Spring til indhold

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Sebastian Popp Kiøbenhavn


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf/5 Titelside-670

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger 09 Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. III Deel. Som indeholder K. Christian VI Frr. fra 1730 til 1746. Anden Udgave. Siebenbaon, 1795. Trykt hos Sebastian popp. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf/6 Christian VI Forordninger' Anordn. fra 1730 til 1746. 1730. nordn. Om Sorge: Klæder for H. M. Kong Fride: 17 Oct. rich den IV. p. 3. Fr. Om Ringen og Forbud paa Spil og Leeg. p. 4. 17 Oct. Høieste Rets Patent for 1731. P. 5. 17 Oct. Fr. Om Land Militiens Ophævelse i Danmark; 30 Oct. Saasom samme ved Misbrug er bleven baade Landet i Almindelighed og det unge Mandskab til næsten utaalelig Byrde. Saavel National: Infanteriet som Dragonerne forløves, men Chefs og Officererne blive staaende til nærmere Anordning. (See Fr. 4 Febr. 1733). P. 12. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1731. p. 13.3 Nov. Fr. Om Korn-Skatten i Danmark for 1731. p. 38. 3 Mov. Patent weg. d. Korn Ausschreibung in Schleswig, 13 Nov. Holstein u. Pinneberg f. 1731. P. 46. Pl. Hvorved Pat. 21 Dec. 1729 ang. Qvægs &c. 11 Dece Indførsel i Henseende til Danmark fornyes. (Ophævet ved Pl. 24 Nov. 1732). P. 47. Samme paa Tydsk. (cfr. 24 Nov. 1732). p. 48. 11 Dec. Fr. Om Rangen. (See Fr. 14 Oct. 1746). P. 49. 13 Dec. Fr. Om Matricul-Skatten &c. i Danmark f. 1731. 13 Dec. P. 56. Fr. At det unge Mandskab, som fra Land Mili: 15 Dec tien er dimitteret, ei maae antages ved de gevorbne Res gimenter, før de deres Tieneste hos Proprietairerne eller Bønderne, hvor de tiene, lovlig have opsagt, og Fardag III Deel. 2 som Fr. om de fra L. Milit. dimit. 15 Dec. kommer. (See Fr. 14 Sept. 1774. 40 og 20 Jun. 1788. 34 ). P. 59. 30 Dec. 1731. Fr. Hvorved det Privilegium, som ved Frr. I Jun. og 20 Aug. 1726 har været Khavn alene forundt, ang. Oplags Frihed paa de 4re Species, ophæves (saasom samme ei har tilbragt Khavn den forønskte Nytte, men derimod hindrer de andre Stæders Indvaanere i deres Hans del og Næring); saa at alle Kg!. Undersaatter i begge Riger og Fyrstendommene maae, saavel fra første som anden Haand, med egne eller fremmede Skibe lade afhente og her i Landene indføre alle Slags Varer, hvormed de vil handle, for saavidt de ikke ved andre derom udgangne Frr. ere forbudne at indføres; da det og, saavidt Hans delen med Hamborg angaaer, forbliver indtil videre ved de derom giorte Anordninger. (See Pl. 3 Jul. 1736, Fr. 4 Aug. 1742. 2 og 3 § og 6 Maj. 1771). p. 60. 5 Jan. Conceßion Hvorved Hos M. Dr. Sophia Magdalene 5 Jan. 5 Jan. overdrages frie Disposition over Perlefangsten i Norge. (efter Fr. 28 Maj. 1718). P. 3. Patent. Ang. Gen. Pardon for det fra Land-Mis litien i Danmark og Norge undvigte Mandskab, at de sig uden Tiltale for Desertion, Vorned- eller Fødestavns Rettighed, paa Landet eller i Kiøbstæderne maae nedsætte. P 4. Fr. Ang. Politiens Administration og de Commercien vedkommende Sagers Paakiendelse i havn. Cancel. p. 5. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. om forbedret Politie Indretning 5 Jul. 1793 (*). cfr. Fr. 15 Jun. 1771. 7 § og det der anførte Rescr. 20 Aug. 1772. Gr. (*) Saa, va ved Jnstruction for Politie Mesteren i Khavn af 24 Mart. 1741 (som tillægger bam mere Mon dighed, Fr. ang. Politiens Adminifte. Gr. Saasom Kongens Hensigt ved det i Sr. 22 Oct. 5 Jan. 1701 indrettebe polities og Commerce Collegium ei altid til Khavné Indbyggeres Sikkerhed og en god Ordens ea Sfits Handrhævelse er opnaaet, bliver samme herved ophævet, og derimod Politiens Administration igien overdraget Magistraten i Khavn, som samme tilforn har været anbetroet. 21 2 Magis bigbed, end ban tilfern bavde) hvis fornemße Ind bold er felaende: 1) anartige teneftefolf, som ikke kan betale de af Politiemefter i Følge Pol. Fr. 22 Oct. 1701. 3 Cap. 65 tilkiendte Boder, skal ved hans Sigelfe efter Sagens Beffaffenhed straffes paa Kroppen enten med Fængsel paa Band og Bred, Gabeftoffen, Span Kappe eller Arbeide i Spindehuset paa nogen Tid. 2.) Han haver og Magt efter Loven at kiende imellem Hosbonder og Tienestetoende, naar for ham flages, at nogen har lovet eller antaget Tieneste, og den ei i rette Eid tiltraadt; saavelsom om nogen forinden rette Fare dag uden fin Hosbonds eller Herskabs Samtokke er viget eller undløbet af fin Tieneste; liaesom han og skal kiende paa Tienestefolks Slager over, at de uden lovlig Aarsag ikke i virkelig Tieneste ere imodtagne eller i urette Tid bortjagede (cfr. Pl. 3 Dec. 1755). 3.) Klager nogen for ham af onde Mennesker at være bedragen eller beftiaalen, og begierer Politiens Hielp til at faae de fyldige Dovcbmand, Halere eller edvidere pangrebne, eller og at de paa Politiefemmeret maae indkaldes til Forber oa Examination, ba skal Politiemesteren pligtig være (dog paa Klagerens Ansvar, efter Loven, om han nogen uffiellig figter og beskylder) paa Politiekammeret at indkalde de i Klagen navngivne Personer, samt dem, som ved deres udsigende findes i Sagen implicerede, til Forber og Eramination; behøves der og Vidner i flige Sager at føres, da maae de og paa Politiekammeret afbores; Og skal de, som saaledes angives, (Fient de ikke sortere under Stadens men anden Civil Jurisdiction) samt hvis Bidner til Oplysning behøves, alle være i flige, ligesom i andre Politien vedkommende Sager, plige tige efter Aftens Varsel paa Politiekammeret, i Følge Fr. 13 Maj 1702, at mede; Skulle de anklaaede og som foldige angione Perfoner udeblive, da haver Politic mefter Magt dem ved Betientere eller Bægtere at lade hente; men Vidner, som efter første Barsel udeblive, skal gives Friftlig Forelæggelse til en bestemt Tid under 2 Rdlrs Straf at møde; dersom de endda udeblive, da 5 Jan. Fr. ang. Politiens Administr. Magistraten i Khavn skal tilligemed en af de 32 and, som af dem selv dertil aarlig fan udnævnes, i alle Ting, Politie Væsenet angaaende, være i Pol, og Com. Collegii Sted, og derudi have samme Magt og Myndigs hed, som Pol. og Com. Coll. hidindtil har haft, og skal be ligeledes være authoriserede i eager, Commercien ved kommende, at fiende og dømme paa den Maade, som Pol. ba gives dem anden Gang gerelaagefie unber 4 Nr6 Straf at mode, og om de endda ndeblive, maae ban tildomme dem at betale de forelagte Boder, som firar ved Execution hos de udeblevne maae udpantes, og atter forelægge dem under lige Straf til en vis Tid at mode. 4.) Naar Forber i flige Sager paa Politiekammeret er boldet, og Bidner der ere afborte, skal Woliticmefter Slagen tilligemned Sorboret og Bionernes udsigende til Magistraten overlevere, som da frar (ifar em groft Tyverie eller Bedragerie, som dertil fan benregnes, er begaaet, eller og om den Anklagede oftere forben er be funden i Tyverie) foranstalter, at Sagen paa lovlig Maade ved Byetinget til Dom og vedbørlig Straf imod den Skyldige vorder paatalt, og at Actor og Forsvar i Sagen bliver anordnet; dog tillades, naar Sagen er om ringe Tyverie og den Skyldige ei tilforn er befunden i stig Forseelse, den Klagende og erklærer, heller at see den Stoldige ved Politiemesterens Kiendelse med en rine gere Straf til Advarsel og forbedring corrigeret, end at dermed stricte efter Loven skulle forholdes, og den Skyl dige saaledes Tyvs og uærlig Dom overgaae; at Voli tiemester da, naar den Skyldige og erklærer med hans Kiendelse i Sagen at ville være tilfreds, maae efter Sa gens Beskaffenhed tildomme den Skyldige at lide ringere Straf paa Kroppen med Fængsel paa Vand og Brod, Spansk Kappe, Gabeftok, Spindehuset eller anden vil taarlig Straf. (cfr. Rescr. 30 Jul. 1751. See Fr. 5 Jul. 1793. 15. 5.) Og paa det onde og tyvag tige mennesker, naar Klageren ikke kan eller vil bekofte deres Tiltale og Afstraffelse, ikke maatte uftraffede_bengaae, saa maae (naar Factum paa Slagerens Befoftning ved Zorber eg Bidner er beviilt) Sige Gagers Paatale eg de Skyldiges Underholdning, Waretægt og Afstraffelse, saavidt den Skyldiges Formue ei tilstræffer, tas ges af de uvisse Indkomster, eg ifald de ei ere tilstræffelige, da skal af Magistraten giores Forslag om det be bovende. 6.) Naar Debitor i de for Gields Commisfiomen forefaldende Sager vil fore Bidner det giorte Strap at Fr. ang. Polittens Administr. Pol- ogCom.Collegium derom hidindtil har været anbefalet, 5 Jan. da de, i alle dem forekommende Sager, sig efter Loven, ovenmeldte om Politiens Administration udgivne Fr. saas velsom andre udgangne rr., for saavidt de befindes here ved ei at være forandrede, skal rette og forholde. Til hvilken Ende Magistraten skal hver Tirsdag og Fredag Efterm. Kl. 2 holde Forsamling paa Raadstuen om Po- 2 3 lities at afbevise, maae samme afbores paa Velitie-Kammeret. (Ophævet ved Fr. 15 Jun. 1771 og det ved sammes 17 § anførte Rescr. 21 Jan. 1773). 7.) Politiemekteren skal i Følge Fr. 22 Oct. 1701. XI Cap. I have Di rection over Vægterne og Brandvæsenet, og skal Water Inspecteuren en Lieutenanten hver Morgen, faa fnart Basterne paa Raadbufet have anmeldet, boab Du Natten er passeret, derom give Rapport til Politics mesteren, samt om nogen af Vægterne enten formedelst Drukkenskab eller i andre Maader er befunden forsøm. melig; da Politiemester angaaende alt, hvad som er passeret eller ham tilkiendegivet, skal lade holde Forhør og fiende paa Vægternes Forseelser til Venge Mulet, Straf paa Kroppen eller til Cassation og Borgerskabs Forbrydelse, efter Gagens BeTaffenbed: 8indes Bægter Inspecteuren eller Lieutenanten forsømmelig i at have noie Opfyn med Vægterne, eller at have med nogen Bæg ternes Forseelse skeet igiennem Fingre, skal Politicmefter dem derfor til Straf og undgieltelje efter Sagens Be faffenhed for Magistraten lade tiltale; Og som Væge terne i alle Tilfælde skal staae under Politiemesters Bes faling, faa haver han at see derben, at Bægterne ei bru ges til anden Tieneste, end Stadens Nattevagt og Poli tiens Tieneste, samt hvis dem ved Fr. 26 Jul. 1683 er befalet. 8.) Om Forseelser imod Brand Ordn. See Br. Ordn. 9 Maj. 749. 62 og 64 §. 9.) Befindes vindes Versoner at opholde sig i berygtede use, om Natten at omlobe paa Gaderne, eller ved Lediggang at have opholdt sig, uden skielligen at kunne bevise, at de eie den Formue uden nogen Mands Skade sig ved Lediagang at kunne ophelde, eller at flige Folf, fiant de bave været friste, ikke i et Aar have haft nogen vis Tieneste, da skal de første Gang for Politiekammeret ind kaldes og advares, at de sig ei allene fra bernatede Huse entholde, men endog, at de begive sig i vis Lienefie til lovlig Arbeide eller Handtering at foretage; og saafremt de derefter endda befindes at have vedblevet i deres for rige Levnet og Forhold, skal han ansee og straffe dein, som Fr. ang. Politiens Adminiftr. 5 Jan. litie Forretninger og de om Commercien forefaldende Tvis ftigheder, ba enhver med sit Anliggende for dem skal inde komme til Overhorelse og Decision paa samme Maade, four i Politier og Commerce Collegio bidtil har været bruge ligt. Politiemesteren, som i alle Tilfælde fral forrette fr Embede efter Loven og Frr., skal i alle Maader for fine Kiendelser og for sit Forhold staae under Magistras ten, som fosgiangere og for Publico unyttige og fabelige golf, efter Loven, og forsende dem til Arbeide i Spindehuset. (See Pl. 3 Dec. 1755. 16:19 09 22 9). 10.) Med Laugene baser han Indieende efter vel. Srs X Cap. 11.) Klager noget Laug, at de af Fuere eller andre i deres lovlige Haandværk eller Næring imod deres Frihe der, Privilegier, Arr. eder fangs Artifler fornærmis, da kat Politiemefter uden Ophold efter den til ham ind- komne Klage lade derom inquirere og efter Fr. og Laugs- Art. fiende paa deres Forseelser, sem noget derimod have begaaet; Men ere de Anklagede eller i gorseelse befundne Militaire, skal det fra Politiekammeret meldes til Vo- Ittie Colleatum, og Sagen efter indgivne Klage eller fra Politiekammeret giorte Anmeldelse uden foregaaende ordentlig udtagen Stevning, paa samme Maade, som det med de fra Militaire indkommende Klager efter Rescr. 19 Aug. 1726 forholdes, i Volitie-Collegio fores tages og paakiendes. 12.) Have Laugs Brødre nogen Evitisbed indbyrdes, deres Haandvart og Næring ved kommende, eller om nogen Manufacturist, 8abricant eller Laugsmefter klager over nogen in Arbeiders, Svends eller Drengs onde Sorbeld, Opfærsbeb, Gliedesloshed, uflittig Eilien, Druffentab, Arbeids geriemmelse eller fligt; ligeledes em nogen Svend eller Dreng besværer sig over sin Hesbond eller Mester, samt om nogen, som Arbeide bar bestilt, flager over, at Arbeidet ikke er faa forsvarligt, som det burde, eller i rette Tid forfær diget, da haver Politiemefter, efter indkomne Klage, Sa gen at underfoge, og derudi efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682 samt de bvert Laug fær givne Laugs Art. og ellers Manufacturiler og Fabricanter enten i Almindelighed eller hver især forundte Privilegier, De troj eller derom givne Reglement at fiende og domme. (See Pl. 24 Nov. 1749). 13.) Politiemefter skal i det mindste hver 14de Dag efter Bagernes Laugs Ar. 7 S lade Bagernes Huse visitere, og lade det af dem bagede Bred vae, og hvis det befindes ikke fundt og forsvarligt banet, eller af mindre rat, eller og til boiere Prus at udsælges, end Taxten tilholder, da haver han strap at Fr. ang. Politiens Administr. ten, som sin Øvrighed, dog skal Magistraten handthæve 5 Jan. ham i fin Charges Myndighed, og ei samme lettelig og uben vigtig Aarsag tilsidesætte. Han skal giøre Nebe og Forklaring til Magistraten om alle Ting, bans Embede angaaende, hvori hans Borflaring askes og behøves, fame om alt hvad Politie Vasenet og in Specie Gadernes Res novation angaaer; Saa skal han og i alle vigtige forefom mende 2 4 at fiende alt det Brod, som bes Bageren findes, til Bernehuset forbrudt, og derforuden at domme de Skyldige til Bøder og anden Straf efter Fr.; Ligeledes haver ban at paasee, at Slagter-Taxten efter Laugets Art. 59, saavidt fee kan og billigen, saa at Publicum ikke bliver fornærmet, fættes, og i øvrigt flittig unders søge, om Slagterne, hvad heller de ere i Lauget eller frie Slagtere, holde sig Laugs-Art. og Taxten efterret telig; faafremt nogen Mislighed findes, da strax og uden Forkaansel derpaa fiende og domme. 14.) Volitiemefter maac i alle slige og andre Politien vedkommende Sager domme og straffe til 8 Rdirs Mulet, hvilke Boder Politiemefter, faafremt hans Kiendelse ikke inden 14 Dage, efterat den er affagt, for Politie og Com merce Collegio er paaflaget, og den Skyldige er her i Staden, maae lade ved sine Betientere ereqvere og inddrive; Og naar nogen formener sig, enten af Politic meter eller hans Betiente fornærmet, skal dermed efter Fr. 19 Jan. 1692 forholdes. (See Fr. 5 Jul. 1793. 9, 12 og 14 . 15.) Da Politiemeßer skal med al Flid besorge Stadens Gader & Renovation, Broelæg ning og Vandfald, samt Beienes Reparation paa Stadens Grund, saa bor Magistraten, i alt hvis dertil uds fordres og efter Frr. af ham foretages, være ham be bielpelig og bandthree bam i fin Charaes Myndigbed, faa at ban ifte af Magistraten i fine Forretninger skal dependere, uden for faavidt nogen finder sig derved for nærmet, og derover for Magistraten vorder paaflaget, og han efter Fr. 5 Jan. 1731 er pligtig at giore Rede, naar hans Forklaring behoves, eller han forlanger Ma gifratens Betænkende og Resolution. 16.) Befindes nogen uden billig Aarsag at have flaget over, enten med ubillige Beders Paalæg, Arrest eller i andre Maader af Politiemefter at være ferurettet, da bor Magistraten ten, som saaledes u billigen haver flanet, med ydermere Mulet oa Straf derfor anfce. 17.) Enhver, som i de Bolitien vedkommende Sager haver noget for Maaistra. ten at flage, stal, ligesom det ve. Volites og Commer ce 5 Jan. mende Sager, som fan taale Forhaling, og hvorom han kan drage noget Betænkende, consulere Magistraten, foredrage de Sagens Deflaffenhed, og derpaa til fin Efs terretning tage deres skriftlige Resolution. Den er Sa gen af den Vigtighed, at Magistraten ei derpaa ter resols vere uden Forespørgsel til Kongen, skal de indsende Po litiemesterens til dem indgivne Memorial med deres Bes tankende tilKgl.Resolution. Politiemesteren maae domme paa 4 Lod Sølvs Værdie og ei høiere, hvorfor de Sa ger,

ce-Collegii Instruction as art. 1708 er anordnet, selv enten mundtlig eller skriftlig fin Sag fremfore, og ingen Procurator tilfærdes, Gagerne for Retterne at an tage eg agere, undtagen i de Sager, som betræffe Straf paa cen eller Legemet til Beiemmelfe, faa on dem, som ere af 30 Lod Solvs Værdie; Og skal Magistraten bruge al lid, at Sagerne ei komme i lana Forhaling, men at saavel Juftitien som Erecutionen med god Prom titude bliver forvaltet. 18.) Paa det Laugs- og andre Politiesager, hvor nogen formener sig enten ved Polities amefters Kiendelser og Forretninger eller af hans Betiente fornærmede, desto hattigere og med desto mindre Bes kostninger maatte afgiores, maae flige Klager free ved Memorial, og Sagen derefter, uden ordentlig Stev ning, af Magistraten foretages og paakiendes. 19.) Li gesom Politiemefter efter Fr. 22 Oct. 1701 selv antager og instruerer Politie-Betienterne, maae ban og lige ledes, for at holde dem i god Orden, selv straffe dem, som findes efterladne, egennettige, ubeskeedne i deres Forretninger, eller til Druffenitab bengione, med Penge Mulct, Arrest eller Caffation efter Sagens Beskaffenhed; Dg vil Stongen et alene være betænkt paa, at Polities Fuldmægtigen og Protocollifken, naar de i nogle ar vel og trolig have forrettet deres Tieneste, tan i Følge Rescr. til Politiemester 5 Jan. 1731 efter Politiemesters Forestilling til andet Embede befordres; men især skal saavel disse tvende, som de øvrige Politiens Betiente, naar de bave tient i 8 a 10 Mar, og ellers ned tilberlig lid og Troskab bave opfort sig, nyde de Tieneser eller Bestil linger, som ved Staden vacant blue, og dertil frem for andre af Magifiraten forfremmes. I ovrigt skal Volitiemefter rette sig efter Fr. 22 Oct. 1701, samt de siden derom gangne Frr., og ellers have tilborlig Opsyn med, at alle Frr. Volition yetrommende, som bam under Cancelliets og Gen. 2. Dec. og Commerce Collegii Segl tilstilles, af alle uden Persons Anseelse efterleves. Fr. ang. Politiens Administr. ger, som overgaae 4 lod Sølv og indtil 10 Rolt, skal 5 Jan. indstevnes for de 2de Raadmænd i den liden Commission, og ved deres Kiendelse forblive uden videre Appel. MenBo der eller andre vigtigere Tilfælde, der overgaae 10 Rdlrs Importance, skal for Magistraten til Paakiendelse inds stevnes og af dem indtil paa 66 Lod Sølvs Værdie paas dommes uden Appel. Hvad som overgaaer 66) Lod Sølvs Værdie skal efter Loven indstevnes for Hoieste Ret, ligesom der hidtil angaaende Polities og Commerce - Cols legii Domme er bleven forholdet. (See Fr. 5 Jul. 1793. 12 §). Naar nogen Militair i en eller anden Maade forseer sig imod Politic-Fr., skal Magistraten nogle Offis cerer adjungeres, nemlig, naar Sagen angaaer en af Lands Etaten, da en Oberstlieutenant, en Major og en Land- Cepitain, og naar den angaaer en af Spe: Etaten, da en Commandeur, Commandeur Capitain og Soe Capitain, som dertil, Land Officererne af Commendanten og Sse Officererne af Ober: Admiralitetet, paa I, 2, 3 eller flere Maaneder alternative skal udmeldes, og efter deres Tour commanderes, saa at de til den Ende indfinde sig hos Magistraten, naar de ved Præsidentens Bud blive tilsagte. Og skal ellers de Militaire i alle Politiesager, af hvad ringe Værdie de end ere, naar derover først paa Politiekammeret af Politiemester i en dertil af den, Milis taires Chefs commanderet Officeers Nærværelse er holdet Forhør, for Magistraten og de dem adjungerede Officerer lige indstevnes, og der in prima inftantia lide Dom efter Sagens Beskaffenhed; da ingen af de Militaire, end ikke af de trende Garder (*), maae undslaae sig, men skal uden nogen Erception og under vedbørlig Straf der møde, og A 5 i Øvs (*) Men i Følge Rescr. til Politiemefteren af 30 Jul. 1734 maac Vol. Mester ei befatte sig med nogen af de ved Liv Garden til Heft staaende Personer, eller dem for IO Fr. ang. Politiens Administr. 5 Jan, i øvrigt skal det med Appellen til Høieste Ret i disse Sager, ligesom med de andre, forholdes. (Noiere bestemt ved Pl. 12 Apr. 1791 *). 19 Jan. 19 Jan. Fr. Ang. Sabbathens og andre Fest- og Bededages Helligholdelse; hvorved Fr. 21 Apr. 1730 ophæves, saasom den gav Anledning til Myndighed og Egennyttig- Hed. (See Fr. 12 Mart. 1735). P. 9. Pl. At Khvns Judvaanere maae paa deres afbrænds te Pladser bygge med Grundmuur eller Bindingsværk, ligesom de det kan afstedkomme; samt at de, som inden 25 Aar, fra dette Aars Begyndelse at regne, bygge paa en afbrændt Plads, maae i den Tid være frie for Ind qvartering og alle ord, og extraordinaire Paalæg og Skate ter (Told og Consumtion, Logtes og Spreite-Skat, samt Renovations Afgiften alene undtagen.) P. II. 31 Jan. (†) Pl. Ang. en Brandkasses Indrettelse i Khavn. (See Pl. 8 Jun. 1733). Khavn 4to. 10 Febr. Fr. Om adskilligt Jordegodset i Danmark vedkommende. Og at Fremmedes Penge, som til Dan mark indbringes, maae ved Udførselen for 6te og rode Penges Afdrag være befriede. Kammer, p. 13. Gr. Jordegodsets Priis i Danmark er, ved de forbigangne Tiders besynderlige Besværlighed og adskillige derved foraarsagede Anordninger, saaledes faldet under sit rette Værd, at ikke alene dets Eiere og Besiddere derover have taget mærkelig Skade og Afgang i deres Middel og Fore mue, for de mod Pol. Fr. begangne Forseelser hverken tiltale eller dømme. Men hvis Klage indkommer over nogen, som til bemeldte Garde benberer, skal fligt strax vedbørs lig anmeldes for den commanderende Chef, som skal for. flaffe alle lagende vedbørlig Justice, og lade de Skyl dige efter Forticnefte afftraffe. Findes han herudi uvillig eller forsømmelig, maae Pol. Meier det Kongen foredrage, at derpaa kan raades Bot. (cfr. Rescr. 3 skeer. 1731). (*) Og Rescr. 11 Mart. 1757. Fr. om Jordegods i Danmark :c. II. mue, men endog de, som ellers kunde have Lyst at tilfor: 10 Febr. handle sig noget Jordegods, deraf taget Anledning at drage Betænkende, sig dermed at befatte. Paa det Jordegodset i Danmark igien fan komme i forrige Værd og Begierlighed, ophæves aldeles Frr. 4 Aug. 1728 og 16 Mart. 1725; saa at det med Restancernes Inddrivelse paa Strge Godset skal have sit Forblivende ved Fr. om Erecution 9 Jun. 1683; hvors hos befales, at naar de paabudne katter ifte af Strøe Godset til de ansatte Terminer vorde betalte, og Vedkoms mende sig i det høieste 2de Qvartalers Restancer have paadraget, skal saadant Gods strax til Kongen sequestreres, de resterende Skatter, ifald samme første Qvartal derefter endnu ei vorde afclarerede, ved Lor og Dom ufortovet indtales, og Betaling derfor søges i den derover holdte Auction. Tage vedkommende Oppebørsels: Betiente herudi nogen Forsømmelse, stal de derfor stande Kongen til Rette og være ansvarlige til al den Skade, Kongen derfor tager i sine Skatter. (See Fr. 30 Jan. 1793. 8 §). Og siønt det i Almindelighed forbliver ved Lovens Bydende, at ingen Landsbyer eller Bøndergaarde maae odelægges, saa tillades dog dem, der ved nogen fordeelagtig Forandring bedre kunde indrette og istandsætte deres Ho vedgaarde, derom at vende sig til Kongen med deres fors flag og forvente Kgl. Dispensation, naar Kongen i sine Intrader eller andre, som til nogen Indkomst af Jordes gods at nyde ere berettigede, ingen Afgang derved tager. (See Fr. 14 Jan. 1740). Paa det og Undersaatternes Credit hos Fremmede igien kan opvaagne og faciliteres, seal alle fremmede Penge, som i Danmark af nogen indføres, enten for at udsættes paa Rente, eller for at tils Figbe sig faste Grunde og Eiendomme i Kiøbstæderne eller paa Lander, være frie for den Kongen tilkommende 6te og 10de Penges Erlæggelse, saa at de og deres Ur- vinger I2 Fr. om Jordegods i Danmark c. 10 Febr. vinger ubehindret, samt foruden at erlægge 6te og rode Penge deraf, maae udføre deres i Danmark indbragte Capitaler, naar de blive tilfinds samme igien fra deres Debitorer at indtrække, eller de sig tilkiebte Grunde og Eiendomme igien at sælge og forhandle. Dog skal deslige Penge for Rigtigheds Skyld ved Indførselen anmældes alene paa Rentekammeret. 16 Febr. 16 Febr. 23 Febr. Fr. Ang. Forbudets Ophævelse paa Hoppers Ud førsel af Danmark og Norge. p. 15. Pl. Hvorved de giorte Foranstaltninger forandres, saa at enhver af Khavns Indbyggere maae forskrive, ved egne Stibe afhente eller af Skibene fiobe Muur- og Tags steen til deres Bygninger, uden at være forbundne til at lade sig samme anvise, samt at ingen skal tvinges til nogen Transport med Muur og Tagsteen fra Slesvig hertil. P. 16. Anordn. Ang. 3de Høieste Rets Commissioners Holdelse i Khavn, hver bestaaende af 3 lovkyndige Kgl. Betiente, hvilke skal paakiende alle for H. Ret indstevnte Eager, som ei overgaae 600 Rdlrs Værdie (Livs, Æres og Bestillings, Egteskabs, Odels og Herligheds, samt Kongens egne Sager undtagne). Den, som ei er fornoiet med Commissions Dommen, tilstedes Revifio Caufæ i Høieste Ret. Taber han ogsaa der Sagen, skal han af Høieste Net dommes, som temere litigans, at betale 100 Rdlr i Omkostning til Vederparten og desuden at bøde den tredie Part, af hvis Sagens Hovedstoel impor terer, ad pios ufus, eller i Mangel af Mulctens Betaling straffes med Fængsel paa Vand og Brød i en vis Tid, eller med anden vilkaarlig Straf efter Personens og Sa gens Omstændigheder. Og skal disse Commissioner vedblive, indtil H. Rets Sagerne ere komme i forrige Orden, saa at hvert Aars indstevnte Sager i samme Aar kan afgiøres. p. 18. Hoi. Heieste Nets Instrux. (†) Høieste Rets Instrux. (See Instrux 7 Dec. 1771). 23 Febr. Fol. Fr. Ant. at holde det unge Mandskab ved Jorder 5 Mart. Godset i Danmark, saasom samme ved Fr. 30 Oct. 1730 har troet sig fat i saadan Frihed, at de kunde flytte fra et Gods til et andet, sætte sig ned i Kiøbstæderne, ja end- og reise reent af Landet. (See Fr. 14 Sept. 1774 40 §). P. 24. Ingen af Bondestanden maae uden Kgl. speciel Tils ladelse af de Kgl. Lande undvige, under Straf at anfees som Fredløs, og tabe hvad Arv ham her kan tilfalde. Men hvis nogen uden Proprietairens Pas, Afskeed eller Følges Seddel, samt Skudsmaal efter Fr. 19 Febr. 1701 begis ver sig fra det Gods, hvor han lovlig boer eller tiener, skal han, esterat paa ham som en Rømnings Mand er taget Dom, paagribes og til Godset hiemføres. Dog maae de træde i Kgl. Tieneste til Lands eller Bands efter Fr. 15 Dec. 1730, samt faste Gaard efter 2. 3-19-9. Kammer-Pl. Ang. Cron-Lagiens Oppebørsel ved Told: 7 Apr. stederne i Danmark og Norge. Naar vedkommende ei have Erener in Natura, skal Oppebørsels-Betienterne nøics med Courant med 5 p. C. Lagie. (cfr. Pl. 17 Apr. 1719 og Fr. 23 Nov. 1737. See Told N. 1768. 10. Cap. 1 §). P. 27. Patent om den extraord. Bededags fremdeles Hel: 10 Apr. ligholdelse i Danmark og Norge; som igientager Fr. 27 Mart. 1686 og 11 Apr. 1702. p. 28. Fr. At Sorenskriverne og andre Skifte For: 21 Apr. valtere i Norge skal, under deres Embeders Forbrydelse, saavel over andre deres Embeders Forretninger i Almindes lighed, som især over Skifterne, holde rigtige igiennem dragne og forseglede Protocoller; og naar samme ere fulds skrevne, skal de dem til vedkommende Stiftbefalingsmand inde Fr. om Skifte Protocoller &c. i Norge. 21 Apr. indlevere, og nye Protocoffer igien udtage (forandret ved 30 Apr. 25 Maj. 15 Jun. Fr. 19 Aug. 1735. 25 0); Samt desuden ved Aarets Slutning til vedkommende Øvrighed levere en rigtig Er tract af alle de Skiftebreve, som af dem ere udstedte, paa det deraf kan sees, hvad der er forrettet og endnu staaer tilbage, og hvad Arv enhver er tilfalden, særdeles de Umyndige, for hvilke Værger skal beskikkes. (Saasom Sorens skriverne og andre, der ere anbetroede at forvalte Skifter, ikke saa accurat, som de burde, holde deres Skifte- Protocoller, ei heller tilbørlig give Stifte: Forretningerne bes frevne; hvorover Arvingerne imellem hinanden saavelsom Creditorer og Debitorer i Stervboerne, formedelst Mans gel af rigtige Skifte-Forretningers Udstædelse og de behø rige Protocoller, om deres Arv, Eiendom og Udlæg efter Lod Seddeler ofte geraade i vidtløstige Processer og Dis spyter. *). Cancel. p. 29. Ordon. Wegen der geworbenen Infanterie. (See Fr. 3 Aug. 1763). P. 31. Anordn. hvorledes herefter skal forholdes med de Sas ger, til hvis Afhandling Kongen bevilger Commissarier; som fastsætter, hvorledes de i Cancelliet herefter erpederede Commissoria stal clausuleres. (See Pl. 14Jun. 1771). P. 40. Confirmation paa de Reformeredes Privilegier. (See Priv. 15 Maj. 1747). P. 44. 22 Jun. (†) Reglem. om Skyden i Slaaden. (See Sve: Kr. Art. Br. 8 Jan. 1752). Khavn 4to. 22 Jun. (†) Seglem. wornach bey d. Dänischen, Norwegis schen und Holsteinischen Artillerie Corps zu Friedens: Zeiten für Unteroffic. u. Gemeinen die Gage im Militairs Reglement eingeführet u. ihnen gereichet, auch Obers u. Untermondirung angeschaffet werden soll. (See Fr. 3 Aug. 1763). 4to. Same (*) Cfr. C. Br. 16 Aug. 1788. Reglem. f. d. gew. Infanterie. (†) Samme for det gevorbne Infanterie. 4to. 22 Jun. (†) Samme for Grenadeer: Corpset. 4to. 22 Jan. (†) Samme for det gevorbne Dragon-Regiment. 4to. 22 Jun. (†) Samme for Cavalleriet. 4to, (†) Samme for Livgarden til Fods. 4to. 22 Jun. 22 Jun. Pl. Ang. inden hvad Tid de, som have indstevnt Sa: 26 Jun. ger til . Ret, sig dermed hos Justitiarium skal mælde, for at erfare, hvilke der skal henhere under H. Ret selv, og hvilke der skal paadømmes af de ved Fr. 23 Febr. anordnede Commissioner. P. 54. Laugs Art, for Garverne i Khavn. (dog 3 Aug. Skomagerne sammesteds i deres Garverie ei herved at præjudiceres). Cancel. p. 57. 1.) Ingen maae sig af Garver: Haandværk ernære, enten ved selv at arbeide, eller Svende og Drenge derpaa at holde, førend han har vundet sit Borgerskab og i Laus get er indskrevet, under Straf Iste Gang af 4 Rdlr, 2den Gg. dobbelt og 3die Gg. tilligemed Bodernes Betaling at have forbrudt alle de garvede og ugarvede. Læder Varer, som hos ham findes, Politiemester, Lauget og Conventhu sets Fattige til lige Deling. 3.) Oldermanden mane med 4 af ham udnævnte Mestere ved Politiemesterens Assistance udsøge dem, som giøre Lauget Indpas i deres Haandværk og Næring, og af dem oppebære bemeldte Straf; men hvis de den ikke strap betale, maae de uden Henseende til deres Jurisdiction citere dem til Politickammeret, og, hvor de antreffes, lade dem henføre i Stadens Ar resthuns, indtil de rette for sig. 5 og 6.) Er ophævet ved P. 25 Oct. 1734. 13) Ingen Garver maae hol de Læder fal, uden paa det Sted, som han selv holder sin Boepal. Pl. At Fugle Vildts Freedning i Trundhiems Stift 10 Aug. maae udsættes aarlig fra I Mart. til 1 Maj. (cfr. Fr. 2 Wart. 1730. Ophævet ved Fr. 5 Febr. 1744). P. 5. Pl. 17 Aug. 17 Aug. 14 Sept. 14 Sept. 6 Oct. 6 O Pl. ang. Kongsbergs Solv Værk. Pl. Ang Kongsberg Sólv Værk til Participan tere at afstaae enten til Forpagtning eller Eiendom. De Lysthavende kan melde sig samt de Conditioner, hvorpaa de vil indtræde, paa Rentekammeret. p. 66. Samme paa Tydsk. p. 67. Pl. Ang. Negotiens videre Fortsættelse paa Grón land. De som have Lyst i et Compagnie at interessere, fan melde sig i Sse Etat. Een. Commissariat, da Kone gen selv vil intereffere i Compagniet og meddele det en fa vorabel Octroj, i Anledning af de fra Grønland indsendte Forslage og deres egne Projekter. p. 69. Fr. Om en Bededags og Taksigelsesfests Holdelse i Khavn aarlig d. 23 Oct. (Ophævet ved Fr. 26 Oct. 1770). P. 71. Høieste Nets Patent for 1732. P. 72. Fr. Ang. de Fattiges Vasen i Danmark. Cancel. p. 79. Nøiere bestemt ved Fr. 18 Mart. 1778 og Fr. for Khavn 9 Mart. 1792. (*). Gr. Ved det Frr. 24 Sept. 1708 og de derved føiede Anstalter, deels formedelst de indfaldne vanskelige Tider, deels formedelst Vedkommendes Forsømmelse, ikke vedbørlig ere efterlevede, ere Undersaatterne, saavel i Khavn som i de andre Kiøbstæder og paa Landet, meget besværede af fremmede og andre Betlere, som ei ere rette Almisselemmer, men selv funde fortiene deres Brød. Begge Frr. 24 Sept. 1708 fornyes og igientages, og skal der især strap giøres Anstalt, at de med nogen specs taculeus Skade behæftede og ellers alle andre Betlere fra Gaderne og Landeveiene bortskaffes, og stedse neiagtig Opsigt haves, at de sig ei efterdags der lade finde. (cfr. Pl. 30 (*) See og Rescr. 5 Sebr. og 5 Mart.] 1734 samt 6 Tov. 1739. Fr. om Fattig Væsenet i Danmark. 30 Jul. 1745): Til hvilken Ende alle udenlandske Bets 6 Oct. lere stear sal bringes ud af Landet, og i hver Stad og hvert Sogn giores Anstalt, at de fremmede Betlere, som ei der hiemmehore, i Følge bemeldte Frr., vorbe ben førte til det red eller Sogn, hvor de bor at vare (*); 09 (Selge Rescr. 14 Sept. 1736 (til Stiftamtmændene i Danmark) al Betlere, som have i 2 Aar opholdt sig paa et Sted, holdes for samme Steds Fattige, endient de have Hiemme paa et andet Sted, og altiaa forfleges der, hvor de have opholdt sig 2 Aar; Andre Betlere, som have Diemme i Danmark og ei opholde sig 2 Aar paa det Sted, hvor de paagribes, skal befordres efter lovlig holden Examination, som medfølger, fra Amtet til Amtet, hvor de befindes at hiemhere. De udenrigs Betlere (enten be bave Diemme i Norge, Cles. via og andre Kgl. Lande, eller ogsaa ere ganffe fremmes de,) skal skikkes paa samme Maade med en lovlig holden Examination til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark, hvor der tilligemed skal følge for en oren Perion 4 Rdlr, og for et Barn indtil 12 Aar 2 Rdlr; imod hvilke Venge Directeurerne skal tage oa befordre faadanne Personer ud af Riget til de Steder, hvor de have Hiemme, i Norge, Slesvig eller andre Kgl. Provintfer. Og skal Directeurerne anordne et vist Sted i Fyen og et i Jylland, for de der værende Bettere, hvor fra Directeurerne siden kunde lade den befordre til deres Hiem. De Betlere, som ei have Diemme i Kongens Riger og lande, ffiffes paa ovenmeldte Maade alle til Khavn, og befordres fiden af Directeurerne for de Kats tiges Væsen, til Bands eller hvorledes det best kan lade sig giore, ud af Kongens Niger og lande, saafremt der ei findes iblant dem stærke og dygtige til Arbeide, hvilke med Tiden, naar et Arbeids- eller Raspehuus er indrets tet, dertil kan gives og bruges. Dog er dette noget fors andret ved Rescr. 10 Maj. 1737 til Stiftamtmændene i Danmark, (hvorhos dem blev tilsikket Gienpart of Rescr. 15 Apr. 1737 til Ober Retten i Gottorff, Regier. Cancell. i Glykstad, Ober App. Retterne i Pinnes berg og Altona, samt Administratoren over Gr. Nangau, som ertenderer d. 115 af Fr. 7 Sept. 1736 ang. Betleriets Afskaffelse i Slesvig Holfteen) hvilket befaler: at de sig i Danmart befindende og i Spekendommene Slesvig Holfteen og dertil herende Lande fødte Betlere skal, naar de sig her i Danmark paa et Sted, faasom i et Amt, Herred eller Sogn, udi 2de Aar (til Datum af ovens III Deel. meldte Fr. om Fattig - Vasenet i Danmark. Og skal derimod enhver Stab og ethvert Sogn underbel de og sørge for sine Fattige og rette Almisselemmer saa ledes, meldte Rescr. nemlig den 15 Apr. 1737 et vigne) bave opholdet, der samme steds forblive og som der hiemme borende Fattige forforged, men at derimod de, som ikke her i Danmark i 2de Aar for bemeldte Datum paa et Sted, saasom i et Amt, Herred eller Sogn, have været, endiont de sig faa længe eller længere i Danmark, hvor de antræffes, havde opholdet, skal dog ikke destomindre derfra, fra et District til andet, og til Grændserne af Slede vig Holsteen henbringes, og der til nærmeste Dorighed overleveres; dog at paa det Sted, hvor de i Danmark antræffes, skal angaaende deres Ophold anftilles et For hør ved Retten, hvilket med dem i troværdig Form skal sendes, tilligemed 4 Rdlr for en voren Betler og 2 Rdlr fer et Barn under 12 Aar, som det Steds Fattiges Staffe, Hvor Betleren tører hiemme og siden skal forsørges, for Antagelsen skal tilfalde; Svo fore hver Stiftamtmand overalt i sit Stift skal strax giore den Anstalt, at det med slige Betlere paa forbemeldte Maade forholdes; samt at de Betlere, som fra det Slesvig-Holsteenske blive overs førte, af vedkommende vrigheds Betiente uværgerlig imodtages, og derfra videre, fra Amt til Amt, til deres Hiem eller Fobeßted befordres; 3 ovrigt forandres Reier. 14 Sept. 1736 saaledes, at naar en Betler fra Dans mark til det Slesvig Holsteenske skal henføres, saa skal de 4 og 2 Rdlr, isteden for at imodtages af Fattig Veienets Directeurer, følge med Betleren og leveres til næste vrighed i det Slesvig-Holsteenske, som Betleren imodtager. Hverimod de Fattiges Directeurer ikke beserge saadan Betlers Befordring, men samme ffal, for at feare Befestningen, free af vedkommende Stiftbefalings mand og Amtmand fra Amt til Amt, indtil Betleren i det Slesvig-Holstcenße til næste Curigbed er bleven leve ret; Skulde ellers i Danmark befindes Betlere, som ikke hiemmehøre eller ere fødte under Kongens alene tilbo rende Dominio i det Holfteenske, da forholdes med samme, som med andre fremmede Betlere efter Rescr. 14 Sept. 1736. Videre er det ved Rescr. 19 Sebr. 1745 til samtlige Stiftamtmænd i Danmark (i Denkeende til fremmede Betlere, især Italiener og andre, som oregive enten selv at have været fangue i Tyrkiet eller at have deres Benner der, til hvis Indløsning de sege Almiffe) befalet: at ved alle Færgeftederne skal foranstaltes, at Vedkommende berefter note bave Indseende med, at ingen fremmede Betlere indsnige sig her i Riget, især forom meldte Italienere; Og da Kongen, i Fald nogen af flige fremmede Betlere i Provintferne autreffes, som ville passere Fr. om Fattig Væsenet i Danmark. ledes, at de ei af Rød og Elendighed skulle omkomme, i6 Oct. hvilken Henseende 2-22-75 om Fattighuses Opbyg gelse paa Landet igientages, saa at Vedkommende skulde have alvorlig Indseende, at saadant stricte og uden Ophold efterleves (*); Og da Skippere og Færgemænd ofte her til Landene, samt fra Sted til andet, overføre fremmede og andre Betlere, skiønt dem sligt ved, adskillige forhen ergangne Kgl. Befalinger, endog under deres Embeders og Fartøiers Forliis, forbydes; Saa blive disse Befalinger og Forbud i alle Maader hermed igientagne, og mage. desuden ingen inden eller udenlands Skipper eller Færgemand til Overførsel antage fremmede og ubekiendte Personer, forend de fremvise fra Vedkommende rigtigt Pas og Skudsmaal, som ei skal være indrettet eller ældre, end for den ene Reise, som de sig frem og tilbage foretage; Og skulde nogen inden eller udenlands Skipper have med sig lige Folk, som ei med bemeldte rigtige Pas og Skudes maal ere forsynede, da maae de ei komme fra Stibet, men de skal der holdes paa Skipperens Bekostning under fisker 22 pasfere Fæstningerne, vil igiennem Krigs Cancelliet lade Commandanterne beordre, at lade samme Betlere ans bolde og til Magistraterne levere; Saa befales og Stiftamtmanden at tilholde Magistraterne, strap at besørge faadanne Betleres udførsel ud af Riget, saavelsom og at see derhen, at de blive paagrebne, naar de om deres Nærværelse vorde vidende. Og maae (i Følge Rescr. 28 Jun. 1737 til samtlige Amtmænd i Danmark) Kroes eller Vertshuusmænd ei taale eller tillade, at Betlere sig hos dem enten opholde eller indsinde, men skal fray, under en vis Straf, saadanne Betlere til Sognefogden levere, da der siden skal omgaaes med dem erter Fr. 24 Sept. 1708. 2 § eg Rescr. 14 Sept. 1736. Endelig fastsæt ter Rescr. 16 Dec. 1735 (til Stiftamtmanden over Siellands Stift), at det med lesgiængere i alle Maader skal efter Loven og Fr. 24 Sept. 1708 forholdes; Men at de til Losgiængernes Paagribelse og underhold med videre udfordrede Bekostninger skal, ligesom andre De linquent Omkostninger, efter Fr. 26 Sept. 1732 paa Aintet eller Stitet reparteres. (*) Cfr. Canc. Br. s Oct. 1771. Fr. om Fattig: Væsenet i Danmark. 6 Oct. sikker Varetægt, indtil han med dem igien bortseiler eller skaffer dem af Landet; Og skal Toldbetienterne samt hvert Steds Øvrighed med alt dette have alvorlig Indseende, at herudi med ingen sees igiennem Fingre, men de Skyle dige vedbørligen og uden Forskaansel blive anseete og afurafs fede (*). Skulde ellers nogen af de Kgl. Betientere vide noget, som kunde befordre bemeldte Frs Execution og tiene til Trygleriers Asskaffelse, maae de frit derom indsende deres forslag til Kongen; Hvorhos alle Vedkommende alvorlig advares, at efterleve saavel begge Frr. 24 @ept. 1708, som denne Fr., saafremt de ikke ville underkastes Kongens høieste Unaade, og have deres Bestillinger for brudte, eller være anden vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed undergivne. 10 Oct. 17 08. Vdn. Wegen der Deserteurs in Schleswig, Holstein, Oldenburg u. Delmenhorst. (cfr. Mand. 31 Oct. 1740). P. 81. Fr. Om Officerernes Giftermaal. [Krigs- Cancel.]. P. 84. Cfr. Kr. Art. Br. 29 Jul. 1756. 399 § og Fund. 30 Aug. 1775. 4 §. Gr. Endeel Officerer have begivet sig i Ægteffab uden at overlægge, om de med Hustrue og Børn kunde subsistere af deres Gage, hvorover mange med en saa stor Familie ere bebyrdede, at de omsider ere forfaldne i yderste Armod. Ingen af Land: eller Sve Etaten dependerende Officerer, være sig Fendrikker, Cornetter, Lieutenanter elier Capitain Lieutenanter indtil Capitainer og Ritmestere inclusive, mane efterdags, under hvad Prætert det end være funde, indlade sig i Ægteskab, forinden de af Sve :Eta ten have anmeldt det for Admiralitetet, og de af Land- Eraten (*) Cfr. Rescr. 26 Aug. 1735 eg 9 Oct. 1744. Fr. om Officerers Giftermaal. Etaten for deres Regiments og Garnisons Chefs; Da 17 Oct. den vedkommende Chef efter Pligt og i Overeensstemmels se med Kongens herved hafte Hensigt, saaledes som han med en god Samvittighed agter at tilsvare, noie skal under søge, om sligt 2gteskab kan være Reqvirenten tienligt, da ham i saa Fald af vedkommende Chef skal meddeles skriftlig Attest og Tilladelse, uden hvilken ingen Præst Herefter mare copulere nogen saadan Officeer. Forseer nogen Præst sig herimod, skal han derfor være Gen. Fis scalens Tiltale undergiven, og den Officeer, som uden sin Chefs Samtykke indlader sig i Egteskab, skal uden al Naade have sin Charge forbrudt. De hoiere i Kgl. Ties neste staaende Officerer skal, naar de i Ægteskab vil ind trade, Kongen sligt tilkiendegive, og derpaa Kgl. Reso Intion forvente. Men med Under Officerernes og de Gemenes Giftermaal skal det have sit Forblivende ved de derom giorte Anordninger. 93. Fr. Om Korn-Skatten i Danmark for 1732. P. 86. 19 Oct. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1732. P. 19 Oct. (f) Tractat med Rusland ang. Saluten til: 3° Oct. Soes (hvilken, som en stedsevarende Tractat ang. Soes Saluten og Contra Saluten, saavel i Øster: som Nord- Søen, er, i Anledning af den i Naret 1710 mellem K. Friderich IV og Czar Peter I derom oprettede Convens tions 7, sluttet ved Conferentsraad H. G. Westphas len og Greverne G. Gollovkin og 5. J. F. Osterman). [Udenl. Departement]. Khavn 4to. Er ogsaa bag i See: Kr. Art. Br. 8 Jan. 1752. 1.) Den ved nærværende Tractat een for alle Gange fastsatte Salut og Contra Salut skeer paa en ganske egal Fod, og med lige Honneurs for Flagene paa begge Cider; og begynder dens virkelige udøvelse paa Heiden 2 3 af Tr. m. Rusland om Saluten 1:4 §. 30 Oct. af de yderste Grændser af de Lande, som Puissancerne paa begge Sider have i virkelig Besiddelse. 2.) Som altsaa Indgangen i det Rigiske Hav imellem den yderste Pynt af Eilandet Øfel til Syden, og den yderste Pynt af den Churifke Vall til Norden, Doms eff kaldet, er det Russiske Riges Dominii ustridige Grændse i Øster: Ssen, altsaa fanger ogsaa der sammesteds, nemlig paa Heiden af Doms Næss, den paa de Danskes Side for det Russiske Flaa først eflæggende Salut an, og conti nuerer langs kysterne af begge Eilandene Djel og Dagse, samt langs de ganske Lif: og Estlandske Kyster hen, igien nem det Finniske av indtil Kronstad og St. Petersborg, saaledes og paa saadan Maade, at, dersom en Kgl. Danjk Krigs Flaabe, Escadre, enkelte Krigs Skibe, Krydsere, eller andre Vimpel og Flag førende armerede Fartøier, i fornævnte Farvand fra Dome Nas paa den Churiske Vall langs den ganske Lif og Estlandske kyst, og igiennem det Finniske Hav indtil St. Petersborg, en Russisk Krigs- Flaade, Escadre, enkelte Krigs-Skibe, Krydsere og andre ringere, dog Vimpel og Flag førende, armerede Fartøier begegne, eller for Anker liggende antraffe, da det Rusfiske Flag af det Danske først vorder saluteret; Men Contra Salutationen af Sufferne skeer efter denne Tractats 4 09 10 §. 3.) I Nord: Søen beholder man Interims Conventionen af 1710 til Grund, og begynder følgelig den paa de Danskes Side til de Russiske Flage først givende Salut paa Hoiden af det saa kaldede Cap, og continuerer den ganske vide Spe igiennem ind. til Mundingen af Dwina. Strømmen ved Archangel, og saavidt sig paa de Steder det Russiske Herredømme strækker. 4.) Salutationen og Contra-Salutation nen skeer paa begge Sider med ulige Lofen og egale Skud, saa at, naar den første Salut er giort med 3, 5, 7, 9, 11 eller 13 0. s. v. Skud, Contra: Salutaord:

tionen Tr. m. Rusland om Saluten 47 §. tionen eller Betaffelsen skeer med lige saa mange Stud, 30 Oct. som der er givet, dog uden at stryge Flag, Vimpel eller Top-Seil. 5.) Den paa den Russiske Side til dee Danske Flag först aflæggende Salut begynder udi Lord, Spen i Sigte af ord: Cap, og continuerer det ganske Norges og Jyllands Kyster langs indtil Wefer: Strømmen, og saavidt sig paa de Steder Kongens Herredømme strækker, samt igiennem Kattegattet ind i Øster: Søen indtil paa hiin Side Bornholm, i Sigte af denne Danse Insul, som ogsaa langs de Siellandse, Meens, Fals sters, Lolland og Femerske Kyster, indtil Trave-Strømmen, hvilken adskiller Holsteen fra det Meklenborgske, og altsaa der ved Steden giør det Kgl. Danske Dominii yder ste Grændser. Skulde det ogsaa skee, at paa Hoiden af Island og de hærsiske Eilande Danske og Russiske Krigs Skibe sig begegnede, saa vorde de Kgl. Danske Flage ogsaa der af de Russiske saluterede. 6.) I Øster Søen fra Hoiden af Trave:Strømmen, og fra Holden af Eilandet Bornholm oftverts an, til Kysterne af Provindserne Lif og Estland og det Finniske Hav, Skeer imellem begge Puissancers Flaader, Escadrer eller enkelte Krigsskibe, o. s. v., ei nogen Salut eller Con tra: Salut. Men med Coffardieskibe haver det herudinden en anden Beskaffenhed; Hvorledes med samme stal forholdes, er i 9 § aftalt. 7.) Eaa ofte den ene Puissances Krigs-Flaade, Escadrer, enkelte Orlogskibe, eller ogsaa ringere, dog Vimpel og Klage førende, armerede Far teier, seile forbi den anden Puissances Sæstninger, Cas fteller eller Soe Batterier, eller lægge sig i Sigte af samme for Anker, saa saluterer samme saadanne Festnin ger, Casteller eller See: Batterier først, dog uden at stroge deres Flag, Vimpel eller Topseil; men Contra Salutationen af samme Fæstninger, Soe Batterier og Casteller, steer med lige saa mange Canonskud, som dem 24 er 30 Oct. er givet. Tr. m. Rusland om Saluten 7:10 §. 8.) Alle Coffardie: Farere af begge Na tioner ere forbundne, naar de passere den ene eller den anden Puissances Fæstninger, Cafteller eller Soe:Batterier, at stryge deres Top: og Mars-Seil, med mindre en paakommende Storm, eller andre deslige Tilfælde, no gen sligt at giøre forhindrede; Men i saadant Fald skal Sagen strax af See erfarne Folf undersøges, paa det man kan vide, om Skylden har været hos Skipperen eller ikke. Vorder han in culpa befunden, saa kan han vel ikke for den Aarsage Skyld anholdes og i sin Reises Fortsættelse forhindres; men Factum tilsendes hans naturlige Øvrig hed, som ham da, efter Befindende og hans Forbrydelses Storlighed, uden Forskaansel lader exemplariter afstraffe, paa det ham og andre Mennesker Lysten maae forgaae til malitieusement at unddrage sig deres Devoir. 9.) Coffardie Skibene af begge Nationer, hvilke begegne den ene eller den anden Puissances ganske Krigs-Flaade, Escadrer, enkelte Krigs Skibe eller andre armerede med Vimpel og Flage forseete Fartøier, ei alene paa Ky sterne af den ene eller anden Puissances Dominio, men ogsaa i den aabenbare Søe, hvad heller de ere under Seil eller ligge for Anker, ere forbundne for dem at stryge deres Top, og Mars Seil, og fligt i en Distance af et libet Canonskud. Dersom en Coffardie: Mand herimod hands ler, vorder over ham flaget, og han, efterat ham hans Forbrydelse tilstrækkelig er bleven overbeviist, af hans nas turlige Øvrighed skarp straffet. 10.) Saasom det ogsaa ofte skeer, at Commandanterne af Fæstninger, Ca steller og Sse Batterier, saavelsom og Krydserne og vagthavende Krigskibe, for at afpreffe Coffardie-Farerne negle Penge, lade dem giore unodige Advarsels Skud; Saa blive Advarsels Skuddene vel bibeholdne, men de skal ikke betales. Officeren, det være sig Dansk eller Russisk, som herimod handler, skal, efterat Factum ham er blevet over: Tr. m. Rusland om Saluten 10-13 §. overbevist, exemplariter straffes; Men den Skipper end: 30 Oct. nu haardere, sota det er blevet overbevist, at han ved modtvillig Efterladelse af sin Devoir har givet Anledning til noget Varsels Skud. 11.) Endfkient i Inte rims Conventionen af 1710 angaaende Soe Characte rernes Salutering ei noget er blevet stipuleret; Saa er dog for nødigt befundet, for desbedre at forekomme alle Jrringer, at denne Punct iligemaade efter Billighed vor der reguleret; Og er samme saaledes blevet fastsat: Ar Charactererne til Soes af begge Parter efter enhver af begge contraherende Puissancers eger Soe Reglement vorde saluterede; Men Contra Salutationen skal skee med et lige Antal af Skud, som den første Salut har været; Dog med denne Forskiel, at General Admiralen svaver et particulair ikkun af en Capitaine commanderet Krigse Skib altid med 4, men de øvrige Flagmænd med 2 Skud mindre, end Saluten er skeet med. 12.) Dersom en af begge contraherende Parter med en anden Puissance kommer i Krig, skal sammes Commiss Sarere eller til Cas pere udrustede Skibe og Fartøier, endskiont de ogsaa efter Krigs Brug, ligesom andre Krigsskibe, vare armerede og udrustede, dog alligevel, hvad Saluten anbelanger, ikke som saadanne ansees, men være forbundne, ligesom andre Coffardieskibe, at salutere alle Flage og Vimpler førende Skibe og Fartøier, med at stryge Top: 03 Mærs Seil, og i Følge deraf ei prætendere nogen Contra: Sa lut; Men paa det ogsaa herunder ei nogen Irring skal fo refalde, saa er paa begge Sider aftalt, at saadanne Com mis Farere ei skal føre noget Flag, eller Vimpel, men alene en Kgl. Dansk eller Russisk Czarisk Gios med et Coffardie Flag. 13.) Dersom en Dansk eller Rus. fisk Krigs Flaade, Escadre, enkelt Krigsskib, eller andre armerede Flage og Vimpel førende Fartøier, ved Ankoms ften paa en Dansk eller Russisk Reed, der skulde for sig 235 finde Tr. m. Rusland om Saluten 13-16§. 30 Oct. finde et Reedens eller Havnens Herre tilhørende Krigs: Skib, og falutere samme, men siden endnu et andet ligesaadant og Stedets Herre tilhørende Krigs Skib af samme Commando, paa samme Havn eller Need, skulde komme til Ankers; Can vorder dette sidste Skib ikke salutevet, saasom Saluten allerede til det første er giort, og altsaa ei bor repeteres 2de Ganze paa er Sted. 14.) Fald et Corps Danske eller Russiske Krigs Skibe under Commando af en Flagmand, af hvad Character han og er, for sig finder paa en Dansk eller Russisk Need eller andensteds, hvor Sve: Snluten imellem begge Na tioner i Kraft af denne Tractat haver Sted, et enkelt Stedets Herre tilhørende, dog alene afen Capitaine eller ringere Officeer ført, Krigsskib, eller andet ikkuns Vimpel førende Fartøi, da er i saadant Fald blevet aftalt, at han, den fremmede ankomne Flagmand, samme for sig findende enkelte Skib ei først skal salutere, men meget mere af samme den første Salut haver at forvente, og det for medelst Disproportion af Charactererne; Men dersom sam me enkelte Skib iligemaade fører er Flag, saa vorder samme uden ringefte Difficulter først faluteret. 15.) Dersom en Dansk eller Russisk Krigs Flaade, Escabre, enkelt Krigsskib, eller andre ringere, dog med Vimpel og Flage forsynede, Fartøier, som, ved Afgangen fra en Dansk eller Russisk Reed eller Havn, ordentlig have giort den vedbørende Salut, ved contraire Vind, Uveir, Lak, eller andre finiftre Tilfælde, blev nødt til igien at vende tilbage, og paa forrige Sted at komme til 2nkers, saa Skeer ei nogen nye Salut, saasom den allerede er bleven giort, og ikke bør repeteres. 16.) Skulde det imod Formodning og begge contraherende Puissancers Inten tion fee, at en Dansk eller Russisk See Officeer imod nærværende Tractats Indhold handler og vægrer sig den ved samme fastsatte og foreskrevne Salut eller Contras @alut Tr. m. Rusland om Saluten 16-18 §. Salut at aflægge eller giore; Saa skal (saasom ofte noget 30 Oct. af Misforstand skeer, eller af slet Begreb, hvori Malice ei haver nogen Deel) den, hvilken i saadant Fald for nær er skeet, strax paa Stedet begiere Redresse for Forseelsen, dog med al Godhed og Beskedenhed, og samme ham og saa, ved at giøre den tilbørlige første Salut eller Contra- Salut, uvægerlig vederfares; Men dersom sligt ikke paafulgte, saa forsyner den Fornærmede sig med tilstrækfeligt Beviis, og giør Sagen anhængig paa vedbørlige Sted, da den oprettede Tractats og Soe Reglements Overtrædere, efter hans Forbrydelses Storlighed og efter hans egen Herres Reglement, med yderste Rigeur skal afstraffes; Men paa det alle Vidtløftigheder imellem begge Nationer fan forebygges, vorder der i saadant Fald under Livs og Legems Straf den saaledes fornærmede forbudet, sig selv Ret at staffe, og den, som ham har fornærmet, eller hans Skib, fiendtlig at begegne. 17.) Dersom eet eller flere Danske eller Russiske Krigs- eller Coffardiestibe, formedelst nogen i Søen tagen Skade, bliver læk, taber Soer, Anfere, Master, eller formedelst deslige ulykkelige Tilfælde vorder nødt til at indløbe i nogen Dansk eller Russisk Havn, for der sin Skade at udbedre; da skal samme Skib, eller Skibe, med indehavende Folk af Øvrigheden og Indvaanerne paa Stedet venlig imodtages, og dem, imod rede Penge eller nok sommelig Forsikkring, gaacs tilhaande med alt det, som til Skadens Reparation er fornødent, i Fald sligt paa det Sted eller i Nærværel sen er at bekomme. 18.) Jligemaade vorder her med paa det alvorligste forbudet, naar et Dansk eller Russ fis Krigsskib eller Coffardieskib i nogen fremmed Russisk eller Dansk Havn, eller paa en Dansk eller Russisk Need, ligger til Ankers, at den, som fligt Stib fører, da sig ingenlunde maae understaae fra Stedets Souverain, uden hans Tilladelse og vedbørligt Pas, nogen af hans fødte Under: Tr. m. Rusland om Saluten 18-19 §. 30 Oct. Underdanere, under hvad Omstændigheder, Prætert, eller Forevending, sligt nogensinde maatte skee, at bortføre. Men understaae sig nogen tvertimod dette Forbud fligt at giøre, og det ham i Gierningen bliver overbeviist, fan skal ikke alene saadanne bortførte Folk, af hvad Stand, Profession og Alder, samme ogsaa kunde være, paa deres Herres Reqvisition igien udleveres og tilbagegives; Men endogsaa den, som har handlet imod dette Forbud, efter hans Forbrytelses Beskaffenhed af sin egen Herre med exemplarisk Straf ansees. 19.) Ratificationerne af nærværende Salutations Tractat sal af begge parter, inden 75 Dage fra Underskriftens Dato, forstaffes, og her i Moskou imod hinanden udverles; men derefter skal den ikke alene veb Puissancerne paa begge Sider deres Admiraliteter, men endogsaa paa alle Steder, i de ved Øster og Nordsøen beliggende Danske og Russiske Svestæder, offentlig publiceres og alle og enhver fundgiores. 31 Oct Fr. Om Officerernes Klædedragt (til Officerernes egen Fordeel, Soulagement og Distinction). [Krigs Cancel.]. P. 117. Nøiere bestemt ved Pl. 31 Jan. og 10 Mart. 1783 (*). Herefter al ingen Over Officeer til Lands eller Vands fra Fendrikker til Regimenters og Divisioners Chefs inclusive, enten naar de giøre deres Tieneste eller komme til Hove og i alle andre Samqvemme, bære nogen anden Slags Klædedragt end deres Regiments eller Divisions Mundering, med den Distinction, som hvert Regiment og Division, efter den derom giorte eller herefter giørende Anordning, haver til Opslag paa deres Kiorteler, samt for den Priis, som i Reglem. 24 Maj. 1723 til en Over- Officeers Mundering er determineret; Desligefte skal de bes (*) Cfr. Krigscanc. Br. 8 Jun. 1745. Fr. om Officerernes Klædedragt. desuden om deres Kaarde Gefes efter det gamle danske 31 O. Feldtegn bære en af rød Silkes og Guld: Traad virket Lidse med en Dusk eller Qvast for Enden. Hvilket Feld tegu aleneste skal være for dem, som ere af Militair.tas ten, og som i Naade derfra dimitteres, men ingenlunde, under vilkaarlig Straf, bæres af nogen, som forterer un der Civil: Etaten, ei heller af dem, som fra Militair: til Civil: Etaten forflyttes, uden saa er, at de tilligemed staae som virkelige Officerer udi Militair Reglementet. Med Officerernes Sørgedragt forbliver det ved Fr. 24 Mart. 1724. (See Fr. 14 Apr. 1752. 11). Og maae Officererne gaae med deres andre Klæder indtil 1733 Aars Begyndelse, men derefter skal de med alt afskaffe deres andre Klæder, og siden under Kongens naade i alle Til fælde og Samqvemme paa den anbefalede Maade eene og aleneste bære Munderingen og Feldtegnet. Patent. Wegen der Korn-Ausschreib. in Schleswig, 12 Nov. Holstein und Pinneberg f. 1732. P. 119. Fr. Om Pro forma Verlers Afskaffelse i 26 Nov. Danmark og Norge, samt hvorledes videre med Verler skal forholdes. Kammer p. 120. Gr. At afskaffe ubillig lager og ente samt at Kongens Stempletpapiirs Intrader ei skal defrauderes ved Pro forma Verler, som tvertimod Loven og derom ud gangne Frr. have taget saadan Overhaand, at fast alle (hvor intet Pant af Debitor gives for Penge, som udlaas nes paa Rente) isteden for at bruge behørigt Stempletpa piir til Obligationer, lade sig give Verler, som stiles deels paa inden deels paa udenrigs Steder, de første 2de Maaneder efter Sigt og de sidste 6 Maaneder efter Da tum at betales, hvilke endog ofte fornyes saaledes, at Penge Aar efter andet paa Verter roullere, hvoraf Nenten enten forud betales, eller i Verlerne tillige indbereg nes; Fr. om pro forma Berler. 26 Nov. nes; hvilke Verler fiendelig fan sees pro forma at være udgivne, da den Person, paa hvilken de enten i Hamborg eller andensteds trækkes, de fleste Tider ved Protesterne maae erklære enten ikke at fiende Trassenten, eller og at hos ham til de udstedte Verlers Betaling ingen Anstalt er giort. Ligesom Loven ikke tillader, at nogen Verel i Dan mark og Norge maae udstedes paa langere Tid end 2 Maas neder at betales, efter at den er fremviist, saa maae ei hel ler nogen Verel, som efterdags udgives at betales paa fremmede Steder, ftiles paa længere tid end 2 à 3 Maaneder i det høieste efter Sigt at betales, meget mindre dens Datum lades in Blanco (Forandret, i Henseende til islandske Verler, ved Fr. 13 Jun. 1787. II Cap. 20 og, i Henseende til Finmarkske, ved Anordn. 17 Jul. 1789 25 ); Og skal de, som enten til deres Handels eller Næs rings Fortsættelse, eller og andre, som behøve at udgive og modtage Verler, sig dermed saaledes forholde, at alle Verler, som herefter udgives, inden 2 à 3 Maaneder eller kortere Tid at betales, maae og skal inden forfalds Ti den, om de cre stilede à Dato, og, naar de lyde paa Sigt, med næste eller anden afgaaende Post, efterat de ere udgivne, uden nogen Undskyldning eller Prætert fremsendes og præsenteres for den, som de ere trufne paa, paa det Sted, hvor han sig opholder, og om Betalingen ikke følger, da at protesteres for non Acceptation eller mis lig Betaling efter Lovens Maade, samt af den passerede Protest strax gives Trasfenten eller Indossenten Efters retning, em han agter at holde sig til ham for Betalin gen, saafremt Verelens Indehavere til enten af begge vil vente sig nogen lovlig Tiltale; Skulde nogen lade Verler Herefter blive hos sig liggende uden Protest, og ikke der med omgaacs, som herved er anordnet, skal saadanne an sees som pro forma Verler, og den Capital, som samme lyde. Fr. om pro forma Verler. lyde paa, være Kongens Fisco hiemfalden, hvoraf Kon: 26 Nov. gen dog vil late Angiveren, enten det er Debitor selv eller en Fremmed, tilkomme der hal e. Og skal alle Rettens Betiente i Danmark og Norge herefter til Confiscation anholde og dømme alle slige Verler, som dem inden Nets ten forekomme, ligesom og alle Skifteforvaltere i alle under deres Jurisdiction sorterende Sterv Fallit og Ar velos: Boer og Opbudde skal, hvor saadan Verel dem: fo rekommer, samme til Confiscation angolde, og Rentekam meret strap indberette, fanfremt de ikke, om de med nogen herudi oversee, vil ansees og straffes, som Kgl. Mandas ters modtvillige Overtrædere, paa Embedet eller i andre Maader efter Beskaffenheden. Befindes nogen af saadanne pro forma Verler at have taget ubillig Rente (hvilket den, som af sin Debitor derfor sigtes, uden nogen Excep tion skal, efterat det ham af vedkommende Dommere er paalagt, ved sin Eed sig fralægge), skal han foruden Capi talens Confiscation, som Kongen alene hiemfalder, endnu, for fin begangne Formastelse imed Kgl. Anordninger, bes tale i Straf til Kongens Fifcum en lige Summa, som Verlen lyder paa. De, som nu have ulovlige pro forina Vera ler i Hænde, maae i Danmark inden 2 og i Norge inden 3 Maaneder fra denne Frs Publications Dato lade samme paa Sremplerpapiir omskrive, eller om Debitorerne ikke ere villige dem at omskrive, samme i Rente Kammeret inden forbemeldte Tid til Stempling indsende; Men efter saadan Tide Forløb maae ingen Verel, i hvad Slags Omstændigheder end derom forebringes, til Stempling antages. I øvrigt skal det, ved hvis i Loven ang. Ver ler er anordnet, saavidt ikke herved er forandret, og ved Sr. 31 Mart. 1688, saavidt indenbyes Verler angaaer, have sit Forblivende. Men paa det hverken de Regotie rende i Særdeleshed eller andre i Almindelighed, der paa en kort tid behove Penge til Laans, skulle forbindes dertil at Fr. om pro forma Verler. 26 Nov. at bruge ligesaa heit Stempletpapiir, som de, der fra Aar til andet staaende Obligationer udskæde; Saa maae til slige paa en fort Tid udstilede Forskrivninger, som kan kaldes Verel Obligationer, bruges det i Stempl. Pa piirs Fr. dertil bestemte stemplede Papiir af 2den Classe. (See St. Pap. Fr. 27 Nov. 1775. 3 §). Hvilke Fors Skrivninger (naar de paa saadant Papiis behørigen ere inds rettede, og det Ord: Verel: Obligation i dem findes aufert) da skal til Arrestes Erholdelse, i Fald de ved Fors falds Dagen ei strax betales, hos Rettens Betientere have lige saa prompte og fuldkommen recution, som prote sterede Verler, dog at samme ikke udgives uden paa 3 Maaneder i det høieste, i hvilken Tid deraf p. C. (nedsat ved Fr. 13 Febr. 1767), men ingenlunde mere, maae svares, saa og at derpaa tales i det længste I Maaned efter Forfalds Tiden, om Betalingen ikke i Mindelighed følger; Thi befindes det, at slige Forskrivninger enten paa længere Tid udstædes, eller at deraf større Rente rages, bor Capitalen uden ringeste Forevending være fors falden, til Kongens Fisco, og til Angiveren (See Fr. 14 Maj. 1754. 4 095 §. Fr. 30 Sept. 1773. 8 §, om vestindiske Verel: Obligationer, og Banco Octr. 16 Febr. 1791. 63 §). Og dersom nogen, som flige ikke til rette Tid betalte Verel Obligationer i hænde haver, forsome mer inden en Maaneds Forløb, fra Forfalds Dato at regne, derpaa i rette Tid at tale, bør flige Forskrivnin ger efter den Tid ingen mere Kraft og Forbindtlighed have, men Debitor i saa Maade for Creditors Tiltale al deles frie at være. Forresten er ingen formeent paa de i den anden Classe i St. Pap. Fr. (See Fr. 27 Nov. 1775. 2 §) anordnede Sorter Papiir at udgive Reverser paa længere og saa lang Tid, som behøves, dog at det ingens lunde heer for de Summer, hvoraf Rente svares, eller som i rede Penge udlaanes, efterdi de i slige Tilfælde ci ander: Fr. om pro forma Berler. anderledes, end pro forma Verler, bør være at ansee, 26 Nov. ligesom der ikke heller af deslige Reverser bør svares Rens te, forend fra den Dato af, at Betalingen derfor lovligen fordres. Fr. Om den Misbrugs Afskaffelse, som hidtil er 17 Dec. foreløben imod de om Stempletpapiir giorte Anordnin ger; hvorudi bestemmes, hvilke Doeumenter til Stempling maae indsendes. (See Fr. 27 Nov. 1775. 18, 19 09 20 §). P. 126. Fr. Om Matricul Skatten zc. i Danmark for 1732. 24 Dec. P. 128. 1732. Von. Wegen d. Misbräuche wider die geft. Papiers 21 Jan- Von. f. Schleswig, Holstein, Oldenburg u. Delmenhorst. P. 3. (†) Sr. og Told. Rulle for Danmark og Norge. (See 29 Febr. Told Fr. 17 Mai. 1762). Khavn 4to. (†) Artikler (udstædte af Khavns Magistrat), 12 Mart. hvorefter Oldermanden og Rodemesterne i Khavn sig skal rette og forholde. (*). C. VI Laugs: Art. (**) P. 12- Anordning om det, som berefter aarlig skal 18 Mart betales til Universitetet i Khavn. (Hvis Fundats er under Univ. Patrons Geh. Rd. Jver Rosenkranzes Præs fidio undersøgt, og Forslag giort til sammes Forbedring). Cancel, P. 5. Nøiere (*) Cfr. Rescr. 12 Oct. 1742. 66 og 29 Jul 1778. (**) Ere famlet udgivne under Titel: Kong Chr. Vites. Laugs Artikler, som udi Hans Regierings Tid ere uds gangne, med adskillige andre Frr., som tildeels vedkomme Laugene. Shavn 1748. 4to. III Deel. € J 18 Mart, Anordn. om Afgift til Universitetet. Meiere bestemt ved Pl. 28 Jan. 1735 (*). Ligesom Loven tillegger Biskopperne i Danmark og e Norge det saa kaldede Cathedraticum, hvilket paa de fleste s Steder judredes af Kirkerne, men paa nogle Steder af i Præsterne; Saa skal herefter ligesaadant og ligesaa stort Cathedraticum svares til Khavns Universitet paa den n Maade, at hvor Kirkerne betale Biskoppernes Cathedras s ticum, der skal Præsterne erlægge Universitetets, men a hvor Præsterne svare Biskoppernes, der skal Kirkerne ud rede Universitetets Cathedraticum; og skal desuden Præs w fterne i begge Rigerne af hver deres Kirke give ligesaa a meget i Penge, som deres Kirker svare i Studii Skat; ; Men i Riobstæderne, hvor Kirkerne ingen Studii Skat s betale, al Præsterne i dets Sted til Universitetets Ved ligeholdelse og Professorum Underholdning give taalelige s Pensioner efter den derom af Stiftamtmanden og Bis koppen i hvert Stift forfattede og af Kongen approbeerte s Ligning, efterdi dog bemeldte Præster selv paa Universites tet have lagt Grunden til det de vide, og der, for største s Delen, nydt et eller andet Beneficium. Og skal bemeldte s Universitetets Cathedraticum, Studii: Skat og Pensioner aarlig leveres til følgende Tider: I Siellands Stift til Landemodet i Moesfilde Onsd. efter I Trin. Søndag. I Syens Stift til Landemodet for Fyen, Langeland, Ale se og Ærøe, i Odense Oned. efter Sond. Qvafi modo geniti, men for Lolland og Falster i Marieboe Onsd. efter 2den Trin. Sond. J Riber Stift til Landemodet 3 Dage for St. Hans-Dag. Aarhuus Stift til Landemos det i Aarhuus Ousd. efter Phil. Jacobi (See Pl. 25 Jan. 1793). I Aalborg Stift til Landem. Philippi Jacobi Dag (**). J Viborg Stift til Landem. i Viborg Ifte (*) Cfr. Rescr. 18 Mart., 18 Apr., 10 Gebr. 1736 og Canc. Br. 31 (**) See Rescr. 13 Sept. 1780. 19 0g 26 Sept. 1732, Jan. 1767. Anordn. om Afgift til Universitetet. 1ste Onsd. efter Midfaste Sond. (*). Men i torge, hvor 18 Mart, ingen Landemode holdes, inden 1 Julii. Biskopperne skal, i det seneste 3 Uger efter at samme Cathedraticum &c. saaledes til dem er indkommet, Pengene til Universitetets Rentemester remittere, eller og skriftligen mælde ham, at de til Udtælning staae færdige, paa det han kan besørge dem indcafferede. Nye forbedret Fundation og Stiftelse for 31 Mart, ! det Kgl. Universitet i Khavn. (Hvorved de forhen desangaaende giorte Stiftelser og Anstalter igientages, for andres og forbedres). [Cancel.]. P. 26. Forandret i de fleste Poster og nøiere bestemt ved Fr. om Exam. Jur. 10 Febr. 1736, Skole Fr. samt Fr. om Eram. 11 Maj. 1775, Fund. for Communit. 25 Jun. 1777 og Univers. Nye Fund. 7 Maj. 1788. cfr. Anordn. 15 Mart. 1743, Fr. 6 Oct. 1773 og Procantslers Instr. 9 Jun. 1786. 21.) Rector Univerfitatis skal hvert Aar udvælges, og tages først af Facultate Theologica, dernæst af Juridica og Medica, siden af Philofophica. (See Fund. 7 Maj. 1788. I Cap. 18 §). 25.) Forrige Nars Rector, som er det Nars Pros Rector, og hele Confistorium skal gaae Rector til Haande, saa ofte han det forlanger. Ee Rector fraværende eller sys, betiener Pro-Rector hans Embede; Doer Rector, da forretter Pro Rector Embes bet, indtil en nye beskikkes. 43) Baccalaurei Philofophiæ tillades at disputere fine Præfidio, saavel i Col. legiis, som in Auditorio Collegii Regii; de nyde og Kos ften i Communitetet 2 Har længere end andre Studiosi (See Eram. Fr. 11 Maj. 1775. 17 §). 47.) Magi. ftri have Frihed offentlig fine Præfide at disputere i det nederste Auditorio, og holde Collegia saavel philofophica € 2 (*) See Rescr. 10 Jun. 1778. som Fund. f. Universitetet 47-79 §. 31 Mart. som theologica, naar de dertil af Facultate theologica er agtes beqvemme. 49.) Til Gradum Doctoratus in Theologia ftabes fun de, der betiene fornemme geistlige Embeder, som Biskopper, Theologiæ Professores og Lec. tores, Stifts Provster og Sognepræster ved Stifternes a Hoved Kirker; Til Gradum Doctoratus in Jure have a alene fornemme Embeds Mænd Adgang, som Profes. fores Juris, de fornemmeste Høieste Rets Advocater og deslige. Candidati Doctoratus Theologiæ og Juris eras mineres ikke; dog skal de paa det øverste Auditorio offent lig disputere enten fine præfide eller under Decani præ.. fidio. Naar de ere promoverede, nyde de Frihed, fient de ei ere Professores, at disputere paa det øverste Audito rio. 50.) Gradum Doctoratus in Medicina maae s ingen nyde, med mindre de ved Examen af Facultetet vise s grundig at forstaae hvad de bør, samt foruden Theoriam Medicinæ ere vel erfarne in Anatomicis, Botanicis, Chy.. micis og Chirurgicis. De skal offentlig paa det øverste s Auditorio disputere under Decani Facultatis Medicæ præfidio, med mindre de ere Professores, da de kan disputere s fine præfide. Efter Promotionen nyde de Frihed at 1 disputere paa det øverste Auditorio, holde Collegia medi ca, anatomica, chymica, samt practicere overalt i Kon gens Riger og Lande (See Fund. 7 Maj. 1788. VE. 7 §. cfr. IV C. 22 §). 79.) Saafrent Professores i Almindelighed eller Ephori Stipendiorum i Særdeleshed vidende og med frie Villie bortgive Stipendia til de Pers soner, som enten efter Fundationerne ei burde have dem, eller ei fyldestgiøre, hvad Fundationerne befale at fee, før dem Stipendia maae leveres, da skal den skyldige Pros feffer af egne Midler skadeslos udrede, hvad en saaban Person har oppebaaret, som enten gives til en anden, eller lægges til Stipendii Capital; Derfor, fer nogen et Sti pendium (især til at reise med) forundes, bør Ephorus ind Fund. f. Universitetet 79-81 §. - Mart. indhente samtlige Professorers skriftlige Betænkning, om 31 samme Person det efter Fundationen bør nyde, hvilken Betænkning skal forvares paa Consistorio; Thi befindes det siden, at saadan Person har været bekiendt for anderledes skikket, end Fundationen tilholder, da bliver den Profes sor, som voterede mod Personen, frie for al Ansvar, da og de, der votere mod nogen, skal skriftlig forklare Aarsagen dertil. (See Fund. 7 Maj. 1788. VI Cap.). 80.) Til Universitetets ved Branden ødelagte Bibliothek paa nye at indrette skal anvendes hvad Indkomster, der fan falde efter en Professors Død eller Forfremmelse, indtil en anden Professer beskikkes. Dog at Vedkommen de aldeles upaaanket oppebære deres Deel in anno gratis. Samtlige Professorer skal med hverandre overlægge, hvad Bøger først og fornemmelig stal anskaffes; Og maae det ei staae i Bibliothecarii Magt alene at fiebe, hvilke ham lyster. 81.) Bibliothecarius skal have god Opsyn med Bibliotheket, og engang om Aaret gaae det igiens nem for at erfare, om ingen af Bøgerne ere blevne borte, samt see dem ved Famulum Bibliothecæ afstøvede. Han skal og for den studerende Ungdom holde Lectiones publicas de notitia, delectu & vero librorum ufu i een Time hver Onsdag og Loverdag. Til Bibliothecarius kan bes stikkes en af Philofophis eller en anden lærd og beqvem Mand, som maae udvælges af samtlige Professorer og fos restilles Universitetets Patron, hvis skriftlige Approbation skal indhentes, før han Embedet tiltræder. Til Løn nyder han alt hvad der har været tillagt Proto- Bibliothecario og Vice- Bibliothecario. forsømmer Bibliothecarius at lase paa Bibliotheket, da fortes for hver Gang af hans Løn 4 Rdlr til Bibliotheket, hvilket Rector Univerfitatis drager Omsorg for; Men falder han i Sygdom, eller med Rectors Tilladelse paa 2 a 3 ugers Tid reiser ud paa Landet, afkortes ham intet, naar han imidlertid bestiller € 3 en 81 Mart. en 'anden, som kan tage hans Forretninger vare. Fund. f. Universitetet 81-83 §. 82.) Desuden skal ved Bibliotheket være en Famulus, som bør vælges af de skikkeligste Studiofis og have nogen tils strækkelig Kundskab om Bøger. Han skal gaae Biblio thecario til Haande med at forfatte Catalogum, og ved hans Lectiones række ham de Bøger, han forlanger, samt tiene den studerende Ungdom med at frembringe de Bøger, de begiere at bruge, og hver Dag sætte hver Bog i sit Sted igien. Han skal altid være paa Bibliotheket, naar det er aabent; Sorsømmer han fligt, bøde han for hver Formiddag 1 Mk, og for hver Eftermid. I mf, til pauperes Studiofos, hvilken Mulct Rector, som Bibliothes carius det tilkiendegiver, af hans Løn indeholder; Men falder han i Svaghed, eller med Sectors og Bibliothecarii Samtykke en foie Tid reiser ud paa Landet, affortes ham intet, naar han bestiller en anden, som forsvarlig fors retter hans Embede. Famulus Bibliothecæ nyder, for uden Kost paa Communitetet, 15 Rdlr og det, som Famulo Bibliothecæ Hopneriane var tillagt, samt af hver Studiofo, som deponerer eller infcriberes, 1 Mk 8 B. Hvorimod Studiofi og Cives Univerfitatis intet give pro infcriptione til Bibliotheket; Men Fremmede hidkoms mende, som vil betiene sig af Bibliotheket og høre Bibliothecarii Lectiones, betale pro infcriptione hver 2 Rdlr, til at indkivbe de i Biblietheket manglende Bøger. 83.) Bibliotheket skal være aabent for dem det vil besøge, hver Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag og Loverdag om Formid. fra Kl. 8 til 10, om Efterm. fra kl. 2 til 4; Men i Augufti Maaned hver Dag, undtagen Sønda gen og Fredag Formiddag. Hverken Bibliothecarius eller Famulus mane udlaane nogen Bog af Bibliotheket, uden til Professores mod Revers dem inden en vis Tid uskadte at tilbagelevere. Hvo, som borttager eller mutilerer vogen Bibliotheket tilhørende Bog, udelukkes fra Bis bliothes Fund. f. Universitetet 83=102 §. bliothekets Brug og relegeres aldeles fra Universitetet. (See 31 Mart. Fund. 7 Maj. 1788. VII C. 3:5 §. cfr. I . 8 §). 90.) Universitetet og dets Betientere sal beholde alle de Friheder, som dem tilforn ere forundte. 92.) Naar en Professor deer eller træder fra Embedet, nyder hans Enke og Arvinger eller han selv, naar han i levende Live bortkommer, ligesom hidindtil, Zaadsens Aaret. 94.) Studiosi skal beholde de dem tilforn forundte Friheder, eg i alle Sager, Manddrab alene undtagen, søges for Consistorio (Forandret ved Fr. 15 Jun. 1771. cfr. Fund. 7 Maj. 1788. II C. 7 §). 96.) Den nye Studii Skat eller Cathedraticum, som af Kirkerne overalt paa Lander og af Præsteskabet i Danmark og Norge skal beta les, saavelsom og de Pensioner, hvilke Præsterne overalt i Kiøbstæderne i begge Riger ansættes for efter Fr. 18 Mart. 1732, skal altsammen komme Universitetet til gode, og deraf endeel lægges til Bibliotheket, men det øvrige deles imellem samtlige Professores til at forbedre deres aarlige Løn og Indkomster, alt efter en af Kongen approberet Ligning- 97.) Professores skal beholde det dem forhen tillagte Jorbegods, samt Tiender med al forhen hafte Herlighed, og maae de frit ved Auction bort. fæste saadanne Ttender til den Høistbydende; dog maae hverken nogen Professor eller samtlig Consistorium bort faste nogen Tiende paa den Fæstendes Livstid, eller længere end den, som har opteret Tienden, samme beholder, men hermed skal aldeles forholdes efter Loven. 98 til 101.) Naar Professorernes Residentser efter Ilde branden igien ere istandsatte, skal de vedligeholdes af Beboerne paa egen Bekostning; hvorimed Professorerne fris tages fra at svare Grundskat, naar den paabybes, samt Indqvartering af slige Residentser. 102.) Naar Rogen Professor doer eller afgaaer, da skal Universitetets Rentemester tilligemed de 2de Professorer, som det Alar € A efter Fund. f. Universitetet 102-103 §. 31 Mart, eftersee Universitetets Bygninger, lade ved kyndige Haand værksmestere tage Syn paa den Residence, han beboede, og underrette Consistorium, i hvad Stand den befindes. Er den i mindste Maader, brosifaldig, da skal den sættes i fuldkommen Stand, samt dertil anvendes saa meget, som til Reparationen udkræves, af det Anno gratiæ, hvilket tilkommer enten den Professor, som i levende Live afgaaer, eller den Afdødes Arvinger. Til hvilken Ende enhver, som indflytter i nogen Residence, skal, forend han den be boer, pantsætte sit Annum gratiæ til Confistorium; hvor saadan hans Pante-Obligation al lasts, paaskrives, pros tocolleres og forvares til Universitetets Forfiffring, at hvad paa Residentsen mangler forlods deraf skal repareres; der for maae og ingen Profeffer pantsætte Naadsens Naret til nogen anden end til Confisterium. 103.) Naar nogen i Cancelliet affordrer sit Kalde eller Confirmations Brev til Præste: Embede, skal han der lade betale de Universitetet efter 2-3-10 tilkommende 2 Lod Selv eller 1 Rdlr, da Rector Universitatis hos Cancellie For valteren kan til hver Michaelis lade affordre det indkomne, eg meddeles ham et Beviis, hvor stor Suimen er, som han til Universitetets Rentemester imod hans Qvittering haver at levere. (See Fund. 7 Maj. 1788. VII Cap.). 12 Apr. (†) Octroj for det Asiatiske Compagnie udi 40 Aar. Samt Convention, Reglement og forening mellem det Asiatiske Compagnie. (See Octroj 23 Jul. 1772). Khavn 8vo. 16 Apr. 16 Apr. Gen. Pardon für alle Deferteurs v. Land: u. See Etat als auch für die von den Land Gütern entwichene Mannschaft. p. 8. Gin. Pardon for alle Deserteurer og dem, som enten fra Kongens eget eller Proprietair Gods cre undvigte, hvilke uden Straf og uden Tiltale af Regimentet eller Proprietairen sig inden Aar og Dag maae indfinde. p. 10. Fr. Fr. om Jagten i Danmark 1-5 §. Fr. Om Jagten (i Danmark). Som fors 18 Apr. andrer og igientager Fr. 8 Dec. 1688, hvilken formedelst nuværende Tidernes Beskaffenhed behøver en og anden Fors andring. Cancel. p. 12. 4.) 1.) Hvis nogen jager, skyder, eller det lader giøre paa de Steder, hvor han sig ikke Lod og Deel til Grun den kiender, skal han derfor stande til Rette, som for Uhien melt. 2.) Ingen Lods Eiere maae paa Sællet mere jage, end den kan taale, eller nyde nogen Jagt-Nettighed, med mindre han eier en Gaard paa 4 Tor Hartk. i den Bye, hvor fælles Jagten falder (Forandret til 20 Tor Hartkorn ved Fr. 15 Maj. 1761. 3 § og Interims Pl. 26 Jul. 1781), ei heller maae nogen give anden Mand Forlov til at jage paa Fællet, enten han eier meget eller lidet Hartk. 3.) Hvo som reiser Dyr, skiont han saarer det paa sin egen Grund, skal dog ingen Net der til have, om det falder paa en andens Grund. De, som eie saadanne Sædegaarde, som 5 -3- 21 ommelder, maae nyde Jagt-Frihed og holde Skytte, baade i deres Enemærker (som agtes at være ikke alene Hoved: Gaardens Judelukker, men endog hele landsbyers og Tors pes Marker, hvor ingen uden een Proprietarius er lodtagen, endiout de ikke med Gierder eller Grofter ere indhegnede) saavelsom og paa deres Strøegods, som er i Fæl lig, hvilket dog ikke skal ligge længere end 2 Mile fra Sæs degaardene; Dog maae den, som eier en privilegeret Her regaard, hvortil ikkun ligger 300 Tor Hartk. Bendergods, ei holde mere end een Skytte til samme Gaard. De, som have ringere Sædegaarde, end 5-3-21 ommelder, saa og de, som ei efter Loven ere privilegerede, mane nyde Jagt Frihed i deres Enemærker, men ikke paa Fællet. 5) Ingen maae paa Jellet, det er, hvor mere end een Lods: Eter findes i en Bye eller Torp, under 1000 Lod Selvs Straf, flaae stort Vildt, dog € 5 Her= Fr. om Jagten i Danmark 5-11 §. 18 Apr. hermed ikke meent Daa: eller Ran-Dyr. 16.) Ingen Formynder, som ikke efter Loven er født Værge, maae Have Magt at jage, Syde eller skyde lade paa sin Myndlings Gods. 7.) Ingen maae have sin Skytte boende paa Sællets Fang, ei heller maae nogen Bonde, som boer paa en Bondegaard og bruger Avling (uden det er af Sæbegaardens Taxt og underliggende Jord eller i en Bye, hvor ingen Lods-Eiere ere), tiene for Skytte. 8.) Hvo, som til Jagt og Skytte at holde er berettiget, sal antage Skytte for vis aarlig Løn, og holde ham Dug og Disk for, eller give ham Kostpenge, og ei have nogen, som stykkeviis lader sig betale for hvis de skyde eller fange; Gior Hosbonden herimod, have forbrudt sin Jagt-Frihed, og ei tillades den igien at bekomme. 9.) Antræffes eller lovlig overbevises nogen Skytte imod fin Hosbonds eller hans Fuldmægtiges Villie og Videnskab noget Vildt, ved hvad Mavn nævnes fan, at skyde eller i andre Maader at fange, og bortslienke eller sælge til Fremmede, skal han uden al Naade straffes paa Bremmerholm i Jern 3 Aar, og de, som med ham kiøbe eller i andre Maader handle, straffes som de der kiøbe og handle med Tyve; Til hvilken Ende ingen mace kiøbe noget Slags Vildt eller Dyre Hud af fytter eller andre, uden Hosbondens Seddel eller Fuldmægtigens Attest efter Hosbondens Or dre medfølger. 10.) Alle Skytter, som i Skov eller Mark, hvori deres Hosbond haver Sællet, vil passere, skal have deres Hosbonds Jagtskilt; og skal samme inden 6 Maaneder fra denne Frs Forkyndelse tage nye Skilte, som skal stemples med det sidst udgivne Kgl. Stempel, og de forrige gamle Skilte derefter være ugyldige og ikke mere bruges; Antræffes nogen siden med Besse eller Jagthunde og haver ikke sit nye stemplede Jagtstilt paa sig, da skal han som en Krybeskytte ansees og straffes med Arbeide i Brammerholms Jern 3 Aar. 11.) Ingen frem: med Fr. om Jagten i Danmark 11-16 §. med Skytte maae under 50 Led Sølvs Straf med Bøsse 18 Apr. eller Hunde enten i Kongens Vildbane eller nogen Proprietairs Enemærke eller Fællet lade sig finde, med mindre Landeveien gaaer der igiennem, eller hans lovlige Reise der falder, og naar det saa befindes, maae han uformeent med sin Bosse, dog uden Laas, og anbundne Hunde, fin Reise berigiennem fortsætte. 12.) Ingen Skytte maae tage en anden Skytte med sig paa Jagt i fin Hoss bonds Enemærke under Straf paa Bræmmerholm i 1 Aar, men vel paa Fællet, hvori begge deres Hosbonder ere lodtague. 13.) Paa Fællet maae ingen enten selv eller ved sine Betiente jage, fange eller skyde Daa-Dyr, Raa dyr og Harer frá 1 Mart. til 24 Aug., ei heller Agerhøns fra 1 Febr. til 24 Aug. (Forlænget til d. 12 Sept. ved Pl. 6 Aug. 1744); Betræffes nogen Skytte herimod at giøre, straffes han uden al Naade paa Bræmmerholm i Jern 3 Aar, og Hosbonden, om det er skeet med hans Villie og Videnskab, have forbrudt sin Jagt Rettighed. 14.) Ingen Hosbond maae give sin Forpagter eller andre Forlov at jage eller skyde paa Fællet, eller bortlaane sit Jagtskilt, der at bruge, under sin Jagt-Rettigheds Fors tabelse; Paa Klap Jagt maae i Hosbondens Hosvæs relse komme, hvem han dertil bevilger, men holdes Klaps Jagt i hans Fraværelse, skal dertil ei bruges andre, end de, som af Hosbonden dertil skriftlig angives, paa det ingen anden sig dermed skal befatte, under 100 Lod Sølvs Straf; Og maae ingen forpagter sig dermed befatte under bemeldte Straf for hver Gang. 15.) Jugen mane tage eller tage lade unge Harer, Dyr eller Agerhøns-Kyllinger i Marken imod dens Villie og Vidskab, som Jagt- Rettighed til Stedet haver, under 20 Lod Solvs Straf; Lige Straf skal de være undergivne, som fligt med nogen Figbe. 16.) Hvis nogen syder eller hidser i Rona gens Vildbane eller paa de Steder, som Kongen sig har fors r. om Jagten i Danmark 16-18'§. 18 Apr. forbeholdet, skal han, om han er gosbond, give for ent Hiort 1000 Noir, for en Hind, Daabyr eller ander stort Bildt 800 Rdlr, for et Raadyr 600 Noir, for en Hare 400 Rdlr, og for Svaner, Gies, Ender, Agerhøns og alle saadanne Slags vilde Fugle, i hvad Navn de have, 200 Rdlr til uefterladelig Straf, og desuden i høieste Unaade være forfalden. 17.) Men hvis nogens Ties ner eller Skytte, Hosbonden uafvidendes, der skyder eller ødelægger noget Vildt, enten han har Jagtskilt eller ikke, skal han, af hvem ham kan overkomme, bindes, til Tinge føres, og der paa sit Liv dømmes; Sætter han sig til Modværn, da tage Skade for Hiemgield, om ham desformedelst paa Stedet nogen Ulempe vederfares. (See Pl. 22 Jan. 1748 09 5 Sept. 1765.) 18.) Og da Kongen har forbeholdet sig Jagt: Rettigheden til Universitetets, Communitetets, Domkirkers, Skolers og Hospitals Gods, samt Kiøbstæd Jorder og alt andet Strøegods, som enten ikke er i Privilegeredes Hænder, eller ligger længer end 2 Mile fra Eierens Hovedgaarde (*); Saa maae ingen paa samme Steder jage, flyde eller fange noget Slags Vildt under Straf efter 16 §, dog de Pris vilegeredes Jagt: Rettighed paa Fælledet efter denne Jagt Frs Indhold i alle Maader uforkrænket; og er det ikke dem formcent, som eie eeneste Gaarde, hvis Marker for sig selv ere indhegnede, at de jo maae skyde paa samine deres (*) I Følge Resol. 3 Dec. 1772 skal den Jagt-Rettighed, som Kongen ved denne s er forbeholden, saaledes forfaaes: At Kongen tilkommer faadan Jagt ikkun paa den Byes Marker, hvor det Beneficerede eller Publiqve Gods tilsammen og hver til Jagten uprivilegeret Eieres Lod for sig, uden Sammenlæggelse, ator enten den tørste Part af Byen, eller epnaaer de til fælles Jagten ved Fr. 15 Maj. 1761. 3 5 bestemte 20 Toe Hartk., og følgelig er til andre Steder, hvor Hartkornet, til hvil fet Kongen haver fia Jagten forbeholden, staaer udi an den eller ringere Forhold. (See og K. Br. 19 Sept. 1778). Fr. om Jagten i Danmark 18-25 §. deres indhegnede Eendeels Marker Fugle og andet smaat 18 Apr. Vildt, som de der forefinde, dog at disse Gaarde ikke ligge i Kongens Vildbane (Cfr. Fr. 23 Apr. 1781. 1 §*). 19.) Sammenrotter nogen Skytte sig med andre, og lader sig finde i Kongens Bildbane, skal han, saavelsom de, 20.) straffes efter 17 §, endskiont de ikke have fudt. Paa det enhver kan vide, hvorvidt Kongens Bildbaner eller deslige Kgl. Friheder sig strække, skal de overalt i Dans mark (hvor det ikke allerede efter Fr. 8 Dec. 1688 er skeet) inden 3 Maaneder à Dato efter Over- Jægermesterens Anordning ved Over Forsterne i Amtmændenes og Jægermesternes samt de angrændsende Proprictairers Overvæ relse, naar de lovligen ere advarede, paa tilbørlige Steder indhegnes med Stial Pæle og Stene, sem siden efter Skov Fr. 21 Jan. 1710 (Cfr. Skov-Fr. 26 Jan. 1733. 22 og 23 ) forsvarlig skal iagttages. 21.) Jager eller skyder nogen Jorddrot paa andens Gods, som han ei selv haver Lod udi, da bøde han til den af Eierne, som ham tiltaler og overbeviser, 100 Lod Selv for hver Gang. 22.) Giør han det i nogens Eenemærke, da bøde dobbelt til Eieren. 23.) Ingen Rytter maae her i Riget føre Carabin eller Besse, hvor han enten hen com manderes, eller i sit eget rinde forreiser, uden aleneste paa den Dag Mynstring skeer, under Straf 1ste Gang at lobe 8 Gange Stigrem, og 2den Gang at gaae paa Brems merholm i et Aar, og naar nogen Nytter sig herimod forseer, skal vedkommende Officerer, som ikke holde Ordre og Justits, give for hver Gang en Maaneds Gage til Land Etatens Qvæsthuus. 24) Antræffes Riedelflikkere, Hestegildere, Svinesnidere, Skorsteensfeiere og Natmænd at fere lange Bøffer, Carabiner eller andet Skydegevahr med sig, hvor de reise, straffes de i Jern paa Bræmmerholm deres Livstid. (*) Og Canc. Br. 22 Jul, 1786. 25.) I Almin delig= Fr. om Jagten i Danmark 25-26 §. 18 Apr, delighed maae ingen, som fikke Jagtfrihed haver, som forskrevet staaer, i hvem de og ere, enten Kongens Høie eller Nedrige, Civil eller Militair Betiente, eller andre Kgl. Undersaatter (dem undtagne, som Kongen af sær Naade har forundt for deres egne Personer nogen Jagta frihed) under 100 Led Solvs Straf bruge nogen Jagt eller Skyden, ei heller nogen Mynde eller Jagthunde holde under samme Straf for hver Hund (See Forbud 28 Aug. 1739. cfr. Forb. 14 Aug. 1742); Og skal Kgl. Jagtbetiente og Skovridere, Lodseiere, deres Fuldmægtige og enhver Skytte, som Jagtstilt fører, have Magt Hundene at ihielskyde (*). 26.) Paa Lane det skal alle Præster, Fogder, Bender eller andre, som boe paa Bøndergaarde, samt de i de smaae Riebstæder, som af Kongens Vildbane ere omgivne, strax efter denne Fes Publication binde alle deres hunde, enten de ere beens hugne efter Fr. 8 Dec. 1688 eller ikke, og maae ei holde nogen løse Hunde, som ere saa store, at de kan tilføie noget Slags Vildt Skade; Overkomme forbemeldte Jagts betiente, Skovridere, Skytter eller andre, som Jagtfri hed have, saadanne løse Hunde paa Mark eller Skov, paa Landsbye Gaderne eller uden for de smaae Kiøbstæder i Kongens Vildbane, maae de dem ihielskyde, og skal des uden Eieren betale for Studet I Me, som vedkommende Amts og Regimentsfkriver af Kongens eget og Propries tairerne eller deres Fuldmægtige af Proprietair: Godset strax skal indfordre, og erlægge til den, som har skudt Hun den; Hvorimod Amtmændene og Amtsbetienterne skallade advare alle forbemeldte, og Proprietairernes Fuldmægtige deres egne Bender, at de deres Hunde inden 6 Uger efter denne Frs Publication fastbinde, saafremt de ei samme Straf vil være undergivne for hver Hund, der, som meldt, (*) Cfr. Cab. Befal. 22 Jun. 1783. løs Fr. om Jagten i Danmark 26-30 §. 28.) 188 antreffes (*). 27.) Beraaber nogen sig paa hiem: 18 Apr. mel, som betreffes at jage eller skyde eller Jagthunde med sig at føre, da skal han enten til næste Amtmand forskikkes, eller og anholdes af hvilken Eiermand, som ham kan ans, treffe, indtil han skaffer sin hiemmel; Men den, som gaaer i Hiemmels Sted, skal svare til hans Gierninger, i hoo han og er, efter Loven om Hiemmel. Saasom Kongens egne samt fremmede Ministre i Khavn ofte behøve Vildt, modereres Fr. 8 Dec. 1688, saa at i de forbudne Maaneder, af Daa og Raa-Vildt, Buks Fene alene maae indføres uden Over Jægermesters Seddel, dog skal dermed følge en Seddel enten under Pros prietairens eller hans Fuldmægtiges Haand og Segl, som tan bevise, at Vildtet er skudt i deres Enemærker; Men i øvrigt maae, til al Underslæb at forekomme, i Khavn af andet Vildt slet intet og i Kiøbstæderne paa Lander ingen Slags enten Hiorte, Hinde, Daadyr, Raadyr, Ugers hens eller Harer i de forbudne Maaneder indføres, ei heller maae i den Tid noget Vildt fra fremmede Steder her i Riget indføres. Hvo herimod handler, betale derfor paa samme Maade, som han Vildtet i Kongens Vildbane kunde have skudt, neml. for en Hiort 1000 Rdlr, en Hind, Daadyr eller andet stort Bildt goo Rdlr, og for et Par. Agerhøns 200 Sidlr, men har den Skyldige ikke Middel at betale meb, da straffes han uden al Saade paa Bræm merholm i 3 Aar udi Jern (**). 29.) Saavel i de forbudne Tider, som ellers altid, maae intet Vildt spises til Brylluper, Barseler eller andre Forsamlinger i Kiob stæderne eller andensteds paa Landet, uden at saadan For samling skeer hos dem, som Jagtfrihed have, under 50 Ridies Straf. 30.) Naar Klappe Jagt holdes efter Ræve (som ikke maae anrettes af Jægermesterne eller (*) See Canc. Br. 4 Aug. 1783. (**) Cf. Circul. 27 Mart. 1781. Amts Fr. om Jagten i Danmark 30-33 §. 18 Apr. Amtmandene uden Over Jægermesters skriftlige Ordre) Skal hver Amtmand giøre Anstalt til saa mange Folk, som dertil behøves, hvilke under 1 Mks Straf skal møde, naar Jagtbetienterne forevise Over Jægermesters skriftlige Ordre, som skeer eengang om Vinteren, dog ei længere Folkene at beholde end i 2 Dage, og for hver Dag de læn gere opholdes, betale Jagtbetienterne for hver Person 2 Rdlr; og hvis Insolentier derved begaaes med Bønderne at prygle og lemlæste eller i andre Maader, skal den, som har Over Jægermesters Ordre til at føre Jagten, selv svare til, ligesaa fuldkommen som han det selv giort havde. 31.) Og som stor Ophold med Vildtets Befordring skeer, især med Fugle Vildtets Fremførsel, som ingen Ophold kan taale; saa skal Amtsskriverne, Regimentsskriverne, Ni defogderne og andre, ved Nat og Dag være Skovriderne med Vogne beforderlige, at hvis Vildt, som skydes eller fans ges, betimelig og vel til sine forordnede Steder kan befor dres; Og maae Skovriderne, naar de befales at skyde stort Vildt til Kongens Fornødenhed, tage Vogne, hvor det beleiligst falder, for at føre Vildtet til næste Sognefoged, som det siden tilbørlig til of Staten skal befordre. 32.) Paa det Ulvenc i Jylland kan ødelægges, maae dertil, efter Over Jægermesters Foranstaltning og skrifts lige Ordre egne Jagter, saa tit behøves, paa de til Ulve fangst tienligste Steder anrettes. Dog skal det ei skee paa de Tider, naar Bonden har at bestille enten med sin Sæd eller Høst, at han derved i sin Næring og Handtering skulde hin dres. 33-) Til samme Jagts Fortsættelse skal Amtmændene, Amtsskriverne, Regimentéskriverne og Ridefogderne, som nærmest tilstede ere, efterat de af Over: Jæ germesteren eller Jægermesteren ere advarede, lade tilsige, saavel af Kongens som Proprietairernes Bønder og Ties nere, ingen undtagen, saa mange som dertil behaves og til Jagten dygtige ere, at møde paa de befalede Steder, for 18 Apr. for at hielpe Jagten med Folf, samt Vogne til Jagt-Teiets Fremførsel og anden Fornødenhed (*); Og maae hverken Jagermesterne eller Amtsbetienterne under 5 Rdlrs Straf nogen Bonde forstaane for at møde, saavelsom de andre, naar det ham tilkommer. Under samme Straf skal de og tilsee, at Bonden ei til fornødenhed opholdes, naar de ei til Jagtens Fortsættelse behøves; Og paa det Underslæs heri, det meste mueligt, fan forekommes, skal altid en af Amtsbetienterne, enten Amtmanden eller Amtsforvalteren eller Regimentsskriveren, være tilstede ved Jagten, for 1 tilligemed Bønderfogderne at levere Folfene efter Manda tallerne, og ellers hielpe at befordre Jagten.

34.) De, som efter Mandtallets Oplæsning uden Forfald, som efter Loven kan eragtes lovligt, befindes at være udeblevne, skal betale til Straf for hver Gang Rdlr; hvilke Penge Jagermesterne paa Ansøgning af Amtsskri veren, Regimentsskriveren eller Ridefogden, som de des blivende staae under, imod Qvittering al betales, som dem igien af de Vedkommende skal indfordre; Og skal samme Penge anvendes til Jagt: Toiets Vedligeholdelse, hvorfor Jægermesterne aarlig til Over-Jagermesteren stal aflægge Regnskab; Dog maae Under saatterne under denne eller anden Prætert intet med Uret afpresses (**).

35.) Af hvert Amt skal 12 Personer forordnes, som af Jær germesterne informeres at omgaaes med Jagt Toiet, og at staae for Lapperne, hvilke skal følge Jagten, saa længe den i det Amt varer, paa det de desbedre kan iagttage hvis Ulve, som i Driften ere, og ikke, som hidtil af Ukyndigbed skeet er, lade de fleste udslippe; Oguyder hver af disse Personer, saa længe de bruges, maanedlig 2 Rdlr til deres Underholdning af Amtstuen; Saa skal og Skovriderne og Skov-

(*) Cfr. Rescr. 15 Dec. 1739. (**) Cfr. K. Br. 24 Jan. 1750. Fr. om Jagten i Danmark 35-39 §. 18 Apr. Skovløberne i hvert Amt, hvor Ulve: Jagten holdes gaae Jægermesterne til Haande. 36.) Med alt fors Skrevne Ulve Jagten angaaende skal Amtmændene, ena hver i sit Amt, have god Tilsyn, og ei uden lovligt Fors fald være fraværende, medens Jagten holdes, paa det all ting dermed rigtig og forsvarlig, som ommeldt er, tila gaaer. 37) Herforuden skal hvert Steds Øvrige hed efter Anordning befale atmændene under høieste Straf at føre alle Ludere eller Nadseler til de anviste Stea der, og ei tage deres Hunde med sig paa saadanne Stea der, eller begaae nogen Hinder eller Listighed ved Luderen saa at Uiven ei deraf skal faae Vinden og skye for an komme. 38.) vo som nogen Ulv kan fange ellers døde paa Proprietairs Grund og Eiendom, enten i Enes mærker eller paa Fællet, skal, den næste Tingdag efter bringe den til det Herreds: eller Birketing, hvor han den har faaet, hvor Ulven skal aftages, og Raden ved Tinget ophænges; og skal herredsskriveren det i Tingbogen inds føre, og give den, som har bragt Ulven, skriftlig Attefti uden Betaling, hvorefter samme Herreds eller Birkes Bone der skal give ham 4 Rdlr for hver gammel lv, og r Rdlr for hver ung; hvilke Penge Herreds, eller Birke Fogden tilligemed Skriveren udi TingmændenesOverværelses strax skal ligne og paalægge Bønderne efter Proportion aff H. K. til ham at betale; Og skal den, som Ulven bragte, selv desuden beholde Ballen; Det samme skal Skovriderne og andre Kgl. Jagtbetiente og nyde, som dem i Kongens Bildbane skyde, hvor ingen, uden de, dem mane skyde; Men alle maae uden Bøsse Ungerne opsøge og fange, og da nyde, som før er meldt, for hver ung Ulv 1 Rdlr. Indstille Bønderne sig itke 8 Dage derefter godvilligen med Betalingen, skal Herreds: eller Birkefogden dobbelt faa meget af de Skyldiges Boe udpante, ham til Beste, som Ulven indbragte. 39.) Hvis Boder til Kon gen Fr. om Jagten i Danmark 39-40 §. gen efter denne Fr. forfalde, samt Halvparten af de Bo: 18 Apr. der, som ei her eller i Loven ommeldes, hvem de tilkomme, skal samles i en Kasse og anvendes til de Arrestans ters Underholdning, som sig imod denne Fr. forsee, og et have Formue selv at forflege sig eller betale andre paa dem anvendte Bekostninger; Den anden halve Deel skal i ade lige Dele mellem Angiveren og Land Etatens Qvæsthuus skiftes og deles; Saa skal og Over: Jægermesteren desuden nyde alle de Huder og Dyreskind, samt Ræve baller, af hvilke Kgl. Jagt Betiente Dyrene i Kongens Bildbane eller paa andre Steder endog Fydes eller fanges. 40.) Til hvis Sager og Forseelser, som imod 3 denne Jagt-Fr. kan begaaes, og Over-Jægermesteren før. aarsages, ved sin Fuldmægtig eller hvem han dertil beskiks fer, at lade paatale, maae i alle Nettergange bruges ustemplet Papiir; Og skal Dommerne og Skriverne uden nogen Ophold og Betaling give forseglet og beskrevet, aalt hvis i saa Maader kan behøves og begieres, faafremt 3 de ikke efter Loven, som Rettens Fornegtere, skal ansees. O (Cfr. Fr. 18 Apr. 1781. 93 §). Anordn. At Bogtrykkerne i Khavn skal 25 Ap". af alt, hvis hos dem trykkes, levere til Kongens Biblio. thecarius hvert Fierding Aar 3 uindbundne Exemplaria. [Cancel.]. p. 24. Noiere bestemt og forandret ved Anordn. 10 Jan. 1781 og Pl. 5 Febr. 1783 (*). Alle Bogtrykkere i Khavn skal til Kongens Biblios thecarius hvert Aar levere 3 uindbundne Exemplarier af alt, hvad i deres Bogtrykkerier er trykt, enten det af dem selv eller andre er oplagt eller bekostet, og det fra Kongens Regierings Begyndelse at regue (dog undtages Herfra de ugentlige Aviser, Auctions Placater og Cata- 2 (*) Cfr. Rescr. 14 Dec. 1753 09 10 Sept. 1756. logi Anordn. f. Bogtrykkerne i Khavn. 25 Apr. logi, samt Bryllups: og Begravelses-Vers). Og skal Pono litiemesteren ereqvere denne Anordning, og deri stedse gaae Bibliothecarius til Haande; Hvorfore hver Bogtryka fer al ved hver Maaneds Slutning indgive til Politics mesteren en rigtig fortegnelse in duplo under sin Haander paa alt, hvad saaledes i samme Maaned er forfærdiget is hans Trykkerie; af hvilken Fortegnelse Politiemefterems Skikker det ene Eremplar til Bibliothecarius, som derefters ved hver 3die Maaneds Slutning lader sig levere bemeldter 3 Exempl. af de til Dato forfærdigede Bøger og Skrifter, og derfor giver Cvittering in duplo, hvoraf den ene bliai ver for Politiemesteren til Efterretning. Findes nogens Bogtrykker heri uvillig eller forsømmelig, skal Politieas mester ham mulctere saaledes, at hvilken Bogtrykker vedis hver Maaneds Slutning ikke rigtig indkommer med fors bemeldte Specification, skal, naar han har forsømt 88 Dage over Tiden, betale 4 Rdlr, og befindes han at have forsveget eller udeglemt noget Skrift, som af hans Tryfa ferie er udkommet, straffes han paa 10 idle for hvert som er et Alphabet eller derover; Wen er det 2 eller fleres Alphabeter, da for hvert Alphabet 10 Rdlr, men bestaaerss det af færre Ark, betaler han 2 ME for hvert Ark, somm faadapt Skrift indeholder. Hvilke Strafbeder hiemfaldes til Politiemesteren og hans Folk, som herom skal inquirere.s Ratific. des mit des Fürsten zu Anhalt Zerbst Lbd.. (auf 10 Jahren) geschlossenen Cartels. p. 66. 14 Maj. 4 Jun. 19 Sept. Ratific. des mit S. Großbrittannischen Majestäts geschlossenen Cartels. (cfr. 4 Sept. 1744). P. 71. Fr. Ang. Kongens i Norge forbeholdnes ødeliggende Gods. Kaminer. p. 78. See Fr. 13 Dec. 1746. VI. 4 P. 2 §. Gr. For at opmuntre dem, som fid flige ode Gaar der eller Gaarde: Parter til Beboelse vil antage, paa det Kon Fr. om Kongens edel. Gods i Norge. Kongen ei ved sligt øde Gods skal lide Afgang i sine Ind: 19 Sept. komfter, og Landet med Tidens Længde savne Beboere. Fogderne, hver i sit District hvor saadanne ode Gaarde befindes, skal strax til Tinge offentlig tilbyde de Undersaatter, som til Lands eller Bands have udtient, de i deres Districter befundne sde Gaarder, om nogen samme vil antage at bygge og beboe; Vil ingen af dem, som have udtient, sig dertil beqvemme, skal de tilbydes dem, som have staaet længst i Tienesten, hvilke (naar de dertil findes duelige og af de Vilkaar, at de kan føre Jorden i forsvarlig Brug, samt bebygge Gaardernes Grund) ved næste Session derefter maae dimitteres; dog at saadannes Plads igien med andet dygtigt Mandskab forsynes, saa at Regi menterne altid kan holdes i complet Stand. Men vil ingen af dem, som have udtient eller som endnu ere i Tieneste, antage slige Gaarder og Gaarde Parter, maae de tilbydes andre unge Mænd og Karle, som dertil kan ansees dygtige og vederhæftige, hvilke derimod for al Enroullering til Lands og Vande skal være befriede, saa længe de deraf betale Kgl. Skatter og Rettighed, og ellers Gaardene forsvarlig besidde, men ei længere; Til hvilket end videre at facilitere Stift: eller Amtmændene maae, efter foregaaende Ansøgning, ved Fogderne og Sorenskriverne med til sig tagne Laug Rettes Mænd af Kongens eller de beleiligst liggende beneficerede Skove, uden Betaling eller nogen Slags Kiendelse, lade udvise dem, som saadanne ode Gaarder eller Gaardeparter antage, fornødent Fyr eller Gran Tommer til Huse Bygningernes Istandsættelse, især hvor ingen Skove paa Gaardernes tilliggende Eiendele findes; hvorover da en lovskikket Forretning Skal tages, som behørig attesteret ved Fogdernes Regnskaber fremlægges. I øvrigt skal Fogderne og andre Vedkommende herudi saaledes handle og sig fra al Egennyttighed en:holde, som de vil see sig befriet for Ansvar og den efter D 3 Bo= Fr. om Kongens edel. Gods i Norge. 19 Sept, Beskaffenheden paafølgende Straf, ifald det anderledes a skulde befindes; Til hvilken Ende de og, hver Gang saa dan øde Gaard eller Gaardepart bortberles, derover Fall tage et lovskikket Tingsvidne paa flet Papiir, og sig a dermed for næste Session anmelde, paa det at det Manda skab, som skal dimitteres eller for Enroullering aldeles fris tages, af deres Ruller behørig kan udskrives og annoteres.. Fr. Anl. hvorledes de fornødne Bekostnin ger til Delinqventers Fængsel, Underholdning og Ere cution paa miterne eller Stifterne skal lignes; saa og ang.. Delinqvent Sagers Udførsel ved Netterne (i Dan marf). Cancel. p. 80. 26 Sept. Neiere bestemt ved Fr. 13 Jan. 1747 og der anførte Anordninger (*). Gr. Ved det at Fr. 9 Dec. 1712 er indskrænket og forandret ved Fr. 20 Aug. 1723, have Delinquent-Oms kostningerne været mange Undersaatter, som have villet see det Onde vedbørlig afstraffet, til en stor og fast utaas lelig Byrde, og derved afskrækket andre fra at lade Delins qventerne paagribe og Sagen imod dem lovlig forfølge, hvorover disse ofte ere blevne ustraffede, og have fremturet i deres Misgierninger, og Justitien saaledes ikke vedbørlig er handthævet, de Gode til Sikkerhed, og de Onde til Skræk og Afskye. Naar nogen Delinqvent, som har begaaet Mord, Manddrab, Tyverie eller nogen anden Misgierning, hvors paa corporlig Straf efter Loven bør følge, paa Landet paagribes, skal Sagen uden ringeste Ophold imod ham af Vedkommende lovlig paatales og udføres (cfr. Anordn. 3 Jul. 1739. 6§), og dersom Delinquenten ikke eier nogen Midler, skal til de Bekostninger, som til hans Fangs (*) Cfr. Rescr. 1 Oct. 1734. Fr. om Delinquent-Omkostninger. Fengsel (*), Underholdning og henrettelse eller Afstraffelse 26 Sept. udfordres, det hele Amt, hvori saadan Misgierning er Begaaet, komme til Hielp, og sal Amtmændene, hver i sit District, rettelig efter Hartkorn ligne og lægge samme Omkostninger imellem alle i Antet boende Proprietairer, Præster, Fogder, Rytter Bønder og andre Bønder (**), ingen undtagen (See Fr. 1 Jul. 1746. 35 +); Dog for beholdes det Greverne og Friherrerne selv at giøre Lig ningen paa deres eget Gods, for saavidt de deraf pro qvota efter Notice fra Amtmanden bør erlægge, og have de da Pengene paa Amtstuen at lade levere; men uden for Grevs og Friherskaberne skal Herreds: og Birkefogderne Pengene indkræve og paa Amtstuerne betale, hvorfra Vedkome mende siden efter Amtmandens Ordre af saadanne Penge skal erholde deres Betaling (***). Dersom ellers de paa nogen 4 (*) I Følge Rescr. 7 Maj. 1745 til Stiftamtmændene i Danmark skal (paa det slige udgifter ei skal paafore Landgodset for stor Byrde) for hver Verson, som behøves til at holde Bagt over Delinqventer, udi Bagtpenge for en Dag og Nat ikkun gotgieres 8 ß; som herefter skal være en falfat Taxt, bvorefter Proprietairerne paa Landet og vrigheden i Kiebstæderne skal være pligtige at fortaffe Vagtholdet forsvarlig forrettet. (**) Efter Rescr. Aug. 1737 (til Stiftamtmændene i Fyen, Lolland og Falster, samt Jylland) skal ei alene det Greverne og Friherrerne efter deres Privilegium bevilgede partkorn, men endog deres og alle andre Hovedgaarders Hartkorn være befriet fra at concurrere til De- Lingvent Omkostninger. (See og Rescr. 13 Jan. 1736). (†) Cfr. Rescr. 3 Maj. 1737 og Canc. Br. 2 Febr. 1788. (***) Dog er det ved Rescr. 2 Mart. 1736 til Amtmæns dene i Danmark bevilget, at (saasom de, der beordres at udføre Delinquent Sager, ikke af egen Staffe tan giøre Forskud til Vagthold, Reise- Bekostninger og andre ud gifter, hvortil promte Betaling udfordres, ikke heller kan bie efter Betalingen, indtil Pengene efter approberet Reg ning af Amtet til Amtstuen indkomme) saa maae de nod vendige Bekostninger paa Delinquent Sagers Udførsel, hvilke ikke fan taale Ophold, indtil den endelige Liqvis dation vorder forfattet og approberet, af Amtstuen for. fydes, Fr. om Delinqvent-Omkostninger. 26 Sepr. nogen eller flere saadanne Delinqventer anvendte Befoft. ninger ere saa store, at de overgaae 200 Rdlr, da skal ikke det Amt alene, hvori Misgierningen er forøvet, men alle i det hele Stift paa Landet boende Proprietairer, Præster, Fogder, Rytter og andre Bønder, ingen undtagen, dertil komme til Hielp; Og forretter da Stiftbefalingsmanden (naar ham Summen med hosfulgte Beviisligheder af Amtmanden er communiceret) Lignins gen efter det hele Stifts H. K. paa samme Maade, som om Amtmanden er melder (*). Saa maae og udi de Sager, som føres imod slige Delinqventer, der ingen Midler eie, uftemplet Papiir bruges, da Rettens Betientere paa ustemplet Papiir og uden Betaling skal give Vedkom mende de Domme, Acter og Forretninger beskrevne, som i samme Sager for Netterne passere, da Sagerne mod lige Delinqventer altid frem for andre skal undersøges, for Netterne foretages og uden stor Vidtlostighed eller ufornoden Omsvøb til Endskab befordres (**); dog at den Ankla ydes, og Amtsforvalterne derefter Ordre tillægges, naar Auntmanden fligt Ferskud ved det Kgl. Rente Kammer requirerer. (Cfr. Rescr. 23 Jun. 1741). (*) Hermed skal (i Følge Rescr. 23 Gov. 1736 til Amtmændene i Danmark) saaledes forholdes: At alle deslige Regninger, naar Repartitionen skal fee over Stiftet, stal af Stiftbefalingsmanden revideres, decideres og ap. proberes, og haver Amtmændene ikke videre sig derudi at melere, end alene efter Fr. 26 Sept. 1732 at commu mcere Stiftbefalingsmanden Regningens Summa med bosfulgte Beviisligheder (See Rescr. 5 Jun. 1744 og 10 art. 1784) Og da det ved Rescr. 23 Dec. 1735 er befalet, at Brocuratores, som anordnes til Delinquent- Sagers Forfotigning i Kiøbstæderne, skal ei nyde noget Salarium, men de skal alene lade sig noie med frie Fors dringskab, samt billig Koft og Tæring; saa befales og nu, at det med Procuratores og andre, som herefter anordnes til at frfølge og forsvare Delinquent Sager paa Landet, skal forholdes, ligesom dermed i Kiøbstæderne ved torbemeldte Rscript er anordnet. (**) Tige er det ved Rescr. 27 Apr. 1739 til Stift- og Amemændene i Danmark befalet, at faajom Procurato- гerne Fr. om Delinquent Omkostninger. Anklagebe hverken med Retten overiles, eller noget til sit 26 Sept, Forsvar imod Loven negtes. Haver nogen misdader selv Midler, skal Bekostningerne deraf tages, saavidt de fan tilstraffe, og det øvrige udredes paa ovenanførte Maade (*) 25 Høieste rerne veb Delinquent-Sager paa Stevnings, Besittel ses Mænd og deslige foraarfages endeel udgifter, Kiebe Stæderne og Landet til Besværing; Saa fal, for at lette faadan Borde, Stiftamtmændene i deres Grifter tilbolde Durigheden i Stedstæderne og herreds. cller Birkefog derne paa Landet i deres Amter, enhver for sin Juriss diction at forordne Procuratorerne saadanne Mænd af Byen, Herredet eller Birket, og det af de fammie Mænd, som bruges ved Stevnemaale, Indforseler eller andre Borretninger i Boen, Derredet eller Birlet, fem derfor skal forrette det uden Betaling; Men Fulde Stevnemaa te, Beskikkelfer, med videre, ftræfte sig uden Jurisdice tionen, hver Sagen føres, faasem til andre Byer, Her. reder eller Birker, som i vidtløftige Sager bender sig, og ingen af de fornævnte Mænd uden for saadan Juris diction var at betiene sig af, for Omkostninger at spare, da kan Vrocuratorerne tage de Mænd, de pleie, imod billig Betaling, men ellers ikke. Desuden skal Stiftamtmændene giere den Anstalt bos alle Over- og un der Rets Dommere i Kiøbstæderne og paa Landet, at samme Dommere ved Devcolagens Paafiendelie i Deline qvent Sager skal tillige underisge eg paadomme, om Arresten eller Sagen af Actor eller Forsvar var bleven opholdt eller ikke, og den af dem, sem derudi fandtes foldig, selv at være ansvarlig til Onifeftningerne, fer faavidt den samme faadan Opbold uforsvarlig bavde fer aarfaget. Ligeledes haver Stiftamtmanden efter Sagens Paakiendelse at undersøge, eg ved Resolution at fastsætte, hvad Ophold siden den Tid og indtil Erecutionen er foraariaget, og da den Skyldige at forbinde til bois, som uforsvarligt maatte befindes. (Cfr. N. 23 Sept. 1735, Canc. Br. 4 Oct. 1788, R. 14 Aug. 1789, Canc. Br. 29 Oct. 1791 0g 14 Apr. 1792). (*) Henseende til de i Kiebstæderne forefaldende Delin qvent Sager maae anmærkes, at ved Resol. 23 Jul. 1734 er approberet en af Stiftamtmanden i Siellands Stijt indiende forefing, i selge beilfen samtlige Stife fets Kiebstæder, cubver efter sine Indbyggeres Mængde og Tilstand, skai, ligesom un skeer paa Landet efter Darts Fornet, komme hinancen til teip udi alle deflige udgifter og Delinquent Defefninger: bbortcb er taffat faa. ban Ligning, at Veifiseers Boc, naar Gummien, som skal 3 Oct. 10 Oct. Heießte Nets Patent. Høieste Nets Patent for 1733. P. 82. Patent. Wegen d. Korn Ausschreibung in Schless wig, Holstein u. Pinneberg f. 1733. P. 89. Fr. skal lignes, er 100 Mole, fparer 9 Noir, Nocskilde 7 Ndir, age 7 Rdlr 4 M. Helbel 7 Rdlr 4 t, Cor skeer 7 Relt, Slagelse 7 Rdlr, Callundborg 7 Ndir 4 Mt, Nestved 6 Roir 4 M, Stege paa Moen 5 Rdlr 4 MF, Hillerød 5 Rdlr 1 Mif, Skielßior 5 Rdlr 1 Mk, Store Hedinge 2 Rdlr 4 ME, Coree 3 Nele 2 Mt, Ringsted 4 Rdlr 2 t, Wordingborg Rdir 4 Me, Myefiebing 3 Rdlr Mi, Glanaccuo 3 Rdlr a xt, eg Præstøe 2 Rdir 4 Mt. (Cfr. Rescr. 26 Mai. og 10 Nov. 1741). Saa skal og (i Sølge Rescr. 10 Maj. 1734 til Stiftamtmanden i Soen) samtlige Stiebstæder i hans District komme hinanden til hielp med deslige Bekostninger, saa at samme, saavidt de findes forsvar. lige og ikke af de Skyldiges egne Midter kan blive betalte, maae af bemeldte Kiøbstæder efter den Proportion, som de forhen i Statter fan have svaret, og Stiftbefa. fingsmanden efter Stedernes befundne Leilighed og Tile stand forsvarlig eragter, udredes, og enhver stiebstæds Contingent af Tapeer Bergern lignes paa enhver efter deres Middel og Formue samt Næring og Brug, og ikke efter Grund og Bygninas Taxten; dog al tandetiske bebyrdes med at komme Kiobftadeine berudinden til Hielp fiden Kiebkaderne i flige Tilfælde ei bielpe Landet. Eige ledes befaler Rescr. 23 Dec. 1735 til Stiftamtmændene i Jylland, at den ene Kiøbstæd i at udrede Delinqvent- Dinfoftningerne al femme den anden til hiele, faa ledes, at samtlige paagaaende Omfoftninger skal deles paa alle i Stiftet værende Støbstæder (Dog at Naiborg og Viborg Stifter, i Henseende til at der i ethvert ikkun ere faa Kiobstæder, al Pode sammen til Bekostninger nes udredelic, naar deslige Sager enten i Aalborg eller i Viborg Stift forefalde); Hvorem Stiftamtmændene skal correspondere med Masifteaten og, boor ingen er, med Byefogderne, og derpaa, i Conformitet af den i Siellands Stift den 23 Jul. 1734 giorte Foranstalt ning, forfatte en Ligning over alle de i enhvers Stift værende Kiøbstæder, efter Billighed samt Indvaauernes Mængde og Eiland; eg naar forbererte Ligning saaledes er forfattet, skal samme være et Sundament, hvorefter Summen, hvad enten Omkostningerne lobe hoiere eller mindre, a Proportion skal reguleres. Da og dette Værks Indrettelse er tienligt baade for de i Kiebnæderne boende Geistlige og Veroflige samt Militaire, saa og Bergers

  1. abet; faa skal deslige udgifter ligesaavet lignes paa

ben Fr. om Korn Stat. Fr. Om Korn-Skatten i Danmark for 1733. P. 90. 10 Oct. (†) . E. VI Skibs Art. for det octrojerede Asiatiske 17 Oct. Compagnie. (See Art. 9 Apr. 1794). Khavn 4to. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1733. 17 Nov. P. 98. Pl. Wegen Aufhebung des Verboths der Einführung 24 Nov. fremden Viches, Fleisches, Haute und Vieh Hahre II Dec. 1730. P. 122. Pl. Hvorved Forbud 21 Dec. 1729 og 11 Dec. 24 Nov. 1730 (paa at indføre væg, Kied, Huder eller Haar af Qvæg fra fremmede Steder) ophæves; da Qvæg-Eygen er ophørt. P. 123. Fr. Om Matricul. Skatten :c. i Danmark for 1733. 24 Nov. P. 124. (†) Tapa, hvorefter de enkelte Breve, som af Dan: 2 Dec. marf og Norge samt Slesvig og Holsteen &c. med Pesten udenrigs forsendes, fra Hamburg af maae betales. (See Tapa 2 Nov. 1767). Khavn 4to. Fr. At ikke alene alle ved sidste Reduction for: 29 lovede Ryttere og Dragoner, men endog andre forasses digede Under: Officerer og Gemene af Artilleriet og Infans dem efter deres Formue og Tilstand, som paa Bor gerskabet efter deres Handels eg Formues Beskaffenhed, dog at Vigninaen, førend Pengene derefter indfordres, af Stiftbefalingsmanden skal isiennemfces og approberes. Der maae i det øvrige i lige Sager bruges ustemplet Papiir, og skal samme for Rettens Gebyr frigives; Desligete skal og de til saadanne Sagers Forfølgning baade til Delinquenternes Tiltale og Sorsvar anordnede Procuratores ei nyde noget Salarium, men de skal alene lade sig neie med frie Fordringskab, samt billig Kost og Læring. Desuden er det, ved Rescr. 27 Maj. 1768 til Stiftamtmændene i Danmark, anordnet: At naar Delinquenter fra Provintierne i Danmark efterdags for sendes til Khavn eller andre sætninger for sammesteds at arbeide, skal saavel Kiebstæderne som Lancet concurs tere til at transportere og befordre dem derhen; deg skal flige Delinqventer, saa ofte stee tan, sendes med Skibs Leilighed. Dec.' Fr. om afsked. Militaires Frihed. 29 Dec. Infanteriet, samt Cavalleriet og Dragonerne (naar de enten formedelst Alderdom eller Svaghed ere dimitterede, eller og ved lang og troe Tieneste til denne Kgl. Naade have giort sig meriterede) skal tilligemed deres hustruer være tilladte overalt i Danmark, hvor de sig vil nedsætte, at arbeide saa meget, som de med deres egne hænder kan afsted komme, dog uden Svende eller Drenge at holde, eller sig med andre at associere, eller Kiøbmandskab og anden borgerlig Næring at drive; saasom dem fligt, for saavidt de ikke derpaa vinde Borgerskab, aldeles er forbudet; og skal de, som saaledes ere eller herefter blive dis mitterede, ved deres egenhændige Arbeide og i saavidt de ikke drive borgerlig Næring i Kiøbstæderne, for borger. lige Paalæg, Skatter og Besværinger, og paa Landet for Inderste samt Familie: og Folke: Skat være bes friede. (Cfr. Fr. 24 Dec. 1760. 13 § (*). Noiere bestemt ved Patent 24 Jan. 1738). Cancel. p. 126. 29 Dec. (†) Kgl. Fundation og Privilegier for Aggershuus Stifte geistlige Enkekasse (**). [Cancel.]. 4to. 733 12 Jan. r. At ingen Bønder Karle eller andre ubekiendte Fr. Personer maae passere ud af Landet, uden de med rigtig Pas og Afskeed ere forsynede; og at om noget af Mand Faber paa Landet sig fra Danmark ud af Landet eller til de tydske Provintser uden Pas begiver, maae Officerer, ne ham angribe, og til Kongens Brigs. Tieneste em ploiere, dog herunder ei forstaaede de, som før denne Frs Publication ere undvigte. (See Fr. 14 Sept. 1774. 41 §). P. 3. Skov- (*) Samt Rescr. 1 og 10 Dec. 1736 og 17 Jan. 1738. (**) Heraf findes Usteg i Fogtmans IV Deel 1 B.p. 87. Skov Fr. i Danmark 1 §. Skov Fr. i Danmark. (Som igientager, 26 Jan, fornyer og forbedrer den til Skovenes Fredning og Opelskning udgivne kov-Fr. 21 Jan. 1710). Kammer. p. 4. Ophævet, saavidt de Kgl. Ekove angaaer, ved Skov, Fr. 18 Apr. 1781. Cfr. det ved Verfüg. 11 Jul. 1780 anførte Rescr. 7 Jun. 1780. 1.) Samtlige omkring Kongens Skove liggende Byer, hvis Gaardmænd i samme Stove Lod og Deel have, al tage Skoven i saadan Opagt, at om noget ulovligt Skovhug uden Udviisning deri skeer, skal de Giers ningsmanden navngive eller forskaffe, eller og samtlige selv derfor betale følgende Boder: For en stor frugtbæ rende Eeg 20 Rdlr, en gammel tør Eeg 10 Rdlr, en frisk middelmaadig Eeg, liden eller stor, 10 Rdlr; en god frugtbærende Bøg 12 Rdlr, en gammel tør Bøg 6 Rdlr, en frisk middelmaadig Beg, hvor liden den er, 10 Rdlr; et Rønne Træe 8 Noir; et Aske Træe, Elm, Birk eller deslige, som er over Qvarteer tyf, 6 Midir, som er der under, hvor lidet det er, 3 Ndlr; et Læs nedstevnte Gre ne, Gierdsel, Staver eller anden Underskov, 3 Sidlr. Har den Skyldige intet at betale med og Forseelsen er saa ringe, at han ei med 3 Rdlrs Mulct derfor kan ansees, maae Sessionen bruge Moderation, dog at Bøderne altid ere Dobbelt imod Forseelsens Værdie; Men i øvrigt maae aldeles ingen Moderation fee, men de, som Bøderne ei fan betale, skal straffes paa Kroppen ester Forseelsens Beskaffenhed med Trahest, Spansk Kappe, nogle Dages Fængsel paa Vand og Brod, eller med Arbeide i nærmeste Fæstning eller Bræmmerholms Jern; Til hvilken Ende Commandanterne eg Holmens Chef skal uden Imodsigelse saadanne, naar de af Amtmanden med Sessionens Don eller Resolution anpræsenteres, imodtage og til Arbeide lade holde. Seer nogen Amts: eller Skovbetient igiene 11811 - Skov Fr. i Danmark 1-2 §. 26 Jan, nem Fingre med Bonden eller andre, naar de ulovlig Skovhug erfare, og det ei for Vedkommende, som derpaa skal tale, tilkiendegive, eller styrke Bonden til saabant at giøre, sal den, som det lovlig overbevises, 1ste Eang miste et Aars Gage, og 2den Gang Gage og Bestilling; Og skal Sorpagterne, som Kongens Slotte og Gaarde enten selv bebos eller der holde Folk, have saadan Indseende med de der værende Kgl. Enemærker og Indelukker, at intet i samme, uden lovlig Udviisning, af lidet eller stort vor der hugget; Befindes det fremdeles, skal Forpagteren ved Hans Folk enten forskaffe Gierningsmanden eller og selv lide derfor, som før er meldt; Og som de omkring Sfo vene liggende Byer skal svare til deres tillagte Skov, saa maae og enhver selv pante og optage, hvem han med Hefte og Vogn paa sin Skovpart eller District kan overs komme at hugge noget, som ikke lovlig er udviist, dog skal de det strax for næstliggende Skovrider tilkiendegive, at, den Skyldige derfor kan blive tiltalt og straffet. Ingen Beskiærelse eller Opsnitning maae fee paa noget Slags Træe i Skoven, uden alene af Vand Grene paa unge Eeger, dog at det skeer uden Eegens Skade; og naar flig Bestiærelse er fornøden, skal ikkun tages saa mange Mand, som af vedkommende Skovrider forlanges, hvilke i hans og alle dens Skovbetienteres Overværelse skal hugge saaledes, som det dem af Skovbetienterne forevises; Og skal Amtets Liggere eller Udridere, men hvor de ikke ere, een af Amtsforvalterens, Amts- eller Regimentsskriverens 23etiente følge med, for at tilhelde Bønderne samme at efterkomme; Hvilken Beskiærelse skal angaae fra Martii Begyndelse til dens Ende, og ei videre; Og ligesom Skov berienterne skal svare til, om Beskiærelsen ved deres For sømmelse ei paa rette Tid og lovlig Maade forrettes, saa skal og Amtsbetienterne staae til Ansvar, om de lade noget mangle enten med, Mandskabets Anskaffelse, naar det for. 2.) langes, Skov Fr. i Danmark 2-3 §. langes, eller med den Betient, som paa deres Vegne skal 26 Jan. være tilstede at holde Bønderne til Lydighed. 3.) Hvor saadanne beqvemme pladser findes, hvor ung Skov af sig selv opvoper, der skal efter Fr. 21 Jan. 1710 Overførsterne og Skovriderne tilligemed Amtsbetienterne i Kongens Stove, og Proprietairerne i deres egne Skove, hvor de for got befinde, udsee et Stykke af Størrelse efter Stedets Beskaffenhed og Bondens Leilighed, hvilket af omkring liggende Bønder, hvis Hosbond Skoven tilhører, under Amts- og Skovbetienternes Tilsyn med god Grøft 3 Alen bred og 2 Alen dyb, samt et Gierde derpaa (efter den Sessionerne af Over Jægermesteren tilstillede Form) skal indhegnes og fredes, hvortil Skovbetienterne den fornødne Gierdsel udviser paa de Steder, hvor det mindst er til Skade; Og paa det samme altid kan vedliges holdes, saa at ingen Bester eller Qvæg deri kan indkomme, stal Amtsforvalterne, Amts- og Regimentsskriverne, same andre Kgl. Fogder og Betientere, strap forfatte rigtig Lig ning paa hver heel og halv Gaard, at enhver sit visse Gierde og Grøft kan vorde anviist, hvilken til Over-Jas germesteren indsendes, at han det ved Skovbetienterne fan lade iagttage, og de Efterladende for Amtsbetienterne angive, at de med Mulet eller anden Straf kan ansees. Naar den unge Skov er kommen til saadan Dept, at Qvæg og Bester ikke kan afbide Toppen eller tilføie den Skade, kan denne Indhegning igien udlægges. Proprietai rer, Selveiere og alle de, som Jordegods eie og besidde, Geistlige eller Verdslige, som boe i Skov Egnen og Leis lighed dertil have, skal iligemaade deres Skove til Frem vert befordre og ovelike, og ligeledes paa ovenmeldte Maade indrette og vedligeholde, samt aarlig med Tingsvidne for Over: Jægermesteren ved Jagt: og Skov- Sessionen bevise, hvorledes de i Indhegning og Fremvert befindes, hvor de til Bogs skal fores, at de kan være vidende, hvor: ledes Skov-Fr. i Danmark 3-5 § 26 Jan. ledes denne Fr. efterleves; Og da de fleste fælles Skove kammelig ere forhugne, saa skal den største Lodseier tilholde de andre fligt at forekomme, og om nogen deri tager Forsømmelse, skal hans fælles Skovs Lod være forbrudt. Paa det at denne Befaling kan have desto bedre Fremgang, eg ei, som hidtil, skal forhindres af de i Rytter Districs terne indquarterede Cavallerie-Regimenters Chefs og andre, formedelst den Afgang dem ved saadanne Pladsers Indhegning i Græsningen funde tilfeies; Saa maae (hvor flige beqvemme Steder findes enten i Kongens egne Enemærker, Rytter Kopler, eller i Bøndernes Vange og Overdreve) ingen giøre Vedkommende, som dem saaledes vil lade indhegne, nogen Modstand; Hvorimod Kongen vil gotgiøre enhver den Afgang, ham i saa Maade efter Ret og Billighed samt upartiske Mænds Eragtende vorder tilføier, sanlange Pladserne holdes indhegnede og fredede; Dog for nogen Indhegning foretages, skal det Rente: Rammeret tilfiendegives med sine Omstændigheder, for derfra at indhente Kgl. Approbation om Indhegningen, og hvorvidt derfor til Afgang i Kongens Indkomster paa en eller anden Maade bliver at bevilge. 4.) I de aatlige Skov og Jagt: Sessioner al Amts- og Skov: Betienterne med hverandre nsie overlægge, hvilke Pladser saaledes til Skovs Opelskning findes beqvemme, og førs end Sessionen brydes, giøre en vis Slutning, hvad de deraf i det Nars Efterhøst, efter Bondens yderste Formue, til Indgrøftning vil foretage, som til Bogs skal føres; hvilket næste Aars Session med al Flid skal undersøge, om det og er efterkommer, i hvad Stand den saavelsom de forrige Judhegninger befindes, samt hvorledes det teg ner til Fremvert; og uden nogen Persons Anseelse derefter give Over Jægermesteren udførlig og sikker Efterretning om alt dette, hvilken igien til Kongen indberetter, hvor ledes enhver Betient denne Fr. efterkommer. 5.) Til hvilken Slov: Fr. i Danmark 5-6 §. hvilken Ende Kongens Overførster, Skovridere og andre 26 Jan. Skov Betiente flittigere end hidtil al paaagte og om enhvers Flid og Efterladenhed med Skovens Opelskning sig erkyndige, samt aarlig til Jagt: og Skov: Sessionen indlevere rigtig og, om fornødent erantes, beviislig forklaring over alt hvis i hvert Amt saaledes er indhegnet, fredet og opelsket, at deraf kan sees, hvorledes Kongens unge Skoves Fremvert er befordret; Og endskiont den Post i Fr. 21 Jan. 1710 om Skovens Sæd og fors plantning mesten overalt i Danmark har været uden Frugt, synes dog Aarsagen til slig Misvært mere at være Planteurernes Ukyndighed end Grundens Udygtighed, hvor for saadan Skovs Sad og Forplantning ved denne Fr. ikke ophæves, men derimod enhver Betient og Undersaat, som herom har nogen Videnskab, befales at vise sin skyldige Trokab og Flittighed til at befordre denne Kongens Hensigt; hvorimod Kongen i Naade vil ihukomme de Undersaats ter, som ved deres Flid herudi lade see nogen særdeles Frugt og Nytte, ligesom og saadan ung Skovs Sæd og Forplantning paa lige Maade, som i 4de § er meldet, skal indhegnes og fredes. 6.) Skulde nogen Skovrider eller anden Skovbetient med nogen see igiennem Fingre, være sig med Gierden, Grøften, Skovs Opelsk ning eller i andre Maader, som kunde være Skoven til Skade og stridig imod denne Fr., eller og lader sig med Penge eller andre Varer bestikke, for at lade følge, bes mægtige, give eller bortsælge noget af Kongens Skove, som ei lovligen er udvist, enten af Over- eller Unders Skov, være sig Vindfælder, Kul Miler eller andet, hvad Navn det have kan, skal han have forbrudt sin Bes stalling, samt være straffældig efter Fr. om utroe Tienes re 4 Mart. 1690. Og skal over de Skove, som ikke af de omliggende Bender kan iagttages og tilsvares, en eller flere Skovfogder af Overjægermesteren beskikkes, III Deel. E som Skov-Fr. i Danmark 6-7 §. 26 Jan,som ikke maae boe i nogen Bye (med mindre at han og de s svrige Skovbetiente finde det for tienligt) men i og ved d Skoven; Hvor ingen Huse til dem findes opbygte, der s skal use paa 6 Vægge, Rum for dem opbygges, og hvor i Kgl. Stove og Enemærker findes saadanne Huse opbyg te til Marke Vogtere og andre deslige, maae Over: Jæ germesteren, hvor han det for got befinder, i samme la de indsætte Skov Fogder; Og maae ingen Zuse lides ellertillades i eller ved Skovene at opbygges, enten til Ron gens Jordebogs Formerelse eller under anden Prætext, uden alene Skovfogdernes. Og som Skovfogderne inter andet maae tage sig til, end flittig at passe paa foven, saa skal dem, hvor Leilighed dertil findes, udvises et a Stykke Jordsmon i Skoven eller af gemeen Overdrev ved Skoven til en Tende Sad af hvert Clags Korn, og a Plads til en Kaal: Hauge, og dem, som ingen Jords== mon kan bekomme, vil Kongen i dets Sted aarlig lade betale til Løn 12 Rdlr; Desuden skal Skovfogderne være frie for Hoverie, ordinaire og extraordinaire Skatter og Paabudde (hvad Navn de kan have, og enten de derfor i Fr. exciperes eller ikke), og skal de i ingen Maade staae under Amtsbetienternes Befaling, men alene dependere af Over Jægermesteren; hvorimod de tilbørlig skal iagttage de dem betroede Districter. Den af de fleste Skovridere og Skovfogder især i Jylland brugte Maade 1 à 2 Gange aarlig at indbyde samtlige Gaardmænd og endeel af Quusmændene til Dobbel: Gilde, og der at sætte et els ler andet paa Spil for at vinde Penge, stal, da den strie der imod Loven og foraarsager skadelige Inconvenientier og Contraventioner, herefter under Tienestes Forbrydelse gan ske være forbuden, hvormed Amts: og Rettens Betientere samt Overførsterne skal have flittig Indseende. 7.) Paa de Steder i Kongens Skove, hvor unge Træer af sig selv opvore, hvis Fremvert forhindres ved det de stane saa StoveFr. Danmark 7:9 §

S 8.) saa tykke paa hverandre, skal Overførsteren og Amtsbe: 26 jan. tienterne efter Jagermesterens Gorfindende og Foranstalt ning lade hugge saa meget, som fornødent eragtes, og dem, som efter Skov-Kullen Skov Pal have, giøre An viisning i hvis til den unge Skovs Fremvert nødvendig maae omfældes; dog saavidt nogen Udhugning skeer, skal vedkommende Skovbetienter med Skovfogderne paa hvert Sted være hos og have god Indseende, at Bønderne Udhugningen ret forrette, samt at det bliver saa nær Roden ashugget, som free fan; til hvilket Arbeids Bes fordring Amtsbetienterne strax paa Jægermesterens An modning skal lade tilsige Bønderne og, saa længe uds hugningen varer, lade være tilstede en af deres Betiente, ligesom ved Opsnitningen efter 2 §, der kan holde Bons derne i god Orden og til Lydighed at giøre udhugningen, som det af vedkommende Skovbetienter forlanges. Enhver, som bekommer Udviisning, fal, saavidt mueligt, tage i Agt, at naar noget udvist Træe fældes, de andre omkringstaaende gamle eller unge Træer ei derved paa Grene eller i andre Maader tage Skade, til hvilken Ende Skovrideren, enten selv eller ved Skovfogderne, skal have flittig Tilsyn med Træernes Fældning; Beskadiger nogen modtvillig ved Omhugningen noget Træe, straffes han efter Sagens Beskaffenhed, som det kunde være ulovlig hugget, og skal Træerne, saavidt mucligt, udvis ses paa de Steder, hvor de uden de unge Træers Beskadigelse kan fældes; Eieren maae ei heller fine udviiste Træer fælde, for han Skovrideren det tilsiger. 9.) Paa det de unge Træer ikke af Sviin sal oprodes og Engbunden forderves, skal alle Sviin ringes, saasnart de om Foraaret i Marken udlades, og Eierne siden have flittig Indseende med dem, at Ringene i det mindste hver Maa ned, eller saa tit nodiat er, fornyes, og det saa længe de i Marken eller Skoven blive gaaende og Jorden til Op: € 2 rode Skov-Fr. i Danmark 9 §. 26 Jan. rodning er beqvem; Befindes noget Sviin uringet paa n nogen Mands Grund, skal det optages, og Eieren betas le for hvert Sviin 1ste Gang 8 ß, 2den Gg 1 Mk, men 3die si Gang skal af de optagne Sviin 1 à 2 efter Flokkens Størrels se til næste Hospital eller Fattighuus være forbrudt; og e om Eieren efter foregaaende Oplysning til Hiemtinget sig e ikke inden 14 Dage, efter at de ere optagne, indfinder, fine Sviin at affordre, skal Svinene iligemaade være fors faldne til næste Hospital eller Fatti huus; og paa der Skove og Enge, især Græs og Høe:Vangene ved Kongens Slotte og Ladegaarde, ei saa kammelig, som hidtil, stal I oprodes, saa skal hver Skovfoged i sit District i den Hen seende have lige saa god Opsigt, som med Skoven, og de uringede Sviin optage, samt det strax for Skovrideren an give; Er Skovfogden deri efterladen, eller i hans Dis strict findes Oprodning, og han det ei har anmeldt eller Svinene optaget, skal Skovrideren, som dermed skal has ve flittig Indseende, saadan Opredning lade besigtige, og det for Sessionen angive, som Skovfogden efter Sa gens Beskaffenhed med Straf skal ansee; Af de 23øder, som ved slig Opeining falde, stal Skovrideren tilkomme og Skovfogden . Med de Sviin, som ere paa Bøndernes Fælled eller Overdrev, skal Oldermanden i hver Bye have Indseende, og de uringede opeine, samt Bos derne hos den Skyldige tilligemed Sognefogden udpante, hvilke ei til Drik maae anvendes, men han skal derfor under Amtsbetienternes Opsyn giøre Regnskab, hvoraf fø res Byen til Nytte, og tilhører Oldermanden for hans Tilsyn og Umage; Men er han efterladen, og Bøndernes Enge og Jorder findes oprodte, og han det ei har ans meldt eller Svinene optaget, skal vedkommende Amtsbes tiente ham for Amtmanden auklage, som efter Sagens Beskaffenhed skal lade Oldermanden straffe enten med Pen ge Mulet eller paa Kroppen; hvormed de Kgl. Amts- og Skovs 9 Sfov Fr. i Danmark 9-11 §. - Skovbetiente, hver paa sin Size, skal have god Indseen 26 Jan. de, især i Kongens egne Græs og Hee-Vange, hvor ingen Skovfogder er, at de der ved Ladefogden og Vanges mandene lade holde god Tilsyn paa forbemeldte Maade. Holder nogen af dem selv Sviin paa Kongens Skove urine gede, eg i faa Maader foregaaer andre med et ondt Er empel, da betale for hver Gang dobbelt, og Svinene, som før er meldt, være forbrudte. 10.) Da Udviisningen i hvert Amts Stove fun skal free cengang aarlig, uden høi Fornødenhed det udfordrer, skal hver Amtmand, ligesom hidtil, forfatte under sin Haand en rigtig Fore tegnelse in duplo paa dem, som Kongen har tillagt Ud viisning, og inden Juli Maaneds Udgang den eene til Mente Kammeret eg den anden til Over: Jægermesteren indskikke, eller og for deres egen Person det Aar ingen Udviisning nyde; Efter hvis Approbation Kongen vil lade Befaling til Over: Jægermesteren og Amtmanden til uds viisning udfærdige, og skal ellers ingen Udvitsning i Kongens fove free, før 12 Sept. og, naar Olden er, 12 170v.; saa skal og den udviste Skov, saavidt mueligt, for 12 Mart, være fældet, huggen og affordret; Men om det Bygnings-Tommer, som kunde behøves, stal aparte hos Amtmændene til bemeldte Tid giores Ansøgs ning, og skal der specificeres, hvem det behøver, og sams mes Nødvendighed med rigtige Attester belægges, hvilket iligemaade skal optegnes og til vedkommende Steder fremskikfes, som oven er meldt. 11.) Til hvilken Ende en nye Hammer med Kongens Navn og Krone skal forfærdiges, og Stemplet saa dybt indhugges, at det tydelig kan sees paa Stumpen, og efterat Ueviisningen er skeet, skal Overs Forsten, som ferer Kron Hammeren, den ved Amtstuen lade forsegle; dog beholder Amts- eller for Ryttergodset Regimentskriveren Aarstallets Hammer paa hans Ansvar uforseglet, paa det han den betimelig kan lade foran- € 3 dre; Skov-Fr. i Danmark 11-14 §. 2 C 26 Jan. dre; Dersom ellers uden forskrevne Tid till Broer, Slus ser, Weller og lige Tings Reparation, samt til afbrands te eller i andre Maader forulykkede Gaarder eller Huses & Opbyggelse nogen Udvisning behøves, skal Amtmande ne derom hos Kongen gisre Ansøgning, at fornøden Or dre dertil kan gives. 12.) Naar Udvisning skeer, i maae ingen Skovbetient eller andre sig Toppen deraf tils holde, men den skal til Kongens egen Fornødenhed eller de forordnede Deputater anvises, eller, formedelst Miss brug at forekomme, af Amte og Skov - Betienterne tares res, giøres i Penge og Beløbet efter rigtigt Beviis Kongen til Indtægt beregnes, dog at intet sælges, saa længe s det til Kongens egen Fornødenhed, Deputater eller Bøn dernes Udviisning fan emploieres. 13.) Ligesaa Skal forholdes med Vindfælderne; dog skal Overførsteren og Skovbetienterne iagttage, at naar disse til Bygnings Tømmer kan bruges, de dertil tages og ei til Brandeved forhugges. Bemagtiger nogen Skovbetient sig nogen Vindfælde, eller anden Skov enten selv bruger, eller til 1 andre bortsælger, førend det efter 12 S er taxeret og Til ladelse derpaa bekommet, straffes han som for ander ulovs ligt Skovhug efter I Sog Sagens Beskaffenhed. 14.) Efter samme Ordre skal siden Udviisningen skee af Overs førsteren i Amtmændenes egen Overværelse (om de ikke lovlig ere forhindrede) samt Ridefogden og, hvor ingen er, da Amts: eller, saavidt Rytter-Godset angaaer, Re giments: Skriveren, som følger med for at iagttage, at Bonden nyder sin Andeel med Nette efter kov Rullen, og for at flaae Aarstals Hammeren paa, hvor det dem forevises, og skal de Træer, som udvises, med Kronen og Aarstaller stemples; Og paa det hver Skovrider kun de have god Videnskab om hvis i hans District udvises, skal han ved lidviieningen med en Circul mærke det udviste, og skal paa næste Træe ved det afstemplede paa Siden Sfov. Fr. i Danmark 14:16§. Eiden slaaes Aarstals Hammeren, at deraf kan sees, 26 Jan. hvilket Aar bemeldte Træe er udviist; Og da ofte, strax ef te: Træet er fældet, Stedet udhugges, hvorpaa Stems plet er flaget, at derefter ei fan vides, enten Træet har varet udviist eller ikke, skal sligt hermed være forbudet under 2 Lod Sølvs Straf. 15.) Udviisningen i Skovene skal skee, hvor det til fovens mindste Skade fan være, og for alting derhen sees, at Capital Træer og de, som til Skibss eller Bygnings Tømmer ere dyg. tige, forffaanes, og at ingen frugtbærende Træer udvis ses saa længe forfurnede og tophalede Træer ere forhaan den; og hvor Alleer findes, maae de ved Udviisningen eller Hugningen ingen Skade tilføics. Iligemaade skal Kongens Enemærker ved Slottene og Ladegaardene, det meeste mueligt, for Udviisning forskaanes, hvilket og Proprietairerne i deres Skove og Enemarker have at iagttage. 16.) Alle Træer, som udvises, stal en ten efter Læs (*) eller, om det er Tømmer til Bygning, da stykkeviis taperes, til hvilken Ende Amtmanden og Oversøisten, hver paa sin Side, til Tings udnævne og lade beedige 2 upartiske Mænd, som Træerne med dem taxere, efter hvilken Taxt enhver skal lade sig noie, enten det gaaer over eller under; dog skal Amtmanden og Overs førsten med dem have god Indseende, at de Tareringen retsindig forrette; hvilke 4re Vurderings Mænd forblive faa længe de dygtige befindes eller til de ved Døden eller i andre Maader afgaae, og nyde de aarlig for deres Umage hver 2 Las Brændeved; Og stal Overførsten og Rides fogden, cller hvor ingen er, Amts og for Rytter, Godset Regimentskriveren holde rigtig Bog og Register, hvem Træerne bekomme, desligeste paa hvad Sted de ere ude viste, hvor store hvert sig befinder, og hvor høit det er blevet 4 (*) Samlingen af Frr. staaer ved en Tryffeil: Læst (str.). Skov-Fr. i Danmark 16:13 §. 26 Jan. blevet taperet, og derpaa en rigtig Specification unde deres Hænder i Amtstuen indlevere, hvor de derpaa satie Penge skal betales, nemlig for hvert Læs Brændevid 12 ß, Staure 20 ß, Gierdsel 12 ß; dog maae ingen fælde noget Træe, som skal betales, endskiont det ham er udviist, førend han Amtskriverens Betalings Sedde! derpaa har bekommet; Hvo herimod handler, skal Tap ten af samme udviste Træe siden dobbelt betale; Og pa det Over Jægermesteren kan have god Efterretning on Udviisningen og Besigtelsen i Skovene, skal Overførs sterne giøre ham nøiagtig forklaring under deres Hen. der om Udviisningen, saasnart den er skeet, og om Be figtelsen, som eengang ved Lovfaldet skal forrettes, naar den er giort og til Tinge bekræftet, saa og ellers om Ind hegninger og deres Fremvert, om noget er plantet, og paa hvis, som ved Steden i Slovene kan ligge; hvilket og af Ridefogderne, og hvor de ikke ere, da af Amte eller Regimentskriveren al iagttages, og lige Forklaring i Ren te Kammeret til fornøden Efterretning indsendes. 17.) Er den udviste Skov ikke førend den 12 Mart. bortført, Skal Overførsteren samme, endstiønt det er fældet, til næste Aars Udviisning lade taxere og anregne, men staaer det endnu paa Stammen, da Stemplet deraf hugge og Træet det naste Aar til andre udvise; Tillader nogen Skovbetient nogen efter bemeldte Tid at komme efter sin tilbagestaaende Uds viisning i Skoven, uden at forevise Amtmandens eller Overførsterens Tilladelse (grundet derpaa, at Kongens egen Tieneste og Arbeide eller anden gyldig Aarsag har forhindret Vedkommende at forrette Skovningen i rette Tid), skal han have forbrudt sin Bestilling. Naar nogen Gierdsel eller Erte Riis til Erte: Venger eller andet sligt bevilges til Udviiening, skal Jægermeste ren, Overførsteren og Stdefogderne eller, hvor ingen er, Regimentskriveren med Skovriderne flittig tilsee, at sam 18.) me Skov-Fr. i Danmark 18:20 S. me Gierdsel og Riis hugges, hvor det Skoven og Vild: 26 Jan. banen til mindst Skade kan være, og især at ingen unge Lege: Boge: og Ekes Planter, som ere Staure store, hugges eller med Roden opgraves, men forffaanes og fremelskes; dog hvis Eeg, Bag, Esk og deslige Træer, som ikke til fuld og skikkelig Vert af Roden ops spire, skal afhugges tæt ved Jorden, og skal den, som noget Træe af forskrevne Slags bekommer, giøre Steden ryddelig til nye Vert eller Græsning, paa det Unders Skoven desmere kan fredes, hvormed saavel Kongens Skovs og Jagt: som og Amts-Betiente skal have Indseen de, og derfor lade de Forsømmelige tiltale og straffe. Saa skal og alle unyttige Gierder og Indelukker, hvor de findes, afskaffes, og maae intet Gierde i Skov-Egnen, hvor det engang er sat, til noget andet Brug optages eller forrykkes, men skal paa Stedet i Fred og Hævd blive staaende, at det paa Foraaret efter Fornødenhed kan forbedres. 19.) Ingen maae hugge Baandstager, Hæler, Vægges vender eller Lysespid uden Seddel fra Amtstuen, som Amtmanden ei maae meddele, uden for saavidt som i den expederede Skovrulle findes indregnet, og hvor der er gamle Træer, som til intet andet ere tienlige, skal samme tages og til Hæler og Væggevender sauges, kisves og sønderslaaes, og skal for hver 100 Baandstager betales 2 Mf, for 100 Lyfespid 10 6, og skal enhver, som saa dant behøver og maae bekomme, ligesom for anden Skov lade sig tegne; dersom Skovrideren eller Skovfogden lader hugge eller affere Baandstager isteden for Gierdsel, Skal han betale for hvert Las 2 Lod Sølv; Amtmændene skal og i denne Fald stricte efterleve den til dem ergangne Skriftlige Befaling 30 Aug. 1721, som herved igientas ges. 20.) Da Under-Skoven meget forhugges formedelst de mange Gierder, som overalt findes, saa skal, hvor Jorden er leeret og beqvem til Grøfter, ingen Gier. € 5 Der Stov Fr. i Danmark 20 §. 26 Jan. der sættes, men Steengierder og Grøfter opkastes; hvilket og skal fee, hvor siid Jord er, og skal paa Grøfterne Piil, Torn, Heffel, Elle og andet saaledes plantes, at de med Tiden fan vore tilsammen; Kan dette om en heel Mark eller Vænge ikke eet Aar overkommes, skal bet Aar efter andet deles blant Benderne, indtil det kan forfærdiges og naae sin Fuldkommenhed, hvilken Ligning og Anordning, naar der ere mange Proprietairer i et Sogn eller Bye, den første Proprietair skal have Magt at giøre; og maae Bønderne, naar de i Arbeidet ere for semmelige, straffe hinanden indbyrdes. Fr. om Steen. gierders Sættelse 17 Aug. 1695 igientages og forbedres, faa at en Bonde paa 8 Edr H. K. skal sætte aarlig Allen Steengierde, og opkaste 2 Favne Grøfter, 3 Alen bree de og 2 Alen dybe; de, som mindre H. K. have, à l'ad. venant; Og Eat enhver Skovrider i sit Beridt aarlig uds mælde til Tinge 4 Mænd af hvert Sogn, som til hver Philippi Jacobi Dag skal besigtige ovenmeldte Steen gierder og Grefter saaledes, at 4re Mænd af et Sogn anordnes til at eftersee et andet Sogus Steen-Gierder og Grøfter, saavidt Kongens angaaer, hvor mange Favne eller Alen enhver Bonde eller andre, som have Jord i Marken, i det næst forløbne Aar have opsat eller opkastet, og hvorledes de samt de gamle Grøfter og Steengierder befindes i lovlig eller ulovlig Stand; hvilken Forretning de inden Tinge med Bed bekræfte, hvorefter Retten un der deres Hænder skal give bestreven en speciel Forklaring over hver Bondes Navn, hvor han boer, hvor mange Alne eller Favne han af hvert Slags haver sat eller opkastet, samt i hvad Stand de efter Mændenes Assigt befin des; som de til hvert Aars næste Skov og Jagt, Session uden nogen Mangel skal indsende; Og skal Amtsbetien terne, især Regimentsskriverne over Rytter - Districterne, have nøie Indseende med Bonden og ham tildrive den ne Skov-Fr. i Danmark 20 §. ne Fr., hvor det fan see, uefterladelig at efterleve; Til 26 Jan. hvilken Ende Skov og Jagt: Sessionens Deputerede med Flid skal igiennemgaae og eraminere forbemeldte Bes figtelses Forretning, og de Forsømmelige til Straf udsætte enten paa Udviisnings Mistelse eller i andre Maader at ansees; og om Skylden hos Amtsbetienterne findes, at de ei de Vedkommende betids og alvorlig derom have ads varet, skal de der Overjægermesteren tilkiendegive, som det for Kongen andrager, at han enhver Betient efter sin Flid og Efterladenhed med Naade eller Straf kan lade ans see. Men hvor ingen Steen findes, ei heller kan grøftes, og Gierder uforbigiængelig behøves, der skal al Gierds sel bugges i nye Maane, og for desbedre Fremverts Skyld, dermed begyndes paa et vist District, hvorefter hugges saa lange noget derpaa er at bekomme, før Udviisning paa andre Steder maae skee, hvilket udhuggede District skal, hvor det nødigt cragtes, med et got stærkt Gierde fredes og have Tid i 4 Aar at opvore; Befindes nogen at hugge nogle Træer iblant Gierdselen, eller at hugge i ulovlig Tid, eller at ploie noget Træe for nær Roden, eller at giore Opdæmninger, Afredninger eller Kut Milers Sætning, hvor Kongen sig Vildbanen har forbeholden, anderledes end i denne Skov-Fr. ommeldes, eller noget af Underskoven uden Skovriderens Videnskab i hvis Dis strict det skeer, straffes som for andet ulovligt Skovhug. Saa bliver og, til Mark Gierdernes Vedligeholdelse og Underskovens Fredning, herved igientaget 2. 3 - 13 -18 () om de 10 Pile, som hver Bonde aarlig skal sætte, og hvo deri tager Forsømmelse, straffes som ovenmeldt paa Udvisnings Mistelse; hvorimod den, som sætter mere, end han er pligtig, nyder derfor i sin Udviisning Forbedring, hvilket ved Sessionen skal med Flid undersøges og afgieres.

(*) I Saml. af Frr. faaer ved en Tryffeil: 3 B. 8 Cap. 18 Art. 26 Jan. res. Skov Fr. i Danmark 20:23 §. 21.) Paa det de Steen: og Riis. Gierder, som hegne om Vangene ved Kongens Clotte eg Ladegaarde i Rytter Districterne, og af Bønderne eller Vans gemændene imod Betaling af Bønderne skal vedligeholdes, kan holdes i god Stand, skal enhver Regimentsskriver dermed have nøiagtig Indseende; samt til hver Philippi Jacobi Dag opkræve til Tinge 8 uvillige Mænd, som alle saadanne Steen og Riis Gierder skal besigtige, i hvad Stand de ere, samt den befundne Brestfældighed til Penge anflaae, og samme Forretning inden Tinge med Eed bekræfte, hvilken Retten skal give Regimentsskriveren uns der deres Hænder beskreven, som den i neste Skov- og Jagt Session haver at fremlægge, hvor de neie skal eramineres; og hvad Brost, som findes, skal, om det er de Gierder, Bønderne selv lukke, Amrmanden og Regimentsriveren tilholde dem samme forderligst at istandsætte, og er det paa de Gierder, som Vangemændene eller andre for Betaling af Bonden have paataget sig at luffe, skal Regimentsskriveren af den køn, de oppebære, indeholde saa meget, som Brasfældigheden efter Forretningen er taxeret for, indtil det ved et andet Aars Syn bevises, at Gierderne ere bragte i Stand; og skeer det ei, skal Regis mentsskriveren for de indeholdte Boder efter Amtmandens Gotfindende lade det Brostfældige i forsvarlig Stand føre. 22.) Jægermesteren, Overførsteren, samt Skovriderne skal have flittig Tilsyn, at Gierderne, Grof terne og Pælene imellem Vildbanen og Sællet altid vel vedligeholdes, og naar derpaa Mangel findes, det Amtmanden tilkiendegive, som strax skal befordre fligt tilbørlig repareret. 23.) Jligemaade skal paa Skielpalene og Stenene haves noie Tilsyn, at de ei forrykkes, eller og, om Skielpalene ere ombleste eller i andre Maa der omfaldne, samt hvor de tilforn ei have været, skal Vedkommende det strax for Jægermesteren og Amtmanden tils Skov-Fr. i Danmark 23-26 §. tilkiendegive, paa det sligt uden Forsømmelse kan ordineres, 26 Jan. og ved lovligt Syn og Rettens Middel efter foregaaende lovligt Kald og Varsel til dem, som den næste Eiendom ha ve, sættes; hvilket og Proprietairerne imellem sig have i Agt at tage. 24.) Overførsterne, Skovriderne og Skovfogderne skal flittig beride Kongens Skove, og, naar de befinde et eller flere Træer uden lovlig Udviisning bugne, det strax paa Tinget næste Tingdag efter an give og i Tingbogen lade indføre, paa det de Skyldige derfor ved Skov og Jagt: Sessionen tilbørlig kan ansees og straffes; Og maae ingen Træftoemagere eller giul mænd boe eller nedsætte sig i Kongens Skov og Vildbane, eftersom de ved saadan Leilighed bortstiale meget af fo vene, hvilket de Kgl. Skovbetiente flittig skal erfare og sverholde; Og skal Kongens Skovridere under deres Tienestes Fortabelse hver L4 Dage lade sig af deres underhavende Skovfogder indberette alt hvad udi enhvers Dis strict ulovlig er passeret, hvilket Skovriderne igien uefterladelig til deres Overførster hver Maaned skriftlig skal indgive, som deraf kan give Jægermesteren Communica tion til fornøden Efterretning. 25.) Ligeledes for bydes aldeles den paa sine Steder brugelige og for Kongens unge Eege: Skov meget skadelige odsle Bygnings. Maade med at bruge unge Riis: Eeger til Lægter, Bielfer, Spær, Leider og Remmer, samt Eege Bræder til Vægge, Lukkelser og deslige; hvorfore Amts- og Skovbes tienterne hermed skal have neie Indseende og tilholde saas danne at bygge saaledes, som meest overalt i Danmark cr brugeligt; De, som derimod handle, skal med hvis de i saa Maade betrædes, straffes som for anden ulovlig Skovhug efter I §. 26.) Hvor i et Amt ere flere end een Skovrider, skal Amtet deles i visse Beridter af Over: Jægermesteren, Jægermesteren, Amtmanden, Overførsteren, Regimentsskriveren eller Ridefogden, som de for Set be= Skov-Fr. i Danmark 26-28 §. 26 Jan. befinde, paa det enhver i sit Beridt flittig kan tilsee, og ei tilstede nogen Geder imod Loven at holdes (See 5 - 12 - 2); Til hvilken Ende Skovrideren skal boe i sit Beridt, og hvor meest Tilsyn behøves; og for den Opsigt han dermed haver, skal den, som Gederne tilhøre, forus den den Straf Loven ommelder, betale til Skovride ren for hvert Stykke 2 Mk. 27.) Afalle Skov: Penge, som indkomme for Brændeved, Staure, Gierd sel og deslige, skal Kongen til Regnskab føres, og (paa bet Ündersaatterne ikke med Stempelpenge eller anden udgift skal besværes, samt for Vindfældernes Afgang) skal Overførsten nyde 1, og komme til lige Deling imellem Ridefogden eller, hvor ingen er, Amts eller, saavidt Rytter Godset angaaer, Regimentsskriveren og Skovrideren; Dog hvor nogen bekommer frit Brændeved, Gierdsel, Vogn: eller Gavn: Tømmer af Benaadning, saasom endeel Kgl. Betientere ved Slottene og andre Stes der, hvilke nyde frie Deputat, maae Overførsteren, Ridefogden eller, hvor ingen er, Amts eller for Ryttergod set Regimentskriveren, og Skovrideren annamme Stempelpenge, neml. for hvert Træe at stemple 86, og for hvert Læs Gierdsel 4 B. Men paa Rytter Godset maae af Benderne ei tages i Skov og Stempelpen ge videre, end hvad ved Resol. 19 Mart. 1727 et tilladt, neml. for Brændeved, Torv og Hiul Tom mers Udviisning af hver Td. H. K. 1 ; og for 2 Las Stavre og Gierdsels Udviisning 8 B. Af hvilket altsam men Overførsteren tager og Ridefogden eller, hvor ingen er, Amts- eller for Ryttergodset Regimentskriveren og Skovrideren ; og skal ingen for saadan Betaling være forskaanet, men den uden Forskiel ved Stumpen til Skovbetienterne betale; Men for den udvisning, som skeer til Kongens egen Tieneste, maae ingen saadanne Skov og Stempelpenge fordres. 28.) Den Deputats Ved, Skov Fr. i Danmark 28:32 §. Ved, som Kongens Skovbetiente i Skovrullen aarlig be: 26 Jan. vilges, maae de ei sælge under I Rdlrs Straf for hvert Læs, og den Rigbende, som dermed betrades, betale i Straf for hvert Les Rdlr. 29.) Rul: Svierne maae ikke sætte deres Kul Miler inden foven, deels for Fares, deels for Underslebs Skyld, og skal ingen Kul Svier, under hans Boeslods Fortabelse eller anden haard Straf paa Kroppen, enten Træer, Underskov eller Gres ne, uden de ham lovlig udvises, til sin Kul-Mile bugge ei heller antænde, førend han derom har advaret Skovrideren, og Kul-Milen af ham er besigtiget, og skal Skovri deren flittig give hans Overførster det tilkiende, hvormed Amtsbetienterne skal have neiagtig Indseende, at denne Post efterleves. Det samme skal og være forstaaet om be Proprietairer eller andre Selv: Eiere, som ligge i Kongens Vildbane, og ei 200 Tdr H. R. samlet Gods til deres Gaarder efter Loven have. 30.) Til Rul milernes Dekke skal de ei lade Kulsvierne være andet følgagtigt, end Bøgeskrub eller Bregne, og skal for hver Miles nødtørftige Bedekkelse betales 1 Mf, hvilke Penge med en Fortegnelse paa alle Kulmiler i Amts- eller Res giments: Stuen aarlig skal indleveres. 31.) Bliver nogen Skov om Mattetide bortført, saa at Giernings manden ikke betrædes pan Stedet, da kal Skovfogderne med 2de Mænd randsage derefter, som de best fan, og skal de dermed intet forbryde; Finde de da hos nogen Mand det, som mistænkeligt er, sal den, som det findes hos, vise sin hiemmel, eller lide derfor, som for andet ulovligt Skovhug efter 1 §; og skal Amtsbetienterne foie Anstalt, at altid 2de Mænd blive følgagtige med Skovfogderne til Randsagning, naar det forlanges (*). 32.) Betrædes nogen med Skov Vogn, Øre eller Saugi nogen Skov eller uden alfare Vei i Skoven, som ikke fiører for at hente (*) Cfr. Rescr. 30 Oct. 1772. fin Skov Fr. i Danmark 32-34 S 26 Jan. fin lovlige Udviisning, eller og betrædes der at tage Læs enten af nedblæste Grene, Stavre, Gierdsel eller Vindfæl der, som ham ikke ere udviste, skal hans Vogn, samt Hvis videre Han Haver med at fare, være forbrudt til den, som Skoven eier, og han desuden straffes efter I §. Opsætter nogen sig med Magt imod Skovbetienterne, og ikke vil lade sig opbringe eller pante, om de ei have Heste og Voan med sig, desligeste ved Randsagningen, og der. over fanger Skade, da have Skade for Hiemgield efter L. I-2449, og desuden straffes efter Forseelsen, det være sig Civile eller Militaire Personer uden Forskiel; Og skal Amtmændene og Amtsbetienterne, samt de paa Landet liggende Officerer efter Anmodning være Vedkom mende assisteerlige, saadanne ved Fogder og andre at lade paagribe og i Forvaring og Fængsel henføre indtil Sagens Uddrag. Hoo som river Barken af Træerne eller lin derskoven, som staaer og groer, fal, om han er kommen til fields Alder, pidskes med Riis af Slutteren eller Taarn Giemmeren, og de, som hugge i noget Træe eller sætte Ild derpaa i Skoven, skal ansees og straffes efter Loven; og maae, til saadan Misbrug videre at forekomme, intet Bark til Lands indføres enten i Khavn eller andre Kiøbstæder her i Riget, uden den, som det medfører, fremviser vedkommende Overførsters eller Proprietarii Seddel, at han paa lovlig Maade er kommet dertil, hvor, med Betienterne i Porten skal have noie Indseende og dem, som ei saadant lovligt Beviis medbringe, forbyde at indpassere (See Pl. 19 Apr. 1786 *). 33.) Med alle Stove og Skovparter, som med Rette bør ligge til Kongens Rytter og Skovrider: Gaarde og Gode, hvil fet Kongen sig har forbeholdet, skal herefter forholdes li gesom med andre Kgl. Etove efter denne Fr. Paa de Steder, hvor nogen Selveier af Alders Tid med 34.) (*) Cfr. Bevil. 20 Jun. 1733. Rette Skov Fr. i Danmark 34-35 §. Mette har haft og endnu haver og eier Sfov, maae han26 Jan. fremdeles derudi, til egen og underhavende Bønders Brug og Fornødenhed, et eller andet Træe frit hugge, men ef noget deraf fælge eller afhænde; hvormed Kongens Skovs ridere og andre Skovbetiente skal have flittig Indseende. Giør nogen Selveier derimod, skal han 1ste og 2den Gang være forfalden i halv saa megen uefterladelig Straf, som om han sig med andet ulovligt Skovhug havde forgrebet, og 3die Gang straffes efter Loven. Paa lige Maade skal det forholdes med proprietairernes Stove, som ei have nogen Sadegaard i den Provints, hvor samme deres Skove ere. 35.) Alle Domkirkers samt andre Kirkers og Præste : Gaarders Skove, hvor Kongen har forbeholdt sig Jus Patronatus, saavelsom Skolers, Hospitalers, Kiøbstæders, Universitets og Commus nitets fove skal bruges, forbedres og vedligehold s liges som andre Kgl. Skove, og maae de refiderende Geistlige ved Domkirkerne, ligesom tilforn, efter Geistlighedens Privilegier nyde af deres Skove, som til deres Bestillina ger ere beliggende, hvis de til Ildebrand, Bygnings- og Hiul Tommer samt Gierdsel nødvendig behøve; hvilket dem af Overførsteren lovlig skal udvises, ligesom i andre Kgl. Skove keer, uden nogen Betaling; og skal han tils ligemed de øvrige Skovbetiente flittig Indseende have, at disse Skove ei til Upligt forhugges, men opelskes og til Fremvert befordres; Dog mane de ei i flige Skove of egen Myndighed noget til andre udvise under deres Bestillingers Fortabelse. Hvis Geistligheden selv eller des res Bønder herimod forsee sig, og ikke rette sig efter Fr., men enten egenraadig kalte og valte med de dem tillagte Skove, eller ikke sørge for deres Fremverts Befordring, sal samme være forfaldne i halv saa megen uefterladelig Straf, som om de sig med andet ulovligt Skovbug havde forgrebet; Men i de Skove, som ligge til Kirker, Præs III Deel. $ ste= Skov-Fr. i Danmark 35: 40 §. 26 Jan.stegaarder, samt Anner: og Mensal Gaarder, hvortil andre have Jus, forbeholdes Proprietairerne selv Uds viisningen og Inspectionen; Og skal de, som Skov der udi bekomme, være tiltænkte, ligesaavelsom andre, ung g Skov igien at indhegne og til Fremvert befordre. 36.) ( I alle de Skove, som nogen pro Officio nyder, eller og a det Gods tilliggende Skove, som nogen skal være med forlehnt, skal forholdes med Judbegning, Grøftning og g Skovs Opelskning, som med andre Proprietairers, og 8 maae deri intet hugges videre, end til deres egen og Bons dernes fornødne Ildebrand og Bygnings: Tømmer, under deres Forlehnings Forbrydelse i deres Livstid. 37.) Hvis nogen hugger i de Umyndiges Skove videre end til Deres egen og Bøndernes Fornødenhed, skal den, som Skaden giør, betale hver Gang til den Skadelidende 100 Rdlr. 38.) Ingen Proprietair, der ikke har 200 Tor . . samlet Gods til sin Sædegaard efter Loven, maae hugge i sine Skove enten Bygnings Tømmer, Brans deved eller andet til at sælge under 500 Rdlrs Straf, til Qvesthuset, til Angiveren, for hver Gang han dermed betrædes (med mindre det er furnede eller udygtige Træer), men vel til hans egen og hans Bønders Forns denhed; Og paa det enhver desbedre kan opmuntres til at holde fine Skove i god hævd, maae Skovenes Taxter herefter regnes udi de 200 Tdr H. K., som Sadegaar. dene efter Loven, for Friheden at nyde, bør have; dog at 1 Td. H. K. af Skov regnes imod 1 Ed. H. R. af Gods. 39.) Proprietairerne, især de til hvis Skove Kongen Sig Reluitionen har forbeholdet, som dem saavelsom deres egne Stove for Fode omhugge og ødelægge, skal af General Fiskalen, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere, tiltales. 40.) Maar Olden er i Kongens Stove, skal Over: Jægermesteren ved en dertil befuldmægtiget lade Skovene ved uvillige Dannemand befigtige, Skov Fr. i Danmark. 40-41 §. igtige, og deres Forretning til Tinge affige; og maae 26 Jan. han frit Oldenen bortforpagte, eller Sviin derpaa lade ndbrænde, eftersom. Oldenen ham er forundt overalt i Kongens egne Skove i Danmark, Slesvig, Holsteen, Oldenborg og Delmenhorst til frie Disposition; hverunder dog ikke fovene til Kongens Hovedgaarde i Danmark (undtagen alene Falster Land) er forstaaet; Thi maae de i Rytter-Districterne indqvarterede Caval. Regimenters Thef ikke tilegne sig nogen Ret over Oldenen i de dem anbiste Kopler og Vange, saasom de alene dispensere over Hvet og Græsningen. 41.) Hvor fælles Skove, 2, 3 eller flere Gaards Skovsparter findes iblant en Lodss ier, og de Vedkommende ikke kan forenes om Sviin at ndbrænde paa Skoven, naar Olden er, da maae den største fodseier lade de andre falde tiltinge til lovligtSyn paa deres fælles Olden, efter hvilket Syn og Taxt de sig med Indbrændingen pro qvota skal rette. For hvert Sviin nogen ndbrænder videre, end hans Part kan være, skal han betale til den, som derved skeer forkort, 3 Rdlr foruden at ide efter Loven, og skal et 3 Aars gammelt Sviin ansees for et fuldt Sviin, 3 to Afars gl. Sviin for 2 fulde, og 2 Aarings Sviin for et fuldt Sviin, Grisene efter deres Størrelse; Og for Understed at forekomme, skal enhver Proprietairs Fuldmægtig, Foged eller forpagter aarlig, aasnart Indbrændingen er skeet, indlevere i Amtstuen en rigtig Sortegnelse under hans Haand, paa hvor mes get hans Hosbonds Skove og Skovsparter ere taxerede for, samt deri ved Navn specificere, hvilke Sogner, Byer og Bønder have ladet indbrænde og hvor mange Sviin for enhver Bonde. Samme Forklaring skal og den, som Ol- Denen af Over Jagermesteren har forpagtet, giøre og til ham indlevere; Og skal alle Sviin, som pea foven indbrændes, ringes efter 9 S under samme Straf, med mindre stærk Frost indfalder; Og da endeel, imod de 2 for: Skov Fr. i Danmark 41-42 §. 26 Jan. forrige Frr. om Sviins Indbrændning og dets Taxt, inda brænde for ringere end 24 ß Oldengield for hvert Sviin fin Naboe til Skade, saa maae ingen Lodseier brændes Sviin for andres Tienere, naar deres Hosbond selv havers Skov, eller ringere til Oldengield annamme end 24 for hvert Sviin; Hvo herimod giør, skal have forbrudts al sin Oldengield samme Aar til næste Hospital, og den som lader indbrænde paa andens, sal alligevel betale fuldol Oldengield til sit Herskab. 42.) Dastor Misbruge med Tørvestiaren begaaes, saa maae ingen Bende, somun har Torveskiver paa sin Gaards Marker, siære flere Torv end han til eget Brug og Fornødenhed kan behøve, ei hells ler, under hans Gaards Festes Fortabelse, sælge eller borta leie hans Tørvejord til andre; Og for at forekomme allo utilladelig Marchandise med Torv, maae en Bonde es Fiære mere end 20 à 30 Læs Torv aarlig i det høiefte hvormed Kongens Amtsforvaltere eller Ridefogder, og paans Ryttergodset Regimentsskriveren, skal saadan Opsigt haves og Inddeling iblant Bønderne giore, som de agte at tilali svare; saa skal de og Pladsen, hvorpaa Torven i Raders sættes, eftermaale, som til 30 Las Torv ei maae væres større end 180 Qvadrat Allen; Huusmændene maae, hvor der findes Torve-Moser at igiennemgrave, nyde af Rev lerne noget lidet til Nedtorftighed at grave. Handlers nogen Bonde herimod, eller skiærer mere Torv end hamm er anviist, skal Overskudet ham i næste Aars Torveskiæras decourteres, feruden efter Sagene Beskaffenhed af Øvrig heden med Straf at ansees; De Bønder, som selv ingenn Torveskiæer have, maae udvises Toro, som før er meldt hvor Lyng eller Moser i Kongens Vildbane findes, semm til Terveskiær ere tienlige, dog skal samme Torveskiær free, hvor det kan vare Wildbanen til mindst Skade; Og maae hverken Torv eller Lyng ffiæres eller hugges, for den af Overførsteren er udsect og udviist, hvorover han og Stova Skov Fr. i Danmark 42 = 43 §. Skovriderne skal have tilbørlig Tilsyn; Og skal ved Tor: 26 Jan. beskiæringen overalt iagttages følgende: Imo.) Sskal Udviisningen og Skiæringen, saafremt Veirliget det nogenlunde tillader, aarlig være til Ende i det seneste 8 Dage efter St. Hans Dag. 2do.) Igen Jord maae, under Paaskud ikke at være god nok, spildes eller forkastes, og Gravene skal skiæres saa dybe, som Jorden fan være tienlig til, dog at der paa Bunden i Graven bli ver liggende saa meget som et Qvarteer af den rette Tørvejord, hvorpaa nedkastes al den Jord, som ved Tørves fiæren er spildt, og igien over Graven udjevnes og tils dækkes med de grønne Torv, som øverst ere afstaarne, paa det Torve Grunden igien fan tiltage. 3tio.) Ingen Terve Jord maac formedelst Bænke adskilles, og i Fald Bænke eller Skillerum behøves, skal det skee med faa ringe Jord som mueligt. 4to.) Torve: Gravene al i Enderne med lovlig Opgang forsynes, og saa vide, at et Best, Qvæg eller Dyr, som af hendelse deri kom mer, kan vende sig og nogenlunde selv redde sig deraf, saafremt den, som har giort slig ulovlig Graven, ikke vil fvare til al den Skade, derved kunde skee. 5to.) Enhver, som kommer paa dette Arbeide, forbydes stren gelig at antænde eller have nogen Ild, hvorved Mosen og Skoven fan komme i Brand, under 3 Lod Sølvs Straf. 43.) Da de Bønder, sem fiøre til Torvs med Torv, pleie overalt at bedække og bebinde Tør velassene med Elles eller Heffelriis, som de Kongens Skov til Skade borttage, saa forbydes saadant; Til hvilken Ende Commandanten i Khavn og Magistraten i Kiøbs stæderne skal foie den Anstalt, at 3 Uger efter denne Frs Publication ingen Bonde eller andre, som Torvelæs paa ovenmeldte Maade have bebunden, tillades igiennem Portene at passere, og om Skovbetienterne nogen. underveis antraffe, skal de pante den Skyldige for 2 Mk. 8 3 44.) 26 Jan. 44.) Over-Jægermesteren skal have den øverste Inspec tion over alle Kgl. Skove her i Niget samt i Slesvig, Holsteen, Oldenborg og Delmenhorst, og dertil beskikke dygtige Skovfogder, hvor fornødent giores, hvilke han tillige med Skovriderne efter Stedernes Leilighed behørig skal instruere; Saa skal han og af yderste Flid derhen see, at denne Skov Fr. tilbørlig holdes, og om han hos nogen anderledes befinder, maae han ei efterlade, hvis han det ei selv kan remedere, Kongen saadant at foredrage; Og skal Jægermesterne herefter saavelsom Overførsterne med Skov Væsenet have god og flittig Indseende, og, saavidt mueligt, see al Misbrug til Skovenes Skade hemmet, samt i alle Mander holde over denne Skov Fr. saavelsom Jagt: Fr.

45.) Og da det er Undersaatterne og Skovbetienterne til stor Last og Omkostninger alle Skov og Jagt: Sager med Proces og Vidt løftighed til Tinge at udføre, saa skal en Skov- og Jagts Session holdes engang om Haret, nemlig i Maj. eller Junii Maaned, paa følgende Steder: Friderichsborg, hvortil skal svare Khavns, Friderichsborg og Cronborg Amter, Ringsted for de øvrige Amter i Sielland; Stege for Moen og Bogse; Nyekiøbing for Falster; Odense for Fyens District; Colding for Coldinghuus Amt; Sfan derborg for Skanderborg Amt; Silkeborg og Aalborghuus Amter, saa og Bornholm, udi Amtstuerne; hvilken Session skal administreres af Jægermesterne, Amtman dene, Overførsterne, Ridefogderne eller, hvor de ikke ere, Amtskriverne i enhvers District og, for ytter Distric terne, Regimentskriverne og en Sessions Skriver, som Kongen dertil vil beskikke (*); som skal indkalde for sig alle de Skov og Jagt: Sager (**), som angives at være forefaldne udi Kongens Vildbane, og de Skyldige straffe paa

(*) Cfr. Rescr. 22 Jun. 1753. (**) Cfr. Resol. 20 Jan. 1746. 26 Jan. paa Penge, om de have noget at betale med (*), eller hvis ikke, da paa Kroppen at lide efter Forseelsen, som forsvars ligt fan være (**).

Og som Skov-Sessionen ikkun eens ganz om Aaret holdes, skal Sessionens Deputerede med større Midfierhed, end hidindtil, foretage denne Fr., igiennemgaae samme og nøie undersøge, hvorledes den efterleves, særdeles med Skovens Indhegning, Freden, Fremvert og Opelskning, SteengierdersSættelse, Grsfters Kastelse, Piles Plantelse, og alt andet, som heri er befalet, samt enhver, som deri fin des efterladen, tilborlig tilrettesætte, og saafremt ingen Forbedring paafølger, skal de give Over: Jægermesteren det tilkiende, som Kongen det foredrager til videre paafølgen deStraf.

46.) Af hvis Bøder, som efter denne Skov-Fr. og seneste Jagt Fr. forefalde, nyder Sessions-Skriveren og deles mellem Ridefogden eller Amtskriveren, men for Rytter Godset Regimentskriveren, og Skovriderne, for saavidt som i enhvers District falder; Mental samles i en Kasse, til at betale Omkostningerne paa de Sager, som ere af den Beskaffenhed, at de ei ved Sessionen kan afgiores, men ved Lands Lov og Net maae forfølges, og skal Sessionsskriveren samme imodtage og derfor aarlig Regnskab med behørige Ordres og Beviser vedlagt til Over- Jægermesteren i det seneste til hvert Aars Philippi Jacobi Dag aflægge; Til hvilken Ende Sessions Skriverne skal stille suffisant Caution for disse dem betroede Bøder, om Overjægermesteren det forlanger.

47.) Til hvis Sager, som Overjægermesteren foraarsages ved sin Fuldmægtig, eller Sessionens Deputerede ved Sessionsskriverne, for ulovligt Skovhug eller i andre Maader Kongens Skove an gaaende, at lade paatale (saavidt ei for Sessionen fan afgiores), maae i alle Rettergange bruges slet Papiir, og Skal Dommerne og Skriverne uden Ophold give Over- jæ-

(*) Cfr. K. Br. 26 Sept. 1711. (**) Cfr. Resol. 20 gebr. 1748. Skov Fr. i Danmark 47 §. 26 Jan, jægermesternes Fuldmægtige og Sessionsskriverne uden Be taling forseglet og beskrevet, alt hvis de i saa Maade behøve og begiere, saafremt de ikke efter Loven som Nettens For nægtere skal ansees. I øvrigt skal enhver rette sig efter Loven. Fr. Om en nye Land Milices Indrettelse i Dan Saasom Bønderkarlene misbrugte den ved forrige Land Milices Ophævelse bekomne Frihed, ved at lade Agerdyrkningen fare og begive sig af Landet. (Ophævet ved Fr. 14 Sept. 1774). P. 37. 4 Febr. mark. 2.) Af 6c Tor H. K. Bøndergods (isteden for 32) skal indrettes et Lægd, hvoraf en Karl svares. 10.) Samme skal exerceres om Sommeren i 2 og Vinteren I Time efter Prædiken hver Sondag (men i Sæde- og Hostes Tiderne neml. fra Medio Apr. til ult. Maj. og fra 1 Jul. til ult. Sept, kun hver 4de Søndag). De, som i 2 Aar have staaet ved Compagniet,!ere frie i Pleie: Tiden og exercere ellers kun hver 2den Sondag; Men naar de 3 Aar have været Soldater, da kun den 1ste Søndag i Maas neden. 11.) Hvert Aar holdes Compagnie: og Ba taillons eller Regiments Samling, den første kun i 3de og den sidste i 6 Dage. 17.) De som enroulleres før deres zote Aar al tienei gte og de andre i 6 Nar, Hvorefter dem paa Forlangende skal gives Afskeed, da de siden ere frie for al Udskrivning. 18.) Ingen Bonde Karl maae give sig fra det Gods, hvor han er født, saalænge hans Hosbond kan skaffe ham Tieneste; med mindre han er over de til Enroulleringen ansatte Aar eller ef ter 17 har udtient, men naar han derfra har erholdt Afskeed, maae han sin Hosbonde Tienesten lovlig opsige og derefter tage Tieneste i Landet, hvor han vil, undtagen han er af de gamle Vornede eller har forsiddet fin Gaard, men i andre Tilfælde maae den ham ei nægtes under 50 Sibles Mulet, til Karlen, 2 til Regiments- Kassen. Fr. Fr. om Kirkernes Gods i Nge. Fr. Ang. det Kirkerne i Norge tilliggende 25 Febr. Gods og hvorledes med dets Afhændelse skal forholdes. Kammer, P. 53. De af Kong Frid. IV. paa endeel bortsolgte Kirker meddeelte Skiøders 3 Post bekiendtgieres: "Kioberne bes holde frie Magt og Net, som deres Eiendom, igien at sæl ge, transportere og afhænde Kirken og dens Gods, alt som de selv got befinde; Dog med den Condition, at Landskylden og al Rettighed af samme Gods, saaledes som den hidindtil er svaret til Kirken eller ved den nye Matriculs Indrettelse kan blive regleret, saavelsom al anden Rettighed af Godset altid og uforanderlig følger Kirken, og den derfor altid og uforanderlig at være og forblive i Godset prioriteret og berettiget, i hvis Hænder Kirken og dens Gods end maatte være eller komme, saa at Kirkens Indkomster saavel af Landskylden, som al anden Rettighed af Godset, ligesaavelsom Tienden altid bliver Kirken vis og uformindsket, hvorledes end ellers med Salg, Transport, Mageskifte eller paa hvad anden Maade af dem som Kiøbende bliver disponeret; Og saafremt i Kraft af Fr. 2 Apr. 1701 (om Kirkerne i Danmark) Kirkerne ikke holdes i tilbørlig Stand og hævd, saa de derved til Kongen skulle forbrydes og igien hiemfalde, da skal tilligemed Kirken al deres Gods og al dets Rettighed og Her lighed, saaledes som Kirken nu dertil er berettiget, hvor og i hvis Hænder det maatte være, nimodsigelig og uigiens faldelig Kongen igien hiemfalde, uagtet hvad Disposition derved af Vedkommende og deres Arvinger maatte være steet." Naar nogen herefter bortsælger flige Kirker eller noget af det dertil hørende Gods, skal iSkisdet, om det. ellers nogen Magt skal have, Ord fra Ord indføres denne forestaaende Condition, paa det de Kiøbende (som iblant andre endog kan være enfoldige Bønder) kan vide, med $5 hvad Fr. om Kirkernes Gods i Nge. 25 Febr. hvad Net Eierne fan fælge, og hvad de kiøbe; og til den Ende skal oprigtig meldes i efioderne, hvad der gives for de Kirker, den Gaard eller det, Gods, som sælges, derved at forekomme de Vidtløftigheder, som ellers kunde til drage sig, enten naar en, som forst havde solgt Kirkens Gods til nogle, eller og Kirken aparte til andre med eller uden nogen Forbeholdenhed af Kirkens Landskyld eller dens Rettighed, saavelsom at ingen Kieber skulle sige sig uvidens de ved hvad Ret Godset Kongen hiemfalder tilligemed Kirken, naar nogen Eiere ikke efter de Kgl. Skivders Indhold forsvarlig holdte Kirken i Stand (See Fr. 13 Aug. 1734 *). Sr. 18 Jun. 1723 (hvorefter Leilændin gerne, som noget Sted med Børel og Livs Fæste besidde, kal først tilbydes den Gaard, naar Eteren bliver, til Sinds den at afhænde, og dertil være nærmest, naar han vil give saa meget, som en anden) igientages med den alvorlige Tilhold, at ingen Underfundighed i saadant Kieb og Salg maae forøves, enten at foresætte Leilændingen ped Tilbud en større Summa, end den Sælgende af andre ret telig kan nyde eller erlange, for derved at trænge Leilændingen fra sin første Kiøbe Net, langt mindre, for sligt at bedække, at sætte en høiere Capital i Skiødet, end den, som rettelig for det solgte Gods er udgivet af Kiøberen, hvis Betaling skal free i 2de bekiendte boesatte Bitterlig. heds Mænds Nærværelse og Paasyn, som Stiødet tillige med underskrive og forsegle; Men skulde efter fort eller lang Tid nogen mishandling imod denne Fr. beviislig opdages, enten at større Summa er fordret af Leilændin gen, end en anden Kieber har givet, eller og Summen hei ere i Skiedet ansat, end rettelig er bleven betalt; da stal saavel Kiøberen som Salgeren, een for begge og begge for een, have forbrudt lige Summa, til Angiveren, naar han det beviisliggiør, og til Kongens Fiscum; og om (*) Cfr. C. Br. 18 Sebr. 1786. de Fr. om Kirkernes Gods i Nge. - Sful 25 Febr. de ikke have at betale med, da lide paa Kroppen. de der ligeledes beviislig befindes, at nogen sig pro forma til Kiøber af noget Gods har indladt, under et Ekin det selv at ville beboe som Boeslids Mand, og dog ikke i saa Maader betiener sig deraf, naar Leilændingen er frakiende Stedet, da skal det kiøbte Gods til Kongen aldeles være forbrudt, og ellers den Skyldige staae til Rette og straf fes, som den der sig i Underfundighed har ladet befinde. (See Fr. 18 Oct. 1780). Fr. At ingen af Undersaatterne i Norge 14 Mart, maae skikke med den Svenske Post andre Breve, end dem, som høre til Stederne selv i Sverrigs Nige, og ingen lunde forsende Breve til Hamborg og udenrigs Steder i Couvert til nogen i Sverrig under 10 Rdlrs Straffor hvert Brev, som saaledes befindes afsendt. (See Fr. 16 Aug. 1775). Til hvilken Ende Postmesterne i Norge noie skal paaagte de derfra til Sverrig forsendte tykke Breve og, naar paa noget tykt Brev til Sverrig i berørte Maade grundet Mistanke kunde falde, Afsenderen betyde, at han det maae aabne for at vise, om ingen Breve til Hamborg og udenrigs Steder deri ere indsluttede, da, om nogle slige Breve befindes, Postmesteren, foruden det Porto som derfor bør erlægges, hvilket han tilligemed Bre vene paa sit behørige Carte anfører, forbemeldte Strafs boder sig strax skal lade betale, og deraf beregne Gen. Post- Kassen og selv beholde, samt stray give Gen: Postam tet Efterretning derom. (Saasom fligt foraarsager Skade og Afgang i de Kgl. Post Revenuer *). Cancel. p. 56. Fr. At forekomme endeel Misbrug til Post: Intra 10 Ape. dernes Afgang. (See Fr. 17 Jun. 1771). P. 58. Samme paa Tydsk. p. 61. 10 Apr. Kammer-Pl. (Resol. 13 Apr.) Ang. Taxtens Ned: 18 Apr. sættelse paa Rundfisken i Sinmarken fra 48 til 32 B (*) Cfr. Rescr. 5 Oct. 1736. Bogen; Pl. om Taxt paa Rund-Fisken. 8 Apr. Vogen; Men virkes den til Rotskier, nyder Almuen derfor 48 6. (See Fr. 5 Sept. 1787). P. 129. 8 Maj. Fr. Aug. Jagten i Norge [Kammer]. p. 66. Ophævet ved Fr. 5 Febr. 1744, undtagen 8 § (*). 1.) Ingen maae imod Loven jage uden Grund- Eierens eller Berelmandens Tilladelse under 20 Rdlrs Straf. 2.) Ingen uberettiget maae holde Støvere eller Jagthunde under 10 Rdlrs Straf (dog undtages smaae Hunde til Fugle-Skytterie, samt Bierne Hunde og Fæe- Hunde). 3.) I 3 Aar fra denne Frs Dato maae ingen jage eller skyde Elsdyr, ei heller Els-Leer eller Grive op- Sætte under Straf af 50 Rdlr. 4.) Ingen maae jage, Eyde eller fange Hiort eller Hare &c. fra 1 Apr. til ult. Jul. under 20 Rdlrs Straf. 5.) Ei heller Fugle Vildt, under 10 Rdlrs Straf (undtagen Soe og Træk: Fugle, som skaanes kun medens de ligge Unger ud). J Trundhiems Stift forholdes efter Pl. 10 Aug. 1731. Men Ehr Fugle maae ei sydes, eller Eggene dem fratages, under 10 Rdlrs Straf. Med Jagten i Wardehuus Amt forbliver det ved Fr. 25 Apr. 1702. 25 §. Ingen maae Fisbe eller sælge Dyr eller Fugle-Vildt i de forbutne Tider under 10 Ndirs Straf eller Arbeide i Fæstning eller Børnehuset. 7.) Elsdyruder maae efter Pl. 2 Mart. 1730 ei udføres; men skal leveres til Fogden, som for en tilberedt stor Hud betaler 3 Ndir, og for en liden 2 Rdlr. 8.) Amtmændene og Fog derne skal have alvorlig Indseende med og tilholde Almuen, at de, som af Alders Tid været haver, til Biørns, Ulvs og andre skadelige Dyrs Ødelæggelse paa de hertil beqvem me og ei mod Loven stridige Steder, indrette Gildre, Ul ve Graver og Stuer; da og de, der beviislig ødelægge nogen Biørn, Ulv eller Unger, det være sig paa hvis Grund (*) Cfr. Rescr. 11 Nov. 1735. 6.) det Fr. om Jagten i Norge 8-11 §. det er (dog at 2. 5-10-9, 10, 11, 12 derved iagt: 8 Maj. tages), skal selv beholde Skindene, og for hver gammel Biørn eller Ulv nyde 2 Sole, og for hver en ung Biørn eller Ulv 1 Rdlr, samt for hver Bierne: eller Ulve: Unge, som er 13 til 26 Uger gammel, 486 Stykket, dem hvert Steds Fogderies Almue, hvor slige Dyr eller deres Unger ere fangne, bør betale efter den Ligning, Fogden forfatter, og Amtmanden attesterer; hvilket skal fee, saasnart saadan Biørn, Ulv eller Unger eller og deres held paa Tinget fremvises, da sligt i Protocollen skal antegnes, hvorefter Fogden skal indsamle Pengene, og dem ufeilbar til næste Skatteting derefter betale til de Vedkommende imod Qvittering, uden at Fogden nogen Fordeel derunder maae søge (*). 9.) Eiere af adelige og privilegerede Sæs degaarde maae holde Jagthunde og skyde i deres Enemærker, men ei paa Sam Eie eller Fallig i den forbudne Tid. Følge de ei selv Jagten, sal den, som gaaer i deres Sted, medføre deres Jagt Skilt. I den forbudne Tid maae de intet Vildt sælge; Men bortsende de noget til deres Venner, skal deres egenhændige Attest medfølge, naar det er skudt, og at det er skudt paa deres Enemærke, hvorfor de skal staae til Ansvar som for uhiemmelt, om an derledes befindes. 10.) Ingen maae optinge eller see igiennem Fingre med Overtrædere af denne Fr. under samme Mulet og Straf, som den Skyldige. 11.) He ftegildere, Svinesnidere, Skorsteensfeiere og Natmænd maae ei paa Reiser medføre Jagt: Hunde eller Gevehr af Bosse eller Kaarde, under Straf af Fæstnings Arbeide i visse Aar. Raadstue: Pl. Ang. den af Kongen bevil- 8Jun. gede Brand: Kasses Indrettelse i Khavn (hvorved Pl. 31 Jan. 1731 ophæves). P. 139. See (*) Cfr. Rescr. 13 Jan. 1774, Canc. Br. 12 Jul. 1783 og Rescr. 30 Nov. 1787. Pl. om Khavns Brand-Kasse 1-111 P. 4 §. 8 Jun. See Forandrings og Forbedrings Poster i denne Placat af 9 Jan. 1769 (*). I Post.) Ingen uden alene de inden Stadens Volde beliggende Huse maae deelagtiggiøres i denne Vedtægt, saasom de uden for boende og de her i Staden værende kan ikke efter Portens Lukkelse komme hinanden med fornødne Brandredskaber til Hielp i paakommende Ildsnød. II.) Enhver her i Staden maae lade indtegne sit Huus i Brand:Kassens Protocol for den Capital, det efter 111 Post bliver vurderet for, uden at bindes til nogen vis Summa; Og maae enhver assurere saa lidet af Vurderings-Capitalen, som ham selv lyster. III. 1 §.) Før et Huus i Brand:Kassens Forsikkrings-Protocol indtegnes, bør det først i 2 Directeurers Overværelse af en Muur og en Tømmer-Mester paa Eierens egen Bekostning vurderes, imod Betaling efter Anordn. 1 Oct. 1731 (nemlig for en Geard eller Huus, som vurderes for 10co Rdlr og derunder, 4 M. Fra 1000 til 2000 Rdlr inclus., 1 Aidir 2 Mk. Og fra 2000 og derover, 2 Rdlr) hvilken Forretning af dem selv underskrives, og i fornødent Fald med Eed bekræftes. Vurderingen maae ikke strække sig længere, end til Bygningen i sig selv med dens Grund og nyttige Gaards Rum, hvorunder de vedliggende Hauger eller Pladser ei forstaaes. 2.) Alf den assurerede Capital betales til første Indskud i Brand- Kassen 1 p. C. med 4 ß af hver 100 Rdlr til Contoi rets Underholdning, og siden den aarlige Præmie efter IV og VIII Post. 3.) Naar paa et forsikkret Huus, som Indskud og Præmie rigtig har betalt, skeer total Skade, da nyder den Forulykkede den forsikkrede Summa (ffient han beholder Grund og Rudera, som er Kassen ganske uvedkommende) imod 10 p. C. Rabat. Naar den forsikkrede Capital efter 3 § af Forsikkrings-Ras- 4.) sen (*) Cfr. Rescr. 6 Nov. 1767. Pl. om Khavns Brand: Kasse 111 P. 4 S-IV P. + sen udtælles, annammes den enten af Panthaveren, saa- 8 Jun, vidt hans Prioritet angaaer, eller af Huus Eieren selv med Prioritets Herrens Samtykke, da der staaer i Vedkommendes frie Villie, om de vil anvende samme til den afbrændte Grunds nye Opbyggelse eller ikke. 5.) Naar Ilden beskadiger et Huus paa Fag, Skillerum, Bielker eller Tag, samt Overdelen forbrænder eller ved Afrivning ruineres, kan Staden af Kassen betales, i Proportion af den forsikkrede Summa imod Vurderingens complette Summa, med 2 p. C. Rabat; hvilket og for staaes om de Huse, som, for at hemme Ilden, nedrives eller tildeels ruineres, om de i Kassen ere forsikrede, og ingen Restants til Kassen derpaa hæfter. 6.) Dersom ren. nogen selv eller ved andre tænder sit Huus an, for at faae et nyt, skal samme til yderste Straf forfølges paa Brand Kassens Regning, samt have mistet sin Part i den assurerede Capital, dog uden Tab for Prioritets-Her- Er større Capital forfiffret, end Prioritets-Herren tilkommer, skal samme være til Kassen hiemfalden, saavelsom Grunden og Rudera. Alle Justits Sager, som dependere af Brand - Forsikkrings-Kassen, paadommes af 2 Magistrats Personer, Kassens 5 Directeurer og 2 af det Qvarteers Interessenter, hvoraf Sagen reiser sig, hvis Dom appelleres til hoieste Net (inappellable Sager efter Loven undtagne. Forandret ved Fr. 15 Jun. 1771. I § og der anførte Canc. Br. 21 Sept. 1771). 7.) Kassen løber ingen Hazard eller Nisico, inden den Forsik frede ved Policens Underskrivelse beviser sig berettiget til Kassen. IV.) Den i P. 2 § ommeldte Præmie betales i 2 Terminer, nemlig til 11 Mart. og til 11 Sept., med p. C. (*) efter VIII P.; Skulde nogen Ins (*) 3 Samlingen af Frr. staaer ved en Trykfeil; Pro Cento. Pl. om Khavns Brand- Kasse IV-x P. 8 Jun. Intereffent ikke indfinde sig med Præmien inden de Maaneders Forløb efter bemeldte Tid, skal samme ved Underfogden uden foregaaende Dom ereqveres paa den Skyldi ges Bekosining, saasom Prioritets Herren og Kassen ei maae lide noget ved de Uvilliges Efterladenhed. V.) Enhver Indsætter gives et forsikrings Brev af Directeurerne, imod stray at erlægge sit Indskud med 1 p. C. og 4 B af hver 100 Rdlr til Contoirets Underholdning af Husets forsikkrede Summa, og forbliver den ene p. C. Indkud til et Fond for deraf at nyde Betaling i paakommende ulykkelige Tilfælde. VI.) Ingen maae drage flere Huse og Eiendomme end eet tilsammen under een Taxt og een Police, med mindre 2, 3 eller flere Leievaaninger under en Hovedgaards Tag og Grundtaxt ere incorporere de. VII.) Naar nogen haver kiøbt, arvet eller af nye opbygt et Sted, hvis forrige Eieres Navn derfor er protocolleret, skal Succeffor inden 6 Maaneder sit eget Navn i den forriges Sted hos Bogholderen lade indføre, imod 2 Rdlr Indgangs Penges Erlæggelse til Bogholderens og Budets Løn, samt andre Contoirets Udgivter. (Noiere bestemt ved Pl. 12 Jun. 1747). VIII.) Alle Huus Eiere, som sig herudi have ladet indtegne, betale aarlig Præmie 4 p. C. efter IV Post og desuden, til Bogholderens og Budets Lønninger samt andre Con toirets udgivter, hver Termin 2 6 af hvert 100 Rdlrs forsikret Summa. IX.) Da allerede over 700 har betalt Indskud til dette Værk, forhaabes det med flere Interessentere formeret. X.) Ved hvert Wars St Hans Dags Tider skal 2 Interessenter og de 2de Vurderings Mestere uden ringeste Betaling eftersee om de Huse, hvori Kassen er prioriteret, tilbørlig vedligeholdes. Findes Debitorerne efterladne, skal Cavitalerne til næste Omflags Termin, efterat de derom, ere paamindte, opsiges og til den lovlig opsagte Termin betales; De øvrige Interes Pl. om Khavns Brand - Kasse x-xv P. - teressenters Huse forblive ved den Inquisition, som efter 8 Jun. Brand Ordningen foretages og af Brand-Sessionen paadømmes. XI.) De i denne Roffe indkomne og overblevne Penge al af Directeurerne paa Interesse udsættes i de Huse, som contribuere til Kassen; og maae Laanet ei overgaae de af den forsikrede Summa, da Betalin gen kan skee til den afbrændte med de Penge, som Huset er forsikret for efter 111 P. 3 §. XII.) Directeurerne herover skal være 5, som ved fleste Vota af samtlige Interessenter vælges og bør uden Undskyldning samt uden Løn paatage sig Directionen. Paalægges Directionen nogen af Borgerskabet, stal samme Personer for Byens andre Bestillinger være forskaanede, saalange de denne Forret ning paaagte og forestane. Herforuden skal en Boghol der antages, samt et Bud, hvilket skal ved skriftlig Tilfigelse advare Interessenterne at erlægge Præmien, om den ikke inden den rette Termin betales. XIII.) Afde 5 Directeurer skal de 3 vedblive i de første 3 Aar, da 3 andre antages, men de andre 2 entlediges det 4de Aar næst efter, paa det de kan give de nye Oplysning om Kassens Tilstand. Samme Directeurer skal være Kassens Midler og Obligationer betroede, som skal giemmes i en Kasse med 5 forskiellige Laase, hvortil hver af Directeurerne skal have sin Nogel. XIV.) Societetet maae forminds se Præmierne til Interessenternes Soulagement, men ikke forhøie dem. XV.) Paa Raadhuset skal Contoiret holdes og Kassen forvares. Naar Societetet skal samles, møder ifkun hver 25 de Interessent, hvilke Qvarterets Indvaanere, som i Brand-Kassen participere, dertil imellem dem selv udvælge, paa det de fornødne Ting kan besluttes. Og paa det ingen Ophold formedelst nogens Udeblivelse skal foraarsages, maae af de Tilstedeværende eragtes, hvis tienligst befindes, hvormed de, som ikke efter Tilsigelse have mødt, i alle Maader bør være tilfreds. III Deel. G XVI.) Pl. om Khavns Brand. Kasse XVI-XVIII P. 8 Jun, XVI.) De 32 Mænds Sal maae til dette Societets Sam, ling overlades. XVII.) De Personer, som ved ulykkelige Hændelser vove deres Liv, og med Politiemesterens, Stadshauptmands samt deres Officerers Attester bevise deres Nidkierhed for Ilden at dampe, sal, saavelsom de, der blive lemlæftede, og deres Arvinger, som i slige Occasioner omkomme, tillægges en Recompense efter Beskaffenheden af General Fond Kassen, foruden hvis de nyde af den ordinaire Brand: Kasse. XVIII.) Samtlig Magistraten i Khavn skal indestaae for denne Brand Kasses Capitaler; Til hvilken Ende de maae bestikke nogle af deres Middel, som med Directeurerne kan have Indseende og af dem om Kassens Tilstand indhente den behøvede Forklaring; Og skal til denne Kasses Fond i 10 Aar, fra 26 Jan. 1731 at regne, være henlagt det, som kan falde for 6te og rode Penge af de i Danmark erhvervede Midler, saavelsom hvad der, naar nogen sig forseer, ad pios ulus skal betales; dog forstaaes ei herunder de til Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn Henhørende Bøder, eller hvis til Hospitalerne er henlagt. Finde Interessenterte nogen Forandring fornøden herudi, kan de derom giøre Forestilling til Kongen og forvente Hans Resolution. 26 Sept. (†) Det Vestindiske og Guineike Compagnies Par ticipanteres Convention, Reglement og Foreening. (See Interims Pl. 30 Aug 1754). Khavn 8vo. 6 Oct, Pl. At af alle Fartøier, som til Khavn ankomme og Lastepenge bør svare, skal til Havne:Kassen, til nogle nye opfatte Vahrtegns og Varpnings Pales Bekostning og Vedligeholdelse, betales a Læst i ß, som i Accise-Contoiret paa Toldboden til den beskikkede Person erlægges; hvorimod de Committerede for Havne-Ve senet skal bemeldte Vahrtegn og Pale altid holde i for: svar Pl. om Pælepenge af Skibe i Khavn. svarlig Stand, saa at ingen derover noget med Foie skal 6 Oct. kunne flage. (Cfr. Pl. 27 Aug. 1771. 3 §). [Kammer]. p. 80. Pl. Wegen derer Wahren, welche in Schleswig 6 Oct. fallen, wachsen und gemachet werden, wie es hinkünftig, wann deren Transportirung nach Dannemark und Norwegen geschiehet, mit denen darbey erforderlichen Attesten zu verhalten ist. p. 81. Anordn. Hvorved al Skienden og Larmen paa 7 Oct. Prædikestolene i Danmark og Norge især mod Pietis sterne forbydes; Men alle skal forblive ved den rene Lære efter den Augsburgiske Confessions Indhold. Hvo her imod handler, bøde til næste Hospital 1ste Gang 50 Rdlr, 2den Gg reo Ndlr, og 3die Gg removeres fra sit Embes de. Hvorpaa Bisperne skal give nøie Agt, saafremt de ikke herudi vil giøre sig selv skyldige. (Cfr. Decision 16 Dec. 1734). P. 83. 16 Oct. Fr. Om Korn-Skatten i Danmark for 1734. P. 85. 16 Oct. Patent. Wegen d. Korn-Ausschreibung in Schles: 16 Oct. wig, Holstein u. Pinneberg f. 1734. P. 93. Høieste Nets Patent for 1734. P. 73. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1734. 24 Oct. P. 94. Pl. At ingen i Khavn maae transportere 27 Oct. Oplags Varer fra et Sted til et andet uden Told- og Consumtions Inspecteurernes Passeer eller flotte- Sedler. (See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. VIII Cap. 6 §). p. 118. Anordn. At til alle Retternes Betien: 30 Oct, te i Danmark og 17orge skal for en Continuationss Stevning betales ligesaa meget, som for en Hoved: Stevning efter Loven. (Saasom endeel Parter for længe Sagerne med Continuations Stevninger, enten 2 Ma IOO Anordn. om Continuat. Stevninger. 30 Oct. Materien kan henføres til det første udtagne Stevnemaal eller ei, hvorved Protocollen og Acterne opfyldes og Rets tens Betientes Umage forøges; da Parterne formene, at de for de ved første Stevning betalte Penge maae have saa mange Continuations: Stevninger, som dem lyster). Cancel, p. 120. 2 Nov. (†) Pl. (udstedt af Politiemesteren i Khavn i Følge Bevill. 16 Oct.) Ang. nogle Poster i Viintapper nes Laugs: Art. C.VI. Langs: Art. p. 16. 1.) Saasom de Viintapper Lauget i Khavn meds deelte Kgl. Privilegiers 2 § tilholder, at den, som handler med Rhinsk Viin, ej maae udsælge Fransk: Viin, og at den, som handler med Frans: Viin, maae ej udsælge Rhins Viin; Saa maae det herefter forblive, som det for mange Aar siden er begyndt, og enhver, som nu er eller herefter i Lauget indkommer, maae sælge baadeRhinsk og Fransk. Viin, samt alle andre Vine og fremmed Øll; og skal enhver, som herefter kommer i Lauget, uden For Fiel svare 20 Ndlr til Lauget, efter Artiklernes ste Post, foruden hvis samme Post formelder at skal betales. (Cfr. Fr. 28 Dec. 1739. 29 09 31 §). 3.) Ingen, i hvo de og ere, som ikke i Viintapper Lauget ere indskrevne, eller paa Viin Handlingen have noget Privile gium, maae udføre eller ved andre lade udføre til Lands eller Bands mindre Partier enten til provindserne, Kiøbstæderne paa Landet, eller uden Kiøbenhavns Porte, ikke heller i Khavn og paa Christianshavn til nogen udsælge, uden til dem, som i Lauget ere, eller som forbemeldt ere privilegerede, end hvis Fr. 16 Apr. 1681 om Grosseer Handelen tillader og Viintapper: Laugets Privilegiers &de Art. ommælder, nemlig Rhinsk Viin i Ahme viis, og de Franske Vine, Brændeviin og Biin Edike i Orehoved viis, ligesom de komme fra før ste Pl. ang. Viintapper: Laugs-Art. 3 §. IOI. fte Haand i Fustagerne. (See Commerce-Fr. 4 Aug. 1742. 2 Nov. 10:13 §). Forbud paa Hingster, Sefte og hopper at udføre 20 Nov. af Danmark og Slesvig. (Ophævet ved Pl. 2 Aug. 1734). P. 121. Samme paa Tydsk. p. 122. 20 Nov. Fr. Om Matricul-Skatten zc. i Danmark for 1734. 3° Nov. P. 124. Kammer Pl. (Resol. 23 Nov.) At de Trafiqve: 3 Dec. rende samt Skippere og andre til Khavns Toldbod ankommende deres Angivelser enten selv, eller ved hvem de vil, maae lade skrive, saasom passkriver: Tienesten er nedlagt. (See Told-R. 1768. 8 Cap. 5 §). P. 126. (†) Interims Pl. Ang. hvorledes med Bielke: 8 Dec. hugsten i Aggershuns Stift, samt med Saugbruget overalt baade i Aggershuus og Christiansands Stifter i Norge efterdags skal forholdes. (Udstædt af Statholderen i Norge, til Skovenes Conservation, i Følge Kgl. Befal. 27 Nov. 1733). Christiania 4to. Neiere bestemt og forandret ved Fr. 8 Mart, 1740 og der anførte Anordn., samt Pl. 10 Aug. 1791. 1.) Endskisut Fr. 27 Oct. 1728 tillader, at af Skovene i Modums Hoved Sogn og 17ye: Ricke Anner samt af Sigdahls Hoved Sogn maatte fremdrives Bielker, item af Sparrum og Rrydsherreds Annerer Lodbielker, samt de saa kaldte Mastespirer, da det dog er til langt større Nytte for Publicum, at saadanne Træer, som i Bielker vorde udførte, blive hugne til Saug Tommer og udi Landet til Dæhler opskaarne; Saa maae efters dags saavel i før specificerede Sogner og Anneper, som i alle de øvrige Districters Skove, hvorfra Lasten kan brin ges til Qværkhængsel samt til Vestfoffen eller noget an det privilegeret Saugbrug med Stremmen, ikke hug 3 ges Jnt. Pl. om Bielkehugft &c. i Nge 1 §. 8 Dec, ges eller aavirkes nogen anden Slags Træelast, end Saugtømmer af det i Fr. dicterede Maal', samt Lodbielker og de saa kaldte Tastespirer; hvortil dog intet Træe maae fældes, med mindre det 8 a 9 Fod fra Roden holder 14 Palmer med sin behørige Længde; Hvorved dog ikke forstaaes, at jo i alle fornævnte Skove maae hugges fornøden Brændeved og Bygnings. Tonimer til Boigdernes egen Huusbehov; men aldeles intet til Drammen eller an dre Ladesteder at uddrive; saasom de af Drammens Indbyggere, som Huus: Tømmer behøve, bør kiøbe 'det fra de Bøigder neden for Vestfossens Saugbrug (See Pl. 10 Aug. 1791). Alle de øvrige Districter i Aggershuus Stift, som ved seneste Fr. ere tilladte af deres Skove at fremdrive Bielker, maae dog intet anderledes forstaaes, end Maalbielker, saasom herefter alvorlig skal være fors budet, baade fra Roden at hugge og at udskibe Undermaals Bielker, uden hvad der virkelig er faldet af Toppene enten fra Maalbielker eller fra Maal: Saug: Tommeret; Og hvo, som efterdags betrædes med at nedhugge noget Træe, enten til Saugtømmer eller Bielker (hvor de ere tilladte), som ikke holder det i seneste Fr. dicterede Maal, fkal for hver Stok af saadant Undermaal betale Iste Gang en halv Rdlr, eller og arbeide i næste Fæstning udi Jern, saalænge til samme Bøder ere aftiente, beregnet til 6 B daglig, som da bliver 8 Arbeids: Dage for hver Undermaals Stok; 2den Gang dobbelt; Men 3die Gang straffes med Slaverie for deres Livstid. Og paa det ikke under Navn af Top Stokker skal vorde fældet Undermaal fra Roden; saa skal Fogderne tilholde Bøigdelensmænde ne, at de med en nye dertil aparte indrettet Mærkore Skal mærke alle saadanne Top: Stokker, som virkelig ere fældede af det aavirkede Waal: Tømmer, førend de maae bortføres fra Stedet eller Stubben, hvor de ere fældede, og det uden allerringeste Forsømmelse, saasnart nogen BonInt. Pl. om Bielfehugst zc. i Nge 1-2 §. Bonde om saadan Mærkning anholder; hvorfore Bon: 8 Dec, den skal betale til den, som Mærkningen forretter, 4 B for hver Tylt; ligeledes skal al den Træclast, som nu er forbudet, og dog førend dette Forbuds Publication virkelig er hugget, mærkes med fornævnte nye Mærkevre; the hvor siden nogen forbuden Trælast findes eller opdages, som dette Mærke ikke er paaslaget i Enden, saaledes at det kiendelig kan sees, skal den ei alene være confisqveret, men endog baade Sælger og Kiøber betale for hver saa dan umærket Undermaals Saugstok eller Undermaals Bielfe 1 Rdlr. 2.) Saugbruget baade i Aggershuus Stift og Christiansands Stift betreffende: Enhver Saugfoged eller Saugmester skal være forbunden til, ved hvert Aars Vaar Ting, under corporlig Eed, at forklare, hvor mange Bord de for deres Principaler det næst forrige Aar have skaaret, af hvad Sortement, Fuur eller Gran, samt af hvad Tykkelse; ligeledes skal Saugbrugerne selv, ved hvert Aars Slutning, under deres egen Haand til Amtmanden indgive deres eedelige Angivelser, paa hvad de det Nar have ladet skiære, hvad deraf til Udskibning er angivet, samt hvor Resten er bestaaende, som ikke er udskibet, til Anviisning, om og naar paaæskes, paa det samme med deres Angivelse paa Toldboden saavelsom med Saugfogdens eller Saugmesterens cedelige Forklaring kan confereres, om saadan med hinanden overeensstemmer; og hvis det da skulde befindes, at enten Saugmester eller Saugfoged har aflagt falsk Eed, skal de derfor straffes efter Lovens I-13-10, og hvilken Saugbruger, som befindes at have ladet skiære over sit bevilgede Qvantum, skal have den Saug, hvorpaa Overskuren er skeet, med deffen Qvantum forbrudt, om han er Selveier; men er han Forpagter, da bøde saa meget i Penge, for saadan fin modtvillige Forgribelse, som det Saug Qvantum, han har haft i Forpagtning, af uvillige Mænd vorder tare- 4 ret Jnt. Pl. om Bielkehugst :c. i Nge 2-3 §. 8 Dec. ret for, og Saugmesteren være straffældig til Slaverie fin Livstid (See Pl. 10 Jul. 1743). Hvorfore ingin Saugbruger, hvad enten han er Selveier eller Forpag ter, maae understaae sig at lade de skaarne Bord fra no gen Saug bortføre, førend de af Fogden eller øigdelensmanden ere blevne optalte, under Bordenes Con fiscafion og 20 Rdlrs Straf for hvert 100 Bord 1ste Gang, 2den Gang dobbelt; men 3die Gang have deres Saugbrug forbrudt. Og som det er befundet, at endeel Saugbrugere, isteden for ordinaire Bord, have ladet fiære dobbelte Bord og Planker, da, i Henseende til at Planker kan være fornødne til sit Brug, baade inden- og udenlands, saa tillades vel Planker efterdags at maae Siares, dog saaledes, at ingen maae ffiære over en fierdedeel af sit bevilgede Qvantum til Planker, som f. Er. den der har 12000 Bords Qvantum, maae i steden for den ene fierdepart deraf, som er3000 ordinaire Bord af I en fierdedeel tomme tyk, ikke stiere mere, end 2000 Plan fer, paa 2 eller halvtredie Tomme tyk i det høieste og samme Længde som 12 Fods Bord. 3.) Paa in gen uprivilegeret Boigde: Saug maae skiæres andet eller mere, end til Boigdernes, Kirkernes og Almuernes eget Huusbehov; men ingenlunde til Udsalg af Bøigden eller udslibning, hvorfore og alle de Bord, som paa saadanne Sauger skieres, ikke maae være fiirskaarne, men Eenstiæringer, saa at isteden for ellers af alle Saug stokke blive skaarne 4 Baghuner, maae paa Boigdesaugerne ikkun affiores 2de, hvorved alle Bordene blive Vandkantede og kiendelige fra Kiøbmands Bord. Hvis nogen efterdags paa negen Bøigde: Saug enten fiærer Borde ne anderledes, eller betrædes med at ville føre Bord der fra, enten til udfibning eller til Forhandling i Kiebstaderne, skal ei alene Bordene være confisqverede, men endeg baade Sælgeren og Kiøberen betale for hver Læs eller Tylt Int. Pl. om Bielfehugft :c. i Nge 3-4§. Tylt af saadanne Bord i Strafbeder 10 Ndir; og hvis 8 Dec. det skulde befindes, at enten Fogden eller Bøigdelensmændene ikke dermed have haft al muelig Opsyn, eller og om saadan forbuden Handel haft Kundskab og dog dermed seet igiennem Fingre, skal Fogden bode 10 Sidle 1ste Gang, og Lensmanden halvdelen saa meget; 2den Gang dobbelt; men 3die Gang have deres Embede forbrudt. 4.) Ingen, af hvad Stand eller Condition han end maatte være, som selv ingen Saug eier eller bruger, maae efterdags kiøbe Saug: Tommer fra første Haand, efterdi saadant Tømmerfisb alene tilkommer de rette Saug brugende. Skulde nogen anden Uvedkommende efters dags understaae sig at opfisbe Saugtømmer til Forprang, skal han for den 1ste Gang, han dermed betrædes, bøde 300 Rdlr, 2den Gang 500 Rdlr, og 3 die Gang dobbelt, eller og straffes paa Kroppen med Arbeide i næste Fæstning, saafremt han ikke formaaer Bøderne at udrede; Ei heller maae nogen Saugforpagter i sin Forpagtningstid lade mærke eller fiøbe mere Saugtømmer, end virke lig behøves til den forpagtede Saugs bevilgede avans tum Bord Skiørsel, og til fornøden Beholdning at have, indtil det andet Aars Tømmer igien udkommer, og naar Forpagtningstiden er erspireret, da aldeles ikke med nogen Mærkning eller Saug Tømmer Kiøb at have at bes stille; men hvad Saugtømmer, som da ved Saugen maatte være i Behold, at sælges enten til Selve Saugs Eieren eller til den, som siden maatte faae Saugen i Forpagtning, og det under ovenbemeldte Straf. Endelig og paa det at alt ovenfrevne, med hvis videre i Fr. for det hele Nige herefter vorder anordnet, desbedre og tilborligere kan vorde holdet, befales: at ei alene Amtmandene og Sogderne paa Landet, samt Toldere og Tolds Betientere i Kiøbstæderne og ved Ladepladsene', dermed Skal have alvorlig Indseende, og det under deres Embe $ 5 des Jnt. Pl. on Bielfehugst c. i Nge 4 §. 8 Dec. des Fortabelse, saafremt de befindes med noget saadant at have skeet igiennem Fingre; Men endog, at det skal være 9 Dec. 1734. alle og enhver, Civil og Militair, uden Forskiel tilladt, baade at angive, hvad dem kunde blive vitterligt, at være Skeet imod denne nu giorte og herefter giørende Anordning, samt at antaste og anholde al forbuden Last, hvorfore de Skal nyde til decompence Halvdelen af Bøderne (Cfr. Sportel Negl. 11 Jun. 1788. II. 15 § *). Ordonnance. Wegen der bey der Milice auss zugebenden Frey: oder Copulations Zettuln. [Krigs- Cancel.]. p. 127. Ingen Officeer maae derfor fordre eller tage noget under Straf 1ste Gang at betale 10 dobbelt til Officeer Enke-Kassen, og 2den Gang desuden at have forbrudt sin Charge. Og maae enhver Under-Officeer og Gemeen frit anmelde den Officeer, som for hans Frie-Seddel noget fordrer eller tager, for Regim. Chefen eller Gen. Krigs: Commissariatet, da han, om det bevises, maae paa Forlangende erholde sin Afskeed til Skadesløsholdelse for slig af ham ubillig aftvungen Betaling. 4 Jan. P II Jan. atent daß die im Herzogthum Schleswig seyendetZachtwächter, Fußknechte, Pförtner, Schliesser, Lands- Amts: u. Stadt: it. Angrifs: Diener :c. für ehrlich und redlich sollen gehalten werden. (Cfr. Ertens. 2 Jan. 1784). P. 3 Raadstue Pl. (Rescr. til Khavus Magistrat 8 Jan.) At Starpretteren i Khavn maae opbære hvert Aar hos Khavns og Chavns Indvaanere i Mestermands Penge af en Gaard, liden eller stor uden For Stiel, (*) Samt de af Fogtman ved Slutningen af Inter. Pl. i 4 D. 1 B. p. 153 anforte Anordninger. Pl, om Mestermands-Penge i Khavn. ffiel, 6; af et uus 4 6, og af en Kielder 2 ß; samt at II Jan. enhver Beboer skal uden Modsigelse samme til ham paa Anfordring betale, af hvad Stand og Condition han end er; hvorimod alle de, som ikke boe til Gaden i Huse eller Gaarde, men ikkun logere eller have visse Bærelser derudi, herfor fritages. p. 200. Jr. og Forbud paa Skienk og Gaves An: 29 Jan, nammelse af de til ational Militien henhørende unge Karle. Cancel, p. 5. Forandret i Henseende til Danmark ved Fr. 14 Sept. 1774. II §. Gr. At afskaffe den Misbrug, hvorved adskillige unge velvorne og anseelige Bønderkarle, for at befries fra Enroulleringen og tiene som Land: Soldat, blive tvungne efter deres Evne at betale derfor en vis Penge: Summa til dem, som efter deres Pligt heller burde encouragere slige Karle at lade sig godvillig enroullere til Kongens og Fædrenelandets Tieneste. Dersom nogen enten Kgl. Civil- eller Militair:Be tiente eller nogen af de paa Godserne værende Ride: eller Ladefogder eller andre Betiente directe eller indirecte fordre eller annamme noget, i hvor lidet det endog er, af nogen Bondekarl, for at befrie ham fra Enroulleringen og Land- Soldater - Tienesten, skal de, som staae i Rons gens egen Tieneste, strax have deres Bestilling uden ringeste Naade forbrudt, og de, som staae i Proprietairernes Tieneste, derfor med 3 Maaneders Arbeide i Hiulbøren ved næste Fæstning vorde afstraffede, saa og desuden samtlig, enhver især uden nogen Forskiel, betale til Angia verne tredobbelt saa meget, som de i slig Fald have annama met; hvilken Mulet og ellers, hvis ingen Angiver til Sagen findes, til neste Hospital eller Fattiges Huus skal henfalde; Og paa det over denne Kongens alvorlige Villie desFr. om Skienk og Gave v. Nat. Milit. 29 Jan. desbedre kan holdes, samt de derimod handlende desfør opdages, saa tillades alle deslige Unge til National - Militien ellers henhørende Bønderkarle saavel i Danmark som Norge, saafremt nogen af dem herefter til en eller anden af de Kgl. Betiente eller og til andre, hvo det endog være fan, bliver foranlediget noget, være sig lidet eller meget, at give, for derved fra Enroulleringen eller Land - Solda ter Tienesten at vorde befriet, at de da sligt enten for deres ordinaire Øvrighed eller og for den næste Session samt General Mynstring ei aleneste frit og upaaanket maae an mælde, men endog derhos forvente at, saafremt Sagen beviisliggiores, dem da, som oven er meldt, tredobbelt saa meget, som de i slige Tilfælde have givet, strap igien af den, som samme Gave har annammet, skal tilbageleveres, og de desuden (saafremt ikkun andre tienstdygtige Folk udi Lægderne forefindes) for al videre Enroullering og Soldater. Tieneste aldeles vorde befriede; samt den Skyldige i dette sidste Fald endnu være pligtig til den Proprietair, hvis Karl herved for videre Enroulle ring vorder frigivet, saa meget i rede Penge at erlægge, som det ellers kan koste en anden fremmed Karl udi 6 Aar til Land-militien at engagere og i samme Tid at underholde. Hvorfor Statholderen, Stift: og Amtmændene og ellers Sessionens Deputerede samt de til General-Mynstringen forordnede med Generalitetet og Regimenternes Chefs didhen have at see, at den tredobbelte Summa, som til de sig anmeldende Bender Karle i saa Maade promte sal betales, af de skyldig befundne ei alene strax igien ved Erecution vorder tilveiebragt og udbetalt, men endogsaa desuden at de, som sig saaledes have forseet, uden rin geste Ophold ufortovet paa ovenbemeldte Maade vorde afstraffede.

Bevila Bevil. ang. Feldbereder - Lauget. Bevilling ang. hvorledes med Feldbereder: 29 Jan. Lauget, som bestaaer af de Reiniske og Beutelske Feldberedere, herefter skal forholdes (*). [Cancel.]. p. 9. Begge Slags skal herefter være samlede under eet, og skal saa mange af de Reiniske Mestere, som boe i Provintferne i Danmark og allerede ere i Lauget i Khavn, ei betale videre dertil end 4 Mk aarlig Qvartal Penge. Dog skal de, som for nogle Alar staae tilbage, samme til Lauget betale; Men andre, enten de ere af det Beutelske eller der Reiniske Vandringskab, skal derimod lade sig indskrive i Laug med Khavns Mestere, og betale derfor til bemeldte Laug engang for alle 4 Rdlr, efter Fr. 23 Dec. 1681. 2 §, samt desuden aarlig 4 Mk Qvartal Penge. (†) Octroj for det Vestindiske og Guineiste Compag: 5 Febr. nie. (See Int. Pl. 30 Aug. 1754). Khavn 8vo. Fr. Om Rangen. (See Fr. 14 Oct. 1746). P. 11. 11 Febr. Forbud ang. Soefolket i Torge, at ingen af Sve: 12 Febr. Limiterne maae reise af Landet uden Passeer: Seddel, hvorudi ingen Øvrigheds Person, Tolder eller Mynsterskriver maae see igiennem Fingre med nogen Skipper under sin Tienestes Forbrydelse. (See Fr. 1 Febr. 1770. 13 § fqq.) P. 7. Fr. At Delinqventer i Norge, som for 19 Febr. begangne Misgierninger tilforn ere dømte til Bergværkerne, skal herefter dømmes til Arbeide paa de Kgl. Fæstninger; enten Dommen lyder paa visse Aar eller Livstid. Dog skal det, før de henbringes til Festningen, Genera litetet af Vedkommende tilkiendegives, og derfra videre Foranstaltning indhentes, til hvilken Festning Delingven ten skal henbringes og imodtages. (Caasom det har va ret Bergværkerne til Byrde, at underholde og forvare slige Delinquenter, hvilke vare uvante ved Berg: Arbei- (*) See Rescr. 14 Dec. 1736. 2 §. det IIO Fr. om Delinquenter i Norge. 19Febr. det og ingen synderlig Tieneste kunde giore; og for hvilke, 24 Febr. efter Bergværkernes nu værende Tilstand, sligt Arbeide ei fan agtes, som nogen synderlig Straf, især da de let derfra kan undvige; hvorfore og ved Rescr, til Statholde ren i Norge 29 Jun. 1733 er foranstaltet, at de ved de nordenfieldske Bergværker værende Delinqventer skulde forsendes til Arbeide paa de Kgl. Fæstninger. Nøiere bestemt ved Fr. 7 Sept. 1764 *). Cancel, p. 18. Fr. Ang. den Gield, som af Officererne efterdags giøres. [Krigs.] Cancel. p. 20. Cfr. Vdn. 17 Sept. 1746, Fr. 7 Mart. 1749. 4 §, Pl. 10 Jun. 1778. 2 § og Kr. Art. Br. 29 Jul. 1756. 775 §. Gr. Da Kongen har ladet Officererne udbetale deres forhen tilgode hafte Afregninger, og de nu maanedlig og qvartaliter rigtig nyde deres Avance og Besoldning, alt i den Henseende, at de deraf kunde subsistere og altid være i Stand til at udrette Kongens Tieneste; men ingenlunde at samme deres Gage skulde anvendes til at betale den af dem giorte unødvendige og overflødige Gield; Saa bliver (paa det Officererne ei skal faae saa stor Credit, at de siden ikke kan betale deres Gield) følgende befa let, for at forekomme saavel Officerernes Ruin, som an dre Undersaatters Tab og Skade: Hvis nogen, i hvo det maatte være, efterdags giver de i virkelig Krigs: Tieneste til Lands eller Vands staaende Officerer nogen Credit paa Penge eller Varer, maae Creditorerne ei derfor søge Betaling i deres Avance, Afregning, Mundering eller Eqvipage, ei heller skal Officererne for saadan Gield med nogen Arrest belægges; Men Creditorerne skal i saa Fald tage Skade for Hiemgield, med mindre Officererne eie og besidde andre Midler

(See og Canc. Br. 3 og 10 Dec. 1746. Cfr. Rescr. 19 Aug. 1740. Fr. om Officerernes Gield. III. ler og Effecter, da det ei er Creditorerne formeent i fams 24 Febr. me paa lovlig Maade at søge og nyde deres Betaling, saa og lovlig at holde sig til det Underpant, Officererne dem (deres Gage, Mundering og Eqvivage undtagen) have givet, eller til den Caution, de dem i andre Maa der have stillet. Skulde ellers nogen Officeer af mindre Rang, end de, som et Regiment eller en Division Sve folk er anbetroet, enten formedelst Desertion eller andre ulykkelige Tilfælde være nødt at optage til Laans Penge eller Varer til sit Compagnies Recrutering, Istandsættelse og Forbedring, eller til at anskaffe sig fornøden og søms melig Mundering og Eqvipage; da kan saadan en Officeer vel dertil af de Velvillige gives Credit, dog at Chefen for Regimentet og Divisionen derfor caverer, saas fremt Creditorerne ellers ikke ogsaa herudi vil tage Skade for Hiemgield. Og naar da Cheferne derfor engang have udgivet deres Caution, skal de og, som Selvskyldnere, indestaae Creditorerne og dem deres Betaling til den rette Tid forstaffe; Hvorimod Cheferne, der saaledes have caveret, maae af Officerernes Gage indeholde saa meget, som behøves til at holde dem og deres Arvinger skadesløse, og det paa den Maade, som Cheferne (der dog Cautionen angaaende altid samme kan indgaae eller ikke) derom med Officererne best kan forenes; da ogsaa de Deputerede i Land- og Søe Cratens General:Commissariater herudi, efter foregaaende vedbørlig Requisition, skal være Ches ferne til deres Betaling af Officerernes Gage og Besoldning behielpelige. Fr. Ang. Besvangrelse, og det deraf paa= 5 staaende Ægteskab (*). Cancel. p. 22. 1.) Hvis nogen uberygtet Dannemands Datter eller Moe lader sig uden foregaaende Trolovelse eller Ja-Ord (*) Cfr. Rescr. 14 Jun. 1740. be: Mart. I I2 Fr. ang. Besvangrelse 1.6 §. 5 Mart, beligge, da tage hun Skade for Hiemgield, og kan ei vinde Egteskab med den, som hende har besvangret; med mindre han har lovet hende Egteskab, før han med hende fik sin Villie, da han skal være pligtig hende at ægte. 2.) Kan saadan uberygtet Qvindesperson, som uden Tros lovelse eller Ja Ord er besvangret, ikke bevise det bends giorte Egteskabs Lefte enten med den beskyldte Persons riftlige og tydelige Forpligt, eller med lovfaste Vidner paa den Maade, som 3§ ommelder, da værge den beskyldte sig derfor med sin Eed og være siden angerlos. 3.) Kierligheds Breve eller lose Ord og Lofter skal ei forbine de nogen til Egteskab, men Egteskabs Lofte (naar det i Tilfælde af Bessangrelse uden foregaaende Trolovelse eller Ja Ord skal bevises) regnes alene for at være, naar en Mandsperson under sin Haand og Segl med 2de be fiendte gode Mænds Underskrift til Vitterlighed har for pligtet sig til at ægte en Qvindesperson, eller og han i 2de eller flere bekiendte gode Mænds Overværelse mundtlig og tydelig har lovet Egteskab; dog skal disse Vidner om saa dant mundtligt Egteskabs Lofte lovlig føres inden Aar og Dag, thi efter den Tid maae Dommeren dem ikke engang imodtage. 4.) I hvad Egteskabs- Løfte en Mandsperson den af ham uden Trolovelse eller Ja Ord Besvang rede end haver giort, agtes det ikke eller kan komme hende til Nytte, dersom han ikke sine fulde 25 Aar endt haver. 5.) Enke bør ligesaavel værge sin egen re som sit Gods, og, saafremt hun uden Trolovelse eller Ja Ord har ladet sig beligge af nogen, som ikke er hendes Laugværge, da, i hvad Egteskabs- Løfte hende end er giort, tage hun Skade for Hiemgield. 6.) Lader nogen Danne mands Datter eller Mee sig beligge af den, som engang haver bedet om hende til Egte, efter den Tid at han af Forældre eller rette Værger har faaet Tei, da tage hun Stade for Hiemgield; dog skal han give hende en hæder- Fr. ang. Besvangrelse. 6-10 §. II3. lig Ziemgift efter sin Formue og uvillige Mænds Sigelse, 5 Mart, dersom han, naar hun selv eller hendes Forældre og rette Værger det forlange, hende ei vil ægte. 7.) Der som nogen Qvindesperson, være sig Enke eller moe, som staaer i nogen Dannemands Brød eller Tieneste, lader sig af sin osbonde, hans Søn, eller den han i sit Huus som Son, Slegt eller Svoger antaget haver og bestiermer, beligge; da skal hun ikke vinde noget Egteskab, og hun bør desuden straffes, som for aabenbare Utroskab. 8.) Overbevises en Qvindesperson, som paastaaer at vinde Egteskab, for nogen Slags Letfærdighed at have væ ret berygtet, da bør hun med redelige og ærbare bekiendte Folkes Vidnesbyrd skielligen bevise sin skikkelige og tugtige Opførsel paa ethvert Sted, hvor hun sig fra sin Ungdom opholdet haver, om hun ellers vil svække det hende paaførte og overbeviste Vanrygte; og da komme hende samme Vanrygte ikke til Hinder eller Skade i nogen Maade, men brøster hende saadant Beviis, da tage hun Skade for Hiemgield. 9.) Hvis en Qvindesperson en ten i Barns Nød eller for Præsten giør nogen urigtig Bekiendelse om sin Barnefader, da bør hun ikke staae til 10.) Jøvrigt Troende, og kan ei vinde Egteskab. bør det, hvad Egteskab og Besvangrelse angaaer, i alle Maader efter Loven og de derom udgangne Frr. forholdes. Fr. Om Arbeidet ved Kongsberg Sølv- 15 Mart, Verk; At der og skal arbeides om Loverdag Formiddag. m. v. [Kammer], p. 26, Fr. Anl. hvorledes med dem, som fra de til ud: 13 Apr. marsch (under General Morner) commanderede Regimenter, enten før eller efter Udmarschen, desertere, skal forholdes. p. 28. Forbud og nærmere Anordning, ang. Kior 24 Apr, felen paa Konge Veien, Cancel, p. 30, III Deel. 5 Cfr. II4 24 Apr. Forb. ang. Kiersel paa K. Veien 1 §. Cfr. Patent 23 Sept. 17350g Fr. 13 Dec. 1793 (*). Gr. Endeel Hyrekudske, Vognmænd, Bønder og andre Reisende have, tvertimod Anordningerne 21 Mart. 1718 og 4 Jun. 1725, indsneget sig paa de particulaire Konge Veie og samme med umaadelig Kiersel opkirt, saa er og sammes Porte og Bomme uforsvarlig oplukte, Palene afhuggede, Bommene nedbrudte og Laase og Hængsler bortstiaalne. 1.) Ingen, Høi eller Lav, Civil, Geistlig eller Militair, som ikke Nøglen til Kongeveien er forundt, maae under noget Skin paa Kongeveiene enten med Karosser, Chaiser, Carioler, Borger: eller Bønder Vogne Fiore; Om nogen efterdags herimod handler, skal de paa følgende Maade uden al Naade ansees og straffes: En Hyrekudsk eller Vognmand, enten han selv eller hans Folk fiører med Carosse, Chaise, Cariol eller Vogne, skal be tale i Straf 5 Rdlr, dog at Hosbonden, hvis Karlen uden hans Vidende haver kiørt paa Kongeveien, forbe holdes sin Regres til Karlen for Mulcten samt Vognens og Hestenes Ophold; Paa lige Maade skal og alle andre uberettigede Personers Vogne anholdes, og af hver Carosse, Chaise, Cariol eller Vogn betales 5 Rdlr. Naar nogen paa Kongeveien paagribes, skal han uden ringeste Modstand lade hans Heste og Vogn til den af Opbringe ren forlangte Gaard, Huus eller Bye være følgagtig, og der blive i Arrest, indtil han til Stedets Amts: eller Regimentsskriver: Stue enten har betalt ommeldte Penge: Straf, som uden videre Lov og Dom strax bør erlægges, eller Caution derfor forskaffet; De folk, som ere i slige opbragte Vogne, maae, uden enten at give noget i. Straf eller være pligtige imod deres Villie at tage hen til det Sted, som Opbringeren vil have Heste og Vogn, frie og ubehindrede staae ud af Vognen; Men om nogen © Rescr. 25 Nov. 1773. af Forb. ang. Kiørsel paa K. Veien 1 §. I af dem, af hvad Stand de end ere, eller Vognmanden 24 Apr. giør Opbringeren ringeste Modstand, sal de af Genes val: Fiscalen, saasnart det for ham anmeldes, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere tiltales. En Bonde, som fiorer paa Kongeveien, skal hver Gang betale i Straf 4 Mk; og maae hans Vogn anholdes, indtil Pengene til Amts- eller Regiments: Stuen erlægges. Men da Bona derne ofte samle sig i Flokke, og med Magt tvinge dem, som boe ved Bommene, til at oplukke eller at lade dem passere igiennem deres Gaarde; Saa maae de, som have Indseende med Kongeveien, lade dem igiennem, naar de dertil blive tvungne, men derpaa skal de strax efterfølge Bønderne til næste Bye, da Byens Sognefoged og Bes boere stray skal være dem behielpelige at anholde alle Vognene, indtil enhver af de saaledes opsætsige Bønder hav betalt i Straf 2 Sldr; Og saafremt nogen af Bønderne da skulde giøre Modstand, bør den eller de strap paagribes og til Amts- eller Regiments: Betienterne henbrin ges, som strax skal lade dem indlevere paa Bremmerholm. hvor de i 4 Maaneder skal arbeide udi Jern. Af de 2 Sldrs Bøder nyde Byemændene og Eftersætteren Men skulde Sognefogden eller Byemændene, naar Eftera sætteren deres hielp begierer, ei strap angribe de paa Kongeveien i Flokke fiørende Bønder, og de saaledes unda gane den her dicterede Straf, bør Hoved Mændene for de Skyldige af Amts; eller Negimentskriveren strap paagribes og med Amtmændenes Forevidende indleveres paa Bremmerholm, hvor de i Jern skal arbeide udi 4 Maaneder; Af de Straf Penge, som for Forseelser mod denne Fr. bør betales, og af de Skyldige strax uden Lov og Dom til ethvert Steds Amtsbetient erlægges (de Side, som enhver af de paa Kongeveien sammenrottede Bender til Byemændene og Eftersætteren skal betale, undtagne), nyder Opbringeren imod Qvittering, men 2

Forb. ang. Kiersel paa K. Veien 1-3 §.

24 Apr. af den øvrige nyder Amts: og Regiments: Betienter nes Folk det halve, og det andet halve henfalder til Kongens Kasse til Bommenes, Portenes og Broernes Reparation og Vedligeholdelse. 2.) Om nogen Kgl. Betient nodes at stevne til nogen Net om Bevisers Erhver velse over vedkommende Skyldige, maae han bruge ustemplet Papiir og være frie for Salarium at betale til Nettens Betiente; Da og Rettens Betiente skal give de Kgl. Betiente, som søge at lovlig overbevise de Skyldige de res Forseelser, paa ustemplet Papiir og uden Salarium beskrevet, hvis i saa Maade for Retten passerer og af dem forlanges. 3.) Eftergiør nogen Smed Nøg lerne til Konge- og Jagt: Veiene, for hvem det og er, skal han, om han er Mester i Lauget, have forbrudt sin Laugs Rettighed og desuden bøde 20 Rdlr, er han ikke i Lauget eller boer paa Landet, da 30 Rdlr, og kan han ikke betale, straffes med Arbeide i Skubkarren i næste Fæstning en Maaned for hver 10 Rdlr, og den, som Nogterne bestiller eller lader eftergiøre, bøder ligeledes 30 Rdlr; Lige Straf skal og de være undergivne, som ellers med falske øgler paa Kongeveien antreffes; Smedde og alle i Almindelighed maae ei tilforhandle sig Nøgler, Laase, Hængsler eller Beslag, som fra Porte eller Bom me kan være afbrudte, men skal anholde den, som dem saadant tilbyder, samt sligt strax for den næste Øvrighed tilkiendegive, at General Bygmesteren derom kan adva res. Handler nogen herimod, skal den Selgende straffes med Bremmerholms Jern paa 2 Aar, og den Rigbendear; Samme Straf skal og de, som derom ere vidende, og det ei betimelig angive, saa og de, der have været med i Gierningen, endsFient de ikke have lagt Haand derpaa, være undergivne. Naar Amtmændene eller Amtsbetienterne lige Maleficanter til Bremmerholm eller Fasthingerne fremsende, skal Vedkommende dem uden ringe- ite Forb. ang. Kiersel paa K. Veien 3-6 §. ste Indvending paa Amtmandens Reqvisition strax imod: 24 Apr. tage og Straffen paa forommeldte Maade ereqvere. 4.) De, som lovlig overbevises at bryde paa Kongeveie nes Porte, Bomme, Laase og Beslag, eller i andre Maader paa Veiene noget voldsomt at foreve, skal, endsfient de ingen Skade giore, ansees og straffes efter Loven, ligesom de det i Kongens Hof havde forøvet. 5.) De, som Nøglen til Kongeveiene er forundt, Høie eller Lave, maae ei misbruge samme med Fremlaan til andre Uberettigede; saafremt de ei vil staae Kongen der for til Ansvar, og vente at Nøglerne dem ei mere forundes; og de, som med en fremmed 276gel antreffes, skal miste Nøglen og bøde 6 Rdlr. Ligeledes skal de og bøde 6 Rdlr, sem lade Porte eller Bomme staae aabne efter sig; Med hvilket eltsammen Jagt og Amtsbetiens terne skal have neie Opsigt samt Boderne strax æske; Men i Fald Personerne ere af den Stand, at Betienterne ei understaae sig Bederne af dem at fordre, stal Amtmændene dem hos slige Personer inddrive, naar det for dem andrages; Og paa det Betienterne desto bedre kan vide, hvem de kan lade passere og hvem de skal anholde, skal General. Bygmesteren meddele Over:Jæ germesteren og Amtmændene over Friderichsborg, Cronborg og Khavns Amter en rigtig Fortegnelse paa dem, Nøg len er bevilget, og ellers, naar nogen Forandring skeer, dem herom behørig Notice meddele, som derom Betienterne videre instruere. 6.) Uden Kgl. special Befaling maae Gen. Bygmesteren ikke nogen Nagel til Kongeveien enten lade giøre eller udlevere til nogen, ei heller lade no gen Nogel stemple. Stemplet maae han ikke fra sig levere, men i hans Overværelse lade Nøglerne stemple, og strax tage Stemplet til sig i Forvaring; Men bryder nogen sin Negel i Stykker eller fordreier den, og den sen des til ham, maae den repareres, eller en anden i Ste $3 den Forb. ang. Kiersel paa K. Veien 617 §. 24 Apr. den gives. Paa det og altid kan vides, hvor mange Nøgler der ere udgivne og til hvem, og naar en Nøgel antreffes, kan rides, hvem den tilhører, stal han lade paa de nye Nøgler foruden det Kgl. Stempel dens 2Zavn, som Noglen skal have, kiendelig paastikke med Nummer og Aarstal, og derover holde rigtig Rulle ved Dag og Datum; og maae han ingen Nagel, før den saaledes er mærket, udlevere; General Bygmesteren skal og strax lade indkalde alle de til Kongeveiene udgivne Nøgler, og dem med nyt Marstal eller Navn fornye, lade Bomlaa sene forandre og de Berettigede hver sin Nogel igien tilbagegive; saa skal han og altid ved Dødsfald, eller naar nogen bliver forstøttet til andre Steder eller Tienester, og ikke længere behøver Nøglen, indkalde saadanne Nogler og dem til Eftermanden i Embedet igien overlevere; Ligeledes skal han have flittig Indseende med Kongeveie ne og deres Broer, Porte og Bomme med deres Laase og Beslag, at de altid holdes i god Stand og til rette Tider repareres, hvorom han skal erindre vedkommende Amtsbetiente, og, naar de det ikke efterkomme, give Kongen det tilkiende. 7.) Amtmændene, Amtsforval terne, Regimentsskriverne, hver i sit District, stal flittig sørge for, at Kongeveiene ere i god Stand, og aarlig 2de Gange imod Sommer og Vinter og ellers, saa tit behøves, vorde reparerede, Grøfterne rensede og opkastede; og skal de til den Ende Veien imellem Bønderne ligne, inddele og lade enhver sit Stykke afmærke, at de altid kan vide, hvem der er efterladen og ham derfor afstraffe. Amtsbetienterne maae saavel ved Revaration paa Konge som Landeveiene, naar Proprietairerne ikke lade alle deres Bønder mode, eller endeel udeblive efter Tilsigelse, samt ikke forsvarlig istandsætte deres udviiste Veipart, leie andre i deres Sted, hvorfor Betalingen udpantes hos de Skyldige, eller efter Sr. 13 Oct. 1728 (om Forb. ang. Kiersel paa K. Veien 7-9 §. (om de Forsømmelige til Konge Reiserne) hos Proprie: 24 Apr. tairerne annammes; Paa samme Maade forholdes og med Kongens egne Bønder, naar de enten udeblive eller uforsvarligen reparere deres Veipart; De skal og holde Miilemærkerne i god Stand, og naar nogen Brøst paa Broer, Porte, og Slagbomme med Laase og Beslag befindes, da strax lade samme reparere, og Bekostningen af Amts: og Regiments Kassen giøre og til Kammeret indsende. Landeveiene skal de og med al Ombyggelighed søge at bringe i god Stand, og at de altid vedligeholdes, samt dem ligeledes mellem vedkommende Bønder inddele; hvormed Amtmændene fornemmelig skal have Indseende, og sætte vedkommende Betientere til rette, som heri ere forsømmelige. 8.) Hof: Smeden maae ikke giøre nogen nye Nogel til Kongeveien eller en gammel reparere uden Gen. Bygmesterens skriftlige Ordre, hvori anføres, hvad paa Nøglen skal sættes, og skal han sætte sit Stempel baade paa Kammen og Krandsen af Nøglen; Forseer Smeden sig herimod, have han forbrudt sin Bestilling og bøde 100 Rdlr. 9.) Amtss og Jagtbetienterne Skal med mere Nidkierhed, end hidindtil, ikke alene selv, saa ofte de paa Kongeveiene komme, men endog ved deres Subalterner noie inqvirere, hvad paa Veiene passerer, og naar de finde nogen, som ikke har Tilladelse dertil, skal de stray opbringe dem til næste Huus, Gaard eller Bye, indtil de have rettet for sig efter 1 §; Ligele des forholdes med dem, som have laante eller falske Nøg ler, men slige Nøgler leveres til Gen. Bygmesteren at cassere og forvare; Mode de nogen, de have Undseelse for, skal det strap anmeldes for Amtmanden; tage de heri Forsømmelse, skal de, som saaledes see igiennem Fingre, repondere til den Straf, som de Passerede efter Fr. bur de lide. Og maae enhver, som vil, være Opbringer og Angiver, og nyde Andeel af Bøderne efter I §. De 4 Kgl. Forb. ang. Kiersel paa K. Veien 9-11 §. 24 Apr. gl. Betiente eller andre, som nogen opbringe, maae ikke, under tilbørlig Straf, begegnel nogen vhøflig eller usømmelig; Men om nogen ilde medhandler Opbringeren, Skal det ansees efter Loven, som det i Kongens Hof var Skeet. 10.) Befindes nogen, som boe ved Rons geveien, at lade Hyrekudske eller andre komme igiennem, enten ved at oplukke Portene med Instrumenter, eller lade dem komme Portene uden om ved Vei igiennem deres Gaarde eller andre Sideveie, skal Værterne, uden nogen Paaskud af Uvidenhed eller deres Folks Forseelse, hver Gang bøde 5 Rdlr. Betlere, som efterdags ophol de sig ved disse Huse, eller paa Kongeveien overløbe den Kgl. Familie eller Betiente, skal strax paagribes, og Qvinderne indleveres til Spindehuset, men Mandfolkene til Bremmerholm til Arbeide i 6 Maaneder, og efter saa dan Straf af Amts: og Regimentsbetienterne igien affor dres og til deres Fødested eller Hiem henbringes paa de Fattiges Kasses Bekostning; Og da Verterne i saadanne Huse ikke bør tillade Betlere at opholde sig ved Porten og deres Huse, skal de dem strax anholde og til næste Sognefoged henføre, som ligeledes strax al imodtage og henbringe dem til Amtets Øvrighed, hvilke med deslige have at fortfare efter det, som her er befalet; Og paa det den Misbrug med de igiennem og uden om Husene ved Portene omlagte Veie aldeles kan afskaffes, skal Amtsbetienterne, strax efter denne Frs Publication, tage i Diesyn Husenes indlukte Grund og Gaardsrum, og dersom da ikke slige anlagte Giennemkiørsler og Veie findes uom giængelig fornødne, skal de ufortøvet med Amtmændenes Forevidende ganske aflukkes, saa at ingen med Heste og Vogn der kan passere; Befindes derefter nogen fiendelig Vognspor igiennem eller omkring saadanne Huse, hvor ingen tilladelig Vei bør være, skal Huusværten derfor hver Gang straffes paa 5 Rdlr. 11.) Ministre og an= Forb. ang. Kiersel paa K. Veien 11:16 §. - andre af Stand og Condition, som Nøglen er forundt, 24 Apr. maae, naar de reise fra et til andet Sted, føre en Bie. Vogn med sig; Men om en Tiener imod hans Herres Villie og Vidende practicerer sig Nøglen til og sig deraf betiener, eller og findes forsømmelig at lukke Porten, naar hans Herre er passeret igiennem, skal Herren betale Tienerens Straf Bøder 6 Rdlr, imod Afkortning i Tienerens Løn. 12.) Kgl. Rudske, som med Rustvogne paa Kongeveien maae fiøre, skal lukke Porte og Bomme vel efter sig, skiønt de findes nogensteds aabne, og ei lukke nogen igiennem. Handle de herimod, skal de have deres Tieneste og Liberie uden al Maade forbrudt. 13.) Naar Kongen eller nogen af det Kgl. Herskab reiser fra et Sted til det andet, maae Hofbetienterne følge Kongeveien; Men om nogen af dem, der ikke er forundt Nøglen, enten i Kongens particulaire Forretninger eller deres eget Ærinde antreffes paa Kongeveien, skal de være samme Straf, som andre, undergivne, med mindre de i Kongens egne pressante Forretninger bortskikkes, da de med Over Hofmarschallens Beviis skal forsynes, og derefter utiltalt passere. 14.) Naar Kongen eller nogen af det Kgl. Serskab Kongeveien passerer, og de med dem Nidende ikke have Tid Portene og Bommene at tillukke, skal de, som boe i Husene, Portene ufortøvet tillukke, og de, som efterkomme, lukke Bommenc, at intet aabent findes, og saaledes sal de i Husene have Indseende med Portene, indtil al den Kgl. Svite er igiennem passeret. 15.) Om Vinteren, saa længe det fryser eg Jorden er haard, maae alle fiere Kongeveien, dog ikke før sligt af Amtsbetienterne vorder bekiendtgiort med at lade Portene og Bommene staae aabne, som derimod ei maae forsømme at lade Portene og Bommene, saasnart Teercir indfalder, strax igien tillukke og Kiørselen forbyde.

16.) Da de forrige Forbudde og Anord- 55 ninger Forb. ang. Kiersel paa K. Veien 16 §. 24 Apr. ninger ere herved forandrede og forbedrede, skal Magistraten og Politiemesteren i Khavn lade samtlige prekudske, Vognmænd og Smedde kalde for sig, dem denne Fr. forelæse og derhos formane, ei noget derimod at handle, og ellers skal den ved alle Retter 2 Tingdage ef ter hinanden, og siden første Tingdag efter hver Paaste og Mikkelsdag læses og publiceres, hvilket og for Jagt betienterne og ved Parollerne vedbørlig skal kundgiøres. 24 Apr. Kgl. Reglement, hvorefter Steenhuggere, Muurmestere, Tømmermestere og Snedkere tilligemed deres Svende sig skal rette. (Saasom Steenhuggerne i Khavn hidtil intet Laug have haft, hvoraf er foraarsaget endeel Uorden blant Svendene, hvis onde Erempler og ere begyndte at efterfølges af de øvrige her be nævnte Haandværfer). [Cancel.]. P. 42. 1.) Steenhuggerne skal efterdags i Muurmesterlauget tillige antages, dog uden Præjudice for enten den ene eller den anden. 3.) Alle Steenhugger: Muur- Tømmer og Snedker Svende skal om Sommeren være i Arbeide om Morg. Kl. 5, og om Efterm. Kl. 1; og naar om Vinteren noget Arbeide skal giores, da skal de ligeledes efter Aarsens Tids Beskaffenhed baade om Morgenen og Efterm. paa deres Arbeide sig præcise indfinde og deres Arbeide begynde, samt ikke før bortgaae, end paa saadan Aarsens Tid brugeligt er; Kommer nogen Svend efter den foresatte Tid eller før gaaer fra Arbeidet, skal han betale 8 6 i Bøssen; men kommer han 1 à 2 Timer for sildig, eller gaaer 1 à 2 Timer før den fastsatte eller sædvanlige Tid fra Arbeidet, skal ham kortes den halve Daglen, som af Mesteren indeholdes. 4.) Hvo som befindes drukken paa Arbeidet, skal for den Dag ingen Dagløn have, og desuden give ligesaa meget i Bøssen, som han den følgende Dog kan fortiene. 13.) Den Regt. for Steenhuggere c. 13-17 §. Den Muurmester, Steenhugger, Temmermester eller 24 Apr. Snedker, Mester eller Svend, som uforsvarlig og liderlig 'gisr sit Arbeide fra Haanden, skal samme slette Arbeide igien paa sin egen Bekostning med de dertil behøvede Bygnings Materialier, og uden derfor at nyde nogen Daglen, omgiøre og paa forsvarlig Maade indrette. 17.) Dette Reglement skal ved alle disse saavel Mesteres, som Svendes Sammenkomst paa deres Laugshuus eller Herberge i Khavn offentlig oplæses. Samme paa Tydsk. p. 51. 24 Apr. Fr. og Forbud om utilladelige Kroeholdere 30 Apr. paa Landet i Danmark. (Hvorved de forrige Forbudde igientages og stierpes for at forekomme Kiøbstæd-Handelens Forringelse, Consumtions Intradernes Afgang, Sabbatens Overtrædelse og Landmandens Drukkenskab. Kammer). P. 59+ Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 1 Febr. 1757 og der anførte Anordninger. Cfr. Pl. 5 Jun. 1743 (*). 1.) Amtmændene skal strax til Stiftamtmændene, som Kiøbstædernes Forsvar, indsende en af dem underskre vet Sortegnelse paa alle i deres Amter værende og af Kongen privilegerede Kroer; Og skal alle andre uprivile gerede Kroer være afskaffede, saasom ingen flere end de for den Reisendes Nytte og i en og anden langt fra Kiøbstæ derne liggende Bye af Kongen privilegerede Kroer maae være paa Landet; Men hvis nogen uberettiget, være sig Mollere, Bønder eller Huusmænd, efterdags holder nogen Slags Broe, bør han, saasnart det ham med 2de Vidner er overbeviist, betale i Straf til nærmeste Kiøbstæd 20 Ndlr, hvilke Amtsbetienterne paa Kongens Gods og Herskaberne eller deres Forvaltere paa deres, imod Regres hos de Skyldige, strax bor betale, eller i dets Vagring (*) Og K. Br. 5 Apr. 1738. lide 30 Apr. lide Execution efter Stiftbefalingsmændenes Anstalt (*); Men dersom nogen af de Skyldige ei ere i Stand saadan Mulct at betale, sal Proprietairen saadan Uformuen hed lovlig bevise, hvorefter den Skyldige ved ham skal befordres til næste Fæstning at arbeide 14 Dage à 4 Uger efter Sagens Omstændigheder og Stiftbefalingsmændenes Sigelse.

2.) Ingen af de Kroeholdere, som ere tilladte at holde Kroe paa Landet, men dog efter deres Pris vilegier forbundne at tage deres Øl og Brændeviin udi nærmeste Kiebstæd, maae enten brygge godt eller tyndt Øl at sælge og udtappe, eller brænde Brendeviin, ja ikke engang have Brændeviins Riedel udi sit Huus. Hvo sig herimod forseer, og sligt med 2de Vidner overbevises, skal have Varerne forbrudt til de Fattige, og betale i Straf til nærmeste Kiøbstæd 20 Rdlr, hvilke Straf Penge paa den i 1 § befalede Maade inddrives.

3.) Ingen Destilleer Pander eller Brændevins Riedler og Hatte maae 3 Maaneder efter denne Fre Publication paa Landsbyerne hos Mollere, Bønder eller Huusmænd bru ges eller findes, under Straf for hver Brændevins-Kiedel eller Hat af 6 Rdlr til nærmeste Kiøbstæd, hvilke paa Kongens Gods af Amts- og Regimentsskriverne samt Forvalterne, men paa Proprietairernes af deres Forvaltere eller Fogder hos den Skyldige, imod Regres, strax stal betales; og bør desuden Destilleer- eller Brændeviins:Kied len samt Hat slaaes i Stykker og Bonden derefter leveres for at sælge. (See Fr. 2 Aug. 1786. 3 §).

4.) Da det hidtil meget har hindret de Kiøbstæders Indvaanere, som have vildet stræbe at faae denne ulovlige og for dem høist skadelige Handel afskaffet, at de efter Fr. 27 Mart. 1719 Skulde have Regimentsskriverne for Kongens eget Gods og Herreds: samt Birkefogderne paa Proprietair - Godset med sig paa Inquifitionen; saa maae Consumtions-Forvalter- ne

(*) Cfr. Rescr. 3 Aug. 1753. Fr. om utill. Kroehold i Danmark 4 §. ne i Kiøbstæderne eller, naar de heri findes forsømmelige, 30 Apr. Borgerskabet selv ved Magistraterne og Byefogderne, alene og uden først at mælde sligt for Regimentsskriverne og Herreds: samt Birke Dommeren, foretage sig Inqvis fitionen i Kiøbstædernes Friheds District; Men forlan ge de Regimentskrivernes eller Herreds: og Birke: Fog dernes Assistence, bør sligt ikke nægtes, men uopholde sig fee. Og skal Herreds: og Birkefogderne have for deslige Forretninger for en heel Dag 2 Rdlr foruden frie Befordringskab af Kiøbstædernes Indvaanere, og maae de ci videre fordre eller begiere, hvad enten de paa cet eller flere Steder forrette Inquisition (See Fr. 2 Aug. 1786. 8:15 §*). Kammer Pl. Ang. endeel Kgl. Indkomsters For: 22 Maj. pagtninger Sondenfields for 1735, 1736 og 1737 neml. Consumt., Folke: og Familie: Skat, Copulations Penge og nogle Konge: Tiender. p. 63. 29 Maj. Kammer Pl. Ang. samme Nordenfields. p. 66. Kammer Pl. Hvorved den ved Fr. 21 Dec. 1728 5 Jun. bevilgede Told Frihed paa Ralks Indførsel i Khavn ophæves. Og at af udenlandsk Kalk, som med indenlandske Skibe der indføres, skal betales af Læst 40 B Spec, isteden for 20 ß, foruden anden Rettighed. (See Told R. 1768). P. 69. Pl. At Hingsters, Hestes og Hoppers Udførsel 2 Aug. af Danmark og Slesvig tillades, hvorved Fr. 20 Nov 1733 ophæves. P. 70. Samme paa Tydsk. P. 71. 2 Aug. Admiral. Collegii Pl. (Resol. 6 Aug.) Om Tyverier 9 Aug. og Utroskaber paa Holmene. (See Krigs Art. Br. for Landtienesten ved Søe Etaten 29 Jul. 1756. 619 til 628 §). P. 85. (*) Samt Rescr. 22 Dec. 1780. Fr. 13 Aug. Fr. ang. Kirkerne i Norge I §. Fr. Ang. Kirkerne i Norge. Cancel. p. 72. Gr. Adskillige Klagemaale ere indkomne over dem, som for Kong Christian d. VI Regierings Tid have tilkiøbe sig Kirkerne i Norge, saa ere og imellem Kirke-Eierne og Almuerne samt andre Vedkommende adskillige Dispyter forefaldne, samt Kirkerne selv, og hvad derhen hører, forfaldne eller mærkelig forringede; Hvorfore, for at forekomme al Misbrug, Almuernes Fornærmelse og vidtloftige Proceffer, følgende anordnes: + 1.) Ihvorvel det forbliver ved Rescr. 3 Maj. 1704 (*) (som viser, hvorvidt Almuerne ang. Tømme rets (*) Ved dette Rescript (til Stiftamtmændene og Bis sperne i Norge) er det resolveret: At, naar ikkun Flife ferie og smaae Bygninger ved Kirkerne foretages, Kirkernes egne Bender da skal giøre hvad de formaae, men naar nogen for Reparation sættes i Værk, at da ei alene den ganske Almue med Vligt Arbeide, men endog, hvor Kirken ikke selv baver Sfov og det kan være mueligt, Sognefolket skal forskaffe uden Betaling faa meget Tommer, som Fornødenheden fordrer, efter foregaaende Ligning af Stiftskriveren, Provsten og Sognepræsten, som skal stee i Lensmandens, Kirkes værgerens og de beste Sognemænds Nærværelse; og dersom Lensmændene og de beste Sognefolk skulde finde Lignin gen ei rettelig efter Muelighed af Stiftskriveren, Prov ften og Præsten at være giort, da remonstrere de dem det, og hvis det ei vil frugte, gives det Fogden og, om endelig behøves, Stiftbefalingsmanden til Correc tion tilkiende. Hvor det ikke er venteligt hos Almuen i Sognet, at kunne faacs saa meget Tommer, som til Bygningen vil medgaae, der skal Gaardene efter de res Corlighed paa Penge taxeres til Materialiernes Inde fieb, hvilke de desuden paa egen Bekostning til Ste det have at fremføre, og derfore ei noget af Kirken prætendere, faa at Kirkerne ej giøre Befoftning paa andet, end Jern, Kalf, Taefteen Dæhler ic, og ellers hvis til Smede, Muurmentere. Temmermænd, Glar. meftere og alle Slags Haandværk folk udgives; saa tomme og Kirkegaardenes Muure og Indhegninger ei heller Kirkerne til nogen udgift, men samme stal imeis Tem Almuen i hvert Soan, hvor det ikke er skeet, saaledes deles, at bver Gaard kan vide, naar bebe Des, fin Part at reparere og vedligeholde, hvilket Bir skoppen i fine Vifitationer Almuen paa Kirkegaarden haver at forebolde og i deres Nærværelse Judheanin gen runden om Kirken at befee. (Cfr. Rescr. 20 Nov. 1750 og 20 Febr. 1784). Fr. ang. Kirkerne i Norge 1-2 §. rets Anskaffelse til Kirkernes Reparation ere forbundne), 13 Aug.; siden de paa Kirkerne udgivne Stigder'i visse Maader tilstaae og hiemle Kirke Kiøberne saadan Rettighed; Saa Skal dog derhos Birke Skovene efter N. L. 2-21- 22 og Fr. 5 Febr. 1685. 11 § eene til Kirkernes Vedligeholdelse reserveres, og især i dem ingen Braade-Bræn ding efterdags see, saasom Stisderne ei give Kirke - Eierne nogen mere Frihed eller Tilladelse, end dem efter Lovens Maade kan tilkomme; Og paa det denne Kongens Villie vedbørlig kan blive efterlevet, skal Kirkernes Forsvar, Stiftamtmændene og Biskopperne, hermed have neie Indseende, og Fogderne, Lensmændene, Kirfe Bergerne og andre Vedkommende gaae dem derunder redelig til Haande, og alt, hvad herimod handles, dem og anden vedkommende Øvrighed tilkiendegive, paa det saadan Forgribelse kan hindres og de Skyldige vedbørlig ansees og straffes; hvori bemeldte Fogder, Kirkeværger, Lensmænd og andre Vedkommende ei maae findes forsømmelige eller med nogen see igiennem Fingre, saafremt de ikke derfor selv ville være ansvarlige og, efter deres herunder befundne Brest, stande til Rette, som vedbør. 2.) Da Stolestaderne i endeel Kirker ligge over Ende, og paa mange Steder intet Gulv under Stolene findes, men ikkun den bare Jord, saa at, hvor der ere Grave under Stolene, Folk i samme under Prædiken cre nedfaldne ; hvilken Uorden fornemmelig reiser deraf, at endeel Kirke- Eiere prætendere, at Bønderne selv skal bekoste alle Sto lene i Kirkerne, hvor de af nye skal bygges, og det baade Hvad Materialierne og Arbeidslønnen angaaer, samt at Bønderne skal holde alle Stolene vedlige med behørig Gulv under samme; i hvilken Paastand Kirke-Eierne beraabe sig paa, at det har saaledes været Praris, for Kirkerne bleve solgte, hvorover nogle af dem ere forfaldne til den Dristig hed, at de have tvunget Benderne til at bekoste nye Sto lestader Fr. ang. Kirkerne i Norge 2:3 §. 13 Aug. lestader, og til den Ende paa nogle Steder hver Mand er bleven paalagt en Skat af 1 Rdlr; da, som Loven byder, at den Almue, som tiender, skal have frie Stolestader uden Betaling, og den af Kirke Eterne paaberaabte Praxis ikke i dette Tilfælde kan gielde, eller anderle des ansees, end et Misbrug, saa længe samme Praris ei ved nogen Kgl. Anordning eller Reglement er stadfæstet; Saa befales Kirke Eierne alvorlig at holde saavel Stolene med deres Døre og Gulvene under Stolene, som det øvrige i Kirkerne, ved lige, og hvor Gulvet og Sto lene ere forraadnede, at koste det af nye; hvortil Almuerne ikkun bør giøre Riørsel og Pligt: Arbeide, med mindre Almuerne godvillig vil give noget til Stolene, for at giøre Opstanderne og Dørene noget ziirligere; Og skal de Kirke Eiere, der saa ubillig som ulovlig have lignet og lagt Skat paa Almuerne til Stolenes Reparation, Skadesløs giengive de saaledes beviislig oppebaarne Penge, naar derover klages. 3.) Da endeel Eiere af de Kirker, hvor der, før de bleve solgte, med stor Bekostning har været lagt Blye paa Tagene, med frie Villie lade saadanne Blye Tage ureparerede henstaae, saa at Menighederne for Vand og Draab ikke kan sidde tørre i Kir ferne, og bemeldte Kirke Eiere ere i de Tanker, at naar Blye Tagene ere forfaldne, det da staaer til dem, hvad Tag de igien vil lade paalægge Kirkerne; Saa, for at forekomme bemeldte ulovlige og skadelige Forhold og Hensigt, befales, at hvor der forhen har været Blye: Tage paa Kirkerne, skal de fremdeles vedblive og vedligeholdes, og hvor Blyetag uden særdeles Kgl. Dispensation er aftaget, Skal det igien forsvarlig paalægges, og saafremt vedkom mende Kirke Eiere ikke inden 2 Aar fra denne Frs Dato lader igien lægge Blye paa, hvor det har været, og repa rere Blyetage, hvor de ere, saaledes at Kirkerne blive aldeles draabefrie, skal Kirkerne være Kongen uden Naa Fr. ang. Kirkerne i Norge 3-5 §. Naade hiemfaldne. 4.) Da Taarne og Spi: 13 Aug. re, som tilforn have været næsten paa alle Kirker i Nor ge, og ere saavel Kirkerne til Prydelse, som og ved Svefanten tiene de Seilende til Merker, nu mangesteds staae brøstfældige og paa Fald, hvilke Kirke: Eierne lade med frie Villie forfalde, formenende, at de ei ere forbundne saadanne Taarne og Spire, naar de af Vinden nedblæ ses eller af Torden beskadiges, at lade igien opbygge, men at Almuerne dertil skulle være forpligtede, da dog 2-21-57, som de herudinden misbruge, ikkun handler om de Tilfælde naar Kirkerne skal prydes med Taarn, hvor intet har været, og det over saadan Kirke: Ciernes Uvillighed og vrange Fortolkning paa nogle Steder er kommen saavidt, at Klokkerne ikke hænge i Taarn, ja ikke engang i Stuppel, men paa Kirke Loftet under Taget, hvorover de i sig selv smaae Klokker ikke kan have deres Lyd; Saa befales, at hvor Kirkerne have haft Taarne og Spire, da de bleve solgte, skal Kirke Eierne samme vedligeholde, og, hvor de nedfalde, af nye opbygge; men hvor intet Taarn har været, maae dog Klokkerne et hænges paa Loftet under Taget, men der skal i det mindste bygges en anstændig Stuppel oven over Taget, for deri at hænge Klokkerne, at deres Lyd desto bedre kan høres. 5.) Da endeel Kirke: Eiere efter eget Behag givre Forans dring i Kirkerne, bygge sig selv lukte Stolestader, ofte oppe i Choret tæt ved Alteret, og saaledes, at Bønderne deres Rum og Stolestader, som efter 2-21-43 ligge til Gaardene, derved betages, ja endog sætte urime lige Inscriptioner i Kirken, og dertil Skriftens Sprog misbruge, alt i den Tanke, at de ere Kirke Patroner, da de dog ikkun ere Kirke- Eiere og ingen Jus vocandi have; og som saadan endeel Kirke Eieres Paastand er saa urimes lig, som ulovlig; saa befales hermed, at Kirke Eierne, som have tilkiøbt sig i Norge de paa ?uctionerne bortsolg III Deel. te Fr. ang. Kirkerne i Norge 5-7 §. 13 Aug. te Kirker, ei maae kalde sig Kirke: Patroner, eller til egne sig det, som Lov og Frr. sige om dem, der have Jura Patronatus, men de skal som blotte Kirke Eiere holde sig Loven, især 2-21-28, efterretlige og ingen Forandring giøre med eller i Kirkerne uden deres Vi denskab og Samtykke, som paa Kongens Vegne (der alene er Patron til bemeldte Kirker) ere beskikkede til Kir fernes Forsvar; og befales Stiftamtmændene og Biskopperne at føie den Anstalt, at de usømmelige Inscriptio ner, som af Kirke Eierne uden deres Minde og Vidende ere opfatte, strax vorde udslettede. 6.) Da Kirke Eierne, fordi de urigtig formene sig at være Kirke-Patroner, paastaae Regnskab for Tavles og Blokke-Penge, som til de Fattige gives, samt tilegne sig Magt disse Penge efter eget Tykke at distribuere, da dog Sognepræsten og hans Medhielpere, som best kiende de Fattiges Tilstand i Sognet samme forhen til de Fattige have uddeelt; Saa befales hermed, at det vel er Kirke Eiernes Pligt at bekoste de Tavler og Blokke, som ved Kgl. Bevillin ger ere fastsatte og authoriserede eller fra Arrilds Tid have været i Brug; Men med de Penge, som deri falde, eller med de til slige Blokke hørende Negler, have de sig ingenlunde at befatte, uden forsaavidt det, før Kirkerne bleve bortsolgte, paa et eller andet Sted har været brugeligt. Hvor der ellers efter beviislig indført Skik og Brug er omgaaet en Tavle til Birkens Beste, da tilkommer det Kirke Eierne over saadan Tavle og de deri indsamlede Penge samt den Blok, hvori de forvares, alene at raade og disponere. 7.) Da endeel Kirke: Eiere urigtig formene sig ogsaa at være Eiere af en vis Distants omkring Kirkerne, som de extendere 100 Alen uden for Kirkegaardene paa hver Side; og derover, under Navn af Sortog, enten af Præstegaar den eller andres Eng og Marker søge at bemægtige sig et Styk Fr. ang. Kirkerne i Norge 7:8 §. Stykke Jord, hvorpaa de tilegne sig Magt at bygge 13 Aug. Stald til deres Heste, og Huse for deri at aftræde, naar de komme til Kirken, paa Grund af Fr. 12 Jun. 1685 (*) (som dog ei mælder et Ord om Kirkens Fortog, meget mindre om Eiendom af saadant Fortog, men alene forbyder, at ingen maae bygge Huse eller Vaaninger ved Kirken paa 100 Skridt nær, uden Kirkernes Forsvars Vidende og Samtykke); Saa befales, at Kirke Eierne ei maae tilegne sig nogen Plads uden for Kirkegaardene under dette af dem opfundne Navn af Kirkens Fortog, og dersom Kirke Eierne paa saadanne Pladser have opsat nogen Slags Bygninger eller Huse, skal de tilholdes samme stray at lade nedrive, og ellers at lade det hermed 8.) forblive, som det fra Arrilds Tid været haver. Da Rescr. 23 Febr. 1725 ferunder Kirke Eierne Nettighed at holde Viin og Brød, eller og, naar de ei med Præsterne derom kunde forenes, at der da af Stiftamtmanden og Biskoppen skulde skee Ligning efter Communi canternes Tal; men heraf har reist sig stor Misbrug, Uorden og Uenighed, deels angaaende Vinens Leverance, da det staaer at befrygte, at undertiden fordærvet Viin kunde komme paa Alteret, deels angaaende Communicanternes Tal, som Kirke Eierne prætendere at vide, da det dog i sig selv er uvist og ulige, saa at derover ingen vis Ligs ning til begge Parters, nemlig Kirke: Eiernes og Præs sternes, Fornoielse kan skee; Saa bliver, siden dog de paa Kirkerne udgivne Skiøder udtrykkelig forbinde Kirke:Kiøberne at betale Viin og Brød til Kirkerne, alt ligesom efter Kirke Stolenes Forklaring hidtil er givet, og 2. 2-21-49 desuden forunder Sognepræsten frem for nogen anden at nyde det, som er lagt til Viin og Brød, forberørte Rescr. hermed igienkaldet og i dets Sted befalet,

I 2 (*) Skal formodentlig være Rescr. 14 Jun. 1687. 4 % See Rothes Rescr. f. Norge 11 D. P. 637. Fr. ang. Kirkerne i Norge 8-9 §. 13 Aug. falet, at Kirke Eierne til Viins og Brods Anskaffelse efter Skiedernes udtrykkelige Formelding skal betale, hvad dertil, førend Kirkerne bleve solgte, efter Kirkestolenes Udviisning haver været givet og henlagt, og saaledes som Viin Værdien fra gammel Tid ved Øvrigheden efter gl. Befaling har været lignet og laat efter Menighedernes Storhed og Stedernes Vanskelighed; Og maae Kirke- Eierne, under Kongens Unaade og derpaa følgende haarde Straf, ei giøre noget Paalæg til Viin og Brøds Anskaffelse eller dertil noget af Huusmænd kræve, saasom de aarlig give deres 8 ß, og intet videre til Kirken ere pligtige. 9.) Da endeel Kirke: Eiere tage Anledning af Anordn. 14 Jun. 1687 (som tillader ingen, uden Bønder, der give Tiende efter Loven, nogen frie Begravelse) samt af den, efter Kgl. Befaling, af Vice-Statholder Just Høegh og Biskop Rosing paa Begravelse Steder i Kirkerne og Kirkegaardene paa Landet forfattede Taxt 1 Sept. 1687, at prætendere, at ikkun Bønderne, som give Tiende, og deres Qvinder og Børn skulle nyde frie Begravelse, men ingenlunde deres Tieneste Folk, ei heller Huusfolk, Inderster og andre lige fattige Folk, som boe paa Bøndernes Gaarde og Grunde, for hvis Liig Jord Kirke - Eierne med stor Rigeur fordre Betaling, da dog, hvad Tienestefolk angaaer, Bonden tiender for sin hele Gaard og altsaa de, som bruges til Jordavling og Tienden at fremskaffe, bør ligesaavel have Begravelses Frihed, som deres Hosbonde, og hvad Huusfolk, Inderster og lige fattige folk angaaer, disse efter Loven betale til Kirken aarlig 8 6, som ansees at være isteden for Tiende, og de altsaa billig ligesaavel bør nyde frie Begravelser, som Bønderne, der tiende; Saa befales, at de, der give Tiende til Kirken, skal have frie Begravelse paa Kirkegaardene for sig, deres Hustruer, Børn, Tyende og Huusfolk, som høre den Gaard til, for hvilken de tiende, saa og fat: Fr. ang. Kirkerne i Norge 9-11 §. 10.) Da det ogsaa befindes, at fattige Inderster og Huusmænd, som betale deres 8 6 13 Aug. aarlig efter Loven tsteden for Tiende (*); Men de, som have Møller eller andre Eiendomme, samt Haandværks. folk, Borgere, som boe paa Landet, Strandsiddere, Kroemænd og deslige, saafremt de ikke give Tiende til Kirken, skal betale for deres Begravelse Steder efter ovenbemeldte af Vice Statholder Hoegh og Biskop Rosing forfattede Taxt. endeel Kirke Eiere (istedenfor at de bør lade sig nøie med 8 ß aarlig af hver Huusmand, eller den, som ikke tiender til Kirken, for sig, sin hustrue, Børn og de han har i sit Huus) nu prætendere og med Haardhed indkræve 8 ß af Huusmanden selv, 8 ß af hans kone, og ligesaameget for hvert af hans Børn og hver Inderste eller fattig eldgammel Mand, han i sit Huus kan have; samt at ens deel Kirke Eiere paa nogle Steder have begyndt at fordre 46 af hver Huusmand og hver Person i hans Huns, som communicerer, da dog disse Huusmænd og Inderster flage, at ingen Rum for dem i Kirken er udviist; Og da Kirke: Eierne i saadan deres Paasiand vrangelig fortolke Loven og utilladelig betynge de fattige Huusmænd og Inderster; Saa befales, at Hiusmændene skal efter Loven aarlig betale de ommeldte 8 ß, dog ikkun 8ß af hvert Huus og Familie, og skal de aldeles Fattige være frie; da derimod Kirke Eierne skal for Huusmændene og dem, som ere i deres Huus og Familie, saa og for de aldeles Fattige holde Viin og Brød, samt udvise til Huusmændene en plads i Kirken med Bænke, hvor de kan have Rum til Gudstieneste, og naar Kirke Eierne saadant Rum ikke kan skaffe, skal de miste de 8 ß, Huusmændene til dem ellers aarlig bør erlægge. II.) Endskiønt Fr. giver den Almue, som tiender, Frihed at have den mindste Klokke uden Betaling til deres Liig I 3 (*) Cfr. Rescr. 26 Dec. 1761. Be: Fr. ang. Kirkerne i Norge 11:13 §. 13 Aug. Begiengelse, saa have dog endeel Kirke: Eiere nægtet denne Klokke at bruges til andre, end Manden selv og hans hustrue, og hvor der ikkun er een klokke, vil de ikke lade den bruges frie for den Almue, som tiender, under det Paaskud, at Fr. ikkun er at forstaae, hvor der ere mange Klokker; og skal vel ogsaa en og anden Kirke-Eier, isteden for den mindste Klokke, hertil have taget en ganske liden Klokke eller Bielde, som tilforn har hængt nede i Choret; Og som saadan Kirke-Eiernes Forhold er i sig selv ubilligt og stridigt imod Frs rette Mening; saa befales, at hvor der ikkun er een Klokke til Kirken, skal den Almue, som tiender, samme uden Betaling nyde ved deres Liig Begiengelse for Manden selv, hans hustrue og vorne Børn; Men hvor 2 eller flere Klokker findes og forlanges, skal de alene nyde den mindste frie efter Or donnancen, dog at det er en forsvarlig Klokke og ingen Huus Klokke eller Bielde. 12.) Nogle Kirke-Eieres Paastand, at dem til Kirke Værger skal udmeldes de beste og vederheftigste Mænd i Sognet (som de dog ikke bruge til Kirkens Tieneste, men blot til deres Indkomster, som Jord-Penge, Klokke-Penge, Huusmands: Penge og deslige at indrive), er saa meget des mere ubillig og ugrundet, som Kirkerne nu ei mere tilhøre Kongen, og Kirke Kieberne, der ere Privati, enten selv bør værge deres Eiendom eller dertil bruge deres egne eller Kirkens Bønder, men ei herudi bør besvære andre Kgl. Undersaatter; Hvorfore Kirke Eierne befales at tage Kirkeværger af Kirkens egne Bønder, om de nogle ville have, men ellers ingen af Almuen, uden de sig saadant godvilligen ville paatage. 13.) Ligeledes er det aldeles ugrundet og utilladeligt, at endeel Kirke-Eiere vil benytte sig af den Frihed, Stift: Skriverne ved Resol. 16 Jul. 1687 have haft at udfore Kirkernes Sager paa ustemplet Papiir, da dog den forrige Frihed var grundet derpaa, at Kir- ferne kerne Kongen tilhørte, og altsaa Kirkernes Sager vare 13 Aug. Kongens egne Sager; Hvorfore hermed befales, at Kirke-Eierne, naar de ville indtale Kirkernes Ret, skal gøre det paa samme Maade, som naar de forsvare de r:s anden Eiendoms Rettighed, og dertil bruge stemplet Papiir, samt betale Rettens Betientere deres Sas "larium. 14.) Da der fattes meget i at Kirkerne ete satte i den Stand, som de burde være, uanseet den Tid, som Kirke Kiøberne i Skisderne, er forundt, længe siden er forløben, og især Ornamenterne er: i flet Stand og mange Steder saa forfaldne, at det er anstændigt, at de til Guds Tieneste sulle bruges; Saa befales hermed, at Kirke Eierne skal inden 2 Alar fra Dato sætte Kirkerne inden og uden med sine Ornamen ter sg Indreedning i forsvarlig og sommelig Stand, og i det mindste for Træe: Lysestager og Træe Knubber, som i nogle Kirker paa Alteret bruges, Tin- eller Mesa fing Stager anskaffes; Og skal Stiftamtmændene og Bi- Stopperne efter bemeldte Termins Forløb lade tage lovligt Syn paa alle bortsolgte Kirker og til Kongen neiagtig indberette. Hvad Mangel ved nogen Kirke findes, til Kgl. paafølgende Befalings Forventning; Paa det ogsaa Kir ke: Eierne kan betages det Paaskud, at Bønderne ere uvillige til Kiørsel og Pligt Arbeide at forrette, saa skal Amtmændene derudi ved Fogderne være Kirke Eierne, saavidt lovligt være kan, behielpelige, og skal ellers, naar evenanførte Termin er forløben, denne Udflugt ei komme Kirke Eierne til nogen Undskyldning eller Forsvar, eftersom de bør svare til Kirkerne, og frit kan søge deres Ret imod de Modtvillige, som de best veed og kan (*). Da Kirkegaardenes Indhegning efter Rescr. 3 Maj. 1704 samt ældgammel Prarin tilkommer Almuerne, og ei Kirke Eierne, og det dog er fornummet, at Almuerne I 4 dertil

(*) Cfr. Canc. Br. 19 Jan. 1793. 15.) Fr. ang. Kirkerne i Norge 15-17 §. 13 Aug. dertil ere uvillige og at derover Indhegningerne paa en deel Steder ere aldeles nedfaldne, og paa andre heel ufor svarlige, brøstfældige og uden Porte, Rister eller Lukkel ser; Saa befales hermed, at Almuerne skal inden ee Aar have deres Kirkegaarder sommelig indlukte, enter med Steenmuur, hvor det kan skee, eller med dygtigt Tøm mer Stofværk med Skuur over, samt Porte, Laager og Laase; og hvor ingen gammel Inddeling findes, der ska strax ved Præsten og Lensmanden i Almuens Nærvære se see Inddeling, som skriftlig skal forfattes og i Prostens Bog indføres, paa det enhver kan vide sit Styke, og det siden vedligeholde og dertil svare; da og Amtman dene skal, naar af Vedkommende derom skeer Erindring, Benderne derril anholde, i Fald nogen Uvillighed hos dem befindes. at de, naar de lade Kirkerne forfalde, ei kan mere anees, end at saadanne Kirker Kongen hiemfalde, uden at de skul le være pligtige videre at svare til Brøstfældigheden; da, som det i sig selv er ubilligt, at Kirke Eierne skuldenyde alle Kirkens Indkomster og dog lade Kirkerne forfalde, saa at Kongen siden, naar de Ham hiemfalde, skuldeistandsætte dem med større Bekostninger, end Summen var, hvorfor de ere solgte; Saa sal, naar Kirkerne formedelst Mangel af Vedligeholdelse Kongen hiemfalde, Brose fældigheden da komme paa Birke: Eierens Regning og af ham eller hans Arvinger svares og erlægges. 16.) Efterdi endeel Kirke Eiere formine, 17.) Eftersom Original: Kirkestolene og andre Kirkernes Documenter, efter Skiodernes Tilhold, ere Kirkekiøber ne udleverede, og nu intet Original Document, undtagen i Christiansands Stift, haves i hænde eller i Stiftski fterne, om Kirkernes Eiendom, Ornamenter, Kiør. eller andet, som Kirkerne bør have og Kirke Eierne bør tilsvare; og det derover let kunde hænde sig, at saavel Kirkernes Inventarier kunde i Tiden formindskes, naar intet Be: viis Fr. ang. Kirkerne i Norge 17 §. viis om dem haves, som og at Kirkestolene derover alde- 13 Aug. les, formedelst Dødsfald eller i andre Maader, kunde dis traheres og forkommes; Saa befales, at ligesom allerede i Christiansands Stift er skeet, saaledes skal og i de an dre Sifter i Norge alle Birkestolene, uskadte og intet Blad udreven, saa og andre Kirkernes Original Docu menter inden et Aar fra Dato imod Qvittering igien i Stifts: Risterne indleveres, og Copierne deraf, som Kirke Eierne selv skal lade forfatte, af Stiftamtmanden eg Biskoppen vidimeres, og til Kirke Eierne leveres. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magis 16 Aug. ftrat 6 Aug.) Ang. Ophævelse af Forbud 23 Mart. 1725 om Christne Tienestefolks Antagelse af Joderne, især at Qvindfolk ei maae tage Tieneste hos Jøderne, før de ere over 50 Aar. p. 200. Dette Forbud ophæves, og Jøderne derimod tillades herefter, som tilforn, at antage de af de christne Tiene stefolk, som kan forrette deres Arbeide og de kan være tiente med; Hvorimod Joderne under haardeste Straf ei maae forlede nogen af de i deres Tieneste vævende Christne til deres Jodiske Troe, eller dem i deres Kirkes gang og Gudsfrygt forhindre, saa og ingenlunde tvinge de christne Tienestefoik til anden Gierning paa Sabbater og Festdage, end paa de andre Dage, eller dem i deres Ceremonier at tiene; men de skal langt mere, paa deres forsonings Fest og naar de holde Paaske, give de chrisene Tienestefolk Kostpenge, paa det de ei enten Skulle faste eller holdes fra suur Brød og Øl; Dersom og Nogen Jode enten lægger sig efter et christen Qvind-Menneske eller hende virkelig beligger, skal, naar saadant opdages, den skyldige Jode ei, som andre, efter Loven an sees; Men Kongen vil Selv have Sig forbeholden ham derfor med tilstrækkeligere Straf at belægge, og samme efter I5 Pl. om Jeders Tienestefolk. 16 Aug. efter eget Behag og Sagens Beskaffenhed at skiærpe; Og paa det denne Foranstaltning stricte og i alle Maader kan vorde efterlever, skal over alle de christne Tienestefolk, som nu ere eller herefter begive sig i Tieneste hos Jøderne, forfattes rigtigt Mandtal; Til hvilken Ende de Ældste af den Jødiske Nation hver Mikkelsdag og Paaske skal angive for Magistraten, Politiemesteren og Sognepræsten, i hvis Sogn vedkommende Jøde boer, hvor mange christne Tienestefolk i saa Maade hos Joderne findes, samt deres Navne og hos hvem de tiene, og dermed altid i den ordinaire Flyttetid continuere. 20 Aug. Forbud og Anordn. Ang. Skinds Ud. førsel af Danmark, og Landprang med Skind; (paa det samme ei skal blive for kostbare for Feldberederne). Cancel, p. 87. Cfr. Told-R. 1768 (*). Forbudet paa Faare: Lamme og Hare Skinds Udførsel af 19 Jun. 1719 igientages, og maae ei alene ingen Faare: Bukke: Vedder Geede og Lamme-Skind udføres af Danmark, men endog al Landprang og Omreisen paa Landet efter Skind forbydes aldeles; Svo herimod handler, skal have Varerne forbrudte, og betale en tilstrekkelig Mulct efter Sagens Beskaffenhed, alt til de Kiøbstæders Feldberedere, som saadanne Landprangere eller dem, som udpractisere Skindene, angribe; dog skal Feldberederne i Kiøbstæderne imodtage og for billig Priis efter Markets Gang betale Skindene, saafremt de ellers ville nyde Frugten af dette Forbud. (Forandret ved Fr. 8 Oct. 1734 og, saavidt Lamme: Skind angaaer, ved Fr. 15 Oct. 1772). Ven: (*) Samt Rescr. 8 Oct. 1734, Resol. 16 Jul. 1736, R. Br. 25 Sept. 1773 09 21 Jun. 1777. Alliance: Tractat med Sverrig. (†) Venskabs og Defensiv Alliance: Tractat imellem 5 Oct. D. Kgl. Mstet Kongen til Dmk og Norge paa den ene, 24 Sept. og Kongen af Sverrig og den Svenske Krone paa den anden Side (udi 15 Aar). Undertegnet i Stokholm den 5 Oct. 24 Sept. 1734. Khavn 4to. Høieste Nets Patent for 1735. P. 89. 8 Oct. Fr. At Stiftbefalingsmændene i Danmark, 8 Oct. hver i sit Stift, og Magistraten i Khavn skal sætte en vis staaende og billig Taxt paa Skind, som Feldbereder ne skal derfor betale; og naar de dem ikke for saadan Priis vil imodtage, maae, naar sligt beviisligt giøres, de Skind, som Feldberederne refusere, udaf Landet føres; Ligeledes skal Amtmændene paa Landet nøie Agt give, at Sr. 20 Aug. 1734, som forbyder al Landprang og Omreisen efter Skind paa Landet, vedbørlig efterleves, saasom Skindene ikke ved Landprang paa Landet maae sælges, men til Kiøbstæderne skal henføres. (See Fr. 15 Oct. 1772*). Cancel. p. 96. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1735. P. 98. 14 Oct. Vdn. Wegen d. Korn-Ausschreibung in Schleswig, 14 Oct. Holstein u. Pinneberg f. 1735. P. 105. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Oct., 22 Oct.) Hvorved den 5 og 6 Art. af Garvernes Laugs: Art. 3 Aug. 1731 ophæves, saa at Skomager: Sadelmager og Bogbinder Laugene i Khavn maae frit forskrive og til Khavn lade komme fra Kongens Niger og Lande det Læder, som der falder og de til deres Haandværkers Fortsættelse behøve. P. 202. Anordn. Ang. Brand: Væsenet i Khavn. (See 19 Nov, Brand Ordn. 9 Maj. 1749). P. 108. Fr. (*) Samt Rescr. 19 Aug. 1735, Dec. Coll. Br. 14 Febr. 1784, Circul. 13 Oct. 1787 og Oec. Coll. Br. 8 Jul. 1789. Fr. om Matricul Skat i Dmk. 26 Nov. 26 Nov. Fr. Om Matricul: Stat c. i Danmark f. 1735. P. 114. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1735. P. 116. 1 Dec. Raadstue Pl. (Resol. 29 Oct. bekiendtgiort Khavns Magistr. ved Søe Commiss. Br. 26 Nov.) At Spe Etatens Gen. Commissariat maae fritages for at acceptere og lade decourtere nogen Leverandeurs, Haandværkers og andres angivende Gield; Men at de, som creditere, sig paa andre lovlige Maader om deres Betaling og Skadesløsholdelse skulle præcavere. Hvilken Kgl. Resol. for Vedkommende af den civile Stand i Khavn herved offentlig bekiendtgiøres, paa det enhver, som allerede har eller herefter kan faae noget Krav, i hvad Maade det være fan, enten til de allerede værende eller herefter kommende Leverandeurs, Runstnere og gaandværker, som contrahere med Gen. Commissariatet, eller til dem, som ere eller give sig i Tieneste for Maaneds: Tienere eller Daglønnere, deraf kan vide, at de ei kan vente sig noget Krav anteguet, eller nyde Indførsel og Betaling paa Commissariatet, hos forommeldte Personer, som maatte være eller blive Debitores; men at Creditorerne derimod andensteds uden for Gen. Commissariatet og Hol men forbeholde sig deres Ret og søge deres lovlige Fordringer saaledes, som de best veed og ere befsiede til. (Cfr. Pl. 25 Jan. 1751). p. 203. 3 Dec. 16 Dec. Fr. Ang. dem, som desertere fra Kongens Armee i Danmark. (See Mandat 31 Oct. 1740). p. 141. Decision. Ang. de om false Lære indkomne Klage- (Cfr. 2-4-9). P.204. maal. Gr. Efterat de d. 28 Nov. 1733 anordnede Com missarier have undersøgt de imellem nogle Præster i Khavn forefaldne Disputer, og derom indsendt deres Relation; Decision ang. falsk Lære. lation; har Kongen erfaret, at denne Splid reiser sig 16 Dec. deels af ilde forstaaede Erpressioner, deels af trettefiære Tilhøreres ugrundede Angivelser; Samt at denne Sag ei ved Vidners Afhørelse kunde afgieres, saasom fligt let kunde give Anledning til Meen Eed, og vilde foraarsage Forargelse. Geistligheden af begge i Religions Sager hidtil ueenige Partier skal efterdags entholde sig fra at forfiettre og bespotte hinanden, eller paa hinanden at stikle, men de skal alene betiene sig af reene bibelske med den Augsbur giske Confession overeenskommende Talemaader, og altsaa efter Guds Ord og den Augsburgiske Confession lære Sandhed, dog uden af Prædikestolene at forebringe Perfonalia, eller at udvise menneskelige Passioner; og skal alt dette, som om Præsterne her er anført, ligeledes in Cathedra ved Disputationer og ellers noie iagttages, saasom ogsaa derfra, ligesaavelsom af Prædikestolene, Ge mytterne til Uenighed kan ophidses; Og som hidtil endeel Bøger i theologiske Materier ere trykte og divulge. rede, hvoraf ligeledes er taget Anledning til Tvistigheder i Religions: Sager, saa maae ingen Bøger af nogen ud. gives og til Trykken befordres uden foregaaende vedbørlig Censur efter Loven. (See Fr. 1 Oct. 1737 og Pl. 4 Dec. 1790). Skulde ellers nogen af bemeldte stridige Par tier herefter formene sig beføiet over nogen at tlage, eller noget imod ham at forebringe, da skal det under Kongens høieste Unaade ikke skee af Prædikestolene eller ex Cathedra, hvorved ikkun Folk forarges og forvirres, men saa dan Klagende kan sig derom til behørige Steder addressere og sit Anliggende forestille, da enhver skal vederfares Net og Skiel; dersom nogen imod dette Forbud i Ord eller Gierninger handler, skal samme ansees som den alyes meene Roligheds Forstyrrere og, efter den angrebne og fornærmede Deels eller og den derom befalede General-Fi- scals Decision ang. false Lære. 16 Dec. scals beviislige Angivelse og Denunciation, enten med Penge Mulet eller Fængsel eller og, efter Sagens forefundne Beskaffenhed, med Livs Straf straffes og belægges. 31 Dec. Fr. Aug. Taxten for Brevene, som sendes med Posten mellem Stederne i Danmark og Sles vig Holsteen; hvorved den hidtil anordnede Taxt forandres. Cancel, p. 144. Cfr. Norske Post Taxt 13 Dec. 1743 og Agende Post Taxt 23 Febr. 1788. IV Art. I. For et Brev paa, eller heelt Ark, som alt faldes et enkelt Brev, betales: Fra Kiøbenhavn til Helsingør Ls. 21Jbehoe LB. 6|Lübek £6.7 Roeskilde 2 Altona 6 Niibe 7 Ringsted 3 Hamborg 6 Warde 8 Sorge 3 Apenrade 5 Colding 6 Slagelse 3 Tundern 7 Fridericia Corsør 3 Husum Weile Nyeborg 4 Friderichstadt Horsens 7 Odense 4 Tonningen 7 Aarhuus 7 Assens 4 Eckernforde 6 Randers Hadersleb 4 Kiel 8 7 Viborg 8 Flensborg 5 Pløn Slesvig 5 Preez 8 Holstebroe 7 Aalborg IO 9 Rendsborg 5 Fra Helsingør til Frideriksborg Lß. 2 Rendsborg LB. 6|Lübek 26.7 Kiøbenhavn 2 behoe Roeskilde 3 Altona 7 Colding 7 Weite 7 7 Ringsted Hamborg 7 Horsens 8 Sorse 4 Apenrade 6 Aarhuus 8 Slagelse 4 Tundern 8 Randers. 9 Corsør 4 Husum 8 Aalborg 10 Nyborg riderichstadt 8 Niibe 8 Odense 5 Tenningen 8 Warde 9 Affens 5 Eckernforde 8Fridericia 7 Hadersleb 5 Kiel 7Viborg 9 Flensborg 6 Pian Holstebroe II Slesvig 6 Preez 8 Tra Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. Fra Roeskilde til Frideriksborg Lß. 2 Rendsborg £§. 5 Lübek 143. 1734. 31 Dec. £6.7 Helsingør 3 behoe Kiøbenhavn 2 Altona 6 Colding 6|Weile Ringsted 2 Hamborg 6 Horsens Sorge 3 Apenrade 5 Aarhuus Slagelse 3 Tundern 7 Randers Corsør 3 Husum 7 Aalborg Nyeborg 4 Friderichstadt 7 Riibe Odense Assens Hadersleb 4 Kiel Flensborg 5 Plen Tenningen Eckernførde 7 Warde 6 Fridericia 7 Viborg 8 Holstebroe 66778928680 Slesvig 5 Preez 7 Fra Ringsted til Noeskild Lß. 2 Jbehoe ?B. 6|libef 26.7 Kiøbenhavn 3 Altona 6 Colding 6 Helsingør 3 Hamborg 6 Weile 6 Sorge 2 Avenrade 5 Horsens 7 Slagelse 2 Tundern 7 Aarhuus Corsør 3 Husum 7 Randers 8 Nyeborg 3 Friderichstadt 7 Aalborg Odense 3 Tenningen 7 Riibe 7 Assens 3 Eckernførde 6 Warde 8 Hadersleb Kiel 4 7 Fridericia 6 Flensborg Pløn 5 8 Viborg 8 Slesvig 5 Preez 7 Holstebroe 10 Rendsborg 51 Fra Sorge til Ringsted ®F. 2|C6co¢ 9$. 6|2übef LF. 6 Colding Noeskild 3 Altona Kiøbenhavn 3 Hamborg 6 Seile Helsingør 4 Apenrade 5 Horsens Slagelse 2 Tundern Corser 2 Friderichstadt 7 Aarhuus 7) Randers Nyeborg 3 Husum 7 Aalborg Odense 3 Tenningen 7 Niibe Assens 3 Eckernförde 6. Varde Hadersleb 4 Riel 7 Fridericia 4064789786 Flensborg 5 Pløn 8 Viborg Slesvig 8 5 Preez 7 Holstebroe 10 Rendsborg 5 Fra 31 Dec. Sorge Lß. 2 Ringsted 1734. 144 Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. Fra Slagelse til behoe 2 Altona £ß. 7 LB. 6 Lübek 6 Colding Roeskild 3 Hamborg 6 Veile Kiøbenhavn 3 Apenrade 5 Horsens Helsingør 4 Tundern 7 Aarhuus Corsør 2 Friderichstadt 7 Randers Nyborg 3 Husum 7 Aalborg Odense 3 Tonningen 7 Riibe Affens 3 Eckernførde 6 Varde Hadersleb 4 Riel 7 Fridericia Flensborg 5 Pløn 8 Viborg Slesvig 5 Preez 7 Holstebroe IO 166758928639 Rendsborg 5 Slagelse Lß. 2 Fra Corsøer til behoe ?f. 6|245c€ 23. 7 Sorse 2 Altona 6 Colding Ringsted 3 Hamborg 6 Veile Roeskild 3 Apenrade 5 Horsens Kiøbenhavn 3 Tundern Helsingør 4 Husum 7 Aarhuus Randers Nyborg 2 Friderichstadt 7 Aalborg Odense 3 Tonningen 7 Niibe Assens 3 Eckernforde 6 Varde Hadersleb Kiel 4 7 Fridericia Flensborg 5 Plen 8 Viborg Slesvig 5 Preez 7 Holstebroe IO 466248928859 7 7 7 Rendsborg 5 Fra 17yeborg til Corsør £6.2] Jbehoe L6. 5 Lübek 25. 6 Slagelse 3 Altona 5 Colding Sorve 3 Hamborg Ringsted 3 Apenrade Roeskilde 4 Tundern Kiøbenhavn 4 Husum Helsingør Odense 5 Friderichstadt 2 Tonningen Assens 3 Eckernforde 5 Veile 4 Horsens 6 Aarhuus 6 Randers 6 Aalborg 6 Riibe 6 Varde Hadersleb 3 Kiel Flensborg 4 Pion Slesvig 4 Preez 6 Fridericia 7 Viborg 6 Holstebroe 65566 206 2579 7 8 Rendsborg Fra Nyborg L6. 2 Corsør Slagelse Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. Fra Odense til behoe 3 Altona 3 Hamborg 145. 1734. 31 Dec. Lß. 5 Lybek 2ẞ. 6 5 Colding 5 Veile Sorge 3 Apenrade 4 Horsens Ringsted 3 Tundern Roeskilde 4 Susum Kiøbenhavn 4 Friderichstadt 6 Aarhuus 6 Randers 6 Aalborg Helsingør 5 Tonningen 6 Riibe Affens 2 Eckernforde 5 Varde Hadersleb 3 Kiel 6 Fridericia Flensborg 4 Pløn Slesvig Rendsborg 4 Preez 7 Viborg 6 Holstebroe 7 5566786 4549a 4 Fra Assens til Odense ®E. = cloe Nyborg 3 Altona Corser 3 Hamborg 5 Colding 5 Veile Slagelse 3 Avenrade 3 Horsens Sorve 3 Tundern Ringsted 3 Husum 6 Aarhuus 6 Randers Roeskilde 4. Friderichstadt Kiøbenhavn 4 Tenningen 6 Aalborg 6 Riibe Helsingør 5 Eckernförde 5 Barde Hadersleb 2 Kiel 6 Fridericia Flensborg 3 Pløn 7 Viborg Slesvig 4 Preez 6 Holstebroe 8 64455625645* Rendsborg 4 Fra Hadersleb til Affens Lß. 2 Jbehoe 26. 4 Lübek L§. 5 Odense 3 Altona 4 Colding Nyborg 3 Hamborg 4 Veile Corsor 4 Apenrade 1 Horsens Slagelse 4 Tundern 4 Aarhuus Sorge 4 Husum 5 Manders Ringsted 4 Friderichstadt 5 Aalborg Noeskild 4 Tønningen Kiøbenhavn 4 Eckernforde Helsingør 5 Kiel Flensborg 2 Plen Slesvig 3 Preez Rendsborg 31 III Deel. K 5 Niibe 4 Varde 4 Fridericia 6 Viborg 5 Holstebroe Fra 22 mm+534246 23 r. ang. Taxten f. Breve 1 Art. 31 Dec. Fra Colding til Hadersleb Lß. 2|Rendsborg LB. 5 Preez £6.7 Affens 4 behoe Odense 5 Altona Nyborg Corsor 5 Hamborg 6Apenrade Slagelse 6 Tundern 6 Lübek 6 Riibe 6 Warde 3 Veile 6 Horsens 5 3 Sorve 6 Husum Ringsted Koeskild 6 Friderichstadt 6 Tønningen 7 Aarhuus Randers 7 Aalborg Kiøbenhavn Helsingør 6 Eckernforde 7.Riel 6 Fridericia Flensborg 4 Pløn 6 Viborg 8 Holstebroe 2746 2t on thTAE 3 4 5 I 4 6 Slesvig 5 Fra Veile til Colding Lß. 21 Slesvig LB. 5 Plan 2ß. & Hadersleb 2 Rendsborg 5 Preez Assens 4 Jbehoe 6 Lübek Odense 5 Altona Nyborg Corsør Slagelse 2 5 Hamborg 6 Apenrade 6 Tundern 6 Riibe 6 Varde 3 Horsens 6 Aarhuus 7 Randers Kiøbenhavn 6 Eckernforde 82446233+363 Sorve 6 Husum Ringsted 6 Friderichstadt 7 Aalborg Noeskild 6 Tønningen 7 Viborg Helsingør 7 Kiel 6 Holstebroe 6 Fridericia Flensborg 4 Fra Horsens til Veile Lß. 2 Flensborg LB. 5 Kiel 26. 7 Colding 3 Slesvig 6 Pion Hadersleb 3 Rendsborg 6 Preez Assens 5 Jhehoe 7 Lübek Odense 6 Altona 7 Riibe Nyborg 6 Hamberg 7 Barde Corsør 7 Apenrade 4 Aarhuus Slagelse 7 Tundern 7 Randers Sorve 7 Husum 8 Aalborg Ringsted 7 Friderichstadt 8 Viborg Roeskild 7 Tonningen 8 Holstebroe Kiøbenhavn 7 Eckernførde 7 Fridericia

  1. 7900067234354

Helsingør 8 Fra Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. Fra Aarhuus til 31 Dec Horsens Lß. 2 Helsingør Lß. 8 Eckernførde Lß. 7 Veile 3 Flensborg 5 Kiel 7 Colding 3 Slesvig 6 Plen 9 Hadersleb 3 Rendsborg 6 Preez Affens Behoe 7 Lübek Odense 6 Altona 7 Riibe Nyborg 6 Hamborg 7 Varde Corsør 7 Apenrade 4 Randers Slagelse 7 Tundern 7 Aalborg Sorse 7 Husum 8 Viborg Ringsted Roeskild 7 Friderichstadt 7 Tonningen 8 Holstebroe 8 Fridericia 30 8672335+ 8 4 Kiøbenhavn 7 Fra Randers til 3 Helsingør Aarhuus LB. 2 Kiøbenhavn 2ß. 8 Tonningen 26.9 Horsens 9 Eckernforde Veile 3 Flensborg 6 Kiel Colding 4 Slesvig 7 Pløn HO Hadersleb 4 Rendsborg 7 Preez Affens 6 Jhehoe 8 Lübek Odense 7 Altona 8 Riibe Nyborg 7 Hamborg 8 Varde Corsør 8 Apenrade 5 Aalborg Slagelse 8 Tundern Sorge 8 Husum 8 Viborg 9Holstebroe Ringsted 8 Friderichstadt 9 Fridericia 988899783245 Roeskild 8 Fra Aalborg til Randers 26. 3 Roeskild Aarhuus 3 Kiøbenhavn Horsens 4 Helsingør 2E. 9| Sriberid ft. ?, ro 9 Tenningen 10 Eckernforde IO 9 Veile 4 Flensborg 7 Kiel 9 Colding 5 Slesvig 8 Pløn II Hadersleb 5 Rendsborg 8 Preez 10 Assens 7 behoe 9 Lübek 10 Odense 8 Altona 9 Riibe 8 Nyborg 8 Hamborg 9 Varde 9 Corsor 9 Avenrade 6 Viborg Slagelse Sorve Ringsted 9 Tundern 9 Husum 9 $2 9 Holstebroe 10 Fridericia Fra 31 Dec. Randers Lß. 2 Roeskild Aarhuus 3 Kiobenhavn Horsens 3 Helsingør Fr. ang. Taxten f. Breve 1 Art. Fra Viborg til 25. 8|ribetid. ?Ẽ. 9 8 Tonningen Eckernforde Beile 3 Flensborg 6 Kiel Colding 4 Slesvia 7 Plen IO Hadersleb 4 Rendsborg 7 Preez Assens 6. Ikehve 8 Lübek Odense 7 Altona 8 Riibe Nyborg 7 Hamborg 8 Varde Corsor 8 Apenrade 5 Fridericia Slagelse 8 Tundern 8 Aalborg Sorge 8 Husum 9 Holstebroe 998809978534 Ringsted 8 Fra Holstebroe til Viborg Lß. 2 Ringsted Ls. 10 Husum LB. II Randers 4 Roeskild 10 Friderichstadt II Aarhuus 5 Kiøbenhavn 10 Tonningen I I Horsens 5 Helsingør 11 Eckernforde IO Veile 6 Flensborg 8 Kiel IO Colding 6 Slesvig 9 Plen 12 Hadersleb 6 Rendsborg 9 Preez II Affens 8 behoe 10 Lübek II Odense 9 Altona 10 Riibe 2 Nyborg 9 Hamborg 10 Barde 10 Corsør 10 Apenrade 7 Aalborg 5 Slagelse 10 Tundern 10 Fridericia 7 Sorve IO Fra Fridericia til Colding LB. 1 Slesvig LB. 5 Pløn TB. 8 Hadersleb 2 Rendsborg 5 Preez Assens 4 Izehoe Odense 5 Altona 6 Lübek 6 Riibe Nyborg 5 Hamborg Corsør 6 Apenrade 6 Barde 3 Beile Slagelse 6 Tundern Sorge 6 Susum Ringsted Noeskild 6 Friderichstadt 6 Tonningen Horsens 7 Aarhuus 7 Randers 7 Aalborg Kiøbenhavn 6 Eckernforde 7 Kiel Helsingør Flensborg 6 Viborg 6 Holstebroe Fra 872463444657 Affens 5 behoe Odense 6 Altona Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. 149. 1734. Fra Ribe til Hadersleb Ls. 3 Rendsborg LB. 6 Preez 31 Dea £ß. 8 7 Lübek 7 Colding 8 5 Nyborg 6 Hamborg 7 Veile Corsor 7 Apenrade 4 Horsens Slagelse 7 Tundern 7 Aarhuus Sorge Ringsted Roeskild 7 Husum 8 Randers 7 Friderichstadt 7 Tønningen Kiøbenhavn 7 Eckernförde Helsingør 8 Kiel Flensborg 5 Pløn 8 Aalborg 8 Viborg 7 Holstebroe 7 Fridericia 9 Barde 1466787952 Slesvig Fra Varde til Riibe Ls. 1 Slesvig LB. 7 Plen 2§. 10 Hadersleb 4 Rendsborg 7 Preez Assens 6 behoe 8 Lübek Odense 7 Altona 8 Colding Nyborg 7 Hamborg 8 Veile Corsor 8 Apenrade 5 Horsens Slagelse 8 Tundern 8 Aarhuus Sorve 8 Husum 9 Randers Ringsted 8 Friderichstadt 9 Aalborg Roeskilde 8 Tonningen 9 Viborg Kiøbenhavn Helsingør Flensborg 8 Eckernförde 9 Kiel 8 Holstebroe IO 8 Fridericia 099664789806 6 Fra Hamborg til Jkehoe ?B. a|Stocsfilbe Ls. 6 Colding L§. 6 Rendsborg 3 Kiøbenhavn 6 Veile Slesvig 3 Helsingør Flensborg 3 Kiel Hadersleb 4 Preez Affens 5 Pløn 7 Horsens 3 Aarhuus 4 Randers 3 Aalborg Odense 5 Eckernforde 4 Riibe Nyborg 5 Husum 4 Barde Corsør 6 Friderichstadt 4 Fridericia Slagelse 6 Tønningen Sorge Ringsted 6 Tundern 4 Viborg 5 Holstebroe 10 68478978680 6'Apenrade R 3 3 Fra 31 Dec. Jbehoe Rendsborg £ß. 2 Noeskilde 3 Kiøbenhavn Slesvig 3 Helsingør Flensborg 3 Kiel Hadersleb 4 Preez Assens 5 Pløn Odense 5 Eckernførde Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. Fra Altona til LB. 6|Colding 6 Fridericia 7 Riibe 3 Varde 4 Veile 31Horsens 4 Aarhuus £§. 6 Nyborg 5 Husum 4 Manders Corsor 6 Friderichstadt 4 Viborg Slagelse 6 Tonningen 4 Holstebroe 10 Sorge 6 Tundern 5 Aalborg 66940278809 Ringsted 6 Apenrade Slesvig Flensborg 3 Altona 31 Fra Izehoe til Rendsborg Ls. 2] Helsingør LB. 71Apenrade Lß. 3 3 Hamborg 2 Colding 2 Beile Hadersleb 4 Kiel 3 Horsens Affens 5 Preez 4 Aarhuus Odense 5 Pløn Nyborg 5. Lübek Corsør 6 Eckernforde Slagelse 6 Husum Sorge 6 Friderichstadt 5 Randers 5 Aalborg 3 Riibe 4 Barde 4 Fridericia Rinasted 6 Tonningen Roeskilde 6 Tundern 4 Viborg 5 Holstebroe IO 366278928689 Kiøbenhavn 6 Fra Rendsborg til Slesvig L6. 2 Jschoe 25. 2|2(penrase LB. 2 Flensborg 2 Altona 3 Riibe Hadersleb 3 Hamborg 3 Varde Assens 4 Kiel Odense 4 Preez Nyborg 4 Plen Corsør 5 Lübek Slagelse 5 Eckernførde 2 Colding 3 Fridericia 4 Veile 3 Horsens 3. Aarhuus Sorge 5 Husum 3 Randers 7 Ringsted 5 Friderichstadt 3' Viborg 7 Koeskilde 5 Tønningen 3 Holstebroe 26455566NNO 7 9 Kis: (*) Ana. Elmshorn og Glückstad, see Gen. Postamts Br. 26 Mart. 1743 og 29 Sept. 1744. Fr. ang. Taxten f. Breve 1 Art. Kiøbenhavn Ls. s|Tundern 28. 4 Aalborg £6. 8 31 Dec. Helsingør 6] Fra Slesvig til Flensborg L6. 21Jbehoe L§. 3 Lübek £6. Hadersleb 3 Alcona 6.3 Assens Odense 4 Tundern Nyborg Corsør Slagelse 4 Apenrade 5 Husum 5. Friderichstadt Sorve Ringsted Roeskilde Kiøbenhavn Preez 4 Hamborg 5 Tønningen 5 Eckernførde 5 Kiel 3 Riibe 3 Varde 4 Colding 2 Fridericia 2 Veile 2 Horsens 2 Aarhuus I Randers 2 Viborg 3 Holstebroe Helsingør 6 Pløn 4 Aalborg 336 7555667798 Rendsborg Fra Flensborg til Hadersleb LB. 21Jhchoe 28. 3|Lübek Assens 3 Altona 3 Riibe Odense 4 Hamborg Nyborg 4 Tundern 3 Varde 2 Colding Corsør 5 Apenrade 1 Fridericia Slagelse 5 Husum Sorge 5 Friderichstadt Ringsted Noeskilde Kiøbenhavn 5 Kiel Helsingør 6 Preez Slesvig 2 Pløn Rendsborg 2 5 Tonningen 5 Eckernførde 3 Beile 3 Horsens 3 Aarhuus 3 Randers 4 Viborg 4 Holstebroe 6 Aalborg (*) 444556889 7 Fra Riel til Rendsborg Lß. 2]Helsingør Lß. 7 Lübek £f. 2 Slesvig 2 Jhehoe 3 Colding Flensborg 4 Altona 3 Fridericia 6 Hadersleb 4 Hamborg 3 Riibe Affens 6 Husum 4 Varde g Odense 6 Friderichstadt 4 Beilei 6 Nyborg 6 Tønningen 4 Horsens 7 Corsor Eckernforde 1 Aarhuus 7 Slagelse 7 Tundern 51 Randers 8 4 Sorve (+) Ang. Sonderborg, see Gen. Postamte Br. 19 Sept. 1772. Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. 31 Dec. Sorge Ringsted LB. 7 Avenrade LB. 4 Viborg 7 Preez 1 Holstebroe Noeskilde 7 Plen 2 Aalborg 26.8 IO 9 Kiøbenhavn 7 Fra Preez til Kiel Lß. 1 Kiøbenhavn LB. 7 Lübek L§. 2 Rendsborg 3 Helsingør 8 Riibe Slesvig 3 behoe 4 Barde Flensborg 4 Altona 4 Colding Hadersleb 5 Hamborg 4 Fridericia Assens 6 Husum 5 Beile Odense 6 Friderichstadt 5 Horsens Nyborg 6 Tenningen 5 Aarhuus Corsør 7 Eckernförde 2 Randers Slagelse 7 Tundern 6 Viborg Sorge 7 Apenrade Ringsted 7 Plen 4 Holstebroe 2 Aalborg II IO 2827778899±O Roeskilde 7 Fra Pløn til Preez LB. 2 Roeskilde LB. 81Lübek 26. 2 Kiel 2 Kiøbenhavn 8 Riibe Rendsborg 4 Helsingør 9 Varde IO Slesvig 4 behoe 5 Colding Flensborg 6 Altona Hadersleb 6 Hamborg Affens 7 Husum Odense 7 Friderichstadt 3 Fridericia 3 Beile 6 Horsens 6 Aarhuus Nyborg 7 Tonningen 6 Randers IO Corsør 8 Eckernførde 3 Viborg 10 Slagelse 8 Tundern 7 Holstebroe 12 Sorve Ringsted 8 Apenrade 6 Aalborg. II 296 8 8 8 9 9 0 0 21 8 Fra Lübek til Pløn Lß. 2 Sorge LB. 71 Riibe 26. 8 Preez 2 Ringsted 7 Barde 9 Kiel 2 Roeskilde 7 Colding 7 Rendsborg 3 Kiøbenhavn 7 Fridericia 7 Slesvig 3 Helsingør 7 Veile 7 Flensborg 4 behoe 5 Horsens 8 Hadersleb Affens 5 Husum 5 Aarhuus 8 6 Friderichstadt 5 Randers 9 Odense Fr. ang. Taxten f. Breve 1 Art. Odense Nyborg 2f. 6 Tønningen Lß. 5 Viborg £8.931 Dec. Corsør Slagelse Slesvig 6 Eckernforde 7 Tundern 7 Apenrade Fra Eckernförde til LB. 1 Rendsborg L§. 3 Lübek 2 Holstebroe II 6 Aalborg IO 4 £ß. 2 Flensborg 3 behoe 3 Riibe 7 Hadersleb Altona 4 Barde Assens Odense 5 Hamborg Husum 4 Colding 3 Fridericia Nyeborg 5 Friderichstadt 3 Veile Corsor 6 Tonningen 3 Horsens Slagelse 6 Tundern 4 Aarhuus Sorge 6 Apenrade 3 Randers Ringsted 6 Kiel 1 Viborg Roeskilde 6 Preez Kiøbenhavn 6 Pløn 2 Holstebroe 3 Aalborg 298806428809 7 Helsingør 8 Fra Husum til Slesvig Lß. 2 Rendsborg Ls. 3 Lübek 28.5 Flensborg 3 behoe 4 Riibe 8. Hadersleb 5 Altona 4 Varde 9 Assens 6 Hamborg 4 Colding 7 Odense 6 Friderichstadt 1 Fridericia 7 Nyeborg 6 Tonningen 1 Veile Corsør 7 Eckernførde 3 Horsens 8 Slagelse 7 Tundern 5 Aarhuus 8 Sorse 7 Apenrade 3 Randers 9 Ringsted 7 Kiel 4 Viborg 9 Roeskilde 7 Preez 5 Holstebroe II Helsingør 8 Kiøbenhavn 7 Plen Slesvig Lß. 2 Rendsborg LB. 3 Lübek 6 Aalborg IO Fra Friderichstadt til £§. 5 Flensborg 3 Jbehoe 4 Riibe Hadersleb 5 Altona 4 Varde Affens 6 Hamborg 4 Colding Odense 6 Tønningen Nyeborg 6 Husum 1 Fridericia 1 Veile Corsor 7 Eckernførde 3. Horsens Slagelse Sorse 7 Tundern 5 Aarhuus 7 Apenrade 3 Randers 589772889 K 5 Rings Fr. ang. Taxten f. Breve 1 Art. 31 Dec. Ringsted L6. 71Kiel Roeskild 7 Preez Lß. 4 Viborg 5 Holstebroe £5.9 II Kiøbenhavn 7 Pløn 6 Aalborg IO Helsingør 8 Fra Tonningen til FriderichstadtLß.1 Helsingør ?B. 8|2u6ef 26.5 Slesvig 2 Rendsborg 3 Riibe Flensborg 3 behoe 4 Barde Hadersleb 5 Altona Assens Odense 6 Hamborg 6 Husum 4 Colding 4 Fridericia 1 Veile Nyeborg 6 Eckernførde 3 Horsens Corsør 7 Tundern 5 arbuus Slagelse 7 Apenrade 4 Randers Sorge 7 Kiel 4 Viborg Ringsted 7 Preez 5 Holstebroe II Roeskilde 7 Pløn 6 Aalborg 10 5824448BDGO 9 Kiøbenhavn 7 Fra Tundern til Flensborg Ls. 2 Rendsborg LB. 4 Lübek £§. 6 Hadersleb 4 behoe 5 Colding 6 Assens 6| Altona 5 Fridericia 6 Odense 6Hamborg 5 Riibe 7 Nyborg 6 Apenrade 2 Varde 8 Corsør 7 Husum 5 Veile 6 Slagelse 7 Friderichstadt 5 Horsens 7 Sorse 7 Tønningen 5 Aarhuus 7 Ringsted 7 Eckernförde 4 Randers 8 Roeskilde 7 Kiel 5 Viborg 8- Kiøbenhavn 7 Preez 6 Holstebroe 10 Helsingør Slesvig 8 Pløn 7 Aalborg 9 4 Fra Avenrade til Hadersleb Lß. 1 Rendsborg Lß. 2 Lübek 26. 4 Assens 3 behoe 3 Colding Odense 4 Altona 3 Fridericia Nyborg 4 Hamborg 3 Riibe Corsør 5 Tundern Varde Slagelse 5 Eckernforde 3 Veile Sorse 5 Husum 3 Horsens Ringsted 5 Friderichstadt 3 Aarhuus +3345344 Roeskilde 5 Tonningen 3 Randers 5 Kis: Fr. ang. Taxten f. Breve I-II Art. A. 4§. Kiøbenhavn L6.5 Kiel Lß. 4 Viborg £6.5 31 Dec. Helsingør 6. Preez 4 Holstebroe 1 Pløn 6 Aalborg 2 Flensborg Elesvig Herforuden skal og til Postmesteren i Apenrade, ligesom hidtil, for hvert Brev til og fra Apenrade betales I Lß. Men for Brevene imellem Apenrade og Flens borg. II.) Efter denne Taxa blive Brevene at franqveres, eller i Porto at ansættes saaledes (*): A. Sielland. 1.) Brevene imellem Stederne i Sielland, hvor hoveds Post Contoirerne befindes, nemt. Khavn, Helsingøer, Roeskilde, Ringsted, Sorse, Slagelse og Corsøer, kan enten ganske franqveres eller ganske sættes i Porto, ligesom Afsenderen forlanger; Men til de øvrige Steder i Sielland, hvor Posten gaaer afsids, skal Brevene franqveres til det Hoved Post Contoir, hvor Stedet, som skrives til, er næstliggende, hvilket 111 Art. udviser. 2.) Brevene fra Sielland til Stederne i Syen, hvor Hoved Post Contoirerne ere, nemlig: Nyborg, Odense og Assens, kan enten ganske franqveres eller ganske sættes i Porto; dog om Afsenderen vil betale nogen Porto, men ei alt, kan disse Breve franqveres til Corsser, da det øvrige Porto fra Corseer til bemeldte Steder i Fyen anfattes efter Taxten for Brevene fra Corsoer. Til de ovrige Steder i Fyen, hvor Posten gaaer affids, skal Bre vene franqveres til det nærmeste Hoved Post Contoir ef- 3.) Brevene fra Sielland til Stederne i Jylland skal franqveres til Hadersleb, og det Øvrige Porto fra Hadersleb til Stederne i Jylland ansættes efter Taxten for Brevene fra Hadersleb. Brevene fra Sielland til Stederne i Slesvig-Holsteen hvor hoved Post Contoirer ere, kan enten ganske frantc 111 Art. (*) See Gen. Postamts Br. 13 Jul. 1771. 4.) averes Fr. ang. Taxten f. Breve 11 Art. A. 4 §:C. 1 §. 31 Dec. qveres eller sættes i Porto, og om nogen vil franqvere dem til noget Sted underveis, skal Brevene til Flensborg, Slesvig, Rendsberg, Isehoe, Altona og Hamborg fvanqveres til Hadersleb; De til Eckernforde, Husum, Friderichstadt og Tønningen, til Slesvig; De til Tundern og Apenrade, til Flensborg; Og de til Kiel, Preez, Pløn og Lübek, til Rendsborg, og det øvrige Porto an sættes efter Taxten for Brevene fra (*) Hadersleb, Slesvig, Flensborg og Rendsborg. Brevene fra Sielland til de øvrige affids liggende Steder i Slesvig Holsteen skal franqveres til det Hoved Post Contoir, hvor Ste det, som skrives til, er nærmest. B. Syen. 1.) Brevene imellem Stederne i Fyen, hvor hoved Post- Contoirerne ere, nemlig Nyborg, Odense og Assens, fan enten ganske franqveres eller sættes i Porto; Men til de øvrige Steder, hvor Posten gaaer affids, stal Brevene franqveres til det næstliggende Hoved Post Contoir efter 111 Art. 2.) Brevene fra Fyen til Stederne i Sielland, hvor Hoved Post Contoirerne ere, kan enten ganske franqveres eller sættes i Porto; Og vil Afsenderen franqvere dem til et Sted underveis, skal de franqveres til yeborg, og det øvrige Porto ansættes efter Taxten for Brevene fra Nyeborg. Til de øvrige i Sielland af fids liggende Steder skal Brevene fra Fyen franqveres til det nestliggende Hoved Post Contoir i Sielland efter IN Art. 3.) Brevene fra Fyen til Stederne i Jylland og Slesvig-Holsteen blive, naar den for dem ansatte Taxt iagttages, i øvrigt at franqveres og sættes i Porto, ligesom om Brevene fra Sielland til Jylland og Slesvig-Holsteen er meldet. C. Jylland. 1.) Brevene imellem Stederne i Jylland, hvor Hoved-Post- Contoirerne ere, nemlig Colding, Fridericia, Veile, Horsens, Aarhuus, Randers, Viborg, Holstebroe, Aal- (*) Samt. af Ser. staaer ved en Tryffeil: til. borg, Fr. ang. Taxten f. Breve 11 Art, C. 1 §:D. 3§. borg, Ribe og Varde, kan enten ganske franqueres eller 31 Dee. Sættes i Porto. Til de øvrige affids liggende Steder sal Brevene franqveres til nærmeste Hoved Post Contoir efter 11 Art. 2.) Brevene fra Jylland til Stederne i Sielland, Spen og Slesvig-Holsteen, franqveres til Hadersleb, og det øvrige Porto fra Ha dersleb ansættes efter Taxten for Brevene fra Hadersleb til Stederne i Sielland, Fyen og Slesvig-Holsteen. D. Slesvig og Holsteen. 1.) Brevene imellem Ste derne i Slesvig-Holsteen, hvor hoved Post Contoirer ere, saasom Hadersleb, Flensborg, Slesvig, Rendsborg, Ikehoe, Altona, Hamborg, Tundern, Apenrade, Husum, Friderichstadt, Tønningen, Eckernførde, Kiel, Preez, Pløn og Lübek, kan enten ganske franqveres eller sættes i Porto. Vil nogen franqvere sligt Brev for en Deel, skal Brevene til Eckernførde, Husum, Friderichstadt og Tønningen, franqveres til Slesvig; De til Tundern og Apenrade, til Flensborg; Og de til Kiel, Preez, Pløn og Lübek, til Rendsborg; da det øvrige Porto an sættes efter Taxten for Brevene fra Slesvig, Flensborg og Rendsborg til bemeldte Steder. Til de vorige afsids liggende Steder i Slesvig Holsteen, skal Brevene fran qveres til nærmeste Hoved Post Station efter 11 Art. 2.) Brevene fra Slesvig-Holsteen til Stederne i Sielland og Fyen, hvor hoved Post: Contoirer ere, fan gaae gan Se Franco eller ganske Porto. Bil nogen dele Portoets Betaling for slige Breve til et Sted underveis, skal Franco derfor betales til Hadersleb; da det øvrige Porto ansættes efter Taxten for Brevene fra Hadersleb til bes meldte Steder. Til de øvrige i Sielland og Fyen afsids liggende Steder stal Brevene fra Slesvig-Holsteen fram qveres til nærmeste Hoved Post Contoir efter 11 Art. 3.) Brevene fra Slesvig Holsteen tii Stederne i Jyl: land Fr. ang. Taxten f. Breve II Art D. 3 §-III Art. 31 Dec. land skal franqveres til Hadersleb, og det øvrige Porto ansættes efter Taxten for Brevene fra Hadersleb. III.) Brevene til følgende affids liggende Steder Skal til de hostegnede Steder, hvor Hoved: Post-Contoirerne ere, ved hvilke de ligge nærmest, adresseres og franqveres, Brevene alene til affids liggende Steder i Jylland undtagne, hvilke adresseres saaledes, som i denne Art. er meldet, men franqveres til Hadersleb (*). Aalholm Til Kiøbenhavn | Heiligenhafn Alsve(Stederne paa) Flensb. Hejde Til Lübek Jhehoe Amrom Augustenborg Barmstedt Bogense Bredstedt Bramsted Tundern Hillerød Roeskilde Flensborg Hiøring Aalborg Jhehoe Hitlerschant Ibehoe Odense Hobroe Randers Flensborg Holbek Roeskild Jhehoe Kierteminde Odense Brunsbüttel Jbehoe, Kiøge Ringsted Burg paa Femern Lübek Langel. (St.derpaa)Nyeborg Callundborg Slagelse Lemvig Holstebroe Cappeln Slesvig Lessee Aalborg Catingen Tonning List Tundern Cismar Lübek Lykstøer Aalborg Crempe Jhehoe Lunden Jbehoe Drage Jhehoe Lütjenborg. - Kiel Ebeltoft Aarhuus Lugumkloster Tundern Elmshorn Erseskiøbing Eutin - Ibehoe Mariager Randers Odense Marieboe Kiøbenhavn. Lübek Marne Thehoe Faaborg Odense Meldorf Itzehoe Fladstrand Aalborg Middelfarth Fridericia Føre Tundern Meen(St. derpaa).Kiøbenh. Friderichsorth - Kiel Nad schov Kiøbenhavn Friderichsborg Noeskild Nestved Ringsted Fredensborg Roeskild Neumünster - Rendsborg Friderichsund Noeskild Neustadt i Holsteen-Lübek Garding- Tonning Niensteden Altona Glücksborg Flensborg Niibe Aalborg Glückstadt Thehoe Norborg Flensborg Grindaa Aarhuus Nordstrand Husum Hals Aalborg Nyekiob. i Aadsher. Roest. Nye= (Cfr. Gen. Postamts Br. 7 Jul. 1742. Fr. ang. Taxten f. Breve III-IV Art. Nyekiøb.i Falster Til Khvn | Segeberg Nyekiøb. paamorfoeViborg Slangerup Oldenborg i Holsteen-Lübek | Sonderburg Oldesloe Pinnenberg Til Ibeboe 31 Dec. Roestild Flensborg Lübek Steege paa Moen Kiøbenh. Jhehoe Steinborg Ibehoe Ringsted Jhehoe Stubbekiøbing Kiøbenhavn Kiøbenhavn Süderstapel-Friderichstad Præstve Kiøbenhavn Storehedding Nellingen Ringkiøbing Riibe Svendborg Nodbye Rørvig Roeskild Sylt Rudkiøbing Nyborg Thisted Sæbye Aalborg Travemünde Samsoe Slagelse Ulgborg St. Margreten - Ibehoej Utersen Nyborg Tundern Viborg Lübek Thehoe Ibehoe Sarkiøbing Kiøbenhavn Vedel ved Elven - Itzehoe Schanderborg Horsens Vensyssel (St.derudi) Aalb. Schagen - Schielskør Schive Aalborg Vevelsfleth Ikehos Slagelse Vilster Ibehoe Viborg Vordingborg - Kiøbenhavn IV.) Brevene til Falster og Lolland skal efter 11x Art. franqveres til Khavn; da for et Brev fra Khavn til Stederne i Falster og Lolland, som hidindtil, skal betales 4 Lß, og imellem Stederne i Falster og Lolland 2 Lß; Saa betales og for følgende Breve, som ved de Lollandske agende Poster befordres: fra Khavn til Kiss ge 2 Lß, til Prestee, Vordingborg og Meen 3 Ls. Fra Rigge til Vordingborg 2 Lß, til Falster 3 Lß, og til Lolland 4 LB. Fra Vordingborg og Møen til Falster 2 Ls, og til Lolland 3 Lß (See Pl. 28 Sept. 1779. 3 §. A ). Brevene til 27orge skal ligesom tilforn franqveres, nemlig: de fra Khavn og alle Steder i Sielland til hvad Sted det er i Norge, undtagen Fride richso (*) Ang. Brevene til Bemmeltofte, see Gen. Postamts Ordre 18 Jun. 1735; til Lytjenborg, Gen. Postamts Br. 5 Jun. 1742; til Pinneberg, 26 Mart. 1743; til Febr, 14 Sept. 1743; til gride richsborg, 25 Jul. 1744 og Gen. Postamts Befiendtg. 21 Dec. 1793; til Stederne paa Aloe, 19 Sept. 1772; til Augusten borg og Gravensteen, 28 Tov. 1772; og ang. dem til Eutin, Neumynter og Oldenborg, i Apr. 1775. Cfr. og Rescr. 5 Jan. 1770. Fr. ang. Taxten f. Breve IV-V Art. 31 Dec. richshald, Friderichsstad, Moss og Christiania, skal fri giøres til Christiania; og de Breve, som sendes fra de andre Provinoser, skal betales til Khavn. Breve til Bornholm, Island og Færøe franqveres til Khavn, og adresseres paa det Khavnske Danske Post Contoir. Breve til Sverrig skal, som hidindtil, frigiores til Hel singøer. Breve, som med de ridende Poster sendes over Hamborg og Lybek til udenrigs Steder, franqveres efter Taxten for udenrigs Brevene 2 Dec. 1732 (nu efter den nyere Taxt 2 Nov. 1767). 31 Dec. V.) Tykke Breve, hvori ere Verler, Regninger eller Documenter (hvilke indtil 50 Lods Vægt maae sen des med de ridende Poster), skal, ligesom hidindtil, efter Vægten betales, nemlig et Lod imod et enkelt Brev at regne; dog saaledes, at Brevet betales for sig og Verler, Regninger og Documenter for sig, og naar da slige Documenter veie under Lod, betales be for Lods Vægt, og naar de gaae over Lod, men ei ere et ganske Lod, be tales de dog for I Lod; og naar, formedelst det for Lod anslagne Porto, Lß tillige kommer at anregnes, skal isteden for Lß betales 1 Lß. (See Fr. 17 Jun. 1771. 17 §). Sender nogen 2, 3 eller flere enkelte Breve fra eller til adskillige Personer under en Convolut med de ridende Poster, skal der, ligesom hidindtil, betales for hvert af saadanne enkelte Breve, som udi Convoluten fin des, efter den i I Art. anførte Taxt. For Breve med. Documenter, som sendes med de Laalandske agende Poster, skal fra 2 Lod til 20 Lod betales à Lod, og fra 20 til so Lod à Lod af det for et enkelt Brev ansatte Porto. Hvad som gaaer over so Lod bliver, efter Proportion af Milene, som Befordringen skeer, efter de Altonaiske Po sters Taxam at svares. (See Taxt 23 Febr. 1788. IV). Samme paa Tydsk p. 172. Stand: Pl. ang. Apothekernes Privil. Raadstue = Pl. Hvorved Apothekernes Priv. 4 17 Jan. Dec. 1672 (som d. 2 Jan. 1733 ere confirmerede) 22, 28, 29 09 30 Art. paa nye publiceres. p. 5. Fr. At det hidtil holdte Heste: Marked i pe: 21 Jan. Kiøbing paa Falster paa Langfredag og i Marieboe Paa ske Aften skal være ophævet; og et Heste Marked for Lolland og Falster holdes i Marieboe Torsdagen for Dima mel Ugen (*); og skal Byefogden der, samt Magistras ten overalt i Danmark og, hvor ingen er, Byefogden ved Markeders Holdelse under Embeds Fortabelse tile see, at ingen sterk Drik stienkes til nogen Bonde efter Solens Nedgang, under Straf for den Skienkende iste Gang af 1 Mk, 2den Gg 2 Mk, 3die Gg 4 Dik, og 4de Gg at forbydes Øl og Brændeviin Salg meer at holde. I øvrigt maae Bønderne, naar de enten paa Marfede eller andre Dage indfinde sig i Kiøbstæderne, vel blive der om atten, men dog maae ingen imidlertid udtappe sterk Drik til dem under forbemeldte Boders Straf, hvor. med (*) I Almindelighed bestemmes Markedernes Holdelse ved Rescr. 14 Apr. 1747 til havns Univerficet, hvilket retter de i de forrige Almanakker begaaede Feil ved Marfedernes Ansættelse, og fastsætter, hvorledes de berefter skal anføres. Samme befaler, at de af Almuen i Sielland vedtagne og selvgiorte Markeder med aabile Boder og andet Kieb og Sal paa Landet, saasom ved Kirkerop, Meuftrup, Gieshot og Morke Kilder samt slige Steder, skal være aldeles ophævede, hvilket i Almanakkerne til Vedkommendes Efterretning skal bekiendt giores. I svrigt maae intet Marked ansættes paa Son- eller Hellige Dage, ei heller paa nogen Mandag eller Loverdag, og skal alle Markeder tilligemed de saa kaldte Ledingsberger i Nordlandenes Amt i Almanakkerne aar lig anføres ved Datum isteden for Dagen, paa det de, som vil søge Markedet, tilforladelig kan vide, til hvad Tid de sig dertil kan indfinde. Jligemaade skal Profess sorerne ved Almanakfernes Indretning dechen see, at naar Markederne formedelst Son eller Hellig. Dage blis ve udsatte, der da i een Provints ikke paa een Dag blive fatte 2de Markeder, men at der lades saa megen Tid imellem, som de Reisende behøve til at begive sis fra et til andet Sted. III Deel. £ Fr. om Hestemarkedet i Nyekiøbing &c. 21 Jan. med Magistraten og Byefogden under den dem forhen dicteerte Straf skal have neie Indseende. (See Fr. 2 Aug. 1786. 19 §). P. 3. 28 Jan. 1 Febr. 22 Jan. 2 Febr. Pl. At vedkommende Præster og Kirkes Eiere strap skal betale, hvis de til Universitetet ere skyldis ge, saint herefter erlægge den paabudne Studii Skat og Cathedraticum i rette Tid, saafremt de ei vil, at samme hos dem skal vorde inddreven ved Execution; hvil fen Vedkommende uden videre Proces uvægerlig hos de Skyldige skal giøre, saasnart dem forevises Provstens Restants Register af Bispen til Execution approberet (*). Cancel. p. 7. Taxt (sat af Khavns Magistrat) paa Lamme-Skind i Khavn. P. 9. Convention mellem Kongen af Danmark og Sverrig om de ridende Posters Passage 2 Gange om Ugen giennem begge Siders Riger og Lande (**). [Udenl. Departement]. p. 10. Foruden den i Freds: Fordraget 3 Jun. 1720. 15 Art. betingede bestandige Posternes Passage cengang om ugen maae endnu, medens Alliance: Tractatens 15 Aar varer, een ridende Post om ugen, paa samme Maade, som den hidindtil ordinaire Post, med de sædvanlige.i Svensk Tieneste staaende Postillioner allesteds paa den hidtil brugelige Vei uden Ophold fri og ubehindret føres igiennem de Danske Lande til Hamborg, og derfra til Sverrig; Ligeledes maae og den Danske Post paa same me Fod 2 Gange ugentlig i disse 15 Aar med de sædvan lige i Danse Tieneste staaende Postillioner føres igiennem de (*) Cfr. Rescr. 10 Febr. 1736, 13 Jan. 1741 og 29 Jan. 1771. (**) Forlænget d. Sept. 1751. Cfr. Rescr. 9 Sept. 1735, 5 Oct. 1736, 5 Apr. 1737 09 27 Sept. 1743. Convent, med Sverrig om Posten. de Svenske lande til og fra Norge, u eller naar Ron 22 Jan. gen af Danmark det nødigt cragter. I det øvrige for: 2 Febr. bliver det ved Freds Fordragets 15 Art. Og skal det ved bemeldte 15 Aars Forløb staae begge Høie Dele frit denne Convention at prolongere; Men i anden Hendelse forbliver det ved Freds: Tractaten af 1720 og Forklarings- Acten. (†) Confirmation og Forbedring paa Christianiæ 4 Febr." Byes Privilegier. (See Privil. 26 Sept. 1749). Christiania 4to. Tara (udstedt af Een. Postamtet i Følge dieser. 4 Febr. til samme) for den imellem Khavn og Altona anord. nede agende Post. (See agende Post: Taxt 23 Febr.1788). P. 13. Approbation over Invitations Conditionerne til 7 Mart. et Blye. Værks Optagelse i Aggershuus Stift (*). P. 168. Fr. Om Sabbatens og andre Hellige: 12 Mart. Dages tilbørlige Helligholdelse, og den hidtil derved fos relobne Misbrugs Afskaffelse. Cancel. p. 21. Nøiere bestemt ved Pl. 26 Sept. 1735. Cfr. Fr. 26 Oct. 1770 (**). Gr. Fr. af 19 Jan. 1731 har ikke haft den ønskede Virkning, og de forhen derom giorte Anordninger era ikke vedbørlig efterlevede; men mange have, isteden for at søge Kirken og der opbygges, deels anvendt Søn- og Helligdagene til forfængeligt Arbeide og ufornødne Forretninger, deels misbrugt dem til verdslig Fornoielse, Vellyst og andre Laster; især er og Skiærtorsdag og Langa fredag ganske lidet eller kun den halve Dag helligholdt. 22 I.) (*) Participantskabet som ei i Stand, og Værket blev nedlagt i Maret 1736. Anvisningen var paa Hadeland i Grue Skov. (**) Samt Rescr. 7 Febr. 1737, K. Br. s Apr. og Rescr. 22 Aug. 1738 og 8 Nov. 1754Fr. om Sabbatens Helligholdelse 1 §. 12 Mart, 1.) Alle og enhver bande i Kiøbstæderne og paa Lans det, som med Frugt kan høre Guds Ord, skal paa Son og Helligdagene, hvoriblant Skiærtorsdag og Langfredag aldeles skal regnes, samt paa de anordnede Bededage flittig indfinde sig i Birken, saavel til Hoimesse som Aftensang, hvor den holdes; og maae ingen derfra under Straf af Helligbrøde efter Loven udeblive, med mindre han enten ved Syadom eller anden lovlig Aarsag forhindres; En- Hver Hosbond eller Madmeder skal til den Ende have Indseende med deres Børn og Tienestefolk, at de Kirken flittig besøge, og at i Særdeleshed Tienestefolkene indfinde sig i Fro: og Tolv: Prædiken, hvor den holdes; da ingen af dem derfor bør feitages, uden de, som hehøves til Tilsyn med huset, med Børn og Syge, eller og til anden uomgiængelig Tieneste (*); Og skal Sognepræsterne og Medtienerne i Ordet overalt i Danmark og Norge anven de yderste Flid til at bekomme Kundskab om deres Tilhø reres Forhold herudi, og naar de ikke ved christelige Formaninger i Vedkommendes Huse kan raade Boed paa de Skyldiges Brøst og Feil, skal Sognepræsterne i Kiøbstæ derne derom under Haanden advare Politiemesteren eller, hvor ingen er, Byefogden, at de ved deres Betientere lade give Agt paa dem, som saaledes foragte og tilsidesætte Forsamlingen i Kirken, og forestaaende Mulct af dem, naar de beviislig findes skyldige, vedbørlig lade indkræve, da de for deres Tilsyn og Meie hermed skal nyde af flige Bøder. Paa Landet skal de gemene Bønder, som herimod handle, naar Præstens Advarsel ei har frugtet, straffes 1ste Gang med 4 ß, 2den Gg med 8, og 3die Gg med 16 ßs Boder, og i Mangel af Betaling lide paa Kroppen med at staae i Gabestokken paa Kirkegaarden, første Gang 1, anden Gg 2, og tredie Gg 3 Timer; Til hvilken Ende flige Gabestokke af hver Kirkes Eiere, hvor de endnu ei (*) See Rescr. 2 Dec. 1740. ere, Fr. om Sabbatens Helligholdelse 1-2 §. ere, beserges; Og skal enhver Proprierair ved fine Tiene: 12 Mart. re foranstalte, at Straffen over de Skyldige uden For Stiel exeqveres, hvilket og Amtina dene og øvrige Amts: og Regimentsbetientere i Danmark fal, saavel hos Kons gens som Selveier - Bender, saa og Amtmandene og Fogderne i Norge hos Odels Eiere og Bender paasee, at sligt ved Sognefogderne i Danmark og Lensmændene i Norge vorder forrettet; og skal Præsterne, fornemmelig paa Landet, paa samme Maade, som for Leiermaals Boder skeer, give Atteft for bemeldte Helligbrøde og Boder paa deres Samvittighed, og at de ikke verd flere dertil at være style dige; med hvilke Attester enhver Regnskabsfører skal be lægge sine Regnskaber; og maae ingen, naar præsten har angivet ham for Helligbrøde og Bader og derhos meldt Omstændighederne, ham derfor actionere; men Dorig hederne skal strax og uben ringeste Vidtlostighed undersøge flige Angivelser, og den Angivne enten fyldig eller fric kiende; Og skal Praftene i Danmark til Vedkommende hvert fierding Aar, og i Norge paa hvert Ting til Fogder ne indsende forommeldte Attester, som da skal undersøges, og, som foranført er, vaaskiennes (*). 2.) Dersom nogen uden for Kirkerne eller paa Gaderne, medens Gudstieneste varer, anstiller Tumult, Klammerie eller anden liskikkelighed og Modtvillighed, da skal de Tilsitedes værende strax paagribe den Skyldige og levere ham til nærs meste Vagt, paa det han siden efter foregaaende Denuns ciation til Politiemesteren eller anden vedkommende Dv. righed, som strax af dem, ham have paagrebet, skal skee, kan bringes til det Arrest Sted, hvor han henhører, og da uden nogen Forstiel, enten han er af Civil: eller Milis tair Etaten, af Politiemesteren eller andre Vedkommende tiltales og efter Cagens Beskaffenhed og Politie Rettens eller anden lovlig Kiendelse vedbørligen efter Loven ansees £ 3 (*) Cfr. K. Br. 28 Jun. 1738 og 1 Aug. 1739. og Fr. om Sabbatens Helligholdelse 2 §. 12 Mart. og straffes; Ingen maae paa Son Hellige og Bededagene paa Værksteder eller i huse og paa Gaderne arbeide eller nogen handtering og Tæring med Kiøb og Sal drive og bruge, førend Aftensang er ude (*); Hvo herimod handler, straffes 1ste Gang for Helligbrøde, 2den Gg paa dob belt saa meget, og 3die Ga, om det er en Haandværksmand, med at nedlægge sit Haandværk i 2 à 3 Uger, og om det er en anden, med arbitrair Straf efter hans Væsen og Vilkaar, Sagens Beskaffenhed og Politie eller anden vedkommende Rettens Kiendelse; Betrædes nogen heri oftere, skal han strap derfor videre tiltales, og være anden haardere Straf efter foregaaende lovlig Omgang underkastet; Dog tillades privilegerede Apothekere, Nat og Dag, uden Forskiel af Tid, at udsælge Medicamenter og hvis til de Syges Vederqvægelse behøves, men i øvrigt skal de under samme Straf rette sig efter hvis forskrevet staaer; Bagerne skal saaledes indrette deres Brød Bagning, at den ikke skeer under Høimesse, Tolvprædiken og Aftensang, under Straf, som ovenmeldt for andre Haandværker; Intet Slags Arbeide, som henhører til Algerdyrkningen og Deconomien paa Landet, maae om Son og Helligs dagene forrettes, med mindre den høie Nødvendighed i Hoe og Korn Hostens Tid sligt uforbigiængelig udfordrer, for at profitere af et med Længsel forventet Veir ligt og at conservere Afgrøden paa Marken (**); Ellers stal enhver Proprietair eller Hosbonde eller den, sem noget Gods administrerer, holde herover med al Nidkierhed og ei bebyrde deres Tienere og Bønder med noget Slags Arbeide, Reiser og deslige om Son- og Helligdagene, saafremt de ikke ville betale Helligbrøde efter Loven for hver af dem, som de saadant imod denne Fr. have paalagt; Skeer (*) Cfr. Rescr. 5 Aug. og 23 Sept. 1735 samt 25 Sept. 1739. (**) Cfr. Rescr. 3 Mart. 1741. Fr. om Sabbatens Helligholdelse 2-3 §. Skeer det oftere, skal de, efter Sagens Beskaffenhed 12 Mart, og den deraf flydende Forargelse, end haardere ansees og straffes; Bønder, som herimod til deres egen Fordeel og Nytte uden Befaling handle, skal 1ste Gang straffes paa 4 B, 2den Gg 8, og 3die Gg paa 16 ß; De, som ikke kan betale, straffes paa Kroppen med Gabestokken paa Kir kegaarden 1ste Gang 1, 2den Gg 2, og 3die Gg 3 Timer; Dog ere Tods Tilfælde, saasom Ildsvaade og deslige Ulykker, saa og de Gierninger, der udfordres til at hielpe og redde sig og sin Næste, herfra undtagne. Politiemefteren i Khavn og Bergen, og Byefogderne, hvor ingen Politiemester er, saavelsom Øvrighederne paa Landet (hvilke alle af Bederne er tillagt) skal hermed have saas dan Indseende, som de det for Gud og Kongen agte at ansvare og derfor ville stande til Rette, ifald de heri findes 3.) forsømmelige eller med nogen connivece (*). Ang. dem, som heller ville søge Viin Kroe- og Vertshuse end Kirken, igientages hvis Politie Frr. 5 Sept. 1691 og 22 Oct. 1701 herom mælde, og befales derhos stræn gelig, at alle de, som holde Viin Thee: Caffe: Brændes viins: og Øl-use i Kiøbstæderne, saa og de, som holde Broehuse paa Landet, paa Son: Hellig og Bededage ale deles ingen Spil og Dobbel i deres Huse maae tilstæde, ei heller maae de paa samme Dage nogen til Drik hos sig antage eller noget til Folk udskienke før Kl. 5 om Aftenen, da de kunde udtappe og sælge det, som forlanges til Maadelighed, men ei til Drukkenskab. Alle forbemeldte Huse skal og fra Aftenen næst for hver Helligdag Kl. 9 og til Rl. 5 om Aftenen paa de derpaa følgende Sona Hellige og Bededage tillukkes, dog undtages, naar de Syge noget til deres Fornødenhed lade hente, og er det ei heller formeent, at jo enhver i de ordinaire Spise Ovarterer, Labarets, Gahr: Riøkkener og Rieldere 2 4 pa (*) See Rescr. 6 Apr. 1742. Cfr. N. 8 Febr. 1737. 12 Mart. paa de sædvanlige Tider om Sen og Helligdagene maae søge deres Spisning, dog at der ei drikkes mere end til Maadelighed, eg at Aftensangen ei derover forsømmes; Forseer nogen sig herimod, straffes saavel Værten som Giesten, 1ste Gang paa Helligbrøde, 2den Gang paa dobbelt saa meget, 3die Gang ligeledes, og da fremdeles Hver Gang enten Varten eller Giesten sig derudi oftere forsee; fan nogen ei betale disse Beder, straffes han med 2, 3 eller 4 Dages Fængsel paa Vand og Brod; Hermed Skal Politiemesteren og, hvor ingen er, Byefogden, men paa Landet Herreds, og Birkefogden have neie Indseende, saasom de det for Gud og Kongen vil ansvare; dog iagttages, at paa Landet straffes den gemeene Almue, naar nogen sig herimod forseer, 1ste Gang paa 4 B, 2den Gg 8, og 3 die Gg 16 6, og siden paa 16 ß hver Gang de herudi oftere befindes; De, som ikke kan betale, straffes med Gabestokken, som før er meldt.

4.) For at fores femme Lystreiser og Spadseer Gange uden Porten paa Son og Helligdage, maae Portene til Khavn og i andre. befæstede eller tillukte Stæder ikke for alle og enhver, men alene for dem, som nødvendig maae reise, saaog for Præsterne, som skal indfinde sig i deres uden for Stæderne liggende Kirker, og de udenbyes Folk, der i Stæ derne have deres Kirkegang, mellem Prædikenerne efters dags staae aabne eller oplukkes, før Kl. 4 Efterm.; og Skal derfor Politiemesteren i Khavn ved den Port, som imellem Prædikenerne holdes aaben, lade have flittig Inds seende, at dette stricte efterleves (*).

Øvrigheden, Fogder og Skrivere i Norge, hvoraf nogle hidtil skal have brugt til deres Ting: Reiser ligesaavel Søn og Hels lig: som Søgnedage, og ikke alene selv have forsømt Kir ken, men endog holdet de Skydsende fra samme, befales alvor:

(*) Cfr. Rescr. 9 Sept. 1735 samt C. Br. 14 Jul. 1792. Fr. om Sabbatens Helligholdelse 4-6 §. alvorlig, saaledes at indrette deres Tingreiser, at om de 12 Mart, ikke on og hellig Dagene aldeles kunde ligge stille, de dog høre Prædiken, og mage det saa, at de, som for dem skulle giøre Skyds, den ei heller forsømme. 5.) Ingen maae under Prædiken i Kirken holde Snak, eller spadsere op og ned i Gangene eller lobe fra en Kirke til en anden; Men enhver Fal, saalange Prædiken og Gudstieneste varer, opføre sig med al christelig og sommelig Veneration. Handler nogen herimod, have han sig selv at tilskrive, om ham derover nogen Spot eller Fortred vederfares af Politiens, Kirkens og andre vedkommende Betientere, som skal, saavidt dem er mueligt, give Agt Herpaa, og forst paaminde, men siden angive dem, som sig i Kirken usømmelig anstille, paa det de efter Sagens Beskaffenhed vedbørlig kan mulcteres og ansees. 6.) Jutet Bryllup, Ja: Ord, Gilde eller stort Giestes bud maae i Kiøbstæderne holdes paa Son: og Helligdage, efterdi Vedkommende dertil en anden Dag i Ugen kan udvælge, uden at de just dermed paa bemeldte Dage skuile give andre Anledning til Forargelse og Kirkens Forsøms melse; og skal Politiemester, og, hvor ingen er, Byefogderne hermed have flittig Indseende, og være authorise rede sligt at hindre, og dem, sem sig derimod sætte, til vedbo lig Mulet og anden Strafs Undgieldelse efter Sa gens Beskaffenhed at lade tiltale; Paa Lander kan Bryl lupper, Trolovelser og Barselgilder hos Bønderne alene paa Son og Helligdagene, efterdi de fleste af dem dertil ikkun have disse Dage frie, for saavidt tillades, at enhver entholder sig fra al uskikkelighed især fra Kylderie, samt at enhver forføier sig i rette tid uden al lorden igien til sit Hiem (noiere bestemt ved Fr. 14 Dec. 1736). Alle andre Gilder, og især det saa kaldede Sommer i Bye Riden (som Benderne mellem sig selv paa Sons og Helligdagene, især fra Pindse: til St. Hans Dag holde) 25 for: 12 Mart. forbytes alvorligen, og skal baade Derigheden og Hos bonden see derben, at sig lerden og Misbrug, hvorved Gud fortornes og Bonden ruinerce, berefter aldeles hems mes (*).

7.) Den udi visse Kirker om Søn: og Helligdage hidtil dengelige Musik fan vedblive, bog maae den indrettes til Andagts Opvaktelse og paa den allerfors teste Maade, paa det den for Gamle og unge fornødne Cas techisation desto længere fan forrettes, saasom Præsterne overalt i Danmark og Norge, baade i Kiøbstæderne og paa Landet, skal foruden den Underviisning, som skal skee

(*) Dette er noiere bestemt ved Rescr. 12 Jul. 1748 til Stiftamtmændene i Danmark, som befaler: at da Fr. 12 Mart. 1735. 6 § forbyder den saa faldte Sommer 1 Bye-Riden, som Benderne paa landet imellem sig fels paa Son og Helligcdage en færdeles paa Vindlefelten indtil St. Hansdag have holdt, og nogle have vildet for staae dette derben, ligesom denne Sommer i Bye-Riden skulde være saa aldeles afskaffet, at den endog ikke paa nogen af de Sognedage i ugen paa forskrevne Tid af Aaret af Bønderne maatte øves, da dog Diemærket af Sr., som er en Gabbats-Sr., figter derben, at Son- og Helligdagene med en rikelig ubagt funde belligbeldes; Saa (paa det at Bondestanden, som næsten det ganske Aar igiennem med Agerdyrkningen og anden til den Stand henhørende Gierning haver et tungt Arbeide, paa den Lio af Aaret, naar det mindste Arbeide forefalder, ogfaa kunde nyde en liden semmelig og med deres Stand overeenstemmende Forneielfe) tilliendegives, at det vel ingenlunde maae tillades, at berørte Sommer i Bye-Riden paa nogen Son eller Helligdag maae foretages, men yel at det derimod made være Bondeßanden, hvor det forlanges, paa en af de Sognedage i ugen og paa den forhen dertil brugte Tid af Aaret, naar det nødvendige Bondearbeide ikke forsømmes, tilladt, til en liden Opmuntring, sig med forskrevne Sommer i Bye Riden at forlofte; Dog at baabe eriabcden og Dosbonden have neie Tilsyn, at ingen orden, Misbrug, Druks tenskab eller anden uskiftelighed ved saadanne Foriam. linger gaaer i Svang eller bliver foretaget; men at det forholdes dermed efter Rescr. 4 Dec. 1739 (hvilket er afgaaet til Stift- og Amtmændene i Danmark og Norge, eg befaler, paa det skarpefte at holde over, at de om Overdaadighed og orden ved Bøndernes Samqveinme, Gilder og Gieftebudde udgangne Frr. ftricte blive efter. Icvede). Cfr. og Rescr. 14 Nov. 1749. al Fr. om Sabbatens Helligholdelse 7-9 §. fee af Degnene, selv catechisere med Ungdommen, i det 12 Mart. mindste Time efter Prædiken, og den Præst, som har 2 eller flere Kirker, skal dog hver Sondag i en af dem forklare Catechismum og fortelig overhøre Ungdommen af Prædikens Indhold (*). 8.) Comoedie, Skuespil og deslige Ting maae aldrig om Søn- og Hels ligdagene eller og Aftenen tilforn holdes, eller af nogen Øvrigheds Person, saafremt de ikke derfor ville være Kons gens høieste Unaade underkastede, tilstades; Desligeste maae ingen paa Sons og Festdage samt Aftenen tilforn anstille nogen Assemblee, Bal, Masquerade og slig Leeg og Tidsfordriv; De saa kaldte Julestuer forbydes aldeles, og maae ingen Forsamling for at sætte noget paa Spil efterdags paa nogen Con- eller Helligdag holdes. Handler nogen herimod, da kal Politiemesterne og, hvor ingen er, Byefogderne sligt undersøge, paa det de Skyl dige derfor med Mulet af Helligbrøde og ellers efter Bea findende kunde ansees. 9.) Alle Officerer, høie og nedrige, anbefales alvorligen, at de ei alene i alt, hvis angaaende Sabbatens og andre Festdages Hellige holdelse er anordnet, foregaae deres Underhavende med et got Erempel, men endog tilholde dem, at de flittig bes sege Kirken, naar de ei deri formedelft Vagt og Tog eller Sygdom forhindres, saa og at de entholde sig fra al Guds Bespottelse, Fylderie, Banden og Sværgen, og at de derimod lægge Wind paa en sand Gudsfrygt. Land-Militie Fr., ang. at det unge Mandskab formedelst Exercerina gen ei i sin Gudstieneste skal hindres, igientages alvorligen (See Fr. 30 Jan. 1777. 14 §); Og da endeel Ofs ficerer ved Land Militien, tvertimod Fr., paa Helligdagene træffe hele Compagnier og Esqvadroner tilsammen, og lade dem undertiden, imedens Gudstienesten forrettes, ei alene exercere, men endog lade Trommen røres; Saa for (*) Cfr. Rescr. 22 Sebr. 1737 og 18 Dec. 1739. Fr. om Sabbatens Helligholdelse 9-10 §. 12 Mart. forbydes hermed alvorligen lige Officerer, at de ikke un derstaae sig paa Ten: vg Helligedage at drage flere Dras goner eller Soldater til en perceer plads, end dem, som dertil høre; og maae ingen om Søndagene andensteds exerceres, end paa den enhver anviifte Ererceer Plads, paa det de baade selv kunde komme i Kirken og Bønderne ikke derfra forhindres; Hvilket Officererne efter Samvittighed og det Ansoar, de ere Kongen skyldige, med al Flid skal see vedbørlig efterlevet; Og erindres alle andre Be tientere, som dette vedkommer, samt alle uusfædre og Hausmødre alvorligen, at de i alle Maader rette sig efter benne Fr., saa at de kan beholde en god Samvittighed, og undgaae vedbørlig Straf, som alle de, hvilke herimod formastelig handle, uden al Maade efter Sagens Beskaffens hed kan vente. 10.) De her anbefalede Bøder skal saavel i Kiøbstæderne som paa Landet af Vedkommende stricte uden Persons Anseelse inddrives; Og blive disse Boder, for saavidt ei deraf Betienterne eller andre Ved kommende tilkommer, hermed Fienkte til de Fattige, saaledes at de i Khavn og Siellands Province samt Meen betales til Conventhuset i Khavn imod de Committeredes Qvittering, men i de øvrige Stifter i Danmark og Nor ge skal disse Bøder efter hvert Aars Forløb erlægges til, Stiftamtmanden og Biskoppen i hvert Stift, som disse Penge derefter til de meest Fattige og Nodtrængende saa ledes skal uddele, som de med en god Samvittighed for Gud og Kongen agte at ansvare. (See Fr. 23 Jan. 1739. 31 § Norske Frs 32 §*). I det øvrige igientages elt hvis Loven og de om Sabbatene og andre Fest: og Bededages Helligholdelse udgangne Frr. indeholde. Og skal denne Fr. af Prædikestolene overalt af Præsterne carlig paa de 2de Søndage tilligemed Artiklerne af Loven oplæses. (*) Cfr. Rescr. 23 Oct. 1740. Fr. Fr. ang. Indfieb for Kongsberg 13 §. Fr. Ang. et frit Indkieb for Indvaanerne 18 Apr. paa Berg Staden Kongsberg. Kammer. P. 33. See Reglem. 28 Jul. 1774. Gr. Da Gud allerede igien har velsignet Sølv-Bergverket omkring og paa Kongsberg, og samme tegner til fremdeles at kunne endnu videre extendere sig og bringes i større Flor og Opkomst; Saa bliver til dets Befordring hermed føiet saadan Anstalt, at ikke alene Berg Staden Kongsberg med alle deri værende nødvendige og des Aarsag tilladte Indvaanere kan tilstrækkelig forsynes med alt det, som til deres Underholdning paa et ellers afliggende Sted er nødigt, men endog at i Berg- Staden selv bliver holdt en god Ordning og ført et stille og christeligt Levnet. 1.) Berg Hauptmanden tilligemed Fogderne og So renskriverne i Eger, Sandsverd og Nummedahlens Fogderier Fal, efterat Amtmanden derom tilforn er giver be hørig Communication, det allersnareste mueligt er, udsee de for Berg Staden nødvendige Grændser, og samme bemærke med Grændse: Pæle og Stene, saa at Berg- Stadens egentlige Jurisdiction fra Fogderierne derved kan vorde affkilt, og derefter et Instrument og accurat Beskrivelse derover oprette, som til Statholderen og Rentes Kammeret indsendes. 2.) Alle inden disse Berg, stadens Grændser sig befindende Indvaanere (saasom Kgl. Betiente, Berg, Hytte- og dertil hørende Arbeidere, Kræm mere og Borgere samt deres Enker og Børn, saa længe de sidste ere umyndige og der ere tilladte at boe, saa og de Bergbetiente og Arbeidere, som ere nødte til at boe uden for Bergstaden) skal have Frihed, alt hvad de til deres egen Underholdning og Klæder behøve, udi See- Havnene af Skibene, Stæderne og paa Landet, hvor de det kunde finde, det være sig ved Strømsøe, Bragnes eller andre Steder og der i Egnen i Norge, ubehindret at inds Kiøbe og til sig paa Bergstaden at lade føre. 3.) Og mane Fr. ang. Indkieb for Kongsberg 3-5 §. 18 Apr. mane samtlige Bergstadens Indvaanere endog udenlands fra forskrive, hvis de til egen Huusholdning og i Bergstaden selv have nødig, hvorved de dog lige ved andre Steder i Norge skal rette sig efter Told Rullen og Frr. 4.) Alle Undersaatterne i Byerne og paa Landet maae frit, hvad Tid de vil, til Kongsberg indbringe og sælge alle Slags Proviant og Victualier, og hvad de ellers der kunde afsætte, dog at de Kgl. Betiente og Berg Arbeidere derpaa beholde forkiøbet de 4 første Timer ef ter Ankomsten, paa det ikke alle slige Varer af Kræm mere og Borgerne skal opkiøbes og derefter sættes i dyr Priis. 5.) Paa det ingen skadelig Handling skal drives fra Kongsberg i de omliggende Fogderier, andre Kiøbstæder og Byer til Skade; saa skal enhver, som be giver sig fra Bergstaden til negen Soe Havn og Bye for det fornødne der at indkiøbe, medbringe en af den, som Berghauptmanden dertil bestiller, undertegnet Seddel, at han paa Bergstaden er boende og haver Frihed sin Nødtørftighed, hver han vil og fan, at indkiøbe, hvilken Seddel han paa Forlangende skal forevise ethvert Steds Kiøbmænd, eller hvem de dertil sætte; da og Kiøbmæn dene, naar de om Underslæb have mistanke, frit maae eftersee de indkiøbte Varer og saadant paa Kiøberens medbragte Seddel specificere; Og skal de, som slige Sed ler tage og derefter nyde frie Indkiøb, under 1 Rdlrs Straf til Bergstadens Skole-Kasse, igien indlevere saadanne Sedler 24 Timer efter deres Hiemkomst til den, som dertil er bestilt og for hver Seddel nyder 2 ß danske; hvilken da derover skal holde en accurat Bog, og hver Maaned en Specification deraf til Berghauptmanden overs levere, som paa det nøieste skal undersøge al ham saavel deri som ellers forekommende Urigtighed, og derefter ved børlig lade straffe dem, som overbevises forbuden Han- del Fr. ang. Indfieb for Kongsberg 5-8 §. 6) Og 18 Apr. del uden for Bergstaden at have drevet (*). paa det al Underslæb desbedre fan forekommes, er det end videre Kiøbmændene i de om Bergstaden liggende Byer tilladt, selv flittig at paaagre og eftersee eller eftersee late, at ikke af Indvaanerne i Bergstaden ved deres frie Indkiøb nogen Collusion skeer, og naar de antreffe andre, under deres Navn eller og efter deres medbragte Seddel sig nogen Frihed at tilsnige, eller og at de selv Fragten af det Indkiøbte med Varer betale, saa have de det for næste Øvrighed at anmelde, som da skal være tilholder lige angivne Varer strax med Arrest at belægge, efter skeete Undersøgning og Befindende at confisqvere, og samme enten in Natura eller deres Værdie til den, som det for Kiøbmændene har anmeldt, efterat de derpaa gaaens de Omkostninger ere betalte, at lade være følgagtige. 7.) Alle Kgl. Berg- og derhen hørende Betiente, fra den første til den sidste, skal, under Forliis af deres Tienester og Frihed derefter at boe paa Bergstaden, saa og Berg og derhen hørende Arbeidere, saa lange de staae i Kgl. Tieneste og Arbeide, være forbudne al Handel og Tiegoce inden eller uden for Bergstaden under deres egne eller og andres Navne at drive. 8.) Og paa det ellers Bergstaden og dens Indvaanere, ved indfaldende flette og impassable Veie eller og paa de Tider, naar Til førselen maatte udeblive, ikke skal have Mangel paa det fornødne til deres Underholdning, saa skal i Bergstaden af de formuenste (men ikke i Kgl. Tieneste staaende) Borgere og Indvaanere altid være anordnede 8 Kiøbmænd og Kræmmere, som kan have god Forraad af Proviant, Victualier og hvad til fornødne Klader hører; dog bør de intet sælge uden til dem alene, som boe paa Kongsberg og derhen høre, under Straf af Varernes Confiscation og, ifald de selv derom have været vidende, under Forliis af Deres (*) See Bevil. 14 Nov. 1749. 7 5. r. ang. Indlieb for Kongsberg 8-11 §. 18 Apr. deres Frihed efter den Dag at handle. Jligemaade maac 18 Personer beskikkes til at bruge borgerlig Huus: Læring, saasom at brænde, brygge, bage og flige Varer at udfælge. Dog skal Berghauptmanden og Over Berg Amter have flittig Indseende, at saa. donne Varer ikke af dem forsendes uden for Bergstadens Grandser, og dem, som herimod handle, efter Sagens Beskaffenhed ved borligen straffe; Men ikke flere, end under foranførte Antal begrebne paa Kongsberg boende, enten Haandværksfolk eller andre, skal tilstaaes den ringeste saadan Handel at drive eller Næring at bruge, og handler nogen herimod, da bør deres Varer til Bergstas dens Skole Kasse være confisqverede. 9.) Under: Dommeren paa Kongsberg bør ved hvert Aars Udgang forfatte en rigtig Specification paa dem, der holde Kram bod og drive Kiøbmandskab, samt paa dem, der have Tilladelse at bruge borgerlig Huus Næring, og samme til Berghauptmanden og Berg Registratoren, til Stathol deren eller Vice Statholderen og til Rentekammeret indsende; Naar nogen af disse 8te eller 18 Personer døer eller paa andre Maader afgaaer, skal Berghauptmanden en anden i hans Sted for Rentekammeret foreslaae, som først, naar derfra Resolution indløber, maae i Bergs stadens Borger Rulle for den Afgangnes Handel eller Næring indføres. 10.) Berghauptmanden skal flits tig lade paaagte, at hverken de paa Bergstaden i Handel staaende Borgere eller de der boende Haandværksmænd sætte deres Varer eller Arbeide i for høi Priis for de arme Berg og derhen herende Arbeidere; til hvilken Ende han fra de i Nærværelsen værende Kiøbstæder, især angaaende Victaalier, sig om Priserne skal erkyndige, og derefter til holde dem paa Bergstaden ikke at tage for deres Varer eller Arbeide, uden hvad billigt kan være. 11.) Derfor skal det stande alle Rigbs og Handelsmænd frit for, enten fra Fr. ang. Indfieb for Kongsberg 11:15§. fra de i Nærværelsen liggende Steder eller og hvorfra de 18 Apr. end ere, deres Varer, naar de lyste, til Bergstaden at bringe, og der alle Dage i Ugen, Søns og Helligedage alene undtagne, at sælge; dog skal de strax anmelde deres Ankomst og Logement for Berg Hauptmanden og Bergstadens Under: Dommer, da den sidste nøie skal tilsee, at inellem de fremmede Handelsfolk og Bergfolket ingen fordægtig Bytten og Handling foregaaer, og at de fremmede Kigbmand sig ikke længere end 8te Dage hver Gang efter hinanden i Bergstaden opholde. 12.) Det skal og ved de hidindtil værende 3 markeder om Aaret, den 8 Mart., 6 Jul. og 11 Oct., herefter have sit Forblivende (*). 13.) Ingen i Handelstæderne eller paa Landet boende og til Bergstaden kommende Kiebmand eller deslige Folk maae der Victualier og andre Provi sioner indkiøbe eller derfra føre, under Straf af Confi scation til Bergstadens Skole: Kasse. 14.) Og da Bergarbeiderne nyde hver Maaned deres rigtige Forskudder og strax derefter den fuldkomne Løn, og altsaa uden Credit, som ikkun giver Anledning til onde Følger, sig kan behielpe, saa maae ingen anden giore Bergarbei> derne, fra Oberstiger af til den ringeste, noget forskud, og om nogen herimod handler, mace ingen deraf flydende Søgning eller Gields Klage imod saadanne Bergfolk ved Retterne antages eller passere (Ophævet ved Anordn. 9 Apr. 1781). 15.) Over:Berg-Kassereren og alle, som Kassen og Penge Udgifter er betroet, forbydes aldeles nogen af Berg Arbeiderne og dem, som Len bekomme, det allerringeste, som ham eller dem ikke fra Berghauptmanden og Over Berg Amtet til hans eller deres Legitimation skriftlig er givet, for nogen Skyld og Fordring af deres Fortieneste at afkorte, og det under Straf af saa mange Ndir til Bergstadens Skole Kasse, III Deel. som (*) Sec Rescr., 27 Dec. 1754. Cfr. Rescr. 14 Apr. 1747 M r. ang. Indkieb for Kongsberg 16:19 §. cution. 18 Apr. som det afkortede sig til Danske Stillinger bedrager. 16.) Bergstadens Borgerskab og deraf de fornemmeste og velhavenste skal paatage sig publica officia, saasom at være Stempel papiirs Forvalter, Kirke: og Skole-Forstander, Laugrets Mænd og andre deslige Byens Be stillinger. 17.) Dog skal de desuagtet tilligemed de andre Borgere svare andre borgerlige Onera, saasom Indqvarterings Penge, naar Bergstaden med Garnison be lægges, Broepenge, Vand: Post-Penge og deslige, eller, om de findes vægerlige, da uden videre Proces lide Exe 18.) Og som et stille og ædrue Levnet ev alle velanstændigt, men især for en frie Bergstad heinødvendigt, saa skal i Kongsberg iblant de Kgl. Officianter, Bergarbeidere og Borgere al Matte Sværmen, Driks Fen og Slagsmaal aldeles være afskaffet, og des Aarsag om Aftenen efter kl. 9 i Verts: eller andre fordægtige Huse flittig visiteres, og de sig derudi endda befindende Selskaber befales at filles fra hinanden og gaae Hiem; De, som sligt ikke agte, men dog blive siddende, skal føres i Vagten og næste Morgen, eftersom de sig opført have, med Penge Mulet eller paa Kroppen straffes. 19.) Hvis de Kgl. Betiente saavel i Collegierne, ved Skri veriet, som ved Værket selv, ikke foregaae de Gemeene med gode Exempler, kan de vente, efter derom til Kongen indløbende Relation, fra deres Tienester at blive afsatte. Pl. At, i Følge det Vestindiske Comp. Octr. 5 febr. 1734, alle Kgl. trafiqverende Undersaatter maae herefter beseile saavel Christiansborg i Guinea, som de danske Colonier i America, saavel directe fra de Kgl. Lande til fornævnte Steder, saa og fra Guinea til America, hvor de kan debitere adskillige af disse Landes Producter, samt igien, saavel til fremmede Steder, som til de Kgl. Lande (Khavn undtagen, hvor Compagniets Etablissement er), tilbageføre og sælge de Americanske Re- 25 Apr. tou Pl. ang. Handelen paa Guinea zc. tourer, som de sig der tilforhandle, eller af Indbygger: 25 Apr. ne paa Fragt antage; hvorom de kan melde sig hos Com pagniets Directeurer og, imod den stipulerede Kiendelse af 2 Rdlr pr. Læst af Skibets Drægtighed, erholde de nø dige Passer og Bevillinger (See Pl. 22 Oct. 1746 og Fr. 27 Mart. 1747). Samt om Toldens forhøielse paa Top: og andet rafineret Sukker (fra 5 til 15 ß Spec. à Po) samt Siruver (fra 5 til 15 M Spec. à tco Pd), som i begge Riger indføres (til de Kiøbenhavnske Sukker Raffinaderiers Conservation); hvorimod Interessenterne i samme skal have tilstrækkeligt Forraad deraf i hvert Stifts Hoved, Stad, eller beleiligste Handelstad. (See Pl. 14 Aug. 1741, 31 Mart. 1750 og Cold-St. 1768).P. 40. Pl. Die Schleswig Holsteinische Cammer be: 28 Maf treffend. (Cfr. 31 Oct. 1746). P. 43. Naadstue Pl. (Kgl. Befaling til Khavns Magistr. 20 Junt. 17 Jun.) At fremmede og udenlandske Lotteriers Collecteurer maae sig ei i Khavn opholde, ei heller nogen Collectering af flige Lotterier modtages under vilkaarlig Straf. (See Pl. 20 Dec. 1771). P. 45. Verboth wegen Ausführung der Feld: Steine in 23 Jul. Schleswig. (Cfr. 2 Aug. 1771). P. 46. Naadfiue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 8 Aug. og Stiftamtm. i Dmk og Nge 5 Aug.) At intet Stempletpapiir maae i Khavn om Son og Hellig. Dage af Stempelpapiirs - Forvalteren til nogen udleveres. p. 46. Wiederhohlte Ordonnance wegen Anhaltung derer 19 Aug. desertirenden Soldaten und Sclaven samt anderen losen Gesindels. (Cfr. Vdn. 10 Oct. 1731. See Mand. 31 Oct. 1740). P. 47. Fr. At vedkommende Arvinger i Stervboer i Dan 19 Aug. mark og Norge maae (isteden for de ved Fr. 4 Mart. 1690 tilstaaede 6 Maaneder) forundes Aar og Dag, Ma efter Fr. om Arv og Gields Fragaaelse. 19 Aug. efter Preclama til Landsting og Laugtingene er publiceret, for at erklære sig, om de Arv va Gield ville vedblive eller frasige; saasom de ei kan vide Boets Tilstand, for Proclama, som til udenrigs Creditorer skeer paa 2ar og Dag efter dets Forkyndelse, er erspireret (*). (See Fr. 8 Apr. 1768). P. 49. 09 Aug. Fr. Om adskilligt, Justitien og Nettens Betiente i torge vedkommende; for at hemme en og anden orden og Misbrug. Cancel. p. 51. Forandret og nøiere bestemt ved Sportel - Regl. 11 Jun. 1788. 1.) Enhver, som nogen vil tiltale enten for Gield eller anden Sag, som til Tinge efter Loven bør orddeles og paakiendes, skal indstevne sin Vederpart til de sæd. vanlige Bøigde og Sage. Tinge, som ere paabudne at holdes paa de Tider om Aaret, som den ved Norske Lov hæftede Tavle udviser, for saavidt samme ei ved andre Anordninger er forandret; Med mindre det er Deline qvent Sager, der angaae nogens Liv, Ære, Fred, Straf paa Kroppen eller Arbeide i Jern, da det tillades, at en Extra: Ret af Stiftamtmændene i Kiøbstæderne og Amtmændene paa Landet maae anordnes, og efter lovligt Stevnemaal paa de ordinaire Tingsteder holdes, og Sa gerne det snareste mueligt til endelig Slutning befordres (See Fr. 19 Maj. 1741); Ligeledes maae Extra-Net til Vidners Afhørelse i de Tilfælde, 1-13-28 tillader Vidnesbyrd at føres, og efter den der foreskrevne Maade, men ellers ikke i nogen anden Sag eller Tilfælde, tillades (See Fr. 27 Maj. 1743 og 17 Febr. 1774); Disse Extra Tinge bekoste de selv, som derom anholde, naar det (*) Da Fr. 8 Apr. 1768 giver et større Beneficum, end Fr. 19 Aug. 1735, er det ikke rimeligt, at nogen vil betiene sig af det ved denne sidste givne. Dette er Aarsagen, hvorfor jeg har anseet den, som ugieldende. Fr. om Justitien c. i Norge 1:3 §. I det ei er i de Sager, der for Kongen eller paa Justitiens 19 Aug. Vegne fores; hvorved iagttages, at ingen Skiøder, Pante: Breve og deslige til de anordnede Extra Tinge maae til Læsning eller Publication antages, men saadant skal see paa de sædvanlige Beigde Tinge efter Loven og de derom senest udgangne Anordninger (*). 2.) Ingen Under Rettes Dommer, enten i Kiøbstæderne eller paa Landet, maae enten af Magelighed, Feiclighed eller Undseelse vige sit Dommer: Sæde, ei heller maae Øvrig heden under Kongens Naades Forliis anordne nogen an den i hans Sted, med mindre han virkelig er syg eller sengeliggende, eller Sagen ham selv paagielder, eller han til Tinge søges for nogen Tag, som hans Ære, gode Navn og Rygte og Oprigtighed paagielder, eller naar han i Obels: Sager er nogen af Parterne beslægtet, alt efter 1-5-6,3-4 4 09 5 3 10, saa og i de Tilfælde, som 1 - 22 - 13 og 14 ommelder; Thi i saa Fald, og ikke ellers, maae Stiftamtmændene i Kiøbstæderne og Amtmændene paa Landet beskikke i hans Sted en forstandig, ærlig og vederhaftig Mand til at forrette Demmer-Embedet, dog at dertil ikke antages Dom merens egen Fuldmægtig og Tiener; Men forlanger Dommeren af Øvrigheden i sin Svaghed og lovlige for, fald sin egen Fuldmægtig og Tiener paa negen fort Tid at forestaae hans Embede, og han dertil af Øvrigheden ansees bequem, kan det ham tilstædes, dog paa Domme rens eget ansvar ligesaafuldt, som han selv Retten havde betient; og skal saadanne Fuldmægtiger af Stiftamtmen dene i Kiøbstæderne og Amtmændene paa Landet først tages i Eed, siden de holde Retten i den eedsvorne Kgl. Betientes Sted (**). 3.) Naar nogen Over- og un - M 3 der= (*) Cfr. Rescr. 29 Aug. 1738, 14 Nov. 1749, 14 Nov 1766 og C. Br. 7 Jul. 1792.

    • Cfr. Tanc. Br. 19 Jan. 1788. Fr om Justitien zc. i Norge 3.5 §.

19 Aug. der Dommer i Følge 15-15 ved Dom tilfinder nogen at betale eller efterkomme noget, skal han give den Tabende saa lang Tid og Frist, at han Dommen kan paastevne, om han derved finder sig fornærmet; Til hvil fen Ende Dommen bør lyde paa, at efterkommes 15 Da ge efter Under Rettes, 4 Uger efter Overrettes, og 6 Uger efter Over Hof Nettes Dommens lovlige Forkyndelse for Hoved: Wendene eller de rette Vedkommende; paa det ingen med Execution ulovlig skal overiles (Forlæn. get ved Fr. 18 Febr. 1752); Men med Gieste-Nettes Domme, deres Forkyndelse og Execution, saa og med alle Dommenes Indstevning og uopholdelige og uvægerlige Beskrivelse skal efter Loven forholdes. 4.) Vel tillader I -22 38, at Laugmandene, naar de ikke selv vil eller kan forrette Execution og Indførsel hos de Privilegerede, efterat Under Nets Dommen for Laug tinget er vorden ved Magt kiendt, de da maae udmelde eller tilfinde 2de Commissarier, som Sagsøgeren dertil fan formaae; Men paa det al Ulempe kan forekommes, og ingen dertil herefter udmeldes, som ikke er Boesadt eller haver Formue at opreise den Forurettede den Skade, ham ved ulovlig Execution fan tilfsies; Saa befales, at naar Laugmændene slige Executioner ikke selv vil eller kan forrette, de da tvende andre vederhaftige Commissa rier i deres Sted hertil maae udnævne, dog selv til For retningen at blive Vedkommende ansvarlige; Hvorved maae iagttages, at den ergangne Dom over Debitor skal være den Paagieldende lovlig forkyndet, før Udmeldelse til Indforsel maae tillades. 5.) De Arrest og Sequestrations: samt Indførsels- og Udlægs Forret ninger, som enten i Kiøbstæderne eller paa Landet hos dem, der ere i Nangen, foretages, eller hos andre, af hvad Stand det er, forrettes paa nogens Person eller Gods, enten det skeer af Laugmændene eller af de Commissa Fr. om Justitien c. i Norge 5-6 §. miffarier, som udmeldes i deres Sted, saa og af Byefog: 19 Aug. derne i Kiøbstæderne eller Fegderne paa Landet, bør tilligemed Dommens Slutning, hvorefter Erectionen skeer, i en dertil af Stiftamtmændene i Kiøbstæderne og Amtmandene paa Landet for Fogderne authoriseret, nummereret og igiennemdragen Protocol paa slet Papiir indfø res, paa det Vedkommende deraf, naar forfanges, altid en Gienpart kan erholde; Og naar Byefogderne ved Fuldmægtiger, eller Fogderne ved deres Tienere eller Lensmandene lade slige Forretninger forhandle, sal de dog selv derfor staae til Ansvar ligesaa fuidt, som de der selv havde forrettet, og derhen see, at deslige Forretninger tilbørlig under Executors og medhavende Mands Hænder i Pennen forfattes og paa Executions Stedet igiennem drages og forsegles, saa at de derefter i Hoved: Protocollen kan blive indførte; og naar den Protocol er fuldskreven, at den da til Vedkommende indieveres, paa det en anden, uden stemplet Papiir dertil at bruge, igien af vedkommende Øvrighed, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, kan blive authoriseret; Saa maae og ingen Part nægtes saadanne Forretninger beskrevne af dem, som samme forrette, i det længste 14 Dage efter at de ere bes gierte beskrevne og der fornødne Stempletpapiir samt Stri verløn dertil er leveret, saaledes som herefter i denne Fr. befales, under et Lod Sølvs Straf for hver Dag Bes Skrivelsen længere forholdes. 6.) Ligesom ingen Ere cution maae see efter Under Nets Domme i Trol 53 (*), ei hel doms og Drabs Sager efter I -22- ler i andre Livs-Sager efter Fr. 31Mart. 1719; Saa skal det ligeledes forholdes i de Sager, hvor nogen paa Ere, Boeslod, Fred, eller visse Alars Arbeide er fældet. saa at Over-Rettens Confirmation derpaa al seges, fov Under- № 4 (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 1 Bogs 24 Cap. 5 Art. Fr. om Justitien c. i Norge 6 §. 19 Aug. Under: Rettens Dom mane exeqveres; Til hvilken Ende Fogderne, som efter Amtmændenes Anordning eller med deres Forevidende paa Embeds Vegne flige Sager bør forfølge, fal, efterat Hiemtings Dommen er falden, an melde det for hvert Steds Amtmand, der, efterat de Beskyldte eller Sagfogte et Forsvar for Under Retten af ham har været beskikket, strax foranstalter, at Stevning til Laugtinget vorder udtagen, i hvilket Tilfælde et sært Laugting maae holdes, saasnart free fan, paa det des lige Sager forderligt kan til Ende bringes, saavel for at forkorte Tiden for de Arresterede, som hensidde Kongens Kasse til Besværing, som især for at faane Almuen for Vagthold og saadanne Delinqventers Becpagtning, mens de under Forvaring hensidde. (See Fr. 19 Maj. 1741*). Dog maae derved ikke hindres den Oplysning, som den Sagsøgte eller hans af Øvrigheden beskikkede Forsvar finder til hans Defension lovmæssig fornøden; Og om den i deslige Sager for Under: eller Over Retten anordnede Actor eller Forsvar efterlader i Tide at tage Stevning eller Contra Stevning, naar han Dommen vil paaanke, eller ved sin Forsømmelse foraariager Sagen noget ufornedent Ophold; da skal Overdommeren under famine Sag og uden anden foregaaende Stevning derpaa fiende, og ham efter Forseelsens Beskaffenhed ansee; Men saasnart Over: Rettens Dom i lige Sager er falden, og den Skyldige haver erklæret dermed at være fornsiet, skal ethvert Steds Stiftbefalingsmand eller Amtmand til Cancelliet nedsende de i Sagen ergangne Domme og Documenter, for at indhente Kgl. Resolution, førend Executionen maae fuldføres; Det samme bør og skee i de Sager, som paa Justitiens Vegne ere paatalte, saafremt den Skyldige ei appellerer den ergangne Over Rets Dom'; Dog creqveres ikke Livs: Sager, førend Kgl. Resolution (*) Cfr. Rescr. 2 Dec. 1740. der: Fr. om Justitien c. i Norge 6-8 §. derover er indhentet. (See Fr. 13 Jan. 1747. 3 § og 19 Aug. det der anførte Rescr. 22 Apr. 1758*). 7.) Ingen Erecution maae skee efter Domme, som ikke forhen for den Paagieldende ere lovlig forkyndte, eller før den Tid, som til Dommens Fyldestgiørelse er forelagt, spirerer, ei heller efter den blotte Doms Slutning alene at foretages Udlæg; men Acten bør tilbørlig bestreven være tilstede paa Executions - Stedet (**); Saa skal og de, som Executions eller Udlægs Forretninger vedkom mer at fuldføre, iagttage I-22-56 09 1-6- 21, saa at ingen af Parterne derimod overiles eller i sin Ret tilfsies nogen Hinder, under det Ansvar, som Loven paabyder. 8.) Endspient den ved Norske Lov hæf tede Tavle bør være en fuldkommen Nettesnoer for alle, naar Bsigdetingene i hvert Præstegield skal holdes; Saa bliver det dog (da til de sædvanlige Sage: Tinge saa stor Mængde Sager undertiden ere indstevnte, og Tingene saa nær efter hinanden indfalde, at det bliver Sorenskri veren, i hvor færdig han end er, ganske umueligt paa saa kort en Tid, som Tinget i det Præstegield varer, alle de indstevnte Sager at kunne forhøre og paakiende), paa det Retten kan have sin tilbørlige Fremgang, og Dommeren desbebre Tid at overveie Sagerne, tilladt, at Sorenskriveren, naar han ikke kan overkomme at paakiende alle de til det Ting indstevnte Sager, maae frit udsætte de overblevne Sager til en anden beleilig Tid paa det ordinaire Tingsted, som Parterne paa Tinget eller ved Stevnevidner behørig skal tilkiendegives; Dog have vedkommende Dommere lovmæssig at iagttage, at de i rede og klare Gields: Sager ikke nogen til Skade sin Ret desformedelst forhindre eller opholde, men derhen see, at, næst MN 5 (*) Samt Rescr. 23 Mart. 1736. Cfr. Rescr. 11 Nov. 1735, 22 Apr. 1740, 2 Jul. 1756, 16 Sept. 1758 og 30 Apr. 1783. (**) Cfr. Rescr. 13 Jan. 1736. Fr. om Justitien sc. i Norge 8: 10 S. 19 Aug. næst Bongens egne Sager, slige Gields: Sager foretages og til Dom befordres; Skulde og nogen, som til det sædvanlige Ting efter Loven er indstevnt, med sit Tilsvar udeblive, fan ham gives Laugdag til det beramwide Udsættelses Ting, hvilken Laugdag skal forkyndes for den Indstevntes Boepel, ligesaa lang Tid forud, som Loven om Stevninger foresiger (Cfr. Fr. 17 Dec. 1745); Men Laugmændene maae ingenlunde beskikke flige udsættelses Laugtinge, men skal fremholde Laugtinget, saa længe de indstevnte Sager vare, eller og efter Sagernes Beskaffenhed give Laugdag og udsættelse deri til næste Laugring efter Loven. 9.) Dersom det befindes af Over Dommeren, at nogen Dommor eller ans den Rettens: Middel har forholdt nogen Part sin Dom eller Forretning beskreven, saa 'at han ei i rette Tide derpaa har kundet anke, og vedkommende Parter, inden 3 Maaneder efter at de have faaet Dommen eller Forretningen beskreven, derpaa erholde Kgl. Opreisning og Sagen til høiere Ret indstevne, da skal 1-6-12 ikke befrie den Dommer eller Nettens Betient for at frace til Rette, naar han ved Sagens Indstevning er i Live, saaledes som han ellers efter Loven fan have fortient, omendskiant deres Domme eller Forretning ikke i Tide er bleven paastevnt, naar den Kgl. Opreisning til Sagens Indstevning nogen er meddeelt. 10.) Naar Høieste Net og Ober: Hof Retten eller anden Over- Ret, formedelst en eller anden Aarsag, kunde blive anlediget at afvise den indstevnte Sag til nye Paakiendelse eller lovligere Forfølgning, og Over: eller Under Rettens Dom imidlertid har overstaaet fine Fatalia og Appellations: Tid efter Loven; Saa tillades dog, at Sagsøge ren, som finder sig ved den ergangne Over eller Under- Rettes Dom fornærmer, desuagtet og uden at giøre Ansøgning om Kgl. Opreisning, for vedkommende Over- Dom Fr. om Justitien zc, i Norge 10: 12 §. L Dommere paa nye maae indstevne den paaklagende Dom, 19 Ang. naar saadan Indstevning skeer inden 6 Maaneder efter at Høieste: og Over Hof Rettes, og 3 Maaneder efter at andre Over Rettes Hiemviisnings Domme ere afsagte (*). 11.) Naar nogen Underrets: Dom betreffende nogens Liv eller Fængsel paa Livstid indstevnes for Over-Ret ten til Confirmation, og ingen Stevning paa Delinqventens Side til Dommens Forandring er udtagen, mane dog derpaa af Overdommeren, saavel til hans Frelse som til hans Nakdeel, kiendes, endskiont Stevning paa hans Side er forsømt; Men til slig Uorden herefter at fore komme, stal for Under Retten et forsvar paa Delin qventens Side beskikkes, som iagttager Stevning i rette Tide til Over Netten udtagen, saafremt han ei vil staae til Nette for al den Ulempe og Ophold, som deraf kan aarsages eller ved nogen mislig Procedur paa hans Side forvoldes. 12.) Ingen Rettens Betient, Dom mer eller Skriver over alt i Norge maae, under General Fiscalens Tiltale paa deres Embedes Forbrydelse, hen tyde Fr. 3 Mart. 1730 til videre Forseglings: og Skriverpenge end efter den Taxt, Loven tillader; de alene undtagne, som særdeles ere bevilgede at tage lige ved Ret tens Berientere i Khavn efter Reglement 22 Mart. 1684. (See Sportel Regl. 11 Jun. 1788 **). Ei Heller maae Rettens Betiente forklare I-23-3 der hen: at de 6 ß, som er tilladt for Paaskrifter paa Ralds- Sedler til Boigde- eller Birkering at tage, skulle vedkomme (†) Stevningsmænd og ikke dem, for derved deres Salarium ved Laugdag eller Opsættelses Beskrivelse efter en saa kaldet Pravin at forøge, men skal derudi stricte følge Loven og ikke nogen Sædvane; Og naar nogen Laugdag,

(*) Cfr. Rescr. 19 Dec. 1749. (**) Cfr. Rescr. 23 Mart. 1736, 25 Jul. 1738 og 8 Mart. 1743- (t) I Sami. af Frr. Kaaer ved en Trykfeit: Vedkommende. Fr. om Justitien zc. i Norge 12-14 §. 19 Aug. bag, hvorved Vidner eller nogen Part forelægges at møde under Halsmaal, tages beskreven, skal ei videre derfore til Skriverløn tages og gives paa Landet end efter 1 - 235, ligesom Forelæggelsen er fuldskreven til, og i Kiøbstæderne efter 123-14. 13.) Ligesom Sorenskriveren, som med 8 uvillige Mænd i Odels - Sager skal kiende og dømme efter 5-3-10, ikke maae være nogen af Parterne beslægtet; Saa maae og, naar Commissarier i Ddels: Sager ansøges, ikke foreslaaes nogen, som enten af Parterne er befvogret eller beslægtet, men de, som staae udi Kgl. Civil: Tieneste og Caracteer, stal især dertil bruges, eller om ingen af dem kan bekommes, da de, som ere vederhaftige og bekiendte gode Mænd; Og maae ingen Procurator som Commissarius sig lade bruge, saa længe han i det Embede forbliver, undtagen Høiefte Rets Procuratores samt de, som virkeligen maae gaae i Nette for Over: gofretten, hvilke skal boe Christiania saa nær, at de, naar Statholderen dem befaler, kan, hver efter sin Tour, paatage sig forefaldende Delinqvent- og andre Sager, hvorudi Actores eller Forsvarer skal bestikkes (See Pl. 20 Oct. 1740); Og naar de bevilgede Commissions Sager befindes af den Beskaffenhed og ei af synderlig Vidtløftighed, at de jo ved den ordentlige Rettergang beqvemmeligen havde kundet afgiøres, særde les imod Bønder; saa bør den Tabende ei dømmes i større Bekostning, end for Underretten kunde. have medgaaet, om Sagen der var bleven paakiendt, alt efter I- 5 - 31. 14.) Paa det I-9-8 med Sikkerhed kan vorde efterlevet, maae ingen, uden for sig selv, fin Myndtling, Frende eller Hosbonde, i Følge 1 - 9 -14, enten paa Lander eller i Kiøbstæderne herefter tilstædes eller antages at gaae i Rette i Norge, med mindre de enten af Kongen ere beskikkede, eller og af Øvrigheden, enhver i sit Stift, Amt eller Bye, dertil forordnede; og Fr. om Justitien &c. i Norge 14 §. S og skal enhver Procurator, som for Over Gofretten 19 Aug. comparerer, eller herefter derom vil giøre Ansøgning, forsyne sig med Statholderens og andre Vedkommendes Paategning, at efter foregaaende Examen deraf fan sees, om hans Tieneste giores fornøden, og om han er duelig og beqvem til Procurator Embede, paa det man altid om deres Capacite, skikkelige Forhold, gode Navn og Rygte, samt redelige Opførsel kan være forsikkret; Men om en Bonde eller andre enfoldige Mænd af Øvrigheden begiere en i Tinglavet bekiendt oprigtig og boesadt Mand til at tale for sig i nogen Sag, som for Netterne skal udføres, og samme Person ikke staaer i nogen virkelig Tieneste hos samme Steds Foged eller Sorenskriver; Da, naar det er Øvrigheden bekiendt, at han for billi gere Betaling efter Parternes Vilkaar bliver at erholde, og kan betiene dem; saa maae det i den Henseende af Øvrigheden bevilges, og ellers ikke; helst siden alle Pioz curatores sal staae Parterne til Ansvar, om nogen Forsømmelse, ulovlig Udflugt, Forseelse, Uendelighet eg Vidtløftighed, Parterne til Skade, ufornøden Bekostning eller Sinkelse i deres Nets Tremme ved deres Procedur i nogen Sag skulde befindes, hvorpaa Dommerne under samme Sag, tilligemed ved Dom i Sagen, isnt ei derfor er stevnt, skalkiende, naar derpaa af den lidende Part eller hans Fuldmægtig vorder sat i Rette i den paa gieldende Procurators eller hans Fuldmægtigs Nærværelse for Retten; Saa maae og Procuratorerne, naar de selv have Forfald, fremsende deres Fuldmægtiger for Under- og Over Netterne (Over Hosretten undtagen, hvor de selv skal sistere sig. See Instrux 14 Jan. 1778. 11 09 30 §); dog at de i hver Sag forsyne dem med fuldmagt for Under Retten paa 6 ẞs, og for de Wetter, som ere lige med Laugtinget, paa 12 ss Papiir, med den Forpligt, at de ville være ansvarlige for Fuldmægtigens Pro Fr. om Justitien &c. i Norge 14-15 §. 19 Aug. Procedur i den Sag. 15.) Og da adskillige og mere, end formsdent er, af de saa kaldede Vinkel Skrivere og Beide Procuratorer paa Landet befindes, der ikke af Øvrigheden efter Loven ere forordnede eller have Kgl. Tilladelse til at gaae i Rette; Saa sal disse hermed aldeles være afskaffede, saa at ingen herefter for andre maae gaae i dette, uden i de i foregaaende Punct tilladte Tilfælde; Derimod sal Magistraten efter hver Kiøbsteds Størrelse og Beskaffenhed anordne 1, 2 og i det høieste 3 fornuftige, oprigtige og i Loven kyndige Mænd (dog i Christiania og Bergen flere, om det behøves, men ellers ikke), som kan paa Anmodning tiene got Folk ved Byetin gene i de der forefaldende Sager, samt skrive Suppliqver for dem, der opholde sig under enhver Kiøbsteds Juris diction; Hvilke Suppliqver eller Memorialer, enten de til Kongen eller nogen af Ham beskikket Øvrighed indrettes, Concipisten tilligemed Klageren skal underskrive, og om han nogen Memorial forfatter, uden den tilligemed 'at underskrive, da, efter Rescr. til Statholderen i Norge 14 Sept. 1722 at straffes 1ste Gang paa Vand og Brød i3 Uger, og 2den Gang at være ugild til at betiene nogen Bestilling eller at staae i Nette imod nogen (Noiere bestemt ved Fr. 7 Sept. 1736 og der anførte Anordnin ger); Hvilke saaledes beskikkede Under Rets Procura tores skal nyde i Kiøbstæderne for hver Memorial til Kons gen, Collegierne eller anden Øvrighed, 24 ß (lige imod det stemplede Papiir, slige Memorialer bør skrives paa efter Fr. 23 Jan. 1719; See Stempletpapiirs Fr. 27 Nov. 1775. 8 §), men for Stevninger, Indlæg og ans det, de concipere og reenskrive, paa et heelt Ark Papiir 32 B, og paa Ark 16 ß, samt for hver Gang de for nogen i Rette staae og seare, 32 B. Men vil nogen med dem accordere om en Sag til Doms at udføre i alt for Under Retten, da maae derfore, samt for hvis i Sa gen Fr. om Justitien &c. i Norge 15-16 §. - gen skrives, ei hoiere tages, end fra 1 til 4 Ndfr, ligesom 19 Aug. Sagen er vidtløftig til; Hvorimod de ved Sagernes Drift forholde sig stricte efter 14 §. Men for Over: Retterne skal de, som nogen Procurator vil bruge, betiene sig af denr, som enten af Kongen dertil ere beskikkede, eller af Øvrigheden forordnede, hvilke skal være tiltænkte i hver Sag at indlægge en reen special Regning over alle i Sa gen anvendte Omkostninger, hvorved og Salariummet anføres, samt hvad de i Penge eller Varer herpaa have oppebaaret; Hvilken Regning da Over: Retterne skal stionne og fiende paa; hvor da Procuratoren sin Appel ved Sagens videre Drift og ellers bliver uformeent, naar han med slig Dommerens Kiendelse ei er fornøiet; Jligemaade naar nogen enten af Kongen eller Øvrigheden an ordnet Procurator forlanges til Aasteds Sager at udfø re, eller for noget Siemting at gaae i Kette i nogen Sag, da nyder han frie Befordringskab af den Part, som ham forlanger, til og fra Tingstedet, foruden sit Salarium saaledes, som meldt er. (See Sportel Negl. 11 Jun. 1788. XI 2ffd.). 16.) Paa Landet skal Amtmandene i hvert Fogderie anordne 2 eller flere, om det er fornødent, bekiendte boesatte og skrivkyndige Mænd, sont ved Suppliqvers eller andre Memorialers Indretning kan hielpe Almuen, naar Sorenskriveren ikke boer dem saa. nær, eller han i sit Embede er henreist, og de klagende sig ei for en eller anden Aarsags Skyld af ham hertil vil betiene, og det for halv Betaling imod hvis i 15§ Suppliqve Skriverne i Kiøbstæderne er tillagt (*); Afhvilke saaledes i ethvert District beskikkede Mænd, 2lmuen, naar de ei vil bruge Sorenskriveren eller og ikke selv deres Anliggende i Pennen kan forfatte, skal betiene sig, og ei af nogen anden; Hvorimod disse Suppliqve: Skrivere, saa: (*) Cfr. C. Br. 24 Jan. og 28 Aug. 1784. See Regt. 11 Jun. 1788. I. 16 §. Fr. om Justitien &c. i Norge 16-17 §. 19 Aug. saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, skal forfatte og med: underskrive Suppliquen i semmelig Stil, og Sagen, som den er i sig selv, andrage, uden nogen med nærgaa ende eller ærerørige Expressioner at angribe, saafremt de ei for slig utilbørlig Skrivemaade og personlig Angribelse samt viensynlige Beskyldninger og Usandfærdigheder eller urigtige Andragende vil være samme Straf under kastede, som Hovedmændene, og lide paa deres re efter Sagens Omstændigheder, naar Øvrigheden paa Justitiens Vegne dem derfor vil lade tiltale, eller og den Paagieldende det under Lov og Dom paaanker, hvilket under Hoved: Sagens lovlige Drift skal paakiendes, enten det er Concipistens Forum eller ei. (Noiere bestemt ved Fr. 28 Dec. 1792). 17.) Ingen Dommer maae enten selv eller ved Fuldmægtig concipere eller forfatte Stevninger og Indlægge i de Sager, som for ham indstevnes og han selv skal kiende og dømme udi, under 50 Rdlrs Straf til næste Hospital 1ste Gang, 2den Gg dobbelt, 3die Gg at have sit Embede forbrudt; Antager han sig begge parternes Sag og skriver Stev ninger og Indlægge for dem begge, skal han uden al Naade miste sin Bestilling og desuden være General: Fi scalens Tiltale undergiven til Straf paa Ære og Boeslod; Saa maae ei heller nogen Foged eller hans Fuldmægtig sig dertil lade bruge, uden det skeer paa Kongens eller Justitiens Vegne, hvortil han af Øvrigheden skal være be falet, eller og det ham selv eller hans Embede vedkommer, for ikke at ansees, som han den gemeene Mand til Trette og Uenighed skulde ophidse; langt mindre maae Fogden antage sig nogen af Parternes Sag, og den enten di recte eller indirecte for Retten udføre eller udføre lade, veilede og forsvare den enten under Forevending at vi Eenfoldige eller af anden Aarsag, saafremt han ikke der for vil ansees og straffes, iste Gang han derudi skyldig Gefins Fr. om Justitien c. i Norge 17:18 §. befindes, med 30 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang 19 Aug. tiltales af General Fiscalen og straffes paa hans Embede; Men hvis nogen af den gemeene Mand paa Landet ikke selv har Forstand til at anlægge og udføre deres Sager for Netterne, kan de dertil antage een af de anordnede Procuratores, om de dertil have Vilkaar og Leilighed, hvis ikke, da giøre de Ansögning om een af de beskikkede Procuratores hos Øvrigheden, som efter Sagens Beskaffenhed og Reqvirentens bekiendte og beviislige slette Tilstand anordner ham uden Betaling Sagen at udføre, eller og om en paa Landet i samme Tinglaug boesadt ærlig og lovkyndig Mand, som den Sag for dem ved Retten uden Betaling kan udføre; Men naar Sagen vindes eller og ved Dommen Omkostninger naaes, nyde de deraf billig Betaling. 18.) Da de paa Landet forrettede Skif te Breve paa de fleste Steder ikke ere læste til Laugtinget efter Fr. 10 Sept. 1701, decls fordi det er besværligt og usikkert at faae samme til Laugmændene overalt befor drede, deels og for den Bekostning, som derved maatte være for Almuen, naar Laugmændene efter Loven, som for andre Breve at læse og tinglyse, skulde belønnes; Saa skal alle de Skiftebreve, som paa Landet forefalde, hvorved noget Odelsgods, Jordegods eller Aasæde nogen vorder udlagt enten som Arv eller for Gield, saavidt Skiftebres vene derom handle, samt hvad Godset er udlagt for, af hvert Steds Sorenskriver i Ting-Protocollen extraheres, læses og paaskrives til næste eller andet ordentlige Sageting, som efter Loven holdes, efterat disse Skiftebreve ere sluttede, og det under 10 Rdlrs Straf til Børnehus set i det Stift, som han boer; Men det Skiftebrev, hvor intet fast Jordegods eller Aasæde er udlagt, indføres som sædvanlig i Original Skifte Protocollen, og læses ikke til Tinge; For hvilke Skiftebreve at extrahere, indføre og læse, Sorenskriveren nyder 4 Me Danske og ei III Deel. videre, 97 Fr. om Justitien c. i Norge 18-19 §. 19 Aug. videre, som ham forlods iblant Skiftets andre Omkostninger i Stervboet gotgiores; hvorefter han strap be fordrer Skiftebrevene til vedkommende Arvinger; Men de Skiftebreve, som forrettes efter dem, hvor nogen frie Sædegaard eller Gods enten som Pant, i Gield eller som Arv er udlagt, skal til næste eller andet Laugting, Hvorunder Godset er beliggende, efterat Skiftebrevene ere beskrevne, læses og paaskrives, og ligeledes extractviis deraf i Laugtings Bogen indføres, hvori Godset bestaaer, til hvem det er udlagt, med hvad Condition og for hvad Priis, imod Betaling efter I -2312, hvilket ligeledes forlods af Boets Midler udlægges af Stifte Forvalterne; hvorefter disse Skiftebreve Vedkom mende igien tilstilles. Bliver og nogen ved Indførsel eller Udlægs: Forretninger nogen Sædegaard, Odelsgods og Aasæde eller andet Jordegods udlagt, skal slige Forretninger, som ved Laugmændene eller Commissarier i deres Sted forrettes, læses og paaskrives tilLaugtinget; men til Stemtinget, naar det er Udlægs- Forretninger, som af Fogden ere skeete, og det til næste eller andet Ting efterat lige Forretninger ere fuldførte; alt paa den Maade og imod lige Betaling, som ovenmeldt, og det under 10 Rdlrs Straf for den, som Udlæg giort haver, om han det forsømmer; hvorimod den Betaling, som Rettens Betientere for slig Tillysning er bevilget, stal betales af (*) Debitor, naar Execution skeer; paa det der i Fremtiden, naar Dispute forefalder enten om Odels Løsning, eller om sligt Gods funde være forpantet, siden det var udlagt, kan haves Oplysning for enhver, som det behøver; Og om deslige Indferseler eller Udlægs: Forret ninger for nogen Over: Ret forandres, skal den endelige Doms Sentence, som derom falder, ligeledes til 19.) Alle Rettens- Tinge læses og paaskrives. Be= (*) Af, er i Samt. af Frr. ved en Trykfeil udeladt. Fr. om Justitien c. i Norge 19 §. Betientere, som til Skifter at forvalte ere berettigede, 19 Aug. skal herefter saavel i Kiøbstæderne som paa Landet holde sig I-23-27 (*) efterrettelig og derefter ikke tage eller fordre mere i Skifte Salario, end Rdlr af hver Hundrede, som Boets beholdne Midler blive, naar al Gield samt Skiftets Bekostning er fradragen, indtil 10000 Rdlr, men ei derover, i hvor høit Stervboets bes Holdne Midler end kunde beløbe, foruden den Skriverløn, som Loven bevilger; Hvorimod Skifteforvalterne eller Skifteskriverne skal forfatte Skifte:Brevene fuldskrevne, ligesom og ved andre Acters Udstædelse bør skee, med 26 Linier paa hver Side, og uden nogen ufornøden Margen og Bredde paa Papiret at giere, saafremt de ikke vil staae til Ansvar og straffes af Overdommeren, under Hvem slige Forretninger staae, naar derpaa ankes (See Pl. 9 Apr. 1783); Og da det ved Skifters Hol delse, især paa Landet hos den gemeene Bonde Stand, ofte befindes, at Stervboets beholdne Midler ikke beløbe sig til noget, hvoraf Sorenskriverne kan regne deres Saz larium, saa tillades (paa det de ikke for deres Reiser, Fortæring og Umage ved slige Skifter skal være aldeles ubelønnede), at der overalt paa saadanne Skifter mane tages pro Salario 32 ß, foruden deres Skriverløn efter Loven, og ei videre at fordre eller tage, under hvad Skin det end maatte være, enten for Skifteforvalterne, deres Tienere, eller som Betaling for Arve-Tomptens Huse at besigtige, hvilket skal skee af de 2de Mænd, som Sorenskriveren haver med sig til Vurderings Mænd paa Skifterne, alt under deres Bestillings Fortabelse; Saa skal og Sorenskriverne tage imod det udlæg, som kan falde in Natura paa Stifterne for deres Salario, naar ingen rede Penge befindes i Boet, eller naar Arvingerne ikke M 2 vil (*) I Saml. af Frr. faaer ved en Tryffeil: 1 Bogs 23 Cap. 25 Art. Fr. om Justitien c. i Norge 19:21 §. 19 Aug. vil eller kan indlose Udlægget 14 Dage efter at det er dem tilbuden; ligemaade maae Rettens Betiente i Norge nyde det samme Salarium i Fallit: og Arveløs: Boe, som Fr. 19 Jan. 1692 har tilladt Rettens Betiente i Danmark, og det paa den Maade, som Fr. paabyder. (See Sportel Negl. 11 Jun. 1788. 1. 23:32, V. 12, VII, 6). 20.) Da N. Lov ikke (*) tydelig foreskriver hvad Byefogderne eller Fogderne paa Landet enten for Arrest Forretninger, Udlægs Forretninger eller de dertil udfordrede Reisers Bekostning samt Beskrivelse maae nyde; Saa skal, for al Misbrug derved at hemme, dermed herefter forholdes saaledes: At for en Arrest: eller Segvestrations: Forretning, som af Byefogderne i Kiøbstæderne eller Fogderne paa Landet, enhver i sit District, giores paa nogens Person eller Gods, maae de nyde til Salarium for Umagen, Reisen og Forretningens Be skrivelse til Reqvirenten, naar det skeer hos dem, som ere i Rangen, 6 Rdlr, men hos andre Uprivilegerede kun 4 Rdlr, hvilke Forretninger gives beskrevne paa et Ark 24 B6 stemplet Papiir til hvem af Parterne, som det forlanger (**); Dog skal den, hvis Person eller Gods bliver arresteret, ikkun betale Skriverløn ligesom for en Byetings Dom i Kiøbstæderne og for en Hiemtings-Dom paa Landet, naar han Gienpart særdeles forlanger, og 21.) Uds ei videre, i hvor vidtløftig den end er. lægs forretninger hos de Uprivilegerede frives (†) paa Dommen (See Fr. 27 Nov. 1775. I §) paa Erecutions Stedet, og extraderes den, som fyldestgiør, Dom men, eller naar dertil Udlæg er giort; Men om Dom men efter Loven flere eller andet betreffer, saa at den derfor ikke kan overleveres den Paagieldende (hvorom Eres cutor (*) Samt. af Frr. er det Ord: ikke, ved en Trykfeil uceladt. (**) Cfr. Canc, Br. 6 Jan. 1787 og 5 Jul. 1788. (t) Saml af Frr. staaer ved en Trykfeil: skrive. Fr. om Justitien 2c, i Norge 21-22 §. - cutor forsvarlig bør at sfionne), da skal en Gienpart paa 19 Aug, 24 B6 stemplet Papiir under Executors Haand ham meddeles, i hvilket Tilfælde Gienparten forundes Vedkommende for 6 ß Arket i Skriverlen, hvoriblant Dommens Sentents, hvorefter Erecutionen er skeet, indføres, som af Sagsøgeren skal paaskrives til et Beviis, at samme Dom er efterlevet; Og nyder da Byefogden i Kiøbstæ derne for sin Umage ved Indførseler hos dem, som ere 1 Rangen, for hver Dag han virkelig er i den Forret ning, I Rdlr, og det i 3 Dage, om det saa længe varer, saavelsom for Forretningens Beskrivelse, ligesom for en Raadstue Dom efter Loven, og ei videre; Men naar Udlæg skeer hos Borgere og andre Uprivilegerede efter Dom, da nyder han ei mere for sin Forretning og Umage, end daglig 40 ß, og det i 3 Dage, om Forretningen saa længe varer, og ellers for Beskrivelsen halv saa meget som for en Raadstue Dom efter Loven, som i Udlægs- Forretningen skal specificeres; Samme Skriverløn bør han og nyde af Vederparten, naar Gienpart af Forret ningen til Paaanke for Over-Retten forlanges (*). 22.) De Indførsels: Forretninger, som skee paa Landet hos de Privilegerede enten af Laugmændene selv eller de i deres Sted udmeldte Commissarier, skal særdeles gives beskrevne til Sagsøgeren paa den Sort Stempletpapiir, som Fr. 23 Jan. 1719 befaler (See Stempletpapiirs Fr. 27 Nov. 1775. I §), og ligesom for en Laugtings- Dom betales Skriver: og Forseglings-Penge, og ei videre; men Gienpart deraf, naar nogen anden den forlanger, ikkun at være paa 3 Ark, hvert Ark Nelr; Saa nyder og Laugmanden eller de begge, som i hans Sted Indførse len forrette, hver Dag fra de reise fra deres Huus til Stedet, hvor Executionen keer, 3 Rdlr; dog at ei flere Dage paa Neisen tilbringes, end den korteste Vet N3 (*) Cfr. R. 18 Febr. 1763. noms Fr. om Justitien zc. i Norge 22-24 §. 19 Aug. uomgiængelig udkræver; Men naar de Forretningen virfeligen antræde, da Iste Dag 6 Ridle, 2den 5 Rdlr, og 3die Dag 4 Rdlr, og saa intet videre, om Forretningen end varer fiere Dage. Paa Hiemreisen nyde de ikke nogen Diet eller Dag: Penge, men ikkun frie Feringskab paa 4 Heste frem og tilbage og, hvor Veien falder til Wands, da Flytning til Fornødenhed efter Veiens Leilighed; Men til Sees og særdeles Nordenfields forskaffes dem en Otterings: Baad med 4 eller 5 Roer Karle. Ellers forholdes ved Indførsels Forretninger i alt efter Fr. 24 febr. 1708. 8, 9 og 10 §. Fogderne, som ved flige Indførsels: Forretninger efter Loven skal være tilstede, nyde for hver Dag de reise til Stedet, for Besværing og Fortæring, 4 Mk danske, og for hver af de 3 Dage, som samme Forretning varer, I Rdlr og ei videre, foruden Skyds paa en Hest frem og tilbage. (Cfr. Sportel Regl. 11 Jun. 1788. II. 13 §). 23.) Naar Ud: Iægs Forretninger see efter Domme hos den gemeene Bondestand, som Fogden med Mænd alene forretter, da nyder han ikkun for sin Fortæring, Umage, Skyds og Forretningens Beskrivelse, i alt 3 Ort og ei videre, med Hvad Navn nævnes kan; Men hos Uprivilegerede, som Embedsmænd eller og Proprietairer, nyder han desuden for Forretningens Beskrivelse halvt saa meget, som for en Under Rets Dom paa Landet; Ellers forholdes hermed i alt efter den citerede Frs allegerede Art. Desuden. tillægges Vurderingsmændene for deres Meie, hvad Loven dem bevilger, som alt i Forretningen skal specificeres.

24.) For Udmeldelse til Vurderingsmænd paa hvert Skifte paa Landet nyder Fogden 16 ß og ei videre, ligesaa 16 ß, naar nogen til Besigtelses-Mænd af ham forlanges anordnet; Men til Bestikkelses- eller Stevne Vidner maae hver Mand bruge hvilken Boefadt han godvillig kan formaae; Og naar det ei kan skee, skal Fr. om Justitien c. i Norge 24-25 s. - skal Fogden eller Lensmanden uden Betaling udmelde 2de 19 Aug. Mænd, der for billig Betaling forkynde Bestikkelsen eller (*) Stevnemaalet for Vedkommende; For Udmeldel se til Laug Ret eller for at udnævne de Mænd, han selv tager med sig ved Arrest: eller Udlægs: Forretnin ger hos Bondestanden, nyder han ligeledes intet; men hos andre Proprietairer eller Embedsmænd uden for Mangen nyder han for disse Mænds udnævnelse 16 ß, vg ei derover. Saa bor og Byefogderne nyde i Kiøbstæderne for Udmældelse til Vurderings: Mænd paa Skifter, og til Besigtelses: Forretninger, 2 Mk danske; Og som Byefogderne i Kiøbstaderne og Fogderne paa Landet ei nyde noget for Mænds Anordning til Udlæg hos Borgere, Strandsiddere eller Bønder; saa skal dem derimod (†), naar Mænd til Indførseler hos de Privilegerede eller de Proprietairer, som eie noget Manufactur, Saug- eller andet Brug, udnævnes, for saadan Umage tillægges ved hver Forretning Rdlr, og ei videre (**). 25.) Stient Sorenskriverne paa Landet tilkommer at forrette de der forefaldende Skifter, skal dog hvert Steds Amts mand lade sig af Sorenskriverne give tilforladelig Underretning om Værgerne, som sættes for de Umyndige paa Skifterne, om de ere vederhaftige og beqvemme, samt aarlig paa Tingene examinere, om Sorenskriverne efter Loven have kaldet Værgerne til Rigtighed, og on Børne- Midlerne sikkert ere udsatte, og at derfore findes vedbørlig Rigtighed, og Amtmanden saaledes have neie Indseende, til de Umyndiges Sikkerhed og Beste, med Soren- Frivernes Forhold ved Skifterne og Værgemaalet (††); Dog 94 (*) Samf. af Grr. staaer ved en Trykfeil: efter. (†) I Samt. af Frr. faaer ved en Trykfeil: Saa fat de derimod have. (**) Cfr. Rescr. 23 Mart. 1736, 20 Febr. 1767 09 C. Br. 11 Febr. 1786. (tt) Cfr. Rescr. 9 Dec. 1773, 25 Jul. 1788, 2 Mart. 1790 og Canc. Br. 15 Oct. 1791, Fr. om Justitien &c. i Norge 25 §. 19 Aug. Dog maae Amtmændene eller Sorenskriverne ei under noget Skin selv sætte sig til Værge eller tage de Umyndiges Midler til sig, men mere see derhen, at de hos gode Værger eller imod Pant udsættes paa Rente, og, om det ei kan skee, da opbydes til Tinge efter Loven; Hvorfore Sorenskriverne inden 14 Dage efter Skifternes Slutning, hvor det med Posten kan skee eller og med første Leilighed, skal være tiltænkt at give Amtmandene tilkiende, hvad hver Umyndig er tilfalden i Arv, enten det er Gods eller Penge, og hvem der er sat til eller derfore er nærmest til at værge eller have Børnemidlerne i Hænde; hvorover hvert Steds Amtmand skal holde en Protocol, som bliver ved Amtet Successori til Underretning (Men for de Arvemidler, som falde ved Skifter, der efter Fr. 14 Jul. 1730 forrettes af Militaire, tilkommer det enhver Regiments: Chef at anordne Værger); Ligesom og enhver Amtmand tillades, at indfordre de Skifte: Protocoller, som i hans Amt (de Militaire undtagne) blive holdte, og dem hos sig i god Forvaring, under Embedes Forliis, at lade forblive. Og naar slige Skifte Protocoller ere fuldskrevne, skal Amtmændene authorisere andre i deres Sted; til hvilken Ende Soren skriverne skal tilkiendegive Amtmanden, naar de gamle Skifte Protocoller næsten ere fuldskrevne, paa det han kan have en nye færdig, strax imod den gamle at udverle, med et Ark stemplet Papiir, for og bag, til 1 Rdlr, som Sorenskriveren skal bekoste; Hvilke Skifte Protocoller tilligemed Amtmændenes øvrige Protocoller forblive hos dem under god og sikker Forvaring; Og skal Amtmændene hvert pe Aar indsende til Statholderen eller høieste civile Øvrighed i Landet en Specification under deres Haand, over hvad Protocoller til dem samme Aar ere sluttede eller indleverede og nye igien indrettede; Hvor ingen Protocoller indkomme eller sluttes, forklare de Fr. em Justitien 1c. i Norge 25 §. - de dog under deres Haand, ingen Protecoller samme Mar 19 Aug. at være sluttede eller til dem indkomne; hvilke Specifi cationer Statholderen ved Archivarius seer i Archivet giemte, paa det Kongen altid berom kan have den fornødne Efterretning; Og skal Archivarius paasee, at disse Specificationer i rette Tider indkomme, og i Archivet henlægges; Langmændenes Protocoller, naar de ere fuldskrevne, forvares hos Stiftbefalingsmændene, som det for Statholderen eller høieste Øvrighed i Landet skal anmælde, ligesom om Skifte Protocoller er meldet. Von. Wegen d. Kern-Ausschreibung in Schles: 16 Sept. wig, Holstein u. Pinneberg f. 1736. P. 71. Forbud paa alle Slags fremmede Korn: Varers 16 Sept. Indførsel i Danmark, samt Søndenfields i Norge (Christiansand alene undtagen. Ophævet ved Fr. 27 Oct. 1741). P. 73. Fr. Om Korn Statten i Danmark for 1736. 16 Sept. P. 74. Fr. Ant. Havnenes Istandsættelse i 16 Sept. Corge, og de derved beskikkede Havnefogders Forretning, samt fornødne Jern Ringes Indsættelse paa beharige Steder til Skibenes Forteining og Fastgiørelse; (til de Trafiqverendes Nytte og Svefartens Sikkerhed og Befordring *). Cancel, p. 82. 1 Cap.) Om Havnene. 1.) I hver Kiøbsted skal være en Havnes Commission bestaaende af a.) Stedets Magistrat eller Byefoged, hvor ingen Magistrat er. b.) Lots Capitainen og c.) den i 11 § ommeldte Borgermand; og saasnart denne Anordning er publiceret, skal samme Commission eftersee Havnen for Byen, samt alle Pladser og Udhavne, som sortere under samme Bye eller Toldboed, og derover forfatte en ordentlig Forret ning, M5 (*) Cfr. Rescr. 17 Mart. 1741 og 4 Vov. 1747. Fr. ang. Havnene i Norge 1 Cap. 1-2 §. 16 Sept, ning, i hvad Tilstand Havnen da befindes, samt nøie undersøge, om nogen Forbygninger af Bolværker eller i andre Maader allerede ere opsatte til Havnens Skade, og det strax med alle sine Omstændigheder og Sagens Be Skaffenhed for Statholderen tilkiendegive, som da herudi gier den fornødne Foranstaltning og med Over Admira litetet derom corresponderer, om fornødent giøres, eller derover indhenter Kgl. Resolution, om Tingen er af den Vigtighed, alt efter Sagens Omstændigheder; Hvis de ved den begyndte Havne: Forretning finde noget at proponere til Havnens Conservation, skal de ligesaa angive det med deres Forklaring derom, og hvori saadant egentlig bestaaer; Og skal de Committerede til denne Havnes Commissions Foretagelse have Magt for Havne: Commissionen at indkalde, hvem de finde nodig, Fremmed eller Giest, efter Aftens Varsel, under 10 Rdlrs Straf for hver Gang de uden lovlig Forfald udeblive; Og de, som saaledes indkaldes, skal under samme Straf giøre Forklaring paa de Poster, dem af Havne Commissionen blive tilspurgte Havnen angaaende; Og bør tillige Havnefogden under samme Straf give Havne - Commissionen al den Oplysning om Havnens Tilstand, som ham er befiendt. Magistraten i Byen, og Byefogden i de an dre Kiøbstæder, stal, naar Lots: Capitainen paa hans Omreise i Districtet finder det nødvendigt til Havnens Conservation, samles med de øvrige af Commissionen for conjunctim at overlægge, hvad de finde tienligt til Havnenes Vedligeholdelse, hvori ingen Hinder eller Ophold maae fee, under de Forsømmeliges Ansvar. Lots Capitainerne Sonden og Nordenfields skal tillige have Inspection over Havnene og Havnefogderne, hver i sit District; saa skal og paa ethvert Sted, hvor Toldboder ere, herefter altid være en gavnefoged, som af Stedets Magistrat og Lots: Capitainen gives behørig 2.) InFr. ang. Havnene i Norge 1 Cap. 2-3 §. Instruction om hans Forretning og forhold efter denne 16 Sept. Fr. og ethvert Steds Situation, Omstændigheder og Beskaffenhed, som han, under Cassation eller anden vilfaarlig Straf efter Sagens Befindende, stricte skal holde sig efterretlig; Og naar nogen Havnefoged herefter enten ved Deden eller paa anden Maade afgaaer, skal Magi straten, saa tit nogen saadan Vacance indfalder, strap give Lots Capitainen det tilkiende, som da til Magistra ten giør Forslag paa den der værende Oldermand for Lotserne eller anden paa Stedet boende Person, som han eragter beqvem, hvilken Magistraten og Lots Capitainen til Havnefoged beskikker og instruerer, som før er meldt. 3.) Havnefogden skal paa det Sted, som af Havne-Commissionen til Baglastens Udkastelse anvises, paa sin egen Bekostning oprette og stedse vedligeholde de fornødne Bags last Mærker til Efterretning for de Seilende, som ingen andensteds i Havnen eller Indløbet deres Baglast maae udkaste, hvormed Havnefogden skal have noie Indseende (*); Forseer sig nogen af de Seilende herimod, og det ham lovlig overbevises, bode 1ste Gang 10 Nidir, 2den Gang 20 Rdlr, og skeer det tiere, da hver Gang ligeledes 20 Rdlr, samt desuden straffes med Fængsel paa Kroppen efter Dommerens Kiendelse; Saa skal og den Skyldige hver Gang foruden Bøderne betale Processens Omkostninger til Havnefogden, som skal efter denne Frs II Cap. 6 § tiltale den Paagieldende og over ham hænde Dom; Havnefogden skal og tilsee, at den ene Skipper ikke er den anden til hinder og Fortrængsel ved Ind- og Udhaling til og fra Bryggerne, samt ved Losning eller i andre Maader. Og den, som forsætligviis i saa Maade tilføier en anden Hinder eller Skade, stal erstatte Skaden efter uvillige Mænds Sigende og bede iste Gang 2 Rdlr, aden Gang dobbelt, og om oftere forsæt = (*) Cfr. R. 13 Jan. 1792. Fr. ang. Havnene i Norge I Cap. 3-5§. 16 Sept. fetligsits scer, da straffes paa sine Voldsbøder. 4.) Angen maae fimoge Tobak eller bruge Lys om Nattetide, langt mindre lægge Ild til mad at faage eller Beeg og Tiære at syde paa noget Skib, saa længe det lig ger i Havn saa nær ved Bryggerne, at deraf nogen Farlighed ved Ildsvaade kan befrygtes; Handler nogen Skipper eller hans Folk herimod, stient ingen Skade deraf er kommet, skal han Iste Sang bode 10 didir, 2den Gang 20 Rdlr, og 3die Gang arbeide i nærmeste Fæstning et Aar; Men Seer Skade derover, skal han foruden Boderne erstatte al den Skade, som bevises at være skeet, og Skib og Gods derfor uden nogen Indvending hæfte, samt den Forseelsen har begaaet, om det er første Gang, arbeide i nærmeste Fæstning 3 Aar, og om Skaden er større, end den af Skib og Godses Beløb og den Skyldiges øvrige Formue fan erstattes, da at arbeide udi Jern i nærmeste Fæstning indtil det Nesterende, ved 6 ßs Affortning for hver Dag han arbeider, er liqvideret og aftient. Paa lige Maade forholdes, om nogen ved Digten eller Kielhaling lægger Ild an eller kaager Beeg og Tiere paa anden plads, end de dertil udviiste. I øvrigt skal enhver Skipper og Seefarende, den Stund han ligger i Havn ved nogen Kiøbsted, holde sig samme Byes Politie og Brand: Ordninger, saavidt ham vedkommer, i alle Maader efterrettelig, under den Straf, som deri er dicteret, for saavidt ikke i denne Fr. er mentioneret (*). 5.) Havnefogden skal have neie Indseende, at af intet Fartsi ved Fortømring, Kielhaling eller i andre Maader, gammelt Træeværk eller anden Ureens lighed udkastes ved Brygger eller i Havnene, hvor der er saa grimmdt, at det nogen skadelig Opfyldning kan foraarsage, ei heller i Gaardene eller Vaagen, hvor Fartøier pleie at ligge; men Vedkommende skal føre saadant (*) Cfr. Rescr. 2 Jul. 1784. fra Fr. ang. Havnene i Norge 1 Cap. 5-7 §. fra deres Skibe til det af Magistraten anviste Sted, 16 Sept. der skal være saa nær Byerne eller ladestederne, sem mueligt er; Paa samme Sted skal og til Efterretning opsættes een eller flere Baglaste Skuffer, hvilke Havnefogden bekoster; Caa maae og ingen ved Bryggerne i Vandet udkaste eller om Vinteren paa Jisen udføre af deres Huse enten Sand, Gruus eller anden Ureenlighed, hvorved Havnen kan opfyldes, alt under 4 Rdlrs Straf hver Gang. 6.) Naar et Skib ikke kan seile tomt fra Baglastpladsen til det Sted, hvor det skal indtage Lad ning, men mane beholde endeel af sin Baglast inde, maae Skipperen ei udkaste saadan Baglast, hvor Skibet indtager Ladning, men han skal uden nogen Indvending og under 4 Rdlrs Straf lade samme ved sine egne Folk og Baade eller paa egen Bekostning henføre til det Sted, som dertil anvises, eller udkaste den i Volværker eller Brygge: Rar, hvor saadan Leilighed findes; Hvilke Bolværker og Brygge Kar skal være saa tette og stærke, at Strømmen ikke til Havnens Opfyldning og Fordærvelse kan udtage den deri kastede Baglast; Saa skal og imellem Fartøierne og Bryggerne hænges et Seil eller en Presenning, som Skipperen anskaffer, paa det intet af den udkastede Baglast skal spildes i Vandet Havnen til Skade, med hvilket alt Havnefogden skal have noie Indseende. 7.) Saasnart en Lots har indlotset et Skib til en Bye eller Ladeplads, skal han ankre med Skibet uden for, eller lige ud for Baglast: Mærket saa ledes, at det ene Skib, om flere ankomme, ikke ligger det andet i Veien eller til Forhindring. Og naar Ski bet er fortviet, anmelder han dets Ankomst for Commandanten paa Fæstningen, hvor nogen er, samt for Lots Oldermanden og Havnefogden, og tillige forklarer, hvad ham om Baglastens Udkastelse er vitterligt, hvoref ter Havnefogden iagttager, hvis ham i denne Fr. og hans Ins 1 Fr. ang. Havnene i Norge I Cap. 7-9 §. 16 Sept. Instruction er befalet. Findes nogen Lots heri forsøm. melig, skal han hver Gang betale 4 Rdlr, som Lots: Capitainen, naar det ham af Havnefogden med alle sine Omstændigheder bliver bekiendtgiort, efter Lots : Fr. 5 Mart. 1725. 13 § (See Fr. 19 Maj. 1763. 44 §) hos Lotsen lader udpante, og derefter levere til Magistra ten til uddeling efter denne Frs 15 §. Med Skippe rens samt Lotsernes Anmeldning paa Toldboden forbliver det fremdeles, som hidtil anordnet og sædvanligt været haver. 8.) Alle Skibe, der ere saaledes bygte og conditionerede, at de uden Baglast kan indseile til Ladepladserne, maae underveis ved Indseilingen uden for Landet eller paa Stor-Dybet i Fiorden, hvor Anker= Bund er, eller hvor det ikke kan beskadige Anker: Bunden eller Indløbet, deres Sand Baglast udkaste; Dog skal Lotsen have Indseende, at Indløbet eller Anker- Bunden ikke derved tager Skade, og derom i fornødent Fald advare Skipperen, samt anmelde det for Vedkommende efter 6 §, paa det al Skade betids kan forekom mes. 9.) Ingen maae herefter paa Udbavne ved Indseilingen, hvor Skibe gaae til Ankers, eller for Ladestederne eller paa Kgl. Strømme, hvor Anker: Bund er, udkaste nogen Steen: Baglast, men enhver Skipper skal kaste samme i Land eller paa det Sted, Havnefogden eller Oldermanden paa Udhavnene anviser, under 50 Rdlrs Straf 1ste Gang foruden Processens Om kostning, 2den Gang dobbelt, og skeer det oftere, da for hver Gang 200 Rdlr; Overseer og tier Havnefogden eller Oldermanden med nogen herudi, skal havne fogden ei alene uden al Naade have tabt sin Bestilling, men og paa egen Bekostning lade den udkastede Steens Baglast optage, hvor det er giørligt; Og om Olders manden eller Lotsen i saa Maade seer igiennem Fingre med nogen Skipper, eller det ikke behørig anmelder, Skal Fr. ang. Havnene i Norge I Cap. 9: 11 §. sal han miste sin Oldermands eller Lotsmands Plads, 16 Sept. og desuden arbeide paa næste Festning i Jern et Aar. 10.) Hvor Baglasten af Steen eller Sand til Canaler nes og Havnenes Forbedring, Kgl. Fæstninger, Byens publiqve Huse eller i andre Maader til Kongens eller Publici 17ytte behøves og forlanges, der skal Skippers ne, saavel fremmede som Kgl. Undersaatter, naar de til Stedet ankomme og derom advares, udkaste deres Bage last paa den Plads, dem dertil anvises. Dog skal det ikke komme dem til mindste Bekostning eller udgift, men de skal da assisteres fra Fæstningen eller Byen med fors nødne Folk og Baade af dem, som den indehavende Bags last begiere, saa de desformedelst i Reisen ei opholdes. 11.) Havnefogden tilligemed Oldermanden fer Lotserne, 2de Lotser og een Borgermand (som Magistra ten paa hvert Sted udnævner af dem, der have været Skipper eller faret til Eses, og hvilken derimod for alle andre Byens Bestillinger, saa længe han herved forbli ver, vorder befriet) stal een eller to Gange om Aaret paa beleilig Tid eftersee og oplodde saavel det Steds Havn, hvor havnefogden boer og er beskikket, som alle de Havne, der under samme Byes Toldsted sortere, og derover under samtlige deres Hænder forfatte en rigtig Forretning in Duplo, hvoraf den ene indgives til Magistraten, og den anden til Lots-Capitainen, som igien ved Narets Udgang indsender en Extract deraf til Stathol deren og Admiralitetet. I samme Forretning skal de og forklare, hvad til Havnens Conservation og Vedlige holdelse kan haves at erindre, paa det sligt videre med Magistraten og Lots Capitainen, som Havne: Commite terede, kan vorde overlagt, og de fornødne Anstalter derefter føiede; dog maae ingen betydelig Opgravning eller nye Indretning foretages, for Havne Commissionen derover først conjunctim med hverandre har confereret, efter Fr. ang. Havnene i Norge 1 Cap. 11 : 13 §. 16 Sept. efter neieste Overveiende en riftlig Forretning og Forflag derom forfattet og Statholderens Approbation der paa indhentet; Hvor Sæstning er, skal Commandanten ogsaa herover høres, om han noget i Henseende til Fæstningen og Fortificationen derved maatte have at erindre. Hvorfore og Vedkommende, som noget udi gavnen en ten paa deres eller Byens Grund vil foretage, eller no get Havnen til Præjudice af egen Myndighed allerede have foretaget, skal sig derom hos de Committerede for Hav ne Commissionen anmelde og derover afvarte deres De cision. 12.) Ingen Fremmede og Uvedkommen de maac fare om i havnen og ved Kiøbstæderne eller langs Landet, for at oplodde Dybet eller Grundene, eller nogen speciale Carter over Indløbene at.optage, med mindre de Kgl. Bevilling eller og Statholderens eller Admiralitetets Tilladelse dertil kan fremvise, hvorom de strap, før de med Arbeidet begynde, skal give Lots Capitainen behørig Communication; Handler nogen herimod, stal han strap anholdes og paa hans egen Bekostning til nær mere Øvrighed henføres, som efter Sagens Beskaffenhed, naar han ikke kan eller vil legitimere sig med Tilladelse, lader ham hæfte, og Sagen for høiere Øvrighed til nærmere Foranstaltning andrage. 13.) Naar Baglast Pladsen paa et Sted formedelst tilstrækkelige Aarsager behøver at forflyttes, skal havnefogden derefter rette sig, og paa det nye anordnede ted efter 3 6 paa egen Bekostning opsætte og vedligeholde Baglast Mærker, saaledes som Havne Commissionen det fornødent eragter. Ved Kiøbstæderne skal han og, hvor Grund i havnen findes, opsætte og istandholde Busker eller Riendetegn til de Seilendes Efterretning; og om Vrag eller andet skadeligt for Skibenes Anker Tove findes at ligge under Vandet, da derpaa ligeledes Kiendetegn opsætte, hvori mod han for saadan Bekostning, saavelsom for hans øv- rige Fr. ang. Havnene i Norge 1 C. 13 § 11 C. 1 §. rige Tieneste, kal nyde af alle Stibe, sem paa Toldbo: 16 Sept. den tage Told Seddel: Af et fib paa 100 Laster og derover 48 B, 50 til 100 Lefter 32 6, 24 til 5 Lofter 24 B, 12 til 24 Lefter 166, og af et paa 4 til 12 Leser, 12 ; Men af mindre Fartøier betales ham inter. vil ke Penge skal betales paa Toldboden til Tolderen, eller og Havnefogdens egen Qvittering derfor fremvises, for fipperen maae clareres. 14.) Overbevises havnefogs den at efterlade eller forsømme noget, af hvis han efter denne Fr. og hons Instrux bar forrette, stal han for hver Gang bode 20 Rdlr, til Angiveren, til Stedets Nat tige, og desuden, naar Forseelsen er forsætlig og af Betydenhed, have tabt sin Bestilling. 15.) Alle Boder, som efter denne Fr. forbrydes, skal Havnefogden, naar Forseelsen ikke ham selv paagielder, lovlig indtale og til Magistraten rigtig levere. Hvorefter de komme til lige Deling mellem ham, Angiveren og de Fattige, og naar han selv er Angiver, nyder han deraf foruden Processens Omkostning, sem de Skyldige af Dommeren hver Gang skal tilfindes at betale. Uddelingen til de Fattige sal ee of Magistraten i Bots Capitainens Overs værelse eengang om Navet, som de samtlig tienligst befin de, og skal ved hvert Aars Udgang Lots Cavirainen til Statholderen, og Magistraten til Stiftamtmanden, indsende en rigtig Beregning, under samtlig deres Hænder, over alle de i samme Aar i saa Maader indkomne Vader med Forklaring, naar og hvorledes de igien til Vedkommende ere udbetalte. II Cap.) Ang. Jern Ringenes Indsættelse. 1.) Overalt i Havnene Senden og Nordenfields mane Jern: Ringe paa fornodne Steder indsattes, dog at Stes det bliver Vedkommende af Lots - Capitainen uden Betaling, i Overværelse af den udnævnte Borgermand, Have nefogden, Oldermanden og 2de Lotser, anviist, samt III Deel. 0 faste Fr. ang. Havnene i Norge 11 Cap. 1-2 §. 16 Sept.fastfat, hvad Tykkelse Ningene skal have, neml. paa Udhavnene, hvor store Skibe indseile, skal Stilken i Berget være 5 til 6 Temmer i Fiirkant og Ningen i Proz portion derefter, paa det 1 à 4 eller flere Orlog- og andre store Skibe derved i fornødent Fald med paalidelig Sikkerhed kan fortgie; Men i indlukte havne kan Ringene være noget mindre efter hvert Steds Beskaffenhed. Dog skal Tykkelsen determineres, og med Stedet og øvrige Omstændigheder i en ordentlig Forretning, forfattet og underskrevet af Lots: Capitainen og de forommeldte Anordnede, navngives og indføres, hvoraf Lots Capitainen en rigtig og forklarlig Extract til Statholderen og Admiralitetet indsender. 2.) Eieren af Grunden paa det Land, Holm eller Skiær, hvor Ninge til de Seilendes Sikkerhed og Tieneste behøves, sal, saasnart han, efter Lots Capitainens Reqvisition til Magistraten i Kiebstæderne og Amtmændene paa Landet, vidnesfast derom vorder tilspurgt, declarere, om han de behøvede Ringe af den Tykkelse og Størrelse, som er befalet, paa sin egen Bekostning vil lade forfærdige og indsætte, imod at nyde den Afgift, som 3 § tillader; hvilken Herlighed siden stedse skal følge ham og hans Arvinger til evindelig Arv og Eiendom, uden noget Paalæg eller Skat at svare, saalænge Ringene af ham og hans Arvinger forsvarlig istandholdes, hvortil han bør forbinde sig ved en in duplo forfattet skriftlig Revers, som lovlig paa Lands-Eierens Bekostning stal tinglyses og af vedkommende Nettens-Betiente paateznes, hvoraf den ene Gienpart forbliver ved Lots: Capitainen, som den, der med Ningenes Vedligeholdelse stal have Inspection, og den anden til Statholderen indsendes, for i Archivet at henlægges; Derimod skal Eieren, naar han Ringene har ladet indsætte, gives et Beviis under Lots-Capitainens, Havnefogdens og den anordnede Borgermands Underskrift og Forsegling, at han til Fr. ang. Havnene i Norge II Cap. 2:3 §. til de bevilgede Ringe Penge at oppebære er beret: 16 Sept. tiget; Hvilket Beviis ligeledes in duplo skal udfærdines, samt tinglyses, paategnes, og den ene Gienpart til Statholderen indsendes, men den anden forbliver i Eierens Hænder, og skal tiene ham og Arvinger til fuldkommen Hiemmel og Adkomst paa saadan Eiendom og Rettighed; Men dersom Grund Eierne ikke vil bekoste Ringenes Indsættelse, maae fligt tillades andre, som Lots Capitai nen dertil kan formaae, som da nyde de bevilgede Ninge Penge uden nogen Afgift til Grund Eieren, og skal i dette Tilfælde med Nevers og Beviis i alt forholdes paa forskrevne Maade; Dog maae Grund Eieren, hans Arvinger eller Efterkommere inden 20 Aars Forløb (men ingenlunde derefter, under hvad Skin eller Prætext der end være maatte, og enten Penge Mangel lyses eller ikke) denne Herlighed igien til sin Grund indløse, imod at betale til den som Ringene har bekostet, hans Arvinger eller Efterkommere, dobbelt den Summa, som bevises derpaa ved første Forfærdigelse og Indsættelse at være anvendt.

3.) Naar saadanne Ringe i enhver Havn forsvarlig ere indrettede, maae sammes Eiere af de Skibe og Fartøier, som sig deraf frivillig vil betiene til Skibs og Ladnings Frelse og Beqvemmelighed, endog af Kgl. Orloge og Coffardie Skibe, oppebære: Af et paa 100 Læster og derover 48 ß, og af et mindre 32 ß, naar de ligge i en Havn, og derudi fortøie; Men de, som alene benytte sig af Ningene til at varpe deres Skibe, eller ved Spring at bringe dem under Seil, betale ikkun halvt saa meget. Disse Venge skal Skipperne erlægge, saa snart deres Skibe ere fortoiede; vægre de sig derudi, da maae de, som eie Ringene, kafte deres Land - Tove løs ; Og paa det enhver kan vide, hvorefter de have at rette sig, skal de Magistrater, som noget Toldsted sorterer under, lade giøre en trykt Extract af de Poster, som Stip: 0 2 Fr. ang. Havnene i Norge 11 Cap. 3-4 §. 16 Sept. Sfipperne skal rette sig efter, af denne og andre Anordninger, ved hvis Overtrædelse de kan komme i Fortred og Skade, samt Skipperne ikke alene af Lotferne forud advares derom, men Magistraterne skal endog forsyne Tolderne med saa mange Exemplarer af saadan Extract, som behøves til at levere hver Skipper et til sin Efterretlighed; Dog er ingen Skipper pligtig imod fin Villie at betiene sig af Ringene eller betale Ringe Penge, naar han ikke vil bruge dem, men han maae fastgiøre og fortoie hans Skib i Træer, Bierge, Klipper, Stene, Skier eller med Varp: Anker, paa hvad Maade han best veeb og fan. Og, til al Egennyttighed og Underfundighed hos Ring Eieren at forekomme, stal Lots: Capitainen og de andre Anordnede (der, som før er meldt, skal være overværende ved Stedernes Udviisning hver Ringe skal indsættes) noie tilsee, at de Steder og Leiligheder, som af Taturen ere beqvemme til at fortoie og giøre Stibe faste ved, paa ingen Maade forrykkes, mineres eller borttages; til hvilken Ende samme ogsaa i Forretningen efter 1 § specialiter og omstændelig skal anføres og beskrives, samt i den aarlige Visitation over Havnenes Tilstand anføres, hvad Forandring derved er skeet. Handler nogen herimod, straffes han derfor, som for False ester Loven; Og om nogen Ning - Eier after eller oppe bærer hoiere Betaling, end her er tilladt, eller vil tvinge nogen Seilende at giøre deres Land Tove faste i Ringene, naar de paa anden Maade kan og vil fortoie deres Skibe, Skal han derfor bøde 1ste Gang 50 Rdlr, 2den Gang dob belt, og 3die Gang have fine Ringe og Privilegium fors brudt; Og skal den Forurettede andrage det for nærmeste Dorighed, Tolder, Foged eller anden Betient, som igien strap skal give Lots Capitainen det tilkiende, at han den Skyldige lovlig kan tiltale, og over ham hænde Dom. 4.) Vil en Skipper betiene sig af mere end een Ring, beta Fr. ang. Havnene i Norge 11 Cap. 4-6 §. betaler ben dog ikkun som for een, hvor mange han end 16 Sept. mae bruge til hans Stibs Sikkerhed, og i Fald til sam me Ringe ere flere Eiere, da dele de Pengene imellem sig efter Ringenes Antal. De Stibe, som først i havnen indkomme, skal forst fortóte, efter Advarsel af Oldermanden, saa langt ind i havnen, som de beqvemmeligst fan komme til Seil inien, saa at de Skibe, som sidst indfemme, fan have Rum at gaac til Ankers og under Seil. Vægrer nogen Skipper paa Udhavn sig herudi, og andre derover tage Skade, da erstatte han saatan Stade efter uvillige Mænds Sigende og desuden bøde til Steders Fattige hver Gang 4 Rdlr, hvorudi Oldermanden og Lot serne skal være den Forurettede assisteerlig og see ham til fin Net forhiulpen, saavidt dem efter deres Instruction kan vedkomme. 5.) Med Land: Tov- og Brygge: Penge ved Kiøbstæderne og dem, der have noget særdeles Privilegium, skal det i Henseende til Betalingen for Nin, genes Brug og ellers i alt forblive saaledes, som hidtil har været brugeligt og bevilget; Dog skal enhver, som formener sig berettiget, Ringe og Land Tov: Penge at oppebære, strax efter denne Frs Publication originaliter producere for Lots Capitainen, og tillige give ham vidimerede Copier af deres derpaa i Hænde havende Pri. vilegier og Adkomster, som samme strap til Statholderen indsender, paa det deraf kan erfares, om Vedkommende til Oppebørselen lovlig ere berettigede, eller, om an derledes befindes, da at derudi kan skee fornøden Anstalt; Og maae ingen efter denne Frs Publication oppebære flige Ringe Penge under 50 Rdlrs Straf, forend de deres Adkomster saaledes have produceret, og samme ere befundne gyldige og lovlige. 6.) Alle de Sager, som Lots Capitainen eller Havnefogden efter denne Fr. og hans Instrux paa Embeds Vegne skal paatale og udføre, skal af Stedets Under Dommer, hvor Forseelsen 23 et r. ang. Havnene i Norge 11 Cap. 6§. 16 Sept. er skeet, pardommes, enten efter Aftens Varsel, om den Paagieldende er Fremmed eller Giest, men, om han paa Stedet hiemmehører, efter den almindelige Varsel ester Loven, hvilke Processer Dommeren efter al Wuelighed skal forkorte, og efter 24 Timers Forløb eller, om nogen vidtløftig Omstandighed indløber, i det længste efter 3de Solemærker absolut demme i Sagen; hvorefter Executionen skal stee, saafremt ingen af Parterne anter Dommen, hvortil han sig strax skal erklære, om han den paaanker, og da derfor stille Sagsøgeren neiagtig Cau tion, og saafremt nogen af Parterne med saadan Dom ei er fornøiet, da Acten med alle sine Omstændigheder Amtmændene paa Landet (naar Sagen reiser sig fra Landet) eller Stiftamtmændene i Kiøbstæderne (naar Sagen hører til Byerne) at tilsende, og for dem deres Paaanke at formere, som da herudi skriftlig decidere; Stulde den Klagende ved saadan Decision endda finde sig fornærmet, indsender han samme med alle sine Bielager og Beviisligheder til Statholderen eller hoieste civile Øve righed i Landet, som da endeligen herudi kiender og døm mer; og dersom han endnu ei dermed fandt sig fornøiet, kan han det med alle sine Omstændigheder Kongen klagelig andrage til nærmere Kgl. Resolution, hvilket dog ei forstaaes videre, end om de Sager, der betreffe Havnene og Ringene efter denne Fr.; Thi med Spe: Skade og Lots: Væsenet forholdes efter Lov og Frr. Til de Sa ger, som Lots Capitainen paa Embeds Vegne til denne Frs Overholdelse foraarsages at udføre, maae ham af Statholderen efter derom hvergang giørende Ansøgning Beneficium Paupertatis til Sagens Uddrag forundes, naar han det efter Sagens Omstændigheder og Meritis, som i Ansøgningen tydelig og paalidelig skal forklares, fornø dent og billigt eragter. Og som Acterne i slige Sager ei fan være af stor Vidtløftighed, saa skal vedkommende Dom: Fr. ang. Havnene i Norge II Cap. 6 §. Dommere give dem vedbørlig uden mindste Ophold be: 16 Sept. ffrevne, saafremt de ei derfor vil blive ansvarlige og alvorligen stande til Nette. Med de indkommende Bøders Deling skal i alt forholdes efter I Cap. 15 § (*). Patent. Ang. en Patrouille paa Kongens egne 23 Sept particulaire Konge Veie paa Khavns og Hirschholms Amter. (Denne er, da de nye Konge Beie bleve anlagte, afgaaet). P. 99. Høieste Nets Patent for 1736. p. 105. 23 Sept. Politie: Pl. (i Følge Kgl. Befaling til Po: 26 Sept. litiemester 9. og 23 Sept.) Ang. Sabbatens eg andre hellige Dages tilbørlige Helligholdelse; som i havn skal iagttages, foruden hvis i Fr. 12 Mart. 1735 er paabudet. P. 137. 1.) Paa Sabbaten og de anordnede Hellige og Be dedage (hvorved efter Kongens egen Forskrift skal forstaaes, Søndagene, første Jule Dag, Stiærtorsdag, Langfre dag og den extraordinaire Bededag) maae ingen Slags Kiøb og Salg den ganske Dag igiennem enten af omløbende eller paa Gaden siddende ei heller i Kramboderne drives. Til hvilken Ende ingen paa ovenmeldte Dage efter Aftensang eller den ganske Dag igiennem maae sidde eller omløbe paa Gaderne med Varer at falholde; ikke heller maae nogen Jsen: Urte: eller andre Bram: Boder findes aabne, men skal ligeledes den ganske Dag være tillukte (**), hvoriblant saavel Slagter: som Potteboderne og alle andre Boutiquer, hvor Galanterier, Thee, Kaffe, Tobak eller andre slige Varer falholdes, tillige forstaaes, hvorfor samme lige med Kramboderne skal holdes ilukte, under Straf af Helligbrøde for hver Gang nogen saaledes betrædes (cfr. Pl. 10 Apr. 1772); Ligesom og de med Fruge 4 (*) See Bevil. og Rescr. 15 Oct. 1762. (**) Dog maae (i Følge Rescr. 24 Sept. 1751 til sthavns Magistrat) Urtebederne aabnes, naar Aften Sang er til Ende. 25 Sept. Frugt. Baffelse eller andre Varer, i hrad Navn nævnes fan, omløbende eller van Gaden siddende, hvad enten de ere af civil effer militair Stand, skal foruden Varernes Confiscation bbde hver Gang 1 ble til Politie: Kassen, eller i Mangel deraf lide Straf paa Kroppen.

2.) Bryggerne maae ikke paa ovenmeldre Son og Hellige dage udføre Øl til deres Kroere enten inden eller uden Byes van Bogu, Sluffe eller anden Maade, under Straf af Helligbrøde.

3.) Under samme Straf forbydes Mollerne at. føre Korn Varer enten til eller fra Mollen.

4.) Paa samme Maade forbydes i Almindelighed enhver at fiore enten med tom eller læsset Arbeids: Vogn paa Gaderne den ganske Dag og Aften igiennem.

5.) Alle andre Vogne, saavel med som uden Læs, der komme fra Landet eller i Nærværelsen af Broerne for at ville ind i Staden, bliver ingen Passage tilladt, undtagen alene Vognmændenes Rerour Vogne, som den første Time efter Portenes Oplukkelse tilstædes at komme ind i Byen, men efter den Tid aldeles ikke den ganske Dag (*). Ved det i Fr. 12 Mart 1735. 3 §paa (**) Son: Hellige og Bededagene i Vertshusene aldeles forbudne Spil og Dobbel forstaaes saavel Instrumenters Lyd, som Kort- og an dre Spil, Jule Lege, Paa Spil Sættelse og andre flige usemmelige Ting; Hvorfor samtlige Værterne have derhen at see, at sligt ingenlunde i deres Huse foretages eller øves. Hvo i saa Maade af Politie Inqvisitionen antreffes eller og angives, skal derfor ansees med Straf af Helligbrøde, og det saavel Værten som Giesten uden Forskiel.

31 Oct. Pl. Ang. Toldens Forheielse paa Rraps og Rara tebollers Indførsel fra fremmede Steder i Danmark og Norge;

(*) Cfr. Rescr. 3 Mart. 1769. (**) I Saml. af Frr. Staaer ved en Trykfeil: dens 3die paa Post. 31 Oct. Norge; formedelst Justitsraad Wulfs Plantager. (See Told R. 1768). P. 140.

9 Nov. Raadstue Pl. Extract af Kgl. Befalings Nov. til Khavns Magistrat 4 Nov. At de uberettigede Per foner, som, efter foregaaende Advarsel ved Placater, an tage nogen i Cuur, skal iste Gang betale til lige De ling mellem Conventhusets Fattige og Politie Kassen 8 Sole, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang so Rdlr, eller i Mangel af Betaling arbeide Nar i Sfub Karren i Ci tadellet, og de, som beriene sig af flige Folk, ligeledes at bade hver Gang 4 Rdlr (*). Saa skal og alle de, som sig med utilladelig Barberen lade finde, betale hver Gang i Straf 2 Rdlr, og den, som ikke formaaer at afdrage Pengene, straffes paa Kroppen enten han er Civil eller Militair; Og skal Politie: Rammeret i forberørte Maade være Forum competens, saavel til Vidner at afhøre som Sagerne at paadømme, i alle de Sager Barbeer-Amtet finder sig foraarsaget at udføre enten imod Fustere eller dem, som sig af Fuskere lade betiene; dog kan de Militaire betiene deres, og Regiments feltikiererne beholde, hvad de have haft hidindtil (**) (cfr. Pl. 24 Oct. 1768). p. 141.

14 Nov. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1736. p. 113. 05 Gen.

(*) Cfr. Rescr. 17 Dec. 1773. (**) Ved Resol. 28 Apr. 1739 (bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Oecon. Collegit Brev af 30 Maj.) for. bydes Regiments- og Divisions Seltfriererne saavel at antage Vatienter af den civile Stand til indvortes Curer (hvilke alene til Doctores Medicina bentore), som og at holde Barbeer Stuer, uden for Regimenterne. Men med andre Curer af Blessyrer maae de berefter, ligesom hidindtil, continuere, for at blive Øvelse og paa det Konsen altid, saavel ved Regimenterne som Di visionerne, kan have dygtige og habile Feltierere (sor andret ved Fr. 22 Jun. 1785. 10 og 12 5. Cfr. Rescr. 3 Jul. 1744 vg 26 Oct. 1792). Gen. Pardon for Deserteurer. 21 Nov. 21 Nov. 25 Nov. Gen. Pardon for alle fra Torge undvigte Deferteurer, som inden 6 Maaneder indfinde sig ved deres forrige Regiment. p. 142. Kammer Pl. og Forbud, At ingen Hoeleer og Skiæreknive udenlands fra i Siellands Stift maae indføres; formedelst. Hartkopfs og J. Bierts Privil. af 25 Jun. 1735 angaaende Fabriqven ved Ørholms Welle. (Ophævet ved Fr. 22 Oct. 1794. 2 §). Fr. Ang. hvilke Personer herefter af Rettens: Betiente i Trondhiems Stift skal hendommes til Arbeide i Trondhiems Tugt og Værk:guus. Cancel. P. 146. Til bemeldte Tugt og Verkhuus fal, i Følge sammes Fundats (25 Tov. 1735), efterskrevne Personer til Tugt og Arbeide hendommes og indsættes. 1.) Efter: Fundatsens I Cap. 2 Art. vanartige og gienstridige Tienestefolk, som ikke kan være i skikkelige Tienester, men udstødes og omflakke hvert Aar eller halvt Aar fra den ene til den anden. 2.) Efter 3 Art. løsag tige Qvindes: Personer, som, alle Advarsler og Paamindelser uagtet, fremture i et forargeligt og fiendeligt Levnet. 3.) Efter 4 Art. uforligelige og liderlige gtefolk, som Formaninger og Advarseler ikke have kundet rette til forligelig og christelig Opførsel imod hinanden, og hvis Brost i saa Maade befindes størst at være, eller om de ere lige onde, da begge; og 4.) Efter 5 Art. Qvindes: Personer, som 3de Gange have avlet i Hoer (hvilke efter 613-9 straffes med Kagen). Af hvilke de i de 3 første Artikler benævnte sal af alle Rettens: Betiente, som noget Dommer - Embede er betroet i Trondhiems Stift, efter Forseelsens Beaffenhed, til bemeldte Tugt og Verkhuus paa visse Aar hendemmes, da de efter saadanne Domme der skal vorde ind 25 Nov. indtagne; men de i sidste Art. benævnte fal, istedent for efter Loven at straffes til Kagen (da sige Mennesker, naar de saadan Straf have udstaaet, ansees som nærlige og foragtelige, dem ingen vil have i Tieneste og andre Tienestefolk ikke heller vil omgaaes medi Arbeide og Spiisning, hvorover de blive Boigderne til Besværing), hendemmes i dette Tugt og Verkhuus udi 6 a 8 War, hvor de da tilligemed Dommen skal henbringes. (See Fr. 26 Apr. 1755).

25 Nov. (†) Fundats for det i Trondhiem oprettede Tugte og Værkhuus; hvortil og er føict et Rescr. til Stiftamtmanden og Biskoppen i Trondhiem samme ang. af 5 Sebr. 1732 (*). [Cancel.]. Trondhiem 4to.

5 Dec. Fr. Om Matricul: Skatten :c. i Danmark f. 1736. p. 147.

9 Dec. Fr. Hvad ydermere ved Land militien i Danmark skal iagttages. (Cfr. Fr. 4 Febr. 1733. See Fr. 14 Sept. 1774). P. 150.

12 Dec. Fr. Om Deserteurer, som i Kongens Riger og Lande nogle midler efterlade. (For at forekomme de i Armeen hidtil indsnegne skadelige Desertioner). [Krigs- Cancel.]. p. 160.

Cfr. Fr. 16 Nov. 1763, som bestemmer Legems- Straffen for Desertion (**).

Naar efterdags nogen af den gevorbne eller nas tionale Milice imod sin Eed undviger eller deserterer, eg det befindes, at han i Kongens Riger og Lande enten virkelig efterlader sig nogle idler eller haver nogen Arv i Vente, skal slig Deserteur (foruden den i Krigs = Artik lerne dicterede Straf) have forbrudt alle saadanne sine ef. terladte Midler, eller i Vente havende Arve Rettigheder, af

(*) Deraf findes udtog i Fogtmans IV Deel 1 B. p. 309. (**) Og Generalitets Br. 12 Dec. 1744. Jr. om Deserteurer, som Midler efterlade. 12 Dec af hvad Navn og Beskaffenhed de endog ere, og samme (efterat den Summa er derfra decourteret, som Gene ral Commissariatet billig eragter til Erstatning for den Skade, som Chefen af ct gevorbent Compagnie eller Proprietairen, naar Deserteuren er af Land Milicen, derved lider) til Officeer: Ente Kassen være forfaldne (See Fund. 3 Aug. 1775. 2 §); med mindre Deserteuren selv enten havde hustrue, fisdelige Born, Fader, Moder eller fisdelige Sodikende endnu i Live, i hvilket fald da Officeer Enke Kassen intet skal nyde, men den eller de, som i bemeldte Grader ere de nærmeste, være berettigede til, strax ved Stedets Øvrighed efter Lov og Frr. at lade sig sætte i Possession af den Deserteredes samtlige Midler og ellers i Vente havende Arve-Nettigheder, og dem siden upaatalt at beholde; dog at den gevorbne Comp. Chef eller Deserteurens Proprietarius paa anførte Maade først deraf nyder vedbørlig Erstatning, og at Kongen (i Fald den, som Deserteurens Arv saaledes til sig tager, ikke som en Undersaat i Kongens Riger og Lande er boesiddende) den 6te og rode Penge af de saaledes af Landet gaaende Midler vorder forbeholden, og dens Decourtering efter Loven af Øvrigheden tilbørlig iagttaget. 12 Dec. 19 Dec. Samme paa Tydsk p. 162. Anordn. for dem, som herefter nye Kobbers Blye: og Solvheltige Erts Gruber i Torge vil optage, anlægge og bebygge. Kammer. p. 164. Cfr. Anordn. 29 Dec. 1783. Gr. Endsfiont det ved Berg Ord. 23 Jun. 1683 og Interims Berg Privil. 25 Aug. 1687 er tilladt alle Undersaatter i Norge efter alle Slags Ertser, Metaller og Mineralier at surffe, sage, Gruber optage og bebygge, og sig af samme imod sædvanlige Afgifter at benytte (hvilke almindelige Berg Privilegier og Friheder fremdeles her: Anordn. om Grubers Optagning. herved stadfæstes); Saa er dog faaban Misbung derved 19 Dec.. foreloben, at adskillige, uden at have haft forneden Ryndighed om Berg Berkers Anlæg og Bebyggelse eller at raadføre sig med bergforstandige Solf, have rovet enten alene eller med faa Particuliers at træde i et flet indrettet eller efter Berg Mancer aldeles utilborligt og inapplica belt Societet, optaget baade Kobber: ja og selvhaltige Blye Verker, og derpaa anvendt store og unyttige Om kostninger, indtil de ganske ere ruinerede, hvorpaa de slige Verker, som i sig selv kunde været gode nok, igien have maattet forlade, og uden nogens Nytte ladet henligge; Hvorved ei alene endeel, stient uskyldige, ere blev ne ulykkelige, men endog mange, der ellers for Bergver fer kunde inclinere, aldeles ere afskrækkede fra saadant at entreprenere, ja mange Velsignelser, som under Klipper og Fielde i Norge ere nedlagte, blevne inlte, Kongen og Undersaatterne til ingen Nytte. Over Berg og Berg Amtet paa Kongsberg mane herefter ingen alene, hvo det endog er, meddele 117u:hning paa nogen Kobber selvhaltig Blye: eller deslige Gænge eller Stykker (hvorfra dog Greverne alene efter deres Privilegier ere erimerede), ei heller tillade nogen, Bergværk at optage eller anlægge, ferend de tilforn have samlet et Geværk: eller Participantskab i det mindste af 120 Lodder eller Kuyer, og samme tilligemed de Condis tioner og Artikler, paa hvilke saadant Interessentskab er grundet og de Værket agte at etablere, i Over Berg Amter paa Kongsberg have forevist og det der udi de ugentlige Sessions: Protocoller ladet indfere; hvorefter det sans ledes begyndte og fluttede Geværks eller Participantskab maae tillades at bygge, og skal samtlige Berg: Berfente derudi bevise dem al muelig Assistence og hielp til Bes fordring, ligesom det Kongen Selv kunde tilhøre. Fr. - 23 Dec. Fr. om Kirke: Disciplin. Fr. Om noiere Kirke. Disciplin imed scans dalense Sunder. Cancel, p. 175. Forandret veb Fr. 8 Jan. 1767 (*). Gr. Endriont Loven og Fer. tydelig nok vise, at ingen, som for forargelige Synder efter Loven burde ud flane (*) Desuden fastsætter Cancellie. Br. 29 Oct. 1768 (til Stiftamtmændene eg Bisperne i Danmart es Norge): At det tilfalder dem, som eppebære eller ere berettigede til at oppebære feiermaals Boder, tillige at forge for, at den i Fr. 8 Jun. 1767 dicterede Straf, at sættes 8 Dage paa Band og Brod, bliver ereqveret, ea altfaa de Proprietairer, der have Sigt og Sagefalds Net paa deres Godser; men deruden for, paa Landet saavelsom i Kioufteden, Kongens eged. Dernat Pal Traim, naar et uægte Barn dobes, lade sig give saavel Faderens, eller den af Moderen udlagte Mands Verfons, som Moderens Navn, og indføre samme i Ministerial Bogen, samt derpaa angive det for de ovenmeldte, fem det tilkommer at see Straffen ereqveret; da det derefter er Præsten og hans Embede uvedkommende, bvorvidt den verdslige Straf bliver fuldbyrdet eller ei; saa han af den Aarsag ikke bor holde nogen fra Herrens Bord; li gesom han ei heller, samme anaaaende, behover nogen Attest, da han derimod i det Skudsmaal, han siden ef ter Begiering giver lige Verfoner, kan melde den af dem begangne Korseelse. I øvrigt ligesom Loven vel, i Henseende til Straf paa Venge eller paa Kroppen med videre, men ikke for saavidt angaaer aabenbare Skrif temaal, gier Forfiel umellem simpelt Leiermaal (Stu prum fimplex) ferte Gang oa oftere, og Hoer (adulterium); saa viser og 8. 8 Juu. 1767 og dens Præmiffer tydelig nof, at aabenbare Skriftemaal i alle disse Tilfælde efs terdags bor være ophævet. Og mage et besvangret Ovine- Menneske, hverken medens bun laver til Barfel, effer faa længe hun haver et spædt Barn ved Brysterne (See Canc. Br. 20 Jul. 1776), bensættes paa Band og Bred; og i Henseende til den, der af Moderen angives, at være Fader til et uægte Barn, di supponeres ban at være det, indtil han sig samme paa lovlig Maade fra- Lægger. Endelig bør med dem, som, i golge Sr., for begangne Leiermaal henfattes paa Vand og Brod, i Henseende til Omkostningerne med videre, forholdes paa samme aade, som med dem, der enten for en begangen Forfeelie, i gelae Dom eller Kongelig Resolution, eller, fordi de ikke kan betale de idomre Boder, i salge Fr. 6 Dec. 1743, ligeledes hensættes paa Vand og Brod. (Cfr. Rescr. 19 og 26 Aug. 1735). Fr. om Kirke Disciplin 1-4 §. 23 ftane Kirkens Disciplin, sig enten selv derfra maae und- Dec. drage, eller af nogen anden uden Kgl. Dispensation derfor fritages, vil dog Endeel ei mere med Kirkens Disciplin ansees; hvormed endeel Geistlige og Verdslige tvertimod deres Embeds Pligt see utilbørlig igiennem Fingre. 1.) Enhver Geistlig eller Verdslig, hvis Embede det medfører, al neie paaagte, at alt, hvad Loven og Frr. om aabenbare Skrifte og Kirke Disciplin byder, uden Undtagelse paa det allernsiefte efterleves, med min dre Kongen Selv deri dispenserer (*). 2.) Byefog derne og alle Kgl. Betientere, som Kongens Sigt og Sagefald oppebære, skal med Præsternes Attester bevise, hvor mange af de til Bøder ansatte, som efter Loven burde staae aabenbare Skrifte, have udstaaet Kirkens Disciplin, samt af hvad Aarsag de øvrige derfra ere befriede (**). 3.) Da Fr. 29 Dec. 1696 befrier militaire Personer, naar de første Gang begaae Leiermaal, for Beder og Kirke Disciplinen, men ei videre; Saa forbliver det der ved, for saavidt de Gemeene angaaer; men Over: Officererne, som sig i saa Fald forsee, mane for Bøderne ci i befries, og skal desuden udstaae Kirkens Disciplin, med mindre de derfra ved Kongen dispenseres; Og skal enhver Chef af Regimentet noie annotere, hvem af hans Subalterner sig saa forseer, og, saa ofte sligt after skeer, give Præsten paa Stedet tilkiende, hvad forhen ras seret er; Ligesom og Præsterne altid hos Cheferne til Annotation skal anmalde, saa ofte nogen militair Pers son, Officeer eller Gemeen, for Barnefader angives, eller er befundet i Losagtighed (†). 4.) Haver nogen Civil eller Militair antagelige Aarsager, hvorfer (*) Efr. R. 16 Febr. 1742. han (**) See R. Br. 29 Aug. 1767. (†) See Rescr. 22 Jan, eg 29 Apr. 1740, 15 Gov. 1748 og Canc. Br. 9 Dec. 1775. Cfr. R. 21 Dec. 1736 0g 20 Dec. 1737. Fr. om Kirke: Disciplin 4-5 §. 23 Dec. fan vil søge Dispensation for aabenbare Skrifte, maae saadan Memorial ci imodtages, med mindre han deri hoss foier en Attest af sin foresatte Øvrighed om sit skikkelige Forhold siden den Tid, og tillige offererer en efter hans Vilkaar proportioneret Kiendelse til Stedets Fattige, hvor han har syndet, og ligesaa meget til Justits Kassen; da Kongen efter Sagens befundne Beskaffenhed vil lade overveie, om han uden andres Anstad enten ganske eller tildeels for aabenbare Skriftemaal kan forskaanes, og slippe enten med Afbigt fra Prædikestolen med eller uden Navn, eller med mundtlig Bekiendelse og Afbigt i Præstens, Kirkens Betienteres, Medhiclpernes og de Personers Overværelse, som han har syndet med, eller og med skriftlig Afbigt, som ved de Fattiges Penges Erlæggelse i Præ stens og Kirkevergernes Nærværelse i Kirkebogen indfø res. 5.) Om nogen Præst videndes har taget saadanne til Skrifte, der leve i aabenbare Forargelser eller og efter Loven burde med Kirkens Disciplin ansees, uden Kgl. Tilladelse, skal han derfor for Provstemodet tiltales og straffes, foruden Suspension eller anden slig Straf, med anseelig Mulet efter hans Vilkaar til det Brug, som Dommen siger, og lige Summa til Justits Kassen; Li, geledes skal Medhielperne samt Herskaberne og Kgl. Betientere, som i denne Sag findes efterladne, og efter Provstens Erindring og skriftlige Paamindelse dog have forsomit deres Embeds Pligt, derfor ved deres Vær neting af en dertil af Stiftamtmanden beskikket Actor tiltales og straffes efter Forscelsens Beskaffenhed, foruden anden Straf, med Mulet til Kirkens Fattige og til Justits -Kassen. 23 Dec. Fr. Om Lovens Skierpelse imod temere Litigantes, samt uretvise Dommere og Procuratores (*). Cancel. p. 178. Gr. (*) Cfr. Anordn. 16 Nov. 1764 og Rescr. 28 Oct. 1768. Fr, om temere Litigantes :c. 1 §. Gr. Justitiens uforhalede og retsindige Befordring 23 Dec. er hidindtil hindret, deels ved det at trættekiere Mens neskers Ondskab samt egennyttige og uretvise Procuras torers Opholdelse og lovkroge have indviklet andre un dersaatter i unødvendige Processer, og giort Sagerne mes get forvirrede og uendelige, deels ved det at Underdom mernes Egennyttighed, Vankundighed eller Partiskhed haver spildt Parternes Net, og den ved vrang og ufor svarlig Behandling saaledes forvirret, at den aldrig mere har kundet komme for Lyser, og de i det mindste ere bleune nødte med største Bekostning at søge for Hoteste-Net, hvad de ved første Instance burde have erholdet; Hvoruds over Høieste Nets Sagernes Tal aarlig bliver saa stort, at de ei lettelig i de sædvanlige Sessioner kan afgiøres, Undersaatterne udsues, og Landet opfyldes med uretfær dighed, ublue og oftest falske Eeder og andre deraf flyden de himmelraabende Synder; Hvorfore, for at forekomme og udrydde al Anledning til saadan Misbrug, herved alvorlig igientages alt, hvad Loven og de udgangne Fer. imod temere Litigantes og trættefiere Partier samt uretvise og partiske Dommere og onde og forføriske Procuratorer befaler (hvilket alt af Overretterne, især af Hoieste Net, paa det allerstrængeste, om det end ei af Parterne var paastaaet, skal efterdags iagttages), samt desuden følgende befales: 1.) Alle Dommere, være sig Under: eller ver Dommere, i begge Rigerne skal noie give Agt paa, om nogen af de fer dem i Nette kommende Partier ubefpict og enten af Modtvillighed eller pure Trættetierhed har reist Proces, eller ladet det uden Fornødenhed dertil koms me, da enhver, som ved Dom i Sagen findes saa aldeles ugrundet i sin Sag, at han ei alene taber Sagen, men og dømmes til at give Contraparten Roft og Tæring, skal desuden tilfindes at betale til Justits Beffen ligesaa III Deel. meget, P Fr. om temere Litigantes c. 1-3 §. 23 Dec, meget, som Dommen og Seglet foster, enten det er for Under eller Over Retter (*). Er det for Over:Hofs retten, skal saadan en temere Litigans betale til Justits< Kassen 10 Rdlr, og for Soieste Ret 24 Rdlr; hvorfra ingen, som findes til at betale Omkostninger, skal befries; Undtagen i Gields Sager og hvad deraf dependerer, hvor Betalingen søges ved de i Loven foreskrevne Maader, og Gielden ei nægtes, ei heller procederes om nogen Slags lovstridig Omgang eller slige Omstændigheder, som henhøre til Trettekierhed eller unyttige udflugter. 2.) Har nogen af Parterne brugt saa lovstridig og selvraadig Adfærd eller anden utilbørlig Omgang i Sagen, som efs ter Loven og Frr. med Mulct kan ansees, sal saadanne ei alene skarpere og med mindre forstaansel, end hidtil steet er, for alle Netter i begge Nigerne mulcteres, men hver Part, som for nogen Under eller Over Ret samt for Over Hof Netten og Høieste-Net tilfindes for sit Forhold og Omgang i Sagen at betale nogen Slags Mulct eller Penge Straf, skal desuden og tillige betale ligesaameget til Justits Kassen, og disse Penge ved Dommens Execution under et med Mulcten inddrives; Dog at derunder ei forstaaes Faldsmaale, ei heller de i Lovens 2, 3, 4, 5 og 63og foreskrevne Bøder eller andre Mulcter, som ei af Parternes Forhold i Sagen, men af andre deres Forseelser, dependere. 3.) Pros curatorerne, enten de gaae i Nette for Under- eller Over Retter eller og for Hoieste Ret, skal af Dommerne noie tilholdes at efterkomme alt, hvad Loven, Frr., deres Eed, eller og Hsieste Nets Patent og Instruction dem foreskriver, og, saa ofte deres Brøst derimod findes, med saa meget haardere Mulct eller anden Straf ansees, efterdi de, som vil veilede andre, ei ber undskylde sig med nogen Uvidenhed; Og saa ofte nogen Procurator mulcteres, (*) Cfr. Rescr. 10 Jul, 1782. Fr. om temere Litigantes c. 3-5 §. mulcteres, skal han betale ligesaameget, som Mulcten, 23 Dec. til Justits: Kassen, som paa samme Maade og under et med Muleten skal inddrives. 4.) Ihvorvel Loven har dicteret saadan Straf for Underdommernes lagt somhed eller Uretviished, som efter de Tider kunde erag tes tilstrækkelig, saa dog, siden Klager ere skeete over en deel Dommeres uforsvarlige og lovstridige Forhold, skal efterdags enhver Dommer, hvis Dom for sin Over- Dommer enten hiemvises til lovligere Behandling eller og som ugrunder, ulovskikket, uretviis eller med slige Caracterer aldeles frafaldes, pro meliori Informatio. ne betale, om det er ordinaire Under Dommere, 2 Rdlr, og, om det er en Over Ret, da betale enhver af dem, som Dommen har underskrevet, 10 Rdlr, ale til Justits Kassen; Befindes nogen Dommeres Forseelse af Over Dommeren saa markelig, at han desuden enten til Omkostninger eller ulet burde condemneres, skal de derfor ingenlunde forskaanes, men desuden betale ligefaameget, som Mulcten er, til Justits Kassen; Er nogen Underdommer allerede 2de Gange for aabenbare Uretviished eller Partiskhed mulcteret, skal han zdie Gang uden al Naade dommes fra sit Embede; Til hvil ken Ende Secretairerne i Høieste Net og Over Hof= Netten samt Landsdommere, Laug Mænd og alle Over- Netter skal holde en aparte Designation over Underdom merne, som mulcteres, og deri hver Gang indføre den over dem ergangne Doms Ord og Datum, for siden at give Retten tilkiende, om og hvorfore saadan Underdom mer tilforn med Mulet er anseet. 5.) Da Com missariers Udbedelse (som forhen ikkun har været bruges lig i visse vidtløftige og fornødne Tilfælde, hvor Sagen for de erdinaire Dommere ei saa beqvemt eller hastigt kunde udføres) nu synes at blive misbrugt, i det enhver, oftest uden ringeste Fornødenhed, søger om Commissarier, 2 som Fr. om temere Litigantes c. 5 §. 23 Dec. som Parterne mene at burde være dem mere forbundne end Retten, da de af dem udbedes og lønnes, hvorved de ordinaire Retter og Dommere skeer stor Afbræk, og uformuende Parters Net iblant lider eller dog opholdes længere, end för det ordinaire Værneting skee kunde, foruden andre af slige Commissariers Misbrug flydende skadelige Fol ger; Saa skal herefter alle frivillige Commissarier, saa ofte deres Dom aldeles frafaldes, betale enhver, som Dome men har underskrevet, 8 Rdlr, Underkiendes deres Dom og Adfærd somugrundet, uforsvarlig, lovstridig, ulovskikket, eller med nogen anden Caracteer, da enhver 15 Roir, og desuden, om de mulcteres, betale lige saa meget som Mulcten, alt til Justits: Kassen. 23 Dec. Fr. Ang. en Justits-Kasses Indretning; (til adskillige ved Justitiens Administration i Danmark og Norge fornødne Udgifter, hvortil ingen vis Fond hid til er henlagt, og især for deraf med fornødne aarlige Pensioner at forsyne de Heieste Nets Assessores, som ingen anden Løn have. Og skal denne Kasse være under Opsyn af Over: Secretairen i det Danske Cancellie, og Archiv Secretairen indcafere dens Penge, samt efter Obersecretairens Anviisning atter udbetale, og derfor aar lig aflægge rigtig Regnskab). Cancel. p. 183. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 18 Apr. og Pl. 30 Dec. 1738 (*). 1.) Alle Herreds: og Birke: Fogder i Danmark skal aarlig inden 14 Jul. og 14 Jan. til Amtmanden indlevere rigtig Designation, over alt hvad til Justits-Kassen for deres Ting er indkommen tilligemed Pengene, attestes ret af Herreds: eller Birke: Skriveren. Det samme skal Sorenskriverne i Norge giøre til Stiftbefalingsmanden inden Jul. og Jan. Maaneds Udgang, og derimod tage behørig (*) Sce og Rescr. 24 Aug. 1736. Cfr. Anordn. 16 Nov. 1764. Fr. ang. en Justits Kasse 1:7 §. behørig Qvittering. 2.) Magistraterne og Bye: 23 Dec. fogderne skal ligeledes indsende i Danmark directe til Cancelliet, og i Norge til Stiftamtmanden, saadan Desige nation og Penge, inden den i 1 § meldte Tid, alt under hele Rettens Haand og Underskrift. 3.) Alle geist lige Retter i hvert Stift skal giøre det samme til Stifte befalingsmanden, ligeledes under alle Assessorum Haand (*). 4.) Alle Collegia og Over Retter i Danmark indsens de paa samme Maade under hele Rettens Haand, saa og Justits Secretairen og alle andre, som nogen Ind tægt for Justits Kassen ellers opbære, hver under sin Haand, deres Designation og Penge lige til Cancelliet; Men i Torge til Statholderen, til hvem og Over Hofe Retten fine Designationer og Penge i bemeldte Tid skal indlevere (**). 5.) Statholderen samt Stift: og Amtmændene skal derpaa, det snareste see fan, eftersee de indsendte Designationer og, om derved noget er at ere indre eller der findes Restancer, derom tilholde Vedkom mende at giøre Rigtighed, og imidlertid strap til Cancel liet indstikke de af dem selv oppebaarne eller af Vedkom mende dem tilstillede Penge efter rigtig Designation. 6.) Naar nogen skal erlegge noget til Justits: Kassen og ei (†) retter for sig i rette Tid, inddrives Pengene paa samme Maade, som andre Mulcter og deslige Sagefald, uden Justits Kassens ringeste Bekostning, som alene bøv gaae paa den Skyldiges Regning (tt). 7.) Sfiant enhver, ligesom tilforn, maae nyde de af ham foreslagne og formaaede Commissarier, skal han dog for den Frihed, at udnævne selv til Commissarier, hvem man forlanger, betale (foruden hvad et Commissorium pleier at koste) som en Kiendelse til Justits Kassen for hver udbeder Com- 3 (*) See Canc. Br. 30 Maj. 1789. (*) Cfr. Rescr, 12 Avr. 1737. (t) Det Ord: ei, er i Samt. af Frr. ved en Trykfeil udeladt. (tt) See Rescr. 10 e 24 Maj. 1737. Fr. ang. en Justits- Kasse 7-9 §. 23 Dec. Commissarius uden for Nangen 2 Rdlr, i de 4 underste Claffer 3 Rdlr, i 4de og 5te Cl. 4 Rdlr, izden og 3die Cl. 6 Rdlr, og i 1ste Classe 10 Rdlr, som ved Commissorii Annammelse betales. 8.) Cam iffarierne mane, ligesom hidtil, selv antage til Commissions: Skriver, hvem de vil, og, i hvor vidtløftige Acterne end maatte være, lade Parterne betale hvert Ark enten af Udskrifter af Protocollen eller af Acterne selv med 24 ; Dog skal flige Commissions: Skrivere (siden de ei af Kongen be Stikkes), for den Frihed at nyde lige Betaling med andre redsoerne Skrivere i Over Retter, give 4 6 af hvert Ark, som deres udstedte Commissions Acter bestaae af, til Justits Kassen. Og i Fald det er Skifte Forret ninger og lige Acter, hvor Arket med 3 Mk betales, da 1 27 for hvert Ark; alt uden Parternes videre Bekostning, og af den Skriverløn, som de have oppebaaret. Af Gienparter betales ligeledes proportionaliter. Tilhvilken Ende Commissarierne efterdags for Stedets Magistrat i Kiøbstæderne og paa Landet for Amtmanden skal lade anvise deres udstedte Acter og Gienparter, og derlade disse af hvert Ark til Justits Kassen destinerede Penge, imod Magistratens eller Amtmandens Qvittering, bag paa Acten eller Gienparten tegne, alt under 30 Rdlrs Straf for Commissarierne, som Acten have underskrevet, og 20 Rdlr for Parterne, som den have annammet, saa ofte nogen Act, Skifte Forretning eller Gienpart ei for Stedets vedkommende Øvrighed er produceret og det til Justits Kassen deraf betalte bag derpaa qvitteret. 9.) Beb Skiftebrevenes udstedelse fra de ordinaire Skif teforvaltere forbliver det ved Loven og Frr. om deres samt Gienparters Betaling. Men da Skriverne oftest uden Fornødenhed giøre Skifte Forretningen saare vidtleftig, alene for deres egen Fordeels Skyld, skal Skriveren efterdags ei nyde fuld Betaling af mere, end de første 6 Ark, Fr. ang. en Justits Kasse 9:10 §. 6 Ark, men af de øvrige skal han for Original: Skifte: 23 Dec, brevet og Gienparter give til Justits Kassen af hvert Arf 6 (*). Ligesaa skal det forholdes med Over - Rets. Vidner og alle andre af Overretterne udstedte Documen ter, hvor Skriverløn for hvert Ark ligemed Skiftebree vene betales, hvilke alle af vedkommende Magistrat stal paategnes, ligesom i 8 § meldt er, under samme Straf om nogen enten Skifteforvaltere og Nettens: Skriver eller Part og Arving herimod handler. Ligeledes skal omgaaes med alle Over Rets Domme, Acter og Gienparter, hvor Skriveren faaer mere end 5 Rdlr for hvert i Skris verpenge, dog at han af hver Mark, som han derover oppebærer, kun leverer 2 ß fra sig til Justits - Kassen (**). 10.) Fremdeles skal til denne Justits-Kasse ved hver Obers Rets 4 (*) Cfr. Canc. Br. 28 Jul. 1781. i Norge 8 Mart. 1743 er det befalet: At da endeel Over: Rettes Skri vere og Overdommere, som tillige forrette Skriver-Embede, have af Fr. 23 Dec. 1735.8 og 9 § til deres For deel taget Anledning vrangelig at udtyde samme derhen, ligesom dem derved implicite var tilladt at lade sig for hvert Ark af Over-Rets-Domme, som af Parterne bes streven begieres, betale i Ort eller 24 B Danske, hvil fet onde Erempel de fleste Over - Rets Skrivere i Norge have fulgt og derfore, for at fee saadan deres selvgiorte egenuyttige Forklaring destobedre bestyrket, lade Overs Rettes Dommene (ligesom Commissions og Stifte Ncter samt saadanne Documenter, hvoraf det ved Reglement er tilladt at tage en Rigsort og for endeel 3 Mt af Ar ket) af vedkommende Magistrat paategne, og betale til Justits Kassen 2 6 af hver Mart, som Dommene saa ledes komme til at fofte over de af dem oppebaarne s Rdlr, og hvad de imod Loven og siden dertil bavende Frihed urettelig have opbaaret; Saa skal Stiftamtmændene, hver i sit Stift, tilholde vedkommende Over-Retskrivere og de Over Rettes Dommere, som tillige Skriver-Embede ved den dem anfortroede Ret betiene, at de uvægerlig paa Forlangende tilbagelevere, hvad som de i saa Maae de, over det, som dem efter Loven eller speciel Benaabing er bevilget, udi Skriverløn hare oppebaaret; og dem der hes advare, at om nogen efterdags befindes, enten at have taget eller fordret inere Skriverløn, end Loven, de om Skriverløn udgangne Reglementer eller forundte spes cielle St. ang. en Justits Kasse 10 §. 13 Dec. Rets Strening, som i begge Rigerne udtages, betales 2 Mk, og af hver Over: Rets Dom, som udstedes, I Soir, men af bver Over: Sofrets Dom a Rdlr, alt foruden ben bidtil brugelige og i Loven eller Frr. authoris ferebe Betaling (). Ligeledes al for en goiefte-Ret tes Stevning, som hidtil i Cancelliet, med et Ark Stempletpapiir paa Ndir, har foftet 3 Rdlr, endnu gives 9 Me til Justits Kassen og altsaa, naar den skrives pan et Arf, i alt 5 Rdlr. Saa skal eg for hrer Sag, som for Heießte Ret ageres, forud til Justits Secretairen leveres cielle Bevillinger ubtryffelig befale og tillade, eller og nogen understaaer sig nogen Forordning med dens klare Ord og rette Sorfaaelfe, til mere Skriverløn at tage, end befalet er, at udtyde, at da den Skriver eller Dom mer, der tillige Skriver Embede bet ener, af Generals Fiscalen skal tiltales og uden al Naade have sit Embede forbrudt. Og, som det ligeledes befindes, at endeel Rettens Skrivere lade Acter eg Do.umenter, som Arkviis skal betales, usædvanlig vidtloftig, med store Bred de paa Siderne, langt udhalede Streger i Bogstaver og Ord, Lange Rum imellem hvert Ord og Mening, frive og forfatte, ja bolde Solk paa deres Stripers frue, der Legge Bind paa, hvorledes de ved slig usæd vanlig vitlottig og underfundig Skrivemaade andre med udig Skriverlen fan uefue; Saa skal Stift amtmændene tig ledes foreholde riverne, at de sig efterdags fra flig vidtloftig og aldeles utilladelig Stri vemaade entholde; efterdi den Anstalt er feiet, at naar nogen Act eller Instrument eat. Hoieste Ret eller Over Hof Retten i nogen Sag bliver fremlagt eller forefind.6, bror Arkene ikke faa fuli kommen og fors jparlia, baade i Ekriftin og med saadan Bredde og faa menge Linier, som Regiem. for Rettens Betiente 1 Kbarn 22 Mart. 1684 emmelder, er fuldffrevet, Skriveren da eller de, som Acten have udstedet, ved Demmen i den Sag, hvor fandan Act eller Instru ment er fremlagt eller forefundet, derfor skal dommes under Gneral Siscalens Tiltale, og de derefter af bam tiltales til at giengielde dobbelt saa mecet, som den, der Skrivertonnen baver betalt, fan Fiennes at være forurettet, samt derforuden ferfte Gang at betale en antecla ruler til Juftits Kassen. Men om Stris veren befindes anden Gang derudi at have forfeet sig, da at have sit Embede forbrudt (See Sportel Regl. 11 Jun. 1788. cfr. l. 9 Apr. 1783).

  • ) Cfr. Rescr. 15 Nov. 1737. Fr. ang. en Juftits Kasse 10-14 §.

leveres for Justits Kassen 2 Rdlr, og naar Dommen ta: 23 Dec, ges beskreven 2 Ndlr (*); og skal for hver lukt Befaling, som efter Parternes Begiering i Cancelliet expeberes, til Justits Kassen erlægges 4 Mk, og altsaa 5 Rdlr isteden for de nu brugelige 4 Rdlr 2 Mk. Men for Opreisninger, Bevillinger at producere nye Documenter og Anticipations Befalinger ved Hoieste: Ret skal 1 Rdlr mere, end hidtil, betales til Justits: Kassen. II.) Hoieste Ret skal i alle Sager, som der paakiendes, altid tildømme den Tabende at betale til Justits Kassen, efter Personernes Tilstand og Leilighed samt Sagens Beskaffenhed, fra 1 til 5 Rdlr inclusive (**). paa. 12.) Saa ofte nogen benaades med Kgl. Bestalling paa nogen Justitien vedkommende Titul eller Tieneste, skal han ved Bestallingens Indløsning til Justits: Kassen erlægge 12 ß af hver Rdlr, som hans Bestallings Papiir skrives 13.) Forefalde flige Casus, hvor nogen for frore forgribelser straffes paa betydelige og høie Summer, vil Kongen have Sig forbeholden, af saadanne usedvanlige Straf Penge til Justits Kassen at henlægge ale eller saa meget, som ham synes fornødent. gifterne af denne Kasse see ei anderledes, end i foranførte Tilfælde til Justitiens Befordring efter Kongens egen Befaling og ct af Kongen Selv aarlig approberet Reglement (†). 14.) Ude Fr. Ang. det oprettede Gen. Landets Deconomies 30 Dec. og Commerce Collegium; hvortil alle sig ang. Land Væsenet, Manufacturer og Commercien skal addressere. (Cfr. Fr. 15 Febr. 1768. See Fr. 21 Jan. 1773-492- P. 166. Samme paa Tydsk. p. 167. P5 (*) See Rescr. 24 Febr. 1736. (**) Cfr. Rescr. 28 Apr. 1736. (t) See Rescr. 12 Oct. 1759. 30 Deco Fr. Fr. om Jernværkerne i Nge 1 §. 9 Jan, Fr. Om Jernverkerne i Norge, og hvad deraf i Tiende skal svares. Kammer. P. 3. Noiere bestemt ved Pl. 20 Jun. 1743 og Fr. 27 Dec. 1752. Gr. Endskiont Kongen ved de i Norge udgangne Berg- Ordon. og Frr. har forbeholdt sig den fulde Tiende af alle Slags Metaller, som af ethvert Bergverk virkes, naar sammes Friheds Aaringer vare erspirerede, har det dog i nogle Aar været brugeligt, at ethvert Jernverk isteden for Tienden er ansat for en ringe aarlig Afgift i Penge til Berg Kassen paa Kongsberg; Hvorfore følgende Forandring derudi giores, og tillige et og andet til samtlige Jernverkernes Opkomst og bestandige Drift forordnes. 1.) Det maae fremdeles efter Berg-Ord. og gam mel Sædvane være enhver Jernverks Eier eller Partici pantskab tilladt i Norge efter Jern Malm at skurfe, affenke, og ved Over Berg Amtet derpaa Muthing at tage, samt det siden bringe i ordentlig Bygning og til deres Nytte drive og bearbeide lade; Men da derved den Worden en Tidlang er begaaet, at adskillige Eiere og Participan tere eller Geverkere, tvertimod Berg Ordonnancen og Bergverks Methode, have fra Berg - Amtet erholdet slige Muthinger ikke paa visse aparte Jerngange, eller paa hver Gang nogle visse tilmaalte Lagter: Tal, men snart paa hele Ganger i deres Strygen, snart ved en heel Gaard og District paa alle de Ertsgange, som vare opfundne eller opfindes maatte, hvorved de have draget til sig alt hvad de kunde opfinde, ja omsider ere komne i den Bane, at naar de paa noget Sted paa Jern Malm have anslaget, og dem ringeste Forhindring er mødt, have de saadant Sted, skiont der ikke paa Jern Steen var Mangei, strax forladt, og ubebygt, uden at det var nogen anden tilladt det igien at optage, ladet henligge, og begi- pet Fr. ang. Jernværkerne i Nge 1-2 §. vet sig til et andet beleiligere Sted; hvorved de have sat 9 Jan. andre omliggende Verker i Mangel af Jern Malm, og tillige foraarsaget, at megen Velsignelse unyttig er blevet Henliggende; Saa skal alle saadanne generale Muthinger ganske være ophævede og af ingen Kraft, og alle Jern Verkers Proprietairer og Participantere eller Geverkskaber strax efter denne Frs Publication for Berg- Amtet paa Kongsberg angive alle af dem i Arbeide og Bygning optagne Jern: Steen og Malm Gruber, samt hvor mange Lagter de paa hver af deres Affinkninger eller Schachter paa begge Sider videre agte at bebygge og bruge. Og skal Berg Amtet for denne Gang, og ved flige allerede forhen muthede (men ikke ved nye optagne) Gruber, uden Betaling afmaale de begierte Lagter - Tal efter Bergverks Sædvane, samt lade slaae Tegn paa Merke Grændserne, og derpaa nye Muthings:Breve meddele. Hvornæst det efter et Wars Forleb fra denne Frs Publication bør stane enhver Jernverks Cier, Participant: eller Geverfskab frit for, alle de Jern Malms: Gruber, som ei saaledes ere muthede og afmaalte, og ders udover som forladte erantes, igien at optage, muthe, sig at lade tilmaale, og efter beste Vidende og Villie at bruge. 2.) Alle Jern Malmis Gruber skal efter foregaaende Anordning stedse holdes i bestandig Drift eller efter den foreskrevne Forfalds Tid ansees som forladte. Men i Fald nogen Proprietair, Participant eller Geverkskab ved got Vinter: Føre eller anden beqvem Leiligs hed havde forsynet sig med saadant Forraad af Malm, at det vilde falde dem for tungt dertil mere Forlag at giøre, saa bor de sligt for Over Berg Amtet anmelde, hvorfra dem efter gierte Reqvisition og Over Berg Amtets Gots findende en vis Tid skal forelægges, i hvilken de deres Jern: Malms Grube, uden deres Præjudice og uden at andre Proprietairer, Participant- eller Geverkskaber sis deur Fr. ang. Jernværkerne i Nge 2.5 §. 9 Jan. den fan antage, maae ubearbeidet lade henligge, da de efter saadan Tids Forløb ubehindret den igien kan optage. 3.) Ingen, uden de som Jern: Verker besidde eller Deel deri have, maae Jern Malm Gruber paa deres Navn muthe og bebygge; Og da endeel hidindtil, uden at besidde Jernverk, flige Gruber have bebygget og med Malmen alene drevet Handel; Saa skal de Jernverks Proprietairer, Participant: eller Geverkskaber, til hvem disse hidindtil Malm have leveret, naar samme Grubers Eiere ingen Lyst have Jernverker selv at anlægge, eller andre, som det behøve, have Frihed sig deres Jern Malms Gruber at tilforhandle; Men i Fald de derom ikke fan blive eenige, kan de sig derom hos Over Berg- Amtet anmelde, hvor da et paa begge Sider billigt Fors lig imellem dem skal fastsættes. 4.) De hidtil i Drift staaende Jern Værker, nemlig: Saffels, Dickemarkens, Bærums, Uhlefoff, Fossums, 2olvigs, Bacselands, Eggelands, Eidsvolds,gakedahls, Moß rg Læssões, stadfæstes deres hidindtil hafte Privilegier, Friheder og Benaadninger, dog at enhver især med.Kgl. Pri vilegier aparte forsynes. 5.) Alle under ethvert Jernverks Circumference hidindtil lagte Bønder-Gaarde og deres Opsiddere skal være pligtige at levere den til Hvert Verks Drift fornødne Rul, saaledes som deres Skove det taale og dem derefter paalægges, imod den hidtil bru gelige eller herefter fatte billige Priis; Men skulde slige Bønder modtvillig forsømme Leverancen, have Proprie tairerne og Participanterne eller Geverkskaberne sligt for Over Berg Amtet at anmelde, hvor dem da Frihed skal gives, og derved af Amtmændene og vedkommende Betientere vorde handthevet, at de i de modtvillig Forsømmen des Skove det ansatte eller reqvirerede Qvantum Kul, uden ringeste Stampenge eller Skov Leie til Skov- Ei erne at betale, til deres Hytteverker kan lade henføre. 6.) Fr: om Jernværkerne i Nge 6:9 §. 6.) Dog maae til Kul Brændning ingen Master, Biel: 9 Jan. fer, Saug og deslige stærk Tømmer, ei heller de udi god Tilvert staaende unge Fyr eller Gran: Træer, og meget mindre de fuldvorne stærke eller i Tilvert staaende unge Eege Træer, under Straf efter Skov Fr., hugges, men dertil skal alene bruges gamle og til anden Brug uduelige eller ved Stammen udgaaede Vindfælder og hule Træer, hvoraf ingen Undermaals Saugbord kan fiæres, samt allehaande Grene, undtagen af Eege-Træer; thi fuldkomment og til Saugbrug tienligt Tømmer maae Skov Eterne frit hugge og til andre sælge, dog at derved bruges god Huusholdning og stedse derhen sees, at Jerne Verkerne ei derover i Fremtiden skulle mangle det Fornødne. (See Fr. 8 Mart. 1740, 27 Dec. 1752 og Pl. 20 Jun. 1743). 7.) All gugft udi de i Jern Verks Circumferencerne henhørende Skove og udførsel til fremmede Lande af alt smaat Tommer: Last, under hvad Navn det end steer, forbydes ganske; Og i Fald nogen dermed attraperes og ikke strax kan gotgiore, at han slig smaae Tømmer Last til eget Brug agter at anvende; saa skal Jern Verkets Proprietair og Particia pant eller Geverkskabet have Frihed saadant imod denne Fr. fældet Tommer at confisqvere og til Kul eller anden Nytte til hans Jernverk at bruge; deg bør Stift: og Amtmændene have noie Indseende, at Bønderne i saa Maade ingen Uret skeer. 8.) Proprietairerne og Participant eller Geverkskaberne tillades ikke alene saa mange Bygnings Materialier, Bygnings: Tommer og deslige, men endog saa meget Saug: Tommer, som de til Bord for Verket og dertil hørende Bygninger behø ve, af deres egne Skove at hugge, eller af andre at kiøbe, og dertil, enten ved Verket eller et andet næst derved væ rende Vandfald, en egen Saug Molle at indrette og vedligeholde. 9.) Men hve saadanne Saug-Mel- ler Fr. om Jernværkerne i Nge 9-11 §. 9 Jan, ler misbruger og derpaa lader siære og til andre sælger Bord, Stolper eller Temmer, de privilegerede Saug Møller til Præjudice, skal for sin Person have tabt den Frihed en egen Saug Molle for Verket at holde, og, saa længe han Verket besidder, tilkiøbe sig alle dertil behø vende skaarne Tømmer-Materialier fra andre privilegerede Sauger. 10.) De forhen specificerede Jern: Verks Eiere, naar de selv boe paa Verket og der holde Dug og Disk, med hos sig havende hytte: Folk, have Frihed de fornadne Victualier for sig, men ikke for nogen anden, imod Toldens og anden Rettigheds Erlæggelse at indkivbe i følgende Søe Havne og Steder af de der ankomne Fartøier, nemlig: Haffels og Dickemarkens Jern: Verker i Bragnes og Stremsee; Bærums, Hackedals og Eidsvolds i Christiania (*); Most i Moss; Uhlefon, Fossum og Bol vigs i Scheen og Langesund; Baaselands og Eggelands i øster Riisser; Men hvo saadan Frihed misbruger og de saaledes kiøbte Varer Kiøbstæderne til Præjudice enten til Bonden eller andre igien forhandler, skal dermed for sig, saalænge han Værket eier, denne Frihed aldeles have for- 11.) Da det ved particulaire Jernverker i Arbeide staaende Berg og Hyttefolk sig ikke altid vel opfører, men er hengiven til Fylderie og Drukkenskab, som giver Anledning til indbyrdes Klammerie, Forsømmelse i Arbeidet og Opsætsighed, hvorved Jernverkernes Proprietairer og Participant: eller Geverkskaber foraarsages stor Skade, hvilken utilbørlig Adfær, formedelst Veienes Længde til Kongsberg og de for Proprietairen i saa Maade medgaaende store Bekostninger, ofte er bleven ustraffet; saa tillades, at ved ethvert Jernverk maae et moderat Fængsel indrettes, hvorudi det til Verket hørende Berg- og Hytte Folk for forøvet Drukkenskab, Fylderie, Klammerie, Forsømmelse i deres Arbeide og Opsætsighed imod brudt. (*) Efe. Privil, 26 Sept. 1749. 4 %. deres Fr. ang. Jernverkerne i Nge 11-12 §. deres Proprietairer maae med 1, 2, til 3 Dages Arrest 9 Jan. paa Vand og Brød straffes; hvortil dog Proprietairen, Participant eller Geverkskabet eller og deres Forvalter og Fuldmægtig skal fra Over Berg: Amtet paa Kongse berg lade sig give en med Ober: Berg Amtets Seg! forseglet og authoriseret Protocol, hvorudi alle forommeldte med Berg og Hytte Folkene forekommende strafværdige Sager rigtig Eal protocolleres; hvilken Protocol bar holdes i god Forvaring, paa det den, naar fornødent giøres, i Over Berg Amtet fan vorde efterfeet. Alle andre haarde Forbrydelser, Klager af Arbeis derne imod Proprietairerne og deres Betiente sams øvrige Jurisdictions Actus fal, som hidindtil, til Bergamtet henhøre og der foretages og afhandles (*). 12.) Den Kongen af ethvert Jernværk tilkommende Tiende skal ikke mere erlægges aarlig, som hidindtil, men for enhver Uge Marsovnen er udi sin Gang, hvorved dog de første (*) Dette er neiere bestemt ved Rescr. 4 Apr. 1766 til Vice Statholderen i Norge, hvorved (for at forekomme de imellem Over Bergamtet paa den eene, og nogle af Fogderne samt Sorenskriverne og andre Rettens-Betien te i Aggersbuus Stift paa den anden Side, forefaldne Tvistigheder ang. den Bergamtet ved Inter.ms-Prwil. 25 Aug. 1687. 95 og Fr. 9 Jan. 1736. 115 fillagte Jurisdiction, hvorefter Bergamitet tilholdte sig Jurisdic fionen over olle Værkernes Betiente og Arbeidere, saa vel ved Hytterne som ved Grüberne; hvorimod Fogders ne og Sorenskriverne, paa Grund af Privileg. 9 S, fore meente, at Skifter og Auctioner samt Sigt og Sanefald bor tilhøre dem, naar Betienterne og Arbeiderne ikke bee paa Werkernes Grund, og der holde Huusholdning, eller Dug og Dur) befales: At alle Arbeidere og Bes tientere ved Hysterne, som virkelig ere i Werfernes Ties neste, saavelsom Arbeiderne ved Gruberne, der ligge om ved Værket og paa B rgværks Eierens egen Grund, mane indtil videre, og uden Henseende til deres Boepæl, fortere under Bergamtets Jurisdiction; Da derimod Arbeiderne ved de Gruber, som ikke ligge paa Bergværks Elerens egen Grund, saavelsom de, der ikke have fait Tieneste ved Ontterne, men arbeide for Dag- eller Maanedsløn og som Daglønnere fan ansees, stal sortere under den almindelige Jurisdiction. Fr. om Jernværkerne i Nge 12 §. 9 Jan, første Ste Dage, nemlig fra den Tid Belgen for Mars- Ovnen første Gang vorder hængt, og de sidste 8te Dage tilbage regnet fra den Tid Marsovnen er udblæst, for Tienden skal være befriet; Altsaa skal fra 1735 Aars Begyndelse af og derefter af de udi Omgang og Brug værende Jernverker af hver de øvrige Blas Uger i Tiende betales følgende: Jern-Værket ved Hassel for hver Blæs: Uge 2 Skpd saa got udsmiddet Jern, som der virkes kan, i saadan Længde og Tykkelse, som bestilles, hvilket paa Toldboden i Drammen frit skal leveres, eller for hvert Skpd betales til Berg Kassen paa Kongsberg 9 Ndlr. Dickemarkens Jern: Værk til Drammens Toldoed ligeledes 3 Skpd, eller for hvert Skpd 9 Rdlr. Bærums til Drammens Toldboed ligeledes 3 kpd, eller for Skpd 9 Rdlr. Uhlefoff ligeledes 32 Styd paa Porsgrunds Toldoed, eller for hvert Skpd 9 Rdlr. Fossum ligel. paa Porsgrunds Toldboed 2 Skpd, eller for Skpd 9 Rdlr. Bolvigs paa Porsgrunds Toldoed ligel. 3 Skpd, eller for Skpd 9 Rdlr. Baaselands til Øster-Riisvers Toldboed ligel. 2 Skpd, eller for kpd 9Rdlr. Eggelands ligeledes 3 Skpd til Øster-Riissers Toldboed, eller for Skyd 9 Rdlr. Eidsvolds ligeledes 2 kpd til Christiania Toldboed, eller for Skpd 9 Rdlr. Hackedahls ligeledes 2 Skpd til Christiania Toldboed, eller for Skpd 8 Rdlr. Mos ligeledes 2 Skpd til Christiania Toldboed, eller for Skpd 9 Rdlr. Men Lessee Jernverk skal for hver Blæs Uge i den Nordenfieldske Berg Kasse i Trondhiem i Steden for 2 Skpd Smidde Jern betale 16 Rdlr (*). Paa (*) Men ved Resol. 23 Jul. 1744 er det bevilget, at Tienden af samtlige Jern Werker Son enfieles i Norge maae fra 1742 Aars Begyndelse falsattes til 5 co Rdlr aarlig, og at Eierne maac fra samme Tid, iste den for den ved Fr. 9 Jan. 1736 paabudne Tiende af hver Blæs Uge, svare Tienden af ethvert Berk især efter den imellem dem selv forfattede Repartition; nem Fr. om Jernværkerne i Nge 12-14 §. 13.) Paa det Kongen i disse Paa det Proprietairerne og Participant eller Geverf: 9 Jan. faberne, for den saaledes leverede Tiende, kan, naar det forlanges, producere Beviis, skal dem af Tolderne for Hver Leverance udi Jern, og af Over:Berg-Kassereren for de til ham betalte Penge, tilstilles Qvitteringer; og skal Tolderne paa den Kongsbergske Berg Kasses Bekostning lade Kongens Tiender af Jern levere til Drammens Toldboed, og med Over Berg Kassereren derover holde rigtig Afregning. Tiender ei skal præjudiceres, skal enhver Jernværks Proprietarius, Participant eller Geverkskab anmelde for Over Berg-Amtet paa Kongsberg 4re Uger forud, naar de formene at lade deres Marsovn antænde, og saa fort, naar de samme Ovn igien agte at lade udblæse, eller og dertil af en eller anden Aarsag vorde tvungne, under 100 Rdlrs Straf, for hver itge de overbevises det ikke at have anmeldet. 14.) Paa det ingen rigtighed ang. Blæs Ugerne skal foregaae imellem Over:Berg-Kas sereren og Jern Verks Eierne, skal enhver Proprieta rius og Participant eller Geverkskab gives en af Over: Berg Amtet forseglet gaandbog, hvori saavel Begyn delsen som Slutningen af hvert Blæs: Verk af Proprie tairen og en af de Kgl. Betiente, som Over-Berg-Amtet dertil giver Fuldmagt, accurat indføres; hvilke Boger, naar de af Over-Berg-Amtet ere eftersecte og deres Rigtighed attesteret, siden ved Tiende Regnskaberne som Beviser Stal følge og til Rente: Rammeret indsendes. Fr. Ang. den tilverende Ungdoms Confie: 13 Jan. mation og Bekræftelse i deres Daabes Naade. Cancel. p. 14. Nviere nemlig affels 350, Dickemarfens 350, Bærums 650, Ubleseff 850, soffums sco, Belvies 300, Baaielands eller Nas 400, Engelands 550, Eidsvolds 140, Has cfedals 250, wiek 500 og Leffoe 150 Rdlr aarlig. Ill Deel. Fr. om Confirmationen 1-3 §. 13 Jan. Neiere bestemt ved Fr. 25 Maj. 1759 samt Pl. 27 Febr. og 26 Mart. 1784 (*). Gr. Efter grundig Overlæggelse samt nogle af Bikoppernes indhentede Betænkning er det befundet, at kunne være Undersaatterne og især Ungdommen til Gavn og Opbyggelse, i Fald den for temmelig lang Tid siden hiffer og her i Christenheden indførte og i mange evangeliske Menigheder, særdeles i Hertugdømmene, allerede brugelige Confirmation ogsaa blev indført i Danmark og Norge, deels paa det Ungdommen des mere kunde forberedes til Alterens Sacramentes Brug, med Eftertryk opvækkes til bestandig Troeskab i Daabens Naade og erindres om deres Daabes Pagt samt det Løfte, deres Faddere der have giort for dem; deels paa det den ganske Menighed derved kunde indskierpes sin Pligt, og fare en herlig Anledning til god og frugtbar Opbyggelse i fin Christendom. 1.) Børnenes Confirmation og Indvielse samt offent lige Eramen og Prøvelse skal være en almindelig pligt, som alle Børnene i Menigheden, ingen undtagen, skal nødvendig være bunden til, paa det ikke Persons Anseelse skal giøre nogen Splid i Menigheden. 2.) Ingen Børn maae til Confirmation antages, med mindre de tilforn ere holdte til Skole og underviste i de nødvendigste Christendoms Stykker; eller hvor endnu ikke ere offentlige Skoler, maae de dog først af Klokkeren eller et andet beqvemt Menneske være anførte til at fiende Gud, førend de tilsidst af Præsten blive catechiserede, examinerede og confirmerede. 3.) Læreren i Menigheden skal give Agt paa, at de Bern, sem snart vil til Guds: Bord (hvilke han i Tide maae giøre sig et Register over, saavidt

  • ) Cfr. Rescr. 29 Maj.1744 og Regl. 26 Apr. 1754.

6 08 10 9. Fr. om Confirmationen 3-5 §. vidt mueligt er), af deres Forældre holdes til Skole og, 13 Jan. cm de cre forsømmelige, dem derudi opmuntre; Men vil de paa ingen Maade lade deres Børn undervise, og Bers nene, naar de komme frem, befindes udygtige, da skal Læreren afholde dem fra Confirmationen, indtil de have faaet bedre Undervisning. 4.) Læreren selv skal ei alene udi de ordinaire Epaminer i Kirken ved Spørse maal og Giensvar fornemmelig øve den Ungdom, der fremstilles til Confirmation, men endog i det Aar tilforn, førend han mener de vil komme, undertiden, ligesom Hans Embeds Omstændigheder kan taale, lade dem komme til sig i sit guns, for at undervise dem i deres Christendom, og der saaledes, at de ei alene anføres til at fatte den bogstavelige Mening af de fornedenste Troens Artikler, men endog opmuntres til den levende Kundskab deraf, og bringes til en sand Hiertets og Sinds Foran Dring. 5.) Confirmationen skal efter den første Kirkes Erempel holdes paa ifte Søndag efter Paaske (Qvafi modo geniti falbet); men hvor Menighederne ere store, kan endnu den 1ste Søndag efter Michaelis og, hvor de ere overmaade store, den iste Søndag efter Wye: Aar dertil bestemmes; Og skal Læreren efter sin Stiensomhed see derhen, at ikke alt for mange antages til Confirmation paa engang, og at derved mere reflecteres paa deres Dygtighed, end paa deres Nar. Paa Confirmations: Daz gen skal Præsten indrette sin Prædiken paa det allerforteste, saa at Guds Tienesten med Prædiken, Sang og Confirmation kan være til Ende paa den sædvanlige Tid, at ikke Menigheden skal opholdes eller gaae af Kirken, før Confirmationen og al Gudstieneste er til Ende; Hvorfor og ingen Communion skal være paa Confirmationss Dagene; men i Khavn, og hvor Menighederne ere store og det behøves, kan da Communionen, isteden for til Q 2 Hoi: Fr. om Confirmationen 5-8 §. 13 Jan. Hoimesse, paa de Dage forrettes til Froeprædiken (*). 6.) Naar Confirmations Tiden nærmer sig, skal Forældrene i Tide lade Læreren vide, at de have Børn, som kal til Confirmation, men han skal lade dem komme til sig i sit Huus for at examinere og undervise dem i de res Christendom. Hvor mange Ulger for Confirmationen saadant skal fee, overlades enhver Læreres Skiensomhed efter hans Menigheds Trang og Omstændigheder, men i det mindste skal saadant see Aar forud og 2 Gange ugentlig. Pea de Steder, hvor ikke 2 eller flere Præ dikener indfalde, eller hvor Embedets Forretninger ikke ere saa mange, kan læreren tage Børnene om Søndagen efter Prædiken, og i Fasten efter Passions Prædikenen, hiem i sit Huus, og dem der undervise, saasom Børnene ofte ere langt fraværende og de andre Dage have Arbeide at forrette (**). 7.) Ved Underviisningen selv maae Lærerne beflitte sig paa største Tydelighed og Ven lighed, og, naar han fremsætter de guddommelige Sandheder, immer opvække dem til at øve sig flittig derudi, spørge de linge iblant ad, om de ikke have erfaret noget af den eller den Sandheds Kraft paa deres Siele; Og ligesom han dem alle tilsammen underviser, saa bør han nu og da tage et og andet Barn for sig især og spørge detom sin Siels Tilstand, hvad det mærker hos sig af Omvendelse og Troe, og i Fald han veed, hvad Synder et Barn er tilbøieligt til, og hvad særdeles Omstændigheder det staaer udi, maae han foreholde samme Barn fin Siels elendige Tilstand, og enten give det Anledning til en sand Omvendelse eller stadfæste det udi det Gode. Finder Læreren efter noksom Underviisning noget Barn ikke 8.) (*) Cfr. Rescr. 6 Apr. og 25 Maj. 1736, Gen. K. In' spect. Coll. Br. 25 Jul. 1743, Reier. 8 Jul. 1746, 7 Apr. 1786, Canc. Br. 28 Jan. og 19 Scor. 1791, Rescr. 2 Jun, eg 6 Jul. 1792. (**) Cfr. Rescr. 20 Mart. 1739. Fr. om Confirmationen 8-10 §. ikke i Stand at komme til Confirmation, bør han i al 13 Jan. Venlighed forestille det og dets Forældre saadant, overbe vise dem derom og raade dem at sætte saa vigtigt et Verk op til næste Tid, og hvis de ei vil lade sig bevæge med det gode, da vise det bort, dog at han altid er vis paa, at kunne forsvare, hvad han herudi giør, saasom Barnet eller dets Forældre kan paa behørige Steder besvare sig over Læreren, om de finde sig aabenbare af ham gravere de; Men de Børn han finder beqvemme, stal han, naar det nærmer sig imod Confirmations Dagen, undervise om Confirmationens Natur og Vigtighed, at de nu selv skal igientage den Pagt, som Fadderne ved Daaben have giort for dem, og at de nu vel maae prøve sig for Herren, hvorledes de have holdet deres Daabes Pagt, og om de befinde sig i den Stand, som Gud veb Daaben har sat dem udi, saasom de ellers vare uværdige at komme frem for Herren og den christne Menighed. 9.) Læreren stal 8 Dage tilforn give Menigheden den forestaaende Confirmation tilkiende; Men paa Confirmations: Das gen skal han i sin Prædiken tale om denne Sags Vigtighed og opvække Menigheden til hiertelig Forbon for Confirmanterne, og selv paa Prædikestolen paakalde Gud tilli gemed Menigheden i en bevægelig Bon. 10.) Efter Prædiken og strax for Confirmationen synges: J Jesu Zavn &c. eller: Rom Gud Skaber c. Derpaa gaae Børnene op for Alteret, eller Læreren gaaer ned paa Kirke Gulvet, hvor Drengene stane paa den ene og Pigerne paa den anden Side, og da begynder Forretningen med en Bøn, holder en kort Tale, saasom hans Embede da fornemmelig er, ved Spørsmaal at give Børnene Anledning til at giøre Menigheden Rede for det Haab, som er udi dem; Men i Overhøringen selv gaaer han enten Catechismi 5 Hovedparter igiennem, effer tager Saliga giørelsens Orden for sig elter og Poenitentses Parterne, 23 Fr. om Confirmationen 10 11 §. 13 Jan. og søger at faae dem de øvrige Troens Artikler indprentede; Herpaa gaaer han fra Barn til Barn, og ikke af Passion eller Affecter gaaer et eneste forbie, faasom hvert Barn maae lade Menigheden høre, hvad det haver lært; Ran et Barn ikke svare til et eller andet Spørsmaal, gaaer han det forbie, og spørger det andet derom, som staaer næst ved, og det uden at beskiemme det ander Barn med noget Ord for Menigheden, saasom Læreren overalt herved maae entholde sig fra al Partiskhed og Persons Anseelse; Hvis Bernene ikke svare forstaaeligt nok, opmuntrer han dem med Sagtmodighed til at tale heit og saa Folk kan forstaae det. 11.) Naar Eramen er forbie, gaaer Læreren til Confirmationen i sig selv; Til hvilken Ende han foreholder Bornene deres Daabes Pasts Vigtighed, og opvækker dem til vel at betænke, at de nu selv skal igientage deres Fadderes Lofte; Derpaa spørger han enhver især: Om han af ganske gierte forsager Diævelen og alt hans væsen og alle hans Giernin ger (hvilket først vel forklares, hvad det betyder); dernast: om han af ganske hierte troer paa Gud Fader, Son og hellig Aand (efterat han først vel har forklaret den saliggiørende Troes Natur og Egenskab); For det tredie: Om han vil blive i saadan sin Daabes Pagt til sin sidste salige Ende; Saa maae han det med et tydeligt Ja bekræfte, og give ham sin Haand derpaa; Hvorpaa Læreren lægger efter Christi Erempel Haanden paa Barnets Hoved, og gier omtrent saadan Bón: "Den treenige Gud, som fordum haver antaget dig til sit Barn i den hellige Daab, og giort dig til en Arving til det evi ge Liv, Han opholde dig i saadan din Daabes Naade indtil din salige Ende; Han give dig Bestandighed i din Troe, din Siel til Salighed." Naar saadan Indvielse er fleet ved hvert Barn, holder Læreren en kort Tale, hvorved Børnene: Imo) vises, at dette deres Løfte er en fors meile Fr. om Confirmationen 11 §. melle Eed for Herren, hvorfore de saa meget mere ere for: 13 Jan. pligtede til desto troligere at holde den fornyede Pagt, og aldrig forlade den sande evangeliske deligion, eller iperes Levnet vige af fra dens Sandheder, hvilke de nu have bekiendt og soret sig til. ado) opvækkes til hiertelig Taknem melighed mod Gud for den Naade, Gud har skienket dem i Daaben, og for den dem nu forlenede Kundskab om den rette Vei til Livet, og at de nu maae vederfares den Naade, at annammes til Jesu Bord. 3tio) formaues vel at betænke deres Daabes Pagt, og ved en levende Troe og retskafen Christendom lade al Verden see og kiende, at de ere bevne Guds Bundsforvante. Hvad Tid Børnene derpac kan gaae til Guds Bord, overlades deels til deres egen Attraae, deels til deres Forældres Villie, deels og saa til Lærerens Gotbefindende (Forandret ved Fr. 25 Maj. 759. 4 §); og stivnt Læreren maae raade Børnene femdeles at komme i Catechisation med andre Børn, orundes dem dog derudi deres Frihed (See Fr. 23 Jan 1739. 37 og d. Norske Frs 38 §); Men dertil skal leveren hiertelig formane dem, at de aldrig uden fand Prvelse og Forberedelse komme til gerrens Bord, og for almg stræbe i Omvendelse og Bon at bringe det dertil, at de den første Gang maae gaae dertil med in, derlig Hietens Bevægelse, saasom saadant vilde give et kraftigt Jdtryk i deres Siele, saa længe de leve; Er der flere end en Lærer i Menigheden, bliver Børnene ved Confirmatinen givet Frihed at gaae til Skrifte hos hvilken Lærer d vil. Naar denne Forretning med Børnene er til Ende skal Læreren opmuntre Menigheden til hiertelig Taremmelighed for den store Naade, disse Børn er vederfaret samt til Forbon for Børnene, at de mane vore og blivebestandige i alt Got; Fremdeles opvækker Læreren samtle Tilhøreres Samvittighed, hoorvidt de have holdet des Daabes Lofte, opmuntrer dem til at 2.4 one Fr. om Confirmationen 11:12 §. 13 Jan. omvende sig, og efter Jesu Villie at blive som Born; Forældrene formaner han at taffe Gud for deres Børn, at de skal styrke dem i alt Got, holde dem til at komme i den offentlige Catechisation, og altid foregaae dem med et got Erempel, og ei med forargelige Ord og Giernin ger drive den Hellig Nand af deres Hierter. Hvorpaa han læser Confirmations Bønnen samt Fader Vor og Herrens Velsignelse (*); Siden synges: Mit Barn frygt den c. eller Gud Fader udi Zimmerig fin &c.; Og endelig sluttes den hele Gudstieneste med den sædvanlige Bøn af Degnen i Chors Døren. 12.) Paa saadanne Steder, hvor der er mere end een Lærer (thi hvor der ikkun er een Lærer, der beholder han Eramen og Confirmation), have Forældrene Frihed at sende deres Born, til hvilken Lærer de vil; Den samne un derviser Børnene hiemme i sit Huus; Men ved (onfirmationen examinerer hver Lærer sine Børn, som hyn har underviist, og det efter den Orden, som er imellem dem i Henseende til deres Embeder, den ene lader der anden have Tid dertil, den ene confirmerer eengang, da anden en anden Gang (†). Hvor det hidtil har være brugeligt at give noget for deres Eramen, som føre Gang gaae til Guds Bord, der maae fremdeles enher Lærer beholde dette for sit Arbeide, dog at de Fattig forskaanes; Men hvor sligt ikke hidindtil har været brugeligt, maae Menigheden ikke med nogen nye Paatg bebyrdes (**). J Almindelighed skal Lærere i al Omstæn dig (*) Cfr. Rescr. 23 Sept. 1785. (†) Cfr. C. Br. 6 Apr. 1793. (**) J Følge Rescr. 6 Nov. 1744 (til Biskojerne i Dan mark og Norge) maae Præsterne af Fatticog Almuens Golf slet intet tage for Confirmation ujer Kongens Unaade og derpaa følgende Straf, og desei derfor af vise eller opholde længere, end heinødvend udfordres til at underrette dem om deres Saligheds Sa (Cfr. Rescr. 7 Jan. 1741. 35, Gen. K. Insp. CollBr. 19 Jul. 1742 09 . 25 Jan. 1788). Jr. om Confirmationen 12 §. digheder indrette denne Forretning til Menighedens On: 13 Jan. byggelse; men Tilhørere med hellig Andagt omganes den. Confirmation paa en Fundats til en geiitlia 13 Jan. og verdslig Enke Kasses Indrettelse i Jylland. (See Anhang 4 Oct. 1748. [Cancel.]. P. 46. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magi: 16 Jan. ftrat 9 Sept. 1735) At alle Ridende og Riorende, som ville ud eller ind igiennem Khavns Porte fra 1 Febr. til ult. Nov. (undtagen de, som derfore ere befriede), stal Son: og alle gelligedage, fra Klokken 4 om Efterm. indtil Vagt Klokken haver afringet, betale halv. Passa ge Penge i Porten, nemlig: Af en Carosse eller Chaise 6 ß; En Cariol, Post: eller anden Vogn, samt af en Kane 3 ß; En ridende Person 2 ß; De Gaaende ere for Passage Penges Betaling befriede. Siden, naar Vagtklokken har afringet, betales de fulde Passage: Penge. (See Pl. 7 Oct. 1772 *). Og skal Vagtklokkent Maj, Jun. og Jul., isteden for 9 forlægges til 8 Slet. p. 30. Fr. Ant. en Inqvisitions Commission 27 Jan. over Sølv: Tyveriet ved Kongsberg. Cancel. p. 31. = Gr. At forekomme Solv: Tyverier, samt Handel med stinalet Selv, da adskillige saavel Bergstadens som andre omliggende Steders Indvaanere uden Afskye have tilkiøbt sig stiaalet Berg Sølv for mindre end halv Værd, ja endog forført Endeel af Berg Folkene til at stiæle Sølv at sælge dem mod en ringe Betaling. 1.) Denne Inquisitions: Commission skal bestaae af Berg Hauptmanden og 2de Over-Berg-Amts-Assesso res, som Berg Hauptmanden til sig tager, hvilke alle slige Sager uden Henseende til Jurisdiction skal foretage og paadømme; Til hvilken Ende de, som med god og tilforladelig Grund angives at være Sølv-Tyve eller Tyvss Q5 (*) Cfr. N. 2 Jan. 1762. Hælere, F. om Inqvis. Commiss. i Kongsb. 1-2 §. 27 Jan. Hælere, maae, hvor og under hvad Jurisdiction de end cre, efter Berg Hauptmandens Toranstaltning uden foregaaende Stevning eller Formalitet (dog at det Jorddrotten, hvor Delinqventen boer, eller Øvrigheden ved Affordringen tilkiendegives) paagribes og til Kongsberg afhentes, der Vidner at paahøre og Commissionens Forher og Dom at være undergivne; Ligeledes skal alle, som i disse Sager ved lovligt Stevnemaal til Vidnes Aflæggelse af Berghauptmanden indkaldes, vere pligtige, under hvad Jurisdiction de end ere, for denne Inquisitions Commission uden Undskyldning at møde til den berammede Tid (som ei skal gives længere, end den Indstevn te efter Veiens Længde beqvemmelig kan være tilstede) samt der at svare paa hvis dem bliver tilspurgt. Ere de derudi modtvillige, mane de ved Militair Vagt til Kongsberg henbringes og under Varetægt holdes, indtil de for Commissionen eedelig have aflagt deres Vidne; Og naar da Sagerne ere forhørte og paademte, maae de derudinden passerede Acter og Domme alene forestilles til Kongens eget Eftersyn og nærmere Resolution, førend de publiceres. 2.) Enhver, som i saa Maade for denne Commission indkommer, enten det er Tyv eller Tyvs Hæler eller Handelsmand, skal uden Værge eller anden Forsvar, saa længe Inqvisitionen selv, det er Examen og Confrontationen, varer, svare for sig selv; Og paa det Procuratorerne ikke med Rænker skal søge at befrie dem og fordreie Netten, maae ingen Procurator under nogen Prætert sig med noget i disse Slags Sager uden Kgl. Befaling befatte. Befindes nogen Procurator eller anden Mand sig nogen af Sølv Tyvenes eller deres Hæleres eller Handelsmænds Partie og Sag at antage uden Kgl. Tilladelse, eller at gaae dem med Raad og Daad til Haande, skal han selv agtes for Tyvs Medvider, og for Commissionen inddrages og paadømmes, al- drig Fr. em Inqvif. Commiss. i Kongsb. 2-8 §. drig mere for ærlige Folk at gaae i Nette, samt desuden 27 Jan. paa fin Formue eller, om han intet eier, til Fængsels Straf vorde anseet og dømt. 3.) Straffen for Solo Tyvene og deres Handelsmænd frierpes til besto mere Affeye saaledes, at den, som stiæler noget Bergs Sølv eller Erts-Stuffer under 1217k eller 16 Lod Sølvs Belob, skal straffes efter Loven, som for smaat Tyverie; Men beløber det til 1 Mark Selv eller mere, straffes det, som for stort Tyverie; og gaaer det til 2 Mark Solv eller videre, da straffes den Skyldige med Galgen uden al Naade; Og skal hver, som videndes har tilkiobt sig sigt stinalet Berg-Solo straffes i alle Maader og Tilfælde, ligesom Tyven selv. (Formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789). 4.) De, som overbevises at have staalet Sølv, men ikke tilstaae det, skal gaae Livs- Tid i Jern paa naste Festning, men ei straffes paa Livet, før de selv bekiende deres Tyverie. 5.) Hvo slige Solv Tyve og Handelsmænd opdager, skal for hver Mark Solv, som hos de Skyldige antreffes at være ftiaa let eller solgt, nyde i Belønning af Berg-Kassen 100 Rdlr, og desuden i Kgl. Tieneste efter sin Capacitet forfremmes. (Forandret ved Fr. 22 Jul. 1766). Hvis og nogen, som i Sølv: Tyverie er blevet skyldig, fri villig og af egen Drift aabenbarer sin Forseelse, og derhos fiellig kan overbevise andre, som i saadant med ham have været interefferede, deres Misgierning, skal han for al Tiltale og Straf være befriet. 6.) Hvo ef terdags med noget Berg-Sølv eller Stuffer antreffes, og ei strax kan bevise dertil lovlig at være kommet, skal ansees og forfølges som en Tyv. 7.) Hvo som af Berg Folkene og Under Betienterne giør sig for Sølv. Tyverie mistænkelig, skal fra sin Tieneste og Arbeide af Berghauptmanden udsættes. 8.) Sølv Verkets Betiente og Berg Stadens Indvaanere, som have noget forhen Fr. om Inqvis. Commiss. i Kongsb. 8-12 §. 27 Jan. forhen tilsammensmeltet Selv, skal, inden 14 Dage efter 10 Febr. denne Frs Publication, anvise det for Berg-Amter, hvor det skal stemples; Men de, som siden befindes at have saadant Selv ustemplet, skal ansees og straffes som befundne Sølv Tyve. 9.) Ingen til Berg-Staden kom mende fremmed Person, som unyttig og mistænkelig fan eragtes, maae sig der opholde, men skal strax forvi ses; Og hvo af Indvaanerne, som nogen Fremmed til Herberg antager, og det ei strax for Berg Hauptmanden og Stads Dommeren angiver, skal iste Gang straffes paa 10 dlr, 2den Gang paa 20, men 3die Gang være Berg Staden forviist. 10.) Berg Hauptmanden maae frit, naar han det fornødent eragter, glade de til Berg-Staden kommende Fremmede i deres Logemente, eller naar de bortreise, visitere, hvilket han og hos Bergfolkene og Betienterne, samt Bergstadens Indvaanere, naar og hvor han det nødigt eragter, maae lade giore. 11.) Ingen til Bergstaden kommende Guld: Smed maae der nogen Nat over logere, men hvo ham om Natten tager i Logemente, straffes paa 20 Rdlr. 12.) Alle Guldsmedde i Christiania og flere ved Sølv- Værket grændsende Byer skal lade sig i deres huse og Verksteder visitere af den, som Berg: Hauptmanden dertil Fuldmagt giver, naar han det fornødent eragter; og hvis nogen derudi giør Hinder og Modstand, skal Stedets Øvrighed uden Ophold giere al fornøden Assistence. Denne Fr. skal i Bergstaden Kongsberg og Bragnes aarlig paa 1ste Søndag efter peaar og 2den Søndag efter St. Hans Dag af Prædikestolene om Formiddagen oplæses. Fr. Anl. hvorledes med Examinibus Juridicis ved Khavns Universitet herefter skal forholdes; (paa det Justitien ved retvise og beqvemme Rettens-Betiente og Procuratores desbedre kan blive pleiet). Cancel. p. 37. For: Fr. om Examinibus juridicis I P. 1:4 §. Forandret og nøiere bestemt ved Univ. Fund. Maj. 10 Febr. 1788. IV Cap. 15:19 § og V Cap. Cfr. Anordn. 15 Mart. 1743, Cramens Fr. 11 Maj. 1775. 1c $ og Sorve Acad. Fund. 29 Jan. 1782, 28 § (*). I post.) Om Examinibus Juridicis (See Fund. 1.) Ingen Stu 7 Maj. 1788. IV Cap. 15:19 §). diosus maae herefter søge noget enten Dommer: eller Procurator Embede eller anden Civil: Bestilling, som i ringeste Maade med Justitien haver at bestille, med mindre han af Facultate Juridica publice er examineret, og har faaet saadan en Characteer, som kan vidne om hans Dygtighed til det Embede, han attraaer. 2.) Til den Ende skal Facultas Juridica maanedlig, saa ofte nogen Studiofus Juris melder sig, holde, ligesom ved Fac. Theologica skeer, Examen Juridicum offentlig paa Cons fistorio paa Latin, saaledes, at hver Gang ei mere end 8 Personer til Examen antages, paa det de desto noiere kan overhøres; Og skal med Examen Juridicum, hvad Examinatores og Examinandus selv, Notarii Embede, Tiden, Stedet, Protocolla, saavel Qvæftionum som Diftinétionis, og Schedulam attestatoriam angaaer, i alle Maader forholdes, ligesom det ved den Theol. Examen er anordnes 3.) Til 17otarius antager Facultas Juridica en beqvem Person, som er Membrum Academiæ og forstaaee selv, hvad der in Examine forekommer, som skal give dem fin skriftlige Forpligt, at han redelig vil føre Protocollen, og siden forrette Protocolleringen paa jamme Maade ved de juridiske Eramina, som Provsten over Communitetet ved de theolog. Eramina. 4.) I den Juridiske Eramen skal, ligesom i den Theologiske, være 3 Characte rer neml. a.) Haud contemnendus, hvortil fordres at være nogenledes grundet in Jure Naturæ og derhos forstaae

() Samt Rescr. 28 Oct. 1746, 4 Jun. 1777 og 8 Jun. 1787. Fr. om Examinibus juridicis 1 P. 4-7 §. 10 Febr. staae den Danske og Norske Lov og Nettergangs Maade, samt de in Inftitutionibus forekommende terminos juridicos. b.) Haud Illaudabilis, hvortil kræves at være vel grundet in Jure Nature & Gentium, fortage den Danske og Norske Lov og Nettergang, og have nogenledes Kundskab om den nu brugelige Jurisprudentia Romano- Germanica. Og c.) Laudabilis, hvortil ford es at være vel grundet in Jure Naturæ, Gentium & Univerfali samt Danico & Norvegico, og have en ged Kundskab em Jure Romano. Germanico og dets Forfiel fra Jure Danico, samt have nogenledes fattet Jus Militare & Jus Publicum Univerfale Danicum og Germanicum, saa de fornødne Ting deraf vides. 5.) For nogen Studiosus admit teres til Juridisk Examen, maae han først anmelde ved Facultetet under sin Haand sit Navn, Alder, Fødested, og Forældre, samt naar og fra hvad Skole han er dimit teret, hvad han formener sig in omnibus Partibus Juris. prudentiæ at prestere, hvad for Collegia han har hørt, og derhos fremlægge sin privat Præceptors Beviis om sin Flid og Forhold. 6.) Er en Candidatus end ydermere funderet i andre Partibus Jurisprudentiæ, som in Jure Feudali Criminali Germanico, samt Forstellen imellem den nu værende Danske og Norske Lov og Rettergang fra de gamle enten Danske eller Norske Love, eller de endnu i de Kgl. tydske Provintser brugelige, saa og Sariske og Lybekske Rettergangs Ordninger, da maae Facultas Juridica, naar det in Examine gotgieres, derom foruden hans fortiente Characteer melde noget aparte i den ham givne Schedula attestatoria, 7.) Alle med en af ovenstaaende Characterer aflagte Candidater skal desuden efter det Juridiske Facultets Forskrift udarbeide et Indlæg og en Dom over en dem forelagt Casus, hvorover Facultetet ligeledes skal censurere og give Candidaten der over et aparte Beviis paa samme Maade, som ved Di miss Fr. em Examinibus juridicis 1 P. 7.10§. misprafeners Cenfur er brugeligt i det Theel. Facultet. 10 Febr. 8.) Efter Examen al Examinatus med Haandrefning og ftipulars manu forpligte fia for Examinatores, at ban aldrig vil videndes vige fra Ret og Netfærdighed, mindre raabe nogen til at føre ufornodne Processer eller i andre Maader consulendo concurrere til nogen uretviis Sag eller Intention. 9.) Alle Studioli juris, sem node nogen Bestalling, skal herefter, ligesom Studiofi Theologia, tage Teftimonium academicum publicum, og det paa bes hørigt Sted producere. 10.) Om nogen, som ci har studeret og derfor ei fan publice examineres, begie rer privatim at examineres, maae det skee ("), eg naar han () Følge Rescr. 8 Sept. 1769 (til det Juridike Fa.. cultet) kal alle Examina in Facultate juridica skee publice, og derover ved Notarium Facultatis holdes rigtig Protocol; da det i evrigt forholdes efter Fr. 10 Febr. 1736. Herved maae og merkes, at det, ved Rescr. 5 Apr. 1737 til det Juridiske Facultet, er bevilget (i Anled ning af en Ansøgning om uden Eramination at face Kel. Confirmation paa en Birkeskriver - Tieneffe, hvis aarlige Indkomster ei beløb sig til mere end 12 à 16 Rdlr, saasom Supplicanten ei kunde beftride de Omfortninger, det Juridiske Studium medfører): At det maatte være Facultetet tilladt, saa ofte flige fattige Folk tut es faa ringe Justits Betiening, som dette Birkeskriverie, kaldes eller have Forhaabning; samt faa ofte en Fx minandus, der søger eller har faaet en anden Justits. Bes tiening, beviser med Medici, Chirurgi og orighedens eller hans Skriftefaders Attest, at han er saa vaa, at han ei fan taale at reise til Sbavn, eller i andre is gefaa lovlige og aabenbare Forhindringer at være ben adt, som giøre haus Sidreise umuelig: i lige Tilfælde at committere en Facultati bekiende cedfvoren Kgl. Betient der van Stedet at lade Examinandum for sig indkalde, at forelægge ham de af Facultate hver Gang dertil paa nye forfattede væftioner, som Examinardus strax paa Stedet skriftlig under sin Haand bor besvare, uden at vige af Stuen eller at betiene sig af nogen Bog faa og at indhandige han en Casum, hvorover Ex minandus bor forfatte en Stevning, et Indlæg og en Dom, og fiden at indsende dette til Facultetet med fin de paa tegnede Attest, at Examinandus Qvæftionerne saaledes ex tempore, uden nogen Bog eller negens Dicly, bar besvaret, samt selv forfærdiget de af tam ærede Pre ver; Fr.om Examinib. jurid. 1 P. 10 §-11P. 1 §. 10 Febr. fan da i den Danske og Norske Proces findes tilstrækkelig grundet, nyder han Beviis derfor paa 24 65 Stempletpapiir, hvori tydelig skal sættes, hvorvidt han in Examine har vist sig: a.) I Naturens Lov, saavidt den af danske og tydske Bøger kan fattes. b.) I den Danske Proces. c.) I Loven og Lovkyndighed selv. d.) Og endelig i Indlæggers eller Dommenes Forfattelse grunder og færdig. Da ingen maae nyde slig Attest, som ikke i det mindste er nogenledes om Naturens Lov og om den Danske Proces tilstrækkelig informeret. Og skal Faculte tet i alt for en privat Examen, enten der er een eller flere Examinandi indtil 8, ei fordre mere end 4 Rdlr, og Notarius af hver Person 4 Mk. (See Fund. 7 Maj. 1788. IV C. 19 §*). II.) Om nogle andre til Studii Juris forfrem melse her paa Universitetet tienlige Punkter. (See Fund. 7 Maj. 1788. V Cap.). 1.) Da Gradus Licentiati og Doctoris Juris her paa Universitetet efter Fundatsens 48 og 49 § maae holdes; Saa maae det med Promotionibus Juridicis i sig selv, saavel hvad Examina promovendorum som Omkostningerne angaaer, forholdes, ligesom det skeer i det Medicinske Facultet; Dog at de, som til Doctores promoveres, i Følge Fundatsen ei be byrdes med Examen, saafremt de virkelig staae i noget af Kongen dem allerede betroet Embede. Saa maae og enhver Candidat, ligesom det skeer i det medicinske Facultet, selv vælge ver; hvorefter Facultetet da kan give ham Attest efter hans berundne Lovkyndiabed og Færdigbed, mod at han alene medfender 24 6 til stemplet Papiir og de Notario tillagte 4 Ok, samt selv betaler Postpengene; hvorimod Betienten, som af Facultste blev committeret, kunde nyde, hvad ellers pro Examine efter Fr. fulde gives til Facultetet. End videre maae flige vacante ringe Jufits Betieninger, ligesom med Degnetaleene skeer, tile bydes dem fe sig bave ladet eraminere, faa ofte sig ingen derrit nder, som Framen bar udfaaet eller fan udiane, da Facultetet skal bære muelight Omsorg for at vide, hvor de Examinerede fredse kan findes. (*) Og Rescr. 2 Dec. 1768. Cfr. Rescr. 29 Nov. 1743. gr. em Exam. jur. 11 P. 1 § III P. 1 §. vælge den Professor Juris, under hvilken han vil promo- 10 Febr. vere. Men for desto mere at distingvere den juridiske Doctor Grad, forholdes dermed efter visse (i Fr. selv opregnede) Ceremonier. 2.) Doctores Juris nyde følgende Beneficia: a.) Gang og Sæde med Consistorial: Assessores. b.) Prædicatum af Veledle og Hoilærd. c.) Frihed at bære Fløiel samt Skarlagen. (Cfr. Fr. 20 Jan. 1783.7 §). d.) Jus Assessoratus in Facultate Juridica, og at kunne bivaane Examinibus Candidatorum eller privatis (*). e.) I Khavn den Fribed at staae under Jurisdictione academica, om de ei selv beller vil fortere under et andet Værneting, som deres Bestalling ellers medbringer. (See Fr. 15 Jun. 1771). 3.) Fundatsens 48 § skal ei paa Licentiatos Juris hentydes, men der tillades at conferere habile og vel studerede Candidatis Juris, prævio examine rigorofo & disputatione publica, gradum Licentiatus, ligesom det og med Licentiatis Doctoribus Medicinæ her er brugeligt; Men med 09 Gradu Doctoris in Jure forholdes i alle Maader efter Fundatsen. 4.) Ingen maae for den academiske Ungdom holde Collegia juridica, i hvad parte Jurispru dentiæ det end er, uden han er Licentiatus eller Doctor Juris, og har engang publice præsideret i en juridisk Di sputats. 5.) Paa disse Licentiatis Juris skal reflec teres frem for andre til at være Over: og Under - Nets Procuratores i begge Nigerne, naar de bevise i Cancelliet at have præsenteret Diploma Licentiæ, og derefter samme steds at have giort den Procuratorerne foreskrevne Eed. III.) Om Befordring til Justitsbetieninger, Betienternes Capacitet, og hvad derved til Justis tiens eller Studii Juridici Befordring kan være forno dent. (See Fund. 7 Maj. 1788. IV. 8 og 19 §). Da det er at formode, at ei saa hastig findes saa III Deel. R (*) Cfr. Rescr. 31 Maj. og 28 Jun. 1743. I.) mange be: Fr. om Exam. jur. III P. 1:5 §. 10 Febr. Bequemme og vel studerede Jurister, som til alle Dommeres, Skriveres eller Procuratorers Embeder ved Underretterne udfordres, samt at der altid vil findes vittige og i Lov og et vel øvede ustuderede Personer; Saa skal saadanne Lovkyndige endskiont ustuderede, naar de paa forommeldte Maade have ladet sig privatim examinere og forhvervet gode Teftimonia, frem for andre, til Bye- Birk eller Herreds: Dommere og Skrivere samt til Underrets Procuratorer emploieres. 2.) Men dog Eal, cæteris paribus, ved slige Justits: Bestillinger stu derede Personer præfereres for ustuderede, som ingen Bedre Teftimonia fan fremvise. 3.) Ingen maae efterdags søge at vorde Hoieste-Rets Procurator, med mindre han er studeret og har in Examine Juridico for tient beste Characteer. 4.) Ved vacerende Over- Dommeres og Hoieste-Rets Advocaters Pladser skal, cæteris paribus, frem for andre reflecteres paa Licentiati Juris eller og dem, som have faaet beste Characteer og siden med Berømmelse forestaaet Under Dommeres eller ordinaire Advocaters Forretninger. 5.) Ingen 16 Apr. Høieste Nettes Advocats Fuldmægtig maae møde for nogen Net, med mindre han er Examinatus, eller og han alene har et af sin Principal selv underskrevet Indlæg at indlevere. Forbud paa Juveler samt Guld og Solv at bære, med videre; for at hæmme den i Svang gaaende Overdaadighed i Klædedragt, hvorved foruden anden Skade mange Penge gaae ud af Landet. Gen, L. Oec. og Com. Colleg. p. 59. Forandret og nøiere bestemt ved Anordn. 6 Oct. 1736, Fr. 19 Febr. 1753, samt 20 Jan. og 12 Mart. 1783. Cfr. Fr. 11 Apr. 1738, 16 Jun. 1741, 30 Dec. 1744, 11 Apr. 1769 og Von. 3 Aug. 1775 (*). I.) (*) Samt Rescr. 24 Oct. 1739.09 4 Mart. 1740. See og Rescr. 4 Maj. 1753. Forb. paa Juveler c. 1:5 §. 1.) Efter 2 Aars Forløb fra denne Frs Forfyndelse 16 Apr. maae ingen Undersaat i de Kgl. Lande bare Guld eller Sølv i deres klædedragt, paa hvad Maade det end være funde, ei heller brocherede Silfe Stoffer eller blemmede med adskillige Farver, undtagen de chinesiske, som hid føres med egne fibe; Men i forbemeldte 2 Aar fan enhver bære det de deraf nu have, undtagen paa det Kgl. Huses Fødsels og andre Galla Dage, da ingen maae bæ re eller lade sig fee til Hove med noget af det her forbudne (See Fr. 20 Jan. 1783.78). 2.) Fra denne Frs Forkyndelses dato maae ingen Kiøbmand eller andre forskrive eller lade komme udenlands fra Guld- eller Sølv- Galloner, Stoffer, Baand, Palantiner eller sligt, ei Heller brocherede Silke Stoffer samt blommede med adskillige Farver. (See Fr. 19 Febr. 1753). 3) Ingen mane bruge Guld: eller Solv Gallonering eller Broderie enten til Livrier, Snore om Hatte, Meubler og Betræk, Vogne- og Hestetoi, Dekkener, Chaberaqver eller anden Klædedragt eller Ornamenter; Dog undtages alle Militair Stands Personers Munderinger med Til behør (*). Saa maae og alle bruge det, de nu have, t 2 Aar, men Dekkener og Chaberaquer i 4 Nar fra denne Frs Forkyndelse; Ligeledes mane de, som un allerede have Meubler, hvori er Guld eller glv, beholde dem, naar de inden 14 Dage her i Khavn, og uden for Byen inden 3 Maaneders Forløb, indsende til Commerce-Collegium en Fortegnelse paa slige Meubler. 4.) Alle Kniplinger, som ei forfærdiges i Kongens Niger og Lande, forbydes at forskrive eller bære; Dog maae enhver forbruge dem, han allerede har. 5.) Ingen maae efter denne Frs Forkyndelse bære Diamanter, Perler eller andre Juve- Ter og Edelstene, ate eller uægte, enten til Hove, i Byen eller i deres Huse (See Fr. 19 Febr. 1753 03 20 2 (*) Cfr. R. 20 Sept. 1743. Jan. Forb. paa Juveler &c. 5:6 §. 16 Apr. Jan. 1783. 4 §). 16 Apr 28 Apr. 6.) De, som ei ere i Rang- Sr., maae bære af de lætte og stribede Silke Stoffer, som Taster og ligt; dog undrages herfra Haandværs Fere og Rielder folk, som ei maae bære enten Silfe- eller halv: Silfe Stoffer. Ligeledes alle Tienestefolk, und tagen hvad dem af deres Herskaber foræres. (See Fr. 14 Dec. 1785). Dog maae de i 2 Aar bære det, de allerede have. De, som imod denne Fr. handle, skal have Kon gens Naade forbrudt, det, som de forskrive eller bare, confisqveres, og desuden bøde: de af Iste og 2den Classe i Rang Kr. 300 Ndir, de af de øvrige Claffer 200 Rdlr, 03 de, som ei ere i nogen Classe af Nang-Fr., 50 Rdlr. Kiøbmænd og Kræmmere, som forskrive eller lade komme de i denne Fr. forbudne Varer, skal have Varerne forbrudte, og bede iste Gang 200 Ndir, og 2den Gang dobbelt. Af disse confisqverede Varers og Bøders Beløb tilfalder den ene halve Deel Angiveren, og den anden Kongens Kasse. De, som ei kan betale Bederne, straffes med Fængsel eller anden vilkaarlig Straf efter Sagens Besaffenhed (See Fr. 19 Febr. 1753). P. 63. Samme paa Tydsk. (Cfr. Von. 18 Apr. 1769). Instruction for Catecheterne ved Bremmer holms Menighed i Khavn; ved hvilken, foruden den 4de ordentlige Lærer, 3de ordentlige Catecheter ere beskik fede (*). [Cancel.]. p. 66. § 9.) En Catechet tillades foruden hans tillagte Løn at nyde, hvad nogen frivillig vil unde ham for hans Arbeide med Confirmandis, men i det øvrige forbydes Catecheterne alvorligen at giøre andre utilladelige Accidentier og dermed at besvære Menigheden. An- (*) Cfr. Rescr. 9 Maj. 1736, 7 Jan. 1741 og 8 Febr. 1793Anordn. om Kirke-Bønnen. Anordn. Ant, en (i Fr. selv indrykket) Bon, 28 Apr. som 'overalt i Menighederne i Kongens Niger og Lande paa alle Son: Hellige og Festdage til højmesse ester Præ diken af Præsterne skal bruges, undtagen paa de Dage da ellers andre færdeles Bønner ere forordnede; Men til Froeprædiken og Aftensang, samt om Fredagen og an dre Prædikedage i Ugen, bruges den sædvanlige forte Bon: Vor Herres Jesu Christi Freb :c. [Cancel.]. P. 73. Anordn. Ant. saavel Anatomien som Chi: 30 Apr. rurgiens Indretning og Opkomst. Paa det i de Kgl. Lande altid kan haves erfarne og dygtige Chirurgi til Un dersaatternes samt Armeens Fornødenhed til Lands og Vands. [Cancel.]. P. 78. Forandret ved Fr. 22 Jun. 1785 (*). 1.) Ved Chirurgien skal være en Kgl. beskikket Di recteur General, som skal alene gouvernere Chirurgien, og skal alle Sager, som angaae Chirurgien i Kongens Riger og Lande, til ham addresseres, og ingen Chirurgus enten af Civil eller Militair uden hans' Attest, som skal gives uden Betaling, vorde forfremmet. 2.) Han skal indføre en fuldkommen Examen Chirurgicum, og dertil udnævne de fornødne Assessores, som, naar de af Kongen ere approberede, tilligemed ham underskrive de in Artibus udkrævede Attester. 3.) Ved denne p amen skal Candidaten ei alene vise sin Erfarenhed i Anatomien og chirurgiske Operationer paa et dødt Legeme, men endog om de øvrige Dele i Chirurgien give fornuf tigt Svar og Raison. inden tillukte Dore, men baade Medici og Chirurgi mane samme anhøre og bivaane. 5.) Paa det enhver kan have frie Leilighed at giøre sig til slig en Eramen be- № 3 4.) Den skal ikke holdes quem (*) Cfr. Rescr. 28 Jun. 1737, 9 Apr. og 6 Maj. 1740, 22 Maj. 1744 09 27 Oct. 1774. Anordn, om Anat. og Chirurgien 5-10 §. 30 Apr. qvem og i disse Videnskaber vel svet, skal Directeuren ved Chirurgien i den beqvemmeste Tid, saasom om For aaret og i Hoften, rise Anatomien og de chirurgiske Operationer paa dode Kroppe, 4re Dage om ugen i det Danske eller Tydske Sprog; Den øvrige Warets-Tid anvendes til de ovrige Dele af Anatomien og Chirurgien; og altsaa in Chirurgicis at handle om Forrenkelse, Been- Brud, Benenes andre Sygdomme og Tilfælde, Hævelse, Gesvulster, Saar &c. 6.) Cadavera dertil skal tages deels af Delinquenter, som straffes paa Livet, deels af Bremmerholms og Citadellets afdøde Fanger (*). 7.) Her til skal et beqvemt Sted udsees, til hvis Indretning 50 til 100 Rdlr, og til aarlig Leie 200 blr, maae anvendes. 8.) Til fornødne Instrumenters Anskaffelse og Neqvisita, som stedse in loco skal vedligeholdes, maae gotgivres 100 Rdlr, hvilke Directeuren af Chirurgien skal have i Forvaring og svare til. 9.) For det ovenanførte Arbeide, som til Informationen i Anatomien og Chirur gien fast daglig udfordres, samt for det idelige Opsyn af et saa vigtigt Verk, nyder Directeuren ved Chirurgien aarlig 800 Rdlr. 10.) Da Kongen selv formedelst denne Indretning giver alle Chirurgis frie Information; Saa skal alle de, som i Fremtiden træde ind i Bartsklær- Lauget, give (isteden for de ved Laugs Art. 29 Apr. 1684 befalede 300 Rdlr til Laugs Mesterne og 300 Rdlr til den Afdødes Arvinger): For Indskrivelse, Mesterne til Deling, 150 Rdlr; For at indtræde, til den Afdødes Arvinger, 150 Ndir; Til Kongens Kasse for at bestride disse Udgifter 300 Rdlr, hvilke sidste 300 Rdlr alle Regiments Feltsiærere ogsaa skal betale til Kongens Kasse, naar de til Embede vorde antagne (forandret ved Pl. (*) Cfr. Rescr. 10 Oct. 1738, 30 Dec. 1740 og 20 Jan. 1741 Anordn. em Anat. og Chirurgien ro §. 1. 6 Maj. 1743*); Og hvis disse Penge ikke ere til: 30 Apr. stræffelice til ovenmeldte Udgifter, skal Sesten af Kongens Kasse tilskydes. Confirmation paa en Fundats til en civil Enke: 30 Apr. Kasse i Danmark. (Blev siden faldet Civile Betientes og andre Stenders Enke: Kasse. See 19 Dec. 1738, 15 Apr. 1743, 13 Aug. 1745 og 26 Apr. .1747 **). P. 81. Pl. At Handelen med Hamborg igien bevilges, 3 Jul. ligesom før Fr. 10 Dec. 1726 blev publiceret. Saa som Hamborgerne vedbørlig have submitteret sig, og de hidtil foreløbne Misligheder ere afhandlede. P. 93. Samme paa Tydsk. P. 95. 3. Jul. Von. Daß künftighin in Schleswig, Holstein, 23 Aug. Pinneberg u. Nangau die Licitations: Stücke nur eine mahl aufgebothen werden sollen. p. 97. Fr. Hvorledes Supplicanter og Concipi: 7 Sept. fter med de Suppliqver, som til Collegierne indleveres, sig skal forholde; samt hvorledes de skal ansees og strafs fes, som fordolge deres Stammes og Tilnavn, naar de søge Copulations: Breve i Cancelliet, for at vies hiemme i Huser. Cancel. p. 99. Neiere bestemt ved Fr. 23 Jan. 1750 og 3 Apr. 1771. Da endeel Suppliqver fra ganske ubekiendte Per soner Tid efter anden ere indleverede, uden at enten Supplicanterne eller Concipisterne med deres Underskrift have efter: 4 (*) Cfr. Bevil. 31 Aug.1736 og 19 Oct. 1742 samt Rescr. 27 Oct. 1741. (**) Følge Forsamlings Beslutning 29 Mart. 1754, skal indtil videre ingen nye eller fremmede Interessenter i Kassen indtades; men for de allerede værende Ins tereffenter forbliver det berefter, ligesom i Forbedrings Posterne for dem er fastsat; dog med den Forstiel, at ingen Intereffent herefter tillaces at tage mere, end 2 Portioner. 7 Sept. fterlevet Fr. 20 Sebr. 1717; saa bliver, til at fore samme al heraf flydende Ulempe og Worden, bemeldte Fr. igie taget og fornyet, samt end ydermere befalet: at ingen Supplicant, som ei selv har skrevet og forfattet Suppliquen, maae dermed fremkomme, med mindre Concipisten samme tillige har underskrevet, under Straf, om det anderledes befindes, af 1 til 20 idle, baade for Supplicanten og Concipisten, til Justits: Kassen efter Stiftamtmandens Sigelse (See Fr. 23 Jan. 1750 og 3 Apr. 1771. 7 §). Og da der ere de, som, naar de i Cancelliet giøre Anfogning om Copulations Breve, for i Anledning af Fr. 13 Mart. 1683 at blive sammenviede hiemme i huset, søge at fordolge deres Stammes eller Til: Navne, og alene tilligemed deres eget Dobe: Tavn angive deres Faders Dsbe: Tavn, paa det de kan være ubekiendte, og, ved de paa saadan utilbørlig Oms gangs-Waade sig tilbragte Copulations Breve, søge at fuldføre de af dem besluttede ulovlige Ægteskaber; saa er, til slig underfundig Omgang at forekomme, strængelig befalet, at hvo, som herefter befindes paa en saadan fordægtig og utilbarlig Maade af Cancelliet at have tilbragt sig Copulations Breve, for i Anledning af fornævnte Fr. at blive copulerede, og saaledes at have fordulgt deres ellers brugte Stamme: eller Tilnavne, det være sig enten ved Mandens eller Qvindens Navne, da skal de Skyldige for saadan deres underfundige og formastelige Omgang være General Fiscalens Tiltale undergivne paa den fierde Part af sin Boes Lod, 4 til Justits Kassen, 4 til General iscalen, som Sagen paataler, og til den Skyldiges næste Arvinger; Og skal Præsterne i Almindelighed ved de Copulationer, som de hiemme i husene forrette, stricte og forsigtelig forholde sig efter Loven, Kirke-Nitualen og andre derom udgangne Frr., saavel med Forlo vere 7 Sept. vere, som i andre Maader, under Tiltale og Straf efter Sagens befundne Beskaffenhed.

21 Sept. (†) Nedre Borgesyssels Provsties Borne-Kasses fundats. [Cancel.]. 8vo.

21 Sept. Pl. og forbud paa Slsiel fra udenrigs Steder til Danmark at indføres, under Straf af Confiscation, til Angiveren, Qvasthuset og til lige Deling mellem Land: og Soeørnehuset, og den Skyldige desuden at betale ligesaa meget, som Varernes Bard, til Manufac turers Opkomst; saasom Manufacturerne i Khavn dermed kan forsyne Danmark. (See Told: R. 1768). P. 101.

26 Sept. Pl. og forbud ligeledes paa fremmede Rasker og Chalonner. (See Told R. 1768). p. 103.

6 Oct. Anordn. ang. Adskilligt i Fr. 16 Apr. 1736 om Forbud paa Juveler :c. at bære. (Hvorved Kongens Villie ydermere bekiendtgiøres i Henseende til følgende Artikler af samme, da Adskillige ikke dens rette Mening fuldkommen skal have forstaaet). Gen. L. Oec, og Com. Colleg. p. 104.

Forandret og notere bestemt ved Fr. 19 Febr. 1753, 20 Jan. og 12 Mart. 1783 (*).

1 og 2 Art.) Det er alle i Almindelighed' efter 2de Aars Forløb fra Frs Publication forbudet i Klædedragt at bruge og bære, først Guld eller Solv, vare sig vævet, virket, eller udi Broderie og deslige Staffering, saaledes at støbt og masiv Guld og Sølv herunder ikke er forstaaet; Dernæst alle Slags brocherede Silke Stoffer (undtagen brocherede lette Tafter, hvis Priis her ei overgaaer 8 à 9 ME, samt sorte brocherede Dammaster; hvil ke 2de Sorter saavelsom alle andre ikke brocherede Silke: R 5 Stof-

(*) Cfr. Rescr. 25 Sept. 1739 og Occ. Coll. Br. 17 Mart. 1755. Anordn. om Forb. paa Juvel. c. 1:6 §. 6 Oct. Stoffer, dog at Prisen her ikke overgaaer 3 Rdlr Allen, Kiøbmand og andre maae lade komme, og de, som' findes i Rangen, maae bære); Saa bør og ingenlunde under dette Forbud være forstaaet noget af alt det, som til Rive Fernes Prydelse henhører, saasom Alter-Klæder, Messe- Hagler, Chor-Kaaber og deslige, it. Christen-Toi og Liig- Klæder; hvilket alt af alle Slags Stoffer uden Forsfiel mane bruges, forfærdiges, og paa hidtil brugelig Maade beprydes. 5.) Ingen maae bære Diamanter, ægte Perler og andre Juveler og Edelstene saavelsom uægte Stene, hvide Vor Perler samt Christal, Glas og Fluffer, for saavidt de ligne og imitere Edelstene; Dog bør derunder ikke forstaaes Agath, Perlemoder, Coraller, Ehlenstlover og Rav i allehaande Arbeide, ei heller forte Perler og sorte Øren: Ringe, item Pitschier Ringe samt Braffeletter, Ringe og Knapper med Navn eller Portrait i og Glas eller Christal over. 6.) De, som ei ere i Rangen, maae bære alle i I og 2 Art. ikke forbudne Silfe Stoffer, undtagen Fløiel, Triumphanter, tykke Damaster og brocherede Tafter; Dog undtages herfra alle Haandværksfolk og Mænd, som ikke bruges eller ere brugte til Byernes vigtige Embeder, hvorhen regnes: Kiøbstædernes anordnede Mænd, Bor ger Capitainer, samt andre Borger og Brand - Over- Officerer, Over Formyndere, Stads Kemnere, Kirke- Forstandere, Kirke Værgere, Nodemesternes Oldermand, Fattiges Forstandere, Vand Inspecteurer, overalt i Stederne, Oldermænd for Tingmænd og Bisiddere paa Byetingene i Khavn og i Stifternes Hoved-Stæder; eller og som ei ere af det Slags, at de iblant Runstnere hen høre, saasom Juvelerere og Guld - Arbeidere, Skildrere, Billedhuggere, Bogtrykkere, Pitschier: og Kobberstikkere, Uhrmagere, som forfærdige Lomme Uhrer, Kunstdreiere og Tapetmagere; Jligemaade undtages: Under: Offt. cerer Anordn. om Forb. paa Juvel. c. 6 §. cerer til Lands og Vands, deres Hustruer og Born, Thee: 6 Oct. og Kasse Skienkere, Brændeviinsbrændere, Ølteppere, Hokere, Vognmænd, Hyrekudske, Underbetiente af alle Stander, saasom Under Visiterere, Politiebetientere, Gravere (*) og Budde ved Collegierne og deslige, item Kieldermænd, Tienestefolk, og i Almindelighed den ges mene Almue i Stæderne og paa Landet, hvilke alle her erciperede, efter 2de Nars Forløb fra Frs Publication, ei mane bruge hele eller halve Silkestoffer i Klædedragt eller til Meubler, undtagen alene Silkebaand og Silke: Vanter, samt Palatiner, Modefter og Huer af de Silke: Stoffer, der ere dem tilladte at bære, som ere uden for Rangen. Ved Tienestefolk, som maae bære hvis dem af deres Herskaber foræres, bør alene forstaaes Rammer tienere og Rammerpiger hos nogen af de 3 første klas ser i Rangen, saa længe de i samme Tienester forblive (See Fr. 14 Dec. 1785). De Tienestefolk, som handle imod denne Art., ber derfor foruden Varernes Confisca tion bøde Aars Len, eller i Mangel af Betaling lide 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød. I øvrigt forbliver det i alle Maader ved de i Fr. dicterede Bøder; Og de, som samme ikke kan tilveiebringe, bør i dets Mangel strafs fes med 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Enhvers Hustrue og Børn, saalænge disse ere ugifte og uden Tienefte, rette sig i Klædedragt efter det, som Mændene og Forældrene er foreskrevet, hvad enten de ere i Nangen eller ikke. Og skal det ellers ved de øvrige Art. i bemeldte Fr. i alle Maader have sit Forblivende. Vdn. Betreffend verschiedene Pöste in dem Verbot 6 Oct. der Juwelen c. 16 Apr. 1736. p. 128. Høieste Rets Patent for 1737. p. 109. 12 Oct. Fr. om Korn-Skatten i Danmark for 1737. p. 116. 17 Oct. Patent (*) Saml. af Frr kaaer ved en Trykfeil: Garvere. 17 Oct. 18 Oct. 20 Oct. Pat. weg. d. Korn-Ausschreibung. Patent Begen d. Korn: Ausschreibung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1737. P. 123. Kammer Pl. Ang. Toldens Forhøielse (til 3 Rdlr Tenden) pan fremmede Østers, som i Khavn indbringes. (See Told R. 1768). p. 126. Von. Daß fünftighin in Oldenburg und Delmen horst die Herrschaftlichen Licitations: Stücke nur einmahl aufgebothen werden sollen. p. 126. 29 Oct. (†) Sigl. confirmeret Brand-Ordning for Aalborg Bye. Forfattet den 27 Jan. og af Stiftamtmanden approberet den I Mart. 1736. (See Brand-Fr. 24 Jan. 1761). Viborg 1739. 4to. 29 Oct. (†) Octroi for den Khavnske Assignations. Verel og Laane-Banque. (Til Commerciens og Manufacturernes Befordring samt et retskaffent Credit:Væ sens sikkre og uforanderlige Vedligeholdelse). [Gen. L. Oec, og Com. Coll.]. Khavn 4to. Naiere bestemt og forandret ved Negl. 5 Nov. 1736, Fr. 8 Mart. 1737, Fr. 6 Oct. 1756 og Pl. 15 Apr. 1774, samt Octr. f. Spec. Banken 16 Febr. og Fr. 24 Jun. 1791. 1.) Kongen vil tage Banqven under Sin Protec. tion, forbindende Sig og Efterkommere, samme altid, saalange den vedvarer, ved sine Privilegier, Forfatnin ger, Convention og Vedtægter, alvorligen at handthæve og beskytte; Og maae ingen saadanne Anmodninger, me get mindre Foranstaltninger giores, som kunde hensigte til Banqvens Skade, Credits-Spilde eller Fordærvelse. 2.) Banqvens Interessenter maae selv forfatte et Banco: Reglement eller Anordning, som Kongen vil confir mere. Ligeledes maae Interessenterne indgaae og for fatte saadan Convention og Vestægter, som de for tienlige cragte, hvilke skal være ligesaa gyldige, som om de af Octroj f. Banqven 2-11 §. 3.) Ban: 29 Oct. af Kongen specialiter vare confirmerede. qvens Interessenter maae i dens General Forsamlinger, af dem, som i Banqven interessere, udvælge Commiss farier, samt antage dens Betientere. 4.) De, som til Banco Commissarier udvælges, forundes fra deres udvælgelses Dag af Rang og Værdighed med vir felige Kammerraader, og det ikke alene saalænge de ved Directionen forblive, men endog stedse derefter. 5.) Kongen vil lade anvise Banqven et Sted, indtil den kan forflyttes til Børsen. 6.) Kongen vil og lade Banqven anvise i de 3 første Aar Leien for dens Huus, samt et billigt onorarium for 7 Banco Commissarier og Løn for alle Banqvens Betiente. 7:10, 12, 14 og 15.) Ere bekiendtgiorte ved Fr. 8 Mart. 1737. 11.) Banqvens midler og Effecter made aldrig, i hvad Conjuncturer end kunde indtraffe, under nogen Prætext, hverken i Freds: eller Feide: Tider, arresteres eller hæf tes, ei heller til noget andet Brug henvendes, end de ere destinerede til; Men skulde nogen Participant eller anden, som har Deel i Banqven, aftage i Formue og Credit eller blive uvederhaftig, eller og forfalde under saa dan Ansvar og Forfølgning udenfor Banqven, at hans Midler efter Loven maae hæftes, eller Tam og Erecus tion deri skee, og saadant Banqvens Commissarier i Tide behørig og skriftlig tilkiendegives, have de den Anstalt at giore, at hans Tilgodehavende i Banqven bliver af ham indtil videre urørt, saaledes, at det kan komme hans Cre ditorer eller Sagsøgere efter lovlig Omgang tilgode; dog bør de, som begiere saadant Beslag paa en andens Midler, være ansvarlige, ligesom for en giørende Arrest efter Loven, til al den Skade og Tiltale, som deraf kan flyde, og derfor stille Banqven saa neiagtig Caution, som den kan være sikker ved, og enhver er pligtig efter Loven at stille, naar Arrest paa en andens Gods forlanges. Dess ligeste Octroj f. Banqven 11:16 §. 29 Oct. ligeste sal saadanne i Bangven indsatte eller staaende Midler og Effecter ingensinde med nogen Afgift, af hvab Navn nævnes kan, blive besværede eller betyngede, i Freds: eller Feide: Tider. Saa skal og den Capital, hvorfor nogen i Banqven interefferer, ikke i noget Tilfælde, undtagen i Crimine læfæ Majestætis, kunne forbrydes og Kongens Fisco hiemfalde. Hvad Penge, som udenrigs fra indkomme og i Banqven indsættes, maae, enten de sammesteds henstaae i fort eller lang Tid, igien of Niget udføres uden 6te og rode Penges Erlæggelse, og uden at nogen Afgift til Kongen deraf maae forlanges, under hvad Navn nævnes funde. 13.) De Verel-Ob ligationer, som Bangven disconterer eller af dens Debitorer antager, maae uagtet Fr. 25 Zov. 1731 endosferes af adskillige Personer, ligesom Verler, og Banqven følgelig have den samme Net og Tiltale til Endossenten eller Endossenterne, som til Udgiveren; saa at den, uden at tabe sin Ret til nogen, kan holde sig enten til hver iser alene, eller til alle tillige, først eller sidst, ligesom det for got befindes. 16.) Med Rettens Adminis firation skal forholdes saaledes: Imo) Hvad Tvistighe der og Processer, som kan forefalde imellem Banqvens Debitorer eller andre, som med Banqven have at be. stille, saavel angaaende Penge Laan eller Optagende, som Krav, Fordringer og Prætensioner, formedelst Skadeslidelse og deslige, dermed skal omgaaes efter Lands Lov og Ret paa sædvanlig Maade; Dog skal alle Retternes Betiente uden Forstiel være forpligtede promte og uop holdelig at befordre og paakiende alle Bangven vedkommende Sager, og dem altid först foretage og tilendebringe. 2do) Men naar Tvistigheder forefalde imellem Banqven og dens Commissarier og Interessenter, eller og imellem Interessenterne indbyrdes, Banco: Sager angaaende, da seer Kongen vel ikke gierne, at derom Octroj f. Banquen 16 §. derom føres nogen Proces; dog, dersom Banqvens Com 29 Oct, missarier eller andre Vedkommende, som Vanco Vasenet er angaaende, saadanne Tvistigheder ikke i Mindelighed kan afgivre, skal enhver af de stridende Parter udnævne 3 Interessenter, som da skal sammentræde og Parterne ved Dom adskille; Hvilken Kiendelse, ifald Vedkommen de sig derved holde fornærmede, maac indstævnes fer somt lige Interessenter, hvilke, saa mange som i Khavn eller paa 2 Miles Distance i Nærværelsen ere tilstede og kan møde, skal være pligtige, paa den bestemte og 8 Dage forud bekiendtgiorte Tid, at indfinde sig, og den indstævnte Dom strax efter fleste Stemmer pad kiende, hvorved det skal have sit Forblivende i alle Sager, som ikke overgaae 300 Rdlr. Men ifald Eagerne ere af større Vigtighed, og Parterne ikke ved fleste Stemmers Slutning vil acquiescere, da maae samme for Høieste Ret til nærmere Paakiendelse indstevnes (See Pl. 15 Apr. 1774). 3tio) øvrigt maae Banqven have sin egen Ret, hvortil 3 eller flere af Banqvens lovkyndige Inter essenter, efter Sagens Importance og Beskaffenhed, af Banqvens Commissarier udnævnes, for at kiende og dømme i alle Banquen vedkommende Sager og Tvistigheder, som angaae dens Betiente, saalenge de virkelig staae i dens Tieneste og ei fuldkommen Regning og Rigtighed for deres Betiening have aflagt. Men om Vedkommen de ikke vil acquiescere ved saadanne Banco-Nettens Dom me, da maae de paa den Stevnendes Bekostning til Res vision indstevnes for alle Banqvens Interessenter, som efter Advarsel, saa mange som i Khavn eller i Nærværel sen paa 2 Miles Distance sig opholde og kan indfinde, kal møde og i Sagen, efter fleste tilstedevarende Stemmer, en lovlig Slutning giøre og affige; Hvilke Partis civanternes Slutninger ikke skal være nogen Appel undergivne, med mindre de kiende nogen fra re eller Liv, i hvilOctroj f. Bangoen 16:21 §. 29 O, hvilket Tilfælde, og ellers ikke, de for Høieste Ret til nærmere Paakiendelse maae indstevnes. 17.) Banqven maae have sin egen Vægt og Taal af alle Slags, som dog bør være conform med den i Kongens Riger an ordnede. Og maae ingen uden Banqven alene til dens 18.) Banquen maae, eget Brug sig deraf betiene. faa ofte det fornødent eragtes, ved sine egne Vetiente paa det dertil indrettede Sted lade holde Auction, og uden foregaaende Dom eller Indførsel bortsælge alt det, som er pantsat og ikke til bestemte Tid enten udlejes og afhentes, eller Laaner derpaa ved nye Forskrivninger, om Commis sarierne det for tienligt eragte, forlænges; dog at i saa Fald efter Banco Regl. i alle Maader forholdes. 19.) Dersom nogen fulde pentsætte Obligationer eller andre forskrivninger til Banqven, og samme ikke til bestemte Tid indløse eller erholde Prolongation, skal Banquen være berettiget, uden nogen foregaaende Dom, alene i Følge Pante Neversen, at søge sin Betaling efter de pantsatte Forskrivninger. Og ligesom det staaer Banqven, i Mangel af promte Betaling, frit for, først eller sidst at tiltale Panthaveren, bør han, om Pantet først tiltrædes, fuldkommelig acquiescere ved Banqvens Procedure, og i 20.) Banqven alle Tilfælde holde den skadeslos. maae ei oppebære større Rente end 5 pro Cento aarlig, hvad enten det er paa Verel Obligationer eller andre Forskrivninger. Og forseer Kongen sig til, at Banqvens Interessentere vil bestræbe sig, at see den Rente, Ban: 21.) qven indtager, nedsat til mindre end 5 p. C. Bangoen maae igien ophæves og diffolvere sig selv, ved enten at ophere for en Tid eller ganske at adskilles, og da at repartere dens Midler og Effecter, naar Jntereffenterne det tienligt befinde. Dog bør Interessenterne, fer endelig Repartition skeer, offentlig indkalde og behørig afbetale Banqvens Billetter, Recipisser og andre Beviser. Fr. 26 Fr. ant. Attester af Prof. Theol. &c. Fr. Anl. Attefter, som Professores Theo: 2 Nov. Togie ved Khavns Universitet saa og Biskopperne overalt i Danmark og Norge aarligen skal indsende til det Danske Cancellie om deres Lærdom og Levnet, som søge at blive befordrede til ledigvordende Præste: Em beder; paa det Menighederne kan forsynes med Lærere, der hverken ere vildfarende i Lærdommen eller forargelige i Liv og Omgiængelse. (See Univ. Fund. 7 Maj. 1788. IV Cap. 13§). P. 134. Professores Theologiæ ved Universitetet skal med allerstørste Flid søge at vorde underrettede om alle deres Lærdom og Levnet, som agte at søge Befordring til Præ dike Embedet og opholde sig i Khavn; til samme skal og Biskopperne, hver i sit Stift (men Bißoppen i Siel land saavidt Sielland angaaer, Khavn undtagen), være forpligtede; hvorpaa de derom, hver under deres Hænder, Skal indgive rigtige Attester i Cancelliet inden hvert Aars 1 Januarii, fra I Jan. 1738 at regne. Paa det de kan vide, hvad de skal bevidne, er en (i Fr. selv indført) Tabelle indrettet, som forklarer, hvad Kongen vil vorde vidende om (**); Dog udelades alle de, sem ei ere enten Biskopperne eller Professoribus Theol. saa bekiendte, at de trøste sig til om alle Tabellens Poster med en god Sam vittighed at give dem Vidnesbyrd. Til hvilken Ende Bisperne med Flid skal tilholde alle Provster i deres Stifter at give dem neie Underretning om de i deres. Herred sig opholdende eller der ankommende Candidatis Minifterii, og dem siden selv for sig indkalde paa beletlige

(*) Cfr. Rescr. 2 Nov. 1736. (**) Denne Tabel bestod af ikke mindre, end 31 Rubri quer, broraf nogle indeholdt Ting, som vare heel vans Pelige, om ikke unurlige, at give rigtig Attest om. Dette var nok Marfagen, hvorfor denne Anordning ikke ret længe blev efterlevet. III Deel. Fr. ant. Attester af Prof. Theol. &c. 2 Nov. lige Tider, og (ved alvorlig Samtale med dem, samt veb at høre deres Gaver paa Prædikestolen og i Catechisationer, lade dem ex tempore forflare et opbyggeligt Sprog af Bibelen, see deres Atteskata, og lade sig paa det nøieste af deres Skriftefader, Hosbonde eller Herskab, om de staae i Condition, saa og af Provsten og Præsterne eller andre om alt underrette) sætte sig i den Stand, at de kan, saavidt mueligt, give tilforladelig Oplysning om alle i Tabellen indførte poster (som tilsammen ere 31, og an gaae deres Levnet, Indsigter, Gaver &c.). Og skal samtlige Bisper og Professores Theologiæ med Nidkierhed ef terleve denne Befaling, og ingen, om alle de paa Tabellen anførte Poster, give anderledes Attest under deres Hænder, end de vide selv god Nede til, samt for Gud og Kongen agte at være bekiendte. 5 Nov. (†) gl. confirmeret Banco Reglement og Anordning. [Gen. L. Oec. og Com. Coll.]. Same Banco Convention og forening mellem Interessen terne i den Khavnske Banqve. Begge bag i Octrojen 29 Oct. 1736. See de ved Octr. 29 Oct. 1736 anførte Anordninger. Banco Regl. og Anordn. 1.) Alle saavel Kgl. Undersaatter, som Fremmede, maae blive Interessenter i denne Banqve. 2.) Enhver, være sig Banqvens Participanter eller andre, maae indsætte og deponere i Banqven allehaande rede Midler og Contanter, saavel i alle Slags Myndt, som i umyntet Guld eller Sølv, Barrer eller Lingots, og det imod Banco: Recepisser eller anden Slags Beviis for hvis i saa Maade er indleveret, og forbliver i Banqven i god Forvaring, indtil det igien i samme Myndt eller Lingots og Barrer in Natura tilba gefordres og udtages. leverede Contanter skal de, Maader frit og ubehindret 3.) Over de i Banqven indsom samme indsætte, i alle kunne dieponere, naar det dem Banco-Regt. og Convent. 3:10 §. Bem behager; og fan Lingots, Barrer og fremmed Myndt 5 Nov. enten i Banqven forverles, og altsaa til her gangbar Myndt efter værende Cours og Prits reduceres, eller, om Vedkommende saadan Omverling ikke forlange, da i Natura i samme Myndt: Sorter, Lingots og Barrer, ligesom de ere indleverede, igten annammes, aleneste imod Bevisernes og Recepiffernes Extradition og I pro Mille for Bevaring samt Ind- og Udtælning, hvad enten de staae et fuldt War i Banqven eller derunder. 6.) Banco: Sedler eller Biletterne al trykkes med en egen dertil indrettet og kunstig udstukken Form (See Fr. 13 Sept. 1748). Assignationer paa Banqven skal lyde saaledes: Paa Anfordring ville de Herrer Commissarier for Banqven udi Kiøbenhavn behage at lade betale den Summa N Rdlr udi N imod denne Assignations Extras dering, og lade antegue samme paa min Regning i Bans qven, Valuta annammet. N den N N. 7.) Tis den, naar al Indtægt og udgift i Banqven bor see, skal være alle søgne Dage, undtagen om Loverdag Eftermiddag samt naar Banqven 2de Gange om Aaret vorder sluttet. Og varer bemeldte Banco Tid om Formidda gen, saavel Vinter som Sommer, fra kl. 10 til 1, og om Eftermiddagen fra Kl. 3 til 6 om Sommeren, nem lig fra Paaske til Wikkelsdag, men om Vinteren imellem Mikkelsdag og Paaske fra Kl. 3 til 4. Dersom ellers til Ind- og Udbetaling enten færre eller flere eller og andre Timer skulle hehøves, saa og om ikke saa mange Dage om Ugen dertil udfordres, da bliver det ved Gazetterne be hørigen at tilkiendegives. 10.) vo, som vil cons fevere fin Regning med Banqven, eller lade sit Folium opslaae, for at eftersee sin Beholdning, eller i andre Maader har noget at foredrage, maae indfinde sig før eller efter Betalings Tiden; Men ingen mane underrettes om en andens Regning eller gives de Omstændigheder tilkiens © 2 De, Banco: Regl. og Convent. 10:17 §. 5 Nov. de, som vedkomme en anden. Hvorfor enhver, som be gierer Efterretning og at conferere sin Regning, og ikke indfinder sig personlig, bør medgive den, han sender for sig, et skriftliat Beviis, at det er med hans Villie og ef ter hans Forlangende, at flig Underretning meddeles. 11) Enhver skal af alle Vedkommende i Banqven hóf lig og beskedentlig begegnes og erpederes, den ene efter den anden, ligesom de indfinde sig, uden Persons Anseelse. 12.) Ingen, som har Negning og Folium i Bangven, maae assignere mere, end han der har tilgode, under Straf at betale hver Gang pro Cent af den fulde assignerede Summa, hvilket stray skal anfkrives paa hans Regning i Banqven. Men assignerer nogen paa Banqven, som det enten ikke er tilladt, eller der ikke har noget tilgode, da maae Jhandehaveren lade hans Assignation protestere, og skal han i saa Maade betale Protest, 13.) Omkostninger og Recambio, som for en Verel. Enhver, saavel Banqvens Interessenter, som andre, maae lade sit tilgodehavende i Banqven paa en andens eller paa andre Navne i Banqvens Bøger transportere, naar han sig enten personlig indfinder og i Banqvens Bøger tegner sit Navn hos Transporten, eller og meddeler sin skriftlige Transport, og ertraderer de Ting, som udfordres.

17.) Da Banqven, saa ofte det forngdent giøres, maae lade holde Auction paa det dertil indrettede Sted, og ved sine egne Betiente maae lade auctionere og bortsælge alt, hvis den til haandfaaet Pant forskrives og leveres, men ikke til den determinerede Tid enten betales o afhentes, eller ved nye Forskrivninger forlænges; saa ber al slig Betaling see, eller Fornyelse og Prolongation erhverves, inden 4 Aar i det længste efterat Betalings Tiden er erspireret, eller og Banqven skal have Magt til at lade saadanne Panter og til forsikring leverede Effecter, af hvad Slags det være Banco Regl. og Convent. 17-20 §. være maatte, i dens eget Huus directe og efter Forskriv: 5 Nov. ningernes Indhold, auctionere og bortsælge, uden videre foregaaende Dom eller Indførsel. Og hvad da saadanne Panter, efter Afdrag af de efterstaaende Senter samt Auctions: og andre Omkostninger (saaledes som Banqven kan gotgiere, selv at have udbetalt), mere belabe, end De bitoren er skyldig, det skal tilbagebetales af Banqven; Men dersom det auctionerede og solgte ikke kan tilstræffe, da stal Pantsætteren det øvrige betale, og kan, om nogen Herudi skulde findes uvillig, derfor seges efter Lands Lov og Ret. 18.) For samme Auctioner foretages, Skeer Advarsel i Aviserne: at de, som have forfaldne og ufornyede Reverser og Panter i Banqven, sig ufortsvet have at indfinde og Rigtighed at giere, saafremt de ikke vil taale, at saadanne Panter og Effecter vorde auctionerede og bortsolgte; Siden gives Auctions: Tiden tilfiende, og opslaaes Placater 8 Dage tilforn paa Banqvens Der eller paa det sædvanlige Sted, hvor Banco Placaterne affigeres, da ingen skal kunne have noget imod saadan Omgang og Panternes Bortsælgning at indvende, men Vedkommende sal Banqvens udgivne Beviser eller Recepiffer ufortovet til Cassation indlevere, eller og saadanne Beviser bør være fraftestose, hvor de siden maatte findes. 19.) Den, som har Banqvens Biletter, Recepisser og Beviser i hænde, ansees altid, som rette Eier af det, hvorpaa saadanne Beviser lyde, enten han er bekiendt eller ubekiendt; og er Banqven altid udenfor de Dispyter og Processer, som kunde reise sig derom, hvorledes de ere komne ham til Haande. 20.) De, som sende Banco: Biletter med Posten eller med anden Leilighed, hvorved maatte være nogen Risico at befrygte, kan til deres Sikkerhed endossere samme til deres Correspondent eller Ordre, da Banqvens Kasserer ikke betaler dem uden til Vedkommende eller deres Ordre ved Endossement efter Vera 3 Banco - Regt. og Convent. 20:21 §. 5 Nov. Berel Maade; paa det, ifald saadanne endofferede Sed- 6 Nov. 13 Nov. 13 Dec. 13 Dec. ler skulde bortkomme, Eieren deraf dog kan annamme de res Værd imod god og suffisant Caution efter 3 Maaner ders derom giorte Publication i de Khavnske og Altonaiske Tidender. Og skal de, som i saa Maade endossere Billetter, antegne deres Nummer og Indhold, paa det samme siden destobedre kan distingveres. 21.) Naar nogen doer, som Penge i Banqven tilgodehaver, skal de, som i hans Sted derover vil disponere, forskaffe lovformeligt Beviis, at de dertil med Mette ere beføiede. Saa stal og i Almindelighed ingen kunne have at besvære sig derover, om Ophold i Udbetalingen skeer, naar Vedkom mende sig enten ikke selv indfinde, eller betiene sig af andre end bekiendte Folk; saasom i Banqven i slige og andre Tilfælde bør bruges al muelig Forsigtighed. Banco Convention og Forening. 1.) En fuld Portion i denne Banqve skal bestaae af 500 Rdlr i god Courant Myndt. 16.) Enhver, som det forlanger, skal gives Regning og Folio i Banqven, imod at de, i Følge Banco Regl. 16 §, hver Nye Nar erlægge til Betienterne, som en liden Douceur for derved havende Umage, 5 Rdlr. Og dersom nogen skulde indfinde sig efter de til Indtægt og Udgift fastsatte Timers For Iob, for at lade noget paa sin Conto afskrive, da bør han betale for hvert Partie 10 ß. Jligemaade bør enhver, som paa anden end den sædvanlige Tid forlanger Efterretning, om visse Poster paa hans Conto ere antegnede, svare 10 ß for hvert Partie; Hvilket for begge Dele kommer til lige Deling imellem Bogholderen og Controleuren. Fr. Om Skatternes Paabud i Nge f. 1737. P. 140. Fr. Om Matricul-Skatten &c. i Dmk f. 1737. P. 165. Erneuerung des Mand. 26 Febr. 1720. p. 167. Fornyelse af Mandat 26 Febr. 1720 om Østers: Tyverie. (See 7 Oct. 1740). P. 179. Fr. Fr. om Bender Bryllupper :c. Fr. At det vel maae være Bønderne paa 14 Dec. Landet (i begge Riger) tilladt (efter Fr. 12 Mart. 1735. 6 §) at holde deres Bryllupper, Trolovelser og Børs nedaab om Søn: og helligdagene, dog at det skeer uden noget følge og Samling af Folk, undtagen de nødvendige Vidner, som ved slig Forretning bør være tilstede, og det baade til og fra Kirken i al Stilhed og Sommelig hed; men deres Gilder og Giefstebudde samt Spil og Leeg, som de derpaa i deres Huse holde, skal paa samme Dage aldeles være forbudne at holdes; Og hvis de derpaa endelig vil holde deres Bryllups: Trolovelses- og Barsel Gilder, da skal de opsætte samme til en anden beleilig Sogndag i Ugen, hvorved de sig dog efter fornævnte Fr. stal forholde, saa at ikke heller paa den Dag nogen Ustik eller andet syndigt Væsen af Fylderie og Svermen til Guds Fortørnelse og Menighedernes Forargelse begaaes; Hvormed Øvrigheden og Hosbonden til Strafs Undgiel delse for dem, som handle herimod, skal have behørig Indseende, som de for Gud og Kongen agte at ansvare. Og skal denne Fr. paa Landet aarlig paa de anordnede 2de Sondage tilligemed Artiklerne af Loven oplases. (Saasom der ved Bryllupper, Trolovelser og Barsel-Gilder hos Bønderne, imod Fr. 12 Mart. 1735 er begaaet en og anden Uskik og Sorargelse med Fylderie og anden util børlig Svermen og Forhold, hvorved Gud fortørnes og Sabbaten vanhelliges. Forandret, i Henseende til Tro lovelser, ved Fr. 19 Febr. 1783 *). Cancel. p. 190. Fr. At under Rettens Middel, som det 21 Dec. ellers tilkom at forrette Stifterne, og som efter de Kgl. Bevillingers Tilhold intet i deres Rettighed bør afgaae, ei alene bør forstaaes Skifte: Forvalterne, men endog de ordinaire Skrivere overalt i Retterne i Danmark og 4 (*) Cfr. Rescr. 21 Jan. 1778. Norge Fr. om de ord. Stifte Skrivere. 21 Dec. Norge, som have at bestille med Skifterne; og at, naar 1737. Kongen herefter enten bevilger Stifte: Commissarier eller og Vedkommende erholde Kgl. Bevilling at skifte med Samfrænder, bemeldte af Kongen i Retterne beskikkede Skrivere da for slige Skifte Acter bør og skal nyde deres Skriver: Løn efter Loven for saa mange Ark, som det af Commissarierne eller Samfrænderne udstedte Skifte Brev beløber sig til, enten de ved samme Stifte have forrettet frivers Tieneste eller ikke; Hvorimod fornavnte Skrivere bør være pligtige, naar de derom afflige Com missarier eller Samfrænder anmodes, at føre Protocol: Ten og Stifte: Acten at udstede saaledes, som de vil være bekiendt og tilsvare. (Saasom Vedkommende i de Stervboer, hvor Skifterne efter Kgl. Bevilling enten ved Commissarier eller Samfrænder behandles, hidtil ha ve vægret sig ved at gotgiøre bemeldte Skrivere nogen Skriver Løn, paa Foregivende, at Skriver Løn ei fan henregnes under Rettens Middels Salarium, og at Skriverne ei med Foie kan paastaae Skriver Løn for de Skifte Breve, som de ei udstæde og hvormed de ingen Umage have haft). Cancel, p. 192, 22 Febr. Brand: Ordning for Kiøbstæderne i Fyens Stift (*). [Cancel.]. p. 158. I post. (*) Da denne Brand Ordning ikkun i visse Poster (jaa som i Henseende til det udfordrede Brand Redskab, Inspecteurens og Brand Folkenes Antagelse, Frihed og Exercitie med videre, som egentlig angaaer Brand B fencts Indretning og Sorfatning) udtrykkelig er confir meret ved den senere almindelige Brand Fr. 24 Jan. 1761; Saa synes det, at denne sidste i de øvrige Po fier, som egentlig vedkomme Borgerne i Almindeligbed, (især i Henseende til den i Boderne giorte Formildelse saavelsem de adiPillige noiere Bestemmelser, den indes bolder) bør være Hoved. Reglen saavel for Syens Stifts, foin Br. Ordn. for Fyens Kiebst. I P. 1:5 §. I post.) Om Brand: Redskab at anfaffe og 2: Febr. vedligeholde. 1.) Er som Br. Ordn. for Kiebstæderne i Danmark 24 Jan. 1761. Cap. 1 §; deg med det Tillæg, at de Byer, hvis Leilighed det tillader, skal holde 2 store Spreiter med Tilbehør. 2.) Hver Sogue Kirke skal ligeledes anskaffe og forvare et Brand- Kar, 8 Læder Spande af Pundt: Læder, 2 store dog be hændige Brand Stiger, 2 mindre Dito med Kroge, 2 Brand Hager, 2 Haand Spreiter og 2 Ører. Lige saa meget skal og være ved Raadhusene. 3.) 4-) Alle Gaarde og Eiendomme (undtagen gemene og af Fattige beboede Leie Boder) skal holde følgende Brand: Redskab: De, som staae under 500 Rdlr i Grund- eg Bygnings Taxten, holde af hvert 100 Rdlr en god Pundt Læder Spand; De fra 500 til 700 Rdlr 6 Stykfer, og de, som ere høiere, 7 Stykker; samt de Gaara de fra 500 Ndlr og derover en lang og behendig Stige og en god Brand Hage. Desforuden skal, om Grund- Taxten dertil ei strækker, være i hver Bagers Huus; i det ringeste 4 Læder: Spande; alt under 1 Rdlrs Straf til Brand Kassen for hver af dem, som fattes. Dog hvad Brand Redskab i Odense efter Kgl. Anordning 4 17ov. 1718 findes mere, forbliver derved, men ellers holder hver sig denne Anordning efterrettelig. 5.) Inden 4 Maaneder efter denne Brand Ordnings Publi cation skal fornævnte Spreiter vere i Stand, men det svrige Brand Redskab inden 2 Maaneder, med hvers Navn paategnet, for at kiende det saavel ved Ilosvaade som ved Inquisition, at der ikke er laant; Og hvor det feiler, skal Magistraten eller Byefogden, hvor ingen Magistrat er, for saavidt Naad: og Brand Huset vedkommer, og Kirke: Værgerne, saavidt Kirken angaaer, betale Ⓒ 5 som for de ovrige Kiobstæder. Hvilket og omtrent faas ledes in Prari følges. (Cfr. Rescr. 22 Gebr. 1737 09 21 Mart. 1738). Br. Ordn. f. Fyens Kiebst. 1 P. 5 § 11 P. 3 §. 22 Febr. betale til Brand Kassen ugentlig efter den Tid, i hvor lidet der fattes, 1 Rdlr, men enhver Indvaaner kun 2 Sf. 6 og 7.) Er som Br. Fr. 1761. I C. 4 og 5 §; Dog tillægges i 7 §: At om nogen Øvrighed er vidende, at Brand Redskab er solgt fra Stedet, straffes det, efter Forseelsens Beskaffenhed, med en anseelig Mulet af 10 til 20 Rdlr. II Post.) Om Brand: Inspecteuren og Underhavende. 1.) Naar Va cance seer, forestaaer hvert Steds Magistrat eller Byefoged, hvor ingen Magistrat er, Stiftbefalingsmanden een af de beqvemmeste Borgere til Inspecteur over Brand- Væsenet, og, naar han intet derimod har at sige, approberes han og forbliver ved denne Betiening, saa længe han vil og dertil er beqvem; hvorfor han nyder aarlig en liden Kiendelse af Byen, efter Grund Taxten og Byens Leilighed samt Magistratens Betænkning og Stiftbefalingsmandens Sigelse, samt er frie for Indqvartering og Byens andre Bestillinger, undtagen de Vergemaale, han er født og falder til. 2.) Inspecteuren skal beskik fes en Assistent, som i lovligt Forfald eller paakommen de Nød skal være ham assisteerlig, med hvis Antagelse for holdes, som med Inspecteurens, og forskaanes han for fin halve Indqvartering og alle Byens Betieninger, Vær. gemaale undtagne. 3.) Til hver Sprøite skal være en Brand Mester, en Spreite: Mester, en Straal-Me ster og en Assistent, samt fornødne Brand:Svende efter Spreitens Størrelse, saasom: Til Pomper dobbelt Folk til Afverling, visse fornødne Folk til Slangen at regiere og Vand at ose, 2de Skomagere eller Sadelmagere, en Emed og en Bødker, hver med sit Nedskab; desuden 2de Muur: og 2de Tommer Mestere eller Svende, de første med deres Brække Stanger, de andre med deres Drer. Til den liden Sprøite efter IP. 1 § skal fornødne Brandfolk anordnes, at de dermed i Haft over alt i Huset kan komme Br. Ordn. f. Jyens Kiebst. IIP 3 §-IV P. komme til Ilden, især i forstene, Kiøller og deslige, 22 Febr. horr den store Spreite ci beqvemmelig kan anbringes. Hvilke samtlige af Magistraten og, hvor ingen er, af Byefogden udnævnes. Brand Mesteren skal være en Tommer Mester eller Biyetækker eller, hvor den ikke er, en anden Mand af god Opførsel, og skal være forstaaner for sin halve Indqvartering og andre Byens Bestillinger. Sprøite Mesteren, der sørger for Sprzitens Istands holdelse og ordinerer Haandværkerne hver til sit Arbeide med videre, skal og være frie for Byens Bestillinger. Straale: Mesteren og hans Assistent, som skal være Muur- eller Tømmer Svende eller Mestere, nyde lige Frihed med Spreitmesteren, foruden hvad dem af Brands Kassen, efter udvliste Tieneste i Nods Tilfælde, gorgiores. Det øvrige Brandfolk, som skal være hurtige og unge Mænd eller Karle, nyde ligeledes Frihed for Byens Bestiflinger, saavidt Byens Leilighed tillader. 4.) Saa mange Vægtere, som ere fornødne og Byerne kan holde, antages af Øvrigheden, hvor det ikke er skeet, og skal de, som gaae paa Gaderne, nyde ugentlig om Som meren 2 Mk 8 ß og om Vinteren 3 Mk, men Taarn: Vægterne Vinter og Sommer 3 Mk, som aarlig af Tapere Borgerne lignes paa Byens Indvaanere, geistlige og verdslige, efter Grund Taxten, naar forhen de forbedre de Pladser og Bygninger af uvillige Man ere taperede, og leveres saa Oplægget af Rodemesterne til Inspecteuren, som ugentlig uddeles til enhver Vedkommende. III Post.) Om lofteder og deslige: indeholdes, dog med nogen Formildelse i Bøderne, udi Br. Fr. 1761. III Cap. (og nyder Inspecteuren her efter 1 §, for sin Tilsyn med nye Skorstene, for et Loft høit 2 Wek, for 2 Loft og derover 4 Mk). IV Post.) Om Ild og Lys at iagttage: er deels formildet, deels noiere bestemt ved Br. Fr. 1761. IV Cap. (Tillige er det her i 8 §, under 2 til 4 Miks Br. Ordn. f. Fyens Kiebst. IV. V P. 4 S. I, 2, 3.) 4.) 22 Febr. 4 Mfs Straf hver Gang efter Beskaffenheden, forbudet at fatte Korn, Zoe eller Foder til Gaderne eller mellem Husene, eller udbære Torve: Afken paa Gaderne. Og efter 10 § maae Gavle, Bag Huse, Skurer:c., som med Brader ere beklædte, ei efterdags repareres eller af nye forfærdiges, men skal herefter af Bindingsværk gisres, under 10 til 50 Rdlrs Straf, efter Bygningens og Eierens Tilstand, foruden at Haandværkerne skal betale saa meget eller, i Mangel af Betaling, bade med Kroppen. Af hvilke Poster den Iste er udeladt men den an den anderledes bestemt i Br. Fr. 1761. IV E. 11 og 18 §). V post.) Om Tilsyn, Erercitie og Visitation til at holde Skik og Orden. Er som Br. Fr. 1761. V C. 1, 2 og 3 §. Inspecteuren skal og besørge, at alt Brandfolket, som og staaer under hans Commando, i Førstningen ofte oves, indtil det veed færdig at regiere og handtere Sprøiten og Slangen, saasom: Naar Sprsiten fra Brandhuset er henført paa det Sted, hvor den skal være, tages den bageste Vand Tønde af og sættes paa Jorden, 2de gaae saa til Heste: Skaglerne og løfte Sprøiten dermed op, at den med den bageste Ende kommer til at staae paa Jorden, saa man magelig kan tage Hiulene af, nemlig: Jernpins den mellem Sprøiten og Hiulet udtages og Hiulet med Arten bortlægges. Spreiten plantes lige paa Jorden og Heste Skaglerne tages forkeert af og bortlægges. Imidlertid bæres Vand i Tønden, Slangen kastes med Forsig tighed paa Jorden, at ingen Knude eller Omslag kommer derpaa. Dernæst tager Straalmesteren fat paa Straa len og forretter sit Embede, og Brand: Svendene arbeide imidlertid, at Straalmesteren altid har Vand nok; Naar alting er forbi, afferues Stangen fra Spreiten og Sprøite Røret fra Slangen, som lægges paa Jorden; dernast lofres den ene Ende op i Høiden, at Vandet reent fan løbe Br. Ordn. for Fyens Kiebst. V P. 4 §. løbe af, siden tørres den; ligeledes omveltes Spreiten, og 22 Febr. naar den igien er opreift, pompes 3 à 4 Gange med Bilantsen, at det indvendige Vand ogsaa kan komme ud; Siden, naar Slangen er tør nok, bliver den indsmurt af en Smørelse, tilberedt af 1 Pd Talle, Pet Tran, I Pegel Tiare, 4 Pd grøn Sabe, Pd Vor, 2 Ore-Galder, en Valnedfuld Salt, tilsammensmeltet og halv varmt med en Børste i Slangen vel indrevet, og smores Slan gen saaledes i det mindste 2de Gange aarlig. Ved Sprei tens Op og Af:7arch fan for desbedre Orden om trent forholdes saaledes: a.) Ved Slange Sprottens Op* March commanderer Inspecteuren eller hans Assistent hver til sin Post, saasom: Brand Kudsken til at spænde for, eller de Forordnede i den Sted at stille sig frem, Sprøite: Mesteren at stille sig bag Sprøiten, Straal-Mesteren og hans Assistent hver paa sin Side af Sprøiten; Brand: Mesteren at stille samtlige Brandfolk, 4re Mand høi, for Sprsiten, Brand Mesteren til at træde frem og fore Sprøiten og Brandfolkene an, og marchere hen til sit Sted, Brandkudsken at spende fra, Sprøite Mesteren at tage Bilants: Stengerne af Sprøiten; Straal: Mesteren at tage Tønden af; Trand Evendene at løfte Spreiten med Skaglerne op; Straalmesteren og Assistenten at tage Lundstikkerne op og Hiulene af Sprøiten og at lægge sam me Rechts og Lincks fra sig; Dernæst at tage Slangerne med Straal Rørene af Sprøiten og dermed forføie sig til sit anviste Sted; Sprøitemesteren at bringe Bilants: Stængerne i sin Bilants; Brand: Svendene at stille sig 8 à 10 Mand til Bilants: Stængerne; Sprøitemesteren at vrie den store Hane op og giere Anskrig om Vand; Brand: Svendene at sætte an og give fyrig Vand; Spreis temesteren at vrie den store Hane til og den lille op; Brand Svendene at holde an og mardere af &c. b.) Bed Afs Marschen commanderes saaledes: Straal: Mesteren at F.ne Br. Ordn. for Fyens Kiebst. v P. 4 S-VI P. 22 Febr, frue Straal: Serene af Slangen; Brand: Svendene at ffrue Slangen af Spreiten, at tage den op og at lade Vandet afløbe; Dernæst at tage Vandet af Sprøiten, Slangen igien at skrue i Sprøiten og ordentlig at lægge over Bilantsen samt Skaglerne forfeert paa Sprotten, og samme saa at opløfte; Straalmesteren og Assistenten sætter saa Hiulene paa og Lundstikkerne i, hvorefter Brand- Svendene sætte Sprøiten; Straal Mesteren at lægge Band-Tønden paa Sprøiten; Sprøitemesteren at føre Bis lants Stængerne paa sit Sted; Brand Kudsken at spæns de for eller de Forordnede, som meldt; Straalmesteren og Assistenten hver paa sin Side af Sprøiten; Sprøiteme steren at stille sig bag til; Brandmesteren at stille sine underhavende Brand: Svende, 4re Mand hoi, for Spreis ten; Dernæst at stille sig for Troppen og marchere hen til sit ordinaire Sted. 5 og 6.) Ere ligesom Br. Fr. 1761. V C. 5 og 7 §, undtagen at Vægterne efter 6 § skal vel undervises, hvorledes de i Nødsfald skal bruge den dem anbetroede liden Sprøite efter 1 P. 1 §, indtil de Forordnede dertil ankomme efter 2 P. 3 §. 8, 9 og 10.) Ere ligesom Br. Fr. 1761. V E. 8, 9, 10 og 11 §, undtagen at de i 9 § fastsatte Bøder ere for mildede fra 10 til 5 Rdlr. VI Post.) Om de Vedkommendes Pligt og Function under Ildebrans den: indeholdes med noget Tillæg i Br. Fr. 1761. VI Cap., undtagen at efter denne Brand Ordn. 1 § No. 3 tal 2 af Vægterne, om ei flere ere ved Haanden, henlobe ined deres liden Spreite, for at lædske Ilden, samt een løbe til Inspecteuren, Assistenten og Brandmesteren, for dem derom at advare. Saa maae og efter 2 § No. 7 be Commanderende, Inspecteuren eller hans Assistent, naar Uvedkommende, som ere til Hinder, sætte sig op mod dem, lade samme anholde i næste Vagt eller Byens Arresthuus. Endelig er og i 3 6 No. 2 Straalemeste 7, reng Br. Ordn. for Fyens Kiebst. VI: VIII. rens Forhold ved Ildebranden nøiere bestemt. Post.) Om en Brand: Kasse. VII 22 Febr. I, 3 og 4.) Ere 2.) som Br. Fr. 1751. VII Cap. 1, 2 og 3 §. Foruden Bøderne skal til Brand: Kassen foares: a) Af dem, som herefter tage Borgerskab, 4 til 166 eller mere efter eget Tykke, som Øvrigheden strax modtager og fra sig leverer inden hvert Aars 8 Jan. med Attest fra Raad-, stueskriveren, hvor meget af hver er betalt. b.) Af Brand Inspecteurer, som nu ere eller herefter udmeldes, 1 Rdlr. Af Assistenten 3 Mk og af Brand Mesteren 1 Mk. c.) De Bøder, som nogen under Berger-Compagnierne for Ulydighed, Forsemmelse :c. vorde dicterede. d.) Hvis som ved Netterne i de Fattiges Bøsse indkommer. e.) Renten, som i Fremtiden af disse penge og Bøder kan ventes. 5.) Inspecteuren skal og giøre Rigtighed for hvad, som for Vand- Vesenet eller til Vægterne indkommer og udgives. VIII post.) Om en Brand Ret. Er ligesom Br. Fr 1761. VIII Cap. undtagen, at Skriveren i Brand Retten skal her, efter 4 §, være enten Bye: eller Raadstue Skriveren eller een af de beskikkede Procuratorer. Fr. ang. den i Khavn oprettede Assigna- 8 Mart. tions: Vepel og Laane Banque. Hvorved af sammes Octroj 29 Oct. 1736 bekiendtgiøres følgende Artikler. Gen, L. Oec, og Com. Colleg. p. 3. Cfr. Aabet Brev samt Octroj for Species: Banqven 16 Febr. 1791. 7.) Banqvens Billetter eller Banco: Sedlerne, naar de paa behørig Maade efter Banqvens Reglement ere indrettede, skal overalt i Kongens Niger og Lande have deres frie og ubehindrede Løb, og som reede Penge gaae fra Haand til anden, indtil deres Beløb udi Mynt in Natura i Banquen affordres, hvilket altid kan skee paa de Fr. ang. Banqven 7:9 §. 8 Mart, de til udbetaling alle Søgnedage fastsatte Tider. Og skiønt ingen Particulair af den anden er forbunden samme imod sin Villie at antage, bør de dog i alle Kgl. Indkomsters Oppebørsel og Afgift i de Kgl. Lande som rede Penge imodtages, og maae i det Kgl. Zahl Kammer og particulaire Kasse indleveres, hvoraf de igien til Vedkom mende som rede Penge udbetales, efterdi det staaer i enyvers frie Villie dem enten ligeledes at udgive, eller strap imod Myndt i Banquen at omverle. (Forandret ved 8.) Fr. 6 Oct. 1757. cfr. Fr. 4 Sept. 1762). Hvo som eftergior Banco Billetter, eller deres Sum mer, Stempel, Papiir, Underskrift eller Indhold forandrer og forfalsker, bør uden al Naade straffes, som for false Myntning; Og skal hvert Steds Øvrighed dero ver holde, og lade de Skyldige anholde og actionere. (Noiere bestemt ved Fr. 24 Maj. 1775*). 9.) Banquen maae og skal være det rette publiqve og autentiqve Sted, hvor saavel Umyndiges Midler, som Beholdnin ger eller Capitaler tilhørende Sterv og fallit: Boer, samt Deposito: Penge og deslige enten private eller pu blique rede Midler af vedkommende Rettens Betiente og andre maae indleveres enten imod Banco Recepisser eller og paa den Sikkerhed alene, at de sees i Vanqvens Bøger at være anførte og indskrevne til Forvaring; saa længe de ellers skulde staae frugtesløse, og ikke enten til det deftinerede Brug emploieres, eller mod Sikkerhed efter Lo ven kan blive udsatte, saavelsom og imedens Sterv: og Fallit Boerne ikke ere afgiorte, eller Sager og Qvastioner angaaende deponerede Penge ikke ere paakiendte og deciderede; Og skal de, som for slige Capitaler fremlægge Banco Recepisser eller vise dem i Banqven at have depo neret og ladet anfkrive, være aldeles angerløse, eftersom de ikke alene agtes udi Banqven sikkerst bevarede i alle ulyk kelige (*) See Canc. Br. 14 Dec. 1771 og 4 Sept. 1784. Fr. ang. Banqven 9-12 §. felige Tilfælde, men endog altid der bør stane til Rede 8 Mart, igien at udbetales, saasnart paakræves. Dog kan eller bør ingen i saa Maade sige sig at være hindret fra den Omgang, som han ellers er pligtig med deslige Penge efter Loven at bruge. (See Octr. 16 Febr. 1791. 4 §). 10.) Banqven maae til dens Billetter, Bøger, Assignatio ner og alle andre Forretninger, som den selv egentlig ved kommer og fra dens Contoirer udfærdiges, bruge ustem plet Papiir; hvilket dog paa alle Steder og i alle Retter tal ansees og antages ligesaa fuldkommen, som det paa stemplet Papiir var skrevet. Naar Banqvens Participan ter, Debitorer eller andre enten udi de dertil indrettede Bøger undertegne eller ved andre Beviser paa slet Papiir bekræf te at have overleveret Banqven noget til haandfaaet Pant og Forsikring, da skal det holdes ligesaa gyldigt, som bet paa separate Reverser og paa stemplet Papiir var skrevet; Men hvad Banqven udlaaner imod Verel Obligationer og lige Forskrivninger, skal af Debitorerne skrives paa behørigt stemplet Papiir, med mindre nogen ved særdeles Privilegier for dets Brug er befriet; Saa og dersom Banqven modtager noget Hypotheqve i faste Eiendom me eller sandanne Ting, som den ei virkeligen tilstilles eller i Hænde leveres, da bør de derpaa udgivne Forskriv ninger skrives paa behørigt stemplet Papilt og tinglyses efter Loven (*); Men naar noget Banqven til haandfaaet Pant forskrives og under dens Lukkelse giemmes, enten det skeer i dens egne eller i Eierens Pakhuse, da behøver det, ligesom andet haandfaact Pant efter Loven, ikke at tinglyses, ei heller de tillige af Pantsætteren udgivne Reverser, som tilforn meldt er, paa stemplet Papiir at Skrives. 12.) Kongen forsikkrer for Sig og Efters kommere, at Banqven ikke nogensinde skal præjudiceres Z (*) See Canc. Br. 31 Maj. 1783. Ill Deel. eller Fr. ang. Banqven 12-15 §. 8 Mart. eller hindres enten i dens Fordringer eller paafølgende Executioner ved moratorier, Protectorier og flige Bes frielser, men at Metten altid skal beholde sit frie og ubehindrede Løs; følgeligen skal ingen saadanne Befrielser, af hvad Navn nævnes fan, om de end meddeles, hindre Banqvens Krav og Fordringer, hos hvem det end være maatte; Og skal Banqvens liqvide Fordringer, hvor intet haandfaaet eller andet Pant og Prioritet haves, altid ved Concurser, Opbudde og Falliter ansees lige ved Obligationer og Verler, og derfor i samme Orden skee Execution og Udlæg. 14) Hvis Midler og Effec ter, som Banqvens Debitorer i Hande have, og af dem upaaanket Banqven til haandfacet Pant overleveres eller forskrives og under Banqvens Lukkelse tages, skal derefter hverken af Kongen Selv ei heller af nogen anden arresteres eller Banqven fraoendes, enten for Mangel af Hiemmel eller for Prætensioner for Told Svig, Restancer eller nogen Saggivelse og Prætension, af hvad Navn nævnes fan, men saadant Pant skal forblive Banqven til Sikkerhed, indtil dens Fordring skadesløs er betalt; Dog de Varer, hvorpaa Oplag haves, maae af ingen forpantes paa anden Maade, end at Kongens Told og Consumtion deraf efter Told Rullen enten af Debitor 15.) eller Creditor uden Undskyldning skal erlægges. Banqvens Betientere maae, saa længe de virkelig staae i Banqvens Tieneste, ikke besværes med nogen af Byens Bestillinger eller Tynge, eftersom Banqvens Forret ninger idelig behove deres Nærværelse, og de ikke kan eller maae bruge nogen anden borgerlig Næring; Ei heller maae de simod Banco Commissariernes Forevidende og Villie pludselig arresteres for nogen Sags Skyld, som ikke angaaer Ære eller Liv, saasom Banqvens Sager derved let kunde geraade i Uorden; Men Banco: Commissa rierne skal i ligt Fald tage saadanne Messures, som Omstæn = Fr. ang. Banqven 15 §. Stændighederne og Banqvens Vasen det udkræve; Dog bor 8 Mart. de altid være saa retsindige, at de derved ikke hensigte til at forsvare nogen Skyldig imod Lov, Net og Billighed. Desuden er til Banqvens Fremtarv og Beste befalet følgende: Imo.) Endskiert de Varer, som Banqven til haande facet Pant forskrives og under sammes Lukkelse i dens egne eller Eiernes Pakhuse tages, i alle andre Tilfælde Som haandfaaet Pant efter Loven stal ansees, saa dog, der som slige i Pantsætterens egne eller af ham leiede Pakhuse under Banqvens Lukkelse forblivende Varer ved nogen ulyke Belig hændelse forkomme, bør det være den Pantsetten des egen Skade (naar han sig ellers dertil har forskrevet) og han, uagtet 5-7-1, skal betale Banqven hvis han paa saadant Pant laant haver. 2do.) Naar nos gen haver Penge til en anden at udbetale eller af ham at annamme, hvilket ellers i enhvers Huus pleier at see, bør ingen i Khavn, naar forlanges, vægre sig ved saadan Betaling i Banqven, som en for alle almin delig Kasse, at præstere eller imodtage, entent reede Penge eller Banco-Sedler, alt efter den Annammendes frie Billie. 2 Samme paa Tydsk. P. 9. 8 Mart (†) Brand Ordning for Varde Bye, forfattet af 13 Mart. Magistraten den 6 Dec. 1736. i Følge Rescr. 25 Nov. 1735, approberet af Stiftan... anden den 13 Mart. 1737. (See Fr. 24 Jan. 1761). Viborg 4to. Fr. Hvorledes D. 2. 5-9-30m Dan-22 Mart, nefæe skal forstaaes. (Da en og anden, saavel Dommere som Øvrighed, ei rigtig skal have forstaaet samme). Cancel, p. 15. See Pl. 7 Aug. 1752. Guld, Sølv, Metal og al anden Skat, som fins des enten nedgravet eller forborget i Jord, Skov, Mark, Huus eller andensteds, og ingen kiender sig ved, det 2. falFr. om Dannefre. 22 Mart, faldes Dannefæe, og hører Kongen alene til og ingen anden; Med mindre nogen dermed ved særdeles Kgl. Benaadning maatte være forlenet. 29 Mart. 24 Apr. 3 Maj.

  1. 3 Maj.

27 Maj. 31 Maj. Fr. Ang. Forbud paa fremmed smaae Salts Indførsel i Danmark. Saasom Kongen ved en for nogen Tid siden i Khavn opfunden Salt Kilde har ladet et Salt: Verk indrette, hvorfra alle Undersaatter fan forsynes med simane Salt af lige Godhed med det allerbeste fremmede. (Ophæv. ved Pl. 25 Maj. 1744). P. 16. Kgl. Holtz und Jagd: Von. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau. (Cfr. 16 Febr. 174, 14 Dec. 1745, 22 Jun. 1775 u. Ertens. 11 Aug. 1780). P. 22. Reglement og nærmere Anordning omSorge:Dragt. (See Reglem. 14 Apr. 1752). P. 62. Anordning og Patent, hvorledes med Skibe &c. fra Danzig, Ronigsberg og omliggende Havne skal forholdes formedelst de i Polen og angrændsende Lande grasserende Sygdomme. (Ophævet ved Patent 9 Aug. 1737). P. 68. Pl. At den Consumtions Familie: og Solfes Skats Frihed, som ved Pl. 1 Dec. 1728 blev tilstaaet de fra Khavn formedelst Branden uddragne Familier, ophæves fra indeværende Aars Begyndelse. p. 72. Fr. At 27. L. 5-2-63 skal forstaaes saale des: Om Fader lader Odels: Gods eller andet Jorde Gods efter sig, da viger ældste Søn til Hovedboller og Alasædet &c.; er ældste Søn ei til, da viger ældste Sons Son eller anden Son eller Sonne Son, som næst er, til Hovedbøllet. (For at forebygge Odels Processer, da nogle have forstaaet bemeldte Lovens Art. saaledes: At ældste levende Sen skulde have Hovedbøllet, enten han havde en ældre Broder død eller ikke, og at ingen Senne-Son derpaa kunde prætendere, før ingen Søn mere var til; da Fr. om Aasades Retten. da dog den ældgamle Arvegangs Maade i Norge har væ: 31 Maj. ret, at i ældste afdøde Sons Sted træder hans Sen, og ei hans efterlevende Broder, til Hovedbellet, hvilket og saaledes af adskillige forrige Konger i deres Love er fastsat). (Er noiere forklaret ved Fr. 26 Maj. 1752). P. 73- Von. Wegen Einrichtung eines Land: Ausschusses 9 Jul. in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nangau. P. 75. Pl. og Forbud, At Messing: Plader og andet 12 Jul. uforarbeidet Messing samt Messing Traad ei i Dan mark og Norge fra fremmede Steder maae indføres, (undtagen hvis i Friderichsstad i Slesvig forarbeides); og at gammelt Robber og Messing her af Rigerne til fremmede Steder ei maae udføres. For at befordre Mesfing Manufacturernes Opkomst. (See Told R. 1768). P. 78. Fr. ang. Mandskabet i de af Riberhus og Aal: 17 Jul. borg Stifter (især det Skakkenborgske og Trojborgske Gods) til Marinen, efter den derover forfattede Ma tricul, henlagte Limitter. Hvilke skal enrolleres og alene være bestemte til at tiene paa Flaaden i fernødne Tilfælde; hvorfore de og (i Følge 3 §) bør beflitte sig paa at fare og maae tage Hyre med Kgl. Undersaatters eller fremmede Skibe. Hvori deres Herskab ei mane være dem hinderlig, men meget mere behielpelig. Dog bør enhver, som saaledes vil fare, forud anmelde sig hos sit herskab, men paa Kongens Gods hos Amtmanden, og reversere sig til at hiemkomme igien, saasnart Reisen er endt og han ei er til Søes. Ligeledes maae ingen begive sig af Godset og sig andensteds nedsætte, uden lovligt Pas fra sit Herskab; ei heller det unge Mandskab, som er under 14 Aar og i de aparte Nuller optegnet, fra Godset undvige. Og skal med dem, som derimod handle, forholdes, ligesom det i Land Mil. Fr. 4 Febr. 1733. 19 § er paabudet (hvilket og Amtmanden ang. Kongens Gods skal 3 iagta Fr. ang. Mandsk. af See-Limiter. 17 Jul. iagttage), dog at de efter samme § Negim. Kassen tilfal dende Bøder i dette Fald erlægges til Sse: Etatens Brug. (See Fr. 1 Febr. 1770 og 20 Jun. 1788. 43 $). P. 80- Fr. ant. hvorledes Auctions Salarium af Jorde: Godsea, Tienders og andre deslige Forpagt ninger skal betales. Cancel. p. 83. 19 Jul. 9 Aug. Da Fr. 19 Dec. 1693 ikke egentlig nævner, hvad Salarium, der for Forpagtnings Auctioner paa visse Aaringer maae fordres, men alene i 14 § befaler, at der af Losore, hvad Navn det have kunde, i Salario stal betales 4 p. C., og for hvert Huus, Gaard og Eiendom, som sælges, 1, 1 eller p. C., alt efter Kiøbe-Summens Beløb; og nogle af Nettens Betiente paa Landet ere faldne paa de Tanker, af Forpagtnings Pengenes Summa at paastaae Auctions: Salarium ligesom af Løsøre; Saa, paa det Disputer herom samt unyttig Trætte og Penge Spilde kan forekommes, befales, at Auctions Sas Iarium af Jordegodses, Tienders og andre deslige Forpagtninger, skal betales, ligesom for Gaarde og Eiendomme, efter forbemeldte Auctions: Fr., og skal samme Salarium reguleres efter den Summa, som Forpagtningens Afgift for et Aar kan bedrage sig, og den Bydende bliver tilslagen for. Fr. Om Delinqventers Henrettelse og Bes gravelse (paa det dermed paa en uniform Maade i begge Rigerne kan forholdes). Cancel. p. 84. Forandret ved Fr. 21 Oct. 1791 (*). De, som efter Loven dømmes alene at miste Hoves det, skal alene med Sværd henrettes, og deres Legemer altid i Kirkegaard uden nogen Ceremonie begraves (For andret ved Fr. 21 Oct. 1791); Men de, som efter Loven og deres Misgierningers Beskaffenhed dømmes enten at (*) Cfr. Rescr. 1 Maf. 1741 0g 9 Febr. 1775. hen= Fr. om Delinquenters Henrettelse. c. Henrettes med Øre, eller, foruden at miste Hovedet, dem: 9 Aug. mes ogsaa at hovedet eller Hovedet og gaanden skal fettes paa en Stage, skal (med mindre Kongen efter Anseg ring derudi dispenserer) ved 2Zatmanden nedgraves ved Galgen eller paa de uden for Byerne værende Rettersteder. Patent, At de ved Pat. 13 Maj. 1737 formedelst 9 Aug. Sygdomme i Polen &c. giorte Anstalter ophæves ved Aug. Maaneds Udgang. P. 85. Naadstue Pl. (Kgl. Befaling til Khavns Magistrat 19 Aug. 10 Aug.) at Uldne samt Silkes og andre Manufac turer her i Nigerne skal indrettes og fortsættes. Hvor hos de Handlende alvorlig advares at kiøbe indenlands fas briqverede Varer; Og ei forsyne sig med større Forraad af fremmede Varer, end som i fort Tid kan afsættes. p. 87. Fr. Om Forskud til det i havn oprettede almins 26 Aug. delige Magasin for indenlands fabriqverede Uldne- samt Silke og deslige Varer, hvor Fabriqueurerne mod rede Betaling kan afsætte deres Varer. p. 88. Hver som nyder over 50 Rdlr aarlig Gage eller Pension af Civil: Etaten eller af den Militaire fra Ge neral Stabet til virkelig Oberst Lieutenant inclufive, seat til Fond for samme erlægge deraf to p. E. i cet ar. Ef ter 1 Aar skal de af Magasinet imod Beviset nyde fuld Værdie derfor i Varer. Alle, som have nogen Charac teer, skal og giøre noget Forskud efter deres Stand og Vilkaar, hvilket og formodes af andre. De kan forud tilkiendegive hvad Slags Varer de forlange, som endog i de fornemste Steder i Provintserne skal dem udleveres. Samme paa Tydsk. p. 90. Patent. Anl. at Kongen til Lovens og de Kgl. Frrs 30 Aug. Efterlevelse samt til Undersaatternes Conservation og Be ste i hvert Stift vil beskikke særdeles fiscaler, som efterdags skal have Opsyn med hvis derimod handles. (See Anordn. 31 Jul. 1739). P. 92. 4 Fra 26 Aug. 13 Sept. Fr. Ang. at Fr. om Liigs Begravelse i Danmark og Norge 7 Nov. 1682 skal efterleves, og især dens + Art. om Eege Liig Rifters Brug. (Saasom Fr. atgaaer Politien og derfor i Følge Loven staaer ved Magt, Eient den er udgaaet for Lovens Publication. Cfr. fr. 30 Nov. 1717 og 10 Jan. 1721). p. 94.

1 Oct. Patent. Ang. at Kongen har anordnet eu General Rivke: Inspection, som bestandig skal have Opsigt med Kirken og Geistligheden efter den den givne Instruction (*). Cancel. p. 95. Til Gen. Kirke: Inspectores ere nogle af de focnemste Verdslige og Geistlige Betiente beskikkede, som Skal lade det være deres eneste og sande Øiemerke med største Flid at befordre Guds sande Kundskab og Frygt hos Undersaatterne, og giøre den imellem alle Indbyggere, Geistlige og Verdslige, høist fornødne Eenighed og den almindelige Rolighed fast og uryggelig; samt alvorligen see derhen, at Guds Ord reent og tydeligen læres, den evangeliske Kirkes Lærdom efter de i vores Danske Kirke antagne Symbola og Troens Bekiendelser Menighederne uforfalsket og troligen foredrages; alle ufornødne og an stødelige Controversier om Religionen og derhen hørende Lærdomme forekommes eller strap dæmpes; Kirke: Disci plinens rette Brug, saavidt til Menighedernes Forbedring og uden Publici Uroe skee kan, bringes i Gang; den offentlige Guds Tieneste overalt paa en uniform og opbyg gelig Maade holdes, og det fordærvelige Opus operatum, saavidt skee kan, udryddes af Gemytterne. Til hvilken Ende Gen. Kirke Inspectionen især skal have noie Indseende

(*) Cfr. Gen. K. Insp. Coll. Br. 26 Nov. 1737 09 22 Nov. 1742. Ved Rescr. 28 og Canc. Br. 29 Oct. 1791 er Gen. Kirke Inspections Collegium ophæ vet og dets Forretninger henlagte under det danske Cancellie; det Vestindiske Missions: Væsen undta gen, som er benlagt under Missions Collegium. Fr. ang. Gen. Kirke Jnspectionen.

seende med Kirke: og Skole: Lærerne, at de til deres 1 Oct. Embede vel beredes, tilstrækkeligen proves, lovligen skal des, og siden giøre deres Embede med Troskab og Fors sigtighed; At Geifiligheden befries for endeel dem paalig gende verdslige Forretningers Byrde og Ansvar, renses fra de aabenbare forargelige Lemmer; at retsindige Lære res Meie paa beste Maade lettes, deres Tal, hvor det er fornødent og giørligt, formeres, og enhvers Flid og Forhold ved Biskoppernes og Provsternes Opsigt eller anden Maade Kongen aarlig bekiendtgieres. De skal og med Flid paaagte, at Guds Ord og opbyggelige Bøger blive mere og mere bekiendte, og altid at faaes for ringe Priis; og derimod ingen Skrifter her i Riget skrives el ler giores almindelige, hvorved Kirkens Noe og Lærers nes Eenighed kunde forstyrres, eller Menighederne forvirres. Hvorfore Gen. Kirke Inspectionen skal have Opsigt med alle theologiske og Religionen eller Kirkens Indrettelse og Tilstand anrerende Skrifters Censur og tilholde alle dem, som samme Censur efter Loven tilkommer, dermed efter Lovens Forskrift viselig, og retsindig at omgaaes; saasom slige Censurer ei videre end efter Lovens klare Ord maae gives eller ertenderes, og ingen Cen sor være forbunden at svare til den af ham approberede Bogs Indhold videre, end at den intet indeholder, som directe strider mod den hellige Skrift og Vore Kirkers Symboliske Bogers klare Ord, eller og som kunde for styrre den almindelige Rolighed i Kirken og Riget; Der hos skal den have Magt at lade en af Cenfore ordinario allerede approberet effer forkastet Bog tilstille andre retffafne Lærere og Theologis i vores Kirker til nærmere Eftersyn og Censur, om den det tienligt eragter. Og maae ingen theologiske Strid. Skrifter, som af nogen Undersaat om en eller anden i den evangeliske Kirke opkommen Controvers ere ffrevne, uden Gen. Kirke: Ins £5 Specs Fr. ang. Gen. Kirke. Inspectionen. 1 Oct, spectionens Consens inden eller uden de Kgl. Lande tryk fes eller i Kongens Lande falholdes, om de end af Cen. fore ordinario vare approberede (*). Og fient Gen. Kirke Inspectores et al befatte sig med at fiende og bom me i de faa taldede geistlige Confistorial: eller Matris monials Proceffer, eller bemotes med nogen Slags Jus dicial Sager, men stedse fravife dem til deres rette Værneting; Saa bog, naar de blive videndes om, at af eller imod nogen Geistlig reises Proces, hvis Bes faffenhed eller Følger be ansee saa vigtige, at samme til Kirkens Opbyggelse og Rolighed Kongen Selv burde refereres, mane de i slige Tilfælde requirere Acterne og al anden fornoden Oplysning af vedkommende Dommere ellev Parter, (Bed Rescr. 14 Sept, 1770 (til havns Universitet, Biskopperne i Danmark og Norge, samt Overbofmeftes ten paa Sorse) har Kongen tilladt i Sine Riger og Lande i Almindelighed en uindskrænket Frihed for Boge trykkerierne saaledes: at ingen efterdags skal være plig tig eller forbunden til at lade fine Boger og Skrifter, som han vil overgive til Leyffen, underkaste den hidtil anordnede Censur og Approbation eller til den Ende at indlevere samme til at igiennemfees af dem, som slig Fors retning hidtil har været overdraget. Hvilket dog ved Rescr. 7 Oct. 1771 (til de samme samt til Stiftamts mændene i Danmark og Norge) er indskrænket saale. des: 1.) At den d. 14 Sept. 1770 bevilgede Trykke Frihed ikke maae misbruges til derved at overs træde andre borgerlige Love, hvorfor og alle Injurier, Pasquiller og oprariffe Skrifter fremdeles, ligesom fors hen, skal være underkafede den derfor satte Straf. 2.) Omendskiont al Censur er ophævet, saa skal dog enhver Autor, som skriver noget, være ansvarlig for, at faa dant ikke strider imod de nu værende Love og Frr. Det maae ikke være nogen Bogtrykker tilladt, at trykke nogen Bog eller Skrift, hvortil han ikke veed Autor, da han derfor skal faae til Ansvar, naar ban ikke fan angive Autor, til hvilken Ende oa ingen Bog maae trykkes, hvorpaa ikke staaer Autors eller Bogtrykkerens Mavn. Endelig er det og ved Rescr. 24 Dec. 1772 til Universitetet og Politiemesteren i Stavn (i Anleds ning af den Homiletike Journal) befalet: At ingen maae ndaive nogen trykt Censur over Præfener, som af Bed- kommende mundtlig ere frembragte og ei i Trykken ere frembragte oa befiendtgierte (Noiere bestemt ved Pol. P. 4 Dec. 1790). 3.) Fr. ang. Gen. Kirke: Inspectionen. Parter, samt saalenge sistere Sagens Fremgang, indril 1 Oct. Kgl. Resolution paa deres Relation fan følge, som de dog saa hastig, som mueligt er, til Kongen skal indsende. I øvrigt skal de Kgl. Collegier og Betiente samt alle og enhver uvægerlig gaae Gen. Kirke Inspectionen til Haande med de Documenter og Oplysninger, som den af dem requirerer; og saa ofte den i Henseende til Religios nen og Kirkens Rolighed finder fornødent selv at høre nos gen helst Kirke og Skole: Lærer, skal disse efter Advarsel til den foresatte Tid sig hos dem indfinde, og saas ledes besvare alt, hvorover de tilspørges, som de for Gud og Kongen agte at ansvare. Hvorefter alle og enhver sig skal rette, om de ei vil ansees og straffes, som Kgl. Wandaters modtvillige Overtrædere. Patent Wegen d. Mag. Korn Ausschreibung in 7 Ock. Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1738. P. 100. Erneuertes u. geschärftes Verboth, wider das un- 11 Oct. christliche muthwillige Balgen u. Duelliren. (See Fr. 17 Mart. 1741). P. 103. Høieste Rets Patent for 1738. P. 105. II Oct. Fr. om Korn Skatten i Danmark f. 1738. P. 113. 12 Oct. Pl. Hvorved den Khavns Indvaanere efter Fr. 21 12 Ocks Dec. 1728 forundte Frihed paa Bygnings: Materialier fra 1737 Aars Udgang ophæves. p. 122. Fr. ang. Desertion og Munderings For: 18 Oct. handling (for Danmark og Norge). [Krigs] Cancel. P. 123. Noiere bestemt ved Mand. 31 Oct. 1740, Fr. 5 Jan. 1753 og 13 Apr. 1754. Gr. Skiønt det ved Kgl. Frr. og især den af 3 Dec. 1734 strængelig er forbudet at herbergere, dolge eller be fordre nogen Lediggiænger eller Soldat, som ei er forsp et med Pas eller Afskeed; det og ligeledes, alvorligen er fors Fr. ang. Desertion &c. 1-4 S. 18, Oct. forbudet nogen Mundering sig at tilkiøbe, saa have dog nogle handlet derimod, fordi de ei kunde læse eller forstaae de tydske Passer, hvoraf Deserteurerne sig falskelig benytte, andre, af frygt for at angribes af sligt et despe rat Menneske eller af en utidig medlidenhed, for ei at giøre en saadan Deserteur ulykkelig, gaae saadanne snarere af Veien end i Mode; Da andre derudi giøre sig deelagtige for at nyde en ringe Fordeel af Munderingen. Hvorfore, til saadan hoist strafværdig Misbrugs Afskaffelse, følgende befales: 1.) Paa det enhver kan læse det Beviis, som fra Regim. eller Compag. Cheferne gives de Under Officerer og Gemeene, som afskediges eller paa nogen Tid tillades at være fra deres Compagnie, skal alle slige Passer være trykte paa den ene Side paa Dansk og paa den an den Side paa Tydsk, og skal den Provintses Navn, hvorhen Karien permitteres, derudi indføres. 2.) Den, som med saadant Pas reiser, skal, hvor han passerer igiennem en Kiebsted, strax melde sig hoe Borges mesteren eller, hvor ingen er, hos Byefogden, som uden ringeste Ophold eller Betaling sal tegne paa Passet Dag og Tid, naar Personen ankom og agtede sig bort igien, og, saafremt saadant ei ved hans Ankomst er skeet, maae han af ingen herbergeres. 3.) Befinder Øvrigheden, at saadan en er Deserteur, stal de foranstalte hans neiagtige Forvaring, og strax give Regimentet, hvorfra han er bortgaaet, Totice derom, da Chefen Skal lade ham afhente imod at betale 6 Rdlr for hans Paas gribelse, og desuden erstatte det, som til Fortæring, der Skal være 4 B daglig, er forskudt, samt Portneren eller Slutteren for hans Forvaring 2 ß Nat og Dag. 4.) Hvis saadan Deserteur paa Landet søger at undvige, eller de vare mange i Complot og havde Gevær, hvorved Bonden kunde frygte dem at paagribe, skal den, som først i Bye, Fr. ang. Desertion c. 4-6 §. - i Bye, paa Marken eller i Skoven faaer dem i Syne, 18 Oct. ved at ringe Klokken eller give andet Signal, hvormed Benderne kaldes til Gade Stevne, kalde Byemændene tilsammen, og samtlige Deserteurerne eftersætte og al Flid anvende dem at paagribe, samt til næste Øvrighed henbringe, hvorfor de af Regimentet nyde forbemeldte 6 Rdlr, hvoraf den, der først har skeet Deserteuren og bragt de andre til at paagribe ham, nyder den halve Part og de øvrige den anden halve Part; og Fulde Deserteuren face Stade paa Liv eller Lemmer, haver han, som en Meen Ceder, at takke sig selv derfor. 5.) Dersom nogen af Almuen, ved Kundskab at søge, beviser Hazard med videre at have viist Nidkierhed for Kongens Tieneste, og derved er kommet til Skade, da skal det Kongen fore- 6.) stilles til Erstatning eller anden Belønning. Kommer en Officeer i Erfaring om, at Borgere, Bønder eller nogen af deres Huusgesinde ikke have søgt og anta stet en Deserteur, eller at de havde huset og hælet ham, fiebt eller fortusket Munderingen med videre imod foregaaende Poster, da skal den Stiftbefalingsmand eller Amtmand, under hvem den Forbrydende sorterer, naar Saadant for ham klages og samme ei mindelig kan afgiores, beskikke en Mand paa Kongens Vegne til at actionere den Skyldige, da det i saadan Sag Passerede skal udstedes paa slet Papiir og uden Skriver Salarium; Men hvis Udfaldet ei blev saaledes, som Forbrydelsen meriterede, stal Hiemtings: Dommen directe indstevnes for sieste Ret og der ved en frie Procurator efter Touren paatales. Enhver skal, saavidt ham vedkommer, med al Iyer holde herover under Kongens høieste Unaade og haard Straf. Fr. om Matricul - Skatten &c. i Danmark for 1738. 19 Nov. P. 126. Fr. Ang. en vis og bestandig Agio paa Cro-23 Nov. ner imod courant Mynt. (Paa det den høiere Agio, hvor: udi Fr. ang. Agio paa Kroner. 23 Nov, udi Croner stedse holdes paa fremmede Steder frem for her i Landene, ei skal give Anledning til Kroners Udprac tisering). Kammer. p. 129. 23 Nov. 27 Nov. 9 Dec. 1738. Enhver Krone skal herefter gaae og gielde imod Courant for 68 ß; En halv Brone for 346, og en Krone Mark for 17 6. Til hvilken bestandig Cours Kronerne Herefter i Dmk og Norge samt Slesvig, Holsteen, Pinneberg og Ranzau (See Pl. 19 Mart. 1788), baade i Betalinger og Omverlinger mod Courant Mynt skal hol des, beregnes, udtalles og annammes. Dog skal herved ingen Forandring see i Øresunds Told (*) og andre veb Toldstederne faldende Intrader, men samme som hidindtil beregnes i Specie og i dets Mangel med 12 ß pr Solr til Kroner (See Told N. 1768. 10 C. 1 §); Lis gesom alle Contracter, Obligationer og andre Forskrivnin ger, som ere stilede paa Kroner, fremdeles skal forblive udi deres fulde Vigeur og med Kroner betales. Samme paa Tydsk. p. 130. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1738. P. 132. Von. Für die Städte, Aemter und Landschaften in Schleswig, wegen der zum Flensburgischen Zuchta Haus Bau zu contribuirenden 2 Rthlr par Pflug. P. 156. 24 Jan. Patent. At det Mandskab, som har staaet i Kgl. Krigs: Tieneste ved Land: eller Spe-Etaten i 14 Aar, Stal alene nyde de Friheder, som fr. 29 Dec. 1732 dem bevilger (**). Cancel. p. 3. Gr. (*) See Resol. 2 Mart. 1777. (**) I Følge Rescr. 27 Oct. 1741 (til Stift og Amtmændene i Norge) skal Frr. 29 Dec. 1732 og 24 Jan. 1738 Pat, om aff. Militaires Friheder. Gr. At ingen skal tage Anledning af Fr. 29 Dec. 24 Jan. 1732 samt Rescripterne af 7 Jan. (hvorved dit ved Søe Etatens Divisioner, See: Artilleriet og Haandverks: Stokken værende Mandskab, naar de formedelst Alderdom eller Svaghed af Tienesten dimitteres, samme Frihed var forundt, som ovenmeldte Fr. bevilger det af Land Etaten dimitterede Mandskab) til, under en eller an den Forevending, efter nogle faa Aars Krigs Tieneste at faae deres Dimission, for derved at kunne benytte sig af denne Frihed, hvorover saavel Kiøbstæderne som Landsbyerne kan vorde opfyldte med saadanne Folk, som dog ikkun en fort Tid have staaet i Kgl. Tieneste. Ingen af det Mandskab ved fornævnte Land- eller Spes Etat, som enten er eller herefter bliver dimitteret og ikke derved har staaet i virkelig Krigs Tieneste i 14 Aar, og saaledes giort sig til denne Kgl. Naade meriteret, maae eller skal nyde ovenmeldte Frihed, med mindre nogen af dem imidlertid er bleven beheftet med saadan Svaghed, formedelst hvilken han imod sin Villie mane qvittere og ikke nogen Tid kan blive dygtig igien til Kgl. Tieneste. Men ellers skal denne Frihed aleneste vere for dem, som have staaet i Tienesten 14 Aar og derpaa erholdet deres rigtige Pas og Afskeed, hvilke det skal være tilladt sig at nedsætte i Danmark enten i Kiøbstæderne eller paa Landes eg der at arbeide saa meget, som de med deres egne Hæn, der kan afstedkomme, dog uden Svende og Drenge at hol= 1738 ogsaa ertendere sig til Norge, faa at de sig der befindende forafskedigede Militaire skal ligeledes nyde samme Immuniteter og Fribeder, som forskrevne rr. be vilge de i Danmark foraffedinede Krigsfolk, (Ang. Toihusenes dimitterede Haandværkere, see Rescr. 14 Apr. 1759, anført ved Fr. 18 Apr. 1690; See og Gene ralitets Br. 4 Mai. 1769. Cfr. Gen. K. Direct. Br. 4 Maj., 1764 og Rescr. 27 Dec. 1748. 5 §). Pat. om aff. Militaires Friheder. 27 Jan. 24 Jan. hoide eller sig med andre at associere, alt paa saadan Maade og med samme Frihed, som ovenmeldte Fr. bevilger (*). Von. Wegen geschärfter Strafe der groben Mörder (udstædt til alle Jurisdiction havende Militair Øvrigheder). [Krigs] Cancel, p. 5. 31 Jan. 31 Jan, See Fr. 18 Dec. 1767. Gr. For at hemme de paa nogen Tid saa ofte forsvede forsætlige og grove Mord og i Fremtiden desto mere afskrække andre ligesindede ugudelige Mennesker. Herved skiærpes Loven, Krigs Art. og Frr. i Henseende til Meuchel Mord; Saa at den, sem uden gi ven Aarsag eller forhen hafte Klammerie skyder eller stikfer meuchel morderisk efter nogen for at ombringe ham, Skal (uagtet han ei opnaaer sin onde Hensigt og enten den af ham blesserede bliver i Live eller ikke), andre til Erempel og Afskye, demmes i 9 Uger efter hinanden eengang ugentlig at pides af Skarpretteren paa Giernings: Ste det, ved en der oprettet Pal, med 27 Slag af 9 Riis; derpaa henbringes til der sædvanlige Retter Sted og der. radbrækkes fra neden af og uden Naade Sted levende lægges paa Steile. Fr. At de Sager, som Kgl. Betientere for Kongens eller Proprietairerne for deres Gods foraarsages at føre for at holde Mandskabet samlet til Land: Mis Titiens Conservation, skal ved Sessionerne, hvorunder den bortvigte sorterer, paakiendes og afgiores. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 7. Anordn. Ang. hvad der skal betales saavel for Notarial Instrumenter og Bestikkelser, som for Dommes og Tingsvidners Beskrivelse ved Under Retter

(*) Herved mane og mærkes, at det, ved Rescr. 16 Oct. 1733 til havns Magistrat, er befalet, at de Militaire ikke skal efter Fr. 29 Dec. 1732 tilegne sig fferre Fribed, end at slagte, men ei til at sælge flagtet Kiod. Sce og Rescr. 23 Oct. 1767. Anordn. om Notarial Instr. c. 1-2 §. ter baade i Kiøbstæderne og paa Landet i Danmark og 31 Jan, Norge (Khavn undtagen), samt og for Borgerbreve og beres Beskrivelse. Cancel, p. 9. Forandret og nøiere bestemt ved Sportel Regl. for Morge 11 Jun. 1788. Afd. 43:49 § og V Afd. 15 § (*). Gr. At forekomme al Uenighed, og paa det Ved kommende kan vide, hvad de skal betale for saadanne Nos tarial Instrumenter og Bestikkelses Forretninger (hvor for hidtil ingen vis Anordning eller Reglement har været, men det har beroet ved Praxis paa ethvert Sted), samt hvorledes Under: Nettens Skrivere, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet i begge Rigerne (Khavn undtagen), for deres Domme og Tingsvidners samt Borger Breves Be Jkrivelse skal betales. 1.) Paa de Steder i Danmark og Norge, hvor ingen Notarius Publicus er anordnet, skal Bye- og Raadstueskriverne forrette Notarit Publici Embede; Og skal da for en Verel: Protest i alt betales 12 Rdlr, hvoraf Notarius eller den, som samme Embede forretter, selv betaler sine Vidner; Men de, sem lade giøre Protesten, bekoste desuden det stemplede Papiir. 2.) For en Bestikkelse eller Protest paa et halvt, heelt eller to Ark Papiir, til een eller flere Personer, skal gives ligeledes 1 Rdlr foruden det stemplede Paviir, som aparte betales; men naar saadant et Document er over 2 Ark, da nyder Notarius Publicus, eller de Bye- og Raadstue Skrivere, som samme Embede forrette, for de 2 første Ark 13 Ndlr, og siden 24 ß for hvert af de øvrige; Desligeste betales for hver Gienpart, som deraf begieres beskreven, ligeledes 2 ß for Arket, ligesom Loven tillægger Skriverne for Gienparter af Skiftebreve; Dog maae enhver frit lade 11 (*) Cfr. Canc, Br. 24 Nov. 1787 11 Deel. 232: Anordn. om Notarial: Instr. c. 2-5 §. 31 Jan. 23eskikkelser forrette enten ved 2de af Byefogden udmeldte eller 2de i Byen boesatte gode Mænd, hvilket ikkun i de Tilfælde mane free, hvori Bestikkelsen ei indehol der nogen særdeles Protestation, da det bør skee ved Notarium eller hvo samme Embede forretter. 3.) For et Document af fremmed Sprog at oversætte i Dansk betales Notario Rdlr for Arket, og 24 & for Arket af Gienparten, hvorimod Notarius, eller hvo hans Embede forretter, skal indføre alle slige Documenter i Totarial Protocollen til vedberlig Oplysning for alle, som i Tiden derom behøve Efterretning, hvilket overalt noie sal iagttages. 4.) Enhver tillades selv eller ved sin Tiener at afskrive eller copiere saadanne i Dans fen forfattede Documenter og Acter; men naar samme Copiers Verification og Overeensstemmelse med Originalen af Notario, eller hvo hans Embede forretter, forlanges, betales ham for Arket, naar Vedkommende det selv udskriver, 19 B, og naar Notarius det afskriver, 24 B. 5.) Da Loven ei bestemmer, hvad til Øvrigheden for Borgerskabs Tagelse skal betales, men dermed er forhol det efter Praxin paa hvert Sted; Saa befales, at overalt i Kiøbstæderne (Khavn undtagen) skal de, som tage Borgerskab, ikkun betale halvt saa meget, som Rescr. 16 Jan. 1728 til Khavns Magistrat befaler, nemlig: Den der nedsætter sig paa Kiebmandskab, enten en gros eller med aaben Boe og Viin Kielder sig at ernære, betaler for stemplet Papiir 3 wk, til Magistraten eller Byefogden, hvor ingen Magistrat er, for Stads: Seglet I Mk 8 6, og til Naadstue- eller Byeskriveren 1 Mrf & ß; De, som nedsætte sig paa noget Haandverk eller som Brandeviinsbrændere og Øl-Tappere, for Stempletpapiir 24 6, for Segler 1 Mk, og i Skriverpenge 1 Mk. Men Kieldermænd og Spekhokere skal kun tage Beviis af Borgerskabs Protocollen paa stemplet Papiir til 12 ß, og be tale Anordn. om Notarial Justr. c. 5-7 §. tale til Skriverløn, som for en Udskrift, 12 ß. (Sec, 31 Jan ang. Khavn, Regl. 5 Jun. 1771. 11 p. ). De Bor gere, som hidindtil ikke have Borgerskabs: Breve, gives en streven eller trykt Seddel fra Raadstue eller Byeskri veren til Beviis, at de forhen have taget deres Borgerskab, hvorfor de betale ham halvt saa meget, som Bor gerne for den tilfrundende Tid. 6.) Da alle Breve til eller fra Magistraten bør efter 3 4 7 registres res, saa skal og alle af Magistraten udstedte Bestallings. Breve til Byens smace Betientere behørigen protocol leres, og af Raadstueskriveren paa behørigt stemplet Pas piir skrives, hvorfor han nyder Rdlr i Skriverløn af den, som til Betieningen er befordret. 7.) Sage som der er klaget, at Parterne ved Underretterne stevne baade til Doms og til Vidner i cet Stevnemaal, og paa denne Grund, naar Acten skal gives beskreven, dispus tere Skriveren den ham i Loven for Tingsvidner tillagte Belønning; Saa anordnes, at det vel maae være ent Part tilladt i en Sag at stevne baade til Vidner og Dom under eet, samt at udi 2afteds: Sager (der oftest paa Nastederne afgiores, og Tingsvidner i saa kort Tid ikke aparte kan beskrives) kan under Doms Acten Vidnernes udsigende indføres og gives beskrevne; Meni alle andre Sager stal Tingsvidnerne aparte gives beffrevne og Doms: Acten vedheftes, ethvert pan sit bes herige Stempletpapiir; Og skal da Skriveren nyde sin Betaling efter Loven, enten Vidnernes Førelse under eet med Doms Acten eller og for sig selv gives beskreven, hvilket Skriveren bør nyde, foruden det ham af Parterne for Vidtleftighed i deres Stevninger og Forsætter ef ter 25 N 239 kommer tilgode. (See Pl. 16 Aug. 1780). 11 2 Fr. (*) Cfr. Rescr. 6 Jun. 1738, 11 Maj. 1743. V P., B. Br. 19 Jul. 1777 09 C. Br. 20 Apr. 1793. Fr. om Pantebøger 1 §. 7 Febr Fr. Om Pante: Bogers og de deraf givne Extracters tilforladeligere Indrettelse og Behandling efterdags (*). Cancel. p. 14. Gr. Paa det den almindelige Credit og følgelig alle publiqve Midlers Sikkerhed saa og hver Undersaats Velfærd kan fastsættes, samt for at forekomme paa sikker ste Maade ei alene Svig og Falsehed med urigtige Ers tracter af Pantebøger, men endog alle dobbelte Pants sættelser og andre utilbørlige Practiqver, hvorved ad- Fillige Undersaatter ere circumvenerede, deels derved at dem er bleven pantsat Jordegods, hvori andre tilforn er givet lige Forfikkring og Pante Rettighed, deels ved det at nogle Debitorer have abalieneret adskilligt af det pantfatte Gods formedelst urigtige og tildeels falske erhver vede Attester og Efterretninger af Pantebøgerne, hvor ved den Tillid, som enhver hidtil billigen har haft for de i Loven authoriserede publiqve Pantebøger, og deraf under Skriverens Haand givne Extracter, saa got som ganske bortsvinder. 1.) Alle Skrivere ved Under: og Over Netter, hvor Pante Protocoller bør holdes, saa og alle Laug mænd og Sorenskrivere i Norge, samt de Byefogder, som tillige betiene Skrivers Embede, enhver ved sit Ting, skal i alle Maader derved rette sig efter I-8-4, og holde en aparte igiennemdraget, forseglet, pagineret og med behørigt stemplet Papiir indrettet Protocol, hvori de Ord til andet skal indføre alle Pante, Mageskif te, Skisdes, Gave: og deslige Breve, saa og alle Inds førsels og Udlægs Forretninger, samt Eiendoms Domme, som for Retterne blive laste, og give enhver deraf skriftlig Efterretning, som behøver at vide, om det Gods, som til Pant tilbydes, magestiftes, skisdes eller (*) Cfr. Rescr. 26 Jun. 1744. gives, Fr. om Pantebøger 1-4 §. gives, til andre tilforn er pantsat, udlagt, afhændet eller 7 Febr. 2.) Over denne Pante med Indførsel behæftet. bog skal de holde accurate alphabetiske Registere ci alene over Debitorernes og Creditorernes Navne, men paa Landet eller ved Landstingene endog over Jordegodser, som pantsættes, skiedes eller magestiftes, hvori ei alene Hovedgaarder men Byerne, hvori en eller anden Gaard pantsættes eller skiedes, Skove, Moller, Kirke og Konge: Tiender og al anden fast Eiendom indføres, saa at deraf alle Tider uden Meie af enhver kan udfindes, om nogen Gaard eller Gods med Pant eller i anden Maade er behæftet. Og skal herefter alle slige Tillysninger og Protocollationer over Jern, Robbers eller andre Værs Fer og Bergbrug skee ved Overbergamtet Søndenfields og Bergamtet Nordenfields, hvorunder hvert sorterer; Over de privilegerede Saugers Qvantum samt alt Jordegods i Norge, ved de Bøigde: Ting, hvorunder de ligge, om end Gaarden med Sigt og Sagefald var skisdet fra Kongen og Kronen, alene de privilegerede Sædegaarde undtagne, hvis angaaende Skiøder, Magestifte: og Pante Breve samt Indførseler og Udlægs eller andre flige Forretninger og Documenter saavel over Gaardene selv, som med alt deres tilliggende og især det dem forundte Saug Qvanto, efter Loven ved Laugtinget bør tinglyses og protocolleres, af hvem de end besiddes (*). 3.) Saa ofte noget Skiøde eller anden Adkomst leses, hvorved en fast Eiendom kommer i anden Besidders Hævd og Eie, skal Skriveren notere hos i Registeret den forrige eller følgende Eiers Navn, paa det ingen Skri ver, som først kommer til Embedet, skulde siden af Uvidenhed om forrige Eiere udgive mangelhafte Ertracter og deraf udelukke de Obligationer, som forrige Eiere havde udgivet. 4.) Ved Hiemtingene paa Landet skal 11 3 (*) Cfr. Rescr. 25 Jan. 1776. Amts Fr. om Pante Beger 4-5 §. 7 Febr, Amtmanden; i Kiøbstæderne Magistraten eller, hvor ins gen Magistrat i Norge er og Byefogden tillige er Skri ver, en af Stiftamtmanden dertil authoriseret god Mand; Ved Landstingene i Danmark Landsdommerne; I Norge ved Laugtingene Stiftamtmændene (som desuden efter I -5-21 undertiden selv bør komme paa Laugtinget); Ved de Grevelige og Friherlige Birker, samt Grevska bernes Overretter i Norge, Greverne og Friherrerne selv aarlig med Flid examinere Protocollerne samt disse Registere, om de tydelig og forsvarlig ere indrettede, og Hver Gang deri tegne, naar de dem have eftersect; forsømme de det, og siden nogen eiensynlig Mangel deri findes, skal de derfor, ligesaavelsom Skriveren, stande til Ansvar, helst Landsdommerne, som ei noie agte paa de tinglyste Breves rigtige Protocollering; Hvis Greverne og Friherrerne formedelst de dem betroede Charger ei Boe paa deres Grevskaber og Baronier, eller og Stift: og Amtmændene i Norge formedelst Stifternes og Am ternes Vidtløftighed ei kan selv aarlig eftersee de langt fraliggende Laug eller Hiemtings Protocoller, maae de første dertil befuldmægtige deres Forvaltere, men Stift og Amtmandene Fogden eller en anden Kgl. Betient, som de bequem og tilforladelig dertil eragte, hvilken dem om Protocollernes Beskaffenhed og sin giorte Forretning neie Efterretning skal give, og for saadan sin Forretning stande dem til Ansvar. 5.) Men da de ældre Pente Bøger ei ere forsynede med saa tilforladelige alphabetiske Registere, og samme ei nu uden megen Tid og Meie kan forfærdiges, og Pante: Bøgerne desuden især derover ere i saa slet en Orden, fordi det fra lang Tid af er blevet en Vane, at lade Pante Forskrivninger i Panendskiont de af Debite Bøgerne staae u udslættede, torerne ere indfriede; Saa skal enhver herefter noie rette sig efter 1 84, og inden den der foresatte Tid lade alle Fr. om Pante: Bøger 5-6 §. alle slige indfriede Pante Forskrivninger af Pantebo: 7 Febr. gerne udslette, og de ganske forandrede eller omskrevne ligeledes deri antegne, paa det disse Bøger kan i Fremti den være i god Orden og Rigtighed (dog skal Transs porter paa cengang protocollerede Obligationer ei herun der være meente, som ei behøve at tinglyses); for hvilken Udslettelse Skriveren (i hvad end ved et eller andet Landsting i denne Post uden Lov og Frr. hidtil maatie være vedtaget) skal lade sig nsie med saa meget, som ham for samme Brevs Protocollering (men ikke Dommerne for Tinglysningen) er tillagt; og skal Skriveren i Margis nen af Protocollen tegne, at Brevet efter Creditors egenhændige Paaskrift var udslettet, og derhos sætte Datum og bevidne hver slig udslettelse med sin Haands Under- Frift; I Fald nogen herefter forsommer sit indfriede Pantebrev (som Creditor ved sin Betalings Annammelse til udslettelse stal pantegne) at lade udslette inden den fo relagte Tid, og det siden befindes, skal Debitor eller den, som det pantsatte Gods efter ham eiendes vorder, betas be Skriveren Udslettelses Gebyhr for alle endnu i Pante- Bogen staaende, skiont længe siden indfriede, Pantebres ve paa cengang. 6.) Hvad den forbigangne Tid angaaer, da skiønt det er umueligt at faae alle de i Protocollen ei udslettede Pantebreve til udslettelse indkaldte, langt mindre at Skriveren derfor nu kan vente Betaling for deres Udslettelse; saa skal Skriverne i Netterne dog derover forfærdige accurate Registere, som før er meldt, og derfor lade sig udslettelses Penge i paakommende Tilfælde betale, dog alene af de Obligationer, som i nu væ rende Possessorum Tid ere indfriede, og saaledes bringe Protocollerne engang i god Orden (*). Ere de ældre Pante: og Skiøde: Protocoller til Amtmanden eller Stiftamtmanden indsendte, saa udleveres samme igien 11 4 (*) See Rescr. 25 Oct. 1782, Ved Fr. om Pante Bøger 6-8 §. 7 Febr, Vedkommende til disse Registeres Forfærdigelse, og bøe efter dags tilligemed Registeret forblive ved Tinget, og følge Skriveren eller Laugmanden, Mand efter Mand. 7.) Ingen Skigder paa Jordegods maae efterdags paa Tingene til Læsning antages, med mindre derhos fremlægges ved Hiemtingene og Overretterne Skriverens, ved Laugtingene i Norge Laugmandens, men ved Landstingene i Danmark samt i Khavn saadan en verificeret Arrest, som siden ommeldes, hvilken til mere Sikkerhed endog ved Skiødet maae hæftes. 8.) Saa ofte nogen af Ting Protocollerne forlange Attest og Efterretning, om Jordegods eller anden slig Eiendom, som efter Pantsættelsen bliver under Skyldnerens Værge, med Pant eller Indførsel er behæftet eller bortskiødet, skal Skriveren meddele en rigtig, tydelig, og af ham selv underskreven Attest paa stemplet Papiir, hvori indføres, hvo der har Pant eller faart Indførsel i det omspurgte Gods, naar sligt er skeet, for hvad Summer, hvor ofte, og hvad Pante Ret den Eiende har givet sine Creditorer derudi; og naar Landstings: Skriveren i Danmark saas dan Attest har udstedt, skal den, som samme har reqvires ret og bekommet (om han ellers sig deraf til nogen Nytte vil beţiene), tilstille de virkelige Landsdommere slig Stri verens Attest, hvilke da skal conferere den med Pante Bogen, og ved forefunden Rigtighed den tillige med des res Hænders Underskrift verificere. Paa samme Maade Skal det i Rhaon herefter forholdes, saa at alle af Byeriveren der paa Huse og andre under Byens Jurisdic tion liggende Grunde og Eiendomme udgivne Extracter af Pantebogen paa den forhen befalede Maade skal være indrettede, og siden af By fogden verificeres, som heri Eal observere alt, hvad Landsdommerne i denne Fr. be fales og, ligesom de, derfor efter 9 § staae til Ansvar (Forandret ved Reglem. 15 Jun. 1771. 12 §. Cfr. Pl. Fr. om Pante: Bøger 8:11 §. Pl. I Aug. 1759 *). 7 og 8 enten af Skriveren eller den Dommer, der tillige er Skriver, alene udstedt, eller baade af Skrive ren udstedt og af Dommeren verificeret Attest nogensinde befindes at medføre nogen Urigtighed, hvorved nogen Vedkommende sig Tab og Skade med rette kan tilregne, skal baade Skriveren og Dommerne, saa mange den med have underskrevet, een for alle og alle for een, igiengiel de den ved slig deres urigtige Attest foranledigede Skade, samt ei alene Skriveren, men endog Dommeren, begge uden Forskiel ansees og straffes efter I - 8-8. 10.) For Landstings: Bøgernes Eftersyn og Collation med Skri vernes Attester samt for Attesternes Paategning og Ve rification maae Landsdommerne nyde for hver Attest, de saaledes paategne, i alt 1 Rdlr af den, som Attesten forlanger; men derimod sal de uden Ophold de Neqvi rerende mueligst befordre, naar Attesten strax behøves, og ingenlunde i saa Fald den til næste Landsting opholde. 11.) Alle Skrivere i Netterne skal desuden under Be stillings Fortabelse, saa ofte nogen Pante: Obligation paa deres Ting til Læsning fremlægges, eftersee i Pantebogen, om det i Obligationen nævnte Pant er rigtigt og med ingen Gield behæftet, eller om andet derpaa hæfter, end i Obligationen staaer anført, samt derom ved den læste Obligations Tilbagegivelse give Creditor Esters retning, eller sætte det udtrykkelig, dog generaliter, bag paa Obligationen i den Paategning, som om den skeete Protocollering skal vidne, og det for samme Eetaling, som de nyde for Obligationens Læsning og Protocollering; Men findes andre ubenævnte ældre gæstelser, og Cre ditor derom behøver og forlanger Extract af Pantebogen maae den betales dem aparte, som sædvanligt (**); Saa UI 5 Sal 9.) Skulde saadan en efter 7 Febr. (*) Samt Rescr. 20 Jun. 1738 00 23 Dec. 1740. (**) Cfr. Rescr. 19 Mai. 1738 og 20 Sept. 1743. Fr. om Pante-Bøger 11 §. 7 Febr. ftal de og stedse under vedbørlig Straf ved Hiemtingene paa Landet til Amtmanden, i Kiøbstæderne samt ved Landseg laugtingene til Stiftamtmanden, ved de Grevelige og Friherlige Birker og Netter til Greven eller Friherren selv, og ved Over- og Berg Amts Retterne i Norge til Over Berg Amtet eller Berg Amtet skriftlig indbe rette, om dem nogen aabenbare Urigtighed ved en Eien doms dobbelte Pantsetninger enten nu er bevidst, eller om noget sligt dem herefter forekommer, og hver Gang behørig Extract af Protocollen tilføie, paa det sligt ved lovlig Forfølgning kan ansees og straffes, og Pantebogernes Credit blive i alle Maader hellig og upaatvivlelig. 21 Mart, 31 Mart. 31 Mart. II Apr. Fr. at ingen Comoediant-Spillere, Linie Dansere, Taften Spillere, eller de, som holde de saa kaldede Lykke: Potter, sig udi Danmark eller Norge maae indfinde, for deres Spil og Exercitier der nogensteds, enten i Husene eller paa publiqve Steder, at forestille og sve. (Saasom ved Viborg Snapsting en Bande Linie: Dansere og Comoediant Spillere pleier at indfinde sig og offentlig paa Domhuset agerer. Erten deret ved Fr. 27 Oct. 1773). Cancel. p. 22. Cartel mellem Kong Christian VI og Kong Fride. rich I af Sverrig i 12 Aar, ratificeret den 21 Apr. P. 32. Samme paa Tydsk. P. 41. Fr. om Fløiels og andet Silke: Tois Brug i Danmark og Norge. Hvorved alle tillades at bruge Fløiel og andre ei brocherede Silke: Stoffer til 3 Rdlr Alen, item let brocheret Taft à 9 Mk, og sorte brocherede Dammafter (*). I øvrigt forbliver det ved Fr. 16 Apr. og 6 Oct. (*) De ved denne Fr. givne Friebeder bleve uden Tvivl ved Fr. 11 Apr. 1769 ertenderede til alle Slags indene landske fabriqverede Silke- ulden. og Bomulds. samt Andre Fr. om Fleiel og Silke: Toi. 6 Oct. 1736. (See Fr. 20 Jan. og 12 Mart. 1783). 11 Apr. P. 23. Samme paa Tydsk. P. 25. II Apr. Fr. Ang. den Forandring, som i Fr. om 18 Apr. Justits Kassen 23 Dec. 1735 er giort, i Henseende til at samme Kasse herefter skal være under de Depute rede for Financerne deres Opsyn. Cancel, p. 27. Nøiere bestemt ved Pl. 30 Dec. 1738, Fr. 6 Dec. 1743 og 7 Jan. 1772 (*). Gr. Ved nogle siden bemeldte Frs Udgivelse ergangs ne Rescripter har det (til desto bedre Beqvemmelighed, saavel for dem, som skulde betale noget til bemeldte Kasse, som og for dem, der skulde indsende de oppebaarne Jus stits Kassens Penge tilligemed Designationerne derover) været tilladt, at slige Penge maatte betales i Danmark paa nærmeste Amtstue og i Norge til nærmeste Foged, Stiftamtskriver eller Kasserer imod Qvittering, som in Originali isteden for Pengene ved Designationen skulde indsendes, da Regnskabs Betienterne i deres til Rentekammeret aarlig aflæggende Regnskaber skulde føre sig flige oppebaarne Penge til Indtægt; Hvorudover (da samme Penge ligesom andre Kgl. Oppebørseler til Kongens Kasser

andre Stoffer og Varer; Thi da samme tillod at bruge indenrigs forfærdigede Galoner samt Broderie zc. af Guld og Selv paa Silke: Uldnes og Bomulds: samt andre Stoffer og Varer, naar disse alene vare indens lands fabriquerede, saa følger deraf, at og alle deslige Varer maatte bruges uden Guld og Selv. (+) Herved maae og mærkes Rescr. 25 Apr. 1750 til Rente Kammeret, hvorved det til fornoden Sikkerhed og Rigtighed for Justits Kassens Boder er befalet, at bemeldte Kaffs Penge og Restancer bereiter af de Kgl. Oppebersels Betientere med promte Execution og paa deres Ansvar, ligesom andre Kgl. Statter, efter Kams mer Nets Ordningen skal oppebæres, saa at dem ifte maat tillades, uden paa deres eget ansvar, at give Veda kommende længere Credit, end en dem foreskreven fort Termin. See og R. Br. 16 Jun, og 6 Jul. 1767 samt 9 og 16 Apr. 1774. Fr. ang. Juftits Kassen 1:3 §. 18 Apr. ser indløbe) de Deputerede for Financerne Herefter sal have bemeldte Kasse under deres Opsyn, og en dertil be= Slikket Renteskriver aarlig aflægge Regnskab for dens Indkomster. 1.) Alle de, som efter Fr. 23 Dec. 1735 skal indsende Designationer tilligemed Penge, skal herefter i orge betale Pengene til nærmeste Foged, Stiftamt: Eriver eller Kasserer, men i Danmark til nærmeste Amtstue imod Qvittering, hvoraf Originalen isteden for Penge skal følge ved de Designationer, som til Statholderen i Norge (*) samt ellers til Stift- og Amtmændene i begge Rigerne, og endelig fra dem til de Deputerede for Financerne indsendes. De Penge, som enten i Cancelliet eller af Justits Secretairerne i Høieste Net og Kammer: Retten eller ved Jurisdictionerne i Khavn til Justits Kassen efter Fr. oppebæres, skal Vedkommende i Zahl- Kassen erlægge imod Zahl-Kassererens Qvittering, hvilken de derpaa isteden for Pengene tilligemed Designationen indlevere til de Deputerede for Financerne imod disses Beviis derfor (†). 2.) Magistraterne og Byefogderne i Danmark, som efter Frs 2 § skulde indsende De signationer og Penge til det Danske Cancellie, skal herefter inden den i Fr. fastsatte Tid indsende Designation tilligemed Ovittering, som før er meldt, til Stedets Stiftamtmand, som da i sin til de Deputerede for Fipancerne indsendte Designation anfører (**) til Indtægt, hvad fra hver Kiebsteds Jurisdictioner til Justits: Kassen virkelig er indkommet og oppebaaret; og i øvrigt, om nogen Restance er, da selv efter Frs 5 § tilholder Vedkommende derfor at giere Rigtighed, saa at samme udi næstfølgende Designation kan føres til Indtægt. 3.) (*) See Rescr. 8 Febr. 1771. (t) Cfr. C. Br. 12 Aud. 1786. (**) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: anføres. Alle Fr. ang. Justits: Kassen 3-5 S. Alle Over: og Underrets Dommere i begge Rigerne skal 18 Apr. efter de herom ergangne Rescripter nøie paaagte, at saa snart nogen ved deres Ret er tildømt at erlægge noget til Justits Kassen, og Dommen ikke inden den i Loven fo reskrevne Tid til vedkommende Over Ret er indstevnt, da strap Zotification derom til Stiftamtmanden bliver indsendt, som derpaa skal lade foranstalte slige Penge ef ter Frs 6 § ved Execution inddrevne, om de ei i Mindes lighed betales. 4.) Naar Extracter over de ved Høieste Ret eller Kammer Ketten idomte Boder vorde Stiftamtmændene tilsendte for at inddrives, skal de stray besørge sammes Inddrivelse og, det snareste mueligt, indberette, hvormeget deraf er indkommet, samt give omstændelig Forklaring, hos hvilke Personer og af hvad Aarsag det øvrige ei haver været at erholde, saa og ved samme Indberetning indsende Original Qvitteringer fra Amtstuerne eller vedkommende Regnskabs Betientere, hvor Pengene ere betalte. Khavn skal foranstalte, at slige ved Byetinget og Raadfruen (saasnart Demmene ei til høiere Ret i Tide efter Loven ere indstevnte) samt de ved Høieste Net og Kammer Retten idømte Mulcter efter tilsendte Extracter ved Stadens Underfogder vorde inddrevne; Ligeledes sal Præsidenten i Under Admiralitets Metten foranstalte baade de ved samine saavelsom Over: Admiralitets - Retten idømte, og Præsidenten i Borg: Netten de ved samme saavelsom Hof Metten idømte Mulcter at blive inddrev ne (See Fr. 15 Jun. 1771). I øvrigt forbliver det ved Fr. 23 Dec. 1735. 5.) Magistraten i Fr. At ved Land Militien i Danmark skal Com:9 Maj. pagnie Samling herefter lægges til Bataillons:Samlingen, saa at det ene Aar Compagnie-Samling i 3 Dage, og det andet Nar Bataillon: Samling i 9 Dage, Marschs dagene iberegnede, alternatim skal skee, og begge saaledes als tid holdes i Juni Maaned. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 30. Svi Friderichshalds Brand Ordn. 19 Aug. (†) Friderichshalds Byes (af Stiftamtmand Neve approberede) Brand Ordning; forfattet af Magistraten b. 21 Apr. 1735 og indsendt til Approbation d. 11 Apr. 1738. (See Fr. 18 Aug. 1767). Christiania. 4to. 29 Aug. (†) Confirmation paa en Fundats af 12 Jul. 1737 til en fattig Skole for Rors: Kirke: Sognet i Bergen under Navn af Christi Krybbe. [Cancel.]. 4to. 1 Sept. 3 Oct. 21 Oct. 31 Oct. 31 Oct. 7 Nov. 18 Nov. 18 Nov. 19 Dec. 23 Dec. Pl. Anl. hvorledes med Confiscationers Deling ved Toldstederne i Danmark og Norge skal forholdes, samt em Straf Bødernes Forhøielse for de Skippere, som søge at indpracticere uangivne Varer. (See Told: N. 1768. 20 Cap. 14, 15 § og 19 Cap. 14 §). P. 50. Høieste Rets Patent for 1739. P. 53. Von. Wegen Erlegung eines Passage: oder Thors Geldes in Glückstadt. p. 60. Pat. Wegen d. Mag. Korn Ausschreibung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1739. P. 65. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1739. P. 68. Anordning og Patent, hvorledes med Skibe &c. fra Danzig, Ronigsberg og omliggende Steder skal fors holdes, naar de her ankomme; formedelst de i Polen og Ungern grasserende smitsomme Sygdomme. (Ophævet ved Pat. 8 Maj. 1739). P. 76. P. 80. Fr. Om Matricul: Skatten :c. i Danmark for 1739. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1739. P. 83. Confirmeret Extensions og Fundations: Plan til den civile Enke Kasse, funderet den 30 Apr. 1736. P. 107. Pl. Wornach die Ausbringung der Pferde in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau, Oldenburg u. Delmenhorst bis weiter verboten wird. (cfr. 17 Febr. 1739). P. 130. Pl. Pl. om Justits: Kassen. Pl. At de Rettens: Betientere, som efter 30 Dec. Fr. 23 Dec. 1735 og 18 Apr. 1738 aarlig inden 14 Jan. og 14 Jul. skal indsende Designationer og Rigtighed for de af dem oppebaarne Justits: Resens Penge, maae vel med samme deres Designationers og den dertil hørende Rigtigheds Indsendelse herefter have Dis Iation i Norge af 4 Uger og i Danmark af 14 Dage efter bemeldte Tid; men hvis de over samme Tid dermed udeblive, skal sige forsømmelige Berientere for hver Uges udeblivelse betale følgende Mulce: Prostier og andre Vedkommende ved de geistlige Retter 2 Rdlr, alle andre Jurisdictioner saavelsom Magistraterne i Kiøbstæ derne 2 Ndlr, men Bye, Virke og Herreds Fogderne saa og Sorenskriverne 1 Rdlr; hvilke Mulcter Stift: og Amtmændene, saa vidt det enhver vedkommer, skal lade indsøge og, om Betaling ei i Mindelighed erholdes, ved Execution inddrive og Justits Kassen i deres indsendte Designationer til Indtægt beregne. (Saasom endeel Rettens Betiente i Danmark og Norge ikke efter bemeldte Frr. fis med deres Designationer, over hvis Justits Kassen ved enhvers Jurisdiction er tilfaldet, hos vedkommende Stiftamt: og Amtmænd i rette Tide have indfundet, men nog le ere en lang Tid over de foresatte Terminer og andre aldeles dermed udeblevne, og have saaledes tilbageholdt den Rigtighed, som for bemeldte Kasses Midler bør aflægges. Cfr. Pl. 2 Febr. 1775 *). Kammer. p. 131. 1739+ 1. Ang. en extraord. Korn Udskrivning i Dan- 10 Jan. mark (Sfp. Rug og Skp. Havre af Td. H. K.) for 1739. P. 3. Fr. (*) Samt K. Br. 22 Oct. 1774. See og R. Br. 16 Jun og 6 Jul. 1767. Fr. om Skoler i Dmk 1:2 §. 23 Jan. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde. Cancel. p. 4. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 (*). Gr. Da Ungdommen, helst af den gemeene Almue, hidtil ei overalt har haft Leilighed nok vedbørlig at oplæ res i sin Christendoms Grund samt i Læsen, Skriven og Regnen, og derover tildeels i saadan ynkelig Uvidenhed er opvoret, at de hverken i det landelige eller Legemlige vide at befordre deres eget Beste; Saa vil Kongen efter Kong Frid. IV Erempel lade danske Skoler overalt paa en bestandig Fod saaledes indrette, at alle, endog de fattigste Børn, overalt paa Landet kan tilstrækkelig undervises om Troens Grund samt Salighedens Vei, Or den og Midler efter Guds Ord og den evangeliske Kirkes sande i Børnelærdommen kortelig forfattede Lære, saa og i at læse, skrive og regne, som saadanne Videnfaber, der ere alle, af hvad Stand og Vilkaar de end ere, nyttige og fornødne; Til hvilken Ende Stiftamtmænde ne og Bisperne, saasnart mueligt, skal besorge saadanne Skolers Indrettelse, hvor de behøves og det ei er ganfre ugiorligt, paa følgende Maade: 1.) Alle Degne i Danmark skal efterdags (isteden for den ugentlige Underretning i Børnelærdommen efter 2152) efter Bispens Anordning og Præstens Anviisning, under Embeds Fortabelse, Sommer og Vinter holde ordentlig dansk Skole og undervise Ungdom men flittig i Christendom, Læsen, Skriven og Regnen, og ellers i alle Maader forholde sig efter Skoleholdernes Instruction. 2.) Bisperne skal strax erkyndige sig om alle i deres Stift værende Degne, om de til Skolehold i alle Stykker ere beqvemme. Findes nogen Degn (*) Cfr. Rescr. 16 Nov. 1770 09 3 .Nov. 1793. dertil Fr. om Skoler i Dmk 2:3 §. dertil ubeqvem, men ellers forsvarlig forestaaer sit Em: 23 Jan. bede, maae han efter 2-15-12 lade Skolen forsy ne med en Substitut, som Provsten og Sognepræsten efter foregaaende Examen dertil finde dygtig; Men be qvemmer han sig ei dertil strax efter Provstens og Præs stens Tilsigelse, eller foruden sin Uduelighed til Skolehold forsømmer sit Embede i Kirken, eller fører et ferargeligt Levnet med Drukkenskab, Sværgen, Banden og anden Ugudelighed, da bor saadan en for Wenigheden forarges lig og Guds Kirke bestiemmelig Degn strap af Bisven fra Skolehold efter Præstens Klage og Provstens Erklæring removeres, og paa hans Bekostning en anden dygtig Skoleholder af Vedkommende strap antages, da Bisven imids lertid lader Degnen ordentlig tiltale og ved lovlig Om gang dømme fra sit Degnekald. Og bør alle Provster og Sognepræster paa deres Samvittighed og uden nogen For skaansel give Bisperne Degnenes Brest under deres hæn der tilkiende under 20 Ndlrs Straf til Skole: Kassen, om de det forsømme, og Degnenes Uduelighed eller forarges lige Levnet siden skulde opdages, hvormed Stiftamtmen dene og Bisperne bør have noie Indseende. 3.) Paa det Degnenes Skoler i Fremtiden vel fan vorde forsynede, maae ingen herefter nyde enten Patronens Kalds: Brev eller Bispens Collats til Degnekald, som ikke tils forn har tient ved latinske eller danske Skoler som Gorer eller Skoleholder, og derved beviist sig at have de Qvas liteter og Videnskaber, som til en god Skoleholder udkræs ves og siden opregnes; Og ihvorvel Kongen gierne seer, at Degnefaldene efter 2-15 I med skikkelige og dertil duelige Studentere forsynes, og derfor vil have samme foredragne for alle Ustuderede, der ellers kunde have de til Degne: Embedet fornødne Videnskaber og lis gesaa gode Testimonia; Saa bor dog Menigheden ei be byrdes med nogen uduelig eller til Skolehold utienlig III Deel. Degn, 3 ves. Fr. om Stoler i Dmk 3-6 §. 23 Jan. Degn, fordi han er Student; Men gudfrygtige, be: ( qvemme og vel øvede men ustuderede Personer maae og Stal foredrages Studerede, som ingen gode og tilstrække lige Teftimonia vitæ fremvise og ikke til Skolehold ere ligesaa beqvemme; Men om en ffiffelig Student 3 Aar vel har forrettet Skoleholder Embede, og derfor kan fremvise gode Skudsmaal, skal han frem for alle andre til Degnekald befordres, om han det forlanger. 4.) Enhver Degn skal tage imod Ungdommen, enten af sit hele Sogn, om Bispen finder det giørligt, eller af saa mange Byer og Gaarde, som hans Skole efter Stiftamtmandens og Bispens Foranstaltning nu tillægges, og dem saaledes og i den Tid informere, som ham foreskri 5.) Da der paa mange Steder, uagtet 2- 159, ingen Degneboeliger findes indrettede, det og er at befrygte, at de fleste Degneboliger ei saaledes ere bygte, at deri kan blive Rum nok til en aparte og tilstrækkelig Skolestue, hvor den kan behøves; Saa stal Stiftamtmændene og Bisperne, hver i sit Stift, nu ved Skolernes Inddeling og Indretning med Flid paadrive, og Amtmændene, hver i sit Amt, uden Ophold foranstalte og derover alvorlig holde, at L. 2-15-9 af Vedkommende uden nogen Indvending efterleves, og Degnebos liger, hvor ingen ere, stvar bygges paa et til Skolehold beqvemt Sted saaledes, som siden om Skolehusene befa les, saa og at de gamle Degneboliger, som det efter Provstens og Præstens Skion behøve, med 2, 3 à 4 nye Sag paa samme Maade forages, paa det der en beqvem Skoleftue fan indrettes, hvilket sidste skal bekostes ligesom andre til Skoler fornødne nye Bygninger. Paa det Degnene for dette deres Arbeide ved Skolehold, som dog er deres Embede meest anstændigt og mange af dem allerede frivillig og uden sær Tillæg sig have paataget, kan nyde noget vist aarlig, og altsaa have de fornødne Lev= 6.) nets: Fr. om Skoler i Dmk 6-9 §. S nets Midler (helst paa de Steder, hvor deres Indkom: 23 Jan. fter hidindtil have været ringe, eller med Pensioner til de latinske Skoler ere bebyrdede); saa skal hver Degn. aarlig af den almindelige Skole: Kasse betales 6 Rdlr i 2de Terminer, hver Gang 3 Ndlr; og i øvrigt skal alle Degnene fra denne Frs Dato af nyde deres Indkomster, helst Degnetraven efter 2-15 - 10, og hvor de det hidindtil ei have nydt, skal Amtmanden dem uden Proces og Vidtlofrighed dertil efterdags forhielpe, og skal Proprietairen svare for sin Bonde, saafremt han efter Deg nens Besværing ikke tilholder ham at betale Degnetraven i rette Tid efter Loven (See Fr. 11 Maj. 175. 83 §

  • ). Bønderne i Degne Skolens District skal levere

Degnen til Skolens Fornødenhed 20 til 25 Bønderlæs Torv eller Brænde i Proportion, og hvor ingen Græs eller Avling er lagt til Degneboligen, give ham Græss ning og Foder til 2de Kiør, eller, om han ei holder Skole for hele Sognet, for een Roe og et Par Saar, alt paa den Maade, som om Skoleholdere bliver anordnet. (See Fr. 23 Nov. 1783. 19§). 7.) Derimod skal Degnen undervise alle Børn i hans Soles District, fattige og rige, uden videre Skole: Løn eller Betaling af Børnene, end den, som alle Skoleholdere bliver tilladt, under 4 Rdlrs Straf for hvert Barn, som han vægrer sig i Skolen at antage, naar det ham af Præsten befales. 8.) Men som Degnene i vidtløftige Sogner umuelig kan bestride Ungdommens Information over hele Sognet; saa skal foruden Degnene overalt beskikkes saa mange Skoleholdere og indrettes saa mange Skoler, som Stiftamtmanden og Bispen i hvert Stift efter naie Undersøgning finder nodigt og giørligt og af Kongen efter deres Forslag approberes. 9.) Hvor det er gior ligt, at Almuen kan sage et Skolehuus, der skal et Sto lehuus for Skolemesteren bygges, saaledes som siden be fales; 2 (*) Cfr. Rescr. 11 Sept. 1739. Fr. om Skoler i Dmk 9-10 §. 23 Jan, fales; men hvor det efter Landets Situation ei fan skee til nogen Nytte, der skal Præsten med Provstens Raadføring inddele Sognets Byer og Gaarde saaledes, at Skolemesteren fan gace fra en Bye eller Gaard til den anden og nogen tilstrækkelig Tid der holde Skole, saa at hele Sognets Ungdom i det mindste kan vorde 3 Maane der underviist; dog skal Præsten anvende al Flid, at slige omgaaende Skoleholdere det længste og flittigste mueligt informere og, hvor det er giørligt, saaledes, at Ungdommen, skiont i diverse Huse og Gaarde, dog den meste Deel af Naret nyder Underviisning; Hvilken Inddeling Præsten skal indsende til Vispens Approbation, og siden lade betimelig af Prædikestolen tillyse, til hvad Tid Skolemesteren sig i hver Bye eller Skole: District skal indfinde, hvilke Gaarders Ungdom ham der skal søge, og hvor længe han der forbliver; paa det Menigheden derom betids kan være videndes. Men hvor Skolehuse kan af Ungdommen søges, der skal ordentlige Skolehuse oprettes og deri idelig informeres; Hvorpaa Stiftamtmændene og Bisperne neie al agte, og Amtmanden efter foregaaende Approbation, som ham fra Stiftamtmanden og Biskoppen communiceres, foranstalte, at ordentlige Skolehuse anlægges, hvor det kan være til Nytte, samt at Ungdommen, som ei til slige Skolehuse kan komme, ved Skoleholdernes Omgang aarlig i det mindste 3 Maaneder blive underviste; Hvor ingen Skolehuus kan faaes eller være til Nytte, skaffes Skoleholderen Huusværelse i det ham 10.) anviste District, som det kan findes beleiligst. Ingen Skoleholder maae antages, som er under 22 Aar, med mindre ingen duelig af den Alder skulde findes; Og skal enhver forud af Provsten og Sognepræsten i Kirfe Patronens, de største Lodseieres eller deres Fuldmæg tiges, samt Kirkeværgernes og Medhielpernes Paahør (om de efter Tilsigelse derved vil være tilstede) noie era mineres Fr. om Skoler i Dmk 10-11 §. mineres, om han imo) fan tydelig undervise Børn i at 23 Jan. lase. 2do) forstaaer sin Catechismum og den rette Sa liggiørelses Orden, kan derfor giere Rede og saaledes derover catechisere, at Børnene ret fan fatte deres Børne: Lærdoms sande Mening, og at Kraften deraf dem paa en enfoldig, forẞaaelig og indtrængende Maade appliceres. 3tio) har gode Testimonia om et ulasteligt Forhold, og især, at han ei bander, lyver eller er tilgenegen til Drukkenskab, Liderlighed og fredelighed. 4to) Pri ver og regner saa got, som i hans Skole behøves, og kan deri informere, samt om han skriver orthographice Dansk. Mangler noget in Examine af disse 4re Styk fer, helst de 3 første, bør den Eraminerede, enten han er studeret eller ikke, ei til Skoleholder antages, med min dre aldeles ingen bedre var at faae, og paa den Examine redes Liv og Levnet i det mindste intet er at sige. Men ingen (uden Forskiel af hvem han end maatte være kaldet og hvad Recommendationer han kunde have) maae efter dags nyde noget Degne Embede, som Bisperne ikke over disse 4re Poster noie har eramineret og befundet deri upaaklagelig. Dog maae Bispen efter Præstens Forflag og Provstens Arrest tillade, at i smace langt bortliggende Byer eller Ger, som ingen Skoleholder fan betale, og hvor ingen Skolehuus kan holdes, maae anta ges en skikkelig ung Person, som for Kost og en ringe Løn vil informere Børnene, og Præsten giver et got Skudsmaal, hvilken Præsten først nogen Tid selv skal præparere, indtil han af Provsten kiendes dygtig, og siden bor Præsten have des nsiere Opsyn med saadanne, og idelig selv undervise og holde dem i Øvelse, at de med Tiden kan blive til Skolehold efter alle foranforte Poster beqvemme. 11.) Findes nogen i disse Stykker vel skikket, stal Provsten prøve ham, om han og er øvet i at foregaae Børnene med et christeligt Erempel, i at giøre un- 3 der Fr. om Skoler i Dmk 11:13 §. 23 jau, der Catechisationen og ellers i allehaande Tilfælde med og for dem korte efter deres Begreb og Tilstand indrettede Bonner, som ei just oplæfes af en Bog, og derved lære dem at paakalde Gud alle Tider og i al deres Ned, som enfoldige Børn. Og skalden, som heri findes øvet, billig andre præfereres; stient ingen, som denne Gave fattes, derfor alene maac forkastes; Og bør Provsten give de Exa minerede Attest efter deres befundne Dygtighed paa slet Papiir uden Betaling. 12.) Præsten, i hvis Sogn en Skoleholder behøves, skal foreslaae saa mange dertil duelige Personer, som han veed, hvoraf da Amtmanden paa Kongens Gods, Kirkens Patron eller hvem det tilkommer, med Provstens Raad vælger den, som har de beste Testimonia, og i Eramen befindes dygtigst; og ere de lige gode, da den studerede Person. Kan Præsten ingen beqvem Person foreslaae, og Kirkens Patron eller Provsten veed nogen bedre, kan den beste antages; Dog at Præsten først tilspørges, om han veed noget usømmeligt om samme Person, eller har skiellige Aarsager, hvorfore han ei kan være tienlig ved den Skole, samt at han, som før er meldt, neie examineres; Men skulde de ei vide nogen, skal de forespørge sig hos Biskoppen, om han nogen duelig selv kan foreslaae eller andensteds opspørge. 13.) * Skoleholderne antages efter Præstens Forslag paa Kongens Gods af Amtmanden og Provsten, paa Proprietairers Gods af Kirkens Eier, saafremt han tillige er største Lods Eier i Skolens District; Om ikke, gaaer det omfring imellem ham og de største Lods Eiere efter de res Tour, saa mange som deri eie i det mindste 4 fulde Gaarde eller 32 Tdr Hartk., paa det de alle kan have Leilighed at kalde, siden de alle til Skolen maae con tribuere. Eier nogen af dem dobbelt mod hver af de andre, kalder han 2de Gange efter hinan- den Fr. om Stoler i Dm 13-14 §. en (); Dog maae ingen tage noget af efolemesteren 23 Jan for hand Antagelse, hvorfor bam alene gratis skal gives Beviis paa flet Papiir. 14.) Grever og Frihers Er maae paa deres Erevskaber og Barenier selv alene 4 ind- (*) Dette er forandret og neiere bestemt ved Rescr. 30 Mart. 1742 (til Stiftamtmandene og Biskopperne i Danmark), fem befaler, at der i Henseende til de ang. Skoleholdernes Antagelse imellem Stirfe Patronerne og Proprietairerne forefaldne Difpoter skal forholdes saaledes: 1.) Skal Proprietairerne, som have bygget Skolerne, der bave foftet dem over 300 Rdir, saaledes at de ere grundmurede, eller i Binding, og murede med Steen Tag, elles ogsaa de Proprietairer, som ora dinaire Skoler alene have funderet og underholde paa de res Gods, uden at Lodseierne i Stole Districtet noget dertil contribuere, og uden at Kirke Eierne contribuere andet dertil, end de saa kaldede Lysepenge, ene være bes rettigede til Skoleholdere at antage, uden Henseende til hvis den første Skole- Fr. 23 Jan. 1739 derom anderledes determinerer; men naar flere Looseiere i Skole Districtet concurrere til ordinaire Skolers Anlægning og Underholdning, da skal den største Lodseier kalde først, og siden enhver af de andre, ligesom de eie Hartkorn til, indtil den inclusive, som eier 32 Tdr Hartkorn; dog efterdi den storfe Lodseier maae giøre det største 11d* læg til Skolevæsen ts Bestyrelse; saa skal saadan Orden herudi iagttages, at den, som eier det Hartkorn, der giver Rettighed til at vocere Skoleholdere te, tre, eller flere gold, skal være berettiget til at falde ligefaa man ge Gange efter hinanden, forend Vocations Rettighe den til nogen af de mindre Lodseiere kan komme; dog stal Kirke Vatronens Rettighed til at vecere Degn, endsfiont den samme Person bliver tillige Skoleholder i Sognet, forblive ham i alt dette i alle Maader ufor- Frænket. 2.) Stal Sognepræstens Forlag ikke finde Sted til Skoleholderes Antagelse, uden i Tilfæl de at Proprietairerne ikke kunde vide nogen dertil be. qvemme Personer at udfinde, hvorved dog Proprietate rerne, som herved erholde den rette Frihed, dem efter Billighed og Sagens Natur tilkommer, skal derimod lade sig være angelegent, ikke at antage uden faadanne Personer, som ere af et ustraffeligt liv og Levnet, selv forstaae deres Christendoms Grundvold, kan læse og nos genledes Frive, og ere beqvemme til at undervise andre derudi, hvorom de bor forsynes med Sognepræstens At teft, som dem gratis og paa flet Papir al meddeles, førend de Skoleholdet tiltræte; og faafvemt Sognepr ften Fr. om Skoler i Dmk 14-15 §. 23 Jan. indrette og forsørge Skoler og dertil beskikke Skoleholde mer. re, naar de det med Bispen forud aftale, og forsyne Di stricterne med faa mange Skoler og Skoleholdere foruder Degnene, som Bispen finder fornødent. Til Skolehot dere antage de saadanne efter forestaaende Artikler, som ere af Provsten examinerede, have af Præsten gode Skuds maale, og hvorimod Bispen intet har at erindre, og i øvrigt rette sig i alt efter denne Fr., saavidt dem vedkom 15.) Stiftamtmanden og Biskoppen, hvir i sit Stift, skal have den øverste Inspection over dise Skolers Indretning paa Landet, og om alle derved forefaldne betydelige Ting af Amtmændene og andre Vedkom mende betids informeres, saa de uden Tidsspilde kan reg lere alt efter Kongens dem bekiendtgiorte Intention og givne Befalinger; Men siden skal Bispen over Skolevæ senet og Skolemesternes Forhold have den generelle Opsigt, og desuden skal Inspectionen over Skolens Bygning og Inventarium, Skolemesterens Forhold og at Beørnene holdes flittig til Skole, være Amtmændene, hver i sit Amt, eller ved Grevskaberne og Baronierne deres Eiere, samt Provsten med de Fattiges Inspecteurer paa Landet, nemlig Præsterne, Herreds- eller Birkefogderne, anbefa let, som flittig, og Amtmanden, Provßten, Herreds- eller Birkefogden i det mindste hver eengang aarlig, skal besøge Skolen og sig om alt noie informere (*). Ligesom og Kirkens Patron og de fornemmeste Eiere i Skolens District maae, naar ften fulde formene sig befoiet at vrage Personen, da ber det indkomme for Provsten, naar det angaaer Lærdom men, og hvis det ikke der bliver afgiort, da for Biskops pen, ved hvis Decision Vedkommende bor acquiefcere; men naar det angaaer Verfonens Liv og Levnet, eller andre udvortes Omstændigheder, da skal det paa lige Maade afgiores bos Amtmanden, eller Stiftbefalingsmanden (Cfr. Rescr. 21 Nov. 1766). (*) Cfr. Rescr. 6 Nov. 1739. III. 15 og C. Br. 22 Jun. 1793. 23 Jan. naar de vil, besøge folen og alring eftersee. Men hvor folemesteren maae gaae omkring, og ingen koles Stue fan indrettes, der haver Præsten og Provsten al Opsyn med Skoleholderen og Børnenes Undervisning, og beretter alene Amtmanden eller de andre civile Inspec teurer de Tilfælde, hvori deres Assistence behøves. I øvrigt staaer Skoleholderen, endog ved Rytterdistrictets Skoler, under samme Værneting, hvorunder Degnene i alle Tilfælde bør svare.

16.) Præsten skal have flittig Indseende med Skolemesteren, og enhver baade Præst og refiderende Capellan bor, foruden Catechisationen i Kirken, under Rdlrs Mulet til Skole Kassen saa ofte de findes forsømmelige, i Skolerne i deres Sogn overhøre Ungdommen eengang hver 8 eller 14 Dage, ligesom det bliver ham mueligt, saa Skolerne saa flittig af ham besøges, som free fan, samt forfare, hvorvidt de forfremmes, og vise Skolemesteren til rette i alt, hvori han behøver bedre Undervisning. Kinder han Foræl drene at holde deres Born fra Skolen, falder han dem først for sig og foreholder dem deres Forseelse med Formaning at ændre den, hielper det ikke, da i Medhielpernes Paaher, og om anden Leilighed mangler, i Kirken for eller efter Guds Tienesten; hielper dette ikke, bor han raadføre sig med Provsten, og ei uden hans Saad entage dem til Gudsbord, for deres Børn have gaaet nogen Tid til Skole; Skeer det tiere, bør Forældrene, som aabenbare ulydige, ei til Sacramentet antages uden offentlig Afbedelse, og bor Præsten tillige give det Amtmanden eller Herskabet og Huusbonden tilkiende, som alvorlig straffer Vedkommende med Penge Mulet og Fængsel paa Vand og Brød efter Forseelsens Beskaffenhed. 17.) Skulde Amtmanden, Kirkens Patron, Provsten, Præsten eller hvem Inspectionen over Skolen tilkommer, befinde en Skoleholder forsommelig, uskikkelig eller

  1. 5

at - Fr. om Skoler i Dmk 17-19 §. 23 Jan, at handle tyrannisk med Børnene, bor Præsten første Gang, naar det vorder ham bekiendt, strax alvorlig advare Skoleholderen, samt antegne, naar og hvorledes det er skeet; Skeer det anden Gang, andrages det for Provfren, som af Præsten fornemmer, om han før i lige Tilfælde er blevet erindret, og med Kirkens Patron (om han boer i Sognet) eller ade de beste Sognemænd i Præstens Nærværelse kortelig examinerer Forseelsen, om Skolehol deren den negter, og naar hans Brøst da findes, ham der for alvorlig tilrettesætter og mulcterer. Forbedres han ikke, forviser Provsten ham med Præstens Forevidende strax af Skolen, lader ham sin Afsættelses Dom ved ade Mænd skriftlig forkynde, og giver Bispen og Amtmanden eller Kirkens Patron det, samt Aarsagen, tilkiende. Hvorpaa Bispen, naar intet betydeligt er derimod, strap tilmelder Provsten, at han approberer Afsættelsen, og Provsten annoterer denne uduelige Skolemesters Afsættelse ved Dag og Datum i sin Bog, for at attestere, hvorvidt Lønnen ham kan tilkomme. 18.) Befin de Amtmændene eller Provsterne ved deres Visitatser, at Præsten ei flittig har besøgt Skolerne, eller har vidst og fortiet nogen Skolemesters Forsømmelse, Uskikkelighed eller haarde Forhold mod Børnene, angive de det strap for Bispen, der strap uden videre Lovmaal mulcterer Præ ften efter 16 § eller Sagens befundne Beskaffenhed fra c til 4 Rdlr til Stole Kassen, som Øvrigheden efter Bispens Anmodning uvægerlig skal inddrive, eller, om For nødenheden, formedelst Omstændighedernes Vigtighed, det udkræver, lader Præsten derfor vedbørlig tiltale til heiere Straf. 19.) Men lader Amtmanden paa Kongens Gods eller Kirke Patronen samt Provsten Cagen mod Skoleholderen, naar Præsten eller andre hans Forsommelse, Uskikkelighed eller utilbørlige Forhold og Haardhed for dem have andraget, uexamineret, og den ustik= Fr. om Skoler i Dmk 19-22 §. uskikkelige Skoleholder altsaa blive ved Skolen, haver 23 Jan. Præsten og Herreds: samt Birkefogden eller andre i Seg net boende fligt for Stiftamtmanden og Bispen at an drage, som Sagen firar skal undersøge og remedere, eller om nogen Forsømmelse herudi er af den Vigtighed, at deri ingen Forandring anderledes er at vente, skal Bispen eller andre Vedkommende det for General Kirke-Inspectionen til videre Foranstaltning indberette. 20.) Alle Degne og Skoleholdere al forrette Informationen i Skolerne efter Instructionen, som enhver Skolehol der ved hans Antagelse bør tilstilles eller med Skolens Inventario leveres. 21.) Paa saa mange Steder, som Stiftbefalingsmanden og Biskoppen finder det nyttigt og giørligt, skal der bygges Skolehuse, som skal være 8 à 10 Fag af god Bondebygning med Eege Stolper og Fod Stykker, hvor det er giørligt, Fyrre Tømmer, klinede Vegge og Halm Tag, inddeelte som Skolerne paa Ryttergodset, med Loftrum, Stald for 2de Kiør og nogle Faar, Leilighed til Foder og Brænde, og, for Børnenes Helbreds Skyld, noget hoiere under Loftet, end i de ordinaire Bønder Huse. Skole Stten skal være saa stor, at alle til Skolen hørende Børn deri beqvemmelig fan rummes, og ved et lavt Skillerum eller Tralverk deles i 2de Parter, saa at Pigerne sidde adskilte fra Drengene; Til hvert Skolehuus skal og lægges en tilstrækkelig Raalhauge, og, hvor det er giørligt, en med Træe eller Gierde indhegnet Brønd. 22.) Bønderne i hver Skoles District skal giøre al fornøden Rigesel med Tommer og Materialier til Skolehusets Bygning, og ligele des til de Fag, hvormed Degneboligen skal forøges, og Huusmændene den ved Bygningen forefaldne Haand- Tieneste. Bønderne skal og selv skaffe Leer og Vender til Veggene, Halm til Taget, og første Gang forsvarlig indgrøfte og i Skov- Egnen indhegne Kaalhaugen, grave Brøn Fr. om Skoler i Dmk 22:25 §. 23 Jan. Brenden, samt i Skov Egnen den med Gierde forsyne, men hvor ingen Skov Egn er, betales og vedligeholdes Træværket deromkring samt Vandkrogen af dem, som Hu set maae bekoste; Men Bekostningerne til Skole: Husets Materialier af Tømmer, Bræder, Jern, Steen, Kalk, Glas til Vinduerne og en Jern Bilægger i Skoleftuen; item til gaandverksfolk af Tømmer, Muurs og Glarmester, Snedkere, Smedde, Tækkere &c.; item til Skolens Inventarium, reparteres af Amtmændene efter deres til Stiftamtmanden og Bispen indsendte Beregning og Forslag og Kongens paa disses videre Eftersyn og Nelation givne Befaling. 23.) Bygningen besørger Amtsforvalteren, hvor Kongen eier Jus Patronatus, men paa andre Steder Kirkens Patron med den største Lodseier i Skolens District, som skal staae derfor og be sørge Skolen færdig til den foreskrevne Tid. Provsten, Præsten og Herreds- eller Birkefogden møde siden ved Synet, og attestere, at Bygningen er forsvarlig. Kan eller vil Kirkens Patron eller den største Lodseier ei strap paatage sig Bygningen, bør Amtmanden ved Amtsforvalteren og Herredsfogden lade den foretage ved hvem de best finde, som derom med ham paa beste Maader accor dere, og samme Accord til Amtmandens Eftersyn og Stadfæstelse indsende. 24.) Skolehusene bør aarlig besigtes af Amtmanden og enhver Inspecteur, og svarer Skoleholderen til, hvad han selv eller hans Folk har fordervet, tabt eller uforsvarlig brudt eller slaget itu; Al anden Brestfældighed repareres af dem, som Skolen bygte, og Bønderne give ei videre end Halm ril Tag, kline Veggene, og holde Diget eller Gierdet om Kaalhaugen eg Brønden ved lige. 25.) Degnen og Skoleholderen nyder den ham ved hans Antagelse lovede aarli ge Løn til hver Paaske og Mikkelsdag, saa og, hvor der holdes Skole i Degneboligen eller Skolehuset, 20 til 25 Bonres. Fr. om Skoler i Dmk 25:28 S. Bønderlæs Toro eller Brænde i Proportion; Og nyder 23 Jan. han ei videre, end de ved Antagelsen tilladte Accidentier, under 2 Rdlrs Mulet til Skole Kassen, om han vægrer sig at antage noget Barn uden Betaling, naar det ham af Præsten befales. 26.) Denne Skoleløn, saa vidt hvert Sogns Stole Kasse efter 31, 32 og 33 § dertil ei kan tilstrække, reparteres af Stiftamtmanden og Biskoppen, efter Amtmændenes til dem først indsendte Forslag, deres Revision og videre Relation samt Kongens Approbation, over hele Stiftet, saa at de manglende Penge paa Kirke og Kongetienders H. K., Proprietai rers frie Hovedgaards Taxt og Skovskyld, Præstegaar ders H. K., Melleskylb og Kroer, men Kornet paa alt Bøndergods eller Proprietairernes øvrige ufrie H. K. (Skovskyld undtagen), hele Stiftet igiennem saaledes de les og anvises, at ei en Undersaat for den anden graves 27.) Ingen Degn eller Skoleholder maae noget forud paa fin Skolelen hos dem, som den skal betale, optage, ei heller maae de ham deraf ferfkpce, eller Forte ham siden det ringeste for det, som de ham have forskudt. 28.) Over Skolens Juventarium skal holdes et ordentligt Register in triplo, hvoraf eet bor være hos Provsten, eet hos Sognepræsten, og ect ved Skolen, alle under Skoleholderens Haand; deri skal være indført, hvad der hører kolehuset til, Borde, Banke, Jern Ovn, Ildtange, Brondkrog :c., de til Skolen ans Skaffede Bøger og andre Neqvisita, sem, hvor et Skolehuus er, af Amtmanden, Provsten og andre folens Inspecteurer i det mindste cengang aarlig eftersees og pan tegnes, i hvad Stand der er fundet, og hvad deraf er beskadiget eller bortkommet, bør Skoleholderen tilsvare. Hvor ingen Skolehuus er, bor Provsten ved sin aarlige Visitats lade sig det Skoleholderen leverede Inventarium forevise, og med Præsten attestere dets befundne Beskaf fenhed. - 23 Jan. fenhed. Fr. om Skoler i Dmk 23:31 §. 29.) Enhver Skoleholder skal ved sit Skolehold have en Bibel, som med ander Skole Inventario besørges af dem, som bekoste Bygningen, og hvor ingen Skolehuus er, af Sognets Skole Kasse eller Almue; samt i hver bestandig Skole 2de store sorte Tavler til Informationen, 2de Blekhorne og 2de stærke Linia fer, til de Børns Brug, som lære at skrive; for hvilket alt Skolemesteren er ansvarlig. 30.) Til Børnenes, helft de Fattiges, Fornødenhed bør Sognepræsten besørge Forraad af A, B, C Bøger, Catechismer, Catechis mi Forklaringer, Davids Psaltere, Nye Testamenter og Psalmebøger, hvilke Skoleholderen af Præsten annammer imod Beviis og svarer til, undtagen dem, som til fattige Børn uddeles og af dem opslides, saafremt den opslidte Bog kan forevises; Dog bør ingen Bog betroes fat tige Børn hiem, uden efter Præstens Gotfindende. 31.) Forældre og Formyndere betale Skolebøger for deres Born, men for de Fattige Sognets Skole Kasse, hvor til herefter alle frivillige Gaver skal anvendes, som no gen giver til fattige Børns Underviisning, hvortil Præsterne ved alle Leiligheder med flittig Formaning og eget Erempel skal opmuntre de Formuende i Sognet. Og Skal aarlig paa Fastelavns Søndag og Mikkelsdag udset: * tes Bekken for Kirkederen og samles en Collect til Skole Kassen overalt paa Landet, hvortil Præsten Søndagen ferud opmuntrer Menigheden efter deres Vilkaar at contribuere; Saa skal og hertil en Tavle ombæres i Kir Ferne, ved alle Brudevielser, Børnedaabe og Begravelser paa Landet, samt en Fattigbosse ved alle Giestebudde og Samqvemme i Sognet gaae omkring til alle Nærvæ rende, og en i alle Tingstuer frembydes for alle der Modende; saa skal og alle Strafpenge af dem, som for Ting- Tiben eller uden for Ting Huset bande, buldre eller i andre Maader for ringe Ting mulcteres, dertil lægges, saa: fromt Fr. om Skoler i Dmk 31:33 §. fremt de ei gaae til Rdlr eller allerede til et vist Brug 23 Jan. ere henlagte. Ligesom og Strafpengene for hellig Brøde efterdags denne Fattiges Skole Kasse skal være tillagte. Alle disse Penge al af Herreds- eller Birkefogden og Skriveren hvert halve Har leveres til Provsten til uddeling mellem Herredets Sogner og deres Skole - Kasser. 32.) Fremdeles skal, til denne Ekole Kasse i ethvert Sogu paa Landet, alle Haandværksfolk, som boe i Sognet, betale efter deres Nærings og Brugs Beskaffenhed 8 6 til 1 ME hvert Qvartal, hver Huusmand og Inderste, som selv kan fortiene sit Brod, aarlig 4, 8, 12 ß til 1 Mk i det høieste, og hver ugift Person over 15 Aar, som ei er Over: eller Under Officeer ved Land- Militien, eller selv holder Dug og Disk, eller er Almisse Lem, hver Paaske og Mikkelsdag, en Karl 3 ß og en Pige eller Dreng 2 ß, enten de tiene eller ikke. Hvilke Penge, efter en af Sognefogderne og Kirkeværgerne efter Forevitsning for Præsten aarlig forfattet og derpaa af Amtmanden approberet Designation, af Amtsforvaltes ren hvert halve Aar skal inddrives, som Pengene bereg ner og aflægger derfor aarlig Rigtighed. Hvorpaa alt, hvad af nedvendige Skolebøger for fattige Børn oversky der, til Skolemesterens Len af Amtmanden assigneres. 33.) Da de Penge, som hidtil aarlig ved alle Kirker i Kiøbstæderne og paa Landet til Lys paa Alteret, som et i sig selv uskyldigt og velmeent men dog ufornødent Brug, ere anvendte, med større Nytte til Ungdommens bedre Underviisning, som et for Gud tækkeligere og for Kirken og Landet høistnødvendigt Verk, kunde anvendes, og Undersaatterne derved i de til Skolevæsenet fornødne aar lige udgifter lættes; saa skal disse Penge herefter til den fattige Ungdoms Skolegang destineres og paa Landet til Skole Kassen henlægges; Hvorfore Provsten skal tilmel de Stiftamtmanden og Biskoppen, hvor høit Lyspengene ved Fr. om Skoler i Dmk 33-35 §. 23 Jan. ved hver Kirke i Provstiet sig hidtil har beløbet. Men da Hensigten herved alene er, at Kirken og Landet maae af denne aarlige Udgift og dens Anvendelse, efter andre evangeliske Rigers Erempel, til et ret gudeligt og nødvendigt Brug, heste en vigtigere og væsentligere Frugt, end Lysene paa Alteret kan medføre; men ingenlunde dem i sig selv at afskaffe eller forbyde, saa tillades: Imo) At Lys i Kirken til Froe Prædiken og Aftensang, da de uforbigængelig udkræves, skal, som hidtil, bruges og ans faffes. 2do) Hvor Kirkerne have enten Lys i Forraad eller hvor der er et Legatum eller nogen Fundats til Lys, der maae de, som hidtil, ved Gudstienesten paa Alteret bruges. 3tio) Naar nogen enten ved Liigbegiængelse eller i andet Tilfælde forærer Lys til Alteret, maae samme, saa lange de vare, ved Gudstienesten bruges. 34.) Med Samlingen til denne Skole Kasse i hvert Sogn stal strap efter denne Frs Publication overalt begyndes, paa det deraf i Tide de fornødne kolebøger for de fats tige Børn kan være i Forraad, naar Skolerne begyndes. 35.) Hvor Skoler allerede ere funderede, der forbliver det ved deres Fundats, om den er saaledes, at Skolehu set kan vedligeholdes og Skolemesteren lønnes, i det mindste ligesaavel, som alle Skoleholdere nu ere tillagte; Hvad dem deri fattes, tillægges af Stiftets eller Amtets almindelige Skole Kasse; Og skal alle Jordegods Elere og Præsterne strax til deres Stiftamtmand og Biskop indsende rigtig Gienpart af de paa deres Gods eller i deres Sogn værende Skolers Fundatser, samt berette, hvorle des de efterleves. Hvorom Provsterne ved deres Visitat ser skal noie erkyndige sig, og, om de ei holdes, da tilmæl de Amtmanden det, som strax tilholder Vedkommende Fundatsen at fyldestgiere, saasom ei alene Godsets Befitdere men og Provsten sal staae til Ansvar og betale til Stole Kassen 10 Rdlr, saa ofte Bispen ved sin Visitats eller efter Fr. om Skoler i Dm 35-37 §. efter Præstens Anmeldning dert finder nogen Forsømmel: 23 Jan. se. Føier Amtmanden efter Provstens Anmeldelse et den fornødne Anstalt, skal han betale dobbelt saa meget til fole Kassen, og skal Bispen sligt til Kongen strax indberette. 36.) Alle Børn i Skolens District, som ere over 5 eller 6 Aar og kan søge Skolen, bør slittig og saa længe, som mueligt er, komme i Skole; dog i Ploie: og ofte: Tiden maae de Born blive af Skolen, som behøves at kløre Plov eller vogte Huset, medens Foreldrene ere paa Marken. De forældre, som forsømme at sende deres Børn i Skole, naar de have den Alder, at de kan gaae i Skole, skal af Præsten derom paamindes, og om de sig ei forbedre, da ei alene efter 16 § straffes, men desuden, om de ei ere yderlig fattige, betale til Skolemesteren for hvert Barn, de holde fra Skolen, ugentlig 4 B, og er det formuende Folk, som boe i Sog nets District, da 8 ß, med mindre de selv holde Informator til deres Bern; hvorpaa Sognepræsten og Skolemesteren bør have neie Agt, og aarlig ved Visitatsen melde det for Provsten, som, om Betalingen et skeer i Mindelighed, lader Skolemesteren strax melde det for Amtmanden, der strax besørger Pengene inddrevne. 37.) Børnene bor saalange undervises, indtil de i det mindste kan læse færdig i Bog og veed deres Christendom, saaledes at Præsten Fionner, de fra ordentlig Skolegang kan befries. Siden skal de store Born, som ei tiene, gaae hver Vinter imellem Rug- og Baarsæden i Stole, indtil de antages til Confirmation; Men de, som ei længere gaae i Skole, bør dog siden, saa længe de ere ugifte, og Præsten eragter det fornødent, møde ved de offentlige Cates chisationer i Kirken og derfra ei udeblive (*); hvorimod Y dent (*) D suden er det ved Rescr. 2 Dec. 1740 (til Stifts og Amtmændene i Danmark og Norge) befalet, at da III Deel. Der Fr. om Skoler i Dmk 37:39 §. 23 Jan. den Frihed, som Fr. om Confirmationen (13 Jan. 1736) II § forunder de Confirmerede, ei maae af nogen indven des, saalænge Præsten sienner, at han endnu videre Undervtisning ved Catechisation behøver, saasom samme Frihed, efter Ordenes rette Mening, alene sigter til Catechisationen og Underviisningen i Skolen, hvortil de 38.) Confirmerede ei videre af Præsten fan forpligtes. Ingen maae herefter holde dansk Skole paa Landet uden Provstens og Sognepræstens Vidende og Samtykke, som især bør paaagte, at ingen Landstrygere, Qvinder, aftakkebe Soldater eller Under Officerer dertil bruges, med mindre de selv kiende saadan en gammel Under Officeer eller Soldat, eller skikkelig Kone tienlig til Pigebørns Underviisning i huset, og de have examineret dem, saa de tør svare til deres Forhold; Dog bor Præsten formane sine Tilhø rere og derover holde, at de skikke deres Børn i Skole, og ei lade dem uden skiellig Aarsag hiemme undervise. Formuende Folk, som vil holde en Skolemester i deres Huus, al contribuere aarlig til Sognets Skole - Kasse fra 2 Mk til 1 Rdlr efter deres Omstændigheder og Prov stens Sigelse. 39.) Amtsforvaltere, Regiments- Skrivere og Fogder paa Kongens Gods, ligeledes Grevernes og Friherrernes Forvaltere, samt Proprietairerne og deres Fuldmægtige paa deres Gods, bor assistere Præs sterne med yderste Flid og uden Ophold i alt, hvad de, Ⓒfoder hos mange Gamle af den gemeene Mand og Alinne paa Landet findes en meget for Baukundiabed, som for en el kommer deraf, at de Gamle paa de fleste Steder ikke blue tilft de i Kirken, medens Catechisationen varer; faa skal Stift og Amtmændene, bver i sit Amt, ved Kirkerne lade foie den Anstalt og fee derhen, at den hele Menighed, undtagen Strobelige, Gvangere tc., bliver tiftede, medens Catechisationen varer. Tillige skal (i Felce Rescr. af samme Dato til Bisperne i Danmark og Norge) Præsterne i obftæderne befiendtaiore af prædikestolen, at alle Tyende og Tienestefolk i Catechisatio nen al femme og forblive, saalænge den varer; og made Bræfterne paa Landet er prædife over een Time og ei catechisere længer end en halv Time, Fr. om Skoler i Dmk 39-40 §. Skolevæsenet og Børnenes Afhold fra Skolen angaaende, 23 Jan,, nødsages at forlange af dem i Conformitet af denne Fr., under 4 Rdlrs Straf til Stole Kassen, saa ofte Præsten, som det strax for Amtmanden eller for Greven og Baro nen selv bør anmelde, gotgiør, at Vedkommende uden Fiellig Aarsag har forsømt ham heri efter Begiering at assistere. 40.) Paa det Skolemesterne paa Landet med saa meget større Flid kan antage sig Skolen og de Fattige og desmindre trænge, maae de være befriede for Consumtion, Folke: og Familie Stat, samt alle andre Paalæg, Kiørsel, Arbeide og Udskrivning for dem og deres Familier (See Pl. 29 Apr. 1740. 6 § og Fr. 24 Dec. 1760. 11 §*). I øvrigt skal denne Fr. ei erten deres paa Degnene og Skoleholdere paa Kongens Rytters Gods, hvilke i alle Maader bor forholde sig i deres Embede efter den Kgl. Fundats, deres Instrux og Loven. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p. 25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740. 1.) Han skal daglig holde Skole i det ham dertil anviste Huus eller paa de ham anbefalede Steder for al Ungdommen, Drenge og Piger, i de Byer, Huse og Gaarde, som ere hans Skole underlagte; og bør han an tage ei alene Boemænds, Huusmænds og Indersters Børn, men og deres Tyende, naar det af ham begieres. 2.) Findes der Faders og moderløse Børn, som ingen Tilhold have, men leve af Almisse, bør han antage sig dem, og ikke mindre besørge deres end andres Underviiss ning. 3.) Naar han sit Skolemester Embede antræder, skal Sognepræsten give ham et udførligt Mandtal paa alle Børnene og alt Tyende i de Byer, som ligge 22 (*) Samt B. Br. 2 Febr. 1765. til 23 Jan Instr. f. Skolemest. i Dmk 3-8 S. 23 Jan, til hans Skole, at han deraf kan erfare, om Børnene, saavel Drenge som Piger, om ei før, da saasnart de ere over 6 Nar gamle, alle flittig søge Skolen. Udeblive nogle imod deres Forældres Villie af Skolen, giver han det Forældrene tilkiende, som da alvorligen straffe dem; men holde Forældrene deres Bern modtvillig tilbage, ber han det strap for Presten anmelde, som falder Forældrene for sig og foreholder dem deres Forseelse, hvorved de give Aarsag, at Børnene ikke oplyses i Guds Kundskab og intet lære, hvormed de i Tiden kan tiene Kongen og Fæ brenelandet; hielper det ikke, forholdes dermed efter Fr. 4.) Han skal med lige om Skolerne paa Landet. Flid og Omhue antage sig alle 25ørn, og ikke reflectere paa Forældrenes Tilstand og Formue, men den ene saa 5.) Udevelsom den anden forsvarlig undervise. bliver nogen af Børnene i den Bye, som Skolen holdes, skal han strax lade Forældrene det vide, og af dem fræve lovligt forfald, hvorfore de ikke ere komne i Skolen. 6.) Paa det Forældrene ei med Aarsag skal klage over, at de savne den Hielp og Tieneste af deres Børn, som de ellers kunde vente, i Fald de ei saa jevnlig søgte Stolen, da seer han derhen, at de Børn, som den ene Dag have været i Skole, fan, i høstens og andre travle Tider, den anden Dag blive hiemme, naar Forældrene det begiere. 7.) Fra Paaske til Mikkelsdag holder han Skole fra Kl. 7 til 11 Formid. og fra 2 til 6 Eftermid. Men fra Mikkelsdag til Paaske, fra kl. 9 til 12 Formid. og fra 1 til 4 Eftermid. for Børnene af samme Bye; Men Rørn fra fraliggende Steder bør dimitteres fra Mortens Dag til Kyndelmisse Kl. 3, at de kan komme hiem i lys Aften, og kan de Børn, sem have langt at gaae, tage 8.) Hver Middags Mad med sig at spise i Skolen. Morgen skal han begynde med en Morgen: Psalme og Bon, samt et Capitel af den hellige Skrift, og tilsidst synges Instr. f. Skolemeft. i Dmk 8-13 §. 10.) fynges en Poenitentse: eller anden aandelig Psalme. Ime: 23 Jan. dens Bønnen læses, skal Børnene ligge paa Knæe, og tilsees, at de med Andagt synge Psalmerne, bede Bønnen, og høre Guds Ord læse. 9.) Naar den er holdet, Skal han strax begynde at læse for Børnene; Og skal Trens gene sidde ved Borde for dem selv, og Pigerne for dem selv, adskildte ved et Skillerum eller Tralverk, saasom de ingenlunde maae sidde iblant hverandre. Han skal lære Børnene D. Luthers liden Catechismum, saa at de først ret forstaae hvert Stykkes Mening, og siden lære den Ord for Ord udenad; og derpaa den almindelige Eatechismi Forklaring, hvilken han ei skal vænne dem til at lære saaledes udenad, at de binde sig til Ordene, men han bør ofte forandre Spørsmaalene, saa at de kan giøre Rede for Meningen, og ei læse Or dene op uden at forstaae dem. Han skal og troelig vænne Børnene til at applicere alt, hvad de lære, paa dem selv, at randsage derefter deres Forhold og Tilstand; i Enfol dighed som Børn at bede til Gud deres Fader, og at flage ham med faae Ord af Hiertet al deres Nød og Trang; Saa skal han og vise de Børn, som i Catechismi Kund- Fab ere vel grundede, hvorledes de kan best læse Bibelen til Opbyggelse og Nytte. 11.) Alle Børn i Sko len skal han først lære at læse reeligt og reent i Bøger, eg, naar Forældrene det begiere, informere dem i at skrive og regne. 12.) Ligesom Læsningen om morgenen be gyndes, saa skal den og om Aftenen endes med Sang, Bon, Lasning i Bibelen og en Aften Psalme; dog om Vinteren, naar det er ont Veir, da synges kun et Par Vers af en Psalme, paa det Børnene ved lys Aften kan hiemkomme, og ei ved Sneefog og i Merke skal komme til Skade. 13.) Naar saaledes Aftenbønnen er holdet, gaae Børnene hver hiem til sit, da Forældrene, saavel de, som ikke boe i Byen, hvor Skolen holdes, 3 som Instr. f. Skolemest. i Dmk 13:16 §. 23 Jan, som de i samme Bye, skal selv drage Omsorg for at faae deres Børn hiem af Skolen. 14.) Saavel i Skolen, som naar de gane deraf, skal Skolemesteren give ngie Agt, at de ikke bande, bruge Skields Ord og utugtig Snak, eller stoic, fives og slaaes; Finder han nogen heri at forsee sig, straffer han dem med Ord, og forehol der dem, at de i Skolen bør sidde stille og med Agtsomhed nden at fortørne Gud eller forarge hverandre, og at Gud seer al deres Adfærd og ei lader forsætlig Synd ustraffet. Frugter ei saadan kierlig Formaning, bør han straffe de Børn, der nogle Gange forgieves ere formanede, med Riis. 15.) Om Søn og Hellig: samt Maanedss Bededage skal Drengene møde Skolemesteren ved Kirken, Da han følges med dem i Kirken, og der forblive indril Prædiken og Catechisationen er ude. Børnene anvises et Sted, hvor de kan være alle samlede under hans Opsyn, at de forholde sig sommelig, samt vænnes til at opslaae Psalmerne og at synge i Tonen med Menigheden. Han skal og nøie give Agt, at Børnene af de fraliggende 23 per ligeledes møde i Kirken, did de skal følge med Foreldrene; men nodes Forældrene til iblant at lade et Barn Blive Hiemme for at see til Huset, skal han mage det saa, at det Barn, som har været Hiemme een Søndag, koms mer i Kirken den neste derefter, da et af dem, der forrige Søndag var i Kirken, kan derimod blive hiemme, naar Fornødenhed det udkræver. Skolemesteren skal og selv levere Præsten hver Sondag en Fortegnelse under sin Haand paa de Børn, som ei Ugen igiennem have besøgt Skolen, paa det Præsten betids kan raade Boed paa saas dan enten Forældrenes eller Børnenes Forsemmelighed. Af hvilke Fortegnelser han siden ved Bispens eller Prov stens Visitats skal i Wandtallet over Børnene indføre, om og hvor ofte et Barn har forsømt Skolen. Naar Biskoppen besøger Kirkerne og overhører Ungs 16.) dom: Instr. f. Stolemest. i Dmk 16-18 §. ~ dommen, skal Skolemesteren med alle Børnene, der søge 23 Jan. Skolen, være tilstede, dem han inddeler i visse Classer, forst de, der alene have lært een eller flere af de 5 Parter i Catechismo, dernæst de, der vide den ganske Catechismum, omsider de, der have tillige lært Forklaringen, og endelig de, som desuden fan de 7 Davids Poenitentses Psalmer. Naar Børnene saaledes ere satte i Orden, overhører Bis Foppen dem i det, de have lært, hvorved Skolemesteren stedse skal være tilstede for at stande til Nette, om noget paa hans Underviisning er at sige. Til hvilken Ende Biskoppen skal lydeligen tilspørge Præsten og den ganske Menighed, om de noget paa Skoleholderen, enten han er Degn eller Skolemester, have at sige, som om han er forsømmelig i sit Embede eller uskikkelig i Levnet; og naar Biskoppen finder Klage over Degnens eller Skolemeste rens Forhold, at han ei sin Instruction efterlever, siger han det til Provsten og Præsten og dem reprimanderer, at de ei noiere paaagte Skolen og Skoleholderne, hvor for han og uden Forskaansel bor ereqvere Frs 2 og 18 § om Skolerne paa Landet af Dags Dato, og tilholde Prov sten og Præsten, at de nøie forholde sig mod austødelige eller uduelige Skoleholdere efter sammes 2 og 17 §; alt uden videre Proces, end der er foreskrevet. 17.) Provsten skal og besøge Kirkerne eengang hvert Aar, og skal der da paa lige Maade efter 16 § forholdes baade med Børnene og med at undersøge, om noget paa Deg nen og Skolemesteren er at sige, som da for Amtmanden andrages; og naar Amtmanden, Provsten og Præsten befinde, at han sin Instruction ei har efterlevet, for fares imod Skolemesteren i alle Maader efter Frs 17 §, men Degnens slette Forhold refereres Bispen efter 2 §. 18.) Degnen og Skolemesteren skal og ved saadanne Biskoppens og Provstens Kirke: Besøgelser stedse have Mandtallet ved Haanden paa dem, der søge hans Skole, 4 Instr. f. Skolemest. i Dmk 18-20 §. 23 Jan. Skole, hvori ved hvers Navn er tegnet, om og hvor ti et Barn har forsømt Skolen; thi da erforsker Biskopper og Provsten, enten sligt er Forældrenes eller Børnenes Skyld, paa det de Skyldige efter Sagens Beskaffenhed kan blive anseete. 19.) Naar Børnene efter Skole- Frs 37 § ere saa vidt underviste, at de ei behøve at grae ordentlig i Skole, eller og andre unge Solk melde sig til Confirmation, skal baade Degnen og Stolemesteren efter Præstens Anviisning ove dem, enten de have været hans Discipler eller ikke, i deres Børnelærdom eengang om Ugen eller oftere, naar de andre Børn ei ere derhos, men fag længe Børnene blive i Skolen, skal han, om de end ei lære uden Regnen og Skriven, een eller tvende Gange om ugen igiennemgaae deres Børnelærdom med dem, paa det de ei skal glemme, hvad de tilforn have lært; Men skulde de med alle qvittere Stolen, skal de dog, indtil de have været første Gang til Alters, sege Skolen om Vinteren imellem Rugs og Vaar Sæden, saalænge de ei tiene, og indfinde sig hver Gang ved de offentlige Catechisationer i Kirken, saa længe de ere ugifte, hvortil deres Forældre eller Huusbonder skal tilholde dem, saa længe Præsten det finder nødigt. 20.) Alle unge Folk i Segnet, som behøve eller have Lyst til at befæstes i det, de forhen have lært, skal Degnen eller Skoleholdes. ren hver Onsdag og Søndag Eftermiddag informere der, hvor Skolen holdes; især saafremt en Deel af de til Land Militien enroullerede eller og andre fremmede, som nys ere komne til Sognet, fulde findes saa uoplyste, at Sognepræsten dem ei med en god Samvittighed til Herrens Bord fan annamme; da, naar Sognepræsten hens viser saadanne til Degnen eller kolemesteren, skal han dem paa disse tider saaledes i Catechismo undervise, at de kan faae den fornødne Kundskab om Gud og deres Sas lighed. Og skal Stolemesteren især ved sin Antagelse for pligtes, Instr. f. Stolemeft. i Dmk 20-22 §. pligtes, villig i Skolens District at tage imod hvem Præ: 23 Jan, fren befaler til Undervisning i Christendom. Hvilken Hielp dog et skal fritage Præsten fra sin Pligt efter Fr. om Confirmationen med Flid selv at undervise Ungdommen til Confirmation eller dem, som ei ere nok grundede i deres Christendom. 21.) Han maae ei med hug og Slag ilde medhandle Børnene; men skal deres Feil paa lemfældigste Maade søge at rette. Findes nogen uflittig i at lære, lader han saadan en sidde længere i Skolen end de andre; dog bør han giore Forskiel imellem Børnenes Nemme, med hvilket een fan i fortere Tid lære det, som en anden maae have længere Tid til. Vil hans Formaninger og den maadelige Straf at sidde længer i Skolen ei hielpe, siger han det til Forældrene, af hvilke eller af ham i deres Nærværelse de da med Riis efter deres Forseelse straffes. Men aabenbar Ugudelighed med Banden, Lyven, Skielden og forsætlig Trodsighed og Ulydighed, som i Skolen begaaes, straffer han strax med Riis i de andre Børns Peasyn efter 14 §. 22.) For saadant Skolehold skal Degnene noies med deres Degne kalds Indkomster og 6 Rdlr aarlig, men Skoleholderne med deres tillagte Lan, hvert halve Aar 6 Rdlr samt 5 Tor Rug og 7 Tde Byg, eller efter Landers Leilig hed Byg og Boghvede, som dem skal leveres til Morrens Dag, alt efter Amtmandens Anviisning. Desuden Skal Skoleholderen af Skolens District nyde frie Græs og Foder i der heieste til 2 Kiør og 6 Faar, samt 25 à 30 Bønder: Læs Torv eller Brænde i Proportion, eller saa meget, som ham i Begyndelsen ved den generale Ne partition i Græs, Foder og Beende tillægges; hvilket alt Provsten og Herredsfogden med Kirkens Patron, Præs sten og Bøndernes Herskab saaledes imellem dem kalligne, som det kan være taaleliast; og skal enhver Proprietair tilholde sin Bonde at levere, hvad han bor, i rette Tid, V 5 clier Instr. f. Skolemest. i Dmk 22 24 §. 23 Jau. eller derfor selv at svare under Execution, naar Provsten det af Amtmanden begierer. Stolemesterne paa Landet maac og være frie for alle Skatter, Contributioner og Paaleg, hvad Navn de have fan, endog for Consumtion, fame Familie- og Folke-Skat for dem og deres (*). .23.) Degnene og Skolemesterne skal uværgerlig tage imod alle 236r og unge mennesker i deres koles District, som behøve Underviisning, og det selv forlange eller af ræ ften dem tilvises. Præsten giver dem en Liste paa de Fattige, som de bar undervise uden Betaling, Degnen under 4 Rdlrs og Skoleholderen under 2 Ndlrs Straf til Skole Kassen, for hvert fattigt Barn de ei strax efter Præstens Tilsigelse imodtage, eller for hvis Information de det ringeste af dem, deres Forældre, Venner eller an dre begiere eller annamme, og anden Gang under deres Embeds Fortabelse. Af dem, som ikke ere paa de Fattiges Liste, men dog af flet Vilkaar, maae de ved første Sdtrædelse i Skolen tage 4 ß, og siden aldeles intet for at lære dem at læse og deres Christendom. Men om no gen af saadanne Vilkaar forlanger, at hans Børn skal lære at regne eller skrive, bør han derfor give Skolehol beren ugentlig, ligesom de avancere til, 2 til 4 ß. Formuende Folk i Skolens District bør efter Præstens Paa fion give for deres Børns første Antagelse i Skolen 4 6, og siden ugentlig 2 ß, indtil de lære at skrive eller regne, ba ugentlig 4 ß. Unge folk, som behøve at bekræftes i deres Christendom eller Læsen, og derfor 2de Gange om Ugen informeres efter 20 §, give derfor aarlig en Karl I Mk, en Pige eller Dreng 8 ß, og et mere. Begierer eller modtager Skolemesteren mere, bør han, naar det ham lovlig overbevises, uden al Indvending straffes som før er meldt. 24.) Denne Instruction skal trykkes og opslaaes i hver Skole til alles Underretning, (*) Cfr. B. 23r. 2 Febr. 1765. 09 Jastr. f. Stolemeft. i Dmk 24 §. og af alle Vedkommende i alle Maader med største Flid 23 Jan. efterkommes. Den Skolemester, som holder sig samme efterretlig og desuden lader see nogen særdeles Flid med de Unges Underviisning, vil Kongen til Degnekalo, ja vel og til Præstekald, om han er Student og dertil dygtig befindes, befordre. Dog at han har været 4 eller i det mindste 3 Aar Skolemester, før han sligt Embede maae soge. Og skal denne Instruction hvert Aar læses af Prædikestolene paa Landet efter Prædiken første Søndag efter Hellig tre Kongers Dag. Fr. Om Skolerne paa Landet i Norge, 23 Jan. og hvad Klokkerne og Skoleholderne derfor maae nyde. Cancel. p. 35. mark. Forandret ved Pl. 5 Maj. 1741. 1, 2 og 3.) Ere i Henseende til Klokkerne i Norge ligesom foregaaende Fr., i Henseende til Degnene i Dan- 4.) Enhver Klokker skal tage imod Ung dommen enten af sit hele Sogn, om Bispen finder det gisrligt, eller af saa mange Bøigder og Gaarde, som hans Skole med Bispens Approbation tillægges, og dem saale des og i den Tid informere, som ham foreskrives. 5.) Da der paa mange Steder ingen Klokkerboliger findes indrettede, der og er at befrygte, at de fleste ei ere saalea des bygte, at deri kan blive Num nok til en aparte og tilstrækkelig Skolestue, hvor den kan behøves; saa skal Stiftamtmændene og Bisperne, hver i sit Stift, nu ved Skolernes Indretning med Flid paadrive, og Amtmæns dene, hver i sit Amt, uden Ophold besorge og alvorlig derover holde, at L. 215-7 paa det noieste og ufor tøvet efterleves, og Klokkerne af Stiftamtmanden og Bis spen strax forhielpes til deres Klokker: Bolig og dens Tilliggende, hvor nogen fra Alders Tid har været, uden Klokkerens videre Bekostning. Hvor ingen er, der skal Stifts Fr. om Skoler i Norge 5:7 §. 23 Jan, Stiftamtmanden tilligemed Amtmanden efter samme Ars tikels Medfør besorge dem baade Bolig og Underholdning. Hvor Situationen tillader, at Klokkerne kan holde Sko le i Klokkerboligen, der skal Almuen bygge ham en Sko lestue saaledes, som siden ommældes, dog efter Stiftamtmandens og Biskoppens Anordning. Hvor der ei formedelst Landets Situation kan holdes Skole enten bestandig eller nogen betydelig Tid om Aaret, sal ingen Stolestue i Klokkerboligen bygges; Men Bispen efter Provstens og Præstens Forslag anordne, i hvad Bøigder og hvorledes Klokkeren ved Omgang i Sognet skal holde Skole, hvortil han skal være forpligtet under sit Embeds Fortabelse. 6.) Paa det Klokkerne for dette deres Arbeide ved Skolehold, som dog er deres Embede meest anstændigt, og nogle af dem allerede frivillig sig have paa taget, kan nyde noget vist aarlig, og altsaa have de fornødne Leve: Midler, helst paa de Steder, hvor deres Judkomster hidtil have været ringe; saa skal en Klokker, foruden det ham efter Loven i Indkomster er forundt, og hvortil han uden Proces af Stiftamtmanden og Amtmans den bar forhielpes, nyde fuld eller halv Skoleholders Løn, eller saa meget, som Stiftamtmanden og Bispen det efter hans Kalds og Indkomsters Leilighed, Skoleholds Besværlighed og Skole Kassens Tilstand cengang fastsætte. Hvilken Løn betales 3 Gange om Aaret, til hvert Skatteting, ligesom det siden om Skoleholdernes Løn vorder befalet. Saa skal de og, hvor koleholderen tillades at tage noget af Børnene for Underviisning isteden for Løn, deri ansees som Skoleholdere og nyde lige med dem, hvad Stiftamtmanden og Bispen finder fornødent og taaleligst. Deres Skolestue, hvor de den kan holde, skal og ligesom Skoleholdernes med Brænde eller Tørv forsynes af Almuen. 7.) Er som Fr. for Danmark 7 §, undtagen her er 2 Ndlrs Mulct isteden for 4 Rdlr. 8.) Er Fr. om Skoler i Norge 8-9 §. 8.) Er som Fr. for Danmark 8 §. 9.) Hvor det 23 Jan. er giørligt, at Almuen kan søge et Skolehuus, der skal et Skolehuus bygges, saaledes som siden befales. Men hvor det efter Landets Situation ei fan Pee til Nytte, der skal Præsten med Provstens Raadfering inddele Sog nets Beigber og Gaarde saaledes, at Skolemesteren kan gaae fra en Boigde eller Gaard til den anden og nogen tilstrækkelig Tid der holde Skole, saa at hele Sognets Ungdom i det mindste 3 Maaneder undervises; Dog Skal Præsten anvende al Flid, at slige omgaaende Skoleholdere det længste og flittigste mueligt informere, og hvor det er giørligt, saaledes, at Ungdommen, Fiønt i diverse Huse og Gaarde, dog den meste Deel af Naret nyder Undervisning. Hvilken Inddeling Præsten til Bispens Approbation indsender, og lader betimelig af Prædikestolen tillyse, til hvad Tid Skolemesteren sig i hver Bøigde eller Stole District skal indfinde, hvilke Gaarders Ungdom ham der skal møde, og hvor længe han der forbliver, paa det Menigheden derom betids kan være videndes. Men hvor Skolehuse kan af Ungdommen søges, helst ved Bergverker, Toldsteder, Ladepladser, eller hvor der formedelst noget Saugbrug eller Fabriqve opholde sig saa mange F milier, at en Skole behøves, der skal ordentlige Skolehuse oprettes, og deri idelig informeres. Hvorpaa Stiftamtmændene og Bisperne skal med hvert Steds Amtmand efter foregaaende Approbation, som de ham communicere, foranstalte og ved Fogden besorge, at Skolehuse anlægges, hvor det kan være til Nytte enten for det hele eller Aar eller i det mindste et Aar tillige, og at Ungdommen, som ei til slige Skolebuse kan komme, ved Skoleholdernes Omgang aarlig i det mindste 3 Maaneder bliver underviist. Hvor ingen Skolehuus kan fanes eller være til Nytte, skaffes Skoleholderen Suusværelse i hans an viste District, hvortil Fogden og Lensmanden bør være Ham Fr. om Skoler i Norge 9:14 §. 23 Jan, ham assisteerlige, om han det forlanger, at han af Bøn- II.) derne i Beigden, hvor han skal informere, indtages ved Omverling af een et far, af en anden et andet Aar, som det for Skolen og Børnene kan blive beleiligst. 10.) Cr som Fr. for Danmark, undtagen at til Skoleholder i langt fraliggende Boigder eller Øer maae ogsaa det dueligste Subjectum af Bønderkarle i Sse- eller Landlægderne antages, naar ingen bedre kan findes og han er af got Nemme, fan læse og skrive, samt ikke virkelig staaer i Kgl. Tieneste, hvilken Præsten først præparerer &c. Er sem Fr. for Danmark 11 §. 12.) Præsterne skal give flittig gt, hvor omgaaende Skolemestere be høves, at af Skolebørnene de beste og skikkeligste, som have got Nemme og ere lydige, sindige og gudfrygtige, til Skolemestere præpareres, hvorom Bispen og Provsten paa deres Visitats skal erkyndige sig, og tilholde Præsten at anføre saadanne beqvemme Subjecta ril det, de i Skolen ei fan fære, alt efter den Maade Bispen bedst eragter. 1.) Præsten, i hvis Sogn en Skoleholder behøves, stal foreslace faa mange dertil duelige Personer, som han veed, hvoraf Provsten vælger den, som har de beste Testimonia og i Examen findes dygtigst, og ere de lige gode, da en studeret Person. Kan Præsten ingen beqvem Person foreslaae, antager Provsten den beste af dem, som vides, dog at Præsten først tilsporges, om han veed noget usømmeligt om samme Person, eller har stiellige Karsager, hvorfor han ei kan være tienlig ved den Skole, samt at han, som fer er meldt, ngie eramineres. Veed Præsten og Provsten ingen, bor de forespørge sig hos Biskoppen, om han nogen fan foreslaae. Er da ingen at finde, tages den beste af Bønderkarlene, helst paa de Steder, hvor Skoleholderen maae gaae omkring i Bøndernes Gaarde og holde Skole (*). 14.) Skole- Holderne (*) Cfr. Rescr. 26 Febr. 1762 og 19 Jul, 1780. Fr. om Skoler i Norge 14-16 §. 35I. , Holderne antages efter Præstens Forslag overalt af Prov: 23 Jan. ften, undtagen i Grevskaberne og Baronierne, samt hvor nogen Kirke Eier tillige har Jus Patronatus & vocandi eller eier det meste af Skolemesternes District, som ved Bergverker eller anden Brug, hvor saa stor en Almue findes, at en Skolemester for dem kan holdes, da Herskabet eller Eieren med Provsten maae antage Skoleholderen efter Præstens Forslag, foregaaende Eramen og Attest. Ingen maae tage noget af Skolemesteren for hans Antagelse, hvorfor ham alene gratis skal gives Beviis paa slet Papiir. 15.) Er som Fr. for Danmark 14 §. 16.) Den øverste Inspection over disse Skolers første Indretning paa Landet skal være Stiftamtmanden og Bispen, enhver i sit Stift, anbefalet, som om alle derved forefaldende betydelige Ting af Amtmændene og andre Vedkommende betids informeres, saa de uden Tidsspilde kan reglere alt efter Kongens dem bes fiendtgiorte Intention og givne Befalinger. Men siden Skal Bispen over Skolevæsenet og Skolemesternes Forhold have den generelle Opsigt; Og desuden skal Inspectionen saavel over Skolens Bygning og Inventarium, som Skolemesterens Forhold og at Børnene holdes flittig & Skole, være Amtmændene, enhver i sit Amt, eller ved Grevskaberne og Baronierne deres Eiere, samt Provsten og Fogden, hver i sit Fogderie, anbefalet, som flittig, og Provsten samt Fogden hver i det mindste eengang aarlig, skal besege Skolen, og sig om alt neie informere. Ligesom og Kirkens og de fornemste Odels Eiere i Skolens District maae, saa ofte de vil, besøge Skolen, og alting eftersee. Men hvor Skolemesteren maae gaae omkring, og ingen Skoleftue fan indrettes, der haver Præsten og Provstien des noiere Opsyn med Skoleholderen og Bernenes Undervisning, og beretter alene Amtmanden eller de andre Civil: Inspecteurer de Tilfælde, hvori deres As- sistence Fr. om Skoler i Norge. 16:22 §. 23 Jan, sistence behøves. I øvrigt staaer Skoleholderen under samme Værneting, hvorunder Klokkerne i alle Tilfælde bør svare (*). 17.) Præsten skal have flittig Indseende med Skolemesteren, og enhver baade Præst og refiderende Capellan bor foruden Catechisationen i Kirken, under 1 Rdlrs Mulet til Skole Kassen saa ofte de findes forsommelige, i Skolerne i deres Sogn overhøre Ungdommen, i den nærmeste Skole, om mueligt, eengang om Ugen, og i fraliggende Skoler saa ofte skee kan, samt for fare o. f. f. ligesom Fr. for Danmark 16 §. 18.) Er som sammes 17 §, undt. at en Skoleholders Afsættelse samt Aarsagen dertil skal her alene gives Bispen tilkiende. 19.) Er som Fr. for Danmark 18 §. 20.) Lader Amtmanden eller Provsten Sagen mod Skoleholderen, naar Præsten eller andre hans Forsømmelse, Uskikkelighed eller utilbørlige Forhold og Haardhed for dem have andraget, ueramineret, og den uskikkelige Skoleholder altsaa blive ved Skolen, haver Præsten, Fogden, Soren Skriveren eller andre i Sognet boende sligt for Stiftamtmanden og Bispen at andrage o. f. f. ligesom Fr. for Danmark 19 §. 21.) Er som sammes 20 §. 22.) Hvor Stiftbefalingsmanden og Biskoppen finder det nyttigt og giørligt, skal bygges Skolehuse af sædvan lig Træebygning, en stor Skoleftue paa den ene Side, paa den anden en Stue og Kammer for Skoleholderen, imellem begge Forstue, Skorsteen og Riskken med Loft, og Kielder under paa een Side, et lidet Fæe: og Torve Huus, og indrettes samt forsynes paa det mageligste, og paa forestaaende Maade, saavidt skee kan og brugeligt er. Pladsen til Skolehuset tages for Hoved Sognet paa Præstegaardens Grund, om det er mueligt, og bør Præsten lægge dertil Tønde Sæd, Gres i sin Fæe Hauge til 2 Kiør og 6 Faar, begge Dele mere eller mindre ef (*) Cfr. Rescr. 14 Apr. 1747. ter Fr. om Skoler i Norge 22-25 §. ter Præstegaardens Storhed baade i Sæde: Jord og Græs: 23 Jan, gang, saa drives og dette Qvæg med Præstens til Satter (*). Annererne bygges Skolen saa nær mueligt ved Kirken; Og forsøger Præsten med Fogden paa Tine get, om nogen af Almuen i Skolens District frivillig dertil vil give Plads og Jordsmaal. Feiler det, og der, hvor Skolen skal være, findes et godt Gadehuus eller en Huusmands Plads, som ledig vorder, og Provsten, Præsten og Skolens Inspecteurer eragte beqvem til Skolehold, eller med ringe Omkostning dertil at kunne indrettes, saa kan det til Skolehold tages, om Vedkommen de med Eieren kan forenes om enten at gotgiøre ham den deraf aarlig gaaende Afgift, eller i anden Maade fornøie ham. Men er det Kongens Grund eller Gaard, hvorpaa saadant Huus staaer, da maae denne Huusplads t Bøvelbrevet, naar Gaarden vorder Berel ledig, excipes res, og Almuen siden befries for at svare deraf til Gaardens efterfølgende Opsiddere. 23.) Tømmeret til Skolehuset hugges i Kirkens eller Kirkens Bønders Skove, om de nogen eie, og det vil tillade, hvis ikke, tares res den hele Bekostning af Fogden, Sorenskriveren og Laugrettes Mænd, og reparteres paa Almuens Gaarde efter deres kuld, enten at levere Materialier eller Penge; Dog at Tømmeret af hele Almuen selv forarbeides og tilføres, eg Haand Arbeide af Huusmændene efter Lensmandens Tilsigelse forrettes. 24.) Bygningen besørger Fogden eller Kirkens Patron, om han eier Jus Patronatus & vocandi, som bør staae derfor og foranstalte, at Bygningen til den foreskrevne Tid bliver færdig. Og haver Provsten, Presten og Sorenskriveren siden ved Sy net at møde, at Bygningen er giort forsvarligen. 25.) Stolehusene besigtes aarlig af enhver Inspecteur, sær Prov 3 (*) I Saml. af Frr. faaer ved en Trykfeil: cilsætter. III Deel. r. om Skoler i Norge 25-33 §. 23 Jan. Provsten og Fogden, og svarer Skoleholderen til hvad han selv eller hans Folk have fordervet, tabt og uforsvarligen brudt eller flaget i tu; Med al anden Brøstfæl dighed, som behøver Reparation, forholdes efter 23 §, og tages det fornødne Tømmer af Kirkens eller Kirkens 26.) Klok: Bønders Skove, hvor det er giørligt. teren og Skoleholderen nyder den aarlige Løn, som ham ved Antagelsen loves, og det 3 Gange om Aaret til de 3 Skattetinge; samt, hvor der holdes Skole i Klokker-Boligen eller Skolehuset, 20 til 25 Bondelæs Torv eller Brænde i Proportion efter Amtmandens Repartition. Og nyder han ei videre end de ved Antagelsen tilladte Ac cidentier, under 2 Ndlrs Mulet til Skole Kassen, om han vægrer sig ved at antage noget Barn uden Betaling, 27.) Med naar det ham af Præsten injungeres. denne Skoleløn, for saavidt hvert Præstegields Skole= Kasse efter 32, 33 og 34 § dertil ei fan straffe, forhol des efter den Anordning, som af Stiftamtmanden og Biskoppen, efter Overlæg med Amtmanden og derpaa erholdte Kgl. Approbation, vorder giort. 28 og 29.) 30.) Er Ere som Fr. for Danmark 27 og 28 §. som sammes 29 §, undt. at her ved hvert Skolehold skal og være en Huus: Postil. 31.) Er som sammes 30 §. 32.) Er som sammes 31 §, undt. at her ei tales om Bekkeners udsættelse; Og at Sorenskriveren hvert ar leverer de ved Tinget indkomne Penge til Provsten til Uddeling imellem Sognerne og deres Skole- Kasser. 33.) Til Skole: Kassen i hvert Sogn paa Landet skal alle der boende Haandværksfolk betale efter deres Nærings og Brugs Beskaffenhed 8 s til 1 Mk hvert Qvartal; Hver Huusmand og Inderste, som selv kan fortiene sit Brød, aarlig 4, 8, 12 6 til 1 WF i det hoieste, og hver ugift Person over 15 2ar, som ei er Over eller Under Officeer ved Land: Militien, eller Fr. om Skoler i Norge 33-36 §. selv holder Dug og Disk, eller er Almisse-Lem, hvert 23 Jan. halve Aar, til Paaske og Mikkelsdag, en Karl 3 ß og en Pige eller Dreng 2 ß, enten de tiene eller ikke. Saa bør og Sognepræsterne efter Stiftamtmandens og Bi- Foppens Ligning give af hver Hovedkirke fra til 2 Rdlr, og af hvert Anner fra til 1 Rdlr; Kirke: Eieren lis geledes af hver Hoved Kirke 1 à 2 Ort, og af hvert Anner Mk til 1 ME 8 i det mindste. Hvilke Penge af Haandverksfolk, Huusmand, Inderster og Ugifte bør, efter en af Lensmændene og Kirkeværgerne aarlig forfattet, Præsten forevist og af Fogden og Sorenskriveren til Tins ge paategnet og approberet Designation, af Lensmanden og Kirkeværgerne hvert halve Aar inddrives, som 'Pena gene beregne og derfor aflægge aarlig Rigtighed efter Præs stens medfølgende Attest til Fogden, som siden for hele Fogderiets Skole Kasse gier Regnskab til Amtmanden, der alt assignerer, hvad af nødvendige Skolebøger for fata tige Børn overskyder, til Skolemesterens Løn. og 35.) Ere som Fr. for Danmark 33 og 34 §. Hvor Skoler allerede ere funderede, der forbliver det ved den derover giorte Fundats, om den er saaledes, at Skolehuset kan vedligeholdes og Skolemesteren lønnes * det mindste ligesaavel, som alle Skoleheldere nu er tillagt; hvad dem deri fattes, tillægges af Amtets almindelige Skole Kasse. Alle Eiere af noget Jordegods eller Brug og Præsterne skal strap til deres Stiftamtmand og Biskop indsende rigtig Gienpart af de paa deres Gods, ved des res Brug, eller i deres Sogn værende SkolersFundatser, om det ei er skeet, samt berette, hvorledes de efterleves, hvorom Provsterne ved deres Visitatser skal naie erkyndige sig, og, om de ei holdes, da tilmælde Amtmandendet, som strap tilholder Vedkommende Fundatsen at fyldestgiøre, saasom ei alene Proprietairen, eller Godsets eller Brugets Be siddere, men og Provsten skal stage til Ansvar, og 3 2 34 36.) be Fr. om Skoler i Norge 36-38 §. 23 Jan, betale til Skole Kassen 10 Ndlr, saa ofte Bispen ved sin Bisitats eller efter Præstens Anmeldning deri finder nos gen Forsømmelse. Foier Amtmanden efter Provstens Anmeldelse ei den fornødne Anstalt, skal hen betale dob belt til Skole Kassen, og skal Bispen sligt til Kongen strax indberette. 37.) Alle Børn i Skolens District, som ere over 7 Aar og kan søge Skole, bør slittig komme i Skole, i det mindste indtil de ere 10 à 12 Aar gamle. De forældre, som ei sende deres Børn i Skole, skal af Præsten paamindes og, om de sig derefter ei forbedre, da efter 17 6 straffes, og desuden, om de ei ere yderlig fattige, betale til Skolemesteren for hvert Barn, som de holde fra Skolen, ugentlig 4 ß, og er det formuende Folk, som boe i Sognets District, da 8 ß, med mindre de selv holde en Informator til deres Børn, hvorpaa Sognepræsten og Skolemesteren neie bør paaagte og aars lig ved Visitatsen anmelde det for Provsten, som, om Be talingen ei seer i Mindelighed, lader Skolemesteren stray anmelde det for Amtmanden, som da strax besørger Pengene inddrevne (*). saa længe, indtil de i det mindste kan læse færdig i Bog 38.) Børnene bør undervises 0g (*) Dette er neiere beftemt ved Rescr. 24 Nov. 1764 til Stiftamtmændene og Biffkopperne i Norge, teikket (faa som endeel Almues self, fcavel i Kiebstæderne som paa kandet, især de fattige, ikke bave boldt deres Born saa flittig til Skolecang, som sig burde, hvortil for den Sterfte Deel skal være Aarfag, at Forældrene ikke for maae selv at underholde deres Bern, men maae faætte det i Tieneste hos en og anden, som findes uvillig til at lade faavan Ungdom søge de indrettede foler, un der Forevending at dem i deres Tieneste derved maae afgaae den Tid, som til Undervisning verder anvendt) befaler: 1.) At Maa ftra en i Kiebfæderne og Byesog den, boor ingen Magistrat er. skal tilholde Overformon derne at efterleve den dem i f. 3207 paalagte liat, samt, at Præstens Medhielpere og Skoleholderne Tigeledes vorde paalagte neiere at paafee, at alle Bein over 7 Har olive boldte Skole, og naar de beri fandt noden Sorsommelse, da at tilkiendegive det for Præsten, som Fr. om Stoler i Norge 38 §. og veed deres Christendom saaledes, at Præsten sienner, 23 Jan. at de fra ordentlig Stolegang fan befries; Men de, som da ei langere gaae i fole, bør deg siden 1 eller 2 Gan ge om ugen søge Skolen om Vinteren, naar den i deres Beigd boldes, og, san lenge de ere ugifte og Presten finder det fornødent, møde ved de offentlige Catechisati oner i Kirken og derfra ei udeblive; Hvorimod den Fri bed, 33 som strax al undersøge Sagen, men, naar Formanins ger ikke kunde hielpe, anmelde det for Magistraten eller Byefogden, som, naar Skylden findes bos Forældre, Husbond eller Madmoder, efter Dinstændighederne haver ftray at mulctere dem, fte Gang paa 1 a 2 me til at tig Kassen, og siden dobbelt, naar Præsten oftere maat. te klage over saadanne Personers Modtvillighed. Skulde derimod Skylden findes bos Born og Tienestefolk, og de ikke strax, efter given Formaning, ville flittig søge Sto len, da haver den verdslige Øvrighed i Byen, strax ef ter Præstens anmeldetit, at beforge lige gien ridige Born og Tiene efolk indsendte til Tugthuset. 2.) Stiftamtmanden og Biskoppen skal bave noie Indseende med, at Ekolevæsenet i deres Stift maae være rigtig indrettet efter Skole-Fr. Maj 1741. Skulde saadan Indretning i et eller andet Segn være forsømt, bor Provflen eller Sognepræsten andrage det for dem, hvorpaa de, efter Embeds Pigt, have at være Vedkommende bebiels pelige med fornøden Foranstaltning. 3.) Stoleme Gerne paa Landet skal, enhver i sit District, forfatte et rigtigt Mandtal over den uconfirmerede ungdom, som han ved hver Michaelis skal indlevere til Sognepræsten og derhos melde, om nogle holdes fra den fornødne Skolegang, og om Skolemeßteren heri findes forsømmelig eller uredelig, da skal ban, for hver Gang han sig heri forfeer, bøde 1 Rdlr til Skole Kassen. Saa skal og Præsten, naar han hos de Forsømmelige intet kan udrette ved givne Formaninger, melde det for Fogden, som, efter Omstændighederne, bor mulctere Forældrene eller Hosbenderne paa noget taaleligt til Skole Kassen. Men, em Fogden ikke beri efterlever fin Pligt, haver Vræften saadant til Amtmanden at indberette, som, efter Sr. 25 Maj. 1759. 3 §, skal have Magt til at muletere Fogden; og derfom Feilen da findes hos Bernene eller Tienestefoltene, at de ikke flittig foge Stolen, da bor de, som for er meldt, straffes med at indsættes i Tugtbuset (men i Christiansands Stift skal de, isteden for at raffes med Eugebajet, fares i Matelotien Time efter Gudstienesten paa en Sondas.) See og Rescr. 25 Sept. 1744. Fr. om Skoler i Norge 38-41'S. 23 Jan, hed, som i Confirmations Fr. (13 Jan. 1736) II 6 23 Jan. forundes de Confirmerede, ei maae af nogen indvendes, faa længe Præsten sienner, at han endnu videre Underviisning ved Catechisation behøver, saasem samme Frihed alene sigter til Catechisationen og Undervisningen i Skolen, hvortil de Confirmerede ei videre af Præsten kan forpligtes. (See Rescr. 2 Dec. 1740, anført v. den D. Frå 37 §). 39, 40 og 41.) Ere som Fr. for Danmark 38, 39 og 40 §; undt. at i 40 § udelades Amtsforvaltere og Regimentskriverne, og efter 41 § befries Skolemesterne paa Landet samt Klokkerne, som holde Skole, killige for Skyds (cfr. Fr. 22 Dec. 1761. III Post 6 §). Instruction, hvorefter enhver Degnt, Klok- Fer og Skolemester paa Landet i Torge sig i det ham anbetroede Skolehold indtil videre skal forholde. [Cancel.]. P. 56. Forandret ved Pl. 5 Maj. 1741. 1.) Han skal daglig holde Skole paa de af Præs ften med Bispens Forevidende ham anbefalede Steder, eller og i Skolehuset, hvor et kan holdes, for al Ungdommen, Drenge og Piger, af de Beigder og Gaarder, som ham ere anviste; og bør han antage ei alene al 21- muens Børn, men og deres Tyende, naar fligt af ham begieres. Han skal og gaae omkring i Beigderne til Undervisning, hvor ingen ordentlige Skoler kan indret tes, saaledes som det ham af Præsten, efter foregaaende Approbation af Bispen, foreskrives og befales. Er som den Danske Instructions 2 §. han sit Skolemester Embede antræder, skal Sognepræs ften give ham et udførligt Mandtal paa alle Børn og alt Tyende i de Boigder eller Gaarde, som ligge til hans Skole, saa og anvise ham, hvor han enten i Skolehuus, 2.) 3.) Naar om Instr. f. Skolem. i Nge 3-14 §. om noget er, eller i andre Huse paa sine Tider skal holde 23 Jan. Skole; paa det han deraf kan erfare, om Børnene, saa vel Drenge som Piger, om ei før, da saasnart de ere over 7 ar gamle, alle flittig søge Skolen paa de foresatte Ti der og Steder. Resten er som den Danske Instr. 3 §. 4.) Er som den Danske Instrux 4 §. 7.) Fra Paaske til Mikkels 5.) Udebliver nogen af Børnene i den Bøigd, som Skolen paa den Tid og det Sted skulde søge, skal han ved Kirken eller første Leilighed lade Forældrene det vide, og af dem kræve lovligt forfald, hvorfore de ikke ere komne i Skolen. 6.) Paa det Forældrene ei med Aarsag skal klage over, at de savne den hielp og Tieneste af dec res Børn, som de ellers kunde vente, i Fald de ei saa jévnlig søgte Skolen; da seer han derhen, at alle Børn over 7 og indtil 10 Aar søge Skolen, naar den i deres Boigd holdes, efter Præstens Anviisning. Men de ældre, som, til de ere 10 Aar, flittig have gaaet i Skole, maae i høstens og andre travle Tider blive hiemme hver anden Dag, eller saa ofte det fornødiges, om For ældrene det begiere. dag holder han Skole fra kl. 7 til 11 Formid. og fra Kl. 2 til 6 Efterm. Men fra Mik. D. til Paaske fra Kl. 9 til 12 Form. og fra kl. I til 4 Efterm. for Børa nene, som ei have faa langt at gaae Hiem, at de før maae gaae bort. 8, 9, 10, 11 og 12.) Ere som den Danske Justr. 8 til 12 §. 13.) Naar Aftenbønnen er holdet, gaac Børnene hver hiem til sit; og sørge Forældrene selv for, at faae deres Børn vel Hiem af Skolen. Men hvor Skolemesteren holder Skole i Bøndernes Huse hid og did, skal Skolemesterne desuden holde Morgen: og Aften Bon med alle Huusfolk og Naboer, som sig dertil vil indfinde, og bruge de Psalmer og Bonner, som ham (af Præsten efter Bispens Anordning tilstilles, samt formane Folkene selv at forrette samme i deres Huse, naar ingen Skole der holdes. 34 14.) Er Juftr. f. Skolem. i Nge 14:19 §. 23 Jan. Er som den Danske Instr. 14 §. 15.) Om Son og Hellig samt Maaneds Bededage skal Drengebørnene møde Skolemesteren ved Kirken eller i Vaabenhuset, og følges han med dem i Kirken og der forbliver, indtil Præs diken og Catechisationen er ude. Og bør Børnene anvi ses et Sted, hvor de alle kan være samlede under hans Opsyn, at de forholde sig sømmelig og stille, samt at han kan vænne dem til at opslaae Psalmerne og at synge t Tonen med Menigheden. Han skal og nøie give Agt, at Børnene af de fraliggende Boigder og Gaarde lis geledes møde i Kirken, did de med deres Forældre skulle følge; men nodes Forældrene til iblandt at lade et Barn blive hiemine, for at see til i huset, skal han mage det saa, at det Barn, som har været hiemme een Sondag, kommer i Kirken den næste derefter, da een af dem, der forrige Søndag var i Kirken, kan derimod blive hiemme, naar Fornødenhed det udkræver. Skolemesteren skal og selv levere Præsten hver Søndag, eller i Annererne, saa ofte Tienesten holdes, en Sortegnelse under sin Haand paa de Bern, som ei stedse Ugen igiennem have besøgt Stolen, som de burde; paa det Præsten betids kan raade Bod paa saadan enten Forældrenes eller Børnenes Forsømmelighed. Af hvilke Fortegnelser han siden ved Bispens eller Provstens Visitats skal i Mandtallet over Børnene indføre, om, hvad Dag, og hvor ofte et Barn har forsømt Skolen. 16, 17 og 18.) Ere som den Danske Instr. 16, 17 og 18 § (andtagen at her i 16 § anfores Skole Frs 2 og 19 samt 2 og 18 Art., og i 17 § dens 18 Art., isteden for at i den Danske Instr. ans føres dens 2 og 18 samt 2 og 17 og paa det sidste Sted dens 17 Art.). 19.) Er som den Danske Instr. 19 §, undtagen at her er anført Skole: Frs 38 Art., samt at Ungdommen, som med alle qvitterer Skolen, Skal, indtil de have været første Gang til Alters, søge Sfo: Instr. f. Stolem. i Nge 19:23 §. L Stolen om vinteren, naar den i deres Bøigd holdes, 23 Jan. saa ofte det er mueligt og i det mindste Onsdag og Søndag Eftermiddag, for at stadfæstes videre i deres Christendom, samt indfinde sig hver Gang ved de offentlige Catechisationer i Kirken, saa længe de ere ugifte, hvortil deres Forældre eller Huusbonder skal tilholde dem, saa længe Præsten det finder nødigt. 20 og 21.) Ere som den Danske Instr. 20 og 21 §. 22.) Skoles mesteren bør og paa Prædikedagene i Annererne, naar ingen Gudstieneste holdes, eller i de Boigder, hvor de da ere, holde Bøn med Almuen med at synge Psalmer, oplæse for dem noget af Bibelen, helst det nye Testamente, samt deres Catechismum og en Prædiken af en god Huus: Postil, saa og opbyggelige Bønner, alt efter den Underviisning, Bisperne ved hvert Steds Provst eller Sognes præst skal lade dem give. 23.) For saadant Skolehold sal Degnene og Klofferne noies med deres Degnefalds Indkomster og saadant aarligt Tillæg, som Bispen finder giørligt, og Præsten efter Bispens Ordre dem tilfiger; Men Skoleholderne med deres tillagte Lón, som dem ved deres Antagelse i Penge eller i anden Maade efter Stiftamtmandens og Bispens Nepartition loves. Naar de gaae omkring i Boigderne og paa Gaardene at informere, skal de nyde frie Befordringskab, Huusværelse, Seng, Kost, Varme og Lys, saaledes som Almuen formaaer, hvormed de og skal lade sig note; Og skal hvert Steds Præst see derhen, at Degnene og Skoleholderne nyde ovenstaaende forsvarligt, og om de noget formedelst andres Uvillighed savne, skal Præsten melde det for Provsten, som af Amtmanden begierer fornøden Execution, som ei maae vægres. Klofferne, som bolde Skole, og ei beboe nogen Bondegaard og drive Bonde Avling, og Skolemesterne paa Landet maae være frie for alle Skatser, Contributioner og Paalæg, hvad Navn de have fun 35 De Instr. f. Stolem. i Nge 23-25 §. 23 Jan, de, samt Consumtion, Familie- og Folke: Skat, Kist sel, Skyds og Arbeide for dem og deres. 24.) 24 Jan. 29 Jan. 31 Jan. 17 Febr. 23 Febr. 23 Febr. Er som 23 § i den Danske Instr., undtagen at her er tillagt: at om Bisperne i et eller andet District finde det efter Landets Vane tienligere, maae Stolemesteren, for Hvert Barn at lære læfe eller skrive, faae en vis taalelig Len, som dog af Præster hver Gang, efter Bispens Forskrift, bør fastsættes. 2.) Er som 24 § i den Danske Instruction. P. Wornach die Ausfuhr des Rockens und Has berns in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau verbothen wird. (cfr. 17 Febr. 1739). P. 67. Fr. At se: Leer og Skicre: Anive i Lolland, Galfter og Langeland fra fremmede Steder ei maae indføres. Hvorved Pl. 21 Nov. 1735 for Siellands Stift extenderes til disse Øer. Tillige skal de Skippere, som saavel hertil, som til Siellands Stift, fra andre Steder disse Varer medbringe, for hvert Dofin betale 10 Rdlr, til Kongens Fisco, til Angiveren. (Ophævet ved Fr. 22 Oct. 1794. 2 §). P. 69. Intimations Pl. om et frivilligt Penge. Laan (imod Pant) til Kongen; som skal blive afbetalt til II Jun. 1745. P. 71. Intimat. Daß die unlångst in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau, Oldenburg u. Delmenhorst verbothen gewesene Ausfuhr der Pferde, des Rockens und Haberns, nunmehro wieder verstattet seyn solle. (cfr. 23 Dec. 1738 og 24 Jan. 1739). P. 74. Gen. Pardon for alle Teserteurs fra Armeen ide Kgl. Lande, som inden 6 Maaneder igien tage Tieneste. P. 75. Samme paa Tydsk. P. 77. Fr. Fr. om Regnskabs- Betiente. Fr. hvorledes de Regnskabs- Betiente, 26 Febr. som paa de dem betroede Oppeborseler noget fyldig blive, skal herefter ansees og straffes. (Saasom endeel af dem have, imod deres Troskabs Pligt, angrebet slige Oppes børseler saaledes, at de deraf adskillige Summer ere blevne skyldige). Kammer, p. 78. Naar nogen Regnskabs Betient, som Kgl. Oppeborseler ere anbetroede (være sig Penge, Korn, Materialier eller af hvad Navn nævnes kan), paa fine derfor aflagte Regnskaber befindes i saadan Debet, som han ei enten strax kan tilsvare eller derfor stille vedbørlig Caus tion, skal han, uden nogen Slags Undskyldninger om Aarsagen dertil, af Kammer Advocaten tiltales og i Kammer Retten (See Fr. 17 Febr. 1774), efter Sr. 4 Mart. 1690 om utroe Tieneres Straf, dømmes til Fængsel og Arbeide paa Bremmerholm, og der saa længe forblive, indtil han enten sin Gield har afbetalt, eller ved Døden afgaaer; og i Fald efter hans Dod forefalder nogen Arv, som hans Arvinger kunde være beretti gede i hans Sted at tiltræde, det være sig Børn eller anbre Arvinger, maae de ei nogen Arvedeel nyde, førend først den Kongen skyldig blevne Summa med paaløbende Renter er afbetalt og Forlods udtaget. Paa samme Maade skal det og forholdes, om den afdøde Betients us ftrue, enten selv eller efter hendes Død hendes Arvinger, tilfaldt nogen Arv, skal og Kongens Fordring Forlods deraf udtages, for dem nogen Arv maae tildeles (See Fr. 8 Apr. 1768). Hvilket alle vedkommende Skifte Forvaltere, Civile eller Militaire, ved forefaldende Stifters Holdelse tilbørlig skal iagttage, naar Skiftets Administration foretages, og ei nogen Arv uddele, før end først Rammer: Collegii Deputeredes Attest i Stif te Retten er fremlagt, at Kongen hos ommeldte Regnskabs: Fr. om Regnskabs- Betiente. 20 Febr. Fabs Betientere ei haver noget at fordre; Thi i Fald 16 Febr. fligt af Skifteforvalterne ei observeres, skal de udbetale al den Arvepart, som til Arvingerne var uddeelt og paa Betientens Debet til Kongens Kasse burde været erlagt. Samme paa Tydsk. p. 80. 6 Mart. (†) Artikler for Jægte Bruget i Nordlandene, vedtagne d. 17 Jun. 1738 og approberede ved Rescr. 6 art. 1739 til Statholderen i Norge, samt bekiendtgiorte i Følge hans Skrivelse af 11 Mart. næstester. Trondhiem 1 43 og Bergen 1774. 4to. 1.) Naar et Districtes Almue vil giøre Forening med en Skipper om at holde Boigde: Far for dem, da maae det skee inden Retten, for at der kan eramineres og forhøres, om saadan Forening fan være nogen anden Skipper til Fornærmelse. Og naar Contracten er inden Retten approberet og sluttet, hvorom Rettens Betiente, Fogden og Sorenskriveren, bar give Vedkommende et Beviis under deres Hænder, saa bør det derefter paa begge Sider ubredeligen at holdes; Og hvis nogen af Be fragterne understaaer sig til, medens han staaer i Forbund med sin egen Skipper, at skibe sin Soring ind paa nogen anden Jægt, uden sin egen Skippers Minde og Samtykke, da bør han ei alene at betale til sin egen Skipper den fulde Fragt af de udßibede Varer, men endog for saadan hans Modvillighed betale til Justits: Kassen I Adlr, for hver Gang saadant skeer. Og hvilken Skipper der indtager en anden Skippers Befragtere, uden samme Skippers Minde og Samtykke, bør betale til Justits Kassen 4 Rdlr for hver Befragtere, han saaledes imodtager. 2.) Naar en Skipper har inden Netten sluttet Contract med et Districtes Almue om at holde Beigde Far for dem, bør han forsyne samme Districts Almue med fornødent og forsvarligt Sartoi, ei alene til Art. for Jagte: Bruget 2 §. til Kiebsteden, men og til Fiskerierne, paa de Ste: 6 Mart, der det fornødiges; og naar han det giør, bør ei alene han at nyde Boigde: Fars Ret, saa længe han lever og formaaer Boigde: Far at holde; men og hans Arvinger, om han nogen haver i Districtet boende, nyde samme Beigde Fars Ret efter ham, naar han ved Døden afgaaer; men hvis der ikke ere Arvinger, eller og Arvingerne ikke vil eller kan beholde Boigde Far, bor den, som kommer til den Gaard, hvor den afdøde Skipper har været boende, være nærmest berettiget til Bøigde:Far for Districtets Almue at holde. Og hvis han det heller ikke vil eller fan, maae det staae Almuen frit for, at see sig om en anden i Districtet, som for dem Bøigde: Far vil holde. Men hvis den Skipper, som har indgaaet Bsigde Far for Almuen at holde, ikke forsyner deres Føringer med forsvarligt Sartoi eller og utilbørligen begegner dem, naar de med ham seile, da bør Befrag terne føre deres Klagemaal ind for Retten, hvor og Skipperen bør at indkaldes, for at høre deres Klagemaal, og saafremt der nogen Tvistighed om Klagemaalets Rigtighed indfalder, bør derudi til første Ting ordentlig at kiendes og dømmes; da, hvis det befindes, at Skip peren tager Forsømmelse i at holde Boigde: Faret i forsvarlig Stand, eller lader Befragterne med deres Foring blive forlegne, eller og ikke tilbørligen begegner dem, naar de seile med ham, ber han at have tabt sin sigde Fars Net, og Befragterne have Frihed til at søge sig en anden kipper. Men skeer det, at et Sartoi forulyk. kes, og Skipperen, imidlertid han faner sig et andet tilveiebragt, betinger fine Befragteres Føringer ind hos an dre Skippere, bør de Skippere ikke at tilholde sig nogen Beigde Fars Net til samme Befragtere; men saasnart deres egen Skipper faaer et Fartsi igien oprettet, bør Befragterne fremdeles, som tilforn, ham at følge. 3.) Art. for Jægte Bruget 3-4 §. 6 Mart. 3.) Skeer det, at en Skipper i et District flytter fra den Gaard, han paaboede, da han sluttede Contract med Almuen om Fartsi for dem at holde, hen til en anden Gaard i Districtet, bør han ikke desmindre at beholde sin Boigde: Fars Net; Dog bør han være forpligtet til at lade føre hans Jægt til de sædvanlige Ladesteder, hvor Almuen deres Føringer pleier at indskibe; saasom Almuen ikke bør paabyrdes at føre deres Føringer læn gere Vei, for dem at indskibe, end til de sædvanlige Las de Steder. Hvis Skipperen det ikke efterkommer, bør han at have tabt sin Boigde Fars Net, og Befragterne være tilladt en anden Skipper at søge, naar de deres Warsager for Netten have andraget; Ligesaa bør heller ikke Befragterne paastaae, at Skipperen skal lægge sit Fartøi til andre Steder, end sædvanligt har været, for deres Feringer at indtage. 4.) Og som en Skipper er forbunden til at forsyne sit Districtes Almue med fornøs dent Fartøi, da naar det falder ind, at Gud særdeles velsigner Fiskerierne, saa at Skipperen fine Befragteres Fo ringer i hans egen Jegt ikke kan indtage, bør han drage Omsorg for, at faae et andet Fartsi for dem fragtet. I hvilket Fald saavelsom i det Tilfælde, naar Skipperens egen Jægt forulykkes, og han et andet Fartsi befragter, hans Befragtere maae være forpligtet til at komme Skips peren til hielp med at hente samme befragtede Fartsi og føre det til det Sted, hvor Indslibningen skeer, og ligesaa at føre det tilbage til sit Sted, naar Reisen er fulds endt. Hvorudi Befragterne bor omveple med hinan den, saa at de, som bekofte at lade føre Fartøiet engang, bør være frie en anden Gang. Og paa det denne Be kostning kan have sin rigtige Omgang, bor Skipperen at tilsige dem af Befragterne, som det tilkommer at hielpe ham med Fartøier at hente, og ligesaa at føre det tilbage; med mindre Skipperen med Befragterne finder for got at Art. for Jægte Bruget 4-5 §. at ligne denne Bekostning paa dem selv indbyrdes over 6 Mart. Hoved, hver Gang den skal skee. Og for at Befragterne ikke skal bebyrdes med at hente et Fartsi til deres or nødenhed lang Vei fra, naar det i Nærværelsen fan være at bekomme, bør Skipperen være forbunden til at befragte det nærmeste Fartøi, som er at faae, og hvis der ere Skippere i Nærværelsen, som de overskydende Foringer vil imodtage, bør Befragterne ikke bebyrdes med noget Fartsi at hente. Men hvis ingen af de nærmeste Skippere kan imodtage de overskydende Foringer, og der heller ikke noget Fartsi er paa Fragt at bekomme, bør saavel Skipperen, som enhver af Befragterne, lade blive noget af deres Føringer tilbage, til en anden Stevne, og bliver i saa Fald Skipperen angerløs. Og paa Det Skipperen kan betimelig blive underrettet om, hvad Feringer hans Befragtere kan have, bor Befragterne være pligtige til at anmelde deres Foringer for Skipperen Toe eller Tre Maaneder forud, for Indskibningen skeer; paa det, i Fald der endnu et Fartøi skulde fornødiges, Skipperen da kan være betænkt paa et Fartøi at forstaffe. Og hvis Befragterne heri ere efterladne, bliver Skipperen uden Ansvar, i Fald der paa Fartvi bliver Mangel. 5.) Angaaende de folk, som skal føre Jægten, bør det staae Befragterne frit for, hvad enten de selv paa deres Føringer vil seile, eller og de vil forskaffe Forings- Folk dertil. Og hvis nogen af dem mangler noget til en fuld Føring, skal ham, naar han med en halv Føring af sin egen er forsynet, underlægges af de andres, som ikke seile, deres Føringer saa meget, at han kan have en fuld Føring til at seile paa. Men for dem, som hverken selv paa deres Føringer vil seile, og heller ikke kan forstaffe Ferings Folk dertil, bør Skipperen drage Omsorg for, at faae Førings Folk hyrede. Og bør de af Befragterne, som selv vil forsyne deres Føringer med Førings: Folk, være 6 Mart. være forpligtede til 2 eller 3 Maaneder forud, førend Indfibningen skeer, at lade Skipperen saadant vide, paa det han kan være betænkt paa i Tide for de øvrige Føringer Førings Folk at forskaffe.

6.) Angaaende, hvor stor Søring Befragterne under en Førings-Mand bør have, saa bør i de Fogderier Torden for Helgelands Fogderie, saavelsom i de Præstegield i samme Fogderie, Norden for Alstahoug Prastegield, en befaren Mand at nyde under sig, paa en stor Jægt, som er over 24 Lætter, 200 Voger tør Fisk, eller i Tønde: Gods 36 Tønder; og en ubefaren 160 Voger tør Fisk, eller i Tønde: Gods 30 Tønder. Paa en Middels: Jægt, som er paa 24 Laster og derunder, nyder en befaren Mand i Føring under sig 180 Voger tør Fisk, eller i Tønde Gods 33 Tønder; og en ubefaren 140 Voger tør Fisk, eller i Tønde: Gods 27 Tønder. Men i Alstahoug og Bronse Præstegield i Helgelands Fogderie bør en bes faren Mand nyde til Føring under sig, paa en stor Jægt, som er over 24 Laster, 250 Veger tør Fisk, eller i Tende: Gods 45 Tender; og en ubefaren 2co Voger tør Fisk, eller i Tønde Gods 36 Tønder. Paa en Middels:Jægt, som er paa 24 Læster og derunder, nyder en befaren Mand i Foring under sig 200 Voger tør Fisk, eller i Tønde: Gods 36 Tønder; og en ubefaren 160 Voger tør Fisk, eller i Tønde - Gods 30 Tender. Og tilkommer det Skipperen at spionne om Folkenes Dygtighed, hvorimod Befragterne intet bør have at sige. I Fragt nyder en Skipper orden for Helgelands Fogderie, af en Vog tør Fisk 4 6, og af en Tønde Gods 20 ß; og ligesaa meget i føring. I helgelands Fogderie, i de Præstegield 17orden for Alftahoug Præstegield, nyder en Skipper i Fragt af en Vog tør Fisk 4 B, og af en Tende Gods 16 ß; og i Alstahaug og Bronse Præstegield i samme Fogderie, af en Vog Fisk 3 ß, og af en Tønde Gods 16 B; Art. for Jægte: Bruget 6-9 §. nyde, naar han har un Rdlr, og for en Fø saasom der falder mere 16 6; og ligesaa meget i Føring, alt ligesom paa hvert 6 Mart, Sted har været sædvanligt; saa at paa de Steder, hvor Befragterne have kunnet betinge sig hos deres egen Skipper en ringere fragt i de Aaringer Fisken har været i meget ringe Priis, der bør det endnu saaledes være. Hvad Gods, der føres fra Kiøbsteden, bør den, som har befragtet sig et Rum i Jægten til Kiøbsteden, ikke betale nogen Fragt tilbage af, med mindre det Gods, han fører fra Kiebsteden, overstiger det Sum, han har fragtet til Kiøbsteden. 7.) Betreffende Forings: Solkenes Syre, saa bør en befaren Mand paa en stor Jægt, som er over 24 Læster, der sig en Føring af tør Fisk, 7 ring af Tønde Gods 6 Rdlr, Arbeide og Besværing med en Føring af tør Fisk, end med en Føring af Tønde Gods; og en ubefaren for en Foring af tør Fisk 6 Rdlr, og af Tønde: Gods 5 Rdlr. Paa en Middels Jægt, som er 24 Læster og derunder, nyder en befaren Mand for en Føring af tør Fise 6 Ridle I ME 8 6, og af Tønde: Gods 5 Rdlr; ubefaren for en Føring af tør Fisk 5 Rdlr, og af Tønde: Gods 4 Rdlr; hvorover en Førings Mand ikke bør paastaae eller begiere. 8.) Hvor der i et District er flere end et Sartoi, som har Beigde Fars Net, hvilke kan faae deres fulde Fø ringer af Districtet til begge Stævner, naar Fiskerierne vil tilslaae, men ikke, naar Fiskerierne frastaae, der bør de saaledes at forene sig, at naar een seiler til den ene Stævne, saa ber den anden at seile til den anden Stævne; og bør Skipperen deri foie sig efter Befragterne i Districtet, at hvilken af dem, der lader sin Jægt gaae, ber lade den lægge til de sædvanlige Lade: Pladser, hvor Befragternes Føringer indtages. 9.) Almuen bør, som sædvanligt har været, komme Skipperen til Zielp med at sætte Jægten af og paa Land. Og hvis no III Deel. 2 a gen Art. for Jægte Bruget 9-11 §. 6 Mart, gen ikke møder til den af Stipperen ansatte Tid, eller Staffer nogen i sit Sted, saa, i Henseende til den Uleilig hed de andre, som møde, foraarsages, i det de maac gaae forgiæves, naar ikke alle komme tilstede, bør den, som udebliver, betale til Justits Kassen 16 ß for hver Gang Han bliver tilsagt og ikke møder. 10.) De Sørings- Folk, som blive antagne til at føre Jægten, bør, saasnart Jægten er udsat og Masten er reist, være forplig tede til at blive ved Jægten, nemlig den halve Deel af dem, og omverle med hinanden, for at have Tilsyn med Jægten, i Fald der skulde komme Uveir paa, saavelsom for at hielpe til, hvad Arbeide, der paa Jægten kan falde, med Pompen eller i andre Maader; Ligesaa og naar Reisen er fuldendet, indtil Masten er lagt; Og hvis nogen af dem, som af Skipperen blive udnævnte til at blive ved Jægten, gaaer derfra, eller udebliver, da bør han ei alene erstatte Skipperen det han til en anden, som han i den udeblivendes Sted leier, maae betale, men den Udeblivende bør derforuden, for hans Modtvillighed, 11.) Og som betale til Justits: Kassen 16 ß. Jægte Bruget ansees som et Bonde: Brug, saa bør ingen af Betienterne, enten geistlig eller verdslig, ei Heller Proprietairer eller Borgere, holde Bøigde: Far for Almuen, saa længe der ere andre af Landets Indbyggere, der kan og vil holde Boigde Far for dem; Men Betienterne saavelsom Proprietairer og Borgerne maae det staae frit for at holde Fartsi for deres egen Føring. Men hvis der i et eller andet District ikke findes nogen af Indbyggerne, som kan eller vil holde Beigde: Far for Almuen, og nogen Betient, Proprietarius eller Borger i saa Fald paatager sig Beigde: Far at holde, saa bør Beigde Fars Netten at følge ham og hans Arvinger, ligesom forhen er meldt. Men naar saadan Betient, Proprietarius eller Borger ved Døden afgaaer, og ingen af 6 Mart. af hans Arvinger findes, som Jægte-Bruget kan eller vil antage, saa ber Brigde Fars Netten igien at falde til Indbyggerne, om nogen sig den vil antage; Og bør Efterkommeren i Embedet eller Bruger ikke tilholde sig nogen Beigde Fars Net efter hans Formand i Embedet eller Bruget.

12.) Saasnart nogen forseer sig imod denne Anordning, saa han derover noget til Justits-Kasssen bør betale, bør Vedkommende give Stedets Foged Sagen og den Skyldiges Navn tilkiende, da Fogden bør være forpligtet til strap at falde den Angivne ind for Retten, og Dom over ham hende, til Bodernes Beta ling, saafremt han skyldig befindes.

20 Mart. Fr. At de udi Stæderne (i Danmark *) i Garnison eller varteer liggende Soldater, som et Haandværk eller nogen Profession have lært, maae Have fuldkommen Frihed uden Forskiel for alle militaire Personer, som opholde sig paa de Steder, hvor saadanne Soldater findes forlagte, alt forefaldende Arbeide, som 2 a 2 De

(*) I Henseende til Norge er det ved Rescr. 7 Jul. 1741 (til Stiftamtmændene sammesteds) anordnet: At alle udi Norge i Garnison liggende Militaire ikke made ar beide for andre, end dem, som ere af Militair-Standen. Men ved Rescr. 1 Febr. 1760 (til de samme) er det til ladt: At Provisores ved det Norske Artillerie Corps maae uden Hielp af Svende og Drenge med deres egne Hæns ders Arbeide ernæce sig af deres lærte Profession og are beide for alle Stænder uden Forsfiel; dog maae de ikke, i Følge Rescr. 11 Aug. 1752, arbeide i Guld og Sølv, uden de, som derpaa have vundet Borgerskab; Men ang. dem, som have lært Muurmester- og Bodker Profession, da maae de første frit erercere deres Haandværk, dog at de ikke opføre une Skorstene i Kiebstæderne; og de sidste maae ikke befatte sig med at forfærdige bele. halve eller ferd ng Tønder, men alene Stamper, Baller, Strips per og alle andre deslige Kar, hvorpaa e er sat neget vift Maal (cfr. Fr. 12 Sept. 1753. IV Cap. 7 §). Sag maae o (i Følge Rescr. 1 Febr. 176: til de samme) disse Provisores med egne Hænders Arbeide ernære sig af deres lærte Profession, naar de fra al Militair Tienes fte ere entledigede. cfr. Pol. Udn. f. Christiania 12 Sebr. 1745. IX Cap, 6 §. Fr. ang. militaire Fr. aug. militaire Handværkere. 20 Mart. be med egne ander og uden hielp af Svende eller Drenge fan overkomme (), uvagerlig at ferfærdige. (verved Rescr. 1 Dec. 1736 ea 11 Jan. 1737 (til Stiftamtmændene i Danmark og Khavns Magistrat "*), samt 10 Dec. 1736 og 7 Jan. 1737 (til de geverbne Reg. Chefer og Commandanterne i Danmark) noiere ber stemmes, saa at det i Anledning af samme ei maae formencé flige Soldater, at be jo maae arbeibe for andre ili (*) Følge Cancellie. Br. 29 Jul. 1751 til Khavns Magistrat mane det (efter Kgl. Resolution, meddeelt igien nem Land Et. Gen. Krigs Commissariat) være de i Krigs Tienesten staaende og gifte Profesfionifter tilladt, sig udi deres lærte Handtering selv af deres hustruers og Borns Hielp at betiene; dog at derved iagttages, kvad deels ved Fr. 10 Mart. 1725. 2 C. 5 og 6%, deels ved Fr. 20 Mart. 1739 er befalet. Herved maae og mær. tes: At Sahn Smeddene ved Liv Garden til Hest (i Følge Resol. 28 Apr. 1739) forbydes Smedde Arbeide for Folk i Byen, men betreffende Heste- Curer, da ber det, ligesom hidtil brugeligt været baver, staae dem frit for at curere enhvers hefte, som det forlanger, fden det er Kongens Tieneste magtvaaliggende altid at have habile Jahn Snedde. Saa fkal og (i Følge Rescr. 24 Oct. 1739 til Khavns Magistrat) Fr. 20 Mart. 1739 ei ertenderes videre, end at Militaire, ef ter Rescr. 16 Oct. 1733, maae have Fribed til at slag. te for Militaire, og et at fælge slagtet Kiod. Vien i Henseende til Griefolkene befaler Rescr. 18 Jan. 1765 (til Khavns Magistrat): at de til Rbavn fra andre Gar nifener permitterede Soldater, som noget Handværk eller en Profession have lært, made, ligesaavel som de 1 Shavn i Garnison eller varteer liggende i Følge Fr. 20 Mart. 1739, bave fuldkommen Fribed for alle sig der opholdende militaire Personer alt forefaldende arbeide, som de med egne hænder og uden hielp af Svende eller Drenge fan overkomme, uværgerlig at forfærdige (cfr. Inf. Real 3 D. 19 Apr. 1747. p. 422 424. 4-9 5 09 p. 515 og 516.9:11 ). (*) Disse ade Rescripter befale: t de indquarterede Mis litaire for ingen Borgere eller Indbyggere eller for nogen uden Reg mentet maae eller skal arbeide; Samt at ingen efter made vægre sig ved at antage de indquartere de Militaire af Regimenterne, som have lært Handværs fer, i deres Arbeide, men Pal være pligtige, lige ved andre Svende, naar de dem bebove, og for den samme Len, som de lige med andre Svende kan fortiene, dem uoi arbeid at antage. Fr. ang. militaire Handværkere. - Militaire Personer, end dem alene, som tiene under 20 Mart, samme Regiment med dem *) Cancel, p. 81. Fr. Ang. hvor mange latinske Skoler i Danmark 17 Apr. og Norge skal vedblive, samt hvorledes med Ungdommens Information, Ingeniorum Prøve, den aarlige Eramen og Stipendiers Distribution, med videre, efterdags skal forholdes. (Ophævet ved Skole- Fr. 11 Maj 1775). P. 83. Pl. Ang. det i orge oprettede General Forst: 17 Apr. Amt. Som paa Kongsberg aarlig skal holde 2de General Forsamlinger, hvor alt, hvad Skov- og Jagt: Væsenet angaaer og deraf dependerer, skal foretages, som Sager, der alene staae under Gen. Forst Amtets Direction; dog at de Sager, som ei uden ved endelig Dom kan afgivres, paakiendes, som tilforn, efter Lands Lov og Net. (Ophævet ved Pl. 31 Oct. 1746). P. 117. Fr. Ang. de Breve, som paa Posthusene til por. I Maj. tofrie Befordring indleveres. (Indeholdes med nogen Skierpelse og Forandring i Fr. 17 Jun. 1771). p. 118. Pl. Wornach die Auswerffung des Bollastes in d. 4 Maj. Haderslebische Revier algänzlich verbothen wird. p. 122. 21 a 3 Pae (*) Angaaende Matroferne befaler Rescr. 12 Apr. 1737 (til Khavns Magistrat): At Matroferne ogsaa under de (i Rescr. 11 Jan. 1737 omtalte) Militaire skal være be grebne. Og skal (i Følge Rescr. 12 Dec. 1738 til Khavns Magistrat) Holmens faste Stok være indbegres bet med i de Friheder, som Matroserne ved Rescr. 12 Apr. 1737 og de Land Militaire ved Rescr. 11 Jan. 1737 ere bevilgede, saa at de i deres frie Timer, saavelsem deres Koner og Born, enhver i fin Profess fien med egne Hander maae arbeide for hinanden saa, velsom for enhver af de dem forefatte Officianter, som sig af dem vil lade betiene. Endelig befaler Rescr. 14 Oct. 1746 (til havns Magiurat i Anledning af Rescr. 22 Apr. 1746): At det uden nogen Foregelie eller videre Extension al forblive ved de Holmens Folk i Fr. 2 Maj 1685 09 Rescr. 12 Dec. 1738 samt Fr. 10 Mart. 1725 forundte Sribeder. See Krigs-Art. Br. f. Land Tienesten ved See-Etaten 29 Jul. 1756, 867 §, l. 21 Mart. 1785 og Fr. 1 Febr. 1770.9 §. Cfr. Rescr. 27 Dec. 1748. 59. 8 Maj. 22 Maj. 12 Maj. 23 Maj. 15 Jun.

  • 5 Jun.

18 Jun. 19 Jun. Pat. ang. Sygd. i Polen. Patent, at de mod den grasserende Sygdom Polen og Ungarn ved Pat. 7 Nov. 1738 giorte Anstalter skal være ophævede ved Junii Begyndelse. p. 123. Fundation til en nye Pensions: Kasse for Land: Militair Etatens Enker og Børn, som combineres med den forrige Land Officeer Enke Kasse (funderet d. 3 Jun. 1707. Ophævet ved Fund. 30 Aug. 1775). P. 124. Samme paa Tydsk. P. 133. Anordn. om en frivillig gøe og Halm: Leverance for Betaling til det udi Kiøbstæderne i Sielland indqvar terede Cavallerie. p. 142. Pl. og Forbud paa fremmede Solles og Sigters Indførsel i Khavn (undtagen Haar: og Floer: Sigter); formedelst Pergament Solle: og Sigte: Fabriqven i Khavn (See Forbud. 10 Nov. 1741). P. 146. Pl. Ang. Toldens Forhøielse paa Blikmager:Arbeide (24 p. C.), alle slags overtrukne Kufferter, Skrine og Flaske: Foder, samt Giortler: Arbeide (20 p. C.) og Stue Uhrer i Danmark (à 10 Rdlr). Saa som slige Varer af Blikkenslagerne, Sadelmagerne, Uhr magerne og Gørtlerne i Khavn kan gisres forsvarlig og for billige Priser. (See Told-R. 1768). P. 147. Gen. Pardons Patent for det af Selimitterne eller Divisionerne undvigte Mandskab, mod at lade sig enroullere til Kgl. Tieneste til Søes. P. 148. Laugs. Art. for Blye, Spaan- og Skævers Tækkerne i Khavn. Cancel. p. 149. 1.) Ingen maae sig af Blye:, Spaan: og Stavers Taffer Haandværk ernære, enten med noget Arbeide at betinge og sig med Tækning at besatte, eller Svende og Drenge derpaa at holde, før han har taget Borgerskab og er i Lauget indskrevet, under Straf til Lauget iste Gang 2. Art. for Blye: Tafferne 1-4 §. Gang af 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gg at 19 Jun straffes paa Kroppen; Thi til at teffe med Robber maae enhver frit betiene sig enten af Blyetakkerne eller Kobbersmeddene efter Kgl. Befaling til Khavns Magistrat 16 Nov. 1731. 3.) Oldermanden maae med 4 'af ham udnævnte Mestere og een af Underfogderne de Uberettigede udsøge og af dem oppebære den ommeldte Straf; Men hvis de den ikke strap betale, maae de uden Henseende til deres Jurisdiction, hvor de antreffes, henføres i Stadens Arresthuus, indtil de Bøderne betale. 4.) Blye:, Spaan og Skæver: Takkerne, som ingen med ubillig Arbeidsløn maae besvære, skal saaledes forfærdige, hvis Arbeide de sig paatage, at det kan have sin Bestan dighed; Kommer nogen over deres Forssmmelse til Skas be, eller de ikke Arbeidet til den foraccorderede Tid forsvarlig forfærdige, da maae den, som lader Arbeidet giore, frit samme Blye og Skæver Tækker afskaffe; og naar han ham har afbetalt, tage til sit arbeide, hvilken Mester ham lyster, hvorpaa ingen skal have noget at sige, men han være forpligtet, Skaden og Tid Spilde at erstatte; Giør nogen herimod, bade til Laugets Fattige, efter Fr- 23 Dec. 1681. 7 §, 20 Rdlr. Fr. Om en Halles Oprettelse for Ulden Manufac: 11 Jul. turerne i Khavn. (See Fr. 11 Oct. 1769). P. 157. Fr. Hvorved de forhen udgangne Forbudde, a8 Jul, saavel paa at indtage noget af de paa Bornholm saa faldte Udmarks Jorder, som og paa at rive Lyng og hugge Eener inden de omkring Skov-Almindingen satte Stene sammesteds, fornyes og igientages. (Da det af de der anordnede Commissarier er refereret, at Fr. 25 Tov. 1720 og Pl. 9 Sept. 1727 af nogle ere overs traadte, Landet og Kongens Vildbane til Skade). Kam. mer, p. 164. 2 4 4 Fore Fr. om Udmarks: Jorder zc. p. Bholm. 28 Jul. Forandret ved Skov Fr. 18 Apr. 1781. 99 § (*). Bemeldte Fr. igientages og fornyes, saa at om nogen efterdags uden foregaaende Tilladelse (enten for Gierder at rette, eller under hvad Forevending det end maatte være) nogen af den Kongen tilhørende og i Jors debogen inddragne Udmarks Jord indtager eller indhegner, da skal han, om han eier frie Gaard, strap miste sin frie Gaards Herlighed og svare som en Selveier; er han Selveier, da have forbrudt sin Selveier Nettigs hed og svare som en Vaarnede; er han Vaarnede, da miste sit Fæste, og desuden med anden vilkaarlig Straf ansees; og saafremt han er Udbygger, da miste sit Huus og Jord, og desuden straffes med Arbeide i Brem merholms Jern udi Aar og Dag. Til den Ende skal Amtmanden og Amtskriveren paa Bornholm noie paaagte, at samme i alle Maader efterleves, og at de, som sig herimod forgribe, derefter vorbe tiltalte og straffede; Saa skal og Sandemendene, enhver i sit Sogn, her udi flittig med Benderne have Indseende og, hvis de finde at nogen noget i saa Maade haver indtaget, det da strax for Amtmanden og Amtskriveren tilkiendegive, saafremt de ikke, om de blive befundne paa nogen Maade med de Skyldige at see igiennem fingre, derfor ville have deres Sandemænds Embeder forbrudte, og desuden anden vil faarlig Straf være undergivne; Ligeledes al de Kgl. Holz Forster, Skovridere og Skovløbere der paa Landet, under deres Embeders Fortabelse, for Amtman den og Amtskriveren anmelde, om de befinde noget af Kongens Alminding at blive indtaget, som ikke af Kongen enten til Skovenes Opelskning vorder anbefalet, eller eg af fær Kgl. Naade bliver tilladt at indhegne; Skulde nogen af de Kgl. Betiente, civile eller militaire, over fort eller lang Tid befindes, at have tiet med nogen Land Saatte, (*) Cfr. Resol. 28 Jul. 1739. Fr. om Udmarks Jorder c. v. Bholm faatte, som imod denne Fr. Har handlet, skal samme ef: 28 Jul, ter Sagens befundne Beskaffenhed være General Fiscalens Tiltale paa deres Embeder undergivne. Ligeledes igientages og fornyes Pl. 29 Mart. 1727, fan at ingen i Almindingen paa Bornholm maae inden for de nedfatte Stene rive Lyng eller ficere Kener, under hvad Skin eller Paaskud det være kunde, saafremt de Skyldige, for hver Gang de dermed betrædes, ikke vil være forfaldne i 100 Rdlrs Straf til Angiveren, eller og i Mangel af Pengenes Betaling straffes med Arbeide i Bremmerholms Jern udi en vis Tid efter Sagens Beskaffenhed og Dom merens Kiendelse. Amtmanden og Amtskriveren stal note paaagte bemeldte Placats Efterlevelse; Saa skal og Skovbetienterne og Sandemændene, paa samme Maade som forhen om Udmarks-Jorderne er mældet, hermed have flittig Indseende og, om de finde nogen med Lyngs Rivning eller Eene Hugst i Almindingen sig at forgribe, dem da stray anholde, og saadant for Amtmanden og Amt: Eriveren anmelde, at de Skyldige efter Placaten kan vorde tiltalte og straffede. Paa det ingen efterdags med Uvidenhed sig skal undskylde, skal denne Fr. engang om Aaret af Herredsfogderne inden Tinge den første Ting dag efter Mikkelsdag og af Sandemændene paa Kirkes gaardene den første Søndag efter Mikkelsdag tydelig til alles Efterretning oplæses, hvorover Amtmanden veda borlig haver at holde. Anordn. hvorefter saavel de Kgl. Betientere 31 Jul. i Danmark og Norge, som især de saa kaldte Land-Fis scaler, sig skal rette og forholde (*). [Cancel.]. p. 167. Gr. At vedligeholde ged Skik og Orden saavel i geistlige som verdslige Sager; Saasom Loven og Frr. af 21 a 5

  1. 17

(*) Cfr. Hab. Br. 14 Aug. og Rescr. Dec. 1739. Anordn. for Kgl. Betiente ac. 1:2 §. 31 Jul, en Deel Undersaatter ikke med tilbørlig Horsommelighed ere blevne efterlevede. 1.) Alle Øvrigheds Personer i begge Rigerne, som nogen Jurisdiction eller saadant et Embede er be troet, hvorved de forpligtes at handthæve Loven og Frr., især Stiftamtmænd, Bisper og Amtmænd, samt Berghauptmanden over Bergvæsenet i Norge, som i Særdeleshed til Opsyns Mænd i de dem anbetroede Poster ere eller herefter blive beskikkede, skal med største Flid paaagte, at Loven og Frr. (saavidt samme angaae enten den almindelige Sikkerhed og Rolighed i Kirken og Landet, Po litien, de Fattiges Wesen, de Umyndige, item Kirker, Skoler, Hospitaler, Veiene, Broer eller andre publique Ting, Skovenes og Jagtens Conservation, Vand-Losning eller andre offentlige Anstalter, Delinquenters Forfølg ning, Sabbatens Helligholdelse eller og Kongens Inter effe) af ingen modtvilligen overtrædes eller sættes til Side; Men, saa ofte de sligt fornemme eller det dem i Følge af denne Anordning anmeldes, sig nøie derem informere, eg derpaa saaledes imod de(*) Skyldige forfare, som Loven og Frr., deres Instrux og denne Anordning medfører; Befindes nogen Øvrigheds: Person, hoi eller lav, heri videndes med nogen at have conniveret, vil Kongen lade Sagen paa hans Bekostning imod den Skyldige forfølge, og skal han desuden med anseelig Penge-Mulct, Suspen fion, ja Embeds Forbrydelse, efter Sagens af Kongen be fundne Beskaffenhed ansees. 2.) Paa det at vedkommende Øvrighed, især Stiftamtmænd, Bisper og Amtmænd, desbedre kan vorde videndes, hvad og af hvem der, i de forhen allegerede eller andre slige Tilfælde, af beres Underhavende og i deres District handles imod Loven og Frr.; saa beskikkes i begge Rigerne i hvert Stift een eller, om det nødigt eragtes, flere fiscaler af de i Stif (*) Saml. af Frr. faaer ved en Trykfeil: det. Anordn. for Kgl. Betiente c. 2-4 §. Stiftet sig opholdende beste Procuratorer eller andre der 31 Jul., til beqvemme Personer, som skal strap paa behørige Ste der for vedkommende Stiftamtmænd, Bisper, Amtmænd eller andre dertil anordnede Øvrigheder, ja, om de Paagieldendes Stand efter Tingenes Natur der udkræ ver, for Kongen Selv og de Kgl. Collegier anmelde, hvad de erfare i lige Poster at fee imod Loven og Frr.; Ligesom og Stiftamtmændene eller anden Øvrighed, for hvilken noget betydeligt imod Kongens andre Betientere eller andre Øvrigheds: og Stands Personer anmeldes, skal i lige vigtige Tilfælde først til Kongen Selv eller det Collegium, hvorunder den Beskyldte sorterer, det Anmeldte med alle sine Omstændigheder referere, og Kgl. Resolution derpaa afvarte, før noget Lovmaal i Sager af slig Consequence af dem foranstaltes. 3.) Saa ofte disse Fiscaler vorde videndes om noget utilbørligt eller misligt, som før er omtalt, af hvem det og maatte være Begaaet, paa det Sted og i de Districter, hvor de ere be rikkede, bør de nøie udforske alle Omstændigheder og søge al den Oplysning, som i Sagen kan behøves, saavidt i Stilhed og uden Bruit kan faaes, og siden Sagen med alt, hvad de derom veed, enten til vedkommende Stifts amtmand, Biskop, Amtmand og anden Øvrighed eller, om den Beskyldte er selv en anseelig Øvrigheds: Person, da til Cancelliet omstændelig indberette, og imidlertid og indtil videre Ordre holde baade Sagen og alie Omstændig heder aldeles skiult for alle andre. Hvis nogen Siscal fligt ci anmelder, saasom befalet er, eller og utidig fører nogen i Vanrygte, da skal han have baade sit Fis scals og sit Procurator Embede, eller hvad han ellers be tiener, forbrudt, samt efterdags være uværdig at betiene noget Embede, hvoraf han kan have re og Nytte. 4.) Enhver af dem skal holde noie Bog over alle de Pos ster, han erfarer at stride imod Loven og Frr. (som ei an gaat Anordn. for Kgl. Betienté :c. 4-6 §. 31 Jul. gaae blot og alene Undersaatternes particulaire Jmellem værende), saa og til hvem og hvorledes han samme har anmeldet, og hvad derpaa er fulgt; hvoraf han aarlig mellem Paaske og Pindsedag indsender rigtig Extract og Relation til Cancelliet og desuden til de andre Collegier, saavidt enhver af dem vedkommer af det, som han haver haft at anmelde, paa det deraf siden kan skionnes, hvilke Be tientere have været aarvaagne og nidkiere eller efterladne i deres Embede, samt hvilke Fiscaler best have efterlevet deres Pligt i denne Post. Hvis saaledes til Collegierne refereres, skal holdes saa geheimt, at ikke nogen uskyldig derover kommer i Vanrygte; Skulde det i Cancelliet ved Eftersyn befinde&, at nogen Fiscal et havde indsendt sin anbefalede Relation i forbemeldte Tid, al det Stiftamt manden tilmeldes, som ham derfor mulcterer paa 4 Rdlr til Justits Kassen, og desuden tilholder ham strax at indsende bemeldte Relation inden 4 Uger, med mindre han sit Fiscals og Procurator: Embede, eller hvad han ellers har betient, vil have forbrudt. 5.) Enhver saadan Fiscal, som noget i saa Maader haver anmeldt, hvorfor den Skyldige siden efter Stiftamtmandens, Biskoppens, Amtmandens eller anden Øvrigheds Skiønsomhed bør tiltales, bør samme Sag som Actor siden lovlig paatale og forfølge; dog ei før han dertil bliver beordret, og saaledes som Lov og Frr. medfører, da han ved Sagens udfald, og om Sagen gaaer den Beskyldte under Dien, og Actor vinder Sagen, ber nyde Processens Omkostning efter Sagens Beskaffenhed, men om den Sigtede beviser sin uskyldighed, bør han være befriet for at betale Fi scalen noget i Omkostning. 6.) Men for at udføre ordinaire Delinqvent: Sager eller andre flige Sager, som et af Fiscalerne selv opdages eller anmeldes, skal disse Fiscaler være aldeles befriede, og skal de andre Over: og. Underrets Procuratores efter deres Tour dertil bruges Anordn. for Kgl. Betiente c. 6-7 §. de noget og af Stiftamtmanden udnævnes, een til Anflager og den 31 Jul. anden til Delinqventens Forsvar, hvilke derfor ei skal nyalarium eller videre enten for Vognleie eller Taring, end af Stiftamtmanden med Kgl. Approbation fastsættes; med mindre Delinqventen er faa formuende, at han kan selv betale Processens Omkostninger, da det er billigt, at Procuratorerne ogsaa faae deres image beløn net (*). 7.) fulde nogen af disse Fiscaler opdage nogen vitterlig Overtrædelse eller utilborlig Sorsoms melse hos negen af de Kgl. Betientere, geißlige eller verdslige, hvad Bestilling de end betiene, som siden ved lovlig Undersøgning befindes rigtig, skal den Skyldige for: I uden (*) Dette er neiere bestemt ved Rescr. 9 Oct. 1739 til Stiftamtmændene i Danmark, bvorved befales: 1.) Fr. 31 Jul. 1739. 65 Pal saaledes forstaaes, at naar de til Delinquenters Tiltale og Forivar anoronede Procurato res foraarfages at giore Reiser paa Landet, skal demisaa Maade alene, men ellers ikke, tillægges til Sortæring for en halv Dag 1 Wit, eg for en Dag og Nat 2 Mit, hvils fet ligesom andre Delinquent Cmfotninger af lignes paa Amtet eller Stiftet; hvormed de skal lade sig note, uden at prætendere noget videre til Salarium eller Tæring, med mindre Delinquenten er faa formuende, at han kan selv betale Proceffens Omioftninger, da Kongen finder det billigt, at Procuratorerne ogsaa faae deres Image belønnet. 2.) Med Procuratorernes Fordring. skab i berørte Tilfælde skal det fo blive ved Kgl. Befas ling 5 Jun. 1739, saa at Stiftamtmanden, uden derpaa at indhente videre Sel. Approbation, fastiætter en vis og billig Taxt, hvad af Milen for hver Vogn skal gives. (See Fr. 13 Jan. 1747.55). 3.) Ang. Actor og Forsvar skal saaledes ferholdes, at Amtmandene i Delinquent Sager, som i ingen Maade findes difficile, selv beskikke en god mand i Segnet, Herredet eller Birket til Des linqventens Forsvar, naar ingen anden end fraværende Procuratores ellers dertil kunde baves; Ligesom og be. treffende den, som skal være actor, i Henseende til der vel fielden falde Sager for, som io ere af den Beskaffen hed, at det tilfalder Regiment rivere eller Forvaltere paa Embeds Wegne, samt Ridefogderne ved Proprietairs og andre Godser, samme at udføre, det derved skal have sit Forblivende. Cfr. og Rescr. 2 Dec. 1740 29 23 Sebe. 1748. Anordn. for Kgl. Betiente c. 7-9 §. 31 Jul, uden anden Straf tilfindes at betale til Fiscalen en Maas 17 Aug. 28 Aug. neds, eller Aars Beløb af sin Gage, efter Sagens Vigtighed; og vil Kongen, saa ofte Han eftergiver slige Forseelser, dog tilholde den Skyldige at ubrede slig Be lønning til Fiscalen, og hvor nogen bliver tildømt Bøder at udrede, skal disse Fiscaler nyde 3 Deel af Bøderne i de Sager, som de befales at udføre, og den Deel i de Sager, som de selv have angivet. 8.) I øvrigt vil Kongen bestierme og handthæve alle sine troe Betien tere og især de Fiscaler, som denne Anordning efterleve, og ei tilstede, at nogen dem derfor hemmelig eller aabenbare hader, undertrykker eller ilde omtaler, hvilket hermed alle strengelig forbydes under Kongens høieste Unaade, samt at straffes som Kgl. Mandaters modtvillige Overs trædere. 9.) Skulde derimod nogen med grove Bes skyldninger uden ringeste Grund bebyrde nogen uskyl dig Mand, enten for Kongen Selv eller for vedkom mende Øvrighed, skal han derfor stande den Forulempede til Ansvar efter Loven; men haver han for Stiftamtmanden eller anden vedkommende Øvrighed strax gotgiort, af hvem det Angivne ham er forebragt, saa og at han sig dermed ei anderledes, end efter denne Anordnings Medfør, har forholdet, skal han være aldeles angerløs, og for al Tiltale befriet, hvorledes end Sagen udfalder (*). Fr. Ang. den Misbrug, som med Øren-Handelen i Danmark begaaes. (Ophævet ved Fr. 4 Nov. 1776). P. 173. Forbud, at ingen, Kgl. Skov- og Jagte Betiente undtagen, maae efterdags understaae sig i Rona gens Vildbane enten at lægge Luder, fange Rave med Jern eller at skyde, under den i Jagt: Fr. 18 Apr, (*) Cfr. Gen. Proc. Instrux 16 Sebr. 1753.. 1732. Forb, ang. Kongens Bildbane. 1732. 25 § dicterede Straf af 100 Lod Sølv; (for at 28 Aug. forekomme alt ulovligt Skytterie) Cancel. p. 175. Fr. Anl. hvorledes med døde Creaturer 11 Sept. paa Landet (i Danmark og Norge), som befindes paa Veie og Marker henliggende, deres tedgravelse eller Bortførsel skal forholdes. Cancel. p. 176. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 31 Jan. 1794 og Vei Fr. for Danmark 13 Dec. 1793. 86 §. Cfr. Pl. 24 Nov. 1758 (*). Gr. Saavel Proprietairer, som Almuen paa Landet, lade deres af Sygdom eller andre Tilfælde bortdøde Qvæg og Bester paa Veie og Marker henligge, uden at besørge samme bortførte og nedgravede, alt under Prætert af befrygtende Vanære, Foragt eller Bebreidelse, som Almuen vrangelig indbilder sig, at saadant Arbeide medfører, da dog enhver, som saadanne uomgiængelige Gierninger bestille, saavelsom de, der selv eller med sine Tienestefolk vil lade det gigre, noksom ved Fr. 21 Mart. 1685 for al slig Vanare, Foragt eller Bebreidelse er beskiermet. Fr. 21 Mart. 1685 igientages, og derhos befales, at efterdags maae ingensteds paa Mark eller Veie i Kongens Riger og Lande findes Aadseler af Heste, Kior eller andre Creature at henligge; Men naar samme der findes, skal saa mange af den Landsbye eller Sogn, paa hvis Grund det er, som med deres Tienestefolk af Sognefogden tilsiges og behøves, det døde Aadsel at ned; grave eller bortføre, være pligtige at møde og samtlige dertil at hielpe; Og skal det med sligt Arbeide gaae om Fring imellem Bye: og Huusmændene med deres Tienestefolk efter Mandtallet; Forsømmer nogen at møde, som kunde have mødt, eller ikke i det mindste formaaer en anden (*) Saint Rescr. 27 Sept. 1747, 19 Mart. 1748 og 12 Jan. 1759. Fr. ang. døde Creaturer. II Sept. anden i sit Sted at mode, skal han derfor bøde til Sognets Fattige 1 Mk; Og skal hver Proprietair og Her: Fab paa sit Gods, eller deres Fogder, og Amtsforval terne samt Amts: og Regiments Skriverne og Sog derne paa Kongens Gods nøie have Indseende, at denne Befaling efterkommes. Findes nogen af dem derudi forsommelig, skal han, for hver Gang saadant dødt Crea tur paa hans eller under Forvaltning værende Gods befindes at henligge, svare til de Fattige i Sognet 2 Rdlr, som af Amtmanden skal inddrives; Og skal Amtmanden, saafremt han forsømmer at tale derpaa, ligeledes betale til de Fattige 4 Rdlr. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 9 Oct. 17 Oct. 22 Oct. Vdn. u. Privil. für die See Leute in Schleswig, welche sich in Kgl. See-Diensten enrolliren lassen. P. 178. Fr. og Privil. for Søe folket i Danmark, som til at bruges i Kgl. Tieneste lader sig enroullere. (See Fr. 1 Febr. 1770). P. 190. Samme for Søe Folket i 17orge. (See Fr. 1 Febr. 1770). P. 199. Heieste Rets Patent for 1740. P. 210. Kammer Pl. Ang. Handelen paa Sinmarken. At den paa samme Vilkaar, som Octroj 25 Maj 1729 indeholder, skal overlades de Lysthavende; da de forrige Interessenters 12 War ere forløbne den 2 Mart. 1741. (See Octr. 1 Dec. 1745). P. 217. Fr. om Korn Skatten i Danmark for 1740. P. 218. 16 Nov. (†) Des Reglements får d. Geworb. und National- Infanterie ster Theil, von dem Ererciren und denen Evolutions (*) (See Erevceer Regl. 30 Mart. 1787. Cfr. Ererceer Regl. f. de Kgl. Jæger Corps 10 Febr. 1786). Kopenhagen 1740. 8vo. Tas (*) Aaret 176 blev et tyo Ererccer Regiement, som er trykt uden Titel Blad og Aarstal 8vo, indført ved Evolutions: Tabell. (†) Tabellen: worinnen die im Isten Theile d. Ins fanterie-Reglements vorgeschriebenen sämtlichen Evo. Iutions unter gewissen Zeichen vorgestelt und erkläret find. I aflang Fel. Fr. Ang. Toldens Forhoielse paa adskilli, 17 Nov. ge fremmede Rram: Varers Indførsel i Danmark. nemlig af 1.) groft Klæde til 4 Mk Al. og derunder Skal svares i Told 2 Mk, men af finere 4 Mk af Alen. 2.) Frees, Freesade eller Filte: Bai, Filt eller Rye, Bai og Foder: Bai, enten det er fresered eller ei, alle Slags Multum og Floneller samt Cottonader, uldne eller halv ulden og halv linnet: 8 ß Al. 3.) Alle Slags Cas melotter eller uldne Estoffer og Tei, enten uldne eller med Silke melerede, saa og Baracan, Polemit og ulden groft Grønt: 8 6 21. 4.) Dragetter alle Slags: I Mk Al. 5.) Cannifas, som og faldes Noppen, eller halv Bomulds og halv linnede Stoffer med slette Kepper eller stribet og figureret, hvid bleget eller med couleurede Blommer og Striber: 8 ß Al. 6.) Bommerside, Fems Skaft, Parken, Olmerdug eller Sardug: 3 6 Al. 7.) Uldne vævede Strømper 1 Mk, strikkede 2 Mk Parret. 8.) Uldne Nathuer, Stykket 2 Mk. 9.) Taftes Baand blommede 4 ß Al. og uden Blommer 1 ß Al. 10.) Handsker et Dofin Par 48 6, og 11.) Horgarn 6 Pundet. Alle slige fremmede Varer skal af Told Betienterne paa begge Ender, i Fald de udsælges i Alen Maal, og ellers Stykviis vorde stemplede; Ligeledes skal hver indenlandsk Sas 26 ved Infanteriet. Som der siges, skal det være udskre pet af det preufike Exerccer. Reglement. Det gieldte indtil 1787. Commandos Ordene bleve oversatte paq Dans 1772 800 og i Kolye Resol. 19 Sebr. 1772 ind forte ved Regimenterne. J Maret 1774 blev i Henseens de til Exercitien med Geværet giort endeel Forandring og Afkortning. III Deel. Fr. ang. frem. Kram. Varers Inds. 17 Nov. Sabriqvant sætte sit Tegn eller Mærke paa alle de af ham forfærdigede Varer; Hvorfor enhver, som nogen ustemplede og ikke med de indenlandske Fabriqueurers Mære ke tegnede Varer i Kramboderne forekommer, maae frit derpaa strax tale, da dermed forholdes efter Told-Ordon. eg Plac. 1 Sept. 1738. Men skulde nogen eftergiore eller eftergiøre lade de indenlandske Fabriqueurers Tegn eller Mærker, da bør den Skyldige for hvert Mærke, som befindes falskt, betale 20 Rdlr til den, som saadant paa taler og lovlig beviser. (Forandret ved Fr. 16 Jun. 1741 og Told N. 1768). Gen. L. Oec. og Com, Col. leg. p. 226. 37 Nov. Fr. At følgende Varer: Klæder, Drap de Dames, Baracaner, Etaminer, Camelotter, Perpetuel, Ratin, figurerede Estoffer, Dragetter, Canifasser, Calemanfer, stribede Floneller, Sarger, Chalong, Rasker, Olmerduger, Bomesider, Multumer, Filter, Baier, Kiers seier, Fifskafter, uldne knyttede Strømper, vævede Dito, uldne Huer, Senge: og Hefte Dekkener, Chagriner, Silke Sommer Estoffer, Silke: Floß, Silkestrømper, Silketørklæder, Silke blommede Baand, slette Dito, Livbaand, Knæbaand, Stokkebaand, hvide Handsker, gule, sorte, hvide og graae glacerede Dito, og gule Tvæt Handsker, i Danmark ikke mane indføres, med mindre tillige fremlægges Attest fra Directeurerne ved det alm. Magasin, at saadanne Varer af dem have været forlangte, men der ikke kunde bekommes i samme Tid, som bes hovedes til at forskrive dem andensteds fra; da samme alene i saa Fald maae mod Tolds Erlæggelse indføres. Dog at de med det octr. Astatiske Compagnies Skibe directe fra China eller Ostindien hidbragte Varer herunder ikke bør være forstandne, men dermed, ligesom hidtil skeet er, at forholdes. (See Fr. 6 Maj 1741 og 19 Febr. 1753 samt Told Mullen 1768). p. 228. Fr. Fr. om Matricul Skatten i Dmk. - Fr. om Matricul Skatten &c. i Danmark for 1740. 26 Nov.. P. 230. Fr. At ingen Delinqvent i Danmark og 27 Nov. Norge herefter maae dommes til Bremmerholm, men skal i det Sted dømmes til Arbeide i nærmeste Sæstning. (Er nøiere bestemt ved Fr. 29 Jun. og 7 Sept. 1764 *). Cancel, p. 232. Fr. Hvorved visse Poster i Silke, Ilden: 7 Dec og Lærreds Kræmmernes Laugs Art. 7 Jul. 1688 igientages og ertenderes. Gen. L. Oec, og Com. Colleg. p. 233. 1.) Ingen maae i Lauget antages, før han beviser af sine 5 Svende Aar, at have opholdt sig i 2 Aar paa et Contoir i Holland eller Engeland, for at faae ret Videnskab saavel om Negotien i Almindelighed, som i Særdeleshed om de der værende Manufacturers rette Drift og Beskaffenhed. 2.) Ligeledes bør han først bevise med rede Betaling at have tilforhandlet sig: er Ulden og Silke Kræmmer for 1000 Rdlr, og en Lærs reds Kræmmer for 500 Ridle indenlands fabriqverede Varer. 3.) De, som herefter i Lauget træde, skal stedse med Forlag underholde zde Væv: Stole, og imod tage alle derpaa forfærdigede Varer, eller og i dets Sted aarlig af indenlandske Fabriqver Kiøbe Varer i det mindste for 1000 Rdlr, om det er en Klæde Kræmmer, og for 500 Rdlr, om det er en Lærreds Kræmmer; hvorom enhver, saafremt han et stray vil tabe den ved Indtrædels sen i Lauget erhvervede Frihed at holde aaben Krambod, neiagtigt Beviis ved hvert Aars Udgang til Magistraten bør indgive. Pl. (udstædt af Directeurerne for Fattigvesenet i 15 Dete Danmark i Følge Kgl. Befaling til samme 6 Nov.) Hvor 362 (*) See og Rescr. 15 Jun. og 14 Sept. 1742. ved Pl. om Almisse p. Gaderne ze. 15 Dec. ved Fr. 24 Sept. 1708. 3 §, for saavidt samme forbyder alle og enhver i Khavn at uddele Almisse enten paa Gaderne, i deres Huse eller for Dørene, igientages; samt at hvo, som handler derimod, skal straffes iste Gang med 2 Rdlr til Conventhuset, og siden hver Gang dobbelt; Dog er det ingen, som haver Kundskab til en eller anden Syg og Sengeliggende, formeent at give til dem efter eget Behag. (See Fr. 26 Febr. 1777). Tillige skal enhver Huusfader herefter sørge for sine Tienestetyendes Cuur, saa lenge deres Sygdom ikke overgaaer Fardag efter lovlig Opsigelse. (See Pl. 3 Dec. 1755. 20§). p. 289. 16 Dec. 18 Dec. 258. Fr. om Skatternes Paabud i Norge for 1740. P. Laugs-Art. for Hattemagerne i Christiania. Cancel. p. 283. pen. 1.) Ingen mane sig af Hattemager: Haandværk ers nære, enten med noget Arbeid at betinge eller Svende og Drenge at holde, før han har taget sit Borgerskab og i Lauget er indskrevet, under Straf 1ste Gang af 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt og 3die Gang at straffes paa Krops 3.) Oldermanden maae med 4re af ham udnævnte Mestere og en af Underfogderne de Uberettiges de udsøge og af dem oppebære bemeldte Straf; men hvis de den ikke strax betale, maae de uden nogen Hens seende til deres Jurisdiction, hvor de antreffes, lade dem paagribe og henføre i Stadens Arresthuus, indtil de Boderne betale. 5.) Da paa Landet i Aggershuus Stift efter Christiania Byes Privilegiers 12 Art. ingen, uden de derudi meldte Haandværkere, sig maae opholde, saa maae ikke heller efterdags af Hattema ger Haandværket sig nogen paa Landet nedsætte eller med Hatte omløbe til Bortsalg eller Oppudsning, under den i 6.) Aile satte af Castor aste § ommeldte Straf. eller L. Art. f. Hattemag. i Christian. 6-8 §. eller Uld, som fra fremmede Steder indkomme og fal: 18 Dec. holdes, skal Kiøbmændene med en af Magistratens Segl, som dette Laugs Bifidder, lade mærke. Befindes nogen med uftemplede hatte at handle, skal samme hatte være confisqverede, Laugets Bifiddere, Tugthuset og Lauget til lige Deling. 7.) Naar en Negotiant af hans indførte Bever, Cameel, Canin Haar, Ulden eller deslige, lader ved Hattemagerne i Lauget nogen Hatte forfærdige, eller og at Hattemagere selv et Partie Hatte forfærdige, da skal de tilbyde Kiøbmændene dem for en billig Priis; vil de Negotierende dem da ei kiøbe, og Hattemagerne det lovlig kan bevise, da (i Henseende til at de Negotierende dermed noksom give tilkiende, at de efter Vane heller vil vedblive at forskrive fremmede Varer, end befordre Manufacturer i Landet) maae de samme deres Hatte stykviis eller i Partier udsælge, som de tienligst eragte. 8.) Hattemagerne skal derimod giøre for billig Priis got og forsvarligt Arbeide, at deres Hatte med fremmed Arbeide kan staae Prove, saa at den Kiøbende ikke skal have Aarsag, over Prisen eller Hattens Godhed at klage. Og skal enhver Wester sit Arbeide med sit eget Tegn mærke. Fr. Ang. en Ligning i Næringen imellem 28 Dec, Bryggerne i Khavn (For at conservere Brygger - Lauget, som en Commission var anordnet at undersøge). Gen, L. Oec, og Com. Coll. p. 235. Forandret i nogle Poster ved Kr. 13 Jun. 1755. 7.) Ingen maae bruge Brygger Næring, uden han med lovlig Skivde og Adkomster beviser selv at eie en Bryggergaard i Lauger, dog ei formeent Brygger-Enker eller umyndige Børn under Formynder eller Curators Opsigt at drive Brygger Næring i deres Eiendoms og ar vede Brygger - Gaarde, saa længe de med alle andre svare Laugs Rettighed, eller og bortleie deres Gaarde med Bryg 263 Fr. om Bryggernes Ligning 7:10 §. 28 Dec. Bryggeriet til en anden, som har vundet sit Borgerskab og er i Brygger Lauget indskreven, al den Stund Brygs ger Redskabet og hvad deraf dependerer er i Stand (*). 8.) Jngen Viinhandlere, som holde offentlig Viinkiels der, Bagere, Slagtere, Vognmænd, Giestgivere, Haandværksmænd, Destillerere, Brændeviinsbræns dere, Maltgiørere, dikebryggere, Møllere eller Broeholdere maae noget Øl brygge, være sig endog til egen Huusfornødenhed, men de samtlige bør det paa behorige Steder afhente, under Varernes og Redskabets For brydelse og desuden 30 Rdlrs Straf stray at betale, An giveren, Lauget og de Fattige til lige Deling; Derimod maae ei heller nogen Brygger under samme Straf bræn 9.) Ei heller maae nogen, som de Brændeviin. i den Islandske og Færseste Handel interesserer, under 100 Rdlrs Straf brygge noget Øl til Skibenes Udredning eller Ladning, men enhver bør det altsammen hos Bryggerne tage, med mindre det er en Brygger, som selv udi samme Handel interesserer, som da selv maae brygge, hvis han for sin Part udreder, dog at han forter sligt Øl udi sin Ligning; og skal alt saadant Di først vrages, førend det vorder udskibet; hvilket og skal forstaaes om hvis Øl, som til de Indianske og andre Compagnier behøves, samt til Børnehuset, Pest- og Qvast Huset, Ladegaarden, Hospitaler og andre slige Steder, saa og til inden: og udenlands her forefaldne Skis bes Fornødenhed, hvilke samtlige fan kiøbe deres Øl, hos hvilken Brygger eller til hvad Priis dem lyfter, ale neste at saadanne Bryggere ikke brygge oftere, end det dem udi Ligningen er tilladt at brygge, hvilket og skal forstaaes om alle particulaire Folk, som ei tappe eller udskienke Øl, men det aleneste til Huusfornødenhed behøve. 10.) Til egen guusfornødenhed tillades, som tilforn, enhver at brygge det fornødne Dl (de i 8 6 nævnte alene undtag (Cfr. Rescr. 27 Dec. 1748. 3 §. Fr. om Bryggernes Ligning 10-15 S. indtagne), dog maae de ikke tilstede nogen anden at bryg: 28 Dec. ge hos sig, ei heller for Betaling overlade noget Øl til andre, under 100 Rdlrs Straf, til Angiveren og til Lauget; og skal deres Huse af dem, som Magistraten ders til forordner, tilligemed Brandfolkene først besigtiges, om Kieddelen saaledes er indmuret, at Huusbrygningen kan skee uden Frygt for Ilds: Fare for dem og deres Nas boer, hvorpaa de tage en Seddel af Magistraten, som paa Consumtions Contoiret fremvises, før dem nogen Consumtions: Seddel maae gives. 11.) J Bryg gergaardene skal herefter brygges udi Orden og efter Lig ning, ligesom de af Oldermanden og hans Adjungerede paa en dertil indrettet Liste ere opsatte. 12.) Den ne Lifte skal af Oldermanden og Adjungerede under deres Hænder til Consumtions: Betienterne overleveres, hvorefter og i samme Orden Accise: Sedlerne af dem til enhver skal udgives, og i Accise: Sedlerne settes, at det efter Orden tilkommer den tagende at brygge; Desligeste skal Told og Consumtions Inspecteurerne ved en af deres Betientere give Oldermanden hver Aften en rigtig Specification paa alle de Sedier, som den Dag ere udgivne paa Malt til Brændeviinsbrændere eller andre, paa det deraf kan sees, hvo der brygger eller ikke, og skal den Betient nyde for sin Umage aarlig af Laugets Kasse 25 Rdlr. 14.) Øllet skal bestaae af følgende Sorter: a.) Brunt Øl: 4 Dirs Øl Tden 15 Mk; 3 Dies Dl 11 Mk; 6 Mts Øl 5 Mk, hvorved sode Tøndes Afgift cesserer; 8 Mks Øl, som til Huusbehovsbehø ves, Eden 2 Mk, hvorimod den 20 Edes Afgift, somsad vanlig, skal vedblive og den Kiøbende uvægerlig gotgiøres. b.) Det hvide Øl ligeledes i Proportion af Boniteten ligesom det brune Dl. 15.) Dersom nogen her i Staden, undtagen Kroeholdere, for sin egen Huusholdning vil have noget andet Slags Ølend det ordinaire brune 364 eller Fr. om Bryggernes Ligning 15-25 §. 28 Dec. eller hvide Øl, være sig stærk eller tyndt, da maae de frit, hos hvilken Brygger dem lyster, det lade bestille, for hvad Priis de kan forenes, dog saadant Dl at affortes Bryggeren i sin Ligning. 16.) Til at administrere Ligningens Drift og Fortsættelse stal Oldermanden adjungeres 4re af de ældste og 2 af de yngste Laugsbrødre, som hver Dag samles paa Laugshuset. 18.) Een af Oldermandens Adjungerede tilligemed 2de af Administrationen udnævnte Bryggere skal, saa ofte som Fornødenhed udkræver, med en af Underfogderne visitere de Huse, som haves Mistanke om, at Øl derudi brygges, skiønt derpaa ingen Frihed haves; Og naar saadant antreffes, maae de af de Skyldige oppebære den i foregaaens de Art. ommeldte Straf, som strax skal betales, saafremt Vedkommende ei, uden nogen Henseende til Stand og Jurisdiction, derfore vil pantes. Skulde de saaledes Pantede ei inden 4 Ugers Forløb saadant Pant indløse, bør de efter den Tid al Indløsnings Net dertil have forbrudt. 21.) For at forekomme al Mislighed saa vel ved, som efter Vragningen, og for i Tide at begegne de Klagemaale, som maatte forefalde, skal paa Laugss Huset et Prove Rammer indrettes, hvor de Klagende i fornødent Tilfælde, og forend de Øllet imodtage, kan ans mælde sig. Enhver, som anvises til nogen Brygger, fan frit prøve Øllet i hans Kielder, førend han det imodtager, og i Fald han formener sig derined brøstholden, skal Bryggeren strap deraf sende en Prøve med ham til Prove Kammeret, og i kald det der findes udygtigt, skal den Klagende strax affærdiges med Anviisning til en anden Brygger; Men findes Klagemaalet ubefpiet, bør den Klagende annamme Dilet uden videre Indvending og til Prøve Kammerets Bekostninger erlægge Mk for hver Tde Dl, han saaledes ubefeiet har vraget. 25.) Bryggerne skal noie tilsee, at deres Folk tilbørlig fylde Susta Fr. om Bryggernes Ligning 25:27 §. Kustagierne, og maae de ikke under 4 Ndlrs Straf fade 28 Dec. eller lade fade Øl paa fremmede Fustagier, med mindre de her ere forandrede og justerede efter Fr. om Vægt og Miaal; bog herved ikke en fremmed Skipper eller de octroierede Compagnier formeent, at de jo, hos hvilken Brygger i Ligningen de vil, mane bestille Øl og lade fade paa deres egne Fustagier, enten det er Tønder, Fade eller Oreho veder. 26.) Bryggerne skal paa Laugshuset have et Contoir, hvorhen enhver, som Øl behøver, sig kan addressere, samt foie Anstalt, at enhver med alle Slags saavel hvidt som brunt Øl kan forsynes; men som denne Indretning alene bliver for Kroeholdere og dem, som tappe og sælge Dl i Potte: og Kandeviis, saa bliver Contoiret ei heller for andre end alene for dem, thi den øvs rige Deel, som alene bruger Øl til Huusbehov, kan addressere sig directe til hvilken Brygger dem lyster, og der tage deres fornødne Di enten for Contant eller billig Cres dit paa Karvestof; Dog er det ingen formeent paa Con toiret at tage Anviisnings Seddel imod contant Betaling, saasom ellers intet Øl fra Contoiret assigneres. Bryga gerlauget har og forbundet sig til at føie sig, saa meget mueligt, efter Kreerskerne, at de kan faae det forlangede Øl hos hvilken Brygger, de vil, af dem, som daglig kommer paa Touren, saa længe noget hos ham er at bekomme; Til den Ende skal uden for Contoiret hænge een eller flere Tavler, hvorpaa deres Navne sal staae tegnede, som den Dag have Øl at udlevere, hvoraf de sig een fan udvælge, og skal dem da paa samme uvægerlig anvises, saa længe han Di haver. 27.) Paa det alting ved Contoiret kan gaae ordentlig til og Folk paa anstændig Maade begegnes, skal det daglig administreres af 6 Bryggere, som stedse bør være tilstede, nemlig de 3 ved Pengenes Imodtagelse og Udtælning til Bryggerne, og 3 til Assignations: Sedlernes Imodtagelse af Bryggerne og 265 Fr. om Bryggernes Ligning 27-31 §. 28 Dec. Udlevering til KroersFerne; Foruden dem skal derved være en Kasserer eller Bogholder, som bør være en eedsvoren Borger, som Lauget selv efter fleste Stemmer udvælger, tilligemed flere fornødne Betientere, som af Lauget lønnes, saasom de best med dem kan forenes. Samme Kasserer skal være alle Søgnedage paa Laugshuset ved Cons toiret fra Kl. 6 til 11 Form. og 1 til 7 Efterm. om Som meren, men om Vinteren fra 7 til 11 Form. og 1 til 6 Efterm. 29.) Viinhandlere, som offentlig Viine fielder holde, Herbergerere, Giestgivere, Kroeholdere, og de, som noget Øl Salg bruge, al ferar med rebe Penge paa Contoiret betale, hvis Øl de begiere, og derpaa tage Seddel af de dertil forordnede Bryggere; Og maae ingen af dem noget Øl udborge, uden at de samtlige vil være derfor ansvarlige, som deres egen Gield, og maae de ei være den ene Brygger mere til Befordring end den anden, ei heller give nogen Seddel ud paa nye Lignings Øl, førend den forrige ganske er udsolgt; Og Skal Bryggerne med deres egne Folk, Vogne og Sluffer deres Øl udføre og derfor nyde af den Kiøbende for hver Tende 4 ß Dragerpenge, og for mindre Fustager ligesom forhen har været brugeligt. Hvorimod de og altid skal være pligtige og rede at møde med deres Folk, Heste og Stuffer, hvor og naar nogen Ildsfare paakommer. 30.) Borger en Brygger noget Øl til Kroeholdere, eller dem, som Gl: Salg holde, bør han have tabt sin For dring og bade 1ste Gang 30 Rdlr til Angiveren og de Fattige, 2den Gang dobbelt og miste fin Ligning ade Gange, og 3die Gang da at miste sin Frihed ganske. Men alle andre particulaire Folk, som Ditil deres egen Huusholdning paa Credit begiere, maae Credit forundes, eg maae saadanne frit derom accordere med hvilken Brygger de vil og kan. 31.) Ingen Kroeholder eller de, som nogen Skienk eller Øl: Salg holde, undtagen Viin tappere, Fr. om Bryggernes ligning 31-34 §. tappere, maae, under 100 Rdlrs Straf til Bryggerlau: 28 Dec. get, Angiveren og de Fattige, noget fremmed eller udenlands Øl udtappe eller sælge, men de bør alene sælge det Øl, som her brygges; Derimod maae ingen Brygger i Lauget udtappe noget Øl i Rande eller Potte: Tal til at sælge, under 100 Rdlrs Straf, ligeledes Lauget, Angiveren og de Fattige til lige Deling. 32.) Der maae ei nogen uden for Khavns og Chavns Festning og paa gammel Amager ei heller ude paa Landet paa 2 Mile nær samme Fæstning boende brygge noget Slags Di til at sælge for Penge eller Varer, enten udt store eller smaae Fustagier, ei heller udt Potte: eller Kande Tal, under 20 Rdlrs Straf samt deres Brygger Redskab og hvad be have med at fare bets Confiscation til Deling imellem Lauget, Angiveren og de Fattige, men de skal det hos Bryggerlauget i Khavn selv lade afhente, og derimod være frie for Dragerpenge; dog dem, som noget sært Pris vilegium have erholdet, uformeent sig efter dets Ind hold deraf at betiene. 33.) Men da slige Priviles gier ere til Skade saavel for Bryggerne, som for Consum tionen og Accisen, saa skal alle de personelle Friheder, som til nogen inden 2 Miles District omkring Khavn ere givne, paa visse Aar eller Livstid at brygge og udsæl ge Øl, naar samme Privilegier til Ende løbe eller Perso nerne døe, aldeles ophøre; Men med de Friheder, som til Steder ere henlagte, forholdes efter Privilegiernes Lydelse. Især skal de Friheder at brygge og sælge Øl, som Beboerne ved Friderichsberg var forundt, naar Kongen paa Slottet der om Vinteren refiderede, til Paaa ffe 1740 være ophævede, hvorimod de fra samme Tid befries for den derfor til Rytter Districts: Kassen aarlig erlagte Afgift. 34.) Da Consumtions: Intraderno ved de i Khavn og paa dens Grund værende utilladelige Haandqværne fornærmes, skal samme, i hvor de antreffes, Fr. om Bryggernes Ligning 34-37 §. 28 Dec. fes, strax afbrydes og sønderslaaes, hvorom Politiemeste ren tilligemed Oldermanden og nogle af Bryggerne, Un derfogderne og Visitererne bør flittig inquirere, og siden engang hver anden aaned dermed continuere. 35.) For at forekomme den Stade Brygger: Lauget funde tilfsies paa deres Fustagier, som med Dl udleveres, maae Bryggerne af ubekiendte Personer æske Forsikring for deres Fustagier, indtil de ledige tilbageleveres, ligesom og vedkommende Chefs skal være dem beforderlige at er holde Rigtighed for de Fustagier, som Militair Etaten til Lands og Vands, især Matroserne, faae til deres Øl, og desuden maae Bryggerne, hvor de finde eller attra pere deres Fustagier enten hele eller sønderslagne, strax samme borttage, og sal den, som samme har, enten han har Eisbt eller selv holdt dem tilbage, betale rste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt og zdie Gang ansees og straffes som Tyv, hvorimod Bryggerne skal paa 2de Steder mærke deres Fustagier. 36.) Alt Forprang uden Porten med Bygget forbydes aldeles, og maae ingen Brygger, Maltgiører, Brændeviinsbrændere eller andre her i Staden og Christianshavn selv eller ved andre kiøbe noget Korn uden for Stadens Porte, men de bør lade Bonden føre det til Ærel Torvet, og der sine Varer fal: * holde. Handler nogen herimod, da bode 10 Nidir for hver Gang til Angiveren. 37.) Toldbetienterne og Underfogderne i Khavn skal uden nogen Forevending eller Ophold, saafremt de ei selv vil svare dertil, assistere Oldermanden eller hvem som Bryggerlauget udstikker til at inquirere her i Staden om Haandqværne og utilladelig Dl: Brygning; Og paa samme Maade skal Birkedommerne være følgagtige, naar nogen Inquisition forlanges paa Landet hos de Kreeholdere, som efter denne Anordning bør tage deres Øl af Bryggerlauget, paa det denne Anordning, saavidt dem angaaer, kan blive efter: Fr. om Bryggernes Ligning 37 S. efterlevet, og de derimod handlende vedbørligen heref-28 Dec. ter afstraffede. 1740. Fr. Ang. Fiskerie i Liimfiorden. (cfr. Pl. 5 Jul. 2 Jan. 1741. Ophævet ved Fr. 15 Dec. 1750). P. 3. Fr. At ingen Landsbyer eller Bønder: Gaarde i 14 Jan. Danmark maae ødelægges, men med Bygning og Be sætning bør vedligeholdes. Hvorved Fr 10 Febr. 1730 for saavidt ophæves (saasom endeel Proprietairer, istes den for at see de øde Bønder Gaarde opbygte og besatte, have trukket saadanne sde Gaarde og ubesatte Jorder til sammen, for deraf at giere anseelige Avls- eller Lade:Gaarde, hvorved deres øvrige Bønder betynges med mere o verie, Landet blottes for Indbyggere og Kongen lider Afgang i Consumtions: Intraderne) og fr. 16 Mart. 1725 fornyes. (See Fr. 6 Jun. 1769). P. 5. Raadstue Pl. At alle, som for den combinerede 15 Febr. Ret paa Holmen indkaldes at vidne i de Sager, som der indstevnes, skal møde der, skisnt de sortere under andre Jurisdictioner. (See Krigs Art. Br. f. Landtiene sten v. See: Etaten 29 Jul. 1756. 748 §). P. 255. Confirmeret Sundation til en Ente: Kasse for ci: 16 Febr. vile og borgerlige Stander i Khavn (isteden for Fund. 19 Dec. 1738. See Fund. 9 Dec. 1768). p. 6. Raadstue-Pl., Extract af Rescr. til Khavns Magis 16 Febr. ftrat 28 Apr. 1739, at Væver Lauget i Khavn skal handthæves ved deres Laugs Art. 4 17ov. 1682. Saa at Stadens Indbyggere et skal lade væve deres Lærreder, Dreiel og Dyne: Vaar hos andre (See Pl. 22 Sept. 1784). P. 256. Patent. Wegen der Mag. Korn Ausschreibung in 23 Febr. Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1740, P. 19. Fr. Fr. om Skov Hugst i Nge 1 §. 8 Mart, Fr. Om alle Slags Skov-Hugst i Norge. [Kammer], p. 21. Nviere bestemt og forandret ved Fr. 31 Mart. 1741 om de Beneficeredes Skove og Almindinger, 27 Maj 1743 om Maste- og Tømmerhugst, 14 Jan. 1771 om Gen. Forst Amtets Ophævelse, og 4 Apr. 1781 om Braattebrænden. Gr. Endskiønt ved adskillige forhen udgivne Frr. er søgt at forebygge al umaadelig Skov Hugst, paa det Skovene i Norge i en bestandig Tilvert og fuldkommen god Tilstand kunde erholdes; Saa er det dog af Skov, og Saug Commissionernes til Kongen indkomne Beretninger fornummet, at Skovene der, til Undersaatternes ikke ringe Skade, paa de fleste Steder saa aldeles ere udhugne, at Efterkommerne neppe i lang tid deraf kan vente nogen ret Fordeel og vedbørlig Nytte; Hvorfore saavel for nærværende som efterkommende Tider, i Følge de forrige og Tid efter anden igientagne nye Skov Frr., efter Gen. Forst Amtets Forslage er forfattet en i Naturen selv efter Skovenes Egenskab grundet almindelig plan, hvorefter alle Kongens egne, beneficerede, Almindings og alle andre Skove, ingen undtagen, i Norge skal behands les, og Hugsten deri saaledes foretages og anlægges, at de endnu tilbagestaaende Levninger af unge og tilvorende Træer kan vedligeholdes, de ruinerede Skove igien sættes i Stand og opflækkes, og endelig overalt Skov Oecono mien saaledes indrettes, at deraf for Fremtiden nogen bestandig Nytte kan ventes. 1.) Fra Gen. Forst Amtet i Norge skal alle vede tommende Skov-Eiere meddeles en tydelig Anviisningss Seddel om Hugsten i deres Skov: Parter saaledes inds rettet: "Skovene i N. N. Fogderie de skulle saaledes indbeles, saasom den udi N. N. Præstegield i N. N. Anner beliggende, Gaarden N. N. tilhørende og efter sin Situas tion med No.-, men efter Matriculen med No.- be mær Fr. om Stov Hugst i Nge 1-3 §. mærkede Skov, er deelt udi Dele, deraf enhver Deel 8 Mart, af fovens Længde holder Maalstænger, hver Maal stang til 8 Alen beregnet, og af Skovens Brede ligeledes == Maalstenger, efter hvilken giorte Inddeling af saadan Skov det allernaadigst skal være tilladt, Skov Eieren Aar efter anden at lade hugge Deel. General Forst: Am tet udi Norge den No. ." Hvorefter enhver indret ter sin hugst paa efterskrevne Maade: 2.) Han Sal hvert Aar for sig selv udmaale en saadan bevilget Deel af Skoven paa saadant et Sted, som virkelig med Skov er bevoret; Thi Moradser og klipper, hvorpaa ingen Træer staae, komme ikke til Beregning eller ansees udi denne Udmaaling, og derefter giør han Begyndelse paa beleilige Tider med Hugsten paa de Steder, hvor nu den ældste Skov er bestaaende. 3.) Skov Eieren maae frit foruden videre Anviisning i saadan udmaalt Skov Deel lade hugge alle forefundne store Træer, som efter Fr. holde Maal, saasom Master, Lod - Biels fer, Saug og Bygnings: Tømmer; dog for det første ikke mere deraf end efter Proportion af det Qvantum, som Kiøbstæderne i Norge enten nu er eller herefter bliver bevilget, og uden Skovenes Skade og Ruin paa hvers Sted kan tilveiebringes. Ligeledes er det tilladt at hugge de fortørrede Træer og dem, som begynde at tørres, samt dem, som have taget nogen Skade, saa at ingen fremdeles Tilvert hos dem kan forventes, endskiont flige Træer end ikke have opnaaet den Fuldkommenhed og Størrelse, som til ovenmeldte Maal Last udfors dres; da de maae virkes til ringere eller smaae Last, dog at ethvert Træe benyttes til det Brug, hvortil Natures det beqvemmeligst har dannet, og at faadan Smace: Last Bugst ikke skeer uden paa de Steder, hvor Told Districs tets Beskaffenhed og Stovenes Situation og Beqvemme lighed det tillader; Hvorved Skovens Eiermand skal, sags vide Fr. om Skov Hugst i Nge 3-4 §. 8 Mart, vidt after og Lodbielker betreffer, altid paa Tinget Naret tilforn paa de almindelige Tingstuer anmelde, hvor mange Maste Træer og Lodbiclker i den for næste Aar til Skovhugst bevilgede Deel befindes, hvorpaa Fogden en Specification forfatter og betids til Gen. Forst Amtet indsender, hvorfra han videre Anordning, for Hugsten maae see, sal afvarte, saasom Repartitionen skal fee af Gen. Forst Amtet, om enten alle saadanne til Hugst anmeldte Master og Lodbielker, eller ikkun endeel deraf efter Skovens og Tidens Beskaffenhed, kan bevilges at hugges. 4.) Hvor noget Bergverk eller Smeltehytte er, eller det Kgl. octroierede Norske Fabriqve Compagnie nogen Fabriqve lader indrette og begynde, der skal, saavidt mueligt, til Bergverkernes og Hytternes samt Compag niets Fornødenhed, efter enhvers i hænde havende eller herefter tilkommende Berettigelser og Privilegier, alle de i de udhugne Skov Dele og andensteds saavel nedfaldne som endnu staaende terre Træer, Top Ender, al Lov Skov, undtagen Eege og Bøg, hvor den findes, og alle andre uduelige og slette Træer, som enten formedelst den Flippige eller moradsige Grund ikke kan opnaae nogen større Fuldkommenhed og følgelig ikke udbringes til større Nytte, anvendes til Kul og Sette: Ved til bemeldte Verker, og ellers det øvrige, saasom Redder, Knubber, Qviste, Qvar, Harpir og Bark, imod billig og sædvanlig Betaling, overlades Fabriqve: Compagniet; hvor det da efter den derom oprettede Contract hver Gang leveres paa kor langende til det udi Contracten for hvert Sogn navngive ne Sted, paa det slige Træer og Effecter (som hidindtil uden Nytte have henligget til Forraadnelse, fortrykt den unge kov, forhindret Fae Bedet og Havnen, givet Anledning til Vaade: Ild udi Skovene, og overalt for aarsaget Skovens Ruin) herefter kan giøres udi Penge til Eierens Nytte, samt derved giores Plads i Skovene, saa Fr. om Skov: Hugst i Nge 4:7 §. saa at det enten derhen af sig selv flyvende eller i andre 8 Mart, Maader udsaaede Frøe desto bedre kan fremvore, og alle foranførte Uleiligheder derved forekommes. (See Pl. 20 Jun. 1743.) 5.) Derimod skal alle unge og endnu tilvorende Træer urørt blive staaende og i alle Maader forskaanes og opelskes, indtil de have opnaaet den rette Modenhed og Fuldkommenhed, saavel for nærværende som efterkommende Tiders Gavn og Nytte. 6.) Ingen Master, Lodbielker eller deslige unge eller gamle Træer, som holde over 60 eller flere fod i Læng den, maae, under hvad Paaskud (*) det end være maatte, til Saugs eller Bygnings Tømmer ophugges; undtagen de Træer, som ved en hændelse i Nedfældningen eller i Fofferne ved Flodningen sønderbrydes; Men saadanne store og stærke Træer, naar de have opnaaet deres fuldkomne Vert, skal hugges til Master og Lodbielker efter Gen. Forst Amtets Repartition paa den i 3 § ommeldte Maas de; Findes flige Træer endnu unge og i Tilvert, skal de forskaanes, indtil de have opnaaet den modne Fuldkoms menhed, som deres Natur efter Grundens Beskaffenhed vil tillade. 7.) Skulde, enten for nærværende Tid eller i Fremtiden, i de øvrige urørre Skov Dele antref fes gamle fuldvorne og igien aftagne eller tørre Træer, eller og i de Skov Dele, som allerede efter denne Fr. ere udhugne, findes nogle aftagende eller syge Træer, samt Vindfælder eller andre saaledes beskadigede Træer, til hvis Fremvert og Tiltagelse intet mere haab er tilos vers, da skal Skov Eierne anmelde saadan Omstæn dighed for den dertil beskikkede Skov Betient, som uden Betaling saadanne Steder strap skal tage i Diesyn, og sammes forefundne Beskaffenhed til Gen. Forst-Amtet forderligst indberette; som derpaa skriftlig beordrer Skovs € 6 (*) I Saml. af Frr. faacr ved en Trykfeil; Skud. 111 Deel, Fr. om Skov-Hugst i Nge 7:10 §. 8 Mart, Skov-Betienten, og anviser Skov-Eieren, paa hvad Maade saadanne Træer efter Stedets Beskaffenhed og andre Omstændigheder best kan og skal benyttes. 8.) Hvis af de aarlig til Hugst udnævnte Skov Dele den fornødne Mængde af Master, Sang-Tommer og Byg nings Tommer i Begyndelsen ikke kan erholdes, fordi de fleste Skove allerede ere afdrevne og udhugne; Saa skal Gen. Forst Amtet, efter de forefundne Omstændig heder og Skovenes Beskaffenhed, giere videre Neparti tion (*), hvormeget i enhver Skov, til at complettere det fastsatte Qvantum med, endnu kunde efterhugges, paa det ingen maae finde Aarsag sig derover at besvære. 9.) At det kan vides, hvorledes denne Fr. efterleves og alt det, som til Negotiens Vedligeholdelse udkræves, virfelig fremmes, skal alle Slags huggen Træelast, inden den bortkiores eller udflaades, enten i Selve: Sko ven ved Noden eller ved Strandbredden af Elvene paa en vis Tid af Aaret, nemlig i de langt fra Soen liggende Fogderier fra imo Taxtii til ultim. Aprilis og udi de nærmere til Søekanten angrandsende Districter 3 til 4 Gange om Aaret, ved Revierets Skov: Betient i Beigde -Lensmandens Overværelse saavel med Cron Øren, som Fogderiets Boigde: Øre, samt enhver Skovs No. og Aarstallet bemærkes, og derefter Vedkommende uden Betaling af Skov Betienten en frie Følge: Seddel paa saadan Last meddeles, hvorimod efter Har og Dags For løb fra denne Frs Publication ingen Slags nyehuggen Træelast, som ei saaledes er cronet og mærket, til noget Toldsted maae udføres under Lastens Confiscation og ellers Tiltale for Vedkommende efter Lands Lov og Net, saasom Kongen vil, at de, som sig herimod forbryde, med 10.) De saa kaldte alvorlig Straf skal ansees. Hefte og Sæe: Hauger, som hidtil til Braatte: Land ere "I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Reparation. Fr. om Stov: Hugst i Nge 10 §. , ere brugte, saa og de Træer, som hid og did inden Gter 8 Mart, des opvore, overlades Eiermanden herefter, som hidtil, til det sædvanlige Brug, i Følge Loven, Fre. og Skov- Ordonnancerne, sig deraf saaledes at benytte, at enhver Interessent, som er Eier enten af een eller flere saadanne Heste eller Fæe Hauger, efter Stedets Beskaffenhed og Størrelse samme udi 15, 20, 30 eller 40 Dele uddeler og opmaaler, ethvert Aar saadan en Deel til sin behø vende Brændeved eller anden Fornødenhed udhugger, Qvisten og Baret til Giødning for Jorden udi den rette og beqvemme ved Loven foreskrevne Tid forbrænder, den afbrændte Plads med god Sad befaaer, og sig af det derefter vorende Græs, saa længe sammesteds ingen Skov endnu fremvorer, benytter. Men i Fald nogen Gaard ikke er forsynet med deslige Beste: eller fæe: Hauger, og Opsidderen dog til sin Fornødenhed vil brænde en Braatte, tillades ham et maadeligt Braatteland i den nest Gaarden liggende og saa kaldede Ziem: Skov, saas vidt det kan skee uden den rette Skovs Beskadigelse, og' at tillige de der staaende unge Fyr, Gran: og andre nyttige Lov Træer conserveres og ei ved Ilden forderves. Og paa det herunder ingen Mislighed eller Misbrug skal fee, skal Fogden ved Lensmanden og 2de eedsvorne Laugrets- Mænd i hvert Sogn eller District lade tilmaale og paa forskrevne Maade, i Proportion af hiem: Skovens Størs relse og de paa Gaarden holdte Kreaturers Tal, uddele samme Braatteland til hver Gaardebruger, hvorover da zde ligelydende Forretninger og Beskrivelser forfattes, i hvilke først Heste eller æe Haugens hele Størs relse udi Længde og Bredde beskrives, dernæst udi hvor mange Dele samme er udmaalt, samt af hvor stort Be greb hver Deel bliver, som tillige med Gaardens Navn og No. anføres; af hvilke Forretninger den ene under Fogdens Forvaring forbliver og den anden til Gen. Forsts € 92 Amter Fr. om Skov Hugst i Nge 10 §. 3 Mart. Amtet indsendes og der ad Acts bilægges, for deraf & Fremtiden at kunne besvare alle derom indkommende Fo respørseler, forklare alle urigtige Indvendinger, samt forekomme alle sig deraf reisende unødige Tvistigheder; Derimod skal al Braattebrænden i de rette Skove uden Gen. Forst Amtets specielle og skriftlige Tilladelse efter dags aldeles være forbudet. Hver Skov Eier i Norge skal af Gen. Forst Amtet ved Fogderne paa Tinget tilstilles en saadan paa hver Skov indrettet Anviisnings Seddel (Noiere bestemt ved Fr. 4 Apr. 1781). Og Skal denne Fr. aarlig læses til Tinge overalt i Landet. 22 Mart. Fr. Aug. hvad Præference det i Khavn oprettede almindelige magasin skal have hos Silke, Blæde og Lærreds, Kræmmerne sammesteds for de til dem udborgede Varer. (Saasom der er foiet Anstalt at fornævnte Kræmmere vorder given anseelig Credit paa de Varer, som de af det alm. Magasin tilforhandle sig). Gen, L. Oec, og Com. Colleg. P. 29. See Fr. 15 Maj 1770 og der anførte Anmærkning. Cfr. Fr. 27 Mart. 1743 og 26 Nov. 1759. Bemeldte alm. Magasin ber paa samme Maade,, som det ved Frr. 30 Jun. 1699 og 6 Jul. 1705 Guld- og Sølv Manufacturerne samt Silke: Beverne er for undt, være berettiget i slige Debitorers Gods og Formue, for hvis dem i saa Maade udborges, at nyde Be taling næst efter dem, som enten ved Pant eller i Følge 2.5 14 37 ere prioriterede. Og skal Byefogden, naar Debitorernes Forskrivning ham forevises, at den til Betaling ansatte Tid er forbi, uden foregaaende ordentlig Proces altid være Magasinets Directeurer med promte Execution behielpelig. Fr. Fr. ang. Qvæg-Tienden i Dmk. Fr. Ang. Qvæg Tienden i Danmark (*). 7 Apr. Kammer, p. 30. Gr. At forekomme adskillige forefaldne Dispyter imellem Bønderne og dem, som efter Loven ere beretti gede til Qvæg Tiende at oppebære, samt at Benderne ei skal tabe Lysten til at tillægge Kreaturer derved, at det hidtil undertiden har mødt dem, naar de have antaget et øde og forarmet Sted, at deres første Tillæg bliver Tiendetageren, for det hos forrige Beboere antegnede Antal, hiemfalbet, uagtet samme dog alt af Formanden er forødt; hvorudover Efterkommeren, som uden nogen Kreaturers Annammelse har tiltrædet Gaarden, strax betages de Kreature, han selv af got Tillæg har haft i Sinde at beholde, og som ham til Stedets Avling og Op komst heilig vare fornødne. Al Qvæg Tiende i Danmark sal herefter med Penge af Tiendegiveren betales, og(paa det Bonden ikke, som hidtil, skal bebyrdes med at tilsvare den Tiende, som hans Formand sig har paadraget, eller hvorom formedelst Dødsfald eller anden Aarsag Dispyter om Tallets rigtige Antegning kunde forefalde) skal efter Proportion af det tiende Tillægs Værdie betales for ethvert Fol, Bonden tillægger, 10 ß, for en Ralv 8 ß, for et Lam eller Kid i Sielland 5 B, Fyen, Falster, Lolland, Langeland og Møen 4 ß, og i Jylland 3 6; samt overalt for et Biestade eller Biescerm 8 ß; Men de øvrige smaae Tiens der, som Loven formelder, nemlig: Af Grise, høns, Gies og Ender, nyder Tiendetageren paa samme Maade, som hidtil i hvert Sogn har været Skif og Brug; Og da det ofte, naar Bondens Tillæg af Fol, Kalve og Lam af Tiendetageren er antegnet, hænder sig, at samme enten af Sygdom eller anden Vanheld bortdser, førend CcZ de (*) Cfr. Rescr. 29 Dec. 1758 og Canc. Br. s Mart. 1791. Fr. ang. Qvæg-Tienden i Dmt. 7 Apr. de til Vinterfoer indtages, men det fulde Tal til Tiende dog hidindtil i saa Maade er blevet Bonden til Last; saa Skal Bonden efterdags ikke betale disse ansatte Qvægtiende- Penge for videre Tillæg, end for de Sol og Ralve, som ere i Live, naar de til Vinterfoer af Marken indtages, og for de Lam, som enten ere i Live ved St. Hans Dags Tider eller da ere saa store, at de fra Faarene afvennes; Jtem for de Biestader eller Biesværme, som ere i fuldkommen Stand ved Magt og ved Efterhost-Tide enten optages eller tillægges; men for de Føl, Kalve og Lam, som inden forskrevne Tid bortdøe og ei komme Bonden til nogen Nytte, skal han ei nogen Tiendepenge erlægge, ei heller tilsvare noget, af hvis hans Formand i saa Maade kan være betroet, eller sig som Nestants haver paadraget. 9 Apr. Fr. Om et Collegii Medici Regii Stiftelse og Indrettelse i Khavn. [Cancel.]. p. 32. Gr. At Medicinen med de dertil hørende Viden Faber kan komme i hoiere Flor og sættes i bedre Or den, de Syges Helbredelse og de Sundes Velfært befor dres, al Misbrug og Fußkerie afskaffes, hver vise sin Skyldighed efter sin Videnskab, mueligste Naad i Tide skaffes ved opkommende smitsomme og for Lande og Riger farlige Sygdomme, og endelig at alle Tvistigheder, som kunde reise sig imellem Medicos, Pharmacopoeos, Chirurgos, Jordemødre :c., snart kan bilægges; in Summa: at alt, hvad til Sundheds Pleie og dens bedre Ind retning henhører, paa beste Maade og efter beste Vidende og Samvittighed med et cendrægtigt Raad kan ingttages.

1.) Dette Collegium Medicum Regium skal bestaae af de virkelige Liv og Hof Medicis, Professorerne i det medicinske Facultet, Stads: Phyfico ordinario (og p. t. Fr. om Collegio Medico 1:5 §. p. t. Prof. Philof. extr. Doctor J. H. Becker, der ind: 9 Apr. til videre som Secretarius Collegii fører Protocollen *). 2.) For at overlægge og grundig undersøge det, som antgaaer Pharmacien og Chymien, bestikkes til Assessores Collegii of Avothekeren samt en anden Stads-Apotheker, som har længst forestaaet Officinen. 3.) Naar Sager forefalde, som kan tiene til at indrette og forbedre den chirurgiske Videnskab og Praris, eller og Stridigheder derudi reise sig, kaldes og antages, som Assessores i dette Collegio, den Kgl. Directeur General ved Chirurgien, Hof Chirurgus, Stabs: Chirurgus tils ligemed den, som længst har været Regiments eller Di visions Chirurgus, Oldermanden for det Chirurgiske Amt i Khavn samt den ældste af dets Bifiddere. (See Fr. om det chirurgiske Academie 22 Jun. 1785). 4.) Som Adjuncti Collegii conftitueres de i Rigerne og Fyrstendommene bestikkede Land- og Stads: Physici som med første enten mundtlig eller skriftlig hos Decanum Collegii kal melde sig og rette sig efter den nye Medicinal Fr., som med første stal publiceres, samt give betidelig Efterretning om alle forefaldende nye Ting til Collegium, og i øvrigt forholde sig efter dets Gotfindende. Alle andre udi physicalske Videnskaber curieuse og lærde Mænd her i Nigerne og Landene inviteres, at give sig tilkiende ved dette Collegium, og saa meget mueligt ved deres Flid og Vindskibelighed befordre Natur: Videnska bens og Læge Kunstens Opkomst, da de siden efter Sagens Beskaffenhed tillige kan blive Adjuncti i dette Collegio (**). 5.) Alle, som enten til det almindelige Beste eller for sig selv i egne Tilfælde i Medicinen, Pharmacien, Chymien, Chirurgien, Jordemoder: og alle dertil hørende Kunster og Videnskaber noget have at angive, Cc 4 fore (*) Cfr. Rescr. 12 Jun. 1744 0g 31 Jan. 1755. (**) See Rescr. 10 Mart. 1752. Fr. om Collegio Medico 5-8 §. 9 Apr. foreslaae, forespørge, flage, Naad og Assistence at søge, skal sig ved dette Collegium sømmelig melde, uden dets Vidende og Approbation intet nyt og usædvanligt begyn de, og, om nogen troer sig fornærmet, da oppebie dette Collegii samdrægtige Betænkende og Decisum. 6.) Paa en vis Dag og Eted skal qvartaliter holdes Gener ral Samling af alle Membris og Assessoribus Collegii Medici, og da under den ældste tilstedeværende Liv: Me. dici Præfidio om Sager af særdeles Vigtighed, for at forbedre noget i Medicinal - Væsenet, raadføres, og i stridie ge Ting og Klagemaale en almindelig Sentents eller Dom forfattes. Paa det enhver, saavel her i Rigerne som udenlands, kan vide, til hvem de skal addressere sig, beskik kes hermed til Decanus i dette Collegio Decanus Fac, Med. Hafn., til hvilken alle til dette Collegium henhø rende Forestillinger, Forespørsler, nye Paafund, Klagemaal &c. fra alle Steder franco indsendes, og fra hvil ken en vis Befordring udi stige Expeditioner kan ventes. Hvis noget til ham addresseres, som ikke kan taale Opsættelse, indtil General: Samling holdes, saa sammens falder Decanus de tilstedeværende Membra Collegii, som under Præfidio af den ældste Liv Medico alting vel skal overlægge, ved Secretarium Collegii Vota famle og efter * deres Pluralitet Dom eller Svar forfatte. 7.) Til dette Collegii ydermere Opkomst og Varighed, og dets Concluforum billige Authoritets Forsikring, forundes det en Patronus og Director af Kongens høie Minifterio, som i vigtige Sager skal referere Kongen Collegii Betænkende og Hans Samtykke i samtlig Collegii Navn begiere, samt al Dispute imellem Collegii Membra & Assessores ved sin Autoritet afskaffe, og endelig Collegii Domme ved tilbørlig Execution udføre og bekræfte. 8.) Paa det Collegit Medici decreta og atteskata maae have mere Fynd og Kraft, forundes det et eget Sigil: Ium Fr. om Collegio Medico 8.10 §. lum (*). Imidlertid maae Sigillum Fac. Med. Hafn. 9 Apr. i foromtalte Tilfælde af Collegio Medico ogsaa bruges. 9.) Naar efter den nye Medicinal: Anordning, som med første skal indrettes og publiceres, nogle Bøder eller andre Penge bør inddrives og betales, skal det i Khavn ved Politiemesteren og andre Stæder ved Magistraten paa Stedet uimodsigelig og promte fee, saasnart derom hos dem fra Collegio Medico eller dets Adjunétis Be giering og Ansøgning gisres; Hvilke indcasserede Penge leveres til Decanus imod hans Qvittering, som i Collegii Gen. Forsamling aarlig Regnskab derfor aflægger. Om disse Penges Anvendelse vil Kongen, naar den nye Medicinal Anordning er publiceret, give Collegio Medico videre Ordre (**). 10.) Dette Collegium skal strax forfatte en nye Medicinal Anordning overeensstem mende med Loven og Frr., paa det enhver, som derunder sorterer og henhører, kan vide, hvor langt han i sin Function kan gaae, uden at stige, over de enhver beskik kede Grændser, men heller beflitte sig paa, at Kongens Hensigt, om at bringe Medicinal Sagerne til høiere Fuldkommenhed og bedre Orden, efter beste Vidende og Samvittighed kan opfyldes. Pl. Ang. Sarten paa Grønland. Da Jacob 9 Apr- Severin og Med Interessentere paa nye have faaet Oc troi paa denne Handel i 4 Aar. ning 18 Mart. 1776). P. 60. (See fornyet Anord- Extension af Fundat. 22 Maj 1739 for Land-Mi. 25 Apr. litair Etatens Enke: Kasse. 30 Aug. 1775). P. 38. Samme paa Tydsk. P. 43. (Ophævet ved Fund. 25 Apr. Kgl. Brücken Ordnung für Eckernförde. p. 27 Apr. 49. Сc 5 (See Rescr. 9 Jun. 1752. (*) Cfr. Canc. Br. 5 Febr. 1791. Pl. 29 Apr. Pl. ang. Stoler i Dmk. Pl. og nærmere Anordning ang. Skolerne paa Landet i Danmark (*). Cancel. p. 61. Gr. J Anledning af Skole-Fr. 23 Jan. 1739 09 de derefter skeete Foranstaltninger har Kongen erfaret, at Vedkommende, endog Lodseierne selv, imod Frs rette Wening have givet Anledning til Skolers Anlægning paa mange Steder, hvor det efter Landets Situation ikke var giørligt eller til nogen Nytte, dem selv, deres Bon der og Tienere til største Byrde og Bekostning, ifald det Fulde nyde Fremgang; desuden er det Kongen foredraget, at, om Skolehusene overalt skulde af nye opbygges efter Frs 21 og 22 § og aparte Skole-Stuer efter 5 § bygges til Degne Boligerne, vilde Bekostningerne, efter de derom indkomne Overslag, til en saare høi Summa opløbe, saa velsom og at den Skoleløn, som udi Instructionens 23 §i Korn og Penge samt Græsning, Foder, Brænde og Torv er foreskrevet, vilde, i Fald det skulde blive en almin delig Regel for folerne overalt, foraarsage adskillig Be sværlighed, efterdi mange Steder have Mangel paa et eller andet af bemeldte Species, og begge Dele desuden moren overalt, men især hvor ikkun lidet Hartkorn funde inddeles til en Skole, vilde blive for høit og utaaleligt; Tillige er det befundet, at de efter Stifternes Forslag forordnede Paalæg paa Almuen samt andre Collecter ikke vilde blive tilstrækkelige til de aarlige Bekostninger, men at den største Deel vilde falde paa Hartkornet at re partere; Hvorfore bemeldte Skole: Fr. herved yderligere forklares og modereres, saasom Kongen formoder, at Ungdommens nøiagtige Underviisning i deres Saligheds Kundskab kan erholdes, uden saadan alt for stor Byrde for Jordegodsets Eiere, naar proprietairerne, som best kiende deres Godses Leilighed og deres Tieneres Vilkaar (*) Cfr. Rescr. 11 Jan. 1765. 09 Pl. ang. Skoler i Dmk 1:2 §. 4II. sg nærmest bør sørge for begges virkelige Beste, ikke alene 29 Apr. med Øvrighedens Tykke selv foreslaae, hvor og hvor mange Skoler paa hvert Gods behoves, men endog tillige selv baade bestemme og ligne de dertil udfordrede nødvendige Bekostninger; Da Kongen ingenlunde tvivler paa, at enhver Proprietair, efter den Frihed han faaer at indrette Skolerne, og hvori ham i alle Maader skal lempes, vil giøre det saaledes, som Sagens Vigtighed og Fornødenhed det udkræver, og især at Nige og Formuende skal foregaae de andre deri med got Exempel og vise, at, som de nyde det legemlige af deres Tienere, de igien vil sørge for deres Aandelige.. 1.) Degnene overalt i Danmark, hvor Skoler ikke ere oprettede, skal efter Skole: Frs 1 S tillige være Skoleholdere, hvorfor Vedkommende efter Loven og Frs 5 § strax skal forsyne de Sæde Degne med Boliger, som ingen have, og, hvor Degneboliger ere, men derudi ei findes saa stor en Stue, at Ungdommen, som skal søge @kolen, deri kan rummes, bør den med flere Fags Tilbygning forsvarlig udvides, hvilken Udvidelse af den eller de Byers Lodseiere, hvis Ungdom inddeles til at søge Skolen, maae besorges paa den sparsommeligste og beqvemmeste Maade, som de selv kan udfinde, naar Ungdommen ikkun derudi kan rummes og have Lye og Vinter:Varme. 2.) Bemeldte Degne bør efter Frs 4 § tage imod Ungdom men enten af deres hele Sogn, om det er giørligt, eller af saa mange Byer og Steder, som deres Skole, efter Sognets Lodseieres og Sognepræstens Forslag med Amtmandens og Provstens Raad, af Stiftamtmanden og Biskoppen vorder tillagt, og dem saaledes og i den Tid informere, som veb Skole: Fr. og Instructionen er foreskre vet; Men naar der i vidtløftige Sogne ere hele Landsbyer, som for Veiens Besværlighed ikke kan inddeles til Degne Skolen, og de derimod beqvemmelig kan under- holde Pl. ang. Skoler i Dmk 2:4 §. 29 Apr. holbe egne Skoler, da stal Skoler paa de beqvemmefte Steder for flige Landsbyer anlægges, hvortil Lods - Eierné i de Byer, hvis Ungdom til Skolerne inddeles, bør for: Staffe beqvemme Stole Huse; dog maae de frit enten dertil indrette de nu værende Gadehuse eller nye lade opbygge, saaledes som Huse i Byerne falde, naar kun Skoleholderne derudi kan have nedtorftig Boelig og Børnene Rum, og bør samme Huse med dygtige Skoleholdere ef ter Fr. forsynes. Derimod skal de Torper og eenlige Steder, som, endskiont de kan samle deres Ungdom til et Sted, deg formedelst Indbyggernes ringe Tal og ufor muenhed ikke formaae nogen egen Skole at underholde, inddeles til Degnen og Skoleholderne, eftersom de ligge enhver af dem nærmest, hvilke paa beleilige Tider bør forføie sig til flige Steder, og der holde Skole for Ungdommen. Men naar slige Torper og eenlige Steder ere saavidt adspredte, at de ikke enten kunde samles til nogen Skole eller egne Skoler underholde, saa skal for sammes Ungdom beskikkes Skolemestere, som fan omgaae fra en Torp eller Gaard til den anden og nogen tilstrækkelig Tid der holde Skole efter Frs 9 og 10 §. Men hvor hele Sogne (som paa adskillige Steder i Jylland venteligt er) bestaae af saadanne vidt adspredte Torper og Steder, hvor ordentlig Skolehold ikke kunde have Sted, bor Degnene tildeles derudi deres visse District, hvor de, ligesom Skolemesterne, bør omgaae og Ungdommens behørige Undervisning flittig besorge. 3.) Hvor flere Rirs Fe Sogne til et Kald ere annecterede, og det grangivelig kan siennes, at Degnen ikke ene kan bestride Ungdommens neiagtige Undervisning i alle Sognene, da bor der Skoler anlægges, og, efter Stedernes Situation og Leilighed, dermed i alle Maader forholdes efter 2 § Bydende ang. Skolehold i Hoved: Sognene. 4.) Men paa det Byrden, saavidt mueligt, kan deles lige, Degne ne Pl. ang. Skoler i Dmt 4-5 §. ne have nogen Lindring i deres Arbeide, Skoleholderne 29 Apr. nogen Fortieneste, og Skole Lønnen ikke falde Vedkom mende for tung, saa skal de Skoleholdere, som boe An. ner Kirkerne nærmest, desuden gaae Degnene tilhaande ved Kirketienesten, som deres Substituter, i det Sogn, hvor de holde Skole, hvorfore de, efter Provstens Gotfindende med Sognepræstens Raad og paa Bispens Appro bation, skal nyde noget af Degne Kaldets Indkomst, saasom enten Degnens Smaaredsel i bemeldte Sogn eller andet saadant maadeligt Tillæg efter Degne Kaldets og Stedernes Leilighed og begges Nodtørft; Saa maac de og tage Offer paa de 3 store Høitider tillige med Degnen i den Kirke, som de beriene; Hvor der allerede ere Substituter, som til Skolehold ere duelige, bor de for alle andre dertil beskikkes, men hvis de ei ere beqvemme, bør Degnen antage Skoleholderen til hans Substitut, og lade ham nyde, hvis efter Degnekaldets Leilighed af Bispen forordnes, som for den følgende Tid stedse bliver for dem begge en bestandig Nettesnor. 5.) Ang. Belønnin gen for Skoleholdet, da, foruden den Befrielse for Skat og Paalæg samt Befordring til Degne Embede, som Skoleholderne ved Fr. er forundt, og den Indkomst ved Kirferne, som visse Skoleholdere ved denne Anordning er be vilget, skal og hver Skole have sin egen Kasse, og den største Lods: Eier i hver Skoles District staae for at oppebære Indtægten og besørge Udgiften, hvori Amtmanden skal være ham assisteerlig med promte Execution, om nogen af de andre Lodseiere ikke deres Contingent i rette Tid betale; Og skal de Penge, som ellers aarlig til Riva Fens Lys betales, som for hver Kirke herved fastsættes til 5 Slette Daler, hvilke Kirkens Patron eller Forsvar aarlig ved Nytaars Tider forud skal betale, saa og hvis Tavle: og Bekken Penge samt mulcter efter Skole: Fr. i hvert Sogn falde, til Sognets Skole Kasser hens lægges; Pl. ang. Skoler i Dmk 5 §. 7 29 Apr. lægges; Desuden skal de Penge, som ere henlagte til Rirs Felysene, hvilke for hver Kirke i Khavn fastsættes til 12 Rdlr, i de andre Kiøbstæder, hvor der er Magistrat, til 8 Rdlr og, hvor ikkun er Byefoged, 6 Rdlr, samt paa Landet i Rytter Districterne og andet Kgl. eller be neficeret Gods, hvor Skoler ere indrettede (dog Proprietairers Gods, hvor Skoler enten ere eller af dem selv blive anlagte og underholdte, hvortil de have aldeles frie Haand, herunder ikke forstaaet, saasom de ikke med nogen Slags Udgifter til andre Skoler skal bebyrdes), til hvert Stifts Skoler være henlagte, og ethvert Skole-Districts største Lods: Eiere deraf nyde den qvota Part, som deres Skole kan tilflyde, efter den Ligning og Anviisning, som Stiftamtmændene og Biskopperne, saasnart Skolernes Tal er fastsat, skal lade forfatte og tilstille Amtmændene (*). Ved hvilken Ligning Degne Skolerne ber ikkun nyde halvt imod de andre Skoler; Men for Nesten overlades det til Lodseierne selv, efter Stedernes og Indbyggernes Leilighed, at fastsætte og imellem sig selv indbyrdes at ligne, hvad Skoleholderne for det øvrige, til deres nodtorftige Ophold, i Løn og Indkomst skal nyde, da Kongen formoder, at de behandle Skoleholderne saaledes, at disse ikke skal giøre deres Arbeid sukkende; Og hvad de største Lodseiere i Segnet vedtage, bør de mindre være fornøiede med, men kan de ikke blive enige, bør det an komme paa Amtmandens og Herreds Provstens Kiendel se og, paa hvad Maade det end afgiores, indsendes til Stiftamtmandens og Bispens Approbation; og hvad saas ledes engang er fastsat, bør antegnes, og siden blive en bestandig Regel saavel for Lodseterne, som Skolehol derne, uden at være nogen Forandring undergivet, med mindre (*) Cfr. Rescr. 28 Oct. og 30 Dec. 1740, 8 Mai. 1741, 17 Jun. 1768, E. Br. 31 Dec. 1779 09 Rescr. 20 Mart. 1782. Pl. ang. Skoler i Dmk 5 8 §. 7 mindre nogen af christelig Gavmildhed vil give noget til 29 Apr. Forbedring for Skolevæsenet. 6.) Isteden for de fatter, hvilke ved Fr. ere lagte paa Almuen paa Landet, og den paabudne Ligning paa Hovedgaards, Præstegaards, Konge og Kirke: Tienders Hartkorn, samt Krochold, Molle og Bondeskyld, som herved ophæves, stilles det i Lodseiernes frie Valg, hvorledes de enten efter eller uden for, dog ei høiere end Fr., vil tage Resusion af deres Bønder og Tienere for Bekostningerne til Skolernes Bygning og Skoleholdernes aarlige Underholdning; Des uden skal med Degne- Traven forholdes efter Loven, og saasom i ethvert Sogn hidindtil af Arilds Tid brugeligt haver været (*); Og da Degnene have taget Anledning af Frs 40 § at paastaae Frihed for Consumtion, Families og Folke Skat, saa skal Degnene, som desuden efter Loven bør læse for Ungdommen, enten de tillige ere Sto leholdere eller ikke, ei hentydes under denne Frihed, men de skal, ligesom hidindtil, svare efter Consumtions-Fr., faasom det alene er Skoleholdere, der ei tillige ere Degne, som derunder ere forstaaede. 7.) I de Districter, hvor Skoler ere indrettede, saavel i Rytter Districterne og paa Kongens andet Gods, som paa Proprietairernes, bor Degnene, som for Skolehold des Aarsag ere be friede, efter Sognepræstens Anviisning saa meget des of tere indfinde sig til Underviisning i de Landsbyer og Steder i Sognene, som ligge langt fra Skolen, hvor ung dommen om Vinteren formedelst Veiens Vanskelighed ikke uden alt for stor Besværlighed kan indfinde sig, og der med Omhyggelighed undervise de Unge, saavel i at læse i Bager som udi deres Christendom, rettende sig i alle Maader efter Loven, ligesom og Skoleholderne udi slige Districter i alting bør rette sig efter de giorte Fundatser og den dem givne Instruction. 8.) I øvrigt skal (*) Eft. Rescr. 28 Jun, 1740. Skole. Pl. ang. Skoler i Dmk 8 §. 29 Apr. Skole Sr. og Skoleholdernes Instruction, saavidt de ikke herved ere forandrede, fremdeles blive en bestandig Grundvold for Skolevæsenet i Danmark, og alle Vedkommende sig derefter vedbørlig rette. Amtmændene og Herreds: Provsterne skal strax for sig kalde hvert Sogns Lodseiere tilligemed Sognepræsten, og med dem udgiøre, hvad Tilbygning Degneboligen behøver, hvor eller hvad for nye Skoler i Sognene skal forskaffes, hvil ke Byers Ungdom skal søge Skoterne, og hvilke Skole holderne skal besøge, hvilke Steder behøve aparte Skolemestere, og hvad Løn og Indkomst ethvert Skole Dis stricts Lodseiere vil bevilge hver Lærer; item hvad Tillæg af Degnekaldet Skoleholderne for Kirketienesten skal nyde; hvilket alt, af Vedkommende behørig underskrevet, de til Stiftamtmandens og Bispens Approbation strap skal indsende; Og bør derefter Proprietairerne, hver paa sät Gods, og især de største Ledseiere i de Byer, hvis Ungdom til Skolerne er inddeelt, men fornemmelig Amtmændene over hele Amtet, enten det er Kongens eller Proprietair Gods, og Stiftamtmændene, hver i sit Stift, noie tilsee, at Skolehusene indrettes, Skoleholder kommer i Stand, og de vorige Foranstaltninger blive fuldbyrdede inden 1741 Aars Udgang, og at Ungdommen flittig søger Skolerne; Og Præsterne i deres Sogne, Provsterne i deres Herreder og Biskopperne over hele Stiftet bør noie holde over, at der flitteligen læses og un dervises efter Skole: Fr., Instructionen og denne Anordning. Og saafremt nogen Proprietair, Lods:Eier eller Kirke: Patron uden beviislig skiellig Forhindring findes sorsommelig, den dem paalagte Foranstaltning inden forskrevne Tid at iverkstille, skal de have forbrudt 1 Sldir for hver uge, de efterlade ligt at fuldbyrde; hvilke Boder Amtmanden hos Vedkommende skal lade inddrive, Pl. ang. Skoler i Dmk 8 §. drive, og Districtets Skole Kasse til Skolebøger for de 29 Apr. fattige Børn i Sognet, hvor de ere faldne, lade tilkomme. Confirmeret Fundation til en almindelig Enkes 6 Maj. Kasse for den civile Stand i Danmark og Norge. (Er, saavidt vides, ei mere til). p. 70. Pl. om Toldens Forhøielse paa fremmede trykke: 6 Maj. de og farvede Lærreders Indførsel i Danmark til 20 Alen. (See Told N. 1768). P. 8%. Pl. og Forbud paa fremmede Spaaners Judførsel 6 Maj. i Danmark, formedelst Carl Wilders Fabriqve. (See Pl. 28 Maj 1774). P. 89. Anordn. Om Forhold ved Hoe: og Halm: Leveran: 20 Jun. cen til de udi Kiøbstæderne i Fyen og Jylland samt Schanderborg og Bielletop Baraquer indqvarterede Cavalleries Regimenter. (See Fr. 8 Aug. 1769). P. 90. Reglement for Cavalleriets Indqvartering udi 23 Jun. Kiøbstæderne i Danmark. (Ophævet ved Anordn. 8 Maj. 1775). P. 94. Patent. Hvorved alle fra Land Militair: Eta: 23 Jun. ten formedelst Alderdom eller Svaghed aftakkede Under: Officerer og Gemeene, som ei paa anden ærlig Maade kan faae nødtørstig Underhold, loves Livs- og Naade- Brød enten under Garnisons: Regimentet, som i Citadellet, samt Nyeborg, Fridericia og Friderichsort skal forlægges, eller om de ei der kan forrette nogen Tieneste, da paa Krigs: Hospitalets Ladegaard; hvorom de sig inden en Maaneds Forløb fra dette Patents Publication Skal melde. Men derimod forbydes alle aftakkede Under: Officerer og Gemeene at betle; da alle civile og militaire Betiente skal lade slige modtvillige Betlere strax paagribe og til næste Fæstning levere, hvor Commandanten dem i Jern skal slutte og blant de ærlige Claver deres Livstid ved Fæstnings Bygningen lade arbeide. (See Fr. 3 Aug. 1753). p. 101. III Deel. DD Samm 23 Jun. 4 Jul. 5 Jul. 5 Jul. 20 Jul. 21 Jul. 13 Aug. 13 Aug. 20 Aug. 20 Aug. I Sept. 10 Sept. Pat. weg. d. abgedanckten Milit, Samme paa Tydsk. p. 105. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistr. 28 Jun.) At ingen uden Khavns Præsident maae i Khavn give noget Reise: Pas til nogen. Hvo herimod handler, maae tilskrive sig selv, hvad Ulempe dem derfor møder. (See Pl. 18 Nov. 1771. 5 §). P. 1256. Pl. Om Forbud paa alle Slags Korn: Varers Udførsel af Danmark til fremmede Steder til Sept. Udgang. (cfr. Forb. 19 Oct. 1740). p. 108. Pl. Til hvad Priis det Brændeved, som til Vands i Khavn indføres, tilstundende Vinter maae sælges. P. 110. Kgl. Lumberts: oder Leih Haus-Articuln für die Stadt Tonningen. p. III. Fr. Om se og Balm Leverancen for dette Aar til det i Fyen og Jylland indqvarterede Cavallerie for Be taling. p. 116. Pl. Hvorved Jagten paa Fælled i Danmark udsættes fra 24 Aug. til 7 Sept. 1740. p. 119. Pl. Wodurch das in Schleswig, Holstein, Pinne berg, Ranhau u. Altona verboten gewesene Brandtweins Brennen wiederum frey gegeben wird. p. 120. Erneuerte Kgl. Von., wornach in Tundern wds. chentlich zweene öffentliche Märckte und Amts Gerichts> Tage gehalten werden sollen. p. 121. Kgl. Generale Brand: Gilde und Affecurances Kasse: Vdn. f. d. Aemter Gottorff, Hütten, Stapel holm u. die beyden Thum Capituls Districte. p. 200. Kammer M. (Resol. 22 Aug.) Hvorledes strandede Varer i Danmark og Norge herefter skal fortoldes. (See Told R. 1768. 16 Cap.). P. 123. Forbud paa Korn Varers Udførsel til Bands af 17orge. (Ophævet ved Fr. 2 Dec. 1745). P. 123. Pl. Pl. weg. Ausfuhr d. Korns in Schl. Pl. Wodurch die Ausfuhr d. Korn. Waaren in 17 Sept. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rangau u. Altona wieder freygegeben wird. p. 124. Pl. Ang. de i Torge under Reluition værende 24 Sept. Jordegodser og Tiender. Enhver, som i Norge har noget fra Cronen udlagt Gods og Tiender i Possession, hvortil Kongen er forbeholder Indløsnings-Rettighed, enten deres derpaa af andre udgivne Skisder indeholde noget om Reluitionen eller ikke, skal inden 3 Maane. der efter denne Placats Publication hos Amtmanden, hvor Godset er beliggende, in Originali producere deres Adkomster, og deraf levere vidimerede Copier, og sig til det alleryderste skriftligen udlade, hvormeget de for Kongens Reluitions Rettighed vil betale; da Amtman den derom behørig Forklaring tilligemed Copterne til Nens te Kammeret indsender, for at forestilles Kongen til nærmere Anordning; Men i Fald vedkommende Possesfores heri findes forsømmelige, eller ikke noget antages ligt Bud derpaa giore, men heller vil foraarsage, at saas dant Gods og Tiender fra dem skulde indløses og ved offentlig Auction forhandles, maae de tilskrive sig selv den Skade, dem derved kan tilflyde. P. 125. Kgl. Gesinde: Von. für Schleswig. (cfr. 13 Maj 24 Sept. 1756). P. 127. Samme for Holsteen, Nanzau, Pinneberg og Al: 24 Sept. tona P. 133. 139. Fr. Om Korn: Skatten i Danmark for 1741. P. 3 Oct.. 7 Oct. Hoieste Rets Patent for 1741. p. 147. Abermalige Erneuerung d. Mandats wegen d. Au:7 Oct. fter Diebereien vom 26 Febr. 1720. P. 154. Ydermere Fornyelse af Mand. 1720 ang. Østers: Tyveries Afskaffelse. meldte Mandat, efter Ansøgning fra de Kgl. Dda 26 Febr. 7 Oct> Hvorved be= Østers Bæns fers Forn. af Mand. om Østers- Tyveriet. 7 Oct. fers Forpagter, Ord for andet igientages. Tillige befa les de Kgl. Civile og Militaire Betiente, især Told: og Justits Betienterne baade i Kiøbstæderne og paa Landet, saavidt enhver vedkommer, over dette Mandat eftertrykkelig og stricte at holde, og nøie at paasee, at Overtræ derne tilbørligen straffes, samt Østers Forpagterne og deres Fuldmægtiger alle Tider den fornødne og anordnede Undsætning og Justice promte at bevise. Hvorefter alle Kgl. Undersaatter, fornemmelig de, som boe i Nærværelsen af de Kgl. Østers: Bænke, item Vertshuusmænd, Skippere, Emedde, Vognmænd eller de, som Reisende befordre, samt Fiskere, skal vide sig at forholde, saafremt de vil undgaae den foreskrevne Straf, om de i nogen Contravention Skulde befindes. Og paa det ingen sig med Uvidenhed skal kunne undskylde, skal dette Fornyelses-Patent ikke alene efter forrige Anordning overalt i Slesvig og den Kgl. Andeel af Holsteen samt Pinneberg, Rantau og i Niber Stift paa alle behørige Steder publiceres, samt paa Kirke Derrene, Raadhusene, Bye: og andre Tinghuse samt Vertshuse og andre tienlige Steder, hvor nogen Passage er, anlaaes, men endog af Rettens Middel hvert Aar eengang for Retten lydelig oplæses; ligesom og Præsterne aarlig paa første Sons dag efter Michels: Dag, naar Prædiken er til Ende, sal, enhver for sin Menighed, samme bekiendtgiøre, og dem om dens Indhold samt den for Overtræderne dicte rede Straf in Genere eftertryffelig erindre. (Cfr. Erneuertes Patent 1 Nov. 1786). [Kammer]. p. 166. 19 Oct. 20 Oct. Forbud paa alle Slags Born Varers og Smørs Udførsel af Danmark til fremmede Steder. (Ophævet ved Fr. 18 Sept. 1741 og 24 Apr. 1742). P. 177. Raadstues Pl. ang. Ansøgning om Commissarier, og hvem dertil maae foreslaaes (*). P. 257. I (*) Cfr. Canc. Br. & Oct. og Rescr. 14 Nov. 1740. 7 %. 20 Oct. I det danske Cancellie skal det fastsættes, som en almindelig og bestandig Regel for begge Rigerne, at naar der giøres Ansøgning om Commissarier, og dertil foreslaaes nogen, som enten er Officeer og staaer i virkelig Tieneste, eller en Procurator (som ikke virkelig er be stikket til at gaae i Mette for Høieste Net, eller er af de Over Hof Nets Procuratorer, som Fr. 19 Aug. 1735 ommelder) eller nogen anden, som er uden Kgl. Civil: Embede, og ikke en befiendt vederhæfrig god Mand, skal Commissorii Expedition, om det end bevilges, udsættes, indtil Vedkommende foreslaaer en anden, som enten staaer i Kgl. Civil- Tieneste og Caracteer, eller, saafremt ingen af dem er at bekomme, en anden vederheftig og bekiendt god Mand.

24 Oct. Pl. u. Verboth auf die Ausfuhr der Korn- Waaren, f. Holstein, Pinneberg, Ranhau u. Altona. P. 178.

24 Oct. Samme for Slesvig. (cfr. 23 Jan. og 4 Sept. 1741). p. 179.

25 Oct. Patent Wegen d. Mag. Korn: Ausschr. in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1741. p. 180.

31 Oct. Kgl. igientaget Mandat om Lediggiængeres og deserterende Soldaters Examinering, Anholdelse og Indbringelse (for Danmark *). [Krigs-Can- cel.]. p. 183.

Gr. Uagtet adskillige Frr. og Ordonnancer, især af 10 Oct. 1731 og 19 Aug. 1735, have dog endeel Undersaatter aldeles ikke beflittet sig paa at anholde slige, enten under Navn af Permitterede og Frifolk eller under Prætert af bekomne Afskeed, Deserterende, men have, ved at huse og hæle dem eller ved at befordre deres Undvigelse,

203 (*) Cfr. Rescr. 24 Apr. 1761, Canc. Br. 25 Sept. 1779 0g 20 Maj. 1780. Mand. om Lediggiæng. og Desert. 31 Oct. vigelse, giort sig selv i deres Meen Eed saa meget mere meddeelagtige, som det endog tilforn er forordnet, at ingen Lediggienger eller Soldat, som ikke med behørigt Pas eller Afskeed er forsynet, maae af nogen Undersaat Huses, hæles eller tillades sig andensteds hen at bortbegive, langt mindre forthielpes; saa og at de Passe eller Afskede, der meddeles enten de paa nogen Tid permitterede eller og aldeles dimitterede, skulle være trykte og udfærs diges baade i Danse og Tydsk Sprog, paa det de af enhver kunde læses, og ingen sig med uvidenhed skulde undskylde; Hvorfor, til slig strafværdig Misbrugs Afskaffelse, følgende befales: Ingen Værte, Kroeholdere, Borgere, Bønder og andre Underdaner, hvem de end ere, maae herefter nogen Lediggiænger eller Soldat, som ikke med saadant tilstrækkeligt Pas eller Afeed er forsynet, huse, hæle eiler til videre Fortreise paa nogen Maade behielpelig være; men de skal tilholde alle saadanne (saasnart de sig i de aabne Byer, eller i en Landsbye, i Værts: eller Bønder- Huse indfinde, eller og paa offentlige Lande: Veie, Stier eller paa Marken antreffes) deres Pas eller Afskeed strax at forevise; og i Mangel deraf skal hvert Steds Øvrig hed og alle den ganske Landsbyes Indvaanere paa første Anmeldelse fra den, som saadan een (skiont ikke altid just fordi han har nogen Munderings Sort paa sig, men dog ellers efter Anseende mistænkelig Person) haver antruffet, ham strap anholde og arrestere; da paa Landet hvert Steds nærmest værende Amts: Betiente, paa derom erholdet Efterretning eller Anmeldelse, strax saavel med saadan Deserteurs Arrestering som Fortbringelse skal være behielpelig, og dernæst didhen see, at (ligesom af hvert Steds Magistrat paa samme Maade og bør skee) Arrestanten, om han er en Deserteur, til det Regiment, hvor han henhører, eller til nærmeste Fæstning, eller og i Fald Mand. om Lediggiæng. og Desert. Fald i en eller anden aaben Bye et Stabs Qvarteer fin- 31 Oct. des, da til den der værende høistcommanderende Officeer imod hans derfor givende Beviis under sikker Forvaring rigtig afleveres. Efter Fr. 10 Oct. 1731 Sal Undersaatterne for hver af saadanne tilbageleverede og ikke med rigtigt Pas eller Afskeed forsynede Folk eller Deserteurer af det Regiment, til hvilket de henhere, enten prompte ved Afleveringen (om den skeer immediate til Regimen tet) eller og imod Preduceringen af den for Afleveringen bekomne Attest, betales 6 Rdlr, og desuden de til hans Anholdelse og Judbringelse anvendte billige Omkostnin ger gotgieres; Saa skal og de, som til slig Deserteurs Anholdelse have ladet sig finde villige, i Følge Ordon. 19 Aug. 1735, for deres Flid og Nidkierhed frem for andre holdes i særdeles Værd. Derimod skal de Værte eller andre underdaner, som (ved at. have undlader de dem mødte eller hos dem ankomne Deserteurer noie at examinere og til deres Anholdelse og Tilbagebringelse als vorlig Flid at anvende) imod dette Mandat have handler, tilholdes for enhver formedelst deres Efterladenhed bortkommen Deserteur, uden ringeste Indvending, til Regic mentet at betale 30 Rdlr, og desuden, ifald de modtvillig have ladet ham passere, eller hælet eller borthiulpet ham, da efter Befindende (andre slige letsindige og modtvillige Overtrædere af Kgl. Befalinger til Exempel) med 1, 2 à 3 Maaneders Fæstnings Arbeide udi Jern til Hiulbøren sluttet afstraffes. Den eller de, som saadan troløs og modtvillig Undersaat først beviislig angiver til nogen Deserteurs Undvigelse (enten i de siden Fr. 10 Oct. 1731 forløbne Aaringer eller efterdags) forsætligviis at have været behielpelig, eller paa anden Maade dertil at være beforderlig, skal nyde af de 30 Rdlr, som paa forberørte Maade for hver Deserteur til Regimentet betales. 204 Til Mand. om Lediggiang. og Desert. 31 Oct. Til hvilken Ende, og paa det de skyldig befundne desto uudebliveligere kan vorde afstraffede, ethvert Steds Amtmand, Magistrat og andre Civil Betiente, exiftente cafu, til Sagen ex officio at udføre, en Procurator skal beskikke, og Rettens Betiente være forbundne i slige Tilfælde uden Betaling at betiene Retten, og Sagen saaledes, sem ved Polities eller Gieste Retter pleier at free, brevi manu at afgiore, da og flige Sager paa ustems plet Papiir maac fores (*). For at hindre Desertion, ftal Commandanterne i Fæstningerne, saasnart de erhol de Rapport om en Deserteurs Undvigelse, strax løsne et Canon Skud til Signal for de nærmest liggende Landsbyer og Undersaatter, at de des lettere kunde oppasse Deserteuren og derved betage ham videre Leilighed sig at igiennemsnige, saa og, om han sig end nogle Dage i Skove, Buske eller det paa Marken staaende Korn vilde skiule, ham des snarere udfinde, og saaledes foruden Omkostnin gernes billige Erstatning fortiene de udlovede Anbringer- Penge. I øvrigt skal hver Vært, hos hvilken en Sol dat er indqvarteret, under 2 Rdlrs Straf, saasnart Taps pen Strægen er slaget, holde, saavidt giørligt er, sin Huus: Der tillukt, og give al muelig Agt paa den hos ham forlagte Soldat; samt om Soldaten, naar Visiteringen er skeet, igien gaaer ud af sit uden Ophold for den nærmest værende Over- eller Under- Officeer af Compagniet anmelde; Da og de, som Mili tiens bestandige Indqvartering udi Garnisoner eller an dre Steder besørge, stal see derhen, at Soldaten, saa vidt mueligt, forlægges hos saadanne Værter, som uden Skade i deres Næring og Handtering om Aftenen kan holde deres Huus: Dore lukte, saa at Soldaten ikke fan komme varteer, sligt (*) Cfr. Rescr. 16 Nov. 1770. Mand. om Lediggiang. og Desert. komme ud af sit Qvarteer uden Værtens eller hans Folks 31 Oct. Vidende (*). Samme paa Tydsk. p. 188. Forbud paa 24 Skill. Stykkers Udførsel. Pl. 9 Nov. 1791). P. 193. 31 Oct. (See 14 Nov. Fr. Om Matricul-Skatten :c. i Danmark for 1741. 15 Nov. P. 195. Forbud paa Brændeviins: Brænden Sondenfields 24 Nov. i Norge. (Ophævet ved Fr. 27 Sept. 1742). P. 197. Forbud. At intet Brændeviin i Khavn maae 24 Nov. brændes af Hvede eller Rug. (Ophævet ved Fr. 16 Jun. 1742). P. 198. Pl. og Forbud at ingen, i hvo det være 5 Dec. kunde, maae herefter nogen Slags Ronrøg fra fremmede Steder i Danmark indføre, under Varernes Confiscation og anden vilkaarlig Straf (formedelst Sv. Svendsens Fabriqve). Dog maae denne under sit Pris vilegii Fortabelse ikke sælge sin Konreg over de sædvanlige Priser, ei heller mindre af Gangen end een Læst eller 12 af de dertil brugende Fade. (Sce Told R. 1768). Gen, L. Oec, og Com. Colleg. p. 228. 229. Fr. om Skatternes Paabud i Norge for 1741. P. 6 Dec. Vdn. daß keine Passagier ohne Paß von den Schif: 21 Dec. fern mitgenommen werden sollen, f. Schleswig. P. 254. 1741. Fr. at ingen maae oplægge, eftertrykke eller 7 Jan, eftertrykt indføre eller, falholde nogen Bog eller Skrift, 205 som (*) I Følge Rescr. 24 Dec. 1751 til Amtimændene i Danmark skal hver Amtmand foie den Anstalt, at denne Sr. aarlig eengang paa Tingene haus ut til alles Efterretning vorder læst. See Canc. Br. 20 Jan. 1773 09 3 ov. 1787. Fr. om Begers Eftertrykn. 7 Jan, som en anden paa lovlig Maade sig haver forhvervet. [Cancel.]. p. 3. Gr. At forekomme den blant Bogtrykkerne ellers ubrugelige og aldeles ubillige Eftertrykning, da nogle Bogtrykkere i Khavn skal have eftertrykt adskillige Bøger, som under andres Foranstaltning og Forlag ere komne for Lyset, til Vedkommendes store Præjudice formedelst den Bekostning og Umage, som paa det første Oplag, enten med Oversættelse, Correctuur og Emendation eller i andre Maader er anvendt. Ingen maae oplægge, eftertrykke eller eftertrykt indføre eller falholde nogen Bog eller Skrift, som en an den herinde jufto Titulo sig haver forhvervet, saasom enten ved frievillig Gave, Donation eller ved at til: Handle sig samme, eller ved at lade først oversætte eller saaledes forbedre, at derved nogen kiendelig Bekostning er giort; Men et saadant Skrift, som nogen engang saaledes eller paa nogen anden, lovlig Maade er blevet Eier af, stal bestandig tilhøre den, som sit eget; hvilket ingen maae tilegne eller ved Eftertrykning benytte sig af, under alle Eremplarers Confiscation og anden vilkaarlig Mulct; med mindre det haves med Autors eller første Forlæggers gode Minde og fuldkomne Tilstaaelse; Dog undtages herfra de forordnede Kirke Psalme-Bøger, Luthers Catechismus, A, B, C Bøger, samt andre forhen trykte Boger, som enten de rette Eiere ere døde fra, og hvorpaa deres Arvinger intet specielt Privilegium have, eller og som Autor eller første Forlægger, om han end var i Live, dog lod henligge og ikke inden en vis Tid, saasom i det høieste inden et heelt, eller Aars Forløb, ligesom Skriftet var stort eller kostbart til, efterat samme var aldeles bortsolgt, begyndte igien at oplægge det; Thi i saa Fald maae en anden frit oplægge samme Skrift, ef- terdi Fr. om Begers Eftertrykn. terdi det er at formode, at den retmæssige Eier ved læn: Jan. gere Forhaling sin Net dertil har overgivet. (†) Reglement, wornach es bey d. Cavalleries Regi: 9 Jan. mentern mit den Exercitien und sonsten verhalten wer den soll (*). Copenh. 8vo. (†) Samme for Dragon Regimenterne. 8vo. 9 Jan. Raadstue Pl. (Resol. 9 Dec. 1740) At Directeu: 9 Jan. rerne for de Fattiges Vasen i Danmark maae, uden foregaaende Lov og Dom, modtage til Arbeide i Møens eller Christianshavns Tugthuus de Børn, som afderes Forældre ere anklagede for nogen grov eller liderlig Ting; naar Sognepræstens og Overformynderens Attest om Forseelsens Sandhed medfølger. Hvor de kan forblive til de vise kiendelig Forandring og Forældrene for lange dem. De Formuende betale Forflegningen, men Fattige ere frie. (Ophævet ved Pl. 8 Apr. 1771). p. 233. Fr. Aul. hvorvidt gudelige Forsamlinger 13 Jan. uden for den offentlige Guds: Tieneste til videre Opbyggelse og Gudfrygtigheds Øvelse under vedkommende Læreres Opsyn maae tillades; og hvilke derimod som util ladelige og mistænkelige forbydes (**). Cancel. p. 5. Gr. At beskytte dem, som vise sand Omsorg for deres egen og andres Opbyggelse, at de ei skulle bespottes og forfølges; samt at hindre den Uorden, endeel have begaaet, i det de under Skin af Gudsfrygt have forlade deres Næring og ordentlige Handtering og gaaet omkring fra Sted til andet, for at opbygge og opvække Siele, eller bemænget sig med Lære Embedet, uden at have Guds eller menneskeligt Kald; og saaledes af Selvraa dighed og indbildt Samvittigheds Drift uden Øvrighe dens Forevidende og vedkommende Læreres Tilsyn have begynde

(*) Et senere forfattet Exerceer Meatement, som ikke er trykt, følges nu. (**) Efe Rescr. 13 Apr. 1742 og 5 Mart. 1745. Fr. om gudel. Forsamlinger 1-4 §. 13 Jan. gyndt lige Ting, hvoraf i Tiden kunde flyde Ulempe og Forvirring. 1.) Foruden den offentlige Gudstieneste, hvilken en- Hver Undersaat, som befiender sig til den evangeliske Kirfe og Augsburgiske Confession, efter forhen udgivne Frr. flittig bør soge; skal det være ordentlig kaldede Lærere, som have Magt og Frihed at lære og prædike Guds Ord offentlig og hemmelig, uformeent til videre Opbyggelse at holde Samlinger i deres egne eller andres dertil beqvem me Huse, at der Bibelen læses og Lærdomme deraf uddrages, eller den holdte Prædiken videre prøves og lægges paa Hierte; eller og, næst Benner og Psalmer, enten en gudelig Samtale begyndes eller og af Lære ren, near forlanges, til Slutning giøres en fort og fyndig Opmuntrings Tale over en og anden Skriftens Text. Det fan da og være enhver tilladt at sige sin Mening, fremsætte fine Skrupler, spørge om det han tvivler, søge Raadføring i en og anden Ting og Oplysning i nogen af vor Lærdoms Puncter, dog alt, uden Disputeren, i Skikkelighed og Sagtmodighed. 2.) I saadan Samling bør Præsten, som har anordnet den, selv være tilstede, og heller lade Samlingen være, naar han ei kan være nærværende; men i Præstens Forfald er det en og anden Gang tilladt hans Catechet eller, hvor ingen er, en anden gudelig og veløvet Studiosus, for hvilken Præsten dog selv skal være ansvarlig, paa hans Vegne at være tilstede og tilsee, at alting gaaer or dentlig til, og intet Uret, eller utidige Domme om an dre, eller uvedkommende Ting fremsættes. 3.) Saadanne Samlinger kan best skee Sondag og helligs dage efter den ordentlige Gudstieneste, og maae ikke hol des længere, end i det seneste til kl. 8 om Aftenen. Præsten ber altid formane de tilstedekommende flittig at besøge den offentlige Gudstieneste, og give Agt paa, 4.) om Fr. om gudel. Forsamlinger 4:6 §. em nogen af dem enten forsømmer eller uden Andagt bi: 13 Jan. vaaner den. Mærker han dette, skal han paaminde dem i Forsamlingen, og, om de da fremture, skal han sige dem, at dersom de ikke med Flid og Andagt besøge den offentlige Gudstieneste i deres egen Menighed, maae de ikke heller komme i deres Forsamling, saasom slige Forsamlinger skal være subordinerede den offentlige Gudsties neste og sigte til at have des bedre Nytte af den. 5.) Ingen Præst maae, for den Nytte han haaber af slige Forsamlinger, forsømme eller letsindigen behandle sine øvrige Embeds Forretninger eller giøre sig mindre Flid for sine offentlige Prækener, ei heller maae han derfor holde sig dispenseret for den i Loven befalede Huus:Besøgelse eller den private Siele: Sorg for hver især. Hvor for han maae hverken node nogen til slige Forsamlinger eller agte dem for mindre Christne, hvis enten Leilighed eller Drift ei tillader at besøge samme, ei heller henvise dem, som paa andre Tider ville tale med ham om deres Sieles Tilstand og Christendom (hvortil enhver retsindig Præst altid bør vise sig villig, fierlig og fornsiet), til de Tider, naar Forsamling holdes, meget mindre fordre af nogen, i Forsamlingen at aabne sin Siels Tilstand og hvordan de ere komne til Omvendelse, men lade den, som vil giøre det, tale med sig derom først i Eenrum, og da vel prøve og med ham overlægge, hvorvidt det kan agtes. nyttigt og til Opbyggelse at udsige det for flere. 6.) Dersom Præsten har Tid, uden anden Embeds Pligt at forsømme, og finder det tienligt oftere at holde Forsams linger i sit Huus, end hellige Dage, da er det ham vel uformeent at undervise dem, som sig der ville indfinde, i deres Saligheds Sag ved Guds Ords rene Forklaring, bog made han vogte sig, at han ikke giør det til Samvita tigheds Pligt, at nogen der skal indfinde sig. og idelig formane de nærværende, at det er Han bør ikke Guds Villie, Fr. om gudel. Forsamlinger 6-8 §. 13 Jan. Willie, at de derfor skal forsømme deres timelige Næring, Profession eller Tieneste, og udtrykkelig forbyde, at ikke Qvinder uden deres Mænds, Børn uden deres Foræl dres, Tienestefolk uden deres Hosbonders Tilladelse maae gaae dertil, paa det at ei nogen ond Rod, Mistanke, Forbittrelse og mere had mod det gode deraf skal opvore, eller noget forsømmes i Næring, Huusgierning, Tilsyn og Hosbonders Tieneste; Naar saadant forbydes dem af deres Mænd, Forældre, Hosbonder, skal de være lydige, og med des større Flid benytte sig af den offentlige Guds tieneste og private Guds Ords Læsning og Andagt hiemme, og heller tale med Præsten privat om det, hvori de behøve hans Naad og Underviisning, hvilket dem ikke af christelige Forældre og Hosbonder kan eller bør forbydes. 7.) Det skal ikke være forbudet de Kgl. beskikkede Cate cheter at holde, naar det af dem begieres, i deres Logemente eller andensteds Samling med saadanne, som fors lange nærmere Veiledelse i Christendom og, Opbyggelse indbyrdes; dog maae saadan Samling aldrig bestaae af nogen Mængde, og ikke af andre end dem, som han kiender og tilvisse veed at søge deri gudelig Hensigt; Og Skal det da gives Præsten tilkiende, hvad Tid og Sted den holdes, at han stundum kan indfinde sig og see, at alting er ordentligt, og at de forhen i 1 til 4 § ommeldte Precautioner iagttages. 8.) Skulde og andre Gud oprigtig Søgende have Attraae at samle sig indbyrdes, for at opbygge sig af Guds Ord i private house, maae ogs faa det være tilladt; Men for Uorden at forekomme, maae foruden alle ovenmeldte Præcautioner iagttages, at flige Forsamlinger ikkun maae bestaae af ganske faa Personer, hvilke i al Stilhed paa kort Tid maae samles uden nogen Slags den og Drikken og ved lys Dag, Mandfolk ined Mandfolk, Qvinder med Qvinder (disse sidste aldrig uben Direction af en Præst eller Catechet, eller anden gudes Fr. om gudel. Forsamlinger 8:10 §. gudelig og erfaren Person, som af Præsten beskikkes at 13 Jan. være tilstede), da og Præsten skal tilkiendegives Stedet og Tiden, naar de skal holdes, da han ikke alene har Frihed men og alvorlig befales at have noie Indseende med disse Forsamlinger og ofte indfinde sig der, at see og høre, at intet enten imod Guds Ord eller Kirkens og Statens Indretning der forhandles, og intet Fanatisk foretages, paa det han, ikke efter andres Snak, med Vished kan tale, dømme, og, naar forlanges, referere om det, som derudi skeer, saa og underrette andre, som af Uvidenhed tale ilde derom, og at han kan raadføre dem, hvorledes de best kan indrette Forsamlingen til deres Opbyggelse. 9.) Det er ogsaa tilladt, ligesom det i sig selv er smuke og lovligt, at osbønder og Madmødre i deres Huse holde med deres Børn og Tyende ordentlig Morgen: og Aften Andagt, saa og at de om Søndagen og andre Ti der, saa tit det er deres Leilighed, kalde deres Domesti qver tilsammen til Guds Ords Læsning, og med gudelig Samtale opmuntre hver til sin Pligt; hvad heller saadan Øvelse skeer af dem selv eller af nogen bekiendt Person i deres Huus; dog maae ingen fremmed dertil indkaldes eller forsamles. Skulde een eller anden uden for Huset af Hændelse komme til eller og begiere at være nærværens de, maae det tillades, dog aldrig mere end 1,2 à 3 saadanne at være tilstede. 10.) Hvis nogen understaaer sig at giøre Opløb mod de Huse, hvor forbemeldte For samlinger holdes, at samle sig med Støien og Larmen uden for huset, Forsamlingen at forstyrre, at giøre Hu set eller Personer i nogen Maade Overlast eller indtrænge sig i Forsamlingerne, skal Øvrigheden paa hvert Sted straffe dem for Vold og Ufred efter Loven, og det uden at see igiennem Fingre. Mener nogen, at der paa flige Forsamlinger kan være noget at sige, eller at alting i dem ikke gaaer saa rigtig til, skal han give dem, som dermed og Fr. om gudel. Forsamlinger 10-12 §. 13 Jan, og med al god Sfif og Orden bør have Indseende, det tilkiende, til Undersøgning og ordentlig Hemmelse. 11.) Paa det at ingen skal have Anledning til at mistroe Læ rerne eller at sætte ringe Priis paa den offentlige Gudstieneste, eller nodes til at søge Opbyggelse paa andre Steder oa hos andre Personer, som dertil frembyde sig, stal Menighederne alt mere og mere forsynes med retskafne omhyggelige og erfarne Sielesorgere; Og skal Gen. Rir. Fe Inspectores i Almindelighed og Bisperne, hver i sit Stift, bære al Omsorg for, at de Lærere, der heller søge at hindre det Gode og giøre det baade forhadt og mistænkt, end at lede de dem anfortroede Siele til en le vende Guds Ords Kundskab, sand Omvendelse og christeligt Levnet, advares at giøre deres Kald med Flid, og om de ei bedre sig, da vorde tiltalte og med Straf efter Sa gens Beskaffenhed anseete. Og advares paa det alvorligste alle Præster, at de med yderste Nidkierhed antage sig deres Embede, med Flid udarbeide saaledes deres Præ dikener, at de kan have den tilbørlige Kraft og Opbyggelse og ikke foraarsage Keede, Væmmelse og Foragt, samt med Omhyggelighed befordre al det, som kan være til Opbyggelse saavel for den ganske Menighed, som for hvert Lem deraf i Særdeleshed, og at de ikke hindre, men heller vedligeholde det Gode, som ved Guds Aand hos en eller anden er begyndt. 12.) Enhver, som søger den offentlige Gudstieneste i sin egen Kirke, mane derforuden søge Raadføring og aandelig Bestyrkelse hos en anden Guds Ords Lærer, eller ved Omgang enten med Catecheter eller andre gudfrygtige Personer i al Stil hed søge Opbyagelse; Dog at de ikke under saadant Skin anstille Forsamlinger, forlade deres Handtering eller løbe Landet om; og naar det ikke skeer, bor Sognepræsten ikke tage det til Mistykke, men han bør heller undersøge sit eget Levnet og Lærdom, om samme ei dertil er Aarsag, og Fr. om gudel. Forsamlinger 12:16 §. og i al Kierlighed søge at vinde sin Menigheds Fortrolig- 13 Jan. hed og Yndest. 13.) Derimod forbydes strenge lig at holde eller søge alle andre Slags Forsamlinger og Sammenløb under Navn af bedre Opbyggelse og Gudeligheds Øvelse, som ikke ere indrettede paa forhen fores skrevne Maade, men enten i større Mængde uden nødvendig Forsigtighed, eller hemmelig i Vinkler, eller under aaben Himmel, eller uden Anmeldelse og deres Vidende, som dermed bør have Tilsyn, af Egenraadighed og ubunden Frihed anstilles. 14.) Ligeledes forbydes Mænd, Qvinder og andre Uvedkommende, som ikke selv have Grund i Guds Ord, i flige Forsamlinger at prædike og forklare Guds Ord ved videleftig Tale, dog er det en hver tilladt, som enten sporges eller naar det i andre Tilfælde behøves, at sige sin Mening i faa Ord om de Ting, der forhandles, til bedre Prøvelse, Rettelse eller Underretning. 15.) I saadanne Forsamlinger maae ikke, isteden for den hellige Skrift og andre gudelige ordentlig censurerede Bøger, Bonner og Psalmer, læses fremmede uapproberede, ofte til fanatiske, socinianske og an dre grove Vildfarelser hensigtende Bøger, ei heller giores Bønner, som sigte til Foragt mod Næsten eller mod det ordentlige Lære Embede, ligesom det var mere til hinder for Christendommen end til Nytte. 16.) Ingen Mandfolk eller Qvinder maae reise omkring, alene eller med Følgeskab, fra Sted til andet, under Navn at styrke og opvække andre, og der anstille Samlinger; Men ens hver skal blive i det Kald, han er kaldet til, leve stille, nære sig redelig og æde sit eget Brød; dog er det ufors meent, at den ene kan besøge den anden, privat opbygges af hverandre, men uden Anhang eller Forsamlinger; Ovinder især og Ugifte skal blive paa deres Sted, tiene, arbeide, og derhos opbygge sig selv i Stilhed og lære af andre, som Skriften dem byder og deres Kion det sommer, III Deel. €¢ uden Fr. om gudel. Forsamlinger 16:17 §. 13 Jan, uden at indbilde sig noget Kald til at lære og prædike; Men ere de dertil stikkede, og nogen vil betroe dem sine Børn hiemme i deres Huus, da maae de med Øvrighe dens Samtykke og under Præsternes Opsyn undervise Pigebørn i Christendom og de Pigebørn fornødne og sømmelige Videnskaber. Ligeledes maae de med Opbyggelse og Undervisning, om de eragtes dertil at have nogen Naadens Gave, paa Forlangende ved stille Omgang gaae andre og ældre af deres Kien tilhaande, dog skal noie paasees, at ingen Samlinger eller Opsigt derved forvol des. 17.) Alle Fremmede, som indfinde sig fra andre Steder, eller Ini fødte, der sig ingen Handtering eller andet rinde foretage, end at opbygge og styrke andre, skal af Præsten med Bestedentlighed og Kierlighed underrettes om Frs Bydende og tilraades, at de, saalenge de ikke kan legitimere lovligt Rald, ei gribe ind i fremmed Embede, samt at de i den Tid, det bliver dem tilladt der at forblive, holde sig stille uden Samlinger at holde. Saa skal og Øvrigheden paa Stedet, saasnart de om saadanne Personers Ankomst blive vidende, strap fordre deres Pas, undersøge deres Erinde, hvorfra de komme og hvor de agte sig hen, samt tilholde dem i Mindelighed og høflighed, at de begive sig hen igien, hvor de ere komne fra. 23 Jan. 23 Jan. Vdn. betreffend das auszuführende Sommer-Korn aus gewissen Districten der Fürst. Schleswig, Holstein. P. 16. Laugs Art. for Silfe Vaverne i Khavn. (Som igientager, forandrer og forbedrer Laugs:Art. 6 Jul. 1705; dog hvis nogen Fabricant har noget særdeles Privilegium, især ang. fine Svende og Arbeidere, bør det i saa Maade efter samme, ligesom tilforn, for holdes) [Gen. L. Oec, og Com. Colleg.]. p. 21. (Cfr. R. s Mart. 1799. I.) 2. Art. f. Silkevæverne i Khavn 1-26. 1.) Ingen maae sig af denne Profession ernære 23 Jan. eller Svende og Drenge derpaa holde, før han har giort sit Mesterstykke og i Lauget for Mester er indskrevet, samt har vundet sit Borgerskab, hvilket sidste ham dog paa Ansøgning uden Betaling skal meddeles. 19.) Dersom nogen Svend, Dreng eller andre ved Fabriqven værende Personer af begge Kion bringe noget til Side af det, som dem er givet under Hænder, og de lovlig overbevises, det til deres Nytte at have solgt eller paa anden Maade forvendt, da bør de derfor ligesom for Tyverie efter Lov og Frr. straffes, og hvo slige Fabriqve: Varer sig tilkiøber eller i Betaling antager, skal, for hver Gang det saaledes befindes, betale i Straf til Laugets Kasie 50 Rdlr, eller i dets Mangel lide paa Kroppen efter Sagens Omstændigheder; Men de Svende, Drenge eller andre Arbeidere, som af Efterladenhed beskadige noget Fabriqven tilhørende enten Varer eller Værktøi, bør fuldkommelig erstatte Skaden eller straffes paa Krop pen, og det endnu meget mere, om det af Vrangvillighed og Ondskab er forøvet. 20.) Læredrengene skal være indfødte danske eller norske, dog maae ingen i saa Maade til Læredreng antages, som til Soldat eller Mas tros i Lægderne er indskrevet. 25.) Ligesom ingen i Lære maae antages, som i Lægderne til Soldat eller Matros er indskrevet, saa maae ei heller nogen i Lauget indskrevet Dreng eller i Tieneste staaende Svend uden Laugets Minde til Soldat hverves, eg skulde nogen saadan sig dertil lade antage, al han desuagtet, saasnart Lauget det forlanger, uden Ophold eller Betaling strax igien løsgives (See Rescr. 18 Jan. 1743); Men de Svende, som ikke virkelig staae i Tieneste og ei ere i Gield hos nogen Mester, maae, naar de det selv godvillig vil, til Soldat antages. 26.) Lauget skal have et vist Stempel, hvormed alle af Fabriqveurerne eller € 2 Mee 2. Art. f. Silkevæverne i Khavn 26-34 §. 23 Jan. Mesterne forfærdigede Varer, naar de først ere eftersecte og forsvarlige befundne, før noget deraf maae sælges, skal af Oldermanden stemples (undtagen Stromver, Baand, Gehænger og deslige smaae Varer, som alene med Me sternes mærke forsynes); Selger nogen Mester ustemplede Varer, ber samme være forbrudte, til Lauget, 27.) og han desuden til Laugs: Kassen bede 5 Rdlr. Mesterne maae frit efter eget Tykke enten til det alm. Magasin eller til andre her i Byen eller og paa offentlige Markeder forhandle, hvad de paa deres Fabriquer forfærdige; Men de maae ei salge deres Varer i Alneviis, før en Maaned efter de Kræmmerne her i Staden bemeldte Varer have tilbudet, og de sig dem ikke have villet tilforhandle (*); De, som slige Varer til andre Ste der i Niget vil forsende, eller dermed reise til Markeder, bør sig med Told og Passeersedler derpaa behorig forsyne; hvorefter de overalt ved Ind- og Udgaaende for Told og Accise ere forskaanede. 31.) Den, som forfær diger et Stykke Tei, skal og være ansvarlig til hvad Feil eller Pletter deri findes, da Oldermanden med 2 Mestere skal vurdere Skaden. 33.) Silkevinderen bor inien levere den modtagne Silke, Pund for Pund uden Afgang; Silke: Mølleren forundes en billig Afgang efter Silkens Beskaffenhed, men alle øvrige SiFearbei dere gives i Almindelighed en Tara af Unge, paa hvert Pund Silke de forarbeide, derimod skal de gotgiere, om der nogen mere Afgang findes; yttrer sig derved nogen aabenbare Bedrag, skal det uden Forstiel eremolariter straffes. 34) Silkefarverne kan paa det tilbageleverede farvede Silke gotgieres uden Forstiel 1 Lod paa Pundet til Afgang; Men forderves noget videre i Farven,

() Men i Følge Oec. og Commerce. Coll. Brev 14 Febr 1761 (til havns Maaifrat) maar Silte. ca Klæde Fabriqueurer sælge deres Varer en Gros og en Detail ligesom de vil. 2. Art. f. Silkevæverne i Khavn 34 §. ven, bliver det for Farverens egen Regning. I øvrigt 23 Jan. forbliver det ved Laugs Art. 6 Jul. 1705. Laugs: Art, for Toimagerne (saasom Pars 30 Jan. fen, Cannifas og Stofvæverne) i Khavn. [Gen. L. Oec. og Com, Colleg.]. P. 37. I og 20 §. I og 8.) Ere ligesom Silkev. L. A. 23 Jan. 1741. 13.) Den, som forfærdiger et Stykke Toi, skal være ansvarlig til hvad feil eller anden Udygtighed saa og Pletter, som formedelst hans Forseelse og Skisdesløshed deri maatte findes, da Oldermanden med 2 Mestere skal vurdere Staden. 24.) Dersom nogen Svend, Dreng eller andre ved Fabriqven værende Personer af begge Kien bringe noget til Side enten af det, som dem under Hænder er givet, eller hvad de desuden kunde overkomme, og de lovlig overbevises :c. som Silkev. L. Art. 19 §. 27 og 33.) Ere som sam mes 25 og 27 §. 29.) Forkomme Spinderne, hvad enten de spinde for deres Mester eller og hiemme i deres Huse, noget af det, dem er leveret, eller de, for at levere fuld Vægt, enten giore Garnet fugtigt, eller hænge det over Dampen af hedt Vand, eller bruge anden Svig, for paa saadan Maade ulovlig at komme til deres Vægt, da straffes de derfore, som for andet Tyverie. 32.) Lauget skal have et vist Stempel, hvormed alle af Mesterne forfærdigede Varer, naar de først ere eftersecte og forsvarlige befundne, før noget deraf maae sælges, skal af Oldermanden stemples. Afhænder en Mester ustemplede Varer, skal slige Varer være forbrudte, til Angiveren og til Lauget, og han desuden til Laugs: Kassen bøde 5 Rdlr. Von. für Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ran: 16 Febr zau, daß keiner hinführo Füchse zu schiessen oder zu fangen sich unterstehen solle. (cfr. 24 Apr. 1737. 34 u. 65 §). P. 51. Ee S For 17 Febr. Forbud paa Vimpel-Fering. Forbud paa Vimpel: Foring. [Admiralitets] Cancel. p. 68. Noiere bestemt ved Fr. 11 Jul. 1748, See:Kr. Art. Br. 8 Jan. 1752. 818 § og Pl. 6 Dec. 1776. Cfr. Pl. om Told Flag 4 Jun. 1778 og 18 Dec. 1780 (*). Gr. At afskaffe den Uorden og Misbrug, som, uagtet forb. af 15 Jul. 1690 og 21 Jan. 1696, steer med at føre Kgl. Flag, Vimpel og Giós med Split udi, i det fast alle Skippere, som fore Coffardie- Skibe hiemmehørende i de Kgl. Riger og Fyrstendømmer, føre sligt, og deri ikke alene forgribe sig imod Kongens egen Høihed, men endog give Anledning til Forkleinelse af det Regale, som Kongen alene tilkommer. Ingen Skipper, som fører noget i Kongens Riger og Lande hiemmehorende Skib (enten det fører Canoner eller ikke), ei heller nogen Kiøbmand eller Reeder derudi, maae enten i Søen, paa nogen indenlandsk Reed eller Havn eller og paa fremmede Kyster og Havne føre nogen Vimpel eller Kgl. Flag og Giss med Split i, det være sig i hvad lags Leilighed det være maatte, under Vimpelens Forbrydelse og 50 Relrs Straf til Admiralitets: Kassen for hver Gang, de dermed betreffes, og om det skeer anden Gang eller tiere, desuden at tiltales som .Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere; Under samme Straffor bydes alle Skippere og Nedere af slige Skibe dertil at lade giøre eller derved at føre nogen Vimpel eller Kgl. Flag og Giss, og om de dermed betreffes, skal de uden Forskaansel ansees, ligesom de dem virkelig havde mis brugt. Bemeldte Beder skal Magistraten eller anden Øvrighed paa det Sted, hvor slig modtvillig Forseelse skeer, samt Tolderen ved Execution og uden nogen Pros ces hos Skipperen, eller om han er uformuende, men har (*) Samt Gen. Post Amts Bekiendtg. 25 Oct. 1793. Forbud paa Vimpel Føring. har Nedere der paa Stedet, da hos dem, een for alle 17 Febr. og alle for een, stray inddrive, eller og belægge Skibet med Arrest, indtil Betaling steer, som de selv agte at svare til, om de med nogen heri see igiennem Fingre. Dersom nogen Undersaat imod dette Forbud udenlands bruger Vimpel eller Kgl. Klag og Giss, da skal den eller de af det dermed farende Mandskab, som ved Hiemkomften angiver sligt for det Steds Øvrighed, hvor Skibet kommer i havn, nyde af bemeldte Bøder, om Sagen Vedkommende overbevises; i hvilket Fald Sagen efter Giæsterets Maade skal examineres og dømmes. Det Asiatiske Compagnies Skibe er alene tilladt at føre Kgl. Flag og Vimpel, naar de ere passerede qvinoctialen, og indtil de paa Retouren ere komne den igien forbi (cfr. Octr. 21 Mart. 1792. 5 §). Desligeste maae paa det Guin. og Vestind. Compagnies Skibe hverken Vimpel eller Kgl. Flag og Giss fores paa denne Side Tropicus Cancri, under forbemeldte Straf. Pl. og Forbud paa fremmed Olie- og Tran: 27 Febr. Sæbes Indførsel i Danmark, under Varernes Forbry delse samt at betale ligesaa meget, som Varernes Værdie, til Angiveren, til Børnehuset paa Chavn; Men Skipperen, som samme indsniger, samt Styrmanden og Høibaadsmanden at betale Straf efter Sr. 22 1700. 1704. 10 §. (Sec. Told-Fr. 1768). Dog bør Inter essenterne udi Sæbesyderierne i Khavn under deres Privilegii Fortabelse være pligtige at sælge den her forarbeidende Sæbe til sædvanlige og saadanne billige priser, som vorde fastsatte. Til hvilken Ende Khavns Magistrat derover aarligen haver at forfatte og fastsætte en billig Taxt, i Proportion af de raae Materialiers Indkiøb og andre paagaaende Omkostninger (See Fr. 3 Apr. 1775). Gen, L. Oec. og Commerce - Coll. p. 53. Ec 4 gr 3 Mart, Fr. om Vidner 1-2 § Fr. Ang. hvorledes med Vidners Indstev. ning, forelæggelse og Faldsmaals Kiendelse imod modtvillig udeblivende Vidner, Opsættelser, Spørsmaal til Vidner og deres Ashørelse, skal forholdes. Cancel. p. 54. Cfr. Pl. 16 Sept. 1778, Fr. I Maj. 1782 og 19 Jul. 1793. Gr. Da de ved endeel Netter i Danmark og Norge indstevnte Tingsvidne Sager i lang Tid uafgiorte have henstaaet, og desuden adskillig Misbrug ved Vidners Afhørelse er forefaldet, deels ved de indstevnte Vidners modt villige udeblivelse, deels ved Citanternes egen Forsømmelse, og deels ved Parternes og deres Fuldmægti gers til Rettens Rrænkelse ofte forøvede og i Svang gaaende dumdristige og uforsvarlige Forhold; Saa bliver, til slig utilbørlig Ophold og Misbrug at forebygge, fol gende befalet; 1.) Paa det enhver, som stevnes til at vidne, fant vide, at det er hans Pligt, naar han derom for sit Varneting indkaldes, at udsige sit Vidende under Lovens Straf, saa og paa det ingen skal undskylde sig, at han ikke under Lovens Straf er bleven stevnet; eller at Dommerne ikke skal paaskyde, at de ei kan demme paa det, hvorpaa ikke er stevnet; saa skal alle Stevninger til Vidnesbyrd, skriftlige eller mundtlige, med tydelige O.d malde, at de indstevnte Vidner, af hvad Stand og Condition de ere, indkaldes under Faldsmaals Straf; hvilket Dommerne noie sal iagttage baade ved Stevningers Udstædelse, naar de af Retten udfærdiges, og ved deres Afhiemling, naar de komme i Rette, og hvis efterdags nogen Stevning til Vidnesbyrd fremkommer i Retten, udi hvis Stiil eller Afhiemling denne Erindring feiler, skal Dommeren stvar afvise samme paa Sagsøgerens Bekostning. 2.) Naar de saaledes under Falds- aal Fr. om Vidner 2:5 §. maal stevnte Vidner enten alle eller nogle udeblive, uden 3 Mart, at tilkiendegive lovligt Forfald og derved bevise Retten den tilbørlige Lydighed, skal Dommeren forelægge de udeblivende Vidner til en vis Tid at møde under deres Faldsmaal, og skal den, som har stevnet, strax tage Fo relæggelsen beskreven, og besorge dens lovlige Forkyndelse og Afhiemling i Retten til bestemte Tid; Men giver et udeblivende Vidne sit Forfald tilkiende og saaledes indlader sig efter Stevningen, skal Dommeren paa hans anmeldte Forfalds Gyldighed fiende, hvad Net er, og derefter opsætte Sagen til en lovlig Tid, da Vidnet er pligtig under Faldsmaal at mode. 3.) De Parter eller Fuldmægtige, som have stevnet til Vidnesbyrd, og dog forsømme strap at tage Forelæggelse beskreven eller i rette Tid for de udeblevne Vidner lovlig at lade forkynde, bør for saadan deres Forsømmelse betale 2 Lod Sølv til Justits Kassen, før dem nye Forelæggelse maae bevilges, om de end have Beneficium Paupertatis eller ere befalede nogen Delinquent eller anden Sag at udføre. 4.) Moder Vidnet, der baade ved Stevning og Forelæggelse om sine Faldsmaals Bøder er erindret, ikke til bestemte Tid, bor Dommeren strax samme Rettes Dag dømme den Udeblivende, for sin Modtvillighed og Uly dighed mod Retten, at bøde sit Faldsmaal, Sagsøgeren og Kongen hver 10 Lod Selv, og det med udtrykkelig Tillæg, at han desuden skal under lige Straf møde til næste Tingdag, som ham forelægges (*). 5.) Slige Faldsmaals Riendelser med deri indeholdte nye Fore læggelser sal den, som stevnet haver, strax tage beskrev ne, lade forkynde og i Retten til bestemte Tid fremføre under Straf efter 3 §, saa og ved Kongens Fogder eller rette Vedkommende lade dem ereqvere; Findes han herudi forsømmelig, da betale for sin Efterladenhed til Ju- Ee 5 (*) Cfr. C. Br. 9 Jun. 1787. stits= Fr. om Vidner 5-8 §. 3 Mart, stits-Kassen 2 Lod Solv, og desuden selv være ansvarlig for Kongens Andeel af Boderne, om den formedelst ulovlig Ophold blev uvis; Til hvilken Ende Kogderne og andre Vedkommende strax, endog uden foregaaende Forkyndelse, skal paa Anmodning hos de Skyldige exeqvere deslige Faldsmaals Affigter, med mindre Over Rettens Stev ning derpaa forevises. 6.) Paa det Kongens alvorlige Intention til modtvillige Vidners Tvang maae nyde sin Virkning, stal med alle modtvillig udeblivende lovlig stevnte og forelagte Vidner paa forskrevne Maade forfares, saalænge indtil de bevise Kongen og Loven den pligtige Lydighed, hvilket og Over Netterne skal iagttage i deres Domme, saa ofte nogen Faldsmaals Kiendelse der indstevnes; Skulde noget modtvillig udeblivende Vidne ved ulovlige udflugter eller ugrundet Appellation saa længe forhale Tiden, indtil Hovedsagen, hvori hans Vidnesbyrd udfordredes, ved anden Oplysning blev tilendebragt, og hans Vidne i saa Maade ikke mere behøvedes, bor Dommeren for saadan hans underfundige Gienstridighed og Lovens Foragt paalægge ham en anseelig Penge- Straf til gudeligt Brug og Justits Kassen efter hans Stand og Vilkaar og Sagens Beskaffenhed. 7.) Dersom den, der har stevnet eller erholdt Forelæggelse, Hovedmand eller Fuldmægtig, ikke selv møder, eller la der møde til bestemte Tid, naar Sagen, hvori han Vidner har indkaldet, paaraabes, bar han for saadan sin Udeblivelse betale 2 Lod Sølv til Justits Kassen og ligesaa meget til hvert af de indstevnte Vidner, som møder og byder sig i Rette, hvilke Kiendelser ligeledes strap skal og maae exeqveres; Dersom Sagsøgeren efter sin udtagne Stevning eller Forelæggelse agter fremdeles at lade de indkaldte Vidner forhøre, skal han dertil besørge nye Forelæggelse. 8.) Naar den Stevnende formedelst lovligt Forfald til den bestemte Tid enten ikke kan møde eller af- høre Fr. om Vidner 8-10 §. Høre de indstevnte Vidner, og ham desaarsag gives Op: 3 Mart, sættelse, skal Dommeren tilholde ham paa egen Bekostning at lade baade Vidnerne og Vederparten den igien berammede Tægtedag lovlig bekiendtgiøre, med mindre de selv ere til Vedermaals Ting og derom sammesteds underrettes. 9.) Forlanger nogen Opsættelse i 'en Hovedsag, for deri at føre Vidner, maae ham saa lang Tid forundes, at han beqvemmelig kan føre sine Vidner og erholde Tings Vidne beskreven, hvortil Dommeren efter beste Skiønsomhed skal sætte en vis Tid efter Stedets og Omstændighedernes Leilighed; Naar den berammede Tægte Dag indfalder, bør den, som Opsættelsen var forundt, fremlægge det paaberaabte Tingsvidne eller og neiagtigt Beviis fra den Net, hvor Vidnerne skulde føres, at det ikke har været mueligt i den bevilgede Tid at faae Tingsvidne forhvervet, og at han har anvendt sin Flid derpaa, i hvilket Fald Opsættelsen af Dommeren maac og kan forlænges; Men hvis han ikke til den ansatte Tægtedag fremlægger sligt Tingsvidne eller Beviis om Aarsagen til dets Ophold, fortfares med Hoved: Sagen, ligesom ingen Opsættelse havde været forlangt eller tilstaaet; Befindes nogen Hovedmand eller Fuldmægtig at have forlangt saadan Opsættelse alene for derved at forhale Sas gen og bringe sin Vederpart i Bekostning, skal Domme ren ved Sagens endelige Paakiendelse baade Hoved-Mand og Fuldmægtig ei alene derfor med Mulet ansee, men end- og med Omkostning til Vederparten efter Sagens Beskaffenhed. 10.) De Parter eller Fuldmægtige, som befindes med unyttig Vidtløftighed eller utidige Indsi gelser at have ophelde Vidners Førelse, eller bemsiet Dom meren med ufornødne Interlocutoriers Afsigelse, eller og efter giort Erindring ikke at have entholdt sig fra Sagen uvedkommende Spørsmaale, dem skal Domme ven ved Sagens endelige Paakiendelse ansee, som han forsvar: Fr. om Vidner 10-13 §. 3 Mart, svarligt eragter. 11.) Naar Vidner skal føres, staaer det i Sagsøgerens Valg, enten at lade Vidnet selv fortælle, hvis ham om Sagen er bekiendt, eller efter Spørsmaal at indhente Vidnets Svar; Hvilket han væl ger, skal Bidnet alene tale til og for Retten, og maae ingen, enten Sagsøger, Vederpart, deres Fuldmægtige eller andre, hvo det være kunde, falde Vidnet ind i sin Tale, mindre lægge ham Ord i Munden, fordreie hans Udsigende, eller søge at faae anderledes indført i Tingbogen, end Vidnets egentlige Ord og Mening har været; Ei heller maae den Spørgende i sine Spørsmaal indføre, hvad han vil have svaret, men Dommeren skal alene være den, med hvilken Vidnet haver at handle, og til hvil ken Vedkommende skal vende sig, om de ved Vidnets Udsigende have noget at erindre; Hvad Spersmaal enten af Parterne haver til Bidnet at fremsatte, skal med Dom merens Tilladelse af Skriveren indføres i Tingbogen, og imodtager Dommeren selv og ingen anden Vidnets Evar derpaa, efter at det ham af Protocollen tydelig er forelæst, og derpaa lader Dommeren Vidnets Svar af Skriveren indføre, som det da skal oplæse for Vidnet, der selv maae forklare, om det i sine Ord og Mening rettelig er tilført; Og om derved nogen Forandring eller Tillæg skeer, skal det ligeledes i Tingbogen rigtig anteg 12.) Finder nogen af Parterne fornødent i Anledning af Vidnets Svar at giøre nærmere Sporemaal, omgaaes dermed paa samme Maade og med Dom merens Tilladelse. 13.) Finder Dommeren noget Vidne ustadigt i sit udsigende, bør han erindre Vidnet derom med Sagtmodighed, og give det Tid vel at betænke sig, især om det skeer af Eenfoldighed og Mangel paa ret Begreb om Spørsmaalets egentlige Diemerke; I hvilket Fald Dommeren bør forestille og indrette Spørsmaalet, at dets Mening vel fan fattes, og Vidnet ikke forvildes. 14.) nes. 3 Mart. 14.) Ingen Part, Fuldmægtig eller andre ved Retten tilstedeværende maae uden Dommerens Tilladelse tale med de indstevnte Vidner, efterat Netten er sat og medens den holdes, mindre friste Vidnerne om hvad de ville udsige, eller lægge dem Ord i Munden; men enhver, sem ved Retten er tilstede, skal med al Erbodighed være taus og stille, og intet andet tale, end hvad han haver Protocollen at lade tilfore; Forseer nogen sig herimod, al Dommeren lade hans Navn tilføre i Protocollen med als vorlig Paamindelse at ære Kongens Ret; entholder han sig ikke derefter fra slig Usemmelighed, da, om det skeer .af Part eller fuldmægtig, tilfinder Dommeren ham iste Gang at bøde 2 Lod Sølv til Justits: Kassen, 2den Gang dobbelt, hvilke Beder strax paa Stedet skal betales, eller Dommeren have Magt at lade den Skyldige anholde, indtil han betaler; Skeer det oftere og af Modtvillighed, da tilfindes han at udgive anseeligere Beder eller paalægges anden Straf efter Stand og Vilkaar og Forseelsens Bekaffenhed; Men skeer sligt af nogen Fremmed ved Retten tilstedeværende, som Sagen ikke vedkommer, maae Dommeren, om han ei holder sig første Advarsel efterrets lig, udvise ham fra Stetten og, om han derimod er gienstridig, lade ham derfra udsætte.

16 Mart. Patent. Daß die neuen An- oder Zubauere zu Elmshorn oder Barmstedt in Rantau mit gewissen Freiheits: Jahren begnädiget werden sollen. p. 61.

17 Mart. Fr. Hvorved Loven eg Krigs: Artiklerne om Udfordringer og Dueller igientages og ftierpes (*). [Cancel.]. p. 63.

Gr. Endskiont dette i Henseende til de Militaire allerede er skeet ved St. 11 Oct. 1737, er dog saadan Misgierning, naar den i de Kgl. Lande er foretaget, hverken eftet

(*) Cfr. Brigscanc. Br. 19 Aug. 1749. Fr.. om Udford. og Dueller 1-4 §. 17 Mart, efter Loven tilkiendegivet af Vedkommende, som derom have været vidende, ei heller af nærmeste civile eller mi litaire Jurisdiction paa de Steder, hvor slig Misgierning har været foretaget (fiont den ved Rygte noksom har været vitterlig), blevet undersøgt og paatalt til deres Afstraffelse, som derudi modtvillig, enten af utidig Overmod eller høiststrafværdig Hevngierrighed, have forma stet sig. Alt det, som i D. og 17. L. 6 B. 8 Cap. samt i Krigs Art. om Udfordringer og Dueller er befalet, bliver herved igientaget, samt ved denne for alle og enhver almindelige Anordning paa følgende Maade forklaret og stierpet: 1.) har nogen udfordret anden til Slagsmaal med Skydegevahr, Kaarde, Kniv eller andet Skarpt Gevahr, hvormed Skade eller Ulykke kan skee, og den anden møder og indlader sig i Slagsmaal, da er det Tvekamp eller Duel. 2.) Hvo som beviislig ud. fordrer nogen i Duel, enten til Hest eller Fods, i hvo han end er, og i hvad Aarsag han end kan synes at have, saavelsom den der møder, naar han mundtlig eller skrift lig bliver udfordret, og sig derefter i virkelig Slagsmaal indlader (enten Udfordringen er skeet i første hidsighed og Brede, eller siden efter), have deres Gods, rørendes og ures rendes, samt deres Liv forbrudt. 3.) Haver nogen haft Tvistighed, og de ere gaaet fra hinanden, men dog enten strap eller efter nogen Tids Forløb have begivet sig eller ere komne sammen paa et andet Sted og der med hinanden indladt sig i Slagsmaal, da skal deres Fore givende, at de ved Handelse ere komne sammen og at Slagsmaalet har reist sig af nye Tvistighed, eller hvad Forklaring de end derom ville giore, intet giefde; Men Slagsmaalet skal ansees og straffes som virkelig overlagt 4.) De, der lade og modtvillig foretagen Duel. sig bruge som Secundanter eller Medhielpere, mode paa @te Fr. om Udford. og Dueller 4-7 §. Stedet og ikke forhindre at Parterne komme til Slags: 17 Mart, maal, være samme Straf undergivne. 5.) Ingen, som omkommer i nogen saadan virkelig Duel, Hovedmand eller Secundant, ei heller de, sem for at have ind: 6-8-4. ladt sig i Duel, straffes paa Livet, maae i Kirke eller Kirkegaard begraves, men deres Legemer skal ved Skarpret terens Folk bortføres, og ved Galgen eller de uden for Byerne værende Rettersteder nedgraves. 6.) Levens Befaling (685): "at naar den udfordre de ei møder, bør det ikke komme hans Wre og Respect til nogen Forkleining, og at den, som fielligen overbevis ses ham derfor ilde at have eftertalt, bør lide paa sin re" Fierpes derhen, at al Udfordring til Duel af og iblant alle Undersaatterne, af hvad Stand de end ere, Civil eller Militair, og i hvad Aarsag den Udfordrende, end dertil foregiver eller synes at have haft, skal agtes og holdes for (ligesom Kongen og hermed declarerer den at være) en infam Gierning, saa at den, som overbevises at have udfordret nogen til Duel, skal, endskiont den Udfordrede ei har mødt, derfor efter lovlig Tiltale demmes at lide paa sin re og agtes uværdig at komme i nogen hæderlig Samqvem, hvilken Straf og den skal være undergivet, som overbevises at have modt, endfkient det ikke er kommet til virkelig Duel. 7.) Hvo, som nogen Videnskab haver om nogen udfordring, være sig Værterne i offentlige Herberger, Vertshuse eller Kroer, samt de, der findes i saadanne Samqvemme, hvor udfordringer free, skal det betimeligen for dem, som Jurisdiction paa de Steder have, aabenbare, at Skade og Ulykke kan forekommes; Dølge de det, og siden overbevises derom at have været vidende, da, sacfremt nogen Duel efter udfordringen følger, betale de fuld Mandeboed; Samme Bøder skal de og betale, naar det befindes, at de have kuns det og dog forsømt at afværge og forekomme alt paafel. gende Fr. om udford. og Dueller 7-9 §. 17 Mart. gende Slagsmaal. 29 Mart. 31 Mart. 8.) Er nogen virkelig Duel enten hemmelig eller aabenbar foretaget, skal nærmeste Embeds: Mand, Civil eller Militair, i Kiøbstæderne og paa Landet, som Jurisdiction haver, over de skyldige Personer paa det Sted, hvor fligt er foretaget, eller hvor de sig siden opholde, saasnart han derom er blevet vidende, besorge, at de, som herudi have overtraadt Loven og denne Fr., vorde strax, fient ingen Skade er skeet, efter den i Loven foreskrevne Maade tiltalte, dømte og vedbørlig afstraffede. 9.) Dersom nogen af bemeldte Kgl. Embedsmænd befindes om nogen Udfordring at have faaet Kundskab og ikke har søgt af yderste Magt at forhindre saadant Slagsmaal eller skaffe den Forurettede Ret, saa snart det for ham er angivet; Samt dersom han om nogen foregangen Duel har været vidende, som han efter 8 funde og burde have paatalt, og dog stiltiende ladet flig Misgierning upaatalt hengaae, da have han sin Bestilling og Besoldning forbrudt. I øvrigt forbliver det ved det, som i Loven om Dueller eller Slagsmaal er befalet. Raadstue: Pl. (Extract af Rescr. til Khavns Magistrat 28 Mart.) At Lollands og Falsters Skippere skal, saasnart de have indlagt til Losse Pladsen, tilbyde Bager Lauget i Khavn deres vede, og derpaa tage Oldermandens Attest, samt i de første 4 Dage ei sælge til andre end Bager - Lauget. (Ophævet ved Pl. 15 Apr. 1761). p. 234. Fr. Ang. hvorledes med Tommer Hugsten udi de forbeholdne samt Kirkers og de Geistliges eller andre Beneficeredes Skove samt Almindinger i Norge herefter skal forholdes [Kammer]. P. 70. Forandret ved Fr. 14 Jan 1771 om Gen. Forst- Amtets Ophævelse (*). (*) Cfr. K. Br. 21 Jan. 1786. (Gr. Fr. ang. Temmer Hugsten i Nge. * Gr. Til 27egotiens Conservation; saasom endeel 34 Mart, Undersaatter og de negotierende Borgere af Norge ved Sauge Væsenets Regulering blant andet have forestilt, at de Toldstederne nærmest beliggende Skove meget ere afs tagne, og derfore det fornødne Saug Tommer samt ans dre Træe Sorter fra langtfraliggende Steder med stor Bekostning maae anskaffes. Kongens beholdne saa og Kirkers og de geistlige eller andre beneficerede Skove samt Almindinger Fal, efter Skov: Zugft Sr. 8 Mart. 1740, ved dem, som dermed ere beneficerede eller forlenede, aarlig anhugges, samt det i en aarlig Deel fældte Tømmer og andre Træes Laster (naar samme tilforn er mærket og Følge:Seddel ders over meddeelt) sælges og afhændes imod saadan Necognis tion og Afgift af hver Sort, som herefter i Skatte-Fr. derom fastsættes. Men skulde de med slige Skove Be neficerede ei have Leilighed efter bemeldte Fr. aarligen i samme at lade hugge; da skal Gen. Forst Amtet paa Kongsberg derefter giøre den Forsøielse, at disse Skove, som forbenævnt, aarlig vorde anhuggede, samt at af den deri aavirkede Træe Last, saa meget som Lov og Frr. ors dinere, til de dermed forlenede eller Beneficerede, imod de derpaa gaaende Omkostningers Erstattelse, bliver afgis vet, men det øvrige til de Høistbydende bortsolgt og Pena gene derfor ethvert Fogderies Foged til Beregning betalt. Pl. og nærmere Anordning ang. Sko.5 Maj. Terne paa Landet i Torge (*). Cancel, p. 71. Gr. De ved Fr. 23 Jan. 1739 til Skolers Anlægs gelse paa Landet i Norge føiede Anstalter ere endnu ikke bragte til nogen ønskelig Execution, deels formedelst Lans dets Situation, da Stederne ere saa adspredte og Veien f (*) Cfr. Rescr. 25 Sept. 1744, III Deel. Saa Pl. aug. Skoter i Norge 1 §. 5 Maj. faa lang og besværlig, at om end Skoler bleve bygte, kun de dog saa megen Ungdom, som i saadan Skole kunde og burde modtages, ikke samles til ordentlig og daglig Sto legang paa noget vist Sted, saaledes at de i de korte Vinterdage kunde have Tid nok at begive sig til og fra Skolerne, og desuden tilstrækkelig Tid til den nødvendige Undervisning, og det vilde falde mange Forældre besværligt at udstyre Børnene med saa megen Kost, at de i Tilfælde af Uveir kunde opholde sig nogle Dage over i Skolen; Deels fordi det vilde være vanskeligt baade for Skoleholderne, naar de ei vare Landets Kost og Levemaade be vandte, at subsistere, og for Almuen at underholde dem, især da de anordnede Skole: Indkomster ere besværlige at indcassere og utilstrækkelige til de aarlige udgifter, skiont adskillige formene sig endda dermed for hart bebyrdede. Skiont derfore almindelige Anstalter i saa vidtløftigt et Værk paa nogle Steder med Nytte kunde iværkstilles, vilde de dog paa andre Steder i et Rige af saa ulige Si tuation og Strækning forefinde Vanskeligheder, og ime dens derom indsendtes Relationer og Forestillinger, funs de Værket imidlertid geraade udi Stikke; Hvorover Fr. 23 Jan. 1739 modereres og forandres, saa at det tillades Menighederne selv, som best kiende de Distric ters Situation, hvor de boe, samt deres egen Leilighed, at bringe de til Ungdommens Oplærelse beqvemmeste Midler i Sorslag, samt selv imellem sig at repartere og ligne, indsamle og til Vedkommende igien diftribuere de nødvendige Skole Udgifter, hvori bemeldte Fr. i ingen Maade skal være dem til Hinder, men heller tiene dem til Veiledelse at fastsætte en billig Proportion og Liighed i Ligningen. 1.) Hvert Præstegield stal have sit Skole: Væsen for sig selv og sin egen Skole: Kasse, og, naar Indbyggerne villig contribuere det nødvendige til deres egen UngPl. ang. Skoler i Norge 1-3 §. Ungdoms Undervisning i deres Børnelærdom, skal de 5 Maj. være frie for al Udgift til Skolevæsenet paa andre Steder (*). 2.) Amimændene tilligemed Provsterne, hver for sit Provstie, bør, saasnart mueligt, for sig inds kalde 4re af de kyndigste og beste Mænd i hvert Præstes gield samt Beigde Lensmanden og Fogden, hvor der er Kongens eget Gods, og Proprietairerne, hvor saadant Gods forefindes, tilligemned Sognepræsten og hans Capellaner, for meb dem at overvete og endelig at udgiøre, hvad Anstalter til Ungdommens Undervisning i deres Christens dom i hvert Præstegield, efter dets Situation og Inds byggernes Leilighed, beqvemmeligst fan fastsættes, være sig med faste Skoler, omgaaende (**) Lærere, eller hvad for Middel de tienligst befinde, hvori Fr. om Skolerne paa Landet i Norge maae tiene dem til Veiledelse, men ingenlunde til Hinder, ifald de beqvemmere, tienligere og bedre Middel kan udfinde, naar ikkun Kongens Dies mærke, som er Ungdommens hehørige Oplærelse i deres Christendom, derved kan erholdes. 3.) Dernæst bør de giøre en neie Beregning over Skolevæsenets aare lige Bekostninger, hvilke de maae ligne imellem sig selv indbyrdes enten med eller uden for Fr., saavel paa Huuss bønder som Tienere samt Huusmænd, Haandværksfolk, Soldater (†) og gaardbrugende Officerer, Præster og Kirke Eiere, ingen uden Almisselemmer undtagen, saas ledes at den ene bærer Byrden med den anden efter en bils lig Proportion, som ret og forsvarlig kan eragtes; Kan $f 2 de (*) Cfr. Rescr. 9 Febr. 1742. (**) 3 Saml. af Fer. staaer ved en Teyffeil: angaaende. (cfr.). (†) I selge Rescr. s Nov. 1745 (til Stiftamtmændene og Bisperne i Norge fai de virkelig enreullerede natio nale Dragoner og Soldarer udi Norge efterdags være befriede for at betale nogen vis aarlig Contingent til de Fattige; men derimed være pligtige deres Andeel til Skos Ie: Staffen at erlægge, efterdi deres Bern dog i deres Christendom nyde behøvende undervisning. pl. ang. Stoler i Norge 3-5 §. 5 Maj. de Sammenkaldede over en eller anden Post ikke forene sig, skal Amtmanden og Provsten deri strax decidere, og hvad saaledes bliver fastsat, derover bør en ordentlig af alle Vedkommende behørig underskrevet Forretning for fattes, som indsendes til Stiftamtmandens og Biskops pens Approbation og i Stiftskisten forvares, da den for den følgende Tid bør være en bestandig Regel for Skolevæsenet i de Præstegield, efter hvis særdeles Omstændig heder den er indrettet. 4.) De bør foreslaae en eller flere gode Mænd i hvert Sogn, som efter Amtmandens Anordning kan staae for at oppebære Skole-Kassens 

Indkomst og udbetale Skolelønnen, hvilke Mænd

maae have Frihed at lade udpante dem, som ei i rette Tid betale deres Contingent, og bør Amtmanden og Fogden i fornodent Fald være dem behielpelige at erholde, hvis af Vedkommende bør udredes, samt have nøie Indseende, at ingen fornærmes eller forurettes; bemeldte gode Mænd skal aflegge aarlig Regnskab for Sognepræ ften og hans Medhielpere paa Menighedens Vegne, for at det kan sees, at hvad Menigheden contribuerer til dens Ungdoms Underviisning, og rettelig dertil bliver anvendt. 5.) Hvor enten ordentlig Skolehold kan finde Sted eller Ungdommen af omgaaende Lærere maae undervises, maae til Information antages Perfoner, som opholde sig i Bøigderne og ere Landets Levemaade og Kost bevante, naar de selv forstaae deres Christendom, kan læse og skrive, ere beqvemme til at undervise andre derudi, og for Ne sten ere af et ustraffeligt Levnet; dog at Menighederne tage deres Præster med udi Raadet, saavel til Personer nes Antagelse, som til Stedernes og Tidernes udnævnelse til Undervisningen, ladende sig, saavidt som mueligt, veilede af Skole: Fr. og Instructionen, saa at alt indret tes til de Unges Gavn og Nytte. Og skal de Personer, som til saadan de Unges Juformation emploieres, for dem Pl. ang. Skoler i Norge 5-8 §. 1 bem og deres Familie, efter Sr. 23 Jan. 1739, i hen- 5 Maj. seende til saadan deres Forretning være frie for Consumtion, Folke og Familie: Skat, samt alle andre Paalag, Kiørsel, Skyds, Arbeide og Udskrivning. (Nsiere bestemt ved Pl. 28 Apr. 1779). 6.) De efter bemeldte Fr. allerede til Skole Kassen erlagte Penge maae Vedkommende paa Forlangende tilbageleveres, eftersom ingen Skal med mere Udgift bebyrdes, end dem efter den af Amtmanden samtykte Ligning kan tilkomme at svare; dog de Collecter, som ved Tavler, Bøsser, Melecer eller andre slige Maader ere eller herefter vorde indsamlede; bør komme det Sogns Skolevæsen til Nytte, hvor de ere falone. Til Hielp for Skolevæsenet skal de Penge, som i Rigbstæderne aarlig anvendes til Alterlysene (som for hver Sognekirke, hvor i Byen er Magistrat, fastfettes til Rdlr, og, hvor der kun er Byefoged, til 6 Rdlr), af Stiftbefalingsmanden og Biskoppen i enhvers Stift res parteres til lige Deling paa hvert Sogns Skole: Kasse paa Landet, enten Sognet er stort eller lidet, Hoved- Sogn eller Anner, hvilke Penge Provsterne skal indsamle og til Skole: Kasserne igien udbetale (*). 7.) I de Sogne, hvor Situationen ikke tillader, at Ungdommen fan samles til ordentlig og daglig Skolegang i noget vist Huus, vil Kongen ikke insistere paa Klokker Boligers Anskaffelse efter Loven og Fr., saasom det vilde geraade Kirke Eierne til temmelig Bekostning, men Skolevæse net til ingen Befordring, og Kirkerne paa mange Steder ventelig ikke have saa stort Fortog eller Grund, at beqvemme Boliger med fornødent Gaards- og Hauge-Rum derpaa kunde bygges, hvorved Klokkerne kunde finde sig brestholdne, ved at forflettes derfra, hvor de sig nu med Fordeel kan have nedsat. 8.) Da Kongen saaledes. har overlade Menighederne selv at vælge og med Øvrighe 8f 3 (*) Cfr. Rescr. 28 Oct. 1740 og 22 Nov. 1754. den Pl. ang. Skoler i Norge 8 §. 5 Maj. bens Samtykke at iværksætte de Midler, de efter deres Leilighed og Landets Situation agte for tienligst til ungdommens Underviisning, samt selv imellem sig at ligne og indsamle de hertil fornødne Bekostninger (hvorudi den geistlige og verdslige Jurisdiction med Raad og Daad skal omhyggelig gaae dem tilhaande, og de forefaldne Irs ringer med deres Resolutioner og anden promte Assistence strax afhielpe), saa formodes, at Undersaatterne desto villigere vil opfylde Hans christelige Hensigt; Derfore skal Præsterne, saasnart denne Anordning er publiceret, strap med deres Menighed forene sig om de Anstalter, som de ved Forsamlingen hos Amtmanden og Provsten vil bringe i forslag, paa det alting der ordentlig og uden Stridig hed kan vorde afgiort, saaledes at alt med Skolevæsenet fan komme til Rigtighed inden Mikkelsdag 1742. Hvorover Øvrigheden alvorligen skal holde, og dem, som uden kiellig Fote findes in Mora, med vilkaarlig Mulct til Sognets Skole Kasse ansee, samt vaage over, at det, som er aftalt og vedtaget, bliver i Fremtiden bestandig fortsat og vedligeholdt; Saa ber og Præsteskabet nøie tilsee, at de Personer, som Menighederne vil betiene sig af til Ungdommens Underviisning, ere af et ustraffeligt Lev net og beqvemme til at undervise, samt troe og flittige t saadant deres Embede. 6 Maj. 5 Maj. Fr. Ang. Forbud paa adskillige fremmede Silketois ers Indførsel i Danmark; hvorved Damaster, Ras de Maur, Ras de Sicile, Gros de Tour, Tercenelle, Taft og Gehanger paa samme Maade forbydes at indføres, som de øvrige i Fr. 17 Nov. 1739 nævnte Varer. (See Fr. 19 Febr. 1753 og Told R. 1768). P. 78. Von. Betreffend verschiedene in die Oeconomie der Landschaft Süderditmarschen einschlagende Poste. (cfr. 12 Febr. 1742). p. 80. Fr. Fr. om Delinqv. Sager i Nge 1-3 §. Fr. Ang. Delinqvents- og Tyvs-Sagers 19 Maj. Udførsel i Norge. Cancel, p. 83. Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 12 Febr. 1745 og Fr. 13 Jan. 1747. Cfr. Fr. 21 Maj. 1751. Gr. Mange grove Tyverier ere, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, begaaede, uden at de Skyldige der for efter Loven ere tiltalte og afstraffede, fordi de Beftiaalne enten ingen Formue have til at udføre Processen, eller og, om de end have Evne, intet derpaa vil anvende, sansom saadan en Sag ofte koster mere, end det bortsiaalne er værd; Hvorfore, paa det saadanne tyvagtige Mennesker, saavelsom og andre Misdedere, ei formedelst slige Aarsager uftraffede skal hengaae, følgende befales: 1.) Er nogen beftiaalen og veed, hvo hans Tyver, saaledes at han trøster sig til det lovligen at bevise, da haver han det for Magistraten eller, hvor ingen er, for Byefogderne i Kiøbstæderne og Fogderne paa Landet at tilkiendegive, som firar paa Klagerens Ansvar, om Be- Skyldningen befindes urigtig, fal, med Forevidende af Stiftamtmanden i Kiøbstæderne og Amtmanden paa Landet, foranstalte de til Sagens Oplysning af Klageren navngivne Vidner førte og et lovligt Tingsvidne erhvervet (*)+ 2.) I alle flige, Tyve og Misdædere angaaende, Sager mane af vedkommende Stiftamtmand i Kiøbstæderne og Amtmand paa Landet anordnes Extra-Ret, saavel til Vidners Førelse, som Sagens Udførsel til Doms. Naar Tingsvidne er ført, eller Beviis over den Skyldige til Vedkommende i Kiøbstæ derne og Fogderne paa Landet overleveret, skal de det strap melde for vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand, som ta stray stal anordne Actor og Sorsvar, hvilke ef ter lovligt Stevnemaal sal uden Ophold see slige Sager bragte til Ende og paadømte (**). 3.) Alle slige Ff4 (*) Cfr. Canc. Br. 9 Mart. 1793. (**) Cfr. Rescr. 23 Sebr. 1748. Ⓒ4= Fr. om Delinge. Sager i Nge 3-4 S 19 Maj. Sager maae for alle Retter udføres paa Set Papiir (*). 4. Manr ce ager ved linderretterne ere paadomte, Eal den, som paa Embeds Vegne eller efter Øvrighedens Be (*) Tillige er det ved Rescr. 11 Maj. 1742 til Stifte og Amtmændene i Norge befalet: At da endeel, saavel Dommere som Procuratorer, ere faldne paa de Tanker, at Sr. 19 Maj. 1741 bor derhen forstaaes, at Rettens Betientere i saadanne Tyvs. Sager ber nyde de sædvan lige Sportler, ligesom i particulaire Sager, for Steve ninger samt Tingsvidner og Dommes Beskrivelse; saa og at Actor og Defensor i deslige Sager ber tillægges Salarium for deres Umage, hvorfore oasaa endeel Demmere have taget Anledning af bemeldte Frs 8 og tillagt samt tildemt üg selv saadan Belenning, og ans dre derem til Stiftamtmændene indsendt deres Regnin ger, hvilket ikke er forfrevne Frs rette Mening, fiden Dommere og Procuratorer aldrig i befaled: Tyvs Sazer have nydt Betaling, og det derforuden viloe blive for Almuen en utaalelig Borde, om der fulde udredes saa dan Betaling, i Denseende at der ofte og i mange Fog derier findes 8 a 10 deslige Sager paa eengang, hvis Omtonninger, naar der forlanges Appel og de profes queres til eiefte Ret eller Over Hofretten, og Vedkom mende saaledes igtennem alle Retter fulde salareres, vilde oplebe til en faa ercesfiv Summa, at Almuen ei formanede samme at udrede; Ligeledes vil endeel Ret tens Bet ente og Procuratorer af de Ord udi forbemeld te Fr. vor der meldes: Tove og andre Misdædere, fors faa Drabssager og andre Glags Delicta, som paa Jus ftitiens Vegne befales at paatales, og desaarsag paastaae Belenning i diff liaesaavel fm i Tyvsiager, hvoraf vilde flyde den Følge: at Bekostningerne i alle Tilfælde og paa alle Glass Delinquenter og Arreftanter maatte gane for Almuens Regning, som blev ugiorligt og ei tilforn har været paala t, efterdi alle deslige Sager ere tagne at Kongens Kasse, som derimod tilfalder de Paa gieldendes Hoveds ell r Boeslodder, naar de noget have baret einde. Saa fa efter slege Omit endigheder Ret tens Betientere og Procuratorer udi Tavssager, ligesom i andre Delinqvent Sager, ei nyde noget Gala ium; men derimod maae dem, efter Billighed, gotgieres de res bevislig udlagte Venge og giorte Udgifter til Reiser, Fortæring og i andre lovlige Maader; Saa skal og de til Defingocnters erfening og aftraffcife medgaaende Omkostninger bereft.r, som tilforn, tages af Kongens Safe Disse lignes paa Kiebftæderne eller paa landet, uden alene i de Sager, som angaae Tyverie. (See Fr. 13 Jan. 1747 og Refr. 24 Sept. 1762). Herbos er det og ved Resol. 3 Apr. 1764 tilladt: At Lensmændene i A Fr. om Delinqv. Sager i Nge 4-6 S. Befaling har forfulgt Sagen, strax melde det for vedkom: 19 Maj. mende Stiftamtmand eller Amtmand, som derpaa foranstalter Stevning til Laugtinget eller vedkommende Over- Ret udtaget, udi hvilke Tilfælde Extra: Laugting og Over: Ret maae holdes, saa snart skee kan, paa det slige Sager forderligst kan tilendebringes og deres Henstaaelse ikke blive Almuen til for stor Bekostning og Bes æring. Haver Actor eller Forsvar efterladt enten, saasnart mueligt, at tage Stevning eller i andre Maader foraarsaget ufornødent Ophold eller hinder i Sagens lovlige kremgang, skal Dommeren under samme Sag og uden fores gaaende Stevning derpaa kiende, og ham derfor efter Forseelsens Beskaffenhed ansee (See Fr. 21 Maj 1751). 5.) Naar Over: Rets Dom gangen er, og den Skyl dige ei ved Dommens lovlige Forkyndelse forlanger den appelleret, da maae Dommen over ham efter Stiftamtmandens og Amtmandens Foranstaltning ereqveres, med mindre den angaaer hans Liv eller re, da derom, før Execution maae foranstaltes, skal indhentes Kgl. Reso lution (See Fr. 13 Jan. 1747. 3 § og der anførte Rescr. 22 Apr. 1758 samt Fr. 27 Apr. 1771 *). 6.) J Tyvs: Sager, som af Øvrigheden forfølges, nyder Anklageren kun det bortsiaalne eller dets Værd, som er Jgield, tilbage, men af Tvigield og den Skyldiges Boeslod, som forbrydes, erstattes de paa Arresten samt Sagen og Dommens Execution giorte Bekostninger, saavidt tilstrække fan; Det øvrige af Bekostningerne lignes, om Tyveriet eller Misgierningen er begaaet i Rigb Ff 5 Almindelighed, naar de foraarsages at giere Reiser med Delinqventer, hvis Delicta efter Loven og Frr. ikke paa Almuens Bekoftning al paatales eg til bois Bekostning de Styldiges Boe ei heller træffer, maae berefs ter gorgto es af Kongens Kasse, efter Vice Statholdes rens Eragtning, daglig 2 Mk, for den Tio de efter Nødvendighed og bevitsligen paa disse Reiser anvende. (*) Og Rescr. 30 Apr. 1783. Fr. om Delinqv. Sager i Nge 6-9 §. 19 Maj. Kiøbsteden, paa Byens Indvaanere, ingen undtagen, efter deres beboende Huses Grund: Taxt samt Næring, men paa Boigden paa alle Beboerne i Sognet efter Gaardenes Skyld, hvorefter Ligningen skal tilsvares af dem, som huset og Grunden beboe, enten de ere Eiende eller Leiende (forandret ved Pl. 12 Febr. 1745 *). 7.) Paa det enhver kan vide, hvad han af den ganske Bekost ning paa den Skyldiges Underholdning og Varetægt samt Sagens Udførsel og Straffens Execution kan tilkomme at betale, skal Øvrigheden i Kiøbstæderne og Fogderne paa Lander aarlig indrette et af Stift: eller Amtmanden ap proberer Mandtal paa alle de Boesiddende (Eiende eller Leiende), som til slig Bekostning bør contribuere, og hver Kiebsted samt Fogderie og Præstegield sættes 'for et vist Tal Portioner, og ved hvers Navn anføres, om det er ,, en heel eller flere Portioner, han til den Bekostning, som af Stiftamtmanden eller Amtmanden billig eragtes, ber erlægge. 8.) Naar lige Sager ere udførte, skal Stiftamt: eller Amtmanden, efter de fra Rettens Betiente samt Actor og Forsvar indsendte Rega ninger (naar de af ham ere deciderte og paaskrevne, hvormeget enhver maae gotgieres), derover forfatte en almin delig Beregning og hvor meget for en Portion af den ganske Summa er at betale; hvorefter Øvrigheden i Kiøbstæderne og Fogderne paa Landet, hver efter sit Mandtal og anførte Portioner, hos enhver skal indfordre det, som han efter Beregningen er ansat for, og det hos de Modtvillige ved Execution og Udpantning inddrive, saa den ganske Summa inden 4re Uger til Vedkommende mod Qvittering kan vorde udbetalt (**). (*) Cfr. Rescr. 9 Febr. 1742. 9.) Paa det E3 Følge Reset. 1741 (til Stift- og Amt. mændene i Norge) maae de til flige Delinquenters derhold og Varetægt nødvendig vehøvede Omkostninger Tid Fr. om Delinqo. Sager i Nge 9 §. det ei herved skal gives Anledning uskyldige Folk paa de: 19 Maj. res Ære uskielligen at angribe, eller Almuen med unpttige Omkostninger at besvære, da saafremt nogen for Tyverie eller anden grov Misgierning anklages, og det ham ei kiellig kan overbevises, eller i det mindste lovlig og tilstrækkelig Grund til Mistanke og vis for, modning imod ham befindes, skal den Anklagende ei alene for sin ugrundede Beskyldning efter Loven stande til Nette, men endog erstatte alle Processens Omkostninger, samt det stemplede Papiir, Nettens Betienteres, Actors og Forsvars Salarium, ligesaa fuldt, som han Sagen selv imod den Anklagede havde udført; Formaaer han ei samme at udrede, da derfor at lide paa Kroppen med Fængsel efter Dommerens Sigelse (**). Laugse Lid efter anden, paa Vedkommendes Requisition, af Stiftamtskriverne, Fogderne og andre, som Kgl. Oppe borseler ere anfortroede, foreftydes; (saasom det vente. lig kunde mode, at de, som beordres at udføre slige Sas ger, enten ikke funde fo maae af egen Kasse at giøre Forskud til Delinqventers Bagt, Underhold, Afstraffelse og andre paagaaende udgifter, hvortil deg promte Be taling udfordres, eller ei kunde taale at bie saa længe, indtil Pengene, efter approberet Regning, bleve inds drevne og igien udbetalte); Hvorimod de i saa Maade foreskudte Penge, naar de indleverede Regninger over flige Sagers samtlige Bekostninger af Stift eller Amtmanden ere reviderede og deciderede, samt derefter, i Fol ge Fr. 19 Maj 1741. 79, paa Vedkommende ere ligs nede, igien efter sammes 8 Kongens Kasse skal refun deres og til Indtægt beregnes; hvorom og Kongen under Dags Dato har ladet de Deputerede for Ginantferne res fcribere. (**) Herved maae og mærkes Rescr. 12 Dec. 1749 til Stiftamtmændene i Norge, hvorved befales: At da det i Infanterie Reglementet er anordnet, at naar Delins quenter fra Regimenterne paa en vis Tid til Arbeide i Fæstningerne vorde indsatte og ikke igien efter udftanden Straf tilbage forlanges, de da, naar den til deres Straf ansatte Tid er til Ende, af Landet skulde bort stikkes, og ved første gione Gfibsleilighed til Rostock eller Lybek forsendes; Men det med flige Delinquenters Bortførsel, i Henseende til Norge, haver saa meget mere Banskelighed, som at derfra til fornævnte Stæder ikke 2. Art. f. Vantmag. i Khavn. 22 Maj. 24 Maj. 3 Jun. Laugs Art. for Vantmagerne i Khavn. (Til de uldne Fabriqvers desto bedre Fremgang, samt for god Skik og Orden derved at holde). [Gen. L. Oec, og Com, Colleg.]. P. 87. See nærmere Bestemmelse i Vantm. L. Art. 13 Jul. 1775, Fr. 11 Oct. 1769 og Commerce Coll. Br. 14 Febr. 1761 (anført ved Silke-Væv. L. Art. 23 Jan. 1741. 27 §). 1, 8, 13, 24, 27, 29 og 34.) Ere ligesom Toi magernes Laugs:Art. 30 Jan. 1741. I, 8, 13, 24, 27, 29 og 33 §. I øvrigt forbliver det ved Vantm. 2. Art. 18 Nov. 1704. Kammer Pl. Ang. Male: Værket. J Anledning af Pl. 26 Aug. 1720. 7 §, for at forekomme Underslæb samt anden Misbrug ved Maleværkets Consumtions. Sed ler. (cfr. Told-R. 768. 26 Cap. 9 §. See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. V Cap). p. 102. Fr. At de ved Frr. 17 270v. 1739 og 6 Maj 1741 at indføre forbudne Kram Varer paa de offentlige Markeder i Danmark ikke maae falholdes, med mindre det nøiagtig strap paa Stedet kan bevises, at de her i Landet ere forfærdigede; Hvo herimod handler, have Varerne forbrudte til Angiveren, og desuden bede deres Værd tredobbelt, til Stedets Øvrighed, til Angiveren og til de Fattige. (See Fr. 13 Febr. 1775. I og 4 §). P. 105. Kgl. ikke skal være nogen fonderlig Fart; Saa bliver denne Anordning, faa vidt Norge er angaaende, derben (ie miteret og forandret, at deslige Delingoenter, som paa en vis Tid fra Regimenterne til Fæstnings Arbets de ere blevne indleverede, men af Reaumenterne ikke tilbage forlanges, maae, naar deres Arbeids Tid i Fast ningerne er til Ende, leslades, uden at Piftes af Landet; dog at dem ved deres Losgivelse alvorligen vorder betydet, at dersom de sig nogensinde paa nye forbey de, de da, uden videre Proces, til gæstnings Arbeide paa Livs Tid igien skulle indsættes. Verb. weg. Ausfuhr d. Lumpen. Kgl. Verbot auf die Ausfuhr d. Lumpen; f. Pinne: 3 Jun. berg u. Altona. p. 106. Fr. om adskillige Slags fremmede Klæde: 16 Jun. Varer, som i Danmark ikke maae sælges, forarbeides eller bæres. Gen. L. Oec, og Com. Colleg. p. 108. Notere bestemt ved Fr. 19 Febr. 1753 og der an førte Anordninger (*). Gr. Da de i de Kgl. Lande oprettede Klæde Sa briqver kan forsyne Danmark med alle Slags klæde, Drap d'homme, Drap de Dame, Perpetuel, Ratin og Draguet af forsvarlig Godhed og til upaaklagelige Pris ser, saa maae, til bemeldte Fabriqvers desto bedre Frem gang og Vedligeholdelse, i Danmark efter den her fastfatte Tid aldeles intet af foranførte Varer, som ikke i de Kgl. Niger og Lande er forfærdiget, enten falsoldes eller til Klæder og andet Brug forfærdiges. Til hvilken Ende er foiet Anstalt, at det Forraad af slige fremmede Varer, som er i Khavn, strap til Bortsendelse vorder udleveret, men fra de øvrige Steder i Danmark inden førstkommende Michelsdag af Lander vorder udsendt. Ingen Kræmmer i havn mane herefter sælge eller falholde, samt efter een Maaneds Forløb hos sig lade finde noget af foranførte Varer, under Straf, foruden Varernes Confiscation, at bøde 1ste Gang 20 Rdlr, 2den Gg dobbelt og 3die Gg at lukke sin Boed, og ei mere med Kram- Varer at handle; Men hvis nogen, som ikke er Kræm mer, indsniger eller sælger saadanne Varer, bør han have Varerne forbrudt, og bøde 1ste Gang 40 Rdlr, men skeer det oftere, da ansees med anden vilkaarlig og tilstrækkelig Straf. Forfærdiger nogen Skræder i Khavn enten nye Klæder eller andet Arbeide af bemeldte fremmede Varer, da bøde 1ste Gang 10 Rdlr, 2den Gg dobbelt, men zdie (*) Cfr. Rescr. 7 Jul. 1741. Gg Fr. om fremmede Klade: Varer. 16 Jun. Gg have tabt sin Langs: Rettighed; Til hvilken Ende enhver Skræder, før det Behøvende til noget Arbeide afskieres, altid bør lade sig forevise magasinets Stempel og No., og derefter angive det skriftlig i det Alin. Magasin, samt der indlevere en Prove af det Afskaarne, hvornæst Magasinets Directeurer, naar No. og Prøve findes rigs tige efter deres Prøvebog, strap derom meddele vedbørlig Attest. (See Pl. 11 Maj 1768). Men dersom Toiet i heelt Stykke er kiøbt directe fra en Fabriqvant, og altsaa ei har været i Magasinet, da bor Skræderen forsy ne sig med Fabriqveurens Attest, hvori Teiets Farve, Sort og hans derpaa værende No. bar anføres; hvilke Magasin eller Fabriqueur Attester stedse bør følge enhver Klædning. Hvis nogen Fabriquant i saa Maade false Attest udgiver eller nogen anden slig Attest eftergiør eller forfalsker, da bør saavel Udgiveren eller Falskneren, som ogsaa den, der samme erhverver eller vidende bruger, naar det ham lovlig overbevises, miste sin re og ellers med anden haard Straf ansees. Understaaer sig nogen Undersaat af meerbemeldte Sorter fremmede Varer Klæder at lade giøre og bære, da bode 1ste Gang 20 Rdlr, og 2den Gig, om det er en Kgl. Betient, da at have sit Embede forbrudt, men er det andre, at tabe Kongens Naade og desuden straffes efter Formue. Hvis efter førstkommende Michelsdag paa de øvrige Steder i Danmark nos gen Kræmmer eller andre falholder eller haver, nogen Skræder forarbeider, eller nogen Undersaat lader forars beide eller bruger slige fremmede nye Varer, bør de være lige Straf undergivne, og ellers dermed i alt paa forans førte Maade forholdes; Dog isteden for, at Stræder Atteterne i Khavn tages af det 2lm. Magasin, bør de i De andre Stæder, efterat Skræderen har ladet sig forevise Magasinets Stempel eg No., tages af den Sælgende, og deri anføres bemeldte No., samt Varernes Sort og Farve, Fr. om fremmede klædevarer. Farve, eller om Varerne stykkeviis ere fiøbte af en Fa: 16 Jun. briquant der paa Stedet, da af samme Fabriquant, som ligeledes deri melder Farven og Sorten; Hvilke Attester stedse bør følge det nye forfærdigede Arbeide. Endelig maae ingen nye Blæder af bemeldte Sorter Kram-Varer i Danmark efterdags indføres under Varernes Confiscation samt 50 Rdlrs Straf for hver Kladning. Og bør de i saa Maade confisqverede Varer, samt derved sva rende Bøder, alle til Angiveren henfalde. Fr. Anl. hvorledes efterdags med det ved Land:Mi: 30 Jun. licen baade nu staaende og herefter enroullerede Mandskab og deres Afgang fra de Nationale: Regimenter stal forholdes, med videre. Hvorved Fr. 4 Febr. 1733. 17 § forandres, saa at fun 12 Mand af Compagniet aarlig maae dimitteres. De, som have tient 16 Aar, ere med deres Hustruer frie for Folke: Skat, ligesom de Gevord ne, der have tient 14 Aar, efter Fr. 24 Febr. 1738. Hve, som har tient 6 à 8 2ar, og ei vil tage Gaard, maae afgives til de Gevorbne. Men hvo, som har forsiddet Gaard, skal tiene til sit 45 Aar. (Ophævet ved Fr. 14 Sept. 1774). P. 111. Pl. ang. Liimfiorden. At Vedkommende inden 3 5 Jul. Uger for Justits:N. Marsoin, Borgemester Soelberg og Regimentsskriver Schelde, der i Anledning af Fr. 2 Jan. 1740 ere beskikkede som Commissarier at undersøge Eendeels Fiskerierne, skal producere deres Adkomster til den Deel af Fiskerier, de formene sig at tilhøre, eller mælde, hvad de for Betaling deraf begiere. P. 115. Pl. Om Korns toldfrie Indførsel, samt derpaa 7 Jul. giørende Credit for de Trængende i Norge. (Ophævet ved Pl. 16 Jul. 1743 og 7 Jan. 1744). P. 116. Fr. Om Hestes Vedligeholdelse til Cavallerie: Re: 7 Jul. gimenternes Remontering saavel ved de privilegerete Hoved: som ucompletterede Sedegaarde, Præstegaarde, Mola Fr. om Hefte til Caval. Regim. 7 Jul. Meller og Selveier Gaarde i Danmark. (Ophævet ved Fr. 27 Jan. 1744). P. 118. 21 Jul. (†) Ordonnance, wie es in Ansehung derer carac terisirten Officiers bey d. Kgl. Armee verhalten werden soll. (See Inf. Regl. 3 Th. 19 Apr. 1747. pag. 79). [Krigs. Cancell.]. Kopenh. 8vo. 24 Jul. 14 Aug. 14 Aug. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Jul.) at ingen af Borgerskabet i Khavn og Christianshavn maae indlade sig i noget Kiøb med nogen Skipper, som hidfører Eege: Tommer til Kongens Tieneste; med mindre de vil have forbrudt deres Kiøbs: Rettighed og levere det saaledes kiøbte Tømmer fra sig uden Erstate ning, samt desuden med vilkaarlig Mulct ansees. P. 234. Pl. ang. den under 25 Apr. 1735 paabudne For. høielse: Tolds Ophævelse af de i Norge indførende Suk kere og Sirupper. (See Told R. 1768). P. 124. Fr. Ang. Kiebsted. Jorderne i Danmark. Kammer. p. 126. Gr. Endeel af Kiøbstædernes skattefrie Jorder have været overladte til udenbyes Folk, hvilke, skiønt de, som Uprivilegerede, deraf burde svare Kgl. Skatter og Paalag dog intet i faa Maader have contribueret; Ligesom og Rioba stædernes Indvaanere have forsømt efter Fr. 7 Aug. 1687 at faae Hampe, Sør eller Roe-Frøe i 4 af bemeldte Jor der, skiønt saadan Sad kunde være Kisöstæderne samt Lans det i Almindelighed til større Nytte, end at Jorderne alene til Kern Land vorde brugte. Ingen af Kiøbstædernes frie Jorder i Danmark maae, fra 1742 Aars Begyndelse, af andre end Indvaanerne selv bruges, og i Fald noget allerede derfra er afstaaet, skal deraf fra denne Frs Publication alle fat, ter og Paalæg, ligesom af andet ufrie Hartkorn, svares; Til Fr. om Kiebsted: Jorder i Dmk. Til hvilken Ende Magistraten eller Byefogden samme 14 Aug. strax skal undersøge og, under deres Bestillings Fortabele se samt anden vilkaarlig Straf, i Rente - Kammeret rigtig angive (*). Saa bliver og Fr. 7 Aug. 1687 til Undersaatternes eget Beste derhen fornyet, at fra bemeldte Tid skal af enhver Kiøbsteds Jorder, for saavidt de i Sadeland (**) ere bestaaende, den fierde Part aarlig med Hampes eller Hør Froe besanes, eller og til Tobaks: Plantager bruges, alt ligesom de dertil tienlige befindes, hvorover Stiftamtmændene og Kiøbstædernes Magie Strater alvorlig skal holde; ligesom og Land Fiscalerne, hver for sit District, nøje bar paaagte, at denne Fr. af Indvaanerne efterleves; Skulde paa et eller andet Sted nogen Kiebsted: Jord beviislig forefindes af den Beskafs fenhed, at den fierde Part, uden Undersaatternes Skade, ei saaledes med Hør eller Hampe: Free funde befaaes, et heller til Tobaks: Plantager med Nytte bruges, skal vedkommende Stiftamtmænd, naar de note derom have ins formeret sig, paa deres Samvittighed og efter deres Tros abs Eed det til Kongen udførlig indberette, som efter des fundne Beskaffenhed deri nærmere vil dispensere; Saa skal og vedkommende Magistrat eller Byefoged aarlig i rette Tid til Amtsforvalteren levere (som han ved sit Contris butions Regnskab til Rente Kammeret skal lade følge) en rigtig Specification over samtlige Byens Jorder af det Hartkorn, de i alt ere ansatte for, tillige med deres Navs ne, som dem bruge, og et Tingsvidne, at det dermed forholder sig saaledes, som anført er (†); Skulde Eierne herimod noget foretage, skal deres fulde Anpart Kiøbsted= Jord G g (*) See Canc. Br. 13 Aug. 1768. Cfr. Rescr. 22 Jun. 1742 00 1 Apr. 1768 samt K. Br. 19 Nov. 1743. (**) I Samt. af Frr. staaer ved en Tryffeil: Sædland. (t) Cfr. K. Br. 21 Dec. 1743- III Deel. Fr. om Kiebsted-Jorder i Dmk. 14 Aug. Jord derved være forbrudt til Angiveren og til Byens Fattige. 18 Aug. 18 Aug. 25 Aug. Pl. Hvorved Jagten paa Sællet i Danmark for Aar 1741 udsættes fra 24 Aug. til 7 Sept. p. 128. Pl. Ang. Cancellie Raad og Kasserer Rolles fordulgte Effecters Opdagelse. p. 129. Fr. Om Land og Forprang, og de deraf sig reisende Sagers samt alle Politie: Sagers Paatale og Paakiendelse (i Danmark). Cancel. p. 130. Forandret ved Pl. 22 Mart. 1793. Cfr. Fr. 13 Febr. 1775 (*). Gr. Kiøbstæderne i Danmark ere meget fornær mede i deres lovlige Handel og Næring, som dem enten i Almindelighed ved Loven og Frr. eller visse af dem i Særdeleshed ved Privilegier er forundt, ved det den i Loven og Frr. strængelig forbudne Land: og Forprang i lang Tid har gaaet i Svang og saaledes taget overhaand, at nu mange fast ikke engang vide, hvorvidt saadant er forbus det, eller have noget ret Begreb om, hvad egentlig ved Land: og Forprang er at forstaae; hvilket har forvolde adskillige Uroeligheder og Dispyter; Desuden har der væ ret Tvist om, hvorledes de af Land- og Forprang sig reisende Sager bør paatales, behandles og udføres; Hvors fore (paa det saavel de, der boe paa Landet, som Borger ne i Kiøbstæderne kan vide at entholde sig fra at giøre hins anden Indpas i deres lovlige Handel og Næring, samt hvorledes de af saadan forbudet Indpas kommende Sager skal forfølges) ved denne Fr. ydermere forklares og befas les, hvad under de Ord: Land: og forprang, saavel i Loven som Frr. egentlig og rettelig forstaaes. Landprang er, naar nogen paa Landet boende eller omreisende, hvem det og være maatte, paa Landet sælger eller (*) See og Canc. Br. 4 Apr. 1789. Cfr. Rescr. 23 Aug. 1745, 19 Mart. 1762 09 C. Br. 18 Dec. 1789Fr. om Land: og Forprang. eller falholder de Varer, som alene i Kiøbstæderne maae 25 Aug sælges, og derfra af Landmanden skulde søges og afhens tes. Forprang eller utilladeligt Forkieb paa Landet er, naar nogen, enten Borger eller Landboe eller hvem der være maatte, som ei dertil Kgl. Privilegium og Tilladelse haver, paa Landet hos Landmanden, dog Sædegaardene hermed aldeles ikke meent, opfieber Korn, Qvæg eller andre Varer, som til Areltorvene i Kiøbstæderne burde indføres, mere end han til sin egen Huusholdnings Fors nedenhed eller Haandverks Fortsettelse behøver, for ders med at drive Handel og søge Profit. Paa det alle fant vide, hvad Kiøbstæderne og Landet, hver for sig, i Hens seende til deres Handel og Næring er tilladt eller forbudet; og især paa det Vedkommende, som skal holde over Loven og Frr., sig herefter ikke med Uvidenhed skal undskylde; Saa igientages herved alt, hvis D. L. 3 B. 8 Cap., 3 9-3 3-13-16, 23, 24, 25, 26 og 27, samt Fr. 9 Oct. 1680 (om Kiøbmands Handling paa Landet), Fr. 16 Apr. 1681 (om Commercien) I C. I, 6, 7, 8, 9 og 10 §, og II C. 3 §, Jr. 28 Jan. 1682 (om Kiøbstæderne i Danmark) 10 §, fr. 13 Dec. 1692 (om Forbud paa Forprang med Kornkiøb paa Lans det), Fr. 22 Oct. 1701 (om Politiens Adm.) IX Cap. 7 $, Fr. 10 Mart. 1725 (om Jurisdictionen i Polities Sager og borgerlig Næring) II Cap. 17 og 18 §, samt alle andre Kiøbstæderne enten i Almindelighed eller enhver iser givne Privilegier, saadan Handel angaaende, en ten tillade, forbyde eller befale; Dog skal de Priviles gier eller Tilladelser, som nogen i Besynderlighed af Kongen ere meddeelte, ved fuldkommen Kraft forblive. Enhver, som betreffes og lovlig overbevises at begaae Land: eller Forprang, skal, foruden Varernes Confisca, tion og Omkostningernes Erstatning til den, som derpaa taler, af Dommeren straffes med anseelig Penge - Mulce, efter G83 Fr. om Land og Forprang. 25 Aug. efter Sagens Vigtighed og Forseelsens Beskaffenhed, for sin Ulydighed imod Kongens til Landets Tarv forføiede Anstalter. Ligesom Stift: og Amtmandene, Fogderne, Land Fiscalerne og andre Betiente, som derom komme i Erfaring, skal af al Kraft hindre og ved lovlig Omgang paatale alle om Land: og Forprang dem forekommende Sager; Saa er det og enhver tilladt at antaste og ved Rettens Betiente late anholde de Varer, hvormed Land- eller Forprang bevitelig begaaes, paa hvis Grund eller Gods de end betreffes; dog at de strap derpaa tale for det Steds Dommer, hvor Varerne ere anholdte, og Sagen derefter forfølge saaledes, som de ved udfaldet derfor vil stande til Rette; Og maae ingen Sag om Land: og Forprang begyndes af Inqvisition, paa det de, som ret færdelig handle, ikke utilbørlig skulde chicaneres af dem, der ere trettekiere og søge ubillig Fordeel af deres Næstes Skade, i Haab at der under Processens Drift vel kunde udfindes noget til at undskylde endog en urigtig Angivelse. Til fligt at forekomme, skal den Paatalende være tiltænkt, at have saa gyldigt Beviis ved Haanden, naar han nogen for Land og Forprang vil tiltale, sem han agter tilstrækkeligt til hans Paatale at gotgiere; Til hvilken Ende ingen Anholdelse maae giores, med mindre den Søgen de strap giver den Beskyldte Sag, og med tydelige Ord figter ham for den Forseelse, som han agter ham at overbevise; Og maae ingen anden Beskyldning eller siden opdaget forseelse komme under Paakiendelse i den paatalte Sag, end den Sigtelse, der saaledes ved Anholdelsen og Sagens første Begyndelse er giort. Endelig skal de om Land: og Forprang i Khavn forefaldende Sager henhøre under Politie Netten; men uden for Khavn skal med flige Sagers, saavelsom med alle forekommende Politie Sagers Proces, Paatale, Paakiendelse og Execution, i alt forholdes efter Consumt. Fr. 31 Dec. 1700. XI. Cap. Fr. om lands og Forprang. Cap. 10 §, saa at Magistraten eller Byefogderne i Kiøb: 25 Aug. stæderne og Herreds eller Birkefogderne paa Landet, hver paa det Sted, hvor Godset er anbeldt, eg uden Henscen de til den Beskyldtes Verneting eller Boepæl, derudi skal vare Dommere (*). 6 9 3 Pl. (*) Dette er neiere bestemt ved Rescr. 6 Apr. 1742 (til Stiftamtmændene i Danmark), som befaler: At da det 1 Ft. 25 Aug. 1741 er anordnet, at det med forekom mende Politie. Sagers Vaatale &c. skal forboldes efter Consumt. Fr. 31 Dec. 1700. XI. E. 105; men denne Foranstaltning haver paa nogle Steder givet Anledning til Tvivlsmaal og Forespørfeler, om Stiftbefalingsmæn dene og Amtmændene derved blive fritagne, fer hvis dem ved Politie Fr. 22 Oct. 1701. I. 10 cr paas lagt, samt om Byes, Herreds og Birkefoaderne beref ter med Politien og Sabbatens Helligholdelse, efter samme Frs 10 og 11 samt Fr. 12 Mart. 1735, bør eller kan holde Indseende, efterdi de nu selv skal dem ane udi de forefaldende Sager, hvor de ellers pleie at være Saglogere; oa i Fald de med Politien fremdeles Fulle bave Inspection og tillige være Dommere, boo der da skal være Saaloger, naar nogen Sag skal fores i Rette; hvorledes Boderne efter Pol. Frs 11 § fame Fr. 12 Mart. 1735 skal deles, hvad der i slige Sager kal betales til Dom og Skriverpenge, eller og om Ac tor made faae Expeditionen paa uftemplet Papiir og uden noget Geby? Saa skal Fr. 25 Aug. 1741 dens Bydende i foreskrevne Tilfælde forstaaes saaledes: At om endsfiont Stift, og Amtmandene ere fritagne for at come me i Politie Sager, saa ere de dog ikke befriede for, at de jo nu, som forben, saavel som Bye og Herreds fogderne, skulle have Indseende med, at Politie Grr. vorde efterlevede, og, naar nogen befindes derimod at have handlet, da at foranstalte Gagens Paatale; Jffe heller ere enten Byefogderne i Kiøbstæderne eller Herreds fogderne paa Landet, fordi de ere befalede at have Ind feende med Politien, derfor dispenserede fra at dømme i lige Sager in prima Inftantia (cfr. Rescr. 22 Aug. 1760); Men i de Sager, hvor de selv befinde noget at være handlet imod Politie Fer. og ingen Angiver er, som Sagen paataler eller forfølger, da have de faabant for vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand at tilkiendes give, som i size Tilfælde betaler landfiscalen, om han er saa nær, at han det bequemmeligen tau giore, eller beskikker andre til disse Sagers Paarale. De berved sal dende Boder skal berefter deles scaledes, at Bye- eller Ser 4 Sept. 4 Sept. 4 Sept. 4 Sept. Pl. weg. Ausfuhr d. Korns. Pl. Wodurch die Ausfuhr d. Korn-Waaren wieder frey gegeben wird; für Schleswig. (cfr. 24 Oct. 1740). P. 135. Samme for Holsteen, Pinneberg, Rankau og Altona. P. 136. Pl. og Forbud paa fremmed Segl-Laks Indførsel til Khavn og Sielland; saasom samme forsvarligt og til billig Priis i Khavn forfærdiges. (See Told: R. 1768). P. 137. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 26 Aug.) At ingen af Rharns Indvaanere maae herefter hos nogen Fusker og uberettiget Person lade noget Elags Mands og Qvindes: Skræder: Arbeide forfær dige, under Straf for den, som lader det forfærdige, iste Gang til Skræder Lauget af 4 Rdlr, og saa fremdeles dobbelt for hver Gang nogen betredes herimod at handle; saasom nogle af Indvaanerne hos flige Fuskere og Uberettigede have ladet forarbeide saavel fremmede og forbudne, som andre Klæde Varer, hvorved ikke alene Fr. 16 Jun. 1741 overtrædes, men Skræder Lauget endog tillige tilføies Skade i deres Brug og lovlige Næring. Ligeledes erindres herved de forhen ergangne Kgl. Anordnin ger om Juskere og dem, som uberettiget forarbeide saadant Arbeide, at de sig derfra entholde, under den deri dicterede Straf. (Forandret ved pl. 25 Apr. 1768)* P. 235. Pa: Herredsfogden nyder deraf Deel, Skriveren Deel, og Landfiscalen eller den Sagens Paatale Lefkikkede den øvrige Deel, faafremt Angiveren Sagen ei selv paataler. Det bevilges ogsaa, at Bye og Derredsfog. berne i alle flige Politien vedkommende Sager og de deraf dependerende Forretninger maae bruge ustemplet Papiir; saa og være frie for at betale Forsey. lings, Dom og Skriverpenge, samt al anden Rettens Gebyr. Pat, weg. d. Korn. Ausschreibung. Patent. Weg. d. Mag. Korn-Ausschreibung in 8 Sept. Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1742. P. 138. Fr. Om Forbudets Ophævelse paa Korn Varers 18 Sept. Udførsel af Danmark 19 Oct. 1740. P. 140. Patent. Wegen der mit dem ausgehenden Vieh 21 Sept. und Pferden in Pinneberg zu haltenden Wege. p. 141. Laugs Art. for Kobbersmeddene i Khavn. 25 Sept. Gen, L. Oec, og Com. Colleg. p. 143. See Forbud 6 Apr. og Pl. 18 Apr. 1746 samt Fr. 26 Nov. 1768. 1.) Ingen maae sig af dette Haandværk ernære eller Svende og Drenge derpaa holde, før han har vundet Borgerskab, giort sit Westerstykke og som Mester i Lauget er indskrevet, under Straf til Lauget 1ste Gang af 4 Rdlr 2den Gg dobbelt og 3die Gg at straffes paa Kroppen. 3.) Oldermanden maae med 2de af ham udnævnte Mestere samt en af Underfogderne opsøge Uberettigede, og af samme den i 1 Sanforte Straf oppebære; og hvis de ei siray betale, maae de, uden Henseende til Jurisdiction, i Stadens Arresthuus hensættes, indtil Bøderne ere bes talte; og maae disse 2de Mestere med Oldermanden afs handle hvad Klagemaal eller Uenighed, som sig mellem Mesterne samt deres Svende og Drenge tildrager, med videre, som til Laugets Tarv og Nytte kan falde at erindre. 16.) Naar noget Arbeide hos en Mester betinges og derom Accord oprettes, maae hans Laugs:Broder ikke paa nogen Maade ham derudi Indpas giøre, under 4 Rdlrs Straf til Laugets Kasse. Hvorimod enhver Mester, som Arbeid fortinget haver, samme ligeledes under vedbørlig Straf forsvarlig og til belovede Tid bør forfærdige. Fr. om Korn-Skatten i Danmark for 1742. P. 152. 26 Sept. 94 Raad 2 Oct. Pl. om Hekerne i Khavn 1:2 §. Raadstue Pl. (i Følge Rescr. til Khavns Magistrat 28 Apr. 1739) Ang. Hokerne i Khavn, samt Torve Kiøb med videre. (Paa det bemeldte Hø fere ikke skal betages deres lovlige Næring, hvoraf de skal leve samt udrede og contribuere de dem paaliggende Onera og Stadens Byrder). p. 236. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 4 Aug. 1742. 6 og 18 §, Pl. 18 Mart. 1761, Anordn. 5 Jun. 1771. 5 §, Pl. 12 Jan. og Fr. 24 Nov. 1790. cfr. Pl. 22 Mart. 1793. 1.) Da i Følge Loven og Politie Ordningen ingen mane bruge borgerlig Næring, uden han paa den Haands tering, som han vil ernære sig ved, har vundet Borgerskab, og svarer al borgerlig og Byens Tynge; samt ingen maae falholde de Varer, som dem ei ere tilladte, og hvorved andre skeer Indpas udi deres Næring; Saa maae ingen, der ei saaledes eller paa anden lovlig Maade dertil Rettighed haver, her i Staden handle med de Varer, som ere Stadens søkere, der paa samme have taget Borgerfab, til Forfang i deres borgerlige Net, under deres Faldsmaal efter Loven. 2.) De Beboere af Valdbye (som efter Kgl. Tilladelse 1'1 Jul. 1721 maae paa de dem anviiste Torve: Stader her i Staden bortsælge de Varer, som de hos dem selv i Byen tillægge eller andensteds fra i Landet, dog med egne heste og Vogne, afhente og kiøbe) blive herved i Følge Rescr. 28 Apr. 1739 forbudne at udhokre deres saaledes hidbragte Flest i mindre Qvantitet, end i hele eller halve Sider eller og Børster, som ere frastaarne og derefter røgede, men ingenlunde i Pundetal, saa og Smør udi hele eller halve Ottinger, og det i uover- Staarne Træer, samt Meel, Gryn og Erter ei i min dre Maal end i halve Stieppeviis, Stadens Høkere til Præjudice; it. ikke at optiobe andet Flesk, Gryn, Meel, Erter, Pl. om Hekerne i Khavn 2-5 §. Erter, Smør og andet deslige hos Skipperne ved Stran: 2 Oct, den, eller af Bønderne, som det til Torvet vil bringe, for samme igien her i Staden at udhekre, hvortil de ingen Tilladelse have; Samt ei heller at holde Omlsbere med deres Varer, men dermed at sidde paa det auviiste Torv; Alt under Varernes Confiscation og anden Straf efter Frr. (Cfr. Pl. 22 Mart. 1793 *). 3.) Skipperne, som seile imellem Rigerne og Provintserne her til Staden, og i Følge Fr. 16 Apr. 1681. 1 Cap. 2 § ei længere, end i 4 uger efter at de ere komne til Bol værket i Kanalen, maae udhøkre deres Varer, maae ikke i samme Tid selge i mindre end følgende Qvantiteter: Rug, Byg, saa og Hvede: og andre Slags Meel, samt Erter og Gryn ved Stieppe Maal; Smør i hele Træer, saasom hele eller i det mindste halve Ottinger; Tælle og Ost i hele Stykkeviis; Fleff i hele eller halve Sider og Børster, som ere fraskaarne og derefter røgede; dog alt dette alene af deres Skiberumme, og ingenlunde at have Omløbere dermed at omgaae, eller samme i Rieloerne hos Uberettigede til Forhandling at oplægge; saa og ikke at udhøkre deres Varer af Skibene i længere Tid, end Fr. tillader, ligesaa under Varernes Confiscation og an den Straf efter Sagens Beskaffenhed i Følge de Kgl. Anordninger. (Forandret ved Fr. 4 Aug. 1742. 6 § og 24 Nov. 1790). 4.) Bønderne, som efter 313 26 skal føre deres Varer til Torvs og dem ei til Forprangere sælge, maae her i Staden ikke forhandle deres Gryn, Meel, Erter og deslige i ringere Maal end Skieppeviis, Flesk i Sider, saa og hele Oste, og Smør i Træer, og det alene af deres Vogne og paa Arel Torvene, under Varernes Forbrydelse efter Loven. (For andret ved Pl. 12 Jan. og Fr. 24 Nov. 1790). .69 5 5.) Da (*) Samt Rescr. 23 Aug. 1745 og Cauc. Br. 30 Oct. 1784. Pi, om Hekerne i Khavn 5-6 §. 2 Oct. Da den skadelige Forprang forbydes saavel alle i Almindelighed i Fr. 28 Jul. 1684. 8 § og 22 Oct. 1701. IX Cap. 7 §, som og i Særdeleshed de Militaire ved Fr. 10 Mart. 1725. Il Cap. 18 §, og 25 Aug. 1741; Saa advares alle, endog Høkerne, ei at udgaae uden for Portene imod Bønderne eller andre, for at opfisbe de Varer, som til Staden hidføres og paa de almindelige Torve og ei andensteds bør falholdes, under Straf efter bemeldte Frr. Saa maae og Høkerne, som igien udsælge deslige Varer, ikke enten paa Torvene, Gaderne eller ved Stran den imod Fr. 28 Jul. 1684 opfiøbe noget til Forprang, forend Klokken er slagen 10 om Formiddagen, paa det Stadens Indbyggere imidlertid kan selv lade indkiøbe, Hvis de af Bønderne sig vil tilforhandle. (Nsiere bestemt ved Pl. 18 Mart. 1761). 6.) Al Omloben med flige og andre Varer i Husene her i Staden at sælge forbydes ved Fr. 22 Oct. 1701. IX Cap. 4 § under Va rernes Confiscation, og i Hørkræmmernes Laugs: Art. 10 Oct. 1722. 8 §, hvor Høkerne tillades i visse smaae Qvantiteter at sælge Salt, Tiare, Tran, samt saltet Sild og saltet Fisk; Hvorfore enhver, saavel Valdbyer, som Meel og Gryn Koner samt Skippere og andre, skal sæl ge de Varer, han maae handle med, paa de rette ordines rede Steder: Skippere af deres Skiberumme, Bønder og andre paa Torvene; og ikke enten selv eller ved andre omløbe med famine paa Gaderne eller i husene, mindre indlægge nogle saadanne Varer hos uberettigede og uvedkommende Personer til Forhandling, under vedbørligStraf. Og fient de Militaires Qvinder ere ved Fr. 10 Mart. 1725. II Cap. 3 og 4 § tilladte med visse Vilkaar at sælge endeel Varer, saasom: Fisk, Østers, Frugt og deslige; saa er dem dog derhos tillige forbudet at sælge de Varer eller andre til Huusholdningen fornødne Victualier, til hvilke Borgerne ere berettigede, samt især at befatte dem Pl. om Hekerne i Khavn 6-7 §. dem med noget Hoferie eller giøre Høkerne Indpas i de: 2 Oct. res Næring med at udsælge de Varer, hvormed Høkerne handle. Hvorfore og Høkerne, naar de befinde nogen imod disse Poster og Kgl. Anordninger at handle, sig hos Politiemesteren om Rettens Assistence kan anmelde. 7.) Derimod befales Høkerne under vilkaarlig Straf at forsyne sig med gode, sunde og friske Varer i saadan For raad, at enhver i Følge Loven for taalelig og skiellig Værd kan bekomme hvis Varer af alle Slags, som Stadens Indbyggere til Huusholdning behøve og af Høkerne bør falholdes; samt at udsælge saimme i saa smaae Qvantites ter (indtil Skillingsvits inclusive), som forlanges, og det for billige Priser, paa det de, som behøve samme, især fattige Folk ei skulle have Aarsag sig over Høkerne at besvære; Alt under vedbørlig Tilrettestandelse, om anderle des befindes (Nøiere bestemt ved Anordn. 5 Jun. 1771. 5 §). Høieste Nets Patent for 1742. P. 159. 13 Oct. Laugs Art. for Brændeviinsbrænderne i 27 Oct. Khavn. Cancel, p. 166. 1.) Ingen maae sig af Brendeviins: Brænding er nære, enten ved sig selv eller andre, uden de først derpaa have vundet Borgerskab og i Lauget ere indskrevne, under Straf 1ste Gang af 20 Rdlr, 2den g dobbelt, og 3die Gang tilligemed Bedernes Betaling at have forbrudt alt, hvis de have med at fare, saavel Varer som Redskab, Politie Kassen, Convent Huset og Lauget til lige Deling. 3.) Oldermanden maae med 4re af ham udnævnte Laugsbrødre ved Politiemesterens Assistence, saa tit fornødent eragtes, visitere de Huse og Steder, som kunde være mistænkelige, at deri brændtes Brændeviin, og, naar saadant antreffes, maae de af den Skyldige oppebære fornævnte Straf, som strax skal betales, saafremt de Laugs-Art. f. Brandeviinsbr. 3-6 §. 27 Oct. de ikke derfor, uden Henseende til Stand eller Jurisdic tion, vil lide Uopantning; hvilket Pant skal stande dem deles ville miste. til Løsning inden 4 Ugers Forløb, med mindre de det al 4.) Paa det Lauget desto bedre kan tiltage og sig af dets Brug ernære, saa maae, i Hens seende til den Recognition de allerede til Kongens Kasse have udlovet, for det første paa 5 Aar ingen Slags Korn: Brandeviin eller Aqvaviter deraf destilleret i Khavn indføres, undtagen for saavidt til de octr. Com pagnier, it. den Finmarkske, Færøeske og Grønlandske Handel, enten ved Negotien eller til Skibenes udredning udfordres, hvilket, som tilforn, paa Oplag til videre Uda skibning maae indføres. (See Pl. 2 Nov. 1741). 5.) Ei heller maae nogen, som holder Værtshuus, eller der med driver nogen Handel, efter Aars Forløb nogen Slags udenbyes eller fremmed Korn: Brændeviin eller Aquavis ter af Korn Brændeviin i deres Huse have, langt min dre det til nogen udskienke eller forhandle, under Varernes Fortabelse, Angiveren, Conventhuset og Laugets Fattige til lige Deling, og desuden, for hver Gang de dermed betrades, give til Straf i Proportion af et Anker 5 Rdlr, Politie Kassen og Lauget til lige Deling, hvorom Older manden flittig skal inqvirere og Boderne efter 3 § inddrive. Med Inqvifitionen paa Landet forholdes efter Fr. om util ladelig Krohold 30 Apr. 1734, dog med den Forandring, at de Straf Bøder, som efter Fr. til Kiøbstæderne betales, fal, saavidt Khavns District angaaer, herefter be tales til Brændeviinsbrænder Lauget. 6.) Befin des en Brændeviinsbrænder sig flige forbudne Varer at tilforhandle og dem paa en eller anden Maade forans dre, og det ham lovlig overbevises, skal ikke alene de Ba rer, hvori samme maatte være forbrugte, til Angiveren, Conventhuset og Laugets Fattige være hiemfaldne, men han desuden bøde dobbelt imod andre, som med slige for: budne 2. Art. f. Brændeviinsbr. 6-15 §. Budne Varer blive attraperede. Befindes og nogen Bran: 27 Oct. deviinsbrænder i Consumtions-Intraderne at ville de fraus dere Kongen, da skal han, foruden den sædvanlige Straf, døde til Laugets Fattige 1ste Gang ligesaa meget, zden Gg dobbelt, og 3die Gg tilligemed Bøderne miste sin Laugs Rettighed (*). 7.) Derimod skal Brændeviinsbrænderne forstaffe og have i Forraad gode og for svarlige Varer af alle Slags, og samme saaledes forhandle, at den Kiøbende ikke skal have Aarsag over Prisen og Varernes Godhed, i Henseende til Indkiøbet af de dertil brugende Species, at klage; Hvorfore Magistraten skal have Magt, saa ofte de det for got befinde, at sætte Langet en aarlig Taxt i Liighed af de dertil brugte Varers Indkiøb. 15.) Paa det den ene Laugsbroder ikke skal hindre den anden i sin Næring, ved at tilvende sig Hans Kroersker enten med Skienk og Gave, Tilgift eller andre Offerter, af hvad Navn nævnes fan, uden alene den 20de Pot, da skal den, som herimod bryder, saa tit det ham overbevises, bøde til Laugets Fattige 4 Rdlr, og desuden ganske miste den Kroerske, han sig i saa Maade har tilvendt; Ei heller maae nogen, under lige Straf og Condition, antage en andens Kroerske, med mindre sam me fremviser rigtig Qvittering fra den, han tilforn har taget sine Varer hos, at han tilfulde er afbetalt; Hvo herimod handler, skal betale al den Fordring, som den anden hos samme Kroerske for betroede Varer haver. Fr. Om Tilladelse at indføre alle Slags fremmede 27 Oct. Korn Varer til Danmark mod Tolds Erlæggelse efter Told Rullen, hvorved Forbud 16 Sept. 1735 ophæves. P. 173. Forbud paa Flesk, levende Sviin, samt Talg og 27 Oct. Ostes Udførsel af Danmark. (Ophevet ved Fr. 24 Apr. 1742).P. 174. (*) Cfr. C. Br. 7 Apr. 1792. Laugs 27 Oa L. Art. for Seilmagerne 1-x §. Laugs: Art. for Seil, Flag og Compas- Magerne i Khavn. Gen, L. Oec. og Com, Colleg. P. 175. See Fr. 11 Jul. 1748. 9 §. Cfr. Pl. 20 Oct. 1783 (*). I.) Ingen maa ernære sig af Seils, Flags og Com pas Mager Professionen eller derpaa holde Svende og Drenge, før han sit Mesterstykke har forfærdiget og som Mester i Seil, Flag- og Compas: Mager Lauget er ind- Strevet, samt sit Borgerskab derpaa haver vundet. Hvo herimod handler, straffes som en fusker, og den, der handler imod Loven og andre Frr. X.) Paa det alle inden og uden Riget, som i Khavn lade forfærdige noget nyt Arbeide af det, som i denne § specificeres, ikke med usædvanlig Arbeidsløn skal bebyrdes, skal enhver Me ster efter følgende Taxt (forandret ved Pl. Jul. 1782), enten Vedkommende selv eller Seilmagerne forskaffe det dertil fornødne, nyde i Arbeidsløn: 1.) For alle Slags nye Seil, som forfærdiges af Khavn, Kiøge, Sonder borg, Riga, Petersborg og Hollandsk Manufactur, som er 4 Quarteer bred, deraf betales for en Alen i Arbeidsløn, syet paa begge Sider med Tillæg af Lig, Seilgarn, Line til Nef, Naae og Lisholler, i alt færdiggiort, 6 §. 2.) Flensborger og Aabenraae Seildug, som holder meest en Alen i Breden, Arbeidsløn med Lig, Seilgarn, Line til Ref, Naae og Lisholler, à Alen 4 6. 3.) Lybse Seildug, som er 5 Qvarteer bred, ligesaa færdiggiort med Lig &c., à Alen 6 B. 4.) Hollandse Claver- eller Brams feils Dug, som er bred 7 à 71 Qvarteer, ligeledes fær biggiort, som meldt, og dertil med en Naad i Ryggen af Dugen, á Alen 6 s. 5.) Lærret til lette Seil, som er 5 Qvarteer bredt, ligesaa færdiggiort med alt, à Alen (*) Samt R. 15 Dec. 1741 09 27 st. 1758. 5 B. 2. Art. for Seilmagerne x §. 5 §. 6.) Paa andre Sorter Seildug Arbeide, som ei 27 Oct. her er mentioneret, og har forommeldte Brede, reguleres Prisen efter forestaaende; Men naar det er et Qvarteer bredere af Sværdug, betales paa Alen 1 ß mere, og det, som er et Qvarteer smalere af let Dug, betales I 6 min dre. 7.) Alt andet Arbeide, som ei bruges Lig og Line til, saasom Presenninger, Maste Kraver, Mameringee og deslige, af en Alen bred Dug med Seilgarn syet, betales en Alen 2 ß. 8.) Dito af bredere og sværere Dug à 21. 3 à 4 B. 9.) Sække, som af Seilmagerne fors færdiges, reguleres Prisen efter Størrelsen, og maae for en Saf paa en Tønde Maal betales Arbeidsløn med Seil garn 8 ß. 10.) Danske Flager og Gisser med Kryds af alle Sorter Haardug betales, foruden Lærred til Brang og Linier, i Arbeidsløn for hver Alen, syet paa begge Sider, 2 ß. 11.) Dito Flager og Giss med Kryds i Flammer eller Slangeviis, foruden Brang og Linier, à Alen 3 ß. 12.) Dito Fløier med Kryds i halv Brede for hver Allen i Flugten 3 6. 13.) Dito Split: Fleier med Kryds ligefrem i Flugten à Alen 4 B. 14.) Dito Fløier flammed eller Slangeviis i Flugten à Alen 5 B. 15.) Alle Slags Flage og Fløie, som syes uden Kryds eller noget andet derudi, betales i Arbeidsløn for hver Allen, syet paa begge Sider, I ß. 16.) Paa fremmede Nation ners Flage, Giss og Vimpler, som ere mange Slags, sættes ei nogen Priis, men efter Accord betales. Et Compas af 10 Tommer med sin Kop og Glas velbes lagt med Kit eller Stop: Farve, hvorudi en Rose, under hvilken skal være got hærdet Staaltraad til Naal, som vel og tilstrækkeligen kan fatte Magnetens Kraft, vaterpashangende, forsvarlig giort med sine Messing Boiler, Hager, Pin og Kobber-Knæer, 10 Mk. 18.) Et Dito paa 9 Tommer 9 Mk. 19.) Paa 8 Tommer 8 Mf. 20.) Paa 7 Tommer 7 Mf. 21.) Pan 6 Tommer 6 Mk. 22.) 17.) 2. Art. for Seilmagerne x:xI S. 27 Oct. 22.) Staaende Baads Compasser reguleres efter Tommer, da for et Comvas paa 4 Tommer betales 2 Mk. 23.) Et Peile Compas med firkantet accurat Kop og Blye paa Bonden heftet med Messing Søm, og Glasset vel belagt med Kit eller Stop Farve, behørig tyk Bøile, Visirer, Hager, Pin og Knæer, alt af Messing, derudi en dygtig Peil Rose, under hvilken skal være got hærdet taaltraad til Naal, som vel og tilstrækkelig kan fatte Magnetens Kraft, vaterpashængende, 4 Rdlr. 24.) Et ordinairt forfiert hængende Cabyts: Compas med Boiler og Tilbehør saa og malet, 2 Rdir. 25.) En Extra- Asimuth Comvas Rose med Marin Glas og Magnet: Naal under med fast Dop og Skrue, 2 Rdlr. 26.) En Peile Rose med Farve afsat og al Tilbehør som ovenmeldt, 10 Mt. 27.) En skuende Rose af samme Beskaffenhed, 10 f. 28.) En ertra Marin Rose ligesaa 8 Mk. 29.) En ordinair skuende Rose med Staaltraad under, 4 Mk. 30.) En ordinair Peil Rose med Staaltraad under, 2 Mk. 31.) En Dito Cahyt Rose forkiert hængende med Staaltraad under, 2 Mk. 32.) Ordinaire Skibs Compas Roser fra 10 til 6 Tommer nye at indlægge, 1 Mk. 33.) Alle ordinaire Compasser, som ikkun behø ve at opstryges, 12 B. 34.) Et accurat 4re Timer eller Vagt: Glas, 6 Mk. 35.) Et Dito paa 2 Timer 3 Mk. 35.) Paa 1 Time 1 Mt. 37.) Paa Time 1 Mk. 38.) Heel Minut Glas 1 MF. 39.) Halv Minut Glas 1 Mk. 40.) Minut: Glas 1 Mk. 41.) Naar et saadant Glas, som meldt er, behøver ikkun nye Inddeling, da betales derfor den halve Deel efter Taxten. Men for gammelt Arbeide og Reparation giøres XI.) Hvis Accord, som billigst og best forenes fan. nogen i Lauget tager imod hoiere Betaling, end Taxten tillader, eller gisr fin Regning paa mere Arbeidsløn, end virkelig Alne Maal befindes, eller formindsker noget af Det 2. Art. for Seilmagerne xI. XIII §. det til Arbeidet leverede Seil: og Haardug, skal al Ar: 27 Oct. beids-Lønnen, som er fortient, være hiemfalden til de Fattige, og han desuden betale ligesaa meget til Laugets Kasse. XII.) Da denne Profession altid bør have Forraad af alle Slags tienlige Seildug, for i paakommens de Tilfælde at forsyne de Seefarende med det udfordrede Arbeide, saa maae de forskrive og i Partier indkiøbe saa megen Seildug, som hver for sig til deres Arbeide har fornøden, dog ingenlunde for nogen videre Handel dermed at drive. XIII.) De Spefolk, som have tient i Krigen, ber fremdeles, i Følge det Seilmagerne forhen forundte Privilegium, have Frihed at flye og tils rettegiøre gamle Seil, saavidt de selv med Kone og Børn kan arbeide, dog uden at befatte sig med nye Seil at forarbeide; Saa maae og enhver Skipper frit lade fine Skibs- Seil flye ved sine egne folk, men dersom nogen Skipper eller Selveier af Fartøier skulde befindes enten hos sig selv eller paa deres Fartvier ved andre Uberettigede at labe giøre noget nyt eller gammelt Arbeide, da skal det, som forarbeides, være forbrudt, og de endog efter Loven eg andre Frr. vorde anseete. Kammer Pl. (Resol. 4 Sept.) ang. Sorbud i 52 Nov. Aar paa Born: Brændeviin og Aquaviter af samme des stillerede i Khavn at indføre (undtagen til de Asiatiske, Guineiske, Vestindiske og Islandske Compagnier, samt Handelen paa Finmarken, Færse og Grønland. Pl. 28 Sept. 1762 og Told-R. 1768). P. 185. See Erneuertes und verlängertes Cartel auf 10 Jahre 3 Nov. v. 14 Maj 1742 bis 14 Maj 1752, wegen Extradirung der Deserteurs von Ihro Kgl. M. 3. Dánnemarck &c. u. Ihro Hochf. Durchl. v. Anhalt Zerbst Trouppen. P. 187. III Deel. Laugss 2. Art. f. Giertlerne i Khavn 1:8 §. 3 Nov. = Laugs Art. for Gortlerne i Khavn (*). Gen, L. Oec, og Com, Colleg. p. 192. 1.) Ingen maae sig af Gortler: Professionen ernære, enten med Arbeide, at beringe, eller Svende og Drenge derpaa at holde, fer han har giort sit Mesterstykke, vundet Borgerskab og i Gørtlerlauget som Mester er indskrevet, under Straf til Lauget 1ste Gang af 4 Rdlr, 2den Gg dobbelt og 3die Gg at straffes paa Kroppen. 3.) Oldermanden maae med 4 af ham udnævnte Mestere soge Politiemesters Assistence for at opsøge de Uberettigede og af dem oppebære den i 1 § ommeldte Straf; Men hvis de Skyldige den ei firar betale, maae de uden Hen seende til Jurisdictionen, hvor de antreffes, lade dem henføre i Stadens Arrest Huus, indtil de Bøderne betale. 8.) Paa det Gørtlerne kan have desbedre Næring og Professionen tiltage, skal det være alle, saavel andre Haandværks Mestere som andre Uberettigede, under hvad Skin det end er, forbudet, noget Slags nyt giort Messing Arbeide, støbt eller ustøbt, forgyldt eller forsølvet med videre, som til ovenskrevne Profession med rette alene henhører, at forfærdige, eller til nogen paa Torvene, uden eller inden for deres Boder, i deres Stuer eller Kieldere eller og paa andre Steder i Staden at skal holde (See Pl. 4 Nov. 1790 **); Handler nogen her imod, (*) Cfr. Rescr. 1 Dec. 1758. (**) Solge Kgl. Bevilling 5 Jun. 1776 maae Sverts fæger Langer i Khan, foruden de sædvanlige Side-Ge værer, ubchindret forfærdige og fælge al Glags graves ret fergyldt og ferfolvet Galanterie Kram og Arbeide i Staal, Jern og Tombof; dog maae de ikke til Gortlers nes Zornærmelse forerage sig noget Arbeide af fimpelt Malm eller Mesfing, eller forfærdige ordinair Giertler Arbeide eller alene fobt Arbeide. Saasom faa nu bære Kaarde, og Munderings Arbeidet er standset ved den ved Helfingoer prettede Gevær Fabriqve, bvorover Sverts fægerne i havn have lagt sig efter at forfærdige andre nomodens Sager af Tombak og andre Compositioner, hvormed de bave bragt vet faavidt, at deres arbeide endog ikke fielden foges af Sremmede). 3 Nov. imod, maae Oldermanden frit slige Varer i Nettens Betienteres Overværelse anholde, og paa behørigt Sted til nærmere Paakiendelse af Magistraten hensætte. Men af fremmede Varer, som Kræmmerne lade komme og her falholde, bør Tolden efter Pl. 15 Jun. 1739 med 20 p. C. erlægges. (See Told M. 1768). Og skal det, som her forarbeibes, paa det samme fra fremmed kan kiendes, af enhver Mester i Lauget, saavidt stemples fan, med et sært og fiendeligt Stempel mærkes.

9.) Gørtlerne skal herimod giøre for billig Prits forsvarligt Arbeide, at samme kan staae sin Prøve imod det fremmes de baade i Godhed og Priis, saa den Kiebende ei skal have Aarsag derover at klage; Hvis det ikke er forsvarligt giort, straffes derfor efter Fr. om Laugene 23 Dec. 1681. 78.

10.) Bliver noget Arbeide, som et bør være fælles for hele Lauger, hos en Mester bestilt og derom fulds kommen Accord flutter, da maae ingen Lange Broder ham deri giøre Indpas, under 4 Rdirs Straf til Laugss Kassen. Hvorimod enhver Mester, som Arbeidet fortins get haver, samme ligeledes under vedbørlig Straf forsvars ligen og til belovede Tid bør forfærdige.

4 Nov. Fr. Om Matricul- Skatten ze. i Danmark for 1742. P. 204.

4 Nov. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1742. p. 206.

10 Nov. Forb. paa adskillige linnede Estoffers, Bog- Gulds, Haardugers, Silke, Bomulds: og Haars Vatters samt Soldes og Sigters Indførsel. Gen. L. Oec, og Comm. Colleg. p. 231.

See Told-R. 1768. og Pl. 14 Sept. 1785.

Til de indenrigste Fabriqvers desto bedre Fremgang maae ingen, hvo det og være kunde, under Varerned Forbrydelse og anden vedbørlig Straf i Danmark inds 2 føre: Forb. p. Estoffers :c. Inds. 1-5 § 10 Nov. føre: 1.) Slagen eller saa faldet ægte Bog-Guld, som til Forgyldning bruges. 2.) Linnede Estoffer, saasom Dynevaar, brede og smalle; grove Dreiler, blegede og ublegede eller med adskillige Farver; stribede, terne de og figurerede Lærreder; Blaar: og ordinaire Hør og Hampe Lærreder, blegede og ublegede; Men Hollandske, Varendorfer, Bielfelder, Sles: og deslige fine Lærre der, maae, som hidtil, indføres. 3.) Alle Slags Haars duger. 4.) ligemaade maae ingen fremmede Silke, Bomulds: og Haar Vatter til Khavn og Sielland indføres. 5.) Og da ved Pl. 15 Jun. 1739 alle Slags fremmede Solles og Sigters Indførsel til Khavn er forbudet; Saa blive ligeledes de til saadanne Varers For færdigelse henhørende Materialier aldeles forbudne didhen fra fremmede Steder at indføres; Ligesom ikke heller deslige Materialier eller nogen Slags fremmede Solde og Sigter til Sielland maae indføres eller sammesteds af andre, end Kgl. Undersaatter, forfærdiges og falholdes, ale under den heri forhen anførte Confiscation og Straf. Dog skal de lange Sigter til meel, som giøres af Flor og Haardug og bruges af Bagerne, ikke under dette For bud være forstandne. 2 Dec. (†) Anordning om Tugthusets Indrettelse Christiania og de Fattiges Forflegning i Aggershuus Stift (). [Cancel J. Christiania 4to. 12 Dec. 30 Dec. Pol. og Com. Collegii Pl. Hvorved Fiskere og alle andre forbydes til en vis Tid om Aftenen og Morge nen at voe saavel oven for Knippels Broe, som neden fra Borsen til Toldboden i Khavn. (See Fr. 18 Apr. 1744. 13§). p. 240. Naadstue Pl. (Kgl. Befaling til Khavns Magistrat 29 Dec. 1741) At Khavns Indvaanere samt andre Kgl. Un: (*) Heraf findes udtog i Sogtmaus IV Deel. 2 B. p. 232. Pl. om Reisende giennem Sverrig. Undersaatter, som reis igiennem Sverrig, sal holde 30 Dec. sig den Underretning efterretlig, som dem red de Svenske Toldsteder af Toldbetienterne gives, ang. de i Sverrig No. 1735 giorte og paa Teld Kammeret i Kiebstæderne og Grændsestæderne sammesteds anslagne Anordninger til at hemme al Understab, som der af de Reisende, efter Foregivende, bliver begaaet, paa det enhver kan undgaae al Uleilighed. P. 242. (†) 1742. Reglement ang. Under: Officerernes og Profosser: 1 Jan. nes Gage og Mondering, samt Tambourernes og de Gemenes Mondering ved de Nationale Dragon: Regis menter i Norge. 1749). 4to. (See Anm. ved Negl. I Jan. Rolle, wornach das Hafen Geld beym Ellenser 2 Jan. dammer Siel in Oldenburg entrichtet werden soll. P. 3. Pl. Ang. det i Coldinghuus Amt i Svang gaaen: 23 Jan. de Krybeskytterie. (See Pl. 22 Jan. 1748). P. 5. Pl. Wegen d. Krup: Schüßen im Amte Haders: 23 Jan. leben. P. 7. Patent. Wodurch der I u. 4 Post d. Const. 15 12 Febr. Maj 1741 erkläret u. limitiret wird. p. 8. Laugs Art. for Stoelemagerne i Khavn 27 Febr. (som herved skilles fra Rokke og Blokke: Dreierne, hvilke skal rette sig efter Træedreiernes Laugs-Art. 7 Nov. 1685). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 10. 1.) Ingen maae sig af Stoelemager: Haandværket ernære med Arbeide at betinge, eller Svende og Drenge derpaa at holde, ferend han har gjort sit Mesterstykke, vundet Borgerskab og i Langet som Mester er indskrevet, under Straf 1ste Gang af 4 Rdlr, 2den Gg dobbelt og 5 3 3 Die 2. Art. f. Stoelemagerne i Khavn 1-8 §. 27 Febr. 3die Gg at straffes paa Kroppen. 13 Mart, 3.) Oldermans den maae med 4re af ham udnævnte Mestere soge Politiemesters Assistence, for at opsøge de Uberettigede og af dem at oppebære den i 1ste § anførte Straf, og hvis de Skyldige den ikke strap betale, maae de dem, uden Henseende til nogen Jurisdiction, i Stadens Arrest-Huns hens tte, indtil de Bøderne have betalt. 7.) Stoes lemagerne maae have Dreier. Værksteder i deres Huse til at dreie, hvis de til deres Haandværks Fortsættelse bes høve; men befindes nogen at dreie for andre eller noget af det, som til Rokke: og Blokke Dreier Haandværket henhører, at forfærdige, da bøde 1ste Gang 10 Rdlr, 2den Gg dobbelt, og 3die Gg at have den Frihed aldeles forbrudt at holde Dreier Værksted til sit eget Arbeide. 8.) Da Snedkere, Tommermænd, Hiulmænd og lige Haandværkere, efter Dreiernes Laugs: Art., et maae have Dreier Værksteder i deres use, men skal lade det, som de til det af dem forfærdigede Arbeide behove, hos Dreier Lauget imod billig Betaling dreie; Saa maae Hverken forbemeldte Haandværkere, Dreierne eller andre, giøre Stoelemagerne nogen Indpas med at forfærdige nos get, som til deres Profession henhører, under Straf at have ei alene Værktøiet, med hvis derhos findes, til Stoe Temager Lauget forbrudt, men og desuden at give 10 Rdlr, Politie Kassen, Lauget og Chavns Børnehuus til lige Deling. Laugs: Art, for Peruqvemagerne i Khavn. Gen. L. Oec, og Com. Colleg. p. 20: See Extension 27 Apr. 1753. 1.) Ingen maae sig af Peruqvemager: Professio nen ernere, eller Svende og Drenge derpaa holde, førend han har vundet Borgerskab, giort sit Westerstykke og Lauget for Wester er indskrevet, under Straf til Lau- get 2. Art. f. Peruqvemagerne i Khavn 1:21 §. get 1ste Gang af 4 Nole, aden Gg dobbelt, og 3die Gg 13 Mart, at straffes paa Kroppen. 3.) Oldermanden maae med 4ve af ham udnævnte Mestere søge Politiemesters Assistence, for at opsøge de Uberettigede, og af dem oppebære den i 1 § ommeldte Straf; men hvis de Sfyldige den ikke strap betale, maae de uden nogen Henseende til Jurisdictionen, hvor de antreffes, lade dem henføre i Stadens Arresthuns, indtil de Boderne betale. 20 og 21.) Ere ligesom Laugs Art. for Peruq. Magerne i Aalborg 25 Maj 1747.20 og 21 §. Fr. Om Land: Militions Forstærkning ved en nye 30 Mart Reserve, hvortil af hver to Lægder i Danmark en Karl afgives, saa at hvert National Compagnie foreges med 50 Reserver, hvilke tilligemed de virkelig Enrollerede skal i Erercitien staae under Commando af Over- og Under:Officererne ved Land - Militten. (See Fr. 14 Sept. 1774*). P. 30. Fr. At Fles, levende Sviin, Smør, Talg og 24 Apr. Ost maae igien af Danmark til fremmede Steder udfø. res. (Ophæver Forbud 19 Oct. 1740 og 27 Oct. 1741), P. 35. Von. Wegen Erlega und Beytreibung d. Bruchgel 25 Apr. der für Schleswig. P. 36. Fr. Ang. de i Fr. 17 Apr. 1739. 61 § paabudne 21 Maj. Examina og Teftimonia for Privatifter, og hvor de 10 Rdlr skal erlægges og deles. (Ophævet ved Skole-Fr. 11 Maj 1775). P. 38. Fr. hvorved igien tillades at brænde Brændeviin 16 Jun. af vede og Rug i Khavn. (cfr. Forbud 24 Nov. 1740). P. 41. Patent. Wegen der Krup-Schügen für Schleswig, 18 Jun. Holstein, Pinneberg u. Kanhau. (cfr. Extens. 11 Aug. 1780). P. 42. 55 4 (*) Cfr. Gen. K. Direct. Br. 20 Dec. 1763. Oc= 37 Jul. Octroj for det Jel. Societet. 13 Jul. (†) Octroj for det Islandske Societet eller Interessent Skab paa samme Lands Beseiling i 10 Aar fra 1 Jan. 1743 af. (See Octr. 1 Dec. 1745). Khavn 1747. 8vo. Fr. hvorved den de Militaire i Khavn forhen forundte Frihed, at handle med alle Slags gamle Blæder, ophæves, og hvilke Personer af Magistraten, til saadan Handel at bruge, maae antages og bestilles, med adskilligt videre politien vedkommende. Cancel. P. 43. See Fr. 5 Jan. 1753 og 26 Dec. 1770. Gr. Denne de Militaire i Khavn ved Fr. 10 Mart. 1725. II Cap. 4 § forundte Frihed har haft skadelige Følger, saasom stiaalne Roster af Tyvene ere fiebte og i Marchandisernes Boutiqver falholdte og solgte, efterat samme først vare saaledes forandrede, at Eierne ei fiden turde vedkiende sig dem, hvorved mange Militaire ere forførte til at stiæle, fordi de paa bemeldte Steder næ sten uden Fare igien kunde afsætte det stiaalne; da andre af dem derimod have holdt Boutiqver, fordi de kunde Kiøbe slige stiaalne Varer for læt Priis, og altsaa have desto større Profit paa samme; hvoraf (foruden den Skade Publicum derved har taget) er foraarsaget, at Regis menterne, naar slige Tyve, Halere og Kiøbere ere opda gede, formedelst Executioner over de Skyldige have maattet tabe og miste saadant Mandskab, som dermed er attraperet baade som Tyve og Kiebere. Hvorfore, til slige for Jidvaanerne og de Militaire Fadelige Følger at forekomme, følgende befales: 1.) Den de Militaire ved Fr. 10 Mart. 1725. 11 Cap. 4 § forundte Frihed at handle med alle Slags gamle Klader og deslige, og med samme at staae paa visse dertil anviste Steder, ophæves, saa at det herefter er dem aldeles forbudet, enten offentlig udi Boutiquer eller hem: Fr. om Handel med gl. Klæder c. 1-2 S. Hemmelig, at drive nogen Handel enten med Klæder eller 27 Jul. andet; ligesom de ei heller af deres egne Ramerater maae fisbe eller til dem sælge noget; Dog maae de Militaires Qvinder fremdeles nyde Frihed, efter bemeldte Frs II C. 3 §, at ombære Sisk, Frugt, Østers og Citroner tilkiøbs, saa mange af dem, som ikke vil antage Arbeide med Spinden og deslige ved Fabriqverne, hvortil de dog strengelig skal holdes (cfr. Fr. 26 Dec. 1770). Og da de Soldater eller Matroser, som for deres Fremturenhed i et liderligt Levnet ere casserede og bortjagede fra Compagnierne med Lobe Sedler isteden for ærlige Afskeder, som oftest søge deres Ophold ved Tyverie; Saa befales Regiments: og Divisions Cheferne, at de, isteden for at bortjage saadanne Personer fra Compagnierne med Lobe Sedler, skal lade dem af de Kgl. Lande udføre og, indtil saadant steer, i Fæstningerne til Arbeide hensætte. Til desto større Orden og Sikkerhed iblant dem af Borgerstanden, især Qvindes Personer, som fiøbe og fælge gamle Klæder, Uldent og Linnet, samt Robber, Tin og deslige (allerhelst da derved ligesaavel kan gie ves Anledning til Misbrug, som ved de Militaires Hane del), skal Magistraten i Khavn, efter foregaaende nøie Undersøgning om deres Forhold, Tilstand og andre Omftændigheder, antage og bestille saadanne Personer dertil, som de eragte gode og beqvemme, og som de ere forvissede om, ikke at handle med Tyve og fisbe Tyve: Koster, eller med Tyve at hæle og giøre sig lige deelagtige; Hvorimod de have at forbyde og afskaffe alle andre, som de formene slig Frihed og Handel ikke med Sikkerhed, uden Sadelig Følge, at kunne tillades.. 2.) Ingen af Khavns Indvaanere, Civile eller Militaire, maae til handle sig noget sligt Gods og Klæder af Soldater, Matroser eller andre Handlende, som ikke dertil af Magistraten ere beskikkede og med Beviis om saadan Frihed 555 for: , Fr. om Handel med gl. Klæber it. 2 §. 27 Jul forfenede, under Straf for bver, som fia berimod forseer, fra 10 til 50 ble efter Personernes Omstændigheder og de kiøbee Varers Vardie (cfr. Fr. 5 Jan. 1753"); Og Eal (*) Dette er forandret ved Rescr. 31 Jul. 1744 til &batus Magistrat, booceed (inleoning af en fra Byefogden indgivet Forestilling, at de Slefte af saadanne Stiebere eve enten Tieneste Piger eller andre fattige enfoldige golf, som uvidende om Fr. fan have tilkiebt sig et eller andet Stoffe Ter af meget ringe Værdie, hvilke Mennesker, oin de, foruden at miste det fiebte, fulle for saadan deres Forseelse straffes paa 10 til 50 Rdlr, maatte geraade i den yderste Armod og Elendiahed, da der dog hos de fleste neppe kan blive at faae i Rdlr, end sige mere) befales: 1.) At de fer Kioberen i Fr. 27 Jul. 1742 dicterede Strafbeder maae, efter Versonernes Omstændigheder og Varernes Værdic, nedsættes fra 1 til 50 Rdlr. 2.) Maar det maarte befindes, at det fiøbte eller solgte Gods var staalet, og Eiermanden sig dertil indfinder og efter Loven beviser det at være fit, oa maae Eieren det uden Vederlag og Betaling bekomme. Og 3.) Efterdi det af bemeldte Jr. er klart, at de i flige Tilfælde faldende Beder ere til Politie Staffen hemfalone, og at alt, hvad Fr. indeholder, egentlig vedkommer politien, saa skal det freinde es derned bave sit Forblivende; og haver Polities mester ester fin Instruction eller Politic-Retten udi disse, ligesom alle andre Politien vedkommende Sager, saavidt de Skoldige under de civile Jurisdictioner i Khavn hen here, at dictere Bederne, og om de Sfyldige ei formaae dem at udrede, da baver Magifiraten efter Fr. 6 Dec. 1743 at fastsætte, hvorledes og hvor lang tid den Skyldige fin Forseelse med Straf paa kroppen, enten til Arbeide eller Fangsel paa Band oa Bred, skal affone. Og maae in gen deslige Sager ved Byetinget eller de civile Bar neting paatales, med mindre den Styldige befindes at have været Hæler eller Medvider. when derimod skal det med Matrofir og Soldater samt deres Hustruer, som maatte befindes imod Fr. at have været overherige, forholdes efter Frs 2 §, og de, bver ved den Jurisdiction, hrorunder de staae, tiltales og den i Fr. dicterte Straf der over dem ereqveres. Dog fal, i Følge Rescr. 23 Oct. 1751 (som igiennem Keigs Cancelliet er com municeret Gen. Namien, Kelt Marskalk Schulenborg, samt Gen. Maj. Kaltenborn, Caftonier og pauenkeind), det i Henseende til Civil Etaten den 31 Jul. 1744 ud gangue Rescript ogjaa frække sig til de i havn garniso nerende og ellers forlagte Regimenter og Corps; og altsaa den for sig forbuden Handel fastsatte Penge Straf efter Omstændighederne beftemance fra til so Rdlr for ige (for Fr. om Handel med gl. Klæder c. 2-4 §. skal de Skyldige desuden have forbrudt Varerne til Po: 27 Jul. litie Kassen; Lige Straf skal de, som sælge disse Varer, uden dertil at være berettigede og antagne, være undergiva ne; Men formaae de ikke at betale Bøderne, al de straffes paa Kroppen, Soldaterne med 8 Gange Spidsroedløben, Matroserne med 200 Tamp ved Holmen ; og deres hustruer med at arbeide i Tugthuset 6 Maaneder; da de Civile og Borgerlige 1ste Gang i 6 Maaneder i Spindehuset og Rasphuset skal arbeide; Og igientages herhos Fr. 26 Jan. 1683, da enhver, som i dette Tilfælde fyldig befindes, skal derfor actioneres ved den Jurisdiction, hvorunder han staaer, og Straffen sammesteds over ham ereqveres. 3.) Paa det at ledige og unyttige Personer kan betages Leilighed til at begaae Tyverie og andet Ondt, skal Værterne og alle andre Ind vaanere i Khavn, som logere Fremmede, efter Polities Ordningen angive de Fremmede og Reisende, som komme at logere i deres Huse, under Straf af 4 til 20 Mdle efter Sagens Beskaffenhed og den Skyldiges Formue; Under lige Straf skal de og tilkiendegive, naar slige Frem mede udflotte af deres Huse, samt forklave, naar det er Fremmede af ringe og gemeen Stand, hvad de tage sig til og ernære sig af, paa det Politiemester kan lade slige paaagte, og, naar de befindes at være Losgiengere og saa danne Vagabundi, skal der med Straf og Hensættelse til Arbeide forholdes med dem efter Politie Fr. Befindes Værterne desuden deelagtige i nogen mistænkelig eller utilbørlig Handel med de hos dem saaledes Logerende ved deres Tilhold og Indherbergering hos dem, skal de, foruden forommeldte Straf, videre ansees efter Sagens Beskaffenhed. (cfr. Pl. 18 Nov. 1771). 4.) Ang. (for største Delen ligesaa uformuende oa uvidende) Ges. mene og Under Officerer samt deres Quftruer. cfr. dr. 26 Dec. 1770. Fr. om Handel med gl. Klæderic. 4 §. 27 Jul. Ung. Opløb ved Ildebrand, indeholdes i Brand-Ordn. 9 Maj 1749. 34 og 35 § cfr. Pl. 30 Jul. 1759. Paa det ingen sig med uvidenhed herom skal undskylde, skal denne Fr. aarlig ved Paaske og Mikkelsdags Tid ved offentlig Trommeslag publiceres og paa Gaderne oplæses.

4 Aug. Fr. om Commercien for Danmark og Nor. ge (Til sammes desto bedre Befordring og bestandige Fort gang, samt for god Orden og Skik derved at holde). Gen. L. Oec, og Com, Colleg. p. 50. Deels forandret, deels nsiere bestemt ved de om Handelen siden udkomne Anordninger, samt Told R. 1768. Cfr. adskillige Laugs Art., for saavidt disse forbyde at handle med visse Slags Varer. 1.) Alle maae eie, bruge og have Skibe og Skibs: Parter, samt handle i stort eller en Gros med hvad Varer dem lyster, uden at være forbundne til visse lags ens ten af de Varer, som i Nigerne indføres og der afsættes, eller af Landenes Producter og Manufacturer, som udføres for anden Steds at forhandles; Dog at Detail Handlerne i Khavn, samt Manufacturister, Kunstnere og Haandværksmænd i alle Maader rette sig efter hvis, dem angaaende, herefter anbefalet vorder. 2.) Alle Grosferere skal lade komme de Varer, som de vil handle med, directe fra første gaand, nemlig Europæiske raae og nforarbeidede saavelsom præparerede og halv forarbeidede Varer fra de bekiendte næstliggende Handels- Steder og Pladser, hvor de avles og falde, samt virkes, sorteres og beredes; Og fabriqverede Stoffer og Varer af alle or ter, for saavidt de ikke ere forbudne at indføres, fra de Steder, hvor de forarbeides og første Gang falholdes, og som virkelig bor holdes for det rette Indkiobs: Sted af første Haand, hvorunder og maae forstaaes de tilladte fabris Fr. om Commercien 2-3 §. fabriquerebe Varer, som indkiøbes og føres directe fra Mes: 4 Aug. ferne i Tydskland og omliggende Lande; Asiatiske, 2fricanske og Americanske Varer saavel af Drogerier og Specerier, som andre forarbeidede og uforarbeidede Va rer, directe fra de Steder, hvor de fra de andre Verdens Dele og langtfraliggende Steder tilføres og første Gang i Europa falholdes; Og maae aldeles intet Oplag forundes paa nogen Clags Varer uden paa dem alene, som med indenlandske Stibe fra første Haand verde indbragte. (See Fr. 31 Maj 1793.4 §). 3.) Apothekerne, Viinhandlere, Silke, Ulden, Lærreds, Urtes, sens og Hørkræmmere samt alle andre, som maae holde aabne Boder og sælge en Detail eller i smaae Vegt og Waal, skal ligeledes, saafremt de vil nyde deres Privilegier got ad, lade deres Varer komme fra første Haand; Men formaaer nogen ikke selv saaledes Varerne at forskrive, bør han kiøbe dem af sine Med Undersaatter og Medindbyg gere, som vide og formane samme fra de rette og anordnede Steder, til det almindelige Beste, at lade komme. Deg undtages herfra Spanske, Italienske, Ungerske og andre rare og hede Vine, som maae hidføres, fra hvad Steder de best fan bekommes. Skulde nogen af de Sors ter Baver, som Vedkommende efter Apotheker: Taxten eller Silke, Ulden og Lærreds: samt Urte: og Isenkrammernes Laugs: Art. ere tilholdte at falholde, enten ikke være at faae hos Grossererne eller og forbruges i saa smaae Qvantiteter, at det ikke kunde lønne Umagen at lade dem komme fra første Haand, og de derfor maatte søges hos Materialister, Laboranter, Destillateurer og andre paa visse Steder, som ikke egentlig kan eller bør holdes for forste aand, da skal af alle saadanne Varer i Told erlegges mere, end udi Told-Rullen er fastsat, foruden Tolds Forhstelse, om de indføres med fremmede og uprivilegerede Skibe; Men Apothekere bør fremdeles her Fr. om Commercien 3:6 §. 4 Aug. her anskaffe og selv forfærdige alt, hvis dem allerede er eller herefter vorder anbefalet (See Fr. 31 Maj 1793. 4 §. Cfr. Told-R. 1768. X Cap. 2 og 5 § og Fr. 17 Jun. 1779 *). 4.) Manufacturister, Fabriqveurer, Runstnere og Haandværksmænd (i Fald de sig ikke hos Grossererne med det fornødne vil forsyne) maae selv, enhver for sig, forskrive de Varer, som de til deres Manufacturers, Kunsters og Haandværkers Fortfatning behøve, dog at det skeer fra første Haand, samt ved enhvers egen og ikke nogen andens Correspondence; Men for deres Laugsbrødre eller andre maae de aldeles intet forskrive, langt mindre med det saaledes forskrevne drive nogen Handel i Stort eller Smaat. Handler nogen herimod, da have Varerne forbrudt og bøde hver Gang 10 Rdlr, til Angiveren og til de Fattige (**). Men Italiensk og andet Europæisk Silke samt Spansk og deslige kostbar Uld maae indtil videre forskrives fra de Steder, hvor det for best Kiøb kan erholdes. 5.) Alle Slags Skibs: eg Bygnings: Eege:Tommer, smaat og stort, ret og krumt, Barkhofter, Planker, Vognstud og Klapholt, alle Sorter Brændeved, som: Enne, Fyr re og Granne Stager, Rafter og Lægter, Tønde: og Fadebaand, samt Staver, Master og Spirer, maae fra alle Steder uden Forstiel indføres. 6.) De, som seile imellem Provintserne i Danmark, maae i Khavn de første 3 Uger, efterat de ere ankomme og sig hos Meglerne eller andre Vedkommende have anmeldt, af deres Fartøier ubehindret til enhver udsælge Provintsernes egne Herefter anførte Producter eller slige andre indenlandske Victualia i efterfølgende smaae Partier, nemlig: Korn Varer, Gryn og deslige 1 Skpp. Af fede Varer saasom Smer (*) Samt K. Br. 4 Aug. 1744. (Cfr. Christiania Privil. 26 Sept. 1749. 11 5. vg 1. Br. 19 Jun. 1790. Fr. om Commercien 6-8 §. Smor i Fustagier indtil Otting, Fles en Side, Ost 4 Aug. en heel, Talg eller Lys 1 Lpd. Salt Fisk indtil Fierdinger i hele Træer. Flynder og deslige et heelt Bundt. Røgede og tørre Sild en Old eller 80 Stkr. Men haver nogen Skipper efter bemeldte 3 Ugers Forløb ikke udsolgt sit medbragte, da maae han derefter ei afhænde noget i mindre Partier, end det dem er tilladt, som handle en Gros, uden at være indskrevne, langt mindre maae nogen uden eller indenbyes Boende lade sig andre Varer tilføre, af sit Stiberum at udsælge, end dem, som han første Gang har medbragt, alt under 10 Rdlrs Straf, om no gen herimod handler. (See Fr. 24 Nov. 1790). I de øvrige Soe og Kiøbstæder i Danmark, hvor ingen særdeles Anordning derom er giort, forholdes hermed i alt paa ovenanførte Maade (*). 7.) Ingen imel lem de Kgl. Lande farende Skipper maae uden rigtig Angivelse, saavel ved Ind- som Udgaaende, eller under Skin af Indenlands Producter føre, mindre i sinaae Partier sælge og udhøkre fremmede forarbeidede eller uforarbeides de Varer, med hvad Navn de nævnes fan, alt under Vas rernes og Skibers Forbrydelse, om Skibet tilhører Skip peren, som samme fører, til Deling efter Told-Ordon. og andre om Confiscationer ergangne Anordninger; Men hvis det hele Skib ei tilhører Skipperen, bør han ikke alene have forbrudt den Andeel, han derudi eier, men endog for saadan Kgl. Befalings Overtrædelse arbeide i næste Fæstning en Maaned eller længere efter Sagens Bes faffenhed (See Told-R. 1768. 19 og 20 Cap.). 8.) De, som fra udenrigs Steder indføre tilladte og her fornødne Varer, saasom Tommer, Pommerske Fyrres Bielker og Sparrer, Danziger, Konigsberger og Poms merske Planker, Muur- og Tagsteen, Kalk, Finlandske Træ-Varer og deslige, have ligeledes Frihed, i de 3 (*) Efr R. 15 Aug. 1788. første Fr. om Commercien 8-9. 4 Aug. første uger efter Ankomsten, deres medbragte Varer i smaae Partier af Skibene til enhver at udsælge ; i hvilken Tid de dog ei maae udsælge deres Tømmer. Varer i mindre Partier, end Fyrre og andre Bræder 3 Tylter, Lægter 5 Tylter, smaat Temmer I Tylt, Bielfer, Planker, Sparrer, Rende: Træer og deslige, stort Ege: og Bøge Tømmer i Stykkeviis; Men efter disse 3 Ugers Forløb maae de ikke sælge i mindre Qvantiteter end dem, som handle en Gros, uden at være indskrevne, i 30 § er tilladt; Hvo herimod handler, bede hver Gang 10 Rdlr (See nærmere Anordn. 28 Sept. 1775). Alle ovris ge fra fremmede Steder kommende Rigbmands:Varer, det være sig forarbeidede eller raae og uforarbeidede, maae ikke af nogen uden eller indenbyes Boende, enten Kiøbmænd, Skippere eller andre, af Skibe forhandles uden i hele Ladninger eller en Gros, og maae ingen fine Varer af Skibe udsælges uden til Grofferere og andre til Handelen berettigede, men alene Styrte og Tønde-Gods, Temmer og deslige grove Varer; Alt Styk: og andet fiint Gods Sal losses af enhver dertil berettiget, og i hans Huus eller ordentlige Sælgesteder, saaledes som herefter mældes, udleveres og udsalges; Dog maae de, som hidføre Bræn deved, sælge samme saaledes, som Indvaanerne det be høve, uden at være tilforbundne til nogen vis Qvantitet eller Ligge Dage (*). 9.) De octrojerede Ost: og Vestindiske samt Guineiske Compagnier sælge deres Varer paa offentlige Auctioner eller og udi Qvantiteter udaf Haanden saaledes, som hidindtil brugeligt været ha ver. (See Pl. 1 Nov. 1748). Det Islandske Com pagnie, samt de paa Grenland, Farve og Finmarken fas rende, iligemaade efter deres Octrojer og saaledes, som hidindtil har været Brug. Salt og andre Compagnier, Societeter og Rederier skal sælge deres fra ferfte Haand (*) Cfr. Privil. 26 Sept. 1749. 3 §. som: des. Fr. om Commercien 9-10 §. kommende Varer udi Partier efter deres Privilegier, og 4 Aug. ellers ingenlunde i mindre Partier, end i 10 s ommel: 10.) De, som handle en Gros, og ikke for virkelige Groshandlere paa det Sted, hvor Handelen steer, ere indskrevne, maae ikke forhandle nogen Slags Varer uden i Partier paa eengang i hele og uadskilte læs ster, Bundter, Sække, Paqver, Baller, Motter, Piber, Orehoveder, Fade, Tønder og deslige Fustager, samt Kurve, Kister, Kasser og deslige Emballage, saas ledes som ethvert Slags af samme Varer almindelig fins des afdeelte, fyldte, pakkede og emballerede paa de Stes der, hvor de falde og kiøbes af første Haand, saasom: Fine kostbare fabriqverede Varer i visse hele og uadskilte Stykker, andre ringere i flere Stykker, Skok, Gros, Degger og Zimmer. Styrte: og Tønde-Gods, vaadt eller tørt, saltet eller usaltet, saasom Korn-Varer, Meel, Gryn, Lin-Sad, Free, Salt, Steenful, saltet Fis, Sild, Tran, Beeg, Tiære og deslige i hele uadskilte Læs ster. Røget og saltet Flest og Kied, Smør, Talg og Harpir is Skpd. Hamp i hele eller og 2de halve eller 4 fierdendeel Bundter. Humle i hele og uadskilte Saf fe eller Pakker efter hvert Steds Emballerings-Waade. Moskovitiske og andre Motter 200 Stykker. Hør, saas som Rakitsker, Paternoster og deslige 3 Spd. Anden Hør, saasom Koppe Hør, 2, 3 eller flere Bands; fame 2,3 eller flere Bands, som føres i Bundter uden Emballage enten i Pakker eller Motter, samt Blaar, Tovværk, Kabbel: Garn og Seil: Garn 3 hele Skpd. Linned Garn 20 Bundter eller 20 Skof. Carmenis, Spansk og deslige kostbar tild i Baller, Anden Uld samt Bomuld i hele Saffe. Raae Silke i Bundter paa 5 à 7 Pd. Cameelhaar eller Tyrkisk Garn i hele Baller. Als lehaande tør Fisk, Jern og Blye 5 Skyd. Staal 3 hele Fade. Kakkelovne Dosin. Kobber, Messing og Tin III Deel. I Sfpd. Ji Fr. om Commercien 10 §. Alle Præß Tobak t 4 Aug. 1 Skpd. Blade: Tobak i hele Fade. Dosin Motter. Rart Tobak, som Cannaster og deslige, i hele Ruller. Engelske og Gullandske Elibe: Stene 3 Dosin. Planker og Fyrre Tømmer Varer: stort Tømmer indtil 16 Alinger i Tylter. Mindre og smaat Tom. mer i 5 Tylter. Bræder og Lægter 10 Tylter. (See nærmere Anordn. 28 Sept. 1775). Rhins, Mosel og deslige Vine i hele Stykker og to Lester, saaledes som de Rød og hvid Fransk paa Indkiøbs: Stedet emballeres. Viin og Viin Edike i hele Vat eller 4re Orehoveder eller lige Qvantitet i Tiertser. Brændeviin, Spansk og Por tugis Viin i hele Stykker, Piber og Orehoveder. Ita liens, Ungers og andre rare Vine i Kister, Kasser og Kurve. Lin Olie i Piber og Botter, og Bom: Olie i Piber og anden brugelig Emballage uadskilt. Fremmed Øl i Læster. Korn Brændeviin 500 Potter. Slags Farver og flige Varer, saasom Krap, Gummi, Sudou, Galle, ordinair Pot: Aske, hele Fade og Tøns der; og ordinair Allun Læst eller 3 Tønder. Raffineret Pot Aske og fiin Romans og Engelse Allun 300 Pa Indigo, Spansk: Grøn og deslige, saavelsom Concenelle, Zinober og deslige kostbare Farver og Drogerier 50 Pd. Naspet, snittet eller malet Træe i hele Fade eller 300 Po. Maler Farver, saasom Bleghvidt, Okker, Mynie, Engelsk Erde, Liim og deslige, i hele Fustagier eller 300 Pd. Vindue Glas, Fransk, Engelsk, Sarsisk og deslige i hele Rister og Kurve. Pommers, Meklenborg eller Lybs Glas 4 Kister eller Kurve. Dl og Viin samt andre fine og flebne Glas i hele Bundrer, Kister og Gros. Ordinaire Boutellier alle Slags samt Krukker og andre Vala 500 Stuffer. Kryderier og deslige Urtekram, faasom: Rosiner, Corender, Svedsker, Figen, Mandler, Pruneller, Citroner, Pomerantser, Si rupper og Safter, i hele Fade, Fattener, Kister, KurFr. om Commercien 10:11 §. ve, Kasser og anden Emballage, saaledes som de føres 4 Aug. fra første Haand. Cacao og Caffe i Cironer, Sække eller Baller. Thee i hele Kister og Canaster. Pudder-Suks fer i hele Fade og Tønder, Kister og Canaster. Nafs fineret Suffer 100 Pd; Men Naffinaderierne sælge af foreskrevne Sorter efter deres Privilegier indtil 20 Pd. Limoner, Oliver, Capers, Anjovis, Confiturer og Syltes Toi samt Liqueurs i Dosin, Krukker, Glas og Kasser, saaledes som de emballeres, hvor de kiøbes af første Haand. Peber, Ingefær, Annis, Manna, Sagu, Riis, Peries og deslige Gryn, Amdam, Salpeter og deslige Sorter, t hele Fustagter, Sække og Tønder, saaledes som de føs res, eller og de kostbareste i 100 og de ringere i 200 Pd. Specerier, faasem Muskat og Muskate Blommer, Negs lifer, Caneel og Cardemomme i Lyd. Safran i hele Doser. Isenkram Varer i hele Bundter, Dosin Ringer, Gros, 1000 og 1co Stykker efter Importance. Nyrns berger og deslige Kram i hele Kister, 1000 og 100 Stykker efter Jmportance. Fiint Klæde, Dragetter og deslige, Uldne: eller med Silke og Cameelhaar melerede, desligeste Silke Estoffer, udi 5 hele uadskilte Stykker. Ringere Ulden, Linned-, Cameelhaar- og Bomulds Estofs fer 10 Stykker. Hatte 3 Dofin, Handsker, Huer, Strømper og deslige 10 Desin. Hollandske, Varens dorfer og andre fine Lærreder 5 Stykker. Ringere Lærres der, Canifas, Seildug og deslige 10 Skok eller 10 hele Stykker. Fremmed Læder, Pundt, Solle eller Kalv. Læder, Carduan og Saffian, Jugter og allehaande Skind,. Foderværk og deslige, i 10 Deggere, Zimmer og Dofin eller 300 Pd. Alle øvrige Varer, som ikke egentlis gen her ere navngivne, eg ansatte til noget vist Qvans tum, maae, til al Irring at forekomme, dette Slags Grosserere ikke sælge i mindre Partier, end hvert Slags af 50 Ndlrs Værdie. 11.) De virkelig indskrevs Jia ne Fr. om Commercien 11 §. 4 Aug. ne Groshandlere, som derpaa have vundet Borgerskab og eie Skibe og Skibs Parter (uden hvilke at eie, ingen for Groshandler maae indskrives), samt andre Indvaanere, som ved Kiøbmandskab ere opvante, vedligeholde Contoirer og udenlands Correspondence, og ligeledes eie Skibe og Skibs: Parter (hvilke det ikke bør vægres som Grosferere at indskrives, om de for den Tid ikke egentlig ere Borgere, naar de kun lige ved andre svare af saadan borgerlig Næring) maae paa de Steder, hvor de ere boende, og der Huse, Contoirer og Correspondence have, udsælge de i 10 § anførte Varer i det mindste i efs terskrevne Qvantiteter: Korn Varer, Meel, Gryn, Lin Sad, Free, Salt, Steenful, saltet Fisk og Sild, Tran, Beeg, Tiære og deslige i hele og uadskilte Tønder. Reget og faltet Flesk og Kiod, Emor, Talg og Harpir i Tønder og 100 Pd. Hamp, Humle, Hør, Blaar, Tovværk, Kabbelgarn og Seilgarn i et heelt Skpd. Cars thenise, Spansk og deslige kostbar Uld i 50 Pd. Alle Slags anden Uld samt Bomuld rco Pd. Raae Silke 2 hele Pd, Cameelhaar, Tyrkisk og Floret: Garn i 50 Pd. Linned: Garn i Skok à 30 og i Bundter à 20 Strenge. Bomulds, Uldet Garn og Gørn i 50 Pd. Allehaande tør Fisk, Jern og Blye i hele Sfpd. Kob:* ber, Messing og Tin i 100 Pd. Kakkelovne en Dito; Staal i hele Fade. Moskovitiske og andre Motter i hele Hundrede. Blade Tobak oo Pd. Pers: Tobak i hele Motter. Nart Tobak, som Canaster og deslige, i hele Nuller. Engelske og andre Slibestene hele Dosin. Stort Fyrre Tommer indtil 16 Alinger, i halve Tylter; mindre og smaat Tommer i hele Tylter. Bræder og Lægter i halve Hundrede. Rhinske og Franske Vine og Bræn beviin, Svanske og Portugisiske Vine alle Sorter samt Edike i hele Ankere. Italiense, Ungerske og andre hede og rare Vine i hele Dosin Boutellier; Lin: Olie i Anfere, Fr. om Commercien 11 §. fere, og Bom: Olie i Dosin Krukker og Dosin Bou: 4 Aug, tellier. Fremmed Dl oa Korn: Brændeviin i Tønder, Alle Clags Farver, saasom Krap, Gummi, Galle, Su don, samt ordinair Pot Aske og Alluni 100 Pd. Raffines ret Pot Aske og fiin Allun, i 50 Pd. Indigo, Spanskgrøn og deslige i 25 Pd. Concenille, Zinober og deslige kostbare Farver og Drogerier 5 Pd. Naspet, snittet eller malet Træe i 100 Pd. Maler Farver faasom: Bleghvidt, Okker, Mynie, Engelsk: Erde, Liim og deslige, i 100 Pd. Vins dues Glas i hele og halve Kurve, saaledes som de føres, uadskilt. Øl og Viin: Glas i Gros. Boutellier og deslige i hele Hundrede. Kryderier og deslige Urtekram, saasom: Rosiner, Corender, Svedsker, Mandler, Figen, Pruneller, Sirupper og Safter, i hele Kister og Fustager eller 100de Pd. Citroner, Pomerantser i Kister. Cacao og Caffe saavelsom Pudder Sukker i 100 Pd. Raffineret Sukker i 50 Pd. Limoner, Oliver, Capers, Anjovis, samt Confiturer og Sylte Toi, i hele Krukker, Glas og Kasser. Peber, Ingefær, Annis, Manna, Sas gu, Riis, Perle og deslige Gryn og Sorter, Amdam og Salpeter, de kostbareste i 50 og de ringere i 100 Pd. Specerier, saasom: Muscat Nødder, Muscate Blom mer, Neglifer, Caneel og Cardemommer, i Lpd; Sa fran i hele Pd. Isenkram samt Nyrnberger Varer til 20 Rdlrs Værdie. Fiint Klæde, Dragetter og deslige uldne, eller med Silke og Cameelhaar melerede, desligefte Silke: Stoffer, i hele uadskilte Stykker. Ringere uldne, linnede, Cameelhaars og Bomulds Estoffer, Lærreder, Canifas og Seildng i hele og uadskilte Skok og Stykker. Hatte, Handsker, Huer, Strømper og deslige Dosinviis. Fremmed Læder, Pundt, Solles og Kalv:Læs der, samt Jugter i 100 Pd. Carduan og Saffian i Dosin. Allehaande Skind, Foderværk og deslige i Deg ger og Simmer. Hollandske, Varendorfer og andre fine J13 ble= Fr. om Commercien 11:13 §. 4 Aug. blegede Lærreder i hele Stykker. Singere Lærreder i Stof eller hele Stykker, saavel blegede som stribede og coleurede. Af alle andre Varer, som ikke her ere navn givne, maae de ikke sælge i ringere Qvantitet, end for 20 Nolr af hvert Slags. Saadanne indskrevne Groshandlere maae mellem sig selv udvælge en formand og 2 2ldste, som de i forekommende Tilfalde kunde henholde sig til; Og inaae Formanden, som bør have deves Navne optegnede, lade dem samtligen saavelsom alle, der paa hvert Sted handle en Gros, eller saadanne af dem, som ham got synes, tilsige, paa Borsen, i sit Huus eller andensteds at møde, for enten at fremsætte det, sem er til Handelens Beste, eller og i andre Tilfælde med dem at overlægge; dog at enhver beholder fuldkommen Frihed uden nogen Elags Tvang eller indbyrdes Forbindtlighed sin Handel for sig selv at drive, ligesom han vil, saalænge derved intet foretages imod denne eller andre Anordninger. 12.) Begge Slags, saavel indskrevne som uindskrevne, Gross handlere maae sælge deres egne fra første Haand hidbragte Varer ved offentlig Auction i saadanne Qvantiteter, som ethvert Slags er tilladt at handle med, efterat de først have tilbudet samme ved Meglerne til deres For mand eller Oldermand, som udsælge flige Varer en Detail, og de dem ikke til da værende Priis have villet antage. (See Anordn. 5 Jun. 1771. 788. og der anførte Rescr. 15 Nov. 1771. 3 §). 13.) Ingen Groshandlere eller andre maae under noget Skin holde aabne Boder og Sælge: Steder, mindre inden eller uden Huset sælge noget i Alen, Stieppe: og Potteviis eller ander smaat naal og Vægt; Men sligt er ingen tilladt uden Viintappere, Silkes, Ulden: og Lærreds: samt Hør, Urte: og Isenkræmmere og andre, som dertil ved Kgl. Bevilling og Laugs:Art. ere berettigede, hvilke alene maae og be herig skal være forsynede at falholde, og i allehaande smaat Maal Fr. om Commercien 13-15 §. Maal og Vægt i deres Tappe: og Sælge: Stuer samt aab: 4 Aug. ne Boder og Kieldere at udsælge de Varer, som hvert Lang efter sine Laugs Art. maae handle med; Derimod mace Detail: Handlerne ikke befatte sig med noget Salg en Gros, eller sælge videre, end hvis i deres Boder søges og der afhændes. Dog undtages de, som i Anledning af Fr. 16 Apr. 1681 allerede have vundet Borgerskab som Groshandlere og tillige holde aabne Boder, hvilke deres Livs: Tid og deres Hustruer, saalænge de i Ente- Sede forblive, tillades dermed saaledes at fortfare. Handler nogen anden enten Grofferer eller Detail Handler her imod, da bøde 50 Rdlr hver Gang (*). Men de, som herefter deres første Brug vil forandre og til anden 27a. ring træde, enten fra Kræmmer: og Detail: til Groshandelen eller i andre Maader, saavidt tilladt er, skal sig hos Magistraten anmelde, og paa nye lade indskrive. I de Kiøbstæder, hvor ingen saadan Orden i Handelen hid til er indført, maae enhver til at handle Berettiget uds fælge i smaat og stort saaledes, som hidtil med rette bru geligt været haver. 14.) Fremmede, som veb Tractaterne dertil ere berettigede, maae vel kiøbe frem mede Varer og sælge deres egne, men ikke handle med nogen anden, end Kgl. egne Undersaatter, under 100 Rdlrs Straf hver Gang. Ikke heller maae de sælge uden en Gros i saadanne Qvantiteter, som 10 § ommelder. Og made ingen Veier eller Maaler veie eller maale for nogen Fremmed de Varer, som de af Fremmede kiobe. Til hvilken Ende de i deres Bøger altid skal anføre saavel den Sælgendes som Kiøbendes Navne. 15.) Varer, som af Fremmede til Forhandling gives i Commis sion, maae sælges i de i 10 § befalede Qvantiteter enten udaf Haanden eller ved Auction; Udhskrer nogen fremmede og ham selv ei tilhørende Varer i ringere eller i 314 (*) See Rescr. 27 Dec. 1748. 3 §. smaa Fr. om Commercien 15-19 §. 4 Aug. smaa Partier for andres Regning, have Varerne forbrudte og miste sin Laugs: Ret, naar det ham lovlig overbevises, men er han uden for Laug, da straffes efter Vedkommendes Laugs = Art. 16.) Varer, som kiøbes ved Auctioner, maae ei udsælges af nogen i mindre eller andre Qvantiteter, end enhver efter foregaaenbe Poster er tilladt at udsælge; men til eget Brug, eller til at forsende, maae enhver paa Auction kisde saaledes, som indfat og ham tilslaget vorder. 17.) Manufacturi fter, og Fabriqueurer, Raffinadeurer og deslige maae ei til Particulaire sælge deres Manufactur, fabriquerede og raffinerede Varer, uden i hele Stykker, eller af andre Varer i mindre Qvantiteter, end i deres Privilegier er bevilget, faafremt Kiøbmænd og Kræmmere dem vil kiøbe; Men findes samme deri vægerlige, skal dermed forholdes efter Khavns Kremmeres Laugs: Art. 9 § samt Silke Vævernes, Vantmagernes og Toimagernes Artik ler, da Vedkommende efter saadanne Omstændigheder maae fælge deres Varer i smaat Maal saaledes, som de best vil og kan, saasom indenlands fabriqverede Varer frem for alle andre til Debit skal befordres. (Forandret ved Commerce Coll. Br. 14 Febr. 1761, anført ved Laugs Art. 23 Jan. 1741. 27 §). 18.) økere og Rieldermænd i Khavn og andre Steder, hvor det er bevilget saadanne at hofre, maae ikke handle med andre Varer eller udsælge samme i større Qvantiteter, end i Hørkremmernes Laugs Art. 9 § er bevilget, under den der fastsatte Straf. 19.) Markeder skal holdes i Byerne og paa de Steder, hvor det hidtil har været tilladt. Ingen Udlændisk maae paa noget Marked her i Rigerne Boder opslane eller deres Varer der falholde, men hvis de medbringe, skal de salge af Haanden, og ei t mindre Qvantiteter, end 10 § tillader. Og skal hvert Steds Øvrighed noie, og saaledes som de vil tilsvare, paaag: Fr. om Commercien 19-21 §. paaagte, at ingen med Varer besøger slige Markeder, som 4 Aug. ei dertil er berettiget, samt at med de falholdende Varer følge rigtige Beviser og Passeer Sedler, enten at de ere virkelige indenrigske, eller, om det er fremmede tilladte Varer, at de da rigtig ere fortoldede. 20.) Ingen, enten Mands eller Qvindes Person, maae paa Landet eller i Kiøbstæderne, paa Gader eller udi Huse, falholde nogen Slags Kram Varer, Specerier, Kryderier og deslige, under Varernes Confiscation og anden Straf efter Vedkommendes Laugs: Art. (Nsiere bestemt ved Fr. 13 Febr. 1775). Holder nogen Kræmmer selv Omløbere eller Liggere, da skal de desuden ansees efter Laugs: Art. ; Men skeer det af nogen anden, da bode 50 Solr til lige Deling imellem Angiveren og det forurettede Lang. 21.) J Khavn skal af Magistraten beskikkes 2de tegs lere (*), som forstaae Kiebmands: Væsen og for sig selv ingen Handel bruge, hvilke skal skiftes hver sin Uge, fra Mandag Morgen til Loverdag Aften, paa det anviste Sted paa Toldboden at være tilstede, og der i en Protocol ans føre alle ind og udgaaende kibe med forklaring, hvori deres Ladninger bestaae; Og skal de i det længste hver Mandag før Kl. 12 Slet overlevere 4re Gienparter af saadan Liste paa ind- og udgaaende Skibe den næst forrige Uge, den ene paa Raadstuen, den anden paa Politiekams meret, den tredie til at opslaaes ved Bors: Budet i Con toiret paa Børsen, og den fierde til Formanden for Groshandlerne; Fremdeles bør de, især i den lige, de ikke have Forretning ved Toldboden, gaae de Kiøbende og Salgende ved de indkomne Varer til Haande, samt for Polities mesteren anmelde, hvis nogen sig med udsælgning over Liggedagene opholder, og hvad de ellers erfare i Hande len imod denne Fr. at foreløbe (Sce fr. 18 Apr. 17+4+ 915 14§; (*) I Følge Rescr. 21 Sept. 1759 (til havns Mag firat) maae Maaiftraten antage saa mange Wegiere, som de finde fornedent. Fr. om Commercien 21:22 §. 4 Aug. 11 §); hvorfor de maae nyde af hvert indgaaende Skib paa 5 Læster og derover fra indenrigs Steder 8 ß, og fra udenrigs Steder i Mk; men af dem, som føre Stykgods fra udenrigs Steder, 2 Mk. Jligemaade nyde de af hver Groshandler og Oldermand for Kræmmer Laugene hvert Nye Aar 4 Rdlr til lige Deling; Kan de ei dermed udkomme, maae dem af Stadens Kasse aarlig tillægges 100 Rdlr til lige Deling. (See Pl. 27 Aug. 1771. 4 §). Hvorimod disse saaledes bestilte og belønnede 2de Meglere ikke af Groshandlerne her i Staden og de fra indenlands Steder kommende Skippere, samt Kiobmænd eller Ind vaanere, som deres Tieneste behøve, maae fordre noget for deres Megler: Betiening, ei heller af Fremmede eller udenbyes Boende, uden hvis de dem selv efter deres hafte Umage godvillig vil give, eftersom dem ikke tilkommer ben Miegler Courtage, som andre, der ikke have saadant vist Tillæg, efter Meglernes Artikler er bevilget, og de ikke skal være forbundne at betiene Fremmede og uden landske, som sig af andre til deres Skibes og Godses Cla rering, samt andre deres Handels Forretninger, efter eget Gotbefindende kan betiene. 22.) Naar nogen Tvist eller Jrring imellem Rigbmænd om Kiøb og Salg, Rederier eller deslige hændes, maae de tvistige Partier, ifald de derom kan forenes, udvælge 2 eller flere gode Mænd, dennem imellem at midle og kiende, og dersom enten af Parterne ikke med deres Affigt er fornsiet, skal den, som de gode Mænds Sigelse paaanker, Sagen for Mas gistraten eller næste Overdommer indstevne inden Ste Dage, om Parterne, som Sagen angaaer, ere tilstede, og inden 4re Uger, om enten af Parterne er fraværende; Men efter den Tid ingen Ret have videre derpaa at tale. Vil Parterne deres Sag voldgive, forholdes i saa Fald dermed efter Loven. Sen. Gen. Pardons Patent. Gen. Parbons Patent for det saavel frag Aug. Land:Lagderne, for Enrollerings: Sr. 30 Sept. 1739, som fra Søe Limiterne og Divisionerne for og efter samme Frs Dato undvigte Mandskab, naar de sig inden 5 Aar indfinde og ved Søe Tienesten lade enrollere. Men de, som sig ei indfinde eller som herefter undvige, Skal ansees efter den over dem tagne Nomnings: Dom for Meenedige og Uærlige, og ved Paagribelsen afstraffes paa Livet; Men de, som deri have været Medvidere, have forbrudt deres Eiendom, om de nogen have, til deres næs ste Arving, og i Mangel af saadan Straffes Muelighed arbeide i 3 Aar i næste Fæstning. (Noiere bestemt og for andret v. Pl. 31 Jan. 1744, Fr. 16 Nov. 1763 og I Febr. 1770. 23 §. Cfr. Pat. 13 og 30 Jan. 1777). [Admiralit.] Cancel. p. 68. Pl. Om Fælles Jagtens Udsættelse fra 24 Aug. 13 Aug. til 10 Sept. 1742. P. 71. Forbud, at ingen maae i Kgens Vildtba 14 Aug. ne i Sielland, Fyen, Lolland og Falster enten Fieder: Vildrets Reder spolere og deres Eg borttage; ei heller Nattergale og andre smaae Fugle, i hvad Navn de have fan, bortfange eller deres Reder ruinere, under Straf, om den Skyldige er kommet til Skields Alder, efter Forseelsens Beskaffenhed og Jagt: Sessionens Kiendelse at bøde nogle Rdlr eller, om han dertil er uformuende, i dets Sted lide nogen Tids Fængsel paa Vand og Brød, men hvis det er Børn, da med Riis ved nærmeste Ting at afstraffes; Samt at ingen maae nogen Nattergal og andre Fugle enten i Khavn eller andre Steder i forbe meldte Provintser falholde, eller dermed til Forhandling omløbe, under Straf som for andet smaat Tyverie efter Loven. (Saasom megen Misbrug paa adskillige Steder & Kongens Vildbane er foreløbet, med at spolere Fieder- Vild: Forb. ang. Fieder-Wildt. 14 Aug. Vildtets Reber, samt Nattergale og andre Fugle at bortfange). Kammer. p. 72. 23 Aug. Commerce Tractat imellem Kongen af Danmark og Frankrig. (fluttet i Khavn ved Geh. Rd. J. L. Golftein, C. A. Berckentin og J. S. Schulin, samt den Franske Gesandt Le Maire.) [Udenl, Departement]. p. 202. 1.) Jmellem begge Konger og deres Undersaatter skal være et fuldkomment og stedsevarende Venskab og Alliance, baade til Lands og Vands, inden og udenfor Eu ropa; de skal ei giøre noget til hinandens Præjudice, hverken selv eller ved andre, men saavidt mueligt befordre hinandens Beste. 2.) Det ene Riges Undersaatter maae gaae til det andets Europæiske Lande, Havne og Floder, der at forblive og handle ved dem selv eller andre, dog at de betale de sædvanlige Tolde og rette sig efter Stedets Love, Frr. og Sædvaner, saafremt samme ef stride imod nærværende Tractat. 3.) De skal og i hinandens Havne vel imodtages og der have Frihed at falholde og sælge deres Varer, uden at paa samme, under Skin af Politie eller andet, nogen vis Priis maae sættes, samt tilkiøbe sig andre Varer, og der handle, som dem got synes; deg hvert Steds Love og Frr. uforkræn fede. 4.) De Franske Skibe (enten de tilhøre de Franske, eller disse have fragtet Engelske, Svenske eller Hollandske Skibe) skal, til hvad Sted de end gaae, hvorfra de komme og i hvad for Varer de føre, uden Undtagelse i Sundet og Belterne ei betale større Tolde og Rettigheder, end efter Tarifen af 1645, som er tilføiet Tractaten af 1663. Af de Varer, som deri ikke ere specificerede, Skal be, som andre Nationer, betale efter Brug og Sædva ne. Hvad Afslag eller Forringelse i Told og Paalæg, som i bemeldte Tarif indbefattes, nu eller i Fremtiden til: Com. Tractat med Frankrig 4-9 §. tilstaaes nogen anden Nation, skal og de Franske ligeledes 23 Aug. 5.) Af Franke Undersaatters Varer, som nyde. paa Engelske, Svenske eller Hollandske Skibe føres, Skal i Sundet og Belterne betales, ligesom de i franske Skibe vare indladte; dog at det med gode Certificatser (være sig fra franske Steder eller andre Steder i Østersøen) bevises, at 6.) Varerne ei andre end franske Undersaatter tilhøre. De Franske skal af deres Gods og Varer i de Danske Lande ei erlægge større ind eller udgaaende Told end Danske Undersaatter. Samme Frihed have og de Dan Saa ere og disse frie for at 7.) Fran ske i de franske Lande. fvare Fragt: Tolden, so Sous af Tenden, i alle Tilfælde, undtagen (som det for Hollænderne og Hanse-Ste derne er regleret), naar de i en fransk Havn indtage Vas rer, at udloffe i en anden fransk Havn. ste, som besøge Danske Lande eller sig der opholde og handle, stal et betale anden Told end Danske Undersaatter; Jligemaade skal de Danske i Frankrig ei erlægge anden Told end de Franske. 8.) Told og Paalæg maae paa ingen af Siderne under noget Paaskud forhøies, saa længe denne Tractat vedvarer, som er i 15 2ar, til den 23 Aug. 1757; Og skal begge Kongerne et Nar for denne Termins Forløb forenes om at forlænge den. 9.) I disse 15 Aar skal alle Franske Skibe og Varer i Suns det ei visiteres; Men man skal aldeles troe Skipperne, naar de forevise lovlige Breve, hvormed de sig fan have forsynet, for at tiene til Passer, og at forklare, hvad Told de bør betale; Og saasnart samme er betalt, maae de frit uden videre Ovhold bortseile, og ere de ikke engang pligtige at arretere sig ved Khavn paa Drooghen. Men befindes nogen at ville giøre nogen Svig eller Underslæb i flig Told til Kongen af Danmark, da skal den Franske Konge paa Anmodning søge sligt at forekomme og af al Magt at forhindre, saa at Kongen af Danmark Net og Billigs Com. Tractat med Frankrig 9-15 §. 23 Aug. Billighed vederfares. 10.) De Franske Skibe og Kiøbmænd, som Sundet passere, maae indeholde denne Tolds Erlæggelse indtil deres Tilbagekomst, dog at de medbringe rigtige Certificationer og Beviser under den Franske Konges eller Admirals Segl, efter Sædvane, at samme Skibe de Franske tilhøre, samt, inden de fare igiennem og forbi, i Helsingser stille nøiagtig Caution for Betalingen, at den enten skal skee ved samme Skibes Tilbagekomst paa det ordentlige Sted til dem, som Kongens af Dmk Told Rettighed oppebære, eller inden 3 Maaneder i det seneste, om de ei inden den Tid vave komne tilbage. 11.) Told Sedler, eller Beviser for ovenmeldte Tolds Erlæggelse, skal til Skibs: Capitainerne leveres, og bør Stykkeviis indeholde den oppebaarne Told af hvert Slags Varer især, for dermed at bevise, at ei mere, end sig bør, er fordret; med mindre bemeldte Cas pitainer til deres Expeditions snarere Befordring ere for nsiede med et Beviis, som udi en og samme Artikel indeholder den af hele Ladningen erlagte Told. 12.) Saasnart Franke Skibe til Helsingser eller i andre Dan ste Havne ankomme, skal deres Passer uden Ophold expederes, og ingen, hvad Nation de og tilhøre, ei en gang Danske Skibe, herudi for dem Have Fortrinet. Ligeledes skal og i de franske Havne med Danske Skibe for holdes. 13.) De Franske Stibe, som eengang have betalt Tolden i Sundet, og siden anlande ved Kysterne af kaane, i Kattegattet, ved Anholt og Læssøe eller der omkring, ja om de end vare femne i Østerseen, men formedelst Storm, Modvind eller i andre Maader nødte igien i Sundet at komme tilbage, skal ei Sunders Told anden Gang eller nogen anden Bekostning betale. 14.) Med bemeldte til Khavn destinerede Skibe skal det, i Henseende til Tolden i Sundet, ligesom med Dans ske forholdes. 15.) De Franske Skibe, som fors biseile Com. Tractat med Frankrig 15-17 §. biseile Glückstad og andre danske Steder ved Elven, 23 Aug. skal baade paa deres Hen- og Hiem Reise med deres Va rer og Korn være frie for Told og i Almindelighed for al anden Paalæg, Visitation, Opheld og Molest, undtagen alene, naar Kongen af Danmark er i Krig, eller der er nogen kiellig Aarsag til Mistanke, at disse Skibe vil tils føre Hans Fiender nogle af de i 26 § anførte Contreban de Varer. 16.) Naar disse Magters Undersaatter nærme sig det andet Niges Kyster, ere de ei forbundne i nogen Havn at indseile, dersom deres Kaas ikke did var stillet, men have Frihed deres Reise uden Ophold at fortsætte; Og i Fald de i nogen Havn indløbe, og finde for got sig der at opholde, maae de ei tvinges deres Varer at Ioffe, ombytte eller sælge, men de maae frit derover disponere, saasom de til deres Fordeel tienligst eragte. 17.) Af Skibs Tømmer, Træevarer og andet Tommer, som de Franske fra Norge begiere at udføre, skal i Træes last Told betales af hver Læst Skibs rette Drægtighed 1 Rdlr 12 Spec., uden Forskiel, enten det er af de beste, middelmaadige eller slette Træe: Varer. Men dersom Skibene, som Træe Varer have inbladet, desuden indtage andre Varer, som Tiere, Beeg, Harpir, Talg eller deslige, skal Tolden efter Vægt eller Stykkeviis af slige Varer betales efter den sædvanlige Tarif eller Told-Rulle og paa samme Maade, som af Danske Undersaatter; Og i dette Tilfælde skal i Summen, som Stibet efter sin Drægtighed burde betale, aforages saa mange Læster, som ei til Træelast men andre Varer anvendes; saaledes, at dersom er Skib paa 200 Laster, hvoraf Tolden er 225 Rdlr, ei indtog mere end 100 Lester Træevarer, Fulde det af dette Slags Varer ei erlægge uden 112 Rdlr 3 Mk, eftersom det for de andre efter Vægt eller Stykkeviis, som ovenmældt, skal betale; og ligeledes andre Skibet Proportion af deres Drægtighed. Saa er det og de Frans Com. Tractat med Frankrig 17:20 §. 23 Aug. Franffe tilladt med deres fibe at løbe ind i Norge og andre Danske Lande, for at kaage Tran af Hval- eller andre Fiffe, som de have fanget, og der at tage fornødent Brændeved og Redskab, naar de til Indvaanerne betale, hvis de ere vordne eens om. Og for at dette desto sikkres re maae efterkommes, vil Kongen af Danmark befale saa vel sine Krigs Officerer, som Politie Betientere, at drage Omsorg for, at de Franske Kiobmænd, som der anlan de, venligen begegnes, og ubehindret tillades deres For retninger paa ovenmeldte Maade at fuldbringe; dog at de intet til Indbyggernes Fornærmelse foretage, og derfor ei lande andensteds, end i Handels Havne og saadanne, som til den Ende de Danske Undersaatter ere tilladte, med mindre det skeer for at undgaae Storm og Uveir og derfra at vinde bemeldte Handels: Havne; Dog fra disse Lande undtagne de meest Nordlige, som Island, Færge, de Danske Colonier i Grønland og Finmarken (hvor i Almindelighed alle Nationer ere forbudne at anlande), med mindre de ved Storm eller anden siensynlig Fare tvinges der at indløbe, da dem i saa kald al fornøden Hielp til deres Neises Fortsættelse skal forskaffes. Begge Kongerne skal staae hinandens Undersaatter bi, og dem alt det forunde, som deres Handel fan lette; Dog at hvert Steds Love og Sædvaner i Henseende til 19.) De Handelen udi smaat vorde iagttagne. Franske og Danske Kissmands: eller Orlogs Skibe skal, saa meget mueligt, hielpe hinanden, paa hvad Farvand be hinanden møde, endog paa hiin Side af Wqvinoctial: Linien, udi alle Slags Tilfælde, enten til deres Reises sik Frere Fortsættelse eller Gevalt at modstaae og afvende. 20.) Den ene Magts Undersaatter skal have frie Til gang til alle dens Allieredes samt neutrale Riger, Pros vintser og Havne, der Handel at drive, og maae ei foruroliges eller forhindres af den anden Magt eller dens 18.) Un Com. Tractat med Frankrig 20:23 §. Andersaatter, hvad Stridighed eller aabenbare Feide mel: 23 Aug. lem samme og bemeldte Riger, Provintser og Havne end maatte opkomme. Desuden maae den ene Magts Uns dersaatter frit handle med den andens Fiender, og uden Hinder seile saavel til som fra og imellem disses Havne, undtagen om den Havn, i hvilken de vilde indseile, paa Hav Siden virkelig var belagt eller bloqveret, nemlig naar Indgangen dertil i det mindste med ade Skibe paa Hav Siden eller ved et Batterie med Canoner paa Lands Siden er tillukt, saa at Skibene ei uden aabenbare fade deri kan indløbe. 21.) Paa det ovenaftalte desto lettes re maae fuldbyrdes, saa er samtykt, at naar den ene Nations Stibe vil fra nogen af den andens Havne seile til fiendts lige Steder, skal de for Stedets Officianter forevise des res Passer, hvori deres Ladnings Sorter skal være specificerede under Admiralitets: Officerernes Haand og sædvanlige Segl paa det Sted, hvorfra de først ere udfeilebe, saavelsom Stedets Navn, hvorhen de ere bestemte, efter de denne Tractat vedføiede Formulaver. Og naar dee res Passer saaledes ere foreviste, maae de med ingen Ops hold, Visitation, Hinder og Moleft, under noget Skin, besværes. 22.) Den ene Magts Brigs. Skibe og Armateurer maae ikke komme den andens Riobmandss Stibe nærmere, end paa et Canonskud, men skal i Chas loupen sende kun 2 eller 3 Wand om Bord, for hvilke Skip eren skal producere Passene efter den sædvanlige Maade og Formular, hvilke aldeles sal staae til Troens de, og paa det de ei skal eftergiores eller forfalskes, sal visse Mærker og enhver af begge Kongers contra paateg nede Underskrift meddeles. 23.) Til begge Kon gers Undersaatters Sikkerhed og for at forekomme, at dem ingen Ulempe af bemeldte Krigskibe skal tilfoies, forbye des det strengelig den ene Nations Krigs: Officerer eller Undersaatter at paaføre den andens Undersaatter nogens III Deel. & f Sore Com. Tractat med Frankrig 23-27 §. 23 Aug. Fortred eller Skade; Dersom de sig herimod forgribe, Skal de paa deres Personer og Gods for al Skade og Interesse være ansvarlige, indtil derfor fuldkommen Forneis 24.) Hvis i Kiøbmandselse og Erstatning følger. Skibe, som til forefagte Havne ville seile, findes contres bande Varer, al samme alene udlosses, angives og confisqveres for Stedets Admiralitets Dommere, uden at derfore Skibet eller de øvrige Varer, der ei ere for budne og paa samme Stib findes, maae arresteres eller confisqveres, ei heller maae i saa Fald nogen Penge Straf eller anden Bekostning under noget Skin fordres. 25.) Naar et Krigs: Skib, nogen af bemeldte 2de Kro ner tilhørende, tager et af den andens Skibe med contrebande og forbudne Varer, da stal de Erobrende ikke have Magt at aabne eller opskiære Kister, Kufferter, Fade eller Pakker, som deri findes, ei heller nogen af Varerne enten at bortføre, eller i andre Maader at bortvende, med mindre de først bringes til Lands, og der i nogen af Sse Rettens Middels Overværelse vedbørligen ere registrerede. Men dersom lige forbudne Varer alene udgiøre endeel af Ladningen, og Eieren, for at fortsætte fin Reise, dem godvillig til dem, som have giort Prisen, forlader, maae ham i hans Reise aldeles ingen Ophold tilføies. 26.) Under Navn af Contrebande eller forbudne Varer forstaaes alene Skyde: og andre Slags Gevær med Tilbehør, saasom: Kanoner, Mousqvetter, Merser, Petarder, Bomber, Granater, Bergkrandse, Lavetter, Hakker, Bandolerer, Krud, Lunter, Salpes ter, Kugler, Pigger, Kaarder, Hielme, Stormhuer, Kyrasser, Hellebarder, Lantser, Spyd, Heste, Sadler, Pistolhylster, Skuldergehæng og i Almindelighed al ans den Krigs Udrustning, samt Tiere eller Skibs: Beeg, 27.) Men derunder Seil, Hamp og Tovværk. forstaaes ikke Korn, Frugter, Olie, Viin, Salt og i 21Com. Traetat med Frankrig 27-31 §. Almindelighed alt det, som henhører til Livets Ophold. 23 Aug. Hvilke Ting, ligesom andre Varer, stedse maae sælges og transporteres endog til de fiendtlige Steder, dog at samme ei ere belagte eller bloqverede. 28.) Alle Varer, indladet i Skibe, ben andens Fiender tilhørende, skal, isnt de ei ere Cona trebande, tilligemed alt hvad i samme Skibe findes, uden Undtagelse, være confisqverede; Men findes fiendtlige Varer i nogen af de contraherende Nationers Skibe, skal samme Varer aldeles være frie, dog undtages contres Bande, hvormed forholdes efter de foregaaende Artikler. 29.) Den ene Magts Krigs: Skibe have frie Tilgang til alle den andens gavne, og maae sig der for Betas ling med det fornødne forsyne; dog at de ei ere flere, end 6 Krigs: Skibe; Skulde de være flere, og enten ved Storm eller anden uformodentlig Hændelse være drevne der at søge Tilflugt, da skal det udi sligt Fald være Skibene tilladt, der med al Sikkerhed at forblive og sig med fornødne Ting at forsyne; Dog at de ei ved alt for langt og strømtet Ophold eller i andre Maader give Øvrighes den paa samme Steder nogen billig Mistanke, for hvilke og Capitainerne skal bekiendtgiøre Aarsagen til deres Ankomst og Forblivelse. 30.) Ingen Kiøbmandss eller Krigs Stib, som sig i nogen af begge Kongers Havs ne befinder, skal tvinges til at giøre Tieneste, hverken udi Feide eller med noget at transportere, uden enten Kongens, Indvaanerens eller Eierens Tilladelse, endskiont Capitainen deri havde samtykt. 31.) fibs: Ca som den ene Magts Undershatter have pitainerne, Soldater og kibsfolf, samt fibene og de indehavende Varer og Gods, maae ikke ved nogens Paa bud eller Befaling, generel eller speciel, eller for nogens Aarsags skyld (ikke engang under Prætert at ville sig ders af til Rigets Conservation og Bestiermelse betiene), ops holdes eller arresteres. Og maae udi Almindelighed Rf a ingen Com. Tractat med Frankrig 31-34 S 23 Aug. ingen Ting fra den ene eller den anden Krones Unders faatter tages uden Eierens Samtykke og fuldkommen Bes taling. Hvilket dog ikke om saadan Arrest skal forstaaes, som ved Rettens Middel for den Actioneredes personelle Gield eller anden retmæssig Aarsag paalægges, hvori skal procederes efter Lov og Net. 32.) Dersom den ene Konges Underfaatter ved Sverøveres Forfølgelse, Storm eller andet Tilfælde nodes med deres Skibe i den anden Konges Strømme, Floder og Havne at søge Tilflugt, skal de af Stedets Øvrighed og Indvaanere med høflige hed begegnes, og maae sig frit for billig Priis med alle fornødne Ting til Skibenes Reparation forsyne, samt igien uden nogen Hinder og Ophold gaae udi Sven; Og stal de for Visitation og al indgaaende Skibs Told eller Havne Penge, og for al anden Paalæg, være frie, faafremt de ei nogen Varer eller Gods af deres Skibe uds tage, deraf intet falholde og intet gisre imod Stedets Lo ve eller Sædvaner. 33.) Ingen af begge Konger vil tillade, at noget Krigs eller andet Skib, som til nogen fyrstes, Republiqves eller Steds Tieneste er uds rustet, tager eller i Hans Havne, floder eller Stroni me den andens Undersaatters Skibe nogen Skade eller Molest tilføier. Og om stig Ulykke sig uformodentlig tile drog, skal den ene af Kongerne anvende Sin Myndighed til at forstaffe den anden Satisfaction, enten ved at reftituere det fratagne, eller Skaden efter Ret og Billige hed at erstatte. 34.) Ei heller vil de tilstæde, at Sse Rovere eller andre deslige Fribyttere i deres Ris ger og Lande nogen Tilflugt have; Men skal tvertimod, faavidt mueligt, lade dem forfølge, straffe, og af deres Havne fordrive; Og skal de ved bemeldte Søe Rovere og Fribyttere rsvade Skibe og Varer, saavidt deraf in Natura findes, strax og uden Lov og Rettergang de ret mæssige Eiermand, som dem tilbageferdre, igien tils stilles Com. Tractat med Frankrig 34-38 §. tiles. 35.) i nogen af begge Nationers Sfi-23 Aug. Be paa Kysterne af den anden Konges Lande strande eller Lide Skibbrud, skal samme Skibe med al deres Tilbe her, Gods og hvad deraf tilovers bliver, Eiermanden igien tilstilles, saafremt han selv eller hans Fuldmægtig eller Factor inden Aar og Dag, fra Skibbrudet at regne, sig samme Skib og Gods tilegner og tilbagefordrer. Saa Skal og de, som boe paa Kysterne, imod Omkostningens og Umagens tilbørlige Erstatning hielpe de Nedlidende, saavidt mueligt, og giere al deres Flid, Skibet at frelse, eller Godset og alt andet at redde, og Eieren til Beste udi Sikkerhed at bringe. 36.) Hvis nogen af den ene Konges Undersaatter fornærmes i den andens Ge beet, skal denne giøre den Anordning, at efter Landets Ret og Love Justitien uden Ophold administreres, og at de, som saadan Uret og Fornærmelse have begaaet, tilbørlig straffes samt erstatte den Forurettede fin Skade. 37.) Begge Konger skal drage Omsorg, at de Domme, som angaae giorte Priser til Sees, fældes efter Net og Billighed ved umistænkte og uinteresserede Personer, og skal de strengeligen befale deres Betiente, samme Domme aldeles efter deres Indhold at exeqvere. 38.) Der som nogen af bemeldte Kongers Ambassadeurer eller andre ved den andens Hof refiderende publiqve 17inistre siz over slige Domme besocere, stal Kongen, for hvilken sligt Klagemaal føres, lade bemeldte Domme i Sit Conseil res videre og eraminere, om alting efter denne Tractat og med al lovlig Forsigtighed er tilgaaet; Og dersom anderledes er handlet, det da lade remedere; hvilket bør skee inden 3 Maaneder i det længste, hvorved iagttages, at det, hverken førend Dom gangen er eller medens Sagen er under Revision, tillades Varerne, hvoraf Sagen sig reiser, af Skibene at udlosse, sælge eller distrahere, med mindre det skeer med Parternes Samtykke og for at fore- R 3 som: Com. Tractat med Frankrig 38.40 S. 23 Aug, komme, at de ei skal forderves. 39.) Den ene Konges Underdanere maae i den andens Lande frit betiene sig af hvad for Advocater, Procuratorer og 2Zotarier, dem got synes, hvilke til den Ende af Øvrigheden, naar Fornødenhed det udkræver, efter Ansøgning skal forordnes. ligemaade maae de paa de Steder, hvor de boe, holde deres Papirer, Regnskabs- Bøger og andre deres Handel betreffende Skrifter, i hvad Sprog de vil. 40.) Den ene Konges Undersaatter skal i den andens Lane de ei ansees sem Udlændiske, og følgeligen være frie for Kronens Arvefalds: Ret til noget af de efterladte Ar vemidler, samt for anden flig Rettighed, af hvad Navn være maatte, deraf at erlægge; Og skal deres Arvinger, som ere Undersaatter af den anden Konge, uden Hinder arve eg tiltræde alt deres Gods og Midler, rørendes og urørendes, enten efter Testament, eller den Arve-Ret og Orden, som paa de Steder, hvor Arven findes eller den Afdøde sin Boepal haft haver, fastsat er, og det saa ledes, som Lovene forordne. Hvis mellem Arvingerne Dispyte om Arven opkommer, skal Stedets Dommere Processen ved endelig Dom afgiore. Gods, Varer, Pas pirer, Skrifter, Regnskabs- Bøger og alt, hvad som kan tilhøre slige Afdøde, skal umiddelbar deres Arvinger tilhøre, hvilke, naar de ere nærværende og myndige, eller og de ved (*) Testamente satte Erecutores eller Formyndere, eller de af dem med Fuldmagt forsynede, skal efter Omstæn dighederne have Magt til at tage det alt til sig, det administrere og derover have frie Saadighed. Men dersom flige Arvinger vare fraværende eller umyndige, eller de myndige Arvinger vare fraværende, og fligt ei enten selv eller ved Fuldmagt havde besørget, da skal Gods, Varer, Skrifter, Regnskabsbøger, Papirer og alle den Afdødes Midler ved Notarius Publicus registreres udi Nærværelse af C) 3 Gaml. af Ser. Staaee ved en Trykfeil: eller de og ved. Com. Tractat med Frankrig 40-44 §. af den ordinaire Dommer, tilligemed den fremmede Na: 23 Aug. tions Consul eller anden publik Minister og ade Kiøbmænd af Nationen, og overleveres 2 eller 3 Kiobmænd, som af bemeldte Consul eller Minister dertil udnævnes, i Fors varing, Eiermændene og Creditorerne til Beste; Og paa de Steder, hvor ingen Consul eller anden Minister er, skal det altsammen see i Nærværelse af 2 eller 3 Kiøbmænd af samme Nation, hvilke dertil ved de fleste Stems mer beskikkes. 41.) Begge Konger skal holde deres Ministre ved hinandens Hof, og deres Consuler udi vise Havne, paa det de desto lettere fan communicere og andrage alt det, som kan tiene enten til det almindelige eller enhvers Beste i Særdeleshed. 42.) Den Kiøbe Contract, som blev sluttet i Khavn d. 15 Jun. 1733 imellem den Franske Krone og det Danske octr. Vestindiske og Guineiske Comp. over Afstaaelsen af den Insel St. Croir i America, er herved fornyet og con firmeret, og skal holdes ligesaa gyldig, som den i denne Tractat Ord fra Ord var indført. 43.) Om der imellem Kongen af Danmark og Frankrig nogen Stris dighed opkom, som i Commercien nogen Forhindring eller Ophør kunde foraarsage, skal begge Kongers Underfaatter gives 6 Maaneders Frist, fra den Dag at regne, de derom vorde advarede, til deres Varer at sælge eller andensteds hen at transportere; og maae de i bemeldte Tid hverken ved Arrest paa deres Personer eller Gods angribes eller Skade tilføies. 44.) Ingen privat fornærmelse skal i nogen Maade denne Tractat kunne svække eller nogen Tvistighed imellem begge Nationer fora aarsage, men enhver skal svare til sin egen Gierning, saa at den ene ei skal lide for den andens Forseelse, under Navn af Represailler eller anden slig odieuse Procedure; med mindre det skeer for Rettens Fornegtelse eller alt for længe Ophold, da det i sligt Fald er den Konge, hvis RE 4 UnderCom. Tractat med Frankrig 44-46 §. 23 Aug. Undersaat Uret er vederfaret, tilladt at benytte sig af Fol fe Retten, indtil Erstatning skeer. 45.) Begge Konger vil holde kraftig Haand over, at hver af bemeldte Artikler troelig holdes, og hverken directe eller indis recte noget derimod foretages. 46.) Ratificationerne over denne Tractat skal i Khavn udverles inden 2 Maaneder. 23 Aug. 24 Aug. 31 Aug. Ved Slutningen af denne Tractat er vedføiet: Fors mularer til de Danske Stibes Passer og Certificatjer efter Tractatens 21 § (*). 1743. Samme paa Fransk og Tydsk. Bag i Frr. for Pl. Ang. Hvad ved Over: og Under Netten i Tør. re Jylland skal svares til Landstingshusets standsættelse; som igientager og extenderer Neser. 6 Maj 1740.. (Ophævet ved Pl, 29 Jan. 1762). P. 73. Laugs: Art. for Muurmesterne og Steene Huggerne i Khavn; (i Anledning af Muurmesternes Laugs:Art. 4 Nov. 1682 og Reglem. 24 Apr. 1734 **). Gen, L. Oec. og Com, Colleg. p. 79. Noiere bestemt ved Pl. 28 Aug. 1754, 1 Dec. 1766 og 14 Sept. 178. Cfr. Pl. 22 Aug. 1787. 1.) Ingen maae sig af Muur: og Steenhugger-Ars Beide ernære, enten med Arbeide at betinge eller Svende og Drenge at holde, før han har vundet Borgerskab og for Mester i Langet er indskrevet, under Straf 1ste Gang til Laugets Fattige af 4 idle, 2den Gg dobbelt, og 3die Gg at straffes paa Kroppen (See Pl. 27 Jul. 174). 3.) Oldermanden maae med 4re af ham udnævnte Mestere sege Poitiemesters Assistence for at opsøge de Uberets tigede (*) C. Reier. 22 Mai 1744. (**) 3 Følge Rescr. 7 Dec. 1750 til barns Magistrat aac og Gibjerne indtages i Muurmester Lauget. L. Art. f. Muurmest. c. i Khavn 3-10 §. ' 7.) Ingen Mester maae tigede og af dem oppebære den i 1 § ommeldte Straf; 31 Aug. men hvis de Skyldige den ikke strap betale, maae de uden Henseende til Jurisdictionen, hvor de antræffes, lade dem paagribe, og henføre i Stadens Arresthuus, indtil de Bøderne betale. mere Arbeide antage, end han inden den foraccorderede Tid kan forfærdige; Giør nogen Mester ikke sit Arbeide til rette Tid færdigt, er Bygherren berettiget (sagfremt Forsømmelsen eller Skylden hos Mesteren eller hans Folk findes), at afforte ham af det han til Arbeidsløn haver betinget, med mindre de i saadant Tilfælde anderledes med hverandre have accorderet. 8.) Ei heller maae de sig noget nyt Arbeide foretage eller noget gammelt nedbryde, før det af Bygmesteren er besigtiget, og der næsthosboende Zaboe er advaret, paa det ingen Trette, enten af Stedet, Grunden, Vinduer, Huller, Vandfald eller deslige, derover siden skal reise sig; og skal Muurmes steren, efter Bygmesterens Anordning eller Afrids, hvor Bygherren nogen Afrids begierer, lægge Grunden paa det behørige Sted, hvornæst begge Professioner med alt deres Arbeide sig forsvarligen skal forholde, og saaledes som de derfor agte at stande de Vedkommende til Nette. 9.) Ingen af Lauget maae nogen med ubillig Arbeids. Isn besvære, men naar nogen Mester ikke forsvarlig gise sit betingede Arbeide fra Haanden, skal han samme paa sin egen Bekostning med de dertil behøvende Bygnings- Materialier omgiøre og paa forsvarlig Maade indrette, og desuden lide efter Fr. 23 Dec. 1681. Det fatame tal og Svende, hos hvem Skylden findes, giøre, uden at nyde nogen Dagløn. 10.) Jugen Mester maae hos nogen Bygherre gaae i en andens Arbeide, hvor Mesteren har noget tilgode, forend han er afbetale, saa fremt Mesteren ikke selv befindes skyldig i, at Byeberren er ham fraganet, under & Rdlrs Straf til Laugets RES Fat: 2. Art. f. Muurmest. c. i Khavn 10-15 §. 31 Aug. Fattige, og desuden betale den første Mester sin tilgodehas vende Arbeidsløn, eller tage fine Folk fra Arbeidet, naar han derom bliver vidende. 11.) Ingen, som lader bygge, mane Plankeværk videre paa Gaden udsætte, end for Stillinger og Materialier knappest behøves; flager nogen over, at det er for vidt udsat, skal Bygmeste ren, eftersom han agter Ret og fornødent at være, derudi anordne. 15.) Alle saavel Muur: som Steenhugger Svende skal om Sommerdagen præcise om Morg. Kl. 5 og om Efterm. Kl. I ved sædvanlige Klokteslag være i deres Arbeide, og naar de om Vinterdage have et eller andet Arbeide, som skal giøres, skal de ligeledes efter Aarets Tids Beskaffenhed baade om Morgenen og om Eftermiddagen sig der præcise indfinde og deres Arbeide begynde, saa og ikke før bortgaae, end det paa saadan Karets Tid er brugeligt. Kommer nogen Svend paa Arbeidet efter denne Tid, eller før derfra afgaaer, tal han betale 8 i Bøssen, men kommer han 1 à 2 Timer for sildig eller bortgaaer 1 à 2 Timer før, skal ham fortes den halve Dagløn, som af Mesteren indehol des, og til Laugets Fattige bør erlægges (*). I øvrigt forholdes efter Fr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj 1682, samt Anordning 24 Apr. 1734. to Sept. Laugs Art. for Pottemagerne i Odense. Gen, L. Oec, og Com. Colleg. p. 92. 1.) Ingen maae sig af Pottemager - Professionen ernære, enten selv at arbeide eller Svende og Drenge der paa at holde, før han har vundet Borgerskab, giort Mesterstykke og i Lauget for Mester er indskrevet, under Straf til Lauget af 4 Rdlr, 2den Gg dobbelt, og zdie Gg at straffes paa Kroppen. 3.) Oldermanden maae med 2de af ham udnævnte Mestere søge Byefogdens Assistence

(*) Cfr. Rescr. 23 Aug. 1754 og 1 Sept. 1786. 2. Art. f. Pottemagerne i Odense 3-12 §. fistence for at opsége de Uberettigede og af dem orresto Sept. bære den i I § ommeldte Straf; Men hvis de Skyldige den ei strap betale, maae de uden Henseende til Juris dictionen, hvor de antreffes, lade dem paagribe og henføre iStadens Arresthuus, indtil de Boderne betale. 11.) Dersom noget Arbeide hos nogen Mester betinges, og Derom Accord oprettes, maae hans Laugs Broder ikke paa nogen Maade ham deri Indpas giere, under 1 Rdlrs Straf til Laugets Kasse. Hvorimod enhver Mester, som Arbeidet fortinget haver, samme ligeledes under vedbørlig Straf forsvarlig og til belovede Tio bør for færdige; dog ingen forbudet, at giøre sit Arbeide og sælge fine Varer for saadan Priis, som han for godt finder, uden at Lauget enten i Almindelighed eller nogle i Ser deleshed maae forhøie Priserne paa deres Arbeide og Varer, under disse Laugs: Artiklers Forbrydelse. 12.) Naar Pottemagerne vil reise til markederne, maae ingen reise før rette Tid, og ikke tage andenstecs hen af Veien, og fiøre fra Bye til anden at sælge Pottemagers Varer, under Straf 1ste Gg af 1 Rdlr og siden hver Gg dobbelt til Laugets Fattige, dog er dem ei formeent at sælge til deres Vært, hvor de ligge underveis, hvis de kunde behøve (See Fr. 13 Febr. 17 5.) Pl. Anl. de Skippere, som ved Ind- og 11 Sept. Udseilingen til og fra Toldstederne i Norge søge at hindre Toldbetienterne at komme om Bord paa deres Skibe, for samme at inqvirere og forsegle. [Kammer]. P. ICO. Cfr. Told N. 1768. 19 Cap. 22 §. Gr. Endeel Skippere, som seile saavel til og fra Bergen, som andre Steder, søge paa adskillige Maader at hindre de Kgl. Betientere i deres Embedsforretninger, naar de med deres Baade ankomme til Skibene, for fam me Pl. om Skippere, f. hindre Toldbet. i Nge. II Sept. me at inqvirere og forsegle, i det de vægre sig ved enten at opbrasse eller Seilene saaledes at mindske, at Betien terne uden Fare fan komme om Bord til dem; Andre berimod tilkaste de ankommende Betientere enten et alt for lidet eller forraadnet eller saaledes besmurt Toug, at de ei uden Livs Fare sig deraf kan betiene; paa det at Skipperne ved et eller andet Sted kan bringe Endeel af deres Varer i Land, uden Told eller anden Rettighed deraf til Kongen at erlægge. Hvorfore, til saadan Skippernes dumdristige og uchristelige Adfær at hæmme, samt paa bet Betienterne med Tryghed og Sikkerhed kan forsvarlig beopagte deres Forretninger, følgende befales: Naar nogen Skipper Betienterne paa forbemeldte Maade begegner eller paa nogen Slags Maade hindrer i deres Embeds Forretninger at komme om Borde, skal de efter Sagens Beskaffenhed med vilkaarlig Strafenten paa Livet, Kroppen eller med Penge ansees; og saafremt de om Borde værende Lotser ikke af yderste Evne søge at hindre Skipperne i saadant deres uchristelige Forhold, kal de uden al Naade være lige Straf undergivne; hvor med de Kgl. Tolo: Officianter skal have noie Indseende og, om saadan Casus indfalder, det strap til Kammeret indberette, paa det de Skyldige efter Sagens Beskaffenhed med al Stranghed, til Affræk for andre, kan afstraffes; og maae de ei tillade Skipperne, om Gierningen skeer paa Henreisen til Toldstederne, igien at bortfeile, før Sagen er undersøgt og de Skyldige vedbørligen afstraffede, med mindre Skipperne i de Sager, som ei meritere Livs: Straf, imidlertid præstere neiagtig Caution for alt, hvis bem des Aarsag kan falde til Last; Men om de ved Bortreisen sig saaledes fulde forgribe, da skal vedkommende Tolder Skipperens tilligemed Skibets Navne, samt hvis vi dere til Sagens Oplysning findes tienligt, tydelig til Kammeret indberette, paa det at saadant overalt ved Teldste- derne Pl. om Skippere, f. hindre Toldbet. i Nge. berne kan vorde befiendtgiort, og Skipperne, naar de en 11 Sept, anden Reise enten til samme eller noget andet Sted i de Kgl. Lande igien ankomme, da efter den føiede Anstalt tilbørligen kan vorde afstraffede. Og paa det ingen sig med Uvidenhed skal kunne undskylde, skal denne Placat til de Seefarendes Efterretning ei alene ved Toldkammerne og andre behørige Steder opslaaes og bekiendtgiøres, men endog enhver Lots, som Skibene ind eller udlotser, alle Tider medtage et Exemplar heraf, og samme for Skipperne bekiendtgiøre. Pl. Ang. de Sportler, som Inspecteu: 11 Sept. rerne ved Strømme. Tolden, saavel i Zyeborg som Fridericia, for de Belterne passerende Fartøier, som af dem visiteres og forsegles, herefter maae oppebære. (Da bemeldte Inspecteurer flige Sportler meget ulige have oppebaaret, saasom intet vist Reglement herom har været). [Kammer]. p. 103. Cfr. Pl. 10 Maj. 1751. Nemlig for hvert Fartøi, som er under 10 Læfters Dragtighed, og alene seiler imellem Rigerne og Pro vintserne, saasom imellem Provintserne i Danmark, samt til og fra Norge eller Slesvig og Holsteen, Rdlr Cour.; men af de Fartøier, som ere under 10 Lafter, og seile til eller komme fra fremmede Steder, samt af alle Fartøier paa 10 Læfter og derover, i hoad Steder de end beseile, 1 Rdlr Courant; hvorimod Inspecteurerne skal forstaffe sig Befordringskab til og fra Fartøierne, og ingenlunde derfor eller i andre Maader noget mere, end forskrevet staaer, af Skipperne fordre eller oppebære, under den Straf, som Told R. 29 Febr. 1732 for dem, som tage utilladelige Skriverpenge, dicterer (*). R. CVI. (*) Efter sammes 10 Art. fulde de giengive dobbelt til den, de havde taget det af, samt uden ringeste Naade miste Efibe-Art. f. d. Vestind. Comp. 14 Sept. (†) K. CVI, Sibs: Art. for det Vestindiske og Guis neiske Compagnie. (See Skibs Art. 22 Sept. 1758). Khavn 4to. 34 Sept. 21 Sept.

  • Sept.

12 Oct. Pl. At ingen Bonde maae negte nogen enrolleret Bonde Karl den Løn, som han, i Fald han ei var en rolleret, burde nyde. (See Fr. 30 Jan. 1777. 20 §). P. 104. Nærmere Forklaring og Anordning, ang. fr. 7 Jul. 1741 om Rytter: og Dragon Hestes Hols delse i Danmark. (Ophævet ved Fr. 27 Jan. 174+, undt. 7 § (*) ang. Straffen for Pro-Forma-Stisder). P. 10%. 7.) Hvis nogen Selv: Eier efterdags betiener sig af Pro Forma: Skisder, for derved at ansees som Fæ stere, og saaledes besvige Kgens Intrader (cfr. Conf. Fr. 31 Dec. 1700) og anden Tieneste, skal de, som stige Skiøder paa deres Navne imodtage og til Tinge lade publicere, betale i Straf 100 Rdlr, til Justits-Kassen, til Angiveren, og de Eiere, som samme Skieder udfære, ligeledes betale 100 idle, til Justits Kassen, eil Angiveren, og desuden have deres Eiendoms Hers lighed forbrudt til nærmeste Proprietair, eller hvilken anden Kongen finder for godt samme at overlade og bortfælge, samt til Kongens Kasse at betale dobbelt Consum tion og Familie: Skat fra Skiodets Dato af. Fr. Om Forbuddets Ovhævelse paa Brændeviinss brænden Søndenfields 24 Nov. 1740. P. 112. 113. Fr. om Korn: Skatten i Danmark for 1743. P. Høieste miste deres Bestillinger og betale so Rdlr til den, som dem sligt kunde overbevise. See Lolo R. 768. 4 Cap. 3 09 4 5. (*) Denne 75 er bo tfalden, faasom Selv Eier Bon der nu, i Følge Fr. 13 Mai. 1769. § eg Circul. 8 Jul, 1780, ei svare boiere, Consumtion &c., end Sæs Be Benderne. Heieste Rets Patent. Høieste Rets Patent for 1743. P. 121. 12 Oct. Pl. At Proprietairers Net til det unge Mand: 12 Oct. skab skal begynde, fra de ere y Aar gamle, og at virkelige Soldater saavelsom Reserver maae fra 18 til 40 Aar enrolleres. (See Fr. 14 Sept. 1774. 3 og 7 §). P. 129. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 17 Oct, 12 Oct.) Ang. hvormeget Stads Conducteuren i Khavn, for en Grund at opmaale og Maale: Brev derpaa at udfærdige, skal nyde i Salario, med videre. P. 225. Naar han paa vedkommende Eieres Begiering en Grund opmaaler og Maale Brev derpaa udfærdiger, kal han nyde 1 p. C. af Grund Taxtens Priis indtil 1000 Rdlr inclus., og naar Grund-Taxten er over 1000 Ndir, da 10 Molt i alt; Men for de Pladsers Maaling, hvorfra et Stykke afhændes, samt for Grund: Taxten at udregne, gives ham 1 p. C. af den hele Pladses Grund: Taxt, indtil 1000 Rdlr inclus., som før er meldt. Paa det i Stadens Opmaalings: Bog kan ob serveres de Tid efter anden forefaldende Forandringer, maae vedkommende Skisder ikke til Tillysning antas ges, uden derved følger Stedets gamle eller nye Maales Brev med Stads: Conducteurens da nyeligen paategne de Attest, at ved den Grund, Skisdet og Maale:Brevet indeholder, ikke siden den generale Opmaaling er giort videre Forandring, end Maale Brevet udviser, og i Bøgerne er annoteret; for hvilken Paategning, og for i saa Maade at eftermaale Grunden, eller Grund: Taxten at udregne, ham af Eieren skal betales 1 Rdlr af Kiøbesummen indtil 1000 Rdlr inclus., og derefter, i hvor høi Kiøbe Summen er, ikkun 2 Rdlr. Men naar nyt Maale: Brev og bemeldte Attest tillige forlanges, nys der han alene Betaling for Maale Brevet og altsaa intet aparte for Attesten. Won. bn, weg. d. Korn. Ausschreibung. 20 Oct. 26 Oct. Von. Wegen d. Mag. Korn-Ausschreibung in Schless wig, Holstein u. Pinneberg f. 1743. P. 131. Fr. Ang. Tyverie, som begaaes ved at afs Slave Man og Rumpe af andres Heste paa Marken eller andensteds (i Danmark). Cancel, p. 133. Nøiere bestemt ved Pl. 12 Jun. 1775 og Sr. 3 Aug. 1787. cfr. Fr. 20 Nov. 1750. Gr. Undersaatterne og Almuen paa Landet have ofte flaget over, at de ikke kan have deres Heste i Sikkerhed paa Græsgang for onde og tyvagtige Mennesker, som fnige sig til at afskiære dem Numpe og Man, for at sælge og benytte sig af Haarene, hvilket Slags Tyverie kunde let tage Overhaand, naar det ei skulde ansees uden efter Haarenes Værdie og straffes som ringe Tyverie; især da en est, som derved er skiendet, anseelig forringes og først efter lang Tid kan sættes i sin forrige Stand, saa at den, som en lydesløs og dygtig Heft, til Kgl. Tieneste eller andres Brug kan antages og kiøbes; og sligt Tyve rie bør saa meget desto skarpere straffes, naar det forsves paa Marken, hvor Kreaturerne bør være i fuldkommen Sikkerhed. Ligesom Loven ved Fr. 4 Mart. 1690 er Fierpet for den, som stieler Hest eller Koe paa Marken, skal og Loven skierpes derhen, at hvo som herefter befindes at have lydet anden Mands Heste eller Kreaturer paa Marken eller andensteds, enten ved at fiere Haarene af Man og Rumpe eller i andre Maader, skal betale Eiers manden, imod hvis Villie det er skeet, Kreaturets Vær die, og desuden fer saadant Tyverie dømmes til Kagen, have Tyvs Marke i Panden, og til Arbeide, om det er Mands Person, i Jern udi nærmeste Fæstning, og om det er Qvindes. Person, i Spindehuset fin Livs:Tid (formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789). Kgl. Tonnen- c. Rolle f. Husum. Kgl. renovirte Tonnen: und Backen: wie auch 29 Oct. Brücken und Safen Rolle und Von. für Susum. (cfr. 23 Nov. 1757). P. 166. Pl. Ang. at ingen Skipper i Danmark og Norge 12 Nov. maae i sit Fartsi fra Nye: Nar af 1743 (under Straf af en arbitrair Penge: Mulet, til Opdageren, og Fæstnings- Arbeide i 4 à 6 Uger) have hemmelige eller fordulgte Luger, it. at de Toldbetientere, som tiltale nogen Skipper for Told: Seglets Brydelse, skal nyde af de 50 Ndlrs Straf Boder, som Told: Ord. i saa Maade dicterer. (See Told-R. 1768. 19 C. 16, 17 09 34 §). P. 135+ Fr. Om Matricul-Skatten:c. i Danmark for 1743. 12 Nov. P. 137. Fr. Om Skatternes Paabus i Norge for 1743. 12 Nov. P. 139. Fr. At ingen Haandværksmænd, Sfip: 3 Dec. pere eller andre i havn (som ere i laug og stane under Laugs Art. og ikke særdeles ere privilegerede drikkende Varer at udsælge eller falholde) maac, saalange de ere i Laug og deres Haandvark eller Handteringer virkelig bruge, noget Slags D1, Brændeviin eller andre drikken, de Varer i deres Huse sienke eller udtappe under Straf at have Varerne forbrudte, samt bøde 10 Rdlr til Po litie Kassen og ligesaameget til Convent Husets Fattige, hver Gang de herimod handle; (saasom ved sligt Værts hunshold ikke alene Hosbonderne og Westerne selv, men endog deres Svende og Drenge, blive bragte i ond Vane med umaadelig Drikken, og derover forsomme deres Haandværk og anden Handtering). Dog maae Brændevinsbrænderne i Khavn, ligesom hidindtil, Øl og Brændes viin sienke og falholde (*). Gen, L. Oec, og Com. Colleg. p. 191. 21 Pl. (*) See Bevil. 8 Mart. 1743. Cfr. og C. Br. 1 Febr. 1783- III Deel. 17 Dec. 31 Dec. Pl. aug. fremmede Hatte. Pl. At ingen maae herefter i Khavn nogen Slags fremmede fine eller grove Hatte sælge og falbholde, under Straf at have Varerne forbrudt og bøde 10 Rdlr til lige Deling imellem Angiveren og Lauget; (for at forstaffe de her forarbeidede Hatte den fornødne Debit). Hvorimod Hattemagerne i Kharn ffal, i Følge deres Laugs Art., fremdeles til billige Priser forsyne Publicum med ligesaa gode og forsvarlige Hatte, som de fra fremmede Steder kan bekommes. (cfr. Told R. 1768). Gen. L. Oec, og Com. Colleg. p. 192. Fr. Ang. Adskilligt til Kammer: Nets: Ordningens (18 Mart. 1720) desto noiere Esterle velse. [Kammer]. p. 194. Deels forandret, deels neiere bestemt ved Pl. 28 Maj 1771, Fr. 17 Febr. 1774, Pl. ang. Vestindien 30 Apr. 1778 og, ang. Rentekammerets Oppebørsels- Betiente i Dmt, ved Fr. 30 Jan. 1793. 1.) Den Betient, som ikke efterdags til den befalede eller ved Kgl. Resolution prolongerede Tid indsender fine Regnskaber og Extracter, skal uden Pardon betale den i Kammer Rets Ordn. dicterede Mulct, til Kgens Kasse, til Sognets Fattige og til Kammerets Fattigbosse; Yaa samine Maade skal han og mulcteres, for den Tid Antegnelserne eller de cengang for alle udgivne ertra herede Posters Besvaring med behørige Documenter blive tilbage længere, end Kammeret ved sammes Udfær digelse ham efter Mangelsposternes Beskaffenhed har fore sat, eller han kan bevise dertil uomgiængelig at have haft fornøden; Men udebliver han Aar over Tiden med nos get heraf, skal han desuden, ligesom naar Kongens Oppeberseler af ham vare angrebne, fra Tienesten remove res (See Pl. 28 Maj 1771, 30 Apr. 1778. 3 § og 2.) Alle Regnskabs- Fr. 30 Jan. 1793. 27 §). Be Fr. ang. Kammer-Rets-Ordn. 2-5 §. 3.) Betientere skal, til desto mere Vished om deres Behold: 31 Dec, ningers rette Anførsel, i deres indgivne Extracter fortelig forklare, hvad Ordre de have for hver Post, samt (Kassererne ved Zahl Kammeret i Khavn og den Norske Kasse i Christiania alene undtagne) for Udgifterne tage Vedkommendes Qvitteringer in duplo og ved hver Qvartal Extract (siden de andre følge med Regnskaber) lade Secunda Qvitteringerne følge for alle i samme Qvartal forefaldne saavel assignerede som uapproberede udgifter, saa og specificere Restancen, og, naar Aaret er til Ende, indsende den af Amtmanden attesterede Restants: Specification ved General Ertracten, eller strax efter; Thi det, hvorfor slige Beviser mangle, bliver i Rentekammeret Beholdningen tillagt, og derpaa Assignationer (hvorefter nøie iagttages Fr. 20 Jul. 1729) udfærdigede. Skulde det derefter beviisligen opdages, at ikke saa mange Restancer virkelig udestod, som attesteret var, skal den, som Attesten havde meddeelt, ikke mindre end Regnskabs Betienten, for det differerende være Kongen ansvarlig, og for sin Forseelse vilkaarlig straffes. 4.) Naar en Betient lader nogen Restants blive forældet, maae Kongens Kasse dog ikke formedelst hans Forseelse, naar han bliver insuffisant, i udlæg hos de Skyldige tabe den Præference, som Kgl. Intrader ellers af sig selv tilkommer; hvorimod Betienten eller Arvinger, naar hans Effecter findes tilstrækkelige, selv bør betale Nestancen mod Regres til de Skyldige, som for en particulair Gield, og da, til en Straf efter Loven, ikke have nogen saadan Præference, paa det at Restancernes betidelige Inddris velse vedbørlig af Betienten kan iagttages. 5.) Suf fisant Caution skal efterdags af enhver, som ikke derfor allerede er befriet, for af hans aarlige Oppeborseler vebborlig præsteres; og af den, som saa meget betroes, at vilde falde ham alt for heit, bør dog stilles saadan Caution,

21 2 Fr. ang. Kammer Rets: Ordn. 5-8 §. 31 Dec. tion, som Kammeret eragter, at han nok i det ringeste, saavelsom de der mindre er betroct, funde tilveiebrinae. Vil nogen Betient selv deponere Penge eller anbyde upantsatte Eiendomme isteden for Caution, maae saadant vel antages, dog ikke uden han beviser sig deraf virkelig at være Eier, eller og, i Fald Pengene ham til Caution vare laante, sig eedelig reverserer, at Kongens Kasse, til at give Valuta derfor, ikke i nogen Waade er eller skal vorde angrebet(*). 6.) Paa det og Vedkommende skal have desto mindre Frygt for at cavere, og ikke forud, imedens Hovedmanden sages, skulde svare bemeldte Hovedmands Gield, i Fald hans egne Midler siden bleve tilstrækkelige, bar Cautionistens Effecter, naar de tilligemed Betientens for det første ere seqvestrerede, og der er taget Sifkerhed for deres Tilstedebliv se, ikke auctioneres, for alle den andens Effecter ere giorte i Penge og paa hans Debet afskrevne. 7.) Paa det Sandhed desto bedre kan opdages ved den Eed, som de Sfyldige efter K. Rets Ordn. om fordelgede Midler ber aflagge, sal det, som nogen i saa Maade paa sig selo bekiender eller vidner, ikke geraade ham til nogen Straf, naar alene Midlerne derved til Afdrag paa Fordringen opdages; Men hvis no gen ikke vil aflægge bemeldte Eed, at de i alt havde forflaret, hvad de sig derom kunde erindre, skal de først efter Loven betale deres Falbsmaals. Beder, og, om de endda findes modtvillige, bede efter yderste Formue, nem!. af hvad de selv, foruden Jordegods (hvilket Loven i flige Tilfælde frictager), ere eiende, naar den eller deres Andeel Midler, hvormed de sidde i Fællesskab, først ere Boet fradragne. 8.) Paa det de Sagvoldere, sem lidet eller intet eie til disse eller andre Kongen tilfaldne Boder og følgelig ikke agte saadan Mulct, dog ikke saa aldeles ustrassede skal bortgane, saa skal de i Følge L. 1-24 (*) Chr. Canc. Br. 20 Maj. 1777. <― J I Fr. ang. Kammer Rets: Ordu. 8.11 S. - II efter deres saavelsom Sagens Beskaffenhed tildøm: 31 Dec. mes og henbringes at vorde straffet paa Kreppen, Mandfolkene i nærmeste Fæstning og Qvindfolkene i Spindes huset. (See Fr. 6 Dec. 1743). 9.) For desbedre at faae udført de ang. Kgl. Interesse forefaldende Proces ser, er det ved Rammer Advocatens Instruction og aparte derom ergangne Resolution accorderet, at alle paas lebende Omkostninger ham hos Contra Parterne, naar de tabe, skal tildømmes, og at han desuden, ligesom General Fiscalen, maae nyde af alle ved deres Paatale indbragte arbitraire og extraordinaire Strafboder, som ikke i Loven eller Frr. til noget vist ere fastsatte eller bes staae af Bocs: Lodder, Arvefalds: Rettigheder og deslige Regaler, som af sig selv tilfalde Kgens Kasse (*). 10.) Paa det Betienterne kan holde deres Beholdninger og Regnskaber i behørig Stand, og efterleve de derom giorte Anordninger, skal alle Vedkommende, hvor deres Regn- Skaber, Regninger eller Beviser til nogen Attestation, Approbation, Revision eller Decision henhøre, under vilkaarlig Straf dem uden nogen Ophold redeligen erpes dere, og i Fald de nogen af omrørte Betienteres Sager over Aar uerpedere de lade henligge, skal de derfor paa samme Maade, som Regnskabs-Betienterne, naar de saa længe dermed udeblive, deres Bestillinger have forbrudt. (See Pl. 30 Apr. 1778. 4 og 5 §, pl. 24 Nov. 1783 og Fr. 30 Jan. 1793. 30 og 33 §). Og ber Sorenskriverne i Norge, for saavidt de have med Fogdernes Sager at forrette, om de deri forsee sig, ere modtvillige, eller giøre Ophold, herefter, ligesom Byefogderne, stane under Rente-Kammerets Departement, og efter Sas gens Beskaffenhed der mulcteres eller dømmes fra Embe det. (See Fr. 17 Febr. 1774.). 213 11.) Derimod stal (*) See R. Advoc. Instrux 22 Jun. 1780. 13 % Cir. Gen. Bife. Instrux 23 Apr. 1751. 10 §. Fr. ang. Kammer- Rets-Ordn. 11 §. 31 Dec. skal hver Regnskabs: Betient indrette og documentere 31 Dec. fine Sager saaledes, at Antegnelserne cengang for alle kan decideres, og han ikke selv skal give Leilighed til Ophold eller ertraherede Poster, hvilke efterdags herved. skal være forbudne mere end eengang for hvert Regnskab at udfærdige; allerhelst da det, som i Erklæringen fattes Beviis, bør decideres til saadan Ansvar eller Mulct, at bet derved kan have sin Endskab, og at det ene Aars Regnskab, inden det næstfølgende Aars Udgang, kan vorde af Kongen qvitteret; thi i Fald det, som skulde tilsvares, ikke kunde vides, saalænge det forlangte Beviis fattes, og samme Beviis hverken ved Antegnelsernes eller Iste Gang ertraherede Poster er fremkommen, saa besørger Kammeret selv, uden oftere at give ertraherede Poster, det manglende Beviis paa vedkommende Sted tilveiebragt, da Regnskabsføreren tilligemed det deraf udkommende Ansvar endog efter Sagens Beskaffenhed bør erlægge en arbitrair Mulct, i Fald det havde staaet i hans Wagt saadant Beviis betibs at anskaffe. (See Fr. 30 Jan. 1793.33 §)- Pl. At ingen maae indføre nogen Slags fremmede Skoe og Støvle eller andet Skoemager-Arbei de Søndenfields i Norge under Varernes Confiscation til lige Deling efter Told-Ordon. samt 10 Rdlrs Mulet til Angiveren. Hvorimod de i Kiøbstæderne sammesteds boende Skoemagere skal være pligtige til billige priser at forsyne Publicum med got og forsvarligt Arbeide. (See Told R. 1768). Gen. L. Oec, og Com. Colleg. p. 200. 1743. 10 Jan. Forbud paa Hingsters, Hestes og Hoppers Udførsel i Norge (undt. Nordenfields de smaae og gamle, som til Dra Forbub paa Hestes Uds. i Norge. Dragon Heste ere utienlige. See Told-R. 1768. og 10 Jan., Pl. 2 Oct. 1772). P. 3. (†) Rescr. (til Khavns Magistrat*) at naar en 18 Jan. Haandværks: Dreng sig godvillig i Krigs Tieneste ved Land Etaten vil engagere, maae han vel antages, men skal dog ei bruges i virkelig Krigs Tieneste, før hans Lære Aar ere erspirerede; og at det ligeledes skal forholdes med Drenge, som sig ved Divisionerne vil engagere. [Cancel.]. C. VI Laugs: Art. p. 288. Gr. Saasom Oldermændene for Haandværks: Laugene i Khavn ved Ansøgning til Kongen have begiert, at ingen Lære Dreng, som, til at lære et Haandværk, har ladet sig i Lære indskrive, endsfient han sig godvillig kunde engagere, i Kgl. Militair Tieneste maatte antages, men at han sin Lære Mester maatte tilbageleveres, for fine Lære War at udstaae; Og det befindes, at den Mis litair Etaten forundte Frihed at hverve Lære Drenge, naar de til Kgl. Krigs Tieneste have Lyst, foraarsager Laugs Mesterne baade Skade og fortred, i Henseende, at deslige Lære Drenge oftest, naar de med Ulydighed og ellers i andre Maader sig imod deres Mestere forsee, ved at antage Militair Tieneste søge at undgaae Straf, saa at esterne derudover deels betages den fornødne Lydighed af saadanne Drenge, deels og maae tage Skade, naar saadanne Drenge, der have kostet dem meget til Underholdning og klæder i de første Aar ringer, i de sidste Lære Aar bortløbe, da de kan have lært noget, og være i Stand til ved Arbeide at indemnis sere esterne for de paa dem giorte Bekostninger og fortiene noget til deres Underholdning; Men det derimod ogsaa paa den anden Side er klart, at Oldermænde nes giorte Ansøgning er aldeles stridig imod Fr. 18 Dec. 21 4 1688, (*) See Resol. 13 Jul 1742. R. om Haandv. Drenge, f. lade sig hverve. 18 Jan. 1688, hvilken tillader at hverve Lære Drenge, naar de sig godvillig vil engagere, saa at, om det blev Officererne forbudet, vilde vervingen, som desuden er difficil nok, endnu blive mere vanskelig; Saa befales her med følgende: 21 Jan. 24 Jan. Naar en Dreng, som ved et eller andet Haands værk staaer i Lære, sig godvillig i Kgl. Krigs-Tieneste vil engagere, maae han vel antages og blive i Tiene sten, men han skal dog ikke bruges i virkelig rigs- Tieneste, førend hans Lære Aar ere erspirerede; Saa skal og saadan en Lære:Dreng, saa længe hans Lære Aar vare, være forstaanet for Erercering og anden Krigs: Tieneste, og Officererne ei i nogen Maade have med ham at bestille; men derimod skal slige Lare-Dren ge være pligtige at passere Mynstringen under Gever, og i Fald Regimentet, som ham har anhvervet, skulde gaae i felten, skal han, endsient hans Lære Aar ikke vare forløbne, dog alligevel følge med Regimentet. Og som der ligeledes af Oldermanden for Reebslagerne i Khavn er bleven klaget, at der ved Divisionerne er bleven anta get 4 af deres Drenge i Kongens Tieneste; Saa skal de af Reebslagernes Drenge, som have ladet sig hverve og ved Divisionerne ere antagne, derved forblive; men efter dags skal det ikke være Compagniernes Chefs ved Søe:taten tilladt at hverve nogen af Laugenes Drenge, uden paa den Condition, som det i dette Rescr. for Land-Etaten er regleret og fastsar. (Cfr. Krigs-Art. Br. f. Landt. 29 Jul. 1756. 319 §). Pl. u. Verbot auf die Ausfuhr der zum Papiermachen brauchenden so genannten Lumpen. (cfr. 8 Jul. 174). P. 4. Ben. f. Schleswig, Holstein, Old., Delm., Pinn. und Rankau, die genauere Nachlebung d. Cammer: Ge richts: Ven. anlangend. (cfr. 1 Jun. 1720 1. 28 Maj (771). P. 6. Kgl. Brygger: Laugets Convention. - (†) Kgl. Confirmation poa Khavns Brygger-25 Jan. Laugs Convention og Sorening, forfattet d. 30 Oct. og approberet af Magistraten d. 13 Dec. 1742. [Cancel.]. Khavn 4to. Anordn. hvorledes det ved Universitetet i Khavn skal 15 Mart. forholdes med de unge Studerende, som agte at reise udenlands for deres Studeringer videre at fortsætte. (Saasom de fleste adelige og andre bemidlede unge Men nesker, som vil applicere sig paa Jura og anden verdslig Studering, gaae enten Universitetet ganske forbi, eller, om de end der ere indskrevne, profitere de ei siden af Professorerne; Men derimod ofte med meget ringe Fundas menter reise til andre Steder, hvor de med stor Bekost ning alligevel intet mere kan lære, Fædrenelandet eller dem selv til Nytte, end her, ja ikke engang lære ret og rig tigen, hvad de in Jure og in Doctrina civili egentligen burde vide, saasom adskilligt, som i disse Videnskaber tracteres paa de tydske og andre fremmede Universiteter, er som oftest uoverenskommende med den Danske Res gierings form, og for en stor Deel inapplicabelt og unyttigt til de Forretninger, som i Fædrenelandets Ties neste forefalde; Hvorved desuden store Summer unyttig forødes og gaae ud af Landet. See, ang. 1 og 2 §, Univ. Fund. 7 Maj 1788. II Cap. 2 § (*) og, ang. 3 §, Fr. om Examina 11 Maj 1775. 18 § og Sorve Acad. Fundats 29 Jan. 1782. 29 §). P. 13. Kammer Pl. (Resol. 25 Febr.) At naar nogen af Khavns Indvaanere behøver nogen Spring- eller Pompe: Vands Portion, maae samme ligesaavel fra de Kgl. Hoved: Render, naar de ligge ham beleilige, som af Stadens Render imod Betaling og en vis aarlig f gift overlades; Hvorom Vedkommende med Ansøgning £15 (*) Cfr. Rescr. 17 Dec. 1784. samt IS Mart. Pl. om Spr. eller Pompe-Vand i Khavn. 15 Mart, samt Tilbud, hvad de i Kiøbe Sum og aarlig Afgift vil betale, kan anmælde sig ved den Kgl. Bygnings: Commission, samt derpaa forvente Kgl. Resolution; Og fulde nogen i forveien behøve Efterretning om bemeldte Hoved Renders Lage eller Gange, kan de sig li geledes desangaaende til Bygnings Commissionen addres sere, hvor dem da saadant paa Forlangende vorder bekiendtgiort (*). P. 18. 27 Mart, Fr. Ang. hvad Preference det Khavnske almindelige Magasin skal have hos de handlende i de pvrige Kiebstæder i Danmark for de til dem udborgede Varer. (Saasom der er feiet Anstalt, at bemeldte Handlende vorder given anseelig Credit paa hvis Varer de sig af det alm. Magasin tilforhandle). Gen, L. Oec. og Com, Colleg. p. 19. See Fr. 15 Maj 1770 og der anførte Anmærkning. Cfr. Fr. 26 Nov. 1759 (**). Sr. 22 Mart. 1740 ertenderes til de handlende k de øvrige Kiøbstæder i Danmark, saa at det alm. Ma gasin paa samme Maade, som det ved Frr. 30 Jun. 1699 og 6 Jul. 1705 Guld: og Sølv: Manufacturet samt Silfevæverne er forundt, bør være berettiget i slige De bitorers Gods og Formue, for hvis til dem i saa Maade udborges, at nyde Betaling næst efter dem, som enten ved Pant eller i Følge 2. 5-14- 37 ere prioriterece, og skal vedkommende 23 yefoged, naar enten De bitors eget eller den af ham dertil Befuldmægtigedes Be viis forevises, at den til Betaling satte Tid er forbi, uden foregaaende ordentlig Proces, altid være Magasi nets Directeurer med promte Execution behielpelig. Confirm. (*) Bed Resol. 19 Sept. 1782 er Bygnings-Directionen ophævet, og Bygnings-Vasenet henlagt under Rente kammeret. Efe. Rescr. 13 Maj. 1791. (**) Og Rescr. 11 Oct. 1743. Ertens. f. d. civile Enke-Kasse. Confirm. nærmere Extension for den civile Enke: 15 Apr. Kasse, funderer d. 30 Apr. 1736. Jblant Frr. f. 1744. P. 196. Samme paa Tydsk. Jblant Frr. f. 1744. P. 199. 15 Apr. Pl. Hvorved Hingsters, gestes og Hoppers Ud: 22 Apr. førsel af Danmark, Slesvig, Holsteen, Pinneberg og Rantau forbydes indtil 31 Jul. 1743. (cfr. Pl. 23 Jul. 1743). P. 20. Samme paa Tybsk. p. 21. 12 Apr. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 6 Maj. 3 Maj.) Ang. hvad Chirurgii Khavn saavelsom andre Steder skal betale til Kongens Kasse og Amphitheatri Underholdning (*). p. 181. 1.) Hver nye Amts-Chirurgus i Khavn samt Reg. og Div. Chirurgus skal ved sin første Indtrædelse til Amtet, Regimentet eller Divisionen erlægge til Kongens Kasse 100 Rdlr. 2.) Alle Chirurgi, som sætte sig ned i Kongens Lande og ikke her ere examinerede, stal først fistere sig Examini Chirurgico og derpaa betale til Kongens Kasse 30 Rdlr i de smace Stæder, og i de store Stæder, som Altona, Rendsborg, Flensborg, Aalborg Odense, Christiania, Bergen og Tronhiem, 40 Rdlr. 3.) Hver Mester eller Svend, som eramineres, skal betale til Kassen og det Chirurgiske Vasens Vedligeholdelse 20 (*) Bed Rescr. 3 Jul. 1744 (til Kiøbenhavns Magistrat) ere samtlige udi Barbeer - Lauget i Kiobenhavn indtræ dende Weitere efterladte de til Amphitheatri Anatomici Underholdning paabudne Penge; faa at Barbererne i Kiobenhavn freindeles made beholde beres tilkiebte Aint, som en frie Eiendom (i golge deres Laugs-Art. 29 Apr. 1684, som d. 27 Apr. 1731 ere confirmerede), og have Fribed til, at de saadan deres tilkigbte Aunts Rettighed igien maae afstaae til hvilken erfaren Barberer, de best funde forenes med, uden at de, som træde i Langet, skal være forbundne noget til Kongens Kasse at betale; da de og ligeledes maae være frie for at svare de ved Rescr. 3 ai 1743. 4 § befalede s Rdlr., naar en Dreng indfrives. See og R. Br. 22 pr. 1769. Pl, em Chirurgers Afgifter 3-7 §. 6 Maj. 20 Solr, som siden komme ham igien til gode, naar han nogensteds til ordentlig Amts: Mester eller Reg. eller Div. 4.) Ved en Barbeer-Drengs Chirurgus antages. Indskrivelse skal i alle Steder i Kongens Lande af de 10 Rdlr, som derfor Amtet betales, gives 5 Rdlr til Kongene Kasse. 5.) Alle Chirurgi, som fare paa Com pagniernes Skibe til Asia, Vestindien og Guinea, stal examineres og betale efter 3 §. 6.) Alle Penge Mulcter, hvortil en Chirurgus for uforsvarlige Curer eller andre Chirurgiske Forseelser af Collegio Medico con demneres, skal flyde ind i Kongens Kasse. 7.) Til Amphitheatri Underholdning og i Betragtning af den Store Nytte, som Chirurgis deraf tilvorer, skal alle Amts- Chirurgi i Khavn samt Reg. Chirurgi ved de paa hver vet Fod staaende Regimenter og Div. Chirurgi hver qvar taliter give i det høieste Ndlr; Alle Amts-Testere i de andre Stæder og alle i Khavn værende Barbeer:Svende, enten de staae hos Amts: eller Neg. eller Div. Chirurgos, qvartaliter en Nigsort; og alle Barbeer: Evende i de andre Stæder qvartaliter 8 ß Danske. 15 Maj. (†) Neglement om Skyden og om Ceremoniellen med Bagten og Trommen i floden (See Søe Kr. Art. Br. 8 Jan. 1752. 268:297 §). 4to. 25 Maj. 27 M j. Von. Daß die öffentl. Jahrmarckte in d. Städten und auf dem Lande von den Krähmern auf dem Lande nicht besuchet werden sollen; f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Rangau. P. 23. Fr. Om utilladelig Maste- og anden Tommer: Sugft udi 17orge. [Kammer]. p. 25. Noiere bestemt ved Fr. 26 Febr. 1744. cfr. Fr. 14 Jan. 1771 om Gen. Forst Amtets Ophævelse. Gr. Da utilladelig Maste: Hugst af en og anden Eendenfields i Norge, uagtet de derimod udgangne For budde, er foretaget, saa at, endfrient Gen. Forst Amtet, efter Fr. om Mastes og Tom. Hugst. efter Kgl. Ordre, aarlig forfatter Designation paa hvor 27 Maj. mange Træer samme Nar maae fældes og uddrives, der dog ere de, som Aar efter andet, til Skovenes alt for fiendelige Ruin, lade nedfælde og fremdrive et meget sterre Antal Maste Træer; saa bliver, til Skovenes Conser vation og at forekomme den af saa stor Mængde Masters Hugning følgende mispriis, flig utilladelig Maste-Hugst herved strængelig forbudet samt, paa det enhver, som efterdags herimod handler, tilbørlig kan vorde afstraffet, følgende befalet: Alle de Maste Træer, Maste Stumver, Spirer, Lod Bielker og saa kaldede Bolverks: Temmer, som her efter betrædes at være hugget og fældet over det af Genea ral Forst Amtet aarlig fastsatte Tal og uden dets Tillatelse, skal af hvert Steds Forstbetient anholdes og med Arrest belægges; dog modereres den i Fr. 20 Aug. 1726 for slige Skov Habere dicterede Mulet, saa at de, som Herefter betrædes med slig Skov-hugßt, inden 14 Dage bor betale til den Norske Forst-Kasse 8 Rdirs Mulct for hver af ovenmeldte uden Tilladelse huggede Træer, hvorefter den arresterede Last ved Fremvisning af Avittering for denne Mulets Betaling maae være Eiermanden uden videre Tiltale følgagtig, men i Mangel af Bedernes Be taling inden forskrevne Tid requirerer General-Forst-Amtet af vedkommende Rettens: Bettente Extra: Ting, som i dette Tilfælde tillades, og bestikker en i Nærværelsen sig opholdende Procurator eller anden lovkyndig Mand til Actor, Arresten at forfølge og Sagen imod den Skyl dige til Dom at udføre; hvori skal observeres, at den Skyldige bliver tildømt at betale, foruden ovenmeldte Bgder, de Omkostninger, som paa Sagen ere anvendte efter Actors i Retten indgivne billige Segning, og desforuden haver Domineren efter Sagens Beskaffenhed tillige at iagttage de om Justits Kassen og temere litigantes ud: givne Fr. om Master og Tem. Hugst. 27 Maj. givne Frr.; Men i øvrigt maae saadanne Sager paa Ges neral Forst Amtets Side altid paa slet Papiir udføres, og forinden ovenstaaende Boders og de ved Processen tildømte Omkostningers rigtige Afbetaling bliver den arre sterede Last ikke løsladt til Forbryderens Raadighed, med mindre nøiagtig og antagelig Caution stilles til Generals Forst Amtet for Sagens Udfald. (See Fr. 26 Febr. 1744.5 §). 5 Jun. 20 Jun. Pl. At Inqvifitioner om ulovlig Broehold samt Bryggen og Brænden paa Landet i Danmark skal See ei alene af Kiøbstæderne, men og af Birke: og ger reds Fogderne og Skriverne, samt Land-Fiscalerne, saa og at Bøderne skal tilhøre dem, som flige Forbrydel fer opdage og paatale. (See Fr. 2 Aug. 1786. 8:16 §). P. 27. Pl. Om videre Benaadning for dem, som Ertz Gange opdage, og hvorledes med de Berg Værs Ferne underlagte Circumference Skove skal forholdes. [Kammer]. p. 28. Noiere bestemt ved Fr. 27 Dec. 1752. Gr. Da Undersaatterne, især Bønderne, i Norge, uagtet de dem ved Berg: Ordonnancen og Interims-Pri vilegierne :c. forundte Friheder og Belønninger, dog vægre sig ved at opdage de i deres Skove og Marker værende Ertzgange, saasom de frygte, at, naar noget bestandigt Værk derpaa blev anlagt og deres Skove til en nye Bergværks Circumference henlagte, de da, foruden den stedsevarende Rul-Leverance, ligesom bleve forbudne at be tiene sig af deres Skove til Tommer og anden tillade lig Lastes Hugst og Forhandling til de Negotierende i Kiøbstæderne; faa bliver, paa det slig Frygt i Fremtiden kan betages, følgende befalet: Hvad Pl. om Erhgange og Circ. Skove. Hvad Fr. 9 Jan. 1736 paabyder, i Henseende til 20 Jun. Jern Værkernes Circumference: Stove, skal ligeledes i Almindelighed forstaaes om alle Værkers nu eller herefter udviste Circumference; dog saaledes, at derved observeres den ved Fr. 8 Mart. 1740 paabudne Inddeling, og hvad derudi videre til Skovenes Fremtarv og Opelsning er anordnet og befalet; hvorved da ingen formenes at sælge og forbandle, til hvem han best finder sig holden ved og dertil er berettiget, al den Last, som udisaadan Deel overskyder og ikke efter Frembydelse til Værfets Participantskab eller Proprietaire imod sædvanlig og Markets Priis til Værkets Drift eller Forraad antages. Og paa det at enhver Retsindig desmere kan opmuntres til at opdage og angive for Over Berg Amtet bygværdige Guld, Sølv, Kobber og Blye-Erher, igientages og stadfæstes herved alle forhen ndgangne Privilegier, Immu niteter og Belønninger for dem, som Bergværker enten ovdage, bygge eller fortsætte, og blive samme derhen fors bedrede, at naar noget bygværdigt Bergværk vorder optaget og inddeelt udi sine behørige Kurer, skal Particis pantskabet til Grundens Eiermand, naar han selv er Angiver, overlade en Rup eller Lod, som de samtlig Interesserende skal friebygge, og ham det deraf faldende Udbytte lige ved sig selv tildele. Pl. (udstædt af Directeurerne for Fattigvæsenet i 6 Jul. Dmk, i Følge Resol. 31 Maj). At ingen i Khavn maae hindre de Fattiges Fogder i Betleres Paagribelse ved at fordølge Betlere, eller ved ei at tillade Fogderne at indkomme i deres use for at udtage dem, naar de have seet dem der indløbe; under Straf af Politiemester at dommes 1ste Sang i 2 Rdlrs Mulct til Convent-Huset, vg siden hver Gang dobbelt, hvilken Mulet han og skal fee inddreven. Men angribe de nogen Fattiges Fogder med Skields: Ord eller Hug og Slag i deres lovlige For Pl. ang. Fattiges Fogder. 6 Jul. Forretninger, da skal de af Land Militair Craten straffes 1ste og 2den Gang med Spiderod, de af Soe-Militair Etaten med Tamp ved Holmen, og af den civile Etat med den Spanske Kappe i nogle Dage efter Sa gens Beskaffenhed, men dersom de antreffes 3die Gang, da med Arbeide i Citadellet udi 3 Aar. (See Pl. 17 Apr. 1773, Fr. 26 Febr. 1777 og Instrux 31 Jul. 1789). P. 30. 10 Jul. 13 Jul. 16 Jul. Pl. At om nogen af Saugbrugerne efterdags enten paa deres Sauge lade stiære et større van tum Bord, end dertil af Kongen er bevilger, eller de ikke i rette Tid indsende deres edelige Angivelser over den aarlige kuur til Fogderne, skal de for saadan Forseelse til den Norske Forst Kasse strap betale dobbelt saa meget i Mulct, som Overskuret og de ei betids angivne Bords Værdie sig beløber; hvilke Mulcter Fogderne firar uden videre Proces hos de Skyldige skal paafordre, og i Mangel af mindelig Betaling ved Militair Execution inddrive. (For at forekomme, at Saugeierne i Norge paa deres Sauge ikke skal lade siære større Qvantum Bord, end af Kongen er bevilget, samt ikke forsomme i rette Tid til Fogderne at indsende deres edelige Angivelser paa de aarlig skaarne Bord, hvorved Fogderne foraarsages saadant Ophold, at deres Regnskaber ikke i rette Tid til Rentekammeret kan vorde fremsendte. Nziere bestemt ved Pl. 27 Febr. 1770). [Kammer]. p. 32. Kammer Pl. (Resol. 10 Jul.) Hvorved den paa fremmede Speile og Speil Glas ved Told = R. 1732 efter Resol. 21 Mart. 1702 paalagte Sorboiel se: Told ophæves. (See Told-R. 1768). P. 33. Kammer Pl. Hvorved den Undersaatterne i Norge ved Pl. 7 Jul. 1741 forundte Cole-frihed paa fremmede Born: Varer, med videre, fra 1 Aug. dette Aar cefferer. P. 34. Pl. Forb, pan Heftes udf. Pl. At Forbud 22 Apr. 1743 paa Heftes udfør: 23 Jul. fel sal continuere til ult. Dec. 1743. P. 35- Samme paa Tydsk. p. 36. 23 Jul. Kgl. nåhere Von. betr. die Abstellung des heimli: 31 Jul. chen Hausirens ausser den ordentlichen Jahrmärckten so wohl in den Städten, als auf dem Lande. P. 37. Fr. Ang. nogle, som forbydes at tilhandle 31 Jul, sig Bønder: Gods i Torge af de under deres Embeder henhørende Bander. Kammer. p. 39. Gr. Saasom Bendernes Lyst og Flid til at fors bedre deres Gaardebrug skal hidtil meget være hindret ved den Begierlighed, hvilken en og anden, som noget over dem haver at sige, ofte lader see for at blive Eier af de Gaarde, som Bonden for sig selv og sine Børn haver forbedret og istandbragt, omendskiønt fligt i N. L. 3- 1232 (*) udtrykkelig i Henseende til Fogderne er fors budet; saa bliver (paa det den fattige Almue nogenles des kan vide, hvorfor de stræbe, og selv eller for deres Børn vente nogen Frugt deraf) følgende befalet: Ingen Geistlig, foged eller Sorenskriver i Norge maae efterdags uden Kgl. foregaaende Tilladelse, som ved Rente Kammeret søges, kiøbe eller tilvende sig noget Jordegods, Skovs Parter eller andre Herligheder af de Bønder, hvilke under deres Rald eller Bea stilling sortere, og hvormed de i saa Maade noget have at forrette; men vel maae de fremdeles Penge derudi paa Prioritet udlaane, naar Fogderne ikke de Kgl. Intrader dertil angribe; Og Fald Creditor skulde nødes til at trade til sit Pant, da skal dermed efter 17. 2. 5 Bog om udlagt Gods forholdes. Forfeer nogen sig imod denne Anordning, da miste hans Embede, og Bøndergodset, til Kongens Fiscum og til Angiveren, være forbrudt. Mm r. I Sami. af Frr. staat ved en Trykfeil: Art. 12- ili Deel. 16 Aug. 16 Aug. 20 Aug. 23 Aug. 24 Aug. 2 Sept. 18 Sept. 27 Sept. 30 Sept. 20 Oct. 10 Oct. 11 Oct. Fr. om Fourage Udffr. i Dmk. Fr. Om Fourage Udskrivning i Danmark p. 41. Pl. Om fælleds Jagtens udsættelse fra 24 Aug. til 10 Sept. 1743. P. 44. Fr. Ang. adskillige ertraordinaire Paabudde i Danmark nemlig: 1.) Formue: 2.) Kop: 3.) Heste Stat. 4.) 2f Caroffer eller Chaiser. 5.) Consumti ons Forhøielse paa Viin og Brændeviin i Danmark. 6.) Uccise af Øl i Khavn. (cfr. Pl. 5 Mart. 1748). P. 45. Samme for lesvig, Holsteen, Pinneberg, OP denborg, Delmenhorst og Nangau. p. 56. Samme for Norge. p. 68. Vdn. betr. die Ausweisung bes jährlichen Deputat Brenn, us, Pflug und Rade: Holzes; f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Rantau. p. 78. Raadstue Pl. (Neser. til Khavns Magistrat 13 Sept.) At Angivelser til de ved Fr. 20 Aug. paabudne Skatter skal skee af alle i Khavn for Commissionen paa Raadhuset, samt hvorvidt de No. 1728 afbrændte og andre Indvaanere ere befriede. p. 80. P. 88. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1744- Raadstue Pl. Ang. hvad Bryggerne i Khavn maae tage for Øllet, medens Extra Accisen af 20 Aug. 1743 varer. (Ophævet ved Pl. 5 Mart. 1748). p. 184. Patent. Wegen d. ord. Mag. Korn-Ausschr. in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1744. P. 98. Patent. Wegen einer ertraord. Mag. Korn-Ausschr. 2. auf 2 T. Rocken u. 4 T. Habern à Pflug. p. 100. Høieste Nets Patent for 1744. P. 104. 14 Nov. (1) Fundats og Reglem. for det Viborgske Manufactuur: og Tugthuus. [Gen, L. Oec, og Com. Coll.]. Tilligemed Kgl. confirm. Forenings: Poster af 26 Apr. 1745, hvorefter Et. Naad Dyssel med Interessentere for Fund. f. Viborg Tugt-Huus. - - for egen Regning antage det Viborgske Manuf. og Tugt: 14 Nov. Huus i 10 Aar. Rescr. 8 Mart. 1743 til Landsdoms merne i N. Jylland: at alle Delinqventer, som i Føl ge Loven fra N. Jylland dømmes til Arbeide i Chavns Børnehuus, skal herefter dømmes til Arbeide i Tugthua fet Viborg. Convention og Sorening imellem Interessenterne i det Viborgske Manuf. og Tugt-Huus. Og Kgl. Privil. 8 Mart. 1743 paa et Garverie i Viborg (*). Wiborg 1745. 8vo. Anordn. At Paaste Seften stal for Aaret 1744 15 Nov holdes den 29 Mart., isteden for den 5 Apr., paa hvil fen Dag den efter Gregorians Stiil indfalder. Paa det der herudi kan være Overeensstemmelse med den af Pros testanterne i Tydskland vedtagne Calender-Still. P. I I. Pl. Ang. de Enrolleredes og andre Undersaatters 15 Nov. Indkaldelse til Kgl. Søe Tieneste. p. 114. Fr. Om Matricul: Skatten &c. i Danmark f. 1744. 19 Nov. P. 116. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1744. 19 Nov. P. 119. Pl. Betr. der Enrollirten u. anderer Unterthanen 21 Nov. Zurückberuffung. p. 144. Fr. Ang. idemte Penge Boders Inddri: 6 Dec. velse og hvorledes den Skyldige, naar deres Betaling ei erholdes kan, bør straffes paa Kroppen, med videre (**). Cancel, p. 148. M m 2 Gr. (*) Heraf findes udtog i Sogtmans IV D. 2 B. p. 419, 421, 519 00 664. See og Rescr. 13 Febr. 1789 16 Dec. 1791 samt Canc. Br. 25 Febr. 1792 09 23 Febe 1793. (**) Bed Resol. 31 Dec. 1744 er det befalet: t ihvore vel det ved Fr. 6 Dec. 1743 bar været befalet, boots ledes Penge Boder i Almindelighed skal indfoges, saa ber deg Skov og Leiermaals Boder ikke derunder fre staaes, men med disse Boders Inddrivelse og Affoning skal fremdeles, som tilforn, efter de derom forben fort Anord. 6 Dec. Fr. ang. Pengebøder 1 §. Gr. Da de i Loven for adskillige Forseelser fastsatte lemfældige og efter hver Mands Tarv lempede Penge: Boder ikke medføre den Nytte, som Loven sigter til (som er, ved taalelig Revselse at forbedre de Feilende samt advare dem og andre for slige Forseelser), ved det slige Pengebøder af en utidig Ømhed, uforsvarlig Efterladenhed eller utilbørlig Egennyttighed ikke vorde inddrevne, saa at Ondskab ofte er blevet ustraffet, og Loven til dens store Foragt overtraadt; Hvortil og kommer, at Vedkommen de have været tvivlraadige, hvad de skulle indtale i de Tilfælde, hvor de i Loven foreskrevne Bøder ikke til nogen Saa bliver vis Sum ere fastsatte eller navngivne; (paa det Loven maae holdes i sin tilbørlige Agt og dens Diemærke ved Bøders Paalæggelse, neml. Undersaatter nes Forbedring, saavidt mueligt, erholdes) om Pengebø der og deres Inddrivelse følgende befalet: 1.) Naar nogen efterdags for fin begangne Forseelse dommes til Bøder eller Penge: Straf, ved hvad Ret, for hvad Feil, eller til hvad Brug det end og er, skal Dommerne tilholde Skriverne, at de strap for Netten, og førend den ophæves, i Protocollen antegne den Paas demtes Navn, Embede, Boepel eller Tilholds: Sted, hvad Bøder han er tildømt at betale, og til hvad Brug de ved Dommen ere henlagte; Og skal Skriverne ved Hver Maaneds Udgang tilsende Stiftbefalingsmændene i de Provintser, hvor Dommene ere affagte, eller og Khavns Magistrat, om den Paadømte, af hvad Ju risdiction han er, sig der opholder, rigtig Gienpart af det i Protocollen antegnede, hvorved skal være bielagt paa flet Papiir under Skriverens Haand en dobbelt Giens part af den i Sagen afsagte Doms Slutning. Og paa det Anordninger i alle Maader forboldes. Cfr. Rescr. 5 Jun. 1744 25 Apr. og 25 Sept. 1750, S. Br. 16 Jun. og 6 Jul. 1767 fame Rescr. 24 Dec. 1784. See Rescr. 31 Aug. 1787. Fr. ang. Pengebeder 1-2 §. det Stiftbefalingsmændene kan have desto tilforladeligere 6 Dec. Underretning, hvad og hvor mange Beder faldne ere, skal Skriverne herforuden ved hvert Aars Utgang tilsens de dem et Udtog af Rettens Protocoller over de i samme afvigte fulde Aar paademte Beder. Men i de Lande, hvor der ere flere Stiftbefalingsmænd, saasom i Jyls land og Norge, sendes bemeldte Underretninger og Udskrifter alene til den Stiftbefalingsmand, under hvis De partement den Paadømte sig opholder. Ved de Retter, hvor ingen beskikket Skriver er, saasom ved Commis sioner, besørge Dommerne selv det, som Skriverne i Ala mindelighed er paalagt. Forsømmer nogen Rettes Skrtver at tilsende Stiftbefalingsmændene disse maanedlige og aarlige Udskrifter og Underretninger, saa at nogen Bes der derfor bleve ukrævede, bliver Skriveren selv, dog mod Regres, ansvarlig for Bøderne. 2.) Naar Stiftbefalingsmændene saaledes ere underrettede om Boderne, skal de strap derom give Communication til de i deres Stifter beskikkede Amtmænd, under hvis Ju risdiction de Skyldige sig ophelde, hvilke uden Ophold skal beordre de under dem staaende Fogder paa lovlig Maade, og saaledes som de derfor agte at stande til Kette, at inddrive de idømte Bøder, for saavidt Kongen eller Publikum, saasom Justits: Kassen, vor Frelseres Kirke, Qvæsthuset, Børnehuset, eller noget andet gudeligt Brug dertil er berettiget, til hvilken Ende Foaderne tilstilles den ene Gienvart af Doms-Slutningen, som af Rettens Skriver til Stiftbefalingsmanden er tilsendt. Det sam me iagttage Stiftbefalingsmændene i deres Amter. holder den Skyldige sig ikke i det Amt eller Stift, hvor Dommen er falden, da beordres Fogden paa hans Tilholds Sted at paatale Dommens Fuldbyrdelse, hvor til alle Kgl. Betiente af civil eller militair Stand, som nogen Jurisdiction er betroet, sal paa Ansøgning ham Mm 3 Opfor: - Fr. ang. Pengebøder 2-4 §. 6 Dec. forhielpe (*). 3.) Hver Foged, som af sin fores fatte Stift eller Amtmand beordres, Penge-Beder efter Dom at inddrive, skal uden Ophold eller Forsømmelse forrette sit Embede efter Loven, og af den Skyldiges Boe udlægge saa meget, som til Bødernes Betaling udfordres, hvilket han skal tage i sin trygge Forvaring, hvor bet maae forblive til Indløsning udi 4re Uger. Vorder det ikke forinden af den Skyldige indløst, lader Fogden det ved offentlig Auction giøre i Penge, dem han ufortøvet indleve rer i næste Amtstue, hvor de uden videre Indtægts:Ors dre skal imodtages imod dobbelt Qvittering, hvoraf Fog den beholder den ene, og indsender den anden til den Stift: eller Amtmand, som Executionen har beordret. Skulde det udlagte ved Auction høiere udbringes, bør Fogden tilbagelevere det Overskydende til den Skyldige imod hans Beviis. 4.) Fogden, som forretter Eres cutionen, maae tillt af den Skyldiges Boe giore Udlæg til sig selv for de paa Executionen anvendte fornødne og billige Omkostninger, hvorpaa Stift: eller Amtmanden uden videre Proces skal decidere, om paaklages. det de Skyldige ikke med for store Omkostninger, eller, mod deres Villie, med Executionen besøges, maae de selv i Amtstuen betale de idømte Bøder, som strax skal modtages, eg dem derfor uden Betaling gives dobbelt Qvittering, dem de begge indlevere til Fogden, som dermed forholder sig efter 3 §. Ligeledes maae enhver, som aga ter at indstevne Dommen til Underkiendelse og Forandring for heiere Ret, i Amtstuen deponere de idemte Bøder Og paa indtil (*) Følge Rescr. 12 Oct. 1770 (til Statholderen i Norge) skal all:, som til Juffits Kassen, Christians. havns Kirke, spitaler eller andre publique Stiftelser ere eller blive demte at bede, være pligtige, paa Wed tommendes Aufordring, at betale eller i Mangel deraf at afsone de idemte Boder; og det, hvad enten Dom anen, hvorefter de ere faldne, er over Aar og Dag gems mel eller ei. Fr. ang. Pengebøder 4-7 §. indtil Sagens Uddrag, da ham, foruden forommeldte 6 Dec. Qvitteringer, skal meddeles et Depositions: Beviis, hvor efter ham, om han ved høiere Ret frifindes, igien af Amtstuen skal tilbageleveres de deponerede Penge efter Amtmandens Foranstaltning. 5.) Naar den Skyldige saaledes ved Betaling eller Deposition har til Fogs den giort forngielse for Boderne, skal Fogden paa Anmodning tilstille ham rigtig Gienpart af Dommen, hvorefter Betaling, Deposition eller Udlæg er giort, og derunder tegne sin Qvittering, at de idømte Bøder rigtig ere betalte, hvilken skal være den Skyldige god Beviis for Betalingen. 6.) Dersom den Skyldige, naar han med Execution for idømte Beder besøges, foreviser Overs Rettens Stevning over den afsagte Dom, da afviger Fogden, og beroer det med Executionen, indtil Dom for Overs Retten gangen er. Foreviser han ikke Over Rettens Stevning, da omgaaes dermed efter Loven, saasom ingen Foged, uden paa eget ansvar, maae forlade Executionen paa en blot Erklæring, at Dommen skal vorde paastevnet. Dog bør den Skyldige, som ved at forevise Over: Nets Stevning hindrer Executionens Fremgang, engang hver tredie Maaned, saalænge Sagen staaer under Appel, beviislig underrette Fogden, om der ved Retten, hvor Sagen er indstævnt, deri er gangen Dom og hvorledes den er udfalden. Forsommer han dette, bør Executionen have sin Fremgang, den giorte Stevning uagtet, og ha ver den Skyldige ingen Tiltale til Fogden for Executionen, endsfiont han ved høiere Ret siden frifindes for Bøberne, men ham forbeholdes abene hos Øvrigheden at gigre Ansøgning om, at de fra ham udlagte Penge maae ham tilbageleveres. Men er nogen dømt i Beder ved Høiestes Net eller nogen anden Net, som ikke staaer under hsiere Ret, bør Demmen strap epeqveres. 7.) Alle Dom me, som lyde paa Penge-Boder, skal exequeres, ligesom W m 4 de Fr. ang. Pengebøder 7-11 §. 6 Dec. be ere affagte, uden nogen Aftingning eller Eftergivelse, 8.) efterdi Kongen vil have Eig alene forbeholden, at giøre Forstaansel i de ved Retterne afsagte Domme. Maar Stiftbefalingsmændene (som skal have sverst Tilsyn med Bøders Inddrivelse) have erholdt den i 1 § paabudne Underretning om de faldne Bøder, og efter 2 § feiet Anstalt til deres Inddrivelse, skal de end videre i det mindste engang hvert Fierding Aar fra Vedkom mend, som Inddrivelsen er overdraget, indhente Efterretning, hvormeget deraf er indkommet, og i hvilken Amtstue betalt, samt om noget endnu udestaaer, og af hvad Aarsag; hvorom Stiftbefalingsmændene ved hvert Aar Udgang til Rente: Rammeret skal indsende en ty delig og forklarlig Sortegnelse, hvoraf kan erfares, hvab Bøder Kongen, for Sin Andeel, eller publics ere tildømt, hvad deraf er indkommet, og hvad endnu udestaaer; paa det at det Betalte fan af Kammeret anvises til behørige Steder og Brug, og det Udestaaende paa nye beordres til Inddrivelse i næstfølgende Aar. 9.) Dersom Fog den ved Execution befinder Boen saa ringe, at de tdømte Bøder ei deraf kan udredes, bør den Skyldige dog ikle dermed være frie, saasom Uformuenhed ei bør give nogen Frihed til ustraffet at synde, men i saa Fald skal Fogden forfatte en sandfærdig Beskrivelse over Boens Tilstand og udlægge, hvad deri til Betaling forefindes, og for dit Manglende bør den Skyldige straffes paa Kroppen. 10.) Dog maae ingen for idømte Boders Betaling strafs fes paa Kroppen, naar han enten eier det, som til slige Bøders Betaling behoves, eller der kan paavises, at han haver dets Belob i sikker Vente. Thi da skal Fogden lovligen lade giøre In forsel og gæftelse til Forsikring for Boderne med Skadegield, og siden besorge Execution og Udlæg deri giort. 11.) Er den Skyldige af Adel eller lige med Adel privilegeret, og, naar Fogden ham med Fr. ang. Pengebøder 11:13 §. - med Execution besøger, foregiver, at udlæg hos ham ei 6 Dec. maae giøres uden efter Over Rets Dom og Nidemand, som fra Landstinget udmaldes, da mane og skal (fa sem Kongen ei vil betage nogen sine i Loven grundede Frihes der, naar Kongens eller Publici Ret ikke derved opholdes, stilles i Usikkerhed, eller bebyrdes med ufornødne Om kostninger) paa saadan Indvending reflecteres, naar den Skyldige stiller Fogden, som Execution seger, antagelig Caution for Omkostningerne, som kan medgaae til at forhverve Overrets: Dom og til at formaas Ridemænd, samt at Boen formedelst sligt Ophold ikke skal vorde forringet, da Fogden lige Ting haver at besørge. Men forskaffer han ei saadan Forsikring, som Fogden kan see sig betrygget med, skal den af Øvrigheden til Inddrivels sen beordrede Foged have Myndighed at fuldføre Executionen, uanseet den Skyldiges Stand. (Cfr. Pl. 21 Jan. 1778). 12.) Dom paa Bøder medfører ikke Pris oritet frem for andre lovlige Gields Fordringer, ef terdi den Skyldige ikke bør straffes med at bøde mere, end det han selv eier, og hans Creditorer ikke bør betale Straffen for ham. Hvorudover hans Creditorer forbeholdes deres lovlige Ret til hans Gods og Midler efter deres Fordringers og Forfølgningers Beskaffenhed. Men har nogen betroet den Skyldige noget, efter at Dom paa Bos der ham er overgangen, skal de idømte Bøder forud exeqveres, af hvad Beskaffenhed end Fordringen maatte være, saasom enhver bør tilsee, at den, han handler med, ikke er dømt i negen Slags Boder. (Cfr. Pl. 18 Jan. 1788). 13.) Kan den Skyldige ikke udrede de idemte Boder eller paavise antagelig Forsikring derfor, da fremsender Fogden sin Forretning til den Stift- eller Amtmand, som ham til Inddrivelsen har beordret. Og skal samme v righed hermed være befuldmægtiget, ligesom ham og herved befales, at paalægge den Skyldige Straf paa Krops Mm 5 pen - Fr. ang. Pengebøder 13-15 §. 6 Dec. pen til forsoning og Undgieldelse for de Boder, han et kan betale; dog hvis den Skyldige er af Adel eller lige ved Adelen privilegeret, skal vedkommende Øvrighed, forend han nogen Straf dicterer, referere Kongen Sagens Beskaffenhed, som Selv vil have Sig forbeholden at deter minere, hvad Straf den Skyldige, i Mangel af Bødernes Betaling, bør lide. 14.) Almues Folk skal forsone de Penge: Bøder, som de ei kan udrede, med Arbeide: Mandfolkene forviser Øvrigheden ved Fogden til den i Provintsen commanderende General, som anordner, i hvilken Fæstning de skal arbeide (See Frr. 29 Jun. og 7 Sept. 1764 *); Og Qvindfolkene forviser Stiftbe falingsmanden ligeledes til Spindehuset, hvori de til Arbeide skal indsættes. Og skal Øvrigheden tillige i sin udgivende skriftlige Resolution fastsætte, hvor lang tid de Styldige saaledes paa Kroppen skal straffes, saa at een Dags Arbeide regnes for hver Mark Danske, som de ikke fan betale. 15.) Men befinder Øvrigheden. de Skyldige af saadanne Omstændigheder, at deres Vel færd cg Læmpe ved slig offentlig Straf kunde forspildes, da mane han isteden derfor tilsige dem Straf med Fangsel paa Vand og Brød saaledes, at idømte Bøder fra til 10 Rdlr incluf. maae forsones med 4 Dages Fængsel (**), 10 til 20 Rdlr med 8te Dage, 20 til 40 Rdlr med 12 Dage, 40 til 60 med 16 Dage, 60 til 80 med 20 Da ge, 80 til 100 Rdlr med 24 Dage og 100 til 120 Rdlr med 28 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Ingen bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød paa kortere Tid eud i 4re Dage, og ikke længere end i 4 fulde Uger eller en naturlig Maaned, det er 28 Dage. Er Skylden høiere, end 120 Rdlr, stal Øvrigheden det Kongen indberette og (*) Cfr. Fund. 14 Nov. 1743. II C. 13 og 25 Maj 1752. 6 6 samt Canc, Sr. 6 Sept. 1788. (**) ft. C. Br. 15 Apr. 1786. Fr. ang. Pengebøder 15-17 §. og til Hans Naade og Mildhed indstille, om han (i Hen: 6 Dec. seende til den Skyldiges befrygtende Velfærds Spilde og det Haab, der kunde haves om hans forbedring) vilde tillade, at al Gielden med 28 Dages Fængsel paa Vand og Brød maae være forsonet; og stal med Executionen beroe, indtil Kongens Billie herom er fornummet. Og skal Stiftbefalingsmændene, hver i sit tift, paa Fogdens Ansøgning tilsige, i hvilken Riobfted i Stiftet den Skyl dige skal udholde sit Fængsel, hvorefter Fogden overleves ver ham til samme Steds Byefoged, som lader ham inds sætte i Stadens Arresthuus udi et for sig selv afsondret ærligt Værelse; og skal Arrestforvareren neie tilsee, at ben Skyldige udi den ham paalagte Tid ikke nyder nogen anden Drik eller Spise, end reent sundt Vand og got forsvarligt baget Nug-Brød, som Arrestforvareren daglig skal lade levere mod 2 ßs Betaling, desuden nyder han eg for Varetægt daglig 4 ß, som Øvrigheden, under hvis Jurisdiction den Skyldige er, besørger rigtig udbetalt. Seer Arrestforvareren igiennem fingre med den Skyl dige og enten selv leverer eller tilsteder ham, i hans Fæng sels Tid, anden Slags Drik eller Spise, da miste en Maaneds Løn, og selv sidde 8 Dage i Fængsel paa Vand og Brød. 16.) Har den Skyldige udholdt nogen Tid af den ham paalagte Straf paa Kroppen med Arbeide og Fængsel, og han selv eller ved sine Venner fan tilveiebringe Middel at løse sig for den endnu efterstaaende Tid, da, saasnart han fra Fogden erholder Beviis for, at have erlagt de idømte Bøder enten ved Betaling eller Forsoning, bør han mod saadant Bevises Udlevering af vedkommende Commandant eller Byefoged løsgives af sin Haftelse. 17.) Og da Uformuenhed ikke bestaaer i nogens egen Villie, og derfor ikke bør lægges nogen til morais kast eller Feil, saa forbydes, under Kongens Hyldest og Naades Fortabelse samt anden vilkaarlig Straf Fr. ang. Pengeboder 17:21 §. 6 Dec. Straf, alle og enhver, at bebreide eller forefaste nogen, at han paa en tid ikke har fundet udrede de ham for ær sig Sag paadømte Bøder, og at han dem med Strafpaa Kroppen, efter Øvrighedens Anstalt, haver forsonet. 18.) Penge Bader maae ei udereqveres hos en Fæstebon, de, dersom han ei kan udrede dem, uden sin Gaards Fors sdelse. Ei heller hos den, som derover vilde komme til at lide Mangel paa Søde og Ophold; Men slige Bs. der bør forsones med Straf paa Kroppen. 19.) Naar Dommeren tilfinder nogen at betale Penge:Boder, skal han med rene og tydelige Ord sige og i Dommen indføre, hvor mange Penge i gangbar Myndt bør udredes, paa det Fogden, som Boderne skal inddrive, ikke stal bemsies med at giøre Regning derover, men kan have en reen Forskrift, hvor meget han skal indtale; Og til den Ende skal, hvor Loven foreskriver visse Lod Sølvs Boder eller giver Bederne af Sagen, saasom Volds: Boder, halve, fulde eller bobbelte Leiermaals: Beder, Mandebod og deslige, i Dommen nævnes de idømte Bøders Sun, saa at Fogden ikke derom kan have nogen Tvivl. 20.) Hvor Loven ikke egentlig fastsætter det, som stal bodes, saasom naar nogen for Tyverie skal betale Igield og Evigield, bør Dommeren af de holdte Forhører og Vurderinger noie undersøge de stiaalne Kosters rette og sande Værdie, for derefter i Dommen tydeligen at fastfette, hvormeget i saa Fald bør betales. Hvad for Jgield tildømmes, det indtaler og beholder den Forurettede, endffient han overgiver Sagen til Øvrighedens Paatale; Men Tvigield beregnes Kongen til Gode, naar Sagen paa Hans Vegne af Øvrigheden forfølges. (See Fr. 20 Febr. 1789. 8 §). 21.) Naar nogen dømmes at have sin Hoved Lod forbrudt, da vedkommer det et Dommeren ved sin Dom at fastsætte, til hvad Sum den bør regnes, men det er Fogdens Embede, saasnart han erfa Fr. ang. Pengebeder 21:23 §. erfarer, at Sagen fan udfalde til Hovedlods Forbrydelse, 6 Dec. da at lade den Tiltaltes Gods og Midler beskrive, vurdere, og, naar endelig Dom er gangen, men ikke før, paa lovlig Maade at giøre i Penge; da han af fælles Midler skal efter lovlig Omgang giøre forsvarligt Udlæg til den Skyldiges og dens Egtefælles fælles Creditorer, for hvis de med Rette have at fordre. Hvad da overbliver, deraf haver han mod Affald at lade den ene halve Deel være den Skyldiges Egtefælle, som dens Hovedlod, følgagtig, men den anden halve Deel bliver alene at an see, som den Skyldiges Hovedlod, der efter Dommen forbrydes; hvilken til Kongen og ingen anden hiemfalder, naar Kongen har ladet Sagen ved Øvrigheden paatale. 22.) Paa det Fogden ei ved Inddrivelsen skal være i nogen Tvivl, hvad af den Skyldiges Midler og Formue bor udlægges, naar nogen efter Loven bør straffes paa sin yderste Formue, da skal, naar efterdags flige Sager t Retterne forekomme, Dommeren sammentræde med Fogden (om han ei selv tillige er Foged) og begge paa det noieste undersøge og efterforske den Tiltaltes Midler og Tilstand, for deraf at have den fornødne Underretning. Hvilken deres Forretning de forestille Øvrigheden til ventelig Approbation, og naar Dommeren har erholdet den Efterretning, som mueligt er at erholde, haver han i Dommen først at tilfinde den Skylige dobbelt saa mange Boder, som Loven paabyder for deslige Forseelser, eg dernæst at fastsætte Straffen paa yderste Formue til en vis navngiven Summa, som skal være den 10de Deel af hans efter indhentet Underretning defundne Formue; Dog, naar samme overgaaer 10000 Rdir, ber Straffen ikke beregnes hoiere end 1000 Rdlr, hvor mange Midler den Skyldige end maatte eie, hvilke idømte Boder saaledes, som sagt er, af Fogderne skal inddrives. 23.) Saasom endeel Herskaber og Hosbonder ere heel nidkieve for - Fr. ang. Pengebøder 23 §. 6 Dec. for Bøders Inddrivelse, hvor Penge ere at erholde og det alene gielder om at exeqvere, men derimod lige saa ef terladne i at paatale Forseelser og derfor hænde Dom, naar derved falder nogen Umage eller Bekostning for dem, eller Dommene kunde geraade til nogen Uleilighed ved deres Gods, tvertimod Kongens Forfædres Diemærke, som har bevilget Herskaber og Hosbonder Sigt og Sagefald hos deres Tienere, ikke for at berige Herskaber af deres Tieneres Forseelser, men for at opmuntre dem med mere Alvorlighed at holde over Loven og tilsee, at Forseelser tilbørlig maatte straffes, hvorimod det nu moren er kommet dertil, at Almuen fast uden Undseelse synder, stolende paa deres flette Vilkaar, som forsikkre dem, at de res Herskab, som intet derved vinder, neppe vil tale der paa, og, om end Øvrigheden derfor stevner, at Hosbon. den nok vil friholde dem for Straf; Da, for at fore komme ligt, befales, at hvert herskab og gosbond, som med Sigt og Sagefald over fine Tienere er benaa det, skal fremdeles nyde samme Herlighed, naar han, ef ter sin Pligt, lovlig taler paa de Forseelser, som paa hans Gods begaaes. Men overbevises han vitterlig at have skeet igiennem Fingre med nogen sin Tieners Forseelse, som ansees at fee, naar han i 3de Maaneder, efterat han beviislig derom haver været vidende, hverken stev ner derpaa eller anmælder det for Øvrigheden (hvor med Land Fiscalerne skal have noie Indseende), da bør han ei alene have tabt sin ellers tilkommende Net til de af Sagen hængende Bøder, som ingenlunde fan tilfalde ham, naar han ikke lader Sagen forfølge; Men han bør og for saadan sin Efterladenhed bode iste Gang 50 Rdlr til gudeligt Brug. Befindes han den Gg at have fortiet nogen sin Tieners Forseelse, skal Øvrigheden ved lov sig Omgang lade hænde Dom over ham til hans Sigt og Sagefalds Rete forbrydelse, den han aldrig mere igien maae Fr. ang. Penge-Bøder 23-24 §. maae bekomme. Dog forbeholder Kongen Sig dermed 6 Dec. efter Omstændighederne at forlene hans Arvinger eller Efterkommere ved Godset, som i hans Forseelse ikke for deres Personer have været deelagtige (*). 24.) Naar nogen Hosbond eller Herskab selv paataler og hænder Dom paa Boder, da bør den ham i Loven tillagte Andeel af Bøderne ham tilhøre, og hvis den ei ved Erecution i Penge vorder betalt, da maae han have Myndig hed derfor selv at tilsige fine egne Tienere, hvad Straf paa Kroppen de Skyldige skal udstaae, dog at saadan Straf ingenlunde maae eftergives, meget mindre udøves med saadan Strenghed, som kunde overskride de Øvrighes den her tilforn foreskrevne Grændser. Confirmation der Brancken-Kasse für die Tuch:9 Det. macher Gesellen. p. 175. Fr. Ang. Taxten for Brevene, som sendes 13 med den Torske post. Cancel. p. 161. Forandret, iHenseende til Posten mellem Stavanger, Bergen og Molde, ved Pl. 8 Dec. 1786. 1.) For et Brev paa, eller heelt Arf, hvilket altsammen kaldes et enkelt Brev, skal betales: Fra Rigbenhavn samt Helsingser til Dec. Friderichshald LB. 5 Bragnæs 2§. 8 Friderichsstad 5 Kongsberg 9 Moß 5 Laurvig 9 Christiania 6 Tønsberg 9 Øster-Riisser 10 Christiansand II Kragerøe IO Stavanger 12 Brevig 10 Bergen 12 Scheen 10 Trondhiem 12 Ahrendal 10 | Fra Friderichsbald samt Friderichstad til Kiøbenhavn L§. 5 (Friderichshald Helsingver Christiania Bragnæs 5355 Moß Brevig Scheen £§. 2) 2 7 Kongss (*) Cfr. C. Br. 7 Apr. og R. 21 Dec. 1787. Laurvigen Tønsberg Øster-Riissser Kragerøe 1743.560 13 Dec. Kongsberg Norske Brev-Taxt 1 Art. £§. 6 Ahrendal Christiansand 26.7 18999 6 6 Stavanger 7 Bergen 7 Trondhiem Friderichstad 2 Fra Meß til Kiøbenhavn Lß. 5 Helsingser 5 Christiania 2 Bragnæs 4 Kongsberg Laurvigen Tønsberg Diter-Riisser 5556 Kragerøe Fra Christiania til Kiøbenhavn Helsingøer Friderichshald Friderichsstad Moß Bragnæs Kongsberg Laurvigen 66332 2333 +5 6 L§. 6 Friderichshald Friderichstad Brevig Scheen Ahrendal Christiansand Stavanger Bergen Trondhiem 25. 2 22566788* Kragerse Brevig Scheen Ahrendal Christiansand Stavanger Bergen Trondhiem 26. 4 44443666 Tønsberg Øster-Riisser Fra Bragnæs til Kiøbenhavn £§. 8 Helsingøer 26. 8 Friderichshald 5 Kragerse Friderichstad S Brevig Moß 4 Scheen Christiania 2 Ahrendal 3 Kongsberg 2 Christiansand Tønsberg 2 Stavanger Laurvigen 2 Bergen 3 Trondhiem Øster Riisser Kiøbenhavn Helsingser Friderichshald Fra Kongsberg til 28. 9 Øster-Riisser 90 Kragerse Brevig £§. 5 4 Fri 5 3 Bragnæs Laurvigen 3 Tønsberg Friderichstad Moß Christiania Norske Brev-Taxt I Art. 28. 6 Scheen bamam m Ahrendal Christiansand 3 Trondhiem 561. 1743 25. 413 Dec. 5 6 Stavanger 7 Bergen 9 9 Fra Laurvigen til Kiøbenhavn £§. 9 Helsingver 9 Moß Christiania Bragnæs 2 Kongsberg Tønsberg Øster Riisses Kragerøe Kiøbenhavn Helsingøer Friderichshald Friderichstad Moß Christiania 2 3 Stavanger 2 | Trondhiem Fra Tønsberg til 28.91 996653232 Øster-Riisser Kragerøe Brevig Scheen Ahrendal Christiansand Stavanger Bergen agsmama me Friderichshald £§. 6 Friderichstad 6 Brevig 2 3 Scheen 2 Ahrendal 3 3 Christiansand 5 5 Bergen Bragnæs Kongsberg Laurvigen Trondhiem 5 ++23344aa Fra Øster Riisøer til Kiøbenhavn 26. 10 Friderichshald 28. 7 Helsingser 10 Friderichstad Moß 6 Brevig Christiania Bragnæs Kongsberg Laurvigen Tønsberg 4 Scheen 353. Abrendal Christiansand 2 3 Stavanger 4 Bergen IO Kragerøe 3 Trondhiem IO Fra Krageroe til Kiøbenhavn £§. 10 Tønsberg 28.4 Helsingøer 10 Øster-Riisser 3 Friderichshald 7 Brevig 2 III Deel, Mn Fris £6. - Norske Brev-Taxt 1 Art. 13 Dec. Friderichstad 26. 7 Scheen 28. 2 Moß 6 Ahrendal Christiania 4 Christiansand Bragnæs 4 Stavanger Kongsberg 5 Bergen Laurvigen 2 Trondhiem 10 IQ 254509 Fra Brevig til Kiøbenhavn Lß. 10 Friderichshalb $6.7 Helsingøer IO Friderichstad Moß 6 Kragerse Christiania 4 Scheen Bragnæs 3 Ahrendal Kongsberg 4 Christiansand Laurvigen 2 Stavanger Tønsberg 3 Øster-Riiseer 2 Bergen Trondhiem 10 442234500 7 Fra Scheen til Kiøbenhavn £ß. 10 Helsingser 10 Tonsberg Øster Riisser 28.3 Friderichshald 7 Kragerøe Friderichstad 7 Brevig Moß 6 Ahrendal Christiania 4 Bragnæs 3 Christiansand Stavanger Kongsberg 4 Bergen Laurvigen 2 Trondhiem 332234500 IO Fra Ahrendal til Kiøbenhavn LB. 10 Helsingøer 10 Friderichshald Friderichstad £ß. 7 7 Moß 6 Kragerøe Christiania Bragnæs Kongsberg Laurvigen. Tonsberg Dster-Riisser Kiøbenhavn Helsingøer Friderichshald Friderichstad Mos 43533d G Brevig Scheen Christiansand 3 Stavanger 5 2 Fra Christiansand til Bergen. Trondhiem IQ IQ LB. I I II Tønsberg Øster-Riisser 26.4 3 8 Kragerøe 8 Brevig 4 7 Scheen 4 Chris Christiania Bragnæs Kongsberg Laurvigen Norske Brev Taxt 1-11 Art. 28. 5 Ahrendal 6 Stavanger Bergen 5 Trondhiem 563. 1743. 26. 3 13 Dec, 4 II II Kiøbenhavn Fra Stavanger til L§. 12 Friderichstad £f. 9 Helsingver I2 Moß Friderichshald 2 Christiania Bragnes 5 Brevig Kongsberg 7 Scheen Laurvigen Tønsberg Øster-Riisver Kragerøe 5554 Ahrendal Christiansand 5 Bergen Trondhiem 12 12 286555422 Kiøbenhavn Fra Bergen samt L§. 12 Helsingøer I 2 Trondhiem til Tønsberg Øster-Riisver £f. 9 IO Friderichshald 9 Kragerøe JO Friderichstab 9 Brevig 10 Moß 8 Scheen IO Christiania 6 Ahrendal IQ Bragnæs 8 Christiansand II Kongsberg 9 Stavanger 13 Laurvigen 9 Trondhiem 12 (Bergen 12) II.) Foruden foranførte Taxt imellem Stæderne, Hvor Hoved Post Contoirer ere anlagte, betales for hvert enkelt Brev til Romsdalen, Zordlandene og Finmars Fen (nøiere bestemt ved Pl. om Romsdals-Posten 15 Dec. 1758 og Pl. om den Zordlandske og Finmarkske Post 21 Apr. 1777): Fra Trondhiem af 26. 3 Til Saltens Fogberte Lß. 9 Til Nomsdalen Strindens Fogd. I - Westeraalen og

Stordalens

2 Loefoeden 12 Werdalens s 2 e Inderøens S 3 Ben Nummedalens 4 Senjen og Troms: Wardoehuus og 13 • Helgelands 6 Finmarken 16 0332 For 13 Dec. Norske Brev-Taxt 11-111 Art. 2 §. For Brevene til Nordmøer og Sundmger, som befordres med Romsdals Posten, betales for hvert enkelt Brev, fra Trondhiem af, 3 Lß. For Underveis:Breve betales, foruden det Porto, som fra et Post-Conteir til det andet er ansat: I.) fra Cbrilia nia 25. Til Hackedals Jernværk 2 - Ovre Kommeriges Fogderie, efter Veiens Længde Wingers Fæstning Hedemarkens ogderie 3 2.) Fra Bragnæs Lß. Til Holmestrand 2 3.) Fra Tonsberg Lß. Til Sandefiord = Holmestrand 4.) Fra Brevig Til Porsgrund 2 2 Lß. I 5.) FraChristians. Lß. Til Mandal = Guldbrandsdalens Hadelands, Totens og Walders Fogde= 3 rier 3 = Sande • Berge i Lyngdal 2 3 3 I øvrigt skal for andre Underveis: Breve, som ikke her ere specificerede, betales udi Porto (foruden den imellem Post-Contoirerne ansatte Taxt): for hvert enkelt Brev, som befordres under 2 Mile, 1 LB.; fra 2 til 5 Mile, 2 Lß.; fra 5 Mile og derover, 3 Lß. III.) Efter foranførte Taxt blive Brevene, hvorom i I Art. er meldt, at franqveres eller i Porto at ansættes saaledes (*): 1.) Brevene, som sendes imellem Stæderne, hvor Post-Contoirer ere anlagte, nemlig Friderichstad, Kiøbenhavn, Helsingeer, Friderichshald, Moß og Christianta, fan enten ganske franqveres, eller ganske i Porto ansættes, ligesom Afsenderen det forlanger. 2.) De, som sendes fra sidst benævnte Stæder (undta gen Christiania, til Bragnæs, Kongsberg, Laurvig, Toneberg, Øster-Riiseer, Kragerse, Brevig, Scheen, Ahrendal, Christiansand, Stavanger, Bergen og Trondhiem, skal alle franqveres til Christiania, ligesom og de fra sidst ommældte Stæder til Moß, Friderichstad, Fris (*) See Gen. Postamts Br. 13 Jul. 1771. Norske Brev-Taxt III Art, 2 S IV Art. Friderichshald, Helsingøer og Kiøbenhavn afsendte Breve 13 Dec. til Christiania maae frigiores. 3.) Breve, som fendes mellem Stæderne, nemlig Bragnæs, Kongsberg, Laurvig, Tonsberg, Øster-Riisser, Kragerøe, Brevig, Scheen, Ahrendal, Christiansand og Stavanger, fan en ten ganske franqveres eller ganske sættes i Porto, ligesom Afsenderen det forlanger. 4.) Alle Breve fra Ber gen og Trondhiem til alle Steder i Norge, samt Hel singøer og Khavn, skal frigieres til Christiania, ligesom og alle Brevene til Bergen og Trondhiem fra alle Steder igien til Christiania skal franqveres. 5.) Brevene fra Khavn, Helsingøer og alle Stederne i Norge til Chris ftiania kan, ligesom Afsenderen vil, enten ansættes i Porto eller Franco. 6.) De Breve, som afsendes fra de Steder, hvorom i II Art. er meldet, kan enten franqveres eller i Porto ansættes, ligesom Afsenderen forlanger, saavidt det ei strider, imod hvad angaaende Bres venes Franqvering til Christiania er anordnet. IV.) Breve fra Norge, som med de Lollandske Poster fra Khavn befordres, saasom til Kiøge, Præstøe og Vordingborg, samt Stæderne paa Moen, Falster og Lolland, skal franqveres til Khavn. Brevene til Sta derne i Danmark samt Slesvig og Holsteen, som af sendes fra Norge, skal alle franqveres til Khavn; Men naar Afsenderen forlanger Brevene længere at franqvere, forholdes dermed efter Fr. 31 Dec. 1734 om Taxten for Breve, som sendes med den danske Post. Breve til Bornholm, Island og Færge franqveres til Khavn, og addresseres paa Khavns Norske Post Contoir. Breve fra Norge til Sverrig skal addresseres og frigiøres til Friderichshald. Breve, som sendes over Hamborg og Lübek til udenrigs Steder, franqveres efter Taxten for udenrigs Brevene 2 Dec. 1732 (nu efter den nyere Taxt 2 Nov. 1767). Mn 3 V.) 12 Dec. Norske Brev-Taxt y Art. V.) Tykke Breve, hvorudi ere Verler, Regninger eller Documenter, betales efter Vægten, nemlig 1 Lod imod et enkelt Brev at regne, saaledes at Brevet betales for sig og een eller flere Verler, Regninger og Documen ter for sig; Naar flige Documenter veie under Lod, betales for Lods Vægt; og naar de overgaae Lod, men ei fan opnaae heelt Led, betales for et Lods Vagt; Og naar L kommer at beregnes, skal isteden for Lß betales I Lß. (See Fr. 17 Jun. 1771. 17 §). Dersom nogen sender 2, 3 eller fiere enkelte Breve fra eller til adskillige Personer under een Convolut, skal der betales for hvert enkelt Brev, som i Convoluten findes, efter den i I og II Art. for Stæ derne anførte Taxt. 14 Dec. (†) Brand-Ordning for Stege Bye. Forfattet af Byefogden den 3die og approberet af Stiftamtmanden den 14 Dec. 1743. (See Fr. 24 Jan. 1761). Khavn 4to. 1744. 2 Jan. Kgl. generale Brand:Von. u. Affecurance: Kasse für 7 Jan. 23 Jan die Stadt Husum. P. 3. Pl. Hvorved de Friheder, som Undersaatterne Norge efter Pl. 7 Jul. 1741 (ang. frit Indkiøb paa Skibene &c.) have været forundte, aldeles vorde ophæs vede. (See Pl. 30 Jul. 1768). P. 38. Pl. At ingen maae til Khavn indføre noe gen Slags fremmed poffementmager: Arbeide, saasom alle Slags Livree Snorer af ülden og Silke, Silke Frynd ser, Lidser og Sleifer, Tapetserie- og Gardin-Snores eller Lidser af Silke, samt alle Slags Snorer, som brus ges til Vogne, Chaiser eller deslige, under Varernes Fors brydelse til lige Deling mellem Angiveren og Lauget (for at befordre Laugets Debit). Hvorimod Possementia: gerne Pl. om Poffementmager-Arbeide. gerne skal være pligtige fremdeles for billige Priser at 13 Jan. forsyne Publicum med ligesaa got og forsvarligt Arbei de, som det fra fremmede Steder fan være at bekomme. (Noiere bestemt ved Pl. 24 Dec. 1753 og 2 Aug. 1787. cfr. Told N. 1768). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. P. 39. Fr. At det med de forhen, ved Fr. 7 Jul. 1741 og 27 Jan. 21 Sept. 1742, anordnede Rytter: og Dragon: Hestes Holdelse hos Landmanden maae ophore; dog vedbliver den i Fr. 21 Sept. 1742 anførte Clausul ang. Straf for dem, som pro forma Sfieder paa Selveier-Gaarde til Defraudation for Consumtions: og Folke:Skats-Intras derne give eller modtage. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 41. Pl. Hvorledes med det unge Mandskab i31 Jan. 17orge, som fra Land:Lægderne til fremmede Steder deserterer, skal forholdes (*). [Krigs] Cancell. p. 43. Gr. Da de udgivne Ordres og giorte Foranstaltnins ger, til at hemme den af det unge Mandskab fra Landlægderne i Norge og især langs Soe Kysterne foretagende høist skadelige undvigelse af Landet til fremmede Steder, et have haft den forenskte Virkning; saa er, for at statuere Erempel paa slige deserterende Undersaatter, følgende befalet: 1.) De Kgl. civile Betiente skal med alvorlig Midfierhed efterleve de om slige Deserteurer udgangne Ordres, især Gen. Pard. Patent 8 Aug. 1742, saa at naar de allerede undvigte ei inden 5 Aar fra sammes Dato hiemfemme, eller nogen siden samme Tid er undvigt af Landet, eller og om nogen beviislig antreffes at ville desertere, da skal Amtmændene, Fogderne og Sorenskriverne, hver isit District, faasnart de enten selv eller ved de Kgl. ci Nn4 (*) Cfr. Rescr. 10 Mart. 1769. vile P1.om Desertion f. Ed. Lagd. i Nge 1 §. 3 Jan. vile eller militaire Bettente om nogens Undvigelse faae Underretning, under deres Embeders Fortabelse, uden no gen udsættelse med Rettens Ophold, ved Extra-Ting strap profeqvere saadanne Deserteurers Sag til Execu tion (*), med Confiscation af deres eiende eller arvende Odel og Eiendom; hvorfore til den i Norge commande rende General ved hvert Nars Udgang fra Regimenter nes Chefs stal indleveres en tilforladelig Lifte paa deres Navne, som desertere af Lægderne; Og skal Fogderne li geledes til samme Tider til Stiftbefalingsmændene indsende en lige indrettet Designation paa det aarlig undvigte I― 4 Mand (*) Dette er noiere bestemt ved Rescr. 13 Aug. 1745 (til Stiftamtmændene i Christiania, Bergen og Trend bim), hvorved befales: at da den Action, som i Følge l. 31 Jan. 1744. 19 imod de lindrigte sal anlægges, ei bringes til faa raftig Erecution, at Kongens Henigt til deflige Sagers Fyndige Afgierelse bliver opnaaet; saa som baade de, der saadanne undvigte skal actionere, som de, der i fl ge Sager skal domme, undertiden ere af ulige Meninger om den Barsel, som skal gives den Undrigte til at lide Dom; det nogle mene, at de funde inditev. nes ined 14 Dages Barfel, og andre, at de, efter 2. -12, med Ars Barsel bor indkaldes Men efterdi lig en undvat ikke kan ansees, som en frie Per son, de uden Tilladelse kan reise ud af Riget og bvor ban lyfter, en altsaa bør ftevnes med Mars Warfel; men en undvigt derimod er forbunden altid i Lændet eller Dis frictet at være tilftede og i alle Tilfælde at indfinde sig til Kongens Tienere; Saa anordnes, at naar en fra Sse eller Landlægderne er undvigt, skal han ansees, som den, der ftuler og fertisker sig eller (fom - 410 figer) ikke vil lade sig finde, og alene nyde 6 Uzers Barsel, der, hvor han fir fiofte Tilbold i Lægdet eller Districtet haft baver, ou 6 Uaers Barsel tillige til Laugt nge. Jitgemaade fioen 2. 1 32 be. faler i Almindelighed, at naar nog n er ftevnet oa han beert n selv eller bans Fulomægtig mode, da skal ham lægges Laugdag for; faa skal og samme i Loven befales de Formalitet i denne Casu, ligesom i alle andre Sager, tagttoges, hvilken Laugdag ligefaa lang Tid foru, som om Grevningen forben er meldet, der, hvor den Und vigte floft fin Bocpal eller Tilholdssted baft baver, al feitubes. - - 4- Pl. cm Desertion f. Ed- Lagd. i Nge 1-4 §. Mandskab, med Rapport, hvorvidt enhver Deserteurs Sag 31 Jan, af dem til Undgieldelse er forfulgt. 2.) Lotserne og de, som boe i 11dhavnene, hvorfra saadanne Deserteurer ved fremmede Skibe bortgane, samt andre, der med Baaz de, Folk eller gefte ere nogen til at undvige behielpelige, skal ansees med lige Straf, som bemeldte Gen. Pard. Patent dicterer for Medviderne i Undvigelsen, og skal Lotserne desuden uden videre Omstændighed fra Lotsvæsenet afsættes. 3.) Hvis nogen fra Landlæge derne, der ikke er frikket til Soldat eller ei dertil behøves eller er af en dertil utienlig Vert, af Sessionens Des puterede forlanger Frihed paa et Aar eller mere med Lan dets Skibe at seile og udgaae, da maae det saadan en, imod Caution for hans Tilbagekomst, accorderes med et Skriftligt Beviis derom af samtlige Sessionens Deputerede. (See Fr. Febr. 1770. 12 og 13 §*). 4.) Ingen af det i Lægderne befundne Mandskab, som ei med Sessionens Pas kan bevise at have tient Kongen, maae, under vilkaarlig Straf, enten antages i Tieneste af nogen Hosbonde eller tillades at omreise; med mindre han fra den Hosbonde, han sidst har tient, og fra en Kgl. nærmest boende Betient, Officeer eller Præst medbringer Attest og Beviis om hans Statur og Størrelse, af hvilket Compagnies District saa og af hvad Sogn og Lægd han er, hvor han agter sig hen, i hvad rinde, og hvor snart han tænker sig Hiem og tilbage, og skal saadan Attest ham uden Betaling meddeles ved Dag og Datum og ei gielde eller agtes længere, end den deri anførte Tid; Men de af Lægdernes unge Mandskab, som ei med saadanne Attester ere forsynede, skal herefter ansees, som Overløbere, Losgiængere og de, der ved Leilighed søge at gaae ud af Landet (**). Nn 5 (*) Cfr. Rescr. 7 Aug. 1744. (**) Cfr. N. 31 Jul. 1744. Fr. 5 Febr II Febr. 14 Febr. 26 Febr. Fr. ang. Jagtfrihed i Nge. Fr. ang. hvorvidt den Norske Almue tillas des Jagt og Sytterie. Kammer. p. 45. Gr. Endskiønt det ved Frr. 2 Mart. 1730, 10 Aug. 1731 og 8 Maj 1733 er befalet, hvorledes i Norge alle Slags stort eg smaat Vildt paa visse Tider og Steder Skulle spares, og alene Rov:Dyr og Rov Fugle udryddes; Saa have dog disse Rov-Dyr, da de i den forbudne Tid tillige ere blevne fredede, derved tiltaget og faaet langt mere Leilighed, end i forrige Tider, til at ødelægge det gode Vildt; hvorover adskillige Klagemaale til Collegierne fra en Deel af den Norske Almue ere indkomne. For at raade Bod derpaa og paa det Almuen destobedre kan holdes i færdighed ved Skytterie at ødelægge Nov-Dyr og Rov-Fugle, maae samme efterdags paa samme Maade, soin tilforn, uden nogen Forskiel af Tie den, betiene sig af hvad Jagt og Skytterie, som, for bemeldte Frr. udgif, har været tilladt; dog at de i alle Maas der rette sig efter 17. L. 5 Bogs 10 Cap., og især af Els Dyr og faadant stort Vilot frede Hunnerne, i den Tid de bære (Noiere bestemt ved Fr. 28 Apr. 1760); samt fremdeles fornemmeligen beflitte sig paa at sdelægge alle skadelige Nov:Dyr og Nov-Fugle, imod at de, som tilforn, for Biørne og Ulve nyde Gotgierelse efter Fr. 8 maj 1733. 8 §. P. 54. Fr. om Rangen. (See Fr. 14 Oct. 1746). P. 47. Laugs: Artikler for Billedhuggerne i Khavn (*). Fr. Ang. de Sager, som angaae Forseelser og Forbrydelser imod de om Skov: og Forst:Væsenet i 27orge gierte Anordninger samt Skov-Betienternes Forseelser i deres Embede, hvorledes og hvor samme skal paatales og forfølges. [Kammer]. p. 65. (*) Dphævede ved Rescr. 27 Apr. 1759. See Fr. om Sager ang. Forstvæsenet i Nge 1,2 §. See Fr. 14 Jan. 1771 om Gen. Forst: Amtets Op: 26 Febr. Hævelse. Cfr. Fr. 15 Nov. 1760. Gr. General Forst Amtet er formedelst Proceffers nes Vidtløftighed og Rostbarhed, ved deres udførsel fra Hiemtingene igiennem alle sædvanlige ved Loven an ordnede Over Retter, meget hindret i sin Fremgang, saa at Kongens Hensigt ved sammes Indretning ikke kan opnaaes, med mindre de ved Skov-Væsenets Oeconomie, til Landets og Handelens Skade, forefaldende Mangler og ordentligheder samt de sig deraf reisende Processer paa en kortere Maade vorde afgiorte. 1.) Naar nogen Forseelse eller Forbrydelse imod de om Forstvæsenet i Norge giorte Anordninger indberets tes, skal Gen. Forst-Amtet, efter Sagens Undersøgning og befundne Beskaffenhed, have Magt til at beskikke Lands Fiscalerne eller andre i Nærværelsen værende Procuratores, Sagen efter Loven og de om Skov og Forst Væsenet udgangne Frr. at paatale, eg (paa det Sagerne desto hastigere kan afgiores) skal vedkommende Nettens Bea tiente efter Gen. Forst Amtets Forlangende i lige Sager holde Extra Ting. 2.) Maar lige Sager ved Hiemtingene ere paademte og Actor eller den, som for Sagen er, agter den ergangne Dom at paaanke, da skal han tage Underdommerens Dom beskreven og den inden Maaneder Søndenfields og 3 Maaneder Nordenfields, efterat den er afsagt, for Gen. Forst Amtet indstevne eller siden ikke have Magt den at paatale (*). Dog skal den Gen. Forst Amtet til Sagers Paakiendelse herved giv ne Jurisdiction ei strække sig til andre end dem, som egentlig angaae Forbrydelser og Forseelser imod de om Skov og Korst: Væsenet i Norge giorte Anordninger, men ingenlunde til de Tvistigheder, som imellem nogen maatte opkomme ang. Eiedele, Markeskiel, Ager, Eng, Skovs: Set: (*) See Rescr. 19 Febr. 1768. Fr. om Sager ang. Forstvæsenet i Nge 2:6 §. 26 Febr. Rettighed og deslige, eller om deres Aa-Værker, hvor Trette er, om den, som Beskadigelsen eller Hugsten giort haver, derudi nogen Net og Deel haver; da slige Sager fra Hiemtingene efter Loven for Laugmændene eller Over: Setterne, som sædvanlig, indstevnes og forfølges. 3.) De Sager, som efter 2 § af Gen. Sorst-Amtet, som vedkommende Over-Net, ere paadomte, skal, naar den, som for Sagen er, samme vil paaanke, directe for Soieste Ret indstevnes paa samme Maade, som Over-Hof- Rettens Domme. 4.) De forseelser og Forbry delser, som begaaes af Skov:Betienterne i Norge, fra den Tid de af Gen. Forst-Amtet om deres Embede ere instruerede, skal efter Gen. Forst-Amtets Foranstaltning til Straf paa Embede, Penge eller anden vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed paa samme Maade imod den Skyldige paatales og forfølges, som i foregaaende Artikler er anordnet om de Sager, der reise sig af Forseelser imod Skov og Forst Væsenet. 5.) Naar nogen imed Loven og Frr. stridende Treehugst er begaaet, og den derved aavirkede Træelast betrades og forefindes, maae den anholdes, og paa det den, ved at henligge til Sagens Uddrag, ikke skal tage Skade, maae samme (faafremt den, som sig samme tilegner eller aavirket haver, ikke vil eller kan derfor stille neiagtig Borgen, hvilket strax Gen. Forst-Amtet bør tilmeldes) efter Gen. Forst- Amtets Foranstaltning ved Auction til den Høistbydende bortsælges, da Kiøberen imod Lastens Annammelse strap bør erlægge Betaling til Forst Kassen, hvor Pengene bær Genstaae til Sagens Uddrag. Dog skal under slig Trælast ei forstaaes Master, hvormed forholdes efter den derom særdeles udgangne Fr. 6.) Skulde Sagen ved dens Paakiendelse gaae den, som med Træe-Lasten er betrædet, imod, da skal Dommeren af Lastens Værdie og vedhængende Boder dømme at henfalde til den af Kon- gen Fr. om Sager ang. Forstvæsenet i Nge 6-7 §. 1747. gen nye oprettede Skov-kasse, og til Angiveren. Paa 26 Febr. samme Maade skal og alle de svrige Mulcter, som nogen formedelst Overtrædelse imed Lov og Frr., saavidt Skovs og Jagt Vasenet angaaer, tilfindes at betale, dømmes til Deling, dog at derudi først alle paa Sagen billig anvend te Omkostninger samt Rettens Betientes Salarium i begge Tilfælde kortes. 7.) Alle slige Skov- og Forstvæsenet betreffende Sager maae fores paa ustemplet Papiir. Pl. ang. Farten paa Grønland, hvorved Pl. 9 10 Apr. Upr. 1740 forlænges. p. 68. Fr. Om Havne Væsenets nærmere Reglering 18 Apr. iKhavn og Chavn. [Söe Etatens Krigs-Cancell.]. p. 69. Forandret og nøiere bestemt ved de om Havne:Vasenet siden udkomne Anordninger, især Pl. 2 Maj 1788. Cfr. Fr. 15 Apr. 1682. Gr. Paa det alt, hvis af Havne Væsenet i Khavn og Chavn dependerer, vedbørlig kan tagttages, Havnene og Canalerne med Broer og Bolværker til fornøden Con. servation og de Trafiqverende og Søefarende til Befor bring; samt at ingen sig herefter med uvidenhed skal kun ne undskylde. 1.) Skibene skal indtage Baglast inden for Bommen paa de af Havnemesteren anviste Steder. Kan et Skib formedelst Dybgaaenhed eller Rankhed ikke lægge derhen, melder Skipperen sig hos Over-Eqvipage-Mesteren, som derom forsvarligt Forhold foier. (See Pl. 2 Maj 1788. 2 §. Lit. b). Hver Gang noget herimod foretages, bøde de Skyldige 4 Rdlr. Ved Baglastens Indtagelse skal bruges tette Port-Seil, 6 Al. lange og 6 21. brede, som festes mellem Skibet og Vaaden. Ligesaa Store Port Seil skal de Skibe og Baade, som føre Steenful, Kalk, Steen og Sand, bruge, naar de losse eller faste Fr. om Havne-Besenet i Khavn. 1 §. 18 Apr, faste i Land, under Straf ifte Gang af et Skib under 25 Laster: 2Ndtr, paa 25 Læfter: 4 Rdlr, og af et over 25 Læfter: 8 Rdlr, 2den Gang dobbelt, men 3die Gang dømmes de efter Befindende af Havne: Commissionen. Af Baglasten opgraves eller tages inden for Toldbo den paa de anviste Steder, enten Skibet, som skal have den, ligger inden eller uden for Bommen (See Laugs:Art. 17 Sept. 1784. 27 §); dog udføres intet uden Tilladelse, ei heller maae nogen Baglastfører tage Baglast uden paa de anviste Steder, enten uden eller inden Bommen, langt mindre bringe negen utienlig Baglast. Alle Bags Taft: Baadenes Abming skal efterdags skee ved Holmen saaledes, at Baaden ledig marqveres agter og for med 2de Robbersem, for dermed at vise, hvorledes Baaden ledig bør ligge med sin egen Baglast inde, førend den indtager Baglasten; derefter gives Baaden sin Last, der er 2de smaac Lesters Drægtighed à 4000 Po pr. Last; hvorpaa atter i Baaden agter og for indslaaes 4 Kobbersem, som da giør Baadens rette Drægtighed, for derefter at bringe Baglasten. For saadan en Baad Baglast betales Lauget 4 Mk. Forfalsker nogen paa en eller anden Maade sin Baad, saa den ikke har den ovenanførte rigtige Baglast, betales af Lauget i Straf 2 Rdlr som Lauget igien des courterer Folkene. Forfalskes Ahmingen, betales af Lauget 20 Rdlr for hver Baad. Ingen Baglastfører maae tilbringe noget Skib Muursand, enten til Baglast eller isteden for hvid Sand. Handler nogen herimod, Betaler Lauget for hver Baad i Straf til Havne: Kassen 2 Rdlr, som Lauget Folkene igien decourterer. Forlan ger nogen Skipper hvid Sand til Baglast, søges derom Tilladelse hos Havnemesteren, dog skal den indtages inden for Bommen. Tager Skipperen det uden Tilladelse uden for Bommen, skal han bede 10 Rdlr, og den det bringer ligesaa 10 Rdlr. Og paa det ingen med Baglast stal Fr. om Havne-Besenet i Khavn 1-4 §. - skal opholdes eller fornærmes, stal Havne-Commissionen 18 Apr. derom fsie alle fornødne Anstalter. Alle Pramme eller Baade, der til hvid eller Maur-Sand bruges, bør ligeledes ved Havne-Commissionen justeres efter Laster, af 4000 Pd pr. Last, paa det de ikke skal lades dybere, end efter Ahming. Tager nogen større Ladning, end efter Ahming, betales i Straf Iste Gg 2 Ndir, og siden hver Gang dobbelt. Steen-Pramme stal og ahmes til store Læster à 6000 Pd pr. Lætt. 2.) Ingen Steen eller Sand mane opkastes uden paa de anordnede Steder, og skal samme paa Landet lægges en Alen inden for Bolværket og ei nærmere Nendestenen, end at Vandet kan have f it Leb, alt under 2 Rdlrs Straf hver Gang. (Cfr. Pl. 2 Maj 1788. 6 §). 3.) Af Skibe, Pramme eller Baade maae ingen Baglast eller anden Ureenligs hed udkastes i havnen eller Canalerne, hvorved forstaaes overalt inden for Bommen og ud til Tre-Croner, under Straf af 24 til 4 Rdlr efter Beskaffenheden. (See Pl. 2 Maj 1788. 3 §). Ei heller maae af Gaarde eller Huse derudi udsetes eller udkastes nogen Slags Ureenlig hed under 4 Rdlrs Straf, til Angiveren, til Havne= Kassen. (See Pl. 2 Maj. 1788. 4 §). Kan Vedkommende ikke betale, da arbeide 2 Maaneder, Mandfolkene i Skubkarren paa Holmen, og Qvindes Personer i Spindehuset. 4.) Intet Stib, lidet eller stort, maae ved Broen mellem Khavn og Christianshavn eller dens Fundamente, inden eller udenfor, fastgiere eller fortsie, under 4 Rdlrs Straf. Findes de modtvillige at kaste løs, efterat de af Vedkommende ere advarede, bes tale de i Straf 50 Rdlr. Et heller mane noget Skib, Pram eller Baad fastgiøre eller forhale ved nogen Broe eller Bolværk, men alene i de dertil satte Duc d' Albes, Pale og Ringe, under 4 Rdlrs Straf. Hvor disse ei ends nu haves, skal Vedkommende efter Havne Commissionens Anordning satte samme efter Stedets Beskaffenhed. Ved Rons Fr. om Havne-Vasenet i Khavn 4:6 §. 18 Apr. Kongens egne eller Harne: Commissionens Duc d' Albes paa Strømmen maae ingen uden Havne-Mesterens Tilladelse blive liggende fortøiet, saasom de alene skal brus ges til Forhaling, under 2 Ndlrs Straf. Ei heller maae nogen uden Tilladelse fastgiøre Toug til Forhaling, mindre blive liggende ved Kongens Duc d' Albes eller Pale om Flaaden. Og for at fiende de Pale, som til Forha ling maae bruges, skal de alene males med røde Hove der. Ingen maae med Baadshager sætte i nogen af Kongens Duc d' Albes eller Bolværker ved Holmen samt murede Fundamenter, under 2 Rdlrs Straf. (See Pl. 8 Dec. 1783). 5.) Ingen Tobaksmøgen paa noget Stib eller Fartsi maae skee om Dagen i nogenCanal eller nogensteds i havnen, under 1 Rdlrs Straf. Ikke heller maae anlægges Ild til Mad eller andet at varme, under 4 Ndlrs Straf, hvoraf Angiveren nyder det Halve. Anlægger nogen Ild om atten paa noget Skib, inden for Toldboden eller uden for Bommen inden Castels-Pynten, da betaler Skippe ren i Straf 10 Rdlr, til Havne-Kassen, til Angiveren; Men i Mangel af Betaling arbeide paa Vand og Brød 4 Maaneder i Skubkarren. Skeer saadant Nat eller Dag i farvandet, saavidt den Kgl. Flaade ligger, betaler Stipperen i Straf 20 Rdlr, til Angiveren, til Havs neskassen. Haver Skipperen ei dertil været Aarsag, betale den Skyldige Straffen, eller og lide paa Kroppen. De Skibe, som overvintre og ere aftaklede, paa 100 til 50 Læster al have 4 Læder Brandspande, 2de Gite ters og i Øre, under 4 Rdlrs Straf. De Skibe under 50 til 25 Laster: 2de Læder Brandspande og 1 Øre, under 2 Rdlrs Straf. 6.) Paa Tommer pladsene maae ei bruges Ild eller Tobakssmøgen, alt var der Hætte paa Piben, under 2 Rdlrs Straf, til Havne-Kassen, til Angiveren, som betales af den, der haver Pladsen i Brug. Ei heller mane Plankeværkerne om Temmer-Pladsene med Tiære Fr. om Havne Væsenet i Khavn 6-9 §. Tiere anstryges, under 20 Rdlrs Straf. (Cfr. Pl. 28 18 Apr. Mart. 1757). 7.) Ingen Skibe maae ligge i Ca nalerne andre til Fortred og Skade eller indring i Ladning og Loffen. Derfor skal de alle Tider saaledes ligge, at der i og uden for Canalen er frie Passage til Ind- og 1dfart for andre Skibe; Og maae ingen Skipper indlægge sit Skib, førend ham af Havnefogden er anviist Sted, under 2 Ndlrs Straf. Et heller maae nogen lægge sig midt Farvaters eller fortsie sig over Vandet, at det er til Hinder for andre Skibe eller Chaloupper, ei heller anfre eller fortoie i det dybeste Løb en Cabbel Længde uden for Castels Pynten, alt under 4 Sidles Straf. (See Pl. 19 Dec. 1768 og 22 Febr. 1782). 8.) Ingen Reparation, Fortemring, Kielhalen eller Calfatring maae free paa noget Skib eller Fartøi, lidet eller stort, under hvad Skin det og maatte være, enten ved Stran den eller i nogen af Canalerne eller Havnene, uden alene paa de dertil beqvemme indrettede Steder ved det Ostindiske Huus, Bisens Plads og de Steder inden for Christianshavns Broe, som dertil ere berettigede, under 4 Rdlrs Straf. Tømmermændene, som sig fligt Arbeide paatage, skal betale i Straf for hver Dag, de i saa Maade arbeide, 3 Sidle. (See Pl. 10 Oct. 1781. Cfr. Anordn. 11 Nov. 1757). 9.) Enhver, som vil slaae eller forfærdige noget Bolværk, skal først melde det for Havnemesteren, som skal underrette dem, hvorledes det maae forfærdiges, for derudi at holde en Egalité, saasom Bolverkerne skal være af een Heide overalt i Canalerne, samt vel forsynede, at ingen Jord eller Ureenlighed i Ca nalen kan udspylles. Naar Vedkommende af Havnemes steren advares at holde deres Bolværker i Stand, skal de det strax besørge; thi ellers skal havnemesteren paa Eierens Bekostning lade det forfærdige, hvilken Bekostning de da uden Exception gien til Vedkommende skal betale. III Deel. (See 00 Fr. om Havne-Væsenet i Khavn 9-12 §. 13 Apr. (See Pl. 28 Sept. 1768). Befindes nogensteds i Hav nen eller Canalerne fiunkne Fartøier, skal Vedkommen de, naar de derom af Havnemesteren advares, strap lade dem optage; hvis ikke, stal Havnemesteren paa Eierens Bekostning uden videre lade dem optage, og Fartøiet da til ham være forfalden. (See Pl. 10 Oct. 1781 og 2 Maj 1788. 8 §). 10.) Alle Skibe, som lægge til noget Bolværk i Canalerne, skal have deres Anker indfat paa Dakket, for ei at beskadige Bolværket, under 2 Rdlrs Straf. De, som hale igiennem nogen Broe, Skal, om behøves, kaste deres Vanter løs og indkaste des res Anker paa Deffet, under 2 Rdlrs Straf, samt desus den betale hvad Skade paa Broen eller andet derved foraarsages. 11.) Naar et Fartsi er udloffet, skal det, fient Liggetiden ikke er erspireret, strax lægge ud af Canalerne, for ikke at ligge andre i Veien til Forhindring i Negotien, med mindre Skipperen der paa Stedet fra Landet skal have Ladning, eller i nogen anden Canal. Efterat de 3 Uger ere erspirerede, i hvilke kipperne maae udsælge deres Varer i smaae Partier, anvises de Skippere, som endda have uaffølgte Varer inde, at hen lægge bag Børsen, langs Bersens Pakboder, for der sam me en gros at udsælge. Hvo i foranførte er opsætsig naar han af Vedkommende derom advares, betaler i Straf 4 Rdlr. Og da Mæglerne efter Commerce-Fr. 4 Aug. 1742 for Magistraten og Politiemester skal angive de Skibe, som have ligget over 3 Uger i Canalerne, saa skal de det og tillige, under deres Magler-Embeds Fortabelse, for Havnemesteren tilkiendegive, paa det han kan vide dem derefter at udskyde. 12.) De Skibe, som have Brud om Borde, maae ikke dermed udi Indhaling komme nærmere Bommen, end uden for Castels: Pynten, men maae lægge det om Bord paa Vagtskibet i Forvaring; ei heller inaae nogen af de Udhalende indtage deres Krud, førend Fr. om Havne:Vasenet i Khavn 12-14 S. 13.) førend de komme uden for Bommen paa forommeldte Dis 18 Apr. france, under Confiscation af det indehavende Krud, som Kongen hiemfalder. (See Pl. 6 Nov. 1782). Ingen Baade, Chaloupper eller Joller maae efter Taps penftreg, Sommer eller Winter, roe i havnen eller Cas nalerne, til om Morgenen Reveillen er flagen, uden Tilladelse, ei heller ligge under nogen Broe om natten, alt under 2 Rdlrs Straf. Hvo i bemeldte Tid findes paa Vandet imellem Qvasthuset og Toldboden, hvor Flaas den ligger, betale i Straf 4 Rdlr. 14.) Paa det hver Skipper fan vide, i hvad Canal han sin Ladning bør udloffe og sælge (dog Indvaanerne uformeent at losse deres egne Varer, hvor beleiligst cragtes), da skal dermed følgende Orden holdes: I nye Havn skal ligge alle Skibe med Brændeved, Bræder, Planker, Muur- og Tagsteen, hele Ladninger Korn-Varer eller med andet Gods, som til nogen af Indvaanerne er ferskrevet, tilsendt eller fisbt, samt alt hvis Eierne af samme Canals Bolværker til deres Pakhuse vil have, saa og nogle faae Tender Meel, som Brænde-Skibene kunde indehave, for at sælge. Hvil fe alle uformeent efter Anviisning der kan indlægge og der res Bolværkspenge til Eierne eller Forpagterne alene er lægge. Alle de Skibe, som føre Tommer af Eeg og Fyr eller andre Sorter Bord og Brader, som udskydes og siden flaades, skal alene anlægge mellem Avasthusets Plads til Toldboden uden for Tommerpladsene, under 10 Rdlrs Straf hver Gang derimod handles, saasom intet sligt mane skydes i Canalerne (cfr. Pl. 28 Mart. 1757). Men har nogen Indvaaner selv forskrevet samme til eget Brug og boer ved Canalerne, da tillades samme ved deres eget Bolværk at lade opslæbe, saavelsom hvis Kongen til eget Brug lader komme. I Friderichsholms Canal fra blaae Taarn til Slots: Broen anlægge alle Skibe med Brændeved og Bygnings:Materialier, samt Jern og Fißes 002 Fr. om Havne-Vasenet i Khavn 14:16 §. 18 Apr. Fiske Varer, som veies og vrages paa Veierhuset og Bras gerbroen. Fra Høibroe til Holmens Broe: alle Skibe med Fede: Varer, tørret og saltet Fist samt Torv. Fra Holmens Broe til Consumtions: Contoiret: a.) Til Hukken: kibe med Fede-Varer, Korn og Frugt. b.) Paa Hukken: de, som alene med Korn og Potter ere ladte. c.) Fra Hukken for Børsen: alle Slags Korn- og faltede Fiske Varer, samt andet Kiøbmands: Gods. Fra Con sumtions Contoiret til Christianshapns Broe: alle Efibe med Korn Varer og Brændeved, samt Finlapperne.

Bag 17yebors anlægges, naar det begieres, med alle Slags Varer. Fra Heibroe til Slotsbroen: Fisker Baadene med videre, som med Pramme opføres. For nogen anlægger, skal han melde sig for havnefogden, som anviser Anlægnings: Stedet. Og betaler en Hver Anlæggende i Bolværks-Penge til Forpagterne, saavidt Havnens Bolværker angaaer, af hver Last om Sommeren 68, en Pram 4 B, en Baad 2 ß, og om Vinteren dobbelt saa meget; Men paa de andre Steder til Eierne af Bolværkerne, som de best kan forenes om. 15.) Broemændene skal altid holde Broerne rene, og nyde for Broen at aabne af ethvert Skib, stort eller lidet, som der igiennem gaaer, efter Sr. 15 Apr. 1682. Broen aabnes ei for Fartøier, hvis Master kan nedlægges; Ei heller mane den aabnes om Middagen fra II til I, for ei at hindre Kierselen til og fra Hoffet samt Arbeidsfolk; Mindre maae den aabnes om Søn og hellige Dage, undtagen noget til Flaaden nødvendig behøves, da Broemændene i saadant Tilfælde skal rette sig efter Over-Eqvipage Mesterens Foranstaltning. 16.) Havnefogderne og Broemændene skal, hver i sit District, advare enhver Skipper og andre Vedkommende om denne Fr. Og paa det den besto bedre kan blive enhver bekiendt, skal den opslaaes paa Toldboden, Børsen, Skippernes Laugshund, Fr. om Havne-Vesenet i Khavn 16-18 §. huus, ved alle Broerne, og hvor det ellers nødvendigt 18 Apr. eragtes, samt leveres Oldermændene for Pram: og Steenfører Laugene til hørsommeligst Jagttagelse. Desuden stal enhver Skipper, som fører Skib hiemmehorende i de Kgl. Lande, have samme med sig i deres Fartøier. Og stal Miæglerne advare paa Toldboden saavel indenrigs som fremmede Skippere om denne Fr., efterdi Uviden- 17.) hed ikke herefter af nogen skal imodtages. Havnefogderne og Broemændene skal, for desbedre at vaage over denne Frs Efterlevelse, nyde af de herudi dics terede og til Havne Kassen forfaldne Bøder. I Fald nogen utilbørlig begegner Havne-Mesteren, Havnefogderne og Broemændene, eller imod dem sver nogen Overlast, naar de deres Function forrette, skal de affisteres fra Holmens Vagt med Folk til at tage de Opsetsige i Arrest, paa det de efter Sagens Beskaffenhed tils berlig kan straffes med Penge Mulet eller og paa Kroppen. 18.) Raadstue: Pl. (Kgl. Befaling til Khavns 4 Maj. Magistrat 13 Apr.) At alle Khavns Indvaanere, som have Soldater til Qvarteer i deres huse og Vaaninger, skal under vedbørlig Straf paaagte, at ingen af dem af deres Huse udgaaer efter Tappenstreg. Sage Sol daterne imod Værtens Villie at trænge sig ud af hans Huus efter Tappenstræg, skal han det strax, ligeledes uns der haard Straf, tilkiendegive for den nærmest logerende Under Officeer; Paa det de om nattetide her i Svang gaaende Tyverier og ordentligheder kan forekommes. Og paa det denne Anordning og Anstalt stedse kan være vedkommende Værter udi Minde til nøie Efterlevelse, skal enhver, som har nogen Soldat til Qvarteer udi sit Huus, bestandig i hans Stue have opslaget et Erem plar af denne Placat, under 2 Rdlrs Straf, om ved Politie Inquisition anderledes befindes. p. 203. 003 Raads Pl, om Fremmedes Anmeldelse. 4 Maj. 25 Maj. 29 Maj. 29 Maj. 2 Jun. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Apr.) at Indvaanerne i Khavn skal hver Aften ans mælde alle fremmede og reisende Personer, som komme i Logement hos dem, for den vagthavende Officeer paa Hoved Vagten (foruden for Politiemester efter Fr. 27 Jul. 1742. See Pl. 13 Nov. 1771). p. 204. Pl. Ang. Forbudets Ophævelse (29 Mart. 1737) paa fremmed smaae Salts Indførsel i Danmark. p. 80. Fr. om Sabbatens og andre hellige Da ges tilbørlige Helligholdelse paa Island (*). [Cancel.]. P. 81. Fr. Om Catechisationen for Ungdommen i Island (**). [Cancel.]. P. 91. Fr. og Forbud paa alt fremmed Papiirs Indførsel i Norge (for at befordre Debiten paaJustits: Raad Scheyendahls og Med-Interessenteres 2de Papiirs Værker i Norge, hvorpaa got og forsvarligt Pa piir forfærdiges †). Gen. L. Oec. og Com, Colleg. p. 98. Cfr. Told-R. 1768. 1.) Ingen maae herefter noget Slags fremmed Paplir i Norge indføre eller indsere lade, under Straf at have Varerne forbrudte og betale ligesaa meget, som de indsnegne Varer ere værd; Saa skal og de Skippere, som forbuden Papiir medbringe, betale i Mulkt 100 Rdlr, og hvis de det ei kan, arbeide i Jern paa næste Fæstning i 6 Uger; Og skal af slige Confiscationer og 2oder tilfalde Tugthuset i det Stift, hvor Varerne betrædes, til Angiveren, og til Interessenterne; Men med (*) Cfr. N. 29 Maj. 1744 09 3 Jun. 1746. (**) Cfr. R. 27 Maj. 1746. (+) Deg maae, i golge Resol. 6 Febr. 1770 (hvorved Resol. 17 Sept. 1753 00 5 Dec. 1769 bekræftes), frem. med Vapiir indføres til Bergens, Trondhiems og Chre fanfands Stifter imod forbeict Told fra 20 til 40 f for Riset. Forb. p. Papiirs Indf. i Nge 1-6 §. med Kongens egen Rettighed forholdes i alle Maader ef: 2 Jun. ter Told-Kullen. (See Told R. 1768. 19 09 20 Cap.). 2.) Interessenterne skal under deres Privilegii Fortabelse forsyne Indvaanerne med got og forsvarligt Papiir til 3.) De ligesaa billige Priser, som det fremmede. skal bestandig have et Oplag og efter Stedernes Beskaffenhed et tilstrækkeligt Forraad i Christiania, Bergen, Trondhiem, Christiansand, Friderichshald, Friderichsstad, Drammen, Moß, Scheen, Tønsberg og Kragerøe. 4.) De maae ei sælge i mindre Partier, end et Riis af Gangen, dog dersom de i Kiøbstæderne, der have Papiret i Commission, ere Kiøbmænd, som handle med andre Varer en Detail, maae de for egen Regning Papiir arkviis udsælae. 5.) De, som vil forlange saa stort et vantum Papiir, som ei i en hast var at tilveiebringe, skal samme ved Fabriqverne betids forud lade bes stille. 6.) For saavidt mueligt at være forvisset, at det til Forhandling i Stæderne oplæggende Papiir vors der efter Prøverne got og forsvarligt, saa skal, til Sikkerhed og Publiei Efterretning, af hver Sort Papiir, som paa disse Fabriqver forfærdiges, til Gen. L. Dec. og Come merce Collegium samt Magistraterne i de Kiøbstæder, hvor Oplaget skal være, til Prøve indleveres en Bog Pas piir, igiennemdraget og med Interessenternes Signeter forseglet, samt Priserne i enhver Bog især paategnet. Vdn. Betr. die über die Handwerkere u. burgers 2 Jun. liche Nahrung Treibende auf dem Lande jährlich zu verfertigende Listen f. Schleswig. p. 101. 103. Samme for Holsteen, Rantau og Pinneberg. p. 2 Jun. Vdn. Betr. die Confiscation der Wahren der un: 2 Jun. zuläßigen Land-Bråhmer im Amt Steinburg. p. 106. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavas Magistrat's Jun, 3. Dec. 1743) At ingen Skræder i Khavn maae til 004 nogen Pl. ang. Skræderne i Khavn. 3 Jun. nogen, som hos dem Klæder lader forfærdige, eller til andre levere og sælge nogen Estafage til saadanne Klæ der, saasom Olmerdug, Bomerside, Dvelk, Trille, Haardug, Haarvatter, Kattuns Lerred eller andre i saa Maas de brugende Varer, under Straf at have Varerne for brudte til Angiveren. (For at forekomme den Fornær melse, som Kræmmerlauget i deres Handel tilfsies*). 8 Jul. 29 Jul. 6 Aug. 13 Aug. 3 Sept. P. 206. Kgl. Declaration u. Vdn., betreffend das Verbot auf die Ausfuhr der Lumpen v. 21 Jan. 1743. P. 107. Pl. Hvorved Forbud 2 Apr. 1727 paa fremmede Hoe-Leers og Skiæreknives Indførsel til Jylland og Fyen sierpes, saa at den Skipper, som samme dertil medbringer, skal, foruden Varernes Confiscation, betale 10 Noir for hvert Dosin, han har indbragt, til Kons gens Fiscum, til Angiveren. (Ophævet ved Fr. 22 Oct. 1794. 2 §). p. 109. Pl. Hvorved Jagten paa Fælled i Dans mark eengang for alle udsættes aarligen fra d. 24 Aug. til 12 Sept., saa at ingen, enten Kgl. Jagtbetiente eller andre til Jagten berettigede, maae noget Aar før d. 12 Sept. jage paa Fælled, under Straf efter Jagt:Sr. 18 Apr. 1732. (Saasom Benden ikke har alt sit Korn ass meiet, mindre indhøstet, inden den 24 Aug.). Kammer. P. III. Pl. Betr. die in Schleswig-Holstein von den Mas giftraten u. andern Bedienten auf dem Lande in gewissen Fallen ratione der Zoll- u. Licent Abgaben zu ertheilende Attesten, u. die deßfalls zu entrichtende Gebühren. P. 112. Additamentum zu der für die Landschaft Bredtstedt: d. 16 Jun. 1741 emanirten Gen. Brand.Von. p. 140. (Eft. Rescr. 19 Jun. 1739 0g 5 Apr. 1749. Addia Addit. zu d. Br. Bon. f. Flensb. Additamentum zu der für das Amt Flensburg d. 3 Sept. 9 Oct. 1741 emanirten Gen. Brand:Von. p. 142. Patent. Betr. den Gebrauch des Stempel Pa: 4 Sept. piers auf der Inful Fehmarn. p. 115. Ratification des Cartels mit Sr. Gros-Brit. 4 Sept. Majestät auf 12 Jahre. (Cfr. 21 Mart. 1759). P. 117. (†) Des Reglements für d. Geworb. und National: 2 Oct. Infanterie 2ter Theil, von dem Dienst im Felde (*). Kopenb. 1744. 800. Von. Wegen d. Land-Ausweisungen u. Bruch:9 Oct. Sachen in Pinneberg. P. 124. Høieste Rets Patent for 1745. P. 133. 16 Oct. Kgl. Fransk Reglement om opbragte Skibe og 21 Oct. neutrale Stibes Spefart i Krigens Tid. Paa Franse og Dansk. P. 207. Fr. Om Korn-Skatten i Penge af Danmark f. 5 Nov. 1745. P. 143. Laugs-Art, for Kræmmerne i Helsingøer. 11 Nov. (For at forekomme den store Indpas, som bemeldte Krammere i deres Næring er tilfsiet, ved det saavel Haandværksfolk, som Øltappere og Skibsfolk ikke alene offentlig i Allenmaal og smaae Vægt udsælge Krammer: Varer, men endog antage slige Varer af Fremmede, for igien i Helsingøer samt paa Landet at udhekre og udprange). Gen, L. Oec, og Com. Colleg. p. 145. 1.) Jugen maae sig af Kræmmer-Handelen ernære eller nogen Krambod holde, uden de, som derpaa have Borgerskab og i Kræmmerlauget ere indskrevne, under Straf 1ste Gang til Byen og Lauget af 50 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang desuden miste alle de Varer, som han haver med at handle. 2.) De Kræmmere 005 samt (*) Et Interims Feldt Tieneste. Reglement, trykt 250, er fra Generalitets- og Commiss. Collegio under 4 Oct. 1788 communiceret Regimenterne. 2. Art. f. Kræmmerne i Helsing. 2-10 §. II Nov. samt Biins og Tømmer-Handlere, som saaledes i Lauget ere indskrevne, maae handle med alle de Kiøbmandss Varer i Alne-Tal, smane Vægt, Maal, samt stykkeviis, som Silker, Ulden:,Lerreds, Jsen, Urte: og Hørkræm merne i Khavn efter deres Laugs:Art. maae handle med; Ligeledes maae disse Kræmmere handle med al anden Slags Kram og Kiøbmandskab, der ikke strider imod Frr. 8.) Krammerne skal, saavidt mueligt, forthielpe Ulden- og Linnet:Manufacturer, samt give Haandværksfolkene Arbeide, opmuntre dem til adskillige Sorter Kram at forfærdige, som her fan forfærdiges, og forsee dem med Hvad de til deres Haandværkers Fortsættelse behøve. De skal og selv lægge Vind paa, i Følge Commerce-Fr., at fane deres Varer fra første Haand og Sted, gode og uforfalskede, og samme for den billigste Priis at sælge. 9.) Laanet Borger eller Undersaat fremmed Mand eller Giest sit avn at udhøkre eller udprange fine Varer og Kram Gods i Byen eller paa Landet, da skal samme Gods være forbrudt, Magistraten, Lauget og de Fattige til lige Deling, og Borgeren eller Undersaatten desuden bøde til Kongen og Staden 40 Lod Sølvs Bøder; dog er det in gen boesat Borger formeent fremmed Gods, som ham i Commission tilsendes, imod en billig Provision en Gros at sælge, til hvem han vil. 10.) Omløber nogen i Helsingser paa Gaden eller i Huse med noget af foromrørte Kramvarer at sælge, da skal slige Varer være con fisqverede, og den Skyldige desuden betale i Straf 4 Rdlr, til Lauget, til de Fattige. Ligeledes skal Liggere, enten de ere Indvaanere eller Fremmede, have forbrudt alle de Varer, som de i huse og Vinkler hemmeli gen have at udsælge i Alen-Tal, Vægt eller Maal, og des uden betale 4 Rdlr til Byefogden for Erecutionen; End bruge Großferere eller Kræmmere selv Omløbere eller 2iggere, da bode de foruden Varernes Confiscation 20 Rdlr, 2. Art. f. Kræmmerne i Helsing. 10:23 §. Rdlr, Magistraten og Lauget til lige Deling. 16.) 11 Nov. Hvis nogen Svend eller Dreng for nogen aabenbarer sin Hosbonds Sager eller Handel (med mindre det var noget, som streed imod Loven og Frr.), skal samme ei hers efter tilstædes nogen Handel, i Stort eller Smaat, i de Kgl. Lande at drive, eller udi noget Laug antages. Samme Straf skal og de være undergivne, som udi nogen Utrofab eller Tyverie betrædes. 17.) De Svende, som betroes deres Hosbonds Bøger at holde, skal deri være flittige, ærlige og troe, og hvis Hosbondens Bøger over deres Forsømmelse eller Utroskab komme i nogen Urigtighed eller Miscredit, da skal de straffes efter 16 § og betale den Skade, deres Hosbond derover tilføies; Kan de ei betale Skaden, da lide paa Kroppen i Fængsel efter Sagens Beskaffenhed og Dommerens Sigelse. 19.) verken Svend eller Dreng, saa længe han er i Tieneste, maae med noget for sig selv handle, ei heller uden Hosbondens Samtykke noget for Ind- eller udlæn diske antage udi Commission at forhandle, under saa danne Varers Confiscation, samt at betale tredobbelt saa meget til Hosbonden og Lauget, som han i saa Maade med betrædes; dog er ingen formeent i deres gosbons des Handel, ligesom de med dem kan forenes, at partis cipere. 23.) Oldermanden skal have en Qvittances Bog med stemplet Papiir indrettet, igiennemdraget og forseglet af de Fattiges Directeurer, hvori han af disse Directeurer skal lade sig hver Gang qvittere for de Bøder, som til de Fattige efter disse Artikler ere betalte; hvilke samt alle andre Bøder Oldermanden ved Byefogs dens hielp og hastige Befordring uden Forsømmelse skal lade inddrive, saafremt han ikke selv dertil vil være ans svarlig. Fr. Om Matricul-Skatten 1c. i Danmark f. 1745. 16 Nov. P. 153. Pas 16 Nov. 20 Nov. 21 Nov. 8 Dec. 23 Dec. 31 Dec. 31 Dec. Pat. weg. d. Korn-Ausschreibung. Patent. Weg. der ord. Mag. Korn-Ausschreibung an Gelde in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1745. P. 155. Anordning, at ingen Undersaatter, som ere eller opholde sig i Herrenhut, Marienborn eller andre faadanne for sære Meninger i adskillige Religions: Poster mistænkelige Steder, eller der have været opdragne og stu deret, skal nyde eller antages til noget geistligt Embede i Kgens Riger og Lande. (Oph. v. Pl. 23 Dec. 1771 *). P. 157. Pl. Betr. die in dem Königlichen Reichen und Lan den frey einzuführende Oldenburg- und Delmenhorstische Leinen und Drellen, imgleichen die dabey zu producirende Atteste und die desfälligen Gebühren. p. 159. Kammer:Pl. (Resol. 16 Nov.) At de Lerreder og Dreiler, som i Oldenborg og Delmenhorst forfærdiges, maae i de Kgl. Lande frit indføres, samt hvad Attester derved skal følge, og hvis i Gebyr maae oppebæres for samme Attester. (See Told R. 1768. 7 Cap. og Pat. 20 Dec. 1773). P. 161. Forbud paa alle Slags fremmede Korn-Varers Indførsel i Danmark og Søndenfields i Norge. (See Told-R. 1768 og Fr. 14 Mart. 1774). P. 164. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1745. P. 165. Fr. Hvorved alt med slagen Sølv og Guld forar beidet og udziret fremmet Toi, samt Baand, Palatis ner, Fruentimmer Tørklæder og deslige forbydes at bruges og bæres; faa at ingen Undersaat maae herefter nogen Slags med slagen Sølv forsynede eller udzirede Varer (enten Silfetei, Baand, Fruentimmer Terklæder, Palatins eller deslige) enten bære eller fra fremmede Ste der lade forskrive, under Straf i Kongens Unaade at vor: (*) Cfr. Declar. 7 Aug. 1772. Fr. ang. Tei med Guld &c. vorde forfalden, det saaledes forskrevne eller baarne at 31 Dec. have forbrudt, og desuden at betale, om han er i de 2 første Claffer af Sang-Fr., 300 Stole, i de øvrige Classer 200 Nelr, og er han uden for Mangen, 50 Rdlr; Ligesom og de Kremmere, som have nogen af disse forbudne Varer forffrevet eller ladet fra fremmede Steder. indbringe, skal foruden Varernes Confiscation betale 200 Rdlr 1ste Gang, og 2den Gang debbelt; dog ere de i Khavn fabriqverede og med flagen Selv udzirede Varer herfra undtagne, saa at alle maae aige her fa briqverede Varer, efterat de i det almindelige Magasin ere stemplede, bære og bruge, samt med dem, lige med andre Riobmands-Varer, Handel drive, men førend saas Dan Stempling skeer, maae ingen Fabriqveur samme til nogen Kræmmer eller anden Kiøber aflevere. (See Fr. 19 Febr. 1753 og 11 Apr. 1769, Told R. 1768 og Fr. 20 Jan. 1783). P. 190. Von. Wodurch die Verschreib und Tragung des 31 Dec. geschlagenen Silbers auf Seidenzeuge c. verboten wird, es wäre dann, daß dergleichen mit geschlagenem Silber versehene Wahren in Copenhagen fabriciret worden. f. Schleswig. (Cfr. 3 Febr. 1745). P. 192. Samme for Holsteen, Pinneberg, Ranzau og Al: 31 Dec. tona. P. 194. 1745. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 22 11 Jan.. Dec. 1744) At ingen af Khavns Indvaanere made antage Fuffere og uberettigede til noget Slags Maler: Arbeide at forfærdige, under 4 Rdirs Straf til Malers Lauget 1ste Gang, og saa fremdeles dobbelt, for hver Gang nogen derimod handler; Da det er gens Willie, at Maler Lauget seal conserveres veb den Stet og Frihed, som P. om Fuskere v. Maler-Arbeide. 11 Jan. som samme ved Laugs:Artiklerne er forundt, og derfor ikke af Uberettigede maae see Indpas derimod. p. 180. 15 Jan. Anordn. ang. adskillige Poster og Artikler Barbeer:Amtet i Khavn vedkommende. [Cancell.]. p. 140.

1.) esterne angaaende.

1.) Til at bivaane Land-Milicens Sessioner, skal Oldermanden efter Ma gistratens Befaling hver Gang lade tilsige en Amts-Chirurgus at møde, hvilket imellem dem alle omgaaer; Og mane ingen, som efter sin Tour er tilsagt, sig derfra undskylde, med mindre Sygdom ham forhindrer, hvilket han betimelig skal bekiendtgigre, da Oldermanden udmelder en anden Amts-Mester, som Touren dernæst tilfalder, hvilken uvægerlig skal møde, alt under 4 Rdlrs Straf til Laugets Fattiges Kasse.

2.) Naar nogen Obduction forefalder, saavidt Stadens Jurisdiction betreffer, skal Oldermanden paa samme Maade efter Byefogdens Anfordring udmalde 2de Amts: Chirurgi, som under lige Straf Obductionen tilligemed Stads Physico skal foretage, attestere og underskrive, hvorfor de, hvor noget er at erholde, af Vedkommende nyde Betaling efter Sagens Beskaffenhed men hvor intet er, forrettes slig Auction uden Betaling.

10.) De herudi ommeldte Sager, som om Laugets indbyrdes Orden samt mellem dem og deres Evende og Drenge forefalde, er Oldermanden og 4 af ham tiltagne Mestere authoriserede at forafskedige efter Laugets Artikler, og skal de, hvis derudi er forefaldet, protocollere samt under deres Hæn der og forsegling paa Anfordring give beskrevet. Finder nogen sig ikke fornoiet med Amtets Forafskedigelse, stal de inden 14 Dage med Klage til Politiemefteren ind komme, som derudi nærmere dømmer efter hans Instrux 24 Mart. 1741. 12 §. Men er Sagen over 8 Rdlre Bærdie, paaankes Laugets Afskeeb ved Memorial directe for Adn. ang. Barbeer-Amtet 1. 10 §: III. 25 §. for Magistraten, som da derudi giver deres Decision og 15 Jan. Dom paa lovlig Maade, begge parterne til vedbørlig Efterlevelse. (Cfr. Anordn. 5 Jun. 1771. 10 § og Fr. 5 Jul. 1793). 11.) Ang. Amtets andre Sager imod Fustere, da er efter Pl.9 17ov. 1735 Politie Kamme ret Forum competens imod Fustere og dem, som afdem lade sig betiene, hvorfra appelleres, som i andre Polities Sager, til Politie: og Commerce Collegium. 11.) Ang. Svendene. 17.) Betreffes nogen Svend i Fuskerie, enten med at curere, barbere, eller beviislig driver andre til Chirurgien herende Videnskaber uden fin Hosbonds Minde eller Erinde, straffes han som en an den Fusker efter Amts Art. 29 Apr. 1684.5 §. 19.) Ingen Svend maae uden sin Hosbonds Winde anmalbe Afskeed Skiæren hos dem, han barberer, for at erholde Reise-Penge, under 4 Rdlrs Straf til Amtets Fattiges Kasse. III.) Ang. Drengene. 23,24 08 25.) Hvorledes de skal være beskafne, samt hvad de skal vide, før de maae antages som Drenge. I øvrigt forholdes efter Laugets Privilegier 29 Apr. 1684, som den 27 Apr. 1731 cre confirmerede, samt efter Frr. 23 Dec. 1681, 6 Maj 1682, 4 Oct. 1684 099 Febr. 1689 (*). Pl. og Forbud paa fremmed Trans Indførsel i 18 Jan. Danmark, under Straf af Confiscation, til Deling efter Pl. 1 Sept. 1738, samt dobbelt Told og anden Nettig hed efter Told-Rullen. (See Told N. 1768.) P. 3. Patent wegen Erhöhung d. Zolles auf die ane 18 Jan. Schleswig nach Holstein oder nach fremden Oertern zu versendende rohe Haute. (Cfr. 8 Jun. 1751). P. 4. Gr. (*) Herved made og mærkes, at, i Følge Rescr. til Khavns Magistrat 7 Dec. 1775, skal Barbeer-Amtet i Khavn indskrive og til Svende udskrive, imod den fests fatte Recognition, de Drenge, som af Regiments, Die visions og betaltede Hospitais - Chirurgis blive antagne og oplærte. Fr. ang. d., s. reise t. de Mahr. Brødre. 29 Jan. 3 Febr. 8 Febr. 8 Febr. 8 Febr. 12 Febr. Fr. At deres Midler og formue, som, for at be give sig til de Mahriske: Brødres Menigheder, reise af Landet, skal, saavelsom deres Arve-Ret, Laugs: og andre Rettigheder, være aldeles forbrudt til deres nær meste Arvinger og, i Mangel deraf, til gudeligt Brug. (Ophævet ved Pl. 23 Dec. 1771"). p. 6. Von. Wodurch die Verschreib- und Tragung des geschlagenen Silbers auf Seidenzeuge &c. verboten wird, es wäre dann, daß dergleichen mit geschl. Silber versehene Wahren in Copenhagen fabriciret worden. f. Oldenburg u. Delmenhorst. P. 8. Von. Wegen Abstellung d. Collusionen bey den zu Kgl. Diensten zu haltenden Licitationen in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranhau. p. 10. Ratification des Cartels mit Sr. Churf. Durchl. zu Cölln auf 12 Jahre. p. 18. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 14 Dec. 1744) At fordægtige eller ubekiendte Perso ner ei maae have eller bruge Smelte-Ovne og Digler, under alvorlig Straf. (For at forekomme, at Gods af Metal og deslige, som Indvaanerne paa en ulovlig Maas de fravendes, af slige Personer ikke skal omsmeltes og gis res ukiendeligt for Eierne, som derover tabe deres Gods og de Skyldige undgaae den fortiente Straf. Notere bestemt ved Pl. 4 Nov. 1761 og 23 Jan. 1769). P. 181. Pl. Hvorved Fr. om Delinqvent: Sagers Udførsel i Norge 19 Maj 1741. 6 § forandres; saa at de paa Tyves og grove Misdæderes Varetægt, Under holdning og Afstraffelse, med videre, gaaende Omkoste ninger skal herefter reparteres og lignes efter Gaardenes Skyld paa det hele Amt, hvori Tyveriet eller Misgiers

(*) Cfr. Rescr. 9 Dec. 1746. Pl. ang. Delinqvent. Omkostn. - gierningen er forøvet. (Saasom flige Omkostninger, 12 Febr, naar de efter bemeldte Fr. Fulde lignes paa Bøigden, vilde ruinere sammes Beboere, naar Sognet var lider *). Cancel. p. 16. Anordning om Politiens Indretning og 12 Febr. Administration i Christiania Bye og dens under Byens Jurisdiction henhørende Forstæder, nemlig: Pebervigen, Grendsen, Saverne, Vaterland og Savbanken, saa og derved værende ellers under og til Landet hen hørende Steder, nemlig Grønland, Leeret, Sam mel Bye, Opsloe og Hoved Tangen. [Cancel.]. p. 152. Cfr. Fr. 7 Mart. 1749. 3 §(**). I post.) Om Politiens Administration i Almindelighed. 1.) Er ligesom Fr. for Khavn 22 Oct. 1701. 1 §. 2.) Hver Torsdag, og om den indfalder paa de Dage og i de Uger, som i 2. 1-3-4 ommeldes, da næste Søgnedag efter, eller og saa ofte Fornødenhed det udfordrer, hvorom de Tilforordnede bes timelig af Politiemesteren advares, sal, paa et dertil paa Christianie Raadstue forordnet Sted, om Sommes ren Kl. 8 og om Vint. Kl. 9 Form. holdes en Politics Ret, hvori skal være Stiftbefalingsmanden som Præs P ses, (*) Tillige er det (ved Rescr. 24 Sept. 1762 til Vices Statholderen i Norge) befalet: At som Eierne af de adelige Sædegaarde, lige med andre Amternes Beboere, for deres Gaarde og Godser concurrere til at betale de res, Andeel i de Delinquent-Sager, som lignes paa Ame terne; Saa eraates det og billigt og overeenstemmende med de derom eristerende Frr., at Omtoftuingerne i de Delinquent Sager, som angaae Delicta publica, der paa flige Gaarde og Godser maatte være forovede, lis geledes reparteres paa hele Amtet, for saavidt de ikke af den Skyldiges Boeslod kunde erstattes; Ligesom og flige Sager, i Felae Fr. 19 Maj 1741, bor være bes neficerede og føres paa uftemplet Papur, med videre. (**) Samt R. 12 Febr. 1745, Privil. 26 Sept. 1749 og Instrux 5 Jun, 1776. See Rescr. 26 Jan. 1776. III Deel. Anordn. om Politien i Christian. 1 P. 2:3 §. 12 Febr. fes, Commandanten paa Aggershuus, Præsidenten t Christiania og en af de 12 Byens Mænd, som de selv imellem sig aarlig udvælge og hvert Aar ved en anden af loses, og saaledes herefter skal alternere, hvilke samtlige skal afhandle de ang. Politien forefaldne Sager; hvor og enhver, som noget med Rette har at klage, sit Anlig gende paa ustemplet Papiir mace foredrage; Og stal Raadstueskriveren, efterat han sin Eed aflagt haver, i Politie-Retten føre Protocollen, som af Stiftamtmanden igiennemdrages og forsegles; hvorfore Raadstueskriveren af den Skyldige, om Sagen til Overhofretten efter II Art. appelleres, nyder for Dommens Beskrivelse, foruden det stemplede Papiir, ligesom for en Laugtings Dom ef ter Loven; Dolitiemesteren maae sidde i Netten, saa lenge Sagerne forestilles og ageres; Men naar de ere af begge Parter tilendebragte og de ere udviste, maac han inden lukte Døre, naar han det fornødent eragter eller af Politie Netten bliver tilspurgt, mundtlig tilkiendegive, hvis han udi Sagen kan have at erindre, hvorpaa han sig strax af Retten, medens der voteres, forføier, og sig igien, naar Dommen skal afsiges, tilligemed Vedkom mende indstiller. 3.) Politiemesteren maae selv ans tage en politie Fuldmægtig og de fornødne Betiente hvilke af Politie-Netten tages i Eed og deres Navne i Protocollen indtegnes; Og skal samme efter den dem af Politiemesteren givne og af Politie-Retten approberede Instruction flittig agtpaagive, om noget imod Politie Frr. og deres Instruction begaaes, hvilket de strap Poli tiemesteren skal tilkiendegive. Befindes nogen af Polis tiebetienterne med nogen mod Politie Frr. eller deres Instruction at colludere, straffes de efter Fr. 4 Mart. 1690 med Fæstnings-Arbeide eller anden Straf efter Sagens Beskaffenhed; Og skal Politiemesteren give Politiebetienterne et vist Tegn, nemlig en hvid Kiep med Byens Vaa ben Anordn. om Politien i Christian. I P. 3-5 §. Ben af Messing, forsølvet paa Enden, som de skal bære 12 Febr. hos sig og fremvise, naar Fornødenhed det udkræver, særs deles om de til Dueller, Udfordringer og Klammerier paa Gaderne eller i husene, om Nattetide noget skulde fors nemme. Misbruge de dette Tegn, eller og andre, som ei ere Politiebetiente, tilegne sig samme, straffes de efter 6-18 8 paa deres Hals; Men hvis nogen dem é deres Embeds Forretninger forhindrer, overfielder eller overfalder, straffes de som Kgl. Mandaters Overtrædere efter Sagens Beskaffenhed og 6 4 17, 18; 03 paa det Sandheden kan komme for Lyset, er det samme Betiente i de Sager, som alene og directe dependere af Politien selv og deraf paafølgende Bøder, tilladt, saas fremt ingen andre Vidner haves, selv at vidne om der passerede. 4.) Beder for Forseelser imod Politie Frr., som et overgaae 4 Lod Sølvs Vardie, maae Politiemesteren uden Politie-Rettens Kiendelse affordre, dog skal han næste Nettes Dag give det tilkiende og Rets tens Approbation derpaa forvente; Men ere Bøderne Høiere end 4 Lod Sølv, skal Politiemesteren den Skyldige for næste Session i Politie-Netten lade indkalde og tiltale, og hvad der vorder tilfundet at bødes, skal inders 3 Solemærker betales, eller hos den Skyldige udpans tes ved Underfogden eller Vagtmesteren (som tilliges med Vægterne for samme Len, de ellers nyde, skal under vedborlig Straf gaae Politiemesteren til Haande, og ads lyde hans Politie-Foranstaltninger), og skal det Udpantede stande til Løsning i 4re Uger og ei længere. Er Fors seelsen saa stor eller af den Natur, at den Skyldige bør arresteres, da, hvis han er boesat eller kan stille en an® den boesat og vederhaftig mand til Borgen for sig og Sagen, maae han af Politiemesteren uden Omkostning stilles paa frie Fod. 5.) Bøderne, samt det udpantebe Gods, og hvad efter Frr. confisqveres, skal les Pp a veres Anordn. om Politien i Christian. 1 P. 5-8§. 12 Febr. veres til den af de 12 Mænd, som sidder i Politie Net ten og maae være vederhaftig, som tilligemed Politiemes steren derover skal holde Bog. Bemeldte Bøder samt udpantede eller confisqverede Varer, naar de ved Auction ere solgte, samt hvad ellers dertil vorder anordnet og henlagt, skal deles i 3 Parter saaledes, at deles til lige Deling imellem Politie Fuldmægtigen og den, som paa Politie Kammeret fører Protocollen, deles imellem Politiebetienterne, og anvendes til Ild, Lys og Skriv: Materialier. 6.) Politiemesteren skal holde rigtig Protocol over alt hans Bestilling vedkommende, som han eller hans Betiente forrette, hvilken Protocol af Stiftamtmanden skal giennemdrages, nummereres eg fersegles og, naar den er fuldskrevet, til Stiftet indleveres. 7.) Dersom Politiemesteren selv eller hans Betiente først fornemme nogen forseelse, som i denne Anordning ikke er benævnt og henhører til Justitien, der efter Loven for ben Skyldiges rette Foro sal forfølges og dømmes, skal han saadanne Sager til hvers Værneting henvise, og om det er saadan Misgierning, som den Skyldige bør paagribes for, bør han dertil forhielpe og efter I-2- 21 omgaaes. 8.) Border nogen af Politiemesteren selv eller hans Betiente forurettet, enten med ubillige Bøders Paalæg, Arrest eller i andre Maader, da flage det for Politie:Retten, hvor den Anklagede skal tilsiges, strap at møde i egen Person, med mindre lov ligt Forfald ham derfra forhindrer, og da dommes over den skyldig befundne af de Tilforordnede, hvad de finde med Loven og Politie-Frr. at overeenskomme, som forsvarligt; hvorefter den Skyldige sig vedbørlig skal rette, og hvis han det ikke vil, da have de Kongen det at tilkiendegive. Men dersom nogen befindes uden billig Aarsag at have beskyldt eller anklaget Politiemesteren, da straffes Angiveren efter Nettens Sigelse, saasom Kongen alvorlig vil have Adn. om Polit. i Christ.1P. 8 S-11 P.11. 2 §. - have ham handthævet ved den ham til hans Forretnin: 12 Febr. ger anfortroede Myndighed. 9.) Politiemesteren maae bruge i de Sager, som Politien alene vedkomme, uftemplet Papiir, samt være frie for Doms og Skris verpenge at betale; og skal Sage:Protocollen, som hver Session af Politie-Retten underskrives, altid forblive i Politie Rettens eller Naadstueskriverens Forvaring, og han, naar Politiemesteren det behøver, uden Vægring give ham al fornøden Underretning. Til Rald og Varfel for Politie-Netten skal ikke bruges længere end Giaste- Rettes eller Natte-Barsel, hvilket ved 2de Politiebetien tere, mundtlig eller skriftlig, skal forkyndes, da derefter i alle slige Politie:Sager uopholdelig skal kiendes og dømmes; Og paa det Ketten ikke skal opholdes ved at Vidner sig til deres Værneting henskyde, saa skal de Vidner, som i Sagen kan haves, lige for Politie:Retten indstevnes, og der personlig mede (undtagen de, som 2. 1 - 13 4 for personligt Mede befrier) under Straf efter f. 1 13 7 og Fr. 3 Mart. 1741. (cfr. Fr. 7 Mart. 1749. 3 §*). 10 og 11.) Ere som Fr. for 12.) Ders Bergen 24 Jan. 1710. 10 og II §. som noget tvivlraadigt eller vigtigt fulde forefalde, som ikke i denne eller andre Politie-Frr. er specificeret, eller paa Sagen kunde appliceres, da skal Politie-Retten tilligemed Politiemester deres Memorial derom til Kongen indgive, og Hans Resolution derpaa forvente. II post.) Om politiens Administration i Særdeleshed. I.) Udi geistlige Sager. Er som Fr. for Bergen 24 Jan. 1710. II post. I; undt. at her er udeladt: i hvis Sogn og Menighed Forældrene boc. II.) Zellige, Sæft og Bede-Dage ang. Er som Fr. for Khavn 22 Oct. 1701. 11. 1 §. I.) 2.) Pp 3 Pos (*) Samt Rescr. 6 Aug. 1745. Abn. om Polit. i Chr. 11 P. II. 2 §: III. 2 §. 12 Febr. Politiemester skal eg ved fine Betiente flittig lade inqvis rere i Viin, Øl og andre offentlige Værtshuse, saavelsom andensteds, hvor noget udtappes eller fienkes, om der under Gudstienesten nogen forargelse med Drik, Dobbel eller anden Usømmelighed begaaes; Og hvis nogen Person saaledes antreffes, skal værten bøde 1ste Gang for hellig Brøde efter Loven 3 Lod Sølv, og hver Giest ligesaa meget, 2den Gg dobbelt, og om Giesten det ei kan betale, skal Værten Bederne for ham udlægge, og Giesten dog derforuden straffes med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Dage eller længere Tid efter Sagens Bes faffenhed. Befindes nogen tiere i samme Forseelse, skal Politie Retten tilligemed Politiemesteren det Kongen tilkiendegive, at saadanne ugudelige Kroppe, andre til Erempel og Afskye, tilbørligen kan vorde anseere. 3.) Han skal alle Søndage ved Betienterne flittig lade inqvirere paa alle Værksteder, om noget Arbeide forfærdi ges; Antresses nogen dermed, skal Mesteren bøde for Helligbrøde 3 Lod Sølv, zden Gang dobbelt, og 3die Gang dommes fra sin Laugs Net. 4.) Han skal ved Bes tienterne giore al Anstalt, at paa Kirkegaarden og Gas derne under Gudstienesten ingen Stimerie, Tumult eller anden Modtvillighed begaaes, hvorfor Kirkens Betiente og Vagten, om nødigt eragtes, skal dem al Vie stand giøre til de Skyldiges Paagribelse, at de efter Lo ven kan straffes. Han skal og tilholde Rudskene, som holde for Kirkeportene og private Huse, at de, under Lod Selvs Straf, ei bespende Gaderne, men saaledes hol de, at der kan være frie og ubehindret Gang og Kiørsel. III.) On Erbarhed og gode Sæder. I og 2.) Ere som Fr. for Khavn III. 1 og 2 §; dog tillægs ges her i 2 §, at Politiemester med største Nidkierhed, især ved Markets Tid, skal lade efterforske, hvor han for got befinder, saadanne Spidsbuber, som i Vaterland, Grøna Adn. om Polit. i Chr. 11 P. III. 2 §. IV. 1 §. Grønland og andre Steder i og omkring ved Byen, saa: 12 Febr. vel under fremmede Navne og Klædedragt som aabenbare, føre den gemene Bonde samt andre enfoldige og Tienestes Folk til Kort og Terning - Spil, for at bedrage dem; Og skal han saavel Værten som Spidsbuberne i Corps de Gvarden lade arrestere, hvortil Vagten (ligesem og tan, dre hans Embeds forretninger) ham eller Betiente promte skal assistere; da saavel Værten, som Spidsbuberne, straffes enten paa Pungen eller Kroppen efter Polities Rettens Sigelse, ligesom forseelsen befindes. Er som Fr. for Bergen III. 3 §. 3.) 4.) Dem, som af Vanartighed kaste Snee, Yand, Steen eller Ureene lighed paa de Forbigaaende, skal han lade paagribe, hvilke skal bøde hver Gang 2 Lod Selv, og om de ei have at bøde med, straffes af Staader Fogden i Arresthuset med Riis, Pide eller paa andre Maader efter Polities Nettens Sigelse; Han skal og tilsee, at ingen ryggesløse Folk eller unge Drenge Nat eller Dag emgaaes med Ra quetter, Soærmere, oglebosser eller andet, hvoraf Ulykke er at befrygte, ei heller maae nogen skyde mellem Husene og paa Gaderne i Byen, uden hvad som skeer fra Festningen, under Straf for hver Gang af 4 Lod Sølv, og hvis de ei kan betale, at straffes paa Kroppen, som forbemeldt. 5.) Er sem Fr. for Bergen III. 5 §. 6.) For Haandværks:Svendes og Drenges samt Tie nestetyendes Modtvillighed, Utroskab og Skisdesløshed imod deres Mestere, Hosbonder og Hunsmødre, som ikke ved Lov og Ret kan udføres, maae han, naar det for ham klages og Forseelsen er af ringe Betydning, selv sætte de Skyldige i Beder til PolitiesKassen; Men i betydeligere Tilfælde forholdes dermed i alt efter Loven, Frr. og Tugthuus-Anordningen. E.) IV.) Om Fremmede og Løsgiængere. Politiemesteren skal tilholde alle, som Fremmede logere PP 4 0$ Adn. om Polit, i Christian. II P. IV. 1 §. V. 12 Febr, og Rammere bortleie, at de, under 4 Rdlrs Straf til Politie-Kassen hver Gang, til præsidenten eller i hans Fraværelse til en anden af Magistraten samt til Politie mesteren strax og i det seneste inden 4 Timer efter de Fremmedes Ankomst indlevere en rigtig Fortegnelse paa de Personer, som hos dem logere, naar de ankomme eller bortreise, samt deres Navne, Vilkaar og Condition, Erinde og hvorfra de komme. 2.) Han maae et tilstæde, at nogen bruger nogen Handel eller Haandværk, som ei haver taget deres Borgerskab, eller derfore ei kan fremvise Kgl. Tilladelse, og dem, som ikke have taget deres Borgerskab, skal han lade tilsige at møde for Politie Retten, hvor dem vis Tid forelægges sligt at forrette, saafremt de dertil efter Loven og Byens Privilegier fin des berettigede, hvorimod ingen bør bevilges nogen Elags Handel eller Borgerskab; Og hvis de, som Privilegierne det tillade, saadant da ci efterkomme, skal han af dem lade indfordre de Bøder, som derpaa af Politie-Retten vorde satte, og indtil de samme have betalt, lade alt, hvis be handle med, forsegle, og dersom de sig endda ei derefter vil rette, forvises Byen. 3.) Han skal ved Staas der Fogderne have Tilsyn med Betlere og Løsgiængere i Byen, at intet mod Tugthuus: Anordningen forøves; og hvilke Betlere paa Gaden eller i Husene findes at tigge (som Staaderfogderne stedse under vedbørlig Straf skal ham tilkiendegive), dem skal han, efter foregaaende Cons ference med Politie-Retten, levere enten til Tugthuset eller andre Manufacturer og Haandværker, ligesom be ere beqvemme til, hvor de paa visse Aar skal arbeide. 4.) Er som den Bergenske Frs IV. 4 §. V.) Om Skik og Orden. Alle Anordninger an langende Bryllupper, Barseler, Begravelser, Giestes budde, Klædedragt og Rangen, skal han uden Pers sons Anseelse alvorlig holde over, at de hørsommeligst sorde efterlevede. VI.) Adn. om Polit. i Christian. 11 P. VI. 1:3 §. VI.) Om Torve og Gader. 1.) Han skal 12 Febr. paasee, at alle om Torvene giorte Anordninger og Byens Privilegier af alle tilbørlig blive efterlevede. 2.) Han skal flittig lade efterforske dem, som med frie Forsæt paa Torvene lade henlægge Snee, Gruus eller anden Ureenlighed, samt dem for Politie-Retten til vedbørlig Strafs Lidelse tiltale. Han maae ei tilstede nogen paa Torvene at oplægge Bygnings Materialier, saasom flige Pladser altid skal holdes frie og ledige, saafremt han ei selv derfor vil ansees. 3.) Med Gadernes Roddig og Reenholdelse, Broe: og Steen-lægning samt Res paration skal han have Opsyn, at enhver, under vedbørlig Straf, lader sit Fortog steensætte, og at intet Skarn en ten i Gaden eller ved Rendestenene i Dynger opkastes, men at de, som selv have Vogn og heste, lade det paa de beskikkede Steder bortføre, og naar de det ei vil, eller naar nogen ei selv har Vogn, lader Politiemester det ved andre dertil ordinerede paa Vedkommendes egen Be kostning bortføre; samt, naar stor Snee eller haftig Toebrud paakommer, at enhver firar bortskaffer Sneen og Isen for sit Fortog, og at i stor Plads:Regn de forstoppede Rendestene reengisres, at Vandet frit kan bortløbe; Han skal og tilsee, at Gaderne paa begge Sider af de nu brugelige Rendestene blive lige lagte, paa det enhver uden Skade med Vogn og Slade kan passere; og skal han med Politie-Retten overlægge, paa hvad Maade de nu brugelige Nendestene best kan forandres eller forbedres, samt hvorledes den almindelige Vei fra Byen igiennem Stor gaden og Pebervigen, til Indvaanernes og de Reisendes Magelighed, med Broclægninger og Grøfter kunde fors bedres. Han maae ei tillade, at udbygninger og Cars napper herefter anlægges, ei heller at de, som nu ere, med nye Fedstykker eller Grund vorde forsynede eller igien PP 5 ops Abn. om Polit. i Chr. 11 P. VI. 3 §-VII. 1 §. 12 Febr. opbygte, naar de af Elde forgane (*). 4.) Ved Bryggerne maae han ei tilstæde noget Huus med Skor steen eller Ildsted, ei heller Hauge eller Bolværk at bygges nærmere ved Sseboderne, end den derom giorte Anordning ommelder, om end Eierne det selv ville giore. Hvoherimod handler, bode, efter Christiania Brand-Ordn. 24 febr. 1714, 50 Nolr til Brand Kassen, og Bygnin gen til Politie-Kassen være confisqveret. 5.) Han Skal tilsee, at Byens publiqve Suse, Veie og Broer holdes i tilbørlig Stand, og saasnart nogen Brøstfældig hed fornemmes, give Politie-Retten det tilkiende, og paa drive, at der med beste Overlæg giøres Anstalt til forbebring; Saa skal han og altid vaage over, at Byens publique Værker, saasom Pomper, Poster, Brønde, Løg ter, lukte Render og andet deslige, hvad Navn det have kan, bliver ved Magt og holdes i vedbørlig Stand. Gior nogen Skade derpaa af Modtvillighed, skal han med Flid derom inqvirere, og ved Vægterne om Natten lade paapasse, samt de Skyldige, som for Vold og Herværk, for Politie Netten lade tiltale, eller om den Skyldige forte rer under militair Foro, da ham til vedbørlig Mulct, om han Formue haver, eller Afstraffelse til Regimentet at lade overlevere. 6.) Han skal til Execution be fordre, hvis til Sikkerhed for Ildebrand, Sartens Magelighed og Vandfaldets Indrettelse er eller bliver anordnet, til hvilken Ende han tilholder Vagtmesteren og Broelæggerne, at de i rette Tide see Gaderne reparerede og broelagte. 1.) Han skal have VII.) Om Vandvæsenet. Indseende, at de Sser, Dæmninger og Render uden for Byen, ved hvilke Vandet bevares og i Byen indledes, blive holdte i god Stand, og altid være betænkt paa, hvorledes god Forraad paa Band kan bekommes, og derom For (*) See Instr. 15 Apr. 1791 og Rescr. 13 Jan. 1792. Abn. om Polit. i Chr. 11P. VII. 1 § 1x. 2 §. I Forslag til Politie-Ketten indgive; Dersom Vand:Jn: 12 Febr. specteuren, Band-Mesterne og Postmagerne ikke giøre de res Embede tilbørlig, skal han dem for Politic: Retten til Afstraffelse lade tiltale. 2.) Han skal tilholde Vand- Inspecteuren med Tiden at lade indrette, saa og anordne og iverkstille, hvad til almindelig Nytte i Ildebrand og andre fornødne Tilfælde ved ethvert af de indrettede Qvartalers Vand kan være at giere. 3.) Han skal 1.) og sørge for, at de forfaldne Vand:Rummer eller Brøns de paa Gaderne forbedres og holdes i vedbørlig Stand; Overalt skal han med Flid til Execution befordre, hvis Anordning ham herom af Politie-Retten communiceres. VIII.) Om Bryggerne og Bolværkerne. Hermed skal han flittig tilsee, at enhver sit Fortog log Eiendom forsvarlig vedligeholder. 2.) Han maae ei tilstæde nogen Ild, Lys eller Varme paa Skibene at haves, inden den Distance Brand Ordn. 1 Cap. 10 § ommelder, under den der dicterede Straf eller haardere Undgieldelse, om nogen Ulykke deraf feraarsages, efter Sagens Beskaffenhed og Politie Rettens Sigelse. Politiemesteren skal, ligesom Havnefogderne i Fr. 5 Maj 1683 er befalet, altid holde visse og rette Savnemaal for Brændeved at maale, som til Lands eller Vands indkommer; hvilke enhver efter Forlangende skal meddeles, om Sælgeren eller Kieberen det ei selv haver, som dew dog skal være tilladt. Samme Javnemaal sal være indrettet efter Fr. 10 Jan. 1698, og dets Stykker være brændte paa alle Sider med Byens Marke. 3.) IX.) Om Kiøb og Salg. 1.) Med Byens Mæglere, Veiere, Maalere og Vragere, stal Polis tiemester have flittig Opsyn, at de deres Embede troligen og vel forrette, og, saafremt nogen Klage over dem falder, dem fer, Politic Retten lade tiltale. 2.) Med de Haandværker, som af Magistraten ere bevilgede og bes stilte Adn. om Polit, i Christian. II P. IX. 2:6 § 12 Febr. stilte til at gisre og forarbeide Vægt og Maal, efter den derom udgangne Fr., skal han have Tilsyn, at det bliver rettelig giort, justeret, stemplet og brændt; Saa skal han og selv eller ved sine Betiente i det ringeste hvert Aar lade efterforske paa alle, saavel publiqve som particulaire, Steder, al Vagt og Maal, som af Elde, Brug eller ondt Forsæt kan være fordærvet, formindsket eller for falsket, og ikke allene caffere det ulovlige og unyttige, men endog lade de Skyldige, naar det befindes med Fors sæt at være giort, til vedbørlig Etraf for Politie-Retten forfølge. 3.) Den Taxt, som paa Naadstuen hvert Nar i hans Overværelse sættes paa de: og Drikke-Vas rer samt Brændeved, skal han med al Midfierhed holde over, og selv (eller i hans lovlige Forfald Politie-Fuldmægtigen med Vagtmesteren) og 2de af ham udnævnte Borgere i det ringeste engang maanedlig visitere hos alle Bagere, Slagtere, Høkere, Kroe: og Kieldermænd, og de forefundne Forseelser afstraffe. Især skal han til see, at Bryggere og Bagere have paa alle Aarets Tider faadant Forraad, at Byen stedse med Øl og Brød kan være forsynet; Ellers maae han ei tilstæde nogen at falholde fordærvede 22des og Drikke: Varer, usundt Qvæg og andet, som kan foraarsage Sygdom. 4.) Er som Fr. for Bergen VIII. 4 §. 5.) Han skal og med største Flid afværge, at ingen Omløbere løbe om med Varer at sælge i Husene imod Byens Privilegier, enten de ere forbudne Varer eller ikke, under Varernes Confiscation til Tugthuset; Dog er det tilladt at ombære og i Husene at salge alle Slags Fift, Frugter og dess lige; Men ingenlunde de Varer eller andre til Huusholds ning fornødne Victualier, hvormed Kiøbmænd og Borgere handle. 6.) Han skal og have flittig Indseenbe, at ingen, som paa et Haandværk eller anden Næring har taget Borgerskab, tillige bruger enten Ripbmand: frab Adn. om Politien i Christian. 11 P. 1x. 6-7 §. skab, 6kerie eller anden Næring; Men at enhver ale: 12 Febr. ne bruger det Haandværk eller Næring, som efter Loven og Byens Privilegier er tilladt, og hvorpaa han har ta get Borgerskab. Til hvilken Ende Magistraten skal tilstille Politiemesteren et tilforladeligt Mandtal, under Raadstueskriverens Haand, over de nu værende Indvaas nere, samt deres Brug og Næring; og skal de nuværen de Borgere inden 14 Dage, men de, som efter den Tid Borgerskab tage, inden 8te Dage derefter deres Borgers stabs:Breve, under 2 Rdlrs Straf til Politie-Kassen, for Politiemesteren fremlægge til Paaskrift, at de ere fore viste; Og den, som bruger Kiøbmandskab, Hekerie, Haand, værk eller anden borgerlig Næring, uden derpaa Borgerstab at have, stal Politiemester lade for Politie-Retten tiltale til Faldsmaals Erlæggelse efter 2. 3-31 09 desuden 5 Rdlrs Boder til Politie-Kassen; dog at de af Krigstienesten Reducerede eller Dimitterede, som have tient i 14 Aar, og de udi Stæderne i Garnison eller Qvar teer værende Militaire nyde de dem ved Frr. 24 Jan. 7.) 1738 og 20 Mart. 1739 forundte Friheder. Han skal afværge al skadelig Forprang og ei tillade nogen, enten Mand eller Qvinde, uden for Byen at affiøbe Banderne eller andre de Varer, Qvæg, Brændeved eller andet, som til Byen henføres, hvilke paa de almindelige Torve og Steder bør falholdes. Og paa det saadan Fors prang desbedre kan afskaffes, skal dem, som saaledes uden for Byen, eller Vaterland, Grønland, Pebervigen, Gams melbye, Opsloe eller andensteds Torve-Varer opfisbe, ved Politiebetienterne eller andre fratages, hvis de have med at fare, hvori Vagten skal dem assistere, om forngdent giøres. Og skal fogderne i Aggershuus Stift tilholde Lensmændene i ethvert Præstegield udi Aggershuus Amt og Oplandene, at have flittig Tilsyn, at ingen saadanne Forprangere ved utilladeligt Forfisb paa Landet eller Adn. om Polit. i Chr. 11 P. IX. 7 §. XI. 12 Febr. eller Beiene opfisbe de Varer, som til Areltorv i Kiebsteden af Bonden burde føres, mere end de Kiebende til egena Huusholdning eller Haandværks Fortsættelse behøve, for dermed at drive Handel og søge Profit, men heller ad vare Bonden, at han selv fører sine Varer til Torvs; Antreffer Lensmanden nogen Miil fra Byen, maaes han Varerne fra Prangeren borttage, hvoraf han for sit Tilsyn skal nyde, og til Politie-Kassen være forfaldet. 8.) Han skal og tilsee, at intet Forprang imellem de til Spes Handlende og de Kiøbende ved Bryggerne og Re vieren eller i andre Maader imod Byens Privilegier gaaer i Svang. X.) Om Laugene og Haandværkerne. Hermed skal han have Indseende, at de, hver i sit Laug og Haandværk, rette sig efter Frr. og Laugs-Art., og om nogen derimod opfinder nye Vedtægter eller Skraner, skal han dem der for til Politie Netten indkalde, at saadant kan afskaffes og straffes, hvorimod han paa alle billige Maader skal handthæve Laugene og Haandværkerne, at dem ingen Ind pas af Fustere eller i andre Maader tilfsies; samt at in gen sig af mere end et Haandværk, som han efter Laugss Art. rettelig har lert, og med Lærebrev og andet fornø dent Skudsmaal er forsynet for, paa eengang ernærer. Hvo herimod forseer sig, straffes af Politie Retten med Confiscation af hvis han haver med at fare, Bøder eller i andre Maader efter Sagens Beskaffenhed (*). XI.) Om Brand: og Vagt-Orden (**). Heros ver skal han have Directionen, at alt det, som i Br. Ordn. 24 Febr. 1714 og pl. 26 Jan. 1733 er befas let, vorder efterkommet, at hver fuldbyrder sin Pligt, samt at Brand-Redskabet altid er i tilbørlig Stand, og Brandfolkene dermed vide ret at omgaaes; til hvilken Ende (*) Cfr. Rescr. 23 Maj. 1755. (**) Cfr. Rescr, 28 Jan. 1746 og 28 Sept. 1792. Adn. om Polit. i Christian. II P. XI-XII. - Ende han selv Redskabet 4 Gange om Aaret eller oftere, 12 Febr. om han finder det fornødent, skal eftersee og lade prove, samt folkene paa et beleiligt Sted exercere. Dg sal en af Politiebetienterne, naar de aarlige Inquisitioner ved Paaske og Michelsdags Tider efter Brand Ordningens 1 Cap. 16 § skee, være overværende, for at give Politiemesteren Efterretning, om hvad passerer, paa det han til Execution, i hvad efter Brand Ordn. bør stee, efter Embeds Pligt og uden Persons Anseelse, kan forhielpe. XII.) Om Reisende. Med Fløtning og Skyd sen, saavidt Byens District vedkommer, skal han have Indseende, at alle til Lands og Vands tilbørligen kan bes tienes, og ei af de Skydsende med ubillig Løn besværes; Og paa det en nyttig og tienlig Orden herudi kan udfindes, skal Politiemesteren med Politie: Retten overlægge, hvorledes Skyds Laug til Vands og til Reisendes Be fordring efter en vis Taxt og billige Friheder for de Skydsende kan indrettes, ligesom til Lands allerede er anordnet. Patent. Declaration des 13 § der Holz- u. Jagt: 1 Mart. Von. 24 Apr. 1737, und daß solcher auch auf die Witts wer, welche sich verheirathen wollen, sich erstrecken solle. P. 26. Kammer-Pl. om Tolds Forhsielse paa de race 10 Mart. Zuder, som fra Slesvig til Holsteen eller fremmede Ste der udføres. (See Fr. 1 Jul. 1746. 5 §). P. 29. Naadstue Pl., som igientager Skipper:Laugets Art. 15 Mart, 25 Jan. 1707. 8 § om Skibes Befragtning. P. 182. Fr. om Misbrug ved Hiemme Daaben izg Mart. Danmark at afskaffe. Cancel. p. 30. Forandret ved Fr. 27 Jul. 1771. Gr. Uagret L. 2-5-1 og 2 have endeel for nemme Folk, ja endog Præster, paa Landet hiemmedobt deres Børn og ei ladet Daaben confirmere af Præsten, før Fr. om Hiemme-Daab 1-5 §. 19 Mart, før deres Hustruer holdte Kirkegang, hvorved den of fentlige Guds Tieneste foragtes og Gud fortørnes ved Svagheds usandfærdige Paaskud; Hvorfore, til slig Misbrugs Afskaffelse, herved ikke alene Lovens Bydende i alle Maader igientages, men og følgende befales: 1.) Præsterne maae intet Barn hiemmedsbe, uden Barnets Svaghed er vis. 2.) Saasnart et hiemmedobt Barn uden Livsfare kan føres til Kirke, skal Daaben, næste Søn eller Helligdag efter, stadfæstes efter 2.2 58 og Ritualets Pag. 73 (II Cap. 2 Art.). 3.) Præsterne maae ei, uden der er kien delig Livsfare eller hastig Nedsfald, selv hiemmedøbe de res Born; Og saasnart slig Daab er skeet, skal de skriftlig melde det til Provsten, som ber drage Omsorg for, at Barnet kommer til Kirke, saasnart det uden Fare fan skee, og det offentlig for Menigheden, naar Guds Tieneste holdes, paa en Sondag, Helligdag eller Man neds Bededag, og ikke paa en aparte Dag, ikke heller paa samme Dag, naar Moderens Kirkegang skeer. 4.) Al Tractement og Giestebud ved Barnedaab eller Daa bens Confirmation forbydes aldeles, paa det saadan Oms kostning ei skal give Anledning til Hiemme-Daabens Mis brug og Svagheds urigtige Foregivelse. 5.) For at forekomme Dispyte, hvad Provsten for slige Forretnin ger hos Sognepræsterne skal nyde (da paa nogle Steder Provsten tager det hele Offer, som falder paa Alteret, ved Børnedaab og Kirkegang af Fadderne og Følge; Paa endeel Steder ikkun dens Offer, som bær Barnet, eller Kirkegangs Ronens eget, men ikke Faddernes og Føl gets Offer; Andre Steder Præsten beholder Offeret og falarerer Provsten aparte), fastsættes: at Provsten for fin Reise og Umage skal have i det mindste 2 Rdlr for en Barne Daab og ligesaa meget for Kirkegang af Sognepræsten, hvad heller det lægges paa Alteret af den, som ofter, Fr. om Hiemme Daab 5:6 §. ofrer, effer gives ham i Haanden (*). 6.) Præ: 19 Mart, frer, som boe paa. Insuler eller saa langt borte, at de ikke fan faae Provsten saa hastig hentet, maae selv døbe deres Børn eller lade dem døbe af nærmeste Præst, deg at det Provsten strap tilkiendegives, og at ham derfor intet afgaaer. Fr. Ang. den paa nogle Steder i Slesvig sig yttren: 29 Mart. de Qvæg:Syge. (See Forb. 21 Maj og Fr. 29 Jul. 1745). P. 33. Pl. Hvorved Forbudet 8 Sept. 1730 paa frem: 29 Mart. mede Jern: Gryders Indførsel i Danmark og Norge ophæves. (See Pl. 13 Maj 1776). P. 36. Pl. (udstadt af Directeurerne for Fattigvæsenet i Dmk, 24 Apr. i Følge Resol. 10 Apr.) Ang. Collecteringen til fattig- Væsenets Underholdning i Khavn. (See Pl. 19 Jun. 1759). P. 173. Kammer Pl. (Resol. 19 Apr.) ang. det Khavn 6 Maj. paa fremmede Tobaksblade forundte Oplags Ophævelse, og hvorledes efterdags med de her indførende og ellers af Oplaget i Behold værende Tobaks-Blade skal forholdes. (See Told N. 1768 og Fr. 31 Dec. 1760). P. 37. Nærmere Forbud og Ertension af Fr. 29 Mart. 21 Maj. 1745 paa Riods, Huders c. Indførsel til Danmark og Norge fra de i Henseende til væg Sygen mistænkte Steder. P. 39. Fr. Hvorved Loven og de ergangne Rescripter og 18 Jun. Frr. til at forekomme, at Evang. Lutherske Undersaatter ei til den papistiske Lærdom forføres, vorde fornyede og igientagne. (See Fr. 19 Sept. 1766). P. 41. 29 (*) Cfr. Rescr. 8 Aug. 1777. III Deel. Fr. 9 Jul! 9 Jul. 12 Jul. 16 Jul. 16 Jul. Fr. om Straf f. Informatores. Fr. Hvorledes de Informatores, som be svangre og i lære beligge de dem til Underviisning an fortroede Pigebørn, stal straffes. Cancel. p. 43. Gr. Nogle af Undersaatterne til deres Borns og Ungdoms Undervisning antagne Studentere have (istes den for at foregaae dem med got Erempel samt anføre dem til sand Guds Kundskab, Dyder og Fremgang i Stude ringer) lagt sig efter slige Folkes Pige Børn og dem i Uære belagt, for derved at nøde det besvangrede Fruen timmers Forældre, Værger eller nærmeste Paarørende til at antage dem i deres Familie, og, for at undgaae den Besvangredes videre Bestiemmelse, see dem befordrede. Da Kongen ingenlunde vil, at slige letsindede Personer til noget Embede, geistligt eller verdsligt, maae befordres; Saa befales desuden, at saafremt han ikke af den Besvangredes Forældre, Varger og næste Frænder bes naades og hende med hendes Villie og deres Samtykke agter, skal han, foruden den i 2. 6-13 10 befa lede Straf, end ydermere dommes til at arbeide i Jern udi nærmeste Sæstning sin Livs:Tid. - Fr. Ang. videre Anstalter mod den i Siellands og Spens Stift sig yttrende væg Syge. (See Fr. 29 Jul. 1745). P. 44. Rolle, wornach das Hafen u. Backen:Geld beym Wapeler Siel u. Rape des Gr. Oldenburg entrichtet u. erhoben werden soll. p. 47. Pl. At alle skal sætte i en af de oprettede Enke-Kaser, 

og ingen herefter nyde noget af General Post-Kassen,

med mindre det bevises, at de det ei have kundet formace. (See Fund. 30 Aug. 1775. 4 § og Fr. 4 Aug. 1788). P. 49. Fr. Atingen, under Varernes Confiscationog anden vedbørlig Straf, maae til Danmark indføre noget Slage H Fr. om Forb. p. Silfes ze. Teis Indf. Slags af Silke og Ulden. Toi forfærdiget Arbeide, 16 Jul. faasom: Børne:Cachetter, Reise-Kaburser, Fruentimmer Moffer, Mantilles, Modester, Kapper, Huer, Veste, Adriener, Under-Skiørker, Chaberaqver eller andre dess lige fremmede Varer, som ere giorte, syede, broderede, effer indvævede af eller paa saadanne Teier, som ere fors budne at indføres; Samt at ingen Slags plyoser maae, under Confiscation og anden vilkaarlig Straf, fra frems mede Steder til Danmark indføres; med mindre Ved kommende med Attest fra det almindelige Magasins Directeurer bevise, at Varerne her ved Fabriqverne betids have været bestilte, men ikke funde bekommes. (See Told N. 1763. cfr. Pl. 11 Maj 1768). Gen.; L. Oec. og Com. Colleg. p. 50. Fr. Hvorledes med den sig paa adskillige Steder i 29 Jul Danmark indfindende væg Syge skal forholdes. (See Fr. 17 Dec. 1762). P. 52. Pl. (udslædt af Directeurerne for Fattigvæse: 30 Jul, net i Dmk, i Følge Resol. 23 Jun.) Ang. de Betlere, Losgiængere og ulydige Børn i Lolland og Falster, som skal indsættes til Arbeide udi det for Siellands Stift paa Meen indrettede Tugthuus (hvori og Betlere, Om løbere og Løsgiængere af Siellands Stift efter Pl. 16 Maj 1739, samt ulydige og gienstridige Børn, efter Pl. 9 Jan. 1741, til Arbeide og Forbedring kan indsættes). P. 177. See Pl. 30 Nov. 1792. 1.) De Betlere, som imod Frr. 24 Sept. 1708 og 6 Oct. 1731 oftere gribes & Betlerie (hvilke Iste Gang straffes ined at staae en Time udi det i hver Bye eller Sogn ordinerede Halsjern), skal 2den Gang forsens des til Arbeide i Møens Tugthuus paa et War, zdie Gang 2 Har, og 4de Gang deres Livstid. 2.) have de, Q92 for Pl. om Meens Zugthuus 2:6 §. 30 Jul, som til Tugthuset oversendes, Born, da forblive disse a Aug. paa det Sted, hvor Forældrene sidst have opholdt sig, og forfleges af sammes Fattig Kasse, indtil de kan sættes til Haandværk eller selv ved Arbeide fortiene deres Føde; dog undtages diende Born, som følge Moderen, hvis Forflegning gorgieres Tugthuset, saalange de hos Mode ren forblive, af Fattig Kassen paa det Sted, hvor Moderen hiemmehører. 3.) Losgiængere og Omløs bere, der omstreikke Landene og under adskillige Prætexter med fingerede Usandfærdigheder søge at bevæge Folk til at give sig Almisse, da derunder stikker store Laster og Ugudeligheder, maae opbringes, hvor de findes, og iagttages Fr. 24 Sept. 1708. 13 og 14 § for Kiøbstæderne og 12 § for Landet, samt 2 § om deres Straf, der huse flige Folk. 4.) Over de Betlere, Losgiængere og Omløbere, som efter 1 og 3 § til Tugthuset bør forsendes, maae et lovligt forhør forfattes, sem Districtets Fattis ges Inspecteurer til Directeurerne for det Fattiges Vxsen indsende, da de imidlertid paa Vand og Brød hensæt tes, indtil Anstalt af Directeurerne for Fattig Væsenet til deres Indtagelse i Tugthuset er forføiet; hvorefter de paa den Fattiges Kasses Vekostning, hvor de vorde anholdte, forsendes med en Seddel fra Inspecteurerne til næste Amestue, og saaledes fra Amt til andet, eller og til Bands, om dertil er bedre Leilighed. 5.) Efter Pl. 9 Jan. 1741 maae og ulydige Børn her uden Dom modtages (Ophævet ved Pl. 8 Apr. 1771). 6.) De Fattiges Inspecteurer i Lolland og Salfter, i Rigbstæderne og paa Landet, skal holde ever denne Placats Efterlevelse. Patent. Daß die Grängen d. neu eingenommenen Ländereyen in Pinneberg durch Graben, Steine, Pfäh le, oder lebendige Hecken umgeben und bezeichnet werden sollen. P. 58. Pa Pat, betr. Grabas Effecten. Patent. Betr. die Entdeck und Manifestirung 13 Aug. der dem Justik Rath Graba u. dem Kammer-Nath Zell zuständigen und etwa nicht schon von Ihnen selbst angezeigten Mittel u. Effecten. p. 60. Pl. Ang. Huus Jnqvisitioner om contrebande 13 og andre ufortoldede Varer; At det maae ei være nogen, som har indpracticeret lige Varer i deres Huse, til minds ste Bestiermelse for Straffen, at samme ikke forud ved Indførselen ere opdagede; Men Rente Rammeret skal, naar dertil indløber nogen Efterretning, hvor slige Varer ere at antreffe, efter befunden Beskaffenhed foie Anstalt, at derom, af visse dertil beordrede Personer, hos Vedkom mende i deres Suse, Pakboder eller andre Steder paa det nøieste inqvireres, samt at de Skyldige, for hvis ufortoldede eller forbudne Varer saaledes hos dem antref fes, efter Told-Rullen og andre Frr. i alle Maader skal ansees og straffes. (See Told-R. 1768. XVII Cap. 4 § og XVIII. 2 §). P. 62. Aug. Confirmation paa en Explications-Plan for den 13 Aug. civile Enke Kasse fund. d. 30 Apr. 1736. p. 66. Politie og Com. Coll. Pl. Ang. Slagte-Ti-31 Aug. den uden for Khavn, som regnes fra Med. Oct. til Med. Nov. (hvorved Pl. 15 Jun. 1739 forandres). P. 183. Igientaget ved Pl. 9 Oct. 1784. 1.) De af Khavns Indvaanere, som i bemeldte Tib til egen Huusholdning lade slagte Qvæg uden Portene paa Stadens Grund, maae ikke bruge nogen uberettiget Person til slig Slagtning at forrette. 2.) De, som virkelig boe paa Broerne uden Portene paa Stadens Grund, samt Stadens øvrige Indvaanere og Borgere (undtagen Slagterne i Lauget og Frie-Slagterne, som hver for sig have deres Boder sog Stader i Staden) maae t denne Slagtetid, som tilforn af Alders Tid været haver, 243 i Ber Pl. ang. Slagte: Tiden uden Porten 2-5 §. 31 Aug. i Beboernes Huse paa Stadens Grund uden Portene (uformeent af Slagter Lauget) slagte det Qvæg, som fiøbes eller drives her til Portene, og Kisdet sammesteds skal holde og sælge til Stadens Indvaanere, som i denne Tib samme af den maae kiøbe. Dog maae ingen af dem sælge mindre Stykker end hele Fierdinger af det slagtede Need, under 4 Nelrs Straf til Politie:Kassen for hver Gang nogen derimod handler. 3.) For at forekom me al Misbrug ved dette Kisds Indførsel og Forhand ling i Khavn, skal Eieren af sligt Kied eller hans visse Bud dermed følge, for at oplyse, om forlanges, hvem det tilhører, under Kisdets Confiscation til Børnehuset og anden Straf efter Slagternes Laugs-Art., eftersom ingen, uden Slagterne i Lauget og Frie-Slagterne, maae færs Kied i Staden falholde og sælge. 4.) Det, som i Slagter-Laugets Art. 5 Maj 1683. 5 § ang. befængt eller selvdødt Qvægs eller Kiods Forhandling er forord net, bør ligeledes af dem, som i Slagtetiden slagte uden for Portene, under tilbørlig Straf nøie iagttages. 5.) I den øvrige Tid af Aaret, saavel for som efter forbes rørte Slagtetid, maae ingen af Indvaanerne fiøbe noget Slags færst Kisd enten af dem uden Portene eller andre, undtagen af Slagterne (Cfr. Pl. 12 Jan. 1790). Til hvilken Ende Broernes Beboere ei alene selv skal entholde sig fra al Kisd:Salg, men endog noie paaagte, at ingen i den forbudne Tid i deres Gaarde eller Huse tilla bes at slagte og salge Kisd, under vedbørlig Straf og besuden Varernes Confiscation for dem, som samme tilhøre.

  1. Sept.

Fr. Hvorledes Ungdommen, som førend beres Confirmation, og imidlertid de dertil præpareres, begaae Leiermaal, skal ansees og straffes (*).Cancel. p. 64. Gr. (*) Cfr. Rescr. 4 Mart. 1746. Sec, ang. Militaire, Generalit, og Com. Coll, Br, 19 Apr. 1788. 3 Fr. ang. Leiermaal før Confirm. Gr. At forebygge den grove Forargelse, som ofte 2 Sept. er forefaldet, ved det unge Mennesker blant gemene Folk før eller under deres Præparation til Confirmationen bes gaae Leiermaal, saa at de enten confirmeres efter Barsels Sengen eller ere ganske svangre, paa den Tid de skulle fornye deres Daabes Pagt; Da saadanne Folk endog ofte, ligesom til Belønning for deres Ondskab, paastaae, at der skal hastes med dem, Præparationen afkortes og Cons firmationen meddeles, skiont de ikke ere tilstrækkeligen oplyste, og ofte ikke kan læse i Bog, og, naar Præsten ikke vil føie dem eller Forældrene derudi, skriges over ent ugudelig Haardhed, paa Døds-Fare i deres Barselseng, og Præsten skyldes for at være Aarsag i deres Beskiemmelse, saasom de ville ægte hinanden; Hvorudover deres i saa Maader begangne Uteerlighed ei alene bliver aaben- Sare for hele Menigheden og en stor forargelse for andre, men endog saadan deres Ondskab bliver aldeles ustraffet; hvoraf andre unge let kan tage Erempel og bruge fyndigt Sammenleie, just for at blive frie for folegang, for at læse i Bog, og at prøves saa neie eller præpareres saa længe. Alle Præster i Danmark og Norge befales, at be i ingen Maade maae foie saadanne, som sig med Lets færdigheds Synd for deres Confirmation have forseet, eller dem lættere end andre antage uden Læsning i Bog og den saa hoit nødvendige Undervisning, men de stal præpa reres, ligesom andre, og afholdes fra Confirmationen, indtil de ere neksom grundede; Saa skal de og siden, naar de ere confirmerede, om de end ville ægte hinanden, begge strax efter staae aabenbare Skrifte, baade den, som har saaledes ladet sig beskiemme, og den, som saadant et ungt Menneske har belagt (See Fr. 8 Jun. 1767), og saaledes ikke nyde det Beneficium, som Loven tillægger andre, der efter begangne Leiermaal eægte hinanden; Wen 2.94 for 2 Sept. for de større Leiermaals: Boder maae de dog være frie, saafremt de strap efter Skriftestaaelsen ægte hinanden; Men dersom de uden 2gteskabs Forbindelse have begaaet Leiermaal med hverandre, da skal den, som sig saaledes før sin Confirmation har besmittet, enten det er Dreng eller Pige, saa og den, som har forført den anden, Fiant samme er confirmeret, føres til næste Tugthuus, og der ved Arbeide tæmmes eller heelt War (*).

1 Oct. Fr. Om Korn-Skatten i Danmark for 1746. P. 70.

8 Oct. Høieste Rets Patent for 1746. P. 79.

8 Oct. Fr. Om adskillige Poster Qvæg Sygen vedkom mende. (See Fr. 17 Dec. 1762). P. 87.

8 Oct. Kammer Pl. Hvorved Consumtionen af Bramsfugle nedsættes til 4 ß af Snesen isteden for 1 B Styk fet. (See Told-R. 1768). P. 89.

16 Oct. Pl. og forbud: At rede Penge maae ci i 6 Uger udføres, samt hvorledes med rede Penges Afhentelse fra Banqven imidlertid skal forholdes. (See Fr. 26 Nov. 1745). P. 90.

22 Oct. Fr. At ingen herefter skal nyde Pension af Gen. Post-Kassen, før de have givet Directeurerne i Gen. Post Amtet neiagtig forklaring om hvad Midler de eie, vare sig Capital, Eiendom eller andre Indkomster, alt saaledes som de trøste sig med Eed at bekræfte. (cfr. Fr. 1 Jun. 1720. See Pl. 29 Sept. 1786. 3 §). p. 92.

22 Oct. Pl. Daß von auswärtigen Creditoribus, die bey Kgl. Unterthanen in Schleswig Holstein zu fordern ha ben, und bey Concurfen immobilia in folutum anneh men müssen, solche aber binnen 10 Jahren wieder vers tauffen, der Abzugs Pfenning nicht gefordert werden foile. P. 93. Fr. (*) Cir. Rescr. 15 Maj. 1750, 4 Maj. 1753 og 5 Mart. 1756. Fr. om Matricul Skat. c. Fr. Om Matricul Skat c. i Danmark f. 1746.4 Nov.

  • P. 95.

Fr. og Tilladelse at udtage Tellen af det i ng:9 Nov. dommen bortdøde Qvæg. (See Anordn. 30 Nov. 1778). P. 97. Patent. Wegen d. Mag. Korn-Aussche. in Schles: 11 Nov. wig, Holstein u. Pinneberg f. 1746. P. 99. Pl. At de 6 Mand, som aarlig fra hvert Com: 12 Nov. pagnie ved Land.Milicen afgaae, maae have Frihed, naar de ei vil antage Gaarde, at engagere sig ved de ges vorbne Regimenter. (See Fr. 14 Sept. 1774.69). P. 103. Fr. at Pl. 16 Oct. 1745 om penges Udførsel 26 Nov. skal paa fort Tid indtil videre staae ved Magt. (Ophæ vet ved Fr. 14 Mart. 1747. See Fr. 6 Oct. 1757). p. 104. (†) Octroj, hvorefter Sinmarkens Handel til det Is: 1 Dec. landske Compagnie overlades i 25 Aar, fra 1746 af; og den Islandske Octroj indtil samme Tids Forløb pro longeres. (See Octr. 15 Aug. 1763). Khavn 1747. 8vo. Fr. som ophæver Forbudet 10 Sept. 1740 paa 2 Dec. Korn Varers Udførsel af Norge. P. 104. Pl. At ingen fremmede ankommende Bettel 36: 10 Dec. der, som ikke have andet 2rinde i Landet, end at besøge deres Slægt og Venner, mane (ligesaa lidet som andre Landstrygere) af Færgemænd, Skippere og andre paa des res Fartøier modtages for at overføres. Samt at slige til havn ankomne skal tilholdes at blive paa det Skib, de ere komne med, for med samme igien at bortgane. (See Pl. 16 Dec. 1748 og Fr. 24 Jul. 1789). P. 105. Pl. Ang. Toldens og Consumtionens Zedsæt: 14 Dec. telse paa ordin. Portugiske Vine, saa at deraf kun sva res, som af Franske Vine. (See Told R. 1768). P. 108. 295 Pa Pat. weg. Bestraf. b. Holsbrüchfäl. 14 Dec. 17 Dec. Patent. Betr. die Bestrafung der Holzbrüch fälligen und dabey unvermögenden Wittwen und Wei bes-Personen, item die Correction der jungen Rerle auf dem Lande, so sich an die Waldung vergreisen; f. Schles wig, Holstein, Pinneberg u. Ranhau. (cfr. 24 Apr. 1737). P. 109. Fr. At de hidtil aarlig holdte Vaarting i Christiansands Stift (Øvre Tellemarken undtagen, hvor det forbliver ved Fr. 28 Febr. 1727), Bergens Stift og tommedale, fosens, oromgers og Roms dalens Fogderier i Trondhiems Stift (til Almuens Lets telse og efter derom til Kgen giorte Forestilling) herefter fkal være ophævede. Hvorimod det ved de øvrige anord nede Sommer og Høste Ting, som i Lovens Tavle fins des anførte, skal forblive (*). Cancel. p. 112. Skulde Kgl. Ser. der fremkomme, som til Vaar tinget burde publiceres, da maae de ved Kirke-Stevner. ne eller paa Birke:Bakkerne ved Lens-Mændene og 2de dertil udnævnte Mand offentlig til alles Efterretning læ ses, samt den giorte Publication af dem til næste Ting be kræftes; Og paa det Sagerne ved saadan Vaartingenes Afskaffelse ikke skal forhales, men Retten dog have sin Fremgang, skal Amtmændene, naar Sager af Vigtighed eller Delinqvent-Sager forefalde, efter Parternes For langende bevilge Extra: Ting, da Sorenskriveren, i Følge Fr. 19 Aug. 1735. 8 §, tillades, naar han ei fan overkomme de til slige Extra-Ting indstevnte Sager ved det Ting at paakiende, samme til en anden beleilig Tid, som Parterne paa Tinget eller ved Stevne:Vidner bekiendtgiøres, at udsætte; Saa at ingen ved Baartingenes Ophævelse sig til Skade i sin Net maae forhindres eller opholdes, men Dommeren bør derhen see, at alle (*) Cfr. Rescr. 1 Sept. 1786. og Fr. om Vaartingene i Christians. Stift. c. og især klare Gields:Sager til Dom vorde befordrede; 17 Dec. Skulde og nogen, som til det sædvanlige Ting er indstev net, med sit Tilsvar udeblive, skal ham gives Laugdag til det berammede udsættelses Ting, hvilken Laugdag skal forkyndes for den Indstevntes Boepal lige saa lang Tid forud, som Loven foreskriver om Stevninger. Med Restancernes Inddrivelse af Skatter og anden Kgl. Rettig hed, som ellers til disse Vaarting skulde andrages og be tales, skal det forholdes efter den Foranstaltning, som derom fra Rente-Kammeret giøres. Fr. og forbud paa Faars og Lams, Faare: og 28 Dec. Lamme-Kisds, item Talgs, samt Sviins, Flesks og Ifters Udførsel af Danmark. (Ophævet ved Fr. 19 Maj 1747 og Pl. 4 Oct. 1751). p. 113. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1746, 28 Dec. hvorved samme Frihed tilstaaes for opryddet Jord i de ordenfieldske Districter, som i de foregaaende 6 Alar veb Skatte:Fr. har været anordnet. (See Fr. 13 Dec. 1746. VI. 1 Post). P. 115. 1746. Taxt (ubstædt af N. Kammeret) for Finmarken; hvor: 11 Jan. udi den i Fr. 25 Apr. 1702 fastsatte Taxt forandres og rettes i Følge den det Islandske Compag. Directeurer samt Kiebmand Biørn og Interessenter paa 25 Aar meddeelte Octroj af 1 Dec. 1745. (See Octroj 15 Aug. 1753. XI og XII Art., hvorved Handelen paa Finmars ken blev overladt det alm. Handels Compagnie). P. 3. Kammer:Pl. hvorefter Møllerne, som have Sig: 18 Jan teværk paa deres Meller, sig have at rette (i Kraft af Pl. 26 Aug. 1720. 7 §. See Cons. Sr. 15 Oct. 1778* V Cap. ) P. 27. Kgl. 27 Jan. 7 Febr. Fund. f. Christians. Societet. Kgl. confirmeret Fundation for Christiansands Socieret for Enter og umyndige Børn (*). P. 15. Laugs-Artikler for Muurmesterne i Aalborg. Gen, L. Oec. og Com. Colleg. p. 29. 1.) Ingen maae sig af Muurmester Haandværk er nære, enten med Arbeide at betinge eller Svende og Dren ge at antage og holde, før han har vundet Borgerskab og i Muurmester Lauget er indskrevet, under Straf iste Gang af 4 Rdlr, 2den Gg dobbelt til Lauget, og 3die Gg at straffes paa Kroppen (**). 3.) Oldermanden med 2de Mestere kan søge Magistraten, der bør assistere dem med Raadstuebudet, for at opsøge fuskere, og af dem oppcbære den i § ommeldte Straf; Men hvis de Skyl dige den ikke strap betale, maae de lade dem henføre i Byens Arresthuus, indtil Bøderne vorde betalte. 7, 9, 10 og 11.) Ere ligesom Laugs-Art. f. Muurmest. i Khavn 31 Aug. 174. 7, 9, 10 og 11 §; undt. at her Skal Byens Kamner (isteden for Bygmesteren) efter II § anordne ang. Plankeværks udsættelse paa Gaden. 8.) Ingen Mester maae noget gammelt nedbryde eller nyt Arbeide opsætte, for det for Magistraten er angivet, som ved en af deres Middel og Byens Kamner lader det besigtige, og 2Zaboen er advaret, paa det ingen Trætte enten af Stedet, Grunden, Vinduer, Huller, Vandfald eller deslige derover siden skal reise sig. 15.) Ale Sventene tal om Sommeren præcise om Morgenen Kl. 5 til 12 og om Efterm. fra 1 til 7 let og ellers efter Narsens Tider baade Morgen og Middag præcise deres 2r= (*) Ophævet d 30 Apr. 1752, da bele Beholdningen. som den Tid var 3749 Rdlr 1 MF 8 f, blev udbetalt og distribueret til Vedkommende. (**) Efter Rescr. (til Stiftamtmanden i Qalborg) 9 Maj. 1766 maae grie-Muu: mefterne i Aalborg træde sammen i arbeide med hverandre, iamt hver betiene sig af en teres Son, som Earedreng, &c. 2. Art. for Muurmest. i Aalborg 15 §. Arbeide begynde eg ikke før bortgaae, end det paa tc. som 7 Febr. de Khavnske L. Art. 15 §. Forbud paa Qvægmarkeders Holdelse i Jylland 7 Febr. indtil videre. (Ophævet ved Fr. 1 Oct. 1753). A 39. Patent. Wegen d. Defraudirung der Last:Gelder 9 Febr. von dem auf die Mühlen sendenden Korn in Altona hinführo zu bestrafen. (cfr. Vdn. 8 Maj 1706). P. 40. Pl. Ang. Toldens Nedsættelse paa fremmed Smør, 14 Febr. som i Danmark og Norge indføres. (Ophævet ved Pl. 4 Oct. 1751). P. 43. Fr. om en General: Landets Havne: Commissi: II Mart. ons Oprettelse (*). P. 43. Denne Commission (hvori Gen. Adm. Lieutn. Grev Danneskiold Samsøe er Præses) skal besorge og anerds ne alt, hvad som i de Kgl. Laude til gavnenes og Færgeløbenes Istandsættelse og Conservation henhører; hvor for alle, som nogen Havn og dens Tarv er anbetrost, Skal om Havnenes Indkomster og Tilstand give Efterreta ning til samme, og i alle Tilfælde rette sig efter dens An ordning. Alle de, som oppebære Havnenes eller Skibsbroernes Indkomster, skal efter denne Commissions An ordning til samme derfor aflægge Rede og Rigtighed. Og som alle Havne-Betientere, Færgemænd eller andre, som noget ved Havne, Reder, Sunde, Fiorde eller Fær geleb ere betroede, efterdags al sortere under denne Com mission, saa maae ingen til slig Betiening bringes i Forslag, eller derem sege, forend Gen. Landets Havne-Commissionen derom bliver vidende, i Fald den noget derved til bedre Foranstaltning i Fremtiden kunde have Kongen at forestille. Endelig skal alle Embedsmænd paa denne Commissions Anmodning gaae den tilhaande med hvad Efterretninger og Documenter, som den til Havnenes og (*) Ophævet v. Resol. 23 Oct. 1747. Fær: Fr. cm en Gen. 2. Havne-Commiss. II Mart. Færgeløbenes Beste af dem requirerer, og den i fornødne Tilfælde al Assistence bevise. II Mart. 28 Mart. 24 Mart. Von. Wegen Bestrafung derjenigen, welche in Altona die Gerichte Diener u. Stadt:Soldaten beschim pfen, u. sich den v. ihnen zu verrichtenden Pfändungen u. Arresten widersetzen. p. 123. Kammer Pl. (Resel. 10 Mart.) om den udgaaende Tolds Ophævelse af alle i Danmark fabriquerede samt andre forarbeidede Varer (forarbeidet Sølv undtagen, hvoraf svares 6 p. C.), naar de til fremmede Ste der udføres. (See Told-R. 1768). P. 45. Fr. Hvorved den paa endeel Steder i Norge brugende skadelige Handel, Lods:Brug kaldet, aldeles afskaffes. Kammer. p. 46. See Fr. 21 Sept. 1750. Gr. Slig Lods Brug (o: At Bonden, naar han hos en Borger kommer i Negning og Gield, for en ringe Summa overlader Borgeren efter Contract fin Skov til Brug i visse Aar) er skadelig for Bonden og Skoven, saasom samme ofte, inden Contractens ar ere til Ende, ved umaadelig Hugst af Borgerne vorder forhugget og tildeels ødelagt. Efter denne Frs Publication maae aldeles ingen, under Straf som Kgl. Mandaters modtvillige Overtræ dere, oprette deslige Lods: Brugs Contracter, eller indgaae nogen Forening om saadan Lods-Brug, under hvad Navn og Stin det end maatte være. De om flig Lods: Brug allerede oprettede Contracter skal af den i Hande havende (under Tab af alt det, som dem efter Contrace terne kunde tilkomme), inden 4re uger efter denne Fre Forkyndelse, for Amtmanden in Originali fremvises, og deraf verificeret Copie ham leveres, som han til Rente Kammeret strap indsender, da Kongen villade foranstalte, hvorledes dermed paa lovlig Maade skal forholdes. Fr. Fr. om Doon. og Frie-Skyds. Fr. Hvorvidt Dovning og Frie-Skyds 28 Mart, tillades Officererne ved Tational Milicen i Norge. [Krigs Cancel.]. P. 48. Nøiere bestemt ved Fr. 30 Maj 1770 og Skyds= Fr. 20 Aug. 1784 (*). Gr. Uagtet Sr. 28 febr. 1705. 43 og 48 §, har dog en og anden Over: og Under Officeer ved de Norske National: Dragon: og Infanterie Regimenter ei alene overtalt, men endog commanderet de gemene Dragoner og Soldater til at giøre Ertra-Arbeide og Reiser, eller og derfor imodtaget Penge, og i saa Maade af saadan utilladelig Frihed profiteret. Og da Kongen af de, ved Undersøgningen over de derom Tid efter anden indkomne Klageskrifter, anbefalede Committerede er bleven refereret, at i Norge overalt blant Almuen, som en ældgammel ved tagen Skif og Sædvane, skal være indført, at ved Høstens Tid til Hee- eller Korn-Biergningen gives godvillig af Naboe: eller Grande-Lauget, om hverandre, een Dags Arbeide, og derfor hos den, hvor der arbeides, at nyde frie Mad og Drikke, som hos dem kaldes Dovning; hvoriblant de Officerer, som have deres paaboende Gaarde i samme Naboe: eller Grande-Laug, lige med den anden Ala mue have haft Deel, og under saadant Dovnings Arbeide endog betient sig af de Dragoner og Soldater, som i samme Gaarde-Laug ere boende eller sig opholde; Var i Anledning heraf denne i saa Maade vedtagne Dovning eller Dags:Arbeide ved Rescr. 15 Dec. 1738 vel for saavidt tilladt Officererne, at dertil maatte bruges Dra goner og Soldater, paa det de ikke skulde savne den almindelige og frivillige Hielp til deres paaboende Gaardes Avlings Biergning, for at kunne lige med andre svare de Kgl. paabudne Onera; Men dog var det tillige stricte fors (*) Cfr. Rescr. 25 Nov. 1768. 1 og 2 5 og C. Br. 17 Maj. 1783. Fr. om Doon. og Frie-Skyds 1 Art. 1-3 §. 28 Mart, forbudet Over-Officerer, Under Officerer og Gemeene no get Slags andet Arbeide eller og Penge derfor at fordre, imodtage eller give, saavelsom at bruge de Gemeene eller Dragon Hestene til particulaire Forsendelser, Transpor ter, Fri-Skydser eller anden Tieneste, hvad Navn dee ene kunde have, uden Betaling; da ei alene den, som her imod handlede, men endog hver, som lod sig bruge til noget fligt at commandere, eller nogen dertil at overtale, paa første Klage eller Angivelse for en Krigs-Ret skulde stilles, og efter Land-Mil. Frs 43 og 48 § straffes. Dette alt uagtet, er dog den Officererne, som ovenmeldt, for, undte Dovnings Frihed i mange og adskillige Maader, til Dragonernes og Soldaternes største Besvær, saaledes blevet misbrugt, at Kongen foraarsages ved denne Fr derudinden visse Regler at fastsætte. I Art.) Ang. Dovning: 1.) Dovningen maae ei bestaae af flere end een Dags Arbeide, som tilstaaes enten til Hoe: eller Korn-Biergning, men ingenlunde en Dag aarlig for hver Hest. 2.) Til san dan Dovning eller Dagsværk maae Officererne ved de Na tionale Regimenter bruge deres underhavende Dragoner eller Soldater blant den øvrige Almue, for at bierge det paa deres paaboende Gaard avlede Korn eller Høe, naar de ved venlig Anmodning sig dertil frivillig vil indfinde og samme Arbeide in Natura forrette, imod derfor paa samme Dag at nyde frie Mad og Drikke. 3.) Dog maae af flige Dragoner eller Soldater hertil ei anmodes andre end de, som boe og opholde sig i samme hoveds Sogn eller Anner, hvor Officerernes paabsende Gaard ligger, eller han haver sin ordentlige Kirkegang til; Og om Sognet eller Anneret er videleftigt, sal samme ei skee af dem, som have længere Vei, end omtrent 1 à 14 miil fra Officerernes Gaard, at de, den samme Dag Dovnin gen er forrettet, kan om Aftenen eller Natten være hiemme; Fr. om Dovn. og Fri:Skyds 1 Art. 37 §. me; De øvrige, som ere længere fra Officerernes Boe: 28 Mart, pæl hiemmehørende, maae hverken til Dovningen in Na. tura at forrette anmodes, ei heller derfor give Penge eller Penges Værd til Vederlag. 4.) Ingen Officeer maae til Dovning commandere eller lade opbyde sine underhavende Dragoner eller Soldater, eller dem, for de ei møde, tillægge noget had eller Avind, og mindre dem med hug eller Slag overfalde; ei heller maae den mødende Dragon eller Soldat med mere 2rbeide belades, eller i nogen Maade anderledes begegnes, end den anden til Dovning sig indfindende Almue; saasom Dovnin gen ei skal eller bør ansees for andet, end en frivillig Dags Værk, og det paa den Tid de til Dovning indbudne Dragoner eller Soldater ei derover deres eget Arbeide og Gaardebrug forsømme. 5.) Eier en Officeer flere, end den Gaard, han paaboer, da haver han ei faadan Dovnings Rettighed til andre Gaarde, end den selv samme, hvorpaa han er boende, det være sig ved Bøyel eller Afgift. Eier eller bruger haningen Gaard, men enten inden eller uden Compagniets District er lo gerende, da falder det af sig selv, at han ei heller nogen Devning behøver; og maae under ingen Slags Foreven ding nogen Overladelse free af dette Dagværk til andre, saasom Kongens Villie er, at see den menige Mand t alle muelige Maader for Paalæg og Byrder forskaanet. 6.) Hvorfore og de til Dovningen mødende Dragoner og Soldater skal alene comparere for deres egne Personer, uden at medbringe nogen Slags Redskaber eller Heste, enten egne eller ved Fremlaan. 7.) Altsaa skal den tilladte Dovning alene bestaae af et Slags frivilligt Arbeide in Natura om Høsten til Korn- eller Hee-Biergning, og aldeles ikke udrydes til nogen anden Slags Dag- Værk, saasom Pleining, Fiskerie, Maste-Tommer- eller Beed-Hugst, Gierds-Gaards-Gravning eller Opreisning, III Deel, Kr ikke Fr. om Doon. og Fri Sfyds 1. 7 § 11. 1 §. 28 Mart, ikke heller particulaire Forsendelser med Ordres og Bre ve-Gang (hvilket tilkommer Under Officererne, som nyde Gage, at befordre), Transporter, Friskydser, Pligt: Arbeide, Huus Gierning eller andet Arbeide, hvilket alt hverken maae skee, og endnu meget mindre derfor fordres eller tages Penge eller anden Slags Vederlag. 8.) Hvilken Over eller Under-Officeer eller nogen anden af den Norske Militair Etat, som sig herimod forseer eller giør allermindste Forbrydelse, skal strap ved allerførste derom til den commanderende General indkommende Klas ge stilles for Forhør og Krigs Net, og efter Loven, Frr. og Rescripter dømmes, og Krigs-Rets Dommen med Ge neral Auditeurens Censur til Kgl. nærmere Approbation indsendes. II.) Ang. Skydsen: Da det herforuden er for nummet, at bemeldte Officerer have besværet deres unders givne Gemene med Fri:Skyes til og fra perceer: og Samlings Pladserne, da dog saadant strider mod Fr. 28 Febr. 1705 og flere deslige Paabudde, saasom sam me fører med sig adskillige onde Følger, ja paa visse Aa rets Tider, naar Jorden skal dyrkes, og andet Brug be strides, eller Bonden i andre Maader er om sin Næring og Fortieneste, vilde være den fattige Almue særdeles fas deligt; saa bliver, i Betragtning af Almuens Conservation paa den ene og Kongens Tienestes Befordring paa den anden ide, herved og fastsat, hvorledes med Skydsen for Officererne til Exercecr- og Samlings-Pladserne skal forholdes: 1.) Officererne forbydes strengeligen paa egen gaand eller efter eget Tyffe at lade sig give af deres underhavende Dragoner eller Soldater nogen Clags frie Styos, enten til Exerceer- eller Samlings Pladserne, mindre at fordre eller tage Penge eller Penges Værd, ved et see den gemene Mand derfor befriet; Hvorimod, naar Officererne til Kgl. Tienestes Befor: Dring Fr. om Doon. og Fri-Skyds II Art. 1-3 §. dring efter Anordningerne nødvendig maae reise til Sam: 23 Mart, lings Pladserne, som forstaaes til General-Mynstring eller Completterings. Session eller og til det unge Mand skabs Tegning udi Compagniernes Districter, da bør Res gimentets Chef om den fornødne Fri-Skyds skriftlig addressere sig til Stift eller Amtmanden, hvor da maae baade nævnes de reisende Officerer, hver efter sin Charge og i hvad Forretning, samt forklares til og fra hvad Sted; da derefter ordentlige Skyds: Passer af Stifts ellee Amtmanden udstædes; hvilke igien, faasnart Neisen er endt, tilbageleveres, for al Underslæb at forekomme. Men naar Opbrud skeer af den Norske National Milice enten til Garnison eller en Campagne (*), bliver den fornødne Skyds, som sædvanligt, givet efter Marchs Routernes Formeldning. 2.) De reisende Offis cerer gives til Skyos: en Oberste 4 Heste, Oberstlieutnant 3, Major 2, Capitain 2, og en Lieutenant I Heft, foruden den frie Skyds til Vands. 3.) Til Epers ceer Pladserne, eller naar Visitation skeer, samt andre i Compagniets District forefaldne Forretninger (fione de endog kunde henregnes til Kgl. Tienestes Befordring) skal hverken fordres eller gives Skyds, med mindre det kunde være af den Omstændighed, at Officeren formedelst Bandets Situation i Districtet ikke funde komme til de ors dinaire Exerceer Pladser uden ved mere end 1 eller 2 Das ges Reise, ved at gaae over noget Vand, da Stift: eller Amtmanden ved Kogden, og Fogden igien ved Lensman den, vel maatte besorge saadan Officeers frie Befordring. skab, dog ei ved Soldaten, men af nærmeste Almue Tour à Tour, især naar det kan skee uden for stor Bes svær; hvilket saaledes imellem Stiftamts eller Amtmans den og Regiments-Chefen kan regleres og fastsættes. Kr 2 4.) (*) Gaml. af Grr. staaer ved en Trykfeil: Compag nie (æld. Mog.). Fr. om Dovn. og Fri: Skyds 11 Art. 4 §. 28 Mart. 4.) Begaaes herunder nogen Egennyttighed, paa hvad 6 Apr. 18 Apr. Maade og under hvad Prætert det maatte være, sal med Forseelsens Undersøgning, Paadomme og Straf i alle Maader efter Art. 8 § forholdes. Og skal denne Fr. ved hver Compagnie-Sessions Holdelse offentlig, saavel for Dragon og Soldater, som ogsaa Almuerne, læses og forkyndes. Forbud paa at indføre i Danmark fremmed forarbeidet Robber:Arbeide, som til Kobbersmed-Haand værket med ette henherer, under traf at have Va rerne forbrudte, til Angiveren, til Lauget, hvor Laug er, men hvor intet er, til Angiveren alene (Paa der Kobbersmeddene i Landet ingen Hinder i deres Næring skal tilfeies, hvis Arbeide er ligesaa got og forsvarligt, som det, der fra fremmede Steder indføres). Dog hvis nogen vil lade komme til model et eller andet Kobbers. Arbeide af saadan Fazon, som ei for her i Landet af Rob Bersmeddene har været giort, maae samme mod Tolds Erlæggelse indføres, naar Vedkommende sig derom først hos Kammeret have anmeldt. (See Told N. 1768). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 56. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat, 6 Apr.) At ingen Überettiget eller den, som et er i Kobbersmed Lauget i Khavn, maae der forarbeide noget nyt Robber:Arbeide, eller samme for nogen enten paa Torvene, uden eller inden for deres Boder, i deres Stuer, Kieldere eller andre Steder falholde, eller dermed lade omløbe og salge. Og (for at forekomme, at Fusteres eller fremmed forbudet Kobber Arbeide ei un der nogen Prætert skal blive falheldet) maae de, som handle med Auctions-Varer, ei tilkiøbe sig noget nyt Kobber-Urbetde, enten af Mesterne eller Fuskerne, for samme igien at udsælge; Dog det nye Kobber-Arbeide, som Auctions Mændene sig paa Auctioner tilkiebe, maae de Pl. om Uberet. Kobber: Urb. de vel i deres Huse igien falholde, naar de med troe: 18 Apr. værdige Attester i fornødne Tilfælde bevise sig samme saaledes paa Auctionerne virkeligen at have tilkiebt. Hand, ler nogen herimod, maae Oldermanden frit flige Varer ved Politiens Assistence anholde, da samme skal være forbrudte til Lauget, og den Skyldige desuden hver Gang betale i Straf 20 Rdlr, Politie-Kassen, Lauget og Bør nehuset paa Christianshavn til lige Deling. Og paa det Kobbersmed Arbeidet, som Meesterne i Lauget forfærdige og sælge, desto bedre kan fiendes fra det andet eller frems med Arbeide, skal enhver Mester i Lauget, under forbe meldte Mulct, stemple alt sit forfærdigede Arbeide med sit eget Marke. (Sgientaget ved Pl. 28 Apr. 1786. Forandret ved Pl. 4 Nov. 1790). P. 117. Bon. daß in Schleswig-Holstein zur Fasten-Advent: 22 Apr. u. sonst etwa bishero als verboten angesehenen Zeit stille Bochzeiten zu halten erlaubt sein solle. p. 125. Raadstue Pl. Hvorved Huus-Eierne i Khavn ad-9 Maj. vares at betale Broelægnings:Inspecteurens Reg ning for deres Fortouge og Gader, hvis de ei vil lide Execution efter Fr. 21 Maj 1680. 3 §; Tillige anmodes de bestandig at have en liden Forraad Sand og Brces fteen efter deres Fortougs og Gades Størrelse i Beredskab i deres Gaarde. (See Fr. 20 Aug. 1777). P. 119. Forbud paa fremmed Stolemager Arbeides Ind: 12 Maj. førsel til Danmark. (Ophævet ved Told-R. 1768). P. 57. Vdn. Unter welcher Jurisdiction mit einem in ei: 20 Maje nem Foro delinqvirenden in dem andern aber zur Hafft gebrachten Missethäter der Criminal-Proces vorzunehmen; für Holstein, Pinneberg, Santau u. Altona. P. 126. Samme for Slesvig. (cfr. Verfüg. 11 Jul. 1780). 20 Maj. P. 129. Rr 3 Vdn. 25 Maj. 25 Maj. 27 Maj. Von. weg. Abzugs Pfenn. Von. Wegen Regulirung des Abzugs-Pfennings in den Kgl. teutschen Provingen u. Landen (cfr. Vdn. 24 Dec. 1770). p. 82. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Maj.) At ingen Uberettiget maae i Khavn forfær bige nogen Slags Stolemager Arbeide, eller samme for nogen paa Torvene, uden eller inden for deres Boder eller andre Steder falholde eller dermed omløbe for at sælge; Og for at forekomme, at Fusteres eller fremmed forbudet Stolemager Arbeide ikke under nogen Prætert stal Blive solgt, maae ingen i Khavn tilkiøbe sig noget nyt Stelemager Arbeide for samme igien at sælge, undtagen de, som ere authoriserede at sælge Auctione Varer, hvil ke maae udsælge igien, hvad nyt Arbeide de sig af dette Elags paa Auctionerne Tid efter anden tilkiebe, naar de med troeværdige Attester i fornødne Tilfælde bevise sig samme saaledes paa Auctionerne virkelig at have tilkiøbt, hvorefter det da er Oldermanden tilladt derpaa at sætte sit Mærke. Handler nogen herimod, maae Oldermanden frit flige Varer ved Politiens Affistence anholde, da Vas rerne skal være forbrudte til Lauget, og den Skyldige bee tale hver Gang i Straf 20 Solr, Politie Kassen, Lauget og Børnehuset paa Christianshavn til lige Deling. p. 120. Fr. Om Huus Besøgelser paa Island. Hvilke i det mindste 2de Gange aarlig skal af Præsten i hvert Huus i hans Sogn foretages, da han underretter sig om enhvers aandelige Tilstand; hvad Grund de have i deres Christendom, om de kan læse i Bog eller ikke, hvorledes Børn og Fyende ere underviste og hvorledes de res Opførsel er; hvad Bøger de til daglig Huuslæsning bruge, samt hvorledes de Gamle forestaae deres Huse 2c, [Cancel.]. P. 59 An Anordn. om Skrifte: Stol. &c. p. Jsl. 4 §. Anordning, hvorved et og andet om Skrifte 27 Maj. Stolen og Altergang paa Island bliver reguleret (paa det samme kan, saavidt Landets Beskaffenhed tillader, sættes paa samme Fod, som i Danmark og Norge). [Cancel.]. P. 71. 4.) De, som reise fra Island til Khavn, skal fra deres Skriftefader medføre Skrifte-Seddel, og ligesaa herfra, naar de reise hiem igien til Island. Anordning om Hospitalerne paa Island 27 Maj. (som fastsætter, hvorledes med sammes Administration, Forstandernes Function, Lemmernes Indtagelse og Fors flegning, samt Øvrighedens og anbre Vedkommendes Til syn dermed skal forholdes *). [Cancel.] P. 74. 10.) Hospitals Lemmer, som dse, forstaffes en ærlig Begravelse paa Hospitalets Bekostning, hvorimod alt, hvis den Afdøde efterlader sig, sal komme Hospi talet til gode. 17.) Falder noget Hospitals-Lem Arv til, efterat han er indtaget i Hospitalet, skal Hospitalet arve den. 23.) Naar nogen i Rettergang paa Island tilfindes at betale Mulct til Hospitaler, da Skal det Hospital, som ligger i den Landets Fierding, hvor Sagen har tildraget sig og den brødige Person opholder sig, oppebære de Bøder; og bør Amtmanden drage Omsorg for, at de til rette Tid blive betalte. Anordning om Huustugt paa Island (for 3 Jun. at befordre en levende Guds Kundskab og sand Gudsfrygt Dvelse samt Fred og Eendrægtighed mellem Forældre og Børn, samt Hosbonder og Tienestetyende). [Cancel.]. P. 87. Forandret, i Henseende til Lose-Mænd, ved Fr. 19 Febr. 783 (**). Str 4 (*) Cfr. Rescr. 27 Maj. 1746. (**) Cfr. Rescr. 11 Apr. 1781 09 2 Jul. 1790. Anordn. om Huus-Tugt p. Jel. 8:27 §. 3 Jun. 8.) Begaae Børn noget usemmeligt, bør Foræl drene straffe dem med alvorlige Ord (dog uden Banden og usemmelige fiends Ord) eller og med Haand og Riis efter Forseelsens Veskaffenhed; Dog er al Slag i Hovedet og at slaae i en ubesindig Vrede aldeles forbuder, samt den daarlige Vane, at forfærde Børn med den saa kaldede Jule:Svend eller Spøgelser. 13.) Komme Forældre i saa flette Omstændigheder, at de ikke kan nære og forsørge sig selv eller trænge til Tienestefolk, og de have Børn, der ere komne til Sfields:Alder og enten tiene hos andre eller selv have Boe, skal slige Børn, efter deres Pligt, af yderste Formue assistere Forældrene med aarligt Tilskud til deres Underholdning og at de sig een til Arbeide kan holde og lønne. Saa skal og et af de ugifte Børn, som tiener hos en Anden, naar Foraldrene forlange bet, efter foregaaende lovmæssig Opsigelse træde i Tieneste hos dem, bevise dem al pligtig Troskab, Hielp og Lydighed, og være fornoiet med hvis Korældre ne saadant Barn til Underholdning fan give. Ere For eldre i Huus hos et af deres Born, som ere gifte og til hvilke de have overladt Alting, bør disse med al Kierlig hed og Ærbodighed begegne deres Forældre og efter Guds Ords Forskrift paa ingen Maade slaae Haanden af dem. 16.) Den samme Rettighed, som Forældrene have i at straffe og paaminde deres Børn, skal og Hosbonder og Madmedre have ever deres Tienestefolk, naar de forsee sig imod dem. 25.) Udstøder nogen Hosbond fine Tienestefolk uden Aarfag af deres Tieneste, før rette Flottetid er omme, betaler han dem Søde og Løn for Aar, og straffes desuden efter Befindende. Da Folk paa fine Steder have den Vane, utilbørlig at ude sporge Fremmede, hvorover mange Usandfærdigheder opdigtes og udbredes; saa stal Præsterne advare dem at vogte sig derfor; Og om nogen som hoved-Mand attraperes imod 27.) Anordn. om Huus-Tugt p. Jel. 27-35 S. imod Sandheden at have fremført saadan opdigtet Snaf, 3 Jun. Skal han, foruden Penge-Mulct, straffes med Gabestokken efter Sagens Beskaffenhed. 35.) Til Repstiorer skal udvælges de gudfrygtigste, dueligste og forstandigste Bender i Sognet, hvilke t alle ærlige Samqvemme, saa velsom Medhielperne, skal agtes og æres fremfor andre Bønder i Sognet. De nyde af alle de Bader, som ef ter denne Fr. dicteres; Men derimod giøre de Præsten, og denne igien Provsten, Rigtighed for de 3, at samme med Præstens og hans Medhielperes Raad til de fattigste Børns Undervisning og nødtorftig Ophold i hvert Sogn kan anvendes. Og som Repstiorerne ere Syffelmænde nes Medhielpere i at see til Sognets Beste, saa skal Sysselmændene hielpe dem med Raad og Daad i deres Em beds Forretninger. Anordn. om et og andet i Egteskabs-Sa-3 Jan. ger og imod Løsagtighed, med videre, paa Island. (For at forekomme adskillig Misbrug, som er foregaaet ved det at nogle ikke lade Ipfe til Egteskab for sig af prædikestolen efter Loven; Nogle opsætte Brylluppet lange efter Trolovelsen; Og de, som have begaaet Leiermaal der i Landet, reise bort og troe sig befriede for Kirkens Dis sciplin, naar de komme tilbage). [Cancel.]. p. 103. 10.) 5.) For Trolovelser, Bryllupper, Liigbegiængelser og flige Forretninger mane Præsterne tage imod det, Som Vedkommende godvillig ville give dem, da det et paatvivles, at jo enhver efter Guds Ord skionner Præs stens Extra-Arbeide ved flige Extra-Forretninger. Begaaer nogen Leiermaal 4de Gang, skal han, liges som før, dømmes til at rømme Landsfierdingen, men skeer det ste Gang, dømmes og forsendes han uden al Naade til Tugthuset i Kiøbenhavn (*). Rt 5 Fr. (*) Cfr. Rescr. 5 Maj. 1779 og Cans. Br. 13 Oct. 1787. Fr. om undo. Delinquenter 1-3 §. 3 Jun. Fr. Ang. hvor de skal tiltales og straffes, som efter begangne Misgierning derfra, hvor Gierningen er begaaet, ere undvigte, og antreffes eller paagribes paa andre Steder, som henhore under anden Jurisdiction, med videre, hvorledes derudinden skal forholdes ("). Can. cel, p. 109. Gr. For at forekomme de imellem adskillige Juris dictioner i Danmark og Hertugdommene Slesvig og Holsteen herom forefaldne Tvistigheder, hvorved den Skyldiges Fængsel bliver forlænget og Undersaatterne med unyttige og større Omkostninger, end skee bor, bebyrdede, er herom d. 20 Maj 1746 forordnet, hvorledes i bemeldte Hertugdommer dermed skal forholdes, og derhos befalet, at i Zald der imellem nogen Jurisdiction eller Øvrighed, i Hertugdommene paa den ene og Danmark paa den an den Side, i lige Tilfælde Tvistighed skulde opkomme, der da i Danmark og Hertugdommene samt paagrændsende Lande derudinden paa een og samme Maade skal forholdes. Hvorfore, til alle vedkommende Danske Jurisdictioners og Øvrigheds Personers Efterretning, foruden det, som 224 foreskriver, herved følgende befales: I 1.) Naar en Delinqvent fra det Steds Værneting, Hvor Misgierningen er begaaet og hvorunder følgelig dens Paatale efter Loven henhører, er undvigt, og under anden Jurisdiction paagribes, da skal dog derom ved bet Steds Net og Værneting, hvor Gierningen er skeet, dømmes og Straffen fuldbyrdes. 2.) Naar den Skyldige, enten efter Stik:Breve fra Giernings-Stedets Øvrighed eller efter Eftermaals: Mandens eller Anflagerens Ansøgning, under anden Jurisdiction paagri- Bes; da skal de paa Fangens Hæftelse, Underholdning og ellers gierte Bekostninger efter billig Opskrift ved Fangens Tilbagelevering erstattes. 3.) Men hvis Øvrighe: (*) Cfr. Rescr. 7 Jun. 1780.. den, Fr. om undv. Delinquenter 3-7 §. den, efter Embeds Medfør eller i Anledning af tredie 3 Jup. Mands Angivelse eller og efter Undersøgning formes delst foregaaende Rygte og derpaa grundet tilstrækkelig formodning, paagriber nogen, da, i Fald den Paagrebne, som for Sagen er og tiltales Fal, ei selv Middel haver til de giorte Bekostninger at udrede, haver den Jurisdics tion, som Paagribelsen har foranstaltet, for de til den Tid anvendte Bekostninger selv at staae, og det samme af andre Øvrigheder i slige Tilfælde at vente. 4.) Da Misdæderens Oversendelse til Gierningsstedets Var neting nødvendig bør skee, skal det ei staae i samme Ju risdictions frie Balg, Fangen at paafordre, eller, naar den oversendes, at imodtage, men samme Jurisdiction skal dertil være uomgiængelig forbunden. 5.) Veb Fangens Overlevering til Gierningsstedets Øvrighed gives ikkun et Beviis, at Fangen er overleveret, uden at udstade en ordentlig Revers, at bemeldte Øvrighed i forekommende Tilfælde de paagrebne Misdedere ligeledes vil overlevere. 6.) Befindes den Paagrebne at have under adskillige Jurisdictioner begaaet adskillige misgierninger, skal han til det Steds Øvrighed overleveres og der dømmes, hvor den Gierning, som har givet Aarsag til Vaagribelsen, er begaaet, hvad heller samme først eller sidst er begaaet. 7.) Men gribes nogen paa færst fod for nogen Misgierning paa det Sted, hvor den er begaaet, da gaaes derom med Tiltale og Dom imod Fangen ved samme Steds Ret, endstigut Misdades ren og andensteds forhen nogen Misgierning forøvet havde. Og skal alle Vedkommende, som nogen Juriss diction i Danmark er anfortroet, i alle Delinquents Sager, naar den Paagrebne fra det Sted, hvor Gierningen er skeet, til et andet i Danmark eller Slesvig, Holsteen, Pinneberg, Rangau og Altona, enten hib indi Riget eller og ber af Riget did ud, er undvigt, alle Fr. om undo. Delinqventer 7 §. 3 Jun. alle Tviftigheder om flige Sagers Verneting og Paatale sig herefter rette og forholde. 20 Jun. Raadstue Pl. At strandet Vrag, Tommer og deslige, som forefindes omkring Khavn, skal i Anledning af Fr. 21 Mart. 1705 for Magistraten anmeldes, da Vedkommende skal nyde Biergeløn efter Loven og Fr; Men hvis ikke, skal de straffes efter Loven, som Tyve. P. I 22. 1 Jul. (†) Det Khavnske Asseurance - Compagnies Detroj. [Cancel.]. Khavn 8vo. Gr. Da de Deputerede og Committerede for Assenrance Compagniet, efter samtlige Participanters Beslut ning, have anholdt om nogen forandring i den bemeldte Compagnie d. 20 Apr. 1726 meddeelte og den 2 Mart. 1736 confirmerede Octroj og Privilegier; Saa har Kongen, til Compagniets saa meget bedre Soutien og Stadfæftelse, for den følgende Tid, benaadet samme med følgende Octroj og Privilegier: 1.) aa længe dette Asseurance-Compagnie vil og fan soutenere sig, maae ingen i disse Riger og Lande, under hvad Prætext det være fan, slaae sig fainmen i no gen Slags Societet eller Compagnie til at tegne Asfeurancer, dette octrojerede Compagnie til Hinder og Afgang; dog skal det hermed ei være nogen formeent, her efter ligesom tilforn, uden Riget at lade giøre fin Affens rance, hvor og saaledes, som han selv for got befinder. 2.) Dette Compagnies Interessenter maae selv i saa Tovlige og forbindelige Terminis, som de til Verkets Opkomst og Sikkerhed tienligst eragte, lade forfatte og trykke de Policer og forsikrings:Breve, som til de Asfeurerede skal udgives, og naar de slige trykte Policer i Rente Kammeret til Stemplet: Papiirs Commissarius lade indlevere, maae de stemples til 24 Stil. Stykket, ef- ter Octroj f. Asseurance Comp. 2:4 §. ter 4-6-2, hvorefter de til Stemplet Papiirs For: I Jul. valteren skal leveres, og, saa ofte nogen Police behøves, fra ham med rede Penges Betaling afhentes; Saa bevilges og, at de aabne Pladser i de trykte Policer maae opfyldes og fuldskrives af Compagniets Bogholder, eller hvem Compagniet dertil befuldmægtiger, uden enten negen Mægler eller Øvrigheds: Person dertil at bruge. 3.) Hvad Compagniets Participanter, i den dertil indrettede Forsikkrings:Bog, egenhændig tegne at have stillet Compagniet til haandfaaet Pant, og virkelig over- Leveret til forsikring, det skal holdes lige saa gyldigt, som det paa separate Reverser var skrevet; Men skulde nogen Participant stille sin Forsikring ved Hypotheque, eller forskrive saadanne Ting, som ei virkelig i Compag niets Kasse overleveres; da maae deslige Pante og an dre Forskrivninger forfattes og udstedes paa slet Papiir, i Følge Resol. 10 Mart. 1732, og skal samme i alle Tilfælde, baade inden Tinge, saa og ellers, ansees ligesaa gyldige, som de paa stemplet Papiir vare skrevne; hvorunder dog ikke maae forstaaes Proforma-Vexler, der, i følge Fr. 26 Zov. 1731, aldeles ere afskaffede. Slis gemaade tillades, at hvad Compagniets Participanter, Asseurance Væsenet vedkommende, indbyrdes vedtage, bor, naar det i Protocollen er anført, anfees af lige Forbindtlighed, som om enhver Intereffent in Specie sig ders til havde reverseret. 4.) Da Compagniets Par ticipanter forbinde sig at svare. alle de paa dets Vegne giss rende Asseurancer, , og dette nyttige Verks fornemste Conservation alene beroer derudi, at den felleds Sikkerhed, saavel for de Affeurerede, som for Compagniets Pars ticipanter indbyrdes, ubredelig vorder mainteneret; Saa Bliver herved (af særdeles Kgl. Naade for dette velmeens te Verk, og til dets bestandige Conservation og Vedlige holdelse) alvorlig og strengelig forbudet, at ingen, for Hvad Octroj for Asseurance: Comp. 4 §. 1 Jul, hvad Slags Gield eller under hvad Prætert det være fun de, maae forlange eller stæde nogen Slags Arrest, Inde førsel, Forbud, Beslag eller anden hæftelse paa nogen af de Forsikringer, som Compagniets Interessenter til hinanden indbyrdes have stillet, eller pan de Penge, som for nogen af Intereffenternes Regning ere i Compagniets Kasse bestaaende; saasom Kongen vil, at lige Forsikringer, hvilke nu, og naar de til Compagnict gives, ere virkelig frie, for al Hæftelse, saavelsom de in Cassa værende rede midler, skal i alle Tilfælde være og an fees for en publique Fond, som ikke maac anvendes til an, det Brug, end det, som den er destineret til. Og paa det alle Vedkommende herom desto bedre kan være forviss sede, saa declarerer Kongen hermed for Sig og Sine Arve -Successorer i Regieringen, at faafremt nogen af dette Compagnies Participanter enten er ellet herefter bliver Kongen noget fyldig, af hvad Natur end slig Gield maatte være, saa vil han dog ikke tilholde sig nogen Slags Prioritet frem for Affeurance Compagniet, enten i den Forsikring, saadan en Participant til Compagniet har stillet, eller i de rede Midler, som for hans Regning Compagniets Kasse findes; Men Kongen er tilfreds, at, naar Vedkommende paa Hans Vegne have anmeldt Compagniets Committerede, hvad han hos slig en Par ticipant har at fordre, han da et mere interesserer i de efter saadan Communication giørende Affeurancer, og at ei heller noget til ham udtælles, men at bans til Coma pagniet stillende Forfiffring, og in Cassa havende Penge, blive i Compagniets Forvaring, indtil alle de Affeurancer, som vare tegnede førend hans Gield, hvormed han Kongen er forbundet, blev til Compagniet anmeldt, vedberli gen ere fuldgiorte og fornøiede, og hvad da overskyder af hans stillede Forsikkring, og de for hans Regning in Cassa værende Midler, det bliver fra Compagniet udleves ret Octroi f. Affeurance Comp. 4-5 §. ret til Vedkommende, som dertil maatte beskikkes, til i Jul. Afslag paa hvis han Kongen er skyldig. Og skal feurance Compagniets Directeurer til Rente Kammeret indlevere en rigtig Designation under deres Hænder over de Summer, enhver af Participanterne har ladet sig tegne for, paa det samme i paakommende Tilfælde kan være til fornøden Oplysning, og Kammeret derefter til Kongens Sikkerhed kan tage de fornødne Mesures. 5.) Og paa det at de Disputer, som efter de tegnede Policer fores falde om Affeurance, Haverie og Nestourno, ved paakemmende ulykkelige Tilfælde, det være sig de Asseurerede selv eller Skipperen vedkommende, kunde til de seureredes Expedition desto snarere befordres til Endskab; faa befales, at naar nogen Tvistighed ei i Mindelighed kan afgiv res, hvorpaa Compagniet ingen Flid maae spare, da skal den indkomme for Asseurance-Rammeret, som skal bestaae af 5 Personer, nemlig 2de af Magistraten eller Politie: og Commerce Collegio, 2de Sve-Capitainer, og en af Stadens 32 Mænd; saa skal og Politie og Com merce Collegii Secretair holde Protocollen og udfærdige Ucterne. Og paa det Affeurance Kammer Retten altid, naar behøves, uden Ophold kan samles, skal Præses i Admiralitetet og Magistraten i Khavn, saa ofte hos dem om en Sags Foretagelse giores Ansøgning, ufortøvet af hvert Collegio udmelde de Personer, som Retten i samme Sag skal betiene; Og skal da de Tvistigheder, som imel lem Affeurance Compagniet paa den ene og de Affeurerede eller og Skipperen paa den anden side forefalde, faas fremt de ikke Parterne til mindeligt Forliig fan formane, i samme Affeurance-Kammer ordeles og paakiendes; Dog skal det stande begge parterne frit, om de sig dertil finde befsiede, en saadan Dem til endelig Pankiendelse, for Hois este Net, saa straxen at lade indstevne. Saa tillades og, til Sandheds Oplysning og Nettens Befordring, at hvis Vid= Dctroj f. Asseurance. Comp. 5-7 §. z Jal. Vidner, som i forekommende Tilfælde og besynderlig mistænkelige Sager behøves at forhøre, saa vidt de ikke for andre Stetter ere afhørte, maae og skal, under hvad Jurisdiction de end sortere, naar de sig her i Staden op. holde, føres og afhøres ved Asseurance-Kammeret. Hvad Dom, som saaledes i Affeurance Kammeret vorder af sagt, skal i en formelig Act ved Secretairen gives Parterne paa Begiering beherig beskreven, og derefter strax til Execution befordres, enten til videre Indstevning for Heieste-Net, eller Efterkommelse af dens Tilhold. (Denne Asseurance Rammer Ret er ophævet ved Fr. om Hof- og Stads-Retten 15 Jun. 1771. 1§ og der anførte Canc. Br. 17 Aug. 1771). 6.) Skulde det ved nogen Sags Procedur befindes og klarlig sees, at nogen, som Affeurance af Compagniet har erholdet, svigagtelig sig derved har opført, saasom, at have taget Affeurance paa mere, end der er bleven indskibet, selv eller ved Skippe ren modtvillig at have forsat Skib og Gods, erholdet Asseurance paa det ham kan overbevises, han da alt vidste at være forulykket, eller havde nogen Slags Tidender at Skibet havde været i Fare, eller anden Sviig og Bedras gerie; da skal det ei alene være nok, at han taber sin Præs mie og frakiendes fin Net til Asseurance Compagniet, men Han skal endog skadesløs erstatte Compagniet alle de Omkostninger, som paa Processen, Sagens Oplysning og Be visers Indhentelse kan være anvendte; alt efter en af Com pagniets Committerede underskreven Regning, som uden videre Bevtis sal staae til Troende, og derforuden Skal han for sin begangne Sviig være General Fiscalens Tiltale undergiven, paa Liv, Ære og Gods, efter Miss handlingens Beskaffenhed. Hvilken Action Kongen Selv vil lade udføre, uden at Asseurance Compagniet dermed i nogen Maade skal vorde graveret. 7.) Skulde der imellem Compagniets Interessenter indbyrdes fore falde Octroi f. Asseurance. Comp. 7-8 §. falde nogen Tvistighed, som egentlig vedkom Verket og I Jul. dets Oekonomie, da skal derom ingen Proces fores; men om saadan Tvistighed ei i Mindelighed af Compagniets Committerede kan bilægges, skal alle Participanterne sam menkaldes, og hvad da efter de fleste tilstedeværende In. teressenters temmer sluttes, bliver for Ret eragtet, derved skal det uden nogen videre Giensigelse have sit Forbli vende. 8.) Da Kongen har taget dette nyttige og velmeente Verk under Sin Protection; saa vil Han og, efter Tidernes og Omstændighedernes Leilighed, være betænkt paa, denne Octroi med andre og flere Artikler at forbedre. (†) Confirmeret Convention imellem det Khavn- I Jul. se Asseurance Compagnie (Som af Intereffenterne er vedtager og besluttet d. Mart. 1726, samt af Kong F.IV d. 20 Apr. samme Aar, og dernæst d. 2 Mart. 1736 af Kong C.VI er confirmeret; men nu efter Tidernes og Omstændighedernes Leilighed, i et og andet Tilfælde, efter Beslutning af samtlige Participantere er forandret). [Cancel.]. Bag i Octrojen. 1.) Afseurance Compagniets Fond, nu bestaaende af 300000 Rdlr, maae ei forringes ved nogen Interes sents Aftrædelse, saa længe den Tid vedvarer, som samtlige Interessenter forbinde dem at forblive ved Conventionen, ei heller maae den forsges af flere eller nu værende Interessenter, førend saadant nærmere af de fleste af Compagniets Intereffenter besluttes (*). 2.) Men om Affeurance forefaldt at effectuere i saadan Mængde og af saadan Importance, at ovenmeldte Fond ei eragtedes tilstrækkelig til at bære saa stor Risico; da lade de zde til Policernes Expedition Committerede først alle Com Ⓒ 6 mit (*) Aaret 1748 er Compagniets Fond ved Subscrips tion foreget med 300000 Rdlr, saa at den nu er 600000 Rdlr. III Deel. Convent. f. Asseurance. Comp. 2-4 §. 1 Jul, mitterede og Deputerede sammenfalde, for at deliberere, og siden samtlige Interessenter samles, for at besluttes, om de vil ertendere Sammen, som der maae løbes Risico, til større Beløb, end i Begyndelsen vedtagen er, eller, om de vil søge at augmentere Compagniets Fond ved mere Subscription. Dog maae ingen imod sin Villie, enten ved Resolution eller ved fleste Stemmer, nødes til at forøge den Summa, som han en Gang frivillig har tegnet sig til Interessentskab for; Men Augmentationen af de res Actier, som i den første Fond interessere, beroer, It gesom den nye Subscription, paa enhvers frie Villie og eget Gotfindende. 3.) Til at forekomme de Inconveniencer, som ville møde at tilveiebringe og forvalte Compagniets subscriberede Fond af 300000 Rele in Natura, og dog alligevel ikke at fattes det, som behøves til alle Intereffenters Sikkerhed og til en almindelig Credit for Compagniet, skal alle, som have antegnet eller herefter antegne sig til Interessentskab for et eller flere Tufinde Rdlr, stille reel og nøiagtig Sorsikring, saaledes som de 3de Committerede til Forsikrings-Kassen vil og samt lige i Compagniet Interesserende kan være nøiede med, for den Summa, som de have ladet sig antegne for, det være sig enten ved eiende Ponte Obligationer, som de besidde og til Compagniet kan overlevere, eller ved huse og Eiendomme, som de til Compagniet kan pantsætte, eller ved Obligationer uden Pant med Caution, efter Gen. Forsamlings Resol. 24 Jan. 1732, som og Guld, og Solv:Pant. Hvilke Obligationer, Prioritets: Forskrive ninger og Preciosa antages imod Qvittering af 3de dertil committerede Participanter, og nedlægges i en Jerntaffe med 3de Laase, hvortil de 3de Committerede skal have hver sin Nøgle. 4.) Skulde nogen Interessent Findes forsømmelig i at betale, i ulykkelige Tilfælde, sin Andeel af gaverie eller Skade, eller og af Restourno, inden Convent. f. Asseurance. Comp. 4-5 §. inden 2de Maaneders Forløb i det længste, efterat ham z Jul. er bleven giort bekjendt, at til dets Afbetaling skal giøres Tilskud, og saaledes, efterat til den Ende er forfattet og ham er foreviist Repartition over enhver Interessents Anbeel pro qvota, ikke prompte erlægge den for ham berega nede Andeel; saa tai Compagniet, eller hvo i dets Sted committeres, have Magt at giøre sig i en saadan Inter essents til Compagniet givne Pant eller Forskrivning, uden videre Lovmaal eller Rettergang, betalt, for faavide fornødent er, enten ved offentlig Auction, ydermere Laan og Forpantning, eller paa anden Maade, saaledes som de bedst veed og kan, uden at saadan i Betalingen feilende Interessent skal kunne giøre nogen den mindste Pretens sion paa Compagniet, om ham i saadan Skynding nogen Forliis des Aarsage tilføiedes. Og skal han derefter stille ngie Forsikkring, saavidt behoves, eller og gandske udslets tes af Participanternes Tal. Og bliver, hvad saaledes er forefalden, enhver af Bogholderen tilkiendegivet til sin Efterretning. 5.) Compagniet, som af frie Villie af sine Interessenter er stiftet, maae igien ophæve sig selv, enten ved at cessere for en Tid med at tegne Asseus rancer, eller og gandske at adskilles, naar og ligesom Interessenterne for nødigt og tienligt befinde. Dog skal saadant Ophør eller Adskillelse see efter fleste Stemmer, og ingen Interceffent en particulier maae i 10 War, fra I Jan. 1746 af at regne, træde ud af Compagniet, men derefter maae hvo som vil, og hvo som ikke vil forbinde sig til de nye Vilkaar, som da proponeres, inden Ste Uger for Aarets og Regningernes Slutning frasige sig sit Interessentskab og videre Risico, fra samme Aars Udgang af, og naar Risico er ude, eller og betalt hvis burde, for de Summer, som indtil bemeldte Aars Udgang asseureret er, og han har annammet eller annammer sin Andeel af Præmie for, entlediges han ganske fra Compagniet og 052 til: Convent. f. Asseurance-Comp. 5-15 §. I Jul. tilbageleveres sin til Compagniet givne Forsikkring. 6.) Alting skal dirigeres og besluttes efter fleste Stemmer; Enhver, som interefferer 1000 Rdlr, har en Stemme, og ingen maae have flere, end een Stemme, i hvor høit hans Interessentskab end er, hvad heller det i en Sum staaer anført paa hans eget, eller og er fordeelt paa andres Navne, som ei personligen kan møde og votere; Saa at det alene agtes for et Votum, som virkelig udsi ges af dens Mund, som tilstede er, hører Propositionen og dertil svarer. 7.) Naar Forsamling skal skee, leveres Dagen tilforn i hver Interessents Huus en trykt Billet om Stedet og Klokke Slettet, hvor og naar For famlingen skal fee, og maae ingen, som kan møde, udeblive, ei heller maae nogen labe møde for sig, ikke Par ticipant, mindre Fremmed; Men den, som ikke selv kom mer, maae taale, at foruden ham resolveres eg sluttes af dem, som ere tilstede; Dog maae Enker og ugifte Qvindes: Personer, som ei selv vil eller kan møde, give andre Participanter Fuldmagt for dem at votere. 8 10.) Hvorledes Sagerne stal proponeres og derover vos 11:14.) Hvorledes skal forholdes, naar en Interessent afstaaer sin Andeel i Compagniet til en ans den (*). 15.) Til at underskrive Policerne, imodteres.

tage (*) Bed Gen. Forsamlings Resol. 8 febr. 1769 er det vedtaget, at Interessenterne skal meddeles Acrie:Breve for deres i Compagniet participerende Andele. I disse Actie-Breve er det fastsat: "At naar Eieren afstaaer fammé til nogen anden, bør det for Affeur. Comp. Bog. holder strax tilkiendegives og Actie-Brevet til Compage niet ertraderes, paa det saadan Serandring i Compagniets Boger vedborlig fan vorde antegnet og tillige af den nye indtrædende Participant derfore vedbørlig Forfiffring i Affeur. Comp. Forüffrings-Kasse vorde nedlagt, efter. som, førend dette fidfte nøiagtig er efterkommet, i Com pagniets Bager inaen Transport ber skee, eller nye Ace tie-Brev udstædes". Saa skal og, efter Gen. Forsaml. Resol. 20 Mart. 1782, Actierne deles saaledes, at boer skal være paa 500 Rdlr, dog enhver uforhindret at be Convent. f. Asseurance Comp. 15-18 §. og tage Pante Forfiffringerne, examinere de indkomne I Jul. Beviisligheder om Skade, Haverie og Nestourno, og til at dirigere og forestace alle andre Compagniet vedkom mende og magtpaaliggende Affairer, skal altid være udvalgt 9 beqvemme mænd iblandt Interessenterne, nemlig: 3de Committerede til at expedere og underskrive Policerne, og derover holde hver sin Contra-Bog; skal Policerne altid være underskrevne, i det mindste af 2de saadanne Committerede. 3de Committerede til at imodtage Pante-Obligationer og anden nøiagtig Forfikkring af de Interesserende, efter 3 §. 3de Deputes rede til at examinere de Beviisligheder, Regninger og Attester, som indkomme, angaaende Restourno, Skade og Haverie. Desuden udnævnes 2de af de ældste Kiøbmænd, som idelig freqventere Bersen, med hvilke de Committerede sig i forefaldende Dudiis samt angaaende ubekiendte Skibes og Far-Vandes Beskaffenhed og destige fan raadføre, og hvilke de kan anmode for Compagniet at føre Correspondence, og fra andre Steder at indhente den Efterretning, som i et eller andet uformodentligt Til fælde kunde behøves. Og disse 11 Committerebe og Depu terede træde, saa oste Fornedenheden det udkræver, til sammen, for, i vigtige og Compagniet magtpaaliggende Tilfælde, hinanden at raadføre, og om alting at deliberes re, førend det proponeres for samtlige Interessenter. 18.) Compagniets Bogholder skal dressere Policerne og befordre dem med behørig Clausulering og under hans Pas ragraphering til de 3de Committeredes Underskrivning. Han skal holde Bog og udførlig Rigtighed om alt forefals 583 dens beholde sin, om han vil, paa rado Rdlr udeelt, og skal halve Actier, hver paa 500 Rdlr, have en Stems He. Kiøberen af Actierne betaler til Bogholderen i Transport- Penge 1 Rdir af en heel eg en halv Rdlr af en ba. Actie. Convent. f. Affeurance Comp. 18:20 §. I Jul. dende, samt annamme Præmien og den pro Cent (*), som isteden for Provision af den asseurerede Summa skal betales, item I Rdlr for hver Police, og derover holde en aparte Bog (**). Dog bliver i Henseende til det, som for Policerne skal betales, for Fremtiden at iagttage, at naar Asseurance tegnes paa Casqve eller Varer, for 200 Rdlr og derunder, da ikkun skal erlægges for Policen Rdlr; Men naar Summen overgaaer 200 Rdlr, saa skal erlægges for Policen 1 Rdlr, som formeldt (†). Saa skal han og forfatte Repartition over den indkomne Præmie eller den Deel deraf, som af be Committerede findes tienlig at kunne uddeles, hvad en Hver Interessent deraf tilkommer; samt, saa ofte det uds fræves, giøre Repartition over de Skader, Haverier og Restourno, som forefalde, og Forklaring, hvad enhver Interessent deraf tilkommer at betale, m. v. 20.) Compagniet skal have et behørig indrettet Contoir paa Børsen, hvor Bogholderen i Børs Tiden, fra Bl. 12 til I, skal være tilstede, for at optegne dem til Expedition, som anmelde sig at ville være affeurerede, og hvor de Committerede t policernes Expedition saaledes alternere at indfinde sig, at een af dem ved forskrevne Børs: Tid ufeilbarlig er tilstede; Det skal desuden have et Contoir paa det Sted, hvor forsamling af Committerede eg Deputerede og samtlige Interessenter skal holdes. Ihvils tet Contoh Bogholderen, eller hans Fuldmægtig, paa andre (*) Bed Gen. Forsaml. Resol. 23 Jan. 1766 er denne Av. C. opbevet, faa at den Affeurerede fun betaler den virkelige accorderede Præmie. (**) Aaret 1781 er Bogholder og Kasserer Embedet, som før var forenet, feilt fra hinanden, eg en Kasserer ansat. (†) Meu efter Gen. Forsaml. Resol. 12 Mart. 1788 Pol, naar den affeurerede Sum er under soo Rdlr, intet betales for Palicen. Naar den er 500 indtil 1000 Roir, betales derfor en baly Rdlr. Men er den 1000 Rdlr og derover, betales for Policen Rdlr. Convent. f. Affeurance. Comp. 20-21 §. andre Tider altid skal være at finde, for at dreffere Poli: 1 Jul. cerne for de Affeurancer, som paa Børsen ere forlangte og antegnede, og for Compagniets andre Forretninger at varetage, og om alting at holde Bog og Rigtighed, og have Bøger, Protocoller og andre Compagniet vedkommende magtpaaliggende Documenter i Forvaring, hvor og Bi-Kassen, i hvilken Præmien skal nedlægges, skal staae. Og skal i samme Contoir altid findes de Punc ter af Haverie: og Affeurance-Ordningen, som de Asseures rede have at tagttage, item den Hollandske og Hamborger Couraut og Priis-Courant. Og derforuden skal findes i Forsamlings: Stuen Hoved Kassen, hvori de Com, mitterede nedlægge Præmien, naar dem got synes, item Forsikkrings-Kassen, samt Loven og Frr., andre omliggen de Nationers Asseurance: og Sse-Nets-Ordninger, og ens belig i Contoiret paa Børsen generale og speciale Spes Korter over de Verdens Dele og Søe-Havne, hvor Far ten herfra og andre Steder skeer, og deslige i visse Tile fælde nødige Efterretninger. 21.) Saasnart nogen anmelder sig i Contoiret paa Børsen, som vil være ass feureret, tilkiendegiver Bogholderen det for den eller de Committerede, som paa Børsen ere tilstede, og naar har eller de have resolveret at antage Asseurancen, og med den Asseurerede om Præmien og andre Vilkaar ere enige, indtegnes den begeerte Asseurance i den sædvanlige dertil indrettede Angivelse:Bog, med sine behørige Clausuler, saas som Skibets og Skipperens Navn, hvorfra og hvorhen Dicisen skal skee, hvad Summa som forlanges asseureret, enten paa det ganske Skibs Corpus og Tilbehør, eller ganske Ladning, eller og paa en vis Part eller Deel deraf, samt hvad Slags Varer groffo modo, ben Taxt eller Værdie, som derpaa sættes, som siden med Regning bea vises, og deslige Omstændigheder, efter Asseurance:Ords ningen; Hvilken saaledes i Angivelse-Bogen antegnet Ass 864 seus Convent. f. Asseurance-Comp. 21:23 §. I Jul. seurance ei alene undertegnes af den, som Affeurancen forlanger, men endog af den Committerede, som Asseu rancen antager, da dernæst, til Underskrivning den følgende Dags Morgen, af Bogholderen dresseres de forneone Policer i behørig Form med sine Clausuler og Nums mere, samme paragrapherer, samt antegner derpaa, at Præmien er betalt, naar dette er fleet, og tilstilles da den Affeurerede Policen saaledes, naar den er noteret, samt derfore betalt eller fornsiet hvis bor. Men i Fald ved de forlangende Affeurancer befindes noget, som kan give den tils stedeværende Committerebe nogen Slags Anledning til at tage i Betænkning, samme Affeurance at antage, eller ikke, udsættes dens Antagelse til Dagen derefter, da samtlige 3de Committerede i Contoiret paa Børsen sammenkaldes, for at deliberere, om en saadan Affeurance fan antages eller ikke, og i Fald den bliver antagen, undertegnes fam me i Angivelse: Bogen, ei alene af den, som Assenran cen forlanger, men endog af de samtlige 3de Committe rede, da dernest, til endelig Expedition deraf, dermed af Bogholderen forfares, som foranført. 22) Al Præs mie, baade for gaaende og kommende Skibe og Varer, skal betales forud, ferend Policerne udleveres, i den Myndt, som seurancen stiles paa in Natura, eller og med Lagio efter Coursen (*). 23.) Foruden saadan Affeurance Præmie betales af enhver, som vil affeureres, forud, førend dem Policen extraderes, 1 Rdlr Courant i alt for hver police, naar den asseurerede Summa overgaaer 200 Rdir, men naar samme ikkun er 200 Rdlr og derunder, da ikkun Rdlr i alt for hver Police. Og (*) Efter Ben. Forf. Resol. 23 Sebr. 1785 falde Affeures rede, som ifk ind n 6 Maaneders Forløb, efter den Dag de have ladet a urere, have betalt Præmien, nedlægge antagelig Citta bed saavel for Præmien foru Rente der af fra de 6 Maaneders Daro af, eller, i Mangel deraf. taale Fordringen paa lovlig Maade indtalt. Convent. f. Affeurance Comp. 23-31 §. Og endelig betaler den Affeurerebe endnu pro Cento af 1 Jul. den asseurerede Summa, isteden for den Provision og Courtage, som udenrigs betales. Hvilken en eller og en halv Rdlr for Policerne, samt en quart pro Cento af den asseurerede Summa, erlægges, tilligemed Præmien, sil Bogholderen foruden nogen Dilation, og, som formeldt, førend Policen udleveres. Og ansees ingen Police for gyldig, som nogen kunde tilveiebringe sig, hvorpaa ikke af Bogholderen findes tegnet, at Præmien er betalt eller fornoiet (Forandret ved de under 18 § anførte Resol. 23 Jan. 1766 og 12 Mart. 1788). 24.) Naar no gen af de Committerede til Policernes Expedition selv forlanger nogen Summa asseureret, underskriver en af de Committerede ved Forsikkrings Kassen Policen i hans Sted. 25:30.) Om de ved Compagniet holdende Protocoller og Bøger. 31.) Naar Tidende til de Committerede ved Policernes Expedition, eller og Coma pagniets Contoir, indkommer om Skibes og Godses Forliis, hvorpaa Compagniet kan have tegnet, eller og om Haverie eller important Restourno; da staaer det enhver Interessent frit for, underhaanden at erkyndige fia, om det med Skaden eller Haveriet ret er tilganet, eller om derved kunde være brugt nogen utilbørlig Omgang. Derefter indleveres de indkomne Regninger og Beviisligheder de zde Teputerede til Skadernes Af giørelse til fornøden Examination, Adjustering og ende lig Beregning, og saasnart deres Beretning om den ber fundne Beskaffenhed, samt endelig Decision for hvad some kan og bør udbetales, til de Committerede til Policers nes Expedition er indkommet, foranstalte de Udbetaa bing af hvad som af de Deputerede til Skadernes Afgiss relse er for got funden og beregnet at skal udbetales. De, som have noget gyldigt eller beviisligt at frembringe imod Stades, Haveries eller Restourno Udbetaling, anmel 065 de Convent. f. Affeurance-Comp. 31-33 §. 1 Jul, de sig da ufortøvet dermed hos de 3de Deputerede, saasom strax derpaa en endelig Slutning skal gisres, om den forefaldende Skade, Haverie eller askede Restourno i Mindelighed skal betales eller ikke. Og som Compagniets Cre dit skal souteneres ved promte at betale, hvis betales bør, og ved ikke at chicanere uden lovlig Aarsag; Saa maae ingen, uden Føie, søge at trainere Betalingen, eller, uden tilstrækkeligt Beviis, være betænkt paa, at tilveiebringe Ophold og Udflugter, men der skal altid tragtes efter, enten at afgiøre alle Skader og Haverier i Mindelighed imellem Compagniets Deputerede og de Affeurerede, og ikke uden høieste Aarsag, naar utilbørlig Omgang er be, viislig, og alligevel ubillig Fordring steer, strides til Extremitet, at føre Sag med de Asseurerede for de i Ocs trojen anordnede Netter. 33.) I Henseende til Affeurance Præmien paa de fire Aarets Tider, og paa de Sarvande, hvorfra og hvorhen Asseurance kan tegnes, samt hvorledes samme kan reguleres og fastsættes, fra nu af og indtil foranderlige Conjuncturer indfalde, saaledes at derom en nye Slutning bør giøres; da have de Committerede til Palicernes Expedition sig, saa meget mueligt, efter det forfattede Affeurance Præmie-Reglement at rette; Men dog derhos at have Tilladelse, efter Tidernes og Conjuncturernes Forandring, samt de fra udenrigske Stes der indkommende Priis-Couranter, som de det til Compagniets Beste finde for got, sig at forholde og Præmien at regulere. J Henseende hvor stor Summa paa Com pagniets Fond 300000 Rdlr paa eengang fan lebes Rifico for, som og hvor stor Summa paa et Skib alene maae tegnes Risico for, til og fra adskillige Steder; da forholdes dermed fremdeles, som til denne Tid skeet er, nemlig At med den generale Risico paa Compagniets Fond fan gaaes til gooooo Rdlr, og at paa ethvert gaaende og kommende Ostindisk Skib kan tegnes 40 à 50000 Convent. f. Affeurance-Comp. 33-38 §. 50000 Nolr, item paa ethvert gaaende og kommende I Jul. Chinesi Skib 50 à 60000 Rdlr, ligesom Fornødenhe den det udfordrer, item, at paa ethvert gaaende eller kommende Vestindist eller Guineis fib fan tegnes 25 à 30000 Ridir, endelig, at paa alle andre particulaire kommende og gaaende Skibe fan tegnes til den Summa 20 à 25000 Rdlr, eller ligesom paa en Best-Indie: eller Guinea-Farer. Endelig saa bliver i Henseende til Assenrancer, som forlanges paa Portugal eller Spanien, saavelsom den tiddellandske Søe, at efterfølge og i Agt tage, hvad derom i Gen. Forsamlingen d. 18 Jan. 1735 er resolveret. 34.) De Pante-Forskrivnins ger, som Intereffenterne til Compagniet, efter 3 §, skal udgive, kan være af det (i Conventionen selv) her anførte Indhold. 37.) Ingen af Compagniets Interess senter maae tegne particulair Asseurance, uden paa de Skibe, som Compagniet allerede har taget san stor Deel af Affeurance i, som det vil løbe Risico for. Paa det at Dispute om Haverie og total fade, saames get mueligt, fan forekommes, al ved offentlig Tryf, til deres Efterretning, sem af dette Compagnie blive asseus revede, publiceres baade hvorledes Policer skal være indrets tede, saa og hvad i Tilfælde af Haverie, Restourno og tos tal Skade, af begge Parter, baade Affeuradeur og Asa seurerede, er at iagttage, samt skal holdes og efterkommes, nemlig: Policerne skal lyde saaledes: 38.) Det Kiøbenhavnske Asseurance Compagnies samtlige Interessenter forsikkre Eder eller hvem det ellers Fulle maatte vedkomme tildeels eller altsammen, Ven eller Fiende, den Summa fra paa Gods, Varer og Kiøbmandskab, hvad Sorter det være maatte, bedarvelig eller ubedarvelig, intet undtagen, som allerede er ladet eller endnu skal indskibes udi Skibet, det Gud bevare, kaldet hvorpaa er Capitain eller Skipper fra eller hvem ders pan Convent. f. Asseurance-Comp. 38 §. I Jul. paa for Capitain eller Skipper i hans Sted fulde komme til at fare, hvilket Gods, bestaaende udi eller hvad andet Slags det maatte være, med vores Villie og Gotfindende er taperet og ansat for den Summa Afseurance Præmien iberegnet Tilsigende og Forsikkrende paa fornævnte Affeurance Com pagnies Begne, paa gode Troe og Love, forbemeldte fors sikkrede Summa uden nogen Ophold, Exceptioner eller Henskydelse til vores Værnetinge, at betale til paa denne Polices Fremviisning allene, inden 2 Maanes bers Forløb, efterat for Os behørlig edelig er bleven be viist, at Skade og Forliis er forefalden (det Gudi Naade afvende), imod Kortning af 2 pro Cento, saa at for total Skade betales 98 pro Cento. Men, om Godset kommer til at strande og noget bierges, skal det, som bierges, være til Asseurance Comvagniets Beste og komme til Afgang udi den Summa, som saaledes til de Asseurerede betales fal. Bemeidte kib Vi tage derfor hermed, til Compagniets Last og Ansvar, alle farer og skadelige Tilfælde, og løbe derfor Risice fra den Dag og Time af, at samme Kiøbmandskab af Eder eller Eders Committent er bragt til udslibnings Sted eller Seefant, for at lades i Skibet, eller derfra at omborde føres til Stbet udi Baade, Færger, Pramme, Barquer, Bordinger, eller Lichters, for derudi at indskibes, og skal continuere indtil at Skibet er arriveret til ovenmeldte Losse: Sted, og bemeldte Gods og Kiøbinandskab uden nogen Forliis og Skade der er losfet og sikkerlig bragt Eder Asseurerede eller Eders Commissionaire til Haande; Dog skal Risico ikkun continuere 15 Dage efter den Tid, at Skibet til det destinerede Sted er arriveret. Og mae forskrevne Skib seile frem og tilbage, vende og dreie til høire og venstre og alle Sider, og i Nød eller med Billie søge saadanne Havne og Reder, som Capitais nen eller Skipperen til Reisens Befordring nyttelig og tienlig befinder; Og om fornævnte Gods i Nødsfald af dette Skib blev loffet, og udi et andet lidet eller stort i dets Sted indskibet (hvilket de Affeurerede maae lade giøre af egen Authoritet, uden vores Consens og Tilladelse at afvente), da skal Compagniet labe den samme Risico og Avanture, som om Godset ikke var omskibet. Bestaaende frembeles de forommeldte Risiqver udi alle Perifler af Sven, Storm og Uveir, Ild og Vind, Arrest af. Venner og Fiena Convent. f. Affeurance. Comp. 38 §. Fiender, Anholdelser af Konger og Dronninger, Prindser, I Jul. Herrer og Republiqver, Breve af mærke og Contramæra fe, Skielmerie og uagtsomhed af Skipper og Skibsfolk, og alle andre Periculer og Avanturer, som forskrevne Gods uden de Asseureredes egen Skyld og Minde nogensinde Skulde maatte hændes, optænkelig eller uoptænkelig, sædvanlig eller usædvanlig, ingen undtagen, stillende Os og Interessenter udi alle saadanne Tilfælde udi Eders Sted, for at garandere Eder for al Skade og Forliis, og at betale til Eder eller Eders Commissionair eller Fuldmægs tig al den Skade, som I kan have lidt, saaledes som forskrevet staaer, inden 2 Maaneder, efterat Forulykkels sen eller Skaden for os behørlig er bleven beviist; Og i saadant Tilfælde give Vi Eder Affeurerede og alle andre Magt, at reffe Haanden til forskrevne Varers Biergning, efter Lands Lov og Forordninger, samme i Nødsfald at. maae sælge, og Pengene, om fornødent giøres, at maae distribuere, uden Vores foregaaende Consens eller Bevilling først at indhente, og ville Vi betale de Omkostninger, som derpaa anvendes, samt den Skade, som lides, enten noget af det Biergede bliver tilovers eller ikke; Og sal Omkost-Regningerne troes paa dens Eed, som samme haver forfattet. Alt med de Vilkaar, at Compagniet for denne For fiffring betales i rede Penge Præmie pro Cento, frie for Haverie og Omkostninger, som har sin Oprin delse af alle Ligge-Dage, og for Haverie og Skade under 3 pro Cento, og Uld, Hamp, Her, Stoffisk og Suffer under 10 pro Cento. Ferbindende Compagniet og dets samtlige Interesserede paa gode Troe og Love dette at efterkomme, alt i Følge af Compagniets Asseurance: Ordning og Reglement. Senuncerende til den Ende alle For revendinger og Exceptioner, som herimod kunde stride, og fornemmelig alle Benaadinger, Beneficier, Moratorier og Protectorier og hvad andet, som herudi kunde være til Hinder. Datum Kiøbenhavn den Til Bekræftelse under Compagniets Segl, og de Dertil af samtlige Interessenter Committeredes Underskrift. Det Kiøbenhavnske Affeurance Compagnies samtlige Interessenter forsikkre Eder eller hvem det ellers skulde maatte vedkomme tildeels aller altsammen, Ven eller Fiende, den Summa fra paa Convent. f. Asseurance Comp. 38 §. I Jul, paa Skibets Casque eller Corpus, faldet det Gud bevare, med sit Skist, Munition, Redskab og al Tilbehør, tilhørende hvorpaa er Capitain eller fipper eller hvem derpaa i hans Sted skulde kom me til at fare, hvilket Skib med Vores Villie og Gotfindende er taxeret og ansat for den Sum Affeurance Præmien ma ibercanet Tilsigende og forsikkrende paa fornævnte Affeurance:Com pagnies Vegne, paa gode Troe og Love, forbemeldte forfiftrede Summa uden nogen Ophold, Exceptioner eller Henstydelse til Vores Barnetinge, at betale til paa denne Polices Fremvisning allene, inden 2 Maaneders Forløb, efterat for Os behørlig eede lig er bleven beviist, at Skade og Forliis er forefalden (det Gud i Naade afvende), imod Kortning af 2 pro Cento, saa at for total Skade betales 98 pro Cento. Men, om Skibet kommer til at strande og noget deraf bierges, stal det, som bierges, være til Affeurance Compagniets Beste, og komme til Afgang udi den Summa, som saaledes til de Affeurerede betales skal. Temeldte Skib Vi tage derfor hermed, til Compagniets Last og Ansvar, alle Farer og skade lige Tilfælde, og lobe derfor Risico, fra den Dag og Time af, at samme Skib og skal continuere indtil at kibet er arrives ret til ovenmeldte Losse Sted, og der er udlosset; dog skal Risico ikkun continuere i det længste 15 Dage efter den Tib, at Stibet til destineret Sted er arriveret. Og maae forskrevne Skib seile frem og tilbage, vende og dreie til hsire og venstre og alle Sider, og i Nod eller med Villie søge saadanne Havne og Reder, som Capitainen eller Stippsren til Neisens Befordring nyttelig og tienlig be finder. Bestaaende fremdeles de forommeldte Risiqver udi alle Periculer af Søen, Storm og Uveir, Ild og Bind, Arrest af Venner og Fiender, Anholdelse af Kon ger og Dronninger, Prindser, Herrer og Republiquer, Breve af Mærke og Contramarke, uagtsomhed af Skipper og Skibsfolk, og Stielmerie af forskrevne Skibsfolk alene, men ifte af Skipperen, og alle andre Periculer og Avanturer, som forskrevne Skib, uden de Affeureredes egen Skyld og Winde og Skipperens Villie, nogensinde Fulde Asseur. Convent. 38 §- Ass. Vilkaar 1 §. Fulde maatte hændes, optænkelig eller uoptænkelig, sæd: 1 Jul. vanlig eller usædvanlig, ingen undtagen, stillende os og Interessenter udi alle saadanne Tilfælde udi Eders Sted, for at garandere Eder for al Skade og Forliis, og at be tale til Eder eller Eders Commissionate eller Fuldmægtig al den Skade, som I kan have lidt, saaledes som forstres vet staaer, inden 2 Maaneder, efterat Forulykkelsen eller Skaden for Os behørlig er bleven beviist; Og i saadant Tilfælde give Vi Eder Affeurerede og alle andre Magt, at rekke Haanden til Biergning af ferskrevne Skib og dets Tilbehør, efter Lands Lov og Forordninger, samme i Nødsfald at maae sælge, og Pengene, om fornødent giøres, at maae diftribuere, uden Vores foregaaende Consens eller Besilling først at indhente, og Vi betale de Omkostninger, som derpaa anvendes, samt den Skade, som lides, enten roget af det Biergede bliver tilovers eller ikffe. Og sal Omkost Regningerne troes paa dens Eed, som samme haver forfattet. Alt med de Vilkaar, at Compagnict for denne Forsikring betales i rede Penge Premie pro Cento, frie for Haverie og Omkostninger, som har sin Oprindelse af alle Ligge: Dage, og for Haverie og Skade under 3 pro Cento. Forbindende Compagniet og dets samtlige Interesserede paa gode Troe og Love, dette at efterkomme, ale i Følge af Compagniets Asseurance: Ordning og Reglement, og at Skipperen paa alle Steder, som holdes for Lootsmands: Farvand, forsyner sig med Loots, og saaledes udi dette og alle andre Tilfælde vigilerer for Conservation af Skib og Gods, som for sig selv. Nenuncerende til den Ende alle Forevendinger og Exceptioner, som herimod kunde stride, og fornemmelig alle Benaadinger, Beneficier, Moratorier og Protektorier, og hvad andet, som herudi kunde være til Hinder. Das tum Kiøbenhavn den Til Bekreftelse under Compagniets Segl, og de dertil af samtlige Interesfenter Committeredes Underskrift. Bed Affeurering iagttages fornemmelig følgende Pos fter og Vilkaar, imellem Asseurance Compagniet og de Asseurerede: 1.) De, som vil lade asseurere Skib eller Gods, det være sig enten det ganske Skib og den ganske ladning, eller Affeur. Convent. Affeur. Vilkaar 1-2 §. 1 Jul, eller og en vis Part i Stibet, og en vis Part af Ladningen, eller og endeel Gobs, lidet eller meget, i noget fib, skal oprigtig og tydelig forklare, hvad Tidender om Skibet haves, onde og gode, directe eller indirecte, ved Correspondence eller mundtlig Beretning; og endelig hvor Skibet er beliggende, og hvor Godset skal indskibes, eller om Skibet er seilklar og Godset allerede indskibet, eller og Skibet med Godset allerede er afseilet; Skibet og Skipperens Navn, Skibets Sarter, om det er etib, Fregat, feit, Galioth, Krejert, Smakke, Hukkert, Skude eller Jagt; hvad Slags Gods det er, eller i hvad Emballage og Fustagier, dog aleneste groffo modo, til Efterretning ved Biergningen; fra og til hvad Sted, eller Steder Affeurancen virkelig skeer; om der begieres noget Sted eller Havn underveis at anløbe, samt i Tilfælde, da saadant kunde fornødent giøres, at efterspørge, af hvad Monture og Bemanding Skibet er, og om det er destineret at seile med eller uden Convoj. Jligemaade skal den, som vil lade affeurere noget Skibs Casqve eller en Deel deraf, udsige og forklare, om det Skib, som forlanges affeureret, er et Syrre-Skib eller Eege:Skib, eftersom for Asseurance paa et Fyrre: Skib ber gives mere i Præmie, end paa et Eege-Skib; saa at, i Fald ved noget affeureret Skibs Forulykkelse maatte befindes samme at have været et Fyrre-Skib, og sligt af den Assenrerede, ved Asseurancens Forlangende, ikke er bleven tilkiendegis wet, da skal han ikkun nyde betalt den halve Affeurance; Men ar ved Affeurancens Forlangende tilkiendegivet, at det er et Fyrre-Skib, da udbetales i ulykkelige Tilfælde den fulde Asfenrance. 2.) Dernæst have de, som vil lade affeure re saadant Skib eller Skibs-Part, at tapere det ganske Skib eller Skibs Parten, billigen hvad det kan være værdt, med sit Takkel og Tov, Ankere, Baad, Seil og andet Skibs-Redlab; hvorunder dog ikke mace være begreben, eller kan forsik fres, Asffeur. Convent. Affeur. Vilkaar 2-4 §. fres, det consumable, saasom Krud, Kugler, Bictualier, 1 Jul, Folke Hyre og deslige. Iligemaade taperes den ganske Ladning, eller forommeldte Deel i Ladningen, eller og det Gods, som forsikres, lidet eller meget, efter Markets Gang, eller efter Indkiøbet, med dertil regnet alle Omfestninger til Omborde, samt Told, Provision, Emballage og andet, enten med eller uden Asseurances Præmien. Og maae forsikkres saadant Skibs eller Skibss Partes Berdie, samt Ladnings eller Godses Kostende, med alle Omkostninger, Præmien med iberegner. 3.) Paa uoikke og tvivlagtige Ting, paa imagineret og desfige Gevinst, paa Folkes Liv, uden alene for Opbrins. gelse af Tyrker og Sve-Røvere, maae ei affeureres. Men paa Retourer fra Ostindien mane forfiffres dobe belt saa meget, som til Indkiob udsendt er, eller deres Indkjøb beløber. Paa andre Retourer uden for us ropa 50 pro Cento mere, end Indkiøbet, eller til Indfivb udsendt er. Retourer fra Island taperes hver Sort især, efter den hidtil brugelige Maade, da man siden retter sig efter samme Taxt, og efter det Connosses ment, som med Skibet hiemfølger og beediges, saaledes, at om de indskibede Varer efter samme Connoffement ei funde opløbe til den Sumina, som forfikkret er, restourneres bet manglende imod den sædvanlige Restourne. Og ved Haverie og Skade betales ei mere, end virkelig, efter Connossement, i Skibet findes; men mere, end virkelig asseureret er, betales dog ikke i ulykkelige Tilfælde, i hvor mange Varer end i Stibet efter Connoffementet kunde være indslibede. Men til og fra alle andre Steder i Europa maae ei forsikres mere, end Judkiøbet, naar dertil lege ges alle Omkostninger og Affeurance-Præmien. 4.) Den, som har Commission fra andre Steder, nogen Affeurance her at beforge, producerer sin Original Ordre og lader i Policen indfore, for hvem og efter hvis Ordre Ill Deel. han It Asseur. Convent. Asseur. Vilkaar 4:7 §. 1 Jul, han Affeurancen lader effectuere. 5.) All Affets rance, som giøres efter den Tid, at Skib eller Gods er forulykker, holdes for uredelig, for Nul, og ingen Bes taling derfor af Affeuradeurerne at free, men tvertimod som bedragelig at ansees, om den Asseurerede skulde kunne overbevises, eller og ikke med Eed kunde forklare, ikke at have været vidende, eller at have haft eller hørt nogen Slags onde Tidender om Forulykkelsen, da Affeurancen fede, enten formedelst Correspondence eller anden Slage Beretning, directe eller indirecte. 6.) Men paa Retour Sribe fra China, Osts og Vestindien, eller Guinea, samt Island, Portugal og Spanien, maae ei alene paa de sædvanlige Tider her giores Affeurance, endsient Skibene lang tid tilforn derfra have begiver sig paa Hiemreisen, men endog paa Reiser til og fra andre langt fraliggende Steder giøres Asseurance, naar de sidste Tidender, gode og onde, treelig communiceres, og i Policen expreffe faættes: Paa alle gode og onde Tiden der, uden hvilken Clauful Skaden ikke betales, som kunde 7.) Handte det sig, være skeet for Policens Datum. at de saaledes fra andre Verdens Dele, eller fra langt fraliggende Steder forventende fibe, enten paa gen reisen vare blevne eller, formedelst en eller anden Aar fag, ei kom til at giore Siemreisen, eller og at de Re tourer, hvorpaa Affeurance er sect, og til hvis Indkieb Effecter virkelig ere udsendte, ei bleve indikibede, da, naar derom fremlægges troeværdigt og edelige Beviis, tilbagebe cales Præmien paa en halo pro Cento nar, af den forsik frede Summa, som Affeurance Compagniet i lige Tilfals de indeholder for Restourno, saaledes: At om de havde annammet 8 pro Cento Pramie, restourneres 71 pro Cente. Men i Henseende til andre indfaldende Casus af Restourno, hvorved kunde paastaaes, at annammet Præ mie, alt eller tildeels, efter de Affeureredes Forlangende burde Affeur. Convent. Affeur. Vilkaar 7-11 §. burde restourneres, imod Indeholdende af en halv, heel 1 Jul. eller mere pro Cento; da bliver i flige Tilfalde at henstille til de Deputerede og Committerede deres Cragtning og Beslutning, hvorvidt deslige Restourno efter Omstæn 8.) dighederne kan være at accordere eller ikke. Et affeureret Skis mane indløbe i alle Havne, hvor 27oden driver ham til at søge Retirade, maae seile frem og tilbage, til haire og venstre Side, lige frem eller ved Omveie, saalænge som al saadan Seilads hensigter til Reisens Befordring; Men uden 27ød og Aarsag maae ingen Skipper søge anden Havn eller Loffe: Sted, end Policen medfører, eller, for sin eller de Asseureredes Profit, seile af den rette Vei og Cours, under Asseurancens Forliis. 9.) 3 Fald om noget affeureret Skib paa Reiser i Europa ingen Tiding skulde indløbe inden Aar og Dag, efterat det er afseilet af den Havn, hvorfra Affeurancen er skeet, holdes samme Skib og Gods som tabt og forulykket, saa at efter saadan Tids Forløb maae giøres Intimation, og Skaden askes inden 3de Maas neder derefter; Men paa Reiser uden Europa maae bies i tvende Aar. 10.) Naar asseurerede Skibe blive innavigable, eller naar de og Godset ved Fienden røves, eller opbringes og anholdes, uden haab at recouvreres, maae de Forasseurerede abandonnere samme Skibe og Ladninger til Affeuradeurerne, hvorefter Asseus rancen inden 3 Maaneder betales, om tillige for christs ne molester er tegnet. 11.) Naar asseureret Skib anholtes af Potentater eller Regieringer, til Transs port eg desflige, eller og formedelst anden Aarsag hins dres eller giores incapabel den destinerede Reise at fortsætte, da, enten der er Haab om Relaxering eller ikke, gives Asseuradeurerne derom betimelig tilkiende, og udførlig, og de Affeurerede sørge, jo før jo bedre, for at dis ponere over de bedærvelige Varer, og at conservere de £t 2 gvrige, Asseur. Convent. Asseur. Vilkaar 11-13 §. 1 Jul. øvrige, samt kostbare Varer, hvilke de Affeurerede ei maae abandonnere, om det er i Europa, i fer Maaneder, og om det er uden Europa, udi tolv Maaneder. 12.) Naar nogen ulykkelig hændelse forefalder, giver den Affeurerede saadant Asseuradeurerne strap tilkiende, med Efterretning, hvor og paa hvad Sted Forulykkelser eller Strandingen er skeet, samt hvad videre derom fra Correspondent eller fi per er indberettet; hvilke Berets ninger in Originali produceres. Og som Skipper, Skibs-Folk og andre cre pligtige, alt hvis mueligt er, at bierge, og i saadanne ulykkelige Tilfælde, uden at afvente nærmere Ordre fra Skib og Godses Eiere eller Asseuradeurerne, bør rette sig efter Loven og Frr., med at redde og bierge alt hvis mueligt er; Saa adviseres Asseuradeurerne iligemaade, hvad bierget er, da de Affeurerede gives Commission, det Biergede enten at forvare eller til Stes der (*), hvor det sælges kan, med forderligste at transs portere, eller og, efter Stedets Leilighed og Godsets Bee affenhed, ved offentlig Auction paa bedste Maader at Sælge; og ere de Asseurerede altid pligtige, ved Bierg ning og det Biergedes Salg, at drage saadan Omsorg og Omhue, som det kunde være for dem selv, og altid, & Tilfælde hvor Assenradeurerne ikke kan adspørges, alliges vel at forfare, sem oven er meldt, og Loven og Frr. by be og tilholde. 13.) Er Skipper eller Seibs Folk bierget, skal de giore eedelig og omstændelig fore klaring, hvorledes med ulykkelsen tilgangen er, hvad Tib de ere udfeilede, hvad Deg og Datum de ere strandede, og hvis ellers mærkværdigt forefalden er, med Vind og Beir, Stranding og Biergning, efter Journalen, som in Originali produceres. Men er Skipper og folk bleven, Da forskaffes andre behørlige, treeværdige, ecdelige Bevis fer (*) Affeur Conventionen selv faaet ved en Trykfeil: tilfæder (cfr.). Affeur. Vilkaar 13 §: Haverie-Regu. 1. fer fra det Sted, hvor Forulykkelsen er skeet. 14.) I Jul. Maar da slige eedelige Attester og forklaringer ere eraminerede og rigtig befundne, item rigtig Regning pros duceret, over det biergede Skibs, Brags og Godses Beløb, og over de derpaa ergangne Bekostninger, hvilke Rege ninger alle skal være in Originali og behørigen attestes rede eller med Beyiser belagte, og saaledes befindes, at ops rigtig, og ikke bedragelig eller svigagtig, med det forulyks fede Skib og Gods er omgaaet: udbetales Resten, hvad det Biergede ei kan tilstrække (saafremt det løber over 3 pro Cento), til den, som Policen og Documenter i hænde haver, uden nogen videre Afkortning. Paa lige Maade udbetales total Skade, hvor intet bierges, til den, som Police og Documenter i Hænde haver, inden 2de Maas neders Forløb, efterat saadanne Beviser ere indleverede, med 98 pro Cento, og fortes saaledes efter Sædvane 2de pro Cento. Bed Haverie-Regninger ere imellem Compagniet og dem, som asseureres, følgende Poster at iagtta ge og efterleve, nemlig :" 1.) Under Haverie:Grosse, eller stort Haverie, henhører: 1.) Gods, som kastes over Borde, til livs, Stibs og Godses Frelse. 2.) Mast, Kabbel, Anker og Toug, Bant eller Redskab, som kappes eller ffiæres i Storm eller anden Ned, til at redde Stib, Liv og Gods. 3.) Huller igien at giøre til rette, som kappes paa Skib, i Styrtninger, for at bringe Vandet til Pomperne. 4.) Baad, som kappes fra sin Surring i sine Klamper paa Dekket og sættes over Borde. 5.) Skib at bringe flot og at redde, som landløbes til Livs og Godses Frelse, og, saavidt det brudne og virkelig sønderstedte angaaer, at bedre, Kislhalingen med iberegnet, om Skaden er skeet under Vandet. 6.) Gods, som kommer til Skade, naar andet Gods kastes over Borde, eller naar hul kappes. efter It 3 562 A6s. Conv. Haverie. Regn. I-II. 3 Jul. efter 3 Pancts Formelding, samt Gods, som spolles over Bord, naar der kastes. 7.) De Folkes Lægelen og Begravelses Bekostning, som ved Skibs Gierning fans ge fabe i saadan Skynding, eller og Qvastes eller Lem læstes ved Modværge, naar de antastes af Tyrker, Rø vere eller andre. 8.) Ranzon for Skib og Gods til Tyrter, Rovere eller andre. 9.) Gods, som forulykkes, naar det efter fipperens, Styrmands, eller og efter Skibs Folkets foregaaende Raadfering føres fra Borde, i Ste den for at kastes, naar Skibet er i eicnsynlig Fare, og. det forud befindes at være til Skibs, Livs og øvrige God ses Frelse. 10.) Mast, med derpaa staaende Seil og Red- Fab, som af Storm ganer over Borde, og hænger ved Ekibet saaledes, at den kunde giore Skibet Skade, om den ikke blev kappet. 11.) Fragt af udkastet Gods, à Proportion af Reisen. 12.) Styrte eller Stykke-Gods, som røves og ply dres, naar det af Skipperen anvises. Men tager Roveren eller Caperen i Flæng, beregnes der ikke til Haverie Grosse Forbenævnte Poster ansees og beregnes til stort Haverie, og svares af Affeuradeurerne, naar det løber over 3 pro Cento af tibets Taxt og Frags ten, samt alt saavel beholden som fastede Godses Taration eller Belsb; or, Samp og Ulo, samt Sukker og S:okfisk und agen, hvoraf et svares Haverie under 10 pro Cento. 11.) Yoermere kan beregnes til Haverie:Groffe følgente Poster, og betales af Asseurabeurerne, sem dog ikkun er vilkaarlig og naar Affeus rance er betinget baade for Soe:Skade og for Molest af chrifine Potentarer, nemlig: 1.) Anker, Toug eller Rabbel, som fappes eller stiftes ud, naar Convoj eller Flode seiler, med hvilke Reisen skulde befordres, naar Skibet, uden det, ei kan komme under Seil, men cis fen ellers maatte forsømmes. 2.) Hvis som udgives til at frikiobe ekib og Gods, som bliver optaget, anholde eller Acs. Conv. Haverie-Regn, II-III. eller opbragt af Fienden. 3.) Foraarsagede Omkostnin: Jul, ger ved at bringe Ekib i Tryghed, som af Fienden forfølges, eller og ligger paa et usikkert Sted at oppebie Vind eller Convoj. 4.) Skade, som foraarsages af Skud fra fiendtlige Skibe, naar der giores Mobværge, og deres Læge-Løn og Begravelses B.kostning, som blive saares de og lemlæftede, som stille sig til Værge. Hvilke Po ster i forskrevne Tilfælde svares af Asseuradeurerne, naar Summen overgaaer 3 pro Cento, som før er meldt. III.) følgende Poster kan komme til Beregning i Gas verie:Grosse, naar om de besynderlige Omstændig heder, som kunde være foreløbne, af uvillige Mænd først er stiønnet, nemlig: 1.) Om Gods bliver udkast (efter foregaaende Raadføring, til Skibs og Godses Frelse) og deraf intet bierges, og det hændte sig, at Skibet derefter blev paa samme Reise, og det andet tilbageblevne Gods eller noget deraf blev bierget, da betales det Gods, som blev udkastet, til Eieren ved Haverie af det biergede Vrag og Gods, i Henseende til, at det udkastedes til Skibs og Godses Frelse, og saadant Haverie svares igien af Affeuradeurerne, saavidt forsikkret er, naar det beløber over 3 pro Cento. 2.) Bliver Stib, som tilforn i Nod har kas stet Gods, og intet bierges, naar Skibet bliver, men af det forhen Udkastede derimod er bierget, haver Eieren af saadant bierget Gods ingen Tribution at svare til Skibet eller til den gandske Ladning, saasom det siden forulykkede Gods ikke kan siges at have contribueret til Skibs eller Godses Frelse, men det, som af det Udkastede bierget er, forbliver Eierens alene, imod Bierge Lønnen og Omkostningernes Betaling, eller om saadant Gods er forfiffret, tilkommer det Biergede Asseuradeurerne, som ham hans gandske Skade betale, om den er over 3 pro Cento. 3.) Frifisbning fra Arrest, fer Skib eller Gods paa fors budne Havne og Stromme, naar de Vilkaat er indgaaet 2t4 BJ Ass. Conv. Haverie. Regn. III-IV. 2.) 1 Jul, og ved Policen er betinget, fan og komme til Haverie. IV.) efterfølgende Tilfælde kunde efter Vedtægt paa adskillige Steder komme til particulair gaverie, eller og, rettere kaldet, til Ligning imellem Befragterne ("), paa Godset alene: 1) Styk Gods, som bedær ves i Lasten af svare Styrtninger i haardt Veir. Styk Gods, som vlyndres eller røves af Lasten og tages i flæng, naar Skipperen ikke har givet Anviisning at tage noget vist. Og i de Tilfælde, stal Skipperen, saa snart han har ankret paa Need eller i Havn, give Befrags terne tilkiende, at enten Gods af svare Styrtninger i Lasten præsumeres at være bedervet, eller og at Gods af Lasten er røvet eller plyndret, eller og begge Dele. Og holder han imidlertid fine Luger tillukkede, og ikke aaben- Varer, af hvad Sort eller Mærke det Beskadigede eller Novede er, saaledes at han, om forlanges, saadant med Eed kan forklare, indtil at samtlige Befragtere have erklæret sig, om de vil staae deres egen Hasard, hvem det Røvede eller Beskadigede treffer paa, eller og tegne Haverie. Om da Skaden, som befindes skulde, efter rigtig Repartition over alt Godset, beløber over 3 pro Cento, betales det af Asseuradeurerne, for saavidt forsikret er. 3.) Om Stib affeiler med sin Last fra Havn eller Lade: Sted, og tager siden paa andre Steder, i Lasten eller imellem Daks, fine eller andre Varer ind, hvilke komme til Skade eller kastes over Borde, skal af Omstændighederne og Certepar tier eller anden Accord fionnes, om den første Indlader er frie for at svare Haverie af det sidst indkomne Gods, som Staden har forvoldet. 4.) Den, som befragter et Skib alene, svarer ci Haverie af andet Gods, med mindre at det Skipperen har været bevilget, fremmed Gods at indtage, hvorom da Omstændighederne examineres, førend

(*) tur. Conventionen faaer: Befragteren; soin uden Tvivl er en Trykfeil, Ass. Conv. Haverie-Regn. IV.VIII. end det i Haverie-Regning fan føres. V.) Gods, 1 Jul. som føres fra Borde og forulykkes i Baade, Pramme, Barquer, Bordinger, Lichters eller andre Fartøier, paa de Losse Steder, som i Policen benævnes, og Slibet ikke fan flyde ind, gaaer over alt det andet Gods og Skibets Ladning. VI.) Styrte-Gods, som tager Skade i Storm og stor Soegang og Styreninger, eller og roves og plyndres, uden Skipperens Anviisning, gaaer over det andet Styrte: Gods, og betales begge Delene af Asseuradeurerne, naar det løber over 3 pro Cento. VII.) Hvad, som roves af Skibets Redskab, af de Policen benævnte Sorter, gaaer over Skibet alene, og betales af Affeuradeurerne, naar det er fuldkommelig beviisligt og løber over 3 pro Cento. VIII.) Efterfølgende Poster kan ikke til gaverie beregnes, og bliver ikke af Affeuradeurerne svaret, nemlig: I.) Stade, som Skib enten tager eller foraarsages i Søen, for Anker, paa Reed, eller i Havn af ander Stib eller Skibs-Anker, det være sis enten paa Casqven, paa Redskab eller indehavende Gods, eller og ved Anker eller Toug, som stikkes ud, naar Skibet kommer drivende, saasom der findes Love, hvorledes de, som saadan Skade giøre og fange, hinanden skal undgielde. Men overseis les Skib i aabenbare Sse, ved Dag eller Nat, og forulykkes, saa at det ikke bliver vitterligt, hvem det giorde, eller og at de Asseurerede ingen Opreisning af dem kunde fane, bes tales det af Affeuradeurerne, som anden Skade, og have derimod Prætentioner til Stibet, som Skaden giorde. 2.) Bringes ikke til Haverie fremmede Pramme, eller Fartøier, som forulykkes med Gods, som bringes fra Skibe paa de i Policen benævnte Loffe-Steder, hvor Skibet ikke kan flyde ind. 3.) Ei heller saadant borteblevne Gods, naar det er indlade og forulykket i udygtige oz andre end paa det Sted ordinaire brugelige Fartøjer. 4.) Ass. Conv. Haverie-Regn. VIII. 7 Jul, 1.) Ei heller Skibs-Anker, Kabbel eller Anker Toug, sam brister eller skamfiles, eller Maste og deslige, som brækker, eller Seil, som flyver over Bord, samt alt andet Nedskab, som ikke kappes. 5.) Videre bringes ikke i haves rie Regning Gods eller Redskab, som Fielles eller kastes overborde, enten formedelst Storm eller anden Handel fe, fra Dak, Bak eller Standse. 6) Ei heller Gods, som fastes over Bord af Lasten uden Nød-eller Karfag 7.) Overborde kaftet Gods, hvorpaa ikke er Connoffement eller Fragt Brev, eller ikke efter Certes partie Fulde indtages. 8.) Det, som udlækkes. 9.) Det, som bedarves i Paf Kifter, Tønder, Fade eller nogen Slags Emballage, eller og Styrte-Gods, som for bærves, enten af sig selv ved langvartg Liggen, eller og Styrte og Stykke:Gods, som beskadiges ved Leccage oven fra, eller formedelst utæt fib, og saaledes ikke bevises at være kommen til Skade i haard Storm ved Styrinins ger eller Skibs Forliis. 10.) Mulct for urigtig 11.) angivet, eller et angivet Stib eller Geds. Gods, som over Borde kastes, formedelst Skibets Udygtighed, eller og formedelst at Skibet var ladt over sine Krefter. 12) Gods, som foregives at have været Baad eller Chaloupe, som over Borde sættes eller spøl les. 13.) Maaneds-Penge, Kost-Penge, Victua lia, saavelsom allehaande Omkostninger, som have deres Oprindelse af Ophold eller Ligge-Dage. te, eller Erstatning for Tidsspilde. 14.) Ren 15.) Gods, som Riebmænd eller andre flygte med fra Borde, i forestaaende Fare, og forulykkes, naar det er hans eget, som han har ubfeet, og ifte af Slipper, Kiøbmand og Skibsfolk er refoiveret at føres fra Borde, isteden for at fastes, til Skibs og Ladnings, men alene til samme Godses Frelse. 16.) Loots Penge, ordinaire saavelsem ertraordinaire (undta gen, naar de sidste i uformodentlige Tilfælde og Nødsfald made Ass. Conv. Haverie-Regn VIII-XIII. maae betales for at bringe efib i Frelse, i Storm og 1 Jul, Uveir, eller, naar det er kommen paa en Lægger-Ball, at lootse det ind igiennem Grunde, Klipper eller Skiær, og fiden igien i Søen), dog enhver Skipper at være forbun den, paa alle Steder, som holdes for Lootsmands:Farvand, at forsyne sig med Loots, og saaledes i dette og alle andre Tilfælde at vigilere for Conservation af fib og Gods, som for sig selv, under Asseurancens Forliis, som paa Skibets Casque er tegnet. 17.) Omkostninger, som giøres ved Admiralskab, 3ein-Breve og deslige, naar der seiles Flodeviis. 18.) De Paalæg, som allerede ere skeete, eller herefter kunde lægges paa visse Havne og Strømme, fatut for at bringe kib derind eller ud. Item or binaire Fyr Penge. IX.) Haverie beregnes og betales saa ofte det forefalder, enten een eller flere Gans ge, omendskiont Skibet derefter blev paa samme Reise. X.) Haverie svares af Skib, Fragt og alt, saavel udfastet og beskadiget, som beholden Gods, item af alt Solv og Guld, myndtet eller umyndtet, uden det, som til Skibs: Behov medtaget er, samt af alt andet inden Borde væs rende Gods, undtagen føring, Syre og Bodmeries Penge. XI.) udkastede Varer taperes, naar fibet ei er fellet over den halve Vei, efter Indkiøbet med Bekostningerne til om Borde; Men naar det er seilet over Halv:Veien, efter Prisen paa det destinerede Sted, dog at Told og deslige Rettigheder afkortes. XII.) Naar Skib eller beholden Gods i Affeurance Policen er taperet, beregnes Haveriet efter den Taxt; men er det ei forud i Policen taperet, da beregnes Godset eller Ladningen efter Factura og Indkiebs-Priis, med alle Omkost ninger til om Borde, og Skidet efter den Værdie det var agter for, da Asseurancen derpaa blev ordonneret, eller da det fra første Sted afseilede, som tilstrækkelig bevises, aller med Vedkommendes Eed bekræftes. XIII.) 08 Ass. Conv. Haverie-Regn. XIII-XVIII. I Jul. Og saaledes gieres Beregningen over Skib og Gods og Fragt, hvad hvert og hvers Andeel i Haverie pro quota skal svare. XIV.) Skipperen stal, om forlans ges, med Eed forklare, og derforuden i det mindste med 3 eller 4re af fine fornemste Skibsfolk bevise, at han raadførte sig med dem, fer han kappede, kastede eller lands løb, og at det blev befunden til Livs, fibs og Godses Frelse. XV.) fipperen skal vel iagttage, at der kastes af tungt og ringefte, og ei let og kostbart Gods. Foregives kostbare Varer at være kastede, skal, førend de bringes i Haverie, bevises, at de ere angivne for kostbare Varer, samt Fragt og Rettighed saaledes bes talte, samt at de kipperen for pretieuse Varer ere over leverede, og i saadant Tilfælde staaer Skipperen derfor til Ansvar, hvorfor han kastede saadant Gods. XVI.) Naar Skipperen har flere med sig i lige Nød, er han ikke skyldig at bie til de kappe, men det giøres, naar Nøden det udkræver, dog skal Skipperen, før han kapper eller faster, sporge Rigbmanden; vil han ei, spørger han sig til Raads med fine Skibsfolk, og om ei alle Skibs folkene rande at kappe, maae det stee, naar det raades af XVII.) Hojbaadsmand, tyrmand eller Skibmand. Skipperen er altid pligtig, ei alene selv eedelig at for Flare, hvorledes med alle de Poster, som beregnes til ha serie, tilgangen er, men skal endog derforuden forskaffe eedeligt Beviis og udførlig forklaring i det mindste af 3 eller4re, eller, om forlanges, af samtlige hansSkiba foIF. XVIII.) De Affeurerede cre pligtige at give Affeuradeurerne om Haverie, som forefalder, betis melig behørig Rigtighed, og at fremvise Originalbreve og Relationer; og skal faadant Haverie, om det er faldet i Europa, være til Rigtighed ført inden halvandet Nar i Det længste; men om det er uden for Europa, inden 3 Aars Forløb. 01. P1. om Landmilitien. (†) Pl. hvorved Fr. om Land Militien 9 Dec. 1735. I Jul. II Postes 2 §, ang. den Omtuskning mellem Pro prietaireene, naar den ene seger den andens Karl til Fæste, annulleres og ophæves. (Ophævet ved Fr. 14 Sept. 1774). Khavn 4ts. Fr. Om April og Jul. Qvartal. Statters Efter 1Jul. givelse af det contrib. H. K. i Danmark, hvor Qvæg: Sygen for 1 Maj 1746 har været. p. 113. I Fr. Ang. adskillige Poster Landgodset (i Jul. Danmark) fornemmelig vedkommende. (For at lette Under saatterne i disse formedelst Qvægsygen besværlige Tider). Gen, L. Oec, og Com, Colleg. p. 114. 1.) Bondekarl, som imod Fr. 19 Febr. 1701 tager Sæd til Lón, skal have I Aars Løn forbrudt, til Angiveren, til Sognets Fattige (Skierpet ved Fr. 23 Mart. 1770. 7 §*). 2.) Fr. 12 Nov. 1745 ophæves, og Frr. 27 Dec. 1701. V. 4 § og 9 Dec. 1735. II. 2 § I limiteres derhen, at ingen Land:Soldat maae sig andensteds nedsætte, end paa det Gods, hvorfra han er udskre vet og hvor han er pligtig Gaard at antage. (Neiere bes stemt ved Fr. 14 Sept. 1774. 6 §. Men sphævet ved Fr. 20 Jun. 1788). 3.) Huusmænd og andre, Geistlige eller Verdslige, som boe paa Landet og ikke have Hart- Korn, hvoraf de ere inddeelte til Delinqvent Penge, skal efter Tilstand og Omstændigheder svare noget til Delinqvent: Omkostninger; Og maae enhver Proprietarius af den Summa, som hans Gods tilfalder at svare, paaligne hver af sine Huusmænd, som ei giore Ugedage, indtil 4 B, og ikke høiere. Men de øvrige paa Landet Boende ansættes af Amtmændene (**). 4.) Beboerne af de Jorder, som dem herefter af frie Hovedgaards-Taxter tilfæstes, fient samme kunde ansees for mere end ½ Td. (*) Cfr. Rescr. 19 Apr. 1765. (**) Cft. R. 21 Dec. 1775. H. Ks Fr. ang. Landgodset i Dm? 4-7 §. Jul. H. Ke Sab, mane være frie for at betale den efter Kr. 15 Jul. 27 Jul. 31 Dec. 1700 paabudne Consumtion for sig, Hustrue, 5.) Born og Folk. (cfr. Fr. 24 Dec. 1760. 2 §). Naae og tilberedte Huders Udførsel af Danmark forbys des (Ophævet, saavidt beredte angaaer, ved Told R. 1768. See Pl. 1 Sept. 1749, I Febr. 1779 og 21 Febr. 1785). Men derhos tillades, at enhver, indtil videre, maae lade sine nder barfe og tilberede paa Landet. 6.) Ingen Hopper, hingster eller fol maae af Danmark udføres (ophævet ved Pl. 1 Febr. 1763 *). Ei heller maae Roer, Qvier eller Qvie:Ralve af Dan mark mod Fr. 28 Maj 1701 udsniges, under Straf af Qvægets Forbrydelse og 10 Rdlr for Stykket eller, i Mangel deraf, at arbeide i næste Fæstning efter Omstændighe derne (See Fr. 4 Nov. 1776). 7.) Boers og Sacrs toldfrie Indførsel i Danmark tillades (ophævet ved Pl. 4 Oct. 1751 og Told R. 1768 samt Pl. 4 Nov. 1776); dog at intet Qvægs: Heved fra noget Land, hvor Qvæg-Sygen er, indbringes, under Straf, som for sammes Ubsnigelse, efter 6 § (cfr. Anordn. 30 Nov. 1778). Von. welche Güter für Erb-Güter zu achten, und ob und in wie weit von selbigen ohne Einwilligung auf den Todes: Fall disponiret werden könne; für die Aemter, Landschaften u. Städte d. H. Schleswig. (cfr. Vdn. 19 Jan. 1767). P. 131. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magiz ftrat 6 Jul.) Ut ingen af Khavns Indvaanere made antage Suffere og uberettigede Personer til noget Muut Arbeide at forfærdige, under Straf til Lauget ste Gang af 4 Sblr, og siden fremdeles dobbelt for hver Gang nogen derimod handler. p. 123. (*) Cfr. K. Br. 17 Sept. 1746.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Chronologisk_Register_over_de_Kongelige_Forordninger_og_Aabne_Breve,_samt_andre_trykte_Anordninger_som_fra_Aar_1670_af_ere_udkomne,_..._III_Deel_(1730–1746)&oldid=171035"