Side:Ulf Hemming - Noveller.djvu/18

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
10

"Jeg troer, Gud forbande mig, at I sige "De" til hinanden," raabte Rudolph med en godmodig Latter, men Ingen af de Andre syntes at lægge Mærke dertil, thi Høllo svarede ganske rolig:

"De maa ansee Dem selv for en stor Menneskekjender, siden De tiltager Dem en saadan Ret og De maa have et meget indskrænket Begreb om Studium, naar De kan yttre en saadan Dom om nogle i mine Øine aldeles uværdige Læseheste."

"Her er slet ikke Talen om at studere," svarede Valdemar med Liv, "men blot om at gaae i Skole. Det er Disciplens Opgave, at erhverve sig de nødvendige Forkundskaber til et senere Studium og denne Opgave synes mig meget godt løst her i Classen. Det er mig ligegyldigt af hvilke Motiver der læses, naar der blot læses; Studiet vil nok senere, naar det er grundigt forberedt i Skolen, indgive den egentlige, Værdige Drivfjeder: Lysten. Man gaaer ikke i Skole for at studere, men for at lære at studere, for at vænne sig til at læse."

"Der have vi atter denne skjønne Forbereden," afbrød Høllo ham med et sarkastisk Smiil. "Denne værdige Maske for Ladhed og Magelighed. I kunne Intet gjøre af Natur! I skulle forberedes og vænnes til Alt, men disse Vaner blive aldrig ret indgroede,