da ingen indenlands kunde omgjöre Laugmandens Kjendelse efter Loven, maatte man henvende sig til Kongen. Den tabende Part fik saledes Christian den Anden, som dengang var Statholder i Norge, til, under 22. Novbr. 1507, at udgive en anden Dom, hvori Laugmandens Dom tilsidesættes ifölge den nævnte Kong Hakons Retterbod, "hvilken forne Retterbod alle vore Forfædre og Forgængere, Konger i Norge, og desligeste Vi[1], have samtykt og fuldkommeligen paabudt at skal blive ved Magt over hele Norges Rige, og ligefuldt i Island, Færöerne og Hjaltland, som her i Norge". — To Dage senere (24. Nov. 1507) udgiver Christian den Anden et aabent Brev, hvori det siges, et elle hans Forfædre, fremfarne Konger udi Norge, have, siden den hellige Kong Hakon döde, stadfæstet og samtykket alle de Retterböder, som den hellige Kong Hakon skjænkede, at holdes for Lov og Ret efter denne Dag over alt Norges Rige og Crone; hvorfor han befaler, at alle forskrevne Retterböder skulle holdes "over alt Norges Rige og de Lande, som ligge under Norges Krone, ligesaavel Island, Hjaltland og Færöerne, som andetsteds her i Norge". — Aaret efter paa Althinget udnævner Laugmanden tolv Mænds Dom[2], "for at undersöge og dömme om det Kongens Brev, som nu nylig er indkommet i Landet, hvilket Brev omhandler den hellige Kong Hakons Retterbod om Arv" o. s. v. — Disse Mænds Dom gaaer ud paa, at Kongens
- ↑ Det behöver ikke et bemærkes, at denne Forudsætning var faktisk urigtig. Ingen af de foregaaende Konger havde samtykt eller paabudt denne Retterbod for Island, og Christian den Anden selv ikke engang förend enten med denne Dom eller med den to Dage efter udgivne "Forordning". Skulde han være bleven opmærksom paa Feilen strax efter Dommens Afsigelse og derfor udgivet "Forordningen"?
- ↑ hos M. Ketilss. I, 103.
