Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/42

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst


III.
VILDFUGLELIV.

I BONDEGAARDEN.

Torsdag 24. Marts.

Netop i de Dage tildrog der sig i Skaane en Begivenhed, som blev meget omtalt, ja endog kom i Avisen, men som mange ansaa for Opspind, fordi de ikke var i Stand til at forklare den.

Der var nemlig sket det, at en Egernhun var bleven fanget i et Nøddekrat ved Bredden af Vombsøen og bragt til en Bondegaard i Nærheden. Alle i Bondegaarden, baade unge og gamle, fornøjede sig over det kønne, lille Dyr med den store Hale, de kloge, nysgerrige Øjne og de nydelige, smaa Ben. De tænkte, at de hele Sommeren. skulde more sig med at se paa dets vævre Bevægelser, dets morsomme Maade at knække Nødder paa og dets muntre Leg. De satte straks et gammelt Egernbur i Stand; det bestod af et lille, grønmalet Hus og et Staaltraadshjul. Det lille Hus, der havde baade Dør og Vindue, skulde Egernet have til Spisestue og Sovekammer; derfor redte de en Seng af visne Blade til det og satte en Skaal Mælk og nogle Nødder derind. Men Staaltraadshjulet skulde det have til Legestue, hvor det kunde løbe og klatre og dreje rundt.

Folkene syntes, de havde indrettet det meget rart for Egernet, og undrede sig over, at det ikke lod til at trives. Det sad tværtimod forknyt og vranten i en Krog af sin Stue, og fra Tid til anden udstødte det et højt Klageskrig. Det rørte ikke Maden og drejede ikke Hjulet rundt en eneste Gang. „Det er nok, fordi det er bange,” sagde Folkene i Bondegaarden. „I Morgen, naar det føler sig mere hjemme, vil det nok baade spise og lege.”

Nu traf det sig saadan, at Kvinderne i Bondegaarden var i Færd med at lave til Gilde, og netop den Dag, Egernet blev fanget, havde de stor Bagning. Og enten havde de haft Uheld