Majts Riger, Lande og Strömme". Jo Island er endogsaa undertiden slet ikke indbefattet under "Kongens Riger og Lande", som f. Ex. i Aab. Br. 28. Mai 1643 og 31. Marts 1644[1], hvorved Englændere og Hamborgere tillades frit at handle i Kongens "Riger og Lande", men dog ingenlunde i Island, hvor Forbudene mod Handel med Fremmede netop i denne Tid kraftig bleve indskjærpede[2].
I Laugmændenes dömmende Myndighed blev i denne Tid foretaget en meget væsentlig Forandring ved For. 27. Marts 1563, som stiftede en Overret af Lensmanden og 24 Mænd, med Myndighed over Laugmændenes Domme. At Kongen med de bedste Mænds Raad kunde i visse Tilfælde forandre Laugmændenes Domme var overeensstemmende med Loven; at de "bedste Mænd”, som han i slige Tilfælde skulde tilkalde, blev Danmarks Riges Raad, ligesom under Foreningen med Norge i dens senere Tid Norges Rigsraad (see f. Ex. Kong Hakons Dom 1375, Jónsb. 1709, p. 445—447) var vistnok imod Lovens utvivlsomme Mening, men det kunde til Nöd faaes ud af dens Ordlyd, og det Hovedprincip var i alt Fald ikke brudt, at Kongen var den överste Dommer. Forandringen kan saaledes ikke correkt opfattes som Henlæggelse under en dansk Domstol (ligesom islandske Sager ikke för hsvde hört under norsk Domstol, men kun under Kongen), men som Oprettelse af en ny Instants i Island selv, og Afskaffelse af Laugmandens höieste dömmende Myndighed der i Landet. Men det var iövrigt udentvivl mindre hensigtsmæssigt, at men nu i islandske Sager fik een Instants (Overretten) flere end för, og Foranstaltningen gjorde saaledes Retten for den Fattige mere besværlig end forhen,
