395
fylde den med Liv. Fra Skovens mørke Dyb hørte han hele Dagen Sæterpigernes Lokken og Koklokkernes Klang. De fleste havde en lang og besværlig Vej for sig, og Drengen saa', hvordan de med Møje drog over side Moser og gjorde Omveje for at komme uden om Vindfælder, mens Kærrerne ofte stødte mod Stene og væltede med alt, hvad der var i dem. Men Sæterfolkene mødte alle Vanskeligheder med munter Latter og godt Humør.
 Ankomsten til Sæterhytterne |
Hen ad Eftermiddagen naaede Toget ryddede Steder i Skoven, hvor der var bygget en lav Kostald og nogle smaa, graa Hytter. Da Køerne kom ind paa Pladsen imellem Hytterne, brølede de fornøjet, som om de kendte Stedet igen, og gav sig straks til at æde af det grønne, saftige Græs. Folkene bar under Spøg og munter Passiar Vand og Brændsel og alt det, de havde bragt med paa Kærren, ind i den største af Hytterne. Snart steg der Røg op fra Skorstenen. Og saa satte Sæterpigerne, Hyrdedrengen og de voksne Mænd sig rundt om en flad Sten ude i det Fri og holdt deres Maaltid.
Gorgo, Ørnen, var ganske vis paa, at han nok skulde finde Klement Larsson blandt dem, der var paa Vej op i Skoven.
