Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/432

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

426

ud, mens baade Toget og de rejsende bevægede sig mod Syd. Men da løftede Niels Holgersen sine Øjne fra Jorden og prøvede at se ligeud. Han syntes, han blev helt tummelumsk af at se paa det underlige Jernbanetog.

Skovlandskab ved Lule-Elv

Men da Drengen havde siddet lidt og stirret paa en lille hvid Sky, blev han ogsaa træt af det og saa ned igen. Stadig var det, som om han og Ørnen ikke rørte sig, mens alt andet fo'r afsted sydpaa. Som han sad der paa Ørnens Ryg og ikke havde andet at underholde sig med end sine egne Tanker, syntes han, det var morsomt at tænke sig, hvordan det vilde være, naar hele Västerbotten var i Bevægelse og drog imod Syd. Tænk, naar den Mark, der netop nu gled hen under ham, og som vel akkurat var tilsaaet, for han kunde ikke se et eneste grønt Straa paa den, fo'r afsted ned til Söderslätt i Skaane, hvor Rugen ved denne Tid allerede havde sat Aks!

Granskovene saa anderledes ud heroppe. Træerne stod langt fra hinanden, Grenene var korte, Naalene var næsten sorte, mange Træer var visne i Toppen og saa syge ud. Jorden under dem var dækket af gamle Stammer, som ingen havde brudt sig om at føre bort. Tænk, om saadan en Skov kom saa