Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 49

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 156-160

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

§ 49. Almindelige Grundsætninger for Almueskolevæsenets Ordning.

1. Skolevæsenet er vel nærmest et Statsanliggende, idet det er Staten, der gjennem Lovgivningen foreskriver Reglerne for dets Organisation og gjennem Administrationen fører Tilsyn med disse Reglers Overholdelse, men det staaer dog endnu i nær Forbindelse, dels med Folkekirken, dels med Kommunen. Dets Forbindelse med Kirken er dels indvortes, reel, dels udvortes, personel. I førstnævnte Henseende kan bemærkes, at den lutherske Religion er en af de vigtigste Undervisningsgjenstande i Almueskolen, medens de fra Folkekirken afvigende Trossamfund selv maa sørge for deres Medlemmers Børns Undervisning i Religion, s. Adn. 29. Juli 1814 for Kjøbstaden § 29, jfr. § 26, for Landet § 22, jfr. § 19, Fdn. 20. Marts 1844 § 6, Lov 13. April 1851 § 11, 2. Mai 1855 § 1, 29. Dec. 1857 § 1 (Lovs. S. 455), 30. Sept. 1864 § 1, hvorfor der ogsaa tilkommer Kirken en Medvirkning ved Spørgsmaalet om Autorisationen af religieuse Lærebøger, s. Bkg. 3. Okt. 1856. Den nære Forbindelse mellem Konfirmationen og Udskrivningen af Skolen, der tidligere bestod efter Adn. 29. Juli 1814 for Kjøbstaden § 32, for Landet § 25, er betydeligt løsnet ved Lov 2. Mai 1855 §§ 3, 4, jfr. Lov 13. April 1851 § 11.

Den udvortes eller personelle Forbindelse viser sig deri, at Kirkens Embedsmænd tillige ere Skoleembedsmænd eller dog føre Tilsyn med Skolevæsenets Bestyrelse. Saaledes er Kirkesangerens Post paa Landet og i Kjøbstæderne stedse forbunden med Skolelærerens, s. Adn. 29. Juli 1814 for Kjøbstæderne § 52, for Landet § 61, Lov 8. Marts 1856 § 15. Den ordinerede Kateket er tillige Førstelærer ved Borgerskolen i Kjøbstæderne, s. Adn. 1814, for Kjøbstæderne § 10, jfr. dog nu Lov 8. Marts 1856 § 14. Præsten er for Skolesagers Vedkommende Medlem af Sogneforstanderskabet paa Landet (Lov 6. Juli 1867 § 16), og af Skolekommissionen i Kjøbstæderne og i Kjøbenhavn, s. Adn. 13. Aug. 1841 §§ 2, 12, 14, Lov 22. Marts 1855 § 2, Adn. 1814 for Kjøbstæderne § 6, Lov 29. Dec. 1857 § 2 (Lovs. S.455) (Lov 26. Mai 1868 § 14, S. 294). Provsten er Medlem af Skoledirektionen og Amtsskole direktionen, s. Adn. 1814 for Kjøbstæderne § 5, for Landet § 34, Lov 8. Marts 1856 § 6, 29. Dec. 1857 § 1. Biskoppen fører ved sine Visitatser et nøie Tilsyn med Skolevæsenets Tilstand, s. Adn. 1814 for Kjøbstæderne § 12, for Landet § 42, og har en væsentlig Andel i Kaldsretten til Skolelærerembeder, s. Skr. 19. Jan. 1850, Lov 8. Marts 1856 § 9, og endelig er Overbestyrelsen af Skolevæsenet samlet under det samme Ministerium, som har Overbestyrelsen af Kirkevæsenet.

Fremdeles staaer Skolevæsenet i nær Forbindelse med Kommunen, idet denne har en væsentlig Indflydelse paa Skolevæsenets lokale Bestyrelse, jfr. ovenfor om Kommunalvæsenet, og bærer de dermed forbundne Udgifter, hvorfor Skolevæsenet ogsaa jevnlig betragtes som et kommunalt Anliggende.

2. Den danske Lovgivning hjemler Skoletvang, idet Forældrene ere forpligtede til at drage Omsorg for, at Børnene erhverve et vist Minimum af Kundskaber. De ere derfor, forsaavidt de ikke paa anden Maade sørge for Børnenes fyldestgjørende Undervisning, hvorom nedenfor, forpligtede til at lade dem besøge den offentlige Skole og navnlig Almueskolen, hvilken Forpligtelse ogsaa med en Modifikation af Hensyn til Religionsbekjendelsen paa hviler Medlemmerne af de fra Folkekirken afvigende Trossamfund, s. Lov 13. April 1851 § 11, Kskr. 11. Jan. 1817. Forpligtelsen til Skolegang indtræder med det fyldte 7de Aar, s. Adn. 1814 for Kjøbstæderne § 14, for Landet § 7, Adn. 20. Marts 1844 § 45, jfr. Lov 8. Marts 1856 § 1, og vedvarer, indtil de fornødne Kundskaber ere erhvervede; dog kan Barnet ikke udskrives, før det har fyldt sit 13de Aar, og det skal udskrives, naar det har fyldt sit 15de Aar, s. Lov 2. Mai 1855 §§ 3, 4, ved hvilken de tidligere Bestemmelser, hvorefter Barnet ikke fuldstændigt kunde udskrives af Skolen, før det var konfirmeret,s. Adn. 1814 for Kjøbstæderne § 32, for Landet § 25, Adn. 1844 § 46, jfr. Lov 13. Apr. 1851 § 11, ere forandrede. Overholdelsen af den omhandlede Forpligtelse, der ikke blot gaaer ud paa Barnets Optagelse i Skolen, men tillige paa stadigt Skolebesøg, forsaavidt ikke lovligt Forfald eller Fritagelse hjemler Udeblivelsen, s. Adn. 1814 for Kjøbstæderne §§ 24, 33, jfr. §§ 20, 21, 22, for Landet §§ 17, 26, jfr. §§ 12, 14, 15, Adn. 1844 § 33, jfr. § 31, Lov 2. Mai 1855 § 2, sikkres ved Mulkter, der af Skolebestyrelsen paalægges Forældrene, s. Adn. 1814 for Kjøbstæderne § 24, for Landet § 17, Adn. 1844 § 33, og i fornødent Fald ved anden Tvang, navnlig Fratagelse af Børnene, s. 3. 18. 7, Adn. 1844 § 34.

Forpligtelsen til at besøge den offentlige Skole bortfalder for de Børn, hvis Forældre eller Værger erklære selv at ville sørge for deres Undervisning, uden at særegne Betingelser med Hensyn til Lærerne ere fornødne, s. Lov 2. Mai 1855 § 1, Lov 29. Dec. 1857 § 4 (Lovs. S. 455), Smh. med Adn. 1814 for Kjøbstæderne § 25, for Landet § 18, Adm. 1844 § 47. Kontrollen føres derved, at Børnene ere pligtige at møde ved hver ordentlig Examen i Distriktets offentlige Skole til Overhøring, og Fritagelsen for Skolegang er betinget af, at Børnene ved disse Prøver af Skolekommissionen skjønnes at besidde samme Grad af Kundskab og Færdighed i de foreskrevne Undervisningsgjenstande, som Børn af samme Alder i Gjennemsnit opnaae i Skolen, s. Lov 2. Mai 1855 § 1, Lov 29. Dec. 1857 § 4, jfr. Lov 13. Apr. 1851 § 11. Med Hensyn til Religionskundskab fritages Børnene for Overhøring, naar de fremlægge en Attest om tilstrækkelig Kundskab i saa Henseende fra en ved Folkekirken ansat Sognepræst eller residerende Kapellan eller en Præst ved et anerkjendt Trossamfund, s. Lov 30. Sept. 1864 § 1. Forsaavidt Børnene undervises i en privat Skole udenfor Kjøbenhavn, kan Examinationen under visse nærmere Betingelser foretages i Skolen selv og af dennes Lærer, s. Lov 30. Sept. 1864 § 2.

3. I nær Forbindelse med Bestemmelserne om Skole tvangen staaer det Spørgsmaal, om de Forældre, som ville lade sig nøie med det Minimum af Undervisning, som Lovgivningen fordrer, og som meddeles i Almueskolen, skulle erholde dette gratis, s. Grl. 1849 § 90 (Grl. 1866 § 85), Cirk. 10. Febr. 1838. Tidligere meddeltes Undervisningen gratis for Alle, men ligesom en grundlovmæssig Fritagelse kun tilkommer dem, der ikke have Evne til at betale, s. Grl. 1849 § 90 (Grl. 1866 § 85), saaledes kan nu udenfor Kjøbenhavn Skoleraadet paa Forslag af Borgerrepræsentationen eller Sogneforstanderskabet fastsætte et lavt Beløb af Skolepenge, s. Lov 8. Marts 1856 § 11. I Kjøbenhavn skjelnes mellem Betalingsskoler og Friskoler, i hvilke sidste kun de Børn optages, hvis Forældre erklære sig for saa trængende, at de ikke kunne erlægge Betaling, s. Adn. 20. Marts 1844 § 13. Forsaavidt særegne Skoler ere indrettede, i hvilke en videregaaende Undervisning meddeles, maa denne betales, men Betalingen er i Almindelighed lavt ansat, s. Cirk. 10. Febr. 1838, Adn. 1844 §§ 13—15, Lov 8. Marts 1856 § 5.

4. Undervisningsfrihed finder forsaavidt Sted, som det er Forældrene tilladt at lade deres Børn undervise ved hvem de finde for godt, uden at nogen Indskrænkning er foreskreven med Hensyn til Lærernes personlige Kvalifikationer, naar Børnene møde til Overhøring ved Examen i den offentlige Skole og her befindes tilstrækkeligt underviste, s. Lov 2. Mai 1855 § 1. Heraf følger imidlertid ikke, at Enhver er berettiget til at holde egentlig Skole. I Kjøbenhavn maa Ingen oprette noget privat Institut eller Skole, større eller mindre, der ikke har lærd Undervisning til Formaal, uden Tilladelse af Skoledirektionen, der bør forvisse sig om den Paagjældendes Duelighed, Læregaver og øvrige personlige Kvalifikationer, s. Adn. 20. Marts 1844 § 36, jfr. §§ 37—44, Kskr. 12. Mai 1842, 6. Febr. 1845, Skr. 22. Jan. 1852, Lov 30. Sept. 1864 § 2 »udenfor Kjøbenhavn«. Med Hensyn til lutherske Børns Undervisning i katholske Skoler, s. Skr. 17. Apr. 1862, Folkethingstid. 15 S. 2485 ff. Udenfor Kjøbenhavn har det tidligere været antaget, at til Skolehold paa Landet Amtsskoledirektionens Tilladelse var nødvendig, og at en lignende Forskrift kundegivesaf Skolevæsenets Overbestyrelse i Kjøbstæderne, s. Kskr. 8. Dec. 1821, 18. Nov. 1820, 14. Nov. 1827, 17. Jan. 1829, og Lov 2. Mai 1855 § 1, kunde neppe antages at have gjort nogen Forandring heri. Nu indeholder imidlertid Lov 30. Sept. 1864 § 2 en Forudsætning om, at en saadan Tilladelse er unødvendig, idet den foreskrevne Fremlæggelse af Vidnesbyrd om Duelighed for Distriktets Skolebestyrelse kun er fastsat som Betingelse for, at Skolen selv kan afholde Examina, der træde i Stedet for Børnenes Møde ved de offentlige Skole examina, s. ogsaa Folkethingstid. 15 S. 2392—93. Ved den anførte Lov er derhos Skolebestyrelsens Tilsyn med private Skoler væsentligt indskrænket, idet kun Indberetninger om statistiske Oplysninger kunne fordres.

I Forbindelse hermed kunne bemærkes de ved Pl. 25. Juli 1821, jfr. Reskr. 30. Mai 1823 § 7, Skr. 29. Jan. 1849, foreskrevne Indskrænkninger i Retten til at holde offentlige Forelæsninger, hvilke Forskrifter aabenbart ikke kunne antages bortfaldne ved Grl. 1849 § 93 (Grl. 1866 § 88).