2004 Wikimedia Pressemeddelelse
23. februar 2004 (Internettet): Wikipedia (Wikipedia.org), en flersproget encyklopædi skabt af frivillige, bekendtgjorde i dag at have nået en milepæl på 500.000 artikler, fordelt på 50 forskellige sprog. Dette er en stigning fra 137.000 artikler på 22 forskellige sprog i januar 2003 og gør Wikipedia til verdens største og hurtigst voksende encyklopædi med åbent indhold (omkring tusinde nye artikler kommer til dagligt).
Den største vækst har været i de ikke-engelsk-sprogede versioner, hvilket viser projektets tiltagende internationale karakter. Siden oktober 2003 har der tilsammen været flere artikler på andre sprog, end der er på engelsk. Der er nu ti Wikipedia-versioner, som har over 10.000 artikler:
- Engelsk (213.000)
- Tysk (53.000)
- Japansk (32.000)
- Fransk (27.000)
- Polsk (24.000)
- Svensk (22.000)
- Hollandsk (21.000)
- Spansk (18.000)
- Dansk (16.000)
- Esperanto (11.000)
Derudover er der 18 med mere end 1.000 artikler:
- Italiensk (6.200)
- Catalansk (5.400)
- Kinesisk (4.900)
- Hebræisk (4.600)
- Romænsk (4.300)
- Slovensk (3.900)
- Finsk (3.600)
- Kroatisk (3.000)
- Estisk (2.700)
- Interlingua (2.600)
- Norsk (2.300)
- Afrikaans (2.100)
- Latin (1.900)
- Portugisisk (1.800)
- Russisk (1.600)
- Walloon (1.300)
- Tjekkisk (1.200)
- Malaysisk (1.100)
Denne massive vækst har (ifølge Alexa.com) medført, at Wikipedia.org har passeret både Britannica.com og Encyclopedia.com i internettrafik og har placeret Wikipedia solidt indenfor top 1000 blandt de websteder som Alexa følger.
Wikipedia meddeler også, at fonden Wikimedia Foundation (wikimediafoundation.org) blev grundlagt den 20. juni 2003 for at stå for driften af Wikipedia og skaffe finansiering til denne og til søsterprojekterne Wiktionary (en flersproget ordbog på adressen wiktionary.org), og de nye udløbere Wikiquote (en samling af berømte citater på adressen wikiquote.org) og Wikibooks (en samling af e-bøger, rettet mod studerendes behov på adressen wikibooks.org). Siden oprettelsen har fonden indsamlet over 50.000 dollar til at finansiere disse projekter.
Wikipedia og dets søsterprojekter er offentlige WikiWikiWebs, hjemmesider hvor enhver til enhver tid hurtigt kan redigere næsten en hvilken som helst artikel (wiki betyder 'hurtig' på hawaiiansk). Brugere bygger videre på hinandens redigeringer og arbejder sammen på artikler om følsomme emner ved at anvende et neutralt synspunkt. Forkert redigerede artikler bliver hurtigt korrigeret af andre. Selv denne pressemeddelelse blev til ved hjælp af et Wikipedia-samarbejde, først på den engelske Wikipedia og senere ved oversættelsen på den danske Wikipedia.
Wikipedia-projektet blev grundlagt af internet-entreprenøren Jimmy Wales og filosoffen Larry Sanger i januar 2001. Bomis (bomis.com), en internetportal ejet af Wales, har understøttet Wikipedia og dets Wikimedia-søsterprojekter finansielt og på andre måder. Larry Sanger førte Wikipedia-projektet gennem dets første år som fuldtidsansat og lønnet redaktør. Siden da har Wikipedia fungeret ved konsensus. Fremgangsmåder er løbende blevet udarbejdet og forbedret af bidragsyderne. For nylig blev projektet overført fra Bomis til Wikimedia-fonden (wikimediafoundation.org). Bomis sørger dog stadig for gratis båndbredde og vedligeholdelse af servere.
Jimmy Wales tilskriver Wikipedias succes tilstedeværelsen af en stærk kernegruppe af veluddannede og velformulerede bidragsydere fra hele verden, som sammen vedligeholder fælles standarder for høflighed, kvalitet og neutralitet. "Alle deltagere holder et vågent øje med 'seneste ændringer'-siden", sagde Wales. "De redigerer konstant hinandens arbejde." Selv kontroversielle emner får hermed hurtigt en neutral fremtoning. For tiden er der færre end hundrede artikler i den engelske Wikipedia, hvor der sættes spørgsmålstegn ved indholdets neutralitet af andre medvirkende i projektet.
Wikipedia har været emnet for artikler i medierne, blandt andet The New York Times, MIT's Technology Review og TIME magazine og højprofil teknologiske websteder såsom Slashdot, Wired og Kuro5hin, for at nævne nogle få. På det seneste, har Wikipedia været skildret i nyhedsprogrammer i radioen, såsom National Public Radios All Things Considered, CNN's tv-program TechWatch og i DR P1's Harddisken. Wikipedia bruges også mere og mere som en referencekilde af studerende, journalister og andre som har behov for et udgangspunkt til at researche via internettet.
Alt indhold på Wikipedia er til rådighed under betingelserne i GNU Free Documentation License, som sikrer at enhver kan genbruge Wikipedias indhold på en hvilken som helst måde de ønsker, også kommercielt, så længe de også videregiver denne rettighed i deres egne versioner og krediterer redaktørerne af de relevante Wikipedia-projekter, som er anvendt som kilde. MediaWiki (mediawiki.org), systemet som afvikler de forskellige Wikimedia-projekter, er også frit tilgængeligt, men under betingelserne i GNU General Public License (de samme betingelser som bruges til Linux).
Med redigeringer hvert eneste minut hver eneste dag, er det umuligt at forudsige hvor Wikipedia og dets søsterprojekter vil være om et år. Men takket være "GNU Free Documentation License" er en ting sikkert: indholdet vil forblive frit.
Yderligere oplysninger
[redigér]For spørgsmål og interviews, kontakt:
Brian Hansen, wikipedia-administrator
Telefon:
Email: wikipedia@wikipedia.dk
eller
Malene Thyssen, wikipedia-administrator
Telefon:
Email: wikipedia@wikipedia.dk
Jimmy Wales, bestyrelsesformand, Wikimedia Foundation, Inc. (Hr. Wales taler kun engelsk)
Telefon: (+1)-727-527-9776
Email: jwales@bomis.com
For yderligere baggrundsmateriale, se:
- Wikipedias egen artikel om encyklopædien
- Wikipedias artikel om Wikimedia-fonden
- Statistik om Wikipedia
- Tidligere pressedækning
Yderligere baggrundsmateriale på engelsk:
- Selected Articles that are considered to be well written and researched
- A page tracking Wikipedia.org's Alexa ranking compared to other websites
Denne pressemeddelelse blev til på WikiWikiWeb her. Før dens frigivelse, blev den redigeret 259 gange af 37 frivillige forfattere og oversat til 16 sprog, herunder dansk, hvorefter den danske version her er redigeret endnu 72 gange af 7 forskellige personer.
I modsætning til resten af Wikimedias indhold er denne pressemeddelelse frigivet under public domain.