jeg tager Revanche ved at pine ham. Han staaer som paa Naale, naar jeg spørger ham om mine Pengeaffairer, naar jeg yttrer, at jeg maa have sparet mange Rentepenge i de Aar, jeg var i hans Huus; min uventede Ankomst i Forbindelse med min faste Optræden havde ligesom overmandet dem. Hvilken Forskjel paa mit Ophold i det Huus for 2 Aar siden og nu i Pintsen. Onkel frygter mig næsten; mine Fættere, to Labaner paa 20 og 21 Aar, fortalte mig, at deres Fader gav dem dobbelte Lommepenge i den Tid, jeg var derinde, og befalede dem at bruge dem flot. Min Tante, en storartet Repræsentantinde for Kjøbstædsdamer, taler kun om "sin smukke Neveu, der snart skal være Student, der læser Latin og Græsk og opholder sig tæt ved Hovedstaden." Hedevig har ogsaa forandret sig; hun kan vel nu være 16 Aar, men hun er temmelig udviklet eller rettere gammelagtig. Hun er vist lidt eenfoldig; hun blev vred, fordi jeg spottede over hendes Christus-Billede. Det er da ogsaa en grusom Absurditet, at ville male en Person af, hvis Træk man intet Begreb kan have om, hvis Væsen man slet ikke kan forstaae, en Person, man vil gjøre til Gud og i hvis Ansigt altsaa ingen Følelse, intet Træk maa være fremherskende; jeg vilde helst ligne ham ved en forgyldt Kugle. Hedevig trak mig op
