Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 122
D. Om den Rigsdagen i Øvrigt tilkommende Kontrol med Regeringens Ferelse.
§ 122.
Ifølge Grl. § 47 maa intet Mandskab udskrives uden ifølge Lov. Lovgivningsmagten har altsaa ikke blot i Overensstemmelse med Grl. § 90 at fastsætte Reglerne om Værnepligten, s. Lov 2. Marts 1861, men ogsaa at bevilge de ordentlige eller overordentlige Udskrivninger af Mandskab. Imidlertid er det ikke nødvendigt, at der for hvert enkelt Aar eller hver Finantsperiode skal udstedes en særskilt Lov, som bevilger Udskrivningen, hvilket hidtil har været den sædvanlige Fremgangsmaade, s. Lov 4. Apr. 1866 og en Mængde tidligere Udskrivningslove, men det er tilstrækkeligt, at der overhovedet haves Lovhjemmel for, hvor meget Mandskab der i hvert Aar skal udskrives, s. Lov om Hærens Ordning 6. Juli 1867 § 57.
En vigtig Kontrol med Regeringens Førelse er fremdeles tillagt Rigsdagen ved Grl. § 18, hvorefter den Kongen tilkommende Ret til at erklære Krig og slutte Fred samt indgaae og ophæve Forbund og Handelstraktater ikke berettiger ham til uden Rigsdagens Samtykke at afstaae nogen Del af Landet eller indgaae nogen Forpligtelse, der forandrer de bestaaende, statsretlige Forhold. Herom er handlet ovenfor i § 64. Endvidere kan nævnes Reglen i Grl. § 54, hvorefter Kongen ikke uden Rigsdagens Samtykke kan være Regent i andre Lande, s. ovenfor §§ 37—39. Som andre Tilfælde, hvor Rigsdagens Samtykke er nødvendigt til en vis Disposition fra Regeringens Side, kunne nævnes Forskrifterne i Grl. §§ 10 og 21.
Der tilkommer endelig Rigsdagen en vigtig Ret til at føre Kontrol med Regeringeus Førelse i det Hele taget, hvilken Kontrol navnlig udøves gjennem Retten til at stille Interpellationer, indgive Adresser og gjøre ministerielt Ansvar giældende ved Rigsretten, men da denne Ret ikke udøves gennem Beslutninger af Rigsdagen som saadan, men gjennem de enkelte Thing, vil den blive omhandlet nedenfor.