VI
Shan-folkene, som fra gammel tid har stået dels mider Burmas, dels under Siams overhöjhed, indtager et meget lavere kulturtrin end deres undertrykkere, men er ligesom dem buddister; flere af dem synes at have anlæg som handelsfolk.
Karenerne står gennemgående på et endnu lavere trin end Shanerne. Flere af de Karen-stammer, der bor inde i Burma, har dog optaget Burmesernes sæder, skikke og buddistiske tro, hvilket især er tilfældet med nogle af dem i Tenasserim samt i Rangoon- og Basein-distriktet; enkelte har også af Burmeserne lært noget industri som silkevævning, f. ex. Brækata-Karénerne sydøst for Toungoo. Der er desuden nogle stammer i Toungoo distrikt og længere syd på, hos hvem den amerikanske baptistmission, den romerskkatholske, den methodistiske og andre missioner har begyndt at finde nogen indgang. Medens sådanne Karen-stammer må regnes til dem, der er lidt mere fremmelige end de øvrige, er der derimod andre stammer, der så at sige står på menneskeslægtens laveste kulturtrin, som de sløve Wewa-Karéner og de rovgridske Tsåko-Karéner med deres giftige pile. Spørges der særlig om Rød-Karénerne, må det vel siges, at de indtager et mellemstade; dog er dette kun at forstå sammenligningsvis med andre Karener, så at det bestandig må haves i erindring, at i det hele taget hører alle Karener til de særdeles usiviliserede folkefærd.
Knudsens beretning i nærværende lille bog handler jo, som tittelbladet viser, om en rejse i de uafhængige
