Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/429

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

423

Havfuglene en Fiskemaage, Indsøfuglene en Lom og Fjeldfuglene en Snespurv.

Da disse fem skulde tiltræde Rejsen, sagde Tjuren, der var den største og myndigste: „Det er store Landstrækninger, der ligger for os. Rejser vi sammen, varer det længe, inden vi kan naa at flyve over alt det Land, vi skal udforske. Flyver vi derimod hver for sig og undersøger hver sin Del af Landet, kan hele vort Hverv være udført i et Par Dage.”

De Fire andre Spejdere syntes, at dette var et godt Forslag, og rettede sig efter det. De enedes om, at Tjuren skulde undersøge den midterste Del af Landet, Lærken skulde flyve et Stykke østligere og Fiskemaagen endnu længere mod Øst, der hvor Landet sænker sig i Havet. Lommen paatog sig at flyve et Stykke vestligere end Tjuren, og Snespurven skulde flyve allerlængst imod Vest, langs med Landegrænsen.

I denne Orden fløj de fem Fugle mod Nord, saa langt Landet naaede. Derefter vendte de tilbage og fortalte de forsamlede Fugle, hvad de havde set.

Fiskemaagen, der havde fløjet langs Stranden, tog først rdet.

„Det er et godt Land deroppe nordpaa,” sagde han. „Det bestaar ikke af andet end en eneste lang Skærgaard. Der er fuldt af fiskerige Sunde og skovklædte Odder og Øer. De fleste af Øerne er ubeboede, og Havfuglene vil der finde fuldt op af Redepladser. Menneskene driver en Smule Fiskeri og Søfart i Sundene, men ikke saa meget, at det kan forstyrre os Fugle. Hvis Havfuglenes Folk vil følge mit Raad, bør det straks drage mod Nord.”

Efter Fiskemaagen talte Lærken, der havde undersøgt Landet indenfor Kysten.

„Jeg kan ikke begribe, hvad Fiskemaagen mener med sine Øer og Odder,” sagde han. „Jeg har ikke set andet end store Marker og dejlige, blomstrende Enge. Aldrig i mit Liv har jeg set et Land, der var gennemskaaret af saa mange store Floder. Det var en Fryd at se dem strømme gennem den flade Slette, roligt og jævnt, i al deres brede Vælde. Paa Flodbredderne ligger Gaardene saa tæt som i en Købstadgade, og ved Elvenes Mundinger er der Byer, men ellers er Landet meget sparsomt bebygget. Vil Slettefuglenes Folk lyde mit Raad, skal de straks drage nordpaa.”

Efter Lærken kom Tjuren, der havde fløjet over den midterste Del af Landet.