407
huggerne ud i Ødemarken. Det var et drøjt Stykke Arbejde blot at fælde et eneste Træ, og for at fælde en Skovstrækning saa stor som denne maatte de sagtens have ligget ude i Skoven i flere Uger. „Det maa være dygtige Folk, der kan meje saadan en Ager,” sagde han.
 Skovhugger-Hytte ved Vintertid |
Da Ørnen havde gjort et Par Vingeslag, fik de Øje paa en lille Hytte, der laa i Randen af Stubmarken. Den var bygget af grove, utilhugne Bjælker, havde ingen Vinduer og blot et Par løse Brædder til Dør. Taget havde været tækket med Bark og Grene, men det var nu faldet sammen, saa Drengen kunde se, at der inde i Hytten ikke var andet end nogle store Stene, der havde tjent til Ildsted, og nogle brede Træbænke. Da de fløj hen over Hytten, hørte Ørnen, at Drengen undrede sig over, hvem der vel kunde have boet i saadan en elendig Hytte.
„Høstfolkene, der har mejet Skovageren, har boet her,” raabte Ørnen straks.
Drengen tænkte paa, hvordan Høstfolkene hjemme fra hans Egn kom glade og fornøjede hjem fra Arbejdet om Aftenen, og hvordan der blev dækket op for dem med det
