med Kraft at holde sig oppe, med et Blik paa Fremtiden at udvikle de Evner, Naturen havde givet ham, fulgte han sine værdige Forgjængeres Exempel, og gik ud af Academiet, grundigen forberedt til at blive, hvad han nu var: et Menneske uden Sjæl og uden Hjerte.
Julie stod hele Natten i Porten, da hun ikke kunde komme ud; hun mærkede ikke Kulden, hun stod og lænede sig op imod Muren. Enhver Følelse var udslettet af hendes Bryst, hun var som død. Da Porten om Morgenen blev aabnet, styrtede hun vanvittig gjennem Gaderne, men medeet blev hun staaende og knugede i Fortvivlelse sine Hænder mod sit Bryst, Taarer brød frem i hendes Øie, men hun standsede dem, og fortsatte rolig sin Vei. Hun gik til Nyboder. Her indlogerede hun sig endnu samme Dag hos nogle fattige Søfolk, efterat hun havde solgt Alt, hvad hun eiede. Hele Dage sad hun stille hen og græd, medens de simple, men gode Folk gjorde Alt for at lindre hendes Sorg. Efter 6 Maaneders Forløb nedkom hun med et dødfødt Barn. Da den gamle Kone vilde vise hende det, skjød hun det med Skræk fra sig, Alt var hende ligegyldigt. Efter nogle Maaneders Forløb vare hendes Penge opbrugte, og da de fattige Folk ikke kunde have hende uden Betaling, vandrede hun
