Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937/Redegørelse for Kommissionens Arbejde og Flertallets Stilling

Fra Wikisource, det frie bibliotek

A-S J. H. SCHULTZ København


Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf/1 37-42

Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.


Kommissionens Arbejde indlededes med Fremskaffelse af en Række Oplysninger om andre Landes Forfatningsforhold, hvorom henvises til det foran anførte.

Efter at dette Materiale var gennemgaaet, fremsatte Kommissionens Medlemmer deres Synspunkter.

I Møder den 10.—12. August 1937 præciserede Regeringspartierne, at de maatte ønske den bestaaende Forfatning ændret saaledes, at Rigsdagen blev fuldt arbejdsdygtig og ikke hæmmet af to Afdelingers eventuelt forskellige, politiske Styrkeforhold, fremkaldt af de hidtil gældende Forskelligheder mellem de to Ting med Hensyn til Alder, Valgmaade og Valgperiode. De to Partier henviste i denne Forbindelse til det Forslag til Grundlovs ændring, som Regeringen i Samlingen 1934—35 havde forelagt, og som byggede paa et udpræget Etkarnmersystem, og udtrykte de to Partiers principielle Opfattelse. Paa Grundlag af de derpaa følgende Forhandlinger, hvorunder de andre Partiers Repræsentanter fremsatte deres Synspunkter med Hensyn til en Grundlovsrevision, forelagde derefter Regeringspartierne for at imødekomme nogle af disse Synspunkter et nyt Udkast.

Det fremhævedes ved Fremsættelsen heraf, at Maaiet maatte være at skabe en Rigsdag fremgaaet af det samme Vælgerkorps. Man havde intet imod yderligere at sikre en omhyggelig Behandling af Rigsdagens Arbejdsstof, saaledes at sagkyndig Raadgivning sikredes, og derfor skitserede man Tilvejebringelsen af et Lovraad, der paa et passende Tidspunkt under Forhandlingerne skulde afgive Skøn over foreliggende Lovforslag.


Dette Udkast til Grundlovsændring, der fremlagdes den 7. December 1937, og hvori man foreslog Valgretsalderen sat til 21 Aar, havde følgende Indhold:
„I. Grundloven ændres saaledes, at Landstinget udgaar og Folketinget ændres til Rigsdagen.
II. Valgretsalderen ændres til 21 Aar, og Valgbarhedsalderen fastsættes ligeledes til 21 Aar.
III. Hvis det ønskes, er der Villighed til at forhandle om en Forhøjelse af det i Grundlovens § 32 fastsatte Maksimum for Folketingets Medlemsantal.
IV. Paa hver sammentrædende Rigsdag, efter at samme er sat, vælges et Lovraad paa 37 Medlemmer, 21 vælges iblandt Rigsdagens Medlemmer efter de for Valg af Udvalg fastsatte Regler, 10 vælges udenfor Rigsdagen efter Reglerne i Grundlovens § 49.

Lovraadets Opgave skal være at behandle alle Lovforslag — bortset fra Finanslov og Tillægsbevilling — der fremlægges til Behandling i Rigsdagen, for at sikre, at tekniske, juridiske og administrative Hensyn er iagttaget.

Rigsdagen fastsætter en Forretningsorden for Lovraadet.
IV. Bestemmelserne om Rigsretten udgaar, og Forslag til en Minister-Ansvarlighedslov udarbejdes til Behandling og Vedtagelse sammen med den reviderede Grundlov.
VI. Ny Paragraf i Grundloven:
Stadfæstelse af en af Rigsdagen vedtagen Lov kan — ved en i Loven given — Bestemmelse gøres afhængig af Tilslutning af et Flertal af afgivne Stemmer ved en for Rigsdagens Vælgere foranstaltet direkte Afstemning. Ved Lov kan det i øvrigt bestemmes, at en almindelig Afstemning iblandt Rigsdagens Vælgere iværksættes, naar der foreligger Spørgsmaal af særlig Vigtighed, hvorom det vil være ønskeligt at kende Vælgernes Mening.

Efter saadan Vælgerafstemning behandles Sagen paa sædvanlig Made af Rigsdagen, saafremt Lovforslag fremsættes.
VII. I § 94 affattes sidste Punktum saaledes: Har et Flertal af de steimnende afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslut ning om Forandring af Grundloven, er denne, efter Stadfæstelse i Statsraad, Grundlov for Riget.“


Den optagne Forhandling om denne Skitse viste, at der ikke kunde opnaas Tilslutning fra anden Side til Forslaget. Særlig modsatte man sig 21 Aars Valgretsalder og erklærede sig utilfreds med det foreslaaede Lovraad.

Efter derom fremsat ønske forelagde Regeringspartiernes Medlemmer senere (i Mødet den 22. Februar 1938) i udarbejdet Form deres foran omtalte principale Forslag om Ændringer i de enkelte Grundlovsparagraffer (Bilag 3), men Forhandlingen herom bragte ikke noget andet Resultat.


Det konservative Folkepartis Repræsentanter fremsatte under 20. Januar 1938 følgende Udtalelse: ,,Det konservative Folkepartis Medlemmer i Forfatningskommissionen (Hendriksen, Ole Bjørn Kraft, Axel B. Lange og Christmas Møller) meddeler:
Det konservative Folkepartis Rigsdagsgruppe har faaet forelagt Statsministerens Skitse angaaende Regeringens Planer om Ændringer i Landets Forfatning.

Det konservative Folkeparti maa anse det for mest formaalstjenligt, at Partiet i Lighed med Statsministeren for sit Vedkommende angiver Grundlaget for en fri Forhandling med andre Partier i Forfatningskominissionen.

1) Det konservative Folkeparti maa mene, at Bevarelsen af et Tokaminersystem i Forfatningen er en folkelig og demokratisk Garanti overfor Eensidigheder og Yderligheder.

2) Det konservative Folkeparti maa derfor for sit Vedkommende anse det for formaalstjenligt, at man — med Anerkendelse af Folketingets afgørende politiske Indflydelse — søger frem til en Ordning, hvorefter et To-Tings-System opretholdes. Man er med Henblik herpaa villig til at forhandle om en Omdannelse af det nuværende Landsting baade med Hensyn til Valgmaade, Sammensætning og Beføjelse, saaledes at der ikke lægges den Politik, Vælgerne har givet Tilslutning ved Folketingsvalget, afgørende Hindringer i Vejen.

Christmas Møller erklærer for sit Vedkommende, at han er rede til at medvirke til Gennemførelsen af en Rigsdagsordning med eet Vælgerkorps og een Afstemning.

3) Det konservative Folkeparti er af den Opfattelse, at der i et Samfund, der bygger paa Familien, kan anføres adskilligt til Fordel for en Valgretsalder paa 25 Aar, netop det Alderstrin, hvor de fleste sætter Foden under eget Bord og dermed faar et større Ansvar. Men ogsaa dette Sporgsmaal er man villig til at optage til Forhandling. 4) Det konservative Folkeparti ønsker at gøre den principielle Bemærkning, at en Forfatning ikke kan bygges paa, at der til enhver Tid er et Rigsdagsflertal for Haanden. Man maa ogsaa regne med den Mulighed, at Rigsdagen kan være delt i flere Mindretal, og at et parlamentansk Flertal ikke altid vil dække over et ensartet Flertal blandt Vælgerne. Det konservative Folkeparti maa derfor kræve Folkeafstemning indført i Forfatningen, men saaledes at en saadan Afstemning ikke blot som efter Statsministerens Udkast skal kunne iværksættes efter Beslutning af Regeringen og Rigsdagsflertallet, men ogsaa naar Krav derom rejses af et nærmere angivet Mindretal paa Rigsdagen eller af et vist Antal Rigsdagsvælgere, jfr. Socialdemokratiets Grundlovsforslag fra Samlingen 1919—20, Tillæg B., § 40 Spalte 3969—70. En Folkeafstemning, som kun kan iværksættes af Regeringen eller dennes Flertal, er efter vor Opfattelse uden forfatningsmæssig Værdi.

5) Det konservative Folkeparti ønsker en Ministeransvarlighedslov gennemført og forventer en saadan fremsat, jfr. Statsministerens Skitse. Partiet ønsker Rigsretten opretholdt. Tiltaleret bør efter Partiets Formening ikke blot tilkomme et af Tingenes Flertal, men ogsaa Mindretal af en bestemt Størrelse.

6) Blandt andre Spørgsmaal, Partiet ønsker optaget til Forhandling, og paa hvis tilfredsstillende Losning man lægger samme Vægt som paa de under Punkterne 1—5 nævnte, anføres:
a) at det grundlovsmæssigt fastslaas, 1) at Ændringer i Folkekirkens indre Anliggender ikke kan foretages uden Samtykke af en repræsentativt valgt Kirkeforsamling, og 2) at de til Folkekirken henlagte Midler og Indtægter ikke formindskes,
b) Udlændinges Ret til at erhverve og eje fast Ejendom her i Landet (jfr. Grundlovens § 50, 2det Stykke),
c) grundlovshjemlet Sikring af Retsplejens Adskillelse fra Forvaltningen,
d) Adgang til Domstolsafgørelse i Sager vedrørende Erstatning ved Ekspropriation:
e) Sikring af Rigsdagsmænds Taleret i Rigsdagen.

7) Partiet lægger megen Vægt paa, at der i Grundloven fastsættes Bestemmelser, der har til Formaal at sikre, at Ændringer i Forfatningen kun kan ske med Sikkerhed for, at disse er velovervejede og i hele Samfundets Interesse, herunder at Ændringerne finder positiv Tilslutning fra Halvdelen af Landets Vælgere.


Man forbeholder sig i øvrigt at rejse andre Spørgsmaal senere under Forhandlingen.“


Under Forhandlingen herom gaves der fra Regeringspartiernes Medlemmer Udtryk for deres Vilje til at gaa nærmere ind paa de fremsatte Synspunkter, særlig naar yderligere Oplysninger kom til at foreligge angaaende en Ordning med eet Vælgerkorps og een Afstemning.

De begærede Oplysninger blev givet i en Skitse, delt i to Afsnit, der hver for sig indeholdt en selvstændig Plan. Denne Skitse blev fremsat i Mødet den 10. Febnar 1938 og havde følgende Indhold.

„A. Der vælges f. Eks. 136 Folketingsmænd og 68 Landstingsmænd.

Samme Dag som Valg til Folketinget finder Sted eller, — om det for at undgaa Uklarhed blandt Vælgerne skønnes ønskeligt, da Syvendedagen derefter — foretages ogsaa Valg til Landstinget.

Folketingsvalget finder Sted efter de nugældende Regler.

Landstingsvalget finder Sted som et Listevalg og Landsvalg, saaledes at ethvert paa Rigsdagen repræsenteret Parti og enhver Vælgergruppe, der i Henhold til Valgloven deltager i Folketingsvalget med Ret til at faa Tillægsmandater, kan opstille en Kandidatliste, der repræsenterer Partiet (Vælgergruppen) som Landsparti, og paa hvilken Vælgerne Landet over faar Lejlighed til at stemme, i det store og hele efter de for kommunale Valg gældende Regler.

B. Rigsdagens politiske Sammensætning afgøres ved een Afstemning af Rigsdags vælgerne. Denne Afstemning benævnes Rigsdagsvalget. Ved Rigsdagsvalget vælges der f. Eks. 170 Rigsdagsmænd. Efter Godkendelse af Valgbrevene træder disse 170 Rigsdagsmænd sammen til en Valgforsamling, der af sin Midte vælger 34 Landstingsmænd.

De resterende 136 Rigsdagsmænd udgør Folketinget.

Dette konstituerer sig som Valgforsamling og vælger efter Forholdstalsvalgmetoden blandt Personer, der inden Rigsdagsvalget skal være opførte paa særlige, offentliggjorte Lister, — efter Regler som under A., — og som ikke tillige maa være Kandidater ved Rigsdagsvalget, yderligere 34 Landstingsmænd.

De herefter valgte 63 Landstingsmænd udgør Landstinget.“


Under 20. Januar 1938 havde Venstre igennem Formanden, Folketingsmand Brorsen, afgivet følgende Erklæring: „I et tidligere Mode hat jeg meddelt, at vi indenfor Venstre principielt maa holde for, at Bevarelsen af Tokammersystemet i Rigets Grundlov vil være det heldigste ogsaa ud i Fremtiden. Vi har bl. a. henvist til, at i Stater med Etkammersystem har man fundet det formaalstjenligt at dele Kammeret i to selvstændigt arbejdende Afdelinger; dette er f. Eks. Tilfældet i Norge og Island.

Allerede af ovennævnte Grund er Regeringens Skitse efter vor Opfattelse et daarligt egnet Grundlag for Kommissionens fortsatte Forhandlinger. Men dertil maa føjes, at vi ikke kan tiltræde Bestemmelsen om Valgretsalderens Fastsættelse til 21 Aar. Af Hensyn ogsaa til Ungdommen selv har det sin store Betydning, at den et i Besiddelse af større Modenhed paa det Tidspunkt, den faar Adgang til at deltage i det offentlige Liv, end det normalt er Tilfældet i 21 Aars Alderen.

Det Lovraad, Skitsen omfatter, er efter Venstres Opfattelse en daarlig Erstatning for Landstinget; vi kan derfor ikke tiltræde Bestemmelsen om Indførelsen af et saadant. Tanken om en Ministeransvarligheds-Lov har derimod vor fulde Tilslutning.

Hvad Spørgsrnaalet Folkeafstemning angaar, er vi villige til at deltage i en Drøftelse, men vi mener ganske vist i Modsætning til, hvad Skitsen indeholder paa dette Punkt, at det maa være et nærmere bestemt Mindretals Ret i bestemte Situationer at kunne forlange Folkeafstemning afholdt om en Sag — eller Sagen henlagt til efter nye Valg, jfr. de Bestemmelser, der f. Eks. findes i den finske Forfatning.

Hvis man kan tænke sig at forhandle paa Grundlag af Tokammersystemets Bevarelse, er vi fra Venstres Side villige til at gaa med til en Nedsættelse af Valgretsalderen til Landstinget, ligesom vi gerne deltager i en Drøftelse af, hvorledes man skal forholde sig, hvis der opstaar Uoverensstemmelser mellem de to Ting.

Fastholder Regeringen imidlertid Grundlaget i den forelagte Skitse, afventer vi et virkeligt Forslag, som vi da tager endelig Standpunkt til.“


Under de senere Forhandlinger udvikledes det nærmere, at Venstre eventuelt kunde gaa til 25 Aars Valgretsalder — ogsaa til Landstinget.

Det krævedes, at der skulde opretholdes et Landsting med et Særpræg derigennem, at det valgtes ved indirekte Valg og for længere Valgperioder end Folketingets.

I øvrigt præciseredes forskellige andre Sider af Spørgsmaalet og fremsattes forskellige Krav.

Paa den givne Foranledning anmodedes om en Beregning af et Valgresultat paa Grundlag af den saaledes skitserede Valgordning, f. Eks. hvilende paa Folketingsvalget 1935, og ved Indenrigsministeriets Foranstaltning foreligger en saadan som Bilag (4). Regeringspartiernes Medlemmer erklærede under de følgende Drøftelser, at den af Venstre afgivne Erklæring ikke var et egnet Grundlag for Forhandling, hvorimod man ikke havde noget imod at prøve, om et tilfredsstillende Forslag kunde opnaas ved i Forhandlingen at inddrage den af det konservative Parti fremsatte Skitse, særlig dens Afsnit B.


Under Bilag Nr. 1 (S. 50) foreligger nu Resultatet af disse Overvejelser i et Forslag til Ændringer i Danmarks Riges Grundlov, som stilles af Regeringspartiernes og det konservative Folkepartis Medlemmer.

Dette Grundlovsudkast tilsigter at ændre Bestemmelserne om Valg og andet, som har Forbindelse med Rigsdagen, at foretage de som Følge heraf fornødne Ændringer i forskellige, i øvrigt uændrede Paragraffer, samt endelig at gennemføre enkelte Realitetsændringer, uden for det Afsnit, der angaar Rigsdagen, saaledes som der gøres nærmere Rede for i Bemærkningerne til Forslaget (S. 59).

Forslagets egentlige Forfatningsbestemmeser er baseret paa Princippet een Vælgerklasse og eet Valg.

Ved Valget opstilles dels de, der søger Valg til Rigsdagen paa samme Maade, som det nu sker til Folketinget, og dels de, der opstilles paa Landslister af de paa den afgaaede Rigsdag repræsenterede Partier og af de Vælgergrupper, der i Henhold til Valgloven deltager i Rigsdagsvalget med Ret til at opnaa Tillægsmandater. Landslisterne maa ikke indeholde Navne paa Personer, der er opstillet til det almindelige Valg.

Ved det almindelige Valg vælges 170 Rigsdagsmænd, medens der af Listerne vælges 34 paa Grundlag af de paa de forskellige Partier ved Valget afgivne Stemmer og ved Anvendelse af Forholdstalsmetoden, og endelig vælger Færøernes Lagting et Medlem foruden den landsvalgte Repræsentant, der er indbefattet i Tallet 170.

Den samlede Rigsdag omfatter altsaa 205 Medlemmer og deler sig efter Valget i to Afdelinger paa henholdsvis 136 og 69 efter de i § 33 angivne Regler.

Med den saaledes foreslaaede Valgordning har man søgt at imødekomme det fra flere Sider fremsatte ønske om at aabne Adgang til Rigsdagen for Personer, som de forskellige Partier af saglige Grunde kan ønske at drage ind i Rigsdagsarbejdet, men som af forskellige Aarsager ikke kan antages at søge Valg paa almindelig Maade.

Den forenede Rigsdag, samtlige 205 Medlemmer, skal behandle visse Sager af særlig Karakter, f. Eks. Finansloven, Statslaan m. v., medens øvrige Lovgivningssager fordeles til Behandling i de to Afdelinger. Endvidere bestemmes det, at i de Tilfælde, hvor Enighed ikke kan opnaas mellem de to Ting, skal Sagen forelægges til endelig Afgørelse i Den forenede Rigsdag.

Ved at lovfæste denne Ordning, som paa visse Omraader har Lighed med den gældende Rigsdagsordning i Norge og i Island, opnaas formentlig de Fordele, som man har ment kunde opnaas ved Tokammersystemet, nemlig en mere alsidig Behandling og Bedømmelse af Sagerne, medens det ene Vælgerkorps og Reglerne om Den forenede Rigsdag sikrer de Fordele, som man har ment knytter sig til Etkammersystemet.

Rigsdagens to Afdelinger foreslaas fremtidig betegnet ,,Folketing” og ,,Rigsting”.

Valgretsalderen foreslaas ansat til 23 Aar, som er den Alder, ved hvilken Valgret opnaas baade i Sverige og i Norge.

Der har været fremsat Forslag om at lade Myndighedsalderen 21 Aar være Tidspunktet, da Valgretten skulde indtræde, men herom har man kun kunnet samle Regeringspartiernes Repræsentanter. Venstres og det konservative Partis Repræsentanter har ønsket at fastholde 25 Aar som Valgretsalder, dog saaledes, at de konservative erklærede sig rede til at forhandle om en lavere Valgretsalder. Under Forhandlingerne er der da ogsaa opnaaet Enighed mellem Regeringspartiernes og det konservative Partis Repræsentanter om en Vaigretsalder paa 23 Aar, som synes at have vundet nordisk Anerkendelse.
 Under Forhandlingerne er inddraget Spørgsmaalet om Folkeafstemning. I Forslagets § 65 er der givet Udtryk for den Opfattelse, der har samlet Flertallet.
 Det er under Forhandlingen oplyst, at der af Justitsministeren vil blive fremsat Forslag til Lov om Ministrenes Ansvarlighed, saaledes at Loven vil kunne gennemføres samtidig med den ny Grundlov. Udkast til et saadant Lovforslag er forelagt i Kommissionen og aftrykkes som Bilag (5).