udsætte Forsamlingens Afholdelse. Dette medförte imidlertid meget betydelige Ulemper, som i höi Grad skadede Sagens Stilling. Udsættelsen satte ikke alene ondt Blod i Island, da den ingenlunde kunde ansees motiveret i Forholdet, men den medförte ogsaa en betydelig Collision derved, at Forordn. 8. Marts 1843 blev paa en aldeles uregelmæssig Maade suspenderet, saa at hverken Althingsvalgene, der efter Lovgivningens klare Bud skulde foretages i Efteraaret 1850, eller Althinget selv, der efter samme Lovgivnings Bestemmelse skulde været afholdt i Sommeren 1851, kunde afholdes. Man fandt sig imidlertid heri uden Klage, da Forventningen om den nye Forfatning var stor, og Patent 16. Mai 1850 berammede den lovede Forsamlings Sammentrædelse til 4. Juli 1851.
Det Forslag til "Lov om Islands forfatningsmæssige Stilling i Riget og Rigsdagsvalgene paa Island", som forelagdes denne Forsamling, bestod af 60 §§, hvoraf de förste 10 §§ indeholdt de egentlig organiserende Bestemmelser, de 50 sidste Valglov til Rigsdagen, foruden en "midlertidig Bestemmelse"; til Forslaget föiedes som Bilag "Danmarks Riges Grundlov". I Motiverne til dette Lovudkast gik Regjeringen ud fra, at da Kongeloven, især i sammes Art. 19, samt Patent 4. Sept. 1709, allerede havde bestemt, at "Island er en Deel af Riget", saa kunde herom ikke blive Tale, og da Kongen, ved at stadfæste Grundloven, havde givet sit Samtykke til en constitutionel Regjeringsform inden de ved Kongeloven fastsatte Grændser, hvorved ogsaa fremhævedes, at Grundloven var stadfæstet uden særligt Forbehold med Hensyn til Island — saa kunde her kun være Talen om, hvorvidt det maatte være nödvendigt, paa Grund af Islands eiendommelige Forhold, at bestemme dette Lands Stilling nærmere, for at den ved Grundloven foreskrevne Ordning der kunde erholde Gyldighed. — Med Hensyn til
