Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/91

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

85

VIII.
VED RONNEBY AA.

Fredag 1. April.

Hverken Vildgæssene eller Mikkel Ræv havde tænkt sig, de nogensinde mere skulde ses, naar de først havde forladt Skaane. Men nu traf det sig jo saadan, at Vildgæssene kom til at lægge Vejen over Bleking, og der havde Mikkel Ræv ogsaa begivet sig hen. Han havde først opholdt sig i den nordlige Del, og han havde endnu ikke set hverken Herregaardsparke eller Dyrehaver fulde af Raadyr og lækre Raakalve. Han var saa misfornøjet som vel muligt.

En Eftermiddag, da Mikkel strejfede om i en ensom Skovegn ikke langt fra Ronneby Aa, saa han en Flok Vildgæs drage gennem Luften. Han lagde straks Mærke til, at den ene af Gæssene var hvid, og da vidste han jo, hvem han havde at gøre med.

Mikkel gav sig straks til at jage efter Gæssene, ligesaa meget af Lyst til at faa et godt Maalid Mad som for at hævne sig paa dem for al den Skade, de havde gjort ham. Han saa, at de drog imod Øst, til de kom til Ronneby Aa. Derpaa skiftede de Retning og fulgte Aaen sydpaa. Han forstod, at de vilde se at finde en Soveplads ved Bredden af Aaen, og han tænkte, at han vel nok kunde snappe et Par Stykker af dem uden synderlig Vanskelighed.

Men da Mikkel omsider fik Øje paa det Sted, hvor Gæssene var slaaet ned, saa han nok, at de havde valgt en Plads, der var saa godt beskyttet, at han ikke kunde komme til dem.

Ronneby Aa er jo ikke noget stort eller mægtigt Vandløb, men den er alligevel meget kendt for de smukke Bredders Skyld. Paa flere Steder baner den sig Vej mellem stejle Klippevægge, der hæver sig lodret op af Vandet og er helt bevoksede