Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/90

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
88

tykke; at en særlig Lov for Island vil bestemme, hvilken Andeel i den overordnede indenlandske Bestyrelse der skulde tilstaaes Althinget, i Lighed med de overordnede Communalbestyrelser (Amtsraad?) i Danmark; at Kongen vil, saavidt skee kan, forud indhente Althingets Betænkning om Udkast til Forandringer i den islandske Lovgivning, som maatte blive Rigsdagen forelagte paa Grund af Gjenstandens Forhold til de almindelige Statsinteresser; at Island skulde vælge 4 Medlemmer til Folkethinget og 2 til Landsthinget, de förste efter Valgdistrikter paa omtrent 460 Qvadratmile, paa almindelige Möder med Stilling, de sidste paa Althinget blandt de höistbeskattede, eller blandt Mænd med 1200 Rd. aarlig Indtægt, og som i det mindste 1 Aar havde været bosatte i Landet.

Under Sagens förste Behandling i Forsamlingen yttrede sig strax en betydelig Opposition, ikke alene mod de enkelte Punkter i Regjeringens Forslag, men fornemmelig imod det hele Standpunkt, hvorpaa Regjeringen havde stillet Sagen og Islands Anliggender ligeoverfor Danmark og de övrige Statsdele, saavelsom imod de Grunde, hvorved dette Standpunkt var motiveret. Den kongelige Commissarius gjorde dengang intet Forsög paa at godtgjöre, at Regjeringens Opfattelse var den rigtige, eller den foreslaaede Organisation den tjenligste saavel for Staten som for Island, men han henholdt sig kun til Forslaget som det var, og syntes at ville betragte alle de Forslag og Discussioner, som gik ud fra en anden Anskuelse end Regjeringens, for ulovlige og oprörske; og dog bestod denne afvigende Anskuelse kun deri, at Forsamlingens Medlemmer vilde have Island betragtet som en særegen Statsdeel, og organiseret derefter, men ikke incorporeret i Danmark. De Forholdsregler og Foranstaltninger, som iövrigt fra Regjeringens og den kongelige Commissarii Side bleve foretagne, skal jeg paa dette Sted ganske lade udenfor Betragtningen.