Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/518

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

512

Væde. Han maa vide, hvor Fiskene færdes og Hummeren kryber, og han maa kunne passe tunge Net og sætte sine Garn ud i urolig Sø. Og først og fremmest maa han have et modigt Hjerte i Bryster, saa han ikke ænser, at han hver Dag sætter Livet paa Spil i Kampen mod Havet.

Fjällbacka Fiskerleje

Om Morgenen, da Vildgæssene fløj ned over Bohuslän, var der stille i Skærgaarden. De saa' flere smaa Fiskelejer, men der var intet Liv i de snævre Gader, ingen gik ud og ind i de smaa, pynteligt malede Huse. De brune Fiskergarn hang i god Ro paa Tørrepladsen, de tunge, grønne eller blaa Fiskerbaade laa langs Stranden med Sejlene vundet op. Ingen Kvinder var beskæftiget ved de lange Borde, hvor de plejede at rense Torsk og Helleflynder.

Vildgæssene fløj ogsaa henover flere Lodsstationer. Lodshusets Vægge var sort- og hvidmalede. Signalmasten stod ved Siden af, og Lodskutteren laa fortøjet ved Bryggen. Alt var stille rundt omkring, ingen Damper, der trængte til Hjælp i det snævre Farvand, var i Sigte.

De smaa Kystbyer, som Vildgæssene fløj henover, havde lukket deres store Badehuse, taget deres Flag ind og