Pobia, den 6. januar 1889. 47
dem; gör vi ikke det, da støder vi dem kun fra os og sætter med det samme en bom for vor virksomhed iblandt dem. Jeg er langt fra vis på, at Gud har så megen magt over folket, så han kunde få dem til at hjælpe os med husbygning, hvorledes vi så end bar os ad. Jeg tror derimod at Kiné's magt er storre over Karenerne her end Guds, og han (Kiné) så' vist gærne, om vi blev nødt til at forlade dem. Vi har al vor snildhed og kløgt så vel som barnlige tro på Gud behov og vel endda en del mere, om det skal lykkes os ved Guds nåde at få vendt op og ned på tingene, så Gajafolket kommer til at bekende tro på Jesus Kristus vor herre i steden for som nu: på Kiné-Kinå.«
Pobia, den 7. januar 1889.
I morges red jeg op til Shan-byen Nanmekun for at købe ris, da jeg der ventede at kunne få af den hvide; ti selv Rasmus synes ikke om den røde, og han er dog ellers ikke kræsen af sig. Nanmekun ligger et par mil nord her for, og Rødkarénerne, der i reglen har deres egne navne på byer og folkefærd forskellige fra andre folks navne, kalder den ret og slet Pridå, som ikke betyder andet end Shan-torp. Det er dog ikke Shaner eller handelsfolk, som bor der (det rødkarénske navn på Shanerne : Pripu, betyder nemlig: handelsfolk), men vist lige så mange Rødkaréner. Dog bor de ikke imellem hverandre, men Karenerne i en del af byen og Shanerne i en anden. Hvilken del af byen, der er den ældste, ved jeg ikke, men sagtens er det den karénske, ti Rødkarénerne har også et andet navn på Nanmekun, men som de mere sjælden bruger, nemlig No, som betyder en dam eller et sted, hvor der står vand.
