445
undrede sig over, at de var kommen, og ingen lod til at undre sig over, at deres Fader engang imellem gik ud i Vildmarken. Heroppe var de nok vant til, at enhver handlede efter sit eget Hoved.
Aase var hurtig klar over, hvordan hun ønskede Begravelsen. Sidste Søndag havde hun set en af Grubeformændene blive begravet. Han var bleven kørt til Kirken i Gellivare af Inspektørens egne Heste, og et langt Tog af Grubearbejdere havde fulgt Kisten. Ved Graven spillede et Musikkorps, og et Sangkor sang. Og efter Begravelsen blev alle, der havde været med i Kirken, bedt til Kaffe i Skolen. Det var noget lignende, Aase Gaasepige ønskede for sin Broder, lille Mads.
Hun havde allerede tænkt sig saa levende ind i det, at hun næsten saa' hele Ligtoget for sine Øjne, men saa sank hendes Mod igen, og hun sagde til sig selv, at det kunde vel ikke blive, som hun ønskede. Ikke fordi det blev for dyrt. De havde sparet saa mange Penge sammen, hun og lille Mads, at hun kunde give ham saa smuk en Begravelse, som hun kunde ønske sig. Vanskeligheden var, at voksne Mennesker — det vidste hun — aldrig vilde rette sig efter et Barn. Hun var ikke mer end et Aar ældre end lille Mads, der saa' saa lille og spinkel ud, som han laa død der ved Siden af hende. Og selv var hun jo ogsaa kun et Barn.
Den første, Aase talte med om Begravelsen, var Sygeplejersken. Søster Hilma kom lidt efter, at lille Mads var død, og hun vidste allerede, inden hun lukkede Døren op, at ved denne Tid maatte det være forbi. Den foregaaende Eftermiddag var lille Mads gaaet omkring henne ved Gruberne. Han var kommen for nær til en stor Lysaabning, da der blev foretaget en Sprængning, og var bleven ramt af nogle Sten. Han var ganske alene og blev liggende længe besvimet paa Jorden, uden at nogen vidste, hvad der var sket. Tilsidst fik nogle Mænd, der arbejdede under Lysaabningen, paa en underlig Maade Bud om det. De paastod, at en lille Pusling, der ikke var stort mere end en Haandsbred høj, var kommen hen til Randen af Gruben og havde raabt til dem, at de skulde skynde sig hen at hjælpe lille Mads, der laa ovenfor Gruben og var nær ved at forbløde. Derpaa blev lille Mads baaret hjem og forbunden, men det var
