Side:Ulf Hemming - Noveller.djvu/100

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
92

eller Villie — brudt med Zülich. Denne var altfor beskjæftiget til at bemærke det eller for ligegyldig til at bryde sig om det; han kom daglig hos Dahls og en skarp Iagttager vilde lettelig have bemærket, at Forholdet her havde forandret sig noget, der var indtraadt en vis Fortrolighed mellem ham og Familien, selv Ida syntes at nærme sig lidt til ham, hun coquetterede ikke sjeldent med ham, skjændte ganske uforbeholdent paa ham, naar han ikke viste hende den meest udsøgte Opmærksomhed — kort sagt ved Hjælp af den af alle Damer saa forkjælede, lille Fugl, man kalder Sladder, vidste Alle, at Lieutenant Zülich skulde forloves med Ida Dahl, kun Alfred og Julie vidste det ikke. Tvertimod kunde man ikke nægte, at denne Sidste havde forandret sin Opførsel noget; hun tiltog sig Ret til at tale afgjørende om Zülich, paastod undertiden endogsaa med et vist Skjelmeri, at hun maatte kjende ham bedst. Julie var langt fra at være stolt, at ville hæve sig, siden Zülich havde tilstaaet hende sin Kjærlighed, men ikkedestomindre følte hun sig dog lidt mere, hun tænkte nu, hvad hun aldrig før havde tænkt, at hun dog egentlig som Sypige stod under Ida, men paa samme Tid bevægede den Tanke, at hun engang skulde være Fru Zülich, hende til at opføre sig lidt mere fremtrædende, der ved