Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3
AARSBERETNINGER
FRA
DET KONGELIGE GEHEIME ARCHIV,
INDEHOLDENDE
BIDRAG TIL DANSK HISTORIE
AF UTRYKTE KILDER.
UDGIVNE
AF
C. F. WE GENE R.
TREDIE BIND.
KJÖBENHAVN.
I COMMISSION HOS C. A. REITZE L.
BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI VED F. S. MUHLE.
MDCCCLXI—WDCCCLXV. Tredie Bind af det Kongelige Geheimearchivs Aarsberetninger, som herved sluttes, er
ligesom andet Bind udgaaet i fem Hefter fra 1861 til 1865, hvert Hefte bestaaende af
to eller tre Afdelinger, der ved hele Bindets Indbinding maa udskilles og ordnes, saaledes
som Signatur og Pagination anvise.
Med Hensyn til Skriftets almindelige Plan kan jeg henvise til, hvad jeg i Fortalen
til det förste Bind noget udförligere har udtalt. Den samme Plan er uden Forandring
fulgt ogsaa ved Udgivelsen af nærværende Bind.
Förste Afdeling er blot korte Uddrag af den allerunderdanigste Beretning om
Archivets Tilstand og Virksomhed, hvilken Geheimearchivarius hvert Aar i Slutningen
af Februar paa Embeds Vegne skal indlevere gjennem Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
Den udgjör saaledes blot denne Stiftelses Aarbog for det nævnte
Qvinquennium 1861-65 og tör neppe gjöre Fordring paa at kunne tildrage sig nogen
almindeligere Interesse.
Anden Afdeling, Skriftets egentlige Hovedstykke, indeholder tvende Samlinger
af hidtil utrykte Kilder til Danmarks Historie. Den förste af disse er en Fortsættelse
af de i förste Bind begyndte Breve fra Dronning Dorothea, hvilke Anmelderen af hiint
Bind saa meget önskede at see fortsatte og som nu herved sluttes. Den indbefatter
vel ikke alt, hvad Geheimearchivet eier af denne Dronnings vidtlöftige Brevvexling,
men alt hvad jeg deraf har anseet det for passende fra et almindeligt Standpunct at
lade trykke. S. 5 i No. 153 er Aarstallet (1566) læst urigtigt og skulde rettes til 1568;
S. 55 i No. 192 er „Keiler" rimeligviis en Skrivfeil i Originalen istedenfor „Ketler”.
Den anden Samling bestaaer af diplomatiske Forhandlinger med Frankrig, England og
Skotland, aftrykte for det meeste efter Originaler i Geheimearchivet, saaledes som det
paa hvert enkelt Sted er bemærket, og den vil i det fölgende Bind blive fortsat. Her
er No. 7 (S. 112-113) efter Schlegels Sammlungen z. Dän. Gesch. I. 1 S. 160-163 bleven
henfört til Aaret 1523, men synes med Hensyn til Indholdet rimeligere at henhöre til
Aaret 1526; her er No. 14 (S. 131) af os henfört til 1525, men efter Allens Actstykker
I. 486-87, 495 kunde det muligen henhöre til Aaret 1527, hvis begge Stykker
sigte til den samme Begivenhed; dette synes dog noget uvist. I No. 42 (S. 172) er
Ducem Norbinensem upaatvivlelig en Skrivfeil af Peder Svave istedenfor: Ducem Urbinensem.
Tredie Afdeling eller „Tillæget" er et Slags Diplomatarium Helsingoranum eller et Udvalg af Actstykker vedkommende Helsingörs Historie. Til at meddele dette Stykke er jeg nærmest bleven foranlediget derved, at Communalbestyrelsen i Helsingör, som det i disse Aarsberetningers andet Bind S. V. XVI-XVII er anfört, da den skjænkede sine gamle Archivalier til det Kongelige Geheimearchiv, önskede at see trykt et Udvalg af samme og af hvad der ellers havdes til Byens ældre Historie. Uheldigviis vare Universitets-Bibliothekets Arnemagnæanske Diplomer ikke tilgjængelige, da disse helsingörske Stykker bleve trykte, og vi maatte nöies med en i Geheimearchivet værende Designation over samme; derved ere enkelte Tvivl forblevne ulöste. I No. 21 (S. 20) bör der, efter Rördams Kirker og Kl. i Kbhvn S. 141 læses „Niels Tordssön" istedenfor,,Niels Jordssön". Under No. 24 (S. 22) er Udtoget ikke af 1508, men af 1518. I No. 49 (S. 37) skal istedenfor Christiern Leyell læses: Sander Leyell 1546. No. 66 (S. 52) har urigtigt Aarstallet 1568 istedenfor 1548. Registeret vedkommer kun anden og tredie Afdeling. Register til förste Afdeling vil blive tilföiet det fölgende Bind af Aarsberetningerne. Arbeidet ved dette Bind har været fordeelt paa samme Maade som ved de to foregaaende, og medens jeg naturligviis ene bör og skal bære Ansvaret for dets Mangler, skylder jeg mine Medarbeidere Tak for, at disse ikke ere blevne flere eller större. Jeg har selv skrevet Uddragene af mine aarlige Archiv-Efterretninger og jeg har efter Originalerne eller de anförte Kilder læst den sidste Correctur af hele Bindet; men mine Medarbeidere, fornemmelig Archivsecretair Lieut. Plesner, tildeels ogsaa Archivsecretair Matthiessen, have afskrevet Stykkerne til Trykningen. Hiin har derhos læst de förste Correcturer og udarbeidet Registeret; denne har efter Professor Kall Rasmussens Död i Regelen gjennemseet Revisionsarkene. Det Kongelige Geheimearchiv, den 31 August 1865. XIII. For Aaret 1860 . XIV. For Aaret 1861 XV. For Aaret 1862 XVI. For Aaret 1863 XVII. For Aaret 1864. INDHOL D. Archiv-Efterretninger. Side III-XIV. XV-XXVI. XXVII-XXXVIII. Bidrag til Dansk Historie af utrykte Kilder. XXXIX-L. LI-LXII. I. Samling af Dronning Dorotheas Breve, Andet Stykke 3-104. II. Forhandlinger med Frankrig, England og Skotland, Förste Stykke 105-268. Tillæg. Samling af Actstykker til Helsingörs Historie Side 3-142. Register til,,Bidrag til Dansk Historie af utrykte Kilder" og „Tillæg". 143-167. AARSBERETNINGER I UDDRAG. XIII. UDSIGT OVER DET KONGELIGE GEHEIMEARCHIVS TILSTAND OG VIRKSOMHED I AARET 1860. Det Kongelige Geheimearchivs allerunderdanigste Aarsberetning for Aaret 1860 blev den fjerde Marts 1861 indsendt til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og af samme Hans Majestæt Kongen forelagt. Indholdet af denne Aarsberetning skal i et kort Uddrag gives paa de fölgende Blade. I. Geheimearchivet har i Aaret 1860 havt Tilgang af Archivalier deels fra Hans Majestæt Kongen Selv, deels efter Foranstaltning af Ministeriet, deels ved private Gaver af enkelte Mænd. A. Hans Majestæt Kongen har allernaadigst leveret fölgende Sager til Opbevaring i dette Archiv: 1. En Samling af Udnævnelses-Communicationer, Bestallinger, Diplomer og Skrivelser til Hans Majestæt Selv i yngre Alder, i Alt fire og halvtredsindstyve Stykker. Leveret paa Aarets sidste Dag 1859 og den allerunderdanigste Revers derfor givet den anden Januar 1860. See II B. S. LII. 2. Fire for Hans Majestæt tidligere udstedte Diplomer, nemlig som Borger i Genf den ellevte September 1828, som Æresborger i Fredericia den ottende August 1843, som Æresborger i Odense den femtende October 1845 og som Beskytter for det Kongelig Spanske archæologiske Academie i Madrid den tyvende November 1857. Leverede den fireogtyvende Januar, og den allerunderdanigste Revers givet samme Dag. III B. 1 H. (1861) Aarsberetninger. a* 3. En Tegnebog in folio fra Hans Majestæts Ungdom, trende Dagböger, begyndte i Genua den förste Marts 1828 og sluttede i Rom den trettende Mai s. A., en Samling af Anmeldelser fra Forskjellige, der i Italien havde opvartet Hans Majestæt, og en Dagbog over Reisen til Schwerin i December 1840. Alt dette blev leveret den tredie Februar og den allerunderdanigste Revers givet samme Dag. 4. Nogle Optegnelser, tildeels paa Engelsk, af Enkedronning Juliane Marie til Arveprinds Frederik. Leverede den otteogtyvende Marts, og den allerunderdanigste Revers derfor givet samme Dag. 5. En allerhöistegenhændig originale Svarskrivelse paa samme. Revers af samme Dag. Concept til et Brev af forrige Aar med den Leveret den anden Juni mod allerunderdanigst 6. Den af K. Christian den Ottende i sin Tid som Norges Konge udstedte Proclamation til Nordmændene, skreven paa Moss den niogtyvende Juli 1814, egenhændig Concept uden Datum. Leveret den femte Juni mod allerunderdanigst Revers af samme Dag. 7. En Samling af allerhöistegenhændige Optegnelsesböger fra nyere Tid, bestaaende af syv Stykker. Leveret den femtende Juni, og den allerunderdanigste Revers derfor givet fölgende Dag. B. Fra Ministerierne ere i Aaret 1860 kun enkelte Stykker leverede, der henhörte til tidligere Afleveringer, men dengang ikke havde været tilstede. Den Aflevering, der endnu staaer tilbage fra Ministerial-Archiverne, kan först fortsættes og fuldendes, naar Geheimearchivet erholder Plads til at modtage den. Derimod har Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet interesseret sig for og medvirket til at forskaffe dette Archiv en Deel Diplom-Afskrifter fra det Vaticanske Bibliothek ved Hr. Professor Munch af Christiania, som havde fundet en usædvanlig let Adgang dertil og velvilligen tilböd ogsaa at tage Hensyn til Dansk Historie. Efterat Geheimearchivet under syvogtyvende Februar og syvende April havde tilstillet Professor Munch nogle Oplysninger om dets Desiderata, modtog det i gjentagne Sendelser, den niende Marts, den treogtyvende April, den syvende Mai, den eenogtyverde Juni, den attende September og ottende December, större og mindre Samlinger af Afskrifter, der ville være en sjelden og værdifuld Berigelse for dets store haandskrevne Diplomatarium. Det samme Ministerium har ogsaa været betænkt paa at sikkre Geheimearchivet Erhvervelsen af indenlandske Archivalier, der vistnok tidligere ikke sjeldent ere tabte . ved uforsigtig Kassation i de specielle Regjerings-Departementers Archiver. Det tilstillede nemlig Geheimearchivet den syvogtyvende Juni et fra Indenrigsministeriet udgaaet Forslag, ifölge hvilket ingen Kassation i Ministerial-Archiverne maatte finde Sted, för der var givet Geheime-Archivarius Leilighed til at yttre sig om dens Tilstedelighed, og forlangte derover Betænkning, som ogsaa under anden Juli blev indgivet. C. Enkelte Mænd have i Aarets Löb skjænket adskillige meer eller mindre betydelige Gaver til det Kongelige Geheime-Archiv: 1. En Samling af Pergamentsbreve, sexten i Tallet, vedkommende Gaarde og Grunde i Kjöbenhavn fra 1506 til 1632. Disse Breve, der tidligere vare komne til det Store Kongelige Bibliothek, bleve den syvogtyvende Januar forærede af Hr. Conferentsraad Werlauff; Revers og Taksigelse gaves den fölgende Dag. 2. Den extraordinære Commissions Protocol fra niogtyvende October 1772 til femogtyvende Marts 1784, foræret af Hr. Etatsraad E. Collin den tyvende Februar, mod Revers og Taksigelse af samme Dag. 3. Kong Frederik den Fjerdes Legitimations-Patent for Cancellieraad og Archivar Johan Moths naturlige Sön af samme Navn, dateret den femtende Januar 1701, Orig. p. Papir, foræret af Lieutenant i Söetaten v. d. Recke, mod Revers og Taksigelse af niogtyvende Marts. 4. Skrivelse fra Major E. P. Tscherning til Generalmajor Peymann af fjortende August 1807 med tilhörende Kort, foræret af Cand. Mag. Sigv. Petersen i Christiania, mod Revers og Taksigelse af attende April. 5. Pröve af en Registratur over Documenter vedkommende Dansk Historie, som findes i franske Archiver, forfattet af Hr. Champollion-Figeac, Archivar ved Indenrigsministeriets Archiv i Paris. Denne Pröve blev den trettende Juli Geheime archivarius tilsendt gjennem Hr. Hofjægermester Bertouch, med Forfatterens Tilbud at ville levere lignende Fortegnelser over utrykte Sager vedkommende Danmark i forskjellige franske Archiver og Bibliotheker. 6. Ældre Stamtavler over Descendenterne af Povel Fechtel, Niels Larsen Fogh og Barth. Pedersen Hansteen. Forærede af Capt. Lengnick, mod Revers og Taksigelse af niende August. 7. Et Pergaments-Brev fra det apostoliske Camera til Klosteret Cudiwörde i Lauenborg af 1497, Orig., noget beskadiget. Foræret af Prof. Dr. E. Deecke i Lybek, mod Revers og Taksigelse af ottende September. 8. K. Christian den Tredies Gavebrev paa et Gildehuus i Byen Thisted til Raadhuus for samme og paa et udenfor Byen liggende Kapel, ved hvis Materialier dette nye Raadhuus kunde istandsættes, dat. Thisted den niogtyvende April 1546. Orig. p. Papir. Foræret af Kammerraad Lykke i Thisted, mod Revers og Taksigelse af sexogtyvende September. 9. En Samling af Document-Afskrifter vedkommende Dansk Historie fra Lombardiets Archiver i Mailand, foræret af sammes Director Hr. Ludv. Osio. 10. En udförlig Registrant over Documenter til Dansk Historie i franske Archiver og Bibliotheker, udfört efter den ovenfor (no. 5) omtalte Pröve af Hr. Champollion -Figeac. Disse tvende sidstnævnte Arbeider bleve indsendte af Hofjægermester Bertouch, til hvem ogsaa Revers og Taksigelse derfor afgik den tiende December. - 11. Fölgende i Norge med Regjeringens Understöttelse udgivne Skrifter: Liber Capituli Bergensis, Norske Samlinger II Binds 3 og 4 Hefte, Flatö-Bogen I. 2, Diplomatarium Norvegicum V Binds 1 Hefte, Norges gamle Love I-III Bind. Forærede deels umiddelbart af Hr. Statsraad Birch-Reichenwald, deels efter Bemyndigelse af Hr. Rigsarchivar Lange, henholdsviis den fireogtyvende Marts, tiende Mai, tiende Juni, sextende Juli og femogtyvende October, mod Revers og Taksigelse til Oversenderne.
12. Ny kirkehistoriske Samlinger II Binds 1 og 2 Hefte, og H. F. Rördams Historie af Kjöbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen. Forærede af det kirkehistoriske Selskab ved dets Secretair Cand. theol., nu Sognepræst, H. F. Rördam, mod Revers og Taksigelse af niogtyvende Juni. 13. Ved Kjöb erhvervedes den tredivte Juli: et svensk Sauvegardebrev, udstedet den tolvte Juli 1644 for Glimminge i Skaane af Gustaf Horn. Endnu kunde her anföres, at Geheimearchivet mod Aarets Slutning erholdt Udsigt til at komme i Besiddelse af en Samling gamle Pergamentsbreve fra Aalborg imod at levere Communalbestyrelsen en fuldstændig Registrant over samme. Hr. Adjunct Wulff ved Aalborg Cathedralskole har efter Önske forhandlet denne Sag, om hvis Afgjörelse den fölgende Aarsberetning vil indeholde det Fornödne. II. I Aaret 1860 er Intet udgaaet af Geheimearchivet og udströget i dets Registranter; heller ikke har noget Stykke lidt saadan udvortes eller formel Forandring, at det derved er kommen i et andet Forhold til Archivet end tidligere. III. Arbeiderne i Archivets egen Tjeneste ere besörgede af samtlige Embedsmænd og Stipendiarer i de reglementerede Contoir-Timer og efter den af Geheimearchivarius trufne Fordeling. Hans egen Virksomhed derved vil fremgaae af den hele Aarsberetning; Detail-Arbeidet er i Regelen tildeelt hans Medarbeidere. Registrator, Professor Kall Rasmussen har havt den Forretning at fremtage og atter henlægge de ældre Archivsager, der stundom for Regjeringen, daglig af private Videnskabsmænd, benyttes i Archiv-Contoiret, og hans personlige Egenskaber have baade lettet ham dette Arbeide og paa mange Maader været til Nytte for dem, som her sögte Oplysninger. Ved Siden deraf har han, forsaavidt Tiden tillod det, taget Deel i det for alle fælleds Registratur-Arbeide, og navnlig registreret de nye Sager, der i Aarets Löb indkom, saa og Störstedelen af den saakaldte Fönssiske Samling, der er bleven indordnet i den topographiske Samling paa Pergament eller den Vossiske Samling. Stundom har han vicarieret for Cancellisten, ligesom denne for ham, naar det behövedes. Cancellist, Lieutenant Plesner har havt den Forretning at fremtage og igjen henlægge de nyere Archivalier, der hyppigt af Regjerings-Departementerne og andre offentlige Autoriteter, ofte ogsaa af Private, benyttes i Archiv-Contoiret, hvortil hans hurtige Overblik gjör ham saa fortrinlig skikket. Derhos har han fortsat Registreringen af Danske Selskabs her bevarede Diplomer og afskrevet de mindre læselige for Geheimearchivets Diplomatarium. Han har ogsaa havt Tilsynet med Anbringelsen af de nye Skabe i Mellemste Hvælving til Höire, læst Correctur af den trykte Aarsberetning og skrevet Register til det hele andet Bind af samme. Stundom har han vicarieret for Registrator, som ovenfor bemærket. Stipendiarius Matthiessen har fortsat Registreringen af Pergamenterne i det Gottorpske Archiv, Camera IV, og ligeledes registreret en anden hidtil ikke gjennemgaaet Samling af Pergaments-Documenter, samt under dette Arbeide afskrevet adskillige Stykker for Archivets Diplomatarium. Ligeledes har han fortsat Gjennemsynet af de ældre holstenske Cancellie-Registranter og deraf excerperet Efterretninger vedkommende Archivvæsenet. Endelig har han afskrevet en Deel af de i den trykte Aarsberetning optagne Actstykker, og fordetmeste fört Copiebogen over udgaaende Expeditioner. - Stipendiarius Secher har fornemmelig arbeidet paa Registraturen, og saaledes fortsat Samlingen Danske Kongers Historie fra Fascikel no. 321 til no. 325, omtrent sexhundrede enkelte Stykker; dog har han tillige efter en Geheimearchivarius af Ministeriet given Tilladelse afskrevet adskillige historiske Actstykker, som fra Udlandet vare forlangte eller önskede. Den extraordinaire Medhjælper, Prof. T. Becker, har intet andet Arbeide havt end Registrering, og navnlig Fortsættelsen af Topographisk Samling paa Papir, som han har foröget med en Deel Supplementer af den fra Indenrigsministeriet leverede Samling,,Skjöder og Afregninger". Af dette Supplement er næsten hele Bogstavet A færdigt. IV. Efterat det Kongelige Geheimearchiv har modtaget saa store Masser lige indtil Midten af forrige Aarhundrede fra de specielle Regjerings-Archiver, er dets Forbindelse med samtlige Ministerier, som i Fortiden hörte til Undtagelserne, bleven meget hyppig og foranlediger ofte langvarigt Arbeide, snart fordi de modtagne Sager endnu ikke ere tilstrækkelig ordnede, snart fordi Regjerings-Autoriteterne ikke ere istand til at opgive de Data, hvorefter man i et Archiv maa söge. Af de mangfoldige herfra udgaaede Meddelelser skulle dog her kun anföres enkelte, der af en eller anden Grund synes at have noget Særeget. 1. Finantsministeriet havde den tolvte November 1859 forlangt saavidt muligt udförlige Oplysninger om, hvem de Söer, hvorfra Kjöbenhavn forsynes med Vand, navnlig Gjentofte og Emdrup-Söer, tidligere havde tilhört og paa hvilke Vilkaar disse Söer vare overdragne til Stadens Vandvæsen. Da der ikke var givet noget Vink om, hvilke Tidspuncter man især burde være opmærksom paa, og da et længere Ophold i Hvælvingerne om Vinteren ikke er til at udholde, kunde Resultatet af de foretagne Undersögelser först den ellevte Januar tilstilles Finantsministeriet. Om Gjentofte Söe havdes i den omspurgte Henseende saagodtsom intet; derimod leveredes en temmelig udförlig Fremstilling af Emdrup - Söens Benyttelse til Kjöbenhavns Vandforsyning og Eiendomsretten over samme fra Reformationstiden indtil Midten af det attende Aarhundrede.
2. Samme Ministerium forlangte den syvende December en Deel authentiske Oplysninger fornemmelig angaaende Sorg-Kog til Brug for den slesvigske Oversagförer. Disse bleve samlede, og denne, som personlig indfandt sig, meddeelte, hvorefter senere (den ottende Januar 1861) en Deel Afskrifter, som Finantsministeriet her havde ladet copiere, bleve vidimerede og Oversagföreren tilsendte. Ogsaa en stor Deel kortere Meddelelser ere leverede til Finantsministeriet, saasom den fjortende Januar, den fjortende September, den eenogtyvende og eenogtredivte December o. s. v. - 3. Indenrigsministeriet forlangte den sextende August Oplysning om, naar og under hvilke Betingelser de Jorder, som nu ligge til Borgemester-Embedet, tidligere til förste og anden Raadmand, i Randers, vare henlagte under de communale Embeder. Da offentlige Acter, som i denneHenseende maatte komme i Betragtning, ikke havdes i Geheimearchivet, i al Fald med Undtagelse af et enkelt mindre betydende Stykke, forsögte man af andre Kilder at give Bidrag til Spörgsmaalets Besvarelse og indsendte samme til Ministeriet den fireogtyvende August. 4. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet forlangte den otteogtyvende August Fundatsen for Vallö Stift af otteogtyvende November 1737 samt trettende og fjortende Mai 1738 meddeelt til en herværende Sagförer. Dette Stykke haves imidlertid besynderligt nok ikke i Geheimearchivet, hvorimod det i de samtidige Danske Copiböger er noteret, at Dronning Sophie Magdalene formeentligt havde ladet Fundatsen udfærdige af det daværende tydske Cancellie, hvorom Ministeriet den tredivte August modtog Underretning. Samme Ministerium modtog den femogtyvende October nogle authentiske Oplysninger af 1723 vedkommende Afhændelsen af Skagens Præstegaard. - 5. Krigsministeriet forlangte og modtog den tredie October nogle Oplysninger angaaende Stokhuset i Kjöbenhavn af femtende April 1723. 6. Det Slesvigske Ministerium har oftere forlangt og modtaget forskjellige Oplysninger, saasom den otteogtyvende Februar, den toogtyvende og treogtyvende Mai, den eenogtyvende og sexogtyvende November, henholdsviis om Skipperlauget i Frederiksstad 1640, om Horsböll i Böking Herred 1650, om den nye Guds-Kog eller Gottes- Kog i Aarene 1622, 1625, 1626, 1633 fgg. 7. Ministeriet for Hertugdömmerne Holsten-Lauenborg forlangte og modtog den syvogtyvende Marts en Deel Efterretninger om Cancelligodset Silk i Aarene 1608- 1765. 8. Rigsdagen forlangte den femte November ved Kammerherre E. Skeel som Formand i Landstingets Udvalg angaaende Loven om Kirke- og Præstegaards-Syn Oplysninger om de Betingelser, hvorpaa Kronen i sin Tid havde afhændet Kirker til Private. Da Kronens Skjöder af denne Art i Regelen alle ere eens, leverede man den sjette November vidimeret Copie af et saadant Skjöde. 9. Kammeradvocaten har til Brug i sit Embede gjentagne Gange modtaget Oplysninger, saasom den tiende Januar, den fjortende Juni, den femtende October, henholdsviis om Tienden paa Kjöbenhavns Amt og Kronborg Rytterdistrict 1719, om Holstebro Bro i Aarene 1526, 1556, 1558, 1562, 1603 o. s. v. 10. Communalbestyrelsen i Helsingör önskede den tyvende September Oplysninger om Byens formeentlige Adkomst til Besiddelse eller Brug af den saakaldte Grönnehave ved Kronborg, men Geheimearchivet indeholdt intet derom uden et Brev af ellevte September 1680, hvoraf en Copie blev sendt den tredie October. V. Videnskabsmænd og Andre, for hvem der af Ministeriet var givet Tilladelse til at meddele dem Documenter og Efterretninger af Archivets Samlinger, have i de dertil bestemte Timer daglig besögt Archiv-Contoiret. III B. 1 H. (1861) Aarsberetninger. b A. Landsmænd, som i Aaret 1860 saaledes her have benyttet forskjellige Archivalier, ere fölgende: a. efter tidligere for dem given Tilladelse: 1. Prof., Dr. Allen (d. 26 Octbr. 1843). 2. Fuldmægtig F. Barfod (d. 7 April 1851). 3. Studios. med. N. R. Bay (d. 27 Septbr. 1859). 4. Pastor Brasch paa Vemmetofte (d. 26 April 1854). 5. Dr. Burman-Becker (d. 17 Febr. 1852). 6. Pastor Fabricius til Björnsholm og Malle (d. 29 April 1851). 7. Commandör Garde (d. 5 Januar 1832). 8. Prof., Dr. F. Hammerich (d. 26 August 1845). 9. Assistent Hawersaat (d. 30 Mai 1859). 10. Cancelliraad Hvasf (d. 10 Octbr. 1859). 11. Overlærer Kinch i Ribe (d. 2 April 1855). 12. Overlærer Königsfeldt (d. 14 Juli 1859). 13. Fuldmægtig og Docent J. Larsen (d. 31 Decbr. 1859). 14. Nu afd. Kammerraad Lassen (d. 31 Aug. 1854). 15. Capt. Lengnick (d. 15 Decbr. 1849). 16. Hofmarskal, Kammerherre Lövenskjold (d. 31 Januar 1857). 17. Studios. O. Nielsen (d. 30 Septbr. 1858). 18. Lieutenant i Söetaten v. d. Recke (d. 1 Febr. 1856). 19. Pastor Reiersen til Fjellerup og Glesborg (d. 14 April 1856). 20. Cand. theol., nu Pastor H. F. Rördam i Satrup (d. 18 Januar 1854 og 13 Febr. 1858). 21. Prof., Dr. Schiern (d. 18 Octbr. 1854). 22. Cand. theol. Vald. Schmidt (d. 19 Novbr. 1859). 23. Archivarius Sigurdsson (d. 15 Juni 1843). 24. Pastor Ström i Marslöv (d. 20 Octbr. 1858). 25. Stud. jur. Weeke (d. 26 Novbr. 1852). b. efter Tilladelse af Aaret 1860: 26. Premierlieutenant Blom: den tyvende Februar blev det tilladt at meddele ham Oplysninger angaaende det Danske Artilleries ældre Historie, især i det sextende og syttende Aarhundrede. 27. Cancellist Dittmann i Krigsministeriet: den treogtyvende October blev det tilladt at meddele ham Efterretninger om Landetaten för Aaret 1763. 28. Stud. jur. Hancke: den sjette November blev det tilladt at meddele ham Oplysninger til Vendsyssels Historie. 29. Assistent Koefoed: den sextende Juni blev det tilladt at meddele ham Efterretninger om hans Familie. 30. Adjunct M. Krarup i Flensborg: den tiende August blev det tilladt at meddele ham Efterretninger vedkommende Flensborgs og Omegns Historie. 31. Secretair Meidell ved det Kongl. Haandbibliothek: den femte December blev det tilladt at meddele ham Oplysninger om hans Forfædre her i Landet. 32. Cand. philol. Pio: den anden Juli blev det tilladt at meddele ham til Afbenyttelse her i Archivcontoiret Ulrik Petersens Beskrivelse af Byen Slesvig. 33. Cancellist F. Reinhardt i Justitsministeriet: den fireogtyvende October blev det tilladt at meddele ham historiske Efterretninger om Communitetet og Regentsen. B. Fremmede, som enten ifölge tidligere for dem given Bemyndigelse eller efter Ministeriets Tilladelse i dette Aar have erholdt Meddelelser i Archiv-Contoiret, ere fölgende: 1. Engelsk Legationspræst Ellis, hvem det den tiende September blev tilladt at meddele Efterretninger angaaende Grev Bothwells Ophold i Danmark. 2. Cand. phil. Huitfeldt af Christiania, hvem det ligeledes den tiende September blev tilladt at meddele Documenter og Kilder til Norges Historie. 3. Dr. Junghans af Hannover, hvem det den eenogtredivte August blev tilladt at meddele historiske Documenter til Tydsklands, fornemmelig Hansestædernes, Historie. 4. Rigsarchivar C. Lange af Christiania, efter Tilladelse af 22 Mai 1850. 5. Cand. phil. O. G. Lundh af Christiania, efter Tilladelse af 10 August 1859. 6. Capt. Marryat önskede i April at maatte meddeles Efterretninger om Grev Bothwells Ophold i Danmark; men efter at have forelöbig erfaret de herværende Documenters Beskaffenhed (de ere nemlig næsten alle paa Dansk) frafaldt han sit Önske. 7. Ritmester Möller af Skottarp, efter Tilladelse af 11 October 1852. 8. Baron Rudbeck, dengang Kongl. Svensk-Norsk Legationssecretair, efter Tilladelse af 10 November 1859. VI. Foruden de hidtil anförte Mænd, der havde Tilladelse til personlig at modtage Meddelelser i Archiv-Contoiret, have ogsaa andre, der af en eller anden Grund ikke selv kunde indfinde sig, erholdt kortere Oplysninger, som kunde gives uden formegen Anvendelse af Archivets Tid og som man kunde være vis paa, at Ministeriet vilde billige, naar man siden aflagde Regnskab derfor. A. Landsmænd, der saaledes have udbedt sig og erholdt enkelte Efterretninger, ere Fröken Fr. Carlsen af Gammel Kjögegaard, Biskop Engelstoft i Odense, Hr. Hersom, Cancellist Klein, Nakskov Communal-Bestyrelse, Generaltolddirectör, Grev Sponneck. 1. Fröken Carlsen modtog den tredivte Marts nogle Stamtavler over Familierne Barnekow og Lützow. 2. Biskop Engelstoft udbad sig og erholdt den otteogtyvende November nogle Oplysninger om Forhandlinger i Aarene 1689-90 til Sikkring af Geistlighedens Indtægter. 3. Hr. Hersom begjerede og modtog den femte Juli adskillige Notitser om Jo. Nicolaus og Gust. Wilhelm von Bippen. 4. Cancellist Klein önskede og erholdt den anden October nogle Oplysninger om sin Familie. 5. Nakskov Communalbestyrelse forespurgte den fireogtyvende Februar, om ikke Geheime archivet eiede Documenter angaaende Byens Kirkes formeentlige Fordringer paa Statskassen; men saadanne fandtes hverken her eller paa andre Steder, hvor man sögte samme. 6. Grev Sponneck udbad sig den tredivte October og erholdt den niende November nogle b* Efterretninger om sin Familie i Danmark, navnlig om de Stillinger, som hans Tipoldefader, Georg Wilhelm von Hedeviger, Greve af Sponeck eller Sponneck, havde indtaget. B. Fremmede, der have sögt og erholdt Meddelelser fra Geheimearchivet i Aaret 1860, ere Grev Vladimir Stanislaus Broël-Plater af Dombrowitza (Gouv. Minsk), Pastor Ellis, Appellationsrets-Referendar G. A. Kratz i Stettin, Rigsarchivar Lange i Christiania, Archivraad Lisch i Schwerin, den Kgl. Svensk-Norske Gesandt, Grev Wachtmeister, Hr. G. de Veer paa Jersey. 1. Grev Broël-Plater önskede under et kort Ophold her i Sommeren 1859 Afskrift af Actstykker til Polens ældre Historie, men kunde ikke personlig benytte Archivets Samlinger, hvorimod han vilde salarere en privat Afskriver, naar man i Archivet vilde gjöre Udvalg af Documenter for ham. Efterat disse Forhold i Begyndelsen af Aaret 1860 vare ordnede, erholdt han i Sommerens Löb adskillige Afskrifter. 2. Pastor Ellis, der personlig havde havt Adgang til Archiv-Contoiret (ovenfor S. XI), modtog senere herfra den syttende November nogle Notitser af Caroli Dancæi Brevbog. 3. Appellationsrets-Referendar Kratz udbad sig den tredie Mai og modtog under ottende Juni nogle Oplysninger om de Medlemmer af Familien Kleist, som havde levet i Danmark. 4. Rigsarchivar Lange modtog - ifölge den specielle Tilladelse for det Norske Rigsarchiv de Norske Tegnelser Tom. V. 5. Archivraad Lisch udbad sig den tolvte og modtog den syttende Februar en kort Meddelelse angaaende Abbreviaturen af et Navn i et Document af 1390. 6. Hs. Exc. Grev Wachtmeister, herværende Kgl. Svensk-Norsk Gesandt, modtog den attende Juli nogle med Ministeriets Tilladelse tagne Afskrifter (see ovenf. S. VII), der skulde sendes til Sverrig. Samme udbad sig den syttende Juli Oplysning om de formeentlig i Aaret 1720 bestemte Grændser for Lodsdistricterne i Norge samt hvad der regnedes for indenskjærs og udenskjærs Lodsning. Disse fandtes hverken i Geheimearchivet eller i Marineministeriets Archiv, og det viste sig alene, at i det mindste Forslag til Ordningen af de Norske Lodsdistricter vare gjorte i Aarene 1725 og 1726, hvorom Grev Wachtmeister den toogtyvende August blev underrettet. 7. Hr. G. de Veer paa Jersey udbad sig under tolvte Januar og erholdt under trettende Februar nogle Oplysninger angaaende Danmarks Forbindelser med det portugisiske Kongehuus i det trettende Aarhundrede. Den trykte Aarsberetning for 1859 eller II Binds 5 Hefte var endnu ikke ganske færdig fra Pressen, da denne allerunderdanigste Aarsberetning blev indgivet, fordi dette Hefte skulde have Registre til hele Bindet, hvortil Ministeriet havde bevilget et Penge-Tilskud; men den udkom kort efter, indeholdende Slutningen af Instruxerne for de höiere Regjerings-Auctoriteter efter Souverainiteten og tvende Registre. Endnu bör bemærkes, at det fra anden Side i Aaret 1860 besörgede Aftryk af K. Christian Vs i Aarene 1683, 1684 og 1698 opsatte Dispositioner og RegjeringsMaximer gjorde en Forklaring fra Geheimearchivets Side nödvendig. Da nemlig disse Stykker udgaves for at være fundne som noget hidtil ganske ubekjendt, blev det strax den otteogtyvende August tilmeldt Ministeriet, at de vare meget vel kjendte i dette Archiv, hvor de havdes i officielt vidimerede Afskrifter, for mange Aar siden af Adskillige vare benyttede og fremdeles vare paa Begjering tilgjængelige for Enhver, ligesom det ogsaa baade paa Documenterne selv og i Registranterne udtrykkelig var noteret, at Originalerne fandtes paa Rosenborg. I Geheime archivets Registranter henföres iövrigt disse Stykker til Samlingen af Kongelige Testamenter, ikke til den her i Sölvcapsel bevarede Original af Rigets indtil 1849 eneste Grundlov, Kongeloven, som Tillæg til denne, da hverken K. Christian V selv kunde gjöre saadant Tillæg eller bemyndige sine Efterkommere dertil. VII. Den langvarige Forhandling om Udvidelse af Geheimearchivets Locale er i Aaret 1860 kommen til Ende. Ideen, at indrömme dette Archiv den til dets Nederste Hvælving til Venstre stödende Hvælving, der benyttes af Justitsministeriet, blev opgivet, og Ministeriet meldte den nittende Juli, at Marineministeriet paa visse Betingelser vilde afstaae den saakaldte Christian den Fjerdes Hvælving, samt at Bygningsinpectören efter Conference med Geheimearchivarius vilde omdanne denne til Brug for Geheimearchivet. Ligeledes har Ministeriet taget under Overveielse, hvorledes den ofte paaankede træklædte Gang, som Finantsministeriet har gjennem Mellemste Hvælving til Venstre, kunde aflægges. Resultatet blev dog kun, at Finantsministeriet vilde lade Gangen forsyne med tvende Jerndöre, forbyde Brugen af Lys i samme og ved en paatænkt Forandring af dets Localer forsöge at fjerne de Betænkeligheder eller Farer, som de nuværende Forhold gave Anledning til. 2. Archivets Regnskab for Finantsaaret 1859-60 blev indsendt den sexogtyvende Juni. Finantsloven af tredivte December 1858 havde for dette Aar bevilget 6517 Rdr., Dyrtids-Tillæget ikke medregnet, nemlig 4420 Rdr. til faste Gager og Lönninger, 497 Rdr. til Contoir-Udgifter og Aarsberetningens Trykning, og 1600 Rdr. til extraordinaire Lönninger. Ved Dyrtids-Tillæget forögedes Totalsummen til 7059 Rdr. Udgifterne svarede ganske til den bevilgede Indtægt. 3. Budgettet for Finantsaaret 1860-61, ifölge Finantsloven for dette Aar § 10 C 2, bestemte for Geheimearchivet i det Hele 7417 Rdr. foruden Dyrtids-Tillæget, Gagerne og Lönningerne samt Contoir-Udgifterne ligesom i forrige Finantsaar, men 900 Rdr. til Skabe i Mellemste Hvælving til Höire. For den sidste Post gik Ministeriets Lovforslag ud paa 2760 Rdr. at fordele paa tre Aar, saa at forhaabentlig en lige Sum vil blive bevilget for Aarene 1861-62 og 1862–63. 4. Forslaget til det nye Budget for Finantsaaret 1861-62 blev indsendt med det ovennævnte Regnskab den sexogtyvende Juni. Med Hensyn til Gage-Positionerne indeholdt det Oplysninger om Gagernes oprindelige Belöb og senere Forögelse ved Dyrtids-Tillæg, men intet bestemt Forslag til et nyt Gagereglement, da Ministeriet selv havde taget denne Sag umiddelbart under Overveielse; derimod nævnedes de 900 Rdr. til nye Skabe. Hovedsummen, der vilde afhænge af det endnu ubestemte Gagereglement, kunde saaledes ikke angives. VIII. Med Hensyn til Archivets Embeds- og Tjeneste-Personale skal man endnu anföre nogle Bemærkninger. 1. I Besættelsen af Embederne er ingen Forandring foregaaet i Aaret 1860; men det forventede nye Gagereglement og den dermed i Forbindelse staaende Organisation gav Haab om en forbedret Stilling, idetmindste for Cancellisten, som dertil havde den retfærdigste Adkomst, dersom den længe ledigstaaende Inspector-Post kunde blive besat. Iövrigt maatte Archivet til Forebyggelse af Misforstaaelse af Archiv-Embedernes virkelige Beskaffenhed meget önske, at Benævnelserne Registrator og Inspector, der skrive sig fra en nyere Tid, kunde ombyttes med de oprindelige og mere betegnende Navne af förste og anden Archivsecretær. 2. Ligeledes maatte Geheimearchivet önske med Hensyn til det nye Gagereglement, at den extraordinære Medhjælper, Prof. T. Becker, skjöndt han ikke beklæder nogen af de normerede Pladser, kunde blive saaledes betænkt, at de Forhaabninger, hvormed han i sin Tid var gaaet over fra det nedlagte historisk-genealogiske Archiv, ikke altfor meget skulde skuffes. men 3. Almindelige Ferier i Geheimearchivet gives ikke og kunne ikke gives; enkeltviis have Prof. Kall Rasmussen, begge Stipendiarerne og Prof. Becker i Löbet af Sommeren havt Ferier, hver omtrent i en Maaned. Lieutenant Plesner havde ingen Sommerferie, men derimod i Begyndelsen af Aaret 1861 en Ferie i den sidste Halvdeel af Januar og förste Halvdeel af Februar. 4. Secretair Berliens Tjeneste har i Aarets Löb ikke været benyttet i Geheimearchivet, og hans Önske om at træde ud af den særegne Stilling, som han indtager, og at komme i en anden Virksomhed er fra Archivets Side gjerne bleven understöttet. XIV. UDSIGT OVER DET KONGELIGE GEHEIMEARCHIVS TILSTAND OG VIRKSOMHED I AARET 1861. Aarsberetningen fra det Kongelige Geheimearchiv for Aaret 1861 blev den fireogtyvende Februar 1862 tilstillet Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet og derefter af samme allerunderdanigst forelagt Hans Majestæt Kongen. Et kort Udtog af denne Aarsberetning skal her paa sædvanlig Maade meddeles. I. Det Kongelige Geheimearchiv har i Aaret 1861 modtaget Archivalier deels fra Hans Majestæt Kongen, deels fra Ministerier og offentlige Auctoriteter, deels fra private Givere. A. Hans Majestæt har behaget at deponere her i Archivet fölgende Sager: 1. Det Diplom, hvorved Hans Majestæt som Kronprinds i September 1844 blev optaget som Æresmedlem af Sangforeningen i Fredericia. Leveret den 17 April mod allerunderdanigst Revers af samme Dag. 2. Det Kongelige Privat-Secretariats Archiv indtil Aaret 1860, bestaaende af flere Afdelinger med tilhörende Registre og Journaler. Denne betydelige Samling, som det blev Geheimearchivarius paalagt nærmere at gjennemgaae og afgive Beretning om, leveredes den femtende Mai, og den allerunderdanigste Revers for den blev givet samme Dag. 3. Trende Stykker fra de nærmeste Dage för og efter hans Majestæts Tronbestigelse. Leverede den sexogtyvende Mai, og den allerunderdanigste Revers afgivet Dagen efter. III B. 2 H. (1862) Aarsberetninger. C 4. En Samling af Luxdorphske Skrivkalendere for Aarene 1770-1788, i alt nitten Stykker. Af disse Kalendere, der udentvivl oprindelig tilhörte det Kongelige Danske Selskabs nu i Geheimearchivet bevarede Samlinger, men senere adsplittedes, var denne Deel kommen i Hans Majestæts eget Haandbibliothek, og blev nu efter allerhöieste Befaling leveret til dette Archiv den förste Juli mod Revers af samme Dag. B. Ministerierne have vel med Undtagelse af Indenrigsministeriet nu fuldendt de store Afleveringer; men dog indkomme endnu af og til enkelte Stykker, som ved disse ikke havde været tilstede, ligesom ogsaa partielle Kassationer i enkelte Regjerings- Departementer kunne give Anledning til at enkelte Stykker afleveres, efterat det under otteogtyvende September 1860 er blevet alle de specielle Ministerial-Archiver paalagt, at de ikke maatte kassere Noget, för dets historiske Værdie fra Geheimearchivets Side var undersögt. 1. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet leverede den sjette Februar nogle Archivalier fra Aarene 1678-1748 vedkommende Holmens Kirkes Ligvogn og adskillige Kjöbenhavnske Laug, alt henhörende til de tidligere Afleveringer; det blev nu indlagt i de Samlinger, hvortil det hörte. 2. Indenrigsministeriet sendte den niende Februar ifölge ovennævnte Bestemmelse af otteogtyvende September 1860 en Fortegnelse over Archivalier, som vare udseete til Kassation i dets Archiv, og forlangte Erklæring om, hvorvidt Noget deraf burde bevares paa Grund af dets historiske Indhold. Sagerne bleve paa Stedet undersögte, men befandtes ikke at egne sig til Bevaring. 3. Krigsministeriet sendte den tredie Mai ligeledes i Overeensstemmelse med den vedtagne Regel en Fortegnelse over formeentlig kassable Sager; men hellerikke blandt disse fandtes Noget, der passede sig for Geheimearchivet. 4. Marineministeriet gav paa samme Maade den femtende Marts Anledning til at undersöge nogle i dets Archiv bevarede Sager vedkommende Söqvæsthuus-Stiftelsen, og da disse syntes at være af historisk Interesse, bleve de leverede til Geheimearchivet mod Revers af fjerde April. 5. Det slesvigske Ministerium leverede den ottende October nogle Archivalier, henhörende til de tidligere Afleveringer, hvori de nu igjen bleve indlemmede. 6. Communalbestyrelsen i Aalborg indsendte i Februar de ældste i Byens Archiv bevarede Documenter og tilböd Geheimearchivet disse imod at erholde en nöiagtig Registrant over samme. Denne Betingelse blev opfyldt den tolvte April, og de aalborgske Archivalier derefter indlemmede i de herværende topographiske Samlinger. C. Private have i Aaret 1861 skjænket til dette Archiv fölgende Stykker eller Samlinger: 1. Et Thingsvidne fra Kjöbenhavns Bything om et af Lorents Jacobsen Meulengracht til Admiral Jens Rotsteen udstedet Skjöde paa en Bryggergaard i Kjöbenhavn af sextende Januar 1671, Original paa Pergament. Foræret af Cand. theol. N. W. T. Bondesen mod Revers og Taksigelse af eenogtyvende Januar. 2. En betydelig Samling af Documenter i Afskrift fra Italienske Archiver, vedkommende Danske Forhold og Personer. Foræret af Hr. Osio, Directör for Lombar- 'diets Archiver i Mailand, mod Revers og Taksigelse under tredivte Januar. 3. En Samling af Documenter i Afskrift fra det Vaticanske Bibliothek, foræret af Hr. Professor P. A. Munch ved hans personlige Nærværelse paa Gjennemreisen fra Rom til Christiania. Det var den sidste Levering af de mange og interessante Documenter (see ovenf. S. IV), som Hr. Professoren i de correcteste Afskrifter under sit Ophold i Rom har forskaffet dette Archiv. 4. En Deel Archivalier og Kort, henhörende til Frederiksværks Historie, foræret af Hr. Major C. G. Dalberg paa Arresödal den eenogtyvende og tredivte Mai, mod Revers og Taksigelse af fireogtyvende Mai og tredie Juni. 5. Thingsvidne af Tyrstrup Herredsthing om Lavhævd paa en Gaard i Heils af attende November 1551. Foræret af Pastor Aaby i Heils den niende August mod Revers og Taksigelse af eenogtyvende August. 6. Nogle ældre Stamtavler over Descendenterne af Matth. Voskamp, Vilh. Weyberg og Lor. Andersen, forærede af Hr. Capt. Lengnick mod Revers og Taksigelse af eenogtyvende August. 7. Sex Breve fra K. Christian VI til Geheimeraad Iver Rosenkrands af Aaret 1734, forærede af Inspectör ved Geheimearchivets Contoir, Lieut. Plesner den niende October. 8. En Samling af Documenter vedkommende Ovegaard og Hindsted Herred, bestaaende af femten Stykker Pergamenter, meest Thingsvidner om Lavhævd og Sandemændstog mellem 1459 og 1512, tre Papirs-Documenter mellem 1544 og 1689 samt nogle Attester og Optegnelser om Markeskjæl. Foræret af Pastor emer. Praëm mod Revers og Taksigelse af sextende December. 9. Trykte Stamtavler over Etatsraadinde Kofoeds nærmeste Slægt, med et haandskrevet Bilagshefte til samme, forærede af Capt. Lengnick mod Revers og Taksigelse af tolvte April. 10. Tvende Skrifter af Prof. Schirren i Dorpat, nemlig Nachricht von Quellen zur Geschichte Russlands aus Schwedischen Archiven, St. Petersb. 1860, 80, og Verzeichniss livländischer Geschichts-Quellen in Schwedischen Archiven I B. 1 Hefte, Dorpat 1861, 4to. Begge forærede af Forfatteren den syvogtyvende Juni. 11. Fölgende af Kongl. Samfundet för Utgifvande af Handskrifter rörande Skandinaviens Historia udgivne Skrifter: 1. Samling af Instructioner, udgivne af C. G. Styffe, I-II Bind, 2. Handlingar rörande Skandinaviens Historia, XXXVIII-XXXIX C* Bind, og 3. Historiska Handlingar, I Bind. Alt foræret af det nævnte Samfund mod Revers og Taksigelse af tredie December. 12. Norske Rigs - Registranter I Bind, udgivet af C. Lange, og Flatöbogen II Binds 1 Hefte, begge forærede af Udgiveren af Kildeskrifter til Norges Historie mod Revers og Taksigelse af tredie December. 13. Nogle Documenter af Aarene 1423 til 1551, og nogle Optegnelser af Ge- Disse heimeraad F. C. Rosenkrands vedkommende det Danske Hof i Aaret 1769. Stykker bleve den niende Januar kjöbte. II. Der er i det afvigte Aar 1861 intet udgaaet af Geheimearchivets Samlinger; derimod er en formel Forandring foregaaet, hvorved tvende Stykker, henhörende til Hans Majestæts egne Archivalier i dette Archiv, der hidtil vare forseglede, ere den syvende Januar af Allerhöistsamme aabnede og saaledes atter tilbageleverede til Archivet, hvor de iövrigt beholdt deres Plads. III. Detail-Arbeiderne til Archivaliernes Ordning og Registrering ere daglig fortsatte og udförte i de bestemte Contoir-Timer af Archivets Embedsmænd og Stipendiarier efter den mellem samme trufne Fordeling. Registrator, Professor Kall Rasmussens Forretninger ere deels de almindelige Til de for alle Archivets Functionærer, deels de specielle for ham i Særdeleshed. förste hörer Registratur-Arbeidet, hvori han saaledes har deeltaget, at han har fuldendt den Fönssiske Samling og registreret saavel de ovennævnte i Aarets Löb modtagne Sager, blandt hvilke Pergamenterne i den Aalborgske Samling, som ogsaa ældre Sager, der behövede paany at gjennemgaaes. Ligeledes har han afskrevet en Deel Documenter af det Söbysögaardske Archiv til det store haandskrevne Diplomatarium. Til hans specielle Pligter hörer Fremtagelsen og Henlæggelsen af især de ældre Archivalier, der daglig i offentlig eller privat Tjeneste have været benyttede, hvorved hans Kundskaber og Velvillie paa mange Maader ere komne Vedkommende tilgode. Inspectör, Lieut. Plesners Forretninger ere ganske analoge med Registrators og ligesom disse deels almindelige, deels specielle. Hans Registrerings-Arbeide har i afvigte Aar været deelt mellem Danske Selskabs Samlinger, hvoraf ogsaa adskillige Stykker bleve afskrevne for det store Diplomatarium, og en Samling af Archivalier, som afdöde Overkammerherre Stemann havde afleveret til dette Archiv. Særlig har han besörget Fremtagelsen og Henlæggelsen af især de nyere Sager, navnlig af de i det sidste Decennium fra Ministerial-Archiverne gjorte Afleveringer, der temmelig ofte benyttes af Regjerings-Departementerne, stundom ogsaa af Private. Han har derhos som sædvanlig deeltaget i Afskrivning og Correctur af den trykte Aarsberetning og i Archivsagernes Omflytning i de nye Skabe. Stipendiarius C. M. A. Matthiessen har fortsat Registraturen af de hidtil uregistrerede Pergamenter i en fra det slesvigske Ministerium leveret Samling og under dette Arbeide afskrevet en Deel Stykker for det store Diplomatarium. Ligeledes har han ordnet og gjennemgaaet den ovennævnte Aalborgske Samling og skrevet den Byen tilstillede Registrant over samme. Han har afskrevet adskillige Stykker til den trykte Aarsberetning og i Regelen fört Copiebogen. Stipendiarius C. E. Secher har fremdeles været beskjæftiget med at registrere den store Samling, som benævnes Danske Kongers Historie, navnlig Fasc. 326-338, hvori findes mange omfangsrige Protocoller. Ellers har han ikke havt andet specielt Arbeide. Den extraordinære Medhjælper, Prof. T. Becker har ligeledes udelukkende havt Registratur-Arbeide, og er vedblevet med den vidtlöftige topographiske Samling paa Papir, hvoraf han har registret Bogstavet C paa over tusinde Registrant-Sedler. Geheimearchivaren har hele Aaret med Undtagelse af den Tid, som den nedenfor nævnte Sommerreise optog, stadig arbeidet i Archivet den hele Contoir-Tid og bestyret sit Embede, som den hele Aarsberetning oplyser. IV. Geheimearchivet har i det afvigte Aar, ligesom forhen, bestræbt sig for paa bedste Maade at udföre de Arbeider, som Hans Majestæt Kongen eller Ministerierne have paalagt det. A. Hans Majestæt Kongen befalede den syvende Januar Geheimearchivarius at gjennemgaae og afgive Beretning om Indholdet af tvende smaae Pakker, der den syttende April 1849 forseglede vare indleverede uden anden Besked, end at de her skulde bevares, indtil de allernaadigst maatte blive forlangte. Denne Befaling blev udfört den eenogtyvende Januar, og de tvende Pakker bevares fremdeles uden Forsegling blandt Kongehusets nyere Archivalier. See ovenf. II. Allerhöist samme befalede ligeledes Geheimearchivarius at gjennemgaae og give Beretning om det her i Mai afleverede Privatsecretariats-Archiv, og dette Arbeide blev ogsaa strax begyndt. Men deels Sommerreisen, deels og fornemmelig det nævnte Archivs meget betydelige Omfang har endnu ikke gjort det muligt at bringe Arbeidet tilende. B. Ministerierne og enkelte offentlige Auctoriteter have i Aaret 1861 forlangt og saavidt muligt modtaget forskjellige Oplysninger eller Meddelelser fra dette Archiv. Enkelte af disse skulle her anföres: 1. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet forlangte den sextende Marts Oplysninger om K. Frederik IIIs Skjöde, givet Mogens Krag til Kaas paa Viborg Domkapitels Patronatsret over Lime Kirke, samt om Lime Sognekalds Ret til Limtofte. Det sidstnævnte kunde ikke meddeles, hvorimod Skjödet af ellevte Juni 1654 blev leveret den tyvende Marts og dertil en Forklaring over de i Skjödet brugte Benævnelser, der kunde behöve en saadan. 2. Samme Ministerium forlangte den fjerde April Oplysninger om en Kirken i Nykjöbing paa Falster tilhörende Fordring paa Statskassen ifölge K. Frederik IIIs Forskrivning af nittende Marts 1652 paa 2125½ Rdr. med Renter til Kirkens Reparation. Disse Oplysninger med adskillige dermed i Forbindelse staaende Bemærkninger bleve meddeelte den niende April. 3. Udenrigsministeriet forlangte den femogtyvende November og modtog den fölgende Dag Ægtepagten mellem H. K. H. Prindsesse Vilhelmine og H. D. Hertug Carl af Glücksborg af nittende Mai 1838. En anden Fordring fra samme Ministerium den sextende November kunde ikke fyldestgjöres, fordi de omspurgte Sager ikke i sin Tid vare dette Archiv tilstillede. - 4. Finantsministeriet forlangte den tolvte Juli Oplysninger angaaende en af Hertug Joachim Frederik af Plön udstedet Panteobligation, der senere var overdraget til Waisenhuset i Plön. De bleve givne den syttende Juli. 5. Samme Ministerium forlangte den tredivte October nogle Oplysninger angaaende Kirketienden af Kregome, Thorup og Meelby Sogne, og de bleve meddeelte den förste November. Ministeriet modtog ligeledes mindre Meddelelser den tredie og femtende Juni. - 6. Indenrigsministeriet forlangte og erholdt den tolvte Juli nogle Oplysninger af den saakaldte Inländische Registratur for Aaret 1664, og ligeledes den nittende Juli om Ballerup Kroprivilegium af 1690. 7. Krigsministeriet forlangte den ellevte December Oplysning om, under hvilke Betingelser det oprindeligt var blevet tilladt at opföre Möllen i Qvitzows Bastion. Men uagtet alle de Samlinger, hvori denne Sag kunde ventes oplyst, bleve gjennemgaaede, var den sögte Efterretning ikke at finde. Derimod erholdt dette Ministerium efter Begjering den tolvte Juni nogle mindre Meddelelser, der ved samme Tid ligeledes forlangtes af og tilstilledes Finantsministeriet. 8. Marineministeriet forlangte og erholdt den tyvende Juli nogle Oplysninger vedkommende Prindsesse Annas, K. Christian IVs Sösters, Reise til Skotland i Aaret 1589. 9. Det slesvigske Ministerium forlangte og modtog den niogtyvende August og femte September en kort Udsigt over Hakstedgaards Friheder efter Acter og Fogedbestallinger af Aarene 1666-81. - Samme Ministerium forlangte senere Confirmationen for det saakaldte Præsidentkloster i Slesvig, og da en saadan ikke havdes i Geheimearchivet en udtrykkelig Erklæring om, at den ikke havdes, som ogsaa den sjette November blev givet. Samme Ministerium modtog ogsaa under fjortende, syttende og syvogtyvende September samt eenogtyvende December mindre Meddelelser vedkommende Eiderstedt, Tönningen og den gottorpske Stempelpapirslovgivning i Perioden 1694-1711. 10. Den fungerende Kammeradvocat og den slesvigske Oversagförer modtoge, hiin den tredivte September samt anden og fireogtyvende October, denne den ottende Januar adskillige Documenter til Oplysning af offentlige Sager. V. For egne private Anliggender eller Studier have Adskillige med Ministeriets Tilladelse besögt Archiv-Contoiret og der modtaget til Afbenyttelse Documenter og Oplysninger, som de sögte, forsaavidt saadanne havdes og Pladsen i Contoiret tillod det. Denne Plads er nu, paa Grund af de mange Besögende, noget indskrænket, men kan dog ikke vel udvides, naar det tilbörlige Tilsyn skal holdes med de fremlagte Archivalier, og den har ogsaa hidtil ved god Villie og Föielighed været nogenledes tilstrækkelig. A. Landsmænd, som i Aaret 1861 personlig have arbeidet i Archiv-Contoiret, ere fölgende: a. efter tidligere for dem given Tilladelse: 1. Prof., Dr. Allen (d. 26 Octbr. 1843). 2. Cand. med. N. R. Bay (d. 27 Septbr. 1859). 3. Provst, Dr. P. W. Becker (d. 8 Septbr. 1849). 4. Pastor Brasch paa Vemmetofte (d. 26 April 1854). 5. Dr. Burman-Becker (d. 17 Febr. 1852). 6. Commandör Garde (d. 5 Januar 1832). 7. Overlærer Kinch i Ribe (d. 2 April 1855). 8. Overlærer Königsfeldt (d. 14 Juli 1859). 9. Adjunct Krarup af Flensborg (d. 10 August 1860). 10. Capitain Lengnick (d. 15 Decbr. 1849). 11. Bibliothek-Secretair Meidell (d. 5 Decbr. 1860). 12. Studios. Oluf Nielsen (d. 30 Septbr. 1858). 13. Lieutenant i Söetaten v. d. Recke (d. 1 Febr. 1856). 14. Cancellist Reinhardt (d. 24 Octbr. 1860). 15. Legationsraad Scheel (d. 28 Octbr. 1853). 16. Dr. Vaupell (d. 5 Januar 1855). 17. Studios. Weeke (d. 26 Novbr. 1852). b. efter Tilladelse af afvigte Aar 1861: 18. Lieutenant E. V. Agerholm; den tiende Januar blev det tilladt at meddele ham Oplysninger, navnlig ogsaa Planer og Tegninger, vedkommende Kjöbenhavn. 19. Pastor emer. Fyhn; den nittende August blev det tilladt at meddele ham Efterretninger angaaende Byen Koldings Historie. 20. Major Kauffmann; den attende December tillod Ministeriet at meddele ham Oplysninger angaaende den Norske Familie Sibbern, der nedstammer fra Danmark. 21. Jægermester Koefoed; den syttende October tillod Ministeriet at meddele ham nogle Höiesteretsdomme fra det syttende Aarhundrede. 22. Lieutenant Meldahl; den anden April blev det tilladt at meddele ham Efterretninger angaaende Hærens Vinterquarteer i Holsten 1758. 23. Professor Schiern, for hvem en tidligere Tilladelse af otteogtyvende October 1854 var givet, erholdt en ny af syttende October 1861, ifölge hvilken der maatte meddeles ham Actstykker til Skotlands Historie indtil Aaret 1603. 24. Capitain Westengaard, hvem det den attende December blev tilladt at meddele Oplysninger til de slesvigske og sönderjydske Infanteri- Regimenters tidligere Historie. B. Fremmede have ligeledes i afvigte Aar 1861 besögt Archiv-Contoiret, deels ifölge ældre for dem given Tilladelse, deels ifölge Tilladelse af samme Aar. 1. Dr. Hellstenius, Bibliotheks-Amanuensis i Upsala, hvem det den treogtyvende August blev tilladt at meddele Oplysninger til Gustav IIIs Historie. 2. Hr. Jarochovski fra Posen, hvem det den syvogtyvende August blev tilladt at meddele Actstykker til Polens Historie i Begyndelsen af det attende Aarhundrede. 3. Dr. Junghans af Hannover, efter ældre Tilladelse af 31 August 1860. 4. Statsraad Köhne af St. Petersborg, hvem det den tolvte August blev tilladt at forelægge adskillige Segl af ældre russiske Fyrster indtil Aaret 1613. 5. Ritmester Möller til Skottarp i Halland, efter Tilladelse af 11 October 1852. 6. Professor Schirren af Dorpat, hvem det den syvogtyvende Mai blev tilladt at meddele Oplysninger til Ruslands Historie i det trettende, fjortende og sextende Aarhundrede. 7. Cand. Phil. Schröder af Vall i Bærum Sogn ved Christiania, hvem det den femogtyvende April blev tilladt at forelægge nogle Haandskrifter fra forskjellige Tidsaldere. 8. Mag. Styffe, Vice-Bibliothekar i Upsala, ifölge ældre Tilladelse af 29 Juni 1850. VI. Andre Private, som enten vare fraværende fra Byen eller dog ikke istand til personlig at benytte Archivalierne paa Stedet, have stundom begjeret en eller anden Oplysning fra dette Archiv, og Geheimearchivarius har troet at turde regne paa sine Foresattes Bifald, naar han efter Omstændighederne har meddeelt det forlangte, forudsat at det hverken med Hensyn til Tidsanvendelsen eller Gjenstanden syntes at kunne have nogen Betænkelighed. Saavel Landsmænd som Fremmede ere paa denne Maade understöttede: A. Til de förstnævnte höre fölgende: Fröken E. Castenschiold i Skjælskör, Hr. Cohen i Frederikstad, Biskop Engelstoft i Odense, Oberst Jo. Harbou, Cancellist Kretz, Etatsraad Liebenberg, Baron Chr. Rosenörn-Lehn til Rysjöholm i Skaane. 1. Fröken Castenschiold udbad sig og erholdt den sjette August nogle genealogiske Oplysninger om Oberst Godske Hans Brüggemann til Ulriksholm og Östergaard. 2. Hr. Cohen, Præst ved den jödiske Menighed i Frederikstad, udbad sig den femtende Januar Efterretning om, hvorvidt det Sagn var grundet, at den i Aaret 1764 afdöde Overrabbiner Jonathan Eibeschütz i Altona skulde være bleven baroniseret, og modtog den femogtyvende Februar det Svar, at Geheimearchivet intet havde derom, og at Fortællingen vistnok var falsk. 3. Biskop Engelstoft udbad sig og erholdt den ellevte September nogle Oplysninger vedkommende Odense. 4. Oberst Harbou erholdt efter Begjering den sjette Marts nogle Familie-Efterretninger. 5. Cancellist Kretz erholdt efter Begjering den sjette Marts Oplysninger om Chr. Sörensen Muderspachs Slægtskab med Helvig Marsvin, Oberst Hans Friis's Frue. 6. Etatsraad Liebenberg erholdt efter Begjering den nittende og fireogtyvende Juli, den tiende og trettende August og den syvende September nogle Oplysninger om Landboforholdene paa Amager. 7. Baron Rosenörn-Lehn udbad sig og erholdt den anden Marts nogle Oplysninger fra Aaret 1657 om Osjö og Thossige Sogne i Nörre-Asbo Herred. B. Fremmede, som i samme Aar have erholdt enkelte Meddelelser fra dette Archiv, ere Adjunct Daae af Drammen, Hr. Kockum paa Rosengaard ved Malmöe, Archivraad, Dr. Lisch i Schwerin, Herredshövding Thorslow i Sverrig og Rigsarchivet i Christiania. 1. Adjunct Daae erholdt under et kort Ophold her i Byen nogle Oplysninger til Norges Historie. 2. Hr. Kockum udbad sig og erholdt den toogtyvende Juli nogle Oplysninger om Præstetienden af Sætergaarden Lindholm og Kronens Indtægt af denne og Hagelöse 1622-27. 3. Archivraad Lisch udbad sig den tolvte Januar og erholdt den ellevte Februar nogle Oplysninger om de Personer, der havde beseglet Documenter af Aarene 1224, 1225 og 1230 vedkommende K. Valdemar Seiers Befrielse fra Fængselet. 4. Herredshövding Thorslow udbad sig og modtog den sextende September nogle Meddelelser af Archivets Svenske Samlinger samt af Skaanske Registre og Tegnelser. 5. Det Kongl. Norske Rigsarchiv tilbagesendte under femte April Tom. VI af Norske Registre (1634-40) og modtog den nittende August Tom. VII af Norske Tegnelser (1640-48). Det sædvanlige Archiv-Program eller den trykte Aarsberetning for 1860, hvis Udgivelse paa Grund af Geheimearchivarens Sommerreise var bleven noget forsinket, udkom i Eftersommeren og blev den nittende September i det bestemte Antal af 158 Exemplarer Ministeriet tilstillet. Det var det tiende Hefte eller III Binds 1ste Hefte, og indeholdt deels Breve af Dronning Dorothea, deels Actstykker til Helsingörs Historie. III B. 2 H. (1862) Aarsberetninger. d VII. A Det nye Locale, hvortil Geheimearchivet saameget trænger, og som i Aaret 1860 var blevet det bestemt i den saakaldte Christian den Fjerdes Hvælving, har i dette afvigte Aar, efterat de fornödne Midler vare bevilgede, været under Omdannelse for sin Bestemmelse; men Arbeidet er endnu langtfra at være bragt til Ende, og Localet saaledes endnu ikke overgivet til Brug. Ogsaa har Ministeriet i afvigte Aar i den gamle Archivbygning ladet anbringe Jerndöre ud til Trappe-Gangen paa överste og mellemste Hvælving til Venstre til större Sikkerhed mod Ildsvaade; derimod er Finantsministeriets Löngang af Træværk gjennem mellemste Hvælving med den deri anbragte Lampe fremdeles bleven uforandret. 2. Med Hensyn til Regnskabsvæsenet har Ministeriet ved Circulare-Skrivelse af syvogtyvende Marts og ellevte Mai indskjærpet fölgende Regler til lagttagelse: 1. at Indtægt og Udgift, der passere Kasserne efter 31 Marts, skulle henföres til det fölgende Aars Regnskab, men særlig opföres deri og anmeldes for Ministeriet inden 1 Juli, og at slet ingen Efter-Betaling maatte skee efter den 31 Mai; 2. at det, som fra et Finantsaar gaaer over paa det fölgendes Regnskab, dog skal posteres saaledes, at det viser sig som henhörende til det foregaaende, og 3. at det, som ikke var hævet eller ikke var brugt af en bevilget Sum inden Finantsaarets Udgang den 31 Marts, skulde opföres som Mindre-Indtægt eller Mindre-Udgift for samme Finantsaar. 3. Revisionen af Geheimearchivets Regnskaber for Finantsaarene 1858-59, 1859-60 og 1860-61 er udfört i det afvigte Aar, og Qvittancerne for samme ere Archivet tilstillede under fjerde September og eenogtyvende October. 4. Det sidstnævnte Regnskab for Finantsaaret 1860-61 var indsendt til Ministeriet den tredie Juni. Ved Budgettet for samme Aar var for Geheimearchivet anviist 8306 Rdr. 84 Skilling, Dyrtidstillæget iberegnet; nemlig 4971 Rdr. 84 Skilling til reglementerede Gager og Lönninger, 497 Rdr. til Contoirudgifter og Aarsberetningens Trykning samt extraordinairt 100 Rdr. til Registeret i samme Aarsberetningers II Binds Slutningshefte, og endelig 1838 Rdr. til extraordinære Lönninger, og Udgifterne havde fordret disse anviiste Summer. Endelig var anviist 900 Rdr. til nye Skabe, for hvilket Bygningsvæsenet aflægger Regnskab. 5. I Anledning af Budgettet for Finantsaaret 1861-62 forlangte Ministeriet den förste og niende Marts og modtog den fjerde og tolvte Marts Oplysninger om Archivets Embedsmænds og Tjenestemænds Anciennetet samt om Beskaffenheden af den Kongelige Historiograph-Bestilling, hvorefter Budgettet blev meddeelt den tredivte Marts og toogtyvende April. Bevillingen udgjorde, de store Bygningsarbeider deri indbefattede, 17,590 Rdr. 54 Skilling, nemlig til reglementerede og extraordinære Gager og Lönninger 7730 Rdr. 64 Skil., Assistance-Sum 822 Rdr., Contoir-Udgifter og Aarsberetningens Trykning 497 Rdr. og endelig Bygningsarbeiderne 8540 Rdr. 86 Skilling. 6. Forslag til Archivets Budget for det kommende Finantsaar 1862-63 blev indsendt den tredie Juni. De enkelte Poster bleve deri opförte efter den nye Lönningslov og de sædvanlige Bevillinger med 5800 Rdr. til faste Gager og Lönninger, 497 Rdr. til Contoir-Udgifter og Aarsberetningens Trykning, 1600 Rdr. til de extraordinære Lönninger, hvilke dog foresloges forhöiede efter Analogien af den nye Lönningslov, og endelig 960 Rdr. som den sidste Deel af den paa tre Finantsaar fordeelte Bevilling (2760 Rdr.) til nye Skabe. Sæd-Tillæget kunde naturligviis ikke bringes i Anslag, da det beroer paa Capitelstaxten for det foregaaende Aars Afgröde. VIII. Med Hensyn til Archivets Embedsmænd og Functionærer i afyigte Aar er endnu fölgende at bemærke: 1. Lignings-Commissionen for Indkomstskatten efter Lov af nittende Februar 1861 forlangte den niende November og modtog den syvogtyvende December Efterretninger om samtlige Embedsmænds og Functionærers Indtægter for deres Arbeide i Statens Tjeneste. 2. Ved den nye Gagelov, der traadte i Kraft fra förste April 1861, bestemtes Gagerne og Lönningerne paa fölgende Maade: for Geheimearchivaren 2000 Rdr. med Tillæg af 200 Rdr. hvert femte Aar, for Registratoren 1400 Rdr. med Tillæg af 100 Rdr. hvert femte Aar, for Inspectören i Contoiret 800 Rdr., for hver af Stipendiarierne 250 Rdr. og for Archivbudet 200 Rdr., alle med muligt Tillæg efter Sædpriserne. Den extraordinære Medhjælper var ikke ved denne Leilighed betænkt paa det reglementerede Archivbudget, men blev det senere for det fölgende Finantsaar ved en speciel Bevilling. 3. Da Geheimearchivet ingensinde lukkes, gives der ved samme ingen almindelige Ferier; men alle Embedsmænd og Functionærer have til forskjellig Tid nydt nogen Ferie til Recreation. Geheimearchivaren var saaledes fra syvende til tyvende Juni og fra femtende Juli til sextende August efter allerhöieste Befaling paa Reisen med Hs. Maj. Kongen, og i disse sex Uger besörgede Registrator, Prof. Kall Rasmussen efter Ministeriets Bestemmelse af fjerde Juni og tolvte Juli hans uopsættelige daglige Forretninger. Registratoren nöd derefter selv en Ferie paa omtrent en Maanedstid, som han dog meest anvendte til sine egne Studier i Archivet. Lieutenant Plesner, der siden 1852 havde været först constitueret, siden virkelig Cancellist, blev under tredivte Marts 1861 allernaadigst udnævnt til Inspectör i Archivcontoiret; han havde i Efteraaret en Ferie af omtrent hele September Maaned. 4. Stipendiarius Matthiessen, hvis Triennium udlöb med tredivte September 1861, blev den femogtyvende September atter udnævnt til Stipendiarius for det fölgende Triennium indtil tredivte September 1864. Han havde en Sommerferie fra ottende August til ottende September. Stipendiarius Secher havde en Sommerferie af samme Udstrækning, men paa Grund af Omstændighederne deelt i to Afdelinger. - 5. Den extraordinære Medhjælper, Prof. T. Becker havde sin Ferie fra ellevte August til treogtyvende September, og var derefter nogle Uger fraværende paa Grund af Sygdom. Ved den ovennævnte særlige Bevilling bliver hans Gage 1400 Rdr. foruden Sædtillæget. Secretair Berlien, der siden eenogtredivte December 1849 havde været stillet til Tjeneste ved dette Archiv, forsaavidt Geheimearchivaren vilde benytte denne, er i afvigte Aar allernaadigst entlediget og sat paa Vartpenge i fem Aar efter den gjældende Pensionslov. XV. UDSIGT OVER DET KONGELIGE GEHEIMEARCHIVS TILSTAND OG VIRKSOMHED I AARET 1862. Den udförlige Regnskabs-Aflæggelse for det Kongelige Geheimearchiv i Aaret 1862 blev ved allerunderdanigst Aarsberetning af otteogtyvende Februar 1863 indsendt til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og af Samme Hans Majestæt Kongen forelagt. Et kort Uddrag deraf skal gives paa de fölgende Blade. I. Geheime archivet har i afvigte Aar 1862, som sædvanligt, havt Tilgang af Archivalier saavel fra Hans Majestæt Kongen Selv, som fra Ministerierne og adskillige offentlige Auctoriteter. Dertil kom endnu nogle private Gaver. A. Hans Majestæt Kongen har allernaadigst leveret nærmest til den Deel af Archivet, som udgjör det Kongelige Huusarchiv, fölgende Stykker: 1. En liden Samling af allerhöistegenhændige Optegnelser, bestaaende af et Qvarthefte med Reiseberetninger, tre Octavhefter med Dagbogs-Notitser og et Octavhefte som Regnskabsbog. Dette blev leveret den anden Mai og den allerunderdanigste Revers givet samme Dag. 2. En lukket Brev-Couvert med allerhöistegenhændig Paaskrift og med en Befaling til Geheime archivarius om, hvorledes han dermed havde at forholde sig. Leveret den femte Mai mod allerunderdanigst Revers af samme Dag. 3. En Dagbog in folio, betegnet Nr. 5, fört allerhöistegenhændig af Hans Majestæt. Leveret den otteogtyvende Mai mod den tilbörlige Revers af samme Dag. 4. Trende Fascikler, henhörende til det i forrige Aar i Geheimearchivet optagne Kongelige Privatsecretariats-Archiv, leverede af Hans Majestæt Selv paa Skodsborg den syttende August, og en Couvert af samme Art leveret paa samme Maade III B. 3 H. (1863). Aarsberetninger. e - sammesteds den enogtredivte August, endelig tvende enkelte Stykker af samme Art leverede paa samme Maade den ottende September, alt med allerhöieste Befaling at indlemme det i Hans Majestæts ovennævnte Privatsecretariats-Archiv. derfor blev givet den fjerde November. Reversen 5. En Optegnelsesbog i Octav, indeholdende Efterretning om nogle paa Frederiksborg i Aarene 1855 og 1856 foretagne Arbeider og Undersögelser. Leveret den fjerde November mod allerunderdanigst Revers af fölgende Dag. 6. Admiral Niels Juels Correspondance-Copibog fra Marts 1676 til August 1678, og nogle Breve til Hans Majestæt Kongen fra nyere Tid. Leveret mod allerunderdanigst Revers af syvende November. B. Ministerier og offentlige Auctoriteter have i Aarets Löb afleveret enkelte Sager til dette Archiv, eller ved tilsigtede Kassationer givet Geheimearchivet Leilighed til at udtale en Mening om Kassationens Tilraadelighed, ifölge den af samtlige Ministerier vedtagne og af Conseilspræsidenten den otteogtyvende September 1860 udtalte Regel, at Ministerial-Archiverne Intet ville kassere, för der var givet Geheimearchivet Leilighed til at undersöge dets historiske Betydenhed. Af de större Afleveringer er kun den fra Indenrigsministeriet endnu ufuldendt og kan ikke tilendebringes, för det under Arbeide værende Locale bliver færdigt. 1. Indenrigsministeriet sendte den enogtyvende August Fortegnelse over en Deel til Kassation udseete Archivalier og forlangte Geheimearchivets Betænkning; men Intet deraf syntes passende til Bevaring her. 2. Krigsministeriet anmeldte den sextende Juni, at det nu ophævede Landcadetcorps 's Archivs ældre Deel, der efter Regelen skulde afleveres til Geheimearchivet, formeentlig burde blive samlet med den nyere Deel, indtil engang det Hele afleveredes, forsaavidt det var Opbevaring værd. Fra Geheimearchivets Side syntes ogsaa dette rimeligt. 3. Det Slesvigske Ministerium önskede den förste Marts at aflevere den Flensborgske Priserets Acter, skjöndt yngre end den for Geheimearchivet fastsatte Tidsgrændse, og dette Archiv syntes ikke at kunne være imod dette Önske. Afleveringen selv er dog endnu ikke skeet. 4. Executores Testamenti efter Enkedronning Marie Sophie Frederike sendte den tiende Juni ved Geheimeconferentsraad Treschow den i Dödsboet holdte Skifteprotocol med tilhörende Bilag til Bevaring i det Kongelige Huus-Archiv. blev givet den tolvte Juni. Revers 5. Magistraten og Hospitals-Directionen i Helsingör sendte den tolvte og sexogtyvende August nogle Byen og Hospitalet vedkommende gamle Archivalier og tilböd samme paa visse Betingelser. Geheimearchivet modtog disse, og lovede den otteogtyvende August deels en Registrant over hele Samlingen, deels verificerede Afskrifter af enkelte Stykker, dersom saadanne i Tidens Löb maatte behöves til offentlig Brug i Byens eller Hospitalets Tjeneste. Som Tillæg dertil leverede Borgemesteren endvidere den syvogtyvende December to Breve af 1570 og 1576 vedkommende Helsingörs Vandvæsen. C. Private Gaver, som det Kongelige Geheimearchiv i Aaret 1862 har modtaget, ere fölgende: 1. Adelsdiplom for Familien Wedelsparre af trettende December 1783. Foræret af Fru Hofjægermesterinde Teilmann den tiende Januar, mod Revers og Taksigelse af samme Dag. 2. Afskrifter af Documenter, vedkommende danske Personer og Forhold, af Archiverne i Rom. Sendte den syvende Marts af Professor P. A. Munch i Christiania som Tillæg til den oftere omtalte store og værdifulde Samling, som Geheimearchivet skylder Professoren, og nu indlemmede i denne Samling. 3. Trende originale Documenter, nemlig Hugo Lützows Skjöde paa Totrediedele af Vorgaard til Oberstl. v. Deden af toogtyvende Marts 1655, p. Perg., Frederik Thuresens Skjöde paa en Gaard i Kjöbenhavn til Zacharias Jacobsen af toogtyvende Mai 1658, p. Perg., og Landfoged Hjortbergs Skrivelse til Viborg Capitel om Strandinger paa Læsöe af ottende Juli 1761, p. Pap. Alt foræret af Geheime-Etatsraad Trap den sextende Mai mod Revers og Taksigelse af nittende s. M. 4. Nogle Archivalier, der havde tilhört afgangne Auditör Rasmussen i Farum. Forærede af Etatsraad E. Collin den sextende Mai, mod Revers og Taksigelse af sexogtyvende s. M. 5. Fire Stykker, nemlig 1. Thingsvidne af Langelands Landsthing den ottende Juni 1496 vedkommende Helletofte, Orig. p. Perg., 2. Thingsvidne fra Langelands Nörreherred om Frægaards Mark den sexogtyvende Juli 1509, Orig. p. Perg., 3. Brev om nogen Jord i Styrevalla Sogn i Lagerdal af anden December 1398, Norsk, Orig. p. Perg., og 4. Brev fra Provst Gruner i Hedrum af fjortende October 1713, p. Pap., Alt foræret af Fru Fabricius paa Basnæs, mod Revers og Taksigelse af nittende Mai. 6. Tvende Stolebreve i Kjöbenhavn af förste Januar 1670 og förste Januar 1674, begge p. Perg. Forærede af Adjunct Hansen ved Slesvig Domskole, mod Revers og Taksigelse af syttende Juni. 7. K. Christian den Tredies Bestalling for Nicolaus Johannis som Superintendent i Nordborg og Sönderborg Amter af förste April 1540, Orig. p. Perg., og Hertuginde Annas Bestalling for Christianus Matthiæ som Stadfoged i Sönderborg den sexogtyvende October 1659, Orig. p. Pap., samt et Correcturark af Indkaldelses-Patent for den holstenske Landdag til den tiende November 1679, Alt foræret af Appellationsraads -Præsident Kammerherre Stemann i Flensborg den tyvende October mod Revers og Taksigelse af treogtyvende s. M. e* 8. Plan af de Amalienborgske Palaier efter Grundtaxt-Protocollen af 1755, hvorpaa det saakaldte Schackske Palais kaldes Severin von Lövenskjolds. Verificeret Copie indleveret brevi manu den tredie December af Capitain Lövenskjold. 9. Skjödebrev af Ulrik Dewitz paa Kongetienden af Sönder- og Nörre-Tranders til Sören Pedersen af anden Februar 1666, Orig. p. Perg., og Skjödebrev af Nic. Brüggemanns Enke paa Filsted Ladegaard (Sohngaardsholm) uden Datum og Underskrift. Begge Stykker forærede af Cancelliraad Contoirchef Hvass mod Revers og Taksigelse af syttende December. 10. Sveriges Historia under Gustaf II Adolphs Regering, af Abr. Cronholm. Malmöe 1861. Foræret brevi manu den treogtyvende Januar 1862 af III Delen. Forfatteren. 11. Diplomatarium Norvegicum, 5te Samlings 2den Halvdeel, foræret som Fortsættelse af Chefen for det Kongelig Norske Kirke- og Undervisnings-Departement, Statsraad Riddervold, den enogtredivte Januar 1862. 12. Beiträge zur Geschichte Pommerns aus der Zeit Bogislafs X, herausg. von R. Klempin, Berlin 1859. Foræret den förste Mai af Geheime Overarchivraad Lancizolle, Directör for det Kongl. Preussiske Geheime-Stats-Archiv. 13. Historiska Handlingar, II Deel, og Handlingar rörande Skandinaviens Historia, XL Deel. Foræret som Fortsættelse den förste Mai af det Kongl. Svenske Samfund for Udgivelsen af Handlingar rörande Skandinaviens Historia ved sammes Secretair Hr. Bowallius. 14. Norges Rigs-Registranter, II Binds 1 Hefte, foræret den tiende Mai af Professor P. A. Munch, som Udgiver af Kildeskrifter til Norges Historie. II. I afvigte Aar er Intet udgaaet af Geheime-Archivets Samlinger. Derimod maatte adskillige Omflytninger foretages med Hensyn til Fordelingen af Archivalierne i de nye Skabe, som have aflöst de gamle, skjöndt man saavidt muligt har stræbt efter at bevare den ældre Fordeling, for at Registranterne fremdeles kunde svare til Skabene. Hvor dog en Forandring var nödvendig, er den i Registranterne noteret. III. Arbeiderne i Archivets egen Tjeneste, Archivaliernes tilbörlige Ordning og Behandling, har daglig sysselsat samtlige Archivets Embedsmænd og Stipendiarier efter den trufne Fordeling af samme og i de befalede Contoirtimer, Kl. 10—2. Geheimearchivarius har hver Dag hele Tiden deeltaget personlig i Archiv1 1862. Arbeidet af alle Slags og overhovedet sögt at opfylde sine Pligter, som denne Aarsberetning i det Hele vil forklare. Registrator Professor Kall Rasmussen besörgede i Aarets förste Halvdeel sine sædvanlige Forretninger, baade de fælleds og de specielle med al den Duelighed og Troskab, som var ham egen. Men i Begyndelsen af Juli blev han angreben af en Sygdom, som vistnok i længere Tid ubemærket havde udviklet sig, saa at han ikke var istand til at arbeide i Archivet; han maatte i September underkaste sig en Operation, der senere deelviis maatte gjentages, og Aaret gik til Ende under sörgelige Udsigter til et Tab for Archivet og Videnskaben, som vil finde Omtale i den fölgende Aarsberetning. Professor Rasmussens Embeds - Forretninger maatte saavidt muligt fordeles mellem hans Colleger. Inspector Lieut. Plesner udförte den störste Deel af de specielle, der vare analoge med hans egne, og har saaledes i Aarets sidste Halvdeel, stundom ved nogen Understöttelse af Stipendiarius Matthiessen, besörget Fremtagelsen og Henlægningen ikke alene af de nyere, men ogsaa af de ældre Archivalier, der benyttedes enten i Regjeringens Tjeneste eller af Private, som have Adgang til dette Archiv. Ligeledes har han paa sædvanlig Maade deeltaget væsentlig i Arbeidet ved den trykte Aarsberetnings Udgivelse baade ved Afskrivning og Correctur. De almindelige eller fælleds Archivarbeider kunde han egentlig kun i Aarets förste Halvdeel beskjeftige sig med: han afskrev da mange Stykker for Diplomatariet, registrerede en Deel af afg. Geheimeraad Stemann i sin Tid til Archivet skjænkede Sager og ordnede adskillige Brevskaber og Dokumenter, der vare henlagte til Registratorens Omsorg. Stipendiarius Matthiessen vedblev i Aaret 1862 at registrere gamle Pergaments -Breve af de forskjellige fra det slesvigske Ministerium afleverede Samlinger og at tage Afskrifter deraf for Geheime-Archivets store haandskrevne Diplomatarium. Under Registrators Sygdom og ved andre Leiligheder har han vicarieret for Inspector, naar denne behövede nogen Hjælp. Endelig har han afskrevet enkelte Stykker for den trykte Aarsberetning og som oftest fört Copibogen. Stipendiarius Secher har fortsat Registreringen af Samlingen Danske Kongers Historie, Fasc. 338-344, indeholdende flere hundrede Stykker, hvoriblandt flere store Protocoller. Han har alene havt Registrerings-Arbeide. Den extraordinære Medhjælper Prof. T. Becker, har ligeledes alene været beskjeftiget med at registrere og har fortsat Arbeidet paa Samlingen Skjöder og Adkomster Litr. D-G, der indordnes i den saakaldte Topographiske Samling paa Papir. IV. Arbeiderne i Hans Majestæt Kongens, Ministeriernes eller andre offentlige Auctoriteters Tjeneste ere i Aaret 1862 udförte med den skyldige Flid og Nöiagtighed. A. Hans Majestæt Kongen har paalagt Geheime-Archivet som Allerhöistsammes Huus-Archiv fölgende Arbeider: 1. Revision, Ordning og Optagelse i Geheimearchivet blandt Kongens egne Sager af det hidtilværende Kongelige Privatsecretariats-Archiv. Dette Arbeide blev begyndt i Mai 1861, som i forrige Aarsberetning anfört, og det medtog en Tid af henved femten Maaneder, deels fordi Samlingen var meget omfangsrig, deels fordi den efter Sagens Natur maatte behandles alene af Geheimearchivarius personlig. Henimod Midten af Juli 1862 var Alt gjennemgaaet med Undtagelse af nogle enkelte Fascikler, der vare leverede under Forsegling. Efterat Hans Majestæt den trettende Juli allernaadigst havde befalet, at ogsaa disse skulde undersöges og ordnes, blev det hele Arbeide saaledes fuldendt, at en udförlig Beretning om dette Privatsecretariats- Archivs Orden og Indhold den fjortende August kunde indsendes. Faa Dage efter, nemlig den syttende August, lod Hans Majestæt Geheimearchivarius mundtlig yderligere gjennemgaae og oplyse denne Beretning, hvorpaa Allerhöistsamme befalede at tage hele Privatsecretariats-Archivet i Bevaring blandt Kongens og det Kongelige Huus's egne Archivalier og under de for samme gjældende Regler. Senere er denne Samling bleven foröget med enkelte Stykker, som Hans Majestæt i dette Öiemed har behaget at levere. 2. En Beretning om det Udstyr, som siden Souverainetetens Indförelse har været tilstaaet Kongelige Danske Prindsesser, der bleve formælede med fremmede Fyrster. Ifölge Hans Majestæts Befaling af ottende October allerunderdanigst indsendt den trettende samme Maaned. 3. Ordning af nogle den syttende og eenogtredivte August allernaadigst leverede Archivalier. Dette Arbeide blev fuldendt den fjerde November og disse Archivalier efter allerhöieste Befaling indlemmede i Samlingen af Hans Majestæts egne Archivsager i dette Archiv. B. Ministerier og offentlige Auctoriteter have oftere forlangt Meddelelser fra Geheime-Archivet, og modtaget disse, forsaavidt det har været muligt at tilveiebringe dem. Nogle deraf skulle her nævnes: 1. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet befalede Geheimearchivarius den otteogtyvende November at udarbeide og indsende en af Finantsministeriet forlangt Udsigt over, hvad der siden Souverainetetens Indförelse var givet Danske Prindsesser, der bleve formælede med danske Prindser eller fremmede Fyrster. Den anden Afdeling af denne Udsigt var allerede tidligere forfattet efter Hans Majestæt Kongens Befaling, den förste blev nu udarbeidet og begge indsendte til Ministeriet den förste December. 2. Udenrigsministeriet forlangte og modtog den trettende September et Udvalg af Actstykker vedkommende Prindsesse Sophie Magdalenes Formæling 1766 og Prindsesse Louise Charlottes Formæling 1810. Senere forlangte og modtog samme Ministerium den nittende November en Meddelelse af samme Indhold som den Hans Majestæt Kongen den trettende October leverede. 3. Indenrigsministeriet forlangte og modtog den anden Januar nogle Oplysninger om Skrædderlauget i Aalborg 1680-81. Samme Ministerium forlangte og modtog den otteogtyvende August nogle Meddelelser angaaende Militairstaldene i Slagelse ved Aaret 1739. Samme Ministerium modtog endelig den tolvte August og sextende September nogle Efterretninger af gamle Skjöde-Protocoller. 4. Krigsministeriet begjerede og modtog den ellevte Augnst nogle Oplysninger vedkommende Cavalleriet i Aarene 1739-40. 5. Det slesvigske Ministerium begjerede og modtog den syvende Januar Oplysninger af Samlingen Patente for 1687-88. Samme Ministerium forlangte og modtog den ottende Januar Meddelelser om Graagaard i Vandling By og Vandlinggaard i Aarene 1655 og 1681, samt om Frifolkene i Haderslev Amt 1655. Samme Ministerium forlangte den trettende Januar nogle Oplysninger deels om den saakaldte Gotteskog, deels om Sterdeböllerkog i syttende Aarhundrede; hine bleve meddeelte, men disse havdes ikke. Samme Ministerium forlangte og modtog den femogtyvende Februar Oplysninger om Slesvigske Studenters Adgang til Stipendier. Samme Ministerium endelig forlangte og erholdt den syvogtyvende Mai og den syttende September nogle Meddelelser af de Husumer By-Regnskaber og af Patente-Samlingen samt de,,inländische Registranten" for 1649. 6. Kammeradvocaten begjerede og modtog den tyvende Mai til Brug i Regjeringens Tjeneste nogle Efterretninger af Fyenske og Smaalandske Registre og Tegnelser, og den sjette November nogle Oplysninger vedkommende Rentekammerets Commissions-Forretninger paa Kronborgs og Frederiksborgs Ryttergods. V. Videnskabsmænd og Andre, der til deres eget Brug have ansögt om og erholdt Tilladelse til at söge Oplysninger i Geheime-Archivet, have i Aaret 1862 som sædvanligt arbeidet i Archiv-Contoiret og der fundet den Understöttelse, der kunde forenes med Archivets eget Tarv. Tilladelsen er ikke af Ministeriet nægtet Nogen, naar der fra Archivets Side ikke var nogen Hindring, og saadan har ikke været, da Pladsen i det Hele har været tilstrækkelig. Baade Landsmænd og Fremmede have saaledes benyttet Archivet. A. Landsmænd, som i afvigte Aar her have modtaget og i Archiv-Contoiret benyttet Samlingerne ere: a. efter ældre Tilladelse: 1. Professor Dr. Allen (d. 26 Octbr. 1843). 2. Cand. med. Begtrup (d. 16 Aug. 1838). 3. Pastor Brasch paa Vemmetofte (d. 26 April 1854). 4. Dr. BurmanBecker (d. 17 Febr. 1852). 5. Pastor Fyhn (d. 19 Aug. 1861). 6. Lieut. Jo. Grundtvig (d. 14 Novbr. 1857). 7. Procurator Hansen i Odense (15 Septbr. 1856). 8. Justitsraad Hvass (d. 10 Octbr. 1859). 9. Overlærer Königsfeldt (d. 14 Juli 1859). 10. Pastor H. F. Rördam i Satrup (d. 18 Jan. 1854 og 13 Febr. 1858). 11. Prof. Dr. Schjern (d. 28 Octbr. 1854 og 17 Octbr. 1861). 12. Archivarius Sigurdsson (d. 15 Juni 1843). 13. Capitain Westengaard (d. 18 Decbr. 1861). 14. Studios. Weeke (d. 26 Novbr. 1852). 15. Prof. Worsaae (d. 15 Apr. 1841). b. efter Tilladelse af Aaret 1862: 16. Cand. Phil. N. P. Brink; den fjerde Februar blev det tilladt at meddele ham Oplysninger til Hörbygaards Historie. 17. Capt. Krag; den enogtyvende Januar blev det tilladt at meddele ham Efterretninger vedkommende Familien Krag. 18. Cand. Phil. E. Lobedanz; den syttende September blev det tilladt at meddele ham Bidrag til den slesvigske Specialhistorie. 19. Pastor Lorenzen i Siversted; den enogtyvende November blev det tilladt at meddele ham Efterretninger om Gottorp Slot. 20. Studios. mag. H. I. Nielsen; den tredivte August blev det tilladt at meddele ham Efterretninger til Gullands Historie. 21. Lieutenant i Söetaten Paulsen; den tredivte August blev det tilladt at meddele ham Efterretninger om hans Familie. 22. Cand. Philol. C. P. Seidelin; den sjette September blev det tilladt at meddele ham Documenter til Slesvigs, specielt til Flensborgs ældre Historie. 23. Lieutenant Zimmermann; den tiende September blev det tilladt at meddele ham biographiske Efterretninger om Marquard Gude. B. Fremmede, der ogsaa i Archiv-Contoiret have erholdt Meddelelser, deels ifölge ældre Tilladelse, deels efter Tilladelse af Aaret 1862, ere: 1. Professor Cronholm fra Lund efter Tilladelse af 23 Juni 1853. 2. Bureauchef Heiberg af Christiania, ligeledes efter Tilladelse af 21 Septbr. 1853. 3. Cand. Huitfeldt af Christiania efter Tilladelse af 10 Septbr. 1860. 4. Hr. Jarochovski fra Posen, efter Tilladelse af 27 August 1861, som Lector Smith paa hans Vegne har benyttet. 5. Statsraad Köhne af St. Petersborg efter Tilladelse af 12 August 1861. 6. Cand. O. G. Lundh af Christiania, efter Tilladelse af 10 August 1859. 7. Erkebiskop Dr. Reuterdahl af Upsala, hvem det den niogtyvende Juli 1862 blev tilladt at meddele Oplysninger til den sidste Deel af Unionstidens Historie. 8. Magister Styffe af Stockholm efter Tilladelse af niogtyvende Juni 1850. VI. Mænd, som af forskjellige Grunde ikke personlig kunde modtage archivalske Meddelelser i Archiv-Contoiret, have ogsaa i Aaret 1862 af og til udbedet sig en eller anden Oplysning derfra, og denne er, naar Omstændighederne tillode det, bleven dem givet. A. Landsmænd, der saaledes herfra have erholdt Meddelelser, ere: Capt. Kjkr. Berregaard, Advocat Brock, Cancellieraad Brücker, Stiftamtmand Kherre. Dahl, Cancellieraad Erslew, Skolelærer Friis, Justitsraad Graba, Lieut. S. Grundtvig, Forstjunker Gyldenfeldt, Procurator Hansen, Fröken Klöcker, Borgemester Larsen, Hofmarskal Lövenskjold, Lieutenant Munthe-Morgenstjerne, Etatsraad Olrik, Justitsraad Ostwald, Kjkr. Scholten, Kammerherre Stemann, Landinspectör Stürup. 1. Capitain Kammerj. Berregaard udbad sig og modtog den ellevte Marts nogle Familie-Efterretninger. 2. Advokat Brock udbad sig og modtog den otteogtyvende Marts Oplysninger om det Niels Juel tilskjödede Jordegods. 3. Cancellieraad Brücker i Nakskov begjerede og modtog den tredivte September nogle Efterretninger om Familien Cachedenier eller Castonier. 4. Kammerherre Dahl i Aarhuus erholdt efter Begjering den sexogtyvende August Copie af et Mageskiftebrev fra 1581 samt Besigtigelse af Hovedstrup (Rodstenseie). 5. Cancellieraad Erslew erholdt i Juli og September nogle mindre personalhistoriske Oplysninger. 6. Skolelærer Friis i Ondrup erholdt den sexogtyvende August nogle genealogiske Efterretninger om Familien Wedderkop. 7. Justitsraad Graba i Reinbeck udbad sig den syttende December og modtog i Begyndelsen af 1863 nogle Oplysninger om den hans Fader givne Kongelige Tilladelse til at antage Navnet Graba. 8. Lieutenant S. Grundtvig modtog den tredivte Juli nogle Meddelelser vedkommende Finmarken. 9. Forst- og Jagtjunker Gyldenfeldt modtog den förste Marts nogle Familie-Efterretninger. 10. Procurator Hansen i Odense erholdt den attende Februar Copie af et Kongeligt Skjödebrev til Christian Holck af 1617. 11. Fröken O. M. W. Klöcker modtog den otteogtyvende Februar nogle Efterretninger om sin Familie. 12. Borgemester Larsen i Kjöbenhavn erholdt den femogtyvende Juni nogle Oplysninger af Sjellandske Tegnelser. 13. Hofmarskal Kammerherre Lövenskjold modtog den nittende April nogle Familie-Efterretninger. 14. Lieutenant af Söetaten Munthe-Morgenstjerne modtog den tiende Marts nogle Familie-Efterretninger. 15. Etatsraad Olrik modtog den tredivte Mai nogle Separat-Aftryk af det i Aarsberetningerne optagne Diplomatarium Helsingoranum. 16. Justitsraad Ostwald modtog den ellevte September nogle Oplysninger om Rigsraad Anders Jensen Gerstings Vaaben. 17. Kammerjunker R. Scholten i Aarhuus erholdt den syttende Mai nogle Familie-Efterretninger. 18. Kammerherre Stemann i Flensborg erholdt den femtende October nogle Efterretninger om de i sextende Aarhundrede levende slesvigske Familier Paysen og Frodesen. 19. Landinspectör Stürup i Foldingbro erholdt den nittende Mai nogle genealogiske Oplysninger. B. Fremmede, der i Aaret 1862 have begjeret og modtaget enkelte korte Meddelelser herfra, ere: Notarius Boyström i Stockholm, Archivarius Dr. Ehmck i III B. 3 H (1863). Aarsberetninger. f Bremen, Geheimearchivarius Dr. Gollmert i Berlin, Bonden Bengt Jönsson af Michedal i Halland, Archivraad Dr. Lisch i Schwerin, Professor P. A. Munch i Christiania, Erkebiskop Reuterdahl i Upsala, Professor I. C. Tornberg i Lund, Herredshövding Torslöf i Sverrig og Rigsarchivet i Christiania. 1. Notarius Boyström modtog den femtende Juli nogle Oplysninger af gamle her bevarede Jordeböger. 2. Archivarius Ehmck modtog den enogtyvende August Efterretning om de herværende diplomatiske Kilder til Staden Bremens ældre Historie indtil Aar 1300. 3. Geheimearchivarius Gollmert modtog den tredie Marts det andet Bind af Geheime-Archivets Aarsberetninger. 4. Bengt Jönsson modtog den eenogtyvende August Oplysninger om Hovedgaarden Vapnö i Aaret 1653. 5. Archivraad Lisch modtog den tredivte Januar Copie af et Brev angaaende et Möde i Rostok 1294. 6. Professor Munch erholdt den ottende April Copie af et Gjældsbrev fra K. Magnus til Grev Henrik af Schwerin, den tredie November ved Geheimearchivets Mellemhandling den det Store Kongelige Bibliothek tilhörende Afskrift af Recessus Hansæ, og den syvogtyvende December en liden Oplysning til det Erik af Pommerns Arveret til Norge vedkommende Brev af 1389. 7. Erkebiskop Reuterdahl erholdt den syttende September nogle Afskrifter af Stureske Breve, hvilke den svenske Minister Hs. Excellence Grev Hamilton havde den Godhed at modtage og afsende. 8. Professor Tornberg erholdt den fireogtyvende October nogle Oplysninger vedkommende den Universitetet i Lund tillagte Hemman i Laxmans Aagerup i Skaane i sextende Aarhundrede. 9. Herredshövding Torslöf modtog den syvende Juni nogle Oplysninger af gamle Regnskaber for Gjönge Herred. 10. Det Kongl. Norske Rigsarchiv tilbagesendte den syttende October Norske Tegnelser Tom. VII (1640-48), og modtog den syvogtyvende Octbr. istedetfor Norske Registre Tom. VII, som ikke her haves Norske Registre Tom. VIII (1648-50). Det aarlige Archiv-Program eller Aarsberetningen for 1861, III Bds. 2 Hefte, blev den sexogtyvende Mai i det befalede Antal af Exemplarer sendt til Ministeriet. - VII. - Den nye Hvælving, „Christian den Fjerdes Hvælving", der er Archivet tillagt, og skal omdannes efter sin Bestemmelse, var i Januar 1862 bragt saavidt, at Bygnings- Inspectören skulde til at omlægge den gamle Archiv-Trappe for at sætte det nye Locale i umiddelbar Forbindelse med det ældre. I denne Anledning blev Archiv- Contoiret med Ministeriets Tilladelse lukket for Fremmede fra den enogtyvende Februar til den fjortende Marts, i hvilken Tid Archivets egne Embedsmænd og Functionærer havde en midlertidig tilveiebragt Adgang til Archivet gjennem Cancellie- Bygningen og den tilstödende mellemste Archiv-Hvælving. Den nye Hvælving blev derefter forsynet med Sikkerheds-Anstalter for Ildsvaade, og den næste Aarsberetning vil forhaabentlig kunne melde, at den er afleveret til Brug. 2. For Archivets Regnskabsvæsen i Almindelighed gaves i Aarets Löb flere ministerielle Bestemmelser. En Skrivelse af fjortende Januar befalede, at Geheime- Archivarius skulde indsende Extract af Regnskabet for Finantsaaret 1861-62, forsaavidt der i samme maatte være optaget nogen Indtægt eller Udgift henhörende til Finantsaaret 1860-61. Endvidere sendte Ministeriet den otteogtyvende Februar et Schema, hvorefter Regnskabs-Oversigten for Finantsaaret 1861-62 skulde indrettes, og befalede derhos, at den under syvogtyvende Marts 1861 foreskrevne Regel, at ingen Anviisning maatte efter enogtredivte Marts udfærdiges for det forlöbne Finantsaar, dog ikke skulde anvendes paa Finantsaaret 1861-62. Endelig fulgte den enogtyvende Marts en Ministerial-Skrivelse, at Regnskabet for Finantsaaret 1861-62 skulde indrettes saaledes, at det tydelig viiste, hvormeget der var udgivet indtil enogtredivte Marts 1862, og at Ministeriet samme Dag vilde lade Regnskabsbogen og Brænde-Beholdningen eftersee. Dette Eftersyn blev ogsaa foretaget af Departementschefen Hr. Etatsraad Linde. 3. Geheime-Archivets Budget for Finantsaaret 1862-63 blev meddeelt ved Ministeriets Skrivelse af femtende Marts. Ifölge denne vilde der i dette Finantsaar blive anviist for Geheime-Archivet en Summa af 10527 Rdlr. 52 Skilling, nemlig til faste Lönninger med Sædtillæg 5938 Rdr., til extraordinære Lönninger med Sædtillæg 1690 Rdr., som Assistance-Sum 840 Rdr., og til Contoirudgifter samt Archiv-Programmets Trykning 497 Rdr. Desuden til Bygnings-Udgifter 1562 Rdr. 52 Skilling, hvilken sidstnævnte Sum falder under Bygnings-Inspectörens Regnskab. 4. Regnskabs-Oversigten for Finantsaaret 1861-62 blev indsendt den anden Juli. Resultatet var, at der i dette Finantsaar havde været anviist og udbetalt i Alt 9049 Rdr. 64 Skilling. Dertil kom endnu 8540 Rdr. 86 Skilling, som vare anviiste til Bygnings-Arbeider og for hvis Anvendelse Bygnings-Inspectören maatte aflægge Regnskab. 5. Til samme Tid indsendtes ogsaa det sædvanlige Budget-Forslag for det kommende Finantsaar 1863-64, forsaavidt Finantsloven angaaer, altsaa uden det mulige Tillæg efter de eventuelle Sædpriser. Forslaget stillede sig saaledes: til faste ordentlige Lönninger uden Sædtillæg 5300 Rdr., til extraordinære Lönninger 1400 Rdr., som Assistance-Sum 700 Rdr. og til Contoir-Udgifter samt Aarsberetningens Trykning 497 Rdr., fölgelig i det Hele 7897 Rdr. uden Sædtillæg. VIII. Til Slutning nogle Ord vedkommende Archivets Embedsmænd og Functionærer udenfor det Ovenanförte. 1. Geheimearchivarius har hver Sögnedag arbeidet i Archivet med Undtagelse af et Par Dage, da han var syg, og en Ugestid, den 2-10 September, da han efter f* allerhöieste Befaling fulgte Hs. Maj. Kongen paa Reisen i Nörrejylland og Fyen. I hans Fraværelse havde Ministeriet, da Registrator var syg, overdraget Inspector at besörge de uopsættelige Forretninger, der ellers pleie at udföres af Geheimearchivaren personlig. 2. Registrator Professor Kall Rasmussen er ovenfor S. XXXI omtalt. Den fölgende Aarsberetning vil meddele det store Tab, som Archivet ved hans Död har lidt. 3. Inspector Lieut. Plesner har i Aarets sidste Halvdeel foruden sine egne Embedsforretninger, som bleve ham lettede, saavidt muligt var, væsentlig deeltaget i Besörgelsen af Registrators. Han har under disse Omstændigheder ikke i dette Aar kunnet faae nogen Ferie, hvorom han hellerikke har yttret noget Önske. 4. Stipendiarius Matthiessen har, som ovenfor anfört S. XXXI, ogsaa af og til maattet deeltage i de Arbeider, som Registrators Sygdom fordrede, men dog i det samme Aar havt den sædvanlige Sommerferie fra treogtyvende August til treogtyvende September. 5. Stipendiarius Sechers Triennium udlöb den enogtredivte October 1862, og Ministeriet tog i den Anledning under Overveielse, om det ikke skulde være rigtigst, at lade de nuværende Stipendiarier forblive i deres Poster, men derimod bestemme, at de fölgende ikke kunde vente nogen Fornyelse af Stipendiet efter det förste Trienniums Udlöb. Geheimearchivarius tillod sig desangaaende at yttre, at han med Hensyn til de nuværende Stipendiarier neppe kunde önske dem aflöste af Andre og ligeledes vilde ansee det for rigtigt, at de fölgende bleve gjorte opmærksomme paa, at de kun vare antagne for et Tidsrum af tre Aar, men at det lettelig kunde medföre betydeligt Tab for Archivet, hvis det blev en fast Regel, at ingen Stipendiarius for Fremtiden kunde faae sit Triennium fornyet. Ministeriet lod derefter dette Spörgsmaal forelöbig henstaae uafgjort og udnævnte Hr. Secher til Stipendiarius fra förste November af for det fölgende Triennium. Han har i Aaret 1862 havt en Sommerferie fra den nittende Juli til den attende August. 6. Den extraordinære Medhjælper Prof. T. Becker har i dette Aar erholdt et Gagetillæg paa 200 Rdr., hvilket Geheimearchivarius allerede tidligere havde foreslaaet, da han som staaende udenfor Rækken af de normerede Archivarbeidere og ikke opfört paa Normal-Reglementet, ellers vilde lide formeentlig ubillige Vilkaar. Han har som sædvanligt havt en Sommerferie paa sex Uger fra niende August til toogtyvende September og enkelte mindre Ferier. XVI. UDSIGT OVER DET KONGELIGE GEHEIMEARCHIVS TILSTAND OG VIRKSOMHED I AARET 1863. Det Kongelige Geheimearchivs allerunderdanigste Aarsberetning for Aaret 1863 blev den niogtyvende Februar 1864 indsendt til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og af samme Hans Majestæt Kongen forelagt. Et kort Uddrag af denne Aarsberetnings Indhold skal her paa sædvanlig Maade blive meddeelt. I. Geheimearchivets Samlinger ere i Aaret 1863 blevne forögede ved Gaver eller Afleveringer deels fra Kong Frederik den Syvende, höilovlig Ihukommelse, deels fra Ministerier og adskillige offentlige Auctoriteter, deels fra enkelte private Mænd. A. Kong Frederik den Syvende leverede til Opbevaring i Geheimearchivet, tildeels i det Kongelige Huusarchiv, som ikke uden allerhöieste umiddelbar Befaling er tilgjengeligt for Nogen, fölgende Archivalier: 1. Nogle Breve af den nyere Tid fra kongelige og fyrstelige Personer. Leverede den fjerde April, den ottende Juli og den tiende September, mod allerunderdanigste Reverser af samme eller fölgende Dage. 2. En liden Samling af Breve fra forskjellige Mænd, leveret den anden Februar og ottende Juli. Den allerunderdanigste Revers blev givet strax efter Modtagelsen. 3. Egenhændig Opsats af Kong Frederik VII om Danmarks ældste Befolkning, leveret den tiende September, mod allerunderdanigst Revers af næste Dag. 4. Den Act, som den græske Deputation ved höitidelig Audients den sjette Juni 1863 overrakte Kong Frederik VII som Vidnesbyrd om, at Hs. Kgl. H. Prinds Christian Vilhelm Ferdinand Adolph Georg var af den helleniske Nationalforsamling kaaret til Hellenernes Konge som Kong Georg den Förste, tilligemed en allerhöistegenhændig Optegnelse af de Ord, hvorved Kong Frederik VII gav sit Samtykke til Modtagelsen af Valget. Leveret den förste Juli, og den allerunderdanigste Revers givet fölgende Dag. 5. En liden Samling af Archivalier fra Slutningen af femtende til Begyndelsen af nittende Aarhundrede, i Alt eenogtyve Stykker. Leveret i Haanden af Kongen selv den femtende April, mod allerunderdanigst Revers af samme Dag. B. Ministerier og nogle offentlige Autoriteter have deels leveret enkelte Sager, deels i Henhold til Bestemmelsen af otteogtyvende September 1860 sendt Fortegnelser over forme entlig kassable Archivalier og derved givet Geheime-Archivet Leilighed til at undersöge disses historiske Værdi, för endelig Beslutning om Kassationen blev taget. 1. Udenrigsministeriet sendte den nittende Mai den mellem K. Frederik VII og Dronningen over det forenede Storbritanien og Irland under femtende Januar 1863 afsluttede Tractat angaaende Hds. K. H. Prindsesse Alexandras Ægteskab med H. K. H. Prinds Albert Edward, Prinds af Wales, med de allerhöieste Ratificationer af eenogtyvende Januar og fjerde Februar s. A. Revers for Modtagelsen blev givet den tyvende Mai. Samme Ministerium leverede den tredie October som Tillæg til tidligere Afleveringer en fra Frankfurt indsendt Samling af Archivalier, mod Revers af samme Dag. Udenrigsministeriet har ogsaa foræret Geheime-Archivet et Exemplar af de for Rigsdagen og Rigsraadet trykte Actstykker. - - 2. Indenrigsministeriet sendte den ellevte September en Fortegnelse over Archivalier i dets Archiv, der vare udseete til Kassation og forlangte dem undersögte. Efterat dette var skeet, blev Geheime-Archivets Betænkning afgivet den fjortende September. 3. Finantsministeriet leverede den ottende September et Inventarium over Prindsesse Louises Garderobe m. m. af niogtyvende August 1766, og et lignende over Kronprindsesse Sophie Magdalenes Garderobe, Juveler, Guld, Sölv o. desl.; de bleve föiede til lignende ældre Samlinger i Archivet.-Samme Ministerium tilböd den anden October Geheime-Archivet at undersöge det paa Frederiksværk værende Archiv paa Stedet selv, og modtog under femte October det Svar, at det i Almindelighed maatte ansees tilstrækkeligt, af saadanne Samlinger at bevare Copiebögerne og Hovedregnskabsbögerne.
4. Krigsministeriet tilböd den eenogtredivte Januar nogle til Kassation udseete Sager i dets Archiv. Efter anstillet Undersögelse svaredes den ellevte Februar, at samme heller ikke fortjente at bevares i Geheime archivet. 5. Det slesvigske Ministerium leverede den eenogtyvende Februar og syttende Marts nogle ældre Archivalier efter medfölgende Designation, og modtoge samme - Dage Geheimearchivets Revers. Samme Ministerium leverede den treogtyvende Juli nogle gamle Jordeböger, og modtog den fölgende Dag Reversen derfor. 6. Höiesteret afleverede den otteogtyvende October en betydelig Deel af sine ældste Archivsager bestaaende af Herredags Domböger, Rigens Domböger, Herredags Stævningsböger, Rigens Forfölgningsböger, flere locale Dom- og Afsigtsböger, samt private Samlinger af Domme. Revers derfor gaves samme Dag. Enkelte Stykker af det, som i Afleveringen fattedes, vare tidligere komne til Geheimearchivet, saa at Samlingen her tillige blev completteret. 7. Amtmanden i Randers Amt, Kammerherre Rosenörn, oversendte den otteogtyvende September en Deel gamle Rets-Protocoller fra Amtsarchivet. Revers derfor blev givet den femte October. C. Private Givere have i Aaret 1863 betænkt dette Archiv med enkelte meer eller mindre værdifulde Gaver. 1. Enkefrue Kall-Rasmussen forærede den sextende April til Geheimearchivet en Deel til Dansk Personalhistorie henhörende Excerpter, som hendes Mand gjennem en lang Tid i sine Fritimer havde samlet, en Gave som med megen Erkjendtlighed .blev modtaget. 2. Amtsforvalter og Rigsraads-Medlem Laur. Skau sendte den nittende September med Vedkommendes Samtykke de Breve og Papirer, som han havde benyttet ved Udarbeidelsen af P. H. Lorenzens Biographie. Revers og Taksigelse derfor blev ham tilstillet den fireogtyvende September. 3. Kammerraad Stiftsskriver Friis i Roeskilde forærede Geheimearchivet den syttende October en Thing-Protocol fra Jægerspriis for Aarene 1725-32, mod Revers og Taksigelse af følgende Dag. 4. Professor Worsaae forærede den sexogtyvende October Frederik Urnes Copibog over Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve til ham, mod Revers og Taksigelse af fölgende Dag. 5. Capitain From-Möller forærede den otteogtyvende October en Beretning om K. Frederik den Sjettes sidste Timer, grundet paa et Öienvidnes Meddelelse, og nogle egenhændige Breve fra K. Christian den Ottende. Revers og Taksigelse gaves fölgende Dag. 6. Etatsraad E. Collin forærede den otteogtyvende October en original Concept til Bekjendtgjörelse fra den holstenske Oprörs-Regjering, dateret Rendsborg, den femogtyvende Marts 1848. Samme forærede den sjette November nogle Documenter, henhörende til Dansk Historie i Slutningen af det attende og Begyndelsen af det nittende Aarhundrede. Revers og Taksigelse derfor gaves henholdsvis den tredivte October og syvende November. 7. Kammerherre og forhenv. Höiesterets-Assessor I. Kofod forærede den tiende November en Samling af Documenter især vedkommende Bornholms Historie, mod Revers og Taksigelse af trettende November. 8. Cand. Philol. Seidelin forærede den fjortende November nogle Brevskaber vedkommende Leverancer fra Rye Sogn under Krigen 1848-49. Revers og Taksigelse gaves samme Dag. 9. Det herværende kirkehistoriske Selskab forærede den förste December: Nye kirkehistoriske Samlinger, II Binds 3 og 4 Hefte og H. Rördams Historie af Kjöbenhavns Kirker og Klostre, 2 og 3 Hefte. 10. Det Kongelige Norske Rigsarchiv forærede den fjerde Juni: Diplomatarium Norvegicum, VI Samlings förste Halvdeel. 11. Det Kongelige Svenske Rigsarchiv forærede den sexogtyvende Mai: K. Gustav den Förstes Registratur, I Bind. 12. Overarchivraad Dr. Lancizolle i Berlin sendte den toogtyvende April: R. Klempin u. G. Kratz, Matrikeln und Verzeichnisse der Pommerschen Ritterschaft vom 14 bis in das 19 Jahrhundert, Berlin 1863. II. Af Geheimearchivet er i Aaret 1863 intet saaledes udgaaet, at det maatte udstryges i Archivets Registranter; men et Stykke, henhörende til det Kongelige Huusarchiv, er udleveret i forseglet Tilstand til Hans Majestæt Kongen og af Allerhöistsamme tilbagesendt uforseglet. Dette var nemlig en Convolut, som K. Frederik den Syvende den fjerde Mai 1862 havde personlig leveret Geheimearchivarius med den Befaling, at overbringe samme efter sin Död til sin Efterfölger paa Thronen. Samme Convolut blev den sextende November overbragt Hans Majestæt Kongen, og allernaadigst tilbageleveret den fireogtyvende November. Den er saaledes i archivalsk Henseende under en anden Form optaget igjen i dette Archiv, og den allerunderdanigste Revers for dens Modtagelse blev givet den næste Dag. III. Arbeiderne i Archivets egen Tjeneste ere hver Sögnedag fortsatte i den dertil bestemte Tid af Archivets Embedsmænd og Stipendiarerne efter den enhver paahvilende Pligt. Registrator Prof. Kall-Rasmussens i forrige Aar begyndte Sygdom hindrede ham i hans Archivtjeneste i de förste Maaneder af Aaret og endte med hans Död den tolvte Marts. Men hans Arbeider bleve varetagne af Archivets andre Functionairer, fornemmelig af den, som blev hans Efterfölger. Registrator og förste Archivsecretair Lieutenant Plesner, hidtil Inspector i Contoiret, blev denne Efterfölger. Han havde tidligere og har fremdeles den specielle Forretning at fremlægge, modtage og atter deponere de Archivalier, som til offentligt eller privat Brug benyttes i Archiv-Contoiret. Ligeledes har han væsentlig deeltaget i Afskrivningen af Manuskript til den trykte Aarsberetning og Correcturen af samme. Den Tid, som derefter blev tilbage, har han anvendt paa det fælleds og almindelige Archiv-Arbeide, Registraturen, og har navnlig registreret en Samling af Documenter vedkommende Kjöbenhavn og derefter begyndt Registraturen af en Samling af Pergamenter, der blive indordnede i den topographiske Samling paa Pergament. Inspector og anden Archivsecretair Matthiessen, hidtil Stipendiarius, blev igjen Lieutenant Plesners Efterfölger. Som saadan har han deels specielle deels almindelige Pligter ganske i Analogie med Registrator. Han har saaledes deeltaget i Archivaliernes Opsögning og Deponering, efterat han er bleven mere fortrolig med Archivets Orden og Samlingernes Fordeling; han har, dog sjeldnere, taget Deel i Afskrivningen og Correcturen af den trykte Aarsberetning, og han har i Regelen fört Copibogen over udgaaende Expeditioner. Den derefter levnede Tid har han anvendt paa Registraturen: han har registreret den store Samling fra Helsingör, en Deel Pergamentsbreve, der vare leverede fra Cancellie-Archivet, og afskrevet enkelte Stykker, som manglede i Archivets store haandskrevne Diplomatarium. Stipendiarius C. E. Secher har fortsat Registreringen af den store Samling ,,Danske Kongers Historie", Fasciklerne 344-381, indeholdende flere hundrede enkelte Stykker. Han har derhos afskrevet adskillige Documenter i Archivets Tjeneste. Stipendiarius Fredr. Krarup, der havde aflöst Hr. Matthiesen, maatte forelöbig veiledes og öves i Archivarbeide. Dertil anviistes ham en Samling af „,Forhandlinger med fremmede Magter", hvoraf han har gjennemgaaet omtrent halvfjerde hundrede Stykker. Den extraordinaire Medhjælper Prof. Becker har alene været beskjeftiget med Registratur, og har i Aarets Löb gjennemgaaet omtrent tusinde enkelte Stykker af Samlingen „Skjöder og Adkomstbreve", der skulde indlemmes i Topographisk Samling paa Papir. Geheime archivarius har uafbrudt hele Aaret igjennem hver Sögnedag arbeidet i Archiv-Contoiret i al den Tid, dette efter de gjældende Bestemmelser er aabent. Hvorledes han har sögt at opfylde sine Pligter, vil den hele Aarsberetning vise. III B. 4 H. (1864). Aarsberetninger. g IV. Arbeider i offentlig Tjeneste have i dette Aar været forlangte deels umiddelbart af Kongen og Kongehuset, deels af Ministerier og offentlige Autoriteter. A. Kongen og Kongehuset har befalet og modtaget fölgende: 1. Hans Majestæt den nu regjerende Konge overdrog den eenogtredivte Januar Geheimearchivarius at besörge udfört en correct Tegning af det Danske Vaaben, saaledes som dette tilkom Hds. Kgl. H. Prindsesse Alexandra, og dertil at föie en kort Historie af Vaabenet og Forklaring af de heraldiske Figurer. Arbeidet blev leveret den tiende Februar. 2. Kong Frederik den Syvende overdrog ved egenhændig Skrivelse af toogtyvende Februar om Aftenen Geheimearchivarius at udarbeide og næste Morgen indsende en liden Opsats i Anledning af det Brudesmykke, Kongen havde ladet forfærdige for Hds. Kgl. H. Prindsesse Alexandra. Befalingen blev udfört, saa godt som det i den korte Tid var muligt. 3. Kong Frederik den Syvende leverede Geheime archivarius den tiende Marts en liden Samling af Archivalier og befalede ham at forfatte en Registrant derover. Befalingen blev udfört den nittende Marts. Senere blev denne Samling foræret til Geheimearchivet, hvorom ovenfor S. XL. I. A. 5. 4. Kong Frederik den Syvende befalede Geheimearchivarius ved egenhændig Skrivelse af syttende Juli at levere Sig et opgivet Stykke af det Kongelige Huusarchiv, hvis det der havdes. Dette Stykke blev Kongen leveret den attende Juli, og tilbagesendt til Archivet den ottende September. 5. Hans Majestæt den nu regjerende Konge behagede den sextende Novemher at modtage af Geheime archivarius en lukket Brev-Couvert med Udskrift: „Vor sidste Villie. Frederik R.", som Kong Frederik den Syvende den fjerde Mai 1862 havde leveret ham til Opbevaring i Geheimearchivet med den Befaling, i sin Tid at overlevere den til Efterfölgeren paa Thronen. Denne Brev-Couvert blev igjen den fireogtyvende November sendt til Bevaring i Geheimearchivet. See ovenfor S. XLII. 6. Hans Majestæt Kongen befalede den sextende November at levere Afskrift af K. Frederik den Syvendes i Geheime archivet deponerede Testamenter. Befalingen blev opfyldt den tyvende November. B. Ministerier og offentlige Auctoriteter have i Aaret 1863 forlangt og, saavidt muligt, modtaget Oplysninger og Meddelelser fra Geheimearchivet. Deraf kunne fölgende nævnes: 1. Udenrigsministeriet forlangte og modtog den trettende Februar Oplysning om Forhandlingerne i tidligere Tid angaaende Formælinger i det höikongelige Huus, nærmest Prindsesse Sophie Magdalenes 1766 og Prindsesse Louise Charlottes 1810. 2. Samme Ministerium forlangte den femogtyvende Juli en Betænkning over, hvilken Indflydelse Valget af H. K. H. Prinds Vilhelm til Hellenernes Konge formeentlig vilde have med Hensyn til Prindsens Arveret til det Danske Monarchie. Denne Betænkning blev indsendt til Ministeriet den tredie August. Ministeriet overdrog Geheimearchivarius derefter den sexogtyvende August at concipere en i Forbindelse med Sagen staaende Statsact, som den tolvte September blev undertegnet af den unge Konges Fader og af denne selv. 3. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet forlangte den anden Januar, i Anledning af et Forslag fra Comiteen for Sjællands Stiftsbibliothek, Geheimearchivets Betænkning angaaende en omhyggeligere Conservation af de gamle ved Præstekaldene beroende Kirkeböger. Den blev indsendt den niende Januar. 4. Samme Ministerium forlangte den toogtyvende April Oplysning om Grunden til at forskjellige Belöb af Statskassen aarlig udbetales til Almueskolerne i Frederiksberg, Sölleröd, Bregninge, Marstal, Söbygaard, Harritslev og Nordborg. Disse bleve givne den femte Mai. Mindre Meddelelser bleve efter Forlangende givne den femogtyvende Marts, den femte October, den trettende November, den sjette December. - 5. Finantsministeriet forlangte og modtog den tiende og trettende August Oplysninger angaaende tidligere Udstyr for Prindsesser af det höikongelige Huus, efter de her bevarede Ægtepagter. Samme Ministerium har ogsaa forlangt og modtaget enkelte mindre Oplysninger, saasom den fjortende August, den tredie October. 6. Justitsministeriet forlangte den tredivte Marts et Klemmebrev af K. Christian den Tredie af niende Mai 1555 og et Gavebrev af Frederik den Anden, hvis Datum ikke kunde opgives. Da ingen af begge havdes i Geheimearchivet, maatte man nöies med at henvise til Hofmanns Fundatser, hvor det förstnævnte var trykt. 7. Indenrigsministeriet har i Aarets Löb kun forlangt og modtaget mindre Meddelelser, saasom den tredie og syvende Marts, den tolvte November. 8. Det Slesvigske Ministerium forlangte og modtog den attende og tyvende April nogle Oplysninger vedkommende Haderslev Skole, den otteogtyvende April nogle Meddelelser af Patent-Samlingen 1648-49, den fireogtyvende Mai nogle Meddelelser af de Inländische Registanten 1680-84, den förste August nogle Efterretninger om Diaconatet i Aabenraa, 1718 og 1729. 9. Den holstenske Regjering forlangte og modtog den treogtyvende Marts nogle Oplysninger om Landsfuldmægtige i Ditmarsken 1631-1706, og senere den tiende og niogtyvende Juli nogle mindre Meddelelser. 10. Som Lavværge for Hds. K. H. Arveprindsessen forlangte og modtog Hs. Exc. Grev C. Moltke den eenogtredivte August, og otteogtyvende September adskillige Oplysninger angaaende Behandlingen af Dödsboer efter Danske Prindser. 8* 11. Hofmarskal Lövenskjold forlangte efter Hs. Maj. Kongens Befaling historiske Data til Inscriptionen paa Pladen over K. Frederik den Syvendes Sarkophag. De bleve leverede den förste December. 12. Som Forretningsförer i Arveprindsens Dödsbo og i K. Frederik den Syvendes Dödsbo forlangte og modtog Höiesterets-Advocat Liebe den tredivte October og eenogtyvende November Meddelelser af de vedkommende Testamenter. V. Private Mænd, som i egne Anliggender have sögt Oplysninger i Geheimearchivet, have deels her personlig arbeidet, deels udbedt sig enkelte Meddelelser tilsendte. A. Landsmænd, som have havt Adgang til Archivet og benyttet denne i Aaret 1863, ere: a. Efter tidligere for dem meddeelt Tilladelse: 1. Prof. Dr. Allen (d. 26 Octbr. 1843). 2. Assistent Barfod (d. 7 April 1851). 3. Dr. Burman - Becker (d. 17 Febr. 1852). 4. Ex. Polyt. F. R. Friis (d. 9 Novbr. 1859). 5. Studios. Hancke (d. 6 Novbr. 1860). 6. Procurator Hansen af Odense (d. 15 Septbr. 1856). 7. Pastor Dr. Helveg af Odense (d. 15 Debr. 1849). 8. Justitsr. Hvass (d. 10 Octbr. 1859). 9. Overlærer Kinch af Ribe (d. 2 April 1855). 10. Overlærer Königsfeldt af Frederiksborg (d. 14 Juli 1859). 11. Capt. Lengnick (d. 15 Debr. 1849). 12. Secretair Meidell (d. 5 Debr. 1860). 13. Cand. mag. O. Nielsen (d. 30 Septbr. 1858). 14. Cand. theol. A. Kall-Rasmussen (d. 28 Juni 1854). 15. Lieut. af Söetaten v. d. Recke (d. 1 Febr. 1856). 16. Pastor H. F. Rördam (d. 18 Januar 1854 og d. 13 Febr. 1858). 17. Prof. Dr. Schiern (d. 28 Octbr. 1854 og 17 Octbr. 1861). 18. Cand. philol. Seidelin (d. 6 Septbr. 1862). 19. Prof. Thorsen (d. 5 Januar 1855). 20. Capt. Westengaard (d. 18 Debr. 1861). b. Efter Tilladelse af Aaret 1863: 21. Secretair Hallager; den otteogtyvende April blev det tilladt at meddele ham Oplysninger vedkommende Herlufsholm. 22. Cand. theol. Högsbro; den femogtyvende Juni blev det tilladt at meddele ham Efterretninger til Slesvigs Historie i det attende Aarhundrede. 23. Dr. Jessen; den treogtyvende October blev det tilladt at meddele ham Bidrag til Forholdet mellem Danske Dialecter i det fjortende og femtende Aarhundrede. 24. Exam. polyt. Knauer; den syvogtyvende August blev det tilladt at meddele ham genealogiske og personalhistoriske Oplysninger. 25. Fuldm. A. Petersen; den enogtredivte August blev det tilladt at meddele ham Oplysninger til Dansk Topographie og Personalhistorie. 26. Dr. S. Rördam; den tolvte December blev det tilladt at meddele ham Actstykker til Dansk Kirkehistorie i Midten af forrige Aarhundrede. 27. Assistent Österriis; den fjortende April blev det tilladt at meddele ham Oplysninger af Matriculen af 1688. B. Fremmede have ligeledes i Archiv - Contoiret sögt og modtaget forskjellige Meddelelser, deels ifölge tidligere Tilladelse, deels ifölge Tilladelse af Aaret 1863. 1. Lector C. I. Bergmann af Visby, hvem det den femogtyvende Juni blev tilladt at meddele Actstykker til Öen Gullands Historie. 2. Prof. Cronholm af Lund, efter ældre Tilladelser af 30 Septbr. 1836, 15 Juli 1845 og 23 Juni 1853. 3. Hr. Jarochovski af Posen, efter ældre Tilladelse af 27 August 1861. 4. Prof. Mantels af Lybek, hvem det den förste October blev tilladt at meddele Actstykker til Hansestædernes Historie. 5. Prof. P. A. Munch af Christiania, efter ældre Tilladelelse af 9 Januar 1858. 6. Docent Mag. Norlin af Upsala, hvem det den femogtyvende Juni blev tilladt at meddele Oplysninger til Sverrigs Kirkehistorie i Tidsrummet 1593- 1611. 7. Hr. Paul Riant af Paris, hvem det den niende October blev tilladt at meddele Oplysninger om de Danskes Tog og Reiser til det Hellige Land, samt Pavelige Skrivelser og gamle Sigiller. 8. Hr. Staël de Magnoncourt af Paris, hvem det den niende Juli blev tilladt at meddele Bidrag til Trediveaarskrigens Historie. 9. Mag. Styffe af Stockholm, efter ældre Tilladelse af 29 Juni 1850. 10. Docent Weibull af Lund, hvem det den syvogtyvende August blev tilladt at meddele Bidrag vedkommende Danmarks og Sverrigs diplomatiske Forbindelser 1679-97. De Baierske Lærde Prof. Cornelius, Prof. Löhr, Dr. Klückhohn og Dr. Ritter, til hvilke det den femte Mai blev tilladt at meddele Bidrag til en Udgave af de Wittelsbachske Fyrsters Brevvexling i Perioden 1550-1650, have ikke i Aarets Löb indfundet sig. - VI. Andre Mænd, der ikke personlig kunde arbeide i Archiv-Contoiret, men derfra dog have udbedet sig enkelte Oplysninger, have ogsaa modtaget disse, forsaavidt Tiden har tilladt det og Geheimearchivarius turde være forvisset om sine Foresattes Billigelse af, hvad han efter Conduite havde tilladt sig at gjöre. A. Landsmænd, der saaledes i Aaret 1863 have fra Archivet erholdt en eller anden kortere Meddelelse, ere: Höiesteretsadvocat Brock, Overkrigscommissair Bülow, Vexelmægler Degen, Oberst Dorschæus, Fröken Düring, Cancellieraad Erslew, Redactör Fischer, Grev Frijs til Juellinge, Justitsraad Graba, Justitsraad Linstow, Etatsr. Olrik, Forvalter Petersen, Orlogscapt. Schjerbek, Cand. Polyt. Segelcke, 7. Redac- Kammerraad Strunck og Prof. Thrige. 1. Advocat Brock modtog den trettende Februar nogle Oplysninger vedkommende Stubbekjöbing Byes Jorder. 2. Overkrigsc. Bülow modtog den ellevte April Oplysninger angaaende Oberst Kalkreutz's Testament. 3. Mægler Degen modtog den attende Juni en genealogisk Notits vedkommende Stamherren til Nedergaard paa Langeland. 4. Oberst Dorschæus modtog den syttende Januar nogle Efterretninger om Præsten Peder Jörgensen Torsch og dennes Sön Magister Hans Pedersen Dorschæus. 5. Fröken Düring modtog den femte November nogle Oplysninger om sin Familie. 6. Canc. Erslew modtog den tolvte Juni, attende August og fjerde September enkelte genealogiske Meddelelser. tör Fischer modtog den sextende December en Copie af den Meyerske Grundtegning af Aabenraa. 8. Grev Frijs modtog den femtende December nogle Notitser angaaende Elefantordenen. 9. Justitsr. Graba modtog den tredie Januar nogle Familie- Efterretninger. 10. Justitsr. Linstow modtog den nittende Juni nogle Familie-Efterretninger. 11. Etatsr. Olrik modtog den femogtyvende August nogle historiske Notitser om Joh. Ad. de Clerque til Bjergbygaard. 12. Forvalter Petersen modtog den tiende Februar nogle Oplysninger af Militair-Sagerne fra K. Christian den Sjettes Tid. 13. Orlogscapt. Schierbek modtog den tredie Marts nogle genealogiske Efterretninger om Familien Krieger. 14. Cand. Segelcke modtog den anden Juni nogle Oplysninger om Familien Voss. 15. Krd. Strunck modtog den sjette Juli nogle genealogiske Oplysninger. 16. Prof. Thrige modtog den treogtyvende April nogle Oplysninger til Haderslev Skoles Historie. B. Fremmede, der fra Archivet have erholdt enkelte Meddelelser ere: Grev Broel-Plater i Dombrowitza, Hr. Gottfr. Bülow i Christiansfeld, Pastor Dalmer i Rakow, Dr. Ehmck i Bremen, Pastor Falck i Gladsaxe i Skaane, Archivarius Kratz i Stettin, Hemmans-Eier Pehr Nielson i Thors-Eke ved Christiansstad. 1. Grev Broel- Plater modtog nogle Oplysninger til Polens Historie. 2. Hr. Bülow modtog den toogtyvende December Efterretninger om Familierne Kalkreutz og Gadow. 3. Pastor Dalmer modtog den fjortende Juli nogle Oplysninger om den Pommerske Generalsuperintendent Dr. Alb. Joa. Krakevitz. 4. Dr. Ehmck modtog den syvogtyvende Januar og femte Marts nogle Diplom-Afskrifter. 5. Pastor Falck modtog den tiende April nogle Oplysninger af gamle Svenske Jordeböger. 6. Archivarius Kratz modtog den tyvende Mai nogle Efterretninger om Familien Hack i Sönderborg. 7. Hemmans- Eier Pehr Nielsen modtog den niogtyvende Juli en Oplysning af Jordebogen for 1667 over Bleking og Christiansstad Lehn. Den sædvanlige trykte Aarsberetning for Aaret 1862 eller III Binds 3die Hefte var den enogtredivte August færdig fra Pressen og blev i det bestemte Antal af Exemplarer Ministeriet tilstillet. VII. Arbeidet ved Istandsættelsen af Archivets nye Hvælving, den saakaldte »Christian den Fjerdes Hvælving» blev fortsat gjennem Störstedelen af Aaret, navnlig ved Udstyrelse med de fornödne Repositorier, og var ikke tilendebragt i dette Aar. I Sommertiden sporedes desuden endnu nogen Fugtighed især i den nordre Muur, og Geheime archivarius gjorde den ellevte August Bygningsinspectören opmærksom derpaa. 2. Geheime-Archivets Regnskab for Finantsaaret 1861-1862 var i Aarets Löb til Revision, og den attende April gaves fuld Qvittering derfor. 3. Geheime Archivets Regnskabsbog for Finantsaaret 1862-63 blev den enogtredivte Marts efterseet af Ministeriet. Regnskabet selv blev efter de gjældende Bestemmelser indsendt den sexogtyvende Juni. Ifölge samme var der i dette Finantsaar anvist og brugt i Alt 8965 Rdr., Sædtillægget iberegnet, foruden hvad Bygningsarbeiderne havde kostet. Af disse 8965 Rdr. medgik 5938 Rdr. til Gage for de normerede Embedsmænd, 840 Rdr. til Stipendiariernes og Archivbudets Lönning, 497 Rdr. til Archiv- Udgifter ved Contoiret og Archiv-Programmets Trykning, og 1690 Rdr. til den extraordinære Lönning. Den til Bygnings-Arbeider, Inventarium og Indlægningen af Vandrör anviiste Sum falder under Bygningsinspectörens Regnskab. 4. Finantsloven for Aaret 1863-64 blev Geheime - Archivet for dets Vedkommende meddeelt ved Ministeriets Skrivelse af tiende Marts. Ifölge samme var der bevilget i Alt 8735 Rdr., Sædtillæget iberegnet, nemlig 5854 Rdr. til Gager for de normerede Embedsmænd, 792 Rdr. som Assistancesum til Stipendiariernes og Archivbudets Lönning, 497 Rdr. til Contoir - Udgifter og Aarsberetningens Trykning og 1592 Rdr. til Gage for den extraordinære Medhjælper. Dertil kom en Sum til den nye Hvælvings Udstyr under Bygnings-Inspectörens Bestyrelse. 5. Budget-Forslaget for Finantsaaret 1864-65 blev efter den gjældende Bestemmelse indsendt den sexogtyvende Juni. Udgifterne kunde selvfölgelig kun opföres, forsaavidt de ere bestemte i Penge. Forslaget belöb sig altsaa i det Hele til 7797 Rdr., nemlig Gager for de normerede Archiv - Embedsmænd 5100 Rdr., Assistance-Sum 700 Rdr., Credit for de ubestemte Udgifter, der i dette Aar vare forhöiede med 100 Rdr., 597 Rdr., og endelig Gage for den extraordinære Medhjælper 1400 Rdr. VIII. Archivets Embedsmænd og Functionærer i Almindelighed vedkomme endnu et Par herfra i Aarets Löb udgaaende Expeditioner. Commissionen for Indkomstskatten forlangte den ottende Januar og modtog den nittende Januar, i Henhold til Loven af 19 Februar 1861 § 10, Underretning om de Forandringer, der vare foregaaede med Gagerne, Lönningerne og Emolumenterne. Ministeriet befalede den nittende November, i Anledning af Thronskiftet, at indsende en af alle Archivets Embedsmænd hver for sig undertegnet Edsformular og tillige alle Kongelige Bestallinger til Fornyelse. Edsformularerne bleve indsendte den enogtyvende November, men Bestallingerne vare allerede tidligere ifölge Patentet af 28 Januar 1856 indsendte og beroede endnu i de vedkommende Ministerier. 2. Geheimearchivarius har i Aaret 1863 havt et Par særlige Hverv at udföre. Ved Ministeriets Skrivelse af niende April var han udnævnt til Medlem af Censur - Comiteen ved Concurrencen om et Professorat i „Nordisk Philologie" ved Universitetet og deeltog saaledes i dennes Arbeider. Af Kong Frederik den Syvende var det ham for nogle Aar siden paalagt at tiltræde i sin Tid Skiftecommissionen i Kongens Bo, og efter Kongens Död blev det ham allerhöiest befalet at deeltage i den Comitee, der skulde gjennemgaae den afdöde Konges efterladte Papirer. Han har ingen Ferie havt. 3. Registrator Prof. Kall-Rasmussen, der ved Aarets Begyndelse led af en farlig Sygdom, afgik ved Döden den tolvte Marts, til stort og almindelig erkjendt Tab baade for Archivet og for dansk historisk Videnskab i Almindelighed. 4. Den nuværende Registrator blev udnævnt den niogtyvende April til Registrator og förste Archivsecretair. Ved denne sidste Benævnelse vendte Regjeringen tilbage til de tidligere Embedstitler, der havde været brugte i en for Archivet hæderlig Fortid og som formeentlig bedre udtrykte Embedets Beskaffenhed end den i Slutningen af forrige Aarhundrede fra de practiske Regjerings-Archiver indförte Registrator -Titel. Han har i Aarets Löb ingen Ferie begjeret eller havt. 5. Den nuværende Inspector, hidtil Stipendiar, blev ligeledes udnævnt den niogtyvende April og af ovenanförte Grund tillige tillagt Prædicatet „anden Archivsecretair ". Han havde Sommerferie fra förste til tiende August og fra sjette til tolvte October. - 6. Stipendiarius Secher havde en Sommerferie fra attende Juli til attende August. Stipendiarius F. Krarup blev efter den nuværende Inspectors Udnævnelse hans Eftermand for Trienniet fra förste Juli 1863 til 30 Juni 1866. Han havde i Familie-Anliggender Ferie fra förste til attende August. 7. Den extraordinære Medhjælper havde Sommerferie fra tolvte August til femtende September og fra treogtyvende September til nittende October, foruden enkelte Fridage til anden Tid. XVII. UDSIGT OVER DET KONGELIGE GEHEIMEARCHIVS TILSTAND OG VIRKSOMHED I AARET 1864. Den en allerunderdanigste Aarsberetning for Aaret 1864 blev den femogtyvende Februar 1865 indsendt til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og derefter af Samme forelagt Hans Majestæt Kongen. De fölgende Blade skulle give et kort Uddrag af denne Aarsberetnings Indhold. I. Det Kongelige Geheimearchiv har i det afvigte Aar 1864 modtaget nogen Tilgang af Archivalier deels fra Hans Majestæt Kongen, deels fra Ministerier og offentlige Auctoriteter, deels fra private Givere. A. Hans Majestæt Kongen har allernaadigst ladet overgive til Geheimearchivet, som det Kongelige Huusarchiv under Allerhöistsammes egen Befaling, fölgende Archivsager: 1. En Samling af Kong Frederik den Syvendes private Papirer, der hidtil bevaredes i det Kongelige Privat-Secretariat og bestaaer af trende Fascikler med 376 Breve samt tvende Protocoller. Efterat Hans Majestæt ved allerhöieste Skrivelse af syvende Marts havde befalet Geheime archivarius at modtage og bevare denne Samling, blev den leveret den attende samme Maaned, og den allerunderdanigste Revers indsendt fölgende Dag. 2. En anden Samling af Kong Frederik den Syvendes private Papirer, ordnede i ti mindre Afdelinger. Efterat Hans Majestæt under syttende November 1863 havde befalet Geheimearchivarius at indtræde med Allerhöistsammes Overhofmarskal og Kabinetssecretair i en Commission til Gjennemsynet af disse Papirer, og III B. 5 H. (1865). Aarsberetninger. h den nittende April 1864 paalagt Geheimearchivarius at modtage den störste Deel af dem til Opbevaring, blev Samlingen leveret den treogtyvende April og den allerunderdanigste Revers for sammes Modtagelse indsendt den sexogtyvende næstefter. B. Ministerier og offentlige Auctoriteter have i Aaret 1864 kun leveret ganske enkelte Stykker, da de gamle Sager af historisk Interesse nu fordetmeste ere optagne i dette Archiv og de nyere Regjeringen vedkommende Sager ikke her have Plads. Ligeledes ere Lister over kassable Archivalier fra enkelte Ministerier sendte til Geheimearchivet, om dette maatte ansee Et eller Andet deraf for at have historisk Værdi. 1. Conseilspræsidenten tilstillede Geheimearchivet den tredie Marts Grundloven for Danmarks Riges Fælledsanliggender, dateret Christiansborg den attende November 1863, og Revers for Modtagelsen blev givet samme Dag. en 2. Indenrigsministeriet sendte den fireogtyvende Mai Fortegnelse over Deel i sammes Archiv til Kassation udseete Papirer. Ved Eftersynet af disse fandtes dog Intet, der kunde fortjene at opbevares i Geheimearchivet. C. Private Mænd have i Aaret 1864 ligesom tidligere leilighedsviis foræret et eller andet Stykke af historisk Interesse til dette Archiv. 1. Confessionarius Dr. Paulli sendte den ellevte Februar nogle ældre Papirer vedkommende Confessionarii-Embedet og tilböd, at deraf maatte udtages, hvad Geheimearchivet kunde önske at bevare. Efter et Gjennemsyn udtog man da endeel og remitterede sextende Februar Resten med Revers og Taksigelse for det modtagne. 2. Kammerherre Stemann forærede Archivet den femtende April og tolvte Mai nogle ældre Archivalier og modtog derfor den sædvanlige Revers og Taksigelse. 3. Justitsraad F. Hvass forærede den otteogtyvende Mai et af ham tildeels efter her samlede Oplysninger udarbeidet og udgivet Skrift, kaldet „Samling af Meddelelser om Personer og Familier af Navnet Hvas”, I-II Bind, Kjöbenhavn 1861–64, og modtog samme Dag Revers og Taksigelse derfor. 4. Etatsraad Departementschef Linde sendte den sextende Juni en Samling af Papirer bestaaende af gamle Regnskabs-Sager for Particulærkassen, Zahlkassen, Skatkammeret, Fondet ad usus publicos, Fabrikfondet m. m. i Perioden 1713-1801. Revers og Taksigelse blev givet samme Dag. 5. Hofjægermester F. Bertouch i Paris sendte gjennem Udenrigsministeriet nogle deels af ham selv deels af Archiv-Director Osio i Mailand tagne Afskrifter af Documenter vedkommende dansk Historie, hvorfor Revers og Taksigelse ad samme Vei blev Giveren tilstillet den tolvte August. 6. Capitain Lengnick leverede den tiende Februar en trykt biographisk Notits om den bekjendte Grev Herman Wedel-Jarlsberg, med en Stamtavle in fol. pat. over hans Familie. 7. Cancelli-Director Carl Chr. Bülow i Schwerin sendte den eenogtyvende April Copie af nogle dansk Historie vedkommende Stykker med Begjering om, at de, hvis de her vare ubekjendte, maatte blive Hans Majestæt Kongen allerunderdanigst forelagte. Dette skeete, skjöndt Stykkerne ikke her vare ubekjendte, og den attende Mai blev Giveren takket for sin Velvillie mod dette Archiv. 8. Samfundet for Udgivelse af Haandskrifter rörende Skandinaviens Historie i Stockholm sendte den sexogtyvende Mai, som Fortsættelse af tidligere Gave, „Historiska Handlingar", III Deel. 9. Rigsarchivar Birkeland i Christiania sendte den tredivte September som Fortsættelse af tidligere Gaver fölgende Skrifter: 1. Norske Rigsregistranter III Binds 1 Hefte. 2. Pavelige Nuntiers Regnskabs- og Dagböger fra 1283 til 1334, udgivne af P. A. Munch. Samme sendte endvidere ligeledes som Fortsættelse den attende October: 1. Norske Rigsregistranter II Binds 2det Hefte. 2. Flateyar-Bogen, II Deels 2 Hefte. Revers og Taksigelse for begge Sendinger blev givet den femogtyvende October. 10. Baron Rosenkrands, Dansk Gesandt ved det italienske Hof, lod den femtende Mai brevi manu levere til Geheime-Archivet fölgende Skrifter: 1. Statistica del regno d'Italia, Popolazione, Censimento generale, Vol. I. Torino 1864. 4. 2. Rivista contemporanea nazionale Italiana, Fasc. CXXIII, Febbraio 1864. Torino 1864. 11. Statsraad Riddervold i Christiania sendte den ottende November Diplomatarium Norvagicum, VI Binds 2 Hefte. Revers og Taksigelse blev afsendt den femtende December. II. Et Stykke er i Aaret 1864 udgaaet af Geheime-Archivet, nemlig en af Hr. Secretair Berlien skreven Stamtavle over det Oldenborgske Huus. Denne var i sin Tid med det saakaldte historisk-genealogiske Archiv kommen til Geheime-Archivet. Forfatteren henvendte sig i dette Aar til Ministeriet om at maatte laane den, men da Udlaan af Archivalier herfra er ganske imod de gjældende Regler og hiin Stamtavle dog ikke havde nogen Værdi for Geheime-Archivet, foreslog Geheime archivarius den tolvte Februar hellere at give Forfatteren hans Arbeide tilbage. Ministeriet bifaldt den förste Marts dette Forslag, hvorefter Hr. Berlien blev underrettet om, at han kunde modtage den omtalte Stamtavle som sin Eiendom. h* III. Arbeiderne i Archivets egen Tjeneste, til Archivaliernes Ordning, Registrering og Bevaring, ere daglig fortsatte i den bestemte Contoirtid af Archivets Embedsmænd og Stipendiarier efter den bestaaende Plan og Detail-Arbeidernes Fordeling. Förste Archivsecretair og Registrator Plesner har den specielle Pligt at fremtage og atter henlægge de Stykker, der i Archiv-Contoiret benyttes i offentlig eller privat Tjeneste, især de nyere fra Regjerings-Archiverne afgivne Sager, og han var i dette Aar længere Tid sysselsat med Archivaliernes Ordning i den nye Hvælving eller saakaldte Christian den Fjerdes Hvælving. Han har dernæst besörget Afskrivningen af de Haandskrifter, der ere trykte i den udgivne Aarsberetning og væsentlig deeltaget i Correcturlæsningen af samme. Den Tid, som disse Forretninger levnede indenfor Contoirtimerne, har han anvendt paa det for Alle fælleds Registratur-Arbeide, og saaledes navnlig gjennemgaaet en stor Deel Membraner til Indlemmelse i den topographiske Samling paa Pergament eller saakaldte Vossiske Samling. Anden Archivsecretair og Inspector Matthiessen har stadig deeltaget med Plesner i at fremtage og deponere de i Archivets Contoir brugte Sager, fornemmelig dog de ældre Archivalier. Han har endvidere i Regelen fört Copiebogen over de fra Geheimearchivet udgaaede Expeditioner til Regjerings-Departementer eller Private. Den derefter tilbageblevne Tid har han anvendt deels til fortsat Registratur-Arbeide, i den sidste Deel af Aaret fornemmelig af nogle fra det forrige danske Cancelli- Archiv modtagne Sager, deels til Afskrivning af adskillige Stykker til Archivets store haandskrevne Diplomatarium. Ogsaa har han fordetmeeste gjennemlæst Revisions- Arkene til de i den trykte Aarsberetning optagne historiske Actstykker. Stipendiarius Secher har alene været beskjeftiget med Registratur-Arbeide, og navnlig fortsat den store Samling, kaldet „Danske Kongers Historie", Fascikel 382-452, der indbefatte flere hundrede enkelte Stykker. Stipendiarius Krarup har ligeledes alene beskjeftiget sig med at registrere, og gjennemgik saaledes i Aarets förste fire Maaneder en Deel af Samlingen,,Forhandlinger med fremmede Magter". Efterat han, som udskreven til Militair-Tjeneste, maatte afbryde dette Arbeide, blev det fortsat af hans midlertidige Vicarius Cand. phil. A. Larsen, der indtil Slutningen af Aaret registrerede flere hundrede enkelte Stykker. Extraordinair Medhjælper Prof. Becker har alene været sysselsat med Registratur, og har saaledes i dette Aar gjennemgaaet en Samling af Skjöder og Mageskifter, Bogstavet I, til Indlemmelse i den topographiske Samling paa Papir. Geheime archivarius har stadig hele Aaret igjennem arbeidet i Archivcontoiret hele den bestemte Contoirtid. Han har sjeldent kunnet tage Deel i Detail-Arbeiderne, da hans Tid har været fuldt optaget paa den Maade, som denne Beretning i det Hele vil kunne vidne. IV. Forskjellige större eller mindre Arbeider have i Aaret 1864 været udförte deels efter Kongens allerhöieste Befaling, deels for Ministerierne eller andre offentlige Auctoriteter. A. Efter Hans Majestæt Kongens allerhöistegen Befaling har Geheimearchivarius havt fölgende Forretninger: 1. Hans Majestæt befalede Geheimearchivarius den syttende November 1863 at tiltræde den Commission, der var nedsat for at gjennemgaae og ordne K. Frederik den Syvendes efterladte Papirer. Da en Aflevering fra Kabinets-Archivet var gaaet næsten umiddelbart forud, kunde Arbeidet nu ikke blive betydeligt, og den tolvte Marts blev allerunderdanigst Beretning derom aflagt. 2. Hans Majestæt behagede i Begyndelsen af April at forlange af Geheimearchivarius Beretning om den historia valetudinis, morbi et mortis, der efter Kongernes Död pleier at nedlægges i Geheimearchivet. Denne Beretning blev allerunderdanigst leveret den ottende April. 3. Hans Majestæt befalede Geheime archivarius den fireogtyvende October at afgive Betænkning angaaende de offentlig fremsatte Yttringer om Thronfölge-Sagen i Danmark, og dette Arbeide blev den ellevte November indsendt gjennem Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. 4. Hans Majestæt befalede Geheimearchivarius den femtende August at meddele Finantsministeriet de Oplysninger, som her bevares blandt de geheime Sager angaaende Forhandlingerne med Norge i Aarene 1815-1819. Denne Befaling blev opfyldt den syttende August. B. Ministerier og offentlige Auctoriteter have ligeledes i dette Aar oftere forlangt og modtaget Meddelelser fra Geheimearchivet. Af disse skulle fölgende særlig her anföres: 1. Udenrigsministeriet forlangte flere Gange, navnlig den niende Februar, den fireogtyvende Februar og den attende Marts critiske Collationer af adskillige trykte Statsacter med de i Geheime archivet bevarede Originaler. Disse Arbeider bleve udförte hver Gang i Löbet af et Par Dage og derefter Ministeriet tilstillede. 2. Samme Ministerium forlangte den eenogtyvende August Betænkning over nogle statsretlige og historiske Spörgsmaal, der muligviis i Anledning af Fredsslutningen kunde komme under Forhandling. Denne Betænkning blev udarbeidet og indsendtes den sjette September. 3. Samme Ministerium forlangte den sexogtyvende August og modtog den fölgende Dag vidimerede Gjenparter af de i Geheimearchivet bevarede originale Renunciations - og Cessions-Acter af attende Juli 1851, udstedede resp. af Hendes Kongelige Höihed Landgrevinde Louise Charlotte og Hans Höihed Prinds Frederik af Hessen. 4. Finantsministeriet forlangte anden August historiske Oplysninger angaaende den tidligere Postgang gjennem de skaanske Provindser efter disses Aftrædelse til Sverrig. Den tiende August bleve disse Oplysninger indsendte ved en Fremstilling af de om Postgangen förte Underhandlinger fra den sjörödske Fredsslutning indtil nogle Aar efter den kjöbenhavnske, og Resultaterne af samme for begge Riger, Danmark og Sverrig. 5. Samme Ministerium havde i den förste Halvdeel af August forlangt Oplysning om de Forhandlinger, der efter Kielerfreden fandt Sted med Sverrig og Norge angaaende financielle Forhold. Da disse Oplysninger bevaredes her blandt de geheime Sager, som Geheime archivarius ikke tör meddele Nogen uden Hs. Maj. Kongens allerhöieste Tilladelse, maatte han först ansöge om denne, og efterat have erholdt den opfyldte han Ministeriets Begjering, jvfr. foregaaende Side, A 4. 6. Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet foreslog den tolvte April Geheimearchivarius at indtræde i den Comitee, der skulde bedömme de Pröver, der vilde blive at aflægge ved en Concurrence for en historisk Docentpost ved Universitetet; men Concurrencen bortfaldt ifölge en senere Kongelig Resolution. Samme Ministerium forlangte den eenogtyvende December Geheimearchivarii Betænkning angaaende Fortolkningen af Wiener Fredstractatens tyvende Artikel; men det lykkedes ikke at fuldende dette Arbeide inden Aarets Udgang. - 7. Justitsministeriet forlangte og modtog den tolvte Marts nogle Oplysninger angaaende Birkeretten paa Svendstrup Gods. 8. Indenrigsministeriet har i Aarets Löb modtaget adskillige mindre Meddelelser fra Geheimearchivet om ældre indenrigske Forhold, af hvilke man alene skal anföre den om Deputater fra Kronborg District 1720, der blev givet den femte Januar. 9. Patronen for Vallö Stift har i dette Aar, som i de foregaaende, oftere begjeret Oplysning om, hvorvidt Personer, der vilde indskrive Döttre i Stiftet, virkelig nedstammede fra Forfædre, der vare optagne i den Danske Adelstand. Forsaavidt der kun var Spörgsmaal om dette reent historiske Factum, kunne Geheimearchivets genealogiske Samlinger i Regelen give de forlangte Oplysninger; men hvorvidt fremmede Adelsslægter kunne uden at have erholdt Diplom som Dansk Adel ved omtvistede Lovfortolkninger gjöre Paastand paa at höre til den Danske Adel, er et privatretligt Spörgsmaal, hvis Lösning ligger udenfor Geheimearchivets Virkekreds. V. Archiv-Contoiret har i Aaret 1864 som i de foregaaende Aar næsten daglig været besögt af Private, som enten for deres historiske Studiers Skyld eller i practiske Öiemed derfra önskede Oplysninger. Det fölger af sig selv, at Ingen er tilstedet Adgang uden den ministerielle Tilladelse, med mindre Sagen havde stor Hast og dertil var af den Beskaffenhed, at Geheimearchivarius kunde regne paa Ministeriets Billigelse, naar han senere aflagde Regnskab. Saavel Landsmænd som Fremmede have saaledes her erholdt Meddelelser. A. Landsmænd, som i dette Aar have arbeidet i Geheimearchivets Contoir, ere: a. efter ældre for dem given Bemyndigelse: 1. Provst P. V. Becker (d. 27 Novbr. 1832 og 8 Septbr. 1849). 2. Dr. Burman Becker (d. 17 Febr. 1852). 3. Procurator I. I. Hansen af Odense (d. 15 Septbr. 1856). 4. Pastor Dr. Helveg af Odense (d. 15 Debr. 1849). 5. Overlærer Königsfeldt (d. 14 Juli 1859). 6. Capitain Lengnick (d. 15 Debr. 1849). 7. Justitsraad Ostwald (d. 2 Novbr. 1843 og 23 April 1844). 8. Fuldmægtig A. Petersen (d. 31 August 1863). 9. Cand. theol. Kall Rasmussen (d. 28 Juni 1854). 10. Pastor H. F. Rördam (d. 18 Jan. 1854 og 13 Febr. 1858). 11. Dr. Skat Rördam (d. 12 Debr. 1863). 12. Cand. philol. Seidelin (d. 6 Septbr. 1862). Marslöv (d. 20 Octbr. 1858). b. Efter Bemyndigelse af samme Aar: 13. Pastor Ström af 14. Collaborator Brasch af Flensborg; den tredivte Juni blev det tilladt at meddele ham Bidrag til den Danske Armees Organisation i det syttende og attende Aarhundrede. 15. Cand. phil. Dyrlund; den fjerde Februar blev det tilladt at meddele ham Archivalier til Calmar-Unionens Historie. 16. Secretair Kjerulf af Haderslev; den tolvte October blev det tilladt at meddele ham Documenter til Slesvigs Historie og Statistik, især for Haderslev Amt. 17. Ritmester Langhorn; den toogtyvende November blev det tilladt at meddele ham Oplysninger til den nordiske Krigshistorie. 18. Cand. jur. H. F. Möller; den fjerde October blev det tilladt at meddele ham Oplysninger af gamle Jordeböger over Christiansstad Lehn. 19. Kammerraad L. Petersen; den syvende Juli blev det tilladt at meddele ham Oplysninger, navnlig personalhistoriske og localhistoriske, vedkommende Slesvig fra det femtende til det syttende Aarhundrede. 20. Kammerraad Rasmussen; den nittende December blev det tilladt at meddele ham Bidrag til Gisselfeldts ældre Historie. 21. Justitsraad Selmer; den tredie Marts blev det tilladt at meddele ham Oplysninger til den danske militaire Personalhistorie. 22. Kammerherre Stemann af Flensborg; den femtende April blev det tilladt at meddele ham historiske og juridiske Actstykker til Slesvigs ældre Stats- og Retshistorie. B. Fremmede, der paa samme Maade personlig have havt Adgang til Geheimearchivets Contoir og der benyttet Samlingerne deels ifölge ældre for dem given Tilladelse, deels efter Tilladelse af Aaret 1864, ere fölgende: 1. Rigsarchivar Birkeland af Christiania, hvem det den tyvende Juni blev Geheimearchivarius tilladt at meddele Documenter til Norges Historie i det sextende og syttende Aarhundrede. 2. Professor Dr. Fryxell af Sune i Wermeland, efter ældre Tilladelse af 29 Mai 1834 og 4 Juli 1850. 3. Hr. Jarochovski af Posen, efter ældre Tilladelse af 27 August 1861, lod ved egen Foranstaltning og paa egen Bekostning tage Afskrift af enkelte Archiv-Stykker. 4. Ritmester Möller til Skottarp i Halland, ifölge ældre Tilladelse af 23 Marts 1844 og 11 October 1852. 5. Professor Nilsson af Stockholm, hvem det den niogtyvende Juli blev tilladt at meddele Archivalier til Oplysning af Skaanes ældre Topographie. VI. De hidtil nævnte Mænd have havt Tilladelse til personlig at söge Oplysninger i Archivcontoiret og i Regelen selv benyttet denne. Men ikke sjeldent træffer det, at En eller Anden, som af forskjellige Grunde ikke selv kunne arbeide her i Contoiret, udbeder sig enkelte Efterretninger eller Oplysninger derfra. Geheime archivarius pleier da paa eget Ansvar og senere Regnskab at meddele saadanne, forudsat, at Meddelelsen ikke koster formeget af den til Archivets egne Arbeider bestemte Tid og iövrigt er af den Beskaffenhed, at der ikke fra den Side kunde være Tvivl om Ministeriets Billigelse. A. Landsmænd, som herfra have sögt og efter Omstændighederne modtaget enkelte Meddelelser, ere i Aaret 1864: Hans Höihed Landgreve Vilhelm af Hessen, Bibliothekar Bruun, Cancellieraad Erslew, Höiesteretsadvocat Henrichsen, Lieutenant A. W. Holstein, Etatsraad Lautrup, Höiesteretsadvocat Liebe, Bankdirectör Etatsraad Liebenberg, Assistent Mörch, Confessionarius Dr. Paulli, Kabinetssecretair Geheime -Etatsraad Trap, Assessor Trier, Generalmajor Wilster, Overretsprocurator Winther. 1. Hans Höihed Landgreve Vilhelm modtog den anden April vidimerede Copier af Höisammes og nylig afdöde Gemalindes Ægtepagt efter de i Geheimearchivet bevarede Originaler. 2. Bibliothekar Bruun modtog den sexogtyvende April nogle genealogiske Oplysninger om Familien Sinclar og den syvende Mai Afskrift af Bogtrykker Hans Viingarters Privilegium af 1529. 3. Cancellieraad Erslew modtog oftere en eller anden kort Notits til Brug i sit Literatur-Lexicon. 4. Höiesteretsadvocat Henrichsen modtog den sexogtyvende Februar Meddelelse af det Berlingske Privilegium af 1748. 5. Lieutenant Holstein fik den ellevte October en Stamtavle over sine Forfædre confereret med Geheime archivets Samlinger. 6. Etatsraad Lautrup modtog den eenogtyvende Juni nogle genealogiske Oplysninger om Carl Vilhelm Huth, gift med Marie Agathe Rinaldi, og om denne Families Naturalisation som Dansk Adel 1776. 7. Höiesteretsadvocat Liebe, som Medlem af Commissionen til Ordning af Arveprinds Ferdinands Dödsbo, modtog den syttende og tyvende Juli nogle Oplysninger om de tidligere commissariske Forhandlinger til Ordning af Arveprindsens Pengesager i Aaret 1849. 8. Bankdirectör Etatsraad Liebenberg modtog den sexogtyvende Januar Copie af Amagernes Privilegier. 9. Assistent Mörch modtog den syttende August nogle Notitser om det tidligere forsögte Perlefiskeri i Nörrejylland. 10. Confessionarius Paulli modtog den eenogtyvende November en af her bevarede Archivalier samlet Underretning om Confessionarii-Embedet i ældre Tid og de samme paahvilende Pligter, navnlig ligeoverfor Sjellands Bisp. 11. Kabinetssecretair Geheime- Etatsraad Trap modtog den syvogtyvende Januar en Afridsning af det gamle biskoppelige Slot Svavested. 12. Assessor Trier modtog den tredivte Marts nogle Oplysninger om en ældre Apotheker-Ordinants. 13. Generalmajor Wilster modtog den fjortende October nogle genealogiske Antegnelser om sin Familie i tidligere Slægtled. 14. Overretsprocurator Winther modtog den niende September nogle historiske Oplysninger vedkommende Slagelse Hospital i Aaret 1585. B. Fremmede, som ligeledes fra Geheimearchivet i dette Aar have begjeret og, saavidt muligt, modtaget enkelte Oplysninger, ere fölgende: Professor juris Aschehoug i Christiania, Hr. Gottfried Bülow dengang i Christiansfeldt, Ritmester Hallenberg til Svaneholm, Herredsskriver Kleberg i Sverrig. 1. Prof. Aschehoug modtog den tredie Mai nogle Oplysninger om, hvorvidt man kunde antage, at Kong Hans virkelig havde opfyldt den i Haandfæstningen foreskrevne Bestemmelse, at Lehnsmænd kun efter Samraad med de fornemste i den Egn boende Rigsraader maatte ansættes af Kongen. 2. Hr. Bülow modtog den fjerde Februar nogle Notitser angaaende Brödrene Caspar Samuel og Carl Frederik Kalkreuth og deres Forfædre i Dansk III B. 5 H. (1865). Aarsberetninger. i Tjeneste. 3. Ritmester Hallenberg modtog den niogtyvende Juni Meddelelse af det Kongelige Patronatsbrev til Skurup for Gabriel Sparre. 4. Herredsskriver Kleberg modtog den anden August nogle Efterretninger af gamle Jordeböger for Bahuuslehn. 5. Det Norske Rigsarchiv tilbagesendte den tredivte September Norske Registre Tom. VIII, og modtog under femtende October det fölgende Bind af de Norske Tegnelser, efter den bestaaende Aftale. Det trykte Udtog af Aarsberetningen for 1863 tilligemed et Bilag af forhen utrykte Bidrag til Dansk Historie, der i Juli Maaned var færdigt fra Pressen som disse Aarsberetningers III Binds fjerde Hefte, blev den anden August indsendt til Ministeriet i det befalede Antal af Exemplarer. VII. Geheime archivets nylig erhvervede Hvælving, „Christian den Fjerdes Hvælving ", som i Aarets Löb efter Istandsættelsen blev afleveret af Bygnings-Inspectören, er vel endnu ikke saa tör, at man uden Betænkning tör bruge den paa alle Steder; men det er et smukt og vel indrettet Locale, hvori en Deel Archivalier i dette Aar ere anbragte, og som formeentlig i næste Sommer vil blive saaledes udtörret, at det vil svare til Hensigten. 2. Geheimearchivets i sin Tid aflagte Regnskab for den ökonomiske Bestyrelse i Finantsaaret fra förste April 1862 til eenogtredivte Marts 1863 har i dette Aar været under Revision, og den fireogtyvende Juni gaves fuld Qvittering for samme. 3. Regnskabet for Finantsaaret fra förste April 1863 til eenogtredivte Marts 1864 blev den sidstnævnte Dag efterseet af Ministeriet i Regnskabsbogen, og umiddelbart derefter blev det indmeldt, at her fandtes en Beholdning af 47 Rdr. 16 Sk., hidrörende derfra, at tvende maanedlige Stipendier, nemlig for Mai og Juni, paa Grund af indtruffen Vacance var besparede. Disse Penge blev det Geheimearchivarius den attende April paalagt at indbetale i Finants-Hovedkassen, hvilket skeete den fölgende Dag. Regnskabet selv for Finantsaaret 1863-64 blev indsendt den eenogtyvende Juni: der var anviist for Geheimearchivet 8735 Rigsdaler R. M., Sædtillæget iberegnet, og deraf medgik 5721 Rdr. 32 Sk. til de normerede Lönninger, 744 Rdr. 80 Sk. til Assistance-Sum, 1592 Rdr. til extraordinær Lönning og 497 Rdr. til Aarsberetningens Trykning og Archiv-Udgifter, saa at den hele Udgift blev 8555 Rdr. 16 Sk. var saaledes besparet 179 Rdr. 80 Sk., deri indbefattet de ovennævnte Finantskassen tilbagebetalte 47 Rdr. 16 Skilling. Der 4. Finantsloven for Aaret fra förste April 1864 til eenogtredivte Marts 1865 blev for Geheime archivets Vedkommende meddeelt fra Ministeriet den niogtyvende Marts. Bevillingen for Geheime archivet var 8057 Rigsdaler, Sædtillæget iberegnet, hvoraf til de normerede Embedsmænds faste Gager 5272 Rdr., til Assistancesum 728 Rdr., til Contoir-Udgifter og Archivprogrammets Trykning 597 Rdr. og til den extraordinaire Medhjælpers Lönning 1460 Rdr. Contoen til Contoir-Udgifter var forhöiet med 100 Rdr. for at sætte Archivet istand til at give nogen Erstatning for afdöde Prof. Kall Rasmussens det overladte private Samlinger. 5. Forslaget til Geheimearchivets Budget i Finantsaaret fra förste April 1865 til eenogtredivte Marts 1866 blev indsendt til Ministeriet den enogtyvende Juni. Den samlede Udgift ansloges til 7797 Rdr. R. M., nemlig 5100 Rdr. til de normerede Gager med Undtagelse af Cancellistens, hvis Plads holdes ubesat, saalænge Archivet har en,,extraordinair Medhjælper"; dernæst 700 Rdr. som Assistancesum til Stipendiariernes og Archivbudets Lönning, 597 til Contoir-Udgifter, samt Trykningen af Aarsberetningen med et Register over de fem sidste Hefter, og endelig 1400 Rdr. til extraordinær Gage. Alt alene beregnet efter Lönningsbestemmelserne i Penge, eftersom muligt Sædtillæg ikke forud kunde vides. VIII. Hvad Archiv-Personalet i Almindelighed angaaer, ere i Aarets Löb et Par Forklaringer forlangte og givne. Ministeriet forlangte den sexogtyvende og modtog den syvogtyvende October Oplysning om, hvorvidt nogen af Archivets Embedsmænd eller Functionærer oppebare foruden deres Gage Indtægter af offentlige Kilder. Commissionen for Indkomst-Skattens Paaligning forlangte inden Aarets Udgang og modtog den fireogtyvende December Efterretning om Archivpersonalets Gager, Vartpenge, Pensioner, Emolumenter og deslige, med Henvisning til tidligere Meddelelser af 27 Debr. 1861 og 19 Januar 1863. 2. Geheimearchivarius har hele Aaret regelmæssig arbeidet i Archiv-Contoiret i den almindelige Contoirtid, og kun ganske enkelte Gange paa nogle Timer været fraværende i andre pligtskyldige Forretninger, navnlig som Medcommissair i höisalig Kongens Bo. Han har ikke sögt og ikke havt nogen Ferie. 3. Förste Archivsecretair og Registrator Lieut. Plesner har ligeledes arbeidet i Archiv-Contoiret hver Dag i den bestemte Contoirtid. Han havde en Sommerferie paa fire Uger fra den tredie September til den femte October. 4. Anden Archivsecretair og Inspector Matthiessen har arbeidet i Archivet stadig hver Dag i de reglementerede Timer. Han havde Sommerferie fra den niende Juli til den förste August, altsaa i tre Uger. - 5. Stipendiarius Secher havde Sommerferie i fire Uger, fra den sextende Juli til den femtende August. Stipendiarius Krarup har paa lige Maade besörget sit Arbeide i den förste Deel af Aaret, men maatte i Mai ophöre dermed, da han blev udskrevet til Krigstjenesten. Ministeriet tillod imidlertid den fireogtyvende Mai, at Pladsen maatte holdes ham aaben og en Anden antages til midlertidig at besörge hans Forretninger og nyde hans Stipendium. Denne Vicarius, ovennævnte Cand. phil. A. L. Larsen, der ved tidligere Arbeider i Archiv-Contoiret havde erhvervet sig nogen Övelse i de her forefaldende Arbeider, opfyldte ganske, hvad der blev ham overdraget. Ferie har han ikke begjeret eller havt. - 6. Den extraordinaire Medhjælper Prof. Becker har arbeidet i Archiv-Contoiret som sædvanligt og havt en Sommerferie paa sex Uger fra tiende August til ottende September og fra fireogtyvende September til tiende October, samt enkelte Fridage meest i Forbindelse med de store Festtider. BIDRAG TIL DANSK HISTORIE AF UTRYKTE KILDER. I. SAMLING AF DRONNING DOROTHEAS BREVE NAVNLIG TIL DEN KONGELIGE FAMILIE ELLER I SAMMES ANLIGGENDER *). (I det Kongelige Geheime-Archiv.) Anden Samling. 152. 1566, 24 Juli. Dorothea von Gotts gnaden konigin zu Dennemarck Norwegen, widtwe. Hoch- Was wir der verwandtnus nach ehr, liebs vnd gutts vermogen zuuor. geborner furst, freundtlicher lieber bruder. Es hat vns die erbare vnser liebe besondere vohr Margreta von der Wisch weilundt Clausz von der Wisch nachgelassne witfraw claglich vorgebracht, wolicher gestalt sie von den Powisken vber alle zuuersicht jn jrem gut etlichermassen vberfallen vnd gewaltlich beschwert, warumb sie auch groblich verursacht worden sey derhalben bey e. l. als dem regierenden fursten zuklagen vnd zubitten, vnd hat vns vberdem in vnderthenigkeit vmb ein vorschrifft an e. 1. ersucht. Ob wir nun wol an e. 1. rechtmesigem erzeigen vnd einsehen nicht zweiffeln, wolten wir dannocht niht vnderlassen hiemit an e. l. zu schreiben, darin wir freundtlich bitten, e. 1. wolle angemelter frawen zu schleinigem rechten verhelffen lassenn vnd sie vber recht vnd billicheit nit lassen beschweren, jnmassen wir neben der frawen an e. l.
- ) See Geheime- Archivets Aarsberetninger, I, 69-214. Anmelderen af dette Bind, Hr. Conferentsraad
Werlauff, har i sin Anmeldelse (Nyt historisk Tidsskrift VI 586) udtalt det Önske at see denne Samling fortsat; dette var ogsaa fra Begyndelsen af Bestemmelsen. III B. 1 H. (1861). 1 nicht zweiffeln. Das gereicht zu furderung desz rechtens vnnd wir befelhen e. l. Gotts schutz. Datum Flensburg 24 Julij anno 66. Dorothea. Paategning: Productum Hannszburg den 27 Julij anno etc. 66. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben). Bilag til Nr. 152. 1566, 23 Juli. Durchleuchtigister hoichgebarner furste. Mein einnich gebett zu Gott dem al-' mechtigen bouorn. Gnediger herr, e. f. g. werden sich gnedich zu vorjnnern wysenn, was vor ein sententie vff negesten rechtesttage zu Schleswigk twischenn my vnd Bendictus Pogwische von wegen etliche lude ergangen. Nhu hebbe ich dersuluen sententie, souell sehe meines teilles antrepende gewesenn, vnderthenigist nagesetett, bin ock alle tidt erbottich gewesenn den einen mann, Clawes Gertt genandtt, vor dinge vnde recht zustellen, sehe hebbenn my auerst newerle darumb angelanget, allein datt sehe nhu kortterdage e. f. g. auer my geklagett, de ock beidenn teillenn zu guette de sacke alhir zu freundtschopp vorwisett, jm fall dat entstund, wolden e. f. g. de sacke durch dersuluen rede zuuorhoren nhemen. Darvp ich hir horsamlich erschenenn des dages erwartett, auerst mitt kranckheit beuallenn, mine freunde dewiell de ein dell die kon. matt. vnnde e. f. g. rede, ehr vnnde beuor die ko. matt. vorrukett, der handell by zu wanenn nicht hebbe mechtich werden kunnen, also datt sehe darauer vorruckett jnn myner kinder gudt gefallen, den man mith gewaldt heruth genamenn, vnnde wie se dar gewaltett, wethen sehe suluest am bestenn. Nhu weidt Godt, datt ich diessen beswer kein anders alse zw Almechticheitt vnd e. f. g. klagen kann, vnd wett nicht, offtt ick vnde myne andernn lude, wor menn mach secker sein. Derhaluen bitte ich e. f. g. luter vmb Gottes vnnde gerechticheit willenn, desuluen wollen de dinge betrachten vnde darhen gnedichlich richtenn, datt einen frede moge gebadenn werden, darmitt ich meinenn man moge losz krigenn vnd henforder mitt sodaner gewaldt enthauen sinn mach, vnde datt sehe mich jn dem mynen henforder mogenn vnbedrouwett latten, den man wedderumb jn datt myne bringen, de gewaltt e. f. g. vnnde my bettern vnnde de hende ferner ann my nicht leggenn. Datt wertt Gott der almechtige, der ein beschutter der wedewen vnde weisenn js, richlich belonen vnde meine freundtschopp vmb e. f. g. Datum Flensburgk denn 23 Julij anno domini 66to. vnderthenich vordeinen etc. E. f. g. demodyge vnnde gehorsame Margreta selige Clawes vann der Wische tho Gronholdtt nagelatenn wedewe. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre. 153. 1566, 31 Juli. Durch- Was wir aus sonlicher trewen ehren, liebs vnd guts vermugen zuuor. leuchtige, grosmechtige konigin, freundtliche liebe frau mutter vnd gefatterin. Wir haben e. ko. w. schreiben am 20ten diesz monats datirt, dar jnnen e. ko. w. vns neben vnserer freuntlichen hertzlieben gemahl abermahl vff das furstliche beylager vnsers freuntlichen lieben oheimes vnd schwagers hertzog Johansen des jungern zu Holstein etc. freuntlich bitten thun, vnd das wir e. ko. w. die futer zedell zuschicken wolten, jnhalts vernommen, vnd mugen e. ko. w. darauff nicht bergen, nachdem wir an die hochgeborne fursten vnsere freuntliche liebe vettern vnd bruder heren Wolffgang vnd heren Philipsen, gebruder, hertzogen zu Braunschweig vnd Lunenburg, e. ko. w. begehr nach geschrieben vnd gepetten gehapt, das mit obbemeltem beylager vff die bestimpte zeit verharen werden mocht, wie e. ko. w. aus der copey vnsers an jre 1. gethanen schreibens, als wir e. ko. w. vor wenig tagen zugeschickt, vernommen haben werdenn, das vns ein andtwort darauff zukommen ist, die wir e. ko. w. originaliter hiemit thun zuschicken. Weyl dan daraus zubefinden, dasz viel bemelt beylager vff die bestimpte zeit seinen vortgang nicht erreichen wirdett, vnd wir demnach nicht zweyfeln, e. ko. w. werden sich mit hochgedachtem hertzogen furderlichst einer andern zeit verglichen, so sein wir geneigt, wan dies geschicht vnd wir neben vnserer gemahl oder vnser einer kommen wirdet konnen, daran wir vns dan so viel jmmer muglich befleyssen wollen, e. ko. w. die futer zedell zeitlich genug zuzuschicken. Welchs wir e. ko. w. nicht haben wollen verhalten vnd sein derselben alle freuntliche sohnliche treue vnd willen zubeweysen allezeit geneigt vnd erpottig. Dan Oldenstett am 31 Julij anno etc. 66. Von Gotts gnaden Wilhelms der junger herzog zu Brunschweig vnd Luneburgk.
Samtidig Kopi, bagpaa mærket: herzog zu Luneburgs an die konigin. 154. 1566, 2 August. Vnnser muterlich grus vnd was w[ir] ehr, liebs vnnd guts vermugen zuuornn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohnn. Wir habenn e. 1. sonlich schreibenn empfangen vnnd e. l. wolstande vnd gesundheit hertzl[ich] gernn darausz verstanden. Wir als die muter bitten den allmechtigen Got e. 1. hinfurbasz vor allem bosenn zubewaren, auch derselbenn kriegswesen zu einem gluckhafftenn ende kommen lassenn. Vnns wer es ein sonderliche liebe gewesen, das e. l. sich mit vns vnd jrer schwester Dorothea alhie freundtlich ergetzen mogen, es tregt auch jre 1. darnach ein begirlich verlangen, vnd da es nit zu spat were, wolten wir e. l. nochmals freundtlich 1* gern verschreiben, dieweil e. l. also, wie jr schreiben vermeldet, vf der naheit ist, wa es sein mochte, e. 1. vfs wenigst ein tag bey vns gewesen sein. Wir mogen aber e. 1. freundtlich nit pergen, das gedachte e. 1. schwester vf ietzigenn montag widerumb von hier anheimsz ziehen wirt, vnd dieweil jre 1. vns so hart anligt vnd vffs vleisigst bittet sie in ietziger gelegenheit nicht zuuerlassen, haben wir angesehen, dasz jre 1. grosz schwanger vnd beschwertes leibes ist, vnd wollen demnach jre 1. bisz vff die grentz beleiten vnd vf jre 1. warten, vnnd wolten Gott, dasz wir zu vnser widerkunfft e. 1. alsdan auch muterlich sprechen mochten. Befelhen mitler zeit e. 1. dem allmechtigen Gott vnd bitten, e. l. wolle bald jre bottschafft bey vns haben. Das der zugesagte muller vf dismal nicht kombt, hat es seine ehaffte verhinderung mit jm, er soll aber nicht auspleiben, sonder nach gelegenheit der zeit sich einstellen. So dienet es auch nicht in disen hundtstagen krebs zuuorschicken, wan aber dieselbige vorbey, haben wir die bestellung gethan, das e. l. die zugesagte krebs geschickt werden sollen. Befelhen e. 1. nochmals Gots schutz treulich. Datum Coldingen den 2ten Augustj anno 66. Dorothea. Dorothea vonn Gots gnaden konigin zu Dennemark, gebornn zu Sachssen, widtwe. Paategning: Productum Fridrichsburg den 10 Augusti anno etc. 66. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Spor af Segl i rödt Vox. 155. 1566, 8 August. Wir Erich der vierzehende, von Gots gnaden zu Schwedenn, der Gotten vnd Wenden etc. kunnigk, entpieten der durchleuchtigen furstin, vnser lieben muhmen, frawen Dorothea, zu Dennemarcken Norwegen etc. konnigin etc., wittwen, vnnsern freundtlichen gruss vnd was wir der verwantnus nach mehr ehrn, liebs vnd guts vermugen. Liebe muhme, wir haben e. 1. schreiben, datirt Coldingen den 12 May etc., empfangen vnd jnhalts vernomen. Nach dem dan e. 1. dieser jtzigen krieg halber meldung thun vnd von Godt dem almechtigen wunschen, das es einmal zu fried vnd einigkeit kommen mochte etc., so mugen wir darauf e. 1. zur antwort nicht verhalten, wie wir dan auch zuuorn e. l. auf derselbigen schreiben zuerkennen geben, das wir jm anfang vnnser kunniglichen regirung allewege ganz geneigt vnd willig gewesen bey der alten bundtnus, so zu Brembsbro auffgerichtet, zu bleiben vnd sonsten mit dem konnige zu Dennemarckenn vetterliche gutte freundtschafft vnd nachbarschafft der verwantnus nach zuerhalten, wie dan weilandt der grosmechtigst furst konnig Gustaff zu Schweden etc., vnser geliebter herr vater, Christlicher vnd hochloblicher gedechtnus, vnd konnig Christian zu Dennemarckenn nachtbarlichen miteinander gelebt haben. Dieser konnig von Dennemarcken aber hatt die alte bundtnus nicht halten wollen vnd gantz vnuorsehens vnd ohne alle rechtmessige fug vnd vrsachen denn krieg wider vns angefangen vnd alle sein vermugen, so er zuwege bringen konnen, vns schaden zu zufugen angewendet, derwegen er vns dahin entlichen verursacht, das wir zuuertedigung vnd besten vnser reich, landt vnd leute die jegenwehr vnd defension thun mussen. Vnd das e. 1. vermelden, das sie diese kriege hertzlich beweinen, so befrembdet vns nicht wenig, das e. 1. das beweinen, das e. l. wol endern konnen, dan e. l. jhres sohns billich so mechtig sein kann, jme das jennige zurahten, welchs jme selbsten zum besten geschehen mocht, das er die billiche conditiones, die wir jme furschlagen lassen, bewilligen mochte; aber es gehet nun jn der welt vileicht also zu, das die kinder vngerahten vnd jrer eltern gutten rath nicht folgen, auch weder trew oder glauben halten. Vnd nach dem er ohn alle billiche vrsachen den krieg wie gemelt angefangen, so haben wir auch gnugsam fug vnd recht alle das jennige hinwider gegen jme fur zunehmen, so jme zu entlichem schadenn vnd verterb gereichen mochte, wir seint aber der meinung nicht gewesen sein gantz konnigreich, landt vnd leuhte einzunemen oder jn vnser possession vnd gewalt zubringen, wie sich wol er von vns vnd vnsern reichen verlauten lassen, sondern dieweil es die billigkeit vnd rechtmessigkeit an jm selbst erfordert, das er vns fur den grossen schaden, jniurien, treffliche vnkosten, muhe, arbeit, so wir beyde zu wasser vnd landt mit grosser beschwernus angewendet, vnd das grosse bluttvergiessen, so er zuwege gebracht, das er vns auch jn vnnser heyrats sachen allewege schedlich gewesen vnd dieselbigen zuuorhindern sich vnderstanden, das er vns fur solchs alles erstattung thu. So haben wir je nicht geringer von jme begeren konnen, als wir laut der conditionen, die wir jme zugeschickt, gethan haben, wiewol er damit jegen den schaden vnd vncosten, so aus diesem krieg erfolgt, zum weinigsten jn gleichmessigkeit nicht erstattung thut. Es wil vns auch ein sonderlich bedencken jn der handlung geben, das er jtzunder gleich, do e. 1. zum allerfreundtlichsten an vns geschriben, sein volck jn Wester Judtlandt geschickt vnd vns vnd vnsern vnderthanen allen schadenn zugefugt, welchs er widderumb mitt rechte erstatten vnd widergelten Vnd wir habenn das allewege vernommen, so offt e. 1. oder andere die sachen zuuorgleichen geschriben, das er als bald darvff was betruglichs jegen vns hatt furge- Derwegen mugen wir e. l. vnuermeldt nicht lassen, je lenger er jn diesem kriege wider vns fortfahrn wirt, das wir nechst verleyhung Gotlicher gnaden nicht allein vnser bestes mit krieg vnd gewalt thun wollen, sondern das wir jme auch solche wilköhr vnd condition, so wir bisher nachgelassen, hernacher nicht bewilligen werden. mus. nomen. Demnach do e. 1. diese kriege gern bey gelegt sehen, so werden e. l., wie es die billigkeit vnd gerechtigkeit erfordert, jhren sohn den konnig von Dennemarcken vermahnen, das er solche erstattung mit dem ersten thu vnd nicht vrsache zu seinem weitern verterb gebe. Das auch e. 1. von verwustung der lande melden vnd meinen, das ein theil fur dem andern nicht solte obsiegen, so jst dem nicht also, wie e. 1. berichtet sein, dan mit verwustung der lande jst nicht so gar vil ausgerichtet, wiewol des konnigs von Dennemarcken vndterthanen die verwustung vil besser gefuelet dan die vnsern, aber do jst am meisten angelegen, wen festung, schlosser, landt vnd leute werdenn gewonnen, vnnd wir dancken Godt dem almechtigen, das wir von den Dehnen beyde festungen, schlosser, schiffe, armada vnd munition erobert, do doch der Dehne von vns nichts bekommen als alleine das hauss Eltzburgk, welchs er vorm kriege vnd ehe er vns die vhede angekundigt, mit list vnd betrug gethan hatt. Vnd weil dem also, so jst leichtlich zuersehen, welcher zum meisten die vberhandt behalten, vnd do es die Dehnen vor e. 1. nicht bekennen wollen, welcher theil obsieget, so werden es e. l. von frembden nationen der gantzen Christenheit, die auch gutte wissenschafft hirumb haben, gnugsam erfahren konnen etc. Was auch e. 1. von wegen Hans Holkens verlassenen wittwen an vns geschrieben, so werden e. l. albereit vernomen haben, das wir sie, ehe wir e. 1. schreiben empfangen, nach Dennemarcken zu ziehen vergonnet, vnnd jst vnser will vnd meynung nicht, das wir weibs personen vbel solten lassen tractiren, wie es gnugsam zubeweisen, das die Dehnen jn diesem kriege alhir jn Schweden armen vnschuldigen weiber vnd megden die zungen vnd bruste abgeschnitten vnd gantz vnmenschlichen mit jnen gehandelt haben etc. Dieweil wir auch Jacob Brockenhausen vnd Gregers Trutson jn Dennemarcken der gefangenen beyderseitz zu rantzawnen halben abgefertigt, derwegen wollen wir vns versehen, e. 1. werden auch vermahnung thun, das dieselbigen mochten erledigt vnd jn vnser reiche zuziehen gestattet, damit der konnig von Dennemarcken das jennige muge halten, was vns mit brief vnd siegeln er derhalben zugesagt. Welchs wir e. 1. nicht mugen verhalten, vnd beuehlen e. 1. Godt dem almechtigen. Datum Arboge den 8 tag Augustj anno etc. 66. Ericus xiiij. Ex mandato regi. ma. proprio Georgius Salemontanus. Zettell: Was auch e. 1. jhres sohns des bischofs von Osell halben schreiben, nach dem der konnig von Dennemarcken den krieg angefangen, vnd der bischoff jme jn eigener person wieder vns gedient vnd sonsten vber das vns vil vrsach zu krieg vnd vnwillen geben, so konnen wir auch dieselbigen sachen nicht zur vergleichung kommen lassen, Welchs wir e. l. der gelegenheit nach so lang der krieg mit den Dehnen wehret. auch nicht verhalten mugen. Datum vt in literis. Ericus xiiij. Ex mandato regiæ matis proprio Georgius Solemotanus (o: Salemontanus) subscripsit. Paategning: An frawen Dorotheen konigin zu Denmarcken etc. wittwen. Ankommen zu Rotschildt den 29 Augustj anno 66. Samtidig Afskrift paa Papir. 156. 1566, 1 September. Was wir aus mutterlicher trewe ehren, liebs vnd guts vermögen zuuor. Hochgeborner furst, freuntlicher hertzlieber son, wir haben aus deiner l. schreiben, am 7 Augusti zum Newhausz datirt, mit beschwertem gemuet dein vnd deiner landt vnd leuten beschwerliche gelegenheit vernommen. Wir konnen aber leider nichts darzu thun, dan das wir ein mutterlichs getrews vnd gnedigst Christlich mitleiden mit deiner 1. vnd jrem betriebtenn vnd beschwerten landen vnd leuten haben. Der Almechtig wolle es zur besserung gnediglich richten. Vnd bedencken bei vns, weil aller menschlicher trost, hilff vnd entsetzung mangelt, das letzlich zu dem Christlichen mittel, welches Godt selbsz gestifftet hat, musz gegriffen werdenn, wie dan dergleichen mehr auch durch hohe potentaten geschehen ist, nemblich das durch eine Christliche ehestifftung aller vnwill abgestelt, freuntschafft vnnd fride gepflantzet vnd eusserster verderb landen vnd leuten abgewendet werde. Vnd demnach weil wir deiner l. gemuet dahin gerichtet vermercken, das sie zu desz königs zu Schweden schwester neigung hat, dieselbige zum ehegemahl zunemen, vnnd dan verhoffentlich, das dardurch dein l. vnd jre land vnd leute zu friedlichem stande vnd wesen kommen vnd die abgedrungen lande vnd leute wider erlangen mochten, so lassen wir vns solch dein Christlich bedenckenn vnd furnemen auch woll vnnd mutterlich gefallenn. Dan weil sonst kein andere errettuug zu hoffen, vnd disz auch one nachteill vnsers freuntlichen lieben sons desz konigs zu Dennemarcken geschehen kan, vnd dein 1. vnd jre bedrangte landt vnd leute dardurch konnen errettet werden, welches vngetzweifelt vnser son der konig deiner 1. auch bruderlich vnd woll gonnen wirdet, so haben wir einenn credentz prieff vnd jnstruction an den konig zu Schweden lassen verfertigen, wie dein l. beiuerwart zusehen hat. Weil aber dein 1. mehr leute, die zur beschickung dienstlich, dan wir, haben, aber nicht wissen mögen, wehn dein l. dartzu geprauchen wolle, so haben wir spatium in der jnstruction, darmit derselbigenn namen darein gesatzt werden, gelassen, vnd wirdet dein 1. dieselbige darein laszen setzen. Vnd ist mit vleisz zuhandelenn, das die artikel, wie an vnser jnstruction gehangen, mögen erhalten werdenn, vnd sich in alle wege furzusehen vnd zuhueten, das dein 1. nichts bewillige noch in der handelung vnd ehestifftung, so Godt dieselbige versehen hette, verschribe noch sich verpflichte, das vnserm lieben son dem könig zu Dennemarck mochte entiegen vnd zuwider sein, sonder allein, das dein 1. vnd jhre landt vnd leute, welche sonst verlassen vnd in hochster gefahr seinn, jn friden vnd rw gesatzt werdenn vnd dein 1. jn den Christlichenn ehestandt kommen möge. Do nuhn dein 1. noch der meinung wie obgemeldet ist, so mag die beschickung mit vnser jnstruction vnd credentz prieff furtgehen, vnd mag der gesanthe vnsere jnstruction dem könig zu Schweden wol vbergeben, damit ehr auch schrifftliche andtwurt bekommen möge, wie ehr auch vleissig darumb bitten vnnd anhalten solle. Wan aber dein l. anders gesinnet wordenn, so wolle sie vnseren credentz prieff vnd jnstruction an sich halten vnd dem feur beuelen. Solches haben wir in eill deiner 1. hinwider nicht wollen vnangetzeigt lassen, vnd sein deiner 1. mit allen mutterlichenn trewe, liebs vnd freuntschafft geneigt, dieselbige dem Almechtigen in seinen gnedigen schutz befehlende. Datum Zell am ersten Septembris anno etc. 66. Von Gottes gnaden Dorothea konigin zu Dennemarck, Norwegen, der Gotten vnnd Wenden, geborn zu Sachssen etc., hertzogin zu Schlesewick, Holstein, Stormarn vnd der Ditmerschen, greffin zu Oldenburg vnnd Delmenhorst, witwe. Bagpaa en Udskrift til Hertug Magnus,,zu seiner Iden eigen handenn". Skrevet af en af Enkedronningens Skrivere. Bilag til Nr. 156. 1566, 1 September. Jnstruction wes von vnser Dorotheen von Gotts gnaden zu Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborn zu Sachssen etc., herzogin zu Schlesewick, Holstein etc., an den durchleuchtigen hochgebornen fursten hern Erichen dem viertzehenden, konig in Schweden, der Gotten vnd Wenden etc., vnsern freuntlichen lieben vetteren der erbar vnser lieber besonder N. werben solle. Erstlich soll ehr hochermeltem könig vnserem lieben vetteren, was wir aus freuntlicher verwantenusz ehren, liebs vnd guts vermögen, antzeigenn vnd ferner vermelden, das wir von anfang mit gantz betriebtem gemuet vnd hertzleide vernommen haben, das s. 1. vnd vnser freuntlicher lieber sohn der könig zu Dennemarck in vnfreuntlichen willen vnd kriieg geraten sein, das wir auch hertzlich gern gesehen hettenn vnd noch, das solcher vnwill dem Almechtig zu ehren vnd verhuetung allerlej verderb vnd verwustung landen vnd leuten, blutuergiessung vnd anders vbels hetten mogen abgestalt vnd vertragen, auch bestendige freuntschafft zwischen beiden jren liebdenn den königen gestifftet werden, wie dan solchs sein den aus vnserem vorigem schreiben vngezweiuelt vernommen. So ist es auch Godt dem erkenner aller hertzen wol bewust, vnd konte vns noch itz liebers nicht beiegnen, dan das es nochmals geschehen mochte, wie wir auch zu Godt hoffen vnd bitten, das ehr es gnediglichen also schicken wolle. Wan dan der hochgeborn furst vnser freuntlicher lieber son her Magnusz bischoff etc. leider auch in das spiel vnuersehentlich als ein junger mensch geraten, aber dannoch seine lden dem konig zu Schweden nichts tetlichs, das vns bewust, bewisenn, aber von seiner 1. kriegsvolck mercklich beschediget, auch eins teils der land vnd leute seiner stifft abgedrungen worden, so wollen wir vns freuntlichen versehen, das sein den wider gemelten vnseren son herzogen Magnussen nicht konne so gar verbittert sein noch vrsach haben jhnenn weiter zubeschweren noch beschweren zulassen, sonder viel mehr geneigt sein werde jhme nicht allein sein abgedrungen landt vnd leute wider einzustellen, sonder jhnenn auch mit schutz vnd freuntschafft weiter zubefurderen, wie ehr sich auch wider jegen sein 1den aller gepur erzeigen solle. Vnd damit sein den zuspuren, das vnser son herzog Magnus nicht gemeint etwes veintliches noch tetliches wider sein den furzunemen, sonder vielmehr seiner Iden gunst vnd freuntschafft begeret, so haben wir so viel vermercket, da es der Almechtig also versehen hette, vnd sein 1. jhme gonnen wurde, das ehr seiner den schwester die freulein zu seinem ehelichen gemahlen begehren vnd nemen wolte. Wan wir dan bedencken, das der Almechtig mehrmals grosse krieg vnd vnwillen durch solche Christliche mittell gestillet vnd aus veinden freunde gemachet, welches viel mehr in dieser geringen sache zwischen seiner den vnd vnserem son herzogen Magnussen geschehen kan, vnd wir dan auch beider seits nicht vnzeitig achten, das eine solche Christliche ehe zwischen beiden gemelten personenn gestifftet werde, wir auch der freuntlicher zuuersicht, es werde hochermeltem könig zu Schweden auch nicht misfellig sein, vnd seiner 1. schwester jhrem angebornen freunde vnserem sohn herzogen Magnussen so lieb vnd lieber dan einem anderen gonnen, so haben wir als die mutter von wegen gedachtes vnsers sons solches zusuchen nicht vnderlassen wollen vnd thetten derhalben freuntlich bitten, das sein l. wolte jhre schwester die freulin son herzogen Magnussen in betrachtung freuntlicher verwantnus vnd vnsers sons freuntliche zuneigung zu einem ehe gemahl gonnen, zusagen vnd geben, auch alle tetliche handelung seiner 1. kriegs volckes abschaffen vnd jme die abgedrungen land vnd leute wider ein andtwurtten lassen vnd jnen darbei schutzen, auch seiner 1. schwester mit heiratgelt, schmuck vnd anderem, wie den anderen schwesteren widerfahren ist, koniglich versorgen, wie wir nicht zweifelen, sein l. one das geneigt sein werden, so wirdet sich vnser son auch widerumb aller gepur vnd dermassen iegen vnserm III B. 1 H. (1861). 2 sein den vnnd derselbigen schwester furstlich zugehalten wissen, das es jhre beide liebden werden ein gut gefallen haben. Wan aber sein den bedencken hetten jhre schwesteren vnserm son herzogen Magnussen zum ehegemahl zugeben, so thun wir dannoch freuntlich bitten, das sein Iden wolle nichts destoweiniger den vnwillen wider denselbigen vnseren son fallen lassen vnd verschaffen, das nichts tetliches wider jhnen vnd seine arme landt vnd leute weiter furgenommen, sonder viel mehr sein abgedrungen landt vnd leute wider zugestelt werden, so soll vnd werdet sich auch vnser son hinwider alles fridlichenn vnd gefelligen willens jegen seiner den beuleissigenn vnd sein den vnd die jhren gar nichts vngutes zu jhme zuuersehenn haben. Solches haben wir dem Almechtigen zu ehren vnd stifftung mehrer freuntschafft vnd guten fridens vnsers sons hochbeschwerten vnd verderbten landen vnd leuten hochermeltem konig antzeigen vnd bei seiner 1. suchen wollenn, freuntlicher zuuersicht, es werde sein l. solches von vns nicht andersz dan freuntlich verstehen vnd vns mit freuntlicher wilferiger andtwurt beiegen. Das sein wir hinwider jn ehren vnd allem guten zubeschulden geneigt. Datum am 1 Septembris anno etc. 66. Skrevet af en af Enkedronningens Skrivere. 157. 1566, 14 September. Durchleuchtiger furst, was wir aus mutterlicher trewe ehren, liebs vnd guts vermogen zuuor. Freuntlicher lieber son, wir haben e. 1. schreiben, am 22. Augustj zu Coppenhagen datirt, hie zu Zell empfangenn vnd mit beschwertem gemuet den grossen verlust, als e. l. vnd die von Lubeck zu wasser erlitten, vernommen. Weill aber solches nicht durch veindts macht, sondern aus sonderlicher verhencknusz des Almechtigen geschehen, so ist es so viel mehr vnd pillicher mit gedult zutragen, vnd weil auch der Schwede, wie zuachten vnd aus dem, das so viel maszbome vnd kost mit prieffen angelandet sein, zuuermercken ist, auch nicht geringen schaden genommen, so hat vngetzweiuelt Godt sich dardurch sehen vnd beide teil vetterlich warnen lassen, das zeit von dem grossen verderben landen vnd leuten, blutuergiessung vnnd anderen, das sich solchen kriegsleufften furfallet, abzustehenn vnd den geliebten fride zusuchen vnd von seiner almechtigkeit zubitten, wie man dan, als wir vernemen, hie vnd an anderen ortern vleissig darumb pittett, vnd wir auch von hertzen wunschenn vnd bitten. Das aber e. 1. kriegsvolck gluck zu lande haben wir gern vernommen, der Almechtig gebe lang, vnd das die sache furderlich zu gluckseligem ende vnde ausfuerung möge gelangen. Amen. Der krebs halber haben wir bey vnserm amptman bestellet, versehen vns, e. l. werden sie nuhn mehr bekommen haben. Vnd nemen wir vnd vnsere freuntliche liebe tochter die hertzogin zu Luneburg e. l. mutterlich vnd schwesterlich entschuldiget, das wir mit e. l. zu freuntlicher vnderredung dieszmal nicht haben kommen mögen, hoffentlich es werde es der Almechtig zur gelegenheit wol schicken. Befehlen e. 1. vnd alle jhre sachen hiemit dem almechtigen barmhertzigen Godt vnd sein derselben allen mutterlichen willen vnd lieb zuertzeigen willig. Datum Zell am 14ten Septembris anno etc. 66. Dorothea. Von Gottes gnaden Dorothea königin zu Dennemarck Norwegen, der Gotten vnd Wenden, geborn zu Sachssen, hertzogin zu Schlesewick, Holstein, Stormaren vnd der Ditmerschen, greffin zu Oldenburg vnd Delmenhorst, witwe. Paategning: Productum Koppenhagen den letzsten 7bris anno 66. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 158. 1566, 15 September. Durchleuchtiger furst, was wir aus mutterlicher trewe ehren, liebs vnd guts vermögen zuuor. Freuntlicher hertzlieber son, wir haben e. 1. schreiben neben des königs zu Schweden andtwurt auf vnser negst von Colding auszgegangen schreiben empfangen, vnd das e. 1. gemelts königs schreiben erbrochen haben, das ist e. 1. bej vns wol vnd freuntlich entschuldigt vnnd ist vns daran zugefallen geschehenn, damit e. 1. solcher andtwurt wissenschaft desto furderlicher haben möge, vnd ist nit one, das des königs zu Schweden andtwurt etwes trutzlich ist, es gehaltet sich aber mannicher bösser dan ihme ist, doch wissen wir die gelegenheit nicht. Aber wie dem, weill vns nicht allein aus Christlichem mitleiden, sonder auch sonsten pillich des reichs Dennemarck beschwerung zu hertzen gehet, wir auch besorgen, das e. 1den den hochbeschwerlichenn krieg in die lenge zufuehren zu schwer mochte fallen, auch sich im werck ertzeiget, das der Almechtig die hande mit anlegt vnd one des veiendes zuthun zu wasser den grossen schaden vor Gotlande gefugt vnd dan auch zu lande das kriegs volck (wie wir berichtet werden) mit pestilentz angreiffet, auch der krieg nach allem empfangenem schaden darnach auch einen vngewisen ausgang hat, so haben wir bei vns bedacht, das wir widerumb an den könig zu Schweden schreiben wolten, vnd haben zweierlei schreiden verfertigt, eins darinnen schlecht gutliche handelung gesucht, vnd das ander mit etzlichen angehangenen mittelen, wie e. 1. aus den copeien, so bei den prieffen gebunden, zusehen hat. Welches nuhn e. 1. gefellig, das mögen e. 1. mit Jorgen Barnickow, an welchen wir auch derhalben hieneben schreiben vnd befehlen vf e. l. erforderen sich darzu geprauchen zulassenn, oder bei einem anderen jn Schweden an den könig schicken. Wo aber e. 1. bedechten, das dero keins hin zuschicken sein solte, so mögen sie vnsere prieff an sich halten. Wir wollen aber freuntlich vnd mutterlich 2* gebeten habenn, e. l. wolle nichts, das zu vertrage vnd frid nötig vnd dienstlich, an jhr erwinden lassen, vnnd dem grossem verderbe landen vnd leuten, das grosse blutuergiessen, so viel elend vnd iamer der witwenn vnd waisen, so in denn kriegen gemacht, vnd den entlichen verderbe, ja auch verhinderung zeitlichen vnd ewigen wolfart bedencken, vnd derowegen sich ein zimlichs, auch dero rath, so des kriegs mehr dan e. 1. geniessen oder sonsten darin geneigt sein, anstifftung frides vnd rw nicht hinderen lassen. Daran wirdet Godt ein wolgefallen geschehen, der auch sonsten so viel mehr gluck vnd segen geben wirdet, vnd vns kan auch dieser zeit grosser freude, dan das e. 1. vnd jhr reich vnd land vnd leute wider zu frid vnd rw kommen mocht, nicht beiegnen. Welches wir e. 1. nicht haben mögen vnangezeigt lassen, freuntlich bittende, e. 1. wolle es von vns sohnlich vnd freuntlich, vnd das wir es aus gantz getrewem Christlichem vnd mutterlichem hertzen meynen, verstehen. Hiemit e. l. vnd jhre sachen jn schutz des Almechtigen befehlende, vnd sein vnnd pleiben e. l. getrewe mutter. Datum Zell den 15ten Septembris anno etc. 66. Dorothea. Von Gottes gnaden Dorothea konigin zu Dennemarck, Norwegen, der Gotten vnd Wenden, geborn zu Sachssen etc., hertzogin zu Schlesewig, Holstein, Stormarn vnd der Ditmerschen, greuin zu Oldenburg vnd Delmenhorst, witwe. Paategning: Productum Koppenhagen den 28 7bris anno etc. 66. Original paa Papir med Udskrift til Kongen, „zu s. 1. eigen handt", og Spor af Segl i rödt Vox. 159. 1566, 15 September. Durchleuchtiger furst, was wir der verwantenus nach ehren, liebs vnd guts vermögen zuuor. Lieber vetter, ewer 1. andtwurt vff vnser nagst schreiben am 12 Maij aus Coldingen an e. 1. gethan, haben wir gestrigs tages hie zu Zell empfangen vnnd lassen an seinem ort stehen, welcher vnder e. l. vnd vnserem freuntlichen lieben son dem könig zu Dennemarck denn krieg angefangen oder zu demselbigenn vrsach gegeben habe; das konnen wir aber mit Godt betzeugenn, das ehr vns anfangs vnd alletzeit zum hochsten zu wider gewesen, dan wir leichtlich haben bedencken konnen, das hernach im werck daraus erfolgt ist vnd noch ferner folgen kan, do ehr mit Gottes gnaden nicht beygelegt wurde. Dan was vor grosser verderbe landen vnd leuten, geschweigen die grosse verspildung guts vnd bluts biszhero beiderseits vff solchen hochschetlichen krieg gegangen, das ist leider mehr erfaren, dan es gut ist. Derowegen wir, der solcher jamer vnnd schaden, als beiden ewer den negsten verwanten, auch sonsten aus Christlichem mitleiden, zu hertzen gegangen, hieuor gern gesehen, das der eingerissen vnwill abgestelt, der geliebte fride gestifftet vnd freuntlicher will vnd vertrawenn zwischen beiden ewern liebden vnd derselbigen reichen, landen vnd leuten wider gepflantzet wurde, wie wir auch noch nichts hohers vf dieser erden begehren, vnd woll zeit were, das beide ewere liebden bedechten, das bereit leider schaden gnug geschehenn, vnd sich kein teill grosses gewinst vnd obsigens zuruemen, ja pillicher der vergangen geschichten zubeclagen vnd nuhnmer zubedencken hat, dasz der ausgang des krigs, vnd wehr entlich obsigen mochte, in grossen zweiuell stehet, zudem der grosse schade vnd verderbe, so weiter vber landt vnd leute gehen wurde, auch zubehertzigen. So sein wir auch eine kurtze zeit auf erden vnd mussen dan daruon vnd alles hinder vns lassen, vnd dan ewiglich in ewiger freude vnd herligkeit oder ewiger pein vnd schande leben werden, nachdem ein jeder hie gehandelt hat vnd vor Gottes gericht stehen wirdet. Darumb were gut, das in zeit der gnaden von dem, das vnfuglich, abgestanden, frid vnd rw den beiden reichen Dennemarck vnd Schweden widergepracht vnd die konig derselbigenn als die negste blutuerwanten widerumb in einigkeit vnd gut vertrawen vnd nachperschaft gesetzt wurden, das wurde Godt gefellig, den vnderthanen der reiche trostlich, denn herren rumlich vnd zu aller wollfart dienstlich seinn. Welcher gestalt nuhn solches mochte zuuerhandelen sein, dartzu befinden wir vns wol zu schwach vnd vnuerstendig, aber dannoch sein wol eher wichtige sachen durch frawens personen, sonderlich negstuerwanten, wie wir dan beiden e. 1. zugethan sein, zu gueten wegen gebracht worden. Do dan e. l. vnsere freuntliche vnderredung leiden konten, wie wir vns zu e. 1. freuntlich versehen, so weren wir Godt zu ehren vnd denn reichen beiderseits zu frid vnd wolfart vnbeschwert vns der gutlichen handelung jm namen Gottes zuundernemen, der gentzlichen zuuersicht, vnser geliebter son der könig zu Dennemarck werde vns als der mutter solches auch nicht weigeren, vnd vns sonlichen gehor vnd zu aller pilligkeit folg geben. Vnd wollen vns versehen, das keiner des anderen reich und lande begeren, wie auch e. 1. sich in jhrem schreiben erkleren. Derhalben were auch der sachen desto leichter zuhelffen, das ein jeder bei dem seinen, das jme Godt gegeben, pleiben, vnd was einer dem anderen an landen, vestungenn vnd heusern abgenomen hette, dem andern wider folgen liesse, vnd so sich nachperliche jrrungen erhieltenn vnd furder zutragen wurden, dieselbige vf ein antzall beider reiche rethe hingestalt wurden. Weil dan beider seits schaden geschehenn, also das nicht grosser vnderschidt sein möchte, so were solches, wie auch sonst in sollichen kriegs sachen vnd zwischen hohen potentaten vnd andern kriegshern gepreuchlich, vmb mehrer freuntschafft willen jegen einander zuuergessen vnd Godt zu bitten, das ehr die erlitten schaden durch seinen segen erstatten wolle, wie solches vnd was darbei weiter nötig (sein) konte, bestendiglich abgeredt vnd verwaret werdenn. Das aber e. 1. schreibenn, das vnser lieber son der könig zu Dennemarcken, so offt wir oder andere die sachen zuuergleichen geschriben, alsbalt daruff etwes vnfuglich jegen e. 1. furgenomen habe, daruff mogen wir e. 1. nicht bergen, das vnser son von vnserem wolmeinlichem schreiben, als wir an e. 1. haben ausgehen lassen, nichts gewust, derowegen auch sein 1den derhalben nichts desto mehr furnemen konnenn, wie wir auch gleicher gestalt von keinen coadiutoren, dauon e. 1. schreiben meldet vnd vnserm sohn zugeschickt sein sollen, wissen. Solches haben wir e. l. aus Christlichem vnd freuntlichem bedencken hinwider nicht mögen vnangetzeigt lassen, freuntlich bittende diesz vnser schreiben nicht anders, dan das es aus Christlichem getrewem hertzen, Godt zu ehren vnd beiden eweren liebden vnd jren reichen zu guetem geschehen, zuuermerken, e. l. widerbeschriben andtwurt bittende, vnd befehelen dieselbigen Godt dem almechtigen. Datum Zell am 15ten Septembris anno etc. 66. Von Gottes gnaden Dorothea etc. An konig zu Schweden. Paategning: Copej so die koniginn etc. an den Schweden zuuberschicken fur gutt angesehen, aber es ist jr heimbgestelt gelassen. Samtidig Afskrift. 160. 1566, 4 Oktober. Denckzettel was der ernuest ehr Dirich Ber von wegen der ko. w. zu Dennemarcken an derselben geliebten sohn die ko. mtt. zu Dennemark etc. werbenn soll. Erstlich neben muterlichem grus anzuzeigen, das vnnotig sey zuerhalen, wie treulich es jre ko. w. gemeint, damit der ko. mtt. gedey vnd wolfart durch den lieben friden erhalttenn, zanck vnd hader jn disem jetzigen schedlichen krieg gestilt vnd abgestelt werden mochte. Es wollen allein jre ko. w. jrem geliebten sohne der ko. mtt. vfdismal in geheimb durch ern Dirich Ber erinnert haben des schreibens, so der konig zu Schweden an jre ko. w. gethan, darinnen jnsonderheit gemeldet, das jn befrembde, das die ko. w. dasihenig bewein, so sie wol endern konne etc., nebenn anderm anhang etc., daraus man vermerckt, das es allein an jrer k. w., als die vmb friden viel sucht vnd nichs ausrichte, mangle. Vnd obwol jre ko. w. das ir dabey gethan vnd mit gutem gewissen numer wol stil sitzen mochte, wie es am tag ist, so wolten doch jre k. w. vor jrem ende, wolichs in Gotts henden steht, dannocht nichs liebers sehen dan jhren lieben sohn die ko. mtt. sambt derselben vnderthonen in frid vnd ruhe, derhalben, vnangesehen das zu zeitten angebottner dienst in vnwurden, wollen jre ko. w. sich nochmals erpotten haben vf beger alles dasihenig zu thun, was zu der ko. mtt. vnd derselben reich selen heyl, gedey vnd friden zugelangen, vnd sich kein beschwer der wege oder anderer sorgfeltigkeit halben abhalten lassen. Dan wie jre ko. w. die ko. mtt. von jugent vf geliebet, also ist das muterlich hertz noch vnuorruckt, Got geb allein, das jre ko. mtt. guten raht volgen wolte. Hertzog Magnusz halben ist ern Dirich Bern, als derselben orter gelegenheitt weist, von der ko. w. auch befolhen worden, jrer furstlichen gnaden beschwer der ko. mtt. zuentecken, nemlich vnder anderm, das sie nichs in Liffland haben, vnd wie jderman sagtt, jr vaterlich erbtheil vmb sunst hingeben, wolicher erbarmlichen anzeige, so der ko. w. als der frawmuter, Walckendorffs vnd anderer mangel halben, fast teglich vorkhomen, so vil sein, also das wa gleich dieselbige vberschicktt vileicht nicht gelesen wurden, derhalben der ko. W. bitt ins gemein allein dergestalt ist, das Walckendorffs regierung abthun vnd man hertzog Magnusz mit dem seinen gewehren lassenn wolte, dan es gibt es die vernunfft mit, das es der ko. mtt. zu Dennemarck vbell gefallen wurde, wan hertzog Magnusz jn jrer ko. mtt. gebiett regiren solte. Also auch versicht sich die ko. w. muterlich, wan die ko. mtt. sich der gleichmesigkeit erinnere, sie werde sich den geliebten bruder ertzaigen, hertzog Magnussen jre arme stifft, daruor sie alles vaterlich erbtheil abgetretten, einreumen vnd die regirung vf Ozel abtretten, dan es in die lenge der gestalt je zuerbarmen wer. Vnd wie jre ko. w. all jrer lieben kinder, als die vnter einem hertzen gelegen, vfgehn vnd guts ins gemein betrachten, also kan jre ko. w. nicht ablassen zugedencken, wie doch jrem armen sohn hertzog Magnussen, als der fast von jderman verlassen, doch zuletzst geholffen werden mochte. Demnach wollen jre ko. w. derselben geliebten sohne der ko. mtt. zu Dennemarck durch ern Dirich Ber hiemit vnuerhalten nicht lassen, das jre ko. w., wie hertzog Magnussen mochte aus disem ellend kommen, bey rw vnd frid bleiben, nit wenig sorgfeltig sein vnd darumb allen muglichen vleis anzukheren bedacht, vnd vf allen ausgang aber begern jre ko. w. die sachen nach jrer weiblichen einfalt dahin zurichten, das es der ko. mtt. zu Dennemarck ohne schaden sein soll. Dan all jrer ko. w. geliebten kinder nutzes zubefurdern sein sie begirig. Vnd sol ehr Dirich Ber von wegen der ko. w. der ko. mtt. viell gluck vnnd heyls wunschenn etc. Datum Arnsberk den 4 Octob. anno etc. lxvj. Dorothea. Original paa Papir med paatrykt Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 161. 1566, 26 Oktober. Vnsern muterlichen gruss vnd was wir in ehren liebs vnnd guts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freuntlicher lieber sohn, wir werden verursacht vf dismal widerumb vnsere eigne botschafft bey e. l. zu haben. Dan nachdem verstanden, das e. 1. Heinrich Rantzaw, dem stathalter, das closter Holm closter, dasselbig von vns vmb den darauff habenden pfandschilling abzuloszen zugelassenn, vnd er nun bey vns anhelt das gemelte closter vf negstkunfftige rechenschafft abzutretten vnd jm gegenn geburliche vergleichung einzureumen, wolten wir dannocht gern hierin bedachtsam sein vnd e. 1. desfals entlicher meinung vnd rahts geleben. Bitten derhalben freuntlich, e. l. wolle vns bey zeigern vnserm botten hierumb schriftlich berichten, wir vns darnach haben zurichten, vnd ob wir wol keine tringende vrsachen haben das closter zuuerlassen, sein wir doch vnsers theyls, wie es e. 1. hierin machen, zufriden. Gott geb, das dise vnd alle andre handlung zu e. l. vnd jrer konigreich, land vnnd leute wolfartt gereichen mogen. E. 1. hiemit Gotts schutz treulich empfelhende. Datum Flensburg den 26ten Octob. anno etc. lxvj to. Dorothea von Gotts gnaden zu Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, gebornne zu Sachssen, hertzogin zw Schleswig, Holstein, Stormarn vnd der Ditmarschen, graffin zu Oldenburg vnd Delmenhorst, wittwe. Dorothea. Paategning: Holm Closter belangen. Productum Fridrichsburg den x Nouembris anno 66. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 162. 1566, 8 November. Vnnser freundtlich grusz vnnd was wir in ehrenn liebs vnnd guts vermugenn zu ieder zeit zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohnn. Nachdem wir gern erfahren mochten, das es e. l. an leibs gesundtheit vnd sunst gotseliglich ergehen mocht, haben wir e. 1. mit disem vnserm schreibenn freundtlich vnnd muterlich begrussen wollen, dabey wir e. l. zuerkhennen geben, das wir, Gotlob, sambt einem jungen frölin zw Luneburg gesundt vnd wol alhie ankhommen seyn. Vnd weil wir dan nun gern wissen mochten, wie es vmb e. l. vnd jr kriegswesenn stunde, biten wir, so vil wir die Muter wissen mogen, vns bey zeigern daruon zuuerwissigen. E. 1. brudern hertzog Johanssen bitten wir s. l. in bruderlichem beuelch vnd furderung zuhalten vnd das closter s. 1. vor frembden gonnen. Das gereicht e. l. zu keinem schadenn, vnnd wir befelhen dieselbge Gottes gnedigem schutz. Datum Coldingen den 8 Nouemb. anno etc. 66. Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemark, Norwegenn, der Wenden vnd Gotten, geborn zu Sachssen, witwe. Dorothea. Paa en indlagt Seddel: Auch freundtlicher geliebter sonn, die weil in Schlats hert bey acht vnderthanen sein, so zu der schefferej täglich arbeiten, bitten wir muterlich, e. l. wolle dieselbge bauern, so also zu der schefferej gebraucht werden, auch schatz frey lasszenn, dan wir dieselbge auch zu vnserm vorwerk gebrauchen, vnd sein arme leutlein, wie Jorgen Rosenkrantz bewust ist. E. 1. thun hieran auch ein Christlichs werk. Dorothea. Paa en anden indlagt Seddel: Auch freundtlicher lieber sohn, lang gebeitet ist nicht geschenckt. Darumb bitten wir, e. 1. vns das zugesagte ketzlein bey zeigern schickenn wolle. Damit geschicht vns zu gefallenn. Datum vt in literis. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 163. 1566, 8 November. Vnser muterliche trew zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher lieber sohn. Eben ietzo, wie wir disen vnsernn diener abgefertigt, kommen zweinh...... schutzen hieher, die von e. l. ins winterlager alhie verordnet worden sein. Nun bitten wir e. l. freuntlich, die wolle sie an andere orter weisenn lassenn, dan weil wir mit vnsern kindernn alhie ligen, sein wir sorgfeltig, das solich volck mit jrem hin vnd her webern die pestilentz verursachen mochten, weyl es hierumbwertzs auch, da sie herkommen, fast allenthalben stirbt. E. 1. wolle vns hierin im besten verstehn, das verschulden wir muterlich. Datum Coldingen 8 Nouemb. ao 66. . Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemark, Norwegen etc. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 164. 1566, 28 December. Durchleuchtiger furst, Vnser muterlich getrew gemuht sey e. l. altzeit zuuor. freundtlicher hertzlieber sohn. Nachdem wir gedencken vermittelst Gotlicher gnaden vf zukommenden sommer zw Sonderburg bawen zulassen, vnnd aber zw Arnsbock, daher wir zu solicher behuoff das holtz bringen lassen, so vil holtz, das zum gebeude dienlich, nit haben mogen, noch niergent vmb die betzalung zubekommen, so bitten wir gantz muterlich vnnd freundtlich, e. l. als vnser hertzlieber sohn wolle vns ZW muterlichem gefallen vf der Segenberger heiden funftzehen eichener boem zw balcken, jder xxj el lang vnnd xiiij domen dick in die kant, vnnd im Reinefelder holtz eben so vil oder so lang vnnd dick, mans zuerlangen vnnd e. l. gefellig, zukhommen lassen vnnd vns derhalbenn hiemit befelchs brieff an den stathalter Heinrich Rantzaw mitheylen; vnnd wolle sich e. 1. hiemit freundtlich vnbeschwert erzeigen. Das begern wir vmb e. 1. muterlich zubeschuldenn, vnnd befelhen hiemit e. 1. Gotts gnedigen schutz gantz treulich. Datum Coldingen den 28ten Decemb. anno etc. 67ten. Dorothea von Gots gnaden zw Dennemarken, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten konigin, geborne zw Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holstein, Stormarn vnnd der Ditmarschen, graffin zw Oldenburg vnd Delmenhorst, witwe. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 165. 1567, 19 Januar. Was wir in muterlichen trewen ehr, liebes vnnd gutes vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohnn. Eins haben wir vergessen, darumb wir e. 1. alhie personlich freundtlich ersuchen wollen, namlich nachdem wir vff vnsernn leibgedings heusern etlich gebeude notwendig verbessern vnd vndersetzen lassen mussen, so konnen wir aber zw den balcken, die darzu dienstlich, ohne furderung nit gelangen, dan dergleichen in diesen ortern gar nit zubekommen, vnnd derhalben bitten wir e. 1. muterlich vnd vleisig, dieweil e. 1. vff Gottlandt balcken einzukhommen vnd dieselbige sunst auch zum besten alda zugehaben, e. 1. die wolle vns zu mutterlichem willen mit funfftzig oder mer balcken, wie die zubekhommenn, dero ein ieder xxj ellen lang vnd 14 daumen in die kant, vff gedachtem land zu steur kommen, vnd derhalben an jren ambtman dahin vffs vleisigst schreiben ergehen lassen, vnns mit diesem vnd anderm holtz, so wir vff einem schiff holen lassen wolten, e. 1. halben zu wilfaren. So ist vnser muterliche meinung, das gegenwertiger vnser bott solichen e. 1. schrifftlichen befelch neben einem sehe paswort vns ietzo von e. 1. bringen sol, desselbigen ferrer haben zugebrauchen. E. 1. wolle sich hierin gegen vns der muter vnbeschwert sohnlich erzeigen, wie wir kein zweiffel tragen. Das wirt vns zu besondern freuden vnd anmutigkeit gereichen, vnd wollen es iederzeit in muterlichen trewen zubeschulden mer dan geflissen sein. Vnd was wir vber e. 1. bewylligung an holtz bekommen, begeren wir zubetzalen. Datum Coldingen den 19 Januarij ao 67. Dorothea vonn Gottes gnaden konigin zu Dennemarcken etc., gebornne zu Sachssen etc., hertzogin zu Schleswigk etc., wittwe. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). Paa en indlagt Seddel: Auch freundtlicher geliebter sohn. E. 1. bruder h. Hans hat vns berichtet, wie s. 1. gehoret, das der konig von Schweden vnd Jorg Persen thod seyn sollen. Wa nun dem also, jst es gewislich ein sonderliche schickung Gottes, der nichts thut, er weis dan etwas gutes daraus zu machenn, der gebe ja zum lieben friden Datum vt in literis. Dorothea. 166. 1567, 12 Februar. Vnnser freundtlich grusz vnd was wir in muterlichen trewenn ehr, liebs vnnd gutts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher lieber sohnn. E. 1. sein freundtlich eingedenck, das sie vff vnser muterlich ersuchen vor zwey jaren gewilligt, auch darauf brief gegebenn, das vnser hoff predicant herr Christophel Knopf zu Wyburg ein canonicat, Rauenstrup prebenda genandt, so Erich Krap seliger gehabt, nutzen vnd niesen mag, so lang er vns dienet. So mag nun e. 1. wissen, das gemelter vnser predicant von vnsz seinen abschiede bekhommen, vnd wolten aber gern, das wir obgedacht canonicat vor vns behalten vnd einem andern vnserm iederzeit habenden predicanten verlehen mochten. Bitten derhalbenn e. 1. freundtlich vnd muterlich, e. l. wolle vns solich canonicat vberlassenn vnd zu ehren, wie ietz gedacht, gonnen, auch darauff bey briefszeigern brief vnd bewilligung geben. Damit erzeigt e. 1. sich gegen vns den lieben sohn, daran wir auch gar nit zweifeln. Wollen hinwider gern thun, was e. l. von vns begert. Auch bitten wir, e. l. wolle vns bey zeigern jren anschlag vf die bewuste haus haltung vberschikhen. Befelhen hiemit e. 1. Gots schutz. Datum Coldingen 12 Februarij ao. 67. Dorothea von Gots gnadenn konigin zu Dennemark, Norwegen, hertzogin zw Schleszwig, Holstein etc. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 167. 1567, 4 Marts. Vnser muterliche trew zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher lieber son. Wir mogen e. 1. muterlich nit bergen, das vnsz burgermeister vnd rhat alhie zw Coldingen berichtet, wie das e. l. an sie geschriben derselben etliche boszleute, zymmerleute vnd ein balbier zu zuschicken. Nun erkhennen die arme leut sich schuldig alles dasihenig zuthun, was getrewenn vnderthonen gepurt, sein auch darzu ieder zeit willig sich nach e. 1. befelch zu haltenn, allein was dise begerte boszleute belangendt, jst jnen zum hochsten beschwerlich, das sie dieselbige nit haben oder bekhommen konnen, vnd die wenige, so alhie sein, konnen sie nit entrahten. Dan alle vitali, III B. 2 H. (1862). 3 SO aus dem Ripper stifft vnd dises orts her, zu e. 1. besten hieher angebracht wirt, muszen soliche boszleut alhie hinweg schiffen, also das es e. l. hochster schade mit wer, da man der boszleute von hier entrahten solt. Derhalbenn thun wir e. 1. den lieben sohn vfs das freundtlichst bitten, so ersuchen e. l. die arme burger alhie vfs vnderthenigst, e. 1. wolle freundtlich vnd gnedigst zufriden sein, das gemelte burger vf dismal kein boszman auch keinen balbier, dan dero gar keiner vnder der burgerschafft ist, ausmachen durffen, sonder vmb diser vnser bit willen mogen verschonet pleiben. Daran erzeigt e. l. sich gegen vns den lieben sohn, jn muterlicher freundtschafft hinwider zu beschulden. Aber zu den zimmerleuten werden vnsere burger raht suchen vnd dieselbige vberschickhen. Wir biten e. l. vmb ein gut antwort, vnd befelhen dieselb hiemit Gots schutz. Datum Coldingen 4 Marcij ao. 67. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemark etc., widtwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 168. 1567, 23 Marts. Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnnd guts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Wir haben e. 1. schreibenn bey zeigern jrem jungen empfangen vnnd vernommen, vnd thun vns vor die gute befurderungk zu annemmung neunzehenhundert taler in klipling freundtlich bedanckenn. Begern es muterlich zubeschuldenn, vnd weit von vns, das wir vndancknemig sein vnd, was vns e. 1. erzeigt, nit zu gutem gefallen annemmen, viel weniger lust habenn solten vnder e. 1. vnd jrem freundtlichenn liebenn brudern hertzog Hanssen vnwillen anzuspinnen. Vns als der muter kan viel mer kein grossere freude vf diser erdenn geschehenn, als wan wir all vnsere liebe kinder in gutem frieden vnd freundtlichem willen gegen einander erfaren, wie sich dan e. l. sonlich zuerinnern, was wir aus trewhertzigkeit vnd zuerhaltung bruderlichen willens hertzog Magnussenn halbenn gethan. Das wir aber jm Sonderburger lehenn als in Alsen vnnd Sundewitt ein probst gesetzt, jst aus Christlicher guter meinung hergeflossenn, dan der vorige probst ist alt, kranck, zu dem vngelert, vnnd hat vns vfs vnderthenigst vmb vrlaub gepetenn, vnnd sein die kirchen, wie iederman weist, gantz vbel bey seinen zeiten regiert wordenn, diser ietzige probst aber, der ohne das ein prediger jm lehen ist, gelert der reinen lehr vnnd von meniglich seines wandels vnnd lebens wol gelitten, also das wir verhoffentlich ya nit vbel gethon. hat sich der bischoff jn Funen auch nit zubeklagenn, weil jme an dem, was er bisher von gemeinen kirchen gefordert, vf dis jar nichs abgangen, ob er wol zum wenigsten darumb thut. Vff Arr aber, wie e. 1. anderst berichtet, haben wir keinen probst gesetzt. So Vnd war ist, das e. 1. brudern hertzogk Johanssenn das ambt Sonderburgk sambt desselben zubehorungk mit aller hocheit vnnd gerechtigkeit vf den fal vnsers abgangs verschrieben. Achten wir dannocht, das se 1. mer rechs habe als hertzog Adolff, dessen lieb strax zu derselbenn angefangnen regierungk alle derselben kirchen, so zum Riper stifft gelegenn, zu sich gezogen, dabey sein l. auch bisher vnangefochten gepliebenn; so erzeigt sich e. 1. bruder hertzog Hans ye auch nach e. 1. bruderlichen gefallen, das vber jne nit zuklagen, vnd das demnach nit vnbillich mit s. 1. ein vnderscheid zuhaltenn. Mit den funff oder sechs last korns, so e. l. schreiben vermeldet, die wir vf Arr genieszen, wissen wir wol, das solch korn in die einandtwortungk nit geschlossenn, vnd hat die meinung damit, wie e. l. selbst weist, das dasselbige zum kloster zu Odensee gehort, vnd das wir es vmb den pfandschilling, so herr Johan Reuentlaw lange zeit gehabt, mit e. 1. bewilligung zu vns gelost, anderst ziehen wir vns deszfals keine gerechtigkeitt zu. Dis woltenn wir e. 1. dem geliebten sohne hinwider nit bergenn, vnd bitten nochmals freundtlich vnser verordnung des probsts halben keinem andern dan Christlich vnd zum besten von vns gemeint zusein zuuersteen vnd sich (durch) böse leut wider vns nit verführen, sondern es in aller sohnlicher zuuorsicht gegen vns pleiben lassenn, dan wir thun ieder zeitt nach vnserm vermugen, was ein getrewe muter thun sol. Vnd befelhen hiemit e. 1. dem allmechtigen Gott zu glucklicher regierungk, rwe vnd fridenn vnnd sunst zu aller Christlichen wolfartt als vnsern geliebten sohne. Datum Arnsbock den sontags palmarum anno etc. 67. Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden zu Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborne zu Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holstein, Stormarn vnd der Ditmarschen, graffin zu Oldenburg vnnd Delmenhorst, wittwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Spor af Segl i rödt Vox. 169. 1567, 5 Maj. Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnnd guts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher liebster sohn. Vnsere arme burger alhie zw Coldingen gehn vns dermassen zugemut, das wir sie bey e. 1. zuuerbitten nicht vmbgehn konnen, dan e. l. verordneter her Jorg Luck wil jrer widerumb ein antzal in krieg habenn. Nun hat es in warheit ein geringe burgerschaft alhie, etlich sein verstorben vnnd vmbkhommen, vnnd die noch vbrig, sein mehrertheils mit weib vnd vielen kindern in grosser armut. Zw dem, weil wir furnemblich vnser hoffhaltung alhie haben, wir der burger zu handwercken vnd anderer taglicher vorfallender behueff nicht zuentrathenn, so bitten 3* wir demnach e. 1. als vnsern lieben sohne zum aller freundtlichsten vnd gantz fleisig, e. 1. wolle vns so viel zu ehren vnnd gefallenn ertzeigen, vf das gedachte vnsere burgerschafft zu dis maln mogen zu haus bey weib vnd kinder vnd also gnedigst verschonet pleiben. Darmit soll vns e. l. in hochster warheit ein grosse freud machenn vnd kan vns grosser gefallen nicht beweiszen, wollen auch daruor danckpar sein vnd mit muterlichem willen hinwider gern verschulden. Da aber e. 1. vber vnser zuuorsicht der burger aller nit verschonen wolten, so bitten wir muterlich, e. l. wolle es bey zehen mann pleiben lassen, so wollen wir beschaffenn, das diesselbige zum besten ausgebutzett werden vnd eben so nutzlich sein sollen, als etwa andere dero mer weren. Aber wir bitten nochmals gantz freundtlich, e. 1. wolle vns zu ehren sohnlich erscheinen vnd vnsere burger ins gemein vf dis mal verschonen. Daran thut e. l. ein Christlich vnd Gott wolgefellig werck. Wir wollen hinwider thun, was wir e. 1. dem lieben sohn zu ehren ertzeigen konnen. Befelhen hiemit e. 1. Gotts schutz vnd bitten ein freundtliche gute antwort. Datum Coldingen den vten Maij anno etc. 67. Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden zw Dennemarck, Norwegen etc. konigin, gebornne zu Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holsteinn etc., witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 170. 1567, 6 Maj. Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnnd guts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher lieber sohn. Eins haben wir vorgessenn, dauon wir e. l. auch muterliche anzeig geben mussen, namlich das vnsere arme burger alhie zw Coldingen vngeferlich vor zehen wochenn e. 1. zuguten viertzig man ausgemacht vnd zugeschickt. So sein wir nun der muterlichen hoffnung vnd gentzlicher zuuorsicht, e. l. werde vns zu ehren vnd vnsern armen leuten zu gnaden desto lieber erscheinen, weil sie, wie gemelt, kurtz hie zuuor albereitt 40 man vberschickt, damit sie ietzo mogen verschonett pleibenn. Her Jorgen Lucke hat ietzo viertzig der furnembsten burger zum krieg vfgezeichnett, da nun dieselbige aus solten, wurde in warheit das stetlein verdorbenn, e. 1. konte auch kein schatzung gegeben werden in mangel derselbenn, dan das vberig volck sich merer theils des bettleins behilfft. E. 1. wolle hierinn vnser lieber sohn sein vnd vnsere arme leutlein mit gnaden ansehen vnd zu haus pleiben lassenn. Das begern wir nebenn jnen vmb e. 1. freundtlich vnd in vnderthenigkeit zuuerdienen. Datum Coldingen den vjten Maij anno etc. 67. Dorothea von Gotts gnaden zw Dennemarck, Norwegen etc. konigin, gebornne zw Sachssen etc., hertzoginn zu Schleswig, Holstein etc., witwe. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). Paa en indlagt Seddel: Auch freundtlicher lieber sohn. Weyl nun zu Randershen auch wie hie burger ausgemacht werden, wollen wir muterlich gebetten haben, e. l. wolle jnen zu Randershen auch mit gnaden vmb vnsernt willen begegnen, vf das sie allein die helffte aus schicken mogen, vnd in gnaden bedencken, das sie nu von fastelabett her bey hundertt vnd zweintzig man ausgemachtt. Das begern wir auch vmb e. l. zuuerdienen. Datum vt in litris. Dorothea. 171 1567, 16 Maj. Vnsern muterlichen grus vnnd was wir in ehren liebs vnd guts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher lieber sohn. Das wir so vleisig vnd hart vor vnsere burger zu Coldingen an e. l. geschrieben, damit sie mit ietzigem aus machen des kriegs mochten verschonet pleiben, trengt vns darzu erstlich das grosse ellendt, SO vnder jnen ist, vnd vns vnder augen geht, vnd zwar, wan vier vnd viertzig von der burgerschafft von hier solten, wurde das stetlin gentzlich in verderb gesetzt, darumb das das vberig volck mertheyls der almoszen geniesen vnd vnnarhafftig, kranck vnd armb volck ist, es durffe auch hernachmals e. l. keines schatzs mer von hier gewertig sein, als von denen, die, wie ietzgemelt, gantz armlosz vnd alles vergegessen brot mit jnen ist. Vber das auch weist e. 1. sohnlich, das wir der handwercks leut zu vnser person vnd vnsers hoffs noturfft nicht entraten konnen. Werden derhalben abermals muterlich verursacht e. l. vfs freundtlichst zubegrüssen vnd bitten gantz muterlich, e. 1. wolle vns so viel zu ehren thun vnnd zulassen, das die bürger zw Coldingen vf dis mal bey hoff, weib vnnd kinder pleiben, vnd vns also jrer der burger teglichen arbeit sohnlich gebrauchen lassen. Das wirt vnser herr Got e. 1. tausent falig vergelten, was sie jrer getrewen muter zugehorsam vnnd liebe thun. Wa aber e. 1. die begerte anzal als vier vnd viertzig ye nit all zuuerschonen, biten wir, das es bey funffzehen man pleiben moge, dieselbige sollen zum besten ausgerustet werden, haben auch derhalben ietzo ernstlichen befelch gethon. Von Randerschen wollen wir hiemit nichs gedacht haben, vnd biten allein vor vnsere arme burger zu Coldingen gantz muterlich. E. 1. mag auch wissen, das wir zu Sonderburg alle bauren voegt vor vns gehabt vnd jnen bey jren eiden auch hochster straff befolhen, wan sich e. l. vnderthonen aus Fonen oder andern ortern bey jnen jm land vndergeschleufft, zu wes zeiten das auch geschehen, dieselbig strax nach Sunderburg zubringen. Es ist aber allein ein eintziger vfgefundenn, der alsbald e. l. verordneten zugestalt wordenn. Vund ist der ihenige, so Eschel Göie mit e. 1. brieff an vns gesandt, dabey gestanden, da wir die vogt vor gehabt. Wolichs wir e. 1. auch nit bergen soltenn, vnd befelhen dieselbige hiemit Gotts gnedigem schutz zu aller wolfart. Datum Coldingen den 16ten Maij anno etc. 67ten Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborne zw Sachssen etc., hertzogin zu Schleswig, Holstein etc., witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 172. 1567, 3 Juni. Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnnd guts vormugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher lieber sohn. Nachdem wir gern erfahren mochtenn, wie es e. 1. gehe, wolten wir nit vnderlassenn, diesen botten an e. 1. abzufertigen, vf das wir e. l. widerschreibenn vnd glucklichen zustande erforschen konnen. Schicken dabey e. 1. sechs droge lax, weil wir wissen, das e. 1. lust zu solicher speis habenn, vnd biten freundtlich vnser gute meinung dabey zuuerstehn. Vnnd wissen e. 1. sunst nichs zumelden, dan das vnss dieser beschwerliche krieg ye lenger ye mehr zum hochsten vnder augen geht, das namlich so viel armer witwen vnnd weisen gemacht werden. Vnd wie wir es in diesen ortern erfahren, also konnen wir leider erachtenn, das es im gantzen reich sey. Die furnembsten vnder den burgern vnnd baursleutenn, so e. l. schult vnnd schatz geben, werden ausgeschrieben, vnd die andere, als dienst knecht vnnd bolsleut, werden verschonet, darin e. l. grosser schad geschicht, dan wan die reichenn, so den pflug bey macht haltenn sollen, von weib vnnd kind ziehenn, jst zubedenckenn, wie e. l. damit gedienet sey. Wolichs wir nicht darumb schreiben vns mit e. 1. bestellungk zubekhummern oder vnser eigen person halben, dan wan gleich das ellendt viel grosser wer, haben wir zw Gott die zuuorsicht, er werde vnnd wolle vns in dem stand, darein er vns gesetzt, wol erhaltenn, als die wir es jeder zeit getreulich vnnd wol gemeindt vnnd zum kriegen nie gerattenn, sondern wan wir horenn das ihenig, so e. l. vnd dem reich zw schaden dienet, geburt vns der muter, die es gern treulich sehe, gegen e. 1. erwenung zuthun vnnd nit zuachten, wie es auch bey den leuten vfgenommen. Der allmechtige liebe Gott, der ein Gott des friedens ist, regiere e. 1. vnsern lieben sohn mit dem heiligen geist, das sie sich jres schweren ambts, dauon Gott rechnung haben will, Christlich erinnere vnd all derselben vornemmen vnd lassen zw der ehr Gotts vnd der vnderthonen nutz vnnd frieden wende, vnd e. 1. sich nit vf menschen, daher viel vbels khombt, vorlasse. Demselben lieben Gott befelhen wir e. l. von derselben abzuwenden, was an leib vnnd seel schedlich, gantz treulich. Datum Coldingen den 3ten Junij anno 67ten. Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden zw Dennemarck, Norwegen etc. konigin, geborn zw Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holstein etc., witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 173. 1567, 23 Juni. Dorothea von Gots gnaden zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborne zu Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holstein etc., witwe. Was wir in ehrn liebs vnnd guts vermugen zuuor. Hochgeborner furst, freundtlicher lieber bruder. Wir haben gern gehort, das e. 1. Marinen Tomassen wieder jren bruder Knut Heinricksen zu recht verholffen, daruor sich die fraw zum vnderthenigsten bedanckt. Es thut aber gedachte Marin zum vleisigsten bitten sie an e. l. zuuerschreiben, vff das jr noch weiter wider jren bruder rechts widerfahrn moge. Dan weil er des todtschlags halben durch die sandleut lang verschienen zur manbuss erkandt, het Knudt Heinrichsen geburt soliche manbuss strax hernach in geringer zeit zuerlegen, aber es sey vom jm verachtlich nach geplieben, vnd derhalben wer er nach Denischem rechten in die hochste verwirckung gefallen. Wan dan, freundtlicher lieber bruder, dise sach vnder e. 1. gerichts zwang jm anfang gerechtfertigt, sehen wir zum liebstenn, was diesem armen weib in dem gesuchten, namlich betreffendt die manbuss, weil dieselbige nach Denischem rechten zu geburlicher zeit nit erlegt, wieder jren bruder zugerechter befurderung zugedeyen, es e. 1. follent ausprechen lassen wolte vnd also dise sach zu recht geendigt hetten, darumb wir auch hiemit freundtlich wollen gebeten haben. So sol, souiel an vns, an bester execution vnd voltziehung nit mangel sein, dan der zugesprochner zwey hundert taler sol der clegerin, so viel wir konnen, auch gute forderung erzeiget werden, damit jr dasihenig widerfahr, so recht ist. E. 1. wolle jr dieses armes weib zu gnaden in jrem rechten lasszen befolhen sein. Das begern wir in ehrn schwesterlich zubeschulden. Datum Coldingen 23 Junij anno etc. 67ten. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl i rödt Vox (det Danske og det Productum Saxiske Vaaben), bagpaa mærket: Der konigin zu Colding schreiben Marin Tamsen betreffendt. Hanszburg den 28 Junij ao. etc. 67. 174. 1567, 3 August. Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnd guts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freuntlicher lieber sohn. Wir haben e. l. schreiben bey diesem jrem jungen empfangen vnd vernommen vnd versteen daraus, das e. l. vnser beschehne verordnung des probsts halbenn hart zugemut ziehet vnd vmb erklerung ansuchen. So hat nu e. l. so schrifftlich so muntlich von vns gehort, aus was Christlichen vrsachen solichs von vns geschehen, namlich das der alte probst alt, schwach vnnd selbst vmb vrlaub gebetenn, vnd das die kirchen bey seinen zeiten vbel regiert worden, vnd das dieser ietzige probst, der ohne das ein kirchen im lehen hat, gelert vnnd eines guten leben vnnd wandels, so ist der bischoff in Funen merertheyls des jhars kranck vnd koembt seltenn zu visitierin, dardurch die kirchen mit der zeit in hochste verseumnus wurden gerahtenn, wa nit ein einsehen geschehe. Weil wir dan durch Gotts gnad ein obrigkeit dieses orts seynn, wil vns ja nit anderst geburen vns vnsers von Got befolhenn ambts zuerinnern vnd zuzusehen, so viel menschlich, vf das die kirchen, wolichs vf diser welt das furnembst ist, bey geburlichem vfsehen Christlich vnd wol erhalten werdenn. Hoffenn derhalben nochmals, das wir e. 1. nit entgegen gethan, vielweniger zwischenn e. l. vnnd jrem bruder hertzog Hanssenn vneynigkeit anrichtenn solten. Got ist vnser zeug, das vnss vf dieser welt kein grossere freude zugeschehenn, als eben wan vnsere geliebte kinder in einigkeit lebenn. E. 1. weist, das hertzog Adolff zu Holstein strax im anfang seiner regierung all derselbenn kirchenn, so vom bischoff zu Ripen regiert worden, zu sich gezogenn, desgleichen thut, wie vns vorkhümbt, hertzog Hans mit Femern auch. Vnd wan dan e. l. die gelegenheit also bedenckt, vnd das wir es aus keiner bosenn meinung, sonder, wie wir es bey Gott bezeugenn, aus Christlichem vornemmen gethon, vf das wir in dem, so Gott von vns fordert, vnser gewissenn frey behalten mogen, bitten wir nochmals gantz muterlich, e. l. wolle es bey vnser verordnung des probsts sohnlich pleiben lassen vnd bosen leuten, die zwischenn muter vnd sohn gern feindschafft erweckenn, nit glaubenn, dan wir sein vnd pleiben iederzeit e. l. getrewe mutter vnd e. l. vnser liebster sohn. Das wir aber einem kind allein anhangen vnd das ander gar verlassen solten, kan vnser gewissen nit allein nit verandtworten, sonder es hat e. l. vnser gemut darin selbst gehort, dabey wir vnsers sohns Magnussen hendell hiemit auch meinen. Vnnd was die Schwedische heurat belanget, jst meniglich bewust, das durch eine Christliche ehstifftung wol ehrmals grosse krieg gestillet, vfs new freundschafft vnnd friede gepflantzet vnd euserster verderb landen vnd leuten abgewendet worden. Wan dan e. 1. bruder hertzog Magnuss durch eine heurat jr land vnd leute zu friedlichem stande vnd wessenn bringen vnd die abgedrungenn land vnnd leut wieder erlangen mochte, konte e. l. seiner 1. solichs ye wol gonnen, da sunst kein andere rettung, menschliche hilff oder trost verhanden, vnd dieweil es ohne e. 1. schadenn vnd nachteyl geschehe. So were auch zu Got zu hoffen, das durch soliche Christliche mittel seine Gotliche allmacht diesen ietzigen krieg zwischen Dennemarck vnd Schweden auch stillen vnd aus feinden freunde machen wurde, wie merermals geschehenn, vnd wurde zwar dardurch Schweden vielmer geschwecht, wan man also wider geb, was der Schwede an Liffland gewonnen. Das wir aber hinder e. 1. rucken zu vnbilichen dingen trachtenn oder einem kind mer als dem andern gonnen soltenn, dauor behutte vns vnser lieber Gott. Sie sein alle von vnserm blut erneret wordenn. Vns ist von hertzen lieb, das alles, was wir in vnsern hendeln schreiben, thun vnd lassen, die gantze welt wisse, wollen es auch bey Gott an jhenem tag gern bekhandt seynn. Das wolle e. l. aigentlich glaubenn vnnd an vnser trewhertzigkeit vnd muterlicher liebe ins gemein gegen vnsern kindern nit zweyfeln, wie wir hinwieder vns zw e. l. aller sohnlichenn liebe vnd genommen abschieds in gutem glauben versehen. Befelhen hiemit e. l. vnd alle jre sachenn in Gotts gnedigen schutz vor allem vbel zubewaren vnd vns in e. 1. sohnlich hertz. Datum Coldingen den 3ten Augustj anno 67to. Dorothea. Dorothea von Gotts guaden zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten konigin, geborne zw Sachsszen, hertzogin zw Schleswig, Holstein, Stormarn vnd der Ditmarschen, graffin zw Oldenburg vnd Delmenhorst, witwe. Paategning: Der fraw mutter wideranthwort den probst auff Alsen betreffen. Productum Fridrichsburg den 9 Augustj Anno etc. 67. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Spor af Segl i rödt Vox. Bilag til Nr. 174. 1. Instruction an die fraw mutter auff er Jorg Lucken vnd Georgen Rosenkrantz etc. der gutther auff Arr vnd Allszen anlangendt etc. Koppenhagen 14ten Augusti etc. lxvij. Es sollen sich gedachte vnser abgesandte rehte mitt dem furderlichsten an jre 1. vnderthenigst begeben vnnd wen sie in derselben hofflager angelangt, sich durch eine beqhueme person bei jhrer 1. ansagen vnd darbei vermelden laszenn, das sie von vns in ettlichen vnsern angelegnen geschefften mit credentz vnd mundtlicher werbung an jre 1. abgeferttigt vnnd darauf zu irer guter gelegenheitt vmb personliche audientz vnderthenigst anhalttenn, vnnd wan dieselbe, wie zuuermuten, verstattet, werden sie jrer 1. nach vnserm freundtlichen vnd sohnlichem zuentpietten vnd vbereich vnsers, jnen derwegen mittgegebenen credentzbrieffs weitter vortragen, das wir freundtlich in keinem zweiffell steltten, jhre 1. wusten sich nochmaln mutterlich vnnd freundtlichen zuerinnern, welcher gestaltt wir dieselbe vnser noturfft nach selbst mundtlich angesprochen vnd hernach durch vnser schreiben vnterm dato den 30ten Julij wegen der durch jrer 1. angemasten gerechtigkeitt mitt einsetzung des brobstes auff Allsen freundtlich ersucht vnd gebethen, weil sich jre 1. solcher newerung zu abbruch vnd verschmehlerung vnser vnnd vnsers reichs deszfals gebuhrenden hoheitt vnd gerechtigkeitt vnd wieder altten gebrauch vnd gewonheitt, auch ohn vnsern zulasz vnd bewilligung vnterfangen, vnd solch jrer 1. eingriff vnd begunstigung, do wir gleich demselbigen j. 1. halben nachsehen woltten, kunftig zwischen vns vnd dem hochgebornen fursten vnserm freundtlichen lieben brudern herzog Johansen dem jungern etc. allerley schedlich weitterung vnd miszverstandt gebehren würde, j. 1. woltten solche ire furgenhomene newerung gentzlich abstellen vnd sich derselben hinfurter freundtlich vnd mutterlich enthaltten. Darbei wir dan auch bei j. 1. vmb freundtliche erclerung angehaltten wegen III B. 3 H. (1863). 4 der pfandtgutter auff gedachtem landt Arre vnd Allszen, zu vnserm closter zu S. Canudt jn vnser statt Odenseh gehorigk, die jhre 1. dabeuor auff vnsern zulasz vnd bewilligung mitt erstattung des pfandtschillings von Johann Reuentlauwen seligen eingelöset, vnnd dan wegen ettlicher vom adell auszgewechszeltten gueter, so hin vnd wieder von vnsern clostern jn Fuhna, vnd sonst auch ettliche zehenden von der chronen gutter genommen vnd zum ambt Sunderburgk verwendt vnd verlegt wordenn, die wir vns vnd vnsern reich in der erbtheillung mitt hochgedachtem vnserm freundtlichenn geliebten bruder herzog Johansen etc. vorbehaltten, wie die vnsern solchs ausz beiuerwardter abschrifft angeregts vnsers schreibens, die sie, wo es nötig eracht, zugleich mitt vbergeben mögenn, vnderthenigst zuuernhemenn. Ob vns nuhn woll j. 1. darauff, so viel die verordnung des brobst belangen thut, jn ihrem schreiben am dato den 3 disz monadts freundtlich beandtwordttet vnd solchs durch allerlei eingewandte behelff bei vns zuentschuldigen gesucht, so hetten wir doch nach gelegenheitt jrer 1. erclerung, sonderlich weill j. 1. dorin das jennig, was von derselbigen zu abbruch vnd schmehlerung vnser vnd vnsers reichs hoch-, obervnd gerechtigkeitt vntterfangen, noch zu iustificiren angenhommen, nicht ermeszen konnen, das sich j. 1. hierin der pilligkeitt nehern vnd auff vnser sohnlich bitte zu verhuttung weitter vnrichtigkeitt solcher vnbefugten verordnung des brobst abzustellen geneigt weren, wie vns dan auch j. 1. dorin der eingelöseten pfandt vnd der vom adell auszgewechsselten erbgueter halber, die vns vnd vnserm reich frey vorbehaltten, gantz vnbeandtwordtet gelaszenn, als die vnsern ausz beigefugter abschrifft deszelbenn vnderthenigst zuersehen. Darauff wir dan vor guth angesehen, weill gleichwol vnser noturfft erfordert, das diesen sachen, die, wie gemeldt, eins theils vnsers vnd vnsers reichs hoheitt betreffen, jre gebuhrende masz gegeben werden möge, gegenwerttige vnsere rhete an j. 1. freundtlich abzufertigen mitt derselben vnsert wegen vndterredung zupflegen, domitt sich dieselb des jhennigen, was sie nicht befugt, freundtlich begeben vnnd vns dargegen vnser wolhergebrachten gerechtigkeitt ohn vngebuhrlichen eintrag vnd hinderung, wie wir freundtlich nicht zweiffeln woltten, mutterlich möcht genieszen laszenn, wie wir vns denn freundtlich versehen wolttenn, j. 1. wurden sich solche, als das von vns zu erhalttung guter zuuersicht vnd verhuetung kunfftiger vnrichtigkeitt vnd sonst freundtlich gemeint, nicht zuwieder sein laszenn, sondern allenthalben freundtlich vnd mutterlich vermerckenn. Wie weitt sich aber jre 1. in derselben schreiben angezogene vrsachen erstrecken thun, vnnd sie sich in solcher jhrer verordnung des brobsts derselben zubehelffen, solchs hetten sich j. 1., jhrem begabtem verstande nach, vor sich selbst vnerinnert freundtlich zubescheidenn. Dann ob gleich j. 1. wegen derselben verschriebenen widdumbsgerechtigkeitt des ordts ein obrigkeitt sein, vnnd derselben ambtshalber gebuhrt auff die kirchen, darmitt die zu Gottes ehren nur woll besteltt vnnd versehen werden möchten, ein einsehns zuhaben, vnd der gewesene brobst altters vnd schwacheitt halber dem ambt nicht mehr obsein konnen, dargegen aber der durch jre 1. verordent zu demselbenn nutzlicher zugebrauchen, so sein doch dieselben vrsachen nicht der wirgkung, das sie vns oder vnserm reich an vnser gebuhrenden hoheitt einig præiuditium oder nachtheill gebehren konnen, wie dan keine obrigkeitt sich in solchen oder dergleichen vhellen einiger weittern disposition oder verordnung anzumaszen, als sie krafft jrer habenden jurisdiction vnd gerechtigkeitt zuthun befugt. Nuhn weren die jnsuln Alsz vnnd Arre der geistlichen jurisdiction halber, wie ire 1. wusten, ohne mittell vntter vnsers stiffts jn Fuhna sprengell gehorigk, vnd were der bischoff doselbst von vnns dohin verordnett, der sich vnsernt halben auff ansuchen der pastorn mitt verordnung des brobsts, visitation der kirchen vnd was sonst weiter erfordert, seinem beuholenem ambt gemesz, vngezweiffeltt würde erzeigt haben, das an dem jenigen, was zu Gottes ehr vnd der Christlichen gemein notturfft zugereichen, bei ihm nicht würde erwunden haben, do ehr durch ire 1. angemaste constitution des vermeinten brobsts daran nicht wer verkurtzt oder gehindertt wordenn. So sei auch vnser meinung niemals anderst gewesen, als das solche vnd dergleichen Christliche kirchen embter mitt Gottfurchtigen vnd jhrer lehr vnd lebenshalber vnstrefflichen leuthen nuhr auffs beste besteltt vnd versehen werden möchtenn, doher den jre 1. kein vrsach gehabtt vns an vnser vnd vnsers chronen hoheitt dermaszen eingriff zuthuen vnnd den bischoff jn vbung seines beuohlenen ambts zuhindern, wie dan jre 1. auch hierin nicht mag zustatten kommen, was die jn gedachtem jhrem schreiben von den hochgebornen fursten vnsern freundtlichen lieben vetter vnd brudern herrn Johansen des eltern vnd herrn Adolffen, herzogenn zu Schleszwigk, Holstein etc. zum exempel angezogen. Dan do sich jre lden gleich derhalber zu verschmehlerung vnser vnd vnsers reichs gebuhrenden jurisdiction de facto ettwas vndterfangen, so hetten wir vns doch derselben niemals begebenn noch darein gewilligt, wie wir dann solchs vnter anderm in jungster guttlichen handlung zu Odensehe durch vnsere darzu verordente commissarien bei jrer den abgesandten rheten einstheils erinnern vnd dem bischoff zu Fuhna die von alters hergebrachte visitation auff Fehmern zugestatten freundtlich befurdern laszen, vnnd hetten sich die mitt hochgedachtenn vnserm freundtlichenn geliebtem vetter vnd brudern herzog Adolfen etc. derhalben vorgefallene jrrungenn mehren teills bei zeitten vnsers freundtlichen geliebtten herrn vatters löblicher vnd Christlicher gedechtnusz zugetragen, vnnd würden vns mitt beiden jren liden der vnd ander vnerledigten gebrechen halber zu furderlicher gelegenheitt durch bequeme mittell vnd wege freundtlich vnd bruderlich zuuergleichen vnd vnser vnd vnsers reichs gebuhrende gerechtigkeitt zuerhaltten wiszen. Nuhn vns dann wegen vnser pflicht, domitt wir dem reich vnd deszelben stenden zugethan, nit anderst gebuhren will als ob deszelben hoheitt, darmitt derselben zu vnser verschmehlerung nicht abgebrochenn, zuhalttenn, vnnd wir ohne das zu verhuttung kunfftiger widderung zwischen vns vnd hochgedachten vnsern freundtlichen lieben brudern herzog Johansen etc. jn allweg vor rathsamb vnd notig erachten, das diesen sachen bei jrer 1. lebtagen (die der allmechtig zu langen zeitten zuerstrecken geruhen wolle) ire richtige masze vnd endtschafft möge gegeben werden; als lieszenn wir j. 1. als die freundtliche geliebtte fraw mutter durch sie die gesandten abermals mitt sohnlichen vnd freundtlichem vleisz ersuchen vnd bitten, die woltten sich hierin nachmaln der billigkeitt selbst mutterlichen bescheidenn, was des vermeinten brobst halber zur vngebuhr verordnet, furderlich wiederumb retractiren vnd gentzlich abschaffen, vnd vns jns kunftige mitt dergleichen eingriff mutterlich vnd freundtlich verschonen, wie wir vns dan daszelbe zu j. 1. freundtlich vnd entlich wollen verlaszenn. Solchs gereichte zu erhalttung freundtlicher vnd guter zuuersicht, vnnd thun j. 1. doran, was derselben als der fraw mutter gebuert, vnd vns zu sohnlichen vnd freundtlichenn gefallen. Vnnd begertten nicht weniger darauff von j. 1., was die hierin zuthun geneigt, der etc. Skrevet paa Papir med en samtidig Haand. Henrich Holck fick breff saa liudendis: 2. Frederich etc. Wor gunst tilfornn. Wid att wij haffue afferdigitt oss elske her Jörgenn Löcke ridder och Jörgenn Rosenkrantz, wore mend och raad, thennom offuer till Als och Erre att skulle begiffue och ther att forfare leilighedenn om nogitt godtz, som oss och kronenn tillkommer och nogenn thid sidenn forledenn er lagtt till Synderborg, sammeledis om thennd geistlige jurisdictzs, thiennde och anndenn deell, effter som the theg selff ydermere berette kunde. Thij bede wij theg och wille, att naar forne wore raad theg med thette wortt breff lade besöge, att thu tha giffuer theg till thennom och om thend sag forne wore raad wnderuiser, hues theg er witterligtt, och wtj alle maade med forne wore raad wort gaffnn och beste wider och rammer, som wij theg tiltroer, och effter thend eed, som thu oss med er foruant. Ther med giör thu oss till wilge. Datum Kiöbenhaffn thend 14 Augustj aar etc. 1567. Tegnelser over alle Lande IX fol. 381. 3. Kong. mags obne breff till prouester, sogneprester och degne offuer altt Alse och Erre, som effter fölger: Wij Frederich thend andenn etc. helse ether alle prouester, sogneprester och degne offuer altt Alse och Erre med Gud och wor naade. Wider att efftertj bisperne wtj Fyenn altid haffue hafft ald geistlig jurisdictzs offuer altt Alse og Erre saa well som wtj andre lande och öer, som ligge vnnder Fyens stigtt, till nu paa nogenn kort thid ther er giortt nogenn forhindring paa, tha haffue wij therfore nu afferdigitt oss elske her Jörgenn Löcke, ridder, och Jörgenn Rosenkrantz, wore mend och raad, thennom att skulle ind wthij Alse och Erre begiffue ther om leilighedenn att forfare och sidenn att giöre enn skick och ordning paa, huorledis her effter holdis skall. Thij bede wij ether alle och huer serdelis strengeligenn biude, attj altingest retter ether effter, hues forne worre raad ether paa wore wegne befaler, och wtj alle maade her effter att were superintendentenn wtj Fyens stigtt, thennd ther nu er och her effter kommendis worder, hörige och lydige wtj hues hannd ether wtj religionens sager tilsigendis och befalendis worder, 4* och thennd geistlige ordinantz, som wor kiere herre fader salig och hogloffligh ehukommelse om religionenn haffuer laditt vdgaa, aldelis vnndergiffuitt. Thesligiste attj vtj forne superintendentzs frauerelse ere prouestenn, som hand ether nu och her effter tilschickendis och forordinerendis worder, hörige och liudige wtj hues hand ether paa sitt embitz wegne befaler. Ther med skeer wor aluorlig wilge och meninge. lader thett jngenlunde. Hafniæ 14 Aug. aar etc. 1567. Tegnelser over alle Lande IX foll. 379-380. 4. Thij Kong. mags obne breff till bönder och menige almue, som bygge och boe paa Alse och Erre, som effter fölger: Wij Frederich thend andenn etc. helse ether alle wore vnndersotte bönnder och mennige almue, som bygge och boe paa Alse och Erre, euindeligenn med Gud och wor naade. Wider att efftertj wij forfare, att wor och kronens partt aff thiendenn med herlighed offuer alle kirckerne, thesligiste kirckegodtz och preste gesterij, som oss och kronenn ther paa landitt tilkommer och hörer vnnder Fyens stigtt, nogen thidlang med wor kiere herre faders salig och hoglofflig ehukommelsis tilladelse haffuer werritt brugtt till Synderborg, dog icke for nogenu egendom, tha haffue wij nu afferdigitt oss elske Jörgenn Löcke ridder och Jörgen Rosennkrantzs, wore mend och raad, att skulle tilschicke enn, som ther paa landitt forne wor och kronens rettighed ther sammestedtz her effter paa wore wegne skall oppeberge. Thij bethe wij ether alle och huer serdelis strengeligenn biude, attj retter ether effter till gode rede att yde och fornöige, huem forne wore raad ther till forordinerendis worder, forne wor och kronens partt aff thiendenn och ald herlighed och rettighedtt, som oss tilkommer aff altt kirckegodtz, preste gesterij och andenn deell. Hand skall ther fore giöre oss gode rede och regenskaff och thett altt att komme oss till beste. Thij lader thett ingenlunde. Datum Kiöbnehaffn thend 14 Augustj aar etc. 1567. Tegnelser over alle Lande IX foll. 380-381. 5. Vnderthenigster bericht vnnd relation was die gestrengen edlen vnnd ernuesten herr Jorgen Lucke ritter etc. vnnd Jorg Rosenkrantz der kunichlichen mtt: reichs rethe vff habennden khuniglichenn beuhelig vnnd jnstruction bey der durchleuchtigstenn hochgebornen furstin vnnd frauen, frauen Dorothea zu Denmarck, Norwegen etc. kunigin, dises 67ten jarsz tags Bartholomej zu Coldingen geworben vnnd sonsten ausgericht habenn. Erstlich hatt hochgedachte kuniginn der kuniglichen mt. abgesante rethe hern Jorgen Lucken vnnd Jorg Rosenkrantz, nach vberreichung der khn. mtt. credentz vnnd von derselbenn wegen gethanem freundtlichem vnnd sonlichenn zuentpieten, tags Bartholomej zu Coldingen eigner person zu gnedigster audientz gestattett, vnnd wie jre kho. w. dj werbungen angehorett, haben dieselben dj mittags malzeit eyngenomen, vnnd baldt nach derselben habenn jre kho. w. dj hern rethe in jre gemach, alda der durchleuchtige hochgeborner furst vnnd herr, herr Johan der junger, erbe zu Norwegen, hertzog zu Schleswigk, Holstein etc., irer kho. w. freundtlicher vnnd geliebter shon, bey derselben gestanden, widerumb forderenn vnnd durch jrer kho. w. secretarien antworten lassenn, das sich jre kho. w. des gethanen freundtlichen vnnd sonlichen zuentpietenn hinwider freundtlich teten bedancken vnnd daneben nichts liebers höreten vnnd vernhemen, sondern das der kho. mt. jrer kho. w. auch freundtlichen vnnd geliebten sons hendell vnnd kriegs sachen in glucklichen vortgang weren, vnnd irer kho. mt. sonnsten an leibsgesuntheit nach wunsch vnnd woll gienge etc. Das aber dj kho. mtt. durch ire kho. w. neue verordnung des neuen probstes auff Alsz so hoch liessen anzihenn, auch fur sich selbst so gar hartt zu gemuett fureten, alsz solte solche verordnung ins khumfftige irer kho. mt. vnnd derselben reich zu abbruch vnnd verschmelerung gereichen oder gedeyen, hetten sich ire kho. w. mit nichten versehen, konten auch nicht ermessenn, wo durch dj kho. mtt. so ser verbittertt, do doch jre der kho. w. disfalsz vornhemen nicht anderst dan Christlich vnnd woll gemeynt, sonderlich vnnd in betrachtung, weyln der vorige probst wegen alters, kranck- vnnd schwacheit seynes leibs vnnd zum teyll vngelart seinem ampt vnnd vocation nicht gnugsamb hatt vorstehen khonnen, zu dem auch dasz dj jnsuln Alsz vnnd Erra dem stifft Funa vast abgelegenn vnnd dj visitation dem bisschoff doselbst zum teyll beschwerlich, vnnd solcher gerechtigkeit sich hertzog Hannsz der elter vnnd hertzog Adolff etc. etzlicher massen vff Femern vnnd anderstwo auch vnterfangen hettenn. So verhofften ire kho. w. auch nicht, das djselben dj zeit ires lebenns die geringste vrsach zanck, hader oder sonnstenn vnrichtigkheit zwischen iren kindern zuerweckenn vnnd zustifftenn gebenn, sonndern alle gleicheit auch freundtliche bruderliche vnnd gute zuuersicht zwischen denselben zuerhaltenn sich hogstes vermugens beflissenn hette, wie jre kho. w. dan Godt lob bishero bey jren kindernn nichts anderst vermerckt, sonndern das eins dem andernn nur freundt- vnnd bruderlich gewogenn, vnnd sonnderlich solchs gegenwertiger jrer kho. w. freundtlicher vnnd geliebter son hertzog Johan etc. der kho. mtt. gnugsamb in dem, das seine f. g. wegen der summa, so dj kho mtt. seynen f. g. aus der erbteylung vnnd zum Kile zuerlegen schuldig, nun 3 termin still geschwigen vnnd dj zinsen nicht gefordert, beweysett hett. Wolten sich derwegen jre kho. w. zu der kho. mt. freundtlich vnnd mutterlich versehen, die kho. mtt. wurden sich solche verordnung des probsts, dj doch nicht anderst dan Christlich gemeint, freundtlich nicht zugegen sein lassenn, vnnd jrer kho. w. des schimpffs vnnd spottischen nachredensz halben, so derselben bej dem gemeynen man aus diszer veranderung leichtlich entstehen wurde, sonlich vnnd freundtlich verschonen, vnnd jre kho. w. in jrem wittibstannde nicht weyter betrubenn. Betreffenndt dj pfanndtguter, so jre kho. w. auff jrer kho. mtt. freundtlichen zulass von Johan Reuentlau seligen eingelösett, weren jre kho. w., do jhe dj khonnigliche mtt. dieselbenn jrer kho. w. nicht lenger lassenn wolten, woll zu friden sich derselbenn, wan jrer kho. w. ire ausgelegtes geldt widerumb erstattett wurde, zubegebenn vnnd der kho. mtt. volgen zu lassenn, doch das jre kho. w. die einkommen derselben dieses jars, so vff Michaelis erst fallenn, zuuor einforderenn mochten. Das aber dj hern rethe in jrem vortragenn etzlicher gueter, so verschiner zeit mit etzlichen vom adell ausgewechselt vnnd ins stifft Funa gehörig, doch zum ampt Sunderburgk gelegt, meldung tethen, deren wusten sich jre kho. w., was das fur guter oder wo sie gelegen weren, gar mit nichten zuerjnnernn. Hirauff habenn dj hernn rethe belangendt dj verordnung des probst zur antwordt widerumb vnderthenigst einbringen lassenn: Wiewoll solche jrer kho. w. verordnung nicht anderst dan Christlich vnnd woll gemeynet, auch dj kho. mt. dieselbe jrer kho. w. halben villeicht freundtlich nachsehen woltenn, so were doch ins kumfftige hir aus allerlej misuerstanndt vnnd weytleufftigkeit zuuermuten vnnd zubesorgen etc. mit andern notwendigen eingefurten refutationibus. Wolte jnen derowegen vnderthenigstes vleisz vnnd gehorsambs nicht anderst geburen, sonndern mit irem stracken beuhelig vnnd verordnung eines andern probsts zu procedirenn vnnd vort zufaren. So viell aber den pfanndschilling berurendt weren, sie denselben jren kho. w. zuerlegen erputtig. Darauff seindt dj hern rethe, wie jre kho. w. sich mit derselben amptman auff Coldingen vnnd secretario vnnderredett, in ein ander gemach entwichen, vnnd haben hernachmalsz ire kho. w. zu zweyen malen an dj hern rethe durch ermelte derselben amptman vnnd secretarien gnedigst begerenn lassenn, sie wolten dj reyse vff Als vnnd Erra, dan auch die veranderung des probsts, bis jre kho. w. an dj kho. mtt. ein schreyben ergehn liessen, einstellenn, so weren sie der freundtlichenn zuuersicht, es wurde sich die kho. mtt., damit schimpff vnnd sonnsten hönisch nachreden bej dem gemeynen man verhutett vnnd ire kho. w. auch ferner in irem wittibstandt nicht betrubt wurde, bewegen lassenn, dasz es bej der jtzigen ordnung bleyben vnnd kein ander probst eingesetzt wurde. Welchs dj hern rethe vermug irer jnstruction vnnd beuelig einzuraumen oder zu willigen nicht gewist, sonndern sich jre reyse zuuolzihenn vnnd iren habenden beuelig wurcklich zuuerrichtenn abermall entlich erclerett. Wegen der pfandtguter ists dahin geschlossenn, weyln jre kho. w. den hauptbrieff nicht zu Coldingenn sonndern vff Sunderburg in verwarung hettenn, vnnd ire kho. w. one das volgenden tags gen Sunderburgk zuuerreysen entschlossenn, wolten ire kho. w. das geldt alda von jnen entpfangen vnnd den hauptbrieff dagegen zustellen lassen. Do es jhe aber mit veranderung des probsts nicht anderst sein khonte oder mochte, musten jre kho. w. sollichs Godt vnnd der zeit beuhelenn, das ire kho. w. aber jnen den abgesanten rethen an des orts jren beuelichabernn, damit sie in irem vorhaben vnnd verrichtung nicht gehindert, schreyben mit geben soltenn, were iren kho. w. nicht alleine bedencklich, sonndern noch viellmher verweyslich, das jre kho. w. jrem auch freundtlichem vnnd geliebtem sone hertzog Johansen an s. f. g. kumfftigen habenden gerechtigkheit etwas begeben oder an derselben verkurtzen solte. Nach diesem allem haben sich dj hern rethe vff Alsz begebenn, wie sie da ankhomen, den bisschoff aus Funa, der von jnen dahin bescheiden, fur sich fundenn, welcher dj gantze cleresey allenthalben vom lande in des abgesatzten probstes behausung verschribenn, vnnd dj hern rethe nichts desto weniger dj pauren von Lusappell vnnd anderer ort im landt, so ins stifft Funa gehorig, dahin fordernn lassenn, welche zu beydenn teylen willig erschinen. Alsz nun erstlich mit der cleresey gehandelt vnnd jnen der kho. mtt. offener beuelig vor gelesenn vnnd nach verlesung desselbenn von jnen begerett, wasz sie darauff zuthun, zu resoluiren, vnd dj pfarhern semptlich sich mit eynander zuberedenn in einem garten beysamen sindt, jst der kho. w. amptschreyber vff Sunderborch zu jnen komen vnnd sie jrer gelubdt, damit sie der kho. w. verwant, erjnnertt vnnd darauff einem yeden in sonderheit heim zuzihen vnnd den hern rethen keinen gehorsamb zuleisten gepottenn, wie ehr schreyber auch gleichfalsz den hern rethen vermeldett, das seine gnedigste fraw dj kunigin dem amptman vff Sunderburgk Hansen Blomen ein schreyben zugefertigt, jn welchen jre kho. w. melden, das in namen vnnd von wegen der kho. mtt. zu Denmarck sie dj hern rethe den probst, so jre kho. w. verordnet, ab zusetzen vnnd einen andern widerumb zuuerordnen vorhabensz, welchs jrer kho. w. nicht alleine entgegen, sonndern auch ins kumfftige jrer kho. w. vnnd derselben freundtlichem vnnd geliebtem sone hertzog Johansen an jren des orts habennden vnnd wolhergebrachtenn gerechtigkheiten allerlej abbruch vnnd einsperrung geberen khonte, demselben aber in zeiten vorzukhomen solt ehr sich alspaldt vngesaumbt zu den abgesanten rethen verfuegenn vnnd von dieser handlung nach aller notturfft protestiren vnnd dj pfarhernn in jre begeren vnnd suchen nicht zuwilligenn, abschaffen vnnd hinweg weysenn. Welchs gedachter amptschreyber abwesenndt des amptmansz verrichtett. Hirauff haben jme dj hern rethe zur antwordt geben lassen, ob ehr schreyber woll vorhabennsz durch seyne gethane protestation, dj sie in iren wurden vnnd vnwirden lassen bleiben, an jrem khuniglichem beuhelig zuhindern, solten sie doch wenig, was sie von der kho. mt. gnedigst in beuhelich zuuerrichten, dadurch vffgehalten werdenn, vnnd sich mit jme ferner in disputation oder wechsellwordt zugeben fur vnnotig erachtett. Darauff offtgemelter amptschreiber den pfarhern semptlich bey verlust ires ampts vnnd pfarren heimzuzihen ernnstlich gepottenn. Nichts destoweniger aber haben sie sich doch der billigkeit hir jnne bescheidenn, vnnd der ko. mt. zu Denmarck, in anmerckung, weiln sie sich zuerjnnern, das dj pfarlehn des orts one alle mittell ins stifft Funa von alters her gehörenn, gepurliche gelub de vnnd pflichte zuthun vnnderthenigst erpottenn, wie sie auch solchs semptlich vnnd ein jeder in sonnderhet dem bischoff in Funa mit auffgelegten hendenn auff der kho. mtt. ausgegangne kirchenordnung geleist vnnd geschworenn, vnnd hernachmalsz mit iren sigeln vnnd brieuen gegen gedachten bisschof jme von wegen der kho. mt. allen schuldigen gehorsamb zuerzeigenn verschriben, vnnd darauff alspaldt den alten abgesatzten probst hern Jorgen Thomassen fur nutz vnnd gut erkant vnnd restituirt habenn. Gleichen processum hetten dj hern rethe mit vorangezognen auch dahin beschiedenen paurenn, so sie der amptschreyber vff Sunderburg nicht mit ernster bedrauwung hinweg geschaffett, furgenomen etc. Nach verrichtung dieses haben sich dj hern rethe vff Erra begebenn, alda mit der cleresey ebner gestalt wie vff Alsz gehandelt, wiewoll mhergemelter amptschreyber mit einem schreybenn an dj semptliche pfarhern vff dem landt solchs zuuerhindern vermeynt, doch nichts schaffen mogen. Was fur paurenn so zu den pfandtguternn s. Canutj closter zu Odensehe, dan Holm vnnd Dalum closter, vnnd zu den Brockenhusisschen gutern gehörig vnnd von wegen der kho. mt. den hern rethen gepurliche gelub de vnnd pflicht gethan vnnd dem amptman vff Tosing Christof Gadendorff in sein gebiete vberanthwordt, haben dj kho. mt. ausz bejligennder verzeichnusz gnedigst zuersehen. Von Erra haben sich dj hern rethe widerumb vff Funa lassen vbersetzenn, Christoff Gadendorff aber mit den 1800 thalernn gen Sunderburgk vermug des Coldingischen abschidts djselben zuerlegen vnnd dagegen den hauptbrieff zu sich zunhemen abgefertigt, daneben jme, imfall das geldt vber zuuersicht nicht wolt angenomen werden, dasselbe gen Coldingen zufueren vnnd bej burgermeister vnnd radt mit nothwendiger protestation zuhinderlegen, beuolen. Jn demselbenn hatt dj kho. w. dem bisschoff ein schreybenn, jn welchem dieselben gnedigst begerett, das ehr sich ehe dan ehr wider in Funa verreysete, sich mit dem alten probste gen Sonnderburgk, vmb willen jre kho. w. etzlicher angelegenen hendell mit jnen zuredenn, verfuegen wolte, zugefertigt, welchem der bisschoff gehorsamblich nachgesetzt vnnd seine reyse gen Sunderburg, dj hern rethe, vff der kho. mt. gnedigste erlaubnusz, nach iren gutern in Gutlandt, vnnd ich Balthasar Liebenthall aus jrem der hern rethe beuelig der kho. mt. ires gehabten vnnd verrichteten beuelichs vnderthenigste relation zuthun widerumb gen Copenhagen genomen. Skrevet paa Papir med en samtidig Haand. 6. Verzeichnus der gutter zum ambt Sonderburg gelegt vnd nachm reiche gehorig, so den obgedachten gesandten ausz der Denischen cantzley verfertigt mitgeben. Thette effterschreffne godts ligger nu wnder Sunderborgk och hörde bispen till aff Fyenn: Först wdj Elszmarsk xlj örtug biug och haffr, xv giesz, xxij hönsz. Eckinge vgaarde, giffue xxv ört. biug och haffr, v lam, v giesz, x hönsz. Sarup j gaard, giffuer iij ört. korn, j gaasz. Winterberg j gard, giffuer iiij ört. korn, ij giesz. Maybölle iiij garde, giffuer xxiiij ört. biug och haffr, viij giesz, ix hönsz. Meng en gard, giffuer iiij ört., j gaasz. Thette effterschreffne gods paa Erre bleff maglaugt fram Jacob Brockenhuesz och lagt wnnder Synderborgk, och fick Jacob Brockenhusz gotz ther för till wederlaug wdj Fyen: Aaleff iiij gaarde, giffue xx ört. biug och gesterij. Thanderup iij garde, xvj ört. biug och gesterij. Strueby j gaardt, v ört. biug och gesterij. Orlöff ij gaarde, ix ört. biug och gesterij. Aaleff, Orlöff jst ein dorff, seindt alda vj hoff. Thette effterschreffne gods pa Erre haffuer leiget till Dalum kloster. Dunekier, Michell Olsenn, iij ort. biugh. Thardrup, Lauritz Brun, iij ört. biugh. Rise, Michel Jensen, vj ört. biugh. Trandrup, Hening Nielsen, v ört. biugh, Andersz Blender, j pund iij sk. biugh, Henrich Lauritzen, v ört. biugh, Matis Skeg, ij pund jört. biugk. Wndballigh, Per Persenn, ij pund jört. biug. Bregninge, Jensz Lauritzen, ij pund jört. biug, Trogelsz Jensen, ij pund j ort. biugh. S. Knudts clostersz gods liggendisz paa Erre och nu er laugt till Synderborgk: Bregninge sogen, Albricht Kock och Hansz Kock, vj ört. iij. sk. biugh, j marck grij. Lebölle, Andersz Pedersenn, vj ört. iij skr biug, j marck gij. Huoderuppe gaardh, Hansz Christens och Clausz Nielsen, v orte iij skr biug, j marck gij. Skouby, Albricht Matzsen och Hansz Kock, vij orte iij ske. biug, j marck grij. Tranderup, Jesper Nielsen, vij ört. biug, j marck gij. Rise sogen, Olu, Nielsz Hansen, v ört. iij ske biug, j marck grij. Riisebye, Simen Jebsen, vij ört....ske biug, j marck grij, Peder Hansen, j ört. biug, Nielsz Thoern och Peder Albritsen, v ört. iij ske biug, j marck grij, Nielsz Harsenn, iij ort. biug, Bertell Albrichtsen, j pund biug, j marck grij, Peder Rödh, j pundh biug, Jorgen Jensen, vij ört. iij sk. biug, j m grij, Andersz Petersen, vij ört. iij sk. biug, jgrij, Christenn Pedersen, vij ört. iij sk. biug, j & grij, Hansz Jensen, vj ört. biug, j marck grij, Markort Erichsen, vj ört. biug, j m& grij, Christiern Jude, viij ört. iij ske biug, j & grij, Christenn Matzsen, vij ört. iij sk. biug, j & grij, Andersz Rödh, vij ört. iij sk. biug, j & grij, Duntkier, Henrich Jensen, v ört. biug, j & g rij. Holme closters gods pa Erre och nu ligger wnder Synderborgk, skyller iij lester ij ört. biugh, j lest haffr. Gods er komen fram Faaborg closter i Fien och bleff lagt wnder Sunderborgh, som wor wdj Lupsapell v gaarde, giffue xxxiiij ört. biugh och haffr, viij giesz, xij hönsz, vij j sk. Auff Alsen jst disfalsz nichts zuerfragenn. Jtem kom fram sanctj Hansis closter vdj Othense noget gotzs paa Erre wdj Jörgenn Bradis thidh, och bleff laugt wnder Synderborgh. NB. iij hoffe ligen doselbst, hat ein Anfeldt jtz, haben aber bey menschen gedencken zum closter nicht gehort; wie er darzu kommen, hatt man nicht erfragen konnen. End en gaardh fru Sitzelle paa Söbo hagde j pant paa Erre auff s. Knudts kloster for xl daler, skylder same gaard iij örter biug. Ligt jn Fuhna vnnd jst vom prior zu Odensehe eingelöset. Jtem ald bischopsz thiennde korn mit alt herlighed offuer alle kiercker, och kirckegotzs och presten wor wnder biscopdommet wdj Fyen, baade pa Alsz och Erre. Diese zehenden werden nur jn 2 theill vnnd nicht wie jn Dennemarcken i 3 theill getheilet, ein theill kombt der kirchen, der ander theill den pfarhern, dasz also die konigin keinen zehenden krigt vnnd dieses orts keinen hatt, dasz ist also von altersz herbracht. Vber diese specificationn seindt sonsten etzliche gueter auszgefragt, so vor zeiten zu Sonderburgk zu s. Gertruden kirchen, so jtzundt eingebrochen, gebraucht worden. So nun vorthin jn dieser handlung etwasz weiter soll furgenommen werden, stellen die hern rhete, ob die gueter der chronen Dennemarcken auch volgen sollen, jn jhrer kon. mait. gnedigsten gefallen vnd rhatt. Samtidig Opskrift paa Papir. 175. 1561 (?), 11 August. Durchleuchtiger furste, Was wir in ehren liebs vnd guts vermugen zuuorn. freundtlicher liebster sohn. E. 1. wissen sich freundtlich zuberichten, das sie alhie ein stuck erden, so der stat zugehorig, ausgesehenn, welichs wir zum schlosz legenn solten, vnd das dagegen e. 1. die freybauren, so jm dorff Hart gesessen, abkauffenn vnd jren vihe gang der stat zu einer wider erstatung geben wolten. Nun ist, geliebster sohn, ein freybaur in gedachtem dorff, der so vil vihegangs vnd erden hat, damit die stat zu einer widererstatung gantz wol zu friden, wie jnen dan auch zu guter genuge geschicht, wan sie dieselbige erden erlangen. Derselbige baur begert funffhundert taler dauor. Da nu e. 1. sohnlich zufriden, das wir soliche funffhundert taler von dem nachstehenden viheschatz oder vom zolner alhie empfahen vnd den bauren damit abfinden mogen, wolle e. l. vns solichenn hiemit verwissigen vnd befelchsbrieff vns sovil gelt zuerlegen, an den zolner ergehn lassen, darumb wir muterlich bitten. Wa wir dan neher mit dem bauren handlen konnen, sol das vberig gelt e. 1. zum bestenn sein. Wir bitten vns bej disen botten widerumb zuschreiben vnd dise vnser suchung zum bestenn vermercken, das begern wir vmb e. 1. muterlich zubeschulden. Datum Coldingen 11 Augustj ao. 67. Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemark, Norwegen, geborn zu Saxssen etc., widtwe. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). Aarstallet kan ogsaa læses 61. 176. 1567, 5 Septbr. Vnser muterlich grus vnd was wir in ehrn liebs vnd guts vermugen zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher lieber sohn. Was e. 1. bey Jorgen Lucke vnd Rosenkrantz in neulicheit vns vorbringen vnd anzeigen lassen, haben wir von jnen verstanden vnd vns gleichwol versehen, das wir vber vnsere so muntliche so schrifftliche bey e. 1. gethone erclerung nit weiter bemussiget, vielweniger das dergestalt, wie geschehen, vom obgedachten e. l. gesandten so vbereylent fort gefahren worden sein solte. Dan vnsere beschehne verordnung des probst ye aus keiner vorwitzigkeit oder bosem vernemmen, allein darumb geschehen, das, wie jderman geklaget, den kirchen beym alten probst wegen seiner vnerfahrenheit vnd vngelertheit gantz vbel vorgestanden wordenn, wie dan e. l. vernunftiglich zubedencken, wie einer, der zuuor ein glaser gesell geweszen, einem solichem sorgfeltigenn schweren ambt gnugsam abwarten konne. So hatt der bischoffe wegen vielheit anderer obligen gantz selten visitiert, derhalben wir einen gelerten vernunfftigen man gesetzt, vnd darumb, wan e. 1. nochmals die vmbstende bedenckt, wir vnsers verhoffens ye nicht vnrecht gethon, vnd da gleich von vns etwas hierin zuuiel gethon wer, so sein wir doch die muter vnd e. l. vnser sohn, der vnder vnserm hertzen gelegen, das e. 1. sich also der angebornen liebe vnd verwandtnus nach vber vns dannocht so bald nit verbittern laszen kan vnd dergestalt, wie geschehen, vortzufahrn. Dan die pastores alhie in Alsen bekhennen sambtlich, das sie von Jorgen Lucke sich namlich aus vnser verpflichtung zugebenn mit hochster bedrawung geschreckt, mit der bedeutung: kopff ab, kopf ab, wolte sie kopffen laszen, gabe auch zuuersten, das e. 1. noch kriegsuolck in Dennemarck etc., neben anderer mer vngest(u)migkeit, wolichs nu vnder die leut gesprengt vnd zum vbelstenn ausgelegt wirt, als ob vnder muter vnd sohn nit mer freundtliche neigung sein solle. Wir konnen aber, hertzlieber sohn, nochmals bey vns nit glauben, weyl e. 1. je vnser lieber naturlicher sohn ist, vnd dan, das wir dartzu vnsers verhoffens nit vrsach geben, das namlich e. 1. befelhen mit vns so gestrenglich zugebahrenn, oder das e. 1. wider jre muter so hart verbitert noch so blutdurstig sein konne, wie den armen pastorn mit schrecken vermercklich eingebildet. Dan vnsere verordnung des probst halben e. l. vnd dem reich Dennemarck an vorgewandter habender hocheit, so sie die habenn, nichs verfenglichs gebehren, vielweniger zwischen e. 1. vnd derselben brudern hertzog Hanszen nach vnserm thod vneinigkeit zu wegen bringen kan, jn ansehung, das sich vnser leben, menschlicher weis zureden, so lang nit erstreckt, das ein veriharung vnd lang gehabter gebrauch wegen vnserer newen verordnung des probst schir morgen anzuziehen. Demnach vns die vorgenomne jetzige gelegenheit zugemut geht, zwar vnser eigner person halben nit, dan wir zu Got nit zweiffeln, seine Gotliche almacht werde vns in dem stand, darein er vns gesetzt, in gnaden wol erhalten, aber das e. 1. wider jre getrewe muter also bewegt wirt, dardurch dan Got der allmechtige seinem Gotlichen wort nach kein gefallen, das geht vns wehmu(ti)g vnder augen. Got erkhendt vnser hertz, das wir e. l. von jugendt vff vor all vnsern kindern geehret vnd daruff vnsere zuuorsicht gesetzt als zu dem sohn, dauon wir in vnserm alter trost vnd beystand zugewartenn. Solten wir nu befinden, das e. l. durch bosz eingeben jre liebe gegen vns sincken vnd wir nit vor die muter angesehen werden solten, hatte vns leider vnsere zuuersicht al zu viel gefeilet, aber wir wollen gleichwol noch nit verzagen, sonder zu Got bitten vnd hoffenn, das e. l. hertz, wolichs in Gotlicher hand stet, noch zu allem gutenn gewendet vnd e. l. vnser liebster sohn sein vnd pleiben werde, dem teuffel vnd allen dienen, die e. l. gern das vierte gebott Gottes aus den henden reyszenn wolten, zu drutz vnd zuschanden. Vnd bitten daruff gantz muterlich vnd sohnlich, e. 1. wolle wernunfftiglich bedencken, wie wol es stet, wan die eltern von den kindern geehrt, wolichs auch bey den heiden die groste tugendt geweszen, dardurch Got zur regierung vnd in summa zu aller wolfart gluck III B. 3 H. (1863). 5 vnd segen gibt. Vnd wolle sich demnach e. l. den geliebten sohn erzeigen, vff das vnsere verordnung des probst halbenn so gar wenig nit geachtet, sondern, wa jmmer zuerhalten, bey derselben vnser verordnung pleiben moge. Wir wiszen wol, das e. l. berichtet wirt, die pastores hettenn den alten probst widerumb selbst erwelet. Das ist war, aber die vrsach ist nit seiner geschicklicheit oder erfarenheit halben, sonder das er wegen seiner vngelertheit vnder der andern pastorn joch sey vnd sie sich vor jm keiner einsag zubesorgenn, wolichs man leichtlich verstehn kan. Ferrer, lieber sohn, jst auch vff Arr verbotten worden, das die pauren, so Johan Reuentlaw gehabt vnd nu e. l. wider zu sich löszen will, die nachsteende hur nit geben sollen, dessen wir vns ya auch nit versehen vns das jhenig abzustricken, was an jm selbst vnd gegen einem frembden billich, als das wir vor den heubtstul vnsere jharliche geburliche vfborung vnd hur mit recht empfahenn, so hat e. 1. sich auch jn jrer schriftlichenn bewilligung, der obgedachten bauren halbenn geschehen, erbotten vns zuuor die loeszkhundigung zu thun. Biten derhalben auch muterlich, e. 1. hierin die billicheit nit weniger bedencken als befelhenn wolle, das wir vnsere nachstehende hur von diesem vnd andern jharn, so noch hinderstellig, zuerlangen, da wir ye die bauren nit lenger haben solten, welche doch naturlicher reuerentz nach so wol der muter als etwa frembden zugonnen weren. Letzlich werden wir bericht, e. 1. habe noch eben viel andere bauren vff Arr, so zum reich gehoren sollen, in jre verpflichtung genommen, wolichs wir vns auch zum wenigsten versehen heten, dan e. l. herr vatter, loblicher gedechtnus, hat vns vnsern leibgedings brieff befestiget, das wir Sonderburg vnd was darzu gehort etc. mit aller nutzung in haben sollen, als jre l. solchs jetzo besessen, darein gewislich soliche bauren auch gehoren, als die jre l. zu der zeit genutzet, da vnser leibgedings brieff auffgericht worden. Bitten hierin auch gantz muterlich, e. 1. wolle sich nichs vns zur beschwer oder zuuerletzung jres herrn vattern brieff einbilden laszenn, noch Got erzurnen, sondern vns diese andere bauren hinfurter gutwilliglich lassen. Vnd zwar kan vns e. 1. wol mehr nemmen als einer witfrawen vnd weybsbilde, aber e. l. bedencke an Gotts wort, vnnd das wir dieselbige vff die welt getragen, vnd pleibe also vnser hertzlieber sohn, so wirt es e. 1. zeitlich vnd ewiglich wolgehn. Die aber e. l. anderst rathenn, die suchenn e. 1. schimpff vnd entlichenn verderb. Dis wolten wir e. 1. hiemit wehmutiglich anzeigen vnd bitten, e. l. wolle vns hiemit bey vnserm ambtman ein sohnliche Christliche antwort werden lassenn, die wir Gotts schutz treulich empfelhen. Datum Sonderburgk den vten Septemb. anno etc. 67ten. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden zw Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborne zw Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holstein etc., witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). Paategning: Der konigin wider schreiben uff die beschehene werbung. hagen den 17 7bris anno etc. 67. Productum Kop- 177. 1567, 26 Septbr. Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnd guts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher lieber sohnn. Wir haben e. 1. schreibenn bey disem laggeyen heut dato empfangenn vnd vernommen, das wir dan ein newen probsten verordnet vnd e. 1. beschehene bestellung desshalben geschehenn verendert haben soltenn. Daran geschicht vns vnrecht vnd sein falschlich bey e. l. eingetragen worden. Vnns ist es aber nit frembde, dan der teufel kan nit ruh habenn vnnd weist die kunst gar wol, wie er vnder muter vnd sohn feindtschafft wircken soll, aber Got wirt nit alzeit zusehenn, sonder alle seine helffer zu seiner zeit zu schanden machen. Desz trosten wir vns vnd zweifeln nit, e. l. werde entlich vnser getrewer sohn pleibenn, wie sie dan auch vnser lieber sohn sein sollen, da sie gleich wider vns verhertigt wurden. Die wider einreumung der baurenn vf Arr etc. nemmen wir zu sonderlichem gefallen an vnnd sein vnbeschwert zu vnser heimkunfft e. 1. vnsern halb caution zuthun vf vnsern fall, das es in allem gehalten werde vermug beschehner erbtheilung, zwischenn e. l. vnd jrem brudern ergangen. Wir versehen vns, vnser ambtman Martin Schwentzin werde albereit bey e. l. angelangt sein mit vnserm schreiben vnd auch gute antwort bekhommen habenn. Das wir aber die newe verordnung des probsts anderst gemacht haben solten, geschicht vns, wie oben gemeldet, vnrecht. Aber was die andere guter betrrifft, so Johan Reuentlaw gehabt, bittenn wir, e. l. wolle vns dieselbige auch hinfurter behalten lassen, vnd die 1800 daler, so sie vns zu gebenn verordnet, widerumb zu sich nemmen. Got wirt e. 1. reichlich vergelten, was sie der muter zu ehren thun, vnd wir wollens in muterlichen trewen hinwider beschuldenn. Aus was vrsachen wir vns hieher begeben, wollen wir e. l. zu vnser Got verleihenden heimkunfft vermelden, vnd weist es Got, das wir lieber daheim gepliben. Wir befelhen hiemit e. 1. dem allmechtigen Gott zu aller wolfart von hertzen. Datum Wynsen 26 Sept. ao. 67. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemarken, Norwegen etc., geborn zu Saxssen etc., witwe. Paategning: Productum Kongsgardt auff Helnesz den 20 8bris anno 67. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 5* 178. 1567, 29 Sept. Vnser freundtlich grus vnd alle muterliche trew zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher lieber sohnn. Wir haben e. l. widerschreibenn, bey vnserm ambtman Martin Schwentzin gethan, zu vnsern handen empfangenn vnd vernommen. So ist vns das andre e. 1. schreiben bey derselben laggeyen auch zuhanden kommen vnd bey jm widerumb beandtwort worden, dahin wir vns hie mit geliebter kurtze halben wollen gezogen, aber gantz muterlich gebetten haben, das e. l. vns wolle die pfandguter, so zum closter zu Odensee gehören, vor die achtzehenhundert daler hinfurter gebrauchen lassen vnd hierauff jrem ambtman Gadendorff befelhen, sich derselben wie nit weniger der andern bauren, so vns e. l. widerumb eingereümbt, zuentschlagen. Das wirt vnser her Got e. l. hundertfeltig belohnenn, was sie jrer muter zu ehren vnd gutem erzeiget. Das aber e. 1. bruder hertzog Hans ietzo verschreibung von sich geben solt, sich der guter, so zum reich gehoren sollen, zuentschlagen, jst ja vnsers erachtens vergeblich, dan wer vnder ewer beder liebden vnsern thod erlebt, der helt sich nach den theilbriefenn, vnd ist andrer verschreibung ye nit notigk. Biten demnach auch, e. 1. wolle es dabey beruhen lassen vnd der geliebte sohn vnd pruder pleiben. Von vns sol e. 1. jm werck nichs anders befinden alls allein dasihenig, was einer getrewen muter geburt. So versehen wir vns, e. 1. bruder herzog Hans thue derselben auch nichs zw wider, vnnd bitten schlieslich abermals vleisig vns die bauren vor die achzehen hundert taler zulassen vnd vor andern zugonnen, oder, da es nit geschehen will, zu gestatten, das wir vnsere vfborungen vnd was vns von anderen jahren nachstedt zuerlangen. Das wir aus dem stifft Schleszwigk einen probst gefordert haben solten, geschicht vns auch vnrecht, dan vnser gesetzter probst jst jn Sundewith bej Sonderburgk ein pastor, gelert vnd eines guten wandels, dagegen der alte probst ein lehe, der gern von solichem schwaren ambt wolt. Das wusten wir e. 1. zu bericht hiemit auch nit zuuerhalten, vnd verhoffen, das wir vns mit e. l. bischoff wol vertragen werden, so sehr er es Christlich vnd wol meintt zwischen muter vnd sohn. Befelhen hiemit e. 1. Gotts schutz. Datum Winsen 29 Sept. anno 67. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden, konigin zu Dennemarken etc., geborn zu Saxssen, widtwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Spor af Segl i rödt Vox. 179. zuuor. 1567, 23 Oktober. Vnsern freundtlichen grus vnd was wir in ehren liebs vnd guts vermugen Durchleuchtiger furst, freundtlicher lieber son. Das wir jungst vergangner zeit aus vnserm leibguth verreiset, jst die vrsachen, das wir vnsere freundtliche liebe tochter die hertzogin zu Luneburg besucht, vnd ist in solicher gelegenheit vorgefallen, das die hertzogen zu Braunschweigk hertzog Wolffen vnd hertzog Philipsz zu Gropenhagen, vileicht der nahen verwandtnus nach, vnsern sohn hertzogk Wilhelmen zu Luneburgk zu sich gebettenn, dahin dan s. 1. verreiset vnd e. l. brudern hertzog Johanssen mitgenomen. Vnnd hat nu, freundtlicher geliebter son, dise gestalt, das hertzog Ernsten zu Braunschwegk seligen gemahl mit dem frewlin auch desselben orts gewesenn, woliche, sonder zweifel aus Gotts schickung, zu e. 1. brudern vnd hinwider s. 1. zum frawlin freundtliche neigunge vnd liebe bekhommen, vnd sich die muter, auch beede furstenn, nachdem sie e. 1. brudern etwas erkandt, mit ernst erbottenn, das sie nit allein geneigt zu einer ehstifftunge zwischen hertzog Hanssen vnd dem frölin, sondern wolten auch befurdern, vff das solich werk zum ehsten zu vortgang gerichtet vnnd ein tag angesetzt wurde, das man sich alles thuns halben vergliche. Weil vns dan e. 1. schwester die churfurstin iederzeit das frawlin zum hochsten geromet, das dasselbige in Gots forcht vnd sunst in fürstlichen tügenden ganz wol vferzogen, haben wir vnsers teyls kein vnneigunge, wa es also Gotts will, das zwischen beeden personen ein verehlichung geschehn, vnd bewegt vns dazu, das wie obgemelt, das frewlin Gots forchtigk, Christlich vnd wol vferzogen, wolichs das furnembst vnd groste ist, dardurch Gotts segenn vnd ewige wolfart volget. So hat e. 1. schwester die churfurstin das frölin lange zeit vmb sich gehabt, die gewislich vns die warheit nit verberget. Vnnd nu wir gewisslich wissen, e. l. wirt ein solichs nit allein gern hören, sondern der bruderlichen liebe vnd zuuorsicht nach, so zu e. l. gesezt wirt, wa es die noturfft vnd gelegenheit erfordert, die bruderliche hand mit helffen anlegenn, haben wir aus muterlicher guter meinunge dise zeitung e. l. vermelden wollen. Wir zweiffeln aber dannocht nicht, dan das e. l. dauon albereidt vnd vileicht mer, als war ist vnd die leut wissens habenn, bericht zukommen sein wirt. Vnnd bitten nun hieruff freundtlich, e. 1. wolle vns hierin jr freundtlich bedencken vnd. bruderliche meinung gegen jren armen bruder bey zeigern zuschreiben vnd also dises werk mithelffen freundtlich befurdern, wolichs gewislich zu Gotts ehr vnd erbawung weiterer guter freundschafft gereicht. So wirt e. 1. dessen bey Gott vnd der welt rohm haben, was sie jrem armen doch trewhertzigen bruder zu hilff vnd steur erzeigen. Wir bitten auch freundtlich vf alle vorfell, ob leut zugebrauchen, e. l. jrem stathalter Heinrich Ranzaw etc. bey disem botten befelhen wolle in angezeigter gelegenheit e. 1. brudern hertzog Hanssen dienstgewertig zusein. E. 1. wolle sich hirinen allenthalben freuntlich vnd sonlich erzeigen, das wirt s. 1. bruderlichs vleys verdyennen, vnd Vnd befelhen hiemit e. 1. Gots wir wollen es zu muterlichen gefallen vffnemmen. gnedigen schutz. Datum Flensburg 23 Octobris ao 67. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemark Norwegen etc., Paategning: Productum Arhausen den 30 8bris. widtwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen „zu aigen handen" og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. Paa en indlagt Seddel: Auch, geliebter sohn, weil e. l. sich erbottenn hat vns die bauren vff Arr widerumb volgen zu lassenn, so bitten wir muterlichen, e. l. wolle vns hiemit einen schrifftlichen befelch an die bauren mitschicken, das sie widerumb geburlichen kehorsam leistenn, vnd damit wirt niemant verdacht, wie dan in warheit Hans Blom ist böslich bey e. 1. eingetragen worden, dan er jm land zu Holstein gewesen zu der zeit, wie e. 1. rehte zu Sonderburg den probst eingesetzt. Was geschehen ist, das haben wir selbst gethon vnd hat sunst niemant kein schuldt. Biten demnach auch, das es e. l. von vns der muter im besten gemeint versteen wolle. Datum vt in literis. Dorothea. Paa en anden Seddel: Auch, freundtlicher geliebter sohne. Wie wir hiezuuor gebetten, also versehen wir vns muterlichen, e. l. werde vns die pauren, so Reuentlaw gehabt, auch hinfurter vor die 1800 daler lassen vnd vns die sonliche ehr thun. Biten hieruf auch ein antwort. Datum vt in literis. Dorothea. 180. 1567 30 October. Vnser muterlicher grus vnd was wir in ehren liebs vnd guts vermugen sey e. l. ieder zeit züüorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Wir haben e. 1. sohnlich widerschreiben bey vnserm botten bekhommen vnd thun vns der sohnlichenn erclerung vnd ehrerbietung die pfandt- vnnd andere bauren vff Arr betreffendt gantz muterlich bedancken. Der allmechtige Got wirt es gewislich e. 1. vielfaltig in andern dingen gedeyen lassen von desswegen, so e. 1. jrer mutter zw freuntlichem willen vnd gefallen ertzeiget, vnd vbersenden nu hiemit e. 1. die begerte quitantz, auch die pfanduerschreibunge, vnd bitten dabey freundtlich, e. 1. wolle vns hiemit befelichsbrief an jren ambtman Gadendorff zukhommen lassen sich der bauren gentzlich zuentschlagen, auch das vns der burgermeister alhie die achtzehen hundert daler volgen lasse, dan gemelter burgermeister hat sich verpflichten mussen ohne sein des Gadendorffs willen das gelt nit von sich zugeben. So viel dan die geistlicheit jn Alsen vnd Arr betrifft, jst Got vnser zeug, das wir vnsere verordnung aus keiner bosen meynung gethon, allein aus der bewegnus, das der alte probst vndienlich ist, vnd das bey jm den kirchen vbel vorgestanden wirt. Weil dan vnser probst her Johan ein gelerter vnnd Gotsforchtiger junger vnuerdrossner man ist, bitten wir nochmals muterlich, e. l. wolle jne vns zu ehren in disem ambt pleiben lassen, vf das vns bey jederman kein schimpff widerfahr. Vnser will ist nit dem reich oder e. 1. jre gerechtigket zuentziehen, begern vns auch nit einzudringen vnd bitten, das e. 1. bischoffe vnsern probst vffs new, nit vnsernthalb, sondern in e. l. namen vfsnew einsetzen moge, allein das er vns zu ehren, wie gemelt, pleibe. Mit den armen zu Schweineburg wollen wir vns mit e. l. auch wol vertragen, das vnsernthalb gar kein schuld sein soll, sonder e. 1. soll vnsern muterlichen willen erspuren. Vnd ist in summa, Got weist es, vnser gemuht je vnd allwegen gantz muterlich gegen e. l. gesynnet gewesen, sol auch, wils Got, also pleibenn bis in vnser gruben. Anderst wolle e. 1. nit gedencken oder jr einbilden lassenn, darumb wir auch muterlich wollen gebetten haben. Vnd ob wir wol hertzog Magnussenn halbenn an den konig zu Schweden geschrieben, so ist es doch bey verlust vnser seelen allein dahin gemeindt gewesen, e. l. vnd disen reichen zum besten, vnd das durch solich mitel hertzog Magnussz ohne e. 1. schadenn frid haben mocht, weil sunst kein menschliche errettung verhanden, das also dem armen menschenn geholffenn werdenn mocht. Aber das schreiben an den konig zw Schwedenn, vnangesehen das hertzog Magnusz es anfangs gern gesehen, jst nit vor sich gangen vnd ist noch bey hertzog Magnussen, vnd vns ist es gantz lieb, das e. 1. dasselbige, wie wirs verfertigt, lese zusambt dem schreiben, so wir an hertzog Magnuss gethan, darin ausdruckentlich stet, bey leib nichs zubewilligen oder ein zugehn, das e. l. zu wider vnnd schedlich sein konte, darin er sich wol vorsehen wolte. Aber dauon ist nit viel zumelden, dan vnser muterlich hertz, daruon e. l. eben so wol als die andere vnsere kinder erneret worden, vber zeugt vns, das wir einem so viel als dem andern gonnen, vnnd vns zu gleich lieb sein. Warumb solten wir dan e. l. als vnsers leiblichen kindts vergessen vnd wieder sie sein, als wider vnser aigen fleisch. Das wolle e. 1. aigentlich glauben vnd jr nichs anderst einbilden lassen, dan was wir gethon vnd noch thun, wollen wir jederzeit bey e. l. als vnserm lieben sohn vnd allenthalben mit vfrichtiger stirn vnd mit gutem gewissen bekhandt sein. Das wir namlich e. l. von hertzen lieb haben, das wolten wir e. l. muterlich nit pergen, mit gantz freundtlicher bitte, weil e. l. also vf diser naheit ist, sie wolle vns die getrewe muter alhie sohnlich besuchen, so wollen wir e. l. vnser muterlich hertz vnd wolmeynen etwas weitleufftiger zuerkhennen geben vnd soliche sohnliche erzeigung zu gantz muterlichenn gefallen vermercken. Befelhen damit e. 1. Gots getrewen schutz vnd vns e. l. in jr sohnlich hertz. Datum Coldingen 30 ten Octob. anno etc. 67ten. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborne zw Sachssenn, hertzogin zw Schleswig, Holstein etc., witwe. Paategning: Der fraw mutter schreiben die gutter auff Arre zu s. Knutt closter in Fuhne gelegen belangen. Productum Arhuszen den 3 Nouembris 67. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). Paa en indlagt Seddel: Freundtlicher lieber sohn, weil e. 1. ya so hart begert, das wir wolten ein schein von vnsz gebenn der guter halben vff Arr, so thun wir vnsz dessen e. l. zu ehrenn nit beschweren vnd vberschicken e. 1. hiemit denselben, ob wol desselben nit notigk, dan e. l. theilbrieff, so sie jrem prudern h. Johanssen gebenn, jst desfals richtigk gnug, das es diser guter halben nach vnserm thod wol sein richtige masz haben wirt. E. l. wolle aber vns hiemit ein befelchs brief an jren ambtman Gadendorff schicken, damit die baurenn vns hinfurter gehorsam sein sollenn. Darumb wir freundtlichen wollen gepetten haben. Datum vt in literis. Dorothea. Bilag til Nr. 180. Wir Dorothea von Gots gnaden zw Dennemarcken, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborne zw Sachssen, hertzogin zw Schleswig, Holstein, Stormarn vnd der Ditmarschen, graffin zw Oldenburg vnd Delmenhorst, witwe, bekhennen hiemit, das wir mit des durchleuchtigen fursten vnsers freundtlichen geliebten sohns hern Fridrichenn des andern zw Dennemarcken, Norwegen etc. konigen etc. freündtliche bewilligung etliche guter vff Arr, so zw dem closter zw Odensee sanct. Knut genandt gehoren, vnd die vor vns Johan Reuentlaw seliger gehabt, vor achtzehen hundert daler pfandsweys an vns geloset, vnd das aber hochgedachter vnser geliebter sohn vns soliche achtzehen hundert daler vff heut dato widerumb erlegen lassen, daran vns wol genuget. Vnnd wolten solichs hiemit zur wissenschafft vnder vnserm handzeichen bekhandt sein vnnd mit vnserm secret besiglen lassen. Zu Coldingen 30 ten Octob. anno etc. 67ten. Dorothea. Original paa Papir med Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben).. 181. 1567, 3 November. Was wir in muterlichen treuwen ehr liebs vnnd guts vermugen züüorn. Durchleuchtiger furst, freuntlicher geliebter sohn. Was vns e. 1. in sachen betreffendt jren brudern hertzog Hanssen etc. einer heurat halben zur antwordt geben, haben wir aus e. 1. schreiben gutermassen eingenommen, vnd vf das e. 1. die gelegenheit recht versteen moge, sol e. l. in der warheit wissen, ob wir wol mehrertheyls der meynung ausgezogen, das wir gern e. 1. brudern hertzog Hanssen verehlichen woltenn, wie wir dan e. l. vor dieser zeit etlicher massen zuerkennen geben, das wir dartzu lust hetten, vnd das s. 1. selbst auch zu diesem stande neigung truge, aber von hertzog Ernsten frewlin haben wir keine gedancken gehabt, sonder die gelegenheit ist vorgefallen, das hertzogk Wilhelm dahin getzogen vnd e. 1. bruder mit jm, wie aus vnserm hieuorigen schreiben vernommen. Diese sach ist auch, wie e. 1. es in der that befinden werden, keines worts halben in vnser person bey der andern seiten gedacht wordenn, viel weniger das die handlung geschlossenn, vnd stet widerumb vf hinder sich ziehen. Es hat auch vnsers versehens vnser jungst an e. 1. gethones schreibenn den verstand nit, das es albereit geschehenn sey oder nit zürück gehn konne. Wirt vor allem allein e. 1. bruderlichen rats gefragt, wie wir nochmals gantz muterlich bitten, e. l. vnsern vorsatz nit anderst von vns versthen vnd hierin jr wolmeynen mittheylen, auch wa es die noturfft erfordert, vff e. 1. gut ansehen Heinrich Rantzawen verleuben wolle vnd nit gedencken, wir wolten dadurch suchen, wa e. 1. sich dieser handlung anfangs mit anneme, das sie alsdan kunfftig mer thun solte, als e. 1. guter will oder jr zutragen ist. Das gemute ist vielmer, das es aus muterlicher vnd freundtlicher guter meynung geschicht mit e. 1. als dem sohn vnd bruder vertrawlich zuratten, welches e. l. bitten wir, nit anderst vfnemmen oder jr einbilden wolle, erst nach geschehnen dingen e. 1. zu fragen. Dauon genug, Gott wirt an jennem tag vns zeugnus geben. Wa wir in diesem fall e. 1. so mechtig gewesen oder noch weren als wol e. 1. brudern, solt es gewislich durch Gots versehung mit e. 1. so lang nit gewert haben, dan es ist ein stand, den vnser herr Got zu ewiger seligkeit eingesetzt. Bessers konnen wir vnsern kindern nit gonnen. Vnd ob es gleich am zeitlichen manglet, so beschert doch vnser herr Got das taglich brott. Wir bitten gantz muterlich, e. l. wolle nit dieser sachen halbenn, sonder das wir vns sunst mit derselben freundtlich zuergetzen, vnbeschwert sein zu vns zu khommen, weyl e. l. also vff der naheit. Daran thut vns e. 1. ein freundtlich gefallenn, vnd da es e. l. von vns begerten vnd wir vermuglich weren, wolten wir gern vber vns nemmen zu e. l. zukommen. E. l. schreib nit, sonder khomme selbst. Gott empfelhen. Datum Coldingen den 3ten Nouemb. anno etc. 67ten. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborne zw Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holstein etc. witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). III. B. 3. H. (1863). 6 182. 1568, 1 Januar. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemarck, Norwegen etc., geborne zw Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holstein etc., witwe. Was wir in ehren liebs vnnd guts vermugen zuuor. Hochgeborner furst, geliebter bruder. Was bey vnss in vnderthenigkeit gesucht, wirt e. l. aus in gelegter supplication vernemmen, vnd haben daruf vor gut angesehenn sie an e. 1. hiemit zuuerschreibenn, mit freundtlicher bitte, e. l. wolle sie diser vnser vorschrifft geniesen lassen vnnd gemeltes weyb zw dem hoff vor andern kommen lassenn. Das begern wir vmb e. l. in ehren schwesterlich zubeschuldenn. Datum Coldingen den 1 Januarij anno etc. 68ten. Paategning: Koin Dorothea vorschreibet Helwigen Tolners Bastian Stapels szeligen tochter des kirchentoffts halben, so vehstegutt jst. Productum Hannszburg 10 Januarij 1568. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben). Bilag til Nr. 182. 1. Durchluchtiger, hochgeborner vnd gnedigster konningin. Jek armer j. k. w. vnderdeniger vnnd denstwilliger kan j. k. w. hirmit nicht bergen, dat min zelige vader Bastian Stapell einen thofft von f. g. vnserm gnedigem hern jn vheste gehat, desuluige thofft nha dotlicken afgange mines vaders von einem siner eruen wedderumb modt gefestet werden. Dewile den mine bröder nicht jm lande, de densulugen gebrucken konnen, werde jck berichtet alse mines vaders oldeste kindt de negeste thor veste thosinde. Derwegen, gnedigster fruwe, gelanget hirmit ahn j. k. w. min vnderdenigster bede, j. k. w. wolden vmb Godts willen ok gnediger thoneginge willen kegen minen zeligen leuen oldern mi so gnedigst gewogen sin vnd ahn den erbarn Lauerentz Wensinen f. g. amptman eine gnedige vorschrifft midtdelen vnd geuen ladten dessuluigen tho geneten vnd den hoff, so min zelige vorolder gebrucket, vor einen andern tho veste vnd jm gebrucke bekamen moge. Dat wil Godt der almechtige j. k. w. woll belonen, vnd jek bin jdt kegen j. k. w. midt vnderdeniger denstbarheit tho vorschuldende gewilligt, erken idt Godt, dem jk j. k. w. hirmit dho befhelenn etc. J. k. w. arme denstwillige vnderdan Heilwig zelige Bastian Stapels dochter. Original paa Papir. 2. Durchluchtige hochgeborne fursth, gnedige herr. J. f. g. wetenn sick anetwiuell gnedich thoerjnneren, wo dath myn zelige vader Bastian Stapell einen koppell genomet Heyertofftt twiskenn Schoubullingk vnnd Kabdorp belegen, welcher thor kerckenn Bierndorp wandages by conditionn gegeuen vnd wedderumme im rechten durch mynem vader gewunnen vnd ehme de thoerkanth togebrukenn, jn deme he de negeste ehrue einer dartho gewesenn, van j. f. g. thoerkanth vnd dersuluen gnaden breff darup bekamen vnd erlangen, alszo dath he vorgemeltenn koppell de negeste vor feste togebrukenn were vnndh daruan der kercken jarlichs j ortich hawern entrichtenn schall. Nachdeme, gnedige herr, de almechtige ewige Godtt gedachten mynen leuen vader vth dissen jamerdale tho sick gefurdertt, by ehme ick in syner swarer kranckheitt vor vnd nha synem dode in synem husze langewyle gewesenn vnd myn lyff vnd gesuntheitt nichtt allein in grother fare gestellett, sundern dardurch in grothenn nadell vnd schaden geraden, in deme ick ein gantz ferndell jars vth minem hwsze geweszen, welchs der gantzen stadtt Haderslewe bewusth, vnnd mine brodere vnd suster itz vnse vader vnd moderliche ehrwe vns entwyskenn suluesth vndereinander gedelett, wiewoll ick gar nichts hebbe genetenn mogen, wes mine zelige vader vnd moder my der grothen moye vnd bystandes, so ick in ehren lesten by ehr gehatt, vnnd dhomals mine veer broders vnndh mine suster Margrete mitt hende vnd munde solcke grother fare vnd möye haluen my gelauett vnd togesechtt vorgeschreuen coppell tobruken vnd beholden, so ferne j. f. g. my gnedichlichen vorgunnen wolden, vndh dar mine brodere vnd suster my solliche tosage nichtt stendich syn willenn, als denne will ick de feste ahnn j. f. g. vorbrakenn hebbenn. Darentgegenn mine suster Heillwyck sick vorgenamen gedachte koppell van my touorvesten vnde togebrukenn, de doch ein ottingk erde vnd einenn ander koppell vnsers vaderliche ehrwe vnd gebrukinge in der delinge gegunnett, vnd ick my mith dath weinigste, wath my van ehnen togelechtt, gesedigett vndh tho fredenn gewesen, welchs alles mine brodere tho jdertidtt eine tuchenisse geuen scholenn vnser delinge vnnd ehre tosage des mergemelten koppell, dar de noth furderde, vnnd sy derwegen by j. f. g. amptman Lauerens Wensyn gewesen vnd ehme gebeden, dath he my vorgeschreuen koppell vorfestenn wolde, van ehne ick in antworth bekamen, dath he dar nichtes by dhon konde, ehr he j. f. g. vorhenne dath vnderdenich thoerkennenn gegeuenn. Js derwegenn ahn j. f. g. min vnderdenige bytt, j. f. g. wollen sollicher tosage miner broder vnd suster vnd der grothen moye, fare vnd nachdeell haluen, so ick by mynem vader vnd moder in ehrer elende vnd lestenn ende gehatt, dar niemandes van den andern sick in sollicher fare hefftt geuen willenn ahne ick, vorgeschreuen Heiertofft vor feste gnedich vorgunnenn, darmitt ick ock neffensth gemelte mine. suster Heilwigk gelickes falles mine vader- vnd moderliche ehrwe dardurch genethen moge. Sollichs werth der almechtiger Godtt j. f. g., de allewege des rechtenn ein leeffhebber is, woll touorgeldenn wethenn Actum Hadersleue den 10 Januarj anno etc. 1568. J. f. g. vnderdeniger vndersather Dorthee Jürgens. Paategning: Dorothea Jürgens contra jre schwester Heidelwig Tölners, der köppel oder Heidertoffts halber zwüschen Schowbüllingk vnnd Kabdorff etc., szo jr szeliger vatter Bastian Stapell vmb die vheste gehapt etc. Productum Hannsburg 11a Januarij 1568º. Original paa Papir. 183. 1568 9 Januar. Vnser getrew muterlich hertz sey e. l. zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher hertzlieber sohn. Wir mugen e. 1. muterlich nit bergenn, das wir heut dato von hertzog Wilhelm zw Luneburg in schrifften berichtett wordenn, wie das der hertzogen zu Grubenhagen gesandten in newlicheitt bey sr. 1. gewesenn, vnnd das sie sich eines tags vnd stell, als namlich zu Braunschweig vff den montag nach Letare, ein zu kommen vnnd die ehstifftung zwischen e. l. brudern vnnd dem Braunschweigschen frewlin vfzurichtenn vereinigt vnd verglichenn, vnnd wir nu bey vns gedenckenn, was e. 1. vns gerahtenn, namlich das zu arbeitenn sey, damit des frewlins muter, auch 6* beede hertzogenn vnd jrer liebden gemahl bey vnnss an einem bequemen ort zu freundtlicher vnderredung zusamen kommen vnd alsdan die ehstifftung vfrichtenn vnnd e. 1. brudern das frewlein ins bett setzen lassenn woltenn, woliche meinung vns dan, als dadurch viel vnnotiges gebreng vnnd vnkostung erspart werdenn kondt, gantz wol geliebett, vnnd sein auch bedacht dergestalt bey der frawmuter vnnd den beedenn gebrudernn den hertzogenn furdernus zu thun, das vmb Letare die ehstifftung vnd die bettsetzung zugleich geschehe. Weil es aber der sachenn nicht ein geringe hilff vnnd ansehenn gibt, wan e. 1. den herrnn zw Grubenhagen jren geneigten willen, so sie zu dieser heurat vnnd freundschafft tragte, zuerkennen gebe, mitt bitt, das dieselbige in kein weittleufftigkeit oder verzug gezogenn, sonder damit zum furderlichsten vort geschritten wurde, so thun wir hiemit e. l. als vnsern hertz lieben sohn vffs freundtlichst bitten, sie wolle eintweder durch jre aigene bottschafft oder wie sie vor gut meinen vnnd vor ratsam achtenn konnen, das es der sachen dienlich sey, an beede hertzogenn zu Grubenhagen zum aller ehsten schreiben, ob also durch Gotts gnad e. l. vnnd vnser anfordernus so viel wircken wolt, das vmb den angesetzten tag Letare e. 1. brudern das frewlin ins bett gesetzt werdenn kondt, so wurde dadurch, wie obgemelt, viel gebrengs, sorg, muhe vnnd vnkosten, auch schimpff, der leichtlich kommen kondt, verhutett. E. 1. wolle derselbenn armen bruder, der gegen e. 1. ein getrew hertz vnd bruderliche liebe hatt, wie e. 1. selbst weist, was zu dessen nutz vnd wolfart reichen mag, in gunst vnd furderung halten vnd vns den sohnlichen willen thun vnd die begerte furdernus mitheylenn. Daran thutt e. 1. ein Christlich werck. So ist, Gott weist es, vnser hertz nit hiedurch vrsach zusuchen e. l. vber billicheit oder vermugen zubeschweren. Befelhenn e. l. hiemit Gotts gnedigen schutz zu aller wolfartt vnnd bittenn ein furderliche zuuerlessige freuntliche andtwort. Datum Coldingen den 9ten Januarij anno etc. 68. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten, gebornne zw Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holstein,
witwe. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 184. 1568, 25 Januar. Durchleuchtiger furst, Vnnser muterlich trew hertz sey e. l. alzeit zuuor. freundtlicher hertzlieber sonn. Wir sagen e. l. vleisigen danck von wegen der balcken, damit sie vns aus der Segenbergischen heiden sonlichen wilfahrt. Vnnd mogen e. 1. dabey muterlich nit bergen, dasz wir die schrifft, so m. Paul gestelt, gelesen, daraus zu befinden, dasz er etlicher gethoner rede gestedt. Wir haben jn aber von denselben reden ausz aigner bewegnusz nit gefragt, vilweniger dasz wir zeit vnsers lebens daruf gedacht hetten, dauor vns Gott behuttet. Der weist aber zum bestenn, wasz vor reden gefallen. Vnnd ist wahr, wa es von dem lieben Gott ausuersehen gewesen, das wir aus keiner vorwitz, sonder vnserm negsten zum besten vnsz zu der bewustenn heurat begebenn, vnd hetten dadurch zwar niemant sondern allein vns vnd vnserm leib schaden gethon. Es hat vns auch magister Paulus geratten, wir solten frembde gelerte leut fragen. Hat er nun gewust, dasz esz vnrecht, hett er wol sagen konnen, esz were leicht fertig vnnd vergeblich ding leut zufragen vmb dasz, so offenbar gegen Gotts wort. Aber er hat vnsz wol mermals anderst gesagt. Lassen derhalben seine vorgewandte entschuldigung in seinen vnwurdin. Vnd da er vns Christlich zu gemut gefurt hette Gottes zornn vnd verbott, hetten wir es wol pleiben vnd weiter darnach nit fragen lassen. Jtem er hat vns midt mund vnd hand zugesagt nichs nachzusagen, wie ers aber gehaltenn, dasz wissen e. l. selbst wol. desz sagenn Er schreibt, er habe vns bey vnserm herrn seliger verandtwurt, wir jm kein dancken, dan einem prediger geburt die warheit nit zuuerschweigen. So weist er, als den wir in all vnsern sachen zu rat gezogenn, das wir niemals etwasz begert zubewilligen, so wider ein Christlich gewissen, darumb er vns gantz leichtlich vnd mit guttem gewissen entschuldigen konnen. Vnd zwar, da wir die sach nit der gedult empfelhen thetten, hetten wir vrsach zu klagen vnd mit dem heiligen Dauidt zu singen: der mein brot isset, tritt mich mit fussen. Dan man weist wol, wolicher gestalt er seines abschides von hinnen, da zu wir jm kein vrsach geben, erwenunge gethon hat, vnd solichs geschicht, das er sich entschuldige, vns aber e. 1. muter desto mer in verdacht setze. Aber weil wir ein frölich gewissenn vnd nach Gotts gebott vnserm nebenchristen gern vergebenn, haben wir vns leichtlich zu vberwinden, wollen jm auch von hertzen verzihen haben, vnd gedencken, das esz Christlicher sey gewalt leidenn als gewalt thun. Er hat nu kreutz gnug, Got weist warführ, der wirt an ihenem tage allesz offenbaren vnd vnsz zeugnusz geben, das wir esz mit m. Paul so treulich gemeint als vnsere eigene wolfart, keiner andern vrsachen halben, dan allein das er vnsers herrn vnd vnser beuchtuater gewesenn vnd das er Gots wort geprediget hat. Vnd zwar, da er winckelpredigten gethon, wurden wir sovil von jm nit vnd nicht alles vor euangelium gehalten habenn. Es hat vns aber Got, dem wir dancken, hernacher seine gebrechen gnediglich sehenn lassen. Solichs haben wir e. 1. als vnserm hertzlieben sohn anzuzeigen nit vnderlassen mogen, nit das sie wider m. Paul verbittere, sonder mit vns als jrer getrewenn muter ein gedultig Christlich mitleiden habe, dan was vns geschicht, das geht e. l. mit an. Vnd bitten daneben, das e. 1. disen brief verbrennen vnd vnser hertzlieber son sein vnnd pleiben wolle. Befelhen damit e. 1. vnd jre sachen Gots gnedigen schutz. Datum Coldingen den 25 Januarij anno etc. 68. Dorothea vonn Gots gnaden konigin zu Dennemark etc. widtwe. Paategning: Productum Fridrichsburg den 8 Februarij anno etc. 68. Original paa Papir med Udskrift til Kongen,,zw sr. l. aigen handen“ og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 185. 1568, 28 Januar. Dorothea von Gots gnaden zw Dennemark, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten konigin, geborne zw Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holstein etc., witwe. Was wir in ehren liebs vnnd guts vermugen zuuorn. Hochgeborner furst, freundtlicher geliebter bruder. Wir mogen aus gnedigstem mitleiden nit vnderlassen hiemit vnsers burgers, dem von seinem eigenen knecht bey 70 daler gestolenn wordenn, zugedenckenn. Dan weil der dieb nicht kan gepeiniget werdenn an dem ort, da man nit macht hat jn zuuerurtheilen, wie dan auch vnser burger derhalbenn verhindert, das er den dieb seines gefallens vnd zu seinem besten des entkommenen gelts halbenn an den enden, da das gelt vndergeschleufft, nit peinigen lassen kan, er sey dan zuuor von e. l. rechtszwang allerding ledig, so thun wir e. l. demnach gantz freuntlich bittenn, die wolle vmb dieser vnser vorbit willen vnnd in gnediger erwegung, das vnser burger zu seinem gelt nit kommen kan, er habe dan dieses orts gentzlichen gewalt vber den dieb, guediglich zulassenn, das der dieb nit mer vnder e. l. gerichtszwang gebracht, sonder alhie zu vnsers burgers besten verurtheylt vnnd gepeiniget werden moge. Daran erzeigt e. 1. ein werck der barmhertzigkeit vnnd wir wollen es in gleichem fall vnd sunst schwesterlich gernn beschuldenn. Datum Coldingen den 28ten Januarij anno etc. 68ten. Dorothea. Paategning: kuin Dorothea etc. schreibt nochmals des aus dem ampt Tundern gefolgten diebes halber, das er auch ferner zu Coldingen muge torquirt vnnd ad jnstantiam accusatoris vorvrtheilt werden. Præsentatum Hannsburg 30ª Januarij 1568°. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Spor af Segl i rödt Vox. 186. 1568, 12 Februar. Was wir in ehrenn liebs vnnd guts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freuntlicher geliebter sohn. Wir thun vns gantz muterlich bedanckenn, das e. l. zu derselbenn brudern hertzog Magnussen besten jre werbung bey dem konig zu Poln mit verstandenem vleis so treulich lassenn vorbringenn, vnd ob wol beym Poln noch zur zeit wenig erlangt, hat e. 1. doch das jrige gethon vnnd damit gedachtem e. 1. brudern hertzog Magnussen, sovil e. l. belangt, geholffenn, vnd er einsmal zur gewisheit gelangen moge. So thun wir e. l. gantz muterlich vnd freuntlich erinnern, die wolle jrem verstande nach freundtlich bedencken die gelegenheit jres armen brudern hertzog Magnussenn, namlich das sie all derselbenn vaterlich erbtheil abgetretten, vnnd das dagegenn ja recht ist, das sie widerumb des, was sie in Liffland habenn, erblich zunutzen, vnd ob wir gleich an e. 1. bruderlicher erzeigunge nit zweiffeln, so thun wir doch gantz freuntlich bitten, e. l. wolle aus bruderlicher liebe vnd gegen erzeigunge so vil thun, das jr bruder hertzog Magnusz derselben antheil in Liffland, dauor er sein vaterlich erbtheyll verlassenn, nit allein erblich bekhommen, sondern auch zuuerhutunge kunftigen miszuerstandt daruff mit gnugsamen schrifften von e. l. verwissigt werdenn moge, wie e. l. von sr. l. selbst auch, wie wir verstehn, in schrifften belangt werdenn. Das wirt vnser her Got (zu dem das e. 1. ein bruderliches schuldiges werck thun) e. l. in anderen wegen zu wolfart gedeyenn lassen. Vnnd wir solten solichs aus schuldiger muterlicher liebe, so wir zu all vnsern kindern tragen, e. 1. nit verhaltenn, mit abermaliger bitt, e. l. wolle jren bruder in dem, was recht vnnd billich, befurdernn. Befelhenn dieselbig Gots gnedigen schutz. Datum Coldingen 12 Februarij anno etc. 68ten. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten, gebornne zw Sachssen, hertzogin zw Schleswig, Holsteinn etc., witwe. Paategning: Productum Coppenhagen den 19 Feb. anno etc. 68. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 187. 1568, 14 Februar. das Vnser muterliche trew altzeit zuuor. Durchleuchtiger furst, freuntlicher geliebter sohnn. Wir habenn e. 1. jungsthin freundtlich zuerkhennenn gebenn, zwischenn derselbenn brudernn hertzog Hannssen vnnd dem Braunschweigschen frewlin ein tag, als vff Letare ietzkunfftig, zw Braunschweig angesetzt die heurat vfzurichten, vnnd gebettenn e. l. wolle jrem brudern zu ehrenn vnd gutem von den jren auff selbige zeit auch einen dahin ziehenn lassenn. Weil aber dannocht daruff von e. l. kein wilfarigkeit eruolgt vnnd nu die zeit herzukhombt, als bitten wir nochmals gantz freundtlich vnnd muterlich, e. l. wolle durch die jre jrem bruder ein beystand leistenn vnnd zu dieser gelegenheit Heinrich Rantzaw stathaltern oder einen andern gebrauchenn vnnd sich also hierin jres brudern, so e. l. selbst zu ehren gereicht, bruderlich annemmen. Das wollen wir vnsers theils von e. 1. gantz muterlich vermerckenn. Wir schicken auch hiemit e. 1. zwey schreibenn, so dieser tage von der frawmuter vnd beeden schwagernn zukhommen, daraus e. 1. allen freundtlichen willen zubefinden. Vnd befelhen hiemit e. l. Gotz schutz gantz treulich. Datum Coldingen 14 Februarj ao 68ten. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemark, Norwegen etc., gebornne zw Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holstein etc., witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 188. 1658, 18 Februar. Dorothea vonn Gots gnadenn konigin zu Dennemark etc., widtwe. Vnser freundtlich grusz vnd was wir ehr, liebs vnd guts vermugenn zuuorn. Hochgeborner furst, freundtlicher geliebter bruder. Nachdem die zeit herzukombt, das vnser sohn hertzog Hansz etc. etliche reht gegen Braunschweig, als namlich daselbst vff Letare einzukhommen die bewuste heuratshandlung zuuolnziehen, abfertigen sol, so gedencken wir bey vns, das e. l. ambtman zu Rentzburg Christoff Ranzuv zu disen dingen nit vndienstlich, wollen derhalben e. l. freundtlich gebetten habenn, e. l. wolle jm befelhen, das er vf dise obgemelte gelegenheit warte vnd vf vnser beger vf vnsern kosten vnwegerlich mit reise, vnd wolle e. 1. solichen befelchsbrief vns hiemit zuschicken, den wir weiter an jn bestellen wollen. An dem allem thut e. 1. das, so derselben vetern vnserm sohn zu ehren reicht, vnd wir wollen es vor vnser person schwesterlich gern beschulden. Datum Coldingen den 18 Februarij ao 68. Dorothea. Paategning: Productum Hansburg den 18 Februarj ao etc. 68. Khonigin Dorothea bitten, f. g. wolle Christoffer Ranzouw zu der heiradthandlung gegen Braunschweig verordnen. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ælder „zu aigen handen" og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 189. 1568, 10 Marts. Durchleuchtiger furst. E. 1. sey vnser freuntlich grus vnnd was wir in Freuntlicher hertzlieber sohn, e. 1. hat an ehrenn liebs vnnd guts vermugen zuuornn. vnsere vnd jre burgerschafft alhie zw Coldingenn geschriebenn zehen boszleut, ein balbierer, zwen schiffszimmerleut vnnd ein pfeiffer vnnd ein drommenschlager auszumachenn. Ob sie dan wol willig vnnd schuldig nebenn andern e. l. vnderthonen jre gebur zuleistenn, so berichtenn sie, das alhie keine boszleut, vielweniger zubekhommen, vnnd die sie hettenn, mussen vff die stiffts victualien, die alhie angebracht werdenn, wartenn soliche nach Coppenhagenn zubringenn, werenn also zw e. 1. bestenn von hier nit zuentratenn. Die andere anzal volck wustenn sie auch niergent vor gelt zubekommen. So hete es auch allein ein balbierer bey jnen, der taugte nichs. Vnnd habenn hieruff vnderthenigst gebettenn sie an e. l. zuuerschreibenn, das sie mit dem begerten volck auszumachenn mochten verschonet pleibenn. Daruff thun wir freundtlich bittenn, weil es in warheit e. 1. bestes ist, die wolle zufriedenn sein, das die burger keine boszleut, auch, wa zugeschehenn, die andere begerte leut nit ausmachen mogenn. Vnnd wolle sich e. 1. hierinn den gnedigsten konig erzeigenn vnnd dieser vnnser vorbitt genieszenn lassen. Das begern wir muterlich zubeschuldenn. Gott befolhen. Datum Coldingen den 10 ten Martij anno etc. 68ten. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemarck, Norwegen etc., geborne zw Sachssenn etc., hertzoginn zw Schleswig, Holstein etc., witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 190. 1568, 18 Maj. Vnser muterliche trew alle zeit zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Aus muterlicher vnnd freundtlicher zuuorsicht schreibenn wir hiemit an e. 1. mit vleisiger dancksagung der eingewilligten funfftig ohmen weinsz, die sie jrem brudern zu der bewustenn hochzeit verehren. Vnd nachdem wir eines schiffes benotiget sein, woliches wir gern zu zufurung noturfftiger holtzung, damit vnsere holtzung nit verhauwen, gebrauchen wolten, vnnd aber ein solichs dieser orter nirgent zubekommen, so thun wir e. l. als den freundtlichen geliebten sohn muterlich bittenn, weil wir erachten konnen, das e. l. wol schiff haben, die sie zu orlogschiffen nit gebrauchen, vnd dauon vns e. l. wol eines mit theilen konnen, e. l. wolle vns etwa eines von funfftizig last, damit wir holtz, wie oben gemeldet, fuhren konnen lassen, sonlich vbergebenn vnnd zuschickenn vnnd sich hierin vnnser zuuorsicht nach sonlich erzeigenn. Das begernn wir vmb e. l. muterlich zuuerschulden, die wir in den schutz des allmechtigen thun beuelhen. Datum Coldingen den 18ten Maij anno etc. 68ten Dorothea. Von Gots gnaden konigin Dorothea zw Dennemark, Norwegen etc., geborne zw Sachsen etc., witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 111 B. 3 H. (1863). 7 191. 1568, 28 Juni. Vnser muterliche liebe vnd trew zuuornn. Durchleuhtiger furst, freuntlicher vilgeliebter sohnn. Wann wir erfarenn mogenn, das es e. l. an gesundheit vnd sunst in jrem kriegs wesenn glucklich vnnd wol ergeht, das ist vnns ein freude zuhorenn. Vnnd demnach die zeit her zu kombt, das wir gedenckenn e. l. brudern hertzog Hanszenn sein ehlich beyleger als zu Coldingen vf den 22 Augustj zuhalten, so bittenn wir muterlich, da es jmmer geschehen kan, e. l. wolle jrem brudern soliche zeit vber zu besondern ehrenn beyzuwonen geruhenn vnnd mit vns der muter in vnserm engenn haus vnd stetlein sohnlich verliebnemmen, daran erzeigt vns e. l. ein besonderliche muterliche freude. Wir hoffen auch, das e. l. vns vnd jrem bruder dise ehr vnd freundtliche wilfarung thun werde nicht auszupleiben, darumb wir nahmals freuntlich bitten. Von newem ist alhie nichs, dauon wir e. 1. etwas schrifftwurdiges vermelden kondten. Wollen also e. l. in den schutz Gotes zu zeitlicher vnd ewiger wolfart als den lieben sohn befelhen. Datum Plonn denn 28 Junij ao. 68. Dorothea. Von Gots gnaden Dorothea konigin zu Dennemark, Norwegen etc., geborne zu Sachssen etc. Paategning: Die fraw mutter bitt ko. m. zu herzog Hanszen beylager. Productum Friderichsburg den 5 Julij anno 68. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. Paa en indlagt Seddel: Auch freuntlicher vilgeliebter sohnn, wir bitten e. 1. muterlich, e. l. wolle vns sohnlich leihen ij dapet vber zwen tisch zuhangenn, auch, wa zugeschehen, etliche derselben silbere fasz, kanten vnd teller. Nach beschehner hochzeit sol e. 1. es alles vnuerruckt wider bekhommen, vnd thut vns e. 1. daran zugefallen. Datum vt in literis. Dorothea. Bilag til Nr. 191. Frederich thennd anden mett Gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning etc. Wor synnerlig gunst tilfornn. Wiider att effther som hogborne förstinde wore kiere frwe moder agter nu att giöre wore kiere broders hogborne förstis hertog Hannsis bröllup paa hinndis kierlighedts liffgedenckis husz Koldinghusz thend 22 dag Augusti förstkommendis, och hogmelte wor frwe moder och broder haffwe osz tilschreffuitt, att wij paa same tid wille were ther tilstede och same hogtid besöge, tha efftertij wij effter thenne tidtz leilighed och for attskillige wichtige erinnde oc bestillinge icke selff kunde komme tid, bede wij ether och begiere, attj paa wore wegne wille ether tid begiffue, indtrede wdj wortt sted och wndskylde wor fraawerelse. Wij wille afferdige oss elske licentiat Casper Paselich, wor mannd och raad, att skulde möde etther wdj wor kiöbsted Kolding mett huesz skenck och foreringe i paa wore wegne skulle offuerantworde, och sidenn mett ether same höigtid besöge och vdj forne wor bestillinge lade bruge. I wille therfore altingiste giöre ether ferdige, saa i om leffuerdagen tilforn kunde were ther tilstede, och attj inddrager vdj wortt herberg ther sammestedzs. Ther mett sker osz synnerligenn tilwilge, och forlade osz ther wisseligen till. Schreffuit paa wort slott Fredrichsborg thend 7 dag Augustj aar etc. mdlxviij, vnder vort signett. Udskrift: Oss elske erlig och welbiurdige Holger Rosenkrandtz, wor mannd, raad och stadtholdere wdj wortt lannd Nöriuttlanndtt. Udkast paa Papir. 192. 1568, 28 Juli. Vnser muterliche trew vnnd was wir mer ehrn, liebs vnnd guts vermugen zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Es hat vnns e. l. bruder hertzog Magnuszen bey briefszeigern geschrieben vnnd zuerkhennen geben, wie das e. 1. abermals an den konig zw Poln geschickt vmb vberantwortung der Pernaw vnnd etlicher massen einer heurat halbenn etc. ansuchung vnd erwenung zuthun, wolichs wir gantz gern gehort. Gott geb allein, das der konig zu Poln nit etwa der vffgewandten kriegs bekostung halben vil fordere vnnd gemelte Pernaw allerding frey abtrette, wolichs, wie wir beforchten, schwarlich geschehen werde. So sol auch ein gros kriegsvolck in der Pernaw ligen, die wollen nicht dauon, sie seihen dan jrer besoldung halben befridigt. Zudem besorgen wir, das der herr Keiler die zwaintzig tausent taler vbel erlegenn konne, weil er selbst vileicht in grossenn schulden stecket. Doch wollen wir zw Gott des besten hoffen, der mag entlich e. l. armen bruder vnd seinen betrucktenn vnderthanen helffenn. Aber wir bitten e. l. gantz muterlich vnnd freundtlich, weyl die furnembste stifft vom Schweden eingenommen vnnd Osel vnd das vberig dermaszen ausgesaugt, verstorbenn vnd verloffen, das hertzog Magnussenn vnmuglich ist ietziger zeit schulden zubezalen, vielmer aber genotigt wirt, so sehr er sich erhalten will, zuentlehnen, e. l. wolle solichs freundtlich erwegenn vnnd s. 1. mit der begerten verschreibung zubezalung der schulden bruderlich vorschonen. Zu dem hat e. l. freundtlich zubedencken, wan hertzog Magnusz die schulden vff sich nemmen solte, das alsdan ein jeder sein bezalung haben vnd sich an s. l. halten wurde, so doch vnmuglich wer in jtziger armut zubezalen oder aus gegebne brieff vnd siegel zuhalten. E. 1. konnen der angebornen bruderlichen verwandtnus nach gleichwoll mit jrem bruder vf zukunfftige mittel handlen vnnd daruff sr. 1. die stifft erblich vberlaszenn, wolichs auff beeden seiten treglich sein kan, vnnd das solichs geschehenn moge, bitten wir e. 1. darumb als den lieben sohn gantz muterlich vnnd vleisigk. Was dan auch mit dem gebiete Sonneburg vnd furnemblich mit der Polnischen heurat vnd sunst obgedachtem e. 1. brudern vnnd seinen vnderthonen zu gutem gelangen mag, bitten wir gantz muterlich, e. l. wolle solichs nit vnderlaszenn. Gott der allmechtige, der ein vergelter ist aller wolthaten, wirt es e. 1. reichlich vergelten, vnnd wir 7* befelhen e. 1. hiemit in den schutz des almechtigen Gotts. Datum Coldingen den 28ten Julij anno etc. 68 ten. Dorothea. Dorothea von Gotts gnadenn zu Dennemarck, Norwegen etc. konigin, geborne zw Sachssen etc., hertzogin zw Schleswig, Holstein etc., witwe. Paategning: Productum Nigardt den 1 Augustj anno etc. jm 68. Original paa Papir med Udskrift til Kongen „zu aigen handen" og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 193. 1568, 31 Juli. Durch- Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnnd guts vermugen zuuor. leuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohnn. Nachdem wir zuuorstehender jres geliebten brudern hertzog Hanssen hochzeit des wildbretts halben sorgfeltigkeit tragen, das desselben nit gnug zubekhommen sein werde, so bitten wir e. 1. den lieben sohn muterlich, e. l. wolle zu gedachter hochzeit wildbrett sohnlich vnd bruderlich mittheylen vnnd vns dasselbige aus Judtland werdenn lassenn, auch derhalben furderliche bestellung thun. Zum andern ist vns der eber zun schweinen, so wir von e. l. bekhommen, gestorbenn, bitten auch muterlich, e. l. wolle vns einen andern vbergeben vnd jetzo zuschickenn. Das alles begern wir vmb e. l. muterlich zubeschulden vnnd befelhen hiemit e. l. in den schutz Gotts des allmechtigen. Datum Coldingen 31 Julij anno etc. 68. Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden konigin zw Dennemarck, Norwegenn, der Wenden vnd Gotten, gebornne zw Sachssen etc., hertzogin zu Schleswig, Holstein etc., witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 194. 1568, 6 August. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemark etc., widtwe. Vnser freuntlich grus vnd was wir in ehrenn liebs vnd gutts vermugen zuuor. Hochgeborner furst, freundtlicher geliebter bruder. Wolicher gestalt wir vber zuuorsicht vnd gemachten abschiede ietzo zeitung bekhommen, dessen schicken wir e. 1. hiemit die originalia zw, mit gantz freuntlicher bitte, e. 1. wolle soliche an e. 1. geliebten bruder hertzog Adolffen vmb allerhandt vrsachen willen auch gelangen laszenn. Es wirt vff dis mal der vergleitung nit notig sein. Wir habenn die zeit der heimfurung vff drey wochen nach Bartlomej versetzt. Befelhen e. 1. hiemit in den schutz Gots. Datum Coldingen 6ten Augusti ao. etc. 68. Dorothea. Paategning: Khonigin Dorothea schreiben verenderung des beilagers betreffenn. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 195. 1568, 11 August. Was wir in muterlichen trewen viel ehr, liebs vnnd guts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher vielgeliebter sohnn. Das sich e. 1. freundtlich erbottenn hatt zu derselbenn brudern hertzog Hanssen ehrntag in der person zuerscheinen vnnd dieselben zu zieren, das thun wir vnns gegen e. l. gantz freundtlich vnd muterlich bedancken, geschicht vns auch daran ein besondere liebe vnd freudt. Vnnd mogen e. 1. nit bergen, das die fursten zu Grubenhagen vngefehr vor vier wochenn an vns geschrieben vnnd gebettenn, wir wolten vnbeschwert sein wegen hertzog Heinrichs zu Braunschweig todt des frewleins heimfurung etwas weiterhin versetzenn, wolichs wir aber gentzlich abgeschlagenn vnd sie vffgenommen abschid, brieff vnnd sigel gewyesenn, mit vermeldung vnserer angewendten bekostung auch einladung der gest, wolichs alles in so kurtzer zeit abzustellenn vns vnmuglich. Was sie nu aber hieruff in neulicheit an hertzog Wilhelmen zu Luneburg gelangen lassenn vnnd vffs new gesucht, des schickenn wir e. 1. hiemit copey, waruff wir eyn eyliche post abgefertigt mit embsigem begern, sie woltenn abschiedt haltenn vnnd das freulein vff die vorschriebene zeit oder strax hernach vberantworten, dan vns were vnmuglich die angewendte bestellung auch einladung vnserer herrn vnnd freunde numer, so die zeit der heimfurung vor der thur, abzuschaffenn vnd dan eylich wider zubestellenn, vnd jm fall sie die herrn nit kommen kondten, das sie alsdan das frewlin herein schickenn wolten, des wolten wir vnns aigentlich verlassenn, sie werdenn solichs nit vnderlassenn vnd zu vnfreuntlichem nachdencken nit vrsach gebenn. Wir woltenn auch solang vnsere eingeladene gest bey vnns alhie behaltenn, bis die braut anlangte, vnnd haben nu hieruff kein zweyffel, es werden sich die Grubenhagische herrn jrer geburnus erinnern, jre eigne brieff vnnd siegel haltenn vnd das freulein hierein furdern. Wir wollen auch des churfurstenn zu Sachssenn gesandtenn, woliche nach des churfurstenn schreiben in dieser wochenn anlangenn werdenn, solang bey vns behaltenn, aber vnserm brudern hertzog Frantzen haben wir abgeschriebenn, vnd wirt sunst von fursten niemandt kommen als allein die beede hertzogenn zw Holstein. Vnnd e. l. schwester die hertzoginn zu Luneburg wer auch gern erscheinen, da sie jhres leibs gelegenheit halben, damit sie schwanger geht, nit verhindert wurde, vnnd hertzog Wilhelm zu Luneburg kombt auch nit. Dieses alles habenn wir e. 1. muterlich nit mogenn verhaltenn, vnnd wissen gewislich, e. l. wirt selbst auch kein gefallen darob habenn, das dergestalt wieder abschied, brieff vnnd sigell, darauff wir vns gerustett, gehandlett. So bald nu obgemelte vnsere post wieder kombt, wollen wir von stund an e. 1. schreibenn, vnd tragenn die muterliche zuuorsicht zu e. l. als dem lieben sohn, e. l. werde allerseizt zu ehrenn nit auspleibenn, zu dem wir doch auch ein gantz treulichs verlangen mit e. l. einsmal muterliche ergetzlicheit zuhabenn. Befelhenn hiemit e. l. in den gnadenreichen schutz Gotts zu zeitlicher wolfart vnnd ewiger seligkeit. Datum Coldingen den 11 Augusti anno etc. 68ten Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborne zu Sachssen etc., hertzogin zu Schleswig, Holstein etc., graffin zu Oldenburg vnd Delmenhorst, witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. Den i Dronningens Brev omtalte Copi lyder saaledes: Vnsere freundtliche dienst vndt was wir sonsten mehr ehren, liebs vnd guts Was vermugen zuuorn. Hochgeborner furst, freundtlicher lieber vetter vnd bruder. e. l. an vns vnter dato den 20 ten Junius freundtlich geschriebenn, gesucht vnd gebetten, sulchs haben wir zu vnsern henden woluerwart endtfangen, freundtlich vorlesenn vnd wollen e. 1. darauff hinwider freundtlich nicht vorhalten, das wir vns freuntlich wol zuberichten, das e. l. negst Gott der anfenger vnnd befurderer der versprochenen heyradtt zwischen dem hochgebornen fursten vnserm freundtlichen lieben ohmen herrn Johansen dem jungern, erben zu Norwegen, hertzogen zu Schlesschweig vnd Holstein, vnd dan der auch hochgebornen furstin vnserer freundtlichen geliebten wasen freulin Elisabethen, geborne zu Braunschweig vnd Lunenburg, gewesen, dessen wir kegen e. l. billich freundtlich danckbar, vorstehen auch e. 1. jtzige schreibenn anders nicht dan wolmeinlich zw freundtschafft vnd allem guten, vnd mugen e. l. vns jn warheit woll gleuben, das wir liebers nicht gewolt, es hette die bestimbte vnd angeregte zeit die heimfurung ohne vorhinderung fuglichenn geschehen mugen. Dan weil vnsere hertzog Wolffgang sachen wegen der regirung, darein wir durch sonderbare vorsehung des lieben Gottes so neulich kommen, auch sonsten anderer trefflicher ehehafften, so vns obligen, also gewandt, das wir auff die bestimbten zeit mit vnserer freundtlichen lieben wasen vor vnser person zu der heimbfurunge nicht komen konnen, wolten wir doch vnsern geliebten bruder desgleichen s. l. gemahl vnd andere ehrliche leute darzu vermocht haben, die mit vnserer geliebten wasen zu der heimbfurunge mitgezogen vnd die heimbfurunge gleichwol vorordnet vnd erfolgett, wie die vnserer geliebten wasen als eynem frewlin aus dem haus Braunschweig vnd Lunenburg billich eigenett vnd gebuerete. Wir wolten auch sambtlichen ohngerne die heimfurunge zu vorlengern begert haben, weil aber der liebe Gott jn mittelst weylandt den hochgebornen fursten hern Heinrichen den jungern, hertzogen zu Braunschweig vnd Luneburg, vnsern freundtlichen lieben vettern, schwegern vnd hern vatern, durch den naturlichen todt zu sich in sein ewiges reich gefurdert, dessen sehle der allmechtige Gott gnediglich geruen wolle, so haben e. l. freundtlich zuerwegen, jn was trauricheit wir ob verlierunge eines so loblichen alten teuren fursten, nahen freundes vnd verwandten, der sich auch jeder zeytt kegen vns nicht allein als ein vetter, besondern als ein getrewer vater erzeiget, gesetzt, dessen wir vns auch so balt nicht begeben noch seiner seliger 1. vergessenn konnen noch sollen. Vnd weil nun oben gemelt, das wir hertzog Wolffgangk aus vrsachen vnd ehehafften, so zum theyll angezeigt, vor vnser person mit vnserer freuntlichen lieben wasen dieser zeit zur heimfurunge nicht ziehen konnen, auch vns hertzog Philipsen vilwegen vnserer geliebten gemahl wegen des oberwenten schmertzlichen fals mit nichten gezimen wil jtziger zeit mit zu solicher freuden zuziehen, auch andere leute, so sonsten zu obangeregter behuff, wo dieser lediger fal nicht erschinen, wol hetten konnen vermocht werden, jtziger zeit nach erschienem fahl nicht auffgebracht werden konnen, so haben wir wegen oberwenter eingefallener ohngelegenheit, die der liebe Gott also geschickt, an die kon. w. zu Dennemark freundtlichen geschrieben, j. ko. w. die oberwenten eingefallene ohngelegenheit, weil gleichwoll hoermelter vnser vielgeliebter vetter, schwager vnd her vater, seliger, Christlicher vnd hochloblicher gedechtnus, j. ko. w. auch mit naher blutfreundtschafft verwandt, freundtlich zuerkennen geben, vnd j. ko. w. wolten soliche vhngelegenheit freundtlich erwegen vnd mit deren freundtlichen geliebten sohn hertzog Johansen dahin freundtlich reden, das die zeit der heimfurung mit hohermelter vnserer geliebten wasen etwas weiter hinaus gesetzt werden mochte, damit vnser einer ohne vorweisz mit vnserer geliebten wasen ziehen, auch andere leuth dar zu vermugen mochten, damit die angeregte heimfurung vmb souiel stattlicher geschehen vnd verordenet werden mohte. Hetten auch wol gehofft, es solte sulchem vnserm billichen suchen, wilches jn warheit von vns nicht vnfreundtlich, vilweniger zu eynem langen vorzuge gemeint worden, wie wir vns dan auch nicht vorsehen wollen, das vns solichs von jemandt anders gedeutett oder ausgelegt werde, stadt gewonnen haben. Ob nun wol j. ko. w. vns allerhandt bewegnusse zugemut gefurt vnd gesucht, das die heimfurunge auff die bestimbten zeit vorgengig sein mocht, jn massen e. 1. auch gethon, so ligen vns doch die oberwenten vngelegenheit vnd vornemblich die jm wege, das vnser keiner aus obdeducirten vrsachen eigener person mit zu der vielerwenten heimbfurunge komen konnen noch gestalten sachen mit zu ziehenn geburenn will, auch andere statliche leut, deren wir jtziger zeit nicht mechtig werden konnen, vnserer geliebten wasen zuordenen mugen. Do aber jo die kon. w. zu Dennemark darauff beruhen woltt, das eben diese zeit der heimfurunge vorgengig sein solte, so musen wir damit auch zufrieden sein. Aber mit wassen ursachen vnsere geliebten wasen heimbfurunge, weil vnser keiner, desgleichen andere erliche leute, so vns zu sulcher behuff hetten zugeordnett vnd deren wir mechtig hetten werden konnen, mitt ziehen kan, geschehen wirdett, sulchs wollen wir e. 1. selbst zuerwegen freundtlich heimbgestelt haben. Wollen demnach bey e. 1. nochmals freuntlich gesucht vnd gebetten haben, do es muglich, e. 1. wolten die sachen dahin freuntlich befurdern, das die zeit der heimfurung noch ein zeitlang eingestellett werden mochte, damit vnserer geliebten wasen heimbfurunge vmb souiel stattlicher verordnett vnd ausgerichtett werden konte. Wolten wir e. 1., deren wir freuntlich zudienen willig, nicht vorhalten. Datum Hertzberge den 27 Julij anno etc. 68. Von Gotts gnaden Wolffgangk vnd Philips, gebrudere, hertzogen zu Braunschweig vnd Luneburg. Bagpaa: Die fursten zu Grubenhagen ann herzog Wilhelm zu Luneburg. 196. 1568, 18 August. Vnnser muterliche trew vnnd alles liebs zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher hertzlieber sohnn. Wir mogenn e. 1. muterlich nit bergenn, wie das gestrigs tags die furstenn zu Gruppenhagenn jre statliche gesandtenn alhie gehabt vnd mit das allerhandt eingefurter entschuldigung vffs vleisigst suchenn vnd bittenn lassenn, wir nebenn vnserm sohn h. Hanssenn woltenn zufriedenn sein, das das frewlin auf denn xix Septembris ietzkunfftig alhie moge eingepracht werdenn, so solte demselbenn ohne alle hinderung wirckliche volge geschehenn. Vnnd obwol solichs nit anhe geringe beschwer vonn vns zugangen, wie e. l. vernunfftiglich zuermessenn, so habenn wir doch darein gewilligt vnnd bittenn daruff gantz freundtlich vnnd muterlich, e. l. wolle jrem armen doch trewhertzigenn bruder zu besondern ehrenn zu dem ehrntag erscheinen vnnd vnns disenn willen thun. Grosser liebe vnnd trew kan vnns e. 1. vf dismal nit erzeigenn, vnnd begern solichs in muterlicher liebe hinwider zuuergeltenn. Wir mogenn e. l. auch muterlich nit verhaltenn, das der churfurst zu Sachssen einen gesandten hieher schickt, wölicher albereit vfm weg ist, Abraham Bock genandt, der e. 1. brudern dem breutigam vf diser hochzeit die noturfft redenn soll, vnd ist sunst auch noch einer von jrer 1. verordnet, der sonderlich abgeschickt wirt wegen des churfursten der hochzeit zu ehrenn beyzuwonen. Weil nu die zeit herzugeht, vnnd ob wir gleichwol e. 1. freundtlich gemut gerichtet wisszen zu aller freuntlichen befurderung, so biten wir doch freuntlich, e. 1. wolle hiemit jrem stathalter Heinrich Rantzow schrifftlichen befelhenn, wes er sich so wol der vergleitung als der auspeutung halb zu Olsenburg vnd Flensburg verhaltenn soll. Vund wir befelhen hiemit e. 1. in den schutz des allmechtigen Gots. Datum Coldingen 18 Augustj ao etc. lxviij. Vonn Gots gnaden Dorothea, konigin zu Dennemark etc., geborn zu Sachssenn etc. Paategning: Productum Fridrichsburg den 21 Augustj anno etc. 68. Original med Udskrift til Kongen „zu aigen handen" og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 197. 1568, 18 August. Dorothea vonn Gots gnaden konigin zu Dennemark etc., widtwe. Was wir in schwesterlichen trewen ehr, liebs vnd gutts vermugenn zuuorn. Hochgeborner furst, freundtlicher geliebter bruder. Wir mogen e. l. freundtlich nit bergen, wie das die fursten zu Braunschweig vor zwey tagenn jre gesandten hie gehabt vnd gebetten, das die vberandtwortung der braut vff den xixten Septembris ietzkunfftig geschehen mocht, vnnd ob wir wol gantz beschwerlich darob gewesenn, das wir vfs new bestellunge vornemmen sollen, so habenn wir doch neben vnserm sohn vf den xix tag Septembris daruff gewilligt. Schicken e. 1. hiemit auch ein reyszedel, wie die braut ziehen wirt, vnd haben kein zweiffel, was e. l. der vergleitung halben vnd sunst bestellen konnen, so gedachtem vnserm son vnd derselben geliebten braut vorstendig sein kan, e. l. werde solichs zu thun freundtlich geneigt sein, wolichs wir neben vnserm sohn in ehrenn hinwider begern zu beschulden. E. 1. in den schutz Gots emphellende. Datum Coldingen 18 Augustj ao etc. lxviij. Paategning: Productum Hansburg den 18 Augustj ao etc. 68. Khonigin Dorothea thutt bericht, das die brautt den 19 Septembris vberandtwurt werden soll, vnd vberschickt ein reise zettell. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre „zu aigen handen" og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. Paa en indlagt Seddel: 12. Den funften Septembris zw Zell einzukommen. 6. Zw Zell stillzuligenn. 7. Epstorff. 8. Luneburgk. 9. Bergerdorff. 10. Olseburgk. 11. Niemunster. Stilligenn. 13. Rentzburgk. 14. Gottorff. 15. Flensburgk. 16. Stilligenn. 17. Apenrade. 18. Haderslebe. 19. Coldingen. 198. 1568, 23 August. Vnnser muterliche trew vnd alles liebs zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Wir haben e. 1. schreiben bey vnserm diener empfangen vnd III B. 3 H. (1863). 8 vernommen, 29 vnd sein darob, auch als wir vergangner tage aus andern ortern her gehort, das hertzog Hans aus Finlandt bey e. 1. den friden sucht, als die muter hertzlich erfruwet worden. Wunschen e. l. darzu gluck, heyl vnd alle wolfart, vnnd bitten e. 1. gantz muterlich, die wolle soliche gelegenheit nit ausschlagen vnd gedencken, das zuuor keyser vnd fursten vil gearbeitet, aber es so weit nie bringen konnen, wolichs wir vor ein sonderliche schickung Gots mit dem konig aus Schweden halten. Vnd sihet zwar nu iederman, wan Gott sein hand abzeucht, das weder ehr noch reichtumb hilfft, vnd das Got keine hoffart leidet. Der liebe Got geb ja mit gnaden, das wir alle vns vnder seine gewaltige handt demutigen vnd vff menschen anschleg, die ohne Got geschehen, nit verlasszen. Wir hetten hertzlich gern gesehen, das e. l. zu jres brudern hochzeit selbst khommen were, wir muszen aber e. l. nach gestalt der sachen muterlich entschuldigt nemmen. Wer weist, warumb vnser Got die hochzeit so lang vfgeschobenn, vileicht das e. l. nach verrichter sach gleichwol noch kommen kan, darumb wir vnsern lieben Got treulich bitten wollen, demselben auch e. 1. gantz treulich empfelhen. Datum Coldingen 23 Augusti ao. 68. Von Gots gnaden Dorothea zu Dennemark, Norwegen etc. konigin, geborne zu Sachssenn etc., widtwe. Med Enkedronningens egen Haand er tilföjet: Dorothea dejn getruwe mutter yn warheyt, ych lebe noch yn guder hofnyng, das Got wert sycken, das du zw vnser armen hochzeyt werst kamen. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 199. 1568, 8 September. Vnnser muterliche trew iederzeit zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Nachdem die zeit nu herzu khombt, das e. 1. bruders hertzog Hanssen hochzeit sol gehalten werden, so mogen wir e. 1., jnmassen wir derselben bey Holger zuempotten, muterlich nit pergenn, wie das der tischdiener halben sorgfeltig sein vnd hetten gern etlich adels personen, so vor der herrn tisch vorschneiden vnd dienen mochten. Weil vns dan e. 1. darin sohnlich willfahren kan, vnd e. l. ein ehr mit ist, wan es allenthalben wol zugeht, so bittenn wir freundtlich vnd muterlichenn, e. 1. wolle allerseitz zu ehrenn zwen vom adel von jren dienern zu obgedachter behuoff hieher senden vnd befurdern, das dieselbige gewislich den freitag vor der hochzeit als den 17ten Septemb. alhie erscheinen, vnnd wolle sich e. 1. sohnlich vnd gutwillig erzeigen. Das begern wir vmb e. 1. als den lieben sohn muterlichen zubeschulden. Befelhen hiemit e. l. in den schutz Gots, vnd bitten ein vnuerzuglich willferig antwort. Datum Coldingen 8 Septemb. ao 68. Dorothea vonn Gots gnaden konigin zw Dennemark, Norwegen etc., geborn zu Sachssen etc., widtwe. Med Dronningens egen Haand: Leyber son, ych byt, du wylt mych hyr myt nycht lassen, ych befel dych yn den schutz des almechtychen. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 200. 1568, 28 September. Durchleuchtiger furst, freundtlich(er lieber) sohn. Negst vnser muterlichen trew (thun) wir vns muterlich bedancken, d(as) vns e. 1. gegenwertigen jhren throm schlager gelichenn. Begern es muterlich zubeschulden. Vnd weil er vns gebetten jne bey e. 1. gnedigst zubefurdern, das er sein ha(us) zu Copenhagenn, so jm von e. l. verlihen, die zeit seines vnd seiner hausfrawe(n) leben behalten mocht, so mochtenn wir solich suchen in ansehung seiner langen gethonen dienst nit wegern, vnd bitten freundtlich, e. l. wolle gedach(ten) Peter Daske in gnedigstem beuelh hab(en), damit er also das hauslein behalten mo(ge), wie gemelt. Vnd wir befelhen hiemit e. 1. in den schutz Gots. Datum Coldingen den 28 Sept. ao 68. Dorothea. Von Gots gnaden Dorothea konigin zu Dennemark, Norwegen etc., widtwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 201. 1568, 15 Oktober. Vnnser muterliche trew zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohnn. Wir mogen nit vnderlassen hiemit zugedencken des erbarn vnsers liebenn besondern Christen Munckenn, dan er ist gestern alhie angelangt, vnd ist aber zu schaden kommen, das zu seinem vnglück ein wag vber in gangen vnd seinen leib vnd bein also zerrutelt, das er ietziger zeit vnnd gelegenheit weiter nit reysen oder kommen kan, vnd musz vnsers wundartzen gebrauchen. Weil er aber gleichwol bekhummert vnnd sorgfeltig ist, das etwa e. l. an seinem auspleiben vngefallen tragen mocht, haben wir nit vnderlaszen sollen gedachtem Christen Munck nit allein solichs zustandts halben zeugnis zugeben, sondern in warheit mit jm ein mitleiden zuhaben, dabey wir e. l. muterlich bitten, sie wolle sein dismalig verhindern als der gnedigste konig versteen vnd entschuldigt nemmen. Er vermeldet auch, wa e. l. kein gefallen daran hette, wolle er vber e. 1. willen nit auspleiben, da er sich gleich solte in solichem vngelegenem zufall mit kranckheit führen laszen. Wir zweifeln aber nit, 8* e. l. wirt in gnedigst vnd ehafftiglich entschuldigt nemmen. Dis solten wir e. l. mit befelhung des allmechtigen nit bergen. Datum Coldingen den 15 Octob. ao 68. Dorothea. Von Gots gnaden Dorothea konigin zu Dennemark etc. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 202. 1569, 5 Januar. Durchleuchtiger furst, Vnnser muterliche trew sey e. l. iederzeit zuuorn. freundtlicher geliebter sonn. Wir mochtenn nit vnderlassen aus muterlicher sorgfeltigkeit hiemit an e. l. zuschreibenn, dann doctor Cornelj hat vns berichtet, jn was gefahr e. 1. auffm wasser gewesen, vnd dan das e. l. in willens sich anhero zu vns zuuerfuogenn vnd als disen abent anzulangen. Vnnd weil dan gedachter doctor so gar newlich als den vergangnen freitag von e. l. verreiset, vnd e. l. vber das auspleibt, sonderlich auch, weil sie, wie wir berichtet werden, bey Huneborg wagen bestelt, sein wir e. l. halben aus muterlicher liebe hertzlich bekommert vnd gantz sorgfeltig, wolten gern wissen, wie es e. 1. gehn mocht. Vnnd ist vnser gantz freundtlich bitt, da e. 1. noch nit vberkhommen kan, sie wolle so lang bey vns alhie pleiben vnd mit vns der getrewen muter vorlieb nemmen, dan e. l. als der liebe son sein vns gantz angenemb, vnd geschicht vns zu freuden vnd zu sonderer ergetzlicheit, wan wir e. 1. lang bey vns sehenn mogenn. Das wolten wir e. l. muterlich nit pergenn. Der allmechtige Gott erhalte e. l. vor allem vbel zu seinen Gotlichen ehren vnd vnns zufreuden, dem sey lob vnd danck, das seine Gotliche allmacht e. 1. nu zu etlichen malen aus grosser gefahr scheinbarlich errettet hatt, vnd gebe mit gnaden, das wir alle taglich vmb seine hilff treulich bittenn mogen. Datum Coldingen vf den hayligen drey konig abend vmb acht vhr gegen nacht eylich. Vonn Gots gnaden Dorothea konigin zu Dennemark, Norwegenn, geborn zu Sachssen etc. Med Dronningens egen Haand: Dorothea deyn getruwe mutter, dej vom hertzen bekumert yst dejner halben ytz. Ys yt Gotz wyl, spreche ych dych gern, er du obber zeust, meyn leyb son. Got sy myt dych. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Spor af Segl i rödt Vox. 203. 1569, 12 Januar. Vnser muterliche trew vnd was wir viel ehr, liebs vnnd guts vermugen zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Gott weist vnnser hertz dahin gerichtett, das wir viellieber vnderlieszenn allezeit an e. l. beschwerlich zuschreibenn, sonder das die sachenn also geschaffen sein mochten, das wir nit jmmerzu hertzogkh Magnussen bey e. l. erwenung thun durfften. Es hat aber gedachter e. 1. bruder ietzo widerumb seinen knecht bey vnns mit gantz erbarmlicher anzeig seiner obligenden beschwerden, wie dan e. l. soliche aus seinem schreiben vileicht auch vernemmen werdenn, vnnd thut bitten bey e. 1. all das ihenig muterlich zugedenckhen, so jme vnd seinen armen vnderthonen zutrost zugelangenn. So konnen wir nu ein solichs als die muter nit vnderlassen vnd thun e. 1. hiemit die schrifften an e. l. gestelt vbersendenn, den knecht aber, der sie e. l. vberandtwordten solt, haben wir alhie behaltenn, dan wir mogen e. 1. muterlich nit bergen, das derselbige hie zuuor fast beym halben ihar zw Koppenhagenn gelegen vnnd entlich gleichwol keinen abschied noch einiche schrifftliche antwortt erlangen konnen. So habenn die ihenige, so also aus Lifflandt kommen, keine zerung, wir musen sie versorgenn, vnd will vns, wie e. l. sohnlich zuerachten, in die lenge mit so vielen ausgaben gantz nit zuertragen sein. So hatt hertzogkh Magnusz albereit einen diener bey e. l., den wir gleichfals mit zerungkh versehen musszenn, vnnd solte vns aber nichs jrren, wan nur e. l. armenn brudern entlich geholffenn werden mocht. E. 1. weist sich ya gantz freundtlichen zuerinnern, das er e. 1. gehorsamer bruder ist vnd bey derselbenn leib vnnd lebenn zusetzte, auch vnuerschult vnnd alleinn vmb e. l. willen jn Liffland das seine verlohrenn. So hat er sich auch disen gantzen krieg vber des geringsten worts nit wider e. l. bewegen lassen, wie bitter vnd herb jm auch alle sachenn vorgefallen. Vnnd vnangesehenn das er in der jrre geloffenn, vnd ob er vileicht beym trunck etwas seltzam gewesen sein mocht, so ist er ein mensch vnd hatt es gleichwoll im ausgang nit anderst befinden lassenn als ein getrewer bruder, wie jm des jederman zeugnus gibt. So bitten wir nu e. l. gantz muterlich als den hertzliebsten sohn, e. l. wolle sich das gemein ellendt vnnd also jres armen brudern erbarmen lassen. Man hatt anleitung Gottlicher schrifft, das wir vnserm feind guts thun sollenn, viel mer wirt es vnserm hern Gott vnnd allen trewen leuten gefallenn, wan sich e. 1. jres trostlosenn brudern annemmen vnd derselbenn mit raht, trost vnnd forderungkh erscheinet. Jederman, so hertzogk Magnussen vnd seine stifft kennet, hat ein mitleiden, vilmer bewegt es vnns die muter. Wolten gern das jm geholffen wurde. Wir hetten auch nitt vnderlassenn e. l. in derselben gegenwart alhie muterlich erinnert, aber wir sein so erfrewett gewesen, weil sich e. l. gantz sohnlich vnd nach all vnserm gefallen Christlich mit vns vertragenn, das wir hertzogh Magnussen damals vergessen gehabtt. E. 1 wolle jr derselben brudern ya lassen befolhenn sein vnd Gott derhalben nit erzurnen. Seine allmacht, der ein vergelter ist aller wolthattenn, wirt es e. 1. hundertfelig vergelten. Wir senden e. 1. auch hiemit zwen zedell, so hertzog Magnussen in derselbenn schreiben eingelegt, ob e. 1. dauon nit wissenschafft hette. E. 1. wolle vns auch jren guten zustande vnd das sie glucklich vberkhommen, furderlichst vermelden. Darmit geschicht vns auch zugefallen, vnd wir thun hiemit e. l. dem schutz Gotts treulich befelhen. Datum Coldingen den 12 Januarij anno etc. 69ten Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden konigin zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten, geborne zw Sachssen etc., witwe. Paategning: Der fraw mutter schreiben wegen herzog Magnuszen etc. erbermlichen zustandt. Productum Neiling den 21 Januarij anno etc. jm 69. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). Den ene af de omtalte Sedler findes endnu indlagt. Den lyder saaledes: Freundtliche hertzliebe gnedige fraw mutter, als wir die brieue schlissen wollen, seint vns zeitung ankommen, das der Muschkowitter jn grosser auffrustung sein solle vnd bedrawet das gantze land Lieffland zu vberzihen. Sunderlich weil sich jtziger Schwedischer erwelter koning hertzog Hans wegen seines gemahls an jhn feindtlich versuchen will, wirt ehr der Muschowitter sein heil erstlich an Reuell versuchen. Wan solchs geschihet wirt vnser arme Wicke, welche nu noch vnter des Schweden gewalt ist, nicht verschonet bleiben. Bitten derwegen gantz sohnlich, e. g. wollen solchs vnserm geliebten hern vnd brudern dem konige vormelden lassen vnd zuuornemen, wie wir vns in dem fall zuuorhalten. Vnser einfalt nach bitten wir, das die kon. wir". an den Muschkowitter schreiben vnd der vorbuntnus vormanen mochten. Was zu wolfart vnser armen landen vnd vntersassen gereichen mag, werden e. g. mutterlich vorstellen. Datum vt supra. E. g. treuuer vnd gehorsamer sonn alzeyt so lange ich lebe. Magnus manu propria subscripsi. Bilag til Nr. 203. Hochwirdiger durchleuchtigster hochgeborner furst, nach gebuer gnediger her. Es haben sich e. f. dt. gnediglichen zuberichten, das die kon. wir. zu Dennemarcken dem reiche zu Schweden vnuermutlichen grosen eintrang gethan vnd das kriegs volck viel mutwillen geubet, welchs die kon. mat. nicht will vngerochen lassen vnd entlich entschloszenn, auch mir ernstlich aufferlegt vnd beuolen alle der kon. wir. zu Dennemarcken eidts verwandte vnd geschworne widerumb jn gleicher massen mit raub, mordt vnnd brandt feindtlichen zubesuchen vnd zuuerfolgen. Demnach den offentlichen am tage, das disz gepiete zur Sonneburg kon. wir. zu Dennemarcken etc. vnd nicht e. f. dt, zugehorich, auch der her stadthalter Heinrich Wolff den titel sowol von jrer kon. wir. alsz f. dt. gefuret, welchs jre kon. mat. gewiszlich jn erfahrung kommen, wie wol ich derselben vnderthenniglichen berichtet, das e. f. dt. mit der kon. wir. zu Dennemarcken oder jrem kriege nicht zuschaffen, dadurch ich dan jn keine geringe beschuldigung vnd vngnade gereichet, das ich so lange mit dem gepiet Sonneburg vbersehen vnd jrem koniglichen beuelch nicht nach gelebt. Dieweil aber nun j. kon. mt. mir eine stadtliche armadien an schieffen vnd general ammiral Per Larson vnd mit ammiral Per Erichsson anhero verordent, so habe ich nicht vnterlaszen, sondern der hochstbemelten kon. mt. ernstlich beuelch nachleben muszen, wie das e. f. dt. ausz hohem, reichen, von Gott gegebenen verstande gnedigstlichen zuerwegen vnd mit Gottlicher hilffe disz gepiete Sonneburg ohne beider seitz grosz bluet vergiessent eingenohmen, vnd wirdt ohne zweiffel Walckendorff, der das hausz jn brandt gestecket vnd der kon. mt. meinem gnedigsten hern zum besten gethan, derselben mehr alsz der kron zu Dennemarcken bewogen gewesen sein, wouor er kunfftiglich ein verehrung zugewarten. Nachdem ich den nuhn daszelbe vnter den fueszen vnd der hochstgemelten kon. mat. gnedigisten willen vollenzogen, auch weiter keinen sonderlichen beuelch e. f. dt. oder derselben landt vnd leute zubekriegen, so ferne ich nicht verursachet, vnd vngerne den verterb dieses vnsers lieben vatterlandts so wol auch jemerlich Christlich blutvergiessendt zusehen gesonnen, derwegen begehre ich, e. f. dt. wollen mich vorstendigen, ob dieselben zu einem stilstandt geneigt, alsz dan wolte ich mich befleiszigen, das ich die ammiral dartzu mochte bewegen. Wasz nun e. f. dt. gesunnen, mir daszelbe eilents durch tag vnd nacht zuuerstendigen, so will ich so lange mit der koniglicher macht stille halten. Solchs e. f. dt. dem aller hogsten empfelende zuerkennen geben wollen. Datum eilich Sonneburg, anders genandt Verbrandtenburg, den 15ten Augustj anno 68ten. Kon. mat. zu Schweden etc. meinsz gnedigsten hern verordenter kriegs oberster jn Liefflandt. Clausz Kuerssel. paa Papir med Udskrift til Hertug Magnus „jn abwesende den hern stadthalter zu- Samtidig Afskrift erbrechen." 204. 1569, 15 Januar. ver- Vnser muterliche trew zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher hertzlieber sohnn. Da e. 1. jungst alhie bey vns zw Coldingen gewest, haben wir aus gessenheit nit gnugsam gedacht der rede, so wir bey Abraham Bocken des churfurstenn zw Sachssenn raht gefurt haben soltenn, als namlich e. 1. rethe den cantzler vnnd Peter Oxssenn damit zu entvnehren mit den worten, als weren sie schellmen, vnd solten soliche vnnsere gehabte worht durch Bocken des keysers gesandten wiederumb eroffnet worden sein, vnnd weren also dieselbige forthin an gedachte e. 1. rethe gelangt. Daruff magk e. l. aigentlich wissenn, das wir oberwendter verkleinerung wider e. l. rethe, wie wir solichs bey Gott bezeugen, gantz vnschuldigkh vnnd gegen Abraham Bocken keines worts gedacht. Halten derhalbenn den, der vnns also hinderwertiger weis eingetragenn, vor einen schellmen vnd vor den, der es aus aignem willen vnnd durch des teuffels eingeben bosslich erdichtett vnd erlogen. solle vns e. l. ohne rohm des bedachts wissen, wa wir gleich fuglich vrsachen hetten, vnnd da vns von e. 1. rethen alles böses zugetrieben worden wer, das wir gleichwol so offenbar nit sein, sonder gedencken wurden, das sie e. l. als vnsers sohns rethe. Wir wurdenn ja e. 1. vnd dem gantzenn konigreich, auch vns selbst, gegen frembden die vnehr nit thun, sonder sie an den orten schelten da sich das zuthun geburte. Zwdem pflegen wir vnsern feinden aus Christlichem eyffer guts zuwunschen. So haben Vnd wir auch beeden e. l. rethen, wie jnen vnd jederman bewust, alle forderungk erzeiget vnnd jr ehr vfs treulichst vortgesetzt. Derhalben es vns auch gantz beweglich zugemuth geht, das wir jm reich eben bey denen, die an ihenem tag zeugnus geben mussen, wie treulich wir es allerseitz gemeindt, nit mer vertrawen haben sollen. Wir wissen schier nit, was wir gedencken sollen, dan wir halten Abraham Bocken vnd den keyserlichenn gesandtenn in der warheit der vfrichtigkeit, das sie jr eigenn ehr vnd glimpff nit so gering achten vnd mit jren reden so leichtfertigk sein soltenn. Dieses alles haben wir e. l. nit konnen bergen, mit ganntz freundtlicher bitt, e. l. wolle im wenigsten gedencken, das wir obgemelte ehrenrurige wort gesagt, vnnd wolle e. 1. sich ya wider vnns nit verfuhren lassen, wolichs der teuffell gleichwol gern sehe. Das begern wir vmb e. l. muterlich zuuerdienen vnd befelhen e. l. hiemit Gots schutz. Datum Coldingen den 15 Januarij ao. etc. 69. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemarck, Norwegenn etc., gebornne zw Sachszen etc., hertzogin zw Schleswig, Holsteinn etc., witwe. Paategning: Die fraw mutter ist der red, als Abraham Bock zu des kejserischen gesandten von den heren hoffmeister vnd cantzler gesagt haben soll, keins wegs gestendig. Productum Neling den 20 Januarij anno etc. 69. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 205. 1569, 17 Januar. Vnser muterliche trew ieder zeit zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher hertzlieber sohn. Wir haben e. 1. schreibenn bey zeigern, darinen sie vns ausfurlich anmelden, in was grosser angst vnd gefahr sie vffm Beld gewesen, empfangen, vnd mogen e. 1. darauff muterlich nit bergen, das die zeit vber e. l. von vns vnd zu Nyburgk gewesen, vnser hertz, gemut vnnd gedancken gantz betrubt gewesenn vnd habenn nu leider aus e. 1. schreibenn vernommen, was solich vnser betrubnus gedeutett habenn mocht, darob wir dan ietzo destomer aus muterlichen hertzen gantz mitleidlich bewegt werden. Wir wollen aber vnserm lieben Gott vor seine gnedige errettungk demutiglich zudancken nimmer vergessenn vnd seinen Gotlichen gnedigen vnnd allmechtigen willenn darbey erkhennen. Vnnd wie nu vnnser lieber Gott in eusester nodt der gefahr pflegtt zuerrettenn vnd solichs von anfang der weltt bey vilen konigen vnd andern bewiesenn, wie die heylige schrift dessen voller exempel ist, so thut e. 1. Christlich vnnd woll, das sie sich auch in die zall solicher gefarlicheit rechnet vnd solichen allmechtigen Gott daruor allein lob, ehre vnnd preyse. Wir zweyffeln aber gar nit, weil der teuffell Gott vnnd allen seinen werken feindt ist, es werden sich bose leut finden vnnd es gering achten, als seye es ohne gefehr geschehen vnd komme alles von menschen anschlegen vnnd witz, aber e. 1. wirt Christlich wissenn, das es, wie obgemelt, von Gott herkhombt. Der thut es darumb, das wir nit auff vnser eigen krafft oder vernunfft bawen, sonder festiglich gleubenn sollen, das er es vnns zur warnunge thue, vnser leben dardurch zubessern, vnnd das er vber alle konige allmechtig, krefftig vnd gewaltig, vnd das es mit aller menschen vernunfft nichs seye. Vnnd kan kommen, weyl der liebe Gott e. 1. nu den friedenn gegebenn, das seine Gottliche allmechtigkeit e. 1. gnediglich solicher gutthaten erinnern will, damit man nit sicher werde vnd nit lust habe vffs new sich widerumb zum krig reitzsen zulassenn. Wolichs e. 1., bitten wir, bey sich jmmerzw als der hertzliebe sohnn Christlich behertzenn vnnd Gottes gnedigenn willen loben vnnd danckparlich erkhennen wolle, vnnd sich ya wider niemant, so dieselbige beleidigt, zu krig verführen lassenn. Dan wie der liebe Gott vnns allen vnnsere schult nachgibtt vnnd nit nach verdiennst zurnett, also will er von e. 1. vnnd vnns allen, das wir gegenn vnserm nechstenn auch thun sollenn. Wan dan e. 1. solichs thuen, so gereicht es derselben zu zeitlicher vnnd ewiger wollfartt, vnnd wir erfrewen vns desselbenn als die muter von hertzenn. Wollen also hiemit e. 1. in den schutz des allmechtigenn vnnd vns in e. 1. sohnlich hertz befelhenn. Datum Coldingen den 17 Januarij ao. etc. 69 ten. Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden konigin zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten, gebornne zw Sachssen etc., witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen „zu aigen handen" og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 206. 1569, 12 April. Vnnser muterliche trew vnd was wir liebs vnnd guts vermugenn zuuornn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher vilgeliebter sonn. Wir habenn e. l. sonlich schreibenn bey jrem laggeyn empfangenn vnd daraus vernommen, das e. l. zu pflantzung des edlen friden des konigs zw Schwedenn fast elbst angebottene summa gelts fallen vnd nit achten wollen, vnd das e. 1. derhalben einen edelman nach Schweden abgefertigt etc. Darauff geben wir e. 1. muterlich zuerkhennen, das wir solich e. l. gethones erpietenn vor gantz fridliebendt vfnemmen vnd erkhennen, vnd haben kein zweifel, weil der allmechtige Got der ware fridfurst ist, er werde dem, der friden begert, beysteen vnd e. l. vnd derselben konigreich vor weiter blutuergieszen mit gnadenn verschonen, waruor wir gantz demutiglich bittenn. Vnnd wir thun vns gegen e. l. muterlich bedancken, das sie vns mit jrem schreibenn besucht vnd die gelegenheit zuerkhennen geben, vnd bittenn e. 1. gantz muterlich, weil wir noch hie pleiben bis vf den montag nach Quasimodogenitj vnd den dienstag darnach von hier nach Coldingen III B. 3 H. (1863). 9 ziehenn, e. 1. wolle mittlerzeit jre bottschafft widerumb bey vns alhie haben vnd sich darin den geliebten son erzeigenn. Vnd neben dem mogen wir e. l. auch nit bergen, das wir willensz sein, wils Got, vierzehen tag nach Quasimodogenitj vnser vnuerbeygenglichenn gelegenheit nach von Coldingen nach Holstein zureysenn, vnnd das wir aber ein gantz freundtlich vnd begirlich verlangen tragenn vns zuuorn mit e. l. muterlich zuergetzenn vnd allerhandt bewegender vrsachen halben mit e. l. zureden. Bitten derhalbenn e. 1. freundtlich vnd vleisig als den lieben son, e. l. wolle vns bey obgedachter bottschafft oder aber in mangel derselben strax nach Coldingen jren willen sohnlich zuwissen thun, das wir vns darnach richten mogen, dan, wie gemelt, gedencken wir vierzehen tag nach Quasimodogenitj von Coldingen zu reysen vnd vf dis mal nit lenger darselbst zubleiben. Die ein thausent taler vf das new saltzwerck zu Koldingen nemmen wir von e. l. zu freuntlichem danck an, wan es auch soweit kombt, das man desselben gelts bedarff, sol der burgermeister zu Coldingen dasselbige den arbeitern ausgeben vnd e. l. verrechnen, damit e. 1. selbst sehe, wie es angelegt. So wollen wir e. 1. offen mandat der beut halben zwischen etlichenn guter zwischen hier vnd Marienacker auch bestellen lassenn, vnd dieweil beedes der kron zu kombt, so kan niemant verlieren, sunst aber pflegt gemeinlich die kron zumiszenn. Dis alles woltenn wir e. 1. muterlich nit bergen, vnd befelhen e. l. als den liebenn son in den schutz vnd erhaltung des allmechtigen Gots. Datum Dronigburg den 12 Aprils ao 69. Dorothea. Von Gots gnaden Dorothea konigin zu Dennemark etc., geborn zu Sachssen etc. Paategning: Produetum Fridrichsburg den 15 Aprilis anno 69. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox 207. Vnnser gantz muterliche trew zu ieder zeit zuuorn. 1569, 25 April. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohnn. Wir habenn e. 1. schreiben bey gegenwertigem jrem laggeyenn empfangenn vnnd darausz mit grosser beschwerung vernommen, das sich der ietzige erwelte konig zue Schweden in der fridshandlung so vnfridfertig vnd vnbillich erzeiget, vnnd das die sachen von einer zeit zur andernn vergeblich verlengert werden. Vnnd erfrewet vns aber dagegen e. 1. gantz fridliebendt gemut, vnd das sie disem handel so Christlich vnd loblich vnder augen gehn, zweifeln derhalben gar nit, der allmechtige Got wirt dem rechten beysteen, e. l. vnd jre konigreich vor vbel bewaren vnd e. 1. widerpart als eine hoffart- vnd bruchigenn vom stul stauszenn. Was vns als der getrewen muter mit vnserm gebett gegen vnserm lieben Gott geburt, das wollen wir mit demut zuthun nit vnderlassenn. Was vnsere aus reys nach Holstein betrifft, mag e. 1. sonlich wissen, das wir entschloszen sein, sofehr vns der liebe Got frisch vnd gesund lasset, eben vf disen tag, wan e. 1. zu Wyburg einkhommen wollen, als namlich vf denn 16 Maij, von Coldingen zuziehenn, vnd solichs konnen wir vmb zugestandner vnser gelegenheit willen nit kurtzen oder lengern, wie wir e. 1. selbst muterlich berichten wollen, vnnd bitten hieruff muterlich, e. 1. wolle jre gelegenheit dahin richten, das sie desto zeitlicher ausziehen vnd zeitlich bey vns sein mogen, so wollen wir bis vf den 16ten Maij, wie gemelt, e. 1. hiemit mit freuden vnd verlangen erwartenn vnnd dieselbige als vnsern gantz liebenn sohn in den schirm des allerhochsten befelhen. Datum Coldingen den 25 Aprils ao 69. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemark, Norwegen etc., geborn zu Sachssen etc. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 208. 1569, 27 Juli. Vnser muterliche trew vnd was wir viel ehr, liebs vnd guts vermugen zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher vielgeliebter sohn. Nachdem vns der liebe Gott, dem dauor lob, ehr vnd danck gesagt sey, wiederumb gnediglich in diese jegent geholffenn, mochten wir aus muterlicher freundtlicher zuneigung nit vnderlassen dis vnser grus schreiben an e. l. zuthun, damit wir erfahren mogen, wie es e. 1. gehe, vnd ob e. 1. vns mit frolicher zeitung des fridens halben theilhafftig machen woltt. Dan Gott, der aller menschen hertzen kennett, weist, das vns dieser beschwerliche vnd langwurdige krieg vf dieser welt die hochste betrubnus ist, vnnd e. 1. kan vns derhalben auch mit keinem ding grosser erfrewen, als wan sie vns bey gegenwertigem vnserm botten neben e. 1. glucklichen zustande froliche zeitung zuerkhennen geben, wolichs der liebe Gott ya mit gnaden geruhe. Wir haben aber gleichwoll vngern gehortt, das die Schweden ettliche schiff, wie e. 1. letzstes schreiben meldett, nach dem sund lauffen laszenn, dan wir besorgen, weil e. l. denselben vf den dienst warten lassett, es mochte daraus vfs new weiterung erfolgen, wan sie vorgeben woltenn, sie hetten jre schiff nit mit kriegsrustung, sondern allein zu anderer noturfft abgefertigtt, vnd das sie sich im anstand des fridens nichs feindslichs befahren sollen. Dan wie der teufel dem frieden feind ist, also auch kan er demselben zuwider bald ettwas erregen. Wir wollen aber zu dem lieben Gott, der dem verstorer des friden wol wehren kan, vnsern trost setzenn, er werde einsmal seine gnad verleihen. Gott der allmechtige hatt konig Erych gesturtzt vnnd kan solichs gegen seinen brudern 9* auch thun, wan er alle Christliche mittel zum friden, wie er biszher gethon, verachten will. Aber vns ist mit solicher straff nit gedienett, wan der liebe fried nit volget. Derhalben ist der liebe Gott allein treulich zubitten, das er vns ausz dem beschwerlichen krieg den edlen frieden geben wolle, vnd das wir in freuden vnd ruhe einander Christlich beywohnen mogen. Er mags hernach mit dem andern theill machen nach seinem vnerforschlichen Gotlichen ratt. Demselben lieben Gott wollen wir e. l. aus muterlichem hertzen zu zeitlicher vnnd ewiger wolfartt treulich befelhen vnnd dieselbige vor boser vnd falscher leutt anschleg vnd vntrew zubehuten, vnnd bitten freundtlich, e. 1. wolle vns hinwider alle gelegenheitt sonlich vermelden, vnser lieber sohn sein vnd pleiben, vnd so bald es seyn kan, vns zu freundtlicher vnderredung besuchen. Das begeren wir muterlich zubeschulden. Datum Arnszbock den 27 Julij anno etc. jm 69. Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden konigin zu Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten, geborne zu Sachssen etc., hertzogin zu Schleswig, Holstein etc., graffin zu Oldenburg vnd Delmenhorst, witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 209. 1569, 3 September. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Negst zuempietung vnser muterlicher trew fugen wir e. 1. freundtlich zu wiszen, das vns vnser liebe besondere fraw Rigitze Grubbe jn vnderthenigkeit gebetten, nachdem sie zu vorsteendem zug nach Schweden ein pferdt aus machen musse, wir woltenn sie bej e. 1. freundtlich verbitten, das sie damit gnedigst vberhoben vnnd verschonet pleiben moge. Wan wir dan bey vns bedencken, das sie vns jungst in Meysen geuolget vnd dise dienst erzeigt, vnangesehen das sie lang von haus sein vnnd das jhre daheymdt verseumbt, so wolten wir gantz gerne, das e. 1. sie mit gemeltem pferdt verschonen wolten. Bittenn derhalben e. l. gantz frundtlich vnd muterlich, e. 1. wolle gemelter Rigitze Grubbe gnedigst zulaszen, das sie vfdismal mit dem einen pferdt auszumachen moge verschonet pleiben. Vnd wolle e. 1. diser vnser vorbit genieszen lassen. Begern wir vmb e. 1. muterlich zubeschulden. Datum Rodschildt den 3 Septemb. anno etc. 69. Dorothea. Dorothea vonn Gots gnaden konigin zw Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gottenn etc. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. Paa en indlagt Seddel: Auch freundtlicher geliebter sonn. Es sch(reibt) vnns vnser freundtliche geliebte tocht(er) vnder anderm, das sie mit jrem herrnn bey des administrators des ertzstiffts Magdeburg furstlichen ehlichen beileger zu Custrin gewesen, vnd nu vorhabens sein sich zum keyser gegen Prag zuuerfugen, dahin der herzog zw Beyern auch kommen wirt, vnd wi(r) erachten, das solichs e. l. von jrer schwester gedachter vnser tochter vileicht zugeschriben sein wirt. Jre 1. meldet vns auch, das zwischen dem konig zu Franckreich vnd dem amiral ein frid geschlossen vnnd wunschet, das der allmechtige Got e. l. vnd also jrer 1. geliebten vaterlandt auch einen ehrlichen bestendigen friden verleihen wolle. Datum vt in literis. Dorothea. 210. 1569, 14 September. Was wir aus wilfahrigem mutterlichem trewem willen vermugen jederzeit zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher hertzlieber sohn. Gegenwertiger briefzeiger hatt vns ein schreiben von e. l. vberantwortet, neben dem auch zwelff mand(el) grawwerk, damit e. 1. vns sohnlichen vererhren, wolchs wir dann von e. l. als dem hertz lieben sohn zu mutterlichem danck vnd gefallen vf vnd annemen, erbietten vns auch soliche freundliche wilfehrigkeit, dabey wir erspuren, das e. 1. vnser freundlich eingedenck sein, hinwider gern zuuergleichen. Souil dann den rest des schatzes betrifft, der bey vnsern leybgedings bawren noch nachsteen soll, wissent e. 1. das wir noch jungst zw Friderichsburg zu erlangung derselbigen restants ernstlich schreyben lassen, haben auch des von hier aus bestelt vnd wollents noch thuen, dann was e. 1. vnd dem reich sunderlich jn diser jetzigen gelegenheit zu gutter furderung zugelangen, wolten wir vngern, das es ahn den vnsern mangeln solte, dann e. l. als dem sohn ehr, liebs vnd guts zuerzaigen sein wir als die mutter dazu geneigt, befehlend auch e. 1. dem schutz Gots zu glückseligem regiment vnd zu aller gotseligen wohlfarth. Datum Coldingen den 14ten Septembris anno etc. 69. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden zw Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gothen königin, geborne zw Sachsen, witwe etc. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 211. 1569, 14 Oktober. Vnnser muterliche trew vnd was wir mehr ehren, liebs vnd gutts vermugen zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohnn. Wir habenn e. l. sohnlich schreibenn bey vnserm diener empfangen vnd vernommen. Thun vns e. 1. sohnlicher zuneigung halb muterlich bedanckenn, haben auch mit einem besondern freundtlichen verlangen gern gehört, das e. l. noch in frischer gutter gesundheit sein. Der allmechtige Gott wolle solichs hinfurter mit gnadenn gebenn vnd einen bestendigenn Christlichen fridenn verleihenn, wolichs wir von seiner Gottlichen allmechtigkeit demutiglich bittenn. Wolicher gestalt es nu der liebe Gott mit e. 1. brudern gemahl mit erledigung von weiblicher burdin gnediglich geschickt, dasz werdenn e. 1. ohnzweifelich aus seiner 1. schreibenn vernemmen, vnd wir mogen e. 1. nit bergen, weil hertzog Julius zu Braunschweig vns zugesagt, s. 1. wolte vf erfordern zu der kindteufin sambt sr. l. gemahl erscheinen, so haben wir se. l. wie nit weniger hertzog Wilhelm zu Luneburg vnd sunst andere furstinnen etc. mer gefordert, habenn auch gar kein zweifel, herzogk Julius werde nit ausenpleiben, vnd darumb bitten wir e. l. als den freundtlichenn geliebtenn sonn mit besonderm vleis vnd muterlich, e. l. wolle vns den freuntlichenn willenn erzeigenn vnd vor jre personn auch gewislich kommen, damit wir vns allerseitz vndereinander in freundschafft ersehenn, sprechenn vnd erfrewenn konnen, wie vns dan hertzog Julius zuerkhennen gebenn, das s. 1. insonders begirig sich einest mit e. 1. veterlich zuvnderredenn. E. 1. sol vns auch eigentlich glaubenn, da wir an e. l. zukunfft am wenigsten gezweifelt, das wir gemelte herrn vnd freundt nit gefordert hettenn. E. 1. wolle ja nit ausenpleiben, darumb bitten wir nochmals gantz muterlichen. Vnnd weil wir also an e. 1. freundtlicher willferigkeit kein misuertrawen haben, wollen wir das vberig sparenn, bis wir zusamen kommen, vnd e. l. als denn freundtlichen geliebten sonn dem schutz vnd schirm des allmechtigen treulich befelhen. Datum Coldingen den 14ten Octob. ao 69. Dorothea. Dorothea vonn Gots gnaden koniginn zu Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gottenn etc. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. Paa fire indlagte Sedler: Freundtlicher geliebter son. Wir haben zu gefattern gebettenn herzog Julius zw Braunschweig sambt seiner l. gemahl, herzog Wilhelm zu Luneburg sambt s. 1. gemahl, hertzog Julius zu Braunschweig schwester, namlich die furstin zw Munsterberg widtwe, herzog Wolffgang zu Braunschweig etc. vnd hertzog Philipsz zu Braunschweig gemahl etc. So wollen wir alt hertzog Hanssen zu Holstein auch bitten. Aber hertzog Wolffgang etc. vnd hertzog Philipsz gemahl werden nicht kommen, vnd die andere sein vf den 25 Novemb. als vf den freitag alhie zu Coldingen zu erscheinen vnd einzukommen verschriben vnd gewislich vermutent. Auch frundtlicher geliebter sonn. Wir sein willens den stathalter Heinrich Ranzow zugebrauchenn, der in zusamenkunfft vnserer herrn vnd freundt die noturfft bestellen soll. So bitten wir freundtlich, e. l. wolle jm mit vleis schreiben vnd befelhen, das er vf vnser erfordern vnbeschwert seihe. Dorothea. Auch freundtlicher geliebter son. Wir bittenn gantz freundtlich, e. l. wolle jn derselben wildban jn Jutlandt mit vleis befelhen vnd bestellung thun, damit wir zu gedachter vnserer freunde zusamenkunfft nach e. 1. gefallen mit etlichen stuck gewilts auch rehe versorgt werden mogenn, vnd solichs in kein vergesz stellen. Dorothea. Auch freundtlicher geliebter son. Weil das kindlein vermitelst Gotlicher gnadenn vf den sonnabet, ist der 26te Nouembris ietzkunfftig, getaufft wirt, bitten wir freundtlich, e. l. wolle den donderstag zuuor bey vns erscheinen. Auch bitten wir, e. 1. wolle vns jre hörbauckenn leihenn vnd befelhen, das der kerlin damit vf den mitwochen zuuor auch gewiszlich mit alhie sein moge. Datum vt in literis. Dorothea. 212. 1569, 9 November. Was wir in muterlichen trewen vil ehr, liebs vnd guts vermugen zw jederzeit zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundlicher geliebter sohn. Wir haben e. l. sonhlich schreiben vf heut dato, vor Warburg den 28ten Octobris datiert, bey vnserm diener empfangen. Vnd ob wir wohl nichts liebers gesehen, dann das e. l. zw vorsteendem Christlichem werk der tauff etc. selbst eigner person erscheinen vnd jrem armen, doch treuhertzigen bruder die ehr erzaigen können, müssen wir vns doch vberwinden, weil e. 1. aus angezogen vrsachen derselben kriegs zustande vf zwgeschribene zeit darzu nit zugelangen. Vnd weren wohl gantz begirig die zeit vf etwas lenger hin zuersetzen vnd e. 1. eigen gegenwurtigkeit mit freuden zuerwarten, wann es nit an dem manglete, das es zu spadt vnd der gebetenen herrn vnd freunde abgefertigte gesandten wegen kürtze der zeit nit albereit vf der rays vnd sunst alle ding nit dermassen verordnet, das solche mit fugen vnd ohne verweis könndten abgeschafft werden, derhalben wir dem werk seinen angesetzten gang lassen müssen, vnangesehen es vns hoch zuwider, das wir e. 1. missen sollen. Vnd wird der allmechtige Gott gleichwohl hernahmals die ehste gelegenheit vnzweiuelich verleichen, das wir vns vnder einander mit freuden zuersprechen vnd zuergötzen. Wir mögen e. l. auch freundlich nit bergen, das herzog Julius zw Braunschweig schreibt, wie geflissen s. 1. wol wer derselben zusag zuhalten vnd jnn der person zuerscheinen, wa s. 1. wegen des einrits zw Braunschweig, dauon j. 1. vbermässig trinkens halb jnn krankheit gefallen, auch anderer erzelten ehafft, darinn wir seine 1. gantz wol entschuldigt wissen, nit verhindert wurden, jre 1. wolten sich aber gleichwohl zum getreulichsten angelegen sein lassen wo müglich nit auszubleiben. So schreibt herzog Philips zw Braunschweig gemahl zw, wa fehre sie schwacheit halben nit verhindert, also das wir noch jm zweiuel steen. Weil aber gleich wohl die böse vnd kurtze wetter tage herzunahen, auch der weg weit, achten wir dauor, es werde wohl also verpleiben; des wir dann ganntz wohl zufriden, weil wir e. 1. nit haben können, fragen wir nach den andern auch nichts. Vnd wuntschen von dem allmechtigen lieben Gott, den wir auch zum diemütigsten darumb bitten, sein Götliche allmacht wolle e. 1. zw jrigem jezigem vorhaben glück, heil vnd solche wohlfart verleihen, das sie aus disem sorglichem krieg gerathen vnd jren vnderthonen Gotseliglich beiwohnen möge, dann wir haben mit schmerzen verstannden, das der Schwede jnn Schona mit brennen vnd plundern so vbel haushelt. Wir haben e. 1. jungst zw Fridrichsburg vnser weiblichen einfalt nach treulich geraten nit vor Warberg zuziehen, weil e. 1. solchs haus nit entlauffen köndte. Aber wie wir versteen jst es Gottes vnwandelbarer will gewesen. Demselben getrewen Gott wir e. l. herzlich befelhen. Datum Coldingen den 9ten Nouembris anno etc. 69. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden zw Dennemarken, Norwegen, der Wenden vnd Gothen kunigin, geborne zw Sachsen etc., herzogin zw Sleswig, Holstein etc., grauin zw Altenburg vnd Delmenhorst, witwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. Paa to indlagte Sedler: Auch freundtlicher geliebter sonn. Wir bitten gantz freundtlich, e. 1. wolle geburliche mitel nit verachten vnd derhalbenn doctor Martin von Coppenhagenn verbottschafften vnnd vff e. 1. wartenn lasseun, dan in disem wasserhafftigen bösen wetter sich bald ein kranckheit, die der allmechtige Got gnediglich verhutten wolle, ereugen kan. Datum vt in literis. Dorothea. Auch freundtlicher geliebter sonn. Wir bitten freundtlich, e. 1. wolle vns zum ersten wissen lassen, wie es e. 1. gehe, dan wir ein recht muterlich verlangen darnach tragen. Dorothea. 213. 1569, 14 November. Vnnser muterlich trew vnd was wir jn ehren mehr liebs vnd guts vermugen zuuorn. Durchlauchtiger furst, freundlicher geliebter sohn. Nach dem wir verstanden, das gegenwertiger Daniel Ainspeniger befelh hat sich vollend zw e. 1. zubegeben, mochten wir nit vnderlassen diss vnser grus schreiben an e. 1. zuthun. Dann weil e. 1. jn disem jzigen gantz nassen vnd beschwerlichen wintter wetter vor Warburg ligen vnd sich jn gefahr geben, welchs vns herzlich zuwider, können wir vnns vbel zufriden geben, biss wir erfahren mögen, wie es e. 1. gehe. Dann ob es vnns wohl die höhste frewd, das der allmechtige vns nuhn kurz hinder einander zwo frewde gemacht, vns alhie eine junge dochter vnd jm lande zw Meyssen ein sohn aus gnaden beschert, das wir also dem almechtigen gar nit gnugsam vor seine gnad vnd wohltath zu danckhen, so wirt hinwiderumb aber solche frewd jnn traurigkeit verkert, wann wir an den jezigen e. l. zustannde gedenckhen. Sein derhalben, wie gemelt, zu vnfriden, bijs solang wir frohliche zeitung, die der allmechtige mit gnaden geruhe, mögen vernemen, vnd bitten demnach muterlich vnd fleissig, e. 1. wolle vns zum ersten schreiben vnd vns jren zustannde sohnlich zuerkennen geben, damit wir vns des guten zuerfrewen, vnd des bösen, so der allmechtige abwend, zubeweinen. Vnd so befehlen wir hiemit e. 1. dem allmechtigen jn seinen gnadenreichen schutz. Datum Coldingen den 14ten Nouembris anno etc. 69. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden zw Dennemarkhen, Norwegen etc. kunigin, geborne zw Sachsen etc., herzogin zw Schleswig, Holstein etc., grauin zw Altenburg vnd Delmenhorst. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 214. 1569, 25 November. Vnnsere muterliche trew vnnd was wir ehr, liebs vnd guts vermugen zuuornn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sonn. Wir habenn mit besonderer erfrewung aus e. 1. schreibenn vernommen, das der allmechtige Gott, dem dauor lob, ehr vnd preys gesagt sey, das haus Warberg e. 1. ohne blutvergieszen widerumb in III B. 3 H. (1863). 10 die hand geben, vnd wir dancken e. 1. muterlich, das e. l. vns solicher zeitung vnd freude mittheilhafftig gemacht. Wir dancken auch dem liebenn Got dafur vnd hoffen zu seiner Gotlichen allmechtigkeit, das soliche gelegenheit ein anfang vnd mittel sein werde zu dem liebenn friden, darumb wir mit vnserm gebette treulich wollen anhaltenn, das e. l. einsmal aus disem beschwerlichen krieg kommen vnnd jren vnnderthonen mit ruhe beywonen mogen. Wir wollen hie mit e. 1. dem gewaltigen schutz Gots befelhen vnd bitten freundtlich, e. l. wolle zum ersten jre bottschafft widerumb bey vns habenn, damit wir vns e. 1. guten zustands halben zuerfrewenn. Wir rahten e. 1. auch trewlich, das sie doctor Martin vmb allerley gefahr willenn, die Got verhuete, vmb vnd bey sich hab. Wan auch e. 1. sich einest zu vns zu getzlicher vnderredung begibt, wolle e. 1. gemelten doctor Martin mit sich anhero bringen. Daran erzeigt e. l. vns besondern gefallen, vnd mochten solichs e. 1. muterlich nit bergen. Datum Coldingen den 25ten Nouemb. ao 69. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemarken, Norwegen, der Wenden vnd Gotten etc. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 215. 1569, 6 December. Was wir in muterlichenn trewenn vil ehr, liebs vnnd guts vermugenn zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher vilgeliebter sonn. Wir habenn gestrigs tags zwey e. 1. schreibenn, das ein bey vnserm dienern, den wir bey e. 1. gehabt, das ander bey gegennwertigem laggeyen zu vnsernn handenn bekhommen, vnd sein aus mutterlichem hertzen hochlich erfrewet, das e. 1. sich widerumb jn Seland begibt, dadurch e. l. vns allerhandt muterlicher sorgfeltigkeit entnembt, vnnd das e. l. noch in frischer guter leibs gelegenheit ist. Dem allmechtigen sey lob vnd danck, das er e. l. bisher in angezeigter gutten gesundheit erhalten vnd eine gluckliche victorj ohne blutvergieszen verlichenn. Derselbige liebe Got wolle e. 1. hinfurter erhalten zu seinen Gotlichen ehren vnd gemeiner wolfart zum besten, wolichs wir treulich bitten, vnd das wir die gnedige erzeigung von hertzen erkennen, Gott dafur dancken vnd vns vnder seine gewaltige hand demutigen. Weil wir auch vor vnsere person mit der zeit alt vnd schwach werden vnd nichs vngewisers als das stundlein, haben wir ein verlangenn vns einsmal mit ewer 1. in freuden zuergetzen. Wunschen auch von dem lieben Gott, das seine almacht e. 1. die beste gelegenheit fuogen wolle, das e. l. vns sonlich konne vnd moge besuchenn, vnnd wir thun e. l. vnd jre gescheffte dem lieben Gott in seinen schutz vnd erhaltnus gantz treulich befelhen. Datum Coldingen den vjten Decembris ao 69. Dorothea. Von Gots gnaden Dorothea zu Dennemark, Norwegen etc. konigin, geborne zu Sachssen etc. widtwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 216. 1570, 22 Januar. Was wir in muterlichenn trewenn ehr, liebs vnnd guts vermugenn zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sonn. Wir habenn bey gegenwertigem bottenn e. l. sonlich schreibenn empfangenn vnnd thun vnns gantz freundtlichenn vnnd mutterlichenn bedanckenn, das e. 1. in die funffhundert beum gewilligt. Wir wollen ja hoffenn, das Eschel Goy in solicher bestellung nit seumig sein werde, dann wie e. 1. aus hieuorigen vnnsernn schreibenn verstanden, ist daran gelegen, vnnd wirt solichs e. 1. zu jrer herkunfft selbs vernemmen. Wir habenn solich werck aus keiner vorwitz, sonder dem reich zum besten angefangen, dan wir die geringste zeit lebenn. Wir zweiffeln auch an glucklichem vortgang gar nicht, sofehr vns solichs der liebe Gott gonnen will. Wolicher massenn es mit e. 1. kriegsvolck gegenwertiger zeit geschaffen, haben wir auch aus e. 1. schreiben verstanden, wunschenn jnen gluck vnnd heyl, vnd wer zwar nichs liebers vnd erfrewlichers dan der edle fride, wan vns der liebe Gott denselben gonnen vnd verleihen wolte, vnnd kondte vns e. l. nicht hocher erfrewen, dan wan sie vns einsmal ein frölich end dises kriegs zuschribenn, dieweil aber der ander theil in seinem vnwesen böslich beharret vnd den friden betruglicher weis verheldt, wirt in Got wol finden vnd diser beschwer als ein fridliebender Gott zu seiner zeit ein end machen. Dem wir e. 1., jre reich vnnd vnderthonen in seinen rat, trost vnd schutz von herzen muterlichen thun befellhen. Datum Coldingen den 22 Januarij ao 70. Dorothea. Vonn Gots gnaden Dorothea zu Dennemark, Norwegen, der Wenden vnnd Gottenn konigin. Original paa Papir med Udskrift til Kongen „zu aigen handen" og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 217. 1570, 13 Februar. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gottenn etc., widtwe. Vnnser schwesterliche trew vnd was wir in ehren liebs vnd guts vermugenn zu ieder zeit zuuornn. Hochgeborner furst, freundtlicher ge- 10* liebter bruder. Ob wir vns wol vngern mit frembden hendeln beschweren, auch den todtschlegernn vfs hochst verhasset sein, so bewegt vns doch e. l. vnderthonen Hans Leuen mittleidlicher fall, darein er, wie e. 1., auch fast meniglichem bewust, vnuerschuldt vnd aus keinem zenckischenn vorsatz kommen, sondernn sich zu wehrenn zum hochsten gereitzt worden, das wir also bey e. 1. seiner abermals vorbittlich zugedenckenn hiemit nicht vnderlassenn mogenn, mit gantz freundtlicher vnd schwesterlicher bitte, e. l. wolle sich obgehörte gelegenheit gnediglich bewegenn lassenn, auch das er e. l. getrewer vnderthon ist, den e. l. ja ohne allen verweisz in disem fall, darin mit jme, wie gemelt, fast meniglich ein mitleiden tregt, aus tragendem ambt als die obrigkeit schutzen vnd handhabenn mogen, vnnd geruhe e. 1. jne mit einem Christlichem gleidt zw recht vnd vor vnrechtenn gewaldt, jnmassenn vnser freundtlicher geliebter son konig Friderich auch gethann hat, gnediglich zuuersorgenn. Solichs gereicht e. 1. bej allen verstendigen zu hochem rohm, auch zuerhaltung vnd vermerung e. 1. hocheit. Jm fall aber e. 1. die vergleitung vfdismal, gleichwol aber vber vnser schwesterliche zuuorsicht, nit bewilligenn wollen, sie jne vff zwen oder mer monat jm Nordstrande seine sachenn daselbst zuuorrichten gnediglich vergleiten vnd deszhalb zw merer versicherung an den ambtman daselbst befelchsbrief ergehn lassenn vnd mitler zeit des entleibdten muter vnd freundtschafft nochmals zu austrag der sachen gnediglich belangen, dan gemelter Hans Leue hat vns berichten lassen, ob jm wol zu wissen gethon worden, das der stathalter Heinrich Rantzaw wegen e. 1. befelch hette die freundtschafft vf ietz vergangnem vmbschlag anzusprechen, so sol doch der stathalter anzeigen, er hette kein schreibenn von e. 1. bekommenn. E. 1. wolle dises alles zu Hansz Leuen gnediger befurderung von vns bruderlich versteen vnd diser vnser abermaliger bitt genieszen lassenn. Daran erzeigt e. 1. ein Christlich werk vnnd wir wollen es vmb e. l. in andere weg in ehren vnd trewen schwesterlich belegenn. E. 1. dem allmechtigen befelhende. Datum Coldingen 13 Februarij anno etc. lxxten. Dorothea. Paategning: Khonigin Dorothea vorbittlich schreiben Hans Leuen begleitung betreffen. Productum Hanspurg den 14 Februa. ao etc. 70. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben). 218. 1570, 16 Februar. Vnnser muterliche trew vnd was wir in ehren liebs vnnd guts vermugen zuuornn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter son. E. 1. sonlich vnd freundtlich schreiben ist vns bej gegenwertigem e. 1. dienern zuhanden gestelt worden, vnnd das vns nu e. 1. mit derselben schreibenn besucht, auch doctor Martin verleubt vnnd der bewustenn 500 beum halb vleisige bestellunge gethonn, desz thun wir vnns gegenn e. 1. mutterlich vnd freundtlich bedanckenn, vermerckenn auch bey disem vnd anderer erzeigung e. 1. sonnlichen vnnd freundtlichen willen. Wie gern wir nu e. l. zu getzlicher vnderredung vor der zeit gesprochen, jst e. l. aus vnsern hieuorigen gethonen schreibenn sonlich bewust. Weil es nu aber bishero Gots des allmechtigen will nicht geweszen, vnd e. l. aus zugeschribnen verhinderungen darzu nit hat kommen konnen, wollen wirs dem liebenn Got zu anderer bequemigkeit befehlenn vnd vns e. l. sonlichen erbietens, wolichs e. 1. vns nach ietzkommendem reichstag, wolicher vf Oculj angestelt, ins werck zu richtenn vertrostenn, muterlich erfrewenn vnnd e. 1. mit verlangenn gewertig sein. Wolicher maszen es mit e. 1. kriegsvolck ein gelegenheit hat, vnd das dasselbige wegen der grossenn ergosznen waszer nit fortkommen kan, habenn wir auch verstanden, vnd ist wol zuerachtenn, das man nu in diser gelegenheit der zeit vbel in Schweden kommen könne, dann wir gestern von vnser geliebten tochter der churfurstin schreiben empfangenn, dabey vns angezeigt, dasz sich die wasser darauszen zum grosten ergöszenn, vilmer ist solicher ergieszung numer in Schweden zugewarten. Das es dann auch zum friden noch zur zeit so vbel aussihet, wie e. 1. meldet, das ist vns gantz vnlieb zuhören, vnd haltens aber mit e. 1., das der liebe Got, wie Esaias sagt, zu seiner zeit frid macht. Darumb, bitten wir demutiglich, das e. 1. einsmal des kriegsvolcks, damit e. l. vns nit erfrewen kan, moge entledigt werden vnnd jren vnderthonen in ruwe beywonnen. Was nu des Frantzosischen legaten diener vor zeitung aus Schweden bringen wirt, biten wir freundtlich, so vil wir wiszen mogen, vns dauon etwas mitzutheilenn. Wir thun vns auch freundtlich bedancken vor den freyen zol vor vnsere oxszen: wir wollen diszen zol auch also allein vnserer eignen oxszen halb zu willen annemmen vnd vil lieber aus vnserm beutel erlegen, eh wir e. 1. den geringsten zol in andere weg verbringen laszen wolten. Als e. 1. vns auch schreibt vmb etlich fasanen, wolten wir e. 1. damit gantz gern willfahrenn, es ist aber an dem, das vns die meiste gestorbenn zu der zeit, als wir im vergangnen sommer jm land zu Meiszen waren, vnd weil vnser diener Frantz mit vns gewesen, hat man sie mit vnfleis gewartet, das wir nu vber vier bar nicht haben. Vff das vorihar aber, wan sie jungen aushecken, wollen wir e. l. von den jungen fasanen schicken, so vil wir dero jmmer konnen, vnd ist vns in warheit recht zu wider, das wir e. l. ietzunder nit willfahren konnen. Es hat vns vnser geliebte tochter die churfurstin mit muscatell tochterlich verehret, dauon schicken wir e. 1. denselben zuschmecken hiemit eine flaschenvoll, vnd da e. 1. flaschenn hat, darin er kan vnuerdorben vnd verwart pleibenn, wolle e. 1. vns schicken, wollen wir e. 1. mutterlich mittheilen. Vnnd weil wir vf dis mal nichs mer habenn an e. l. zuschreiben, thun wir dieselbige dem allmechtigen Got gantz treulich befelhen. Datum Coldingen den 16 Februarij ao. etc. 70. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gotten, geborn zw Sachssenn etc., widtwe. Paategning: Productum Fridrichsburg den 24 Februarij anno 70. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. Paa en indlagt Seddel: Freundtlicher geliebter son. Ob wir wol der fasanen gar wenig, so bedencken wir doch bey vns, das wir e. 1. vngern etwas versagen. Derhalben wollen wir mit e. 1. theilenn vnd schicken e. 1. hiemit ein han vnd ein bar hinnen, wiewol wir besorgen, das sie nit lebendig pleibenn, wan sie vor der keltin nit wol verwart werden. Vnd so hetten wir e. l. mit meren dienen konnen, wa wir dise bis im sommer behalten. Aber, wie gemelt, wollen wir mit e. l. theilen, weil wir e. l. als dem son vngern etwas versagen. Dorothea. 219. 1570, 17 Marts. Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnnd guts vermugen zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Wir haben e. 1. sonlich schreiben, Koppenhagen den 10 dises lauffenden monats datirt, vnnd daraus die gelegenheit, warumb e. 1. in die begerte anzal der vnderthonen dieselbige schatzfrey zulassenn nit willigen konnen etc., bey diesem botten empfangen vnnd gedachtt e. 1. schreiben allenthalben muterlich vermercktt, dan wir e. l. vnnd das reich jm wenigsten vngern beschweren vnnd villieber vnd von hertzen einen gulden zu tausent machen, wa wir das jmmer thun kondtenn, wie wir dan derhalben auch das werck der saltz kunst e. l. vnd dem reich allein zum besten aus treuhertzigkeit vorgenomen. Vnd weil vnsz beduncktt, das es den vnderthonen zu schwer fallen woltt, zugleich teglich arbeiten vnnd noch darzu schatzung zugeben, haben wir e. 1., weil, wie gemeltt, das werck dem reich vnd sunst niemants zu vfnemmen vnd gutem gemeint, vmb linderung gebetten. Wir laszen vns aber an e. l. sonlichenn berichtt muterlichen woll benugen vnd wollen, souiel an vns ist, an muglichem vleis nichs erwinden lassen, zweiffelnn auch nichtt, souer es vnsz der liebe Gott gonnen will, es solle e. 1. dessen keinen schaden empfahen. Es were aber gleichwoll dem reich ein geringes geweszen, da die arme leutlein hetten mogen mit der schatzung verschonet pleiben. Wir thun vns auch gegen e. l. in die bewilligte je eichen boem, wie nit weniger jres sonlichen erpietens betreffende vnsere leibgedings gutter dieselbige mit auflag zuuerschonen muterlich bedanckhen, zweiffeln auch an e. l. getrewer vnd sohnlicher erzeigung mit nichten. So haben wir auch nach vnser wittfraulichen gelegenheitt, wie e. l. selbst zum theil bewust, grosse ausgaben, vnnd wolte vns nit zuerschwingen sein, da wir noch vber das pfertt vnd anders halten solten. Derhalben wirtt e. 1. vnsere gelegenheit als der liebe sohn ieder zeitt sohnlich bedencken. Vnd mochten e. 1. solichs hinwiderumb freundtlich nit bergen. Befelhen dieselbigen dem lieben Gott in seinem vatterlichen schutz. Datum Coldingen den 17 Martij anno jm 70. Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden zu Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborne zu Sachssen, witwe. Paategning: Der konigin anthwortschreiben die leibgedings gutter betreffen. Productum Friderichsburg am heiligen osterabendt anno etc. im 70. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 220. 1570, 16 April. Was wir in muterlichen trewenn ehr, liebs vnnd gutts vermugen zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter son. Wir wollen e. 1. freundtlich nit bergen, das vnser auch freundtlicher geliebter son herzog Magnusz derselben gesandten bey vns hat, die insonderheit an e. l. werbung haben. Nachdem sie aber e. 1. jn Seelandt nit angetroffen vnd nu e. l. so naheit sein, haben wir jnen geratten, das sie alhie verziehen, vnd das wir jrenthalb an e. l. schreiben wolten. Derhalbenn bitten wir muterlich, e. l. wolle vns zum ehrstenn zuwissenn thun, ob gemelte gesandten e. 1. ankunfft alhie abwarten oder sich zu e. 1. entheben sollen, vnnd wolle e. 1. vns daneben nit vnsonlich verdencken, das wir sie alhie bey vns vfhalten, wolichs nit anderst als muterlicher guter meinung geschicht, vnd befelhen e. 1. dem getrewen schutz zu aller wolfahrt. Datum Coldingen 16 Aprils ao 70. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemark, Norwegen etc. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 221. 1570, 26 April. Dorothea vonn Gots gnaden konigin zw Dennemarcken, Norwegenn, der Wendenn vnd Gottenn etc. Was wir in schwesterlichenn trewenn vil ehr, liebs vnd guts vermugen zuuorn. Hochgeborner furst, freundtlicher geliebter bruder. Wir wollen e. 1. freundtlichenn nit bergenn, wie das vnser freundtlicher geliebter son konig Friderich widerumb bey vns alhie angelangt vnnd in veterlichem verlangen stet sich mit e. 1. zu vnderreden vnd zuergetzen, haben vns auch sohnlich gebetten solichen jren freuntlichen willen mit einladung e. l. zuerkhennen zugeben. So ist nu hierauff vnser schwesterliche vnd freundtliche bitt, e. 1. wolle vff disen ietzigen freitag zeitlich alhie erscheinen vnd jrem vetern geselschafft leisten vnnd vns e. 1. willferigkeit bey disem vnserm botten zuschreiben. Daran thut e. 1. vns beederseitz angenem gefallen jn ehren vnd freundtschafft hinwider zu belegenn. Datum Coldingen den 26 Aprilis ao 70. Dorothea. Paategning: Khonigin Dorothea furdert f. g. nach Colding. Productum Hanspurg den 26 Aprilis ao etc. 70. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 222. 1570, 8 Maj. Was wir in muterlichen trewen vil ehr, liebs vnnd guts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sonn. Wir haben e. 1. schreiben, Sora datiert, zu vnsern handenn empfangen vnd verstanden, vnd sagen dem lieben Got danck, das e. 1. in diser jrer reys wol vortkommen. Derselbige getrwe Got gruhe e. 1. hinfurbasz mit gnaden zuerhalten. Das zwischen dem konige zu Schweden vnd seinem brudern hertzog Carln vneinigkeit entstanden vnd wider einander zu krieg gerahten sein, hoffen wir, das der liebe Got dadurch e. l. nit allein einen friden geben, sondern auch konig Erich widerumb losz machen vnd also zwischen e. l. vnd jme eine bestendige freundschafft vnd nachparschafft wircken, vnd disen ietzigen, der nit ordentlicher weys zum konige worden, vom stul sturtzen werde. Der allmechtige liebe Gott gebe e. l. gluck vnd heyl vnd verleihe seine gnad vnd mittel, das e. 1. einest aus disem beschwerlichen krieg zu einem loblichen friden zugelangen vnd darin zu Gottes ehren derselben vnderthonen zu trost vnd vns zu freuden lang leben moge. Wir bitten aber muterlich vnd freundtlich, e. l. wolle sich ja aigner person nit zu feld geben vnd vns desfals keine muterliche sorgfeltigkeit zuziehen, darumb wir e. 1. nochmals als den freundtlichen geliebten sohn bitenn. E. 1. wolle vns auch zum ersten widerumb schreiben vnd jren glucklichen zustande vermelden. Daran thut e. 1. vns ieder zeit ein besondern gefallen, vnnd wir befelhen hiemit e. 1. dem allmechtigen Gott zu zeitlicher vnd ewiger wolfart vnnd vns in e. l. sonlich getrew hertz. Datum Coldingen 8ten Maij anno etc. jm lxxten Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gotten, geborn zu Sachssen etc. widtwe. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Spor af Segl i rödt Vox. 223. 1570, 12 Maj. Vnnser muterliche trew zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sonn. Wir mochten bey diser gelegenheit nit vnderlassen an e. l. zuschreiben, damit wir erfahren mochten, wie es sich mit e. 1. erhielte, dan als e. 1. jungsthin an vns geschriben, das hertzog Johan vnd hertzog Carle in Schweden wider einander auffgezogen vnd geschlagen, mochten wir gern wissen, wie sich solichs eruolgte, auch was der keyserliche gesandter, dauon vns e.l. auch meldung gethan, zur werbung brechte. Bitten demnach freundtlich, so vil wir wissen mogen, e. l. vns dasselbige sonlich mittheylen wolle vnd vns derselben glucklichen gesunden zustande vermelden. Daran thut e. l. vns einen freundtlichen willen, die wir hiemit dem allmechtigen Gott zu aller Christlichen wolfart von hertzen empfelhen vnd vns in e. l. sonlich hertz. Datum Coldingen den 12 Maij ao. 70. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gotten etc., widtwen. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 224. 1570, 23 Maj. Vnnser muterliche trew vnd alles liebs zuuoran. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter son. Wir habenn e. 1. sonlich schreiben, Friderichsburg den 20 ditz datiert, zu vnsern handen empfangen vnd dasselbige dahin verstanden, das sich dise ietzige kriegshandlung zwischen e. l. vnd dem Schweden zu allem gutlichem austrag ereuget, vnd das e. l. den keyserlichen gesandten zu dem ende mit noturfft nach Schwedenn abgefertigt. Dauor wir dem lieben Got danck sagenn vnd wollen seine Gotliche mt. demutiglich bitten zu solicher vorsteender tagung gluck vnnd segen zuuerleihenn. Vnd so hat e. l. vns auch zu sonderlichem freundtlichen gefallen gethon, das sie vns soliche gelegenheit neben jrem glucklichen zustande sonlich zuwissen gethon, freundtlich bittende, e. l. geruhe in sonlichem eingedechtnis vortzufahren vnd vns bej ieder gelegenheit als der freundtliche liebe son zw besuchen. Vnnd befelhenn hiemit e. 1. dem herrn, der aller konige hertz in seinen henden hat, zu zeitlicher wolfart vnd ewiger seligkeit, vnd vns in e. 1. sonlich hertz. Datum Coldingen 23 Maij anno etc. lxx. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gottenn, geborne zu Sachssenn etc. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. III B. 3 H. (1863). 11 225. 1570, 27 Maj. Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnd guts vermugen zu ieder zeit zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter son. Nachdem wir doctor Martin verleubet sich widerumb nach Seeland zubegebenn, mochten wir aus muterlicher liebe vnnd zuneigung nit vnderlassenn dis vnser grus schreiben an e. 1. zuthun, vnnd sagen e. 1. muterlichen danck vor die sonliche willferigkeit, das sich der gedachte doctor zum ersten an vns verfugen vnd vnserer leibes gelegenheit, die mit der zeit das alter trucket, einratig sein soll. Es ist gemelter doctor in der warheit ein erfarner verstendiger vnd Gotsforchtiger man, der wurdig ist, das man jm guts thue vnd von jm halte, derhalben wir auch e. 1. muterlich bitten, die wolle jm zu gnad vnd furderung gnedigst gewogen sein vnd ine aus diszen reichen nit emperenn. Aus muterlicher sorgfeltigkeit felt vns der newangesetzten tagleistung halb, so e. l. schreiben nach alten Stetin vf den letzsten Julij benendt, allerley ein, namlich das wir besorgen, der Schwed werde sich mitlerzeit mit seinem brudern hertzog Carle vertragen, kriegs volck einbekhommen vnd alsdan die sachen in weitleufftigkeit ziehenn vnd vnfruchtbar zergehn lassen, wie man dan nit ohne geringe beschwer erfahrenn, das diser ietzige konig gantz glaublosz vnd sich mit keiner bestendigkeit gegen e. 1. bewiszen, derhalben jm nit zuuertrawenn ist. Weil nu aber der liebe Gott, der rechte frid furst, kein lust an der sterke des rosses, vnd denen, so seiner von hertzen begeren, gnediglich beysteet, zweifeln wir nicht, wan er darumb angeruffen vnnd gebetten, werde gnediglich helffen vnd von weiterm vbel erretten. Demselben lieben Got wollen wir e. 1. vnd all jre sachen von hertzen befelhen zu zeitlicher vnd ewiger wolfart. Datum Coldingen 27 Maij ao etc. 70. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gottenn etc., geborne zu Sachssen etc. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 226. 1570, 8 Juni. Was wir jn muterlichenn trewen vil ehr, liebs vnd guts vermugen zu jederzeit zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundlicher vilgeliebter sohn. Wir haben jn dato e. 1. sonlich vnd freundlich schreiben, darinnen sie der neuen fridshandlung, so gegen alten Stetin angesetzt, auch derselben brudern hertzog Magnussen gegenwertigen vorhaben gedenckhen, zu vnsern handen empfangen vnd daraus die gelegenheit, auch e. 1. getrew freundlich gemut gegen jren bruder hertzog Magnussen gutter massen eingefast vnd vermerckht, vnd wuntschen anfenglich von dem lieben Gott, das gedachte tagsatzung nicht vnfruchtbar abgehen, sondern e. 1. einen gewuntschten erlichen vnd bestendigen friden zu wirkhen geruhe. Vnd ferrer zweifeln wir nicht, der liebe Got, so aus vnerforschlichem rath gegenwertige e. 1. brudern hertzog Magnussen händel jns werck gestelt, werde dieselbige allen misgunstigen zur betrubnus wol vnd glücklich hinaus fuhren. Aber gleichwol loben wir e. l. sorgfeltigen freundlichen fleis, damit sie bey vnserm auch geliebten sohn dem churfursten zu Sachsen jn diser sachen vorbawung gethon, vnd wirt das ende, wie wir Gott vertrauen, allen leuten, das darinn Gots ehr vnd gemeiner Christenheit bestes gesucht, jn kurtzem gute nachrichtung geben. Vber das mögen wir e. 1. auch muterlich nit bergen, das wir von wegen vilheit des vorhabenden gebeudes, so wir alhie vor der hand haben, damit der holzung vnd anderer bequemheit halben, darinn wegen vnserer haushaltung hinderung vorfallen mochten, kein mangel sei, vns etlicher massen zu absentiren vnd vnsere haus haltung zu Sonderburg anzuschlagen bedacht, auch derhalben vnsere sachen dahin gericht, das wir vff disen jzigen montag von hier eigentlichen abruckhen wollten, vnd wa wir weitter alhie erharren, geschicht es jn warheit nach angemerckhter vnserer reys mit höhster vngelegenheit, aber gleichwol vnser muterliche freundliche meinung hatt e. l. aus vnserm handschreiben zubefinden. Wolchs wir e. l. zur freundlichen nachrichtung muterlicher mainung nit mochten bergen. Sein e. 1. mit aller lieb vnd trew gewogen, die wir auch dem allmechtigen Gott zu aller wohlfarth vnd Gotseligkeit hertzlich thun befehlen. Datum Coldingen den 8ten Junij anno etc. 70. Dorothea von Gotts gnaden zu Dennemarkhen, Norwegen etc. konigin, geborne zw Sachsen, herzogin zu Schleswig, Holstein etc., witwe. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Spor af Segl i rödt Vox. 227. 1570, 4 August. son. Vnnser muterliche trew zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter Es hat vnns e. l. vnderthon Hansz Daa jnligende supplication vberandtworten lasszen, mit vnderthenigster bitt, dieselbige nebenst vnserer vorschrifft an e. 1. gelangen zulasszen, vff das jm vnd seynen bruder an dem, wasz denselben von recht vnd natur wegen eignet vnnd gepurt, von fraw Sophia Daa zu Honnerupgort nicht vereusert vnd von abhenden gebracht werde etc. Ob wir nu wol den grund diser sachen nicht aigentlich vernemmen konnen, haben wir doch vf so vilfaltig anhalten die vorschrifft nit versagen konnen, vnnd bitten freundtlich, e. l. wolle die gelegenheit lassen erfahren vnnd den Daaen, 11* so vil recht ist, widerfahren laszen, jn masszen wir an e. l. erzeigung nit zweyfeln. Vnnd befelhen hiemit e. 1. Gots schutz. Datum Sonderburg den 4 Augusti anno lxx. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gotten etc., widtwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). Bilag til Nr. 227. Stormechtigste hogbornne förstinde, allernadigste drotning. Eders kon. mat. mynn vnderdannigste pligtige thienniste altid tilfforne etc.. Jeg eders mat. vnderdannige thiener kanndt eders mat. vnderdannigst icke forholle, huorledis adt min oc myne brodres fadersöster frue Soffie Daa till Hönnerup nu vdj hendes alderdom selger oc affhender sig sitt arffueguots oc ther till medt nogit andit ocsaa henndis guots, som hunn mynn moder, mig oc mine brödre tilffornne soldt, bebreffuidt oc forlatt haffuer, wiill thett oc saa imod hennders egit vdgiffuene breff oc segell selge oc affhende, hennders rette liffsaruinge till bröst oc schade, bedenndis ther for eders kon. mat. vnderdanigst, att eders mat. wille nadigst vnde oc giffue mig eders mat. forschrifft till eders mat. kiere sön hogborne förste koning Frederich, adt hanns kon. mat. wille nadigst lade forbiude, adt jngenn her epter motte pantte eller kiöbe med hinder, eptherthj hun er saa gambell, adt hun nu gannger vdj bardom oc icke haffuer henders rette naturlige sambuittighedt oc forstanndt, adt same hinndis arffuegots ther fore icke schulle kome fran thj rette naturlige liffs arffuinge oc vdj andre fremedis hender. Oc will thennd almechste Gudt eders mat. thett rigelig belonne oc ieg altid vdj all vnderdannighedt finndis eders mat. vnderdanige thienner etc. E. kon. mat. vnderdanige thienner Hanns Daa. 228. 1570, 24 August. vermugen zu ieder zeit Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnd guts zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher vilgeliebter sohn. Wir habenn e. l. sohnlich vnd freundtlich schreiben, dabey sie vnsz berichten, wie sich gegenwertiger zeit hertzog Magnuszen zustande erhalte etc., zw vnsern handen empfangenn, vnnd ob wir wol dergleichen zeitungen von gedachtem e. 1. brudern hie zuuorn etlicher massen auch gehortt, so ist es vnnsz doch desto anmutiger vnd erfrolicher, das wir der gelegenheit von e. l. ietzo ettwas ausfürlicher berichtett werdenn, vnd das also e. 1. numer selbst auch guten trost zu dieser jres brudern vorgenomner handlung gefast haben, wiewoll wir vnsers theils niemals gezweiffeltt, wie e. l. freundtlich bewust ist. Dan der liebe Gott gernn bey den schwechesten der sterckeste seyn vnd dadurch alle gewalt, menschliche vorsichtigkeitt vnd weysheit zuschanden machen wil, wie man sich an diesem armen vnd gantz verlasznen hertzog Magnussen, der ein exempel ist aller verachten vnnd hilflosenn, zu trostenn hat. Dan e. l. seiner l. gelegenheitt freundtlich bewust ist, was dieselbige bisher in jrer regierung auch in dieser ietzigen Reusischenn handlung vor raht, trost vnd hilff gehabt, vnnd dasz also der almechtige liebe Gott jrer 1. ahne einiche geltspilung, muhe noch arbeit der vernunfft gantz zuwieder erhalten vnnd helffen will. Vnd wan wir dan bey vnsz bedenckhen, das wir ein vrsach mit sein, das jre l. in derselbenn jugent vnd noch fast vnmundigen jharen ausz dem reich vnd von jhrem vatterlichen erbtheill kommen, so ist vnns ietzo jrer l. gluchlicher zustande desto mer ein grosserer trost, vnd danckhenn dem lieben Gott, das wir diese Gottliche schickhung, dauon vnsz e. l. ietzo auch aus sohnlicher trew vnd liebe anmeldung thun, jn vnserm alter, eh wir von dieser boesen welt scheiden, erfahren mogen. Derselbige gutige vnd barmhertzige Gott regire seiner hertzog Magnuszen lieb, hertz vnd gemutt, das sie in rechter demutt dem lieben Gott vor seine gnad dancke, nit hoffertig werde noch sich vff einiche gewaltt vnnd machtt verlasse, sonder all jre gedanckhen vnnd regierung dahin stelle, das Gott dadurch allein gelobet, sein wort gepflantzet, vnd dasz s. 1. hie zeitlich vnnd hernach ewiglich in freuden leben moge. Dasz bitten wir von hertzenn. Wan dan e. l. zustande sich auch dereinest zur besserung schickhen vnd dieser beschwerliche krig abgestelt werden wolte, dasz wer vnnsz der getrewen mutter die groste freude. Dan was vor sorgfeltigkeitt vnd bekhommernus vnnsz dieser krieg e. 1. halben verursacht, dasz weist der, so aller hertzen erforscher ist. E. 1. sehen, wie durch geringe leutt der liebe Gott hertzog Magnussen sach gefurdertt, also auch kan ein eintziger Christ mit seinem seufftzen bey Got mer auszrichten vnd erhalten als aller keyser, konig vnnd fursten gesanten, die, wie zubesorgen, mehr vf zeitliche wollust, ehr, hocheit vnnd vernunfft sehen, als dasz sie Gott mit rechtem ernst vmb radt vnd hilff solten anruffen, wie dan leider bisher erfahrenn, Wolichs das mit groser geltspilung vnnd tagleistung wenig ausgerichtett wordenn. alles e. l. von vnnsz der mutter, die es recht treulich vnnd wol meint, wie wirs bey Gott bezeugen, sohnlich wolle vormerckhen vnnd vnsz jrem erpieten nach von der fridshandlung hernacher mer schreiben. An vnserm gebett vnnd versorg vor e. 1. soll nichs erwinden, dan e. l. sein vnser hertzlieber sohn, den wir dem almechtigen Gott zu zeitlicher vnd ewiger wolfart treulich befelhen. Datum Sonderburg 24 Augusti anno etc. lxx. Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden konigin zu Dennemarckh, Norwegen, der Wenden vnd Gotten, geborne zu Sachszen, wittwe. Paategning: Productum Fridrichsburg den letzsten Augustj anno 70. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 229. Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnd guts vermugen zu ieder zeit zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. 1570, 21 September. Wir werden von Marien, Frantz Holsten szeligen nachgelassener witwen, vnderthenigst berichtet, wie das jr gegenteil Peter Pommering von e. l. citation aus gebracht habe vff ietzig Michaelis zu Copenhagen zuerschinen. Ob sie nu wol begirich e. 1. befelich nach zusetzen, so beschwert sie sich, das ir die citation erst diser tag zuhanden kommen, das sie sich in solicher eyl zur noturfft nit konne gefast vnd vff den weg machen, vnd vns derhalben vmb gnedigste vorschrifft an e. 1. ersucht, das sie jres verzugs halben bej e. 1. zu keinen vngnaden zugelangen, woliche vorschrifft wir ir vf so vnderthenigst bitten nit abzuschlagenn gewust. Bitten also freundtlich vnd muterlich, da gemelte fraw aus angezeigten vrsachen sich vorweilte, e. l. wolle es zu keinen vngnaden versteen vnd jr gnedigster konig sein vnd pleiben, vnd wir befelhen hirmit e. 1. den schutz des almechtigen. Datum Sonderburg den 21 September anno etc. lxx. Dorothea. Dorothea von Gottes gnaden zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten konigin, geborn zw Sachsen etc. Paategning: Der konigin vorschrifft der Marin Frantz Holsten wittib vff den vhall sie zu ernentter zeit nit anreichen wurde, gnedigst entschuldigt zuhalten. Productum Nikopping den 9 Octobris anno etc. im 70. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 230. 1570, 23 September. Wasz wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnnd guts vermugen zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Es hat vns gegenwertiger Hollender, wolicher von Peter Pommerening dem burgermeister zu rechtt verfolgt wirt, in vnderthenigkeitt ersuchenn laszen, nachdem er ietziger zeit nach Coppenhagenn citirt, vnnd aber frembdt, vnnd vermeint, dasz er mit vnrecht verfolget, wir wolten jne an e. l. mit gnedigster vorschrifft vnnd furderung versorgen etc.. Ob wir vnnsz nu wol vngern mit frembden hendeln beladen, haben wir doch sein vnderthenigst suchen nit wol wegern konnen. Bitten also e. 1. freundtlich, die wolle verordnung thun, damit der gedachte Holender, so viel rechtt, in seiner sach vortgesetzt vnnd eins vor alles desz handels abkhommen moge, wie wir dan an e. 1. erzeigung nit zweiffeln. Daran thutt e. 1. ein gutt werckh vnnd wir befelhenn dieselbige Gotts schutz. Datum Sonderburg denn 23ten Septemb. anno jm lxx. Dorothea von Gotts gnaden zw Dennemarkh, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborne zw Sachszen etc., hertzogin zw Schleszwig, Holstein etc., witwe. Paategning: Der konigin vorschrifft fur ein Hollender, das der souil als recht mocht vortgesezt vnd eins fur all des handels abkommen moge. 8 8bris anno 70. Productum Nikopping den Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 231. 1570, 22 October. Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemarken, Norwegen, der Wenden vnd Gotten etc. Vnnser schwesterliche trew vnd was wir in ehren liebs vnd guts vermugen zuiederzeit zuuorn. Hochgeborner furst, freundtlicher geliebter bruder. Wir thun vns schwesterlich bedancken, das e. 1. jrem muller von Hadersleben verleubet, das er etlich wochenn in vnserm dienst geweszenn, vnd weil er sich aber besorget, das e. 1. beschwer tragen werde seines langen ausenpleibens, so biten wir freundtlich, e. 1. wolle jne gnediglich entschuldigt nemmen, dan ehr vnsere befolhne arbeit nit zeitlicher endigen hat konnen. Das begern wir in andere weg vmb e. 1. schwesterlich zubeschulden vnd befelhen e. l. hiemit dem schutz des allmechtigen. Datum Sonderburg den 22 Octob. ao 70. Dorothea. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 232. 1570, 2 November. Was wir in muterlichen trewen ehr, liebs vnnd guts vermogen zw iederzeit zuuorn. Durchlauchtiger furst, freundtlicher vilgeliebter sohn. Wir haben e. l. schreiben, Niekoping den 9ten Octobris ausgangen, darein e. l. vns anmelden, wolichermassen dieselbige bedencken hetten vnsere vdagtsmendt zw Ackier vnd Randerschen hinfurder zuuerschonen etc., zw vnsern handen empfangen vnnd durchlesendt allent halben verstanden. Nu weist Got, das wir vngern vrsach geben wolten zu einchem widerwillen, vil weniger das wir e. 1. der gedachten vdagsmendt halben beschweren wolten, da es mit vnfugen zugeschehen. Nachdem aber vnsere arme leut jn letzster schatzung jr geburnus nit ringer als deren vom adel geleistet, vnnd nu in jtziger belegung des adels leut gantz frey, so lassen wir vns beduncken, das wir, die mutter, solicher freyheit vil mehr zugeniessen, worin auch e. 1. niemant verdencken kann. Vnnd dieweil dan gedachte vnsere tagliche arbeits leute gantz verarmen wurden, da sie vber so vilfaltige tagliche hoffdienst, dero wir nit zuentraten, mit schatzung solten belegt werden, so bitten wir gantz freundtlich vnd mutterlich, e. 1. wolle hinfuro vns zw ehren vnd freundtlichem gefallen vnsere vdagsmendt mit der schatzung gnedigst vbersehen, dan wir die geringste zeit leben, vnnd was e. 1. vns zu gutem erzeigt, wirt der liebe Godt in andre weg mit gnaden vergelten, vnnd wolle e. l. vns bej disem botten befelchsbrieff an Holger zufertigen, wie vnser freundtlichs vertrawen steht. Das begeren wir in muterlichen trewen zubelegen, vnd befelhen e. 1. dem schutz vnnd schirm des almechtigen Gotts. Datum Sonderburg den 2ten Nouembris anno etc. lxx. Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten kunigin, geborn zw Sachssen, hertzogin zu Schlesswig, Holstein etc., widtwe. Paategning: Die fraw mutter bittet jrer konigl. wirden vdagsmendt mit schatzung zuuerschonen. Productum Nikopping den 12 9bris anno 70. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 233. 1570, 3 November. Dorothea von Gotts gnaden konigin zw Dennemarckh, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten, gebornne zw Sachszenn etc., witwe. Was wir in schwesterlichen trewen ehr, liebs vnnd guts vermugen zuiederzeitt zuuorn. Hochgeborner furst, freundtlicher geliebter bruder. Wir werden berichtett, dasz einer, der sich Hagenow nennet, e. 1. dienern Moritz organisten mordischer weysz vmbgebracht habe, vnnd dessen vnangesehen sol sich der tedter noch vff der naheitt als bey Jorgen Moete enthalten, eben als habe ehr dieses todtschlages kein abschew. Nu hören wir in warheitt gantz vngern, das der entleibte gehorter gestaltt vmbkhommen, viellmer aber were zubeklagen, wa soliche mutwillige tadt vngestrafft voruber gehen vnnd zuguett gehalten werden solte, dan was vor gefahr erfolgen vnnd wie schwere rechnung schier morgen der liebe Gott fordern wurde, wo dieser muttwill vngerechnett bliebe, jst warlich woll zubedenckhenn. Derhalben bittenn wir freundtlich vnnd schwesterlich, e. 1. vnns dieser erinnerung halben im besten wolle vornemmen vnnd sich hirin gegen dem theter also verhalten, damit meniglich e. 1. als der hochen oberckheit geburlichen ernst vnnd vngefallen zuerspuren vnnd in alleweg das nachgelaszne weyb vnnd kinder vfs wenigst vom theter ein ergetzlicheitt empfahe, wiewol es des gewissen halb der sicherste weg wehr, dasz der todtschleger andern dergleichen gesellen zum exempel seinen verdienten lohn empfinge. Nochmals freundtlich bittende, e. 1. vnns bruderlich vnd jm besten vermerckhen wolle, vnnd wir befelhen e. 1. dem schutz Gotts. Datum Sonderburg den 3 Nouemb. anno etc. jm lxx. Dorothea. Paategning: Der königin schreiben wegen enthleibunge Moritz des organisten, den tetter jn gepurliche straffe zu nemen. Productum Hanszburg den 13ten Nouembris anno etc. 70. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 234. 1570, 6 November. Vnser gantz freundtlich grus vnd was wir ehr, liebs vnnd guts vermugen zuiederzeitt zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Nachdem e. l. dem hochgelerten vnserm lieben besondern doctori Martino Ædituo gnedigst verleubett, das er sich zu vnns entheben vnnd vnser bawfellige leibes gelegenheitt auffhalten helffen soll, so thun wir vnns vor solichenn sohnlichen willen gantz mutterlich bedanckhenn, dan gedachter doctor gantz treulich vf vnns gewartett, vnnd wir befinden soliche erfarnus in der medicin bey jm, auch Gottsforchtigkeitt vnd andere tugent, dasz wir von dem lieben Gott wunschen, wir mochten iederzeit einen solichenn man bey vnd vmb vns haben, rathen auch treulich, das man jne jm reich behalte, vnnd dasz e. 1. offt mit jm red vnnd zw sich forderen lasse. Es ist ein man, der allenthalben wol platz vnnd vnderhalt findett. E. 1. geruhe gedachten doctorn in gnedigster befurderung zuhalten vnnd jne gnedigst entschuldigtt zunemmen, dasz er sich nit eher wiederumb zu Koppenhagen eingesteltt, dan wir seiner bisher nitt haben entratten khonnen. Darumb thun wir freundtlich bitten vnnd wir befelhen hiemitt e. l. in den schutz vnd enthaltnus desz almechtigenn Gotts zu aller Gottseligen wolfartt vnd vnns in e. 1. muterlich hertz. Datum Sonderburg den 6 Nouemb. anno etc. lxx. Dorothea. Dorothea von Gotts guaden konigin zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten, geborne zw Sachszen, hertzogin zw Schleszwig, Holstein etc., witwe. Paategning: Der fraw mutter schreiben doctor Martin commendacien vnd entschuldigung betreffen. Productum Nikopping den 13 9bris anno 70. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). Paa to indlagte Sedler: Auch freundtlicher geliebter son, wie wir jtzo vnser schreiben an e. 1. beschliessen vnnd doctor Martin abfertigen wollen, haben wir Peter Oxssen schreiben empfangen vnd daraus vorstanden, das gedachter doctor eins flusz halben, der e. 1. zugestanden, abgefordert wirt. Tragen in warheit derhalben mit e. l. ein muterlich mitleiden vnnd vorsehen vns ja nit, das es gefarlicheit vff sich haben soll, sondern hoffen zu Godt, das sich mitler zeit solicher flusz vorzogen habe, dan Peter III B. 3 H. (1863). 12 Oxssen schreiben vber die zwolff tag alt jst, vnd weil wir dan von diesem zustande alhie kein wissenschafft gehabtt, so bitten wir freundtlich, e. 1. den doctor in allweg gnedigst wolle entschuldiget halten. Vnnd wir befehlen e. 1. nochmal Gotlicher enthaltnis. Datum vt in litris etc. Dorothea. Auch freundtlicher geliebter sone, das wir jungst bey einem eignen botten der vdagsmendt halben dieselbige mit schatzung zubeschonen an e. 1. fleysig geschriebenn, jst aus der bewegnus mitgeschehen, weil die arme leut zu Randerschen an der newen laxwehr fast tag vnd nacht schware arbeit ausgestandenn etc. Jm fall aber die vom adel vngedultig werden vnd e. 1. ein solichs vorgeworffen werden solt, wa vnsere vdagsmendt vbersehenn, so mogen sie die vfgelegte schatzung ausgebenn vnd sol ohne vnser beschwer sein, was e. 1. desfals thun vnd lassen. solichs auch freundtlich nit bergen. Dorothea. Vnd mochten e. l. 235. 1570, 9 December. Was wir in muterlichen trewen vil ehr, liebs vnnd guts vermugen zu jedertzeit zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Wir mochten aus freundtlicher getrewer meynung nit vnderlassen e. l. mit vnserm schreiben zubesuchen vnd fuegen e. 1. freundtlich zuwissen, nachdem der barmhertzige liebe Godt e. 1. freundtlichen geliebten bruders hertzog Hanssen etc. gemahel mit leibs frucht gesegnet, vnd ein wolgestalt junges sohnlein in diese weltt gezelet, warumb seiner Godtlichen almacht demutigst zw dancken, das demnach, wie e. 1. aus seiner 1. schreiben ohnzweiflich albereit verstanden, gedachter e. 1. bruder entschlossen vff ietzkommenden sechszehenden tag Ianuarij gemelt kindlein vermittelst Godtlicher hilff dem sacrament der heilligen tauff vertragen zulassen. Vnd weil sich dan der churfurst zu Sachssen etc. gegen gedachtem e. 1. brudern hie zuuor angebotten, das jhre l. auch gern geuatter werden wolt, so hat man kein vmbgang haben konnen, vnd sein also jhre 1. neben derselben gemahl e. l. freundtlichen geliebten schwester, wie nit weiniger furst Jachim Ernst zu Anhalt, dessen 1. mit e. 1. brudern vffm reichstag zu Ausspurg bruderschafft gemacht, auch hertzog Wilhelm zw Leuneburgk vnd dan hertzog Adolff vnd seiner 1. gemahl, weil man ehs der vetterlichen verwandtnus nach nit fuglich hat lassen konnen, von gemelten e. 1. brudern zu geuattern gebetten worden, wir haltens aber dauor, das der geringeste teil von wegen gegenwertigen beschwerlichen winterszeit vnd vermutlichen boesen wetters in der persohn erscheinen werden. Wan es nu e. l. gelegenheit vnd obligende geschefft jmmer ertragen kondten sich vmb dieselbige zeit anhero zuentheben vnd vns die schwache mutter sohnlich besuchen, auch mit vnsers hauses weinigen vermugen nit als ein konig zw Dennemarck etc., sondern als der willige sohn freundtlich vorlieb nemmen wolte, das gereichte vns zubesondern freuden vnd muterlichem wolgefallen, vnd bitten derhalben e. 1. freundtlich vnd vleisig sich souil zumussigen vnd vns den begerten willen zuerzeigen. Das sein wir vmb e. 1. mit muterlichen trewen zubeschulden wolgeneigt, vnd mochten solichs e. l. freundtlich vnd muterlich nit bergen, die wir dem getrewen Godt von hertzen befehlen. Datum Sonderburg den Decembris ao etc. lxx. Dorothea von Gottes gnaden zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin etc. Paategning: Die konigin bitt konig. matt. zu hertzog Hanszen kindtauff. Productum Koppenhagen den 16 Xbris anno 70. Original paa Papir med Udskrift til Kongen „zw jrer 1. aigen handen" og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 236. 1570, 25 December. Vnsere muterliche trew vnd was wir ehr, liebs vnd guts vormugen mitt wunschung von dem allmechtigen Godt ein freudenreichs gluckseliges newes jahr zuuor. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter son. Wir haben e. 1. freundtlich schreiben bey jrem diener Hartwig Hock empfangen vnd vernommen, vnd wie wir die zeit vber, der beschwerliche krieg geweret, von hertzen bekhummert gewesen, also auch sein wir nu von hertzen erfrewet, das die Stetinische handlung zu dem lieben vnd edlen friden abgangenn ist. Dem getreuwen Godt sey vor soliche seine erzeigte wolthat lob, ehr vnd danck, der geruhe vnsere hertzen mit seinem heilligen geist also zuregieren vnd zuerhalten, das wir erkhennen vnd wissen, das vff die stercke des rosses noch vff einiche gewalt vnd weyszheit der menschen nitt zubawen oder sich darauff zuuerlassen, sonder den friden von hertzen lieben vnd vff Gottes wegen wandeln mogen. Wir hoffen ja auch, das hertzog Magnusz, der das seine in Liffland merertheil des kriegs halben verloren, mit in den friden geschlossen sey. sehen vns, das e. l. vnser schreiben, wolichs wir bey eignem botten an e. 1. abgeschickt, empfangen, darin wir e. l. vermeldet, das e. 1. brudern hertzog Hanssen von Gott bescherts sonlein vff zukommenden 16ten Januarij dem sacrament der heyligen Christlichen tauff ein verleibt werde, vnd das wir e. 1. vff dieselbge zeit zu ergetzlicher vnderredung von hertzen gern bey vns sehen vnd erfahren mochten. So bitten wir e. 1. nochmals freundtlich vnd muterlich, e. 1. wolle nit auszpleiben vnd nit als ein konig zu Dennemarck khommen, sondern als der willige liebe son, vnd mit der geringen gelegenheit vor gut nemmen. Wir werden alt vnd schwach vnd wissen nit, wan der liebe Gott vber vns gebeut, derhalben wir e. l. noch gern einest sehen vnd Wir vor- 12* sprechen mochten. So vorsehen wir vns auch gentzlich, das e. l. vnsern abschied halte vnd bosen leuten, die mutter vnd son gern wider einander verhetzen, nicht glauben stellen, dan wir meinen e. 1. wie alle vnsere kinder mit muterlicher trew vnd liebe von hertzen. Das wollen wir schir morgen mit dem bezeugen, der ein richter ist aller menschen, dem wir e. 1. zu aller Gottseligen wolfart gantz treulich befelhen, vnd vns in e. 1. sonlichen willen. Datum Sonderburg den heyligen Christag anno etc. lxx. Dorothea. Dorothea von Gotts gnaden konigin zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten etc., widtwe. Original med Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox og Levning af Udskriften til Kongen. 237. 1570, 26 December. Dorothea von Gots gnaden zu Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gottenn konigin, geborn zu Sachssen etc. Was wir in ehren liebs vnd guts vermugenn zu ieder zeit zuuor. Hochgeborner furst, freundtlicher geliebter bruder. Wir mogen e. l. schwesterlich vnangezeigt nit lassen, wie das der auch hochgeborne furst, vnser freundtlicher geliebter son, herr Johansz der junger, erb zu Norwegen, hertzog zu Schleszwig, Holstein etc., entschlossenn vff den 16 Januarij ietz kunfftig derselben von Got beschertes junges sonlein der Christlichen kirchen in dem sacrament der heyligen tauff vortragen zu lassen vermitelst Gotlicher gnaden, vnd wan dan vff dieselbige zeit etliche liebe herrn vnd freunde anhero verschriben, vnd wir e. l. auch gern bey vns sehen vnd erfahren mochten, so ist vnser freundtliche vnd schwesterliche bitt, e. 1. wolle jre gelegenheit dahin richten, das sie vff den montag zuuor, ist der 15 Januarij alhie bey vns zuerscheinen vnd sich neben obgedachten herrn vnd freunden frolich vnd guter ding machen vnd mit dem wenigen vnd geringen vermogen bruderlich vorwillen nemmen. Das begern wir vmb e. l. in ehrenn freundtlich zubeschulden. Das wir e. 1. freundtlich nit mochten bergen. Vnnd wunschen derselben von dem lieben Gott ein gluckseliges freudenreichs newes jar. Datum Sonderburg 26 Decemb. anno etc. lxx. Dorothea. Paategning: Die konigin furdert m. g. f. vnd herren zu der kindertauffen den 15ten Januarij zu Sunderburg einzukommen. Productum Hanszburg den 28ten Decembris anno 71. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 238. 1571, 2 Januar. Dorothea von Gots gnaden konigin zw Dennemarcken, Norwegenn, der Wenden vnd Gotten etc. Was wir in schwesterlichen trewen viel ehr, liebs vnd guts vermugen zu ieder zeit zuuor. Hochgeborner furst, freundtlicher geliebter bruder. Nachdem wir vns freundtlich vnd schwesterlich versehen, e. l. werde vns vnd vnserm freundtlichen liebenn son hertzog Hanssen zu ehren vnd gefallen der vorsteenden kindteufin freundtlich beywonen vnd vnserer hieuoriger einladung nach vff den 15ten Januarij alhie einkommen, jumassen wir nochmals schwesterlich darumb bitten, so gelanget itzo an e. l. vnser schwesterliche bitt allein, e. 1. wolle vns zum allerersten zuschicken ein furrier zedel jrer juncker, hoffdiener vnd pferte, damit, weil die gelegenheit alhie eng, wir die herbergen darnach zeitlich gnug wissen bestellen zulassen. Wir mogen e. l. daneben nit bergen, das derselben freundtlicher geliebter bruder hertzog Adolff etc. auch zugeschrieben vnd kommen wirt. So sein wir nu sorgfeltich, wie die pfert alle zum ersten mochten vbergesetzt werden. Dan e. l. wissen, das bey Sonderburg nur ein fehr stet ist, vnd da e. l. sambtt gedachtem jrem brudern mit all jren pferten vnd wagen zugleich an die fehr kommen solten, wurde es lang in die nacht wehren, eh alle pferden vberkhemen, dadurch dan volgen wolte vnordnung, vnd das niemant also in der nacht vnderkhommen vnd gepflegt werden kondt. Derhalben bitten wir freundtlich, e. 1. wolle die gelegenheit hirin zum besten mit bedencken, ob es nit ratsam sej, das e. l. vf erwenten montag gantz frue vff sej oder jre pfert gantz zeitlich an die fehr schickte, damit dieselbige vor hertzog Adolffs ankunfft albereit vbergekommen. Vnd wollen e. l., wie gemelt, den besten raht hirin mit helffen bedencken. Das begern wir schwesterlich zubeschulden, vnd befelhen e. 1. hirmit Gots schutz. Datum Sonderburg den 2 Januarij ao etc. lxxj. Dorothea. Paategning: Konigin schreiben furdert 4ten Januarij anno etc. 71 ten zur kinderteuffen. Productum Hanszburg den Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 239. 1571, 4 Januar. Vnnser freundtlich grus vnd was wir ehrenn, liebs vnd guts vermugen iederzeit zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter son. Wir mogen e. 1. freundtlicher muterlicher meinung nicht pergen, wie das vnsere burger zw Coldingen vns vnderthenigst zuerkennen gegeben, wolicher gestalt sie auff xvª daler von e. l. taxieret dieselbige zum ersten zuerlegen, vnd ob sie wol in vnderthenigkeitt begirig e. 1. gnedigstem befelch nach zusetzen, so sey es inen doch vnmuglich in der eyl ein solch gelt auffzubringen, vil weniger das die burgerschafft in solichem vermugen sein solten, vnd haben vns derhalben vmb gnedigste vorschrifft in vnderthenigkeit ersucht. Ob wir nu wol e. l. nit gern beschwern vnd woll erachten konnen, das e.l. solich geldes hochnotig vnd dasselbige von jren getreuwen vnderthanen haben muszen, so bedencken wir doch bey vns, das wir vnsern armen vnderthonen soliche vnderthenigst flehen nit versagen konnen. Derhalben bitten wir freundtlich vnnd muterlich, e. 1. wolle vns nit vnsonlich verdencken, vnd belangen also e. 1. hirmitt freundlich vnd muterlich, e. 1. wolle gemelten burgern zu Coldingenn so gnedigst erscheinen, das die an den gesetzten vnd taxierten xvc daler linderung zu empfahen vnd, so vil zugeschehen, gnedigst vbersehen werdenn mugen. An dem thut e. 1. den armen leuten gnedigste erzeigung, vnd wir wollen es vmb e. l. gantz mutterlich beschulden. Befelhen also hirmit e. 1. dem schutz des allmechtigen Gotts. Datum Sonderburg den 4 Januarij anno etc. lxxj. Dorothea. Von Gots gnaden Dorothea, geborne hertzogin zu Sachssen etc., konigin zu Dennemarcken etc., widtwe. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 240. 1571, 27 Marts. Dorothea von Gotts gnaden zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin, geborne zw Sachssen, hertzogin zu Schleswig, Holstein, witwe etc. Was wir in schwesterlichen trewen ehr, liebs vnd guts vermugen zuuor. Hochgeborner furst, freuntlicher geliebter bruder. Es hat vns e. 1. kammerjuncker Woyn e. l. freuntlich schreiben neben vnser ausgegebner vorschreibung vff die sibenthausent taler, die e. 1. vns bruderlich vorgestrecket, vberandtwortet, vnd so thuen wir e. 1. bey gemeltem jrem dienern soliche vorgestreckte sibenthausent taler hiemit widerumb schicken vnd bezalen, mit gantz schwesterlicher dancksagung, das e. l. vns diese summa gelts so gutwillig gelihen, begeren solichs in ehren schwesterlich zubeschulden. So vil dan den bewusten kornkauff belanget, mogen wir e. l. nochmals in der warheit schreiben, das wir noch jungst etlichen Flensburgern die lasth korns vmb die sechs vnd dreysig daler verkaufft, vnd solt vns leid seyn, das wir gegen e. l. eine theurung machen oder von derselben mher als wolgemeiner kauff ist, begeren solten, wie es sich dan auch von vns keines wegs geburte. Vnd vnangesehenn das sich obgemelts also erhelt, so sol e. l. als der freuntliche geliebte bruder gleichwol hierin zu mitlen vnd zu messigen macht haben, das namlich e. l. vns vor die last so vil gebe, als sie desfals vor die wurde erkennet. Doch, wie gemeldet, jst vns noch dieser tage vor die last xxxvj daler gebotten worden. E. 1. wolle dises von vns jm besten vermercken, vnd wir befelhen hiemit e. l. Gots gnedigen schutz. Datum Sonderburg 27 Marcj anno 71. Dorothea. Paategning: Productum Hanspurg den 28 Marcij ao etc. 71. Khonigin Dorothea vberschickt m. g. f. vnd hern bei Ewald Woyen die gelehnten 7000 daler vnd dan den kornkauff betreffen. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). 241. 1571, 27 April. Dorothea von Gots gnaden zw Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konigin etc. Was wir in schwesterlichen trewen ehr, liebs vnd guts vermugen zu ieder zeit zuuoran. Hochgeborner furst, freundtlicher geliebter bruder. Wir wollen e. 1. freundtlich vnnd schwesterlich nit bergen, wie das e. 1. ambtman zu Tundern neben den vnsern zu Blansz erschinenn vnd die jrrungen, so sich einer gemeinen waide halben zwischenn den dorffern Blans, Vldrup vnd Schnabek, wie e. l. bewust, erhelt, fur die hand genommen, jn meinung dieselbige zuuergleichen. Es ist vns aber von den vnsern bericht einkommen, wie das vfdismal aus furgenomner handlung nichs worden, vnnd dasz dieselbge, weil die zu Blansz vff irer meinung beharret, stutzig abgangen, wolichs vns beschwerlich furkommen, dan wir mogen mit warheit schreiben, das wir alle weitleufftigkeit mit fleys fliehenn vnnd zu zanck vnd rechsgang gantz kein lust haben, vil weniger das wir neigung tragen solten gegen e. l. als dem freuntlichen geliebten brudern jns recht zuwachsszen, vnd begern dem auch so vil muglich vorzubawenn, wie wol wir vnsers ergangnen befelchs, das namlich begert, der zaun zu Blansz etlichermassen abgelegt werden mocht, kein schew tragen, dieweil das stuck erden, darumb sich der zanck erhelt, ein gemeine weide ist, daran die zu Schnabeck vnd Vldrup ja so wol jr antheil als die andere, vnd das soliche zu vil iharen vor ein gemeine weide keinem theil zu schaden genutzt worden. Damit aber gleichwol aller miszuerstande hinweg genommen vnd wir beder seitz mit vilem klagen der vnderthonen entubrigt, so sein wir des billichen erbietens vnserstheils etliche vnparteyische vom adel zuuerordnen, auch denselben volkhomlichen gewalt zugeben, was sie desfals ab oder zu erkhennenn, dasselbige vor gefellig vnd krefftig anzunemmen, vnd biten demnach e. l. als den geliebten brudern freuntlich vnd schwesterlich, e. 1. wolle ir dise vnsere meinung bruderlich wol lasszen gefallen vnd ires theyls auch etliche vorordnen, vnd vns die zeit, wan soliche zusamenkunfft geschehen soll, bey disem darumb abgefertigtenn botten freundtlich anmelden, damit wir zeitlich gnug verordnung thun konnen. Wir bitten aber daneben freuntlich, e. l. wolle den jrigen zu Blans befelhen, das sie mittler zeit des zaunens, sehen vnd grabens mussig gehn vnd sich so lang der erden entschlagen. Daran erzeiget e. l. vnsz einen freuntlichen willen, vnnd wir befelhen e. 1. hiemit dem getrewenn Got zu allem wolgehn vnd zu zeitlicher vnd ewiger wolfahrt. Datum Sonderburg den 27 Aprilis ao 71. Dorothea. Paategning: Konigin Dorothea etc. schreiben die gebrechen zu Blansz betreffen. Productum Hanspurgk den 28 Aprilis ao etc. 71. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre ,,zu sr. 1. eigen handen" og Segl i rödt Vox (det Danske og det Saxiske Vaaben). Bilag til Nr. 241. 1. 1541, 14 eller 21 Juli. Witlick vnd apenbar sy allen vnd jtzlicken dusses jegenwerdigen dingeswindes ansichtigern, dat im jare na Christj vnses leuen heren vnd salichmakers gebort voffteinhundert darna jm xljten, donnerdages na s. Margareta, js vp Nubul herdes dinge bynnen iiij dingestocken gehegedes dinges rechtens personlich thor stede erschenen de erbare vnd ernfeste Bertram van Aneuelde van ko. maytt. wegen amptman tho Sunderborch, sintemal he de lacht van den doerpluden tho Vlderup vnd Schnabegk des thunes haluen, welcker de van Blans getunet hebben, genochsam vorhoret vnd den schaden vnd nadeel in ehrer gresinge vnd weyde, so de beiden vorbenompten doerper geleden hebben vnd noch lyden, thom deel vnd ock all wol vorstan hefft, vnd sine duchtige erbar: daran vnd darauer gewest sy vnd den vorgenanten thun personlich besichtiget. Is derhaluen vororsaket vnd hefft erfordert vnd dorch den ersamen Juer Persen herdesfaget vthnomen lathen 24 loffwerdige vnberuchtigde herdesluden eyn affscheit des thunes vnd der weyde haluen na dem landtrechte thoseggende, vnd alse se den thun ock samptlicken besehen hebben vnd in der sake wol vnderrichtet sint vnd sick vndereinander thom alderflitigsten vnd genochsam belerth, hebben se dem gudem vorstande vnd rechter erkentenis na vor eyn ordel vnd sententye affgespraken vnd gefunden, dat hegede vor sick by macht schal sin vnd weyde vor sick, weyde vnuorkortet tho syn vnd mit affthunende nicht vorringert, dat de doerplude van Blans den andern negest anliggenden dorpern alse Schnabegk vnd Vlderup neinen schaden mit thunende jn der weide thofogen scholen, sunder dat quick van all den dreen dorpern, idt sy ossen, perde, koigge, schwine, schape, gensse effte wat dat sy, in der weyde vnd gresinge frig dorch einander henlopen schal, vnd wo sus lang her dat eine doerp fegh iegen dat ander im fryen velde hen gan mach vnuorfenglich, vnd de thun twischen hegede vnd weide der vorbenomeden dorpern schal betunet werden ostwart by der moelen hen jnt solte water henuth, alse he vor hundert jaren getunet is gewesen vnd gestanden hefft, dat sich nemant onderwynde vmher van der weyde in tho tunende, den wat van oldinges her in vorigen jaren gewoenlich is gewesen, dat ein ieder moege wedderfahren wat lick vnd recht is. Hirup weren de ersamen Jes Pren van wegenn der gantzen gemeynen jnwanern tho Snabegk vnd Hans Preen van wegen der van Vlderup ein fullenkamen dinges (winde) erfurderende vnd begerende, dat ick Juer Persen herdesfaget ergedacht mit rechte vnd wo billich ehn nicht hebbe konnen weygern, sunder dartho vthgenomet viij vnberuchtede vnpartyesche herdesluden, alse mit namen Andres Bartels tho Schramisgard, Peter Nielsen tho Auenbul, Hans Buntzen tho Bugschouw, Nis Calliscen tho Dunte, Jurgen Nielsen tho Nubul, Nis Tylsen tho Dutbul, Jep Nielsen tho Ragbul vnd Claus Riggelsen tho Stenderup, desuluen achte erhafftige frame hardes luden vth gingen sick derhaluen tho bespreken vnd tho beradende vnd na besprake mit rikem rade vnd wolbedachtes modes wedderumb bynnen obgenante iiij dingestocken jnquemen, eindrechtigen by ehren waren worden, truwen vnd guden gelouen wunden, tugeden vnd seden, dat idt also in der warde was gescheen vnd gefahren, wo vor hen geschreuen steit. Tho merer tugnis vnd befestinge der warheit hebbe ick Juer Perszen herdesfaget offtgedachter min jnsegel mit den jnsegeln der ersamen Matz Nielsen tho Schotzbul vnd Michel Jebsen tho Schmoele sandtlude witlicken heten drucken ant spatium dusses apenen dinges windes, dat gegeuen vnd geschreuen, wo bauen gehort. Afskrift paa Papir fra det 16de Aarhundrede. Paategning bagpaa: Dit dingeswinde hebben m. g. h. lude quidtt. Erbeden m. g. h. lude. Wo idt nicht mach blifen by dem vertrage der lucke halber, so begeren se, dat idt blifen mach by der sandtlude scheidung, wo dat bestapelt, besteinet vnd besworen ist twisschen Blanse vnd Snabeck: dat der konigin lude mit one vnd sie mit jne mugen tunen, dat jderman dat seine hebben mach. Jahan Ele tho Blansen, Jensz Laursen tho Blansen, Jurge Pipersen retulerunt vt sequitur: Vor iiij jharen vngeferlich by Syuardt Rantzowen tiden *) ist ein vertrach gemaket mit den von Snabeck, welckes se suluest also vtgelegt: wan de van Blanse de lucke Blansslunde jntuneten, so schollen se 100 stuck kwegs afflegen; wan se idt wedder ligen laten, so schollen se jn gemein mede dryfen. Jtem de von Snabeck hebben wedder de sententz suluest jngetuneth vnd willen nicht weder vthlegen, darunder der konigin egen lansten Nisz Hansen vnd sine nafer. Jtem tho Vldrup drey ock jngetuneth. 2. 1571, 29 April. Durchluchtige hochgebarne furste, gnedige here. J. f. g. sindt mine plichtwillige denste jn aller vnderdenicheit allewege thouoren. G. f. vnd herr, j. f. g. geue hirmitt jk vnderdenich thoerkennen, wo j. f. g. gnedichs beuelich nha jk tho Blantze gewesen, aldar wegen der koniginnen werden etc. Hans Blome my tho jegen gewest, deme jk aldar der dinge gelegenheit vnd alle vmbstende gewisett vnd berichtet. Jdt hefft auerst Hanss kenen wideren beuell gehadt etwas daranne tho donde, sundernn jhrer kon. werden wedderbericht jnthobringende etc. Nu hebbe jk darsuluest den luden vorlouet, datt se ehre hustuffte seigen vnd sulches befreden muchten, dar denne der konig: werden ij lude, so mede jm dorpe wanende nicht tunen vnd freden wolden, vnd dardorch de van Schnabeck j. f. g. lude korn worden van ehrem quecke vpeten laten, datt se alsden muchten sulch quick nhemen vnd alhir her tho Tunderen my bringen laten. Worup my Hanss Blome gefragedt, offt he ein sodanes der koniginne werden berichten muchte, des jk denne thor andtwordt ehnen beiegendt, dat jk ampts haluen nicht anders doen konnen, nhademe jdt der lude hustuffte sin vnd se desuluigen tho ehrem nutte sik freden muchten etc. J. f. g. will jk ock vnderdenichlichen nicht vorentholden, wo jk, jndeme jk wedderumb van Blantze anheimisch getagen, bin jn erfaringe gekamen, wo de fruwe tho Apenrade jn Rollnm holdt j. f. g. lude tune, so se vth jw. f. g. holtinge gehouwen vnd getunet, nicht allene dalhouwen laten, sundern de lude ock desuluigen wechgeuorett, vth wilcher orsaken jk gistiriges dages tho Veke dinge geholden, dar jk denne erstlich xv lude, darnha sandt vnd neueninge tho ehnen vorderen laten. Jdt js ahndeme datt de fruwe den van Apenrade vnd Adersle Heselmarke vnd andere woste dicke, so se tho ehrer vehedrifft gehadt, genhamen vnd tho dem huse aldar gelecht, worumb de van Aderslee wedderumb gerne vp j. f. (g.) ij luden tho Rollum veldtmarke driuen wolden etc.. De van Szegarden, als veer lude jn gemeltem dorpe, hebben vormals ehr ahndell jngetunett, de sint ouerst j. f. g. lude nhaletzigk gewesen, datt sulches tho der tidt van ehnen nicht geschen etc. Jdt hebben de van Aderslee ok einen tun getunett, wilcheren jk mitt landtrechte vpdelen laten, derhaluen jk nu densuluigen wedderumb vphouwen laten etc. Jn G. f. vnd herr, souele alhir de dicke belangende, js jm Gotteskoge, Godt loff, nhenen schaden gescheen, sunder js datsuluige, so ahn dem dicke geschediget, beredest wedderumb geuerdiget etc. Hoierschardinge dike js jdt jn der van Hoier vnd ein stucke, so der stadt ankumpt, welches thouorn Marina Hinriks gehorende gewesen, dorchgebraken vnd js darsuluest dorch auerlopinge des geseyeden landes schaden geschen, doch js dat solte water nicht wider als vp der Grotentunderinge veldt gewesen etc. Jn Horsbulharde js ok etwas schaden geschen, als dat de klene Emmelsbullinge koch vull gewesen, vnd
- ) 1561 var Thomas Sture Embedsmand paa Sönderborg, 1564, 1565 og 1566 forekommer Sivert Rantzov
og 1567 Hans Blome. Denne Paategning er vel saaledes omtrent fra 1570. III B. 3 H. (1863). 13 ock by Rickelsbull etwas jngelopen. Jk vorhape my ouerst, dat sulches alles jn disser kumpstigen weken beide aldar vnd jm Hoieringkoge schole wedderumb negest Godtlicher hulpe geuerdigett werden etc. Jck will ouerst densuluigen, so sodane vngeuerdigte dike gehoret, also vornhemen, datt jdt anderen thor warninge geschen schole etc. Jn Ockeholm js ok groten schaden geschen vnd ein weell van xiiij ell deep jngelopen, wordorch der lude sadt vordoruen vnd se sik dith jar nicht vell gudes van dem lande thouormodende hebben etc. Jdt werdt ock berichtett, datt souen koge jm Strande wedderumb vull vnd by Husum vnd jn Eiderstede ock groten schaden geschen sy. Bresteder koch js ock vull gewesen vnd hebbe jk aldar so woll alss de lude aldar wanende ahn der sadt schaden geleden etc. gegangen sin, G. f. vnd herr, so j. f. g. mitt dem vorderlichsten alhir ein mall muchten gekamen hebben, were woll gudt, nhademe de moller ahn der molen vaste arbeidett vnd hernegest gerne weten wolde, wor j. f. g. de molen wolden gelecht hebben etc. Thodeme were jdt der dike haluen vnd anderer gelegenheitt wegen seher geraden etc. Hebbe j. f. g. dith alles jn vnderdenicheit nicht bargen mogen. J. f. g. vnderdenichlichen tho denende bin jk bereidtwillich. Wormit j. f. g. dem allmechtigen Gade tho einem wolgeregerenden fredesamen regimente vnd ewiger selicheit vnderdenichlich empfelende. Datum Tunderen den 29ten Aprilis anno etc. 71. J. f. g. gehorsamer williger dener Benedicts van Alefelde. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre og Segl i grönt Vox. 242. 1571, 4 Juli. Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemarck, Norwegen, der Wenden vnd Gotten etc., widtwe. Was wir in schwesterlichen trewen ehr, liebs vnnd guts vermugen zu iederzeit zuuoran. Hochgeborner furst, freundtlicher geliebter bruder. Wir mogen e. 1. freundtlich nit bergenn, wie das wir zuuerfertigung einer newen brucken alhie vorm schlosz eines hebzeugs, damit die pfalhenn, so bisher vnnotig jn das wasser geschlagen, widerumb heraus gezogen werden mogen, gantz notig habenn, vnd sunst durch kein andere weg die eingeschlagne pfahlen erheben lassen konnen. So werden wir nu berichtet, wie das e. 1. dienstlichen hebzeug haben soll. Derhalben bittenn wir schwesterlich, e. 1. wolle vns bey disem darumb abgefertigten botten solichen hebzeug zu schicken vnnd sich vnbeschwert erzeigen. Das begern wir in ehren hinwider zubeschulden vnd wollen e. 1. den gemelten zeug ohne verdorben zum ersten widerumb zuschicken. E. 1. Gots schutz empfelhende. Datum Sonderburg 4 Julij ao 71. Original paa Papir med Udskrift til Hertug Hans den Ældre „zu aigen handen" og Segl (det Danske og det Saxiske Vaaben) i rödt Vox. 243. 1571, 20 Septbr. Was wir in muterlichen trewen vil ehr, liebs vnd guts vermugen zuiederzeit zuuorn. Durchleuchtiger furst, freundtlicher geliebter sohn. Vnsere vnderthonen vnd burger zu Sonderburg haben vns dise jnligende supplicationschrifft vnderthenigst behendiget vnd daneben ersucht bey e. 1. muterlich zuerhaltenn, damit sie von dem newgesetzten zollenn des heringfangs in Norwegen allergnedigst mochtenn vbersehen vnd entubrigt werdenn. Ob wir nu wol e. 1. nicht gern beschweren, auch von gemeltem zollen nicht mer wissenschafft tragen, dan das wir, wie gehört, ietzo berichtet werdenn, so bitten wir doch e. l. gantz freuntlich, muterlich vnd mit besonderm fleys, e. 1. wolle vns zu kintlichen ehrenn gedachte vnsere vnderthonen zu Sonderburg mit angedeuter verhöhung des zollen nu vnd hernach allergnedigst vbersehen vnnd sie bey dem alten gewonlichen zollen gnedigst pleiben lassen, auch vnsz deszelben hiemit sonlich verstendigen, wie wir dan der freundtlichen zuuorsicht seyn, das e. l. vnsere vnderthonen mit offtgemeltem newen zollen nicht meynen werde, dan es ohne das arme leut, die jre narung vnd hantierung merertheils vnd fast allein aus der sehe haben muszen. Derhalben wir nochmals muterlich bitten thun, e. l. wolle sich hierin gegen vns willferig vnd gegen vnszern armen burgern allergnedigst erzeigenn. Das begern wir vmb e. 1. den son in muterlichen ehren freundtlichenn zubeschulden vnnd befelhen hie mit e. 1. Gots des allmechtigen schutz. Datum Sonderburg den 20 ten Septemb. ao etc. 71. Dorothea. Dorothea von Gots gnaden konigin zu Dennemark, Norwegen, der Wenden vnd Gotten, geborn zu Sachszen etc., widtwe. Paategning: Die konigin bitt die Sonderburger mit dem newen zoll auff den heringfang in Norwegen gnedigst zuuerschonen. Productum Fridrichsburg den 25 7bris anno 71. Original paa Papir med Udskrift til Kongen og Spor af Segl i rödt Vox. Bilag til Nr. 243. Durchleuchtigste groszmechtige gnedigste konigin vnd fraw. E. k. w. muegen wir vnderthenigst nicht verhaltenn, wie das wir in erfahrung kommen, das die kon. matt. zw Dennemarcken etc. e. k. w. geliebter herr sohn den zollen von dem heringfange in Norwegen solle vorhoeget haben etc. Wan wir nun wol gantz vnderthenigste guter vorhoffnunge sein, das vns e. k. w. armen vndersassen, die sunst keine nahrunge alleine ausz vnd von der sehe haben, soliche vorhoegunge des zollens nicht angehen werde, so wollen wir doch zw mehrer vorsorge gantz vnderthenigst vnd hoegestes fleises gebetten haben, e. k. w. wollen sich vnser bestes gnedigst angelegen sein laszen vnd vns mit gnedigster vorschrifft an die kon. matt. etc., das wir bei deme gewonlichen zollen vorthan vnd stes bleiben muegen, itzo behulfflich sein. Das wirt Godt widerumb reichlich belohnen vnd wir seins mit leybe vnd gutt hinwider zuuordienen pflicht vnd bereitt willig. E. k. w. gehorsame vnderthonen schipffer vnd kauffleutte zw Sonderburgk. 244. Auch freundtlicher geliebter sohn. Wir wissen schir nicht, was wir hiraus gedencken sollen, das namlich e. l. solang kein botschafft bej vns gehabt vnd aber jre botten offt in diese furstenthumb verschicken, dabej e. 1. jn bequemigkeit vns die alte vnd krancke mutter mit einem gruszbriefflein zubesuchen. Aus was vrsachen aber solichs nach pleibt, konnen wir nicht bedengken, dan wir es bej dem, der vns vnd e. 1. geschaffen, an jennem tag betzeugen wollen, das wir es mit e. l. als vnserm kinde muterlich vnd treulich meinen, vnd das vnser liebe vnd bewegnis gegen vnsern kindern nicht anderst ist als einer ieden getreuwen mutter gegen jre kinder in dem, was Christlich ist, dan e. 1. ja vnder vnserm hertzen gelegen, wie solten wir es dan bösz meynen mit vnserm eignen blut. Wan e. l. allein dem glauben stellen vnd sich vnserm abschiede entgegen nit verfuhren lassen wolte. Wir bitten e. 1. freundtlich, die wolle jr vnserthalb nichts vnbillichs einbilden lassen. Es ist vnser person halben nit zuthun, dan wir werden es vileicht vff dieser welt nit lang mer machen, aber vns thet es von hertzen weh, da e. l. Gott vnsernthalb erzurnen solte, dan der weist, das wir e. l. von hertzen meynen vnd e. l. vnd al vnsern kindern nichts geraten haben, sondern was ehrlich vnd Christlich ist vnd wir bej Godt bekant sein wollen, vnd wir bitten e. 1. wolle dis vnser schreiben als von einer getreuwen mutter jm besten vffnemmen. Datum vt in literis. Dorothea. Auch, freundtlicher lieber sohnn, wir bitten, e. l. wolle vnsere wort vnsers hieuorigen schreibens nit vnsonlich versteen, als da wir geschribenn, wir wusten woll, das e. 1. so blutdurstig nit wer zubefelhen, das man mit den pastorn so gestrenglich fortfahren solt. Got weist, was wir schreiben vnd reden vnser kinder halben, das es von hertzen treulich vnd muterlich gemeint ist, dessen wirt vns Gott an ihenem tag, da alles offembar wirt, zum gezeugnis geben mussen. Datum vt in literis. Vnd sonderlich sagen wir e. 1. auch muterlichen danck vor das, das e. l. anzeigen, sie seihe allezeit vnser geliebter vnd getrewer sonn gewesenn. Gott wirt es alles vergeltenn. Dorothea. Freundtlicher lieber sohn, was Schwineburg belanget, achten wir dauor, wan das arme haus daselbst keine zehnden empfahet, durffen sie keine arme halten. So haben wir den bericht, das es der zehnde ist, der vff Arr zum abgott s. Albrecht geben worden. Denselben zehnden hat e. 1. begert, vermug e. l. schreibens an Thomas Stur ergangen, zur schuel vff Arr zu legen. So hoffen wir nu, e. l. werde damit zwfriden sein, das die vff Arr jre armen lassen, da es vns vnd jnen gefelt. derhalben auch freundtlichen, e. 1. wolle es dabey sohnlich wenden lassen. vt in literis. Dorothea. Tre Originalsedler paa Papir. Biten Datum 10/0 II. DANMARKS FORHANDLINGER MED FRANKRIG, ENGLAND OG SKOTLAND I FREDERIK I's OG BEGYNDELSEN AF CHRISTIAN III's REGJERINGSTID*). 1. Franciscus Francorum rex ad Fredericum I de auxilio duci Sufforti ferendo. 1523, mense Junio. Franciscus, Dei gracia Francorum rex, Mediolani dux et Genue dominus, excellentissimo ac potentissimo principi Federico, eadem gracia regi Dacie, Noruegie, Suecie etc., duci Slesuicensi, Holsacie, Stormarie et Dithmarcie, comiti jn Oldemburg, fratri, consanguineo et confederato nostro carissimo, felicitatem. Excellentissime ac potentissime princeps. Vix dici potest, quam letus fuerit nuncius, quo scilicet jntelleximus vos cum rege Dacie, hoste vestro, prelium commisisse et, parta de eo pulcerrima victoria, totum eius regnum magno omnium procerum populorum que consensu ad vos delatum fuisse. Nam pro singulari dilectione, qua pridem vos vnice prosequimur, non possumus non vehementer letari, tam prosperam fortunam vobis euenisse, jd que vt testatum faciamus, mittimus ad vos nobilem virum nobisque fidelem Ludouicum Goullard, qui tam jnsignem victoriam vestra virtute et egregia animi jndole partam nostro nomine vobis ex animo gratuletur demonstretque, pro confirmando nouo statu stabiliendisque regni viribus nichil magis ex vsu vestro esse, quam vt causam ducis Sufforti fortiter amplectendam sumatis, cui nos quoque, vt auitum regnum recuperet, pulcer-
- ) Tidligere trykte Breve ere i Reglen ikke medtagne. De af dem, som man uden vidtlöftig Sögen er
stödt paa, har man henvist til paa vedkommende Steder. rima belli subsidia, milites, pecuniam machinasque ac reliqua belli gerendi adminicula suppeditare decreuimus, speramusque Dei benignitate et fortune clementia haud frustra casuros eius conatus. Atqui, si hec expectatio bene responderit, tum fidissimum generum ac potentissimum regem habebitis, qui non minore studio curaque statum vestrum dignitatemque conseruare sataget quam suum jpsius regnum suam que dignitatem. Scimus hostem vestrum jn regibus Hispaniarum maximam spem collocasse, quibus si fortiter et magnis viribus obsistatur, spes eius statim vanescet, cui quidem rei non deerunt auxilia nostra. Porro vt ad jd alacrius jntendant omnes, quos tangit, negocium, plane foret judicio nostro commodissimum, vt fedus bellique societas jniretur jnter nos, regem Scocie, vos, ciuitates Hanse Theutonice jpsum que ducem Sufforti ad jnuadendum regnum Anglie defensionemque statuum nostrorum. Quod si jn graciam eius federis ciuitates Hanse Theutonice aliqua de nobis aut jpso duce Sufforti priuilegia contendant obtinere, liberaliter et prompte votis eorum satisfiet. Ab jpso quoque duce Sufforti nichil quitquam jmpetrare frustra laborabitis, modo per Dei clementiam rerum jn Anglia potiri queat. Magna autem nobis spes est, quod si Scoti ex vna parte et vos ciuitatesque Hanse Theutonice ex alia et preterea dux jpse Sufforti cum amicis et secretis fautoribus, quos habet in Anglia permultos, nos quoque, qua parte commodissimum videbitur, magnis vndique viribus Angliam jnuaserimus, quod breui, profligatis hostibus, regnum jpsum dux Sufforti recuperabit. Quibus etiam presidijs vbi senserint hostes statum vestrum communitum esse, non modo nichil hostile molientur aduersum vos, jmmo etiam pulchrum eis fuerit, si quiescere sinantur. Cum igitur fedus jpsum non minus ad vtilitatem quietem que vestram quam ad communem omnium nostrum ciuitatum que dicte Hanse Theutonice spectare videatur, rogamus vos jmpense, vt ad percuciendum jd fedus vires neruosque omnes jntendatis et statim nobis sentenciam animi vestri per literas nunciosque declarare velitis, ne jn tanta rerum omnium et temporum commoditate facultas et occasio, que in manibus est, culpa dispereat. Jllustrissime ac potentissime princeps, Deus optimus maximus velit vos statum que vestrum sibi cure esse. Datum die mensis Junii. Vostre bon frere et cousyn Francoys. Robertet. - Ex archetypo membraneo, cui a tergo adsunt sigillum cera rubra impressum, præscriptio ex versibus 1-4 repetita (vocabulo modo „eadem" in „Dei" mutato) et inscriptio: Recepte in castris extra Haffniam die xiiij Julij anno xxiij. Die tricesimo huius eiusdem mensis inter Christiernum II et Henricum VIII tractatus confederationis conclusus est, iam sæpenumero (Dumont Corps diplomatique tom. IV part. I pagg. 386-389, Rymeri Foedera ed. Holmes tom. VI pars I pagg. 216-218, Kalkar Aktstykker henhörende til Danmarks Historie i Reformationstiden pagg. 13-24) typis editus. Den franske Gesandt Goullards Tale eller Skrivelse til Frederik I. 1523, (14?) Juli. Et Trescher sire. Le roy mon seigneur ce recommande de tresbon cueur a vous, et soit voustre tresexelente maieste aduertie, comme jl a endendu la victoiere que voustre maieste et aucunes villes de la Hanse Theutonicque advez obtint contre le roy de Dannemark, dont de se est tresaize et joieulx. Me aiant donne charge jncontinant venir par devers voustre exelante maieste, et pour scauoir, en quel estatz sont de presant les affaires de pardeca, et pour vous faire entandre, quil nest heure de sendormir, car jamais ne trouuerez le tampts plus oppourtun pour stablir et assurrer voustre estat que maietenent. Et pour ce faire est besoiengt de bailler secors aulx duc de Suffort pour recouurer le royaume de son aieul, aulx quel mondict seigneur entant bailler aide de gendarmes, argent et aultres chousses nessesaires pour la guerre, se que desja en gros appareil a conmance a faire deuant mon parthement. Et sy le duc de Suffort vient a chief de son entreprinse, conme il est a esperer que fera, jl prandra espouse mademoiesselle voustre fille, conme ja en ont este les prepos, et par lafinite, quj se fera entre vous et luy, ledict duc de Suffort prandra a cueur la deffence de vous estatz conme des siens proupres. daultant que voustre ennemy a mys toute son experance a lesleu en enpereur et roy dAngleterre, jl fault virillement resister, a quoy faire mondict seigneur ne fauldra de sa part, et ne deues dobter, que pour cete annee presantte ledict enpereur luy puysse donner secours, car ledict seigneur exepere le trauailler par troys lieux, en sorte que ne poura entandre au fait de voustre enemy; et soit voustre maieste jnformee, que ledict enpereur na este tropt contant des Holendoies de se, que il le lont requeily sans son sceu, et ne sceuent envers luy conme il en sont. Et pour mieulx venir a effet sanble a jcelluy seigneur, que seroit bon et vtile de faire vnne bonne alience entre luy, le roy dEscosse et voustre tresexellante maieste, les villes de la Hanse Theutonicque, ledict due de Suffort, pour jnuadder le royaulme dAngleterre et deffandre vous estatz. Et ce faissant si lesdicts de la Hanse veulent auoir quelques priuileges dudict duc de Suffort ou aulx royaume de France, on vsera envers eulx de liberalite. Et la et quant les Escosoies dungt couste et voustre exelente maieste et les villes de la Hanse Thetonnicque dungt aultre et ledict duc de Suffort aduec ses facteurs et amys secqueretz, que il a en Engleterre, et ledict seigneur dautre couste asailleront ledict royaume dAngletere, jl nest a doubter, que aduec laide de Dieu bien toust nen viengnent about, et ce fait, vous estant amys et aliez, jl ny aura sy ardj, quj ause entreprandre sur vous estatz. Jtem est dauis le dict seigneur, que deuez envoier vers le roy dAngleterre, faignant vouloir tandre a son amytie, luy tenant auchuns bons prepos, et come adues entandu, que voustre ennemy ces retire en ces pais, affin de congnoiestre, quel est son vouloir devers vous, sans auchunement vous lier ne desclerer voustre jntancion ny ajocter nulle foix en chouse que il vous proumette, car de quelque alience ne proumesse, que jl a jamais proumys ne jure envers mondict seigneur, nan a nulle tenu. Et ce pandant pourez entandre quelque nouuellez du duc dAlbanye, quj estoit prest a son enbarquement, bien esquippe, quant jay partj de France pour aler en Escosse conme plus aplaien. Je croy que voustre maieste sera aduertie de brief par le cappictaine Thiedric, quj ausy vous esqript, aulx quel je ay appourte lettrez du roy pour luy en diligence aller vers luy, le quel je croy que de brief sera de retour. Et voustre treseuxellente maieste ayant ouy et entandu mon jnstrucion et veu les lettrez du roy mon seigneur, il vous plaisra conmander de brief ma despesche estre faicte, araison que il mest conmande jncontinant antandu et ouy voustre responce et bon vouloir faire toute grosse diligence de retourner, et ausy pour raison que de mondict seigneur ay quelque charge en aulchune de ses armee. Skrevet paa Papir med en samtidig Haand. 3. Udkast til K. Frederik Is Svar til den Franske Gesandt. Des Frantzoszenn anthwortt. 1523, (14?) Juli. Erstlich der gethonenn erbedunge eyne vlytige groitfruntliche dancksage to donde, vnd mynen gnedigstenn hernn wedder vmb kegenn syne k. w., syne frw mutter, die kunigynne vnnd jungen herschafft fruntlich, vlytich vnnd hoichlich to erbedende. Tom andernn, datt s. f. g. der angehauen handele des hertogenn von Suffortt eynenn gelucksaligen vortganck vorhapenn vnnd desulfftenn sakenn tom bestenn mitt allem vlytigenn willen geneigtt. Tom druddenn, vmme eyne tohopesate mitt den koningen vonn Franckryck, Schottland, den hertogen von Suffortt, mynen gnedigsten hern vnd denn gemeynen Hansesteden to makende hebben s. f. g. vonn denn trefflichstenn redenn an de ersamenn von Lubeck geschickt mitt denn darvp mitt allem vlyte to handelende; was de jnn anthwordtt erlangenn, will myn gnedigster her dem hernn kuninge tom aller forderlichstenn mitt yliger botschafft vorstendigen. Vnd wowol mynem gnedigsten hernn vth macht de fruntlichen tohopesate woll getemet hedde den hern koning von Franckrich jn so mercklichen groten handelen to hulpe to forderende, dennoch, vp dat s. k. w. jn den angefangenen handelenn kegen denn keyser vnd ander vyande nicht vorhindert worde, hebben s. f. g. den hernn koning to dusser tydt darmede vorschonett, jnn touorsicht, s. k. w. werdenn datt sulffte nicht vnbillich alsze eynenn denst achtenn. So danne myn gnedigster her erwelter kuning mitt swaren mercklichenn kegenwordigenn kryges handelen beladen vnd der ende noch nicht wetenn, ock de mercklichste stadt vnd slott, daran des gantzen rykes macht hanget, jn belagerunge noch nicht bekreffttiget hebben, dennoch damitt s. f. g. denn hernn konigen vonn Frankrich, Schotland, dem hertzogenn von Suffort vnnd andernn frunden willich geneigt befundenn werde, willen sich s. f. g. vp der gemeltenn hernn furder erforderunge, so vele donlich vnd mogelich synn moge, vlytich ertogenn. Udkast paa Papir. Paa samme Ark er der ogsaa skreven et Latinsk Svar af samme Indhold, saaledes lydende: Primo diligentissimam gratiarum actionem ad regem Cristianissimum eiusque matrem, coniugem et filios. Secundo ad causam ducis Suffortj principj animum fore beniuolentissimum. Tertio ad percutiendum fedus jnter regem Cristianissimum, regem Schotie, ducem Suffortj, principem electum regem Dacie et ciuitates Hanse Teutonice principem primores a consilijs ad Lubicenses misisse, cum omnj diligentia tractaturos; quicquid responsj retulerint, celerrimo nunctio se Cristianissimo regi jntimaturum promittit. Et quamuis principj vigore confederationis peroptime licuisset regem Cristianissimum ad tam pregnans negocium in auxilium vocare, vt autem eius regia dignitas jn ceptis erga cesarem ceterosque hostes ne jmpediretur, abstinuit, estimans jd jpsum, rebus sic stantibus et euenientibus, regem non jmmerito jn modum subsidij quasi estimaturum. Preter jd, licet princeps electus rex maximis presentis guerre oneribus oneratus, ciuitasque et castra Copenhauen, ex quibus tota virtus regni consistit, obsessione pressa sed nondum obtenta, nichilominus ad complacendum voluntati regis Cristianissimi ducisque Sufforti, regis Scotie ceterorumque amicorum se ad quamcumque requisitionem jnantea faciendam, quamtumcumque possibilitas eius rej faciende jn eo fuerit, promittit se paratum. 4. Brev fra Frederik I til nogle af hans Raader om de Franske Forslag. 1523, 14 (eller 21?) Juli. Von Gotts gnaden Frederich etc. Leuenn getruwen rede. Wes vns jtzindes vor botschafft vnnd tydunge angekamen, werden gy vth jnliggenden copien nogafftigenn vornehmen. So wy danne mit allem willenn to dem handel geneigtt, begerenn wy mit vlyte, gy by denn ersamen von Lubeck mit vlyte dar vp handelen willenn se mit denn Hanse stedenn dar to tobewegende vnnd so allenthaluenn eyn bunth, bestandt vnd enicheidt tomakende. Alse wy denn handel anmercken, so mochten de stede sich aldar mit deme merckliche priuilegia jn denn ryken vnnd landen bedingen erholden, vnnd also vnser allenthaluen vyandt mit korte buten beslutenn, dar na jn so vele mer frede vnd frigheit sytten. Wuran gy alle juwen vlyth don werden solchen bescheit scrifftlich articulirt van den van Lubeck jntobrengende, dar mit wy vnnses frundes III B. 3 H. (1863). 14 ko. w. to Franckrick botschafft mit fruchtbarer anntwortt wedder vmme van vns for- Datt vorsculdenn wy fruntlich vnnd gnedigen gerne. Datum jn vnsem deren mogen. lager vor Copenhauen dinstages na Margarete anno xxiij. Willet de jngelechten breue der van Lubeck ohnen vngesimett presentiren laten. Desser botschafft jnstruction concordiret mit dem brieue, dar vmme hebben wy de hir beholden vnd keyne copie dar van schicken. Jfft de van Lubeck sich vor der handt ane de anderen Hansestede sich des so nicht mechtigen kondenn ader wolden, danne vngesumett an de anderenn stede vmme ere consent effte meyninge toerfarende schicken adir scryuen willen vnd so de sake korten. Ann hern Johan to Fune vnd hern Gotscalck to Sleswigk biscoppen vnd hern Albertt Jepsen vnd hernn Wolff Pogwischen, beide rittere. Udkast paa Papir. Bilagt findes en Tydsk Oversættelse af den ovenfor meddelte Tale af den Franske Gesandt. 5. Litteræ Francisci I Theoderico de Reidt ad Fredericum I de auxilio duci Albania ferendo data. 1523, 12 Augusti. Franciscvs, Dei gratia Francorum rex, Mediolani dux et Genue dominus, illustrissimo ac potentissimo principi Federico, eadem gratia regi Dacie, Suecie, Noruegie et Gotthorum, duci Slesuicensi, Stormarie, Dithmarcie et Holsacie, comiti in Eldemborg, carissimo ac dilectissimo fratri et consanguineo nostro, felicitatem. Illustrissime ac potentissime princeps. Reddidit nobis literas vestras nobilis vir Thedericus van Reid et simul exposuit, que jlli in mandatis fuerant tradita, et presertim significauit, velle vos in gratiam nostram mittere in Scociam ad ducem Albanie tria milia peditum Germanorum, qui contra Anglos Scociam bello infestantes Scotis et jpsi duci Albanie sint auxilio. Jllustrissime ac potentissime princeps. Quandoquidem ipse dux Albanie constituit propediem magnis viribus Anglicum bellum capessere, ad id presertim nostris subsidijs adiutus, que permagna jlli dedimus, rogamus vos enixe, vt velitis in gratiam nostram jn Scociam ad ipsum ducem Albanie mittere tria ipsa Germanorum peditum milia, que reliquis copijs coniuncta magnum aliquod gerendo bello momentum Deo fauente afferre poterunt, in quo et rem vestra in nos beneuolencia dignam et nobis pergratam feceritis. Illustrissime ac potentissime princeps. Deus optimus maximus vos statumque vestrum judies secundare velit. Datum jn castro nostro de Gien die xijma mensis Augustj. Francoys. Robertet. Ex archetypo membraneo, cui a tergo adsunt præscriptio e versibus 1-4 repetita, modo vocabulo eadem in Dei mutato, et vestigia sigilli cera rubra impressi. 6. Christiern II anmoder Henrik VIII om Understöttelse og en Anbefaling til Statholderinde Margrete, og lover til Gjengjeld hans Undersaatter Handelsfriheder paa Island, Faeröerne og Bergen. 1523, 15 August? Premierement mon trechier et traisaime sig et frere, ie vous mercie du plaisir, honeur et seruice que vostre maieste a monstre et exhibe a nous, promestant a elle de le guerdoner second nostre puissance en toutes choses. Aprez vous plaise scauoir coment nous auons receus des nouuelles de nostre quartier, par lesquels auons entendu, comment nostre trechier et tresame oncle le duc de Holsten soit venu en nostre isle nomee Siæland a tout de puisance de gens de guerre, aiant assiege nostre ville de Coppenhauen par mer et par terre a ce point, que nulle aide ne seruice de choses quelconques puisse estre menee dedans la dicte ville de Coppenhauen. Pourquoi nous vous prions et supplions, que second lordonnance de nous affaires et nostre alliance faicte vous plait denuoier ung ambassade a nostre bien aimee et treshonoree dame comme de mere madame Margarite pour traiter de nostres affaires a nostre proufit et honeur. Tiercement vous plaise sauoir, que si ce seroit le bon plaisir et voulente de vostre maieste, quelle se daignast de admonester ces gens pour nous faire aucunque assistence, aide et secours de maniere a gens de guerre pour nous secourir en nos affaires apartenantes a nostre droit et iustice et roiaulmes defendre, ce seroit vng grant plaisir a nous et grant honneur a vostre maieste, et nous promettons, que si la chose se puisse faire ainsi, que nous guerdonnerons si bien, que vostre maieste pourra aperceuoir, que ce benefice ne soit point fait a vng prince ingrat. Et puys noz prions a vostre maieste, que luy plaise de faire scauoir a nous, si plaist, que vous gens facent leur cas partenant aus marchandises et autres choses en nostres pais et isles de Islande, Ferre et Berghes. Quant est au dernier, que si soit vostre plaisir de nous faire ce que nous auons requis, cest a scauoir aide, secours et assistence, nous vous promettons loiaulement, que ia la chose ne sera menee a vostre deshonneur ne a nostre. Car plaisir quelconque que puissions faire a vostre maieste ou vous gens, ducs, princes, barons, peuple, alliez, nous ferons de ochi bon cueur que iamais chose fuit fait. Ce promettons nous loiaulement. Cristiern. Efter Thorkelins i Geheimearchivets store haandskrevne Diplomatarium opbevarede Afskrift,,ex autogr. chartac. bibl. Cotton. Nero B. III p. 82", henhörende til en i dette Diplomatarium indlemmet Samling af Afskrifter, som Thorkelin i sin Tid har taget efter Klevenfeldtske Copier (ved Jon Mortensen) fra 1744 af Danica i Bibliotheca Cottoniana og senere paa Stedet har confereret med Originalerne. Et kort Tydsk Udtog af dette Brev findes i Schlegels Sammlungen I. 1. 160. - I State papers of Henry VIII tome VI findes pagg. 141-143 et Brev af Juli 1523 fra Henrik VIII til Carl V om Christiern II og pagg. 155-158 ligeledes Endel om Christiern II i et Brev af 3 Juli s. A. fra Wolsey til Sampson og Jernigam. Christierns Anbefaling af 15 August til Wolsey for Melchior de Germania findes i Schlegels Sammlungen I. 1. 161, Wolseys Brev af 1 September til Lybekkerne for Christiern II i Scepperi defensio Christierni aduersus 14* Lubecenses K. IV., og Henrik VIIIS Fuldmagt af 27 Febr. 1524 for hans Gesandter til Mödet i Hamborg, hvor der skulde mægles Fred mellem Kong Christiern og Hertugen af Holsten og Lybek, i Rymeri Foedera, ed. Holmes, tom. VI pars II pag. 7. 7. Det Budskab, Melchior de Germania havde til Wolsey fra Christiern II? 1523, August? Imprimis that your Theys be the instructions for the king of Denmark. grace should wright on to mr Wingfeld, geving him in commandment in the kynges behalff and yours to speak personally on to my lady Margaret and other of the emperors counsellors in the behalf of the kynge of Denmark to her or to him favourable and in all his affairs, according to the advice of your most gracious counseille to be thought in that case. The ijde your grace willing to wright unto the saide my lady Margaret effectually for the delyvering of the letters and compositions or transompt of the same, by reason wherof his grace may obtayn his sentense definatif now depending by for the corvestres in heigh duchelandys. Thirdly your noble grace willing to wright unto Lubeque, Hamborug and Bremyll with their adherentes, that thay of thar special zeele and trew loue, thay beere on to the kynges heighnes of England, nat to make ferther resistence against the kynge of Denmark knowyng his juste and rightfull titill, signifieng unto them jour graces aduise as may be thowght by your highnes most best, this wryting to be delyueryd by an haraulde at armys, and without that tey so do according to this the kyngs deseyre, his grace to wryght on to them, that he will see forther in the said his deseyre, as may stand best for the ayde and supportacion of the said kyng of Denmark; for it is befit for any Crystyn prince one to ayde the other. Fowethly your grace to wryght to the kyng of D, signifying unto him the gracious and beneuolent goodness, that the kyngs most noble highnes and your grace berethe unto him, injoyning hym within the leeg mad and determined betwyxt hys most noble grace and the Frenche king by the verray name of Crystiernus kyng of Dennemark and not by name of Frideric ducke of Holst. And farther bescheching your most noble highnes, that at suche time, as it shall please God to give grace unto the kyng of Dennemark to make hym redy for the victorious vaynquisshing of his great ennemyes the ducke of Holst with his adherents, that your grace wold be so good loi.. on to hym as to geve lycens to by and purvay suche vectayllys, as shall be sufficient for the victaylling of his nawy, because vetayllis be better chep bi the half than in Vlandres. And if it like your grace that it may be contanid within the commission onto the Lubecques, that if thay wille put and determyn anny dowghfull causys ayenst the kyng of Dennemark, that yf they wold at the kyngs desyre to falle to composission with hym for that aynyng of his kyngdom and a legge his yrfull punyshement, your grace may wryght, that he shall put in sufficient suerte, that he from hensforthe shall hold and performe hys promise, as a good Cristen kyng owght to doo in any behalff. In dorso: A memorial of the king of Denmarks matters. jabbody Efter Thorkelins i Geheimearchivets store haandskrevne Diplomatarium opbevarede Afskrift,,ex autogr. chartaceo bibl. Cott. Nero B. III pag. 78". Et Tydsk Udtog af dette Stykke findes trykt i Schlegels Sammlungen I. 1. 162-163. 8. 1524, 14 Februarii. Articuli et jnstructiones date per excellentem et potentem principem Johannem, ducem Albanie, tutorem serenissimj regis Scotorum et suj regnj gubernatorem, domino Johannj Schmidt versus excellentissimum et potentissimum principem Fredericum Dacie regem. Jn primis presentabitis litteras illius prefato serenissimo regj et faciatis nostras cordiales recommendationes debitas. Secundo jntelligetis a gracia sua, quale supplementum faciet Scotorum regj suo nepotj, regno Scotie et prefato domino gubernatorj in eorum justa querela et defensione contra iniquam et iniustam inuasionem suorum veterum inimicorum Anglorum, hoc est dictu, qualem numerum nauium bellicis armis munitarum, quot pedestres quotque equestres armatos, machinatores balisterios aliosque viros armatos et jn guerris excercitatos mittet in subsidium regis et regnj Scotorum ac dictj domini gubernatoris, et quod mittat dictum supplementum in partibus Scotie ante finem mensis Junij proxime futurj. Tertio si excellentia sua vult supplere cum pecunijs ad effectum perducendj omnia negotia ad statum bonum, que ipse serenissimus rex Scotorum suus nepos, regnum et gubernator antedictus tendunt et habent perficere, quod specificet et limitet summam, cum qua vult supplere, cuius solutio erit sibj secure assignata in jnsulis de Orkennöö et Hetlandt. Quarto si ville et ciuitates de Lubech, Hamburgk et alie, Steden nunccupantes, volunt vel sunt jntentionis tractare concordiam cum rege suo nepote, regno Scotie et gubernatore, quod mittant suos ambasiatores plene jnstructos et auctorisatos, et ad requestum et comtemplationem sue excellentissime gracie facient pro eorum parte, quod materie ille deducentur et peruenient ad bonum finem, concordie videlicet et amicitie; et medio tempore pro spacio vnius annj homines illj dictarum ciuitatum, villarum et communitatum volentes venire in regno Scotie erunt gratanter receptj et tractatj et liberj ad veniendum, remanendum et recedendum ad eorum beneplacitum cum eorum honestis negotijs, nauibus, mercantijs et alijs bonis ac rebus. Quinto jntelligetis, quod supplementum dicte communitates possunt et volunt facere in istis guerris contra Anglos, ipsis intrantibus in ista amicitia et concordia cum hoc regno, et specialiter habentes respectum querele pretense per eos contra Anglos ratione summe pecuniarie per eos eis mutuate et alijs subsidijs eis prestitis. Sexto jntelligetis jntentionem et mentem dictj serenissimj regis Dacie etc. penes matrimonium contrahendum per jllustrem comitem Morauie fratrem naturalem regis Scotorum cum sua secunda filia pro maiorj amicitia et affinitate habenda, et quod inuestigetis diligenter mores, habitudines, qualitates et etatem dicte serenissime domine sue filie. Septimo denunctietis excellentie sue penes ducem de Suffoch, qualiter dictus dux hoc anno elapso cum excercitu mittendo a Christianissimo rege Francorum debuisset venire vnacum dicto gubernatore et descendisse in partibus Anglie, et intelligetis a dicto rege, in quibus proposito, mente et intentione stat versus dictum ducem de Suffoch in matrimonio inter eum et suam seniorem filiam, et quod supplementum vel refugium faciet sibj in persecutione querele per eum pretense contra Anglos. Octauo declarabitis dicto regj, qualiter ambasiatores magnj magistrj Prussie sunt jn curia Christianissimj regis Francorum tractantes cum sua Christianissima maiestate amicitiam et concordiam et cum sujs confederatis, propositis et articulis conclusis per dictum gubernatorem cum dictis ambasiatoribus Prussie ad annum elapsum et vltra infra hoc regnum Scotie, qui vero ambasiatores habent plenam potestatem et sufficientem auctoritatem suj magistri ad tractandum cum gratia sua nomine et ex parte dictj magnj magistri Prussie in eisdem forma et modo, sicut debuisset tractasse cum rege Christierno suo predecessore, cuj dictus magnus magister nullatenus extitit astrictus seu obligatus; quare videtur expediens pro bono suo et pro pacificatione et tranquillitate suorum regnorum et dominiorum, quod ipse intret in amicitia et concordia predictis, et ad eundem effectum ad mittendum suos ambasiatores plene jnstructos et auctorisatos in Frantiam versus dictum Christianissimum regem et dominum gubernatorem, si ipse fuerit ibidem presens pro tempore, et in sua absentia ad suos commissarios et seruitores ibidem existentes ad tractandum cum dictis ambasiatoribus Prussie; et in euentum quod illj mittendj per suam excellentiam non possunt saluj transire per terram, sibj videbitur expediens, mittat eos per mare in hoc regnum Scotie, et dehinc per mare transfretatur in Galleias *). Prefatus dominus gubernator, casu quo peruenerint jn Scotiam, potest eos in sua negotia in multo juuare. Et vnum est, quod multum possit juuare suam gratiam, hoc est, quod prefatus magnus magister Prussie deberet mittere istic ad guerras contra Anglos vigintj milia armatorum peditum, mille et ducentos equites cum magna copia artiliarie et cum nauibus ad sufficientem numerum, et hoc est pro vna summa pecunie ducentorum milium seritorum**) aurj de sole, ad effectum perficiendj premissa per ipsum Christianissimum regem persoluendorum, quj vero armatj cum pertransierint per terras suas possunt sibj multum suffragari quo ad pacificationem earundem. Nono nuncietis gratie sue, quomodo vna pars dictorum armatorum est mandata descendere in Galleis ***) et alia pars descendere per mare in hoc regno Scotie, et propter hoc quod faciat eisdem duas similes et conformes expeditiones, et quia nunc tempus annj instat, in quo guerre fierj solent, quod
- ) : Gallias.
- ) : scutorum.
- ) : Galliis. excellentia sua faciat vobis responsum cum diligentia ad effectum, quod tempore
- ) : scutorum.
debito potestis aduertere dictum dominum gubernatorem de premissis. Decimo nunctietis gratie sue bona noua et bonam prosperitatem serenissimj regis suj nepotis, suj regnj Scotie et gubernatoris, et similiter Christianissimj regis Francorum et suorum negotiorum. Vndecimo et vltimo, si rex Christiernus fuerit per concordiam etc. vel alias restitutus ad regnum, jllo in casu, quod dominus dux de Holstenñ capiat ex istis articulis et instructionibus, prout sibj videbitur necessarium, jta pro bono et felicj statu regis et regnj Scotorum sicutj pro proprio. Dicit tamen dominus gubernator pro parte sua tenendo et reputando dictum ducem Holsatie negotia sua sibj ita chara et proxima vtque sua propria. Ex Edinburgk xiiij Februarij. Jtem requiretis et solicitabitis gratiam prefatj illustrissimj regis, quod mercatores regnorum et dominiorum suorum et stadiorum venient vnacum suis nauibus fultis mercimonijs et victualibus in hoc regno, vbj erunt liberj et saluj et bene tractatj. Jtem nunctietis prefato excellentissimo regj, quod alias matrimonium inter serenissimum dominum nostrum regem Scotorum et filiam Christianissimj Francorum regis est propositum et tentatum, et in euentum quod dictum matrimonium non perueniet ad effectum, quod excellentia sua mittat istic ambasiatores suos cum intentione sua bene et plene instructos penes matrimonium contrahendum inter prefatum nostrum serenissimum regem et vnam filiarum sue gratie, et similiter de matrimonio domini comitis Morauie, vt premittitur, jn euentum quod matrimonium inter nostrum supremum dominum regem et filiam dictj illustrissimj regis Dacie contrahj non possit nec ad effectum perducj. Ex charta coæua. 9. Litteræ Johannis ducis Albania, Joanni Dicson vel Ross heraldo ad Fredericum regem data. 1524, 21 Martii. Jllustrissime, excellentissime ac potentissime princeps. Cum omni glorie, Jamdudum ex hiis, que pariter et tue excellentie honoris, rerum victorieque prosperrimo successu salutem. dominus Johannes Smyt nuntius noster tuo nomine retulit, litteris per eum huc ad nos et aliis in Gallias transmissis, rerum tuarum apud Dacos statum jntelleximus, quibus peractis tria millia peditum et quadringintos equites copias auxiliares regi huic tenero et nobis suppetias tua mitteret celsitudo. Nouissime vero ciues quidam Hamburgenses, nauigio huc delatj, Cristiernum quondam Dacorum regem, vt suos apud Copmanhavyne obsessos releuaret, non paruum exercitum adunasse, audientem vero tue maiestatis militem armis jnstructum obsidionj jncumbentem re infecta retrocessisse retulerunt, quibus prepeditus nobis auxilium hac estate mittere minime potuisti. Nos vero, potentissime princeps, optantes jmprimis rerum tuarum speratam victoriam, cum ob sanguinis necessitudinem, qua proxima regi huic tenero jungeris, tum ob summi amoris et amicicie vinculum, quo erga nos semper vsus es, earum statum jntellecturos prefatum dominum Johannem Smyt jampridem cum hiis omnibus scriptis missimus, et maris jncertitudinj parum fidentes, denuo earundem presencium exhibitorem ad tuam maiestatem destinamus, eandem supplicibus votis exorantes, quatinus nos cerciores reddat, quid suppetiarum auxilij que estate futura et ante mensem Junium jn nostram justissimam defensionis causam certo missura sit, vt hiis tempestiue jntellectis oportune rebus nostris prouidere possimus. Demum, potentissime princeps, vt quod amicicie federisue antea fuit, nunc forcius jnnouetur, regi huic vnicus superest frater naturalis, juuenis decorus, specie, consilio et rebus gerendis prudens, virtutibus jnsignitus, dominio grandi, preclaro potentatu et prouentibus amplis hic dotatus, quem tue maiestatis filie juniori matrimonio jungi regnum hoc totum maxime optat, dotem amplam, si res cordi fuerit, constituendo. Quod si super hiis aliisque discriminibus, jnter ciuitates quasdam liberas jmperiales et regnum hoc jamdudum emersis, oratores suos plene jnstructos tue placeret excellentie transmittere, nos statusque regnj huius tuis votis paratissimos jnueniet. Jnterim vero omnibus de Hansa Teutonica ciuibus subditisque jn regnum hoc et jpsius dominia cum suis nauibus et rebus liber erit aditus, mora et reditus; simul eos vt amicos omni fauore et auxilio secure tractari curabimus. Preterea, potentissime princeps, quo fortior nostra manus jn jnimicos jnsurgat, procurauimus vt ordinis diue Marie jn Prussia magister magnus nobiscum amicicia jungatur, qui suos oratores plena auctoritate fulsitos cum rege Cristianissimo habet. Quod si excellentiam tuam secum amicicia et federe jungi libet, quod et rex Cristianissimus nosque jnstanter optamus, suos in Galliam ad regem Cristianissimum et nos, si jbi fuerimus, et absentibus nobis ad nostros commissarios, sufficienter jnstructos mittat nuncios, et proculdubio prefatos magni magistri Prussie oratores federis et amicicie condiciones equas cum tua excellentia tractaturos paratissimos jnueniet, tales profecto, quales cum Cristierno predecessore tuo jnierat, cui Cristierno nullatenus se obligatum, quinpotius omni federe et amicicia absolutum prefatus magister magnus profitetur. Nos autem, jllustrissime princeps, si quid auxilio, ope, opera, consilio rebusque poterimus, jd totum tue maiestati tissimum offerimus, que prosperrime jn euum valeat. Edinburgi duodecimo kalendas Aprilis anno domini vigesimotercio supra millesimum [et qu]ingentesimum. Vostre bon cousin et amy Jehan. Præscriptio: Jllustrissimo, excellentissimo et potentissimo principi Federico, Dacie, Noruegie et Suetie regi, Holsacie duci, Stormarie et Ditmertie, comitj jn Holdenburgh et Delmenhorst. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo sigillum adest cera rubra impressum. 10 a. Alteræ litteræ Johannis ducis Albania, cum Johanne Dicson vel Ross heraldo, aliquamdiu in Scotia demorati, ad Fredericum regem missæ. 1524, 7 Maii. Jllustrissime, excellentissime ac potentissime princeps. Cum omni glorie, honoris, victorie et rerum jncremento salutem. Jamdudum per dñm Joannem Smytht nostrum nuncium scriptis et verbis excellentiam tuam rerum nostrarum plene certiorem fecimus, dubitantes tamen fluctuum jncertitudinem presencium exhibitorem posthac destinandum duximus, qui et jpse jamdiu aura non secunda tranare vsque huc minime potuit, nouissime autem certo jntelleximus, Anglos truculentissimos nostros jnimicos jn sua jniustissima jnuasione perseuerantes regem hunc tenerum, orphanum et jnnocentem, nos et regnum hoc cuncta sua potentia ac totis viribus breui proculdubio aggressuros, quamuis nos, rei Cristiane consulentes et humano sanguini parcentes, que honesta pacis sunt, jnire sategimus, quocirca Dei opem jmprimis pariter et amicorum auxilium jmplorantes nostre justissime defensionis cause jniti curabimus. Maiestas autem tua, serenissime princeps, js est amicorum, consanguineorum et confederatorum nostrorum precipuus, jn quo omnis nostra fiducia sita est, quam nos obnixe rogamus, quatinus suis rebus et regno vniuerso tranquille nunc pacatis (quod et nobis non mediocri cedit gaudio) regem hunc tenerum proxima sanguinis necessitudine junctum, nos et regnum hoc suo honorabili auxilio pariter et ciuitatum de Hansa Teutonica destitui non patiatur, quinpocius suis suppetiis tempestiue adiuuet, quas si transmittere placet, ante Junii exitum, quo tota belli vis peragetur, opportune maxime proderunt; sin vero, quid certum ab eadem jn nostrum opitulamen expectabimus, breui nos certiores reddere dignetur, rogitamus, quo, quicquid hic est, tue serenitati perpetuo deditissimum erit, que in euum valeat. Edinburgi nonis Maiis. Preterea, serenissime princeps, quas ad te Cristianissimus, cum secum ageremus, pro suppetiis huc mittendis dedit litteras, jmpresenciarum ad tuam excellentiam mittimus, eandem rogitantes, super hiis ad nos cum primis responsum certum dare velit, quod cum regi Cristianissimo tum nobis gratissimum erit. Vostre tres vngble cousin Jehan. Præscriptio: Jllustrissimo excellentissimo ac potentissimo principi Federico, Dacie, Suecie, Noruegie et Gotthorum regi, duci Slesuicensi, Stormarie, Ditmarcie et Holsacie, comiti jn Holdenburgh et Delmenhorst. Ex archetypo chartaceo, cui sigillum adest, cera rubra impressum. III B. 4 H. (1864). 15 10 b. Credita fidej dñj Johannis Smyth exponenda illustrissimo pr[incipi] Frederico electo Danorum regj, per generosum principem Johannem ducem Albanie ac Scotie gubernatorem, et in ejus absencia par dñm Rossz. Fac exponas illustrissimo principj Frederico, totum Anglorum exercitum vehementer nobis imminere et minitari horrenda. Proinde meo nomine roga atque obtestare per veterem nostram amicitiam perque huius regnj Scotie affinitatem, ne destituat nos auxilio suo hoc tempore necessitatis is, in quem totam spem reposuimus, sed (si feliciter peracta sunt sua negotia cum Alemanis, id quod intelligo factum) curabit ad nos v[eni]re tria milia armatorum, in re miletarj bene instructos, doctos et exercitatos viros, atque vna cum his stipendea vnde alantur. Quod si non posset mittere tot, tandem duo milia vel saltem semiduo ad minus venient, aut si grauatim alit istos suis stipendiis, mittat, si potest, aurum, quo redimat Orkadiam prouintiam, centum milibus florenis inpingnoratam, et nos soluamus miletum stipen[dia], ac dicta prouintia redibit in potestatem suam. Jtem si conuenit illj cum ciuitatibus stangnalibus (id quod futurum spero post istas commitias celebratas Hamburgis) temp[us] videtur oportunum, vt ipse cum dictis ciuitatibus moueat arma aduersus A[nglos] ad recuperanda iura sua iam multis retroactis annis per illos ini[uste] occupata, nuncquam enim dabitur maior occasio, nuncquam fierj poterit facilius. N[am] Christianissim[us] Gallorum rex iam discendit in Flandriam cum exercit armator eciam presid[io nobis s]unt amicj complures in Alemania, [videlicet] dux Saxonie iamdudum electus Romanorum rex et dux Geldrie cum [aliis]. Si ergo videtur consultum illustrissimo Fredericho vna cum ciuitatibus componere e in veteres suos simul et nostros hostes, curet in primis de hac re nos [reddere] certiores, non enim erimus in hoc negotio postremj. Verum quicquid ipse hac prestiterit, non neclegat mittere ad nos supra memoratum presideum, quod si fecerit, pollicere me cum toto isto regno (si ita res postulauerit) negotia sua obiturum, in quacunque re nobis eguerit. Jtem quod ad nuptias filiarum attinet, intellexj vtramque desponsatam, alteram regj Vngarie, alteram dño de Prucia, quos coniurato accepj deserentes regem Christiernum, quj tam ingrate egit erga nos et regem Gallorum optime de se meritos; iuste enim derelictus est ab illis, nam quj sperarent melio[ra] pro benefitiis suis, quam vident nos reportare? Cura, inquam, diligenter, modo quo poteris efficatiorj, hec omnia exponere illustrissimo illustrissimo principj Fredericho atque horum responsum michj refferre quamprimum, et cum hec principj narras, fac adsit tibj presensium lator. Ita est Par signituram dñj gubernatoris subscriptam. I. D. Rossz herault. Ex charta originali mutila. Uncis inclusa e conjectura addidimus. 10 c. Credita fidej Johannis Dieson alias Ros herault referenda illustrissimo principj Fredericho electo Danorum regj, per generosum principem Johannem ducem Albanie ac Scotie gubernatorem. Fac meo nomine significes illustrissimo Frederico, me Johannem Albanie ducem precarj ac obtestarj, vt nos per te in primis reddat sertiores, quid et quando velit ac possit facere in subsidium regni Scotie, quot missurus est naues, que victualia, quot viros et quibus armis instructos, aut si posset pecuniam mittere in prouintiam Orkadiam redimendam vel quouis alio modo subuenire. Quod si expectandum est aliquid, id curet esse apud nos ante Augustum aut saltem ante festum assumtionis beate virginis (ita enim res postulat). Hec, inquam, reserto illj secreto atque cura diligenter, vt sciamus in primis, quid nobis ab illo sperandum sit (sic enim facto opus est). Jtem, si placet dicto principj Fredericho agere nobiscum de negotiis magis arduis, vel ad se vel ad stangnales ciuitates pertinentibus, politiare meo nomine nuntios in hanc rem mittendos digne tractandos et responsum reportaturos ipsj rej et sue celsitudinj dignum. Jtem nuntiato me remoratum esse doctorem Alexandrum, ne quid ageret apud nos nomine dñj suj regis Christiernj, quoniam hoc sue celsitudinj gratum fore arbitrabar, et si quid est, quod mea opera prestare potest, id illj meo nomine audacter promittas. Jtem rogato dictum principem, scribat ad secretarium meum in Galliam et ad alios quoque meos famulos. Jta est par signituram dñj gubernatoris subscriptam. J. D. Rossz herault. E charta originali. 11. Matthias Brandts og Diderik von Reidts Beretning til Frederik I om deres Sending til Frankrig. 1524, 2 Juli. Durchleuchtigister, groszmechtigister konig. Vnszere gehorsame gantz willige dinst sein ewr koniglichen maiestat allezceit zcuuor bereit. Gnedigister here, vorlangst haben wir e. k. mt. geschriben, das wir nach vormogen vnsers beuels bey den steten Munster vnd Coln gewest vnd do antwort erlanget, douon bisz vff vnser zcukunfft vnnd muntlich berichten zcuschreiben vnnoth, auch das wir den weythen vmbweg durchs Schweyzcerlandt nach Leon vmb geuare willen, vnd das wir bericht waren, der konig von Franckreich wolde do hin komen vnd selber vber berg nach Meyland zcihen, hetten reiszen mussen, mit dissem anhange, das wir den konig do nicht gefunden, szonder bericht entpfangen, das s. ko. mt. durch post in Pickardei gereiszet, 15* der wir an hoff gen Bles am ersten vnd dor nach, als weit es von nothen, volgen wolden etc., wie denn dasselb vnser schreiben inheldet, das doch, wie wir beszorgen, e. k. mt. nicht entpfangen, denn ich Ditterich von Reyth habe domit an meine guten frunde gen Coln vnd Ach geschriben, finde ader nicht, das mein briue an sie gelanget, dor ab zcu vormuthen, e. k. mt. die iren auch nicht krigen habe. So ist doch disz oben geschriben vast die meynugh gewest. Vnd nach den selben abgefertigetten briuen sein wir von Leon strax an hoff gen Bles, do des koniges muter, die cantzley vnd andere rethe gefunden, gerithen vnd vns beym dem cantzler angeben mit bit, so wir dem konige alsz ferne nachgereiszet, das er mit der madamen vnnd andern heymgelassen rethen vns von wegen e. k. mt. vorhoren wolde, vnd wes her mit der muther vnd den andern rethen ane den konig nicht beantwortten wolden, konden sie mit der post alle dage an konig gelangen lassen; wo es denn sach, das wir selbst nach vorhor vnd handellung zeum konig reithen szolden, wolden wir vns gehorsamlich schicken, allein das er vns hirinne rithe, das wir vom konige ausz Pickardej nicht wider zcu ruck an hoff reithen durfften etc. Dor auff vns der cantzler zcu antwort geben, des koniges muter wer drey meilen von dar, der wolde er von stund vnszer ankomen von wegen e. k. mt. vnd das wir der wegen zcu werben hetten, zcu erkennen geben, vormuthet sich aber nicht, das sie vns zcuuorhoren vnderstunde, denn der konig gewiszlich in drey ader vier dagenn wider dar komen wurde, der halben wer sein rath, das wir vnser briue behilden vnd des koniges zcukunfft szo kortze zceit verwartten. Welchs wir auff des cantzlers rath nicht gewost zcu andernn vnd vnder vnszerm beithen von vnserm anbringen hin vnd wider bey vns beredett. Nach dem wir zcu Leon vff dem wege nach Bles vnd allermeist doselbst vil Deutsche vnd Wellische hawptleuthe auch vil pensionarij vor funden, die alle hin vnd her vmb bezcalungh sein nach gereiszet vnd nirgen nichts erlangen mogen, wider vns offlich mit grosser bittrickeit gesagt, es sey kein gelt vorhanden etc., haben wir vns lassen beduncken, auch alszo beslossen, das wir jm ersten antragen der sumen e. k. mt. zcu lenen beschweygen vnd allein bey furderungh der pension sampt den andern artickeln bleiben wolden. Wenn szolden wir vil zcu leyhen bitten vnd nichts erlangen, mochte wenig nutz geberen, jn furderungh der pension wolden wir wol alle neygungh spuren. Vnd haben domit des koniges heymkomen erbeithet. Do der nu komen, sein wir wider zcum cantzler gangen vnd abermals vns beym konige vorhor zcuschaffen gebethen, der vns geantwort, bebestlicher heyligkeit potschafft frater Nicola von Schonberg sey do vnd lenger gebeytet den wir, hab auch merglich vnd trefflich mit dem konige gehandelt vnd nach zcu handeln, als balde er auszgericht, solden wir mit dem konige zeu werben die ersten sein vnd des zcuuorlassige botschafft bey vns in der herberge habenn. Das wir abermals, bis szo lange des babestes botschafft nach Engellandt in postweisze abgefertiget, haben mussen zcu friden sein, aber doch keine botschafft, wider vom cantzler nach dem konige, gehabt, die vns eynicherley, ab wir wilkomen, lenger vorzeihen ader sunst wes gewarten szolden ader den konig womitte entschuldiget hette, zcu erkennen ggebenn. Ausz welchem allen, das wir gar von nymandt angenomen, entpfangen ader beantwort wurden, haben wir vns nicht wilkomen sein beduncken lassen, nichts des weniger den cantzler widervmb angesprochen vnd gesagt, wir hetten seinem rathe geuolget, des koniges zcukunfft auch der bebestlichen botschafft abfertigungh erwartet, vornemen aber seiner zcusage nach keine antwort, dar nach wir vns richten mochten, wusten nicht wie wirs vorstehen szoldenn. Konden wir von wegen e. k. mt. nicht gehort werdenn, musten wir do bey lassen, vnszere werbe weren zcum meren teyle dem konige zcum besten. Dor vff vns hastig der cantzler gesagt, des dages wolle er vns vorhor schaffen vnd botschafftt, wenn das sein szolle, in die herberge vorschaffen. Domit wir von dar gangen vnd der botschafft vorwarttet, die denn komen vnd vns an hoff erfurdert, do hin wir gangen vnd vor den konig in die rathcamer, do ein grosser rath vorsamelt gewest, komen, do wir gesagt, das wir mit e. k. mt. briue an den Cristlichsten konig von Franckreich gefertiget weren, den wir gegenwertig vorantwortten, den auch zcuuorleszen vnd vns weiter dor vff zcu horen bethen. Welchen briff der konig selbst entpfangen, mit dem cantzler geleszen vnd zcu sampt dem cantzler dem grandmeister vnd dem heren von Gisze, der ein hertzog von Lotringen ist, auff ein szonderlich ort in der rathkamer vns mit den allein zcu horenn gestanden, mit den wir allein in geheim, das es die andern nicht horen mochten, haben reden mussen. So haben wir anfenglich e. k. mt. fruntliche erbithungh vnd vorwantnis, vnd das e. k. mt. zcuuor alsz ein furst eins cleinen vormogens der kronen zcu Franckreich wenig gedinett vnd dinen mogen, nach dem sich aber e. k. mt. vormogen gebessert, wolde e. k. mt. sich hirnach erzceigen, das man finden szolde keins vndancknehmen fursten fruntschafft gesucht hette etc. Vnd dor nach erzcelet, wie e. k. mt. jn vorgangen dagen mit hulffe des almechtigen ire veterliche reich Denemargken vnd Norwegen mit den furstenthumen Sleswig, Holsten vnd Stormarn, welche furstenthum e. k. mt. zcuuor allein zcum halben teyl gehabt, erobert, dor zcu die stete, die man in Deutscher sprach Coppenhagen vnd Elbogen nentte, bezcwungen vnd gewonnen vnd das alles sindt trium regum bis her gehorsamlich beszessen, der zcuuorsicht, ko. mt. wurde sulcher victorien mit e. k. mt. erfrewet vnd dem, do von alle vberwindungh, danckpar sein etc. Furder hette vns e. k. mt. beuolen jn Engellandt zcu reiszen von dem konige doselbst zcuerforschen, nachdem her Cristiern weilandt konig zcu Denemargken bey jme gewest vnd gehandelt, vnd man nicht wuste, was es sein mochte, was sich e. k. mt. zcu jme vorsehenn szolde etc. Auch wer vnlangst von seiner ko. mt. geschicktem an e. ko. mt. gelanget, wie das dieselb leydenn konde, das sich e. k. mt. in handellungh zewischen jme vnd Engellandt schluge, den sachen zwischen yn irrick friden ader anstandt zcumachen, des e. k. mt. do von stundt zcuthun gantz gneigtt gewest, doch der zceit mit sulchen kriges geschefftenn behindert, das e. mt. do zcumal nicht hette dor zcu komen mogen, so es aber ko. mt. nach gelibet vnd vns wege, form vnd masz, wie dar zcu zcukomen wer, angezcigk wurden, angesehen das e. k. mt. vrsach des kriges nicht wuste, dor vmb auch bequeme mittel vnd vorslege schwerlich finden konde, alsz denn wolde e. k. mt. ausz sich vnd vnuormergket von fride ader bestande zewischen beyden maiestaten von Engellandt vnd Franckreich zcu handeln dorch vns den konig von Engellandt anreden lassen; befunde denn e. k. mt. den willen von beyden seyten, denn wolde e. k. mt. dor an muhe vnd arbeit auch leib vnd gueth nicht sparen; hette es auch bey ko. mt. anderungh gewonnen, wer e. k. mt. beuel beym konige von Engellandt douon nichts zcu melden, welchs e. k. mt. in seiner mt. bedencken stellette etc. Dor zcu weren wir auch willens vff e. ko. mt. beuel in Schotlandt zcureiszen, hette ko. mt. do wes zcu schaffen, das man vns beuelen, wolden wir gernn an vns nemen vnd vnszers vorstandes auszrichten, welchs alles e. ko. mt. fruntlicher wolmeinungh s. k. mt. anzeigen laszen etc. Nu wer auch ko. mt. von Franckreich e. k. mt. vom zeweyen vnd drey vnd zewenzcigisten jaren zcweie penszion schuldig, die man vff vorgehent furdernn eygentlich vff dissen termyn zcubezcalen vorsprochenn, dem nach betten wir, das vns dieselben pension vff gewonlich quietantz mochten entricht vnnd behandett werden, e. k. mt. bestes vnszerm beuel nach domitte zcubestellen. Vnd die weil auch e. k. mt. mit Gotlicher hulffe nu auch zcu koniglichen wirden komen vnnd einen son hette, der ein junger loblicher furste were, welcher sich auch redellicher kriges hendel vnd anderer furstlicher tugent zcu erfaren vnd zcu vben gantz vleissig anneme, vnd domit derselb in steter vorwantnis der kronen von Franckreich aufwachsen, der auch, wenn e. k. mt. nicht lenger were, das Got lange vorpithe, furder trewlich vnd vleissig dinen mochte, so hette e. k. mt. dieselben pension demselben e. k. mt. szone h. vberlassen vnd geben jn vortrawen, ko. mt. szolde des auch vmb e. k. mt. willen zcu friden sein etc. Mit bith, das man vns vff sulch vnszer anbringen mit gnediger vnd sleuniger antwort widervmb abfertigen wolde, das wolden wir etc. Vff disz vnszer anbringen hat der konig von Franckreich mit dem cantzler, dem grandtmeister vnd dem von Gisze ein gesprech genomen vnd vns dor nach an alle disputacion ader vnderrede dise antwort durch den cantzler geben lassen: Zcum ersten nem ko. mt. die fruntliche erbithungh zcu hohem danck an vnd erbothe sich nicht weniger wider vmb gegen e. k. mt., sonder derselbenn jn gleichem vil grosserem allewege etc. Vors andere were ko. mt. der angezeigtten victorien hochlich erfrewt vnd zcuuor, do es s. k. mt. am ersten erfaren, nicht weniger erfrewet gewest, denn ab sulchs s. k. mt. selbst begegenet vnd widerfaren were. Das wir auch in Engellandt gefertiget, lisz ko. mt. do bey, das wir do hin reiszetten vnd vnszer notturfft handelten; das aber jmandes szolde v. g. beuel gehabt habenn e. k. mt. zcufurdern sich zcwischen Franckreich vnd Engellandt in handellungh zcu slahen, wurde sich jn warheit nicht befinden, mochte sich villeicht sunst vnnderreden geschickt haben, dor ausz sulchs vorstanden sein mochte. Von konige von Schotlandt weren secretarien itzundes am hoffe vorhandem, das vns mit etwas dohin zeu besweren nicht von nothenn. Aber die penszion belangende wer man wol gestendig, das die auff diszmal zcubezcalen zcugesagtt, sonder ko. mt. were mit szo grossen schwerwichtigen sachen vnd handeln an vilen orten der werlt beladen, das s. ko. mt. vff diszmal zcur bezcalungh in keinen wegk komen konde ader mochte, zcu seiner zceit szolde die wol entricht vnd bezcalt werden, mit beger, das wir vff diszmal von wegen e. k. mt. diser antwort wolden gesetiget sein. Dor vff wir replicirt vnd gesagtt, das e. k. mt. nu zcum andern mal nach der pension geschicket vnd der vast den halbenn teyl vorzceren lassen, solde sie e. k. mt. nu auch nicht werden entricht, were beswerlich, wenn sulch kleine sume konde ko. mt. zcu iren grossen hendeln wenig steuren. Vff disse Lateinische rede vnnd widerrede hab ich Diderich von Reith mich mit dem konige in Wellisch zcu redenn begeben, der mir vnder andern gesagt, es sei billich, das man die penszion bezcale, er hab sie e. k. mt. versprochen vnd zcugesagtt, dorvmb szolle sie entricht werden. Auch hab ich do zcu Wellisch den konig vmb paszbriue wider zcu rucke vor vns vnd vnser diner gebethen, die er erlawbet vnd dem cantzler zcugeben beuolen. Als wir nu nach vnszern abschide vom konige vnder vns von disser zeweyspeltigen antwort des koniges vnd des cantzlersz zcu reden wurden, bin ich Mathias Brandt des andern dages zum cantzler gangen, yn vmb vnszer abfertigungh angesprochen. Hat her mir gesagt, was abfertigungh ich nu mehr haben wolle. Hab ich jme geantwort, e. k. mt. pension von zcweyen jaren vnd die briue, die vns ko. mt. vorschafft hette. Do hat er gesagtt, die briue wolle er des dages fertigen lassen, der pension halben hette ich die meynungh von jm wol vornomen. Dor vff hab ich jm gesagt: meyn geselle sagtt mir, der konig hab jm jn Wellisch die pension nu zcubezcalen zcugesagtt. Dor vff der cantzler: ich meyn ich hab den konig als wol vorstanden als ewr geselle. Hir auff bin ich Ditterich von Reith auch zcum cantzler gangen vnd jm gesagtt, was mir der konig der pension halben jn Wellisch geantwort. Hat sich der cantzler mergken vnd horen lassen, das die pension e. k. mt. nirgen anders vmb geben sey den von wegen des hertzogen von Suffolks; nu szolde wir in Engellandt reiszen, was konden sie wissen, was wir do handeln wolden. Dor ausz ich vormercket, das sie vnser handellungh nach Engellandt arwenick hilden, dorvmb ich do dem cantzler jn Wellisch den gantzen grundt aller handellungh jn Engellandt, vnd das allein dem konige von Franckreich zcum besten sey, berichtet, jm auch angezeigt, wenn e. k. mt. wes szonderlichs mit Engellandt handeln wolde, das sie das gar vil neher, wenn durch Franckreich bekomen konde, mit bith, das der antwort, die von konige von wegen der pension geben were, mocht folge gescheen. Hat mir do weyter nicht antwortten wollen. Hab ich jm dennoch gesagt, wir weren zeum konige vnd nicht zcu jm geschicktt, dorvmb wolden wir wider den konig ansprechen, andert er seine antwort vnd gebe vns auch des cantzlers, musten wir do bey lassen. Vnnd sein beyde zcum konige gangen, do er vber tisch gesessen, vnd yn nach dem essen der handellungh, die wir in Engelland haben szolden, zcu Latein vnnd Wellisch bericht, vnd ab er do von anders vnderweiszet, das sein mt. nicht, denn wie itzundes vnd zcuuor gesagt hetten, gelawben wolde. Hat vns der konig gesagt, er hab die sachen szo trifflich nicht vorstanden, er wolle sie nach eins mit den rethen berathslagen, er sehe es gantz vor gueth an, das wir jn vnserm beuel nach Engellandt reiszen, wolle auch vorschaffen, das wir e. k. mt. pension krigen solden, mit beger, das einer von vns jme von Bles nach Ambos volgen wolle. Do hin ich Diderich, dar vmb Wellisch kann, mit dem hertzogen von Luneburg gezcogen, hab aber dem konige ny recht zcu wortten komen mogen, denn er stets in szonderlichen heuszern vnd am gejagt gewest, do nymandes, denn die stets bey jm sein, mit im hat reden mogen. Aber mein gnediger her von Luneburg, mit dem ich nach Ambos gezcogen, hat gleichwol den cantzler vff mein berichten der pension halben angesprochen vnd gesagt, die Deutschen halden gerne was sie zcusagen, wollen auch gerne wider gehalden haben, die weil er denn dem konige vorwandt, sehe er vor gueth an, das man vns gebe was man schuldig were, domit dem konige kein vbel nachsagen entstunde. Solle jm der cantzler gesagt haben, das die briue gefertiget, do durch man e. ko. mt. selbst beantwortten wolle, die pension were allein die zceit vmbs hertzogen von Suffolks willen ggeben, die wolle man nu transferiren vnd in Engellandt schicken. Was do durch zcuuorstehen, wer balde abzcu[ne]men. Ausz welchem allenn, gnedigister konig, wir nicht anders abnemen nach vormergken mogen, die weil sich der bawest szo strengicklich zewischen Franckreich vnd Engellandt arbeit, so es jm geluckte, das er bestand ader fride machen konde, das man nach Suffolk auch andern heren vnd fursten nicht vil mehr fragen wolde. Der centzler ist auch szo wider willig gewest, das er die paszbriue, szo der konig vor vns vorschafft, nicht hat geben wollenn. Vnd bin alszo ane bescheidt mit dem hertzogen von Luneburg, der von seiner pension als vil als ich erlanget, wider von Ambosz gen Bles komen, do wir auff vnd willens gewest strax nach Paris vnd Deutschlandt zcu reiszen. So ist zcwischen Orliens vnd Paris der hertzog von Suffolk mit einem des koniges rath, Prion gnandt, vns bekomen, den wir auch auff ir fragen, wie es stunde mit der pension, bericht gethan, die mich Diderich von Reidt abermals nicht haben wollen vorlassen, szonder das ich wider mit yn an hoff reithen szolde, sie vormuthen sich die sach vff ander wege zcu brengen, denn ich geuolget vnd mit yn wider gen Tursz an hoff gerithen. Do sie gen Tursz komen vnd den cantzler gesprochen, hat ir dor nach keiner kein wort furdern dorffen. Alszo bin ich gantz abgescheiden vnd zcu Paris wider bey er Mathies komen vnd furder semptlich mit grossen sorgen vnd angsten durch lange vmbwege jns Deutschlandt bis gen Achen gerithen. Das wir, wie angezceigtt, e. k. mt. nicht lenger wolden bergenn. Wenn, wie sich der cantzler von Franckreich hat horen lassen, das sie e. k. mt. szonderlich wolden schreiben, ab sie ir sachen anders, denn die hartte furderungh der pension, der wir gestendig sein, auch beym konige ny keine wegerunge gefunden, schmucken wolden, e. k. mt. wolde dem jn vnszerm abweszen keynen glawben geben. Wir wolden auch strax zcu e. k. mt. komen sein vnd muntliche berichtungh gethann haben; so hab ich Ditterich von Reith meiner eygen gescheffte halben von wegen meins langen reiszens merglichen zcu thun, auch ist er Mathias zcu lengerem reiszen vff diszmal vngeschickt; dinstlich bittende, e. k. mt. wolle des itzundes von vns keynn vngnade tragen, vordinen wir mit vnsern gehorsamen gantz willigen dinsten stets gerne. Sonder, gnedigister here, das wir die reisze nach Engellandt vnnd Schotland haben anstehen lassen, hat disse vrsach. Als wir jungst von Coln auszgereiszet sein, haben wir dissen e. k. mt. bothen Martin mit e. mt. briue an den konig von Engellandt gesandt, jn welchem briue e. k. mt. geschriben, das der konig von Engellandt vns beyden ein velich sicher schrifftlich geleidt mit dem bothen schicken wolde, wir hetten von wegen e. k. mt. mit jm zcu handelnn, dor an beyden ewren maiestaten gelegen were. Vnd als disser both in Prabant komen, jst ein Engellischer ambasat bey fraw Margarethen seiner jnne wurde, dar zcu der briue an konig von Engellandt, die er im hat vorantwortten vnd do szo lange bleiben mussen, bis der ambasat die briff an konig gesandt vnd wider antwort douon erlangett; dor vff er dem bothenn mundtlich beuolen, er szolle an vns reithen vnd sagen, das wir vnszer artickel ader instruction an yn schicken szolden, die wolde er denn vbersenden, dor auff szolden wir mit zcimlichen geleidt vorsehen werden etc. So wir beyde denn villeicht jn Engellandt nicht gleich velich vnd keyn gleit haben erlangen mogen vnd dor zcu von dage zcu dage erfaren, das der konig von Engellandt vnd andern mit e. k. mt. zcu Hamburg vnd Lubeck dageleisten szolde, haben wir vnser reiszen an angezeigtte konige angestalt, das wir e. k. mt. nicht wolden vorhalden. Jtem der konig von Franckreich hat vns auch kein gleidt an den konig von Engellandt zcu reiszen gebenn wollen. Gnedigister here. Newhe gezceitenn, szo vorhanden gewest, die weil wir in Franckreich gereiszet sein, disse: Als wir durchs Schweitzerlandt gezcogen, sein viij tausent Sweitzer auff dem wegen nach Meylandt zcu zcihen gewest, der wir vil gesehen, vnd war das geschrey, als balde sie in Meilandt zcu den andern iren knaben quemen, szo wolden sie mit den keyserischen ein slacht thun. Nu sagt man, das die Schweytzer vnd Frantzoszen, die zcuuor jn Meilandt gewest, an einem wasser ge- 111 B. 4 H. (1864). 16 legen sein vnd grossen komer an vitalien geliden vnd wol in dreyen dagen kein pissen broth gessen; do aber die viij tauszent vff disser seytenn ankomen, sein die andern vbers wasser hirvber zcu yngeuallen, haben die pferde vom geschutz gehawhen vnd domit vbers wasser gerithen, vnd wo die Deutschen knechte mit iren hewptleuthen nicht gewest, hetten die keyserischen das geschutz alles vmb sunst gewunnen, vnd do die Schweytzer zcu iren knaben vbers wasser komen, das die andern von yn gehort, wie szo grosser komer vorhanden, sein sie semptlich vffgebrochen vnd sehr elendiglich abzcogen, des gleichen abzcoges ny erhort, ane kost, ane cleider, ane schu, ane gelt, kranck von szonderlichen seuchen vnd dar zcu vil vorwundt. Vnd do die Sweytzer alszo abzcogen vnnd sich nicht haben wollen wenden lassen, villeicht das yn nicht gehalden, das man yn gelobt, szo man sagtt, haben die Frantzosen vnd Deutsche knechte, wo sie nicht alle wolden geslahen sein, auch volgenn mussen, doch sagen sie, das die knechte die Schweitzer dapfer angesprochen vnd gesagt, sie hetten auch in dreyen dagen kein broth gessen, doch guethen wein gedruncken, was es mer wer, szolden sie der wegen strax auffbrechen vnd wegfligen. Aber die Schweitzer vnnd szonderlich die Grawbunter haben sich nicht wollen wenden lassen vnd sein alszo abzcogen, das sie selber nicht wissen, wie es zcugangen sei, denn ir keiner sag wie der ander. Sonder kauffleuthe von Leon haben vns zcu Paris gesagtt, als der ammeral mit den Deutschen vnd Frantzhoszen den Sweytzern volgen muste, sein der keyserischen reuter siben ader achthundert vff dem schurmutzel vff sie gestossen vnd itzlicher einen buchsenschutzen von den Lumbarden vnd Spannioln, die szonderliche haken mit schragen, dor auff sie die buchszen legen szollen, haben, hinder sich vff seinem pferde gehabtt, die neben den Schweytzern vnd Frantzoszen in irem forteyl gezcogen vnd in sie geschossen, das auch die Sweytzer sagen: vnszer langen spis wollen mehr kein nutz sein. Vff dem zcoge ist geschossen in ein handt der ammeral, vnd Bohert zeu tode, der vor den besten hawptman gehalden, als einer in vil jaren von Frantzhoszen gewest ist, der auch, als sie sagen, redellich doch wunderlich gestorben ist, vmb des leychnam zeu behalden vnd zcu begraben der von Borbon mit dem ammeral vil gezcanckett. Es sein auch vil knechte vnd Sweitzer bleiben. Am hoff sagt man eygentlich, die Sweytzer haben alle monat xxvj tausent szolde gehabt vnd sein an personnen xvj tausent starck gewest, douon, alsz sie selber sage, sie iiij tausent missen; der Deutschen vnder Brandecker vnd Langmantel xiiij hundert, der vj hundert douon komen; was ader von Frantzhosen blibenn, douon ist keine sage. Sonder wenn man des Frantzoszen volck nach irem sagen zcu samen rechen wil, so hat er wol funffzcig tausent man in Meylandt zcu velde gehat. Nach sagen die krichs leuthe selber, das sie eine szonderliche gnade von Gote gehat, das die, szo vff dem schwrmutzel gewest, allein vff sie gestossen sein, denn wer der gewaldige hawffe an sie komen, es wer nicht einer, wider Deutsch nach Wellisch, douon komen, wenn es haben nicht mehr denn eyn halbe dage reisze von yn xij tauszent guter Deutscher knechte mit einer grossen sumen Spanniolen gelegen, vnd wenn die an komen weren, hetten sie grosse ebentewer gestanden. Als aber die Schweytzer erstlich auff gebrochen vnd die Deutschen knechte do das geschutz geredt, haben sie mit den Frantzhosen dasselb mit sich genomen, do sie aber an die Schweytzer wider komen, haben die an ire bezcalung das geschutze zcu sich genomen vnd in Soffoien vff eins des hertzogen slosser bracht, do bey zcu vorwaren vj hundert Schweytzer gelassen, den der hertzog von Borbon mit viij ader x tausent geuolget, zcu yn ins slosz geuallen, die Schweytzer alle erstochen vnd das geschutze gantz genomen, vnd als sie sagen, szo seins wol zewey ader drey vnd xl stucke gewest. Die Schweitzer wollen das geschutze vom hertzogen von Soffoyen wider haben vnd sagen, sie habens jm zcuuorwaren in sein haus gethann. Die Sweitzer haben ir geschicktenn am hoff vnd wollen sich entschuldigen, es sie ir schultt nicht, szonder des ammerals, der ist ader noch nicht komen; was douon wirt weisz man nicht. Die Sweitzer sagen selbst, der konig ist yn iiij mal hundert tausent kronen schuldig vnd luge nur, das er sie bezcale; auch sagt man, der konig lasz yn sagen, er wolle sie erbarlich bezcalen. Die sage ist, der hertzog von Borbon trucke nach vnd sey gereith in Franckreich vnd Prowantz, dor vmb auch der ammeral mit dem obrichen kriges volke bey Leon vnd auff den frunttiren ist ligen bliben, dem der von Palisz zeugeschicket, den aus allen orten von Franckreich dagellichs allenthalben volk zcu zceucht. Der babst lest reithen nach Spanien, Franckreich vnd Engellandt vnd braucht sich vast vmb fride zcu machen, wasz gescheen wirt, mack man horen. Die gmeyne sage ist im Wellischen vnd Deutschen lande, der keyszer werde kortz gen Rome komen vnd sich do kronen lassen. Andere newhe gezceiten wissen wir nicht, denn ein grosse stat Troy in Schampanien ist gebrandt; die sagen, das es die Burgundischen gethann haben, dor vmb alle Deutschen in Franckreich, wo sie reithen ader gehen, grosse ebenthewer stehen mussen, den ider man saget, das sein fewer jnleger. Dem hertz[og]en von Gellern ist auch Pommel in drey ader vier dagen gantz vnd al bis auff ij heuser na auszgebrandtt. Sunst wissen wir nicht newsz, sonder konden wir e. k. mt., die wir Gotte jn gluckseligem regimente zeu lange zceiten zeubehalden beuelen, gehorsamlich dinen, weren wir stets gantz willig. Datum Ach jpso die visitacionis beate Marie virginis anno dominj 1524. E. k. mt. gehorsame Mathias Brandt. Diderich von Reidtt. Original paa Papir i Geheimearchivet. Sammesteds opbevares ogsaa, foruden endel Breve fra Frants I til Frederik I som Hertug, det 19 Maj 1518 mellem dem sluttede Forbund (Original paa Pergament med 16* den Franske Konges Dobbeltsegl i ufarvet Vox hængende i en Pergamentsrem), som det er næsten nödvendigt at kjende for at forstaae Forholdet mellem disse to Fyrster og som derfor her aftrykkes: Franciscus, Dei gracia Francorum rex, Mediolani dux et Genue dominus, vniuersis presentes litteras jnspecturis salutem. Notum facimus, quod cum vsu et experiencia comprobatum fuerit regna et jmperia non magis firma et stabilia fieri arcibus et excercitu quam amicis, quorum ad facultates opesque tuendas vtilitas jn aperto euidensque esse censetur, hinc est quod nos, animo voluentes, qua cum fide, jntegritate ac strenuitate jllustrissimus princeps Fredericus, heres regni Norwegie, dux Slesuicensis et Holsacie etc., consanguineus noster, prestet, necnon quibus fortunis, opibus, viris, excercitu et classe valeat, quantoque adiumento et auxilio nobis non jnutiliter esse poterit, si quid hostile jnimici nostri aduersum nos, rempublicam statumque nostrum et amicos nostros moliri tentauerint, et quia dilectus noster Paulus Rantzow, marescallus jamdicti jllustrissimi ducis consanguinei nostri, ad nos cum potestate sufficienti venit, amiciciam fedusque nomine dicti jllustrissimi ducis domini sui nobiscum jniturus, nos, vt que corde et animo habebamus, facto adimpleremus, tractauimus et jniuimus et conclusimus cum dicto marescallo articulos et capitula sequentia: Jnprimis quod jam dictus jllustrissimus dux amicicia, liga et confederatione arctissimis nobis junctus erit, jta quod si bellum cum rege Anglie habuerimus et ab eo suppetias jn auxilium et adiumentum petierimus, jllas et terra et mari dare, cum primum requisitus fuerit, tenebitur, videlicet decem milia peditum et quadringentos equites, aut minus, si minus petierimus, vnacum nauibus, si mare traiiciendum sit, et commeatibus necessariis ad excercitum transportandum cum aliquibus machinis, omnia tamen jmpensis nostris, quas pro peditibus, equitibus, classe, commeatu, machinis exponere tenebimur juxta vsum et morem Germanie. Et cum ratio suadeat, ne a liberalitate et beneficiis nostris dictus jllustrissimus dux consanguineus noster jmmunis et vacuus sit, nos jlli pollicemur annuam pensionem tempore pacis et quo ab armis, quoad rem nostram, quiescet, quatuor milia librarum Turonensium, jn quatuor terminis exsoluendam, quorum primus jncipiet prima die mensis Maij proxime preterita et alii de trimestri jn trimestre. Tempore vero, quo bellum cum Anglis mouebitur, si suppetias ab eo requisiuerimus, portus maris et dominia sibi subiecta nobis et nostris tuto patebunt; et jnsuper predictus jllustrissimus dux consanguineus noster jam dictas suppetias, classem, commeatum cum aliquibus machinis, vt dictum est, quam primum prestare tenebitur. Preterea jdem jllustrissimus dux consanguineus noster, quoad jnimicos nostros, auxilium modo quo supra nobis ad requisitionem nostram dare obnoxius erit, quemadmodum etiam quidam alij electores et principes Germanie nobis confederati facere tenentur. Et nos pro dictis obsequijs suis tam contra regem Anglie quam jnimicos nostros, vt premittitur, nobis prestandis, jlli pollicemur tandiu, quandiu excercitum ad requisitionem nostram personaliter duxerit, mille libras Turonenses vno quoque mense, et si ob causam bellorum, que requisitus nomine nostro mouerit, ab jnimicis nostris jpse vel status eius offenderetur, nos suppetias ad defensionem jpsius statusque sui dare promittimus, et quod cum jnimicis nostris predictis post bella suscepta, jn quibus suppetias nobis tulerit, non concordabimus, quin dictus jllustrissimus dux Halsacie et eius status et subditi veluti nos ipsi jn concordia jncludantur. Tenor vero procurationis dicti marescalli talis est: Vobis Christianissimo, jnuictissimo et serenissimo principi ac domino Francisco regi Francie, duci Mediolani etc., domino nostro gracioso ceterisque quibuscumque nos Fredericus Dei gracia heres regni Norwegie, dux Slesuicensis, Holsacie, Stormarie et Ditmercie, comes jn Oldenborch et Delmenhorsth, notum facimus publice per easdem attestantes, quod nos jn factis, negocijs et tractatibus, jn quibus regia vestra maiestas dudum ambassiatores ac nuncios suos nobiles et validos viros Guillermum Feau secretarium et Theodericum de Reyth ad nos destinare voluit et jn quibus jpsi nobiscum negociati sunt, jnpresentiarum nobilem et validum virum Paulum Rantzow marescallum, consiliarium ac fidelem nostrum, presentium exhibitorem, ad regiam vestram maiestatem remittimus, committentes et concedentes jlli jn eisdem negocijs omnimodam et plenariam facultatem nostro nomine, quam eciam tenore et vigore presentium sibi plenissime damus et concedimus, jta et eo modo, quod quitquid cum regia vestra maiestate jdem marescallus noster tractauerit et acceptauerit, eciam cum quibuscumque obligacionibus et cautelis jn dictis negocijs oportunis, hoc totum volumus nos Fredericus dux predictus omnimodo, quasi per nos jn propria persona tractatum, gestum, factum et conclusum esset, sub nostro ducali honore et fide boni principis totaliter jllese et fideliter semper bene tenere et obseruare. Jn cuius rei testimonium sigillum nostrum fecimus litteris presentibus scienter subappendi ac jmprimi. Jn arce nostra ducali jn Gottorpp die quintadecima mensis Februarij post natiuitatem Christi domini nostri jn anno millesimo quingentesimo decimo octauo. Jn testimonium quorum has presentes manu nostra subsignauimus et sigillo nostro muniri fecimus. Datum Ambasie die decima nona mensis Maij anno domini millesimo quingentesimo decimo octauo et regni nostri quarto. Sub plica: Francoys. In plica: Per regem. Gedoyn mpss. 12. Litteræ Frederici I cum Theoderico de Reidt ad Franciscum I missæ. 1524, autumno ineunte? Fridericus Dej gracia Dacie, Vandalorum Gottorumque rex, electus jn regem Noruegie, dux Slesuigi, Holsacie, Stormarie ac Dithmarcie, comes jn Oldenburg et Delmenhorst, clarissimo ac prepo[te]ntissimo principj et domino Francisco eadem gracia Francorum regi, duci Mediolani ac Genue domino, fratri ac consanguineo nostro charissimo, salutem et felicitatem. Jllustrissime ac prepotentissime princeps, cum iam post multa ac varia bella et jncommoda ad regni fastigium sola Diuina miseracione peruenimus, certo nobis persuadere possumus, non jn solam nostram vtilitatem, sed et vt patria et amicj nostri partem potite victorie sibi vendicarent, ab optimo ac maximo Deo permissum, jndecorumque esse satis arbitrari possumus, tot tantorumque beneficiorum nobis, cum in ducali statu agebamus, exhibitorum jmmemorem fore. Mittimus igitur prestantem fidelem nostrum consiliarium Theodericum de Reeth nomine nostro, cui obsequiosum et propensum animum nostrum dominacioni vestre exponendum, super hoc omnia ac singula negocia nostra cum dominacione vestra tractanda commisimus, petendo vt eidem Theoderico de Reth nomine nostro in id tempus plenam fidem, locum et auctoritatem, ac sj jn propria persona vobiscum ageremus, dare velitis. Jn quo et rem vestra jn nos beneuolencia dignam et nobis pergratam feceritis. Jllustrissime et clarissime princeps, Deus optimus maximus vos statumque vestrum jndies cum victorie jncremento secundare velit. Datum. - Ex charta primæ scriptionis. Epistolæ Jacobi IV, Jacobi V et Mariæ, regum Scotorum, eorumque tutorum et regni gubernatorum etc. (Edinburgi 1722-1724 in octauo) vol. I pagg. 348-349 litteras afferunt, a Jacobo V die 17 Octobris anni 1524 Edwardo Crawford ad Fredericum I datas. Instructio Christierni II et Elizabethæ die 13 Augusti 1525 Nicolao Tyrri ad Henricum VIII data, litteræ eorundem intercessoriæ pro eodem nuntio suspecto ad regem eundem die 21 Septembris scriptæ, regi armorum Danmark perferendæ, instructio huic credita, et litteræ Christierni II, die 5 Octobris 1526 ad Thomam Wolsey scriptæ, apud Kalkar (Aktstykker henhörende til Danmarks Historie i Reformationstiden, Othiniæ 1845 in quarto, pagg. 38-41, 35-38, 37 et 45-46) typis excusæ sunt. 13. 1525, vere vel æstate ineunte. Legatio Iacobi Ronnowen, quam in Gallias pertulit, quo tempore rex Fridericus primum ad Danici regni administrationem peruenit, continens nunctium salutis amicæ et quod Fridericus inuitus sane audierit, fratrem suum - Gallorum regem in pungna ad Pauiam captum esse. Si posset rex Fridericus aliquid adiumenti præstare ad hoc, ut liberaretur a captiuitate Christianissimus rex, libenter uellet omnem operam suam fratri et amico suo impendere. Præterea quod pulso Christierno Daniæ regnum obtineret Fridericus. Ne Galli auxilia Christierno summitterent aut crederent, si de re gesta aliter quam Iacobus Ronnow affirmare uellet. Responsum reginæ et consiliariorum Gallicorum, qui per tempus capti regis in Gallijs præfuerunt. Missus in Gallias est a rege Friderico Iacobus Ronnow, quo tempore Dania in ipsius Friderici regis potestatem uenit primum sub annum, ni fallor, millesimum quingentesimum uigesimum quartum. Caussa mittendi hæc fuit, quod intellexit Fridericus rex fratrem suum Gallorum regem in pungna ad Pauiam infoeliciter et aduerso Marte cum ipso cæsare conflixisse, præterea et ipsum Gallum et Gallici nominis optimos quosquam in potestatem cæsaris deuenisse. Hunc casum fratris et amici sui Gallorum regis significauit rex Fridericus se non solum indigne ferre, uerumetiam si posset aliquid ad liberationem recuperandam opis adferre, promisit se nec consilio nec auxilio fratri suo defuturum. Et quia Gallorum rex sub id tempus in Hispanijs detentus est captiuus, nec permiserunt cæsareanj, ut a quoquam conueniretur, iussus est Iacobus Ronnow regis Friderici amicum obsequium et præterea uoluntatem bonam, quam ad liberandum quibuscunque posset modis Gallum haberet, ad Lodouicam matrem regis Gallorum et ad consiliarios, qui summæ rerum in Gallijs tum præfuere, perferre. Impositum illi præterea fuit ut nunctiaret, quo pacto rex Fridericus Daniæ administrationem suscepisset, et quibus de caussis consiliarij horum regnorum ab administratione Danici regni destituissent regem Christiernum, cum adiecta precatione, ne ipsi Christierno, si de re gesta aliam denarrationem et diuersam ab illa, quam Iacobus Ronnow exposuisset, adferre uellet, fides haberetur, et ne ob caussas iustas expulso auxilia contra regem Fridericum omnibus in locis imploranti concederentur. Hæc summa fuit. Literas creditiuas tantum et nullas instructiones sic missus secum abduxit Iacobus Ronnow. Responsum reginæ et consiliariorum. Gratiæ actæ regi Friderico pro oblato amico obsequio et uoluntate bona, quam erga fratrem et amicum suum Gallorum regem gereret. Præterea significatum est Friderico regi, quod ageretur de liberatione regis Gallorum, ad quam rem cum rex Fridericus operam suam obtulerit, nolint ipsum ignorare, quod in sententia sint Galli, si amicis tractatibus super liberatione regis institutis nihil proficeretur, quod uellent impressionem per mare in inferiorem Germaniam facere et ita per uim liberationem regis sui extorquere, ad quam expeditionem expetierunt, ut Fridericus rex quattuor naues omnibus rebus necessarijs instrueret et ad imminentem æstatem paratas haberet, si opus esset, ut posset istis nauibus institutum reginæ et consiliariorum adiuuare. 1 Hæc postulatio fuit. Quod rex Fridericus ex duce rex factus esset et pulso Christierno Daniæ imperaret, hoc libenter et regina et consiliarij audiuerint; Christierno rem gestam aliter fortasse narraturo neque credere uellent neque auxilia conferre ad uim regi Friderico et Daniæ inferendam. Literas creditiuas attulit super concreditis sibi negotijs Iacobus Ronnow, sed quæ mihi redditæ non sunt. Petrus Suauenius. Ex charta autographa. Hanc narrationem, quanquam jam antea a Johanne Knudsen (Joachim Rönnow pagg. 149-151) bene editam, nos tamen, utpote primam et quasi priorem introductoriam schedarum autographarum Petri Suauenii, historiam legationum ipsius continentium, hic iterum typis excudi fecimus. 14. Sub finem anni 1525? In quibus negotijs et qua de caussa post Iacobum Ronnow Ioannes Hylken heraldus a rege Friderico missus sit una legatione ad Gallum, Anglum, Scotum. Responsa regum ad negotia. Post Iacobum Ronnow legationis munus impositum est Ioannj Hylken heraldo regis Friderici. Caussæ legationis imponendæ hæ fuere, quod innotuit regi Friderico per certos homines Christiernum regem apud Gallum, apud Anglum et apud Scotum per missos oratores questum fuisse, quod per uim tantum et nullo iure Fridericus rex Danici regni administrationem suscepisset, et quod se cum liberis suis et uxore regnis paternis et ducatibus non ferendo regibus alijs exemplo exegisset. Rogauit igitur Christiernus, ut benefitio regum exterorum in sedem suam restitueretur; nisi hoc fieret, futurum esset, quod exemplum rebellionis subditorum latius serperet, ac tandem ne ipsi quidem reges antenominati a subditis suis tutj essent. Missus est ea de caussa Ioannes Hylken una legatione ad Gallum, ad Anglum et ad Scotum, ut de caussis expulsi regis Christierni reges antenominatos certiores faceret, ut conatus Christierni et expetita auxilia impediret, ad quas res confitiendas creditiuas tantum literas ad reges antenominatos obtinuit. Gallo hoc amplius iussus est dicere, quod naues expetitæ per Iacobum Ronnow paratæ esse deberent usui futuræ Gallo, si impressionem per mare in inferiorem Germaniam facere uellet. Expetitum etiam a Gallo est, ut pro Friderico apud Anglum et Scotum intercederet, Christierni conatus et expetita auxilia impediret. Responsum a Gallo, quod pro Friderico ad Anglum et Scotum scribere uellet, nec dubitaret, quin per exhortationem suam apud reges istos in gratiam Friderici multum efficere uellet. Reliquorum regum literæ ad manus meas non peruenerunt, neque uero interfui, cum Ioannes Hylken heraldus rediret et de re gesta denarrationem faceret, ut possim scire, quid ad postulata regis Friderici responsum sit. Petrus Suauenius. Ex charta autographa. 15. Litteræ Jacobi V ad Fredericum I de detentis nauibus Scoticis scripta. 15 Julii 1527*)? Jllustrissime, excellentissime ac potentissime princeps, confederate et consanguinee carissime. Cum glorie, honoris, rerum statusque jncremento prosperrimo salutem. Quoniam temporum aduersitate et maliuolorum temeritatibus jniquis, sedula nitentium opera, vt rerum publicarum status tranquilli turbentur, plerumque multa eueniant, quibus statim medendum est, ne scintilla neglecta magnum jncendium pariat; contigit autem pridem, quosdam Scotos oppidum de Leyth incolentes, qui nauibus jnstructis mari bella jn nostros hostes gerunt, naues duas huc preda duxisse, justa ne an restituendas minime certum cum fuerat, mercatorum de Edinburgh diligencia effectum est, vt predatores jpsi captas predas, si judice proferente jniuste definiantur, a quibus perperam ablate fuerunt, restituendas fideiussorie jdonea cautione firmauerunt; quidam tamen nostri jstinc nouissime soluentes plurimos regni nostri mercatores ac naues onerarias ob hec apud portum Haffnensem et alibi jn tue maiestatis dominiis arresta publica retentas predicant, quod non tam mercatoribus jpsis quam nobis et vniuerso huic regno in grauissimum damnum cedet; quocirca excellentiam tuam rogamus, potentissime princeps, ne in amicissimo regno, quod et certo speramus, plerisque tuis jd dictantibus litteris, nostri quicquam aduersi paciantur, quinpotius tua amicicia et necessitudine ab omni jniuria et arresta protecti salui et jmmunes libere redeant, quod et nos tuis huc nauigantibus fieri curabimus. Ceterum quod predictas naues preda huc adductas attinet, cum res cautione jdonea tuta sit, veniant aut procuratores jnstructos, sufficienti auctoritate fulcitos, huc mittant, quos negocium tangit, quibus justiciam gratam expedite et procul omni dilacione administrari curabimus. Demum si quid opibus, fortuna, auxilio, consilio aliasue possumus, jd omne tue maiestati paratissimum erit, quam jn euum prosperrime virginis vnigenitus secundet. Edinburgi jdibus Juliis. Jacobus Scotorum rex ex del dñorum suj consilij. Tha Præscriptio: Jllustrissimo, excellentissimo et potentissimo principi Federico, Dacie, Noruegie et Suetie regi, Holsacie duci, Stormarie et Ditmercie, comiti jn Holdenborgh et Delmenhorst. Ex archetypo chartaceo cum vestigiis sigilli cera rubra impressi, cui a tergo manu Petri Suauenii inscriptum est: In caussa detentæ nauis Scoticæ idibus Iuliis.
- ) Cfr. Ny Danske Magazin V 291, 292, 301, 303. 16.
Litteræ Francisci I, Joachimo Rönnov iterum in Galliam misso ad Fredericum I datæ. 1527, 19 Augusti. Franciscvs Dei gratia Francorum rex illustrissimo ac potentissimo principi Frederico Danorum, Gottorum Vandalorumque regi, fratri atque amico nostro charissimo, felices optat euentus. Illustrissime princeps. Literas uestras et amoris et officii plenissimas nobis reddidit nobilis Iacobus Ronnou, vir equidem ingenio et prudentia, ut tum rationibus uestris accommodatissimus, tum nobis merito gratissimus existat. Rerum enim uestrarum statum, quæ nobis sane tantæ semper erunt curæ, quantæ esse debent, accuratissime exposuit, literarum uestrarum humanitatem sermone suo mirifice subsecutus, cum præter cætera uestræ in nos beneuolentiæ documenta maxime præsidium nobis offerret non contemnendum, quod nobis eo quidem jucundius accidit, quo grauius sustinendum est bellum. Verum tamen, cum et longinqui itineris difficultates uestrorum militum celeritatem admodum retardauerat, et hujus anni tempus bello oportunum jam penitus effluxisse consideraremus, satius esse duximus vobis in præsentia pro tam egregia erga nos animi uoluntate gratias, quando aliud per occasionem non licet, immortales agere et illud ipsum præsidium in proximam æstatem apud uos nobis paratum reseruare. Illo enim, ubi tempus aduenerit, tam ingenue uti statuimus, quam id uos amice pollicemini. Interim dabimus operam, sicubi rebus uestris usui esse poterimus, ut intelligatis, tantum abesse nos ab ingrati animi crimine, quantum uos ad liberalitatem acceditis. Illustrissime ac potentissime princeps, Deus optimus maximus uobis ac rebus uestris perpetuo aspiret. Datum in urbe nostra Ambianensi die decima nona mensis Augustj anno 1527. Francoys. Robertet. Ex apographo sæculi decimi octaui, in diplomatario manuscripto archivi secreti asseruato, secundum inscriptionem Langebekianam „ex copia coæva in archivo Rosenholm 1761" exscripto. 17. Litteræ archiepiscopi Senonensis, Joachimo Rönnov ad Fredericum I datæ. 1527, 19 Augusti. Antonius Diuina clementia Senonensis archiepiscopus, Galliarum et Germaniæ primas, Franciæ cancellarius, illustrissimo ac potentissimo principi Frederico, Dei gratia Danorum, Gottorum Vandalorumque regi, felicitatem optat. Illustrissime princeps. Et vestris literis, quæ maximum, ut debent, apud me pondus habent, et singulari hominis modestia prudentiaque adductus, eo, quo potui (potui autem longe minus quam uolui), officio et comitate lubentissime sum prosecutus nobilem Jacobum huc a III B. 4 H. (1864). 17 uobis missum, quod etsi majestatem vestram ex aliis potius quam ex me cognoscere mallem, significandum tamen duxi, ut uestra mihi negotia posthac commendare non dubitetis, cum intelligatis nihil nobis contingere posse gratius occasione aliqua, qua nos uestrorum in regem Christianissimum meritorum, si non superiores, certe non immemores uideri queamus. Quorum quidem alterum, ut sim memor scilicet, assiduo facio, alterum uero regem ipsum Christianissimum, ne dum me, uix assecuturum puto, cum majestati vestræ sæpius sua in nos beneficia cumulandi, quam nobis eadem remunerandi facultatem dari uideam, quod etiam in præsentia accidit, cum nobis firmissimum præsidium amicissime obtulistis, de quo ego, cum sciam regem ipsum Christianissimum ad uos plene perscribere, non agam pluribus. Vnum istud pollicebor effecturum me pro uiribus, ut sui majestatem vestram officii nunquam poeniteat, quam Deus optimus maximus diutissime felicem uiuere uelit. Datum Ambiani die decima nona mensis Augusti. Vestræ regiæ majestati obseruantissimus ac deditissimus episcopus Senonensis, Franciæ cancellarius. Ex apographo in diplomatario manuscripto archiui secreti asseruato iisdem, quibus litteræ præcedentes, charta et manu conscripto. 18. Litteræ creditiuæ Frederici I, Frederico Seland heraldo ad Franciscum I date. 1528, 14 Januarii. Fredericus Dei gratia Danorum, Gothorum ac Vandalorum rex, Norvegiæ electus, Slesvici, Holsatiæ, Stormariæ ac Ditmerciæ dux, comes in Altenburgk et Delmenhorst, Christianissimo potentissimo que principi domino Francisco, Gallorum regi, duci Mediolanensi, Genuæ domino, fratri et amico nostro charissimo, foelicitatem exoptat. Christianissime princeps. Qui literas reddit, ex caduceatoribus nostris est Fredericus, Selandt cognomento, certis de causis a nobis ad vos missus, quas ipse commodius coram exponere poterit, quam nos fragilibus literis concrediderimus. gamus igitur, ut hominem fide dignum, exclusis doli falsique sinistris suspitionibus, audiatis et animi vestri sententiam huc perferendam eidem committere non dubitetis. Christianissime ac potentissime princeps. Deus optimus maximus perpetuo vobis rebus que vestris dexter adspiret. Datum in arce nostra Gottorp die decima quarta mensis Januarii 1528. Frederich. Ad mandatum regiæ majestatis proprium. Ro- Ex apographo recenti, male scripto sed leniter emendato, in diplomatario manuscripto archiui secreti asseruato. 19. Litteræ Frederici I ad Henricum VIII pro Noruego naufrago scripta. 1528, 6 Aprilis. Fridericvs Dei gratia Danorum, Gothorum ac Vandalorum rex, Noruegiæ electus, Holsatiæ, Stormariæ ac Dytmersiæ dux, comes in Altenburgk et Delmenhorst, eadem gratia serenissimo principi domino Henrico octauo, Angliæ ac Frantiæ regi, fidei defensori dominoque Hiberniæ, fratri ac propinquo nostro charissimo. Exposuit nobis Joannes Olaui, urbis nostræ Anslouiensis consul, cum anno superiore mari uictum quereret, quod nauem uarijs mercibus onustam die, qui diuæ Magdalenæ sacer erat, apud arcem Angliæ uestræ nomine Bamborg fregerit. Ea de caussa pro commendatitijs a nobis impetrandis uehementer instetit, si quid ex eo naufragio reliquum sit, quod hominum in proximo colentium seruauit industria, id ut liceat sibi ab occupatoribus fortuitis repetere. Nos uero, quanquam in genere subditis nostris consultum cupimus, ut qui in hoc ipsum regnamus, non ad perditionem sed conseruationem hominum simul ac terrarum constituti, naufragantium tamen casibus præcipue afficimur, quod in talibus periculis non fortunarum solum sed uitæ adeo subitur discrimen. Proinde postulamus amice, si quid apud maiestatem uestram preces nostræ ualent, ut apud præsidem arcis uestræ Bamborgensis efficiatis, quicumque tandem se ex illa calamitate nauali collocupletarunt, ne recuperatio rerum seruatarum subdito nostro denegetur. Id nos aut pari aut grauiori negotio, si quando usus ueniet, pensare nucquam grauabimur. Serenissime ac potentissime princeps, Deus optimus maximus perpetuo uobis rebusque uestris indies magis ac magis dexter adspiret. Datum in arce nostra Gottorp sexta die mensis Aprilis anno ab incarnato saluatore mº d° xxviiiº. E charta coæua, cui a tergo adest præscriptio ad Henricum regem. 20. Litteræ Frederici I, Petro Suauenio ad archiepiscopum Senonensem datæ. 1528, 26 Aprilis. Fredericus, Dei gratia Danorum, Gothorum ac Vandalorum rex, Norvegiæ electus, Slesvici, Holsacie, Stormariæ ac Ditmarcie dux, comes in Altenburgk et Delmenhorst, reverendissimo in Christo patri domino Antonio, Divina clementia Senonensi archiepiscopo, Galliarum et Germaniæ primati, Franciæ cancellario, amico suo primario, foelicitatem exoptat. Qui literas reddit Petrus Suavenius ex eorum numero est, quos intra cameræ nostræ septa secretarios et juratos consiliarios fovemus, homo genere clarus, ad hoc taciturnitate ac fide in tantum spectata, ut in hiis bellorum motibus solum habuerimus, quem maximis in negotiis ad Christianissi- 17* mum regem, fratrem et amicum nostrum longe charissimum mitteremus. Venit autem non legati comitatu, quanquam legatum volumus esse, sed nunctii (ita commodissime videbatur absque suspitione iter facturus et rebus ex sententia confectis citra corneæorum¹ subauscultatione rediturus), adfert pluraque, quæ charissimo fratri nostro soli, si id fieri posset, aut certe paucissimis præterea consiliariis communicata cupimus, tantum abest, ut calamo concredere voluerimus. Eam ob rem petimus amice, ut adjutorio paternitatis vestræ, quanta optamus, hominum ignoratione mandata exponat, deinde ut responsum, quale expectamus, referat quam primum. Si quid vicissim in gratiam vestram facere poterimus, id, quantum cumque erit, nobis certe parum videbitur et pro multis beneficiis vix leve quoddam hostimentum. erimus conquam in eorum numero, qui benefitia in calendarium scribere negligunt. Deo commendata diu vivat et valeat paternitas vestra. Datum in arce nostra Gottorp vigesima sexta die mensis Aprilis anno domini millesimo ccccc xxviiiº. Ffrederich. non 9 Adeo Ex apographo recenti, male scripto sed leniter emendato, in diplomatario manuscripto archiui secreti asseruato. 21 a. 1528, æstate ineunte. Caussæ et capita legationis primæ in Gallias, quæ mihi Petro Suauenio a rege Danorum Friderico imposita est. Quo tempore landtgrauius Hessiæ Philippus expeditionem contra episcopos adornauit, et uenit ipse in propria persona Gottorpum ad regem Fridericum, et Friderico regi caussas belli mouendi exposuit. Summa hæc fuit tocius negotij, quod lantgrauius a doctore Ottone Paeck ut indice resciuisset, quod Ferdinandus rex cum electoribus quibusdam et alijs imperij principibus et episcopis foedus percussisset in hanc sententiam: cum non essent nisi duo principes in imperio, qui doctrinæ euangelicæ et doctoribus ipsis, ut Martino Luthero et alijs, patrocinarentur, dux Saxoniæ elector uidelicet et landtgrauius ipse, uellet rex Romanus cum confoederatis suis de improuiso utrumque opprimere, ipsos principes ad terrorem aliorum capitis supplitio adficere, ipsorum ditiones et dominia alijs habenda tradere, nimirum illis, qui in hoc instituto se adiutores Ferdinando præbuissent. Exemplar confoederationis, quæ in hanc sententiam a rege Romano et alijs principibus inita esset, promisit doctor Paeck se data summa quadam pecuniaria redimere uelle et lantgrauio habendum tradere, ne rex Romanus et alij negare possent, quod de duce Saxoniæ et de lantgrauio sic 1 leg. curiosorum? 2 leg. wnquam? sunt. statuissent. Lantgrauius, non cunctandum in tali periculo ratus, et seipsum clanculum instruxit ad bellum, et auxilia a regibus exteris expetijt. Cum in Gallijs notitiam nullam haberet, a rege Friderico expetijt, ut per commendationem regis Friderici Gallo innotesceret, ratus futurum, id quod accidit, quod Gallus post acceptam cladem ad Pauiam rerum in Germania nouandarum cupidus esset, facile posset adduci, ut lantgrauij institutum et defensionem iustam summissa aliqua summa pecuniaria adiuuaret. Landtgrauius a rege Frederico expetijt, ut mitteret rex Fridericus in Gallias cum talibus negotijs Wolfgangum ab Vtenhoff cancellarium Germanicum. Cum rex Fridericus permittere nollet, ut cancellarius Germanicus eo proficisceretur, propterea quod cancellarij opera in consultationibus quottidianis opus haberet, ad me Petrum Suauenium delata legatio est, tum pædagogum agentem ducis Ioannis, Holsatiæ principis et Friderici regis filij. Et quia uoluit landtgrauius negotium hoc secretum esse, propter itinerum pericula creditiuæ mihi literæ tantum ad regem, instructiones nullæ traditæ Salutaui Gallum nomine regis Friderici, quam potui humaniter et offitiose, cum imprecatione ualetudinis et foelicitatis bonæ. Dixi naues, quas a rege Frederico expetijsset ad impressionem per mare in inferiorem Germaniam fatiendam, omnibus rebus necessarijs instructas esse, quas posset, cum uellet, accersere, futurum pollicitus, ut quo ille iussisset, uenirent. Commendaui Gallo lantgrauium ut notum regi Friderico, quod bellator strenuus esset, præterea talis princeps, in quem posset Gallus spei et fidei multum reponere. Exposui in quo statu essent dux Saxoniæ elector et lantgrauius propter confoederationem, quam Ferdinandus cum alijs principibus et episcopis in illorum pernitiem confecisset. Dixi, quod uellent obuiam ire iniuriæ uenienti nec expectare, ut lacesserentur, sed id agere, ut prius quam hostes in armis essent. Suasi nomine regis Friderici, ut Gallus in istam occasionem rerum in Germania nouandarum esset intentus et potius summissa aliqua pecunia lantgrauium in instituto suo confirmaret, quam ut pateretur bellum tantis uiribus apparatum non procedere. Promisi, quod Fridericus rex ad bellum gerendum suas etiam copias mittere uellet. Episcopis quidem primum intentari arma, propterea quod oportuniores essent ad iniuriam quam cæteri principes. Interim si uel Ferdinandus uel alij principes confoederati episcoporum caussam defendere uellent, futurum haud dubie, quod ab episcopis ad confoederatos etiam et ad Ferdinandum ipsum extenderetur bellum. Vt tanto paratior esset ad auxilij communicationem Gallus, exposui, quantæ equitum, quantum peditum copiæ in exercitu ducis Saxoniæ et lantgrauij essent futuræ. Exemplum quoque periculosum fore sum testatus, si primum immeriti principes sic opprimerentur, futurum ut nemo esset posthac ab iniuria tutus, contra quemcunque tales clancularias confoederationes institui posse. Cogitaret Gallus, quantum partibus cæsaris accederet, si primum illi essent oppressi, per quos staret ferme, quod cæsar non omnia posset in Germania. Controuersia de religione in caussa esset, quod dissentiret a cæsare bona magnaque Germaniæ pars. Si authores eius controuersiæ e medio tollerentur, timendum esset, quod materia dissensionis in Germanica natione quoque esset interitura, in qua re et Gallo et omnibus principibus, cum quibus cæsari parum conueniat, permultum sit situm. Intercessi pro interceptis equis uenalibus Nicolaj Vormans ciuis Flensborgensis rogauique ut in gratiam regis Friderici redderentur. Ex charta autographa. 21 b. Petrus Suauenius. 1528, æstate ineunte. Responsum regis Gallorum ad negotia quorum gratia ego Petrus Suauenius a rege Friderico primum in Gallias sum missus. Fratris et amici sui salutem dixit Gallorum rex se amice acceptare et cupere, ut regi Friderico eadem illa salus cum imprecatione ualetudinis et foelicitatis bonæ renunctiaretur. Gratiæ insuper actæ ingentes Frederico regi, quod operam suam ad liberandum Gallum benigne obtulisset illo ipso tempore, quando amicorum opera et adiutorio Gallus uehementer opus habuerit. Præterea quod requisitus a regina matre rex Fridericus, ut naues aliquot appararet, quibus impressionem in inferiorem Germaniam fatiendam adiuuaret, se non difficilem præbuisset et nunc renunctiaret, naues expetitas rebus necessarijs instructas esse, uenturas etiam, quo Christianissimus rex uellet ut se conferrent, hoc se pro magno munere acceptare dixit Gallus, propterea quod inde ut ex manifesto argumento deprehenderet, quam esset Fridericus amica et bona uoluntate erga Gallum præditus. In præsentia nauibus opus non esse, propterea quod institutum illud impressionis fatiendæ commutatum sit. Itaque gratias ageret, quas posset, pro bona uoluntate, paratum se fassus, quod gratiam quoque reddere uellet, quandocunque rex Fridericus opera sua opus haberet. De lantgrauio et Saxoniæ duce iam ante relatum sit ad Gallum, quod honestæ phamæ et nominis principes sint in Germania, quia uero illorum fidem etiam rex Fridericus commendandam esse censuerit, tanto certius et constantius crederet Gallus, quod de principibus illis in optimam partem dici audierit prius, et indigne ferret, quod non confoederatio sed conspiratio quædam a Ferdinando in illorum pernitiem esset conciliata; imperatorem cum fratre id agere, ut soli longe lateque per orbem imperent, id uero nec Gallo nec principibus alijs tollerabile esse. Propterea uelit Gallus ducem Saxoniæ et lantgrauium in optimo instituto defensionis susceptæ adiuuare et mittere aliquem ex suis, qui de modo adiutorij et belli gerendi cum ipsis principibus et rege Friderico transigeret. Talibus responsis instructus in Germaniam redij, vbi rumor primum, mox certa phama occurrit mihi, quod lantgrauius accepta ab episcopis summa aliqua pecuniaria a bello destitisset. Occurrerunt pedites a lantgrauio dimissi, qui ista sic habere nunctiarunt. Non multo post subsequutus est a Gallo missus orator dominus Anthonius de Margency cum mandatis a rege acceptis, ut de adiutorio principibus summittendo cum rege Friderico et cum principibus conueniret, sed cum pax iam confecta esset, uana et irrita legatio fuit. Petrus Suauenius. E scheda autographa, cui a dorso eadem manu Petri Suauenii inscriptum est: „Responsum Francisci Gallorum regis quod Petro Suauenio ad mandata et postulata legationis primæ redditum est. Responsum de interceptis equis uenalibus Nicolaj Vormans ciuis Flensburgensis" (Nr. 23). ,,Joannis Statilii epistola, qua hortatur, ut rex Fridericus ducj Saxoniæ et lantgrauio author sit, ut bellum contra episcopos coeptum continuent, cum adiecta promissione, quod Gallus succurrere uelit" (Nr. 31). 22. Francisci I litteræ recommendatoria Petro Suauenio redeunti ad Fredericum I data. 1528, 1 Junio. Franciscus, Dei gratia Francorum rex et Januæ dominus, jllustrissimo principi Federico, eadem gratia Danorum, Gothorum et Vandalorum regi, Holsatiæ duci etc., fratri carissimo, felicitatem optat. Jllustrissime princeps. Crebris in nos a maiestate uestra collatis officijs factum erat iamdudum, vt ad eam, qua maiestatem uestram merito complectimur, amicitiam quicquam addi posse uix crederemus, verum non sine singulari voluptate huiusmodi sustulit opinionem Petri Suauenij suauissimus aduentus, quiquidem suæ legationis ita perfunctus est munere, vt et ad nostram erga uos beneuolentiam ipse cumulum adiecerit maximum et nos talem eum esse virum facile agnouerimus, qualem nobis scripseratis, vt in re tota nihil a nobis desideretur preter literis consignatam, vt fit, contrahendi facultatem, qua cum careret Suauenius, nec videremur alioquin ad pactionem satis tuto uenire posse, constituimus ad vos e nostris uirum aliquem rebus omnibus instructum breui mittere, qui tum pro tot meritis gratias agat, quam par est, maximas, tum ex animi nostri sententia communique amborum commodo inchoatum conficiat negotium. Jnterim vero, princeps jllustrissime, Deum optimum maximum precabimur, maiestatem vestram perdiu seruet incolumem. Datum Parhisijs die prima mensis Junij anno a Christi natalibus millesimo quingentesimo vigesimo octauo, regni autem nostri quarto decimo. Francoys. Robertet. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt præscriptio ad Federicum regem et vestigia sigilli cera rubra impressi. 23. Litteræ Francisci I responsoria, Petro Suauenio ad Fredericum I de interceptis equis Nicolai Vormani Flensborgensis data. 1528, 1 Junii. Franciscus, Dei gratia Francorum rex et Januæ dominus, clarissimo principi Federico, Danorum, Gothorum et Vandalorum regi, Holsatiæ duci etc., fratri et amico carissimo, salutem. Maiestatis vestræ officium in causa subditi clientis adiuuanda sane non minus amauimus, quam iniquo tulimus animo iniuriam, quam accurate scribit maiestas vestra esse a nostratibus illatam Vormano illi ciui Flensborgensi, interceptis in itinere aliquot venalibus equis, eorumdem etiam ductore in vincula coniecto. Quæ res cum iudicio cognosci decidique debere videatur, vnum id, quod licet et possimus, ingenue spondemus: si quis causam huiusmodi persequatur, effecturos nos, vt non magno negotio breui ad suum ius perueniat. Neque enim magis quicquam omnibus probare cupimus, quam quid tum humanissime vestre litere tum ipsa æquitas per se apud nos ponderis habeant. Jllustrissime princeps, Deus optimus maximus rebus vestris perpetuo aspiret. Datum Parhisijs die prima mensis Junij anno a Christi natalibus millesimo quingentesimo vigesimo octauo, regni autem nostri quarto decimo. Francoys. Robertet. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt vestigia sigilli cera rubra impressi, præscriptio ad Federicum regem et inscriptio Petri Suauenii: Responsum in caussa interceptorum uenalium equorum Nicolai Vorman ciuis Flensburgensis. 24. Litteræ archiepiscopi Senonensis, Petro Suauenio redeunti ad Fredericum I data. 1528, 8 Junii. Serenissimo ac potentissimo principi Federico, Danorum, Gothorum Vandalorumque regi, Holsatiæ et Stormariæ duci etc., Antonius, miseratione Diuina Senonensis archiepiscopus, Galliarum et Germaniæ primas, sanctæ Romanæ ecclesiæ presbiter cardinalis tituli sanctæ Anastasiæ, Franciæ cancellarius, summam optat felicitatem. Et si, quantum debet, tantum nimirum apud me ualet maiestatis uestræ commendatio honorificentissima, sibi tamen persuadeat uelim maiestas uestra, singularem illam suam in regem Christianissimum, dominum meum, beneuolentiam per se iampridem animum meum induxisse non modo ad amplexandum Petrum Suauenium, uirum sane omni officio dignissimum, verum etiam ad ea omnia ultro posthac suscipienda et curanda, quæ maiestatem uestram uelle intellexero, quippe cuius saluberrima consilia cum Christianissimi regis amplitudine semper coniuncta perspexerim. Quo fit, ut cum sciam maiestatem uestram uix præclarius collocare posse sua beneficia, eandem fidentius horter atque obtester, quo cepit, studio res Gallicas fouere pergat; nos profecto operam dabimus, ut nullo unquam tempore nobis defuisse uideamur. Quod Suauenio mandatum est accurate, a quo quidem maiestatem uestram omnia et tutius et plenius cognituram uidebamus, si forte is ante destinati illuc oratoris nostri aduentum redijsset. Quamobrem, quod superest, ad omne id pro uiribus prestandum, quod erit mei muneris, maiestati uestræ paratissimum me fore semper polliceor, cuius conatus egregios Deus optimus maximus perpetuo fortunare uelit. Datum Parhisijs die octaua mensis Junij 1528. E. r. m. vestræ seruitor + A. cardinalis, Senonensis archiepiscopus, Francie cancellarius. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt præscriptio ad regem, e versibus 1-2 repetita, et vestigia sigilli cera rubra impressi. 25. Thomae Wolsey cardinalis litteræ ad Fredericum I scripta. 1528, 28 Junii. Serenissime ac jllustrissime rex et dñe obseruandissime. Humilem commendationem. Jncredibilem mihi uoluptatem attulerunt serenitatis vestræ litteræ die decima quarta Januarij ex Gottorp arce ad nos datæ, non solum quod prosperum eius statum nunciarunt, uerum etiam quod singularem quendam ipsius vestræ serenitatis erga nos affectum nostræque amicitiæ cupidam esse indicarunt, quo certe nomine quam maximam possum gratiam serenitati vestræ habeo, sedulo semper curaturus, ut si quid unquam per me effici queat, quod gratum ipsi esse possit, aperte cognoscat tantæ humanitatis me neutiquam oblitum fore. Oratores vero suos si quando ad potentissimum dñm meum regem amicitiæ causa miserit, eo amore excipiam sicque, quantum consilio, gratia uel authoritate ualebo, eorum actionibus fauebo, ut sperem serenitatem vestram facile perspecturam, quam ex animo rem gratam illi facere cupiam. Cui rerum suarum felicissimos successus precor meque etiam atque etiam plurimum commendo. Ex meis ædibus apud Morum die xxviij Junij m. d. xxviij. Excellentissimæ vestræ serenitatis humillimus seruitor T. cardinalis, Eboracensis. Præscriptio: Serenissimo principi dño Friderico, Dei gratia Danorum, Gothorum ac Vandalorum regi, Noruegiæ electo, Sleuci, Holsatiæ etc. duci ac comiti in Altenburgk etc., dño meo obseruandissimo. E charta archetypa, cui a tergo adsunt sigillum cera rubra impressum, præscriptio mox allata et inscriptio manu Petri Suauenii scripta: In caussa foederis confitiundi. 26. Johannis ducis Albania litteræ ad Fredericum I de suo in res ipsius studio scripta. 1528, 19 Augusti. Jllustrissime ac excellentissime princeps. Cum omnj glorie, honoris, virtutum fideique successu prosperrimo salutem. Quas per tue maiestatis nuncium fidelem ad III B. 4 H. (1864). 18 me misisti, litteris receptis, ac ex fundo, que tuo nomine retulit, intellectis, jta tue serenitatis res omnes sincero animo gratulabundus suscepi, vt nemo mortalium gratius me hec amplexetur, quandoquidem tue prudentie, amicitie, vere fidei ac rerum gerendarum constantia firma non falsus confidens, que tua sunt negocia, mihi summe jutima atque propria toto affectu consultus censeo, quod et rebus occurrentibus certissime comprobabitur; sicque presentibus feliciter fieri curauj, vt omnibus, que a tua excellentia postulata fuere, hic Christianissimus lubens annuit. Verum vt certius expediantur et apud hos principes alto fixa animo tenacius hereant, hunc caduciatorem Valoys meum familiarem litteris non tantum regi Scotie jllustrissimo quam regine, tribus regni statibus proceribusque amicis meis fulcitum in rem tuam transmisi, atque inde maiestatis tue presentiam adire jussi, vt, que meo nomine referenda jndicaui, eidem insinuet, cui fidem indubiam adhiberi excellentiam tuam oro. Ac demum hoc persuasissimum tibi sit, excellentissime etc. princeps, quicquid est apud me fortunarum, opum, bonorum, rerum, viriumque quarumcunque, hoc totum meque ipsum tibi deditissimum et in res tuas, si opus fuerit, promptissime expendendj, qui in euum feliciter valeat. Apud Parisium decimo quarto calendarum Septembrium. Vostre tres vngble cousin Jehan. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt vestigia sigilli cera rubra impressi et præscriptio: Inuictissimo, excellentissimo ac potentissimo principi Federico, Dacie, Noruegie Gothorumque regi, duci Holsacie etc. 27. 1528. Instructio negotiorum, quæ nos Franciscus Dei gratia Gallorum rex ad Gothorum illustrissimum ac potentissimum principem Fridericum Danorum, et Vandalorum regem Anthonio de Lapostole dño de Margency perferenda ¹ commisimus. Principio uolumus, ut salutetur rex tanquam uerus et syncerus amicus, frater et consaguineus. Deinde gratiæ agantur pro oblatis superiori æstate militibus 2; acceptassemus illos, nisi habuissemus exercitum tum temporis fortem et instructum sic Agantur et hoc nomine gratiæ, quod anno hoc ipso naues oblatæ sunt ³; illis usi fuissemus identidem, nisi induciæ ad octo menses euenissent cum domina Margaretha 4. Gratissimum accidit, quod hac æstate per Petrum Suauenium denuncsatis.
1 B: muntlick tho weruende. 2 B: van wegen der knechte, die jhn vorgangenem jar dorch Jacob Ronnowen alse geschicketen vnns synndt angebaden worden. 3 B: vor die schepe, die dorch Petrum Swauen jhn dyssem somer vnns tho gude myth aller notrofth thogerichtet synndt ahngegeuen worden. B: hedden wy nicht myth frouw Margarethen frede gemaket. tiatum est, qui principes in Germania cæsaris parteis sequantur et qui imperatori certas ob caussas non ita bene uolunt. Quod ad hanc rem attinet, hoc demum responsum cupimus, nos in numero confoederatorum reperiri uelle eorum, qui hac æstate in Germania uires suas contulere; eamobrem primum adeundus est Hessiæ dux, deinde serenissimus Datiæ rex, frater et amicus noster longe charissimus. Scire cupimus, quantum ad bellum in Germania geri coeptum contribuere debeamus; parati sumus enim aut pecuniam mittere aut homines aut, si res postulabit, utrumque. Quod si fieri posset, ut casu reuocaretur ex Italia dux Brunsuicensis¹, promittimus fore, ut comes Sancti Pauli omnes suas copias ex Italia in Germaniam traducat ad ineundum bellum, quocunque loco domini confoederati uoluerint et quanto tempore uoluerint ad utilitatem ipsorum; super qua re conuenissemus cum legatis hac æstate ad nos missis, si habuissent procuratorium mandatum ad articulandum et concludendum. Inquiratur an grata habuerint domini confoederati, quæ per legatos Germanicos nunctiari fecimus et quæ nunc offeruntur. Si grata non fuerint, adinueniant alia media quæcunque tandem, per quæ confoederatio possit continuari; si fracta sit, ut quocunque modo redintegretur ad commodum et utilitatem confoederatorum. Si fieri potest, ut de foedere conueniatur, eligatur locus, in quem ab utraque parte cum authoritate plenaria congressus fiat, ut literis et sigillis roboretur foedus. Et certe bellum in Germania motum non minus uergit ad utilitatem fratris nostri Datiæ regis, quam nobis commodat; percepimus enim ex legatis, qui nuper admodum ex Hispania rediere, gloriatum esse cæsarem de captiuitate nostri et pontificis Romani, adiecit etiam se restituturum fratrem suum Christiernum; deinde Ferdinandus dixit, se duo regna iam deuicisse, non temperaturum, quin adijceret tertium, præterea uelle se Romanorum regem esse. Scire cupimus, si contingeret nos a fratre nostro auxilia petere, quot, quanto tempore, terra an mari, equites an pedites aduenturos nobis polliceri debeamus. Si a casu accideret, ut non possemus auxilia uel pecuniam mittere propter itinerum uel longinquitatem uel periculum, aut etiam necessitas in nullo prorsus discrimine non postularet Francorum aduentum, rogandus est Datiæ rex, ut pro nobis satisfatiat postulationi confoederatorum; si quid eo nomine expenderit, promittimus fore, ut duplum recipiat, quandocunque Gallorum adiutorio opus habebit. Articuli principales super quibus deliberandum est. Velle con- Velle Christianissimum regem in numero confoederatorum esse. tribuere aut milites aut pecuniam aut utrumque pro parte sua; si uolet rex Datiæ quicquam horum contribuere, pro fratre suo, fore ut in posterum, quandocunque opus erit, duplum reddatur. Si non placebunt confoederatis mandata Christianissimi regis, ut ipsi adinueniant alia media; regem omnia acturum ex illorum uoluntate et utilitate. 1 B: hertoch Heinrick van Brunswyg. 2 B: hedde erouert. 18* Peculiariter inquirendum de fatiendo spetiali foedere cum rege Danorum, quandoquidem obtulit sponte sua semel milites, altera uice et naueis, si uelit uti Christianissimus rex opera ipsius, quomodo sibi inseruire uelit, terra an mari, quam breui tempore possent auxilia aduenire, quanto tempore seruire uelint et quanto numero; quantum enim in hisce rebus se prestiturum promiserit rex, tantundem auxilij a Gallis sperare poterit aut etiam in duplo tantum. Bene pensitandum etiam, quod imperator undequaque uires conquirit. Principio pontificem, deinde regem Galliarum debellauit; dubium non est, quin plura in animo uoluat. Iam id molitur quoque, ut fratrem Romanum regem constituat, qua re dubio procul labefactabit electorum principum libertatem. Proauus, auus et pater Caroli cæsares fuere, forsitan et imperij Romani nomen hæreditarium erit. Die xxvja Augustj¹. A. (?) D. L. ss. E charta manu Petri Suauenii conscripta, cui legatus Gallicus diem et initiales nominis sui subscripsit. Huius instructionis in archiuo secreto etiam duplex translatio coæua asseruatur, altera (B signata) inferioris, altera superioris Germanici idiomatis, altera alteram fere de verbo ad verbum secuta, utraque originali Latino prolixior. Ex illa variantes et locupletiores quasdam versiones in notis attulimus. 28. 1528, 26 Augusti. Responsum quod nos Fridericus Dei gratia Danorum, Gothorum et Vandalorum rex ad Christianissimum principem Franciscum eadem gratia Gallorum regem Anthonio de Lapostole dño de Margency ad singula legationis suæ capita perferendum commisimus. Principio, quod ad amicam fraternamque salutem pertinet, hoc demum charissimo fratri nostro responsum cupimus, optare nos non inferiora maiestati illius, quam nobis Anthonius de Margency, uir fide dignissimus, imprecatus est; quod si uicissim Gallis cum domi tum foris prospere procedunt omnia, est sane, cur ualde letemur. Neque uero caussam satis magnam bonamque uidemus, cur tam ingentes gratiæ pro oblatis ultro militibus primum, deinde et nauibus agantur; declarauimus enim utroque modo studium magis et propensam animi uoluntatem, quam reipsa, id quod quesiuimus tamen, benefici fuimus. Maiora omnino, quam adhuc præstitimus nos, fraternæ appellationis sibi poscit reuerentia, ut quæ non in oblatione tantum, sed auxilij communicatione multo maxime consistit. Eamobrem, ut exosculamur in fratre memorem benefitiorum animum, ita uix patimur tribui nobis, quod promeriti non sumus; quin imo gratiarum actionem in gratum illud tempus dilatam mallemus, quo dabitur nobis reipsa testificandi amoris et declarandæ beneuolentiæ occasio. Porro de bello Germanico 1 Die ista instructio tradita, non data sit, necesse est. unum hoc habemus, quod dicamus nihil prætermisisse nos uel operæ uel diligentiæ, ut turbatio cepta procederet, dubio procul euasura longius, si durasset diutius. Principio principes quosque potentissimos ac ditissimos adiunximus nobis, perfecimus etiam, ut erectis signis in patentem campum exirent, et, ne quicquam fabulæ iam agi coeptæ deesset, auxilia nostra copijs illorum adiecimus. Adhæc misimus cumprimis fidum nobis secretarium Petrum Suauenium, qui belli gerendi rationes omnes coram exponeret, nihil hæsitantes, si uel principum ad turbandum Germaniæ statum promptitudo uel nostra sedulitas perspecta fratri nostro fuisset, fore ut auxiliares manus laborantibus in ista rerum nouatione uel non rogatus porrigeret, aut certe, quid animi haberet, quamprimum renuctiaret. Serius huc redijt secretarius noster, quam sperauimus nos, deinde certi nihil attulit, præterquam quod aduenturum dixit aliquem cum plenaria contrahendi foederis potestate. In ea expectatione cum aliquamdiu suspensos principes tenuissemus nec tamen acceleraret ille, quem uenturum accepimus, tandem ad æquas conditiones pacis descensum est, quas etiam post multas ultro citroque acceptas clades extorsisset necessitas, alijs, ut in ancipiti re fieri solet, aliud cogitantibus, ne forte intercoeptus ab hostibus esset legatus, qui iamdiu expectabatur, aut etiam, quod subuerebantur nonnulli, studium suum fratri nostro parum probari. Tam uariæ scilicet suspitiones ex longiuscula mora exortæ sunt, per quas euenit, ut conscriptus exercitus in diuersa abierit prius etiam, quam quid in animo Christianissimus rex haberet, renunctiatum sit. Tamen ita non dissilijt initi foederis gratia, ut ad redintegrandum non multæ etiam nunc reliquæ sint occasiones; earum nullam prætermittemus nos, quin potius optimos quosque gentis nostræ infra octiduum ad Hessiæ principem mittemus, id acturi, quantum in nobis erit, ut dissidia, si qua inter confoederatos euenere, tollantur, et in priorem concordiam redigantur omnia; quicquid deinde effecerimus per proprium legatum, non multo post nunctiari curabimus. Idem ille plenarium responsum dabit ad id quoque, quod nunc expetitur a nobis, si ad bellicas res nostri usus erit aliquis, ut indicemus, quid tandem in gratiam fratris nostri facere uelimus, quanto tempore, terra an mari, et quanto numero, equites uel pedites, hinc sperare sibi debeat aduenturos; super qua re, inconsultis Danicis consiliarijs, quorum nunc neminem ad manum habemus, certo statuere nihil possumus; præterquam quod nostri nos status admonet conditio, nisi redintegretur foedus, non esse quod arbitremur, terrestres copias ablegare nos in Gallias posse; vsque adeo non amicorum tantum, sed inimicorum quoque plena sunt omnia. Sin autem marinis auxilijs opus erit prius etiam, quam ad sanciendum foedus legatus noster aduenerit, pollicemur, ut ante quoque fecimus, promptam operam nostram, quotcunque nauibus et hominum milibus pro tempore et loco succurrere fratri nostro poterimus. Nihilo setius offitium nostrum præstabimus, quam si per omnia concordatum et pactum inter nos esset, id quod non credere tantum nobis sed experiri fratrem nostrum cupimus, quem hijs paucis Deo optimo maximo commendamus. Acta die xxvja Augistj. A (?). D. L. ss. Ffrederich. E charta manu Petri Suauenii conscripta, signeto Frederici regis sigillata, cui subscripserunt legatus Gallicus datum et initiales nominis sui et nomen suum Fredericus rex. 29. Litteræ Francisci I ad Fredericum I de suis contra Christierni II in Anglia et Scotia machinationes sedulis officiis scriptæ, cum Frederico Seland heraldo missæ. 1528, 5 Septembris. Franciscvs, Dei gratia Francorum rex et Genuæ dominus, jllustrissimo ac potentissimo principi Federico, Danorum, Gotthorum Vandalorumque regi, fratri ac amico nostro carissimo, felices rerum exitus optat. Jllustrissime ac potentissime princeps. Jdem qui has ad uos perfert litteras, uestras nobis eo iucundiores reddidit, quo animi in nos uestri beneuolentiam certioribus comprobabant indicijs. Quæ res quantum nobis grata contigerit quod que sit nostrum et consilium et in hac materia desiderium, ideo minus in presentia aperiundum uidetur, quia nuper ad uos oratorem misimus, a quo id ipsum et plenius et tutius coram factum iri confidimus; ut iam sit reliquum ad litterarum uestrarum caput alterum uenire, ubi Christiernum aduersarium noui aliquid in Scotia aduersus regnum uestrum molientem audisse significatis. Quod et si non facile credimus, tamen, cum probe intelligamus, quanto id rebus uestris posset esse detrimento, ibimus nos quidem obuiam, quantum apud serenissimos Angliæ et Scotiæ reges æquitate, gratia et precibus consequi poterimus, apud quos pro mutua inter eos et nos necessitudine litteras nostras non nihil ponderis habuisse futurum breui speramus, ut non sine summa nostra uoluptate ac magno uestro beneficio sentiatis. Jllustrissime ac potentissime princeps, Deus optimus maximus uobis ac rebus uestris omnibus assidue faueat. Datum apud sanctum Germanum in Laya die quinta mensis Septembris 1528. Francoys. Robertet. Ex archetypo chartaceo cui a tergo adsunt sigillum cera rubra impressum et præscriptio ad Federicum regem. 30 a. Litteræ Johannis ducis Albania ad Fredericum I cum Frederico Seland heraldo missæ. 1528, 18 Septembris. Jllustrissime excellentissime atque inuictissime rex. Cum rerum omnium succesu felicissimo salutem. Illas quidem gratissimas a Frederico Seilando armorum rege magestatis vestre inuictissime accepimus litteras, cui pro virili, vt ad grata sua nuncia gratissimum hic haberet responsum, profuimus, Scotieque illum itidem et Anglie tumultum, Cristiarni suasu in vestras turbandas diciones, vt credebatur, moturum, penitus et omnino sedandum curauimus, prout latius pleniusque in ipsis continentur articulis nostris signo sigilloque approbatis, latissimeque a dicto armorum rege vestra inuictissima accipiet magestas, cui jndubiam placebit adhibere fidem, quare pro presenti prolixiores scribere litteras jncassim frustraque putauimus, vestramque inuictissimam obsecrando magestatem, vt si quid vestra in vota conferre valemus, nostra ex animo oblata, vtcumque libuerit, acceptet applicetque obsequia, in omnem euentum fortunamque paratissima, vt nouerit omnipotens omnium creator Deus, qui vobis vestreque rei publice per omnia successum concedat felicissimum. Parisij decimo quarto calendarum Octobrium anno 1528. Vostre tres vñgble cousin Jehan. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt vestigia sigilli cera rubra impressi, duplex ecty pum annuli ducalis, præscriptio ad Federicum regem et, hæc verba manu Petri Suauenii scripta: Cristierni regis contra Fridericum machinationes in Anglia et Scotia impeditas esse. 30 b. 1528, 18 Septembris. Jnstructiones et articuli, quos jllustrissimus princeps Joannes Albanye dux, regni Scotie gubernator, Marchiarum, Bolognie et Auarnie comes, locumtenens generalis et gubernator Borbonie, Aruarnie, Marchie et Combralie, dat Seilando caduceatorj jnuictissimo Danorum, Gothorum ac Vandalorum regi et dicendos et declarandos. Jn primis ex parte jllustrissimi Albanie ducis rerum regnique Scotie gubernatoris jnuictissimo Danorum, Gotorum ac Vandalorum regi optatam dicet salutem. Secundo eidem principi jnuictissimo grates aget et de literis et jnstructionibus ipsi illustrissimo duci missis, quibus plene nouerit illam solitam (et antiquam, vt aiunt) amicitiam solidis et jntactis adhuc subsistere fundamentis, supplicando ipsius maiestatem illustrissimam de perpetua illius manutencione et confirmatione esse solicitam; ipseque Albanie dux illustrissimus sua pro virili nonmodo non deerit, verumetiam ad ipsius maiestatis arbitrium et voluntatem in omnem paratus erit fortunam. Tertio, quantum ad rationes iustasque causas questionis inter ipsum et Cristiarnum eius patruelem mote, dicetur, quod licet plane iam multo tempore intellexerit, quibus justissimis causis dictus Cristiarnus a Danorum imperio deiectus et semotus sit, nihilominus haud parum jocunde accepit voluptatis, eadem denuo suos per articulos et caduciatorem intellexisse; et vt sue inuictissime satisfaciat maiestati ad vltimum respondet articulum, vbi de solicitudine et deligentia dicti Cristiarni, tam in Scotia quam alibi, vt auxiliarem cogeret excercitum pro inuadendo Danorum regno, agitur: quod ipse illustrissimus dux, rerum regnique Scotie gubernator et moderator talem cum rege Scotorum nauabit operam, quod dictus ipse Cristiarnus auxilium aut fauorem a se suo ve regno habebit nullum. A suo quidem armorum rege sua plenius accepiet megestas, que jnuictissimo Scotorum regi suis iam significauit literis, vt pote non solum dicto Cristiarno nullum prestaret auxilium aut fauorem, sed etiam ipse jnuictissimus Danorum rex cum ipso solidissimam perpetuamque et faceret et firmaret amiciciam sibique auxilium et fauorem (si opus foret) prestaret. Jtidem et similiter ipse prefatus dux Christianissimum Francorum regem, suum dñm, jnuictissimis et Scotorum et Anglorum regibus suis significare et solicitare literis et alias curauit, sic quod, vt speratur, dictus inuictissimus Danorum rex re ipsa sentiet animum, diligentiam, constanciam et amicitiam dicti illustrissimj ducis. Vltra et ipse Scotorum rex ipsius Danorum regis in omnem fortune euentum defendet partes, attento quod ipsius Angusie comitis euaserit manus ipsiusque illustrissimj ducis, vt creditur, in futurum acquiescet votis, que semper ad ipsius eiusque regni et veram et maiorem erunt illustrationem et vtilitatem, regisque Danorum inuictissimj verum auxilium et fauorem, vt a prefato armorum rege fortius clariusque accepere licebit. Preterea ipse illustrissimus dux declarari vult et desiderat prefato principi jnuictissimo, qualiter ipse jnuictissimus Scotorum rex, profligatis et in exilium missis Angusie comite eiusque parentibus et amicis, eorumque bonis et fortunis fisco applicatis, cum dicto Cristiarno et fedus et amicitiam nonnullorum suasu et perfedia inire volebat, sibique ipse Cristiarnus suarum filiarum presentauit vnam, varijs solicitando medijs, et ipsum Scotorum regnum libere et secure intrare valeret, ibidemque vt suis sub insigniis et nomine monetam fabricare, cudere, signare et publicare liceret, sibique Scotorum regi decem milia aurea obtulerat scuta, quibus sane jntellectis illico ipse illustrissimus dux suis quidem literis et alias effecit, et¹ nonnihil delationis prefata Cristiarni acceperint negocia, curabitque certissime, quod nullum penitus habebunt effectum, ipseque Scotorum rex sue magestati et auxilium et fauorem sua pro potestate prestabit, similiter et ipse Francorum rex Cristianissimus. Jnsuper, quod ipse Christianissimus Francorum rex suum sue magestati legauerit ambassatorem, cuius in proximum spectatur responsum, pro presenti fortius non jnsistit. Jtaque et prefato Danorum regi inuictissimo ex parte dicti illustrissimi ducis consulet et dicet, vt Scotorum regi jnuictissimo quam ocissime legatum mittat, sibi super premissis soluendo grates congratulandoque, quod profligauit extorresque egit ipsum Angusie comitem eiusque parentes, fautores et amicos, qui ipsum suo in regno quasi captiuum tenebant crudeliter et cum omni rigore, sua consumendo et penitus delapidando bona; offerendo sibi auxilium et fauorem vbi et quando habere libuerit, vt plenius clariusque a dicto duce accepiet; 1
- vt? persuadendo, vt suum sibi suos contra jnimicos auxilium prestet et fauorem, ne etiam
ipsum Cristiarnum suum accepiat in regnum sibi ve auxilium conferat, quod ab illo sibi nec gratiam nec auxilium sperare liceat, sed damnum et jacturam maximam, ex ipso quidem omne auxilium, fauorem et amicitiam certissimo spectabit effectu, quod sibi proximiore consanguinitatis gradu coniunctus existat maioreque caritatis, affectionis et amoris ligamento deuinctus, vt latius a prefato accepiet duce. Declaret etiam, quam maximam accepit voluptatem cognoscendo penitus deuictum et explosum illum Angusie comitem, graciam et voluntatem illam optimam amorem que felicissimum, quem erga illum Albanie ducem habet, significat et declarat, qui sue maiestati admodum grata prestare possit obsequia, vt iam sepius prestitit, quique suis sub nomine et jnsignijs et viuat et militat, ipsaque Dowglasseorum famelia sue semper quam et insidiosa et inuisa fuit. Finaliter et concludendo sue inuictissime dicat maiestati, aduertat, consideret et perponderet, quonampacto quibus ve medijs licitis et honestis sibi conferre auxilium ve prestare habereque veram et perfectam cum ipso securitatem prefatus possit et valeat dux, qui sibi pro virili deerit nunquam, exquod viuat, nemo maiorem sue maiestati exoptans felicitatem. Datum Parisij decimo quarto calendarum Octobrium anno nostre salutis vicesimo octauo supra millesimum quingentesimum. Jehan. Ex archetypo chartaceo, cui sigillum cera rubra infra impressum est et cui a tergo Petrus Suauenius inscripsit: Instructiones Albaniæ ducis datæ ad regem Fridericum de impeditis in Scotia Cristierni conatibus, de expulso comite Angusiæ, qui regi Scotorum aduersatus sit et Christierno adhæserit. 31. Joannis Statilii, electi Transsyluanensis, oratoris Hungarici, litteræ ad Fredericum I cum Frederico Seland heraldo missa. 1528, 18 Septembris. Serenissime princeps, dñe clementissime. Post seruitutis meæ humilem commendationem. Licet nuntius vestræ maiestatis serenissimæ sit omnia eidem relaturus, ne tamen uidear ego meæ seruitutis, qua iussu regis mei maiestati vestræ obstrictus sum, oblitus, volui hijs meis literis significare vestræ celsitudini, me paratum ad omnia eius jussa non minus quam proprij regis mei, et apud hanc maiestatem Christianissimam me non minus in re maiestatis vestre laborasse quam in re regis mei. Jnueni autem regem Christianissimum ita inclinatum ad omnia commoda excellentiæ vestræ, ut nihil magis a sua maiestate expectari possit, idem in illo negotio jllustrissimi principis lanthgrauij Hassiæ et confederatorum, quod rex Christianissimus vtraque manu complexus est; nihil restat nisi agere ita, ne negotium illud tepescat sed potius excitetur et accendatur, habebimus enim regem Christianissimum ad omnia inclinatum, non modo voluntate sed et subsidio pro posse, prout fortassis et a sue maiestatis oratore apud maiestatem vestram degente intelligere potuistis. Admonendi III B. 4 H. (1864). 19 sunt per celsitudinem vestram jlli confederati, ut bono sint animo neque cedant, spero enim in Deo expeditionem illam optimum finem habituram. Propediem autem rex Christianissimus me hinc absoluet, necesse autem est, ut inuisam in reditu serenissimum dominum regem Angliæ, recta ad vestram maiestatem profecturus et omnia explanaturus clarius celsitudini vestre. Maxime autem vellem, vt vestra excellentia tunc apud se haberet oratores jllustrissimi domini lanthgrauij et confederatorum, ut de omnibus coram tractare possemus. Jnterim autem commendo me gratie sublimitatis vestre, quam Deus optimus diu felicem et faustam conseruet. Parisius xviij Septembris m d xxviij. Serenissime maiestatis vestre seruitor Jo. Statilius e. Transsiluanensis serenissimi domini regis Hungarie orator, manupropria. Præscriptio: Serenissimo principi et dño excellentissimo dño Friderico regi Daciæ, Suetiæ etc., dño clementissimo. E charta autographa, cui a tergo adsunt vestigia sigilli cera rubra impressi. Asseruantur etiam in archiuo secreto eiusdem oratoris litteræ credentiales ad Fredericum regem archetypæ, chartaceæ, sigillo cera rubra impresso sigillatæ, quibus Johannes (Zapolya) rex sua manu subscripsit, et quarum tenor est talis: Serenissimo principi domino Friderico, Dacie, Norwegie ac Swedne regi, duci Slesuicensi ac Holsteniensi etc., fratri et amico nostro charissimo, Joannes eadem gracia rex Hungarie, Dalmacie, Croacie etc. necnon marchio Morauie ac Lusacie et vtriusque Slesie dux etc., salutem et prosperorum successuum continuum incrementum. Serenissime princeps, frater et amice noster charissime. Misimus ad maiestatem vestram hunc fidelem nostrum reuerendum dominum Joannem Statilium, electum episcopum ecclesie Transsiluanensis, consiliarium et oratorem nostrum, per quem maiestati vestre de nonnullis rebus et negocijs nostro nomine referendis nunciauimus, quare maiestatem vestram rogamus, vt ea, que prefatus orator noster eidem nomine nostro dixerit ac retulerit, credere velit; ea enim dicturus est, que de mente nostra dicenda accepit. Maiestatem vestram bene ac feliciter valere optamus. Datum in Tharnow sedecima die mensis Maij anno domini millesimo quingentesimo vigesimo octauo, regnorum vero nostrorum anno secundo. Joannes rex manu propria. Præscriptio: Serenissimo principi domino Friderico, Dacie, Norwegie ac Swedne regi, duci Slesuicensi ac Holsteniensi etc., fratri et amico nostro charissimo. Inscriptio manu coæua scripta: Konig Hanssen von Hungern, den man nennet weywoda, missiuen. 32. Litteræ Jacobi V ad Fredericum I scriptæ, se Christiernum II adiuuare nolle. 1528, 10 Octobris. Jacobus, Dei gracia rex Scotorum, illustrissimo ac serenissimo principi Federico eadem gracia Danorum regi etc., fratri ac consanguineo suo charissimo, felicia rerum omnium incrementa et salutem. Serenissime princeps. Literas Cristianissimi Francorum regis ad nos datas apud sanctum Germanum de Laxa quinto die mensis Septemberis ad octauum Octoberis per vestre serenitatis nuncium et heraldum Federicum Zelandie, comite altero eius regis, a Valencia dicto, recepimus, cum quibus et litere a charissimo consanguineo nostro Johanne Albanie duce illustri reddite fuerunt. Ambo suis significarunt eijs per vestras literas esse ostensum, rumorem percrebuisse, Cristiernum aduersarium vestrum, ditionis nostre portubus receptum comeatu que adiutum, nouas colligere copias, quibus classe traiectis regni vestri fines bello inuadat, nos proinde maiorem in modum rogantes, ne, id quod equitas nostra et Cristianissimi in nos postulat amicicia, paciamur. Serenissime princeps. Nucquam animus noster eo inclinauit, ut quicquam moliremur, quod vestram in nos amiciciam, que tam arcto sanguinis nexu inuicem est coniuncta, aut lederet aut perturbaret, neque tam improuidi sumus rerum nostrarum, vt tam leuiter ex amicis inimicos faceremus. Quamquam enim superioribus annis, dum etas nobis inmaturior esset, procerum regni et consiliariorum mutacione nimis crebra non tam omnia recte agerentur, atque nostrum decuit honorem, et magistratus publici non pro bono et equo gererentur, sed ut quisque primas sibi partes vsurpare poterat, suis tantum indulgebant comodis et nos ac regni negotia pro libidine moderabantur, haud magni facientes, quantum nobis glorie et regno emolumenti allatura esset seruata cum federatis principibus, cum exteris nacionibus amicicia; nunc tamen, Dei optimi maximi auxilio freti, omnia, qua fieri poterit sedulitate, instaurabimus. Ceterum non erat, cur vestra celsitudo suspicaretur, Cristierni partes nobis potiores esse visas et ob id ad Cristianissimum scripsisse, ut ille nos a suppetiarum prestacione dehortaretur. Nam anno iam preterito misit ad nos Cristiernus patruelis vester Gotschalcum Erici cancellarium suum, qui lamentabili oracione miseram domini sui, clarissime coniugis et liberorum e regnis et dominiis auitis eiectionem apud nos et regni principes deplorauit, peroracione precatus, regnancium commune exemplum sequeremur et nonnichil necessarii nobis principis infortunium commiserati milite ac rebus alijs subueneremus. Is hoc tantum responsi accepit, quo aliud minus dare non potuimus, si per regni tranquillitatem liceret, primo vere nuntios mitteremus, qui eiectionis causas explorarent, qui tentarent concordiam, cuius si spes vlla equis conditionibus habende appareret, pollecebamur omne nostrum studium, omnem operam, omnem diligenciam, et nichil non facturos nos, ut tam molesta nobis inimicicia, inter agnatos principes orta, vtrique formidanda, sed vtinam neutri excidio futura, resecatis tandem seminariis, amicorum precibus et interuentu exolesceret, vnde et pacis et concordie bono res vestre florenciores redderentur, bello alioqui et discordia detrimenti plurimum accepture. Quis hec non existimet nostro incumbere offitio, et tam non aduersam Cristierni fortunam exposcere quam vestre celsitudinis bene felicem? Quod autem nuntios non misimus, in causa fuit noua hic tumultuancium procerum dissensio, qua suppressa non vetabit vestra celsitudo nec indigne feret, quin munus nostrum vtrique debitum sollicite exequamur. Quod enim vestre glorie officiat, quod amiciciam occasione quauis offendat, quod denique regnorum rebus male ominetur, nichil apud nos suboriri permittemus, paria de vobis officia exspectantes. Mentem 19* nostram heraldus vester et Cristianissimi, a Valencia nominatus, quem illustris Albanie dux literis suis instructum ad vos mittit et cuius fidei nonnulla credidimus, pressius dicent. Illustrissime princeps, frater ac consanguinee noster charissime, res vestras Deus optimus maximus bene secundet. Ex palatio nostro Edinburgensi decimo die mensis Octoberis anno ab incarnato dño xxviij supra millesimum et quingentesimum.
James rex. Præscriptio: Illustrissimo ac serenissimo principi Federico Danorum regi etc., fratri, consanguineo ac confederato nostro charissimo, etc. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt, præter præscriptionem superiorem, sigillum cera rubra impressum et inscriptio manu Petri Suauenii scripta: Quod Cristiernum contra Fridericum adiuuare nolit Scotus. 33. Enkedronning Margrethe af Skotland til Frederik I. 1528, 11 October. Richt excellent richt hie and michtie prince, oure derrest frend and confederat. In oure maist hartlie and affectuousz maner we commend ws vnto zoure grace. Fforsamekill as oure derrest and bestbelouit cousing the duke of Albanye etc. hes writtin and send to ws be yis present berare Guilliam de Valuausz, servand and herrald to ye maist Cristin king, his close lettris witht credence, reportit yarupoun bering in effect, that we suld at his instaunce and request further and help all sic purposis and effaris concernyng zoure grace, as wer direct presentlie be ye maist Cristin king and oure said best belouit cousing vnto oure derrest son, zoure bruder and confederat, ye kingis grace of yis realme, and committit at yis tyme to ye said Guilliam and to sz* Johnñe Elgin zoure servaund and principale herrald, quharin we haue maid gude lauboris and diligence onne oure parte at ye handis of oure derrest son and his counsale, as may planlie appere be yare gude responsz haid fra his grace in yar behaluis. And insafer as we haue now sure knawlege and vnderstanding of sic perfit amite and gret tendirnes, quhilkis ar betuix zow and oure said derrest cousing, we sall in all tymes cuming be of ferme mynde and gude jntencioun to ye furthering of all materis and effaris within yis realme concernyng zoure grace and liegis, as we get aduertisment yarof, and ye rather, becaus gude purpossis proceding of sic amite and tendirnes sall redound (as we may consider) not onelie to ye hie honour of zoure grace and oure said derrest son zoure bruder and confederat, bot richtsua to ye gret weile and commone proffit of bait zoures realmes and liegis. Richt excellent, richt hie and michtie prince, oure derrest frende and confederat. We pray eternale God haue zour grace in his blissit tuicioun and gouuernament. Writtin of Edinburgh and vnder oure signet ye alevint day of October 1528. Your cousin Margaret R. Udskrift: To the richt excellent, richt hie and michtie prince oure derrest frende and confederat the king of Denmark etc. Original paa Papir med Segl i rödt Vox (under den Skotske Kongekrone et delt Skjold: 1. den Skotske Löve, 2. firdelt af de Franske Lilier og de Engelske Leoparder. Omskrift: In God is mi traist). menta. 34 a. Litteræ Jacobi V Dongallo Campbell ad Fredericum I datæ. (1529) 27 Januarii. Jacobus, Dei gracia rex Scotorum, serenissimo ac potentissimo principi Frederico, eadem gracia Danie, Suecie Norwegie que regi, fratri, consanguineo ac confederato suo charissimo, virtutum ac glorie ceterarum que rerum omnium felicia incre- Serenissime princeps, frater, consanguinee ac confederate noster charissime. Alteris literis nostris ad celsitudinem vestram, Frederico Zelandie heraldo suo datis, abunde significauimus, quo animo et qua mente sumus in auspicia regni vestri et quam propensi, non nostro priuato commodo sed communi, omnes amicos principes nobis beneficiis demereri. Nam florentissimas quasque res publicas in comparandis conseruandis que amicis felicitatis sue partem maximam collocasse satis constat, neque nos aliud in vita magis expetimus, quam cum iam partis amicis amiciciam seruare, quos inuicem mutuam opem mutuaque auxilia, vbi vrget necessitas, et petere et prestare non dedecet. Nonnulli regni nostri proceres, rei lese maiestatis dicti, fortissimas cum valido presidio tenere conantur, vicinos quosque agros ereptionibus populantes, quas tamen propediem oppugnare intendimus. Verum, que huic rei vsui necessaria forent, superiorum temporum iniquitate et regni procerum necligencia, ut in minorum rebus contingere solet, apud nos iam penitus sunt exhausta, vnde ad amicos et federatos principes scribimus, ut ea nobis munificencia sua suppeditare velint; sed vestra maiestate chariorem habemus neminem, quem speramus nobis hiisce in rebus alacri animo auxiliaturum. Propterea fidum ac dilectum nostrum Dongallum Campbel nuntium mittimus, qui a vobis nostro nomine hac in re subsidium petat, cuius fidei isthec latius enarranda credidimus, quam et vestra quoque sequatur celsitudo. Serenissime princeps, frater ac consanguinee noster charissime, res vestras quam fortunatissimas reddat Deus optimus maximus. Ex oppido nostro Edinburgensi xxvijo Januarij. James rex. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt vestigia sigilli cera rubra impressi, præscriptio ad Fredericum regem et inscriptio manu Petri Suauenii scripta: De bombardis in Scotiam mittendis. 34 b. Credita per articulos Dongallo Campbel data, nomine serenissimi principis Jacobi Scotorum regis excellentissimo et potentissimo principi Federico Danorum regi, suo consanguineo, fratri et confederato charissimo, dicenda, ac per reuerendissimum in Cristo patrem Gawinum Glasguuensem archiepiscopum, regnj Scotie cancellarium, de ipsius illustrissimi regis mandato eo absente subscripta. Jn primis regiam maiestatem dicto illustrissimi ¹ principi Federico regi, consanguineo, fratri ac confederato suo charissimo quam commendatissimam facito. Ad ipsius Federici regis memoriam reducito, quam sanguinis proximitas suasum facit regie maiestati memoratum suum consanguineum certiorem reddere, que uel prospera uel aduersa sibi aut regno imminere videntur. Ostendito, quemadmodum post multas varias que tribulationes regia maiestas, exacta minore sua etate, regni regimen susceperit, quod bene fauste que et feliciter (annuentibus superis) ad regni populi que sui vtilitatem moderari intendit. Verum tamen in hoc tam leto principio timetur, vicinas gentes spretis federibus bellum in regnum Scoticum moliri, sed rege adhuc minore necligencia eorum, qui res regni tenebant, munitiones bellice pene funditus sunt exhauste, idcirco amicos principes rogare cogitur, ut in inopinato discrimine suppecias ferant. Propterea regiam maiestatem Danie rogatam facito, huc proxime venturis nauibus duodecem bombardici pulueris lastas sua nobis impensa mittat et minutila tormenta bellica, qualia vulgo falconis, haggebuttis et culueringis vocant, quot sua beneficencia impertiri voluerit, cum sex peritissimis viris, qui ista curare sciunt, regiis, postquam huc applicuerint, impensis honeste alendis. Nostri proinde illustrissimi regis voluntatem esse ostendito, serenissimo Danie regi, consanguineo, fratri et confederato non minorem se laturum opem, si quando res Danica id postulauerit. Hiis dictis sedulo responsum petito, et aut celeriter redito aut nuntium mittito, nos cerciores redditurum, quid ex amico principe sperandum sit. I risthinus a secretis. Ex archetypo chartaceo cum sigillo cera rubra impresso. 35. Litteræ credentiales Johannis Zapolya, Hieronimo de Lasko ad Fredericum I data. 1529, 4 Aprilis. Serenissimo principi domino Friderico, Dacie ac Norwegie et Swedne Dei gracia regi, ducj Slesuyczensi ac Holsteniensi etc., fratri nostro charissimo, Johannes, 1 o: illustrissimo. eadem gracia rex Hungarie, Dalmacie, Croacie etc., marchio Morauie ac Lusacie et vtriusque Slesie dux etc., salutem et prosperos ad vota successus. Serenissime princeps, frater noster charissime. Misimus ad maiestatem vestram hunc fidelem nostrum spectabilem et magnificum Hieronimum de Lasko, palatinum Syradiensem et dominum in Rythwan consiliariumque nostrum etc., per quem maiestati vestre de certis rebus et negocijs, que ex ipso intelliget, nunciauimus, quare maiestatem vestram rogamus, vt ea omnia, que prefatus Hieronimus Lasky maiestati vestre nomine nostro dixerit ac retulerit, credere velit; ea enim dicturus est, que de mente nostra dicenda accepit. Quod reliquum est, maiestatem vestram ad multos annos bene ac feliciter valere optamus. Ex ciuitate nostra Lyppa quarta die Aprilis anno domini millesimo quingentesimo vigesimo nono, regnorum vero nostrorum anno tercio. Joannes rex manu propria. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt sigillum cera rubra impressum et præscriptio ad Fridecum regem. 36. Litteræ Francisci I ad Fredericum 1 de Detleuo Ratlow scripta. 1529, 20 Aprilis. Franciscvs, Dei gratia Francorum rex, charissimo fratri ac consanguineo nostro Frederico, eadem gratia Danorum, Gothorum ac Vandalorum regi potentissimo, foelicitatem. Venit huc cum litteris ad nos tuis strennuus Deetleuus Raetlow obsequiumque nobis suum, si nostris in rebus bellicis opus foret, liberaliter admodum pollicitus est. Pergrata nobis fuit hominis voluntas ac studium, virtutem minime vulgarem sermone ac vultu præ se ferentis, et eius quidem opera haud grauanter essemus vsi, præsertim quum tam accurate nobis is ad¹ te commendaretur, si locus apud nos reliquus fuisset vllus dignus viri fortitudine; verum quum nostros exercitus abunde jampridem jnstruxerimus centurijsque omnibus ac manipulis viros sua fide virtuteque nobis coniunctissimos præfecerimus, satius visum est jllum vel sic ad te dimittere quam apud nos habere non in eo honore, quem viri dotes et tua commendatio mereri ac postulare videntur. Js igitur ad te reuertitur bona cum venia nec sine nostro dolore, quod eius nobis vti non liceat obsequio. Cæterum tibi gratiam non mediocrem habemus, quod militiam nostram talibus viris ornari cupias ac procures, ob idque profitemur, vt si quid in nostris Gallijs visum fuerit, quod vsui tibi futurum sit aut voluptati, simul ac eius certiores nos feceris, te id a nobis jmpetra- 1 o: a. turum. Deus optimus maximus res tuas secundet. Datum Blesis die xxma mensis Aprilis 1529. Francoys. Robertet. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt præscriptio ad Fredericum regem et sigillum cera rubra impressum. 37 a. Thoma Wolsey cardinalis litteræ ad Fredericum 1 de naui Anglica capta data. 1529, 12 Augusti. Serenissime princeps et rex etc., dñe mi obseruandissime. Humillimam commendationem. Conquesti sunt nuper apud jnuictissimum dñum meum regem nonnulli eius maiestatis subditi de Newcastelia, quod quædam eorum nauis mercibus onusta contra omnem iustitiam humanitatemque in vno portu istius vestri regni iussu serenitatis vestræ his proximis diebus detenta et nomine represaliarum capta fuerit, hoc tantum prætextu, quod nonnulli eiusdem serenitatis vestræ subditi ob amissam superioribus annis nauim iuxta præfatum Newcasteliæ oppidum in hoc regno apud illam pariter conquesti fuerint, se a regijs subditis eiusdem oppidi (quod minime uerum esse intelligo) spoliatos bonisque ac dicta naui priuatos fuisse, quod etiam ipsa vestra serenitas suis ad hanc regiam maiestatem et ad me litteris abunde narrauit. Sed certe, serenissime rex, non potest hæc regia maiestas non uehementer admirari, tam propere absque ulteriori causæ cognitione et præpostero iustitiæ ordine ad represalias et tam iniqua iuris remedia contra antiqua huius regni cum serenitate vestra foedera et coniunctionem ab eius subditis deuentum fuisse; nam si ij iniuria se hic affectos existimabant, debuissent profecto iustitiam prius (ut par est) quærere ac petere ab hac maiestate, quæ, ut omnibus nullo discrimine in hoc suo regno eam semper ministrari consueuit, ita nunc molestissimo fert animo, tam uiolenter in suos subditos ad iniuriam deueniri, cupitque ne hoc pacto prouocetur ad eadem iuris remedia uel quæ commodiora uidebuntur aduersus vestrates suis subditis concedendum; nam ij, ab eius maiestate nuper uocati et super hoc negocio interrogati, non solum se omni culpa uacare nullamque uim aut contumeliam vestræ serenitatis subditis unquam intulisse affirmarunt, uerum etiam se paratissimos esse cum illis iudicio stare, et penitus se iustitiæ submittere obtulerunt, ex qua cognita huius causæ ueritate si ipsi condemnati fuerint, curabit omnino hæc regia maiestas, ut non solum omnia integre restituant, sed etiam, quicquid detrimenti vestratibus hac occasione acciderit, resarciant et compensent. Quare decet, serenissime rex, ut uicissim serenitas vestra suos subditos disponat; et ut magnum utriusque regni damnum et discrimen, quod ex hoc communis commercij impedimento omnino proueniret, prorsus uitetur, eam ex animo humiliter rogatam velim, ut iubere dignetur supradictam nauim subditorum huius regiæ maiestatis cum omnibus eorum bonis et mercibus libere integreque dimitti ac relaxari et re uera curare, ut statim liberetur suumque prosequi iter permittatur. Quod si ipsa effecerit, prout non dubito et humillime etiam rogo, præterquam quod iustitiæ satisfaciet, non solum mutua vtriusque regni commercia, ueterem amicitiam et foedera antiquitus inita et ad quam plurimos annos continuata maxime confirmabit, uerum etiam me, qui ea innouare, augere et conseruare inter potentissimum dňum meum regem et serenitatem vestram assidue cogito, plurimum sibi adstringet et in causas subditorum suorum propensissimum reddet, quibus (quod iustitia patietur) gratia, fauore et patrocinio meo semper adesse non grauabor. Et felicissime valeat serenitas vestra. Ex meis ædibus de Tyttonager die xij Augusti m. d. xxix. E. v. serenitatis hnmillimus seruitor T. cardinalis, Eboracensis. Præscriptio: Serenissimo principi dño Federico, Dei gratia Danorum, Vandalorum et Gothorum regi, electo Noruegiæ, Helsuisi, Holsatiæ, Theitmerciæ etc. duci, comiti in Olthemburgh et Delmenhorst etc., dño meo obseruandissimo. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt sigillum cera rubra impressum, præscriptio mox allata et inscriptio manu Petri Suauenii scripta: In caussa arrestatæ nauis Anglica. 37 b. Querela de nauibus Varbergensibus ab Anglis detentis, ad Fredericum I scripta. 1529. Illustrissime ac potentissime princeps, domine clementissime. Pro eo iure, quo debent inferiores omnes superioribus potestatibus uoluntarie ac libenter parere, offerimus maiestati uestræ primum omnium corporis et bonorum nostrorum obedientem seruitutem. Deinde gratias agimus celsitudini uestræ ingenteis pro indulto nobis contra Britannos quosdam repressaliorum benefitio. Sane non uidemur alijs modis ad iustam rerum per uim amissarum recuperationem peruenturi nisi hoc demum pacto, ut ab iniustis possessoribus uia non tam peruulgata quam necessaria, quod nostrum est, expetamus. Et ut intelligat maiestas uestra, quam inique nobiscum sit actum, non grauabimur iam sæpe iteratam lamentationis nostræ querelam de integro repetere, idque uel maxime propterea fatiemus, quod ex literis regiæ maiestatis Anglorum huc missis liquido colligimus, non eam nobis ex denarratione priori, quam sperauimus, de innocentia et accepto damno in Anglia fidem esse. Explicabimus igitur singularum expositione partium rem gestam et circumstantiarum adiectione tam clare, tam aperte denique, ut ne aduersarij quidem ipsi ex hoc contextu quicquam poterunt infringere, III B. 4 H. (1864). 20 nisi si omnino frontem perfricuere et mendatijs superiores quam ueritate æquabiles malunt haberi. Vestra solum maiestas regia benignas præbere aures nobis, dum singulatim commemorare gestam hystoriam studemus, ne grauetur. Anno domini m° d° xxiii° nauem quandam tignis et mercibus alijs oneratam misi ego Nicolaus Nielsen ad urbem Leydt in terra Scotia sitam, ut, ubi bona mea uendendo aut permutando distraxissem, salem et pannum uicissim reciperem. Porro in reditu accidit, nescio quo fato aut casu, ut nostri homines in duas naueis Anglicas inciderint, ad magistrum Kaa Britannici regni nobilem quendam spectantes, in urbe Hull domicilium habentem. Interrogauere primum Anglici, cuiates essent nostrates. Illi se, quemadmodum res habebat, Danos esse professi, ut uerbis suis indubitatam fidem conciliarent, literas nauticas, quas abeuntes abduxerant secum, protulere statim. Eas uero cum perspexissent Anglici, per summum contemptum ac probrum in nostratem nauem coniecere rursus, nec multo post contra paucos multi apertam uim intentauere in libero mari, cum nulla prorsus essent iniuria lacessiti, immo cum festa per mare pax teneret, nauem tamen nostratem in portum Hellyelandt uocitatum subduxere atque ibi merces nostratium, quæ in trecentos Englotos demptis undecim supputantur, tamquam hostibus adempta spolia inter se partiti sunt. Porro non ita multo post anno eodem misi ego Ioannes Nielsenn per mare liberum aliam quandam nauem tignis et pice liquida oneratam. In ea profectione subito coorta tempestas locorum notitiam nostratibus ademit. Itaque post longos errores cum se terræ proximos esse sentirent, explorandæ regionis caussa scalmum cum aliquot remigibus expediunt. Habitat non longe a Neucastella Angliæ urbe eques quidam auratus dominus Wylhelmus Alacar. Ille uero cum in nostrates terræ iam insistentes incidisset, coepit captiuos aduenas primo, deinde scalmo illo nostrati et cymbis aliquot piscatorijs fretus nauim aperta ui inuasit, nec prouocatus nec lacessitus a quoquam. Merces onerariæ uiolentis possessoribus in prædam cessere, ipsum nauigium plenis uelis littori impactum in limosa arena subsedit, quod postea dominus Wylhelmus certa pecuniæ summa a nauclero redemit expostulauitque literas factæ solutionis inditium futuras dari sibi. Eas uero cum accepisset et nauclerus una cum reliquis nostratibus cibum sumpturus mensæ assederet, ibi uero serui domini Wylhelmi in ipso diuersorio inter epulas et mensæ sacra, adnumerata prius pecunia, exuunt nauclerum, minas adijtiunt, nisi quamprimum e terra Anglia cum sotijs excedat et si non ab omni prorsus querela sibi temperaret, fore ut aut cruce aut rota ad unum omnes plecterentur. Ita nostratibus uiatico destitutis primum, deinde per minas adiectas perterrefactis, non caussam meditari commodum, sed domum repetere quacumque tandem ratione necessarium fuit. Atque hæc est uera et germana accepti damni denarratio, quod Anglici proceres contra ius, phas, breuiter contra obseruatam per multos annos pacificam rerum permutationem nec lacessiti nec prouocati nobis dedere. Nunc facile cogitat apud se maiestas uestra, quam non sit commodum nobis post acceptas tam insignes contumelias in Anglia lites sequi. Sumus enim liguæ, legum et iuditiorum gentis ex æquo ignari; adhæc aduersarios habemus potentes, qui splendore nominis et generis æquissimam accusationem nostram facile uidentur obscurare posse; tertium uero hoc, quod a iuditiorum ancipiti euentu nos retrahit, longe grauissimum est: per sexennium totum bonis nostris caremus, nec sunt tam amplæ facultates nostræ quam putantur; si porro cogemur, quod reliquum nobis est, in foro consumere, dubio procul in extremam penuriam una cum liberis nostris detrudemur, deinde non poterimus maiestati uestræ aut regno, ut debemus et parati sumus pro re nostra opibus et opera inseruire. Proinde rogamus maiestatem uestram, ut iuris et actionis nostræ summam, quam supplicatorijs hisce literis abunde testati sumus, uelit ad illustrissimum principem Henricum, Anglorum regem, dominum nostrum clementissimum, perscribere. Si fieri potest, ut cum bona gratia absque perpetua litium protractione nostrum nobis reddatur, nihil est, quod æque diligenter expetimus. Sin autem perstabunt inique possidere nostra bona aduersarij, quemadmodum ea per solam uim, cum nullæ uigerent inter Danos Anglosque discordiæ, sua fecere, tum demum obsecramus maiestatem uestram, ut liceat nobis uicissim Anglorum merces iure repressaliorum hic detentas eatenus distrahere, donec accepti damni compensationem obtineamus. Hoc ipsum capitis et rerum subeundo discrimen, quandocumque et quotiescumque opus est, pro maiestate uestra, ut fideles decet subditos, promereri studebimus. Hijs paucis maiestatem uestram Deo optimo maximo commendamus. Regiæ maiestatis vestræ subditi Nicolaus et Ioannes Nilsen ciues in Waertberch. E charta primæ scriptionis, manu Petri Suauenii scripta (eius ex originali Danico versione?). 38. Litteræ Frederici I, Nicolao Frisio ad Franciscum I in caussa nauis " Husumensis captæ datæ. 1529, 12 Octobris. Fridericvs Dei gratia Danorum, Gothorum et Vandalorum rex, Noruegiæ electus, Slesuici, Holsatiæ, Stormariæ ac Dytmersiæ dux, comes in Altenburgk et Delmenhorst, eadem gratia Christianissimo ac potentissimo principi Francisco, Gallorum regi, duci Mediolanensi, Genuæ domino, fratri et amico charissimo, foelicitatem exoptat. Scripsimus ad uos anno iam exacto, frater et amice charissime, pro subditis nostris Petro Pruessen et Thoma Greuenstein in pago nostro Husem habitantibus. Naueis illi duas frumento onustas in terram Scotiam misere anno supra millesimum quingen- 20* tesimum uigesimo octauo ibique, cum bona distraxissent sua, pro redempta ex ea negotiatione pecunia pannum uarij coloris sibi comparauere et ceram, ita reuersuri scilicet in patriam. In reditu incidere in pyratas Guillammum Mallet, Ioannem Abort, Jacobum Poret aliosque, ciues de Fecam urbe Normaniæ uestræ, per id tempus prædatoria naui pynace marinam negotiationem turbantes. Exuti sunt igitur prima Maij die bonis omnibus, naui præterea capatiore, altera reddita quidem illa, sed necessarijs etiam armis despoliata. Id damni in duo milia quadringentos et nonaginta aureos Renanos probæ monetæ iustique ponderis supputatur a nostratibus. Missus est præterea hic ipse, qui literas reddit, Nicolaus Frisius, procurator legitime constitutus, benefitio iuris repetiturus res, quæ per iniuriam et uiolentam deprædationem interceptæ tum nec multo ante fuere, ac tum quidem ad intercessionem nostram per rescriptum demandauit ammiraldo Francie maiestas uestra, ut uel per se uel per uicarium suum procuratori nostratium absque longiore mora ius diceret. Ante litis contestationem postulauit Nicolaus Frisius fidedignam cautionem a parte aduersa de soluendo iudicato et stando iuditio. Ibi uero Iacobus Quinkernon, locum tenens ammiraldi, per sententiam interloquutoriam decreuit, ut reus pro reo in eadem caussa satisdaret, quod quia iniquum nostrati uidebatur, est ab ea sententia ad parlamentum Rotomachense appellatum. Processus ibi in manibus iudicum uertitur multo iam tempore, neque dum tamen est pronunctiatum, quid de appellatione sentiendum sit. Rogamus igitur, ut maiestas uestra declaratione quadam animi sui parlamentarijs etiam dominis iniungere uelit, qui Rothomachi sunt, ne lis annua iam in multos retro annos extendatur, idque uel maxime propterea fatiat, quod et lites non conuenit esse perpetuas, et nulla uestrates a nostratibus iniuria lacessiti sunt. Nam si pergent malefidei possessores, ut coeperunt, gerere se Fecamenses, eo prouocabunt nos nimirum, ut per arrestationem bonorum aut aliam quamcumque recuperandi damni rationem nostratibus succurrere habeamus necesse, quod quia non libenter facimus (est enim et fraterno nomini et alendæ utriusque populi concordiæ nihil æque aduersum), propterea iam tertium pro subditis nostris intercedimus. Maiestas uestra hijs paucis Deo commendata uiuat et ualeat. Datum in arce nostra Gottorp duodecima die mensis Octobris anno domini millesimo quingentesimo ¹) nono. Ffrederich. Ad mandatum regiæ maiestatis proprium. Ex archetypo chartaceo manu Petri Suauenii scripto, cui insunt expunctiones nonnullæ et quod nunquam traditum esse videtur. A tergo adsunt præscriptio ad Franciscum e litteris repetita, vestigia sigilli cera rubra impressi et inscriptio eadem manu scripta: Intercessoriæ pro Husemensibus in caussa interceptarum nauium, quam Nicolaus Frisius sollicitauit. Supplicatio Husemensium. 1 adde: vigesimo. 39. Kong Christiern II opfordres til at tilskrive Kongen af Skotland, at han agter at forsvare den katholske Kirke i Norden. 1531, först paa Aaret? Kiereste nadiste herre. Then Scotske tyckes gott ware, at edher ko. mat scriffuer till koningen af Scotland vti thenne meninge: At edher ko. mat haffuer accordeert oc fordragit seg met keyserlige mat oc koningen aff Hungarien at holde handt offwer then hellige kirkj oc hennes personer, soa at then Christelige schickelse oc religien, som hær til er holdet oc bruget i thenne hellie kirki skall bliffue oc holdes wedt macht vti alle edher lande oc righe, met myndre eth Christeligt general concilie ther vti nogit foranderde. Betrachtende nw, at the som edher nades rette erflige lande oc konighrige weldeligen oc met vrette haffue indtaget, ickj allene bruge theris wald oc tirannie offuer the fattige ondersate, men oc indförhe oc brughe vti alle landen mange vtilbörlige fornyeringe oc ærredom emod then Christelige kirkj, tha befröchter seg edher ko. mat at falle vti Gudz fortörnelse, met myndre edher ko. [mat] met flijt oc af all syñ macht sögte oc brugte alle the middel, ther mweligh kunde wære, at frælse syñ fattige ondersate (som edher mat aff Gud ondergiffuen ere) fran sodane wold, tirannie, ærredom oc fordærffuelse bode till godz, lijff oc siæl, oc kand ther fore icki lenger dulde seg, men achter met Gudz hielp alsommechtigste oc tillhielpe af keys. mat oc andre herrer oc wenner nw poa foraarit atgiffue seg weldeligen till forne syñ lande oc konningerige ighen, oc begerer ther fore broderlige oc kierlige, at konningen af Schotland will ther vdinnen met raad oc daet komme edher ko. mat till hielp, efftir som han alltijd bade mundligh oc schriftligh haffuer loffuit oc aff blots vorwantnysse oc confederatien plichtigh er, ther poa edher ko. mat oc inthet twyffler. Edher ko. mat will ighen fore hanum oc Scotlands bestand wooge lande oc folk, gods oc syñ eighen persoen, om behoef giores. Ythermere edher ko. mats meninge vti thenne sag angaende wor religion oc then hellie kirkens schickelse met hennes frijheder oc priuilegier kand Wilhelm Cwningem herren af Kylmaers well vnderrette hanum, huilke at koningen ther vdinnen will betroo, ellir Johan Campbel baro aff Lunden vnderrette hanum. Skrevet paa Papir med en samtidig Haand. 40. 1531, 26 Martii. Instructio negotiorum, quæ nos Fridericus, Dei gratia Danorum, Gothorum et Vandalorum rex etc., ad Christianissimum ac potentissimum principem Franciscum, eadem illa gratia Gallorum regem, fratrem et amicum nostrum longe charissimum, referenda Petro Suauenio cameræ nostræ iurato secretario commisimus. Principio uolumus et expetimus, ut salutetur diligenter nostro nomine rex Christianissimus, frater et amicus noster longe charissimus. Quod si uiuit, ut uult, et ualet, ut debet, caussam habemus ac bonam magnamque satis, cur hoc tempore solidum agitemus gaudium. Nostræ res Dei benignitate statum adhuc optime tuentur suum; atque hoc est, quod certo resciscere de fratre nostro, ut nihil æque, cupimus iam. Accessionem imperij, honoris ac dignitatis eidem obtingere indies magis magisque nobis audire uolupe et nunctiari gratum acceptumque est maxime. Deinde postulamus ut proponatur, certis denarratoribus constantem increbuisse phamam per Germaniam passim, quod cæsarea maiestas 1 animum induxerit, uelle totis uiribus inuadere principes Euangelicos et urbeis, idque cæterorum regum² longe lateque per Christianum orbem imperantium ³ præsidio, Gallorum scilicet, Anglorum et Scotorum, quos treis 4 ea de caussa Cameracum ad se in comitia exciuerit, ut communem pernitiem omnibus inferat, qui se ab Euangelij prædicatione, quam amplectuntur, Euangelicos appellitant. De rebus ipsis eruditi pronunctient, neque enim hoc sumimus nobis, ut de lite in caussa fidei definiamus. Vtra pars ex æquo bonoque pendeat magis, denique quid secundum exactum scripturæ iuditium in republica Christiana uel nouandum uel antiquandum sit, rerum sacrarum periti uiderint. Hoc tamen non uolumus ignorare fratrem nostrum, quod Euangelici qui sunt 5, illi caussam suam ad uniuersalis consilij legitime congregati liberam determinationem reiecerunt paratique sunt, quod adserunt, scripturis canonicis ita communire, quandocumque et quotiescumque opus est, ut nihil uideantur ab æquo bonoque diuersum uel credere uel docere, si modo permittetur illis in negotio pietatis pacificus et amicus tractatus. Sed et hoc neutiquam silentio prætereundum est, quod Euangelici qui sunt, illi uulgarium hominum animos, eorum inquam, qui cæsari et episcopis subditi sunt, totos habent ex se pendentes, ut non possint suis uiribus aut cæsar aut Ferdinandus, neque si adiutores habeant episcopos, subigere et extirpare Euangelicos. Cæterum si auxilia cæterorum regum Christianitatis duorum fratrum et tot episcoporum copijs accederent, dubium non est, quin magnum et damnum et malum sensura sit Germania, idque ne fiat, infrascriptæ nos caussæ hortantur, dum licet et tempus datur, in commune prospicere. Principio designatus est Ferdinandus a cæsare et magna electorum principum parte rex Romanus contra aureæ bullæ præscriptum. Nemo non facile perspicit hoc pacto futurum, ut in immensum excrescat duorum fratrum potentia. Si factio Euan- 1 Pro,,cæsarea maiestas" Angl: cæsar. 2 Pro Angl: sparsorum. 4 Pro „treis" Angl: reges. Angl. deest. 7 Pro,ab æquo" Angl: a uero. regum" Angl: populorum. 3 Pro,,imperantium" Pro,,sunt" Angl: uocantur. ,,liberam" in 5 6 gelica tolleretur ex Germania, dubium non est, quin populum longe ferocissimum dicto audientem haberet cæsar, atque haud scimus, an non debeat ea Germaniæ pacatio principibus in genere omnibus formidulosa uideri. Quocumque se duorum fratrum dictatoria potestas deflexerit, in eundem locum haud dubia uictoria concedet. Si affectant uiam ad occupandam Europæ monarchian (et quis non putet in maximo rerum omnium successu illos id agere?), tum profecto nihil aliud remanebit et regibus et principibus alijs, subacta Germania, quam quod uictis reliquum facimus, nullam ut sperent salutem. Duumuiratus ille neminem facile parem feret, maiorem nequaquam. Itaque, ne deueniat ad duos fratres Christiani orbis monarchia, sola hæc res remedio est, si discordia, de negotio pietatis nata, ad futurum concilium reijciatur. Late imperitant hodie, sed non plene tamen neque, quod affectant, absque seditione et turbis imperitant, quamdiu in duas parteis scissa distractaque manet Germania. Quod si deuentum eo fuerit, ut ferro armisque concordia ecclesiæ Christianæ redintegranda sit, conijcere cuiuis facile est, multum innoxij saguinis profusum iri, idque uellemus nos, quanquam de caussa pronunctiare non possumus, ne fieret. Videtur enim id bellum exitio futurum multis, utile uero nemini, nisi fortassis cæsari et Ferdinando. Scimus satis, prætexi zelum Dei, studium pietatis et quæcumque tandem alia, cum auxilia contra Euangelicos queruntur; interim tamen ualde ueremur, aliud monstrum ali sub honestatis ac boni spetie, nec dubium quin idem illud, quod non desunt hodie, qui contenta opera conantur honestam multorum dominationem in dyarchian quandam commutare. Proinde rogamus, ut frater noster rex Christianissimus, cognomenti et appellationis memor suæ¹, ne patiatur se ullis aut pollicitationibus aut exhortationibus contra principum Euangelicorum et urbium prouocationem ad futurum concilium institutam exacerbari. Nos in eo sumus iam erimusque, quoad poterimus, in posterum, né electio regis Romani præsertim contra præscriptum aureæ bullæ et unanimem Germaniæ consensum facta pro rata ac legitima acceptetur, nec dubitamus, quin hoe institutum nostrum omnibus in genere principibus uehementer sit profuturum³. Quod ad nos attinet, certo comperimus, cæsarem Christierni patruelis nostri delationibus instigatum moliri contra nos bellum et incertum quæ mala alia. Proinde in ancipiti re a charissimo fratre nostro rege Christianissimo consilium et auxilium expetimus, idque tanto facimus confidentius, quod non multo post infoelicem pugnam apud Pauiam urbem, in qua parum propitio Marte Galli cum cæsareanis decertarunt, ad reginam matrem et regni consiliarios ultro misimus Iacobum Ronnow, qui diceret 1 Pro,,Christianissimus-suæ" Angl: Henricus Christianæ mansuetudinis ac longanimitatis memor. 2 In margine: „qui principes et urbeis electioni refragentur. Caussæ ex bulla aurea desumptæ, propter quas rescindenda sit electio. Qui principes largitione corrupti in electionem consenserint". Totus hic passus, paucis admodum mutatis, etiam instructioni eiusdem Petri Suauenii in Angliam missi (nr. 41) insertus est. Variantes lectiones in notis adiecimus. paratos hic nos, quacumque possemus ratione, fratris infortunio uelle succurrere. Nouit regina mater, nouerunt et consiliarij, uero uerius esse quod hac parte adserimus. Sic autem commemorationem hanc accipi uolumus, non ut exprobratio immemoris benefitij censeatur, multo minus quod illorum malorum recordatione quenquam male urere conemur; sed ut præterita cum præsentibus comparantes miseram fatiem temporis illius cum præsenti rerum foelicitate conferamus, propterea hulcus illud attigimus. Et quanquam uidebatur tum ex usu fore magis, ut de excutiendo per amicam compositionem iugo tractatus susciperetur, quam ut auxilia fuerint a confoederatis expetenda, tamen et obtulisse debitum fratri offitium iuuat et nihil est in uotis hodie magis, quam si quæ talis obtingat occasio, ut benefitium uerbis initum tum aliquando possit reipsa comprobari. Cristiernus nulla re alia cæsarem æque exasperat, quam quod scribit et prædicat, nos, etiam cum nondum ad regiam dignitatem essemus euecti, a Gallorum partibus stetisse; idque tam non poenitet fecisse nos, quam non pudet uel hodie auxilia mittere, si sit opus amicis, aut, si ita res ferant, uicissim ea expetere. Satis indicat apologia nostra contra Cristiernum edita, quam sit ubique de Gallis honorifica a nobis facta mentio. Ad bellum foeliciter gerendum nulla re alia est perinde atque pecunia opus nobis, sine qua facundissimus oratorum Grætiæ Demosthenes nihil omnium existimauit fieri posse, quæ uel publice uel priuatim expediant, atque adeo Demosthenem sequutus Latinus author Liuius pecunias bellorum neruos appellauit. Eamobrem expetimus amice, ut charissimus frater noster rex Christianissimus triginta coronatorum milia, accepta de soluendo cautione fidedigna, ad tempus mutuo det nobis et, cuiusmodi uolet, contrahendi mutui conditiones indicet. Nos interposita fide regia promittimus ad præscriptum diem debitum exoluturos et præterea parem gratiam, cum res nostræ florentiores erunt, perquam libenter relaturos. Quod si benifitium hoc, ut est non admodum magnum, charissimus frater noster in nos contulerit, uicissim pollicemur nos uelle, quæcumque ingruat occasio bellandi Gallis contra cæsarem aut regem Anglorum, denique contra quemcumque alium, non solum suppetias ferre pro re nostra libenter, sed et belli gerendi collegam profiteri, totis uiribus iuuare fratrem et sotiale bellum indicendo pariter ac persequendo gerere. E diuerso scire expetimus hoc tempore, quid expectare a Gallis præsidij debeamus, aperte uelint an per cuniculos iuuare nos. Quod si per initi cum cæsareanis contractus religionem sibi licere putat Christianissimus rex palam nobis adhærere, ut renunctiet nunc, quantas copias mittere habeat in animo, naueis quot et bombardas pulueremque nitratum quanto numero, cum sit opus, istine auferre possimus. Sin mauult occulte nostras parteis fouere, ut pecuniæ summam aliquam contribuat. Nos operam dabimus, quoad poterimus, ut non solum pro nobis, uerumetiam pro cæterorum regum libertate pungnemus, quam imminutam et, quod Dij prohibeant, extinctam prorsus duo fratres exoptant. Peruenit ad nos constanti multorum prædicatione Cameraci foedus aliquod inter cæsarem et fratrem nostrum Christianissimum erectum esse. Eius capita uehementer scire uelimus. Promisit aliquoties nobis rex Christianissimus se nullam unquam initurum cum cæsare concordiam, nisi nos simul in foedere compræhenderet. Proinde uestigandum et hoc est, quo nam pacto et in quas leges pacem confectam debeamus credere, ut possimus nobis rebusque nostris tanto rectius prospicere. Et quia conuenire nunc dicitur bene cum cæsare fratri nostro, fatiet amici offitium, si pro uiribus operam dabit, ut Cristierni machinationes clamdestinas, quas indies alias atque alias contra nos subornat, per interpositas personas eneruet, ne auxilia a cæsare impetret, ne pecunia, nauibus alijsque ad bellum necessarijs instrumentis iuuetur. Quod si non datur ad hanc rem uel occasio uel oportunitas, ut sollicitationes Cristierni infringantur eo, quo diximus, modo, tum demum expetimus, ut charissimus frater noster pro se nolit Cristierni delationibus aurem prebere, nolit uel aperte uel clanculum iuuare; si quo pacto resciuerit, illum ex Gallijs uel prece uel pretio uires ad bellum gerendum contrahere, ut interposita authoritate regia reddat irrita hostis nostri consilia. Nos non solum hoc animo fuimus semper, ut florentes Gallorum res exornare studuerimus pro nostra uirili, sed in posterum prospitiemus etiam, ne quid non amicum aut fraternum designemus. Missus est ante biennium procuratorio nomine in Gallias Nicolaus Frisius ab Husemensibus quibusdam subditis nostris, quos contra ius, phas, æquum et bonum inhabitatores urbis Fecam in libero mari, nulla lacessiti aut prouocati iniuria, despoliauerant, idque cum se nostrates esse suffitientibus inditijs comprobassent. Caussam, quibus debuit iudicibus, liquido expediuit Nicolaus Frisius, definitiuam pro parte sua sententiam obtinuit, verum callidis consilijs Iacobi Quinkernon locumtenentis ammiraldi Fecanensis¹) coram quo litigauit, impeditus, nondum potuit ad exequutionem latæ sententiæ pertingere. Qua de re iam sæpe ad fratrem et amicum nostrum longissimas literas scripsimus et nunc adeo petimus amice, ut dolum et fraudem in illo locum tenente nolit impunitum relinquere; nos eadem seueritate uicissim ius reddemus hic Francigenis, qua nostratibus euenire dati damni compensationem expostulamus. Postremum omnium nos, liberos et fortunas nostras fratri commendamus. Summa nunc datur illi iuuandi nos occasio, propterea quod in læta pace ac tranquillo Galliarum status foelix consistit hodie, nulli hostes impetunt, non finitimi, non procul dissiti lacessunt. Si fatiet, quod petimus, ut nobis in necessitate consilio et auxilio dexter adsistat, nos nullum unquam discrimen subire grauabimur uicissim, quo uidebimus fieri posse, ut fratris nostri gloria adaugeatur, opes excrescant et imperij pomeria, iam ante latissima, i[n] multorum iugerum, immo stadiorum aut miliarium potius adiectione proferantur. Hijs paucis Christianissimum regem, fratrem et amicum nostrum longe 1 o: Franciæ. III B. 4 H. (1864). 21 charissimum, et uiuere diutissime et ualere rectissime percupimus. Datum in arce nostra Gottorp septimo calendas Aprilis anno post Christum incarnatum m° do xxxi°. E charta manu Petri Suauenii scripta. 41. 1531, 26 Martii. Instructio negotiorum, quæ nos Fridericus, Danorum, Gothorum et Vandalorum rex etc., ad serenissimum principem Henricum eius appellationis octauum, regem Anglorum etc., fratrem et amicum nostrum longe charissimum perferenda Petro Suauenio, cameræ nostræ iurato secretario, commisimus.
Principio præcipimus et iniungimus, ut salutetur diligenter nostro nomine rex Henricus, frater et amicus noster charissimus. Quod si uiuit, ut uult, et ualet, ut debet, caussam habemus ac bonam magnamque satis, cur hoc tempore solidum agitemus gaudium. Nostræ res Dei benignitate statum adhuc optime tuentur suum; atque hoc est, quod certo resciscere de fratre nostro, ut nihil æque, cupimus iam. Accessionem imperij, honoris ac dignitatis eidem obtingere indies magis magisque nobis audire uolupe et nunctiari gratum acceptumque est maxime. Deinde uolumus, ut indicetur dubium non esse, quin de expulso propter tyrannidem patruele nostro Cristierno, quamdiu legitime imperauit, Danorum rege, constans in Angliam phama peruenerit. Ad quam illustrandam et, si quid falsi pro ueris attulisset (ut solet), emendandam iam olim fuit in animo nobis uelle ad potentissimos quosque principes iuratos consiliarios nostros mittere, qui caussas gesti a nobis contra patruelem belli assignarent, verum hactenus non potuimus propter imminentia mari terraque pericula, quod iam olim constituimus apud nos, re ipsa subsequi; et potissimum in Angliam transitum frequens pyratarum a Cristierno subordinatorum impediuit incursatio. Nulla propemodum æstas abijt ab eo tempore, quo primum ad regiam dignitatem sumus euecti, quin orientale hoc mare nostrum suos prædones pertulerit. Nunc adeo non desunt, qui nauigationem ac commertia hominum infringere ac turbare rapacitate sua conantur; eaque nobis caussa fuit hactenus, quod nullos legatos ad charissimum fratrem et amicum nostrum regem Anglorum proficisci procurauimus, immo quod maxima negotia nostra per unum secretarium nostrum, eumque ignota fatie et habitu, missum absque comitibus et ministris, ne, si nosceretur, periculum incideret, obimus. Rogamus igitur, quam possumus amice, ut nolit cunctationem in hunc usque diem protractæ purgationis nostræ sic interpretari frater noster, quasi caussæ diffidentes lucem et hominum conspectum reformidauerimus hactenus. Nos edita in publicum apologia commonstrauimus, quæ nos iniuriæ contra patruelem in arma descendere compulerint, vnde tametsi facile possit totius controuersiæ summa cuiuis etiam lectori patere, tamen et secretario nostro instituendam de re tota breuem denarrationem commisimus, ne legendi labore fratrem et amicum nostrum immodico grauemus. In quinque, sex septemue capita utcumque referri - possunt, quæ me a patruele transuersum egerunt iniuriæ. Nam et hæreditariorum ducatuum iniqua partitio euenit; et tutelæ ratio reddita non est; porro centum florenorum milia ex ducatibus nostris collecta, cum sub tutela essemus, in supputationem nucquam deuenerunt; sed ne regni quidem Noruagici diuisionem, quod hæreditarium est tamen, impetrare potuimus; adhæc portio iunioribus regum filijs in terra Dania natalis soli iure debita semper denegata est; compromissum uero Borsolmi initum adduci non potuit, ut seruaret eadem religione Cristiernus, qua id seruandum ad se recoepit; omnium nouissimum et grauissimum permouit nos Danorum misera querela et impulit etiam, quod ad arma confugimus. Ac primum quidem, quod ad hæreditarios ducatus attinet, sic se res habet, ut multa conferamus in pauca. Cristiernus, primus eius appellationis Danorum rex, foelicis recordationis, pater noster, nos et fratrem Ioannem, nunc identidem foeliciter requiescentem, reliquit hæredes. Erat autem Daniæ, Suetiæ et Noruagiæ rex, Slesuici, Holsatiæ ac Stormariæ dux. Dani uiuente patre nostro loannem fratrem utpote natu maiorem ad regnorum successionem elegerunt et educauerunt sibi; nos in ætate puerili principatus expetiuere, ut, si charissimi patris fata superstites aspexissemus, illis præessemus. Quid multis? Euenit communi quadam generis humani fragilitate, ut pater noster e uiuis excederet, cum nos pubertatis annos nondum attigissemus. Tum uero frater noster Ioannes, qui impuberem tueri debebat, istam ducatuum pro nobis institutam postulationem infregit. Diuiduum fecit sibi, quod uetusto Holsatarum priuilegio ad nos solos pertinuit, ad hæc diuisionem sic instituit, ut de eius iniquitate perpetuam nobis querelam subministrauerit. Condonassemus tamen fraternæ charitati perfacile ius nostrum, quod ex Holsatarum postulatione ad integram ducatuum possessionem habuimus; illud questi sumus semper hodieque querimur, quod ne partem quidem in diuisione satis æquam impetrare unquam potuimus. Pueris nobis partitio facta est, consiliarios nullos habuimus; cogitare cuiuis facile est, quam iuste aut iniuste nobiscum sit actum. Et hac quidem de re pluribus agere facillimum fuerit, verum charissimi fratris ab instituto nos reuocat memoria, quem, etiam iniquum in nos et mortuum iam, constantius amamus, quam ut cineres eius sutorio atramento studeamus aspergere. Si quid in illum etiam postea grauius dicturi sumus, hoc nulla facimus insectandi libidine, sed aliter, quo pacto ius nostrum fiat conspicuum, non uidemus. Post iniquam diuisionem ea pars ducatuum, quæ nobis cessit in possessionem, tutorio nomine aliquamdiu sub fratris administratione fuit. Nullis precibus aut obtestationibus obtinere potuimus, postquam excreuimus, ut de gesta tutela ratio nobis redderetur idonea satis et quemadmodum - 21* - angusta res nostra expostulauit perspicua. Euenit uero, dum uiueret adhuc pater noster, quod ducenta milia aureorum æris alieni ex ducatibus contraxit in usum belli, quod in Suetiæ subactionem summa cum laude et animi fortitudine gessit, quo debito fratri solum nostro et serebatur et metebatur, qui in regnorum successionem educabatur. Nihilominus dimidiam partem subditi nostri a fratre iussi ad se persoluendam recipere coacti sunt, cum nos per ætatem nec nostrum nec subditorum commodum satis nosse et, si nouissemus maxime, tamen defendere ac tueri non potuimus. Postquam tutela excessimus, de iniuria sæpe questi sumus, sed surdo fabulam, quod aiunt. Iam Noruagiæ regnum hæreditarium esse et ad masculinam Danici regis prolem ex æquo pertinere uel illud arguit satis, quod hæreditatis titulum et appellationem omnes Danorum regis filij antiqua utentium consuetudine ex æquo sibi usurpant. Nuncquam obtinere potuimus tamen, tamesti sæpe expetiuerimus, ut eius regni pars nostræ potestatis fieret. Si quando Sueci, Noruagiæ finitimi, in regnum irruptionem fecerunt, id quod accidit æuo nostro semel et iterum, nos pro parte nostra ad defensionem regni equites auxiliaresque copias haud grauate misimus, pollicitationibus illecti scilicet, ubi repressi per uim hostes essent, fore, ut nostra nobis portio attribueretur; sed hæc etiam promissa in uentos abiuere. Nobis ex illius regni prouentibus nullus unquam teruntius adnumeratus est; impensarum uero, ut supra attigimus, cum Sueci essent in sua pomeria redigendi, satis fecimus. · Daniæ regnum electiuum est ipsum quidem, non hæreditarium, sed habet tamen principatus et ducatus permultos, qui minoribus regum filijs dari solent, unde se sustentent et tum sibi tum alijs probent, qua sint origine prognati. Eiusmodi portionem quandam natiuo iure debitam nobis nuncquam potuimus impetrare, expetiuimus autem sæpissime. - Et hæ quidem iniuriæ fratrem Ioannem et superstitem eius filium Cristiernum ex æquo attingunt, verum hoc tamen inter patrem filiumque discriminis est, quod ille, tametsi iniquus extitit, coluit interim et pro suo nos amauit, hic uero fortissime contempsit semper. Posteaquam per affinitatis uinculum cæsareæ maiestatis sororius euasit Cristiernus, contenta opera id egit semper, ut nos sibi subijceret. Ducatus nostros, antiquo pheudorum iure ad imperij Romani collationem spectantes, inuitis nobis (immo ne consultis quidem) subditisue nostris per cæsaris donationem, incertum quo colore aut fuco impetratam, submittere Danico imperio adnixus est. De hijs alijsque grauaminibus acturi conuenimus, priusquam in apertum bellum prorumperemus, in coenobium, quod nostri sua ligua Borsolmum appellitant; in præsentia trium principum amicorum nostrorum compromissum iniuimus, subscripsimus, signauimus, adeoque nobiscum una fecerunt idipsum, qui nobis aderant, amici principes reliqui. Quid multis? Conuentorum et pactorum nuncquam satis tenax obseruator fuit Cristiernus. Nihil omnium præstitit, quæ illo tempore literis, cheirographo ac sigillo compromisit. - Iam de subditorum querela perlongum fuerit dicere. Non senatus regni efficere quiuit apud patruelem, non sacramentum, quod præstare coguntur in certos articulos Danorum reges, priusquam coronantur, ut æquabili administratione satiatus, quam a maioribus accepit, suis contentus uiueret. Contra leges, phas, æquum et bonum in quemuis tyrannidem exercuit. Breuiter unius Hollandicæ mulierculæ suasu ad omnia ferebatur torrentis in morem præceps, quem nemo nisi suo malo reprimere conatus est unquam. Tollerari poterat utcumque, quod alios hæreditarijs possessionibus exuit, alios immerito odio persequutus est. Ex libidine, non ratione aut iure, imperium gessit, quamdiu gessit, id quod tyranni proprium est. Neque sane sine maximo suo malo hoc misera Suetia didicit. Tres episcopi et nobiles septuaginta uno die et uno lictoris ense conciderunt, nec accusati nec condemnati, cadauera mortuorum, canibus ac uolatilibus coeli per triduum proposita, uix tandem flammis depascentibus in cineres ac fauillas abiuerunt; ac ne sepultis quidem sua mansit quies: Stenonem Stuer Suetiæ gubernatorem, cum paruulo filio terra conditum et a uermibus ex magna parte adesum iam, aperto monumento ad superas auras ab inferis extraxit, extractum flammis ultricibus concremauit. Scilicet inauditam ueriti seuitiam Dani iugum excusserunt per rebellionem et se nobis subiecerunt. Breuibus rem gestam exposuimus cum adiectis caussis, quæ nobis contra patruelem insurgendi necessitatem imposuere; tamen et hoc addit prioribus iniurijs Cristiernus, quod passim proscindit nos apud reges et principes. Expulsum se queritur, fortunis exutum clamitat, caussas (quod conijcere licet) longe alias assignat, quam supra nos exposuimus, ob quas ista patiatur. At nos pro fraterno amore a charissimo fratre nostro Anglorum rege expetimus, ne uelit delationibus illius friuolis et uanis fidem adhibere, nolit classe, pecunia, militibus, bombardis alijsque ad bellum necessarijs instrumentis instruere; nos uicissim non solum amicitiam constanter et inculpate colemus, sed et, si uolet frater noster, foedera, conuentiones et pacta cum eo contrahere pro utrorumque regnorum incolumitate non dedignabimur. -- Cristiernus, quod scimus satis, delationibus falsis cæsarem et Ferdinandum ad arma contra nos mouenda sollicitat. Quanquam autem non uideatur facile, quod petit, impetraturus, propterea quod constat passim, quantopere cæsarem contempserit semper, dum in administratione regnorum sederet, tamen in immensum pomeria imperij duo fratres indies magis magisque prorogant, ut apparet, nullum cupiditati finem præscripturi, nisi cum neminem habebunt aut prope se aut procul situm, quem queant lacessere; ex hac siti prorogandi imperij magis quam ex propensione uoluntatis bonæ erga Cristiernum fieri posset fortasse, ut hostile quicquam contra nos designarent. Proinde in re salua a fratre et amico nostro rege Henrico consilium et auxilium expetimus, si deuentum ad apertam dimicationem fuerit, ut sciamus, quid præsidiorum istine expectare debeamus, naueis an bombardas, puluerem nitratum an pecuniam. Nihil erit omnium, quod non libenter simus acceptaturi et, cum necessitas expostulabit, cum foenore et gratia reddituri ¹. Postremum omnium postulamus, ut proponatur, certis denarratoribus constantem increbuisse famam per Germaniam passim, quod cæsar animum³ etc. Quod restat adhuc, nos fratri nostro diligenter et amice commendatos cupimus. Summa nunc datur illi iuuandi nos occasio, propterea quod in festa pace ac tranquillo status Angliæ foelix consistit hodie, nulli hostes impetunt, non finitimi, non denique procul distantes lacessunt. Si fatiet, quod petimus, ut nobis in necessitate consilio et auxilio dexter adsistat, nos nullum unquam discrimen subire grauabimur uicissim, quo uidebimus fieri posse, ut fratris nostri gloria adaugeatur, opes excrescant et imperij pomeria iam ante latissima multorum iugerum immo stadiorum aut miliarium potius adiectione proferantur. Hijs paucis regem Henricum, fratrem et amicum nostrum longe charissimum, et uiuere diutissime et ualere rectissime expetimus. Datum in arce nostra Gottorp septimo calendas Aprilis anno post Christum natum m° do xxxi°. E charta manu Petri Suauenii scripta. 42. -- Relatio Petri Suauenii ad reges Angliæ et Francia legati. Anglici regis responsa: - 1531, mensibus Majo et Junio. - Litteræ sunt credentiales. Habetis hostes. Fuit hic apud me Cristiernus tunc, cum primum esset regno expulsus. Contuli cum eo de sua caussa. Rogauit, ut se iuuarem et ut commendatitias illi literas darem ad cæsarem. Ego neutrum uolui facere. Marchio non fauet uobis. Est intimus cæsari. Ego non possum uobis auxilio esse, quia sum in confoederatione cum omnibus principibus mundi nec habeo caussam, quare bellum geram. Cæterum si quis me uellet inuadere, oporteret circumspicere me, quo nam pacto me possim defendere. Scio quod cæsar non bene uult uobis. Audiuisti istam antiquam mulierem esse captam? Capta est et sumetur de ea supplitium. Id quo consilio fiat, tu cogitabis. Cæsar colligit milites, hoc Ego de conuiuio Sueciaco per mercatores certior sum factus. noui quam crudeliter imperauerit Cristiernus. Habes tu commissionem de contrahendo mecum foedere? Dic qualiter uelit inire mecum amicitiam rex tuus? Mittat certum est. - - - Bene 1 In archiuo secreto etiam oratio Petri Suauenii asseruatur, ad regem Angliæ habita, totum hunc passum eisdem fere verbis, mutatis tantummodo mutandis, referens. 2 Passus iste iam supra in instructione Petri Suauenii in Galliam missi (nr. 40, pagg. 162-163) typis expressus est. - huc suos legatos cum plenaria potestate. Ego cum omnibus mundi principibus habere pacem et concordiam exopto. Habes aliquid dicendum mihi, quod pertinet ad Euangelicos principes? Veni mecum, nos inter inambulandum ea de re colloquemur. Valde esset optandum, ut principes inter se conuenirent de fide, et corpusculum hoc paruum ecclesiæ in unitatem quandam redigeretur. Satis est infidelium alioqui per orbem. Audiui cæsarem in tribus tantum articulis aut quattuor non potuisse cum Euangelicis concordare. Non fecit prudenter, quod non omnino dissensionem istam sustulit, etiamsi debuisset de iure aliquid remittere. Si mihi præterea et Gallo commisissent illius caussæ arbitrium Euangelici, nos tollerabilibus medijs contentionem istam sedassemus. Cæsar simplex est et Latine nescit, sicuti et Gallus. Quod pertinaciter adeo restitit Euangelicis, hoc suasu fecit cardinalis Campei, qui noluit, ut suo ordini quicquam decederet. Ego non probo omnia dogmata pontificis, vicissim laudare non possum in omnibus Euangelicorum principum institutum: ipsi inter se non consentiunt, partim sentiunt pro sacramento et partim contra sacramentum. Quamdiu uiuet ille pontifex, non conscribetur unquam generale concilium. Totus mundus nouit, quam dissolute cardinales et episcopi passim degant, non uolunt illi, nec libertati suæ nec potentiæ quicquam decedere. Deinde ut maxime permitteret pontifex generalis concilij conuentum, tamen est tanta hodie sententiarum diuersitas, ut ne sic quidem ad unitatem fidei redintegrandam pateat aditus. Quisque in suo uolet sensu abundare. Et ubi nam locorum conueniemus? In Germaniam non est tutum pontifici concedere; Italis non dabunt hanc fidem Germani, ut in illorum ditione de caussa Euangelica censuram accipiant. Quod si in me et Gallum reijceretur arbitrium, nos conuocaremus eruditissimos quosque; illos principio committeremus inter se, ut amice et positis affectibus de fidei negotio disceptarent, tum facile posset conueniri de loco concilij et breui tempore negotium omne bonis conditionibus terminari. Ego et Gallus hoc sumus animo, quod uitam etiam pro incolumitate fidei ponere non grauemur. Expetere arbitrium caussæ Euangelicæ non possumus, ne parti aduersæ suspectos fatiamus nos, quasi cum hæreticis et scismaticis sentiamus, oblatum uero non dedignamur assumere, propterea quod nihil est pace et concordia in republica Christiana hodie magis necessarium.. Scripserunt adhuc proxime ad me Euangelici, et respondi illis ego, quod hoc essem animo, ut nihil uiderem libentius quam in ecclesia concordiam et unitatem. De cæsare: Si quisquam hominum multum debet homini, plurimum debet ille mihi. Nemo habet ius eligendi regis Romani nisi principes electores. Et quid tum, si noluit Saxoniæ princeps consentire? Sufficit etiam ad iustam electionem, quod maior pars consensit in Ferdinandum. Cæsar Maximilianus libenter designasset me regem Romanum. Tria habui uota pro me, Carolus uno calculo superior fuit, marchio Gallum magnificis promissis decepit. Non potest Gallus aperte refragari electioni propter foedus Cameracense, sicuti nec - - ego possum. iecti ? - - - Cæterum clam possemus suppetias ferre. Conuenerunt in Hessia principes cum ciuitatibus, ut rationem inirent inter se, per quam doctrinam suam defenderent; non esse actum istic de electione. Quomodo possint refragari electioni principes reliqui, cum in electorum principum numero non sint et cæsari sint sub- An Gloriatum cæsarem, quod Danorum regem haberet sibi subiectum. firma et constans amicitia nobis intercedat cum ciuitatibus? Suasit ut ciuitatum amicitiam coleremus. Quare non cogitarent principes de alio quodam Romano rege designando? Principem Bauariæ idoneum esse ad eiusmodi functionem. Corruptos esse principes electores pecunia et largitionibus ante electionem, hoc dixit liquido sibi constare. Cæsar arbitrium suscepit dissensionis eius, quæ tenuit aliquamdiu inter pontificem et ducem Norbinensem. Dux seruat sibi prouintiam, pontifici dat pecunias, sed non placet ea sententia pontifici. Cum ego de Galli magnificis promissis attigissem, responsum: Gallus nihil facit me inconsulto. Ita iuncti sumus inter nos, ut alter nostrum sine alterius consensu nihil sit aggressurus. Si esset foedere iunctus nobis rex tuus, plus haberemus excusationis ad illum defendendum. Gallorum regis responsa. Nec Promisit Gallus se nulla in re detrectaturum amici et fratris offitium. locum nec abitum, qui tum instabat, permittere, ut singulatim ad omnia respondeatur. Opus esse deliberatione per tempus aliquod. Ea de caussa iussit, ut Parrhisios adirem, fore pollicitus, ut post paucos dies responsum obtineam. - Quo aduenerim itinere? An non inuenissem in itinere palatinum Rheni? - Quam præfecturam accepisset donatione cæsaris palatinus? Cæsarem expetisse suppetias contra Turcam. An Ger- - - - An mania in eum usum sit suppeditatura copias aliquas? an sit pecunias datura? Euangelici ferre uelint suppetias contra Turcam? Si uellet inuadere Euangelicos cæsar, an habeant in animo uim ui repellere? An in usum eius belli pecunias contulerint? - - 2 Postea concessum Lutetiam in hospitium a la Cornemusa a la rue de Prouelles apud sanctum Eustachium. Postridie ab aduentu in hospitium scripsi primam epistolam episcopo Baionensi. Die tertio adhibuit me in colloquium in horto fratris sui domini Dubellay in ædibus prope Augustinenses. - - Actum de cæsaris successibus, quos ille maluit ad Diuinam referre prouidentiam quam fortunæ casibus subijcere. — Cæsar nucquam habuit animi tantum, ut armatum hostem aspicere ausus fuerit nedum expectare. · Post Uangionum comitia irrupit prædabundus in Gallias, prius etiam quam hostem se professus esset. Rex cum Heluetijs et suorum tumultuaria manu obuiam hosti processit. Nubes fugientibus auxilio - 12 Maji. 23 Maji. 34 Maji. - - fuit, et ut cum hoste non statim haberent necesse confligere, et ut Ualensyn oppidum intrarent. Mediæ noctis tempore cæsar urbem exiuit suorum desertor et in Flandriam se recoepit. Gallus oppidum summa ui parabat oppugnare adeoque per amicos, quos intus habebat, certior factus erat fore, ut statim dederetur. Tum superuenerunt Anglorum legati, qui precibus obtinuerunt a Gallo, ut ab oppugnatione desisteret. In Hispanijs maximos motus fuisse. Cæsarem pecunias nullas habuisse. Plærosque ex primoribus Gallum expetisse, ut regnis præesset, sicut etiam hæreditario iure ad Gallos pertinent Hispaniæ. Cæsarem Anglo supplicem factum ab eo accepisse mutuo quadragies centena milia aureorum, deinde in Hispanias profectum turbas ac motus omnes compescuisse nauibus et pecunia ab Anglo sumptis. Ingruisse bellum Italicum. Cæsaris exercitum a se inuicem dissensisse. Aliquot mensium stipendia non soluta, præterea annonæ et uestium inopiam eo desperationis induxisse milites, ut pugnam capessere detrectarint. Anglum missis nauibus inopiæ succurrisse. Gallum captum ad Pauiam. Deinde motum misericordia Anglum per suos intercessisse pro Gallo apud cæsarem. Legatos re infecta discessisse, mandatum Anglo præterea, ut Ferdinando ad subigendam Hungariam suppetias ferat. Ea re Anglus offensus adiunxit se Gallo. Postea communibus impensis in regno Neapolitano, in Italia et Burgundia bellatum est. De repudianda regina. Meleda Anna. Quattuor uniuersi- - tatum calculi: non licet tibi habere uxorem fratris. - - - - - ut Fore¹ promisit episcopus, ubi rex Parrhisios aduenisset, ut cum consiliarijs de negotio meo deliberaret. Epistola 2ª episcopo missa³. — Dominica die³ ad uesperam intrauit rex et una cardinalis Parrhisios. Rogaui episcopum, rogaui et cancellarium, ut caussæ meæ meminissent. Die lunæ dedit rex instructionem meam cancellario et ad uesperam abijt rursus rex. Cancellarius negauit, se commissionem de dando mihi responso habere. Episcopus cum a me toties appellaretur, renunctiauit per cancellarium, si non uellem sibi concredere caussæ meæ patrocinium, alium quererem patronum. Epistola tertia episcopo missa, et proficiscebar ipse ad Sainc Klu. Die Iouis 5 itum ad Sainct Klu, ad uesperam reditum. Die Ueneris 6 exitum rursus, ibique mansum per triduum. - Rex die Ueneris ad Sanctum Germanum abijt uenatum, Sanctum Germanum, responsum regem rediturum ad Sainct Klu. Ostendi episcopo supplicationem ad regem destinatam. De Hollandinis, de electione. Die Martis et Mercurij consultatum. Mihi dictum ad uesperam ab episcopo et cancellario, ut redirem Parrhisios, triduo habiturum responsum. Triduum illud prorogabatur in octiduum. Ego pedes ter ad Uanuis excessi aut quater etiam. Die Iouis ad uespemansit per triduum. Die lunæ exiui cum Nicolao Gerlestorp ad - 1 In margine: Absentia cancellarij, absentia magni magistri. 5 18 Maji. 6 19 Maji. 7 22 Maji. 8 23 et 24 Maji. III B. 4 H. (1864). 27 Maji. - 9 25 Maji. 1 3 14 Maji. 22 4 15 Maji. - - - - - Die ram dixit cancellarius, negotium confectum ad regem mittendum esse ut subscriberetur, deinde signatas literas auferrem. Basium datum puellæ. Forestanus dixit, non licere, ut sententiam literarum mihi reuelaret. Idem fecit episcopus Baionensis. Ueneris¹ dixit cancellarius, Forestanum nondum redijsse. - De quinquaginta milibus aureorum, quæ debet marchio, in nos transferendis. Cum redijsset Forestanus, iubebar ad Sanctum Germanum adire literasque a Uilandrio expetere. Vilandrius literas subscriptas negabat nec posse subscribi biduo aiebat, ut redirem Parrhisios, uelle se literas in hospitium meum mittere. De debito marchionis in nos transfundendo episcopum admonui, ut regem certiorem redderet, ut exemplar literarum creditoriarum communicaret. Die pentecostes adfuit rex Parrhisijs. Uilandrius in festum reiecit excusationem, esse in literis immutanda nonnulla. Episcopus fratrem marchionis Mantuani aiebat adesse, cum eo de rebus Italicis colloquuturum regem. - Die lunæ abijt rex. Episcopus dixit necessario sibi eundum ad magnum magistrum, cuius pater extinctus terræ demandandus erat. Questus de cancellarij peruersitate, quod in literis suam potius quam regis explicasset sententiam, quod pleraque ieiunius, quam uellet rex, et breuius etiam exequutus. Ut die Martis ad uesperam in aula essem, tum habiturum absque dilatione longiori responsum. Die Martis renunctiauit episcopus, expeditionem meam apud regem sitam esse, qui uellet loqui mihi priusquam abirem. Expectaui per triduum. Non dabatur copia conueniendi regem. Die Ueneris 5 dedi supplicationem regi in manum. Post prandium agitabantur choreæ. Die Saturni uocabar ad regem hora pomeridiana. Excusauit se rex de mutuo, idque per longinqua bella, quæ gessit, deinde per eam pecuniarum summam, quam pro redimendis liberis expendit. Et quamquam in eo statu esset, ut haberet magis opus amicorum auxilio, quam ut ipse posset iuuare quemquam, tamen promisit se regem meum non derelicturum, quocumque etiam modo posset eum iuuare. Si pecunias non haberet ipse, uelle ab alijs mutuo sumere, quo possit regi meo gratificari. Propter nouum foedus non esse deserendos ueteres amicos. Eamobrem non est, cur timeant Euangelici. Expetij, ut ad omnia capita legationis meæ scripto responderetur eo ordine, quo ipse negotia mea proposui. - Responsum, in literas relatum esse idque dandum non multo post mihi. - De stipendiarijs in inferiori Germania conductis: non esse, cur metuamus, illos in nostram pernitiem conductos; cæsarem meditari magis, quomodo sua tueatur, quam ut aliena inuadat; sed tamen, si ingruat bellum, non defutura nobis auxilia. Quo in statu res cæsaris sint nescio. Capitaneos exercitus Cristierno a multis annis fauisse satis noui. Non defutura nobis amica auxilia. Mittendum aliquem, qui offitij caussa regem salutet et ex nostratibus animalibus aliqua exportet. An habeamus vros, an peculiare quoddam ceruorum genus, an renes, an hierofal- - - - - 1 26 Maji. 2 28 Maji. 3 29 Maji. 4 30 Maji. 5 2 Junii. 6 3 Junii. - - cones? An sit rex foedere iunctus Euangelicis?. Dixit priuatim episcopus de conducendis decem milibus peditum, fore ut in sex mensium spatio mirabilia audirem. Studium impediendæ electionis adeo probari, ut ea de caussa doctor Geruasius ablegandus sit. Velle regem ex nobis discere, qua re possit nos iuuare; quacumque re uidebimus opus esse nobis, quam possit ipse præstare, eam pollicetur se communicaturum. Ad capita foederis Cameracensis non est exacte responsum. Cristierni sollicitationes non bene possunt infringi, propterea quod, qui talia agunt, illi plærumque prospitiunt sibi, ne consilia illorum detegantur; sed siquid resciuerit rex, id fore ut ne lateat nos. - - - De mittendis peditibus contuli cum episcopo in horto suo: Regem esse deceptum per inferiores aliquot Germanos, fidere magis superioribus. De foedere Cameracensi loquutus sum cum domino legato. Dixit se memorem nostri fuisse in tractando. Non potuisse obtineri, ut regem meum in foedere compræhensum uellent cæsariani; ediuerso non potuit impetrare cæsar, ut Galli contra nos facerent. Qua de re actum est per integrum diem, cumque non ualeret obtinere rex, quod uoluit, et liberorum recuperandorum nulla alia extaret ratio, quam ut pacem acceptaret, id cauit tamen, ut illis suis conditionibus amicæ compositionis non solum non noceret nobis, sed facultatem præterea seruaret, quibuscumque rebus posset, cum opus est, succurrendi nobis. Episcopus in horto: habebamus regem ualetudinarium, liberi erant in Hispanijs, magna annonæ caritate per multos annos continuos laborauimus, aerarium nostrum exhausimus, populum per exactiones frequentes et magnas inuoluntarium reddidimus. Quocumque modo oportuit, ut paci studeremus, ne nostris hominibus defitiendi a nobis daretur occasio. - Constitit ea compositio pluris nobis, quam ut quadragies centena milia possint illam iacturam compensare. Quod ad libertates et iura attinet, non est auri tantum in mundo, quo possit sarciri id quod perijt nobis. - - A(nglica). - - Vt redirem ad Martis diem; fore ut ad mandata mea obtineam responsum. Die Martis interrogarunt me dux de Norfock et comes de Wylschier, an haberem literas a Gallo et earum earum ¹. - Superuenit Stephanus secretarius et dixit, oratorem regis Christianissimi uelle mecum loqui. Nomen oratoris Ioannes Ioakynus Genuensis. Cuiusmodi mandata ad regem Christianissimum pertulerim? licis principibus, de electione regis Romani, de præstandis auxilijs. responderit Gallus? Principes Euangelicos non debere fidei gratia oppugnari. Quod ad electionem attinet, missum in Germaniam Geruasium. Regem meum nucquam deserendum fore, quacumque necessitate premeretur. An haberem super ea - - De Euange- Quid ad ea - re 1 Sic. Corrigendum: et exemplar earum? 22* literas, an literarum exemplar aliquod, id ut ostenderem? Itum deinde ad prandium. Adfuit in prandio comes de Wylschier, qui de statu rerum nostrarum interrogauit nonnulla. A prandio superuenit e Roma nunctius. Expectatum diu est, renunctiatum tandem per Stephanum, fore ut postero die in Westmonsterio esset dux de Norfock, ut illi literarum exemplar ostenderem. Die Mercurij itum ad Westmonsterium pransum apud Gallum. Lectæ literæ et missæ ad regem. Post triduum iniunctum mihi, ut redirem ad Hamptencurt ad accipiendum responsum. Reditum die Iouis et pransum cum duce Norf. Redij die condicto. Indicatum regi me adesse. Renunctiatum, an haberem Gallicæ legationis exemplar? vt redirem postridie. - Missus in adiacentem pagum, qui hospitium procuraret. - - Die dominico, sacris opera data, a prandio conueni regem. Intellectam esse legationem meam, responsum in literis. Ego ad tria respondendum esse contendi: ad negotium Euangelicorum, ad non iuuandum Cristiernum, ad nos iuuandos si sit opus. De Euangelicis esse proditum in literis. Cristiernum nullas impetraturum suppetias. Nondum scire, quo possit nos iuuare rex aut quæ auxilia uicissim a nobis debeat expectare. Vt mittantur legati cum plenaria potestate santiendi foederis. Cæsarem intra menstruum spatium abiturum in Germaniam, ut dissensionem principum componat. Fore summam cæsaris ignominiam, si contempto illius arbitrio, Euangelici caussam suam cognitionj trium regum submiserint. Consiliarij multis exposuerunt post illa, cum a rege discessissem, quam esset honestum, utile et necessarium, ut discordia de negotio pietatis nata componeretur, et quot inde commoditates sequerentur. Deinde datum poculum. Literis redditis et perspecto exemplari alloquebar Stephanum, quædam deesse caussatus: et quod promisit rex nolle se iuuare Cristiernum, et quod expeteret ad contrahendum foedus mitti legatos. Responsum mihi, non dubiam esse fidem apud meos, noluisse regem omnia scribi quæ dixisset. A duce Norffock, quem eadem de caussa conueni, similiter Ante prandium die dominico incidi in colloquium cum domino Wylschier de potestate pontificis, de casibus matrimonialibus, quod interuentu suo Merlordt Kofferer diremit. Turcam suppeditaturum cæsari negotiorum satis, ut non responsum. - - possit nobis nocere (dux Norfock). uata. E scheda primæ scriptionis Petri Suauenii, in formam octauam complicata, in archiuo secreto asser- Apposita est altera scheda eadem manu exarata, orationem Petri Suauenii de caussis discordiæ inter Christiernum II et Fredericum I ortæ ad Henricum VIII habitam (cfr. supra nr. 41, pagg. 166-170) continens, cuius in ultima pagina idem Petrus Suauenius de negotiis suis Anglicis conscripsit sequentia: In Newhalle intercessi pro mercatoribus ad exportandum hordeum. Exposui commissj responsi capita: non inuadendos Euangelicos, non subueniendum Cristierno, mittendos legatos. Responsum a rege, sic esse ut dixeram. Cæsarem abiturum in Germaniam; si discordiam sedare poterit, futurum in magna omnium ueneratione, si non poterit, fore contemptibilem maxime. Illud instare tempus iam, in quo necessario aut inclarescet dux Saxoniæ iam aut cæsar. - An ne præterea rerum nouarum adferret aliquid nauis Hamburgiana? Pedites quosdam colligi, sed non admodum a nobis timeri, propterea quod equitatum non contemnendum habeamus. - An non audiretur quicquam de equitum congregatione? Responsum: non. - Fieri potest, ut cæsar furtim se subducat cum istis satellitibus in Hispanias, nam terræ non audet se concredere. - Si ueniet in Germaniam cæsar, admonendus est Saxoniæ dux, ne magnificis illius promissis fidem adhibeat; ipse decipiet eum, sicut decepit pontificem. Domine, quod dixi de cæsare, hoc non oportet sub nomine meo ad Saxoniæ ducem referri, nam ego sum cæsari foedere coniunctus; dicendum potius sub nomine regis tui, quod addiuinet hoc sic futurum. - 4 a. Epistola prima ad Baionensem episcopum. 1531, 3 Maji. Salutem. Reuerendissime pater. Audiuit heri paternitas tua me de negotijs regis mei, ut ferebat acceleratus abitus Christianissimi regis, tumultuarie disserentem, nec dubito tamen, quin intellexerit, eiusmodi quædam proposuisse me, quæ cunctatationem ac moram præsertim longiorem sine magna præsentis occasionis et rerum gerendarum iactura non admittunt. Proinde per salutem regis mei et negotiorum in commune multis conducentium pondus te obtestor, ita uelis una cum magnifico uiro domino magno magistro commonefacere subinde de dando responso regem Christianissimum, ut liceat mihi quamprimum eo redire, unde huc missus accessi. Ego tuam et magni magistri diligentiam pleno ore prædicabo, ubi per uoluntatem Dei bonam ad meos reuersus fuero, adeoque futurum spero, ut æterna ex hac re inter uos regemque meum familiaritas confletur. Sæpe ex paruis eiusmodi initijs necessitudo magna contracta est. Et quid, si hoc ipsum ita uolunt fata, ut nomina uestra propter summam humanitatem ac benignitatem in peregrinis adeo regnis et nationibus celebrentur? Si putatis, me citius absolui posse præsentem semper et urgentem abitum, non grauabor ego, quocumque tandem proficiscetur rex Christianissimus, aulam sectari. Precor ut me scripto aut nunctio et quamprimum certiorem reddas, quo nam pacto existimes fieri posse commodissime, ut responsum, quale rex meus exoptat, sine dilatione longiore impetrem. Hijs paucis cupio me paternitati tuæ et magno magistro ad omnia obsequia commendatissimum esse. Ex Lutetia Parrhisiorum tertio Maij die anno etc. m° do xxxi°. Reuerendissimæ paternitatis tuæ obsequentissimus Petrus Suauenius regiæ maiestatis Danorum secretarius. E charta primæ scriptionis autographa, cui a tergo inscriptum est: „,Hospitium est alla cornemusa in uico". 43 b. Epistola 2 ad episcopum Baionensem scripta. 1531, 7 Maji. Salutem. Inter alia multa, quæ libenter audiui paternitatem tuam de potentissimis tribus mundi principibus heri disserentem, nihil æque placuit mihi, quam quod in sermonem incidit, regem Christianissimum cum Anglorum rege arctissimo quodam amicitiæ iure coniunctum esse. Ac tum quidem non uenit in mentem, ut paternitatem tuam eius rei commonerem, quæ haud scio an non maximopere pertineat ad me ut indicetur. Promittit rex meus se uicissim Christianissimo regi in quibuscumque bellis etiam gerendis sotium fore, si mutuum illud, ad propulsandam cæsareanorum uiolentiam per quam necessarium, obtinebit ad tempus. Exempli caussa cæsarem et regem Anglorum allegat, non quidem hoc uel animo uel consilio, quod inter bene iunctos dissidium uelit exoriri, sed ut, cum certum reddiderit, se contra maximos quosque facturum, si sit opus, tanto minus dubitet rex Christianissimus et consiliarij, regem meum eum esse, qui fratris et amici sui caussa nihil non uelit ad se recipere, quod modo possit præstare. Superest adhuc, ut paternitatem tuam conditionis meæ admoneam. Satis scio reditum meum anxie expectari. Eamobrem cogit me præsens necessitas responsum ad mandata mea idque quam fieri potest acceleratum efflagitare. Ego de paternitate tua non sum ita meritus, ut meo quodam iure possim ab ea patrocinium in caussa mea expetere, sed interim ita confido pollicitationibus uoluntarijs paternitatis tuæ, ut nihil ambigam, me plurimum intercessione ac merito tuo responsum, quale rex meus exoptat, impetraturum et quamprimum. Vicissim ego paternitatis tuæ nomen iam ante maximum reddere illustrius, si tamen hoc fieri potest, perpetua laudum prædicatione non desinam. Recte ualeat paternitas tua et me caussamque meam Christianissimo regi et magno magistro commendet. Ex Lutetia Parrisiorum septima Maij die anno etc. xxxiº. R. P. T. obsequentissimus P. S. E charta primæ scriptionis autographa. 43 c. 1531, 15-17 Maji. Epistola 3a ad Baionensem episcopum. Salutem. Nec mihi promptum est scribere, nec tibi credere fortassis, reuerendissime pater, quantam ego spem de consequendo quamprimum responso conceperim ex hesterna quamquam breui admonitiuncula tua. Promisisti enim curaturum te, ut hodie in præsentia consiliariorum de negotijs meis agatur. Cui pollicitationi tuæ tametsi ego non dubiam fidem adhibeo, tamen interim cogit me diligentia mea et iusiurandum, quo regi meo sum astrictus, in re certa satis ambigere et eandem cantiunculam paternitatj tuæ sæpe occinere. Quod ad me attinet, facile paterer hic me quamlibet etiam diu detineri, qui nescio equidem, ubi malim locorum quam hic uiuere libentius. Summa datur nunc mihi et audiendi et conueniendi doctissimos uiros occasio eosque uarijs liguis de rebus tam sacris quam prophanis ex professo tractantes. Et quid malim uel optare aliud, si uotum sit instituendum, quam ut liceat mihi in illorum studiorum meditatione consenescere, in quibus ætatis primæ tyrocinia consumpsi? Verum interim in reditu meo quam maxime fieri potest accelerato nemo nouit paternitate tua melius quantum sit situm. Minitantur male nobis hostes nostri, habent pro se quod timeant Euangelici. Dubium non est, quin undequaque possint rectius utrique sibi rebusque suis prospicere, si de uestra sententia quamprimum certiores redderentur. Iam electio ista regis Romani, quam oportet quoquo pactam impeditam esse, quid aliud hac cunctatione quam uires contrahit passim, dum non infestatur, dum usurpatione, si non longi tamen alicuius temporis, iuri nostro præscribit? Præsenti rerum gerendarum occasioni uidetur non solum octiduum sed triduum etiam uehementer aut prodesse posse aut nocere; tam scilicet in præcipiti stant hodie omnia, ut apparet, in quemcumque declinatura parietem, nisi præsenti fluctuationi animorum maturata deliberatione subueniatur. Eamobrem paternitatem tuam appello et obtestor simul, ut quanto me perspicit melius, quid expediat, tanto maiore conatu ad me quamprimum absoluendum utatur. Ego ex consilio tuo aulam sectabor aut hic subsistam, si uidebitur. Renunctia, obsecro, quid optimum factu putes, et hanc importunitatem sollicitandi responsum mihi condona. Neque enim tam sum rerum humanarum imperitus, ut nesciam modestius agere, sed animo sic exestuo, ut non possim quiescere, priusquam intelligam, quid de hac legatione mea polliceri mihi debeam. E charta primæ scriptionis autographa Petri Suauenii. Supplicatio ad regem destinata. 44. (1528, in æstate, vel) 1531, 22 Maji? Christianissime ac potentissime rex, domine clementissime. Cum mitteret huc me Fridericus Danorum rex longe clarissimus ad maiestatem uestram, nihil æque præcepit mihi, quam ut negotia mea coram regia maiestate uestra, quanta possem diligentia exponerem et ut accepto responso quamprimum ad se redirem. Quod ad rem ipsam attinet, opinor equidem nihil a me prætermissum esse, quod non liquide et aperte expediuerim; tum, si quid desyderatur adhuc, quod ego possim aut scripto aut uerbis illustrare, adhoc offero me, ut iussus sum, ad obsequium maiestatis uestræ paratissimum mancipium. Hæc iam tertia est hebdomada ab eo tempore, quo primum mandata mea coram regia maiestate uestra proposui. Nullus abijt interea dies, in quo non plærosque sollicitos habuerim, qui maiestatem uestram conditionis meæ et accelerandi reditus admonerent, verum usque ad hanc horam profitio nihil, quantum intelligo, eaque necessitas cogit me maiestati uestræ supplicem fieri nunc. Longum est iter confitiundum mihi, priusquam ad regem meum pertingere queam; adhæc præterit multarum rerum, quæ nunc commodissime geri possent, occasio. Proinde maiestatem uestram per fraternum amorem, quo est regi meo coniuncta, obsecro et obtestor, ita uelit de negotijs a me propositis deliberare, ut tandem aliquando intelligat rex meus, qua in spe se esse oporteat; hoc dubio procul tam erit gratum regi meo, quam quod solet et potest esse gratissimum. Viuat et ualeat in Nestoreos annos maiestas uestra foeliciter. Regiæ maiestatis vestræ deditissimum mancipium Petrus Suauenius regis Danorum secretarius. E charta primæ scriptionis autographa. 45. Litteræ Nicolai Frisii ad Fredericum I in caussa nauis Husumensis capta scripta. 1530 vel 1531. Illustrissime ac potentissime rex, domine clementissime. Pro eo iure, quo debent inferiores omneis superioribus potestatibus uoluntarie ac libenter parere, offero maiestati uestræ debitam corporis et bonorum meorum in omnes casus et fortunæ euentus seruitutem. Illustrissime ac potentissime princeps, domine clementissime. Cum ante biennium ab Husemensibus procuratorio nomine in Gallias mitterer res repetiturus, quas pyratæ quidam in libero mari per solam uim nulla prouocati iniuria occupauerant, exegit inter alia maiestas uestra, ut diligenti sollicitatione actionem fidei meæ concreditam prosequerer; quod si iuris uia nihil proficerem, tum demum promisit maiestas uestra se per alia remedia suorum incommodis subuenturam. Itaque fides exigit mea, ut ab ouo, quod aiunt, rem omnem denarrare exordear; sic, quo in statu caussa sit et quanta diligentia concreditam ego prouintiam administrauerim, constabit. Anno domini supra millesimum quingentesimum uigesimo octauo maiestatis uestræ subditi Petrus Prusse et Thomas Greuenstein naueis duas frumento onustas in terram Scotiam misere. Ibi cum bona distraxissent sua, pro redempta ex ea negotiatione pecunia uarij coloris pannum sibi comparauere et ceram, ita reuersuri scilicet in patriam. In reditu incidere in pyratas Guillammum Mallet, Ioannem Abort et Iacobum Poret aliosque ciueis de Fecan urbe Normaniæ, per id tempus prædatoria naui pynace marinam negotiationem turbantes. Exuti sunt igitur prima Maij die bonis omnibus, naui præterea capatiore, altera reddita quidem illa, sed necessarijs etiam armis despoliata. Id damni in duo milia quadringentos et nonaginta aureos Renanos probæ monetæ iustique ponderis supputatur ab Husemensibus. Atque hæc est paucis multa compræhendendo controuersiæ summa, in qua iussu et authoritate maiestatis uestræ coactus per biennij tempus procuratorium munus sustineo. Nunc, quanta diligentia negotium sollicitauerim, subijtiam. Antequam destinato itineri me accingerem, commenda[ti]tias literas a maiestate uestra ad Christianissimum regem Gallorum recepi. Vbi eas reddidissem, statim per rescriptum diligens sane et accuratum demandauit Christianissimus rex admiraldo Frantiæ, ut pyratas, quos ego Husemensium nomine accusare haberem in animo, accepta cautione digna iure sisteret mihi conueniendos. Itaque quamprimum ad urben Rotomachum pertingere datum est, aduersarios in ius uocaui et res, ut iussus eram, repetij. Ante litis contestationem cum ego cautionem exigerem de soluendo iudicato et stando iuditio, Iacobus Quinkernon locum tenens admiraldi per sententiam interloquutoriam decreuit, ut reus pro reo in eadem caussa satisdaret; quod quia iniquum uidebatur mihi, pro ueteri more et consuetudine iuditiorum illius terræ ab ea sententia ad parlamentum Rothomachense appellaui. Processus ibi in manibus iudicum multo tempore uertebatur, priusquam quid esset sentiendum de appellatione liquido constaret, adeo ut necesse habuerim ea de caussa patriam repetere et a maiestate nouas commendatitias impetrare. Eas uero cum perlegisset rex Christianissimus, declaratorijs literis iniunxit dominis parlamentarijs, ut de appellatione mea tandem aliquando pronunctiarent; ac tum quidem unanimi consensu laudatissimi illius iuditij definitum est, non licere accusatis in eodem crimine fideiubendo operas mutuas inuicem sibi tradere, adeoque decretum et hoc est, quod aduersarij deberent mihi solutione[m] expensarum et damni, quod a tempore appellationis contraxissem. Itaque remissa ad admiraldum caussa, probationibus et necessarijs documentis institutam accusationem sic sum prosequutus, ut contra pyratas sententiam diffinitiuam super restitutione bonorum et expensarum obtinuerim. Porro dum ego Rothomachi expecto, quid de appellatione pronunctiarent domini parlamentarij, aduersarij de caussa diffidentes uenditione et trans- Jatione mobilium bonorum adhæc fuga sibi prospexerunt, ita ut ad exequutionem iuris mei et recuperationem rerum per uim amissarum pertingere non ualeam, impeditus nimirum a Iacobo Quinkernon locumtenente, qui per interloquutoriam sententiam præsertim iniquam et Christianissimi Gallorum regis rescripto contrariam locum, tempus et occasionem aduersarijs subministrauit, ut me eo quo dictum est modo per rerum suarum abalienationem post euictam litem fraudarent. Rogo igitur maiestatem uestram nomine eorum, qui me procuratorem designauerunt suum, primum omnium, ut apud Christianissimum regem Gallorum et hac uice suis literis pro me ne grauetur intercedere, quandoquidem in apertam fraudem incidi per sententiam interloquutoriam, ut author eius una cum reliquis complicibus, qui uel opera uel re pyratas a me accusatos et iudicis sententia condempnatos adiutarunt, damnum datum præstare teneatur. Deinde ueteri more in Gallijs obseruatum comperi, tertiam pyratices partem ad strennuum ac nobilem uirum dominum Philippum Sabath admiraldum Frantiæ deferri solere. Ea de caussa a Christianissimo rege per literas expeti uelim, ut nobilis ac strennuus uir ille pro se quoque restituat id, quod ex bonis subditorum maiestatis uestræ possidet. III B. 4 H. (1864). 23 Per biennium integrum nihil aliud ago iam, quam quod caussam mihi commissam quanta possum sedulitate et fide urgeo, impetraui præterea super restitutione bonorum et expensarum diffinitiuam contra aduersarios sententiam. Nisi fiat nunc ut exequutio eueniat tandem aliquando, præterquam quod de sorte in dubio sunt adhuc Husemenses, sumptus insuper maximos frustra fecerunt. Atque hæc maiestati uestræ indicare uolui solum hoc nomine, ut quo in loco res subditorum uestrorum sint et quantam ego diligentiam adhibuerim, ne ignoret. Sciet nunc maiestas uestra, etiamsi non moneam ego, quibus remedijs debeat suos adiutare. Quam ego hijs paucis, ut foelicissime imperitet ac diutissime superstes maneat, Deo optimo maximo commendo. E charta primæ scriptionis, manu Petri Suauenii scripta (eius ex originali Germanico versione?). mam. 46. Litteræ Francisci I responsorice, Petro Suauenio ad Fredericum I data. 1531, 2 Junii. Franciscvs Dei gratia Francorum rex jllustrissimo ac poten[tissimo] principi Federico Daciæ regi etc., fratrj et consanguineo charissimo, salutem dicit pluri- Quj has tibj reddidit Petrus Suauenius tuæ [maiestatis] secretarius literas ad nos tuas attulerat vna cum mandatis, quibus diligenter expositis ad eorum partem non minimam [tam pro]lixe coram respondimus, vt si quid præterea nunc adderetur, superuacaneum plane minime que necessarium viderj posset; non enim dubitamus, quominus, quam attente singula a nobis præsens excepit, ead[em], postquam is ad te redierit, tam sit fideliter renuntiaturus. Sed quod attinet ad illam mandatorum particulam, in qua de subsidio rej nummariæ mentionem jniecisti, sic tibj uelimus esse persuasum, nos nihil tam grauiter jandiu tulisse, quam quod hoc tempore tuæ expectationj respondere nequiuerimus; sed fuit nobis, dum tot simul tempestatibus premimur, tam grandis in vsus bellicos conflata pecunia, tum pace iam confecta tam jngentes vno tempore sumptus faciendj (vt de illa summa vicies centenum milium solatorum taceamus, quam pro recipiendis suauissimis nostris liberis numeratam oportuit), facile ut quiuis jntelligat, quam sit nobis amicorum juuandorum jude jmminuta facultas; quam nostram excusationem vt accipias consulasque æquj boni, etiam te atque etiam vehementer rogamus. Atque ut ea, quæ nunc dicimus, jntelligas nos vere et ex animo dixisse, si forte tuarum rerum status posthac is erit, vt nisi nostra ope facile stabilirj non possint, tametsi, princeps serenissime, moles rerum maior humeris nostris recens jncubuerit, quam cuiquam sit credibile, tamen hæc si sic habebunt, senties eam nos tuæ dignitatis atque mutuæ nostræ amicitiæ rationem habuisse, nihil vt jn nobis desiderare queas, quod ad [tuenda] summæ ac jntegerrimæ amicitiæ parteis pertinere videatur. Quod nonnulla tua officia sapienter commemoras, quæ nostro illo tempore nobis humanissime detulisti, agnosco equidem agnoujque iam inde ex eo tempore singularem tuam erga nos beneuolentiam, quam quidem et sumus monimentis perpetuis memoriæ consecraturj et sic animo fixum statumque habiturj, nihil vt vnquam accidere possit, quo detur animum erga te nostrum ac voluntatem posse testificarj, quin id re ipsa summa cum fide tum etiam diligentia exequamur. Quod vero jniecta tibj suspitio est, non deesse, quj aduersum eos, quos Euangelicos appellant, bellum meditentur, satius proculdubio semper nobis visum est rejque publicæ Christianæ longe conducibilius, eam controuersiam pacificatione dirimj (siue eam Christianorum omnium conuentus seu alia quæuis ratio paritura sit), quam [sj vi et armis] magna tot miserorum ciuium iactura atque calamitate de ea disceptaretur. Quod ad me attinet, sunt sane nobis nonnulla recens jnita foedera cum certis principibus; nihil est tamen, quam ob rem antiquis [foederibus velimus ess]e præiudicatum vel ab ijs vllo pacto discessum, quæ nobis ac maioribus nostris regibus Francis vel [cum re]gum Romanorum electoribus vel cum illis Germaniæ principibus ciuitatibusque ac [sacrj jmperij alijs p]otentatibus [pri]dem jntercessere hodieque sanctissima jntercedunt; quare si ij forte principes, quibuscum noua f[oedera per] cussimus, habeant in animo quidpiam rerum nouarum aduersum [veteres nostros amicos ac foederatos molirj], statutum nobis est nihil ad illorum tumultus mouerj, maxime quum ij, quos cri[mina]ntur [velutj quj nostram religionem violauerint statumque Christianæ reipublicæ [turbauerint, profiteantur ad generalis ac sanctj] concilij decretum prorsus sese accommodaturos. Jtaque certum est nobis quietam [ac tutam vitam in tranquillo agere [nec cu]iquam vltro jniuriam jnferre; sed tamen, [si quidquam aliquando accidet, quam ob rem] auxilium ab armis nobis sit petendum, [facies] rem longe omnium gratissi[mam et quam, vbj r]es feret, sim[us cumulatissime relaturj, si curabis decem milia lectissimorum [Germanorum peditum nobis ad fines Gallicos sum]mittj, quorum strenua opera [ac fidelj utj possimus]; nostrum eni[m fuerit præstare, u]t ne [his stipendium jnterim des]it nec quæcunque militj vsuj esse possint. [Addis jn calce tuarum literarum, esse ex vestratibus, quj quer]antur spoliatos se j[n marj a Galli]s, causam etiamnum es[se controuersam] et latam secundum [illos sente]ntiam, cæterum per nostrj admirallj delega[tum fierj, quominus executionj demandetur. Curabo equid]em, jllustrissime princeps, ut quampri- [mu]m de hac re conficiatur, nisi for[te], quj jus jn prouincia dicunt, legibu[s imp]ediantur, perficiam que omnino pro mea parte [virilj, vt jnter Gallos et Dacos bene conueniat et] uestrates apud nos cum in litigando tum in rebus omnibus sic habean- [tur], nihil vt locj illorum querimonijs post hac relinquatur. Reliqua diffusius ex hoc Petro Suauenio [jntelliges, cum quo particulatim ac] prolixe de singulis communicauimus. Jllustrissime ac potentissime princeps maximus rebus 23* uestris perpetuo aspiret. Datum ad Germanj jn saltu Laiano die secunda mensis Junij anno m. d. xxx. i. Francoys. Le Breton ss. Ex archetypo membraneo mutilo, cui a tergo adsunt sigillum cera rubra impressum et præscriptio ex versibus 1-2 repetita. Uncis ( ) inclusa ex apposito quodam apographo coæuo et accurato addidimus. 47. Petri Suauenii litteræ intercessoriæ pro Hamburgensibus ad Henricum VIII scriptæ. 1531, 28 Junii. Serenissime ac potentissime rex, domine clementissime. Inter eas urbeis Germaniæ, quæ maiestatis uestræ priuilegijs gaudent in hoc regno, scit satis maiestas uestra, Hamburgenses eos esse, qui superioribus annis, in quibus annonæ laboratum inopia est, quamplurimum huc frumentorum importarunt, adeoque, si qua similis ingruat necessitas, illi ipsi uidentur ratione situs ac loci præ reliquis Germaniæ ciuitatibus maiestatis uestræ subditis nullo non tempore succurrere posse. Nunc euenit mirabili quadam uicissitudine rerum humanarum, ut qui alijs communicare consueuerunt de sua copia frumentaria, illi ipsi granis hordeaceis ad coquendam cereuisiam accommodis uehementer indigeant, id quod non obscure prædicant mercatores, qui ante biduum aut triduum inde uenerunt. Eamobrem uelim rogatam maiestatem uestram nomine regis mei, in cuius fide et amicitia semper steterunt Hamburgenses, ut maiestas uestra ex singulari sua gratia ac beneuolentia uelit mercatoribus quibusdam nostratibus permittere, quo uel unam tantum nauem hordeo onustam hinc liceat exportare ad explendam optimæ ciuitatis Hamburgensis penuriam. Nauis huic functioni destinata Gryphi nomen obtinet. In septentrionali parte huius regni oneraretur, si hoc ita placeret maiestati uestræ. Satis scio maiestatem uestram ista sua indulgentia sic deuincturam sibi regem meum, nihil ut unquam expetere possit uicissim, quod non impetrabit facillime. Ego uero, quamquam maiestati uestræ ex percepto plane regio munere debitor sim, ut optimum maiestatis uestræ nomen prædicem semper, tamen et hoc optarim multis modis deuincto michi accedere, non solum ut ipse liberalitatem maiestatis uestræ sensisse, uerum etiam ut populares intercessione mea iuuisse possim uideri. Viuat et ualeat in Nestoreos annos maiestas uestra foeliciter adeoque renunctiet, qua in spe mercatores esse oporteat. Ex Lugduno uigesimo octauo Iunij die anno post millesimum quingentesimum trigesimo primo. Regiæ maiestatis vestræ deditissimum mancipium Petrus Suauenius regis Danorum secretarius. E charta primæ scriptionis Petri Suauenii. 48. Litteræ Vilhelmi Cumyngham de Glencairn ad Cristiernum II scripta. 1531, 24 Augusti. Jllustrissimo regj Christierno, Danie, Suetie, Noruegie etc. regj ac ducj Slesuicj, Holsatie et Stormarie etc., Wilhelmus Cumyngham, filius et heres dñi comitis de Glencarñ et dñi de Kilmars etc., salutem et obsequium jntegro animo etc. accesseram Jllustrissime rex. Cum ea, que ad me cum Johanne Bogebinder tue regie celsitudinis famulo scripseras, lubens acceperim et, que ille mihi voce retulerat, jntellexeram, tum singula in commissis a tua regia celsitudine mihi credita nostro jnclitissimo Scotorum regj intimauj et retulj, quj ea beniuole et erga tuam regiam celsitudinem propenso satis animo audiuerat et ad tuam maiestatem regiam rescripserat. Quod vero ad tuam regiam celsitudinem naue et milite hucusque non juxta mearum conditionum et pactorum seriem, jn causa fuit grauis morbus, quo nunc laboro et diu laborabam, ut tuus Johannes Bogebinder plane nouit et edocebit, precans jecirco tuam eandem celsitudinem hac re non multum molestarj, quia nulla in me vnquam mora erit, quin me semper et quamdiu vitam in humanis duxero obsequentissimum et erga tuam regiam celsitudinem propensissimo animo habebis. Quod si tue regie celsitudinj visum fuerit me aliquando ammonere et jubere, quando et quoties expedierit, aliquot mensibus preuijs, eadem animj propensitate ad tuam maiestatem accedam, et qua etiam in extremum usque vite mee diem jntendo erga túam celsitudinem perseuerare. Reliqua ac meum animum et laborem in hac re Johannes Bogebinder declarabit. Ceterum tuam eandem maiestatem Deus optimus maximusque semper et diutissime jncolumem seruet. Ex Edinburgo 24° die Augustj anno m d 31°. Tue regie celsitudinis humilis, obsequentissimus et ad votum paratissimus famulus Wylhem master af Glencarñ. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt sigillum cera viridi impressum et præscriptio ad Christiernum regem. Conuentio, 10 Januarii 1531 data, qua dictus Vilhelmus se quinque naues et sexcentos milites in opem Christierni II adducturum promittit, in Samlinger til det Norske Folks Sprog og Historie, vol. II pagg. 33-34, typis expressa est. 49. Litteræ Thomæ Leghen ad ducem Norfolcia de rebus Danicis scripta. 25 Januarii 1532? Illustrissimo pariter ac clementissimo duci Norfolchie T. Leghens eternam foelicitatem. Negotium utcunque hucusque, clementissime dux, a me peractum nunc tandem (citius non potui) transmisi, in quo vestra maxima humanitate et summa clementia loco gladii et etiam clipei vtar, supplex vos obsecro et obtestor. Credita quidem illa in laturum¹ propria Minerua, qvamuis non admodum eleganter, vere tamen 1 sic. translata vobis promitto, quibus est responsum, ut opinor nobis haud ingratum, per regem Danorum inter alia factum et una cum hiis missum. Sed etiam, ut vestra solertia mihi mandavit, nonnulla inuestigaui et perscrutaui, hec demum comperta habui: Habet rex quietissimum animum nec ullam dominandi libidinem, habet multos sibi consanguineos et affines. Matrem ejus audio ex nobile in altiore Almania genere fuisse natam. Habuit duas uxores, primam marchionis Brandeburgensis, ex qua habet maximum natu sibi filium ducem Holsatie, qui dux habet in uxorem natam ducis Saxonie de Lunnygburth, cuius alteram natam rex Swetie duxit. Secunda regis uxor fuit nata ducis Pomeranie, ex qua habet quatuor filios, quorum primus est Iohannes et educatur inter Danos, nam ipse successurus est in regnum. Ex literis et responso regis est videre, quem gerit animum in Scotos. Etiam non admodum quietum est ejus regnum et Christianus molitur insidias quas possit. Duo cum ejus litteris capti in carcerem sunt detrusi. Ceterum Hamborgenses sunt, ut ejus consiliarij dicunt, regi Dacie subjecti, non in quantum rex, sed in quantum situatur Hamborgia infra ducatum Holsatie. Cum dabitur otium, illustrissime dux, plura scribam; jnterim oro, ut hec equi bonique consulat vestra prudentia. Deus vos secundet et observet et sospitet, quoniam possit. Datum xxv° die Januarij. Per vestrum in omnibus Thomam Legheñ. Ex apographo in diplomatario manuscripto archiui secreti asseruato, quod,,ex orig. chart. bibliothe Cotton. Nero B. III transscripsit Londini Kleve." 50. Litteræ Thomæ Leghen ad Thomam Cromwellum scripta. 2 Februarii 1532? Dissertissimo viro Thome Cromwello suus T. L. s. p. d. Expeditione ut cunque facta, integerrime et meorum omnium intime, nuntium hunc mitto eqvitem, nam eqvum satis strenuum comparabam, ut citius cum omni festinatione et celeritate ad serenitatem nostri regis et ad vos iter arriperet et proficisceretur, sed votis meis non succedebat, quod egre animo ferebam, mutare tamen non potui. Nam cum revertebam a rege Danorum ad Hamborgiam, eundem nuntium ibidem inveni, qvi non potuit per Albulam glacie et gelu concretam et obductam ne[qve] eqves nec pedestri itinere nec scapha nec vehiculo nec denique ullo alio modo evehi, hinc ergo morabatur jnuitus usque ad datum presentem. Interim ultimo Januarij die literas regias Hamborgensibus tradebam et deliberabam, et seqventi die eorum omnibus et singulis objectis secundum vim et effectum alias vobis scriptum (sub alia tamen verborum serie et contextu) respondebam et eadem refutabam ac resecabam, ut Tenedia, quod ajunt, bipenni non melius, et specifice et particulatim plane et manifestissime bona nostratum sublata, eorum valorem cum debitis circumstanciis palam senatui feci et 1 demonstravi; etiam hoc addebam secundum tenorem instructionum, qvas nunc vobis scripsi, et expectans nunc eorum responsum ac etiam responsum plenius a rege Danorum, sicuti promisit. Adhec cum non equum esse sentiebam sepius jnterturbare regiam majestatem aliis litterulis, vestram prudentiam imploro (mihi qvidem ut in proverbio ipsa puppis et prora), qvatenus hec sue serenitati intimare dignemini, cum meis debitis subiectione et excusatione. Valete. Hamburgie in festo purificationis beate Marie, qvo candelas accensas non videbam, satis tamen clara dies. Per Thomam L[eghens] passim manibus pedibusque tuum. In dorso: Egregio viro d. Thome Cromwello, vni ex consiliariis serenissimi regis Anglie. E copia Thorkeliniana „,ex autogr. chartac. bibl. Cotton. Nero B. III p. 111" in diplomatario manuscripto archiui secreti asseruata, nonnunquam ex alio apographo Kleviano emendata. 51. Relatio Petri Suauenii ad regem Franciæ legati. - - - - 1532, mensibus Februario - - Augusto. Deinde nix maxima - Discessi a Gottorpo in die purificationis uirginis ¹. Albis innatante glatie plenus detinuit me per quattuor dies, quod transire non potui. subsequuta est, quæ omnia itinera fecit inuia. In spatio mensis attigi Parrhisios. Ibi de loco certior factus, in quo rex morabatur, contuli me in Normandiam. - Repperi regem in Kylboff, sed conuenire non potui. Erat per id tempus in cursu Normandiam perspitiens. Sequebar usque in Hunfloer. Rex traiecit ad Portum Gratiæ uisurus nauim, quæ ibi ædificabatur. Dominica Lætare reddidi commendatitias episcopo Bayonensi. Dixit regem pridie traiecisse, rediturum post prandium, deinde possem mandata mea exponere. Sub uesperam reddidi commendatitias legato, benigne promisit mihi, quam primum rex redisset. - Die lunæ redijt rex. A prandio dormitum se reposuit. Experrectus cum admyraldo circuibat eques speculatum naues. — Post coenam duxit me episcopus in cubiculum regis. Expectaui per horæ dimidiæ spatium, sperans futurum, ut loquerer cum rege. Episcopus multa interrogauit de numero et statu hostium, deinde, nos quantas copias haberemus? an Noruagici omnino desciuerint a nobis? Respondi id quod uidebatur ad rem pertinere. Dixit postea episcopus, regem contraxisse laguoris nonnihil ex transfretatione maris. Reiecit me ea de caussa in alterum diem. Die Martis ualedixit rex reginæ. Abijt in Ponueca. Sic ne tum quidem sum auditus. Die Mercurij 5, quæ præcessit dominicam Iudica, conueni regem in pago Brueil, cum iam pransus et meridiatus esset, in præsentia cardinalis de Loraine et episcopi Bayonensis. - 12 Februarii. 2 10 Martii. 3 11 Martii. 4 12 Martii. 5 13 Martii. - - - - Forte Principio dixi regi multam salutem, imprecabar ipsi, liberis et regno bona omnia, deinde uertebam me ad statum rerum regis mej. Anno superiore uoluit certior fieri Christianissimus rex, si quando opus haberet decem aut duodecim milibus peditum, an posset et uellet rex meus tanto numero pedites in Gallias mittere. fortuna dissederunt inter se comites Frisiæ, ad quos utrimque magnus peditum numerus confluxit, ad quindecim milia hominum se extendens. Missus est ad regem Christianissimum cum literis Nicolaus Frisius, qui de peditum conuentu indicaret, cum adiecta conditione, si placeret regi Christianissimo stipendiariorum opera uti, futurum ut nauibus impositi ad Gallicum littus exponerentur. Dum Nicolaus Frisius it et redit, comites illi Frisiæ in conditiones pacis utrimque consenserant. Superuenit Christiernus, qui ex unitis et congregatis exercitibus sibi sumpsit octo milia; reliqua multitudo diffluxit partim, partim ad regem meum se contulit, quem a Christierno peti satis perspectum habuit. Christiernus appulit cum exercitu in Noruegiam in mense Nouembri circa festum Martini. Naues, commeatum, bombardas, breuiter omnia ad traijciendum exercitum necessaria ab Hollandis accepit. - Noruegia ratione situs montosum est regnum, non potest ab equitibus adiri. Ea caussa fuit, quod cum hostibus tam paruo numero nondum decertauerimus. Peditum numero fuimus inferiores semper. Erant munienda præsidia, ne qua seditio intestina exoriretur. Contulit se Christiernus non alio consilio in angustias Noruagicas, quam quod ibi latitare decreuit usque ad imminens non multo post nauigationis tempus. Promiserunt Hollandi, si posset per hyemem in offitio continere excercitum, quod uellent de integro conscriptis peditibus Christiernum exaugere. Id renunctiarunt speculatores et exploratores regij. Brunsuicensis a cæsare conductus fuit, ut conscripto peditum et equitum exercitu Holsatiam inuaderet. Renunctiatum et hoc a speculatoribus. Expetita ad imminens bellum tantum, tam periculosum ab amicis et confoederatis auxilia. Benigne promissum ab omnibus. In præcipua ueneratione fuit semper Gallorum rex apud regem meum. Si quo modo potuisset rex meus, libenter succurrisset uinculis ipsius. Operam oblatam per Iacobum Ronnow. Ego naues ad inuadendam inferiorem Germaniam expetitas obtuli met ipse paratas uentum expectare ad iussum Christianissimi regis. Vicissim promisit Christianissimus rex benigne semper regi nostro primum apud Iacobum Ronnow, postea bis apud me. Anno superiore se obstrinxit mihi nomine regis mei, si pecunias non haberet ipse, ut erat bellorum diuturnitate propemodum exhaustus, quod uellet a suis mutuo sumere, quo posset regi meo succurrere, quandocumque et a quibuscumque hostibus futurum esset ut inuaderetur. Hactenus magis maleuoluerunt nobis hostes nostri quam nocere potuerunt. Contra tres exercitus necessario expetendam operam confederatorum fuisse. Præcipua spes in Gallo sit reposita, qui semper amarit, semper adiuuerit. Nunc certe derelicturus non est, quando summa immineat necessitas. Ea spe confirmatus rex meus non meditatur, quomodo - - - Dux cum hostibus transigat, sed quomodo se suosque terra marique defendat. mere. - Qualiter uelit succurrere Christianissimus rex, situm esse in ipsius uoluntate. Promissum uicissim, si nunc non destituamur speratis et expectatis auxilijs, futurum ut rex noster sotiale bellum cum Gallo incoeptet, contra quemcumque tandem placebit arma su- Expendendum et hoc: Si uicerit Christiernus, non parum accrescere uirium Austriacæ domuj; si manebit superior rex noster, manebit Gallijs firmum paratumque præsidium. Vt promissa appareant. Potentia trium exercituum, quibus uno eodemque tempore non possit resisti. Negotium electi regis Romani an uelit promouere Gallus an impedire? Solus id uelit an uero habeat ex se pendentem regem Anglorum? Cupere id scire regem nostrum, ut possit rebus suis usquequaque prospicere. Negotium Husemensium. Commendaui Georgium Lucken. - - - Factæ sunt interrogationes quædam a rege, an Germanici principes adiuuent nos, Dani quomodo soleant bella gerere, equitatu an peditatu plurimum ualeant? Postea remissa ad consiliarios res, qui mihi deberent ad mandata legationis meæ quamprimum respondere. Et responderunt post aliquanti temporis deliberationem, quod Gallus summissis uiginti milibus coronatorum regi Friderico ad bellum contra Christiernum in Noruegia gerendum deberet et uellet succurrere. Ea uiginti coronatorum milia acceptaui ego Petrus Suauenius Parrhisijs a questoribus regis Gallorum et Gottorpum usque pertuli, ubi regi Friderico reddita sunt. E charta autographa. - 52. Franciscus I Frederico 1 viginti milia aureorum promittit. 1532, 1 Aprilis. Franciscvs, Dei gratia Francorum rex, jllustrissimo ac serenissimo principi Federico, Danorum, Gothorum Vandalorumque regi etc., fratri atque amico carissimo, s. d. p. Cum nuper litteris uestris accuratoque Petri Suauenij sermone plenius audissemus, ab hoste Christierno bellum ultro uobis inferri, fecit profecto id, quo res uestras prosequimur, studium, ut tantum inde contraxerimus meroris ac molestiæ, quantum suboriri debuit ex amicissimi et federati regis periculo, jn quo quidem propulsando nimirum illustrius patuisset animi nostri uoluntas, nisi recens temporum turbulentia uires pristinas debilitasset, quæ ut ne uos quidem latuit, ita nos maximis sumptibus propemodum reliquit exhaustos. Ne tamen, necessario presertim tempore, uobis desit quod præstare possimus auxilium, pugnabimus contra omnes difficultates et ad proximum festum pentecostes omnino deponenda iubebimus uiginti millia numaureorum nostratium in manibus eorum mercatorum, quos nominauerit Suauenius, ut præsto sit ea pecunia in usum belli, si modo gerendum erit bellum. Quod si preterea sustinendi uobis fuerint diutius hostiles impetus, nos pecuniam tunc deinmum
III B. 4 H. (1864). 24 ceps subministrandam curabimus, quatenus id ferre poterit rerum nostrarum status. Jnterim uero Deum optimum maximum summe orabimus, consilijs uestris aspirare uelit perpetuo. Ex oppido Argentonio calendis Aprilis 1532. Vostre bon frere et cousyn Francoys. Le Breton ss. Ex archetypo membranaceo, cui a tergo adsunt sigillum cera rubra impressum et præscriptio e versibus 1-2 repetita. 53. Frederik Is yderligere Instrux for Peder Svave, sendt ham til Paris med Georg Ruge. 1532, 6 Maj. ZW Frederich von Gots gnaden konig zw Denmarckenn etc. Vnnser besunder gunst zuuorn. Erbar lieber getrewer. Wir haben dein schreiben vnd wolmeynung allenthalben vernomenn vnd thun vnsz angewants vleis, gehabter muhe vnd anderm bedancken, wollen solchs mit gnaden vnd dem besten wiederumb erkennen vnd vergueten. Vnd wern woll geneigt gewesen deynem anzeigen nach die koe wn Franckreich etc. mit potschafftenn vnd sunderlichen gestelten jnstruction vnd anderm wes dem handell dinstlich zuersuchen; so sein wir doch auf diesmall mit so vielen hendeln vnnd kriegs geschefften beladen, das wir solche lewtte, die wir darzw gebrauchen musten, dieser zeit in gar keinen wege von vns abzusein nit geratten kunnen. Darzw stehen wir in befarung, das in der jnstruction contraritet dem vorigen handell entgegenn mochten eingefurt befunden vnd dieselbig auf dem wege nidergeworffen vnd vnter die lewtte gepracht werden, daraus vnsz dan schade vnd nachteil erwachssen kunth. Vnnd haben derwegen vnsern liebenn getrewen Georgium Rughen mit befelch an dich gefertigt, wie dw von jme vernemen vnd dich daruf weitter in der handlung im besten zuhalten vnd zuschicken wissen wirdest. Vnnd solle daruf fur dasz erste der kon Wn zw Franckreich jres hohen freuntlichen gutwilligen erpietens, vnd dasz sie vns in der nott nit haben lassen auch noch nicht thun wollen, von vnser wegen freuntlich vnd bruderlich gedancket vnd dagegen vnser erpieten wiederumb gethann vnd mit dem aller besten furgewendt werden, dasz wir solchs alles vmb sein koe w₁ vnd die krone zw Franckreich mit allem vermogen beschulden wollen. Vnnd darneben weitter anzuzeigen, dasz wiewoll herr Cristiern, etwan zw Denmarcken konig, vnnsz in vnserm reich Denmarcken nichts sunderlichs abgedrungenn, er vns doch in Schon vnd dero ortten einen grosen schaden vnd nachteil zugefugt, sunderlich die weil wir demselbigen lande in wintter zeitten kein hilf ader entsetzung haben thun mugenn. Vnd wiewoll er konig Cristiern durch hart bedrengung vnsers kriegs volcks, auch einfallung der kranckheitt vnd sterbens der knecht in Norwegen einweichenn hat mussen, so haben jme doch die vnsern durch gepirgichter vnwegsamheit, auch deshalben er alzeit in solchen stein klippen vor jnen jn grosem vortheil gelegen, weitter nit volgen noch abbruch thun mugen, daruf dan er konig Cristiern sich vnderstanden das selbig reiche zubestreitten vnd vnderzubrengen, alsz er dan zum letzten gethan vnd die jnwoner gemelts reichs so hart geenget vnd do hin gebracht, das sie sich in aller vnderthenigkeit an jne ergebenn vnd mit aller hulf vnd dinstperkeit zugethan sein mussen. Dar zw sein auch in demselbigen reich vier bischoff vnangesehen eyde vnd pflichte, damit sie vns verwant, jme konig Cristiern gutwillig zugefallen, so dasz jtzunder dasz gantze reiche Norwegen in sein gewalt gepracht vnd von vns abgedrungenn ist, vnnd wir auf diesmall von allen stetten vnd schlossenn in Norwegen nicht mer alsz drey hewser noch jnnehaben. Vnd wowoll ein grosz sterben vnter ko. Cristiern knechte durch erlidne kelt gefallen, so haben doch die bischoff vnd landsasenn jne mit landt volck so starck gemacht, das er aus den berglanden, do er dan einen grosen vortheil jnnehat, gar vbell zw schlagen ist, dan in solchem vortheil kan sich ein kleiner hauf woll eins grosen leichtlich erweren, vnd man acht es darfur, das er vbell ausz dem lande zubrengen sey, auch nirgent anderm vnnd bessern dan mit abbruch der profiande, da dan ein lange zeit zugehoren wolde. Dan sich jungst vnser kriegs volck das schlosz Aggershuesenn zuentsetzen vnderstanden, auch den vheinden daruber vir grose vnd ein klein schieffe genomen haben; so ist doch konig Cristiern so starck vor dem schlosz vnd in seinem vortheil gelegen, dasz sie jnen von demselbigen nit abdrengen haben kunnen vnd das haus also vnentsetzt bleybenn lassen mussen. Es hat vns auch der konig vonn Schweden hieuor mit volck in den ortten zuhelffen zugesagt. Nun ist zw vnserm vnglucke vnder sein des Schweden eigen vnderthanen so grosz tumult, vfrur vnd widderwille entstanden, dasz er mit jnen selbst gnug zuthun hat, auch zubesorgen, dasz sie daruber konig Cristiern zufallen werden, so das wir seiner hilf entperen vnnd jme selbst zu stillung solcher vfrur vnd vngehorsams seiner vnderthanen aus hoher notturfft zw trost vnd rettung komen mussen. Vber dasz durffen wir vns vnsers besten landt volcks zum kriege geschickt vsz diesen vnsern landen nit entplosenn, domit vnsz solche vfrurische tumultuirung wie vntter den Schweden nit erwachssenn muge, so das wir vnsern gantzen fast schweren kriege mit auslendischem kriegs volck nit allein wieder die vheinde, sunder auch zum theil zw vnderhaltung vndertheniger gehorsamer dinstperkeit vnser eygnen vnderthanen ein lange zeit biesher vnd noch habenn erhalten mussen. Was vns aber nun auf bestellung solcher kriegs hendel vfgangen, vfgehet vnd furder vfgehen wirdet, dasz haben die kriegs erfarnen zuermessen. Dan wir gelegenheit vnd grunde der sachen vngerne iemandes anzeigen lassen wolten, wann wir nit wusten, dasz es vonn denselben vnd sunderlichenn dem konig von Franckreiche etc., den wir in vnsern obliegen so freuntlich - 24* erfundenn, so hoher, gueter vnd getrewer meynung gehalten, geacht vnd angenomen solt werden. Wie dem allen, wan wir gleich der sachen zw dieser zeit radt wustenn, als wir auch thun mussenn, so kunnen wir doch ende dieses krieges nit befindenn, dan alle diese vhede, so itzt verhanden, hat sich ausz Hollandt geursachet, durch welcher vndersetzung vnd practicken konig Cristiern mit schieffen vnd volck gestercket, auch ausz jren hauen vnd stromen abgeschieffet vnd also in vnsere reiche Denmarcken vnd Norwegen gepracht, welchs wir dan nit also vergeblich vergessen, sunder nach verschulten vrsachen dar zw geursacht werden sie darumb zuersuchen vnnd zustraffen. Vnnd wan wir schon jnen solchs aus milde vnd guete, auch vmb verhuetung groser schadens vnd vergiessung Cristlichs bluts gerne nachgeben vnd verschonen woltenn, so wollen doch die Hollender, jre anhenger vnd verwantten perfors vnd mit gewalt in Norwegen vnd durch den Orzunde segelnn, wie solchs ausz beygelegten jrenn schrieften zuuernemen ist, welchs dan vns in keinen wege leidlich ader treglich, sunder geursacht auch darzw notgedrenget werden mittell vnd wege zusuchen, dardurch wir vns jres hohmuts, gewalts vnd vberfarns mugen erretten vnd erweren. Derhalben wollest nochmals bey der kon mat. zw Franckreich mit hohem vleis neben anzeigung erzelter vnser kriegs anligung mit dem besten suchen vnd furhaben, das sein mat. vns mit den zweintzig tawsent kronen, wie wir dan aus jren schriefften hieuor trost empfangen, auf diesmall nicht verlassen, sunder vfs eyligste vnd forderlichste dir vnd Georgio Rauhen ader den kauflewttenn, so dw anzeigen wirdest, dieselbigen vberantwortten vnd zuhanden komen lassen wollen. Vnd wan wir von der kon mat. zw Franckreich trost vnnd hilf wusten, so weren wir nit vngeneigt vns mit den Hollendern vnd jren anhengern in ein langwirige vhede zubegeben, des verhoffens dieselbigen lande vnd lewtte der vhede so muhde zumachen, das alsdan in kunftigen jaren mit jnen leichtlich zuhandlen were, sie auch dem keyser so grosz hilf vnd stewer nit mer thun soltenn. Wir woltten vns auch in acht ader zehen jaren mit jnen nit vertragen, es geschehe dan mit vorwissen kon w zw Franckreichen etc. Wan nun koe w zw Franckreich geneigt vnsz etwas mit ringer stewer vnd hilf an gelde heimlicher weisz zutroste zukomen, domit wir solche vhede deste leichtlicher ausrichten vnd stehen mochten, so wern wir geneigt daruf vnsere oratores vnnd rethe mit dem forderlichsten in Franckreich zuschicken mit dem konig darumb zuhandlenn; dan wir vns in solche handlung vnd vhede ane medewissen vnd rade vnsers freundes vnd brudern des konig zw Franckreichs etc. nit kunnen ader mugen einlassen; es wolt vns auch ane sein hilf vnd trost auszufuren schwer fallen, dann vns villeicht daruber der keyser, wo wir nit ander herren vnd freunde in vnser hilf vnd entsetzung wusten, zw wasser vnd lande so hart mochte bekriegen, das wir solchs die lenge nit ertragen kunten. Vnd wo nun der konig vonn Franckreich vns in der vhede mit etwas gelde heimlich wurde entsetzen, verhoffen wir, es solle vntter etlichen Tewtschen fursten, die dar an den keyser wenig schewenn, sunder vns retig vnd hilflich sein werden, auch die gestalt gewynnen vnd daran kein mangel erfunden werdenn, wolten vns alsdan auch mit solcher herrenn vnd freunde hilf gegen die Niderlanden woll vfhalten; dan vns ie solchs von den Hollendern geschehen zusein beschwerlich ist, vns auch befaren musen, das solchs, wan es dem keyser vnd den Hollendern gefellet, noch ein mal geschehen vnd vnns aller schade, so oft es jnen gelibet, zugefugt mocht werden. Dan wir an das Niderlande geschrieben konig Cristiern weitter nit zustercken vnd, wes sie darzw gemeint, wir mochten vergewisset werdenn. Daruf haben sie vns nit eins wollen beantwortten, darausz jr gemut vnd meynung leichtlich zuermessen ist. Aus allenn obangezeigten vrsachen achten wir fur das bequemst, die weil es doch nit anders gesein mage, dermassenn gegen sie zugeberen, das sie sich solcher vsrustung auf ein ander zeit wusten zuenthalten. Darzw sey wir willens vnnd gemuts, wan der konig von Franckreich mit dem keyser ader dem haus von Burgundien zw vheden komen wurdenn, das wir als dan neben jme dem konig von Franckreich mit den Hollendern vnd jren verwantten in ein ofne vhede schreitten wollenn, dar zw vns auch gnugsam vrsach gegeben ist. Vnnsz bedunckt auch fur guet, das dw diese meynung herren Lasko, wo er noch verhanden, anzeigen wollest, das er dir bey dem konig vnd andern, wie wir jme auch geschriebenn, behulflich sein wolle, damit wir dasz gelt zuerhaltung desz kriegs volcks forderlich bekomenn. Mit dem wechssell wirdest dw neben Georgio Rauhen nach dem aller besten woll daruf verdacht sein, das der selbig auf Reynische gulden gen Nurmberg ader Franckfurt gemacht vnd gelegt werde; vnd ob ein tawsent gulden schaden daruf gehen wurde, sein wir damit woll zufriden. Vnnd wollest nach alle diesenn anzeige, auch dem berichte von Georgio Rawhen, die sachen mit dem aller besten vnd getrewlichsten, wie wir vertrawen zw dir haben, furhaben vnd ausrichten. Das sein wir mit allen gnadenn vmb dich zubeschulden vnd zuerkennen geneigt. Datum auf vnserm schlos Coppenhagen montags nach Vocem jocunditatis anno etc. xxxij. Skrevet paa Papir med en samtidig Haand. 54. Frants Is Befaling til hans Skatkammer at udbetale Frederik Is Gesandter 20000 Gulddaler. 1532, 26 Juni. A messz™s les premier et second præsidens de mes comptes, tresorier de mon espargne ou a son coniunc et contreroleurs dudict espargne de mon tresor du Louure a Paris. Messzrs, iay accorde a mon bon frere le roy Dannemarh pour estre par luy emploie a empescher, que le Turq ennemy de la foy Chrestienne ne puisse entre en ses royaume, pays et seigneuries, dubtant, que ayant gaigne ceste entree la, pourroit uenir plus auant, qui seroit au grant destruyment de la Chrestiente, luy ayder de la somme de uingt mil escuz dor en or au soleil. A ceste cause sen va par de la pour jcelle somme recouvrer maistres Pierre Suauenyus et Georges Rughe ses secretaires presens porteurs, ausquelz uous ferez deliurer ladicte partie et ce des premiers et plusclers deniers du terme de la taille paiable le premier jour de Juillet prouchain uenant, qui seront portez es coffres de mon tresor du Louure a Paris. Et sil ny auoit escuz soleil et faulsist en surachapter oultre le pris de xl solz piece, je vueil et ordonne a uous presidens de ce faire en presences des contreroleurs de mon espargne et dont expedirez certification, comme fait auez cy deuant, et ce a quoy se montera ledict seurachapt, a quelque pris que ce soit, touteffoys remectant sur uous, que en ferez uostre deuoir et en prandrez le meilleur compte que uous pourrez et sera en uertu de la presente depesche a uous tresorier de mon espargne tant dudict principal que dudict seurachapt, a quelque somme quil se puisse monter, tel acquit qui uous sera necessaire pour uous seruir sur uoz comptes; prenant aussi par uous tresorier la quictance desdictz Suauenyus et Georges Rughe secretaires dessusdictz en forme dobligation, par la quelle ilz se submettront et obligeront enuers nous vng seul et pour le tout de faire porter et seurement conduire et deliurer es mains de mondict bon frere le roy Dannemarh leur maistre en la meilleure diligence, qui possible leur sera, ladicte somme de xxm escuz dor soleil. Mais entendez messzz, pour autant que ceste affaire importe non seulemant a ma personne mais a toute la Chrestiente, est besoing quil y soit par uous use de diligence, comme jen uous ma parfaicte fiance, et que ad ce ny ait aucun faulte. Et si ie eusse este certain, que ladicte partie eust este en or en mesdictz coffres ou de ce que pourra monter lachapt desdictz escuz, en eusse faict expedier acquit en forme, qui uous eust este porte par les dessusdictz, mais daubtant que cest chose incertain que ledict seurachapt, ay differe de ce faire iusques ad ce que ay ie este par uous certiffie. Et a Dieu, messzrs, quil uous ait en sa garde. De Villocher ce xxvj iour de Iuing lan mil cinq cens trente deux etc. ay en Francoys. Efter Peder Svaves Afskrift paa Papir. Le pouoir auoyent les porteurs deleurayn¹ iuste laisse es mains de monsz le legat chanceller. Bayard ssp. 1 sic. 55. Litteræ Francisci I ad Fredericum I de subsidio viginti milium aureorum mittendorum et de bello contra Hollandos gerendo scripte. 1532, 27 Junii. Franciscvs, Dei gratia Francorum rex, jllustrissimo ac potentissimo principi Friderico, eadem gratia Danorum, Vandalorum Gottorumque regi, Holsatiæ duci, fratri atque amico carissimo, s. d. p. Dum Suauenius uester secretarius diem hic expectat dictam ad erogandam pecuniam uobis promissam, aduenit Georgius Rughen cum litteris, beneuolentiæ multum, lætitiæ sane parum præ se ferentibus; ut enim singulari cum animi nostri uoluptate uester in nos confirmatur amor, quoties consiliorum uestrorum rationes tam prudenter nobis aperiuntur, ita profecto dolemus grauiter, hostem crudeliter omnia uastantem uniuersam propemodum occupasse Noruegiam, eorum inprimis adiutum defectione, a quibus oportuit reliquos in fide contineri. Ea tamen uobis causæ æquitas, ea uirtus uario euentu pridem exercita, ea denique opum adhuc amicorumque copia superest, ut uobiscum omnino confidamus, belli exitum futurum hosti nec utilem nec honorificum. Nos uero, quod in nobis est, ut uestros sumptus ingentes ex parte subleuemus, uiginti millia nummum aureorum nostratium Suauenio ac Georgio procuratoribus uestris numerari iussimus; quæ quidem summa uel maior quo minus suffecta sit tam cito quam lubenter, impedijt tum responsi uestri cunctatio tum preteritorum temporum multiplex ea difficultas, qua uix etiam nunc satis expedimur. Quantum autem ad Hollandos Brabantinosque attinet, etsi persuasum habemus, non immerito uos ultionem in eos cogitare, uel ob subsidium clam hosti primum suppeditatum uel ob rupta deinde palam, ut scribitis, fædera, bellumque id a uobis percommode geri posse, tamen quia fæderis inter nos et cæsarem cæsarique subditas gentes initi ius ultra uiolare nolimus prorsus, ut debemus, inferendi belli neque authores neque socios nos profitemur. Probamus certe, ut illatam quisque iniuriam pro uiribus propulset, qua quidem in re pro mutua inter nos necessitudine non committemus, ut studium nostrum, quatenus licuerit, usquam uobis defuisse uideatur, vicissim illa ope, cum opus fuerit, usuri, quam amicissime nobis sæpius oblatam uoluistis. Jllustrissime ac potentissime princeps. Deus optimus maximus rebus uestris perpetuo faueat. Ex Castello Vilocherio apud Nannetes die xxviia Junij anno domini 1532, regni uero nostri decimo octauo. Vostre bon frere cousyn et allye Francoys. Bayard ssz. Ex archetypo membranaceo, cui a tergo adsunt sigillum cera rubra impressum et præscriptio ad Fridericum regem. 56. Litteræ cancellarii Gallici ad Fredericum I scripta. Et si 1532, 28 Junii. Serenissimo potentissimoque principi Friderico, Dei gratia Danorum et Vandalorum regi, Holsatie duci etc., Antonius, cardinalis Senonensis, sedis apostolice legatus jn Francia et summus Christianissimi regis cancellarius, felices optat euentus. satis compertum habebam regem Christianissimum jta rebus vestris ex animo fauere, quatenus potest jn presentia, vt non egeret cuiusquam precibus aut suasu ad eum jnflamandum, tamen tum sponte mea tum amicissimis maiestatis uestre litteris jnuitatus lubentissime feci, vt cause vestre equitatem amplecterer curaremque, vt promissam vobis pecuniam procuratores vestri ad dictam diem asportarent, quod quia plenius ex jpsis jntellecturam maiestatem vestram confido, ero nunc quidem jn scribendo breuior, posthac autem ad vestra commoda tanto propensior, quanto studium hoc meum gratius et maiestatem vestram cum rege Christianissimo coniunctiorem esse cognouero. Serenissime princeps. Deum suppliciter oro optimum maximum, maiestatis vestre votis semper aspiret. Ex Castello Briantio die vigesima octaua Junij 1532. Eiusdem maiestatis vestre Seruitor humilis A. car. Senoñ. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt sigillum cera rubra impressum et præscriptio ad Fridericum regem. 57 a. Litteræ Petri Suauenii ad Joannem Bellaium episcopum Baionnensem scriptæ. 1532, 15 Julii. Salutem. Reuerende pater. Tantum est erga me meritum paternitatis uestræ, tanta præsens mea necessitas, ut omnino coactus sim paternitatem uestram de præsenti rerum mearum statu certiorem reddere. Intraui Lutetiam octaua die mensis huius et statim id egi, ut scirem, ubi habitaret primus dominus præsidens. Forte fortuna sic accidit, quod descendentem ex camera computorum sum alloquutus. Interrogaui quando putaret futurum, ut conueniret cum domino præsidente secundo et thesaurarijs alijs; esse apud me literas Christianissimi regis in genere ad præfectos ærarij scriptas, quas libenter uellem quamprimum reddere. Respondit præsidens primus, se non posse determinato dicere, quando sit conuenturus cum suis collegis; iussit autem, ut literas, si quas haberem, illi darem; promisit se de meo negotio communicaturum cum alijs et daturum intra dies octo responsum. Heri renunctiatum est mihi ex ipsius ædibus recta Christianissimum regem adiuisse, et quis me fuit omnium miser magis? Non sciui, apud [quem] relictæ essent meæ literæ aut a quo responsum expetere deberem. Tandem benefitio domini Lange, qui frater est paternitatis uestræ, intellexi literas meas extare apud dominum Viole. Cæterum qui mandatum habent de me expediendo, illi me reijcere conantur in decimamquintam diem Augusti, cauillantur nescio quam contrarietatem in literis esse, quas attulerim, id quod non ignorat paternitas uestra fieri contra uoluntatem Christianissimj regis et dominorum de consilio. Literarum exemplar qualitercumque descriptum mitto, ut possit ex fratre intelligere paternitas (uestra), quid nam cauillentur præfecti ærarij; ego enim, ut consuetudinem comportandarum pecuniarum non teneo, ita non uideor indicare satis posse, quid nam in literis desyderetur. Cæterum per omnia in me prius abunde collata benefitia paternitatem uestram rogo, oro atque obtestor, ut paternitas uestra de integro uelit obtinere a Christianissimo rege adhortatoriam epistolam ad præfectos ærarij, qua nodus ille in scirpo quæsitus eximatur, ut possim quamprimum et aliquo in silentio absolui. Hospitium meum est a la Cornemuse a la rue de Prouelles a præ de sainct Ystache. Expectabo per duodecim dies responsum a paternitate uestra; interim si literæ eiusmodi ad præfectos ærarij ad me missæ non fuerint, cogar ego paternitatem uestram per equos dispositos adire, nam propemodum in insaniam conijcit me studium huius negotij quamprimum ex uoto expediendi, et ubique uideo tragulam inijci mihi. Sed in paternitate uestra mihi spes est, quam hijs paucis Deo optimo commendo. Ex Lutetia Parrhisiorum decima quinta Julij die anno etc. xxxii°. E charta primæ scriptionis Petri Suauenii. 57 b. 1532, 15 Julii? Nihil fuit, quod molestius tuli, mi Claudi, quam, cum ab aula discederem, quod te ueterem amicum imprimis charum acceptumque mihi conuenire non potui. Cogebar abitum præcipitare, propterea quod in Vylloche hospitium non repperi et literas a Christianissimo rege acceperam, quas iubebar quamprimum reddere. Quod ad præsentem statum meum attinet, notum esse uelim tibi, illos homines, quibus demandatum fuit, ut me quamprimum absoluerent, contenta opera id agere, ut me contra uoluntatem et scriptum adeo Christianissimi regis remorentur diutius, qua de re scripsi ad reuerendum patrem dominum episcopum aliquanto longius. Te rogo per amicitiam et si quid fuit unquam tibi dulce meum, ut responsum ab utriusque nostrum domino quamprimum huc ad me redire procures. Hospitium meum est a la Cornemuse a la rue de Prouelles a pre de sainct Ystache. Ego si quid unquam potero uicissim facere, quod tibi placeat, memorem me dices multorum benefitiorum tuorum fuisse nec ingratum. Vale et domesticos amicos meo nomine saluta. Item prima scriptio Petri Suauenii ex eadem schedula. III B. 4 H. (1864). 25 58 a. Litteræ Petri Suauenii ad cancellarium regis Franciæ scriptæ. 1532, 15-26 Julii. Vt nihil est, reuerendissime pater, quod ego magis fugio quam negotium exhibere paternitati uestræ, cui equidem satis superque molestus fui quottidiana incursatione, quamdiu sum aulam sectatus, ita nihil usuuenit mihi sæpius, quam quod cogor ad paternitatis uestræ præsens auxilium confugere. Res sic se dant hic mihi: Literas Christianissimi regis et paternitatis uestræ reddidi dominis præsidentibus et thesaurarijs ad decimum Iulij diem, nam ad quindecimum diem illius mensis promissa fuit mihi a paternitate uestra et a dominis item consiliarijs plenaria expeditio. Responsum est mihi a dominis præsidentibus, fierj non posse, ut ante quindecimum Augusti diem absoluerer. Forte fortuna sub id tempus ex Germania reuersus huc appulit dominus Lange. Illi ego summam negotij mei paucis exposui et rogaui, ut meo nomine ageret cum præfectis ærarij. Nihil potuit ab illis impetrare aliud, quam quod mihi fuerat responsum, promisit tamen se, quamprimum esset rediturus ad aulam, procuraturum mihi a Christianissimo rege rescriptum, ex quo sint intellecturj facile domini præsidentes, quantopere uelit Christianissimus rex, ut quamprimum habeam negotium meum ex sententia confectum. Ego uero, qui quæ sit paternitatis uestræ apud omnes existimatio facile scio, non putaui me bonis conditionibus hinc discedere posse, nisi etiam a paternitate uestra exhortatoriam epistolam ad præfectos ærarij expeterem. Mitto ea de caussa peditem meum ad paternitatem uestram nec possum temperare mihi, quin de statu rerum mearum aliquid indicem. Tanto iam tempore, tantis impendijs aulam sectatus sum. Si nunc non succurrit mihi authoritate sua paternitas uestra, nihil adhuc uideor egisse. Literas Christianissimi regis et item paternitatis uestræ misi per equos dispositos ad regem meum, quamprimum ab aula discessi, nec dubito, quin illæ iam sint perlatæ. Expendat apud se paternitas uestra, quid rex meus sit cogitaturus, nunc præsertim cum ego post tantum temporis interuallum nusquam appaream. De Christianissimi regis uoluntate et studio paternitatis uestræ nihil est quod dubitet, scit satis quantum utrique suo merito debeat; de me potest suspicari fortassis, quod concreditum munus non satis attente uigilanterque administrem. Hoc est scilicet, quod me nunc solum excrutiat, quod mihi necessitatem imponit, ut rescriptum aliud expetam. Equisones qui ad Iacobi festum ex Dania huc aduenerunt, illi una uoce prædicant omnes, Christiernum hostem nostrum a rege meo terra marique grauiter urgeri; si non desit facultas prosequendi bellum susceptum, audent etiam nobis certam uictoriam promittere, sed non nisi post multos magnosque labores; ea est loci munitio, in quo se detinent hostes nostri. Nimirum non potest magis in tempore, magis oportune nobis succurrere Christianissimus rex, quam si se nunc deum aliquem ostendat, in præsenti uidelicet periculo præsentem auxiliatorem. Si nam paternitas uestra putabit opus fore mihi nouissimis instructionibus meis ad hoc, ut probem dominis præsidentibus me mandatum habere a rege meo una cum altero collega meo ad recipiendas et exportandas pecunias, rogo ut eas hoc nunctio ad me mittat paternitas uestra, ne sit ulla reliqua occasio ad proferendum me longius, si intellexero id agi, ego per equos dispositos recta Christianissimum regem uestram et una paternitatem adibo. Quicquid feci pro rege meo, hoc certus sum me consilijs et auxilijs paternitatis uestræ fecisse; inde adeo non dubia spes obsedit me, quod paternitas uestra in extremo hoc actu non deseret me, cum antea fauerit semper, adiuuerit et promouerit. Nec est quod uerba uelim pro maximo benefitio reddere. Hoc sibi persuadeat de rege meo paternitas uestra, quod non sinet ullas occasiones præterire, per quas possit ostendere se paternitati uestræ ex animo amicum esse; me uero nulla dies eximet a seruitio paternitatis uestræ, neque si Nestore sim futurus uiuacior. Hijs paucis paternitati uestræ bonam ualetudinem et longam uitam imprecor eamque Deo optimo maximo commendo. E charta primæ scriptionis Petri Suauenii. 58 b. Litteræ Petri Suauenii ad Jo. Bellaium episcopum Baionensem scripta. 1532, 15-26 Julii. Hæc iam quarta est hebdomada, reuerendissime pater, ab eo tempore, quo reuersus ab aula Lutetiam Parrhisiorum sum ingressus. Anxie expecto rescriptum a Christianissimo rege ad præfectos ærarij, et eo quidem magis, quod uidentur me, nescio equidem quousque aut quamdiu, protrahere uelle. Postridie a discessu domini Lange, qui frater est paternitatis uestræ, conueni thesaurarios in arce, ubi aliquot confluxerant, tractaturi, ut apparebat, de regijs negotijs. Nihil aliud ab illis impetrare potui, nisi quod dixerant prius, expectandum esse mihi usque ad decimumquintum diem Augusti. Nostræ interim res sic se habent domj, ut ista mora non possit sine maximo damno nostro abire. Referunt equisones, qui ad Iacobi ferias aliquo numero huc confluxerunt ex Dania, Christiernum a nostris hominibus terra marique sic infestarj, quod non dubitant promittere nobis ex incerto bello certam uictoriam, si modo susceptam oppugnationem prosequamur. Loci situs pro uallo, muro fossaque est aduersarijs; habent illi obnoxios aliquot episcopos, commeatum cæteraque uitæ necessaria ab inferioribus Germanis accipiunt. Nimirum nunc maxime esset opus nobis præsenti auxilio Christianissimi regis, ut nostros in offitio continere et hostibus infensi porro adesse possimus. Hollandi cum plenaria potestate miserunt ex suis aliquos ad comitia Hafniana, adsunt hic quibus in itinere uenerunt obuij; quid poterit agi aut tractari cum illis ante meum aduentum? Equidem nouissimas literas Christianissimi regis per spectatæ fidei hominem meum curauj ad regem meum deferrj; nunctiaui 25* identidem esse apud me alia quædam Hollandos contingentia, quam in literis contineantur, nam rem ipsam chartis concredere noluj; neque uero has moras præuidi, cum illum meum ablegarem, erat animus quamprimum subsequi. Non possum addiuinare, quid cogitet rex meus, cum uideat me tamdiu abesse; hoc tamen uereri cogor, quod per meam negligentiam sua putabit stare commoda, aut etiam quod de promissis Christianissimi regis ueniet in dubium; existimabit fortassis sibi pro re uerba data esse. In utroque nimirum caussæ satis est, quamobrem rescriptum ad præfectos ærarij expostulem; nam et Christianissimi regis donum libenter uellem celeritate quadam commendari, et regi meo optarim me absque suspitionibus prauis in optimam partem notum esse. In paternitatis uestræ summa humanitate et constantia spem omnem repositam habeo. Video me fatali quadam necessitate huc agi, ut in hoc negotio paternitatis uestræ opera et consilio potissimum innitar. Si quid potest accrescere laudis maximo nomini paternitatis uestræ mea prædicatione, equidem sic comparabo me, quoad uixero, ut non uidear ingratus debitor multorum benefitiorum extitisse; rex uero meus suum ipse animum suis literis et, si quando licebit, re ipsa probabit talem esse, de quo sibi omnia bona polliceri debeat paternitas uestra et possit, quam post imprecationem longe et bonæ salutis Deo optimo maximo commendo.
Eidem, cui superior epistola ad cancellarium, schedæ manu Petri Suauenii inscriptæ. 58 c. Alice Petri Suauenii ad Joannem Bellaium litteræ. 1532, 15-26 Julii. Salutem. Indicaui superioribus literis, reuerendissime pater, quo nam in statu res meæ nunc hic uersentur. Nihil adhuc uideor egisse, nam illi homines, qui me absoluere debebant, omnes uires suas huc conferunt, ut impediant et remorentur. Postridie a discessu domini Lange conueni ipsos in arce, ubi aliquot consederant; renunctiarunt prorsus idem illud, quod ante perscripsi: fieri non posse, ut ante decimum quintum diem Augusti expediar. Proinde nihil aliud nunc detinet hic me, quam quod responsum ad illas literas meas a paternitate uestra expecto; nisi hoc facerem, ego una cum fratre paternitatis uestræ rediuissem ad aulam, nam omnino opus est alia quadam declaratione ad hoc, ut uoluntati regiæ et expresso mandato satisfiat. patria nostra sic agitur: Referunt equisones, qui inde nuper admodum aduenerunt, Christiernum a nostris grauiter urgerj terra marique, modo ne desit facultas prosequendi bellum, futurum haud dubie, ut uictores abeamus; quæ mihi caussa est magna bonaque satis, ut paternitatis uestræ patrocinium deintegro expetam. Etiam antequam conueni præfectos ærarij, misi cum literis Christianissimi regis, domini legati et domini magnj magistri aliquem ex meis hominibus, qui de aduentu meo regem meum cer- In tiorem redderet. Quid cogitabit, cum ego tamdiu absim, nisi aut uerba darj sibi aut me commissum negotium non satis grauiter constanterque urgere? Hollandi miserunt legatos ad illa comitia Hafniana, cæsar mercatores nostrates, qui Antwerpiæ plurimi uersantur, unacum bonis et facultatibus omnibus per uim detinet contra ius et priuilegia maiorum, res uidentur ad apertum bellum spectare, quod ego non uulgariter præsentia mea promouerem, si accepta a Christianissimo rege mandata quamprimum possem perferre. Eamobrem rogo, oro atque obtestor paternitatem uestram per omnia priora in me maxima et grauissima merita, ut ueniant huc ad me quamprimum a Christianissimo rege literæ quædam exhortatoriæ, per quas præfecti ærarij commonefiant, ut mandatum per me prius allatum quam celerrime exequantur. Nisi hoc fiat, ego profecto non uideo, quem nam huius meæ legationis finem expectare possim aut debeam. In paternitatis uestræ manu est hodie salus mea et interitus, vtrum placet hoc licet paternitati uestræ mihi imponere; ego tamen optima quæque de paternitate uestra mihi polliceor. Hac spe in ignauo et mihi modis omnibus infensissimo otio hic persistam, quousque responsum ad binas iam literas meas recipiam. Hospitium meum est a la Cornemusa a la rue de Prouelles a præ de sainct Ystache. Me habebit paternitas uestra perpetuum seruitorem, hoc certo sibi persuadeat et ualeat. Ex Lutetia Parrhisiorum. E charta primæ scriptionis Petri Suauenii. 58 d. Litteræ Petri Suauenii ad Forestanum scripta. 1532 mense Julio. Si qui sunt qui é×óvτεs d'é×ovτ уε vμ negotium facessunt amicis, mi Forestane, inter eos ego nomen profiteor meum, nam mihi modis omnibus exequendum id fuit, quod in mandatis a rege meo acceperam, quo nomine tibi fortassis et non paucis item alijs quottidiano interuentu meo molestior fui quam gratior. Agnosco culpam et fateor ingenue, est enim apertior quam ut dissimulari possit. At interim aperte caui semper, quantum potui, ne cuiquam uolens obstreperem præsertim occupato et aliud agenti, idque arbitror teipsum non raro depræhendisse, qui me captantem aditus et occasiones ad sollicitandum etiam non rogatus admonere solebas, qua hora denique quo loco quid esset agendum. Equidem ut tibi pro singulari humanitate non intermorituras gratias habeo, ita cogor hoc scripto nec eleganti nec composito te de præsenti statu meo certiorem reddere. Præfecti ærarij hic detinent adhuc me. Aiunt fieri non posse, ut ante decimumquintum diem Augusti expediar. Mihi uero a reuerendissimo domino legato in consensu aliorum dominorum de consilio dictus fuit decimusquintus dies Iulij, ad quem certo futurum esset, ut haberem expedita parataque omnia. Nunc ego te per amicitiam oro atque obtestor, per si quid usquam est sacri uel prophani deprecor, ut a reuerendissimo domino legato exhortatoriam epistolam impetres mihi ad præfectos ærarij, ex qua intelligere possint, uelle Christianissimum regem, uelle et reuerendissimum dominum legatum, ut literis per me hic redditis quamprimum satisfiat. Scripsi eo nomine ad reuerendissimum dominum legatum; tu scriptum meum in tempore perferas uelim et nunctium hunc quamprimum ad me remittas. Meus est nec alio nomine a me ablegatus, quam ut tua opera rescriptum ad præfectos ærarij obtineat. Ego si quid unquam potero uicissim tua caussa facere, memorem me inuenies fore acceptorum benefitiorum nec dices ingratum. Bene uale. E charta primæ scriptionis Petri Suauenii, cui inscriptæ sunt etiam litteræ intercessoriæ, Georgio Lykke datæ, et summa sequens aliarum litterarum ad cancellarium scribendarum (nr. 58a ?): „,Domino legato quo in statu res sint, quid egerim et possim agere, si sim domi. Exordium a commemoratione acceptorum benefitiorum. Narratio habebit rem gestam. Peroratio literas petet ad præfectos, ut me quamprimum absoluant". 59. Litteræ intercessoria Petri Suauenii Georgio Lykke ad cancellarium Gallicum (?) data. 1532 mense Julio? Iuuenis ille, reuerendissime pater, natione Danus et paternitati uestræ literis dominj Lasky commendatus, me rogauit, ut suo nomine et sua caussa hanc epistolam ad paternitatem uestram destinarem. Nosco ego parentes, nosco amicos ipsius, quod maius est, in ea patria seruio, ex qua est ille oriundus; si quid in gratiam illius queam effectum dare, hoc ipsum uideretur suo propemodum iure a me expetere posse. In uno hoc pecco fortassis, quod alteri patrocinari cupio, cum ipsi mihi opus sit intercessore. Hoc ipsum tamen in optimam partem spero interpretaturam paternitatem uestram, propterea quod ita se dant res hodie, aliter fere ut facere non possim. Extraneus est, pro quo scribo, amicos hic nullos habet, nisi si quos benefitio suo sibi queat adiungere; adhæc litibus inuolutus non satis sibi nouit ætatis ratione et consilij inopia prospicere. Res se paucis habet ad hunc modum, ne paternitati uestræ longiore prooemio sim molestus. Iuuenis ille studio uisendarum exterarum nationum huc uenit, et quia commendatitias serenissimi dominj Ioannis Hungariæ regis huc attulit, est a Christianissimo rege ad ministerium cameræ acceptatus. Dum se uestit et parat, ut possit tanto seruire honorificentius, incidit forte fortuna in ludum cum mercatore quodam Norembergensi. Vt fit, quandocumque duo inter se disparibus uotis contendunt, fortuna ludi ad foelitiorem deflexit parietem. Mercator ille coronatos centum et uiginti, si recte commeminj, perdidit. Nuncquam quicquam dixit aut questus est, male secum actum esse. Lusit autem idem ille cum alijs plærisque prius; fieri potest, quod simili infortunio tactus non paruas pecunias (perdiderit). Superuenit Ieronymus Ebener mercatoris illius cognatus et, quod uideri uolebat, tutor propemodum. Adolescentem imperitiorem interrogat, ubi pecunias reliquerit; ille ut cognati minas et uerba duriora declinaret, dixit se cum Dano quodam lusisse. Protinus Ieronymus Ebener conuitijs et mendatijs ex æquo scatenti scripto apud iudicem defert iuuenem, quem nucquam uidit antea, petit semel et iterum in uincula conijci; ac tum quidem est Dano per auocationem caussæ, quam rex Christianissimus aperto mandato expressit, consultum. Multum temporis interea effluxit, datæ utrimque cautiones de stando iuditio et iudicato, quocumque tandem illius contentionis uictoria deflecteret, ut esset superiori de expensis et dato damno abunde prospectum. Interim, dum ego hic uersor, Ieronymus ille conscientia male gestæ rei tactus precatorem mittit ad Danum, qui de pacis conditionibus ageret, honesto loco et nobili familia natum iuuenem. Indicauit se nescio quorum instinctu et suasu seductum fuisse, uelle criminationem in accusatione intentatam manifesta palinodia damnare; et erant iam utrimque destinati arbitri, qui litem tolerabilibus conditionibus dirimerent, cum derepente Ieronymus acutis febribus laborare coepit nec multo post, cum nondum esset ad arbitrorum cognitionem deuentum, in foelicem dormientium requiem concessit. Nunc Dani summa necessitas exigit, ut benefitio paternitatis uestræ mandatum impetret Christianissimj regis ad locum tenentem præpositi Parrhisiensis. Cum nondum esset caussæ cognitio auocata ad aulam, bona mercatoris, ut aiebat ipse, ad decem milia librarum se extendentia, iudicis sententia fuerunt arrestata; ab altera parte uadimonium pro mille coronatis est datum. Cæterum præfectus ille Parrhisiensis ab initio sic se comparauit in hac caussa, quod accusatori uisus est esse addictior quam reo; siue hoc fecit pecunia corruptus siue priuato quodam necessitudinis genere inductus, hoc equidem certo non affirmauerim. Bonorum illa detentio nucquam satis arcte religioseque seruata est; semper hoc iuris in res suas sibi uendicauit mercator, quod pro libitu emit et uendidit. Nuper admodum, cum esset mortuus, petenti Dano innouari arrestationem bonorum respondit locumtenens, sibi non licere in caussa aliquid agere, recurrendum esse ad tribunal Christianissimi regis, ad quod auocata sit cognitio. Proinde opus est ad rem foeliciter et bene gerendam mandato quodam Christianissimi regis, quo præcipiatur locumtenenti, ut arrestationem bonorum noua quadam denunctiatione confirmet, vt defuncti amicis integrum non sit eorum quicquam tangere, nisi prius lis omnis diffinitiua sententia aut amica transactione sepeliatur. Rogat igitur et supplicat paternitati uestræ Georgius Lucke in hac controuersia reus, ut paternitas uestra pro ueteri more suo uelit illi in optima caussa authoritate sua succurrere, velit a Christianissimo rege mandatum arrestatorium expetere. Si unquam posset aliqua in re uicissim gratificari paternitati uestræ, profecto ostenderet se accepti benefitij haud quaquam immemorem esse; hoc ipsum ausim ego meo periculo ad me recipere, qui hominem uideor intus et in cute nouisse. Putarim præterea regi meo haud aspernandum offitium fieri, si paternitas uestra innocentiæ iuuenis authoritate sua succurreret. Ex honesta familia natus est, patrem habet inter primores Danici regni non contemnendi nominis, si similis erit maiorum suorum, ut spero, uidetur eo proficere possit, ut aliquem sit in usum. Ego pro me culpam deprecor, quod prolixior fui fortasse in exponendo negotio quam debui; libenter uellem optimi iuuenis rebus optime consultum et prospectum esset, propterea scilicet epistola in uolumen propemodum excreuit. Quod superest, precor, ut paternitas uestra rectissime ualeat et diutissime uiuat. Eidem cui epistola præcedens ad Forestanum schedæ manu Petri Suauenii inscriptæ sunt et hæ litteræ. 60. Litteræ Joannis Bellaii ad Petrum Suauenium scriptæ. + 1532, 26 Julii. Magnifice domine. Ex literis dominationis vestræ jntellexi, quo jn statu sint res serenissimj regis vestri. Quod ad illam summam attinet, de qua est mentio, curauj confestim apud regem et magnum magistrum literas expediendas, quas jn hunc fasciculum jmposuj; dentur modo præfectis ærarij, non dubito, quin statim numerentur pecuniæ. Rex ipse manu sua signauit, quodquidem tum demum facit, quum necessitas ipsa vrget aut accedit promptissima voluntas. Hoc iccirco dico, vt dominatio vestra nominatim dicat præfectis ipsis manu regis esse signatas. Omnino hoc sibi persuadeat dominatio vestra, omnia regem cupere causa regis fratris suj et nihil esse prætermissurum, quod ad ipsius auctoritatem dignitatemque augendam tuendam pertinebit, nihilque ipsum tam ægre tulisse, quam quum jntellexit de hoc negocio, nondum confectum esse. Ego si quid causa regis ipsius vestri potero vel priuatim vestra, omnia sibi polliceatur a me, quæ a me expectari possunt, et me dominationi vestræ magnificæ vnice commendo, quam Deus seruet jncolumem. Ex Secessu S... matiano (?) die xxvja Julij. Illustrissimus dominus magnus magister etiam atque etiam salutat dominationem vestram. Eiusdem dominationis vestræ magnifice deditissimus et amicus Jo. Bellaius episcopus Baiona. Præscriptio: Magnifico domino Petro Suauenio oratorj serenissimj regis Danorum. Ex autographo chartaceo, cui a tergo adsunt præscriptio superior et sigillum cera rubra impressum. 61. Litteræ Petri Suauenii ad Joannem Bellaium episcopum Baionensem scripta. 1532, 6 Augusti. Cum mitteret ad me literas paternitatis uestræ dominus du Bellay, equidem incredibili protinus exilij gaudio. Addiuinauit animus in illis tale aliquid esse, quale expectabam, tum quoque, cum nondum aperuissem. Statim postero die præfectos ærarij accessi una cum fratre paternitatis uestræ, per quem literæ Christianissimj regis redditæ sunt, cum plena testificatione studij ac beneuolentiæ, qua cupit optimus uir mihi quamprimum et ex uoto omnia succedere. Tamen a præfectis ærarij nihil aliud responsi accepimus, quam est a me prioribus literis perscriptum: pecunias nobis assignatas non posse exolui aut exigi a receptatoribus ante decimumquintum diem Augusti, quamprimum fiat autem, ut pecuniæ deueniant ad ærarium regis, fore haud dubie, ut sine longiori protractione expediar. Et quia tempus illud propemodum appetit, malo equidem præstitutum diem expectare quam nouis querelis paternitatj uestræ negotium facessere. Pro impensa opera gratias ago paternitati uestræ, non ut debeo aut uellem, sed ut possum nunc. Si ulla dies eo me prouehet, ut ualeam non iam affectum sed ardorem et impetum animj mej declarare erga paternitatem uestram, inueniet reipsa paternitas uestra, me eum non esse, qui soleat acceptorum benefitiorum obliuisci. Quod si fortuna non permittit eo conscendere me, ut possim studium meum opera testari, equidem maximj benefitij æternam memoriam conseruabo. De statu rerum regis mei quantum intelligere potui ex equisonibus, qui inde nuper admodum aduenerunt, tantum et diligenter prioribus literis exposui. Quod superest, rogo, ut me paternitas uestra commendatum habeat et illustrissimo domino magno magistro offitiosissime salutem ex me nunctiet. Si quid interim accidit nouj, quod uidebor ego posse aliqua cum utilitate ad regem meum perferre, hoc rogo, ut paternitas uestra per secretarium suum mihi communicet, et foeliciter ualeat. Cæsar dicitur maximis copijs Hungariam inuadere uelle; nescio an oporteat me rumoribus illis credere, propterea a paternitate uestra certior fieri cupio. Ex Lutetia Parrhisiorum sexta die Augusti anno m° do xxxii°. E charta primæ scriptionis Petri Suauenii. 62. Litteræ Petri Suauenii ad Antonium Duprat (?) scripta. 1532, post diem 15 Augusti. Quod paternitati uestræ mirum et iuxta ingratum fore scio, detinent hic me thesaurarij non iam contra uoluntatem Christianissimi regis solum sed adeo contra promissum, quo se mihi non semel obstrinxerunt, nec scio quid rerum agere aut incoeptare debeam, adeamne ad aulam an uero, ut feci hactenus, in ingrato hoc otio et summa incertitudine persistam. Totus in dubium ueni non iam de expeditione tantum consequenda quamprimum, sed adeo de existimatione et fide. Quid dicet rex meus aut quid cogitabit, ubi uidebit me post acceptas a Christianissimo rege nouissimas literas tanto temporis spatio abesse? Vt non addiuinem ipsi mihi grauius aliquid mali, certe per meam negligentiam stare putabit, quod expectato et addicto III B. 5 H. (1865). 26 Si qua Nam nummario præsidio diutius frustratur. Scit paternitas uestra, cuiusmodi soleant coniecturæ fieri in talibus negotijs. Quantumuis diligenter ac sollicite concreditam hanc spartam adornarim, tamen uidebor plærisque rerum ignaris minus sedulus in sollicitando fuisse, nunc potissimum cum tantas moras facere cogar nulla propemodum de caussa. Proinde ad genua paternitatis uestræ me totum prouoluo rursus. extat ratio (et scio quod extat magna satis), per quam fieri possit, ut optatis conditionibus hic absoluar, ea quamprimum ineatur et inueniatur obsecro; nam ego consilij et auxilij ex æquo sum inops iam et in paternitatis uestræ benigno adiutorio puppim et proram salutis mei collocaui. De statu rerum regis mei certiora narrabit hic capitaneus, quam possim ego perscribere. Vnum hoc paternitatem uestram scire uelim tamen, quod interim dum abfui quidam ex secretarijs regis mei, cui Benedictus Klocke nomen est, a rege meo propter nescio quam simultatem, quam cum cancellario exercuit, perfide desciuit. Fuit autem in ministerio regis mei per sex integros annos ille ipse, bonis omnibus in optimam partem semper cognitus, mihi uero ob diutulam familiaritatem præcipue charus, sed non etiam sic me dilexit, ut a me diligebatur. ut erat secretorum regis mei conscius, sciuit probe me hic arcana et magna quædam negotia tractare. Suboluit illi nonnihil etiam de auro, quod regi meo fuit promissum. Venit huc ad me duobus famulis comitatus, dixit se mandatum accepisse a rege meo, ut me in negotio adiutaret et ut prosequeretur domum. Principio nihil mali suspicabar, putaui me hominem intus et in cute nouisse. profecto nihil minus credidi quam aliquando futurum, ut ab illo deciperer, cuius fidem arbitrabar me satis perspectam habere. Illo ipso die quo primum egit mecum, uenit per equos dispositos quidam in hoc missus a rege meo, ut me præmoneret, ne hominj perfido me adiungerem, ne uerbis illius mendacibus et deceptorijs locum darem, si possem, ut nebulonem deprehensum in carceres conijcerem. Continuo uicarium præpositi Parisiensis accessi, rem omnem, ut se habuit, ordine exposuj. Iudex offitium fecit suum, hominem fugitiuum et periurum in uincula petijt. Ille deprehensum se uidens &л' avro to wow, quod aiunt, consilij et aduentus sui summam fatebatur illico. Dixit se in hoc aduenisse, ut me deciperet comitem fore professus, ut comitatum sub bona spetie in finibus Galliæ spoliaret alicubi, denique ut captiuum abduceret. Ita sperabat se odium aduersus cancellarium conceptum in me semper optime meritum effundere posse. Cum literas diligentius perspiceremus, quas apud se habuit nebulo uanissimus, inter alia inuenimus quinque sigilla regis mei in papyro expressa, quibus haud dubie abuti perfide uoluit, dij fatiant ut non abusus etiam sit. Nam habuit sigilli custodiam, tanta fuit hominis apud nos existimatio. Si perfidiam apud se aluit diu, in qua nunc est deprehensus nimirum, potuit regi meo uehementer nocere. An nocuerit nescio, sed cogit me fides mea, ut apertam fraudem machinatum uiolenter hic detineam, quousque possit per me certior fieri rex meus et accusatorem aliquem suo nomine huc mittere, qui male meritis malam referat gratiam. Ea de caussa rogo, ut paternitas uestra mandatum aliquod obtinere uelit mihi a Christianissimo rege, quo uicarius prepositi Parrisiensis admoneatur, ne uinctos illos prius dimittat, quam adueniat aliquis a rege meo missus, qui illos accusare et secundum facti qualitatem ad poenas exposcere ualeat. tam erit gratum regi meo, ut nihil possit hoc tempore gratius facere paternitas uestra, cuj me hijs paucis ad perpetuo duraturum ministerium commendo. Hoc E charta primæ scriptionis Petri Suauenii. Relatio magistri Christierni Petri, quam de rebus Christierni II in aula Gallica frustra actis ad hunc regem suum die 28 Octobris 1527 scripsit, in opere Allenii: Breve og Aktstykker til Oplysning af Christiern IIs og Frederik Is Historie, vol. I pagg. 496-498, nunc typis impressa est. 63. Litteræ Jacobi V ad Fredericum I de nauibus Scoticis in portu Marstrandiæ a Hollandis spoliatis scripta. 1533, 21 Martii. Jacobus Dei gratia Scotorum rex serenissimo ac potentissimo principi Frederico eadem gratia Datie, Suetie, Norvegie etc. regi, fratri, confederato ac consanguineo suo dilecto salutem. Serenissime princeps, frater, confederate ac consanguinee noster charissime. Dedimus ante sex annos ad maiestatem vestram literas querimonie plenas, nimirum vti e nostratibus naues tres, que tum in patriam e Flandria redeuntes tempestatibus acte apud vos salutis gratia desederant, communi gentium et iure commercioque prohibite atque ab Hollandis prede loco habite, per extremam immanitatem, ereptis mercibus ac trucidatis nautis, in portu vestro Melstradensi perierint. Verum ut hec admissa facinora compensarentur, simul ne quid nostris illatum seuicie cedium aut rapinarum impune esset, in ius vocatis predonibus, decreto per vos prouisum intelleximus, vti habita ratione ereptarum mercium et accepti damni ex equo certa nostris persolueretur pecunia. Quamobrem maiestati vestre gratias agimus quas debemus, si quid vestris apud nos eiusmodi contigerit negocii, ipsa re relaturi. Sed tamen hactenus infecta res stetit, non aliter quam si ea in re nil iuris esset administratum, neque enim decreto paruere predones, neque quam nostris adiudicastis pecuniam ea prestatur; quin potius res repetentibus contra iura gentium cruces et verbera sunt oblata. Rursus igitur admonendos simulque rogandos vos duximus, vti lesis apud vos nostris ex equo consulatis, ne per predonum impunitatem ad extrema iuris remedia descendere cogamur. Serenissime ac potentissime princeps, frater, confederate ac consanguinee noster charissime, vale. Ex edibus salutifere crucis Edinburgi xxjo die mensis Mercij anno ab incarnato domino trigesimo secundo supra millesimum et quingentesimum.
James rex. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt sigillum cera rubra impressum et præscriptio ad Fredericum regem. De eo, quod annis 1523-1529 Christierno II et Scotiæ interfuit, commercio, cfr. Allen: 26* Breve og Aktstykker til Oplysning af Christiern IIs og Frederik Is Historie vol. I pagg. 53-54, 67, 302-304, 346-350, 355-360, 367-369, 378-379, 384-387, 447-449, 467-477, 485-488, 490-495 et 552-555. De rumore sparso, regem Scotorum esse filiam Christierni II ducturum, cfr. litteras Nicolai Haukins die 24 Decembris 1532 scriptas (State papers of Henry VIII vol. VII pag. 405). 64. Udkast til et Brev fra Henrik VIII til (Marcus Meyer) om Danske Forhold. För 26 Februar 1534. Henry etc. To the right noble and valiant etc. We suppose and judge, our zele, affection, favour and good mynde could not have ben more condignetlie and worthelie collocated and imployed towards any worldelie creature, than we now see and perceyve the same bestowed, collocate and imployed upon you. After that we had red your letters sent vnto vs and also to our trustie counsailler Thomas Croumwell and deligentlie harde suche thing as the berer of them sheved vnto vs from you by mouth, we straight apperceyved your fidelitie and with how grete deligence, zele, industrie and continual devoire ye desire to do pleasure and meryte towards vs and this our realme, which as it is vnto vs veray acceptable and correspondent to suche trust and expectation, as we conceyved of your zele and good mynde towards even so as hertelie as we can we thank you, intending hereafter effectuallie to requite you. VS, In the meane 1 season thinke this for a suretie, that your faithfulnes and service can of no prynce be more acceptablie receyued, nor there is no prynce that can be more desirous of your commoditie and honour than we are. But as touching that ye have wrytten concerning the atteyning of the realme of Denmark and how easelie it might be don, and of the zele and loue of the noble men and specyallie of a certen grete man and also of the hole nation uniuersallie to wards vs, and touching the deceipts and fraudes of your adversaries and how they might be prevented and repressed in tyme before they rage too farre (all which we have not onelie perceyved by your said letters but also by the relation of this berer, and the same we thinke and judge to be of you right wiselie and very circumspectly considered and foreseen), ye need not to doubt, that that to all the world is manifest; which is to say, that these your adversaries, partelie for their owne sauf garde, partelie for a singular desire, that they have to rule and to enlarge their confynes and borders, desireth to subdue and first to bring into their domynyon and subiection the saide realme, being yet in a mamoring and not fullye established, and then ymmedyatlye to bring in servytude all the whole dominion and countrey next adiacent, which 1 meane. Wurm: „intant (sic)". 2 Wurm tilföjer:,,this". 2 seruytude how paynful it should be it is easie to perceyve by the cruelte 1, robbing, sorennyng and spoiling in the saide realme, which (as ye write) procedeth of them. Nor the counsaile or dyet to be had betuixt the Brabands aud Hollanders and your cytie seemeth to tend to any other thing than fayned a certain pretext to make an amytie and reconciliation betwixt the borderers, which they do mesure and prepare for their own utilitie and to the hurte 4 of this noble domynyon, and also we think that to be the 5 chief foundation of all their matters. Wherefore we, having respecte to the common tranquyllitie, hertilie desire you, that with all your will, powers and industrie ye will indeuer by all the means ye can to let and stop the said dyet and counsel or at the least to dissolve it shortly before any thing be concluded, sith our adversaries do propose nothing else than by a little and little to bring and attract the Lubeckers (being very streng and free herted people) into their snares by fair promyses. But sith these things are of so grete moment and by you so performed³, perpended and considered, we will not put the spoores to a running horse. Ferthermore touching the realme of Denmark and that the accomplyshment thereof (as ye write) requireth acceleration and spede, veraylie we judge your counsails in that behalf to be full of wisdom and that the same procedeth of your grete loue and zele towards us, of the which thing, though the thing itself offereth vnto vs a grete occasion and facilite, yet we ought not to regard alonely the beginning, which many times with a sudden chance happen to be immutate and chaynge 10. And forasmoch as often times in grete matters, being begun with wise and discrete counsails, there hathe not ensued suche ende and success as hath been hoped and loked for, we have there fore taken conuenyent and mature deliberation as apperteyneth in so high a matter. Nor it is not alonelie to be considered and regarded 11, what a man may wynne and atteyne, but also by what means he may keep and defende it, when it is won and gotten, by what wayes he may remedy and helpe such chaynces as may happen unlooked for, to what friends 19 he may trust and which are to be mistrusted, and to which parte it is necessarie to adhere and behold, and fynally it is to be foreseen, what grounds and fundaments may be laid for the contynuance of the Therefore lest we should seme to be ouer hastie or to run hedlong in this matter, and lest we should hereafter perchance repente those counsails, which we should leaue 13 off then with great dishonour, we hertelie desire you to prouide, that some discrete person of that citie, having sufficient auctoritie of the other grete men same. 1 cruelte. W.: „,cruell". 2 sorennyng. W.: „brennyng (sic)". 4 hurte. W.:,,herte". 5 the. W.:,,their". 8 performed. W.: „profoundlie". 11 and regarded mangler hos W. 6 least. W.:,,best". 3 nor the. W.: „now this". 7 Lubeckers. W.: „Lubecke". 10 chaynge. W.: „chaninge (sic)". 9 alonely. W.: „alone by". 13 leaue. W.: „live". 12 friends. W.: „frend". of the same, whose helpe and consent is most requisite to be had in this business, being also perfytelie instructed of all the whole matter and of the order¹, manner and progress thereof, may be sent vnto vs, with whom (as in so weightie a matter it is expedient) we may communicate and wey all things to the best to both parts. And then by and by we shall take all counsailes, which shall seem to be profitable and expedient for the accomplishment and establishing of so grete a matter, not sparing nor omytting 3 to spende our goods, strength and powers to profit or to do the thing, that may be to the honour, tranquyllytie and commoditie of vs and our friends, as we haue communycated more at large of the same with your servant. of 4 Fynallye for the knowledge and remembrance of our beneuolence towards you and your fidelitie towards vs we haue assigned vnto you an annual pension and the same haue liberated 5 and with good will granted you by our letters patents under our greete seale, being alwayes redye, seing wherefore, to do moche more for the weale and honour of you and vs. Receyue ye therefore this litle token and signification of our gratitude and procede as ye haue begun towards vs your obsequie and seruice. De Efter Thorkelins i Geheimearchivets store haandskrevne Diplomatarium opbevarede Afskrift,,ex apogr. chartac. biblioth. Cotton. Nero B. III p. 101". Det Meste deraf er trykt i Wurm: Die politischen Beziehungen Heinrichs VIII zu Marcus Meyer und Jürgen Wullenwever (Program fra Hamborg 1852) pagg. 18-20, der ligeledes pag. 17 meddeler et Engelsk Udtog af det Lybske Brev, hvorpaa dette er et Svar. væsentligste Varianter hos Wurm ere her gjengivne i Noterne. Et Dansk Udtog deraf findes trykt i Paludan -Müllers Grevens Feide I 152-154. - I State papers of Henry VIII vol. VII findes pagg. 465-466 i et Brev af 11 Juni 1533 fra Haukins til Henrik VIII en Efterretning om det aftalte Ægteskab mellem Hertugen af Milano og Fröken Christine, pagg. 505-507 i et Brev af 6 Sept. 1533 fra John Hackett til Thomas Crumwell en Beretning om de Danske Gesandters Forhandlinger i Nederlandene med Dronning Maria, pagg. 541-542 et Brev af 22 Februar (1534) fra William Paget til Thomas Crumwell om de Nordtydske Fyrsters Möde i Cassel, hvor det besluttedes at gjöre Hertug Christian til Konge af Danmark, pagg. 556-558 et Brev af 21 Maj 1534 fra John Hackett til Henrik VIII om det Danske Kongevalg, hvor der tillige omtales en Skrivelse fra Henrik VIII til det Danske Rigsraad, og pag. 568 i en Instrux (af Juni 1534) for Rocheford et Forslag fra Henrik VIII til Frants I om Samvirken mellem Frankrig, England og Lybek med Hensyn til det Danske Kongevalg. Udkastet til et Forbund mellem England og Lybek, som var Gjenstand for Forhandling i Juni-August 1534 og som tillige skulde afgjöre Danmarks Skjæbne, findes trykt i Altmeyers Histoire des relations commerciales et diplomatiques des Pays-Bas avec le Nord de l'Europe pendant le seizième siècle pagg. 509-517, i Kalkars Aktstykker til Danmarks Historie i Reformationstiden samlede af udenlandske Archiver pagg. 120-121, og bedst i Aktstykker til Nordens Historie i Grevefejdens Tid I pagg. 265-273. De Lybske Gesandters Instrux af 31 Maj 1534 er trykt i Rymers Foedera (Lond. 1712) XIV 539; en Beretning om den Engelske Gesandts Tale i Lybek findes som Bilag til Altmeyers Isabella von Oestreich und Christian II i Drei Monographien, pag. 67, og et Udtog af en Engelsk Rapport (fra Dr. Thomas Leigh?), dat. Hamborg 25 Maj 1534, hos Wurm anf. Skr. pag. 26. En Mængde Oplysninger om Forholdet mellem Christiern II og England i Aarene 1523 og 1524 findes i Allens Breve og Aktstykker til Oplysning af Christiern IIs og Frederik Is Historie vol. I pagg. 122, 137, 195, 201-202, 204, 217-219, 224-226, 235-236, 239-240, 265-267, 274-275 og 289-293. 1 order. W.:,,ordeninge". 2 to. W.,,for". 3 omytting. W.: „anything". 4 may. W.: "can". 5 liberated. W.:,,liberallie". 65 a. Litteræ Christiani ducis ad Franciscum I de naui Husumensi capta scripta. 1534, 24 Octobris. Christianissimo ac potentissimo principi Francisco, Dei gratia Gallorum regi, duci Mediolanensi, Ienuæ domino, Christianus, eadem illa gratia hæres Noruagiæ, Slesuici, Holsatiæ ac Stormariæ dux, comes in Altenburgk et Delmenhorst, domino et amico semper obseruando foelicitatem imprecatur. Christianissime rex, domine et amice charissime. Compertum habet ex multis uarijsque foeliciter quiescentis charissimi patris nostri literis maiestas uestra, quod Nicolaus hic Frisius, subditus noster et idem ministerij sui nomine non uulgariter nobis commendatus, per annos ut minimum sex iustissimam et æquissimam caussam de repetundis bonis in mari per pyraticam ablatis contra Fecamenses quosdam subditos maiestatis uestræ sollicitat, et quanquam nec labori interim nec sumptibus pepercit, quos in tanta præteriti temporis intercapedine necesse est illum maximos fecisse, tamen fraudibus Iacobi Quinquernon ut iudicis et vicarij illustrissimi domini amyraldi factum est hactenus, quod ad exequutionem sui iuris peruenire non potuit. Nam cum lis contestata nondum esset, et caueri sibi de stando iuditio et iudicato hic subditus noster ab aduersarijs expostulasset, ille permisit, ut reus in eadem caussa pro reo satisdaret, reclamante et inuito Nicolao hoc Frisio, ut qui hoc dolo malo fieri tum quoque, cum fieret, perspexit. Factum est igitur in ipsa lite, quod qui erant soluendo, bona sua clam distraxerunt, quando tempus ferendæ sententiæ aduenit, etiam se iuditio ac iudicato subduxerunt. Hanc fraudem Iacobi Quinquernon hic subditus noster quibus debuit iudicibus liquido probauit, tamen interim ab uno iuditio ad aliud relegatur et suspenditur in exequutione iuris, adeo ut non uideat, quo fine aut euentu caussæ tandem litigaturus sit. Nos maiestatem uestram non habemus necesse monere, quam non oporteat lites esse perpetuas, et quam non sit æquum iudicem subdolum manere impunitum; scit enim et intelligit ista maiestas uestra, uel si non moneatur, rationi et æquitati consentanea esse. Tamen cum intercessionen a nobis expeteret Nicolaus Frisius, non potuimus et subdito et ministro multis de caussis nobis gratissimo refragari, et quidem eo nomine maiestatem uestram obnixe rogamus, ut in gratiam nostram iudicibus sine prouocatione legem ferat, qua compulsi tandem quod iam olim debuerunt fatiant, hoc est, ut, quod ius publicum est, definitiua sententia latum et comprobatum administrent et exequutione subsequente confirment. Hoc nos, quotiescumque usus ueniet, uel non rogati subditis maiestatis uestræ uicissim impartiemur. Hijs paucis maiestatem uestram uiuere cupimus et ualere. Ex arce Gottorp uigesima quarta die mensis Octobris anno m° do xxxiiii°. Cristian. 1 Præscriptio: Christianissimo ac potentissimo principi Francisco, Gallorum regi, duci Mediolanensi, Ienuæ domino, amico maximo dominoque semper obseruando.
- Ex archetypo chartaceo regi signato, cui a tergo adest, præter præscriptionem mox allatam, sigillum ducale ceræ rubræ impressum, in archiuo regio asseruato et vix igitur transmisso. Præter eas, quas hac in caussa datas supra attulimus litteras, aliæ etiam exstant litteræ Frederici I responsoriæ, die 1 Julii 1531 ad Franciscum I eadem de re scriptæ, a Waitzio in Quellensammlung der Schleswig-Holstein-Lauenburgischen Gesellschaft für vaterländische Geschichte II 104-105 in lucem prolatæ. 65 b. Litteræ Christiani ducis ad Franciscum I de bello sibi et Danice a Lubecensibus illato scripta. 1534, 25 Octobris. Christianissimo ac potentissimo principi Francisco, Dei gratia Gallorum regi, duci Mediolanensi, Ienuæ domino, Christianus eadem illa gratia hæres Noruagiæ, Slesuici, Holsatiæ ac Stormariæ dux, comes in Altenburgk et Delmenhorst, domino et amico suo foelicitatem imprecatur. Christianissime ac potentissime rex, domine et amice charissime. Qui maiestatem uestram foelicis recordationis charissimo patri nostro Friderico Danorum regi adiunxit fraternus ac mutuus amor, idem ille nos hortatur, ut in nulla prorsus notitia positi maiestatis uestræ tamen et scribere et, quæ nos circumuenerit rerum difficultas, exponere nihil uereamur; confidimus enim fore, quod beneuolentia uestra uere regia et magnifica, quam pater noster in cultu fideli amicitiæ nominisque uestri expertus est, ne in liberis quidem nobis claudetur. Propterea de statu nostro hæc scire et intelligere maiestatem uestram expetimus: Fridericus rex dominus et pater noster charissimus nos cum tribus impuberibus fratribus hæredes reliquit. Quid attinet commemorare uerbosius, qualis ille in suos, qualis in finitimos fuerit? In septentrionalibus hisce regnis ita comparauit, dum præfuit, iustitia in omnes, beneficentia et liberalitate in præclare meritos, ut summis pariter et infimis desyderium sui uehemens et incredibile ingenerauerit. Hac sane integritate sua filijs nobis a Danici regni senatoribus literas obtinuit, quibus in electiuo regno de continuando tamen imperio, si quis casus optimum principem e medio sustulisset, uni ex nobis, quicumque consiliarijs regni maxime placuisset, cauetur. Porro ex finitimis in præcipua ueneratione Lubecum semper et confoederatas urbes maritimas alias habuit pater noster. Illis indulgere, illis remittere de iure suo quicquid etiam postulassent, libenter solebat. Volebat amicos nobis adiungere, dum uixit, si quando usus ueniret, qui nos in hac petitione regni iuuarent. Vt nihil intentatum relinqueret, quod ad hoc institutum quomodocumque pertinere uideretur, se cum ciuitatibus et nos adeo in perpetuum ualituro foedere obstrinxit. Verum ut fere solent humana consilia secus cadere atque exire, quam instituta sunt, illi qui nos tueri contra finitimos quoscumque debebant, primi fuere qui impungnauerint. Iam dies instare coepit, ad quem frequentes ex Dania et Noruagia consiliarij conuenturi erant, ut consentientibus suffragijs et quidem ex præscripto et obligatione datarum literarum regem designarent. Ea comitia quoquo pacto Lubecenses interturbanda censuere. Propterea in magno silentio ad quattuor milia peditum, equites uero amplius quingentis sibi comparauere. Nos ut qui nihil hostile expectauimus, ab amicis potissimum et confoederatis, in hæreditarijs ducatibus nostris exitum illius conuentus operiebamur sine armis et præsidijs, ut fieri solet, ubi pace gaudetur. Eo se Lubecenses cum equitibus et peditibus contulere primum, cum nec literis nec nunctio se fore hostes professi essent, et quia imparatis nihilque expectantibus mali nostris hominibus superuenere, incendijs ac depopulationibus omnia longe lateque uastauere, præterea uero arces duas ad nos non controuerso aut ambiguo sed ueteri iure pertinentes occupauere. Misimus sedulo quesitum, qua de caussa hostiliter agerent, qui ex pacto amici esse et stare a nobis, non contra nos debebant. Illi alio tempore aliud respondere, nihil tamen protulere unquam, quod quoquo modo ad excusationem rupti foederis pertinere quis diceret. Intellexere dissidium hoc clarissimi et ijdem coniunctissimi nobis principes Saxoniæ dux elector et Hessiæ lantgrauius. Misere pro se quisque legatos, qui se cognitioni litis intromitterent et, quantum res ipsa pateretur tollerabilibus medijs dissidentes in gratiam reducerent. Nos arbitrium pati potuimus non illorum modo, qui aderant, sed quorumcumque etiam præterea aliorum. Lubecenses nec caussas dicere suorum motuum nec admissum alienæ cognitioni subijcere uoluere, adeo ut nihil aliud in animo habere uideantur, quam quod querunt occasiones, per quas nos una cum impuberibus fratribus fortunis ac bonis omnibus exuant. Ad hoc sane institutum sic se comparant usque quaque, ut nihil intentatum relinquant. Nam cum ad compescendos motus hostiles in ducatibus nos subditosque nostros sic instruxissemus, ut non modo ad repellendam uim, sed multo magis ad confligendum parati essemus, illi militem nauibus imposuere, ac primum quidem ad Danici regni principem insulam Sialandiam appulere. Ibi ut in Holsatia prius incustodita omnia cum inuenirent, præterea uero caput nullum esse certo constitutum scirent, quo multitudo niteretur, maxime in bellis, ubi nuncquam sine duce foeliciter gesta res est, uires consilio iuuare exemplo regibus ac principibus exitiali coepere. Inexpectati aderant, foedere Danis itidem ut nobis se adiunxerant, hostiliter agere uelle nec literis nec nunctio præmisso significauerant. Hæc omnia illis exercitum exponendi liberam facultatem dedere. Potiti terra primum omnium ciues et rusticos in nobilitatem ac dominos concitauere, uectigalium, censuum aliorumque quorumcumque publicorum onerum immunitate proposita. Itaque uidere erat passim uirgines ac mulieres rapi, uiolari, ædes nobilium et regni partim incendi, partim dirui ac solo æquari, breuiter omnia, quæ superioribus annis rusticorum ciuili tumultu ostensa sunt in Germania, quando sublato parendi et imperandi iure cædibus ac III B. 5 H. (1865). 27 et rapinis omnia feruebant. Nihil usquam sanctum, nihil tutum, nihil cuiquam proprium fuit. Quod exemplum quantopere nociturum sit omnibus in eminentia ac dignitate constitutis, si in imitationem trahetur, id cogimur nos illorum, qui præsunt, curæ et examini committere. Nos monitoris ac speculi uicem præbemus in præsentia, quidem hijs modis detrimenti tantum accepimus, ut ius succedendi in locum regnumque paternum propemodum e manibus nostris Lubecenses extorserint. Tamen interim certorum hominum denar(ra)tione nobis innotuit, quod apud maiestatem uestram et passim in Christianismo apud principes alios detulerint nos, ut qui liberarum urbium odio quodam implacabili laboremus et statum bene constitutarum rerumpublicarum æquis oculis aspicere non possimus, propterea ab armis præsidium expetere coeperimus. At nos maiestatem uestram per nomen regium et omnia sacra hijs literis obtestatam et rogatam habere uolumus, ne leuissimis hominibus animum inducat credere, neue contra fratris et amici sui sobolem magna ex parte impuberem auxilia et uires conferat. Olim istuc, olim, ciuitatibus propositum fuit, quod deiectis regibus, explosa nobilitate, regnum occupare et democrateian suam in finitimos quoscumque propagare uoluissent, si potuissent. Eadem illa consilia nunc coquunt, id querunt, id cupiunt solum, cum nos persequuntur. Si processerit illis hic conatus contra nos intentatus, fortassis uires suas subinde magis magisque periclitabuntur et nullo fine alios post alios principes bello lacessent. Certe exemplo suo imperitam multitudinem passim per orbem ad rebellionem non solum prouocant, uerum etiam hortantur. Si quid de caussa nostra dubitat maiestas uestra, potest huc certos homines mittere, qui uestigando, quid in controuersia hac iuris aut iniuriæ sit, inquirant. Nos maiestatis uestræ aut eorum, qui mittentur, cognitionem non abnuimus, aduersariorum uero criminationes, si quas instituerunt contra nos, longiore fortassis, quam par est, denarratione rerum nostrarum, sed necessaria, amoliri uoluimus, idque ea facimus et iuris nostri et æquitatis uestræ fidutia, ut non dubitemus, quin maiestas uestra etiam non monita apud se expendet, potentiam istam, inter mundi monarchas facile principem, in hoc sibi a Deo optimo maximo datam esse, ut inferioris ordinis principes, æquum bonumque, potissimum uero amicorum et confoederatorum liberos defendat. Nos merita non habemus, propter quæ nobis debere fieri bene contendamus, sed patris ut ualeat pro nobis egregia semper erga maiestatem uestram uoluntas rogamus. Quod superest, maiestatem uestram uiuere et ualere cupimus, a qua responsum expectamus. Gottorp uigesimoquinto die Octobris anno m° do xxxiiii°. Ex arce Cristian. Præscriptio: Christianissimo ac potentissimo principi Francisco Dei gratia Gallorum regi, duci Mediolanensi, Ienuæ domino, amico maximo et domino semper obseruando. Ex archetypo chartaceo a rege signato, cui a tergo adsunt præscriptio suprascripta et vestigia sigilli cera rubra impressi. Hæ tamen litteræ, ita ut etiam præcedentes, quum in archiuo regio asseruentur, unquam transmissæ sunt. vix 66. Udkast til en Skrivelse fra det Danske Rigsraad til Henrik VIII. (1534, 18 December.) Dem grosmechtigsten fursten herren Heinrichen zu Engellandt vnd Franckreich konigen, herren zw Jrlandt vnd beschirmern des heiligen Christlichen glaubens entpieten wir von Gots gnaden N. N. N. vnd N. alle reiches rethe zw Denmarcken vnser gutwillig dinst zuuorn. Gnedigster konig. Wir stellen jn gar keinen zweiffel, ewer kon mat. haben nun mer gnugsam gehort vnd erfaren, welcher gestalt die stadt Lubeck ane recht, grundt, fug ader vrsachen, sundern allein aus einem gefasten vbermut ein gemeine gifftige vfrur vntter burgern vnd bawern jn den reichen Den marcken vnd fast an der gantzen see kantten nach absterben weylandt konig Frederichs zw Denmarcken vnsers gnedigsten herren milder gedechtnus, jn masen wie vormals kurtz vergangener jar jm reich Teutscher nation gewesen, erregt haben. Nhun komen wir jn glaubwirdige erfarung, wie dan ewer koniglich w. aus beyligender copi, der wir dannocht nit gar glauben geben kunnen, zusehen haben, das der gemelten stadt Lubeck etliche vfrurrische burger, die sich mit gewalt vnder einer solchen vfrur jn das regiment derselbigen stadt gedrungen, puntnus vnd eynung mit ewern ko" w. vfgericht vnd sich in derselbigen gegen ewern kon w. obligirt vnd verpflicht haben, das sie ewern kon w. das reich Denmarcken fur ein summa geldes, vngeuerlich zweintzig tawsent gulden, so sie denselbigen von Lubeck zugestelt, ane mittel geruhlichen zuhanden stellen vberantwortten wollen. Des wir vns dan nach gestalt der sachen nit wenig verwundern, jn ansehung das wir vns noch vilweniger erjnnern kunnen, wes gerechtigkeit gemelte von Lubeck zw dem reich Denmarcken haben mochten, dan wir jnen auch daran nichts gestendig. Vber das so ist jnen auch vnmuglich dasselbig reich ewern ko" w. ader jemants anderm dergestalt, wie sie sich verpflicht, zu vberantwortten, dan wir das hertz vnd groste theill von gemeltem reich, als Gudtlandt vnd Godtlandt, jn vnsern henden diser tage noch haben. dem so haben wir einhelliglich den durchleuchtigsten fursten vnd herren herrn Cristian, erben zw Norwegen, hertzogen zw Schleswig Holstein, weilandt konig Frederichs nachgelassenen son, vnsern gnedigsten herren, zum konig erwelt, dem auch nit allein wir, sundern auch gemeinlichen alle vnd die meisten des reichs jnwonern an burgern vnd bawern geschworen. Dan wir nit bedacht, als wir auch vor Godt vnd den menschen nit verantwortten kuntten, vns von der stadt Lubeck ader jemandes andern also verkauffen, vergeben ader jn ander hende stellen zu lassen, sundern ehe 27* Zw wir solchs gestatten, so wollen wir villiber samptlich darumb sterben, gedencken auch ane alle mittel bey hochgemeltem vnserm erwelten konige zupleiben. Zw dem so haben wir zw vnserm vnd des reichs Denmarcken besten vnsern herren nabern vnd frunde den konig zw Sweden mit einem gewaltigen her zw ros vnd fus jn Schone liggende, welcher Halmstadt vnd anders jn Schone erobert vnd jtzundt sein lager vor Warburg helt. Das vns aber vnser schiffart zw Coppenhagen vnd die stede Copenhagen vnd Ellenbogen veruntraut, so das wir jn die andern vmbliggende jnseln bisher nit haben komen mugen, jst allein durch etlich der von Lubeck heimlichen verreterey vnd practicken, so sie mit etlichen jn einem verstande gehabt, geschehen, dar zw sie dan, vnd domit sie solch jr furnemen vnd die vfrur erwecken mochten, haben sie dem gemeinen man jm reich Denmarcken furgepildet, das sie konig Cristiern, so diser zeit gefangen, erledigen wollen, vnd also vf keinem grunde beruhen. Das wir dan Godt vnd der zeit dismal befelhen, wissen aber mit Godlicher hilf jn kurtzer zeit dennocht die wege, das wir diselbigen jnseln auch widerumb erlangen mugen. Dem allen nach pitten vnd vermanen wir hohes vleisses, ewer kon w. wollen sich (durch) obgemelte von Lubeck mit solchen losen practicken wider vns ader das reich Denmarcken nit bewegen lassen, dan sie solch reich nit allein ewern kon w., sundern vil vnd andern mer churfursten vnd fursten angepoten, furnemlich auch grauen Cristoffern von Oldenburg, den sie alrede durch gleiche vertrostung jn die abgedrungene jnseln gefurt, vnd der jnen nun herwiderumb an denselbigen gar nichts gestendig; daraus ie scheinlich zu sehen, das sie ewer kon w., ob gleich solchs jn jren handen stunde, als jnen doch vnmuglich, jm grunde nit meynen. Dan es ein verdorbene stadt mit vngeschicktem regiment versehen, die jrer gemeinheit so disen so jenen herren furschlagen vnd domit zu stillen vermeynen. Wie wir dan disfals gegenwertigen brifs zeigern, so hochgemelter vnser erwelter konig an ewer kon w. abgefertigt, weitter vnser gemut vnd meynung anzuzeigen befelhen, mit bit, ewer kon w. wollen jme desselbigen von vnser wegen ferrer glauben geben vnd sich jn allem gnedig erzeigen. Das sein wir vmb ewer ko. w. zum hochsten zuuerdinen mer dan geneigt. Samtidig Paategning: Der reichs rethe schreibent an den konig von Engelant, wie vnnd welcher gestalt sie durch die von Lubeck vnuerschultter auch vnuerwarneter sachen vberfallen, vnnd das sie konig Cristian zw Holstein etc. gewelet. Datum er anfört Concept med mange Rettelser, skreven med en Haand fra Christian III's Cancelli. efter Henrik VIII's Svar til Rigsraaderne, trykt i Schlegels Sammlung zur Dänischen Geschichte etc. I. 1. 163-165, af hvilket man ligeledes kan see Navnene paa de Rigsraader, der have udstedt Brevet.. At det har været udfærdiget paa Dansk, kan sees af Peder Svaves Optegnelser om hans Gesandtskabsrejse (Nr. 69). 67. 1535, 20 Januarii. Que nos Christianus Dei gratia hæres Noruegiæ, Slesuici, Holsatiæ ac Stormariæ dux, comes in Oldenborch et Delmenhorst, ad serenissimum ac potentissimum principem Henricum, eius appellationis octauum Anglorum Francorumque regem, uerbotenus perferenda Petro Suauenio cameræ nostræ secretario commisimus 1. Salutatio Principio uolumus, ut salutetur nostro nomine reuerenter et amanter serenissimus ac potentissimus rex Henricus, dominus et amicus noster longe charissimus; quod si qua in re fieri potest, ut illi quod gratum acceptumque sit fatiamus, ad id sumus oppido quam propensi. Proximum est, ut domino et amico nostro indicetur, quæ hic de Phama. maiestate ipsius et de Lubecensibus teneat phama. Ea uero non uulgari tantum sermone, sed et principum et amicorum literis ad nos eiusmodi perfertur, quod inter maiestatem regiam et Lubecenses in æstate transacta foedus percussum sit in hanc sententiam: maiestas regia mutuo dedit Lubecensibus uiginti milia aureorum; pro compensatione illius benefitij offerunt Lubecenses domino et amico nostro quietam Danici regni possessionem. Nec scribunt solum hoc ad nos coniuncti principes, sed et capita illius contractus ex archetypo, ut uidentur, descripta huc mittunt. Nos ut uulgari hominum prædicationi quam minimum fidei hac Exemplar. parte tribuimus, de principum etiam literis non iniuria dubitamus, propterea quod nihil uerisimile uidentur adserere; ita missum huc initi foederis exemplar maiestatem regiam uidere uolumus, ut de re tota quid certum incertumue sit exploremus. Innocentia. Purgatio. Satis scimus, nos contra dominum et amicum nostrum regem Anglorum nec uerbo nec facto unquam deliquisse. Quod autem criminati sunt nos Lubecenses apud maiestatem regiam ut apud alios principes passim, id fecerunt quidem ut hostes, sed tamen præter meritum nostrum et contra ueritatem prorsus, adeoque necessitatem nobis imponunt, ut de tota controuersia, quæ inter nos et illos hac æstate in apertum bellum euasit, quam certissima et uerissima referamus ad dominum et amicum nostrum 4, partim ut nos de 1 Huius instructionis in archiuo secreto regio duo seruantur exemplaria, utrumque manu Petri Suauenii exaratum, quorum alterum (A) secuti, variantes lectiones alterius (B) in notis attulimus. 2 Rubra, et hoc et sequentia, in B desunt. 3 B: ut apud alios quoque reges et principes, hoc fecerunt quidem ut hostes, sed tamen præter meritum et ueritatem, adeoque. 4 B: ad maiestatem regiam. intentatis criminibus¹ purgemus, partim ut regiæ maiestati de Lubecensium et nostro statu ueritatem aperiamus. Narratio. Fridericus, Danorum, Gothorum et Vandalorum rex, dominus et pater noster longe charissimus, nunc foeliciter quiescens, in Dania sic præfuit, ut quamquam in electiuo regno, tamen de continuanda successione liberis suis prospexerit. Quo loco obiter de Daniæ regibus obseruandum est, quod sequitur. Daniæ rex non nascitur, quæ fere in alijs consuetudo tenet, sed 3 Dania rex. per liberam electionem creatur. Electionis ius a Chao ferme et a temporibus Saturnijs penes regni consiliarios fuit. Illi ipsi datis et signatis literis confirmauerunt patrj nostro, cum adhuc uiueret et ualeret, quicumque casus optimum principem e medio sustulisset 5, fore tamen, ut unj ex liberis administratio Danici regni concredatur. Diploma obligatorium scriptum et 6 signatum apud nos extat, ut si quis de hac nostra propositione dubitet, ostendi possit et legendum Diploma. expendendumque offerri. Habuit uero in præcipua ueneratione Lubecum Confoederatio Lubecensium semper et confoederatas ciuitates alias pater noster. cum rege Friderico. Illis indulgere, illis de iure suo remittere,. si quando quid postulabant, libenter solebat. Vt nihil omnium relinqueret intentatum, se et una liberos suos in perpetuum ualituro foedere Lubecensibus adiunxit. Id hac de caussa potissimum fecit, quod uolebat amicos nobis adiungere, qui nos in petitione regni, se uita functo, iuuarent. Impungnatio Lubecensium. Accidit autem, quemadmodum fere solet in rebus humanis. Optimj patris nostri consilia pro nobis instituta in pernitiem nostram euasere. Illi enim, qui nos tueri ac defendere debebant, primj omnium extitere, qui impugnauerint. Dicat dominus et amicus noster, hoc factum Lubecensium Impuberes fratres. indignius esse, si apud se expendat, nos cum tribus impuberibus fratribus defuncto patri superuiuere. Si nostri rationem habere noluissent Lubecenses, debebant saltem innoxiæ ætati et minorennibus fratribus nostris pepercisse. Illi nihil horum ad trutinam exegere 8. In hæreditarijs ducatibus nostris liberam electionem consiliariorum regni expectauimus; cum finitimis partim foedere partim amicitia sic nobis prospeximus, ut a nullo mali quicquam euenturum sperare potuerimus nedum timere; a Lubecensibus uero et a confoederatis urbibus maritimis alijs ea 1,,de intentatis criminibus" in B deest. regnis. 5 B: tulisset. in B deest. 2 B: illorum. 6,,scriptum et" in B deest. 8 B: ad libram uocauere. 3 B: inculcandum. 4 B addit: 7,,et minorennibus fratribus nostris" auxilia nobis summittenda fore persuasi eramus, si quis uoluisset lacessere, quæ solent ab amicis et confoederatis, quando opus est, conferri. regum Cæterum ut semper naturali quodam odio ciuitates Odium ciuitaac principum laborarunt, per quos factum est, quod demotum belli caussa. crateian suam non potuerant, ut studuere, in longum latumque extendere, ita statim a morte patris nostri consilium coepere Lubecenses, non solum ut nos a Danici regni successione arcerent, uerumetiam ut hæreditarijs ducatibus una nos et impuberes fratres nostros exigerent. Hæc belli contra nos instituendi caussa, hæc occasio fuit¹. Apparatus belli. Apparatus uero sic habuit: In magno silentio peditum quattuor milia et equites quingentos sibi comparauere. Ea manu Albim fluuium, qui fere a reliqua Germania ducatus nostros auellit, improuisi et ne renunctiati quidem hostes superauere. Quid uerbis opus est? Vt furum magis ac latronum more quam hostium nostris hominibus otium agentibus superuenere, ita arcem Trittow in confinijs positam et ad nos non controuerso aut ambiguo, sed ueteri iure pertinentem occupauere. Nihil factu facilius fuit. Custodita erat non aduersus uim, sed ad usum domesticum et quottidianum. Quis autem non uacua et nullo præsidio defensa armatus præmeditatusque facile occupauerit? Post illatam iniuriam, arce capta, agris uastatis, superuenere Litera hostiles. literæ hostiles, quæ nos eorum, quæ gerebantur, certiores fecere. Phama tamen denunctiationem hostilem precessit. Ac tum quidem ueluti excitati cum nostris, quos tumultuaria opera collegimus, obuiam itum iniuriæ processimus. Hostes nostri, ut qui non tam uiribus quam dolis confisi fines nostros intrauerant, cum uiderent se subditos nostros ad rebellionem perducere non posse, quod tamen, quantum in ipsis fuit, diligenter quesiuerunt, potissimum uero postquam nos manus cogere intellexerunt, protinus ab oppungnandi instituto recesserunt. Simul autem destinata comitijs dies appropinquare coepit, Comitia Danica. ad quam frequentes ex Dania et Noruegia consiliarij conuenturi erant, ut consentientibus suffragijs et quidem ex prescripto datarum literarum regem legerent, qui consiliarijs ex regia sobole maxime placuisset. Hic geminam moliti iniuriam Lubecenses nos electione, electores uero imperij suo priuilegio fraudare adnixi sunt. tuere. inuenere. Etenim non 4 renunctiati aut abdicti hostes militem Nauigatio in Daniam. nauibus imposuere et recta cursum ad Daniam insti- Ad consimilem plane modum ibi quoque ut in Holsatia prius incustodita omnia Erant foedere Danis itidem ut nobis coniuncti Lubecenses. Nulla signifi- 1,,Hæc belli-fuit" in B deest. ,,Apparatus-habuit" in B deest. 3 B: tria. 4 B: nec. catione data hostilis expeditionis neque uero prouocati prius aliqua iniuria Danorum Sialandiam insulam ut hostes intrauere. Proditio Danica. Tumultuatio. Ibi suos proditores antea comparatos habuere ex indigenis sed uulgaribus hominibus, quorum opera statim, ut insulam coepere, munitiones non defensæ præsidijs aduersus uim, præterea uero et proditæ ab incolis, sine saguine hostibus apertæ sunt. Nobilitas antequam conuenire potuit oppressa est. Vt plebem sibi in agris³ uoluntariam redderent Lubecenses, bona episcoporum et nobilium prædæ esse uulgo siuerunt. Itaque cernere erat passim ædeis incendi, uirgines ac mulieres rapi, uiolari, ædifitia dirui, breuiter omnia ista fieri, quæ rusticorum ciuili tumultu superioribus annis uisa sunt in Germania, quando sublato parendi et imperandi iure omnia cædibus ac rapinis feruebant. Nihil usquam sanctum, nihil tutum, nihil cuiquam proprium aut integrum 5 fuit amplius. In quo tumultu ut minimum centum milia hominum periere. Classis Danica. Electio domini Christiani. Classis imperij Danici ad hoc comparata, ut, cum ingruit bellum, expediatur et mare tutum reddat, quo conferri uires insulanorum possint (tota enim Dania præter Iutiam in multas insulas diuisa est), statim ut urbs Hafnia dedita est proditione ciuium, ipsa quoque hostibus cessit in predam. Cum et regni et suis nauigijs essent instructj Lubecenses adeoque effecissent custodijs portuum, ut laborantibus Sialandicis auxilia ex circumiacentibus insulis summitti non possent, simul autem et bellum ciuile oppressæ insulæ statum sic turbaret, ut diuina magis quam humana ope ad recuperandum opus esse uideretur, Cymbrica chersonesus, quam Iutiam uocant, et Fionia, quæ partes septentrionis non ita longo interuallo inter se dissident et ab hostium incursionibus per omnia liberæ suique plane iuris fuere, tamen promissi sui et datarum patri nostro literarum memores, ut fidem suam redimerent et regni membra hostili oppressione diuulsa colligerent, habito prius super ea re consilio ad nos misere, qui tum in obsidenda Lubeca eramus occupati, et pro se simul et pro oppressis per uim collegis suis Danici regni senatoribus nos ad acceptandum regnum uocauere. Illos sequuti in Iutiam, quæ Danici regni caput est, iuramenta ab episcopis, proceribus, nobilibus, ciuibus et rusticis pro ueteri more maiorum nostrorum, qui in Dania regnarunt, accepimus. Præfectus Gotlandicus, Præfectus Gotlandicus. præterea uero quotquot in Noruegia arces ac munitiones tenuere, postea pro se quisque sedulo misere et scriptis literis confirmauerunt, se electionem, quam præcipua regni pars fecisset, ratam habere. 1 B: neque prouocati prius aliqua iniuria Sialandiam. addit: et oppidis. ,,uulgo" in B deest. 5 2,,antea comparatos" in B deest. ,,aut integrum" in B deest. 3 B 6,,custodijs portuum" in B deest. 7 ,,non ita longo-et" in B deest. 8 B addit: nonnihil. Admiratio. Hæc eo dicta pertineant, quod miramur, cum omnia sic se habeant, ut prius exposita sunt, quid in mentem uenerit Lubecensibus, quod maiestati regiæ Anglorum, domino et amico nostro charissimo, regnum Daniæ offerunt, cuius ipsi quam minimam partem possident, quam habent, eam proditione, dolis adeoque ciuili quodam tumultu rusticorum, non uiribus aut uirtute sua consequuti sunt. Quod ad ius attinet, nullum unquam¹ fuit Ius Lubecensium quantum attitempus, aut cuius memoriam colligant, qui net ad creandum regem in Dania. nunc uiuunt, aut etiam cuius mentionem fatiant hystoriæ, in quo Lubecenses in eligendo Danorum rege suffragium habuerint. Quod antea quoque annotatum est, electiuo iure in creando rege utitur Dania, eligendi uero authoritas penes consiliarios regni iam inde ab origine prima constitit. Hac de re plenæ sunt hystoriæ, plena senum memoria, neque uero in triuijs aut compitis quicquam est cantatius aut notius 2. Habent quidem Lubecenses priuilegia quædam in Priuilegia Lubecensium. Dania, quod ad mercimonia attinet³, sed non alia ratione aut titulo, quam habent ea in Anglia, Frantia et Russia. Quemadmodum illic non propterea reges creant, quod priuilegijs gaudent, ita hic nullum plane ius arrogare sibi possunt, cuius respectu regem in Dania, quem uelint, constituere queant. Maioribus benemerentibus data sunt priuilegia, quasi si benefitium cupias pensato benefitio hostire; si minores ingratos se perhibebunt, ut fatiunt in præsentia, nihil uetuerit, quin benefitium reuocare liceat. Quod autem proditione, dolis et ciuili tumultuatione aliquam regni Danici partem sibi uendicant, ea de re non deberent, si saperent, admodum sibi placere. Solent male parta plærumque peius disperire, quam parta Deinde nec possident tantum, quantum sibi arrogant Lubecenses; maxima pars regni, ut supra docuimus, in nostris manibus est. sunt. Putamus ex hijs constare, quam non recte Dolus Lubecensium quantum attifatiant Lubecenses, qui regnum Danicum per net ad offerendum regnum Daniæ. liberam electionem nostrum factum maiestati regiæ offerunt. Deinde quod offerunt etiam quietam possessionem, quam ipsi non habent, in eo non solum plus sibi sumunt, quam præstare possint, sed plane dant, quod ne sperant quidem se consequuturos. Si nunc porro commonstrare queamus, ne ex animo quidem illos offerre, quod offerunt, sed ad redimendam necessitatem præsentem abuti decreuisse regia liberalitate, nimirum uidemur argumento suscepto abunde satisfecisse. 1 B: nucquam ullum. 2 ,,aut notius" in B deest. 3 ,,quod ad-attinet" in B deest. III B. 5 H. (1865). 28 Tumultus Christierni nomine concitatus. Qua in re primum omnium hoc notum esse domino et amico nostro expetimus, quod Lubecenses ne potuissent quidem ciuilem in Dania tumultum mouere, nisi titulo Christierni regis abusi fuissent. Illum sciebant ita Daniæ præfuisse, quamdiu præfuit, quod suppressa nobilitate plebem coluit. Proinde non paruum sui desyderium in animis uulgi reliquit. Hoc Lubecenses sic auxerunt, ut multitudinj imperitæ spem fecerint, si tumultuari coepisset, fore ut Christiernus liberaretur. Hac spe ad arma conclamarunt agrestes, hoc nomine urbes, arces et oppida, quæ defecerunt a regno, sese dediderunt. Alioqui uulgari prouerbio cantatum est et usu multorum retro annorum sic cognitum, quod Cymber Germano non fauet. Neque uero iuramenta, quæ præstita sunt ab illis, qui sese dediderunt, Lubecensibus præstita sunt, sed Christierno. Constat igitur, Christiernum primum fuisse, cui Danicum regnum Lubecenses obtulerint. Sed ut non habuerunt illum in suis manibus, ita ut Christiernus uinctus. regem constituere possent pro suo arbitratu, sic ne in animum quidem induxerunt unquam, quod uellent adniti, ut Christiernum liberarent. Nomine abutebantur ad excitandam seditionem in misero popello, reuera nihil aliud quam sibi regnum quesiuerunt. Argumenta eius rei sunt, quod primi omnium Lubecenses Christiernum expulere, in capiendo non solum adiutores sed et suasores hortatoresque fuere. Accedit huc, quod priuatim cum Pactum cum comite de Oldenborch. comite Cristophoro de Oldenborch pacti sunt Lubecenses, quo duce expeditionem in Daniam fecerunt. Illum ipsum pollicitatione regni Danici impulere ad hoc, ut se principem seditiosæ militiæ profiteretur, et sibi quidem nihil aliud quam angustias maris inter Helschenore et Helschenborch una cum duabus arcibus et oppidulis se inuicem respitientibus, preterea uero et Gotlandia, reseruauere (ut ubique strennui milites, ita Gotlandiam, quæ nostra est, adiudicauere sibi, priusquam constaret aut tentatum esset, an uellet deficere), reliquum regni corpus, titulum, nomen, in summa quicquid regium fuit, id comiti habendum utendumque cessere. Porro quod angustias maris una cum duabus arcibus et Maris angustia. oppidulis se mutuo respitientibus delegere, in ea re³ haud dubie nihil aliud quesiuere, quam quod dominari longe lateque in mari uoluerunt, si quando libuisset, ut occidentales a septentrionalibus commertiorum communicatione excluderent et tam hijs quam illis formidabiles essent. Patet autem ex superioribus, comitem Cristophorum in ordine secundum esse, cui Lubecenses Danici regni principatum promiserint. Nam si Christiernum restituere fuit animus, quorsum attinuit, ut cum comite priuatim, quemadmodum expositum est, paciscerentur ? 1,,Lubecenses" in B deest. 2 B addit: Lubecenses. delegere, quas sibi reseruarent, in ea re. 3 B: se mutuo respitientibus potissimum Dissidium inter comitem et Lubecenses. Iam comes ille, ut qui dolum ac fraudem Lubecensium perspexerit neque uero quicquam a Lubecensibus acceperit, quas occupauit malis artibus et rusticana tumultuatione arces, urbes et oppida, nomine Christierni regis, non Lubecensibus seruat, sed pro suis defendit; adeoque inter Lubecenses et comitem ipsum fere non magis conuenit hodie, quam inter elephantum et draconem. Comes in possessione est, exercitum habet in manu, vix permissurus uidetur, ut Lubecenses comitati numerosius in Hafnia et Malmogia, quæ munitiones regni sunt, pernoctent, nedum ut imperent et, cui uelint, earum urbium possessionem tradere possint. Hæc adeo Lubecenses res male habet, quod uident Deliberatio Lubecensium institutum suum secus exire quam sperarint. Prima in bello incipiendo. incipiendi bellj deliberatio hec fuit, quod uoluerunt Daniam sibi subiugare et, quemadmodum Veneti fatiunt, regna, principatus ac dominia subiecta habere. Si primum Daniam cum Noruegia in prouintias redegissent, uidebantur ad eijtiendos quoscumque finitimos principes sibi uiam et gradum struxisse. Hunc illis animum fuisse propemodum irrefragabiliter conuincit, quod ciuilem tumultuationem non in Dania solum adornarunt, uerumetiam hac peste finitimos quosque ducatus ad septentrionalem oceanum sitos infecerint. In ipsam adeo Suetiam miserunt proditores suos, qui subditos, rusticos ac ciues, ad rebellionem sollicitarent, verum prudentia regis ipsius ignis rusticanæ tumultuationis, qui iam coeperat exardescere, sopitus est. Alij itidem principes, ut necesse habent, suis rebus pro se quisque incipiunt prospicere. Regnum Danic ueno exercitum ? Lubecenses igitur, qui nihil aliud tumultuatione sua consequuti sunt, quam quod finitimos in se tam reges quam¹ principes armarunt, ærarium suum exhauserunt, neque uero aut potentiores aut pacatiores facti sunt, postquam omnia defitiunt, huc confugiunt, ut ex aliena copia suam expleant inopiam. Regnum Daniæ uenum offerunt passim, in quo nec ipsi iuris habent aliquid, neque uero id, quod dolis ac proditione consequuti erant, nunc possident. Quantum quantum est, quod a regno defecit, id comes de Oldenborch defendit pro suo. Tamen ut plures inter se principes committant, qui se mutuis armis perdant, prædictis Danici regni competitoribus subinde nouos alios 2 adijtiunt. A domino et amico nostro Anglorum rege certum est, illos Pecuniae Anglica. sub nomine ac pollicitatione Daniæ nihil aliud quam pecuniam uenari uoluisse. Si serio obtulerunt quietam Danici regni possessionem, quare non primum omnium id operam dederunt, ut³ Daniam subiectam aut obnoxiam habe- 1 B: tum reges tum. 2 B: nouos alios post alios. 3 B addit: ipsi. 28* rent? Etenim natura prius est habere quam dare. Quamobrem sacramento dicere ciues Christierno iusserunt potius quam regi Anglorum? Vt quid cum comite pepigerunt, antequam ad dominum et amicum nostrum mitterent? quod uisum est, sibi reseruarunt, regni possessionem illi totam cesserunt 1. Sed sunt præterea alij quoque, quibus offam obiecerint. Miserunt enim Offa. ad electorem imperij Saxonum principem Ioannem Fridericum, eumque ad consimilem hunc modum nomine regio honestare conati sunt, cum regni possessio maxima ex parte in nostris sit manibus. Miserunt insuper ad Albertum ducem Megalopolensem. Hæc quid sint aliud, quam quod principes multos in mutuum armant exitium? Si poenitebit eorum de quibus supra dictum est, fortassis imaginariæ sponsæ plures præterea procos querent, neque enim in uno aliquo deligendo hactenus consistere potuerunt. Et quia de iure, uocatione et electione Sententia Danicorum consiliariorum. nostra, quam consiliariorum regni liberis suffragijs assequutj sumus, ante dictum est, satis cogimur nunc de instituto nostro pauca subiungere. Stat sententia. Vitam, ducatus et quicquid habemus rerum, id perdere ac profundere uolumus potius quam sedem regnumque paternum, ad quod electione libera peruenimus, e manibus dimittere. Quæ sit hac de re consiliariorum Danicorum uoluntas, hoc dominus et amicus noster ex ipsorum literis intelliget. Amici. Quod ad uires attinet, nondum ita sunt accisæ fortunæ nostræ, ut Vires. Lubecensibus resistere nequeamus. Habemus exercitum, Germanico milite et equitatu constantem, quo simul intra portas ignauissimos mercatores continuimus, et Dytmariensibus eruptionem molientibus obstitimus, et Iutiam ciuilis flammæ malo longe lateque accensam pacauimus. Neque uero desunt amici. Suedorum rex in gratiam nostram infestis signis Scaniam depopulatur, fortasse iam totam nobis subiecit. Supersunt insulæ una et item altera, quæ ab hostibus tenentur, non uoluntate inhabitatorum, sed ui ac uiolentia externi militis. Et quidem ad eas recuperandas nobis nec animus deest nec facultas. Hyems in præsentia traiectum remoratur, ut quæ opposita glatie portus inaccessos facit; quamprimum autem traijcere licebit, satis scimus nos insulanorum magno desyderio, hostium uero terrore summo mare nauigaturos. Lubecensium respublica qualis. Nec est, quod existimet dominus et amicus noster Lubecam rempublicam esse Venetijs similem, quæ sub se regna, ducatus et dominia contineat. Emporium est habitatum sic satis, præterea uero extructum spetiosius quam firmius, quod sub cæsarea maiestate et imperio Romano tamquam domino superiore consistit, non sane, ut olim fuit, 1 B: cesserunt? 2 B addit: si Dijs placet. diues et opulentum, sed quod duo deinceps reges Danorum pater ac filius, Ioannes nimirum et Christiernus, uehementer extenuarunt. Adhæc paucis ante annis ipsi inter se ciues dissidere coeperunt. Noui quidam homines e uulgo¹, numero sexaginta quattuor, non uersati ante in administratione reipublicæ neque uero periti rerum humanarum et qui suis ædibus non bene possunt præesse, illi se authoritati senatus opposuere. Illorum turbulentia factum est, quod ex consulibus et senatoribus, qui quæ urbi utilia essent prospicere solebant, in uoluntarium exilium plerique, relictis tam liberis quam coniugibus et bonis suis, se contulere. Ex consulibus alter in exilio mortem oppetijt, alter desperatis rebus, quando a nobis obsidione premebantur adeo, ut consilio seniorum uiderentur opus habere, ipsis ciuibus postulantibus in sedem locumque est receptus. Hæc forma, hæc faties Lubecanæ reipublicæ nunc est. Regnant in ea homines seditiosi, senatus authoritas, quæ summa fuit prius, ea nunc nulla est; fere, quod cuique collibuit 2, id sequitur. Hinc illa sententiarum diuersitas existit. Alius regnare in Dania dominum et amicum nostrum Anglorum regem fortasse uelit, alius ad Christiernum fertur, plærique ad comitem inclinant; sunt qui Saxonum ducem electorem prædictis omnibus præponant, alij in uicinia manere malunt et Megalopolensem principem Albertum in regno confirmatum uidere. Quot capita, tot sensus; suus non solum cuique mos, uerumetiam sua cuique cupiditas est. Quorsum hæc tam multa de rebus, ut uidentur, nihil ad Vires Lubecensium. uersum pertinentibus? Nimirum omnia huc redeunt, ut uideat dominus et amicus noster, quis sit hodie reipublicæ Lubecana status, et ne leuissimis hominibus, si qui maiestatem ipsius contra nos sollicitent, animum inducat credere. Oppidula minuta duo pro suis defendunt Lubecenses, alterum quod Trauam uocant, alterum cui Mollen nomen est. Hæc summa imperij. Glo- Foedus ciuitatum. riantur de foedere coniunctarum urbium. Earum nulla est, quæ non suum habeat dominum superiorem; aliæ cæsaream maiestatem et Romanum imperium, aliæ principes uenerantur. Deinde foederis ratio non ita se habet, ut in uniuersum pro irrefragabili acceptetur a confoederatis, quicquid iubent Lubecenses. Qui possunt enim id facere ciuitates, cum suum quæque dominum ac moderatorem præpositum habeat? Quod attinet ad commertia et maris usum, habent quædam capita, quæ communiter defendunt; in cæteris quælibet ciuitas sui iuris est nec fere sequitur aliud, quam quod domino collibuit, sub quo sita est. Foedus. Uires. Nam quod non in genere ad omnia se extendat huius foederis necessitas, præterea uero quæ uires tum Lubecensium tum cæterarum urbium sunt, hinc sciri potest. Per magnam æstatis partem duobus milibus peditum et equitibus mille Lubecam obsedimus. Habitant in uicinia Hamburgenses et 1 B: e ciuibus. 2 B: cuique libet. Luneburgenses. Sedulo operam dederunt, ut dissidium, quod nobis cum Lubecensibus euenit, amica compositione terminarent. Aperta ui nucquam quicquam aduersus nos tentarunt, neque enim putauerunt se ex ratione foederis obligari ad hoc, ut quamuis iniustam Lubecensium caussam defenderent. Si necessitatem respitiamus, debebant sane confoederatos adiuuisse. Etenim pontem per fluuium Trauam strauimus, portis obequitauimus, naues bellicas partim ui occupauimus (et quidem sine nauigijs), partim incendimus, exeuntes aut intrantes moenia Lubecenses in ipsis portis concidimus. Tamen ausi non fuerunt ignauissimj homines in campum aut planitiem 9 contra nos descendere. Et habebant ad duo milia peditum Germanicorum intra muros. Ab illis tentata nonnucquam eruptio est, sed infoeliciter semper; quoties enim ad decertandum nostri obuiam iuere, non aliter quam cuniculi in fossas, ita se intra muros abdidere. Quid uerbis opus est? Profecimus hac uia et manu, ut ex superioribus licet uidere, admodum parua, eo, quod coacti sunt Lubecenses pacis conditiones a nobis acceptare³, arcem Trittow, de qua supra demonstratum est, quod prædonum magis ac furum quam hostium modo eam occupauerint, nolentes uolentes reddere; breuiter ne uestigium quidem pedis unius in hæreditarijs ducatibus nostris occupare potuerunt, quod se nunc habere et obtinere glorientur, ut ut etiam a confoederatis urbibus permultis, in quibus suas factiones habuere, subinde summissis auxilijs instruebantur. Petitio. 4 Cumque hæc ita se habeant, quemadmodum a nobis non minus uera quam longa denarratione expositum est, rogatum uolumus dominum et amicum nostrum regem Anglorum, ne se per leuissimos homines contra nos commoueri patiatur, quin magis ut nos fratresque nostros impuberes contra iniusta ciuitatum arma defendat. Hoc si fecerit, a Deo et hominibus hanc laudem feret, quod uidebitur demortui fratris et amici sui liberos, ius, phas, æquum et bonum in orbe Christiano pro uirili parte conseruare uoluisse. Quod ad caussam Caussa bonitas. attinet, non sumus conscij nobis uel uerbalis alicuius iniuriæ, nedum realis, qua Lubecenses unquam læserimus. Testabuntur hoc 5 illustrissimi principes Henricus Megalopolensis dux et Hessiæ lantgrauius, qui propterea quod dissidentes in gratiam arbitraria cognitione redigere sedulo adnixi sunt, utriusque partis iura ut suos ungues digitosque nouerunt. Si qua in re dubitat de iure nostro maiestas regia, potest ad illos mittere et ueritatem ipsam inquirere. Hoc adeo non refugimus nos, ut nihil aliud quam hoc fieri posse uehementer expetamus. Viginti milia. Quod si uiginti milia aureorum sollicitum habent dominum et amicum nostrum, quæ Lubecensibus mutuo dedit, et uidemur nos ad repetendam solutionem aliquo modo in hijs partibus regiæ maiestati posse 1B: Per uim nucquam quicquam tentauerunt. 2 B: campum ac planitiem. tiones inire. 5 B addit: ipsum. 4 B addit: uim et. 3 B: pacis condisubseruire, fatiat maiestas regia, ut ipsius animum ac uoluntatem intelligamus; nos in omnibus non minus, quam foeliciter quiescens pater noster fecit, ea procurare, quæ in commodum regiæ maiestatis erunt, studebimus. Dehortatio. Cæterum si dominus et amicus noster hac iusta petitione, admonitione et exhortatione nostra non mouebitur, ita ut non pro nobis sed contra nos fatiat, quod tamen facturum esse non speramus, nobis quidem necessitatem imponet, ut contraria auxilia dispicere cogamur. Quis scit aut dixerit¹? inuenerimus ea quoque fortassis alicubi. At apud alios tum reges tum principes uidebitur is esse, qui tamen non est, nimirum qui rusticanis tumultibus fauerit, qui pro mercatoribus contra nobilitatem decertauerit, breuiter qui pernitiosas omnibus in eminentia ac dignitate constitutis seditiones imperitæ multitudinis non represserit, quod ex offitio debet, sed concitauerit. Ad hoc enim instituta a Deo optimo maximo potestas est, ut furori plebis indomitæ sint in terris, qui frenum imponant. Classicum Lubecensium. Dicant Lubecenses quicquid uelint; nos in hijs bellorum difficultatibus experientia docti sumus, ut credamus et merito fidem alijs facere possimus, non hoc Lubecensibus tantum propositum fuisse, ut nos hæreditarijs ducatibus unacum impuberibus fratribus expellerent, uerumetiam ut alijs urbibus magnis ac potentibus mutum inditium darent ad hoc, ut discerent alieno exemplo, quid quæque in suo rege aut principe designare deberet. Classicum ad turbandum reipublicæ Christianæ statum ³ cecinere Lubecenses, aliæ ciuitates in Germania tacitæ euentum rei expectant. Si processisset institutum contra nos bellum, dubium non est, quin suum quælibet principem suscepisset lacessendum. Ita rursus ciuilibus armis in seipsam uersa fuisset Germania, ut fuit, quando rusticorum tumultu plus centum milibus hominum periere. Et quis dixerit, quo non se tandem extendisset id malum? Nam quæ ubique locorum in peius designantur, ea ab exteris primum omnium in emulationem et imitationem trahuntur. Sed non committet dominus et amicus noster, ut in Contractus uulgatus. caussa tam æqua et bona contra nos fatiat; neque sane credimus a maiestate regia foedus cum Lubecensibus sancitum esse, quanquam interim, haud dubie subordinantibus ita procurantibusque rem Lubecensibus, nihil per Germaniam passim cantatius aut uulgatius est, adeo etiam, ut mittentibus principibus ad nos uerba contractus ex origenali 4, ut uidentur, descripta peruenerint. non ut quibus fidem habeamus, sed quæ dominum et amicum nostrum uidere uolumus, in præsentia mittimus, eodem tenore descripta, quo sunt ad nos allata. Et si in denarrando longiores fuimus, quam culpam fere cogimur ad nos recipere, tamen 1,,aut dixerit" in B deest. B deest. Nos ea, 2 ,,ad hoc-exemplo" in B deest. 3,,ad turbandum-statum" in 4 B: originali. quod hac parte peccatum est, id nobis imputari merito non debet, quibus ad abstergendam hostium calumniam longiori excusatione utendum fuit. Valedictio. Regiæ maiestati inseruire et pro uirili parte, quod gratum acceptumque sit, facere nos tam sumus propensi quam qui propensissimj. Eandem Deo optimo maximo foeliciter et quidem Nestoreos in annos commendamus ¹. Ex arce Gottorp uigesima die Ianuarij anno uirginei partus mº do xxxvto. Noua Danica C. R. 68. Cristian. 1535, 1 Februarii. Quæ nos Cristianus Dei gratia hæres Noruegiæ, Slesuici, Holsatiæ ac Stormariæ dux, comes in Altenburgk et Delmenhorst, ad illustrissimum ac potentissimum principem Iacobum Scotorum regem uerbotenus perferenda Petro Suauenio cameræ nostræ secretario commisimus. Principio uolumus, ut salutetur nostro nomine reuerenter et amanter illustrissimus ac potentissimus rex dominus et consaguineus noster longe charissimus. Quod si qua in re fieri potest, ut illi quod gratum acceptumque sit, fatiamus, ad id sumus oppido quam propensi. Proximum est, ut domino et consaguineo nostro indicetur, quo in statu res nostræ hoc tempore uersentur; nam quod ante biennium ferme diem suum obijt illustrissimus ac potentissimus princeps Fridericus, Danorum, Gothorum et Vandalorum rex, dominus et pater noster longe charissimus, id arbitramur maiestatem regiam iam olim resciuisse. Porro a morte patris nostri Lubecenses, et quæ in eodem foedere sunt maritimæ ciuitates aliæ, id operam dedere sedulo, ut nos a Danici regni successione repellerent, cumque ad eam rem nulla alia uia extare uideretur, quam ut bello nos premerent, ab armis præsidium contra nos expetere coepere. Qua id de caussa fatiant, quod nobis tam male uolunt, hoc non obscure patet. Daniam et una Noruegiam in prouintias nituntur redigere easque sibi subijcere. Vt possint assequi, quod hac parte apud animum instituerunt, nos perdere et fortunis omnibus exuere, quantum possunt, contendunt. Alioqui non est, quod querantur Lubecenses aut ex confoederatis alij quicumque tandem, nos uel uerbo quenquam omnium læsisse, tantum abest, ut re fuerimus unquam iniurij. 1 Cætera in B desunt, cui a tergo inscriptum est: Instructiones legationis secundæ, quam ego Petrus Suauenius in Angliam pertuli a rege Christiano tempore belli missus ad Anglum. Interim tamen certorum hominum denarratione nobis innotuit, quod passim in Christianismo apud reges ac principes nos proscindunt Lubecenses. Se dictitant ad bellum suscipiendum ineuitabili necessitate coactos, nos odio quodam liberarum urbium implacabili flagrare, statum bene constitutarum rerumpublicarum æquis oculis aspicere non posse, alia præterea multa. Quis enim ad omnia percensenda suffecerit? Quia uero uereri cogimur, quod apud dominum et consaguineum nostrum Scotorum regem consimilibus calumnijs phamam nominis nostri commaculauerint Lubecenses, ea propter de iure nostro, quod ad successionem in regna paterna habemus, et de bello, quod cum Lubecensibus in præsentia exercemus, luculentam denarrationem fieri uolumus ad hunc modum. Fridericus, Danorum, Gothorum et Vandalorum rex, dominus et pater noster nunc foeliciter quiescens, in Dania sic præfuit, ut quanquam¹ Quanquam autem omnia sic habeant, ut de iure nostro et electione, qua ad hæreditationem paternorum regnorum peruenimus, supra commemorauimus, tamen Lubecenses Daniam uenum offerunt passim, cuius ipsi quam minimam partem possident, quam habent, eam proditione, dolis adeoque ciuili quodam tumultu rusticorum, non uiribus aut uirtute sua consequuti sunt. Miserunt in æstate transacta ad serenissimum ac potentissimum principem Henricum, eius appellationis octauum Anglorum Francorumque regem. Cum eo foedus pepigere in hanc sententiam: maiestas regia Lubecensibus mutuo dedit uiginti milia aureorum; pro compensatione illius benefitij offerunt Lubecenses Anglorum regi quietam Danici regni possessionem. Hæc adeo sunt nota in Germania, ut etiam coniuncti principes quidam ea de re nos admonuerint; præterquam uero quod admonuere, etiam contractus illius capita ex archetypo, ut uidentur, descripta nobis perlegenda expendendaque misere. Nos ut ueritatem rei certo cognitam haberemus, in Angliam misimus sciscitatum, qua de caussa dominus et amicus noster Anglorum rex contra nos foedere Lubecensibus se obstrinxerit, aduersus quem nec uerbo unquam nec facto deliquimus. Quid nobis ad postulata nostra redierit responsi, id cupimus, ut ordine ac diligenter exponatur. Quia uero contractus ille Lubecensium et Anglorum habet nonnulla, quæ nos existimamus eiusmodi esse, ut ea permagni referat dominum et consaguineum nostrum Scotorum regem uidere, exemplar descriptum et ad nos missum principum delatum communicari regiæ maiestati uolumus. 1 Sequitur narratio ex instructione præcedente (nr. 67) desumpta et cum ea de verbo fere ad verbum congrua, incipiens ab eo articulo, cui inscribitur,,Narratio", et continuata vsque ad finem eius articuli, cui inscribitur,,Electio domini Christiani" et „Præfectus Gotlandicus" (pagg. 218–220). III B. 5 H. (1865). 29 gant 1 Quod ad ius attinet, nullum unquam fuit tempus, aut cuius memoriam colli- Putamus ex hijs constare, quam non recte fatiant Lubecenses, qui regnum Danicum per liberam electionem nostrum factum maiestati regiæ Anglorum offerunt. Deinde quod offerunt etiam quietam possessionem, quam ipsi non habent, in eo non solum plus arrogant sibi, quam possint præstare, sed plane dant, quod ne sperant quidem se consequuturos. Debet autem hæc res nequaquam contemptui esse domino et amico nostro Scotorum regi; nam si id studio habent Lubecenses, ut Daniam cum Noruegia Anglis subijtiant et propterea tumultuantur, nimirum id agunt, ut terræ Scotiæ noceant quoque, quantum possint. Scit maiestas regia, qualiter sibi et maioribus suis cum Anglis iam inde ab initio conuenerit, neque dubitamus sane, quin apud se poterit etiam non monita expendere, quantum duorum regnorum accessione hostibus et animi et uirium accessurum sit. Et quos tandem homines conantur Lubecenses Scotis obijcere? Nimirum eos, qui in mutuo foedere cum Scotis a multis annis sic uersati sunt, ut nuncquam hostile quicquam designauerint, semper amici fuerint. ut Cæterum si in foedere Anglico id quesiuerunt Lubecenses, ut magnificis promissis uiginti milia aureorum ab Anglis impetrarent, reuera autem id conantur, Daniam et una Noruegiam in prouintias redigant, quas senatui urbis suæ subijtiant (quis enim scit aut certo dixerit, quid moliantur ?), est tamen, quod dominus et consaguineus noster etiam hac parte in animaduersionem uocare debeat. Magnarum urbium imperia quotquot unquam floruere, propemodum sic comparata fuere, ut uicinis tam regibus quam principibus iugum imposuerint aut certum exitium. Exemplo sunt nostris temporibus Venetiæ. Tamdiu ciuitas illa finitimos bello tentauit, ut iam neminem habeat ferme, quem possit lacessere. Porro Lubecensium cupiditatem non eo uergere solum, ut Daniam ac Noruegiam ditione premant, permulta sunt quæ arguunt. Etenim hæreditarijs ducatibus nos exigere uoluissent, si potuissent. Neque sane in Dania solum ciuilem tumultum adornauere, uerumetiam hac peste finitimos quosque ducatus ad septentrionalem oceanum sitos infecere. In ipsam adeo Suetiam miserunt proditores suos, qui subditos, rusticos ac ciues, ad rebellionem concitarent, verum prudentia regis ipsius ignis rusticanæ tumultuationis, qui iam coeperat exardescere, sopitus est. Alij itidem principes, ut necesse habent, suis rebus pro se quisque incipiunt prospicere. 1 Hic similiter ex instructione præcedente afferuntur articulus, cui inscribitur,,Ius Lubecensium quantum attinet ad creandum regem in Dania", et initium sequentis articuli, cui inscribitur,,Priuilegia Lubecensium", vsque ad verba quæ sunt:,,quin benefitium reuocare liceat" (pag. 221). Vt est natura rapax neque fere contentum præsentibus mercatorum genus, quis scit aut dixerit, quo non se tandem Lubecensium audatia extenderit? Rationem belligerandi inuenerunt, quæ illis quam minimo constat, regibus ac principibus adeoque omnibus in eminentia constitutis certum exitium portendit. Etenim proposita censuum ac uectigalium immunitate rusticos passim ac ciues armant in dominos. Si coeperint imitari exemplum ciuitates magnæ, quæ passim in orbe regibus ac principibus obediunt, id quod Deus optimus maximus clementer auertat, cogitet regia maiestas, quantum ea res non sibi solum sed uniuerso orbi Christiano detrimenti attulerit. Classicum ad turbandum orbis statum cecinere Lubecenses, aliæ ciuitates in Germania tacitæ euentum rei expectant. Si processerit institutum contra nos bellum, dubium non est, quin suum quælibet principem suscipiat lacessendum. Ita rursus ciuilibus armis in seipsam uertetur Germania, ut tum uersa fuit, cum rusticorum ciuili tumultu plus centum milibus hominum periere. Et quis dixerit, quo non se tandem extendet id malum? Natura fere sic comparatum est, quod quæ ubique locorum in peius designantur, ea ab exteris primum omnium in emulationem trahuntur. Nos ut anteeamus hominum turbulentium audatiæ, uitam, ducatus et quicquid habemus rerum periculo exponere non refugimus, idque cum facimus, non putamus nos magis nobis ipsis quam reliquis per orbem monarchis inseruire. Quia uero ab Anglis magna præsidia expectant Lubecenses, uiginti milia aureorum iam impetrauerunt, necessum est, ut nos quoque contraria auxilia queramus. Simul terra et mari negotium nobis exhibent hostes. Vt ad terrestrem conflictum uirium satis habemus, ita ad tuendum mare contra illos, qui et ipsi classe ualent et Danici regni nauibus per proditionem et dolum aucti sunt, potissimum uero qui nauigia ab Anglis sibi summittenda esse palam gloriantur, longe sumus inferiores. Proinde a domino et consaguineo nostro Scotorum rege id petimus, quod per literas rogauimus prius: fatiat regia maiestas, ut subditi sui generosi et magni nominis uiri Albertus Bartuen et Albertus Fagow cum nauibus suis stipendia facturi nos accedant, deinde pro se quoque naues quinque aut sex propungnatoribus instructas huc mittat. Suedorum rex in gratiam nostram infestis signis Scaniam depopulatur, ad instans nauigationis tempus classem suam cum nostra coniunget. Idipsum fatient alij quoque principes. Si a Scotis ea auxilia impetrabimus, quæ nobis summittenda esse speramus, nos caussæ bonitate et amicorum adiutorio facile eo profitiemus, quod amissas Danici regni parteis recuperabimus et sparsam iam in orbe ciuilis dissentionis flammam restinguemus. Nec est quod existimet dominus et consanguineus noster Lubecam rempublicam esse Venetijs similem, quæ sub se regna¹ 1 Hæc quoque ex instructione præcedente repetita sunt, ex articulo, cui inscribitur „Lubecensium respublica qualis", vsque ad vocabula, quæ sunt: „,in sedem locumque est receptus" (pagg. 224-225). 29* Hæc eo dicta pertineant, ut uideat dominus et consaguineus noster, quis sit hodie reipublicæ Lubecanæ status, et quam non sit difficile tumultuatoribus suos conatus infringere, si principum consentienti uoluntate inuadantur. Gloriantur de foedere coniunctarum urbium. Earum nulla est, quæ non suum habeat 1 Cumque hæc ita se habeant, quemadmodum a nobis non minus uera quam longa denarratione expositum est, rogatum uolumus dominum et consaguineum nostrum Scotorum regem, ut nos in hijs rerum difficultatibus non relinquat, quin magis ut nos et una fratres nostros impuberes contra iniusta ciuitatum arma defendat. Si potest agere cum Anglorum rege aut per literas aut per legatos, ut ille ab affectanda Dania desistat et ciuitatibus contra nos auxilia non communicet, nobis pergratum fecerit, sibi etiam et regno suo uehementer profuerit. Etenim in Dania Anglum regnare fere non libentius uidere debet dominus et consaguineus noster, quam nos id ferre non possumus. Quicquid autem de Anglo futurum est (neque enim libet uel in hanc uel in illam partem ominari quicquam), nos in spe sumus, quod dominus et consaguineus noster longe charissimus Scotorum rex nec auxilio nec consilio nobis deerit. Quo pacto nobis optime succurrerit, præterquam quod sententiam nostram supra exposuimus, ipse ut genere proximus nobis ex consideratione sui et nostri status apud se melius expenderit, quam nos præscripserimus. Et quidem ex hac re a Deo et hominibus hanc laudem feret, quod uidebitur demortui fratris et confoederati sui liberos, ius, phas, æquum et bonum in orbe Christiano pro uirili parte conseruare uoluisse. Quod ad caussam attinet, non sumus conscij nobis uel uerbalis alicuius iniuriæ, nedum realis, qua Lubecenses unquam læserimus. De hac re si dubitat maiestas regia, potest huc mittere et ueritatem ipsam inquirere. Hoc nos adeo non refugimus, ut nihil aliud, quam hoc fieri posse, uehementer expetamus. Regiæ maiestati inseruire et pro uirili parte, quod gratum acceptumque sit, facere nos tam sumus propensi quam qui propensissimi. Eandem Deo optimo maximo foeliciter et quidem Nestoris in annos commendamus. Ex arce Gottorp prima die Februarij anno m° d° xxxvto. E charta manu Petri Suauenii scripta. Cristian. 69. Diarium Petri Suauenii in Belgiam, Angliam, Scotiam legati. 1535, mensibus Februario-Julio. Stadij noua dicta sunt de ducibus militum, qui maritatas inde mulieres ab- In Basdael bibimus e cypho argenteo, quem Ioachimus de Mola uxori duxerint. - " 1 Hic ex eadem instructione inseruntur finis articuli, cui inscribitur Vires Lubecensium" et „Foedus ciuitatum", totusque articulus sequens, cui inscribitur,,Foedus. Uires" (pagg. 225-226). - misit. Noua quæ Paulus ille ex Hafnia attulit. - In Haselunna inueni Ioannem Rhoden et Ioannem Campensem. Tragoedia cum consule et ciuibus. Dominica prima - in quadragesima¹ ueni Antwerpiam. Ibi inueni literas Melchioris, quas cum legissem, contuli me statim Bruxellas. Die lunæ ad seram uesperam auditus sum. Capita legationis: salutatio, monstratio instructionum, noua ex Dania, petitio literarum ad Francum). Die Martis 4 redditum est responsum a Cornelio Sceppero in hanc sententiam: salutatio salutatione pensata est; de literis ad Francum) scribendis impetratum, in A(ngliam) nihil attinere mitti; reginam libenter uidisse, ut pax inter Lubecenses) et nos constaret, quia hoc fieri non potuerit, fortunam belli et euentum expectandum esse; Melchiori ex parte concessum, ex parte negatum; facta quæ fieri potuerint, ad impossibilia neminem obligari; de negatis ad cæsarem relatum; qualia autem ea sint, et quæ concessa sunt et quæ negata, Melchiorem scire, nec dubitari, quin omnia diligenter et bona fide expositurus sit. Dominica Oculi perueni ad regem in Hamptencourt. Exposui secretario summam negotij mei. Negauit de foedere, reliqua, quæ peterentur, talia esse dixit, ad quæ responsum cito reddi possit. Die lunæ sum auditus in horto. De foedere non negauit rex, caussam autem scire uoluit, quamobrem sibi oblatum Danicum regnum acceptare non liceret. Lubecenses intellexisse, quod egerimus cum cæsare, venisse igitur et sibi quoque amicos adiunxisse. Danicum regnum electiuum, non hæreditarium esse. Lubecenses reuera amicos regis. Principem Christianum ad Daniam nullum ius habere, repudiasse regnum. Patrem et consiliarios natu minorem filium maiori prætulisse. Electionem non apud consiliarios, sed apud plebem quoque hærere. Paucos ex consiliarijs Christiano adhærere; nihil hoc esse. Fratrem iuniorem in regno fuisse. Se quoque aliquid scire. Nos cum cæsare practicasse; postquam ab illo impetrare non potuerimus, ad se uenire. Regem Suedorum male facere, quod Lubecensibus se opponat, a quibus ad regnum sit euectus; comitem identidem, dissidere a Lubecensibus; sed breui futurum, ut et comes et Suedus dent poenas. Lubecenses facile recuperaturos quod possidet comes. Quod potentes sint, quod Fridericum in regnum constituerint. Foedus morte Frederici cum Lubecensibus terminatum. Vbi rex Cristiernus? An haberem literas de electione principis mej? Respondi id quod res erat, uocatum esse principem Christianum non per teras in regnum sed per legationem solennem, quæ ex episcopis et proceribus aliquot constiterit. Illis uerbis habita fides non est. Vocatus Crumwellus in colloquium, cum quo eadem uidebatur communicare rex, - 1 14 Februarii. 5 28 Februarii. 2 Melchioris Rantzov, marescalci. 6 1 Martii. 315 Februarii. 4 16 Februarii. de quibus antea dictum inter nos fuit, multa ridens interim et gesticulatione manuum prodens, quo esset in caussam et legationem meam animo. Crumwello præsentatum a rege foedus cum Lubecensibus initum, et responsum, fore ut uerti in Anglicam linguam curaret foedus, rex postea etiam de me ablegando statueret. Cum uiderem me non audiri, quanquam semel atque iterum rogaui, ut mihi liceret de iure et electione Danicorum consiliariorum adeoque de caussa tota dicere, quæ haberem in mandatis, uerti illico me, propterea quod properabat in uenationem rex, et instructiones meas protuli, ex quibus eadem illa cognoscere posset regia maiestas, quæ ex me fuerat auditura, si ad denarrandum tempus suppetisset et clemens auditorium contigisset. Præsentaui postea literas senatorum regni cum adiecta excusatione, quod dixissem prius, me literas de electione principis non habere, neque enim uenerit in mentem alijs intento rebus earum literarum, quas a consiliarijs regni accepissem, a quinque signatas episcopis et proceribus alijs, qui principem meum consentientibus suffragijs elegerint in regem Danorum idque missa epistola aperte testentur. Dixi postea de defectione Scanicorum, de cæde Lubecensium, de morte Marci Meyers. Eorum nihil creditum est. Ego literas domini Magni Goyen ostendi. Rogaui, ut quam primum assequi possim quam optimum responsum. Id promissum est. Iussus sum redire ad diem Sabbati. Sabbato¹ renunctiatum, non dari otium ad me audiendum propter raucedinem et nescio quam ualetudinem malam; die Mercurij futurum, ut redeat secretarius ad regem, ut tum sequerer. Dominica Letare 2 iussus sum Danicas literas in Latinam liguam transferre; promissum præterea nescio quem ex scribis mei negotij caussa in aula uersari, qui sit inde rediturus et responsum allaturus; tractari de expeditione mea, adeoque negotium esse ferme confectum. Die Martis redij et quia non potui intrare, misi qui diceret me stare pro foribus, petere responsum ad mea negotia. Renunctiatum, non esse opus, ut ipse sequerer secretarium in aulam; inde illum ad Ueneris diem rediturum et meam expeditionem allaturum. Misi rursus qui diceret, me paratum esse, si quid in instructionibus desyderetur, ad dandam omnium negotiorum rationem. Renunctiatum, nihil esse opus informationibus, omnia in instructionibus meridiana luce clarius patere; vt expectarem diem Ueneris, habiturum responsum, quo sim ipse contentus futurus. Die Veneris non redijt secretarius. Sabbato 5 mane me contuli in aulam. Rogaui, ut me quamprimum principi meo gratum nunctium remitteret Crumwellus. Respondit, se pernoctaturum in urbe, ut eo me quoque reciperem; ad diem lunæ uellet ut longissime de omnibus rebus colloqui mecum; intelligere regem, quod petamus amicitiam et foedus habere cum Anglis. Respondi, nos cum omnibus Chri- - 16 Martii. 27 Martii. 39 Martii. 4 12 Martii. 5 13 Martii. stianis principibus uelle pacem, modo conditiones eiusmodi offerantur, quæ tollerabiles sint. Promisit, se sperare, quod ita uelit agere mecum, ubi fuerit bellum hactenus, ut ibi sit pax, et quidem cum honore nostro; ut expectarem diem lunæ. - Interro- Die lunæ post Iudica¹ redij. Commendauit principem et una me secretarius. Interrogauit, an non fieri posset, ut princeps meus cum Lubecensibus in gratiam rediret. Dixi, principem meum ad pacem inclinatum fuisse semper; quod bellum gesserit, id magis fecerit defendendi sui caussa, quam quod aliena expetierit aut inuaserit. Interrogauit rursus secretarius, quæ nam æque conditiones pacis inueniri possent, quæ principi meo honorabiles, Lubecensibus tollerabiles essent. Respondi, meo iuditio has demum conditiones extare, ut principi meo libera Daniæ et Noruegiæ administratio secundum ius electionis suæ concredatur, libertatem metiendo ad eum modum, quo ea usi sunt priores Danorum reges Ioannes, Christiernus et Fridericus cum omnibus alijs, quicumque hos præcesserunt; ediuerso sperarem obtineri posse, ut Lubecensibus sua maneant priuilegia, quæ antiquitus in Dania et Noruegia habuerunt. gauit rursus, quæ præsidia et auxilia peteremus a rege serenissimo. Dixi me nescire, quid petendum fuerit, propterea quod regiæ maiestatis animus dicebatur nobis Lubecensium delatione prorsus a caussa nostra abhorrere; propterea certo petere nihil potuerimus, dubitauimus enim, an essemus impetraturi. - Respondit regiam maiestatem non uelle principi incommodare, de quo tam multa bona ut de nostro audierit; cupere amicitiam etiam in illa septentrionalj orbis parte habere, non tam commodi, sui caussa, quam quod rex ipse per se magnificus et liberalis sit. Commendauit Anglicas opes, potentiam, pacem, uoluit scire, qua re nos Angli possint iuuare. Dixi adiutorium consistere in nauibus et pecunia, peditum (quod crederem) satis haberemus. gauit, si nos auxilia ab Anglis impetraremus, qua in re uicissim Anglis succurrere possimus et uelimus. Dixi nos hoc nescire et ab ipso discere uelle. Ille rursus a se onus in me reiecit et rogauit, ut conscriberem articulos, qui mihi uiderentur fieri posse; se audisse, multas insulas habere Daniam et Noruegiam, an aliqua earum pro factis impensis rex potiri posset 2? nostras fortasse fortunas non esse tantas, ut regi iustam gratiam pro impensa opera referre queamus, at regem cupere etiam suo impendio sibi parare amicos. Se audisse, quod Dania haberet malum populum. Excusaui nobilitatem, vulgus concitatum esse per Lubecenses ad tumultuationem. Iussit, ut conscriberem articulos de pace concilianda; se uelle, postquam mea legisset, suam quoque sententiam in scriptis proponere, ut sic coniungendæ inter principes amicitiæ initium a nobis proficisceretur; posse ea, quæ scripta sint, ipsis principibus offerri, et quæ sit utriusque de propositis articulis sententia, breui patere; ego irem ad principem - - Interro- 1 15 Martii. In margine: Doctor Leus. 2 In margine: Gotlandia. meum et quamprimum redirem. Rogaui ut me quantotius expediret. Ille contra rogauit, ne rebus se ad amicitiam inclinantibus biduum aut triduum denegarem. Articulos scripsi die lunæ uesperi, die Martis¹ ad horam nonam eos reddidi et una cum secretario perlegi. Videbantur non displicere, promisitque se suos articulos eodem illo die perscripturum. Die Mercurij redij. operam dare mihi non posset. Caussabatur sibi incidisse negotia cum Hispanis, ita ut - Sabbato scripsi primas literas. Respondit, ad diem lunæ ut longissime responsum me ad articulos habiturum. - Die lunæ post Palmarum 4 coepit ægrotare tertiana febri. Sabbato 5 scripsi de summa negotij mei. In die Paschæ scripsi de ablegando aliquo ex meis. Ad eas literas nullum prorsus respon- Ego in colloquium non admittebar, - sum accepi. Ita totum octiduum exactum est. nec fuit quisquam ex ministris, qui de me mentionem auderet subijcere aut literas accipere reddendas, propterea quod missis nunctijs demandauerat rex, ne cuiquam colloquendi potestas daretur, neue ipse se Crumwellus aliquibus negotijs oneraret, priusquam plane morbum et languorem ex morbo contractum superasset. Dominica Quasimodogeniti accessi ad ædeis Crumwelli, propterea quod dicebatur nonnihil conualuisse. Nemo inueniebatur, qui me adesse uellet significare, aut qui copiam faceret intrandi. Datum a beneuolis quibusdam consilium mihi, ut doctorem Bedellum adirem, qui plurimum gratia apud Crumwellum ualere dicebatur: si quisquam auderet de me quamprimum expediendo mentionem inijcere, ille unus uidebatur ea authoritate id facere posse, ut quam minimum offenderet et mihi prodesset; alioquin futurum, quod ne intra octiduum quidem admitterer. - A prandio accessi Bedellum, rogaui ut mihi intercessione sua apud Crumwellum succurreret. Ille operam suam benigne promissit, ad diem Martis redire iussit ad accipiendum responsum. Die lunæ scripsi literas ad Bedellum et admonui, ut caussam meam, quemadmodum promisit, sollicitaret diligenter. Die Martis dictum est mihi a doctore Bedello, regiam maiestatem amare principem meum et dolere, quod non primus huc miserit ad petenda subsidia, quia uero Lubecenses in petendo præuerterint, præterea uero non contemnenda regi obtulerint, quanquam contractus ipse nondum confirmatus sit, tamen fieri non posse sine leuitatis et uanitatis suspitione, ut ab oblata amicitia tam cito regia maiestas recedat. Debere me articulos excogitare, quos ego putarem principi meo utiles, huic regi honorabiles fore, ita ut ab amicitia ciuitatum recessisse non uideatur, quos per seruum mitterem ad principem meum, ego ipse manerem et expectarem responsum; regem facturum quicquid citra uiolationem 1 16 Martii. 2 17 Martii. 7 4 Aprilis. 8 5 Aprilis. 3 20 Martii. ⁹6 Aprilis. 4 22 Martii. 5 27 Martii. 6 28 Martii. amicitiæ ciuitatum fieri posset¹, habiturum præterea rationem huius longæ moræ meæ et factarum expensarum, ita ut dicam bene mecum esse actum. Respondi, mihi difficile esse de principum uoluntate in tam arduis negotijs statuere, nec scire, quomodo a nobis regia maiestas sibi uellet inseruiri, neque rursus colligere posse satis certo, quid princeps meus præstare queat. Illorum esse petere, nostrum iustis et æquabilibus postulatis obsequi. Quod ad principem meum attinet, satis scire me, nihil ab illo peti posse cum æquo bonoque coniunctum, quod non ille libenter acceptaturus sit; id testari meas instructiones generali oblatione obsequij meam hanc promissionem confirmantes. Respondit ille, generalem promissionem non sufficere ad contrahendam amicitiam, oportere genus in spetiem et certos quosdam articulos diuidi. Dixi, me spetiales articulos de concilianda cum Lubecensibus concordia, de amicitia cum rege contrahenda ante tres hebdomadas tradidisse Crumwello, illius esse responsum dare etiam ex promisso, quod ego si acciperem, uellem non aliquem mittere, sed ipse ire et principi meo adeoque et consiliarijs offerre, non seruo deportandum concredere ; possem enim tam cito redire quam seruus, et præsentia mea scriptis non parum lucis per denarrationem circumstantiarum afferrem. Respondit ille, se de datis a me articulis nihil audiuisse prius; coenaturum regem apud Crumwellum die Mercurij, propterea fieri non posse, ut de re proposita certi quicquam compertum haberem ante diem Iouis. Ego, ne qua obliuio incideret Bedello, eadem illa perscriptis literis tractaui plenius statim a colloquio domum reuersus, literas transmisi statim a prandio. Die Mercurij scripsi supplicationem, quam uolebam ipse regi dedisse in manum, si liceret per occasionem. Introij ædeis Crumwelli ad uesperam, cum iam rex adesset. Ille statim ut me uidit, Crumwello de me expediendo commissionem dedit. Crumwellus misit ex suis, qui iussit, ut redirem proxima die, habiturum optatum responsum. Die Iouis adij Bedellum. Interrogaui, an quicquam egisset in caussa mea. Dixit se nihil egisse nec potuisse quicquam, propterea quod pridie in excipiendo ad coenam rege Crumwellus fuerit occupatus. Hortabatur ut ipse Crumwellum adirem, propterea quod iam nonnihil conualuisset et homines ad se admitteret. Id feci. Eadem fere Crumwellus dixit, quæ Bedellus prius. Laudauit principem meum, regis sui potentiam in immensum extulit; si priores uenissemus, putabat hoc magno nostro bono facturos fuisse nos; regem propter exiguam summam pecuniarum, quam mutuo dederit, non potuisse ciuitatibus amicitiam offerentibus difficilem præbere se. Dixi, nos non nisi sero resciuisse, Lubecenses auxilia hinc petere, propterea non misisse huc prius; 1 In margine: regem uelle amicitiam inter nos et ciuitates. 27 Aprilis. In margine: die bogen zw rosz. 38 Aprilis. 30 III B. 5 H. (1865). omnia uero, quæ offerant Lubecenses, principem meum honorificentius et melius præstare posse quam Lubecenses. Exempli caussa allegaui promissum de decem milibus peditum, quod non possint præstare Lubecenses, neque si uelint. Respondit: ego bene scio, et credo etiam, quod montes aureos nobis promiserint, sed quomodo possumus honeste recedere ab hijs, quibus iam aliqua promissa fecimus? Dixi, hoc facile fieri posse, propterea quod male Lubecenses regiam maiestatem informauerint. Respondit, Lubecenses nuncquam quicquam de electione principis mei dixisse, et quod ea de caussa quoque rex ad Lubecenses scripserit, doleat etiam, quod rusticorum tumultus in Dania concitauerint. Dixi, illos perfide nobiscum egisse, sub titulo et nomine regis Christierni illos id egisse, ut nos a iure nostro arcerent, potius tamen principem meum uitam amissurum, quam de electione cuiquam cessurum. Respondit: nullum ius habetis. Dixi, nobis electionem consili[ari]orum contigisse, quæ sola in electiuo regno suffitiat. Respondit, rusticos et ciues non consensisse in principem meum. Dixi, illorum consensum non requiri, consiliarios elegisse regem in Dania semper; id testari hystorias. Respondit, Christierno maximum ius esse ad repetendam Daniam. Dixi, consiliarios non nisi maximis de caussis permotos illum exegisse regno, neque enim promissos articulos, in quos etiam iurauerat, seruauit; solere Danorum reges certis quibusdam conditionibus creari; si non seruant, quod promiserunt, iurauerunt et accepto sacramento se obseruaturos addixerunt, libertatem suis impartiuntur, ut sine labefactatione fidei desciscant, neque enim nisi sub conditione fidem regi dederunt. Exclamauit ille: o miserum regem. Dixi ego, sic plane se rem habere, nec esse nostrum mendatijs et arte homines tractare; in aperta ueritate spem uictoriæ nostræ collocauerimus. Exegit, ut manerem, spe facta de sustentatione et remuneratione pro perpessis molestijs. Dixi, me mansurum, si mihi spes proponatur alicuius utilitatis aut necessitas, propter quam debeam manere, quæ principi meo immineat aut etiam ad principem meum reditura sit ex longa mea mora; si tale nihil fiat, me abiturum; si uelit quicquam ad articulos meos respondere, ut hoc fatiat, si nolit, ut respondeat saltem ad instructiones meas. Dixit, articulos meos esse honestos; vtinam uenissem prius. Respondi, etiam nunc tempus dari, ut fere sine suis impendijs authoritate sola principem meum adiuuare queant; Lubecenses promisisse regiæ maiestati possessionem quietam Danici regni aut cuicunque tandem, qui regi placeat, ut illic imperet; iubeat rex, imperium tradi principi meo. Respondit, nihil prætermissurum, quod ad conciliandam pacem attineat; diu non habuisse noua ex illis partibus, nescire quomodo res nunc agantur, propterea quoque suadere, ut maneam, si forte qui a Lubecensibus adueniant, si forte possit aliquid agi, quod ad pacem conferat. Dixi, me quoque nulla noua habere nec mandatum habere etiam agendi quicquam cum Lubecensibus, propterea manere non posse, nisi proposita alicuius certæ utilitatis spe, quæ ad principem meum redundatura sit ex longiore mora mea. Promisit mihi responsum ad instructiones meas post triduum. Admonui, ad quos articulos esset respondendum. Ille dixit, se negotium omne memoria complexum tenere. Abij. Die lunæ post tertiam dominicam a festo Pascha¹ redij. Ea erat decima tertia dies mensis Aprilis. Inueni Crumwellum in atrio, in quo rex coenauerat prius, habuit uero in fenestra non longe a se positas binas literas et angelottos aliquot. Cum accessissem, dixit, me habere responsi loco literas et donum regium, quod in præsentia aspernari non deberem; si redirem, ut ille sperabat fore, habiturum meliorem expeditionem. Rogauit, ut se et offitium suum principi meo commendarem; quod responsi caussa tam diu expectassem, per aduersam suam ualetudinem accidisse; caussabatur, ne id ægre ferrem. Egi gratias pro munere, literas promisi me cum fide redditurum; dixi etiam, non dubitare me, quin ad postulata mea diligenter responsum sit. Respondit ille: hæc est sententia literarum: dolet regia maiestas, quod Lubecenses rusticorum tumultus excitauerint in Dania, et cupit amicitiam habere cum duce Holsatiæ, si tamen ipse dux id uelit. Dixi nos nihil aliud quam amicitiam petere, ea solum de caussa me uenisse, nec aliud cupere principem meum, quam ut pacem habeat cum rege serenissimo et cum omnibus principibus Christianis. Interrogaui, quid sentire uellet nos de foedere, quod Lubecenses cum regia maiestate inierint. Respondit manu ad pectus apposita, quod iuramenti uicem obtinet apud Anglos, me certo credere debere, nulla noua foedera cum Lubecensibus inita esse, antiquitus amicitiam cum ciuitatibus et Anglico regno intercessisse, eam coli et seruari, nouam nullam confoederationem interuenisse. Interrogaui, quid ergo de exemplari uideretur, quod reddidissem, an id Lubecenses confinxerint. Respondit, Lubecensibus liberum esse, quid uellent, scribere et diuulgare, regiam maiestatem id prohibere non posse. Interrogaui de uoluntate regia, quidnam polliceri deberemus nobis, nosne an Lubecenses adiuuare uelit rex serenissimus. Respondit, me certo certius habere debere, quod nihil contra nos mali attentabit rex serenissimus, princeps scilicet nobilis et qui nec Holsatiæ ducem nec quemquam alium uellet oppressum. Interrogaui denuo, an deberem idipsum certo principi meo dicere, ita ut si res aliter se darent postea, non inuenirer falsum dixisse. Iterum ille manu ad pectus admota respondit: certo certius hoc potes principi tuo dicere, et ego sub fide mea promitto, quod serenissimus rex idipsum seruabit, quod ego nomine ipsius promitto et dico. Subieci ego: quid igitur de conferendis auxilijs? Inquit ille: ego nescio, sed credo, quod regia maiestas nec uos nec Lubecenses adiuuabit. Dixi ego: uult igitur esse neutralis. Respondit ille: sic credo, sed tamen nescio. Dixi ego, necessarium esse, ut aliquid certi respondere- 1 In diebus dominicis post Pascha enumerandis ipsum festum Paschatos adnumerauerit Suauenius, necesse est, ita ut dominica tertia dominica Misericordia sit, quæ vulgo secunda post Pascha dicitur. Dies lunæ illam subsequuta anno 1535 fuit duodecima, non decima tertia dies mensis Aprilis. 30* tur; nam ut sciret princeps meus, quid haberet in animo facere rex serenissimus, propterea me in Angliam misisset; esse mearum partium, ut certi aliquid haberem, quod renunctiare possem; iturum potius ad regem, quandoquidem uideretur ipse de uoluntate regia dubitare, et interrogaturum. Respondit ille, certum hoc esse, quod dixerit prius, regem nolle aut nobis aut cuiquam principi incommodare; vetuit, ne redirem ad aulam; morem esse dixit, ut exteris nomine regis responderet ad negotia; responsum nullum aliud pro me, quam quod dederit, impetrare potuisse; vt maxime recurrerem ad aulam, non futurum tamen, ut mihi fieret conueniendi regis copia, propterea quod rex occupatissimus esset et curam ablegandi mei sibi commisisset. Cum starem cogitabundus et male me habens, accersiuit ille Christophorum et indignabundus iussit illum dicere mihi, responsum aliud, quam quod dederit, impetrari non posse; videre satis me contentum non esse et uelle regem adire; an non crederem ipsius uerbis? non futurum, ut rex mihi copiam faceret sui conueniendi, hoc sciret certo. Dixi, me uerbis ipsius non diffidere, petisse regis colloquium propterea tantum, quod uolebam habere, quod certo principi meo renunctiarem. Respondit ille, pro statu rerum presentium nihil posse certius renunctiari; rogauit, ut operam suam principi meo commendarem. Dixi, me facturum quod petebatur. Interrogaui, an non uellet ulla in re uti rex serenissimus offitio principis mei aut consiliariorum, nam obtulissent utrique, quantum per uires liceret, quod uellent regiæ maiestati inseruire. Respondit ille, nihil esse nunc quod peteretur, darem operam, ut amicitia interueniret, postea futurum fortassis, ut petitio quoque non desit. Petij, literas passus et meos articulos dari mihi. Ille de literis salui conductus benigne promisit, articulos rogauit, ut sibi liceret adseruare. Caussabar me copiam non habere. Ille subiecit, me haud dubie omnia in recenti memoria tenere, quæ scripta sint; promisit, articulos bona fide apud se in custodia mansuros, ita non diuulgentur. Rogaui, ut liceret eos mihi describere. Commendauit negotium Christophoro, cui ego nihil quicquam credere audebam. Ego insteti, me uelle ipsum meam salinam describere. Hoc impetrare non potui, proinde sollicitationem de articulis describendis intermisi. Intercessi pro Henrico Luchtemaker. Ille operam pollicebatur apud regem se haud grauate negotio adhibiturum et caussabatur, quod stare non posset propter aduersam ualetudinem. Ita me missum fecit; ego abij. - - Die Martis sub seram uesperam redditæ sunt mihi literæ salui conductus. Die Mercurij expectaui nautam nondum instructum ad iter. Die Iouis³ proficiscebar ad Grevesen. Die Ueneris soluimus ex Greuesehn; per noctem, quod tempestas erat magna, subsedimus in anchoris. Die Sabbatj 5 peruenimus usque ad mare; - 4 - 1 13 Aprilis. 2 14 Aprilis. 3 15 Aprilis. 4 16 Aprilis. 5 17 Aprilis. - - nocte media soluimus usi tempestate ualida. Dominica quarta post Pascha 1 peruenimus ad Armoyen. Die lunæ profecti sumus Bergam. Ibi scripsi literas ad principem meum. Pecuniam argenteam, misso Ioanne famulo Antwerpiam, commutaui in auream. Sabato 3 me contuli ad Veriam. Ibi nactus nauem, quæ in Scotiam tendebat, post tres dies me nauigationj commisi. Ex Ueria soluimus die Martis 4 secundo uento. Quinto die a discessu Angliam in conspectu habuimus, septimo Scotia littora intrauimus. Vidimus in mari iacentem arcem Basth in uasta rupe sitam. Ibi sunt aues, quos Scoti gant uocant, albi, sed admixto colore nigro, tanta multitudine, ut numerus non facile reperiatur. Ex plumis et piscibus, quos adferunt aues ad rupem, dicitur præfectus quotannis colligere posse ad quadringentos aureos. noctem in anchoris sub rupe non procul inde dissidente constitimus. quæ festum ascensionis præcedit 5, uenimus ad oppidum Dondij. Ibi coacti sumus expectare per quatriduum, propterea quod nauta quendam ex suis ad regem destinare uolebat, qui literis 6 cæsaris redderet. Vt maneremus in comitatu, illum necessario expectare coacti sumus, et ante quatriduum ab exoneranda naui discedere nequit. Die Ueneris post ascensionis profecti sumus et uenimus usque ad traiectum maris, qui Edingburgum diuidit a Dondij. Sabato ad meridiem attigimus Edingburgk; ibi equos conduximus in posterum diem, nam rex in finibus Anglicis uersabatur. - - - - Per Die lunæ, Die solis profecti sub uesperam uenimus ad Treborch. Die lunæ 10 ad meridiem uenimus in Ieduart. Ibi conueni magistrum Ioannem Camwel, dixi me ab Holsatiæ duce Christiano missum habere negotia ad regiam maiestatem, rogaui, ut de mea præsentia regem certiorem faceret, vbicunque uellet rex audire me, ibi paratus essem mandata mea exponere. Die Martis 11 conueni heremitam Ion Scotte nobilem, qui relicta coniuge pulcherrima et liberis adeoque bonis omnibus coelebs in solitudine uiuere decreuit, non comedit nisi panem, non bibit nisi aquam aut lac. Quadraginta dierum et noctium pertulisse ieiunium in Scotia, Anglia et Italia certo creditur 12. Dicit idem, quandocunque a superiori potestate cogitur, quod idem adhuc facere possit benefitio diuæ uirginis, imo interimi inedia non possit; si quando ex stipulato et condicto id facere uelit, non posse; nullam sentire inediam, cum ieiunat, nihil decedere uiribus, nihil corporis habitudinj, nec frigora nec calores sentire, capite nudato et pedibus in hieme ut in æstate incedere, senium non contrahere. Interrogatus a me, quid ita uxorem pulcherrimam relinqueret, respondit, se Deo militari uelle, vxor mundo an Deo statuerit inseruire, id se susque deque facere. Fuit apud nos forte fortuna ex regularibus canonicis quidam, qui dixit se rogatum ab uxore, ut maritum 1 18 Aprilis. 2 19 Aprilis. 77 Maji. 88 Maji. fex, rex Scotorum, Anglorum. 6 : literas. 12 In margine: ponti- 3 24 Aprilis. 99 Maji. 10 10 Maji. 4 27 Aprilis. 11 11 Maji. 5 3 Maji. illi reconciliaret, frustra ei rei operam insumpsisse. - - Interrogaui, an essent in Scotia arbores, ex quibus aues nascerentur. Responderunt omnes, de eo ne dubitari quidem oportere; vere nasci; quæ in aquam deciderent, animari, quæ in terram caderent, nihil uitale habere; in medulla ligni, imo et in radice imagines auium insculptas reperiri, ita ut perfecte noscantur; posteriora primum nasci, foetum natum rostro adherere arbori, donec maturescat; aues ipsas non generare; victum ex aqua querere; vbi adoleuerint, delicatum cibum præstare. Esse in Scotia Delon quandam natatilem, quæ ad fluxum ac refluxum maris a littore ad littus deflectat. Esse locum octo miliarium spatio per circuitum patentem, in quo galli non cantent, siue nati sint in loco siue aliunde importati; eductos e loco rursus siue natos siue importatos canere. Auem gandt non nisi unum ouum edere, idipsum stando sub pede fouere et excludere. Syluestres Scotos Schytarum more uiuere: vsum panis ignorare; si quando esuriant, ceruum cursu præuertere, capere et occidere, inde uitam sustentare; crudis carnibus expresso tantum saguine uesci. Non procul ab Edingburgo montem esse, fumantem semper ad Ethnæ modum. Id ego uidi¹. Esse in coenobio propinquo locum, unde oleum effluat e terra. In Hibernica Scotia insulam esse, ubi sol in æstate nocte et die uideatur. - - - - Die Mercurij deductus sum ad regem, qui tum erat in coenobio quodam prædiuiti, Iemoers nomine. Abbas in singulos annos dicebatur habere decem et quinque milia coronatorum. Missa peracta salutaui regem, quem inueni stantem in habitu uenatorio non procul ab altari. Literas reddidi, negotia mea iussus sum differre usque ad tempus, ad quod posset rex consiliarios conuocare. Rogauj ut hoc quamprimum faceret, mihi caussam esse, cur properarem. Si quæ scripta præter literas haberem, ea reddere iubebar. Dixi scripta, quæ haberem, eius generis esse, ut reddi non possint, nisi cum ipse audirer. Responsum, intra quattuor dies conuenturos consiliarios, tum habiturum ad ea, quæ uellem, dicendi locum. Redij cum d. Ioanne Chamwello ad Ieduart. Esse prope Dondy abbatiam, in cuius circuitu innumera serpentum multitudo sit innocuorum prorsus, ad sex miliaria se extendente spatio. Siue ledantur siue uerberentur, nihil malj facere, stimulis carere. Dixit mihi d. Camwel in abbatia Iemoers, in qua regem salutaui, quandocunque monachus aliquis moriturus est, paucis diebus ante mortem in cellulis fratrum campanæ sonum audiri³, ad quem expergefacti uadunt ad confessionem, incerti quem petat auara Mors. Monstrauit tres columnas ex iaspide lapide excisas, meam altitu- 1 In margine: stenkalen. admoti, eyne klappe. 2 12 Maji. 3 In margine: hospes dixit sonitum ligni audiri ad ianuam - dinem excedentes, crassitudine cubitali per circuitum aut maiori; dixit in terra Scotia columnas excisas esse, iaspidem in montibus nasci. Dixit idem in Anglia esse nobilem familiam Constable, quæ pheudum suum a Danorum rege susceperit quondam. Nunc adeo in more esse, ut natu maximus in familia singulis annis ad festum natalis dominj uersus septentrionem ad mare tendat; ter exclamet: si quis sit nomine regis Danorum, qui uelit censum accipere, se paratum dare; ad postremum nummum telo infixum, quanta possit uehementia, arcu in mare eiaculari. Dixit Camwel, se fuisse in Anglia ad diem natalitium Christi in ædibus Marmaduci Constable, hæc sic fieri uidisse. Marmaducum ipsum dixisse, literas pheudatarias suas hanc ceremoniam expostulare, si negligeret, pheudo priuari posse; literas etiam ostendisse, quæ id præcipiant. Mihi ante quadriennium idem illud narrauit doctor Marmaducus Constable, sed in eo uariauit, pro nummo rosam in mare proijci dixit, pro festo natalis domini diem Ioannis baptista assignauit. Ex qualibet domo in Anglia fumum emittente datum nummum, quem ipsi Angli rycks pennynck appellarint. 2 - - Quatriduum illud, in quo consiliarij conuenire debebant, extendebatur propemodum per tres hebdomadas, idque ea de caussa, quod cogebantur consiliarij ius administrare in finibus Angliæ, cui administrationj rex interesse noluit, ueritus, ne precibus obsecrantium a bono et æquo diuersus raperetur. Pentecosten 1 celebraui in Ieduart, exceptus quottidie a consiliarijs in prandio et coena humanissime. -- Die Martis in ferijs pentecostes scripsi literas ad secretarium. Admonui, negotium meum habere opus acceleratione; rogaui, ut mihi quamprimum obtineret locum et tempus, in quo liceret, quæ mihi concredita essent, exponere. Rescripsit secretarius, quamprimum uenirem ad Edingburgk, fore ut fieret mihi copia dicendi quæ uellem. Die lunæ discessi cum consiliarijs ex Ieduart, ad uesperam uenimus Edingburgk, sed neque rex adera neque cancellarius aut secretarius. Rogaui rursus amicos, ut commonefacerent denuo per literas secretarium promissi sui; id fecerunt semel atque iterum. In festo corporis Christi duximus pompam sacramentariam per urbem. Tum primum appulit ad Lieth nunctius ille Scotus cum literis, qui præmissus fuit, ante quam ego ablegarer, diebus quatuordecim ut minimum. - - - Dominica prima post trinitatis 5 aduenit dominus cancellarius. Die Mercurij 6 congregatum est concilium secretum in ædibus cancellarij. Ego auditus sum, tradidi meas instructiones, verebar enim, ne, si regiæ maiestatis aduentum expectarem, mihi nimis longa mora extraheretur. mentariam duximus per urbem. In octaua corporis Christi rursus pompam sacra- Sabbato a prandio conueni dominum cancellarium, 1 16 Maji. 218 Maji. 3 24 Maji. 4 27 Maji. 5 30 Maji. 6 2 Junii. 73 Junii. 8 5 Junii. rogaui, ut me adiutaret in negotio, quod accelerationem requireret, ut possem quamprimum obtinere responsum. Benigne promisit operam, dixit etiam, quatriduo elapso tantum esse factum in negotio meo, quod uidere possem, et reipsa probare, se haud quaquam immemorem negotij fuisse: instructiones missas ad regem ad se remissas esse a rege cum mandato, ut consultaret de dando responso cum alijs consiliarijs, quamprimum regia maiestas aduenerit, ut sine mora expediar. Dixit præterea, petere nos maritima auxilia; ad ea confitienda scire uoluit, quem modum assignaremus, ubi pecunia sit, qua naues instruere comeatu uellemus alijsque rebus necessarijs. Respondi, principi meo persuasum esse ab eius regni peritis hominibus, reperiri posse in Scotia, qui ministerio se nobis addicere sub promissione honestorum stipendiorum et prædæ liberæ collatione non grauentur, adeoque habere me in mandatis, ut id demum ut eiusmodi quædam pollicear: quamprimum classiarij unum ex quattuor portubus nostris¹ attigerint, fore ut acceptentur in ministerium, prouideatur illis de literis bellicis et de stipendijs; alias me conditiones habere nullas nec assignare posse. Dixit, bene hoc se habere, et subiecit statim, se legisse orationem Lubecensium, quam inuenerit plane hæreticam esse, propterea quod pontificis authoritatem infringat, adeoque credere, quicquid Angli contra ecclesiam fatiant, id persuasione Lubecensium fieri. Dixi, expectatum fuisse in Anglia aduentum oratoris Lubecensium sub id tempus, quod ego ex Anglia discesserim. Respondit, illius aduentum haud dubie Anglis expectatiorem fuisse quam meum. Dixi, quantopere confideret Anglorum rex in Lubecensibus, et quod inter cætera dixerit mihi, se scire certo, quod Lubecenses essent amici sui, et quod ego commemorauerim statim, illos olim amicos regi itidem Friderico fuisse, tamen nunc conari liberos ipsius perdere, tametsi ingentibus regis ipsius benefitijs usi habuerint insulam Barnholm et Gotlandiam aliquamdiu. Interrogauit episcopus, quot annorum esset princeps meus. Dixi triginta aut triginta duorum. Id mirabatur, neque enim putabat tam adultum esse. Dixi reliquos tres fratres esse mino- Admonui itidem, rem ecclesiasticam agi in hoc bello, rogaui, ut uel ea de caussa negotium meum haberet commendatum: in Dania et Noruegia quatuordecim episcopos esse, quibus una interitus immineat, si princeps meus ius suum obtinere non poterit. Respondit, negotium sibi curæ fore. Interrogaui, ad quem diem uellet me pro accipiendo responso redire. Dixit se curaturum, ut scirem id postea, nunc dicere non posse, vt interim, dum adessem, quottidie inuiserem ipsius hospitium utererque rebus præsentibus non secus quam proprijs. Gratijs actis discessi. rennes. sitam. - ad Die Martis ad uesperam uenit regia maiestas in abbatiam ante Edingburgk Die Mercurij rursus conueni dominum cancellarium. Admonui regiam 1 In margine: Alborch, Sonderborch, Aggershus, Gotlandt. 28 Junii. 3 9 Junii. maiestatem iam adesse, rogaui, ut negotium meum in memoria haberet. Respondit se id fecisse et facere, plus quam ego credam aut sciam; iussit etiam, ut bene sperarem de bono responso. Interrogauit, an nossem Alexandrum Morum. Dixi me nosse. Scire uoluit igitur, ubi nam esset ille. Dixi, me aliud non scire aut credere, quam quod esset apud principem meum, et quod princeps meus illius opera uteretur in expeditione nauali. Id uiro uidebatur admodum placere. Subridens igitur innuebat alijs et subiunxit, quæ ad illius commendationem pertinebant: esse bono genere natum Alexandrum, constanter itidem egisse negotium regis Friderici, quotiescumque adfuisset; nouissime eo profecisse sua et aliorum amicorum opera, quod Christierno petenti auxilia nihil uirium ex Scotia accesserit. Dixi, Fridericum maxime omnium ad pacem propensum fuisse, Christiernum sic comparasse se, quod illi nulla esset amplius apud suos fides; allegaui ad comprobationem eius rei conuiuium in Suetia celebratum, in quo maximam nobilitatis partem eius regni, indicta caussa, et in nobilium numero episcopos tres gladio perdiderit. Subiunxit episcopus, se hoc audiuisse, scire etiam, quod monachos aliquot aqua submerserit; interim in Scotia passim uulgari sermone iactari, quod Lubecenses Christierni caussam agerent. Dixi, illos nomine abuti ad mouendam in regno seditionem, reuera autem id conari, aut ut ipsi Daniam pro se possideant, aut ut Anglo eam tradant habendam; id adeo declarare foedus, quod cum Anglo percusserint. Facile deflecti se passus est in sententiam meam episcopus, dixit etiam, regiam maiestatem rebus consaguinei sui non defuturam; bene a me scriptum de democrateia, pessimam eam imperandi rationem semper fuisse, rusti cos illos uelle colla regum pessundare, quod illis male cessurum sit; sed hoc expediri sibi uoluit, cum sint Lubecenses subditi cæsaris, quomodo bellum ausint cæsarianis principibus inferre. Dixi, eos usque adeo magnos spiritus falsa persuasione concepisse, quod etiam cæsarem ipsum floccifacerent; argumento esse, quod ex professo ante biennium Hollandis bellum intulerint, nunc adeo ex Anglico foedere apparere satis, quanti cæsarem fatiant. Dixit, se legisse orationem Lubecensium. Interrogaui, quomodo placuisset. Dixit, eam sibi prorsus hæreticam uideri, propterea quod ecclesiæ authoritatem niteretur infirmare, adeoque se putare, quicquid facerent hodie contra ecclesiam Angli, id persuasione Lubecensium fieri. Respondi, Lubecenses et una Hamburgenses de matrimonio consultos fuisse per doctorem Leum; regem quoque expostulasse, ut legati ciuitatum ad se in Angliam uenirent; ibi habitam orationem, quam mihi cæsareæ maiestatis orator describendam dederit; post habitam orationem actum fuisse de confitiendo foedere, id ijs modis confectum esse, de quibus a me dictum sit prius. Risit regem, qui neglectis regum ac principum sententijs ciuitatum consilium expetijsset in caussa sua. Dixi, quæ audierim ab ipso rege, quantum spei repositum haberet in Lubecensibus: Lubecenses reuera sunt amici nostri. Dixi itidem, quid ego responderim, quod aliquando fuerint regi quoque Friderico III B. 5 H. (1865). 31 amicj, nunc conentur liberos ipsius perdere. Interrogauit episcopus, an audierim, Christierni filias elocatas esse. Dixi me id audiuisse, cæterum ita se rem habere, quod omnino transactum esset cum cæsare, quod ad Christiernum attineret et ad ipsius liberos; ea de re patentes literas extare signatas et confirmatas omnino. Mirabatur, filiabus in foedere non esse prospectum de Danici regni successione. Dixi, cæsarem uarijs difficultatibus sub id tempus circumuentum fuisse: petitum a Turca, in Gallis nihil præsidij inuenisse, Anglum se aperte hostem profiteri ferme, Germaniam male pacatam fuisse; talibus scilicet modis persuasus cæsar nobiscum abolitis inimicitijs foedus contraxit; existimauit enim se alioqui filias illas satis honeste elocare posse. Iussus ad posterum diem redire abij. Die Iouis¹ rex solenni pompa adijt prætorium in urbe Edinburgh, præcedentibus magna frequentia nobilibus et proceribus, subsequentibus uero episcopis et abbatibus. Conueni dominum secretarium. Promisit mihi intra biduum responsum, et bono modo; id ipsum fecit quoque dominus registrarius. Scripsi supplicationem ad cancellarium, a prandio etiam cancellarium ipsum conueni. Dixit se legisse supplicationem meam, et quod certo deberem persuadere mihi, inter maxima negotia, quæ regiæ maiestati immineant, consanguinei sui caussam esse; illum non defuturum rebus nostris, ne obstante quidem eo, quod dicant Lubecenses, se Christierni caussam agere. Respondi, Lubecenses quidem suæ cupiditati specimen tale prætexere, reuera autem aliud machinari, id patere etiam ex contractu, quem cum Anglis iniuerint; et admonui rursus, quantopere rex Anglorum in Lubecensibus confideret et quod prorsus animum ad Daniam adiecerit; id patere ex ipsius uerbis. Respondit cancellarius, Danos Anglis imperasse, nunc Anglos id conari, ut possint uicissim in Danos imperium exercere, se hoc satis intelligere; debere me hoc certo credere, non solum agi negotium meum, uerumetiam uersari propemodum in cardine. Rogaui, ut indicaret mihi diem, ad quem uellet me redire. Dixit, se id constituto et certo nondum facere posse, significaturum autem id postea. Die solis conueni dominum cancellarium. Dixit non esse, quod tantopere sollicitarem; negotium conclusum esse, habiturum responsum ad uoluntatem meam. Interuenit forte fortuna secretarius regius, illum alloquebatur cancellarius. Respondit secretarius, negotium esse commendatum substitutis; nihil aliud restare, nisi ut signetur a rege et reddatur. Dixerat in prætorio mihi Ioannes Champuel, pridie quam hæc acta sunt, negotium meum conclusum esse et bono modo. Triduum signationj et scriptioni literarum dari uoluit secretarius. Redij Mercurij die³. Secretarium inueni in ædibus cancellarij missæ operam dantem. Noluit me admittere in collo- 1 10 Junii. 2 13 Junii. 3 16 Junii. quium, renunctiauit per seruum suum, literas nondum redisse a rege, ut redirem ad crastinum. Redij die louis ¹. Inueni cancellarium et una secretarium mane. Dixit cancellarius, literas nondum redisse, sententiam autem hanc esse: missurum regiam maiestatem ad Anglum daturumque operam, ut ille ab affectanda Dania desistat; missurum ad Lubecenses, interrogaturum, quibus de caussis bellum inferant cognato principi, si minus idonea responderint, renunctiaturum, ut ab inferenda iniuria desistant; si id non fatiant, bello locum fore. Dixi, responsum bonum esse, eo tamen principem meum non iuuarj. Responderunt, me id demum petijsse. Dixi, me petijsse naues, illos respondere legationes. An non petierim, legationem in Angliam esse mittendam? Respondi, me id non infitiari; ad Lubecenses nuncquam rogasse, ut quisquam mitteretur, propterea quod scirem id frustra fieri; tentasse aliquot principes amica compositione bellum finire, nihil authoritatis apud Lubecenses principum postulata habuisse; nunc quoque si mittant, non habituros aliud responsum a Lubecensibus, quam quod Christierni caussam agant; interim, quid moliantur, ex Anglico contractu notum ac perspicuum esse. Interrogauit secretarius, an fuissem in Anglia (tantum scilicet ille mearum rerum sciuit). Addidit etiam, fama consentienter adferri, quicquid agant Lubecenses, idipsum agere pro Christierno; dici etiam, quod sit in Dania alius quidam comes de Oldenborch, qui æquo cognationis gradu regem hunc attingat, quo rex hic principi meo obnoxius sit. Dixi, cognationem non esse tam arctam, et recensui genealogiam, adeoque ostendi, comitem de Oldenborch esse consaguineum ex linea collaterali, meum principem ex linea recte descendente a stipite regem hunc attingere. Dixi petitionem meam consistere in duobus capitibus: ut regia maiestas ageret cum subditis suis, ut principi meo nauibus in hoc bello operam darent, habituri stipendia et liberam prædam ex hostibus; deinde ut regia maiestas pro se quoque nauibus aliquot principi meo succurreret. Quod si regia maiestas pro se nihil facere uellet, alteram certe petitionis partem præstatu et permissu facilem esse; ut adiuuarent me in eo saltem negotio, siquidem ego linguæ parum essem peritus; id uero maximopere rogabam. Respondit cancellarius, regiam maiestatem id permittere posse, imperare non posse; rogauit, ut redirem ad prandium. Sic abij ad m. Ioannem Champuel, indicaui me, quod attineret ad responsum acceptum, non bene contentum, nec fuisse caussam etiam, cur tamdiu et quidem bona spe detinerer; si cætera non placuisset concedere, illud concedi saltem potuisse, ut subditi regni stipendijs nostris inseruirent nobis. Promisit se colloquuturum ea de re cum consiliarijs ac statim contuli me ad Lyth, reddidi literas Alberto Bartuen, exposui negotium meum. Ille dixit, se eius 1 17 Junii. 31* - nihil facere posse, quod a me petebatur, nisi fieret, ut manifestum mandatum a rege et aliud a dominis de consilio acciperet. Rogaui, si quid rescriptum aut renunctiatum certius uellet, id haberet paratum; me rediturum fortassis quamprimum, ut possem illud una mecum exportare. Post prandium dixit magister Ioannes Champuel, se colloquutum de negotijs meis cum secretario. Respondi, me non inuenisse secretarium admodum fauentem mihi, inuenisse etiam ex habito prius colloquio, quod negotium meum non satis intelligeret. Interrogauit, an non uiderit instructiones. Dixi, illum eas uidisse, dubitare tamen, an assequeretur earum sententiam, nec scire etiam, an satis attente perlegerit; et rogaui, ne tam libero iuditio meo offenderetur. Respondit, se indignari non posse illi, qui uerum diceret, et optauit, ut omnes tam uellent consultum rebus meis ut ipse. Ego contra optaui, ut omnes tam bene intelligerent negotium ut ipse; postea dedi illi legenda capita foederis Anglici. Superuenit cancellarius et interrogauit, quid legeremus, dixit etiam, propterea quod me tristiorem esse conspexit, ne tantopere me macerarem; ut uiderem literas, responsum in meliori forma datum esse, quam ego existimem. Respondi, ut hoc secum expenderent, Lubecenses unum ex consaguineis illorum iam perdidisse dolis ac proditione (nam incitarint Fridericum in Christiernum, tametsi ille pro se quoque caussas multas et graues belligerandi habuerit), nunc alteri infesti immineant. Si non possint ambos seruare, ut saltem potienti rerum succurrerent; id fieri posse sine illorum dispendijs, si suis authores essent, ut nauibus stipendia facturi nos accederent. Me adeo reddidisse ante paucas horas illas literas, quas ad Albertum Bartuen habuerim, inuenisse, illum satis facilem esse ad gratificandum principi meo, sed expetere una regium et dominorum de consilio mandatum. Episcopus promisit, se ea de re cum consiliarijs conferre uelle. Ita abij. - Die Ueneris mane remisit me secretarius ad scribas, ut ostenderent mihi literas. Interrogabar, qualiter mihi placerent. Respondi ut prius, literas bonas esse, principem meum tamen illis non iuuari; rogaui, ut signarentur statim; mihi properandum ad nauim. Post prandium redij ad cancellarium. Aduenit eo secretarius quoque. Interim quod loquebantur una, iussit unum ex scribis accedere me colloquendi gratia. Ille cum de negotijs meis mentionem iniecisset, eadem ex me audiuit, quæ dicta fuerant prius, principem meum eo responso nihil iuuari. Tandem accersiuit me cancellarius, interrogauit, an legissem literas. Dixi me legisse, iuditium meum idem esse de literis quod prius. Subiecit secretarius, meum non esse ad literas respondere, sed deberem, quod datum esset, acceptare, neque enim habiturus essem aliud responsum. Interrogaui, an ille uellet prohibere, ne dicerem ea, quæ in rem essent 1 18 Junii. principis mei. Interiecit se contentioni episcopus. Dixit me recte facere, qui ea procurarem, quæ ad offitij mei proprium munus pertinerent, uerum responsum aliud dari non posse, quam datum sit, nec fieri posse uiuo ac superstite Christierno, ut auxilia ex hoc regno nobis accedant, propterea quod eodem congsaguinitatis gradu principes ambo regem hunc attingant. Cum hoc audissem, dixi me satis habere, nec interpellaturum ea de re sæpius, siquidem uiuo Christierno fieri non possit, ut nobis auxilia ex hoc regno accederent. Rogaui, ut darentur literæ mihi, et ut liceret abire. Dixerunt id statim futurum, et subiunxerunt simul, quæ ad excusationem dati responsi attinebant, mei honorificam in literis mentionem factam esse. Pro ea literarum parte egi gratias, libere testatus, me meo nomine non habere quod quererer, principis mei rebus consultum uoluisse; vereri, ne cunctando perderent ex consaguineis superstitem, altero iam ante perdito dolis et proditione Lubecensium; fortassis, cum uolent auxiliari nobis, non poterunt. Dixit cancellarius, quomodo perditum dicerem Christiernum, quem antea interrogatus uiuere adseuerassem. Respondi, illum primo regnis suis exactum per Lubecenses, postea etiam libertate sua spoliatum, an non ille satis perditus uideretur? Subiecit secretarius, Lubecenses poenitentia ductos, quod Christiernum expulerint, nunc restituere conari eundem, eam illis belligerandi caussam esse. Ego respondi, Lubecenses talia quædam cupiditati suæ prætexere, contrarium autem illos moliri ex Anglico contractu patere; quandoquidem autem illi uanis rumoribus hostium plus fidei habeant quam instructionibus meis, me nimis diu et quidem frustra apud illos tempus perdidisse. Rursum interposuit se sermoni episcopus et dixit, hoc non fieri, sed interrogauit, a quo captiuus detineretur Christiernus? Respondi: a consiliarijs regni. Secretarius inquit uelut indignabundus: illi per iniuriam expulerunt eum, nunc tenent captiuum. Respondi, quo iure aut iniuria pulsus sit Christiernus, id uulgo iam constare, nec uelle ea de re me disputationem instituere; tamen si quis sit, qui Christierni caussam defendere studeat, me habiturum etiam, pro altera parte quod dicere possim. Respondit cancellarius, non uelle se iudicare de controuersijs amicorum principum neque id uelle operam dare, ut liberetur e uinculis Christiernus, neque contra posse nos adiuuare, ut in uinculis retineatur; Christiernum, tametsi captiuum, tamen habere actionem ad regnum, fieri etiam posse, ut restitueretur hijs motibus in regnum. Respondi, Deo nihil impossibile esse, nos tamen diuersum sperare. Subiecit episcopus: quod si Christiernus esset mortuus, sicut nos audiuimus, iam nemo esset, qui potius ius ad Daniam haberet quam princeps tuus; tum non esse deliberandum, an debeat auxilijs iuuari, sed ita fatiendum, quemadmodum tempore regis Ioannis factum sit: mittendas protinus naues, nullo respectu hostium habito, Lubecenses sint an alij, qui nos impetant. Dixi, meum principem scire illorum obsequia præstita regibus prioribus, propterea illum nunc quoque Scotorum opera in suo ministerio uti uelle; ut uel ad hoc adiutores essent mihi, quo se faciles mihi præberent et naues adornarent. Dixit episcopus: tu tamen in præsentia pecuniam non habes, qua naues acceptes. Respondi, me pecuniam non habere, sed sperare, regia authoritate subditos regni adduci posse, ut se cum nauibus suis conferant ad portus nostros; quamprimum eos attigerint, agetur cum eis de stipendijs, dabitur ijs libera præda cum literis bellicis, ita ut sciantur in ministerio esse nostro. Dixit episcopus, oportere primum satisfieri literis: si Angliæ rex scriberet, se Daniam eo nomine petere, quod a Lubecensibus illi oblata sit, iam dubium non esse, quin nos iuuari oporteat; sin scribat, se abstinere uelle ab adiutorijs in Lubecenses conferendis, non oportere Christiernum, tametsi uinctum, iniuria affici; varias et multas ea de re controuersias in concilio habitas, nihil æquius concludi aut inueniri potuisse. Egi gratias episcopo pro sua in meis negotijs præstita fideli opera et repetij orationem Lubecensium. Iussit, ut redirem sabbato mane. Sabbato¹ redij. Inueni secretarium, cui itidem pro præstita opera gratias egi, et rogaui, si quo pacto pridie immodestior in tutando iure principis mei fuissem, ne id mihi uitio uerteret; me in ea re sequutum non priuatum aliquem affectum, sed fidem, qua procurare commodum principis mei debuerim. Dixit, se peregrinis omnibus adiutorio pro uirili parte fuisse; id non posse male accipere, quod operam dederim, ut negotium principis mei quam optime conficeretur. Ita abij. A sacro episcopum conueni. Ille dixit, me subtristem sibi uideri, ut bono essem animo, ventura tamen omnia ad bonum finem. Ego dixi, me tristem fuisse, quamdiu aliqua spes extiterit obtinendorum auxiliorum, nunc, cum ea prorsus sublata sit, curas omnes deponere; videre enim, quod nihil curas agitando profitiam. Respondit de Anglo, quod notatum prius est: si ille non responderet apposita, fore ut fieret, quod ego peterem; ut acquiescerem sententiæ consiliariorum. Respondi, me id necessario facere et libenter, propterea quod frustra contrarium facere tentarem. - Discessi die dominica2 ex Edingburg. In Dondy cogebar expectare nauem per dies nouem. Die lunæ soluimus anchoram, per dies decem et septem fuimus In uigilia diuisionis apostolorum 4 attigimus Ueriam. in mari. - E libello in formam octauam complicato, autographo, cui ad calcem Petrus Suauenius epistolam inseruit in Scotiam missam, infra sub nr. 80 allatam. Folio penultimo manu quadam Belgica inscripta est formula præscriptionis ad Georgium Lykke: „Au tresnoble seigneur Giorge Lucken, gentilhome de la chambre du roy, natyf du realme de Dennemarke"; et pro inuolucro vsus est Petrus Suauenius semischeda, cui inscripsit minutam epistolæ sequentis ad fratrem Melchioris Rantzov mittendæ : Mynen alletydt wylligen dennsth. Erbare vnnd vheste leue her vageth. Yck sende jw hyrynne vorslaten eynen brieff an juwen broder den marschalck stendich, drynne yck antoget, wo syck myns gnedigen fursten vnnd herren doenth vnnd geschefte yn dyssem orde thodrecht; bydde gy wyllen den breeff by yliger gewysser badeschop yuwem brodere tho handen schaffen, daermyth myn gnediger fursthe vnnd 1 19 Junii. 2 20 Junii. 3 28 Junii. 4 14 Julii. herre aller saken gelegenheit wethen mage; vnnd yfth vyllicht de marschalck nicht bynnen landes were, wylleth alsedenne den breeff dem praweste vam Reynebeke tho schicken, de werdt mynen gnedigen herren alles handels woll wyder vnderrichten. Jek bydde ock, gy wyllen my kegen mynen gnedigen fursten vnnd herren hartoch Johansen entschuldigen, dat yek so lange van s. g. bliue vnnd daer tho by iegenwerdiger botschop nicht schryue, Godt weth dath yck ydt vngerne dho, auerst [glic]h waell khan yck es nicht beteren. Jw wedderumme tho denende nha mynem vormage byn ick wyllich. Hyrmede my jw bofele. Datum Lunden yn Engelandh. 70. 1535, 15 Martii. - Articuli de pace concilianda inter Daniæ regem et Lubecenses, deinde quo pacto inter Anglos, Danos et Lubecenses foedus confici possit, Crumwello traditj. De hijs articulis proponendis ego Petrus Suauenius mandatum nullum habui, sed cum omnino uellet scire meam sententiam Crumwellus, proposui ista tamquam media concordiæ ineundæ et præfatus sum, articulos meos esse, non regis mej. Articuli de concilianda pace. Articulos, quos iussit dominatio uestra, ut conscriberem, sic legi et acceptari cupio, ut etiam sine admonitione mea sciatur, me hæc, qualia qualia sunt, non tamquam iussum adferre a quoquam, sed ut beneuolum pro me proponere, propterea quod pacem et amicitiam constare inter regem hunc serenissimum et principem meum libenter uellem. Si uideor operæpretium facturus, non recuso etiam de omnibus, quæ sequuntur, principem meum et una regni consiliarios interrogare, deinde, quid illi factum uelint, renunctiare. habet, quem- Bello lacessi- Quod ad pacem attinet cum Lubecensibus ineundam, sic se res admodum in instructionibus quoque meis obiter annotatum reperitur. uere Lubecenses primum Holsatas, postea Danos. Holsaticum bellum solutione obsidionis Lubecanæ terminatum est. Ac tum quidem compromisere Lubecenses et una princeps meus in certos quosdam arbitros, qui de bello ducatibus illato discernere debent, causas et iura utriusque partis cognoscere, post cognitionem etiam definire, utri utris ad restitutionem damni dati acceptique et quanta ex parte teneantur. Arbitrorum offitio funguntur illustrissimi principes Henricus Megalopolensis dux, Hessiæ lantgrauius, senatores Hamburgenses et senatores Luneburgenses. - Ad cognoscendum et definiendum in caussa spatium anni principibus et senatoribus duarum urbium datum est; quod arbitri pronunctiauerint, sine prouocatione uim legis ac latæ sententiæ habebit. Et quidem excepto hoc compromisso, quod integrum designatis arbitris manere oportet, credo principem meum ferre posse, ut serenissimus rex dissidium, quod ex parte regni Danici nunc tenet, æquabilibus medijs finiat. Nos Lubecensibus caussam non dedimus ad hoc, ut hostiliter Holsatiam inuaderent; proinde speramus secundum nos pronunctiandum fore, quod attinet ad bellum in Holsatia gestum et expensas. Media tollerabilia a parte nostra hæc esse possunt, ut principi meo secundum ius datarum regi Friderico literarum et secundum subsequutam electionem Dania. et Noruagia libere permittantur eo modo habendæ et possidendæ, quo modo regna ista rex Ioannes, Christiernus et Fridericus cum prædecessoribus suis habuerunt et possederunt, ita ut regi in sua maiestate, consiliarijs illorum regnorum in suo iure nihil detractum neque uero in libertate quicquam imminutum sit. Quod si fiat, arbitror equidem a principi meo et a consiliarijs illorum regnorum uicissim obtineri posse pro Lubecensibus, ut Lubecenses pro more maiorum suorum priuilegijs et immunitatibus in Dania ac Noruegia gaudeant et libere fruantur plane ad eum modum, quo superiorum regum temporibus sua libertate usi sunt, tum quoque, quando sibi liberrimi et immunes maxime fuisse uidentur. De actionibus dati in Dania damnj, quæ fortassis a principe meo et consiliarijs illorum regnorum intentari possunt contra Lubecenses, ut ab illis, qui contra ius, phas, æquum et bonum ab usurpatione libera, hinc conferendi, illinc acceptandi imperij, præpediti sunt, opinor futurum, ut cognitioni regiæ maiestatis, quod ad nostros attinet, stetur. Auxilia nobis communicanda consistunt in pecunijs, nauibus et hominibus. Peditum et equitum quantum ad resistendum Lubecensibus satis esse queat, ut arbitror, habemus, nauibus fortassis et nummis indigemus; vtriusque rei quanta subsidia hic inuenire ualeamus, id querendum est. Videmus, quod in omnibus statibus mundi ratione offitij et identitatis inter homines familiaritas et beneuolentia quædam constet, adeo ut prouerbio quoque celebratum sit, simile simili gaudere et pares cum paribus facillime congregari. igitur et regem potentissimum demortui fratris et amici sui liberos contra iniusta ciuitatum arma tueri. Decet Iam et caussæ sunt, ob quas regia maiestas maximo suo et suorum bono id facere possit. Vt intelligo, quæ priuilegia in Noruagia Lubecenses sibi uendicant, ea prius Angli habuere. Regnum illud in mediterraneis fere non habitatur propter uastas solitudines, ea loca etiam, quæ habitantur, ut frigidiora et saxosa prorsus, aliunde importato frumento opus habent. Mercatores, qui frumentum inferunt, commutatione lucrosa pro suis mercibus pisces et pelles cuiusque generis rursus exportant; nec habent Lubecenses excepta Stiliardica domo in orbe terrarum ullum aliud mercatorum Si adiuuacollegium lucrosius, quam quod Berga Noruagicorum emporium sustentat. bit nos serenissimus rex ad obtinendum ius nostrum et ad labefactandos Lubecenses, arbitror a principe meo et a consiliarijs impetrari posse, ut priuilegia illa rursus in Anglos transferantur, et ut Angli commodis illis utantur, quibus Lubecenses magno • suo bono usi sunt hactenus. Quod si serenissimus rex etiam in Dania suis subditis priuilegia et immunitates exposcit, credo hoc tempore, quicquid cum æquo bonoque coniunctum est, obtineri posse. Insulam Barnholm, quæ ducatus regni Danici est, propterea utendam Lubecensibus ad multos etiam annos rex Fridericus et consiliarij dedere, quod Lubecenses regem Fridericum suis copijs in subigenda Dania iuuere, et quod amicos atque confoederatos se futuros nobis omni tempore promisere. Nunc sua sponte non lacessiti bellum inferunt. Ea peruicatia donationem et usufructum concessi temporis perdiderunt. Opinor obtineri posse, ut uolente principe meo et consiliarijs reliquorum annorum usufructus in regiam maiestatem transferatur, si nobis in hijs rerum difficultatibus subueniet, fortassis etiam annorum restantium numerus adaugebitur. Scotorum rex cum sorore regis Friderici in dotem accepit Orcades insulas, non quas hereditario iure obtineat, sed quibus pro certa pecuniæ summa propter nuptias data utatur usque ad id tempus, quo uelit rex cum consiliarijs soluta dote insulas repetere. Si uolet serenissimus rex dotem exponere, credo quod usufructus illarum insularum uolentibus consiliarijs regni ad regiam maiestatem transferetur eisdem illis conditionibus, quibus nunc habetur a Scotis. Islandia admodum frequentata ab Anglicis et Germanicis mercatoribus fortassis oppingnorabitur regiæ maiestati pro certa pecuniarum summa ad tempus. Potest præterea princeps meus et consiliarij regni Danici, quandocumque opus est, aliquot milia peditum Germanicorum colligere et regiæ maiestati transmittere per mare longe melius quam Lubecenses, qui locum non habent, in quo exercitum colligant, nec patiuntur Germanici principes, ut ad Lubecenses aut ad aliam quamcumque urbem pedites aliquo numero confluant. In præsentia habemus ad octo milia Germanicorum militum aut amplius; si primum nostras res aliqua ex parte composuerimus, deinde exercitus ille aut regiæ maiestati aut cuicumque uolet regia maiestas subseruiet. Habet regia maiestas filiam nubilem, nos filium ex rege Friderico ducem Holsatiæ Ioannem, qui iam incipit pubescere, agit enim annum ætatis decimumquartum. Et quid si inter filiam uestram et filium nostrum sponsalia contrahantur? Haberet regia maiestas in Holsatia generum non quidem potentissimum, sed tamen nobilissimo genere paterno et materno prognatum, filia regis maritum fidelem, educ(a)tum liberaliter, quo modo regis filium educari et institui dignum est. Rex Ioannes et Christiernus tantum classe ualuerunt, ut se Lubecensibus opponere non dubitauerint, in mari fere semper nauali prelio uictores extiterint. Speratur futurum, quod princeps meus itidem ualidam classem sibi comparabit temporis progressu, si ad possessionem tranquillam Danici et Noruagici regni perueniet. III B. 5 H. (1865). 32 Præterea paratus est princeps meus regiæ maiestati subseruire in omnibus una cum regni consiliarijs, quod patet ex instructionibus meis et literis consiliarorum. Maiestas regia declaret, quid sibi factum uelit; ego rem omnem principi meo et consiliarijs indicabo, spero etiam, me quamprimum optimum huc responsum reportaturum. E charta manu Petri Suauenii conscripta. 71. Litteræ Petri Suauenii ad Crumwellum scripta. 1535, 20 Martii. Magnifice domine, vir uenerande. Promisit mihi magnificentia uestra ante triduum ad articulos responsum; interim tamen, nescio quibus, occupationibus factum est, quod ego hic incertus rerum detineor diutius etiam, quam mihi commissum sit manere aut possim a principe meo abesse. Proinde magnificentiam uestram etiam hijs literis commonefacere constitui, dominatio uestra tandem aliquando apud se expendere uelit, nos bellum tractare, rem scilicet arduam, cuius administratio foelix præsertim in celeritate semper constitit, quæ celeritate opus habet et longi temporis moras sine magnis detrimentis uix unquam admisit. Cum hoc cogitabit magnificentia uestra, dubio procul id operam dabit, ut possim ego quam primum expediri. Et quidem principi meo nihil fecerit utilius, mihi uero ad probandam diligentiam nihil conducibilius. Si qua in re princeps meus uicissim gratificari poterit dominationi uestræ, satis scio, quod se uolentem ac lubentem præbebit; ego uero, qui nihil possum, tamen me perpetuum debitorem præstiti obsequij adeoque laudum magnificentiæ uestræ perpetuum buccinatorem fore promitto. E charta primæ scriptionis autographa. Vestræ magnificentiæ obsequentissimus Petrus Suauenius. 72. Alteræ litteræ Petri Suauenii ad Crumwellum scriptæ. 1535, 27 Martii. Salutem. Quod per dies hosce continuos tres aut quattuor sollicitationem negotij mei intermisi, magnifice domine, id feci equidem non alia de caussa, quam quod dominationem uestram aduersa ualetudine laborare certo compertum habui. Si importunior accessissem flagitator, uereri cogebar, ne ad morbum aliquid importunitate mea accederet. Nunc ab illis, qui magnificentiæ uestræ domestici sunt, intelligo febrim interpellatis uicibus dominationi uestræ imminere, hoc uero etiam die a cruciatu requiem darj. Proinde non possum non magnificentiam uestram de me quamprimum expediendo rursus admonere. Ita se dant res et principi meo et mihi, quod diutius manere hic, præsertim ad hunc modum otiosus, ut nihil habeam quod agam, non possim, nisi si uelim apud meos existimationem diligentiæ et fidei penitus amittere. Hæc quinta est hebdomada, ex quo adueni. Princeps meus dum dubitat, quid sibi hinc responsi debeat polliceri, de plærisque rebus suis non potest, ut necesse habet, ex usu suo statuere. Ego uero, quantumuis etiam ineptus minister, scio tamen me præsentem id posse effectu dare, quod absens præstare nequeo, præsertim hic, ubi nihil aliud quam comedo et bibo. Si uult ad articulos meos quicquam respondere magnificentia uestra, potest negotium illud secretarijs commendare; scio satis, quod cognitam habet mentem serenissimi regis, ut cui cum regia maiestate nuper admodum colloquium euenit. Sin autem articuli mei tales sunt, ex quibus nihil placet acceptare, neque uero responsum merentur, fatiat dominatio uestra, obsecrata per salutem et principis mei et meam, ut mihi reddantur articuli a me scripti, a me conficti sine iussu et absque interposita principis mei authoritate; respondeatur saltem ad instructiones meas, in quibus nihil est difficultatis prorsus. Cupit scire princeps meus, quid nam de foedere illo sentire debeat, cuius Germanicum exemplar præsentaui et quod Lubecenses per omnem longe lateque Germaniam sparsis libellis diuulgauere. Nimirum facile est de re gesta, quid factum aut non factum sit, exponere. Neque sane pro se tantum princeps meus querit, quid credere debeat. Ipse, foedus initum esse, non potuit adduci, ut sibi persuaderet; testantur hoc instructiones meæ. Amicis et coniunctis principibus inseruit, dum ista interrogat, qui, nescio quomodo, seducti prædicatione uulgi et consentientibus exemplariorum typis, de serenissimo rege uidentur longe aliter iudicare quam debent. Interest igitur non minus regiæ maiestatis quam nostra, ut Lubecensium conficta exemplaria quamprimum rescripto regio coarguantur. Petitio nostra duplex est. Rogamus, ut regia maiestas Lubecensibus contra nos adhærere nolit in caussa, ubi nec ius habent nec titulum quidem ullum satis honestum, quo fretj nos debeant aut possint impugnare; petimus deinde, ut regia maiestas, admonita de iure nostro, de fraterno amore, quo regem Danorum Fridericum complexa est semper, filios demortuj fratris et amici suscipiat tutandos. puppis et prora, quod aiunt, in uoluntate regia consistit. Negotij Princeps meus operam offert suam in repetenda a Lubecensibus summa uiginti milium aureorum aut etiam, quacumque in re possit, regiæ magestati quod gratum acceptumque sit, facere. Videat regia maiestas, an princeps meus, instructus ualido exercitu, fretus adiutorio tot principum amicorum suorum, aliquem esse queat in usum. Postremum omnium respondendum est regni consiliarijs, qui de sua uoluntate et de principis mei electione serenissimum regem fecere certiorem. Pendet hæc quoque negotij mei pars in arbitrio regiæ maistatis, propterea etiam quam paucissimis absolui potest. Longius ego fortassis de re aperta disputo, quam debeo, sed 32* ostendere uolui magnificentiæ uestræ, me non uidere, quamobrem tanto principis mei dispendio, meæ uero etiam existimationis aliquo periculo, hic debeam otiosus detineri. Si dominatio uestra morbo occupata mihi dare operam non potest, at certe ut conscia regiorum consiliorum literas secretarijs confitiendas demandare potest et me aut illustrissimo domino duci de Norfock aut cuicumque tandem ex consiliarijs commendare, cuius opera ad serenissimum regem deducar et responsum, quod dandum est, accipiam. Hac de re quid uideatur, rogo, ut magnificentia uestra renunctiare uelit. Ego cum aliud non possim in præsentia, dominationj uestræ meliorem ualetudinem imprecor, cui etiam me quam possum offitiose commendo. E charta primæ scriptionis autographa. 73. Litteræ Petri Suauenii ad doctorem Bedellum scripta. 1535, 5 Aprilis. Quod heri paucis uerbis egi Egregie domine doctor, patrone obseruande. præsens apud dominationem uestram, hoc in præsentia repetere cogor per literas, ne dominatio uestra, ut quæ grauioribus negotijs intenta est, petitionis meæ et promissi sui obliuiscatur. Veni huc ante sex hebdomadas iam elapsas a principe Holsatiæ Christiano missus ad regem serenissimum, ea negotia attuli, quæ nihil minus quam longas moras admittunt. In præsentia cum et male habeat magnificus uir dominus Crumwellus, a quo expeditionem meam petere iussus sum, et non facile quemquam se patiatur accedere, equidem ut grauissima necessitate circumuentus ad dominationem uestram confugio ut ad amicum intimum domini Crumwelli eamque rogo, dominatio uestra pro me uelit admonere dominum Crumwellum, ut me, sicut iam sæpe pollicitus est, quamprimum expediat. Si id fieri non potest, tum id quod proximum est peto: velit saltem dominus Crumwellus mihi saluum conductum concedere pro uno ex famulis meis, quem ego destinaui mittere ad principem meum, ut significet, quod mihi hic necessario adhuc aliquamdiu manendum sit. Poterit, ubi hoc intellexerit princeps meus, undequaque rebus suis melius et rectius prospicere, ego fidelis ministrj partes præstitero. Certe si unquam ulla in re uicissim queam inseruire dominationi uestræ, facerem id tam libens, quam qui id facere possit libentissimus. Quam Deo optimo maximo incolumem commendo. E charta primæ scriptionis autographa, cui a tergo inscriptum est: „exemplaria supplicationum, quas accelerandi negotij caussa in Anglia regi, Crumwello et alijs præsentauj", et in qua Suauenius etiam exarauit eam, quæ sequitur, Latinam versionem cedulæ appositæ litteris ad Christianum III scriptis, qua sine dubio demonstrare voluit, Jacobum Rönnov quoque, etsi litteras consiliariorum ad Henricum VIII datas (nr. 66) non signauerit, nunc a partibus Christiani III stare: Præterea, clementissime domine, notum esse uestræ celsitudini humiliter uolo, quod heri uesperi, quando episcopus Sialandicus uenit huc ad me, erat forte fortuna apud me Conradus de Hanstein, supremus militum dux, cum duobus uexilligeris etc. Ibi inter alia episcopus indicauit, quod arx ipsius Draxholm, in qua Canutus Rudt cum alijs plærisque nobilibus uersatur, non admodum ualido præsidio defensa est. Propterea ab ante nominato Conrado de Hanstein nomine uestræ celsitudinis expetijt, ut illi uellet permittere triginta aut quadraginta pedites, quos transportaret ad Sialandiam, ut ita arx sua illorum præsidio possit defendi, et quidem pedites illi nomine c. u. episcopo addicti sint. Ipse pedites episcopus transportari curabit et ad arcem peruenire, sita est enim arx illa ad littus. Præterea promisit episcopus supremo capitaneo et mihi nomine c. v. sub periculo honoris et phamæ suæ, quod si ipsum contingat mori, arx illa ad commodum et utilitatem v. c. neque uero cuiquam alteri seruabitur. Datum ut supra. 74. Alteræ litteræ Petri Suauenii ad doctorem Bedellum scriptæ. 1535, 6 Aprilis. Ita fortassis Salutem. Inter eundum, ut fit, cum de negotijs deliberarem, de quibus cum dominatione uestra contuli, uisum est mihi pro meliori informatione danda operæpretium fore, ut sententiam meam deintegro repetitam dominationj uestræ per literas aperiam. Iussus a magnifico uiro domino secretario Crumwello articulos scribere, quos ego sperarem a principe meo et a regni Danici consiliarijs obtineri posse, ante tres hebdomadas id præstiti, quod mihi imponebatur; ac tum quidem dominus secretarius promisit mihi statim ad ea, quæ per me scripta erant, responsum nomine maiestatis regiæ, quod ego, si accepissem, ut conuenerat inter nos, decreueram ipse ad principem meum quam possem citissime et fidelissime perferre, deinde quamprimum intellexissem, quæ nostratium esset hominum sententia, huc recurrissem. inueniri poterat uia, cum constaret hic et illic, quid fieri posset, ut amicitia inter regem serenissimum et principem meum certis quibusdam legibus contraheretur. Quod autem a me petitur, ut ego concipiam quædam capita ex æquo regiæ maiestati et principi meo tollerabilia, quæ per famulum meum amandem, hoc mihi præstatu non solum difficile uerumetiam impossibile est. Res tota pendet ex uoluntate serenissimj regis et principis mei ac consiliariorum; et quomodo ego de uoluntate principum in negotijs tam arduis certi quicquam addiuinauero? Neque uero, quod ad famulum ablegandum attinet, in hac sententia fui unquam, quod uolebam de negotijs meis ad principem meum scribere; quid scriberem enim, cum nondum acceperim responsum neque uero habeam, quod possim scribere? Quarta anni pars exacta est ferme ab eo tempore, quo a principe meo discessi. Interea nec scripsi nec nunctiaui quicquam, propterea quod largissimas promissiones de responso quamprimum dando indies ferme a domino secretario accepi. Negotia, quæ aut serenissimum hunc regem aut principem meum attingunt, non sunt apud me tam paruæ æstimationis, ut ea uelim aut possim cuiquam ex meis concredere; ipse ire uolo, si uideor ad contrahendam inter principes amicitiam aliquid momenti adferre posse; nec me labor iste grauabit, ut uadam et redeam. Libentius hoc fecero, quam quod mihi hic alias manendum est otioso ac desidi. Negotia talia sunt, ut ea, priusquam confitiantur, diuulgari non expediat. Quantumuis etiam multa scripsero, semper tamen princeps aliquid desyderabit ex circumstantijs dependens, quod ex me querere uolet; putaret etiam, si tam ardua negotia tam negligenter tractarem (nempe per literas), quod ipse itineris molestias subterfugerim, quæ suspitio mihi ut ministro, quem semper uigilantem, præcipue tamen in bello indefessi laboris esse oportet, minime commodaret ad hoc institutum, quod fere propositum habemus, qui aulas sectamur: quisque sic uult operam suam probare domino suo, ut ei placeat, cui seruit, eiusque beneficentiam pro impensis laboribus experiatur. Summa igitur hæc sit: Ego articulos, quos possum scribere, iam scripsi et præsentaui domino secretario Crumwello ante tres hebdomadas; illius est respondere mihi, quod uidebitur ex usu regiæ maiestatis et amicitiæ, quam querimus, futurum. Responsum ego ipse perferam, ut debeo, ad principem meum et ad regni Danici consiliarios, renunctiabo etiam, si placebit, quid aut principi meo aut regni Danici consiliarijs de re proposita uidebitur. Scribere de tam arduis negotijs ob caussas antea commemoratas non possum, negotia cuiquam ex meis uerbotenus perferenda concredere non debeo, propterea quod principum negotia sunt, quæ non oportet publicare, priusquam ad certum finem et contractum perueniatur. Quod autem sollicitaui saluum conductum pro uno ex meis, hoc ea de caussa feci, quod a discessu me(o) certi nihil de me comperit princeps meus. Volo illum scire, me hic esse et ualere, nec dum accepisse ad instructiones meas responsum, præterea nihil, ut, cum hic me detineri intelliget, me excusatum habeat et nihilominus id agat, quod sibi uideatur in administratione suarum rerum necessarium esse. Nam differet fortassis nonnulla in meum reditum. Si non placent articuli mei nec uidetur ad illos esse respondendum quicquam aut etiam deliberandum diutius est, fatiat dominus secretarius, ut regia maiestas de instructionibus meis sententiam prodat suam et rescribat, quicquid tandem respondere libebit; eo responso contentus ego abiero. Potest rex serenissimus semper, ubi se resoluerit matura deliberatione, magis deliberata per suos legatos respondere aut rescribere. Hæc rogo, ut dominatio uestra pro me domino secretario indicare uelit. Ego dominationi uestræ uicissim inseruire et obsecundare pro uirili parte paratissimus sum. E charta primæ scriptionis autographa. 75. Litteræ supplicatoria Petri Suauenii ad Henricum VIII scripte. 1535, 7 Aprilis. Serenissime ac potentissime rex, domine clementissime. Scit regia maiestas uestra, me per longum tempus responsum ad instructiones meas expectare. Propterea maiestatem uestram etiam hac supplicatione rogatam et admonitam habere uelim, regia maiestas uestra apud se dignetur expendere, quod mea talia sunt, quæ moras longas sine magnis detrimentis non recipiunt. Cum hoc cogitabit, ita uelit de negotijs meis deliberare, ut me principi meo gratum nunctium remittat. Hoc princeps meus quacumque re poterit compensare studebit. Recte ualeat et uiuat maiestas uestra Deo optimo maximo foeliciter commendata. Regiæ maiestati uestræ obsequentissimus Petrus Suauenius ducis Holsatiæ secretarius. Eidem, cui litteræ sequentes ad regem, semischedæ manu Petri Suauenii inscriptæ. 76. Litteræ Petri Suauenii, Henrico Luchtemaker Hamburgensi ad Henricum VIII datæ. 1535, 12 Aprilis? Serenissime ac potentissime rex, domine clementissime. Post seruitiorum meorum humillimam oblationem notum esse maiestati uestræ cupio, quod mihi magnificus uir dominus secretarius Crumwellus literas dedit ad principem meum et regni consiliarios, quas ego responsi loco ad mea negotia mecum abducere iussus sum. Equidem quod ad me attinet, maiestati uestræ debitam operam ad reddendas cum fide literas lubens uolensque promitto; si possem etiam in re maioris momenti effectu dare, quod maiestati uestræ placeret, id facerem haud grauate. Certe pro accepto munere, quod una cum literis ad me uenit, gratissimus sum. Maiestas uestra certo sibi persuadeat, quod munificentiam hanc, ubi ubi locus erit ad commemorandum, haud quaquam apud me patiar ingrato quodam oppressam silentio delitescere; efficiam profecto non ingrata prædicatione, ut eam una mecum plærique laudibus ferant multique mirentur. Sed ne hoc quidem maiestati uestræ ignotum esse perpetiar. Venit ad me hic iuuenis, qui literas reddit, patria Hamburgensis, natus honesto loco in ea urbe et ijs parentibus, qui cognationis et agnationis titulo ciuitatis optimos quosque et primarios ferme non contingunt solum, sed habent propemodum obnoxios. Is a me petijt, ut intercessione mea suas preces regiæ maiestatj uestræ commendarem. In animo habet, quod ad usum et utilitatem huius regni quingenta uinj et totidem coloris uasa, quem wodt nominant, ex Gallijs apportare uult. Id rogat, ut gratia et fauore maiestatis uestræ naue Gallica sibi liceat facere, et per me rogat, sequutus, ut opinor, receptam ubique consuetudinem, qua fere fieri uidemus, ut qui usquam principum negotia tractant, re confecta laborantibus aut alioqui difficulter impetrantibus patrocinio suo solent succurrere. Equidem non dubito, quin regia maiestas uestra in recenti memoria adhuc habeat, quod in instructionibus meis reperitur, Hamburgenses contra principem meum aperta ui nuncquam quicquam tentasse. Gratificabitur igitur maiestas uestra principi meo uehementer, si me uoti pro hoc iuuene suscepti compotem fieri patietur, deinde ciuitatem Hamburgensem, tametsi coniunctissimam prius, hoc benefitio sibi magis magisque reddet obnoxiam. Ego, quod unum possum, id uolens lubensque polliceor et præstabo: si qui apud nos Anglici mercatores suo bono rogabunt quicquam, quod intra limites æquitatis consistere uidebitur, eos ego mea opera adiutabo, quantum per uires et facultatem licebit, ut id assequantur, quod petent. Hijs paucis maiestatem uestram Deo optimo maximo iugiter incolumem commendo. _ E charta primæ scriptionis autographa. De eis, quæ eodem fere tempore inter Henricum regem ex altera et Georgium Wullenwever, Christophorum comitem et Albertum ducem ex altera parte tractata sunt, conferantur Danske Magazin III 78-79 et Aktstykker til Nordens Historie i Grevefejdens Tid I, 371-375, 380-382, II, 66-67, 80-83. 77. Oratio Petri Suauenii ad regem et consiliarios regni Scotia habenda. 1535, 2 Junii? Illustrissime ac potentissime rex, domine clementissime. Intellexit ex literis, quas reddidi proxime, maiestas uestra, quis sim, a quo principe missus aduenerim et quod negotia quædam habeam ad maiestatem uestram perferenda. Superest adhuc, ut ea, quæ mihi concredita sunt, quam possim fideliter ac diligenter exponam, in quo conatu cum omnino uideam opus esse mihi regiæ maiestatis uestræ præsenti fauore et gratia adeoque reuerendissimorum in Christo patrum et clarissimorum uirorum de consilio dominorum adiutorio, equidem pro me peto, ut regia maiestas uestra et una domini de consilio me patienter et clementer audire uelint. Quod ipsum si obtineo, ut de impetrando non dubia spes est, effitiam profecto, ut maiestas uestra consanguinei sui statum et legationis huius meæ caussam liquido cognitam habeat; dicam enim id, quod dicturus sum, rudius saltem, ut ne quid lucis operosa uerborum structura rebus decedat. Ac primum quidem, illustrissime ac potentissime rex, domine clementissime, misit me ad maiestatem uestram illustrissimus Holsatiæ dux Cristianus, uestræ maiestatis consaguineus et amicus, adeoque commisit, ut maiestatem uestram nomine suo quam possem reuerenter et amanter salutarem. Quod si regia maiestas uestra uiueret et ualeret rectissime, præterea uero talem rerum statum tueretur in præsentia, qui undequaque foelicissimus et dici et haberi mereretur, esset hoc principi meo ut consaguineo longe gratissimum rescitu. Si posset etiam princeps meus aut ope aut opera sua aliquid adiumenti conferre ad hoc, ut præsens foelicitas quottidianis augmentis seipsam uinceret, id faceret tam libens, quam qui id facere posset libentissimus. Certe offitium suum uoluit, ut maiestati uestræ pleno ore offerrem. Deinde dedit mihi has literas creditiuas, ut uocant, super quibusdam negotijs ad maiestatem uestram perferendis. Rogo, ut maiestas uestra literas aperire et legere uelit, ego post lectionem, quid iussus dicere aduenerim, quam potero paucissimis expediam. Illustrissime ac potentissime rex, domine clementissime. Uoluit princeps meus, ut post dictam salutem et offitij sui spontaneam oblationem maiestati uestræ indicarem, quo modo in Dania et Holsatia se res nunc habeant. Nam quod ante biennium iam diem suum obijt illustrissimus ac potentissimus princeps Fridericus¹ .. Hic ego meam siue incogitantiam siue negligentiam fateri et deprecari cogor. Nam cum in Angliam uenissem et studio quodam incredibili properarem mandata mea quamprimum perferre, exemplar unicum contractus illius, quod habui, id regiæ maiestati Anglorum præsentaui, postea mihi describendi copia facta non est. Itaque præstare non possum in præsentia, quod princeps meus imposuit mihi, hoc tamen polliceor: quamprimum mihi continget in Holsatiam foelix reditus, curabo, ut exemplar contractus illius ad regiam maiestatem uestram mittatur. Summa foederis hæc est. Renouatur amicitia, quæ ciuitatibus olim cum Anglis intercessit. Auctarij uice etiam adijcitur, quod uelint Lubecenses regiæ maiestatis secundas nuptias in concilio generali una cum confoederatis defendere sobolemque, quæ ex eo matrimonio proueniet, tutandam et ad successionem Anglici regni euehendam suscipere. Anxijs iuramentis et obligationibus constat ea stipulatio. Quæ caussa est etiam uel maxima, ut arbitror, cur princeps meus maiestatem uestram exemplar contractus habere et uidere cupiat. Pontifex Romanus, propterea quod in secundas nuptias consentire noluit, communibus uotis deposcitur lacessendus, præscribuntur etiam articuli aliquot contra primatum et authoritatem sedis apostolicæ instituti, quos pro catholicis defendendos in generali consilio Lubecenses suscipiunt. Et quidem hac de re orationem habuit atrocissimam Lubecensium legatus in frequenti auditorio, quod regia maiestas Anglorum sua præsentia exornauit et aulicæ turbæ numerosa multitudo 2 ita sepsit, ut nemo excluderetur, quj adesse uellet et Latine utcumque intelligeret. Mihi copiam eorum, quæ dicta sunt, fecit cæsareæ maiestatis orator in Anglia dominus Eustachius Capuysius, uir fidedignissimus, adeoque exemplar uerborum omnium descriptum apud me habeo, quod ipsum si uidere uolet regia maiestas, ostendere non grauabor. Promissum Lubecensium, quod Anglis fecere, tale est, ut neutiquam conueniat illud silentio pertransire. Etenim, quandocumque necessitas postulabit et habenda res 1 Sequentia de verbo fere ad verbum, mutatis modo mutandis, ex instructione (nr. 68) repetita sunt, vsque ad vocabula, quæ sunt: „,et ad nos missum principum delatum communicari regiæ maiestati uolumus" (pagg. 228-229). III B. 5 H. (1865). 2 In margine: cohors. 33 cum hostibus erit, regiæ maiestati Anglorum fidem dederunt, quod naues duodecim, commeatu, classiarijs et bombardis instructissimas, præterea uero decem milibus peditum et equitum Germanicorum onustas, per mare Anglis subsidio mittere uelint. Nullam omnino conditionem habet promissum nec quemquam excipiunt principem Lubecenses, contra quem non pro Anglis facere parati sint, quæ res hominum audatiam detestabiliorem reddit et maiestati uestræ adeoque et principibus in genere omnibus documento est, quid sibi de Lubecensibus polliceri debeant aut possint 1. Vltimo loco id agitur, quod principem meum solum attingit. Dania regiæ maiestati Anglorum offertur quiete habenda et possidenda eo modo, quo a me dictum est prius. Adijcitur promissis id quoque, quod non solum regiæ maiestati integrum debet esse oblatis conditionibus uti, cum uolet, sed præterea ad se recipiunt Lubecenses, si regiæ maiestati non placebit Daniam acceptare, quod regno eum uelint præficere, quem maxime cupiat regia maiestas in Dania regnare. Nec fere aliud habet contractus, quem maiestati uestræ iussus sum ostendere. Ego, cum in præsentia exemplar apud me non extet, hanc qualemcumque negotij informationem sic dare institui, ut constet nihilo minus, quid quo modo gestum aut factum sit. Venio nunc ad responsum, quod ex Anglia mecum asporto. Pecunias non infitiantur Angli Lubecensibus mutuo datas esse, foedus aliud, quam quod a multis annis habuerint, fortiter negant sibi cum ciuitatibus intercedere, principi meo promittunt, quod nec ipsum nec quemquam alium in sui iuris usurpatione uelint impedire. Hæc tamen adeo cunctanter, adeo ambigue exequuntur omnia, ut nihil sustinuerint omnium in literas referre. Querenti mihi, ut iussus eram, quæ regiæ maiestatis sententia esset, quod attinet ad futurum tempus, nosne uellet an hostes nostros iuuare, certi nihil respondebatur, adeo ut implicatior ferme redierim ab Anglis, quam illos accesserim. Caussa interim principis mei talis est, quam nemo bonus improbare queat. Nam quod ad ius attinet regiæ dignitatis, sic se plane res habet. Nullum unquam fuit tempus, aut cuius memoriam Hac de re scripsit ad maiestatem uestram princeps meus aliquot hebdomadis prius, quam me a se ablegaret, et ut literæ certo simul et quamprimum redderentur, per hominem natione Scotum scripsit. Cæterum nuctius ille, nescio quo remoratus incommodo, uix tandem aut expectationi de se principis mei aut datæ fidei suæ satisfecit. Literarum interim earum, quod constat, iam hæc sententia est. Rogat princeps meus, ut maiestas uestra subditis suis, qui naues habent et stipendia facere re nautica non dedignantur, permittere uelit liberum et fauore suo confirmatum ad nos accessum, 1 In margine: decem milia peditum et equitum Germanicorum, naues duodecim. 2 Sequentia similiter ex instructione (nr. 68) desumpta sunt, vsque ad vocabula, quæ sunt: „longe sumus inferiores " (pagg. 230-231). deinde ut maiestas uestra tantis difficultatibus rerum circumuento principi meo nauibus suis quinque aut sex, quotquot tandem placebit mittere, succurat. Classiarijs honorifica stipendia et prædam ex hostibus offert princeps meus, maiestati uestræ nullo non tempore paria promittit se redditurum aut maiora etiam, si poterit per uires, quam acceperit. Eadem illa auxilia nomine principis mei oratum a maiestate uestra aduenio. Vt exorator abire queam, non possum equidem non pro me maiestatem uestram commonefacere arcti illius et plane consaguinei uinculi, quod principi meo cum maiestate uestra intercedit. Etenim ex sorore maiestatem uestram natura pronepotem dedit regi Friderico. Quid dare potuerit sanctius, coniunctius principi Iam et hoc scio, quod a multis annis Scotia, Dania et Frantia laudatissimo foedere nec rupto nec interpellato unquam utuntur. Si quando subuentum alias confoederatis et amicis uoluit maiestas uestra, iam hoc tempus, is rerum status est in Dania, ut nucquam oportunius, nucquam maiore cum gratia possit auxilia mittere. Etenim regnum peruetustum ciuilibus bellis in seipsum sic armarunt Lubecenses, ut uix uideatur sine amicorum præsentibus adiutorijs ad salutem conuerti posse id malum. Vicissim si maiestas uestra consanguineum suum et confoederatos non deseret, id quod arbitratu nostro nec fatiet nec pie facere poterit, de uictoria certa spes est. Suedorum rex in gratiam principis principis mei Scaniam infestis signis¹ meo, quam dederit, nisi si fratrem uoluisset dare, id equidem non uideo. Tametsi ex præ- 1. Illustrissime ac potentissime rex, domine clementissime. scripto principis mei de negotijs meis sedulo me dixisse puto, sic ut intelligar, quid mihi uelim aut qua de caussa aduenerim, tamen cogitanti mihi et reipsa comperienti, in multa ignoratione res nostras hic esse, quædam inciderunt, quæ pro me non ut iussus sed ut monitor fidus ad maiestatem uestram perferre et operæpretium duco et habeo propemodum necesse. Nam quod de regibus Danorum a me commemoratum prius est, illos creari magis per liberam electionem quam nasci, antiquo quodam regni more et priuilegio, id per omnia uerissimum est, sed ita tamen accipiendum, quod sanguinis rationem consiliarij tametsi habere non cogantur in eligendo, plærumque tamen habere solent et habuerunt etiam, quotiescumque regnum transferendum et successore nouo fultiendum fuit. Id ut liquidius fiat, cogor equidem ex hystorijs pauca repetere. Vetera ista omittam, quæ de Danorum regibus in regno natis et educatis scribuntur, propterea quod nec huius temporis nec instituti est longam denarrationem texere. Hoc tamen inueni et rerum Danicarum studiosus obseruator in annalibus, quod Dani, quamdiu de sanguine suo habuerunt, ab exteris reges non temere expetierunt. Vltima regij sanguinis in Dania regnum regina Margaretha obtinuit, cuius filius Olauus natura 1 Reliqui articuli instructionis (nr. 68) mutatis mutandis hic iterum afferuntur, vsque ad vocabula, quæ sunt:,,foeliciter et quidem Nestoris in annos commendamus" (pagg. 231–232). 33* infirmus, antequam coronari potuit aut præesse, fatis concessit. Sub imperio matris tria regna, Dania scilicet, Noruegia et Suedia ad extremum usque spiritum perstitere. Cum posteritas regia tam masculini quam foemininj generis defecisset, et consiliarij emulatione accensi alius alij diadema uarie inuiderent, tum primum aliunde reges accersere Dani coepere, nec fortuito consilio tamen quemcumque primum obuium aut proxime uicinum sibi deposcere, sed Ericum Pomeraniæ ducem genus maternum a Danis trahentem elegere. Erico Christophorus Bauariæ dux successit. Ambo, quod attinet ad procreationem liberorum, infoelices, nam ex se proles omnino nullas reliquerunt. Tum primum a consiliarijs ad uicinos itum est. In Holsatia per id tempus imperium obtinuit dux Adolphus, magno natu, et qui toto uitæ prius actæ tenore uaria fortuna bellum gesserat cum Danis. Ad illum, propterea quod uiri uirtus inclaruerat tractatione armorum, summo consensu consiliarij regnum detulere. Adolphus cum et liberis careret et quieti studere per reliquum uitæ curriculum statuisset, oblatum honorem recusauit acceptare, pro nepote ex sorore nato sibi precibus intercessit et, quod dicendum hic obiter est, obtinuit a consiliarijs, ut ex progenie horum principum Holsaticorum, qui superant adhuc, primus Christiernus in Dania regnaret. Huius filiam, sanctissimæ memoriæ, Margaretham regiæ maiestatis uestræ auus uxorem duxit. Christiernus filios reliquit Ioannem ac Fridericum. Ioannes consiliarijs placuit, ut patri sufficeretur, Fridericus Holsatis præpositus est. Ex Ioanne natus est Christiernus secundus, qui cum regni libertatem infirmare conaretur fretus potentia cæsarei nominis, propterea quod sororius erat, non defuerunt ex consiliarijs episcopi aliquot et una equites aurati, qui id pati probrosum sibi, posteris uero suis intollerandum fore existimauerunt. Orto ex ea re dissidio, Christiernus una cum suis exulatum abijt. Consiliarij memores illius instituti, quod a maioribus acceperant, ut a proximis genere quererent successorem, Fridericum principem ex duce regem fecere. Huic itidem de sufficiendo ex liberis uno datis et signatis literis, cum adhuc uiueret et ualeret, cauerunt. Quo nunc res turbulentia Lubecensium deducta sit, id arbitror equidem ex superioribus constare. Hæc autem, quæ ex hystorijs a me repetita sunt, eo tendunt, ut uideat maiestas uestra, quam etiam pro se caussas habeat magnas, ne consanguineum suum et una confoederatum regnum aut negligat in hijs rerum difficultatibus, aut putet ad se non pertinere eius belli, quod in præsentia geritur, Nam si quis casus in hijs motibus principem meum extingueret (oportet enim de hominibus nos, non quod uolumus, sed quod accidere potest, et dicere interdum et ominari), reliqui fratres utpote minorennes adhuc haud scio an administrationem tueri queant, nunc maxime, cum rege opus sit, qui regat coniunctim et protegat. Certe in tali casu non remedium ab Anglis consiliarij peterent, quos naturaliter oderunt, sed ad maiestatem uestram et ad confoederatum hoc regnum dubio procul confugerent. Sed eueniant sane nobis, quod ad præsens attinet, foelitia omnia, id cura. enim precamur, id cupimus; quid si in futurum proles Holsaticæ domus nunc numerosa et florida satis deficeret? Consiliarij uidentur de suo more haud temere quicquam immutaturi, volent certe in eligendo sanguinis et generis meminisse. An possint id assequi, si semel iugum Anglorum receperint, ea de re dubium uehemens oboritur mihi. Et hoc est, super quo maiestatem uestram pro me commonefatiendam esse putaui. Maiestas uestra secum facile expenderit iam, an malit in Dania consanguineum, de quo successionem et omnia bona polliceri possit sibi, regnantem uidere, an hostem. 2. Redeo nunc ad Christiernum secundum. Ob eum regno pulsum male propitiam cæsaream maiestatem habuimus. Quis enim id neget? Coacti sumus igitur toto illo tempore, quo rex Fridericus in Dania præfuit, in armis uersarj, etiam in pace bellum metuere, omnia suspecta habere. Non tamen prætermisimus, quin caussas gesti a nobis bellj magnas et graues assignaremus, non amicis tantum nostris sed adeo et hostibus, et quidem hac uia profecimus eo, quod cæsarea maiestas, siue uirtutem admirata nostrorum hominum siue constantiam in exequendo proposito, paulatim de concepta indignatione remisit non parum. Nouissime deducta eo res est, quod sublata prorsus inimicitia, tam quod ad Christiernum quam quod ad Christierni liberos attinet, cum ducatibus et Danico regno in certas leges confecta pax est. Princeps meus, ex hoste stipendiarius cæsaris factus, quotannis ab inferioribus Germanis aliquot milia aureorum ratione ministerij sui percipit. Hæc eo dicta pertineant, ut uideat maiestas uestra, si qua in re gratificari decreuit principi meo, quam hoc non solum non prohibente sed etiam uolente cæsare possit facere. 3. Postremum omnium (neque enim remorabor maiestatem uestram longiori sermone ab occupationibus utilioribus) habet princeps meus inter tres sorores natu maximam, tam spectatæ et formæ et probitatis puellam iam nubilem, quod a natura propemodum ad hoc facta uidetur, ut magnum aliquem principem pulchra prole parentem fatiat. Si maiestati uestræ placeret eam in coniugem sibi sumere, equidem pro me puto, quod non facile cuiquam alteri libentius eam princeps meus desponderit. Quod si adiutorio maiestatis uestræ Danicum regnum e manibus hostium ereptum in familia manebit, ad quam sanguinis ratione et electionis iure iam pertinet, nimirum poterit ista quoque soror tanto honestius et locupletius elocari. Sed hac de re maiestas uestra deliberabit, in quam uolet partem; ego pertinere inditium ad me arbitratus sum, quod ipsum mihi uideor sic paucis peregisse. Si mea opera usquam opus erit, habet maiestas uestra, non quem roget, sed cui pro authoritate imperet, quod uolet. Dixi. E libello autographo. 78. 1535, 10 Junii. Supplicatio ad archiepiscopum Scotia Glasgowensem destinata pro habenda expeditione. Reuerendissime in Christo pater, domine et patrone semper obseruande. Quod etiam hac supplicatione paternitatem uestram de negotio meo commonefatiendam esse putaui, in eo sequor hanc potissimum rationem: Video paternitati uestræ hoc tempore multas et uarias occupationes imminere. Mihi uero pro me necessitudo summa incumbit, quamobrem conari debeam manibus pedibusque, quod aiunt, ut possim principi meo quamprimum gratus nunctius redire. Per annum dimidium abfui ferme; tamdiu scilicet Angli cunctatione sua me suspensum tenuere; hic adeo a die redditarum literarum, quas creditiuas uocant, per mensem unum expecto. Princeps meus grauissimis impendijs ijsque menstruis ualidissimum alit exercitum, et ita alit, ut non possit eo suo uti bono, nisi maris usus hostibus intercipiatur aut saltem reddatur infestus. Hijs malis accedit etiam, quod nauta, cum quo adueni, iam reditum adornat in patriam; nisi cum illo reuertar, haud scio equidem, quem mihi alium polliceri debeam, qui me reducat eo, unde huc adueni. Proinde rogo, ut paternitas uestra uelit negotij mei apud regiam maiestatem meminisse. Quicquid tandem respondere placebit, idipsum principi meo tum demum gratissimum accidet, si quamprimum ad eum deferetur; habebit enim, quo cogitationes suas, quo consilia instituat. Ego offitio meo, ut debeo, fideliter ac diligenter inseruiero. Plura habeo, quæ in hanc sententiam scribere possem, sed paternitatem uestram longioris lectionis tædio degrauare nolui, quam equidem hijs paucis Deo optimo maximo foeliciter incolumem commendo. Reuerendissimæ paternitati uestræ deditissimus et obsequentissimus P(etrus) S(uauenius) D(aniae) R(egis) Secretarius). E charta primæ scriptionis autographa. 79. Litteræ Jacobi V ad Christianum ducem scripta. 1535, 17 Junii. Jacobus, Dei gracia Scotorum rex, illustrissimo principi Christiano, Norwegie heredi, Holsacie ac Stormarie duci, consanguineo charissimo, salutem. Qui nobis reddidit abs te literas Petrus Suauenius, tibi a secretis, ita certe suo functus est in hac legatione munere, ita credita palam fecit, vt merito a nobis et fidei erga te et in rebus gerendis diligencie prudencieque singularis commendationem meruerit magnam. Quod autem ad ea attinet, que is tuo nomine retulit, grauiter imprimis et dolenter ferimus status tui molestiam rerum que tuarum perturbationem; verum hac saltem ut aliqua ex parte libereris, non cunctabimur serenissimum Anglorum regem auunculum nostrum charissimum literis admonere rogare que, ut ab ambienda atque affectanda Dania animum auertat vtque aduersum te plus equo Lubicensibus minime faueat. Priuatim autem ad populum senatum que Lubicensem hominem mittemus cum literis mandatis que, qui belli semina et tante discordie prima querat rudimenta primos que authores, quique nostro nomine hortetur eam gentem, vt ab armis discedat; vt vero renunciatum erit, certoque constabunt vtriusque partis merita, et quam ob rem in te arma mouerint, tum demum, princeps charissime, quod res ipsa sanguinis que necessitudo, que nobis est communis, postulabit, sedulo prestabimus. Tu interim tibi persuade, in re tua honesta iusta que causa vel consilio vel auxilio defuturos nos nunquam. Illustrissime princeps et consanguinee charissime, bene vale. Ex regia nostra Strinelingensi decimo septimo die mensis Iunij anno ab incarnato domino trigesimo quinto supra millesimum et quingentesimum. James rex. Ex archetypo chartaceo, cui a tergo adsunt sigillum cera rubra impressum et præscriptio ad Christianum ducem. 80. Litteræ Petri Suauenii in Scotiam (ad Joannem Camwell vel ad secretarium?) missæ. 1535, post diem 14 Julii. Maximis usus benefitijs tuis, uir præstantissime, de reditu meo et de rebus nouis, quæ me in hoc littore exceperunt, hæc ad te scribere constitui, non quod hoc offitio pensaturum me putem acceptam abs te diligentem negotij mei sollicitationem et promotionem, sed quod grati animi apud te testimonium extare cupio. Ex Dei dono soluimus octiduum ferme post illum diem, quo a te discessi. Principio usi uento et mari commodissimo sumus. Leni austro peruenimus ad Angliæ promontorium, unde flectendum in apertum mare cursus fuit. Tum uero contrariam nacti tempestatem per dies continuos octo portum tenuimus. Credo diuinitus accidisse hanc moram, nam dum expectauimus coelum clementius et mare tranquillius, certorum hominum denarratione nunctiatum est mihi, Lubecensium legatos petendorum auxiliorum gratia in Angliam cum magno comitatu non ita multo ante uenisse; querenti mihi, quid ita nunc auxilia peterent, qui hactenus suo Marte bellum administrarint, responsum est ab Anglis, quod paucis mensibus retro elapsis nescio quæ detrimenta Lubecenses acceperint, terra marique in aduersariam partem deflectente fortuna. Ego hoc nunctio in spe erigebar simul et de moerore pristino, quem mihi rerum nostratium longa ignoratio iniecit, remisi non parum. Superuenerunt ex inferiori Germania naues in eundem portum, quæ inditium hoc uertentis se ad nos fortunæ confirmauerunt. Ac tum quidem uertit se uentus, ut opinor, octidui moram uehementia flatus corrigere adnixus, diei et noctis cursu ad lucis alterius meridianum tempus me Ueriam appulit. Inde statim ad Hollandos utpote proximos nobis contuli me, vbi de detrimentis Lubecensium consentienti prædicatione quorumcumque etiam obuiorum sic accepi: Fere ante mensem a principe meo et ab hostibus nostris instructa ad iustam pungnam atie Martis alea tentata est. Lubecensium ductores comites duo, alter ab Hoya, alter a Teklenborch, una cum reliquis copijs equitum ac peditum aut captis aut ad internetionem cæsis cecidere. Princeps meus hac uictoria spolijs hostium, bombardis et insula Fionia, quæ hostium fuit prius, adauctus est. Eodem die, ne non per omnia responderet euentus nobis, captæ sunt a classiarijs nostris Lubecensium naues decem ad bellum rebus omnibus necessarijs instructissimæ, ita ut maris ac terræ dominium unius lucis prosper euentus in principem meum contulerit. Nunc Lubecenses in solo Anglorum rege spes suas repositas habent, ad quem promissum est mihi, quod uelit regia maiestas Scotorum mittere et per legatos efficere, ut ab affectatione Daniæ Anglus recedat neque uero ciuitatibus contra nos auxilia communicet. Proinde dominationem uestram rogo per salutem principis mei, ut curet nunc, quo promissa ista fideliter ac diligenter exoluantur; nam si impedita fuerit Lubecensium sollicitatio per intercessionem regiæ maiestatis Scotorum, non uidebor ego in Scotia prorsus oleum et operam perdidisse. Profuerit etiam nunc ad Lubecenses mittere et serio postulare, ut a bello Daniæ inferendo desistant, nisi uelint etiam Scotos hostes experiri. Dum consternatus mala fortuna est animus hostilis, minas etiam uidetur non facile aspernaturus, potissimum eas, quæ ab amico et consaguineo rege proficiscuntur. Hæc omnia ut recte et ex nostra uoluntate administrentur, dominatio uestra admonitione propemodum sola obtinuerit, nam alias et ad Lubecenses et ad Anglos legatio nobis promissa est. Dominatio uestra amice rogata nolit in re parua operam suam denegare principi meo et hæc noua ad regiam maiestatem adeoque ad dominos de concilio referre cum adiecta promissi inculcatione fideli. Ego ad me recipio, quod princeps meus uicissim gratificaturus est dominationi vestræ, in quibuscumque rebus poterit etiam. Plura scribere in hanc sententiam me prohibet reditus nocturna diurnaque accleratio; deinde me suspectum reddere nolui multiloquio, quasi de uoluntate dominationis uestræ diffidam; cum plus otij nactus fuero, mittam uberiorem et pleniorem, immo et meditatiorem epistolam. Interim dominatio uestra foeliciter uiuat et ualeat, cui me, quam possum diligenter, commendo. E primis lineis liturariis, eidem cui diarium legationis Suauenianæ libello inscriptis. TILLÆG. BLANDEDE SMAASTYKKER. I. SAMLING AF AKTSTYKKER TIL BYEN HELSINGÖRS HISTORIE*). 1. Privilegium regium, capitulo Roskildensi concessum, Helsingoræ datum. 1308, 14 Februarii. E. Dei gratia Danorum Sclauorumque rex Syælandiam inhabitantibus salutem et gratiam. Inhibemus sub optentu gracie nostre districte, ne quis aduocatorum nostrorum vel eorundem officialium, cuiuscumque condicionis aut status existat, familiam canonicorum Roskildensium super libertatibus, quas a progenitoribus nostris et nobis dinoscuntur hactenus habuisse, inquietet, aggrauet aliqualiter aut molestet, prout indignacionem nostram et vlcionem regiam duxerit euitandam. Cupimus enim ipsas omnes et singulas eis adeo plenas et liberas, sicut ipsas vnquam prius liberius et plenius habuerunt, modis omnibus (conseruare?), volentes, quod premisse libertates et earum quelibet ipsis in omnibus inuiolabiliter obseruentur. In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Helsingöör, anno Domini mº ccc octauo, die beati Valentini martiris, in presencia nostra. Membrana originalis, sigillo carens, inter diplomata Danica collectionis Arnamagnæanæ asseruatur, quam adire per translationem bibliothecæ academicæ pronunc non licet. Quum vero in magno diplomatario manuscripto archiui secreti apographum ejus Langebekianum adsit, ad illud hoce priuilegium hic excusum est. Multorum vero diplomatum recentiorum Helsingorensium inter Magnæana seruatorum, in diplomatario prædicto non exscriptorum, tenores modo ex breui recensione catalogi Magnæani afferri potuerunt.
- ) Denne Samling gjör ikke Fordring paa at være fuldstændig; den er fremkaldt ved tilfældige Omstændigheder
og indeholder blot et Udvalg af det Vigtigste. III B. 1 H. (1861). Tillæg. 1* 2. Afkald i Anledning af et Hamborgsk Skib, strandet ved Helsingör. 1393, 3 Maj. Ik schipher Hermen Redebere van Hanborgh be kenne vnde bethughe openbare in desser schryft vor al den, de dessen bref sen edder horen lesen, dat de wolborn vorstinne vrow vrowe Margarete, konynine der ryke Norweghen, Sweden vnde en recht erue des rykes thu Dennemarken, vnde ere houetman her Folmer Jacobbesson des slotes thu Gorge hadden my mynen euer af ghe wunnen, dat jk der wolborn vorstinnen scholde denen vppe ere gnade, do quam dat wol thu van myner vor sumenysse vnde myner schiplude thu, dat my dat schip thu Helssinkyre in dat lant ghyngh. Des late jk schipher Hermen myd mynen vrunden de wolborn vorstynnen der ryke vorbenomet vnde eren houetman her Folmer Jacobbesson quid vnde los vnde jk vnde myne vrunde nummende van Dennemarken dar mer vmme thu manende edder thu hinderde. Alz desse vorschreuen stukke stede vnde vast thu holdende sunder aregh vnde hulperede so hebbe jk Hermen vorbenomet myn jngheseghel myd myme ghuden willen ghe henghet vor vor dessen bref, ghe screuen an den jaren Godes dusent jar dre hundert jar in deme dre vnde negestigisten jare an deme daghe des hilghen crucis alse id ghe funden ward. Bagpaa med en gammel Haand: et quittebreff aff skipper Redebere. Original paa Pergament med et beskadiget Segl i grönt Vox. Tidligere trykt i Suhms Danmarks Historie XIV 575-576. 3. Petrus episcopus curiam Helsingorensem scotat. 1415, 20 Januarii. Omnibus presens scriptum cernentibus Petrus Dei gracia episcopus Roskildensis salutem in Domino. Noueritis nos latoribuspresencium Henrico Schulte et Cristine vxori eius et heredibus suis pro seruiciis suis, nobis hucusque factis et de cetero faciendis, curiam nostram in Helsingör, quam pronunc jnhabitant, annuisse, dedisse et scotasse jure perpetuo possidendam. Vnde obligamus nos et successores nostros dictis Henrico et Cristine et heredibus suis dictam curiam appropriare et disbrigare ab impeticione quorumcumque. In cuius rei testimonium secretum nostrum presentibus est appensum. Datum Helsingör anno Domini millesimo ed° decimo quinto ipso die sanctorum Fabianj et Sebastiani martirum. Membrana originalis sigillo carens, in Danske Magazin V 71 prius impressa. 4. Kong Eriks Privilegier for den nye By paa Kroken. 1426, 2 Juni. sum Wy Eric meth Guths nather Danmarks, Sweriges, Noriges, Wendes oc Gothes koning oc hertug j Pomern helse alle the, som thette breff se eller höre læses, kærlighe meth Guth oc wor nather. Oc göre witerlicht, at for oss oc wort radh hafue waret wore elskilighe borghere oc bymen aff Örekrok oc hafue oss bethet besörye oc betrachte them meth ny priuilegia oc friheet, effter thet at wy wele, at the ther vpa Kroken scule flutte at bo oc ther en ny köpstædh bygge, huilken bön oc scellich begering wy effter wort radhs radh them gerne weet haue, oc benadhe them oc vnne for rikens oc stadsins oc alles there oc there effterkomeres beste oc bestand sculd sua dane priuilegia oc friheet, som her effter fölyæ. Fförst at the for troscapp oc willich thieniste sculd, som the oc there æruinge oc effterkomere oss oc cronen oc riket j Danmark oc wore effterkomere koninge willichlica oc trolica göræ oc beuise scule, ewinnelica haue, nyde oc beholde maghe swo dane priuilegia, frihede oc fordele, som andre wore borghere oc köpstedhe men vpa wore marknede oc sildeleye, so ære Schanör, Falsterbodhe, Malmöye oc Draköer. Jtem at wor foghed oc embitzman vpa Kroken oc borghemestere oc radhet j byen meth hanom schicke, sette oc bestille til wort oc wort rads behagh alle hande embitte oc gerningx folk vtj oc wm kring stadhen, effter thy som schellixt oc nuttest er, bothe for oss oc them oc for almughen oc for stadhen oc alt vm, swo at badhe then som sæll oc then som köper fange mugelicheth oc like for syt. Jtem at the, som herberghe oc gesterye vpe holde, scule haue falt öl oc mat oc fodher oc ther til stalling til swo mange heste, som wor foghed oc radhet thykker. Jtem wele wy, at engen scal haffue falt hö eller korn vden then som herberghererer er, oc then som stall rwm haffuer, oc hugitzen som stykke bör at haue. Jtem at enge geste eller köpmen, ther ey ære besidne borghere j Örekroek, sælye noghet clædhe eller læriit j alne tall, men with halffue stukke oc hele, oc lærittit widher hundradh eller reep, heelt eller halfft, hoser with dosin, heelt eller halfft, oc ölit widher tunner oc eke with kanner, jtem saltit widh pund, heelt eller halfft, eller tunner, oc eke j skæppe tall, jtem humle with pund eller tremet, helt eller halfft, oc eke widh skæpper. Jtem at enge geste göre landkööp oc ey köpe noken köpenscap vt at före wten aff wore borghere, men til there eghyt bordh oc kost her at holde oc at fortære, thet mughe the köpe vpa torghet. Hwo her amot gör eller sich for sumer j thisse forscreffne made eller i noker anner stychke, then wære ho han ær, tha bæthre sich ther före effter stadzsins ræt. Jtem at wore borghere j Örekrook, hwor the fare ther aff byen oc til andre köpstædher til marknede, vnden takne wor fische marknede, at the wære oc fare til oc fra toll frij so sum andre wore borghere j landet. Jtem thenne forscreffne nathe, priuilegia oc friheet giue wy them oc vnne swo dana at bruke, nyde oc behalde meth there stadz book vtuisinge oc article, som wy them oc nw vnt oc giuit haffue, swo lenge til thes at wy meth wort radh eller wore effterkomere koninge j Danmark noket annet nyttere oc bæthre pröue eller finne kunne, ther wy oc cronen oc rikit oc the meth stadzsins borghere oc bymen j Örekrok bæther meth kunne bestanden bliue. Her meth vnffa wy oc thage forne wore borghere, bymen oc menigheet, som nw alle redhe bygge j Örekrok oc her effter byggende og boande wordhe, oc the köpmen oc geste, som ther j godhe made meth there gots oc köpenschap til söke, vtj wor koninglich friidh, wærn oc hæghe serdeles oc bescherme for there thienist oc troschapp sculd, som the oss oc riket oc cronen plichtoge ære og göræ scule til euich tiith. Thy forbiwdhe wy alle oc hwer serdeles, ee hoo the helzt ære, oc serdeles wore foghethe oc embetzmen vpa Kroken forscreffne wore borghere, bymen oc menigheet j Örekrok her amot at hindre, vforrætte, mödhe eller vmake j nogher made, vnder wor koningxlige hempnd oc wredhe. Til witerlichet oc wysan alle thisse forscreffne stykker haffue wy ladit wort secret meth wilighe oc witscap henges for thette breff. Datum in castro nostro Wordhingborgh anno Dominj medxxvj dominica infra octauas corporis Christi. Ad mandatum domini regis presente Benedicto Pogwisch milite Johannes Petri cancellarius. Original paa Pergament med et forstödt Segl (Korset, der ovenpaa Skjoldet med de tre Kroner) i rödt Vox. 5. Kong Christoffer af Baiern giver Peder Oxe en Gaard i Helsingör. 1440, 24 August. Wii Cristoffer meth Gudhs nadhe Danmares, Wendis oc Gotes koning, palantzgreue paa Rein oc hertigh ii Beyeren, göre widerlicht alle men meth thette wort opnebreff, at aff wor serdelis nadhe, swo oc fore troscap oc willigh thiæniste, som thenne breffwisere Pædher Ogxæ, wor elschelighe man oc thiænere, righit her till giort hauer, oc han oc hans rette arffwinge righit oc oss her effter trolighe oc willelighe göre schule, swo lenge han oc the leue, tha haue wii vnt oc giuit oc vnne oc giue forde Pædher Ogxæ oc hans hosfrwe Mætte, som han nw hauer, oc thörris rette arffwinge till ewinneligh eye wor oc krwnenes grund oc jordh, liggendis i Helsingöör westen fran kirken hooss præsthegardhen, som sigh wdhstrecker fran thet söndræ herstrædhe oc jn till thet nörre hærstrædhe, oc bastwen oc eet langht teghelthacht hws nw paa stander, oc forbiwthe wii alle wore foghede, æmbitzmen oc burgemestere oc alle andre, e hwo the helst ære eller wære kunne, forde Pædher Ogxæ oc hans hosfrwe Mætte eller thörris rætte arffwinge her vdi athindre eller hindre lade i nogher made vnder wor konungelighe hæffnd oc vredhe. Till meræ forwaring her vm tha haue wii ladit hængt wort secretum fore thette wort opnebreff. Datum castro nostro Haffnensi jpso die beati Bartholomei apostoli anno Domini millesimo quadringentesimo quadragesimo. Ad relacionem dominorum Erici et Martini, militum, Olaus Martini. Original paa Pergament med Kongens Secret (firdelt med Danebrog: 1) de tre Danske Leoparder, 2) den Gotiske Löve, 3) de Baierske Ruder, 4) den Vendiske Lindorm) i rödt Vox. Udtog hos Ryge: Peder Oxes Levnet, Side 5. 6. Kong Christoffer af Baierns Privilegier for Helsingör. 1441, 13 Marts. Wij Christoffer met Gudtz naade Danmarchis, Wendis och Gottes koning, palandtz greffue paa Rinn och herttug vdj Beierenn, giöre witterligtt alle men, att wy aff wor sinderlige gunst och naade haffue tagett och wnndfangett, och tage 1 wndfaa med thette wortt obene breff worr elschelige borgemester 2, raadmend och borgere och ald menighedtt, som bygge och boo wdj wor kiöbstede Helszingör, vdj wor sinderlige wernn, hæge och kongelige beskierming, och stadfeste wy och wnde then att nyde, haffue och bruge alle preuilegia, friihed och naade, som koning Erich thennom for osz wndt och giiffuett haffuer, i alle maade och mett alle artickle, som hans obne breff liide, som hannd thennom ther paa giiffuett haffuer mett sitt henginde jnndseigle. Item effterdj att forme wore borgere haffue ey selff torgh, tha wnde wij thennom aff wor sinderlige naade, att the mue kiöbe kornn och saadennde ware thill theris behoff i andre wore kiöbsteder och land frij wden thold, vnndertagen wore fiische leye. Item schulle ey theris ferger, schiiff och goedtz, som frem³ thennom driiffue, were wnag6, huor the kunde" wdj sundett. Item huo theris sild kiöbe will om hösten, hand schall bethalle thennom hinnde, som huis 8 gielder paa strannden, och ey were thenom annszeende paa theris skaade, wor koninglige told wforsömmett. Item wnde wy thennom att hugge elding wdj wore skoffue vndertagett eeg och böegh. Item kommer nogen theris borgere for bröde, hand skall ey worde bunden eller basted, men hand skall kaldis for wor fougett och borgemester och giöre for thennom saa megitt som rett er, vden hand giör thend gerningh, som liiff eller ære gielder. Item skall eller maa ingen gange eller riide med spente armböst dag eller natt wdj forne wor kiöbsted, dreffuis 10 nogen ther¹ att giöre och fantz 12 ther schade offuer, hand schall behollde schaden wböttett. Item naar nogen Tydsch eller wdlendisch i forne wor kiöbsted döer, tha schall giiffuis aff hans goudtz huer thiende pendingh, halff konngen, halff byenn, och t 1 adde: och. 5 : fran? 19: fanger. 2: wore elschelige borgemestere. 6 o: wrag? 70 komme? 8 : hun. 3 : thennom. 9: borgemestere? 4 o: saadanne? eller: ædende? 10 : derffuis. 11 : thett. haffuer thend som döer ingen arffuing, da gaa om hans goudtz, som gammell rett och seduane er. Och thesze forne artickler haffue wy wnndtt och giffuett wore borgemestere, raad och menigheden i Helsingör, paa thett att wor kiöbstedt ther aff forbedris maa. Dog wille wy haffue fuldmacht thennom att forbedre och till eller aff att sette, som osz tyches thett nytteligen were. Thj forbiude wij alle, ehuo the helst ere, och serdelis wore fogder och embedtzmend forne wore borgemestere, raadmend, borgere och menighed eller nogen af thenom mod thenne vore gunst och naade i nogen maade att hindere, möde, thöffue eller wforredte, vnnder wor konngelig heffuene og wrede. Datum in castro nostro Helsingborg feria secunda post dominicam reminiscere, nostro sub secreto, anno Dominj mcdxlj. Efter en fra Helsingörs Raadstue-Archiv leveret Concept til eller samtidig Afskrift af endel Transsumpter af disse Privilegier, som Borgemestere og Raad i Helsingör den 20 August 1588 udstedte under deres Bys Secret efter den rette principal original Privilegie under Kong Christoffers „konngelig haand och seigell", til Brug for deres Medborgere ved disses Besög paa de almindelige Markeder i Skaane og Halland, hvor de havde klaget over at være blevne besværede med Told af, hvad de indkjöbte til deres Huses Behov. 7. Kong Christiern I giver Johan Oxe en Gaard i Helsingör. 1454, 11 August. Wy Cristiern met Gudz nadhe Danmarcks, Norges, Wendes oc Gotes koning, greue i Oldenborgh oc Delmenhorst, göre widerligt alle men som nw ære oc kommescule, at fore troskap oc wellighe thieniste, som thenne breffuisere Jahan Oxæ, wor ælskeligh thienere oc embetzman vpa Kroghen, oss oc wort righe Danmarck her til giort hauer oc her effter trolige göre oc bewise scal oc maa, swo lenge han leffuer, tha haffue wij vnt oc giffuet oc vnne oc giffue met thette wort obnebreff hanum oc hans arwinge til ewindelighe eye wor oc kronenæ gardh oc grund liggendes i Helsinghöör synden wedh bykirken oc östen wedh Jes Anderssöns, som Pæther Hanssön hans swagher nw vdi boor, oc i lengen fra herstrædhen oc in til stranden, hwilken gardh oc grund oss ær tilfalden effter ræt dane arff effter Gerith Skredhers dödh. Thij forbiuthe wij alle, ehwo the helst ære eller wære kunne, oc serdeles wore foghede oc embetzmen, borghemestere, radhmen oc menighet i Helsinghöör forne Jahan Oxæ eller hans arwinge her vdi athindre eller hindre lade, möthe eller vforrætte i nogher made, vnden wor koningxlighe heffnd oc wredhe. Datum in castro nostro Kroghen dominica jnfra octauas beati Laurencij martiris nostro sub secreto anno Domini millesimo quadringentesimoquinquagesimoquarto.
Original paa Pergament med et Brudstykke af Secretet (Diplomatarium Christierni primi, Tab. II Nr. 1) i rödt Vox. 28. Henrik Lemmeke sælger Johan Oxe en Arv efter en Borger i Helsingör. 1455, 13 October. Allæ mæn thettæ breff see eller höre læses helsser jæch Hinrich Lemmeke, borger j Lubick, ewinnelighe met Gudh oc kungör allæ nærwærændes oc komesculendes, at jæch wetherkenner mich met thette mit opne breff athauæ soldh oc vpladhet welbyrdigh man Johan Oxæ, höwetzman pa Kroghen, all then arff, geld oc ræthicheedh, som mich tilfallen ær pa myn hwsfrvis wegnæ Anneke effter hennes modhers brodhers dödh Hinrich Sirenbergh, som borger war j Helsingör, Gudh hans syæll hauæ, thet wære j rörændes gotz oc vrörændes, jnnen byss eller vden, hwat thet hælzst næffnæs kan, enchtæ vnnertaghet, som j Danmarch ær beleghen, til ewerdelighe eyæ hauæsculendes, oc wetherkennes jæch mich folt oc alt vpathauæ borit aff forne Johan Oxæ for forscreffne arff, geld oc ræthicheedh, swo at mich allthingges wel met nöghes. Thy tilbynner jæch mich oc mynæ arffwinge forne Johan Oxæ oc hans arffwinge all forscreffne arff, geld oc ræthicheedh paa allæ arffwingges wegnæ, som forne arff oc geld kunnæ patalæ, tilatsta, ffrii oc hemlæ oc for hwers mantz ytermere tiltalæ. Til een störe forwaring ladher jæch hengge mit jncigle for thette breff, bethendes hetherlighæ oc beskede ň mæntz jncigle til withnisbyrdh, som ære Jepp Clawssön, Eric Jenssön awapñ, borgemestere j Köpenhaffn, Bernd Wogn, Hans Kuleman oc Hans Sirenbergh, bymæn i samæstedh. Datum Haffň anno Dominj medquinquagesimoquinto feria secunda ante festum sanctj Calixti pape. Original paa Pergament. Af Seglene ere Nr. 1, 4-6 og et Brudstykke af Nr. 3 (alle i ufarvet Vox) bevarede. 9. Christiern Is Stadfæstelse og Forbedring af Helsingörs Privilegier. 1456, 3 Juli. Wij Cristiern meth Gutz nathe Danmarcks, Norghis, Wendes oc Gotes koning, greue i Oldenborgh oc Delmenhorst, göre alle widerlicht, at wii aff wor sönderlighe gunst oc nathe haue taghet oc vntfonget oc taghe oc vntfonge meth thette wort obne breff wore ælskelighe borghemestere, radhmen, borghere oc menighet, som bygge oc boo i wor köpstædh Helsinghöör, vdi wor sönderlighe wern, heghn oc koningxlighe beskerming, oc stadfeste wii oc vnne them athaue, nyde oc brughe alle priuilegia, friihet oc nadher, som wore forfæthre koning Eric oc koning Cristoffer them fore oss vnt oc giuit haue i alle made oc meth alle article, som theres obne breffue lude, the them ther vpa giuit haue. Jtem oc vpa thet at forne wor köpstædh maa thes ydermere forbæthres oc bliffue bestanden, tha vnne wii them aff wor sönderlighe III B. 1 H. (1861). Tillæg. 2 gunst oc nathe thesse effterscreffne friihet. Först at wor told skal vpa gaa om hösten, then tiidh han vpa gaar i Köbendehaffn oci Köghe. Oc wele wii at engen wor foghet eller embitzman, som nw ær eller kommende wordher pa wort slot Kroghen, maa eller skal beware sigh meth theres sild om hösten, men wele wii eller nogher vpa wore weghne haue koningx köb een dagh paa theres sild, tha skal hun betales effter thy som sidhwane ær pa Skanör, Falsterbodhe, Draghöör oc Malmöghe etc. Jtem vnne wii oc forscreffne wore borghere, at hwo swo mange swin driffuer til olden, at han kan giffue swin til oldengeld, tha skule the taghe swin effter skellighet, som the taghe annerstædz i Siæland. Hwo ther ey hauer swo mange swin som forscreffuet staar, tha skal han löset meth penninge effter skellighet, som anderstædz i Siæland sidhwane ær. Jtem vnne wii them oc om vdhlendzske men, som theres stadzbogh oc priuilegia vdhuise. Oc wele wii, at the thesse forne article nyde oc brughe skule oc mwe frilighe her effter vden nogher wore foghetes oc æmbitzmentz hinder eller gensielse, thoc swo, at wii wele haue fuld mackt for ne article atforbæthre, affatsette eller minske, om oss thet thöckes nyttelicht wære. Thy forbiuthe wii alle, ehwo the helst ære, oc serdeles wore foghete oc æmbitzmen pa Kroghen, som nw ære eller kommende wordhe, forne wore borghemestere, radhmen, borghere oc menighet eller nogher aff them omodh thenne forne wor besönderligh beskerming, gunst, nathe oc friihet, som forescreffuit staar, athindre, möthe, töffue, vmaghe eller i nogher made vforrette, vnder wor koningxlighe heffnd oc wrethe. Datum in castro nostro Haffnensi crastino visitacionis beate Marie virginis, nostro sub secreto presentibus appenso, anno Domini medquinquagesimo sexto. Ad relacionem domini Erici Ottonis militis magistri curie. Bagpaa med en Haand fra det sextende Aarhundrede: Koningh Christians then förstes stadtfestelse paa byens friigheder, besönderlegen om sijldt oc oldengeldtt, er giffuit anno 1457. Original paa Pergament med Kongens Secret (Diplomatarium Christierni primi, Tab. II Nr. 1) i rödt Vox. 10. Hr. Clavs Rönnovs Skjöde paa en Jord i Helsingör. 1457, 19 December. Jek Clawes Rönnow, riddere oc myn nadeghe herre koningh Cristierns marsk i Danmarck, gör witherlict meth thette mit opne breff, ath jek haffwer solt oc sköth oc seell oc sköder thenne breffuisser Esbern Frendessön en jord, som jek köpte aff Gerith Skrædere, Gudh hans siell haffue, oc forne myn nadeghe herre megh wnt oc giffuit haffuer, om hans nades rætteghedh ther wt i kunne falle i dane aarff eller i nagher anddree mathe, til ewindhelighe eyghe, hwicken jornd i lengghe oc i brethe ær swo som then jord ær, ther Katrine Wardenberg gaff til kirken i Helsinngör, oc westen nest then liggendes i samme steth, ok tilbindder jek megh oc mine arffuinghe forne Esbern oc hans arffuinghe forne jord at frij oc frelsse for hwer mans tiltale, ther meth rætthe wil pa tale. Tiil ythermere forwarningh oc statfestelse tha haffuer jek lath hengge mit jnsegle meth welborne menz jnsigle til witnesbyrdh, som ære her Werner Barsbergher, her Jep Jenssön, riddere, oc Jep Jenssön aff wapn. Datum Stocholm feria secunda ante festum beati Tome apostoli anno Dominj millesimoquadringentesimo quinquagesimo septimo. Original paa Pergament med Seglene Nr. 1, 3 og 4 i grönt Vox. 11. Truels Jenssons Sjælegave til Frue Kloster i Helsingör. 1469, 22 Februar. Alle men thette breff seer ellær höræ læsæ helsær jek Trvels Jenssön aff wabæn euingdeligh meth Gudh, och kungöræ meth thette myth opne breff alle neruerendes och komme skulleness, ath jek haffuer aff beradhwff och fulkomeligh wyliæ i myn welmakth vnth och giueth til ewingdeligh eyædom fra mek och myn arwingh en tredhiæ paarth aff en gaardh, huilken trediæ paarth som skyller xx grot aarlighaar, till wore frwe closter i Helsingör meth sodanth skeell, ath the skull holdhe mek en begengelse hwerth aar methfastetiid meth saa manghe prester, som tha j closter ær, och huilken forde gaardh ligeness er i Lowentoffthe westær i byæn nest wangleedh vthi Konghens Lwngby soghen, som myn fadher Jes Trwellssön ottæ for megh, hwess syæll Gudh haffue. Till ydermere beuisningh och ewingdeligh stadfestelsse tha hengher jek myth jngzeill nedhen for thette breff meth flere godhe meens, som jek bedher heer till, som ær Niels Anderssön, Vilken Nielssön, borghemester j Helsingör, och Per Hanssön, radheman j samesteed. Datum anno Dominj medlxix die beati Petri ad cathedram. Original paa Pergament med Seglene Nr. 2 og 3 i grönt Vox. 12. Christiern Is Beskjermelsebrev for Helligtrefoldigheds Kapel i St. Olafs Kirke i Helsingör. 1472, 9 Februar. Wij Cristiern meth Gudz nadhe Danmarks, Sweriges, Norges, Wendes oc Gothes koning, hertug vdi Sleszwigh, grewe vdi Holtzsten, Stormarn, Oldenborgh oc Delmenhorst, göre alle widerlicht, at vpa thet at wii, wore arffuinge oc effterkomere koninge vdi Danmark mwe loffthaghne aff alle thee Gudz thieneste, som vdi the helge tree faldughætz capell vdi sancti Oleffs kirke vdi Helsingör skee skulle til ewigh tijdh, tha haue wii aff wor sönderlig gwnst oc nathe, swo oc fore her Johan Oxes ridderes wor elskeligh mantz oc radz kerlige bön skyld, haue taghet oc annamet oc taghe oc 2* anname meth thette wort obne breff her Laurentz capellan vdi forne capell oc hans effterkomere capellaner ther samme stedz til ewigh tijdh forne capell oc therres hyon, gotz, worthnede oc thienere vdi wor koningxligh frijdh, heghn, wern oc beskerming besönderlige atforsware oc fordeytinge til rette. Oc sammeledes haue wij vnt oc giffuit oc vnne oc giffue meth samme thette wort breff forne capellaner alle företywge marke sagher oc alt ther fore nedhen vpa alle therres oc forne capels hyon, gotz, wortnedhe oc thienere selffue vpatbære til ewigh tijdh, oc i samme made vnne wii oc giffue forne capellaner oc thienere therres frij jllæbrand vdi wore oc kronene skowæ omkring forne Helsingor, thock alle oldhenskowe vden skade, til ewigh tijdh. Thy forbyude wii alle oc serdeles wore foghede oc embitzmen forne capellaner, capell, therres hyon, thienere oc worthnede her amodh eller vdi athindre eller hindre lade, möde, platzse eller vdi nogre made vforrette, vnder wor koningxligh heffnd oc wrede. Ex castro nostro Helsingborgh dominica quinquagesime nostro sub secreto anno Domini medlxxsecundo. Ad relacionem dñi Olaui Martini episcopi Roskildensis presente dño rege. Original paa Pergament med sönderbrudt Secret (Diplomatarium Christierni primi Tab. II Nr. 4) i rödt Vox. 13. Christiern I fritager Borgemestre og Raad i Helsingör for Byskat. 1476, 9 Januar. Wii Cristiern meth Gudz nadhe Danmarcks, Sweriges, Norges, Wendes oc Gothes koning, hertugh i Slesuigh, oc i Holsten, Stormarn oc Ditmarsken hertugh, i Oldenborgh oc Delmenhorst grewe, göre alle witterligt, at fore swodan tiæniste oc stoor vmage, som ware borghermestere oc radh i Helsingör haffwe arlighe aars i manghe madhe fore oss oc ware thienere skyld, haffue wij vnt oc tilladet oc meth thette wort obne breff vnne oc tilladhe, ath the skule selwe wære frij fore arlige skath vtatgiffue i theres byskath, vdhen wii nogher hielpp palagde til wort oc righens serdelis behoff. Thii forbywthe wii alle, ehwo the helst ere eller wære kwnne, oc serdelis wore foghete oc embytzmen, som nw ere oc hær effther komendhe wordhe pa warth oc kronene slot Örekrogk, forscreffne ware borghemestere oc radh i Helsingör her amodh athindre eller hindre ladhe eller i noghre made vforrethe, vndher wor koningxlige heffnd oc wredhe. Datum jn castro nostro Helsingborgh feria tercia jnfra octauas epiphanie Domini anno eiusdem medlxxsexto, nostro sub secreto. Dominus rex per se presente Henrico Meynstorp. Udenpaa: Koningh Christians then förstes priuilegium at burgemestere oc raadt schulle være frij for aarlige byö schatt, giffuit anno 1476. Vnderdanigst lest paa Helszingörs byting mandagen den 24 Februarij anno 1640. Lest paa Seellandsfars landsting onsdagen 8 Jullji 1640. Original paa Pergament med Kongens Secret (Diplomatarium Christierni primi Tab. II Nr. 4) i rödt Vox. 14. Revers fra Frue Kloster i Helsingör om daglig Gudstjeneste for Povl Laxmans Sjæl. 1482, 3 November. Alle men thette breff see eller höre læssæ helser jegh brodher Niels Cristiernssön prior prouincialis owær jomfrv Marie ordæns closther i Danmark, brodher Godekæ prior localis i Helsinghör och alle meneghæ conuentus brödhere sammestedhz och ordhen kerlighæ meth Gudh. Göre wittherligt alle nerwerendes och kommendes meth thette wort oppnæ breff, ath wj meth samtöctæligh rodh och williæ haffuæ anamedh och wætageth och siærdæls anamæ och wætaghæ meth thette wort oppnæ breff ath synghæ dawlighæ dagh til ewighæ tiidh indhen wort for screffnæ closther Helsinghör jomfrv Marie loff, som kalles gaude Maria, meth prosis jnuiolata och collecta de beata virgine ffor hedherlig och welburdighæ man Powil Lazsszman poo Oghæropp och nw höffsman ponnæ rigæns wægnæ poo Kroghen, Gudh til loff, jomfrv Marie och alle Gudz hellyn, hanum och hans for eldhernæ och alle Cristhen siællæ til en ewighæ hielpp, trösth och lisæ. Ffor hwilkæn forscreffwenæ tiænesthæ wi wæærkændhæ oss meth thette samme wort obne breff ath haffuæ opp boreth fwl wærdh och betalingh, soo ath oss aldælss nöwæss, och tacka wi hanum for godh betalingh. Jtem war thet och soo, thet Gudh for bydhæ, ath prior och brödherne, wi som nw æræ eller wor effther kommær, bleff forsömmelig ath for screffwænæ tiænesthæ ey bleff soo fwlkommelig holleth, som for screffweth stoor, tha til bynnæ wi oss prior och brödhernæ, som nw ær och wor efftherkommær, i ghen ath giffuæ welbördighæ man Powil Lazsszman och hans rættæ arwinghæ poo Ogheropp hwndridh mark penninghe och werdh inghen halth aarss dagh effther fornöwendhæ tiænesthæ for sömth bleffwæ, thet Gudh for bydhæ, til godhæ nöwæ och betalingh. Ath thette skal soo stadighæ och ewighæ bliffwæ, tha hengher jegh mith insiællæ meth prioris localis och commvnitatis conuentus nedhen for thette breff. Scriptum in conuentu nostro Helsinghörensi anno Dominj medlxxxijo dominica infra octauas omnium sanctorum gloriosorum. Udenpaa med gammel Haand: Pa Gawdhe Maryæ y Hælsyngh y war frwe klasster Original paa Pergament med alle tre Segl, det förste i rödt, de andre i grönt Vox. 15. Revers fra St. Nicolai Kloster i Helsingör om daglig Gudstjeneste for Povl Laxmans Sjæl. 1483, 14 Marts. Jek brodher Mathess vicarius oc forman offuer alle woræ closter aff predickæ brödhræ orden i thessæ try righæ, prior oc alt conuent i sancti Nicolai closter aff forde orden innen Helsingör, göre witherlicth met thette wort obne breff, at wij haffuæ annamet oc wet thaget oc nw strax annamæ oc wet thage, at wij, som nw ære prior oc brödhræ i forde closter oc woræ effther kommeræ skullæ holle oc siwngæ jn til ewigh thid dawligæ dawgs strax effther wor höffu messæ jomfrw Marie loff, som kalles gaude Maria, met proser, versiculo oc collectæ, som ther til hörer, oc alle brödhræ skulæ nedher gaa for wor frwes alteræ at siwngæ forde jomfrw Maries loff, som forscreffuet stonner, Gwdh til loff oc jomfrw Marie, oc welburdig man Poel Laxman til salighedh oc alle hans forelderes siæle oc alle Cristnæ siælæ, som göres behoff, til roo oc lisæ. Ffor hwilken for de thiænestæ welburdigh man Poel Laxman hialp oss til wort closters bygning oc forbæthring oc besynnerlighen til wort orffuæ werk je Libske mark, met swodant wilkor, at om forde thiænestæ æy holdes, som foret staar, thet Gwdh forbiwdæ, tha til binnæ wij oss prior oc brödhræ oc wore efftherkommeræ i forde closter at igen giffuæ welburdigh man Poel Laxman eller hans arffwingæ forde je Libske mark innen j aars dagh nest effther kommendhe, at forde thiænistæ æy hollendes worde, oc sidhen thog hollæ den thiænistæ i alle maadhæ som foret staar. Woræ thet oc saa saghæ, thet Gwd forbiwdæ, at thessæ for penninghæ wordæ saa forbrwtnæ, at the skulæ wt giffues, tho skullæ the æy wt giffues met annet skell, æn the skullæ fræmdeles skifftes oc deeless met Gwdz almessæ folk. Til hwes things fasthedh oc withnæbyrd tha hengher jek broder Mathess mit inciglæ met priærs oc forde closters inciglæ nædhen for thettæ breff. Datum Helsingör anno Domini medlxxxiij quartadecima die mensis Marcij. Udenpaa med gammel Haand: Pa gawdhe Marya y sortthe brör y Hælssynghöörr. Original paa Pergament med tre Segl i rödt Vox. 16. Revers fra St. Anne Kloster i Helsingör om daglig Gudstjeneste for Povl Laxmans Sjæl. 1483, 8 Maj. Jek brodher Pædher Arelssön, verdik fadhers ministri ower Danmark, Swerige oc Norghe vicarius, brodher Oliff Jepssön, custos oc formand ower allæ grabrödre i Siælandh, brodher Niels Jenssön, gardhen oc forstonneræ i sancte Anne closter j Helsingör, giöre vydherlict met thette wort opne breff, at wy haffwe anamyt oc wet tagith oc nw strax aname oc wet taghe, at wy som nw ære gardhen oc brödre i forde closter oc wore effther kommere skulle holle oc synghe intel ewygh tiidh dagliga daghs strax effther wor affthen sangh jomfrv Marie loffh, som kalles gaude Maria, met proser, versiculo oc collecta, som thertel hörer, oc allæ brödræ skulle gaa i koor oc synghe forde iomfrw Marie loff, som forestonner screffuith, Gud tel loff oc iomfrv Marie, oc velburdigh mandh Pawel Laxmand tel salichet oc allæ hans forældres siælæ oc allæ cristnede siælæ, som giöres behoff, tel roo oclysæ. Ffore hwylken forme thienestæ forde velbyrdigh Pawel Laxman halp oss tel wort closters bygningh oc forbædryngh hundrede Libske mark, met sadanth weel koor, at om forne tiænystæ ey holles, som forescreffwith stoor, thet Gudh forbywde, tha telbynne wy woss gardhen oc brödre oc wore effter kommere j forme closter igeen at giffwæ for vælburdik mandh Pawel Laxmand eller hans arwynge forne hundredæ Libske mark innen arss dagh nesth effther kommende, at forne tiænestæ ey hollendes wordæ, oc sydhen tok holle then tiænestæ i alle moodæ, som forescreffuith stoor. Wore thet ok soo saghe, thet Gud forbywde, at tesse forescreffne peninge wordhe soo forbrwtne, at the skulle wt giffwess, tha skulle the ey wt gyffwes met annyth skeel, æn the skullæ fremdelyss skyffthes oc deliss met Gutz almösæ folk. Tel ydhermere oc större forwaryngh hawe wy forescreffne brodher Pether Arelssön vicarius, brodher Oliff Iepssön custos oc brodher Niels Ienssön gardhen hengt wore embits inceylæ nædhen wet thette breff. Datum Helsingör anno Dominj 1483° jpso die ascensionis Dominj gloriosissimj. Udenpaa med en gammel Haand: Pa gawdhe Marya y ssankte Annæ y Hælsynghöör. Original paa Pergament med tre Segl, det förste i grönt, de to sidste i ufarvet Vox. 17. Hr. Johan Oxes Fundats paa et Alter i det af ham bygte Kapel i Helsingörs Sognekirke. 1483, 29 Juli. Alle men thette breff see eller höre læsis nerwærendis oc komme skullendis helser jegh Johan Oxæ ridder po Tordzo ewinneligh met wor herre oc gör widerligt alle, at jegh haffuer mellom Gud oc megh seell betracht oc owerueghet thenne forgengeligh werdhens wstadighet oc skröwelighet oc kan mercke, at menniskens leffnet her po jordhen er gantze stacket frem fore thet, som ewigt skal bliffue, oc at enctæ er wessere en döden oc enctæ wwessere en dötzens timæ, oc at enctæ werdhens gods kan ythermere komme Cristnæ menniske tiil biistand hielp oc tröst effter thöres döth, en thet som the i thöres frij welmacth skicke i Guds naffn hannum tiil tieneste, loff, hedher oc ære oc sin siæll tiil nyttæ oc biistandh. Thi haffuer jegh met myn kere husfrves Birittæ Bondesdotters wilie, fulburd oc samtycke, huess siæl Gud nade, aff thet gods, Gud haffuer oss forlænt, ladet wpbygget en capellam norden wp tiil sognekircken i Helsingör, j hwilken capella jegh haffuer stictet oc funderet eet altære oc ladet thet wiidh the helgetreffollighet Gud fadher oc sön oc then heliondh tiil loff, hedher oc ære for myn, forne myn kere husfrves Birittæ Bondesdotters, min kere husfrves Jngerd Billesdotters, som jeg nw haffuer, oc alle wore forældhærs oc arffuinges siæle oc alle Cristnæ siæle tiil biistand, roo, salighet oc liisæ, saa at ther skal holdes fore forne altære dawligh messe tiil ewigh tiidh oc siwnges hwer afften wor ffrve loff gaude Maria cum memoria de sancta trinitate et sancta Anna. Oc po thet at saa skee oc bliffue skall tiil ewigh tiidh, tha haffuer jegh aff myn frij wilie oc beraad hwgh met forne myn kere husfrvers fulkomeligh wilie och samtycke giffuet, wnt, sköt, antwordet oc met thette myt opne breff giffuer oc sködher fra megh, forne myn kere hwsfrver oc wore arffuinge oc tiil forne altære oc then personæ, som forne altære fangende wordher, tiil ewerdeligh eyæ beholle skulendes thesse effterne gods: fförst then hwss, som her Andhers Olssön wdi bor, po hörnet nest closteret i öster ligendes, skyller v mark, jtem bwlestwen ther nesth syndhen hoss, skyller sex skilling grot, jtem iij bodher ther hoss norden wp til sogne kircken, hwer thöre giffuer iij mark, jtem iij bodher norden nest skolen, hwer thore skyller oc iij mark, jtem eet hyrne huss ther norden nest synden wp til closter kirckegord, skyller fæm mark, met alle thesse forne godzes oc jordes hwss, grwnd i brede oc lenghe oc met alle sinæ rette tiilligelse, enctæ wnnetaghet, och wetherkendes jegh megh, forne myn kere husfrver eller nogne wore arffuinge ther engen rettighet, deell eller eyædom wdi eller tiil at haffue i noghermode effter thenne dagh. Jtem ythermere haffuer jeg giffuet oc sköt fran megh, myn kere husfrver oc wore arffuinge til forne capellam oc altære en myn gord ligendes östen nest Per Hanssön borgmesteres gord, som jegh nw selff i wære haffuer, jtem en gord ligendes westen po hyrnet i Færistrædet, som mester Johan wdi bor, oc bastwen ligendes westen fra sognekircken, met saa skell, at jegh, forne myn kere husfrve oc begges wore arffuinge skulle nyde oc beholle thesse forne ij gorde oc bastwæ met all thöres rette tiilligelse, aff huess rente oc landgille jegh forplecter megh, myn kere husfrve oc begges wore arffuinge at bygge oc forbedre forne capellam, altære oc alt thet gods, som jegh haffuer giffuet oc sköt ther tiil, oc holle thet wed macth oc heffd i gode mode oc skicke tiil forne vox, win, offlætth, messerede oc andre ornamenta, nar som behoff göres. Jtem wel jegh oc myne neste arffuinge po skioldsiiden haffue juspatronatus tiil for altære att forsee thet met en qwem personæ, som ther til nytteligh kan wære, oc werdugh fadher met Gud besp Oleff Morthenssön i Roskildh oc hans effterkomere skulle giffue hannum collacionem ther wppo, som kirckeloghen wduiser, oc hwilken som forne altære skal haffue, han skal wære prest og selff bo ther hoss oc syæ eller lade syæ dawligh messe, som forscreffuet stor. Men skedde det saa, at hwat prest som finge forne altære wore forsömeligh aff segh oc icke wille fuldfylge thenne forne tieneste, som forscreffuet stor, tha skal borgmestere oc raad i Helsingör, som tha ære, haffue fwll macth at besorge forne altære met then personæ, som thenne tieneste wpholde oc fuldfylge wel, met myn, forne myn kere husfrves eller wore arffuinges raad, fulburd oc samtycke, oc nar som han er saa aff gangen, tha skal jeg, myn kere husfrve eller wore arffuinge atter haffue fwll macth at forlæne forne altære hwem oss teckes, som forsreffuet stor. Thi tiilbindher jegh megh, myn kere hwsfrve oc begges wore arffuinge at frij, hemble oc fulkomeligh tiilstaa forne prest tiil forne altære forne gods fore hwer mands hindher, tiiltall eller gensiælse. Tiil ythermere forworingh oc bedre stadfestelsæ hengher jeg myt jntzegell her næthen fore thette myt opne breff, tiilbedendes erlige oc welborlige men her Beynt Bille ridder po Siöholm, Pæther Bille po Swoneholm, Vicencius Jwerssön aff Tiirsbeck, Pæther Laurissön aff Skafftelöff, wepnere, Per Hanssön, borgmestere i Helsingör, oc Kort Danniell, raadman i sammestadh, at the henghe thöre jntzegle her næthen fore meth myth. Datum Helsingborgh anno Domini millesimoquadringentesimo octuagesimotercio jpso die beati Olaui regis. Stærkt beskadiget Original paa Pergament uden Segl. 18. Pantebrev paa en Gaard i Helsingör sönden for St. Olufs Kirke. 1485, 17 Marts. Alle mend thette breff see eller höræ læsse helse wij Alitze, Röetker Hoffs eftherlewerskæ, Jes Olssön, borgeræ vti Helssinngöræ, ewinnelige meth Gudh. Kwngöræ wij alle meth thette wort opne breff ok kendis oss aff reth witerlig geldh ok lone peninge skullig ath wæræ beskeden man Andherss Wilkindssön, borgeræ vti samme steth, hwndhret marck ok xxvi marck Danskæ peninge, som genge ok geffue æræ her vti Danmarck, ok köpman kand andhen fulth meth göræ, foræ hwilkænd forde swm peninge jeg Allitze met min keræ söns Laurithz frij williæ ok till ladelse, jeg Jes Olssön met myn kæræ hvstrves Citzes frij williæ ok wilkor, wij nw vti panth sette forde Andhers Wilkindssön hans arwinge begges woræ gord ok grwnd liggendes vti Helsingöræ syndhen nest sancte Oluffs kyrka, ath haffue, nydhe, brwge ok beholle foræ eth friith brwgeligt panth meth alle forde gordz retthe till ligelsse, som er wedh hwss, jordh, jndhe ok wdhe, wp ok nedher, ænthet wndher taget aff alle forde gordz rette till liggelse, ehwadh thet helsth er eller neffnis kandh, ok aff forde gordh ath giffwe pa bodhe sidher orlige til landgille vi Libskæ marck Danskæ peninge, swa lenge handh wordher hanom aff lösth foræ forde swm peninge, ock skall landgillet fyllyæ howidh peningeñe. Jtem sker thet ok swa, thet Gudh forbiudhe, ath forde gordh, grwndh ok gotz wordher forde Andhers Wilkindhssön hans arwinge aff wndhen meth kyrka logh, lantz logh eller meth noger andhen ræth ganghi nogre madhe foræ wor wanhemell skildh, tha till plicte wij oss forde Alitz, Jes Olssön ok woræ arwinge forde Andhers Wilkindhssön hans arwinge swa goth gotz ighen ath wedherlegge jndhen sex wgger dagh ther nest effther ok altinges skade lösth ath holle wdhen alth hindher eller noghen gesielse i alle madhe. Till ydermeræ witnesbyrdh ok meræ forwarning tha hengge wij woræ jndzeglæ nedhen foræ thette breff, ok bedhe wij hedherlige men, som æræ Oluff Anderssön, Palne Skrederæ, Jes Perssön, rodhmen i Hellsinngör, Oluff Pederssön ock Lass Morthenssön, borgere i samme steth, at the henge theres jndzeglæ meth woræ nedhen foræ thette breff. Giffweth vti Helsingöræ sancte Gertrydhe dagh anno Dominj medlxxx quinto. Original paa Pergament med sex Segl i ufarvet Vox. 1491, 5 April (tredie Paaskedag), leje Erik Nielssön, Doctor i Kirkeloven og Degn i Kjöbenhavn, og Kirkeværgerne i Helsingör en sancti Olaui Kirkes Gaard i Helsingör til Ingild Perssön, Borger sammesteds, hans Husfru Berithe og et deres Börn, som længst levendes vorder. Datum Helsingör (Arnemagnæanske Samling af Danske Diplomer Fasc. VII Nr. 1). III B. 1 H. (1861) Tillæg. 3 19. Anders Gagges Sjælegave til Fruekloster i Helsingör.ts, 1492, 17 Juni. Alle men thette breff see eller höræ læse helser jek Anders Gaghe aff wapñ kerligh meth Gudh. Görer jek wytherligh alle nærwarindes och komme skwllendes, ath jek meth myn frii williæ och i myn welmacth meth myn höstrves williæ och roodh, höstrve Else, hawe giffwet oc affhendh och serdeles meth thette myth opne breff giwer och affhendher fraan oos oc beggi wore arwinge jndh til jomffrv Marie closther i Helsingör too myn boodher liggendes i Kiöbinghaffn i Lasse Winderis strede, then förste boodh kalles siælæ hws, och then andhen nordhen nesth, som nw iboor Gywde Patynmagerske, lenge och brede som efftherfölger: i söndher och i nör xv Siælinske alne och jeth quartteer vdh meth gadhen och saa lange aff söndher och i nör i gardhen, pa bredhen i östher och i westher xxviij Siælinske alne och jeth quartteer, tesse forde boodher til ewindeligh eydom och eyæ skwllendes i forde closther, meth sodant foorordh och wilkor, ath priær och brödher, som nw æræ och komme skwllendes, skwlle holdhe too messær om wgghen for oos bodhe och beggis wore börn och fore beggis wore foreldernes siælæ, then förste messen lesen fore sancti Nicolai altere om mandaghen, then andhen om tiisdaghen, ther vy sywnge for wore frwe altære, och skwlle wy hawe thette hws aff closther, som wi nw iboo i beggis wore tiidh. Ath thet skal so wære i sandhedh stadicth och wforkrenkeligh bliwe, hengher jek myth jntsigel nedhen foræ thette breff, tilbedendes flere gode men, som er Peer Hanssön aff wapñ, borgemesther i Helsyngör, Llauris Persön, borgemester i Kyöpinghaffn, Niels Guldsmedh, Jes Been och Jngwordh Skredher, borgher i same Kiöpinghaffn, ath thi henge theres jntsigel meth myth fore thette breff. Datum i Helsingör anno Domini millesimo quadringentesimo nonagesimo 2º die sancti Botulphi abbatis. Original paa Pergament med sex Segl i grönt Vox. 20. Revers fra Frue Kloster i Helsingör om daglig Gudstjeneste for Hr. Povl Laxmans Sjæl¹, 1493, 20 September. Alle men thette breff see eller höre læses helse wi brower Niels Mord, prowincialis ower jomfrw Maries ordens closter i Danmark och Swærige, mester Pæder Perssön, prier i wor ffrwæ closter i Helsingör, och menige conwentz bröyre wdi sammestædh kærlige meth Gwdh. Göre wi witherlicth alle nærwærindes och kommendes meth 1 Jvfr. Nr. 14. thette worth obne breff, at wi meth berod hw, welye och samticke haffwe tiilbwndeth oss och nw serdeles tiilbinde oss oc alle wore efftherkommere prowinciales, priere och bröyre wdi forne closter ath sywnge alle löwerdage en messe jomfrw Marie tiil loff, officium som hider rorate, och alle andre dage om wgen læse en messe, som dagen tiilhörer, entig de ffesto eller de tempore, ffor the hellytrefollighedz altare, som stonner næst korsz dörren sinden tiil, orle om morgenen, ther fformessen ær wde wdi bykirken, sameletz ath sywnge hwerdag dawlige dags, strax affthensang ær wde, gaude Maria i ffore worth closter meth proser, inuiolata och collecta de beata virgine, och alle bröyderne gaa nedh i kirken i process for forne hellitrefollighedz och jomfrw Maries altare at sywnge forne loff. Szameletz haffwe wi och tiilbwndeth oss oc wore efftherkomere at siwnge alle torsdage en messe aff Gudz legomme for thet altare, som stoer næst for hellitrefollighedz altare nest predickestolen, oc samme dag om affthen, strax gaude Maria ær wde, skwlle wi oc wore efftherkommere bære Gudz legomme paa forne altare oc siwnge Gudzlegome loff, som hider discubuit, meth proser och collecta de corpore Christi. Hwycken forne Gudz tyæniste wi tiilbinde oss oc wore efftherkommere prowinciales, priorer och bröire, som nw ære oc efftherkommendes wore, ath holle wden nogil forsömilse til ewig tiidh ffor hetherlig och wælbirdig man her Laxman, rider, aff Wallen, Danmarks howmester, höwitzman paa Krogen og Söllisborgh, hans kære höstrv fru Inger Holgersdother, theres börn och bægges theres fforællerne, lewendes oc döde, Gud oc jomfrw Marie oc alle Gudz hellyen tiil loff, hedher oc ære, oc forne falc tiil hielp, tröst til liiff oc siel oc alle Cristne siælle tiil raw oc lise. Ffor forne tyæniste wi wetherkenne oss ath haffwe opborid aff fore her Laxman ny hwndreth Lubske mark Danske penninge, for hwicke penninge wort closther kirke oc omgong worde opbigth meth mere gode falcs hielp, oc skwlle wi och wore efftherkommere prowinciales, priere oc bröyre bede got for forɲe her Laxman, hans höstrv, börn oc begges theres forællers syele tiil Gud oc holle alle these artickle, som forne stoer, tiil ewig tiid. Worde thet saa sage, thet Gud fforbywde, ath these forne messer, gaude Maria, Gudz legomme loff, orle eller sille æy hollendes bleffwe i alle sine pwncte oc articlæ, som foreth stoer, tha tiilbinde wi oss oc wore efftherkomere prowinciales, priere och bröyre igen ath giffwe fforne her Laxman eller hans arfwinge fforne ny hwndret Lubske mark ingen sex wger næst effther ath nogen aff thenne forne tyæniste forsömen worder, oc ther tiil æn somegeth ithermere op ath ræthe, at alle presterne, som tha i clostereth ære, anen dagen næst effther komendes skwlle hwerdere læsæ en messe i then samme tyme oc sywnge wigilias meth ny leyser effthermedagen tiil en oprætiilsæ for then samme forsömilse, oc skwlle wi æy eller wore efftherkommere æy ringe meth wore clocker ingen sex wgen dagen efftherkommendes worder effther then forsömelsæ tiil eth tægn och fforsmædelsæ, at wi ey haffwe holleth ordh, som gode closter men bwrde ath holle ridere oc swæne, som sodan god welye haffwe bewist wore closter, som foreth stoer, och skal fore her 3* Laxman haffwe macth ath mane och kræbe aff oss fforne ny hwndret Lubske mark oc giffwe them tiil eth anneth stædh, som gernæ wil holle Gudz tyæniste. Ath thet skal saa stadelige wforkrenkelige bliiffwe tiil ewig tiid, tha henge wi forne prowincialis, prier oc bröyre wort conwentz ingseglæ næden ffor thette worth obne breff. Datum in conuentu prenominato anno Dominj millesimo quadringentesimo nonagesimo 3° feria vjta 4tuor temporum proxime Michcaelis archangeli etc. Original paa Pergament med tre Segl, det förste i rödt, de andre i grönt Vox. 21. Kaldsbrev til Trinitatis Alter i St. Olufs Kirke i Helsingör. 1495, 6 August. Jegh Jngerd Billissdotther, her Johan Oxes efftherleffuerske, hwes siell Gwdh nade, oc Per Oxæ giöre wittherligt met thette wort opnæ breff, ath wii haffwe wnth oc forlænt oc met thette wort opnæ breff wnne oc forlæne hedherligh oc renliffueligh man her Jens Perssön, wo capellan, sancte trinitatis altere i sancti Oluffs kirckæ i Helsingör met all renthe, som ther tilliggher, bodhe hwss oc bodher, som myn kære herre oc hwss bonde oc fadher, hwess siell Gudh nade, haffuer skickit oc giffuit ther till, Gwdh till loff oc the helitrefoldighedh, fore hans oc begges wore foreldres tarff oc salighedh, oc skall forne her Jens Perssön nydhe oc beholde forne altære soo friit, som her Anders thet i wære hagde, met all renthe oc tilliggelse, oc skall forne her Jens Perssön holle messer oc Gwdz tiænistæ fore forne altære, som thet breff vduiser oc jnneholler, som ther vppa giort ær. Till vitnesbyrdh henghe wii wore jnciglle nedhen fore thette wort opnæ breff met hedherligh mentz jntzeglle, som ære Anders Wilkindssön, borgmesther i Helsingör, Hans Perssön, Palnes oc Matz Anderssön, radmen i sammestædh.
Datum Görstinge ipso die beati Cixti pape anno Domini mednonagesimoquinto.
Original paa Pergament med Seglene Nr. 2 og 5 i ufarvet Vox. Tidligere trykt hos Ryge: Peder Oxes Levnet, Side 13-14. Broder Niels Jordssön af sancti Francisci Orden de obseruantia, Guardian i sanctæ Annæ Kloster i Helsingör, etc., give Her Symen Nielssön og Mester Pawel Andherssön, Kanniker i Kjöbenhavn, Fuldmagt at skjöde en Gaard i Lwnetoffte, som Truels Erikssön gav Klosteret til Sjælegave, til Biskop Niels Skaffue i Roskilde. Datum in conuentu sancte Anne extra opidum Helsingoer, vicesima sexta mensis Octobris 1496 (Arnemagnæanske Samling af Danske Diplomer Fasc. VII Nr. 29). 22. Skjöde fra Helsingörs Byting paa en Gaard i Stengaden. 1499, 11 Marts. Alle men thette breff see eller höre læses helse wij Nis Offuerskærer byfoget i Helsingor, Anders Wilkenssön, Matis Anderssön, borgmesthere, Palne Skræder, Jes Persson, Hans Perssön oc Jens Nielssön, radmen i sammestet, ewindeligh met worherre oc göre witherligt met thette wort opne breff, at aar effther Gudz byrd medxcnono midfaste mandagh ffor oss paa Helsingörs bytingh oc mange flere dande men, som then dagh tinget söchthe, wor skicket beskedhen man Hans Pauelssön, borgher i Helsingör, beretthe at Kirstine Hans Nielssöns, borggherske i Helsingör, hadde hannom befalet oc fuldmagt giffuet at sköde beskeden swend Hans Ysickssön, borger i Helsingör, hennis gardh, som hwn nw ibor, hwilket forde Kirstine Hans Nielssöns nerffuerendes wor oc tilstodh. Ther paa framgick forde Hans Paulssön paa forde Kirstine Hans Nielssöns wegne oc sköte fran henne oc hennes arffuinge til beskedhen swend forde Hans Ysichssön oc hans arffwinghe forde gard liggendes j Helsingör sönden widh Stengaden östhen nest optil Hans Perssön radmantz gardh, som Oluff Mörck nw iboor, met længd oc bredhe, bygd oc vbygd, oc all sin retthe tilliggilse encthet wndertaget, som thet nw i heffd ær, til ewindelig eyæ eyeskullendes, oc kendes forde gardh til gode redhe betalet at wære, swa hwn tacket hannom for godh bethalingh, oc wor forde gard logboden til tinghe, som thet sigh burdhe, oc ther wor samme sköde stadigth melt offuer alle tingbencke, oc ther wor enghen ghensielse. In cuius rei testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum anno, die et loco utsupra. Original paa Pergament med alle syv Segl i ufarvet Vox (Hans Perssön förer samme adelige Vaaben som Borgemester Per Hanssön; se Magazin til den Danske Adels Historie, Side 4). 23. 1502, 15 April eller 12 August. Olef Saxssön, Raadmand i Helsingör, sælger og skjöder beskeden Mand Jörgen Staffenssön, Borger sammesteds, en Jord, som fornævnte Jörgen nu paaboer, i Helsingör,, wedh slæthen söndhen op til endh sancti Olaui kirkes gaardh, som nw Niels Mickelssön wti boer, oc nordhen op til litla Nielssis gaardh", og lover at hjemle den fri for hver Mands Tiltale. Tillige beseglet af Andrees Welkenssön og Jens Nielssön, Borgemestre, Jens Perssön og Niels Matssön, Raadmænd sammesteds. Datum Helsingör anno Domini mdsecundo den Fredag efter sancti Tiburtii Dag. Original paa Pergament med Huller til fem Seglremme, foræret Danske Selskab af Rostgaard 1745. 24. 1507, 20 December. Tingsvidne fra Helsingörs Byting, at Jeip Torstensson, Raadmand sammesteds, ifölge Fuldmagt fra Dr. Anders Christernson, Forstander i Frue Kloster i Helsingör, skjödte Jeip Niclesson i Helsingborg en Klosterets Gaard i Helsingör paa Stengaden sönder ned imod Stranden; og blev samme Skjöde mælt stadfæst over alle Tingbænke og sködde tunne paa drucken". Datum anno mdseptimo Mandagen för nativitatis Christi. Thorkelins Diplomatarium Arna-Magnæanum, I. 324. Aar,,tusen femhundrede paa thet attende", sanctorum Sebastiani et Fabiani Dag (20 Januar), leje Broder Anders Christernssön, prior provincialis af Jomfru Maries Orden i Danmark, som kaldes de monte Carmeli, sacræ theologiæ professor, Broder Antonius Franchessön, Prior, og menige Conventsbrödre af vor Frue Kloster i Helsingör en Klosterets öde Jord sammesteds til Jens Gregorissön, Borger sammesteds (Arnemagnæanske Samling af Danske Diplomer, Fasc. VIII Nr. 16). 1510, 6 December, giver Thore Jes lpssöns sin Sön Jep Nielssön sin Halvdel af en Gaard i Helsingör. Datum Helsingburgh sancti Nicolai Dag för Jul. (Sammesteds Nr. 22). 25. 1513, 25 November. Anders Jepssön, Sognepræst i Helsingör, gjör vitterligt, at ieg haffuer wnt oc paa leyeladit beskeden man Mechill Hemmingssön borgere i forɲe Helsingör een gord liggendis östen nest thend prestebolig, som sancte Anne altere tilhörer, oc westen nest then haffwe, Hans Perssön tilhörer, oc ligger i naar fra sancti Oluffs kirckegord, oc er forne gord wthi syn lengd fraa kirckegorden oc intill thet stræde, som löffuer i öster oc wester wdmet almissehwsen"; og skal forɲe Mikkel Hemmingssön, hans Hustru Elseff, som han nu har, og et begges deres Barn, hvilket længst lever, beholde samme Gaard i deres Livstid, dog med saa Skjel, at de bygge og forbedre den med Egetömmer og Stentag og aarlig give Sognepræsten til sancti Olaui Kirke i Helsingör fire Lybske Mark, og at Gaarden med al Forbedring efter deres Död igjen tilfalder Kirken. Datum Helsingör xxv die mensis Nouembris anno Dominj mdxiii. Original paa Pergament med et Brudstykke af Seglet i ufarvet Vox. 26. Kgl. Privilegium for St. Gertruds Gilde i Helsingör. 1514, 20 Januar. Sancte Gertrudis bröderskaph oc gillde vti Helsingör ffinge breff, att borgemestre oc borger ther samestedz haffue berett for myn herres nade, at ther skall wære itt lag vptaghet i theres by, som kalles sancte Gertrudis gillde, oc at the aff same gilldes skraa oc wedertægt vpholde ther samestedz sancte Gertrudis messe oc ere plictug at lade begraffue oc begaæ the döde liige, som ther aff syöen indreffuendes komme, met messer og vigiliis. Thii haffuer myn herre aff synderlig gunst oc nade, swo och at swodan Christene mennisches begraffning oc gudztienist motthe thess bethre vpholles oc formeres, vndt oc tilladt oc met etc., at same sancte Gertrudis bröderskap till swodan gudztieniste vpholdelse skulle haffue, nyde oc beholle the pending och hwes annen deel som findes paa swodan döö kroppe, som imellom Nybeaa oc Hornbæk indriffue oc myn herre met rette kan tillfalle. Cum inhibitione solita. Datum Krogen die Fabianj et Sebastianj martirum anno etc. mdxiiij. Registre over alle Lande Nr. 2 a fol. 4. Tidligere trykt i Suhms Samlinger, II Binds 1 Hefte, Side 115. 1514, vor Frue Aften conceptionis (7 Decbr.), skjöde to Borgemestre og syv Raadmænd i Helsingör Mogens Skriver, Raadmand sammesteds, for fuld Betaling en Byens öde Jord (Arnemagnæanske Samling af Danske Diplomer Fasc. VIII Nr. 30). 27. 1515, 6 Februar. Aar mdxv sanctæ Dorotheæ virginis Dag mægles der paa Kongens Retterting paa Kalundborg Slot fölgende Forlig mellem Her Hans Hanssön, Provst i Tofte, og Doctor Anders, Prior i vor Frue Kloster af Karmelite Orden i Helsingör, om den Helligaands Kapel, Hospital og Gaard i Assens, som nu nogle Aar har ligget under D. Anders og hans Brödre, og som för har været under Provsterne: D. Anders og Brödrene skulle med det Förste igjen antvorde Her Hans alle Hospitalets Klenodier, som ere Monstrants, Kalke, Diske, Messerede, Chorkaaber, sancti Bartholomæi apostoli Arm, med alle andre Relikvier og Relikviarier, og dertil alle Buller, Privilegier og andre mærkelige Breve givne Hospitalet, som de der annammede og forefandt¹; og ligeledes skulle de paa egen Bekostning lade bygge et nyt Hospital, ligesom det i Kong Hanses Nærværelse blev forhandlet dem imellem paa Hintzegawell, og Her Hans skal forvise dem Stedet og Grunden dertil. Derimod skulle fornævnte Brödre af Karmeliterordenen beholde det gamle Kapel, Hospital og Gaard, som de have indtaget, og som Provsterne af Tofte (Gamtofte) tilforn af Arilde iboede og besiddende havde. Concept paa Papir. 28. Kgl. Stadfæstelse og Udvidelse af Helsingörs Privilegier. 1516, 7 Marts. Borgemesthre, raadh och menighedh vdi Helsingör finge saadant breff. Giöre alle vitherligth, at wij aff vor sönderligh gunst oc nadhe haffue taget, anammet oc vndfanget, oc met thette vorth opne breff tage, aname og vndfange oss elske vore kiere vndersotte, borgmestere, raadmeñ oc menege borgere vdi Helsingör vdj vor konynglighe heghñ, werñ, friidh oc beskermelse, besynderligen at forswore oc fordagtinghe tiill retthe. Haffue vij oc aff same vor gunst oc nade fuldbyrdet, samtyckt oc stadfestet, oc met thette vortt opne breff fulbyrde, samtycke oc stadfesthe 1 Her maae vel fölgende i Marginen med en anden Haand skrevne Tilföjelser indföres: Item aarwerckhet med all syn tilhöring, alle klocker storæ oc smaa, item thet sybwrium som sacramenthet vdj staar etc., item rosa in Jerico, sancte Caterine tandt. alle the nadher, friihedher, priuilegier, som vor kiere herrefadher oc andree vore forfedre, framfarne koninghe i Danmarck, them nadelighen vnt oc giffuet haffue, at haffue oc nyde vdj alle theres oord oc artikelle, som the indholde oc vdwiise. Sameledes haffue wij oc aff wor sunderlige gunst oc nade, swaa oc vore kiere vndersotte tiil gode oc bestand, paa thet the them oc vor köpstadh Helsingör her efther dess ydermere forbedre mwe, vntt oc giffuet oc met thette vort opne breff vnde thennom thesse effther screffne nader oc priuilegier, som ære: Först wille wij, ath inghen skall wedh mellom Hwmlebeck oc Hornbeck, dierffues noghen heremod at giöre, tha skulle vore borgmestere, byfoget oc raadmeñ i Helsingör mact haffue theres skiip oc skwdher ind ath henthe, oc the thet giöre, skulle böedhe modh oss oc byen som fore andet landköp, halldelen till oss oc kronen oc halldelen till byen, dogh her emod vndertagne prelatere, riddere oc gode meñ. Ville wij oc, at jordhe oc gorde, som ligger i Helsingör oc tiilhöre vdhen byess meñ, aff thennom skall giffuess arlighe aarss till jordskyll effther som vore borgmestere oc raadmen tyckess skielligt være, medhen ligge swodane jorde i try aar ther i byen oc icke jordskyldh aff, tha skulle the wære forbruth, halldelen till oss oc halldelen till byen, som gamel siidwane været haffuer, dogh vndhe wij oc tillade, at prelatere oc gode meñ maa hwer there haffue een gordh frij ther i byen oc icke flere. Sameledes haffue wij oc vnt, at theres skiip, skuder, baade eller gotz icke skall være vragh, hwor the i wore riighe och landh kommendes vorde. Jtem hwelcke som vdj sanctj Knwdtz lagh er ther i byen oc bliffuer sectede for noghen sagh, tha maa brödhre i same lagh staa met anden vdj logh fore tree men. Vnde vij oc fremdeles oc tiillade, at borgmestere oc raadh ther, i byen mwe fore theres mödhe oc vmaghe thet sagefald nyde oc beholde, som byen plegher op ath bære aff fremede vdlenske meñ, dogh vor kronens retth oc rettighedh vforminskedh oc vforkrencketh i alle mode, dogh met swaa skell, ath the haffue thennom skellighen oc tilbörlighen mod the fremede scypmeñ oc köpmeñ. Haffue forne vore kiere vndersotthe i Helsingör bekerd fore oss, ath thennom sker forfangh paa theres ildebrandh ther i kronens leen, som the aff ariilde tiidh nydet haffue, ville wij ath theres skiellighe ildebrand her effther nyde mwe, wiindfeldher oc andet, som wdhen skowskade er, som the effther theres priuilegier aff arijlde nyth haffue. Ffremdeles bekere the thennom, at mange kome till theres by oc siighe thennom at være waare tienere oc begere fordelse aff them, som ey haffue vore breff, oc ther met besworess vore kere vndersotthe mangfoldelighen, wiille vij, ath hwo som saa tiill them komme oc skydhe pa oss oc ey haffue ware breff oc scriffuelse, at the i vaare eller riighenss ærinde ey forskickede ære, tha skulle the ey plectige være saadane ath forforde oc fremskicke pa theres bekostningh. Thii forbydhe wij alle, ehwo the helst ere eller være kwnnde, serdeles vore fogether oc embitzmeñ forne vore kere vndersotthe vdj Helsingör modh thesse fforne nadher oc priuilegier ath hindre, hindre ladhe, möde, dele, platze, vmage eller i nogher made ath vforretthe, vnder wor koninghlighe hæffnndt och wredhe. Giffuit vdj vor köpstad Malmö fredaghen nest efther söndaghen letare aar etc. mdxvj. Vnder vortt signet. Registre over alle Lande Nr. 2 a, fol. 17. Tidligere trykti Suhms Samlinger, II Binds 1 Hefte, Side 142-14. 29. Kgl. Bevilling paa Anlæggelsen af et Hospital ved Frue Kloster i Helsingör. Wor ffrwe brödher ffinge swaadañ breff i Hellsingöör. 1516, 11 Juli. Giöre alle witterligt, at then alltsommectistæ Gudt oc jomffrw Marie tiill loff oc heder oc ære, saa oc ffattige sywgæ wdlenska skibmeñ oc skibsfolck till roo, liisæ, hielp oc tröst, haffuæ wii aff wor synderlig gunst oc naadæ wndt oc tiilladt oc met thette wort obne breff wnde oc tiillade, at oss elske renliffuede mand prier oc brödher i Hellsingöör mwe ladæ wpbyghæ paæ theres oc closters grwnd syndhen wp tiill theres kirke gordt etth steeñ hwss till etth hospitall oc ther wdjndenñ opholldæ viii eller x senghæ oc mwe tiid jndtaghæ fattigæ wdlendiske skibmeñ eller skibffollck, som thii jnd ffor byenñ aff skibbene komme, och mwe thertiill bedæ oc opbæræ godæ menniska gaffuer oc allmess, som ther tiill ffor Gudtz skulld fforne fattige sywge meniska tiill hielp oc tröst theres gaffuer och allmess giffue willæ. Cum clausulis consuetis. Datum jn castro Kallingborg altera die Kanutj regis et martiris anno etc. mdxviº, nostro sub signeto. Registre over alle Lande Nr. 2 a, fol. 18. Trykt i Suhms Samlinger, II Binds 1 Hefte, Side 147. 30. 1517, 26 Januar. Skrivelse fra Borgemestre og Raad i Helsingör til Kong Christiern: Vi havde idag for os de Borgere, som Eders Naade skriver os til, der skulle have vidnet falskelig paa Elsebe Ölriks. Saadanne Ord, som de have vidnet, have flere Borgere her hört af Skippere og agtede Mænd, medens Ölrik selv var tilstede og hörte derpaa; og han tilstod endnu idag paa Raadhuset at have hört dem. Byfogden var ogsaa tilstede der og tilböd Ölrik at hindre samme Skipper, om han vilde være i Rette med ham, thi Skipperen böd sig til at ville forborge de Ord med Skib og Gods og hente ydermere Bevis derpaa, men det vilde Ölrik ikke. Eders Naades Höjmægtighed ville derfor værdes at ramme de fattige Mænds Bedste og Bestand. Helsingör Mandagen efter sanct Povels Dag conversionis mdxvij. Original med Udskrift og Segl i grönt Vox. 31. Kgl. Gavebrev til Frue Kloster i Helsingör. 1517, 3 August. Wor frwe brödre aff Carmelither ordeň vdij Helssingör fincke swodañ breffuet. Göre alle wiitherligt, att wij aff wor sinderligeñ gunst og nade, sw och then 111 B. 1 H. (1861). Tillæg. 4 alsommegtiste Gud oc iomffrw Marie till loff, heder oc ere, pa thet at iomffrwe Marie kloster i Helsingör aff Carmelither ordeñ maa her effter dhess ydermere forbedris oc ther vdinden Guds thieneste, oc sameledes pa thet at the prestere oc brödre, som ther nw inde ere oc her effter komendes worde, ma oc skulle her effter dess indeliger oc troligere bede till then alsommegtiste Gud fore oss, wor kere herre herrefader koning Hanss oc andre wore forfedre, framfarne koning i Danmarck, hwess sielle Gud nade, oc sammeledes wore effterkomere koninger her i riget, tha haffue wij wndet oc tilladet, oc mett thette wort opne breffuet wnde oc tillade, att wort oc kronens hospitalet sancti Iörgens capellæ och gard her wden fore Köpnehaffñ maa oc skall her effter, nar oss elske docther Peder Albrechtssön dödt oc affgangen er, ware oc bliffue till then gard, forne wore frwe kloster i Helsingör haffuer her i Köpnehaffñ ligendes, mett alle syn rette tillegelsse till ewiig tiidt, till at opholle her met et collegium, som klosters brödre kunde vdij studere oc forbedres, dog met swo skell, att nar som forne docther Peder döder oc affgangeñ er, tha wille wij oc wore epther komende koninger haff dhess mackt hoss oss, för end for ne brödere thet annamme pa forne klosters wegne, atgöre en skickelsse pa forne hospitalet, huarledes best ther met kand skickes, at ther met kand pa forne klosters wegne opholles eth collegium her i Köpnehaffñ, met huilcket samme collegium oc vniuersiteet her i staden kand met foröges oc forbedres, som tha i alle made nytteligt oc gaffnligtt kand were fore thieres kloster brödre oc andre studenther, som her i Köpnehaffň studere oc komendes worde. Thij forbiude wij alle. Cum clausulis consuetis. Datum ex castro Haffnensi feria 2ª proxima post festum beati Petrj ad vincula anno Dominj mdxvij, nostro sub signeto. Registre over alle Lande Nr. 2 a, fol. 22. Trykt i Suhms Samlinger, II Binds 1 Hefte, Side157-158. 1517, 8 December (vor Frue Dag conceptionis), gjör Kong Christiern en Skikkelse paa den Gudstjeneste og de Fattige etc., som skulle opholdes i St. Jörgens Kapel og Hospital udenfor Kjöbenhavn, som han tidligere har bebrevet Karmeliterklosteret i Helsingör til dets Kollegium i Klosterets Gaard i St. Peders Stræde i Kjöbenhavn. Registre over alle Lande Nr. 2 a, fol. 24. Trykt sammesteds Side 160-162. 32. 1517, 21 December. Kongens Kvittering til Mogens Skriver, Borgemester i Helsingör, for Cise af Vin og fremmed Öl i Helsingör fra Paaske 1516 til Paaske 1517 og for 456½ Mark Udbudspenge af Holboherred, han havde leveret Kongens Kapellan Hr. Lavrids (Johannis) at lönne Rytterne med i Helsingör. Datum in castro Hafnensi ipso die beati Thomæ apostoli mdxvij. Registre over alle Lande Nr. 2 a, fol. 25. Trykt i Suhms Samlinger, II Binds 1 Hefte, Side 162-163. 33. Mageskifte mellem Fruekloster i Helsingör og sanct Peders Kirke i Kjöbenhavn. 1519, 24 Januar. Wii effterskreffnne broder Anders Cristiernssön, prouintialis offwer jomfrw Maria orden i Danmark de monte Carmeli, broder Anthonius Franchonis, prior i Helssingör, och menige conuentts brödre aff ffore orden i sammestedh giöre vitterligth med thette vort obne breff, ath wy aff vor velberodde hwgh med allis vore samtycke kennes oss att haffue giortt ith kerligtt magheskifftthe med hederlighe mend doctor Ditleff Smitter, cannick i vor frowe kircke i Köbnehaffn och kircke herre til sancte Peders Kircke her sammestedtz, Rasmus Kellesmed och Rasmus Bagere, borgere, kircke verge till fforne sancte Peders kircke, vti saa modhe att fforne sancte Peders kircke til euigh tiidh skall haffue, nyde, brwge och beholde tesse effterskreffnne vor fforne closterss gordt och boder, jordt och grwndh, som her effter fölliger: Fförst een gordt, jordt och grwndh, som Anders Bonde, böckere, nw vti boer, i Lasse Winders strede, som nw kalles thett gamlle Hyskenstrede, liggendes vesten wed streditt synden nest nest optill then gordt, Jensz Inguorssön skreddere nw vti boer, och norden nest op till döffwe her Hansses gordt, jtem tho boder mwrede mellem stolppe liggendes i Vandmöllestre ditt östen for adelstreditt synden nesth op til vor frowe kirckes gordt och norden nest op till siæle altteres gordt i vor frowe sogen her sammestedz; hwicke forne gordt och boder, jordt och grwndh i lengge och brede vppe och nedre, som the gamlle howett breff innehalder, som wy fforne kircke verge antuorditt haffwe, som skall wære och bliffue till fforne sancte Peders Kircke till euerdelig eyædom beholde skullendes. Och kendes wy oss och wore effterkommere, prouintialis, priores och conuents brödre i fforne vort orden de monte Carmeli, inggen part, lott eller rettighed effter thenne dagh att haffue i fforne gordt och boder, jordt och grwndh, thy att wy vppa fforme vortt ordens veghne kendes oss till vortt ffulkommelighe nöghe haffwe fongitt fulleste vederlagh aff forne sancte Peders kircke for ffore gordt och boder, jordt och grwndh, och ligger thett vederlagh, som wy ighen fangitt haffue, strax vesten nest op till vor goer i sancte Peders strede her sammestedz, som the breff inneholder, the oss ther paa giffuit och antuorditt haffwe. Thi beplicthe wy oss och vore effterkommere aff ffore orden ath frii, hemble och fulkommelighe tilstaa forne sancte Peders kircke forne gordt och boder, jordt och grwndh i alle mode for hwers mandz tiltalle, som ther paa kan tale mett retthe. Skede thett saa, thett dogh Gudh forbiwde, ath fforne gordt och boder, jordt och grwnd eller nogre theres rette tilhörelsse blefwe fforne sancte Peders kircke i nogre mode aff wunden med kirckelow, landzlow eller med nogre andre retgangh eller for vor vanhembles bröst skyll, tha til beplicthe wy oss och vore effter kommere, prouintialis, priores och menige conuentts brödre aff ffore orden, ighen att giffue 4* fforne sancte Peders kircke saa goedh en gordt och boder, jordt och grwndh och saa velbeleyligh her i Köbnehaffn eller anditt jordt godtz, som fforne kirckes forstandere med nöges, innen sex vger ther nest effter kommendes och holde fforne sancte Peders Kircke thett i alle mode skadelöst. Thil ydermere beuisningh och beyre foruaringh tha haffwe wy forne prouintialis, prior och forme conuenth vppa fforne vortt ordens veghne hengtt wore indsigle neden for thette vort obne bref, som giffuit er i Köbnehaffn aar etc. tusinde femhunrede paa thett nittende, sancte Powels conuersionis affthen. Original paa Pergament med tre hængende Segl i ufarvet Vox. Samme Aar, Söndagen för Benedicti (20 Marts), stadfæster Biskop Lage Urne ovenstaaende Mageskifte, som var gjort efter hans Befaling i Overværelse af Kapitlet i Kjöbenhavn, og hvorved Fruekloster fik „noghet forne sancti Pæders kirckes jordhe gotz, ligghendes vesteñ nesth vptill forne wor ffrwæ closthers gardh vdi sancti Pæders strædhæ i Kiöpnehaffn, oc recker fran sammæ wor ffrwæ closthers gardh vti vesther jndtil thet twerstrædhe, ther löffwer aff all gadhen oc vdi nör nedher til byes plancker, met allt forne jordegotzes grwnd, hwss, bygning oc all syn retthe tilhöring, som thet nw jndbygt oc jndhegnet er" og sanct Peders Kirke igjen af Klosteret fik en gardh ligghendes i Kiöpnehaffn i thet strædhæ, som löffwer fran fiske torwet oc neder till wegerhwseth poæ then westhræ syde aff gaden, som nw beskeden mand Anders Bonde vdi boer oc selff vpbig haffwer, dog forne Anders Bondes breff, som han aff conuenthet i forne wor ffrwæ closter i Helsingör poæ forne gard haffwer, i synæ pwncthe oc articlæ vforbrwth i alle maade; ffremdeles ij bodher, ligghendes i Wandmölle strædet ther same stædh hender stranden oc skilde til aarlict landgilde otte marck Danske penningha". Doctor Anders kaldes i dette Brev „prior conuentus Carmelitarum oppidi Helsingö- Beskadiget Original paa Pergament uden Segl. rensis". - I den Arnemagnæanske Samling af Danske Diplomer (Fasc. IX Nr. 2) findes et Vidnesbyrd om en Forligelse mellem David Thomessön, Borgemester i Helsingör, paa hans Datter Ellines Vegne, og Jep Thorstenssön, Raadmand sammesteds, paa hans Husfrues Moders Christine Hennikes Vegne, om en Gaard og to Haver sammesteds. Datum Helsingör Onsdagen efter sancti Andreæ apostoli Dag (4 December) 1521. Sammesteds (Nr. 11) findes et Skjöde fra Jeip Tostenssön til Sandner Leyell paa Halvparten af den Jord og Ejendom, hvorpaa Sander boede. Datum Helsingörs Raadstue die lune proxime ante passionis gloriosi martiris Lucii pape (2 Marts) 1528. 34. Kongebrev til Helsingör om hvad der aarlig skal udgives til Fadeburet. m 1524, 11 Juni.bod Burgmestter, raadt, byeffoget och menighedt vti Hellszingöer ffinge breff liwdenndis, att the schulle giffue och göre till myñ herris fadebur hues skatt och andenn rettighedt, szagefalldt, bröder och andenñ deell, szom the aarligenñ plectuge ere, viistt oeh wwiistt, aarligenn till hanns naadis fadebur vdt atgiffue. Datum Krogenñ sancti Barnabe apostoli dag aar etc. mdxxiiii. Registre over alle Lande Nr. 3, fol. 211. 35. Frihed for Helsingör for Byskat og anden kgl. Tynge i otte Aar mod at overföre Kongens Folk. 1524, 26 Juli. Borgere vdi Hellszingör ffinge breff, att the schulle vere frii for theris aarlig bye schatt och alld andenn kongelige tynge vti viii samfellde aar effther thette breffs datum regnendis, daag met saa skell, the schulle före the tiidt komendis vorde, szom seduonligt haffuer verit. sancti Jacobj aar etc. mdxxiiij. Registre over over alle Lande Nr. 3, fol. 218. Overstreget. myn herris faallck offuer, naar Datum feria tercia post festum Relator her Tygi Krabbe. 36. Kongebrev om Kirke- og Klostergodset i Helsingör. 1529, 4 August. Borgere och menighed vdi Hellszingöer ffinge breffue, att the mue och schulle haffue, nyde, bruge och behollde saadan friihedere och skickellsze paa the jorder och grunde, som kircker, claastere och altere till höre, vdi Hellszingöer bye beliggendis ere, och paa thend bygning, szom the eller theris arffuinge ther paa her epther till ewiig tiidt byggendis vorde, som konge maiestat haffuer vntt och giffuit vore vnderszaatte burgimestere, raadmendt och menige borgere vdi hanss naadis steder Köpeň- haffň och Mallmö, och szom samme skickellsze indeholder och vdwiiszer vdi alle maade. Cum inhibitione. Datum Haffnie fferia quarta proxima post ad vincula Petri anno etc. mdxxix. Ad mandatum domini regis proprium. Registre over alle Lande Nr. 3, fol. 254. 37. Gavebrev til Borgemester og Raad i Helsingör paa en Kronens Jord sammesteds. 1529, 5 August. Burgimester och raad vdi Hellszingöer ffinge breff paa en jordt, konge maiestatt thennom vntt och giffuit haffuer, liggendis vdi Hellszingöer, söndenñ fran kirkegaardenn, fran thendt röst, som Hanss Fynboe hoess boer, och indtill thendt röst, som ligger vedt fergistedet, saa the ther maa bygge nogre boder, som burgimester och raadt haffue giordt vdi Köpeñhaffnñ hoess hellig gesthwss, dog att the schulle, huad jordtskylldt ther aarligenn affgaar, ewigligen giffue till burgimester och raadt vdi Hellszingör, och hues bygning, som the ther nu paa byggendis vorde, schulle thiris börnñ och arffuinge nyde och behollde epther thennum, dog att the ther aff giffue szaadan jordskylldt till burgimester och raadt aarligenn, szom the nu szamme jordskylldt fore settendis vorde. Cum jnhibitione solita. Datum Köpenhaffñ torsdag nest epter sancti Petri ad vincula dag anno mdxxix. Relator her Magenns Göye ritther och Danmarcks riigis hoffmestter. Registre over alle Lande Nr. 3, fol. 255. 38. Kongebrev, at Sundtolden fremdeles skal oppebæres i Helsingör. 1532, 15 Juli. Wii Ffrederich mett Gudts naadhe Danmarcks, Venndes og Gottes konning, vduold konning till Norge, hertug wtj Slesuig, Holstenñ, Stormarenñ och Ditmarskenñ, greffwe vti Oldenborgh och Delmenhorst, giöre alle vitterligt, att vore kiere vndersotthe borgemestere oc raad vtj vor kiöbstad Helsingöör haffue berett for oss, att thennom er tiill videndes vordet, thet noger andre vore vndersaatthe skulle haffwe ladett handle mett oss, thet vy skulde forlegge then told anderstets her j riigett, szom pleyer att ligge oc oppebæres vdj forne vor kiöbstadt Helsingöör. Tha epter thii vy nu haffue forfarett, att vore foruantes the Lypskes oc andre Vendiske oc Prysiske steders priuileger skulle liude ther paa, att samme tolñ skall bliffue liggendes for for "e vor köbstad Helsingöör, tha haffue vy aff vore sönnderlige gunst oc naadhe, saa oc paa thet att forne vor köbstad Helsingöör maa och kand thetz ittermere bygges oc forbedres oc holle vor och kronens tynge, nar behoff göris, vntt och tilladett och nu mett thette vortt obne breff vnde oc tillade, att samme tolñ, szom pleyer att vdgiffuis vti forne vor kiöbstad Helszyngöör och vor tolnere ther sammestetz pleyer ther paa vor oc kronens vegne vppebære, skall ther bliffue liggendes tiill euig tiidt och icke therfraa flittes aff oss eller vore epterkomere konninger i Danmarck vdj nogre maadhe. Giffuitt paa vortt slott Köpnehaffnñ mandagenñ nest epter sanctj Knud konges dag aar etc. mdxxxijo vnder vortt secret. Relator her Tygge Krabbe marsk. Udenpaa med gammel Haand: Koningh Fredericks priuilegium, att tolden schall bliffue vedt macht her y Helsingör till euige tiidt. Giffuit anno 1532. Forreven Original paa Pergament uden Segl. 39. Kgl. Gavebrev til Helsingör paa Sortebrödrekloster sammesteds til et Hospital. 1536, 14 Maj. Fick borgmesthre, raadt oc menninge borgere vdj Helsingör pro seruitio facto et faciendo ith obne beseglit breff paa sworthe brödre closter ther samme stedz, som thet nu forfundit er, meth huse, jorde, kyrcke gordt, abbelgordt, kyrcke, söffnñhuss, bryggers, bagers och alle andhre hwse ther vdj closteret, sameledes och teilgordt, theilgoffuen, mölle och alt andeñ grunnd, som till forɲe closter hörer, inthet wndertagit i nogre made, athaffue, nyde, bruge och beholde quith och frij till therris egen fore en frii eyendom till euig thidt eye oc beholde skullendes, dog meth saa skiell, ath thee schulle ther aff giöre och stiffte ith hospithall oc siuge huss till siuge meniskes wppeholdelse. Cum hac inhibitione. Datum Esserom dominica cantate anno etc. mdxxxvj°. Samtidig Cancelliantegnelse. Tidligere trykt i Hofmans Fundatser VII 74-75. 40. 1539, 30 Novemher. Borgemestre, Raadmænd og Byfoged i Helsingör give deres Medborger Rasmus Bötkere en fri, fælig, christelig og sikker Lejde at komme til Byen og tilfredsstille, hvem ham der har til at tale, være sig for Gjæld eller Andet, og dersom nogen Sag skulde gaae ham under Öjen, for hvilken han ikke kan „vndleyde" eller fordedinge sig, skal han fri, fælig og sikker fare derfra i sit Behold igjen. Datum sancti Andreæ apostoli Dag mdxxxix. Original paa Papir med Byens Sigil i grönt Vox. rette. 41. Kgl. Stadfæstelse af Helsingörs Privilegier. 1540, 16 Juni. Wii Christiann mett Gudtz naade Danmarcks, Norges, Wenndes oc Gottes konninng, hertug wdtij Slessuig, Holstenn, Stormarenn oc Dyttmerskenn, greffue vtj Oldenborg, giöre alle witterliigt, att wij aff vor synnerlige gunst oc naadhe haffue taget annamett oc vndfanget oc nu mett thette vort opne breff tage, anname oc vndfannge vore vndersotte borgemester, raadtmendt oc meninge borgere vtj wor kiöpstedt Helszingöör, thennom, theres höstrue, börn, hioñ, tienere, gotz, rörenndes oc vrörendes, ehuadt thet helst er eller neffnis kanndt, jngthet vndertaget i nogre moode, oc meninge Hellssingör bye mett alle thes jndbyggere vdinneñ wor koninglige hegeñ, verň, freedt oc beskermmelsze besönnerligenn att wiille forsuore, beskydde, beskermme oc fordagtinge till alle Samebledes haffue wij aff samme gunst oc naade fuldbyrdt, sambtygt oc stadfest oc nu mett thette vort obne breff fulbyrdhe, sambtygke oc stadfeste alle thee naader, friiheder oc preuelegier, som forne Hylszingöer bye oc thes indbyggere aff wor forfedree framfarne koninger vtj Danmarck nadeligen oc gunsteligen vndte oc giiffuene ere, weedt theres fuldmagt att bliiffue veedt alle theres ordtt, pungter oc artickler, som thee i alle moode indholler oc vduiszer, dog saa att nar vii viidere ere kompne vdtj riigens forfarenhedt, oc ther thaa finndes nogle artickler vdtij szamme theres preueligier oc friiheder, som ere oss eller andre wore vndersotte her vdtj riiget beszuerlig, thaa wiille wii mett vorre elske Danmarcks riiges raadt haffue fuldtmagt, samme preuelegier att forandre oc remediere, epther som thee kunde werre oss oc riiget oc andre vore vndersotte lideligere oc tolliige. Thii forbiude wii alle, ehuo thee helst ere eller werre kunde, serdelis vore fogeder, embitzmendt oc alle andre, forne vore kere vndersotte borgemestre, raadtmendt oc meninge borgere vtj forne Helszingör her emodt paa personner, höstruer, börñ, hioñ, tienere, gotzs, rörenndes og vrörenndes, ingthet vndertaget, paa forne theres friheder och preuelegier, epther som forschreffuit staar, att hindre, hindre lade, möye, platze, vmage eller vtj nogre moode forfanng att giöre, vnder vor koningliige heffň oc vrede. Giiffuet paa vort slot Kiöpnehaffň odennsdagen nest epther sanctj Barnabe dag aar etc. mdxl, wnnder wort signett. 1540. Relator Johan Frissz cancellarius. Udenpaa: Stadffestelsze om waare friihedher, giffuen aff koningh Christian then tredie anno Læst paa Siellandtzfahrs landtztingh Onszdagenn 11 Febr. 1635. Lest i Helsingör den 8 Junii 1635. Original paa Pergament med Kongens Signet (Krags Christian IIIs Historie, II Bind, Kobbertavlen, Nr. 1) i rödt Vox. 42. Dom fra Kongens Retterting angaaende Forholdet mellem Helsingör og Helsingborg. 1541, 5 Maj. Borgemestere och raadmend vdj Helsingöer finge breff, som her effther fölger. Wij Christian med Gudz naade Danmarckis etc. Giöre alle witterligt, att aar effther Gudz byrd mdxlj thend torsdag nest effther sanctorum Philippi et Jacobi apostolorum dag her paa wort slot Kiöpnehaffn, neruerendis osz elske Johan Friis wor cantzler, her Predbiörn Podebusk, her Axell Bragde, her Eske Bilde, her Holgerd Wlffstand, her Thrude Wlffstand, her Claus Bilde, her Mogens Gyldenstiern, her Peder Skram, riidere, Erich Baner, Knud Gyldenstiern, Jörgen Quitzou, Jacob Hardenbierg, Byrre Throlle och Erich Böllie, wor Danmarckis riiges raad, war skicket osz elske borgemestere och raadmend wdj wor kiöpsted Helsingborg paa thend enne och wdj rette tilltallede osz elske borgemestere och raadmend wdj wor kiöpsted Helsingöer paa thend anden siide, for att forne Helsingöer borgere offuerdrage till forne Helsingborg by och ther paa thieris thorff kiöbe med bynder och andre öxen, faar, lamb, smör och anden ware, som ther falle kommer, och ther med giöre thenom hinder och skade paa thieris nering och biering, och i rette lagde forne borgemester och raadmend i Helsingborg thieris byes preuilegier och friheder, som thennom aff wore forfedre frambfarne koninger wdj Danmarck wnte och giffne ere, jndholdendis blant andre artickle, att fremede geste skulle (icke) mue kiöbe eller handle ther vdj thieris bye och paa thieris thorff med gieste, thennom till skade eller forfang, och berette, att forne Helsingöer borger ware boendis wdi ett andet land och ther for icke burde att kiöbe eller handle paa forne Helsingborgis byes thorff thenom till hinder eller skade. Ther till suarede osz elske borgemestere och raadmend wdj forne Helsingöer, att the haffde sielff ingen axeltorff och ther som the icke skulle mue söge thieris nering och biering andenstedtz end i thieris, tha ere the och thieris bye forderffuet, och at the kunde wel liide, at Helsingborg borgere drage offuer till thenom och kiöbe och handle i thieris bye, och i rette lagde forne Helsingöer borgere thieris byes preuilegier, som thennom och aff wore forfedre framfarne koninger wdj Danmarck wnte och giffne ere, jndhollendis, att efftherthj samme Helsingöer borgere icke haffue ther wdj thieris bye rett torff, som om andre kiöpsteder, tha mue the frij kiöbe korn och edende ware till thieris behoff i andre wore kiöpsteder och lande wden told, wnder tagen wore fiskeleye, och begierede ther for att wij willde haffue jndseende ther wdj, att the paa bode siider kunde bliffue wed macht, med flere ord och thalle, som thennom paa bode siider ther om emellom löb. Tha effther tiltalle, giensuar och sagens leiglighed, saa och paa thet att begge kiöpsteder mue paa bode siider bliffue wed macht, haffue wij med wort elske Danmarckis riigis raadtz raad och sambtycke sagt thennom nu paa bode siider en saadan handell och wenlig forligelse emellom wdj saa maade, att forne Helsingöer borger skulle her effther wbehindret mue offuerdrage till Helsingborg bye och ther bruge thieris thorffmarckit med kiöb och sall med bynder och andre liige som andre Helsingborg borgere. Vdj liige maade skulle Helsingborg borgere mue offuerdrage till Helsingöer och ther wdj Helsingöer bruge thieris handell och hantieringe med bynder och tisligeste med andre indtbyes och byes kiöbmend och andre, lige som Helsingöer borgere, och skall tha thennom icke formenis paa nogen siider effther thenne dag wdj nogre maade. Thj forbiude wij begge parterne her emod samme wor sckick och paa samme thieris nering och biering att giöre huer anden hinder eller forfang, men beuisze huer ander gott wenskab och naboeskab, saa frampt, om nogen part fordrister seg her emod at giöre, att the tha icke wille liide tilbörlige straff ther fore, som bör att straffis offuer thennom, wore breffue och bud icke achte eller höre wille. Giffuitt aar, dag och sted som foruit staar. Vnder wort 92891 secret. 920 9190119 Registre over alle Lande Nr. 4 foll. 170-172. 19112 8799 anal bind mos volt omat of 743. Lifist no 1541, 10 Maj. Christian III giver Helsingörs Hospital vor Frue Kloster sammesteds med Husene Jorderne, som ligge dertil, eftersom det tidligere dertil givne Kloster ikke er stort nok til at optage Byens Fattige og Syge; ligeledes giver han det til samme Fattiges og Syges Underhold Alterjorderne, som ligge til Altrene i Byens Sognekirke. Datum Hafniæ Tirsdagen effer Söndagen Jubilate mdxlj. Relator Mogens Godtske. Registre over alle Lande Nr. 4 fol. 173. Trykt i Hofmans Fundatser VII 75-76. III B. 1 H. (1861) Tillæg. 5 1543, Torsdagen efter St. Felicis Dag (18 Januar), paa Krogen, gav Kongen samme Hospital hele Kronens Tiende, Korntiende og Kvægtiende, af Grönholt Sogn i Krogens Len (trykt sammesteds Side 76-77); 1544, St. Botulphi Dag (17 Juni), gav han det alle Manddrabsböder og alt Fredkjöb over hele Krogens Len (Udtog sammesteds Pag. 141); og 1546, Fredagen efter St. Mortens Dag (12 Novbr.), gav han det Kongetienden af Hveen (Reg. o. a. Lde. Nr. 5 fol. 153, trykt i Hofmans Fundatser VII. 77). 44. Skrivelse fra Borgemester og Raad i Helsingör til Her Eske Bille. 1543, 14 Marts. Wor idmige tienniste och kerlige helssen eders strenghedh nu och altiid forscreffuid meth Gudh. Kære her Esge, eders strenghedh betacke vy gandske idmigeligen och kerligen for alth got, som i altiid emodh oss beuisdh haffue, huilkit j schulle altiid finde oss thet velueligen och troligen ath forskilde, hvore vy kunde effter wor fattige formwe. Kære her Esge, mo eders strenghedh vide, ath vy haffue anammidh eders seriffuelsse, som eders strenghedh haffuer screffuidh oss til om thet folk hiidh komme schal, huilkit konge matt. och j paa hans naadis vegne schulle altiid finde oss for fattige tro hörsomme vndersotte och ath skicke och rette oss effter eder strenghedz scriffuelsse effter vor idderste macht och formwe, som wy tes plictige ære. Kære her Esge, giffue wy eders strenghedh idmigeligen til kende, ath her er icke saa mange skuder och bode ffor byen, ath wy kwnne före lxxx karle offuer til lige meth, saa ære the sönderslagne jthette wæer och storm, som wæridh haffuer, och ther til ære her icke offuer lxxx borgere j byen, saa ære the hæden flötte for armodh och fattigdoms skildh, och nogle ære vdgiorde til Swerige och somme til schiffs for botzmend. Ther som slicth eth talfolk scal bliffue ligendis her i tre eller iiij dage, tha er thet befröctendis, ath tesse fattige borgere schulle bliffue forderffuede. Men Gudh scal wide, ath vy wele gerne giöre vort beste bode j the mode och alle andre, som oss bör ath giöre. Er vor idmige bön til eders strenghedh, atij vele werdis for Gudz skildh vide och ramme thenne fattige almwes beste, huilkit oss forhoffuis, ath eder Gudh lönne schall, och wy thet alle och huer serdelis gerne meth eders strenghedh fortienne vele, huor vy kwnne effter vor fattige formue. Nu kong. matts. rentemestere Jochim Beck och Remmer van Wold wore her, the fornomme wel huor ther om wor. Kære her Esge, ther som hiid matte skickis aff Köpnehaffn, Malmöge och Lantzkrone skuder ath offuer före folk meth, som her pleyede ath giöre, naar slicth tal folk wor hiid formoendis, ther bede wy gerne om. Kære her Esge, eders strenghedh scal altiid finde oss for fattige idmige tro tiennere och ath wære eders strenghedh til wilie, tienniste och kerlighedh huor wy kwnde, och verdis til ath forlade oss, ath vy so scriffue. Her meth eders strenghed Gud almectiste befallindes ewynneligh. Screffuid j Helssingör onsdagen fore palme söndagh aar 1543. Borgemestere och raadtmend i Helssingöör. Udskrift: Erligh welbyrdigh mand och strengh riddere her Esge Bilde, stadtholder vtii Köpnehaffn paa kong. matt. vor kte naade herris vegne idmigeligen tilscreffuedh. Original paa Papir med Segl i grönt Vox. I Danske Magazin, tredje Række, I 52-67, findes nogle Dokumenter i en Trolddomssag, der i Aarene 1543-1544 förtes mod nogle Kvinder fra Helsingör, Malmö og Kjöbenhavn, som beskyldtes for St. Lavrens Dag (10 August) 1543 udenfor Helsingör at have villet forgjöre Kongens Flaade, at den ikke kunde faae Vind. 45. 1546, 24 April. Christian III's Brev til Hr. Eske Bille, D. R. R. og Statholder paa Kjöbenhavns Slot, at besörge det Fornödne i Anledning af en Tilladelse, Kongen har givet Sander Leylle, Borgemester i Helsingör, til paa et Kongens Skib, som nu skal sejle til Portugal, at sende en sin Tjener med og at maatte faae Rum til tre Læster Gods paa Hjemrejsen. Datum Dueholm Kloster Paaskeaften mdxlvj. Orig. paa Papir med Udskrift og Levninger af Signetet i rödt Vox. Om Sander Lejel og andre Toldere i Helsingör se iövrigt Jacobsens Afhandling i Historisk Tidsskrift V 446-481; jvfr. hans Afhandling sammesteds Pagg. 1-138. 46. Kong Christian IIIs Bevilling paa et Marked i Helsingör. 1547, 16 Juli. Wij Christian mett Gudtz naade Dannmarcks, Norges, Wendes oc Gottes konning, hertug wtj Sleszuig, Holstenñ, Stormarñ oc Dyttmerschen, greffue wtj Oldenborig oc Delmenhorst, giöre alle witterligtt, att epttherthij wor kiöbsted Helszingöör ligger paa strandbackeñ oc ther er ingen torre dag wtj byen huer wge, som vdj andre wor kiöpsteder, thaa haffue wij aff wor synnerlige gunst oc naade, szaa oc wore wndersotte menige borger wtj Helszingöör till hielp oc byestanndtt, mett wor elske Danmarcks riigens raadtt, som nu her hoes oss tiilsteede ere, beuilgninge oc sambtycke, wntt oc tiilladett oc nu mett thette wortt obnne breff wnde oc tiillade, att ther maa oc skall aarligen staae ett marckett wtj forne Helszingöör, huilckett som schall begöndes then manndag nest eptther hellige trefoldiigeheds sönndag oc siideñ ware wtj otte sambfelde dage ther nest eptther, oc schall thett were huer jndlendiske oc wdlendiske friiett fore ther att siellige oc kiöbe saa friiett, som thett holles wtj nogen marckett wtj wor kiöbsteder her wtj wortt riige Dannmarck, dog wor oc kronens told oc rettighedtt ther mett wforkrenckett i alle moode. Thij forbiude wij alle, ehow thee helst erre eller werre kunde, seerdelis wor fogetther, embitzmenndtt oc alle andre, forne wor wndersotte wtj Helszingöör her emodtt paa theres marckett, eptther som forschreffuitt staar, atthindre 5* eller i noger maade forffang att giöre, wnder wortt hyllest och naade. Giiffuitt paa wortt slott Kiöpnehaffnñ löffuerdagen nest eptther sanctj Knudtt konges dag aar etc. mdxlvij, wnder wortt siignet. Jahan Friiss cantzeler. Udenpaa med gammel Haand: Om hellige treffoldiigheedz marckith vdtgiffuit aff koning Christian then tredie anno 1547. Original paa Pergament med Kongens Signet (Krags Christian IIIs Historie, II Bind, Kobbertavlen, Nr. 1) i rödt Vox. 47. Kongebrev at endel Sogne skulle före deres Korn til Helsingör. 1547, 11 December. Menighedtt wtj Helszingöör fick breff, ther schall huer löffuerdag haffue torre dag oc byndernne wtj thesze eptthere sogne schulle giöre thennom tiilfföring mett korn oc andre ware oc ther holle theres torre dagh etc., som ere Karllæboe sogen, Lyungo sogen, Grönnolt sogeñ, Aszminderödtt Lillerudtt sognne, Tickiöff sogenñ, Nödebo biirck, Clausterud sogenñ, Herlöff sogen, Frederslöff sogen oc Thierrebye sogenñ. Datum Kiöpnehaffueñ söndagen nest eptther sancte Anne dag aaer 1547. Registre over alle Lande Nr. 5 fol. 171. 48. Sander Lejels Testament. obert at 1549, 14 Januar. Jeg Sander Leyl, burgmester i Helsingör, gör vittherlictt oc kendes for aldæ, adh nu men ieg er karsk oc sund, haffer vel bethenct oc ouerueytt thenne verdens leylighed oc min egen daulige legoms siugdom oc skröbelighed oc sett oc hörtt megen thrette oc clamer i bland döde foreldernes börn oc aruinge, thi haffer ieg saa bettengt (thet Gud forbyude saadantt skulde ske i mellym min kæræ höstræ oc beggis vaaræ börn, om Gud saa forsett haffer, att ieg aff kaldes för end the) oc offer lautt aff thette thimelige goedz, som Gud haffer meg oc min keræ hösthræ forlent oc giffett aff rörindes goedz i saa maade, som her effter fölger. Fförst haffer ieg giffet min kæræ hösthræ Elinæ Dauittz dotter xije daller oc gyllenæ oc Bursholms houid gaard met alt sin rette tellegning som vy haffe bruget hannom for end auls gaard, met ager, eng oc skou tel nötturtelighed tel gaars behoff, oc ffæ, faar, suin oc alt andett quig, inthet vnder thaget, som thet tha findes, mett bo oc boskaff, j huad thet helst er eller neffnes kand, saa hun skal thet bruge i sin liffs tid vskefftt oc vbeskorett, oc noar effter Guds forsyn adh hun er död oc aff gangen thenne verden, tha skal samme gaard mett alt sin telhöring bliffe hoss voræ börn eller nestæ aruinge vbeskorett, som forscreffett sthar. Item haffer ieg oc giort vaaræ börn lige gode, piger oc drenge, oc giffett huer aff themmen xije gyllen oc daller for vden alt iode goedz. Att ieg haffer saa bettengt aff en goed hu oc mening, om meg forstacket bliffer, oc att themmen saa tel beydræ holdes maa oc thenne min gode mening bliffer macteglig, telbeder ieg ydmygelig oc gernæ thesse effterscreffne minæ gode throuenner, först erlig velbyrdig oc strenge redder her Peder Skram, her abbett Peder i Esrom oc Pouell Ffectel min kæræ suauer att beseglæ mett meg thette mitt obnebreff oc att villæ telhielpe, om behoff göris, att saa bliffer giortt oc skickett, som for er screffet, om meg forstackett bliffer. Giffett oc screffett i forne Helsingör mondagen nest ffor sancti Anthonij confessoris dau anno Dominj 1549. Original paa Papir. Af Seglene (i grönt Vox) ere kun Nr. 1 og 3 paatrykte. 49. 1549, 12 April. Gjenbrev fra Jörgen Viigh, Borger i Helsingör, til Doctor Albret Knoppert og Mester Lavrids Madsen Bössestöber, Raadmand i Kjöbenhavn, som Kirkeværger til Frue Kirke sammesteds, paa tyve Skilling Danske aarlig Landgilde af en Grund i Helsingör, sönden op til hans Gaard imod Stranden, 44 Alen lang og 16 Alen bred. Vil han eller hans Arvinge afhænde deres Frihed paa samme Grund og den Bygning, som de opföre der, da skulle de först tilbyde Kirken den for skjelligt Værd, siden Frænder eller Svogre, og endelig lagbyde den paa Helsingörs Byting og sælge den til hvo som vil kjöbe Tillige beseglet af Sander Leyl, Borgemester, og Peder Villemssön, Byfoged i Helsingör. Datum Kjöbenhavn den xij Aprilis m. d. xlix. den. - Original paa Pergament med Huller til tre Seglremme. 1546, 27 Juli (Tirsdagen för st. Olufs Dag), skjöde Borgemester Christiern Leyell og Raad i Helsingör Hans Davidssön en Byens öde Jord. Arnemagnæanske Samling af Danske Diplomer Fasc. XI. Nr. 16. 1547, 14 Marts (Mandagen efter Gregorii papæ), kjendes Symen Prydz, Borger i Helsingör, at have en Helligesthus Hospitals Jord og Grund i Helsingör i Leje af Borgemestre, Raad og Borgere sammesteds. Ibid. Nr. 18. 1555, 25 Maj (Löverdagen för Exaudi), lejer Helligesthus Hospital i Helsingör Symen Prydz, hans Husfru og deres Börn en Jord sammesteds for tolv Mark Danske aarlig. Ibid. Fasc. XII Nr. 21. 1557, 5 Juni (Pintseaften), pantsætter Anne Jep Skrædders, boende i Helsingör, sit Hus sammesteds med sex Mark aarlig Husleje til Lavrids Kjeldssön, Borger i Kjöbenhavn. Datum Kjöbenhavn. Ibid. Fasc. XIII Nr. 12. 1560, 23 Maj (Christi Himmelfartsdag), sælger Anders Christiernssön Morten Perssön, Foged paa Roskildegaard, sin Del i den Have, hans Fader salig Christiern Perssön, Borgemester i Helsingör, havde tilleje af Byen. Datum Helsingör. Ibid. Fasc. XIII Nr. 19. A ding 50. 1551, 13 Juni. Kongebrev til Hr. Mogens Gyldenstjerne med det Förste at fornöje Borgerne i Helsingör ti Læster Kalk, som Kongen har undt dem til deres Kirkes Bygning. Datum Kjöbenhavn sancti Antonii confessoris Dag 1551. Tegnelser over alle Lande Nr. III fol. 363. 51. Kongebrev til Helsingör om et Axeltorv etc. 1553, 8 Februar. Borgemester och raadmennd vdj Helsingöer finge breff som her epther fölger. Christiann etc. Vor gunst tilffornn. Vider att som i nu met etthers fuldmegtige Hanns Dauidtzen oc Jens Clausen lade giffue oss tilkiennde om etthers store besueringh, som i haffue mett etthers sognneprest att vnderholle, sameledes att ther icke heller er nogen axeltor vdj etthers bye, oc i tillfornn haffue faaet vort breff, att nogenn vore vndersotte, som bode i nogne sognne, schulle besöge til etthers bye til thorre, huilcket the dog icke giöre, oc begiere, att wij ville kome etther til hielp mett nogen tiende til etthers sognneprestis wnderholling, oc att ther motte findes nogen raad till atj kunde fange ett axeltor, som samme etthers fuldmegtige om forne etthers erennde ydermere tilkiende giffuet haffue, tha formode wij oss att ville mett thett förste epther paaske giffue oss til wort slott Kiöpnnehaffnñ, oc tha mue i forskicke nogre etthers fuldmegtige til oss, oc naar wij haffue tallit mett wore lenszmend, som haffuer befalling offuer tienden oc bönderne, ville vij tha giffue etther paa samme etthers erende gode oc behagelige szuar. Her kunde i vide etther epther att rette. Oc ville vere etther enn naadig oc gunstig herre oc koningh oc altid rame oc vide etthers gaffnn oc beste, som vij wore vndersotte this pligtug ere. Befallendes etther Gud. Schreffuit Nyborg onsdagen nest epther vor frue dag kyndermösze aar etc. mdliij. Vnder wort signet. Tegnelser over alle Lande Nr. IV fol. 207-208. 52. 1554, 25 Februarii. Litteræ Petri Palladii ad cancellarium regium dominum Andream Barbi datæ: Vir venerandus, peregrinus quidem, sed doctus, pius, probus, magister Joannes Gothingus, uxore per pestem Helsingoræ amissa, matronam Hollandicam civem Helsingorensem, cui nomen est Catharina Gerhardi, ducere intendens, prohibitus est per parochum resistentem et senatum civitatis refractarium, mulierem perosos et multa in eam sine caussa machinatos, ea præcipue ratione instigatos, quod filius Petri Vilhelmi, præfecti civitatis, aliquando invita parentela eam ambierat. Efficiat igitur cancellarius, ut aut magistro Joanni liceat sine contradictione Helsingorensium Catharinam ducere et Helsingoræ habitare, aut liceat mulieri domum et prossessiunculas suas vendere et comitari virum hunc Dantiscum vel alio extra regnum. Hafniæ dominica oculi 1554. Charta autographa, sigillata, cui agglutinata est altera scheda, et illa quidem autographa, narrationem de vita mulieris continens. 53. 1556, 7 Februar. Christian IIIs aabne Brev, at efterdi endel Undersaatter i Tryherrit havde langt til Helsingör, hvortil Herredstinget for nogen Tid siden ved kgl. Befaling var blevet forlagt, saa skulle for Fremtiden blot Tikjöb, Asminderöd, Grönholt, Karlebo, Lilleröd, Söborg og Græsted Sogne (dog med Undtagelse af Esromklosters Tjenere i Tikjöb Sogn, som skulle söge deres Birketing, og af Kjöbenhavns Slots Tjenere i Karlebo Sogn, der skulle söge Höringsholms Birketing) holde det Ting i Helsingör ; de Andre skulle ligesom tilforn söge til Ting i Slangerup. Datum Kjöbenhavn Fredagen efter Kyndermisse Dag mdlvi. Registre over alle Lande Nr. 6 fol. 61. Trykt i Ny Danske Magazin VI 235. 54. Baggernnes ordinantz wdj Hellsingör. 1559, 4 April. Efftherthij stormegtige, höybaarne förste, herr Christian met Gudz naadhe konning till Dannemark, Norge etc., wor aller naadeste herr och konningh, haffuer ladet wdtgaa offuer Dannemarcks riige wdi thette aar mdxl enn hans naades ordinanntz, huor wdi strenngeligen budet och befallet borgemesther och raadt wdi hwert kiöpstadt, att skulle selluff beskicke och ordinire godt politie, haffuendes flittig vpseenntt om embitzhanndell, saa alltinngst gaar skickeligenn och börligen tiill paa alle siidher, tha haffue wy effthern Sannder Leyell, Henndrick Monsen, borgemestere, Sewerinn Munck, Jenns Monnsen, Jenns Clawsen, Anndres Sachs, Hanns Powlsen, Jacop Hannsen, raadtmænndt, och Peder Willumsen, byfogedt y Helsinngör, saadann skick och ordinanntz att skulle hereffther holldes om bager embede her sammesteds, saa och effther thiisse efftherskreffnne menndt, som ere Rasmus Hannsenn, Rasmus Oelsen, Annders Jennsen, Thonius N., Jacop Perszen oc Lauretz Hannsen borger och nw bagger embede oppeholde her y for Helsinngör thöres alffworliig bönn och begiering, saa the motte bekomme enn skriifftelig ordinantz och skraa, hwor effther the seg paa theris embede wegnne kunnde wide att rette, thesliigest och effther menige borgeris och allmoes her samme steds bewillinngh oc samptöcke, haffue wy wnndt och giffuet thennom, som nw bager embede bruge hoesz ossz och herephter kommendes worder, saadann efftherfölgenndes skraa, paa thett the thes bedre kunnde wed macht och lige theris embede oppeholde, thesliigest theris bröd att skulle altid hollde syn wecht effther tydzenns leylighedt, effther som kiöbet er paa kornett, saa att mennige jnndbyggere mue thesz redeligere bekomme skelliigt brödtkiöb for theris penninghe etc. Jtem först schall tiillskickes enn oldermand for samme bager embede och ther till mett enn af raadet att were theris bysiidere, huilckenn mett oldermanden skulle haffue goder paa acht, att ther holldis enn godt ordninng och skiick, saa alltinngest gaar erligenn och well tiill, och thenne efftherfolgenndes skraa holdis wedt rett och lige, wannseenndes wild, wennskab, gunnst, gaffue, hadt, nydt, fattiig eller rige, som the wille forsware och wære bekienndt. Jtem huilckenn som effther thenne dag will wære broder wtj thette lag, skall bediis tiill laegett ett halff aår, för hannd maa winde lagett, och thes emellum forfare, om hannd er dueliigt paa embedett, och nar hannd kienndes godt for broder met bysiiderenns samptiicke, tha skall hannd jnndstædis och giöre hanns eedt att wille stadelig enn och rett hollde alle thiisse effthere artiickle, som skulle hannom strax forlæsis, och skall hannd giffue till laget en gyldenn, som högmeltte ko. mt. recessz jnndholder, och skall hannd tiillfornne hafue giort synn borger eedt att wære konngenn y Dannemarck huld, tro, borgemester, raadt och byfoget höriig och ludich och giöre hanns medeborger lige och redtt y alle maade etc. Jtem huo som will winde bagere embede, hand skall wære echtte oc skellig födt, paa thett att embedt icke skall liide blussell eller skade for hanns skiilldt etc. Jtem er thett saa, att nogenn broder biudes kornnt faldt, som föres till skiibs, tha skall hannd sige oldermandenn tiill, och hannd skall giöre kiöbet paa alle bröderiis besthe, och siidenn emellum brödernne tiill halffs eller ephter som hwer formaae att betalle, gior noger heremodt, mösthe kiöbet och böde tiill lagett enn giillden och otte skillinngher tiill fattiige husarme etc. Jtem er thett och saa, att nogenn broder fanger budschaff wden byes om kornn att wille kiöbe, och hannd far henn och kiöber oldermannden och lawges brödere wtiillsagt, tha skall hannd giffue tiill laget j gylden och till hus arme iiij skillinngh etc. Jtem huilckenn swenndt, som bager embede will winde, hannd skall tienne y thry samfelde aar, saa engenn manndt hannom skillder, och nar hannd bedis tiill laget och kienndes aff oldermandenn och menige laugs brödere att were duelicht och fanger ja, skall hannd giffue till laget en gilldenn etc. Jtem er thet saa, at nogenn bagger leger till met synn swendt och bager hemeligenn, och lauges brödere fannger thett att wiide, tha skall husbonndenn giffue enn gyldenn till laget och otte skilling till fattiige husahrme och alt brödet were forbrudt oc gifues y Gudz naffuen och swendenn liide samme straff. Jtem huo ther festher enn andens swennd fraa hannom för ennd fiorthenn dag fore hanns steffnnedag ere wde, hannd skall giffue tiill laget enn gyldenn och otte skilling tiill husarme. Jtem huilckenn broder som icke kommer till lauges steffhne, saa offt som oldermanndenn lader met denenn thennum tiilluare, tha böde for huer tydt hannd forsömmer klocke timmen enn skillinng, menn er hannd fortrödenn och forachter at komme, icke haffuenndes lowligt forfaldt, tha böde till laget enn gyldenn for hwert tydt och iiij skilling till fattiige husarme. Jtem gaar och nogenn vliidiicht aff steffne, laget till forachtt, hann wer lawget saa ner som alle bröddere wille. Jtem döer nogenn bagger, och will hans hustrw icke giffte seg, tha maa hun wel bruge embedet, saa lennge hennde löster, doch skall hun holde wiide och wederlag som en anndenn lowges broder och nyde bröderes rett. Jtem huilckenn lawges broder ther slaar sin giilldbroder y hiell, (thette Gud forbuder), hannd schall settis aff brödernes samfundt, jndtiill hand er forliget mett thenn dödes wenner och alle anndre, ther paa haffue att talle, och nar alle sagher er forliget met saghwolderne och alle anndre, nyde hannd sytt embede igienn, och giffue fattiige husarme iij marck. Jtem huilchenn laugesbroder ther slar sin gildbroder aff wrede eller drager y haar eller riiffuer hans klæder, skall böde effther lanndz loeg moed thennd, hannd skade guorde eller y anndre maade saar guort haffuer, och giffuet tiill lauget enn marck eller iiij skilling tiil fattiige hwsarme. Jtem huilckenn lauges broder som giffuer thennd andenn wquems ord eller kallder schalck, tha skall hannd forlige seg mett hannom och giffue tiill loget enn marck och till husarme iiij skilling. Alld anden wenighedt, som skeer emellum lauges brödere indbyrdis och icke komme blod wiide af, thett skall forhanndles och fordrages vnnder thennom selluff effther oldermandens och bröderenns sygelsze. Huilckenn lauges broder ther fanger skade aff jlldebranndt, haffsnödt eller aff sööröffuer bliffuer frann taget och icke er formuendes siidhenn att bagge, tha schal oldermanndenn hielpe thennom af lauges pendinge till trende bechter bröd att bagge, som er hwedebröd, skonroggenn och grofft brödt, paa thett hannd kommer tiill reisninng igienn. Huilckenn kommer sist y laget, hand skall were denn, jndtiill enn anndenn kommer effther hannom, och for huert tyd, hannd forsömmer oldermanndens befalning, böde moed laget j skilling. Huilckenn som wludt giöre y laugeshuse met robenn eller andet oprör kommer affstedt, nar bröderne ere forsamlete, och will icke afstaa effther oldermanndenns straff, thenn böde met lauget enn gylldenn, iiij skilling till fattiige husarme. Skall thett och saa were tiillat, at oldermanden met alle logesbrödere och sösther mue paa twennde tiider om aarett sögett ett erliigt samszæde y theris laugeshus mett erliigt folck, som er die neste trennde dage ephter pintzdage och saa trennde effther juhle dagh, paa thett godt kierliigt bröderskaff kann ther fororsages, doch saa att dy holle seg hoffuesligen wdenn offuerflödich driick och anndenn wskickeliighet, findes nogenn heremoedt brödiich, tha skall hannd böde effther skraaenns ludelsze och alle brödernes sygelsze, och skulle die jngenn fremmet driick haffue andet ennd goedt Dannst öll, thersom the heremodt fordriisther seg, tha skulle alle laugesbrödere giffue tiill kungen thiwe marck och saa mögedt 11I B. 1 H. (1861). Tillæg. 6 tiill raadet. Huilckenn som spilder öll y lauges huse wiider, ennd hannd kannd skiulle met sinn hanndt, hannd böde for huer tydt en album Dannske. Huilckenn som tager Gudz laann mer till seg, ennd hannd kannd fordrage, och giör wraeg ther aff och siidhenn setter seg till bennckes hoesz laugesbrödere att dricke igienn, hand böde tiill laget en marck och husarme iiij skilling. Nar oldermandenn met lauges bröder forsamles att raadt slaa ohm theris lauges tarffue och erinnde och begier for kierliighedt skiild att dricke enn kannde oell sammen, och nogenn gaar aff, för the alle skiillgies frann anndenn, skall hannd betalle lige met thennom som driicke och lege y husarmes bösze enn schillinng. Huilckenn lawges broder som swer blodige eder wtj lawgeshus eller neffner thennd onnde gest, och kann hannom offuerwises, böde for huert ganng y böszenn enn album, bliffuer hannd ther offuer wnöttiig, tha skall hannd forwises aff lauges hus till om morgen. Slar nogenn driickekar sönder entten mett willge eller wwillge, hannd skall betalle karrett och böde tiill husarme huer gang j skilling. Skall thenn, som lauges skriffuer er, haffue fry drick och intet bethale. Huilckenn som gaar mett wobenn tiill lauges hus, hannd skall böde moedt lawget en marck och husarme j skilling, och giör hannd skade thermett, tha böde effther lanndz rett. Huilckenn lauges broder eller söster krenckes met siigdom och er saa alderne eller till fattigdom kommen, att the icke formaa att hielpe seg sellffuer, och haffue leffuet theris liiff erliigenn och Christeligenn, tha skall oldermandenn giffue thennem aff lauges penndinge huer dag enn skilling, saa lenng thenn siig er, och skall enn aff brödernne eller sösther huer natt hollde wacht offuer thenn siuge, nar hand thett begierendes er. Nar som nogenn laugesbroder eller och söster bliffuer dödt, da skall olldermannden tiill skickie the som skulle woge offuer liigett, och skulle alle lauges bröder och sösther fölge liigett tiill sinn begraffuelsze, forsömmer nogenn, hannd böde tiill laugt otte skilling, tiill husarme iiij skilling. Thersom oldermanndenn mett bysidernes och alle lauges brödere samtöcke legge nogenn willkör paa, som lauget kannd were tiill gaffnn och bystand, och thett icke er konngenn eller stadhen tiill skade eller afbreck, och nogenn lauges broder thett forachtter, icke will were höriig och liidiich, och finndes till trennde tiider y saa maade brödiig, tha skall hannd were laugett saa ner, som oldermanndenn och alle brödre wille. Findes och nogenn laugesbroder, som giör the stöcker, werliigt er, och thett mett skelliig widene bewises hannum offuer, tha skall hannd were forwist af lauget och alldrij igienn jnndkomme. Kommer trætte emellum lauges brödere och ingenn skade giöres nogenn, tha skall oldermandenn mett brödernne forlige thenn igien, och thenn som ypper trette, böde viij skilling tiill fattiige husarme. Huilckenn bagere som siider ofuer och icke holder brödt fald en aar om, och hannd sidenn will bruge embedet, tha skall hannd haffue thett y oldermanndens och alle brödernes minde. Skall ingenn bagger haffue sit bröd fald andennstædz enn y thenne gaard, hannd wtj bor, doch om hannd will hollde sitt bröd fald paa torget, skall thett were hannom wforbödett. Skall ingenn embitzmandt, rw, som andre emde bruge, holde bröd falld paa theriis winduger, forne baggere till forpranng, findes ther nogenn emodt att giöre, haffue thett bröd forbrodt, skall giffues tiill fattiige husarme. Skall ingen hugesszer ephter thenne dag eller andre frembde side paa torgit eller for bagger widne och hollde brödt fallt, were seg enntenn Tyst bröd eller rugbrödt, att selge forne bagger emede tiill forpranng, bliffuer nogenn thermett beslagenn, haffue samme bröd alt samme forbruth, skall giffues fattige husarme, menn wtj theris winnduge y theris egne hus, som thj vti boe, skall thett were thennom wforbudett, doch att the bagge thett godtt effter tidenns leliighedt, och thersom thett finndes straffeliigt, skulle the liide saadann straff, bagerne skull giöre. Kommer nogenn wdenn byes bager, som haffuer weret andenn stedz besziidenndes, hann skall icke haffue brödt fald, föer hand aff offriighetenn ther tiill loff haffuer, och saa mett oldermenndens och alle brödernes williige. Skall therfor huer, som bagger embede will bruge, haffue faldt all try slags brödt, som er huedebrödt, schonnroggenn och rugbrödt, effter som tiid er paa kornett, ther noger fortrycker och icke saa holle will, tha skall embedet were hannom alldelis forbudhett. Jtem att alt brödt skall wære wstraffeligen baget y alle maade, och saa alt kornn skall were wmengt, att icke menges byg eller haffre eblannt huede eller eblant findes nogen her moedt, skall strax haffue syn embedt forbrudeth. Skeer thett saa, at brödt war ey fald enn gandske dag paa torgit eller paa winduge, tha skulle alle bagerune böde ephter kong Eriicks ordinanntz tuo marck, halff konngen och half raadett. Skall och the husarmes bösse vdtages och vdtteeles, effther som hun formaa, tiill de dwede tiider, som brödernne söger samsæde samend, som forskreffuet staer, aff oldermanden, twende brödere, wti bysiidernes neruerelsze, tiill the som rett torfftige husarme ere. Therfor skal thett saa holldes hereffther om brödt at bage, som er huedebrödt, skonnrugge och rugbrödt, som her effther fölger, huilckett thiisse efftherne mendt, som nw bager embede bruge her y Helsingör, som er Rasmus Hanssen, oldermandt, Rasmus Olsen, Anders Bagger etc. haffue selluff indgaedt och wedtaget, effther som the sellffue haffue offuerweyet och forslaget, och bleff thett wdi saa maade forsögett, som herephter fölger, hoesz trennde bagger, huer j skeppe korn. Jtem bleff antwortet Rasmus Hanssenn en skeppe huede att bagge y brödt, som kostede xij skilling, heraf anntuorde hand fra seg tressinndt tiwe och siw stöcker brödt, huert stöck paa two pendinge, huilcket weygde tillsammens xviij scholepund och xx lodt, facit 596 loth, jtem klid aff samme skeppe huede bleff 5 ottingkar, huilcke weyde xj scholpund och iij loth. Effterthi att bagerne tiillspurdes, huor die samme huede klidt kunnde bliffue nutte tiill, swaredes tiill offuerscharrett brödt, thesligest huad theris werdt 'kunnd were, sagde dy fierdte part saa möget en szkeppe huede, nar j szkeppe huede kiöbes for xij skilling, tha er samme kliidt werdt iij skilling. Sammeledis tiillspurdes bagernne, huad dy skulle haffue for j szkeppe huede att bagge y brödt, baade for att törres, males och bage, mett hues wnkost ther kund giöres paa for hus leye, swenne ley, skatt, tönge, kost och 6* terninng, suardes tiill igienn viij alb. Tha effther som forne bagger haffue nw selluffuer indgaet och samptöckt, er saa att beregnne, att nar en szkeppe huede xij skilling, therwtj beregnesz arbeidz löhn och ald vnnkost, thesligeste klidernes werdt, skall en wegge paa en pending stor weye iiij loth. Therfor skall huedebrödt effther thenne dag altid hollde saadan weicht effther som ske koster jnndkiöbet effther forne baggernes bewillning och samptöcke. Jtem nar en sk. huede gielder xx schilling Danske, tha skall enn wegge paa enn blaffertt weye vj loth. Nar en sk. huede kiöbes for xviij skilling, tha skall enn wegge pa en blaffert stor weye vj loth. Nar en sk. huede kiöbes for xvj skilling, tha skall enn wegge paa enn blaffart stor weye vij loth. Nar en sk. huede kiöbes for xiiij skilling, tha skall enn wegge paa enn blaffert stor weye viij loth. Nar en sk. huede gielder xij skilling, tha skall enn wegge paa enn penndinge stor weye iiij loth. Nar enn sk. huede kiöbes for x skilling, tha skall enn wegge paa enn pendinge stor weye v loth. Nar en sk. huede gielder viij skilling, tha skall enn wegge paa enn pendinge stoer weye vj loth. Nar enn sk. huede gielder vj skilling, tha skall enn wegge paa enn pendinge stor weye vij loth. Nar en sk. huede gielder iiij skilling, tha skall enn wegge paa enn pendinnge weye viij loth. Wtti thette forne regiister er kliiddene beregnet i och arbettz lönnen affkortet effther baggernes siigelsze. Jtem skaall och saa holldes mett offuerskaret brödt att bagge, som her effther fölger, huilcket wtj saa maade bleff forsögett. Jtem wor anntwordet Rasmus Olsen bagger enn skeppe Dannske rwgh att bagge y brödt och leffre igienn huadt theraff kom, kostede viij skilling. Aff thenne sk. rw anntworde hannd fra seg 1 stocker skonnroggenn, huert paa enn blaffert, som wegde xxj scholpund xiij loth, giör v¢ lxxxiiiij¹loth, bleff och af samme sk. rw v ott. klid, som weydte viij punnt. Jtem tiillspurdes baggerne, huortiil forne kliid nuttig wore och huadt theris werdt kunne were; swaredes till groffbrödt, och theris werdt fierde part saa möget som enn sk. rw gielder; er att forstaa, enn sk. rw kiöbet for viij skilling, tha er klidenns werdt ij skilling. Sammeledis tiillspurdes hues the seg kunnde hollde pa att male enn sk. rw och bagge y brödt, som forsk. staer om huede, swaredes tiill igienn ij skilling. Tha effther som bagerne nw selffuer haffue bekennt och saa offuer regnet, som effther fölger, skall forstaes: Nar sk. rw kiöbes for viij skilling, skall enn skonroggenn paa enn blaffert weye xiiij loth. Therfor skall schonnroggenn effther thenne dag altidt hollde thenne wecht, effther som thenne sk.rw er forsöget, och er kliid beregnet theris werdt, sammeledes affkorttet arbetzlönn. Schall schonnroggenn effther thenne dag altid holde sinn wecht, effther som sk. rw koster inndkiöbt, effther forne bageres samptöcke. Nar enn sk. rhw kiöbes for xvj skilling, skall enn schonnroggenn paa enn plaffertt weyge vij loth. Nar enn sk. rw kiöbes for 1 Skrivfejl for vje lxxxiiiij. xiiij skilling, skall enn schonn roggenn paa enn plaffart weige viij loth. Jtem nar en sk. rw kiöbes for xij skilling, skall enn schonnroggenn paa enn blaffertt weye ix loth. Nar enn sk. rw kiöbes for x skilling, skall enn schonnroggenn pa en blaffert weye xj loth. Nar en sk. ruh kiöbes for ix skilling, skall enn schonnroggenn paa enn blaffert weye xij loth. Nar en sk. ruh kiöbes for viij skilling, skall enn schonnroggenn paa enn blaffertt weye xiij loth. Nar enn sk. ruh kiöbes for vij skilling, skall enn schonnroggenn paa enn penndinge weye vij loth. Nar enn sk. ruh kiöbes for vj skilling, schall enn schonnroggenn paa enn penndinnge weye viij loth. Nar enn sk. ruh kiöbes for v skilling, schall enn schonnroggenn paa enn pendinge weye ix loth. Nar en sk. rw kiöbes for iiij skilling, schall enn schonnroggenn paa enn penndinnge weye x loth. Nar en sk. rw kiöbes for iij skilling, skall enn schonnroggenn paa enn penndinge weye xij loth. Nar en sk. rw kiöbes for ij skilling, skall enn schonnroggenn paa enn penndinge weye xiiij loth. Wtti thette forne regiister er kliidene och arbetz lönn afkorttet effther bagernes egenn siigelsze. Jtem skall saa holldes met grofft brödt att bagge, stöcket paa en Dannsck hwid, effther som thett bleff forfarett hoesz Annders Bagger, och finndes her ingenn kliid beregnnete, menn alleneste for enn sk. rw att bagge y grofft brödt begerede forne bagger tiill arbett löhnn ij skilling. Jtem Anders Bagger bleff antuordet enn sk. rw wtj grofft brödt att bagge, wor kiöbt for viij skilling, heraff anntwordet frann seg xxiiij brödt, huert paa enn huidt, som weyde tiillsammens xxxiiij pundt xiiij loth, heraff regnes jnngenn kliidt. Nw effther baggernnes samptöcke for enn sk. rw att bagge y grofft brödt for alt kost, möde och husholdninng ij skilling. Therfor skall saa achtes ephter theris egen bewillning, nar en ske rw kiöbes for viij skilling, skall enn brödt paa enn huid weye (arbeittslön affkortet) xxxvj lot. Jtem skall grofft brödt stöckett paa enn huidt effther thenne dag altid holle sinn wecht, effther som sk. rw koster indkiöpt, som forneffnde bagger haffue sellffuer bewilliget och samptyckt. Nar en sk. rwg kiöbes for xvj skilling, skall ett grofft brödt paa enn huidt weye xviij loth. Nar en sk. rug kiöbes for xv skilling, skall ett grofft brödt paa enn huid weye xx loth. Nar en sk. rug kiöbes for xiiij skilling, skall ett grofft brödt paa enn huid weye xxij loth. en sk. rug kiöbes for xij skilling, schall enn grofft brödt paa enn huid weye xxiiij loth. Nar en sk. rwg kiöbes for xj skilling, schall ett grofft brödt paa enn huid weye xxvj loth. Nar en sk. rwg kiöbes for x skilling, schall ett bröd paa enn huid weye xxviij loth. Nar en sk. rug kiöbes for ix skilling, schall ett brödt paa enn huidt weye xxxij. Nar en sk. rwg kiöbes for viij skilling, skall ett brödt paa enn huidt weye xxxv loth. Nar en sk. rwg kiöbes for vij skilling, skall ett brödt paa enn huid weye xxxviij loth. Nar hun kiöbes for vj skilling, schall ett brödt paa enn huidt weye xlij loth. sk. rw kiöbes for v skilling, skall enn brödt paa enn huydt weye xlvj loth. sk. rw kiöbes for iiij skilling, skall bröd paa en huid weye lvj loth. Nar en sk. rwg Nar Nar en Nar en kiöbes for iij skilling, schall bröd pa en huid weye lxv loth. for ij skilling, skall enn bröd pa enn huidt weye lxxx loth. er arbetts lönn affkortett, som forsk. staer. Nar en sk. rug kiöbes Wtti thette forne regiister Jtem effther som the forne regiister jnndhollder om wechtt paa alle try slages brödt, schall oldermanden mett bysiidere huer andenn fredag besze alle bagernes brödt paa theris windue och forfare, om thett hollder samme wecht, effther som kiöbet er paa kornnet och forsk. staer, finndes tha nogern bagerens bröst eller och thesz emellum, och thett icke er saa lauligenn som wedboer, tha straffes for effther konng Hannses priuilegia, som er först paamindelsze, möste brödet, anndenn tiidt iij marck mett brödet, tredie tiidt och iij marck mett brödet, fierde tiidt iij marck mett brödett, femtte tiid och lige saa, siette tiidt x marck mett brödet, och saa offte ther effther, som saadann bröst finndes, halff konngen och halff stadhtenn. Jtem huilckenn laugesbroder thenne forne ordinantz y nogen maade forachter och icke will seg rette ephter forne alle artickler, tha skall hannd haffue sit embede och borgeschaff forbrudt och effther thenne dag icke wære nudendes y naager maade effther forne oldermannden och mennige laugesbröders obne beseg(lede) breff, the osz igienn giffuet haffue, therom jnndholder. Och wy forne borgemester, raadt och byfogedt mett mennige borgere her samme steds haffue thenne forne skraa och ordinanntz fuldbört och stadfehst, henngendes herfor neden wor byes secreth. Giiffuet wdj Helsinngör thennd fierde dag wdj Aprill moneth anno Dominj mdlix. Skrevet paa Papir med en samtidig Haand. 55. 1560, 17 December. Anders Ibsen, fordum Abbed i Ebelholt, indgiver sig i Helsingörs Hospital med alt sit Gods, deriblant ogsaa Blidstrup, Helsinge, Vejby og Kregome Kongetiender, som han har i Forlening i sin Livstid efter Christian IIIs Brev. Tillige beseglet af Frands Lavridsen, Slotsskriver paa Krogen. Datum Helsingör Tirsdagen for sanct Thomæ apostoli Dag 1560. Trykt i Hofmans Fundatser VII 79-80. Sammesteds Side 78-79 og 80-81 findes ligeledes Christian IIIs Lensbrev af 26 September (Fredagen efter Matthæi) 1544 til Christoffer Trundsen paa Ebelholt Kloster, hvorved fornævnte Tiender tillægges Hr. Anders, og Frederik IIs Brev af 1 Juli 1561, hvorved samme Tiender perpetueres til Hospitalet (Registre over alle Lande Nr. 7 foll. 359-360). 56. 1561, 1 Januar. Herluf Trolle til Herlufsholm og hans Hustru Birgitte Giöe give Helsingörs Skole en Gaard i Helsingör og to Haver mellem Slottet og Byen, samt 2000 Rinske Gylden i Guld, af hvis Rente Skolemesteren skal have tyve Joachimsdaler og Resten deles mellem fattige Skolebörn. Tillige underskrevet og beseglet af vor kjære Broder 1 Börge Trolle til Lillö og Christopher Giöe til Avensberg, og vor kjære Svoger Clavs Urne til Beltebjerg og Vincentius Juel til Flaxholm³, og Niels Trolle til Taarup 4. Datum Herlufsholm Nytaarsdag 15555. Hofmans Fundatser VII 66-67. 1568, 30 October, giver Jacob Hanssön, Borgemester i Helsingör, Fru Birgitte Giöe Kvittering for 50 Daler Rente af 1000 Rinske Gylden, hun har i Leje af Borgemestre og Raad sammesteds paa Helsingör Bys Skoles Vegne (Original paa Papir med Segl). 1578, 23 August (sancti Bartholomæi Aften) sælge Borgemester, Raadmænd og Byfoged i Helsingör til Henrik Monssön, kgl. Maj.s Tolder og Borgemester sammesteds, en Have, som salig Hr. Herluf Trolle og hans Husfru Beritte Giöe gave Byens Skole, til Bekostning og Forbyggelse af en samme Skole tilhörende meget bygfældig Stenhusgaard (Arnemagnæanske Samling af Danske Diplomer Fasc. XIV Nr. 22). 1586, 23 August, faae Borgemestre og Raad i Helsingör kgl. Bevilling paa at sælge den Skolen af Hr. Herluf Trolle og Fru Birgitte Giöe givne Gaard til Givernes Slægt og udsætte Pengene paa Rente til Fordel for Skolen (Sjæl. Tegn. Nr. XVI fol. 72. Trykt i Engelstofts Universitets Annaler 1810, II Bind, Side 212-214). 57. Frederik IIs Stadfæstelse af Helsingör Bys Privilegier. 1561, 10 Maj. Wij Frederick thend anden mett Guds naade Danmarckis, Norgis, Wenndis oc Gottis konning, hertog wdj Slesuiig, Holstenn, Stormarnn oc Dyttmerschenn, greffue wdj Oldennborg oc Delmenhorst, giörre alle witterligtt, att wij aff wor synnerlig gunst oc naade haffue taget, anammett oc wnndfangett oc nu mett thette wortt obnne breff thage, anamme oc wnndfannge wor kiöbsted Helszingör mett borgemestere, raadmennd oc menige borgere ther sammestedz wdindenn wor kongeliig hegenn, wernn, fred oc beskiermelse, besynnderligenn att wille beskierme, forsware oc fordagtinge till alle rette. Sammeledis haffue wij aff samme gunst oc naade fuldbyrdtt, samtycktt oc stadfest oc nu mett thette wortt obnne breff fuldbyrde, samtycke oc stadfeste alle the friiheder oc preuilegier, som stormegtiste hogbornne förste her Christiann thennd thredie, Danmarckis, Norgis, Wenndis oc Gottis konning etc., wor kiierre herre fader, salig oc hogloffliige ihukommelse, thennom naadeligenn giffuit oc stadfest haffwer, wed theris fuldemagt att bliffue wdj alle theris ord, puncter oc artikle, som the wdj alle maade wduisze oc jnndeholde, effther hogmelte wor kierre herre faders stadfestelse breffs liudellsse. Thij forbiude alle, ehwo the helst erre eller werre kunde, serdelis wore fogitter, embitzmennd oc alle anndre, forne wor kiöbstedt Helszinngöer mett borgemestere, raadmennd 1 2 3 0: vore kjære Brödre. ɔ: vore kjære Svogre? o: Claxholm. 4 Herluf Trolles yngste Broder, til Torup paa Halsnæs, som han 1562 mageskiftede til Kronen for Braade (Holsteinborg). 5 Dette Aarstal fandtes ogsaa i en Inscription i St. Olai Kirke (Marmora Danica I 130 og Hofman VII 68), men 1561, som staar i Overskriften hos Hofman (VII 66), er dog vist det rigtige; idetmindste ejede Herluf Trolle 1555 ikke Herlufsholm, og Vincens Juel var da ikke hans Svoger. oc menige borgere ther samestedz her emod paa theris friiheder oc priuilegier, effther som foruit staar, att hinndre eller wdj nogre maade forfanng att giörre, wunder wortt hyllist oc naade. Giffuit paa wortt slott Kiöbnnehaffnn thennd thiennde dag Maij aar etc. m. d. lxj wnnder wortt signeett. Bagpaa: Lest paa Helsingörs byeting 20 Januarij 1634. Læst paa Siællandsfahrs landtztingh onszdagenn 11 Februar: 1635. Lest i Helsingör den 8 Junii 1635. Original paa Pergament med Segl i rödt Vox. 58. 1562, 29 April. Frederik IIs aabne Brev, hvorved han under Helsingörs Hospital tre Kronens Gaarde Flöndrup, som Peder Villomsen, den Tid Byfoged i Helsingör, havde i Forlening, og som skylde tre Fjerdinger Smör; og skal al den Forbedring, som kan komme af samme Gaarde, alene forvendes til de Fattiges Bedste. Datum Eszerom den xxix Dag Aprilis anno lxij. Registre over alle Lande Nr. 8 fol. 254. Trykt i Hofmans Fundatser VII 81-82. Sammesteds Side 95 (Sjælandske Tegnelser Nr. XIII fol. 306) findes et Kongebrev til Jahan Taube (Lensmand paa Kronborg), at eftersom der er fast flere Fattige og Syge i Helsingörs Hospital end tilforn, og Hospitalet saa godt som ingen Engbrug har, saa maa den ene af dets Gaarde i Flönderup, som dertil er tjenlig, afbrydes og dens Tilliggelse bruges Hospitalet til Bedste; og skal Jahan Taube igjen fornöje Bonden hvis Stedsmaal han har udgivet derpaa. Datum Hörsholm 1 August Aar 1577. 59. 1562, 11 Juli. Frederik II tilskriver Tage Thott og Christiern Munck, Lensmænd over Bahus og Aggershus Len, at Helsingörs Borgere have beklaget sig at have stor Bröst for Bygningstömmer, som de ikke kunne faae her i Riget, hvorfor mange deres Huse og Gaarde staae ubygte, og at han derfor har tilladt dem at kjöbe saadant i Norge, Kronens Told og Rettighed uforkrænket. Dog skulle de have Borgemestres og Raads Söbrev, at de ere udlöbne at hente dette Tömmer til at bygge og forbedre deres egne Gaarde og Huse i Byen, og at de forinden have forpligtet sig til Borgemestre og Raad med nöjagtig Loven og Vissen at indföre det til Helsingör og ikke andensteds. Datum Frederiksborg 11 Juli 1562. Tegnelser over alle Lande Nr. VII foll. 186-187. 60. 1562, 23 August. Aabent Brev af Frederik II, at sex Degne, som gjöre daglig Tjeneste i Sognekirken i Helsingör og som tidligere, ifölge Christian IIIs Anordning, havde deres Underhold paa Krogen, herefter skulle have deres Underhold i Helsingörs Hospital, som derfor af Lensmanden paa Krogen aarlig skal have en Læst Korn, Rug og Byg, en Tönde Smör, et Par Öxne, otte Svin og en halv Læst Torsk. Datum Hafniæ 23 Augusti anno 1562. Registre over alle Lande Nr. 8 fol. 268 (trykt i Hofmans Fundatser VII 82-83). Börge Trolle til Lillö giver fem Daler aarlig Rente af en Kapital paa hundrede Daler til fem af disse sex Degne, og til den sjette skal der af Kirkens eller de Fattiges Indkomst ligeledes gives en Daler; og derfor skulle de hver Söndag för Tolvprædiken i Hospitalets Sygestue synge „O Gud vi love Dig". Datum Helsingör Bartholomæi Aften (23 August) 1565. Udtog i Hofmans Fundatser VII 142-144. 1566 antvorder överste Feltherre Daniel Ranzov Helsingörs Borgemestre og Raad syvhundrede Daler, som den ærlige velagte Krigsmand Thomas Holst paa sit Yderste gav fattige, syge, hjelpelöse Mennesker, og skulle disse Penge udsættes paa Rente. Indtægten af de 500 Daler tilfalder Hospitalet, der derfor forpligtes til at forsyne syge, saare, arme Krigsfolk, som did komme, med nödtörftig Underhold og Lægedom; og Indtægten af de 200 Daler tilfalder fattige Skolebörn, og skal Skolemester og Disciple derfor daglig Dags i Helsingör Sognekirke til Aftensang synge denne Lovsang og Antiphona paa Latin: Te Deum patrem ingenitum (Udtog sammesteds Side 144-145). 61. 1562, 10 December. Borgemestre og Raad i Helsingör önske deres synderlig gode Ven, ærlig velbyrdig Mand Frands Brokkenhus, Hövedsmand paa Kjöbenhavn, „enn gudtsaligh glad tilkommindis Christj födsells högtiidt" og tilsende ham „mett thenne breffuiszere Mogenns Hendrichssenn en amme Rynsk wynñ, som wy haffue tildruckid ether thenñ hellig Christ skaall, bedinndis ether ganndske gernne, att y thenne wor ringe skennch icke wille forsmaa. Wy wille thett gernne paa enñ anden tiid wdermere forbedre. Datum Helsingör den 10 Dag Decembris Aar mdlxij". Original paa Papir med Segl i grönt Vox, foræret Danske Selskab af Hr. Terpager 1747. 62. Brev om en Julealmisse, som plejede at uddeles for Slotsporten ved Krogen. 1562, 19 December. Mynn wiilliige thienisthe och ydtmyge tackssygellsse. Kiere Franndtz, giiffuer iegh etther ydtmygeliige tiilkiennde, att iegh hagde forhoffuedtt, attj skulle komedtt hiidtt till slottedt inden thenne tylkomende höygthiid och feest. Tha effther eders leylighedtt sygh saa icke kanndtt begyffue, gyffuer iegh etther ydtmygeliige tylkyennde, att thett haffuer weriidtt gamell szeduaane, att manndtt paa Jhesw Christj födtzell affthenn haffuer gyffuedtt forre slodtzportthenñ thiill fatthiigghe hussarme meniske viij sydder flesk, ponndt miell bagedtt wdj bröö, ij thönner öell och huer fattig etth lempeliigtt liuss, och haffuer sogneprestenn althid gyffuett huer hussarm enñ seddell, paa thett ingen schulle faa same almysse wdenñ the nödthörffthiigge. Saa haffuer iegh jntthet thortt giiord III B. 1 H. (1861). Tillæg. 7 herre vdj wdenñ eders widskaff och beffallingh, och haffuer jeg schreffuitt eder thenne leyliighedtt thiill, paa thett att ther skulle inthett gott nederleggis wdj eders thiidt, och wiille ieg gernne viide ederss vylly herre wdj, huor effther ieg skall retthe mygh. Jegh viill wdj alle mode fynndis etther tacknemelyge wiillige thyennere, som iegh forhoffuer att haffue etther tack. Her medtt etther Gud almectiste euindeliige beffallenndis. Ex Krogenn 19 die Decembrj anno 1562. Udskrift: E. w. t. Frandtz Lauritzenñ. Erliigh och welburdiigh manndtt Frandtz Brockennhuss tiill Brangstrupp, höffuidttzmanndtt paa Kiöpnehagenn slott och Krogen, ydttmygeliigenn tiillschreffuitt. Original paa Papir med Segl i grönt Vox, foræret Danske Selskab af Terpager. 1564, 3 Juli, udstedes der fra Frederiksborg et Kongebrev for Frands Lavridsen, at han maa bygge og boe i Helsingör og være fri for Hold, Skat og al borgerlig og Byens Tynge (Concept paa Papir). 1575, 8 August, paa Nygaard, under Frederik II Frands Lavridsen, Foged paa Dragsholm, og hans Hustru, som han nu har, efter ham, saalænge hun sidder i Enkesæde, Kronens Part af Tikjöb Sogns Tiende, dog saa at de deraf aarlig skulle give Sognepræsten i Helsingör tyve Daler (Sjælandske Registre Nr. 11 foll. 162-163). Samme Aar, 12 Oktober, paa Frederiksborg, forlener Kongen ham en Gaard i Kjelstrup i Vig Sogn i Ods Herred med et Stykke Eng og to smaa Gaardsæder kvit og frit, saalænge han er i Kongens daglige Tjeneste og Foged paa Dragsholm eller andensteds, hvor vi ham Behov have i vor Tjeneste; men naar han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste, skal han deraf til Dragsholm gjöre og give Landgilde, Tynge og Tjeneste, som der plejer af at gaae (ibid. foll. 171-172); og ved Kongebrev af 20 Juni 1579, udstedt paa Frederiksborg, undes samme Gods og Kongetienden af Vig Sogn hans Hustru Bente Povelsdatter, om hun overlever ham, afgiftsfrit, saalænge hun sidder i Enkesæde (Sjæl. Reg. Nr. 12 foll. 28—29). I Historisk Tidsskrift VI 593-602 har Jacobsen meddelt en Tyvssag fra Helsingör fra Maj 1563 og en Kriminalstatistik af Byen i Aarene 1570-1581. 63. Frederik II giver Helsingör By nogle Jorder til dens Sognekirke og dens Retterting. 1565, 12 Februar. Kon. matts. gaffue breff paa nogen jorder, huser oc bygning, som hans kon. matt. haffuer giffuet till Helsingör sogne kircke, vt sequitur. Vij Frederich etc. giöre alle witterligt, att wij aff wor synderlig gunst oc naade haffue vndt oc giffuit oc nu mett thette wort obne breff vnde oc giffue till sogne kircken her vdj wor kiöbsted Helsingör thisze efftherschreffne wore oc kronens jorde her same stedz liggendis, som tilforn haffuer leyett till Eszieroms closter: först en jord liggendis paa Sten gaden östen op till Henrich Pouelszens börns gaard oc wester op till then gaard, som kallis Eyler Stenhuggers gaard, som nu Peder Jenszen i leye haffuer, oc giffuer till aarlig landgille iij mark Danske, jtem en jord liggendis paa Mellom gaden, som ere bygt thre sma bolige paa, vesten vd mett Söe stredet, thett förste boelig haffuer Anders Snedker oc giffuer ther aff iij skilling grott, oc ligger en liden haffue op till hanom, giffuer j skilling grott, thett andet boelig haffuer Pouel Byesuend oc giffuer ij skilling grott, thett thredie boelig haffuer Elsze Hornebyes och giffuer ther aff ij skilling grott, end en jord liggendis paa Suder gaden östen op till Willom Skinders gade, som nu Hans Hattemagers hustrue vdj leye haffuer, oc giffuer ther aff aarligen iij skilling grott, huilcke forne jorde oc grunde mett theris aarlige rente oc jordskiild, vdj lengden oc breden, mett husze oc bygning, som the nu begreben oc fore funden ere, altiid her effther mue och skulle till euig tiid bliffue oc höre till forne Helsingör sogen kircke. Sameledis haffue wij aff same gunst oc naade vndt oc giffuit vore vndersotte borgerne her vdj Helsingör till att sette theris rettherting paa en wor oc kronens jord, som oc haffuer hördt till Esserom closter, liggendis paa forne Suder gaden, vesten op till thett strede, som löber fram for Seuerin Murers gaard, oc östen op till forne jord, som Hans Hattemagers höstrue i leye haffuer, vdj lengden oc breden, att haffue, nyde, bruge oc beholde for euig eyendome. Thj forbiude wij etc. Giffuit vdj Helsingör 12 Februarij aar etc. mdlxv. Registre over alle Lande Nr. 8 foll. 353-354. 64. Kongebrev, at Helsingörs Borgere maae kjöbe Korn og andre Varer i Isefjord og ved Sundby Færge. 1566, 28 August. Menige borger vdj Helsingöer finge breff, at maa lade kiöbe vdj Jsefiord och Syndbyeferge korn och anden deel, huis the behöffe til thieris huszis vpholdt, saa liudindes. Wij Frederich etc. giöer alle witterligt, at wij aff wor synderlig gunst och naade haffue vndt och tilladt och nu medt thette wort obnne breff vnde och tillade, at wore vnndersaatte borgernne vdj wor kiöpstedt Helsingöer mue til thieris husis vpholdt kiöbe vdj Jsefiord och for Sundbye ferrige kornn och annden deell, hues the behöffue och ther til kiöbs kunde bekomme, til saa lenge wij anderledis ther om tilsigenndes worder. Cum inhibitione solita. Datum Hafnie 28 die Augustij anno etc. 1566. Registre over alle Lande Nr. 9 fol. 189. 65. Borgemestre og Raad i Helsingör faae Tikjöb Sogns Kongetiende. 1567, 22 Februar. Borgemestere och raadmenndt vdj Helsinngiöer finnge breff paa kon. maitts. och kronens part aff thienden aff Tykiöb sogenn, saa lyudindes. Wij Frederich etc. giöer alle witterligtt, at wij aff wor synderlig gunst och naade haffue vnndt och tilladt 7* och nu medt thette wort obne breff vnde och tillade, at oss elske borgemestere och raadmendt vdj wor kiöpstedt Helsingiöer maa her effter aarligenn lade vpbere wor och kronens partt aff thienndenn aff Tykiöb sogen och thend haffue, nyde, bruge och beholde, til saa lennge wij anderledis ther om tilsigenndes worder, dog saa, att the aarligenn til gode rede skulle giffue ther aff til sogne prestenn vdj Helsingiöer slig affgifftt, som ther bör aff att gannge, och hanndt haffuer wortt breff paa. Cum inhibitione solita. Datum Frederichsborgh thendt xxij dag Februarij aar etc. mdlxvij. Registre over alle Lande Nr. 9 fol. 203. 66. 1567, 22 Februar. Kong Frederik IIs aabne Brev, hvorved han under ,,oss elskelige" Jacob Hansen, Borgemester i Helsingör, et Bundgarnstade mellem Esberegjerde og Helsingör, som han nu selv har i Brug og Værge, indtil Kongen derom anderledes tilsigendes vorder; dog skal han deraf give slig Afgift, som af gammel Tid plejer at gaae deraf. Datum Frederiksborg den xxij Dag Februarij Aar mdlxvij. Registre over alle Lande Nr. 9 fol. 203. 1568, 31 Maj (Mandagen efter Exaudi), skjöde Borgemestre (Christiern Pedersen og Sander Lejel) og Raadmænd i Helsingör Hans Fynbo, Raadmand sammesteds, en Byens öde Jord norden Helsingör (Arnemagnæanske Samling af Danske Diplomer Fasc. XIII Nr. 30). 1572, 24 Marts (Mandagen som vor Frue Aften annuntiationis paafaldt), sælger Dauid Lejel sin Broder Frederik Lejel den sin fædrene Gaard og Grund i Helsingör, som Frederik selv paaboer, med den ,,Wedegaard" der tvert overfor liggendes. Datum Helsingör (Ibid. Fase. XIV Nr. 3). 26 Marts s. A. giver David Lejel sin Frænde David Hansen Fuldmagt at skjöde hans Broder Fredrik Lejel samme Gaard og Wedegaard. Datum Helsingör (Ibid. Nr. 4). To Tingsvidner fra Helsingörs Byting, at David Lejel skjöder sin Broder Raadmand Fredrik Lejel 1) en Stenhusgaard og 2) en Gaard, som kaldes Wedegaarden, norden for Stengaden. Datum Helsingörs Raadhus Mandagen Exaudi, som var den 4 Dag Maji 1573 (Ibid. Nr. 9, 10). 67. 1571, 31 Marts. Kong Frederik IIs aabne Brev, at efterdi der efter en nylig afdöd Kvinde i Helsingör ved Navn Karine Rasmusses er fundet sex Kalke og Diske og nogle Böger, som vare givne hende i Forvaring af Graamunkene der, saa maa Hospitalet faae samme Kalke og Diske, og Kirken og Skolen Bögerne, saamange gode og duelige ere. Datum Kjöbenhavns Slot den xxxj Martii mdlxxj. Trykt i Hofmans Fundatser VII 83-84. Udtog i Registre over alle Lande Nr. 10 fol. 363. 68. Kong Frederik II giver Helsingörs Hospital Frue Klosters Kirke. 1573, 29 November. The fattige wdj hospitallit j Helsingör finge breff paa wor frwe closters kircke samestedtz, vt sequitur. Wij Frederich etc. giöre alle witterligt, att efftherthj wij nogen thiid siidenn forledenn haffue ladit forbedre thett almindelig hospital wdj wor kiöbsted Helsingöer och ther thillagd mere renthe och jndkombst, saa flere fattige wedtorfftige hospitals lemmer ther kunde jndtagis och wnderholdis, tha effterthj wij kome vdj forfaringe, att wdj forne hospital icke skal were rom thil saa mange fattige, som thend renthe, wij ther thillagd haffuer, kand forstrecke siig att wnderholde, och paa thett same hospital kand bliffue bygd och fliid, som thett sig bör, tha haffue wij aff wor synderlige gunst och naade wndt och giffuett och nu med thette wortt obne breff wnde oc giffue forne the fattige wdj hospitallit en öde kircke ther wdj byenn, kaldis wor frwe closter kircke, saa att forstanderne for forne almindelige hospital nu strax mue lade nederbryde forne kircke och ther med bygge och forbedre forne hospitall och thil same hospitals bygning och forbedring foruendis hues steen och thömmer, ther vdj er, och thil jinthet andett. Thj forbiude wij etc. Actum Frederichsborg thend 29 Nouemb. anno 73. Sjælandske Registre Nr. 11 fol. 75. Samme Aar, 27 September, havde Kongen givet Helsingörs Hospital en ny Fundats, trykt i Hofmans Fundatser VII 84-91, og ved samme Lejlighed tillagt det en stor Del Kongetiender i Skaane. Da imidlertid Fortegnelsen over disse er meget unöjagtig trykt hos Hofman (flere Stednavne ere der saa forvanskede, at de næsten ere ukjendelige, ved Tallene er der aldrig gjort Forskjel paa hele og halve, o. s. v.), meddeles denne Del af Brevet her paany efter Sjælandske Registre Nr. 11, hvor Fundatsen er indfört (foll. 66-70): Thil forne xxx skolepersoners och fattige folckes, som ther nu inde ere och her effther jndthagis, nottorfftig wnderholding haffue wij aff wor synderlig gunst och naade, thend allermechtigste Gud thil ere och fattige Gudtz lemmer och religionen thil thröst och bistand, giffuett och wdlagd och nu med thette wortt obne breff giffue och wdlegge thil thend jndkombst, som forne hospital her thil dags haffd haffuer, all wor och kronens partt aff thiendenn, rug och biug, aff thisze efftherschreffne sogner wdj wortt land Skaane: först vdj Rönnebiergs herrit aff Hersloff sogen ij pundt rug, vj pundt biug, aff Quistoffte sogenn ij pundt rug, iiij pundt biug, aff Seby sogenn j pundt rug, iiij (pundt biug), aff Thyrup sogen ij pundt v skepper biug, aff Syrkiöping sogenj pundt rug, ij pundt biug, aff Wadensö sogen vj skr rug, ij pundt biug; wdj Haraggers herrit aff store Haragger sogenn ij pundt rug, v pundt biug, aff liille Haragger sogenn ij pundt rug, iij pundt biug, aff Salerup sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Höis sogenn j pundt rug, ij pundt byg, aff Wirckie sogenn j pundt rug, ij pundt biug, aff sönder Huidinge sogenn ij pundt rug, iij pundt biug, aff Saxtrup sogenj pundt rug, j pundt biug, aff Houfftrup sogen ij pundt rug, iij pundt biug, aff Kiöfflinge sogen ij pundt rug, ij pundt byg, aff Rodmerköff¹ sogenn xiiij skepper biug; wdj Oensze herrit aff Ask sogenn xv skepper rug, j pundt biug, aff Billinge sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Onströe sogenn iij pundt biug, aff Stodhaffue 3 sogenn iij pundt biug, aff Thorszlösze sogenn v skepper rug, ij pundt biug, aff Andelöff sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Schreffuelinge sogenn xv skepper biug, aff Böszerup sogenn iij pundt ix skepper biug, aff Reffstange sogen j pundt rug, j pundt biug, aff Hallerödtz sogenn j pundt rug, j pundt biug, aff Österkarleby sogenn ij pundt biug; wdj Lugude herrit aff Krops sogenn ij pundt rug, iij pundt biug, aff Alrum sogenn ij pundt rug, iiij pundt biug, aff Fierrestad sogenn j pundt rug, iij pundt biug, aff Borsleff sogenn ij pundt rug, iiij pundt biug, aff Mörerup sogenn ij pundt rug, iij pundt biug, aff Heszlunde sogenn j pundt rug, iij pundt biug, aff Kadtzlösze 4 sogenn xv skepper rug, iij pundt biug, aff Fauerolt sogenn ij pundt rug, ij pundt biug, aff Jonstrup sogenn ij pundt rug, iij pundt biug, aff Katterup sogenn j pundt rug, ij pundt biug, aff Biuffs sogenn ij pundt rug, iiij pundt biug, aff Halmstad sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Egbye sogen iij pundt biug, aff Bröndby sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Wesby sogenn j pundt rug, iiij pundt biug, aff Fleminge 5 sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Frillestad sogen xij skepper 10: Rodmerlöff. ǝ: Strö. 3: Stedhaffue. 4 o: Risekastlöse. 5 : Fleninge. rug, ij pundt biug, aff Wedloff sogen ij pundt rug, ij pundt biug, aff Raasz sogenn ij pundt rug, ij pundt biug; wdj sönder Asbo herrit aff Bierckuld sogenn ij pundt rug, iij pundt biug, aff Quidinge sogenn j pundt rug, ij pundt biug, aff nörre Wrams sogenn ij pundt rug, ij pundt biug, aff Auszaasz sogenn j pundt rug, ij pundt biug, aff Höye sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Starby sogenn vj skepper rug, xv skepper biug, aff Söndersleff sogenn viij skepper rug, vj skepper biug, aff Ströffuelstrup sogenn j pundt rug, j pundt biug, aff Borbye¹ sogenn ij pundt v skepper biug; wdj nörre Asbo herrit aff Thostrup sogen ij pundt rug, ij pundt biug, aff Oszie sogenn ij pundt rug, ij pundt biug, aff Liungbye sogenn ij pundt rug, ij pundt biug, aff Kielne sogenn ij pundt rug, ij pundt biug, aff Gremestrup sogenn j pundt v skepper rug, ij pundt biug, aff Wedbye sogenn viij skepper rug, viij skepper biug; wdj Harwidstad herrit aff Högistad sogenn ij pundt rug, ij pundt biug, aff Baldringe sogenn ij pundt rug, ij pundt bing, aff Bromme sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Hederschouff sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Borrie sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Trannesz sogenn j pundt rug, j pundt v skepper biug, aff Öye sogenn j pundt rug, ij pundt biug, aff Söffuidstad sogenj pundt rug, iij pundt biug; wdj Jngelstad herrit aff Onslund sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Wallebierig sogenn iiij pundt biug, aff Querristad sogenn j pundt rug, iij pundt biug, aff Spiudtztrup sogenn pundt rug, ij pundt biug, aff Hamindehüy sogenn ij pundt biug, aff Hannes sogenn j pundt biug, aff Houffby sogenn ij pundt rug, iij pundt biug, aff Haruidstad sogenn j pundt rug, ij pundt v skepper biug, aff Giesnis sogen vj skepper rug, xv skepper biug, aff Kiöbinge sogenn ij pundt rug, iij pundt biug, aff Löderup sogenn ij pundt rug, iiij pundt biug, aff Hörup sogenn j pundt rug, iiij pundt biug, aff Gleminge sogenn iij pundt rug, iij pundt biug, aff Tryde sogenn ij pundt rug, iij pundt biug, aff Bennested sogenn j pundt rug, ij pundt biug, aff Öffrebye sogenn j pundt rug, ij pundt biug, aff Ingelstrup sogen ij pundt rug, iiij pundt biug, aff Nerreby sogenn2 j pundt rug, j pundt biug, aff Smedstrup sogen ij pundt biug, aff Wlstrup sogen xvij skepper rug, j pundt biug; vdj Jerrestad herrit aff Wemindelöff sogen ij pundt rug, j pundt biug, aff Boreby sogenn iij pundt rug, iiij pundt biug, aff Nebylle sogenn j pundt rug, iij pundt biug, aff Stybye sogenn vj skepper rug, j pundt biug, aff Jerristad sogen j pundt rug, j pundt v skepper biug, aff Simbris sogenn j pundt rug, ij pundt biug, aff Waldby sogenn j pundt rug, iij pundt byg; wdj Wemmindehögs herrit aff Grindby sogenn ij pundt rug, iij pundt biug, aff Anderslöff sogenn ij pundt rug, iiij pundt biug, aff Lemindtzröd sogen j pundt rug, ij pundt biug, aff Kierstrups sogenn j pundt rug, ij pundt biug; wdj Skiödtz herrit aff Dalkiöping sogenn j pundt rug, iiij pundt biug, aff Giszlasze³ sogenn j pundt rug, iiij pundt biug; wdj Oxieherrit aff Hyllie sogen iij pundt rug, vj pundt biug, aff Bunckeflodt sogen iiij pundt rug, viij pundt biug, aff Aagerup sogen iiij pundt rug, vj pundt biug. Under samme Dato (27 September 1573) havde Kongen henlagt Kronens Korntiende af Burlöf Sogn i Bare Herred til de to Borgere i Helsingör, som bleve tilskikkede at være Hospitalsforstandere. Siælandske Registre Nr. 1i fol. 70. Trykt i Hofmans Fundatser VII 91. Under 29 September 1573, fra Koldinghus, havde Kongen paalagt Borgemestre og Raad i Helsingör i Forening med Sognepræsten og Kapellanen at udvælge den i Fundatsen omtalte Hospitalsmester og at sende ham til Kongen for at konfirmeres. Sjælandske Tegnelser Nr. XII fol. 198. Under 10 Oktober samme Aar, paa Koldinghus, havde Kongen udstedt tre aabne Breve for samme Hospital: 1) at Hospitalet maatte faae nödtörftig Ildebrand af Kronens Skove paa Hallandsaas, og at Fogeden i Bostad skulde udvise det den (Sjælandske Registre Nr. 11 foll. 70-71, Hofmans Fundatser VII 93); 2) at Fæsterne af de Hospitalet tillagte Tiender under Fæstes Fortabelse aarlig skulde betale dette deres Afgift för Jul (Hofmans Fundatser VII 92-93); og 3) at Hospitalsforstanderne strax maae oppebære den Hospitalet tillagte Rente og derfor lade indrette Værelser, Senge, Boskab etc. (Sjælandske Registre Nr. 11 foll. 71-72, Hofmans Fundatser VII 94). 1575, 2 August, udgik der en kongelig Befaling til Jörgen Munck, Embedsmand paa Frederiksborg, ikke ydermere at gjöre Helsingörs Hospital Forhindring paa de det tillagte Tiender i Frederiksborg Len og paa Hveen, og at sörge for at det faar dem i Negene, hvor de tidligere ere blevne ydede saaledes. Sjælandske Tegnelser Nr. XIII fol. 72. 1 ǝ: Broby. 2 nu lagt under Öfraby. 3 : Gislöf. 1578, 8 Januar, udgik der fra Kronborg et kongeligt aabent Brev, at naar Fæsterne af de Helsingörs Hospital tillagte Tiender i Skaane ere döde, maae ingen Andre befatte sig dermed uden Hospitalsforstandernes Minde. Skaanske Registre Nr. 1 foll. 221-222. Trykt i Hofmans Fundatser VII 95-96. Under samme Dato udgik der en kongelig Befaling til Hospitalsforstanderne i Helsingör, hvorledes de havde at forholde sig med Oppebörselen af de Hospitalet tillagte Tiender i Skaane, i Anledning af det der indförte nye Kornmaal. Sjælandske Tegnelser Nr. XIV fol. 8. Trykt i Hofmans Fundatser VII 96. Under 11 Januar 1578 udgik der fra Kronborg en kongelig Befaling til Borgemester Henrik Mogensen i Helsingör, at eftersom Kongen har ladet anrette en Tydsk Kirke i Helsingör, og der er Bröst for en Degn, da skal Borgemesteren dertil antage en tjenlig Person, som forstaar Tydsk og Latin, og give ham til aarlig Lön ti gamle Daler, halvsyvende Alen Engelst, halvsyvende Alen Fordug, fem Alen Sardug og fem Alen Lærred, samt Öl og Mad i Hospitalet.. Af de Skolepersoner, som underholdes i Hospitalet, skulle endvidere sex stedse med den Tydske Degn vare paa i den Tydske Kirke, naar Prædiken holdes. Sjælandske Tegnelser Nr. XIV foll. 8-9. ― Jörgen Meher og Morten Skriver, Hospitalsforstandere i Helsingör, fik efter Begjering kongeligt Brev, at maatte arveligen bortleje en Hospitalets öde Jord der i Byen, tvert over for Frands Skrivers Gaard og östen næst op til Klosterkirken, til den som vil forbygge samme öde Jord. Datum Frederiksborg 9 Maj mdlxxix. Sjælandske Tegnelser Nr. XIV fol. 201. 69. 1574, 15 Januar. Kong Frederik IIs aabne Brev, at der nu, siden Mönten er omsat, i Helsingör har været Uenighed, idet Kirkeværgerne, Hospitalsforstanderne og Andre, som have Huse, Gaarde, Boder og Jorder at udleje, endnu efter Möntens Omsættelse begjere den samme Leje som för, Mark for Mark. Borgemestre, Raad og menige Borgerskab der i Byen have derfor efter kongelig Bevilling, mange Fattigfolk til Bedste, som ikke have stor Næring og ikke formaae at besværes med stor Husleje, gjort den Skik og Ordning der i Byen, at hvor der för i Husleje gaves tre Mark for en Daler, som för gik, skal der nu gives en enkende Daler eller to Mark, som Mönten nu er omsat; og Kongen stadfæster nu denne Ordning. Actum Haffniæ 15 Januarij anno etc. 74. Sjælandske Registre Nr. 11 foll. 89-90. 70. Bastian Hulsebrock skjöder Peder Oxe en Gaard i Helsingör. 1574, 5 Juli. Wy borgemestere, raadt och byfogid wdj Hellszingör giöre witterligtt mett thette wortt obnne breff, att aaer Christj twsind femhundrit halffierdesindtz tiue paa thet fierde, monndagenn som thennd femte dag Julij paafalldt, paa wortt raadhus, neruerindis menige borgere thennd dag ting sögtte, for oss wor schickid Bastiann Hullszebrock, borger wdj Mallmöe, lod forstaa, att hannd haffuer en stennhus gaard liggennde her y Hellszingör söndenn wd mett Stenngadenn, westenn wd mett thett gamle byes Fergestrede oc östenn op till Willum Hennrickszens gaardt, oc for nogen aaer siden bekom thend aff hanns hustruis fader, salig mester Christiernn Pederssen, fordum kannick j Lund, oc Hans Hoffmand, borger her samme stedttz, för tilhörde, om huilckenn samme gaard en tiid lanng haffuer weritt trette mellom erlig welbiurdig frue Giöruell Gullennstiernn oc forne Bastiann, oc wdj dag hagde Bastiann frue Giöruells breff tillstede, oss tillschreffuit, jnnehollende, at hun met Bastiann ther om er fordragenn, saa at hand motte nu raade for samme gaard oc thennd affhennde till huo hannom löster etc., effter samme breffs wiidere jnneholld. Wdermere lod forne Bastiann forstaa att haffue solld alld synn rettighed wdj forme gaard til erlig oc welbiurdig Peder Oxe till Giiszellfelldt, konng. matts. oc Danmarckis riigis hoffmester oc nu j dag att wille thennd schöde, om nogenn tillstede wor samme schöde Tha opstodt erlig mannd Dauit Hanszen kong. matts. tholldschriffuer, wor medbroder her ibidem oc.... oc schriffttlig befallinng forne schöde paa hans vegne att schulle annamme, oc effterdj thenne sag haffuer werit her j rette oc nu er bleffuen fordragenn, saa ingenn anden haffuer hafftt wdj att siige, th.. ennde gonnge liudelige indenn tinge opbuden oc aff kongens fogitt forkynndet, om nogen haff oc her wor ingen giensiigillse wdj noger mode, tha fremstod forne Bastiann hustru, börnn oc alle theris sannde arffuinge, nnom hans ellske kiere forne Bastiann Hullsebroch födde och wfödde, jnndtill Dauit Hanssen husfrue frw Mette oc alle theris sannde arffuinge till euig nu hagde wdj forme gaardt, mett alld synn rette tilhöre eyeligenn att nyde . . . euerdeligenn
effter som samme gaard nu forfindis oc er indbegreffuenn, som er j synn brede wdt mett Stenngadenn aff wester wdj öster till byes streede attenn allne, wdj syn lenngdt fra Stengadenn oc wd mod strandenn, som samme gaard nu er indluchtt, halfffemtesindtz tiuge tre alne et quarther, breden paa thend sönndre ende vd mett stranden er atten allne hallffandett quarther Siellandske, och kienndis forne Bastiann att haffue annammid och opboritt aff her hoffmester for samme gaard fulldist oc fuldwerd, tackennde for god nöyachtig oc fulldist betalling, thennd siidste penning mett thennd förste. Ther for hannd oc kienndis sigh, [synn husfru] oc alle theris arffuinge ingenn wdermere partt, rettighed eller indsagenn till forne gaard att haffue, menn eyeligenn att schulle Peder Oxe tillhöre, hanns husfrue oc theris arffuinge effter thenne dag, som for er rördt, och forne Bastiann att wille were hanns fullde hemmell och tillstanndere ther till wdj alle mode. Att saa er for oss wdj sanndhed tillgaaidtt, haffue wy till winndnisbyrdt ladit hengdt wor byes secrett seigill her nedenn vnnder mett forne Bastianñ Hullssebrocks signnete, oc ther hos wnderschreffuit mett hanns eigenn haannd till stadfestninngh. Datum Hellszingör vt supra. Dette kennes jegh Bastyan Hulsebrock med denne myn eygen handtskryft. Beskadiget Original paa Pergament med Levninger af to Seglremme. Jvfr. Historisk Tidsskrift III Side 628-629. 14 71. Kongebrev om Nederlandske Calvinister, som ere flygtede til Helsingör. 1574, 13 Juli. Breff till borgemester oc raadt i Helssingör etc. vt sequitur. Frederich etc. Wor gunst tilfornn. Wiider att wij forfarre, att ther till byen kommer mögitt fremmitt folck, bode Nederlender, som er for religionen schyld fordreffuenn, oc andre, som thennom nedersette ther vdj byenn eblantt wore vndersotte, och schall enn partt aff samme fremmede sielden eller wgierne söge kircke med anditt folck, men naar thieniste oc Gudtz ord holdis oc predickis wdj kircken, findis the snarist hiemme oc vnder predickenn att giöre giestebud oc gylde eller paa gaderne op oc ner att spatzere, huor fore mand en ringe ting kand achte eller sette, huad religion the ere tilgiffuen. Tha efftherthj wij nogen thiid siiden haffue laditt wore obne breffue wdgaa, att ingen fremede nationer schulle tilstedis att boe her vdj riigitt, med mindre the ware ens med wore vndersotte wdj religionen oc wilde were thend kircke ordning, som er i thisse lannde, wndergiffuen, oc saadane her med giffue tilkiende, thennom icke att were endrechtige med oss om religionen eller kircke ordningen, bede wij etther oc wille, attj beschieder forne fremid folck for etther, saa mange ther i byen findis, Oc thennom frembholder, att the her effther tilthencker att söge kircke, naar predicken holdis, med anditt folck, saa framptt the icke wille foruissis fran byenn, thisligiste att i haffuer jndseende hos, att ther som nogen vnder predicken findis att giöre gestebud, spatzere paa gaden eller anditt att thage ware, attj tha aluorligen thennom her om lader paa minde, oc ther som the ther offuer findis att giöre, attj tha ther offuer lader straffe oc thennom byen foruisse, huor med i altingist vdj alle maade kunde wiide att holde. Ther med scheer wor etc. Actum Frederichsborg thend 13 dag Julij aar etc. 1574. Sjælandske Tegnelser Nr. XII fol. 304. 72. Kongebrev om lösagtige Kvindfolk i Helsingör. 1574, 13 Juli. Borgemestere oc raadtmend vdi Helssingör fick breff etc. vt sequitur. Frederich etc. Wor gunst tilfornn. Wiider att wij forfarre, att ther vdj byen schall föres ett mögitt wtuchtigtt oc skendeligtt leffnitt aff löszacthige quindfolck, som söge thiid till byen mere end andenstedtz for thett fremede folck schyld, som kommer ther vdj sunditt, Gud aldmechtigste thill fortörnelsze oc gott erligtt folck til stor forargelsse. Tha paa thett saadane obenbare groffue synder oc Gudtz lastring maa fore kommis oc affschaffis oc ther med ingen Gudtz fortörnelsze schall opueckis, bede wij 111 B. 1 H. (1861). Tillæg. 8 etther oc alffuorligenn befalle, attj lader opsöge ther vdj byenn, huor saadanñe löszachtige quindfolck findis, oc thennom lader stube till byens kag oc siiden byen foruisze, att andre kand see thennom i exempell wed. Findis nogen siiden aff saadanne löszachtige quindfolck, som saaledis ere engang paa minthe oc stubede till kagenn, atther att komme till byen, attj tha lader skerre begge ören aff thennom, end huis the ydermere lader thennom findis i byen, attj tha lader thennom binde vdj en seck oc forsencke. Thesligiste huor saadane beröchtede huss oc öllkruer erre, attj thennom paa minder, att the saadantt folck icke husse eller hiemme; findis the ther emod att giöre eller nogen saadanne skiörsk folck wiideligenn att husse, hieme eller opholde, attj tha saadantt aluorligenn straffe oc thennom byen foruisze. Ther med scheer etc. Actum Frederichsborg thend xiij Julij aar etc. 1574. Sjælandske Tegnelser Nr. XII fol. 304. Sammesteds fol. 306 findes et Kongebrev til Samme, dat. Frederiksborg 14 Julij 1574, ifölge hvilket saadanne Kvindfolk först skulle stubes til Kagen, og de som vitterligen herberge dem forvises af Byen; om Kvindfolkene vende tilbage, efterat de ere forviste og udstubede, skulle de uden al Naade straffes paa Livet. I Dansk Magazin, tredie Række, II 177-229, har Jacobsen meddelt et Kæmnerregnskab fra Helsingör for Aaret 1577. 73. Nye Privilegier for Helsingör i Anledning af Kronborgs Anlæggelse. 1577, 13 Januar. Borgernne i Helsingöer finge frihed j xx aar for skat och anden besuering, som efftherfölger. Wij Frederich thend anden etc. giöre alle witerligt, at efftherthj wij nu vdj the hellige threfoldighedtz naffn osz, wort riige Danmarck och menige riigens jndböggere till en hukomelse, gaffn och ere haffuer ladit fore thage och bygge en nye befestninge wed wor kiöpsted Helsingöer paa thet steed, som thett gamle slott Krogen haffuer standet, huilcken befestning wij haffue ladit kalde Kroneborg, och paa thet at forne wor kiöpsted Helsingöer saa möget thes ydermere och bedre maa bliffue bögt och forbedret, borgerne och jndbögerne ther samestedtz kunde paa thieris neringe och bieringe forfremes och kome till effne och formue, tha haffue wij aff wor synderlig gunst och naade thagit, anamet och vndfanget, och nu med thette wort obne breff thage, aname och vndfangge osz elske borgemestere, raadmend och mienige borger vdj forne Helsingör, the som nu ere eller her effther komendis worder, theris höstrw, börn, thiund, thienere, godtz, rörendis och wrörendis, vdinden wor kongelige hegen, wern, fred, beskyttelse och beskiermelsze, besynderligen at wille forsuare, handt haffue, beskytte och fordagtinge till alle retthe, och haffue wij vdj lige maade fuldbyrdt, sampthyckt och stadfest, och nu med thette wort obne breff fuldbyrde, samthöcke och stadfeste alle the preuilegier, naader och friheder, som thennom aff framfarne koninger wdj Danmarck naadeligen vnt och giffne ere oc hogborne förste wor kiere herre fader, sallig och hoglofflige jhukomelsze, tilforn fuldbyrdt och stadfest haffuer, wed thieris fulde macht att bliffue vdj alle theris ord, puncter och artickler, effther som the wdj alle maade wduiszer och jndeholder, vndthagendis at the jcke schulle befatte thenom med the windfelder, som the her till haffuer hafft aff omligendis kronens skouffue, wden the kunde haffue wdj wor lensmandtz minde, och att wij wille osz forbeholdet haffue at nu vdj thend fellis marck, till Helsingör ligendis, lade graffue diger och fische parter, huor med the thenom aldellis jnthett schulle beffate, dog theris marck till gresgang och j andre maade thennom wforment, som the then her till hafft haffue. Thisligeste haffue wij aff same gunst oc naade vnt, beuilget och tillat och nu med thette wort obne breff vnde, beuilge och tillade, att forne wore vndersotthe mienige jndbygger vdj forme Helsingör, the som nu ere eller her effther komendis worder, mue och schulle were och bliffue aldelis quit och frij for schatt och all ander kongelige thönge och besuering wdj thiuffue sambfelde aar, nest effther thette vort breffs datum regnendis. Ther emod schulle fore wore vndersotte wdj Helsingör were forpligt at herberge wore hoffsinder och medhaffuendis folck och heste, nar wij thiid kome, for skiell och fyldeste, sameledis schulle the och lade före osz och wort folck eller thennom, som med wort pasbordt thid kome, frij offuer fergestedet, och ellers med jngen ydermere thynge wdj forne nest kommendis xx aar besueris wdj nogre maade. Thisligeste schulle the och were forplicht at were osz, wore efftherkomere koninger vdj Danmarck huld och throe, wort och riigens gaffn och beste tilhielpe at befordre och wor skade och forderff aff theris yderste formue hindre och affuende. Sameledis schulle the theris bye bygge, formere och forbedre med guod kiöpstedtz bygninge och ther vdj holde guod skick, ordning och policj, som thett sig bör. Ther som och nogen wore vndersotthe, borger eller kiöpmend her vdj riiget eller andre vdlendische kiöpmend wille thid flötthe, enthen at the ther selff kiöbe gaarde eller thennom leiendis worder eller och tilforhandle thennom jord och eyendom ther wdj byen och selff ther paa aff nye wille bygge husze och gaarde, tha skall thennom jcke borgerskab formenis, saa frampt the ellers haffue ett gott erligt witnis börd, huor fran the ere komen, och icke haffue nogen secht och ketterisch lerdom med at fare, och huilcke j saa maade thid kome at boe, schulle thennom forschriffue ther at boe theris liffstiid och icke siiden ther fran at flötte, och the saa well som andre byens jndbygger priuilegier och frijheder j alle maade, som foruett staar, wbehindritt at nyde och bruge, dog at the schulle were borgemestere och raadmend samestedtz hörie och liudige, och stadtzretthen och huis thyngge paakome kand lige wed andre borger ther samestedtz vdgiffue. Jeke skulle heller forne borger wdj Helsingör mue bruge nogit skytterij ther omkring, men were jachten aldelis wbeuarit, saa frampt nogen, ther med befindis, jcke wille straffis paa liffuet vden ald naade. Forbiudendis etc. Actum Frederichsborg thend 13 Januarij anno mdlxxvij. Sjælandske Registre Nr. 11 foll. 263-265. 8* 74. Nærmere Forklaring af Helsingörs nye Privilegier. 1577, 31 Marts. Borgemestere och raadmend vdj Hellsingör fick breff saa lydendis. Wij Frederich thend anden giöre alle witerligt, effther som wij gierne saae, at wore vndersaate vdj wor kiöpsted Helsingöer at same kiöpsted kunde tiltage och kome till effne och formuge, och ther for haffue forbedrit thenom thieris friiheder och preuilegier vdj adskillige maade, vnder huilcke friiheder eblant andet findis, at jngen schall benechtis borgerschaff, som sig ther will baasette, som haffuer ett erligt witnisbyrd och jcke er aff nogen sechtisk lerdom, som same friiheder ydermere forclarer, tha efftherthj borgemestere och raadmend samestedis befröchte thenom, om ther jcke holdis skielsmösse paa, huad folck som schulle thagis till borgere, at en heell hob löst folck och partij aff ander steder for thend frihed och forskonsell skyld, the kunde haffue for skat och thyngge, tid hensöge, och jcke nogen effnende folck aff formue, som kunde opholde borgerlig och bys tynge med thennom, wille wij for sliig leiglighed skyld ther med saa ledis holdit haffue, at jngen jndlendisch eller vdlendisch schall mue sig samestedtz jndtrenge och nedersette, med mindre the kunde haffue thet enthen med wor tilladelsze eller med borgemestere, raadmend och byfogedens beuillinge och samtöcke, och huilcken som vdj saa maade thiid komer at boe, the schulle vdj alle maade were stadtzretinn vndergiffuen och borgemestere, raadmend och byfogeden, som nu er eller her effther komendis worder, hörige och lydige med wagt, offuerförsell och j huis andre maade the thennom tilsigendis worder, huer effther sin effne och formue, huor paa the schulle giöre theris ed, saa well som och att werre osz och riiget och wore efftherkomere huld och thro, och schall aldellis jngen were frij for same borgerlig och bys tynge, som bruge nogen borgerlig nering, handell eller wandell, icke heller wore egne thienere, om the ellers bruge nogen handell, vndtagendis the aldeniste, som vnderholde thennom aff huis besolding the haffue wdaff osz. Sameledis paa thet vdj forne Helsingör kand holdis god skick och politie, och mienige borgere thes bedre kunde kome till nering och biering, och thend ene icke schulle vnderstaa sig at bruge thend andens handell, men huer at lade seg nöye med sit handuerck, som er wantsnider, kremere, bröggere, baggere, smeder, skomager och schredere, tha wille wij med thette wort breff befallit och fuldmacht giffuet haffue borgemestere och raadmend vdj Helsingör at schulle berame och schrifftligen forfatte huert for ne embede en skraa, artickels wiisz, huorledis huer vdj sit laug schulle wiide sig altingest effther at forholde vnder thend straff wed bör, huilcke the vnder theris byes jndsegle schulle lade vdgaa, och wille wij siiden same skraaer vdj alle maade fuldbörd och samtöckt haffue, dog wille wij osz och wore efftherkomere forbeholdit haffue ther vdj at forandre, effther som osz siönis got werre, och byen och mienige jndbygger kand were gaffnligt. Bedendis och biudendis alle thennom, som nu vdj Helsingör boendis ere eller framdelis komer ther at boe, at j vdj alle maade ere ethers borgemestere, raadmend och byfogit hörige och lydige vdj huis the ether paa wore eller paa byens wegne tilsiigendis och befallindis worder, tisligeste attj och retter ether effther huer vdj sit laug at holde och efftherkome hwes skraaer, som the oprettendis och vdgiffuendis worder, och jnthett ther emod giörer, saa frampt j ther offuer jcke wille straffis som wed bör. Actum Kroneborg thend 31 Martij aar etc. mdlxxvij. Sjælandske Registre Nr. 11 foll. 276-278. 75. 1577, 1 April. Frederik IIs aabne Brev, at eftersom Borgemestre og Raad i Helsingör have givet tilkjende, at det Marked, som holdes der ved sanct Mikkels Dag, er Byen mere til Skade og Besværing end til Gavn, Nytte og Forfremmelse, saa skal dette Marked aldeles aflægges, paa det at Borgerne i Helsingör ikke skulle have Hinder og Skade deraf paa deres Handel, Næring og Bjering. Actum Kronborg den förste Dag Aprilis Aar 1577. Sjælandske Registre Nr. 11 fol. 278. 1580, 17 September, udstedes der fra Frederiksborg et andet aabent Kongebrev, at samme Marked, der for nogen Tid siden blev aflyst, „for nogen wskickelighed sig therudinden thildrog", paany skal paalyses, eftersom Bönderne, som boe deromkring, have beklaget sig, at dets Nedlæggelse er dem til Afbræk paa deres Næring og Bjering. Sjælandske Registre Nr. 12 fol. 123. 76. Jörgen Mers Bestalling som Borgemester i Helsingör. 1578, 13 Maj. Jörgen Mer fick breff at skulle were borgemester i Helsingöer, vt seqvitvr. Wij Frederich thend anden etc. giöre alle witterligt, att wij haffue tilskicket och betroet och nu med thette wort obne breff tilskicke och tilbetroe osz elske Jörgen Mher att were borgemester her wdj wor kiöpsted Helsingöer wdj Jacob Hansens sted, och haffuer hand nu giort for osz hans borgemester eed, att skulle were osz och riiget huld och thro, wor och thieris skade aff hans yderste formue att hindre och affuende och at skulle hielpe huer mand wdj dom och ret, fattig och riig, indlendsk och wdlendisk, wden ald wild, hues loug och rett kand were. Thj bede wij och biude mienige borger her sammestedtz attj retter ether effther at holde forne Jörgen Mher for ethers borgemester och i alle maade ere hannom hörige och liudige paa wore wegne och paa byes wegne. Hand skall egien forhielpe ether alle, hues loff och ret kand were, och ramme wort saa well som byes och alles ethers gaffn och beste. Thj wiider ether ther effther att rette, ladendis thet jngen lunde etc. Actum Kroneborg thend xiij dag Maij aar etc. mdlxxviij. Sjælandske Registre Nr. 11 fol. 371. 77. Kongebrev at indrette en Gaard i Helsingör til en Toldgaard. 1578, 5 Juni. Jahan Taube fick breff att schulle mett thett förste forbögge thett steenhuss wdj Helsingör, som kalldis Hans Hoffmandtz gaardt, huillkitt kong. maytz. haffue seg tilhandlitt aff the Oxer oc frue Mette Rosenkrantz, oc samme huss att tillflij till en tolldegaardt, saa tollden mett förste kunde ther opberris etc. Actum Ottensze v Junij aar etc. mdlxxviij. Sjælandske Tegnelser Nr. XIV fol. 82. Inger Oxe til Söllested, Jörgen Brades Efterleverske, Mette Oxe til Birkholm, Hans Bernekovs Efterleverske, Mette Rosenkrands til Vallö, Peder Oxes Efterleverske, Anne Oxe til Oxholm, Frands Banners Efterleverske, Sidsel Urne til Boserup, Albret Oxes Efterleverske, Sidsel Oxe til Hjelmsö, Erik Podebusks Efterleverske, Jomfru Johanne Oxe til Rygaard, Johan Rud og Knud Rud paa egne og Söskendes Vegne og Henrik Gyldenstjerne og Anders Banner paa deres Hustruers Vegne skjöde samtligen og hver for sin Anpart Kong Frederik II en deres Gaard og Grund i Helsingör, kaldes Hans Hoffmands Gaard, hvorpaa der staar et Stenhus, som Apothekeren udi bor, liggende ned imod Stranden, og de love at hjemle den fri for hver Mands Tiltale. Givet i Odense den v Junij Aar mdlxxviij. Original paa Pergament med Underskrifter og hængende Segl i rödt Vox (Mette Rosenkrands og Henrik Gyldenstjerne have hverken underskrevet eller beseglet). Mette Rosenkrands til Vallö, Peder Oxes Efterleverske, skjöder Kongen sin Anpart i fornævnte Gaard. Niels Kaas til Torupgaard, Kongens Kantsler, og Peder Bilde til Svanholm, Hövedsmand paa Kalundborg (denne Sidste har hverken underskrevet eller paatrykt sit Segl), bedes tillige at besegle. Givet i Odense den v Dag Junij mdlxxviij. Original daa Pergament med Underskrifter og Segl i rödt Vox. Under 5 November 1576, paa Frederiksborg, havde Kongen udstedt to Gavebreve paa Grunde i Helsingör: 1) for Lensmanden paa Krogen Johan Taube paa et Stykke Jord, som strækker sig i Breden paa den nörre Ende mod Adelgaden fra Johan Taubes eget Hushjörne i öster mod Toldboden 42 Alen, i Breden paa söndre Ende mod Stranden 48 Alen, og i Længden af nör i sönder fra Algaden til Stranden, dog at der skal være almindelig Fortaa, Gade og Stræde mellem samme Jord og Stranden; og 2) for Kongens Bygmester Johan Paaske paa en Havejord mod Sanden, norden for det Stræde (Frands Skrivers Stræde), som löber fra Helliggesthusets Hjörne ned i öster ud med Henrik Monsens og Frands Skrivers Haver. Sjælandske Registre Nr. 11 foll. 249-250. 78. Frands Lavridsens Bestalling som Borgemester i Helsingör. 1579, 1 August. Borgerne vdj Helsingör finge kong. mattz. breff, att the schulle holde Frandtz Lauritzen for theris borgemester, vt sequitur. Wij Frederich thend anden etc. giöre alle witterligt, att wij nu haffue thilskichet och befallet och nu med thette wort obne breff thilskicke och befalle osz elske Frandtz Lauritzen att skulle were borgemester wdj wor kiöbsted Helsingör, och haffuer hand nu giordt osz hans borgemester eed att skulle were osz och riiget huld och thro och wiide och ramme wor och byens gaffn och bedste aff hans yderste forstand, saa och wden aldt wild och wenskaff att skulle forhielpe alle och huer thill rette, som for hanom hender att komme. Thij bede wij menige borgere och indböggere wdj Helsingör och huer serdelis strengeligen biude, athj retter ether effther att holde forne Frandtz Lauritzen for ethers borgemester och att were hanom hörige och liudige wdj hues hand ether paa wore eller byens wegne thilsigendis och befallendis worder, och hanom som ethers borgemestere att besöge wdj ethers sager och anliggende. Her effter sig huer kand wiide att forholde. Thij lader thet jngenlunde. Actum Frederichsborg thend j Augustj aar etc. mdlxxix. Sjælandske Registre Nr. 12 fol. 47. Frands Lavridsen, Borgemester i Helsingör, og hans Hustru Bente Povelsdatter fik 11 Maj 1586 Kongens Brev, at eftersom de med Samtykke af deres næste Arving, Borgemester Peder Pedersen i Kjöge, have afhændet Kronen den Gaard i Helsingör, de iboe, saa maae de i deres Livstid nyde og besidde den kvit og frit; og om Bente Povelsdatter overlever sin Husbondes Död, maa hun sin Livstid have Kronens Gaard Hornszeholm med fire tilliggende Bol afgiftsfri. Actum Frederiksborg. Ibid. foll. 526-527. Under samme Dato fik Samme et Kongebrev, at om Bente Povelsdatter overlever Frands Lavridsens Död, maa hun, saalænge hun sidder i Enkesæde, blive boende i Helsingör fri for al kongelig eller borgerlig og Bys Tynge. Ibid. fol. 527. 1586, 25 Maj, fik Frands Lavridsen kongelig Stadfæstelse paa et Brev, udgivet paa Helsingörs Raadhus, at han til Tinge havde givet og skjödt sin Hustru Bente Povelsdatter sin halve Hovedlod, dog kun,,saa widtt thet befindis louglig aff forne Frandtz Lauritzens rette arffuinge beuilgitt". Actum Frederiksborg. Ibid. fol. 531. 1603, 25 November, udgik der fra Koldinghus kgl. Befaling til Mogens Ulfeld, under Kronborg Slot at annamme og i Jordebogen at indskrive nogle Gaarde i Kronborg Len, som en nu nylig afdöd Kvinde i Helsingör, Bente Frands Skrivers, havde været forlenet med. Sjælandske Tegnelser Nr. XIX foll. 444-445. 79. Kongebrev om noget sölvholdigt Erts, som skulde findes ved Helsingör. 1580, 18 Februar. Niels Kaasz cantzeler och Christopher Valckendorff rentemester finge breff en Polniske myntemester anrörendis, vt sequitur. Wor synderlige gunst tilforn. Wiider, ephter att en mönthemester, som er kommitt aff Polen och oss nogen thiid siiden forleden sin thienniste haffuer anböden, haffuer wnderdanigst angiffuitt, hurledis hand wed wor kiöpsted Helsingöer wed thett bierg, som gerichten paa staar, schall haffue befunden nogen ertz ther att werre forhanden och thend probiertt och forfaritt, att thend schulle werre saa rig, att aff en centener kunde bekommis xxxiiij lod sölff, formenendis, att ther som hanum en forfarne bergmester bleff tilgiffuen, hand sig tha ther willde lade bruge och nogitt synderligtt forhuerffue, ephter som hand ether sellff wide ydermere att berette, tha bede wij ether och begierre, athj nu strax beskeder hanum till ether samptligen med forne ertz oc prob och thesz leilighed grandgiffueligen forfarer och offuerueiger, om huisz hand wdi saa maade angiffuer, kand werre wden bedrug nogitt bewendt att forethagis och anuendis, athj ther om alld leiligheden med ethers guode bethenckende oss lader forstaa, att wij oss ther ephter ydermere kunde wiide att rette. Ther med scheer etc. Actum Frederichsborg thend 18 Februarij anno etc. 1580. Sjælandske Tegnelser Nr. XIV fol. 318. 80. 1580, 20 Februar. Kong Frederik IIs aabne Brev, at sancti Mauritii martyris Vicarie i Roskilde Domkirke, som Frands Lavridsen nu er forlenet med, efter dennes Död skal ligge til Helsingörs Bykirke til at opholde Bröd og Vin med, eftersom Kirken skal være forsörget med en saare ringe Indkomst; og skulle Kirkeværgerne aarlig gjöre Borgemestre og Raadmænd Rede og Regnskab for Indtægten af samme Vicaries Gods, som er:,,Först vdj. Lille herrit vdj Iszöere ij gaarde, Oluff Hemmingsen och Peder Oluffszen iboer, skylder huer thenum aarligen iij pund biug, j lamb, j gaas, ij höns; wdj Horns herrit vdj Skybby ij gaarde, Hans Jensen och Peder Ibsen iboer, skylder huer thenum aarligen ij pund rug, ij pund biug, j lam, j gaasz, ij höns; wdj nörre Hylding en gaard, Jens Pallesen iboer, skylder aarligen j pund rug, j pund biug, xj skilling j album landgilde, j lamb, j gaas, ij höns, j mark gesterij; wdj Mierlösse herrit vdj Kröffuerup en gaard, Rasmus Pedersen iboer, skylder aarligen iij pund rug, iij pund biug, iij mark gesterij; wdj Roskilde tho haffue iorder, Claus Wintapper nu vdj brug haffuer, skylde thil aarlig landgilde vj skilling grot." Actum Frederiksborg den 20 Februarii Aar 80. Sjælandske Registre Nr. 12 fol. 85. 1581, 20 Februar, paa Helsingörs Raadhus, skjöde Borgemestre, Raadmænd og Byfoged i Helsingör Toldskriver Frederik Lejel et lille Stykke af Byens Jord ned mod Stranden. Arnemagnæanske Samling af Danske Diplomer Fasc. XV Nr. 1. 81. Kongelig Bevilling paa Anlæggelsen af et Apothek i Helsingör. 1581, 16 Juli. Peither Pester fick kong. mattz. breff, et apotecke att anrette och holde wdj Helsingöer med frij rett och frijhed, som en apotecker wdj andre welordnit steder haffue, wdj thij aar att niude och beholde, vt sequitur. Wij Frederich thend anden etc. giöre alle witterligt, att efftherthij wdj wor kiöpsted Hellsingöer thill thesz icke haffuer werit nogit apotecke anret, och som byen sig nu mögit forbedrer och thilthager, och thet therfore well giöris fornöden, att sammestedtz et apotecke bleff anret, menige byens indbyggere saa well som fremmede, thiid hender att komme, thill gaffn och bedste, paa thet the ther kunde bekomme thilkiöbs wrther och anden deell, som paa itt apotecke bör fall att holdis, och huer behoff haffue, tha haffue wij aff wor synderlige gunst och naade wndt och thilladt och nu med thette wort obne breff wnde och thillade, att thenne breffuiszer ossz elske Peither Pester maa wdj for wor kiöbsted Helsingöer anrette ett apotecke och niude sammestedtz slig rett och frihed, som en apotecker wdj andre welordnit steder haffue och niude, skall ingen anden wden hand allene mue holde apotecke sammestedtz hanum thill forprang och wdj thij sambfelde aar nest effther thette wort obne breffs datum regnendis, ey heller skulle borgerne mue holde thilkiöbs wdj theris kram nogen synderlig specerij, som wdj et apotecke bör att holdis, forne Peither Pester thill forprang, dog saa att hand skall were forplicht att holde et gott wstraffelig apotecke med forstandige suenne, nottorfftige wrther, the ther gode och wforfalskede ere, med ald anden thilbehöringe, som bör att findis och were wdj et apotecke, och ther aff selge och affhende thill wore wndersotte och andre, hues the behöffue och kiöbendis worder, for et skielligt och liideligt kiöb, och sig wdj alle maade therudinden skicke och forholde, att ingen clagemaall med billighed och rett offuer hanum kommendis worder. Och skall her med strengeligen och alffuorligen were forbudit nogen anden at holde apoteck eller spitzerij och wrter fall wdj forne Helsingöer, forne Peither Pester paa hans apotecke, neringe och bieringe thill hinder och skade, wnder thend straff som wed bör. Cum inhibitione solita. Actum Frederichsborg thend xvj dag Julij aar etc. 1581. Sjælandske Registre Nr. 12 foll. 172-173. 1592, 2 Juni, fik Peiter Pester kgl. Fornyelsesbrev paa dette Privilegium. Sjælandske Registre Nr. 13 foll. 330-331. 82. Kongelig Bevilling for Helsingörs Hospital at nedbryde et det tilhörende gammelt Stenhus. 1581, 1 September. Till hospitals forstandere wdj Helsingör. Frederich. Vieder, epther som i wnderdanigst haffuer ladett giffue osz tilkiende, huorledis ther schall staa itt gameltt steenhusz ther wdj byen, huilchett wij eblantt andett haffue funderitt till hospitallitt samestedtz, och thett skall were mögitt forfalditt baade met thag, sparrer, lechte, lofftt, windue och andett, att thett wden stor bekostning icke kand egen hielpis, och i ther fore paa wor naadis behag och tilladelsze for gott anser och menne hospittallitt att were nytteligt, att samme husz nederbrydes, och huesz thömmer, thag och mursteen, som nogitt duer, att bruggis till hospitals husze ther med att forbedre, eller huisz ther offuer er, som hospitallitt icke behöffuer, aff steen, thömmer och anditt aff samme husz, thett att foruende wdj pendinge hospitallitt tilbeste, och jordmaanitt, som forne gammell husz paastaar, bort leye till bygsteder, att ther aff aarligen kunde giffuis jordskild till forne hospitall, saa att forme hospitall icke schulle haffue behoff samme husz wid magcht att holde och giöre mögitt omkostning, thett i wnderdanist stille wortt naadigst behag, begierendis ther om wor wilge att wide, tha ere wij epther sleg leilighed naadigst tilfridtz, attj forne husz maa lade nederbryde, och siden huesz thagsteen och mursteen, som icke behoff giöris hospitallis husze med att forbedre, attj thennom foruende wdj penninge, hospitallit till gaffn och beste, epther gott och clartt regenschab, och attj eyendom och jordmon bortley och wnde borgerne for en aarlig wisz jordsköld, saa the fattige ther offuer icke schulle lide nogen skade III B. 1 H. (1861). Tillæg. 9 och affbrech paa theris inkompst, och huisz i wdj thette eller andre maade kunde giöre hospitallitt till gaffn och beste, ther med etc. Actum Frederichsborg thend 1 7temb. Sjælandske Tegnelser Nr. XIV fol. 506. 1582, 6 Maj, fik Borgemester Frands Lavridsen og Toldskriver David Hansen i Helsingör Kongens aabne Brev at skulle være Forstandere for Hospitalet sammesteds. Datum Frederiksborg. Sjæl. Reg. Nr. 12 fol. 236. 1582, 4 Juli, paa Kronborg, udstedte Kong Frederik II tre Breve angaaende Helsingörs Hospital, trykte i Hofmans Fundatser VII 97-100, nemlig: 1) et Gavebrev til Hospitalet paa et Bundgarnsstade paa Kronens Grund ud for,,Snecke stennen", vesten for det Stade, som bruges til Kronborg Slot (Sjælandske Registre Nr. 12 foll. 243-244); 2) en Befaling til Hospitalsforstanderne, at de tilligemed Skolemesteren skulle have Indseende med de Skolepersoner, som have deres Underhold i Hospitalet, og om Nogen forholder sig uskikkelig, da fratage ham samme Almisse og Kost (sammesteds fol. 244); og 3) at de, der have Hospitalets Tiender, i rette Tid skulle erlægge deres Afgift deraf, og at Ingen maa befatte sig dermed uden Hospitalsforstandernes Minde. (Sjælandske Tegnelser Nr. XV foll. 72–73). 1582, 24 August, faar Morten Nielsen kongelig Bestalling som Hospitalsmester i Helsingörs almindelige Hospital, med hundrede gamle Daler aarlig Lön og fri Underhold og Ophold for sig og sin Hustru i Hospitalet. Actum Frederiksborg. Sjælandske Registre Nr. 12 fol. 259. Fundatser VII 100. - Kongebrev til Fæsterne af Helsingörs Hospitals Tiender i Malmöhus Len at yde deres Afgift til Hospitalet i Malmö og ikke i Ysted, som endel af dem ville. Frederiksborg 23 August 1582. Trykt i Hofmans Senere, den anden Oktober 1608, udgik der dog fra Skanderborg en kongelig Befaling til Hospitalsforstanderne i Helsingör, at eftersom Bönderne i Ingelsted, Jerrested og Herrested Herreder havde givet tilkjende, at det faldt dem for, besværligt at före deres Tiender til Malmö, hvortil de havde tyve Mil og derover, saa skulde Forstanderne gjöre den Forordning, at enten Afgiften af fornævnte Tiender blev ydet i Ysted eller at der modtoges Penge af Bönderne istedetfor Kornet. Sjælandske Tegnelser Nr. XX foll. 238-239. 1586, 31 Januar, udgik der fra Kronborg en Befaling til Fru Kirsten, Ejler Grubbes, at fornöje Hospitalsforstanderne i Helsingör for Burlev Sogns Kongetiende, som hendes afgangne Husbonde nogle Aar havde forholdt dem. Skaanske Tegnelser Nr. I foll. 435–436. 83. 1581, 16 December. Kong Frederik IIs aabne Brev, at eftersom Borgemestre og Raadmænd i Helsingör have en saare ringe Ting for deres Umage, saa maae de, som det hidindtil har været sædvanligt, oppebære en Mark, som Mönten nu gaar, af hver Ame Vin, som der i Byen sælges og udtappes, og samme Mark skal erlægges af Borgerne, som sælge Vinen. „Sammeledis epther att wij haffue forordnit och befallit borgemestere och raadmend att skulle holde en almindelig winkielder her wdj byen och thend althiid bespisit med god Rinsk win och anden drick, saa att wore hoffsinder, saa uell som borgerne eller fremmede, for et skiellig kiöb kunde bekomme thet, som gott wor, och the haffue wnderdanigst giffuit osz thilkiende, att the anuende möggen omkostninge ther paa och haffue möggen forhindringe, forprang och skade ther aff, att andre borgere wdtappe Rinsk win wdj potter eller kander thall wden husz att forselge, wdj thet att naar the haffue skaffit thenum en temmelig forraad aff win, maa samme win bliffue liggendis, och the thend icke kunde selge for thend forprang, aff borgerne therudinden skeer, tha wille wij, att ingen borgere, som haffuer Rinsk win, maa thend wdtappe wdj potter och kander thall wden husz att forselge, saa frambt nogen ther emod giörendis worder, the tha icke wille haffue forbrot samme win, ther tappis aff, thill osz och kronen. Dog skall her med icke were formeendt nogen borgere at selge heell eller halff amme eller wdj sit egit husz att fortappe win thill sin egen och sine giesters behoff." Actum Kronborg den 16 Decembris Aar 1581. Sjælandske Registre Nr. 12 foll. 197-198. 84. Kongebrev om Sögnedagsprædiken i Helsingör. 1582, 6 Januar. Doctor Pouell Madtzen och borgemestere wdj Helsingöer finge breffue, sögnedags predicken anrörendis, vt sequitur. Frederich etc. Wor gunst thilforn etc. Wiider epther wij ere kommen wdj forfaring, att med the predicker, som om sögnedage scheer ther wdj wor kiöpstedt Helsingöer, icke holdis epther thend gieslich ordinantz, som her wdj riigett giortt er, men att thend Tydske predicken skall skee om thysdagen och om thoersdagen, och the andre dage att skulle holdis Danske predicken, endog ordinantzen medförer alle sögnedagis predicken wdj kiöpstederne ordentlich schulle holdis och skie om ottensdagen och om fredagen, om huilcken ethers byes ordning och skick wij för, nu sidste gang wij waar paa wortt slott Kroneborg, aldellis inthett haffue wist, ey heller nogett j the maade wille thillade emod ordinantzen, tha bede wij etther och wille, attj forordner, att ther wdj byen saa well som wdj andre kiöpsteder ther med holdis epther ordinantzen och att nu strax epther thette jwlle helligt skickis och forordnis, att thend Tydske predicken saa well som thend Danske skeer om ottensdagen och om fredagen, och icke thilsteder ther nogitt nytt att opthagis emod ordinantzen och thend brug, her wdj riigitt er seduanligt. Ther med etc. Actum Frederichsborg 6 Januarij aar etc. 82. Sjælandske Tegnelser Nr. XV foll. 7-8. 85. 1582, 26 Marts. Brev fra Jörgen Brade til Gundestrup, at eftersom Kongen har udlagt ham til Magelag en Gaard i Lugude Herred i Möholt, skylder tre Mark fire Skilling Landgilde, fire Mark Gjesteri, en Teje, et Læs Hö, samt Kronens Herlighed og Rettighed en jordegen Bondegaard i samme Herred i Gommerup, skylder 30 Skjepper Byg, 25 Skjepper Havre, 1 Ko, 1 Galt, 3 Faar, 2 Gjæs, 9 Höns, 5 Mark Gjesteri, 14 Skilling Penge, 4 Læs Hö, 30 Læs Ved, saa udlægger han atter til Kronen en Gaard i Mullerup i Sjæland, skylder 3 Pund Byg, 26 Skilling Penge og 3 Tönder Havre, samt en sin og sin Hustrus Kjöbstedgaard i Helsingör i Klosterstrædet, hvoraf der aarlig gaar tolv Mark Danske Jordskyld til Hospitalet i Helsingör, og som strækker sig af öster i vester fra Sognehuset paa den söndre Side femsindstyve og elleve Alen halvandet Kvarter, og paa den nörre Side i Klostrets Have af öster i vester sexsindstyve og to Alen halvandet Kvarter, og i Breden i den östre Ende af sönder i nör syv og tyve Alen, og ud ved Algaden i Klosterstrædet af sönder i nör halvfemsindstyve og syv Alen. Jörgen Urne til Valsö, Kongens Hofmarskalk, og Knud Rud til Sandholt, Kongens Hofsinde, bedes tillige at besegle dette Brev. Givet i Helsingör den 26 Marts mdlxxxij. Original paa Pergament med Jörgen Brades Underskrift og Seglene Nr. 1 i ufarvet og Nr. 2 i rödt Vox. Seglet Nr. 3 er ikke paatrykt Voxbullen. 86. 1582, 6 Maj. Kong Frederik IIs Befaling til Tolderen og Toldskriverne i Helsingör maanedlig at give den Tydske Prædikanter, som Kongen har antaget til Kronborg Slot, og som nu skal være ankommen, de ham efter hans Bestallings („bestillings") Lydelse tilkommende Kostpenge. Ligeledes skulle de maanedlig betale fire Daler Kostpenge til hvert af de fire Skolebörn, som med Sang og anden Del skulle vare paa Tjenesten i Kirken der paa Slottet. Frederiksborg 6 Maj 82. Sjælandske Tegnelser Nr. XV fol. 52. 1584, 30 August, befaler Kongen de Samme at forskaffe den Tydske Prædikant i Helsingör saamange Læs Ved, som der er tilsagt ham i hans Bestalling (,,bestillings breff"), og at indföre Betalingen derfor i deres Regnskaber. Actum Frederiksborg. Ibid. fol. 391. 87. Kongebrev om udenrigs födte Borgere i Helsingör, som atter ville forlade Byen. 1582, 27 Maj. Borgemestere och raadmend vdj Helszingör finge breff, the borgere anrörendis, som ere födde wdenn riigett, lydendis vt sequitur. Wij Frederich thend andenn etc. giöre alle witterligtt, att epther som wij komme wdj forfaringe, att en partt borgere och jndbyggere wdj wor kiöpsted Helszingör, som ere barnfödde wdenn riigett, skulle wnderstaa thenum, epther att the enn tiid lang haffue boëdtt ther wdj byenn och wnder thend friihed, wij byenn haffue med benaaditt, sögtt theris neringe och tilthagett och forbedritt thenum vdj riigdom, effne och formue, att wille flytte ther frann byenn och begiffue thenum wdenn riigett med hues godtz, pendinge och formue the vdj saa maade her wdj riigett samblett och foröffritt haffue, tha haffue wij nu thend leylighed bethencktt och offuerueigett och wille her epther ther med saa alffuorligen holditt haffue, att thersom nogenn aff borgernne och jndbyggerne vdj forme Helszingör, som ere barnfödde wdenn riigett och haffue hafftt borgerskab ther wdj byenn, epther thenne dag bliffuer tilsindtz att wille flytte ther frann och begiffue thenum wdenn riigett, tha skulle the werre forplichtt, för end the mue tilstedis att flytte ther frann, thend thredie partt aff ald theris formue, pendinge och godtz, rörendis och wrörendis, aldelis jnthet wnderthagett, att wdgiffue, halffparthen till osz och kronnen och anden halffpartten ther aff att komme byen till beste, och wille wij her met strengeligen och alffuorligen haffue befallett och paalagtt osz elske borgemestere, raadmend och byefogitt wdj Helszingör, som nu ere och her epther kommendis worder, att the alffuorligen holder ther offuer och aldellis jngen tilsteder, som ere wdenn riigett födde och boësett ther wdj byenn att flytte ther frann, met mindre the tilfornn thend thredie partt aff ald theris formue, pendinge och godtz, jnthet wnderthagitt, epther som för er rördtt, wdgiffuet och fornöygett haffuer, saa frambtt theris forsömmelsze findis ther wdinden, the tha icke wille stande ther fore till rette. Her epther siig huer will wiide att forholde. Actum Frederichsborg 27 Maij anno etc. 1582. Sjælandske Registre Nr. 12 fol. 238. I det kongelige Missive af samme Dato (Sjælandske Tegnelser Nr. XV fol. 58), hvormed dette aabne Brev oversendtes til Borgemestre og Raad i Helsingör, staaer der „,thend thiende partt" istedetfor „thend thredie partt". 88. 1583, 3 Juni. Ifölge et „Muster register paa borgernnes mandtall vdj Helsingör, som effther kong: matts: wor allernaadigste herris breffs lydelse bleff offuersett och mustredt vdj theris beste rustningh aff erligh welbyrdig mannd Johann Taube till Tullitz, kong: mats: höffuitzmanndt paa Kronneborgh och Friderichsborgh, thennd 3 Junij anno 1583", fandtes der dengang fölgende „Summa paa forne manndtall offuer alle fiire fierdinnger: Hageskötter je xxxvij. Dobbelt soldnner (mett rustninger, slagsuerdt och speitze) lxiij. Kortte werge xiiij. Tilsammen ij xiiij. Borgemestere og raad ther forudenn ix rustninger mett speitze och slagsuerdt. Summa giör tilhobe ijexxiij, som er kiendt for fyldeste att maa patziere vdj forne mustrinngh. End wor tilstede paa forne mustring wed ij xx mannd forudenn thisze forme mett theris werge, enn partt fattige och enn andenn partt stennhuggere, muremestere och andre adskillige hanndwercks folek och aldernne mendt, och ere dog medtborgere, som ere wdmustred aff erligh welbyrdige Johann Due och dog findis til stede redeboen paa kong: matts: naadigste behagh." Skrevet paa Papir med en samtidig Haand. 1584, 22 Juni, udstede Andres Saxesen, Hans Nielsen, Mads Lavridsen, Anders Hæss, Oluf Pedersen og Gudmand Nielsen, Raadmænd, og Clavs Nielsen, Byfoged, med menige Borgere, Indbyggere og ganske Menighed i Helsingör en Fuldmagt for Jörgen Mahr og Frands Lavridsen, Borgemestre, David Lejel og Niels Barfod, Raadmænd, og Richardus Wedderborn, Jacob Villumsen, Jens Holm og Lavrids Auerdick, Borgere i Helsingör, paa Byens Vegne at samtykke Hertug Christians Hylding i Ringsted den 8 Juli samme Aar. Beseglet med Byens og fireogtyve navngivne Borgeres Segl. Original paa Pergament med 25 hængende Segl. 89. 1585, 19 April. Kong Frederik II skjöder og giver Hans Budtze, Bösseskytte paa Kronborg Slot, en Kronens Havejord i Helsingör næst sönden for de Boder, Mester Hans Bygmester udi Værge havde; og strækker samme Ejendom sig i Længden af Nordvest fra Boderne i Sydost til Strædet 40¾ Alen, i Breden paa den sydöstlige Ende ud til Strædet af Nordost i Sydvest 27 Alen, og paa den nordvestlige Ende ved Enden af Boderne 28 Sjælandske Alen. Dog skal han derpaa bygge god Kjöbstedbygning med Tegltag. Actum Kronborg 19 Aprilis 1585. Sjælandske Registre Nr. 12 foll. 400-401. Allerede tidligere, den förste November 1584, paa Kronborg, havde Kongen udstedt et Gavebrev til Hans Butze paa samme Grund (Strædet kaldes der det Tverstræde, som löber fra Sandet op til Frands Skrivers Stræde), men deri forbeholdt Kronen Forkjöbsret. Ibid. foll. 363-364. 1600, 1 November, i Kjöbenhavn, udsteder Kongen et Gavebrev for Hans Buds, Arkelimester paa Kronborg, paa en Grund udenfor Kronborg, strækkende sig i den nordvestre Ende i sin Brede ud til Kongensgade 30 Alen, i sin Længde langs Kronens Plankeværk 285 Alen, og i sin sydöstlige Ende 26 Alen; dog skal han bygge den med god Kjöbstedbygning. Sjælandske Registre Nr. 14 foll. 287-288. 90. Kongebrev til Kjöbenhavn og Helsingör om Mönten. 1586, 30 Januar. Borgemestere och raadmend wdj Kiöpnehaffn och Helszingör finge breff dallere att were gienngs, vt sequitur: Frederich etc. Wor gunst thilforn. Wiider att eptherdj wij komme wdj forfaring, huorledis her wdj riigit schall were jndfört nogle ny dallere, som icke alle maade ere saa guode aff slag och pauiment, som thett burde, huorfore wij och ere thilsindtz mett thett förste att lade probere samme daller och siden epther theris werd giöre ther om tax och forordning, och paa thett herforinden eblant thend mehenige handelszmand eller andre ther om icke schulle bliffue miszforstandt, saa well om the guode och fuldwechtige daller som om the andre, och wor vndersotthe wdj theris handell och wandell ther aff thage alt for stor schade, tha bede wij ether, wille och befalle, attj foreholde och forordne wdj ethers bye, att alle daller, saa well the gammelle som the nye slag, thennum allene vndthagen, som wdj fremfarene aare och thiider haffue werit forboden, bliffue liige giengbare, och icke giöris ther paa nogen forscheell, jcke heller nogen saadanne daller aff ethers medborgere eller andre wdj ethers bye vdj theris jndbördis handell och wandell forschiudis, jnden wij selff ther om giöre anden taxering och forordning, vnder thilbiurlig plicht och straff, som bör att fölge thennum, wor wilge och befalling icke achte och fölge wille. Ther mett scheer wor wilge och befalling, huor epther j ether wille haffue att forholde. Actum Kroneborg 30 Januarij anno 86. Sjælandske Tegnelser Nr. XVI fol. 13. 91. Kongebrev paa nogle Lökker udenfor Helsingör. 1586, 11 Maj. Borgemestere, raadmend och mennige borgere wdj Helszingör finge kong. matttz stadfestelsze paa hues löcker the haffue jndhegnitt ther wdenn for byenn jnthill skouffuenn, liudendis vt sequitur etc. Wij Frederich thend anndenn etc. giöre alle witterligtt, att epthersom wore wndersotter osz elske borgemestere, raadmend och menige borgere wdj wor kiöpsted Helszingöer haffue wnderdanigst laditt giffue osz till kiende, att ther omkring theris bye skall were enn skarp egenn, saa the ther offuer lide stor mangell och bröst for straa foder, och epther slig leylighed skall enn partt borgerne met wor leenszmandtz ther sammestedtz hans raad och samthycke were wdtuist paa byenns forthaa nogle smaa löcker och haffuer till att jndtheppe sammestedtz att bruge for aarlig jordskyld till forne Helszingörs bye, huilcke forɲe löcker och haffuer vdj gammell thid, epther som gammell diiger och grauffuer wduiszer och gamble mend witterligtt er, skall were jndhegnitt och brugtt, för end byenn er bleffuenn affbrentt aff riigens finder, och mennighedenn ther offuer er kommenn wdj armod och jcke kunde holde thenum wed lige och magtt som till fornn, medenn aff slig aarsag haffue althid siidenn liggitt öde, jndtill nu, wnderdanigst therfore begierendes, att wij naadigst wille beuilge thenum samme löcker och haffuer att maa jndtheppe och jndhegne, tha paa thet forme wor kiöpsted maa forbedris och wore wndersotter sammestedtz thenum thesz bedre nere och bierge, haffue wij naadigst epther theris wnderdanigst begiering beuilgitt och tillatt, att for me wore wndersotter och jndbyggere wdj forɲe wor kiöpsted Helszingör mue her epther jndhegne forne forthaa och grund jndtill skouffuenn mere och widere, end the till thesz hafftt haffuer, och thet siidenn haffue, niude och bruge till agger jord och seeland, till auffll och andenn brug, som the thet kunde giöre thenum nöttigstt, och skall borgemestere och raadmend deele och skiffthe samme jord och eygendomme eblantt borgerne epther huer theris leylighed och sette och thaxere, huilcke som ther aff bekommendes worder, huer sin andeell for en tilbörlig jordskyld, som the aarligen ther aff skulle giffue, huilcken jordskyld till byenns nytte, fremtharff och bedste skall foruendis och anleggis och till jngen anden brug, och huilcke wdj saa maade aff samme jord bekomme, the skulle thet ther epther niude och beholde till thenum och theris eptherkommere och arffuinge, som ere bysenns jndbyggere och borgere, emedenn the thend forordnede jordskyld aarligen till rette thide ther aff fornöygendis och wdredendis worder, dog skall jcke nogenn maa panttsette, selge eller nogenn andenn maade affhende aff samme jord till nogenn, som jeke er bosiidendis borgere ther sammestedtz och borgelig rett wndergiffuenn och will och kannd wdrette och fuldgiöre borgelig plichtt, thönge och rettighed, baade till osz och kronnenn och till byenn, och paa thet ther met maa haffues tilbörlig tillsiunn, tha om nogenn aff armed och anden leylighed threngis sin anpartt wdj forne jord att affhende, skall thet skie met borgemestere och raadmendtz widskab och samthycke och vdj theris neruerelsze paa raadhuszitt eller till byethingitt och jcke andenstedtz, och skulle the were plichtig att haffue achtt ther paa, att aff samme jord jcke affhendis till nogenn, som jeke er borgere, att ther offuer j framthidenn samme eygendomme jcke skulle byenn eller byeszens jndbyggere frauendis, thersom anderledis ther met handledis end som foruitt staar. Thi forbiude wij wore fougitter, embitzmend och alle andre forne wore wndersotter borgemestere, raadmend och mennige borgere wdj forne wor kiöpsted Helszingöer heremod paa forne löcker och haffuer att jndhegne och bruge, niude och beholde, epthersom foruitt staar, att hindre eller wdj nogre maade forfang att giöre. Wnnder wor hylliste och naade. Giffuit paa Frederichsborg thend xj Maij aar etc. mdlxxxvj. Sjælandske Registre Nr. 12 foll. 527-528. 1657, 6 Maj, blev dette Brev confirmeret af Kong Frederik III. Sjælandske Registre Nr. 24 foll. 37-39. 1598, 2 November, stadfæstes Helsingörs Privilegier af Kong Christian IV, og 1648, 30 November, af Kong Frederik III. Originaler paa Pergament uden Segl, indförte i Sjælandske Registre Nr. 14 fol. 193 og Nr. 22 fol. 60. 92. Kongebrev om nogen Jordskyld til Tydske Kirke i Helsingör. 1586, 23 August. Gertt Rantzow fich breff en kierregaardt, vrthehaffue och en omgang wid thend Thydske kircke att forordne att bliffue thill forne Thydsche kircke och aff nogen husze och bolligger att giffuis schylde thill samme kircke, vt sequitur. Frederich. Wor gunst thilforn. Wiid, att wij naadigst haffue for gott ansehett, att then vrthehaffue och kierregaard, som er liggendis wid thend Thydsche kircke, thisligist thend omgang wid samme kircke schulle her epther ligge, höre och bliffue thill kircken. Sammeledis haffue wij och naadigst beuilget, att alle husze och boeligger, som er bygt paa Sandet vden for byens rettighed, schulle giffue en aarlig jordschyld, som the enthen nu kunde were satt eller och her epther kunde settis och taxeris fore. Thi bede wij thig och wille, atthu forordner forne kierregaard, vrthehaffue och omgang att bliffue thill forne Thydske kircke och giöris samme kircke saa nöttig, som thett schie kand, sammeledis forordner, att aff the husze og boëligger, her paa Sanden vden byens rettighed er bygtt, en billig jordschyld giffuis thill for kircke och aarligen thill samme kirckis forstandere fornöyes. Thermet etc. Actum Kroneborg 23 Augustj anno 86. Sjælandske Tegnelser Nr. XVI fol. 72. Kongebrev af 8 April 1587, hvorved en Gaard i Helsingör, som Kongen nogen Tid forleden har kjöbt, og hvori Mester Christoffer Knoff en Tid lang har havt sin „Værelse", undes forne M. Christoffer Knoff og M. Albret Hansen og deres Efterkommere Hofprædikere, paa det de kunne have bekvem Vaaning og Værelse i Helsingör, naar der holdes Hoflejr. Actum Skanderborg. Sjælandske Registre Nr. 12 fol. 589. - Anne Jensdatter, Jacob Hansens Efterleverske, som var Borgemester i Helsingör, sælger Kongen sin Ejendomsgaard i Helsingör, som hun selv ibor, liggende norden for Stengaden, vesten næst til Raadhuset og östen til hendes Svoger Richardus Wedderborns Gaard og Bolig imod Algaden, strækkende sig i Breden til Algaden af Öster i Vester 25% Alen 2 Fingersbred, i Længden af Sönder i Nör fra Algaden til salig Lisbeth Hans Povelsens Arvinges Gaard og Jord 72% Alen 1 Kvarter, og i Breden paa den nörre Ende 18 Alen Sjælandsk Maal. Hun beder sin Svoger Hans Nielsen, Raadmand, sin Broder Morten Jensen, kgl. Toldskriver, og sin Svoger Richardus Wedderborn, Borger sammesteds, at besegle med hende. Datum Helsingör 28 August 1587. Original paa Pergament med fire Underskrifter og Segl i grönt Vox. 1587, Mandagen den niende October, paa Bytinget, skjöder Morten Jensen som hendes Lavværge Kongen samme Gaard. Original paa Pergament med Byens Secretsegl i grönt og Morten Jensens Segl i ufarvet Vox. Ifölge et Skjöde fra Helsingörs Byting af 10 December (Mandagen efter Annæ) 1554 og et Kjöbebrev af 13 December s. A. havde afdöde Raadmand i Helsingör Knud Henkelsens Sönner Oluf Knudsen, Frands Knudsen, Anders Redersvend, Borgere i Kjöbenhavn, Jacob Kræmmer, Rasmus Olsen og Lavrids Hofmand, Borgere i Helsingör, skjödt afdöde Raadmand i Helsingör Hans Fynbos Sönner Jacob, Rasmus og Peder Hansen denne deres fædrene Gaard, som der siges at ligge östen op til salig Mattis Andersens Gaard, som nu Knud Guldsmed ibor. Originaler paa Pergament med resp. to og syv Segl i ufarvet Vox. 1588, 18 Juli, udstedes der fra Kjöbenhavn et kgl. Gavebrev paa samme Gaard til Hans Dreyer, der en Tidlang havde tjent Frederik II for Kammerdreng og Kammertjener og „sig vdj samme thienniste saa haffuer forholdit, att hogstbete wor kierre salig her fader haffuer weritt hermett well thill fridtz och haffde theroffuer en naadigst behag, saa att hans kett well wor naadigst benegitt och thillsindtz, thersom Gud hans kett haffde lenger sparitt, forne Hans Dreyer tha for samme sin thiennist naadigst att bethencke." Sjæl. Reg. Nr. 13 foll. 20-21. Under 17 Juli 1588 havde samme Hans Dreyer faaet Lensbrev ad gratiam paa en Gaard og fem Boliger i Nyrup i Tikjöb Sogn i Liunge Herred kvit og frit. Ibd. foll. 19-20. 1587, 20 Novbr., opbyder Toldskriver Morten Jensen i Helsingör fjerde Gang til Tinge to Jorder sammesteds, hvis Adkomstbreve vare brændte i Helsingörs Brand under Grevens Fejde (o: 1522?). Arnemagnæanske Samling af Danske Diplomer Fasc. XV Nr. 11. Udtog i Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1851 Side 362. 1588, 24 Januar, giver Kongen Helsingör By den Plads liggende ved Lundegaarden fra den store Port og ind udi Stranden og til Plankeværket og saa vidt samme Plankeværk sig nu strækker; dog skulle de Borgere, hvem Borgemestre og Raad unde Stykker deraf, derpaa lade opsætte god Kjöbstedbygning med Tegltag. Actum Haderslevhus. Sjælandske Registre Nr. 12 fol. 638. 93. Borgemestere och raadmend vdj Kiöpnehaffn, ithem ochsaa vdj Hellszingöer, finge breffue the Nederlender, som ther boëndis ere, anrörendis, vt sequitur. 1586, 12 November. Frederich. Wor gunst thilforn. Wiider att wij komme vdj forfaring, huorledis att ebblantt the Nederlender, som ere boendis ther vdj wor kiöpstedt Kiöpnehaffn [Helszingör], schulle findis en partt, som gantze aar offuer eller och aldelis jnthet komme thill kircke att höre Gudtz ord eller met andre Christne att giöre theris bön och Gudtz III B. 2 H. (1862). Tillæg. 10 thiennist, möget mindre bruge thet hellig hoguerdige altharis sacramenthe, meden leffue saa heden vdj theris wguddelig hiemmelig forthagene meening, andre Christne thill forargelsze och Gud thill forthörnelsze, och eptherdj wij jngenlunde witterligen wille liide saadanne forargelige menischer vdj wore steder och lande, saa möget mueligt kand were thet att forekomme, tha haffue wij forschreffuit och befallitt osz elske hederlig och hoglerde mand doctor Pouell Matzen, superintendent vdj Siellandtz stigt, att schulle thage thill sig the thre predicanther thill wor frw, helliggestus och sanctj Nicolaj kircke, saa och thend Thydsche predicanther, och the samptlich met ether att schulle vdspörge och forfare om, huilcke ther kunde findis vdj saadane forargelig leffnit eller religion. Thj bede wij ether och wille, att nar forne doctor Pouell ether ther om lader thilsige, j tha bescheder thilsammen alle the Nederlender, som ther vdj byen ere besiddendis, och forfare om forne leylighed, och saa mange som befindis vdj saadanne forargelig meening och icke paa thend rette weig ere, jcke heller wille lade thenum vnderwisze, men vdj theris forsett wille moduillig bliffue beharrendis, attj thenum strax forwisze byen och icke thilsteder ther lenger att bliffue boëndis. Ther met schier wor alffuorlig wilge och befalling. Actum Koldinghusz thend xij Nouembris aar 86. Sjælandske Tegnelser Nr. XVI foll. 106-107. Sammesteds foll. 107-108 findes det her omtalte, under samme Dato udstedte Kongebrev til Dr. Povl Madsen om samme Sag. Jvfr. Nr. 71, Side 57. - 94. Kgl. Forordning om Kapitaler tilhörende Kirken, Skolen og de Fattige i Helsingör. 1588, 25 Januar. Kong. matts forordning, huorledis med the pendinge forholdis skall, som er giffuen till kircken, skollen, skollebörns och huszarmis wnderholding i Helszingöer, vt sequitur. Wij Frederich thennd andenn etc. giöre alle witterligtt, att epthersom adtskillige godemend och gottfolck haffue giffuitt och stiffthitt till kirckerne, skollen och skollebörns wnderhold, saa och till hoszpithalitt och fattige huszarme wdj wor kiöpsted Helszingöer enn summa pendinge, huilckenn osz elske borgemestere och raadmend, saa och kirckens, skollens, hoszpithals och the fattigis forstandere ther sammestedtz skulle wdsette paa renthe och thage therfore nöygachtig pantt och foruaring och siidenn samme renthe aarligen jndfordre och foruende, kirckenn, skollenn och skollebörnn, hoszpithallitt och the huszarme til bedste, tha, paa thett att samme pantt wdj framthiden for fattigdom eller andenn aarsage skyld jcke skulle himmeligen sellgis, panntsettis och affhendis eller vdj nogre andre maade foruendis till nogne andre, forne kircke, skolle och skollebörnn, hoszpithall och the huszarme wdj Helszingöer till skade och nachdeell, haffue wij aff wor synderlige gunst och naade, saa och epther forne borgemestere och raadmend wdj Helszingöer theris egenn begiere wndtt och tillat och nu met thette wortt obne breff wnde och tillade, att thersom wdj fremthidenn siig kunde hende och tildrage, att nogenn siig wille wnderstaa att wdsette eller forpanthe till andre, thet were sig huo thet heldst were kunde, nogenn the gaarde, husze, jorder eller eygendom, som nu for forne kirckers, hoszpithals och the fattigis pendinge vdestaar eller her epther wdsettis till wnderpantt, tha maa och skall thet aldelis jngenn krafftt eller magtt haffue, medenn samme pantt och foruaring, som forne kircker och fattige bebreffuitt och forseiglit er, the skulle forne kircke, skolle och skollebörnn, hoszpithall och huszarme wdj Helszingöer fölge for alle, ehuo the heldst ere eller were kunde, wdenn ald modsigelsze, till saa lenge samme pantt bliffuer nöygachtigen bethallitt baade hoffuitstoell och renthe. Sammeledis paa thet att jngenn skulle siig wnderstaa mere att opthage och lonne aff forne kirckis, skollis och skollebörns, hoszpithals och huszarmis pendinge, end hans formue er till att bethalle eller hans godtz kand siig forstrecke, tha wille wij ther met saa holditt haffue, att jcke nogenn skall mere forstreckis och lonnis aff samme pendinge end thre hundritt daller vdj thett höygiste, och skulle forme borgemestere och raadmend, huor höygre er wdsatt aff forne pendinge, thenum nu strax egienn opsige och jndfordre och giöre ther om forordning, som foruit staar, met thet allerförste, saa att kirckenn, skolenn och skolebörnenn, hoszpithallitt och the huszarme jeke aldenniste paa hoffuitstollenn maa werre wisze, medenn och aarligen till gode rede kunde bekomme theris tilbörlige renthe. Skulle och huilcke wore wndersotter, borgemestere, raadmend eller aff borgernne, som wdj saa maade lonner och annamer till thenum paa renthe af forne kirckers och the fattigis pendinge, giffue och giöre hues breffue och foruaring, the ther fore skulle wdgiffue, offentlig till byethingitt, saa att huer kunde wide siig ther epther att rette. Thersom och borgemestere och raadmend eller kirckens, skollens, hoszpithals och the huszarmis forstandere thager nogenn foruaring aff nogenn paa samme pendinge anderledis end offentlig till byething, tha skall thett jngenn magtt haffue, medenn the att stande ther fore till rette. Och ther som och saa skiede, att nogenn, som haffuer aff samme pendinge paa renthe, ehuo the heldst ere eller were kunne, wed dödenn aff ginge, tha maa eller skall theris arffuinge eller nogenn andenn jnthett befatte thenum met nogitt theris eptherladendis godtz, för end the, som raade for kirckernis, skollebörnens och the fattigis pendinge, ere tilfridtzstillitt och förnöygitt for forme pendinge, hoffuittstoell och renthe, saa the först for anden gield eller thillthalle skulle bethallis; dog skulle the, som for forne pendinge epther fundatzens lydelsze raadendis worder, jcke miszbruge thette wortt breff theris egenn gield ther met att jndkreffue eller thenum nogenn pantt tilholde, met mindre pendingene tilhöre kirckenn, skollebörnen och the fattige, och breffuene wdthröckeligen ther om formelde. Thiszligist wille wij och saa herudinden forordnitt och forbuditt haffue, att forne borgemestere och raadmend eller kirckernis, skollens och skollebörnens, hoszpithals och the fattigis forstandere jcke skulle aff forne pendinge himmelige eller obenbarlig forstrecke till byenn enthenn till 10* nogenn bygning eller andenn allmindelig bysens handell och bestilling, saa framptt the jcke selff wille stande ther fore till rette och thett egienn bethalle, paa thett j saa maade byenn och mennige jndbyggere wuitterligen jcke skulle föris wdj gield, och the fattige och skollebörnn om theris bethalling omsiger skulle bliffue thuiffllraadige. Her epther siig forne borgemestere och raadmend, saa och forne kirckers, skolle och skolebörns, hoszpithals och the huszarmis forstandere, som nu ere eller her epther kommendis worder wdj forne wor kiöpsted Helszingöer, alddelis skulle haffue att rette, forbiudendis therfore wore fougitter, embitzmend och alle andre forne kircke, skolle och skollebörnn, hoszpithall och huszarme wdj forme wor kiöpsted Helszingöer eller borgemestere, raadmend och andre theris forordnede forstandere ther sammestedtz her emod, epther som foruitt staar, att hindre eller forfang att giöre wdj noger maade, wnder wor hylliste och naade. Actum Haderszlöffhus thend 25 Januarij anno 1588. Sjælandske Registre Nr. 12 foll. 638-640. Johan Taube til Önested skjöder Kong Christian IV og Kronen sin Gaard og Grund i Helsingör, ,,thuertt offuer fra hans matz. Weffuergaard thersammestedtz och op thill erlig och welbyrdig mand Henrich Ramell thill Beckskouffs gaard liggendis", som han tidligere for nogen Bröst og Mangel, der var ham opskreven i hans Regnskab af Kronborg og Frederiksborg Len, havde opdragitt" Kong Frederik II, men endnu ikke givet Skjöde paa. Datum Kjöbenhavn den 7 Maj 1589. Original paa Pergament med Underskrift og Segl i grönt Vox. Kongebrev ad gratiam, at der aarlig af Tolden maa gives Helsingör Kjöbsted 200 gamle Dalere til Hjelp til at underholde en Sognepræst i Hr. Rasmusses Sted, efterdi denne „nu fast lang tidt hauffuer verrit sogneprest her vdi vor kiöbstedtt Hellsingöer och er mett thiden megit bedauget, saa handt for sin alderdom och skröbelighedtz schyldt icke samme kaldt lenger kandt forrestaa, och eptherdi at till denne bye mange och atskillige nationers folck dauligen pleyer at komme, och therforre synderligen will fornöden giöris altidt at hauffue her en guodt och skickelig lertt mandt till en sogneprest, som samme kaldt tillböerligen vdj hans stedt kandt forrestaa." Hafniæ 22 Aprilis anno 90. Sjælandske Registre Nr. 13 foll. 147-148. Tingsvidne fra Helsingörs Byting, udstedt for Peder Holst, Borger sammesteds, at Frands Pedersen, Jörgen Hansen, Broder Jensen og Jens Holm, Borgere sammesteds, nu inden Tinge vidnede, at de 1584, 30 Januar, med flere Dannemænd vare over Skifte og Jorddeling mellem Niels Barfod, Raadmand sammesteds, som havde Johan Butzers nu afdöde Efterleverske Kirstine, og Peder Holst, som har Johan Butzers og Kirstines Datter Marine; og da blev en Grund paa Sanden paa den nörre Side i det Byens Stræde, som löber ned fra det store Færgestræde imod Slottet, mellem kgl. Toldskriver Morten Jensens Jord, han har bygt sine Lejeboder paa, og vesten til den Ejendomsjord, Niels Barfod kjöbte af Byen, skiftet saaledes mellem dem, at Niels Barfod fik de 12 Alen næst op til hans egen Grund og Peder Holst paa sin Hustrus Vegne de 36. Og er samme Skifte under sin Datum indfört i Byens Skiftebog. Paa Grunden havdes kun et Adkomstbrev, nemlig kgl. Tolder og Raadmand David Hansens Skjöde af 7 Juli (Mandagen efter visitationis Mariæ) 1561, udstedt til Johan Butzer, hvilket Peder Holst fik at bevare til begges Tarv. Beseglet med Byens Secretsegl samt Niels Barfods og forne fire Borgeres Signeter. Datum Helsingörs Raadhus Mandagen 21 Februar 1592. Original paa Pergament med sex hængende Segli ufarvet Vox (Niels Barfod har i Skjoldet tre Födder, Jörgen Hansen to Lilier). Kgl. aabent Brev, at eftersom der skal tildrage sig nogen Urigtighed mellem den Danske og den Tydske Prædikanter i Helsingör, og efterdi den Tydske Kirke ikke er nogen forordnet Sognekirke, men alene af Frederik II bevilget den Tydske Nation til Bedste, skal den Tydske Prædikanter holde Prædiken i samme Kirke og uddele Nadverens Sacrament om Söndagen og andre hellige Dage og ikke til andre Tider. De som ere bosiddende i Byen og dens Privilegier undergivne, af hvad Nation og Landskab de saa end ere, maa han ikke vie eller trolove, ejheller döbe deres Börn eller lede deres Kvinder udi Kirke, uden Sognepræsten selv begjerer det for synderlige Aarsagers Skyld. Ejheller maa han besöge Syge eller begrave Döde uden alene af Krigsfolket eller af Haandværksfolk, som ikke ere bosiddende i Byen, om det begjeres af ham. Men Slottets daglige Tjenere skulle söge og have deres Kirketjeneste og Christelige Sæde hos Byens Prædikanter, som hidindtil er skeet. Actum Hafniæ 4 Junii anno 92. Sjælandske Registre Nr. 13 fol. 295. Under 4 September 1591 var der bleven oversendt Lensmanden Sten Maltesen en af Superintendenten M. Peder Vinstrup forfattet Forordning, „,huorledis her epter wdi thend Thydsche kircke ther wdi wor kiöpstedt Helszingör bode med kircke thienisten och j andre maade schall forholdis". Sjælandske Tegnelser Nr. XVIII fol. 86. Kong Christian IVs aabne Brev, at Borgemestre og Raad i Helsingör maae sælge endel Jorder og Ejendomme, som tilhöre Kirken, Skolen, Hospitalet og Byen og ere bortlejede, men kun indbringe en saare ringe Ting om Aaret. Dog maae de ikke sælges under 10 Daler for hver Mark Jordskyld, og Kjöbesummerne skulle udsættes paa Rente hos vederhæftige Folk. Hafniæ 2 Junii anno 93. Sjælandske Registre Nr. 13 foll. 329-330. 95. Kongelig Fortolkning af den Helsingörs Borgere givne Ret til Handel i Isefjorden. 1594, 4 Juni. Mennige borgere vdj Hellsingöer finge k. m. breff, Iszefioerden anlangendis, vt sequitur. Vij Christian etc. Giöere alle vitterligt, efftersom vij nogen thidt siden forleden naadigst hauffue vndt och beuilgit voere vndersotter och indtbyggere vdi vor kiöepstedt Hellsingöer att mue mett thieris skibe indtlöebe vdi Iszefioerdt och tḥersammestedtz sich thillforhandtle, huisz the thill thieris huszis behouff kunde behöeffue, och vij nu forfaere, huoerledis en partt dennum samme vor benaading miszbrugge, j thet att the sich vnderstaa att indtlöebe vdi attschillige smaae och vlouglige hauffner vdi forne Iszefioerdt och emoedt for ne vor benaading thersammestedtz thill voere vndersatter, bönder och andre vdtselge attschillige schlaugs vaare, som the ther indtföere baade vdi tönnder, skepper och vdi smaa vechtethall och ther mett giöere voere vndersotter, vdi vor kiöepstedter Nyekiöeping vdi Oetzherrit och Holbeck stoer forhindring och forprang paa thieris niering och biering emoedt huisz friheder och priuilegier, dennom aff fremfarne konninger vndt och giffuit er, thaa ville vij nu hermet alffuorligen hauffue forbudet forme voere vndersotter vdi forne vor kiöebstedt Hellsingöer her effter mett nogen thieris skibe att indtlöebe vdi nogen smaa och vloufflige hauffner vdi forne Iszefioerdt och thersammestedtz att brugge nogen vloufflig miszbrug och handell met forɲe thieris vaare, entten vdi tönnder, skepper eller nogre smaa vechte thall att vdtsellge och vdtprange huisz vaare, the ther sammestedtz laade indtföere, meden thersom nogen achter ther sammestedtz att ville indtlöebe och effter forschreffne benaading att indtkiöebe noggit thill dieris huszis behouff, thaa schulle the met samme thieris skibe indtlöebe vdi stoere hauffner entten for forne vor kiöbstedt Nykiöeping vdi Odtzherrit eller forne vor kiöebstedt Holbeck och thersammestedtz att handtle effter forschreffne benaadings och forme voere vndersotters vdi forne Nyekiöeping och Holbeck thieris priuilegiers liudellsze, saa frampt the therforre iche ville tilböerligen straffis som vliudige. Haffniæ 4 Junij anno 1594. Sjælandske Registre Nr. 13 fol. 366. Kongebrev af 29 Juni 1594 til Sten Maltesen at lade Indbyggerne i Helsingör faae Brændeved af Lenets Skove for skjelligt Kjöb. Sjælandske Tegnelser Nr. XVIII foll. 341-342. Tingsvidne af Helsingörs Byting Mandagen den 15de December 1595, at Broder Jensen og Hans Davidsen, Kirkeværger til sanct Olufs Kirke sammesteds, med Borgemestres og Raads Samtykke efter et kgl. aabent Brevs Tilladelse skjöde Byfogden sammesteds, Mikkel Snöchill, hans Hustru Hejle Frandsdatter og deres Arvinger en sanct Olufs Kirkes Jord og Grund, liggende paa Stengaden paa nörre Side, vesten næst op til Mikkel Snöchels Hovedgaard, paa Hjörnet til Söstrædet, som salig Henrik Sommer tilforn paaboede, og strækkende sig i Breden til Adelgaden i söndre Ende af Öster i Vester 13 Alen 1 Kvarter, i Længden af Sönder i Nör langs ud med Söstrædet 53 Alen og i Breden i nörre Ende 16 Alen Sjælandsk; og var det den Dag fjerde forfulgte Ting, at den Grund havde været lovlig opbuden. Tingsvidnet er udstedt af Frederik Lejel og Gudmand Nielsen, Borgemestre, David Hansen, Mads Lavridsen, Andres Hess, Peder Holst og Konrad Buuinckhuszen, Raadmænd, og Jens Holm i Byfogdens Sted, under Byens Secretsegl og de to Kirkeværgers Indsegle. Original paa Pergament med de to sidste Segl i grönt Vox. - 96. Gode Mænds Granskning om Fiskeri i Skiby Sö. 1598, 19 August. Wij efftherskreffne [Christoffer] Walckendorff till Glorup wor na[adigste herris] hoffmester, Brede Rantzou till Rantzou[shollm], Arilldt Huittfeldt till Oderszberg rigenn[s cantz]eler, Hendrick Löcke till Offuergaardt, Christiann Krabbe till Aastrup tillthagenn vdj Eske Brockis stedt, och Oluff Daa till Raffnstrup giöre alle uittherligtt, ath uij haffue bekommitt kong: maytts., allis uor naadigste herris, obne befalling, jndehollendis om thretthe och wenighedt, som sig begiffuer emellom erlige och uelbyrdige mandt Oluff Billde till Wallöff paa hans broders Eske Billdis till Suanhollm hans uegne wdj hans frauærillsze paa thenn ene, och hederlig capitthell vdj Roskilde domkircke samptt nogenn de höglerde vdj Kiöbnehaffnn och kirckeuerger vdj Hellszingöer paa thenn andenn szide, om fiskerj vdj Skiby söe, som forne Oluff Billde forme enthe sin broder lodt och deell vdj ath tillkomme, och de der emodt forme enthe ath uære en frij enmercke söe till Skiby, huilckenn sag skall haffue wæritt till landtzthing och derfraa er fundenn till en grandskning aff gode mendt, huorforre högbte hans maytts. befalling tillhollder osz, ath uij skulle begiffue osz. aastæderne, grandske och forfare der om [alld]t leylighedt, och om Krogstruppe olldt haffuer sitt paalöb paa forne söe och om forne Eske Billde effther gammell winder och breffue haffuer lodt och deell vdj samme olldt, och om handt met retthe kandt sig fiskerj wdj forme söe tillhollde eller jcke, som samme hans maytts. obne befalling ydermere jndhollder och wduiszer. Tha erre uij saa uell som begge parter, denne sag uor anrörendis, nu mötthe paa aastæderne then 19 Augustj effther vdgiffne steffnings liudellsze, och beretthe capitthells fulldmectige, huorledis vdj fordum skall nogenn byer uære affbrutt, som uor Krogstruppe, Wllstruppe, Klips- . ... truppe och flere, thisz eyendom er lagtt till fellidtz ordrefft for capitthells thiennere skylldt, deris aff Suanhollm och andre gode mendtz nödthörfftt, aff huilcke byer Krogstruppe jeke skall haffue tillgang paa Skiby söe, menn Klipstruppe och Wllstrupe, som er serdelis thuende eyendom, som stöde paa Skiby söe, dog dett nu kalldis tillhaabe vnder jth Krogstruppe olldt, och fremlagde de capitthells jordbögger, der aff de beuiiste, capitthell ath haffue aatt vdj fordum otthe gaarde vdj [Klipstru]ppe. Thernest fremlagde de ith . . . eff wnder Gudtz aar 1270 sancti Bla[sii mar]tiris dag wdgiffuitt aff prior B kinde vdj Anduordskouff, liudendis h[annu]m att haffue skött och affhendt till Niels Hermandtzenn borger vdj Roskilde alldt closters godtz vdj Wllstrup vdj Horrens herridt, och forme öde eyendom Wllstruppe marck sidenn ath wære tillkommen Roskilde capitthell och endnu ath ligge till Dorrittheæ allthere, thj Ferslöff mendt giffue der aff paa denne dag jth pundt kornn till sogneprestenn vdj Roskilde medt andenn herlighedt, tillmedt capitthells thienner vdj Horrenns herridt for saadanne aff capitthell wdlagde byers eyendom ath haffue deris frij greszgang wformeentt for dennom aff Suanhollm paa Krogstruppe olldt, dog de aff Suanhollm medt wretthe skullde tillhollde dennom allene gresz pendinge aff huisz fremmidt queeg, som jndladis paa forne olldt, till huillckenn olldt de saa uell som Suanhollm haffue wdlagdt och affbrutt byer och derforre burde ath nyde aff samme greszbeedt, som thagis aff fremmidt queeg for deris anpartt, och alligeuell forne byer erre affbrutt och vdlagde tiill greszgang, saa formeenthe de dog eyendommen, som stöder paa samme Skiby söe, som er Skiby, Klipstruppe och Wllstruppe, serdelis och allene ath stöde paa samme Skiby söe och derfor fiskerj dennom allene effther recessenn ath tillkomme. Ther till suaridt forne Oluff Billde, ath efftherdj eyendommen wor wdlagdt till fellitz greszbeedt, saa burde och dennom till Suanhollm ath haffue fellitz fiskerj vdj Skibye söe. Paa dett sidste fremlagde handt ith kong Hanszis laaszebreff paa huisz eyendom hans forelldre findisz ath haffue wdlagdt till fellitz greszbeedt, huor wdj findisz, ath hans forelldre haffuer aatt vdj Klipstruppe fire gaarde, som skiuder paa forme söe, saa forne Klipstruppe jeke allene haffuer tillhörtt capitthell for enmercke. Tha effther tillthale, giensuar och den sags leylighedt haffue uij derom saaledis grandskitt och forfaritt, ath endog alldt den olldt kalldis Krogstruppe aff de byer, som erre ödelagdt, fordj ath dett uor sognekirckenn till samme ödelagde byer, dog er Krogstruppe e is eyendom, huor til de paa Suanhollm och erre lodtzeyere och stöder jcke paa sa[mme] söe, men Skibye, Wllstruppe och Klipstrupp och de paa Suanhollm ath haffue [hafft] fire gaarde wdj Klipstruppe effther deris laaszebreffs liudellsze. Thj sagde uij der paa saaledis aff for retthe, ath huer dennom nyder frij fiskerj vdj forne Skiby söe for sitt paalöb effther recessenns liudellsze. Till windiszbyrdt worre signether her wnder thröct. Actum Skibye thenn 19 Augustj ao. etc. 98. Original paa Papir med sex Segl i rödt Vox. Petter Eckers, kgl. Hofskræder, sælger og skjöder Kongen en sin Have i Helsingör,,,med huisz hussz, bygning, heffd oc hegnitt ther paa findis", samt en Hospitalsjord, liggende paa den nörre Side i Kongensgade, næst vesten op til den Kongens Vaaning, Jörgen von Rören Enspænder udi boede, og næst östen for Donatus von Freibergs Hus og Grund. Tillige beseglet og underskrevet af Peder Frandsen, Borger i Kjöbenhavn. Datum Kjöbenhavn 5 August 1600. Original paa Pergament med Peder Frandsens Underskrift og to Segl i rödt Vox, bagpaa mærket: „Peder Eckertz skiöde breff till kong. matt. paa thend pladz j Hellszingöer, som thett ny giett husz er opsatt." 1592, Mandagen den 17 Januar, paa Helsingörs Byting, skjödte Jens Holm, Borger sammesteds, som Værge for salig Herbert Eckhoffs, kgl. Maj.s Vognmesters, efterlevende Hustru Lene, kgl. Hofskræder Pejter Ehcker samme Have; og var det den Dag fjerde forfulgte Ting, at den havde været lovlig opbuden. Original paa Pergament med Byens Secret og Jens Holms Segl, begge i ufarvet Vox. - Kgl. Bestalling („bestillning") for Hans Wolf Entfeller som „roetgiether medt stöcker och andit at stöbe vdj thedt nye giethuus, som wii vdj wor kiöbsted Helszingöer haffuer ladet bögge och opsette, och ellers med former at giörre och i andre maader, epthersom thed hannom paa worre weigne blifuer befallet". Der tillægges ham derfor til aarlig Lön (som skal begynde fra 5 Maj 1600) tohundrede gamle Dalere og en sædvanlig Hofklædning; og endvidere skal han til to Læredrenge maanedlig have otte Daler Kostpenge samt gemene Klæder, Skjorter og Sko. Actum Hafniæ 18 Martii anni 1601. Sjælandske Registre Nr. 14 fol. 305. 97. Badskiernis skraa vdi Helsingöer. 1603, 8 August. 1605, 15 August. Christianus IV. Giöre alle witterligt, att menige badskierer vdi wor kiöbsted Helsingö er haffuer hafft for osz en forfattede och beseglede skraa och laugsret, dennem giffuen och samtöckt af borgemester och raad dersammestedz, liudendisz vdj sine puncter och artickler, som her effterfölger: 1. Först er samtöckt och beuilget, at effter denne dag skall mue were siu erlige och welforfarne mestere och badskere wdj Helsingöer, som derisz embede och handtwerck kunde well forestaa, och alle erlige borgere, och icke flere badskiere thillige att thillstedis, end som forscht staaer. 2. Naar nogen af disze badskere, som nu ere vdj embedit, döer och afgaaer, da skall den mand eller suend, som vdi samme hans sted embedit begere will, were erlig och wberyctet och for oldermanden och menige laugsbrödre med sitt ecte breff bewise seg af erlige foreldre at were födt. Dernest skall hand haffue sit lerebreff och giffue saa for sin indgang vdj embedit en gylden effter recessens liudelse. 3. Skall den mand, som badskere embede winde will, bliffue borger vdi Helsingöer och faa sig thill sin ecte höstru en erlig wberöchtedt dannequinde eller möe, som kand achtis och holdisz for en erlig laugssöster. 4. Huilcken af forne mestere som affdöer och effterlader seg höstru och börn, da skall samme höstru maa bruge embedit och bruge der paa gode forfarne suenne, ald den stund hun sidder vgifft och skicker seg erligen och well, sig och sine faderlöse börn thill gode, och effter hindisz död skall it af hindis börn arffue forne laugs och embidz frihedt. 5. Naar nogen mesterinde effter hindes hosbundis afgang wilde feste sig svenne wdi sit wercksted, da skall hun det giöre for den gandske embede med oldermandens och brödernis samtöcke, paa det samme suend desz flitiger kunde blifue examinerit, om de findisz saa forfarne, at de noget wercksted kunde forstaa, paa det hun eller hindes patienter for deris vskickelighed skyld icke skulle bliffue forsömmede. Huilcken encke her emod giör, skall böde, saa offte det skier, thre gode daler. 6. Skulle menige laugsbrödre möde och komme thill stede, naar oldermanden dennem om laugsens bestillinger thillsiger at forhandle, eller huer böde thill lauget for huer gang, hand forsömmer och vde bliffuer, en ordz daler, wden hand findisz vdi louglig forfald. 7. Huilcken laug broder, som er oldermanden vlydig och giörer hannem bulder med vlydighed vdi hansz ord och tale eller hannem af wred hou hiemmeligen forachter och hannem vndsiger, skal böde for huer gang det skier trei daler. 8. Om der kommer venighed eblant laugbröderne, och oldermanden biuder att holde fred vnder derisz faldsmaal, huem da giör ofver oldermanddens bud och icke will holde fred, skall böde for huer gang trei daler. 9. Dersom nogen badsker fortaler eller beklaffer sin embidzbroder, och det hannem skiellige offuerbewisis, skall hand der for böde emod lauget effter alle bröders sigelse. 10. Huilcken broder, som repeterer och opbryder de sager, som inden laugsdörene forligt ere, skall giffue, huer gang det skier, thoe daler. 11. Skall oldermanden och laugs bröderne möndighed haffue at forlige huisz trette och wenighed laugbröderne indbyrdisz emellom kommer, vndertaget det gielder paa ære och lempe, eller der skier blodwiede och de sager, som skulle forhandlis for deris thillbörlig öffrighed, borgemester, raad och fogden. 12. Findis nogen mester, som hiemmeligen forlocker eller vnderfester sin laugbroders eller sösters suend eller dreng, den böde threi daler och dog ligewell miste den hand lockit. 13. Huilcken badskier, som witterligen gaaer paa nogen hans embidsbroders baaend och hans patienter vden hans wilge och widskab forbinder och heler, skall böde derfor saa megit, som hand af samme skade fortiene kand. 14. Om nogen mester will ahntage seg en dreng at lere badsker embede, hand skall det giöre med oldermandens och menige laugsbröders derisz widskab och sambtöcke, och skall samme dreng nöigachtig bewise seg af erlig foreldre at were föd echte, siden skall hand tiene paa embedit for en dreng i trei sambfelde aar. 15. Naar en leredreng haffuer vdtient sin lere aar, som fortt staar, skall det hannom forholdisz af gandske embedit, och hand seg for dennem skall forplichte at wandre vdi fremmede land paa sit embede vdi fire sambfelde aar, paa det hand desz bedre kand bliffue brugt och vnderwiist vdi legekonsten, saa frembt hand will haffue arbede hoesz badskere vdi Helsingöer. 16. Och vdi *) badskerne vdi forne laug och embede, som nu ere eller hereffter kommendisz worder, findisz billige med derisz badsker lön och deris patienter icke vlideligen at besuerge. 17. Findisz nogen, som emod badsker lau-
- ) sic. : vil.
III. B. 2 H. (1862). Tillæg. 11 88 get och embed busker, forbinder eller hæler nogen saaer eller skade hiemmelig eller obenbarlig, och det hannem kand offuerbewisis, thaa skall hand böde derfor, saa offte hand der emod kand betredisz, tolff daler, och det formedelst den store falshed och bedrag, som findisz almindelig hoesz de quacksalver och landfarer, her vdi riget omstripper. 18. Skall ingen hereffter wdstaa och wdfly derisz ware wdi Helsingöer, förend derisz tiriach, pulffuer, olie och huisz de haffue att selge, som medicin och lægekonst er ahnrörendisz, bliffuer beseet och proberit af oldermanden och embidzbröderne, och dersom derisz ware findisz gode och wforfalschet, skulle de af borgemester och raadt och fogden effter gammel sedwaane och wiisz bedisz forloff der med at ydstaae, medens dersom nogen falsched hoesz samme ware findisz, thaa skall dennem forbiudisz den at fly eller selge nogen mand. Huo der emod giör, skall böde for huer gang sex daler. 19. Skall och ingen stiensnider eller landfarer sig mue wnderstaa nogen at ahntage och med jndwortis eller vduortis medicin curare, wden hand thillforn haffuer opladit sig for borgemester, raad, fogden och for mesterne vdi legikunst, her vdi byen ere, och de hannem duelig kiender och bequem der thill at were. Findisz nogen her emod att giöre, böde derfor tholff daler. 20. Naar nogen slagsmaal skier vdi Helsingöer, och badskerne thillkaldisz at forbinde dennem, som saaride ere och skade haffuer fangit, tha skall den mester, som der om besögis, giffue byfogden eller kiemmerne det hiemmeligen thillkiende, naar hand hafwer forbundet det förste baaend, paa det at ingen slige sager skulle döllis och kongens med stadtsens sagefald forsömmis och wnderslais, saa frembt at hand icke will haffue forbrut saa megit, som hand af samme skade fortiener. 21. Och skulle alle de sagefaldzpenge, som vdi badsker embed effter disze artickler forbrydis och vdgiffuis, dielis vdi thrende parter, thill kongen, byen och embedit, huer lige megit. 22. Och haffuer menige badskere, som nu vdj embedit ere, paa deris och deris effterkommers wegne loffuit och thillsagt disze forbemelte artickler och laugsret fast och wbrödeligen at holde och dennem hereffter vdi alle maade at rette och skicke. 23. Thaa paa det at aldtingest vdi forne badsker laug saa megit disz skickeliger och ordentliger kand thillgaa, och huer seg herudinden kand wide thillbörligen at forholde, tha haffue wii af worisz gode wilge och deris begering denne deris skraa och laug confirmerit och stadfest vröggeligen at skall holdisz wid alle de puncter och artickler, som den indholder, och vnder den peen och straff, som i forne skraa er formeldt. Dog wille wii osz forbeholdit haffue samme skraa, laugsret och artickler vdi frembtiden effter tidtsens och woris medborgers leilighed at forandre, formindske och formere, efftersom de woris medborger vdi badtsker embede och byes nytte kand were gaffnligt och osz siönis got att were. Thill ydermere widnisbyrd haffuer wii ladet tröcke wort stadssegell her neden vnder for. Datum Helsingöer 8 Augusti anno 1603. Huilcken forɲe skraa och laugsret wii af wor synderlig gunst och naade haffue fuldbyrdt, sambtöckt och stadfest och nu med dette wort obne breff fuldbyrde, sambtöcke och stadfeste wid sin fuldmagt at skulle bliffue vdi alle sine ord, puncter och artickler, efftersom den indholder och vduiser, dog med slig beskied, at wii wille osz forbeholdit haffue den att forandre, remedere, formere och formindske, efftersom wore wndersatter gaffnligt kand were. Forbiudendisz wore fogder, embitzmend, borgemester, raadmend och alle andre forne wore wndersaatter, badsker vdi wor kiöbsted Helsingöer, her emod paa forne skraa och laugsret, efftersom forstt staaer, att hindre eller wdi nogen maade forfang at giöre. Vnder wor hylleste och naade. Actum Hafniæ 15 Augusti anno 1605. Sjælandske Registre Nr. 15 foll. 41-45. 98. Kongelig Anordning om Arv og Skifter i Helsingör. 1605, 16 Januar. Borgemester och raadmend vdi Helsingöer finge breff, huorledis hereffter med arf och skiffte der vdi byen forholdis skall, liudendis ut seqvitur. Christianus IV. Giöre alle witterligt, att efftersom osz elsk. borgemestere och raadmend vdj wor kiöbsted Helsingöer vnderdanigst for osz haffuer ladet berette, huorledis att naar nogen der vdi byen wid döden affgaar, skulle vndertiden deris effterladendis arffwinger dennem vnderstaa emellom seg selff jndbyrdis vden wor fogdis eller och borgemester och raadz widskaff samme arf att skiffte och diele, en part och, som fremmede ere och wden riget er boesiddendis, deris anpart, som dennem thillfalden er, strax bortföre och med seg tage, huor vdoffuer wor och chronens rettighed föringslön, saa well som och byens och borgemesters (och) raadz rettighed den thiende penge, som dennem effter deris privilegiers liudelse udaf huisz arf wdaf riget föris bör att fölge, bliffuer forkortet, thaa paa det osz och chronen saa well som dennem vdi saa maade icke skulle skie forkort, wille wii her med strengeligen och alfworligen haffue forbudet hiemlig eller och winckellschiffte att mue skie vdi forne wor kiöbsted Hellsingöer, medens naar nogen arf arfwingerne emellom skall dielis och skifftis, skall der thill först voceris och kaldis och siden were offuerwerendis thillstede woris byfogit, raadens chemmerer och byens schriffuer, huad heller arfwingerne ere inden eller vden rigett boesiddendis, saa wor och chronens saa well som oc borgemester och raadz rettighed icke deroffuer bliffuer formindskett. Saa frembt nogen vnderstaaer seg nogen arf att skiffte och diele wdi forne wor kiöbsted Hellsingöer foruden forne woris fogdis, raadsens chemmerers och byens schriffuers offuerwerelse, de da icke derfor wille thilltalis och straffis, som de woris obne breff och mandat icke agte eller holde wille. Huoreffter seg huer och en kand wide att rette och for skade att tage ware. Ladendis det ingenlunde. Actum Chroneborg 16 Janvarij anno 1605. Sjælandske Registre Nr. 15 fol. 2. 11* 99. Kgl. Befaling til Borgemestre og Raad i Helsingör at udarbejde en Luxusanordning for Byen. 1606, 8 September. Borgmester och raad wdj Helsingöer fick breff, bröllupper, barseler och andre collatzer etc., huor der med wdj byen schall holdis, anrörendis. Christianus IV. Wor gunst thilforn. Wiider epthersom wij naadigst komme vdj forfaringh, huorledis der wdj wor kiöbstedt Helsingöer til brölluper, kierckegangh, barseler och andre conventer megit wnödig, wnyttig och yderst schadelig pract schall driffuis formedelst en mangfoldig wfornöden antall giester, som der schall were seduanligt till huert aff saadane forberörte giestebudt och collatzer at biudis och inviteris, huor till endelig er fornöden att giöris stor omkostning med mad och dricke och vdj andre maade, sampt och formedelst anden wschickelig och wtilbörlig bekostning paa kleder och prydelsze der anwendis mere, end paa andre steder brugeligt, och endogh det höyligen giordis fornöden, att wed woris naadigste befordring, alffworlig forordning och mandat maathe sche nogen forandring, och en wisz maade derwdjnden maathe berammis, huorledis der medt epther thenne dag schall forholdis, ether och ethers medborgere, wore wndersaater dersammestedtz, till stoer fordeell, gaffn och beste, och andre indbyggere aff borge[r] folck her wdj riget thill et gott eptherfölgeligt exempel, saa bede wij ether ligewell, wille och her med alffworligen befale, attj sielffuer derwdj ethers bye berammer en wisz schick och maade, huor mange par folck til huer forsamblingh schal biudis, [huor] mange retter j acter fornöden att mue spiszis och fremberis, huad prydelsze och smycke bruder paa deris bröllups och æris dagh bequemmelig böer att ziris och prydis medt, huor mange quinder sömmeligt kand actis att bede till huer kierckegangh, huor mange faddere en huer maa bede, och j andre maade alting derwdjnden ordner och laffuer, saa alting med ringiste bekostning, maadelighedt och sömmelighedt maa forrettis och bestillis, och siden som öffrighedtz personer paa thet sted sielff alffworligen der offuer lader holde, att inthit deremod bliffuer handlet, wnder thend poen och straff, widtböer. Huor epther j ether wnderdanigst kunde haffue at rette och forholde. Datum Haffniæ thend 8 7bris anno 1606. Sjælandske Tegnelser Nr. XX fol. 103. Johan Willumsen og Niels Madsen, Borgemestre, og Niels Jensen, Christen Davidsen, Morten Knudsen, Hans Kierurt, Diderik Mhaer og Povel Lejel, Raadmænd i Helsingör, afsige Tirsdagen den 21 April 1618 paa Byens Raadstue, efter Stevning og Begjering af Byfogden Holger Olufsen og Kjæmneren Hans Olufsen, en Dom over Byens Klokker Peder Nielsen for til sit Bryllup med sin Hustru afg. Oluf Klokkers Efterleverske at have indbudet 24 Par Ægtefolk og derover. Det blev ved et underskrevet Register af Bydemændene (kaldes andensteds i Dommen Kjögemestrene) Robert Lorimer og Movrits Freyberg, Bogbinder, bevist, at de til hans Bryllup havde indbudet Mester Hans Kruse, Hr. Peder Lange, ærlig velbyrdig Bernt Geist, Morten Jensen, Hans Mechelborig, David Lugt, Villum Mortensen, Borgemester Niels Madsen, Christen Davidsen, Hans Kierurt, Povel Lejel, Villum Hybertsen, Thomas Jacobsen, Jörgen Gudmandsen, Mogens Mortensen, Christen Sörensen, Erik Bager, Arnt Behnen, Holger Olsen, Clavs Vildskyt, Jens Raffn, Rasmus Mechelborig og Sören Mortensen, og endvidere fölgende, som havde undskyldt sig: Borgemester Johan Villumsen, Morten Knudsen, Peder Svendsen, Niels Byskriver og gamle Peder Skræder; og da efter Recessens 28de Kapitel den ringeste gejstlige Person, som maa bede 24 Par Ægtefolk til sit Bryllup, er en Kapellan, saa kan Sligt ikke tilstedes en Klokker, og Peder Nielsen idömmes derfor en Böde af 200 Rdlr. til Kongen og Byen. Original paa Papir med sex paatrykte Segl og Diderik Mhars Underskrift, „mit signet werendis forlagdtt ". Povel Lejel har hverken beseglet eller underskrevet. Kgl. Bevilling for Lavrids Madsen, fordum Skriver paa Aarhusgaard, der agter at have Bryllup med afgangne Clavs Vildskyttes Datter i Helsingör, at han maa gjöre samme Bryllup paa Raadhuset og skjenke Vin, samt dertil indbyde flere Personer, end der er tilladt efter den om Bryllupper udgangne Forordning. Datum Haderslevhus 4 Januar 1639. Concept paa Papir. I Sjælandske Registre er blot Overskriften til Brevet indfört, men det selv udeladt. Kongebrev til Arndt von der Kula, at eftersom der af Regnskabet for Hospitalet i Helsingör ikke befindes at være krævet Penge af dem, som have skjenket Vin til deres Bryllupper, skal Byfogden tilholdes uden Ophold at indkræve samme Penge, saafremt han ikke selv vil udlægge dem. Hafniæ 12 Dec. 1649. Sjælandske Tegnelser Nr. XXXI fol. 88. 100. 1607, 27 Februar. Kong Christian IVs aabne Brev, at „efftersom wii naadigst vdi forledne dage haffuer ladet worisz obne breff vdgaa ahnlanggendisz den wskickelighedt, sig paa nogen tidt lang haffuer begiffuet hoesz skomaggerne wdi wor kiöbsted Helsingöer, i det de paa det höieste beswerger wore vndersaatter indbyggerne dersammesteds saawelsom andre der omkring boëndisz, bode bönder och andre, med huisz stöffle och skoe de aff dennem foraarsagis att kiöbe och dennem att tillforhandle, huorudinden wii och aluorligen haffuer laditt forbiude, att jngen huder till fremmede vden byes folck mue selgis och affhendisz eller och aff rigett vdföris aff huisz queg, som bliffuer slagtedt thersammestedz wdj byen eller och vdj wor kiöbsted Helsingborg bliffuer slagtet och med hud och kiöd didt thil byen att forhandle bliffuer henfört, paa det forne wore vndersaatter skomagerne dennem derudinden icke skulle besuerge, att huderne skulle bliffue forfört, och att de formedelst den dyring, for den aarsag skyld der paa indfalder, icke kunde giöre deris arbed welfeiler, saa haffuer wii nu effter forbette leilighedt der paa giort en endelig taxst" etc. Herpaa fölger en detailleret Taxt for det enkelte Skomagerarbejde. Hafniæ 27 Februarii anno 1607. Sjælandske Registre Nr. 15 foll. 140-142. Under samme Dato udstedes der et Forbud mod Huders Udförsel fra Helsingör og Helsingborg (ibid. foll. 142-143), men de i ovenstaaende Forordning omtalte tidligere aabne Breve af Christian IV om Skomagerarbejde i Helsingör og Huders Udförsel derfra findes ikke indförte i Sjælandske Registre; derimod findes der (ibid. foll. 2-4 og 38-39) lignende Forbud og Taxt for Kjöbenhavns Vedkommende, datt. 16 Januar og 30 Juni 1605. 101. 1608, 18 Maj. Brev af Borgemestre og Raad i Helsingör, at eftersom de have modtaget Kongens Patent betræffende det Kaar af den unge Prinds Christian, som Kongen nu til 98 Trinitatis har begjeret at skulle skee, have de paa Raadhuset sammenkaldt menige Stadens Borgerskab og Almue og forelæst dem Patentet, og forat de da ikke Tilstedeværende ogsaa kunde faae Besked derom, have de ladt fremkalde af Kjöbmændene og Handelsmændene Povl Thisen, Villum Huibens, Herman Rose, Christian Davidsen, Börge Börgesen, Niels Madsen, Lavrids Lucassön og Hans Kraft samt Oldermændene for alle Lavgene, nemlig Jacob Lazarus for Bagerne, Mester Frederik Fardigk for Bartskjærne, Lavrids Rasmussen for Skræderne, Tönnis Konrad von Ham for Smedene, Anders Therning for Skomagerne, Hans thor Brugge for Snedkerne, Hans Arentsen for Slagterne og Johan Rejnholdsen for Væverne, hvilke, Kjöbmændene for sig og deres Selskab og Oldermændene for sig og deres Lavg, skulde tilvare de Andre og annamme deres Konsens, og da udvalgtes til Byens Fuldmægtige ved denne Lejlighed Borgemestre Gudmand Nielsen og Konrad Buwinckhausen og Raadmænd Mikkel Seydel og Johan Villumsen. Under Byens Secret hos forne Kjöbmænds og alle Lavgs Segl. Helsingör 18 Maj 1608. Original paa Pergament med sytten Segl i grönt Vox (de otte sidste Lavgssegl). Clavs Ruhofdt, Johan Villumsen og Christian Davidsen, Raadmænd i Helsingör, Hans Kierudt, Svend Andersen, Kæmner, Povl Tisen, Johan Kraft, Mogens Jespersen, Hans Kruse, Johan Johansen, Karsten Kock Kræmmer, Bartel Snöchell, Matis Povlsen, Hans Smid, Christen Sörensen, Arnt Benen, Hans Nielsen, Börge Börgesen, Niels Hansen, Peder Frandsen og Knud Christophersen, Borgere, samt Oldermændene for Lavgene, nemlig Jacob Aagesen for Guldsmedene, Christen Sværdfejer for Smedene, Casper Hub for Skræderne, Hans Thorbrygge for Snedkerne, Jacob Prydtz for Skomagerne, Jacob Lazarus for Bagerne, Mester Frederik Vardick for Bartskjærne, Anders Olufsen for Slagterne og Frederik Sandersen for Væverne, give Borgemester Gudmand Nielsen, Raadmændene Peder Holst, Mikkel Seidel og Niels Jensen og Borgerne Villum Hybertzen, Henrik Henriksen, Niels Gudmandsen og Didrik Mahr Fuldmagt at repræsentere Byen ved Hertug Christians Hylding i Kjöbenhavn den 14 Marts næstkommendes. Givet i Helsingör den 26 Februar 1610 under Byens Secret og forne Borgeres, Lavgs og Embeders Indsegle. Original paa Pergament med 31 udmærket vel bevarede Segl i grönt Vox i Trækapsler (de ni sidste ere Lavgssegl: 1) DETTE. ER. GVLSSMIDT. LAVS. SEIL. I. HELSINGØR. 1610 2) SIGILLVM FABRI HELSING- ORENSIS IN DANIA ANO 1603: 3) SREDERLAG *IHELSINGØR * 4) SNEKER LAV*I* HEL- SENNØRAMTZEL ~ 5) SSKOMAGER LAVSI HELSINGØR * 6) BAGERNIS. LAVGS. SEGEL. I. HELSINGØR: 7) DERBOL: BER: AMT: SIGIL: ZV: HELSCHENOR: 1603.: 8) HELL- SINGÖRS SLACHTERS LAVS SEIL 1602. og 9) DETTESINGNETHØRTILVEFVERENSLAVESHVS.) Kongebrev til Jochim Bylov, at Borgemestre og Raad i Helsingör ikke maae understaae sig at paatage sig Værgemaal, som de hidindtil have gjort, men skulle betroe slig Bestilling til vederhæftige Dannemænd, som ere Borgere der. Hafniæ 24 Martii 1610. Sjælandske Tegnelser Nr. XX foll. 322-323. Kongebrev af 24 December 1610 til Jochim Bylov at tilholde Borgemestre og Raad i Helsingör at sörge for, at der holdes ligesaa mange Færgebaade der, som tilforn har været sædvanligt. Ibid. fol. 359. 102. Forordninngh ohm s. Olaj kircke y Helszinngör. 1616, 16 Februar. Christianus quartus. Giöre alle witterligtt, att efftersom s. Olaj kircke vdj wor kiöbstedt Helssinngör iche haffuer saa megenn inndkombst och aarlige renntte, att denn med nöttörfftige bygninngh och anden des thilbehöring kunde med wid macht 98 holdis, der thil med ochsaa formedelst dett nye thaarenns bygning ehr geraadenn y stor gield och vdgifft, och paa thett kirckenn igienn aff saadan besuerinnge maa bliffue endledigett och y nogen maader med aarlige rente och indkomst bliffue forsörgett, tha haffuer osz elsch. borgemestere och raadmendh dersammestetz thil osz supplicerit och vnderdanigst verrett begierendis, att dennem epterschreffne forordning kircken thil beste och gaffn naadigst aff osz maa bliffue confirmeret och stadfest, som ehr: Först att alle dennom, som iche haffuer nogen fri eyndombs breffue paa deris stollstader, schulle paa ny igienn feste kirckens grunndh och eyndomb y deris 'liffs thidh, och langs gulffuedh schulle giffue aff huer personn stolstade thoo daler rigs, och paa begge sider vd med muren halff saa megett, och aarligen thill kirchen att bethale aff huertt stade thill jordschyld 4 schilling Dansche. For thett andett da schulle alle de stollestader, som dennom thilhörer, der iche y forne wor kiöbsted Helsingör ehr boesiddendis, fölge kirchen och kirckeuergenne med borgemester och raadz beuilling fulmachtt haffue dennom att borttfeste thil huem som der aff thil kirkenn sin rettighed wil giffue. For thett thredie, efftersom wi och komme y forfahrinng, huorledis sig stor vschichelighed vdj forne s. Olaj kirche schall begiffue, y thett att baade mandz och quinders personer paa begge sider schall stande iblantt huer anndre, huilchett wi wille att aldelis her epter schall werre affschaffett, saa att mandz personer schulle stannde paa then ehne side och quinders personer paa then anden side. Huilchenn forne s. Olaj kirchis forordninngh wi wille haffue stadfest och wedh machtt holdett och aff alle forne s. Olaj sognemendh schall holdis och epterkommis, och ellers med forne s. Olaj kircke att forholdis effter thenn forordning, som for nogen aar forledenn ehr vdganngenn ohm s. Nicolaj kircke vdj wor kiöbstedh Kiöbenhaffn. Huorepter ehn huer kanndh haffue sig att rette, vnnder thenn straff som wid bör. Haffniæ 16 Februarij 1616. Sjælandske Registre Nr. 16 foll. 160-161. Under 24 (efter Hofman 23) Marts 1608, i Kjöbenhavn, havde Kong Christian IV udgivet en Fornyelse og Stadfæstelse af et bortkomment Brev af Kong Frederik II, hvorved der tillagdes Sognepræsten til sancti Olai Kirke i Helsingör tyve Daler aarlig af Tikjöb Sognetiende. Sjælandske Registre Nr. 15 foll. 208-209. Trykt i Hofmans Fundatser VII 136-137. Dan. Mag. I. 255-56 har tre Documenter af 1613 om Opförelsen af St. Olai Spir. 1 September 1616 tilskriver Kongen fra Skanderborg Lensmanden Christen Hansen (Baden) at lade det Stenhus ved Kirken, som Slotsdegnen hidindtil har boet i, istandsætte til en Bolig for den Tydske Præst. Sjælandske Tegnelser Nr. XXI fol. 186. 103. 1616, 4 Juli. Kongelig Forordning at Baadsmænd og Bösseskytter, som udskrives, ikke som hidtil skulle blive i Tjenesten en langsommelig Tid eller endog hele deres Liv, men at de efter fem Aars Tjeneste skulle hjemforloves og erstattes med Andre; dog åt de ikke begive sig ud af Rigerne forat bosætte sig andensteds eller tjene fremmede Herrer, og at de i Orlogstid efter Tilsigelse atter möde til Tjeneste. De skulle desuden efter Hjemforlovelsen være frie for den sædvanlige og aarlige Skat og i Kjöbstederne for Vagthold, saalænge de ikke bruge noget stort Kjöbmandskab, men nære sig af Sejlads og Fiskeri; og i Roskilde, Helsingör og Slagelse Hospitaler skal der for Fremtiden ikke optages Husarme, men blot Baadsmænd og Bösseskytter, som ere blevne kvæstede og skamferede i Kongens Tjeneste. Hafniæ den 4 Juli anno 1616. Sjælandske Tegnelser Nr. XXI foll. 170-171. 25 October 1616 udgik der fra Skanderborg et Kongebrev til Borgemestre og Raad i fornævnte tre Kjöbsteder, at de skulde udvise de Hospitalslemmer, som vare indkomne siden ovenstaaende Forordnings Datum, og Andre, som vare i Hospitalerne og dog ikke burde regnes for Hospitalslemmer. Ibid. fol. 190. 104. Kongebrev om Fremmedes Handel for Helsingör. Borgerschabet vdi Helsingör deris previlegier. 1616, 4 October. Christianus quartus. Giöre alle witterligt, at effter som wij komme vdi forfaring, huorledis denn nering och biering, som borgerschabet vdi wor kiöbsted Helsingör pleyer at haffue med deris schuder och schibs fart, med huis de for byenn kunde kiöbe aff schibene, som did hender at komme, och henföre thill andre steder at forhandle, schall werre dennom nu paa nogle aars thid bleffuenn betagenn aff andre fremmede jndlendische saa well som vdlendische gister, huilche did aarligenn ankommer, handler, kiöber och selger med andre fremmede kiöbmend och schiber der for byenn, huilched schall schee forne woris kiöbsted Helsingör thill enn merckelig schade och affbrech, thaa paa dett for wor kiöbsted Helsingör kand bliffue des bedre wed macht, haffwer wij for got anseet, at ingenn, werre sig jndlendische eller vdlendische, vndertagen adelen och disse effterschreffne kiöbsteder, som er Kiöbenhaffnn, Malmöe, Landskrone och Helsingborg, maa der for byenn handle med fremmede wed schippund, thönder eller lester thall, dog schall ingenn werre forbödenn at kiöbe hele schibsladinger, indtill wij anderledis derom thillsigendis worder. Forbiudendis alle och enn huer forne borgemester, raad och menige borgerschab vdi forne wor kiöbstad Helsingör herimod vdi nogenn maader forfang at giöre, effter som forschreffuit staar, vnder wor bylleste och naade. Giffuet Koldinghuesz denn 4 Octob. anno 1616. Sjælandske Registre Nr. 16 foll. 223-224. 105. Kongebrev om Opbyggelsen af en Ringmur om Helsingör. 1616, 25 October. Borgemester, raad och meenige borgerschab vdi Helsingöer finge breff, en mur att opbygge ahnrörendis. 99 Christianus quartus. Wor gunst thillfornn. Wiider, att wij naadigst haffuer for gaatt ahnseett, att omkring wor kiöbsteedt Helsinngöer schulle ehn mur opsettes och opbygges, som kunde werre byenn, dersom nogett vformodendis paakom, thill werre och beschiermelsze och jndbyggerne der samme steedtz thill gauffn och beste, och wij nu naadigst haffue befalett osz elschl. Breide Randzow thill Randzowholm, wor mand, raad och stadtholder vdi wor kiöbsteedt Kiöbenhauffn, att hannd med dett allerförste schall begiffue sig diidt thill byehn och giöre en forordning och ordinantz imellem eder, som boer weedt stranden och som boer inde vdi byenn, huorledis med samme murs opbyggelsze schall forholdis och tillgaae, och huorledis denn best aff eder kand bliffue bekosteedt, och haffuer wij for raadeligt ahnszeett, att samme mur först schall forretagis och begyndis vd med stranden. Thi bede wij eder och wille, att nar forne vor stadtholder haffuer giordt den ordinantz, huorledis med samme murs opbygningh schall thill gaae, att y daa strax ehre thilltengtte vnder höieste straff sligtt med förste leylighed att lade stille vdi werck. Der medt. Datum Skannderborg denn 25 Octobris anno 1616. Sjælandske Tegnelser Nr. XXI fol. 190. 1617, 4 August, udgik der fra Kronborg en kgl. Skrivelse til Christen Hansen (Baden, Lensmand paa Kronborg og Frederiksborg), „att naar nogett aff dett kalch, som wy haffuer bewilgett borgerne ther wdi wor kiöbsted Helsingöer, den mur wed stranden der med att forferdige, hiid for byen fra Mariager lehn ahnkommer, och forne borgere dett foruden nogen forhalingh iche ahnnammer, attu da dett lader ahnnamme och indföre i den gaard her wdi byen, som osz elsch. her Augustinus, Thysch predichantt, thillforn ibode, och dett siden thill borgerne lader selge och affhende for dett samme kiöb, som wy dett haffuer fore, dog attu lader dennom bethalle, huis dett haffuer kost fra stranden att lade opföre, saa wy ingen schade deroffuer fangendis worder." Ibid. fol. 250. 1621, 11 Marts, fik Christoffer Basse Brev til Mogens Kaas om at skaffe Kalk til denne Mur. Ibid. fol. 559. 1621, 26 Marts, fik Henrik Ramel Brev med det Allerforderligste at lade opmure og forfærdige den Del af Muren i Helsingör imod Stranden, som det tilkommer ham eller hans Söskende at gjöre færdig. Ibid. fol. 560. 1624, 8 Maj, ansöge Borgemestre og Raad i Helsingör Kongen om at fritages for Slotsherren Jörgen Urnes Tiltale (1624, 28 Marts, var det paalagt Jörgen Urne at lade Borgemestre og Raad i Helsingör tiltale for ikke at have tilholdt Borgerskabet at gjöre Muren færdig. Sjæl. Tegn. Nr. XXII foll. 364-365) i Anledning af den Mur og Port og Taarn derpaa, som endnu ikke ere færdige. „Er byenn i stoer wformuenhed, formedelst en ny bro er giort, som icke tillfornn werrit haffuer, effter welb. Chrestoffer Baszis anordning, der hosz den bro, som kaldis byefogdenns broe, aff ny ferdiget, som höyelig waar fornöden, och byen der med geraden i stoer gield." Der er heller ikke Kalk at faae, og de bede derfor om, at Borgerskabet, efter den salig Statholder Brede Ranzovs Tilsagn, maa faae samme af Kongen for dennes eget Kjöb. „Saa er och hues steen, som en part borgerschabet haffde till samme bögning, forbrugt till e: m: broekar, som e: m: seeniste lod wdsette." Original paa Papir. Kongebrev til Frederik Urne, at de kgl. Capitainer, Toldere, Visiteurer og Soldaterne paa Kronborg ikke kunne besværes med Indkvartering, eftersom de ere fritagne for al borgerlig Tynge, med mindre de bruge borgerlig Handel, Kjöbmandskab og Næring; og om Capitainerne holde Herberge deres Huse eller Soldaterne paa Kronborg fortjene sig Noget med deres Haandværk, bör Sligt være dem uforment, og de skulle ikke svare Tynge deraf, eftersom de kun have Lidet at underholde sig af. ,,Sammeledis efftersom de (: Borgerskabet i Helsingör) vnderdanigstt begerer, att deris bye maatte fortificeris, och bönderknegtene her udj uort land Selland motte hielpe att graffue och opföre jorden, och bönderne aff Cronborgs och Frederigsborgs lehne motte tillföre torffuen, som der till fornöden giörisz, da haffue vj allerede henschichett uoris ingenieur, som schall affpele, huorledes samme fortification best kand anstillis. Thi bede uj dig och uille, III B. 2 H. (1862). Tillæg. 12 attu samme jngenieur lader affmaale, huor uijt en huer, baade borger och bönder, aff forschrne verck bör att forferdige, och attu dennom sziden tillholler dett att fuldferdige. Och efftersom de begere aff dett tömmer och kampesteene, som till haffnen er fremfört, att mue bruge till forschre fortification, da ere vj naadigtt tillfreds, at de maae bekomme steenene, mens tömmeret ville vj at schall bliffue liggendis. Datum Anderschouff den 15 9bris anno 1627." Sjælandske Tegnelser Nr. XXIII foll. 424-425. Under 25 October 1627 havde Kongen fra Kjöbenhavn, paa en Begjering fra Helsingör By, at de kgl. Betjente maatte deltage i Byens Tynge, og at Byen maatte befæstes, samt at der maatte sendes en Ingenieur forat anordne det Fornödne i saa Henseende, svaret, at angaaende Betjenternes Skat blev det ved Forordningerne; Ingenieuren skulde blive sendt, og det forventedes, at Borgerskabet vilde blive ham behjelpelig. Ibid. fol. 405. _ 106. 1616, 26 Juni. Kvittering fra David Lejel paa Helsingör Bys Vegne til Ole Nielssön (Slotsfoged paa Kronborg?) for 20 Daler 2 Mark 2 Skilling for Maaltider (hvert Maaltid paa een enkelt Undtagelse nær beregnet til sex Skilling), som Kongens Cancellibud, Skippere, Liggere, Postvognsvende etc. ifölge specificeret Regning have fortæret fra 14 Decbr. 1615 til 22 Juni 1616. - Regningen er forresten urigtig sammenlagt: den rette Sum er 21 Daler (à 64 Skilling) 2 Mark 2 Skilling. Original med Underskrift. Kongebrev til Borgemestre og Raad i Helsingör, at de fra Borgerskabet skulde forskaffe Sengklæder og Omhæng om Senge med Tapeter tilstede i Henrik Ramels Gaard at staffere den med til de Nederlandske Gesandters Ankomst. Hafniæ 2 Juni 1618. Sjælandske Tegnelser Nr. XXI fol. 317. 107. Mester Hans Kruse sogneprest wdi Helsingnöer fich breff her Augustinus anrörende. 1619, 28 Juni. Christianvs quartus. Wor gunst thilforn. Wider, att efftersom wi naadigst forfarer, huorlledis j och os elsch. her Augustinvs Santt, Tysch predikant paa wort slott Chronneborg och wdi wor kiöbstedt Helsingnöer, schall wehre tuistige om tiennisten att giöre, saa den ehnne formeener den annden at fallde wdi sitt kald met börn at döebe, saa och attschillige fremmede och wdlendische affdöede personner att begraffue och anndet meere, tha paa dett atschillig witlöfftighed, som heraff kunde foraarsagis, och forrekommis, haffuer wi naadigst thilschreffuit forne her Augustinus, at hannd sig effter sin bestillings liudelse schall forholde och iche wiedere, och ingen fremmede folch, som diidt thil byen anlanger, noegen lig tienniste att giöre sig tilholder. Wi wille eder hermed wdi liige maade befallet haffue, att i forne her Augustino wdi hans kald effter wor bestillings liudelse iche giörer noegen jnpas eller eder med noegen aff wort krigsfolch der paa forne woris befestning eller med noegenn wden wore riiger föde handuerchs folch, som sig derudi byen iche haffuer nedersatt, med noegen slig tienniste att giöre befatter eller eder till eigner, medt mindere nöeden det saa forderede, och indtill wi anderlledis derom thilsigendis worder. Dermet. Friederigsborg den 28 Junij anno 1619. Sjælandske Tegnelser Nr. XXI foll. 422-423. 108. Kongebrev om Skattefriheden for privilegerede Personer i Helsingör. 1620, 21 Marts. Christoffer Baszi fich breff jnduonerne i Helszinngöer annrörenndis. Christianus quartus. Wor gunst tillfornn. Wiidt, att wij erfarer, effter att wor forordning er wdgangen om borgemeştere och raad derwdj wor kiöbsted Helszingöer dieris omschifftellsze och huorledis med öffrighedenn wdj kiöbstederne schulle forholdis, att schall thuistis, for huilcke thönge de schall were frij och for huilcke iche. Da wille wij osz derom saaledis resoluerit haffue, att borgemestere og raad, tholdere och tholdschriffuere schall were frij for aarlig schatt, ecker, fergelön, wagt, böszeschiötterhold, saa frempt de ellers derfore tillforn och aff arrildtz tid haffuer weritt forschonitt och derpaa ere priuilegerede, dog huis almindelig lanndschatt belanger, naar den paabiudis, saa och kierker och schoeller att holde wed lige med dieris personner och de, der wdj thiennist giörer, saa och alle andre byens thiennere, som dennom saauell som meeninge jndbyggere till nytte besoldis, diszligeste byens wanding, gader och anden byens bygning och notturfft, derfore schall de, som dett dennom samptligenn till gaffnn och beste giöris, dieris ahnndiell effter dieris formuffue wdgiffue, huorfor di, saadan byens jndkomme opberger, thuennde slags böger och regennschaber schulle effter forberört leiglighed forfatte. Thj bede wij dig och wille, attu dig dereffter retter och attu dennom tilholder sig dereffter att forholde, jndtill wij om enten parternis rettighed naadigst anderledis bliffuer jnformerit. Dermed etc. Haffniæ den 21 Martij anno 1620. Sjælandske Tegnelser Nr. XXI fol. 505. 1623, 6 April, udstedes der fra Kjöbenhavn et aabent Brev, der befaler, at „derforuden skulle soldaterne, som ingen borgerlig nering bruger, aldelis vere forskaanett saa uell for aarlig skatt som ald anden almindelig skatt, byes bygning och thienere att lönne, och huad naffn dett haffue kand, effterdi de leffue allene aff deris besoldung, dend de for deris hals och liff att woffue oppeberge," og som med Hensyn til Privilegierne af 31 Mts. 1577 (Nr. 74) bestemmer:,,dog ville vi icke forstaaett haffue eller beregnett for borgerlig nering, huis nogen udi sitt hus wed hustru, börn och thiunde lader giöre och selge, som for sig eller andre giöris, saa som veffuen, spinden, syen eller och nogen manufacturer aff silcke, vldett, linnett, nogett metall, som med deris hender giöris och selgis, eller och nogett de thill deris egen nödtörfft forretter. Och paa dett ald widere thuiffell mue betagis, da skulle thaxsere borgere icke mue sette eller taxsere de aff woris tholdere och tholdskriffuere, som ingen borgerlig naering nu haffuer eller hereffter haffue ville, men naer borgerne deris taxt giörtt haffuer, da skall voris lehnsmand her paa slottett effter den taxtis told och leilighed och effter deris formue dennom taxsere och dett giffue borgemester och raaed skriffteligen, och siden skulle de for deris anpartt komme borgerskabett thill hielp, efftersom forbemeltt er." Sjælandske Registre Nr. 17 foll. 347-348. 12* 1627, 21 Decbr., tilskriver Kongen Frederik Urne, Lensmand paa Kronborg, at Tolderen David Lucht og andre kgl. Tjenere i Helsingör have klaget over at være satte altfor höjt i Skat af Borgerskabet, hver Gang Landeskat paabödes; derfor, efterdi Borgemestre og Raad aldeles Intet have at skaffe med Kongens Tjenere, meget mindre Borgerskabet, da har Frederik Urne at taxere dem til Skat, og saasom David Lucht skal restere med endel Skat for flere Aar, skal Frederik Urne forfare Lejligheden og, hvis hans Formue kan taale at udgive Mere, end han har udlagt, tilholde ham at erlægge det og ellers lade ham være forskaanet. Sjælandske Tegnelser Nr. XXIII fol. 447. 1637, 16 Juni, udstedes der fra Glückstadt et andet Kongebrev til Frederik Urne, at Borgerskabet i Helsingör klager over, at de kgl. Capitainer, som boe i Helsingör og i deres Egenskab af kgl. Tjenere ere skattefrie og som derfor ikke maae söge borgerlig Næring, dog bruge stor Handel og Kjöbmandskab med Fremmede paa Reden; det paalægges ham derfor at forfare, hvem der begaaer Saadant og derfor lade dem tiltale med Lov og Ret. Sammesteds Nr. XXVI fol 215. 109. Kongebrev om de af Helsingör Hospital udsendte Termbrödre. 1621, 15 August. D. Hanns Reiszener fich breff, hospitals forstander wdj Helszingöer annrörenndis. Christianus quartus. Wor gunst tillfornn. Wiider, efftersom hospitals forstanndere wdj wor kiöbsted Helszingöer aff en gammell seduonne pleiger thuende gange om aarit wdj nogle herritter herudj wortt land Siellannd paa forne hospitals wegne att wdschicke nogle, som kaldis termebröder, som tilhobe sambler huis alffmuen wdj forne herrit guoduilligen wille till forne hospitalls lemmer wdgiffue, da paa dett saadanne thermebröder iche sielff schulle wnderszlaae eller forkomme aff huis saaledis till di fattigis nöttörfft kannd bliffue sammelit, bede wij eder och wille, attj prouffsternne wdj di herritter, di hid jnndtill haffuer ladet besöge, tilholder att di presterne, en huer i sit herritt, tillsziger, att di alffmuen paa minder, om di nogit till forne hospitals lemmer med dieris guode wilge wilde wdgiffue, att di det till presterne leffuerer, som dett siden till prousterne och di till eder schulle andtuorde, attj dett szidenn med tillfellige leiglighed till forne hospitalls forstandere kunde forschicke. Dermed etc. Haffniæ den 15 Augusti anno 1621. Sjælandske Tegnelser Nr. XXI fol. 587. 1621, 21 Juli, havde Kongen fra Kjöbenhavn tilskrevet Christoffer Basse og Dr. Hans Resen, at „efftersom en wed naffnn Lauridtz Jennszen wdj neruerende aar, saa och tillforne, haffuer omdragit och ladet szig bruge for therme broder for hospitallitt wdj wor kiobsted Helszingöer att omdrage och bettle wdj nogle herritter och paa adtschiellige steder herudj wortt lannd Sieland, och well er formodeligt hannom med forne bettlenn och till hobe sambling iche saa troeligenn att haffue omgaaes, som hannd schulle, da bede wij eder och wille, attj hoesz hospitals forstanndere wdj forne Helszingöer forfarer, om di effter fundatzen eller i andre maader ere beretigit till saadanne thermebröder att wdszennde, saa och forne person jndtill paa wiidere bescheed wellforuarit till wort slott Kiöbennhaffnn frembszender." Ibid. fol. 582. 110. Kongebrev paa en Salthyttes Anlæggelse ved Helsingör. 1621, 26 September. En saltt siuder fick beuillning en saltthytte ved Helsingör att maa opsette. C. 4. Giöre alle witterligtt, att wj naadigst haffuer beuilgett och tillatt och nu med dette vortt obne breff beuilge och thillade neruerendis salttsiuder en saltt hytte paa sin egen omkostning till att brende saltt aff saltt med wed vor kiöbsted Helsingöer att mue opsette och vdj verck stelle, dog att hand icke paa de steder, som osz elsche Johan Post och hans consorters benaadingsbreff dennom allene thillholder deris saltt att selge och affhende, men paa fremmede steder vden rigett samme saltt att forhandle. Thj forbiude wj vore fogeder, embitzmend och alle andre forne heremoed, efftersom forskreffuett staaer, att hindre eller vdj nogen maader forfang att giöre, vnder wor hyldest och naade. Hafniæ dend 26 Septemb. anno 1621. Sjælandske Registre Nr. 17 fol. 176. 1622, 3 Januar, paa Kronborg, tillader Christian IV Borgemestre, Raad og Borgerne i Helsingör, „de som effter woris naadigst befalning haffuer ladett opmure dend mur herneden om stranden, att mue inden for dend och thett op thill dend lade sette och opbygge nogle saltt boer der att haffue saltt och anden slig ware wdj, dog saa att forbete boer icke kommer gaderne thill forhindring, de ochsaa saaledis bliffuer byggett, att de med en hast kunde affbrydis, om nogett wformodeligtt (dett Gud forbiude) paakom." Ibid. fol. 211. 1623, 30 Marts, befaler Kongen, at eftersom endel af Borgerskabet i Helsingör afholde sig fra at indtræde i det nys oprettede Spanske Compagni, den Formening, at de frit kunne kjöbe Salt i Sundet og siden dermed söge deres Næring, saa skulle Borgemestre og Raad tilholde dem at indtræde i Compagniet efter deres Formue, saa at Handelen kan blive befordret, anseende, at Kongen ikke vil tilstede nogen af dem i Sundet eller af andre Fremmede at tilforhandle sig Salt til at fortsætte deres Næring og Brug, uden hvis der behöves til den Gullandske Fart. Sjæl. Tegn. Nr. XXII fol. 217. 1623, 19 April, i Kjöbenhavn, tillader Kongen Borgerne i Helsingör paa deres Begjering at kjöbe Salt paa Reden til at sælge for deres Döre og i Isefjord, indtil det Spanske Compagni faaer Skibe og kommer fra Spanien; og naar Compagniet kommer fra Spanien, staaer det alle Borgere frit for at tilforhandle sig Salt af det og dermed efter deres Privilegiers Indhold at söge deres Næring i Isefjorden og de Havne og Fiskerlejer, som ligge under Helsingörs Compagni, ligeledes paa Reden at kjöbe Salt til at före udenrigs, naar dermed saaledes omgaaes, at det ingen Mistvivl foraarsager „dermed nogett forbte compagnies frihed att sögis." Sjælandske Registre Nr. 17 foll. 351-352. 111. Tolderne der sammesteds finge breff den ny haffn der anrörendis. 1622, 8 April. Christianus 4. W. g. t. Wider, att efftersom wi naadigst erachter denne menige söfarende mand till merckelig gaffnn och fordeell att gerade, att den allerede begyndt portt og haffn for wor kiöbsted Helsingör bleff aldelis fuldkommett och for. ferdigett, huilckett ville koste en stoer summa penninge, wi dog gierne naadigste saae denn söfarende ved slig en leylighed att beqvemmis, naar fornödenhed dett saa vdkreffuede, den och fremmede fast mere end som vore egne vndersaatter thill gaffn och fordeell att gelange, da bede wi eder och ville, att j med de fremmede saa vell som wore egne vndersaatter, som egennom vor Öresundt segler, der hen handler och med dennom foraffskeider, att itt huer skib, der egennom seglendis worder, nogett vist * erligges, efftersom j nu j begyndelszen kand med dennom forenis och billicht erachtis thill slig en stor bekostning, der paa endeligen faar att skee, saa frambt den ellers sin perfection skall erlange, saa och till den fremdelis att holde ved lige med, som siden altid aff de igennom seglendis, som sig slig gaffnn och fordeell der aff kand haffue att forvente, kand vdleggis. Der emod wille wi naadigst samme portt, saa frembt ellers dett paa woris omkostning icke allene schulle gaae, mens der till aff dennom, som mest der udj interesserett, ochsaa nogett giffues, negst Guds hielp, laade till gauffns fly och forferdis med broffkar och andett der till hörendis, och dersom dette saaledis bevilgis, haffuer j samme penge, derfore udgiffues, att opberge och osz till regenschab före, saa och eder derom med förderligste emod osz att erklere. Dermed etc. Fridrichsburg den 8 Aprilis 1622.. 1 Sjælandske Tegnelser Nr. XXII pagg. 47-48. Under 18de næstefter tilskriver Kongen Samme indtil videre til dette Öjemed at oppebære en halv Speciedaler af hvert gjennemsejlende Skib, fremmed eller Dansk. Sammesteds pagg. 48-49. 1625, 16 December, fik Christoffer Urne og Steen Villomsen Brev,,att effterdj den ny haffuen ved Helsingöer, som hansz mtt. haffuer laditt giöre, nu jgien skall vere indbrött, dj da skall met forderligste begiffue sigh did neder och tage naagle forfarende mend thill sigh och den leilighed met flid forfare och sigh siden derom mod hans förstl. naade prinsen erklere." Sjælandske Tegnelser Nr. XXIII fol. 130. Under 8 Novbr. 1623, 10 Mts. 1626, 25 Juni 1632 og 7 Nov. og 15 Dec. 1635 udgik der Kongebreve til Tolderne i Helsingör og Lensmanden paa Kronborg om Forfærdigelsen og Fyldingen af nogle Brokar for Kronborg og ved Helsingör. Sjælandske Tegnelser Nr. XXII fol. 315, XXIII fol. 162 og XXV foll. 55, 462 og 473-474. 1633, 20 Juli, i Kjöbenhavn, udstedes der et kgl. aabent Brev, at „efftersom vi haffuer ladett sette brokar ved den haffn for vor kiöbsted Helsingör, da haffuer vi naadigste for guod andseet, at her effter skall udgiffuis haffne penge i saa maader som effterfölger: först skall huer skude eller skibe giffue aff huer lest om sommeren to schilling Dansch, och huer som vill legge offuer om vinteren skall giffue 4 schilling Dansch; desligeste skall huer baad giffue om sommeren 1 sosling och om vinteren 1 skilling Dansch." Sjælandske Registre Nr. 19 fol. 143. 1647, 10 August, i Kjöbenhavn, tillader Kongen Borgemestre og Raad i Helsingör indtil videre til deres Skibsbros Reparation at oppebære en halv Skilling af Rigsdaleren af alle Varer, som opskibes eller sælges der for Byen. Sjæl. Reg. Nr. 21 fol. 699 (confirmeret 1656, 21 Juni; Sjæl. Reg. Nr. 23 fol. 823-824). 112. Confirmatz paa brygerskraaitt wdj Helsingöer. 1626, 5 October. C. 5tus. G. a. v. att efftersom oss elsch. Jörgen Vrne thill Alslöff, embitzmand paa Chroneborg och Frederixborg slotte, med oss elsch. borgemestere och raadmend wdj Helsingöer effter höistbette hans kong. mttz. befalning haffue optegnede och forfattede naagle article, som de ville haffue wdj enn skraae och lausrett, huor epter bryggerne wdj forne Helsingöer och de sigh wdj brygerlaugitt ville angiffue och deris epterkommere kunde vide sigh att rette och forholle, som de vnderdanigst nu
- haffue veritt begierendis, att vij dennom naadigst ville confirmere och stadfeste, lydendis
ord fra ord som effterfölger: Först efftersom kiöbmands handelen her j byen ehr ellers ringe, da maa en huer erlig kiöbmand (kremmere vndtagen), som begierer, bryggerie bruge, och skall alle de, som bryggerie bruge ville, thill huilken dag aff borgemestere och raad thilsagtt vorder, opkomme paa raadhusitt och der lade dennom antegne och der epter taxere, huis en huer skall effter sin vilkaar och brugh forskaffe thill kong. mttz. behouff och haffue thill rede, naar paa fördris. Jtem huem da ey kommer j forskreffne jndskriffningh och taxeringh, skall vere formeent ad bruge naagitt bryggerie videre end thill hans husholling, förend dett med sönderligh beuillingh paa nye kand ehrlangis, och skall jngen naagen beuillingh derpaa jnden aar och dagh der effter maa thilstedis. Dersom naagen her jmod vnderstaar sigh bryggerie ad bruge med naagen kiöb eller handell, skall den haffue forbrutt öllitt och der offuer thuende 40 mark thill kong. mtt. och byen. Efftersom dett meste och störste öll thapperie skieer vdj gestgeberis och herbergers huse, maa jngen gastgeber eller herbergerer, ey heller nogen kroer eller kroerske brygge naagitt öll att selge, mens skulle kiöbe aff brygerne, huis öll de thill skippere och andre ville selge och vdtappe. Dersom naagen sigh her jmod vnderstaaer att giöre, skall hand haffue forbrutt öllitt och der thill thuende 40 mark thill kong. mtt. Efftersom huertt handtuerk haffuer effter kong. mttz. benaadingh sin frihed och statuter, huor wdj eller jmod de ingen indtrang eller jndpas ville lide, skall der jmod alle handtuerksfolk vere formeent nogitt bryggerie videre end thill deris hushollingh att bruge och aldelis jnted ad maa brygge och selge vnder samme öels fortabelse och dertill thuende 40 mark thill kong. mtt. och byen, saa alle hantuerksmend skall vere formeent ad maa komme wdj brygger orden. Skall och vere forment och forböden alle de, som bryggerie bruge ville, att bruge nogen tapperie vdj pottetall for pendinge ad vdselge, mens deris öll att selge jche vdj mindre maall end heell och halff thönde thall, vnder thuende 40 marks böder thill k. mtt. och byenn, saa offte dett befindis. Skall bryggis thrende slags öll, 1. skall vere femb thönder aff punditt och kaldis dobbeltt öll; 2. skall vere syff thönder aff punditt och skall kallis middell öll; 3. skall vere thi thönder aff pundett och kaldis skibs öll, foruden cavente, som de maa fall holde for fattige, som iche formaae bedre att kiöbe. Skall forordnis nogle betroede mend thill vragere, som först giöre deris æd ad forholde dennom throligen och thilbörligen, der effter skulle de pröffue huer slags öll for huem dett begierer effter forschne malthis sorteringh, nemligh aff punditt femb, syff eller thie thönder, om huer sortt findis gott derfor, som bryggerne dett angiffue, eller ey, och huis de befinde gott ad vere skulle de sette fuld cirkell eller tegen paa, huis de iche befinde gott ad vere for den pröffue eller sortt dett angiffuis, skulle de sette halff cirkell eller vragstegen paa, saa den, dett kiöber, kand vorde wbedragen, och huis sigh belanger dett öll, som bryggis thill kong. mttz. behouff, dett skulle de pröffue och fylde paa broerne, naar dett vdskibis, en effter anden merke, och huis de deraff vdurager, skall den, dett saa brygtt haffuer, anamme thil sigh igien och strax forskaffe anditt gott öll j steden, frembt hand vill nyde sitt bryggerie ydermere ad bruge, och skall samme vragere Befindis de ved samme giffuis for deris wmage aff brygerne for huer thönde j sk. deris bestilling att forholle dennom wrigtigen och wtilbörligen, skulle de affsettis och straffis som ved böer. Skall offuerkiöbmanden sampt en aff raadmendene och thuende andre assessorer aff de beste borgere, huem hand vill thill sigh kalde, thuende eller thrende thider om aaritt sette och taxere, efftersom indkiöbett ehr paa korn, maltt, humble och jldebrand, huisz thönden, desligist huis potten aff huer slags öll skall gielde, och ansee j deris taxering, ad den, som brygger, kand haffue en lideligh och thilbörligh forthienniste, och den, som kiöber, iche paa dett höyeste skindres och vdsues, huilken taxtt bryggerne och tapperne ey maa offuerthrede eller offuergaae vnder en chronis böder thill kong. mtt. och byen for huer forseelse. Skall offuerkiöbmanden forhöre ald huisz thuist och jhrringh sigh kand begiffue formedelst kiöb eller sall jmellom bryggerne eller andre och dennom jmellom, och maa hand tage sigh en eller flere assessorer, som kunde med hannom enten ved sagens bileggelse eller kiendelse thill mindelse eller billighed parterne adskille eller giffue skriffteligh sagsens jnduisningh thill retten, som kong. mttz. mandat thilsteder och formelder. Jtem naar humble, korn eller maltt ved söefarten kommer herfor byen att selgis, da skall offuerkiöbmanden sligtt thilkiende giffuis, förend naagen dett maa kiöbe, och hand med thuende assessorer skulle derom slutte kiöbett, siden dispensere, ad den fattige effter leiligheden sin portion med den rige deraff bekommer, som Christeligtt och billigtt monne vere, att Dersom naagen en 'allene thill forprang dett iche opkiöber, som till dis ehr skeed. sigh her imod vnderstaaer nogen aff forschne vare att kiöbe, förend offuerkiöbmanden sligh kiöbs besluttningh och dispensation giortt haffuer, skall denn frastaae samme kiöb och haffue forbrutt thill kong. mtt. och byen sine thuende 40 mark. Belangendis kornkiöb paa gaden skall jngen kiöbmand eller brygger maa haffue mere end jtt bud thillige paa gaden eller ved porten ad kiöbe korn eller anden vahre. Ehr nogen eller hans hustru selff derom paa gaden eller ved porten, maa hand iche haffue nogen bud eller thienner derom vde, ey heller maa nogen haffue nogen bud eller thienner wden byen eller paa veyen att opkiöbe korn eller anditt eller dett ved nogen partisk hoesz bunden bestille, enten hiemmeligh eller offentligh. Dersom nogen her jmod befindis att giöre, skall den derfor böde thill kong. mtt. och byen 40 mark. Jtem skall ey heller nogen falde hin anden j forkiöb vnder samme kiöbs forliselse och derpaa en chronis böder thill kong. mttz. och byen. Da paa dett altingist wdj forne bryggerlaug saa megitt dis skickeligere och ordentligere kand thilgaa, och huer sigh derudinden kand vide thilbörligen att forholle, haffue vij aff vor synderligh gunst och naade forsche articler och skraae fyldbyrdtt, samtöcktt och stadfest och nu med dette vortt obnebreff fuldbyrde, samtöcke och stad40 feste ved sin fulde magtt ad skulle bliffue wdj alle sine ord och pungter, efftersom forscht staaer, dogh ville vij höistbette hans kong. mtt. och oss forbehollett haffue samme skraa, lausrett och article vdj fremtiden effter thidsens och vndersatternis leilighed ad forandre, forminske och formere, efftersom dett vndersatterne kand vere nöttigst och gauffnligst. Bedendis och bydendis menige laugsbrödre wdj Helsingöer, de som nu ehre och her effter kommendis vorder, attj retter eder effter forne articler och skraae j alle maade ad fuldgiöre och effterkomme, efftersom den vduiser och formelder. Forbydendis hans mttz lensmend, fogder och alle andre fore lausbrödre jmod forsch. articler ad hindre eller j nogen maade forfang giöre, vnder vor hyllist och naade. Giffuitt etc. Hafniæ denn 5 Octobris anno 1626. Sjælandske Registre Nr. 18 foll. 140-142. Ved et Kongebrev af 15 Nov. 1623 til Jörgen Urne (Lensmand paa Kronborg) indskjærpes det, at Bryggerne i Helsingör ikke maae sælge Öl i Pottetal og Kroerskerne ikke brygge, paa det at Enhver maa have sin Næring og det kan have sin bedre Rigtighed med Accisen. Sjæl. Tegn. Nr. XXII foll. 319-320. 113. 1627, 12 Juli. Hr. Christian Friis, Christoffer Ulfeld og Frants Ranzov udstede i Kongens Navn en Befaling til Borgemestre og Raad og menige Borgerskab i Helsingör, at eftersom,, attschillige fremmede nationer der thill vor kiöbsted Helsingör hender att ankomme, och udj denne farlige och selsomme tiid vell er fornöden att haffuis udj god act, huad folch her udj landitt indkommer," saa skulle Borgerne hver Aften skriftlig tilkjendegive Byfogden, hvilke fremmede Udlændiske der den Dag have logeret hos dem, og det med Angivelse af Navn, Tilnavn og Nation, og Byfogden skal atter skriftlig tilkjendegive Lensmanden paa Kronborg det hver Aften, för Porten lukkes, og om Morgenen, naar den aabnes, om Nogen er ankommen efter den Tid, Porten lukkes. Datum Hafniæ 12 Juli 1627. Sjælandske Registre Nr. 18 fol. 201. 114. Frederich Wrne fich breff att ingen maae vddragge till nogen fremmede skibe udj Öresundet noget deraff att kiöbe. 1628, 1 Januar. Christianus 4tus. W. g. t. Wjd, at osz vnderdanigst forberettis, att höckerscher och andre der udj vor kiöbsted Helsingör boendis sig tillfordrister at uddrage till schibene, naar de der udj Öresundt hender att ankomme fra Spanien eller andre steder med pommerantzer, citroner och andet sligt, och der opkiöber, huis schipperne aff saadantt haffuer med dennom, saa voris thollder der sammestedtz, naar schipperen III B. 2 H. (1862). Tillæg. 13 paa tolldboden opkommer, intedt uden det som de andre haffuer vragit, kand bekomme till uorisz behoff at indkiöbe. Thi bede wj dig och uile, attu paa raadtthusit der udj forne vor kiöbsted Helsingör lader forbiude, at ingen, ehuo de och være kunde, effter denne dag maae vddrage till schibene, som der udj forme Öresund ankommer, och der nogett sig tillforhandle, förend de sig haffuer angiffuett först for uore tolldere der sammesteds, och de paa vore vegne haffuer jndkiöbtt, huis vi dennom naadigstt haffuer befallett, vnder alld desz fortabellse, som de j saa maader kiöbtt haffuer, huor offuer ville uj att alluorligenn holldesz schall. Datum Haffniæ den 1 Januarij anno 1628. Sjælandske Tegnelser Nr. XXIV fol. 1. 115. 1629, 5 Januar. Kongebrev til Hospitalsforstanderne i Helsingör, at Kongen har bevilget, at de Hospitalslemmer, som indtil denne Dag ere indkomne i Hospitalet, maae forblive der, men herefter maa der aldeles Ingen indtages uden de, som bör indtages efter Forordningen. Datum Hafniæ 5 Januar 1629. Sjælandske Tegnelser Nr. XXIV fol. 217. Under samme Datum fik Frederik Urne Brev „,12 börn i börnhuset wdi Helsingör anlangendis", „attu de 12 börn, som der wdj hospitalett vdj wort kiöbsted Hellszingör inde ere, hiid till thuchthuszett her vdj wort kiöbsted Kiöbenhaffn fremschicker." Ibid. 1631, 31 Octbr., paalægger Kongen Frederik Urne og Dr. Hans Resen („Reisner"), „attj med fliidt forfahrer, om dett sallt, som skiperne, som der vdj Öresund ankommer, giffuer, pleyer att vddeelis till huszarme allene eller komme vdj hospitalett der sammesteds, och eders erklering udj woris cantzelie indskicker (ibid. fol. 605); og 23 Januar 1632 tilskriver han dem om Skolerne i Helsingör saaledes: „Efftersom wy naadigst forfarer, att den Tydske och Danske skolemester udj wor kiöbsted Hellsingör besuerger sigh offuer dj mange skolemestere der udj byen, da bede wy eder och wille, attj flitteligen forfarer och eder mod osz erklerer, om dett befindis gaffnligtt, att en person bethiener den gandsche meenighed med Danske och Tydske skole der udj byen, och huillckett vngdommen meestt till Guds frychtt och forfremmellsze kand komme; och saa frembtt y raadsomptt befinde kunde en regen skole der udj byen att skulle were, om derforuden dog icke gaffnligtt wahr, att der sammestedz ere andre smaa skoler, huor udj vngdommen kunde lære att læse, indtil de bleffue saa store, de kunde settes till regenskole (dog ingen her med forme entt att hollde skolemester vdj sitt egett huusz), forbemellte eders vnderdannigste erklering udj vort canzelie indskicker. Datum Hafniæ den 23 Janvarij anno 1632" (Sjæl. Tegn. Nr. XXV fol. 14). Frederik Urne og Hans Povelsön Resen afgave derpaa fölgende Erklæring: „Först huisz saldted szig belannger, befinndis det aff schibene at were vdgiffuid till de fatige vdi Helszingöers bye, som ware vdi hospitalet, och det en tid lang til forne, förend höylofflig ihukomelse koning Fredrichs fundats bleff giort, saa som vdaff regenschaberne endnu tilstede erfaris. Adt det er kommen paa toldboen at vddeelisz, er scheedt, formedelst Fredrich Leyll, som baade war tolder och de fattigesz forstander tillige, lod det vdtage aff schibene med kong. maytz. saldt vden hospitalsz bekaastning, de fatige till beste, huilchedt dog til forne forstanderne altid haffuer ladet affhendte och bekaastningen vdi regenschabet antegnedt. Dernest huis schoelerne sig anlanger vdi Helsingöer, saa begierisz der alleeniste at were en regnemester och en regneschoele, saa de andre, som lære börn at læse och lære derisz catechismum, inted schulle befatte szig der medt eller tage saadanne diszcipler fra hannomb, meden giöre derisz beste med de andre, efftersom byens leilighedt kand haffue fornöden, och det for sognepresten och vdi visitatz kand forszwaris, huilcked och siunisz gauffnligst at wehre. Dette wi osz och vnderdanigst haffuer at erklere. Actum Cronborig 24 Augustj 1632" (Orig. i topogr. Saml. Helsingör Nr. 37). Under 20 Novbr. 1632 tilskriver Kongen dem, at uagtet ovennævnte Salt er funderet saavel til Hospitalet som til fattige Husarme, saa skal det dog udelukkende fordeles til disse Sidste, saafremt Hospitalet uden det kan underholde sine Lemmer efter Fundatsen (Sjæl. Tegn. Nr. XXV fol. 94). 116. Kgl. Bevilling for Skræderlavget i Helsingör. 1630, 31 Juli. Schrederlaugett vdj Helsingöer att maa niude samme laugsfrihed som schrederlaugett vdj Kiöbenhaffnn. C. 4tus. G. a. v. att effter mennige schreder vdj vor kiöbsted Helsingör vnderdanigst er begierendisz, vy naadigst ville beuilge dennom att mue nyde den samme laugsfrihed, som schrederne vdj vor kiöbsted Kiöbenhaffn haffuer, aff aarsag en deell vnge karle, som sig ville nedersette paa derisz haanduerck och for gode mestere iche ere dychtige, en deell som ickun haffuer lertt hosz schrederne paa landzbyer och iche vandrit paa derisz embede, da haffue vy aff vor synderlige gunst och naade naadigst beuilgitt och tillatt och nu met dette vortt obne breff beuilge och tillade forne mennige schredere i Helsingöer at maa nyde och bruge samme laugsfrihed, som schrederlaugett vdj forne Kiöbenhaffn haffuer, saa viitt vor forordning formelder eller och vy confirmerit haffuer. Forbiudendisz alle och en huer etc. Giffuitt Frederichsborg denn 31 Julij anno 1630. Sjælandske Registre Nr. 18 fol. 501. 24 Decbr. 1630, paa Frederiksborg, udstedes der en kgl. Bevilling for Orgemesteren i Helsingör, at han og hans Efterfölgere frit maae lade sig bestille til Bryllupper og Værtskaber og bruge deres Instrument, hvor de bedst kunne, dog at Kirketjenesten ikke forsömmes derover; uanseet det Privilegium, Taarnmændene paa Kronborg have paa, at de alene og ingen andre Spillemænd maae lade sig bruge til Bryllupper og Værtskaber i Helsingör, Helsingborg, Landskrone og i Hilleröd for Frederiksborg Slot. Ibid. fol. 544. 117. Kongebrev om Helsingörs Handel i Limfjorden. 1631, 4 Marts. Borgerschabitt vdj Helsingöer fich breff derisz privilegier vdj Aalborg fiord anl. C. 4tus. G. a. v. att efftersom borgerschabett vdj vor kiöbsted Helsingöer, som bruge derisz handell till söesz, sig for os vnderdanigst haffue ladet beklage, huorledis de imod deris privilegier och seduanlig brug schulle besuergis aff borgerschabett vdj vore kiöbsteder Viborg och Aalborg med arrest och i andre forhindris paa deris handell i Aalborg fiord, som dj hid indtill nydtt haffue, formedelst di ingen axeltorff der udj forne Helsingöer haffue, daa ville vy naadigst, saa och her med alffuorligen befale borgerschabett vdj forne Viborg och Aalborg saa vell som alle andre att lade forne borgerschab udj Helsingör fri och vbehindrett handle vdj forme Aalborg 13* fiord, huor och ligesom dj hid indtill handlett haffue. Och dersom nogen her imod formeener sig vrett att vederfaris eller mod deris privilegier forurettis, da haffue dj dett for osz att beklage och louligen steffne, och siden gaaisz derom, saa vijtt loug och rett med förer. Thi forbiude vy alle och en huer forme borgerschab vdj forne Helsingöer her imod, efftersom forscht staar, att hindre eller i nogen maade forfang giöre, vnder vor hylliste och naade. Giffuet Frederichsborg 4 Martij 1631. Sjælandske Registre Nr. 18 fol. 537. Helsingör By har rimeligvis sendt Afskrifter af dette Kongebrev til Kjöbstederne ved Limfjorden, idetmindste findes der i Geheimearchivet en Transsumpt deraf under Byens Secret mærket: „,11. Thisted tilhörende." 9 Juli 1631 udstedes der fra Glückstadt et kgl. aabent Brev for Borgemestre og Raad og menige Borgerskab i Helsingör, hvorved de for den lange Afstands Skyld faae fjorten Dages Varsel til Sjælandsfar Landsting. Sjælandske Registre Nr. 18 fol. 586. 118. Lavgsartikler for Helsingörs Skudeskippere. 1632, 23 Februar. Söfarende oc skudeschipperens laugs rett oc artickeler, som di sambtligen haffuer vedtagett, oc borgemestere oc raad her wdi Helsingöer dennem haffuer beuilgett oc samtöckt, huorepter en huer skall wiide sig at rette oc forholde. Wi borgemestere oc raadmend wdi Helsingöer giör witerligt, at eptersom kong. maytts. woris allernaadigste herre naadigst haffuer vnt och priuiligerit Helsingöers bye och menigheed at maa haffue frj korn kiöb till deris huuszis fornödenheed i Aalborig fiord, Iszefiord och her paa reden, som samme kongelige priuilegier i sig sielff ydermehre wdwiszer, och menige skudeschipere och dj, som söfarten bruger, os haffuer tillkiende giffuet och i deris schrifftlig forseiglede wnderschreffne och offuerleuerede supplication haffuer dennom beklagidt möget wschicheligen at tilgaa med fremede, som sig i frihederne wnder Helsingöers byes priuilegiers naffn jndlader, jtem en diell aff wore egne, som ej wiide at skicke sig paa saadanne steder, som det sig bör, och at, dersom der ej wdj tiide bleff funden tilbörlige middell och indsiende, waar at befrycte, at det med tiiden wilde giffue tuist och sueckelse paa byens priuilegier och frjheder, haffuer derfore begierrit, at dennom it laug, laugs ret och nogle wisze artickeler maate forordnis och oprettis, huorepter en huer, som handelen bruger, disbedre kunde wide sig at rette, och effterdj kong. maytts naadigst forordning om skraær och laug sligt tillader at stedis, haffuer wj ochsaa derfore med forne skudeschipperers wilge och sambtöcke giort och forordnitt disze epterschreffne artickler och dennom schipperlaug och laugs rett sambtöcktt och beuilget, som her epterfölger. 1. Om oldermand att forordne. Skall aarligen forordnis en oldermand, som med offuerkiöbmanden och en anden dannemand, som till hos sidder schall anordnis, som och i byes bog schall antegnis, som och aarlig schulle giöre kiöb med fremmede om salt, sild, saltet fisch och tör fisch och andet, paa det en huer kand bekomme till sin nödtörfft epter sat kiöb, som med deris bisidders aff raadet deris betenckende schall schie. 2. Om di som kiöber, för kiöb er satt. Att ingen maa fordriste sig till om nogen saadanne wahre noget kiöb paa sin egen haand at slutte, wden huis som schier aff forne mend, ej heller noget sligt gods wdj noget schibe romb her paa reden annamme och indtage, förend hand haffuer seddell fra de deputerede kiöbmend (huilcket de Helsingborgs borgere och maate werre wndergiffuen). Huo som befindis her imod at giöre, schall derfore böde förstegang 10 rixdaller, anden gang dubbelt och threidie gang were ej schippers laug nermere, end bröderne will sambtöcke. 3. Om sckiperenn jeke er hiemme. Sckall huer sckipper, naar hand med sin skude hiemkommer, were forpligt at angiffue sig hos de deputerede och sig lade antegne, at hand salt eller andre wahre er begierrendis, och naar wahrene siiden ankommer, schall en huer annamme, eptersom hand först er hiembkommen. Det were och andre jndbyggerre frit fore, eptersom dj lader sig antegne. 4. Om di som löbber epter fremede schiperer. Sckall oc strengelig were forbudet, at ingen enten sielff eller wed deris hustruer eller andre bud schall löbe epter schipperne eller de fremmede, som haffuer salt eller wahre fall i deris loszemente eller andenstedzs, som hiidindtill med menighedens store skade schied ehr, men saadant schall forrettis wed de deputerede, som er betroet at slutte kiöb, paa det saadan daarlig epterlöb ej schall foraarsagis dis dyrer indkiöb. Huo her wdj schyldig befindis, böde huer gang 4 rixdaller. Denn samme rett werre och gastgeberne wndergiffuen. 5. Jngen maa kiöbe for fremmede. Jngen borger maa vnder jt skin giöre kiöb for nogen fremmed eller wden byes mand her paa reden enten paa salt, sild, fisch eller andre wahre. Huoe derimod giör, böde förste gang 10 rixdaller, anden gang dubelt och tridie gang miste sit borgeschab, och derforuden wdstaa huis omkostning paa sagen kand anwendis. Findis och nogen aff laugsbröderne at döllie saadant och det ej giffue laugsbröderne tillkiende, were i samme straff. 6. Om i haffner kiöb att giöre. Naar nogen kommer udi haffn paa dj priuilegerede steder, huor en anden ligger for hannom, med salt eller andre wahre, eller at kiöbe korn, daa schall hand iche strax kiöbe dyrer eller selge ringer kiöb end den, som till forne laa der, wden wahrene i landett endten opstiger eller affslaer, eller och at der kommer andre fremmede och giöre dennom jndpas, daa schall de raadföre sig med hinanden, huadt dennom nytteligste kand were, och ej hiemmelig eller obenbare giöre hinanden skade, enten i kiöb eller sall. Huo der wdj findis schyldig, böde förste gang 30 rixdaller, anden gang dobbelt, findis det offtere, miste sit borgeschab och end derforwden wdstaa all omkostning, som paa sagen kand anwendis, och schall den, som formeener sig i saa maader wforrettedt were, beflitte sig om windesbyrd sagen till epter rettning. 7. Om fri marckeder. Jngen schall paa fri marckeder lade sig befinde med falsch scheppe eller maall, ej heller forblande sit salt, ej heller raabe nogen kiöbmend till sig, som staar i handell med en anden, ej heller före salt, rug eller malt op i byen paa de steder, som mand kand entten ligge wed brögger eller wed stillinger till landet. Huo der wdj schyldig befindis, schall böde (forwden huis som hand for falsheed kand tillkiendis) 20 rixdaller. Dog schall her actis, at dersom andre fremmede förer deris gods op paa de steder och giör dennom fortred, daa schall de, som ere till stede, raadslaa tillsammen, huad dennom tienlige och nytteligst eractis kand, at de ej schall forhindre dennom sielff i marckedet. 8. Att ingen fremmed maa bruge Helsingörs pas. Efftersom hid jndtill er befundett, at nogle fremmede haffuer faret paa de priuilegerede steder med pas her fra byen och dett wnder Helsingöers borgers naffn, handlit lige saa frit som indbyggerne hersammestedzs, byen till stor skade, daa naar sadant erfaris, schulle de, som derom widschab haffuer, endelig were befallit dennom for neste öffrigheed at anklage och lade citere med samme deris pas, at de, som samme pas bruger, kunde derpaa steden bliffue straffet, och mand kand komme i ret forfaring, huo aff borgerne hannom samme pas haffuer schaffitt, paa det hand for slig suig och miszbrug imod woris frihed kunde bliffue straffit, ad dennom samme pas kand bliffue frataget och hidschichedt med beuis, ad den kand bliffue straffidt, som dem samme paszer forschaffedt haffuer, och dj, som eldre ehr end fraa den 4 Martj 1631, intedt at gielde eller actis, och huis omkostning i saa maade giöris, schall aff schippers laug erstattis. Befindis och nogen dermed at sie igiennom fingre och iche giör sit beste, att saadant kand obenbaris och straffis, och det schelligen beuiszis, schall derfore böde 10 rixdaller. 9. At ingen maa offuertrede woris byes friheder. Oc efftersom Helsingöers bye er priuilegeredt till husholding at maa kiöbe i Jszefiord, Aalborigfiord och andre steder, daa schulle alle indbyggerne werre forpligt paa de steder at anstille sig tilbörligen och forsuarligen och ej heller handle eller wandle widere, end priuilegerne tillader, och huis korn eller edende wahre de dennom der tilforhandler, schall de endelig löbe till Helsingöer med, om det till byen behöffuis, förend de det maa selge, saa det schall were en huer formeent för at selge eller andenstedzs dermed at löbe, huormed byens friheder paa de steder kunde forkrenckis. Befindis nogen skudeschipper eller andre saaledis att miszbruge friheden, daa derfore att straffis epter forordningen, som anno 1631 er befattet i den sorte bog, eller effter borgemestere och raads och schippers laugs tycke. 10. Om jngangs penge. De som bruger sckuder, kreiger, boierter eller store ferger paa kiöbmandschabff paa de steder, som wy ere priuilegerit, schulle forpligt werre at giffue sig i schippers laug och der klar giöre och giffue till deris indgangspenge 4 rixdaller och till borgemestere och raad 4 rixdaller, bisidderen 2 rixdaller och oldermanden 2 rixdaller och schriffueren j rixdaller, siden schal hand pa 2 terminer giffue till schippers laug 10 rixdaller. 11. Huem i schipers laug maa indkomme. Jngen maa i skippers laug jndtagis, förend hand haffuer beuist sit ærlige skudsmaall och windesbyrd och wundet sit borgerschabff. Naar det ehr giort, schall hannom iche formeenis, at hand io maa indkomme, wden nogen wed hannom noget at beschylde, som wærligt er, eller hand omgaes med wærligt folch, daa iche maa tilstedis at indkomme i schipper lauget. 12. Om dennom som will frachte skuder. Dersom nogen borger fracter sckuder eller skiberomb och will handle paa de steder, som Helsingöer er priuilegerede, daa schall hand werre forpligt sig epter skipper laugs rett och böder at forholde, saa ingen Helsingöers indböggere maa der imod giöre, epterdj huis der imod giöris, er imod byes priuilegier. 13. Om byes priuilegier. Effterdi byens priuilegier forbiuder Helsingöers jndbyggere med fremmedes eller wdenbyes mands penge at handle och hannom wahre derfor till beste at kiöbe, da schall det och were skippers lauget forbödet, wnder huad schin det och siunis at kunde schee, wnder 50 rixdallers straff till schipper lauget, forwden huis straff de epter byes priuilegier kand were forfalden. Och om nogen haffuer widschab derom och det döllier och det ej tillkiende giffuer for schippers lauget, werre sig om offuertredere enten er wdj schiperlauget eller iblant de andre indbyggerre, skall der fore giffue till straff 20 rixdaller. 14. Om dem, som haffuer vtilbörlig ord paa fremmede steder. Jngen schall paa de priuilegerede steder thraadtze och pucke med byens friheder enten wed en drich eller i andre maader, huor wed nogen kunde imod byens indbyggere op erris til bitterheed, som well hiid indtill schied er, mens en huer forholde sig schickeligen och tilbörligenn wdj ord och gierninger. Huo anderledis giör, och dett beuiiszis, böde derfor förstegang 6 rixdaller, anden gang 12 rixdaller, skier det offtere, werre sit borgerschab quit. Huo derom haffuer widschab och dööll med hannom och ej giffuer schiper lauget tillkiende, werre lige straff wndergiffuen. 15. Om en sin sandheed at winde. Sckulle oc well de findis, som disze artickler, byens frjheder och schipper laugs statuter till forsueckelsze for en ringe baade schyld schulle offuertrede och siden forre wende, dennom ej schulle saadan offuertredelsze offuerbeuiszis, och en anden nidkier, oprigtig mand, som gierne ville sie, alting schulle gaa schichelig till, och om slig forseelse god widschab haffde, torde dog ej for den sags schyldt det schipperlauget obenbare; daa er det for got ansiet, at en huer maa friligen till kiende giffue, huis hand med en god samwittigheed wed sandheed at werre, dog hand ej saa lige haffuer windesbyrd, och schall derfore ej tribuleris med nogen rettergang, men den angiffne och beschyldte schall sig for skipperlauget ercklere wed sin æed eller anden godt beuis och dermed were frj. Befindis det siiden, at hand er schyldig, daa straffis epter den artickle, hand haffuer offuertred, och werre schipper lauget ej nermere, end bröderne tyckis, och siiden aff öffrigheeden straffis for sin falsche eed; och huis bekostning paa sandheeds erforschning kunde anwendis, schall den schyldig wdstaa, dog schipper lauget först giöre wdleg. 16. Om kong. may. förszell. Naar kong. may. förszell paakommer, at en eller fliere schuder fornöden giöris, daa schall oldermanden med de beste brödere haffue indseende med de schuder, som hiemme huilcken der till best och bequemmeligst kand eractis epter förselens mangfoldighed, och den, ere, som daa tillsagt worder at fare, maa sig ej derfore weigre, men lade sig willig befinde, och schall hannom daa ordnis en billig fragt, huad hand deraff iche bekommer aff hans mayt, det schall hannom giffuis aff schipper lauget, huer epter sin schudes leiligheed, och huo med samme vdgifft modtwillig sig lader befinde, schall böde en rixdaller for huergang, hand tillsigis at betalle och det iche schier, och endda betalle det hannem er paalagt. Den som bliffuer tillsagt at fare och hand sig modtuillig anstiller, schall böde 10 rixdaller och end da giöre reigsen. Findis och nogen boszmand, som ej will fölge paa samme reigsze, den straffis aff öffrigheeden, och om hand ej kand faa folck, da schall oldermanden befordre hannom dermed och i alle muglige maader med de hiemme werende skibsfolck hielpe hannom till rette, paa det kong. maytts. förszell ej worder forsömmet; dog schall oldermanden haffue god opsigt, at den ene schipper ej mehre besuergis med saadan försell end den anden, saa fremt andre ehr tillstede. 17. Om folck at hyre. Jngen maa hyre en andens folck, were sig styrmand, boszmand eller dreng, wden hand er med willie och wendschab schilldt fra sin förige schipper, mens haffuer hand ej pas eller beuis, daa schal hand forspörge sig, huorledis hand er schildt fra hannom; findis nogen herimod at forsee sig, han schall böde 4 rixdaller och endaa miste manden. Och schall den, som i saa maade drager fra sin schipper wden wenlig affschied wden billig aarsage, böde 2 rixdaller och straffis wdj öffrighedens wold. 18. Om truszell. Huo aff laugsbröderne hinanden truer eller wndsiger, enten inden eller wden byes, och ej will nöies medt retten, om hannom noget skader, böde 10 rixdaller och endaa sette borgen, at hand schall werre hannom wbewaret, indtill loug och ret haffuer hafft sin genge. 19. Paa dett ingen wschickelighed schall tildragis. Paa dett ald wenighed i schipper laugett kand affwergis och fred och enighed fortplantes, daa huo som giffuer aarsage till nogen clammer eller perlamente, schall böde, huer gang det befindis, 4 rixdaller. Drager hand sin kniff med wred hue, dog hand ingen schade giör, böde 10 rixdaller, mens giör hand schade med kniff, da schall hand forwden alle andre böder, som hand epter lougen kand were forfalden, saa och skades opretning, wdgiffue till schiper laugett 10 rixdaller. 20. Om vquems ord. Huo hinanden offuerfalder med wquems ordt, dog det ej kand kaldis ærrörigtt, böde 4 rixdaller. Gielder det æren, böde 10 rixdaller och wdstaa alle lougmaall. 21. Om slaugsmaall. Slaer nogen aff bröderne hinanden paa munden, drager i haar, sönderriffuer kleder eller i andre maader wforretter, böde offuer andre böder 4 rixdaller eller werre i brödernis minde. 22. Huo som misbruger Guds hellige naffn. Befindis nogen som miszbruger Guds hellige naffn, naar dj ere forsamblede, med suergen, banden eller anden Guds fortörnelse, böde for huer gang j rixmarck. Befindis det aff fortredelighed at schie tit och offte, da straffis derfore epter brödernis thycke. 23. Huem schipper lauget skall tienne. Huo sidst kommer i schippirs laug, schall were forpligt at tillsige schipperne, saa offte fornöden giöris, och oldermanden tillsiger, men er hand offuerhörig och ej tillsiger wden loulig forfaldt, böde huer gang 2 rixdaller, og daa schall den tillsige, som nest for hannom indtkommer, och schall hans tillsigelse schie, jndtill saa lenge der kommer en anden och löszer hannom aff. Mens komer der fliere end en tillige, daa schall hand kiöbe sig derfra och haffue det i schipper laugs minde, den som will were frj for samme bestilling. Dog iche hermed meent öffrigheeds personer, som sig her wdj indgiffuer. 24. Om liig at fölge. Naar nogen aff schipper laugs bröder eller söster eller deris börn der wed döden affgaar, daa schall oldermanden lade tillsige bröderne at fölge och bere dennom till deris leigersted, och huo som ej tillstede kommer saadantt at forrette wden louglig forfald, schall giffue j rixdaller broderen och jrixdaller sösteren. 25. Om nogen sider oldermandens steffning offuerhörig. Naar oldermanden lader tilsige schipperne at möde, daa huo som bliffuer wde it korter epter kloche slaget, hand schall böde j rixort, bliffuer hand borte en halff thime, böde jrixdaller, bliffuer hand borte 3 korter, böde j rixdaller, men bliffuer hand slet borte, böde 2 rixdaller, wden beuiszis loulig forfald eller wndschylding. 26. Huilchen laugsbroder wed döden affgaar. Naar nogen laugsbroder wed dödenn affgaar, daa schall det werre hans epterlatte hustrue frj for at bruge sig, saa wit hindis s. hosbund giort haffuer, epter artickelerne eller saawit hinde mugligt ehr, dog schall hun indstille for oldermanden den persohn, som hun betroer at före sin skude, och hannom schall forholdis articklerne saauelsom satteschiperne, huorepter dj sig wdj deris fart schall haffue at rette. Befindis nogen derjmod at giöre, daa straffis epter deris offuertredelse med paalagt böder, haffuer dj ej at betalle medt, daa straffis med fengszell epter laugsbrödernis sigelsze. 27. Om encker. Huilcken broders epterleffuersche som sig paa ny will forandre och bruge seiladtzen, daa schall hindis hosbund indstille sig i schippers laug igien, dog schall hand nyde det paa halff omkostning. 28. Om laugsbrödernis börn. Skude skippernis eller laugsbrödernis börn, sön eller datter, som sig giffter och will bruge seiladtzen, er dennom och beuilget for halff omkostning. 29. Om kiöb wden friheden. Jtem dett were ochsaa en huer fritt fore oc icke hermed meent, om nogen borger kiöber med borger eller adellen wden friheden, at hand io daa maa selge, handle och löbe dermed, huor hannom löster, och hand sin fordeell kand söge. 30. Om bogholdelsze. Sckall oldermanden ochsaa holde en rigtige bog, huor wdj skriffueren, som dertill schall forordnis, schall jndschriffue huis kiöb sat bliffuer, jtem huis i deris sambling bliffuer forhandlitt. 31. Om laugs rettis leilighed. Will wi os forbeholdett haffue denne kiöbmends och skude schippers laugs rett at formindsche och formehre, eptersom os siunis dennom och mennigheden best kunde werre nötteligt och tienligt. 32. Om laugsgield at jndfördre. Huis böder som nogen bör att vdgiffue och ej betalle till forlagde tiid, daa were det oldermanden frit fore wden anden forföling aff hans boe at lade det wdwordere wed tuende laugsbrödere och stadstiennere. 33. Om böder. Endelig oc for dett seniste schall alle de böder, som wdj dette laug forbrydis och wdgiffuis, beschickis och vddeelis till lauget, kong. maytt., byen och dj fattige, 111 B. 2 H. (1862). Tillæg. 14 epter höigbede kong. mays wdgangen forordning wdj det andet capitell jndholder, och som forscht staar, och intet deraff till öell eller giestebud i nogen mader wdgiffuis skall, dog kong. maytt. och byens sager for wden disze forne artickler wforkrencket, och der hos paa kong. maytts naadigste behag os forbeholdende dennom epter tidszens leiligheed at forandre och forbedre, eptersom det meenigheden och lauget kand gaffnlig were, som forschreffuet staar. Des till ydermehre stadfestelsze haffuer wj ladet worris stads secret neden paatrögt och wnderhenge. Actum Helsingöers raadstue den 23 Februarj aar epter Christj födtzell 1632. Skrevet paa de 16 förste Blade af et ellers ubeskrevet, i Pergament indbundet Kvartbind, „köibmænd oc skvdeskiberns eftterretning 1632," som bevares i Geheimearchivet. Sammesteds bevares ligeledes en Ansögning af 1 Marts 1632 fra Skudeskippere og Kjöbmænd i Helsingör, hvorved de ansöge Kongen om Confirmation af ovenstaaende Artikler, som efter deres Anmodning ere forfattede af Borgemestre og Raad, „dermedt at forekomme Helsingors jndbygers forsielszer imod byens preueleger och der med preuelegin disz bedre kunde holdis, saa wi osz icke schulde forbryde imod adelen eller andre kiöbsteder, som tilfornne aff wforstand kunde were schiedt." 119. Erklæring om de Oxers (Helligtrefoldigheds) Kapel. 1632, 13 Juli. Wnnderdanigst erklering paa kong. maytts breff om de Oxers jordschyld och cappell i Helsingöer er, att her ued kiercken er enn cappell, huor wdj liger en aff de Oxer begraffuen ved naffn Peder Oxe, och hans frues waaben, huor udj staar it camels hoffuit. Den hans begraffuelsze och cappell haffuer kiercken i wores tid och wore formends och muligt nogedt lenger holden ued lige med stor bekostningh, huor imod den jordschyld lidett kand forslaa, som aff de Oxers jord dertill, dett wy formeen, kand were tillagt, som andre mueligt dennom wilde till holde, saa kierken till kommer mange penge for samme cappell at holde wedlige, och wores formend eller wy iche haffuer hafft eller uist beschied om jordschylden, eller huem den cappell schulde holde ued lige. Wj haffuer altid wered offuerbödigh epter rigtig forseglede lodder och god beuisz der om at wilde forhielpe till rette, som wj endnu ere, och jngen ere fremkomen. Vnderdanigst bedendis, eders kong. maytts naadigst denne vores kortte erkleringh wilde ansee. Eders kong. maytt. wy ynscher med languarende sundhed och it lycksaligt regemente i Guds beschermelsze. Actum Helsingöer 13 Julij 1632. Eders k. maytts wnderdanige och pligtige tienere borgemestere och raadmend ibid. Original paa Papir i Geheimearchivet. 1632, 22 December, tilskrev Kongen fra Kjöbenhavn Borgemestre og Raadmænd i Helsingör, „att osz ellsch. Christian Grubbe till Lystrup, wor mand og thiener, vnderdannigst for osz haffuer ladett andrage, huorledis hand schall haffue nogle de Oxers jorder och grunder hosz eder att fordre, efftersom hans forseiglede lodder derom formellder. Thj bede wy eder och befalle, att naar forsne Christian Grubbe eder med sin forseglede lod lader besöge, j da strax tilltencker forsne Oxers jorder, som forsne hans lodder omformellder, at vdwise och dett richtigh giffuer fra eder beschreffuett. Dermed etc. Hafniæ den 22 Decemb. 1632." Sjælandske Tegnelser Nr. XXV fol. 107. I Peder Oxes Levnet Side 311-314 findes et Brev af 17 December 1591 fra Borgemestre og Raad i Helsingör til Fru Sidsel Oxe til Bistrup om samme Kapel og Jordskyld. 120. Helsingör ansöger om at forskaanes for dobbelt Skat. 1632, 16 November. Stormechtige, höigbaarne förste, naadigste herre oc koningh. Eders kong. maytt wj med denne worris nödwendig supplication er storlig foraarsagit at vnderdanigst besöge oc tilkiende giffue, huorledis denne byes meenighed fast offuer effuene oc formue meere end andre kiöbsteder haffuer werrit oc er besuergt, saa borgerschabit mesten deroffuer er forarmet oc till achters, oc en part til andre steder, huor lideligere er, sig begiffuer at bo. Almuen her i byen bleff mögit vndertrögt, komb till achters oc er i gield formedelst hofffannens jndquartering oc de mange reedepenge, byenn denum wden wedderlaug matte forschaffe, der dj rögte herfra, oc intet derforre er bekommen, ej heller for sölff, som forstragtis. Derforuden denne bye fast oc mögit meere end andre besuergis, det wj formeener, med kon. ma. liggere at holde fri vnderholding, fra huilcken side de kommer, oc maa endda betale for denum at offuerföhre, saa det koster byen mange penge om aarit, huilcke bud, tiennere eller leggere paa andre steder paa slaattens eller lehnens husze holdis. Och som byen nu er schreffuen for dobbelt skatt at vdgiffue, nemblig 1500 rixdaller, wiide wj aff forschreffne aarsager ej denne storre skatt at kand affsted komme oc vdgiffue. Vnderdanigst derfor bedende, eders kong. ma. aff konglig mildhed naadigst will sligt ansee oc beuilge denne fattigh meenighed det paa enckelt skatt nu at vdgiffue. Det gandsche borgerschab foruendter herpaa jt naadigt oc gott giensuar. Önschendis eders kon. ma. hermed vdi dend euige Guds naadige beschyttning oc beskermelsze euindeligen med langwahrig oc löcksalig regimente. Actum Helsingöer dend 16 Nouembris 1632. Eders kong. maytt vnderdanige och plichtige tiennere borgemestere oc raad paa meenige borgerschabs wegne vdi Helsingöer. Original paa Papir i Geheimearchivet. 121. Kongebrev om en af Smedene i Helsingör vedtagen ulovlig Skraa. 1636, 9 December. Frederich Vrne fich breff smidden i Helszingör anlangende. C. 4. W. g. t. Wid, att efftersom till en aff forleden herredage er gaaitt domb, belangende att smiddene i wor kiöbsted Helszingör haffuer optagit wloulige 14* skraaer imod woris forordning, daa dersom befindis, borgemestere och raad haffuer kundschab eller viddenschab om samme skraais optagelsze, wille wi naadigst, att med mindre de ville afftinge, du daa dennom derfor med retten schall lade tiltale effter forne herredagis dombs liudelsze. Datum Antuorschouff den 9 Decemb. 1636. Sjælandske Tegnelser Nr. XXVI fol. 130. Sammesteds fol. 187 findes et andet Kongebrev til Samme om samme Sag: „Efftersom du paa wore vegne schall haffue tiltalle till borgemester och raad udj wor kiöbsted Helsingör for deris effterladenhed i at holde offuer de laugs articler, som ere giffne empterne udj wor kiöbsted der sammestedtz, saa haffue wi dennom naadigst tilgiffuen och effterladt deris forseelse der udj, at de saa lenge haffue tiet och seet igiennom fingre med den wbillighed och tiltagen rettighed udj skraaerne at giöre, som deris formend mod woris naadigste forordning beuilgitt haffue, dog at de iche hereffter tiere udj saadanne forseelser sig lader finde. Bedendis dig derfore och wille, at du din andstifftede proces for dennom affstaar och falde lader. Datum Hafniæ den 14 Maij 1637." 122. Bager skraa i Helsinör. 1639, 18 Febr. 1646, 25 April. C. 4. Giöre alle witterligt, at efftersom mesterne paa bagerhandwerket udi wor kiöbsted Helsinnöer for osz underdanigst haffer ladet forbringe, at de till forde derisz handwerkisz fortsettelse nogle wisse articler hafer ladet forfatte, som osz elskelige borgemestere och raadmend der sammestedsz flitteligen haffer offerweyet och igiemmelseet och dertill tienligt och beqwemmeligt eractet och dennem derfore forde bagere meddelt, paa huilke articler, at de desto krafftigere och bedre hollesz och i act tagesz motte, forde bagere woresz naadigste confirmation underdanigst er begierendesz, och lyder forde articler ord fra ord som effter fölger: Wi borgemestere och raadmend i Helsinör giöre alle witterlig, at efftersom kong. m. woresz allernaadigste herre met Dannemarkisz höywise raad naadigst for got och raadsomt haffer andseet, at handwerkerne her i riget motte föresz paa foede, huorfore hansz k. m. mandat er udgangen, at alle mestere udi huer embede skulle forfatte nogle wisse articler met borgemesternesz och raadsz betenkende, huoreffter de kunde haffe dennem at rette och foreholle, daa effterdi menige baegere her i byen haffer osz deresz anliggende skriffteligen offergiffet, haffer wi det flitteligen igiemmelseet och offerweyet och deraff consenterit dennem, huisz osz syntisz höybete h. k. m. naadigste mandater at wære gemesz och beqwemme och dereffter till deresz embedisz bestörkelse dennem udi deresz law till effterrettning statuerit effterskreffne articler: 1. Om oldermanden, hoszsidere och skriffere. Först til oldermand at indsette skulle to udwellisz aff all laugit, som siden paa raadhuset for borgemestere och raad skulle op komme, och huilken de aff samme twende duelig kiende, hand skall wære olderman it aar. Hannem skall twende forstandige mend till hoszsiddere tillforordnisz, huisz naffn saa udi byensz bog skall indtegnisz, huilke forde twende mend om mandagen i huer uge, saa offte behöff giöresz, skall forhöre, huisz klegter imellem mesterne paa den ene och swenne och drenge paa den anden side sig begiffer. Dertil skall de haffe en jndbunden och numererit lauszbog och laugszskriffere uden lauget, som alle sager till god effterretning skall antegne, som skall frembewisesz for borgemesterne och raad, saa offte som paa fordresz, dog all saadan deresz sammenkomst och forretning at skee foruden drik. 2. Om hossiddere. Naar aaret er ende och oldermanden forlöffesz, daa skall en aff de to hossiddere beskikesz till olderman i hansz sted, huilken borgemesterne och raad acter der till tienlig at wære, och en anden aff de forstandigste laugszbrödre forordnisz till hossiddere i hansz sted. Dog skall ingen wære hossiddere lenger end i to aar. 3. At mesterne skall i laugszbogen indtegnisz. Och paa det at bager embedet diszbedre kand bringesz i god ordning, daa skall oldermanden wed naffn lade antegne alle de gamle och unge mestere, som nu bagere ere och handwerkit bruge, saa well som och deresz naffn, som effter denne dag i lauget indtagesz effter forordningen, som bekommer seddell fra borgemestere och raad till oldermanden, til wisse effterretning, huem i lauget er eller icke. 4. Huem i lauget maa komme. Ingen bagere maa imod recessen forhindrisz at komme i lauget, naar hand er god for mestere och haffer wundet sitt borgerskab, och skall hand aldelisz ingen bekostning giöre enten paa mesterstöke, gille eller giestebud, naar hand i embedet indtagesz, mensz skall giffe först en Vngerske gyllen eller densz wærd effter recessen till den stuffisz leye, huor sagen af oldermanden och hoszsidderne imellem mesterne, swenne och drenge forrettisz, och skall aff borgemesterne och raad anordnisz, huad hand skall till wisse terminer giffe till embedet och desz fattige. Huisz anden pengesz straff nogen bliffer tilkient, skall en deell till oldermanden och hossidderne och resten till fattige enker och huuszarme wære forfallen, dog byfogdensz tiltale vforkrenkit. Och eftersom k. m. haffer bewilget oldermandensz och hossiddernisz sammenkomst, naar sagen skulle forhöresz om embedensz, swennenisz och drengensz lære aar och forhollelse, daa skall i saadan sammenkomst höyligen wære forbudet all giestebud och drikelaug wed sammenleg eller anderledesz under straff effter densz formue, sig herimod forseer, till tre skiffter: k. m., byen och den, det andgiffer. 5. Att ingen maa bruge bager embede undtagen de, som i bagere lauget ere. Item efftersom de andre handwerkere her i byen haffer erlanget och bekommet huer sin laugsz articler, huorimod de ingen jndtrang wille lide, daa maa ingen handwerkisz folk, besynderlig den, som slig laugsz statuter ere met privilegerede, indfalle udi bager handwerket enten met smaat eller grofft bröd at bage och fallholle eller selge widere end till deresz egne husisz fornödenhed under samme brödsz fortabelse, och derforuden straffisz ligesom bagerne effter privilegiernisz 46 capittel, naar de sig forseer, mensz en huer att nære sig aff sit eget handwerk, att handwerkerne i saa maade disz bedre kand bliffe wed magt. 6. Huem groff bröd maa bage uden lauget. Skall wære tillat alle herberge her i byen at maa bage anckerstok till derisz eget behoff, dog skulle de ey holle bagerswenne, piger eller qwinder at bage, selge eller fallholle, mens ankerstökisz eller skibszbröd bagerne selff at holde den genet. Befindesz nogen herimod at giöre, skulle de miste brödet och deroffer straffisz, som i nest förige article om formeldisz. Dernest skall och wære tillat andre fattige folk, borgere, besynderlige de, som ingen handwerk bruger, och de, som ellersz ringe brug och næring haffer, distligeste fattige enker, at maa bage grofft bröd at selge, dog icke dermet at husere, mensz holle det fall udi deresz huse och paa deresz winduer och paa torffit. 7. Om Helsinborg bröd som hidförisz. Helsinborgsz bagere och borgere wære det frit fore at före bröd hid at selge och paa torffit at fallholle, dog skall det wære got bröd och holle sin wegt effter andslagen taxtsz; dog huisz de icke selger, skall de tage met sig igien och icke at oplegge till at udselge, nogen till forprang. Huem derimod befindesz, daa wære brödet forbrut till fattige och huuszarme. 8. Bagerne icke maa bruge kiöbmandskab. Och effterdi bagerne icke wille lide nogen indpasz i deresz embede, daa maa ingen laugszbroder enten andre embeder til forhindring indfalle, bruge andensz embede, och ey heller bruge nogen kiöbmandskab, andre borgerskab, som ingen handwerk kunde, till fortrengelse, mensz skal nære dem aff deresz eget handwerk, och derimod skall ingen bönhasere stedesz her i byen, som kand giöre dennem forhindring i deresz embede, uden straff som wedbör. 9. Huem lauget skall tiene. Huilke sidst udi lauget indkommer, hand skall tiene lauget effter oldermandensz befaling at tillsige laugbröderne, saa och till liig at fölge och andre nödwendige ærinder, som er at forrette, indtill en anden kommer udi hansz sted. Findesz hand wwillig eller forsömmelig, böde, huergang hansz bröst findesz, 2 mark till laugesz fattige, mensz bliffer hand siug eller i andre loulige forfald, daa tiene for hannem, nest i embedet indkom, indtil den anden det igien selff kand forrette. Mensz dersom at der indtagesz tre, 4 eller 5 paa en tid, daa skall de, som wille wære fri for saadan wmage, huer betale och udgiffe till de fattige och till lauget to slette daller, saa och deresz belönning, som vill haffe wmage i andre laugbrödre deresz sted, som ellersz omgaa skulle ; och huilken i saa maade vedtager at tillsige, skulle giffe rigtig affwisning fra sig i sit huusz, om hand udgaar sine werk at forrette, huor hand er at finde, paa det laugszensz ærinde skall deroffer icke forsömmisz, och skall aldelisz ingen forbigaasz aff de, som i lauget ere. 10. Om æder och banden. Item huem sig lader forlyde udi ollermanden och hoszsiddendernesz nerwerelse met vtilbörlige æder, swergen eller banden, böede for huer æd eller banden en skilling. End giör hand sig vnyttig och lader sig höre met bulder och vlyd, saa hand ey will lade sig sige, naar hand paamindesz, daa böde der fore effter de deputerede mensz sigelse. 11. Brödet skall wære wstraffeligtt. Item skall brödet wære ustraffeligt baget i alle maader, saa och skall alt kornet wære umenget, at der icke beblandesz biug eller haffre iblant huede eller rug. Huor dermet befindesz, straffesz effter de 2 raadmensz, oldermandensz och hoszsziddernisz sigelse. 12. Bagerne skall holle got bröd effter taxten. Item skall bagerne bage got bröd aff alle slagsz, efftersom tiderne ere till paa kornet effter taxten, som opslaaesz, och skall huer bagere sette sin egen stempel paa huer slagsz bröd, at menige mand och kand forfare, huilke der bager reneste och best vstraffeligt bröd. Dersom nogen fortröker sig och icke saa holle will, daa skall hand staa tillrette effter de twende raadmensz eller oldermandensz och hossiddernisz sigelse och brödet till fattige at wære forbrut. 13. Om bröd at holle fall. Skall ingen laugszbroder holle noget bröd fall andenstedsz end paa sit windue, huor hand boer udi byen, saa och udi boeder paa torffit, under samme brödsz fortabelse, eller om nogen andenstedsz bliffer aff borgemestere och raad forordnet, och skall ingen effter denne dag husere met sit bröd for huer mandsz dör eller huse, bager embedet till forprang, mensz holle det fall paa deresz egene winduwer och paa torffet, eller miste brödet, och icke heller de, som ere bewilget uden lauget, under samme straff. 14. Om intet bröd worder fall. Item skeer det saa, at intet bröd worder fall en ganske dag paa torffit eller paa winduerne, daa skulle alle bagerne huer böede fem daller mynt. 15. Att enker maa bruge bager embedet. Döer nogen laugszbroder fra sin hustrue, daa maa hund bruge bager embedet och holle swenne effter hansz död och ey derpaa giöre bekostning, uden saa er, at hund forandrer sig igien och tager sig en anden hoszbonde, som ey er laugszbroder och ey haffer wundet embedet, som forskreffet staar. 16. Om bagere legger till met swend at bage. Item er det saa, at nogen bager legger till met sin swend at bage hemmelig, och laugszbröderne fanger det at wide, daa skall hoszbonden giffe 4 rixdaller till de fattige huuszarme och all brödet wære forbrudt och giffesz j Gudsz naffn, och swenden giffe lige samme straff, effter at sligt er sked imod lawget. 17. Om swenne. Dersom nogen bager sig understaar at andtage en andensz swen paa sit arbeyde, som forinden rette steffne dag met wminde er skilt fra sin mester, daa skall hand böede tre slette daller och miste svenden, mensz swendensz straff skall wære to daller mönt, och siden fare till den mester igien, hand her i byen tilforne tient haffer, eller och straffesz effter de 2 raadmensz, ollermendsz och hoszsiddernisz sigelse, som hansz forseelse kand wære till. 18. Om örkelöse dage. Jngen swend paa bager handwerket, som er hosz nogen mester at tiene, maa giöre sig nogen fri mandag om vgen, ey heller nogentid forsömme sit arbeyde, uden det skeer met hansz mestersz sönderlige forloff. Giör nogen herimod, daa böde förste gang en mark och saa fremdelisz, och derforuden effter de to raadmendsz, ollermandensz och hossiddernisz sigelse stande tillrette, for hand sin hoszbondesz arbeyde forsömmet. 19. Huem som foracter sin hoszbondesz öll eller mad. Foracter nogen swend eller dreng sin hoszbondesz öll eller mad, som vstraffeligt er, och det hannem skelligen offerbewisisz kand, böëde en daller. Kand hand ey böëderne udgiffe, daa straffisz tre netter och dage i kelleren till wand och bröd. 20. Om wlydige swenne och drenge. Huilken swend eller dreng som sig modwillige och gienstridig anstiller och sin mestere forlöbber, förend de bliffer louglig adskilt, hand maa paagribesz och effter hansz k. m. naadigste udgangene mandat straffisz, som det sig bör. 21. Om lære aar. Drenge udi bager embede skall lære udi tre aar, och skall deresz foreldre eller wergere met offerformönderesz raad och samtöke betinge och betale for deresz lære, eftersom de met mesteren forænisz kunde; mensz fattige börn, som wformwende foreldre eller ingen forældre eller werge haffer och aff mesteren skulle födesz och underhollisz, de skulle tiene deresz mestere i 4 aar, daa met offerformyndernisz och twende raadmendsz raad och sigelse, om det anderledesz for drengen kand gaffnlig eractisz; och skall det strax indtegnisz i den bog, paa raadstuen er forordniet om læredrenge. 22. Naar læredrenge haffer udtient. Naar en dreng haffer udtient sin læretid och er god for swend, daa maa hand icke wæyrisz sin ærlige affskeed, huorledesz hand sig i sit lære haffer foerhollet, om hand det begierer, och skall mesteren met oldermanden och hossidderne det andrage for borgemesterne och raad paa raadstuen, huor hannem daa skall meddelisz skrifftelige beviisz under stadsz seggell, paa det hand disz bedre maa passere, om hand will wandre, och ey maa mesteren, för hansz tid er ude, som för er rört, giffe hannem rigtig affskeed paa hansz lære. 23. Om liig at fölge. Naar Gud allermegtigste wed den timelige död aff denne werden henkaller nogen laugszbroder eller söster eller deresz börn, daa skall oldermanden lade alle laugszbröderne tillsige udi lauget, ingen undertagendesz, den till sit læyersted at fölge. Findesz der nogen forsömmelig och icke komme til den tid, tillsagt worder, böede 4 mark, uden hand wed allerdomb, skröbelighed eller i andre lowlige bewislige forfald er forhindret. 24. Om liig at bære. Skall och oldermanden lade tilsige lauget, som effter sædvanlige omgang skulle bære liget till jorden. Er der nogen, som for alder eller skröbelighed ey bære kunde, daa skall hand forbigaaesz, mensz de, som herimod 25. Om böderne. giöre och sider offerhörig, böder 6 mark. Endelig och for det sidste skall alle bööderne, i dette laug forbrydesz och udgiffesz, beskikesz och uddelisz, eftersom höybemelte k. m. naadigste udgangene forordning i det 2 capitel indholler och som forskreffit staar, och intet deraff till olderer giestebud i nogen maade udgiffesz skall. Dog kong. m. och byensz sager for disse forde articler uforkrenket, derhosz paa k. m. naadigste behag osz forbehollen dennem effter tidensz leylighed at forandre och forbedre, efftersom menigheden och lawget kunde tienlig wäre. Desz til widniszbyrd wnder woresz stadsz secret hengendesz her nedenfore. Giffet udi Helsinör den 18 Februarij anno 1639. Daa wille wi effter saadan forneffnde bagernesz vnderd. andmodning och begiering forde articler, efftersom de och forde borgemestere och raad dennem udi pennenn, som forberört er, hafer ladet forfatte, udi alle desz ord, clausuler och puncter naadigst haffe confirmerit, fuldbyrdet och samptykt, saa och hermet confirmerer, fuldbyrder och samtyker. Forbydendesz etc. Hafniæ 25 Aprilis anno 1646. Sjælandske Registre Nr. 21 foll. 459-467. Ældre Bagerskraa, see Nr. 54. Under 22 April 1646 var der udstedt et kgl. aabent Brev, hvorved Antallet paa Bagerne i Helsingör fastsættes til 16 (sammesteds fol. 457), og et kgl. Rescript til Lensmanden Arndt v. d. Kula at sörge for dets Overholdelse (Sjæl. Tegn. Nr. XXIX fol. 27). 1651, 20 December, fik Helsingörs Bagerlavg kongelig Confirmation paa fölgende Artikler: 1. Att naar nogen laugsbroder worder befunden paa andre steder, end anordnet er, andre till forfang bröd fald at holde, da samme bröd effter articulerne forbrut at vere och hand der foruden at böde förste gang j daller, anden gange 2 daller, tridie gang 3 daller, och dersom det offtere befindis, da at straffuis som en vlydig eller lauget och bröd at bage formeenis, jndtil hand igien aff öffrigheden beuilling dertil bekommer. 2. Naar nogen laugs broder wed döden affgaar, da maa hansz effterlatte hustrue vformeent bruge embedet och holde suenne och drenge, saa lenge hun sidder vgifft och schicher sig erligen, maa och ingen vdj hendes sted vdj lauget sig jndtrenge, vden hun selff for en anden det opgiffue wil, och schall hun till korn kiöb och anden ærinde ey forbigaes, mens laugs rettigheed och om kostning lige wed andre laugs brödre nyde och fuldgiöre, baade med boede paa torget och om nogen andenstedtz anordnet worder. Dersom hun sig och foranderer, da schall den, som hun sig vdj egteschab igien med jndlader, nyde halff lauget frj och for nogen anden vdj lauget jndtagis foruden all bekostning paa gilde eller giestebud, vden allene at hand schall giffue sin Vngersche gylden och huis med hannem determinerit bliffer til de fattige i lauget at vdgiffue. 3. Om nogen laugs broder en sön effterlader, som i lauget begierer, eller daatter, som med en bagersuend sig befrier, da schall de for nogen anden frembed i lauget indkomme, naar borgemester och raad kunde eragte dennem saa aldrende och dygtige at vere, at de kunde agtes borgerschabet eller lauget werdige, och nyde halff lauget frj lige som encherne. 4. Naar alle laugsbrödere haffr kiöbt en partj korn aff huede eller rug, och en huer lader sig antegne, huormeget hand paa sin anpart begierer och kand tilkomme, da schal hand forpligt vere wed samme slutning at bliffue och iche derfra at affsta, mens samme korn at annamme och betalle; och naar kornet schall betallis och bagerne bliffuer lofflig tillsagt at möde vdj lauget, en huer for sig at klar giöre, da schall de endeligen möde wed det klocheslet, tillsaugt worder, vnden j rdr. böder till de fattige aff lauget. 5. Bliffuer nogen till sagt at möde for oldermanden och hoessidderne paa laugs vegne, vere sig huad maade det were kand, och hand iche möder eller schicher bud, till samme klocheslett till sigis, böder 4 sk. Bliffuer hand time borte offr tiden, böder 8 sk. time eller slett borte, böde 3dobbelt, vden hand haffr louglige bestilling och forfald, en tidlang, et halfft aar eller mehre, da schall hand paa nye igien med öffrighedens werelsze winde lauget, vden hand med siugdomb eller i andre maader forhindret ehr. broder bort och iche suarer oldermanden eller hoeszidderne eller huo hannem med rette haffr at tilltalle, och altingest paa laugs bestilling forrettet er, hand böder for wlydighed 6 mark. 7. Naar oldermanden och hoesszidderne ere forsamblede laugszens ærinde eller sager at forrette, da ma ingen med ord eller gierning sig imoed dennem opsette eller nogen offrlast giöre vnder 9 marks fortabelsze. 8. Jngen höckersche maa eller schall noget Thydsch bröd opkiöbe till forprang igien at vdselge vnder samme bröds fortabelsze, och derforuden straffuis som wedbör, mens huem noget Thydsch bröd hid til byen förendis worder, schal wed strandbroen det selff fal holde och vdselge (Concept, med endel Fejl indfört i Sjælandske Registre Nr. 23 foll. 176-178). Ovenstaaende Skraa af 18 Februar 1639 blev 29 Januar 1672 næsten uforandret indstillet til Confirmation af Commercecollegiet, der i Begyndelsen af Christian Vs Regjering (i Anledning af Confirmationerne ved Tronskiftet) var meget virksomt med Revisionen af Lavgenes Artikler og Privilegier, og ifölge hvis Indstilling endel af dem bleve forandrede. Bliffuer hand en heel och dersom hand bier och laugbrödernis offr- 6. Gaar nogen laugs- 123. Obett breff den Tydske och Danske prest vdi Helszingöer wedkommende. 1642, 24 Maj. Christianus qvartus. G. a. w. att effterszom en stor deell Tydske borgerskab och andre vdi wor kiöbsted Helszingöer vnderdanigst for osz haffuer ladet andrage, huorledis dennem aff den Danske sogne prest formeenis at bruge den Tydske prestis III B. 2 H. (1862). Tillæg. 15 tieniste vdi brude wielsze, börnedaab, sygis beszögelsze och dödis begraffuelsze, huilcket de vnderdanigst vdi wor kiere her fader koning Fredrichs, höyloufflig ihukommelszis, tid anderledis j brug och bewilget at haffue weret formeener, till med och dennem vdi deris Gudtz tienistis öffuelsze hinderlig att were, derszom de skulle formeenis synderlig paa deris siuge seng dens beszögelsze och tieniste att bruge, som de vdi deris welmagt waar waant till at tröstis, læris och aff underwiszis, da endog wi naadigst icke ere tillszinds der vdi nogen forandring at giöre, att den Danske prest jo her effter szom till forn skall bliffue borgerskabets rette sogne prest, meget mindre hannem jmod ordinantzen noget aff hans rettighed betage, som hannem och hans formend fult haffuer, dog elige well, paa det ingen med rette skulle haffue sig at beklage, at hand vdi sin Gudtz tienistis andagt och öffuelsze till sin skade nogen trang skulle wer vndergiffuen, ere wi naadigst tillfridtz, saa och hermed naadigst tillade, at huilcke aff de Tydske borgere, som enten till börnedaab, wielsze eller begraffuelsze den Tydske prestis tieniste begier at bruge, skulle den Danske prest först derom adware och hannem ligeszaa fuldkommelligen betencke och belönne, som hand tienisten sielff haffde forrettett; siden skall dett med forne condition dennem were frit for den Tydske prestis att bruge och icke ellers. Medens huo paa sin siuge seng den Tydske prestis besögelsze och tieniste begier, den skall dett aldelis were vformeent hannem at bruge, anseendis att j saadan tillfald den siugis wilkaar och nödtörfft allermeest bör at haffuis j agt. Huor effter alle och en huer, som wedkommer, kand haffue sig at rette och forhollde. Hafniæ den 24 Maji anno 1642. Under Sjælandske Registre Nr. 21 fol. 143. Tidligere trykt i Hofmans Fundatser VII 138-139. 28de samme Maaned paalægges det Lensmanden Hans Ulrik at holde Præsterne til at rette sig efter dette aabne Brev,,,at alting kand gaae schichelig til" (Sjæl. Tegn. Nr. XXVII fol. 321). Imidlertid udbröd Striden snart igjen; thi under 10 Maj 1645 tilskriver Kongen Lensmanden Arndt von der Kula og Bispen i Sjæland, at,,efftersom der nu saa wel som tilforn begiffuer sig dagligen irring och trette imellem den Danske och Tydske prest vdi wor kiöbsted Helszingör, da bede wi eder och naadigst wille, atti dennem begge tilholder, at de til den 20 May förstkommendis begge retter dieris leilighed effter at möde her for os i wort kiöbsted Kiöbenhaffn med huis breffue, privilegier och documenter de paa begge sider kand haffue, huor wi da dennem en wisz skick och ordinantz imellem will lade giöre, huoreffter de szig paa begge siider vden wiidere offuerlob skall haffue at rette och forholde" (Sjæl. Tegn. Nr. XXVIII foll. 352-353). I August samme Aar udstedes der om samme Sag adskillige Kongebreve til Arndt v. d. Kula, saaledes 3 August, at,,efftersom os aff en deel borgerskabet vdi vor kiöbsted Helsingör klageligen forbringis dennem aff den Danske prest der samme steds at tribuleris med idelig steffning til at winde dieris sandhed om, huad de haffuer giffuet den Tydske prest ibidem, da effterdi sligt whörligt och en geistlig mand icke sömmeligt, wille wi naadigst, at du aff hannem skal erfare, aff huad myndighed hand sig der til fordrister, saa och hannem derfore paa wore wegne tiltaler" (sammesteds foll. 408-409); 6 August, at han skal have Indseende med den begyndte Proces mellem den Danske og den Tydske Præst i Helsingör, at dermed ret tilgaaer, og at den med det Förste bringes til Ende (sammesteds fol. 409); 11 August, at han for Bispen og Provsten skal tiltale den Danske Præst paa sit Kald paa Grund af de ærerörige Beskyldninger, han i Rigsraadets Paahör havde fremsat mod den Tydske Præst,,,och der hannem szamme tiid bleff befalet at bewiisze det, som hand angaff, da szögte hand först widniszbyrd paa wszædwaanlig maniere; saa frembt nu bispen formeener, at forne Danske prest endnu kand före sine widniszbyrd imod forne Tydske prest til en wissze tiid, da skall du szagen saa lenge lade beroe; mens derszom sligt icke skee kand, da wille wi naadigst, at du skalt trenge paa dommen" (samme- steds fol. 411); og 20 August fik han, Bispen og Niels Trolle (som Lensmand paa Roskildegaard eller Stiftslensmand) Breve om at faae denne Sag endelig paadömt og afgjort inden 28 August (sammesteds foll. 416-417). Under samme Dato, 20 August 1645, paalægges det ved et andet Brev Bispen at forbyde den Danske Præst Prækestolen, indtil han, saaledes som det blev ham paalagt af Retten, lovligen har udfört Sagen mod den Tydske Præst for deres rette Værneting, istedetfor hvilket han „sögte andre weye end de, som hannem anstaaer, der til med siden predickede i den Tydske kiercke, wanseet det hengde endda vdi trette, om hand der til waar berettiget" (sammesteds fol. 417). Trods alle disse Udtalelser af Kongen imod den Danske Præst, M. Peder Lange, fik denne dog i det Væsentlige Medhold i den under 17 (efter Hofman 20) October 1645 af Kongen og Rigsraadet udstedte „Forordning, huorledis med den Danske oc Tydske præst udj Helsingöer forholdis skall" (Sjælandske Registre Nr. 21 foll. 405-406, trykt i Hofmans Fundatser VII 139-140), der 1) stadfæster det aabne Brev af 1642 og endvidere bestemmer, 2) at den Danske Præst maa som tilforn præke i Tydske Kirke over de Borgeres Lig, som der have eller faae deres Lejersted, 3) at naar Brevet af 1642 tillader Tydske Borgere at benytte den Tydske Præst, naar de först have fornöjet den Danske hans Rettighed, saa forstaaes ved Tydske Borgere ikke de, som ere födte her i Riget af Tydske Forældre, 4) at der med Borgerskabets Tjenestefolk og Tyende skal forholdes som med Borgerskabet selv, og 5) at det ikke alene ikke skal formenes Helsingörs Skole at musicere i Tydske Kirke, naar det begjeres, men at endog ,,ingen anden end de udj Helsingöer skole till nogen music med cantore der sammesteds skall brugis." Der haves ogsaa i Geheimearchivet (Danske Samlinger Nr. 179 b, 13 og 14) et Par Klager fra den Tydske Menighed i Helsingör over dens bundne Forhold overfor den Danske Præst: I et udateret Brev fra omtrent 1625 takke de tyve Ældste af den Tydske Menighed Kongen for den vellærde gode Tydske Præst (M. Thomas Lund), han nu havde undt dem istedetfor den forflyttede Hr. Augustinus Sand, men tilföje, at han snart havde beklaget sig,,es hette ihm einer alhier gesagtt, er wehre nur alleine bestaltt auff jhr königkl. maytt. soldaten vnd hette sonsten mitt der Teützschen bürgerschafft so wohl mitt den frembden Teützschen nichts zuschaffen, also auch das er die Teützschen bürger auff ihrem krancken bette nicht berichten müste, vielweniger leichpredigtten vber sie halten, wann sie schon zuuorn seine beichttkinder gewesen, vnd wann gleich sie oder ihre freünde solches von ihme begehrttenn, ja wan sie schon ihre begräbnüsen in der Teützschen kirchen oder auff deroselbenn kirchhöffen hetten, so müste er gleichwohl die leich predigten nichtt thunn"; og eftersom den Tydske Kirke er stiftet og vedligeholdes til Bedste for de Tydske Borgere og de Fremmede i Byen, og eftersom den Tydske Menighed har havt ovennævnte Friheder i Frederik IIs Tid, bede de derfor,,,jhr königkl. maytt. möchte vns arme vnterthanen mitt der vorigen Christlichen freyheidt wiederümb begnaden, also das der Teützsche prediger nichtt allein jhr königl. maytt. befehlichshaber vnd soldaten alhier, sondern auch den Teützschenn dieser stadt, so es von jhme begehren, möchte dienen jn lieb vnd leid, damitt wir nichtt genöttigett werden andere zuhören, die wir nichtt verstehen". Den anden Skrivelse fra den Tydske Præst og to Forstandere lyder saaledes: Durchleuchtigster, grosmechtigster, hochgebohrner fürst, allergnädigster erbkönig vndt herr. Dero königl: mayest: von Gott den allerhöchsten langesz leben, glückselige friedfertige regierung vndt allesz gedeiliche hohe königl. wollergehen unterthänigst anwünschende, haben wir nicht unterlaszen sollen vnsz zu den füessen dero königl. may. demütigst nieder zu werffen vndt deroselben unterthänigst zu eröfnen, welcher gestalt hiesige Teutsche von dero königl. maiest. immediatè dependirende kirche vndt gemeine von tage zu tage, je lenger je mehr, abnimbt vndt nunmehr ihrem ruin gar nahe zu kommen beginnet. Die vhrsach dessen ist vornemblich die grosse unfreiheit deroselben, welche darin bestehet, dasz 1. keiner von hiesiger Teutschen bürgerschafft sich desz Teutschen pastoris dienste, weder in kindt-tauffen noch leichpredigten oder hochzeiten gebrauchen darf, esz sey den, dasz er vorhin sich bey dem Dänischen pastoren angegeben vndt denselben eben so reichlich bedacht, alsz hette er den dienst selbst verrichtet, vndt ihm also die licentz zimlich theur abgekaufft; 2. auch sölchesz nicht einsz erlaubet denen, die von Teutschen eltern alhie im lande gebohren, wen sie gleich noch einsz so viell dem Dänischen pastoren præsentiren wollen; dazu den noch 3. dieses kompt, dasz der Dänische pastor nicht eins gestatten will, dasz dero königl. majest. bediente, die doch nicht zur bürgerschafft gehören, sich frey zur Teutschen kirchen in solchen fällen halten sollen; andere dergleichen harte pressuren vndt unverantwortliche beschwerungen mehr zugeschweigen, dadurch die Teutsche kirche nicht wenig wirdt geschwechet vndt allerhandt unruhe erwecket. Weill den nun bei diesen schlechten zeiten 1. sehr viell von den Teutschen bürgern von hinnen ziehen, 2. andere, die noch bleiben, an ihren gütern vndt vermügen mercklich abnehmen, also dasz sie mehrentheilsz 15* kaum einen, will geschweigen unterschiedliche, prediger in vorgedachten fellen können bedencken, 3. auch ausz der frömde keine sich hieher begeben, 4. die bürger-kinder sich zur Teutschen kirchen nicht halten dürffen, also ist ja woll nichtsz andersz zu vermuthen, den dasz es mit sölcher kirchen vndt gemeine nicht lange bestandt haben könne. Ob nun zwar solche unfreiheit, welche dero königl. maj. s. herrn vatter könig Christianus 4 hochlöblichsten andenckensz über diese kirche zu verhengen allergnädigst beliebet, in vorigen zeiten, da die gemeine noch zimlich starck war vndt die nahrung alhie grosz, so gar nachtheilig nicht zu empfinden war, auch daher niemandt dawieder mit einen unterthänigsten memoriall bey dero königl. majest.. sich anzugeben bemühen dürffen, so haben wir doch unser unterthänigsten schuldigkeit gemesz befunden selbigesz dero königl. maj. anjetzo demütigst zu gemüth zu führen vndt bey deroselben in tiefster unterthänigkeit zu vernehmen, obsz nicht müchlich, dasz mehrgedachte Teutsche annoch übrige geringe gemeine mit etwasz mehrer freiheit bey diesen schlechten zustandt könte begnadet vndt begabet werden. die hertzen vndt nieren prüfet, weisz, dasz wir hiemit nichtsz andersz alsz seine ehre vndt der menschen erbaung, auch zu derselben befoderung diese freiheit wünschen vndt suchen, leben auch der unterthänigsten zuversicht, dero königl. majest. werden alsz ein getreuer eifferiger pfleger vndt säügam der kirchen, wie der geist Gottes Christliche könige vndt potentaten nennet, nicht gerne sehen, dasz der Teutsche gotteszdienst, welcher von dero hern gros-vatter könig Friderich dem 2, hochsehligsten vndt hochlöblichsten andenckensz, alhie mit grosser königlicher liberalität vndt völliger freiheit anfenglich gestifftet, vndt bishero so woll einheimischen alsz frömbden vndt reisenden zur befoderung der gotsehlichkeit vndt seelensehligkeit erhalten, bey dero hochlöblichen souverainen regierung ruiniret vndt aufgehaben werde. Gott, der Vermeinen unterdessen auch gäntzlich, esz könne der Dänische pastor gleichwoll seinen reichlichen unterhalt haben vndt behalten, ob gleich die Teutsche gemeine von der besagten unfreiheit vndt dependentz von ihm befreiet würde, sintemahll die Teutsche bürger ohne dem nicht allein nebenst anderen zu seinem unterhalt jährlich contribuiren müssen, sondern auch, so viell derselben dasz vermügen dazu haben, noch dazu ihm alle jahr dreimahll sein opfer entrichten, welchesz sie auch gerne thun vndt ferner, so lange sie dasz vermügen dazu haben, thun werden. Gelanget denmach unser demütigstes ersuchen an dero königl. maj., sie geruhen doch allergnädigst zu erwegen, ob nicht diese Christliche gemeine mit solcher freiheit könne begabet werden, derer die Teutsche in Copenhagen geniessen, vndt also von ihren sonst gewissen ruin vindiciret vndt erhalten werden möge. Könten wir hirauff eine allergnädigste resolution von dero königl. maj. erhalten, so hetten wir uhrsach unsz höchlich darob zu erfreuen vndt dero königl. maj. hohe gnade zeitlich vndt ewig danckbarlich zu rühmen, auch für dero unaufhörlichesz königlichesz wollergehen nebenst den frömbden vndt reisenden, so sich an diesen orthe in der Teutschen kirchen vornemblich heuffig finden laszen, den allerhöchsten Gott hertzlich anzuflehen, welchesz wir den vorhin einen so gnädigen Christlichen landesz-vatter schüldig sein, vndt verbleiben dero königl. majest. unterthänigst-gehorsahmste diener vndt vnterthanen Hellsingör den 25 Octobrisz desz 1669 jahresz. J. U. Steman, pastor der königl. Deutschen kirchen jn Helsingöhr. Christian Romulus, vorsteher. Dirich Paulszen, vorsteher. 124. Bröggerslaug privilegia udj Helsingör. 1642, 20 October. 1643, 19 Februar. Christianus qvartus. G. a. w. att efftersom osz elsch. borgemestere och raadmend udj wor kiöbsted Helsingör paa woris nadigste behauff haffuer giortt och i pennen forfattet nogle wisze regler och articuler, huor effter alle de, som i bröggerlaugett sammestedtz ere och her effter kommendis vorder, saa vel som andre det uedkommendis sig kunde vide at forholde, huilche lyder ord fraa ord som effterföllger: Wi borgemestere och raadmend vdj Helsingöer giöre witterligtt, att efftersom kongl. mayett woris allernaadigste herre sampt Danmarckis rigis höyewisze raad naadigst for gott och raadsompt anseet haffuer, att handtwercherne och embederne her i byenn paa foede föris maa, huorforre höybete hansz mayettz obne mandat vdgangen er, att oldermendene vdj huer laug med borgemester och raadtz betenchende nogle wisze regule eller articuler epter huer laugs wilkor skulle forfatte, huor epter de dennom at rette och forholde wide kunde, da, paa dett samme höibemelte hans maytt naadigst vilge och befalinge, saa wel som hans mayttz egen serdelis, worris förrige slodtzherre welb. salig Jörgen Wrne thend 15 Octobris anno 1623 naadigst om bröggerlaug at stiffte tilskreffuene missiue, diszligeste h. f. n. printzens paafölgende confirmation, dateritt den 5 Octobris anno 1626, paa dett wnderdanigste hörsommelig epterkommis motte thill samme laugs ordentliche schick, haffuer wj dog paa höybemelte hans may. naadigste behaug nogle wisze articuler, saa witt os siunis höibete kon. may. naadigste mandater att were gemesz och epter denne stedtz leilighed haffue kundet eragte tienlig att were, ladet forfatte, huor epter alle dennom, som i brögger laugett jndkommendis worder, saa vel szom andre dett widkommer, sig kunde vide at forholde, och det vdj saa maader som fölger: 1. Först skulle de bröggere, som i laugit komne ere, vdj dieris laugshuus thilsammen komme och der til en god begyndelsze endregteligen vdwelge tuende forstandige mend aff alt laugitt, med huilche de paa raadhusett for borgemester och raad opkomme schulle, huor da een aff dennem at were bröggernis oldermandt jt gansche aar tilskiches schall, och hannem skall tilordnis thuende andre beschedene laugs brödere att were hans hos siddere, huis naffune i raadstuebogen jndtegnis schall; samme thrende mend skulle loffue och thilsige med throe och flid det ganske laug att betiene, som de dett antsuare och bekientt were wille. De schulle och haffue een schriffuere, som laugsens sager och bestillinger kand andteigne och thil boegs före. Och naar een oldermand forlöffuis, da schall en aff hos sidderne jgien wdj hans sted till oldermandt schiches och en forstandig laugs broder jgien till hosz siddere settis. Dog schall jngen hoessiddere settis eller were lengere end wdj tou aar, men schriffuerne sin tieniste att fremholde, eptersom hand eragtis laugett gauffnligtt. 2. Disze forne fire personer skulle vdj brögger laugsz husz om formiddagen, naar tilsiges och saa offte behoff giöres, forsamblis och da forhöre, huis jringer som jmellom bröggerne, deszligeste om suenne och drenge jndbiurdis, saa vel szom om ko. maytt och byens ærinde jndfalde kand; forre kommer dennom da nogen tuist, som dj iche forrette kunde, da dett for borgemester och raadt thil endelige affsked att jndkomme. 3. Bröggerne skulle alworligen were paalagtt och befallitt dieris bröggerhuse med kiölne, goede murede schorstene foruden jlds fare, jtem kiedel och kar, som der tilhörer och en huer best gauffnligst er, wed magtt att holde. 4. Jligemaade skulle brögerne huer for sig aarligen forsiuffne dennem med malt, homble och jldebrand, att di thil ald nödtörfft att brögge goed forraad haffue kunde, och j sönderlighed om nogett till kongl. mayttz skibs flode eller anden hans maytts fornödenhed kunde behöffwis, att daa icke fattis skulle, paa dett ald wleylighed, som der aff foraarsagis kunde, j tide forrekommis kunde. Dersom nogen forsömmelse her udinden befindes, daa derfore att stande till rette och lide, som ved böer. 5. Effter denne dag maa ingen vdi brögger laugitt jndtagis vden hand tillforn sitt borgerskab vundett haffver och haffver sig nedersett och dett vdi saadan loulig och beleilig maade, som till bröggernis ophold och laugitz beste bequemme kand, och naar hand j laugit jndtrede vill, skall hand effter recessen giffve en Vngerske gylden till indgang och till di fattige och faderlösze udi laugett, efftersom dett aff borgemestere och raad effter kongl. maytt forordning bliffver determineret. 6. Och paa dett altingst vdi laugitt desz rigtigere tillgaa maa, daa skulde oldermanden och hoeszidderne ved laugszens schriffvere lade holde rigtig regenskab paa penges jndtegt och vdgifft, huilckett en oldermand effter anden fra aar till aar vdi laugsens kiste skall lade jndlegge, att der aff erfaris kand, huad laugett kand till beste haffve, som skall komme di gamle och skröbelige laugsbrödere och söstere j laugett till gaffn och gode. 7. Jtem skall jngen bröggere selge nogett öell i potter tall vden huset till nogen, dog icke hermed forment, saavit som drickis vdi husit, enten med bönder eller andre, mand med handler, jo i potter tall att tappis och selgis. 8. Naar humle, korn eller malt ved söe farten kommer her for byen att selgis, daa skall offverkiöbmanden sligt tillkiende giffvis, förend nogen dett maa kiöbe, och hand med tuende assessoribus skulle derom slutte kiöbet, siden dispensere, att dend fattige laugsbroder saavell som den rige sin portion der aff bekommer, efftersom Christeligt och billigt mone vere, saa att en allene dett till forprang icke opkiöber. Dersom nogen sig understaaer herimod nogen aff forskrefne vare att kiöbe, förend offverkiöbmanden slig kiöbs beslutning och dispensation giordt haffver, skall samme kiöb strax affstaae och derforuden hands tuende 40 marck till kongl. maytt och byen haffve forbrudtt. 9. Disligeste efftersom kiöbmands handelen her i byen er ellers ringe, daa maa en huer erlig kiöbmand, kremmere vndtagne, som begierer bröggerie at brugge, det nochsom tilladis och bevilgis, och skall alle de, som bröggerie brugge ville, till huilcken dag aff borgemestere och raad tillsagt vorder, paa raadhuset opkomme och dennom der lade antegne och taxere, huis en huer effter sin willkor och brug till kongl. maytts behoff forskaffe skall och haffve till reede, naar paafordris. Item huem daa ey kommer i forskreffne anskrifvning och taxering, skall vere forment nogen bryggerie att brugge videre end till hans huszholdings fornödenhed, förend dett med synderlig bevilging paa nye erlangis kand, och skall ingen nogen bevilging derpaa inden aar och dag der effter maa tillstedis. Dersom nogen vnderstaaer sig her imod bröggerie at brugge med nogen kiöb eller handell, skall den haffve forbrut öllet och deroffver tuende 40 marck till kong. maytt och byen. 10. Efftersom det meste och störste öel tapperie skier vdi gastgeberis och herbergeris husze, maa ingen gastgeber eller herbergerer, ey heller maa nogen kroer eller kroerske brygge noget öell att selge, mens skulle kiöbe aff bröggerne huis öell di till skippere och andre vilde selge och vdtappe. Dersom nogen sig her imod vnderstaar att giöre, skall hand haffve forbrudt öellet och der till tuende 40 marck till kongl. maytt och byen. 11. Efftersom huert handwerck haffver effter kong. maiettz benaading sin frihed och statuter, huor vdi eller imod di ingen indtreng eller indpas vilde lide, skall derimod alle handtvercks folck vere forment noget bryggeri videre end till deris huszholdning at brugge och aldelis intet at maa brögge och selge vnder samme öells fortabelse och der till tuende 40 marck till kong. maytt och byen, saa alle handtvercksmend skall vere forment at maa komme vdi brögger orden. 12. Huilcken sidst vdi laugett indtagis, skall tiene laugett effter oldermandens befalning och tillsige bröderne at möde, om kongens, byens och laugsens ærinde paakommer, item tillsige at fölge och huis andet forrettis skall, indtill en anden i hans sted kommendis vorder; mens indtagis tu eller trey bröggere paa en tid, daa skall den, som yngst er, fornefnde bestilling betiene och di andre at komme hannom till hielp effter oldermandens och biesiddernis sigelse. Findis hand uvillig eller forsömmelig, naar hand tillsige skall, böde huer gang, hans bröst findis, en daller mönt till di fattige vdi laugett. 13. Skall vdi huert aar i brögger laugs hus holdis tuende adel steffne paa fastendis möede, den ene neste dag effter nytt aars dag och den anden neste dag effter sanct Hansz dag, paa huilcke tuende terminer och tider disze laugs articuler for menige bröggere laugs brödere offendtlige forkyndis och leszis skall, paa det en huer sig der effter kunde vide att rette, och skulle alle laugs brödere möde till steffne med nogen aff raadet, som der till forordnit vorder, offverveye menighedens gaffn och beste, at den fattige gemeine almue saa vell som bryggerne maa skee skell och ved magt bliffve, och huad som vdi samme almindelige möede beraadslaget och sambtyckt vorder, skall ved skriffveren vdi brygger laugs bog indtegnis och effterkommis, indtill adell steffne igien holdis. Saafremt daa nogen forandring skeer, skall dett och antegnis altid till goed effterretning. Och vdi saadan almindelige laugs mode skall aldelis ingen drik eller giestebudelse skee, ey heller laugs brödere sig derfra till nogen samfund forföye maa vnder straff, som ved böer. 14. Naar nogen brögger laugs broder ved döden affgaar, och hans effterlatte hustru effter hans död vill och kand brugge laugitt, daa skall dett vere hender frit fore, meden och ald den stund, hun sidder encke och skicker sig erligen, saa vell som giör laugilds rett. Vorder hun i eckteskab forsiunit, daa der som den mand tillforne brögger laugit icke vundet haffver, vinde laugitt och giöre laugs rettighed, som billigt er, dog nyde dett for halff vdgifft. 15. Item skal icke heller nogen borger eller kroerske kiöbe öell att vdtappe vden aff de bröggere, i laugit er och embedet opholde; thi foruden brögger laugit maa ingen brygge öell att vdtappe eller selge enten till laug, gilde eller verdskab, inden eller uden byes, till skibs eller i andre maader, vnder samme öells fortabelse till di fattige, men ellers skall dett huer, som rom, pladtz och redskab haffver, vere fritt fore at brygge her effter som aff gammell tid, huer i sit egit hus, till deris egne skips och folckis behoff, wforment i alle maader. 16. Huilcken brögger som vorder tillsagt att möde for oldermanden och hoszsidderne for nogen sag eller tillbörlige ærende skyld, huad heller det er kongen, lauget, byen eller nogen laugs broder paagieldendis, och hand icke möder till det klock slet, hannom tillsagt vorder, böde fire skilling; bliffver hand en halff time borte effter tiden, böde en marck; men kommer hand icke inden en heell time eller bliffver slet borte, böde 3 marck dobbelt, vden hand haffver louglig och beviszlig forfald. 17. Der som nogen laugs broder offverlöber oldermanden eller hans hoesz siddere, naar di ere i laugs ærinde forsamblede eller och giffver dennom eller skriffveren wbequemme ord, böde 3 marck i lauget, kongen och byen huer lige saa megett. 18. Vnderstaar sig nogen brögger att feste eller tage sin laugsbroders sven vdi tieniste, som med wminde er skildt fran sin hosbund förend rette steffne-dag, böde trey slette daller och miste samme svend, och suennens straff skall vere halff tredie slettedaller till dj fattige i laugett. 19. Disligeste skulle och bröggerne holde en sckellig och billig ordning med deris suenne och tienere, att en icke vdloffver större lön end anden, dennom selff till stor forderffvelse, saa och en huer at holde sit folck under en skellig affve och fra druckenskab och letferdighed, som icke lidis eller tillstedis bör, ey heller tillstede dennom nogen samfund eller hemmelig forbindelse imod deris hosbunder, som dennom kost och lön giffver, at anrette eller holde i nogen maade, under alvorlig pæn och straff, som ved böer; och dersom nogen sven eller underkneckt sig modtvillig anstiller och sin hosbondis tieniste, förend dj bliffver loulig adskillde, forlöber, hand maa paagribis och straffis effter kongl. maytt naadigste mandat eller effter oldermandens och hoes siddernis billige kiendelse, som rett er. Medens dersom eller i andre maader nogen tuistighed mellom bröggerne indbyrdis, eller och om deris tienere huer andre for wrette, ind falde kunde, daa skall deris sager ved bisidderne aff raadet med oldermanden och hans tuende hoesz siddere, saa vitt kongen och byen ingen rettighed haffver, forhöris, som dennom om samme deris tuistighed och skulle adskillie. 20. Ingen brögger enten ved sig selff eller ved sit folck sckulle paa torffvidt, gaden eller paa andre steder inden byes frihed maa falde hinanden vdi fremköb med korn eller andet vnder fire marck bröde till dj fattige for huer gang, det sckeer och loulig bevist vorder, kongens och byens ret vforkrencket. 21. Huilcken kroerske som for en brögger tapper, hun skal plicktig vere at betale hannom, naar tönden vdtappet er, med mindre hun kand haffve det i hans minde. Befindis att hun begiffver sig till nogen anden brögger at vil for hannom tappe eller och sender nogen drager till hannom om öell at tappe, daa skall samme brögger hende ingenlunde öell lade bekomme, förend hun beviszer, at hun den förrige betalt och med hannom for huis hun hannom skyldig var, klargiort haffver. Giör nogen brögger der imod, vinde lauget paa ny igien. 22. Sckal ingen laugs broder eller laugs syster enten ved dennom selff, deris tienere eller andre, vnder huad sckin det er eller verre kand, dennom vnderstande andre deris öeltapperske at fralocke eller forföre. Saa fremt det nogen laugs broder eller laugs syster loulig offverbeviszes her imod at giöre, stande derfor till rette, som ved bör. 23. Affsiger sig nogen brögger fra laugit och det siden igien begierendis er, daa vinde sig det igien paa nye, medens naar kongens och byens tynge paakommer, skall ingen opsige eller trede fra laugit, förend hand haffver vdrettet, huad hannom louligt paalagt var och bör at giöre. 24. Ingen bröger skal nogit kiöbmandskab forbudit vere, effterdi det dennom altid haffver voret frit. 25. Kunde sig och tilldrage, att nogen laugs broder skade eller vanlöcke tillslagis, at hand laugit ey opholde kunde, mens det en tid lang affstaa motte, och hand siden kunde for sig komme och sig tilltröste med bröggeri igien at vnderholde, daa skall hand sig for borgemester och raad angiffve, och de hannom hoesz bröggerne till lauget igien att forhielpe. 26. Huilcken broder eller laugs syster som Gud aff denne verden kalder, daa maa oldermanden laugs bröderne hannom eller hinde till deris leyested att fölge tillsige lade, efftersom deris leylighed sig begiffve kand, med mindre det udi pesttid skeer, daa der med effter den forordning, som giöris och holdis offver ald byen, at forholdis. 27. Ock skall oldermanden och hans hoessiddere ved laugsens tienere dennom aff lauget, som liget till jorden skulde bere, effter ordentlige omgang tillsige lade; ere daa nogen, som enten for alder eller svaghed icke bere kunde, daa hand forbigaais. Huo der imod siger och offverhörig sidder, hand böder ti marck till dj fattige och laugett. 28. Findis nogen, vere sig huo det vere kand, vden lauget enten att brögge imod lauget eller öell i tönder tall eller kander tall att udselge, och dett loulige beviszes kand, daa derfor for borgemester och raad att lide tilltale och stande till rette, som dj kunde erackte rett och billigt att vere, och huis böder dj i saa maader tillfindis att vdgiffve, att komme till trej skiffter, som er kongen, byen och laugett. Forseer sig nogen i saa maader anden gang, straffis dobbelt eller öllit till dj fattige at vere forbrudtt. 29. Skall ingen laugs broder giffve hans bröggersven ett halff aar mere till lön end ti slette daller; meden dersom bröggerne holder heste och vogn och hans öell der med i byen lader udföre, der aff skall brögger suennen nyde halffparten med vnderkneckten. 30. Skall ingen bröggersuend bevilgis vdi laugit att indkomme, med mindre hand haffver tient sex aarsz tid i bröggerlauget och er god for att giöre laugs ret och holde kongl. maytt. och byens tynge ved lige. 31. Och paa dett en huer laugs broder enten paa deris maltgiöring eller öell brygning enten aff mangel for gode bryggersuenne eller och formedelst vforstandige brygger svenne, huilche sig vel tör vnder staa at vdgiffve for det, dj ey er gode fore, huorudoffver mange i skade gerade kunde, icke skall lide skade, daa skall ingen laugs broder maa anamme nogen vnderkneckt i tieniste for brögger suend, med mindre hand först haffver tient tu aars tid huos en laugs broder for vnderkneckt, och aff III. B. 2 H. (1862). Tillæg. 16 hannom giffvis ett gott skudsmaal, att hand er dycktig att tiene for bröggersuend i laugett, huo hannom behöffver. Naar dett icke skeer, daa at tiene en anden laugs broder et aar paa ny igien, till saa lenge hand kand kiendis god for att vere en brögger suend. 32. Befindis nogen brögger svend, megit mindre vnderknegten, att forsömme deris hosbunds arbeid aarlig eller silde, item ligger aff deris hosbonds husze om natter tide, och det dennom loulige offverbeviszis kand, daa bröggersuennen att böde for hans forseelse förste gang trej marck, anden gang en rix daller, tredie gang dobbelt, fierde gang att vere hans tieniste quit och der effter ingen aff laugsbröderne att maa tage hannom udi tieniste och aldrig att maa komme vdi bryggerlaugit, och offver alt att stande hans hosbond till rette, huis hans forsömmelse i saa maade eracktis kand. 33. Befindis nogen bröggersvend att dricke sig drucken vdi mölle eller paa andre steder, naar hand skall maale hans hosbonds malt eller och haffve ild vnder köllen, daa skall hannom derfor vdj hans lön trej marck affkortis. Dog borgemester ock raad frit forre effter kong. ma. naadigste forordning och tidens leylighed disze forskrefne articuler att forandre, efftersom vi kunde erackte till denne steds och laugs beste sig at bequemme. Des till ydermere vidniszbyrd haffver vi ladet tröcke voris stads secret her neden fore. Helsingöer den 20 Octob. anno 1642. Daa haffve wi naadigst alle forne regler och articler udi sine ord och mening confirmeret och stadfest, saa och hermed confirmere och stadfeste, dog saa at vi os wille forbeholden haffve der udi, byen till gaffn, och efftersom wi tillsinds kand vorde, at forandre och tillegge. Giffvett Haffniæ den 19 Feb. 1643. Sjælandske Registre Nr. 21 foll. 223-228. Ældre Skraa for Bryggerlavget, se ovenfor Nr. 112. 27 April 1649 bliver denne Skraa confirmeret af Kong Frederik III (Sjælandske Registre Nr. 22 foll. 172-173). 23 November 1672 tilsende P. Reetz, H. Bielcke, J. Chr. Körbitz, Jörgen Bielche, Otto Powisch, Envold Parszberg, C. Skiell Jörgensen, P. Griffenfeld, Jens Juell, Paul von Klingenberg, C. Biermann, P. Resen og P. Scavenius, som da vare forsamlede i Raadstuen for Kjöbenhavns Slot, Kongen et Udkast til nye Artikler for Bryggerlavget i Helsingör (Original i Geheimearchivet), som hovedsagelig er bygget paa denne Skraa; dog er Artiklernes Rækkefölge ikke den samme, enkelte Dele af deres Indhold ere forandrede, Artiklerne 8-11, 15, 20, 22, 24, 25, 28 og 30 fattes, og der begyndes med fölgende to nye Artikler: 1. Paa det vorris bye Helsingör kand aldtid verre med bröggere oc got öl tilbörligen forsiunet, hafver vj allernaadigst for got befundet, at et visze tal af bröggere oc bröggergaarde sammesteds schal werre, oc schulle ingen fleere endten paa vorris festning Croneborg (eller) udj bemelte worris kiöbsted Helsingör tilladis effter denne dag at brögge end de, som erre udj bröggerlauget oc j saadanne huuse boe, som dertil erre berettigede, under huad schin oc nafn det werre kand, endten til derris eget huus behoff eller til at selge, oc det under hundrede rixdaler straff, saa offte de sig herimod forseer, halfdeelen til os oc halfdeelen til angifveren, saaoc derris brögger redschab hafve forbrut. 2. Oc paa det een huer, som dertil hafver leylighed oc middel, kand hafve sin frj wall, endten hand nu j bröggerlauget sammestedz er eller iche, om hand der j verre vil, saa tilladis saa mange af Helsingörs borgere oc jndvaanere, som dertil lyst hafver, sig der j at begifve oc derris gaarde derforre lade indschrifve, efftersom slig brögger rettighed hereffter ved de gaarde, som een gang derforre blifver indteignet, schal forblifve, oc paa de nestfölgende tredufve aar hereffter derris tal huerchen formeeris eller formindris, dog saa at det scheer jnden nyt aars dag förstkommende, oc ingen effter dend daug at tilladis, iche heller meere end firesindstiufge i tal, oc om, det Gud forbiude, samme huuse nogen ulychelig tilfald tilslogis, endten de bleff ved jldebrand eller anden hendelse foröed, saa schal dog samme brögger rettighed aldtid ved grunden forblifve eller dets eyermand, om hand vil, tillat werre samme sin ret at afstaa oc til et andet huus afhende oc ofverdrage; oc endog de, som samme frihed niude med at brögge allene, naar en stoer fordeel frem for andre derwed, saa hafver vj dog allernaadigst bevilget, at de iche meere til os for samme derris gaardes rettighed end 200 rixdaler een gang for alle schal erlegge, oc schal jndschrifvelsen af samme huuse schee paa raadstuen hoes borgemestere oc raad, huor oc pengene derforre til os schal erleggis, dog hafver vj allernaadigst tillat, at de, huis leylighed det nu iche er strax ofvenbemte penge at betale, maa derforre derris bref udgifve oc til nyt aars afften 1674 rigtigen af betale med et aars rendte 6 pro cento, huorimod vj da for saadan gield oc fordring j samme gaarde frem for alle andre for denne bröggerrettighed ville verre prioriterit. 19 Marts 1646 faaer Bryggerlavget i Helsingör kgl. Forpagtningsbrev paa Told og Accise af fremmed Öl, Dansk Öl og Malt, som kan falde der for Helsingör saavelsom i Byen, i tre Aar (fra Philippi Jacobi 1646 til Aarsdagen 1649), for en Afgift af 1710 enkende Daler aarlig. Denne Told og Accise havde tidligere været bortforpagtet til Byfogden Anders Hanssön (Sjælandske Registre Nr. 21 fol. 423). 27 Juli 1647 udstedes der fra Frederiksborg et kgl. aabent Brev, at denne Afgift ikke skal forhöjes, uagtet Tolden paa fremmed Öl senere er bleven forhöjet med en Sjettedeel (sammesteds fol. 692). 27 April 1649 fornyes denne Forpagtning for de tre Aar 1649-1652, og Afgiften vedbliver at være 1710 Rigsdaler in specie; dog maa det Öl, som Adelen faaer til deres egne Huses Behov, samt Afslaget paa Tolden af Rostokkeröl til Kroningen komme Lavget til Afkortning (Sjæl. Reg. Nr. 22 foll. 171–172). 4 Maj 1651 faaer Lavget paa Grund af Forbudet paa Tydsk Öl for det forlöbne Aar 150 Rd. Afslag paa deres Afgift (Sjæl. Reg. Nr. 23 fol. 77). 7 April 1649 faaer Lensmanden paa Kronborg Arndt von der Kula Brev, at Bryggerne i Helsingör have anholdt om, at der, i Lighed med hvad der var skeet for Malmös Vedkommende, maatte fastsættes et vist Antal, der maatte være i Lavget (jvfr. for Bagerne Nr. 122 Side 113), og det paalægges ham derfor at indhente Magistratens Betænkning og at indgive sin Erklæring derom til Cancelliet (Sjæl. Teg. Nr. XXXI fol. 87). 125. 1643, 3 Januar. Brev fra Tolder Mads Mortensen i Helsingör til kgl. Secretair Otte Brokkenhus til Sebberkloster om at udvirke hos Kongen, at han kunde faae den gamle Toldbod tilkjöbs eller til Foræring, „effterdj ieg aff s. Dauid Luchtes gaard er wdsagt nu til förstkommende paasche, efftersom Sophie Lucht salig Anthoni v. Deldensz schall boe der udj, och ieg mig jngen gaarde veed at bekome paa Steengaden, och at boe i jt bagstrede er mig megett wbeleiligt for bestillingens schiulld," og eftersom Kongen, sidst han var i Helsingör, „nogenledis loed sig forlyde att selge dend." Den skal for nogle Aar siden være vurderet til 2000 Slettedaler og imidlertid være meget forfalden, saa at det ikke er synderlig uden den bare Plads, thi Huset til Stranden skal helt nedbrydes og Stenhuset til Gaden fattes allevegne Bjelker, Loft og Sparreværk; og den kunde altsaa nu nok være noget bedre Kjöb end de 2000 Slettedaler. „Dersom hans k. ma. mig naadigst med same pladz forehrett, waare dett iche synd, thj hans ma. haffuer mig her satt wdj bestilling, och ieg ringe eller jngen midell haffde, och saa sandt mig Gud schall hielpe, ieg iche weed at lege mig en daler aarligen till goede, efftersom mand jngen kiöbmandschab maa bruge, dett ieg och iche heller haffuer löst til. Haffde ieg maatt bleffuen i min forige bestilling, haffde ieg kunde holden mig der effter, nu schall mand dog noget mehre vere iblandt folch. Eders welb. forstaar vell meningen." Actum Helsingör den 3 Januarij 1643. Original paa Papir med Segl. 16* 126. Borgemestere och raad vdi Helszingöer fick breff anl. de heste, de hollder der vdi byen. 1644, 12 Marts. Christianus qvartus. V. g. t. Efftersom osz foregiffuis, eder at skall haffue vdi eders bye vngefer fyrgetiiuffue ryttere tilsammen bragt till landtzens defension, saa lader wi osz naadigst det well befalde och saae naadigst gierne, at endnu kunde till weye bringis och vnderholldis aff eders bye en tiuffue eller tredffue ryttere, dog at haffuis vdi agt, at saadan beswering offuer ald byen kommer och icke nogle faae personer, thi wel mugligt, forne ryttere icke hellers vdi lengden kunde vnderholldis. Datum Hafniæ 12 Martii 1644. Sjælandske Tegnelser Nr. XXVIII fol. 161. 13 October 1645 fik Arndt v. d. Kula Brev at tilholde Borgemestre og Raad i Helsingör som snarest at levere Oberstlieut. Henrik von Ahlefeld til hans Eskadrons Fornödenhed de 2000 Rigsdaler, som de paa samtlige Borgerskabs Vegne have lovet at udgive til Folkenes Aftakning, og et andet Brev at aftakke Oberstlieut. Henrik von Ahlefelds Compagni, hvortil denne nu har faaet Besoldning, og at have flittig Indseende, at Cornetten bliver reven fra Stangen, för Compagniet bliver indskibet. Ibd. fol. 459. 20 October samme Aar fik han Brev at handle imellem Borgerskabet i Helsingör og Kongens Tjenere sammesteds om den Maaneds Sold til Oberstl. Henrik v. Ahlefelds Rytteris Aftakning, hvorom de ikke kunne forenes, saa at samme Sold strax kunde tilstilles ham og Folket komme bort, og endvidere at handle med Borgerskabet om at forstrække ti til tolv Dages Proviant til de to Compagnier til Hest, som ere indkvarterede der, indtil de kunne komme afsted. Ibd. fol. 464. 127. 1644, 16 Marts. Kongebrev til Superintendenten Dr. Jesper Brochmand, at Helsingörs Hospital, der for Tiden ikke kan oppebære sin Hovedindtægt, nemlig Tienderne i Skaane, indtil videre kun skal give to Retter Mad til hvert Maaltid. Kongen skjenker det desuden 431 Rdlr., som Johan Braem har betalt Dr. Jesper, og som ere Rentepengene af, hvis til de Christnes Ranson hos Tyrkerne er deputeret. Hafniæ 16 Martii 1644. Sjælandske Tegnelser Nr. XXVIII fol. 172. 17 November 1644 udsteder Kongen et aabent Brev, at der aldeles ingen syge Soldater maa indtages i Hospitalet, eftersom Forstanderne klage over ikke at kunne underholde de Fattige, Syge og Skolens Personer, som ere deri. Sjælandske Registre Nr. 21 fol. 315. Trykt i Hofmans Fundatser VII 102. 22 Maj 1645 opfordrer Kongen dem, der have fæstet Hospitalets Tiender, til af deres gode Vilje at komme det noget til Hjælp, paa det at de Fattige kunne have nogen Underholdning og Hospitalet ikke skal blive ganske öde. Sjælandske Tegnelser Nr. XXVIII fol. 360. 19 Juli 1648 faaer Hospitalet aabent Brev paa aarlig uden Betaling at maatte faae 60 Læs Ved af Kronborg Lens Skove til dets Maltgjöreri og Bryggeri. Sjæl. Reg. Nr. 22 fol. 3. Trykt i Hofmans Fundatser VII 102-103. 128. 1635? Christoph Harder, der er föd i Bremervörde og som der har tjent i den nys afdöde Erkebiskop Johan Frederiks Cancelli, söger om at blive ansat som Notarius publicus „zue Elszeneur vnnd im reich Dennemarck" med samme Privilegier som Magister Suhm her i Kjöbenhavn, eftersom Helsingör er „ein gewünschter ohrt, da allerhand frembde nationen hin kommen vnnd fällt wegen stetslaufender negotien vnd ankumfft der...... den täglich voer, das balldt einer etwas ausz einer sprache in die andere zu translatieren, ein ander einen protest, contract, instrument, rechnung vnnd dergleichen zu machen hat, jst aber bis dahero keiner da gewesen, der dem frembden manne nach begeren darinne dienen oder behülflich sein können, allso das die leute offtermahls zue ihrem groszen schaden ohnuerricht deszen wieder davon fahren müszen," og eftersom „ich nun durch viele müheselige reisen vnnd fleiszige übung der Lateinischenn, hoch- vnnd nieder-Teutschen oder Hollandischen, Franzoischen vnnd Italianischen sprachen godtlob zimlich mächtig, eine jede auch mit jhren äignen characteren passablement woll schreibe vnnd ohne ruhm zumellden ein guetes concept mache." Ifald der kræves Anbefalinger, paaberaaber han sig Hr. Borneman (Philip Julius) og den kgl. Staldmester Monsieur von der Kula, „wellcher mich sellbst mit seinen recommendation schreiben nach Parysz damahls g'accompaigniert." Udateret Original i Geheimearchivet. 18 Maj 1646 tilskriver Kongen fra Kjöbenhavn Arndt von der Kula: „Efftersom wi naadigst haffuer erfaret borgemester och raad vdi wor kiöbsted Helsingör en aff capellanerne der sammestedts i den affdödis sogneprestis sted til sognepræst igien at haffue kaldet, da ere wi naadigst tilfreds, at hand samme kald maa bekomme; dog wille wi, at du borgemester och raad skall tilholde, at dersom borgerskabet til at kalde nogen ret eller brug tilforne hafft haffuer, at de det hereffter skall beholde, naar kaldet igien ledigt bliffuer." Sjælandske Tegnelser Nr. XXIX fol. 46. 13 Juni 1646 tilskriver Kongen Samme fra Flensborg, at han nu selv har hört den Person, som Borgerskabet i Helsingör har begjeret til Kapellan istedetfor den forrige Kapellan, som er udnævnt til Sognepræst der i den afdöde Præsts Sted; og eftersom Kongen erkjender ham for dygtig dertil, paalægger han Arndt von der Kula at tilholde dem i Byen, hvem det vedkommer, med det Forderligste at antage ham, at han kan blive ordineret og Menigheden betjent, eftersom det vel maa eragtes, at Menigheden ikke er forringet, men ligesaavel som tilforn har Midler til at underholde en Kapellan. Ibid. fol. 72. 129. Kongebrev paa Törveskjær i Ören Mose. 1647, 8 Juni. Wii Christian den fierde med Gudtz naade Danmarchis, Norgis, Wendis och Gotis koning, hertug vdj Sleeszuig, Hollstein, Stormarn och Ditmerschen, greffue vdj Oldenborg och Delmenhorst, giöre alle witterligt, att efftersom osz elschl. borgemester och raad vdj vor kiöbsted Helszingörd hoesz osz vnderdanigst lader anholde och begiere, at dennem en torffue moessze till jldebrand vden for forne vor kiöbsted Helszingörd maatte vduiszes, efftersom de jngen brendeued der vell kand till kiöbs bekomme, da effterdj wj aff osz elschl. Arent von der Kulla, vor mand, thiener och befalingsmand paa vore slotte Croneborg och Frederichsborg, hansz vnderdanigste erchlering naadigst erfarer forne borgemester och raad och menige borgerschab well at kunde beuilges at schere torff vdj en moesze, kaldet Ören, paa den ene side nest ved forne Helszingörd, efftersom der for vden schall vere noch at schere paa till slottens fornödenhed, haffuer wj paa saadan forne borgemester och raads vnderdanigste anmoding och begiering naadigst beuilget och tilladt, saa och hermed beuilger och tillader, at de sampt menige borgerschab hereffter, jndtill wj anderledes tillsigendis vorder, maa haffue frj torffuescheer vdj forme torffue moesze, kaldet Ören, paa den ene side nest jmoed forne Helszingörd, dog at forne Arent von der Kulla dennem först lader vduisze och med steene affmerche, huoruit de vdj forne torffuemoessze till byens fornödenhed maa schere lade, effter huilchenn forne hansz anuiszning de och deris effterkommere, saa lenge denne vores benaading varer, med torffuescheer sig schall haffue at rete och forholde. Forbydendis alle och en huer forne borgemester och raad sampt menige borgerschab vdj forbete vor kiöbsted Helszingörd herimoed, efftersom forschreffuet staar, at hindre eller vdj nogen maader forfang at giöre, vnder vor hyllest och naade. Giffuet paa vort slott Croneborg den 8 Junij anno 1647. Wnder vort zignett. Christian. Original paa Papir med paatrykt Segl i rödt Vox. Ved et Kongebrev ad gratiam, dat. Hafniæ 20 Maj 1650, forordnes en Lyngmose for Helsingör Byen til Törveskjær istedetfor „Orenn", der ikke skal være saa tjenlig eller gavnlig til den Brug, som de havde formodet. Sjælandske Registre Nr. 22 fol. 355. 130. D. Jesper Brockmand fick breff Helsingörs Hospital anlangendes. 1649, 24 December. F. 3. W. s. g. t. Efftersom j vnderdanigst giffuer tilkiende, huor ledes borgemester och raad i vor kiöbsted Helsingör, som nyligen hospitals regnskaber der sammesteds haffuer forhört, haffuer giort hospital mesteren till mangel, at hand sig till vndervegt paa huer 20 pund kiöd et pund till regnskab haffuer fört, endog saadan vndervegt hannem vdi forrige regnskaber skall vere got giort, en deel aff aarsage, at saadan flesk och kiöd ved stor vegt och skippund indanammes och igien ved laad till en huer person vdspiises, deroffuer hand icke skall kunde komme till sin vegt, till med ochsaa, at hospitall mesteren ingen kaast paa nogen skriffuer dreng skall haffue, endog fundatzen skall formelde, at dertill kunde bruges en skole person och hannem giffues kaast och 10 daler till lön, herforvden, at til samme hospital, som till ingen auffling eller bönders tilleg skall vere, huor aff hospital mesteren kunde bekomme tiende penge aff festning och sagefald, da ere vi, aff forschne aarsager och motiver beveget, naadigst til freds, at den forsche vnder vegt maa hereffter som tilforne got giöres och derimod hospitalet med ingen skriffuer dreng at besuerges och hospitals folck for penge effter den giorte accord at holdes och spiises. Dernest efftersom i viidere vnderdanigst lader andrage, at hospitals mesterens lön alleene er 80 rixdaler och ingen accidentia med gaardfestning och sagefald som vdi andre hospitaler, med begiering at hans lön derfore maatte forbedres med 20 rixdaler, da ere vi och naadigst dermed tilfreds. For det tridie, efftersom j ydermeere giffuer tilkiende, at skolen vdi bemte Helsingör tiltager och der vdoffuer at holdes en hörer fleere end tilforne, som nu paa nogen tiid skall haffue hafft kaast vdi hospitalet ved skolemesterens och hörerens bord och den endnu haffuer och giffues en ringe lön af byen, vnderdanigst begierende, at samme persone maatte ochsaa hereffter der bevilges kaast, da ere vi i liige maade naadigst dermed til freds, dog de andres tall, vere sig aff skolebörn eller hospitals lemmer, dermed vforringet. Thi bede vi eder och naadigst ville, at i dette, saaledes som forscht staar, der vdi hospitalet lader i verck stille. Datum Hafniæ 24 Decembris 1649. Sjælandske Tegnelser Nr. XXXI foll. 157-158. 1650, 5 April, ansöger Margrete, Enke efter Peder Graa, fordum Hospitalsforstander i Helsingör, Kongen om Eftergivelse af 200 Sldlr., som vare blevne udsatte i hans Regnskaber for de förste fem Aar, han var Hospitalsforstander, og i hvilke han ingen vis Spisningstaxt havde, eftersom hendes Mand kun havde efterladt hende syv umyndige Börn og en vidtlöftig Gjeld. 8 Juni s. A. bevidner Dr. Jesper Brochmand hendes Trang og anbefaler Ansögningen. Originaler paa Papir. - 131. 1650, 14 Januar. Ansögning fra Færgemændene i Helsingör om enten som för af Byen at faae Betaling for at overföre Kongens Tjenere og Bud med alt, hvad de före med sig, til Helsingborg, hvortil de Nat og Dag maae være rede med deres Folk, Færger og Baade, og hvorfor de nu efter Recessen ingen Godtgjörelse skulle have, eller ogsaa at maatte blive frie for alle kongelige og Byens Skatter, Indkvartering, Vagt og al anden Tynge. Helsingör 14 Januar 1650. Original paa Papir, paa samtlige Færgemænds Vegne underskreven af Oldermanden Lavrids Jespersen. 26 Januar næstefter tilskriver Kongen Arndt von der Kula at forhandle med Færgemændene, om Sagen ikke kunde ordnes saaledes, at 6, 8 eller flere af dem udtoges til at befordre de kgl. Bud og derfor fik Frihed for al Tynge, og at der efter et eller to Aars Forlöb istedetfor dem toges ligesaamange andre og saa fremdeles. Sjæl. Tegn. Nr. XXXI foll. 188–189. 132. Helsingöers borgere fich bevilling at optage nogen broekar och forflötte paa en anden sted. F. 3. G. a. v. 1651, 26 Juli. Efftersom samptlige jndvaanere vdi vor kiöbsted Helsingöer vnderd. lader andrage och berette, at voris elsch. kiere her fader sl. och höylofflig ihukommelse, nogle aar forleden schall haffue forordnet och vdseet en platz, som siuntis tienlig til en haffn der for byen at giöre och anrette, med vnderd. begiering, at effterdi for voris elsch. kiere her fader nogen tid tilforne paa et andet sted der for byen en deel steenkar haffuer ladet senche och nedsette, vdi forhaabning der en haffn til veye at bringe, som dog iche. schee kunde, det dennem derfaare maatte bevilgis forne nedersiunchne steenkar igien at optage och paa det sted bruge lade, som siden til en haffn derfor byen er bleffuen vdseet, da haffuer vi paa saadan deris vnderd. ansögning och begiering naad. bevilget och tillat, saa och her med bevilger och tillader, at forne vor kiöbsted Helsingöers indbyggere maa de broekar med desz tilbehör, som tilforne vaar nedsiunchet til at giöre en haffn derfor byen, paa egen omkaastning optage lade och igien bruge paa det andet sted, som til en haffn siden er bleffuen vdseet och bequem befunden, efftersom dend förige platz dog berettis at være forfylt och nesten tör, saa ingen döchtig schibberum der kand indleggis. Forbydendis. Datum Hafnia 26 Juli 1651. Sjælandske Registre Nr. 23 fol. 124. I anden Halvdel af næste Aarhundrede var der atter Tale om Anlæggelsen af en Havn ved Helsingör (topogr. Samling, Helsingör, Nr. 53-61): 28 Maj 1757 indgiver Commandeurcapitain Fr. Wegerslöff sin ,,allerunderdanigste Betænkning angaaende Fahrtöyernes Bierging og Landing ved Helsingöer" og fraraader deri ethvert Forsög paa at anlægge en Havn som uudförligt, men foreslaaer, at der paa begge Sider eller idetmindste paa den nordre Side af Broen indrettes Landingspladser, hvor mindre Fartöjer kunne opslæbes, at Brohovedets nordre Ende forlænges ti til tolv Alen, og at endel Huse og Bolværker, som ere byggede ud i Söen og som foraarsage stærkere Sögang, afbrydes. 21 Juli næstefter indgiver Magistraten i Byen en Erklæring herimod til Stiftbefalingsmanden Geheimeraad Holger Scheel, indsendt af denne den 30 Juli: den paaviser deri den fuldstændige Uholdbarhed af Wegerslöffs Betænkning og hans Mangel paa Kjendskab til de locale Forhold og foreslaaer, efter at have raadfört sig med Orlogscapitain Lütken og Ingenieurcapitain Sibrand, Anlæggelsen af en lille Havn for Skibe paa otte Fods Dybtgaaende, som, naar der til Arbejdet brugtes Soldater eller Slaver, ifölge vedheftet Overslag kunde haves for 17863 Rdlr., og som de selv ville paatage sig at bygge, om denne Sum maatte blive dem bevilget dertil. En nedsat Commission, bestaaende af Admiral U. F. Suhm, Oberst S. C. Gedde og Schoutbynacht M. J. Herbst, kommer derpaa, efterat have ladet Sagen undersöge og Overslag forfatte af Commandeurcapitain Dumreicher og Capitain Wigandt (jvfr. disses Rapporter af 25 Octbr. og 22 Decbr. 1757), i en Indstilling af 12 Januar 1758 til det Resultat, at Havnen ikke kan lægges der, hvor Magistraten foreslaaer, og hvor den er altfor udsat for Isgang og Ström, men at den bör lægges saa sydlig som mulig, og at den vil koste 69627 Rdlr. 46 sk. Denne Plan blev imidlertid igjen aldeles forkastet af en senere nedsat Commission (bestaaende af C. F. de Fontenay, F. M. Krabbe og C. Hée), der mente, at dette Værks Fuldförelse vilde komme til at koste Tönder Guld og endda ikke være sikker, og som derfor indskrænkede sig til en Forbedring og Forlængelse af Toldbroen og Tilföjelsen dertil af en lang Arm, hvortil under Christian VII endnu kom et Landbolværk med en derfra udgaaende Arm (jvfr. Commissionens Rapporter og Indstillinger af 22 Juli 1766 og 19 Decbr. 1767 og Byens Ansögning af 14 Juni 1766). Jvfr. Suhms Nye Samll. II. 2. Side 70-76. - 133. 1652, 6 Januar. Kongebrev til Arndt von der Kula, at Sognepræsterne, Kapellanerne, Skolemesteren og Klokkeren i Helsingör maae faae fornet Træ af Lenets Skove til Ildebrand, ligesom de have faaet i Christian IVs og Frederik IIs Tid. Datum Kjöbenhavn 6 Januar 1652. Sjælandske Tegnelser Nr. XXXII fol. 233. 20 Maj s. A. udstedes der et Kongebrev til Samme, for denne ene Gang at udvise Borgemestrene i Helsingör hver 40 Læs Ved af fornede utjenlige Træer og Raadmændene der hver 30 Læs. ,,Efftersom de och er begierendes, at dennom noget af byens jord til sædeland at indluche maatte forundes for dennom och deris effterkommere borgemestere och raad sammesteds, och vi derhos naadigst erfarer udi forrige tider af en deel af deris middel nogen jord at vere indhegnet, som siden igien er bleffuen paaklaget och uddömbt, da paa det saadan trette och forandring hereffter maa forekommis, ville vi naadigst, at af meenige borgeschab udi forne vor kiöbsted Helsingöer schal forrammis, om nogen af byens fellitt och offuerdrifft forne borgemester och raad och deris effterkommere til sede land at indhegne och indluche for deris bestilling uden byen och deris schade kand forundes, och huormeget enhuer, och siden derpaa tages til videre forsichring nöyactig tingsvinde, at vi siden osz videre naadigst derpaa kand vide at resolvere." Sammesteds fol. 332. 1657, 10 Januar, fik Borgemestre og Raad i Helsingör Brev for Fremtiden aarlig af Kronens Skove at maatte faae hver Borgemester 40 Læs Ved og hver Raadmand 20 Læs. Sjælandske Registre Nr. 24 fol. 2. 134. Kongebreve om Helsingborgs og Helsingörs Befæstning. 1652, 2 November. Her Offue Gedde och her Axell Wrup omb Helsingborg festning, jtem Her Axell Wrup och Arnt Kulo omb Helsingör festning. Her Axell Wrup missiue omb dett samme. F. 3. W. s. g. t. Efftersom wj naadigst haffr for gott anseet wdj denne wanschelig tiid nogenledis at ville forsichre lade wor kiöbsteed Helsingborg, da bede vj eder och naadigst ville, atj tillige med jngenieueren beseer och fornemmer, huorledis j formeener dend med trenchement och palisader for et anfald best at kunde forsees,
huor hos j och haffr at giöre os vnderd. forslag om middell och weye, huorledisz saadandt best werchstellig giöris, thömmer och materiallia j forrestaaende windter till weye bringes, och siden (saa) snart som jorden bleff oben, dermed begiöndis kunde, huor omb j os eders vnderdanigste vdförlig ercklering och meening schrifftlig straxen och haffr at tilschicke. Datum Hafniæ 2 9ber anno 1652. Ligesaadandt breff fich her Axell Wrup och Kulo om Helsingiör. F. 3. W. s. g. t. Wj bede eder och naadigst wille, atj eder strax med jngenieuren forföyer till vore kiöbsteeder Helsingiör och Helsingborg och der tillige med lensmendene sammestedtz voris naadigst eder tilstillede schrefftlig befalling tilbörligen effterkommer. Datum etc. Skaanske Tegnelser Nr. VIII fol. 271. 9 November 1655 tilskriver Kongen Arndt von der Kula, „,att du borgemestere och raad udi uoer kiöbsted Helsingöer paa uore uegne forestendiger uoris nad. uilie att uere, att de de huese skal laede nedbryde, som uden for muren dersammestedz ued stranden befindis att uere bygde, efftersom ui ingen huese eller uoning der uille haffue." Sjælandske Tegnelser Nr. XXXIII fol. 424. Under 13de næstefter tilskriver Kongen Samme, at det Hus, som Raadmand Johan Kruse efter kgl. Tilladelse har ladet bygge udenfor bemeldte Muur, maa blive staaende indtil videre, „dog att ingen undersleff effter hans derpaa giffuene revers udi samme hues skeer eller forretages." Ibid. foll. 453-454. III B. 2 H. (1862). Tillæg. 17 135. Snidker lauget i Helsingöer confirmatz paa deris laugsschraae. 1652, 4 December. F. 3. G. a. w. At efftersom osz elsch. borgemester och raad i wor kiöbsted Helsingöer haffuer ladet forfatte nogle poster och artichler snedicher lauget der i byen til beste, huorpaa forschɲe snedicher laug woris naadigste confirmation er begierendis, och ere bete artichler liudendis ord fra ord som effter fölger: sager 1. Först schulle de wdj bemelte snedicher laug haffue en oldermand, huortil de tuende aff deris laugs brödere maae vdwelge och med begge paa raadhuset for borgemester och raad opkomme, huilchen borgemester och raad aff samme tou goed kiender, dend schall were oldermand it gandsche aar, och hannem schal thou fornumstige mend aff samme embede til hoeszsiddere beschichesz, huisz naffn da i byes bog schulle jndtegnesz, huilche, saa offte begieresz och fornöden giöresz, vdi deris laugsz husz eller paa en anden bequem sted schulle komme tilsammen och der forhörre, huisz klagemaal som imellem mestere, suenne eller drenge indfalder, saauelsom och andere laugsens och ærinde forretter og forplicht werre, naar de lauligen anmoedesz, dend gemeene saauelsom enhuer serdellesz, der noget haffuer at foredrage och klage, embedet vedkommende, vden ald forhaeling wed loulig forhold och tilbörlig middel at forhielpe, saa ingen nogen w-ret wederfares eller nogen schaadelig wanbrug eller w-ordning tilstedesz, huormed embedet eller de, embedet bruge, kunde liede schaede. Derfor vden schulle de haffue en laugsz schriffuer, som alle saeger til goed effterretening kunde antegne, dog ald saadan deresz samenkomst och forretening at schee foruden drich. 2. Om hoessiddere. Naar aaret er forlöbben och oldermanden forlöffuesz, da schulle en aff de thou hoeszsidere, huilchen borgemester och raad der til achter dueligst at verre, vdi hansz sted beschichesz och en aff laugsbröderne i hansz pladtz at ordnisz til hoessiddere igien, dog schal ingen werre hoeszsiddere lengere end udi 2 aar. 3. Om almindelige laugs möeder. At snedicherne maa haffue nogen wissze tiider om aaret sig med huer andere om laugsens nytte och embedtz forbedering at raadföre, da er dennem beuilget tuende samenkomst och möeder, dend förste neste sögne dag effter nyt aars dag, dend anden neste sögne dag effter Johannis baptistæ daug, och det paa fastende steffne foruden ald drich och giestebydelsze, vnder straff effter borgemester och raadtz sigelsze, och schall en aff raadet were hoesz udi samme möder, der foruden saa offte fornödenhed det vdkreffuer, laugsensz sager anhöere och til billig endtschaff forhielpe och huer mester at giffue om vggen en söszling och til samme möeder at afflegge til laugsensz ophold. 4. Om moedernis schichelige forhold. Och paa det samme moeder disz schicheligere maae forrettes, da schal ingen laugsz broder maa giöre nogen bulder eller w-liud med traadtzen eller banchen paa bordet vnder en march bröede til laugit, och dersom nogenn suerger, bander eller lichter anden i samme moeder och embeditz forsamblinger, schall böede for huer sinde til de fattige otte schilling Dansch, och huo som vdförer huisz ord der tallesz, naar laugszdören er tillucht, böede til lauget en rigxdaller och til de fattige en march Dansche. Item huem hin anden v-bequemmelig med schieldtzord offuerfalder och paa ærenn schielder, som hand iche kand gott giöre eller laugenn beuise, schal foruden huisz bröde hand til kongl. maytt. och byen er med forfaldet, böede til embedet j rixdaller och til de fattige en march. Truer eller vndsiger nogen laugszbroder eller suend huerandere och det beuislig giöresz, da dend schyldige forplicht verre at stille dend, hand truer, tilbörlig borgen effter privelegierne att werre hannem w-beuaret, vden huisz med loug och ret schee kand. 5. Om læredrengis antagelse och forhold. Om nogen dreng wil begiffue sig til nogenn mester snedker handwerch at lære, da schal hand verre forpligt flitteligen och vel at tienne udi lære 4 aarsz tid, mehre eller mindere, effter drengensz störrelse; dog schal ingen tiene ringere udi lære end 3 aarsz tiid, paa det hand handwærcket i sig selff i sin tied til beste och gaffn, som hannem mest magt paa ligger, disz bedere kand lære, huor om en schrifftlig contract med ald desz omstendigheder der udi befatted oprettesz schal och i laugsböger, strax hand antagesz, jndschriffues til en goed effterretening, om siden imellom mesteren och læredrengen jrring och tuist kunde jndfalde, huilchen bog och öffrigheden tilstillesz schall, naar fornöden giöresz och paa eschisz, og dersom nogen dreng sig imoed sin mestere eller mesterinde modtuillig anstiller, straffesz effter oldermandensz och hoeszsiddernesz sigelsze, mensz dersom nogen dreng sit lære forlöbber och iche vdtienner, da schal hand iche stedesz at tienne hoesz nogen her i byen, med mindere læremesterensz v-lempe befindesz, at hand met læredrengen w-billigen haffuer handlet och hannem aarsage der til giffuet, mensz endochsaa andere til exempel och affschye straffesz, och saafrembt nogen sig w-troelig och w-erligen anstiller, da at straffesz, effter som forseelszen er til, effter landtz lougen. 6. Læredrænge maa ei forvises vden dom. Maa iche heller nogen mestere forwisze sinn læredreng fra sig, naar hand en tied lang tiendt haffuer, vden hansz lære aar er forlöben, ald den stund hand schicher sig throeligen och wel och hand sit lære breff haffuer bekommet, med mindere hansz forseelse saaledesz befindesz, at det aff offrigheden kiendesz billigt, at hansz mestere hannem nödesz at quitere. 7. Naar nogen læredreng haffuer vdtiendt. Naar nogen lære dreng sin lære aar troligen och flitteligen vdtiendt haffuer och er goed for suend, da maa hannem iche sin erlig affschied eller lærebreff wegeresz, huorledesz hand sig i sit lære haffuer forholdet och anstillet, om hand det begierer, och saa forbliffue hoesz sin læremestere udi aarbeide, saa lenge hannem lyster och hand hannem behöffuer, mensz iche hoesz nogen anden her i byen arbeide, för hand sig paa fremmede steder trei aarsz tiid forsögt haffuer, siden werre det hannem frit forre at arbeide hoesz huilchenn mestere hannem löster och hansz tieneste behöffr, dog schal hand effter handtwærcksz brug och gewohnheit, paa det hand paa fremmede steder lige ved fremmede 17* suenne kand och maa arbeide, lade sig behöffle effter dend schich, som i Kiöbenhaffn och Mallmöe saauelsom andere steder bruegeligt er, och naar nogen suend her hidkommer at wilde arbeide och iche behöfflet er, och hand 14 dagsz tiid hoesz en mester haffde arbeidet, da schal hand anloffue her at lade sig behöffle effter dend maade, her brugeligt er. Schal ei heller nogen suend sig her nedersette, för hand it aar hoesz en mester her paa steden arbeidet haffuer, paa det hand deszbedere byensz leylighed och desz forfaldene arbeide kand kiende och wiede at omgaaesz. 8. Suenne maa ei forföre læredrenge. Dersom nogen suend befindesz at opweche nogen dreng enten vdi hansz eller nogen mestersz dieres tieineste til w-troschab, dobbel, drich eller andet letferdighed, schal straffesz effter kongl. forordning och derforuden giffue til embedet och dj fattige effter oldermandensz och hoeszsiddernisz billige kiendelsze. 9. Suend eller dreng maa inttet arbeide paa egen haand. Jngen suend eller dreng maa antagge noget aarbeide paa egen hand att giöre, werre sig huad det werre kand, vden hansz mestersz beuilling och samtöche. Giör nogen herimoed, da böede til embedet och di fattige effter oldermandensz och hoesz siddernisz kiendelsze. 10. Om örckelösze dage. Efftersom sig offte tildrager, at naar en mestere sig it styche arbeide haffuer paataget at forferdige, schall suennene dennem vndertiden vnderstaae at giöre flerre örchelössze dage end om de fierre fri mandager, dennem effter handwerchsz brug aarligen er beuilget, huilchet er imoed alle handwerchsz wel herkommen brug och manner, huor vd offuer di deresz mestersz arbeide til dend vdloffuede tied iche kand fange ferdig, hannem saauel som dend, der lader arbeide, til schade, da, saadan w-billighed at forekomme, at dersom nogen snedker-suend sig wnderstaar att giöre flerre örckelöse dage end forne 4 maandager om aaret och iche forföyer sig om tiisdag morgen god betiiden klochen femb slett paa sin mestersz werchsted at giöre sin dags werch, hand böede förste dag j march Dansche, anden dagen 2 march och saa fremdelles och derforuden stande til rette effter oldermandensz och hosz siddernisz sigelse, saa wit ret kand erachtesz. Befindesz och at nogen mester deresz suennesz forseelse i saa maader fordölger och oldermanden det iche tilkiende giffuer, hand schal giffue til lauget for huer gang, hand bröstfeldig findesz, j rdlr. 11. Ingen suend maa werre aff sin mesters hus om natten. Huilchen suend som bliffuer aff sin mestersz husz om natter tiede vden forloff eller anden billig aarsag eller iche indkommer inden klochen 9 slett, schall huer gang, saadan scheer, haffue forbrut en vgesz lön til embedet och di fattige. 12. Om suennis kroe. Oldermanden och hoesz siderne med meenige snedkiere schulle beschiche fremmede suenne, som her til byen ankommendesz at wille tienne, it wist sted, huor de til herbergs kunde jndsöge, och der it bret wdhenge, at huisz snidkere deresz arbeide och tieneste behöffuer, desz bedere kunde wide dennem at finde. 13. Om suenne lön. Schall ingen snidkere maa giffue sine suenne til lön en meere end en anden, huerchen paa stöchwerch eller vgelön, wnder 20 march böder, och schulle alle embedtz bröderne, nar deresz möder och forsamblinger scheer, forennesz och sette stöche werch och wgelön, huad en huer suend, effter som hand kand arbeide til, med billighed bör at haffue, saa at suenne saauelsom mestere paa begge sider kunde wed magt bliffue, dog ingen mester at giffue sin suend om wggen mehre end 3 march, huerchen inden husz eller vden vnder straff och böeder. 14. Om nogen tager en andens suend paa arbeid. Huilchen suend*) sig vnderstaar nogen suend paa sit arbeid at tage, som for inden rette steffnedag med w-minde fra sin mestere schildt er, hand schal böede 3 daler slette och miste samme suend, och samme suends straff schal werre j rdr. 15. Om nogen foracter sin mesters kost. Ingen suend eller dreng maa sin hosbondtz eller hustruesz mad och öll, som w-straffeligt er, forachte; huo det giör och det klagesz och hannem schieligien offuerbeuisesz, böde j dr. slet. Formaaer hand böederne iche at vdgiffue, da tou netter och dage i kielderen til wand och bröed at straffesz. 16. Om suennes lade. Och paa det snedker suenne, som med soet och siugdom worder hiembsögt och iche sielff ere ued middel eller haffue forraad at hielpe sig med eller bestædesz til jorden fore, om di wed döden affgaar, kunde disz bedere haffue deresz tied pendinge, som det kaldesz, udi acht, schall dertill giöresz en wel beslaegen laede med tuende sterche laasze fore och tou nögeler med vnderschedelige ween löchelser, huor aff en aff mesterne effter gammel manneer schal haffue dend ene och dend elste och beschedeligste aff suennene dend anden nögel, huor udi schal indleggesz och forwaresz bröden och tiid pendinge, som huer suend huer fierde wgesz dag vdgiffuer, aff huilchen lade ingen pendinge vdtagesz schall, vden laugszschriffuer er tilstedde, som udi laugsens bog schal jndtegne, huisz der udgiffuesz och huor til det bliffuer anuendt, saa at de, som dermed omgaaesz, kunde werre w-fortencht. 17. Om snidker och suene, som sig her vil nedsette. Schal ey heller nogen paa snidker handwerch fordriste sig her i byen at nedersette noget arbeide at giöre eller noget werchsted oprette, för hand sig for borgemestere och raad haffuer anmeldet, om de hannem vil haffue til borgere, och for dennem opuist sit lære breff, saa och saa huor ledesz hand sig schichet och forholdet haffuer, som hand er fra kommen och sidst haffuer hafft sin werelsze och tilhold, och om hansz hustrue er en ehrlig pehrson och v-beflichet, paa det wiedesz kand, om hand der sig saa haffuer anstillet, at hand her lidesz kand, och dersom hand tilladesz her at bliffue, schall hand tilholdesz att giöre sin pröffue effter abridtzen, som er it slet och ret vdtrechet bord, for oldermanden och hoesz sidderne, at der aff erfarris kand, om hand er goed for sit handwerch och got folch med hansz arbeide kand werre w-bedragen, siden winde sit borgerschab, och schall iche nogen tilsteddesz at indtagesz vdi embedet, för hand dette forschreffne haffuer effterkommet, och naar hand er tillat, da at giöre lauget saa fyldeste, som andere for hannem giort haffuer, och saa sedel fra öffrigheden
- ) Skal være „snedker". til oldermanden bekommit haffuer effter recessen. Giör nogen herimoed, straffesz effter
preuelegiernes 62 och 97 artichler. 18. Om dem, icke er borgere och arbeide. Jngen, som iche er borgere eller er wdi snedker lauget indkommet, maa dennem vnderstaae hemmelig eller aabenbare for nogle aff borgerschabet snidker arbeide at giöre vnder samme arbeidtz fortabelsze och deresz werchtögh forbrut til lauget, och huem som med saadane omgaaesz, böede til lauget j rdr. och til de fattige j march Dansche, huer gang saadant befindesz. 19. Huem lauget schal tienne. Huilchen snidker som sidst i lauget jndkommer, schall effter oldermandens sigelsze lauget betienne och sige til laugsz möde, jtem liig at begraffue, saauelsom kongensz och byens nöduendige erinder, indtil en anden i hansz sted indkommer. Findesz hand w-uillig eller forsömmelig, böede, huergang hansz bröest findesz, 2 march til tuende schiffter, laugett och di fattige aff lauget; mensz bliffuer hand siug eller er udi loulig forfald, da dend, nest for hannem i embedet indkom, at betienne, indtil dend anden sielff sine gierninger kand forrette; men dersom flerre paa en tied jndkommer, da schall en huer tienne lauget jt aar effter som di findesz i laugsz bog jndschreffuen effter omgang och dend sidste saa lenge offuer aaret at tienne, jndtil en anden i lauget jndkommer, som hannem afflöesze kand. 20. Om nogen sidder oldermandens steffning offuerhörig. Huilchen laugsz broder, som worder tilsagt at böede *) for oldermanden och hoesz sidderne for nogen sag eller tilbörlige ærende schyld och hand iche möeder til det klocheslett, hannem tilsigesz, böede fiere schilling; bliffuer hand borte en halff time offuer tiden, böede en march; men bliffuer hand borte en heel time eller slett borte, böede trej dobbelt, vden hand kand beuisze at haffue hafft loulig och tilbörlig forfald. 21. Om nogen tager fortinget arbeide fra hansz laugsz broder. Der som nogen laugszbroder sig vnderstaar en anden mester och laugszbroder fra hansz fortinget arbeid at wille fortrenge, och det hannom loulig offuerbeuisesz kand, da hand derfor en rdr. til lauget och di fattige att werre strafffeldig, schall dog samme arbeide miste, med mindere dend, som sig arbeidet haffuer paataget, det effter dend affscheed, derom taget er, det ei kand loulige forferdige; schal ei heller sig nogen præsentere til nogen mandtz arbeide heller bruge nogen anden dertil, som hannem det schulle tilföre. Huo herimoed giör, schal for (huer) gang, saadant scheer, böede til embedet j rdr. och til de fattige j rdr. og schal ei heller for nogen mand arbeide, för med forige snidker er giort rigtighed och regenschabff. 22. At ingen maa arbeide meere end sielff fierde. Jngen mester paa snidker handwerch maa arbeide sterchere end selff fierde, men haffuer hand mehre arbeide, end hand selff med sine egne folch effter afftingning kand aff sted komme eller fuld ferdige, da maae hansz laugsz brödere, som mindere arbeid haffuer, hannem til hielp komme at det for en billig och schielig belönning til hielpe at forferdige, paa det dend, som arbeidet haffuer
- ) Skrivfejl for,,möede". antaget, kand holde affschiedt, och dend, det bekoster, kand were w-bedragen. 23. Om
encker. Döer nogen snidker, som vdi embedet er, da maae hansz hustro effter hansz döed wformente embedet bruge med suenne och drenge, saa lenge hun sider wgifft och schicher sig erligen, och naar enten en enche eller och en mestersz daater i echteschab worder forsiuffnet med en suend paa handwerchet, da dend, som enten dennem til echte bekommer, at niude halff laug; dend samme frihed niuder och en mestersz sön, naar hand i lauget schal indtræde, och huilchen suend som sig med en enche i lauget echtendesz worder, schal werre fri forre det aarsz tieneste, dend 7 artichel om melder, dog en enche at forderesz for alle och en mesters daater for nogen fremmet. 24. Om liig at fölge. Nar en mester, hansz hustro, börn, suend, dreng eller piige wed döden affgaar, da mesterne dend affdöde mesters eller hans hustruesz liig och suene de vnge affdödesz liig til deresz leyersted at hedenbære, och mesterne siden fra kirchegaarden och til stedet, som liiget bleff vdtagen, at hiemfölge, jtem dend yngste mester at beobachte, huo det iche effterkommer, och det rigtig anteigne och det oldermanden til kiende giffue, och huo sig her imoed, effter hand laulig tilsagt er, iche willig lader finde, da at giffue straff i lauget for huer gang 1½ march Dansche, och der som nogen affgaaer, som saa forarmede och fattige ere, at de iche formaaer deresz begraffuelsze at bekoste, da schal det gandsche embede det betalle, och der som nogen i embedet formedelst languarig siugdom eller fore alderdom saa forarmit bliffr, at hannem hunger och elendighed paakommer, schal di gemeene i embedet enten aff di fattigesz penge, om di ere i forraad, eller wed dennem sielff effter nödtörfftighed komme dennem til hielp och wndsettening. Det samme om suenne imoed suenne och at forstaae och effter kommesz. 25. Om halstarige, som iche wille lade sig straffe effter artichulerne. Huo som giör imoed dissze artichuler och iche wil lade sig straffe for embedet eller och iche holder, huisz anloffuet, saa oldermanden der offuer foraarsagesz at besuerge bisidderne eller i andere maader at giöre nogen omkostening, da schal dend, huisz moedtuillighed och halstarighed i saa maader befindesz, pligtig werre at wdstaae och erstatte ald billig om kostening, som der paa kand komme och anuendesz, foruden sin w-liudigheds bröder at wdgiffue, och ei heller schal hand dismidlertid holde nogen suend, men walen hannem gandsche at forbi gaa. 26. Endelig och for det sidste schal alle bööder, som vdi snidker lauget forbrydesz och wdgiffuesz, iche komme til öll eller giestebud, men en deel der aff til embedensz ophold och resten til fattige encher, faderlösze börn och hus arme, som handwerchet vedkommer, anwendesz och schal der for aarligen regenschabff giöresz aff oldermandenn, naar forandering med oldermandschabit scheed er, til hansz efftermand j besiddernesz och laugsz bröderensz neruerelsze, och dend endelig beholding aff samme regenschab i laugsbogen indföresz och indtegnesz. Da haffue wj forne articheler naadigst confirmeret och stadfest, saa och her med wdj alle deris ord, clausuler och pungter, som forscht staar, confirmerer, fuldbyrder och stadfester, doeg wille wj osz och vore effterkommer konninger vdi Danmarck och cronen her wdinden haffue for beholden epter tiidernis leillighed, byens beskaffenhed, saa och borgemestere och raads der sammesteds dieris vnderdanigste erindring och forslag bemte articuler at forandre och forbedre lade, efftersom meenigheden och lauget kand eragtis gaffuentlig at vere. Forbydendes. Hafniæ 4 Decemb. anno 1652. Efter den i Geheimearchivet bevarede Concept (med endel Fejl indfört i Sjælandske Registre Nr. 23 foll. 295-300). I Geheimearchivet findes ligeledes det Exemplar af denne Skraa, som Snedkerne indsendte til Borgemestre og Raad, og disse atter gjennem Lensmanden til Kongen, og som fordetmeste er ordlydende overensstemmende med Skraaen, saaledes som den blev confirmeret. Indstillingerne om Confirmation lyde der saaledes: Effterschreffne artichuler ere wi aff woris gunstige öffrighed welwise borgemestere och raad paa dett ydmygeligste begierendis, de os til woris laugs gauffn och beste wilde were beförderlig (Her indföres Skraaen). Och ere disze effterschreffne mestere i Helsingör forbete articuler aller wnderdanigst begierendis, nemblig: Johan Rader, nu oldermand. Jörgen Pedersen. Hans Buer. Hendrich Diucher, hoessiddere. Johan Dresszen. Claus Braumeyer. Michel Hubner. Jens Morttensen. Johan Michelsen. Suend Mortensen. Berendt Otterpöl. Michel Meyer. Hans Widebus. Rasmus Jensen. De artickler som herudinden aff snedkerne vnderdanigst begieris och vdi jt corpus herhoes fölger forfattet, erachte borgemestere och raadmend effter denne byes jdtzige tilstand samme handtwerck megit nöttig och med tiden till ophaff och forbedring, om hans kongl. maytz. naadigst dennem wille bewilge, huorfor ydmygelig ombedis woris gunstig welbiurdig her slodtz herre dennem wid sin goede paaschrifft hoes höigbemelte hans kongl. mayt. wille were til ded beste beförderlig, scheede dennem en merckelig welgierning, som Gud belönne will. Actum Helsingör dend 3 Marty 1652. Borgemestere och raadmend. Dersom hanns kong. may. naadigst wilde beuilge snedkerne dissze begierdte artikeler, er at formoede, derris ampt derweed schulle bliffue forbædrit. Cronneborig dennd 9 Martij anno 1652. Arendt v. d. Kula. 136. Anordning huorledes i Helsingöer i siugdommens tid forholdes schal. 1654, 28 Juli. F. 3. G. a. w. at efftersom vi desz verre erfarer den nu grasserende smitsom siuge i vor kiöbsted Helsingöer at vere optend, da haffue vi effter öfrighedens der sammesteds deris underd. anmoding och begiering naadigst for gott anseet effterschrefne poster der i byen i denne suage tid at schal holdes och effterkommes, nemlig först for ond lufft och stanch at afverge schal alle der i byen tiltengt vere, en huer for sit fortog, at holde gader, streder och rendesteene vel reene, eller enhuer, som derudinden findes forsömmelig, derfor böde sex mark til de fattige, huer gang det forsömmes. For det andet, saadant diszbedre at holde vedlige, schal alle suin holdes af byen, och dersom de i byen eller nogens gaarde befindes, da til de fattige at vere forbrutt. For det tredie skal ingen maa tilstedes i verende suage tid fra Kiöbenhaffn eller andre befengte steder nogen kleder eller anden desz lige vare at did före eller fal holde, meget mindre tillades nogen med saadanne vare at husze och herberge, under samme vares forbrydelse til de fattige. 4. Saafremt nogen vognmand eller fergemand sig schal understaae saadanne kleder och vare fra samme befengte steder at didföre eller och nogen der i byen i deris husze at indtage, da böde den, som sig i saa maade forseer, huergang hand det giör, 10 rdlr., haffuer de icke dertil formue, da straffes derfore paa kroppen paa nogle dags tid. 5. Naar siugdommen i nogens husze begynt er, da schulde de, derudinden boe, holde samme husze och vidnuer til gaderne vel tilluchte, och iche udgaae eller komme iblant folch, ey heller tilstede nogen uvidende at komme ind til sig; er det hos nogen borger, da maae hand ey bröd fal holde, saa lenge denne suage tid varer, under samme bröds fortabelse. 6. Maa ingen holde noget lig ubegraffued offuer den tredie dag i det allerlengste under 10 rixdalers straf til de fattige; befindes der nogle formuende, som saadanne straf och böder iche acter, giffue dobbelt eller mere effter deris formue. 7. Schal alle brölluper, vertschaber och forsamlinger ophöre, saalenge bem suage tid varer, under 20 rixdalers straf. Wil nogen udi egteschab, da lade sig sammenvie med nogle faae deris gode venners offuerverelse och fölge til och fra kirchen. 8. Skal ingen sig med ligfölger imod recessen udi huszit, huor den döde er, at indgaae uden tuende af de neste forvantere; siden schal de paa gaden igien schilles fra hin anden, naar de kommer fra kirchen, under 4 rixdalers straf. 9. Dersom nogens tieniste folch eller tiunde bliffuer siug, da schal madfader och madmoder vere forplict dennom nödtörfftig underholding at forschaffe, saa och huszverelse, om de dennem self ey i deris husze ville haffue, under 10 rixdalers straf til de fattige. 10. Skal enhuer, som med siugdommen beheffted vorder, uden forhaling, nest Christlig beredelse, bruge det hellige och höjverdige naaderens sacramente och udi tide söge raad och middel hos pestmesteren ved naffn M. Gotfried Fröling, bardscher der sammesteds, som dertil er antaget och forordnit, at hand de siuge for billig betaling, mens de fattige och uformuende foruden betaling schal curere och betiene. Huoreffter alle och en huer, som ved kommer, sig kand vide at rette och forholde, och schal borgemester och raad saavelsom byfougden i bem Helsingöer flittig indseende haffue, at dette i alle maade, som forschreffuitt staaer, der i byen vorder holdet och effterkommit. Ladendes det ingenlunde. Flensborghusz 28 Julij 1654. Sjælandske Registre Nr. 23 foll. 561-562. Under 29 August 1655 tillader Kongen,,,at vore undersatter och redere udi vor kiöbsted Helsingör, som de Carijbische öer besejlet haffuer, maa nyde toldfrihed paa alle de vare, som med forne schibe fra forne insuler i vore riger Danmarch och Norge allerede indfört er." Sammesteds fol. 656. 137. Borgemestere oc raad i Helsingöer anl. brendeved, victualier oc andet, som paa Cronborg schal indsamles. 1658, 3 Februar. F. 3. W. g. t. Eftersom vi naadigst hafuer anbefalet paa vort slot Kronborg at indsamles, hvis brende ved, victualier oc andet, som udi en hast til weye bringes III B. 2 H. (1862). Tillæg. 18 kand, uden underscheed, hvem det oc monne tilhöre, saa er vores naadigste villie oc meening, at en hver igien for sit schal vorde contenteret, naar Gud gifuer bedre tilstand, tvifler oc icke, at en hver god patriot sig io beqvemmer godvilligen os oc sit fæderne land udi hvis mueligt at til hielp komme, hvilchet vi igien i sin tid imod en hver vil vide at erkiende. Dermed etc. Hafniæ den 3 Febr. 1658. Sjælandske Tegnelser Nr. XXXIV foll. 359-360. Under 18 September 1657 havde Kongen tilskrevet Borgemestre og Raad i Kjöbenhavn og Helsingör, at de skulde tilholde Grov- og Klejnsmedene der i Byerne at forfærdige resp. 1000 og 300 Svinefjedre til Fodfolket i Skaane efter den Model, som de ville faae af Oberst Georg Steding. Sammesteds fol. 155. 1658, 6 Februar, tilskriver han menige Borgerskab i Helsingör, at „eftersom dend öyensiunlig fare for öyen sveber, saa tvifler vj iche paa, atj eder io godvilligen indstiller til tog oc vagt paa vort slot Cronborg, saa at vachten altid med 300 mand forsiunes"; og under samme Dato tilskriver han Otto Skade, paa bedste Maner muligt er, at anmode Borgerskabet derom. Sammesteds fol. 370. 11 Februar 1658 paalægger han alvorligen Borgerskabet i Helsingör, „alle oc een hver, som for vores troe undersaatter wille erkiendiges" at lade al Munition, Proviant og Victualier, samt moverendes Gods og Boskab, som de have, med det Förste indföre paa Kronborg Slot, at det ikke skal komme Fjenden til Gavn. Sammesteds foll. 381-382. 14 Maj s. A. paalægger han Borgerskabet i Helsingör en kort Tid at skaffe Garnisonen i Kronborg fornöden Underholdning. Sammesteds fol. 546. 15 Juni s. A. tilskriver han Lensmanden Christoffer Bille, at Garnisonen paa Kronborg skal holde tilbörlig Vagt paa Skibsbroerne og i Portene for Helsingör, at det kan erfares, hvad Folk der passerer gjennem Landene. Sammesteds fol. 588. Helsingör By synes iövrigt at være bleven temmelig stærkt medtagen af Krigen; derom vidne bl. A. Byens Ansögning om Toldfrihed, som Kongen 30 October 1661 paalagde Statscollegiet at afgive Betænkning over, og Commissionsforhandlingerne af 1691 angaaende Aarsagerne til Byens Forfald og Midlerne til dens Opkomst. Tillæg. 6 b. Skjödebrev paa to Grunde i Helsingör til Esrom Kloster. ' 1452, 5 Juni. Alle mæn thette breff see eller höre læsæ helser iech Frænde Esbersön, byffowet i Hælsinghöör, borgemester oc radmen oc alt then gansæ menigheth i thet sammestedh ewinnæligh meth wor herræ. Kungiöre wij thet for alle godemen, sowel nerwærendes som tilkomendes, at aar effther Gutz byrdh m' cd° lij° thæn mondagh nest effter sancte trinitatis syndagh wij nærwærendes wore, sowe oc hörde, at skicketh wor for oss oc for flere gothe mæn oppo forde Hælsinghöörs bything hederligh oc beskethen man lens Anderssön, borgemæster i Hælsinghöör, han sköthe, opplodh oc affhændæ renliffligh man herræ Pether Ienssön oppo Esroms closters wægne eet byggestedh oc jordh ligendes i wor by östhen næst hoos then gard, som Hans Dwn nw i boer, oc soo indtil strædet. Jtem tha wore oc skicket fore oss pa fore bythingh oc oppo forde dagh Ieppe Nielsön oc Anders Mattesön, wore metborgere i Hælsinghöör, the oc skiöthe, oplodhe oc affhænde fore herre Pæther Ienssön oppo fore Esromelosters wægne i byggestedh oc iordh liggendes westen næst hos then samme grundh, som ære i forde Hans Dwn nw oc i boer, oc so indtil grawen. Thesse for iij besketne dande mæn, lens Anderssön, Iep Nielsön oc Anders Mattessön, the alle skiöthe, oplodhæ oc affhænde fraa them oc fraa alle therre arffwingæ forte hærre Pæther Ienssön oppo forde Esroms closters wægne thesse two forde byggæstedh oc iordhæ, som the nw længæ oc i bredhæ meth alle there tilligelser æynkthet vndæn taghet, til ewigh tiidh at eeghæ. Til witnes byrdh at alle thesse ærendæ ære soo tilgangnæ vdhen alle gensielsæ thet witnæ wij meth wort byes indsegle hængd fore thette breff. screffwet aar oc dagh oc stedh, som ær saght. Codex Esromensis foll. 194 b-195. Giffwet oc 10 b. Tingsvidne om Gyde Jeppes Sjælegave til St. Nicolai Kloster i Helsingör. 1464, 2 Juli. Alle men, som thette breff see eller höre lese, helser jech Hans Nielson byfoghet i Helsinger, Niels Andersson, Willekindh Nielson, borgemestere i sammestedh, Pedher Andersson oc Lasse Skriuer ewindelige met Gudh, oc kontgöre wy met thette wort obene breff, at po aret efte wors herre byrdh medlxiiii the mandagh nest efter sante Peder oc Powel wy po horedhe oc soghe oc minnege dandemend flere, som tha po thinget wore, at Gydhe Jeppe Nielsons efterlewerske stodh karsk oc sundh i syn welmakt oc affhende, gaff oc sköthe en hennes jordh, som er en homelehawe, til sante Niclawese closter i Helsinger oc i hender antwarde broder Diderik po sante Niclaweses weyne til ewindelige eyge eyghe skullendis sante Niclawes then jordh met grödhe oc grundh fra gadhen oc vdi stranden bred oc lankt met alle syne rettichet oc tilliggelse, ehwat thet helst er eller nefnes kan, entet vndentagen, thet at hawe oc at bruge til sante Niclawesse nwtte quyt oc frii for henne oc for hennes arfinge. Til bewisinge, at sa er gordh, som foreskreffet stor, hawe wy fornempde men henget wore insigelle fore thette breff. Giffet ar oc dag, som fore skriffet stor. Efter Langebeks Afskrift af „,orig. membr. Christianstad. a dño Brocm. communic. 1764." „1 et 2 sigilla obscurioris notæ, reliqua ignobilia." 13 b. c. To Kjöbebreve paa en Gaard i Helsingör til Esrom Kloster. 1481, 22 August. Alle mæn thette breff see æller höre læsæ, helser iech Mechil Pæthersön ewindelighe meth wor herre. Kungiör iech meth thette myth opnæ breff, at iech haffwer fulkommelighæ fullæst oppeboreth aff hetherligh oc renliiffligh man hær abbeth Pæther Anderssön, abbeth oc forstandere i Esromscloster, pæninge oc ware, som iech ladher mech nöwæ meth, fore then gardh, som iech hadde i Helsynghöör nordhen paa 18* Kagheholmyn, som iech oc Kristina Ies Abrams æfftherleffwere teel sammen kiöptæ, som liggher thwert offuer fraa Ies Swenssön, tell ewindeligh eye. Thy oplædher iech oc affhændher forde gardh fraa megh och mynæ rætte arffwingæ oc til Esroms closter, som til lydher iomffrw Maria, teel ewindelighe eyæ, och telbyndher iech mech oc mynnæ rætte arffwinghe hemble oc tilstaa forde Esromscloster forde gardh for hwers mantz gensielsæ. Til thes ythermere forwaringh och ewigh stathfestelsæ tha hængher iech myt indsegle næthen for thette breff meth flere gothe mæntz, som ær Per Lyy aff wapn, Mattes Holdsædæ och Symon Smedh vden Esrom, som giffwet ær aar effther Gutz byrdh medlxxxprimo, octaua die assumptionis. Alle mæn thette breff see eller höre læsæ, helser iech Kiærstinæ Ies Abrahams effterleffuere ewinnælighe meth Guth. Kungiör iech meth thette myt opnæ breff, at iech haffwer fulkommelighe fullest oppeboreth aff hetherligh oc renliffligh man hær abbeth Pæther Anderssön, abbeth oc forstandere i Esromscloster, pænningæ oc ware, swo ath iech ladher mech fulkommelighe nöwæ, for then gardh, som iech hadde i Hælsinghöör norden pa Kagæholmyn, som iech oc Mechil Pæthersön teel sammen kiöpte, oc liggher thwert offwer fra Ies Swenssön, tel ewinnælighe eyæ. Thy opladher iech oc affhendher forde gardh fraa mech oc mynnæ rætthe arffwinghe oc teel Esromscloster, som tel lydher iomffrw Maria, tel ewindeligh eyæ, oc telbynder iegh mech oc mynnæ rætte arffwinghe hemble oc telstaa forde Esromsclosther forde gaar vthen hwers mantz gensielsæ. Tel thes ythermere bewisningh oc ewigh stadfæstelse tha bether iech beskethen man Mechil Pæthersön, at han hængher siith indseylæ næthen for thette breff, forthi at iech ickke sælffuer hawer, oc bether iech flere godemæntz indseylæ her foore, som ær Per Lyy aff wapen, Iep Foghet burgere i Siöburgh, Symon Smedh wdhen closter oc Ies Smedh aff Willingeröth. Datum anno domini medlxxx° primo, octaua die assumptionis. Codex Esromensis foll. 195 b-196. 19 b. Gavebrev paa en Gaard i Helsingör til Esrom Kloster. 1492, 21 October. Alle mæn thette breff see eller höre læsæ helser iech Iens Anderssön, borgere i Hælsynghöör, ewindelighe meth Guth oc giör alle witherlight meth thette myt opnæ breff, nærwærendes och kommeschullendes, at iech meth myn frij wiliæ oc berodhw oc meth myn kiære hwsfrwes Berithes fullæ iaa oc samtikke oc for bröthreschap oc begges ware siæles saligheth haffwe vnt oc giffwet oc nw meth thette wort opne breff vnde oc giffwe til Esroms closter til the hællighe xim iomffrwers altere een wor gaardh, liggendes i forde Hælsynghöör pa Slætten weth hællikors capellæ, meth alle synæ rætte gards tilligelse, som ær gardh oc grwnd, hws oc ioordh, som han nw indhægnet ær, meth garsrum, hawerum oc fortaa i allæ mode, som han nw fynnes, æynktet vnden taghet, til ewigh tiidh atbliffue til fore closter Esrom for vthen nogher wore arffwingers gensielse i nogher made, meth swodant skæl oc forordh, at her abbeth oc conuent i sammestedh schulle annamme oss i theres bröthrescap oc vnde oss bothe lothtagne oc deelacktighe atbliffwe i alle the gothe giærninger, som giöres nath oc dagh i forde Esromscloster oc swo widhe som theres hælligh ordhen ær. Oc nær Guth wil, atwij döthe oc affgangne ære aff thænne wærden, tha schulle strax forde herre holle for wore oc wore forællers siæle begengelse meth mæsser oc vigiliis, ligherwist som the playe atgiöre for them siælffwe indbyres, nar the döö, oc indscriffwe syden wore naffn i theres bröthre bogh oc bethes fore til ewigh tiidh. Thy tilbynde wij oss oc bægges ware arffwinghe atfrij oc hemble fore gardh til Esromscloster for hwers mantz til taal, som pa kan tale meth rætte. Til ythermere witnes byrdh oc bæthre forwaring, at swo ær i sandheth, tha ladher iech hænge myt jndsegle for næthen thette breff meth gothe och welbyrdighe mæntz indseygle, som iech ther kiærlighe tilbethet haffwer, som ære Per Lyes aff Börsholm aff wapn, Iep Foghes, borgemesteres i Siöburgh, Mattis Anderssöns, radmantz i Hælsynghöör, Hans Nielsöns, borgere i sammestedh, Iens Biörssöns i Stenolt oc Anders Pethersöns i Soderop, at the oc hænghe theres indsegle hær næden fore til. witnesbyrdh. Giffwet i fornæffnde Esrom aar effther Gutz byrdh medxc oc paa thet annet, the hællighe xim iomffrwers dagh. Codex Esromensis foll. 196-197. 21 b. c. Kjöbebrev og Skjöde paa en Part i en Gaard i Helsingör til Esrom Kloster. 1496, 25 Januar og 8 Februar. Alle mæn thette breff see eller höre læsæ helser iegh Per Bosön vthi Skalleröth ewinneligh meth wor herre, giörendes alle witherlight meth thette myt opne breff, at iech haffwer affhendh, solt oc skiöth och meth thette myt opnæ breff affhændher, seel oc skiöther fran megh oc alle mynæ arffwinge oc indtil wor frwe closter Esrom tiil ewerdeligh eyedom bliffwe scullendes alt then deel, eyedom oc rættigheth bodhe vthij hws oc iordh, som iegh haffwer wthij een gardh, som megh aff rætte til arff faald effther myn kiære father oc mother, hwes siæle Guth haffwe, liggendes wthij Hælsinghöör weth gadhen vdi Skomaghers strædhe wthij nordwest strax hoos then gardh, som nw Niels Offwerskærer byfoghet inden boer, och ær thet hiörnedelen. Jtem kænnes ieg mech och fult oc alt ath haffwe oppeboret wtij pæninghe oc werdh for fore deel, rættigheth oc eyedom, som iegh haffde i fore gardh, aff reenliffwet oc welbyrdigh man her abbeth Pæther, abbeth wtij fore closter Esrom, pa forne closters wegnæ. Thij kænnes iegh mech oc mynnæ arffwinge eenghen deel, eyædom eller rættikheth at haffue vdi forde gaarth effther thennæ dagh. Thij tilbynder iech och mech oc mynæ arffwinge ath frij, hemble och fulkommeligh til at staa forne her abbeth oc closter Esrom all forde deel, eyædom oc rættikhet, som iegh haffde vti for gardh, for all ythermere tiltalæ aff nogher i nogher madhe. Til ydhermere wissen oc bæthre forwaring tha bether iech beschethen dande man Niels Biörnsön vthij Stennoltæ, myn kiære husfrwes father, ath han hænggher siit indseygel næthen for thette myt opnæ breff, thij iegh sælffwer æy haffuer indseygle, meth flere gode dande mentz indseglæ, som Thorbern Arffwitsön, höffwetzman pa Gurffwe, Per Lyy vthi Börsholm, Per Litle vti Esmindrop, ther aff wapn ære, Iep Foghet burgemæster vti Siöbwrgh, Knwth Mwnk vti forde Esbindrop och Anders Pæthersön vti Soderop, hwilke iech oc kiærlighe ther om bether, ath the welgiöre ath hænge och theres indseygle næthen for thette myt opnæ breff. Datum in antedicto monasterio Esrom ipso die conuersionis beati Pauli apostoli anno domini medxcsexto. Alle mæn thette breff see eller höre læsæ, helse wij Niels Offwerskærer byfoghet vdi Hælsynghöör, Anders Wilkensön burgemester, Palne Skrædere, Iens Pæthersön, Mattis Anderssön, Iörghen Saxsen oc Ies Atzersön radmen vthij forne Hælsynghöör ewinnæligh meth wor herre, giörendes alle witherlight meth thette wort opnæ breff, at aar effther Gutz byrdh medxcsexto then mondagh nest effther sancte Dorothee dagh paa forne Hælsynghörs bything wor skicket for oss och mange flere dande mend och swæne, som fore tingh then dagh sökt haffde, beskethen dande man Per Bosön vthij Skalleröth, hwilken som meth loffligh tingslywdh samme dagh skiötte och oplodh beskethen man les Anderssön, foghet vdi Esroms closter, pa renliffwet och welbyrdigh mantz her abbeth Pæthers, abbeth vti forne closter Esrom, och forne closters wegne fran segh och alle synæ arffwinghe och indtiil fore wor frwe closter Esrom tiil ewerdeligh eyedom atbliffue schullendes all then deel, eyedom och rættighet, som han haffde vti een gardh liggendes vtij for Hælsynghöör weth gadhen vti Skoomaghers stræde vtij nordwest strax hoos then gardh, som fore Niels Offwerskærer nw sælff innen boer, och ær thet hiörnedellen, meth all forne eyedoms oc rættighetz tiil hörelsæ vti fore gardh, wtij hws och ioordh, vti længe oc bredhe, oppæ oc nedhre, inthet vndertaghet vti nogher madhe, oc kiændes for Per Bosön segh fult oc alt vdi goedh betallinghe op athaffue boreth aff for her abbeth och closter for for ne deel, eyedom och rættighet vti forne gordh tiil syn fulkomeligh nöffwe. Och effther thij at ther tha ænghen gensielsæ war i modh vti nogher madhe, tha bleff fore skiöthe statfest melt ath bliffwe tiil ewiigh tiidh. Tiil ythermere wissen oc bæthre forwaring och witnes byrdh tha ære wore indsegle hængde næthen fore thette wort opnæ breff. Giffwet aar, dagh och stædh, som fore stander. Codex Esromensis foll. 197-198. REGISTER OVER BIDRAG TIL DANSK HISTORIE OG TILLÆG I TREDIE BIND. Aabenraa, 61. Lensmænd, se Margrete Sehested. Aagerup, Oghæropp Hovedgaard, Fellie Sogn, Torne Herred, T. 13. Aagerup Sogn, Oxie Hrd, T. 54. Aakjer Len, 91. Aalborg, 244, T. 99. Aaleff, se Olde. Aarhus, 42. Aarhusgaard, T. 85. Aarslev, Adersle, Ris Herred, 101. Aarwerck, se Orgelværk. Aastrup Hovedgaard, T. 78. Abort, Jean, i Fécamp 1528, s. 160, 180. Achen, 120, 125, 127. Adel, en adlet Borgemester ikke regnet med blant Væbnere, T. 17. Prælater og gode Mænd maae i Helsingör eje hver en Gaard frit, T. 24. Adersle, se Aarslev. Admiraler af Frankrig, se Bonnivet, Chabot, Coligny. Adolf VIII af Slesvig og Holsten, 264. Adolf af Gottorp, Frederik Is Sön, 56, 57, 94, 97. Tiltager sig det gejstlige Supremati over Kirker i Riber Stift, 23, 28, 30-33. Agershus, 191, 244. Ahlefeld, Benedicts von, Amtmand paa Tönder 1571, s. 99, III B. 5 H. (1865). Tillæg. 100. 101, 102. Bertram von, Amtmand paa Sönderborg 1541, s. Godskalk von, Biskop i Slesvig, 109, 110. Henrik von, Oberstlieut. 1645, T. 124. Alacar (Allegre?), William, Ridder, nærved Newcastle 1523, s. 158. Albany, Hertug af, se Johannes. Albrecht, sanct, 104. Albrecht af Brandenborg, förste Hertug af Preussen, Forhandlinger med Frankrig, 114, 116. Forlader Christiern Ils Sag og ægter Dorothea, 118. Albrecht VI af Meklenborg, 224, 225, 260. Albricht, Albret, Albert, M. Hansen, Hofprædikant 1587, T. 73. Hr. Jepsen, se Ravensberg. Madsen i Skovby, 35. Alexander, Doctor, se Kyngorne. Alitze, Rötker Hoffs Efterleverske 1485, T. 17. Alrum Sogn, Lugude Herred, T. 53. Als, 22, 23, 28-40, 43, 44. Provster, se Johan Berndes,. Jörgen Thomsen. Amboise, Ambasia, 124, 129. Amiens, Ambianum, 133, 134. Andelöff Sogn, Onsjö Herred, T. 53. Anders, Andrees Christiernssön, Dr., Prior i Fruekloster i Helsingör 1507, 1515, Karmeliternes Provincial i Danmark og prof. theol. 1518, 1519, T. 21-23, 27, 28. Christiernssön 1560, T. 37. Hansen, Byfoged i Helsingör 1645, T. 123. Ibsen, Abbedi Ebelholt 1544, 1560, T. 46. Jensen Bager i Helsingör 1559, T. 39, 43, 45. Jepsen, Sognepræst i Helsingör 1513, T. 22. Mattessön i Helsingör 1452, T. 138, 139. Hr. Olssön, forlenet med Helligtrefoldigheds Alter i Olai Kirke 1483, T. 16, 20. Olufsen, Oldermand for Slagterne i Helsingör 1610, T. 86. Pedersen i Soderup 1492, 1496, T. 141, 142. Pedersen i Læby, 35. Petersen i Rise, 35. Saxesen, Sachs, Raadmand i Helsingör 1559, 1584, T. 39, 69. Snedker i Helsingör 1565, T. 50. Vilkindsen i Helsingör 1485, Borgemester 1495-1502, T. 17, 20, 21, 142. Anderslöff Sogn, Vemmenhöj Herred, T. 54. Andvorskov, T. 79. Angus, Greve af, se Douglas. Anhalt, se Joachim Ernst. Ankerstok, et Slags Grovbröd, T. 109, 110. Anna af Brandenborg, gift med Frederik I, 186. Af Danmark, 19 Kurfyrstinde af Sachsen, 41, 73, 77, 81, 94. Jep Skræders i Helsingör 1557, T. 37. Jensdatter, Jacob Hansens Efterl. 1587, T. 73. Anneke Hinrik Lemmekes i Lybek 1455, T. 9. Antonius, Frankrigs Kantsler, se Duprat. Franchessön, Prior i Frue Kloster i Helsingör 1518, 1519, T. 22, 27, 28. Antwerpen, 201, 233, 241. Apotheker, se Helsingör. Apothekervarers Salg, T. 82. Arboga, 8. Argenton, 190. Arkelimestre, se Hans Buds. Armbörst, spændt, maa Ingen före i Helsingör, T. 7. Armoyen, Armuyden paa Walcheren, 241. Arnsbock, 17, 19, 23, 72. Asbo Herreder, sönder og nörre, T. 54. Ask Sogn, Onsjö Herred, T. 53. Asminderöd Sogn, Ljunge Kronborg Herred, T. 36, 38, 39. Assens, Helligaands Hospital, T. 23. Augsburg, Rigsdag 1570, s. 94. August, Kurfyrste af Sachsen, g. m. Anna af Danmark, 57, 60, 73, 87, 94. Deres Sön August, föd 1569, död ung, 77. Auszaasz Sogn, sönder Asbo Herred, T. 54. Auvergne, 147. Avenböl i Sundeved, 100. Avensberg Hovedgaard, T. 47. Averdick, Lavrids, i Helsingör 1584, T. 69. Baad, Thorbern Arvidssön, Hövedsmand paa Gurre 1496, T. 142. Baadsmænd og Bösseskytter, hjemforlovede maae nedsætte sig i Kjöbstederne og være frie for borgerlig Tynge, T. 88, 91. Hospitaler for Optagelse af kvæstede, T. 88. Jvfr. Udskrivning. Baand, Forbinding, T. 81, 82. Baden, Christen Hansen, Lensmand paa Kronborg og Frederiksborg 1616, 1617, T. 87, 89. Se Jens Anderssön. Niels Anderssön, Borgemester i Helsingör 1464, 1469, T. 11, 139. Oluf Mortenssön, Kongens Kantsler 1440, Bisp i Roskilde 1472, 1483, T. 7, 12, 16. Badskjærer, Barberer, 21, 22, 52, 53. Badskjærlavget i Helsingör, T. 80-83, 86. Lavgsskraa, T. 80-83. De skulle være ægtefödte, T. 80, 81; vinde Borgerskab, T. 80; melde hvad Saar de forbinde, T. 82. Svendenes Examination og Vandreaar, T. 81. Bagerlavget i Helsingör, T. 39 -46, 60, 86, 108-113. Lavgsskraaer, T. 39-46, 108-113. Brödtaxt, T. 43-46, 110, 111. Bagernes Antal fastsat til sexten, T. 113. De skulle være ægtefödte, T. 40; bage ublandet Bröd, T. 43; maae ikke bage hemmelig, T. 40, 111; kun sælge i deres egen Gaard og paa Torvet, T. 42, 111, 113. Den Enkelte maa ikke opkjöbe Korn, T. 40. Baiern, 73. Se Vilhelm. Baldringe Sogn, Herrestad Herred, T. 54. Bambury, 135. Banner, Baner, Anders, 1578, T. 62. Erik, D. R. R. 1541, T. 32. Frands, T. 62. Barby, Anders, Tydsk Kantsler 1554, T. 38. Bare Herred, T. 54. Barfod, Niels, Raadmand i Helsingör 1584, 1592, T. 69, 76. Barnikov, Bernekov, Hans, T. 62. Jörgen, Dronning Dorotheas Gesandt til Sverig 1566, s. 13. Bartels, Andres, i Skramsgaard 1541, s. 101. Bartholomæi apostoli Arm, T. 23. Barton, Albert, Skotsk Fribytter 1535, s. 231, 247, 248. Basdael, 232. Basse, Christoffer, Lensmand paa Kronborg 1620, 1621, T. 89, 91, 92. Trogels Jenssön Basse eller Godov 1469, T. 11. Basth, Bass, Klippe i Indløbet til Firth of Forth ved North-Berwick, Eastlothian, 241. Bayards Fald 1524, s. 126. Bayard, Frants Is Secretair 1532, s. 194, 195. Bayonne, Bispen af, se Dubellay. Beck, Joachim, Rentemester 1543, T. 34. Bedellus, doctor (Thomas Bedyl?), 1535, s. 236, 237, 256- 258. Been, Jes, i Kbhvn 1492, T. 18. Begængelser, T. 11, 141. Behnen, Arnt, i Helsingör 1610, 1618, T. 85, 86. Behr, Hr. Diderik, 1566 sendt af Dronning Dorothea til Frederik II, 16, 17. Bekkeskov, Villands Herred, T.76. Beldenak, Jens Andersen, Bisp i Fyn, 109, 110. Bellaius, se Dubellay. Beltebjerg Hovedgaard, Lugude Herred, T. 47. Bennested Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Bente Povelsdatter, Frands Lavridsens 1575, 1586, död 1603, T. 50, 63. Bergedorf, 61. Bergen (i Norge), Handel paa, 111, 252. Bergen op Zoom, 241. Beritte, Birgitte, Jens Anderssöns i Helsingör 1492, T. 140, 141. Ingild Perssöns i Helsingör 1485, T. 17. Bondesdatter, se Thott. Berndes, Hr. Johan, Dronning Dorotheas Provst paa Als 1567, s. 22, 23, 28-34, 36, 38, 40, 42, 43. Bernekov, se Barnikov. Bertel Albrichtsen i Rise, 35. Bjelke, Henrik, og Jörgen, 1672, T. 122. Bjergværker, sölvholdigt Erts ved Helsingör, T. 63. Bierckuld Sogn, sönder Asbo Herred, T. 54. Biermann, Konrad, 1672, T. 122. Bierndrup : Bierning Sogn, Tyrstrup Herred, 46. Bille, Hr. Bent, paa Söholm 1483, T. 16. Christoffer, Lensmand paa Kronborg 1658, T. 138. Hr. Clavs, D. R. R. 1541, T. 32. Hr. Eske, D. R. R., Statholder paa Kbhvns Slot 1541-1546, T. 32, 34, 35. Eske, til Svanholm 1598, T. 78. Inger Torbernsdatter, Hr. Johan Oxes 1483, 1495, T. 15, 20. Oluf, til Vallö 1598, T. 78, 79. Peder, paa Svanholm 1483, T. 16. Peder, til Svanholm, Hövedsmand paa Kalundborg 1578, T. 62. Billinge Sogn, Onsjö Herred, T. 53. Birgitte, se Beritte. Birk, se Esrom, Höringsholm, Nödebo. Birkholm Hovedgaard, Lövenborg, T. 63. Bistrup Hovedgaard, T. 107. Biuff Sogn, Lugude Herred, T. 53. Blaffert, en halv Hvid, T. 44, 45. Blans og Blanslund i Sundeved, 99-101. Blausterud Sogn, Ljunge Kronborg Herred, T. 36, 38. Blender, Anders, i Tranderup, 35. Blidstrup Sogn, Holbo Herred, T. 46. Blois, Bles, 120, 124, 156. Blome, Hans, Lensmand paa Sönderborg 1567, 1571, s. 36, 42, 101. Bock, Abraham, Kursachsisk Gesandt til Hans d. Y.s Bryllup 1578, s. 60, 67, 68. Bogbinder, Hans, i Christiern IIs Tjeneste 1531, s. 185. Boleyn, Anna, 173, 245, 261. Thomas, Jarl af Wiltshire 1531, s. 175, 176. Bolognia, 147. Bonde, Anders, i Kbhvn 1519, T. 28. Bondekrigen i Tydskland, 213, 215, 220, 227, 231. Bonnivet, Admiral af Frankrig 1524, s. 126, 127. Bordesholm, Forliget i, 167. Boreby Sogn, Jerrestad Herred, T. 54. Borneman, Philip Julius, T. 125. Bornholm, Barnholm, 244, 253. Borrie Sogn, Herrestad Herred, T. 54. Borsleff Sogn, Lugude Herred, T. 53. Bosarp, Onsjö Herred, se Böszerup.
Boserup Hovedgaard, Lugude Herred, T. 62. Bostad, Bjerge Herred, Skaane, T. 54. Bourbon, se Frants, Karl. Bourbonnais, 147. Braade, Holsteinborg, Flakkebjerg Herred, T. 47. Brabant, 125, 195, 209. Braem, Johan, 1644, T. 124. Brahe, Brade, Bragde, Hr. Axel, D. R. R. 1541, T. 32. Jörgen, död 1578, s. 35, T. 62. Jörgen, til Gundestrup 1582, T. 67, 68. Brandecker, Anförer for Tydske Landsknegte 1524, s. 126. Brandenborg, se Albrecht, Joachim.
Brandt, Matthias, Dr., Frederik Is (Kantsler og) Gesandt til Frankrig 1524, s. 119-127. Brangstrup Hovedgaard, T. 50. Braumeyer, Clavs, Snedker i Helsingör 1652, T. 136. Bredstedter Kog, 102. Bregninge, Ærö, 35. Bremen, 112. Bremervörde, T. 124. Breton, Jean le, sieur de Villandey, Frants Is Secretair 1531, 1532, s. 174, 184, 190. Brion, se Chabot. Broby Sogn, sönder Asbo Herred, T. 54. Brobygning 102. Jvfr. Helsingörs Havn. Brochmand, Dr. Jesper, Superintendent i Sjæland, T. 114, 115, 125-127. Broder Jensen, Kirkeværge i Helsingör 1595, T. 78. Brok, Eske, 1598, T. 78. Brokkenhus, Frants, Hövedsmand paa Kbhvns Slot 1562, T. 49, 50. Jacob, fangen 1566, s. 8, 34, 35. Otto, til Sebberkloster, kgl. Secretair 1643, T. 123. Bromme Sogn, Herrestad Herred, T. 54. Brueil, 187. Brun, Lavrids, i Torup paa Ærö, 35. Brundlund Slot ved Aabenraa, 101. Brunsvig, 47, 51, 52. Hertuger og Frökener af, se Clara, Elisabeth, Ernst, Henrik d. Y. af Lüneborg, Henrik d. Y. af Wolfenbüttel, Julius, Margrete, Philips, Wilhelm d. Y., Wolfgang. Bryggerlavget i Helsingör, T. 60, 94-97, 116-123. De skulle være Kjöbmænd, T. 95, 118, 119; maae ikke udtappe Öl, T. 95, 97, 121. Bryggeriet knyttet til visse priviligerede Gaarde, T. 122, 123. Lavgsskraaer, T. Ölsorter, 94-97, 116-123. Ölmærker og Öltaxt, T. 95, 96. Bryllupper, Forordning om, T. 84, 85, 137. Brüssel, 233. Brömse, Nicolaus, Borgemester i Lybek, 225. Brömsebroer Forliget, 6. Bröndby Sogn, Lugude Herred, T. 53. Buds, Budtze, Butze, Hans, Bösseskytte paa Kronborg 1584, 1585, Arkelimester 1600, T. 70. 19* Buer, Hans, Snedker i Helsingör 1652, T. 136. Bugschouw, se Bögskov. Bulestue, en, T. 16. Bunckeflodt Sogn, Oxie Herred, T. 54. Burgund, 173. Burlöf Sogn, Bare Herred, T. 54, 66. Bursholm, se Börsholm. Butzer, Johan, i Helsingör 1561, död 1584, T. 76. Marine, Peder Holsts 1584, 1592, T. 76. Buwinckhusen, Konrad, Raadmand i Helsingör 1595, Borgemester 1608, T. 78, 86. 1 By demænd eller Kjögemestre, T. 84. Byfred, T. 7. Bygmester, Kongens, se Johan Paaske. Bylov, Joachim, Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og. Abrahamstrup 1610, T. 86. Byskat, Frihed for, T. 12, 24, 28, 29, 50, 59, 63, 89, 91, 127. Bögskov, Bugschouw, Sundeved, 100. Bölle, Böllie, Erik, D. R. R. 1541, T. 32. Börge Börgesen, Kjöbmand i Helsingör 1608, 1610, T. 86. Börsholm, Bursholm Hovedgaard, Tikjöb Sogn, T. 36, 141, 142. Böszerup Sogn, Onsjö Herred, T. 53. Calvinister, Tvangsregler mod, T. 57, 59, 73, 74. Cambray, Freden i, 162, 164, 165, 171, 175. Campbell (jvfr. Camwell), Dongal, Skotsk Gesandt til Danmark 1529, s. 153, 154. John, Baron af Lundy 1531, s. 161. Campensis, Joannes, 1535, s. 233. Campeus cardinalis, 171. Campeggio?
Camwell, Champuel (Campbell?), magister Joannes, 1535, s. 241-243, 246-248, 267, 268. Cancelli, Danske, 34, 123. Capuysius, Eustachius, Karl Vs Gesandt i England 1535, s. 261. Caraibiske Öer, Handel paa, T. 137. Cassel, Mödet i, 1534, s. 210. Chabot, Philip, Herre af Brion, Frants Is Raad og Yndling 1524, Frankrigs Admiral 1529-1534, s. 124, 160, 165, 181, 187, 211. Champagne, 127. Château Briant, 196. Christiern I, Konge, 167, 168, 264, T. 8-12. Hans Gjeld, 168. Christiern II, Konge, 106, 107, 111-116, 118, 119, 130, 131, 143, 163-170, 174-176, 185, 186, 216, 222, 224, 225, 233, 235, 238, 245-250, 252, 253, 264, 265, T. 23-26. Yndet af Karl Vs Hærförere, 174. Hans Tog til Norge 1531, s. 185, 187 -193, 198-200. Forhandlinger med England, 111-113, 121, 129, 147, 210; med Frankrig, 207; med Preussen, 118; med Skotland, 119, 146-152, 161, 207, 208; med Frederik I, 112. Christian III, som Hertug, 122, 186. Hofmester, se Diderik Reidt. Konge, 7, 38, 49, 211- 268, T. 31-36, 38, 39, 46, 47. Hans Valg, 210, 215, 221, 233, 234, 238, 255. Fremstillet som Katholicismens Forkjæmper, 244. Hans Ordinants, 32. Forhandlinger med England, 215-228, 233-240, 251-260; med Frankrig, 211-215; med Nederlandene, 233; med Skotland, 228 -232, 241-250, 260-268. Christian IV, Konge, T. 72, 76 -78, 80, 82-94, 97-100, 106 -108, 112-117, 122-128. Hans Hylding, T. 70. Christian V, udvalgt Konge, T. 94, 96, 97, 117. Valg og Hylding, T. 85, 86. Christian V, Konge, T. 113, 122. Christian VII, Konge, T. 128. Christian af Holsten Sönderborg, föd 1570, s. 94-97. Christiern, Christian, Christen Davidsen, Kjöbmand i Helsingör 1608, Raadmand 1610, 1618, T. 84, 86. Madsen i Rise, 35. Pedersen, Mester, 1527, s. 207, T. 56. Pedersen, Borgemester i Helsingör, T. 37, 52. Pedersen i Rise, 35. Sörensen i Helsingör 1610, 1618, T. 85, 86. Christiansstads Byarchiv, T. 139. Christine, Kong Christiern IIs Datter, 210, 246. Christine af Hessen, Hertuginde af Holsten Gottorp 1570, s. 94. Christine, Kirstine, Kiærstinæ, Ejler Grubbes, se Lykke. Hans Nielssöns, Borgerske i Helsingör 1499, T. 21. Hennikes sammesteds 1521, T. 28. Henrik Schultes sammesteds 1415, T. 4. Jes Abrahams sammesteds 1481, T. 140. Johan Butzers Efterl. i Helsingör, g. m. Niels Barfod 1584, död 1592, T. 76. Christoffer af Baiern, Konge, 264, T. 6-8. Christoffer af Oldenborg, 216, 222-225, 233, 247, 260. Christoffer, Engelsk Secretair 1535, s. 234 (?), 240. Trundsen, forlenet med Ebelholt 1544, T. 46. Citze (jvfr. Sidsel), Jes Olssöns 1485, T. 17. Clara af Brunsvig Wolfenbüttel, Hertuginde af Brunsvig Lüneborg Grubenhagen 1569, s. 74, 75. Claudius af Lothringen, Hertug af Guise 1524, s. 121, 122. Claudius ved Frants Is Hof 1532, s. 197. Clavs Nielsen i Vodrupgaard, 35. Nielsen, Byfoged i Helsingör 1584, T. 69. Rigelsen i Stenderup 1541, s. 100. Vintapper i Roskilde 1580, T. 64. Clemens VII, Pave, 120, 124, 127, 143, 144, 171, 172, 177. Coligny, Admiralen, 73. Combraille, 147. Commerce collegiet, T. 113. Concilium, et almindeligt forat reformere Kirken, 171. Constable, Familien har faaet sine Godser til Len af en Dansk Konge, 243. Marmaduke, Ridder, af Everingham 1531, s. 243. Cornelius, Dr., se Hamsfort. Cornetten reven af Stangen för Ryttere afskediges, T. 124. Cottoniana bibliotheca, Geheimearchivets Afskrifter fra, 111. Crawford, Nicolaus, 1524, s. 129. Crumwell, Thomas, Henrik VIIIS Raad og Secretair 1531-1535, s. 186, 187, 208, 210, 233- 240, 251, 254-259. Culueringe, couleuvrine, 154. Cumyngham, Wylhem, Arving til Glencairn og Kilmars 1531, s. 161, 185. Daa, Hans, 1570, s. 87, 88. Oluf, til Ravnstrup 1598, T. 78, 79. Fru Sophie, til Hönnerupgaard 1570, Otto Hvides Efterl., s. 87, 88. Dalkiöping Sogn, Skyds Herred, T. 54. Dalum Kloster, 34, 35. Dancæus, Carolus, Fransk Gesandt 1570, s. 81. Danearv, T. 8, 10. Daniel Enspænder 1569, s. 77. Kort Daniel, Raadmand i Helsingör 1483, T. 17. Danmark, Vaabenkonge, se David. Danrop, Melchior de Germania, Christiern IIs Raad og Secretair, 111-113. Danzig, T. 39. Daske, Peter, Trommeslager 1568, S. 63. David Herold, Danmark rex armorum, Christiern IIs Sendebud til England 1525, s. 129. Hansen, Toldskriver og Raadmand i Helsingör, 1561-1595, T. 52, 56, 66, 76, 78. Thomessön, Borgemester sammesteds 1521, T. 28. Delden, Antoni von, död 1643, T. 123. Demosthenes, 164. Digevæsen, 101, 102. Dirich Paulsen, Forstander for Tydske Menighed i Helsingör 1669, T. 116. Ditmarsken, 224. Diucher, Henrik, Snedker i Helsingör 1652, T. 136. Dominikanerklostre, se Helsingör. Vicarius provinciæ Daciæ, se Mathess. Dorothea af Brandenborg, Christiern Is Dronning, 186. Dorothea af Sachsen, Christian IIIs Dronning, 3-104, 186. Fredsmæglinger, 6-17, 28, 29, 43; Formaninger til Fred, 69- 74, 79, 81, 84. Priser den gifte Stand, 45; paatænkt Giftermaal med Hertug Hans den Ældre, 48-50; klager over at Frederik II ikke gifter sig, 45; vil have Magnus gift, 9-12, 28, 29, 55; arrangerer Hans d. Y.s Giftermaal og gjör hans Bryllup, 5, 41, 44, 45, 47, 48, 51-63. Omtaler Helgene som Afguder, 104. Anbefaler Tortur af en Tyv som et Barmhjertighedsværk, 50. Fralægger sig at have brugt Smædeord mod Kongens Raad og Peder Oxe, 67, 68. Vil tiltage sig og Hans d. Y. det gejstlige Supremati i Sönderborg Len, 22, 23, 28-40, 42, 43, 104. Mener at ved Mageskifter taber Kronen fordetmeste, 70. Hendes Pantegods, 17, 18, 23, 30-35, 38-40, 42-44, 104. Hun sender Kongen: en Möller, 6, Krebs, 6, 12, törre Lax, 26, Fasaner og Muskateller, 81, 82. Faaer eller begjerer af Kongen en Kattekilling, 19, en Vildorne, 56, Graaværk, 73, en Præbende i Viborg, 21, Tömmer, 19, 20, 48, 79, 81, 82, et Skib tillaans, 53, tusinde Daler til et nyt Saltværk i Kolding, 70, Frihed for Öxentold, 81, Skattefrihed for sine Ugedagstjenere, 82, 91, 92, 94; og endvidere til Hertug Hans's Bryllup 1568 og Barselgildet 1569: Vin, 53, Tæpper og Sölvtöj, 54, Vildt, 56, 75, Adelsmænd til at gaae for Borde, 62, en Trommeslager, 63, en Hærpauke, 75. Forbönner for: Hertug Hans den Yngre, 18, Hertug Magnus, 16, 17, 51, 55, 65, 66, Kolding By, 19, 21-25, 52, 53, 97, 98, Randers, 25, Sönderborg, 103, Hans Daa, 87, 88, Regitse Grubbe, 72, Christen Munck, 63, 64, Margrete Clavs v. d. Wischs, 3, 4, Bönder i Slavgs Herred, 18, 19, Marin Tamsen, 27, Helvig Tolners, 46, Peter Daske, 63, Hans Leue, 80, Marie Frands Holsts, 89, 90, en Hollænder, 90, 91, den ihjelslagne Morits Organists Efterladte (hun begjerer Straf over Manddraberen), 92, 93. Dorothea, Christiern IIs Datter, 246. Den Ældre, Frederik Is Datter, Giftermaal med Albrecht af Preussen, 118, paatænkt, med Richard de la Pole af Suffolk, 106, 107, 114. Christian IIIs Datter, Hertuginde af Brunsvig Lüneborg, 5, 6, 13, 41, 57, 74. Af Holsten Sönderborg, hendes Födsel og Daab 1569, s. 74- 77. Af Sachsen Lauenborg, Hertuginde af Brunsvig Lüneborg Grubenhagen 1569, s. 74, 75. Douglas, Archibald, Skotlands Kantsler, Greve af Angus, styrtet 1528, s. 148, 149, 151, 153. Dragsholm, 257, T. 50. Dragör, T. 5, 10. Dresszen, Johan, Snedker i Helsingör 1652, T. 136. Dreyer, Hans, Frederik IIs Kammertjener 1588, T. 73. Dronningborg, 70. Drukkenskab blant Fyrster i sextende Aarhundrede, 65, 76. Drukning som Straf, at bindes i en Sæk og sænkes, T. 58. Dubellay, Guillaume, Herre af Langey, Fransk Gesandt til Schmalkalden 1531, 1532, s. 197-200. Jean, Bisp af Bayonne 1531, 1532, s. 172-175, 177- 179, 187, 196, 197, 199-201, 204, 205. Martin, 1531, 1532, s. 172, 204, 205. Dumreicher, Commandeurcapitain 1757, T. 128. Dun, Hans, i Helsingör 1452, T. 138, 139. Dundee, Dondy, 241, 242, 250. Dunekier, Duntkier, Ærö, 35. Dunte, se Dynt. Duprat, Antoine, Cardinal, Erkebisp af Sens, pavelig Legat i Frankrig, Frankrigs Kantsler, Galliarum et Germaniæ primas, 120-124, 133-136, 140, 141, 173-175, 187, 194, 196, 198 -207. Dybböl, Dutbul, Sundeved, 100. Dynt, Broager Sogn, 100. Ebelholt Kloster, T. 46. Ebener, Hieronimus, 1532, s. 202, 203. Eckers, Petter, Pejter, kgl. Hofskræder 1592, 1600, T. 80. Eckhoff, Herbert, kgl. Vognmester, död 1592, T. 80. Eder, Böder for, T. 104, 110, 130, 131. Edinburg, 115-117, 132, 152, 153, 185, 241-244, 250. Holycross, 207. Prætorium, 246. Egbye Sogn, Lugude Herred, T. 53. Eidersted, 102. Elben, 186, 187, 219. Ele, Johan, i Blans c. 1570, s. 101. Eleonora, Frants Is Dronning, 187. Elfsborg, 8. Elgin, John, se Hylken. Elisabeth (jvfr. Else, Elsebe, Elseff, Lisbeth), Christiern IIs Dronning, 129. Af Brunsvig, g. m. Hertug Hans d. Y., 41, 45, 47, 48, 51, 57-61, 74. Elline Davidsdatter 1521, Sander Lejels 1549, T. 28, 36. Elsdyr, 174. Else (jvfr. Elisabeth, Lisbeth), Anders Gagges 1492, T. 18. Hornebys i Helsingör 1565, T. 51. Elsebe Ölriks i Helsingör 1517, T. 25. Elseff Mikkel Hemmingssöns sammesteds 1513, T. 22. Elsmark paa Als, 35. Embeder, se Lavg. Emmelsböller Kog, lille, Viding Herred, 101, 102. England, 106, 107, 110-114, 117, 118, 120-125, 128, 129, 131, 135, 141, 146, 147, 150, 156-159, 162-164, 166-173, 175-178, 184-187, 189, 208 -210, 215-241, 243-262, 264 -268. Danske Len der, 243. Handelsfriheder lovede Englænderne, 111, 112, 252, 253. En spændere, se Daniel, Jörgen von Rören. Entfeller, Hans Wolf, Rothgieter i Helsingör 1601, T. 80. Epstorff, 61. Erik Menved, T. 3. Erik af Pommern, 264, T. 5, 6. Hans Kjöbstedret, T. 43. Erik XIV af Sverig, 6-16, 20, 62, 67, 71, 84. Hans Frierier, 7. Erik, Ridder 1440, T. 7. Bager i Helsingör 1618, T. 85. Jenssön af Vaaben, Borgemester i Kbhvn 1455, T. 9. Nielssön og Ottessön, se Rosenkrands. Ernst, Hertug af Brunsvig Lüneborg Grubenhagen, död 1567, g. m. Margrete af Pommern, 41, 45. Esberegjerde, Tikjöb Sogn, T. 52. Esbern Frendessön 1457, T. 10, 11. Esbindrup, T. 142. Esrom, Esserom Kloster (vor Frue), T. 31, 37, 48, 50, 51, 138-142. De 11000 Jomfruers Alter, T. 140. Birk, T. 39. Abbeder, se Peder, Peder Andersen, Peder Jensen. Evangeliske i Tydskland, de, 136-139, 143-146, 149, 150, 162, 163, 171, 172, 174-176, 179, 183. Faaborg Kloster, 35. Fadebur, Kongens, 28. Fagow, Albert, Skotsk Fribytter 1535, s. 231. Falco, dobbelt Falkonet, 154. Falsterbo, Falsterbodhe, T. 5, 10. Fardigk, Vardick, M. Frederik, Oldermand for Badskjærne i Helsingör 1608, 1610, T. 86. Fasaner, 81, 82. Fauerolt Sogn, Lugude Herred, T. 53. Feau, Guillermus, Frants Is Secr. og Gesandt til Frederik I 1518, s. 128. Fécamp, 160, 165, 180, 211. Fechtel, Povl, 1549, T. 37. Femern, 28, 31, 32. Ferdinand I, Romersk Konge, Konge af Ungarn og Böhmen, 136-138, 143, 144, 161-164, 169, 171-173, 175, 179, 189. Ferdinand I Gonzaga af Guastalla, 174. Ferslöff Sogn og By, Horns Herred, Sjæland, T. 79. Fierrestad Sogn, Lugude Herred, T. 53. Flandern, 112, 118, 207. Fleminge, Fleninge Sogn, Lugude Herred, T. 53. Flensborg, 4, 18, 41, 57, 58, 60, 61, 98, 138-140, T. 125, 137. Flönderup, Tikjöb Sogn, T. 48. Foghet, Jep, Borger i Söborg 1481, Borgemester 1492, 1496, T. 140-142. Folmer Jepssön, se Lunge. Fontenay, C. F. de, 1766, 1767, T. 128. Forbud, Udförsel til Trods for, 176, 184. Mod Udförsel af Huder, T. 85. Forestanus, 1531, 1532, s. 174, 201, 202, 204. Forkjobsret, T. 37, 97, 98. Forprang, Fremkjöb, Forkjöb, T. 96, 120. Franciscanere, vicarius ministri prouinciæ Daciæ, se Peder Arildssön. Custos Siælandiæ, se Olef Jepssön. Klostre, se Helsingör. Frankfurt am Main, 193. Frankrig, 73, 105-110, 112, 114 -131, 133-152, 155, 156, 159 -166, 171-184, 187-207, 210 --215, 221, 233, 246, 259, 263. Frants I af Frankrig, 105-110, 112, 114-131, 133-140, 142 -146, 148-152, 155, 156, 159 -166, 171-175, 177-184, 187 -207, 210-214, 233. Kunde ikke Latin, 171. Hans Kjerlighed til sjeldent Vildt, 174. Giver Frederik I en Pension, 122- 125, 128; giver ham 1532 tyvetusinde Gulddalere (forlangte af Skatkammeret under Paaskud af en Hjælp til ham mod Tyrken, 194), 188-206. Understöttelse ydet Hertugerne af Albanien og Suffolk, se Johannes, Richard. Forbund med Henrik VIII, 112; med Frederik den Vise af Sachsen, 118; Forhandlinger med Preussen, 114, 116. Frants af Bourbon, Greve af St. Pol, Fransk Hærförer 1528, s. 143. Af Sachsen Lauenburg, 57. Dronning Dorotheas Tjener 1569, s. 81. Knudsen, Borger i Kbhvn 1554, T. 73. Lavridsen, Slotsskriver paa Krogen 1560, 1562, paa Dragsholm 1575, boende i Helsingör 1564, Borgemester 1579-1586, död 1603, T. 46, 49, 50, 55, 62- 64, 66, 69. Pedersen i Helsingör 1584, 1592, T. 76. Frants Maria I, Hertug af Urbino, 172. Frederik I, 105-207, 212, 215, 218, 226, 228, 229, 231, 233, 235, 244, 248, 252, 253, 255, 263-265, T. 28-30. Fredelig og fri for Herskesyge, 186. Som ung af Slesvig og Holsten valgt til Eneregent der, 167. Forhandlinger om hans Döttres Giftermaal, 106, 107, 114-116, 118. En Datter mellem Dorothea og Hans d. Æ. (paatænkt Giftermaal med Jacob V af Skotland, Greven af Murray og Johan Zápolya?), 114-116, 118, 265. Hans Klagepuncter mod Kongerne Hans og Christiern II, 167-169. Forhandlinger med Christiern II, 112; med England, 131, 141, 156-159, 162, 163, 166-172, 184; med Frankrig, 105-110, 119-131, 133 -146, 155, 156, 159-166, 171 -184, 187-207 (Pension derfra, 122-125, 128; Foræring af 20000 Gulddalere, 188-206); med Lybek, 109, 110; med Skotland og Hertugen af Albanien, 113-119, 129, 131, 132, 141, 142, 146-154, 207, 208, 245; med Ungarn (Johan Zápolya), 149, 150, 154, 155. Frederik II, 5-34, 36-45, 47 -98, T. 46-55, 57-76, 87, 114-116. Livsfare paa Beltet, 64, 68. Frederik III, T. 72, 122, 126- 130, 136-138. Frederik den Vise, Kurfyrst af Sachsen, 118. Frederik Sandersen, Oldermand for Væverne i Helsingör 1610, T. 86. Frederiksborg, 6, 18, 29, 50, 54, 55, 61, 70, 73, 76, 82, 83, 85, 89, 103, T. 48, 50, 52-55, 57-59, 62-69, 89, 91, 94, 99, 100. Lensmænd, se Baden, Bylov, Kula, Munck, Taube, Urne. Frederslöff Sogn, Strö Herred, nu under Herlöv, Ljunge Frederiksborg Herred, T. 36, 38. Fredkjöb, T. 34. Freiberg, Donatus von, i Helsingör 1600, T. 80. Movrids, Bogbinder i Helsingör 1618, T. 84. Friis, Hr. Christian, 1627, T. 97. Johan, Kantsler, 1540- 1547, T. 32. Nicolaus, Husumernes Procurator i Frankrig 1529 -1534, Frederik Is Gesandt til Frants I 1531, s. 160, 165, 180 -182, 188, 211. Frillestad Sogn, Lugude Herred, T. 53. Frisland, 188. Frænde Esbersön, Byfoged i Helsingör 1452, T. 138. Fröling, M. Gotfried, Badskjær og Pestmester i Helsingör 1654, T. 137. Fugle voxende paa Træer, 242. Fyn, 220, 268. Indvaanere der, som römme bort under Syvaarskrigen, 25. Fyns Stift, 22, 23, 28-40. Bisper, se Beldenak. Færgefart (og Befordring af kgl. Tjenere), se Helsingör, Sundby, Sönderborg. Færöerne, Handel paa, 111. Gadendorf, Christoffer, Lensmand paa Taasing 1567, s. 34, 40, 43, 44. Gagge, Anders, 1492, T. 18. Gamtofte, se Tofte. Gant, gaunt, Lom, 241, 242. Gawin Dunbar, Erkebisp af Glasgow, Skotsk Rigskantsler 1529, 1535, s. 154, 243-250, 266. Gedde, Hr. Ove, 1652, T. 129. S. C., Oberst 1758, T. 128. Gedoyn, Frants Is Secretair 1518, s. 129. Geist, Bernt, 1618, T. 84. Geldern, Hertug af, se Karl. Gentertraktaten 1533, s. 265. Gerfalke, 174, 175. Gerith Skræder i Helsingör, död 1454, T. 8, 10. Gerlestorp, Nicolaus, 1531, s. 173. Gertruds Gilder, sanct, se Helsingör.
Gertt, Clavs, 1566, s. 4. Gervasius, doctor, Frants Is Gesandt til de Evangeliske 1531, s. 175. Gesandter (legati, ambasiatores, , oratores, nuntii, reges armorum, heraldi, caduceatores), Kurfyrst Augusts til Hans d. Y.s Bryllup, se Abraham Bock. Christiern IIs, se David Herold, Alexander Kyngorne, Godskalk Eriksen Rosenkrands, Nicolaus Tyrri. Frederik Is, se Matthias Brandt, Nicolaus Friis, Joannes Hylken, Povl Ranzov, Diderik Reidt, Georg Ruge, Joachim Rönnov, Frederik Sjæland, Peder Svave. Dronning Dorotheas, se Jörgen Barnikov, Diderik Behr. Frants Is, se Guil. Dubellay, Guil. Feau, Gervasius, Lud. Goullard, Johannes Joakinus, Ant. de Lapostole, Diderik Reidt, Guil. Valoys; Karl IXs, se Dancæus. Henrik VIIIs, se Jernigam, Leigh, Sampson, Wingfeld. Jacob Vs, se Dongal Campbell. Johan Zápolyas, se Hier. a Lasko, Joh. Statilius. Johannes af Albaniens, se Jo. Dickson Ross, Jo. Smyth, Valoys. Karl Vs, se Eustachius Capuysius. Nederlandske, T. 90. Pavelige, se Nic. v. Schönberg. Gien-sur-Loire, 110. Giesnis, Gärsnäs Sogn, nu under öster Herrestad, Ingelstad Herred, T. 54. Gjester, se Handel. Gjethus, se Helsingör. Gislöf Sogn, Skyds Herred, T. 54. Gisselfeldt, T. 56. Gjöe, Goye, Fru Birgitte, Herluf Trolles, 1561, 1568, T. 46, 47. Christoffer, til Avensberg 1561, T. 47. Eskil, 1567, 1570, s. 25, 79. Hr. Mogens, D. R. Hovmester 1529, 1535, s. 234, T. 29. Glasgow, Erkebisper, se Gawin. Gleminge Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Glencairn, se Cumyngham. Glorup, T. 78. Glückstadt, T. 92, 100. Godeke, Prior i Fruekloster i Helsingör 1482, T. 13. Godov, Fru Mette, Peder Oxes 1440, T. 6, 106. Jvfr. Basse. Godskalk Eriksen, se Rosenkrands.
Godske, Mogens, 1541, T. 33. Gommerup, Gunnarp, Allerum Sogn, Lugude Herred, T. 67. Gothingus, mag. Joannes, 1554, T. 38, 39. Gotteskog i Viding, Böking og Kjer Herreder, 101. Gottorp, 61, 128, 134-136, 141, 160, 166, 170, 187, 189, 211, 214, 228, 232. Goullard, Ludvig, Frants Is Gesandt til Frederik I 1523, s. 105-110. Graa, Peder, Hospitalsforstander i Helsingör 1650, T. 127. Graamanstorp, se Gremestrup. Graubünden, 126. Gravesend, 240. Gregers Trudsen, se Ulfstand. Gremestrup (Graamanstrup) Sogn, nörre Asbo Herred, T. 54. Greve fejden, 212-268. Grevenstein, Thomas, i Husum 1528, 1529, s. 159, 160, 180. Griffenfeld, Peder, T. 122. Grindby, Grönby Sogn, Vemmenhöj Herred, T. 54. Gronholdt Hovedgaard, Svans Sogn, 4. Grubbe, Christian, til Lystrup 1632, T. 106. Ejler, D. R. Kantsler, T. 66. Fru Regitse, 1569, S. 72. Grubenhagen, se Brunsvig. Græsted Sogn, Strö Herred, T. 39. Grönby, Vemmenhöj Herred, se Grindby. Grönholt Sogn, Ljunge Kronborg Herred, T. 34, 36, 38, 39. Hovedgaard, se Gronholdt. Gudmand Nielsen, Raadmand i Helsingör 1584, Borgemester 1595-1610, T. 69, 78, 86. Guise, Hertug af, se Claudius. Guldsmedlavget i Helsingör, T. 86. Gulland, 215, 220, 222, 235, 244. Gullandske Bjelker, 20. Gullandsk Handel, T. 93. Gundestrup Hovedgaard, Lugude Herred, T. 67. Gunnarp, Allerum Sogn, se Gommerup. Gurffwe, Gorge, T. 4, 142. Gustav I Vasa, 7, 191, 216, 224, 230, 231, 233. Gyde, Gywde, Jep Nielssöns Efterl. i Helsingör 1464, T. 139. Patinmagerske i Kbhvn 1492, T. 18. Gyldenlöve, Hans Ulrik, Lensmand paa Kronborg 1642, T. 114. Gyldenstjern, Fru Gjörvel, 1574, T. 56. Henrik (g. m. Mette Rud Ottesdatter) 1578, T. 62. Knud, D. R. R. 1541, T. 32. Hr. Mogens, D. R. R. 1541, 1551, T. 32, 38. Gärsnäs, Ingelstad Herred, se Giesnis. Görstinge, Alsted Herred, T. 20. Haandfæstninger, de Danske Kongers, 238. Hackett, John, 1533, 1534, s. 210. Haderslev og Haderslevhus, 47, 61, 91, T. 73, 76, 85. Lensmænd, se Lavrens Wensin. Hagenow 1570, s. 92. Haggebutte, 154. Halland, T. 8. Hallandsaas, T. 54. Halleröd Sogn, Onse Herred, T. 53. Halmstad, 216. Sogn, Lugude Herred, T. 53. Ham, Tönnis Konrad von, Oldermand for Smedelavget i Helsingör 1608, T. 86. Hamborg, 112, 113, 115, 118, 125, 184, 210, 225, 245, 251, 259, 260, T. 4. Under Holstensk Höjhed, 186. Reformationen der, 187. Gjester Haminde höy Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Hamptoncourt, 176, 233. Hamsfort, Dr. Cornelius, kgl. Livlæge 1569, s. 64. Handel (jvfr. Forbud, Forprang, Færöerne, Gulland, Herbergerere, Hugitzen, Island, Kaperi, Landkjöb, Salt, Skibe, Told, Vin), paa de Caraibiske Öer, T. 137. Paa ulovlige Havne, T. 77. At indföre Varer i England paa fremmed Skib, 259. En Pranger fængslet og berövet sine Heste, 138-140. Forfalskning af Varer, T. 101. Ret at indkjöbe Fetalje paa alle Markeder, T. 7, 8, 33; paa visse Markeder, T. 51, 77, 99, 100, 102. maae ej gjöre Landkjöb, T. 5; ej handle med Gjester, T. 32, 88; ej sælge i Detail, T. 5; Borgere maae ikke kjöbe for Gjester, T. 101. Tiende Penning af fremmed Kjöbmands Gods, som döer i Helsingör, T. 7, 68, 69. Ingen maa kjöbe af Skibene i Öresund, för Tolderen har havt Lejlighed til at benytte Kronens Forkjöbsret, T. 97, 98. Korn, Malt og Humle i Skibsladninger eller Partier maa den Enkelte ikke opkjöbe (uden Seddel fra Overkjöbmanden og de deputerede Kjöbmænd og efter sat Kjöb); Oldermanden eller Overkjöbmanden slutter Kjöbet og reparterer paa Lavgets Medlemmer: for Bagernes Vedkommende, T. 40, 113; for Bryggernes og Kjöbmændenes, T. 96, 118; for Kjöbmændenes og Skip- III B. 5 H. (1865). Tillæg. pernes (samt Gjæstgivernes), T. 101. Hver Brygger maa kun have eet Bud ved Porten eller paa Gaden for at kjöbe og intet paa Vejen, og den ene maa ikke falde den anden i Forkjöb, T. 96. Den ene Kjöbmand maa ikke overbyde eller undersælge den anden, T. 101. med Bröd, T. 42, 43, 111, 113, 137. Handelsfriheder for Englænderne, 111, 252, 253; for Lybekkerne, 252, 253; for Helsingör, se Helsingör. Hannes Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Handel Hans, st. Hans Klostre, se Odense. Hans, Konge, 225, 235, 249, 252, 253, 264, T. 23, 26, 79. Frederik Is Klagepuncter mod ham, 167, 168. Hans den Ældre, Hertug, 3, 4, 27, 46, 47, 50, 52, 56, 57, 61, 74, 79, 80, 83, 84, 91-93, 96 -102. Udseet til Tronfölger, 186, 233. Peder Svave hans Tugtemester 1528, 1535, s. 137, 251. Tiltager sig det gejstlige Supremati over Femern, 28, 30 -33. Paatænkt Giftermaal med Maria af England, 253; med Dronning Dorothea, 48-50. Hans den Yngre, Hertug, 18, 20, 22, 23, 28-34, 37, 39, 40, 44. Giftermaal med Elisabeth af Brunsvig, 5 (Aarstallet bör rettes til 1568), 41, 44, 45, 47, 48, 51-63, 67, 68. Hans ældste Datter Dorotheas Daab, 74-77; hans ældste Sön Christians Daab, 94-97. Hans (jvfr. Jens, Johan), döve Hr. Hans i Kbhvn (Vicarius ved Frue Kirke) 1519, T. 27. Arentsen, Oldermand for Slagterne i Helsingör 1608, T. 86. Buntsen i Bögskov 1541, s. 100. Christensen i Vodrupgaard, 35. Davidssön i Helsingör 1546, 1553, Kirkeværge 1595, T. 37, 38, 78. Fynbo, Raadmand sammesteds 1548, död 1554, T. 52, 73. Hanssön, Provst i Tofte 1515, T. 23. Hattemager i Helsingör, död 1565, T. 51. Jensen i Rise, 35. Jensen i Skibby 1580, T. 64. Isaakssön, Ysickssön, Borger i Helsingör 1499, T. 21. Nielssön, Byfoged sam- Nielsmesteds 1464, T. 139. sön, Borger sstds 1492, T. 141. Nielssön, Raadmand sstds 1584, 1587, T. 69, 73. Nielssön sstds 1610, T. 86. Olufsen, Kæmner sstds 1618, T. 84. Pavelssön, Borger sstds 1499, T. 21. Perssön, af Vaaben, Raadmand sstds 1495-1513, T. 20-22. Povlssön, Raadmand sstds 1559, T. 39. Hans Ulrik, se Gyldenlöve. Hansborg, 4, 46, 47, 50, 52, 61, 80, 84, 93, 96, 97, 99, 100. Hansestæderne, de Steden, Hansa Teutonica, ciuitates stangnales, coniunctæ urbes, 106- 110, 112, 113, 116-119, 172, 225-228, 231, 232, T. 30. Jvfr. Hamborg, Lybek. Hanstein, Hogenstein, Konrad von, Christian IIIs Krigsöverste 1534 eller 1535, s. 256, 257. Haragger Herred og Sogne, store og lille, T. 53. Hardenbierg, Jacob, D. R. R. 1541, T. 32. Harder, Christoph, T. 124, 125. Harte, Brusk Herred, 36. Harwidstad, Herrestad Herred, T. 54, 66. Sogn (östre), Ingelstad Herred, T. 54. Haselunna, 233. Haukins, Nicolaus, 1532, 1533, s. 208, 210. Havre-de-Grâce, Portus gratiæ, Skibsværfter der, 187. Hederschouff Sogn, Herrestad Herred, T. 54. Hedvig af Brandenborg, Hertuginde af Brunsvig Wolfenbüttel 1569, s. 74. Hée, Christen, 1766, 1767, T. 128. 20 Heiertofft Mark, Bjerning Sogn, 46, 47. 73? 222, Hejle Frandsdatter, Mikkel Snöchills i Helsingör 1595, T. 78. Helligaandshuse, se Assens, Helsingör, Kjöbenhavn. Hellyelandt Havn, 158. Helnæs Kongsgaard, 39. Helsingborg By og Slot, 222, T. 12, 21, 22, 32, 33, 85, 88, 99, 101, 110, 129. Helsinge, Holbo Herred, T. 46. Helsingör, T. 3-142. Flyttet fra Örekrog til Krogen, T. 5. Byens Brand 1522, T. 71, Dens usle Tilstand 1543, T. 34. Mönsterregister 1583, T. 69. Vanding (: Vandforsyning?) 1620, T. 91. Klager 1632, T. 107. Kjöbmandshandelen ringe 1642, T. 118. Holdt 1644 40 Ryttere, T. 124. Forfald efter Svenskekrigen 1657-1660, T. 138. Forordning om offentlige Stiftelsers Midler, T. 74-76. Almissehusene, T. 22. Apothek, T. 62, 64, 65. Badstuen, T. 6, 16. Befæstning, T. 88-90, 93, 129. Borgerskabs Erhvervelse, T. 59, 60; tilflyttende Borgere skulle forpligte sig ikke at flytte bort, T. 59; de der flytte bort, betale tiende Penning, T. 7, 68, 69. Bulestuen, T. 16. Byfogdens Bro, T. 89. Bymarken, T. 59, 71, 72, 129. Börnehus, T. 98. Calvinister maae ikke boe der, T. 57, 59, 73, 74. Control med Fremmede, T. 97. Færgested, Færgefart og Befordring af Kongens Tjenere og Gods, T. 7, 24, 28, 29, 34, 59, 86, 103, 104, 107, 127. etc. Frands Skrivers Stræde, T. 62, 70; Færgestræde, T. 16; store Færgestræde, T. 76; Graven, T. 139; Hestemöllestræde, T. 22; nörre og söndre Hærstræde, T. 6, 8; Kageholmen, T. 140; Klosterstræde, T. 68; Kongensgade, T. 70, 80; Mellemgaden, T. 50; Sanden, T. 62, Gader 70, 72, 76, 142; Skomagerstræde, T. 141, 142; Sletten, T. 21, 140; Stengaden, Algaden, T. 21, 50, 52, 55, 56, 62, 73, 78, 123; Stranden, T. 37, 56, 62, 73, 89, 139; Sudergade, T. 51; Söstræde, T. 50, 78; Villum Skinders Gade, T. 51. Giethuset, T. 80. Gilder, st. Gertruds, T. 22, 23; en Knudsbroders Ed lige med tre Mænds, T. 24; jvfr. Lavg. Handel, ringe 1642, T. 118; paa de Caraibiske Öer, T. 137; paa Gulland, T. 93; Salthandel og Salthytte, T. 92, 93, 103; Helligtrefoldigheds Marked, T. 35, 36; st. Mikkels Marked, T. 61; Byen har intet Axeltorv, T. 7, 33, 35, 99; vel byder Kongen 1547 nogle Sogne at söge Torv der, T. 36, men uden Virkning, T. 38; Byens Ret at indkjöbe Fetalje paa andre Markeder, T. 7, 8, 33, 51, 77, 99, 100, 102; Fremmede maae ikke bruge Byens Pas, T. 102. Havn, T. 89, 93, 94, 127, 128. Helligkors Kapel paa Sletten, T. 140. Herredsting holdt i Helsingör, T. 39. Hospitaler: det almindelige, T. 30, 31, 46, 48, 49, 52-55, 65, 66, 74-77, 80, 85, 88, 92, 98, 99, 124, 126, 127; Almissehusene, T. 22; Frueklosters, T. 25, 33, 34; Helliggesthus, T. 37, 62. Indkvartering, T. 34, 107, 124, 127. Kirker: Bykirken, st. Olai Kirke og dens Præster, T. 6, 8, 11, 16, 17, 19, 21, 22, 29, 38, 47 -52, 54, 64, 74-79, 86, 87, 90, 91, 113-115, 125, 128 (dens Alterjorder givne Hospitalet, T. 33; Latinske Lovsange sungne der 1566, T. 49; det nye Taarns og Spirs Bygning, T. 87; Stadepenge, T. 87; Helligtrefoldigheds eller Oxernes Kapel, T. 11, 12, 15, 16, 20, 106, 107; st. Anne Alter og dets Præstebolig, T. 22; Præster, se Anders Jepssön, Hans Kruse, Peder Lange, Rasmus; Præstegaard, T. 6; Kapellan, T. 54, 125, 128; Orgemester, T. 99; Klokker, T. 84, 85, 128); Tydske Kirke, T. 55, 67, 68, 72-77, 87, 90, 91, 113-116, 128 (ikke Sognekirke, T. 76, 77, 114- 116; Præster, se Thomas Lund, Augustinus Sand, I. U. Steman; Degn, T. 55). Klostre: deres Gods tillagt Byen, T. 29; Dominikanernes, Prædikebrödre, Sortebrödre, st. Nicolai Kloster, T. 13, 14, 16, 139 (givet Byen til et Hospital, T. 30, 31; Klosterkirken, T. 55; dets Teglgaard, T. 30); Franciskanernes, Graabrödre, st. Anne Kloster udenfor Byen, T. 14, 15, 20, 52 (Guardianer, se Niels Jenssön, Niels Tordssön); Karmeliternes, Frue Kloster, T. 11, 13, 18- 23, 25-28 (Helligtrefoldigheds Alter, T. 19; Nicolai Alter, T. 18; Hospital, T. 25, 33, 34; Priorer, se Anders Christiernssön, Antonius Franchessön, Godeke, Peder Persson; det og dets Kirke givne Byens Hospital, T. 33, 52, 53). Lavg: Badskjære, T. 80-83, 86, 137; Bagere, T. 39-46, 60, 86, 108 -113; Bryggere, T. 60, 94- 97, 116-123; Færgemænd, T. 7, 86, 127; Guldsmede, T. 86; Kjöbmænd, T. 86, 95, 96, 118; Kræmmere, T. 60, 95, 118; Skomagere, T. 60, 85, 86; Skrædere, T. 60, 86, 99; Skudeskippere, T. 100-106; Slagtere, T. 86; Smede, T. 60, 86, 107, 108, 139; Snedkere, T. 86, 130- 136; Vantsnidere, T. 60; Vognmænd, T. 136; Vævere, T. 86. Lundegaarden, T. 73. Magistrat: ordner Lavgsvæsenet og giver Skraaer i Forening med Lensmanden, T. 5, 94, 117, 136, alene, T. 39, 40, 46, 60, 80, 100, 108, 116, 130; skal overvære Skifter, T. 83; maa ikke paatage sig Værgemaal, T. 86; har Tilsyn med Kirken og dens Midler, T. 16, 64, 67, 86, 87, 106; i Forening med Sognepræsten og Kapellanen udvælger den Hospitalsmesteren, T. 54; dens Privilegier: Frihed for Byskat, T. 12, 91; Sagefald af Udlændiske, T. 24; Eneret til at tappe Rinskvin og en Mark af hver Ame anden Vin, som udtappes i Byen, T. 66, 67; Brændeudvisning og Byjorder pro officio, T. 129; faaer nogle Grunde ved Færgestedet, T. 29, Tikjob Kongetiende, T. 51, 52. Borgemestre, Bestallinger for, T. 61-63; de antage Degnen til Tydske Kirke, T. 55. Borgemestre, se Jens Anderssön 1452, 1454, Niels Anderssön Baden og Vilken Nielssön 1464, 1469, Peder Hanssön 1483, 1492, Anders Vilkindssön 1495 -1502, Matis Anderssön 1499, Jens Nielssön 1502, Mogens Skriver 1517, David Thomessön 1521, Sander Lejel 1546-1559, Christiern Perssön 1548, Henrik Mogensen Rosenvinge 1559 -1578, Jacob Hansen 1567, 1568, Jörgen Maer 1578-1584, Frands Lavridsen 1579-1586, Frederik Lejel 1595, Gudmand Nielsen 1595-1610, Konrad Buwinckhusen 1608, Johan Villumsen og Niels Madsen 1618. Raadmænd, se Per Hanssön 1469, Kort Daniel 1483, Oluf Anderssön 1485, Palne Skræder 1485-1499, Jes Perssön 1485 -1502, Hans Perssön 1495, 1499, Matis Anderssön 1492- 1496, Jörgen Saxessön og Jes Adserssön 1496, Jens Nielssön 1499, Niels Matssön og Olef Saxssön 1502, Jeip Torstenssön 1507-1528, Mogens Skriver 1514, Hans Fynbo 1548, Jens Clavssön 1553, 1559, Knud Henkelssön, död 1554, Sören Munck, Jens Mogensen Rosenvinge, Hans Povlsen og Jacob Hansen 1559, Andres Saxesen 1559, 1584, David Hansen 1561 -1595, Hans Nielsen 1584, 1587, Mads Lavridsen og Anders Hæss 1584, 1595, Niels Barfod 1584, 1592, Oluf Pedersen, Gudmand Nielsen og David Lejel 1584, Peder Holst 1595, 1610, Konrad Buwinckhusen 1595, Mikkel Seydel og Johan Villumsen 1608, 1610, Christian Davidsen og Niels Jensen 1610, 1618, Clavs Ruhofdt 1610, Morten Knudsen, Hans Kierurt, Diderik Maer og Povl Lejel 1618, Johan Kruse 1655. Kæmnere, se Hans Kierurt og Svend Andersen 1610, Hans Olufsen 1618. Byfogder, se Frænde Esbersön 1452, Hans Nielsön 1464, Nis Overskjærer 1496, 1499, Peder Villemssön 1549, 1559, Clavs Nielsen 1584, Mikkel Snöchill 1595, Holger Olufsen 1618, Anders Hansen 1645. Port, den store, T. 73. Privilegier og kgl. Benaadninger: Erik af Pommerns 1426, T. 5-7, 9; Christoffer af Baierns 1441, T. 7- 9, 33; Christiern Is 1456, T. 9, 10; Christiern IIs 1516, T. 23 -25; Frederik Is 1524-1532, T. 28-30; Christian IIIs 1540 -1553, T. 31, 32, 35, 36, 38, 47; Frederik IIs 1561-1588, T. 47, 48, 51, 58-61, 71-73, 87; Christian IVs 1598-1647, T. 72, 87, 88, 93, 99, 100, 125, 126; Frederik IIIs 1648-1655, T. 72, 126, 137. Privilegerede Personer, T. 89, 91, 92, 127; jvfr. Helsingörs Magistrat. Raadhuset, T. 73, 98, 106. Retterstedet, «Gerichten», sölvholdigt Erts der, T. 63. Salthytte og Salthandel, T. 92, 93, 103. Skoler, T. 16, 46-49, 52, 66, 74-77, 98, 127, 128; Skoledegne, T. 48, 49, 55. «Ejler Stenhuggers Gaard» T. 50. Toldgaarden, Toldboden, Hans Hofmands Gaard i Stengaden, T. 56, 62, 98, 123. Wedegaarden i Stengaden, T. 52. Kongens Weffuergaard, T. 76. Henning Nielsen i Tranderup, 35. Henrik VIII af England (jvfr. Richard de la Pole af Suffolk), 106-108, 112, 113, 121-125, 128, 129, 131, 135, 141, 146, 148, 150, 156, 157, 159, 162- 164, 166-173, 176-178, 184, 189, 208-210, 215-241, 244 -247, 250-268. Forbund med Frants I, 112. Önsker et almindeligt Concilium, hvor han og Frants I skulde være Voldgiftsmænd, 171. Skilsmisse fra Katharina, 173, 245, 261. Laaner Lybekkerne 20000 Gylden, 215, 223, 226, 227, 229-231, 255, 262. Raader Frederik I 1531 til Venskab med dem, 172. Stræber efter Danmarks Krone, 208-210, 215-217, 221-224, 233, 244-250, 261, 262, 265, 268. Gesandter, se Gesandter. Henrik den Yngre af Brunsvig Lüneburg, Fransk Hærförer 1524, 1528, s. 124, 143. Af Brunsvig Wolfenbüttel 1532, död 1568, s. 57-59, 188. Henrik den Fredsommelige af Meklenborg, 226, 251. Henrik Henriksen i Helsingör 1610, T. 86. Jensen i Dunkjer, 35. Lavridsen i Tranderup, 35. Mogensen, se Rosenvinge. Povelsen i Helsingör, död 1565, T. 50. Herbergerere, Gjæstgivere, deres Næring, T. 5, 95, 101, 119. Herbst, M. J., Schoutbynacht 1758, T. 128. Herlufsholm, T. 46, 47. Herlöff Sogn, Ljunge Frederiksborg Herred, T. 36, 38. Herolder, se Gesandter. Herrestad, se Harwidstad. Herslöff Sogn, Rönnebjerg Herred, T. 53. Herzberg, 60. 20* Heselmark mellem Brundlund og Aarslev, 101. Heslunde Sogn, Lugude Herred, T. 53. Hess, se Hæss. Hessen, Philip. Hestemarked, st. Jacobi i Paris besögt af Danske Prangere, 198, 200. En Pranger fængslet og berövet sine Heste, 138-140. Hetland, 113. 172. Landgrever, se Hjelmsö Hovedgaard, T. 62. Hilleröd, T. 99. Hintzegawell, T. 23. Hock, se Höcken. Hoff, Rötker, död 1485, og Lavrids Rötkerssön, 1485, T. 17. Hoffanen indkvarteret i Helsingör, T. 107. Hofklædning, T. 80. Hofmand, Hans, Borger i Helsingör 1574, T. 56. Hofmarskalk, Frederik Ils, se Jörgen Urne. Hofmester, Danmark Riges, se Povl Laxmand, Peder Oxe, Erik Ottesen Rosenkrands, Christoffer Valkendorf. Hofprædikanter, se M. Albret Hansen, M. Christoffer Knopf, M. Povl Noviomagus. Hofskrædere, se Pejter Eckers. Holbek, T. 77. Holbo Herred, T. 26. Holdsædæ (jvfr. Holst), Mattes, 1481, T. 140. Holger (jvfr. Rosenkrands) Olufsen, Byfoged i Helsingör 1618, T. 84, 85. Holk, Hans, död 1566, s. 8. Henrik, 1567, s. 31. Holland, 90, 91, 107, 173, 188, 192, 193, 195, 199-201, 207, 209, 268, T. 38. Holm, Jens, i Helsingör 1584- 1595, T. 69, 76, 78, 80. Holmekloster, Ranzovsholm, 17, 18, 34, 35, T. 78, 89. Holst (jvfr. Holdsædæ), Frands, död 1570, s. 90. Peder, i Helsingör 1584, 1592, Raadmand 1595, 1610, T. 76, 78, 86. Thomas, död 1566, T. 49. Holsten, 213, 218, 219, 227, 230, 251, 252, 261, 264. Det af Christiern II erhvervede kejserlige Lensbrev derpaa, 168. Det Oldenborgske Hus af Peder Svave kaldt det Holstenske, 264, 265. Holsten Sönderborg, se Christian, Dorothea, Hans d. Y. Honfleur, 187. Hornbæk, Ljunge Herred, T. 22, 23. Horns Herred, Sjæland, T. 64, 79. Hornszeholm, Kronborg Len, T. 63. Horsböl Herred, 101. Hospitaler, se Assens, Helsingör, Kjöbenhavn, Roskilde, Slagelse. Houffby Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Houfftrup Sogn, Harjager Herred, T. 53. Howard, Thomas, Hertug af Norfolk 1531-1535, s. 175, 176, 185, 186, 256. Hoya, Johan Greve af, myrdet ved Öxnebjerg, 268. Hub, Christen, Oldermand for Skræderne i Helsingör 1610, T. 86. Hubner, Mikkel, Snedker i Helsingör 1652, T. 136. Huder, Forbud mod Udförsel af, T. 85. Hugitzen, Hugesszer, Hökere, deres Handel, T. 5, 43, 97. Huibens, Hybertsen, Villum, Kjöbmand i Helsingör 1608- 1618, T. 84, 86. Hull, 158. Hulsebrock, Bastian, M. Christiern Pedersens Svigersön, Borger i Malmö 1574, T. 55, 56. Humlebeck, Asminderöd Sogn, Ljunge Kronborg Herred, T. 23. Huoderup, se Vodrup. Husum, 102, 159, 160, 165, 180 -182, 189, 211, 212. Hveen, T. 34, 54. Hwidinge, söndre, Sogn, Harjager Herred, T. 53. Hvitfeldt, Arild, til Oddersbjerg, D. R. Kantsler 1598, T. 78, 79. Hylding, nörre, Hyllinge Sogn, Horns Herred, T. 64. Hylken, Elgin (Illigen, Elgeyn), Joannes, Frederik Is Herold, 131, 152. Hyllie Sogn, Oxie Herred, T. 54. Hæss, Hess, Anders, Raadmand i Helsingör 1584, 1595, T. 69, 78. Höcken, Hock, Hartvig, 1570, S. 95. Högistad Sogn, Herrestad Herred, T. 54. Höjer og Höjerherredskog, 101, 102. Höis, Hög Sogn, Harjager Herred, T. 53. Hönborg, Erritsö Sogn, 64. Hönnerup Hovedgaard, Gjelsted Sogn, Vends Herred, 89. Höringsholm Birk, T. 39. Hörup Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Höye Sogn, sönder Asbo Herred, T. 54. Jacob III af Skotland, 253. Jacob V af Skotland, 106-109, 113-117, 123, 129, 131, 132, 142, 146, 148-154, 161, 185, 207, 228-232, 241-248, 260 -268. Vil ikke sidde i Retten for ikke at bevæges ved Bönner, 243. Giftermaal med Magdalene af Frankrig, 115; foreslaaede, med en Datter af Christiern II, 148, 208; med en af Frederik Is Döttre, 115, 265. Jacob (jvfr. Jep), Greve af Murray, naturlig Sön af Jacob IV, foreslaaet Giftermaal med Frederik Is næstældste Datter (Anna, födt 1519?) 1524, s. 114-116, 118. Aagesen, Oldermand for Guldsmedene i Helsingör 1610, T. 86. Hansen, sstds 1554, Raadmand 1559, Borgemester 1567, 1568, död 1587, T. 39, 47, 52, 73. Lazarus, Oldermand for Bagerne sstds 1608, 1610, T. 86. Persen, Bager sstds 1559, T. 39. Villumsen sstds 1584, T. 69. Jagtfred, T. 59. Jaspis söjler, Skotske, 242, 243. Jeduart, 241-243. Jemoers Kloster, 242. Jens, Jes (jvfr. Hans, Johan) Abraham i Helsingör, död 1481, T. 140. Adserssön, Raadmand sstds 1496, T. 142. Anderssön (Baden?), Borgemester sstds 1452, 1454, Borger 1492, T. 8, 138- 141. Anderssön, Foged i Esrom 1496, T. 142. Biörssön i Stenolt 1492, T. 141. Clavssön, Raadmand i Helsingör 1553, 1559, T. 38, 39. Gregorissön, Borger sstds 1518, T. 22. Ingvarsson, Skræder i Kbhvn 1519, T. 27. Lavridsen i Bregninge, 35. Lavrsen i Blans, 101. Monsen, se Rosenvinge. Mortensen, Snedker i Helsingör 1652, T. 136. Nielssön, Raadmand sstds 1499, Borgemester 1502, T. 21. Olssön sstds 1485, T. 17. Pallesen i nörre Hyllinge 1580, T. 64. Perssön, Raadmand i Helsingör 1485-1502, T. 17, 20, 21, 142. Perssön, Inger Billes Kapellan 1495, T. 20. Smed af Villingeröd 1481, T. 140. Svendssön i Helsingör 1481, T. 140. Truelssön af Vaaben, död för 1469, T. 11. Jep, Jeip, Jeppe (jvfr. Jacob) Clavsen af Vaaben, Borgemester i Kbhvn 1455, T. 9. Jensson, se Ravensberg, Sparre. Nielssön i Helsingör 1452, död 1464, T. 138, 139. Niclessön i Helsingborg 1507, 1510, T. 21, 22. Nielsen i Rageböl 1541, s. 100. Skræder, död 1557, T. 37. Torsteinssön, Raadmand i Helsingör 1507-1528, T. 21, 28. Jericho, rosa in, T. 23. Jernigam, 111. Jerrestad Herred og Sogn, T. 54, 66. Jesper Nielsen i Tranderup, 35. Igen, Eckinge paa Als, 35. Indkvartering, T. 34, 107, 124. Indteppe, indhegne, T. 71. Ingelstad Herred, T. 54, 66. Ingelstrup Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Inger Holgersdatter, se Lange. Ingild Perssön i Helsingör 1485, T. 17. Ingwordh Skræder i Kbhvn 1492, T. 18. Joachim I, Kurfyrst af Brandenborg, 170, 171. Joachim Ernst af Anhalt 1570, S. 94. Joachimus de Mola 1535, s. 232. Johan III Vasa, Hertug af Finland, 62; Konge af Sverig, 66, 69-72, 85, 86. Johan den Bestandige, Kurfyrst af Sachsen, 136-139, 171, 176, 177. Johan Frederik den Höjmodige, Kurfyrst af Sachsen, 213, 224, 225. Johan af Lothringen, Cardinal 1532, s. 187. Johannes, dux Albaniæ, regni Scotiæ gubernator, Marchiarum, Bologniæ et Aruarniæ comes, locumtenens generalis et gubernator Borboniæ, Aruarniæ, Marchiæ et Combraliæ, 1523-1528, s. 108, 110, 113-119, 141, 142, 146-149, 151, 152. Johan Frederik af Gottorp, Erkebisp af Bremen, T. 124, 125. Johan, Joannes (jvfr. Hans, Jens), Mester, i Helsingör 1483, T. 16. Provst paa Als, se Berndes. Famulus Petri Suauenii 1535, s. 241. Dressen, Snedker i Helsingör 1652, T. 136. Joakynus Genuensis, Fransk Gesandt 1531, s. 175, 176. Johansen i Helsingör 1610, T. 86. Mikkelsen, Snedker sstds 1652, T. 136. Nielsen i Varberg 1523, 1529, s. 157-159. Olaui, Raadmand i Oslo 1528, s. 135. Petri, Kongens Kantsler, Erkedegn i Roskilde 1426, T. 6. Rejnholdsen, Oldermand for Væverne i Helsingör 1608, T. 86. Villumsen, Raadmand sstds 1608, 1610, Borgemester 1618, T. 84-86. Jon Mortensen, 111. Jonstrup Sogn, Lugude Herred, T. 53. Jordskyld, Forholdet mellem den og Prisen paa Godset, T. 77. Isefjord, Handel der, T. 51, 77, 100, 102. Island, Handel paa, 111, 253. Iszöere (o: Iszöeve), Ishöj, Lille (nu Smörum) Herred, T. 64. Italien, 143, 171, 173, 174, 241. Jude, Christiern, i Rise, 35. Juel, Jens, 1672, T. 122. Vincens, til Klavsholm 1561, T. 47. Julius af Brunsvig Wolfenbüttel, g. m. Hedvig af Brandenborg, 1569 syg af Drik, 74, 76. Iver Persen, Herredsfoged i Nyböl Herred 1541, s. 100, 101. Jylland, Gutlandt, 34, 56, 75, 215, 220, 224. «Cimber Germano non favet», 222. Jöran Persson, se Salemontanus. Jörgen, st. Jörgens Huse, se Kjöbenhavn. Gudmansen i Helsingör 1618, T. 84. Hansen sstds 1584, 1592, T. 76. Jensen i Rise, 35. Nielsen i Nyböl 1541, s. 100. Pedersen, Snedker i Helsingör 1652, T. 136. Pipersen c. 1570, s. 101. Saxessön, Raadmand i Helsingör 1496, T. 142. Staffenssön, Borger sstds 1502, T. 21. Thomsen, Provst paa Als 1567, s. 22, 23, 28-34, 36, 38, 40, 42, 43. Kaa, Engelsk Adelsmand i Hull 1523 (Arthur Kaye af Woodesham?), s. 158. Kaas, Niels, til Torup, Kongens Kantsler 1578, 1580, T. 62, 63. Kabdorp, Bjerning Sogn, 46, 47. Kadtzlösze (Risekastlöse) Sogn, Lugude Herred, T. 53. Kagstrygning, T. 58. Kalkbrud, se Mariager. Kalmarunionen, 264. Kalundborg, Kallingborg Slot, T. 23, 25. Lensmænd, se Peder Bille. Kammerjunker, Hans d. Æ.s, se Ewald Woye. Kammertjener, Frederik IIs, se Hans Dreyer. Kanonstöberi i Helsingör, T. 80. Kantslere, Kongens, se Oluf Mortensen Baden, Johannes Petri, Niels Kaas, Godskalk Eriksen Rosenkrands. Rigens, se Ejler Grubbe, Arild Hvitfeldt. Tydske, Frederik Is, se Brandt, Utenhof; Christian IIIs, se Barby. Frankrigs, se Duprat. Skotlands, se Douglas, Gawin. Kaperi, Fribytteri, Söröveri, 132, 158-160, 165, 166, 180 -183, 189, 207, 211, 212, 231, 244, 247-250, 263. Karine (jvfr. Katharina) Rasmusses i Helsingör, död 1571, T. 52. Karl V, Kejser, 106-109, 111, 125-127, 130, 137, 138, 143, 144, 161-165, 168-174, 176 -178, 188, 192, 193, 195, 201, 224, 233, 241, 245, 246, 261, 265. Kunde ikke Latin, 171. Karl IX af Frankrig, 73. Karl, Hertug af Södermanland 1569 (siden Karl IX af Sverig), s. 85, 86. Af Montpensier, Hertug af Bourbon 1524, s. 126, 127. Hertug af Geldern, 118, 127. III den Gode af Savoyen, 127. Karlebo Sogn, Ljunge Kronborg Herred, T. 36, 38, 39. Karleby, öster, Sogn, Onse Herred, T. 53. Karmeliter, priores prouinciales Daciæ, se Anders Christiernssön, Niels Christiernssön, Niels Mord. Collegier, se Kjöbenhavn. Klostre, se Helsingör. Katharina (jvfr. Karine), sanctæ Katharina Tand, T. 23. Af Sachsen Lauenborg, Gustav Vasas Dronning, 187. Gerts i Helsingör 1554, T. 38, 39. Katterup Sogn, Lugude Herred, T. 53. Keiler (o: Ketler, Gotthard ?), Hr., 1568, s. 55. Kejseren, se Ferdinand, Karl, Maximilian. Kiel, 33. Kielne Sogn, nörre Asbo Herred, T. 54. Kierstrup (Källstorp) Sogn, Vemmenhöj Herred, T. 54. Kierurt, Kierudt, Hans, Kæmner i Helsingör 1610, Raadmand 1618, T. 84, 86. Kilmars, se Cumyngham. Kirstine, se Christine. Kjöbenhavn, Hafnia, Köbnehaffn, Kiöbing haffn By og Slot (Hövedsmænd, se Eske Bille, Frands Brokkenhus, Brejde Ranzov), 12-14, 31, 32, 38, 51, 53, 63, 65, 76, 82, 90, 93, 95, 132, 193, 216, 220, 223, 233, T. 9, 10, 26-30, 32-39, 48, 49, 51, 52, 55, 73, 76-78, 80, 83-88, 90 --94, 97-99, 106-108, 114, 122, 124-129, 136-138. Belejring og Indtagelse 1523-1524, s. 106, 109-111, 115, 121. Herredagen 1532, s. 199, 201. Byens Planker, T. 28. Gader, Torve etc. Fisketorvet, T. 28; Lasse Vinders Stræde, kaldt gl. Hyskenstræde (strakte sig fra Fisketorvet til Vejerhuset), T. 18, 27, 28; st. Peders Stræde, T. 26-28; Stranden, T. 28; Vandmöllestræde, T. 27, 28. Helliggesthus, T. 29, 74. St. Jörgens Hus udenfor Byen, T. 26. Karmeliternes Collegium i st. Peders Stræde, T. 26-28. Kirker: Frue Kirke og Sogn, T. 27, 37, 74; Kapitel, T. 17; Dekaner, se Erik Nielssön Rosiden
senkrands; Kanniker, se M. Pawel Anderssön, Simon Nielssön, Dr. Ditlev Smyther; Nicolai Kirke, T. 74, 87; st. Peders Kirke, T. 27, 28 (Præster, se Dr. Ditlev Smyther); Tydske Menighed, T. 116. Snedkerlavg, T. 132. Magistrat: Borgemestre, se Erik Jenssön, Jep Clavssön, Lavrids Perssön; Raadmænd, se Lavrids Madsen Bössestöber. Raadstuen for Slottet, T. 122. Sjælealters Gaard (i Vandmöllestræde?), T. 27. Sjælehus i Lasse Vinders Stræde, T. 18. Tugthus, T. 98. Universitet, T. 78, 79; proff., se Anders Christiernssön, Peder Albrechtssön. Vejerhuset, T. 28. Kiöbinge Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Kjöbmandslavget i Helsingör (jvfr. Handel, Skippere), T. 86, 95, 96, 118. Overkjöbmanden, T. 96, 100, 118. De have Eneret til at brygge, T. 95, 118, 119. Kiöfflinge (Käflinge) Sogn, Harjager Hrd, T. 53. Kiöge, T. 10, 63. Klavsholm Hovedgaard, T. 47. Kleve, Torkil, 186, 187. Klingenberg, Povl von, 1672, T. 123. Klippinge, 22. Klipstrup By, Krogstrup Sogn, Horns Herred, T. 78, 79. Klocke, Benedict, Frederik Is Secretair, 206, 207. Knopf, Christoffer, Dronning Dorotheas Hofprædikant, faar Afsked 1567, Mester, Kongens Hofprædikant 1587, s. 21, T. 73. Knoppert, Dr. Albret, Kirkeværge til Frue Kirke i Kbhvn 1549, T. 37. Knud, sanet, Kloster, se Odense. En Knudsbroders Ed. er lige med tre Mænds, T. 24. Knud Christoffersen i Helsingör 1610, T. 86. Guldsmed sstds 1554, T. 73. Henkelsen, Raadmand sstds, död 1554, T. 73. Henriksen 1567, s. 27. Kock, Albret og Hans, i Bregninge, 35. Hans, i Skovby, 35. Karsten, Kræmmer i Helsingör 1610, T. 86. Kofferer, Lord, 1531, s. 176. Koge, se Bredstedter, lille Emmelsböller, Gottes, Höjerherreds, Nordstrand, Okholm. Kolding, 6, 18-27, 29, 32- 34, 44-46, 48, 50-54, 56- 58, 61-71, 73-80, 82-87, 97, 98, T. 63, 74. Saltværk, 70, 82. Udskrivninger til Syvaarskrigen, 21-25, 52, 53. Krabbe, Christian, til Aastrup 1598, T. 78, 79. Erik, död 1565, s. 21. Frederik Michael, 1766, 1767, T. 128. Hr. Tyge, Marsk 1524, 1532, T. 29, 30. Kraft, Hans Johan, Kjöbmand i Helsingör 1608, 1610, T. 86. Krebs, 6, 12. Kregome Sogn, Strö Hrd, T. 46. Kreiger, Krejerter, T. 102. Krogen, T. 5, 6, 8-10, 13, 23, 28, 34, 46, 49, 50. Julealmisse til de Fattige i Helsingör, T. 49, 50. Kronborg bygt paa dets Plads, T. 58. Hövedsmænd, se Frands Brokkenhus, Povl Laxmand, Johan Oxe. Krogstrup Sogn, By (nu nedlagt) og Old, Horns Herred, T. 78, 79. Kronborg, T. 48, 55, 58, 61, 66-71, 73, 83, 89, 93, 94, 97, 98, 122, 124, 136-138. Lensmænd, se Christen Hansen Baden, Christoffer Basse, Christoffer Bille, Joachim Bylov, Hans Ulrik Gyldenlöve, Arndt v. d. Kula, Sten Maltesen Sehested, Johan Taube, Mogens Ulfeld, Frederik Urne, Jörgen Urne. Slottets daglige Tjenere skulle söge Byens Kirke, T. 77. Slotsdegn, T. 87. Taarnmænd, T. 99. Krop Sogn, Lugude Herred, T. 53. Kruse, Hans, Borger i Helsingör 1610, T. 86. Mester Hans, Sognepræst sstds 1618, 1619, T. 84, 90, 91. Johan, Raadmand sstds 1655, T. 129. Kræmmerlavget i Helsingör, T. 60, 95, 118. Kröffuerup, sönder Jernlöse Sogn, Merlöse Herred, T. 64. Kula, Arndt von der, Staldmester hos Erkebiskop Johan Frederik, 1645-1655 Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, T. 85, 113-115, 123 -129, 136. Kuleman, Hans, Borger i Kbhvn 1455, T. 9. Kvaksalvere, T. 82. Kyngorne, Alexander, dr. med., Degn i Roskilde, Christiern IIs Gesandt 1524, s. 119. Kürssel, Clavs, Anförer for den Svenske Hær i Lifland 1568, s. 66, 67. Küstrin, 73. Käflinge, Källstorp, se Kiöfflinge, Kierstrup. Köln, Coln, 119, 120, 125. Körbitz, Johan Christoph, 1672, T. 122. Landboforhold, T. 48, 50. Landeskat, dens Paaligning, T. 91, 92. Landkjöb, T. 5, 24. Landskrone, T. 34, 88, 99. Lange, Fru Inger Holgersd., Hr. Povl Laxmands 1493, T. 19. Fru Sidsel Nielsd. paa Söbo, Anders Jacobsen Reventlovs, 35. Lange (borgerlig), M. Peder, Præst i Helsingör 1618, 1645, T. 84, 114, 115. Langey, se Dubellay. Langmantel, Tydsk Condottiere 1524, s. 126. Lapostole, Antoine de, Herre af Margency, Frants Is Gesandt til Frederik I 1528, s. 139, 142 -146. Las, se Lavrids. Lasko, Hieronimus de, Syradiensis palatinus, dominus in Rythwan, Johannis Zápolyæ ad Fredericum I legatus 1529, s. 155, 193, 202. Latinsk Psalmesang i Helsingörs Kirke 1566, T. 49. Lavg, Embeder skikkede og ordnede af Borgemestre og Raad alene, T. 39, 40, 46, 60, 80, 100, 108, 116, 130, 136; i Forening med Lensmanden, T. 5, 94, 117. Indgangspenge, T. 102, 105, 118. Lavgsherberg, Lavgshus, T. 117, 132. Lavgssegl, T. 86. Lavgsskraaer, T. 39-46, 80-83, 94-97, 100- 106, 108-113, 116-123, 130 -136; ulovlige, T. 107, 108. Lavgsstevne, T. 41, 42, 81, 105, 119, 120, 130. Jvfr. Badskjære, Bagere, Bryggere, Færgemænd, Guldsmede, Kjöbmænd, Kræmmere, Skippere, Skomagere, Skrædere, Slagtere, Smede, Snedkere, Vantsnidere, Vognmænd, Vævere.
Lavrids, Lavrents, Laurentius, Las, Kapellan til Trefoldigheds Alter i Helsingörs Bykirke 1472, T. 12. Hansen, Bager i Helsingör 1559, T. 39. Jensen 1621, T. 92. Johannis, Kongens Kapellan 1517, T. 26. Kjeldsen i Kbhvn 1557, T. 37. Lucassön, Kjöbmand i Helsingör 1608, T. 86. Mester, Madsen Bössestöber, Raadmand i Kbhvn og Kirkeværge for Frue Kirke 1549, T. 37. Madsen, fordum Skriver paa Aarhusgaard 1639, T. 85. Mortenssön i Helsingör 1485, T. 17. Persson, Borgemester i Kbhvn 1492, T. 18. Rasmussen, Oldermand for Skræderne i Helsingör 1608, T. 86. Skriver sstds 1464, T. 139. Lax, törre, forærede Frederik II, 26. Laxegaarde, se Randers. Laxmand, Hr. Povl, til Aagerup og Valden, D. R. Hovmester, Hövedsmand paa Krogen og Sölvitsborg, 1482-1493, T. 13- 15, 19. Lebölle, Læby paa Ærö, 35. Legaten, se Duprat. Leghen, se Leigh. Leiden, 184? Leje paa Forældres og et Barns Levetid, T. 17, 22, 37; paa Börns og Arvinges Tid (Arvevefæste), T. 29, 37. Lejel, Leyel, Leyl, Christian, T. 37, Skrivfejl for Sander? David, i Helsingör 1572, 1573, Raadmand 1584, 1616, T. 52, 69, 90. Frederik, sstds 1572, 1573, Toldskriver 1581, Borgemester 1595, T. 52, 64, 78. Povl, Raadmand sstds 1618, T. 84, 85. Sander, sstds 1528, Borgemester 1546-1559, T. 28, 35-37, 39, 52. Leigh, Leghen, Leus, Dr. Thomas, Henrik VIIIs Gesandt 1532-1535, s. 185-187, 210, 235, 245. Leith, Lieth, Lyth, 132, 156, 243, 247. Lemindtzröd Sogn (nu under Gustaf), Vemmenhöj Herred, T. 54. Lemmeke, Hinrik, i Lybek 1455, T. 9. Lene, sl. Pejter Eckers i Helsingör 1592, T. 80. Lensmænd, Julegave til dem fra Byerne, T. 49. Leon, se Lyon. Leue, Hans, 1570, s. 80. Leus, se Leigh. Lichte, lögte, skjelde for Lögner, T. 130. Liebenthal, Balthasar, 1567, s. 34. Lifland, 17, 29, 51, 65-67, 95. Lille Herred, nu under Smörum, T. 64. Lillerudt Sogn, Ljunge Frederiksborg Herred, T. 36, 38, 39. Lillö Hovedgaard, Gjers Herred, T. 47. Limfjorden, Aalborg Fjord, Helsingörs Handel paa, T. 99, 100, 102. Lisbeth (jvfr. Elisabeth), Hans Povelsens i Helsingör, död 1587, T. 73. Litle, Per, af Vaaben, i Esbönderup 1496, T. 142. Liungbye Sogn, nörre Asbo Herred, T. 54. Ljunge Herred, T. 73. Sogn, Ljunge Frederiksborg Herred, T. 36, 38. Livius, 164. Lodehat, se Peder Jenssön. Lombarder, 126. London, 184 (?), 251. Steelyard, 252. Westminster, 176. Lorimer, Robert, i Helsingör 1618, T. 84. Lothringen, Cardinal af, se Johan. Lowentoffthe, Lwnetoffte, Lyngby Sogn, Styfins (Sokkelunds) Herred, T. 11, 20. Lucht, Lugt, David, af Vaaben, i Helsingör 1618, död 1643, T. 84, 123. Sophie, sl. Antoni v. Deldens 1643, T. 123. Luchtemaker, Henrik, 1535, s. 240, 259. Lugdunum, 184, synes at være London. Lugude Herred, T. 53, 67. Luise, Lodovica af Savojen, g. m. Karl af Angoulême, Moder til Frants I, s. 120, 130, 164. Lund, Kanniker i, se Christiern Pedersen. Lund, M. Thomas, Tydsk Præst i Helsingör 1625, T. 115. Lundtofte, se Lowentoffthe. Lundy i Angus, 131. Lunge, Hr. Folmer Jepssön, Hövedsmand paa Gurre 1393, T. 4. Lunge (ny, Dyre), Vincens Iverssön, af Tirsbek 1483, T. 16. Luther, Dr. Morten, 136. Luxusanordninger og Undtagelser derfra, T. 84, 85. Ly, Per, af Vaaben 1481, af Börsholm 1492, 1496, T. 140-142. Lybek, 12, 108-113, 125, 208 -210, 212-240, 244-253, 255, 261-264, 267, 268. Reformationen der, 261. Lykke, Henrik, til Overgaard 1598, T. 78, 79. Jörgen, kommer til Frankrig med Anbefalingsskrivelser fra Johan Zápolya og Hieronimus Lasko og ansættes i Frants Is "camera", 202; Peder Svaves Forskrift for ham 1532, s. 189, 202-204; gentilhomme de la chambre du roi de France 1535, s. 250; Ridder 1567, s. 23, 24, 29- 34, 36, 37. Kirstine Jörgensdatter, Ejler Grubbes Efterl., T. 66. Lüneburg, 61, 226, 251. Hertuger af, se Brunsvig. Lyngby, Kongens Lwngby Sogn, Styfins (Sokkelunds) Herred, T. 11. Lyon, Leon, 119, 120, 126, 127. Lyppa, 155. Lysabel paa Als, 34, 35. Lystrup, T. 106. Lütken, Orlogscapitain 1757, T. 128. Löderup Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Lösagtighed, Straf for, T. 57, 58. Maal, Sjælandske Alen, T. 18, 56, 70, 73, 78. Nyt Kornmaal i Skaane, T. 55. Mads, Matz, Matis, Matthes, Vicarius og Formand for Dominikanerordenen i provincia Daciæ 1483, T. 13, 14. Anderssön, Raadmand i Helsingör 1492- 1496, Borgemester 1499, T. 20, 21, 73 (?), 141, 142. Lavridsen, Raadmand sstds 1584, 1595, T. 69, 78. Mortensen, Tolder sstds 1643, T. 123. Nielsen i Skodsböl, Sandemand i Nyböl Herred 1541, s. 101. Povlsen i Helsingör 1610, T. 86. Maer, Mahr, Mer, Mher, Meher, Diderik, Borger i Helsingör 1610, Raadmand 1618, T. 84-86. Jörgen, Borgemester sstds 1578 -1584, T. 55, 61, 69. Magdalene af Frankrig, g. m. Jacob V af Skotland, 115. Magdeburg Erkestift, 73. Mageskifter, efter Dronning Dorotheas Udsagn plejer Kronen at tabe derved, 70. Magnus (jvfr. Mogens), Hertug, Bisp af Ösel, 8-12, 16, 17, 22, 43, 50, 51, 65-67, 83, 86- 89, 95. Hans Drukkenskab, 65. Projecteret Giftermaal med en Svensk Fröken, 9-12, 28, 29; med en Polsk Fröken, 55. Majbölle paa Als, 35. Mallet, Guillaume, i Fécamp 1528, s. 160, 180. Malmö, Malmöghe, Malmöye, Ellenbogen, 216, 223, T. 5, 10, 25, 29, 34, 35, 55, 66, 88, 123. Indtagelse 1524, s. 121. Snedkerlavg, T. 132. Malmöhus Len, T. 66. Manddrab, 27, 80, 92, 93, T. 41. Manddrabsböder tillagte et Hospital, T. 34. Marche, 147. Margency, se Lapostole. Margrete Valdemarsdatter, Dronning, 263, 264, T. 4. Christiern Is Datter, Dronning af Skotland, 253, 263, 264. Af England, Enkedronning af Skotland, g. m. Archibald Douglas, 142, 152, 153. Af Österrig, Statholderinde i Nederlandene, 111, 112, 125, 142. Af Pommern, Hertuginde af Brunsvig- Lüneburg-Grubenhagen, 41. Af Brunsvig Wolfenbüttel, Enkehertuginde af Münsterberg, 74. Clavs von der Wischs Efterl. 1566, s. 3, 4. Sl. Peder Graas i Helsingör 1650, T. 127. Mariager Kloster, 70. Kalkbrud, T. 89. Marie af England, Henrik VIIIS Datter, foreslaaet Giftermaal med Hertug Hans d. Æ., 253. Af Ungarn, Statholderinde i Neder- 111 B. 5 H. (1865). Tillæg. landene, 210, 233. Frants Holsts Efterl. 1570, s. 89, 90. Mariedyrkelse, T. 13-15. Marine Hinriks för 1571, s. 101. Tomassen 1567, s. 27. Markeder, frie, T. 101. Friheder paa, T. 5. Jvfr. Helsingör, Paris. Markort Eriksen i Rise, 35. Marsk, se Tyge Krabbe, Clavs Rönnov, Melchior og Povl Ran- ZOV. Marstrand, 207. Martinus, se Morten. Matis, se Mads. Maximilian I, Kejser, 171. II, Kejser, 67, 68, 73, 86. Mechelborg, Hans, af Vaaben, i Helsingör 1618, T. 84. Rasmus (ikke adelig?), sstds 1618, T. 85. Meinstrup, Henrik, 1476, T. 12. Meissen, Kursachsen, 72, 77, 81. Meklenborg, se Albrecht, Henrik.
Melchior de Germania, se Danrop. Meng, se Mjang. Mer, Meher, se Maer. Merlöse, Mierlösse Herred, T. 64. Mette, Fru, se Godov, Rosenkrands.
Meyer, Hr. Marcus, 208-210; löjet död 1535, s. 234. Mikkel, Snedker i Helsingör 1652, T. 136. Mjang, Meng paa Als, 35. Mikkel Hemmingssön, Borger i Helsingör 1513, T. 22. Jensen i Rise, 35. Jepsen i Smöl, Sandemand i Nyböl Herred 1541, s. 101. Olsen i Dunkjer, 35. Pederssön 1481, T. 139, 140. Milano, 119, 125, 126. Mintebjerg, Als, se Vinterberg. Moete, Jörgen, 1570, s. 92. Mogens (jvfr. Magnus) Jespersen i Helsingör 1610, T. 86. Mortensen sstds, T. 85. Skriver, Raadmand sstds 1514, Borgemester 1517, T. 23, 26. Montmorency, Anne de, Frankrigs Stormester 1531, 1532, s. 173, 174, 177, 200. Mord, Niels, Karmeliternes Provincialprior i Danmark og Sverig 1493, T. 18-20. Morits Organist, dræbt 1570, s. 92, 93. Morten, Martin, Martinus, Ridder 1440, T. 7. Frederik Is Sendebud 1524, s. 125. Dr., se Edituus. Jensen, se Rosenvinge. Knudsen, Raadmand i Helsingör 1618, T. 84, 85. Nielsen, Hospitalsmester sstds 1582, T. 66. Persson, Foged paa Roskildegaard 1560, T. 37. Skriver, Hospitalsforstander i Helsingör 1579, T. 55. Morus, palatium Thomæ Wolsey, 141. Morus, Alexander, Skotsk Sömand i Christian IIIs Tjeneste 1535, s. 245. Moskoviterne, se Rusland. Mullerup, Drösselbjerg Sogn, Löve Herred, T. 67. Munck, Christen, Lensmand paa Agershus 1562, 1568, s. 63, 64, T. 48. Jörgen, Lensmand paa Frederiksborg 1575, T. 54. Borgerlige: Knud, i Esbönderup 1496, T. 142. Severin, Raadmand i Helsingör 1559, T. 39. Murray, Moravia, se Jacob. Musikanter, Privilegier for, T. 99. Muskateller foræret Dronning Dorothea af hendes Datter Anna. og Frederik II af hende, 81, 82. Münster, 119. Münsterberg, se Margrete. Mögeltönder, 101. Möholt, Allerum Sogn, Lugude Herred, T. 67. Möllere (tillige Möllebyggere), 6, 91, 102. Mölln, 225. Mönt: Aurei, Gylden, 168, 173, 215, 226, 229-231, 241, 255, T. 40, 41; lige med Dalere, T. 36, 37, 46, 47; aurei Gallici, coronati Gallici, scuta auri de 21 sole, 114, 189, 194, 195; Rinske Gylden, 160, 180, 193, T. 46, 47; Ungerske, T. 109, 118. Blaffert (to Pendinge), T. 44, 45. Coronati, Kroner, 164, 189, 192, 202, 242, T. 96. Dalere, gamle, T. 66, 76, gode, T. 81, Joachimsdalere, T. 46. angelotti, 158, 239. Skilling grot, T. 11, 16, 51, 64. Klippinge, 22. Libræ, 203; libræ Turonenses, 128. Lybske Mark, T. 14, 15, 22; Lybske Mark Danske Penge, T. 17, 19, 20. Solati, 182. Söslinge, T. 130. Mönten omsat i Frederik IIs Engloti, Grot og Tid, T. 55. Probering af nye Dalere, T. 70, 71. Mörerup Sogn, Lugude Herred, T. 53. Mörk, Oluf, i Helsingör 1499, T. 21. Nantes, 195. Neapel, 173. Nebylle (Nöbbelöf) Sogn, Jerrestad Herred, T. 54. Nederlandene (jvfr. Braband, Flandern, Holland), 112, 130, 131, 137, 138, 142, 210, 233, T. 57, 73, 74, 90. Neiling, Neling, Holbo Herred, 66, 68. Nerreby Sogn, nu under Övreby, Ingelstad Herred, T. 54. Neuhaus, 9. Neumünster, 61. Newcastle, 156, 158. Newhalle, 176. Niels, Nis, lille Niels i Helsingör 1502, T. 21. Andersen, se Baden. Biörnssön i Stenolt 1496, T. 142. Byskriver i Helsingör, T. 85. Christiernssön, Karmeliternes Provincialprior i Danmark 1482, T. 13. Gudmandsen i Helsingör 1610, T. 86. Guldsmed i Kbhvn 1492, T. 18. Hansen i Olde, 35. Hansen i Snabek, 101. Hansen i Helsingör 1610, T. 86. Harsen i Rise, 35. Hermansen i Roskilde 1270, T. 79. Jensen, Guardiani Graabrödrekloster i Helsingör 1483, T. 14, 15. Jensen, Raadmand i Helsingör 1610, 1618, T. 84, 86. Jespersen, Superintendent i Fyn 1566, 1567, s. 22, 33, 36. Kallisen i Dynt 1541, s. 100. Matssön, Raadmand i Helsingör 1502, T. 21. Madsen, Kjöbmand sstds 1608, Borgemester 1618, T. 84, 86. Mikkelsen sstds 1502, T. 21. Nielsen i Varberg 1523, 1529, s. 157--159. Overskjærer, Byfoged i Helsingör 1496, 1499, T. 20, 21, 141, 142. Tordssön, Guardian i Graabrödrekloster sstds 1496, T. 20. Tylesen i Dybböl 1541, s. 100. Nivaa, se Nybeaa. Norbinensis dux, 172. Skrivfejl for Urbinensis. Nordstrand, Strand, 80, 102. Norfolk, se Howard. Norge, 187-189, 191, 192, 195, 199, 220, 223, 228, 230, 235, 252, 253, T. 48. Af Frederik I fordret delt som Arverige, 167, 168. Sildefiskeri, 102, 103. Normandiet, 160, 180, 187. Notarier i Helsingör og Kbhvn, T. 124, 125. Noviomagus, M. Povl, 1568, s. 48-50. Nybeaa, Nivaa, T. 23. Nyborg, 68, T. 38. Nyböl, Nubul Herred og By, 100, 101. Nygaard, Nigardt, Ods Herred, 56, T. 50. Nykjöbing paa Falster, 90-93. I Odsherred, T. 77. Nürnberg, 193, 202. Nyrup, Tikjöb Sogn, T. 73. Nöbbelöf, se Nebylle. Nödebo Birk, Strö, nu Holbo Herred, T. 36, 38. Oddersberg, T. 78. Odense, T. 62. St. Hans Kloster, 35. St. Knuds Kloster, 23, 30, 34, 35, 40, 44. Oghæropp, se Aagerup. Okholm Kog, Bredsted, 102. Old, Fælled, Udmark, T. 78, 79. Olde, Orlöff, Aaleff, Olu paa Ærö, 35. Oldenborg, se Christoffer. Oldengjeld, T. 10. Oldenskov maa ikke forhugges, T. 12. Oldenstett, 5. Ole, Oleff, se Oluf. Olsenburg, 60, 61. Oluf, Ole, Oleff, Oliff Haakonssön, Konge, 263, 264. Anderssön, Raadmand i Helsingör 1485, T. 17. Hemmingsen i Ishöj 1580, T. 64. Jepssön, Custos for Graabrödrene i Sjæland 1483, T. 14, 15. Klokker i Helsingör, död 1618, T. 84. Knudsen, Borger i Kbhvn 1554, T. 73. Mortensen, se Baden. Nielsen 1616, T. 90. Pedersen i Helsingör 1485, T. 17. Pedersen, Raadmand sstds 1584, T. 69. Saxesen, Raadmand sstds 1502, T. 21. Onsjö, Oensze Herred, T. 53. Onslund Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Onströ, se Strö. Orgelværk, Aarwerck, T. 23. Orgemestre i Helsingör, T. 99. Jvfr. Morits. Orknö, Orkadia, 113, 118, 119, 253. Orleans, 124. Orlöff, se Olde. Oszie Sogn, nörre Asbo Herred, T. 54. Oslo, Anslouia, 135. Otterpöl, Bernt, Snedker i Helsingör 1652, T. 136. Overgaard, Gjerlev Hrd, T. 78. Overkjöbmand i Helsingör, T. 96, 100, 118. Overs vömmelse af Marskegnene 1571, s. 101. Oxe, Albret, död 1578, T. 62. Anne, til Oxholm, Frands Banners Efterl. 1578, T. 62. Inger, til Söllested, Jörgen Brahes Efterl. 1578, T. 62. Johan, Hövedsmand paa Krogen 1454, 1455, Ridder 1472, paa Tordsö 1483, död 1495, T. 8-11, 15- 17, 20. Jomfru Johanne, til Rygaard 1578, T. 62. Peder, 1440, T. 6, 106. Peder, 1495, T. 20. Peder, D. R. Hofmester, 67, T. 56, 62. Sidsel, Erik Podebusks Efterl., til Hjelmsö 1578, til Bistrup 1591, T. 62, 107. Oxholm, Ökloster, T. 62. Oxie Herred, T. 54. Paaske, Johan, kgl. Bygmester 1578, T. 62, 70. Pack, Adam, se Otto Pogk. Paget, William, 1534, s. 210. Palisse, la, maréchal, de Chabannes, 1524, s. 127. Palladius, Petrus, T. 38. Palne Skræder, Raadmand i Helsingör 1485-1499, T. 17, 20, 142. Paris, Parrhisii, Lutetia, 124 -126, 139-142, 149, 150, 172 -174, 177, 178, 187, 189, 196, 205, T. 125. Les Augustins, 172. La Cornemuse, rue de Prouelles, près de st. Eustache, 172, 177, 197, 201. Louvre, 193, 194. Sti Jacobi Marked, 198, 200. Le prévôt de Paris, 203, 206, 207. Parsberg, Enevold, 1672, T. 122. Hr. Verner, 1457, T. 11. Paselich, Caspar, Licentiat, kgl. Raad 1568, s. 54. Patronatsret, T. 16, 20. Patynmagersker i Kbhvn, T. 18. Paulus, se Povl. Paven, se Clemens VII, Povl III. Pavia, Slaget ved, 130, 137, 163, 173. Peder, Pæder, Pæther, Per, Petrus, Peter, Abbed i Esrom 1549, T. 37. Albrechtssön, Dr., Albretsen i Rise, 1517, T. 26. 35. Anderssön i Helsingör 1464, T. 139. Anderssön, Abbed i Esrom 1481, 1496, T. 139- 142. Arildssön, vicarius ministri provincialis prædicatorum Daciæ 1483, T. 14, 15. Bossön i Skalleröd 1496, T. 141, 142. Eriksson, Svensk Admiral 1568, s. 67. Frandsen i Kbhvn 1600, T. 80. Frandsen i Helsingör 1610, T. 86. Hansen sstds 1454, Raadmand 1469, af Vaaben, Borgemester 1483, 1492, T. 8, 11, 16-18. Hansen sstds 1554, T. 73. Hansen i Rise, 35. Ibsen i Skibby 1580, T. 64. Jenssön Lodehat, Bisp i Roskilde, T. 4. Jenssön i Esrom 1452, T. 138, 139. Jenssön i Helsingör 1565, T. 50. Lavridssön af Skaftelev, Væbner 1483, T. 16. Larsson, Svensk General admiral 1568, s. 67. Nielsen i Avenböl 1541, s. 100. Nielsen, Klokker i Helsingör 1618, T. 84, 85. Olufsen i Ishöj 1580, T. 64. Persson, Prior i Fruekloster i Helsingör 1493, T. 18-20. Pedersen, Borgemester i Kjöge 1586, T. 63. Persen i Vindeballe, 35. Skræder i Helsingör 1618, T. 85. Villumssön, Byfoged sstds 1549, 1559, T. 37, 39, 48. Pernau, 55. Pester, Pejter, Apotheker i Helsingör 1581, 1592, T. 64, 65. Pestilents, 19, T. 38, 136, 137. Pestmester, T. 137. Philip, Landgreve af Hessen, 1528-1535, s. 136-139, 143, 149, 150, 213, 226, 251. Philips, Hertug af Brunsvig- Lüneburg - Grubenhagen, 1567 -1569, g. m. Clara af Brunsvig -Wolfenbüttel, s. 5, 41, 47, 48, 52, 57-61, 74-77. Picardie, 119, 120. Plön, 54. Indtaget 1534, s. 213. Plönnies, Herman, Borgemester i Lybek, 225. Podebusk, Erik, död 1578, T. 62. Hr. Predbjörn, D. R. R. 1541, T. 32. Pogk, Pack, Dr. Otto (Adam), 1528, s. 136. Pole, de la, se Richard. Polen, 50, 51, 55, 56, T. 63. Pommel, 127. Pommerening, Peter, i Flensborg 1570, s. 90. Ponueca, 187. Poret, Jacques, i Fécamp 1528, s. 160, 180. Portugal, T. 35. Post, Johan, 1621, T. 93. Povisk, Pogwisch (jvfr. Wisch), de Povisker, 3, 4. Hr. Benedict, 1426, T. 6. Otto, 1672, T. 122. Hr. Wolf, 1523, s. 109, 110. Povl, Povel, Pawel, Paulus III, papa, 241, 261. Mester, se Noviomagus. Nuntius Christiani III 1535, S. 233. Andersen, Mester, Kannik i Kbhvn 1496, T. 20. Bysvend i Helsingör 1565, T. 51. Madsen, Dr., Superintendent i Sjæland 1582, 1586, T. 67, 74. Thisen, Kjöbmand i Helsingör 1608, 1610, T. 86. Prag, 73. Pren, Hans og Jens, 1541, s. 100. Preussen, 114, 116. Prion, se Chabot. Provence, 127. Prusse, Peter, i Husum 1528, 1529, s. 159, 160. Prydtz, Jacob, Oldermand for Skomagerne i Helsingör 1610, T. 86. Symen, Borger sstds 1547, 1555, T. 37. Querristad Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Quidinge Sogn, sönder Asbo Herred, T. 54. Quilboeuf, 187. Quinquernon, Jacobus, locumtenens admiraldi Franciæ 1529, s. 160, 165, 181, 211. 21* Quistofte Sogn, Rönnebjerg Herred, T. 53. Quitzov, Jörgen, D. R. R. 1541, T. 32. Raasz Sogn, Lugude Herred, T. 54. Rader, Johan, Oldermand for Snedkerne i Helsingör 1652, T. 136. Raffn, Jens, i Helsingör 1618, T. 85. Rageböl, Sundeved, 100. Ramel, Henrik, til Bekkeskov 1589, 1621, T. 76, 89. Randers, 25. Laxegaard, 94. Len, 91. Ranzov, Brejde, til Ranzovsholm 1598, Statholder paa Kbhvns Slot 1616, T. 78, 79, 89. Christoffer, Amtmand paa Rendsborg 1568, s. 52. Daniel, överste Feltherre 1566, T. 49. Frands, 1627, T. 97. Henrik, Statholder, 17-19, 41, 45, 51, 57, 75, 80. Melchior, Marskalk 1535, s. 233, 250, 251. Povl, Frederik Is Marskalk og Gesandt til Frankrig 1518, s. 128. Sivert, Embedsmand paa Sönderborg 1564-1566, s. 101. Ranzovsholm, se Holmekloster. Rasmus, Præst i Helsingör 1590, T. 76. Bager i Kbhvn, Kirkeværge for st. Peders Kirke 1519, T. 27. Bödker i Helsingör 1539, T. 31. Hansen, Oldermand for Bagerne sstds 1559, T. 39, 43. Hansen sstds 1587, T. 73. Jensen, Snedker sstds 1652, T. 136. Kjedelsmed, Borger i Kbhvn, Kirkeværge for st. Peders Kirke 1519, T. 27. Olsen, Bager i Helsingör 1559, T. 39, 43, 44. Pedersen i Kröjerup 1580, T. 64. Ratlov, Ditlev, 1529, s. 155. Rauhe, se Ruge. Ravensberg, Hr. Albret Jepsen, 1523, s. 109, 111. Jep Jensen, 1457, T. 11. Ravenstrup Præbende i Viborg, 21. Ravnstrup, Tybjerg Herred, T. 78. Redebere, Herman, Skipper, af Hamborg 1393, T. 4. Redersvend, Anders, Borger i Kbhvn 1554, T. 73. Reetz, Peter, 1672, T. 122. Reformationen i Danmark, 161. Christian III fremstillet som Katholicismens Forkjæmper, 244. Jvfr. Concilium, de Evangeliske, Hamborg, Lybek. Reffstange Sogn, Onsjö Herred, T. 53. Registrarius Scotus 1535, s. 246. Reidt, Reeth, Reth, de Reyth, Diderik, Thiederic, Theodericus, Frants Is Gesandt til Frederik I 1518, Frederik Is Hövedsmand, Raad og Gesandt 1523, 1524 (Hertug Christian IIIs Hofmester), 108, 110, 119-129. Reinbek Provster, se Detlev Reventlov.
Reinfeld Klosters Skove, 19. Relikvier, T. 23. Remmarlöff, se Rodmerlöff. Rendsborg, 61. Amtmænd, se Christoffer Ranzov. René, Bastard af Savoyen, Frants Is Morbroder, Stormester 1524, s. 121, 122. Rensdyr, 174. Rentemestre, se Christoffer Valkendorf, Remmer von Wold. Resen, Reisner, Dr. Hans, Biskop i Sjæland 1621, 1631, T. 92, 98. Dr. Peder, 1672, T. 122. Reval, 66. Reventlov, Hr. Ditlev, Provst i Reinbek 1535, s. 251. Hr. Johan, 23, 30, 33, 38, 39, 42, 44. Rhode, Joannes, 1535, s. 233. Riber Stift, 23, 28. Richard de la Pole, Hertug af Suffolk, Prætendent til England, 1523-1525, s. 105-110, 114, 123, 124, jvfr. 128. Paatænkt Giftermaal med Frederik Is Datter Dorothea, 106, 107, 114. Ringsted, T. 70. Rise Sogn og By, Ærö, 35. Robertet, Florimont, secretarius principalis Francisci I 1523- 1529, s. 106, 110, 133, 139, 140, 146, 156. Rodmerlöff (Remmarlöf) Sogn, Harjager Herred, T. 53. Rollum, se Röllum. Rom, 127. Jvfr. Clemens VII, Povl III. Romagnano, Slaget ved, 126, 127. Romulus, Christian, Forstander for Tydske Menighed i Helsingör 1669, T. 116. Rose, Herman, Kjöbmand sstds 1608, T. 86. Rosenholms Archiv, 133, 134. Rosenkrands, Erik Nielssön, dr. iur. can., Degn i Kbhvn 1485, T. 17. Hr. Erik Ottessön, D. R. Hofmester 1456, T. 10. Godskalk Erikssön, Christiern IIs Kantsler og Gesandt til Skotland 1527, s. 151. Holger, D. R. R., Statholder i Nörrejylland 1568, 1570, s. 54, 55, 62, 92. Jörgen, 1566, 1567, s. 19, 29- 34, 36. Fru Mette, til Vallö, Peder Oxes, 1574, 1578, T. 56, 62. Rosenvinge, Hendrik Monsen, Borgemester og Tolder i Helsingör 1559-1578, T. 39, 47, 49, 55, 62. Jens Monsen, Raadmand sstds 1559, T. 49. Morten Jensen, sstds 1584-1618, T. 73, 76, 84. Sten Villumsen, 1625, T. 94. Villum Mortensen, i Helsingör 1618, T. 84. Roskilde, 9, 72, T. 64, 79. Bisper, se Oluf Mortenssön Baden, Peder Jenssön, Joachim Rönnov, Niels Skave, Lage Urne. Kapitel, T. 3, 78, 79. Dorotheæ Alter, T. 79. Mauritii Vicarie, T. 64. Hospital, T. 88. Ross, Joannes Dicson, Skotsk Herold 1524, s. 115-119. Rostokkeröl, T. 123. Rothgieter, se Hans Wolf Entfeller. Rouen, Rothomachum, 160, 181. Knud Knud Rud, Johan Ottesen, 1578, T. 62. Hr. Knud Jörgensen, 257. Ottesen, 1578, T. 62. Eriksen, til Sandholt, Kongens Hofsinde 1582, T. 68. Ruge, Rauhe, Georg, Frederik Is Secretair og Gesandt til Frankrig 1532, s. 190, 192-194. Ruhofdt, Clavs, Raadmand i Helsingör 1610, T. 86. Rusland, 66, 88, 221. Rödh, Anders og Peder, i Rise, 35. Röllum By og Skov, Lundtoft Herred, 101. Rönnebjerg Herred, T. 53. Rönnov, Hr. Clavs, D. R. Marsk 1457, T. 10, 11. Jacob, Joachim, Frederik Is Gesandt til Frankrig 1525, 1527, Bisp i Roskilde 1534, s. 129-131, 133, 142, 163, 164, 188, 256, 257. Vil have Henrik VIII til Konge i Danmark (?), 208, 256. Rören, Jörgen von, Enspænder, T. 80. Röst, T. 29. Sabath, se Chabot. Sachs, se Andres. Sachsen, Kurfyrster, se August, Frederik, Johan, Johan Frederik; jvfr. Meissen. Sachsen Lauenborg, se Dorothea, Frants, Katharina.
Sagefald af Udlændiske givet Magistraten, T. 24. Fyrgetyve Marks Sager givne et Kapel, T. 12. Saint Cloud, 173. Saint-Germain-en-Laye, 146, 150, 173, 174, 184. Saint-Pol, se Frants. Salemontanus, Jöran Persson, Sveriges Kantsler og Rigsprocurator 1566, 1567, s. 8, 9, 20. Salerup Sogn, Harjager Herred, T. 53. Salt, af Skipperne ved Helsingör udgivet til de Fattige der, T. 98, 99. Salthandel, det Spanske Compagnis, T. 93. Saltværker, se Helsingör, Kolding. Sampson, 111. Sand, Augustinus, Tydsk Præst i Helsingör 1617, 1619, T. 89, 90, 115. Sandholt Hovedgaard, Herred, T. 68. Salling Sarup, Lysabild Sogn, 35. Savoyen, se Karl III, Luise, René. Saxtrup Sogn, Harjager Herred, T. 53. Scavenius, Peder, 1672, T. 122. Scepper, Cornelius Duplicius, 1535, s. 233. Schmidt, se Smyth. Schonroggen, Schönbrod, T. 43-45. Schreffuelinge Sogn, Onsjö Herred, T. 53. Schulte, Henrik, i Helsingör 1415, T. 4. Schweiz, Schweizere, 125-127, 172. 119, Schwentzin, Martin, Dronning Dorotheas Lensmand 1567, s. 39, 40. Schönberg, Nicolaus von, Cardinal, Erkebisp af Capua, pavelig Gesandt til Frankrig og England 1524, s. 120. Scotte, John, Skotsk Adelsmand, Eneboer og Mirakelmager 1535, s. 243, 244. Sebberkloster, T. 123. Seby Sogn, Rönnebjerg Herred, T. 53. Secretairer, Christiern IIs, se Danrop. Frederik Is, se Klocke, Ruge, Svave. Christian IVs, se Otto Brokkenhus. Frants Is, se Bayard, Breton, Gedoyn, Robertet. Henrik VIIIS, se Crumwell, Stephen. Scotus regius 1535, s. 243, 246-250, 267, 268. Segeberger Hedes Skove, 19, 48. Segl, Kongens, hvem betroet, 206. Sehested, Fru Margrete, Bartram Sehesteds Efterl. 1570, havde Aabenraa af Hertug Adolf, 101. Sten Maltesen, Lensmand paa Kronborg 1591, 1594, T. 77, 78. Selvejergods kjöbt af Kronen, 36. Sens, Erkebisper, se Duprat. Seydel, Mikkel, Raadmand i Helsingör 1608, 1610, T. 86. Sforza, Frants, Hertug af Milano, 210. Sibrand, Ingenieurcapitain 1757, T. 128. Sidsel (jvfr. Citze), Fru, se Lange. Siebenbürgen, Bisper, se Statilius.
Sigbrit, 169, 170. Sildefangst under Norge, 102, 103. Sildelejer, T. 5, 7, 10. Kongens Forkjöbsret, T. 10. Simbris Sogn, Jerrestad Herred, T. 54. Simen, Symen, Symon Jepsen i Rise, 35. Nielsen, Kannik i Kbhvn 1496, T. 20. Smed udenfor Esrom 1481, T. 140. Sirenbergh, Hans, Borger i Kbhvn 1455, og Hinrik, Borger i Helsingör, död 1455, T. 9. Sise, T. 26, 123. Sjæland, 78, 83, 86, 111, 213, 220, 257, T. 3, 10, 67. Superintendenter, se Brochmand, Palladius, Povl Madsen, Resen, Vinstrup. Sjæland, Frederik, Frederik Is Herold, sendt til Frankrig og Skotland 1528, s. 134, 146-153. Sjælegaver, Gaver til gud eligt Brug etc., til Esrom: Jens Anderssöns 1492, T. 140, 141. Til Helsingörs Hospital: Christian IIIs 1536, 1541, 1543, T. 30, 31, 33; Anders Ibsens 1560, T. 46; Frederik IIs 1561-1573, T. 46, 48, 52- 54; Thomas Holsts 1566, T. 49. Til Kirken der: Kathrine Wardenbergs för 1457, T. 11; Christiern Is 1472, T. 11, 12; Hr. Johan Oxes 1472, 1483, T. 11, 15, 16; Frederik IIs 1565, T. 50, 51. Til Fruekloster der: Truels Jenssöns 1469, T. 11; Hr. Povl Laxmands 1482, 1493, T. 13, 18-20; Anders Gagges 1492, T. 18; Christiern IIs 1517, T. 25, 26. Til Graabrödrekloster der: Povl Laxmands 1483, T. 14, 15; Truels Erikssöns för 1496, T. 20. Til Sortebrödrekloster der: Gyde Jeppes 1464, T. 139; Povl Laxmands 1483, T. 13, 14. Til Skolen der: Herluf Trolles og Birgitte Gjöes 1561, T. 46, 47; Frederik IIs 1562, 1571, T. 48, 49, 52; Börge Trolles 1565, T. 49. Sjælemesser, sungne, T. 13- 15, 18, 19. Skaane, 76, 190, 216, 224, 231, 234, T. 8, 53-55, 124. Skade, Otto, 1658, T. 138. Skaftelev, Nordrup Sogn, Slagelse Herred, T. 16. Skalleröth, T. 141, 142. Skulleröd, Nödebo Sogn? Skanderborg, T. 66, 73, 87- 89. Skanör, T. 5, 10. Skave, Skaffue, Biskop Niels, T. 20. Skeel, Scheel, Christen, Jör- Holger, gensen, 1672, T. 122. Stiftbefalingsmand 1757, T. 128. Skeg, Mattis, i Tranderup, 35. Skibbrudet under Gulland, 12, 13. Skibes Beslaglæggelse eller Opbringelse, 132, 156-159, 186, 187 (?); jvfr. Kaperi. Skibbrud, Vrag etc., 135, 158, T. 4, 7, 24. Skibsværfter, se Havre de Grâce. Skiby, Skybby Sogn, By og Sö, Horns Herred, T. 64, 78, 79. Skifte væsen, T. 83. Skindre, flaae, T. 96. Skipperlavg i Helsingör, dets Lagsskraa, T. 100-106. Skjödetönde, T. 22. Skjödtz Herred, T. 54. Skjörsk, lösagtig, T. 58. Skodsböl, Broager Sogn, 101. Skoler, se Helsingör. Skomagerla vg i Helsingör, T. 60, 85, 86. Skotland, 106-110, 113-119, 122, 123, 125, 129, 131, 132, 142, 146-154, 158, 159, 161, 162, 180, 185, 186, 207, 208, 228-232, 240-250, 253, 260 -268. Landets Vidundere, 241 -243. Höjskotter, 242. Skovby, Erö, 35. Jvfr. Strueby. Skovbölling, Bjerning Sogn, 46, 47. Skram, Hr. Peder, D. R. R. 1541, 1549, T. 32, 37. Skramsgaard, 100. Nyböl Herred, Skræderlavg i Helsingör, T. 60, 86, 99. Skæferi, Dronning Dorotheas i eller ved Slavgs Herred, 18, 19. Slagelse Hospital, T. 88. Slagterlavg i Helsingör, T. 86. Slangerup, Try Herredsting holdt der, T. 39. Slavgs Herred, 18. Slesvig og Holsten Arvelande, 167. Stift, 40. Bisper, se Godskalk von Ahlefeld. Smedelavg i Helsingör, T. 60, 86. Ulovlig Lavgsskraa, T. 107, 108. Smedstrup Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Smid, Hans, i Helsingör 1610, T. 86. Smitter, se Smyther. Smyth, Johannes, Hertugen af Albaniens Gesandt 1524, s. 113 -118. Smyther, Dr. Ditlev, Kannik i Kbhvn, Kirkeherre til st. Peders Kirke 1519, T. 27. Smöl, Broager Sogn, 101. Snabek, Sundeved, 99-101. Snecke stennen, Tikjöb Sogn, T. 66. Snedkerlavg i Helsingör, T. 86, 130-136. Lavgsskraa, T. 130 136. En Mester maa ikke arbejde mer end selvfjerde, T. 134; den ene maa ikke give sine Svende större Lön end den anden; T. 132, 133. Svendenes Vandreaar, T. 131, 132; deres Behövling, T. 132; Svendeladen, T. 133. Snöchell, Snöchill, Bartel, i Helsingör 1610, T. 86. Mikkel, Byfoged sstds 1595, T. 78. Soderop, T. 141, 142. Esbönderup Sogn? Soliman II, Sultan, 172, 194, 246. Sommer, Henrik, död 1595, T. 78. Sonneburg, Ösel, 55, 67. Sophie af Pommern, Frederik Is Dronning, 186. Sorö, 84. Spanien og Spanioler, 106, 126, 127, 130, 143, 173, 175, 177, 236, T. 97. Spanske Compagni, T. 93. Sparre, Hr. Jep Jenssön, 1457, T. 11. Spiudtztrup Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Stade, 232. Stadsbog, Stadsret, T. 5, 6, 10. Stapel, Bastian, i Bjerning Sogn, död 1567, og hans Döttre Dorothea Jörgens i Haderslev, Heilwig Tolners og Margrete, 46, 47. Starby Sogn, sönder Asbo Herred, T. 54. Statilius, Johannes, udvalgt Bisp af Siebenbürgen, Johan Zápolyas Raad og Gesandt 1528, s. 139, 149, 150. Stats collegiet, T. 138. Stedhaffue Sogn, Onsjö Herred, T. 53. Steding, Georg, Oberst 1657, T. 138. Steman, I. U., Tydsk Præst i Helsingör 1669, T. 115, 116. Sten Maltesen, se Sehested. Villumsen, se Rosenvinge. Stenderup, Sundeved, 100. Stenhuse, T. 47, 52, 62, 65, 87, 123. Stenolie, 242. Stenolt, Nödebo Sogn, T. 141, 142. Stephen, Henrik VIIIs Secretair 1531, s. 175, 176. Stettinerfreden, 85-87, 95. Stiliardica domus, se London. Stirling, 267? Stockholm, T. 11. Stockholmske Blodbad, 169, 170, 245. Stokkeby, Ærö, se Strueby. Stolestadepenge, T. 87. Stormesteren, se René, Montmorency.
Strand, se Nordstrand. Strinelingensis regia, 267. Stirling? Strueby, Ærö, 35. Stokkeby eller Skovby? Strö, Onströ Sogn, Onsjö Herred, T. 53. Ströffuelstrup Sogn, sönder Asbo Herred, T. 54. Sture, Sten, den Yngre, 169. Thomas, Embedsmand paa Sönderborg 1561, s. 101. Stybye Sogn, Jerrestad Herred, T. 54. Suffolk, Suffort, se Richard. Suhm, Ulrik Frederik, Admiral 1757, T. 128. M. Valentin, Notarius i Kbhvn, T. 125. Sundby, Udesundby Færge, T. 51. Sundeved, 22, 40, 99-101. Supremati, gejstlig, prætenderet, over Sönderborg Len, 22, 23, 28-40, 104; over Femern, 28; i det Törninglenske, 23, 28. Svanholm, Swoneholm, Krogstrup Sogn, Horns Herred, T. 16, 62, 78, 79. Svave, Suauenius, Peder, Hertug Hanses Tugtemester, kgl. Secr. og Raad, Gesandt til Frankrig 1528, 1532, til Frankrig og England 1531, til Nederlandene, England og Skotland 1535, s. 131, 132, 135-142, 144-147, 149, 153, 157, 159-184, 187 -207, 216-268. Græske Citater, 201, 206. "Basium datum puellæ, 174. Svenborg Fattige, 43, 104. Svend Andersen, Kæmner i Helsingör 1610, T. 86. Mortensen, Snedker sstds 1652, T. 136. Svenskekrigen 1657, 1658, T. 137, 138. Sverig, 6-16, 20, 28, 29, 55, 62, 66, 67, 69-72, 76, 79, 81, 84-86, 168, 169, 191, 216, 223, 224, 230, 231, 233. Svinefjedre, T. 138. Sværdfejer, Christen, Oldermand for Smedene i Helsingör 1610, T. 86. Sybwrium, Ciborium, T. 23. Sydfrugter, Handel med, T. 97, 98. Syrkiöping, Rönnebjerg Herred, T. 53. Söbo Hovedgaard, Salling Herred, 35. Herrestad Lundtoft Söborg, T. 39, 140-142. Söfarende, Begravelse af druknede, T. 22. Hospitaler for udlændiske, T. 25. Söffuidstad Sogn, Herred, T. 54. Sögaard Hovedgaard, Herred, 101. Sögnedagsprædiken maa kun holdes paa de i Ordinantsen fastsatte Dage, T. 67. Söholm, Siöholm Hovedgaard, Magleby Sogn, Stevns Herred, T. 16. Söllested Hovedgaard, Laaland, T. 62. Söllisborgh, T. 19. Sölvholdigt Erts ved Helsingör, T. 63. Sömagt, Danmarks, 220, 231, 253. Sönderborg By og Slot, 33, 38, 87-93, 95-100, 102, 103, 244. Byen ansöger om Frihed for Skat ved Sildefangsten under Norge, 102, 103. St. Gertruds Kirke, 35. Færgen, 97. Bygning paa Slottet, 19, 20; af en Bro ved Slottet, 102. Len, 25, 38; prætenderet gejstlig Supremati derover, 22, 23, 28-40, 104. Lensmænd,
se Bertram Ahlefeld, Hans Blome, Sivert Ranzov, Thomas Sture. Söndersleff Sogn, sönder Asbo Herred, T. 54. Sören, Severin Mortensen i Helsingör 1618, T. 85. Murer sstds 1565, T. 51. Sövnhus, dormitorium, T. 30. Taasing, 34. Tanderup, se Trandrup. Taube, Due, Johan, til Tullitz, Lensmand paa Kronborg og Frederiksborg 1576-1583, til Önested 1589, T. 48, 62, 69, 76. Taxter for Bagere, T. 43-46, 110, 111; Bryggere, T. 96; Skomagere, T. 85. Teglgaarde, T. 30. Teklenburg, Niclas (?), Greve af, falden ved Öxnebjerg, 268. Termbrödre, T. 92. Thardrup, se Torup. Tharnow, 150. Therning, Anders, Oldermand for Skomagerne i Helsingör 1608, T. 86. Thiedric, se Reidt. Thisted, T 100. Thoern, Niels, i Rise, 35. Thomas Jacobsen i Helsingör 1618, T. 84. Thonius, Bager i Helsingör 1559, T. 39. Thorbern Arvidsen, se Baad. Thorbrygge, thor Brugge, Hans, Oldermand for Snedkerne i Helsingör 1608, 1610, T. 86. Thore Jes Ibssöns i Helsingborg 1510, T. 22. Thorkelins Afskrifter af Cottoniana, 111. Thorszlösze Sogn, Onsjö Herred, T. 53. Thostrup Sogn, nörre Asbo Herred, T. 54. Thott, Birgitte Bondesdatter, Hr. Johan Oxes, död 1483, T. 15. Tage, Lensmand paa Bahus 1562, T. 48. Thyrup (Tirup) Sogn, Rönnebjerg Herred, T. 53. Tiende fört over tyve Mil, T. 66. Paa Als og Ærö, 35. Tierrebye Sogn (indbefattede da ogsaa Hilleröd), Strö, nu Ljunge Frederiksborg Herred, T. 36, 38. Tikiöff, Tykiöb Sogn, Ljunge Kronborg Herred, T. 36, 38, 39, 50-52, 73, 87. Ting i Sönderjylland af Amtmanden holdt andensteds end paa Tingstedet, 101. Tirsbek, Engom Sogn, Hatting Herred, T. 16. Tirup, se Thyrup. Tofte Provsti (Gamtofte), T. 23. Told, Kongens, af Kbhvn, Helsingör og Kjöge begynder om Hösten, T. 10. Toldfrihed, 81, T. 139; for Handelscompagnier, T. 137. Jvfr. Sise. Torsö, Vemmenhöj Hrd, T. 15. Tortur af en Tyv önsket af Dronning Dorothea, 50. Torup, Halsnæs, T. 47. Torup, Thardrup, Ærö, 35. Torupgaard, Salling, T. 62. Torv, Befaling at söge et bestemt, T. 36, jvfr. 38. Tours, 124. Trandrup, Erö, 35. Trannesz Sogn, Herrestad Herred, T. 54. Traven, 225, 226. Treborch, 241. Trittow, indtaget 1534, s. 213, 219, 226. Trogels, Truels Erikssön för 1496, T. 20. Jenssön 1469, se Basse. Jensen i Bregninge, 35. Trolddom, T. 35. Trolle, Börge, til Lillö, D. R. R. 1541-1565, T. 32, 47, 49. Herluf, til Herlufsholm 1561, T. 46, 47. Niels, til Torup 1561, til Braade 1562, T. 47. Trommeslagere, 52, 63. Troyes, 127. Try Herredsting, T. 39. Tryde Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Tullitz, T. 69. Tydsk Bröd, T. 43, 113. Tydske Kirker, se Helsingör, Kjöbenhavn. Tydsk Öl, Forbud mod, T. 41, 123. Tyrkiet, se Soliman II. Deputat til Christne Fangers Ranson, T. 124. Tyrri, Nicolaus, Christiern IIs Gesandt til England 1525, s. 129. Tyttonacre, 157. Tyveri, Tortur anvendt mod en Tyv, 50. Tönder, 101, 102. Amt, 50, 101, 102. Amtmænd, se Ben. Ahlefeld.
Törninglen, 23, 28. Udbudspenge, T. 26. Udskrivning af Barberer, Baadsmænd og Tömmermænd etc. fra Kolding, 21-25, 52, 53; Randers, 25; Helsingör, T. 34, 87, 88. Uk, Lundtoft Herred, 101. Uldrup i Sundeved, 99-101. Ulfeld, Christoffer, 1627, T. 97. Mogens, Lensmand paa Kronborg 1603, T. 63. Ulfstand, Gregers, fangen 1566, s. 8. Hr. Holger, D. R. R. 1541, T. 32. Hr. Trud, D. R. R. 1541, T. 32. Ulstrup Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. By, Krogstrup Sogn, Horns Herred, T. 78, 79. Undballigh, se Vindeballe. Undleyde sig, T. 31. Sich entledigen?
Ungarn, 118, 149, 150, 154, 155, 173, 202. Urbino, se Frants Maria. Urne, Christoffer, 1625, T. 94. Clavs, til Beltebjerg 1561, T. 47. Frederik, Lensmand paa Kronborg 1627-1637, T. 89, 92, 97, 98. Jörgen, til Valsö, Hofmarskalk 1582, T. 68. Jörgen, til Alslev, Lensmand paa Kronborg og Frederiksborg 1623 -1626, T. 89, 94, 97, 117. Lage, Bisp i Roskilde, T. 28. Sidsel, til Boserup, Albret Oxes Efterl. 1578, T. 62. Uroxer, 174. Urup, Hr. Axel, 1652, T. 129. Utenhof, Wolfgang von, Frederik Is Tydske Kantsler, 1528,' 1532, s. 137, 206. Wadensö Sogn, Rönnebjerg Herred, T. 53. Waldby Sogn, Jerrestad Herred, T. 54. Walden Hovedgaard, Högs Herred, T. 19. Valenciennes, 173. Valgretten til Danmarks Krone hos Rigsraadet, 213, 215, 218, 219, 221, 224, 238, 263-265; ogsaa hos Folket, 233, 238. Der tages ogsaa Hensyn til Slægtskabet, 263-265. Valkendorf, Christoffer, paa Ösel 1566, 1568, Rentemester 1580, Hofmester 1598, s. 17, 67, T. 63, 78, 79. Vallebierig Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Vallö, T. 62, 78. Valoys, Valuausz, a Valencia, Guillaume, Frants Is Herold, sendt til Skotland og Danmark 1528, s. 142, 150-153. Valsö Hovedgaard, T. 68. Vangiones, se Worms. Vantsniderlavget i Helsingör, T. 60. Vanuis ved Paris, 173. Varberg, 75-77, 157-159, 216. Wardenberg, Kathrine, död 1457, T. 11. Wedderborn, Richard, Borger i Helsingör 1584, 1587, T. 69, 73. Weddinge, se Hvidinge. Wedlöff Sogn, Lugude Herred, T. 54. Wegerslöff, Fr., Commandeurcapitain 1757, T. 128. Wegge, en Art Hvedebröd, T. 44. Vejby Sogn, Holbo Herred, T. 46. Wemminde hög Herred, T. 54. Wemindelöff Sogn, Jerrestad Herred, T. 54. Venetiæ, 223, 224, 230, 231. Wensin, Lavrens, Embedsmand i Haderslev Amt 1568, s. 46, 47. Veria, Vere i Zeeland, 241, 250, 268. Wesby Sogn, Lugude Herred, T. 53. Vestergötland, 7. Westminster, se London. Viborg, T. 99. Kapitel, 21. Wick, 66. Widebus, Hans, Snedker i Helsingör 1652, T. 136. Vig Sogn, Ods Herred, T. 50. Wigandt, Capitain 1757, T. 128. Viigh, Jörgen, Borger i Helsingör 1549, T. 37. Vilandrius, se Breton. Vildskyt, Clavs, i Helsingör 1618, död 1639, T. 85. Vildsvin, 56. Vilhelm IV, Hertug af Baiern, omtales af Kong Henrik VIII som passende til at vælges til Romersk Konge, 172. Vilhelm den Yngre af Brunsvig Lüneburg 1567-1569, s. 5, 41, 45, 47, 57-61, 74, 94. Vilken, Willekind Nielssön, Borgemester i Helsingör 1464, 1469, T. 11, 139. Villingeröth, Esbönderup Sogn, T. 140. Villum Hybertsen, se Huibens. Mortensen, se Rosenvinge. Vilocher Slot ved Nantes, 194, 195, 197. Wiltshire, se Boleyn. Vin at skjenke ved Bryllupper, T. 85. Vinhandel forbeholdt Magistraten, T. 66, 67. Vincents Iversen, se Lunge. Vindeballe, Wndballigh, Ærö, 35. Wingfeld (Robert, Engelsk Gesandt i Nederlandene?), 112. Winsen, 39, 40. Vinstrup, M. Peder, Superintendent i Sjæland 1591, T. 77. Vinterberg paa Als, 35. Mintebjerg?
Viole, le seigneur de, 1532, s. 197. Wirckie Sogn, Harjager Herred, T. 53. Wisch (jvfr. Povisk), Clavs v. d., til Grönholt, Lensmand paa Rendsborg, död 1566, s. 3, 4. Vodrup, Huoderuppe Gaard, Ærö, 35. Wodt, woad, Farve-Vajdt, isatis tinctoria, 259. Wogn, Bernt, Borger i Kbhvn 1455, T. 9. Vognmester, Kongens, se Herbert Eckhoff. Vognmænd, T. 136. Wold, Remmer von, Rentemester 1543, T. 34. Wolf, Henrik, Statholder 1568, s. 66, 67. Wolfgang, Wolffen af Brunsvig Lüneburg Grubenhagen, g. m. Dorothea af Sachsen Lauenborg, 1567-1569, s. 5, 41, 47, 48, 52, 57-61, 74, 75. Wolsey, Thomas, Cardinal, Erkebisp af York, 111-113, 129, 141, 156, 157. Vordingborg, T. 6. Vorman, Nicolaus, Borger i Flensborg 1528, s. 138-140. Worms, Vangiones, Mödet i, 1521, s. 172. Woye, Ewald, Hertug Hans den Ældres Kammerjunker 1571, s. 98, 99. Vrag, se Skibe. Wram, nörre, Sogn, sönder Asbo Herred, T. 54. Wullen weuer, Jörgen, 260. Vällöf, Väsby, Lugude Herred, se Wedlöff, Wesby. Værgemaal maae Magistratspersoner ikke paatage sig, T. 86. Væverlavg i Helsingör, T. 86. Ysted, T. 66. Zápolya, Johannes, Konge af Ungarn, 118 (?), 149, 150, 154, 155, 202. Zelle, 10, 12-14, 16, 61. Edituus, Dr. Martin, i Kbhvn 1569, 1570, s. 76, 78, 81, 86, 93, 94. Ægte Födsel, Betingelse for at optages i et Lavg, T. 40, 80, 81. Ægteskabet lovprist, det gammel-protestantiske Princip, 45. Ærö, Erre, 22, 23, 30-35, 38 -40, 42-44, 104. Etna, 242. Öffreby Sogn, Ingelstad Herred, T. 54. Ölrik i Helsingör 1517, T. 25. Önested, vester Gjönge Herred, T. 76. Örekrog, T. 5, 6. Ören, Oren Mose, T. 125, 126. Tikjöb Sogn? Örens Afskjæring, T. 58. Öresund, 222, T. 93, 97, 98. Tolden skal ikke forlægges fra Helsingör, T. 30. Ösel, 17, 55. Öxentold, 81. Öxnebjerg, Slaget ved, 267, 268. Öye Sogn, Jerrestad Herred, T. 54.