Kongen, ligesom i den forrige Tid, og enten selv at have direkte communiceret de Vedkommende Kongens Resolutioner, eller foranlediget dem communicerede igjennem Collegierne, da denne Embedsmand i lang Tid havde sit stadige Ophold i Kjöbenhavn. Dette Forhold bestod temmelig uforandret til 1770, da Landet blev deelt i to Amter og der beskikkedes en Stiftamtmand (15. Mai 1770) med Forpligtelse at tage fast Ophold i Island, samt tillige at overtage som Amtmand Bestyrelsen af Sönder- og Vester-Amt, hvorimod den anden Amtmand overtog Bestyrelsen af Nord- og Öster-Amt. Senere (6. Juni 1787) ansattes en særskilt Amtmand i Vester-Amtet, og fra den Tid har kun Amtmands-Embedet i Sönder-Amtet været forenet med Stiftamtmands-Embedet. Amtsinddelingen i Danmark og Norge foregik, som bekjendt, til ganske andre Tider.
De islandske Sagers Bestyrelse i Collegierne har siden 1688 undergaaet ikke faa Forandringer, der tillige ere interessante forsaavidt, som de afgive et Bidrag til at vise, hvorledes Islands Stilling i det Hele har været betragtet fra Regjeringens Side. I Cancelliet ere de islandske Sager indtil 1771 henförte til de norske Registranter, og forsaavidt betragtede som en Branche af de norske Sager. 1771 blev Cancelliet inddeelt i fire Departementer, hvoraf de to förste indbefattede de egentlige danske Lande, det tredie "alene de som angaaer vort Rige Norge", og det fjerde "eller Colonie-Departementet — alene de Sager som vedkommer Island, Grönland og Colonierne i de andre Verdens Parter", m. v. — Dette bestod fra 1. Mai 1771 til ult. Febr. 1773. Derefter kom Sagerne tilbage paa den ældre Fod, indtil Collegiet paa ny blev inddeelt i Departementer i Aaret 1800, da de islandske civile Sager fornemmelig kom til at höre under det norske Justits-Departement, indtil Rigernes Adskillelse i 1814. Fra den Tid bleve de islandske Sager
