Passerede og begyndte forfra. Ved Alfreds Mægling bleve de enige om altid at sige "Du" til hinanden og da Fru Dahl kom med Chocoladen var Ida i sit gamle, gode Lune igjen.
Alfred kom sig snart af sin Sygdom, men da han igjen gik ud og besøgte de Familier, han kom i, vakte han den største Forundring. Den elskværdige, barnlige Philosoph, der før saa ofte med Mildhed havde givet sine broderlige Raad, der forhen var bleven betragtet som den ledende Aand i Alt, hvad der var ædelt og stort, var forsvunden. Hele Timer kunde han sidde og gruble, men det salige Smil, man altid før havde seet paa hans Læber, var borte og naar Nogen tiltalte ham og førte ham ind i en Conversation, hørte man ikke mere disse kjærlige og undskyldende Undersøgelser om Grundene til, hvad der var skeet, der ofte før havde forsonet Folk med hinanden, han dømte med bitter Strenghed og Ufølsomhed, og Folk, hvis Skyggesider han før havde overseet og søgt at udslette, forfulgte han nu med skaanselsløse Sarcasmer. Han havde hidtil levet sit Liv i Tankens kolde Hjem; han havde stræbt opad for at vinde Lysets Klarhed uden at ane den Fylde og Skjønhed, som Kjærlighed udbredte under ham. Og da han første Gang erfarede det, var hans Er-
