Spring til indhold

Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

C. A. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Trykkeri. Kjöbenhavn


Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf/1 Titelside-79

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


AARSBERETNINGER FRA DET KONGELIGE GEHEIME ARCHIV, INDEHOLDENDE BIDRAG TIL DANSK HISTORIE AF UTRYKTE KILDER. SLUTNINGSHEFTE. (SYVENDE BIND.) KJÖBENHAVN. I COMMISSION HOS C. A. REITZE L. BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI. MDCCCLXXXIII. Den en nærmeste Anledning til, at nærværende Tillægshefte til de af min højtærede Formand, nuværende Gehejmekonferensraad, Dr. Wegener, udgivne Aarsberetninger udkommer, er den, at der (som meddelt i Fortalen til 6. Bind) ved forrige Aars Slutning var trykt 5 Ark til et nyt Hefte, altsaa et paatænkt 7. Bind. Da jeg nu ikke kunde anse denne Omstændighed for tilstrækkelig tvingende til at fortsætte disse Aarsberetninger, hvis Plan og Anordning formentlig er forældet, og paa den anden Side nødig vilde lade et af Arkivet paabegyndt Arbejde staa uafsluttet, har jeg valgt den Udvej at udgive Slutningen af Kong Christian V.s Dagbog for Aaret 1693 som et selvstændigt lille Hefte, ligesom de foregaaende Bind forsynet med et Register. Samtidig har jeg da troet at burde benytte Lejligheden til at ledsage dette Hefte med det sædvanlige Uddrag af Arkivets Aarsberetning til Hs. Maj. Kongen, der denne Gang var bleven affattet i den traditionelle Form af Gehejmeraad Wegeners mangeaarige Medarbejder, Hr. Registrator Krarup. Dette Hefte vil saaledes, som jeg haaber, kunne slutte sig nær til de mange foregaaende med samme Titel og i Forening med dem være et varigt og karakteristisk Monument over den fortjente Videnskabsmand, som i en lang, for vort Fædreland skjæbnesvanger Aarrække har staaet i Spidsen for det Kongelige Gehejmearkiv. Den 27. April 1883. A. D. Jørgensen. XXXV. For Aaret 1882. INDHOLD. Archiv-Efterretninger. IXI. Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Kong Christian Vs egenhændige Dagregister for Aaret 1693 (Februar-December) 1-72. Register 73-79. XXXV. UDSIGT OVER DET KONGELIGE GEHEIMEARCHIVS TILSTAND OG VIRKSOMHED I AARET 1882. Den allerunderdanigste Beretning fra det Kongelige Geheimearchiv for Aaret 1882 blev den 20 Februar 1883 indsendt til Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet og af Samme Hans Majestæt Kongen forelagt. Et Udtog af denne Aarsberetning skal som sædvanligt gives her. I. Geheimearchivets Samlinger ere i Aarets Løb blevne forøgede med følgende, deels utrykte deels trykte Sager. A. 1. Modtaget 22 Marts fra Høiesteretsadvocat Liebe som Curator i Kong Frederik den Syvendes reassumerede Dødsbo de deri yderligere fremlagte Bilag (med Undtagelse af to til Curator i Grevinde Danners Bo foreløbigt udlaante Stykker). 2. Modtaget fra Executorerne i Arveprindsesse Carolines Dødsbo, Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn og Etatsraad Lindberg, 8 Mai en forseglet Pakke med Arveprindsessens modtagne Breve til Opbevaring efter Hs. Majestæt Kongens allerhøieste Bestemmelse og 8 December 84 Nummere af Protocoller og Pakker, især hidrørende fra Arveprindsessens og hendes Gemals Hofholdning, samt Skifteprotocol med Bilag i Hds. Kgl. Heihed Prindsesse Juliane Sophies Bo. B. 1. Modtaget fra Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet 3 Juli: 4 "Protocoller » daterede 6 Juli 1881, 29 Marts og 17 Mai (to) 1882 og optagne i Anledning af Forandring i den Maade, hvorpaa de af Erkebiskop Absalons Grav i Sorø Kirke udtagne Gjenstande skulle bevares. 2. Modtaget fra Udenrigsministeriet 13 Juli: Danske Tractater 1751-1800. Kbhvn. 1882. VII B. 1 H. (1883.) Aarsberetninger. a C. Gaver fra Stiftelser og Personer, hjemme og ude: 1. fra Consistorium: Aarbog for Kjøbenhavns Universitet med Meddelelser for 1880–81, Kbhvn. 1882, og Stockholms högskola, styrelsens berättelse för 1881; 2. fra Commissionen for det Arnamagnæanske Legat: Kaalund, Hist. topographisk Beskrivelse af Island, II, 2; " 3. fra Directeurerne, Pastor emer. C. F. Petri og Major M. Luno, for den i 1880 opløste Tontine af 1792»: Tontinens Archiv bestaaende af 19 Nummere, modtaget 20 April; 4. fra den Kgl. Norske Regjerings Departement for Kirke- og Undervisningsvæsenet: Diplomatarium Norvegicum, XI, 1; 5. fra det Kgl. Norske Rigsarchiv: Norske Rigsregistranter, VIII, 1 og Biskop Jens Nielsens Visitatsbog, 2. Hefte; 6. fra det Kgl. Svenske Rigsarchiv: Bowallius, Meddelanden från Sv. Riksarkivet, VI, Kyrkoordningar etc. före 1686, II, 1, og Svenskt Diplomatarium från och met 1401, II, 2; 7. fra Smithsonian Institution i Washington: Annual report of the board of regents 1880; 8. fra Hr. Frederik Barfod: Bryllupet i Arninge 8. septbr. 1854, Kbhvn. 1854 (med Stamtavle over Slægten Barfod fra c. 1700 af), Stamtavle over den danske linie af slægten la Cour, Kbhvn. 1877, Slægterne Poulsen (fra Rolsegaard) og Dinesen (fra Rørbækhovgaard), Kbhvn. 1877, og Griffenfelds ætlinger, særtryk af Vaupells Rigskansler Grev Griffenfeld, Kbhvn. 1882; 9. fra Udgiverne, C. F. Bricka og J. A. Fridericia: Christian IV's Breve, 1-6. Hefte; 10. fra Justitsraad, Bibliothekar Bruun: Aarsberetninger fra det Store Kongelige Bibliothek, III, 7; 11. fra Birkedommer Dahlerup i Amager Birk: hans Mariager Klosters og Bys Historie, Kbhvn. 1882, Afskrift af Lavhævd paa Mariager og dets Fang 17 Febr. 1479, Skjøde paa en Bolig i Hillerød 24 April 1652, Orig., Afskrift af Mariager Bys Grundtaxt og Matricul 1682 og Afskrift af Mariager Kirkes Beskrivelse c. 1750, modtagne 12 Mai; 12. fra Assistent S. Elvius: enkelte schematiske presbyterologiske Notitser fra dette Aarhundrede, indsamlede af afdøde Pastor S. V. Wiberg, leverede her 11 Juli; 13. fra nuværende Overlærer i Roskilde, Dr. A. Heise: Familien Rosenkrantz's Historie, II, 1; 14. fra Premierlieutenant F. C. Holstein oversendtes 4 Attester til Supplering af de Benzonske Stamtavler; de tilbagesendtes efter Benyttelsen 13 Juli; 15. fra Kgl. Fuldmægtig O. G. Lundh ved det Norske Rigsarchiv: hans Aktstykker til Leilændingsvæsenets Historie, Christiania 1881; 16. fra Overhofmarskal Løvenskiold: hans Løvenskioldske Slægtebog, Kbhvn. 1882; fra N. Nicolaysen: Aarsberetning for 1880 fra Foreningen for Norske Fortids- 17. mindesmærkers Bevaring, Kristiania 1881, og Kunst og Haandværk fra Norges Fortid, 1. Hefte, Kristiania 1881; 18. fra Archivar ved Kjøbenhavns Raadstue, Dr. O. Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium, V, 2; 19. fra norsk Universitetsstipendiat, Dr. Yngvar Nielsen: hans Bidrag til Norges Historie, I, 1-2, Christiania 1881; 20. fra Sognepræst Fr. Plesner i Vedersø og øvrige Slægtninge af afgangne Registrator Chr. Plesner: den den Afdøde tilhørende mærkelige gamle Kirkebog, Tryggelev-Bogen, fra c. 1565 (sml. Kirkehist. Saml. II, 452); 21. fra Sognepræst i Brændekilde, Dr. H. Rørdam som Secretair for Kirkehistorisk Selskab: Kirkehistoriske Samlinger, 3. Række III, 4 og IV, 1 samt Danske Kirkelove, 2. Hft.; 22. fra Kammerherre, Grev Scheel til Gl. Estrup: Eske Brocks Skrivcalender for 1611, modtaget 9 September; 23. fra Archivassistent, Cand. jur. V. A. Secher: Kongens Retterthings Domme, 3. Hefte, og hans "De to ældste bevarede, i Norden udstedte Breve», Særtryk af Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed; 24. fra Kammerherre V. S. Skeel: hans Supplement til Optegnelser om Familien Skeel, Kbhvn. 1882; 25. fra Overretsassessor Sporon: en Samling Concepter fra Tiden 1789-1810 til Love og Betænkninger m. m. skrevne af Chr. Colbjørnsen, modtaget 30 Marts; 26. fra Wilh. Swalin, Amanuensis i det Kgl. Svenske Krigsministerium: hans Bog Det danske Statsraad, biographiske Data, Stockholm 1881; 27. fra Geheimeconferentsraad Trap som Formand i Samfundet for Dansk-Norsk Genealogi og Personalhistorie: Personalhistorisk Tidsskrift, II, 4-III, 3 og J. Vahl, Slægtebog over Christjern Nielsens Afkom, 2. og 3. Hefte; 28. ifølge testamentarisk Bestemmelse af Pastor Wiberg i Jordløse modtaget 12 December en Kirkebog for Jordløse-Haastrup Menigheder 1702-25. II. Det Kongelige Geheimearchiv har intet vitterligt Tab at beklage i sine Samlinger i Aaret 1882. Men eftersom der tidligere har været Anledning til i denne Rubrik at omtale de herfra gjorte Udlaan, skal der herunder gives en Fortegnelse over saadanne i 1882, om det end strax maa bemærkes, at der af dem ikke skjønnes hverken at have resulteret eller at være i Vente noget yderligere Tab. Hofmarskallatet laante til forskjellige Tider Sager af Hofmarskallats- og Foureer- Archivet, hvilke atter tilbageleveredes efter faae Dages Forløb. Hans Majestæts Civilliste laante i Juli Maaned Regnskabet over Activer 1862 og 1863; tilbageleveret 17 Juli. a* Commissairerne i Hds. Kgl. Høihed Arveprindsesse Carolines Dødsbo laante navnlig Slutningsforretningen i Arveprinds Ferdinands Dødsbo; tilbageleveret 8 April. Indenrigsministeriet fik tillaans 1 December Jydske Registre Nr. 27; tilbageleveret 4 December. Det Kgl. Svenske Rigsarchiv fik Tilladelse 1876 (se Aarsberetn. VI, Archivefterretn. S. XXIV) til successivt at erholde udlaant den hele Række Actstykker, der sammenfattes under Benævnelsen Sturearchivet. En Sending paa 200 Stykker modtoges tilbage 15 April gjennem den Svensk-Norske Legation, der atter modtog en ny af samme Størrelse 2 Mai. Den Kgl. Norske Regjering har ifølge tractatmæssig Aftale ogsaa i 1882 havt enkelte Bind af Norske Registre og Tegnelser tillaans med et ad Gangen for at lade dem afskrive. Archivassistent V. A. Secher har ifølge ministeriel Skrivelse af 17 Juni 1880 havt tillaans Herredagsdombøgerne Nr. 17 og 18 og Rigens Dombog 1597-1609, hvilke tildeels vare tilbageleverede inden Aarets Udgang. III. Med Undtagelse af de to Dage 7 Juli og 30 December, da Archivet holdtes lukket efter ministeriel Bemyndigelse i Anledning af Registrator Plesners Jordefærd og af Archivets Overlevering til den nye Geheimearchivar, har det staaet aabent hver Søgnedag for de Besøgende. Ligeledes uafbrudt er det for hver enkelt af de Ansatte anviste Arbeide blevet fremmet paa den nedenfor angivne Maade. Foruden den overordnede Ledelse, om hvilken denne Beretning skulde være et samlet Vidnesbyrd, har Geheimearchivarius ogsaa deeltaget i Detailarbeidet. Saaledes ere alle fra Archivet udgaaede Expeditioner (see denne Beretnings fjerde og sjette Afdeling) skrevne med hans Haand, og Kopibogen har han selv ført, naar andre Vedkommende kunne have været optagne paa anden Viis. Første Archivsecretair og Registrator, Lieutenant Plesner gik som sædvanligt Geheimearchivarius tilhaande med at fremskaffe de begjærede Oplysninger. Forøvrigt var særligt han beskjæftiget med Udgivelsen af Aarsberetningen og Udarbeidelsen af dennes Register. Desuden paabegyndte han en specificeret Registratur paa Sedler over Øresunds- Toldbøgerne som Grundlag for en eventuel omhyggelig Fortegnelse og Indholdsangivelse over denne værdifulde Samling. Han bortreves af en pludselig Død 1 Juli. Anden Archivsecretair og Inspector Matthiessen har afsluttet Registraturen over forskjellige Archivalier fra Commercecollegiet, har registreret en Deel jydske til Archivet afleverede Documenter af topographisk Indhold og har over Acter vedkommende Keiserkrigen 1627-29 leveret en Liste, som meddeeltes Prof. Opel i Halle. Han har deeltaget i at fremtage og atter at henlægge de Archivalier, som brugtes i Contoiret. Assistent (fra 22 December Registrator) Krarup fortsatte Registreringen af Archivets vestindiske Sager, men kunde kun i ringe Grad fremme den for andre paatrængende Kravs Skyld. Aarsberetningens Trykning og den daglige Betjening af de Besøgende levnede ham allerede i Plesners Levetid kun sjeldent Leilighed til andet Arbeide, og efter dennes Død maatte han ikke blot ved siden af sin egen Gjerning besørge Registratorens Forretninger, men tillige afslutte eller indordne udsatte og henlagte Arbeider og Sager. Saaledes fuldførtes Registret til Aarsberetningernes VI Bind, og en stor Mængde enkelte Stykker indordnedes paa Plads i forskjellige Samlinger. Stipendiarius Secher har omordnet og registreret Fortsættelsen af Samlingen «Danske Adels Historie», nemlig 1 Fascikel af Signaturen «Chr. v. Lente», 1 af «Biermann v. Ehrenschild, 1 af C. v. Reventlow» og 5 af «Breve til og fra Forskjellige» (de to sidste tillige betegnede som "Gabriel Milan»), i Alt mindst paa 1200 Sedler. Stipendiarius Dr. Erslev har fortsat Seddelregistraturen over Samlingen, der er dannet af Kantslerbreve og Breve til kongelige Secretairer; har registreret paa Sedler det første Supplement til Ribe Stiftsbreve; har fuldendt den summariske Registratur over "det gamle Finantsarchiv»; har ordnet og summarisk registreret Sager fra Toldkammerarchivet; har i Almindelighed ført Copibogen og har besørget Afskrivningen til Aarsberetningen. IV. Geheimearchivets Virksomhed i det Offentliges Tjeneste: 1. Overhofmarskal Løvenskiold modtog 22 October nogle nærmere Forklaringer til en tidligere Skrivelse (af 16 Juni 1876) angaaende ældre Hofceremonieller og international Rangorden. Hofmarskallatet benyttede iøvrigt jevnligt den hertil afleverede Deel af sit Archiv, en enkelt Gang ved Kammerjunker Amsinck, men ellers ved Cancellist Holm. 2. Paa samme Maade benyttede Hs. Majestæt Kongens Civilliste Archivet ved Cancellist Harder og Assistent Thiset. 3. Udenrigsministeriet fremførte 8 April Onske fra den keis. tydske Gesandt, dertil opfordret af den kgl. sachsiske Regjering, om Oplysninger angaaende Missionairen Bartholomæus Ziegenbalgs Fødselstid i Anledning af en forestaaende Mindefest for denne i hans Fødeby Pulsnitz. Den archivalske Undersøgelse fremskaffede kun forskjellige andre chronologiske Data, men ikke Fødselstiden. Derimod henvistes til to næsten samtidige, trykte Biographier: 1) af 1722 i Der Dänischen Missionarien Berichten II, Continuation 18, S. 225-44 (sml. Cont. 20, S. 454) og 2) af 1749 i det Zedlerske Conversationslexicon LXII, S. 472-88, hvoraf det ved kritisk Prøve syntes at maatte fremgaae, at Dagen er at ansætte til 24 Juni, ny (ikke gl.) Stiil, 1683. Taksigelse modtaget 24 Mai. 4. For Krigsministeriet verificeredes 16 September to Afskrifter af Afstaaelser fra Kong Frederik VI's Efterladtes Side paa Frederiksværk af 1846. Hyppige Undersøgelser af archivalske Emner ere paa Ministeriets Vegne her blevne foretagne af Archivar Capitain Feilberg og Assistent Lund. 5. Til Justitsministeriet oversendtes paa Begjæring 4 Marts et Vidnesbyrd om adelig Herkomst for Jens Peter Stibolt, der formeentlig lever i Nordamerica som Redacteur. Anmodning om dette Vidnesbyrd var bleven stillet til Udenrigsministeriet af den keiserlige tydske Legation til Bedste for preussisk Reserveofficeer Friherre v. Egloffstein. 6. Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet lod forespørge i Anledning af en til Udenrigsministeriet indløben Anmodning om Afstøbninger til den heraldisk-sphragistiske Udstilling 1882 i Berlin af forskjellige angivne Segl tilhørende Personer af det Brunsvig-Lüneburgske Huus. 13 Marts svaredes, at 6 af de begjærede 7 Segl havdes her, af hvilke dog kun de 5 kunde afstøbes, da Archivassistent V. A. Secher en Maaned derefter udførte Afstøbningerne. Hans Regning derfor indsendtes til Ministeriet 15 April, og 26 Mai modtoges gjennem Udenrigsministeriet Udtalelser af Reqvirentens Erkjendtlighed. 7. Samme Ministerium forlangte Betænkning over et Andragende af 26 Marts fra norsk Universitetsstipendiat Dr. Yngvar Nielsen om Adgang til de af Kong Christian VIII's Sager, der kunde benyttes ved en Skildring af Norges Historie i Tiden nærmest for og efter Adskillelsen. Da de paagjældende Stykker henhørte til en Samling "Geheime Papirer, der 1849 deponeredes paa den Betingelse ikke uden allerhøieste Tilladelse at maatte være tilgjængelig for Andre end selve Geheimearchivaren, maatte en saadan Bemyndigelse i hvert Fald først søges. Dette meddeeltes Ministeriet 8 April, og 25 April bemyndigedes Geheimearchivaren til at efterkomme Andragerens Ønske indenfor de Grændser, som egen Conduite maatte finde det raadeligst at drage. 8. Samme Ministerium modtog 5 Juni en tilsvarende Betænkning over et Andragende fra Dr. phil. Arvid Ahnfelt af Stockholm om Adgang til Christian VIII's franske Optegnelser fra Opholdet i Norge. 8 Juli modtog Geheimearchivaren atter en Bemyndigelse som den ovenfor nævnte. 9. Kongerigets Archiv lod Archivassistent Bloch i September tage Afskrift af et Stykke i Jydske Registre for 1606. 10. Kjøbenhavns Magistrat lod 4 December ved Fuldmægtig Gjede eftersøge en Fundats af Claudi Rosset. V. Følgende have i Aaret 1882 arbeidet i Archivcontoiret. A. Landsmænd. a. Efter ældre Bemyndigelse: 1. Høiesteretssagfører J. H. Bagger (20 Marts 1877, 21 Januar 1880, 13 Januar 1881). 2. Kammerjunker, Capitain S. Bauditz (12 Marts 1879). 3. Archivsecretair J. H. F. Berlien (30 August 1844, 13 Marts 1867). 4. Cand. jur. O. F. Borthig (1 December 1881). 5. Pastor C. H. Brasch (26 April 1854, 16 April 1869). 6. Bibliotheks-Assistent C. F. Bricka (27 April 1871). 7. Dr. phil. P. Brock (4 April 1873). 8. Cand. phil. C. Brøndsted (24 Januar 1870, 6 Marts 1880). 8. Kammerraad C. Christensen (29 October 1870). 10. Birkedommer H. Dahlerup (13 August 1877). 11. Professor J. H. Deuntzer (8 Marts 1878). 12. Hofjægermester, Baron Düring-Rosenkrantz (19 Marts 1880). 13. Assistent S. Elvius (18 Juli 1877). 14. Professor H. F. Ewald (16 October 1876). 15. Pastor, Lic. theol. H. M. Fenger (28 Mai 1875). 16. Bibliotheks-Assistent, Dr. phil. J. A. Fridericia (5 Mai 1870). 17. Cand. phil. F. Fries (30 December 1881). 18. Exam. polyt. F. R. Friis (9 November 1859 og 10 Januar 1871). 19. Cand. mag. E. Gigas (20 Januar 1881). 20. Bibliotheks- Assistent S. M. Gjellerup (21 Marts 1870). 21. Cand. jur. C. Gottlieb (13 December 1881). 22. Capitain H. F. Grandjean (20 Marts 1879). 23. Cand. juris G. L. Grove (16 November 1875). 24. Capitain E. G. Harboe (5 Februar 1879). 25. Overlærer, Dr. phil. A. Heise (8 August 1870). 26. Høiesteretsadvocat A. Hindenburg (3 April 1877) ved Hr. Fridrichsen. 27. Professor E. Holm (12 Mai 1870, 30 December 1876). 28. Fuldmægtig J. G. Holm (11 December 1879). 29. Archivassistent F. Jessen (8 Marts 1881). 30. Skolelærer S. Jørgensen (25 August 1874) ved Cand. Brøndsted. 31. Stud. mag. H. V. Klavsen (6 November 1880). 32. Professor J. Kornerup (24 Januar 1865). 33. Kammerherre F. Krogh (25 November 1870). 34. Translateur A. Larsen (16 October 1874). 35. Pastor Lind (22 Juni 1881). 36. Dr. phil. T. Lund (17 August 1875). 37. Cand. theol. V. Lütken (19 April 1881). 38. Overhofmarskal C. L. Løvenskiold (31 Januar 1857, 11 December 1871). 39. Premierlieutenant L. Mehrn (26 October 1880). 70. Tegner R. Meiborg (30 Januar 1880). 41. Capitain T. V. B. Meidell (28 November 1881). 42. Dr. phil. F. J. Meier (2 October 1878). 43. Dr. phil. W. Mollerup (7 Februar 1873). 44. Archivar, Dr. phil. O. Nielsen (30 September 1858). 45. Cand. juris. C. Nyrop (11 Februar 1874). 46. Musseums-Assistent, Dr. phil. H. Petersen (23 Juli 1869) med Bistand af Lithograph Bergh og Capitain Madsen. 47. Pastor, Dr. phil. H. F. Rørdam (18 Januar 1854, 13 Februar 1858) med Bistand af Stud. Klavsen. 48. Archivassistent V. A. Secher (15 September 1869, cfr. Min. Skriv. 17 Juni 1880). 49. Kammerherre V. S. Skeel (7 Juni 1867). 50. Universitets-Bibliothekar S. Birket Smith (25 Marts 1868). 51. Fuldmægtig P. M. Stolpe (4 Juni 1875). 52. Gaardeier N. Rasmussen Søkilde (10 September 1873). 53. Capitain S. A. Sørensen (25 October 1876). 54. Assistent A. Thiset (30 December 1873). 55. Etatsraad P. G. Thorsen (5 Januar 1855). 56. Cand. polit. G. L. Wad (22 April 1875). 57. Provst J. Vahl (9 September 1878). 58. Oberst O. Vaupell (10 November 1869). 59. Bibliotheks-Assistent C. H. Weeke (26 November 1852, 28 Februar 1870). 60. Fuldmægtig A. Winecken (30 August 1881). 61. Adjunct D. H. Wulff (7 Juni 1860). b. Efter Bemyndigelse af 1882: 62. Lærer J. Bidstrup (4 Mai: til Undersøgelse af genealogiske Forhold paa Bornholm, særligt med Hensyn til Slægterne Kofod). 63. Fhv. Proprietair J. C. Boëck (31 Januar: Indsamling af en Matricul over danske Officerer fra 1689 af). 64. Redacteur J. Davidsen (21 Januar: personalhistoriske Oplysninger). 65. Kammerjunker, Birkedommer G. W. L. Drechsel (9 September: om Lorents Tuxen og Hustru). 66. Fhv. Birkedommer C. Eberlin (21 October: Frederiksbergs Historie). 67. Stud. med. C. Erslev (21 October: dansk Historie i det 17de Aarhundrede). 68. Cancellist F. Harder (21 Januar: personalhistoriske Oplysninger). 69. Grosserer P. Heering (20 Marts: Eftersyn af et enkelt, angivet Stykke). 70. Kammerjunker, Ritmester C. v. Krogh (12 Mai: Familie-Oplysninger og Hestgardens Historie). 71. Lieutenant, Lærer P. Lauridsen (22 Juli: om arctiske Foretagender fra Norden i det 16de og 17de Aarhundrede). 72. Redacteur W. Møller (4 April: dansk Personal- og Culturhistorie i det 18de Aarhundrede). 73. Toldcontoirist Pohl-Andersen (30 Mai: Familie- Oplysninger). 74. Stud. juris P. Schouenborg (9 December: Familie - Oplysninger). 75. Capitain F. C. M. Thomsen (28 October: dansk Militair-Historie). 76. Sagfører-Fuldmægtig Thomsen (11 November: ældre dansk Retshistorie). 77. Stud. med. M. K. Zartmann (2 Aug.: Slægten Bohn paa Bornholm og dens Paarørende). B. Fremmede (med Adgangstilladelse fra dette Aar eller før): 78. Dr. phil. A. Ahnfelt af Stockholm (speciel Bemyndigelse af 8 Juli 1882, see ovenfor S. VI). 79. Kammerherre, Capitain C. J. Anker af Christiania (24 April 1882: Norsk Personalhistorie og om Oprettelsen 1788 af Norske Jægercorps). 80. Statsraad F. F. Carlson af Stockholm (15 Juli 1850). 81. Professor J. R. Danielson af Helsingfors (27 Juli 1877). 82. Student M. W. Grubbe af Lybek (30 September 1882: Slægter af Navnet Grubbe). 83. Archivfuldmægtig H.J. Huitfeldt-Kaas af Christiania (10 September 1860). 84. Baron A. Kurck til Rynge i Skaane (24 October 1882: Skaanes Historie og Personalhistorie). 85. Universitetsstipendiat, Dr. phil. Yngvar Nielsen af Christiania (22 Januar 1867 og specielle Bemyndigelser af 11 Mai 1881 og 25 April 1882, see ovenfor S. VI). 86. Lector, Dr. phil. Olof Nilsson af Malmø (30 October 1871). 87. Professor, Dr. phil. Opel af Halle (20 August 1869 og 8 Juli 1873; i Henhold til hans Onske om at faae nogen Oplysning om det Udbytte, han kunde vente for sit Arbeide over Trediveaarskrigen, udarbeidedes der, om det end havde sine Betænkeligheder at efterkomme et saa vidtgaaende Onske, ved Secretair Matthiessen en Fortegnelse over de paagjældende Archivalier, der oversendtes 11 Mai, hvorefter han ved Afskrivere lod forskjellige Sager copiere). 88. Archivar, Dr. phil. Rydberg af Stockholm (20 December 1870, 22 Juli 1872). 89. Professor, Dr. phil. D. Schäfer af Jena (17 Juli 1875). 90. Professor, Dr. phil. G. Storm af Christiania (3 Juli 1879). 91. Bibliothekar C. G. Styffe af Upsala (29 Juni 1850). 92. Hr. M. Tourneux med Frue fra Frankrig (ansøgte 28 October om Adgang til Grev Gleichens Relationer fra Paris 1763–70, men de afreiste saa snart, at Ministeriets Tilladelse ikke traf dem her; paa eget Ansvar havde Geheimearchivaren allerede forinden forelagt dem alt det Omspurgte). VI. Skriftlige Meddelelser ere givne Følgende fra Geheimearchivet. A. Landsmænd, som have erholdt saadanne: 1. Pastor Bang i Føvling spurgte 18 Juli, om Birkedommer Mads Hansen Bruun blev henrettet for et Drab paa Læsse 1688, og om hans Medskyldige blev greben. Skjøndt Geheimearchivaren ikke kunde anerkjende nogen Forpligtelse for sig til at besvare slige Spørgsmaal, oplyste han dog, at Birkedommeren i December 1689 dømtes til Landsforviisning og hans Medskyldige fra Livet af Hoiesteret, og at begge de Dømte 1690 forgjæves søgte om Benaadning. 2. Student Benzon fik 1 Februar Vidnesbyrd om adelig Herkomst for Gerhard Marianus Rosencrone Benzon (f. 1797). 3. Hofjægermester Bertouch fik 30 November Svar paa forskjellige historiske Spørgsmaal i Privatbrevs Form. 4. Legationssecretair Koefoed og senere Premierlieutenant F. C. Holstein fik hver et Vidnesbyrd om adelig Herkomst for ægte mandlige Descendenter af Henning Christoph Holstein til Nütschau, der 16 April 1722 blev Ridder af Danebrog. 5. Hr. J. F. A. Leth i Odense fik 1 Mai Vidnesbyrd om adelig Herkomst for Oberst Joh. Fred. Arn. Leth (f. 1800 † 1872). 6. Sognepræst H. C. Leunbach fik 26 August Vidnesbyrd om den Nobilitation, hvorved C. L. Poulsen 17 Juli 1765 adledes med Navnet Leunbach. 7. Etatsraad A. V. Lindberg fik 2 Marts Vidnesbyrd om den 1760 fødte Oberstlieutenant Patroclus Romelings Adelskab. 7. Enkefru Neergaard af Aunsberg fik 7 Februar Vidnesbyrd om adelig Herkomst for Etatsraad P. Neergaard (f. 1769). 9. Gesandten i Berlin, Kammerherre Quaade, fik 1 Marts Svar paa et oversendt Spørgsmaal fra Baron Carl Keller i Leipzig om Kong Christian VI's Datter Louise. 10. Agent Schwabe fik 8 Juli Vidnesbyrd om Ægteskab indgaaet 19 Februar 1749 mellem Fred. Raupach og Agn. El. Rich samt om Cathrine Mentzingers sal. Richs Død 1761. 11. Overretssagfører Sinding fik 25 Marts Vidnesbyrd om dansk Adelskab for Oberstlieutenant Grev Conrad Ahlefeld (f. 1771). B. Fremmede, som have faaet Meddelelser fra Archivet: " 12. Baron Beck-Friis, Kongl. Svensk-Norsk Minister ved det herværende Hof, modtog 7 Marts til Brug for Archivar, Dr. Rydberg Afskrift af Gjældsbrev fra Kong Albrecht til de holsteenske Grever af 5 Jan. 1367. Samme tilsendtes der 2 Mai til videre Besørgelse Fortsættelse af Udlaanene til det Svenske Rigsarchiv af Sturearchivet». 13. Dr. Finke ved Statsarchivet i Slesvig, der havde gjort Forespørgsel om Originalen til et hos Westphalen (II, 555) aftrykt Stykke, fik 28 November til Svar, at man heller ikke her havde fundet en saadan Original, men man henviste til opgivne Nummere i de herfra til Tydskland skete Afleveringer. Det herefter fremdragne Stykke viste sig dog at være kun en Concept. 14. Grev de la Gardie, Chargé d'affaires ved den Svensk-Norske Legation, fik 9 October bekræftet Afskrift af et Mageskifte mellem Kong Frederik II og Fru Tale Ulfstand paa Bosjö VII B. 1 H. (1883.) Aarsberetninger. b ✗ Kloster mod Steenholt. 15. Premierlieutenant H. Munthe i Christiania meddeeltes der 9 August udførlige Familie-Efterretninger, dog for største Delen hentede fra Geheimearchivarens egne private Erindringer. 16. Archivar, Dr. E. Schneider i Stuttgart fik 5 og 26 April Oplysninger om de herværende Papirer vedrørende Hertug Ferdinand Vilhelm af Würtemberg i hans Egenskab af Generalissimus over de danske Hjælpetropper i Krigen mod Ludvig XIV. 17. Professor, Dr. D. Schäfer i Jena spurgte 4 September om et Haandskrifts tidligere Fata, som nu findes i det Store Kongl. Bibliothek: Des vaghedes bok to Schonen 1504-- 36. Der kunde kun oplyses, at Manuscriptet 1784 sammen med Andet var bleven afleveret fra Geheimearchivet til dets nuværende Plads, og at det havde været henregnet til Archivets "egne gamle Stykker». 17 November indsendtes til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet de paabudne 128 Exemplarer af Aarsberetningen for 1881 (VI Binds 7de Hefte) med Fortsættelse af Christian V's egenhændige Dagregistre, Smaastykker, Titelblad og Register til VI Bind. VII. Archivbygningens Bevarelse har i dette Aar som tilforn været besørget af Bygningsinspecteur, Kammerraad Zeltner og for Brandtilsynets Vedkommende af Etatsraad Blom, der 8 September eftersaa Brandhanerne. 2. Regnskabet for Finantsaaret 1881-82 indsendtes til Ministeriet 22 Juni. Eftersom det udgivne Hefte af Aarsberetningen for 1880 ikke indeholdt Register, og da Vinterens Mildhed havde foraarsaget et mindre Forbrug af Brændsel, var der besparet 316 Kr. 43 0. Af disse havde man ikke hævet de 300 Kr., og Resten indbetaltes 27 Juni. Bevillingen lød paa 12792 Kr. til Embedsmændene, 3720 Kr. til Medhjælpsum og 1200 Kr., eventuelt 1400, til Contoir-Udgifter. 3. En aldeles tilsvarende Anviisning paa Finants-Hovedkassen for 1882-83 modtoges 31 Marts. 4. Qvittering for Regnskabet 1880-81 modtoges 30 Mai. 5. Budget-Forslag for 1883-84 indsendtes 22 Juni, lydende paa 13348 Kr. til Embedsmændene, 3720 Kr. i Medhjælpsum og 1200 Kr. til Contoir-Udgifter. VIII. Om Lønningerne for de ved Archivet Ansatte afgaves Beretning til Ligningscommissionen 18 December og en tilsvarende til Redacteuren af Statshaandbogen 2 October og en lignende til Stadsconducteuren 12 October. 2. Geheimearchivarius, Conferentsraad Wegener arbeidede hver Dag i Archivet, hvor han fremdeles til det Sidste var den først tilstedeværende og den sidst bortgaaende. Sygdom holdt ham dog hjemme 18-20 Februar. Efter den 13 December at have fyldt sit 80de Aar overrakte han den 18de Hans Majestæt Kongen sin allerunderdanigste Ansøgning om Afsked som Geheimearchivarius og kongelig Historiograph, efterat han havde været knyttet til disse Embeder i over en Menneskealder. Ved under 22 December i Naade at bevilge denne Ansøgning fra næstfølgende 1 Januar, behagede det Hans Majestæt Kongen at overdrage Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet at tilkjendegive Conferentsraaden sin allerhøieste Tilfredshed med og Paaskjønnelse af den Dygtighed og Nidkjærhed, hvormed Archivets forhan i saa lang en Aarrække havde varetaget det ham betroede Embede. melle Aflevering til Efterfølgeren i Geheimearchivar-Embedet, hidtilværende Fuldmægtig i Kongerigets Archiv A. D. Jørgensen, foregik paa Aarets sidste Arbeidsdag, 30 December. 3. Første Archivsecretair og Registrator, Lieutenant Plesner var paa Grund af svigtende Helbred ofte, og stedse hyppigere, deels hindret i at møde, deels besværet i Arbeidet. Hans Død indtraf den 1 Juli. 4. Anden Archivsecretair og Inspector Matthiessen har arbeidet hver Dag i Archivet. Paa Grund af Vacancen efter Plesners Død maatte Sommerferie bortfalde for hans og Assistentens Vedkommende. 5. Assistent Krarup arbeidede ligeledes hver Dag i de bestemte Contoirtimer. 22 December beskikkedes han allernaadigst til Første Archivsecretair og Registrator. 6. Stipendiarius Secher havde et kortvarigt Sygdomstilfælde i Februar. Han havde Ferie fra 11 Juli til 14 August. 7. Stipendiarius Dr. Erslev blev nødt til at dele sin Ferie i to Stykker, fra 24 Juni til 8 Juli og fra 6 til 26 September. KONG CHRISTIAN VS EGENHÆNDIGE DAGREGISTER FOR AARET 1693. (FORTSAT.) Februarius. .93. Keyserl. hoff Reigstag. Den 7 bleff rad Piper fuldmagt sent, at tractere paa creis conventet til Nürrenberg saa vel som til Regensburg, om nermere forbund, at meintinere den slutte verein, med førsterne der tiil ere disponerede. Den 13 berettisz fra Regensborg at declaration nullitatis om Hanovers cur jnvestitur war sent til keyserlig reigs hoff retten og til k: camer til Wetzler, at lade formlig insinuere, og at foreinen det snarreste mugeligt, sckal sluttisz og vdwexselisz i blant de ferenede fyrster og at Bamberg og Würtzborg med wil til trede. Den 18 effterrettnig fra Regenburg og Win at insinuatio: aff declara: nullitatis var offuer giffuen til princtipal commisarius saa og hosz reigsz hoff retten. Bekom Piper en ny ful magt, til nermere union i mellem osz og de unerte fyrster i Tuskland. Den 25 gick ordere til rad Urbich til Win, at erklere at vor truper der sckulde forbliffue den campannie, vden nar vie bleff trubleret effter tractatet og det for at beffordre trupernis recrütering. - Spannien Portugal Franckrig. Den 6 bekom vie effterrettning at den Franscke ambassadeur Bonrepaus war ankommen vdi Norge ved Christianssand. Den 7 ordere til Meiercron at pussere paa slutning med Frank: og Wolfenb: og osz, saa og at de i lige made matte avansere til osz 100m rdl: for antreprisen paa Ratzeburg. - Den 14 gick ordre til Meiercron at fornemme, huad de vil giore, i mod de Engl: og Hol: extraordiner eqvipaje aff 32 sckibe, og om det ey war radeligt att vie og Suerig der i mod igen giorde en contre eqvipaje, og om Fra: for omkostningen vilde med concurere, og var det høyt tid deroffuer at consertere. Ankom den Fransk ambassad Bonrepaus, som haffde taggen sin vey fra Dünkerk gennem Norge og her hid. Den 19 haffde den Franske ambas: particulier audians hosz mig og dronningen paa Rosenborg, och bleff ham vden sermonimester til føren til kiende giffuen, VII B. 1 H. (1883.) 1 ensen. - som til Mortangie, belangende titulaturen og creditivet, og gaff amb: ingen offuer i audi- Den 20 bleff og opsat eit nyt projet, om tractatet mellem osz [og] Franck: anlangende Wolfenbytel og det Saxsen Lauenb: vesent, som vie approberte. Bleff got funden deroffuer med d' Asfelt at communicere saa som ham (!) best derom effterrettning hafde, og siden der offuer med amba: i conferens at trede Den 23 haffde vorisz den første conferense med amb: Bonrepaus som wilde giøre it contre projet mellem osz og Franck: og Wolfenbuttel angande de 100m rdl avance som vie begeret til Ratzeb: entreprise, der vdi giorde hand difficultet at han haffde ey videre ordere en 200m francker, ellersz bleff ham recomenderet til beffordering it nermere concert med Franck: i ser om en extraordiner soe eqvipaje. og om vorisz truper i Flanderens vnderhold om vid (!) dennem sckulde rapellere. Den 25 bleff tractatet med ambas adjustert mellem osz Frank. og Wolfenbutel, og som amb: ey kunde gaa widere en til 50m franck for Wolfenb: og vie dog haffde promettered dem til 60 franck eller 20m rdl. saa avancerte wie dem resten som er 10m franck paa de dennem tilsagde manetlige subsidier. Dette tractat bliffer med en expres til Meinke sent, som vie aproberete til den Brunsvikscke allians Giorde og ambassadeuren difficultet osz de 100m rdl: til antreprisen aff Ratzeb: at avancere, saa fant wie for got, widere om den articul at convenere som til slutning aff tractatet sckal vdsettisz - - Suerrig. Den 2 gaff Jul forhaabning at de Suenscke ey saa snaart sckulde erkinde Hanover for curfyrst. Den 9 beretter Jul at suaret paa hansz proposition bestod i resonements, den Hanoverje minister der war ankomen, og at kon: aff Suerig hanem nock Den 10 som konge for electeur vilde erkende, huilket ey anderledisz er en en bieserie. Den 13 beretter aproberte vie til Jul hansz suar og tanke han dem haffde ladet vide. Jul at den Hanoverscke minister som cur fyrstl: haffde haff audiens hos kongen, dog en particulier dog ey med alt fornøyelsze. - Den 17 su[a]rtisz Jul, at det war osz vformodentlig forrekomen at de Hanov: haffde erkleret for curfyrst, og at han sckulde communicere med Suerig offuer den extraord: eqvipaje vdi Engl: og Hollan og om det ey war nodig at giøre en contre eqvipaje, og talle med Davo om det samme Den 20 beretter Jul at haffue weret i conferens offuer comers vesent og desz meinting, og angande repressallier saa fremt de ingen satisfaction for derisz og vorisz obbragte sckibe sckulde bekomme og lengere sckulde treneris, da pure til repressallier vare resolverede. Den 23 sente Jul it projet fra Suerrig, til en nermere tractat om commerciernis frihed og meintin. paa gick ordre til Jul for at faa terminen til repressalier erkendelsze forkortet, mens om icke da at slutte, saa snart mugeligt. Og promettere sine commisarier, om det er tienligt, it present nar tractat er sluttet. Bleff og order giffuen at forhindere alt renovation aff allians mellem Suerig og Hanover og serdelisz at de intet ingar widere vdi cur sagen primo genitur, eller om det Saxsen Lauenburgscke vesendt. - - - Den 24 her Engeland. Den 11 gick ordre til Schel paa hansz relation angande at de vil han sckal vere hos, nar de exsaminerte vorisz opbragte sckibe om det var ret eller ey at det var opbragt. Bleff ham og comuniceret huad med Hoppe er passeret, i ser om secursen aff 5000 mand Er ham remonstreret at det dog nu war forsildig, og at Blackvit i Engeland aff samme mening haffde weret. Suarte jeg min broder pa handsz nytaarsz breff. Vie fant og for gott at tale alvorlig med Hoppe om min brodersz satisfaction som hannem ved den Altenaiscke tractater til kommer. saa og enpassan om den brulleries som er mellem kongen droningen aff Engel: og princes Anne, og at min broder ey for den sckul burde betagisz sin behørige honeurs - Den 13 saa vie conventionen med Engeland igenem, og finder at vorisz dem lante truper ad interim og til nermere tractater er forbunden, og at vie ey er obligeret vorisz truper der lenger at lade forbliffue. Dete er Hoppe sagt. - - Holland. Haffuer Hoppe og Fallison til Jessen, berettet, om vie vilde assistere allierterne med de ny 5000 mand, saa wilde Hoppe sig widere om conditionerne vdlade, som vie der i mod haffde begire (!), saa og at der var aparance at schaffe osz, satisfaction fra keyseren og riget Vie fant forgott at holde negotiationen wed lige, for at see huad Fran: wil giore, saa og aliancen med førster i riget, og dett Saxsen Lauenburg wesent, forhinder at vie ey kan med de 5000 m: dem assistere, og i ser belang farten paa Frankrig, vor sckibis borttagelse i Engl og Holland, dog H: og E: at gratificere saa meget vden prejuditz aff neutrallitetet scke kan. Den 15 bleff Hope paa ny i conferentz declareret at det var it om Hanover sine truper rappellerte eller til Reinen lod marsere, saa fick vie eocasu rapellere vorisz truper. Den 17 bleff conferens holden med Hope og hannem alt forhabning betagen at bekome de 5000 mand huorpaa han sagt at were beorderet at reise til Holland igen, og begert suar paa handsz andere puncter om comers instiling til Frank: og slutning af haffuenene for de Fransk: caper. Huor paa ham suartisz at ingen priser mere vdi voris haffuene sckal in forisz, mensz strax same priser fry erkinde, med NB condition at de og conventionen effter leffer, og voris satisfaction giffuis for de opbragte sckibe, Comersien med Franck: at forbyde, kunde ey scke, for den neutralitet vie haffde, mens lurendreieri at forekomme derom war Jul i Suerig vdi negotiation. Sckal ham og specification til stillisz, huor mange folk huer defensions sckib kan eller sckal føre i krigsz og saa, vdi fredsz tid, og huad montering. for at see om en før hans reiser, wed commers tractat, er at giøre. · Den 21 bekom Hope vor resolution ved conferensen, at ingen priser mere sckal opbringisz i vorisz haffuene, huilket hand meget vel har i mod tagen, og sig for hansz herrer angageret at conventionen bedere her effter sckal effterleffisz. Og som satisfactionen ey straxsen kunde scke, for diferentzen der er iblant de obbragte sckibe som burde excamineris, saa var hansz principalers alvord at giffue satisfaction, og forhaabte at for en liden anstant, vie ey sckulde trede til nagen viderlig resolution. Same gang haffuer voris og besuerget sig, at vdi Engl: haffue de affslaget, at revidere vdi conseillet i kongens nerverelse, de affsagte sententzer i mod voris vnddersaatter sckibe som er i mod tractatet. - loffuet att sckriffue vdi efftertryckelige terminis. - Det haffuer surpreneret ham, og Den 23 tog Hoppe sin affsckeds audi- 1* ence Den 25 bekom envoje Hoppe sit present som var mere en ordine for hansz persons sckuld, som hannem og bleff til kiende giffuen Saxsen. Den 10 sente Haxthusen it projet fra Dresen aff en defensif alliance som war hel slet og ingen aparanse der hosz belangende det Saxcen Lauenburgscke dont, saa som de ganscke er for Hanover. Den 11 bleff Haxhus vdførlig order giffuen at slutte deffensif alliancen og at udelad casum angand Engl: og Hollan, og for osz at vdelade nerwernde krig med Franckrig, sa og om Lauenburg at holde sig passive in til widere order 18 gick ordre til Haxthusen med ingen vden cur: fyrst allene om det Saxsen Lauenburgscke at talle, og betage ham scrupelen at Suerrig sckulde were sindet at asistere Lyneburg for Lauenburgs sckul. - Den Brandenburg. Den 14 bleff den Cur Brandenburg raad og gesante til Regensburg Meternick, som og har forret med Piper, vorisz votum aff Holstein, bekomed sin demission fra vorisz tieneste, fordi han var formeget Hanoversk. Zel. Hanover. Luneburg. -- Wolfenb: Münster Hessen. Den 4 Geismar bekom ordre med it projet aff en allians defensif at slutte met land grefen aff Hes Cassel føren hand der fra reiser Iligemade naar hand der fra reiser at tage sin wey offuer Münster for at berette der sin forretning, hand haffde til Cassel. og høre om en nermere tilsamensettelsze effter bispens forslag mellem os ham og Wolffenbüttel, saa og huorledisz Trir og Faltz, war at bringe vdi voris messures i mod 9de electoratet. Den 7 sent vie Meinke fuldmagt at bywaane conferentz til Brunsvick med de Munsterscke og Wolfenb: belangende vereinen Suarte vie bege h: aff Wolffenbuttel paa derisz tacksigelse for Eleffant ordenen som Anton Vldrig bekom. Den 14 bleff vereinen aff osz vndersckreffen og expederet. Sente vie eit projet til Meinke for Wolffenb: som d'Asfelt haffuer opsat, for at nyde 100m rd i freds og 200m rdl subsid i krigs tid, for at samtyke i desseinet med Ratzeburg, og at tage det pro casu federis om vie derffor aff nogen sckulde attackeris. Den 24 bekom vie it projet aff en nermere tractat mellem osz og Münster Wolfenbüt: som til Brunsvig er formeret, og gott funden, til en huersz approbation sckulde sckickisz. Den 25 herpaa beorderet Meinke at vie approbationen om denne tractat hanem med en expres paa mandag som den 27 sckulde sendis og hand ey behoffuede at komme her hid. Tractatet bestar derudi att vie Munster Volfenb: vil meintiner verein, og assistere huer andere med 12000. m og naar behoffisz med al magt, saa og at denne allians sckal were obligatoere for effterkommerne. Den 27 beretter Meinke og h: aff Plön at Wolfenb: ey wil ingaa den projet, som d'Asfelt projetteret angande Ratzeburg entreprisen, huorpaa bleff resolveret at sige ambass at det war best at affgiore først hoffued tractatet, og siden cecret articulen om Ratzeburg huilket ambassadeuren aproberte Den 28 bleff videre resolveret at secreter Jensen, med vor ratification aff denne tractat saa og den Brunsvick: alliance, til Wolfenb: sckal affsckickisz, og paa det at facilitere verket og komme til slut, med Wolfenb: lagde wie 10m franker til amb: sum aff 50m francker - - saa og avancerte vie paa credit 2000 rdl: for cantzeleren og 1500 rdl for hans andere ministri, som Franck: os igen sckal betalle H: aff Plön. Den 3 bekom breffue fra Plon at hand haffde leweret h: Anton Vldrig aff Wolffenbyttel Eleffant orden paa mine wegne den 24 Januarij Beretter og at Wolfenbut. approberte voris dessein med Ratzeburg, dog at det ey foren campanien i Flandern war begynt, dog og at de ey dertil med kunde concurere foren alting med Frank war sluttet, og subsidierne betalt Den 4 suarte vie Plon at vie osz deris sentiment confor- - - merte, og om derisz pretension paa Lauenburg fant vie ey radelig med Saxen at talle ennu Den 7 sckreff wie til h: aff Plön att hand motte ancurajer Wolfenbutt til fermitet. Den 21 suart wie h: aff Plon paa hansz breffue, og sente ham tractatet mellem Frank: og Wolf: at han dem motte pressere paa suar, saa som slutning nu allene der fra dependerte. Vor h: aff Wirtenberg. Cantzeli. Justis. Politij. Den 9 haffde vie i blant politie sager, for vdi conseillet en relation aff bispen d Bager om en karel kaldisz Baukler som wilde omwende sig til vorisz religion, og siden sig igen der fra sagt, saa beffant vie for gott, at ham ved byfogden, sckulde ansigisz, at hand og sin familie til excempel, strax voris riger og lande sckal Den 13 haffde vie adsckillige cantzeli og justisz sager aff Holsten for, og der Den 28 gick ordre til regeringen i Glückstat at renovere vorisz münt edigt aff anno 1689. at ingen vden voris smaa mündt eller croner i Sleswig eller Holstein maa antagisz og vdgiffuisz vnder høyeste straff. rømme. - paa resolveret. Militer. Den 4 bleff dep: ved 1: com: og ob Harbo beorderet at igen reparere sckaden wandet ved den hoye flod haffde giort vdi Glyckstad. Den 7 bekom ob: Bennenburg sckreifftlig tilsagen paa forste vacerende regement til fodsz. P: f: Wedels memorial, resolveret huor mange stycker til Oldenburg og Delmenhorst fra Christiansbur sckal bringisz. Den 11 beorderet: g m: Fux at lade reparere den sckade wandet ved Rensborg har giort. Bleff land deputer: beorderet 100 rdl og 2000 fasiner der til att anschaffe Den 18 bleff til officerene aff garden til hest ennu 630 rdl tillagt Resolverte vie paa deputer ved søe estaten erklering, at marinerene som har vert til søes med bodsfolk sckal nyde lige proviant. Den 21 bek: ob: Munck ordere at vdsende til Rensborg og de festninger en del jeren stycker og kuler fra teüghuszet. Huorpa deputerderne fick ordre om transporten Ob: Harrebo beorderet nar det ankomer at fordele effter projettet, som er aproberet Resolverte vie paa søe depputerternis, memorial for at bruge Tomleren og Suerdfisken, til att føre timmer vdi dette aar Bleff Leuendal til lat sit klede, til reg: cassager der vde at maa inkiøbe. Den 25 resolverte vie paa soe depu: memorial belangend teug huset folkenisz anwerbning, at dem maa giffuisz lige som soe folket saa og derisz manits kost, lige de andere vden aff kortning maa nyde Resolverte jeg huad metal stycker og morser, ob: Munk fra teughuset, til githuset maate levere for at omstøbisz. Bekom ob: Frans Jul som er i Francrig, eit patent at han dog sckal nyde sin rang og prerogratifer (!), lige saa fuld som hand her vdi tieneste haffuer weret og continueret om han engang igenkom. Den 28 resolverte vie paa tuende memorialer, aff rytter gotzet comisionens inretelse, aff den 29 8tob: 92 og 18 feb: 93. nemlig at det ved affslaget som commissarierne det satt haffuer sckal forbliffue, om ensckiont affgangen er stor, og hu[a]d commissarierne bonderne tillagt haffuer og der ved forbliffue, saa og at til huer rütter portion 8 tønder hartkoren sckal leggisz og det der ved vforanderlig at forbliffue Bleff deputer: ved land esta: beorderet, at giøre anstalt for de truper som til Rensborg sckal vdi sommer derisz marschrütte, og subsistance der at anschaffe til først kommende 13 April i nerwerende aar. Bleff gl: Ples beorderet huorledisz excecutionen ved nogle aff garden til hest vdi Køge sckal scke, som haffde forbundet sig med h[u]er andere sckrifftlig med eden vdi en circul kaldis caluantz. (?) Cammer. Finans. Den 1 war comissionen samlet offuer reducering aff civil reglementet, til 350m. rdl Den 8 haffuer forsckreffene commiterte i saa vit effter berettning effter kommet derisz forrettning, som jeg dog ey ennu seet haffuer. Den 26 beretter osz g: r: Ples at hafffue leweret til søe deputerterne 25000. rdl: til folkenisz paa Holmen teughuset og andere vdgiffter. Adsckilligt. Den 11 holt jeg min devotion og comunicerte paa tacksigelse festen om morgenen. predominante. tiltredelse. - Den 16 haffde vie en maskerade huor en huer representerte sin passion Den 18 gratulerte wie den vnge hertog til Wirtenberg til hansz regeringsz - Martius. .93. Keyserlige hof: Reigstag Spannien Portugal. Den 11 gick ordre til Urbig i Win at insistere hosz krigs presidenten, paa det vorisz truper i natura med folck motte recrüteris. Den 25 gick ordere til raad Vrbig at protestere imod det indultum moratorium som hertugen aff Gottorff, hos keiseren paa ny lader søge, paa 10 aar, saa fremt hand sckulde formerke at det matte haffue fremgang. Gick og ordere til Piper at dirigere det derhen at der maatte sckreiffuisz aff fyrsterne, til keyseren og dervdi declaratio, noullitatis den 9de cur dignitet angande, som keyseren har ladet tilbage giffue. paa ny repeteris, saa og keyseren erinderisz ey videre i faveur aff Hanover i denne saag at progredere mensz alting indtil freden at lade beroe. Den 27 bleff osz reffereret, huad for proposition den keyserlige paa ny haffuer giort, nemlig at keys: vil sette sig nermere med osz og forschaffe osz satisfaction fra riget pa en million rdl: saa fremt vie dermed vilde hielpe at bringe deliberationerne paa rigsz dagen igen i derisz forrige gang Vie resolverte herpaa, at omensckient disse propositioner vden tuiffuel ickund derhen sigter, at dividere osz fra førsterne i riget, saa kunde dog pro forma med envojeen videre confereris, dog at fyrsterne strax gaffuisz til kiende, at vie ey vare, intentioneret at separere osz fra dennem i nagen maade. Den 30 haffde vorisz ministri conferens med den keysl: offuer hansz seeneste proposition, og haffuer hannem alwarligen tiltalet anlangende det Saxsen Lauenburgscke vesendt, at saafremdt keiseren der- udi ey sckulde giore sit officium og adminisstrere justitien, osz og andere ey kunde ilde optagisz, sig sielff ret at forschaffue. Den 31 bekom effterretning fra Nürrenberg, at de fornemeste fyrster aff den Frankiske kreisz, var treden med i vereinen, i mod Hanover saa velsom og marckgreffen prins Luvis aff Baden vere. - Rigsz fyrster og steder Franckrig. Den 7 bleff tractaten mellem osz og Franckrig anlangende Wolffenbuttel aldelisz adjusteret og dateret den 1 Martij, deraff bleff copien sent til Meiercron, om ratificationen deroffuer at urgere og hos sig at beholde, hand fick og ordre at insistere videre paa 100m rdl avance til entreprisen imod Ratzeburg, og at aff samme penge halff delen strax og anden halffdelen effter executionen, matte betallisz. saa som vie vden den avance ey kunde antreprenere desseinet. Der hos bleff repeteret om en nermere concert mellem os og Franck: jser om en eqvipage aff en suader sckibe, huortil Suerrig i lige made vel vil resol- Den 20 haffde vorisz ministri om det Wolfenbuttelscke dont conferens med Fransk: amb: og gaffue hannem til kinde at osz best syntisz articulen saaledisz at antage, i den forhabening Wolf: med tiden videre at bringe, bleff ham og recommenderet at subsidierne som it present til Wolfb: motte giffuisz, og naaget for høyisz, saa som hertugerne saa lenge der effter biet haffde. saa og at prins Maximilian til Hanover en aarlig pension maatte giffuisz for at retirere sig fra handsz fader, saa og at hertugen aff Plon naget motte tillegisz, for at deturnere hannem fra den charge som kong Wilhellem ham haffde offereret, i fyrsten aff Waldecks stedt. Huilket ambas: tog ad refferendum Den 21 heroffuer bleff vittløfftig til Meiercron sckrefuen. Fant vie og for gott, saa som ambas: nu haffuer faat ordre at ingaa de aff osz til den Ratzeburgscke enttreprise begerte 100m rdl, vorisz minist[r]i med hannem deroffuer eit concert sckal oprette og slutte - Den 27 bleff den secrete tractat med Franckrig om Ratzeburgsz attacqvering, sluttet, og aff vorisz ministri vndersckreffuen, Attacqven sckal scke naar campannien er begyndt, saa fremdt Suerrig kan bringisz derhen, derudi at consentere, eller connivere. - Suerrig. Pol: Mus. Den 2 beretter Jul at den ny tractat om commerciernis manutenentz med Suerrig var adjusteret, og at huer aff osz sckulde fordetførst eqvipere 8 sckibe huer, og allians ware til krigen ophører mellem soe magterne Den 3 gick ordre til Jul at slutte samme allianse vden videre ophold. Den 9 beretter Jul at vorisz ny tractat med Suerig, stode paa slutning, og at de i Suerrig vel torde resolvere sig til, at lade eqvipere 12 sckibe for dette aar for derisz qvotum Den 10 om den Hessiske allians slut saa og med Saxsen, bleff Jul effterrettningiffuen (!) til widere communication Den 16 bekom vie breff fra Jul at de Suenscke ministri sielff haffude begynt, at talle om fred og mediation, og at de hannem haffde adspurt, om vie ey haffde ladet Franck: sondere, om fredensz conditioner, saa og at preliminariter vilde vere at afftalle kong Wilhelm for konge at declarere. Den 17 bleff Jul tilsckicket at vie vare genegen med Suerrig derom os at forene, og fant i lige made nedwendig at kong Wilhel: gesanter ved fredsz tractatet, som - - - kongelige gesanter bleffue antagene, saa og desz salvi conductus eller passer i same qvalitet respectertis. Den 24 kom camer junker Wind fra Suerrig med original tractatet som Jul der paa ny haffuer slutet, vie fant for gott at hand med det først, med ratificationen igen sckulde did sendisz, og hannem 6000 ducater i specie med giffuisz, for at giffuisz til de Suenscke commissarier en huer aff de tre personer huer 2000 ducater er tilsammen 6000 ducater, eller 12000 rdl: specie. og derved at søge sig dennem favorabel at giore i mediationen og vdi andet. Den 28 bleff ratificationen offuer den nermere tractat med Suerrig udferdiget, og cammer junker Vind dermed til bage sckicket, saaog hannem til presenterne for de Süenske ministerer medgiffuen, 6000 ducater in specie og en wexsel paa 600 rdl: - Den 31 bleff paa Jules sidste resolution resolveret og hannem strax extract aff protocollett til sckicket, at saa fremdt Suerrig ey til naagen concert i mediationen sckulde kunde bringisz, [u] forhabende, hand sig haffde at fornøye med en declaration om samme saag, at Suerrig sig derudi med osz var genegen at conjungere, og at søge at faa samme declaration paa beste maader inrettet. Engelant. Den 14 gick ordere til Sckel vdi Engeland, at hand i steden at folge kongen aff Engl: i campannien, maa giore en tur til handsz godsz i Judland, og dereffter komme her hid, for at giøre osz mundtlig raport om alting. Hollandt. Den 14 H: H: von Allefelt bekom ordere, at prins Friderich sckal ey bie effter kongensz aff Engelands ankomst i Holland, saa fremt de ey sckulde faa effterretning, at hand allerede var paa veie eller reissen, føren tiden til derisz reisse, og sejur i Holland var til ende, mens at de kunde hannem lade giøre et compliment ved kongensz minister han haffuer vdi den Hag. - Saxcen. Brandenburg. Meintz. Trir. Collen. Den 3 fick vie breffue fra Dresen at curfürsten vil marsere til Reinen, dog ey at abandonere voris og hans dessein paa Saxsenlauenburg, mensz imod enden aff campanien søge at forschaffe sig satisfaction, for samme sag.. Den 4 bleff Haxthusen beorderet at styrke cur fyrsten vdi same tanker, og giffue ham wed leylighed til kinde, at nar han motte forhinderis at vie det for ham vilde forrette den antereprise saa fremt hand vil erclere eller declarere osz at vilde sutenere i mod dem som sig derudi vil melere. Sckreff jeg min süster cur fyrstinden til om samme sag, og at vie var sindet at rapellere Haxthusen med det forste Den 10 fick vie original tractatet aff een deffensif allians imellem osz og Saxsen paa 3 aar, som Haxthusen der til Dresden haffuer sluttet Den 11 sckreff vie til Haxthusen at hannem med neste post vorrisz ratification offuer den sluttede alliantze ham skulde til sckickisz, med orderen huorlenge hand endnu i Dresen sckulde forbliwe. Den 14 bleff ratificationen offuer den Cursaxschen sluttede alliantz Haxthusen til sckiket, med beffalling, sig derpaa dog udden at tage affscked, intil videre order igen til hansz forrettninger vdi Oldenborg at begifue, og til correspondentzen vnderholding sckal secreter Meüsken sig fra Berlin til Dresden sig begiffue - - Herpaa gick ordre til Meüskeen og bleff hannem derhosz tilsckreffuen ey at tage affscked, fordie den Brandenborje minister Dankelman hannem en tidlang meget ilde haffuer begegenet. on Beyeren. Faltz Zel. Hanover. - - - Wolfenbüttel. Münster. Hessen. Meckelenburg. Den 2 bleff secreter Jensen sent med ratificationen og wexler saa og ratificationen aff de secrete articuler andgande Ratzeburg, til Wolfenb: for at faa dem til at vere ensz derom, huoroffuer vie dem wilde garantere for derisz composession, til de fick it eqvivalent for deris pretension paa Lauenburg. Vie sckreff og med ham til Plon for at reqvirere hansz concurrentz til samme ende. Den 4 sckreff dronningen til hendis broder landgreffen aff Hessen effter voris opsatz, anlang det SaxLauenb: vesent, for at betage dem der impressionen som de haffuer om Haxhusens negotie lige som den fornemlig haffde veret at curfy aff Saxsen sckulde forhinderisz at marsere til Rinen. Den 6 fick vie breffue fra Münster, at bispen haffde giort notata hos det Brunswigscke projet aff alliance offuer secret articulerne om Hanovers, pririmogenitur (!), at det var fort tilig eller prematur der om mesures at tage Den 7 gick ordre til Meinke hos Wolfenbuttel, at vie osz lod beffalde samme notata, og at vie vilde vor ratification offuer tractatet saledis lade vdferdige, forhabendisz, her effter og om articulen om primogenituren at convenere. Det bleff og til g: r: Erenschilt sckreffen, for at berette det til den Munster: gl: Suartz. Gick ordre til von Holsten at anbyde hertugen aff Suerin vorisz garantie, saa fremt hand sielff vil lade omhuge pallisaderne som de Lüneburg: haffuer sat om domkirkensz platz i Ratzeburg. Den 10 kom og effterrettning fra Geismar at ilige made defensif alliansen med landgreffen aff Hessen Cassel saa vit war adjusteret, at hand formente den at undersckriwe føren handsz bortreise derfra. Den 18 kom secreter Jensen igen fra Wolfenbuttel, med hertugernisz approbation offuer hoffuet tractatet, anlangende neutralitetet med Franck: dog vdelat art: om subsidierne som de ey wil begere for det war for lit, sa og huad secret tractat angar haffuer de den ganske declineret desinet aff Ratzeb: huortil h: Plon den største aarsag sckal vere, ved hansz utidige communication aff voris breff til hannem som var om de det wilde difficultere att ingaa, da det til videre handling at kund vdsettisz. Vie resolverte herpaa at beordere Meinke, dem at til kinde giffue, at vie lod osz beffalde, at furst hoffuet tractatet, effter derisz mening bleff ratificeret og vilde vie med neste post insckicke vorisz approbation paa samme fod, i god haab at det andet og sckal komme til en god ende, i medens vilde vie pusser Franck: at lege noget mer til de offererte subsidier. Huilket bleff Plon og notificeret. Den 28 bleff til Wolffenbüttel, Münster og Regensbur sckreffen om den keysel: anvojes her giørde proposition, og at vie osz ey derffor wilde lade separere fra dem, og der hos formane dem til standhafftighed. - - - Hertz: aff Gottorff: H. aff Plon V: h: aff Wirtenberg. Den 11 notificerede vie h aff Plon vorisz allianse med Hessen og med Saxsen, og tackede ham derhosz for handsz sckreiffelse som hand secre: Jensen haffuer med giffued til Wolfenbüttel, for at persuadere hertugerne at i mod tage, den her med Franck: oprettede tractat. Paa h: aff VII B. 1 H. (1883.) 2 - - Plens notification, at kongen aff Engel: haffuer offereret ham fyrsten aff Valdexs charje og commando, suarte vie, at vie hannem i disse tider ey gerne vilde eller kunde miste, mensz dog til hansz egen dejudicatur henstillede, huad hand formente for hannem best at vere, ey tuiffelendisz hand saa vel conseqvensen, som de offerrerte avantager sckulde considerere. Den 19 i mod afftenen kom een currier fra Plon med h: aff Wolfenbuttelsz aprobation offuer den secrete articul anlangende Saxsen Lauenburgscke antreprise, huortil de consenterer, dog ey at vilde tage pro casu federis, om der aff en krig sckulde komme. Den 21 bleff curieren fra Plon igen expederet med vor ratification offuer den nermere tractat med Wolfb: saa og offuer secret articulerne, effter Wolfb: formular. Vie sckreff og der hosz til h: aff Pløn, og repeterede vorisz forrige sckriwelse, at vie gerne saa at hand bleff i vorisz tieneste, og at vie det vilde i mod hannem erkiende. Gick ordre til raad Meinke atgiffue h: Anton Vlderick tilkiende, at vie gerne saa at hand allene fick subsidier fra Franckrig, og det som eit present, vden at neffuene naget derom vdi tractatet. og at vie allerede derom til Franck: haffde sckreven, og hansz hertugensz mening vilde forvente, huorledisz betallingen best kunde scke. Den 29 haffde vorisz ministrij conferens med den Gottorffscke cantzeler, offuer den for langt tagsiden forrewerende nermere union med hertugen, ved huilken hand sckal tage it regement til hest aff vorisz pa 4 aarsz tid at vnderholde, huor imod de hannem og sckal giøre ede aff trosckab for den ttid de i hansz stipendiis forbliwer, paa den samme fod som med Engeland om vorisz trupper i Flanderen er bleven conveneret, huilket cantzeler Reigenbag har taget ad refferendum til sin herre. Militer. Den 4 bleff gl: Plesse anbeffalet de aff garden edeligt vndersckrifft og den i slotz kirken paa alteret lagte suplication wed excecutionen att lade forbrende i Køge aff bodelen, dog de andere aff garden som med vndersckreffed haffde, pardon at forkynde, og at det de anddere ey sckal prejudicere paa eren. Bleff og ob: beorderet huad til Rensborg og i garnisonnerne sckal bliffue, og at commenderterne den 13 April ved Rensborg sckal were. Brigadier Trisler beordert at haffue agt til widere med ob: Bielkis regement. Anbeffallet deput: ved 1: est: telter til garden tilfods og artolleriet. Den 6 sckede excecutionen ved gar: vdi Køge. Den 7 bewilgede vie ob Leuendal aff dragonerne at ham 40 mand fra Norge motte forundisz til regementet Den 8 reiste jeg til Koge og om morgenen munsterde vie garden og kom hiem igen om afftenen anden dagen. Den 11 g maj: Rantzau sig for spurt naar han her war om ob: Putkamers recrutering huor paa suaret at vie osz holte ved tractatet med keyseren giort, og at hand ey sckal antage rec[r]ut penge mens lade sig giffe folk Bewilgede vie g maj Rantz nar dene campannig var til ende i Vngeren, og voris folk i vinterqvarter at han da motte kome hiem igen og qviterer vdi Vngeren. Bleff maj. Ophoven pardonneret aff osz, som er vdi Vngeren. Bleff g m: tillat nar her hid ey saa snart om officr: platzer kand meldis da maa hand dem at interim vel sette, vden huad schefes aff regementerne ere. Den 18 bleff got funden vdi conseillet at militien i greffsckaberne med een battallion sckal forsterkisz, for att giffue bispen aff Münster con- - - - - Saa og til g rad Den 21 bleff captentement som derpaa meget presserer. Dette bleff notificert Meinke. Erenschilt at communicere det Wolfenb: og de Munsterje ministerer. tein Biorensen paa sckibet Lindormen anbeffallet, at løbe til mundingen aff revieren for Nantis og der intage en del jndigo, forrige consul Leers samme stedsz tilhørende. Bestilte vie ob: Arnolt i Norge sammestedsz til brigadier dog ingen gaje der for at nyde Den 28 gaff vie gen: leut: Plesse qvitantiarum for den ny fulde mundering som garden til hest haffuer bekommed paa munstiring til Køge den 9 Martij. Saa og bewilget g: 1: Plesse at laane og vdtage aff national regemtsz til hest formuenste casser 5000. rdl: til hansz gajes restesz betalling til dato, som siden igen i casserne sckal betallisz naar naar (!) pengene in kommer. Resolverte vie og paa søe deputerternis memorial at Otte Hansen paa proviantgarden saa lenge krigen warer i mellem Frank: Eng: og Hol: maatte nyde og giffuisz mere en til føren i hans contract anfordt og tillat er, paa 1 scp flesck 2 rdl og paa 1 tonde NB. smør 2 rdl som fra nyaarsdag begyndis huilket er høyere en hans contragt var. Den 31 bleff deputerter og admiralitet den ene beorderet og dem notis giffuen at eqvipere saa og lade med stycker besette, og effterfølgende sckibe, vdlege dog inden bommen saa dog, at proviant anschaffis paa proviant garden og ferdig holdis 1 Charlot. Am 2 Suan 3 Güld 4 Olden: 5 Slesvig 6 Engel: 7 Delmh: Neptunus. Bleff 1 comp aff p Fri: 1 comp aff de Selenske til Mon commenderet - - Cammer, og finans. Den 9 vnder veigsz til Kiøbenhaffen berette osz g: r: Ples at han ennu haffuer leweret til søe deput: 15000. rdl: Den 17 bleff aff osz got funden, at recognitionen for de sckibe som med voris passer paa den Grønlanske valffisk fang vil fare, sckulde modereris til 50 rdl: i guld for huert sckib, som i vorisz eget cammer sckal erlegisz. Den 19 haffde vie for vdi conseillet, for at separere expedititionerne (!) aff cameret og cantzelierne fra huerandere pa det huer sin forrettning kunde vbehinderet forrette. Den 21 lod gr Plesse en ordere vndersckriffue til commissionen vdi Oldenburg at lade cammer raad von Felden tage vdi arrest, om hand ey kan stille caution for commissionens til hannem haffuende pretensioner angaande hands embedisz administration, og derwed foregangene malversationer. Den 24 beffantisz forgott at vorisz commissarier i Oldenburg - sckal ende deris commision naar kamersagerne ere affgiorde Cantzeli. Justis. Politie. Den 6 resolverte vie at huert sckib, som med voris pas fra Altena, Gluckstad, el. her fra vil gaa til Grønland, for dette aar, sckal erlegisz 100 rdl i guld, mens de aff Bremen giffuer ickun 1 portugaloser. Fant vie og for got, at contrahere widere med Jeden Jacob Ephraim, dritteler til Glyckstad at mynte, dog ey i vorisz lande at debitere Den 15 haffde vie adsckillige justis sager for vdi consil: Den 19 haffde vie attsckillige justis sager for vdi conseil, j ser, baron Eiller Holkis som wil sckillisz ved sin kereste, for hendisz letferdighed sckül, vden stor vitlofftighed, fant vie forgot, at i steden det henhører til Fynsz verneting at det her vdi consistorium inden luckde døre sckal - 2* forretagisz, og derudi effter loffuen dommisz. for at terminere handsz forrige tractat. - Den 24 kom cantzeleren fr Gotttorff hid igen, 160 to Hissemi - Adsckilligt. Den 5 lagde vie camer trur an for prnces: aff Tremullie. Tog Vld: Chris: Guldenlew sin affscked for at reise langs see custerne og det igennem Holland Franckrig og Jtallien. Den 11 confirmerte vie hertugin Augusta testament og approberte at hendisz yngste son h: Frid: Wilhelm allene sckal vere rette arffuing dog giffue sin broder som er catolicksz 500 rdl aarlig til hansz syster Dorte Luis 250 rdl aarlig. Den 16 bleff statuterne aff Danebr: orden, aldelisz adjusteret. Den 21 fant vie for got at lade publicere vorisz ny forordning om rangen, og bleff hoff marsckalek Rabe, saa og politiemester beffallet deroffuer at holde Denne rang haffuer vie mesten del sielff projetteret, effter vorisz suverene regeringsz nerverende tilstand, dog og ladet conferere deroffuer med vorisz geheime ministris, føren det bleff vndersckreven. Aprilis. .93. olhead tokis boar Hy Keyserlige hof. Reigstag. Spannien Portugal. Den 1 gick ordre til Piper i Regensburg, at dirigere det derhen, at declaratio nullitatis, som reigsz hoffraadet haffuer sent til bage igen, dem ved een sckreiffuelse atter tilsendisz, og derhosz declareretis att saaffremt den sckulde erkendisz i actis publicis hertugen aff Hanover for curfyrste, fyrsterne ey mere vilde erkiende reigesz hoff raadet pro tribunali jmperij. - Den 4 gick ordre til raad Urbich - - i Win, at giffue baron Scheller tilkiende, at ambassadeuren allerede haffde faaet ordre fra Franckrig, at tractere om curfyrsten aff Pfaltz resstitution, om hand vilde inlade sig i een separat fred eller neutralitet med Frank: Vie stilte derfor til curfyrsten, om hand vilde sckicke een aff sine minister: til den ende herhid, som kunde scke vnder pretext at affgiore vorisz systersz curfyrinden (!) aff Pfaltz liffgedingsz pretensioner.. Den 7 beretter Piper, at hand hafuede veret paa et huisz sted i conferentz med den Saxsen Gotiscke geheime raad Fischer som hannem et projet haffde til stillet, aff een neutralitets tractat med Franckrig, som hand derhosz insckickede. Den 8 gick herpaa ordre til Piper at vie haffde effterseet samme projet, og forhabte at i generalibus Frank: vel sckulde vilde engagere sig paa samme fod med Saxsen Gota, og saa som ambassadeuren her, var beorderet for deslige afferes, saa siuntisz osz, saa og for secretessens sckul best at vere, at een accrediteret minister fra hertugen hid bleff sckicket, sligt at perfectionere og slutte, huilket kunde scke vnder pretext, nar de sente orden aff Eleffanten som hansz fader haffuer hafft, til osz hid igen. Bleff og til Urbich den forrige ordere repeteret, at saa fremt Curpfaltz var sindet, sig med Franckrig at forlige, det beste var naagen herhid at sende om deroffuer med ambassad: ved vorisz ministerer at tractere, eller og at lade derom i Hamborg conferere, om curfyrsten ey fant for gott nogen herhid at sckicke. Den 15 gik order til rad Piper at giøre alt mueligt flid at faa rigsdagen dessolveret effter at den keys: commission haffuer ladet declarationen nulitatis dechirere aff en derisz betiente, og paa gaden til Regensburg ladet kaste, til fyrsternisz offentlig besckemmelse. Vie gaffue og Piper forloff at bruge varme baded i Embsz, ved hüilken leylighed hand sckal op varte curfyrsten aff Treir. Den 18 bleff den keyserlige anvoje paa det hand, i den Brandenb: anvojes naffuen haffde om pallisaderne borttagelse fra domkirkensz platz i Ratzeburg proponeret, paa vorisz beffalling saaledis suaret, at det var det ringeste som Zel og Hanover en tidlang haffde i mod derisz naboer tenteret og vie derfforre ey kunde giffue en declaration at naar samme pallisader igen bleffue borttagene vie da intet vilde tentere imod samme fortresse, saa som der ved Zel og Hanov: vdi derisz usurpation vilde blive confirmeret, mensz at vie enten forhaabte, at ved keyserensz alvarlighe forordninger hele fortificationen sckulde bliffue demoleret, og der ved roligheden i den Neder Saxsiske creisz conserveris. Den 22 bleff Ur[b]ich til Vin commmuniceret (!) huad mellem osz og Suerrig var slutt om navigationens sickerhed i lige maade til Regensburg ad Reigszfyrster og steder i Franckrig Den 3 fick vie effterretning fra Franckrig, at kongen haffde resolveret de seneste her sluttede tractat anlangende Wolffenbuttel, at ratificere, og avancen at betalle, dog ey nogen videre subsidier til Wolffenbuttel saa fremt entreprisen imod Ratzeburg ey sekulde fortsettisz vdi May nest kommende, og Wolfb: der til concurerer Den 4 bleff herpaa til Meiercron rescriberet, at entreprisen til rette tid sckulde scke, effter det her sluttede concert, og som Wolffenbuttel udi suitten vel sielff sckal bliffue forarsaget til, at tage part i verket saa vilde vie forhabe at Franckrig sig dermed sckulde contentere. Her hosz bleff og Meiercron tilsckreffuen, at effter afftalle med Suerrig, vie allerede lod eqvipere 8 sckibe, og saa fremt Franckrig wilde furnere pengene, at giore endnu een storer eqvipaje, vare vie dertil genegen, saa og at lade til commerciernis sickerhed, gaa en esqvader i Nord søen, i den forhabning Suerrig til det samme at bringe. Den 11 gick ordre til Meiercron at untagen den declaration som de i Franckrig hannem ved ratificationen aff den om Wolfenb: sluttede seeneste tractat vil tilstille, saa fremt de derpaa sckulde bestaa: Inholden aff samme declaration er, at Franck: ey vil vere obligeret at giffue Wolfb: foruden avancen naagen videre subsidier sa fremt dt Saxsen Lauen: vesent ey sckulde komme til execution. Den 17 bleff osz aff den Fransk: am: declareret at hansz konge vil betalle dee tilsagte avancer til hertug aff Wolf: mens ey ratificere tractaten senest om dem sluttet foren entreprisen imod Ratzeburg saa og tiden der til, er fast satt, saa og at vilde giffue i den fald hert: aff Plon en aarlig pension aff 6000 rdl: og til hertug Maximilian 10000 rdl: Den 18 bleff herpaa suaret saa og til Meiercron sckreffuen at tiden til antreprisen hannem i 8 eller 10 dage sckulde denomineris, og at det ey for kunde scke, for di vie haffde fundet fornøden, at først deroffuer fornemme naagele aff vorisz generals personer aff huilken felm: Wedel var syg, og g maj Scholten var beordert hid at komme. Den 24 fick vie breffue fra Franck: med effterretning, at voris sidste tractat om det Saxsen Lauenburgscke der var ankommen, og sckulde ratificeris, mensz at Franck: begerte at sa wel i den 5 som 4de articul tilføyesz disse ordt handsz findder, for ey at giffue Suerig anledning at sige, at vie og Frank haffde taget mesüres i mod Suerig Herpaa fant wie for gott, at lade holde een conferentz med ambassadeuren og hannem til kiende at giffue at vie ey kunde aldelisz excludere Suerrig a casu foederis, mensz om det burde at scke udi tractatet, pretenderte vie der i mod en declaration, at Franckrig lige saa vel osz imod Suerrig som i mod alle andere vilde assistere, om samme crone sig sekulde vilde melere i dette Saxsen Lauenburgscke dont, i mod osz, mensz saasom ambas: ey vilde tilstaa saadan declaration, bleff ratificationen intil videre opsat, og got funden, deroffuer til Franckrig at sckreiffue. Den 25 gick herom ordre til Meyercron, og bleff hannem tilsckreffuen og sckicket copie aff vorisz seeneste trac: med Suerrig, og aff de ordres som deroffuer er gangen til Lente i Holland i forrige vge, for at talle i conformitet aff dennem anlangende vorisz og Su[e]nske vnddersatters sckibe, som i Frankrig ere opbragte, og insinnere til de Franske ministris, at efftersom vie og Suerrig her vdi mere douseurs brugte imod Franck: en som imod de andere, vie ey forhaabte, at Franck desz snarere sckulde løsgiffue, de opbragte sckibe, saa og lade vederfare satisfaction for tilføyede sckaade. - - Suerrig. Pol: Mus: Den 14 sckickede vie til Jul i Suerrig en anden ratification offuer secret articulen, aff vorisz sidste tractat med Suerrig, huorudi bleff til satt, for voris og vorisz effterkommere i regeringen, som først var vde latt, fordi excecutionen aff samme articul sckal scke vdi det lengste til kommendisz September maaned. Den 20 haffde vorisz ministri conferens med den Suenscke for at adjustere med hannem memorialet som Engeland Holland Brüsel sckal offuergiffuisz, anlangende, vorisz og Suenscke vndersaattersz opbragte sckibe, saa vel som de dertil hørige ordres. Den 21 bleff Jul notificeret, at vie schibet Oldenborg til convoyer til Francrig vdi til kommende maaned Majo, haffde destineret. Den 28 sent vie Jul, den tractat mellem Brandenborg Zel og Hanover, for at betiene sig deraff vdi Suerrig huis der kan were tienligt. - - - Engelandt. Den 1 gick en vigureus ordere aff til Sckel hosz kongen Wilhelm i Engeland, anlangende det til St Tomas destinerte og Termøllen tilhørige sckib, som i Engelan lige saawel som andere ere blewen opbragte. Den 22 suarte vie kongen aff Engeland paa handsz notification aff sin ankomst i Holland og gratulerede hannem til handsz rommelige forsett at vilde hielpe at restablere den algemene fred, offererede med dett samme vorisz officia, til een saa yndskelig gierning. Hollandt. Den 10 fick vie breffue fra H: H: Allefeld at p: Friderich haffde weret hosz kong Wilhellem vdi den Hag, og derpaa begiffuen sig paa reisen her hid igen. Den 15 lod vie den Hollendiske resident insinuere, at vie var sindet mediationen imellem Zel og Hanover, og Wolffenbuttel med Engeland og Holland at offuer tage, om det var dennem alle, som Wolffenbuttel behageligt. Den 22 gick ordre til Lente i Holland effter den her med den Suenske envoje tagene afftalle, at offuergiffue for om rørte memorial saa vel til kongen aff Engl curfyrsten aff Bayeren guverne: i Flanderen, saa og til Staterne i Holland, saa og at communicere paa behørige steder, vorisz seniste med Suerrig sluttede tractat. Saxsen. Brandenb: Meintz. Trir. Collen Den 9 April gaff vie audientze vden ceremonie som nu sedvanligt, til den Cur Saxscke geheime raad Senff, som vorisz orden aff Eleffanten, som den forrige curfyrst haffuer hafft, til bage lefueret med eit compliment fra hansz herre. Vie suart hannem at vi vilde efftter audienssen lade hannem wide til hüem han kunde offuerlevere, ordenen, huilken comission jeg Guldenlew til beorderde at annamme, aff hannem og siden ordens secreterer at til stillisz. Den 11 resolverte vie paa cur fy: aff Brandenborgsz hosz osz giorde sckrifftlig ansøgning, hansz magasin koren i Øresund told fry dog vden videre conseqventz. Det beløber sig for denne gang til 1400 laster, som er offuer 700 rdl: vdi penge. Den 28 communicerte osz den curfyrstl: envoje paa Brandenborgsz wegne hansz herrisz seeneste tractat med Zel og Hanover og vie lod hannem derimod communicere vorisz sidste tractat med Suerrig. Beyeren. Faltz. Zel. Hanover. - -- - Wolfenbu:. Munster. Hessen. Mekelenbu: Den 1 om efftermedagen, kom ober hofmester Geismar fra Cassel og Münster, med god forrettning, til bage igen. Den 8 gick ordre til Holst i Süerin ey mere at pressere hertugen at trede med osz i alliantze, saa og vereinen med at signere, mensz at lade det paa hansz og handsz ministrer egen gotbeffindende ankomme, om de heller ville bliffue i Hanovers dependentz, heller engagere sig med osz og fyrsterne til fellisz interesse. Den 10 fick vie den Münsterscke ratification offuer den seneste sluttede Brunswiiske alliantz effter bispens monita, derhosz var en articul føyet, at saa fremt Zel og Hanover sckulde tilbage kalde derisz truper fr Ungeren eller de i de Spa: Nederlande vie til allianzens bedere excution vilde lade forsterke vorisz garnison i Oldenburg med 2000. mand. Den 11 ratificerte vie same tractat og articul, og sckickede vorisz original ratification til hertugen aff Plon for at lade dem paa vorisz bekostning offuerbringe til raad Meinken i Wolfenbuttel som sckal dennem vdwexle, og til den ende sig til bispen aff Münster begiffue. Den 18 gick ordre til rad Meinke at fornemme h: Anton Uldrichs tancker, anlangende samme entreprise om Ratzeburg og om han ey i alt tilfald vilde med bispen aff Münster hielpe at bedecke vorisz greffsckaber, om i mod dennem i medensz entreprisen noget sckulde tenteris, eller diversion giorisz. Den 22 bleff og til Wolfenb: og til bispen aff Munster ved geheime raad Erenschilt communiceret vorisz med Suerrig seneste sluttede, tractat. Fick vie effterrettning fra Cassel at land greffen vil ratificere den sidste med osz sluttede alliantze huilket bleff communi: til Regensburg Münster og Wolffenb:, for at betage dem, de unde impressioner, som atsckillige fyrster er giort om landgreffensz conduitte og fermitet Den 25 gick ordre til Holst p Carels hoffmester i Meckelenborg at komme til bage igen fra Suerin, saa som intet videre der er at forrette. Den 28 fick vie effterrettning fra Suerin, att Zel haffde endelig ladet bortage pallisaderne som var sat om domkirkensz platz i Ratzeburg, dog gemt dem, pa det, de dem kan strax - - - - igen kan (!) sette naar de lyster. Bekom vie ratificationen fra Cassel, offuer den seneste alliantze, som ob: hoffmester Geismar der for osz sluttet. Den 29 sckickede vie duplicata aff vorisz ordere til raad Meinken fra den 11, anlangende hansz reisse til Münster for at bringe bispen vorisz ratification offuer den Brunswigscke alliance saa som effter handsz beretning same forrige ordere sckal vere interceperet: Vie beffalte hannem der hosz at giore ser inqvisition dereffter same breffue og at lade sine breffue ga i fremtiden vnder kiøbmendsz couverter. Gick ordere til g: r: Eherrenschilt at forlige sig med gl Schvartz hosz Münster om eit chiffer for derisz breffue bedere sickerhed, og bleff ham anbeffallet at sondere gleut: tancker, offuer Vrbich til Win menagement med Cur Pfaltz minister, til at forlige sich med Franckrig og at sette sig med osz bispen og Wolfenbuttel til fredensz beffordering. H: aff Plon. V. h: aff Wirtenberg Den 1 sckreff vie til hertugen aff Plon og tackede hannem at hand i vorisz consideration haffde vdslaget commando offuer allierternis armee i Flandren og forsickerede hannem paa ny vorisz recognoissance. - Den 4 bleff h: aff Plon sent en autentik copie vnder vort cantzeli signet, aff vorisz siste tractat med Franck: angande Wolffenb: og den vnge hertzog Maxcemilian til Hanover for at sckicke samme copie med een exprese til Wolfenb: effter hertugensz begering Den 11 suarte jeg hertug aff Plon paa hans seeneste, huor vdi hand forsporger sig, om vie ey vilde laane hertug Ru Aug aff Wolfenb: 20m a 30m rdl: saa og om h: aff Plon sckal samtyke i den Zelliske ministers Berenstorf begering at abouchere sig med hannem, Paa det første suarede vie, at vie sielff laannede penge, og til det andet at at (!) han vel kunde talle med Berenstorf, for at erfare naget aff hannem som os og vorisz allierter tienligt kunde vere Den 15 suarte wie hertugen aff Plon paa handsz sckriffelse huorvdi hand formener at entreprisen i mod Ratzeburg best kunde fortsettisz i mod eenden aff Julij maand huilket vie approberte, og paa han sorg for Suerrig og andere, at vie vor betenkt derpaa, Suerrig at giøre favorabel vdi denne sag, effter som vie intet aff landet begerte, og huad andere angaar, var apparentlig ey naaget at besørge. Den 28 fick vie breffue fra h: aff Plon at hand haffuer tallet med den Zelliske Berenstorf, og har hansz erende veret at persuadere hertugen, at ennu trede i allierternis tieneste, saa og at han haffde sonderet om det Saxsen Lauenb: vesent, om vie vilde attacere Ratzeb:, og om Wolfb: os haffde cederet sin rettighed eller pretention til samme land som hand haffde negtet. - boy Militer. Den 15 resolverte vie paa admiralitets ingiffuende memorial og opsatz at freg: Oldenborg maa brugisz til convoy ad Franckrig nu vdi Majo maned og captein Ritz det at commendere. J ligemade, huad officerer til de andere allerede beorderede orlogs sckibe og fregater med besettisz sckulde. Huor om og søe deputer: ere beorderede, i ser at convojen vid medio Maij kan vere i Norge. Den 18. resolverte jeg paa soe dep: memorial at de intil 300. ny bodsmend fra Norge motte udi byen giffuisz paa 4 manederstid standqvarter, huor om order til de vedkommende er stillet, dett er ey tilforen scked, saa som altid dennem er giffet qvarter penge til bodsfolcket, og med beregnet vdi see esttatens reglement. Den 22 bleff obersterne til hest og ved dragonerne anbeffallet, ey at tilstede h: aff Gottorffs truper eller compenier til fodsz igennem det Segebergsscke eller derisz regementers distrigt at lade marsere, mensz sligt med god maner at affvise vnder vnsckylding, inggen ordere fra osz at haffue deroffuer, og huis de icke disz mindere med magt sckulde soge at passere igennem, da sig ey derimod at sette mensz osz det straxsen refferere. Resolverte jeg og paa commendanternis vdi fyrstendommene saa og g maj: Scholtis og ober comis: Amptors insente memorialer angaande festningernis inventarier og artolleries inrettelse i huer festning, at det ved deris forslag sckal forbliffue, og alting dereffter inrettis, og til huer sted, huisz derhen destineret var at lade komme og at jinventarierne hereffter effter derisz og ob Harebois projeter sckulde inrettisz. Søe deputer: beorderet at anschaffue timmer og materiallier effter admiral Spans begering til det ny sckibesz bygning som staar paa stabelen. Den 29 bleff ob Putkammer suaret at dersom han ey aff keyseren bleff recruteret da at lade sin obl der med marsere, mens om hand bleff recrutteret til en god battallion da sielff med at gaa og commendere. Gick og ordere til alle oberst: at betalle manufacturene her, huisz penge de effter oprettede, og vie approberte, contracter, for accorderte klede og bay sekulde haffue, og at regementerne in den vinter vdi mundering kunde Resolverte vie pa f: Wedels memorial om Oldenburgsz festning reparation at 2000 rdl: der til sckal bestillisz, og 6 material heste der til antretineris maatte. were. Cammer og finans. Den 28 offuer gaff g: r: Plesse sin betenkende om Ratzeburg entreprise, huor vdi hand vittlofftigen deducerer at saa lenge vie ey haffuer samlet medler til at sutenere denne entreprises suite, hand ey raadeligt kan eragte, den at exceqvere, huilket vie til videre deliberation vdsatt, og sckal i medler tid ved vorisz ministerer offuerleggisz, om icke ved deris credit een suma aff 4. 5. a 600m rdl: kunde erlangisz i mod sicker vnder pant. Cantzeli. Justis. Politie. Den 11 fant vie for gott att lade revocere alle søe passer som ere expederet i de forrige aaringer og dennem som de gamle ey igen fra sig leffuerer ey nogen videre passer at giffue, og det om at forrekomme den dermed aff kiøbmendene begangene vndersleff med andere. Dette bleff den Franske ambas: saa og allierternis minis: bekient giort. Adsckilligt. Den 4 reiste jeg om efftermedagen til Esserum for at see stuteriet. Den 5 om efftermedagen til Fridrigsborg. Den 6 om efftermedagen til Güldenlews Sorgenfrey, afftenen til Jegersborg Den 7 lod jeg posten komme vd til mig om afften til Copenhagen. Den 14 om efftermedagen kom vorisz elste son p: Fridrich Gud vere loffued lyckelig og i god helbret, fra sin vdenlandiscke reisse til osz hiem igen. Den 15 war min fødselsz dag og war jeg paa vniversitetet for at høre pa en Latiniske oration. Den 23 lagde vie camer sorgen and for cur fyrsten aff Pfaltz broder, Philip Wilh: som i Boehmen er dod. Den 27 celebrerede vie dronningens fodselsz dag, mensz ey saa lystig, for hendis vpaslighed sckül Den 30 reiste jeg til Friderigsburg VII B. 1 H. (1883.) - 3 - May. .93. Keyserlige hoff. Reigsdag. Reigsz fyrster. Rigsz steder. Spanien. Portugal Den 6 haffde vorisz ministri conferentz med den Gottorffscke cantzeler huor vdi hand haffuer declareret at hansz herre nu vor resolveret at offuertage og vnderholde eit regement aff vorisz truper i Holstein paa samme fod og condition som med Engeland om vorisz truper i Flandren er conveneret, og vil hand cantzelerren derom it projet offuer giffue. Bewilgede vie og at suspendere excecutionen paa hertugensz aff Gottorffsz godsz Solwig, intil videre effter handsz her werende cantzelers derom giorde instantz. Der gick og ordere til raad Vrbick, at hand maa correspondere med den curfyrstlig Pfaltiscke minister Hammelton om den forrehaffuende neutralitets tractat med handsz herre Bleff til Piper sckicket huad ved forbemelte entreveue med Wolfenbutel og land greffen aff Hessen Cassel er passeret til handsz effterretning. Den 16 bleff Piper notificeret at Franck: wil giffue Saxsen Gotta (pa samme made som Wolfenbutel) at hand sckulde giffue deraff part til den Saxsen Gottiscke geheime rad Fisker. Den 20 sckreff vie til Lybek strax, at losz giffue vorisz landsasz von Wickeden, som de haffude arresteret for naagele injurier sckyld, og hosz osz offuer hannem at klage, om de formente foye der til att haffue, med den hosz foyede clausul, at saa fremt det ey sckulde sckee, bleff vie foraarsaget andere resolutioner til hansz beffrielse i huor wel vgerne at tage. NB. Lübeck haffde fortient ved denne volsom gierning, at anseeisz paa anden made, om mand ey giorde reflextion paa nerverende conjunctürer, huilket vdkreffuer naget denne bye Lübeck at menajere i serdelisz hed forat haffue den favorabel i den Saxsen Lauenburgscke sag, og den forrehaffuende entreprise imod Rattzeburg. Den 23 gick ordre til geheime raad Erensckildt at giffue borggemester Schafhausen i Hamborg i tide effterrettning om vorisz forrehaffuende mouvement aff vorisz truper og derhosz forsickering, at vie aldelisz ey var intentionerde noget i mod Hamborg at forretage. Derhos bleff Erensckildt og beorderet, at presentere samme borgemester 500 ducater for hansz aarlige pension. Franckrig. Den 1 fant vie for gott att ennu 8 dagersz tid at affbie foren at ratificere den sidste tractat med Franckrig anlangende det Saxsenlauenburgscke, doch at giffue ambassadeuren tilkinde at alt anstalt giordisz til entreprisens excecution. bleff faststillet paa huad maade ambassadeurens entre og publicke audiance sckal scke. Den 8 bleff aff osz for gott beffunden, efftersom Meiercron haffuer bekommet kongensz aff Franck: ratification offuer de seneste tractater, med de ordonanzer paa avancen saa vel for osz som Wolffenbuttel, at i lige maade vorisz ratification sckulde vdferdigisz, og ambassadeuren til stillisz, med repetering aff den forhen giorte declaration om Suerrige. Haffde ambassadeuren sin entre med 27 carosser deriblant var 9 aff vorisz egene derhosz. Den 9 bleffe vorisz ratificationer ambassadeuren extraderet. Bleff ambassadeuren saa vel som Meiercron effterrettning giffuen, saa og sckreffuen, vorisz tagene resolution anlangende compementet ved Oldislo saa og disseinet i mod Ratzeburg, at det sckulde scke hen imod medio - - Den 3 - - - Junij. Den 10 bekom Fransk: ambas: de Bonrepaus offentlig audiens hosz osz, dronningen, cron printzen, p: Chris:, prinsesin, Sophie, mensz prins Carel og prins Wilhellem kunde ey giffue audientz for derisz indisposition sckyld. Den 15 fick vie effterrettning fra Franckrig, og ambassa: at hans konge var resolveret at giffue Saxsen Gotta subsidier saa fremt same hertug sig med osz paa samme maade, som Wolfenbut: er scked, vil engagere. Den 21 bekom vie breffue fra Tyskland at Frantzoserne haffde giort irruption vdi Oberreinscke creysz, og allerede bortaget Heidelberg, herpaa fant vie for gott, att saa fremt denne irruption videre continuerer, at lade fortsette vorisz dessein imod Ratzeburg, dog forst at giore eit campement i Holstein vnder pretext til landisz sickerhed, saa og at formere et Den magazin til Lybeck vnder naaffuen aff particulier personer som dermed vil handele. 27 bleff it memorial for vorisz hoff junker Weiberg expederet, huoreffter hand sig ved den Franske arme i Tydskland haffuer att rette, huorhen vie hannem for den scküld, med ambassadeurens aff Franckrigsz godt findende, sckicker, paa det vie desz bedere om alting som ved armeen passerer maa blive informeret saa og for att haffue een ved handen, med huilken Geismar i dett Franske leyer kand correspondere naar med landgreffuen aff Hessen Cassel naaget i disse tider var at giore, til huilken ende Geismar og den nestkommende vge igen til Cassel sig sckal begifue. - Suerrig. Den 5 bleff osz reffereret, huad den Suenscke envoy, vorisz ministri haffde tilkinde giffuen nemlig, at hansz konge var forre bragt, at vie med naagele førster var sindett, uro vdi den Neder Saxsiske creisz at begynde: som hand dissuaderte. Vie fant derpaa forgot, at den Suenscke envoye med hofflighed sckulde suaarisz, dog huerken til heller fra, foruden at temoigniere at det beste og eeneste middel at conservere roligheden var at obligere Zel og Hanover, sielffuer at rømme derisz ursurpation, og dermed sette derisz naboer vden alt apprehension. Den 8 bekom Jull ordre at contrecarrere den Hanoverscke minis: intent, at convocere een creis dag. Saa og at giffue de Suenscke til kiende, huorledisz der paa arbeydisz at introducere Boehemen med i det curfyrstlige collegium huor ved keyseren vil bliffue alt for megtig i riget, og det fyrstlige collegium med tiden om alt consideration bringisz, saa fremt denne intrigve ey sekulde kulkastisz som letteligen kunde scke om Suerrig sig med osz og fyrsterne i denne gemene saag vilde sette, og enhellig messeüres tage. Den 16 kom Lüxdorf fra Suerrig, og bragte osz en stor forsickkering med aff kongensz aff Suergisz bestandige vensckaab og store fortrolighet huilket hand, kongen sielffer, sckal haffue med sin eed bekrefftet. 26 bleff til baron Jul paa handsz seeneste relation sckreffuen, at hand paa ny kunde for sickere kongen aff Suerrig, at vorisz intention ey var, at trublere roligheden i den Nedersaxsiske creisz i den forhabning at Zel og Hanover ved Suerrig sckulde formaisz, at romme det Saxsen Lauenburg:, og rassere Ratzeburg, mensz om det ey sckede, vare vie for vorisz sickerhed sckyld necessiteret, andere resolution at tage, og endel aff vorisz truper i Holsten tilsammen at føre. Feltm greff Wedels proposition at vie og Suerrig sckulde tage det Lauenburgscke i seqvesterum, til sagensz vddrag, bleff derhosz approberet om det ellers er 3* . Den - practicabel. Saa vie et breff fra feltmarschalk Bielke sckreffen til raad Hansen i Gelückstad, huorudi hand sich forbander, at Suerrig sig ey meslerer i samme Lauenburgscke sag, saa fremt vie vorisz dessein sckulde fortsette, huad og Oxenstern der imod matte sig og declarere. Den 27 gick ordre til raad Hansen at forføye sig til feldt marschalk Bielke for at explicere sig naaget videre med hannem offuer handsz seeneste sckreiffelse: Der hosz sckal hand hannem om vorisz reconnoissance forsickere, naar alting gaar vel, og Suerrig sig ey dett Sax: Lau: vesendt, effter handsz mening, meslerer, mensz med osz den establerede gode correspondentz fortsetter. Den 29 fick vie breffue fra Jul i Suerrig, som giørde ennu tuiffelagtig om kongen aff Suerrig sig i dett Lauenb: vesen vil melere eller ey 1812 Engeland. Den 5 bekom vie breffue fra g: r: Erensckilt vdi Hamborg at den Engelscke resident samestedsz ogsaa med hannem haffde tallet, om den vro vdi den Nedersaxscke creisz og det Lauenburgscke dont, og derhosz truet, at saa fremt vie det Saxsenlauenburgscke attacqverede, hansz konge obligeret var Zel og Hanover at assistere, saa og vorisz vndersaattersz commercie til Franckrig ganscke at interrumpere. Herpaa bleff resolveret att lade den Engelscke minister suare paa handsz minasser, at vie ey haffde formodet at kongen aff Engeland paa een blot spargement sckulde haffue resolveret, os een saa haarde declaration at giøre, og sig i faveur aff en abenbare usurpation som ingen potentat endnu haffude giort at erklere. Holland. Den 13 gick ordere til Lente vdi Holland, saa og til alle voris andere vdenlanscke ministri, att communicere een huer paa sit stedt, huad vie haffuer ladet suare kong. af Suerrig og Engeland, paa derisz ministrers declaration om det Saxsenlauenburgscke vesent, med denne adition, at det var tid at obligere Zel og Hanover at demolere Ratzeburg for osz derved alt ombrage at betage eller vie kunde ey vere at fortencke, at soge vorisz sickerhed, paa alle andere muelige maader. Det sckede NB for at preparere sagen til dett forrehaffuende campement, og om mueligt er, at delogere disze vorisz onde naboer vden suerdslag. Den 19 fick vie breffue fra Holland at vorisz og den Suenske minister derisz memorialer, om vorisz og de Suenskisz vndersaattersz sckibe, og commersiern allerede haffde offuergiffuen, og at i Holland offuer priserne een conference med alle admiralitetet sckulde holdisz, for at giffue til de neutrale peüsancer billig satisfaction: mensz Lente formener at det sckal vere aff liden effect. Den 20 fick hand Lente, herpaa beffalling at ey indlade sig med samme admirallitet, mensz at holde sig effter forrige besagte memorial hosz General staterne, saa og ey mere memorialler at offuergiffue, omensckiont flere sckibe hereffter matte opbringisz.- Den 27 bleff paa resident Goeses besuering, at captein Seested sckal haffue imod ordere visiteret de Hollendiske sckibe i Sundet, aff os beffallet, at en anden captein i hands sted did sendisz sckal, og Sested at komme og forsuare huad hand besckyldisz for aff den Hollandiske ressident. Wolfenbütel. Münster. Hessen. Mecklenb. Gottorff. Plon. Vnser Wirtenberg. Den 2 bleff til raad Meinke sckreffen at om 8 dage wexzelen paa 20,000 rdl: avance for hertug Anton Vldrig sckulde følge: saa og gratificationerne for ministrerne til Wolfb: Bleff og sckreffuen til hert: aff Plon, for at abrumpere med hannem videre correspondentz om subsidierne, at saasom Franck: ey samme paa anden condition vilde giffue en att entreprenere i mod Ratzeburg, i en visz tid bleffue exceqveret, og vie osz ey saa precise der til kunde resolvere mensz at sagen aff conjungtürene dependerede, at saa vare vie resolveret, at ey pressere videre Franck: om samme sag, mensz ickun att holde negotiationen ved lige. Den 5 fick vie breffue fra h: aff Plon og Wolffenbuttel at entreveüen imellem h: Anton Vldrig og landgreffuen aff Cassel haffde veret aff god succes, og at landgreffen vil bliffue bestandig ved unionen eller verein, saa og nermere sig med Wolffenb: at vilde sette. Den 6 resolverte vie at sckriffe til her: aff Plon at saa som hand haffde proponeret, at soge at abuchere sig med nagen aff vorisz ministris vdi Flensborg, vie heller saa at hand vilde hid komme, for at offuerlege selff med osz huad ved disse conjuncturer kunde vere at giore. Vie rescriberte til g: r: Erensckilt huad hand den Engelscke resident i Hamborg s[ck]ulde suaare. Saa og at communicer Münster det som ved entreveuen imellem h: A: Vldrig og landgrefen er forrekommen, saa og at giffue bispen effterretning huad med den Suenscke minister om det Saxsen Lau: her er passeret. Erensckilt fick og ordere at abuschere sig med den Gottorffscke Allefelt, om den Schouenburgscke hoff i Hamborg, huorledisz vorisz og hertugensz rettigheder deroffuer best kunde conserveris Den 12 bekom jeg suar fra Plon att hand inden faa dage sig hosz osz vilde instille - Den 15 ankom hertogen aff Plon og bestod hansz proposition der vdi, at formere to armeer allene aff fyrstlige truper i riget, vnder pretext til det gemene rigetsz best og deffension, mensz den rette insigt sckulde were naar compannien gick til ende, der ved jura principum at soge at maintinere. Vie beffant herpaa for gott, at med ambassadeuren deroffuer sckulde tallisz, om kongen aff Francrigs mening deroffuer i tiden at fornemme. Huad ellers szagen i sig angaar, bleff den til videre deliberation vdsatt. - Den 16 gick ordrere til geheime raad Erensckildt, at sondere bispen aff Münster ved handsz general leutenant Schwartz huad hansz tanker og sentiment monne vere om det Saxsen Lauenburgscke dont. og at vie vare intentionerede at formere et campement vdi Holstein Herhosz fant vie og for gott at besckenke samme g: 1: med 1000 rdl. saa og bispensz geheime raad eller miniister von Vehlen med to gode klepper. Saa og sckal til borgemester Schafhausen i Hamborg betalis hansz aarlig pension med 1000 rdl: aff de penge som byen for den anden termin aff den osz tilsagte recognition, nu betaller, til vorisz egen kammer. Den 20 resolverte vie paa hertugen aff Plons memorial anlangende hansz pretensioner, at vie endeligen vil offuerlade til hannem, og handsz manlige liffuisz arwinger, staden Segeberg, og op heffue reluitionen aff de hannem forhen cederede landszbyer og plouer, dog med reservation aff landszfyrstlige høyhed, eller som det kaldisz, steyer vnd folge, saa og at staden Seegeberg blieffuer ved sine privilegier og juristicktioner, contributionen kand settisz aarligen paa it visz qvantum. Den 22 resolverte vie vdi hertugen aff Plons nerwerelse i conseilliet att giore eit campement i Holsten først, dog at de - - truper fra Selland i det først sckal bliwe tilbage, dog til derisz transport alt anstalt att giore. Giorde hertugen aff Plon sin tacksigelse, for det at vie hannem vilde offuerlade staden Segeberg og ophewe reluitionen aff bonderne som han tilforen haffuer bekommed, og erklerede hand sig, at vilde i mod tage de derhosz reserverte conditioner. Den 23 reiste hertugen aff Pløn bort igen med resolution paa hansz effterfølgende propositioner at formere to armeer i Tydskland allene aff fyrstlige truper, at vie vilde incaminere sagen hosz Franckrig, og at hand det kunde giore paa behørige steder i Tysckland, og i serdeliszhed hosz marckgrefen Luis aff Baden. Den 26 bleff dett Gottorffscke projet om it regement som hertugen aff osz vilde offuertage og paa faa ar underholde, mens som hand pretenderede at det sckal staa vnder hansz commendo allene, og brugisz til rigs og krigs hielp, bleff det, aff osz rejetteret, og gott funden paa ingen anden fod med hertugen att slutte, en at regimentet bliffuer i vorisz tienest og for den tid hand det vnderholder treder tillige i handsz eed, som et commun Holsttenske regement, ellerog at hertugen giffuer osz it precipuum aff contributionerne, saa vilde vie hands land med i forsuar og deffension tage contra qvoscunqve. Den 29 bleff atter om det Saxsen Lauenburgscke vesendt delibereret, og fast stillet, at dett effter conjungturenis leilighed sckulde exceqveris. mensz først it campement ved Oldislo eller randevou der holdisz og formerisz, til den ende bleff for gott funden att trouperne atter sckulde adwarisz, att holde sig ferdig, til at marsere effter forste ordere. Den 30 bleff Erenschilt beorderet at notificere til gl: Suartz hosz bispen aff Münster at Geismar paa handsz reisse til Cassel, hosz bispen sig sckulde anmelde, for at communicere med hannem offuer handsz commission hosz landgreffuen: saa og at offuerlewere til bemelte gl: it present paa vorisz vegne, nemlig en liden guld kaare med diamanter besat. - Cammer og finans. Den 6 vndersckreff jeg forleningsz breffuet paa 300 tonder hart koren, for admiral Hendrick Spahan og hansz affkomst. For to dage talte jeg og med biszpen d: Bager for at op tage penge for sicker rentisz betalling, huor til hand erbød sig med yderste flid ad søge og til w[e]ige at bringe. Den 9 bleff 20.000 rdl for hertug Anton Vldrich, saa og 3500. rdl. for handsz ministerer til raad Meinken paa wexzel sent, paa regning aff de Franscke subsidier Cantzeli. Justis. sager for vdi vorisz conseil - Politie. Den 8 om efftermedagen haffde vie adskillige justis Den 17 bleff første gang for dett aar høyeste rett holdet og var jeg sielffuer til stede, og war det ob: Trampis sag for, med Schewing, som ob: haffde angiffen for en fordering som ob: haffde wel betallet, og bleff Schewing dømt til 1000 daller straff til ob:, og 1000 rdl: til Christianshaffuens kirke att betalle. - Militer, og adschilligt. Den 1 reiste jeg til Friderichsborg for att see mid stodterie, kom jeg hid til Kiobenhaffuen igen samme afften. Den 4 haffude vie foruden vorisz ordinere ministri f: m Wedel gl: Schack, gm: Scholtz og ob secret Harreboe forsamlet for at deliberere om den Saxenlauenburgscke eller Ratzeb: entreprise huorledisz den eventualliter kunde best exceqveris, Der kom i forslag at lade forst giore it campement i Holstein for - - - - at forsøge, om icke kanscke Zel og Hanov: kunde derwed, og ved anderesz interposition, obligeris, sielff at rømme, og Ratzeborg at demoleres. I medlertid sckede ved dette campement Franckrig for sine penge naagen satisfaction. - Den 5 reiste jeg om effter medagen til att besee Croneborgsz arbeide. Den 6 kom jeg om efftermedagen hid til Kiøbenhaffuen igen. Gick ordre til søe estatensz deputerede at lade eqvipere en af jagterne paa Elffuen og med 4 a 5 maneders proviant at forsyne. Captein Ritz bekom og sin ordre huorledisz hand sig paa convojen, med fregat Oldenborg sig sckal forholde. Resolverte vie paa admir: Spahns memorial at lade ennu tuende proviant pramme byge. Gl: Schack og deputerterne anbeffallet ved land esta at tilsige de 4 herwerende Putkammer eller Curlend compenier at de sig til transporten til Kiel og saa til Gluckstad at Oldenborg sckulde sig ferdiggiøre og deputerterne om derisz farteug og anden fornødenhed anordning at giore. Den 11 medisinerede jeg, 13 lod jeg mig lade paa den høyere arrem Den 15 ankom hertugen aff Plon. Den 9 resolverte vie at lade formere et campement ved Oldislo foren at sette i excecution vorisz dessein imod Ratzeburg, til medio Junij imod. Den 16 resolverte vie at Heieren sckulde legisz i Sundet for at tage vorisz rettighed paa strømmen vdi agt. I lige maade huad major Stenvinkel i sommer ved Croneborg festning sckulde bygesz, effter afftallen med g: m: Schultz war tagen. I lige made at Packan og Suermeren bege sckulde eqviperis til 4 compenier aff de Curlender att offuer føre til Friderichsort, som siden sckal sckikisz til Oldenborg. Gick ordre til oberste aff liffregementet og til de 9 oberster aff national cavaldri att holde sig marsferdig, nar de bekom nermere ordre. Den 17 var jeg om morgenen vdi hoyeste rett, effter medag reiste jeg til Fridrichsborg. Den 19 communicerde og forrettede jeg min devotion til Fridrigb: Om efftermedagen lod jeg posten komme til mig paa Jegersborg, vdi hertug aff Plons nerverelse. Den 20 jog vie en jort vdi den store dürehaffue her ved Jegersborg mens fangede ey. Resolverte vie paa g: maj: Wibis opsatz og affritz om stenkister bygelse vdi Elffuen ved Trundhiem, for at støtte det land for videre indbrud. Bleff Wedel notis giffen att de 4 Curlandscke compenier til Oldenborg bliffuer sent, og at hand alt god anstalt for dem der i ffestningerne sckulde giøre. Ilige made til brig: Tot. Resolveret paa soe deputer: memorial at Soehesten maa casseris. Den 21 søndagen begynte jeg at bruge melck curen - Den 23 jagede vie en jort vdi Jegerszborg dürehaffue til wogensz og fangede den i 2½ timesz tid med jagten. Den 24 lod jeg admiral Span komme her vd til mig paa Jegersb: og talte om, huorledisz best att transportere 36 compen: til fodsz. Bleff og ob: Lamstorf og ob Brün beorderet en huer at lade tu[e]nde compenier aff derisz i Frideritzia, og Nyborg, beligende 4 comp aff derisz regiment til Rensborg arbeid ud marsere. Admirallitet anbeffallet, capteinen vdi Sundet beliggende pa fregatten at anbeffalle, at haffue insende med at Rostockkerne og andre fremmede farkoster naar de paa Helsignieursz red ankommer og der øll eller andere victualier selger, intil videre anordning een visz told og recognition aff huisz de i saa made selger, betaller. Den 27 comendanten vdi Frideritia og den vdi Nyborg notis giffuen saa og vdi Corser - - - - att vie forsckrevene comp: haffuer b[e]orderet att vdmarsere aff festningerne Resolverte vie og paa landsz deputerternis memorial effter derisz forrestilling til derisz commissariats betiente len 1428 rdl: maatte gott giorisz og dennem betallisz, saa som de ey vdi militer reglementet ere inførte. Den 30 bleff ordre giffuen att fregatten Hommeren sckal ferdig giørisz i Glyckstat, med 2 maaneders proviant, og legisz vdenfor paa Elffuen. Bleff og alt infanteriet her i Seland, vntagen marinerene, anbeffallet att holde 8 comp: og granader comp: parat at kunde marsere paa nermere ordere, aff huer regement. Saa og til gl Schack, g m Cormalion at holde sig parat med samme truper at følge. I lige maade g m Fux og gm Schultz med jnfanteriet i Sleswig og Holsten beligende regimenter. Saa og til gl Dumenil att holde sine vnderhaffende regimenter til hest og dragoner munster og marschferdig. I lige maade obersterne til hest vdi Judland og Fyn beorderet med deris regimenter att marsere naar marchruterne dennem bliwer til sent Gm Levezau, Masbag, og Schwanwedel anbeffallet sig ferdig at holde med same regementer at folge og til see at offueralt god ordre holdisz. General major Fux anbeffallet at den dom som i mellem ob Harbo og ob Passau ret var affsagt ey sckulde publiceris, mensz ob Passau at giore ob Harbo en affbedelse vdi tuende obersters og nagele andere oberofficerers nerwerelse, som med vdi retten sedet haffuer, og dermed god forligelse imellem dennem at stiffte Approberte vie obersecreter Harebo projet om trupernis muvement, transport, og andere opsatzer, vdi g Revenkl gr Plesse, og obsecret Jessens, nerwerelse, huilket er til est r: Meier leveret for comissariatis effterretning og excecution. Dette er og Guldenlew og Wedel communiceret, og aff dennem saaledisz gott funden. Den 31 om morgenen klocken kunde vere 4 brugte jeg endnu som ordinere melk curen, mens som den ickck bleff hosz mig vden en kort tid, at den gick bort igen, offuen til, saa fandt do: Ringelman for got, og jeg brugte den ey lengere, saa som jeg dog alt haffde brugt den cur vdi fulde 10 dager Derpaa reiste jeg same morgen til Coppenhagen huor jeg begünte igen att holde ordinere maaltid, dog 4 dage incognito, for mig sielff aparte, her paa Jegersborg. seret i det is bol LS best Keyserlig hoff. Reigsdag. 796 Tol Jintan boy the band to go,tase walled Junij. .93.and fi stat Reigsz fyrsten Reigsz stete Spannien. Portugal Den 6 bleff sckreffen til raad Piper, at vie vare i werk, att lade concertere med ambassadeuren articulen til alliancen med Saxsen Gotta, og at imedlertid hand sckulde pressere de Gottiscke minister, att lade og opsette eit projet paa derisz side, for att komme saa meget snaarrere til ende Den 15 haffde den keyserlige envoje conference med vorisz minist: offuer vorisz satisfactions sag i riget, den ny curdignitet, og det Saxsen Lauenburge vesent. Den 16 bleff osz berettet huad med hannem i samme conferens var passeret, derudi bestaande intention at sette sig nermere med osz, og forschaffue osz satisfaction fra riget intil en million rdl: saa og fornøyge forsterne anlangende chur sagen saa snarrt rigsdelibe- rationerne ere kommen igen vdi gangen, saa og at formaa Zel og Hanover derhen, sielff Ratzeb: at rascere, saa fremt vie intet vdi creysen de facto vile forretage. Herpaa bleff resolveret att giffue envoje: til suar, at vie paa vorisz side i lige made forlengte osz nermere med keyseren at sette, mens at der vilde specificeris og faststillisz huorudi vorisz satisfaction aff riget sckulde bestaa, saa og fornøyelsen som førsterne i chur sagen sckulde giffuisz, og huad Ratzeburg anlangede, kunde det ved keyseren erholdisz, foren udgangen aff tilkommende maned Jullij, vilde vie dermed vere fornøyget, og i den forhaabning vorisz truper for det første ey videre end til Colding lade avancere. Den 17 bleff den keyserlige envoje forbemelte suar vdi en conferrentz insinueret, og fant hand derpaa forgot, en expres til sin herre att affsckicke. • Den 27 til Piper bleff sckreffued, forat sondere den Saxsen Gothiske geheime raad Fischer offuer vorisz intent, ved Wolfenbuttel vorisz tractat med Saxsen Gotta at lade affhandle, og kunde articulen om subsidierne, ved en aparte secrete reces affgiorisz, saa fremt Wolfb: derom inted sckulde matte viede. Den 28 fick vie en curier fra Eherensckildt, med it breff fra den Curpfaltziscke etass secretari Steingens at hans herre ey var eloigneret at giøre sit accommodement med Franckrig, ved vorisz interposition, mensz forlengte først at vide, om ambassadeuren endnu dertil var autorisert og beffuldmechtiget, saa og om conditionerne, huad sickerhed hand derved kunde forwente. Den 29 bleff herpaa ved samme curier suaret, att vie haffde ladet talle deroffuer, med ambasa:, som haffde declareret at hansz forrige ordere og fuldmagt endnu subsissterede, og at hansz konge ey sckulde vere imod at vie tractaten garanterede, huad conditionerne anlangede var Franckr: intentioneret, at restituere curfyrsten hansz lande, og remittere tuistigheden med Monsieur og Madame om alodial arffue, til en god arbitage (!). - Franckreig. Den 5 bleff got funden at opsette ennu paa naagen tid, entreprisen paa Ratzeburg, og at talle med ambassadeüren om hansz konge og sckulde gierrne vilde see samme entreprise exceqveret, saa fremt Suerrig sckulde tage den resolution sig derudi at meslere Effter Meiercrons berettning, sckulde det ey vaere Franckrigsz convenience. - Den 6 bleff herom talt med ambassadeuren, og hannem forre vist de breffue fra feltmarschalk Bielke, som beretter, at Suerrig sig Hanover vil antage. Ambas: tog alt at refferendum an, og formente selff best att were, med excecutionen at bie intil suar fra hansz konge her paa inkommer. Hannem bleff derhosz sagt, at vie en veie som den anden alt anstalt til verketsz fortsettelse lode giore, saa og truperne til marche beorderet haffde: Jtem bleff hannem declareret, at saa fremt Franck: uanseet huad Suerrig maatte resolvere, til entreprisens fortsettelse sckulde inclinere, at osz da imod Suerrig, saavel som andere, assistentz aff hannem burde at giffuisz, og derom nøyagtig forsickering vdstillisz. Saa bleff hannem og videre recommenderet alliancen med Saxsen Gotta, saa og at kongen aff Franckrig sig vilde erklere, paa huad conditioner hand var sindet at giore fred med riget, huilket mange vel intentionerede fyrster onsckede at vide føren at ingaa med Frank en neutrallitäts tractat. Og til slutning at saa som hertug Maximilian aff Hanover gaar i keyserlig tieneste, at VII B. 1 H. (1883.) 4 pensionen som hannem aff Franckrig var destineret, til hertug Anton Vlderig aff Wolffenbüttel maatte giffuisz. Dete altsammen bleff Meiercron paa lige made sckreffuen. - - Den 12 fick vie ufformodentlig effterrettning fra Franckrig at kongen var gaan, vforrettet sag fra sin armee tilbagersz igen, og at dophinen var sckicket til Tysckland med en detashement aff 30m mand, til at forsterke marechal de Lorge. Effter denne beschaffenhed, bleff vie endnu mere i vorisz resolution confirmeret med entreprisen imod Ratzeburg, ennu noget at ansee. Den 13 til Meiercron bleff sckreffuen, at forrekomme saa meget mugeligt, at Franckrig den Wolfenb: marchee til Hessen ey ilde optager, saasom vie forhaabte at bringe Wolfb: paa rette veyen igen. Den 20 bleff til Meiercron sckrewen om declarationen som vie aff Franckrig begierendisz er, imod Suerrig, i fald samme crone sig sckulde vilde meslere i det Saxsen Lauenburgscke wesendt, at vie da kunde vere forsickeret om kongensz aff Franckrigsz assistance. Den 27 bleff Meiercron til sent huad Saxsen Gott angar, iserdelished at gott giore alting igen med Franckrig og Wolfb: og presser subsidierners widere betalling for hertug Anton Vld: huor ved vie notificerede hannem, at voris truper sig til kommende vge, ved Colding forsamlede, og vie sielff os derhen forffoyede, til det Saxsen Lauenburgsck wesent videre fortsettelse, til hüilken ende, vie dog endnu vare forwentendisz, declarationen imod Suerrig, eller quoscunque. doia band - Suerrig. Den 2 fick vie breffue fra feltmarschalk Bielke, til raad Hanssen sckreffuen, at Suerrig imod alt forhaabning sckal haffue declareret sig for Hanover, om hand sckulde attaqveris det matte sig wer, om cursagen eller dett Saxsen Lauenburgscke. Vie fick og breffue fra Jul som om denne saag endnu var tuiffuelhafftig som de forrige. Den 9 fick vie suar fra Suerrig paa vorisz der giorde notification, at vilde formere et campement aff voris truper i Holstein; nemlig at kongen aff Suerrig haffde ladet ved Oxcensteren giøre et compliment til Jull for denne communication, mensz derhosz ladet declarere, at saa fremt, vie noget imod Saxsen Lauenburg begynte, og vie derfforre sckulde bliffue aff Engeland eller Holland attacqveret, eller i commercio trubleret, Suerrig ey formente sekyldig at vere osz, eo casu, at assistere, som envojeen her videre sckulde forklare. Herpa bleff Jul tilsckreffuen, at vie vilde affvente huad envojeen kunde vere anbeffallet, til videre ordere at hand i middeler tid søgte at contrecarrere allierternis intriger, Suerrig ved erlangelse aff den til Holland prometterede sucurs per indirectum i dett Lauenburgscke verck imod osz at engagere, huilket Franckrig ey anderledisz end for een ruptur aff neutraliteten sckulde kunde optage, Herhosz bleff hannem berettet at vie marcen aff vorisz truper ennu paa en 14 dags tid haffde opsat. - Den 12 beretter Jul at conte d'Avaux sielff haffde til raad ey att precipitere sig vdi det verk mod Ratzeburg. Bleff aff Suenscke envojen her til kiende giffuen, at Suerig med osz wilde concurrere, Lüneburg vdi venlighed derhen at disponere Ratzeburg at demolere. Den 16 bleff Jul det same som den Suenscke envoye her haffde proponeret tilsckreffuen, dog om den termin aff Jullij maaned, int ommeldet... Den 23 fick vie breffue - - fra Jul vdi Suerrig, at Suerrig sig ey ennu for Hanover og Zell i den Saxsen Lauenburgske sag haffuer erkleret Den 30 bleff Jul vdi Suerrig effterretning giffu[e]n at vie i saa vit haffde foranderet voris campement til Colding og der i mod resolveret at giore den ved Oldisloe, og der hosz hannem til sckreffuen, at giore Suerrig erindring om en ny convoy til Franckrig, imod ulti: Jullij, til huilken tid vorisz sckulde vere ferdig. Holland. Den 10 gick ordere til Lente i Holland at continuere at evitere alt dispute og chicane offuer de opbragte sckibe, og søge det derhen at bringe, at derom paa samme maade som senest sckeede, en venlig forlig oprettisz, og sckibene som ey ere confiscerede in natura restitueris. Herhosz bleff hannem anbeffallet, effter leyligheden paa alle steder at insinuere huorledisz, det villde vere forgeffuisz, at tragte osz og Suerrig i denne sag at separere. Saa og til att conservere roligheden i den Nedersaxscke creysz ingen bedere eller anden medel var, en at obligere Zel og Hanover, Ratzeburg at rasere, og derisz naboer vturberet at lade: huad om Hamborg spargertis, var en invention aff det Hanoverscke cantzelie, som er fertil i deslige sager. - Wolffenbüttel. Münster. Hessen. Meclenburg. Plon. Voris hertog aff Wirtenberg. Den 2 fick vie og suar fra Münster paa Ehrenschildtsz senest schreiffelse, om vorisz forrehaffuende campement huorudi bispen raader, at see endnu forst suissen an aff nerverende campagnie. Hand offererer sig derhos att vere genegen een arme allene aff forstlige trupper, med osz og andere i Tyskland att formere. Den 3 bleff rescriberet til Erenschilt at vie paa bispens aff Münster gode raad haffde resolveret, at ennu naaget at vdsette voris campement i Holstein dog at lade en del aff vorisz truper ved Colding tilsammen kome for att haffue dennem effter leyligheden ved handen. At vie og approberte bispens mening om een foyrstlig armee, og holte for nødig strax derom imellem osz Munster og Wolffenb: at convenere ey tuiffelendisz andere dereffter saa meget lettere, til samme concert sckulde vere at bringe. Vie vare intentionerede at instruere Geismar vdforlig om denne saag. Bleff og paa lige maade til Meinke sckreffuen som er til Wolffenbuttel, og hand beorderet, samme concert hosz hertugen Anton Uldrich at beffordre, saa og at tacke hannem derhosz, at hand sig paa voris begering, greffsckaberne med folck i nodfald at assistere, saa favorablement, og med ja, haffde vildet erklere. Bleff og hertugen aff Plon suaret paa hans seneste sckreiffelse at vie gl: Schak ved disse tider ey kunde miste, og paa Berenstorffes osz aff hertugen tilsente breff huorudi hannem atter commando i Flandren eller Vngeren bliwer andragen, at vie vare tilfredsz, at hertugen antog de keyserlige tienester imod Tyrken, dog derhosz gierne saa at de Zelliscke ministerer sig ey dermed meslerte. Her aff bleff Meinke effterretning giffuen, for at communicere det hertog Anton Uldrick i den forhabning hand dertil sckal cooperere, at beffrie osz fra h: aff Plon, i medensz man sig dog ey paa hannem kand forlade. Samme dag haffde vie og atter for i conseilliet samme hertugs begering om cession aff Segeberg, og opheffuelse aff reluitionen aff de hannem tilfforne cederte bønder og som hand nu giører difficultet at imod tage den nade paa de conditioner som 4* - - for er meldet, bleff aff osz besluttet, at lade handsz marschalk et projet tilstille, og derudij bemelte conditioner expresse at reservere, med den forklaring, at det var vorisz ultimatum, og at vie ingen lunde kunde eller vilde affstaa den ypperste territorial høyhed offuer samme stad og godsz, eller lide statum in statu- Den 6 bleff Meinke beorderet at tacke hertugen aff Wolfenbüt. for communicationen aff derisz alliansze med Hessen Cassel og dessuadere dennem atter igen ved disse tidersz tilstan nogle truper hannem at tilstille. Herhosz fick Meinke ordere, at søge, at faa fra hertug Anton Ulderick en pertinente effterrettning, med affritzen, aff den tilstand, huorvdi fortificationen aff Ratzeburg sig beffinder. Den 12 bekom vie breffue fra Wolfb: at same hertug haffde isteden for derisz contingent, ladet marsere 2 batallioner og 2 compenier dragoner, til Hessen for at conjungere dem med landgreffuensz truper. Saa og at bispen aff Münster haffde naagele aff sine truper beorderet, staden Collen at bedecke Den 13 gick ordere til raad Meinke, at giøre alt mugeligt flid, at faa marchen aff de Wolfenbüttelscke truper til Hessen contermanderet, saa som Franckrig det for en ruptur aff den med hannem oprettede tractat letteligen turde optage. Jtem til Erensckildt, at efftersom Franckrig ey sckal vere intentioneret imod Collen noget at forretage, at dirigere det ved gl: Schwartz hosz bispen aff Münster derhen, at hand sin folck tilbage kalder, og sig med allierterne ey til naaget videre engagerer, som kunde vere vorisz gemene intent og forrehaffuende, om en apart arme, hinderlig.. Den 16 fick vie breffue fra Wolffenbuttel at hertugen aff Plon ey vel sckal vere med vorisz ministri tilffridsz, og sckal haffue hafft de tanker, at vie hannem sckulde haffue vildet anbetroe heele directionen aff vorisz afferes. Den 17 bleff dett suar som vie keyserl: envoje, om Ratzeburg giffuen, til Wolffenbuttel og hertugen aff Pløn til effterrettning sent. Den 20 sckreff vie til hertugen aff Pløn, og som hand ey haffuer vildet antage staden Segeberg paa de derhosz stipulerede conditioner, offererede vie hannem, saa lenge krigen warer en penssion aff 4000 rdl: offuer hansz aarlig tractament som er 6000 rdl til recompense for handsz gode tienste hidintil (: huorpaa tidt og offte meget haffuer veret at sige:) og til erstatning aff de reisser og andere bekostninger som hand bliffuer foraarsaget somme tider i vorisz tieneste at giøre. Om det Wolffenbutels: projet, til at formere een separat arme aff forstlige truper i Tüskland bleff hannem suaret, at naar forst en og anden deroffuer var bleffuen sonderet, vie da effter desz beschaffenhed videre til verketsz beffordering vilde concurrere. Den 24 suarte vie hertugen aff Wolfenbuttel paa deris sckreiffelse til os, huorudi de proforma, osz ombeder, intet imod Ratzeburg at forretage, for ey at trublere roligheden vdy creis-(!) creysen, dette suar er conform med dett, som den keyserlige envoje seenest er bleffuen declareret. Bleff og geheime raad Erenschilt beffallet at communicere vdi behørig confidence til den Münsterscke general leut: Schwartz, huorledisz Franckrig sig imod den 9de electorat med osz haffuer engageret til bispensz effterrettning dog derhosz hannem tilkiende att giffue, at det var at befffrygte (!) at Frankrig ved denne engagement ey sckulde vilde bliffue, saa fremt de corresponderende fyrster krygen med hannem continuerer, og sig ey inbyrdisz med osz, saa wel imod den ny electorat, som til fredensz beffordering nermere - - tilsommensettelse. Her aff bleff Meinke communication giffuen forat insinuere det, hertog Anton Uldrig. Vie bewilgede og Jessen og Meinke at maa antage de presenter som hertugerne aff Wolfenbuttel for det seneste sluttede tractat er bleffuen offereret ¹). Bleff og den injuries sag, mellem marschalk Rabe og ob: Harreboe beilagt, paa Rabisz til Harreboe giorte mundtlig og sckreifftlig erkleerring.. Den 26 fick vie suar fra hertugen aff Pløn paa voris seneeste sckreiffelse, huorudi vie hannem 4000 rdl: til hansz aarlig pension, saa lenge krigen warede, haffuer tillagt, mins som hand sig endnu vil reservere sin formente pretension, for handsz tieneste vdi den Oldenburrigsck alodial sag, huilken pretension dog ey er funderet fant vie for gott, at negligere hannem noget i fremtiden, saa og at opheffue med hannem peu a peu communicationen, offuer de Wolffenbuttel: afferes og andere, for at see, om derved hand ey er at bringe til bedere conduit sasom ingen favor capabel er hannem at fornøyge. Den 27 gick ordre til raad Meinke at dirigere det derhen, at iligemade communicationen imellem Wolffenbüttel og hertugen aff Plon effterhanden maatte opheffuisz hu[i]lket den Wolfenb: minister Alversleben, og allerede sckal haffue anraadet, og i fal dett ey sckulde scke, sin affscked vilde tage. Saa bleff og Meinke notificeret at vie effter hertug Anton Vlderichs begiering atter hos Franckrig paa beste made haffde ladet excusere, at Wolfenb: haffde offuerlat sin contingent til Hessen Cassel, og ey tuiffelde at paa den maade som det var sckeet, Franckrig jo dermed sckulde were til freds og subsidierne des vanset fremdelisz betalle, i serdelished om ved Wolffenb: concurrentz Saxsen Gotta kunde disponeris i lige mesures med os og Wolfb: at trede og war vie sindet dee Wolfb: minister, som til Saxsen Gota sckulde affsckickisz instrux: og fuldmagt at giffue, og paa voris wegne, med dennem at slutte, om det saa begge parter behager. - - Cammer og finans. Cantzelie Justis. Politie. Den 8 haffde vorisz committerede aff conseilliet tillige med feltm: Wedel og Lente, een conferense, med vorisz Oldenborgscke commissarier til att optage derisz relation, om derisz forrettning i greffsckaberne. Den 10 gick ordere til regeringen i Oldenborg at forbyde en wisz mynte, som sckal vere falsck, og aff andere allerede forbudet. Den 24 gick order til rad Kirker vdi Oldenburg, og archivarius Asselen at ind sckicke det projet, som effter von Feldens beretning er holdet offuer den sckat, som regeringen og cammeret vdi Oldenborg aff egen mündighed anno 1686 paa landet haffuer lagt, for at besckenke naagele aff vorisz betiente her ved voris hoff, saa og sig sig (!) selffuer, til vorisz videre forordning om denne saag. Militer, og adskilligt. Den 3 ob Bars aff liffr: beorderet att marsere, nar hand mars ruten bekommer. Bleff g commisar: anbeffalt att giore mars ruterne for alle beorderede regementer ferdig, saa og at national cavalderiet 2 maneders subsistance med aff qvarterene sckal tage, alt effte[r] opsattzet som vie paa resolveret. Til gl: Plesse er om samme tuende manedersz penge aff regiments casserne saa leng at laane og tage, intil bonden 1) Kongen har i Marginen noteret: til de adsckillige eller cantze sager. - - dennem kunde betalle. Ob: Munck anbeffallet at ansige de artilleri officerer som ob: Harbo i hansz opsatz begierer, at ansige til at holde sig ferdig, saa og det krud og de kugeler som begerisz at lade til rette lege, til at transporteris naar behoffuisz. - Den 6 bleff gl: Dumenils beorderet at erkynde sig huad for truper i det Lauenburgscke, og paa grentzerne saa og langs Elffuen, ligge maatte enten aff Brandenborgscke Lyneburger eller andere, og til den ende vdsende dochtige officerer, saa og handsz sentiment att indsende, om Ratzeburgsz festningsz beschaffenhed, huad force derudi kunde were, om des amportering fesabel er, og huad for hazart eller incommoditet der ved vere maatte om man det attaqverede enten paa en eller anden made baade for dennem som derudi vere maatte, eller vden for til derisz sucurs ankomme kunde. Dagen i gar, den 5 Junij, bleff got funden, at opsette paa naagen tid entreprisen paa Ratzeburg. Den 13 resolverte vie paa admirallites memorial huorledis capteinen paa den liden i Sundet beligende fregat sig sckal forholde, med cofferdi schibene som sig der samler og admiralsckab giør med flag opstickning, saa og om bosfolkenisz bortførsel og antagelse, som aff fremmede scke motte. Huorom g maj: Gevike commendant paa Croneborg iligemaade beorderet er. Den 17 bleff cavalderiet vdi Judland beorderet at mode ved Colding den 8 Jullij, og forst de 3 lengst ligende. saa og til gm: Levezau ordere at were i tide tilstede ved Colding for at vdsoge it sted eller lan for de 4 Judscke og 2 Fynske regementer at postere. Commissariatet anbeffallet for de fyrst 3 Judscke reg: for 14 dager furaje og brød, og for de andere 3 regementer for 4 a 5 dage til derisz fornødenhed i lige made ved Colding at anschaffue. Den 21 reiste vie til Friderigszborg og saa til Helen kilde ffor at besee den og strax til Friderigsborg igen om afftenen den 22 Junij tilbage til Jegersborg igen. Den 24 bleff resolveret paa gm Scholtens og brigadier Pottis memorial huisz vdi Oldenborg og Delmhorst vdi nerverende aar skulle bygisz, huortil allerede er lagt til Oldenburg 2500 rdl: og til Delmenhorst 1000 rdl: Den 27 lod vie et eget rescrip aff det tüdscke cantzelij, til ob: aff artoll: Harreboe affgaa, for at errindre hannem, at vaere tilfreds med den hannem aff vorisz hofmarsckalk Rabe giffene, sckrifftlige satisfaction, for de utilbørlige ord som Rabe imod bemelte vorisz oberst haffuer brugt, huor ved vie hannem til hansz fulkommene satisfaction dete testimonium gaff, at hand i vorisz tieneste sig altid saaledisz comporteret, som det een nikker og tapfer officerer bør og vel anstar. Resolveret paa admirallites memorial at naar de Hollandiske inkommende eller vdgande convojer ickun som sedvanlig for festning stryger, og de derisz sckuldighed med sckyden og andet som altid brugeligt veret haffuer bewiser, og i seer meeden de slottet Croneborg hederer, maad de ey videre aff dennem sckel pretendere aff de i Sundet liggende fregatter, mensz huisz de aff dennemsielff for de der liggende fregatter aparte sckyder, helsisz de igen som sedvanligt. Den 28 fant vie forgott, at isteden at lade vorisz trupper, paa nogele dage ved Colding campere, at lade dem recta til Oldisloe marsere, og der imod enden aff Jullij et campement at formere til fortsettelse aff entreprisen imod Ratzeburg, eller til anden usaje effter tidensz beschaffenhed. Den 29 bleff de wit ligende regementer i Judland be- ― - - orderet nogele dage at indstille derisz mars, og først ved Kolding, den komme, og siden videre ordere same sted at forrefinde, til lengere mars og g: r: Levezau, saa og g maj Suanwedel beorderet erre. Den 23 Junij lod jeg mig koppe paa føderne paa Jegersb: iigen fra Jegersburg til Copenhagen. ars 15 a 16 Julij at Huor o om og gm: Den 27 kom vie Jullij. .93. - Keyserlige hoff. Reigstag Regensburg. Reigssteete. Spannien. Portugal. Pohlen. Den 1 gick og ordere til Piper at ey sig offentlig imod keyserens intent, Boehmen til session vdi det curfyrstl: collegium at bringe, at oponere, det de evangelisqve curfyrster det sielf wel vil giore, saafremt de deris interesse ey vil negligere. Den 3 gick ordere til Piper i Regensburg, at approbere den hannem giorte forslag, cursagen intil freden at vdsette mensz ey til fredensz tractaterne at remettere. Der hosz bleff hannem tilsent, vorisz seneste med Münster og Wolffenb: giorte alliantz, for at invitere Saxsen Gotta med derudi at trede, saasom desz minister sckal haffue declareret der til inclineret at vere. Den 18 sckreff vie til kongen aff Polen for Harstals broder, som sckal were condemneret til døden, dog ey for crimen lesæ maiestatis, eller deslige, som ingen pardon meriterer. - sid - - - Saxsen. Brandenburg. Bayeren. Pfaltz. Meintz. Trir. Cellen. Gottorff. Zel Hanover Den 1 bleff aff osz projettet som den Gottorffsck cantzeler senest haffuer offuer giffuen, anlangende det regiment som hansz herre, paa visse mader aff vorisz truper, vil offuertage at vnderholde, effterset, og derhosz nogele remarker giort, som vorisz ministrij vdi conferencen haffuer i agt at tage. Det fornemste bestar derudi, at regimentet blifuer i vorisz eed og pleigt, og at vie det samme kan revocere naar osz det lyster. Den 3 bleff conferentz med den Gottorffscke cantzeler offuer vorisz remarker paa hansz projet, som hand ad refferendum antog, og sig ladet forlyde, at hand haabte, at sagen paa den fod sckulde endnu komme til ende. Den 8 haffde voris mi: conferentz med den Gottorff cantzeler, til at faa wogne heste og furage, for vorisz truper, imod billig betalling, huorvdi hand jngen difficultet haffuer giort, saa og ey inproberet vorisz dessein imod Ratzeb: Hannem er derhosz bleffuen til kiende giffuen, at om ensckiønt det var casus belli legitimi offensivi, og vie saaledisz kunde begere effter unionen hertugensz securs, saa vilde vie hannem dog dermed fordenne gang forsckaane. Den 15 haffde vorisz ministri conferens med den Gottoorfscke cantzeler Reigenbag, til at regulere vognernisz og provisionernisz leffuering til vorisz arme. Vie consenterde og at hertugen sig interponerer med andere Zel og Hanover til reson att bringe. NB. Den 28 kom geheime raad Fux fra Brandenburg til osz til Rensborg for at soge at forlige osz med Zel og Hanover om det Saxsen Lauenburgscke, mensz som hansz anbringende ickun bestod i contestationer, sagde vie hannem i audiensen sielff, at der intet andet var at giøre end at rasere Ratzeburg, og at alt andet var ickun ameusements. Han reiste med dette suar til Zel - Den 29 gaffue vie Fux til att beffordere den rassering fra dato 8 dage, pro ultimo termino. Vi haffde Fux ey admiteret for hansz falsckhe og løgen sckül, haffde vie ey giort det i curfurstens aff Brandenburgsz consideration. Fick vie sckreiffelse fra den Cur Pfaltziscke estats secreterer Steingens at hansz herre hannem haffude beorderet, at reise til Hamborg, for at tractere med Eherensckilt, om hansz herrisz accomodement med Franckrig. - Wolffenbüttel. Münster. Hessen. Mekelenburg. Darmstat. Gotta. Wirtenberg Stutkart. Pløn. Voris aff Wirtenb. Den 1 gick ordre til rad Meinke at søge, fra hertug Anton Vlderig tillige med den tilsagte plan aff festningen Ratzbur en pertinent effterretning om desz soutereins, saa og beschaffenheden om søen eller strømmen at erlange. Den 8 bleff til gehrad Erensckilt sent de conditioner om freden imellem riget og Franckrig, og hannem derhosz til sckrefuen, sammetil den Chur Pfaltiscke geheime secretere at communicere. Saa og til gl: Schvartz, for at fornemme derisz principalers tanker deroffuer. Jlige maade bleff de sent til Meinke, for at communicere dennem hertu: aff Wolfenbüttel. Den 11 fick rad Meinke beffalling og fuldmaagt, tilsent at concurrere til de forreverende tractater imellem Saxsen Gotta og Wolffenbüttel. Gick og ordere til g: r: Erensckilt, pa ny at forsickere borgemester Schafhusen i Hamborg, at de intet ont sig aff vorisz trupper haffuede at besørge dog vare vie der imod alle velvillighed aff staden, med wogne, provision og andere nødvendigheder, i mod billig betalling, forventendisz. Den 15 bleff reffereret huad Geismar sckal forrette ved Münster og Cassel, og gotfunden at hand sin reise strax sckal antrede, det fornemste aff hansz intrux bestar derudi, at soge bispen derhen at bringe, til vorisz entreprise imod Zel og Hanover anlangende Saxsen Lauenburg med at concurere, saa og at disponere landgreven at sette sig nermere med osz og bispen, og giøre fred med Franckrig. Bleff osz forrelest den sckreifft som i mod Zel og Hannover i steden aff manifest, er opsatt, og bleff same approberet Bleff vice amptman Reder beorderet at forfoye sig til Lübeck, til att betage magistraten alt ombrage om vorisz trupper, som paa Traven sckal debarkeris, og om campementet ved Oldisloe Den 18 reiste Geismar her fra Copenhagen til bispen aff Münster og landgreffuen aff Hessen. Den 24 kom h: aff Meckelenburg Suerin oberschenck Halberstat til osz i Hadersleben, for at begiere at vorisz folck, som hertugen hidintil haffuer hafft, til handsz sickerhed, nu gantzke maatte tilbage kaldisz, som vie hannem haffuer tilstaaet. Wie bleff og aff hertugen aff Holsten Gottorff ved en affsckeickede complimenteret. - o Franckrig. Den 4 communicerte osz ambasadeüren aff Franckrig paa huad conditioner hansz herre vil giore fred med Tysckland og keyseren, derhen gaande at restituere Philipsborg, og Freyburg med fortificationen, rasere Monroyal og Trarbag, saa og Fort Louis og Hønningen paa denne side aff Reynen. Giffue curfyrsten aff Pfaltz alle hansz lande igen, og contentere hertugen af Orllians for hansz pretension, saa og restituere den vnge hertzog aff Lotteringen, paa den fod som Nimvegscke freden er bleffuen stipulerit, dog med - forbehold aff Biche, Homborg og SaarLouis, for huisz intrader kongen aff Franckrig vil giffue hertugen aff Lottringen et andet eqvivalent. Herhosz begerer Franckrig, at vy vilde bekient giøre samme conditioner til keyseren og fyrsterne aff riget. Huilket vie til videre betenkende og ressolution optog. Gick ordre til Meiercron at insistere ydermere paa declarationen i mod Suerrig eller quoscunqve, ogsaa fremt den ey sckulde vere at erlange, at paa det minste osz paa andere veye bleff forsickering giort om Franckrigs assistantze, saa fremt Suerrig sig vdi det Saxsen Lauenb: vesent, imod osz sckulde meslere, saa og at pressere subsidiernis betalling for Wolffenbüttel, saa som vie dete husisz concurentz ey kand miste, naar vie vorisz entreprise mod Lauenburg fortsetter. Her ved bleff hannem notificeret, at vie alle vorisz trupper imod enden aff denne maaned ved Oldislo lader forsamle. Den 18 beorderis Meiercron om det som vdi conferensen med Fran: ambassadeur var passeret anlangende 1 den extraordinere eqvipage i Holland, 2 den difficultet som de ennu giør vdi Franckrig at forsickere osz om en eventual assistance, i mod Suerrig og alle andere, i det Saxsen Lauenburgsche vesent 3 om de harde procedurer, som imod vorisz vndersatter i Franckrig brugisz. Den 29 fick vie breffue fra Franckrig, at de der ey mere inssisterede paa entreprisens fortsettelsze imod Ratzeburg, fordi saisonen saa vit er avanceret, og at Croysi sig haffde ladet forlyde, ey mere til kreigsz subsidiernisz betalling at vere obligeret, om der aff en kreig sckulde bliffue. Her paa bleff gottfunden at med ambassadeuren derom sekal tallisz, og hannem desz vbillighed efftertrückligen tilkiende giffuisz. NB Det er ey scked fordi ambasad: intet derom sig haffuer ladet formerke. Den accomodement som Cur Pfalt med Franckrig begerer der offu[e]r sckal med ambasadeuren her confereris for at instruere Eherensckilt, om kongens aff Franckrigs intention. Bred - Suerrig. Den 3 bleff rad Hansen tilsckreffuen, at tacke feltm: Bielke for hansz erbydelse, osz nogen effterrettning om Ratzeburg tilstand at vilde forschaffue. Den 7 sente vie til Jull vdi Suerrig, de osz aff den Franscke ambassadeur communicerte conditioner til freden, mellem keyseren riget og Franckrig, for at communicere deroffuer med kongen aff Suerige og hands minister, og derrisz tanker at fornemme, om, og huorledisz samme best var at insinuere keyseren og riget. Den 21 sckreff vie til kongen aff Suerrig for at revocere baron Julln, Gick og ordere til Jull med beffalling at effterlade Lüxdorph eit memorial om alt som der ennu falder at forrette intil vorisz videre ordere. - - Engeland. og Holland. Den 1 gick ordre til Lente i Holland, at protestere imod den excecution aff de keyserlige avocatorier, som Staterne sckal vere opdragen, saa vit vorisz vndersaatter i Rommerscke riget angar, i det osz og fyrsterne same excecution competerer, og ey til fremmede kand offuer dragis Den 8 bleff rad Paullij til Engeland expederet for at solicitere satisfaction for vorisz vndersattersz opbraagte sckibe, vnder det naffuen aff vorisz residerende commissarius, og sckal han haffue aarlig tou tusende rdl. tractament. Den 11 sckreff vie til kongen aff Engeland, om vorisz, hannem offuerlatte truper dimission, saa fremt de Zel og Hanoverscke, eller andere i derisz sted, tilbage sckulde kaaldisz. Den VII B. 1 H. (1883.) 5 14 fick vie effterrettning fra Holland, at med eqviperingen aff den ny esqvadere, som effter det gemene rygte til Ostersøen sckal vere destineret, presseredis, saa og at den esqvadere som hidintil haffuer kreytzet for Dunkerken war aff kong Wilhellem i geheim beorderet, sig til it vist dessein parat at holde. Saa som det nu lettelig kunde vere anset imod osz, til at assistere Zel og Hanover, saa bleff samme dag derom sckreffuet til Jul, saa og om det sckulde continuere og blieffue alwor deraff, da straxsen att giore en eqvipaje til sosz, for ey at lide en affront, og dertil vil penge optagis i huor de findisz. Vie fant og for gott at sete voris reise lit lenger vd til d[e]n 22 Jullij. Herom bleff med Fransk ambassadeur talt at Franck var sckyldig, osz herudi at assistere Den 18 gick ordere til Lente vdi Holland, at vie haffde approberet, huad hand imod admirallitetets betenkende imod vorisz vndersaatersz opbragte sckibe, haffde til raad pensionarius sckreffuen, og at det var it figmentum og callumnie, huad om vorisz engagement med Franckrig, til at brulliere roligheden, aff den Nedersaxsische kreisz, som i Holland er bleven divulggeret - Camer og finans Cantzelij Justis Politie Den 3 bleff paa vorisz factorrer i Hamborg ansøgning, got funden, at i Glyckstadt ennu 100m rdl: i croner sckal müntisz, og at de solffed der til maa furnere. Vie forretog ogsaa vdi voris conseil, de greffuelig Altenburgscke husisz tractat, og fant for got at lade eit nyt projet forferdige, og Güldenlew til stille, til sagensz endelige slut. Herhosz bewillegede vie dennem anwaxsen ved Vaarel, saa og 3000 rdl: aarlig til den vnge greffue saa lenge hansz moder leffuer, saa fremt hund ey sckulde ratificere tractaten, og saaledisz tabe hendisz 6000 rdl. vitthumbsz pension. Den 5 haffde vie vdi conseillet fore von Feldens sag, og hansz suar paa de puncter, huor vdi hand besckyldisz, mensz fant hansz suar hel ambigvs, og foruden een enest punct, ingenlunde satisfactoeir til handsz beffrielse. Den 7 fick vie effterrettning fra Lybek at desz magistrat endeligen haffde relaxceret arresten lagt paa voris landsasz von Wickeder pa Meüslingen, og det paa det siste sckreiwelse, huorudi dennem til kiende bleff giffuen, at saa fremt det ey sckede, vie paa andere maader hans beffrielsze vilde søge. Bleff Guldenlew til stillet vorisz contre projet aff de[t] ny tractat, med det greffuelige Altenburgsck husz. Den 8 fant vie for gott, at aff cantzeler Bretenau it manifest sckal opsettisz, til at justificere vorisz entreprise imod Lauenburg og byen Ratzeburg. Den 10 resolverte vie at geheime rad Ples, H H Allefeld, Lente, Rosenkrantz, og Meyer, sckulde comiteris at dømme i von Feldens sag. Den 12 haffde vie adsckillige indenrigsz sager og justis sager forre. Vie forloffu[e]de gr: Revenklau og at reiss naag for vd, til vie kommer i Holssten. Dagen til føren lod vie osz vdforlig refferere, huad aff den Oldenb: commission, i hensende aff de andre betienter, i landet er vorden forretted forrettet (!), og fantisz paa de fleste steder stor malversation i ser ved langerigtet i Övelgünne, huor paa vie resolverte at cassere de meste betiente, og der bleff og tallet om cantzeler Bretenau, at conferere hannem Lützaus landdrosttie, saa som hand best kiender landet, og kan repareris de hidintil forregande abüser. Den 18 approberte vie forliget imellem Pinnenberg og staden Hamborg anlangende be- - - stillingen aff en deigen og scholmester, i Eppendorp, huorvdi i fremtiden sckal alterneris lige som med pastoratet. Bleff Den 21 Jullij bekom obercemerer Hans Hendrig von Allefel hos voris søn prins Friderich sin qvitantze aff os sielffuer for den reissze, de vdenlandsz giort. Den 27 gick ordere til alle vorisz vdenlandscke ministeris at preparere i tiden gemütterne, at vorisz intention ey war, ved denne fforrehaffuende entreprise imod Saxsen Lauenburg at trublere roligheden i creysen, mensz at saa snaart fortificationen aff Ratzeburg var demoleret, og truperne aff Luneburg offuer Elven, at da tilbagekalde vorisz trupper og lade den pretension, som vie haffuer i mod Zel og Hanover, herrorende aff det Bremiske i forrige kreigen, henstaa til vendliche trachtater, savelsom suc[ce]ssions sagen i sig sielff Den 31 bewilgede vie, att greff Rantzau maa lade slaa 1 og dritteler vnder hansz gepredt i Glyckstad, dog ey dennem i voris lande at debitere. ― - 9 comp. Militer, og atsckilligt. Den 1 bleff soe deputerderne beorderet, strax at aptere og ferdig giøre, effterfølgende sckibe, til at transportere en del aff worisz truper herffra, til Holsten, og at besette og montere samme sckibe, effter den ordere som admiral Span effter voris ordere giørendis worder, og dennem for dett første med 2 maneders proviant forsyner, nemlig Sleswig, Engelen. Andricken. Packan. for Garden tilfods 9 comp Lindormen. Snarensuen. Flyende abe. Münden for p Friderich Guldenlew. Suermeren. Helena. for det Sellandske 9 comp Delmhorst. Tomler. Fenix for dett g 1 Schackis: 9 comp Admirallitet herom og anbeffallet at commendere de nodig officerer derp[aa,] huor ingen endnu er apaa enten captener elller (!) sckipere, saa og at ansige schutbinagt von Stocken samme transport sckibe at commendere, og at captein Vildeman des forud sckulde med følge, for bader og joller at betiene sig vdaff. Gl: Schak anbeffallet at tilsige chefs aff de her i garnison beligende regimenter, saa og de paa landet, straxsen indrage de compenier som til at marsere destineret ere. Gm: Gevike beorderet at lade de 4 compenier aff de Selanske regement nar ob: Trampe det begierer derfra marsere. Comendanten Hoffman pa Christiansoe anbeffallet for festnings meintin omsckiont det fredelig tider er at vigilere, og sig for surpriser i agt at tage. De deputerde ved land estaten anbeffallet ved affregningerne hereffter, ved jnfanteriet, og de geworbene regementer til hest, og dragoner og artolleriet 6 qvartaler, ved de regimenter som det sig lader giøre at affdrage, og om vnder mundering offueralt sig at erkyndige, at den til rette tider kommer eller osz det til gode beregnisz. - Den 4 aproberte vie opsatzen til muvementet, aff truper til Oldislo, saa at to og to regementer effter huer andere aff cavalderiet paa hueranden følger, saa og jnfanteriet march og ambarqvement og artoler[i]et til sammen kan wer om Gud vil, effter giorte marschrute den 1 Augusti. Bleff og alle nodige orderes til commendanter generals personer og ander vedkommende expederet. Saa og jnstruxtionen for feltmarsck: Wedel huorledisz hand sig haffuer att forholde, angande commando offuer de ved Oldislo stande truper Jlige maade til alle generals personer og oberster som der ved Oldislo samlisz sig i mod fm Wedel sig haffu[e]r at forhole, og han igen med dennem. Bleff gl: Ples og beorderderet (!) garden til hest at lade med marsere, om 5* - ensckion de vel noget silde sckulde effter komme, at haste saa meget mügeligt er. Jtem bleff consentereret (!), aff osz, att gl Ples motte tage aff regementernis, national cassen sa mange penge som til it qvartal til gardens betalling nodig vere kand saa og 630 rdl desforuden til eit qvar: recrut penge Den 7 bleff vngeffer delibereret føren wie kommer til armeen huorledis man Ratzeburg wilde angribe om man ey kom til mindelig accor, bleff dog intet fulkomligt resolveret. Bleff ob: Munck beorder[et] at sende med jnfanterit her fra teughuset 2 200 p mors med 250 gran: 1150 p a 200 gr: 1 100 p 300 gr 1-50 p 300g saa og at han alt tilhorig krud og folck sckal med sende. Obl Wilken anbeffallet at begiffue sig til Rensborg og der comando at føre i festningen medens gm Fux er absens. Den 8 bleff g maj: i Judland og Fyn beorderet nar de kom til Kolding da lige til Oldislo at marsere med truperne. Ob 1: Zigeler som laa i Krempe beorderet at commendere saalenge i Gluckstad i ob: Harrebois absens. Gl Schack beorderet at naar hand bort gaar med jnfanteriet, at da comando her i byen v commendanten Bilde og nest hannem Lucas Vttersen at opdrage, saa og inlege major Hirshnack aff mariner regement vdi castellet Fridrigshaffüen, som commendant, og en huer med behorige ordere at forsyne, saa at intet i hansz frawerelse forsømmisz. Resolverte vie paa gl Plessis memorial om de ny telter for garden til hest, som behøffer dertil 1250 rdl at maa vdaff de formuende casser betallisz, laanisz og optagisz. Jlige maad at ma antage en ny feltsckerer ved garden, og den at betalle aff den Monske cassa intil nest kommende aar War wie vd att segle med det ny sekib Dannebrog huilken giorde meget vel huad den sckulde i eit helt stille veder, saa at den fregat Reyeren nepe kundde holde det med den i huor vel den haffde sin topsegel alle oppe og Danneb: ey mere en ordinere Den 11 resolverte vie cap: Biorensen med fregat Delmenhorst at giøge (!) convojen til Franckrig med den Suenske til feldis bescküt, aff voris vndersatter til i mod enden aff denne maaned Jullij. Deputer: ved land estaten anbeffalet Oldenborg og Delmenhorst med nodig proviant at forsyne Hertugen aff Wirtenberg tilsckreffuen at giore anstalt ved hansz vnderhaffuende aff vorisz truper, at saa snaart eller saa fremt de Luneburg truper, derffra hiem igen marsere sckulde, hand da ogsaa med de hos sig haffuende dennem paa fode følge kunde, Hand bleff og sen til it breff aff reqvisition til kongen aff Engeland, som hand sig i sted anfald kunde betiene, men naar de ander ey hieme marserte i mod Elffuen, saa motte hand sende breffuet hiemme igen og intett lade sig der aff merke. Hertugen aff Plon notificeret om huis trupper som ved Oldislo samlisz og herfra transporteris, saa og, at f. Wede[1] dem der sckulde sanke, og at jeg vilde sielff her fra reisse den 19 Jullij, og widere med hannem til Rensborg afftalle tage. Bleff g maj: Fux beordereret (!), 4 comp: aff ob: Bruns reg at lade marsere til Oldislo og samesteds sig in logere til de andere der ankomer, og paa alting vel agt giffue, som der forud sendisz. Ob: Pol vdi Oldenb: anbeffalle at vere sür se garde og paa greffsckaberne conservation saa og Delmhorst god agt at haffue, og flitig at lade sig erkyndige huad muv[em]ent Luneborg paa en eller andensteds motte forsig tage, saa at hand ey worder surpreneret. Resolverte vie paa felt: mar: Wedels memorial 1 at hand ingen muvement eller detaschement sckulde giøre føren, vie sielffuer vdekom og armeeen ware alle sanket ved Oldislo, 2 ey heller nagen fremmed naboe at lade anmode om furage eller andet, foren vie resolution taget, huad med truperne forretagis sekal.- Den 15 statholder Guldenlew beorderet, general majorene og comendanterne og schefs aff regementerne, og i ser de ved grentzerne at lade anbeffalle, allert at vere, og sig for alle sürprisser vel at forre see, ensckiont at det fredelige tider ere, og forintet at frygte er. Gleutnant Schack anbeffallet, sig til Travemünde at begiffue og der truperne som her fra Københaffuen aff gaar, der at affbie derisz ankomst, og vdi god ordre paa den Holstenscke sied at lade de barqvere, o og saa dermed til Oldisloe at marsere, med f: m. Wedel en passant at talle i Rentzbourg, og med hannem offuerlege, om ey nodig giorisz naaget ruterij, eller dragoner at commendere ved jnfanteriet for at recognoessere offueralt, forvd og ved siden Schutbinagt von Stocken anbeffallet ambarqveringen med truperne herfra at beffordre, og alting saa lempe, at om vinden og veyeret vil foyge, at gaa til segelsz om Gud vil den 20 Jullij, at sette sin curs til Travemunde, og naar hand der ankommer, da at sende i land til gl: Schack, som sig der og infinder og med hannem om debarcqvering offuerlege, og saa derpaa med god maner det beffordere, saa med sckibene der at bliffue beliggende, og videre ordere affvarte, det indehaffuend artollerij ey att debarkere føren nermere ordere. Bleff jnstrux for cap Biorensen paa Delmhorst som til Frankreig sckal convojere vndersckreffuen. Resolverte vie paa ober comissionen offuer ruter gotzet derisz relation aff raadstuen den 5 Jullij angande nogle magesckiffter beregning og naaget gaahres vdløselse som liger i fleng og fellid med ryter godszet. Effter Güldenlew recommendation bleff ob: leut Folckersam bestilt som oberste ved det Smalenscke regement, derimod brigadier Trischeler ob: Bielkis regiment vdi Norge, jgen bekommed. See deputerterne anbeffallet fregatten Hummeren og de tou jagtter paa Elffuen, med nødig proviant til vdgangen aff Septem maaned behorig at forsyne. - Den 14 proberte vie den ny fason aff jeren hovitz som holte sig vel i prob: Den 13 besaa wie p Friderig regiment og det Selanscke Den 15 besaa wie garden til fods, og gl Schack reg¹) Den 182) resolverte vie at gl: Ples foruden forrige bewilligde 1250 rdl. til telter endnu dertil, 707 rdl giffuisz og samme summa tillige med forrige aff regementernis casser tagisz motte, saa at gardens til hestisz telter i saa made koster 1957 rdl: vdi alt. Admirallitetet anbefallet at anordne, at ingen sckiberrom som til Franckrig med convoy agtede herfra maate gaa foren med bemelte convoy fulte, og at captein Biorensen sckulde anbeffallisz ey foren nermere ordre herfra at segle Resolveret paa admirals Spans memorial, at jeg gerne saa at sckibet den Suenscke Falck kunde igen repareris og conserveris om mugeligt til widere tieneste, saa og at den maschine til at giore fersk vand aff salt van, matte indrettisz vdi sckibet - - 1) Ved disse to Notitser (for d. 13 og d. 15) er i Marginen tilføiet: Disse sckal ambarkeris til den 20 Jullij. 2) I Marginen: ambarkertis voris truper til Travemünde at gaa. - - - Dannebroge. Oberst Rabe anbeffallet vdi ob: J Rantzau og ob Numesens fra werelse at haffue opsyn med national regimenterne her vdi Selland, og conferere med de vdi vorisz frawerelse vdi slosz louven ligende og forordenede, og effterleffue, huisz de hannem til vorisz tieneste forretning kunde ansige at giore. Ob: Fittinghof vdi Flanderen ved vorisz truper bekom bestalling som brigadier aff osz, conformeret. Den 191) resolverede vie at giffue en fregat ennu til convojerne Delmhorst, fra dem som er i Norge, effter købmendenisz aff Kiøbenhaffuens begiering, til Franckrig. Beffaltis admirallitetet at ad vare kiobmendene at de motte med deris sckibe gaa til Norge, dog ey fra Fleckkerøen affsegle føren Biorensen med convojen Delmhorst ankommer, og med følger. Den 22 reiste vie fra Kiøbenhaffuen til Corsor og saa widere Den 26 ankom vie Gud vere loff lykelig og wel her til Rensborg Den 28 beffalte vie ob: Aderkas og ob: Bielke at lade deris folk fra Mekelenborg igen til deris regementer kalde, og Aderkas sine til regem drago:, og Bielk sine til fods 2 com til Altenau lade marsere. Den 29 lod vie ved admirallitetet captein Biorrensen pa Delmenhorst som sckal convojere til Franckrig beordere at gaa til Norge effter den hannem giffuene jnstrux sig at forholde, og den den (!) liden fregat eller snaue med sig til convoje tage, fra Christiansand. Bleff schutbinagt von Stocken beorderet at lade artolleriet paa beste maade debarkere ved Travemünde eller huor det best er. Bleff vice adm: Paulsen anbeffallet med Homeren og de 2 jagter saa og 10 armerte evers, som hand strax sckulde lade ferdig giøre først kommende torsdag, imod Dywelsz bruck eller Altena at opseylle, og der sammestedsz i alt stilhed intil videre at blifüe beliggende, og sielff i Hamborg sig at begiffue, for at forsickere dennem at det ingenlunde paa dennem var anseet. Feltmarschalk Wedel notificeret at effter den curfyrstl: Brandenborgscke g: r: Fux instendig ansøgning, vie resolveret var alting intil forstkomende loffuerdag den 5 Augus til aftten alting sckulde stille staa og intet i mod Lauenburg forretagisz, i medlertid dog lade artolleriet marsere og anbarkere, saa ad der ved dog intet forsommisz. Gleut Sckack beorderet med de allerede ankommene og debarkerte truper, ved Travemünde, til Oldisloe vdi campementet at marsere, og anstal effterlade, at resten aff truperne nar de ankommer strax kunde effterfølge. NB. Den 25 bekom vie effterrettning ved ceremonimester Erensckilt som kom fra Hamborg, att allierterne vare slagen aff duck de Lüxcenborg i Brabant Den 29 bleff delibereret huorledisz med entreprisen imod Ratzebur sckal forholdisz, saa som effter generallernis berettning det vanskelig vere sckal sammested formellement att attacqvere dog bleff resolveret at sette sig fast i landet og bombardere det siden lade det en blockeret med tuend schantzer lige. Sckreff vie til bispen aff Eutin eller Lübek, huor vdi wie reqvirerede hannem, at furnere it proportioneret qvantum aff wogne og furage til vorisz forrehaffuende expedition, effter som det i slige tilfald, i forrige tider aff stifftet og capittulen er scked, huilke vogne sckal brugisz i steden for de adelige bøndersz, og sckal adelen derimod betalle deris qvotum med rede penge. 1) I Marginen: Seglede vorisz truper fra Copenh: - - Augustij. .93. - Keyserlige hoff. Reigstag Regens: Reigstäte. Spanien Portugal Pohlen Den 5 haffde den keyserlige og Curbranden minister vdi Oldisloe hos osz audientze, for at deturnere vorisz trupers marche i dett Saxsen Lauenburgscke, huilket vie dennem affslog dog att med hostiliteterne intil den 12 te vden huad marche[n] vdi dett Lauenburgscke angick, at wilde continuerer de begynte vendlige tractater i Hamborg. Bleff herom effterrettning giffuen til Eherenschilt med ordere samme tractater at fortsette, saa fremt de andere dertil sckulde resolvere... Den 6 haffde deputerterne aff Lybek hos osz audientz, og fick de en salvegarde for derisz bey og des tilhørige effter begering, huorvdi disse formallier bleff satt, at vie dennem vdi vorisz ser protection haffde taget. Den 20 bekom greff Revenklau it breff fra gereff Konigseck keyserlige envoje, med en ny proposition, at keiseren vilde lege 100 a 150 mand i Ratzeburg og at alle Lüneborgescke truper sckulde tilbage kaldisz, saa snart vorisz sig. ogsaa retirerede. Den 21 bleff her paa suaret at saa som keyseren ved greff Konigseck haffde giffued fortrostning til osz, at fortificationen ved Ratzeburg sckulde raseris, saafremt vie ey videre naget vilde forretage til at foraarssage vroe vdi creysen, alt saa vilde vie keyseren paa hans herom giffuene parolle haffue sommeret, og naar saadanne rassering var scked, vare vie genegen, i forbeneffende proposition at trede. Som jeg dene dag reiste til voris leier ved Ratzeburg ind leverte den Hollandscke resident Gosz it memorial til osz, for ey at bombardere, og om bombarderingen allerede var begynt, det da at contermandere fordi ved den keyserl: proposition, sagen süntisz at kome til en vendlig composition, herpaa bleff inted resolveret, mensz gott funden, at affvente huad de andere mediatores desangaande sckulde vilde forrebringe. Den 24 kom vie tilbage igen her til Rensborg effter at vid (!) lode indholde med bombarderingen, i forhaabning at komme ennu til en wendlig forlig. Til hüilken ende, vie og ob: Tomas Bulau atter til Lüneburg fortreisse lod. Der bleff og herom effterrettning giffuen til vorisz vdenlandscke ministeri, for at demonstrere en huer paa sit sted, med huad moderation vie i denne saag fra begyndelsen haffuer procederet, til at forrekomme alle extremiteter og vroe. Jhuor vel ved continuation aff bombarderingen, byen strax haffde kundet tuingisz til at capitulere - Saxen. Brandenburg. Bayeren. Pfaltz. Meintz. Trir. Collen. Gottorff. Zel. Hanover. Den 7 fick vie breffue fra Erenschilt at den Cur Pfaltztiscke secreterer Steingens til Hamborg var ankommen, og bleff handsz ærende strax ambassadeuren communiceret Den 15 reist T Bülau fra Jtzeho effter ordere t[i]l at abuschere sig med den Hanoveriscke minister Grote, effter hansz dertil giffne andledning. Den 16 bewilgede vie paa den Curbrandenburg: ministers ansogning at worisz truper ey sckulde passere Elffuen, saa fremt mediatorene derimod vilde forklare, sig ey vdi det Lauenburgscke vesent at meslere huorpaa vie derisz ministris erklering paa dett lengste til den 20 Au vilde forvente Den 18 bleff osz reffereret huad T. Bülau i det Lyneborgscke hosz Groth haffde forrettet, og hand der paa atter did sent, med vorisz suaar paa en huer pungt, som hannem der er er (!) vorden dicteret Substancen var, at sette sig nermere re til sammen, dog at Ratzeburg bleff raseret, at garantere dennem possessionen intil rettensz vdgang, og at consentere i electoratet, salvis juribus principum, og at osz derimod satisfaction fra riget forschaffedisz, sckulde Lyneborgerne beholde SaxsenLauenburg, at da same hertugdom osz i mod greffsckaberne sckulde offuerladisz. Herom bleff Eherenschilt til hansz information effterrettning giffued Den 20 gick ordre til Ehrensckilt, at giffue mediatorenis ministri den forste vicite. Saa og at giffue den Wolfenbütel leutnant som til hannem er affsckicket, til kiende at hertugens compenie, som vdi det Lavenborgscke forbliffuer, sckulde effter deris begering der à parte inqvarteris. Den 28 suarte vie Cur Saxsen paa hans sckriffelse, om det Saxsen Lauenburgscke vesend, og reproscherede hannem at hand ey haffde villet intrede med osz i eet nermere concert, naar vie hannem det proponerde, om denne saag. Suarte vie og Cur Brandenburg paa hands sckreiffelse, om samme sag, og reqvirerte hannem derhosz paa alliantzen, om sagen ved det Leüneburgscke opiniatritte, sckulde komme til vitlofftighed. Wolffenbuttel. Munster. Hessen. June Meklenbu[r]g Darmstat Gotta. Wirtenberg Stu[t]kart. Plon. Voris h: aff Wirtenberg Den 14 bleff til Geismar sckreffuen at reqvirere bispen aff Münsters assistantze, imod de som sig det Lauenburgscke wesent i mod osz kunde antage, og at lade sig derhosz forlyde, om det ey sckede, vare vie nød til at forlige osz med Lyneburg det beste vie kunde. Huilket vie dog for fyrsternisz sckuld hidintil ey haffde villet giøre. - Den 15 reiste hertugens aff Suerins oberschenk, Halberstat tilbage igen til handsz herre, med god fornøyelse offuer handsz forrettning Den 16 kom h: aff Plon effter vorisz begering til osz igen til Jtzehoe føren hand reiste til at comendere den allierte arme i Flandren, og bleff han nem baade aff osz sielff, som aff voris ministris alting witlofftigen forrestilt huad til vorisz avantag were kunde, naar de allierte det ey bedere considerere vilde, saa wilde vie vere vnsckult, huad widere derudaff maatt komme. Hand begreb det, altsamen saare vel, og approberte alting, loffuede at giør sit beste til vorisz tieneste. NB bekom jeg ogsaa it breff fra vorisz h: aff Wirtenberg at hand haffde antaget den same caractere som jeg hannem til føren haffde med forseet som general aff voris jnfanteri nu ogsaa hosz kong Wilhellem efftersom han ingen anden i den scharje kund sedere, og sig ey widere en for denne krig haffde angajeret.dba. Franckrig. Den 5 bekom vie breffue fra Meiercron at Franckrig ey mere wil were forbunden, til den seneste tractat, fordi executionen aff vorisz entreprise ey for var begynt, mens som ambassadeuren det samme ey declarerte, vdi dee med hannem holte conferencer bleff ey for gott funden, noget derpaa at lade representere, mens att affbie videre breffue fra Franckrig. Den 10 berett atter Meiercron, at Franckrig ey lengere vil vere Mensz ambassadeuren lod sig ey formerke, at Den 14 gick en vigoureus rescript til Meiercron om derpaa vfeilbarligen forlode. Den 16 haffde vorisz forbunden til den tractat om Ratzeburg. vere beorderet des lige at declarere. Franckrigsz assistance, og at vie osz - ministri med den Franske ambassadeur conferentz, for at reqvirere hansz kongisz assistantze til vandsz og landsz imod alle, som sig imod osz for den Lauenburg entreprisse sckyld sckulde ville declarere. Den 17 bleff Meiercron notificeret huad vdi conferencen med ambassa: om kongensz aff Franck: assistence, saa og freden med Holland var passeret. Den 19 fick vie breffue fra Meiercron huorudi hand beretter, at Franckrig haffde determineret tiden til vorisz entreprise imod Ratzeburg, paa den 30 Jullij stilo veteri, mens om det da ey sckede, vilde kongen aff Franckrig ey videre vere forbunden til samme tractater. - Suerrig. Den 16 bleff til baron Jul og Luxdorph sckreffuen, at forsickere kongen aff Suerrig, ved vorisz parole og ord, at vorisz intention ved dette Lauenburgscke dont ey paa videre, end at Ratzeburg maa bliwe rasseret, og roligheden vdi creisen der ved beffestiget. Den 18 haffde den Suenscke envoye audientze hos osz her til Rensborg ligesaa hos dronningen og princerne forat notificere dronning i Suerige min sustersz dødelige affgang. Den 26 gick ordre til Lüxdorf at condollere og complimentere kongen aff Suerrig offuer droningens min systersz dødel: affgang. - - Engeland. og Holland. Den 10 effter at den Engelsche og Hollanscke minister haffde hafft audiens som jeg paa et andet sted har ansckreffuet og kan findisz effter det her hos satte tegen ¹), reiste de med voris proposition om Ratzeburg til Lyneburg, og prolongerede vie til den ende terminen til att begynde at berende Ratzeburg og andere hostiliteter, intil mandagen om afftenen. Den 14 kom den Engelsck og Hollandiske Lexcintong og Hoppe med derisz mediation til bage igen fra Lüneburg, mensz med en pur negativ, anlangende demolitionen, og i desz sted med naagele vitlofftige propositioner og expedientier, vie resolverte derpaa, at lade vden videre ophold agere vorisz arme effter tidensz og krigsz reson; de declarerede derimod, at i den fald derrisz herrer vare obligerede at assistere Lüneb: og reiste der paa til Hamborg. Til envoje Hoppe bleff samme dag en particulier paa handsz begering een declaration giffuen, om den cofferdie flaade, som i Fley til affsegling ferdig liger, at den vden fare, at bliffue anholden, sin curs til Norge og Østersøen kunde fortsette, huor vdoffuer Hoppe giorde mig et tacksigelsisz compliment og var hel vel fornøyet Gick og ordere til Lente vdi Holland, i conformitet aff den declaration som Hoppe haffde faaet, anlangende coufferdi flaaden som er destineret til Norge og Øster søen. Den 17 bleff til Lente vdi Holland sckreven, at saa fremt Engeland og Holland sckulde sckicke en flode eller esqvader imod osz, at vie da ingen mesures videre med Zel og Hanover vilde hollde mensz gaa offuer Elffuen i derisz land, og søge osz ved dennem at forschaffue satisfaction for alt sckade og spott, osz aff Engel: og Holland kunde til foygisz. Det same sckal alle fremmede ministrisz declareris. Den 19 bekom vie breffue fra Holland, at endnu intet vist var resolveret om den esquadre, som til Øster søen imod osz sckal vere destineret. Camer og finans. Cantzelij. Justis. Politije. Den 3 haffde deputerterne aff 1) I Marginen: NB og et Kryds. Jfr. nedenfor S. 42. VII B. 1 H. (1883.) 6 - - - Hamborg aud[i]entze hosz osz og reiste content bort igen fra Oldisloe. Den 6 marserte vorisz fortruper til det Saxsen Lavenburgch huor hos Leuendal var med voris ny liff regm dragoner og flere ryttere. Den 7 marserte feltmar: Vedel med hel cavalderiet og drag Den 8 marserte gl Schack med jnffanteriet og ar[to]lleriet. Same medag var jeg til gest, hosz h: aff Plen, og bekom jeg fulkommen effterrettnin at min syst dronningen vdi Suerrig var død. Om afftenen kom jeg igen til Oldisloe. - Den 9 reist vie fra Oldisloe til Pinnenberg for att vere saa vel armeen som tractaterne i Hamborg des nermere Den 10¹) haffde Engelscke og Hollandiske ministri Lexcinton og Hoppe hosz osz audience, for att forlige osz med Lyneborgerne og holte straxsen derpaa conference med voris ministri 11 lagde vie sorgen an for min süster dronni[n]gen vdi Suerge, og gick order til alle voris vdenlanscke ministris og betiente att antage sorgen for dem sielff og alle deris domestiker. Bleff og bestil at vdi 14 dager sckulde ringisz vdi byerne tou gange huer dag om formedag fra 10 til 11 og om afftenen fra 5 til 6 slet saa og vorisz liberi, som 3 gemaker til Kiøbenhaffen at betreke sa og liff careterne att betrekeisz. Den 15 reiste vie til Jtzeho.e - - Den Militer. og atsckilligt. Den 2 reiste vie til Oldislo, huor woris armee stod samlet Den 3 holte vie reveuen aff vorisz armee, huorudaff en ey ware ankommen aff søen 3 compenier aff garden til fodsz og 3 compe: aff p: Frideriks regement. Den 4 bleff vdi krigs conseillet vdi Oldisloe aff os gott beffundet og resolveret, 1 att cavalderiet altsamen saa vit icke til Ratzeburg blockering nodig vere motte, att lade marsere lige til Elffuen og sammestedsz Lauenburg og de andere poster att occupere og viedere recognoessere om man Elffuen kunde passere, og paa hindside i ser vdi det Lauenborgscke posto fatte, og siden trecke jnfanteriet saa meget nødig were motte jlige maade derhen for at meintinere sig, huor mand da videre messüres kunde tage. 2 at 2 regem: cavald og it suadron dragoner med det ganscke jnfanterie for Ratzeburg sckulde reücke den indslute og alting ved artolleriet til bombarderingen att giøre ferdig mens føren nermere ordere ey der med att begynde. 3 Artilleriet att medfolge jnfanteriet og sig ved eller om Ratzeburg huor best beffindis att sette, saa de til bombarderingen strax ferdig were kunde naar begeris, saa og naar jinfanteriet til Elffuen sckulde beorderis de straxsen det behorige artolleri der til forordenet strax med dem marsere kunde, og det offrige og amunitionen vdi Mollen att lade bevare, 4 att der aldelisz ingen sckud for Ratzeburg sckulde giorisz, foren mand saa huorledis det affløb ved Elben, saa da vide resolution om bombardering sckulde tagisz. - Den 5 effter foromrorte, bleff jnstruxtionen for v fm Wedel expederet, sa at cavalderiet den 7 Au og jnfanteri den 8 Au med artolleriet fra Oldislo sckulde opbrüde. Bleff vice admeral Paulsen jnstrux giffuen, fornemlig at decke landet, og sig med hos sig haffuende farteug saa postere, saa hand alting som i saa made aff fintlig offuer vilde hindere og aff verrige kunde, aldelisz intet at hindere commercierne paa Elffuen ey heller giore Hamborgerne naaget fortred, mens lade altsammen, ja en og Lyne- 1) I Marginen: NB og et Kryds; derover E h (o: England, Holland). Jfr. ovenfor S. 41. - - - borgerne sielff, naar de jekund med kiobmandszkab frem og til bage ville, og ingen militer eller militie inde haffuer, vbehinderet passere og repassere lade Bleff og att sckillige sovogarde breffue vdgiffuen sa og for hertoginde Eleonore Charlotte og en landt marsckalck Bülau Bleff fonStocken schutbinagten anbeffallet att detaschere sckibet Helena for att føre sckibsz tommer til Copenhagen Den 6 bleff f m Wedel tilsent copie aff den resolution, vie haffde giffuen den keyserlige og Brandenborgscke envoye, og hannem anbeffallet sig dereffter att rette, og aldelis ingen hostilitet at begünde eller forretage, føren først kommende loffuerdag den 12 Au og i medlertid holde alting i god ordere, saa ingen kunde haffue arsag sig att besuerge. Declarerede vie oberste Bars aff liff regementet att were brigadier til hest. Oberste Leuendals regement dragoner declarerte vie til att vere vorisz liffregem dragoner hereffter. Den 10 schutbinagt von Stocken beorderet at detaschere Tomleren som Habet til att hente sckibsz timmer fra Holst[e]in og fore det til Kiøbenhaffuen. F m Wedel anbeffallet at indeholde, intil fredagen den 18 Au. var forløben, saa som den Engelsche Lecsinton og Hollansk Hoppe der om haffde solisiteret, at anholde med hostiliteten Den at begünde. Huilken ordere og gick til gl Schack vdi fft m Wedels fra werelsze. 11 giorde vie schutbinact von Stoken til vice admiral og at nyde v adm gaje. Ankom resten som var 6 compenier til fods som haffde veret vdi soen lengere en de andere og marserte strax til armeen ved Ratzeborg. Den 14 bleff f: m: Wedel fra Pinenberg beorderet, at hand alting effter hansz jnstrux, til bombarderingen aff Ratzeburg sckulde lade ferdigholde, og nar alting war ferdig da paa en gang at begynde fra alle sider, siden alting til en blockade offuer alt att anordne, saa mand ved tidens lengde dem vd sulte og der ved tuinge kunde, om bombarderingen ingen effect som en del tuiffler paa motte giøre, saa og at offuerlege med generallitetet og g. commissariatet huor mange regimenter i dett Lauenburgscke, og huorlenge de der kunde subsistere saa mand dennem vet tidensz lengde, til reson kunde bringe saa og huormange regementer vdi fyrstendomene sckulde forbliffue, og huad som tilbage til Dannemark sendis sckulde Vice admiral Paulsen beorderet farteuget pa Elffuen strax at besette, Luneborgerne ey tillade nagen sckantze paa den vdi Elffuen beliggende jnsul Neühof, at lade byge, mensz sligt med magt at hindere, huisz de det ey effter vendlig erindering maatte effterlade. - Den 16 statholder Guldenlew beorderet at lade comendanterne vdi Bergen og Christiansand att vare, og see sig for, for Engelenderne og Holenderne om de med en esqvader sckibe i Norge motte ankomme, i ser vdi Christiansand for den der ligende cofferdiflode som til Franckrig aff vorisz og Suenscke er destineret. Saa og vorisz convoie huor cap: Biorensen er paa, at vare, at sig vdi agt tage, saa og at guarnisonerne med 2 comp: sckulde forsterkisz og brigadier Arnold, eller hands obl: at gaa der med til Christiansa[nd.] Med disse orderes er en expres aff mine laqveier, igennem Judlan reist, for at offuergaa til Norge, och duplicat med posten sent Den 18 bleff meldet, til fm: Wedel, at som generalitetet det ey practicabel agtede at passere Elffuen, da det der ved at lade forblive, i medlertid sig vel samestedsz ved Elffu[e]n sig vel (!) - 6* - postere og forre see, destligeste att begünde med bombardering saa snart alting var ferdig. Den 19 bleff fm Wedel anbeffallet at forlege de Wolffen butelske compenie som i det Lauenburgscke staar paa de steder huor han det best og radeligst beffant, og forschaffue dem subsistance aff landet. NB Den 20 forrettede jeg min devotion og communicerede jeg her til Rensborg hosz voris egen confessionarius d Peter Jespersen. Den 21 reiste vie i Guds naffuen til vorisz arme for Ratzeborg og kom same afften en liden mil derfra kaldisz Birckentin, huor jeg fornam att voris fm: Wedel effter giffuene order allerede haffde begünt, og brag jlden vdi byen ved bombardering hüilket continuerede og helle natten. Bekom vie og effterrettning fra gl Dumenil, att ved hansz post kaldisz Neühaus war Elffuen lett att passere, med pontons og broer att gior deroffuer, huortil dog behorig artollerie og jnfanteri behoffuedisz. Den 22 om morgenen ankom jeg vdi leyeren ved Ratzeburg og holt der conseil med de nerwerende generaler, som Gulddenlew, Wedel, gl Schak, obsec Harrebo, g m Cormallion, g m Schultz, oberste Harrebo, og estats rad og comissar: Meier, bleff aff osz resolveret og for gott fu[n]den 1 att forsette bombarderingen offueralt, paa beste maade, saa lenge der forrad beffantisz, 2 jndslute Ratzeburg paa det beste mugeligt, huor til sckulde amplogeris 6 battallions med 3 granader comp og to regimenter til hest, og en suadron dragoner og der hosz bliffue en g m, og lade strax tuende schanser forferdig paa bege sider aff vandet som gaar der fra til Lübeck for att hindere til forsel. 3 ved det Lübscke huusz med 30 mand posto at fatte saa de aldelisz inted fra Lubek, til Ratzeborg kunde bekomme, saa og magistraten vnder handen at ansige, at ey hemmelig eller offuenbar dem med naget att assistere, saa og at lade patroller med cavalderiet runt omkring at intet derudi kan bringisz. 4 med alt resten aff truperne at marsere lige til Elffuen, og der alting ved Neuhusz til Elffuen passering at anordne, saa nar mand nermere dertil resolvererde (!) man da kunde passere Elffuen, 5 det store artillerie effter fuldente bombarderin, til sckibene ved Travemünde, saa vit til Kiøbenhaffn sckal, og resten til Gelyckstat, saa vit ey ved Elffuen nodig giørisz, og vdi schantzerne til blockaden behoffuisz at bortsende commendererde (!) jnfanteri og dragoner vdi Møllen intil videre henlege. 7 truperne som til Elffu[e]n sckulle at lade med følge: 6. 12punder 4. 4pund og saa mange regement styker som ey til blockaden behoffuisz, og dem med alt tilbehør forsynisz, det beste aff artilleri hestene, der hos att lade forbliffue, og det tilsckade kommene artillerie strax til von Stocken, til Travemunde beligenge(!), at sende. Og bleff bombarderingen continueret hele dagen og følggende natt, og besaa vie helle situationen runt om stededt huilket war ganscke op brent, med alle deris casserner derudinde, saa at intet resterede vden domen og kirken hertugen aff Mekelenburg husz og en liden kirke i byen Den 23 bekom jeg effterrettning fra vorisz minist[r]is som vie effterlod vdi Rensburg, att den keyserlige og andere mediatores haffde forreslagen att indelege 50 a 100 m: keyserlige til it seqvesterum, huilket vie lod osz beffalde, gaff voris f. m: W: order at inde holde med bombarderingen, det bleff effter kommet og entisz den 23 til medagens moltiden war holt. Og reiste jeg til Bircantin, huor jeg haffde 6 garden til hest hosz mig, huilken jeg beorderede att marsere til Oldislo igen den 25 og der att forbliffue til nermere ordere. Som jeg den 23 var ankommen sildig til Oldisloe. reiste jeg den 24 om morgenen tillig derffra til Rensborg huor jeg ankom mod medagen ¹). Den 25 anbeffaltisz f: m: W: her fra Rensborg att continuere med stilstanden intil videre - 1) Paa et indlagt Ark, ligeledes skrevet med Kongens egen Haand, gjengives dette Sidste saaledes: NB apart jurnal. for mig. vdi en hast. Augusti den 21 reiste jeg til armeen, eller til vorisz jnfanteri og artillerie som staar for Rattzeborg, og som jeg kom til Birckentin om afftenen, fornam jeg at feltm Wedel, effter vorisz til føren giffen ordere haffde allerede ved bombardering giort stor effet bade vdi demontering aff deris derudinde haffuende canon[e]r, som ogsaa, att strax vdi begündelsen, inden 3 timer alt byen, samt casserrene stod vdi b[r]and, huilket bombarderin continuerede den hele natt, og som jeg did kom den 22 Aug for att stille videre orderer til nermere desseins *), saa og att sielffer vilde bese situationen aff stedett, saa continuerede bombarderingen, og som jeg haffde taget mit qvarter igen om afftenen til Bircantin, saa kom om morgen. den 23 Aug effterrettnin aff voris til Rensburg effterlatte ministri, att den keyserlige og andere mediatores til bød sig att indlege 150 m. keyserlig derudi til seqvesterum, huilket wie lod os beffalde, og der paa gaffüe voris feltm ordere at indeholde med bombarderingen, mensz saa som situationen fra it sted aff batterierne til de andere ware hel vitlofftig saa kunde det ey føren medagen endisz offueralt, NB om morgen kloken var 7 slet sente de bud vd med en tambur for att forstendige fm W, att der war tuende geis[t]lige som hannem begerte att talle, huorpaa hand fyrst lod suare att jngen tid nu var med dennem att talle, dog som der saais tüende faaner fra domkirken en vid og en rød, lod fm dem ved en tambur igen sige at naar de geistlige vilde talle med hannem da motte de komme, som de nu foredrog derisz miserabele tilstand derudinde, og bad for Gud sckül at sckane domkirken, suarte fm dennem att haff[ue] bekommed orde[re] at ophøre med bombardering og hand advarede dennem att saa fremt vorisz saa att de derudi arbeidede, saa beiede han ey lengere med att begynde igen, huor til, att anhøre, hand haffer taget Tomas Bulau til sig, huilken ogsaa war ankomen med sine bewiste propositioner huor paa vie hannem jngen positif suar haffuer giffuet, mensz stor forsickringer aff personel amitie og at were jntentioneret att tractere med dennem paa resonable maade. Og lod vie Ts Bulau sckrifue med de geistlige it breff til sin schwoger Grott, vdi Ratzeburg for att lade hannem vide, at vie dennem dilatio haffde giffen til den 27 Aug inclusive, huor aff jeg lod Bülau tage sielff copie aff sit eget breff for at kunde fremvisze Luneburgerne att de desto bedere sckulle tro hannem, her aff haffuer Harrebo og saa tage[t] it copie: Jeg reist om efftermedagen derffra til Oldisloe, om afftenen, den 24 Bartolome drog jeg fra Oldisloe klocken 5 om morgenen og kom om medagen klock 11 her hid til Rensborg.

  • ) Vdi krigs conseillet huor Güldenlew og fm W: gl Schak gm Schulten og gm

Cormalion ob Harebo og obse: Harbo og Meier, tilstede vare, bleff spurt huorlenge armeen ennu kunde subsistere vdi dett Lauenburgsche, bleff aff Meier formelt 14 dag endnu, og aff fm W att alt armeen war vdi god tilstand endnu og formente nock lit lengere att kunde holde de (!) det der, 1 bleff resolveret endnu 3 dage att continuvere med bombarder. 2 saa til att affføre artolleriet behøffuedis 3 dage det vdygtige tii Copenh: att forsende, og huad der fra var kommen, og det der henhørte til Glyckstat att lade det gaa ned ad Stekenitz paa Allena (!) og til Glückstad og der fra til wands 3 beholde 6 12p. 4 4p og regemenstykirne hosz jnfanteriet og i medlertid dett bortførtisz, 4 sckulde legis tuende schanser en paa en og paa den anden side aff Sualkenber og den anden side aff den riviere som gar til Lübek for at hindere dem alt til forsel aff provision. besette huer schanse med naagele folk, og sette hos en huer 3 battallion, NB er 6 battallion, 5 og siden marsere vdi 3 dage med jnfanteri og det nødie (!) forbemelte artollerie lige til Elben hosz vorisz cavalderi, NB der sckulde og 2 regementer til hest og en suadron dragoner holde landsiden for de Ratzeburger indesluttet og continuerlig patrollere paa det de ingen til førsel bekom maatte, som ey da er mugeligt. Mens kunskaber ere ey att forhindere. T Bulau erinderede, att der maatt sendisz til geheime raad Erenschilt, vdi forrad, it salvum conductum for de Luneburger naar de det begerede, de des snarrere det kunde bekomme - ordere, og at de vdi Ratzeburg og med deris arbeide sckulde ophøre, eller om de ey vil da at fyre in til dem til de ophører. Bleff vice adm: Paulsen og major Halberton commenda: pa Hitlerschantz, anbeffallet alting paa schantzen saaledis anordne, saaom en Hollandis fregatter kom, og Elffuen opgaa motte, de det effter vendlig advarsel, med magt kunde hindere, og at v ad Paulsen til den ende med fregatten Hummeren sig ved schantzen sckulde forfføyge og assistere comendanten vdi alt, og med huerandere om alting behørig afftalle at giøre. Den 26 bleff denne ordere til Paulsen og Halberton contramanderet efftersom man formente der inted war att beffrygte fra denside, og v a P anbeffallet det armerte farteug att affschaffue, og folket affbetalle, dog saa fremt hand motte formene, att Lüneborgerne ennu naget sckulde vilde tentere eller naaget farteug samble da med det armerte farteug eller ewersz affschaffelse ennu en par dagersz tid at anssee. Captein Biorensen beorderet som intet er at beffrügte, da i Jesu naffuen sin reise med hos sig haffuende cofferdi flaade til Franckrig at fort sette. Deputerterne ved søe estaten anbeffallet de fregatter som v a von Stocken hos sig haffuer at lade forsyne med nødig proviant til October maanisz vdgang. Den 27 bekom f: m: Wedel paa ny ordere att lade alting vdi rolig tilstand til videre forbliffue nemlig torsdag inclusive, safrem de vdi Ratzeburg jcke begünde at arbeide, og at fm: W: motte en de[r]inde werend conducteur ved naffuen Strautz tillade att vdpassere, saa og at lade comendanten gl Bodavit og president Grot nogen forfrisckening tilkomme. Den 29 bleff feltm Wedel aff os anbeffallet, at om ensckient først kommende torsdag den 31 Aug var forbie, hand jcke des mindere intil videre med alle hostiliteter sckulde indeholde. Den 30 deputerterne ved søe estaten anbeffalled at vere betenckt paa andet farteüg til Travemunde at sende i steden for Tomleren og Haabet og Helena, som til timmerhentelse bliffuer bruget. - - - September. 93. Reigsstäete. Spa- Angande mediation Keyserlig hoff. Reigstag zu Regensbur. nien. Portugal. Polen. Den 1 bleff mediatorene i ser den keyserlig, Brandenburgsk og Suensck tilstillet voris ultimat, om det Ratzeburg vesendt, med en formal projet aff en tractat deroffuer som haffuer til fundament keyserensz proposition at lege i Ratzeborg en salvegarde, eller og creisfolk in til sagensz vddrag, huormed de til Lüneborg bort reiste og Den 7 kom bewilgede vie til desz annammelse, dilation intil den 7. Septemb inclusive. - den keyserlige og Brandenborgsck mediateures tilbage igen fra Lüneburg, med een refus, anlangende voris seneste projet og vltimat, og at Luneburg derimod haffde proponeret en arbitrage, naar i sagen først er dømbt.. Den 9 bleff dennem herpaa suaret, at vie i denne Lüneburgscke proposition, som et pur ameussement ey kunde trede mens endnu til annamelse aff vorisz ultimat dennem vilde giffue tid, intil den Suenscke envoye som vil reisse til Lüneborg og ennu soge at persuadere hertugerne til at annamme samme projet. huormed de sampligen til Hamborg bortreiste. J medlertid bestiltis alting at ferdig giøris til Ratzeburg attacke til loffuerdag den 16 7btem. Den 16 kom fra mediatorene et projet, til en tractat om Ratzeburg, som aff kongen aff Engeland sckal vere formeret mensz som det samme ey i sig holt een total demolition mensz remeterede denne saag, intil aff keyseren vdi successions sagen var bleffuen decideret, bleff det projet aff osz ey antaget, mensz derimod it andet, aff osz formeret, og det til Eherenschildt sendt. Den 17 mod afftenen kom vformodentlig effterretning fra Hamborg at hertugen aff Zel endelig haffde fattet den resolution at demollere Ratzeburg og ickun 200 mand til possessionens maintinering der i landet at lade forbliffue, Den 18 vie re[s]criberede der paa til Eherenschildt, at vie ad protocollum vilde consentere at de 200 mand der maatte forbliffue, mensz ey kunde lade det inflüere vdi tractatet. Der paa satte jeg min reyse for til Oldislo, Møllen for att were i nerwerelsen ved vorisz truper og Ratzeburg, og sente Revenklaw Plesse og Jessen til Pinnenberg for at bringe tractatet tillig med Ehrenschilt til ende, saa og samesteds aabene post breffuene og derpaa att kunde suare desto snaarere huad nodwendig eragtis motte og ellers jdelig at refferere huad som ved mediation og ellersz passere maatte. Vie beholte hos osz paa voris reise til Mellen Güldenlew og J Jul. Den 21 ankom til osz vdi Mollen secreter Jensen med et projet som vorisz ministri med mediatorene til Pinneberg intil vorisz approbation haffde adjusteret; vie expederte hannem strax og approberte vie det samme, foruden at ved den punct, at dette Ratzeburg, igen i forrige stand vie lod anectere, vden naagen fortification. Den 22 bekom vie med ordinancen den vfformodentlig effterretning at hertugerne aff Lyneburg paa ny haffde giort schansement vdi derisz resolution, og vilde nu simpliciter antage vorisz forste projet, om keyserensz salvegarde. Vie re[s]criberde der paa til vorisz ministrer i Pinneberg, at saa som Luneb: samme projet aldelisz haffde rejetteret, vie og ey widere dertil kunde were forbunden, mens forbliffue ved det siste, til Pinnenberg forfattede, og sckulde det ey imod tagisz, og var intet andet att giøre, end at soge sig byen Ratzeburg ved force at bemegtige, eller og vdsulte dem derinde, og saaledisz Zel og Hanover til reson at bringe - Den 23 kom Jensen igen til osz i Møllen om afftenen, berette at det var same dag mediatorene insinueret i Hamborg aff vorisz ministri og at sagen endnu i adsckillige puncter difficultertis. Den 24 sondagen bleff s: Jensen igen afferdiget til vorisz ministri vdi Hamborg med projettet som vie nock resonabel beffant vden noget lidet dog ey aff synderlig importanc. Vie lod hannem og medgiffue paa huad maad vie haffde beorderet vorisz f: m: Wedel sig at forholde med aff marce aff vorisz truper, par degres, som de fuldbragte deris werker om og i Ratzeburg at demolere: Den 26 mod afftenen, kom Revenklaw Plesse og Jessen fra Hamborg til osz vdi Møllen og bragte med sig eit projet paa huad fod mediatorene formente att Zel og Hanover endnu at kunde bringisz, til at tage imod det Pinneberg. projet, om demolitionen, nemlig at i steden for 14 dage dertil bleff accorderet 3 vger i alt, saa og at vie vilde lade osz beffalde at retirere vorisz trup. en halff mil fra Rattzeburg, strax effter ratificationen, saa og all vorisz militie aff landet, - - - - - intil 2 regemente til hest, og 6 battallions, som 14 dage, paa vorisz bekostning vden furaje der sckal forbliffue. Den 27 holtis conseil offuer adsckilligt, og for at adjustere trattatet om Ratzeburg, saa at de den sielff sckulde rasere og ickun beholde 200 mand til possession aff landet, dog vden nogen festning vdi landet mere at opbyge. Den 28 reiste vorisz minist[r]i med approbationen aff projettet til Hamborg igen. Den 30 beretter vorisz ministri at ratificationen aff tractatet med de Lüneburger og osz, ved mediatorene var vdwexsellet vdi Hamborg, den 29 September Michelis dag, saa at man kan tacke Gud, og were velfornøyget, at man ser, at de hoymodige ogsaa kan ydmygeisz. Same dag mod afftenen kom den Engelscke envoje Lexcinton og Hoppe fra Holland til osz i Møllen, for at afflegege (!) derisz compliments offuer dene tractat og toge derisz affsckedsz avdience med alle, reist strax andendagen bort igen. - Wolfenbüttel. Münster. Hessen. Meckelenburg. Darmstat Gotta. Wirtenberg Stucart. Pløn. Voris h: aff Wirtenberg Den 4 sckreff vie til hertugen aff Pløn og gratulerte hannem til hansz commando i Flanderen. Vie sckickede hannem derhosz vorisz ultimatum om Lauenburgscke sagen. Den 11 bleff til hertugen aff Plon, og alle vorisz vdlandiske betienter, effterrettning giffuen, om den til den Suensck envoje tilbagekomst, paa ny giffuene dilation, og dennem derhosz tilsckreffuen, at alle ting var ferdig, dereffter strax at igen begynde bombarderingen, og eller i andere maade at attacqvere Ratzeburg, for at tuinge garnisonen til at rome platzen. Bleff resolveret, att Geismar sckal komme til bage igen, - og at den vnge gref Wedel sckal sckikisz til det keyserl: hoff, huorom greff Konigszeik, har giort adsckillige instanzer. Den 14 gick atter ordre til vorisz hertog af Wirtenber vdi Brabant at holde sig parat for att komme tilbage med vorisz truper, saa snaart de Lyneburger revocerede derisz Der hosz bleff hannem tilsent de reqvisitorialier til de førster og Staterne, huisz land hand med dennem sckal passere. Saa og at offuer levere k: aff Enel: (!) mit forige breff. Gick ordere til raad Meinken at de Wolfenbüttel[s]cke truper vdi Flanderen med vorisz sig maa conjungere, for at komme tilsammen og tillige tilbage, saa og at vie atter haffde recommenderet i Franckrig promte betalling aff subsidier som de fra Franckrig haffde at pretendere Reqvirerede vie hertugen aff Mecelenburg Suerin at assistere vorisz truper med naagen viveres og furaje saa som in causa communei. Franckrig. Den 2 haffde vorisz minist[r]i med den Franscke ambassadeur conference offuer den seneste tractat anlangende den Lauenburgscke sag. Og declarerede hand paa hansz kongisz vegne, at vilde ennu effterleffue tractaten saa fremt ved en blockering eller formel attacqve Ratzeburg endnu sckulde emporteris. Vilde og betalle extraordiner subsidierne, saa fremt deraff een kreig opkom, og til kommende campannie continuerede. Den 4 herpaa bleff hannem suaret, at vie med denne resolution ey kunde noygisz, mensz forbleff ved tractaten som vie paa vorisz side allerede haffde exceqveret, der hosz bleff hannem til kiende giffuen, at saa fremt Franckrig vilde betalle osz de extraordinere subsidier, og der med strax begynde, saa vilde vie osz ey forlige med Lüneburg, vden med - handsz consens, vie vilde og concurrere med andere fyrster til fredensz retablisement, saa og til den ende, og ancuragere fyrsterne, lade vorisz truper herude paa grentzerne forbliffue, mens vden denne extraordinere hielp, kunde det ey scke. Den 7 bleff vdførligen til Meyercron sckreffuen om det, som med ambassadeuren i conferentzen seenest er passeret. Den 11 gaff osz ambassadeuren her effterrettning, aff it breff som hannem fra den Fran: amba: i Pohlen var tilkommen, at Moreau var til osz destineret, forat slutte en alliantze imellem osz og kongen aff Pohlen. saa og at man i Pohlen ennu oynskede et egtesckabsz alliance imellem prin Fridrik og princessen i Pohlen, huilken kongen vil giffue pro dote i rede penge 500m rdl:. Polignac roser hende derhosz anlangende hendisz person og qvaliteter. Den 14 bleff Meiercron effterrettnin giffüen at wie haffde beorderet hertugen aff Wirtenberg at komme tilbage med vorisz truper, saa fremt Lyneburg lod sine til bage kalde, og der hosz de forrige orderes repeteret, om mere subsidier hannem haffde anbeffallet. - Engeland. Holland. Den 11 bleff og til Lente vdi Holland sent den Franscke ambassadeur[s] proposition giört til osz, paa hansz herrisz veggene at hand vil giffue til Holland satisfaction paa de vel jntentioneredis begering, om en barriere, saa fremt de vil slutte freden med hannem. Lente sckal offerere derhosz vorisz garantie offuer det som Franckrig Statterne tilsiger. Den 27 reffererte osz vorisz ministri som vare komene fra mediatorene fra Hamborg, at Engeland og Holland presserer paa een nermere alliantze med osz, og for at faa mere truper aff vorisz, og huad de derimod haffde offereret, Vie resolverte derpaa, at lade dem giffue til igen suar, at vie ey derfra ware esloignerede, naar conditionerne in effectu presteris, som de offererte, nemlig i mod 2 a 3000 mand videre securs 300m rdl: subsidier, Elfftolden, satisfacti[on] fra Holland, og Spannien paa vorisz pretensioner, og een garantie i mod alle og en huer, som osz hereffter matte attaccere, saa og slutningen aff commertz tractaten, og den seeneste alliance - Camer. Finans. Cantzelie. Justis. Politie. Den 9 sente vie obl von Osten, med den seneste tractatt om den Aldenburgske sag, til hertuginden aff Tremullie for at fornemme, om hund den vil med signere eller ey. Den 11 bleff resolveret at i Glückstad sckal ennu myntisz 500m rdl: i croner imod 2 pro cento, schlagschatz, som til foren med jøden derom er vorden accorderet. - Den 14 bleff g: r: Plesse anbeffallet, att giøre den nødvendige anstal[t] til penge for vorisz truper fra Flanderen naar de sckulde tilbagekom, og der om med hertugen aff Wirtenberg att communicere og alt anstalt at giøre - Militer. og adschilligt. Den 1 feltmarschalk Wedel anbeffallet, paa ny igen stilstanden at holde til den 7 inclusive, at han ey naget findtlig imedensz sckulde tentere, huerken mod Ratzeburg eller ved Elwen, mens imedlertid dem vdi Ratzeburg ey at tillade naagen arbeide at giøre, mens dennem med canonerne adware at indeholde, om de ey effter giffen adwarsel ey indeholte. jngen tillade, huerken ind eller ud aff Rattzeborg at komme, schantzerne til blockaden strax atlade forfferdige, og hulleringen for soldaterne offueralt att lade forferdige sa at bloccaden des bedere og lengere kundere (!) holdisz, og folket conserveris VII B. 1 H. (1883.) 7 - Generallitetet og g commisariat at offuerlege huorlenge de kan vdkomme med furaje og om ey aff naboerne som Meckelenborg, det Lybekscke og de 4re Lande for penge kunde bekommis, og formente vie at nar ickund de 6. national regem vdi Lauenburg ved Elffuen og de 6 battal: ved blockaden kunde der subsistere da at lege de 4 regem dr[ag]on: og cavaldi deris qvarterer og jnfanterie i de neste byer, og huad aff jnfant: til Dannem igen sckal transporteris. Naar tarsdagen (!) den 7de Septen var forbie da med canonering og bombardering igen at begynde og dermed continuere saa lenge der er krud og kugeler granater etz tiloffuers, og dermed lade artolleriet saa vit icke til blockaden nodig hiem gaa og aff marsere, og om fm Wedel sckulde beffinde at bombard: sckulde kunde giøre videre effect, da osz dett at lade vide. V. admiral Paulsen anbeffallet det affschaffete armerte farteug, igen at ferdig giore, og folkene der ved fremdelisz at conservere. Den 2 gleutnant Ples anbeffallet den anordning at giore at national regementerne, ennu med en maanedsz gage aff Den 5 qvarterene kunde vorden forsyned, som aff casserne i medlertid fick at tagisz. vice admiral von Stocken anbeffallet sig straxen til Lübec, at forffoyge, og hosz vere i medensz med den borger bleff accorderet, som sig paa tage vil en del sckibe offuer land i Wackenitzen at bringe, at forffoye sig til Ratzeburg, med 2 a 3 dygtige officerer a 50 matroser, nar felt: m: Wedel hannem derom tilsckreiffue maatte. Suartisz felt m: paa hans breff aff den 4. at hand strax sckulde lade Amptor comisa: og M Wilster aff artolleriet hen reisse til Lybek og slutte med den borger, om farteugen offuer førsel i Wacenitzen, (NB huortil vie sielffuer aff vor eget camer haffuer ordineret 8000 rdl paa det det verk kunde settisz i werk). og at den dom offu[e]r styckjunker Morten, som en tønde krud haffde anpacket ey sckulde exceqveris, mensz hand til sekibet ved Travemünde dog vdi arest at forbliffue sckulde hen sendisz. Den 6 admirallitetet og deputer: ved soe estaten anbeffallet at hen sende, fregat Suertfisken til Norge, for at affhente de stycker aff jeren til Dannebroge. Beorderet f: m: Wedel, at indeholde med bombardering intil videre, og jmedlertid berette, huad succes det med farteugesz offuerførsel og anschaffelse haffde, saa og at offuerlege med generalerne om attacqven i tilfal farteug nock kunde anschaffisz practicabel er og om det effter reson de gere, var at forretage og hasardere og om man det store artollerie deroffuer sckulde lade bie eller og det plat ved bloccaden at lade beroe, intel enden aff Stober maaned, eller bombardering forretage, og siden artolleriet lade aff marsere. Den 8 bleff sckreffuen til Wedel at huisz farteüget war at faa og ingen merqelig hindering i medlertid komme motte som kunde giore attacqven tung og infaisabel, da attaqven naar alting behørig dertil var anordnet og en ferrem disposition der til giort, vdi Jesu naffuen da at fortsette, og lade det store artollerie saa lenge der forbliffue, saa mand dem en 24. eller 48 timer til foren attaccen sckulde scke kunde bombardere og canonere og saa vnder des faver og jld at passere wandet. Og at jeg satte alting vdi fm og gener videre got findende og gode conduite. Dog her hos foyet at Neuhusz og Lauenburg sckulde vel besettisz, comerciene paa Elffuen ingenlunde at hindere, mensz langt mere beffordere. Bleff -- - - - - v. amiral Paulsen og soe deputertene beffallet fart[e]uget paa Elffuen ennu med 14 dagesz proviant at forsyne. Den 9 commendant obl: Zigeler vdi Gluckstat anbeffallet at lade effter fm: Wedels begiering aff følge 14. 6 p stycker med derisz til behør. Vice admiral von Stocken anbeffallet sig strax til leyeren at hosz fm Wedel at indfinde, og ellers med alt jfuer paa drive og agt giffue, at det farteug offuer land til Ratzeburg kunde komme, og sig omhore i Lubeck om icke en 50 mattroser imod attacken sckulde angaa var at bekomme, pa det han jngen aff sckibene haffuede nodig at tage. Den 10 fm: Wedel notificerte vie at effter den Suenscke envoje begering ennu 8 dagstid stilstanden var bevilget, dog i medens med farteuget at fort fare det at anschaffe. Den 13 vice admiral Paulsen beorderet 50 a 60. gode matroser, aff sckibene som paa Elffuen ligger ad vd commendere og ellersz i Hamborg at antage og f[o]rnemlig timmer mend til att giøre fodder og broer og dennem vnder capt. Heltis conduitte til leyeren for Ratzeburg at sende. Vice admiral von Stocken beorderet at han effter f: m: Wedels begering 8te 8punder stycker fra fregatterne sckulde tage, og med derisz behorige raperter og en del kuller til leyeren at opsende, saa og sig sielff derhen at forfoyge, og tage med sig en del tauwerk og anker som og 50 mand matroser om de eller[s] fra sckibene kand mistisz Den 16 bleff f: m: Wedel notificeret om huisz hertugen aff Suerin var til sckreffuen angande at assistere vore truper med vivers etz, og derhos ham beorderet at nar hertugen ansogte han hannemen (!) tillader hansz møbeler og kirke zirater udaff domkirken vdi Ratzeburg motte lade vd passere Den 18 reiste jeg til Oldislo den 19 til Møllen om afftenen. Den 20 war vie vdi voris leier og besaa alle voris batterier runt om Rattzeburg som beffantisz vdi god tilstand og wel ordineret. Den 21 om efftermedagen beorderede vie fra vorisz qvarter i Mollen deputerterne ved land commissariatet og sente der for J Jul og Harreboe til dem at huer regiment til fodsz ennu en 60 rdl til medicamenters penge at lade betalle i ser som sig en del süge lader sig ved regementerne finde, saa og att tage afftalle med commissariatet saa og med feltm: Wedel om adschilligt og bleff osz jgen raporteret, att alting var vdi god estat saa att der var subsistance nock for cavalderiet til Novem[b]er vdgang og lengere. Den 23 reiste jeg til Lauenburg ved Elffuen, for at see samesteds situationen og vorisz regementer til hest og dragoner som laa der ved Snacenberg, (lige offuer for pa hindsiden kaldis Attelenburg, og henhorer til det Saxsen Lauenburgscke).. huor man kunde see ligge Lyneburg. Staden saa og Hamborg med de Firelande, holte medags moltid hosz gl Plesse og kom om afftenen jgen til Mollen. Den 25 war jeg runden omkring Ratzeburg paa alle batterierne og beffant alting vdi godstand, saa og farteuget der var offuer en mil offuer landet med en magine transporteret. huor vdi en kund til attacen føre 200 mand à gangen Bleff og Meyer anbeffallet at anschaffue qveg og fee til vorisz armee paa allesteder. Bleff og gm Schultz anbeffallet at lade forfferdige it land og situations kort aff det helle Lauenburgscke og E[lff]wen til Altena. Den 26 bleff f.m: Wedel beorderet att insende dispositionen til attacken paa Ratzeburg til wandsz, og indelingen som de forment best att giore, saa og att huer paa sin - - -- - 7* post sckul[de] driffue paa att dett kunde kome i stand og were ferdig Bleff Meyer atter beffallet om queg og fees anschaffning til armeen, Den 27 Og som voris minist[r]i reiser - til Hambor i morgen og at vie approberet projettet om Ratzeburg, lod vie dem giffue it aaben pas for en person som h: aff Zel vilde sende vdi Rattzeburg at den jnden tractatet war sluttet, maate frie in og vd passere. Bleff og liff garden til hest beorderet sig igen paa marcjen til Dannemark att begiffue, effter den mars rute dem til sent worder, som dog ey for den 3 8tober kan fra Oldisloe oppebryde til marsen. Den 29 bleff der en laqvey fra hertug aff Zel, inlat paa det giffene pas fra os, in i Ratzeborg som bragte dem notis at tractatet var sluttet. Den 30 vice admiral Paulsen beorderet, strax alt armeret farteug at afftacke, og med fregatten til Geluckstatt at gaa og dem straxen at afftackele og folket forloff giffue. Vice admiral von Stocken anbeffallet strax ogsaa sine stycker, og andet til armeen og til artolleriet og til attaqven at bruge hensente timmer materiallier og bodsfolket tilbage at drage, og fr[e]gatterne og farteug, vden ophold behorig at aptere, saa naar regimenterne som til Kiøbenhaffuen sckal transporteris ankommer, de da uden ophold kunde vorde ambarqveret, og strax regements visz, vden at affbie de andere, ligesom de ferdig bliffuer kunde aff segle. October. .93. Angande mediation Keyserlig hoff. Reigstag zu Regensb: Reigszstete. Spannien. Portugal. Pohlen. Den 1 bekom vie ratificationen in originale aff hertugen aff Zel vndersckreffuen Georg Wilhelm vdi det samtlige Brunsvigsche og Lyneburgscke husiszesz wegne. og berette osz vorisz ministri att de same dag paa mine wegne vilde tractere alle mediatorene, saa og den Zelliscke vdi Hamborg. Kom og saa Berenstorff fra Zel og abuscherede sig med vorisz g: r: Plesse i Hamborg haffuer giort store contestationer om hertugerne aff Zel og Hanovers gode intention, med osz sig nermere at sette. Den 2 sckal hand atter vere komen igen i Hamborg og confirmeret det samme, vdi een conferantze som hand haffde hafft med g: Revenklaw og obsecreter v Jessen. Mod afftenen kom g: r: Plesse til osz i Møllen, fra Hamborg, og berete osz huad Berenstorf med hannem tallet haffde, mensz den siste conferens hand haffte, haffde Plesse ey kundet affbie vdi Hamborg. Paa g: r: Plessis erindering bewilgede vie, at mediatorene maatte giffuisz presenter saa som sagerne vare kommen til it ynsckelig og reputerlig ende 6000 rdl. til huer aff mediatorene eit tusende rdl. som var 1 den keyserl: anvoje 2 Suenscke anvoje 3 Engelscke 4 Hollandscke 5 Brandenburg Fux 6 og Fallison. Den 5 ankom vie til Rensborg, og fant vore ministri derfor osz igen fra Hamborg. Og bleff recreditiferne for mediatorene derisz ministrij, effterat vie haffde ladet regalere en huer aff dennem, med de offuenfor beneffente, it tusende rdl: spec. Den 24 gaffue vie den Polniske envoye Moreau audiance som er hid sckicket, for at soge for hansz konge og republiqven, att includeris vdi vorisz tractat med Suerrig til commer- ciernis sickerhed. Den 28 fick vie et sckreiffelse fra staden Lübeck huorudi magistraten sig meget besüerger offuer vorisz soldater som ved derisz tilbage mars i derisz landsz byer haffde logeret. Vie suarte derpaa, at effter disse excesser sckulde inqvireris, og om det sig saa beffant, samme tilbørligen straffisz, og bleff acterne g: rad Plessen tilstillet, for att lade først sagen ved comissariatet undersoge, huilket sckal haffue forsommed, at notificere i tide marchen til magistraten i Lübeck Saxsen. Brandenburg. Bayeren, Pfaltz Meintz Collen Gottorff. Zel. Hanover. Den 6 suarte vie hertugen aff Gottorff paa handsz compliment anlangende vorisz anniversal regering i fyrsten domene. Same dag bleff den Gottorffscke cantzeler insinueret, att som ey nu strax tractaten om det regiment, som hertugen aff osz paa en tre aarsz tid, vil offuer tage, kunde kome til ende, om det icke kunde scke, at osz i steden aff det qvantum som vnderholdningen aff same regiment vil koste, eit precipium aff en extraordinar contribution, som kunde vdsckreiffuis i fürstendommene, maatte aff hertugen tilstaaisz, huilket hand haffuer taget ad referendum. Den 7 spisede vie til medags hosz hertogen og min syster aff Gottorf ved Danneverk, han var meget sivil, supel, og ydmüg. Den 17 arriverede her igen den Curbrandenburge envoge Falison og complimenterde osz til den Ratzeburg. saa vel til ende bragte sag, og tackede derhosz for sin present saa og for Fux, Lexcinton og Hoppe vdi derisz frawerelse. Den 28 fick vie og et sckreiffuelse fra curfyrsten aff Saxsen om det Saxsen Lauenburgscke, huorudi hand begerer at vie vilde forklare at garantien som er stipuleret offuer den seeneste tractat med Zell ey concernerer den Lyneburgscke possession. Vie fandt derpaa for gott med suaaret der paa, endnu noget at indeholde, for osz ey paa ny med Zell og Hanover, for Cur Saxsen sckyld som det ey aff osz haffuer fortient, osz at brulliere. - - Wolfenbuttel. Münster. Hessen. Meckelenb:. Lauenburg. Darmstat. Gota. Wirtenb: Stuc:. Plon Vnser Wirtenberg. Den 14 suarte vie bisspen aff Munster paa hansz gratulation anlangende vorisz lyckelige expedition i mod Luneburg i den Lauenburgscke sag. Herpaa gick ordre til geh: raad Eherenschildt, at schicke vorisz sckreiffelse til bispen aff Münster til generalleuttenant Schwartz, og derhosz sondere bispens disposition om en tredie parti, til at beffordere freden: Eherenschildt bleff og vdi samme rescript beffallet, at giffue effter leilighed den Zelliske minister Faberitius til kiende, at foren naget kunde scke vdi den forrehaffuende nermere tilsammensettelse imellem osz og Zel og Hanover, effter hands og Berenstorffsz proposition, var for nøden at Zel og Hanover sich explicerede, om de vilde og kunde concurere med osz til fredensz restablissement, saa og huorledisz Hanover sckulde concurere til tractaterne, saa som vie ey kunde agnosere hannem for cur fyrst, huerken som konge, eller hertog aff Holstein, foren hand derffor aff alle reigsz collegier var antagen, og erkient. Bleff rad Meinke til Wolffenbuttel offuer atsckillige puncter, vorisz og kongensz aff Franckrigsz tractat med hertugen aff Wolfb: angande instrueret, og hannem derhosz tilbage sckicket, effter hertugernisz begering den seneste original secret articul, om det - --- - Saxsen Lauenburgscke vesend saa som den saag dog nu er affgiort. Den 20 kom Geismar tilbage igen, fra Hessen og Münster mensz vden forrettning, huad landgreffuen til Cassel angar Franckreig. Den 5 bleff osz refereret at den Franscke ambassadeur haffde faaet ordere aff hansz konge, at sondere ved voris hoff, om det sckulde vere osz angenehem, at hand søgte at giøre et dubele mariage imellem vorisz husz og det Süenscke, nemligen i mellem kongen aff Suerrig og vorisz princese, og vorisz elste prince og den Suensck princes Herpaa bleff resolveret, at ambassadeuren sckal giffuisz til kiende, att vie med fornoyelse haffde fornumet hansz kongisz affection imod vorisz husz, mensz at sagen i sig sielff var aff denne beschaffenhed, at den med stor circonspection og delicatesse vilde menageris, og var at beffrygte, at saa fremt conte dAvaux deraff en affere sckulde ville giøre, sagen der ved snaarere reculere maatte, en avancere. - Den 6 gratulerte osz den Franske ambassadeur til vorisz Ratzeborgscke expedition at den saa lyckelig er bleffuen endt Hand haffuer og imod vorisz ministri sig ladet forlyde at omensckiont handsz konge ey alt den aventage haffuer nyt aff samme expedition, som hand sig haffde formodet, saa vilde hand dog lade betalle de 100m rdl, som osz, i tractaten om samme saag er bleffuen tilsaagt. Ambasadeuren talte og samme dag med mig sielffuer om den proposition aff den dobelte mariage, huor til jeg suart, att jeg nocksom kunde forspørge hansz kongis gode jntention og affection der vdaff, og wilde videre lade hannem mine tancker deroffuer viede, og det war sager som dependeret aff Gudsz providance. Den 12 paa reysen fick vie breffue fra Franckrig, at vie endeligen de ordonantzer paa de to maneder subsidier, som Franckrig vilde decurtere i mod de 100m francker davance i den Saxsen Lauenburgscke sag, var bleffuen expederet, og Meiercron tilstillet, og saledisz en begyndelse giort, med at effterleffue tractaten, om Ratze- Den 16 haffde burgs rassering, saa vel paa Franck: side, som paa vorisz side er sckedt. vorisz ministri conferentz, med den Franscke ambassadeur for at recommendere hannem betallingen aff de osz til den Ratzeburgscke sags antreprise prometeret subsidie penge. saa og at pussere paa den ny commercie tractat i mellem osz og Franckrig, saa og om det aff Fran: proponerte 3dige partie i Riget, til fredensz beffordring fremdelisz om tractaten med Cur Pfaltz, og vorisz vndersattersz sckibe, som ere i Franckrig opbragt, paa den forste punct haffuer hand promitteret god betalling paa den anden og 3 dige, at vilde forffatte et contre proget om commersierne, paa vorisz seeneste projet, saa og formere en plan om det 3dige partie i Riget, anlang Cur Pfaltz saa vilde hand og derom, om nermere ordre sckriffue, og recommendere vorisz vndersaattersz satisfaction som vret var scked. Den 17 gick herom og ordere til Meiercron. - Den 23 haffde vorisz ministri att (!) conferentze med Franscke ambassadeuren offuer een 3die parti og bleff dennem aff hannem eit projet tilstilled, paa huad fod samme partie kunde oprettisz, derudi fornemmeligen bestaande at forst declarere sig til freden paa den fod aff de seneste propositioner, som Franck: derom til det Rommerscke rige haffuer giort, og sa fremdt freden ey sckulde følge, da at tuinge med waaben dennem der til, som sig freden opponerer. Vie fant herpaa for gott, at paa vorisz -- side eit contraprojet sckulde formerisz, og der vdi specificeris huad vie, i ser, for at angagere osz saa viit med Franck: igen aff samme crone kunde haffue att forvente, saa vel subsidierne angande som til vorisz satisfactions erlangelse, aff Riget, Spannien og Holland som derwed tabtisz. Den 26 haffde voris ministrij for den 3dige gang conferentz med Frans: ambassadeuren for at igennem løbe med hannem hansz offuergiffuene projet foren at formere it contre projet Den 28 bleff osz forrelest contreprojettet, til en 3 die partie med fyrsterne i Riget og Franckrig, og bleff gott funden at begere 50m rdl maandlig, til at holde 10m mand parat i Holstein, saa lenge campannigen waarer og 800m rdl: naar det sckulde kome til krig, eller action med een avance aff 100m rdl: til att sette osz i posteür, strax effter tractatens ratification, og 200m rdl naar krigen er resolveret, doch sckal dene avance i subsidierne decurteris Den 31 bleff om det som til Luxdorof(!) forrige dagen war meldet, den Franske ambassadeur effterrettnin giffuen, saa og at hansz konge effter neutralitets tractatet reqvireret, osz assistentze at giore saa fremt viie sckulde resolvere til repressallierne allene, og derfforre i vidtløfftighed med Engeland eller Holland forfalde. Bleff hannem og tilstillet vorisz contre projet til en 3 die partie til fredensz beffordering. Saa lod vie osz ogsaa hosz hannem besuerge at mand giorde endnu difficultet i Franckrig, at betalle de 200m livers, som effter den seeneste tractat om Ratzeborg endnu resterer, aff huilken difficultet, hand intedt haffuer wildet viide. Huilket samme bleff Meiercron sckreffuen. - Suerrig. Den 13 lod vie affgaa it kamer sckriffuelse, til kongen aff Suerrig, for at tacke hannem, for hansz mediation i den Saxsen Lauenburg. saag. Gick og ordere til Lüxdorff at offuerlewere samme vorisz sckreiffelse til kongen aff Suerrig, derhos bleff hannem og anbeffallet, at fornemme kongens aff Suerg tanker, om det nu ey var tid at giffue, offuer den seenest imellem osz sluttede tractat repressallier i mod de krigende partier, som vorisz bege vndersatter sckibe hidintil haffde opbragt, og desz restitution, eller satisfaction derfforre til dato difficulteret. Den 30 bleff Lüxdorf beffallet at insistere paa en positive resolution, om Suerrig effter indholden aff den seeneste tracttat med osz vil giffue repressallier eller ey, imod Engeland og Holland, huor ved hannem mangfoldige resons bleffue furnerede, til at beviise, at ingen satisfaction i gode aff dennem er att forwent. Engeland. Hollandt. Den 20 bekom vie breffue fra min broder prince George huorvdi hand osz gratulerer offuer den Ratzeburg. expedition. Vie talte samme dag med vorisz ministri om, huorledisz hannem best kunde forhielppisz til hands fordering hosz keyseren Engeland og Holland i steden for handsz til hert: aff Gottorff restituerte hannem pant satte ampter Tremsbüttel og Stenhorst, og fant vie forgot hertugen sielff i sagen at engagere. Den 21 gick ordre til raad Pauli, ey videre at insistere paa en audientz hosz kongen eller dronningen aff Engeland med ceremonier saa og, at preparere sig for at komme til bage igen i mod foraaret. Den 24 suarte jeg min broder p Georg vdi Engeland paa hands gratulation, om vorisz lyckelige expedition imod Ratzeburg. Gick ordre til Lente i Holland, at protestere mod den explication, som der vil giffuisz conventionen, om farten til - Franck:, nemlig at til vorisz vndersaatter ey war tillatt, att lade vdi Ostersøeen foruden vorisz egene haffuene, der dog, den 4 articul det contrarium ved klare ord er stipuleret: derhosz at lade sig formerke, at om ensckient hand ey haffde ordere at giore naagen widere instantze om satisfaction for vorisz vndersaattersz opbragte sckibe, end at berabe sig paa de aff hannem og den Süenscke anvoje siste offuergiffuene memorialier, saa kunde Statten dog sielff vel tenke, huad paa det siste derpaa vil følge, om ingen satisfaction derpaa i mindlighed sckulde giffuisz - - - Camer. Finans. Cantzelij. Justis. Politie. Den 6 resolverte vie paa adsckillige particulier sager i fyrstendommene, angande i ser om Bechoffesz contribution og Bramstetsz reluition, som vie paa baronesse Kilmanseck begering renuncierede. Den 14 haffde vie igen forre om forbudet, ingen rug eller veede aff riget at vdføre, intil ultimo Decemb: aff nerwerende aar, mensz paa det andet koren bliffuer forbuddet ved magt. Den 17 gick ordere til cantzeler Bretenau at komme hid igen forat hielpe at reglere alting i greffsekaberne effter den seeneste commission, som vie nu vil haffue til ende giort. Den 18 vare vorisz minist[r]i som ere patroner aff vorisz academie royale, paa vorisz ordre i academiet forsamlet, for at redressere adsckillig abüser som sig der sckal haffue insnegen, til accademiens prejuditz. Den 19 var vorisz ministri og commiterte vdi raadstuen, paa vorisz dennem for naagen tid siden giffuene ordere og commission forsamlet for at deliberere til voris videre resolution, om commerciernis fremtarff, og huorledisz lurendreieriet best kunde aff sckaffuisz. Den 21 gick ordere til voris f: m: Wedel som guverneur vdi grefsckaberne Oldenborg og Delmenhorst, huorledis hand sig haffuer att forholde, nar hertuginden aff Nienburg med døden aff gaar, anlangende hendisz vitthum gotz saa og hendisz andere medeler. Gick adskillige beffallinger til regeringen i Geluckstatt angande landtgerigtet i Holstein, saa og det godsz Brethofft, som vie imod en recognition aff 3000 rdl: fra landsz contributionerne in perpetuum eximeret, effter de derom allerede til faaren vdgangene forordninger. Gick og ordre til regeringen vdi Oldenborg, at forspørge sig hosz bispen aff Münster, om hand vil tilstaa, at i handsz land den Hanoverscke ny myndt med cur titulen, der maa debiteris. Militer. og adschilligt. Den 1 bleff felt marsckalk Wedel tilsent copia aff det med hertzoge aff Zel oprettede tractat angande Ratzeburgsz demolering, og bleff hand og beorderet, vnder vorisz hand, og paa huad maade vorisz truper sckulde aff marsere, og huor hen, saog anbeffallet huorledis hand sig sckulde forholde i medensz de Lyneburger demolerte derisz werker, med vorisz truper der sckulde bliffue til det siste, og ellersz tractatet att effterlewe. De deputerede ved land militer estaten jlige maade, att rette sig effter den hoskommende opsatz om trupernis aff marsering. Den 2 war jeg hosz f: m: Wedel vdi leyeren til medagsz, og kom den Zelliske g. r: Grot som haffde weret den hele tid i Ratzeb effter moltid til osz og giorde sin reverentze met flere aff derisz officerer. Om efftermedagen lod vie alle vorisz stycker og mørsere paa batterierne runden om Ratzeburg aff blese, som 40 vie dog tilforne ved f: m: haffde ladet commendanten vdi Ratzeburg, tilkiende giffue, huor til Bodavit haffde suaret Je voie bin qve sa veut dire vnne petite rejuissanse og dermed tiede stille. Bleff oberste Johan Rantzau som brigadier til hest aff osz bestalling giffuen. Jlige made bleff hertugen aff Sunderborg Frid: Wilhelem aff osz bestilt til at vere oberste vdi Flanderen hosz p: Friderichs regement vdi forrige brigadier Viettinhofis sted. Den 3 resolverte vie paa obl Reepstorff memorial at prins Georges regement, denne gang derisz klede til casacqven i Hamborg mott kiøbe, effter som de det allerede effter gh: r: Plessis tilsckreiffelse, vdi Hamborg bestilt og en temlig summa paa handen bestillet haffde. Om effter medagen war jeg vdi leieren, og saa der den glede og fornoyelsse, att Lyneborgerne giorde begyndelsen effter tractatet att demolere derisz ny conter garder og raveliner for den Lübeck porte aff Ratzeburg. Bleff derffore ogsaa vorisz ordere til f: m: Wedel reitereret huad aff marschen aff vorisz truper og artollerie angar, effter tractatet vdi werk att stille, og enhuer sig til sine ordinere qvarterer sig att begiffue. I Den 4 reiste vie fra Møllen effter afftalle og orders for feltmarschalk Wedel, og de andere generaller og officerer og holte medagsz moltid hosz den Gottorffscke marschalck Günterot vdi en landsby kaldisz Schanseneben og kom om afftenen til Oldislo. Den 5 kom vie til Rensborg mod afftenen Bleff gleutnant Plesse anbeffallet national regimenterne til hest, ved derisz tilbage mars ved Kolding at münstere, nemlig de 6 der og de andere 3 vdi Seeland Den 6 bleffue vie vdi Rensborg. Den 7 reiste vie fra Rensborg, og var til gest hosz hertugen aff Gottorff til medagen ved Daneverk huor min suster aff Gottorff og war med hendisz tuende døttere og gick alting hel wenligen og wel aff, reiste der med mod afftenen til Flensborg. Den 8 effter pre- - - - - - dicen reiste jeg til Hadersleben. Den 9 til Odensoe, hu[o]r dronningen kom til osz igen fra Kolding. Den 10 reiste vie til Nieborg og lige fort paa min jagt Cronen dog med stille og togagtig veyer saa vie tog baadene og kom i land til Corser mod afftenen. Den 11 naaede vie ickun Roskilde, huor vie laa om natten Den 12 arriverede vie Gud were erret lyckeligen og vell her hid til Coppenhagen. Bleff g: commisariattet til sent en opsattz paa qvarteren i Selland huor infanteriet dene vinter sckulde logere. Den 13 fick vie atter breffue fra f: m: Wedel at Lyneborgerne med alt flid derisz rasering til Ratzeburg continuerte ogsaa de murede verker allerede angreben, vdi vandet att kaste. Ankom her til Kiøbenhaffuen resten aff vorisz jnfanteri fra Travemünde, vdi god tilstand. Den 14 resolverte vie paa en affritz aff admiral Spahn, att der effter 24 tolffpundige jeren stycker vdi Norge paa Børtingsz verk sckulde stobisz. I ligemaade att en barckelonge paa 20 stycker effter Spahns affritz og pasckreffen aff osz sarteren forderligst sckulde opsettisz, og bygisz, saa og om en prau (!) eller baad effter Spahn[s] affritz at lade byge. Marserede garden til fodsz 7 compenier og p. Fridrigs r 3 compenier paa landet vdi qvarter, saa og 2 aff de Selandscke reg: og 4 aff same til Helsignieur, en paar dage dereffter. bekom fm: Wedels breff, huor hand melder at alting gick wel med rasseringen aff Ratzeburg, og hand effter giffen ordre wilde og sielff, saa og batallionerne aff landet marsere. - - Den 16 VII B. 1 H. (1883.) 8 Den 17 bleff soe deputer: saa og admirallitetet anbeffallet at sckibet Guldenlew sckal ferdig holdisz til convojer til Franckrig, og at den sckal vere ferdig att aff sigle fra Sundet vdi nest kommende November maaned og sckal captein Barffod derpaa commendere. Deputer: ved land militer estaten anbeffalt, at lade alle regementer til hest og fodsz, munstere, og at jnfanteriet desto bedere kunde completeris, de da fuld gage sckulde nyde, for forrige og denne nu i gande qvartal. Beorderet alle vorisz oberster aff jnfanteriet saa vel som commendanterne offueralt, at holde alworligen offuer at ingen fremmed werbere bleff tillat, folk at werbe huerken hemmelig eller aabenbaare, og at en huer oberste ved regimenterne sine vnder giffuene capteiner sckal advare, ingen folck til naagen fremed officerer, som dennem vdafflandet maatte føre vnder huad sckin det og vere kunde at offuerlade, saafremt de jcke som vorisz beffalningsz offuertredere vil anseisz og straffisz, densame ordere er og gaa[e]n til vorisz 2 gevorbene reg: til hest, og de 2 dragoner reg: vdi Holsten. Er og f: m: Wedel beorderet at giore samme anstalt vdi det Oldenburgscke. Den 20 bleff soe dep: beorderet - - att lade støbe hos Borting i Norge til det ny sckib paa stabelen 24 12p styk 24 8p og 6- 4pu styk Sckreff g major Fux att de Lyneborger raserte alle werkene hel wel, og att hand med resten aff voris truper war alt marseret vd aff landett, effter order. Den 24 resolverte vie paa admirallites memorial, at den commenderende captein eller officerer som liger med voris fregat i Sundet, nar naget fremet fart[e]ug i hansź tuistigheder som i mellem fremmede nationers soe folk i Sundet kunde forreffalde, naar hand dem aff bege parter i mindlighed bleff reqvireret og ansogt, dog at bruge all nødig moderation og forsigtighed derudi, og kiende ved og billighed kunde vere, og søe articllerner og coustume til søesz medforer. Den 27 war jeg vde i Durhaffuen til Jegersburg, og forserte en hiort aff 18 ender som løb 2 timer, derpaa holt vie Sangt Hübert for dette aar om medagen, P. Fridrich falt same dag dog Gud were loff, vden synderlig sckade. Den 28 deputer: - ved søe estaten anbeffallet, nest effter de til det paa stabelen stande ny sckibesz fornødenhed behoffuende stycker, foruden en 100 - 24p og 100 - 18p effterhanden, ligesom det mageligst kund scke, og til midlerne er at raade, paa Bortingsz jeren verk i Norge at lade bestille Vice admiral von Stocken beorderet at vere med nar admiralites rad bliffuer holden, Den 31 er aff osz og sin votum med at giffue lige som vorisz andere admirallites raad. feltmarsckalk Wedel forunt furage paa 40 heste denne winter igennem. Deputerde ved land militer estaten, anbeffallet at bere omsorg for den sckade som siste hoye wande har giort ved festningen Gluckstad, kunde forderligst repareris. November. .93. Keyserlig hoff. Reigstag zu Regensburg. Reigsstette. Spannien. Portugal. Pohlen. Den 22 haffde vorisz ministri med den Polniscke envoge Morau den forste conferentze. Den 24 bleff osz der aff reffereret huad derudi var passeret fornemlig derudi bestaande, at Pohlen er inclinerit at indlade sig med osz i en deffensiv alliantz, saa og sette sig med osz til commerciernis sickerhed: mensz saa som envogen ey har vaaren instrueret huad Polen derved formente at kunde prestere in casu føderis, er aff hannem promitteret, derom at vilde sckreiffue til handsz konge, effter de hannem derom giørte propositioner og forslag, og nermere ordre indhente - Saxsen. Brandenburg. Bayeren. Pfaltz. Meintz. Collen Gottorf. Zell. Hanover. Den 3 haffde den Brandenborg. Falleson conferens med voris ministri for at fornemme om endnu naget var att giøre anlangende den nermere alliantze som de Engelscke og Hollandscke ministri senest haffde proponeret saa vilde handsz herre sine officia med amplogere til att beffordere werket. Den 4 bleff hannem herpaa suaret, at det stod hosz allierterne som haffde faaet vaarisz postulata, og at curfyrstensz officia osz til desz beffordering, sckulde vere kiert og angenem. Gick et sckreiffelse til hertugen aff Gottorff til att lade med osz forbyde, alle fremmede werbinger vdi fyrstendommene, der om bleff og sckreffuen til regeringen vdi Glyckstad at opsette patentet Den 18 bleff g: r: Eherensckildt til sckreffuen om en nermere alliance med Zel og Hanover og bleff hannem anbeffallet, at begere fra den Zelliske minister et projett, eller og at hertugen een til osz vilde affsckicke for at begynde handelen, i det offrige at forbliffue endnu in generallibus. Suarede jeg min syster af Saxsen curfyrstinden paa hendisz gratulation offuer vorisz Ratzeburgscke expedition. - Den 24 fick vie suar fra h: aff Gottorff, paa voris sckreiffelse om fremmede verbinger, at hand for keyseren og Riget sckyl, den opsatte patent derom ey kunde i hands naffuen lade pubblicere i fyrstendommene. Vie resolverte paa hertugen aff Gottorff suar att vilde lade det publicere vdi fyrstendommene i vorisz naffuen allene. Dett bleff den Franske ambassadeur, effterretning om giffuen. Den 25 gick ordre til Glückstat at lade patentet om werbing forbud, vdi vorisz naffuen allene vdgaa og publicere Vie bekom og breffue fra Ratzeburg at fortificationen ey som effter tractaten burde, aff Lyneburgerne erbleffuen rasseret, og sckal derom til mediatorene alworlig remonstration giorisz - Wolffenbuttel. Münster. Hessen. Meckelb: Lauenburg. Darmstat. Gotta. Wirtenb: Stuk: Plon. Vorisz Wirtenberg. Den 4 suarede vie hertugen aff Pløn paa hans sckreiffelse aff forrige post, huorudi hand osz beretter, at det lettelig motte komme imellem Franckrig og allierterne til en vformodentlig fred, Vie reqvirerede hannem derhosz sig noget viidere, effter particulariteter om denne saag at erkynde, og osz det at communicere. Den 6 bekom vie effterrettnin fra Münster aff gl: Schvartz huorudi hand vittløfftig forsickerer bispens gode intention til fredensz beffordering, mensz at hand ey holder raadeligt at neffuene een 3die partie eller og at komme fortillig frem med at vilde obtrudere til de andere de aff Franckrig proponerte fredsz conditioner. Herhosz beretter hand at rigsz vice cantzeler haffde ladet sig formerke, ligesom vie vare sindet at engagere osz med keyseren og allierterne, og qvitere neutrallitetet. Den 7 beffalte vie g: r: von Erenschilt at suare der paa, att vie approberte bispensz sentiment dog vilde nodvendig vere, at giøre et concert, huad der sckulde 8* - - scke, for at sutenere de vel intentionerede officia til fredensz beffordring. Huad rigsz vice cantzeler haffde sagt, haffde ingen fundament, dog kunde vie bispen i fortrollighed ey forholde, at vie sielff søgte at giffue her ved jalusie til Franckrig, for at bringe Frank: desbedere til att erklere sig fornoyeligen, vdi electorat sagen, og til vorisz og bispensz gemene conveniance Den 13 fick vie breffue fra Wolfenbütel, aff voris der werende raad, at hertug aff Plen vil abuchere sig med hertug Rudolph August, vdi Westphalen, og at saa fremt ey suaret om subsidierne, til hertugernis satisfaction giffuisz, ey andet var at formode en att de chanjerede aff partiet. Den 14 fant vie herpaa forgot, at ratificere den sidste fra Wolfenbutel hid sckickede articul huor ved hertug Anton Vlderich formener at stille sin broder til freds og hindere hertugen aff Plons intriger, huilken articul indeholder, at vie ville forstrecke hertugerne aarlig 100m rdl: vden rente, mensz som betallingen aff den første termin ey kand scke forend Franck: sig paa ny erklerer at wilde os samme penge igen lade betalle saa bleff hertugen Anton Uldrig der ved tilsckreffuet at saafremt ey, inden 5 vger noyagtig suar derpaa fra Franck: ey sckulde indløbe, vie hannem da til handsz egen willekaar henstillede, saadanne meseures at tage, som hannem lystede, dog at det med vorisz communication maatte scke Den 17 fick vie effterretning fra Wolfenbutel, at effter 8te dage hertug Rudolf August, vil reisse til h: aff Pløn og at cantzeleren vil giøre det samme, saa at det synisz Wolffenb: turde antage de dennem aff Engeland og Holland offererte conditioner, vden videre opholdt. Den 18 bleff atter til Meinken sckreffen at giøre al sin flid for at deturnere hertugerne at changere føren suar fra Franckrig kan komme, og beffalte vie hannem derhosz at offerere til cantzeleren 4000 rdl saa fremt handsz herrer bliwer i de med osz tagene mesures. Bleff og til g: r: Eherensckildt sckreffuet, at forspørge sig sig (!) hosz bispen aff Munsters gleut Suartz huad der vil vere att giøre om Wolfenb: sckulde trede igen til allierterne, saa og om bispen og fant for gott at sckicke en minister til Wolffenb: for at ancurajere dennem NB Vie fant og samme dag for gott, att igen kalde hertugen aff Plens pension, saa som hand nu staar i fremmed tienester, og giorer osz imod huad hand kand, det bleff handsz marschalk, ved g: r: Plesse notificeret effter vorisz ordere. - - Franckreig. Den 7 bleff ambassadeuren effter rettning giffuen at Wolfenb: sig nu endelig aldelisz effter Franckrigsz begering haffde erkleret, nemlig at vilde concurrere at beffordre freden paa de aff Franckrig proponerte conditioner, saa og ey giffue sin contingent, end i fald dennem satisfaction bleff giffuen fra keyseren paa derisz qvarters assignationer, som ere aff andere dennem betagene, saa og at lade derisz contingent conjungere med Münster, og ey mere at offuerlade det til Hessen Cassel, huor ved vie hannem alwaarligen lode recommendere betallingen aff de til Wolfbü: resterende subsidier, saa fremt Wolfenbüttel ey sckulde tuingisz til att sette sig igen med allierterne, det samme bleff sckreffuen til Meiercron. Den 13 gaffue vie ambassadeuren til kiende huad wie fra vorisz rad, ved det Wolffen butelsche hoff haffde, same dag, bekomed, om hand formente, at hertugerne naget positive kunde promiteris anlangende subsidierne. Mens han excuserede sig, at kunde pro- - - metere naaget sligt vden orderes, dog forhaabte hand Francrig sckulde giffue til bemelte hertugerne satisfaction, om de kunde disponeris at aff biesuaret, pā (!) hansz seeneste relation, til handsz konge om denne saag Den 14 bleff Meiercron effterretning giffued, om det, som same dag til Wolffen butel war meldet eller sckreffued, for at beffordere en positive erklering fra Franckrig huad de herpaa wil giøre eller lade. Den 21 bleff og Meiercron beffallet at giffue effterretning om denne vorisz resolution til Franckrig, om den resolution att tage repressallier aff Hollenderne, og derfforre reqvirere eventualiter effter tractaterne Franckrigsz assistentz, om sagen naagen vitlofftighed sckulde foraarsage. Den 27 bleff osz forre lest de propositioner som Franckrig ved ambassadeuren osz haffde ladet presentere, til at beffordere en general fred. Vie fant derpaa forgott, att lade dem, effter Franckrigsz begiering videre communicere till alle i krigen begrebene partier, dog først at concertere med ambasadeuren paa huad maner det best kunde scke, saa og at sondere hannem om kongen Wilhelm og Engeland som aff Franckrig i forsagte proposition ey er neffuenet. Den 28 bleff og effterretning giffuen til Meiercron, om vorisz tagene resolution anlangende Franckrigsz nye fredsz propositioner: og bleff hannem derhos anbeffallet, at insistere videre paa slutningen aff tractatet med Cur Pfaltz, og subsidiernis betalling for Wolffenbuttel, saa fremt mand ey vilde tabe dem begge - - Suerrig. Den 2 haffde den Suenscke envoje conferentz for at communicere, huad i Suerrig med den Hollendi[s]ke minister von Heckeren var passeret anlangende satisfactionen for de opbragte sckibe, og er hannem viitlofftigen bleffuen forre stillet, at foruden repressalier ingen satisfaction, heller sickerhed vdi commercierne var at forvente, som hand sielff er vedgaaett. Den 3 bleff om denne conferentz effterrettning giffuen til Lyxdorf med ordere endnu frem delisz paa repressalier at insistere. Den 10 rescriberte vie til Luxdorf i Suerrig, at effter som kongen haffde resolveret, at giffue convoy effter tractatet i denne maaned, saa sckulde vorisz og saa vere parat til at kunde affgaa fra Fleckerøen til Franckrig, med nestkommende lyse maaneden: hand bleff atter derhosz beffallet at insistere paa en positif resolution om repressallierne, i lige maade conform tractaterne. Den 17 fick vie breffue fra Suerrig, at Hollenderne vil giffue til de Suenscke vndersatter satisfaction og at kongen derfor ey kunde concurrere med osz til at giffue imod Hollenderne repressallier. Mensz sckulde de ey vilde giffue osz tillige satisfaction, og vie derfforre sckulde trede til repressallier, vilde Suerrig osz derudi effter pagterne byffalle. Den 20 gick ordere igen til Lüxdorf at giore alt flid for at hindre slutningen, aff den forlig, som Suerrig vil giore a part med Hollenderne, offuer de opbragte sckibe, og i denne sted, soge at disponere Suerrig at giffue med osz repressallier, som det rette, og eeneste medel, at sette faarten i sickerhed. Mens sckulde det ey vere derhen at bringe, da at imod tage kongensz aff Suerigis seeniste resolution og declaration, at villde osz effter tractaterne byffalde, om vie sckulde resolvere til repressallierne allene og sagen deroffuer til vittlofftighed maate udslaa. NB Vie resolverte og same dag, at lade arrestere de endnu fra Oster søeen forwentende Hollandiske sckibe saa fremt der saa mange, for vinteren kommer, at vorisz vndersaatter derved kand dedomageris. Den 28 war vie vdi universitetet med dronningen og princerne og princessin, for at anhore orationen, som Winding holte, til berømelse og ihukommelse, aff vorisz kiere syster dronningen aff Suerrig, som same dag i Suerrig er bleffuen begraffuen Den 29 reiste den herwerende eller biesatt, med stor pragt, og almindelig bedreffuelse. Suenske envoge paa nogele vger, herfra til Stockholm, og gaffue vie hannem et compliment sckriffelsse med til hansz konge. Engeland. Holland. Den 11 gick atter ordre til Lente i Holland, om farten paa Franck: fra de neutrale haffuener i Ostersøen, at vorisz vndersaatter den ey med nogen sckiel kunde disputeris, og at saa fremt mand saaledisz og wrangeligen vilde interpretere conventionen og den ickun effterleffue, naar dennem det var behageligt, vare vie og saa paa vorisz side dertil ey videre forbunden. Herhosz bleff hannem anbeffallet at besuerge sig paa det yderste, offuer admirallitetet i Sellandt, som haffuer sig vnderstaaet, at lade osz true ved residenten Goes, og saa fremt een visz caper, som Fransoserne haffde opbragt i Fleckeroen, ey sckulde friigiffuisz, de vorisz vndersattersz ia og vorisz eegene sckibe paa samme maade vilde lade tractere, der dog sagen endnu ey var decideret, om samme caper var bonne prise eller ey, med den hosz foyede declaration, at Staten sckulde suare osz til all tort og sckade, som Selanderne, osz og vorisz vndersaatter hidintil haffde tilffoyet, eller ennu tilfoye motte. Den 18 fick vie en betenkende fra vorisz ministri vdi conseillet som J Jul haffde opsatt om repressallierne imod Hollenderne, som vie til videre resolution og deliberation antog Den 21 fick Lente i Holland ordere, at preparere vdi tiden gemüterne aff de vel intentionerede i serdelished de aff Amsterdam, anlangende, vorisz resolution, om for bemelte repressallier, og at giffue der hosz til kiende at vie vgerne der til resolverte, mensz ey lengere, vden fornoyelige satisfaction, vorisz undersaatter vorisz protextion, imod den dennem tilføyede vold, kunde negte. Den 27 fick vie breffue fra Lente i Holland, att deputerterne aff Staten haffde veret i conferentz med hannem offuer vorisz vndersaattersz opbragte sckibe, haffde og tesmoigneret at vere genegen, sagen i mindlighed med osz att affgiore. Den 28 resckreiberede vie herpaa til Lente, at saa fremt Staternis intention der ved var att giffue ordere og fuldmagt til derisz resident ved voris hoff, for att tractere deroffuer med vorisz ministri, paa samme fod, som von Heckeren i Suerrig var scked, og vilde vie derimod til sagensz affgiørelse, alt moderation betee, og ey tilstede, att andere en vorisz eegene og rette tro vndersaatter i satisfactionen sckulde participere: mensz huad der sckulde scke i medlertid vilde scke vden ophold, og videre chicane. - Cammer. Finans. Cantzeley. Justis. Politie. Den 4 resolverte vie att antage, for vorisz pretention som herrører aff den siste greffue aff Schauenburg, paa det adelige godsz Sestermühe i Holstein, de aff possessoren offererte 6000 rdl pro redimenda vexa saa og tage i betalling handsz obligation paa hertugen aff Gottorff, for at decurtere derudi, saa vel som i andere allerede haffuende pretensioner, voris syster hertugindensz til osz endnu - - haffuende fordering.. Den 18 bleffue adsckillige justis sager foretagen, fyrstendommen angande saaog greffsckaberne, og nogele andere forordninger expederet, som vdi conseillet vare aff reffereret Den 25 gick en alworlig rescript til Linker i Hamborg anlangende de lootsz-penge som Hamborgerne haffuer aff presset naagele Jüdlanscke sckipere, i huor vel de ey haffuer brugt loodtz folkene, at Linker sckal begere desz restitution og at deslige nowiteter og attentater fremdelisz motte affstillisz saa fremt staden vil conservere vorisz naade og beneficia, som kong Christian den fierde dennem paa Elffuen anno 1645, haffuer tilstaen, med det expresse reservat ey at innovere naaget til fartensz prejuditz, med flere andere conditioner, huorunder den Stenburgscke fordrag tilbørlig obse[r]vantz, med er begreben. Militer. og adschilligt. Den 4 resolverte vie att lade vdlege for bommen 3 store og it par sma fregatter, for att bruge til repressalliernisz erkiendelse, om vie og Suerig der til sckulde resolvere, og sckal convojeren sckibet Guldenleü som til Franckrig sckal gaa, for det første, der til med emplojeris. Obrerste (!) Gerstorf og Trampe bestillet at were brigadiers til fodsz, Dog bleff oberste Harrebo til føren som g major til fods bestillet, og hereffter som gen: maj og oberst aff artolleriet att nyde 2000 rdl aarligen. Baron Erhart von Wedel, fm Wedels anden son oberste Tomas Bulaw i Oldenburg haffte batallion som oberste der ved igen opdragen og giffuett. Deput: ved land estaten anbeffallet at giøre anstalt at den brostfeldighed og sckade det siste hoye wand haffuer giort ved Friderichsort og Hitlerschanse med allersnareste mueligt kunde vorde repareret. NB Den 7 lod jeg forsøge, en probe, for att slage en bielke eller mast tou som liger paa wandet som en bom og fast lagt med jeren lenker. Den machine war ickun en ege knube som war it huld indeboret huor vdi gick 26 p krud, knuben bes[1]agen med jeren bon og fested saa med en lenke ved bommen eller en mast ligendis vdi wandet ved lenker, huor til machinen bleff anført aff en baad med en brandsattz paa, huilken giorde den effet att den slog masten som var 3 qvarter tück vdi 3 lige dele saasom den mellemste del vdi smalder og de tou ender split ad, saa man ingen bedere probe der aff kan begere. Det meste war att de jeren baan som laa om machinen fley fra Callebo bro, in til geh[e]im raad P[1]essis husz, og giorde Gud vere loff ingen sckaade. Aproberede vie huisz winterarbeyd effter gene: major Scholtz opsatz ved Rensborg sckal giørisz, som vil vngefer koste 2900 rdl: om des bevilling og anschaffelsz de deputerde ved land militer estaten allerede order bekommed. Resolverte vie paa ob: Munckis memorial at vnder teugmester Sueder Christensen motte nyde aarlig forbedring 150. rdl og captein Mulle were major, huor med igen affgangene tygmester Wilsters sted er besett. De deputerde ved søe estaten anbeffallet strax at lade eqvipere Oldenborg og Sleswig, Pacan og Suermeren, og vden bommen att lade lege, med behorige stycker, dog ickund de 2 største med 60 mand huer at besette, og de minste huer med 30 mand at besette og ickun en officerer paa huer sckulde settisz, intil videre. Den 8 confererte vie vorisz riderorden aff Danebrogen til vorisz gl Plesse, gl Dümenil, ob: secre: Moth, v Jessen, Hareboe, og ob cemerer hos p. Fridrig H: H: Allefeldt. Dereffter reiste jeg til Jegers- borg for att jage bois dateret. - - Den 9 kom wie tilbage igen fra Sorgenfrey huor jeg war om medagen hosz Guldenlew. - Den 11 beorderde vie deputer: ved land militer estaten at lade den Curlandiske battallion, som nu er i det Oldenborge, nyde complet betalling, for forrige, denne og neste qvartaller saa den og i stand kunde komme, og om desz manglende munderingsz anschaffelse, all nodig anstalt, saa vit regementet med rette og billighed kand til kome at giore. Bleff og en affritz aff admiral Spahn giort paa et 36 jeren stycke, som vie approberte, at dereffter vdi Norge for det første 6 saadanne stycker sckulde stebisz, tillige med 24 jeren kugeler aff 36 størelse, mens att vere hule mit vdi og jckun weige 30, og szaa 6 lettere, ickund til at probere huad effect det wil giore. Ob: L Munck bleff aff osz bestilt tillige med att vere g major til fodsz, og bleff hansz bestilling, samme dag som gmajor Harre- Den 14 bleff jnstruxtionen for captein Barfod vdferdiget at gaa paa convoje sck[ib]et Guldenlew til Franckrig, voris og Suenscke vndersaters sckibe. Ob:l: og Guldenleus adjutant Peter von der Osten bestillet til att were oberste til fodsz og general adjutant saa og desz foruden til køgemester hosz vorisz hoff. Major Weinigel bestillet til ob: leut: ved det Judscke regement og captein Münnich til major vdi hansz sted. Den 16 bleff for det forste gang Franske predicen holden her paa slottet aff Boisclair som før haffuer weret catolick, saa reformeret og siden kommen til vorisz religion rette erkindelse, og sckal hand continuere huer torsdag at predike her paa slotsz kirken i Kiobenhaffuen NB Den 17 communicerede vie og afflagde vorisz devotion. Den 18 confererede vie vorisz riderorden aff Danebroge og lod vie den ene til conferentz rad Egerig Knudt offuerlewere aff ob cammer juncker Knudt, til sin broder, den anden til conferentz rad Detlof Revenklau som bleff vdsent, og aff hansz broder Henning Revenklau paa voris vegne offuerleweret. Den 3 og 4 Danebrog orden bleff ogsaa vdsent til g major Wibe i Norge, og g major Fux i Holsten, aff ordens secreterer Lerke, den 5 lod jeg lewere til g: ad 1: Nils Jul for att offuerlevere den, til estats raad Nils Krag som er handsz süer son, og det vdi den gamelisz consideration. Major Brockdorf ved Jurgen Rantzau regement til hest bestilt til obleutnan ved same regement, og ritmester Essemand til at were major igen ved samme regement. Huor i mod den gamle obl Dibitz, en pension nyde sckal. Den 25 captein Biørnsen bleff anbeffallet, med de hos sig haffuende sckibe, som vil til Franckrig sin reise fortsette, vden at bie de andere aff, som vdi haffnene her og der kunde vere forstrød, efftersom de med den anden convoje som Barfod forer kunde følge. Admirallitetet anbeffallet, Stralsundscke Falk som i Belt liger at beordere at hid komme, og ind lege til afftackeling. Major Wilster aff artolleriet vdi Gluckstad, bestillet som oberstleuttenant ved artolleriet vdi Holstein. Ob leut Dibitz ved Jurg Rantzaw regement, effter egen ansøgning for alderdom, demiteret, og ham aarligen aff regimentz cassen 250 rdl: tillagt. NB Fant vie for gott at printz Friderig til symbulo providentia et virtute sckal føre, for at erindre hannem huad hand aff Gud, og handsz foreldere haffuer att forvente, og huorledisz det bor att conserveris. Den 28 effter de deputeredisz giorde forslag aff soe estaten resolverte vie, at en liden corpsdegarde vdi de ny boder sckulde opbygisz, og der en vagt vdaff bodsfolk anordnis. Bleff major Lemfort bestilt til obl ved det Trunhimscke regiment i Norge, og captin Meede igen til major hos det 1ste geworbene regement i Norge bestilt, paa Guldenlew forslag. December. .93. Keyserlige hoff. Reigstag til Regensburg. Rigsteder Spanien. Portugal. Pohlen. Den 2 gick ordere til Vrbich i Win, Franck: fred propositioner der bekient att giøre, og til den ende en egen audiens begiere, med widere, som i store contestationer om vorisz gode intention, og remonstrationer aff fredensz nødwendighed og nytten deraff. Den 12 bleff den keyserlige og Brandenburgscke envoje effterrettning giffuen, huad med de Hollanscke sckibisz arresterin og med envoje Gosz same dag forre falden Den 19 gick ordere til raad Vrbich i Vin, att sondere det keyserlige hoff, at saa fremt Franckrig kunde disponeris at igen giffue Strasburg det maatte were in statu qvo eller raseret, om keyseren dermed vilde contentere sig, og huorledisz det i saamader med Friberg og Filipsburg sckulde holdisz, som Franckrig i den fald igen vil pretendere at beholde Den 30 gick ordre til raad nover. - - Vrbig i Win, at confirmere fyrsten af Sallem i handsz gode disposition til fredensz befordring, og at osz sekulde vere kiert, med hannem verket at concertere, og til en god ende at bringe. Saxsen. Brandenburg. Bayeren. Pfaltz. Meintz Cellen Gottorff. Zell. Ha- Den 2 bleff og suaret den Gottorffske cantzeler paa en hansz sckreiffelse til Jessen, paa huad fod vie begierte att hand anlangende unionen med hertugen sig sckulde lade instruere, føren igen adhid komme, att det kunde scke paa den fod, at soulagere vorisz krigsz cassa med en aarlig summe penge, eller at vnderholde eit regiment dragoner effter den maade som derom hidintil var tracteret, dog at dett første osz sckulde were det kiereste, ellersz var vorisz intention ey, att begere derved naaget som kunde vere hertugensz juribus prejudicerlig. Den 22 bleff osz refereret, huorledisz curfyrsten aff Brandenb: hansz officia ved envoje Fallisau haffuer ladet anbringe eller anbyde, til att beffordre en nermere tilsammensettelse med allierterne paa den samme fod som hidintil er blefven negotieret, saa fremt osz behagede at lade curfyrsten vide, huad vie aff allierterne derimod vare begierendisz. Den 23 bleff ham suarett at curfyrsten saa vel som allierterne allerede var bekient, paa huad condition vie vare sindet, at indlade osz med dennem, vilde de paa den fod endnu tractere, og til den ende nogen accrediteret minister herhid sckicke, vare vie genegen at reassummere med dennem negotiationen (vanset allierterne den sielff haffde affbryt) og til desz sluttning alt facilitet at biebringe. Den 26 fick vie notification fra den unge hertug aff Saxsen Gotta, att hand effter erlangte fuldmyndighed aff keyseren, haffde antaget regeringen aff hands fyrstendom og lande, hand offererede sig derhosz, til en god correspondentz med osz i disse tider. Vie suarede der paa med en gratulation og lyckynsckning og temoinnierede hannem derhosz at osz kiert sckulde vere ey allenneste den med sin fader under- - VII B. 1 H. (1883.) - 9 holdene gode correspondens med hannem og at cultivere, mensz end og nermere att be- ffest[i]ge. Til samme ende fick raad Meinke til Wulfenbuttel ordre, att sckicke vorisz suar til en aff h: aff Gotta minister, og ved den leylighed at sondere om de ennu er sindett att sette sig nermere med osz og at i saadan fal best sckulde vere at hertugen aff Gotta naagen til osz vilde affsckicke, mensz sckulde hand haffue betenkning det att giøre, kunde det og paa handsz hoff, eller in loco tertio scke, dog war nodig, at vie først bleff informeret huad hans mening var om samme alliantz tractat, huad hand aff osz begerendisz var, og derimod pretenderede for att instruere deroffuer vorisz minister som til denne negotiation employeris sckulde. Den 30 effter vorisz ordre suarede ob: secret v Jessen den Zelliske vice cantzeler Faberitius at var det derisz alvor, at tractere eller trede med osz i een nermere forbund, saa kunde de ey widere difficultet giøre, enten at giffue osz it projet om derisz intention, elle[r] og at sckicke en crediteret minister til osz. - Wolffenbuttel. Münster. Hessen. Meckelenburg. Lauenburg Darmstat. Gotta. Wirtenb: Stucart. Plen. Vor Wirtenberg Den 2 bleff von Eherensckildt beorderet att communicere Franckrigs fredsz propositioner til bispen aff Münster og aprobere derhosz bispensz tanker og sentiment at affbie ennu noget føren at trede i handling offuer en tredie partie, saa som først wil affszeisz huad effect Franckrigs siste propositioner vil giøre. Den 4 fick vie breffue fra hertugen aff Plon huorudi hand osz paa ny presserer, at sette osz med allierterne og offuerlade dennem naagele regimenter til hest, hand formener at forschaffue osz derimod store avantager. Vie fant forgott at suare hannem, att vie ey troede at Engeland og Holland med hannem herudi vare aff en tanke, saa som de aldelisz ey haffde saa plotzliggen affbrudt negotiationen, som Hoppe derom seneste haffde begyndt, vden at haffue suaaret det ringeste paa denne aff osz hannem giffuene resolution. Bleff og got funden at de Franscke fredsz propositioner sckulde hertugen aff Plon og part aff giffuisz, aff Lente i Holland. Den 16 bleff gr: Eherenschildt og Meinke beorderet, att giffue bispen aff Münster, og hertugerne aff Wolfenbüttel tilkiende, att vie vilde concurrere med dennem vdi alt, huad got og tienlig kunde eragtisz att vere, til at contrecarrere introduxtionen aff hertugen til Hanover i det curfyrstl: collegium: huorpaa nu sterck sckal arbeydisz til Win. Den 26 bekom vie breffue fra hertugen aff Plon, huorudi hand sig beklager, at vie handsz pension haffuer opheffuet. Vie fant derpaa for gott at hannem med neste post sckulde suaris aff osz saaledisz att effter som hand nu var saa vel accomoderet og hannem ey. vbekient tilstanden aff vorisz financer, tuiffelede ey, hand det sig jo lod vel beffalde, og kunde hand i det offrige vere forsickeret om vorisz bestandige affection og estime, i den tillid hand og ved leylighed handsz devotion for vorisz tieneste fremdelisz lod see. - Den 30 bleff raad Meinke suaret, at saa fremt hertugerne aff Wolffenbuttel ey sckulde vilde lenger bie effter suar fra Franckrig om subsidierne, da at tilrade dennem heller til keyseren en til Engeland og Holland derisz truper att offuerlade, for mange aarsager sckyld, szom hannem derhosz er tilsckreffuen. Fick geheimeraad Eherensckild ordere att reqvirere bispen til Munster, ved handsz gleutnant Schwartz at concurrere med osz i Franckrig, for at beffordre satisfactionen for Wolffenb: i subsidierne, saa og hosz Wolffenbuttel, ey at precipitere sig med Engl: og Holland til naaget, som kunde vere den med osz og bispen tagen meseures imod. Til den ende bleff Ehrenschildt beffallet at sckicke copien aff vorisz ordere fil Meinke, til gln: Suartz, med begering den at menagere. Franckrig. Den 1 bleff med ambassadeuren concerteret, huorledisz communicationen aff fredens propositioner til de allierte sckulde scke mensz om kong Wilhellem haffde hand inted i instruxtionen dog tilstod hand, at vie gaffue partierne og ham sielff til kiende att vie wilde søge Franckrig der hen att disponere, sig i lige maade saaledisz om Engeland at erklere og sluttningen aff general freden ey derved maatte bliffue accroscheret. Den 4 bleff gott funden at de Franske fredsz propositioner sckulde til de fremmede ministere her ved hoffued wed en egen conferentz med enhuer, communiceris szaa og att beordere Eherensckildt at giøre det samme i Hamborg til den Cur Pfaltziske, saa og den Zelliscke, og sckal aff Piper herom effterrettning giffuisz til de offrige chur og fyrster, huor det tienligt eragtisz. szaa og aff secreter Meüskin til det Saxsiske hoff Den 5 gick ordre til Meiercron at giffue Croysy tilkiende, at vie haffde formodet osz mere confidance hosz Franckrig (en som vie aff Suerrig nu fornam), doig ickund discurs visz, og pressere derhosz paa ny at Franckrig sig om Engeland nermere wilde forklare. Den 12 bleff til Meiercron sckreffuen at reqvirere effter tractaten Franck: eventual assistance om den arrest sckulde giffue andledning til naagen vitløfftighed. - Den 15 bekom vie effterrettning faa (!) Holland at ved den Suenscke minister, de ny Franske fredsz propositioner til en general fred, der allerede var bekiendt giort og mere favorabeler conditioner inholte, en de som Franckrig osz haffde ladet communicere, huilket osz ey lidet sensibel var, dog fant vie for gott, det ennu naaget at dissimullere, til bedere leylighed. Den 19 bleff til Meiercron sckreffuen, at forrestille den slette effect som vorisz officia om freden vil haffue, effter att sig saa en stor discripantz beffantisz imellem de propositioner som aff osz, og de som aff Suerrig ere giorte, derhosz bleff hannem anbeffallet, ad sondere kongen aff Franckrigsz disposition, om Strasburg om hand ey sckulde resolvere at restituere samme bye, saa som paa denne condition de tou cercler Franken og Suaben ere resolverede at giøre fred med Franckrige saa og keyseren sielff der ved kunde affbringisz fra allierterne, Meyercron sckal derhosz, sig lade naagen picquante terminis forlyde, at saa fremt kongen aff Franckrig kunde haffue betenkning, osz derom confiance at giøre, var vie vel tilfredsz dett til andere sckede, saa fremt ickun effecten der paa følgede, som hand intenderede. Den 23 bleff Franscke ambassadeuren paa hans memorial til osz resolveret, 1 at vorisz betienter i Norge sig ey sckal melere med den Franske esqvader, og de hos sig haffuende priser, som der ere ankommen, 2 at vie vel kand lade scke att samme esqvadre følger vorisz coufferdie flaade til Franckrig, for at asseurere ¹) eller assistere dem, om det sckulde vere fornøden, mensz att dett sckede 1) Dette Ord er atter overstreget. 9* de loin, og at commendeüren aff esqvaderen sig ey lader formerke at det er med vorisz vidensckab, for ey att giffue derved saa vel til Suerrig, som til allierterne, utidig jalusie. Denne resolution bleff aff ambassadeuren ved en exprese til den Franske commendeur i Norge affsckicket. Den 29 bleff osz relation giort aff vorisz ministri offuer comerstractatets projet de mellem sig haffde igennem arbeydet som ambassadeuren sckal forredragis ved en conferens huilket vie aproberte, og hannem det saa forredragen vdi en conference, eller og ved een sckreifftlig suar saa hands remarker offuer vorisz seeneste projet. - - Suerrig. Den 1 bleff Luxdorf ordere sent, att communicere kongen aff Suerrig Franscke general fredsz proposition, og giffue derhosz til kinde, at vie ey haffde ladet communicere dem til allierterne, vden concert med Suerrig, haffde Franckrig ey saa sterckt urgeret der paa for at vinde tiden, mends at vie i lige vel ey wilde lade tale om mediationen eller om een formel congreis til fredensz behandling, vden conjunction med Suerrig, saa fremt hand med osz der til var sindet at concurrere som vie forhaabte. Den 4 fick vie breffue fra Suerrig at den Franscke ambassad der saa vel som her samme Franseske fredsz propositioner allerede der haffde bekient giort, ja en og om Engeland sig videre forklaaret, en osz hidintil er scked. Den 8 fick vie breffue fra Lüxdorf huorudi hand beretter at conte d'Avaux hannem haffde saagt, at Meiercron allene haffde dreffued paa de ny Franske propositioner til en general fred, og derhosz declareret at hand vilde vere god derfor, at saa fremt kongen aff Franckrig dem indgick, freden derpaa sckulde folge. Saa som det er falsck, fant vie for gott at lade Lüxdorf anbeffalle, at sige conte d'Avoux, saa og at declarere det til andere effter leylighed, til att forrekomme, de inpressioner, som saadand en snack, allierterne kunde bie bringe, lige som vie haffde formeret samme proposition og vilde dennem freden obtrudere. Den 9 til Luxdorf bleff sckreffuen, at pressere kongen i Suerrig, imod denne formastelse aff Engelender at declarere for contrebande huad dem lyster, med osz sig alvorligen at oponere. Den 15 notificerede vie til Suerrig huad osz haffuer foraarsaget at arrestere de Hollandscke sckibe, og bleff Luxdorf derhosz beffallet, at insistere paa en resolution paa handsz seeneste memorial om excecutionen aff alt det som osz effter tractaterne i saadane tilfelde, aff kongen aff Suerrig bor at presteris, om sagen sekulde kome til vitlofftighed. Saa fick Luxdorf og ordere at pressere paa convojen til Franck:, saa som vorisz allerede til Norge er her fra seglet. Bleff Luxdorf effterrettnin giffuen at de sckibe som her var arresteret vare vdi alt 24 Hollender cofferdie farer. Den 18 bleff - Lüxdorf tilsent coptein Sestedsz jurnal, huoraff er at see, at den Hollandscke resident Goi[s]is berettning at 5 Hollandske sckibe vare tagen vnder Landskrone ingen fundament haffde, mensz at samme sckeibe er bleffuen arresteret i fare wandet ved Wehen, hüil[ket] Luxdorf sckal giffue de Suenscke ministre tilkiende for att forrekomme alle vlige impressioner som Gosisz raporter kunde foraarsage. Den 26 fick vie endeligen suar fra Suerrig anlangende repressalierne i mod Holland og Engeland og Spannien der udi bestaande, at omensckiont Hollanderne haffuer giffued satisfaction til Suerrig, saa sekulde dog osz presteris, huad trac- taterne er afftalt, saa fremt vie sckulde haffue fornøden at sckreide til repressallier, menzs huad angaar Engeland og Spannien er de i Suerrig aff den mening først at affbie, at sagen med Holland er kommen til rigtighed, saa og fyrst at trede i liqvidation med Engeland og Spannien, og der effter at tage videre messures effter tractaternis inhold. Vie tog dette suar med tacknemelighed an, og approberte Suerrigis mening om repressalierne i mod Engl: og Spannigen, huilket Lüxdorf med første post sckal tilsckreivisz - Engeland. Holland. Den 2 bleff Sckel vdi Engeland og Lente i Holland, ogsaa propositionen aff Franckrig om fredens conditioner til sent dem bekient att giøre og derfor enhuer en ser egen audientze begere, med videre som i store contestationer om voris gode intention og remonstrationer aff fredensz nødvendighed og nytten deraff. Den 5 Lente i Holland bleff copie sent aff vorisz suar paa h: aff Plons sckreiffelsze, til handsz effterrettning, og hannem derhosz anbeffallet, at giffue hertugen communication aff det Franscke fredsz propositioner til en general fred. Den 8 fick vie breffue fra Holland, at 5 sckibe aff vorisz vndersaatter sckal relaxceris, huor paa vie for gott fant, att suspendere ennu lidet repressallierne eller arresten paa de Hollandiske sckibe i Sundet. Den 9 gick ordre til Sckeell i Engeland, at besuerge sig offuer den jnstruxtion, som caperne er giffued dett aar, huorvdi koren vaarene er vnder contrebande, imod conventionen, med begreben, og saa fremt det ey sckulde paa handsz ansøgning redresseris, da at declarere, at vie ogsaa paa den maade ey osz videre til conventionen agtede att vere forbunden. Bleff og Lente i Holland effterrettning herom giffuen saa og om vorisz resolution at suspendere endnu noget repressallierne, for att see om Holland osz i gode vilgiffue satisfaction, bleff ham og beffallet, at communicere med it compliment sckreiffelse til Cur Bayeren de Franske ny fredsz propositioner. Den 11 fick vie breffue fra Sundet at vorisz der werende fregatter haffde anholdet 18 Hollandscke sckibe aff aarsage, at een van Deurs ved naffuen, haffde paa residenten Gosis vegne, ladet sckiperne ansige, at gaa vfortoffüed til Landskrone, saa fremt de ey vilde bliffue arresteret. Vie fant derpaa forgott att lade herom holde en conferentz med Goes: og derhosz hannem declarere, at saa fremt Staten ville lade restituere alle de sckibe som aff vorisz vndersatter med derisz ladning endnu i natura i Selland er beffindtlig, og affgiøre ved en mindlig accort satisfaction for litte sckaade, saa vilde vie i lige maade strax igen lade relaxcere de som her er bleffuen anholdt. Den 12 bleff dette resident Goes insinueret, saa og derom til Lente i Holland vdførligen sckreffuen. Goes gaff derpaa it memorial ind til osz, til att erholde strax relaxcationen, og tog vorisz declaration at refferendum Den 15 resolverte vie ey att anholde flere sckibe aff Hollenderne i arrest en som allerede scked er, som sig nu beløber vdi alt 24 sckibe. Den 16 bleff den Hollandske anvoge Goes resolution giffuen ved en extract protocolli. som og bleff til Engl: og Holland sent; paa dett deraff kunde seeisz at vorisz intention ey var at trublere farten til og fra Østersøen mensz ickund att beffordre vorisz vndersaattersz satisfaction som dennem hidintil, i mod alt billighed og reson var negtet. Mod afftenen kom vorisz fregatter, med hos sig haffu[e]nde 24 --- - Hollandscke cofferdi sckibe, som bleff arresteret i Sundet og paa vorisz strom, aff huilke sckibe strax soldaterne igen bleff fra tagen, og bleffue sckipperne som ere Hollendernisz egene derpaa til suaar kommer fra Holland, om de vorisz billige forslag haffuer antagen eller ey. Sa lenge bliffer de inden tønderne beliggendisz, og holdisz vagt aff vorisz fregatter vden for tenderne. Den 18 fick vie breffue fra Holland at Lente allerede haffde bekient giort de ny Franscke propositioner om general fred, og at deputerterne aff general staterne dennem haffde optaget ad refferendum med een tacksigelse, for communicationen, den Suenscke minister haffde ogsaa communiceret sine, mensz icke ved en conference, mens allene til raad pensionarium. Den 21 bleffüe de arresterede Hollandscke sckibe, her vdi haffuenen indlagt, huor med sckipperne sckal haffue veret veltil fredsz. Den 23 bleff og notis giffen til Lente og Sckel aff Fallisau proposition, og suar hannem bleff giffuen. - Cammer. Finans. Cantzeley. Justis. Politie Den 5 gick ordre til vorisz land og regeringsz raad, ved land gerigtet i Holstein, att det sckal continuere til den 20 Decemb: exclusive og da opheffuisz. Gick og ordre til regeringen i Glyckstad oberamp gerigt sckal vdsckreiffuisz paa den 12 Februarij nes[t] kommende, Den 7 haffde vie vorisz reglementer forre for att sette dem paa en resonabel fod til kommendisz aar, mensz ey ennu til ende bragt, eller vist sluttet.. Den 8 lod vie naagele articuller projectere til en instruxtion for vorisz conseill, og fant vie for gott at lade det fundere sig paa kongelouwen, saa som den ey endnu haffuer weret lest vdi vorisz geheime conseill. Fant vie for gott, att lade dem aff voris conseil effter see civil reglementet for att reducere det til 400m rdl om mugeligt er, huor vdi p: Christians reyse sckal opføris og med anslagisz til 20m rdl. for tilkommende aar 94: Den 13 og 14 haffde vorisz ministri aff voris conseil imellem sig confe- Den rens for att reducere civil reglementet, effter vorisz dennem giffuene commission. 17 bleff effter vorisz ordre bispen til Ribe, d: Ancker, og bispen d: Birkerod, til Aalborg, indviett, aff bispen vdi Seland d Bornemand. Den 21 haffde voris ministri aff conseillet og ob: cam: jun: Knud conferens offuer sivil reglementet ved hoffet, effter beffalning det til 400m rdl: om mueligt den at reducere. Den 29 haffde vie naagele justis sager for, saa og anlangende een Hollandiske predicant i den reformerde kirke, som vie ey forgott fant at introducere effter som det er mere end nock at dem allerede er forundt at predike i det Tyske og Franske sprog. - - Militer. og .adsckilligt. Den 2 admirallitetet beorderet at commendere captein Reitz tillige med 2 leüttenanter at gaa paa fregatten Oldenborg og løbe dermed ad Sundet og widere ordere der att affwarte. Bleff beorderet huorledisz hand sig med de Hollanscke schibisz oppebringelse sckal hold[e], Den 6 løb sckibed Nelleblad fra bankestoken meget vel og lyckeligen aff paa den ny hollem her i Kiøbenhaffuen. ved alle regementer til fodsz i Danemark vntagen garden og marinerene, anbefallet 6 gemene ved huer aff derisz vnder giffuen regementz compenier (vntagen granader compeniet som vforanderlig her effter som tilføren sckal forbliffue) at lade affgaa, sa compenierne her- Den 12 bleff obersterne - - effter vdi 94: gefreit og gemene sckulle bestaa, i steden de vore tilforne 100. De sckal og notificere huor mange, ved huer regiment affgar, og huilke de var, og aff huad nation, og ey dennem, foren nermere vorisz resolution, derisz affscken meddelle. Gleut Plesse bekom resolution paa handsz memorial at major Waccerbart ved garden kunde affgaa, og at hand dog imedlertid hansz ophold sckulde nyde, og ritmester Lützau at vere major vdi handsz sted. Obl: Legel, ved oberste Rabis regiment, bevilliget en pension forudensz hansz gaje 200 rdl aff regements cassen sckal betallisz Den 16 resolverte vie att den vdi Glückstad arresterde ritmester Michelsen sckulde løsz ladisz og paa frii fod stillisz, dog derhosz til sigisz, sig ey vdi vorisz riger og lande at lade finde, og dem strax at qvitere. Den 19 bleff gm: Munck beorderet att lade de fra Holsten, hidsentet tou 12p stycker en 200p en 150p en 100p metal, styker og mørser, foyst (!) om støbe, effter den fason, som de er vdi Holsten. Resolveret paa g: m: Harrebo memorial att det store feltartolleri igen straxsen repareris og til nest kommende aar igen fulkommen inrettisz sckal. Den 20 gick ordere til admiralletetet att lade de arresterede Hollandscke sckibe indlege her vdi haffuenen, inden bommen, huilket og strax sckede. Den 23 commandor captein Barfod som sckal convojere med sckibet Guldenlew nu liggendisz i Fleckeroen ved Christiansand, bleff beorderet med den Franscke captein Barth og den suadere Franske der ere ankommene, med commanduren i alt stilhed offuerleger (!) og afftalle giøre huorledis de til Franckrig kunde forrette deris convoje dog saa megeget (!) mugeligt vden att conjungere sig med huerandere, mensz følge hannem langt fra, dog at de kunde kome sammen for at assistere huisz naagen Engel eller Hollender vilde giore vorisz naagen offuerlast Resolveret paa g: r: Plessis memorial at 1097 rdl: som til den Menscke commision er opgaad, aff den Mønske eller regiments cassen maa tagisz og betallisz. Resolveret paa see estatens deputertis forslag, at de maa lade sckipperboderne autionere og de mestbydende til slaa, huor aff formenisz officerene paa nagen made derisz resterende gaje att kunde betallisz. Den 30 bleff resolveret paa Guldenlews memorial angande redüctionen i Norge 1 at 4 comp drag aff ob Marsckalsz, som 3 Sunden og en Norden fielsz med prima plana og gemene vdi alt sckulde aff gaa og casseris. 2 hued hüer aff de 2 geworbene reg: til fodsz en compeni som captein Bielk, og maj Rantzau at reducere og de gemene til de andere compeniers completering at vndersticke. 3 de 3 secunde leutnanter ved stabsz comp: ved de 6 national regementer til fodsz at aff gaa og reducere, saa og sckalmey bleserne ved bemelte reg: 4 de gemene soldater til Christiansfielde og Basmoesz garnison anordenet vere tilsammen 42 tillige med en corporal at afftackisz. 5 adjutant og feltscheren Nordenfiels saaog tuende fortifications betinte at reducere. Her pa er ordere gaaet, reductionen i verk att stille. Det offrig som aff Guldenlew menageris er observeret og afftrecket vdi det Norg. reglement for 1694. aar: Resolverte vie vdi conseilet, att comedant maj Nostis i Chris:san sckal beordris, at vie ingenlunde approberte, den maner som den Franske captein Bart, med den ene priisesz opbrendelse i haffuenen haffde brugt. At de tuende tagen aff capt Bartesz følge, inbragte Engelscke fregatter, icke vnder andere priiser som forordning aff den 25 Februari i nerwerende aar om formelder kunde forstaaisz mensz at de ubehinderet fick at følge capt: Bart at hand eller[s] andere priser som allerede kunde were indbragt eller ennu inbringisz maatt: (Eng: eller Hollendiske orlog sckibe i saa made som for bemelt untagen) effter bemelde forordningsz indhold sckulde soge at faa arresteret, och sig vel forseer att hansz (!) capt: Barts det icke med gode vil tilstede, mensz ved den hosz sig haffuende price aff sckibe hindere, hand sig da med samme sckibsz arrestering hasarderede, saa fremt hand desz arrestering ey maintinere kunde, saa man ey naget begynte som siden icke vdførisz kunde, huorudi hand behørig forsynlighed bruge, og med stifftsz amptmanden samesteds herom conferere sckulde, som Guldenlew hannem Stockflet, og derom tilsckreiffuer. Bleff major Harlof bestilt att vere obleutnant hosz det Selandiske regement. Captein Eigstein bestilt til major ved gleutnant Schacks regement. Fant vie for gott effter gl Plesses begering at de resterende 5 qvartaller recrut penge til forige major Wackerbart forige compeni, aff regiments cassen mate laanisz som belober 525 rdl: REGISTER. Aalborg, Bisp, se Jens Bircherod. - Aderkass, Otto Henr., Oberst, 38. Ahlefeld, Bendix (?), Gottorpsk Gehejmeraad, 21. Hans Henr., Overkæmmererer hos Kronprinds Frederik (IV), 8, 14, 34, 35, 63. Altenburg, grevelig Familie, 34, 49. Jvfr. Anton. Altona, 11, 38, 45, 51. Tractat 1689, 3. Alversleben, Minister, 29. Wolfenbüttelsk Amptor, Overkrigscom., 17, 50. Amsterdam, 62. Andrikken, Skib, 35. Ankersen, Anker, Biskop i Ribe, 70. Anna, Prindsesse af England, 3. Sophia, Churfyrstinde af Sachsen, 8, 59. Anton, Greve af Altenburg, 34. Hans Moder, se Charl. Am. Tremouille. Ulrik, Hertug af Wolfenbüttel, 4, 5, 10, 15, 21, 22, 26-29, 32, 60. Arnold, Brigader, 11, 43. Hans Oberstlicut., se Holst. Artilleri, 10, 30, 45, 64, 71. Støbning af Skyts, 5, 57, 58, 64, 71. Artlenburg, ved Elben, 51. d'Asfelt, Fransk Diplomat, 2, 4. Asseln, Archivar i Oldenborg, 29. Augusta, Hertuginde, g. m. Ernst Gynther, Hert. af Slesvig-Holsten- Sønderborg, 12. Augustenborg, se Slesvig. VII B. 1 H. (1883.) d'Avaux, Fransk Ambassadeur i Stockholm, 2, 26, 54, 68. Baden, Markgreve af, se Ludvig. Bagger, Hans, Biskop, 5, 22. Baiern, 9, 14, 15, 31, 39, 53, 59, 65, 69. Bamberg, 1. Barfod, Niels, Søcapitain, Commandeurcapit., 58, 64. Barss, Adam Hans v., Oberst, Brigader, 29, 43. Bart, Fransk Søcapitain, 71, 72. Basmo Skandse, i Norge, 71. Baukler, se Boisclair. Beckhof (Brethofft), Gods i Holsten, 56. Bennenburg, se Boinenburg. Bergen, Commandant i, 43. Berkentin, Landsby i Lauenborg, 44, 45. Berlin, 8. - lip Bernstorff, Zellisk Minister, 16, 27, 52, 53. Bjelke, Chrff., Oberst, hans Regiment, 10, 37, 38. Nils Tureson, Svensk Feltmarskal, 20, 25, 26, 33. - Capitain, 71. Bilde, Sten Andersen, Oberst, 36. Bircherod, Jens, Biskop i Aalborg, 70. Bitche, By i Frankrig, 33. Bjørnsen, Jørgen, Søcapitain, 11, 36-38, 43, 46, 64. Blathwaith (Blackvit), Engelsk Functionair, 3. Bodavit, Generallieut., Commandant i Ratzeburg, 46, 57. Boinenburg, Oberst, 5. Boisclair (Baukler), Casp. Ant. de, Fransk Hofpræst, 5, 64. Bonrepos, Fransk Ambassadeur i Kbh., 1, 2, 4, 7, 12-14, 17- 19, 21, 24, 25, 32--34, 39-41, 48, 49, 54, 55, 59-61, 67, 68. Bornemann, Henrik, Biskop, 70. Brabant, 38, 48. Bramstedt, Gods i Holsten, 56. Brandenborg, 4, 8, 15, 30-32, 39, 40, 53, 59, 65. Jvfr. Frederik III. Gesandter i Danmark, se Faliseau, Fuchs. Minister, se Dankelmann. Breitenau, Chrff. Gensch. v., Kantsler, Landdrost i Oldenborg, 34, 56. Bremen, 11, 35. Brethofft, se Beckhof. Breve, Forsigtighed med Forsendelse af, 16. Brockdorf, Bendix, Oberstl., 64. Bruin, Jac. de, Oberst, 23. Hans Regiment, 36. Brunsvig, 2, 4, 9, 15, 16, 52. By, 4. Jvfr. Hannover, Lyneborg, Wolfenbüttel, Zelle. Brüssel, 14. Bülow, Thomas, Oberst, 39, 40, 45, 63. Landmarskal, 43. Bælt, Store, 64. - Bøhmen, 17, 19, 31. Børting, Peter, hans Jernværk (Fossum) i Norge, 57, 58. 10 Charlotte Amalie, Dronning, 1, V, hans 9, 17, 19, 41, 57, 62. Elisabeth, Hertuginde af Orleans, 25. Charlotte Amalie, Skib, 11. Christensen, Sveder, Undertøjmester, 63. Christian IV, 63. Dagregister for 1693, 1-72. Altergang, 6, 23, 44, 64. Fødselsdag, 17. Aareladning, 23, 31. Lægekur, 23, 24. Prinds, S. af Chr. V, 19, 41, 62, 70. Albrecht, Hertug af Gottorp, 6, 9, 10, 17, 18, 21, 22, 32, 53, 55, 57, 59, 62, 65. Christiansburg, Fæstning i Oldenborg, 5. Christians fjeld, Fæstning i Norge, 71. -- Christianssand, 1, 38, 43. Commandant, se Nostitz. Christiansø, 35. Commandant, se Henr. Hoffman. Cormaillon, Charl. Damas, Generalmajor, 24, 44, 45. Croissy, Fransk Udenrigsminister, 33, 67. Curlandske Regiment, 23, 64. Danebrog, Skib, 36, 38, 50. Danebrogsorden, 12, 63, 64. Danevirke, 53, 57. Dankelmann, Minister, 9. Brandenborgsk Darmstadt, se Hessen. Davo, se d'Avaux. Defensionsskibe, 3. Delmenhorst, 5, 10, 15, 27, 30, 36, 40, 56, 63. Delmenhorst, Skib, 11, 35-38. Deurs, van, 69. Diebitsch, Nikkel Burch. V., Oberstlieut., 64. Dorothea Louise, Prindsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg, 12. Dresden, 4, 8. Dumesnil, se Mesnil. Dunkerque, 1, 34. Düvelsbrook, se Teufelsbrücke. Eberhard Ludvig, Hertug af Würtemberg-Stuttgart, 6. REGISTER. Ehrenschild, Conrad Biermann v., Gehejmeraad, 9, 11, 15, 16, 18, 20-22, 25, 27, 28, 32, 33, 39, 40, 45, 47, 53, 59, 60, 66, 67. Martin Conrad, Cermonimester, 38. Eichstedt (Eigstein), Val. v., Major, 72. Eisenberg, Frederik, Byfoged i Kbh., 5. Elben, 23, 24, 30, 35-37, 39, 41-16, 49-51, 63. Elbtold, 49. Elefantorden, 4, 5, 12, 15. Eleonora Charlotte, Hertuginde af Lyneborg, 43. Ems, Badested i Nassau, 13. England, 1-4, 8, 10, 11, 14, 18, 20, 26, 33, 38, 41, 43, 49, 55, 59-62, 65-69, 71, 72. Danske Hjælpetropper, 2, 3, 10, 16, 18, 27, 33, 36, 48, 49, 57. Jvfr. Anna, Jørgen, Maria, Vilhelm III. Minister i Danmark, se Lexington. Min. i Holland, 8. Resident i Hamborg, 20, 21. Englen, Skib, 11, 35. Eppendorf, ved Hamborg, 35. Ernst August, Churfyrste af Hannover, 7. August, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg, 12. Esrom, 17. Stutteri, 17. Essemann, Herm., Major, 64. Eutin, Biskop af, 38. Fabricius, Zellisk Minister, 53, 66, 67. Faliseau, Brandenborgsk Envoyé i Kbh., 3, 13, 15, 39, 43, 46, 52, 53, 59, 65, 70. Felden, Ernst v., Kammerraad, Krigscommissair i Oldenborg, 11, 29, 34. Feltskjærer, 36. Ferdinand Vilhelm, Hertug af Würtemberg, Dansk General, 5, 9, 16, 20, 27, 32, 36, 40, 48, 49, 53, 59, 66. Finantserne, 6, 11, 16, 17, 22, 65, 66, 70, 71. Fischer, Sachsen - Gothaisk Gehejmeraad, 12, 18, 24, 25, 31. Flandern, 2, 5, 10, 16, 18, 27, 38, 40, 48, 49, 57. Gouverneur, 14. Flensborg, 21, 57. Fley, se Vlie. Flyvende Abe, Skib, 35. Flækkerøen, 38, 61, 62, 71. Folkersam, Oberst, 37. Fort Louis, Fæstning i Rhinen, 32. Fossum Jernværk, se Børting. Frankiske Kreds, 7, 67. Frankrig, 1-5, 7, 9--14, 16, 18-23, 25-29, 32-34, 36-38, 40, 41, 43, 46, 48, 49, 53-56, 58-71. Hær i Tydskland, 19, Jvfr. Charlotte Elisabeth, Ludvig XIV, Philip. Gesandter i Danm., se d'Asfelt, Bonrepos, Mortangis. Ambassadeur i Polen, se Polignac. Amb. i Sverig, se d'Avaux. Fredericia, 23, 24. Commandant, se Chr. Wilcken. Frederik IV, 8, 14, 17, 19, 35, Hans 41, 49, 54, 58, 62-64. Regiment, 11, 35, 37, 42, 57. 26. - III, Churfyrste af Brandenborg, 15, 32, 40, 65. Hertug af Sachsen-Gotha († 1691), 12, 65. Hertug af Sachsen-Gotha († 1722), 12, 65-66. - Vilhelm, Hertug af Meklenborg-Schwerin, 9, 15, 32, 40, 48, 51. Vilhelm, Hertug Slesvig-Holstenaf

Sønderborg, 12, 57. - Frederikke Amalie, Hertuginde af Gottorp, 53, 57, 62. Frederiksborg, 17, 22, 23, 30. Stutteri, 22. - Frederiksort, 23, 63. Freiburg, By i Baden, 32, 65. Fuchs, Andreas, Generalmajor, 5, 24, 36, 58, 64. Paul, Brandenborgsk Gehejmeraad, 31 -32, 38, 39(?), 52, 53. Fusingo, 8. Fyen, 24, 36. Fyenske Regimenter, 30. Værnething, 11. Garden til Fods, 10, 35, 37, 42, 70. G. til Hest, 5, 6, 10, 11, 35-37, 45, 52, 71, 72. Gehejmeconseillet, 70. Geismar, Overhofmester, 4, 9, 15, 16, 19, 22, 27, 32, 40, 48, 54. Georg, Prinds, se Jørgen. - Vilhelm, Hertug af Zelle, 52. Gersdorf, Fred., Brigader, 63. Gevicke, Jacob, Generalmajor, 30, 35. Glückstadt, 5, 11, 20, 23, 24, 36, 44, 45, 51, 52, 58, 64, 71. Mønt, 11, 34, 35, 49. Regeringen, 5, 56, 59, 70. Goes, Hollandsk Resident i Danmark, 14, 20, 39, 62, 65, 68, 69. Gottorp, 10, 12, 17, 20, 31, 39, 53, 59, 65. Jvfr. Christian Albrecht, Frederikke Amalie, Hedvig Sophie, Maria Elisabeth, Sophie Amalie. Kantsler, se Reichenbach. Marskal, se Günterot.

Grote (Groth), Hannoveransk Gehejmeraad, Præsident i Ratzeburg, 39, 45, 46, 56. Grønland, Hvalfangst ved, 11. Farten p. G., 11. Gyldenløve, Ulrik Chr., 12. Ulrik Fred., Statholder i Norge, 15, 17, 24, 34, 37, 43-45, 47, 64, 65, 71, 72. Gyldenløve, Skib, 11, 35, 58, 63, 64, 71. Günterot, Gottorpsk Marskal, 57. Haabet, Skib, 43, 46. Haag, 8, 14. Haderslev, 32, 57. Halberstadt, Meklenborgsk Overskjænk, 32, 40. Halberton, Thom., Major, 46. Hamborg, 12, 20, 21, 27, 32, 34, 38, 39, 41, 42, 47-49, 51, 52, 57, 63, 67. Borgemester, se Schafhausen. Schauenborgske Gaard, 21. Hamilton, Pfaltzisk Minister i Wien, 16, 18. Hannover, 1, 2, 4, 6, 7, 9, 12 -15, 19, 20, 23-28, 31-35, 39-41, 47, 52, 53, 56, 59, 65, REGISTER. 66. Jvfr. Ernst August, Maximilian Vilhelm. Gesandt i Sverig, 2, 19. Kancelli, 27. Minister, se Grote. Jvfr. Brunsvig, Lyneborg, Zelle. Hans Adolph, Hertug af Pløn, 4, 5, 7, 9, 10, 13, 15, 16, 20-23, 27-29, 32, 36, 40, 42, 48, 53, 59, 60, 66, 69. Hans Marskal, 28, 60. Hansen, Fred. Adolph, Kgl. Raad, 20, 26, 33.- Otte, p. Proviantgaarden, 11. Harbo, And., Oberst, Generalmajor, 5, 17, 24, 29, 30, 36, 44, 45, 63, 64, 71. Jens, Overkrigssecr., 22, 24, 44, 45, 51, 63. Harloff, Henr., Oberstlieut., 72. Harstal, Chr. Ulrik, Staldmester, 31. Hans Broder, 31. Haxthausen, Anton Wolf v., D. Gesandt i Dresden, 4, 8, 9. Heckeren, v., Hollandsk Envoyé i Sverig, 61, 62. Hedvig Sophie, Svensk Prindsesse, Hertuginde af Gottorp, 54. Heidelberg, 19. Hejren (Reyeren), Skib, 23, 36. Helene, Skib, 35, 43, 46. Helene Kilde, 30. Helsingør, 23, 57. Helt, Fred., Socapt., 51. Hessen-Darmstadt, 32, 40, 48, 53, 59, 66. Kassel, 4, 7, 9, 15, 16, 18-20, 26-29, 32, 40, 48, 53, 54, 59, 60, 66. Jvfr. Karl. Hirschnack, Major, 36. Hittler Skandse, ved Elben, 46, 63. - Hoffman, Henrik, Major, 35. Holck, Ejler, Baron, 11. Hans Hustru, se Ingeborg Dorthe Vind. Holland, Nederlandene, 1-4, 8, 11, 12, 14, 15, 20, 26, 27, 30, 33, 34, 38, 41, 43, 46, 48, 49, 55, 56, 59-62, 65-72. Gesandter i Danmark, se Goes, Hoppe. Ges. i Sverig, se Heckeren. Raadpensionarius, 34, 70. Holst, Oberstlieut., 43. Holstein, Joh. Georg, Hofmester hos Prinds Karl, 9, 15. Holsten, 4, 5, 17, 19, 21, 22, 24, 26, 27, 34, 35, 37, 43, 53, 55, 56, 58, 59, 62-64, 71. Landgericht, 55, 70. Oberambtgericht, 70. Jvfr. Gottorp. Homburg, 33. Hoppe, Hollandsk Gesandt i Danm 3, 4, 41-43, 48, 52, 53, 66. Hummeren, Skib, 24, 37, 38, 46. Hveen, 68. Hvervning, Forbud mod Fremmedes, 58, 59. Hüningen, Fæstning i Elsass, 32. Højesteret, 22, 23. Jacob Ephraim, Mønter i Glückstadt, 11, 49. Jagt, 23, 58, 64. Jensen, Secretair i det tydske Kancelli, 4, 9, 47. Jespersen, Peter, Kgl. Confessionarius, 44. Jessen, Thom. Balth. v., Oversecretair, 3, 24, 29, 47, 52, 63, 65, 66. Johan Georg III, Churfyrste af Sachsen, 15. Georg IV, Churfyrste af Sachsen, 4, 8, 9, 15, 40. Sobieski, Konge af Polen, Vilhelm, Churfyrste af Pfaltz, 12, 17, 18, 25, 32. Italien, 12. - 49. - - Itzehoe, 39, 40, 42. Juel, Frands, Oberst, 5. Jens, Baron, Gehejmeraad, 2, 3, 7, 8, 14, 19, 20, 26, 27, 33, 41, 47, 51, 62. Niels, Admiral, 34, 64. Jylland, 8, 24, 30, 36, 43, 63. Jydske Regimenter, 30, 64. Jægersborg, 17, 23, 24, 30, 31, 63. Dyrehave, 23, 58. Jørgen (Georg), Prinds, 3, 55. Hans Regiment, 57. Kancellierne, 11. Karl, Prinds, S. af Chr. V, 15, 19, 41, 62. Landgreve af Hessen, 9, 15, 19, 21, 22, 28, 32. XI, Konge af Sverig, 19, 20, 33, 41, 54, 55, 62, 68. 10* Kassel, 15, 19, 22. Jvfr. Hessen. Kerker, Regeringsraad i Oldenborg, 29. Kiel, 23. Kielmansegge, Baronesse, 56. Kjøbenhavn, 11, 12, 16, 17, 22-24, 31, 32, 36-38, 43-45, 52, 57. Byfoged, se Fred. Eisenberg. Christianshavns Kirke, 22. Commandant, se Hans Schack. Frederikshavn, Kastel, 36. Gjethuset, 5. Havnen, 70, 71. Holmen, 6. Kallebod Bro, 63. Nyboders Hovedvagt, 65. Nyholm, 70. Plessens Hus, 63. Politimester, se Claus Rasch. Proviantgaarden, 11. Reformert Kirke, 70. Ridderacademiet, 56. Rosenborg, 1. Skipperboderne, 71. Slottet, 42. Slotskirken, 10, 64. Tøjhuset, 5, 6, 36. Universitetet, 17, 62. Consistorium 11. Kjøge, 6, 10, 11. - Kjøgemester, se P. v. d. Osten. Knuth, Adam Levin, Overkammerjunker, 64, 70. Eggert Chrff., Conferentsraad, 64. Kolding, 25-27, 30, 31, 36, 57. Kongeloven, 70. Korsør, 24, 38, 57. Commandant, se V. M. Wedel. Krag, Niels, Etatsraad, 64. Krempe, 36. Kronborg, 23, 30. Commandant, se Jac. Gevicke. Kronen, Skib, 57. Køln, Churfyrste af, 8, 15, 28, 31, 39, 53, 59, 65. Kønigseck, Greve, Kejserlig Envoyé i Kbhvn., 6, 9, 13, 24, 25, 28, 39, 43-46, 48, 52, 65. Lamsdorf, Andr. Casimir, Oberst, 23. Landetaten, Deputerede ved, 5, 6, 10, 23, 24, 35, 36, 56, 58, 63, 64. Landcommissariatet, 5, 24, 51. Generalcommissariatet, 29, 30, 43, 50, 53, 57. Generalitetet, 43, 50. Indkjøb af Beklædningssager, 5, 11, 17, 57, 64. Fæstningsinventarier, 17. REGISTER. Landskrone, 68, 69. Lauenborg, se Sachsen. Lauenborg, By, 50, 51. Leers, D. Consul i Nantes, 11. Legel, Hans Fred., Oberstlieut., 71. Lemfort, Oberstlieut., 65. Lente, Chr., D. Gesandt i Haag, 14, 20, 27, 33, 34, 41, 49, 55, 56, 62, 66, 69, 70. - Joh. Hugo, Conferentsraad, 29, 34. Leopold I, Kejser, 6, 10, 17, 19, 24, 25, 31, 33, 39, 46, 47, 55. Joseph Karl, Hertug af Lothringen, 32, 33. Lerche, Vinc., Ordenssecr., 15,64. Levetzau, Hans Fred. v., Gehejmeraad, Generalmajor, 24, 30, 31. Lexington, Engelsk Gesandt i Danmark, 20, 41-43, 48, 52,

  • 53.

Lincker, Georg, D. Resident i Hamborg, 63. Lindormen, Skib, 11, 35. Livregimentet, 23, 29, 42, 43. Lorges, de, Fransk Marskal, 26. Lothringen, 32, 33. Jvfr. Leopold Joseph Karl. Ludvig, Markgreve af Baden, 7, 22.- XIV, Konge af Frankrig, 13, 18, 19, 25, 26, 54, 67. Fransk Dauphin, 26. Luxembourg, Hertug af, Fransk Feltherre, 38. Lybek, 18, 19, 32, 34, 39, 44, 50, 51, 53. Biskop af L., 38. Lyneborg, 4, 9, 26, 30, 35, 36, 39-43, 45-49, 52, 53, 56- 59. Jvfr. Eleonora Charlotte. Jvfr. Brunsvig, Hannover, Zelle. Lyneborg, By, 51. Lützau, Cort Ernst v., Major, 71. Landdrost Oldenborg, 34. Lüxdorff, Bolle, D. Envoyé i Stockholm, 19, 33, 41, 55, 61, 68, 69. Lovendal, Valdemar, Oberst, 5, 10, 42. Hans Regiment, 43. Mainz, Churfyrste af, 8, 15, 31, 39, 53, 59, 65. Maria, Dronning af England, 3, 55. - Elisabeth, Prindsesse af Holsten-Gottorp, 57. Marschalk, Oberst, hans Regiment, 71. Maskerade, 6. Massenbach (Masbag), Philip Adam, Generalmajor, 24. Maximilian Vilhelm, Prinds af Hannover, 7, 13, 16, 25-26. Meden, Ernst v., Capitain, 65. Meier, Etatsraad, i Rentekammeret, 24, 34, 44, 45, 51, 52. Meiercrone, Henn., D. Gesandt i Paris, 1, 7, 13, 14, 18, 25, 26, 33, 40, 41, 49, 54, 55, 60, 61, 67, 68. Meinke, D. Legationssecretair i Lyneborg, 2, 4, 9-11, 15, 16, 20, 22, 27-29, 32, 48, 53, 60, 66, 67. Meklenborg, 9, 15, 20, 27, 32, 38, 40, 44, 48, 50, 53, 59, 66. Jvfr. Schwerin. Meldrum, Thom., Generalmajor, Commandant i Nyborg, 23. Mesnil, Franç. Poisson du, D. Generallieut., 24, 30, 44, 63. Metternich, Brandenborgsk Gesandt i Regensburg, 4. Meuschen, D. Legationssecretair i Berlin og Dresden, 8, 9, 67. Meuslingen, ved Lybek (?), 34. Mikkelsen, Ritmester, 71. Monreal, By i Rhinprovindsen, 32. Moreau, Polsk Envoyé i Danm., 49, 52, 58, 59. Mortangis, Fransk Ambassadeur i Danm., 2. Morten, Stykjunker, 50. Moskva, se Rusland. Moth, Matth., Oversecretair, 63. Mule, Morten, Major, 63. Munk, Laur., Oberst, Generalmajor, 5, 30, 36, 63, 64, 71. Mynden, Skib, 35. Münnich, Joh. Fred., Major, 64. Münster, Biskop af, 4, 9-11, 15, 16, 20-22, 27, 28, 31, 32, 40, 48, 53, 54, 56, 59, 60, 66, 67. Minister, se Vehlen. General, se Schwartz. Møen, 11,71. Den M.ske Kasse 36,71. Molln, 42, 44, 47, 48, 51, 52, 57. Møntvæsen, 5, 11, 29, 34, 35, 49, 56. Nantes, 11. Nederlandene, se Holland. Spanske N., 15. Nedersachsiske Kreds, 13, 19, 20, 25-28, 34, 35, 39, 41. Neptunus, Skib, 11. Neuhaus, ved Elben, 44, 50. Neuhof, i Elben, 43. Nienburg, Hertuginde af, se Sophie Cathrine. Nimwegen, Fred i, 32. Nordsøen, 13. Norge, 1, 10, 11, 16, 37, 38, 41, 43, 50, 57, 58, 64, 65, 67, 68, 71. Nostitz, Major, 43, 71, 72. Nummesen, Matth., Oberst, 38. Nyborg, 23, 24, 57. Commandant, se Thom. Meldrum. Nürnberg, Kredsconvent i, 1, 7. Nælde bladet, Skib, 70. Odense, 57. Oldenborg, 5, 8, 10, 11, 15, 17, 23, 27, 29, 30, 34, 36, 40, 56, 58, 63, 64. Jvfr. Sophie Cathrine. Oldenborg, Skib, 11, 14, 16, 23, 63, 70. Oldeslohe, 18, 22, 23, 27, 30, 32, 33, 35-37, 39, 42, 45, 47, 51, 52, 57. Ophoven, Conrad, Major, 10. Ordenssecretairen, Lerche. se Vinc. Orleans, se Charlotte Elisabeth, Philip. Osten, Peter v. d., Oberst, Kjøge- - mester, 64. Oberstlieut., 49. Ovelgønne, By og District i Oldenborg, 34. Oxenstjerna, Bengt Gabrielson, Svensk Statsminister, 20, 26. Pakan, Skib, 23, 35, 63. Passov, Hartvig, Oberst, 24. Pauli, Jacob Henrik, Kgl. Raad, 33, 55. jih REGISTER. Paulsen, Matth., Viceadmiral, 38, 42, 43, 46, 50-52. Pfaltz, 4, 9, 12, 15, 18, 25, 31 -33, 39, 53, 54, 59, 61, 65. Jvfr. Johan Vilhelm, Philip Vilhelm,

Vilhelmine Ernestine. Minister i Hamborg, 67. Min. i Wien, se Hamilton. Philip, Hertug af Orleans, 25, 32. Vilhelm, Prinds af Pfaltz, 17. - Philippsburg, By i Baden, 32, 65. Phonix, Skib, 35. Pinneberg, 34, 42, 43, 47. Piper, Ditl. Nic., D. Gesandt i Regensburg, 1, 4, 6, 12, 13, 18, 24, 25, 31, 67. Plessen, Chr. Sigfred v., Gehejmeraad, 6, 11, 17, 24, 34, 47, 49, 52, 53, 57, 60, 63, 71. Sam. Chrff. v., Generallieut., 6, 10, 11, 29, 35-37, 50, 51, 57, 63, 71, 72. Plon, Hertuger af, 21. Jvfr. Hans Adolph. Polen, 7, 14, 31, 39, 46, 49, 52, 58, 59, 65. Jvfr. Johan Sobieski, Theresia Cunigunde. Gesandt i Danmark, se Moreau. Polignac, Fransk Ambassadeur i Polen, 49. Portugal, 1, 6, 12, 18, 24, 31, 39, 46, 52, 58, 65. Pott, Anton Gynther, Brigader, 23, 30, 36. Putkammer, Georg Chrff., Oberst, 10, 17. Hans Regiment, 23. Hans Oberstlieut., se F. V. Zastrau. - Raben, Balth. Fred., Oberst, 38. Hans Regiment, 71. Joh. Otto, Hofmarskal, 12, 29, 30. Rangforordning, 12. Rantzau, Ditlev, Greve, 35. Johan, Oberst, Brigader, 38, 57. Jørgen, Oberst, hans Regiment, 64. Otto, Generalmajor, Major, 71. - 10. - - Rasch, Claus, Politimester i Kbh., 12. Ratzeburg, 1, 4, 5, 7, 9, 11, 15-23, 25-28, 30-36, 38- 59. Domkirke, 9, 13, 15, 44, 45, 51. Hertug af Meklenborgs Hus, 44. Commandant, se Bodavit.

Reder, Viceamtmand, 32. Reedtz, Knud, Søcapitain, 16, 23, 70. Regensburg, 13. Rigsdag, 1, 4, 6, 9, 12, 13, 15, 18, 24, 31, 39, 46, 52, 58, 65. Reichenbach, Gottorpsk Kantsler, 10, 12, 18, 31, 53, 65. Religionsovergang, 5, 64. Rendsborg, 5, 6, 10, 23, 31, 36-39, 41, 44, 45, 52, 57, 63. Rentekammeret, 11. Reventlow, Conrad, Greve, Gehejmeraad, 24, 34, 39, 47, 52. Ditlev, Conferentsraad, 64. Henning, Gehejmeraad, 64. Reyeren, Skib, se Hejren (der Reiher). Rhin, 3, 8, 9, 32. Ribe, Biskop, se Anker Ankersen Ringelmann, Casp., Kgl. Livlæge, 24. Ritz, se Reedtz. Rosenkrands, Jens, Etatsr., 34. Roskilde, 57. Rostock, 23. Rudolph August, Hertug af Brunsvig-Wolfenbüttel, 16, 60. Rusland, Moskva, 7, 14. Ryttergodset, 6, 37. Roepstorff, Claus Ulr., Oberstlieut., 57. Saarlouis, By i Preuss. Rhinprovinds, 33. - Sachsen, Chur-, 4, 5, 7-9, 15, 31, 39, 40, 53, 59, 65, 67. Jvfr. Anna Sophia, Johan Georg III og IV. Gesandt i Danmark, se Senff. Sachsen-Gotha, 12, 18, 19, 24-26, 29, 31, 32, 40, 48, 53, 59, 65, 66. Jvfr. Frederik. Gehejmeraad, se Fischer. Sachsen-Lauenborg, 2-6, 8- 10, 13, 14, 16, 18-22, 24, 26, 27, 30-35, 38-45, 48, 50, 51, 53 -55, 59, 66. Jvfr. Ratzeburg. Salm, Fyrste af, 65. Salutering af Skibe, 30. Sandes neben (Schanseneben), Landsby i Lauenborg, 57. Schack, Hans, Generallieut., 22 -24, 27, 35-38, 42-45. Hans Regiment, 35, 37, 72. Schafhausen, Borgemester i Hamborg, 18, 21, 32. Schanseneben, se Sandesneben. Schauenburg, Otto, Greve af, 62. Scheller, Kejserlig Rigshofraad, 12. Schewing, 22. Schnakenbek, ved Elben, 51. Scholten (Schultz), Jobst, Generalmajor, 13, 17, 22-24, 30, 44, 45, 51, 63. Schwabiske Kreds, 67. Schwalkenberg, ved Ratzeburg, 45. Schwanewedel, Herm. Frands, Generalmajor, 24, 31. Schwartz, Generallieut. i Münstersk Tjeneste, 9, 16, 21, 22, 28, 32, 53, 59, 60, 66, 67. Schwerin, By, 15. Schwerin, Meklenborg-, 32. Jvfr. Frederik Vilhelm. Seester mühe, Gods i Holsten, 62. Segeberg, 21, 22, 27-28. Amt, 17. Sehested, Chr. Thomesen, Søcapitain, 20, 68. Senff, Chursachsisk Gehejmeraad, 15. Sjælland, 22, 24, 38, 57. Regimenter, 11, 35, 37, 57, 72. Skeel, Mogens, D. Gesandt i England, 2-3, 8, 14, 69, 70. Slesvig, 5, 17, 24, 43, 53, 56, 59, 63. Augustenborgske Hertugfamilie, se Augusta, Dorothea Louise, Ernst August, Frederik Vilhelm. Jvfr. Gottorp, Sønderborg.

Slesvig, Skib, 11, 35, 63. Slotsloven, 38. Smaalandske Regiment, 37. Snarens vend, Skib, 35. REGISTER. - Solvig, Gods i Slesvig, 18. Sophie Amalie, Prindsesse af Holsten-Gottorp, 57. Cathrine, "Hertuginde af Nienburg», Grevinde af Oldenborg, 56. Hedvig, Prindsesse, 19, 54, 62. Sorgenfri, 17, 64. Span, Henrik, Admiral, 17, 22, 23, 35, 37, 57, 64. Spanien, 1, 6, 12, 18, 24, 31, 39, 46, 49, 52, 55, 58, 65, 68, 69. Stecknitz, 45. Steen winkel, Chr., Major, 23. Steinburg, Forlig 1621 i, 63. Steingens, Churpfaltzisk Statssecr., 25, 32, 39. Steinhorst Amt, 55. Stockfleth, Chr., Stiftamtmand, 72. Stockholm, 62. Stralsunds ke Falk, Skib, 64. Strasburg, 65, 67. Strautz, Conducteur i Ratzeburg, 46. Stocken, Chrff. Ernst v., Schoutbynacht, Viceadmiral, 35, 37, 38, 43, 44, 46, 50-52, 58. Svanen, Skib, 11. Svenske Falk, Skib, 37. Sverig, 1-4, 7, 8, 13-16, 18 -20, 25-27, 33, 36, 41, 52, 54, 55, 61-64, 67-69. Jvfr. Hedvig Sophie, Karl XI, Ulrikke Eleonora. Ministre, 8; jvfr. Bengt Oxenstjerna. Gesandt i Danmark, 14, 19, 21, 26, 41, 46, 48, 51, 52, 61, 62. Gesandt i Holland, 20, 56, 67, 70. Sværdfisken, Skib, 5, 50. Sværmeren, Skib, 23, 35, 63. Søetaten, Deputerede ved, 5, 6, 11, 16, 17, 23, 35, 37, 46, 50, 51, 58, 63, 64, 71. Admiralitetet, 11, 16, 23, 30, 35, 37, 38, 50, 58, 64, 70, 71. Marinere, 5, 24, 36, 70. Skibsbygning, 17, 23, 57, 70. Søhesten, Skib, 23. Sønderborg, Hertug af, se Frederik Vilhelm. Søpasser, 11, 17. Ter Mohlen, Commerceraad, 14. Teufelsbrücke (Dywelszbruck), ved Altona, 38. Theresia Cunigunde, Polsk Prindsesse, 49. St. Thomas, 14. Throndhjem Elv, 23. Regiment, 65. Tramp, Ad. Fred., Oberst, Brigader, 22, 35, 63. Trarbach, By i Rhinprovindsen, 32. Trave, 32. Travemünde, 37, 38, 44, 46, 50, 57. Tremouille, Charl. Am., Prindsesse, g. m. Anton, Greve af Altenburg, 12, 34, 49. Tremsbüttel Amt, 55. Trier, Churfyrste af, 4, 8, 13, 15, 31, 39. Tritschler, Brigader, 10, 37. Tumleren, Skib, 5, 35, 43, 46. Tydskland, 1, 3, 6, 7, 12, 13, 18, 19, 22, 24-28, 31-33, 39, 40, 44-46, 48, 52-55, 58-60, 65-67. Jvfr. Leopold. Danske Hjælpetropper hos Kejseren, 1, 6, 10, 27. Rigsdag, se Regensburg. Rigskammerret, se Wetzlar. Kejserl. Rigs-Hofraad, 12. Kejserl. Rigs-Hofret, 1. Rigs-Vicekantsler, 59, 60. Krigspræsidenten i Wien, 6. Kejserl. Gesandt i Danm., se Kønigseck. Tyrkerne, 27. Ungarn, 10, 15, 27. Ulrikke Eleonora, Dronning af Sverig, 41, 42, 62. Urbich, D. Gesandt i Wien, 1, 6, 12, 13, 16, 18, 65. Utersen, Lucas, Stadsmajor i Kbh., 36. Wackenitz, 50. Wackerbart, Georg Hartv. v., Major, 71, 72. Waldeck, Fyrste af, 7, 10. Varel, By i Oldenborg, 34. Wedel, Erhart v., Oberst, 63. - Gust. Vilh., Greve, Feltmarskal, REGISTER. 5, 13, 17, 19, 22-24, 29, 35, 37, 38, 42-47, 49-51, 56-58, 63. Val. Matth., Oberstlieut., Commandant i Korsør, 23. Den unge Greve, 48. Vehlen, v., Münstersk Gehejmeraad, 21. Weiberg, Fred., Hofjunker, 19. Weinigel, Thom., Oberstlieut., 64. Westphalen, 60. Wetzlar, Rigs-Kammerret i, 1. Wibe, Johan, Generalmajor, 23, 64. Wickeden, v., 18, 34. Wien, 1, 6, 12, 13, 16, 65, 66. Vierlande, ved Hamborg, 50, 51. Wilcken, Chr., Oberstlieut., Commandant i Fredericia, 23, 36. Wildemann, Søcapitain, 35. Vilhelm, Prinds, S. af Chr. V, 19. - III, Konge af England, 3, 7, 8, 10, 14, 20, 33, 34, 36, 40, 47, 48, 55, 61, 67. Vilhelmine Ernestine, Enkechurfyrstinde af Pfaltz, 12. Wilster, Johan Jacob, Oberstl., Tøjmester, 63. Martin Jacob, Major, Oberstlieut., 50, 64. Vind, Ingeborg Dorthe, g. m. Ejler Holck, 11. - Kammerjunker, 8. Vinding, Poul, Professor, 62. Vittinghoff, Otto v., Brigader, 38, 57. Vlie, Hollandsk Havn, 41. Wolfenbüttel, 1, 2, 4, 5, 7, 9-11, 13-16, 18-21, 25-29, 31-33, 40, 44, 48, 53, 59-61, 66, 67. Jvfr. Anton Ulrik, Rudolph August. Kantsler, 5, 60. Ministre, 5, 21, 22, 27; jvfr. Alversleben. Jvfr. Brunsvig. Würtemberg, Hertug af, se Ferdinand Vilhelm. Würtemberg- Stuttgart, 32, 40, 48, 53, 59, 66. Jvfr. Eberhard Ludvig. Würtzburg, 1. Zastrau, Fred. Vilh. v., Oberstlieut., 17. Zeelandt, 62, 69. Admiralitete, i Z., 62. Zelle, 4, 9, 13-16, 19, 20, 23, 25, 27, 31-35, 39, 41, 47, 52, 53, 56, 59, 65, 66. Jvfr. Georg Vilhelm. Ministre, se Bernstorff, Fabricius, Grote. Jvfr. Brunsvig, Hannover, Lyneborg. Ziegler, Gregorius, Oberstlieut., 36, 51. Ægteskabssag, 11-12. Øresund, 15, 20, 23, 30, 58, 68-70. Told, 15. Østerrig, jvfr. Tydskland. Østersøen, 34, 41, 56, 61, 62, 69. Øvrerhinske Kreds, 19. Rettelser. S. 14 Lin. 18 f. n.: Engeland, læs: i Engeland. - 23 - 36 - 63 11 -- Tot, læs: Pot. 3 Pol, læs: Pot. - 19 tou, læs: i tou.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Aarsberetninger_fra_Det_Kongelige_Geheimearchiv,_indeholdende_Bidrag_til_dansk_Historie_af_utrykte_Kilder._Vol._7&oldid=198543"