Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
99

Island, som ikke gaae til Kongen, overdrages til en af tre Medlemmer bestaaende Regjering i Island (Reykjavík), og at disse Mænd skulde have Sæde paa Althinget paa Regjeringens Vegne; at Overretten modtager en til denne Organisation svarende Reform, saavel med Hensyn til Udvidelse af dens Virkekreds som Medlemmernes Antal og Lönninger; at Islænderne ved nogle igjennem Althinget valgte Deputerede maa, i Forhold til de andre Statsdele, erholde Stemme i alle fælles Sager, som maatte blive lagte under en fælles Forsamling for hele Monarchiet, hvortil knyttedes det Henstillingspunkt, om Hans Maj. maatte finde det passende, at betroe de islandske Sagers endelige Behandling hos Kongen til en særskilt Embedsmand[1]. Som Svar paa denne Petition er der i indeværende Aars Session igjennem Commissarius meddeelt Althinget en temmelig udförlig Besked[2], som i det Hele er afslaaende i alle Punkter, af den Hovedgrund, at Althinget ikke paaviser nogen Indtægtskilder, hvoraf Bekostningerne kunde tages, og at Island ikke bidrager til de almindelige Statsudgifter; det eneste Punkt, som i sin Tid skal kunne komme under Overveielse, er, om Althinget kunde tilstaaes lovgivende Myndighed i de Island umiddelbart vedkommende Sager. Ved Siden heraf er i kgl. Bekjendtgjörelse 7. Juni d. A. (II. 2) udtalt, at "ingen Forandring i Islands forfatningsmæssige Stilling i Riget skal finde Sted, förend Lovudkastet desangaaende har været forelagt Althinget til Betænkning". Skjöndt det er vanskeligt at sige, hvilken forfatningsmæssig Stilling i Riget Island for Öieblikket skulde have, maa man dog vel antage, at heri ligger en Fornyelse af Tilsagnet fra 12. Mai 1852.


  1. Tíðindi frá alþ. 1853. S. 1053—1054.
  2. Commissarii ikke ganske fuldstændige Meddelelse i Tíð. fra alþ. 1855, S. 48—51. Det udförlige Svar er nu meddeelt i Departem. Tid. for indeværende Aar S. 954—960.