VI.
I REGNVEJR.
Onsdag 30. Marts.
Det var den første Regnvejrsdag paa Rejsen. I al den Tid Vildgæssene havde opholdt sig i Omegnen af Vombsøen, havde de haft godt Vejr, men samme Dag som de tiltraadte Rejsen nordpaa, begyndte det at regne, og Drengen maatte i flere Timer sidde paa Gaaseryggen gennemvaad og med Tænderne klaprende af Kulde.
Om Morgenen, da de drog afsted, var det stille og klart. Vildgæssene fløj højt oppe i Luften, jævnt og uden Hast, i streng Orden med Akka i Spidsen og de øvrige i to skraa Rækker bag hende. De gav sig ikke Tid til at drille Dyrene paa Marken, men da de ikke var i Stand til at forholde sig helt rolige, sang de hele Tiden i Takt med Vingeslagene deres sædvanlige Lokkeraab: „Hvor er du? Her er jeg. Hvor er du? Her er jeg.”
De var alle lige ivrige til at raabe, og de holdt kun inde nu og da for at vise den hvide Gase de Vejmærker, de satte Kursen efter. Paa denne Rejse var Mærkerne Linderödsaasens nøgne Bakker, Herregaarden Ovesholm, Kristianstads Kirketaarn, Bäckaskogs Kongsgaard paa det smalle Næs imellem Opmannasøen og Ivösøen og Ryssbjergets stejle Brink.
Det var en ensformig Rejse, og da Regnskyerne trak sammen, syntes Drengen ligefrem, det var en Adspredelse. I gamle Dage, da han kun havde set Regnskyerne nedefra, syntes han, de var graa og kedelige, men det var noget helt andet at være oppe imellem dem. Nu kunde han tydelig se, at Skyerne var vældige Fragtvogne, der kørte henad Himlen med skyhøje Læs: nogle af dem var læssede med mægtige graa Sække, andre med Tønder, der var saa store, at de kunde rumme en
