Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 144

by Carl Georg Holck

Andet Afsnit. Om Statens Forhold til Kirke og Religion efter den nugjældende Forfatning.

§ 144. Indledende Bemærkninger.

Grundlovens Bestemmelser om de kirkelige og religieuse Forhold ere utvivlsomt byggede paa Principet om Religionsfrihed, men dette Begreb har flere forskjellige Sider, og det maa derfor undersøges, om Grundloven kan siges i alle Retninger at have proklameret Religionsfrihed. Der kan for det Første tales om Frihed til at forene sig i religieuse Samfund og Frihed for disse til selvstændig at styre deres Anliggender under et større eller mindre Tilsyn fra Statens Side. Denne Frihed er anerkjendt ved Grl. § 76, sammenholdt med §§ 75 og 78. Fremdeles bliver der Spørgsmaal om den Enkeltes Frihed til uden Hensyn til sin Trosbekjendelse frit at bevæge sig i de borgerlige og offentlige Forhold; denne Frihed er hjemlet ved Grl. § 79, jfr. § 77. Endelig tales der om Religionsfrihed i Betydningaf den Enkeltes Frihed til frit at bevæge sig i det religieuse Samfund, hvortil han hører. Denne Frihed er ikke hjemlet ved Grundloven^[1]); det følger tvertimod af den førstnævnte Grundsætning om de religieuse Samfunds Selvstyrelsesret, at Staten i Almindelighed maa betragte Ordningen af dette Forhold som sig uvedkommende og som overladt til det paagiældende Samfund selv. Kun undtagelsesvis kan Staten have Anledning til at gribe ind, dels paa Grund af sin almindelige Tilsynsret, dels paa Grund af den eiendommelige Stilling til Staten, som Folkekirken indtager, navnlig saa længe dens Forfatningsforhold endnu ikke ere ordnede, s. Lov 4. Apr. 1855.

Som ovenfor bemærket, angaae Grundlovens Bestemmelser om de kirkelige Forhold dels Statens Forhold til de enkelte Trossamfund, s. Grl. §§ 3, 5, 75, 76, 78, dels dens Forhold til de enkelte Trosbekjendere, s. Grl. § 79, jfr. § 77. I førstnævnte Henseende skjelner Grundloven mellem Folkekirken, s. Grl. §§ 3, 5, 75, og de fra Folkekirken afvigende Trossamfund, s. Grl. § 78, jfr. § 76, og de sidste inddeles atter i anerkjendte og ikke anerkjendte Trossamfund, s. Grl. § 77, en Adskillelse, som navnlig har faaet Betydning ved den senere Lovgivning, s. især Lov 13. Apr. 1851.

De i Grundloven opstillede, fra den tidligere Retstilstand væsentlig afvigende Regler have ganske vist paa mange Punkter umiddelbart forandret den tidligere Ret. Det ligger imidlertid i Sagens Natur, at de paagjældende Grundlovsbestemmelsers fuldstændige Gjennemførelse forudsætter en nærmere Ordning ad Lovgivningsveien, ikke blot forsaavidt angaaer de Paragrapher, der udtrykkelig forbeholde en saadan, s. Grl. §§ 75 og 78, men ogsaa med Hensyn til de i Grl. §§ 78 og 79 udtalte Grundsætninger. Som Love, der paa forskjellige vigtige Punkter have gjennemført en saadan Ordning, kunne nævnes Lov 13. Apr. 1851, Lov om Daabstvangens Afskaffelse 4. Marts 1857, Lov om Ophævelse af Daabens Nødvendighed som Arveretsbetingelse 30. Nov. 1857, s. ogsaa Straffelov 10. Febr. 1866 §§ 156—58, smh. med §§ 308—10

1. Et Andet er naturligvis, at det enkelte Samfundsmedlem i Medfør af Grl. § 76 stedse er berettiget til at udtræde af Samfundet.