Almindelig Handelsvidenskab/2.6

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P.G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn


Almindelig Handelsvidenskab.djvu Almindelig Handelsvidenskab.djvu/1 66-70

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.


6. Om Telegrapher.

Det er først i de sidste 20 Aar, at Telegraphen har faaet en afgjort Betydning som Meddelelsesmiddel for Kjøbmændene. De tidligere existerende Telegrapher, de optiske, benyttedes saa godt som ikke af den commercielle Verden. De bestode af Signalapparater, anbragte paa høitliggende Steder, ved Hjælp af hvilke man gav Tegn, der da læstes paa næste Station og derfra sendtes videre. Disse Telegrapher bleve først bragte til almindelig Anvendelse i Frankrig omtrent 1790. Telegraphapparaterne vare opstillede i en Afstand af 1 à 1+12 Miil fra hinanden, og ved Hjælp af Kikkerter læste man Signalerne, for derpaa at gjengive dem og efter Omstændighederne lade dem gaae videre. En Meddelelse kunde paa denne Maade gaae fra Paris til Bayonne i 14 Minuter og fra Berlin til Køln i 10 Minuter, naar Veiret var klart. Det Uhensigtsmæssige ved disse Telegrapher laa deels deri, at de i Taage og tykt Veir (naturligviis ogsaa om Natten) vare ubrugelige, og deels i, at Apparaterne efter deres hele Beskaffenhed maatte arbeide yderst langsomt. Som et Exempel paa, hvor ubeleiligt en pludselig indtrædende Taage kunde være for disse Telegrapher, fortælles følgende ret mærkelige Tildragelse. Under Krigen i Spanien modtog det engelske Admiralitet en Depeche fra Portsmouth, som meldte: »Wellington slaaet« — og da blev Forbindelsen afbrudt ved Taage. Denne Efterretning vakte stor Forfærdelse, og man var yderst spændt paa at komme til Kundskab om Udstrækningen af den formodede Ulykke. Dog, da Taagen spredte sig, gav Resten af Depechen Efterretningen en aldeles modsat Characteer; thi i sin fuldstændige Skikkelse lød den nemlig saaledes: »Wellington slaaet Franskmændene.«

I Erkjendelse af disse Telegraphers store Ufuldkommenhed havde Videnskabsmændene i forskjellige Lande alt i lang Tid (lige fra dette Aarhundredes Begyndelse) anstillet Forsøg paa ved Hjælp af Electriciteten at bringe Meddelelser til fjerne Steder, og da den danske Naturforsker i Aaret 1820 opdagede den electriske Strøms Indvirkning paa Magnetnaalen, gjorde disse Forsøg yderligere Fremgang. Det varede dog omtrent 20 Aar efter Ørsteds berømte Opdagelse, forinden den electro-magnetiske Telegraph var bragt til den Fuldkommenhed, at den kunde benyttes i Praxis. Som Mænd, der have gjort sig meest fortjente og ivrigt bidraget til Løsningen af de mange dermed i Forbindelse staaende Vanskeligheder, skulle vi nævne: Franskmanden Ampère (Opfinder af Naaletelegraphen) Englænderen Wheatstone, der indrettede en Naaletelegraph paa en Strækning af 4 Miil af den store vestlige Jernbane; Tydskeren Steinheil, der praktisk anvendte Jordens ledende Kraft paa den tilbagevendende Strøm og indførte Brugen af galvaniseret Jerntraad istedetfor Kobbertraad, samt anlagde en Telegraph ved München paa en Strækning af 3 Miil. Imidlertid gjør Amerikaneren Morse Krav paa at være den første Opfinder af den praktiske electriske Telegraph, som han efter eget Sigende alt opfandt i 1832. Dog var det først i 1838, at han gjorde sit Redskab bekjendt i Europa; men hans Skrivetelegraph er den, som nu næsten udelukkende benyttes saavel her som i Amerika.

Endnu i 1844 havde Nordamerika saa at sige ingen Telegrapher, og i 1845 fandtes i England ikke mere end omtrent 10 Miil. I Frankrig gjordes det første Forsøg i 1844 imellem Paris og Rouen; Østerrig fik sin første Ledning i 1846, Preussen i 1848, og her i Danmark anlagdes den første electriske Telegraph i 1852 fra Helsingør over Kjøbenhavn, Nyborg, Fredericia og Flensborg til Hamborg.

Det er altsaa omtrent fra Midten af Fyrgetyverne, at Telegraphen kan siges at være kommen i Brug, men den har i det korte Tidsrum, som er forløbet, udviklet sig med forbausende Hurtighed.

I Begyndelsen holdt man sig til Ledninger paa Landjorden, enten over eller under denne (Luftledninger, underjordiske Ledninger); men i 1850 gjordes det første Forsøg med en undersøisk Telegraph, som nedlagdes mellem Dover og Calais, og da man snart beseirede de Hindringer, der i det første Øieblik stillede sig iveien, vandt disse Telegrapher hurtig Udbredelse og udgjøre nu et væsentligt Bindeled mellem selv fjerne Verdensdele.

Som det meest storartede Anlæg, der hidtil er blevet udført paa Telegraphiens Omraade, skulle vi her nævne Nedlægningen af en undersøisk Traad fra Irland til Nordamerika, den saakaldte Atlantiske Telegraph. Det første Forsøg paa at tilveiebringe en telegraphik Forbindelse mellem den gamle og den nye Verden gjordes i 1857, men det mislykkedes; dog begyndte man atter i 1858 og var heldigere, forsaavidt som der dennegang virkelig tilveiebragtes en telegraphisk Forbindelse; men ulykkeligviis hørte denne snart op. Efterat man i tyve Dage havde kunnet sende Meldinger fra den ene Verdensdeel til den anden, begyndte Touget at arbeide uregelmæssigt og gik tilsidst ganske istaae. Men dette Uheld afskrækkede ikke Entrepreneurerne fra nye Forsøg. I 1865 blev paany et Toug nedlagt, men man var ikke heldigere end første Gang; Touget brast og henlaae i denne Tilstand, indtil man den paafølgende Sommer (1866) endnu udlagte et tredie Toug og samtidigt dermed fik hiint istandsat. Man havde saaledes 2 tjenstdygtige Touge, som senere uden Afbrydelse have vedligeholdt Forbindelsen. Den atlantiske Telegraphs Endepunkter ere Øen Valentia ved Irlands Sydvestkyst og Hearts Content paa New Foundland, en Strækning af omtrent 600 Miil. For tredive Aar siden, da der endnu ikke gik Dampskibe paa Atlanterhavet, kunde man ikke regne paa at faae en Meddelelse bragt fra London til Newyork paa mindre end 5 Uger; Dampskibene begyndte, og — nu behøvede et Brev kun mellem 9 og 14 Dage; dog var dette Intet mod Telegraphen: Børstiden i London er forbi Kl. 3, og et Telegram, som paa den Tid afsendes til Newyork, vil kunne være der samme Dags Formiddag Kl. 11, — det ankommer paa en Maade før det afgaaer; thi Newyork ligger saameget vestligere end London, at Dagen der begynder 4+34 Time senere end paa sidstnævnte Sted. — Da den her nævnte Telegraph ikke synes tilstrækkelig til ene at besørge Correspondancen mellem de tvende Verdensdele, paatænkes nu Udlægningen af et nyt Toug fra Brest til St. Pierre ved New Foundland. Det bekjendte store Dampskib »Great Eastern« er alt (Febr. 1868) ifærd med at tage dette Toug ombord, og den nye Forbindelse tør altsaa ventes aabnet i Sommerens Løb.

Danmark staaer i directe Forbindelse med Udlandet ved følgende tre undersøiske Telegrapher: 1) Fra Vedbæk Nord for Kjøbenhavn er der af Staten nedlagt et Toug over Hveen til Sverrig; 2) fra Hirtshals paa Jyllands Nordvestkyst har det »dansk-norsk-engelske Telegraphselskab« i 1868 nedlagt et Toug til Arendal og samme Selskab har ligeledes i 1868 nedlagt 3) et Toug mellem Søndervig ved Ringkjøbing og Newbiggen ved Newcastle. Et andet Selskab, »det dansk-russiske«, har erholdt Concession paa Anlæget af en undersøisk Telegraph mellem Møen og Libau, over Bornholm. Touget mellem Møen og Bornholm er alt nedlagt, og den øvrige Strækning ventes færdig iaar.

Telegraphliniernes Længde udgjør i efternævnte Stater vedføiede Miletal. Tydskland med Østerrig 6000, Rusland 5000, Frankrig 4000, England 3500, Sverrig 900, Danmark (ved Begyndelsen af 1867) 206. — Paa de danske Linier befordredes i 1867 380,000 Telegrammer.