hedstilfælde Kongen og Statsraadet afgjöre Sagen; at Islands Repræsentation paa Rigsdagen indskrænkes til 1 Medlem, valgt paa 6 Aar af Althinget, men at hele den i Udkastet foreslasede Valglov bortfalder; at til indirekte Skatters Paalæg skal behöves Althingets Samtykke, som i Tilfælde af Nægtelse sender to Befuldmægtigede til Kjöbenhavn, for at sammentræde med andre af Rigsdagen Valgte, idet Sagen iövrigt ogsaa her stilles under Kongens og Statsraadets eventuelle endelige Afgjörelse; at Sammenligningen med de danske Communalbestyrelser bortfalder; at Althingets Betænkning altid indhentes i fælles Sager, förend disse forelægges Rigsdagen.
Det viste sig, at det kun var den principielle Anerkjendelse af Grundloven, som gjeldende for Island, som Commissarius vilde opnaae; da dette syntes ikke at ville lykkes, hævede han Forsamlingen, hvorved saaledes al videre Discussion, saavel om Majoritetens som Minoritetens Forslag, blev afskaaren, Leiligheden til at klare de forskjellige Anskuelser, motivere og maaskee modificere dem[1], berövet Forsamlingen, og det kongelige Tilsagn i Reskr. 23. Septbr. 1848, at Forsamlingen skulde "höres", for Öieblikket tilintetgjort. En overveiende Majoritet (36) af Forsamlingens Medlemmer indgik med en Adresse til Kongen, hvori de androge paa, at et Udkast til Grundlov for Island, bygget paa Majoritetens Forslag, maatte saasnart som muligt blive udarbeidet og forelagt for en Forsamling i Island, valgt paa samme Maade som denne sidst afholdte. Adresser i samme Retning bleve indsendte fra de fleste Sysseler i Island, med over 2200 Underskrifter[2].
Det falder mig ikke ind at nægte, at Regjeringens Forslag har været velmeent, dette er tvertimod ogsaa min
