Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
58

kjendegiver tydelig at den kun vil forebygge Statens Deling i Familien; derfor befaler den, at disse Statsdele, som ere under Kongelovens Omraade, aldrig skulle deles, saaledes at nogen Prinds eller Prindsesse af Blodet fik noget Land eller Landsdeel eller sligt til Raadighed, men de "skulle bie indtil Baden kommer til dem" at arve det Hele, og imidlertid nöies med den dem af Kongen bestemte Appanage[1]. Enhver indseer let, at herved ikke er bestemt Noget om, "at Island er en Deel af Riget". Island var en Deel af Riget, det vil sige af de under Kongens Scepter staaende Lande; derom behövedes altsaa ingen Bestemmelse. Der bestemmes kun, at hverken Island eller nogen anden Statsdeel maa forlenes bort til en Prinds eller Prindsesse. Derimod indeholder hverken denne eller nogen anden Artikel i Kongeloven Nogetsomhelst, hvorved Forholdet imellem Island og de andre Statsdele, navnlig Danmark eller Norge, bestemmes eller forandres.


  1. Kongel. Art. XIX: "Og efterdi Fornuften og den daglige Forfarenhed noksommeligen lærer, at een samlet og sammenknyttet Magt er langt stærkere og af større Kraft og Fynd end den, som er adskilt og adspred, og jo större Vælde og Herredömme een Herre og Konge besidder, jo tryggere lever han og hans Undersaatter for alle udvortes Fjenders Anfald; da ville Vi ogsaa, at disse Vore Arve-Kongeriger Danmark og Norge, samt alle de dertil hörende Provincier og Lande, Öer, Fæstninger, kongelige Herligheder og Rettigheder, Klenodier, Penge og alle andre Mobilier, Krigsmagt og Rustning baade til Lands og Vands, saavel som ogsaa Alt, hvis Vi nu med sær Eieres Ret besidde, eller herefter enten af Os eller Vores Efterkommere med Sværdet vindes, eller ved Arv og nogen anden lovlig Titel og Middel forhverves kan, Altsammen, Intet undertaget, skal uskiftet og udeelt være og blive under een Danmarks og Norges Enevolds-Arvekonge; de andre Prindser og Prindsesser af Blodet lade sig nöie med Haabet, og bie indtil Raden omsider kommer til dennem og deres Linier, een efter anden."