Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/48

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst

42

nogen i Alléen, og det var jo heldigt, for de, der er af hans Slags, plejer at være bange for at ses af Mennesker.

Den Herregaard, han kom til, var en prægtig, gammeldags Bygning, der bestod af fire Fløje med en Borggaard i Midten. Paa den østlige Side var der en dyb Porthvælving, der førte ind til Borggaarden. Saa langt løb Purken uden at betænke sig, men da han var kommen dertil, standsede han. Han turde ikke vove sig længere, men blev staaende her og spekulerede paa, hvad han nu skulde gøre.

Han stod endnu med Fingeren paa Næsen, da han hørte Skridt bag sig, og da han vendte sig om, saa han en hel Skare Mennesker komme op ad Alléen. Hurtig smuttede han bag en Vandtønde, der tilfældigvis stod lige ved Porten, og skjulte sig.

Det, der havde forskrækket ham, var en Snes unge Mænd fra en Højskole; de var ude paa Fodtur og ledsagedes af en Lærer, og da de havde naaet Porten, bad han dem vente lidt der, mens han gik ind og spurgte, om de maatte bese den gamle Borg Vittskövle.

De nyankomne var varme og trætte, som om de havde gaaet langt. En af dem var saa tørstig, at han gik hen til Vandtønden og bøjede sig ned for at drikke. Han havde en Botaniserkasse paa Ryggen, og han syntes aabenbart, den generede ham, for han kastede den af sig. Derved gik Laaget op, saa man kunde se, at der laa nogle Foraarsblomster i den.

Botaniserkassen faldt lige for Fødderne af Purken, og nu syntes han, at der tilbød sig en udmærket Lejlighed til at slippe ind i Slottet og opdage, hvor Gasen var bleven af. Han smuttede hurtigt ned i Botaniserkassen og gemte sig saa godt han kunde under Anemoner og Følfod.

Han havde knap naaet at gemme sig, før den unge Mand tog Botaniserkassen op, hængte den paa Ryggen og smækkede Laaget i.

Læreren kom nu tilbage og sagde, at de havde faaet Tilladelse til at komme ind i Slottet. Til at begynde med førte han dem dog kun ind i Borggaarden. Der blev han staaende og gav sig til at fortælle dem om den gamle Bygning.

Omsider gik hele Selskabet ind i Slottet, men hvis Purken havde haabet, at han skulde faa Lejlighed til at smutte ud af Botaniserkassen, saa blev han skuffet, for Eleven beholdt Botaniserkassen paa, og Purken maatte følge med alle Stuerne igennem.

Det blev en langsommelig Tur. Hvert Øjeblik blev Læreren