410
„Det er dem, der tager Vare paa det Korn, der er blevet opholdt paa Vejen,” raabte Ørnen.
Drengen tænkte paa, hvor roligt og stilfærdigt Folk kørte deres Sæd til Mølle hjemme hos ham. Her maatte Mænd løbe om paa Elvbredden med lange Baadshager i Hænderne, og med Nød og Besvær bragte de Tømmeret flot. De vadede ud i Vandet, saa de blev vaade fra Top til Taa. De sprang fra Sten til Sten langt ud i Fosserne, de spaserede om paa de gyngende Tømmerflaader ligesaa roligt, som om de gik paa den flade Jord. Det var kække og snarraadige Mænd. „Naar jeg ser dette, maa jeg tænke paa Smedene i Bergslagerne, der tumlede med Ilden, som om den ikke kunde gøre mindste Fortræd,” sagde Drengen. „Disse Flödningsfolk leger med Vandet, som om de var Herre over det. De ser ud til at have kuet det, saa det ikke tør gøre dem noget.”
Lidt efter lidt havde de nærmet sig Elvens Munding, og den bottniske Bugt laa foran dem. Men Gorgo fløj ikke lige frem, men nordpaa langs Kysten. Han havde ikke fløjet langt, før de under sig saa' et Savværk, saa stort som en lille By. Mens Ørnen svævede frem og tilbage over det, hørte han Drengen sige til sig selv, at det var da et stort og prægtigt Sted.
„Her ser du den store Tømmermølle, der hedder Svartvik,“ raabte Ørnen.
Niels Holgersen tænkte paa Vejrmøllerne hjemme paa hans Egn, der laa saa fredeligt midt i det Grønne og bevægede deres Vinger ganske langsomt. Denne Mølle, hvor Skovhøsten skulde males, laa tæt ved Kysten. I Søen udenfor flød en Mængde Bjælker, der en efter en med Jernkæder blev slæbt op ad en skraa Bro ind i et Hus, der lignede en stor Lade. Hvad der blev gjort ved dem derinde, kunde Niels ikke se, men han hørte en stærk Klapren og Buldren, og paa den anden Side af Huset kom smaa Vogne rullende ud fuldt belæsset med hvide Brædder. Vognene løb ad blanke Skinner hen til Tømmerpladsen, hvor Brædderne blev lagt i Stabler, der dannede Gader ligesom Husene i en By. Et Sted blev der bygget ny Stabler, et andet Sted blev de gamle revet ned, og Brædderne blev bragt ombord i et Par store Skibe, der laa og ventede paa Ladning. Der var vrimlende fuldt af Arbejdere, og bag ved Tømmerpladsen laa deres Huse.
