Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/489

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

483

Hermed tav Bataki, men Drengen blev endnu mere tankefuld. „Hvad mon du egentlig mener med at fortælle mig det?“ sagde han. — „Aa, det var bare en Historie, jeg kom i Tanker om, da jeg saa' den gamle Smedje,” svarede Bataki ganske ligegyldigt.

De to rejsende steg igen til Vejrs, og Ravnen fløj sydpaa med Drengen til Lillhärdals Sogn, der er paa Grænsen af Dalarna. Der slog han ned paa en træbevokset Høj, der laa øverst oppe paa en Aas. „Mon du i Grunden ved, hvad det er for en Høj, du staar paa?” sagde Bataki. Nej, det maatte Drengen jo indrømme, at han ikke vidste. — „Det er en Gravhøj,” sagde Bataki. „Den er rejst over en Mand, der hed Härjulf, og som var den første, der bosatte sig i Härjedalen og begyndte at dyrke Landet.” — „Du kan maaske ogsaa fortælle en Historie om ham?” sagde Drengen.

„Jeg har ikke hørt andet om han, end at han nok var en Normand. Først var han i Tjeneste hos en norsk Konge, men ham blev han Uvenner med, saa han maatte flygte ud af Landet. Saa drog han til den svenske Konge, der boede i Uppsala, og tog Tjeneste hos ham. Men da der var gaaet en Tid, begærede han Kongens Søster til Ægte, og da Kongen ikke vilde give ham saa fornem en Brud, flygtede han bort med hende. Han havde nu baaret sig saadan ad, at han ikke kunde bo i Norge og ikke i Sverige, og til Udlandet vilde han ikke drage. „Men der maa vel være en tredje Udvej,” tænkte han og drog med sine Tjenere og sine Skatte nordpaa gennem Dalarna, til han naaede de store, vilde Skove, der strakte sig norden for Dalarnas Grænse. Der nedsatte han sig, byggede Huse og ryddede Skov og blev saaledes den første, der bosatte sig i denne Ende af Landet.”

Da Niels Holgersen hørte denne Historie, blev han endnu mere tankefuld end før. „Hvad mon du mener med at fortælle mig alt dette,“ sagde han endnu en Gang. Længe svarede Bataki ingenting, men vendte og drejede Hovedet og kneb Øjnene sammen. „Da nu vi to er alene her,” sagde han tilsidst, „vil jeg benytte Lejligheden til at spørge dig om noget. Har du nogensinde rigtig faaet at vide, hvad den Nisse, der forvandlede dig, stillede som Betingelse for, at du kunde blive Menneske igen?“ — „Jeg har aldrig hørt Tale om andre Betingelser, end at jeg skulde bringe den hvide Gase i god Behold op til Lapland og tilbage til Skaane igen.” — „Tænkte jeg det ikke nok!“ sagde Bataki, „for sidst vi saa' hinanden, talte