340
Da han havde løbet saadan om et Par Timer, var han saa sulten, at han maatte have nogen Middagsmad. Men der, hvor han spiste til Middag, traf han igen den gamle Student, der straks kom hen til ham for at faa noget at vide om Bogen. „Jeg kommer hen til dig i Aften for at tale med dig om den,“ sagde Studenten temmelig afvisende. Han vilde ikke tilstaa, at den var bleven borte, før han var vis paa, at den ikke var til at finde. Den anden blev ganske bleg. „Husk bare paa, at du skal ødelægge den, hvis den ikke duer!” sagde han og gik sin Vej og var nu fuldkommen sikker paa, at Studenten ikke syntes om Bogen.
Studenten skyndte sig igen ud i Byen og blev ved at lede, lige til det blev mørkt, men uden at Finde noget. Paa Hjemvejen mødte han et Par Kammerater. „Hvor har du slaaet dine Folder, siden du ikke kom til Vaarfesten?“ — „Aa, har der været Vaarfest?“ sagde Studenten. „Det havde jeg rent glemt.“
Mens han stod og talte med Kammeraterne, kom en ung Pige, som han holdt af, gaaende forbi. Hun saa ikke til ham, men gik og talte med en anden Student og smilede umaadelig venligt til ham. Da huskede Studenten, at han havde bedt hende komme til Vaarfesten, for at han kunde træffe hende der, og nu var han ikke kommen selv. Hvad maatte hun dog tro om ham?
Han følte et Stik i Hjertet og vilde skynde sig efter hende, men da sagde en af hans Venner: „Det er nok meget daarligt med Steenberg, ham, Overliggeren, du ved. Han er bleven syg i Aften.“ — „Det er da vel ikke noget farligt?” sagde Studenten hurtig. — „Det var noget med Hjertet. Det var et slemt Anfald, han havde, og det kan komme igen naarsomhelst. Doktoren troede, der maatte være en eller anden Sorg, der trykkede ham. Om han kunde komme sig, beroede paa, om den Sorg kunde tages fra ham.”
Kort efter traadte Studenten ind til Overliggeren. Han laa i sin Seng, bleg og mat og var knap helt klar efter det haarde Anfald. „Jeg kommer for at tale med dig om din Bog,” sagde Studenten. „Det var et udmærket Arbejde, maa jeg sige dig. Jeg har sjælden læst noget saa godt.”
Overliggeren rejste sig op i Sengen og stirrede paa Studenten. „Hvorfor var du da saa underlig i Eftermiddags?“ — „Jeg var i daarligt Humør, fordi jeg var falden igennem
