327
løs paa Morten Gase og rev et Par Fjer af ham. „Jeg skal lære dig, din Vildgaas, at komme saadan udmajet til os Svaner,” sagde han.
„Flyv, Morten Gase, flyv, flyv!” raabte Akka, for hun indsaa, at Svanerne vilde rive hver eneste Fjer af den store, hvide, og „Flyv, flyv!” raabte Tommeltot med. Men Gasen laa saadan klemt inde mellem Svanerne, at han ikke kunde faa Plads til at løfte Vingerne. Og fra alle Sider strakte Svanerne deres stærke Næb frem for at rive Fjerene af ham.
Morten Gase forsvarede sig imod dem efter bedste Evne, bed og huggede, og de andre Vildgæs gik ogsaa løs paa Svanerne. Men det var klart, hvordan Enden maatte være bleven, hvis de ikke ganske uventet havde faaet Hjælp.
Der var en Blodstjert, som havde set, at Vildgæssene var ilde stedt blandt Svanerne, og han udstødte straks det skarpe Varselskrig, som Smaafuglene bruger, naar det gælder at jage en Høg eller en Falk paa Flugt. Og næppe havde Raabet lydt tre Gange, før alle Egnens Smaafugle paa lynsnare Vinger i en stor, larmende Sværm pilede ned imod Hjälstaviken.
Og disse smaa, svage Stakler kastede sig over Svanerne. De hvinede i deres Øren, de spærrede Udsigten for dem med deres Vinger, de gjorde dem tummelumske i Hovedet med deres Flagren, de bragte dem ud af sig selv ved at raabe: „Skam jer, skam jer, Svaner! Skam jer, skam jer, Svaner!”
Smaafuglenes Overfald varede kun nogle faa Øjeblikke, men da de var borte, og Svanerne igen kom til Sans og Samling, saa de, at Vildgæssene havde lettet og var fløjet over til den anden Side af Vigen.
DEN NY LÆNKEHUND.
Der var ialtfald det gode ved Svanerne, at da de saa, at Vildgæssene var undsluppen, var de for stolte til at jage efter dem. Vildgæssene kunde altsaa i Ro og Mag stille sig hen og sove paa en Sivø.
Hvad Niels Holgersen angaar, saa var han for sulten til at falde i Søvn. „Jeg bliver nødt til at se at komme ind i et Hus og faa mig lidt Mad,“ tænkte han.
I de Dage, da der drev saa mange forskellige Ting om paa Søen, var det ikke svært for saadan en som Niels Holgersen at finde et Befordringsmiddel. Han betænkte sig ikke længe, sprang ned paa et Stykke Brædt, der var drevet ind mellem
