Pobia, den 11. januar 1889. 57
og hjælper til, han laver f. eks. bindsler af bambus til at binde taggræsset fast med. Vi fik de store stolper i jorden i dag. Det var et strængt arbejde, mente folk; sådanne karle var de ikke vant til at tumle med.
Rasmus har atter været meget syg i dag. Han tror, det er især vandet, som er dårligt, skönt vi ryddede brønden en af de første dage, vi var her, (og vandet smager udmærket), og skönt han ikke drikker det, uden når det er kogt. Jeg er nu overbevist om, at den uhyre store forandring på temperaturen i løbet af dögnet især er skadelig for vort helbred og er dets værste fjende, som vi skal göre vor flid for at modstå ved hjælp af klæder om natten og skygge om dagen. — Jeg har været rask i dag, kun lidt mat.
Pobia, den 12. Januar 1889.
Det var ellers meningen, at Karénerne skulde gjort deres arbejde ved huset færdigt i dag, men der kom ikke ret mange, og så nåede vi ikke mere end at få køkkenet nogenlunde beboeligt. I aftes gav jeg kongen penge til en galt, som han skulde lade købe. Den kom de da også ganske rigtig slæbende med i morges — en, som havde kostet 12 rupier. Foruden den fik de ris for 7 rupier og øl og tobak med hvad dertil hører. Så holdt de gilde med alt dette i dag, og med arbejdet gik det kun småt.
Jeg fik nogle til at hjælpe os med at flytte vort kram her op i køkkenet, da det var færdigt; og jeg er glad ved at vi nu er nåede så vidt, resten kommer nok med tiden. Vi var nødt til at flytte med det samme, da vi havde revet taget af det gamle hus og lagt det bedste af det her over
