Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/72

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
70

norske Sportelreglement "ikke kan være gjeldende i Island, som ikke der publiceret". Det har ligeledes i dette og flere Tilfælde været erkjendt, at dansk eller norsk Lovgivning maatte ved udtrykkelige Lovbud være udvidede til Island, for at kunne ansees gjeldende der i Landet; saaledes hedder det i Canc. Skriv. 19. Septbr. 1801, at "da Norske L. 5—4 ikke ved nogen Lov er indfört i Island, saa bör Kong Magni Lagabæters Jonsbog i denne Materie blive at fölge". Herpaa kunde, om fornödent, anföres flere Exempler. Det maa derfor ansees som Misbrug, undertiden foranlediget ved Embedsmænds Vilkaarlighed, undertiden ved Mangel paa Kjendskab til Lovene, naar man, som Tilfældet er i Island, seer flere danske og norske Forordninger anvendte iflæng i Praxis efter Vedkommendes Forgodtbefindende, uden at de nogensinde ere formelig publicerede, eller af Lovgiveren bestemte til Island. Imidlertid skal jeg ogsaa her tage Hensyn til disse, for at give Læseren saa meget klarere Begreb om, hvormeget særegent der findes i Lovgivningen for Island naar man nöiere undersöger dette Forhold.

Med Hensyn til Kirkelovene var det för bemærket, at den norske Ordinants fra 1607 var bleven indfört i Island 1622. "Danmarks og Norges Kirke-Ritual" 25. Juli 1685[1] er derimod aldrig bleven indfört der anderledes end deelviis ved Praxis, samt ved Oversættelser og Bearbeidelser i de paa Islandsk udgivne Psalmeböger og Alterböger. — Norske Lovs anden Bog er det aldrig engang faldet Regjeringen ind at indföre, men kun at befale at den skulde benyttes ved Udarbeidelsen af den paatænkte nye islandske Lovbog, og senere at benytte den som Udgangspunkt for Bestemmelser i den islandske geistlige Ret, dog alt med

  1. Lovs. for Isl. I, 442; jevnf. Reskripterne om Udarbeidelse af et særskilt Ritual for Island af 1719, 1721, 1727, 1728 o.s.v.