37
med Dejgen, saa den ikke vilde hæve sig, eller ogsaa var de sene til deres Arbejde, for de maatte blive ved, længe efter at det var blevet mørkt.
Der herskede naturligvis stor Iver og Travlhed i Køkkenet, og der var der ingen, som gav sig Tid til at tænke paa, hvordan Egernet havde det. Men der var en gammel Kone der i Huset, som var for gammel til at være med at bage. Det forstod hun godt selv, men hun holdt alligevel ikke af at være udenfor. Hun var bedrøvet, og derfor gik hun ikke i Seng, men satte sig ved Vinduet i Stuen og saa ud. I Køkkenet havde de for Hedens Skyld lukket Døren op, saa der strømmede et klart Lysskær ud i Gaarden. Det var en Gaardsplads med Længer paa alle Sider, og den blev saa lys, at den gamle Kone kunde se Revner og Huller i Kalkpudset paa Muren ligeoverfor. Hun saa ogsaa Egernburet, der hang lige paa det Sted, hvor Lysskæret faldt allerstærkest, og hun lagde Mærke til, at Egernet hele Natten sprang fra sin Stue ud i Hjulet og fra Hjulet ind i Stuen uden at hvile et Øjeblik. Hun syntes, der var en underlig Rastløshed over Dyret, men hun tænkte naturligvis, det var det skarpe Lysskær, der holdt det vaagent.
Imellem Kostalden og Hestestalden var der i den Gaard en bred, overdækket Indkørselsport, og den laa saadan, at den ogsaa blev oplyst. Og da det allerede var noget ud paa Natten, saa den gamle Kone en lille Purk, der ikke var højere end en Haandsbred, men gik med Træsko og Skindbukser som en anden Arbejdsmand, sagte og forsigtigt komme listende ud af Porthvælvingen og ind i Gaarden. Den gamle Kone begreb straks, at det var Nissen, og hun blev ikke det mindste bange. Hun havde altid hørt, at han holdt til der paa Gaarden, skønt hun aldrig før havde set ham, og en Nisse bragte jo Lykke med sig, hvor han viste sig.
Saasnart Nissen kom ind i den brolagte Gaard, løb han lige hen til Egernburet, og da det hang saa højt, at han ikke kunde naa det, gik han hen i Redskabshuset efter en Stang, stillede den op til Buret og klatrede derpaa op ad den paa samme Maade, som en Sømand entrer op ad et Tov. Da han kom op til Buret, ruskede han i Døren til det lille grønne Hus, som om han vilde lukke den op, men den gamle Kone var ganske rolig, for hun vidste, at Børnene havde sat Hængelaas for Døren af Frygt for, at Naboens Drenge skulde prøve paa at stjæle Egernet. Den gamle Kone saa, at da Nissen ikke kunde faa Døren op, kom Egernet ud i Staaltraadshjulet. Der holdt det
