475
siger dig nu Farvel, og jeg lover dig, at jeg og min Husbond skal flytte herfra til et Sted, hvor du ikke saa let kan komme og besøge os.”
Vandringsmanden hørte paa alt dette med stigende Vrede, og da Jættekvinden havde talt ud, greb han efter en Hammer, som han bar i Bæltet. Men inden han endnu havde løftet den, var Kvinden forsvunden, og der, hvor Jættegaarden havde ligget, saa' man ikke andet end den graa Fjeldvæg. Men hvad der endnu var tilbage, det var de vældige Floder og Søer, som han havde skaffet Plads til paa Fjeldvidden, og den frugtbare Jord, som han havde malet. Tilbage var ogsaa de herlige Fjelde, som giver Jämtland dets Skønhed, og som skænker alle, der gæster dem, Styrke, Sundhed og Glæde, Mod og Livslyst, saa jeg tror, at af alle Asa-Tors Bedrifter var ingen berømmeligere end den, han øvede, da han slyngede Fjeldmasserne ud, fra Frostvigsfjeldene i Nord til Helagsfjeldet i Syd, fra Oviksfjeldene paa den anden Side Storsöen til Sylarne ved Rigsgrænsen.”
