Brugerdiskussion:85.80.157.64

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Hej og velkommen til wikisource. Du har lagt en moderne genskrivning af teksten op, men genskrivningen er beskyttet af ophavsretten, og jeg kan ikke se, at vi skulle have tilladelse til at have den liggende, så jeg har fjernet den igen. Hvis du har fået tilladelse af forfatterne, vil jeg bede dig om at sende den ind efter proceduren, der er beskrevet på Commons:OTRS/da. Bemærk at tilladelsen skal inkludere erhvervsmæssig brug og viderebearbejde versioner. Peter Alberti (diskussion) 28. dec 2015, 15:04 (UTC)

Hej Peter Alberti. Dette link blev brugt til Radioens pigekors dirigent, Phillip Faber. Dorte Schou og jeg er professionelle tekstforfattere, og vores værker er også beskyttet af ophavsretsloven. Men musik og tekst, der er over 70 år gammel fra ophavsmandens død eller det tidspunkt kompositionen kommer til verden er såkaldt frie værker. Nu skynder jeg mig at lægge den op på et andet site, så vi har et link til de kor, der skal synge den. Det tænker jeg er det bedste at gøre nu. Men vi ville være glade som små, hvirvlende sneflokke, hvis den kunne komme op på sin dejlige plads ved siden af originalen igen. Med venlig hilsen Martin Gerup og Dorte Schou

Jeg beklager, hvis det at jeg fjernede teksten virkede lidt hårdhændet, og jeg er helt med på at ophavsretten til originalen er udløbet, og at I derfor frit kan omdigte den. Men jeg mangler stadig at få helt afklaret ophavsretten til Jeres gendigtning — altså Jeres ophavsret. Tillader I, at den distribueres under en fri licens, som f.eks. Creative Commons Kreditering-DelPåSammeVilkår 4.0? Det er et krav fra Wikimedia Foundation, som styrer bl.a. Wikisource, at alle værker, vi har liggende, frit kan bruges både til erhvervsmæssig brug og i viderebearbejdede versioner, og for at afklare det rent juridiske vil jeg anbefale at bruge en Creative Commons-licens, som den jeg har linket til lige ovenover.
(Siden I er professionelle tekstforfattere, vil jeg lige nævne, at hvis jeg ellers forstår KODAs regler korrekt, så er de Creative Commons-licenser, som KODA kan acceptere,[1] ikke de samme som dem, vi kan acceptere. De tillader kun dem, der er begrænset til ikke-kommerciel brug, og vi tillader kun dem inklusive kommerciel brug. Så det er måske et uløseligt problem?)
Peter Alberti (diskussion) 23. nov 2016, 20:19 (UTC)

Dette er diskussionssiden for en anonym bruger, der ikke har oprettet en konto endnu eller ikke bruger den. Vi er derfor nødt til at bruge den numeriske IP-adresse til at identificere vedkommende. En sådan IP-adresse kan være delt mellem flere brugere. Hvis du er en anonym bruger og synes, at irrelevante kommentarer er blevet rettet mod dig, så opret en brugerkonto eller log på for at undgå fremtidige forvekslinger med andre anonyme brugere.