79
fra Næse til Mund. Det, der ligger lige for deres Øjne, vil de have straks uden at bryde sig om, hvad det kan komme til at koste dem. Niels Holgersen havde ingen Forstand haft paa, hvad han mistede, da han valgte at blive ved at være Nisse, men nu blev han frygtelig bange for, at han maaske aldrig mere kunde faa sin rette Skikkelse igen.
Hvordan i Alverden skulde han bære sig ad for at blive Menneske? Det vilde han rigtignok gerne vide.
Han kravlede op paa en Trappe og satte sig til at spekulere midt i den øsende Regn. Han sad der i een Time, i to Timer, og han tænkte, saa han fik Rynker i Panden. Men lige klog blev han. Det var, som om Tankerne kun løb rundt i Hovedet paa ham. Jo længere han sad der, jo umuligere syntes han, det var at finde en Løsning.
„Dette her er vist altfor svært for en, der har lært saa lidt som jeg,” tænkte han tilsidst. „Jeg bliver nok alligevel nødt til at gaa tilbage til Menneskene. Jeg kommer til at spørge Præsten og Doktoren og Skolelæreren og andre lærde Folk, der ved, hvad der hjælper for den Slags Ting.“
Ja, det besluttede han, at han straks vilde gøre, og han rejste sig op og rystede sig, for han var saa vaad som en druknet Mus.
Lige i det samme saa han en stor Ugle komme flyvende og slaa ned i et af de Træer, der stod langs med Gaden. Straks efter begyndte en Hornugle, der sad under Tagskægget, at røre sig og raabte: „Kivitt, kivitt! Er du hjemme igen, Sumpugle? Hvordan har du haft det udenlands?“
„Tak skal du have, Hornugle! Jeg har haft det godt,“ sagde Sumpuglen. „Er der sket noget mærkeligt herhjemme, mens jeg har været borte?”
„Ikke her i Bleking, Sumpugle, men i Skaane er der sket det, at en Dreng er bleven forhekset af en Nisse og gjort saa lille som et Egern, og saa er han rejst til Lapland med en tam Gaas.”
„Det var en mærkelig Nyhed, en mærkelig Nyhed. Kan han aldrig blive Menneske igen, Hornugle? Kan han aldrig blive Menneske igen?”
„Det er en Hemmelighed, Sumpugle, men jeg skal alligevel betro dig den. Nissen har sagt, at dersom Drengen passer godt paa den tamme Gase, saa den kommer velbeholden hjem og …”
„Hvad mere, Hornugle? Hvad mere? Hvad mere?“
