Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/468

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XLV.
MOD SYD! MOD SYD!

DEN FØRSTE REJSEDAG.

Lørdag 1. Oktober.

Niels Holgersen sad paa den hvide Gases Ryg og fo'r afsted højt oppe i Skyerne. Enogtredive Vildgæs fløj i ordnet Fylking rask imod Syd. Det brusede i deres Fjer, og de mange Vinger piskede Luften med en saa hvinende Lyd, at man knap kunde høre, hvad man selv sagde. Akka fra Kebnekajse fløj i Spidsen, og efter hende fulgte Yksi og Kaksi, Kolme og Neljä, Viisi og Kuusi, Morten Gase og Dunfin. De seks unge Gæs, der havde fulgt med Flokken om Efteraaret, havde nu forladt den for at klare sig paa egen Haand. I Stedet for havde de gamle Gæs to og tyve Gæslinger med, der i Sommerens Løb var vokset op i Fjelddalen. Elleve fløj til højre og elleve til venstre, og de gjorde deres Bedste for at holde samme Afstand mellem hinanden som de store.

De stakkels Unger havde aldrig før været paa Langtur, og i Begyndelsen havde de ondt ved at følge med paa den hurtige Flugt. „Akka fra Kebnekajse! Akka fra Kebnekajse!” raabte de i en ynkelig Tone. — „Hvad er der i Vejen?” spurgte Førergaasen. — „Vore Vinger er trætte af at røre sig! Vore Vinger er trætte af at røre sig!” skreg Ungerne. „Jo længer I bliver ved, jo bedre gaar det,“ svarede Førergaasen og sagtnede ikke i mindste Maade Farten, men blev ved at flyve som før. Og det lod virkelig til, at hun skulde faa Ret heri, for da Gæslingerne havde fløjet et Par Timer, klagede de ikke mer over Træthed. Men i Fjelddalen havde de været vant til at æde hele Dagen igennem, og det varede ikke længe, før de begyndte at længes efter Mad.