Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)
af ukendt

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Brevc, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et noiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. Il Deel. Som indeholder K. Friderik IV Frr. fra 1699 til 1730. Anden Udgave. Kiobenhavn, 1795. Trykt hos Niels Christensen. Frideric IV. Forordninger. fra 1699 til 1730. 1699- Anordning. Om Sørge. Klæder for N. M. Kong 26 Aug. Christian V. P. 3- Fr. Om Ringen med Klokkerne, samt Forbud paa 26 Augs Spil og Leeg. p. 4* (†) Befaling til Magistraten i Kiobenhavn, 7 Sept. at en og anden ej som Sasbinder maae betjene en ten Groshandlere eller Viintappere, som deres Viin ville lade forsee eller forarbejde, med mindre de først giøre deres Mesterstykke og begive sig i Lauget. (3) Anledning af en fra Oldermanden og endeel af Viins handlerne derom indgiven Klage). [Cancel.]. Anhang til C. V og F. IV Laugs Art. p. 96. Magistraten skal med forderligste for sig lade indkalde alle dem, som Viinhandlerne i saa Maade bes svære sig over, og dem alvorligen foreholde, at de ej som Fasbindere maae betiene enten Groshandlere eller Viintappere, som deres Viin vil lade forsee eller forarbejde, med mindre de først giøre deres Mester stukke og begive sig i Lauget og holde sig Viintapa per L. Art. 14 $ efterrettelig, og haver Magistras ten til Kongen Forslag at giore, paa hvad Straffen 1ste, 2den og 3die Gang kunde være for dem, som II Deel. 20 Befal. ang. Fasbinderne. 7 Sept. sig ej i Lauget vil begive, og dog en eller anden, som Fasbindere betiene (*). 9 Sept. (†) Stibs = Artikler for det Vestindiske og Guinei ste Compagnies Betiente. (See Skibs Art. 22 Sept. 1758). 4to. 9 Sept. (†) Det Ostindiske Compagnies Skibs: Artikler. (See Art. 9 Apr. 1794). 4to. 9 Sept. (†) Pl. Om Flag paa Sfibe at føre. (See Forbud 17 Febr. 1741). Khavn 4to. 16 Sept. 18 Sept. 10 ct. 10 Oct. 15 Oct. 28 Oct. 23 Nov. 28 Nov. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1700. P. 5. Fr. Om Forbud paa alle Slags Korn Varers Udførsel af Danmark og Norge. (Ophævet ved Fr. 16 Jul. 1700). P. 14. Fr. Om Korn fatten ved Rytter: Godset i Danmark for 1700. p. 16. Fr. Om stemplet Papiir. (See Fr. 27 Nov. 1775). P. 18. Heieste Rets Patent for 1700. P. 32. Forbud ei at brænde Brændeviin af vede og Rug, men aleneste af Byg, Havre og Malt. (Op hævet ved Fr. 7 Sept. 1700). P. 38. Fr. Om Kop: Heste og Stude: Skat, Penges Paabud isteden for Udskrivning, saa og Rente: Penge samt Huus Veie: Skat i Danmark for 1699. P. 39. Fr. Om de rette nye Almanakker, som alene Herefter skal bruges og følges i Kongens Riger og Lande. Cancel. p. 49. Cfr. Fr. 10 Apr. 1700 og 21 Febr. 1705. I Aaret 1700 ftal Febr. Maaned ei have uden 18 Dage, saa at næst efter den 18 Febr. skal tælles den I Mart, (*) See Reser. 9 Dec. 1699. Fr. om de nye Almanakker. 3. 1699. I Mart., og saaledes Paaske Dag indfalde den 11 Apr. 28 Nov. samine Aar, hvorefter de rette nye Almanakker skal indrettes.

Og maae ingen andre Almanakker bruges i Kongens Riger og Lande, end de nye Almanakker, hvors efter alle Breve og Documenter herefter skal dateres og forstaaes, under 4 Ndles Straf i Kiøbstæderne og I Rdlrs Straf paa Landet til Stedets Fattige for hver Gang sig nogen herimod forseer. Skulde nogen miss bruge denne Almanakkens Forandring til nogen forfet. lig Svig og Bedragerie i Breves og Documenters Dates ring, skal den Skyldige derfor efter Sagens befundne Bes skaffenhed i høieste Maader ansees og straffes. Fr. Om Kop Heste og Ildsted, samt Rentepens 1 Dec ges og Huusleie Skat i Torge for 1699. p. 50. Den nye Fr. Om Moderation i Tarten paa den nye gras 9 Dec. dual og Kirke Psalmebog. Caa at et uindbundet Exemplar af samme in Folio ffal fun koste 2 Sidr, in 8vo 4 , 16900g in 12mo 2 E 8 B. (cfr. Fr. 21 Jul. P. 58. misine 1 82 Fr. Om Matricul Sfatten :c. i Danmark for 1700 19 Dec. (og skal af de Geistliges og Communitetets Gods beta les lige ved andre, saasom det dem givne Privilegium es epspireret). P. 58. animal sot made on 1700 Fr. At Tolden skal oppebæres i Specie efter Told Rullen 27 Jan. eller i Croner med 12 ß Oppenge paa hver Rdlr. (See Told N. 1768. 10 Cap. 1 §). P. 3. aga@ 8 Fr. Om Skatte: Brev i Norge for 1700. P. 4. 4 Mart. Forbud for de Kgl. Underfaatter at fare og handle 9 Mart. med deres Skibe paa fremmede Steder til medio Maj førstkommende (undt. med Øren til Holland eller andens 21 2 steds); Forbud at fare paa frem. Steder. 9 Wart. steds); paa det Kongen kan faae Matroser til Flanden, (See Aab. Br. 10 Apr. 1700). P. 6. 10 Mart, Patent hvorledes Erpeditionerne skal udfær diges af Cancellierne og Rente Rammeret. p. 8. Noiere bestemt og forandret ved Pl. 20 Febr. 1717 og Fr. 21 Jan. Samt 20 Oct. 1773. (*). Af Cancellierne: Alle Grevelige, Friherlige og andre Lehn Breve, Adels: Breve, Legitimations, Naturalisations Breve. Alle Instructioner og Bestal lings Breve for de Geistlige og Justitiens Betiente i Almindelighed, samt alle Civile Betiente, ſom ikke med Kgl. Intraders Oppeborseler have at bestille. Prist vilegier eller Benaadninger, som Stander, Steder, Cas pituler eller noget Societet, Compagnie, Participanter, Consorter eller Fælledskab bevilges. Exspectancer paa geist lige Beneficier og ellers hvis som ikke svarer til Rente: Kammeret. Prælaturs: eller Provstie Breve. Canonia cater eller Præbender. Vicariater. Reisepaffer udenlands. Salve Conducter. Kgl. Commissioner. Aabne Breve, Mandater eller Fuldmagter. Facultates teftandi. Confir mationer paa Testamenter og Pacla dotalia. Bevilling paa Testamenter at giore. Dispensations Copulations 09 Bes gravelses Breve. Nepreffalier. Moratoria. Arrester. Eres Breve. Opreisning for Leiermaal. Bestiermelse Breve. Egteskabs Bevillinger i forbudne Leed. Frihed for aabens bare kriftemaal. Alle Ordres og Expeditioner Justitien og dens Administration angaaende. Skov: Ruler og de aarlige Udviisninger. Af Rente Rammeret: Alle kattes Breve og Paabudde, ordinaire og extraordinaire, Told- Ordinancer, Bergværks Ordninger, Myndte Ordninger og alt deslige, som Kgl. Regalier og Intrader af visse og uviffe (*) Cfr. Anordn. 2 Mart. 1708. Patent om Expeditioner. 5. 1700. visse betreffer. Pensioner og Deputater, hvormed nogen 10 Mart, af Kongen benaades. Alle Bestallinas: Breve for Stiftbefalingsmændene og Amtmændene, item alle dem, som Fal clarere deres Regnskaber i Nente Kammeret eller der med have at bestille, samt alle Kgl. Hofbetiente, fom efter Rente Kammerets Anviisninger deres Løn og Besoldning nyde. Alle Benaadninger, Donationer, Privilegier, Monopolier og Compagnier, hvorved Kongen er interesses ret eller Kgl. Intrader concernere. Mageskifte og Følge Breve. Forpagtnings-Breve i Almindelighed, item Contracter, Certepartier, Transporter og deslige, som nogen.Kgl. Indkomst eller Udgift angaae. Friheder paa adelige Sæ degaarde at indrette. Skisder paa Jorde eller Kiobsted: Gods, samt Konge-Tiender, Jura Patronatus, Kirkers og deelige Gods, som af (*) Kongen enten gives i Betaling, eller Kongen i andre Maader affraacr. Obligationer og Pantebreve. Skibsmaalings: Breve. Leverancer, Afreg ninger og Assignationer. Regnskabernes Revisioner og Decisioner, Reverser og Cautioner. Qvitantser og Qvis tantfiarum for alle lags Regnskaber og dem, som nogen publiqve Indkomster eller deres Direction er eller har væ ret betroet. Forstrande, Vrag, Confiscationers og Mulc ters Afhandlinger, item alle Effecter af arresteret og cadu ceret Gods, som Kongens Fisco bør komme tilgode, efterat bet Kongen er tilkiendegivet og ved Justitien adju steret og tilendebragt. Reisepasser paa frie Transport, Forspand og Vogne, naar Kongen det af fær Aarsag bevilger. Proclamata, Placater og Patenter, sem vedkom me Kgl. Intrader. For saadanne Expeditioner skal betales ligesaameget til Cancellie og Rente Bammer: Spor: 2 3 (*) Saml. af Srr. er: as, ved en Trykfeil udeladt (æld. Udg.). Patent om Erpeditioner. 10 Mart. Sportuler, som den Sort Papiir, hvorpaa de efter ftempl. Papiirs Fr. 10 Oct. 1699 vorde skrevne, uds viser, og ellers for en Missive, som nogen Particu lier angaaer, 4 Rdlr. (Cfr. Fr. om Justits Kassen 23 Dec. 1735 10 $) 13 Mart. Fr. Om Kroehold paa Landet i Danmark; hvors ved Fr. 4 Jun. 1689 09 31 Jan. 1690 igientages, famt befales, at alle Kroer, som ligge paa 2 Mile nær nogen Rigbstæd, skal tage deres Øl og Brædeviin i Kiøbstæ derne og maae ej selv brygge eller brænde. (See Fr. 3° Apr. 1734). P. 10. tudi i odnos do m 15 Mart. (†) R. Fr. IV Spe: Art. og Krigs Rets Instruc tion; hvorudi ogsaa er Indhold af Frr. om Bytte i Flans den og de Lemiæftedes Belønning. (See Soe: Kr. Art. Brev 8 Jan. 1752). Khavn 4to og 1729. 8vo. (I hvilken sidste ogsaa er Munderings Reglem. 28 Dec. 1722)lod in 27 Mart. G Von. Wegen d. Pflug Schatzes in Schleswigs Holstein. P. 11. Tallin 10 Apr. (†) Aabet Brev at de Kgl. Undersaatter igien mane fare og handle med deres Skibe og Gods paa fremmede Steder. (hvorved Forbud 9 Mart. 1700 ophæves). Khavn 4to. 10 Apr. (†) Fr. om Almanakkens Forandring Aar 1700, til Brugelighed pra Island og Færge. Khavn 4to. 22 Apr. S Maj. 8 Maj. Von. Wegen d. Pflug Schages u. Kgl. Befehl an die Fürstl. Gottorffische Bediente, keine gehobene Contribution n. andere Gefälle an die Fürstl. Gottorffische Cassa folgen zu lassen, u. selbe in die Kgl. Caffa cin zu liefern. P. 14. Von. Vom Roß: Dienste im Schleswig Hol steinischen. p. 16. Fr. Om Landværn i Danmark. p. 19. Fr. Fr. om Nos-Tieneste i Danmark. 7. 1700. Fr. Om Nos-Tienesten i Danmark; à Ed. Hartf. II Maj. 2002 50 of 17 2 E. P. 24. J Fr. Paa hvad Maade Ros-Tienesten iTorge for 12 Maj. 1700 skal betales (à Td. Hartk. Rdir). p. 21. Fr. Om Forbudets Losgivelse paa Rorn og feede 16 Jul. Varers Udførsel. p. 26. do no Fr. Om Forbud paa Korn og feede Varers Ud: 20 Jul. førsel af Danmark og Norge. (Ophævet ved Fr. 7 Sept. 1700). P. 27. Missive til Magistraten og Borgerskabet i Rhon 27 Jul. at Kongen med Naade vil ibukomme deres Devotion og Troskab i Krigen. p. 26. Nabet Brev til Underfaatterne i Sielland, at de 13 Aus hverken med Stand eller Daad maae giøre den Svenske Ar mee nogen Bistand i Anledning af det Svenske Patent af 29 Jul. p. 28. Kgl. Benaadning for dem, som holde sig mande: 15 Aug. lig i paahængende Fare; da de kan vente at nobiliteres; Almuen i Sielland, Moen, Lolland, Falster og un derliggende Øer skal nyde samme Frihed for deres Fode: Sted, som Jægerspriis Bender; De 17orste stal enten med frie Gaard eller i andre Maader beneficeres. p. 29. Fr. Hvorved Forbudet 28 Oct. 1699 paa Hvede 7 Sept. og Rug til Brændeviin at brænde ophæves. P. 30. Fr. Hvorved Forbudet 20 Jul. 1:00 paa Korn: 7 Sept. eg feede Varers Udforsel ophæves. p. 31. Pl. Om Toldens og Consumtionens famt Foffe: 2 Oct. og Familie Skattens forpagtning i Danmark paa 2 War. P. 32. 2015 Pat. Om Told og Trælast-Tiendens forpagtning 2 Octa Sondenfields og Confumt. Familie og Solfe-Skattens Sonden: og ordenfields i 3 Aar. P. 33- Fr. Om Korn-fatten i Danmark for 1701. P.35. 2 Oct. Høieste Rets Patent for 1701. P. 42. 21 4 Sr. 12 Oct. 16 Oct. 16 Oct. 16 Oct. 23 Oct. Fr. om Hestes Udførsel. Fr. Om Bevilling paa Heftes Udførsel af Dans mark. p. 48. Aufhebung d. Verbots wegen Ausführung der Pferde aus Schleswig Holstein. p. 49. Pl. Om Told og Trælast-Tiendens forpagtning Nordenfields i 3 Aar. P. 50. Forbud paa Skienk og Gave at give og tage. Cancel. p. 50. Gr. Paa det Undersaatterne fan befries for den store Besværing, som dem i deres Solicitationer tilfoies, ved det at Fr. 20 Mart. 1676 af en Deel, saavel civile som militaire Betiente, imod deres aflagte Eeds Pligt er overtraadt. Fr. 20 Mart. 1676 fornyes og ffierpes, saa at det ftrengelig og alvorlig forbydes nogen Sienk og Gave í Kongens Riger og Lande herefter at give og annam me, det være sig til Rettens Forkrænkelse eller Befordring, under hvad Skin der og kunde skee, eller for geistlige, civile eller militaire Bestillinger at erlange, til hvem og af hvilke det kunde være, enten geistlige, civile eller militaire Personer, eller og til nogens Administrations eller Regningers Justification eller Clavering, eller for Expeditionerne af Cancellierne og Rente-Kammeret (vis dere end hvad den Anordning, fom derom giort er effer vorder, tilfiger) eller og i andre Maader til Kongens Skade eller Præiudits; saa at hvo, som sig understaaer nogen Stienk eller Gave saaledes at tilbyde og give, al ej alene have forbrudt dobbelt faa meget, som samme Stient og Gave kan være værd, til Qvasthuset og til Angiveren, men endog blive anseet, som den der ej med Erlighed og Nedelighed omgaaes, og være uværdig til noget Embede videre at beriene; og de, son Skienk og Gave i saa Maader annamme, skal uden ai Naade have Forbud paa Skienk og Gave. 9. 1700. have forbrudt deres Bestillinger, Wre og Gods. Hvil: 23 Oct. fen Straf alle Kgl. Betiente og skal være undergivne, som nogen Skienk og Gave ved andre, enten directe eller indirecte, lade annamme. Fr. om Vocation til Prædike-Embedet. 23 Oct. Cancel. P. 52. See Fr. 1 Aug. 1707. Gr. At afskaffe den forargelige Misbrug, som paa en Deel Steder i Danmark, hver Jus Patronatus er til Kirken, med Vocationen til Prædike-Embedet imod Loven er foregaaet, i det at Patroner kalde de Personer, som aldrig af dem ere blevne hørte, mindre Gud til sin hellige Villies Udførelse i Vocationen er packaldet, foruden at endog endeel sælge Kaldene for Penge, ligesom paa en offentlig Auction, til den meestbydende. Med Vocationen skal det aldeles efter Loven forhol des; og maae ingen Patron antage nogen Præstes Afstacelse til en anden Persons Vocation, uden den Afs staaelse af Bispen er gyldig befundet og approberet. Til hvilken Ende Patronerne skal forhen conferere med Stes dets Biskep om Vocandi Dygtighed og kikkelighed. Og paa det ingen Præster uden Kald eller Studentere skal søge ved Penge eller andre ulovlige Midler at komme til Kald, og at det med Vocationen tilbørligen kan tilgaae, maae' ingen Biskop herefter ordinere nogen til Præste-Embedet, førend han ham derom tilforn flittig haver examineret og i ed taget efter nedenstaaende Formular (*). Ellers 2 5 vil Jeg sværger en Eed til Gud, at jeg, for at erholde og blive befordret til Præst til N. Soan, ingen udi Berden (uden hvis jeg i det Kgl. Danse Cancellie efter den der værende Ordinants til Gebybr eg for det femplece Papiir bar betalt) det ringete Venae eller Venges Bærd enten selv haver givet eller ved andre til saadant Brug haver IO Fr. out Vocation 1. Pradife-Emb. 23 Oct. vil Kongen være betankt paa, Skole: Lienere efter Aars troe og flittige Tieneste frem for andre til Præstekald efter Leiligheden at befordre. (cfr. Stole Fr. 11 Maj 1775. 6 §).

5 Oct.

9 Nov. Fr. Om de nye Stempler, som til det stemplede Papiir herefter al bruges. P. 54- Samme paa Tydsk. p. 56. Fr. baver labet give eller efferere, itfe beller ubfonet nonet herefter, under hvad Prætert det og være kunde, Derfor at give, eller saadant af mig er tilladt at giores. Frem deles har jeg mig og saadan Befordring ikke ved Gister maal eller andre forbudne Beie og Conditioner, eller ved utillabelige idler tilbragt; men baver der alene ved en retmasig eg lovlig Becatien ertandet. Gaa fandt bielse mig Gud og hans bellige Ord. Tillige befaler Rescr. 25 Jan. 1717 (til Bikepperne i Daninart ou Morge). At faafom ved Becationer, iom fee til raficfald, iblant forelvbe faadanne Omandiabcber, at den ecerece ikke eftio med en god Garivitigbed ffal funile afledge bea Eed om Giftermaal, som Fr. 23 Oct. 1700 paabyder; og Kongen derimod ingenlunde vil, at nogen Candidatus maae være dispenseret hverken fra den Clauful i Eeden, fom angaaer Giftermaal, eller noget af hvis jamme Fr. befaler; faa faf enboer Biffop. red Oremation tif gra ftefald i fit Stift, alvorligen holde ever bemeldte Fr. Samt, naar ban finder mindße Suspicion, at ved nogen Becation er bandfet decimed, med at indibelighed teagte efter, at faae Gagens Sandbed oplot, eg, one Han ei selv kan raade Bod deri, baver han det med alle fine Omlandigheder i det Dante Cancellie at indberette. End videre er det ved Rescr. 22 Mart. 1737 (til Biffopperne i Danmark og torge) befalet: t endient nogen til Braft er bleven ordineret og haver præferet head Jr. 23 Oct. 1700 tilbofder, det vare sig perfor neke Capellaner eller andre Prizler, faa (Pal bea facdan en Prai, (enten han omsider til et bedre Capellanie fan vorde voceret, eller til et andet Præfefald, eller at han i samine Kald, hvor han har været personel Cavellan, fan blive faldet til Gogne-Prat) sare pligtig, beersnel bant, da han først blev ordineret til Bræt, har aflagt Eeden, faavel om Giftermaal, famt hvad Eeden i det øvrige indeholder, dog alligevel og faa ofte han fra et Sald til et andet forfremmes, at aflagge for Bikeppen, forenb han det andet Kald tiltræder, forbererte Eed. Fr. om Matricul-Skats Avance. II. Fr. Om en Deel af Matricul-Skattens Avance 9 Nov. Danmark for 1701. P. 59- (†) Nye Skræder-Laugs Artikler (for Khavn). 13 Nov. [Cancel.]. C. V og F. IV Laugs: Art. P. 346. 2016 Nøjere bestemt ved Pl. 4 Sept. 1741, 25 Apr. 1768 og 6 Jan. 1790. cfr. Fr. 16 Jun. 1741 og Pl. 3 Jun. 1744. 2) Ingen under Militien maae giøre Skræder-Laus get i deres borgerlige Næring nogen Indpas, men saas danne Personer skal lade sig nøje med hvad Frihed Kgl. Fr. dem tillader; saa skal det og være Laquejer alvoriigen forbudet at sye og arbejde for andre, end for deres Herrer, under Confiscation af Kladerne, om de der med betreffes. Pi. Om Forbud mod Capere i Øster: Eden, 20 Nov. at de ej maae taales i Kgl. Havne, men skal opbringes, og at ingen Kgl. Undersaatter maae under vedbørlig Straf i fligt Caperie interessere. p. 60. Fr. Om Matricul Skatten 2c. i Danmark for 28 Nov. 1701. p. 61. Fr. Om Paffeer: Sedler ved Toldstederne. (See 31 Dec. Told N. 1768. 15 Cap). p. 64. Fr. Om Consumtionens Oppeborsel i Dan: 31 Dec. mark; (hvorudi de forhen udgangue Frr. eg Befalinger om Consumtionen i Danmark, saavelsom om Consumtionen af de gre Species, Viin, Brændeviin, Salt og Tobak, i Eet ere tilsammendrague). Kammer. p. 66. Forandret og nøjere bestemt ved de om Consumtios. nen i Danmark siden udkomne Anordninger, især Fr. om Consumtion Folfe: og Familie: Sfat paa Landet 24 Dec. 1760 og, om Consumtionen i Khavn og Kiøbstæderne, 15 Oct. 1778. this to simme6] 120 09:56 nd I Cap.) Fr. om Consumt. i Dmk. IC.-H. 2 §. 31 Dec. I Cap.) Ingen af hvad Stand han er, uden alene Grever og Friherrer, enhver efter deres Privilegier, saa og det Ost og Vestindiske, Islandske, Færgeske samt Grønlandske Compagnier, efter Octroierne, og Almuen paa Landet, som hidtil har været brugeligt, skal for denne Consumtion være forskaanet; og, til at forekom me al Undersiæb i Portene, er den Anordning giort, at af alle de Varer, som til den Kgl. Hofholdning, være sig til Kiokkenet, Stalden og til alle andre Steder, behø ves, skal tilbørlig Consumtion, hvor det at consumeres indkommer, rigtig betales. II Cap.) Om Consumtionen paa Landet og dens Betiening. (Forandret ved Fr. 24 Dec. 1760). 1.) Alle Amitmænd, Kgl. Amtsbetiente, Ridefogder og andre Forvaltere, samt alle andre, som boe ved Ama terne eller boe paa Slottene, Amterne, Gaarder og Lysthusene, som ikke ligge i Kisbstæderne eller i deres Begreb, al aarlig til 2de Terminer, den 1 Jan. og I Jul., betale til Consumtion for dem selv og hver Person, sem findes i deres Familie, Tieneste eg Hunsholdning, hver Termin 6 Mk. Dog de, som ere under 12 Aar, at være frie. Hver Familie skal og betale af hvert Sted, hvor han holder geste, hver Termin 3 Mk, enten han har faae eller mange heste. 2.) Enhver, af hvad Stand han end er, som eier eller besidder nogen Sædes og Avlsgaard paa Landet, enten dertil ere Bønder eller ei, og ikke svarer nogen Landgilte eller Afgift til andre, al af hver Person, som i hans Familie eller Huusholds ning findes, saavelsom af Hestene betale ligesaameget og paa samine Vilkaar, som om Amtmandene paa Landet fagt er, dog ere de adelige Personer, som boe paa Bon der Gaarde, hvoraf Matricul-Skat gives, frie for Cons fumtionen (Neiere forklaret ved Pl. 28 Jan. 1726). Hvis en Proprietair ikke selv slige Sade eller Avls= Gaarde Fr. om Confumt. i Dmk. II. 2-6§. Gaarde besidder, men holder visse Personer, som en 31 Dec. ten Avlingen drive eller og Qvæget have forpagtet, eller andre Folk, som saadant Sted (*) have leier eller forpagtet, da skal de, som paa samme frie Gaarde boe, uden nogen Exception efter ovenmeldte Tart Consumtions: Pengene af hver Person i deres Familie eller Hnushold ning, samt af Hestene, betale, og derfor ej nogen Affortning i deres Contracter prætendere. 3.) Ligeledes og til bemeldte Terminer skal alle Sognepræfter paa Landet betale af hver Person i deres Familier hver Tere min 4 Mk og af deres Heste hver Termin 3 Mk. Dog skal de selv for deres Personer være frie, i Betragtning af den Omkostning og Besværing, som de have med at forfatte og fremstikke Wandtallerne. 4.) Lapellanerne paa Landet, Sæde: Degne og Mollere give for dem selv og af hver Person i deres Familie hver Termin 2 Mik og af Hestene 3 Mik. 5.) De, som beboe no gen under de frie adelige Hoved og Sæde-Gaards Taps ter liggende Bender Gaarde, Boliger og Moller, svare for dem, deres hustruer, Børn og Folf, som Sæde: Degne efter 4 §, men de Huusmænd, som ikke have saamegen Jord, foruden deres Kaal-Hauge, som ved Sæd fan importere Ed. Hartk., ere herfor frie (See Fr. I Jul. 1746. 4 §**). 6.) De Herreds, og Birkefogder, famt Ting og Birke Skrivere, som have frie Gaarder eller anden Indkomst, enten af Kongen eller dem som Jurisdictionen have, eller og af Almuen nyde aarlig Korn pro Officio, skal give ligesom Capellaner; dog de andre, som ej andet af deres Bestilling end deres Dom (*) Saml. af Fr. faaer ved en Trykfejl: Sæd. (**) Cfr. Resol. 20 Jun. 1702. Fr.om Conf. i Dmt.II C. 6§-III E. 1 §. 31 Dec. Dom og Skriverpenge nyde, være for Consumtio nen fric. p de stay on III Cap.) Om Folke: Skatten paa Landet. (Forandret ved Fr. 24 Dec. 1760). 1.) Med Skatten, som de, der tiene hos andre, skal give, forholdes saaledes: Hver Hosbonde skal for alle fine Tienestefolk saavel Mands som Qvindes Personer, enten de tiene for Len eller ikke, aarlig til 2de Terminer d. 1 Jan. og 1 Jul., ligesom enhvers Familie da befindes, (dog igien at forte samme i enhvers Len eller i andre Maader, og maae ins gen af den Aarsag højere Løn give eller tage under 5 Rdles Straf til Herskabet og til Angiveren) bes tale, som følger: Amtsforvaltere, Amtskrivere, Slotsfogder, Ridefogder over Amterne, pro Perfona 2 Rdlr. Alle andre Proprietairers Forvaltere, Sog der og Skrivere hver 3 Mk. For Ladefogder og Avls- Farle paa Landet 2 Mik. For alle andre Tienestefolk paa Landet en Karl eller Dreng 24 Sf. En Qvindes Per son (*) 1 Mk. Men Tienestefolk hos Bønderne, enten de cre Bonderbørn eller andre, og ere over 15 Aar, en Karl eller Dreng I Mf, en Qvindes Person 8 ß. Inderster og alle, som sig paa Landet opholde, og ere dygtige til at antage Gaard eller Huus, og hverken have fæstet Gaarde eller use, eller ere i nogen virkelig Tienes ste (fremmede reisende Folk undtagne), enhver hvert Aar 3 Mk. Indersters Avinder og alle ledige Qvindfolf hvert Alar 24 B. Dog undtages gamle, svage og vanføre folk, som for Alderdom eller Svaghed ikke fan fortiene noget, hvorom Præsterne med deres Mand taller skal giøre faa udførlig Forklaring og Rigtighed, som ( 3 Samt. af Frr. ere de Ord: En Ovindes Person, ved en Trykfeil udeladte (cfr.). Fr. om Consumt. i Dmt. III. 14 §. som de dertil ville svare (*). 2.) Bissekræmmerne 31 Dec. og alle Haandværksfolk (undtagen Grossmedde, Tommermænd, Muurmestere, Bevere og Sfindere, samt Stradere, som fye Vadmel, Skomagere, som fye Bous der: Skoe og ikke føre dem ind i Kiebstæderne eller holde dem fal paa Markederne) skal give for hver Person, som i deres Huusholdning findes, hvert Aar 1 Rdlr.13) Hver Sognepræst skal over alle Personer i sine Sogner, som Consumtion eller Folke: Skat betale, til hver af fors skrevne Terminer forfatte et rigtigt Mandtal under sin Haand, hvilket han, 14 Dage for Pengene ere for faldne, sin Provst skal overlevere, som dem af alle fine Herreds Præster skal indsamle og hvert Steds Amtskris ver tilstille; at Amtskriveren ufejlbar kan have denz 8 Dage før Terminen er forfalden (**); hvilke Mandtals ler skal indrettes efter den Form og Maade, som Amts Skriverne fra Rentekammeret tilforn er givet. I diffe Mandtaller skat ej alene udførlig specificeres de Personer, som ere 12 Aar og derover, som skal betale Consumtion, men og de, som ere 15 Nar og derover, som skal betale Folkeskat. 4.) Ligeledes skal hver Proprietair eller Hans Suldmægtig indgive til Ameskriveren eller dem, som Oppebørselen er betroet, sogueviis til bemeldte Tera miner rigtige Mandtaller under deres Hander paa alle deres Bønder og Underhavendes Folf med Pengene ders hos, som derfor bor og skal betales; eller om de til den Eid ikke clavere, da at betale højere til den, som Har Oppeborselen; Hvis da nogen Forstiel i Proprietais rens (*) Cfr. K. Br. 29 Apr. og Refol. 20 Jun. 1702, Resol. 26 Nov. 1707, K. Br. 26 Oct. 1715 og 7 Febr. 1728, (**) Cfr. Refer. 26 Aug. 1735.Jolyne Fr. om Confumt. i Dmk. III C. 4-8 §. 31 Dec. rens eller hans Fuldmægtigs eller Præsternes indgivne Mandtaller befindes, nemlig om nogen er udeladt, vrans gelig er angivet, eller i andre Maader forseet, da skal de, som deri efter lovlig førte Beviis findes skyldige, betale til dem, som have Oppeborselen, 1ste Gang 10 Rdlr, 2den Gang 12 Ndle, men 3die Gang, da at beroe paa Rente Kammerets Kiendelse; dog formenes hermed ingen Proprietair selv herfore sogneviis Amtstuerne eller til den, som Oppeborselen er betroet, at clarere, og det selv af hans Bønder og Tienere igien at oppebære, om han vil. 5.) Amtsforvalterne og Amtskriverne fal (naar Familie og Folke fatten ikke er under Forpagtnina) strar Beregning og Extracter derover lade forfatte og derudi sognevits specificere, hvormeget. Consumtionen og Folke: Skatten, hver især, for hvert Aar bedrager, og samme inden den 14 Jan. og 14 Jul. til Rente Kammeret indsende under Straf efter. Kammer Rets Oreningen; men Original Mandtallerne kal følge hver Betients Regnskab, naar Regnskaberne i Rente-Kammeret indkomme. 6.) Naar Oppebørselen ikke er under Forpagtning, skal Amtsforvalteren og Amtskriveren ved Aarets Udgang derover et fuldkomment og udførligt Mandtal og Regnskab forfatte og dert specificere alle og enhver, af hvad Stand de og ere, som i hans Amt findes, og hvor stor enhvers Familie er, item hvormeget enhver Familie efter ovenmeldte Anslag har contribueret; og samme Regnskab med Mandtallerne oz Beviserne i Rente Kammeret 3 Maaneder efter Karets Slutning levere. 7.) Amtskriverne eller de, som have Oppcbørselen, skal og uden nogen Skrivers penge bemeldte Consumtion og Folke Skat af alle i Amtet oppebære, og samme holde t Beredskab at bes tales efter den Anordning, som derom enten er eller herefter bliver giort. 8.) Udebliver nogen, som Mande tal Fr. om Consumt. i Dmk III C. 8 §-VIC. tallerne Fal forfærdige, og ej dermed til de anordnede 31 Dec. Tider præcise fremkommer, da skal de, som i sig Forsommelse befindes, hver Gang betale 4 Rdlr, om Amtsbetienterne eller de, som Oppebørselen er betroet, maae nyde. 9.) Fra at betale Familie og Folke: fat paa Landet forstaanes: imo.) Grever og Friberrer deres Residentser og Hovedgaarde, deres andre Hoved gaarde over alt deres Allodial Gods, samt deres Friheds: Gods efter Privilegierne; men Forpaaterne pas de Allo dial: Hoved: Gaarde og deres Familier fvare efter Fr. (*). 2do.) Alle Militaire Personer, som virkelig ere i Kgl. Tieneste, samt deres Hustruer og Børn, saa og de Karle, som holdes til Krigs Tieneste; men af deres øvrige Folk og Tyende svares lige ved andre, hvor de ere boende (**); saa befries og Militaire Personer for de 3 Mk af den Stald, hvori deres Heste ere, som til Krigs: Tienesten holdes. 3tio.) De folk, som holdes ved Stutterierne efter Fr. 16 Jun. 1686, naar Stutterierne derefter ere indrettede (***). 4to.) Skov: Riderne og Skatten af de Folk, som hol des paa de dem i Løn tillagte Gaarde, svares til Skov. rider Kassen efter den derom giorte Anordning. deres Familie; men Rolfe IV Cap.) Om Vertshuse og Kroerne paa Landet. (See Fr. 2 Aug. 1786). V Cap.) Om Consumtionen i Riøbstæderne (See Conf. Fr. 15 Oct. 1778. og dens Betiening. IV og XIII Cap. samt Tariffen). VI Cap.) Om Male: Værket i Risbstæderne og dets Betiening. (See Cons. Fr. 1778. V Cap.). VLI (*) See Refol. 28 Febr. 1758. Cfr. Resol. 25 Nov. 1716. (**) Cfr R. Br. 27 Mart. 1734- (***) Cfr. Reser. 16 Jun. 1752. Il Deel. 3 Fr.om Confumt. i Dmke VII-XIC. 10 §. 31 Dec. VII Cap.) Om Græs Penge og deres Oppe børsel. (See Conf. Fr. 1778. XII Cap.). VIII Cap.) Om Vognmænd. (See Cons. Fr. 1778. XIV Cap.). IX Cap.) Om Folke: Skatten i Risbstæderne og dens Betiening. (See Conf. Fr. 1778. XI Cap.). X Cap.) Om Copulationer og hvad deraf gives. (Vielse Penge, Khavn undtagen, ere ophæ vede ved Fr. 12 Sept. 1792. I Khavn svares de efter Conf. r. 1778. X Cap.). Tobak. XI Cap.) Om Viin, Brændevin, Salt og 19.) Indeholdes i Cons. Fr. 1778. VIII Cap., Fer. om Afgift af Salt 2 Mart. 1785 og af Tobak 12 Apr. 1786. 10.) Maar nogen Tvist enten om Consumtions Svig imod denne Fr. eller over Consumtions Betienterne forefalder, stal Sagen indstev nes for Dommeren, som er Magistraten i Kisbstæderne, hvor den er, eg ellers Byefogderne, som ikke ere interetserede i Sagen, men paa Landet Herredsfogderne; hvilke Dommere derudi al domme inden 3de Solemærker, som de agte dertil at svare og derfor stande til Mette; hvorfore de ej skal opsætte slige Sager til de ordinaire Tingdage, men dem baade til Vidnernes Forhør og til Dom strar antage og endelig deri kiende, paa det Ved, kommende ikke ved Tids og Penges Spilde skal opholdes. Dommerne skal med Flid examinere Vidnerne, og ingen af dem, Parterne til Villie eller fade, antage eller forskyde imod Loven og Frr. De maac ej heller i saa banne Sager ansee nogens Forevending og Uvidenhed eller Paaskud af hans Zieneres eller Fuldmægtiges For seelse, men enhver skal tilskrive sig selv al den paafolgende Skade og Straf, og i saa Maade selv lide for saadanne Forseelser efter Consumtions Fr.; og skal den af Parterne, hvilken Sagen gaaer under Øien, tilfindes at betale Pro Fr. om Consumt. i Dm? XI C. 10 §. Proceffens Omkostninger. Hvis Dommerne i bemeldte 31 Dec. Sager forrette, fal de strap give beskrevet for en billig Skriverpenge efter Frr. Begierer nogen af Parterne af Amtmanden paa Landet eller af Magistraten i Stæderne nogen Assistence til Sagens Oplysning eller endefige udføring, da skal de dem i alle billige Maader strap være behielpelige, for at befordre den, som et haver. Hvis nogens Forsømme'se, Forhaling eller Uvillie herudi skulde findes, da skal de stane Kongen derfore til Rette og lide Tiltale paa deres Bestilling. Maar saaledes Dom er gangen, da staaer det Parterne frit for at appellere for Overdommere og Høieste Ret, hvorpaa de dog sig skal erklæ re, inden 14 Dage efterat den ferste Dom er gangen; eg faafremt de Skyldige ville herforuden betiene sig af de til Confiscation oplagte Varer, skal de ftrar stille Caution for den Summa, de ere værd, og for Processens Om foftning til Sagens Uddrag; men forsømmer Vedkom mende de til Appellation determinerede Terminer, fortfa res med de til Confiscation antastede Varer efter Dommens Indhold, og som før er mældet. (See Fr. 17 Febr. 1774 09, ang. Rettergangs Maaden i Consumtions Sa ger i Kiøbstæderne, Cons. Fr. 15 Oct. 1778. XV Cap.). 1701. Fr. Om hvad af en Bondes Boe, naar han 15 Jan, dser, eller Gaarden i andre Maader ledig vorder, stal udredes, for noget af Boet for Gield eller i andre Maader maae udlægges. Cancel. p. 3. Cfr. Fr. 13 Febr. 1722. Forandret og neiere be stemt ved Fr. 8 Jun. 1787. 6 §. Gr. For desto bedre at conservere saavel Kongens eget som andre Proprietairers Bender Gods i Dan 2 marf, Fr. om hvad af Bondens Boe bør udredes. 15 Jan. mark, og paa det Bøndergaardene, naar de ved Besid 24 Jar. 19 Febr. dernes Død eller i andre Maader vorde ledige, altid af de Efterkommende kan tiltrædes og antages i god Stand og fuld Avling. Naar nogen Bonde herefter døer eller Gaarden i an dre Maader vorder ledig, maae ingen, hverken hans Arvinger eller Creditorer (hvad Gields: Fordringer de end Hos Bonden, hans Hustrue eller Born kunde have), tilstædes at bekomme noget udaf Bondens Boe, førend deraf først til Gaardens Avlings Fortsattelse er udredet en Plov med 8 dygtige Befter, samt en Vogn og Harve med fornødent Retskab, og saa mange Tender Sædes Rorn af alle Slags, som til Gaardens Sad udkraves; oa faafremt forskrevne Species ej findes paa Gaarden in Natura, fal Betalingen dertil udtages forud af Boet, og det manglende strar til Gaarden derfor indkrobes; Men med Nytter Godset ferholdes efter Fr. 10 Aug. 1695. Fr. At Bönderne skal herefter ikke være pligtige at føde Præsternes Tiende Ralve hoe sig længere, end til de kan fødes med Foder og ikke mere Melk behøve, da Præsterne skal være forbundne dem at antage og dermed være forneiede. (See Fr. 7 Apr. 1740). P. 55. Fr. Om Passer og Skudsmaale, item Forbud paa bortromte Under Officerer, Ryttere og Soldas ter at huse, hæle og føre af Landet paa fremmede Steder (for Danmarf). Cancel. p. 4. Noiere bestemt ved Pl. 26 Maj. 1779 og Fr. 22 Mart. 1793 09, i Henseende til Deserteurer, ved Fr. 18 Oct. 1737 og Mandat 31 Oct. 1740. (*). Gr. (*) Cfr. Rescr. 15 pr. 1710, 2 Dec. 1741. 1 §, 7 Dec. 1742, Canc. Br. 9 Oct. 1762, Reser. 11 Apr. 1781 og Canc. Br. 28 Mart. 1789. See og Rescr. 11Sept. 1778. Fr. om Passer og Skudsmaale ze. 21. 1701. Gr. At forekomme den Underflæb sa Misbrug, som 19 Febr. ved de i D. L. 3-19-8 og 10 befalede Passer, Be viser og Skudsmanle gaaer i Svang, i det en Deel af Almuen paa Landet intet bekymrer sig om at tage noget Pas eller fudsmaal, andre derimod igien søge at forandre dem, som de have, og selv lade sig af uvedkommende Personer forfærdige Passer og Skudsmaale, som de be tiene fiz af ved forefaldne Leiligheder, hvorudover Landet lertelig kan opfyldes med Losgiængere og andet unyttigt Folk, samt en og anden Misgierning og Udvd derunder blive Fiult, og Cierningsmanden have bedre Leilighed til at undvige, end ellers. Ingen Præst i Danmark mane meddele nogen Mands eller Qvindes Person, som har været til Alters, noget Skudsmaa, med mindre Personens rette Hos. bond først har under sin Haand og Seal meddeelt den samme sin Afskeed, Pas eller Sølge Seddel, hvortil skal bruges et Ark stempler Papiir til 24 ß for en Wands- Person, og til 12 ß for en Qvindes Person; Og skal Hosbonden forst derpaa skrive Personens Afsked, Pas og Tilladelse, at han maae flytte, med videre, og derhos giore en skriftlig Begiering til Sognepræsten paa Stedet, at han vil meddele Personen sit fudsmaal; hvilket Skudsmaal Præsten ligeledes under sin Haand og Segl Skal skrive paa samme Ark stemplet Papiir strax neden for, og det paa Dansk, at alle kan forstaae det; og saaledes sal Personens Afsleed, Pas, Tilladelse at flotte og Efudsmaal continueres og paaskrives Tid efter anden, indtil Arket er fuldskrevet, da der skal, om behoves, for færdiges et nyt, og deri altid beraabes paa det foregaas ende. Jligemande maae ingen Rytter eller Soldat, som er aftakket og sig nogensteds paa Landet haver nedfat, tillades at søtte fra et Sogn til et andet, med min dre han ligeledes forsyner sig med Hosbondens (paa hvis Gods B 3 Fr. om Passer og Skudsmaale c. 19 Febr. Gods han boer) hans Begiering til Præsten, at han med deler ham sit Studsmaal. Paa samme Maade skal det og forholdes med Cvindes Personer, som gaae fra en Tieneste til en anden. Og maae Præsten efter 3-19 -10 nyde for Skudemaal at give beskrevne af hver Ties nestekarl, Dreng eller Qvindesperson 4 f danske, og ei mere derfor begiere eller tage under 10 Rdlrs Beder til fattige Preste-Enker. Skulde nogen Præst udgive noget Skudsmáal uden Amtmandens Forevidende, om det er paa Kongens Gods, eller Proprietairens, om det er paa andet Gods, saaledes som meldt er, da skal han ders for betale 30 Note til Straf til næste Hospital. Paa det og Under Officererne og de Gemene, som ere under Militien til Hest og Fods, altid med rigtig Pas og Beskeed kan være forsynede, naar de noget i Landet kan have at forrette; saa mane ingen Under Officeer eller Gemeen til hest eller Fode, naar han er fra det Sted, som han er indquarteret paa, eller den hastning han er indlagt i Garnifon udi, lides eller tilstades at blive i Kongens Miger og lande uden rigtigt Pas. Til hvilken Ende ingen, hvo det eg være funde, maae understane sig nogen under Militien staaende Under: Officcer, Rytter eller Soldat, uden rigtig Pas og Besteed fra deres Oberster eg Commandanter af Garnisonen, at buse eller mindre nogen Skipper eller færgemand sig tilfordrifte nogen i faa Maader af Landet til fremmede Steder at føre; men faafuart de slig en Person overkomme eller an treffe, skal de det strar for Cvrigheden der paa Stedet angive, som under 20 Ndlrs Straf til Regiments Muns derings Kassen, som den Undvigte horer under, uden al Undskyldning eller Forsommelse skal fremstikke ham til Commandanten i naste Fastning; Og haver saa Com mandanten strap at give Oberften over samme Regis ment tilfiende, at saadan en Person er ham til Bevaring ler hæle, langt til: Fr. om Passer og Skudsmaale c. 23. 1701. tilsendt, da han ham skal lade affordre. Befindes ellers 19 Febr. nogen at have huset eller hælet nogen Under Officeer, Rytter eller Soldat uden rigtig Pas og Besteed, som for er meldt, og det fordulgt, eller og nogen Skipper eller Færgemand at have ført nogen deslige af Landet paa fremmede Steder, imod denne Fr., da fal den, som saadan Forseelse har begaaet, være skyldig at betale 20 Rdle til forskrevne Regiments Munderings: Kassen for hver Person, han saaledes har huset, hælet eller af Landet ført. Kan han ikke betale Pengene, bør han for hver 10 Rdlr at gaae 1 Maaned i Jern paa Brams merholm; Men er det en Qvindes Person, der har hæ let den Bortromte, eg hun ej kan betale Pengene, da bør hun at straffes med Arbeid paa 2 Maaneders Tid i Børnehuset paa Christianshavn. (See Fr. 18 Oct. 1737 og Mand. 31 Oct. 1740). Fr. At ingen enten heel eller saa kaldet halv 19 Febr. Rarl, som tiener Bonden, maae nyde nogen Sæd, hvad lage det og være vil, enten i sin Lón eller for at face til halvs med Bonden. (Skierpet ved Fr. 23 Mart. 1770. 7 §). Ej heller maae Bondens Avlskarl eller andre, som han kunde foraarsages at laane Penge af, begiere eller tage nogen Sad, liden eller stor, derfor til Villighed, under Pengenes Forliis, som de ham laant have; hvorimod Bonden skal være pligtig at give Avlskarlen sin Len i reede Penge, nemlig en Heel Farl 20 Sldir aarlig og en saakaldet halvfarl 12 til 16 Sldfr aarlig, ligesom han kan meje, slaae og giore Tienefte til. (Saasom Bonden, ved slig skadelig Misbrug med Sæd at give i Len og til Villighed, ofte mister sin beste Sede Jord og saaledes uformærke udsues og udaagres ). Kammer. p. 8. 24 (*) Cfr. Refer. 19 Apr. 1765. Fr. 22 Febr. I Mart. 2 Apr. Fr. om Land Militien i Dmk. Fr. Om Land Militiens Indrettelse i Danmark. (Ophavet ved Fr. 30 Oct. 1730. 1774). P. 9. 1.) Af hver 20 Td. Hartk. hvoraf en Karl i Rullen indføres. See Fr. 14 Sept. indrettes et Lægd, 5.) Ingen maae enroullere en andens Vornede eller nogen, som før har tient, undtagen han godvillig vil tiene. 8.) Hoo, som har tient 6 Aar, er fri for videre Udskrivning. 10.) Hvo, som bortløber skal iste Gang tiene 3 Aar længere, 2den Gang lebe 3 Gange Spidered og 3die Gang banges, eller gaae i Jern paa Bremmerholm Livstid. Fr. og Skattebrev i Norge for 1701. p. 20. Fr. At alle, af hvad Stand de ere, som have Jus Patrona us til nogen Ricke i Danmark eller og ere Benaadede med Rirkers Indkomster, skal inden eet Aars Forløb lade hvis Brostfældighed, som ved fandanne Kirker findes, ufeilbarligen reparere og i faa forsvarlig god Stand sætte, at de ved Syn lovligen kan paffere, famt inden forskrevne Tid forstaffe behorige Orna menter i samme Kirker, hvor de fattes; saafremt de ikke da, om anderledes befindes, uden al Maade ville have famme Jura Patronatus og Benaadninger forbrudte. (Cfr. Fr. 25 Febr. 1733). Cancel. p. 23. 5 Apr. (†). Ar. IV forbedrede Stiftelse for det af K. C. V indrettede Ridderlige: Academie i Khavn. (cfr. Aabet Br. 21 Jul. 17 7. 8 §). Khavn (paa danse, latin og tydse) Fol. 9 Apr. Fr. Om misbrugende Kiorfels og Arbeids Afskaffelse ved Rytter Godset i Danmark; samt Offiecer Knegtes Præfenterina. Hvorved Fr. 10 Aug. 1695. 3 igientages, samt befales, at ingen Obers Officeer, Subalterne eller Aytter mane under sin Char: Fr. om misbr. Arb. Afskaff.v.Ryt.Gods. Charges Fortabelse bruge Bonden til particulair Arbeide 9 Apr. med Pleining eller Dagsværk, Høst, Reiser eller hvad ander Navn det kan have, under hvad Prætext det og skee kunde, enten for Betaling eller i andre Maader. Og skal Amrmændene og Regimentsskriverne, hver i fit Rytter: Godsets District, sig ej alene selv herefter rette og forholde, og ej nogen Bonde, som meldt, bruge, men endog flittig tilsee, at intet herimod af nogen forsves. Men hvis de nogens Brost i saa Maade befandt, have de ufortøvet at giøre Beretning derom til General Commissariatet, som Kongen sammes Beskaffenhed skal forstændige. Befindes det herefter, at nogen Vonde faa ledes enten til Ploining, Host, Arbeide eller Reiser, som meldt, vorder brugt, og Regimentskriveren, efterat han derom er blevet vidende, det ej strar angiver for Gen. Commissariatet, sal han have sin Bestilling forbrudt og desuden gire i Straf 200 Sidle, til Angiveren og til samme Districts Regiments Kasse. (See Siefol. 14 Mart. 1774, anført ved Fr. 4 Jun. 1723). Herforuden maat ingen Officeer under foranførte Straf indføre sin Tiener i Compagniets Rulle eller lade ham som Sytter passere i Mynstring, men hvad Knegte, han vil beregne i Mynster Mullen, fan efter Nullens Sluts ning antegnes for sig selv efter Krigé Art. 161 §. [Krigs Cancel.] P. 24. Fr. At Contracter, Obligationer, Reverser 20., 12 Apr. som paa slet eller uret Sort Papiir ere skrevne, skal stemples inden en vis Tid, men siden efter Papiirs Fr. 10 Oct. 1699 forholdes. (See Fr. 27 Nov. 1775. 32 §). P. 25. Forbud paa Heste og Hopper at udføre af Dan- 19 Apr. mark. (See Fr. 22 Nov. 1701). p. 27. Fr. Om unge Rarle, som for at undgaae Enrolle: 23 Apr. ringen, søge ind under Rytter:Godsets Frihed, samt 235 om Fr. om unge Karle. 23 Apr. om dem, som have taget Tieneste i Riobstæderne eller 26 Apr. 30 Apr. 7 Maj. 28 Maj. 14 Jun. 14 Jun. 14 Jun. 15 Jun. fan fremvise Sæstebreve daterede for Land Mil. Fr. Saa og om 4 Aars Frihed for øde Jordegods at inddeles i Lægd. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 28. Fr. At grov Myndt ej maae udføres, undtagen 20 Rdles Reisepenge (See Fr. 13 Maj. 1762) og at Opgelten paa Croner skal ej være mere end I pro Cent. (Ophævet ved Fr. 10 Jul. 1705). P. 29. Fr. Om ulovlig Handels Afskaffelse, samt uldne Varers dygtige Forarbeidelse paa Island. (See Anordn. 1 Apr. og Fr. 30 Maj. 1776). P 31. Fr. Om Confiscations Sager og deres Proces i Danmark og Norge. (See Told R. 1768. 19 Cap. 8 og 20 Cap. samt Fr. 17 Febr. 1774). P. 32. Fr. Ang. Tolden ved Ribe og Colding og dets Districts Tolsteder. (Ophævet ved Fr. 4 Nov. 1776). P. 35. 3 it soll molino Fr. Om Misbrugs Afskaffelse ved Rarles Ind. skrivning til Land Militien. (See Fr. 14 Sept. 1774. 11 §). P. 34- Ordon. Wornach es mit der 17ontirung und sonsten bej d. Infanterie in Dannemark, d. Fürstenthumern und Grafschaften gehalten werden soll. p. 42. Ordon. Hvorefter det med Munderingen og ellers al forholdes ved Infanteriet i Danmark, Fyr stendommene og Grevskaberne; at de hidtil i Svang gaa ende Misbruge og indsnegne mange Frie og Blindes Hol delse 2c. kan afskaffes. (See Fr. 3 Aug. 1763). p. 49. Copie af den paa 20 Alar sluttede Commerce Tractat mellem Kongen af Danmark og Geneval: Staterne (sluttet og underskrevet af den Holland: ske Tractat med Nederlandene T = 2 §. 27. 1701. ste Resident Robert Goes i Khavn den 15 Jun. 15 Jun. 1701.). [Udenl, Departement] Blant Frr. f. 1703. P. 57- 1.) Jmellem Kongen af Danmark, Hans Lande og Undersaatter, og General Staterne skal baade til Bands og Lands holdes et oprigtigt og bestandigt Venstab; den ene mene det troligt med den anden og intet Hverken ved dem selv eller ved andres Practiqver udvirke, som kan geraade til den andens Skade, men befordre saa meget mueligt hinandens Gavn; Med det Forord, at de Tractater, som Kongen af Danmark og Gen. Staterne med andre Magter have sluttet, sal ej (saavidt de ikke stride imod denne Tractats Indhold) ved denne Conven tion svækkes eller præjudiceres. 2.) Tolden i Øresund skal fremdeles i nestfølgende 20 Aar, fra den Dag denne Tractats Ratification bliver udleveret, oppebæres og betales af Indbyggerne i de forenede Nederlande ester den Tractat, som blev giort til Chriftianopel 1645, og efter den List og Told: Rulle, som da blev foraccor deret med begge parternes Underskrift og Forsegling, hvilken Told Rulle hermed fornyes og ved denne Tractat indføres, saaledes at Lasten, Maalet og Vægten paa Varerne og Kiøbmandskaberne, hvoraf efter samme Told: Rulle skal betales efter Last, Maal og Bægt, skal confidereres og tages paa den samme Fod, som man reguer efter (*) Folge Kgl. Befaling 14 Jan. 17321 (til Geh. Raad og Gen. Directeur over de Kgl. Finantser C. 2. Spiessen) al den Kgl. Befaling til R. Kammeret af 24 Apr. 1730 (i folge hvilken de Hollandske Skibe ved Coldstederne i Danmark og Norge Fulde behandles, som Fremmede og udenlandse) være ophævet, sa de commer cerende Hollandske undersaatter, indtil en nye Commerces Tractat fan blive sluttet, igien nyde den Frihed, som dem forhen ved den udløbne Commerce Tractat har væ ret tilfaaet. (Eft. Reser. 25 Jul. 1703). Tractat med Nederlandene 2.5 §. 15 Jun. efter paa det Sted, hvor Varerne ere indladte. Og paa det ingen Tvistighed skal forefalde ved Vinenes Udreg fal ingen andre Ertra ning, Skal et Fad med Bourdeaus Viin astimeres i Sun det paa 52 Rdlr, og et Fad Nanteser Viin paa 45 Rdlr, samt en Pibe med Viin fra Mallaga eller andre Spanske Vine paa 45 Rdlr. Og at Tolden efter denne Tart betales efter den Chriftianopelske Told-Mulle, nemlig den 30te Penge. 3.) Af Varer og Gods, som i Tolds Rullen af 1645 ikke ere specificerede, skal gives den Øresundste Told efter deres Vardie, som regnes efter de Pladser, hvorfra de komme, hvoraf betales 1 af 100. 4.) I ovenmeldte 20 Aar Tolde gives eller nogen forhsie se indføres, under hvad Prætert det kunde være; og i Fald noget sligt funde være oppebaaret, da skal samme ceffere; Og maae ins gen af Tolderne og Toldskriverne aftvinge Skipperne mere, end de ber efter denne Tractat, ej heller for at Strive Toldsedlerne (enten der kunde være i Danmark og Norge eller i Sundet) tage noget videre, end det, som Extracterne af de Kgl. Ordonnancer, som begge ved Enden af denne Tractat ere indførte, derom erpresse med fig bringe, under Straf virkelig at miste fit Embede og den Bestilling han betiener, og dersom han tilstæder, conniverer eller feer paa at sligt af andre giores, da skal han 1ste Gang strar suspenderes fra fic Embede og dets Indkomster i 3 Maaneder, 2den Gang 9 Maaneder og 3die Gang virkelig miste sit Embede. 5.) Toldbetienterne skal, for Skippernes bedre Beqvemmelighed og haftigere Expedition, være tilstede paa det Øresundste Toldkammer alle Sognedage fra Paaske til Mikkelsdag om Formiddagen fra kl. 6 til 11 og Eftermid. fra kl. I til 7. Og fra Mikkelsdag til Paaste fra Kl. 8 til 11, og om Eftermid. fra kl. I til 4; Men de, som forlange at expederes uden for samme Tid eller paa Søn: og andre Tractat med Nederlandene 5-8 §. 29. 170 1. andre hellige Dage, for at betiene sig af en god Vind, 15 Jun. Skal derfor give I Ridle til de Fattige og ej videre. 6.) De, som ere beskikkede til at udregne Tolden, skal herefter ikke giøre samme Beregning i een Summa, eller over Hovedet, men specificere hver Sort af Godset iser, og give den saa dannet til fipperne, paa det deraf 7.) fan sees, em Tolden efter Tractaten fræves. Denne Tolds Betaling skal free med Species Banco: Rolr, som det fra gammel Tid har været brugeligt. Dog, da de Nederlandske Skippere have klaget over at Tolderne, især i Norge, ere meget vanskelige, naar de skal annamme samme Banco Rdlr, under den Prætert, at de ikke have deres fulde Vægt, med andre flere Udflugter, og dermed ofte node Skipperne at tage samme Role tilbage og i saa Maader tvende Gange at udstaae Søens Fare; saa skal Tolderne, baade i Danmark og Norge, uden Forffiel tage imed alle Slags Rdlr, som ere bekiendte for at være Banco Ndle, med mindre man klarligen kunde see, at de vare klippede. Og naar Skips perne, enten formedelst Fare for Søen eller for Fienden, ikke funde føre Banco Rdlr, da mane de betale i Dans se Croner, naar de give faa meget til Opgelt paa hver Role, som man nærmere og paa Troe og Love vil forenes om, efterat man kan have examineret den rette Forskiel imellem Banco Rdlr og Danske Croner samt den ordinaire Berel-Cours og andre Omstændigheder, hvorom skal indhentes deres Mening, som forstaae sig paa slige 8.) De Sager. (See Fr. 23 Nov. 1737). Varer, som eengang ere fortoldede i Øresund, og en ten ved det, at et Skib kunde blive eller komme paa Grund nogensteds paa den Skaanske Side, i Cattegatter, paa Anholt, Lessee, eller andenstebs deromtrent, eller og efterat Skibet har været noget ude i Øster: Søen, nodes til at komme tilbage igien i Sundet, skal ikke, naar Tractat med Nederlandene 8-12 §. 15 Jun. naar de paa saa Maade anden Gang gaae ind eller ud af Øresund, betale den Øresundske Told eller noget andet Paalag. Hvilket ogsaa skal forstaaes om de Ekibe, som formedelst Storm og Modvind nødes til at gaae ind igien i Sundet. 9.) De Skibe, som ellers komme ind i Øresund, enten for at finde en beqvem Reed imed Storm og Uveir og deslige Tilfælde eller i Seide: Tid for at søge Convoi, og derudover maae feile forbi Cronborg, for at ankre med mere Sikkerhed uden for Helsin gøer, omendskiont de ikke havde i Sinde at gaae videre, skal ikke besværes med eller anmodes om den Øresundske Told. 10.) De Nederlandske Skippere, som indehave Varer destinerede til Rhavn, skal tracteres, saavidt den Øresundske Told angaaer, som Kongens egne Underſaatter. 11.) I bemeldte 20 Aar skal de Skibe og Varer, som Indvaanerne i de forenede Pros vindser tilhøre, ikke i Sundet visiteres, naar de der igiennem passere, og skal Skipperne, naar de fremvise deres oprigtige Convoi og Pund-Sedler, derpaa staae til troendes og, naar de derefter have erlagt Tolden, uden Ophold eller videre Molestering passere foruden at sætte i Renden for Khavn; Dog i Fald det herefter befandtes, at Kongen formedelst denne Bevilling i sin Tolds Oppebørsel blev forurettet med Lurendreierie eller anden Svig; saa vil Gen. Staterne, naar de derom blive anmodede, være betænkte paa alle muelige Midler og, saavidt skee kan, stille saadan Ordre, at Kongen ingen Uret skal vederfares; Ligeledes vil Gen. Staterne til des større Præcaution beordre Betienterne, som visitere Ski bene, ingen Liffer: Tal at bruge i deres Certificationer, men med fulde Ord exprimere Tallene i Passerne. 12.) Indbyggerne i de forenede Nederlande maae frit og ubehindret føre igiennem Sundet alle Slags Varer og Kiøbmandskaber, hvad Navn de og have fan; Men naar Tractat med Nederlandene 12 16 §. naar Kongen af Danmark funde være i nogen Krig be: 15 Jun. greben, maae de ikke føre hans fiender nogen Contrabande Varer til; & fic vice verfa. 13.) Slige Contrabande Varer ere alle Slags Fyrværk og dertil beherige Sager, saasom Canoner, Miusqveter, Fyrmora sere, Petarder, Bomber, Granater, Skraa Sakke, Beeg Krantse, Lavetter, Kugler, Picquer, Kaarder, Stormhætter, Hielmer, Harnisker, Hellebarder, Heste, Sadler, Hylster, Karbin Remmer, Seildug, Toug verk, Beeg, Tiære og Hamp, samt hvis der kan tiene til nogen Soe Equipage eller Krig til Lands; Hvorunder ej forstaaes nogen videre Varer, af hvad Slags de ogsaa funde være; Men Undersaatterne paa begge Sider maae føre slige Varer til Fiendernes Lande og dem derfra af hente, undtagen til og fra beleirede Steder, Festninger, Casteller og Havne. 4.) Zederlandske Varer, som ere indskibede i andre end Nederlandske Skibe, maae passere frie og ubehindrede igiennem Sundet, naar de fun betale den Told, som gives af Nederlandske Varer, dog at de med oprigtige Certificater fra de Nederlandse eller andre i Øster Søen beliggende Steder bevise, at famme Varer ingen anden, end Nederlandske Indbyg gere, tilhøre. 15.) Ligeledes tracteres alle 17ederhænder, som opholde sig i Stæderne ved Øster-Søen, enten for sig selv eller i Commission og som Factorer, naar de, deres egne eller andre Nederlandske Indvaaneres Varer til Skibs paffere igiennem Eundet, naar de aleneste med tilbørlig Certificatie fra Magistraten paa det Sted, hvor de refidere, giøre beviisligt, at samme Varer dem eller andre Nederlandske Indbyggere ere tilhørende. 16.) Fremdeles skal ogsaa de Sribe, som have hiem me i de forenede Zederlande og bringe Varer ind i Kongens Niger (enten samme Varer bringes directe fra første Haand og fra det Sted, de ere faldne paa, eller ej) 170. Tractat med Nederlandene 16 18 §. 15 Jun. 17.) I ej) eller de vil føre Varer ad af Kongens Niger, ikke be tale hoiere Told, end Kongens egne Undersoatter. Til hvilken Ende ogsaa skal ophøre den firedobbelte Told, som er lagt paa de Varer, som ikke fra første Haand eller fra de Steder, hvor de ere faldne, med Nederlandske Skibe udi Kongens Riger indbringes. Og skal det Forbud for de Nederlandske Skibe, om ej at føre Varer imellem Kongens Riger eller imellem Provindser, Stif ter og Stæder, iligemaade ophere. Jligemaade skal de Friheder, Immuniteter og Eremtioner, som Kongen har forundt de faa kaldede Eremtions og andre slige Skibe, være ophævede, saavel i Henseende til den Told, som betales, naar et Skib kommer ind eller gaaer ud, som og i Henseende til den Øresundsee Told. Ligeledes skal Indbyggerne i Kongens Riger og Lande ikke betale heiere Told eller Paalæg i de forenede Nederlande, end Gen. Staternes egne Undersaatter. Fald Kongens Undersaatter eller nogle andre Nationer maatte herefter bekomme nogen Lindring i Kongens Ni ger og Lande, saa skal Indbyggerne i de forenede Provindser ogsaa nyde den samme (undtagen Toldfriheden i Sundet, som er blevet de Svenske accorderet); Og i Fald Gen. Staternes Underſaatter eller andre Nationer maatte herefter nyde nogen Lindring i de forenede Nes derlande, skal samme ogsaa tilstaaes Kongens Undersaat: 18.) Naar de Lederlandske Skibe have bes talt Tolden i nogen Havn i Danmark eller Norge og ere derpaa visiterede, skal de siden i ingen Havn visiteves, hverken i Danmark eller Norge, naar de der hverken lade eller losse, men skal fri passere. Dog for at forekomme Bedragerie, skal Skipperne, saasnart de ere expederede af Tolderen eller Toldbetienterne og Vinden er god, uden Ophold gaae til Seils, med mindre de formedelst Modvind eller andre retmæssige Aarsager forhindres, eller de, ter. for Tractat med Nederlandene 18 = 21 §. Det for at bie efter Convoi eller af Frygt for Capere, nodes 15 Jun. til længere at forblive paa det Sted, hvor de have indtaget Ladning, eller at indløbe i andre Havne. famme er ogsaa at forstaae om de Kgl. Underfactters Skibe, som i adskillige af Gen. Staternes Havne funde fette. 19.) Danske og Nederlandse Orlogs: Skibe al frit udi hinandens Reeder, Stromme, Floder, Fiorder og Havne løbe ind og ud, og der saa længe ligge for Anker, som Nødvendigheden det udkræver, foruden at blive visiterede; Og sal de, saasnart Captais nerne paa enten af Siderne did ere ankomne, give Gous verneuren eller den commanderende Officeer sligt til: Fiende samt Aarsagen til deres Ankomst og Forblivelse. Wien flere end 6 Orlogs: Skibe maae ikke komme paa cengang eller tillige paa eet Sted. Dog om det giordes behov at sende flere til et eller andet Sted, da skal sligt Kongen eller Gen. Staterne (paa hvis Floder, Fiorde og Havne slige Skibe anfomme) forud vedbørlig tilkiendegis ves, for at fornemme (*) Deres Behag og Tilladelse. 20.) Slige Sfibe skal, saa længe de der forblive, holde fig stille og fredelig, og ikke foretage den ringeste Hosti litet, imod hvem det og kunde være, ej heller ud fra samme Sted noget andet Skib, om de end vare deres Fiens der, forfølge, med mindre de have ladet dem gaae 24 Timer forud. 21.) Passagen og Seiladsen igien nem Sundet saavelsom Trafiqven i Kongens Niger og Lande skal blive fri og ubehindret; og skal altsaa tillige være ophævet det Forbud, som Kongen tilforn har ladet udgaae paa adskillige Varers, Manufacturers og Kiebmandskabers Indførsel. Paa samme Maade skal der (*) igien Saml. af Frr. ftaaer ved en Trykfeil: forfremme (ald. udg). Il Deel. S Tractat med Nederlandene 21 = 25 §. 15 Jun. igien vorde handlet i de forenede Nederlande med Kon gens Underſaatter. 22.) Inden 6 Maaneder fra denne Tractats Natifications Udverling skal udfindes en exact og net Maade at maale saadanne Skibe paa, som kan være let og rigtig og passe sig paa den Skibs - Byg ning, som nu bruges. Imidlertid skal man rette sig med kibenes Maalning efter den Wande, som er regles ret i Aaret 1669. 23.) Naar Trælasten i Eki bene er udfundet efter den i 22 § fastsatte Maalning, skal af de kibe, som ere forsynede med deres oprigtige unders skrevne Maale Breve og føre Træe: Ladninger fra Norge, betales for Kongens Told 1 Rdir af hver Læst; Og sal med Tolden ingen Forstiel giores paa Trælas sten, som er tilladt at udføres, men alting regnes i Læ ster, uden at kræve anden Told eller Extra: Teld, hvad Navn de ogsaa kunde have, saalænge denne Tractat va rer; Hvorfore og alle Extra Paaleg virkelig ophæves, under hvad Prætert sligt maatte være, og Tolderne med Toldskriverne, saavel i Norge som i Danmark, have at forholde sig exacte efter 4 §. 24.) Et Skib, som er ladet med Tommer, maae vel i Tommer: Havnene tage andre Varer ind, som Beeg, Tiere, Huder, Talg og hvad som ellers fan udfores; Dog at Tolden deraf i Etykkeviis og efter Vægten, efter den Danske Told- Rulle, betales, ligesom Kongens Undersaatter give. Og skal saadanne Ekibe i Henseende til de andre Varer, som de indtage mere end Tommer, være Visitation undergivne. Dog skal fra Skibets Tapering faa mange Læ fter aforages, som de Varer kunde bedrage, som der foruden i Særdeleshed ere fortoldede. 25.) Naar Tolden fordres, maae ingen forfiel giøres, enten Skibenes Ladning er af de beste, middelmaadige eller fletteste Træe Varer, ej heller mane, i Præsumtion at de kunde have nogen ufrie eller forbudne Tree: Varer inde, Tractat med Nederlandene 25 29 §. inde, skee nogen Visitation og Eftersøgning, langt min: 15 Jun. dre nogen Ophold; Men lige forbudne og ufrie Træe Varer maae anholdes, naar de antreffes uden for Skibene, i det de skal lades. Ej heller maae de Nederlands fe Indvaanere under nogen Prætert i saadan Henseende ringeste Molest, enten paa Person eller Gods, tilføies, men maae, naar de have betalt den heri foreskrevne Told, frit og ubehindret passere og fortsætte deres Reise. 26.) De Skibe, som i negen Havn i Norge have indtas get deres fulde Ladning, og der respective, og for saavidt 2 og 24 § tillade, ere visiterede og fortoldede, maae ikke videre visiteres, hverken i samme Havn eller t hvad Havn de ogsaa kunde løbe ind; men skal frie passere, naar Skipperne fremvise deres Told Sedler; Og naar de indtage Ladning i adskillige Havne, sal i de havne, hvor Ladninger indtages, iagttages, hvad 23 og 24 § om mælde. 27.) Tederlandske Skippere og Kiebmænd skal ikke tvinges til i Norge af visse Folk at Figbe Dæler og andre Træe Varer, men mace frit fiobe dem, af hvem og paa hvad Sted de vil; dog maae de ikke las des uden paa de Steder, som nu virkelig bruges til Lads nings Pladser eller herefter dertil indrettes og bruges. 28.) De Nederlandse Undersaatter maae og i Norge tilforhandle sig og udføre alle Slags Træe-Varer, hvad Navn de kunde have, undtagen hvis Kongen til sin par ticulaire eller nogen public Brug kunde behove. Og skal da i slig Tilfælde Forbudet imod Udførselen være alminde ligt og ikke i Særdeleshed for de Nederlandske Underſaats Dog bliver den 25 § ved Magt og faststaaende. 29.) De Nederlandske Ekibe, som have ladet Træe eller andre Varer i Norge, skal ikke besværes over den forbenævnte Told med nogen Omkostning, som der for Skibenes Magelighed eller Sikkerhed kunde anvendes, ej heller med Ringpenge, med mindre at Ringene ere ter. € 2 paa Tractat med Nederlandene 2932 §. 15 Jun. paa nogle particulaire Folkes egen Bekostning og ej paa Kongens Begne giorte. Saa at Skipperne af de Skibe, som heller vil ligge paa Reeden for deres Ankre, end bruge Ringene, skal ikke betale samme Ringpenge; Og skal ingen Omkostning, af hvad Elags de og kunde være, som skulde kunne anvendes til Stibenes Magelighed og Conservation, dem paabyrdes, men snarere til Negotiens Forfremmelse dem al hielp bevises, og de nødvendige Bea qvemmeligheder forstaffes, uden at besvære dem med nogen Udgifter derfor. 30.) Af de Skibe, som an komme eller overvintre paa nogen af de Kgl. Reeder eller Havne, maae ikke fordres mere til gavnepenge, end hvis af de Kgl. Understatter gives efter Told - Rullen af 1691 (*). Og ligesaa skal det holdes med Kgl. Uine dersantters Skibe, som i Gen. Staternes Havne indløbe; Og mane intet Stib, som vil blive liggende paa Reeden, tvinges til at løbe ind, saafremt det bliver i den tilbørlige Distants fra Caftellerne, men de kibe, som Nøden tvinger til at søge Havn, skal kun betale Halvparten, naar de der hverken loffe eller lade. 31.) For at forekomme Ulykker, fal Tonderne, Syrerne og Var tegnene herefter tilborlig vedligeholdes. Og om derved har været nogen Esterladenhed, saa vil Kongen derom lade giore al tilbørlig Anstalt. Aligemaade skal der lægges en nye Tonde paa Trindelen med en Klokke paa, hvorimod Syrings: og Vartegns: Pengene, saa længe denne Tractat varer, skal betales efter Tractaten af 1647, nemlig 4 Solr af et ladt og 2 Nblr af et baglastet Skib, som af gammel Tid har været brugeligt. Men begieres, at nogen nye syrer eller Vartegn maatte opsættes, da Skal derom handles i Særdeleshed. 32.) De Pri (*) Cfr. Reser. 6 Apr. 1709. vile: Tractat med Nederlandene 32 33 §. vilegier og Rettigheder, som Staderne i Nederlandene 15 Jun. efter den Spiriste Iractat og ellers af de forrige Kon ger i Danmark ere med forlenede, eller af Kongen Selv tilforn ere udgivne, al ingenlunde eragtes ved denne Tractat at være forkortede eller paa nogen Maade at have lidt nogen Prejudice, ligesom ogsaa alle forrige med Staten giorte Tractater hermed fornyes, for saavidt som de ikke imodsige denne Tractat. 33.) Denne Trac tats Ratification skal udveries i Khavn tilligemed den af den Defensive Alliance, som iligemaade er fluttet i Dag; og skal, 2 War for denne Tractat erspirerer, Kons gens og Gen. Staternes Ministre komme tilsammen for at aftale om sammes Forlængelse. Denne Tractat ere og vedføiede: a.) Extract af Told Rullen 1691 ang. Told- Betienternes Skriver Penge. Sce Told R. 1768. 4 Cap. b.) Anordning for Toldbetienterne i Øresund, hvad hver for sig herefter af hvert igiennem Sundet passes rende Skib maae oppebære, nemlig: Told Directeus rerne Rdlr; de 4re Told: Rammererere à 1 Ort, tilsammen 1 Rdlr; Segltrykkeren, som tillige anskaf fer det stemplede Papiir til Paffet, og Tofdboebuddet, som tilsiger og advarer, naar Skipperne ankomme og el lers naar noget paa Kongens Vegne forefalder at forrette, nyde tilsammen og for det stemplede Papiir i alt Rdle. Hvorefter Vedkommende sig have at rette og for Skade at tage vare, faafremt de i en eller anden Maade oppes bære videre, end forskrevet staaer. Og skal dette Patent til alles Efterretning i Toldkammeret findes opslaget. Caasom de Skippere og Baadsfolk, som med Hollandske Stibe paffere igiennem Sundet, have hidindtil nydt et vist Tantum per Cento af hvert Skib og dets Ladning til den Presundske Tolds Betaling, under det Navn af € 3 Baads Tractat med Nederlandene: Tillæg. 15 Jun, Baadsmands Foring; Saa declarerer Kongen hermed, at de fornævnte Skippere og Baadéfolk af de Hollandske tibe, som passere igiennem Sundet, skulle endnu frems deles og saa længe Told Tractaten med Gen. Staterne 15 Jun. 1701 varer, nyde samme Benaadning; Og skal denne Declaration være af samme Kraft, som om den i den forskrevne Told Tractat selv var indført. c.) Formularer til den Eed, som Skipperne og Rederne skal aflægge, samt til Magistratens Certi ficatser. d.) Convention og forening af 20 Jun. 1691 mellem Kongen af Danmark paa den ene og Stors Brittanien samt Lederlandene paa den anden Side, om Commercien paa Frankrig i nærværende Krigs- Tid. Camt Elucidation og forklaring over endeel Poster af denne Convention af 18 Dec. 1691. e.) Den 4de og d. 20 Art. af den Tractat de Marine, som er slutter mellem Everrig og de forenede Nederlande til imvegen d. 2 Oct. 1679. f) Reglem. og Anordning 9 Mart. 1695 for de Kgl. Underfaatter, som i Nord og Vester: Søen same andensteds trafiqvere. See Fr. og Regt. 30 Jul, 1756. 9 Jun. (†) Cartel zwischen J. Kgl. M. zu Danemark :c und 2 Jul. J. Hochfürstl. Durchl. zu Schleswig, Holstein 2c. (sluts tet i Hamborg af Gen. Lieut. J. Scholten og J. G. Bannier den 14 Jun. og approberet af Kong F. IV den 19 Jun. 1701. Tilligemed neiere Forklarings Artikler, fluttede af General J. Scholten og Gen. Lieut. G. von Dernath i Khavn den 22 Apr. og approberede den 1 Maj. 1711). 4to. Pl. Om Tobaks forpagtningen i Danmark, som i nogle Aar er overdraget til Pierre Poumeau og Paul Choppys. P. 54. Fr. Fr. om Falliter. 39. 1701. Fr. Hvorved Fr. 17 Maj. 1690 om Salliter, og 10 Sept. hvorledes med deres Midler skal forholdes, til Creditens desbedre Bevaring igienkaldes og ophæves; Saasom den af Debitorerne er misbrugt Creditorerne til Skade i deres Gields Fordringer. (See Fr. 28 Oct. 1702 *). P. 56. Fr. At Sorenskriverne over alt i Norge 10 Sept. stal, under 20 Noirs Straf til vor Frelsers Kirke i Chris ftiania, være tilforpligtede Skiftebrevene under fuld Forsegling at udstæde i det ringeste inden siette Uges Dagen, efter den Tid Skiftet skulde være sluttet, og Vedkommende at møde og lade det for Rigtigheds Skyld til næste Laugting lase; Skulde Sorenskriverne forholde Skiftebrevene over Tiden, skal det være de Vedkoms mende tilladt, endskiont de ikke kunde have Skistebrevet beskrevet, Sorenskriverne til Laugtinget for ulovlig Ophold at lade indstævne. (Sansom ved Skifterne i Almindelighed paa Landet i Norge stor Misbrug foregaaer derved, at Sorenskriverne ofte holde Skiftebrevene saa længe inde, at derpaa af den skadende ej i rette Tid fan vorde talt. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 19 Aug. 1735. 18 § **). Cancel. p. 65. Vdn. Wegen des gestempl. Papiers in Olden: 27 Sept. burg u. Delmenhorst. p. 66. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1702. 4 Oct. P. 57. Fr. Om Politiens Administration (***). 22 Oct. (Som fornyer, forandrer og forbedrer Politiemesterens € 4 Ins (*) Cfr. Refol. 11 Aug. 1702. (**) Cfr. Reser. 24 Jun. 1707. (***) Bed Refer. 8 Aug. 1738 (til Statholderen i Norge) er eet befatet: At Pol. Fr. 22 Oct. 1701 ikke alenene udi isbstæderne i Aggershuus Stift, men endog fer ee a Fr. om Politiens Adm. 1P. 1-2 §. 22 Oct. Instrup 5 Sept. 1691. Paa det god Skik og Orden tilbørligen uden nogens Forurettelse eller Gravering fant handthaves blant Undersaatterne). Cancel. p. 71. Noiere bestemt og forandret ved de senere Anordnin ger om Politievæseneti Khavn, især ved Fr. 10 Mart. 1725, Politie Mesters Justrup 24 Mart. 1741, an fort ved Fr. 5 Jan. 1731, og Fr. 5 Jul. 1793 (*). I post. Om Politiens Administration i 2 mindelighed. 1.) Politiemester skal have tilbør lig Opsyn med, at alle frr., Politien vedkommende, som ham under Cancellie: Seglet blive tilsikkede, af alle uden Persons Anseelse efterleves. 2.) Hver Tirs dag, eller om den indfalder paa en hellig Dag, da nasie Segnedag efter, al paa det dertil paa Khavne Naadstue forordnede Sted, om Commeren til 8, om Vinteren til 9 Slet, holdes en Politie Ret, hvori skal være een af Kongens Geheimeraader som Præses, een af Admiralerne, een af Garnisonen commanderende Hoi Officeer, een af Hof Netten, een af Admiralitets Netten og een af Mas gistraten, som Kongen dertil beskikker, samt een af de 32 Mænd, som af dem selv aarlig dertil udnævnes; Hvilke skal afhandle de forefaldende Politie: Sager, hvou og enhver, som noget har at flage, sit Anliggende skal forebringe. Desuden sal Politiemester, eller i hans Fraværelse den ham af Kongen beskikkede Fuldmægtig, sidde Retten, saa lenge Sagerne forestilles og ageres; Men andre Stifter i Norge (Bergens Bye undtagen, som ha ver sin egen Politie Fr.) fal authoriseres og der intro duceres til en Megel og Mettesnor, og at det med Volie siens Administration der Fal forholdes, saaledes som bemeldte Frs Cap. 1o, 11 og 12 brder oa befaler. (cfr. Vol. Anordn. for Chriftiania 12 Febr. 1745). (*) Cfr. Justrup. 23 Mart. 1708. Fr. om Politiens Adm. IV. 2:4§. 1 Men naar Sagerne ere af begge Parter tilendebragte og 22 Oct. diffe udviiste, da maae han inden lufte Dørre give tilfiende, hvis han udi Sagen kan have at erindre, hvors paa han sig strax af Retten forføier, medens de andre votere; og ffal alt, hvis saaledes udi Retten forrettes, af en dertil beskikket Cancellie: Secretair i en til den Ende i Cancelliet igiennemdraget og forseglet Protocol indføres. 3.) (See Fr. 5 Jul. 1793. cfr. Fr. 5 Jan. 1731). Derforuden skal der være en Politie Fiscal, som Kongen beskikker. De andre Betiente antager Politiemester selv, som af Politie Retten i Eed tages, og deres Navne i en dertil indrettet Bog antegnes, og skal enhver af samme Betiente have sit visse District i Khavn, lige som det dem af Politie Retten hvert Aar, eller saa tibt de nogen Omverling for godt befinde, bliver anviist; hvor de efter den dem af Politiemesteren givne og af Po litie Retten approberede Instruction ffal flittig agtpaagive, om noget imod Politie Frr. begaacs, hvilket de ufortøvet Politiemesteren skal tilkiendegive; Disse Politics bettente skal og af Politiemesteren gives et vist Tegn, nemlig en hviid Stok med en Haand paa Enden, efter den Maade, som i Politie Seglet findes; hvilken Kiep de hos sig skal bære og fremvise, naar Fornedenhed det udkræver. Misbruge Politiebetienterne dette Tegn, el ler og andre, som ej ere Politiebettente, tilegne sig same me, da straffes de efter 2. 6-18 - 8 paa deres Hals. (See Pl. 23 Mart. 1762. *). 4.) Bøder for Forseelser imod Politie Frr., som ej overgaae 4 Lod Sølvs Værdie, maae Politiemesteren selv uden Polis tie Rettens Kiendelse affordre. (See Fr. 5 Jul. 1793. 12 §. cfr. Instruct. 24 Mart. 1741. 14 §**); dog € 5 (*) Cfr. Refer. 15 Mov. 1726 og 5 Jan. 1731. (**) Ds Refer. 9 Dec. 1740. sai Fr. om Politiens Adm. 1P. 4-7 §. 22 Oct al han næste Rettes Dag give det tilfiende, da dermed omgaaes efter 5 Art. Men overgaae de 4 Lod Sølv, skal Politiemesteren den Skyldige for næste Session i Politie Retten ved Fiscalen indkalde og tiltale, og hvad der vorder tilfunden at bedes, skal inden 3de Solemærker betales, hvis den Skyldige derfor ej vil ved Fiscalen og en af Underfogderne udpantes, hvilket staaer til Løsning i 4 llger og ej længere (*). Er Forseel en saa stor eller af den Natur, at den Skyldige bør arresteres, da dersom han er boesat eller og kan stille en anden boesat Mand til Borgen for sig og Sagen, maae han uden nogen Om kostning stilles paa frie Fod. 5.) Bøderne, som saaledes betales, samt det udpantede Gods og hvad efter Frr. confisqveres, skal leveres til den af de 32 Mænd, som sidder i Retten, der tilligemed Politiemes steren derover skal holde Bog; Af disse Boder samt de udpantede eller confisqverede Varer, naar de ved offent lig Auction ere folgte, tager Politiemesteren Dele, hvoraf han lønner Betienterne, som alle skal nyde deres visse aarlige Lon, paa det de ikke skal have Aarsag nogen enten at forurette eller med nogen at see igiennem Fingre; Det øvrige deles udi 2de lige Dele mellem Secretairen og Fiscalen (**). 6.) Politiemester skal over alt det, som passerer og hans Bestilling vedkommer, saavel hvis han selv som hans Betiente forrette, holde rigtig Protocol, hvilken tilforn igiennemdrages, numereres og i Cancelliet forsegles, og naar den er fuldskrevet, i Cancelliet indleveres. 7.) Dersom Politiemesteren eller hans Betiente først forekommer nogen Forseelse, som henhører til Justitien og hvorom i Loven findes, (*) Cfr. Reser. I Jun. 1731. hvor: (**) Cfr. Bescr. 25 Sept. 1702, 20 Apr. 1706, 21 Jan. 1729 og 17 Aug. 1736. Fr. om Politiens Adm. IP. 7:10 §. 43. 1701. hvorledes dermed skal forholdes, skal han saadanne Sager 22 Oct. til enhvers rette Værneting henvise, og om Forseelsen er saaledes, at den Skyldige bør paagribes, da dertil forhielpe og ham til sin Øvrighed overlevere (*). 8.) Vorder nogen af Politiemesteren, hans Beriente eller Fiscalen forurettet enten med ubillige Bøder, Arrest eller i andre Maader, da klage det for Politie- Retten, hvor den Anklagede tilsiges at mode i egen Pers son eller ved nogen paa hans Vegne, og da dommes af de Tilforordnede, enten han møder eller ikke, efter Loven eller Politie Fre. Hvorefter den Skyldige sig vedbørlig kal rette, og hvis han ikke vil, da skal de det Kongen tilkiendegive; Men har nogen uden billig Aarsag saales des beskyldt eller angivet Politiemesteren og fiscalen, da straffes han efter Rettens Sigelse; Saa om Kongen alvorligen vil have ham handthavet ved den Myndighed, ham til hans Forretninger er anfortroet (**). Formener nogen sig fornærmet ved Politie. Rettens Afsigt, og Sagens Hovedstoel, Boder eller andet, er 66 Lod Sølvs Værdie, da skal i Cancelliet tilstedes Stevs ning i Sagen til Hoiefte Ret, og der siden paademmes. 10.) I de andre Kiøbstæder, hvor ingen Politiemester er, skal yefogden og paa Landet Herreds elfer Birke fogden have Opson, at Politie Frr., saavidt de med hvert Steds Tilstand og Leilighed kan overeensfomme, af alle efterleves, hvorfore de flittigen med Politiemeste ren i Khavn skal correspondere, og naar nogen efter Pos litie Frr. findes strafværdige, det for Stiftbefalingss mændene angive, som den Skyldige sine Boder siger, hvilke indkræves eller udpantes af bemeldte Bye Herreds 9.) effer (*) Cfr. Refer. 11 Febr. 1718. (**) Cfr. Rescr. 22 Apr. 1729. Fr. om Politiens Adm. IP. 10§ 11P.IC. 22 Oct. eller Birkefoged; Hvortil Magistraten i Kiøbstæderne samt Amtmændene paa Landet efter Anmodning dem al Hielp skal bevise (Noiere bestemt ved Fr. 25 Aug. 1741 og det der anførte Reser. 6 Apr. 1742, famt Politie: Fr. 25 Mart. 1791). 11.) Over disse Boder samt alt Politien vedkommende holder Bye Herreds eller Birkeskriveren rigtig Protocol, som af Stiftbefalings manden er igiennembraget og forseglet, og nyder Bye: Herreds eller Birkefogden af bemeldte Bsder, frie veren og Stedets Fattige Resten, som til dem of fentligen eengang maaneblig uddeles (*). 12.) Forefalder noget vigtigt eller tvivlraadigt, som ej i Politie Frr. er specificeret, sal Politiemesteren i Khavn og, i de andre Kiøbstæder og paa Landet, Stiftbefalings mandene derom Kgl. Resolution indhente (**). II Post. Om Politiens Administration i Særdeleshed. I Cap.) I geistlige Sager: Politiemester skal have flittig Indseende, at ingen fremmed og forbuden Religion her i Staden gves; At ingen Undersaatter af Vores Religion den forandrer, særdeles naar de ægte nogen af anden Religion; At diffes Børn ej dobes af andre, end vores Prafter udi hvis Sogn og Menigheder Forældrene boe, samt i den lutherske Religion oplæres; Og at ingen til nogen fremmed Religion forføres. For nemmer han fligt, skal han sig med gode Beviisligheder forsyne, og Kongen det strap skriftligen tilkiendegive. (See Fr. 19 Sept. 1766 og Reform. Priv. 15 Maj. 1747 ***). Med forargelige Bøger mod Religionen, Regies (*) See Reser. 6 Apr. 1742. Efr. Reser. 10 Jan. 1738. (*) Cfr. Reser. 19 Maj. 1719. (***) Cfr. Refer. 13 Maj. 1720 09 19 Jun. 1748. Fr.om Politiens Adm. II P. 1:11C. 1 §. Regieringen og gede Sader, skal han og have Indseende 22 Oct. efter Loven, at de Skyldige fan for Politie Retren til tales og efter Sagens Beskaffenhed straffes (forandret ved Pol. Pl. 4 Dec. 1790 *). II Cap.) Ang. Hellige Sest og Bede: Dage I.) (nsiere bestemt ved Fr. 12 Mart. 1735). Politiemester skal og flittig tilsee, at Sen Hellige Fest og Bede: Dagene tilbørlig helligholdes, og især at i Kirkerne ingen Modtvillighed, Tumult, Quakerie eller anden skikkelighed under Guds Tienesten bes ganes, eller Præsterne og Kirkens Betiente nogen Vold og Fortred i deres Embede tilfoies. Hvo saadant giør,. (*) Ved Reser. 20 Oct. 1773 til Bolitiemesteren i Kiobenhavn (hvilket ved Cancellies Brev 27 Nov. 1773 er communiceret Stiftamtmændene i Danmark og ers ge samt Oberhofmeteren paa Soree) er befalet: At, da der ofte bliver saavel i Addreffe-Conteirers Efterrets ninger, som de trotte Aviser og andre lige-Blade, inde fort Befiendtgiorelser og Efterretninger, som ikke alene i lige Tidender ei bor have Sted, men endog de fleste Tider robe enten Autors slette Tankemaade og onde en fot eller og hans uvidenhed og liden eller set ingen In. figt i de Ting, der skrives om; Sca fal Bolitiemesteren, til fligt at forekomme, alvorlig betyde og tilkiendegive lidgiverne af Addreffe Centoirets Efterretninger og Avise ne samt andre ugeblade i Khavn, et de aldeles ikke made underfaae sig derudi i Almineelighed at indføre no get, som ikke i slige Tidender har Sted, eller femmer overeens med de derpaa givne Privilegier, og især ikke at aufere noget, fem enten angaaer Statens eller Regierin gens almindelige Foranstaltninger, eller andre Stridsskrifs ter, især hvor Perfoner derved angribes, ei heller Bres Nogter eller andre epdigtede Fortællinger, som indeholde noget fornærmeligt eller uantændigt med videre; Da i vidrig Fald den, som udgiver Aviser eller andre Ugeskrif ter, derfor felv ffal faae til ansvar og firar af Polie tiemeteren dicteres en Mulet at so til 200 Rolr, eiter Forseelsens Beskaffenhed; hvilken ulct firar uden videre Appel fal betales, eller og Bedkommende i Mangel af Betaling fal arfens famme efter gr. 6 Dec. 1743. (See de ved Fr. 1 Oct. 1737 anforce Rescripter)." Fr.em Politiens Adm. II p. 11C. 1-4 §. 22 Oct. skal han strap lade arrestere og straffe efter Sagens Be Skaffenhed og Politie Rettens Sigelse. 2.) Han skal og ved sine Betiente flittig lade inqvirere i Viin, Øl og andre offentlige Værtshuse samt andensteds, hvor noget udtappes eller fienkes, om der under Guds- Tienesten nogen Forargelse med Drik, Dobbel eller an den Usømmelighed beganes; Og hvis nogen saaledes ans treffes, skal værten bøde 1ste Gang 10 Lod Sølv og Giesten 2 Lod Sølv, 2den Gang dobbelt; kan Gießten det ej betale, skal Værten Boderne for ham udlægge, og Giesten dog desuden straffes med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Dage. Befindes nogen tiere i samme Forseelse, skal Politie Retten med Politiemester det Kongen til Fiendegive, at samme ugudelige Kroppe, andre til Erem pel og Afskye, tilbørligen kan ansees (*). 3.) Han skal alle en og Hellige Dage ved Betienterne flittig lade inqvirere paa alle Værksteder, om nogen noget Arbeide forfærdiger; Og hvis nogen dermed antrefses, skal Mesteren bøde 1ste Gang 4 Lod Solv, om det freer under Prædiken, og 2 Lod Sølv, om det skeer mellem Prædikerne og efter Aftensang; 2den Gang bodes dobbelt og zdie Gang dømmes han fra sin Laugs Rettigs hed; Dog er det ej formeent, at Brygger: Vogne efter Aftensang maae føre deres Øl ud; Men Bagerne skal han lade advare, at de saaledes deres Vagerie anstille, at ei under Prædikerne bages, og dog paa saadanne Dage frisk Brød kan haves. 4.) Han skal ved Berienterne giore Anstalt, at paa Kirkegaarderne og ellers paa Gaderne under Guds Tienesten ingen Stimerie, Tumult eller anden Modtvillighed øves, hvorfer og Kirkens Betiente og, om nødigt eragtes, Hoved= (*) Cfr. Refer. 22 Oct. 1734. Fr.omPolit. Adm. IIP. II. 4§ 111C. 3 §. Hoved Vagten skal dem al muelig Biestand giøre til de 22 Oct. kyldiges Paagribelse, at de efter Loven kan straffes; Saa skal han og tilholde Rudskene, som holde for Kirke- Portene, at de ej bespænde Gaderne, men lade være frie Gang og Forbikiørsel, under Lod Solvs Straf hver Gang. (cfr. Pl. 20 Sept. 1751. 6 §). III Cap.) Om Erbarhed og gode Sæder. 1.) Han skal flittig efterforske, at intet mod Erbarhed og Skikkelighed offentlig handles, især at ingen Horehuse holdes, og giøre sit Beste, at baade de, dem holde, og de, dem soge, kan paagribes og for Politie Netten fremstilles, hvor da saavel Horeværten som de, der sig i lige Huse til Utugt lade finde, efter Sagens Beviislighed skal ansees og straffes efter Loven (See Pl. 28 Jul. 1728 og 27 Nov. 1775). 2.) Ei heller skal han tilstæde nogen Samqvem og Tilhold med ryggesløse folk og Losgiængere, ej heller at der i Værtshuse og Kieldere med Drik, Dobbel, forfængelig Lystighed og andet deslige nogen Forargelse gives, eller at nogen sig der længere, end til kl. 10 om Aftenen, opholder, men hvis de sig ej efter eengang giorte Paamindelse derfra entholde, skal han dem i Stadens Arresthuus lade hen føre, og desuden sal saavel Verten som hver af Gießterne, der herimod handle, hver Gang bede 2 Lod Solv (cfr." Pl 25 Jan. 1772 *). 3.) vo Nat eller Dag med draget Gevæhr gaaer graffate Gang eller nogen Fortred paa Gaderne forever, skal han, enten de ere beskienkede eller ej, lade arrestere, og siden med Wutes eller i andre Maader, ligesom Forseelsen er til, efter Politie Rettens Sigelse lade afstraffe; Desligeste skal hau formummede, sværrede og forklædte Personer, (*) See Reser. 16 Jan. eg 25 Febr. 1713. som FromPolit. Adm. IIP. IIIC. 3§-IVE. 1 §. 22 Oct. som lobe langs Gaderne og sig ej ville give tilkiende, Zogleboffer eller andet, Betrædes unge Drenge Mestere eller Venner bøde naar Politie Tegnet dem af Betienterne forevises, eller dem, som Folf paa Gaderne noget fratage, lade paas gribe og for Politie Retten lade examinere, at de efter den derom udgangne Fr. fan straffes (See Fr. 21 Jan. 1688). 4.) Han skal og tilsec, at ingen ryggesløse Folk eller unge Drenge Nat eller Dag omganes med Raquetter, Sværmere, hvoraf Ulykke er at befrygte. dermed, skal deres Forældre, for dem hver Gang 4 Lod Sølv, og hvis de det ej vil eller fan, skal han lade saadanne Drenge i Børnehuset hudstryge, men er det andre personer, skal de bøde Hver Gang 8 Lod Solv, eller staae 2 Timer i Halss Jernet. Men de, som af Vanartighed kaste Snee, Vand, Steen eller Ureenlighed paa de Forbigaaende, Fal han lade paagribe, som derfor skal bøde hver Gang 2 Led Solv. 5.) Forekommer ham noget Skanda strist eller andet, som til got Folk at befiemme eller des res Ere og Lempe at forkleine er udspredt eller fundet, al han med al Flid dem, som saadant have giort, sage at fane udforstede, paagrebne, for Politie Ketten ans klagede og siden efter loven tilrettesatte. 6.) For Tienestetyendes Modtvillighed, Utroskab og fiss desløshed mod deres Hosbonde eller huusmødre, som ikke er af den Beskaffenhed, at det ved Lov og Net fau udfø res, maae han, naar det for ham klages og Forseelsen er af ringe Beskaffenhed, sætte de Skyldige i Bøder; Ellers lader han de Skyldige for Politic Netten til tale (See Pl. 3 Dec. 1755). IV Cap.) Om Fremmede og Losgiængere (*). 1.) Politiemester skal tilsee, at ingen Fremmede sig i Sau (*) Cfr. Refer. 30 Jul. 1751. Fr. omPolitiens Adm. 11P. IVE. 1S.VE. Khavn opholde, som for Speidere eller andet ulovligt 22 Oct. Forehavende kan være mistænkte, men hvis han sligt erfarer, skal han det strap Stor Cancelleren tilkiendegive, og Kongens Villie derom forvente; hvorfor han skal tile holde alle, som Fremmede logere og Kammere bortleie, at de til Præsidenten eller i hans Fraværelse til den overs ste Borgemefter indlevere en rigtig fortegnelse paa de Personer, som hos dem logere, naar de ankomme og igien bortreise, deres Navne, Vilkaar, Vrinde og fra hvad Sted og Land de hidkomme; Forsømmer Vers ten det, da bøde hver Gang 4 Lod Solv (See Pl. 18 Nov. 1771. 1 §*). 2.) Han maae ej tilstæde, at nogen bruger Handel eller Haandværk, som ej har taget Borgerskab eller derfor kan fremvise Kgl. Tilladelse, og dem, som ikke Borgerskab have taget, skal han lade tilsige for Politie Retten at møde, hvor dem en vis Tid forelægges fligt at forrette; og hvis de det da ef efterkomme, skal han af dem lade indfordre de Bøder, som derpaa af Politie: Retten vorder sat, og, indtil de samme have betalt og Borgerskab taget, lade alt, hvis de medhandle, forsegle, og om de sig ej endda derefter ville rette, forvises de Byen (**)* 3.) Med Jós der, som ei have Kgl. Bevilling her at boe (cfr. Pl. 16 Dec. 1748), samt Tatere og andre uchrifine Pers foner, som omløbe og besvige Folk, Losgiængere og Bete Tere (cfr. Fr. 24 Sept. 1708), skal han forholde sig ef ter Loven og Frr. V Cap.) Om Stik og Orden. Alle Anordninger anl. Brylluper, Barseler, Begravelser, Gies (*) Cfr. Refer. 9 Apr. 1723, 28 Mart. 1749 og E. Br. 4 Febr. 1792. (**) Cfr. Refer. 17 Nov. 1708. II Deel. Fr. om Politiens Adm. IIP. V. VIE. 2 §. 22 Oct. Giestebudde, Klædedragt og Rangen, skal han uden Persons Anseelse alvorligen holde over, at de hørsommeligst vorde efterlevede, og at de Gienstridige tilbørlig ders efter vorde tilrettesatte. (Efr. Fr. 7 Nov. 1682, 13 Mart. 1683 og 14 Oct. 1746 *). VI Cap.) Om Torve. 1.) Med Torvene i Khavn fal Politiemesteren have god Opsyn, at de efter rr. blive rene og vel vedligeholdte, hvortil den Stillings Told skal anvendes, som oppebæres af de Vogne, som giennem Portene i Khavn indkomme, nem lig: Af Poanmand, Mollere, Bonder og andre, som med læs eller Fragt indkiore (dog Stadens Post: og Arbeids Vogne, samt Urtegaardsmændenes, Blegmændenes og Sandagernes Vogne undtagne); hvil fen Port Stilling for en aarlig Summa af Polities Netten til den Meestbydende skal bortforpagtes; Saa skal og hvert Torv for en vis Priis at reenholdes betinges, og paa bemeldte Port Skilling Betalingen assigneres; Hvad, som da derfra overskyder, anvendes efter Politie- Rettens Gotfindende, enten til Politiens Betienters Lon eller Stadens Fornødenhed (cfr. Anordn. 7 Maj. 1777 **). 2.) Han skal ikke tilstade, at nogen udestaaer med fede eller ædende Varer, Smør eller deslige, andensteds end i de Boder og paa de Steder, som dertil ere udviste, og maae slige Boder ikke sættes, hvor det kan hindre Farten i Gaderne eller dem vanhalde. Ej heller maae noget ved Stranden lægges eller opsættes, hvormed Far ten kan hindres; Desuden maae ingen sidde i Høibroc- Strædet ved Husene med nogen Varer tilfals; og skal ved Stranden fra Veier: Huset til Høibroe broelægges og et (*) Samt Intrur 23 Mart. 1708. 8 §. (**) Og Reser. 3 Jan. 1702. Fr.omPolit. Adm. 11P.VIE.2§-VIIC.2§. Be et Rafværf opsættes, inden for hvilket de, som sælge 22 Oct. Fisk, kan sidde i Sikkerhed for Carosser og Vogne. kostningen, som til bemeldte Broelægning og Nækværk behøves, kan tages af det, som fra Torvenes Reenholdelse af Portskillingen overskyder, og er det ikke tilstrækkeligt, maae Politie Retten tilligemed ham derom giøre Forslag til kongen. (Cfr. Fr. 28 Jul. 1684). 3.) Han skal og tilholde dem, som til Pladsers, Zuses on Skors steners Renselse ere bespiffede, at de deres Tieneste upaaklagelig forrette og ej fordre mere, end deres forordnede Løn, alt under Straf med Hals Jernet eller Fængsel. lade det paa VII Cap.) Om Gaderne (See Anordn. 7 Maj. og Fr. 20 Aug. 1777). 1.) Politiemester skal tilsee, at enhvers Fortog med Broelægning vel vedlige holdes, og i det ringeste 2 Gange ugentlig feies, og at inter Sfarn i Dynger ved Rendestenene opkastes, men at de, som selv have Vogne, saafremt de vil, fine beskikkede Steder bortføre, og ellers de, som ikke vil eller og ikke selv have Vogne, det ved andre dertil ordis nerede lade bortføre. Samt at ingen Ureenlighed, som samles ndi Husene, eller Aadseler enten paa Gader eller Pladser blive liggende, men af de dertil beskikkede bortføres; Desligeste naar stor Snee eller hastig Toe paakommer, at enhver da Sneen og Isen for sit Fortog strar bortskaffer, og at i stor plads: Regn de lukte Rendestene aabnes, at Vandet ubehindret kan bortløbe. 2.) Naar noget til Gaden bygges, skal han tilsee, at Pælene eller Plankeværket om Bygnings: Pladsen ej læn gere blive staaende, end til Bygningen mageligen kan vorde færdig, og at den af Stadens Bygmester ordine rede Distance ud til den almindelige Gade ej overgaaes; famt at ingen Bygning til Gaden foretages, være sig Huse, Trapper, Kieldere, Nender og dendestene, før 22 end Fr.om Politiens Adm. 11 P. VII C. 2-5§. 22 Oct. end Bygmesteren derved har ordineret det fornødne; Handles noget herimod, sal baade Bygnings: Herren og Arbeidsfolkene bøde efter Politie Rettens Sigelse. 3.) Han skal iagttage, at ingen Bygnings Materia lier, Steen eller Gruus par Gaderne blive liggende, Farten til Hinder; at ingen Tømmermand, med, Remsnider eller andre Particulaire med deres Arbeide Torvene eller Gaderne indtage; at ingen lader Caroffer, Vogne eller luffer staae paa Gaden, og at Kudskene holde alle Tider med Vognene det nærmeste Rendestenene mueligt er, saa at den frie Sart ej dermed hin dres; Forseer nogen sig derimod, skal han dem efter Fr. lade straffe (See Fr. 10 Jan. 1685 *). 4.) an skal give Agt paa, at de lukte Render og Slamkister af Vedkommende idelig reenholdes, at inter fan fomme igiennem de lukte og aabne Render, som gaae af husene i Canalerne, Havnen til kade; at ingen Ureenlighed kaftes i Canalerne, eller nogen Bygning paa Skibene eller andet foretages, hvorved havnen eller Canalerne fan opfyldes, og at diffe, saavidt mueligt, i rette Tide renses; Forseer nogen sig modtvillig derimod, straffes han 1ste Gang paa 2 Vod Solv, 2den Gang debbelt og zdie Gang som Kgl. Frs Overtrædere efter Politie: Nettens Sigelse; Saa fal han og tilsee, at Bolværkerne ved Canalerne samt de almindelige Broer derover forsvarlig af Vedkommende vedligeholdes (See Fr. 18 Apr. 1744). 5.) Han skal have Tilsyn, at alle publiqve Værker, faafom Domper, Poster, Bronde, Fontainer, Lygter, fufte Render, plantede Træer og deslige blive ved Magt. Giør nogen Skade derpaa af Modtvillighed, skal han derom med Flid inqvirere, og de Skyldige, som for Vold (*) Cfr. Reser. 23 Sept. 1771. Fr.om Polit. Adm. 11P.VIIC.5S-IXE.1§. Vold og Hærværk, lade tiltale. 6.) Han skal 22 08. have Tilsyn med Veiene, saavidt Khavns District sig ftraffer, og, om Brestfældighed derpaa findes, Magistra ten det tilkiendegive, at de strar vorde forfærdigede (See Pl. 16 Febr. 1780). 7.) Han skal til Execution Befordre, hvis til Sifferbed for Ildebrand, Fartens Wagelighed og Bandfaldets Indrettelse anordnes; til hvilken Ende Gadefogderne og Broelæggerne af ham skal tilholdes med Gaderne flittig Opsyn at have og i rette Tide at rense og broelægge. VIII Cap.) Om Vandvæsenet I.) Med alle Søer, Sluser, Grøfter, Dæmninger og Render, hvorved Vandet bevares og i Staden indledes, fal Politiemester have Indseende, at de efter Fr. holdes i god Stand, og sine Forslag, hvorledes bedre Forraad paa Vand i Staden kan bekommes, til Kongen indgive. Giore Vandmesterne ikke deres Embede tilbørlig, skal Han lade dem tiltale efter Fr. (See Instr. og Fund, 20 Nov. 1680). 2.) Han skal tilholde Inspecteu rerne over Vand Compagnierne, at lade indrette de forordnede publiqve Pomper og Opstandere, samt auordne og iværkstille, hvad til almindelig Nytte i Ildebrand og andre fornødne Tilfælde ved hvert Compagnies Vand fan giøres. 3.) Han skal sørge for, at paa Gaderne og i particulaire Huse Bronde vedligeholdes, og at de nyttige, som ere forfaldne, igien indrettes; Overalt skal han med lid til Execution befordre, hvis Anordning ham af Vand Væsenets Over Directeurer communiceres. IX Cap.) Om Riøb og Salg. 1.) Han sal flittig tilsee, at ingen falsk eller forbuden Myndt D 3 (*) Cfr. Reser. 13 Mai. 1791. i Han Fr. om Politiens Adm. IIP. IX C. 1:4§. 22 Oct. i Handel eller Vandel bruges, samt at al ulovlig Vægt og Maal afskaffes og senderslaaes, og dersom nogen ej efter Advarsel til en vis Tid det afskaffer, skal han dem, som nogen Slags gammel Vægt og Miaal eie eller bruge, uden Skaansel efter Frr. fade tiltale. Han skal og aarlig inquirere, at hvis nye Maaf og Vægt, som er fordervet eller forfalsket, casseres, og hvert ar efs tersee alle Maalernes og Veiernes Vægt og Maal, og ideligen med dem og Vragerne have Indseende, at de Hrr. efterleve (See Anordn. 5 Maj. 1683 og Fr. 10 Jan. 1698 *). 2.) Han skal have Opsigt med, at alle, som Varer i smaat eller til daglig Brug udsælge, ingen Bedrag begaae med ulovlige Varer eller Vægt og Maal, og især at alle Elags edende og drikkende Vas rer, som udhakres, ere forsvarlige og ret maalte og veiede; Hvorfor han 2de Gange om Aaret med ade Raadmænd og 2de af de 32 Mænd skal visitere alle Kramboder og Steder, hvor noget ved Vægt eller Waal sælges (Cfr. P. 3 Oct. 1741). 3.) Wied Brændeved, som her i Riget bugges og i Favnetal her ved Stranden sælges, skal han tilsee, at den efter et Aars Forleb er af sin rette Længde efter Fr., hvorom han inden næste Aar skal advare alle Vedkommende her i Riget (Cfr. Fr. 1 Maj. 1683.7 §**). Men beis, som fra 17orge, golsteen, eller udenlands fra indføres, maae sælges, saas som det hidbringes, efter sin Godhed og Værdie. Han fal og tilsee, at favnesætterne altid sætte Favnene lovligen og forsvarligen (Cfr. Pl. 25 Jun. 1759). 4.) Han skal med største Flid afværge, at ingen Onilos bere løbe om med Varer at sælge udi Husene, enten det (*) Cfr. Rejer. 16 Febr. 1704. (**) Samt Refer. 8 Jun. 1703. Fr. om Politiens Adm. IIP. IXC.4-78. det er forbudne Varer eller ikke, uden Varernes Confisca 22 Oct. tion (See Pl. 2 Oct. 1741). 5.) Han maae ej tillade nogen at falholde eller sælge Varer, hvormed de ej maae handle og hvorved andre skeer Indpas i deres Næring, ej heller forbudne Varer, især fordervede ædende og drikkende Varer, usundt Qvæg og umodne Frugter, eller som fan foraarfage Sugdom (*); Han ffal og flittig iagttage, at intet falskt eller ulovligt Guld, Sølv og Tin: Arbeide for fiint vorder falholdet, og hvis han nogen dermed betræder, lade dem fratage, hvad de i saa Maader have med at fare, som enten skal bræn des, eller, om det kan komme til Nytte, casseres og sæl ges til Betienternes Lon. 6.) Han skal holde over Magistratens aarlige Tarter paa Brød, Øl og Risd, og paa visse Tider om Aaret erkyndige sig hos Magistra ten, hvad Forraad der er af Rug, Hvede, Byg, Malt og andre til Judvaanernes Ophold aldeles nødvendige Varer, hvilket han Kongen refererer (See Instr. 24 Mart. 1741. 13 § **). Især skal han efter derom giorte Anordning tilsee, at Brygger og Bager-Laus get (***) har faadan Forraad af Malt og Brødkorn, at Staden alle Tider med Øl og Brød kan være forsynet (cfr. Anordn. 5 Jun. 1771. 2 §). 7.) Han skal og have Indseende med at afværge al skadelig Forprang, og ef tillade, at nogen uden for Portene affieber Bender eller andre de paa Vogne hidførte Varer, hvilke alene paa de almindelige Torve bør falholdes. Derfor skal dem, som saaledes uden Portene opkiebe Torve Varer, ved Toidbetienterne fratages, hvis de have med at fare, naar 4 de (*) Cfr. Refer. 10 Nov. 1719 og 17 Sept. 1720. (**) Cir. Reser. 27 Maj. 1713 og 10 Febr. 1721. (***) I Samt. af 3rr. faaer eco en Treffeil: Drager:Lauts ger (ald. log.). Fr.omPolitiens Adm. 11P. IXC. 78-XIC.3§. 22 Oct. de vil ind igiennem Portene, hvori Vagten skal dem as Miil fiftere, om fornødent giøres. Og skal Amtmanden over Rhavns Amt tilholde Bondefogden i hver Bye omkring Staden, at have flittig Tilsyn, at ingen saa danne Prangere kiøbe noget af Bonden, som fører Varer til Torvs, og em Bondefogden negen antreffer, maae han Barerne fra Prangerne borttage, hvoraf han før sit Tilsyn nyder 4, det øvrige defes imellem Amtmanden, Raste Landsbye Kirke og de Fattige i Sognet (See Fr. 25 Aug. 1741 *). X Cap.) Om Laugene. Politiemesteren skal Have Indseende, at Laugene i Staden rette sig efter de dem vedkommende Frr. og Laugs Artikler, og efter Frr. lade tiltale dem, som derimod handle (**). XI Cap.) Om Yægterne, Lygterne og Brands Væsenet. (See Instruct. 24 Mart. 1741. 7 § 09 Brand Ordn. 9 Maj. 1749). 1.) erover skal han have Direction og tilsee, at enhver derved efters fommer fin Pligt, og paa det Brand Redskabet altid kan findes i tilborlig Stand og Brandfoffene dermed i Neds. fald ret vide at omgaaes, skal han Redskaber 4re Gonge om Aaret selv besigtige og lade prøve og Folkene erercere. 2.) Han al personlig være tilstede ved Ildebrand og hver af Brandfolkene til sin Forretning commandere, hvorudi ingen, under hvad Jurisdiction han end er, maae sig imod ham enten med Ord eller Gierning opsætte eller modtvillig betee, men hvis nogen det giør, maae han ham strar lade arrestere. 3.) Han skal og derved giøre Anstalt, at enhver kan bringe sit Gods i Sifs (*) Cfr. Refer. 27 Apr. 1709, 9 Nov. 1715 og 21 Oct. 1724. (**) Cfr. Refer. 25 Sept. 1702. Fr. om Politiens Adm. XIC. 3 §-XII C. Sikkerhed; og paa det Vogne, Sluffer og heste, som 22 Oct. bruges til at føre Vand og drage Værkerne, ej skal hin dres, skal han forordne, at til et Kiendetegn en Kloffe enten paa Vognen eller Hesten hænges, hvorimod han holder alle andre Vogne derfra, med mindre han dem eragter fornødne til at redde. 4.) Folk, som alene staae for at see til og ere i Veien, skal han lade bortjage og til Side holde, hvorudi han af Commandanten og Stadshauptmanden med al fornøden Help skal undsættes.

5.) Han skal tilsee, at ulovlige eller farlige Jidsteder nedbrydes og afskaffes, og ej tilstede noget Ildsted paa mye at anlægge, førend det af Stadsbygmes fier vorder approberet. XII Cap.) Om Reisende. Politiemester skal have Indseende her ved Staden, at Reisende efter Frr. af Vogn og færgemænd betienes, og, paa det af dem ci mere, end Ret er, til Fragt skal begiæres (*), paa behørige Steder lade ophænge Tavler med den for ordnede Priis for Fragt og Vognleie. 22 Oct. Fr. Omi en Navigations- samt Regne- og 8 Nov. Skriver Skoles Indrettelse i Stege paa Moen (**). Cancel. p. 96. Høieste Nets Patent for 1702. P. 89. 1.) Om den danske Regne og Skriver: Skoles Indrettelse. 11.) Om Tavigations: Skolens Indrettelse. III.) Om begge Skolers Betienters og Disciplers Friheder i Almindelighed. IV.) Om 25 begge (*) Samt. af Frr. ftaaer ved en Trykfeil: bestiæres. Tæld. Uda). (**) Sammes Bygning og Indkomster ere ved Reser. 26 Apr. 1737 fientede til Tugt og Manufactur Huset i Stege. See og Fundats 29 Apr. 1702 og Refer. 7 Nov. 1727. Fr. om Navigat. Skolen p. Meen IV.r§.V. 8 Nov. begge Skolernes Tillæg og Indkomster. 22 Nov. 1 §.) All den Indkomst og Tilleg, som den latinske Skole i Stege paa Moen hidtil har haft, visse og uviffe, for bliver herefter til begge Skolerne. 2.) Herforuden har Kong C. V givet dertil 2000 Rdlr, hvoraf den aarlige Indkomst og Rente svares og betales af Fiskeriets Forpagtning paa Meen. 3.) Alt det, som nogen af Undersaatterne, enhver for sig, til dette Værk godvilli gen har givet eller herefter vil give, skal dertil anvendes og forblive, og ej til nogen anden Brug henvendes, under Kongens hoieste Ilnaade og Straf. 4.) Alle de, uden nogen Forskiel, som bevilges at giøre Testamente, effer hvis Teftament Kongen confirmerer, desligeste de, som herefter erholde Kgl. Dispensation til Egteskab i fors budne Led, skal indtil videre Anordning give en Kiendelse til Navigations Skolen paa Meen, som efter en hvers Beskaffenhed af Stor Canzleren determineres. 6.) Naar Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn faaer fin Gield betalt, skal de, som med Rang: Breve siden blive benaadede, give en Kiendelse til bemeldte Skoler. 7.) Degne paa Moen skal efter Loven og Resol. 9 Mart. 1700 af deres Tiende Korn pensere til Skolerne. (See Fr. 3 Jan. 1702. 2 §). 8.) De 5 Subs stituter, som i Stege Sogn ere forordnede at lære Ungdommen, indtil de kan komme i Regne- og Skriver: Skolerne, skal nyde frie Huus Værelse og de Huse til Skolerne, som dem ere anviste, saa og andre dem tils lagte Judkomster efter Resol. 9 Mart. 1700 og den derom udgaaende Fr.; for ikke at gravere bemeldte 2de Skoler i nogen af de dem tillagte Indkomster (See Fr. 3 Jan. 1702. 3 §). V.) Om begge Skolers nes Directeurer og Inspecteurer. Fr. Hvorved Forbud paa Heftes udførsel af Danmark 19 Apr. 1701 ophæves. p. 104. Fr. Fr. om Matricul: Sfat i Dmk. 59. 1701. Fr. Om Matricul Skat c. i Danmark for 1702. 27 Dec. p. 105. Fr. Om 2de Sessioner for Land militien i 27 Dec. Danmark aarlig at holdes, saa og om adskilligt andet til famme Land Milities bestandige Conservation. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 107. Fr. Om Udskrivning til Dragoner paa Rytter: 31 Dec. Godset i Danmark. (See Fr. 30 Oct. 1730 og 14 Sept. 1774). P. 128. 1.) Af hver 20 Td. Hk. indrettes et Lægd, hvoraf en Karl svares. 3.) I Lægds: Nullerne indfores alle Bonder Sønner og Karle fra 14 til 35 Aar. 8.) Med deres Exercitier, Ind- og udskrivning, Fri heder 2c. forholdes som med andre Land: Soldater efter Fr. 22 Febr., 14 Jun. og 27 Dec. 1701. Fr. Om Tiendernes Oppeborsel paa Meen famt Degnenes Pension til Skolerne, og Substirnterne i Stege Sogn deres Boliger og Tillag Cancel. p. 3. 1.) Born: Tienderne paa Moen, som efter Loven bør deles i 3 lige Defe, til Kongen, Kirken og Præsten, skal oppebæres efter Loven paa Ageren i Kierven; dog maae Bønderne være nærmest at faae Kongens og Kirkernes Korn: Tiende i faste, naar de deraf vil give saa meget i Fæste og Afgift, som andre, og stille neiagtig Caution for sammes Betaling i rette Tid efter Loven; 3 Cfr. Fund. 29 Apr. 1702. 1 P. 1702. Jan. Fr. om Tienderne paa Meen 1 = 1 = 3 §. 3 Jan. Loven; hvorimod den hidtil der i Brug værende Paa- Tiende ganske skal være afskaffet, og Benderne ej paglegges mere Tiende, end de efter Loven ere pligtige paa Ageren i Kierven at levere og de Vedkommende tilføre; Men Tienderne af Stege Byes Kiøbstæd:Jorder deles, efter 2. 223-10, lige mellem Kirken og Præsten i Stege. 2.) Degnene paa Møen maae oppebære deres Tiende Born efter 2 1510, nemlig mod Præstens, hvoraf Degnene igien efter 2-15- 13 Eal pensere til Navigations famt Regne og Skriver: Skolerne i Stege (See Fr. 8 Nov. 1701); Og paa det at alting dermed des rigtigere fan tilgaae, skal præ: Sterne paa Misen aarlig inden den I Nov. indgive under deres Hænder til Skolernes Inspecteur i Stege, hvad deres Tiende Korn efter Loven kan bedrage; da Inspecs teurerne tilligemed Ridefogden og Præsterne, hver i sit Sogn, skal ligne Degnenes Tiende Korn, som bør være den tredie Deel mod Præstens, imellem Bonderne i Cog, net, efter Proportion af hver Bonde: Gaards Hartkorn efter den Matricul, som An. 1697 ved Commiffarier der paa Landet er indrettet; hvilken Ligning de da famtlig under deres Hænder skal give beskreven, hvor efter Degnene deres Tiende Korn kan oppebere, som Bønderne skal dem aarlig levere, uden Restants, inden Decembers Udgang, hvoraf Degnene da igien bør svare og levere, som meldt er, den femte Deel til Skolerne i Stege. Skulde og ikke kunne treffes en ret Ligning i Summen ester eet Aars Præsternes Tiende Korns Ind komst, saa maae 3 Aars Tiende Korn regnes tilsammen, og deraf tages da den tredie Deel, hvorefter Degnenes Tiende Korn kan beregnes; Forefalder nogen Jrring derom, saa skal det med sine Omstændigheder indgives til Directeurerne for Skolerne, som da efter Billighed derudi haver at resolvere. 3.) Udi Stege Sogn maae 3 Jan. maae formedelst dets vidtløftige Begreb beffiffes 5 Substituter at lære efterskrevne Byers Børn og Ungdom udi deres Børnelærdom, nemlig:

1.) For Sprove, Nødninge, Bastnæs, Lund og Enkebolle en Substitut, som nyder frie for al Afgift et Huus i Nødninge til Bolig og Skole for Ungdommen.

2.) For Nygaard, Søegaard, Eblenesse, Tiernemark og Koester, en Substitut, som ligeledes nyder frie for al Afgift et Huus i Eblenæsse.

3.) For Nobelle, Evensmark, Tovelde og Bidzinge, en Substitut, som ligeledes nyder frie Huus i Bidzinge.

4.) For Skovhuse, Hielm, Frenderup og Rydzebekke Byer, en Substitut, som ligeledes nyder Huus i Frenderup.

5.) Uda by, Hovedkov og Lindemarke Byers Ungdom skal den danske Skoleholder i Stege, som tillige forretter Cangen i Kirken, selv undervise, eller og holde en Asststent, som kan hielpe at informere i Skolen og synge i Kirken; hvilke Substituter maae, foruden de frie Huse, for deres Umage med Ungdommens Information udi Stege Sogn oppebære, isteden for Juule og Paaske Renten eller sædvanlig smaa Redsel, Brødkage, Flesk, Gaas og Æg efter 2-15-10, nemlig af en Gaard udi deres District Rdle aarlig, Halvparten til Juul og Halvparten til Paaske; men Offeret paa de 3 store Fester, item til Brylluper, Borne: Daab og Barselqvinders Kirkegang, samt Degne Kornet, oppebæres i Stege Sogn af den nu forordnede danske Skoleholder i Stege. Herforuden maae Substituterne af formuende Bønder, som forlange deres Børn informerede i Skri ven og Regning, nyde for hver Discipel 2 ß cm Ugen.

Fr. Om Toldsvigs Afskaffelse i Spen og omlig: 21 Jan. gende Øer. (See Told Rullen 1768). P. 6. Fr. 3. Jan. 31 Jan. 31 Jan. 4 Febr. 10 Febr. Fr. om Stald Øren. Fr. Om Stald Ørnes Opstaldning og deres Forhandlings rigtige Angivelse og Fortoldning. (Ophævet ved Fr. 4 Nov. 1776). P. 8. Ordon. Wornach d. geworbene Cavallerie in d. Teutschen Provinzen zu verpflegen. P. 11. Ordon. Wornach d. Dragoner, so lange selbe in den Holsteinischen Aemtern einquartieret, verpfleget wers den sollen. P. 18. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1702. P. 25. Fr. Om Consumtion i Norge af Viin, frems med Brændeviin og dike. (See Oplags Fr. 31 Maj. 1793 cfr. Fr. 3 Jul. 1758 og Told Fr. 26 Nov. 1768. XXVI Cap.). p. 26. 1.) Ved Indførselen skal betales: Af en Ahme Rhinsk, Spansk, Italiensk og alle andre hede Vine 6 Rdlr. Af en Boutellie Sef paa en Pot 4 B. Af Boutellie Dito 2 ß. Af en Boutellie Seider paa en Pot 26, af Boutellie Dito 1 ß. Af et Orehoved fremmed Brændeviin 9 Rdr. Et Orehoved eller 6 Ankere Fransk Viin, som enten af Kongens egne Undersaatter eller andre directe fra første Haand eller fra Khavn indføres til Norge at consumeres, 5 Ridle; Men naar den ikke kommer fra forste Haand eller fra Khavn 8 Rdlr. Et Orehoved Viin: Edike paa lige Maader, 6 didir. Alle slige drikkende Varer, som indkomme i mindre Fustager, end hele og halve Ahmer, hele eller halve Orehoveder, større eller mindre Træ, saas som i Flaske: Fodre eller Boutellier, skal betale, som oven er meldet og efter Proportion af Fustagens Inde hold (See Told Fr. 1768. XXVI C.).. 2.) Samme Consumtion skal betales til Tolderen ved Indgaaende, til hvilken Ende Fustagerne skal opfyldes ved Toldkam rene og Consumtionen med Telden der strap betales, før det derfra mane borttages eller henføres i Kieldere, Paf: Fr. om Consumt. af Viin c. i Norge 4-7§. Pakhuse eller Sseboder. 5.) Af Wine, Brande: 10 Febr. viin og dike, naar noget der fra Riget eller Sted til andet der i Riget transporteres, skal Consumtionen af det, som udføres, efter Fustagernes Storlighed af Tolderne igiengives; dog skal med det, som til Danmark eller fra Søndenfields til Nordenfields og derfra til Con denfields, saa og fra Sted til andet i Norge fores, folge rigtig Pasfeer Seddel (at det fra den Sted til den ted er angivet, og at Confumtionen N. Rdlr udi det sted, hvorfra det kommer, er refunderet) hvorefter det da frie passerer, og betales Consumtionen paa det Sted, hvorhen de ere destinerede og blive consumerede, hvorimod Tol deren skal forsyne sig med en Revers af den, som Vi nen udfører, at han inden en vis Tid, som ham ester Veiens Længde foreskrives, skal skaffe ham den Tolders Attest paa det Sted, Vinen er destineret, at den der rigtig er ankommet; Holder Kisbmanden det ikke, da skal den igiengivne Consumtion ikke alene være confisq. eret, men Retten skal og være tilladt, at fiende ham i 50 Rdlrs Straf, som han strar under Arrest skal betale; Finder Tolderen for raadeligere at indeholde Consum tionen af det, som udføres, indtil Kiøbmanden forskaffer saadan Attest, fan det og skee, men faasnart Kiøbman den har præsteret hans Skyldighed, bør han betale ham fine Penge for Consumtionen, saafremt han ikke vil væ re forfalden i 50 Roirs Straf (See Fr. 17 Mart. 1783. 5 §). 6.) J Bergen og Christiansand, som efter Told Ordinancen er bevilget et Mars Oplag, maae Consumtionen af Viin, Brandeviin og Ædike re guleres, dog ej ringere oplægges end 2 Etoksade Rhinsk og andre hede Vine, 20 Orehoveder Fransk Viin, 10 Orehoveder Brændeviin og 10 Orehoveder Viin dike; af alt derunder betales Consumtionen strap ved Indførselen. 7.) Med forskrevne Oplag skal forholdes saaledes: Den Fr. om Consumt. af Biin c. i Norge 7-8§. 10 Febr. Den Kielder, Soeboed eller Sted, hvor Vinen oplægs ges, skal være frie for alle Sluphuller og hemmelige Indgange, og for Døren eller den rette Indgang og Lukkelse skal være 2de dygtige Laase, til hvilke Tole deren beholder den ene Negel og Kiebmanden eller den, som Vinen oplægger, den anden; hvormed da Tolderen selv, Controlleuren eller Toldbetienten, hvilken af dem han dertil betroer, hver Gang skal oplukke og være nærs værende, naar Vinen skal tilsecs eller udtages. Naar noget af samme Vine, dike eller Brændeviin udtages, enten til at sælges eller fortsendes, skal Kiebmanden give Tolderen sin Seddel paa saa mange Stykker, som udtages, og saafreme de udtappes eller consumeres i Byen, betales strap Consumtionen deraf, men gaae de ud af Byen, da maae de directe føres i Fartsiet, hvormed de skal bortsendes, og Tolderen skal da give Kiøbmanden en Pasfeer Seddel til det Sted, hvorhen Vinene ere destinerede, med Indhold, at deraf ingen Consumtion er betalt paa det Sted, hvorfra den er kommen. des Tolderen, Controlleuren eller Toldbetienten, som Nøglen er betroet, herudi forsømmelige eller uagts somme, miste de deres Bestillinger; lader og nogen sine Vine, som andensteds skal forsendes, komme i noget Huus, efter at de ere tagne af Kicideren eller Pakhuset, da være de confisqverede, og Kiøbmanden uden nogen Undskyldning desuden give i Straf 50 Rdlr. Fins 8.) Og paa det hert desbedre Rigtighed maae holdes, skal Tolderen bag udi Toldbogen give saadan en Kiøbmand fit vise Conto og anføre til Debet de Vine, Brændes vine og Viin Edike, som for nogen er oplagt, og siden i Credito, hvad deraf efterhaanden af Pakhuset er udta get; naar da Oplags Aaret er ude, skal han lade sig betale Consumtionen af hvis, som ved Aarets Udgang er tilovers, hvori ingen Forandring eller Opsættelse maae see. 9.) Fr. omConfumt. af Viin c. i Norge 9-11 §. 9.) Den, som vil udføre noget af ovenfkrevne Slags 10 Febr. Vine, Brændeviin eller Edife paa (*) Landet, enten i store eller smaae Fustager eller Gestir, skal tilforn sig hos Tolberen angive, at han har fiebt hos N. N. faa dant (af hvilket lags det er) som han agter at føre til N. Sted paa Landet, og begiere derpaa en Paffeer: Seddel, da Tolderen fal, enten det begieres aarle eller silde, derpaa sin Paffeer Seddel paa 1 65 stemplet Papiir udstæde, hvorfore Angiveren foruden Papiret betaler ham 4 B Skriverpenge; fleer det ikke, fal Varerne, naar de nogensteds uden Paffeer: Seddel findes, være con fisqverede og Eieren desuden give 20 Rdirs Straf, sem han strar, under Arrest paa hans Person, paa efter: Skrevne Maade skal betale, eg Risbmanden, som Vinen foruden saadan Rigtigheds Fremvisning har las det passere, betale for sin Forseelse til Straf 20 Rolr. 10.) Naar Angivelsen saaledes er sect, ffal Tolderen afskrive saadanne Vine, Brændeviin eller Edike paa den Kiøbmands Conto, som har solgt den, og deraf fordre Consumtionen, men komme de fra Viintaps perne, Vertshuse eller Kroer, ere de frie, eftersom Consumtionen deraf ved Indførselen, eller naar den af Kiebmandens Pakhuus eller Kielder er udtagen, maae være betalt, men Angivelsen skal stee, som meldt er. Fr. 31 Maj. 1793). 11.) Af alle de Boder, som i denne Fr. maides, beholder Angiveren 1, Qvæsthuset i Norge, og de Fattige i den Bye eller Sted, hvor Boderne falde, , som Directeurerne og Forstan derne skal affordre. (See Fr. Om Vornede Frihed. Cancel. p. 33. See Fr. om Stavnsbaandets Løsning 20 Jun. 1788. (*) I Saml. af Grr. staaer ved en Trykfeil: af (cfr.). -Gr. 21 Febr. II Deel. 21 Febr. Fr. om Vornede Frihed. Gr. Da det ved Fr. 10 Aug. 1695. 4 § (ang. Rytter Godset i Danmark) er tilladt, at alle frie Bonder Karle, som Bønder Gaarde eller Boliger paa Kon gens Rytter Gods i Sielland ville faste og antage, deres Sonner, som de der paa Godset avle, sal, for at deles til deres Fede Stavn og pleie deres Vornede Ret efter Loven, aldeles være frie; Desligeste ved Fr. 8 Dec. 1696. 6 §, at alle, som paa Msen og Baagse ere barnfødte og der virkelig tilstede, saavelsom de, der paa Landene avles og fødes, skal for Vornede Rettighed og Fødesteds Tiltale aldeles være frie; Og Kongen fra Sin Regierings Tiltrædelse har eragtet saadan Vornede Frihed at skulle komme de Lande og Provincer, hvor Vornede Rettigheden efter Loven pleies, meget til Gavn, hvilket og er befundet ved den Anordning, som om de under Jægerspriis liggende Bonders Vornede Frihed er giort; Saa bliver samme Furs Indhold, anl. Vornede Rettighedens Forandring paa Kongens Rytter- Gods i Sielland samt Land-Gods paa Moen og Baagee, ej alene herved confirmerct; men endog for de andre Un dersaatter paa Landet, saavel paa Kongens eget som paa Proprietairernes Gods, i Sielland, Lolland, Falster, Møen og underliggende Øer, med Vornede Nettighe den giort følgende Forandring, paa det at de, ligesaas velsom Underſaatterne i de andre Provincer og Lande, med Tiden kunde nyde lige Frihed, for at have des mere Lyst, Mod og Gierte til at være arbeidsomme, flittige og vindskibelige, ja til at vove Livet for Kongen og æs, drenelandet i fornødent Tilfælde; helst naar de see, at de, og deres Børn med Frihed kan besidde og i Brug beholde det Sted, de stræbe for; Saa og at det unge mandkion fra de andre Provincer kunde blive begierlige efter at tiene og fæste Gaarde i forbemeldte Provincer i des res Fædreneland, heller end de, af Frygt for Vornede Tvang, Fr. om Bornede Frihed I-II. 67.1702 Evang, skulde have Aarsag sig andensteds uden Landet 21 Febr. at begive; Samt at de Mænd paa Landet, som have mange Sønner, og hvilke ikke alle til Bonde : Arbeid og Agerdyrkning inclinere eller behøves, kunde lade nogle af dem lære enten Haandværk, Risbmandskab, Spefart eller andet, hvorved de i Fremtiden sig ærlig kunde ernære, og ei frygte for at tvinges til deres Fødestavn. 1.) Alle frie Bonderkarle, være sig Jydske, Fyens ske, Langelandske, Norske, samt alle andre, hvor Vornede Nettigheden ikke har været i Brug, som have fastet eller vil fæste Bøndergaarde, Huse eller Boliger ndi nogen af forbemeldte Provincer eller underliggende Der (enten det er paa Kongens eget ved Amterne behelene samt alt andet Gods, hvortil Kongen Herlighe den eller Løsnings Retten Sig har reserveret, eller og paa Proprietairernes Gods), de, deres Conner og mands lige Afkom skal til evig Tid for Vornede: Rettighed og deres Fødesteds Tiltale efter Loven være frie og forskaanede, hvilken Frihed udi de Fæstebreve, som herefter af nogen udgives, expresse skal indføres og specificeres; dog alligevel skal samme Bønder og Karle, samt deres Sønner og mandlige Askom, som saaledes fra Vornedes Tvang frigives, hvor de sorundes Bender: Gaarde i Fæste, deres fæstede og paaboede Gaarde forsvarlig vedligeholde, samt svare i rette Tide Efatterne efter Matriculen og Landgilden efter Jordebogen, saa og forrette billigt og lovligt Hoverie, eller betale billige Hovningepenge, hvor de ikke til Hoverie behøves, alt efter Loven; og hvis det ikke sfeer, da forholdes med dem, som med andre fastende Bønder i de andre Provincer, efter Loven og Frr. 11.) Alle Bonder: Gaardes, Boligers eller uses Besidderes Senner, som ere fedte siden Frideric IV. Regierings Tiltrædelse d. 25 Aug. 1699, eller herefter fødes udi € 2 for Fr. om Vornede Frihed II = III. I §. 21 Febr. forskrevne Provincer, enten det er pan Kongens eller Proprietairernes Gods faa og paa alt andet Jordegods, som forskrevet staaer, de, deres Sonner og mandlige Afkom skal til evig Tid for Vornede Nettighed og Føde- Stavns Tiltale efter Loven være frie og forstaanede, dog med de Vilkaar, at naar de tilvere og blive dygtige til at antage Bender Gaarde i Faste, de da holde dem forsvarligen vedlige og svare, hvad de bør efter Loven, Matriculen og Jordebogen, som videre i 1 § om frie Karle er mældet (*). III.) For de øvrige Ben der, unge Karle og Bønder: Sønner, som ere fødte for den 25 Aug. 1699, enten det er paa Kongens, Geistliges eller Proprietairernes Gods, intet deraf i nogen Maade undtagen, er og, til deres Forlettelse og des mere Opmuntring til Flittighed og Arbeide, Vorned: Rettigheden modereret i følgende Poster: 1.) De Bonder, som med Hustrue og Born beboe Gaarde, Huse eller Boliger paa nogens Gods i bemeldte Provilla cer, hvor de ere fodte, eller unge Karle, som Gaarde, Huse eller Boliger have eller bekomme i Faste, og holde Bygningen forsvarligen ved lige efter Loven, item soare Skattekne efter Matriculen og Landgilden ester Jordebogen i rette Tid, og giøre billigt og lovligt Hos verie, eller give billige Hovnings Penge, mane ikke mod deres Villie tages eller sættes fra Gaardene, ci heller tvinges og sættes til øde ubebygte Gaarde eller Grunde; Men de skal nyde, bruge og beholde de Bonder Gaarde, Huse eller Boliger, de nu besidde og i Brug have eller herefter i Faste bekomme, med lige Met og Frihed deres Livs Tid, ligesom andre frie Fæstes bonder i de andre Provincer, hvor de ikke ere Vornede; Hand- (*) Efe. Reser. 31 Jul. 1720. Fr. om Vornede - Frihed III. 1 3 §. Handler nogen herimod, da stal han betale i Straf 21 Febr. 20 Midle af hver Td. Hk., den Gaard staaer for i Matri culen, som nogen Boude i saa Maader fradrives, og desuden have forbrudt sin Vornede Rettighed til samme Gaard, og stander det den Forurettede frit, firar at an give det for Amtmanden, i hvis Amt det passerer, som da sal strap Sagen paa Kongens Vegne imod den @kyldige lade udføre til Bodernes Inddrivelse, hvoraf Angiveren nyder, og Vor Frelseres Kirke i Chriftianss havn; herforuden betaler den Skyldige Processens billige Omkostning. Naar Amtmændene efter 3 - 19-18 og folgende Artikler holde Inquisition i deres Amter de 2de Gange om Waret, sal de tillige erkyndige fig, om nogen af Bønderne i saa Maader eller i andre Tila fælde imod Loven eller denne Fr. forurettes, da enhver Amtmand det ftrar Kongen haver at tilkiendegive til videre Kgl. Anordning. 2.) Proprietairerne eller Cierne af noget Jordegods maae ikke sælge nogen Vornede imod Loven; men den Vornede, som søger sit Friheds Brev for sin Vornede Ret efter Loven at pleie, maae Proprietairen eller Godsets Eier frigive imod en billig Kiendelse efter enhvers Formue, dog ej at overgaae 30 til 50 Rdlr i det høieste; handler nogen heri mod, da betales 3 dobbelt til Straf, og videre dermed forholdes med Angivende, Tiltale og Eftersyn efter næst forrige § (*). 3.) Alle Vornede, som sig i Risb stæderne have nedsat og der boet utiltalt og upaaanket 5 Aar, og enten ere gode Haandværks Handels eller Seefarne Mænd, samt de Vornede, som have været boesatte paa Landet uden for de Proprietairers eller Eieres Gods, de ere fodte paa, og ej i 10 Aar have € 3 været (*) I Samt. af Fre. staaer ved en Trykfeil: anden Ars ticul. Fr. om Vornede-Frihed III. 3 §- IV. SA 21 Febr. været tiltalte eller tilsagte at indfinde sig paa deres Fode stavn, maae for deres Fødestavns Tiltale være frie; hvilke 5 og 10 Aar al considereres den Tid forhen og regnes til denne Frs Publications Dato; Kan nogen Vornede, som i Riobstæderne eller paa Landet haver tient eller boet Fortere Tid, end før er meldt, skaffe en dygtig Karl i fit Sted, som en Bonde Gaard kan antage og forestaat, og vil give ham 50 Rdlr til Hielp til en Bond:gaards Antagelse og Besætning, da maae han og for Vornede Rettighed efter Loven at pleie frie være. 4.) Alle gifte og ugifte Vornede, som have giort sig dygtige til Kongens og Fædrenelandets Tieneste til Lands eller Vands, eller og nogen Bestilling, civil eller militair, at betiene, eller og lært et got Haandværk ved Holmen eller andensteds i Kongens Niger og lande, og have væs ret utiltalte for Vornede Rettighed paa 5 Aars Tid, som meldt er, til denne Frs Publications Dato, befries og fra deres Fødesteds Tiltale; og naar nogen af dem in den de 5 Aars Forløb kan rette for sig med en billig Kiens delse til Godsets Eiere, som dog ej maae overgaae 50 Ridle, mane de ogsaa for at deles til Stavns være fric. IV.) 1lbi alt det øvrige forholdes efter Loven, og mane ej nogen 23onde eller Bondekarl, som har fastet Vonber: Gaarde, Huse eller Boliger, qrittere eller gaae fra sin Gaard, men derved forblive efter Loven og deres Fæstebreves Tilhold; saa maae og ikke heller de unge Rarle, som have festet sig i Tieneste paa en vis Tid hos Bonden eller andre, grittere deres Tienester før Fars dag efter foregaaende lovlig Opsigelse; saasom enhver, saa vel Hosbonder som Tienere, i saa Maader skal rette sig ef ter 2. 3-19-9 (*) eller straffes som vedbør. (Zee (*) I Samt. af Frr. fiaaer ved en Erykfeil: zdie Bogs 10 Cap. 9 Art. Fr. om Vornede = Frihed IV. 71. 1702. (See Fr. 23 Mart. 1770 og 25 Mart. 1791). Skulde 21 Febr. ellers nogen Undersaat imod Kongens Villie i oven skrevne Maader nogen Uriel tilfoies, da vil Kongen lade dem handthæve og forsvare, saa at alle og enhver fan have desstorre Lyst og Begierlighed sig i Kongens Riger og Lande at ernære og deres Bred fortiene; hvorfore ej nogen Undersaat maae sig af Kongens Riger og Lande begive (Seefarende Folk, som til Undersaatternes Skibe bruges, alene undtagne) uden Kgl. Tilladelse eller og Amtmandens paa Landet og Øvrighedens i Kiøbstæderne deres Passer, under vedborlig Straf og at ansees, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere. Fr. Om et Pasleg paa Huse og Gaarde i Rhavn 14 Mart. og Christianshavn til Gadernes Reenholdelse. (See Anordn. 7 Mai. 1777). P. 39. Fr. Om Toldsvigs Asskaffelse (i Danmark); som 4 Apr. fornyer Fr. 30 Jan. 1691. (Tee Told N. 1768. 19 Cap. 6, 29, 30 og 31 §). P. 41. Fr. Om Staal: Manufactur oprettet af David 4 Apr. Heusler i Rendsborg. (See Told . 1768). P. 44. Samme paa Tydsk. P. 45. 8 Apr. Fr. Om den Islandske Tart og Handel. (Ophæ: 10 Apr. vet ved Fr. 30 Maj. 1776). P. 50. Fr. Hvorved Fr. 27 Mart. 1686 om Bededagen 11 Apr. fornyes. P. 48. Fr. Om Handelen paa Sinmarken med videre 25 Apr. Compagniet i Bergen og Landet vedkommende. (Cfr. Octroj 15 Aug. 1763. Ophævet ved Fr. 20 Aug. 1778). P. 67. Fr. Om Gadernes Reenholdelse i havn og Chri: 25 Apr. stianshavn. (Ophævet ved Anordn. 7 Maj. 1777). P. 94. (†) Pl. Om Toldseglenes Brydelse paa Sfibe Rum 2 Maj. mene, som gaae ind og ud fra Rhavns Toldkammer. (See Fr. 17 Mart. 1721). Pat. € 4 Fr. Fr. ang. Politie Retten i Khavn. 13 Maj. 26 Maj. 29 Maj. 29 Maj. 15 Sept. 17 Oct. 28 Oct. Fr. Ant. at alle og enhver, Geistlig eller Verdslig, Civil eller Militair, i Rhavn fal, ſaavidt Politien og en god Skik kan vedkomme, for por litie Retten være ansvarlige og der stande til Rette, • Hvad heller Sagen angaaer dem selv, eller de til Vidnes Aflæggelse indstævnes. (See Fr. 10 Mart. 1725 09 Instrar 24 Mart. 1741. 3 §, anført ved Fr. 5 Jan. 1731. *). Canc 1. p. 106. Patent v. Verboth fremder Münze in Schless wig, Holstein ze. (Cfr. Fr. 10 Matt. 1777). p. 107. Fr.Om Kongens egne Skibes Visitation; at ingen af ve Officererne, hoie eller nedrige, samt Skippere effer andre, som noget fib commanderer, maae ind eller udlægge med fit Skib, det være sig Orlogs eller andre Sfibe, uden de sig dermed paa Toldstes derne, hvor de anforume effer afgaae, betimelig have angivet og af Betienterne ladet inqvirere. Svo derudi vægrer fig, eller giør Betienterne nogen Hinder i saadan deres lovlige Forretninger, skal efter Sagens Beffaffeyzhed af Sve Fifcalen tiltales, og efter Forseelsen med Charges Fortabelse eller anden Penge Straf verde ans seet. (Cfr. Told R. 1768). [Kammer]. p. 109. Verboth der Frey: u. Kriegs: Suhren auch Vora spann Pferden in Schleswig, Holstein. p. 110. Fr. Om Korn Statten i Danmark for 1703. P. III. Heießte Nets Patent for 1703. p. 119. Fr. Om Debitorer i Danmark og Norge, som fallere og for Gield undvige, og hvorledes med Deres (Cfr. og Juteur 9 Dec. 1746. 35 og 5 Jun. 1776 A. 9 §. Fr. om Debitorer, som fallere 1-2 §. deres efterladte Gods og Midler skal forholdes. 28 O. Cancel. p. 125. Neiere bestemt ved Anordn. 18 Nov. 1757. 1.) Befindes nogen herefter af Kongens Riger og Lande hemmelig for Gield at undvige, da skal det Steds Øvrighed, hvorfra han sig har begivet, ved Nettens Middel og 2de af den Undvigtes Venners eller Tieneres (om nogen deraf findes, hvis ikke, da i 2de lovfaste Dannemands) Overværelse strar lade registrere alt hvis i Boet findes, og især skal de paaagte, at den Undvigtes Bøger og Breve, som der findes, blive vel forvarede og forseglede, og siden uden Ophold ved Boers Aabning efterfeete; og skal alle Varer og Lessre, som den Undvigte sig har efterladt, og ikke befindes andre at tilhøre, strar til de Hoistbydende ved offentlig Auction sælges, og Pengene indtil videre udi Øvrighedens Forvaltning forblive. 2.) Dernast skal Stedets Øv righed ved offentlig Proclama, i Danmark paa Landstinget og i Norge paa Laugtinget, eg ellers for Overs Retten, om han under negen fær Ret uden for Lands, cüler un Pe Laugtinget har boet, naar den Fallerende ingen vidtloftig Juni Handel og Kiobmandskab har brugt, men ellers paa alle Lands og Laugtingene og for alle Over: Netter lade forfynde og tilkiendegive; at saadan en Persen har falleret, og ham da tillige ved Aar og Dags Kald og Varsel indstevne; til hvilken Tid Creditorerne sig ogsaa der paa Stedet enten selv eller ved deres Fuldmægtig, under deres Fordrings Forliis, skal indfinde; og da enhver efter deres Kravs og Boets Beskaffenhed nyde fin Betaling paa den Maade, som i Levens ste Bog om Opbud maldes; eg skal ingen Arrest, Bes flag eller anden forfølgnings Maade, hvorpaa ei M Dom, førend Sallien undvist en 1/3 særdeles Prioritet, de andre Med Creditorer til Nach € 5 Dect: 1-22-4 cfr 5-) 3-13Fr. om Debitorer, som fallere 2-5§. 28 Oct. deel; til hvilken Ende Rettens Middel alvorlig befales, ikke at giere de Segende nogen ubillig Ophold udi deres lovlige Søgninger, under vedbørlig Straf. 3.) Bes finder Øvrigheden, at den Undvigte ved Drik, Dobbel eller anden Ødselhed selv har bragt sig i saa slet en Tilstand, da bør han strar andre til Erempel dømmes, som en svigagtig Fallit, til at bøde sine 3 Mik, saas fremt han ikke fine Creditorer kan tilfredsstille 6 Uger ef ter den Tid, hath dertil af Øvrigheden bliver forelagt (*). 4) Skulde nogen have haft saa bedrageligt et forsæt, og, i der ringeste 6 Uger for sin Undvigelse, Penge eller Varer af andre optaget, for derved andre at bedrage, og sig selv desbedre Credit imidlertid paa andre Steder at forskaffe, da skal han ikke aleneste dommes til at bede sine 3 Wk, men endog, naar han antreffes, straffes med Arbeide udi Jern paa Bræm merholm sin livstid. 5.) Befindes nogen uden sin egen forseelse eller forsømmelse, saasom ved mærke:- lig Soe Skade, Ilds Vaade, Tyvehaand, Debitorers Fallering, Krig og Fiende aand, at være kommet fra fine Midler , og han det for Stedets Øvrighed oprig tig tilkiendegiver, og alle sine beholdne Midler og Effecter med sine Bøger og Breve fra sig til samme v righed redelig leverer, for fine Creditorer at tilfredsstille; da maae bon ej paa sin Person af nogen af fine Creditorer arresteres, saa lange Boet saaledes under Rettens Forvaltning forbliver, paa det han derved imid lertid kan blive tilstede, og de Vedkommende al fornoden Oplysning om Boets Tilstand give. Men naar famme Forretning er tilendebragt og samtlige Creditorer ikke med ham vil være tilfreds, da, hvis han længere end ( Cr. Fund. 25 Maj. 1752. 8 §. Fr. om Debitorer, som fallere 5 §. 75. 1702. end 14 Dage derefter bliver tilstede, maae han paa hans 28 OA. Person arresteres. Fr. Om Matricul fatten 2c. i Danmark for 30 Dec. 1703. P. 128. Fr. Om adskilligt Land: Militien i Danmark 30 Dec vedkommende. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 130. 1703. (†) Reglem. Wornach d. Cavallerie ererciert wer: 8 Jan. ben soll. gvo. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1703. P. 3. 20 Febr. (†) Reglem. hvorefter Officererne, Ingenicu: 20 Mart. rerne og Sortifications Betienterne, samt de Ge meene paa Arbejdet ved Sæstningerne sig have at forholde. [Krigs-Cancel.]. Bag i Kr. Art. Br. 9 Mart. 1683. 8vo. Reglem. Mornach die Officierer, Ingenieurs u. 20 Mart. Fortifications Bediente so wohl als Gemeine bej der Arbeit an d. Vestungen sich verhalten sollen. p. 6. Fr. Om Told Inspectionen i Danmark, Khavn 14 Apr. og Øresund undtagen, som er anbetroet Peaumeau og Choppis. p. 11. Von. Wegen d. geft. Papiers in Schleswig, Holstein 1 Mai. u. deren incorporirten Landen. p. 18. Fr. Om 12 ß af hver Skibs Læstes Drægtighed, 5 Maj. som i 17orge Fal oppebæres til de afbrændte Kirkers, Skolers 2c. Opbygning i Bergen, fra 1 Jun. 1703 til 1 Jun. 1704. P. 25. (†) Forklaring over Krigs Rettens Jt: 19 Jun. struction, hvorefter faavel Commandanterne i Festnin gerne, som Cheferne og øvrige Officerer ved Regimens terne, Forklaring over Krigs-N. Justr. 1-5 §. 19 Jun, terne, faa og ellers alle Vedkommende sig i Freds: Tider stal rette (*). [Krigs Cancel.]. Bag ved Kr. Art. 9 Mart. 1683. 8vo. 1.) Der mane intet foretages i nogen fæstning, Det være et forhør eller en Krigs Ret, Arrest eller Arrestes Losgivelse angaaende, uden at Commandan ten derom er giver tilbørlig Efterretning (See Inf Regl. 3 D. P. 217. I §). 2.) Af Proviant: Commissarien eller Sorvalteren skal Commandanten hvert Qvartal gives en rigtig og tilforladelig Forteg nelse paa det til Fæstningen herende og for Haanden væs rende Proviant og Levnetsmidler (Cfr. K. Art. 74 §). 3.) Alle Efterretninger, som Commandanten forlan ger Garnisonen vedkommende, og som ikke angaae et Megiments eller Batallions particulaire Anliggende, maae ikke vægres; Og om han kunde have Aarsag til Miss tanke, at Listen ej var rigtig, staaer det ham frit for at igiennemsee det der i Fæstningen til Besætning væ rende Folk (See Inf. Regl. 3 D. P. 217 03 218. I, 2 §). 4.) Saa lidet som en Officeer er berettiget til uden Commandantens Vidende at udstikke nogen af Fæstningen, ligesaalidet er det Commandanten tillade derfra at udsende nogen, uden det Chefen tilforn er tilkiendegivet. 5.) Saadanne smaa Forlov, naar de Forløvede inden Tappenstræg sig igien indfinde, mane Captainerne vel meddele, naar stig Forlov ej strækker sig over den 10de Mand; Men dersom det udstrækker sig paa nogle Dage eller længere Tid og udaf Landet (**), Skal samme med Commandantens Vidende og Villie gives. (*) See, ang. mit Udtog heraf, Anmærfn. ved Krigs - Art. 9 Mart. 1683. (**) Auf einige Tage oder längere Zeit, und aus dem Lande extendiren solte. Forklaring over Krigs-N. Instr. 6-8 §. 6.) Alle Haandværksfolk, som ere frie Folk ved Regi: 19 Jun. menterne, og til Kongens Arbeide ere betingede, staae under Garnisons Jurisdictionen. (Cfr. K. R. Justr. 22 §). 7.) Naar der er holdet forhør eller Krigs Ret, giver den anden Person, som har siddet i Retten, Comman danten Efterretning derom og bringer ham, dog fun i Sager, som paa hans Begiering ere faldne under Krigs Retten, Gienpart af Dommen; uden saa er, at det angaaer en Officeers Legeme, Liv eller re, da kommer det lige ind til Kongen (See Inf. Regl. 3 D. P. 57. 6 § og P. 217. 1 §). 8.) Hvad haarde Legems Straffe angaaer, saasom Spidsrod Leben og deslige, som i en Krigs Net ere afsagte, da skal slige Straffe ikke uden Commandantens Vidende formildes; ligesom og ikke heller de Straffe, som i den af Commandanten bestikkede Krigs Ret ere paalagte, uden hans Samtykke og Gotbefindende nogensinde maae fors mildes (Cfr. K. R. Instr. 19 $). Hvilket da og i Sare deleshed om de Sager er at forstaae, i hvilke Com mandanten har været Anklager. Ligesaadan Beskaffens hed har det med de arbitraire Straffe, som Commans danten afsiger over de i Regimenternes District og Bes greb begangne Forseelser (*); Men dersom Cheferne Fulde befinde saadan afsagt Straf at være for haard, staaer det dem frit for at begiere en Regiments: Ret derover (See Inf. Negl. 3 D. P. 355. 7 §). En upars tist Krigs: Ret er saaledes at forstaae, at naar man fan tage aldeles fremmede Officerer dertil, maae ingen af de Regimenter, hvorhen Parterne høre, dertil tages; Men dersom man var nødt til at tage nogle af de inter: (Der, aus dem District und Bezirck der Regimenter, begangenen Berbrechen. Forklaring over Krigs-N. Inſtr. 8-16 §. 19 Jun. interefferede Regimenter dertil, fal Antallet saavel paa den ene som anden Side, om det er mueligt, være lige. 9.) Naar af adskillige Regimenter eller Batallioner noget forsees, og Sagen ikke blant dem selv vel fan afgiores, da skal Commandanten derover anordne en upartist Krigs Net, hvilket saa meget desmere er at forstade om hvert Compagnie især efter Krigs Artiklernes Lydende. 10.) Naar res eller Livs Straffe, hvorpaa Kgl. Stadfæstelse udkræves, skal fuldbyrdes, maac saadan Kgl. Confirmation in Originali i forvejen forevises Commandanten (Cfr. K. R. Instr. 17 §). 11.) Alle de Straffe, som ikke angaae Eren og Lis vet, og som før et Regiments eller Batallions Afmarch af Garnisonen med. Stand: Retten kan afgiores, stal og fuldbyrdes (Cfr. K. N. Instr. 21 §). 12.) Ingen Skildt Vagt maae udsættes eller forandres uden Commandantens Befaling. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 275. 9 §). 13.) Da nogle Officerer alt for noie vil binde sig til den gamle Brug med Ronden og Patrouillen, saa skal det herefter dermed efter Com mandantens Anordning forholdes (See Inf. Regl. 3 D. P. 299. 2 §). 14.) Naar Recruter i en Fastning indføres, skal de for Commandanten fremstilles, dog ikkun til den Ende, at han mane vide hvorledes de ledige Pladse igien besættes; Men Deserteurerne skal strap bringes til Commandanten, paa det han kan bespørge dem om det, som han eragter fornødent. 15.) Istedenfor at Soldaterne tilforn, naar nogen Allarm sig har yppet, have forsamlet sig for Captainernes Qvarteer, skal de herefter forsamle sig paa det dem af Commandanten anviiste Sted (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 398. 2 § og P. 402. 1 §). 16.) Det er billigt, at. en Soldat af et fremmet Regiment al paa det Sted, hvor han har forseet sig, straffes, dog saaledes, at der tif Forklaring over Krigs-N. Instr. 16-20§. tilforn hos hans Oberst skal anmeldes, at over ham 19 Jun. skal holdes Forhør og Krigs Ret, paa det han kan didskikke nogle af fine Officerer, for at paasee, at den Ckyldige ej skeer negen Uret (Cfr. Inf. Regl. 3 D. 17.) Naar Sager P. 9. 14 §, P. 10. 15 §). forefalde mellem en Soldat og Borger, Reisende, eller og hvem det være kunde, eller og ellers noget foregaaer ved Paraden, Vagten eller Arbeidet, og derover for Commandanten klages, henviser han Sagen til Regimentet, hvorunder Soldaten staaer, med Bea faling, at der skal over ham holdes Forhør og Krige: Ret. Derforuden kan og Commandanten efter hans Behag, og det til Sagens desbedre Oplysning, 3de Gange lade opsætte Spørsmaale, hvorefter Soldaten i Anklagerens Overværelse skal forhøres; af hvilket forhor Commandanten strap skal gives Part, og i øvrigt i alle Maader derhen fees, at Borgerne, eller hvo det være kunde, for den tilføiede Skade bekommer al billig Fornvielse og Erstatning, hvorover Cheferne ved Regimenterne og Batallionerne paa alle Maader eftertrykke lig skal holde (Cfr. K. Art. 30 §). 18.) Saasom for Kongen er flaget, at der, uagtet al Forbud, paa Vagterne skal gaae stor Efterladenhed i Evang, men Han saadant vil have afskaffet; saa skal de vagthavende Officerer i alle Maader være ansvarlige til det, som dem paa deres Poster er anviist, om noget derfra skulde blive forkommet. 19.) Den, som ved et Regiment eller Batallion har Majors Forretning, er forbunden til at overlevere Commandanten Listerne, samt at give ham Rapport, naar nogen haard Legems Straf skal fuldbyrdes. (See Inf. Regl. 3 D. P. 217. I §. 20.) Naar en Batallion eller Esqvadron ligger i en Fæstning, bliver Sanerne eller Estandarterne hos samme; Dersom og en Etabs Officeer med 2de Compagnier be- fins Forklaring over Krigs-N. Instr. 20:24 §. 19 Jun. finder sig derinde, kan Fanen ligeledes lades hos ham. (See Inf. Regl. 3 D. P. 412. 6§). 21.) Ester Krigs Rettens Instructions 22 § holdes saa mange Compagnier for en Batallion, som der kan besætte en Krigs Ret, hvilket og om Artillerie Betienterne bliver at forstaae (*). 22.) Eftersom det og er bes rettet, at, hvor ingen Stads: Major er tilstede, man da trykker sig ved at være Vagtmester Lieutnanten og Garnisons Adjutanten lydig, saa skal den, som fors retter Majorens Tieneste, betees lige den samme Lydig hed og Respect, som en virkelig Major tilkommer; og naar Folket stilles paa Paraden, skal det strar dependere af Stads Majoren eller den, som forsyner hans Forrets ning, og have Regiments Adjutanterne intet mere der med at skaffe, indtil det igien afloses (See Inf. Regl. 3 D. P. 258. 2 § og P. 263. 13 §). 23.) Og som alle forefaldende Tilfælde herudi ikke egentlig fan bes fremmes, saa, for at forebygge al orden og til Kongens Tienestes desbedre Fremme, maae en Inferieur i Commando: Sager ej raisonnere, men skal uden nogen Contestation og Modsigelse adlyde; Men troer han, at ham er steet for nær, kan han derefter paa tilbørlige Steder sig derover besvære (See Subord. Anordn. 27 Apr. 1792). 24.) I øvrigt skal enhver i det, som her ej er forandret, rette og forholde sig efter Krigs: Instructionens vydermere Indhold. 19 Jun. 22 Jul. Erklärung d. Krieges Gerichts-Instruction.p.26. Privilegium paa Brigadeerguusmans Staal Ma nufactur ved Eidsfos Jeraværk i Norge i 30 Aar. (See Fr. 29 Dec. 1761). P. 31. Pa (*) Welches dann auch von denen Artillerie Bedienten zu verstehen. Dette er udeladt i den Danske. Pat. ang. Consumt. c. Forpagtn. 81. 1703. Patent. At Consumtionen i Kiebstæderne og 14 Sept. Familie og folke: Skatten paa Landet i Danmark Fal bortforpagtes i 3 War. P. 34. Fr. Om Proviant Stat i Danmark for 1704. P. 35. 9 Oct. Fr. Om hvad Straf de Under Officerer 13 Oct. og Gemene, som sig fra Kongens Militie uden Pas og Afskeed af Riget snige, og de, som dem til hænde gaae, sig fan forvente; Og hvad Belønning de skal nyde, som sig saadanne Personer bemægtige og til Stede Staffe (for Danmark *). Cancel. p. 37. Nøiere (*) I Henseende til Norge maae mærkes Refer. 8 Aug. 1738 (affendt fra Krigs Cancell. til General-Lieute nant Arnoldt) i Folge hvilket alle Chefs over de Nation nale Regimenter i Norge Pal befales at tilholde deres Underhavende, at saa suart det rygtes, at nogen af det unge Mandskab var bortgaaet fra lægdet uden Sessionens Skriftlige Tilladelse, fal de strap ham efterfege og paa gribe til Henbringelse og Forvaring hos Lensmanden, imod 6 Rdlrs Betaling af de Skyldiges enten ventende eller havende Arv, som Fr. 13 Oct. 1703 tilstaaer for saadan en Karls Antastelse, og dersoni han ikke haver noget at betale med, da skal samtlige Lægdsbønder af det Lægd samme udrede, efterdi de dog skulde anskaffe en Karl til at complettere det Nummer ined, naar det blev vacant; og skal de strap saadant for Amtmanden anmelde, som, saa snart mueligt er, ved Ertra-Ting og Ret lader det ved Fogden paa det allernoieste unders sege, og over de Skyldige hænde Dom til Strafs Lidelse efter Loven, hvorom de Deputerede af Sessionen ved næste Samling noie skal undersøge, om herudinden er brugt nogen Forsømmelse; da ogsaa alle Amt inændene i Norge ved Reser. 1 Aug. 1738 ere beor drede, sig alt sligt, saa vidt dem angaaer, ligeledes efterretlig at holde; ligesom og Lots Capitainerne i Norge fra See-Etatens Krias Cancellie ere befalede, at de i skarpefte Terminis skulde tilholde Oldermæns dene for Lotferne samt Lotferne selv, at de ved Skibenes udlotsning af yderste Evne skulle hindre det unge Mandskabs udgaaelse til fremmede Steder, og naar de nogen attraperede, da at bringe dem til nærmeste Militaire, soni dem strar til næste Lensmand til Fore varing fulle lade fore; hvor Lotserne og andre da, for II Deel. byee 13 Oct. Fr. om Deserteurer. Noiere bestemt og forandret ved Fr. 12 Dec 1735, 18 Oct. 1737, Mand. 31 Oct. 1740 09 r. 16 Nov. 1763. Ingen maae nogen Under: Officeer, gemeen Nytter, Dragon eller Soldat, uden rigtig Pas eller Afskeed fra hans Oberste, commanderende Officerer eller Com mandanter af Garnisonerne (*) huse eller hæle; langt mindre nogen Skipper, Færgemand, Strandsidder eller an dre dem til fremmede Steder före; Men derimod, saas snart de saadanne Personer, som vil undvige, udi Landet eller ved Stranden fornemme, skal de dem anholde og paagribe, hvorudi næste Øvrighed, for hvilken sligt angives, skal dem uden Ophold eller Undskyldning assi stere, og derpaa til Commandanten i næste Fæstning frikke, hvor da for hver faaledes leveret Person skal bes tales 6 Rdlr. Derimod hvo enten med nogen seer igien nem Fingre eller sig ikke heri nidkier lader finde, skal ftraffes som Kgl. Mandaters Overtrædere (nsiere bestemt ved Mand. 31 Oct. 1740). Da endeel Soldater sig af letsindige Folk til Bortrommelse lade forlede, ja sig med hinanden beraadslaae og sammenrotte for at bortlebe; faa skal den eller de, som sligt, for Bortrømmel sen iværksættes, til næste Commandant eller commanderende Offi.eer beretter, derfor, som Angiver (være sig Sol hver Karl de saaledes attrapere og levere, som meldt er, 6 Rdlr skal betales, og siden med den Skyldige efter forestaaende Indhold af denne Ordre forholdes; Hvorfore famtlige Nationale Regimenters Chefer skal tilholdes, at enhver i fit Regiment de Anstalter for feier, at naar nogen paa foranforte Maade attraperet Sari til nogen Militair af forserne vorder henbragt, famme Karl da af dem beherigen vorder modtaget og fiden, som meldt er, til Lensmanden henført. Saml. af Frr. er ved en Trykfeil udeladt: Commandanter af (æld. udg.). Fr. om Deserteurer. 83. 1703. Soldater eller andre), af ham strar til Recompence be: 13 Oct. tales 30 Rdlr, samt hans Navn forties; foruden at han, sient han med i Sammenrotningen eller Complotten befindes skyldig, skal for al Straf ganske være pardonneret. Men den, som antreffes eller opspørges, at have givet Anslag eller Anledning til Bortrømmels sen, og derom noget været bevidst og flist fordølget, skal, skiont Deserteringen ef er gaaet for fig, andre til Exempel og Asrye straffes med hans Ørens Afskiærelse samt Arbeide i Jern paa Bremmerholm sin Livstid (forandret ved Fr. 16 Nov. 1763). Paa det og Leiligs heden til Bortrommelse fan forekommes, skal alle ved Strandsiderne boende, naar de ej bruge deres Fisker= Baade eller Joller, samme opdrage paa Landet og dem lade fastgiøre med en stærk Hængelaas ved en Jern: Lænke udi en stærk Eege Pal, som vel dybt og fast i Jorden er nedslaget, hvortil og saavel Pælen som Stavnen i Baaden med stærke Jern Kramper forsynes; Saa skal de og, hver Gang de komme i Land, tage Aarer og løse Toster med sig hiem i deres Huse og intet deraf udi Farteierne eller ved Strandbreddene lade blive; saafremt, om anderledes befindes, de ikke ville straffes efter Sagens Beskaffenhed, og derforuden have deres Faste forbrudt (*). Fr. Om Stefarende folk i Torge, saavelsom 16 Oct. andre, som sig der i Riget ville indbegive og nedsætte, deres Privilegier og Friheder, imod at lade sig enroullere til Kongens Tieneste paa Flaaden, naar Tiderne det udfordre. (Cfr. Fr. 8 Jun. 1705. See Fr. 1 Febr. 1770). P. 40. F 2 Hoies (Noiere bestemt ved Refer. 1 Maj. 1750 og 8 Febr. 1765. Cfr. Regl. 22 Nov. 1737. II, 119, Canc. Br. 25 Sept. 1779 og 20 Maj. 1780. 3° Oct. 17 Nov. 24 Nov. 4 Dec. 22 Dec. Heieste Rets Patent. Høieste. Rets Patent for 1704. P. 44. Patent wegen Gebrauch d. geft. Papiers in Schleswig Holstein. P- 50. Fr. At Omslags-Terminerne skal udsættes i Syen fra den 24 Febr. til den 11 Mart. (*), og i 17ørre Jylland i Viborg fra den 11 Mart. til den 2 Apr.; formedelst den gamle Almanaks Forandring. (Forandret ved Fr. 26 Dec. 1750). Cancel. p. 52. Von. Was für Strafe die Unter: Officierer und Gemeine, so sich ohne Paß und Abschied aus Schless wig Holstein heimlich begeben, und welche ihnen darin an Hand gehen, und dahingegen was für Belohnung diejenige, so sich solcher Personen bemächtigen und selbige zur Stelle bringen, zu erwarten haben. p. 53- Fr. Om Matricul Skatten 2c. i Danmark for 1704. P. 55. 1704. 8 Jan. (†) Regt. Wornach d. Dragoner ererciert werden 8 Jan. 19 Jan. 22 Jan. sollen. 8vo. (†) Regl. Wornach d. Infanterie exerciert, werden soll. 8vo. P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1704. Von. Was für Strafe die Unter Officierer und Gemeine, so sich v. Kgl. Milice ohne Paß und Abschied aus Oldenburg und Delmenhorst heimlich begeben, und (+) Saavidt jeg veed, ere nu de samme 2de Terminer i Fyen, som i Sielland. Imidlertid har jeg udmærket denne Fr., som gieldende, siden jeg ej har fundet finde, at den wed nogen senere Anordning er forandret. Von. weg. Desert. 85. 1704. und welche Ihnen darin an Hand gehen, und dahingegen 22 Jan. was für Belohnung diejenige, so solche Personen zu Stelle bringen, zu erwarten haben. p. 6.

Pl. At et Commerce Collegium er anordnet i 26 Jan. Rhavn, hvortil de Tegotierende og de, som vil indrette Manufacturer, sig skal addressere. Samme Collegium er og Justitien i Handels Sager betroet, saa at hvis Stridigheder, som Handelen til Søes egentlig Betreffer, al, efterat Dommeren af første Instants har forhørt dem, for Commerce Collegio fremføres, og om de ved Forliig ikke kan ophæves, da strar foretages og der paa dem efter lovlig Stevnemaal dømmes efter Loven og Frr., og det uden Bekostning der i Retten, uden hvad det stemplede Papiir og en liden Skriverpenge kan være. Og skal alle Skippere, før de herfra til fremmede Lande bortreise, og naar de komme tilbage, for Conimerce: Collegio selv eller, om de ere upaffelige, ved en Fuld mægtig mode, der deres Passer producere, og om deres Ladninger, eller hvorom de ellers tilspørges, Underrets ning og Svar give; Hvilke Spørgsmaale og ligeledes i andre Stæder og Havne ved Borgemestere og Raad eller andre, som der paa Kongens Vegne have at befale, Stal stee, og hvad Underretning derom bekommes, Com merce Collegio med behørige Omstændigheder strar fundgiores, saa at de, som sig efter Frr. og publicerede Convention have forholdet, kraftig kan beskyttes, og de, som derimod have handlet, efter Fortieneste straffes; Og ffal Commerce-Collegii ordinaire Sessioner holdes ugents lig hver Manddag og Fredag fra kl. 9 til 12 om For middagen. (Cfr. Fr. 30 Dec. 1735 (*). See Fr. 21 Jan. 1773. 4 §). P. 8. 8 3 (*) Og Justrup 23 Mart. 1708. Fors Forbud paa Seefolks Fart i Norge. 29 Jan. 16 Febr. 5 Apr. 29 Apr. 9 Jul. 23 Jul. 10 Oct. Forbud paa Soldater og Spefolk i 17orge, som ikke ere enrollerede i Kongens Tieneste til Søes, at udfare paa nogen Fart, uden Districtets commanderende Officerers Attest; desligeste paa de enrollerede Socfolk at gane ud af Landet paa fremmede Steder uden Riget, der at forblive og sig etablere. (See Fr. 1 Febr. 1770). P. II. Pl. Om en Slots: Lov anordnet paa Aggershuus Slot i Norge, bestaaende af civile og militaire Personer; hvor hver, som sig over Ubillighed haver at beklage eller noget til Commerciens Befordring, Manufacturers Indrettelse og deslige for det Gemeene Beste at andrage, sig haver at angive (*). P. 13. Patent om de efter Told Ordonnancen 21 Mart. 1691 tilladte Skriverpenges Misbrugs Afskaffelse ved Khavns Told Rammer. (Cfr. Pl. 10 Apr. 1726. See Told R. 1768. 4 Cap. 1 og 3 §). P. 15. Fr. At de paa Rytter: Godset i Danmark, efter Fr. 31 Dec. 1701, udskrevne Dragoner skal forsynes med heste og Mondering, saa og om Qvarteer for Of ficererne. (See Fr. 14 Sept. 1774 **). P. 18. Fr. Om et Paabud til Land Militiens Mondering. p. 22. Kgl. Fransk Reglement ang. opbragte Skibe, og for at forsikkre de Neutrale og Allierede Landes Tavigation, medens Krigen varer. Paa Frank og Dansk. P. 66. Forbud paa Hverving af Soldater og Baadsfolk i Danmark og Norge uden Kgl. Tilladelse. Cancel, P. 34 Cfr. (+) Denne Slots Lov blev ophævet ved Refer. 17 Apr. 1722, da Geh. Raad Wibe blev Statholder i Norge. (**) Cfr. N. 14 Febr. 1705. Forbud paa Hverving. 87. 1704. Cir. Fr. f. Dmk 1 Febr. 1770. 20 § f.ge 23 §. 10 Oct. Det i Loven (6-4-7) giorte Forbud igienta ges, faa at om nogen derimed her i Rigerne enten hem melig eller aabenbar handler uden Kgl. særlig Tilladelse (hvilken Kongen ang. Baadsfolk, som et og andet Cof fardie Skib funde behøve, paa Ansøgning, naar Ved kommende sig derom hos Waterskouten i Khavn og hos Magistraten i de andre Kiebsteder angiver, vil lade medbele, cfr. Fr. 1 Febr. 1770. 28 Norske Frs 33 §), (Fal ikke alene ververen, men endog den, som har ladet sig hverve, naar de antreffes, have forbrudt deres Liv og alt hvad de have med at fare; Til hvilken Ende alle Civil og Militair Betiente til Lands og Vands af yderste Flid skal afværge slig hemmelig Hverving og de Hvervedes Udpractisering og, saasnart de noget dertil. fornemme, lade Vedkommende anholde og det strap Kons gen tilkiendegive til videre Resolution; da de, som lade see deres Flid for at komme i Tide efter slige ververe og dem, sem sig lade hverve, og det uden Forsømmelse for Øvrigheden andrage, med en Necompence skal betænkes; Men befindes nogen Undersaat med Hververne at colludere, og heller søge saadan deres utilbørlige Fore havende at dolge og underhaanden befordre, end det efter Pligt at hindre og for Øvrigheden aabenbare, skal de efter Sagens Beskaffenhed med Straf enten paa Midler og Formue eller med Arbeide i Jern ansees. Fr. At den Jagt i Rorn: Markerne i Danmark, 10 Oct. som Loven og koste Jagt Fr. løsgiver til den 1 Jul, fal forlænges til St. Bartholomæi Dag. (See Fr. 18 Apr. 1732. 13 § og Pl. 6 Aug. 1744). P. 36. Fr. Om Krybeskytternes Straf. (See Fr. 18 10 Oct. Apr. 1732). P. 37. Fr. Om Korn: Skatten i Danmark for 1705. P-38. 27 Oct. Høieste Rets Patent for 1705. P. 43. 4 Artik 30 Oct. 18 Nov. 22 Nov. 16 Dec. Vandtmager Laugs - Art. Artikler for Rhavns Vandtmager: Laug. (Inde holdes med nogen Forandring i Laugs Art. 22 Maj. 1741). D. 50. Fr. Om Sabe Syderiet i Khavn. (Ophævet ved Fr. 3 Apr. 1775). P. 54. Fr. Om Privilegier for Spefolket i Danmark, som sig til at bruges i Kongens See-Tieneste paa Or logs Flaaden lader enrollere. (Cfr. 6 Mart. 1723. Ste Fr. 1 Febr. 1770). P. 57. 1705. 3 Jan. 17 Jan. 24 Jan. 27 Jan. 21 Febr. Fr. Om Matricul Skatten 2. i Danmark for 1705. P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1705.P. 5. Privilegia für auswärtige Manufacturisten, wel che sich in den Handels Städten Dännemarcks zu wohnen begeben wollen. (See Edit. 29 Nov. 1748 *). P. 8. Fr. Om Told af fremmed Skrivpapiir, som i Danmark og Norge indføres, 20 ß af Miser; for at ope hielpe Manufacturerne. (See Told R. 1768). p. 10. Fr. At Tingene og Markederne saa og Tiendernes delse af alle Slags i Torge skal ud, sættes, efter den nye Stil, 11 Dage længere hen i Calenderen; Saasom Fisk, Korn og andre Varer, hvor efter Tingene og Markederne ere paffede, ikke kan faaes førend til den Tid, som efter gammel Stil var ansat (**). Cancel. p. 10. (*) Cfr. Bevil. 26 Apr. 1745. 10 §. Fr. (**) Saavidt jeg har fundet erfare, holdes Tingene (hvor ikke ved senere Anordninger er skeet gorandring) præ cife paa de i Lovens Tavle ansatte Dage. Ang. Markederne, see Reser. 14 Apr. 1747 anfort ved Fr. 21 Jan. 1735. Fr. om Land Militien i Norge 1-3 §. Fr. Om Land - Militien i Norge. 28 Febr. Cancel. p. 11. Deels forandret deels nsiere bestemt ved Fr. 14 Dec. 1706, 29 Jan. 1734, P. 31 Jan. 1744, Fr. 7 Mart. 1749, 30 Maj. 1770, 29 Oct. 1784 09 30 Aug. 1793. cfr. Pl. 2 Jan. 1777 09 28 Apr. 1779. Gr. At afskaffe de store Misbruge og Egennyt tigheder, som ved Land Militien i Norge have ind sneget sig, saavel Almuen, som de Enroullerede, ikke til ringe Betryk og Skade, hvilket Kongen endog Selv ved Sin Reise i Norge til en mærkelig Deel har fornums met; samt at Land Militien paa en fast og bestandig Sod kan blive indrettet. 1.) Efter Landets gamle dancer skal af 2de fulde Gaarde i Norge forstaffes en Soldat og giøres et Soldater: Lægd. 2.) Ingen Udskrivning eller Completering mane foretages uden hans Befaling, som General Commando over Militien er betroet, tillige med Vice Statholderen, hvilke begge ved Generalnaar de ved Completeringen skal være overværende, 3.) andre Kgl. Forretninger ej derfra hindres. General Udskrivningen skal fee hvert gde Aar, og forrettes af Generalerne (General Krigs Commissais ren, naar han er tilstede) eller af de Commissarier, som dertil beskikkes, i Oberstens, Amtmandens, Obersts Lieutenantens eller Majorens samt Capitainené, Krigss Fiscalens, Præstens, Fogdens og Bonde Lensmandens Overværelse; og skal hoved Rullerne af Generalerne eller Commissarierne tilligemed cen af forskrevne tilstedes værende høie Officerer samt af Amtmanden in triplo underskrives, og det ene Exemplar tilsendes den comman derende General i Norge, det andet indleveres i General: Commissariatet, og det tredie forblive hos Regimentet, og siden ingen Forandring derudi giøres uden Vice-Stats holdes $5 Fr. om Land- Militien i Norge 3-5 §. 28 Febr. holderens og Generalens Videnskab og Anordning (*). 4.) Personerne skal enroulleres udi hvert Amt for Sessionen, som skal bestaae af Amtmanden (**), Obersten for Regimentet og Capitainen af dens Compagnies Dis strict, som Folkene henhøre, saa og Krigs Commissa rien, og maae ingen lade enroullere en Karl, som med rigtigt Pas beviser, for at have tient sin Tid ud under Militien, med mindre han godvillig vil og dertil dyg tig kiendes. 5.) Saasnart Personen er enroulle ret, skal han i Oberstens, Amtmandens og, om Læg, det er Proprietair Gods, i Proprietairens eller i deres Fuldmægtigers Overværelse aflægge til Kongen sin Tro skabs Eed efter nedenstaaende Formular (***). Og paa Det (*) Cfr. Reser. 17 Jul. 1739 og 19 Jul. 1780. (**) See Refer. 27 Dec. 1780. (***) Jeg N. N. lover og sværger, at vil være den Stormægtigste Konge og Herre eg Hans Kgl. Mstærs retmæssige Arve Successorer og Efterkommere i Regieringen troe, huld og lydig, deres Gavn og Beste med hoiente glid befordre, Skade og Forderv af yderfre Formue hindre og afværge; Ifær af al Evne derhen tragte og fræbe, at H. Kgl. Mitats Souverainitet og Arve Rettighed over H. K. Majestæis Niger og Lande uforanderlig vedligeholdes og raa Hans retmæss fige Arve-Succefforer forplantes. Og fal jeg følge og lyde mine Officerer eller den, som haver hoiere Come mando, og ikke tilgive, at ved Mynstringen eller ans densteds nogen understeb eller Bedragerie foregaaer, meget mindre det forrie, men fra Generalitetet og Krigs Statens Tiljerordnede det tilkendegive og aas benbare: Desligene vil og tal jeg mig imed alle H. K. Mitæ:s Fiender overalt til Sands og Bands med Liv og Blod uvægerlig lade bruge efter H. K. Majesæts Articuls Brev og Krigs Rettens Instruction og underrening, saa og alle andre allerede udgangne eller here efter udgaaende Kgl. Frr. mig allerlydigt efterretligen holde og i det øvrige saaledes forholde mig, som det en troe Tiener og ærlig Krigsmand egner og vel anftaaer: Saa fandt mg Gud hielpe ved Jesum Chris fium. (See Reser. 21 Nov. 1738). Fr. om Land Militien i Norge 5-7§. det de Enrollerede ej derved skal opholdes, skal de, som 28 Febr. enroulleres fra Morgenen til Middagen, aflægge deres Troabs Eed om Middagen, og saa forloves hiem, og de, som enroulleres fra Middagen til Aftenen, ligeledes aflægge deres Eed om Aftenen, før de sig hiem begive. 6.) I ethvert Læge skal en ung Karl til Soldat ud skrives, som der enten er født eller tiener; dog om det saa hos en Deel kunde hændes, at ingen unge Karle i Lægdet fandtes, eftersom der ere ikkun 2de Gaarde om (*) at udrede en Soldat, da skal der tages cen af Sognet (**) af der Lægd, som har det meeste unge Mandskab, og skal ham betales af Lægdet, han gaaer i Klæder, hvils for, carlig 6 Role, i Penge og fen skal tiene og staae i Kgl. Tieneste den efter Fr. forefatte Tid. Bliver der siden formedelst Ubygtighed, Dødsfald, Sygdom eller andre Tilfælde nogen ledig Plads i Hoved Rullen, da skal Amtmanden, Capitais nen og Fogderne strap antegne det samt Aarsagen, og give Obersten det tilkiende, som Sessionen saadant bes retter, paa det de Befaling om Completering, saa tit fornodent giøres, kan udstede; og skal Rullerne udi saadan Rigtighed forskaffes, at intet mangler i Soldaternes Tal eller Dygtighed, men at de i alle Silfælde funde staae udi god Beredskab til Kgl. Tieneste. 7.) Og saasom der skal gaae ftor Understeb i Svang hos Giestgivere, Skytsskaffere, Bondelensmænd, Fogs der, Skrivere, Postmestere, samt hos dem, som bruge Sauger, hos Præster, Borgerskab og andre, i det at det friskeste unge Wandkion sig hos dem har indladt i Tieneste, og det undertiden for derved at be frie ( (+) Saml. af Frr. er ved en Trykfeil: om udeladt (cfr.). Saml. af Fr. ere de Ord: af Sognet ved en Trytfeil udeladte (cfr.). Fr. om Land Militien i Norge 7:9§. 28 Febr. frie sig for Udskrivning; Saa skal alt Mandkiøn i det District, hvor udskrivningen paa Landet holdes, i hvem de og tiene, naar de af Sessionen tilsiges, møde hos Uds Frivningen, paa det Kongen kan bekomme dygtige Karle til Sin Tieneste, hvormed Amtmandene og Fogderne, under høieste Straf, som vedbør, skal have flittig Tib fyn, at ingen udebliver eller Understeb i nogen Maade sfeer. Bliver nogens af ovenmeldte Tiener til Soldat udskrevet, da skal en strax af dem, som af Rullen udgaaer, eller en anden, som ej saa dygtig til Kongens Tieneste cragtes, ham igien forstaffes, paa det Kon gens Tieneste og Gavn over alt tilbørlig fan agtes og rammes (*). 8.) Ingen, som ej for Sol dat har tient, maae borle nogen heel, halv eller Fiers dings Gaard, for han sin Militair Tieneste har fors Derimod skal de, som engang af Rullen ere ndslettede og deres rigtige Pas fra Sessionen kan fremvise, ej igien for Soldat indskrives, paa det Gaardene ved saadanne kan besættes, hvilke og Gaarde skal antage eller og for aarlig Kost og Lón tiene, paa det al Losgiengerie kan afskaffes, hvormed Amtmandene, Fogderne og andre Ombudsmænd skal have, flittig Indseende, under Straf, som vedbør (Sce Fr. 9 Aug. 1754). 9.) Naar nogen Soldat til Rendevous eller Mynstring opfordres, skal det ganske Lægd give ham frem og tilbage nødtørstig Underholdning; men naar han opbydes til Fæstningen at marchere, skal Lægdet paa Henmarchen forsyne ham med fornøden Levnets rettet. Mid- (*) I Samt. af Frr. ftaaer ved en Tryffeil: da skal een strar af Rullen udgaaer, eller een anden, som ei faa dygtig til Vores Tieneste og Gavn alt tilbørlig fan agtes log rammes (cfr.). (See Resol. 21 Jun. og R. Br. 31 Dec. 1720. Cfr. Reser. 2 Jan. 1711). Fr. om Land- Militien i Norge 9-12 §. Middel, og paa det Lægdsmændene ikke skal have Strid 28 Febr. derom med Soldaten, skal Legdet give ham, saalange han er paa Marchen, istedenfor Levnets Middel, hver Dag 8 ß, og naar Soldaten derefter forløves fra Sæstningen hiem igien, da skal ham til sin Marche, eftersom den er lang eller fort, fornøden Underholde ning af Kongens til Militien destinerede Midler gives; naar han hiemkommer, skal en af Lægdsmændene være forpligtet at tage ham i Tieneste igien, og skeer det ej, skal dog alt Lægdet give ham den sædvanlige Løn og 10.) Kommer skaffe ham tilstede, naar paaæskes. nogen udskreven Soldat Hiem fra Fæstning, Tog, Vagt eller Arbeide, for Compagniet, hvorunder han staaer, bliver afløst, da skal han for sin Lægdemand, som han gaaer Soldat for, fremvise den commanderende Officeers skriftlige Beviis, hvorfor han er hiemforløvet, enten for Sygdom, eller om han ved Arbeide eller ans den Kgl. Tieneste har taget Skade, hvilket Beviis Lægdsmændene eller Hosbonden skal siden til Fogden overlevere, og paa det Soldaterne ikke mane besværes med nogen Omkostning for saadanne Beviser, saa maac derfor ej ringeste Stilling eller Skillings Værd begieres eller tages. 11.) Hiemkommer en Soldat for, uden saadant Pas, skal Lægdsmanden med det øvrige i Lægdet værende unge Mandskabs Hielp ham strar til Fogden overlevere, eller, om de ikke kan blive ham mægtig, da strax det Fogden tilkiendegive; Hvis Lægdss manden videndes og modtvilligen herimod handler, straffes han efter Fr., som den, der haver dulgt og hæ let med den Bortlebne; men vil det i Lægdet værens de Mandskab ham heri ei hielpe, da skal, for saadan Gienstridighed og grov Forseelse, den beste og dygtigste Karl i Lægdet, istedenfor den Vortlobne, Sessionen 12.) Naar nogen til Indskrivning forestilles., borts Fr. om Land - Militien i Norge 12-14§. 28 Febr. bortloben bliver Fogden forestillet, skal han ham strap vel forvaret til Garnisoner eller Regimentet, hvorunder han hører, lade føre, eller om lægdsmændene efter 11. § ikke have fundet blive ham magtig, skal Fogden efter deres Anviisning lade ham strar paagribe, og findes han ej i det Fogderie, da skrive andre Fogder til og give den Bortlebnes Navn tilkiende, hvilke med Flid om ham i deres Fogderie skal søge, paa det han til sit behørige Sted igien kan forstaffes og efter Rettens Kiendelse andre til Erempel alvorlig straffes. Ligeledes skal det og fors holdes med de Karle, som sig fra et Sted til et andet bes give, imod den Tid de fornemme nogen Udskrivning Eal foretages, paa det de sig derved for Udskrivning kunde undslaae (See Reser. 8 Aug. 1738, anført ved Fr. 13 Oct. 1703). 13.) Naar en Soldat undviger fra hans Compagnie, Trouppe, Vagt eller Kongens Arbeide foruden skriftlig Forlov, skal han uden Forskiel slaaes i Jern og efter Sagens Beskaffenhed og Krigs- Rettens Kiendelse enten en Tid lang paa hans Legeme eller og ganske paa Livet straffes, men naar han er paa Mynstring eller Exercitie, da Officererne behørig og med Maade efter krigs Brug at straffe og straffe lade. (See Fr. 16 Nov. 1763). 14.) Jngen, enten Geistlig eller Verdslig, maae i Tieneste antage eller bruge paa Arbeide nogen udskreven Soldat, som ej med rigtig Pas fra Obersten er forsynet eller skriftlig Attest fra Capitainen kan fremvise, at han med Lagdsmandens Billie og Samtykke maae paa en vis Tid fortiene sit Bred paa et fremmed Sted; Findes nogen at huse, hæle eller i Tieneste tage saadanne Karle, og det ham overbevises, straffes han paa 20 Rdlr til Lægdet eller Jorddrotten, hvor Karlen henhører, samt 20 Rdlr til Krigs: Kassen; hvis han ej kan betale, skal han arbeide udi Jern i nærmeste Festning een Maaned for hver 10 Rdlr, han Fr. om Land Militien i Norge 14-15 §. Une Han er tildømt at betale; Er det en Qvinde, der har 28 Febr. heeler den Undvigte, og hun ej kan betale med Penge, straffes hus med Arbeide i 2 Maaneder eller og fængsles og med Vand og Brød een Maaned underholdes. derstaaer nogen sig at hæle en af Militien, som fra Krigstienesten eller Arbeid fra Festningerne var bortloben, straffes han efter Loven paa Vre og Velfærd, og Skal alle og enhver ved Naboernes Hielp flige Losgiangere og Overløbere lade paagribe og til Amtmanden, Com mandanten af nærmeste Fæstning, Fogden, Lensmanden, eller hvor det beleiligst kan falde, lade levere, paa det Kongens Tieneste, som det sig bør, kan efterkommes, og Landet for slige Omlabere sættes i Sikkerhed (Neiere bestemt ved Pl. 31 Jan. 1744). 15.) Alle fog der paa Landet samt Byefogder i Kiøbstæderne og Havnefogderne paa Lade-Stederne skal flittig og jevnlig randsage om Losgiængere og fængslig anholde de Soldas ter, som uden rigtig Pas og Beviis komme i deres Forbeed, indtil Kundskab kan haves, hvorhen de skal forskikkes, som før er meldt, paa det at slig høiskadelig Misbrug med Tiden kan afskaffes. Og maae ingen under sin Eres Fortabelse hindre nogen at tage sin bortlobne Karl, som endnu er enroulleret, tilbage igien, hvor han ham finder, naar han med lovlig Attest beviser, at famme Karl hører ham til og endnu staaer i Kullen; hvilken Attest skal udgives paa Kongens Gods af Amtman den eller, i hans Fraværelse, af Stiftamtskriveren eller Fogden, og paa andres Gods af Eieren eller hans Fuldmægtig; og bør Amtmanden, Stiftamtskriveren eller Fogden og Eieren, paa hvis Gods den bortløbne findes, være den, som finder sin bortlobne Karl, uden Ophold behielpelig til at faae ham antastet, fængslig forvaret og med Vagt forsynet, indtil han med ovenbes meldte Attest beviser, at den bortlobne Person ham tils hører; Fr. om Land-militien i Norge 15-16 §. 28 Febr. hører; Dog skal sligt free paa dens Bekostning, som Personen tilhører. Paa samme Maade skal Øvrig heden i Riøbstæderne hielpe Vedkommende de bort løbne Personer at faae anholdte. Skulde Personen formedelst Mangel af Assistence bortkomme, da skal den eller de, som med Assistence i rette Tid have væ ret forsømmelige, enten det er Amtmanden, Stiftamt skriveren, Fogden eller Eieren over noget Jordegods paa Landet, eller Øvrigheden i Kiøbstæderne, strax igien forskaffe en dygtig Person i den bortkomnes Sted, naar det af dem begieres, og desuden bøde til Jorddrotten, som Personen tilkommer, 25 Rdlr, og til Sessions Kassen 25 Rdlr. Ligeledes skal og alle Over: og Under Officerer af Dragonerne og Infanteriet, som ligge i Garnison eller i Kiøbstæderne og paa Landet ere indqvarterede, være Vedkommende, under en Qvartals Gages Fortabelse til bemeldte Kasse, heri behielpelige saasom forskrevet staaer. Skippere, Færgemænd eller andre, som nogen Person foruden behørigt Pas overføre eller bortskaffe, skal paa samme Maade, som før er meldt, straffes; Hvorfore Toldforvalterne skal tilholde Toldbetienterne flittig at in qvirere, naar Skibene eller andre Farkofter visiteres, og da at anholde de Karle, som befindes uden Pas at ville fare bort af Landet. 16.) Naar de udskrevne Soldater af Generalen, Obersten eller Comman danten efter Kgl. Befaling og fuldmagt blive ops budne, da skal alle Amtmænd og Fogder, saasnart dem vidimeret Copie af samme Opbuds Ordre bliver foreviist, med Flid derhen see og forhielpe, at Soldas terne blive Officererne følgagtige; Saa skal og sams me Opbuds Besaling af prædikestolene forkyndes, naar det Præsterne af Amtmændene communiceres, og de formedelst Tidens Korthed ei nogen Befaling fra Bispers Fr. om Land Militien i Norge 16 19 §. Bisperne derom kan oppebie. 17.) Paa det ded: 28 Febr. bedre Ordre og Disciplin kan observeres ved Krigssol, kets Ziemmarche, skal Officererne føre deres Soldater ind i de Amter, Fogderier og Sogner, hvor de have haft deres Rendevous, og derfra lade hver gaae hiem til sit Legd. 18.) Generalerne og Obersterne skal forfremme dem under Regimenterne, som troligen tiene, ligesom og Commissarierne ved General Mynstringen skal, naar nogen sig hos dem angiver, som længe har tient eller formedelst andre høinodtran gende Aarsager søger at forloves, med Flid efterforske hans Tilstand og det siden den commanderende General tilkiendegive, paa det han ved alle Udskrivninger kan lade giøre Anstalt, hvor mange der til Landets Gavn kan losgives eller og i Krigstienesten beholdes, og skal Obersterne altid give Generalen og Sessionen tilkiende, hvad Forandring i saa Maade sfeer, paa det han og de om Regimenternes Tilstand altid kan have rigtig Underretning og Kundskab. 19.) Med alle Officerer saavelsom Gemeene hos Land Militien i Norge skal det saaledes forholdes, at i Freds Tider og naar de boe paa Landet, skal der kiendes og dømmes i Sa ger, som angaae deres Liv, re, Gage og Gevær, for Krigs Retten alene; men hvad deres Gaarde, Gods, Grunde og Eiendomme vedkommer, samt alle andre deres Civil Sager, skal alene fiendes og dommes af Civil Øvrighed efter Lands Lov og Ret (Noiere bestemt ved Fr. 7 Mart. 1749 *); Til hvilken Ende hver Søndag skal oplæses for dem paa Ererceer Pladserne, førend de exerceres, et Capitel af Krigs: Artiklerne og Indholden deraf dem betydes, paa det De (*) Cfr. Reser. 20 Maj. 1746. Il Deel. G Fr. om Land- Militien i Norge 19.22. 28 Febr. de ogsaa kan vide, hvad Krigs Disciplin er, og boots ledes de sig bør forholde, naar de blive beordrede at 20.) Amtmændene og Fogderne Fal, marchere. naar nogen Døds: Slag eller andre grove Sorseelser og aabenbare Misgierninger af militaire Perfoner t deres Amter og Fogderier beganes, og deres Officerev ikke da ere tilstede, dem strax arrestere og forffiffe til deres ordentlige militariske Forum. 21.) Offtcererne maae ej understane sig at aftrue eller aftvinge Bender Lægdene eller Soldaterne Penge eller Penges Yard, rørendes eller urørendes, tamt eller vildt, un der nogen Pratert eller ved hvad Navn nævnes fan, under fin af Fornødenhed (*) til Munderingen eller dens Reparation, ej heller godvillig Gave af deres indergivne annamme, eller tilstede ved deres hustruer, Børn, Slægtninge eller andre at lade tage; Handler nogen herimod, skal den skyldige Officeer have sin Charge forbrudt og desuden med tilborlig Straf efter Sagens Beskaffenhed ansees, og er det nogen af hans Paarsrende, som før er meldt, derfore stane til Ansvar; Hvorimod samtlige Officerers Avance: Penge, naar de Blive ordonnerede, ikke af nogen skal forholdes eller for fviges, hvilket og alle Vedkommende paa det skarpeste hermed befales sig efterretlig at holde eller være krigss Fiscalens Tiltale forventende. 22.) Naar Al nuen paa Landet herover have at Flage, maae de ans drage fligt for Amtmændene, som det strax Obersten for famme Regiment skriftlig skal forstændige; Dersom Obersten derudi tager Forsømmelse, og den ham fore bragte Klage ikke flux remederer, da skal Amtmændene eller Proprietairerne det for den commanderende Genes ral (*) Saml. af Frr. ftaaer ved en Trykfeil: under Skin eiler Fornødenhed (æld. udg.). Fr. om Land-Militien i Norge 22-24 §. ral andrage, som derefter uden Persons Anseelse strar 28 Febr. administrerer tilberlig Justice, saa at med ingen vitterligen sees igiennem Fingre. 23.) Naar Personen saaledes er enroulleret og har staaet i Rullen i 9 Aar, og imidlertid forholdt sig ærlig, troe og vel, skal han derfra entlediges, med rigtigt Pas forsynes, og siden for al Udskrivning være frie, med mindre han selv for et eller andet Lægd godvillig igien vil lade sig ens roullere (*); Derforuden skal han og, faa længe han staaer i Rullen, agtes og æres udi alle Eamqvemme frem for de andre unge Karle, og altid have det øver=" ste Sade og Gang over dem; Men dersom han i disse 9 Har begierer eller ham tilfalder en Odels Gaard eller vil og kan børle en Gaard, da maae han af Mullen udskrives, hvorimod han dog skal strar en anden igten i hans Sted for Amtmanden og hele Sessionen lade præsentere og enrouffere, saasom ingen Afgang udi det en gang indrettede Qvanto mane fee; Men vil han gifte sig inden de 9 Wars Forløb og børle et uus, mane det ham tillades, naar Sessionen det har approberet; dog skal han ikke af den Aarsag af Rullen udskrives, men forblive i Tienesten, indtil bemeldte 9 Aar ere forbi. (See Fr. 30 Aug. 1793). 24.) Capis tainerne skal altid, forend Sessionen begyndes, an give dem, som ere udygtige og ber casseres, paa det, naar Sessionen holdes, andre i deres Sted kan fors skaffes og for Sessionen præsenteres; og skal saavel Greverne og Friherrerne, som andre Proprietairer eller Selveiere over deres Gaarder strar tilkiendegive for Amtmanden og Capitainen, hver i sit District, naar nogen enroulleret Karl til Bonde: Gaards Borel be G 2 (*) Cfr. R. 29 Jan. 1707. høves, Fr. om Land-Militien i Norge 24-25 §. ' Cas 28 Febr. høves, og éa ad interim en anden dygtig Karl i hans Sted præsentere (*); Saa skal og Obersterne til holde Capitainerne at tilkiendegive vedkommende Eiermænd over Godset, Amtmand, Foged, Sorenskriver 03 Lægdsmand hvilke Karle de formene at være udygtige, enten formedelst Sygdom, Skade, Alderdom effer i andre Maader, paa det af de dygtigste Karle i Stedet til næste Enrollerings Session og Ses fionens Deputeredes Approbation kan præsenteres. pitainerne skal ellers, hver for fit Compagnie, indgive til Obersterne 6 Uger for Sessionen en rigtig Liste ved Nummer paa begge Slags Angivelser og Foran dringer, og enhver Oberst derefter for fit Regiment deraf en rigtig Extract under sin Haand til Brigss Commissarien indsende, paa det han kan vide 4 uger før Sessionen holdes, hvad Forandringer der kan være, og desbedre ved Placater i hvert Stift regulere Tiden, og hvor mange Dage Sessionen paa hvert Sted behover, at Officererne og Landmanden ej skal blive opholdte, men strar expederede. 25.) Amtmændene og Fogderne samt alle Vedkommende, saavel for Kongens som alt andet Gods, al giøre den Anstalt, at de entouflerede Karle, fom i ovenfkrevne Maade gaae ud af Rullen, ligesaavel præsentere fig for Sessionen, som de, Hvilke i deres Sted indskrives, for desbedre at spionne om deres Dygtighed, saa og at alle unge Rarle i det vacante Lægd sig for Sessionen indstille, for den Beste deraf at udsøge; Skulde der ingen dygtige unge Karle i det vacante Legd findes, da skal alle de andre unge Karle, som findes paa den Proprietairs eller Eiermands andet Gods i næste Lægd eller i næste Sogn, Præ (*) Cfr. Refer. 20 Nov. 1739. stegield Fr. om Land Militien i Norge 25-27 §. Stegield eller Skibrede, hvor nogen Forandring i Ruffen 28 Febr. begieres eller prætenderes, fig for Sessionen indstille, paa det at hvert Compagnie altid med det beste Mand skab i Lægdene kan blive completeret, eftersom de dog ikke staae længere i Rullen, end som de igien til Bon der Gaarde at børle behøves, og andre dygtige Karle i Stedet anskaffes; ellers fal enhver Lægdsmand overalt, hvor det ej endnu er skeet, inden 2 Maaneder efter denne Frs Publication, tilstilles sin rigtig underskrevne Lægds: Seddel, saa at Officererne og han selv kan vide, hvor mange Lægds Brødre de ere, som til den Enroulle. rede skal svare. 26.) Regimenterne i Norge Fal ikkun herefter aarlig forsamles til Mynstring og Exer cering Batallionviis eengang og Compagnieviis tvende. Gange paa de fastsatte Steder og Tider (som her i Fr. for hvert Regiment opregnes, hvori dog i Henseende til negle Regimenter er giort Forandring ved Fr. 14 Dec. 1706 *). Og fal Samlings Dagene lempes og anordnes saaledes, at Obersterne, hver for sine Underhavende, altid selv kan være tilstede, hvor og naar Mynftringen sg Exerceringen enten Batallion eller Compagnieviis foretages; Men Regimenternes Samling skal ej sfee uden Kgl. expresse Befaling, eller og naar Kongen ved den commanderende General i Norge lader det tilsige. Ellers skal Garnisonerne i Fæstningerne under Veis herefter, som tilforn, mynstres og ererceres paa hvert Sted, hvor de ligge, eftersom Leiligheden sig dertil best giver. 27.) Indfalder nogen af Batallionernes eller Esquadronernes Samlings Dage paa en Søn eller Helligdag, da bruges til Mynstring og, Exercering næs fte Soguedage, og skal næstboende Præst indfinde sig 3 (*) Cfr. Reser. 17 Mart. 1714. Hos Fr. om Land-Militien i Norge 27:29 §. 28 Febr. hos Batallionerne og Esqvadronerne at prædike paa disse Helligedage Kl. 11 Formidd., saa at Gudstienesten ej vorder forsømt (*). 28.) Ingen af de Enroulle rede maae fra sin beordrede Exerceer Plads udeblive (med mindre han dertil har vigtig Aarsag, saasom ens ten Sygdom eller og at Bonden, som han tiener, er saa aldrende og svag, at han ei fra sin Tieneste kan mis stes), men enhver skal sig i rette Tid ædrue og skikkelig paa sin Eperceer Plads indfinde, under Straf at staae paa Palen eller ride Træehesten (som til den Ende paa et beqvemt Sted, hvor Exerceer Pladsen er, skal ops sættes) 1ste Gang 1 Time, 2den Gang 2 Timer, og 3die Gg 3 Timer, hvilken Straf dog ingen Under: Officeer maae paalægge nogen uden Capitainens Forevidende, og skal Capitainen endda først vel informere sig, om der i alt forholder sig saaledes, som Under Officeren har be rettet, paa det ingen af Had eller anden egennyttig Aars fag uskyldig skal anklages og straffes. Paa samme Maade kal det og forholdes med dem, som findes gienstridige eller med uhøflige Ord begegne deres foresatte Overs eller Under Officerer, enten naar han erercerer, eller Hvor de i Vertsfaber eller anden Fikkelig Forsamling komme tilsammen. Paa Exerccer Pladsen skal og en Skive opsættes, hvorefter de, naar de samles Batallions eller Compagnieviis, skal skyde med skarp, for sig derudi at erercere. 29.) Naar Tropperne i Norge fams les, skal Amtmandene, hver i sit District, giøre den Anstalt, at saavel Officererne, som de Gemeene, med frie Skyds til Vands til og fra Sammelpladsen blive forsynede, og sal Amtmandene paasee, at Officererne og Soldaterne samme ej til deres egne particulaire Reiser (*) See Reser. og Generalitets Br. 17 Nov. 1774. miss Fr. om Land Militien i Norge 29-31§. misbruge (Naiere bestemt ved Fr. 28 Mart. 1746. II 28 Febr. Post, 30 Maj. 1770 og 20 Aug. 1784 *); Men naar Obersten og Majoren skal reise i Regimentets District for at besee Compagnierne, da forsynes de overalt, Obersten med 4re og Majoren med 2 Heste, hvoraf de kun de halve Ckydspenge skal betale, men vil de have flere heste, betale de derfor efter Fr. som andre Reisende. 30.) Saafnart Land-Militien paa dens Eperceer Pladser ankommer og er forsamlet, nyder Mandskabet frie Stand Avarteer af Tag og dag i neftliggende Boigde auge, enten Godset tilhører Kons gen eller andre, efter den Repartition, som hvert Steds Amtmand i Amtstuen paa den commanderende Officeers betimelige Anfordring lader udfærdige; dog at ej paa negen Bondegaard indlogeres flere end are eller 6 Mand efter Proportion af Gaardens Størrelse, men at Vedfommende lemper sig dermed efter de nærmeste omkring Batallionens og Regimentets Sammelplads liggende Gaarders og Bøigdelaugets Leilighed; Men bliver Bas tallionernes og Esquadronernes Sammelplads nogen Riøbstæd nærmere end Landsboigden, da skal Magic Straten i Kiøbstæderne efter oven skrevne Maade giøre den Anstalt, at de Enroullerede nyde der frie Qvare teer og ej videre, og det saaledes efter Stedets Leilig 31.) bed repartere, som de dertil agte at svare. Paa de Steder, hvor en Præst har tvende eller flere Kirker at prædike udi, og Kirkerne ligge langt, unge fær en Miil eller derover, fra hinanden, der mane, hvor sidst Prædiken holdes, ererceres for Prædiken; dog at den commanderende Officeer der ved Stedet ved god Ordre og betimelig Anstalt lader de Enroullerede (Cfr. Reser. 2 gebr. 1709. 4 same Fr.om Land-militien i Norge 31-355. 28 Febr. samles saa betids, at Exercitien kan være ganske til Ende, før Gudstienesten begyndes, og de strax efter Prædiken kan forsøie sig Hiem. Og hvilken af de Enroullerede Karle, som ikke lovlig kan bevise (om af Præsten eller andre paaankes) at have hørt Prædiken Søn eller Helligedage, enten i sin egen Sogne Kirke eller i den Kirke han ererceres ved, straffes 1ste Gang paa Træehesten i 1 Time, 2den Gang i 2 Timer, og 3die Gang betale Helligdags Brøde. 32.) Naar nogen af de Enroullerede vil gaae til Skrifte om Løver dagen og Søndagen derefter til Gudsbord, da skal de paa Exerceer Pladsen Søndagen tilforn give der den commanderende Officeer tilkiende, eller og et par Dage tilforn og det i tvendes Paahør, da den Enroullerede samme Dag forffaanes for Exercitie; og understaaer nogen Officeer at straffe ham for sin Udeblivelse i dette Tilfælde, da have han forbrudt sin Charge uden Rest og Pas fra Regimentet. 33.) Herefter al paa alle Steders Sessioners Holdelse af de Deputerede nøie iagttages følgende Puncter: Om Krigs: Artiklerne og Frr. om Sessionerne og Land Militien ere blevne uddeelte til Exerceer Pladserne, og om de blive laste efter Anordningen de Enroullerede til fornøden Underrets ning. 34.) At alle Passer og Skudsmaale for de Enroullerede, som komme ud og ind i Rullerne, blive udi Sessionerne producerede (hvorfore Amtmandene og Stiftamtskriverne, Fogderne, Sorenskriverne særdeles skal drage Omsorg) og af de Deputerede med tilbørlig Paaskrift erpederes (*); og skal Passerne og Skudsmaalene være udi de forhen Enroulleredes Forvas ring, og ej i nogen andens Hænder. 35.) Alt lige (*) See Refol. 15 Jan. 1742 og Refer. 1 Apr. 1746. Cfr. Reser. 25 Nov. 1768. 7 §. Fr. om Land Militien i Norge 35-37§. 36.) lige saa dygtige Rarle ferar igien blive præsenterede 28 Febr. og enroullerede, som de, der af Nullen til Bøndergaars des Berling eller i andre Maader udskrives. At naar nogen af de Enroullerede formedelst nogen skadelig Tilfald eller for Udygtigheds Skyld at famtlige Sess sionens Deputerede casseres, da ej Lægdet gives længere Dilation end 6 Uger, en anden sund, frisk og dygtig Karl eller ung Person igien for Amtmanden eller, i hans lovlige Absence, for Fogden og Capitainen tillige at presentere, som da til Exercitie antages, indtil næste Session, da samme i Sessionen forestilles til samtlige Deputeredes Approbation og Indskrivelse i Hoved Rule ferne; Men hvor Amtmanden og Capitainen boer langt fra hinanden, der skal de flittig med hverandre correspondere og engang hvert ar samles midt udi Compagniets District, for at antegne det Mandskab, som ad interim skal præsenteres, paa det Undersaatterne ej med alt for vidtløftige Reiser skal besværes (*). 37.) Paa det i Sessionernes Holdelse ingen Ophold skal skee, men de Vedkommende jo før jo bedre paa hvert Sted blive erpederede, skal enhver, som har no get i Sessionerne at andrage, enten ved dem selv eller deres Fuldmægtige, for Sessionen indfinde sig de Dage og Tider, som Fr. om Sessionen og Krigs Commissariens derefter udgivne Placater omfors malder; Forsømme de sig, have de Skade for Hiems gield, og om negen advarer en anden at mode, som bør indfinde sig og ikke kommer, da mulcteres hau til Kassen med en taalelig Mulet after Sagens Beskafs fenhed og de Deputeredes Kiendelse. Som det og ofte hænder sig, at de klagende ikke strar i første Session G 5 (*) See Reser. 20 Nov. 1739 0g 16 febr. 1743. 1%. fan Fr. om Land-Militien i Norge 37-39§- 28 Febr. fan faae fuldkommen Svar paa deres Andragende, fordi. Sessionen ej saa lange kan opholdes, at Vedkommen des Erklæring kan indhentes, og begge Parter bør i alle Sager høres, før derudi endelig kan resolveres; Saa skal enhver Vedkommende, som noget i Sessio nen har at andrage, 6 Uger for Sessionen holdes, deres Paastaaende skriftlig for Amtmanden indgive, da han det strar med sin Paaskrift til Vedkommendes Erklæring haver at remittere, hvorefter samme, naar Sessionen holdes, til videre de Députeredes Examina tion og Resolution igien indleveres. 38.) Ved hver Sessions Holdelse skal de Deputerede udi Ses fionen offentlig sporge, efterat Ind og Udskrivnin gen af Rullerne er passeret, om Amtmændene, Proprietairerne, Fogderne, Fuldmægtigerne, Lensmændene, Lægdsmændene eller enroullerede Karle have nogen Bla gemaal imod Officererne eller andre, saa og om Officererne have noget at klage over dem, da enhver maae frit saadant strar tilkiendegive; og skal da Sessionens Deputerede dem i Mindelighed forene og den Forus rettede tilfredsstille, eller og Sagen efter sine beviislige Omstændigheder afhandle efter Loven, Frr. og Krigse Artiklerne, saavidt enhver kan vedkomme; med mindre Sagerne ere af des større Importance eller Consequence, da henvise Parterne hver til sit Forum eller og Ron gen det foredrage til videre Resolution. 39.) De enroullerede Karle, som under nogen falsk Prætext søge at komme ud af Rullen eller og befindes modt villige og forsætligviis ej vil lære Exercition, straffes een eller to Dage efter hinanden, naar de ererceres, paa Træchesten; Frugter det ikke, da maae een eller to af de Gienstridigste ved hvert Compagnie indføres til næste Festning, der at gaae i Hiulbøren 1 à 2 Maaneder, eller. leveres paa Vand og Brod ndi næste Fængsel t Kieb Fr. om Land Militien i Norge 39-41§. 40.) fogder, Sorenskrivere Kiøbstæderne eller paa Landet; Dog alt efter Sagens 28 Febr. Beskaffenhed og Sessionens Deputeredes foregaaende Examination og Kiendelse, at ej nogen Misbrug derved Fulde underløbe. eller Lægdsmænd, naar de af Sessionens Committe rede, samt enhver, som Eagerne kan vedkomme, eller betimelig advares for Seefionen at indkomme, og findes ulydige eller forsømmelige, eller og ikke tilsige de Karle, som skal møde for Sessionen, muicteres 1ste Gang til Sessions Kassen paa 1 Sidle, 2den Gang 2 Role, og 3die Gang have forbrudt sin Bestilling, og er det Lægdsmanden, da at straffes i Fængsel paa Vand og Bred i 3 Maaneder, som for lydighed (*). Men de unge Rarle, som tilsiges og ikke vil mode for Sessionen, enten de tiene Præster, Fogder, Bønder eller andre, mulcteres hver paa 1 Eldr til Regiments Kassen, og kan de ikke betale, straffes de i naste Fængsel paa Vand og Brød i 2 Nætter og Dage, og befindes nos gen af dem 2den Gang modtvillig til at mode, naar han tilsiges, da mulcteres han dobbelt, men 3die Gang skal han arresteres og dommes efter Krigsartiklerne, som den der har været ulydig og ef villet parere Com: 41.) De enroullerede Karle, som med nogen Skade ere eller blive behæftede og kan cureres, bør den, som har ladet dem enroullere, sørge for, at de blive curerede, og haves ej nærmere Raad, saa ha ver Sessionens Deputerede at accordere med Regiments. feldtskiæreren om en vis Penge for dem at curere: har Karten ikke selv Midler dertil, da giøres Forskud af Eies ren eller Lægdsmanden, og om det er for Kongens Gods af Sogden, saavel for Curen, som til Underholdninge mando. Penge, (*) Cfr. Reser. 24 Jun. 1720. Fr. om Land-militien i Norge 41-448- 28 Febr. Penge, saa længe han er under Tuur. Og som slige, i den Tid de cre under Cuur, ej med ordinair Spise kan udkomme, saa nyder hver daglig til fortæring 8 ß (*), hvilke Omkostninger igien Tid efter anden af den Enroul leredes Løn, hos den Bonde han tiener, decourteres. Skulde og nogen af de Enroullerede stille sig modtvillig og ej ville lade sig curere, da bør saadanne med Fangsel eller anden høi Straf efter Sagens Beskaffenhed ansecs (**). 42.) Da en og anden Under: Officeer, isteden for at undervise de Gemeene med Sagtmodighed, har, uagtet de forrige derom udgangne Frr., ilde tracte ret dem med Zug eg Slag, saa forbydes hermed saa dant paa nye med alvorlig Formaning til enhver Vedkommende, at ingen herefter uden høitrængende Aar fager og for Gienstridigheds Skyld maae lægge Haand paa den Gemeene, under Straf ej alene at have forbrudt sin Charge og cafferes, men og efter Sagens Beskaffenhed derfore videre at ansees, og naar derom for Amtmans den eller Krigs Commissarien klages, have de Kongen det uden Ophold, som alt det øvrige, der ved Sess fionen er forefaldet, at tilkiendegive, saa kier dem Kongens Naade er. 43.) Ingen Over eller Under Officeer maae nogen af sine Underhavende ved Regimentet eller i Kongens Tieneste staaende Enroulles rede til egen privat Tytte og Tieneste eller Arbeide paa nogen Maade, ja end ikke som Tiener, tage og bruge under sin Charges Fortabelse (Neiere bestemt ved Fr. 28 Mart. 1746). 44.) Om Vinteren skal Soldaterne udi Garnisonerne og Fæstningerne rigtig gives det ordineerte aarlige Brændeved, og af ingen enten ( Saml. af grr. faaer ved en Trykfeil: 9 6 (cfr.). (**) See Cane. Br. 6 Dec. 1783. Fr. om Land-Militien i Norge 44-47§. enten decourteres eller fratages, paa det de ej i Corps 28 Febr. de Guarderne skulle fryse, hvorover Obersterne for des res Regimenter skal bære Omsorg, og befales Comman danterne i Fæstningerne paa det noieste at give Agt paa, at samme vel bliver efterlever. 45.) Officererne meae ej udgive Copulations Sedler enten for Penge eller andet, under hvad Navn det og være kan, men saadan Bevilling skal med samtlige Sessionens Deputeredes Approbation gives og skee (See Fr. 30 Aug. 1793 *). 46.) Ingen Officeer skal have Magt til nogen Enroulleret ud af Mullen at dimittere og en anden i samme Sted at sætte, langt mindre at fælge eller til nogen anden at overlade eller og udenlands at bortstikke, under hans Charges og res Fortabelse; og skal de, som med saadant connivere, famme Straf være forventende, da ingen Forandring i Rullerne mane see uden Sessionens Holdelse eller General Mynstringen, og stal Mynsterskriveren for et Pas eller Afskeed ikke over 16 ß gives (See Fr. 29 Jan. 1734 **). 47.) Den Misbrug (at Officererne, naar en Lægdsmand eller Enroulleret er dod, har ladet sig med Sorenskriveren eller Fogden indfinde, under Prætext Monderingen at eftersee, og midlertid med det beste af Stervboen ladet sig tractere eller ladet sig give Penge derfor, samt taget frie Skyds) forbydes paa det skarpeste; og skal herefter den, som bekommer Gaarden, ved Stervboen hver Gang blive ansvarlig, og Fogden eller Sorenskriveren, som allige vel Skiftet maae forrette og være tilstede, derfore giøre den fornødne Anordning, at Monderingen til Esterfom - (*) Cfr. Refer. 17 Nov. 1713. (**) Og Reser. 1 Apr. 1746. Fr.om Land- Militien i Norge 50-52 §. III. hvert 10de Aar udgives, kan Folkene af deres gamle 28 Febr. Kioler gode Vester giøres. Monderingen bestaaer i fol: 31 Alen 3. Dosin Alen gende, og beregnes efter hossatte Priis, nemlig: Til en Riole 4 Alen Klæde danse Waal, 2 Alen bredt inden for Listen, à 3 Mf 12 s, er 2 Ridle 3 f. Bai, 2½ Allen bredt, à 2 Mf, er i Ndir 8 6. gode Wessing Knapper à 12 B, er 2 if 4 5. Klæde til Opslag à 3 Mf 12 ß, er 1 ON 14 B. Lon for Kiol og Best med tilhørende Traad til Knaphule ler og at sye med, item Lerred for Knaphullerne og til Staffering, 2 f 8 B. Er i alt for en Kiole 4 Role 4 MF 2 B. Altsaa saadanne 3 Rioler 14 Rdlr 6 ß. Uldi 10 Aar hver Mand 2 Hatte à 3 ME 8 B, er i Ndle I k. Arbeids- Er Gehang Mk. Patron Taflen og Remmen at holde i Stand med 2 Mk. Er and 5 Rdlr 3 Mk. i alt 1 Rdlr 5 Mk. Giør for 3 For hver mand i 10 Mar 2 Under Monderinger, nemlig til et Par Burer 14 Alen Klade à 3 Mk 12 B, er 4 Mk II 6. 3 Allen Lerred til Underfoder og Lommer à 8 ß, et I ME 8 6. Arbeidsløn og Traad 8 3. Er til 2 Par Burer 2 Rdle 1 ME 6 B. Fremdeles 2 Par Strømper à 2 Of 12 B. 2 Sfiorter à 4 ME. 2 Haleklude à 24 - 2 Par Sfoc à 5 Mf 8 s. Gior 6 Ndir 4 Mk 14 s. Er paa 3 Mand 20 Role 2 MBE 10 . Og paa det man des bedre kan være forsikkret om Leverancens Dygtighed, skal Leverandeurerne stane for, at Klædet og Baiet er vel krympet, og i Fald Officererne lægge det i Vand og det løber ind, skal de svare dem til Maalet, og gotgiøre sligt, hvilket i Contracterne iagttages og betinges. 51.) Ingen Of ficeer maae uden Kgl. aparte Bevilling fra fit Regiments eller Compagnies District reise eller sig paa sit Gods opholde, naar hans Gods ej er i Regimentets Di strict. 52.) Da en Deel af de unge onderkarle sig I12 r. om Land-militien i Norge 52 §. 23 Febr. sig ved de hvervede Regimenter paa nogle faa Aar, som 14 Mart. 21 Mart, 2, 3 eller 4 Aar godvillig lade antage, paa det de sig derved kunde befrie fra den længere Tid end de 9 Aar, de skal tiene efter Ordonnancen ved National Regimenterne; Saa til hver Mands Efterretning fundgiøres, at naar nogen sig paa saadan Maade ved de hver vede Regimenter lader antage, skal han derfore ej for Udskrivning befries, men sin Tid alligevel efter Ordonnancen for hans Lægd udtiene; og desuden mane ingen Officeer nogen af Lægdene enten hverve eller antage, som ej tilforn sine 9 Aar udi sit Lægd har udtient (See Fr. 29 Oct. 1784 *). Denne Fr. spal aarlig første Tingdag efter Pindsefesten paa behørige Steder læses og forfyndes, samt af Prædikestolene første Sondag efter Pindsedag Ord for Ord aflæses. Von. u. Privil. für die See Leute im H. Schles wig, welche sich enroulliren lassen. p. 49. Fr. Om Forhold med strandede Skibe og Gods. Cancel. p. 60. Neiere bestemt ved Told R. 1768. XVI Cap., Fr. 7 Dec. 1775 og Pl. 1 Febr. 1779. cfr. Pl. 4 Maj. 1778, 2 Sept. 1785, Bekiendtgiørelse 14 Oct. 1788 og Fr. 12 Mart. 1790 (**). (*) Cfr. Reser. 12 Jul. 1743. Gr. (**) Herhos maae og mærkes Refer. 20 Oct. 1769 til Bice Statholderen i Norge, hvorved befales: At da Lovgiverens Hensigt med det, som fastsættes i 2. 4 4 4 (at Gods, der er blevet Brag, fal Henlægges i god Forvaring, indtil Eieren inden Aar og Dag ankommer), fornemmelig har været, at søge Eierens gordeel og fra ham, saavidt mueligt, at afvende Tab og Stade; men det undertiden ved saadan Begivenhed skal treffe sig, at Godset er af den Beskaffenhed og Omstændighederne derved saadanne, at det ikke uden fiendelig Lab og Stade for Eieren tan Fr. om strandede Skibe og Gods. Gr. Søefarende Folk, som ved llveir eller andre 21 Mart ulykkelige Hændelser lide Skibbrud og med deres fibe paa Strandene udi Kongens Riger og Lande inddrives, have ikke altid nydt den hielp og Undsetning, som Loven i flige Tilfælde tilholder, men ere endog af onde og udædiske Mennesker tilføtede Overlast, Roverie og Tyverie imod Guds, Naturens og Kongens Lov, hvorudover og undertiden Mord og Mandslæt begaaes; Hvorfore (paa det de Esefarende, som herefter lide Skibbrud i Kongens Niger og Lande, kan der nyde behørig Undsætning og frelse for sig og hvis de med fig føre, og onde Mennesker, som dem ville beskadige, Derfra hindres og afskræffes) alle Vedkommende, som boe og tilholde paa de Steder, hvor faadanne ulykke lige Strandinger herefter maatte Fee, erindres og advares, at de, saavidt enhver tilkommer, ubrødeligen efterkomme 2. 4 B. 3 og 4 Cap. om ulykkelige Hen Del:

kan blive henliggende, og det derimod er til hans virkelige Fordeel, at det jo for jo hellere sælges og giøres i Penge, saasom naar Godset ikke kan hen ligge uden at bedærve. eller forværres og tabe i sis Priis, naar det er kommet paa et Sted, hvorfra det ikke lettelig fan transporteres og hvor det ei heller fan bevares og bevegtes uden saadanne Omfoßninger, som snart ville opsuge ders Værdie, og naar det derhos er grove og almindelige giængse Barer, som paa Stedet og i Egnen ikke vil eller fan mangle Liebhavere; faa stal det, i flige Tilfælde og naar Amtmanden er til fulde forvisset ont, at rette Eieres gordeel og Notte derved befordres, være ham tilladt, stray at lade jaas dant Gods og Varer paa offentlig Auction bortfælge og til hoieste Priis udbringe, dog at Auctionen faa be timelig bekiendtgiores paa de nærmest omkringligaende Steder, især Kiob og Lade - Stæder, at Lebhavere derfra kunde have Tid sig at indfinde, saa at det der paa ved Auctionen ikke fan mangle. (See og Refer. 19 Apr. 1768. 7 og 8 § og Canc. Br. 18 Mai. 1793. Cfr. Refer. 28 Nov. 1749 og Canc. Br. 11 Febr. 1786). 11 Deel. Fr. om strandede Skibe og Gods 1-3§. 21 Mart, delfer, item om Skibbrud og Vrag, da ogsaa til yder mere Sikkerhed for skibbrudne Folk og til Straffens Skierpelse for dem, som slige Ulykkelige nogen Skade tilføie, følgende befales: 1.) Fyrens Inspecteurer eller Forvaltere befales strængelig ej alene saa betids at antænde Spren, at den kan stane i fuld Blus om Vinteren fra Mik kelsdag til Paaske en halv Time efter Solens Unders gang, og om Sommeren fra Paaske til Mikkelsdag een Time efter Solens Undergang, og saaledes continuere indtil Solen igien om Morgenen opgaaer, men endog at lade Fyr Vippen altid hænge af den selv samme heide, paa det Fyren des bedre af de Caefarende kan kiendes; Forseer Fyrens Inspecteurer eller Forvaltere sig heri mod, straffes som Kgl. Mandaters Overtrædere. (See Pl. 1 Febr. 1779 og Bekiendtgiørelse 14 Oct. 1788). 2) Saasom 2. 4 - 3 - 2 tilholder, at hvo som om Nattetide optænder nogen Jlo eller opretter noget Tegn paa Klipper eller andensteds ved Strand: Siden, at forføre den Seilende og bringe ham til Ulykke eller Fare, skal straffes paa Livet; saa skal og de være lige Straf undergivne, som uden Vedkommendes foregaaende Anordning og Approbation borttage eller forandre de Varter og Riendetegn, som ere satte i Søen eller ved Strandsiden til de Seilendes Esterretning, eller og med Forsæt opfylde Dybet, for at tilføie den Seilende 3.) Paa det de Socfarende ved tændte Lyfes fin igiennem Vinduer ikke skal forle des i Seiladsen, men magelig kan kiende den rette Kyor, Skal alle Undersaatterne, som boe ved Strandsiderne og have ved Vinduer Udsigt til Stranden, selv, samt tilholde deres Børn og Tienesteryende, saasnart Lys tændes, deres Vindue Skodder tæt at optrække, saafremt de ikke vil ansees og straffes, som Kgl. kade. Man Fr. om strandede Skibe og Gods 3:5§. Mandats Overtrædere. 4.) Naar et fib anfom: 21 Mart, mer for nogen Val og giør 27ødtegn efter Lots eller Hielp, enten ved Skud, Flags Sammenvifling, som faldes Schiouw, eller ved Nattetide ved Blik Fyr eller Lygters Ophidsning een over den anden, da skal de nærmeste Landets Indbyggere, som i Lotsningen ere kyndige, af yderste Evne strabe at udkomme med deres Baade ham at indlotse i den best beleilige Plads og Havn imod billig Betaling, som gode Mænd, hvor ingen vis Tart er sat, efter Billighed sige; Men skulde Storm og Uveir forhindre udkomsten, saa at Skibet, for at vorde salveret, endelig maae sættes paa Stranden, da sal Indbyggerne paa Landet ved Bakker eller andre for de Soefarende fiendelige Tegn anvise Skipperen Plads, hvor beste Grund er til kibet at strande; hvis nogen da falskt Tegn giver, straffes den efter 2 §. 5.) Saasnart noget fib er strandet, stal Amtmanden eller den næste Kgl. Amtsbetient udi det District, hvor Strandingen er feet, paa Kongens Vegne strar og uden Ophold skarp lade inqvirere i de naft omliggende Beer og Pladser, for at faae endelig Kundskab, paa hvad Maade Skibet er strandet, og hvor dets Folk ere afblevne, hvilken Inquisition skal leveres i Forvaring hos Stiftamtmanden til Efterretning i sin Tid (*); Indkommer siden anden Oplysning, end den Amtmanden eller den Kgl. Betient indhenter, og dem lovlig one bevises, at have været tilstede og kunne faaet bedre Oplysning ved Inqvisitionen, end som skeet er, da bør de at stande til Rette for ulovlig Inqvisition, fordi de ikke have giort deres Pligt med bedre Flid; Det sam me stal enhver Herre: Stands Proprietarius, paa hvis 5 2 Gods (*) Cfr. Reser. 15 Nov. 1748. Fr. om strandede Skibe og Gods 5-7§. 21 Mart. Gods Amtmanden ikke giør sig Inqvisition, under lige Straf forrette. Overbevises nogen voldelig at have overfals det og dræbt skibbrudne Folk, da skal den tilligemed alle dem, som udi ſamme Misgierning have været deelagtige, knuses paa deres Lemmer og levendes paa Steile henlæg ges, saa og desuden have al deres Gods, Jord og Eien dom forbrudt. 6.) Og saasom Kongens Told-Rets tighed af strandet Gods, formedelst en og anden Miss handling, hidtil meget er bleven forkortet; faa maae ingen, enten Skibbrudne, Biergere, Proprietarier, Bender, Forstrands Forpagtere eller andre, som sig noget af det Strandede paa lovlig Mande have tilforhandlet, noget af det Biergede fra Stranden bortføre eller borts føre lade, med mindre det Amtmanden og næste Tolder tilforn er tilkiendegivet, som skal de strandede Varer strar tage i Diesyn, og i Fald de ere fordærvede, dem, om fornødent giores, efter Barernes Tilstand ved uvillige Mænd lade tarere, paa det Tolden derefter kan oppe bæres. Paa det der og kan vides, at det Tolderen saa ledes i rette Zid er bleven angivet, skal Vedkommende, som noget fra Stranden lade føre, forsyne sig med Tol derens Attest, som skal følge Varerne, naar de fra et Sted til et andet forflyttes, hvilken Attest Tolderen skal uden Betaling dem meddele. Betrædes nogen heri mod at handle og dermed paa Veien gribes, eller og det ham neiagtig og lovlig bliver overbeviist, da straffes han, foruden Varernes Confiscation og Toldens ta ling, med Mulet paa 500 Role eller, i Mangel af Beta ling, med Arbeid i Jern paa Bremmerholm. (See Told: R. 1768. XVI Cap.). 7.) Tænder nogen Indvaaner paa Landet Ild paa noget anden Mand tilhøs rende strandet eller paa Landet inddrevet Skiberum, enten der er Folk paa eller ikke, da skal han have sit Liv forbrudt; Dog formencs ikke nogen udi Feide-Tid at Fr.om strandede Skibe og Gods 7-12§. at stikke sit underhavende Skib i Brand, naar Forng: 21 Mart, denhed det udfordrer. 8.) Handler ellers nogen ilde med skibbrudne Folk i saadanne ulykkelige Hændelser og saarer dem paa Legeme eller Lemmer, da skal den Skyldige miste sit Liv, og med hans efterladte Midler forholdes, som Loven mælder om dem, der Drab be gaaer have. 9.) Røver eller borttager nogen med Magt noget fra Sibbrudden Mand eller og af strandet Stib og Fartei, saa lange Skibsfolkene derved ere til stede og selv vil eller kan bierge Godset, da skal den Skyldige derfor straffes som Stiemand efter Loven; Findes nogen at være medvidere udi det frarseede og med Magt borttagne Gods, og det ikke før, eller naar derom inqvireres, aabenbarer, den straffes efter Sagens Beskaffenhed med Arbeid udi Jern paa Bremmerholm. 10.) Stieler nogen hemmelig noget fra skibbrudne Folk, som overgaaer 50 Lod Sølv, da skal han straffes med Galgen og af hans Boes Lod betales Jgield og Tvigield (Formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789); Derimod nyder den, som angiver noget af det fra skibbrudne Folk hemmelig bortstiaalne Gods, for sin Umage af hvis han anviser. 11.) Borttager eller fordølger nogen noget af Skib og Gods, som er inddrevet og ingen levende folk er hos, da skal den Skyldige, omendfkient saadant dølges og ej bliver beviistig aabenbaret inden 2 eller 3 Aar derefter, derfor straffes, som for uhiemmelt efter Loven; Dog skal under saadant borttaget og fordulgt Gods ikke regnes det, som nogen Forstrands Eier eller forpagter bierger, naar han, saasnart noget af ham eller hans Folk bierges, det først Stedets Amtmand strap tilkiendegiver. (Cfr. Pl. 4 12.) Har Maj. 1778 og Fr. 12 Mart. 1790). nogen været i Saad med den Ekyldige og videndes dulgt eller nydt noget af det strandede og revebe Gode, √3 ba Fr.om strandede Skibe og Gods 12-14§. 21 Mart, da bør han være samme Straf undergiven, som den, der Godset røvet haver; Men aabenbarer han strar, hvis ham derom er vidende, efter Tilspørgsel eller før, uden videre Examen eller Beviis, skal han ganske være frie for Straf og desuden for sin frivillige Bekiendelse nyde, efter 10 §, af hvad som overgaaer 50 Lod Selv. 13.) Riøber nogen videndes noget af det, som saas ledes er stiaalet eller røvet, og det ikke overgaaer 50 Lod Sølv, da skal han det Kiebte have forbrudt og derforuden lide og bode, som for smaat Tyverie efter Loven; kan han ikke betale, straffes han paa Kroppen; Men overgaaer det Kiøbte forskrevne Summa, da bor han betale det Kiøbte og desuden straffes paa Livet, men aabenbarer han det strar, skal Straffen formildes, hvis ikke, da sierpes Straffen efter Sagens befundne Beskaffenhed. (See Fr. 20 Febr. 1789). 14-) Paa det al Overlast, Noverie og Tyverie fra skibbrudne Folk desbedre kan afværges og de Forulykkede tilfreds stilles, for hvis dem paa saadan ulovlig Maade frakom mer, skal Amtmændene, Borgemestere og Raad, Fogder, Strandforpagtere, Strandfogder og alle andre, som ved Strandsiden Befaling have, samt i Almindelighed enhver Proprietarius overalt i Kongens Riger og Lande, som enten Gods ved Strand siderne haver eller og af Kongen med Forstrands Rettighed er benaadet, strængelig og alvorlig tilholde deres Underhavende samt Bender og Tienere at entholde sig fra alt Det, som imod denne Fr. kan stride, under den deri maldte Straf, og derover med dem have skarp Ind seende (cfr. Pl. 2 Sept. 1785); efterdi at, hvis nos gen, som med sit Skib og Gods forulykkes, bliver bergs vet og ilde medhandlet, og saadant holdes saa dulgt, at Gierningsmanden ej strar aabenbares, da skal den beviislige Skades Lidelse, som en Skibbruden ved faas Fr.om strand. Skibe og Gods 14-17§. saadant Roverie og ilde Medhandling tager, til Beta: 21 Mart. ling lignes af Amtsbetienterne paa alle dem, som boe der i Districtet, enten derudi ere Kiøbstæder eller ikke, hvor saadan Utilbørlighed er forefalden; udi hvilken Betaling ingen enten Grevers, Friherrers eller andre Proprietairers Bønder og Tienere mane exciperes, og skal samme District strække sig 2 mile paa hver Side af det strandede Skib og een Miil ind i Landet; hvorimod de kan have og søge deres Regres, som de best veed og fan, efter lovlig Medfart. 15.) yo, som fan giøre beviislig Anvisning paa noget af det ved ki bets Stranding bortrevede Gods, skal ej alene være frie for Inddelingen og Ligningen efter 14 §, men endog nyde Belønning efter 10 §. Og maae ingen af de skibbrudne Folf giores nogen Hinder eller Forfang i at lade inqvirere efter deres Skibs biergede Gods, hvor de kan faae noget opspurgt eller have Mistanke til, at det er henkommen, naar saadan Inquisition fun sfeer lovlig ved Districtets Amtsbetiente. 16.) Tager eller udgiver nogen falske Attester, for at betiene sig deraf ved saadan Skibbrud eller Biergning, Reederen eller Befragteren til Forurettelse og større Skade, da skal de, som sligt lovlig overbevises, straffes som Falknere. 17.) Amtmændene, Amts: og Told Betiente og andre, som noget paa Kongens og Embeds Vegne have at befale, forbydes enten directe eller indirecte herefter at interessere udi Strandforpagtningen eller i stran dede Skibes og Godses Risb, men derimod befales ej alene i Almindelighed at bevise den Strandede al muelig Hielp og Assistence, men endog i Særdeleshed med at lade ham auvise beqvem Plads og Værelse, til at bes vare det biergede Gods udi under Lukkelse og god Vare tægt; hvortil, dersom i Nærværelsen ej haves anden bes qvem Leilighed, maae bruges næste Kirke Taarn eller $24 Loft; Fr. om strandede Skibe og Gods 17 §. 21 Mart. Loft; til hvilken Ende det Huses eller Gaards Eie eller Leiemand, som vorder af nogen strandet Skipper advaret om den ham i saa Maade paakomne Ulykke eller selv ved Handelse faaer Kundskab derom, skal, foruden lovlig Undskyldning eller Forevending af forfald, hvad det end kan være, under hans Bocslods Fortabelse, om han nogen haver, til næste Hospital og ellers anden haard Etraf pan Kroppen, kundgiore famme ulykkelige Han delse for første Kgl. Betient eller Grundens Eiermand (enten han paa Stedet, hvor Skibet er strandet, haver Forsirands Rettighed eller ej), hvilken Kgl. Bettent effer Grundens Eiermand da, saavel om Natten som om Dagen, skal lade Strandsiden, hvor det strandede Skibsvrag ligger ud for, saaledes besætte med dygs tige Vægtere af det Sogns uden Forsfiel iboende Bøn der, som han dertil vil svare, og derforuden samle de oms kringliggende Sogners Folk, hvoraf den skibbrudne Skipper kan vælge saa mange, som han eragter nødig til Godsets Biergning; hvilke Biergere da nyde for deres Umage, saasom Skipperen med dem kan forenes, og i Fald ingen Forening forud keer eller og ubilligt vorder asket, da skal de dog bierge, og siden af Øvrigheden, efter deres Fare og Moie, deres Biergeløn determine res. Hvis Baade, som bruges til Biergningen og at føre de biergede Varer i Land med, betales desuden aparte efter Billighed. Med saadan Biergning skal Grevernes, Friherrernes og andre Proprietairers Fulds mægtige og Sognefogderne have vedbørlig Indseende, at dermed lovlig og christelig forfares, og dersom det forulykkede Skib strander heelt, da skaffe Biergerne, med tilladeligt Veirlig, Skipperen af Ladningen i Land, hvad mueligt er, og skal det biergede Gods henføres til den Plads, som anvises, og Skipperen gives frie Mage at handtere det efter eget Behag, enten med sit eget Fr.om strand. Skibe og Gods 17-18 §. eget Skibsfolk eller med fremmede, om han til deres 21 Mart. Bielp trenger, imod en Daglens Betaling til hver, som hielper ham; herimod stal Skipperen betale af Su set eller Kirken, hvor det biergede Gods oplægges, for de første 3 Maaneder 12 ß danske af hver 100 Rdlr, som de biergede Varer have kostet Skipperen ved Indfios fra forste Haand, og derforuden udi Vognleie ef ter Billighed efter hver Steds eller Provinces derpaa værende Tart; Men Træelast og deslige Gods, som af Snce, Regn og Solskin ej (*) kan forderves, fan altsammen føres saa heit op paa Landet, at det der kan ligge uden Fare af Soe Styrtning, og stande det Efipperen frit for siden at lade det bevogte med sine Skibsfolk, eller dertil at bruge det Sogns gemeene Almue, hvor Godset er oplagt, som dertil ved Omgang foruden Persons Anseelse skal skiftes, og nyde for deres Opsigt Nat og Dag hver 24 ß danske, og derimod være forpligtede at svare til Godset. 18.) Ingen Stibbruden Mand maae tvinges til at fælge noget af hans ftrandede Skib og Gods, og om han end (**) selv vil, maae dog saadant Kieb ikke sluttes uden i Tols derens og Rettens Betienters samt 5 eller 6 andre Personers Overværelse, og det, om mueligt, i det Sprog, som den skibbrudne Skipper forstaaer, eller i tet ringeste ham fortolkes ved en troværdig Mand, som skal ej alene Contracten om Kiøbet med sin Haands Uu derskrift verificere, men endog personlig møde med Skipa peren til næste Ting, og der, saasom Contracten da stal publiceres, giøre sin Eed efter Loven, at Skippez ren den frivillig, unødt og utvungen haver indgaaet, $25 om (I Saml. af Frr. er ved en Tryffeil det Ord: ej, udeladt (ald. udg.). (**) I Saml. af grr. faaer ved en Tryffeil: ikke (cfr.). Fr. om strand. Skibe og Gods 18-21 §. - 21 Mart, om Kisbet ellers siden gyldig skal være. (See Fr. 7 31 Mart. 31 Mart, 15 Maj. Dec. 1775). 19.) Naar Skib og Gods bliver folgt, maae Skibsfolkene ubehindret tege til sig des res med Rette tilhørende Rifter og Baadsmands for ring, naar de det for Vedkommende stvar angive, hvis ikke, da lide de Skade, fordi de det ej betimelig have angivet; ellers staaer det dem frit for, om de deres Toi vil sælge til Biergeløns og Toldens Betaling. 20.) Klager den Strandede over nogen forurettelse, da skal ham strax forordnes en extraordinair Ret, og der uden Ophold efter Giesteretten til Dom befordres, og gives ham, om han det begierer, Credit saavel paa stemplet Papiir, som paa Dom og Skriverpenge, indtil Saz gens Uddrag. 21.) I øvrigt skal alle Underfactter i Almindelighed, som boe ved Strandsiderne, ved slige ulykkelige Hændelser ikke alene selv gane de Skibs brudne til Haande og dem al muelig hielp og Velvillighed bevise, men endog alvorlig tilholde deres Bøn der og Tienere, det samme at giere, uden at aftvinge effer affordre nogen noget i mindste Maade over det, som Loven dem til en billig Biergeløn tillader; Og skal denne Fr. Herefter aarlig paa Prædikestolene næste Sondag for Mikkelsdag og til alle Retter og Tinge naste Tingdag for Mikkelsdag oplæses. Fr. Om Toldsvigs Afskaffelse ordenfields i Norge. (See Told R. 1768. 19 Cap. 21 § og 17 Cap. 2, 3 og 4 §). P. 70. Ordon. Om en Halles Indrettelse i Khavn. (See Fr. 11 Oct. 1769). Cancel. p. 72. Fr. Om adskillige Misbrugers Afskaffelse i Island; paa det Indbyggerne ikke skal bebyrdes med ulovlige Paalag af deres Hosbender eller andre, som Have Fr.om Misbrugs Afskaffelse i Island. have forpagtet Kongens Jordegods (*). [Kammer]. 15 Maj. P. 79. Fr. Om de Norske enrollerede Ssefolks Privi: 8 Jun. legiers Forandring og Forbedring i visse Poster. (See Fr. 1 Febr. 1770). P. 81. Fr. Confirmation og Forbedring paa Sil: 6 Jul. kevævernes i Khavn Privil. og Laugs: Art. 20 Dec. 1690. [Cancel.]. P. 91. 1741. Forandrede og forbedrede ved Laugs-Art. 23 Jan. 3.) Oldermanden maae med 2de af ham udnævnte Mestere og een af Under: Fogderne, saa tit fornødent eragtes, udsøge dem, som haves Mistanke om Lauget enten i deres Haandverk eller andet imod disse deres forundte Friheder nogen Indpas at giøre, og af dem de forfaldne Bøder oppebære. 5) Westerne maae endnu i 10 (**) nestfolgende Aar udi deres huse og Vaanin ger udsælge alt, hvis de selv forarbeide, saavel udi hele Stykker, som udi smaat og Alnemaal; tillige maae de paa alle Markeder i Kiøbstæderne i begge Rigerne deres selv forarbeidede Stoffer i offentlige Boder og andensteds falholde og forhandle (See 2. Art. 23 Jan. 1741. 27 § og det der anførte Commerce Coll. Br. 14 Febr. 1761); Men befindes de herimod at be gaae nogen Svig, i det at de under her forarbeidede Stoffers Navn sælge udenlands Toi, da skal samme være confisqveret, Byen, Angiveren og Christianshavns Kirke til lige Deling, og den, som dermed antreffes, forvises Lauget og Byen som en Falskner. 7.) Kræm: (*) Cfr. Reser. 18 Apr. 1761 og 1 Maj. 1789. (**) I Saml. af Frr. er ved en Trykfeil: Ti udeladt. (cfr.). Fr. om Silkevævernes Privil. 7-9 §. 6 Jul. Kræmmere og enhver, som dertil vil giøre forlag, maae frit lade opsætte saa mange Væve og Tov, som de vil, i deres egne huse eller andensteds her i Staden. Dog maae de ei, under 10 Rdlrs Straf til Lauget og An giveren, derpaa nogen Svend eller Dreng sætte, men alene dem, som ere Mestere i Lauget, hvilke efter disse Langs Art. saa mange Evende og Drenge maae antage, som de vil. 8.) Mesterne skal deres Arbeid med Troskab forrette, og ej noget Silke, Guld eller Sølv, som de til at forarbeide af Forlæggerne bekomme, forverle eller dermed utroe og ureenlig emgaaes; samt, naar deres Arbeid er forfærdiget, ej angive mere Guld eller Solv at være tilgaaet, end som forarbeidet er, ej heller Leccagen paa Silket hoiere tilføre, end hvad Ret cr; men alting til Forlæggernes Beste sparsommelig at handle, og ej noget andet derudi at prakticere, end som til Forlæggernes Profit kan være. Betrædes nogen i slig Utroskab, da skal han efter lovlig Medfart betale, hvad han saaledes forsviger, 1ste Gang dobbelt, 2den Gang 4re dobbelt, og 3die Gang forvises Lauget. Silkevæverne forbydes at forarbeide Stoffer med Floret udi, under saadanne Varers Confiscation og at blive som Falffner an seet, uden hvor de erpresse saaledes bestilles, da det med et vise Tegn fal mærkes. 9.) Ingen Mester maae enten forandre eller for sig selv arbeide eller have at sælge af det Toi eller Stof, som nogen Kræmmer eller Forlægger har givet ham Mynster eller Patron af til at arbeide, uden hans riftlige Minde og naar han deraf har faaet saa meget, som han begierer; under Straf at Have det Toi til samme Kræmmer, sem Patronen dertil gav, forbrudt; Men naar Kræmmerne eller Forlæggerne ej mere deraf begiere at skal forarbeides, da maae Mes sterne saavel for sig som andre deraf giore, dog at Mesteren med dens Attest, som den første Patron be stilte Fr. om Silkevævernes Privil. 9-11 §. tilte (*), beviser, at han ej mere af famme Patron vil 6 Jul have. 10.) Silkevæverne skal herefter til Betaling, for hvis de af deres egne fabriqverede Silke: Varer til de Kiebende paa Tid udborge, naar deres Fordringer ellers efter Loven have deres tilbørlige Nigtighed, saavel udi alle Stervboer, som paa Opbudder, samt i Falliters Boe, næst efter Børne Penge frem for alle andre være prioriterede og forsikkrede, og skal iligemaade saavel Kræmmere som andre forlæggere udt Silkevævernes Boe, enten det er paa Skifte efter deres Død eller om de fallere, have lige Ret og Prioris tet, for hvis, som de kan bevise at have forstrakt Westerne til deres Haandværks Fortsættelse af Guld, Sølv, Silke, Uld eller andre deslige Materialier. 11.) Saavel Silkevæverne som deres Forlæggere maae uden nogen Tolds Erlæggelse frit lade indføre alle de rue og ufar vede Varer af Silke, uld og andet deslige, som de til at forarbeide kunde behøve, iligemaade maae de og imel lem Rigerne Toldfrie ud og indføre alle Slags Silke: Stoffer, som her ere forarbeidede og behørigen frem plede. Befindes nogen Silkevæver at angive udenlandske Varer for indenlandske eller i nogen Maade Un derslæb herimod at begaae, da have den, som dermed betrades, samme Varer forbrudt og desuden betale til Christianshavns Kirke Varernes Værdie 4re dobbelt; og fan Silkevæverne antreffe nogen, som udenlandske Stoffer uden Tolds Erlæggelse har indsneget, da skal ikke aleneste saadanne indsnegne Varer, men endog de derfor paabudne Strafbøder, til lige Deling til Christianshavns Kirke og den eller de Silkevævere, som de Skyldige ders med antreffe, være forfaldne (See Told R. 1768). 29.) (*) Ved en Trykfeil er dette Ord: bestilte, i Saml. af Frr. udeladt (æld. udg.). Fr. om Silfevævernes Privil. 29 §. 6 Jul. 29.) I det øvrige igientages saavel for Silkevæverne, som for deres Forleggere, Christian d. V. Privilegier for dem, som Manufacturer. her i Rigerne indrette, og især de af 8 Jan. 1681, saa og Privilegierne for de Evangeliske Reformerede, som sig her udi Rigerne vil nedsætte (See. Privil. 15 Maj. 1747); Ligeledes skal og, saavidt som i disse Art. ej udtrykkelig er meldet, forholdes efter Fr. om Laugene 23 Dec. 1681 og, hoad Evende og Drenge angaaer, efter Sr. 6 Maj. 1682. 10 Jul. 7 Aug. Fr. At med Lagen paa Croner mod Courant skal forholdes efter Coursen. (Cfr. Fr. 26 Apr. 1701. See Fr. 23 Nov. 1737). P. 100. Fr. Om adskillige Insolentiers Afskaffelse, som udi værving og Recrutering, saavel ved de gevorbne, som Land-Regimenterne, begaaes (for Danmark). Cancel. p. 101. Gr. At afskaffe de hidtil skecte hoist strafbare Forøvelser, ved det at en Deel af Officererne ved det ges vorbne Infanterie paa utilbørlige Maader bemægtige fig baade gifte Mænd og unge Karle af Kiøbstæderne eg paa Landet, for at lade dem for Soldater enroul Tere, ja endog med mange uforsvarlige Plager, saa som langvarig Arrest, Pryglen og anden ond Medfart, tiltvinge dem at tage verve Penge paa Haanden og ved Præsentationen at tilstaae, at de godvilligen have taget Tieneste; Ligesom og en Deel af Officererne ved Land Militien tilfordrifte sig at paagribe en og an den Person, samme til de gevorbne Regimenter at hengive og ligesom bortsælge, ja endog udpractisere Folk af Landet til Regimenternes Recrutering, som i frem mede Potentaters Tieneste ere overladte. Alle høie Over: og Under Officerer, samt alle andre Vedkommende, ingen undtagen, befales stranges lig sig ej herefter i saa Maader at forsee, men enhver at Fr. om Insolentier v. Hverving c. at holde sig de om værvingen og Land Militien 7 Aug. udgangne Frr. efterretlig og ej i ringeste Maader deri mod at handle; saasom Kongen vil, at al verving fal være frivillig og ej tvungen eller voldsom; Hvis an derledes skulde befindes, skal de Skyldige ved Krigs- Fiscalen, saasnart det ham af General-Commissariatet tilfiendegives, vorde tiltalte og med tilborlig Straf, som Kgl. Mandaters Overtrædere, blive ansecte (*). Forbud paa smaae Myndt, under halve Danske 21 Aug. Croner, Specier eller Kryts Orter, at indføres udi 17orge efter Nytaars Dag 1706 (**). (See Forbud 4 Nov. 1720). Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1706. 17 Oct. P. 103. Patent om at indsende Forklaring ang. Justits: 23 Oct. Rd. Severin Rasmussens Gods og Midler i Cantelliet. p. 108. Høieste Nets Patent for 1706. p. 110. 14 Nov. 1706. P. 3. P. 5. Fr. Om Matricul-fat c. i Danmark for 1706. 2 Jan. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1706. 19 Jan. Pl. At Drammens Toldbod stal repareres, 4 Maj. hvorfor fipperne skal skyde deres Baglast efter Tolde rens Anviisning. p. 8. Pl. (*) See Refer. 22 Febr. 1737. (**) Dette Forbud er udeladt i den sidste udgave af Samlingen af grr. Det er ophævet ved Reser. 5 Jan. 1720. Pl. om Tobaks Forpagtning. 8 Maj. Pl. Om Tobaks forpagtningen i Danmark, som er overdraget P. Paumeau i 5 Aar. p. 9. 14 Jun. (†) Fr. Om misbrugende gters og Forspands Af Staffelse ved Konge: Reiser, og hvorledes med Waterne 16 Jul. 16 Jul. og Forspænd skal forholdes. (See Fr. 13 Maj. 1707). Khavn 4to. Pl. At Skipperne ej underveis imellem Rigerne maae indtage Varer, uden de paa næste Toldsteder blive angivne og paa den tagne Told - Seddel antegnede; under Confiscation af de Varer, som ej paa Told: Sedlen findes antegnede, og Skipperen desuden at straffes ester Fr. 4 Apr. 1702. Og skal denne Placat paa alle Toldboderne i Danmark og Norge samt paa alle publis qve Steder altid være anslaget, og desuden enhver Tolder, naar han Skipperne erpederer, altid advare dem om sammes Indhold. (See Toid R. 1768. 18 Cap. 9 § og Pl. 24 Apr. 1770). P. 10. Samme paa Tydsk ang. Skippere, som fare mellem Rigerne og Slesvig Holsteen. P. 12. 23 Aug. (†) Reser. til Khavns Magiftrat, hvad herefter Stole. Magernes Mesterstykke skal være. (See 2. Art. 27 Febr. 1742. 6). Anhang til C. V og F. IV Laugs Art. p. 105. 25 Sept. 2 Oct. Pl. Om Toldens og Consumtionens samt Fami lie og Folke: Skattens forpagtning i Danmark udt 3 Aar. P. 13. Forbud paa Forsamlinger i Gusene af særsindede Personer, som føre en sær Lærdom (om egne Kræfter til at opnane fuldkommen Hellighed), der ej kommer overs eens med Skriften og den rene Augsburgiske Bekiendelse. De, som samme i deres Huse eller Værelser i Rhavn tilstede, eller sig der indfinde, sal straffes, som Kgl. Mandats modtvillige Overtrædere, og være Generals Si= Forbud paa Forsamlinger i Husene. Fiscalens Tiltale undergivne. (See Fr. 13 Jan. 2 Oct. 1741). P. 14. Høieste Nets Patent for 17c7. P. 16. 12 Oct. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1707. P. 22. 22 Oct. Fr. Om 2de Sessioner for Land-Infan: 14 Dec. teriet i Torge aarlig paa viffe (i denne Fr. benævnte) Ti der og Steder; Hvorved de ved Sr. 28 Sebr. 1705 fastsatte for endeel Regimenter forandres, paa det Bonden ej skal hindres i hans Næring og Brug; Og skal hvert Regiments aarlige Completering ved den første Session til den herudi determinerede Tid uden videre Forespørgning, efter den derved anviste Maade, under tilbørlig Opsigt foretages og iverksettes, undtagen ved det Oplandske Regiment, hvor samme Completering skeer ved den anden Sessions oldelse (*). Cancel. p. 28- 1707. Fr. Om Matricul Skatten 2c. i Danmark for 8 Jan. 1707. P. 3. Khavns Skipper-Eaugs Artikler. Cancel.p.5. 25 Jan, See Vater: Skoutens Instr. 30 Jun. 1752. 1.) Ingen maae for Khavn fare som Skipper eller Styrmand for at føre enten sit eget eller noget af Ind byggernes Skibe, for han har vundet sit Borgerskab, i Skipper: Lauget er indskrevet, og virkelig her er bocsat og holder Dug og Disk; med mindre han med lovfast Vidnesbyrd kan bevise, at han er vant for Indbyggerne at seile og opholder sig virkelig i Khavn, eller og er an tegnet ved en af Kiøbstæderne i Danmark eller i den Kgl. Ans (*) Cfr. Refer. 17 Mart. 1714 09 15 Febr. 1742. 3 % II Deel. I Khavns Skipper Laugs Art. 1.4 §. 25 Jan. Andeel af Hertugdommene og Fyrstendommene deres Dis stricter eller Insuler, hvorom enhver skal have en Certificats af Søe Officeren i Districtet underskrevet, som for ham gielder, imidlertid han er til Kgl. Tieneste indskreven, dog Khavns Skippere at præfereres, om de ere lige (*) dygtige. Alle forskrevne skal ved Examen efter 4 § være kiendte dygtige, og derom, enten de ere Ekippere eller Styrmænd, have Skipper Laugets Attest, hvilken de tilligemed deres Borgerskabs Brev eller vidimeret Copie deraf (om de ere Borgere) og, enten de ere Borgere eller ikke, med Districters Officeers Certificats, udi hvilket de boe, skal dets vidimerte Copie stedse hos sig føre, at Tolderen derefter sig med Toldens Oppebørsel kan vide at forholde, saasom alle andre Skippere og Styrmand af ham ej ander ledes end uprivilegerede Fiemmede i Tolden maae ansees (Cfr. Enroll. Fr. 1 Febr. 1770. 25 §). 4.) Paa det de Trafiqverende desbedre kan være forsikkrede, at de deres Middel beqvemme Folk betroe, maae ingen for Styrmand, paa Øster, Vester og Nord-Even samt alle lange Reiser paa hiin Side Bugten, i Lauget herefter antages, uden de, somere af Navigations: Directeu ren samt fipperlaugets Oldermand og 4re af de aldste og forfarneste Skippere eller Styrmænd i Havne: Capitainens og een af Khavns Magistrat dertil beskikket Klob mands Overværelse examinerede og dygtige befundne, og desuden have et godt Rygte af druelighed og Forfarenhed, hvorom bemeldte Navigations Directeur og Oldermand samt Skippere og Styrmand give ham Attest, at han til den Reise, han sig paatager, er beqvem, som indføres i Skipper Laugets Protocol uden nogen Penges eller Tractements Bekostning videre end 3 Mk til fri (*) Det Ord: lige, er ved en Trykfeil udeladt i Saml. af Frr. (æld. udg.). Khavns Skipper Laugs Art. 4-7§. Skriveren. (See Refer. 21 Oct. 1707, anfort i Lauge: 25 Jan. 5.) I Khavn skal idelig underhol Artiklerne). des en 27avigations: Skole, hvori Ungdommen, som i Fremtiden sig med Seiladsen agter at ernære, fan oplæres; og skal udi alle Navigations: koler, som enten ere eller herefter blive oprettede i Kongens Niger, bruges en uniform Informations Maade. 6.) De, som herefter for Skippere sig i Lauget vil fade paa deres Forsamlings Huus indskrive, maae ej, under 10 Ridles Straf til de Fattige til den, som hos Politiemester det angiver, enten han er i Lauger eller ikke, giore nogen Omkostning med Tractement eller andet; men be tale alene til (*) Forsamlingshusets Vedligeholdelse 4 Rdlr, til Navigations: Skolen 2 Rdlr, til Skri veren 3 Mk, til Oldermanden 2 Rdlr, og til de Fattige 1 Rdlr 3 ME, men en Styrmand betaler til Forsam lingshuset 2 Rdlr, til Navigations: Skolen 1 Rdlr, tl Skriveren 24 B, til de Fattige 3 Mk, og til Oldermanden 1 Rdlr; Men naar han forfremmes til Skipper, skal han betale den resterende halve Decl, som en ekipper ellers betaler; hvilke Penge Oldermanden skal an namme, og deraf samt, om de ej tilstrække, af andre Skipperlaugets Midler lønnes en Navigations Skoles Directeur, som derfor uden videre Betaling skal stedse undervise 6 nødtorftige Skipperes eller Styrmænds Born, hvis Forældre her i Byen have beet, hvilke Oldermanden og 4re af de ældste Skippere finde dertil best inclinerede (**). 7.) Skippere paa Defens sions eller Islandske Skibe skal, Handelen til Befor I 2 dring, (I Saml. af Frr. staaer, uden Tvivl ved en Trykfeil: ved. (**) Cfr. Reser. 7 Nov. 1727 09 Resol. 28 Apr. 1739. XXXII, Khavns Skipper Laugs Art. 7:9 §. 25 Jan. dring, naar de Vinteren over udenlands foraarsages at forblive, ved deres Hiemkomst i Commerce Collegio indgive en skriftlig Relation om deres Reise og Handels Beskaffenhed, og nøie forklare Aarsagen til deres ude blivelse, under Straf til Navigations: Skolen af 4 Ndir, og til de Fattige i Børnehuset 2 Rdlr, som strax skal til Oldermanden betales; thi hvis nogen Skipper ei inden 8te Dage efter hans Hiemkomst det erlægger, men modtvillig Tiden forhaler, skal han betale dobbelt, uden i ringeste Maader sine Reedere noget derfor at forte. 8.) Paa det Undersaatternes Navigation desbedre kan fortsættes, og det hos andre Nationer er forordnet, at de sig af deres Medborgeres og Landsmænds Fartsier skal betiene; saa maae ingen af Stadens Indbyggere noget udenlandsk Skiberum befragte, saa længe de her af Kgl. Undersaatters Skiberumme kan bekomme, som, til Reis fen at giore og til Kisbmændenes Gods forsvarlig at forvare, kan være beqvemme; dog maae de ved denne Be naadning ingen med ubillig Fragt betynge, men al fare for faa billig fragt, som nogen udlændisk Nation; Forseer sig nogen paa enten af siderne herimod, da bøde derfor 20 Rdlr, til Navigations-Skolen, til Børnehuset, og til Laugets Fattige; og skal desuden Befragte ren, som sig forseer, faafremt han her af Indlandske kan blive vel betient, miste det forfragtede Ekib (cfr. Pl. 15 Mart. 1745). 9.) Alle Skippere, som ere Borgere her i Khavn og udi Skipper Lauget ind- Erevne, maae efter Fr. 16 Apr. 1681 forhandle de Varer, som dem selv tilkommer, men de Varer, som Vestverts fraføres, som Viin, Salt og deslige, skal Skipperne deres Reedere eller Befragtere først tilbyde og til dem sælge, om de vil give saa meget derfore, som nogen anden, hvis de ikke vil, da mane de frit sælge til Hvem dem lyster. Føringen er efter L. 4-1-27 for Khavns Skipper Laugs Art. 9-10 §. for en Ekipper eller Styrmand, som vil seile uden Ri: 25 Jan. gerne Vestverts udi Europa, fun I læst, Heibaadsmandens, Skibsskriverens, Tammermandens og Kokkens Læst, og de andre Baadsmænds hver læst, en Drengs halv saa meget som en Baadsmands, og nyde de samme Føringer fragtfric. 10.) Maar nogen Sag Soefarten angaaende i Khavn af Commerce Colle gio bliver henvist til Skipperlaugets Oldermand og hvem ellers af Skipperne i Lauget tilligemed en Kiebmand af Staden, som hvert halv Aar omvcrles, af Magistra ten forordnes, stal Sagen efter lovlig Stevnemaal (for hvis Forkyndelse Citanten betaler 2 Me) foretages og forhøres, og deres Afsigt Parterne strar skriftlig meddeles, hvorfore skal betales til Oldermanden 2 Me, til Water fouten 2 ME (til Assessores intet), foruden det stemplede Papiir til Laugsskriveren, som Skriverne i Underretterne ester Regl. 22 Mart. (*) 1684 cr forundt, hvorfore han og uden Parternes Bekostning skal holde rigtige af Commerce Collegio igiennembrague Protocoller, for derudi at indføre hvis i Retten passerer. For en Opsættelse, naar den behøves, maae ej gives mere end 24 ß, og 24 ß betales af Citanten til de Fattige i Lauget eller andre Fattige. Efter samme deres Domme, om ingen af Parterne fra dem til Commerces Collegium vil appellere (hvorom de, saa snart Dommen er afsagt, tilspørges, paa det deres Svar i Protocols len fan indføres og ellers meldes i Demmen, naar den gives beskreven), gigr Byefogden (**) Execution, ligesom det maatte være hans egen udstedte Dom, som han er besøgt med, saafremt Tiden er forbie, inden I 3 hvil (*) I Samt. af Frr. ftaaer ved en Trykfeil: 2I Mart. (cfr.). (**) See Reser. 27 Nov. 1762. Khavns Skipper -Laugs Art. 10-13§. 25 Jan. hvilken nogen er tildømt at give eller giøre noget, og ej fremlægger Commerce Collegii Stevning til videre Paakiendelse; Sardeles skal Bandsfolkene, naar de vinde deres Saa, tildemmes Processens og Executionens fulde Omkostning hos deres Vederpart; Hvor Baadsfolket klager over Skipper eller Styrmand for det, som paa Skibet imellem dem er pafferet, effer Skipper eller Styrmand klager over nogen af Baadsfolket, mane Vidner føres for See Retten, paa det Sagen med mucligste narhed og mindst Omkostning maae before dres; begieres Vidnerne beskrevne, for at indstevne dem til videre Paakiendelse, skeer det for Commerce - Collegio, og derfra, om paaanfes, for Høieste Net lige ved Hoved: Sagen selv (See Fr. om Hof: og St. Netten 15 Jun 1771. 8 §). 11.) Naar noget Skib befa les til Kgl. Tieneste at forstaffes, da skal Olderman den strax efter Magistratens Anordning med de 4re ældste i Lauget og Byesoaden eller hans Fuldmægtig omgaae for at udsage til Kongens Tieneste uden nogen Undseelse de Fartsier, som ere dugtige og beqvemme, og dem strar enrollere, og ethvert fib af dets Beqvemmel ghed med Skiberummets Drægtighed specificere. 12.) fulde den høie Fornødenhed det udfordre og Kongen der eragte tienligt, at antage nogen af Laugs: Brødrene i Sin Tieneste, da skal enhver være pligtig at tiene til Søes for billig Besoldning i saadan Tie neste, som han findes dygtig til. me Coffardic Skibe paa Reeden om Vinteren, enten det er Undersaatternes eller Fremmedes, da skal den, som begierer at indiises, angive sig for Oldermanden, at han paa Laugets Vegne kan betinge Indiisningen for billig Betaling og dertil selv Folk antage. Ilige maade naar noget Skib støder paa Grund her for Staden, og der behøves Ekiberumme til at losse det, 13.) Anfom- Da Khavns Skipper-Laugs Art. 13-16§. da mane ingen, som ikke i Lauget er indskrevet, til: 25 Jan. frædes dertil at lade sig bruge, saa længe nogen af Lauget kan faaes og dertil beqvemme Kartoi og andet fornø dent Verktøi haver, og det for saa billig en Priis, som en anden vil giore, under den halve betingede Fragtes Fortabelse til lige Deling imellem Navigations Skolen, Bornehuset og Laugets Fattige; dog maae Prammendene efter deres Artikler hielpe at loffe, naar de dertil ere beqvemme. 14.) Understaaer nogen Skipper sig at underhyre en andens Styrmand eller Bandsmand, da skal den, som ham først haver fæst, fuldgiøre sin Reise med ham, som han har lovet; og det stande til Skipperen, hvad han vil give ham af sin Lon, fordi han har tabt sin Ret derved, at han stedte sig til tvende; og den Skipper, som har vitterlig underhyret den andens Folk, bode 10 Rdlr, de Fattige, Børnehuset og Lauget til lige Deling; Lige Straf skal og den Skipper være undergiven, som beholder længere sin Matroses Certificats hos sig imod hans Villie, end imidlertid han giør klart for ham paa Toldboden (See Fr. 1 Febr. 1770. 13 §), samt den, som ej gior rigtig Regnskab til sine Seedere inden nye Reise. 15.) Indtrænger nogen kipper sig i en anden Skippers Fragt eller den forspilder, og det ham overbevises, at han vidste at den anden var befragtet, da bøde til Lauget og de Fattige 10 Rdlr til lige Deling, og mifte Fragten. 16.) Eftersom det er af Laugs - Brø drene vedtaget, at hver kipper og Styrmand, som er i Lauget, skal give af deres Hyres Fortieneste af Da leren 2 ß og hver Baadsmand I ß hver Reise til fats tige fangne Undersaatters Ranzon, som vorde fangne under dansk Flag, særdeles de Enroulleredes, og først deres her af Staden, dernæst deres, som fare paa danfe Skibe, og siden deres, som blive bevilgede at seile 74 med Khavns Skipper-Laugs Art. 16-17§. 25 Jan. med fremmede Skibe (See Pl. 15 Jan. 1723); faa skal de Ranzonnerede strar ved deres Hiemkomst sig for Commerce Collegio præsentere, der at lade sig om en og anden Leilighed tilsporge. Saa skal og andre Skippere og Styrmænd, som her i Staden boe, samt de udenbyes, naar de herfra Staden fare og af nogen Byens Indvaanere ere befragtede, endskiønt de ikke ere i Lauget, ligeledes give, som Skippere og Styrmænd i Lauget, hvilke Penge kipperen selv skal afforte kibsfolket i deres Hyre; og paa det ingen Underslæb skal fee og enhver kan vide, hvad i denne eller andre Maader enten ved Skibet eller af Folkene sal, før Skibet gaaer fra Havnen eller frem og tilbage paa Reifen, clareres, skal udi Skipper Laugs Stuen alle lags specificerede udgifter til enhvers Videnskab altid findes opslagne; Caa skal og Ekippere, som uden Lauget ere, betale bemeldte Penge til Langets Oldermand, saasnart de hiemkomme, eg maae de ikke paa Toldboden clareres, for de med bemeldte Oldermands Qvittering bevise, at samme Penge ere erlagte (See Told R. 1768. 21 Cap. *). 17.) Naar nogen af Byens simaae Bestillinger, saasom Korn og Saltz Maaler, Kalfskriver, Havnefogder og deslige Havnen og sefarten angaaende, blive ledige, da skal Magiftraten dertil forordne gamle seefarne Mand og Laugebrødre, som for Alderdoms Skyld ikke længere fan fare til ves, samme for andre at nyde, saafremt de ellers dertil dygtige eragtes, og især at de kan læse og Strive (**), saa længe de ej behove Bestillingen ved andre (*) Cfr. Refer. 12 Apr. 1715, 13 Mart. 1716 og 17 Nov. 1769 ang. Fattig enge. (**) I Saml. af grr. faaer ved en Trykfeil: kan lade Læse og frive (cfr.). Khavns Skipper-Laugs Art. 17:25§. andre at lade forrette. 18.) Eftersom ved Bab 25 Jan. last Baadene her for Staden ofte stor Underslæb begaacs, ffal Skipperlaugets Oldermand aarlig om Foraaret an ordne 2de Skippere af Lauget, som alle Ballast: Baas dene skal besigtige, om de holdes forsvarlig efter Prammindenes Laugs: Art. 3 §, hvorfor Prarmændene skal betale dem af hver Band 2 ME, paa det baade Underfaatter og Fremmede troligen kan betienes; derimod skal Baadenes Drægtighed ved Havne Commissionen uden Bekostning brændes paa Baadene, saa at hver kan vide, naar han vil kiobe nogle Læs Sand, hvor mange læs Baaden kan føre. 20.) Hver soefaren Mand maae betiene sig af det Borgerskabs Brev, han eengang tager, saa længe han ved Sven farer, dog flytter han fra et sted til et andet, da skal han paa det sidste Sted nyt Brev tage. 23.) Alle de Fattia ges Penge, som efter disse Artikler forbrydes, skal anvendes til deres Ranzon i Lauget, som af Tyrken fanges, item fattige skibbrudne Folk samt Syge og Qvaste i Lauget at hielpe igien paa Fode; Saa skal og alle de Penge, som i Havs 27ød og i andre Maader udlo, ves af nogen i Lauget, leveres til Oldermanden og de 4re ældste Skippere i Lauget, og af bem aarlig til Nytaarsdag udi negen af Magistratens Overværelse derfor til Lauget Regnskab giores, og saadanne Loster ej an denstede, end her ved Skipperlauget, fyldestgiores, for hvilke og tages Oldermandens Attest. Ingen Skipper maae antage nogen Skibsfolk til sit Skib, til hvad Farvand det være vil, med mindre enhver af dem, som vil lade sig hyre, kan med Waters stoutens Attest bevise, at de hos ham ere indskrevne, under 10 Lod Tolvs Straf. 25.) Enhver fipper af Kgl. egne lindersaatter, som farer herfra uden Rigs ad Øster og Vester Soen og ikke imellem Kon- 95 24.) gens Khavns Skipper-Laugs Art. 25-26S. 25 Jan. gens Riger og Lande, skal fine Ssefolk i Waterskoutens Overværelse antage og ham betids give tilkiende, naar han sine Folk agter at antage; til hvilken Tid Waterskouten uden Undskyldning skal være præcise tilstede, og Folkenes Navne udi en dertil forordnet Protocol ind føre, mes linderretning til hvad Reise de ere antagne og paa hvad Conditioner, samt hvormeget dem til Hyre eller Maaneds Penge er lovet, og hvormeget de deraf firar have annammet, med videre, som til Vedkom mendes Underretning i sin Tid eragtes fornødent at an tegne; om hvilken Accord imellem Skipperen og hans. Folk Waterskouren skal udfærdige et Instrument, hvor udi antegnes Folkenes Fødested (ligelydende med hans Protocol), som af Skipperen og samtlige bans antagne Folk skal underskrives og med Waterskoutens Navn og hans dertil forordnede Segl verificeres; hvilket Instru ment eller Artikels Brev Skipperen, saa længe samme Reise varer, skal have ved Skiber, og skal da Water fouten nyde en killing danske af hver Daler, som kibsfolkene, før de Reisen begynde, til Hyre eller Maanedspenge i hans Nærværelse vorder betalt; og naar Reisen er fuldendt, skal han og, saafremt Ekiberum met her retournerer og loffer, nyde en filling af hver Daler, som de da have til gode, som Ekibsfolkene i deres Hvre eller Maanedspenge skal fortes; Til hvilken Ende Betalingen i hans Nærværelse altid skal skce, og Sal Waterskouten, om han fornemmer nogen Skipper eller Styrmand fare her fra Staden, som er gift og boesiddendes i fremmede Lande, saadant for Com merce Collegio andrage, hvor han og skal være pligtig sin Protocol, saa ofte forlanges, at fremvise. 26.) I det øvrige, hvis videre Seefarten fan vedkomme imel lem de Negotierende og Ekipperne og deres Folk, derom forholdes efter den i goven indførte se: Ret. Fors Forbud paa Hestes Udf. af Dmk. Forbud paa Heste og Hopper at udføre af Dan: 8 Febr. mark. (Ophævet ved Fr. 24 Sept. 1708). P. 17. Samme for Norge. p. 18. Samme for Slesvig Holsteen. p. 19. 8 Febr. 8 Febr. Fr. Om Forandring til Lettelse for Land: Regi: 19 Febr. menterne i Danmark i deres Battaillons og Com pagniers Forsamling til Exercering; saa og om Maaden paa hvilken de Gemeene, som derunder længst have staaet, løslades, og om noget Tillæg for dem, som ifke strap losgives. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 23. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1707. 22 Febr. P. 21. Mandat: Hvorved alle, saavel andre, som Kgl. en: 26 Mart. rollerede Soefolk, i Bergen advares aldeles at entholde sig fra al Stempling og Oprør, under Straf efter Sagens Beskaffenhed paa Livet eller til Arbeid udi Jern paa Bremmerholm uden al Naade for dem, som derudi skyldige befindes. Saasom en stor Mængde en rollerede Soe Jolf have for fort siden giort et stort Opløb i Bergen (*). (See Fr. 5 Jul. 1765). p. 26. Fr. Om Skifters og Auctioners Forretninger 30 Apr. efter Ober Officerer i Danmark. Hvorved anordnes, at naar nogen Ober Officeer, som ej hører til Khavns eller andre Garnisoner, eller hans Enke deer, Skal Amtmændene paa Landet og Magistraten eller 2yefogden (hvor ingen Magiftrat er) i Kiøbstæderne, Stifte og Deling efter dem, ligesom efter andre un der deres Jurisdiction forterende, lovlig forrette og de Umyndiges famt Fraværendes Beste iagttage; dog at dem adjungeres 2de Militaire Betiente af Regimentet, hvor (*) Da denne Anordning synes iffun i Anledning af der ommældre Opieb a være udkommen, har jeg anfeet den, som uzieldende. eft. Reser. 22 Oct. 1714. Fr. om Skifter 2c. efter Officerer. 30 Apr. hvorunder den Afdøde har staaet, som Rettens: Betiente 13 Maj. af den commanderende Officeer have at begiere; men er den Afdøde af hsiere Charge eller ej sorterer under noget Regiment, have Rettens Betiente sig hos Gen. Auditeuren at angive, som Kgl. Resolution derom ind Henter. Fornævnte 2de Militair Betiente skal være ved Forseglingen saavel for at tage til sig alle Carter, Afrideninger og Desseiner samt Instructioner og Bes falinger, som efter ham findes og af Kongen eller den commanderende Chef ere udgivne, som for at paaagte, efter Chefens for Regimentets eller Compagniets Vegne giørende Prætentioner, dets Interesse. De Skifte og Auctions Salarier, som ved disse Stervboer falde, deles i de lige Dele mellem de civile og de adjungerede Militaire Betiente. Forefalder noget, som egentlig funde henhøre til det Militaire Væsen, sal sligt af Clifte Forvalterne til Krigs Retten henvises, der fors derligst at afgiores, paa det Skifterne ej derover uden Aarsag skal opholdes. (See Fr. 14 Jul. 1730 *). P. 27. Fr. Ang. de Misbruge, som foregaae paa Konge Reiser, og ellers om Reisernes Befordring med Forspand og Vogne (i Danmark **). Cancel. p. 29. Nviere bestemt ved Pl. 15 Jan. 1723 09 13 Oct. 1728. (***). (*) Cfr. Refer. 13 Nov. 1722. 1.) (**) I Saml. af Frr. er denne Fr. ved en Troffeil dateret 13 Mart. (cfr.). (***) Tillige er det ved Refol. 15 Sept. 1734 befalet: at det Fordringskab, som herefter, saavel til Kongens egne Reiser som ved Durchmarscher og i andre Tilfælde, efter frie Paffer kan forefalde, fremdeles i Kongens Riger og Lande fal anskaffes i Folge de forhen om slige Befordringskaber udgivne For Fr. ang. Konge-Reiser 1-2 §. 141. 1707. 1.) Saasnart Rullen, som til Kongens Reisers 13 Maj. Befordring udgives, til Amtstuerne indkommer, skal strap derefter saaledes giøres Anstalt, at forspand og Vogne kan være tilstede og i Beredskab, hver paa sit Skiftested, til den deri bestemte Tid. 2.) Paa det der ej skal falde nogen Tvist hos Amtsbetienterne om Skif testederne, hvor det ene Amt forskaffer heste og Vegne og det andet igien bliver afløst, saa skal Amtsbetienterne giøre en rigtig Repartition, at efter Fourerens Reise-Rou te, om Kongens Reise saaledes skulde udfalde, paa folgende Steder kan stiftes Heste og Vogne: Khavn, Rocskilde- Kroe, Roeskilde, Ousted, Ringsted, Soer, Anderskov, Nye borg, Langeskov Kroe, Odense, Nugaard, Endslev Kirke, Mes Forordninger; Og da der ofte ved Kongens og de Kgl. Herskabers Reiser skal være skeet lerden, saapel med Vognenes Tilsigelse af Amisbetienterne, som og ved sammes Affordring paa Releerne af uvedkommende personer, saa skal herefter alletider i Slutningen af Reise Rullerne anferes saa tilstrækkeligt et Antal Extra og Reserve: Vogne og Forspands Heste, at vedkommende Chefs for Kongens og de Kgl. Herskabers Hof Eiater kan være forsikfrede, at ej flere i et eller andet Tilfælde til Reisernes Befor dring skulle behoves, hvorimod Amtsbetienterne ligele des i Slutningen af Foureer Rullerne i Kongens eget Navn alvorlig skal advares og anbefales, at de ikke, under den i Fr. 13 Maj. 1707 dicterede Straf, maae tilsige flere Bogne eller Heste, end udi Reise Rullerne anfores, men besorge det requirerende Antal just tilveie bragt, og om nogen af de tilsagte skulde fordrifte sig at udeblive, da i deres Sted stray at lele andre og Fragten derfor stricte hos de udeblevne efter Fr. at ereavere. Desforuden skal enhver af de Personer, som herefter ved Kongens eller de Kgl. Herskabers forefaldende Reiser kan vorde befittede at folge Sviten, meddeles et Bevis under Oberhofmarschallens eller andre vedkommende Chefs deres Segl, hvorpaa enhvers saa vel Navn som det dem tillagte Befordringskab skal teg nes og anføres, og derhos i Foureer Rullerne forbydes, at ingen ubekiendte Versoner Mangel af jaa dant Beviis vorder afgivet nogen Bogn eller Heste paa Releerne. (See og K. Br. 28 Apr. 1781). Fr. ang. Konge-Reiser 2-5 §. 13 Maj. Medelfart, Snoghøi, Piedsted, Veile, Nim, Skanderborg, Borum, Hadsteen • Mellebroe, Randers, Orild Møllevad, Hobroe, Gravløv eller Rold, Støvring, Aalborg, Støvring, Rold eller Gravløb, Hobroe, Brild Mollevad, Randers, Sporing, Aarhuus, Rindløvbek, Horsens, Heinsted, Veile, Viuf, Kolding, Tystrup Kirke, Assens, Verninge, Odense, Langeskov Kroe, Korsoer, Anderskov, Juglebierg, Nestved, Kyng, Gaabens Færgehuus, Nyekisbing, Vordingborg, Kyng, Nestved, Ringsted, Ousted, Roes Skild, Rocsfild: Kroe. 3.) Grever og Friherrer samt andre Proprietairer, som vorde anfagte, skal lade en Tiener møde paa Skiftestedet med de Hefte og Vogne, som af deres Gods begieres. (See Pl. 13 Oct. 1728). 4.) Paa Skiftestederne skal en af Amtskriverens Folk, betids og før den Kgl. Svite ankommer, sig indfinde, og naar saadant ikke kan skee formedelst Skiftestedernes Mængde, skal, efter Amtmandens Anordning, den næste herredsfoged sig indstille og saa længe der forblive, indtil den ganske Evite er pafferet og ingen flere deraf er tilbage. 5.) Den, som saaledes paa Ekiftestederne af Amtmanden eller Amtskriveren er forordnet, skal have en rigtig Fortegnelse paa Sorspand og Vogne, som enhver af den Kgl. Svite er tillagt, og som han skal udlevere, naar ham de trykte og af ofmarschalken underskrevne Sedler, som dem, der følge Kongen paa Reisen, efter Kgl. Anordning gives paa Forspand eller Vogne, bliver fremviist, af hvilke trykte Sedler Foureren en Gienpart til Efterretning paa hvert Skiftested haver at levere; og skal den af Amtmanden eller Amtskriveren Tilforordnede tilsee, at ingen mindre eller mere, end ham er tillagt, bekommer, hvorfore han da, til at forefomme Underslæb og at de ansagte Bender med deres Vogne og Hefte ikke forstikke sig eller fare Fr. ang. Konge Reiser 5-9 §. 143. 1707. fare ganske bort derfra, enhver Bonde sin Attest stal 13 Maj. meddele, at han har mødt og kiørt. 6.) udskrive Amtsbetienterne flere Vogne og heste, end befalet er, til deres egen Interesse og Fordeel, eller og af Venskab eller Had begane Underslæb, da skal den, som sligt overbevises, strax have forbrudt sin Charge og tillige ansees som Kgl. Fre modtvillige Overtræder. 7.) Ingen maae understane sig af de til Kongen og den Kgl. Svite forordnede Heste, Forspand eller Vogne at tage, dersom det ikke er ham befalet Kongen paa Neisen at følge, hvorfore de, som i egne forretninger have forusdent at reise, skal selv forskaffe sig anden Be fordring: Befindes nogen, som ej staaer paa Reise: Rullen, falskelig at tilsnige sig Vogne, skal han bøde 20 Rolr, til Angiveren og til næste Hospital; Men hvis han ej har Penge at betale med, da straffes paa Kroppen. 8.) Saasnart hver Reise er til Ende, Sal fra hver Anitstue i Rentekammeret indgives De signation paa de Heste og Vogne, som for Kongen og den Kgl. Svite have været forordnede og paa Skiftestederne mødt, og derhos foies Stedets og Proprietai rens Navn, hvor de henhøre, og hvorvidt Bønderne fra kiftestedet ere boende. 9.) Og da Bønderne ofte af nogle i den Kgl. Evite med Hug og Elag ilde tractes res, ja tvinges til saa overmaade hastig at fremfare, at undertiden Hestene derover forderves og saaledes tilredes, at Eierne sig ikke i lang Tid af dem kan be tiene; Saa al de Bønder, som blive slagne, saa dant strax, hvor Skifte af Heste eller Vogne steer, hos den, som af Amtskriveren er forordnet til Opsyn med Hestene, Forspandet og Vognene, angive, hvilken da strar Hofmarskalken derom Efterretning haver at give, da de Skuldige efter Sagens Befindende med vedbørlig Straf skal vorde anseete; Og hvis en Gest blev Fr. ang. Konge Reiser 9 §. 13 Maj. blev jaget ihiel, og det ikke kunde bevises, at Hesten 14 Maj. tilforn var fordervet, da skal den, som i saa Maade Skaden lider, for hver Hest betales 20 Rdlr. Fr. Om Perlefangsten i Christiansands Stift i Norge. (See Fr. 28 Maj. 1718). P. 32. 16 Maj. (†) Brand = Ordning for Bergens Bye. Cancel. Khavn 4to. Neiere bestemt og forandret ved Pol. Anordn. 24 Jan. 1710. VI Cap. 66 og X Cap. samt der anførte Instruct. 9 Dec. 1746. 7:9 §, Anordn. f. de Con toirske 7 Oct. 1754. III Cap. og Brand Fr. 18 Aug. 1767. VIII Cap. (*). I Cap.) Om Skorstenenes og andre Ildsteders lovlige Indrettelse til al befrygtende Ilds-Fere at forekomme. 1.) Muurmesterne i Bergen stal opføre Skorstenene i alle nye Bygninger lovligen og forsvarligen, vel forsynede med deres Brand Muur paa alle Sider, adskilte fra al Tommer: og Træværk, saa at Aabningen i det mindste en Alen overgaaer Kielen paa Taget, under 10 Rdlrs Straf for hver Gang saadan de res Forseelse befindes eller angives; Og maae ingen for steen sættes eller haves ud af Kieldere ved Siden paa Murene af Husene, men inden Murene i Husene for svarlig opmures, og igiennem Taget udføres; Iligemaade maae ej nogen Effe eller anden ulovlig Ildsted haves i Firle Skuur ved Husene eller bag i Gaardene, ej heller nogen Røgstuer og de saa kaldte Raaber eller Raaber: Ovne i Brygger Husene eller andensteds tole: 2.) Og som hidtil er befunden en meget farlig Uffik i mange smaae Huse af et Loft høie, i det reres. Skor: (*) Samt Refer. 17 Jun. 1768, 23 Jun. 1779 og 2 Apr. 1783. Skorstenene sammesteds paa den ene Side af Huset 16 Maj. blive opførte alt for nær ved Taget eller Væggen af hosstaaende Huse af to Lofter hoie, saa deraf stor Fare, ej alene for Naboerne, men endog for den hele Bye kan befrygtes, da skal Muurmesterne være tilforpligtede alle Skorstene i sige Huse, som ere af et Loft hoie, midt i huset igiennem Taget at udføre, saa Distancen imellem Skorstenen og de næste Naboers Huse i det rin geste bliver 3 a 4 Allen, under forberørte Straf; og desuden maae ingen Muurmester negen Skorsteen paa nye opføre eller forandre, førend han har advaret Magistraten og Politiemesteren derom, paa det Stes det kan blive besigtiget, om nogen Skorsteen sammesteds uden Fare kan blive indrettet; Saa maae ej heller noget Torve-Dag herefter tolereres i Byen paa noget Huus, Nost eller Seebode, enten de ere af et eller to foster høie, undtagen paa de fattige Folkes smaae Huse og Hytter, som ere boende ved Nested og deslige fra Byens reale Districter separerede og afliggende Steder, alt under 10 Rdlrs Straf, som forbemeldt.

3.) Alle Bagere saavelsom andre, der Bager: Ovne til deres Huus- Behov have og bruge, skal under lige Straf være anbefalede, Brand-Murene, hvormed saadanne Ovne ere omgivne, altid vel og forsvarligen færdige at holde og alle Mangler og Bræk, som derpaa kunde findes, strax og uden al Forsømmelse at lade forfærdige, og dem paa alle Sider adskilte fra al Tømmer og Træværk at lade indrette, saafremt de Brødige ikke derfor paa 10 Rdlr vil straffes, og ej tillades at bage eller bage lade, førend at samme mangler lovligen ere færdiggiorte og forbe drede, og forbemeldte Straf tilbørligen betalt.

4.) Det skal og være alle Bryggere, Brændeviins-Brændere, Guldsmede, Kobber og Grovsmede, Kandestøbere, Carduan-Beredere, Bødkere, Farvere, 11 Deel. K 4.) Glar. Brand-Ordn. for Bergen 1 C. 4-6§. 16 Maj. Glarmestere, Rodtgyttere og alle, som andre Haand. verker og Handteringer drive, hvorved nogen Ilds: Fare er at forvente, anbefalet, at de lige Omhue have for deres Ildsteder, hvor deres Handtering bruges, og sig dermed i alle Maader forholde, som om Bagerne er meldet, under lige Straf og Nærings Forbud, om deres Forsømmelse ved Ingvisitionen befindes; Snedkerne skal i Særdeleshed, saasom deres Arbeide ved Lys er stor Farlighed undergiven, dermed god Tilsyn have under alvorlig Straf, og maae ingen Enedker, hans Svende eller Drenge om Morgenen forend Kl. 5, og om Aftenen efter kl. 9, sig noget Snedker Arbeide ved Lys foretage, under 4 Rdlrs Straf saa ofte de dermed betrades. 5.) Ingen maae tillades at have nogen Træestang, men alt Jernstænger, i forstenene til at hænge Kiedel - Krogene paa, under 1 Rdles Straf; saa maae ej heller nogen Træe Mandtel bruges, men Skorstenen fortil hvile enten paa Steenheller eller Jernstænger; det skal og være alle anbefalet, Træespield samt Træedørre, som bruges i de Skorstene, i hvilke Kakelovns Rør indgaaer eller Bilegger Ovne ere indmurede, med Kobber, Jern eller Blik indentil forsvarligen at lade overdrage, under 4 Rdlrs Straf for hver Gang nogens Brost i saa Maader findes; og hvo som intet har at bøde med, straffes med Fængsel paa en vis Tid til Vand og Brød. 6.) Og paa det denne Anordning fan naae sin tilbørlige Effect, da skal, saa snart Brand Ordningen er bleven publiceret, en Gene ral Besigtelse over den hele Bye i hvert Compagnies District foretages; hvorefter da alle de Skorstene, Ildsteder og huse, som anderledes, end her anordnet er, findes indrettede, seal, efterat de, som i husene boe, en vis Tid dertil er forelagt, forandres; og saafremt det ikke inden den forelagte Tid efterkommes, men siden Brand-Ordn.f.Bergen IC.68.11.1§. siden ved Brandmesternes Visitation eller i andre Maas 16 Maj. der opdages, da skulle de Skyldige bøde, som forbemældt er, foruden at de ulovlige Bygninger og Ildsteder strax skal casseres eller og paa Eierens Bekosts ning indrettes, som sig bor; og skal Magistraten saas velsom Politiemesteren giøre den Anstalt, at denne Pos stes Indhold, i det længste inden Aar og Dags For leb, kan blive bragt til Endskab. II.) Om Indbyggernes Pligt i Henseende til Varlighed, som med Ild og Lys bor haves paa Sseboder, Skibe, Lofter og Lemmer, samt paá alle andre Steder, hvor nogen farlig eller letfæn gende Materie bruges eller findes. 1.) Naar nogen foraarsages Beeg eller Tiære at kaage, da skal sligt ej andensteds, end ved Brabenken, forrettes, eller og paa de Steder, som ligge fra alle huse og Bygnin ger afskilte, men aldeles ikke paa noget Skib, som i Vaagen ligger, under 10 Rdlrs Straf; og maae ins gen med gloende Kugler eller Etene opvarme Tieære eller Beeg mellem Husene. Pakboderne eller Seegaardene, under 4 Rdlrs Straf for hver Gang de dermed betræs des; Saa skal det og under lige Straf være forbuden paa Skibe, Jegter eller Baade, Ild at have til Mad at kaage samt til Tiære og Beeg at opvarme; Ej heller maae nogen i andre Maader bruge Ild nærmere noget bygt Huus, Gaard eller Seebod, end. 20 Favne; Skibene maae ikke heller oplægges imellem Søeboderne, for Ildebrands Fare Skyld; ej heller maae nogen sine Huse eller Søeboder herefter med Tiære lade anstryge, under Straf, som forbemeldt er, men være forpligtet, Tiærebredningen strar at aftage. Og hvo som vil kaage og forarbeide nogen Salpeter, Olie, Fernis. Terpentin eller deslige over Ilden, skal dermed varlig 08 omhyggelig omganes, og deres Arne og Isser saa= ledes Brand-Ordn. for Bergen 11 C. 1-4§. 16 Maj. ledes forsvarligen indrette, som tilforn er ommeldt. Skulde nogen Ulykke derover foraarsages, da skal de Skyldige straffes for saadan deres Skisdesløshed efter. Loven, og bøde Skaden, om de dertil Middel have, eller og straffes med Fængsel og Arbeide ja med Brem merholm og anden haard Straf efter Sagens Beskafe fenhed. 2.) Bryggere og Bagere maae det vel være tilladt, efter deres Nærings Magelighed deres Ild at antænde, men saa skal de derimod Hoiligen være tilforbundne, god Indseende dermed at have, at ingen Ulykke, særdeles om Natte Tider, derved foraarsages, saafremt de ej derfor alvorligen ville ansees saaledes, fom 2. 619-2 ommælder, dersom anden Wand derved Skade tilføies. 3.) Alle Kiøbmænd og andre, som med Liin, Hamp, Strye, Beeg, Tiære, Tran, Terpentin, Svovel, Salpeter og deslige Varer handle, maae ingen Hamp, Strye, Liin eller andre saadanne Varer ubundne eller aabne lade ligge, men i Fade indpakkede eller med Haar: Dakken overdragne varligen holde og tildaffe, saavelsom forbemeldte Varer i Pak Huse eller paa andre beqvemme Steder henlægge, hvor ingen Lys eller Ild nær ved bruges; saa at om nogen Ildsvaade paakom, de saaledes kunde være forvarede, at deraf ingen større ulykke, end ellers skee kunde, skulde foraarsages, under 4 Rdles Straf, om nogen dette at efterkomme forsømmelig be findes; Lige Straf skal de være undergivne, som Nat eller Dag med Lys, endog i Løgte, hengaae paa de Boder og Lofter, hvor flige Varer ere henlagte eller giemmes til at forhandles; men hvo der har rende enten til at kisbe eller sælge noget, bør det ved Dags Lys at forrette. 4.) Ingen maae understaae sig paa Skibene, som ligge inden for Toldboden Ⓒlottet, Nat eller Dag at yde eller skyde lade, under og 4 Relrs Brand-Ordn. for Bergen IIC. 4-6 §. 4 Rdlrs Straf, og dersom nogen tvertimod Advarsel 16 Maj. med slig forbuden kyden fortfarer, da til heiere traf at ansees efter Sagens Beskaffenhed; Ej heller maae nogen fordriste sig til med 27ogle offer at skyde, Raqvetter at lade afgaae, Svermere, Buddiker og andet deslige med Krud opfyldt at antande eller bortkaste iblant Husene, hvoraf ulykkelig Ildebrand lettelig funde entstane, under 2 Rdlrs Straf, og hvo som ej har at bøde med, straffes pia kroppen med Fængsel eller Arbeide. 5.) Reebstagerne, som deres Hamp i deres Huse der i Staden foraarsages at have, skal samme Varer i god Forvaring holde, under lige Straf, som om Kiøbmændene er mældet; saa skal det og være ftrengeligen forbuden, nogen Viin, Hamp eller Strye at hegle ved Lys, endeg i tillukte Logter; hvis no gen derimod skulde befindes at handle, skal den Skyl dige have forbrudt hver Gang 4 Sidle, emendskiønt deraf ingen Ulykke kommer; Skulde den Skyldige ikke kunne betale, da fal Hosbonden, som sligt i sit Huus tilstæder, være forpligtet Boderne at udgive. Ingen i Byen, af hvad Stand og Condition de være fan, tillades, at have mere Krud i deres Huse eller Kramboder, enten til at forhandle eller i andre Maas der at forvare, end 10 Pund i det høieste, og der øverst i huset, under 10 Rdlrs Straf til Byens Brand- Kasse; men de, som i store Partier dermed handle, skal deres Krud uden Byen paa fiffre Steder oplægge eller forvare, under 100 Rdlrs Straf, Hospitalet og Brand Kassen til lige Deling, og derforuden af Genes ral Fiscalen tiltales, som Kgl. Mandaters Overtrædere; og naar Skibe, som føre Stist, oplægges, da skal deres Krud paa sine sædvanlige Steder strap opføres; De, som saaledes ere tilladte Krud at have beliggende, skulle være pligtige, Krudet, naar det i Ilds Nød til Spreng R 3 6.) Brand-Ordn. for Bergen II C. 6-8§. 16 Maj. Sprengning behøves, efter Begiering uvægret at lade folge, og derimod nyde behørig Betaling af Byens be holdne Districter, som for Ulykken conserveres, for hvis Krud, som i saa Maader ej igien tilbageleveres. 7.) Det skal være Snedkere. Kypere og Baandskiærere saavelsom alle andre forbuden, Spaaner paa deres Lofter og Lemmer at oplægge, men dem hver Aften paa afliggende Steder eller og der, hver ingen Ild og Lys nær ved bruges, lade henbære; ligeledes maae ej haves Søe og Salm i Soeboder eller noget Huus, Loft eller Lem, hvor Ild eller Lys nær ved bruges; heste og Qvæg maae ej holdes eller haves i Soegaardene eller Sseboderne, men Soegaardene være frie for saadant, som lettelig Fare er undergiven; og hvo saadant vil holde og have, have dem og deres Foer paa saadanne Steder, hvor ingen Ulykke deraf kunde befrygtes; Ingen maae paa Ssebryggerne eller i Søegaardene lade oplægge enten Tommer, Sperverk, Bielker, Bord eller faadant, den frie Passage til Hinder, under dets Væra dies Forbrydelse til Angiveren og Brand: Kassen, om det der nogen Nat over vorder beliggende. Det skal hermed være alle uus Fædre og Huus. Mødre, være sig Hoi eller Lav, af hvad Stand og Condition de ere, anbefalet, baade deres underhavende Børn og Tienere, Mands og Qrindes Personer, ders til alvorligen at helbe, saavelsom selv dermed god Indseende at have, at man med Ild og Lys altid varlia gen og agtsom omgaacs, at ikke paa Lofter, Lemmer, i Stalde, Sseboder og Nøster eller andre farlige Steder nogen Ild haves, eller Lys uden i tillukte Løgter velforvarede bruges, under 1 Roles Straf til Angiveren; Saa mane og ingen med bar Ild og Lys gaae over Gaden, eller bruge i deres Kramboder, Dørre og dess lige Steder Ild i Ildgryder eller Ildtester, langt mini

8.) dre Brand-Ordn. for Bergen IIC. 8-10§. dre par Vægge, Borde og Benke eller andensteds nos 16 Maj, get Lys uagtsom kline, under forberørte Straf, om nogen Tegn deraf kan findes, endfiont ingen Ulykke var foraarfaget; J Synderlighed skal Huus - Fædre og Huus- Modre flittig og nøie Indseende have, naar noget med Bryggerie, Bagerie, Lysestøbning, Slagterie, Tvæt eller i andre Maader skal forrettes, at da ingen Skade derved skeer; Saa skal de og have Tilsyn med, at paa Lofter og Lemmer ingen Brendeved, Serve, Hamp eller Liin, Kul eller deslige nær op til Skorstenen lægges; men at der altid en frie Distance mellem lades, al befrygtende Fare at forekomme, under 4 Ndles Straf. Ingen maae smoge Tobak i Stalde, Stald Kammere, Senge, Sveboder, Lofter og deslige farlige Steder, hvor fangende Materie findes, ej hels ler paa Esebryggerne og paa Skibe, Jegter eller Baade, som mellem Søeboderne eller nær ved dem, ere belig gende, naar de ved Søeboderne eller Husene enten losses eller lades, under 4 Rdlrs Straf; Befindes nogen i saa Maade forsætlig Ildsvaade at foraarsage eller dertil Anledning give, da straffes de uden al Naade paa Livet, gielde de Vedkommende Skaden, om de dertil Middel kunde have, og ellers lide videre efter Loven; og de, som sligt af Skigdesløshed eller uagts somhed begaae, skal bøde Skaden, em de det formaae, eller straffes paa Kroppen med Fængsel og Arbeid eller og med Bremmerholmi efter Sagens Beskaffenhed. (See Fr. 18 Dec. 1751). 9.) Dersom nogen Huus: Mødre eller andre udsende Barn eller Taabe med Ild eller Lys, og deraf nogen Fare eller Ulykke kommer, da svare de til Skaden og straffes, ligesom de den selv giort havde. 10.) Alle Indvaanere og Borgere der i Byen uden Forskiel, af hvad Stand og Cons dition de end og ere, skal deres Skorstene, som jævn $4 lig Brand-Ordn.f. Bergen!IC. 10S-IIIC.1§. 16 Maj. lig bruges, 4re Gange om Aaret, og de andre, som ikke sag ofte bruges, 2de Gange hvert Aar i det minds ste lade rense, under 4 Rdlrs Ettaf for hver Gang de det forsømme; men dersom nogen Ild i Skorstenen opkommer for saadan Forsommelses Skyld, da skal den, sem brødig befindes, betale til Etraf fra 10 til 20 Role efter Sagens Beskaffenhed og den Skyldiges Condi tion og Vilkaar, endog Naboerne ingen Skade tilføies; lige Straf skal og de være undergivne, som i andre Maader Ilds Farlighed foraarsage; hvis ellers nogen Ulykke eller Skade deraf skulde foraarsages, da straffes saadanne ivdesløse Personer derfore efter foregaaende 8 § Indhold. III.) Om den Eftersyn, der skal haves med alle ulovlige Ildsteder ved den aarlige Inqvisition, saa og af Skorsteensfeieren ved Skorstenenes Renselse. 1.) Skorsteensfeieren skal holde saa mange Folk, som Byens Indvaanere til Fornoielse og uden Paaklage kan betienes med, hvilke paa Gaver og Stræs der daglig skal lade sig høre og finde, paa det enhver, som deres Tieneste behøver, kan vide dem at indkalde; De skal og være pligtige, alle og enhver efter Begiering i deres Huse at besøge, og dem baade aarle og silde villig og uden Ophold at betiene, saa og Skorstenene, hvor de bestilt vorder, flittig og forsvarlig at feie og reengiøre, under 10 Rdlrs Straf, om de det ej nøingtigen forrette og nogen Uleilighed formedelst deres For sømmelse og onde Forretning keer; og om de ej have at bøde med, da straffes 1ste Gang i Hals: Jernet, og 2den Gang Byen forvises; De maae og ikke begiere eller tage mere for en Skorsteen i et Loft Huus at feie og reengiøre, end 8 ß, for to Loft hoi 16 B, og saa fremdeles efter Husets Høide; dog de allerfattigste, Tom boe i Hytter, bruges heri Moderation med; Deri- mod Brand-Ordn. for Bergen IIIC. 1-2§. mod skal han og rigtig nyde af vedkommende Indbyg- 16 Maj. gere saameget, som i denne Anordning ham er tillagt, enten Vedkommende lade feie deres Skorsteen eller ej, hvortil han, efter Ansogning, af Politiemesteren med Execution skal forhielpes; og hvor korsicensfeieren finder nogen Forsømmelse hos Indbyggerne, enten med deres Skorstene at lade feie eller og den Brestfal dighed, som han derpaa finder, at lade reparere, da skal han det strar tilkiendegive for Politiemesteren og Brandmesteren, som derover stray have at inquirere, og da at tilholde de Forsommelige inden ste Dages Forleb at lade deres Skorstene enten feie eller reparere, under 10 Ndirs Straf, Brand Kassen og Skorsteensfeieren til lige Deling. 2.) Naar Skorsteensfeieren enten selv eller ved hans Svende og Drenge formerfer nogen Skorstene at være farlige, brostfældige, udygtige eller efter denne Anordnings Indhold ulovlige, da skal han under tilbørlig Straf ej alene Husets Ind vaanere derom strar advare, men endog det paa staas ende Fod Politiemesteren og Brand Directeuren til kiendegive; Saa skal han og hvert halve Aar rigtig optegne de Skorstene, som ikke ere feiede og rensede, og samme Fortegnelse ligeledes til Politiemesteren og Brand- Directeuren overlevere, paa det denne Anordning til borlig kan vorde efterlevet, under saadan Straf og Bøder, som foreskrevet staaer; til hvilken Ende han altid en rigtig igiennemdragen og af Presidenten forseglet Bog skal hos sig have, hvori af Vedkommende selv skrives, naar deres Skorsteen bliver feiet; I det ovrige skal Skorsteensfeieren med alle sine Folk, Svende og Drenge være pligtig, faasnart Ildebrand pankommer, sig derhen at forfoie, og der, efter Politiemesterens, Stads Hauptmandens og Brand Directeurens Anvisning, forrette hvis fornodent eragtes ham at befale. K5 3.) Brand-Ordn. for Bergen IIIC. 3-4§. 16 Maj. 3.) Og paa det med oven skrevne Poster tilbørlig Opsigt kan haves, skal de i hvert Qvarteer af Magiftra ten forordnede Brandmestere med nogle af Brands Svendene aarlig om Paaske og Mikkelis, eller strap berefter, den ganske Bye igiennemgaae, og hos enhver i fit Qvarteer om foreskrevne Pofter inqvirere, als ting eftersee og derpaa i alle Maader drive, at denne Anordning sin Effect tilbørligen erlanger, og at Kongens Villie efterleves. Ligeledes bor de tilligemed eftersee, om enhver af Indbyggerne ere forsynede med det Brand Redskab, som de ere taxerede for, og hvor dan det er conditioneret; Hvis Sauter og Forseelser ved Visitationen befindes, have de Vedkommende alvors ligen at tilholde, strap og uden Ophold at rette og bes dre, og ellers Politiemesteren at tilkiendegive dem, som brødige ere befundne; at han ved Brand Directeuren fan lade Boderne udsøge, og hvis de Skyldige dem ej god villigen betale, da ham med Erecution, paa den Maade, her neden for maldes, at assistere; og paa det med alting udi samme Visitation skikkelig og vel kan tilgaae, skal nogle af Ober: Officererne over Borgerskabet i der Qvarteer, hvor Visitationen sfeer, anbefales med dem at omgane, eller og 2de i samme Qvarteer boesiddende Borgere, der selv Gaarde og Ejendomme have, som Inspecteurer og Over Tilsynsmand dem adjungeres. 4.) Ingen af de i Qvartererne forordnede Brandme stere eller og af dem, som ved de anrettede Sprøiter ere udvalgte og beordrede, maae under 1 Rdlrs Straf nogensteds fra Byen sig begive eller forreise, med mins dre han det Directeuren over Brandverket tilkiendegis ver, paa det en anden dygtig Mand i hans Sted kan forordnes, som hans Bestilling, indtil han igienfommer, i alle Tilfælde kan forestaae og betiene; og maae Brand: Directeuren ikke heller begive sig derfra Byen, men alle Brand-Ordn.f. BergenIIIE.4S-IVE.1§. alle Tider blive tilstede, om hans Tieneste behoves, og 16 Maj. sig stedse ædruelig holde og for al Drukkenskab vogte, un der heieste Straf, om anderledes befindes. IV.) Om Brand: Redskabet, som bør haves i Forraad, saavel hos Byens particulaire Indbyg gere, som paa publiqve Steder. 1.) I alle Huse og Ejendomme der i Byen (undtagen gemene og fattige Folks, som boe i Hytter) al enhver Borger og Indvaaner have deres paalagte og taperede Brands redskab, 2, 4 a 6 gode Læder Spande, mærkede med Ejermandens Navn, en Brand Dre, en Tonde med to Hanker i og en Stang dertil at bære den paa, foruden en, to og flere vel conditionerede Lagter; hvilken Tapt skal sættes efter Husets Storlighed og Beleilighed, cnten Huset af Eieren selv eller til Leie beboes; og naar de, som Husene tilkomme, ikke vil lade bekoste hvis Bøtter og andet Brand Redskab, huset, som af Leiende beboes, er taperet for, da skal de, som i huset boe, anskaffe det og siden i Huushyren afkorte; og naar de flytte af Huset, da at levere det til deres Efterkoms mere, paa det saadant uden Mangel i Beredskab kan haves; De af Borgerskabet, som heste holde, skal have et Vandkar paa 1 Tende Vand i Beredskab og Slæder, som dertil ere indrettede, samme Kar fulde med Band til Ilden at kunne føre; Ligeledes skal Riørerne have i Beredskab dygtige Slader og en Vandrende, som derpaa kan føres; Enhver af Rpp. perne skal have i Beredskab en Tende med to Hanker i og en Stang at bære den paa, eller og tvende Øser med en lang Stang i, at drage Vand op af Brøndene med; Enhver af Smedene skal være forsynet med en dygtig Brand Hage, og have den paa et beqvemt Sted beliggende, hvor de i Nødsfald kan blive afhentede; Bryggerne og Bagerne skal, foruden den Tart paa Brands Brand-Ordn. forBergen IV C. 1-3§. 16 Maj. Brand Redskab, som deres Huse ere fatte for, endnu 2.) have ser dygtige Læder Spande og en eller flere Haands Sprøiter efter deres Leilighed og Vilkaar. Tarten paa hvis Brand Redskab i ethvert Huns bør findes, skal lignes og sættes af samtlige Ober og Under Officererne i ethvert Compagnie, og siden revideres af Magistraten i de 16 Mænds Overværelse, hvilken Tart de og siden hvert Aar engang skal eftersee, lige som Indvaanernes Huse tiltage, dem at lade forbedre og altid i god Rigtighed at holde; Skulde nogen findes forsømmelig til at forskaffe sig det behørige Brand Redskab, da skal den Skyldige, for hvert Stykke deraf findes at manqvere, bode 1ste Gang en halv Rigsort, 2den Gang en heel Rigsort, og saa videre dobbelt op, saa tidt de deri brodige befindes, og for hver Rude, der i Løgterne fattes, bøde 8 ß; Derimod er det billigt, at de, som deres private Brand: Redskab i paakom mende Nød til Ildens Dæmpelse udlevere, og det dem bliver frastinalet eller i andre Maader forkommes, de da nyde deres Betaling eller Vederlag derfor af Byens Brand Redskab eller Brandbødernes Kasse; Brøndene overalt, saavel de publiqve paa Almindin ger og andre Steder, som de private i enhver Mands Huus, skal sættes i god Stand og holdes vedlige med Pumper og videre Tilbehør, til Mængden af Vand t Nødens Tid at faae anskaffet; saa skal og ved den hele Sommers Tid enhver for sin Dør og Huus udsætte en Tonde eller et Rar, hvor dertil Leilighed haves, med Vand, under Rdlrs Straf til Angiveren, naar de det efterlade, efterat de derom ere advarede. 3.) Foruden det private Brand Redskab skal hos hver Sogne Kirke, paa Kirkens Bekostning, og ved en hver af de reale Almindinger, paa Byens Bekostning, indtil videre holdes i Beredskab efterskrevne Brand Red: Brand-Ordn. for Bergen IV C. 3-4§. Redskab: Dom Rirken: En Sprøite med sine Elan: 16 Maj. ger og Anbringere, 16 Linier med Jern Kroge i Enden til at hidse Bøtterne med Vand oppe i Taarnet, 2 Kar oppe i Taarnet hver paa 6 Tønder, 60 Læder: Spande, 4 lange Stiger, 2 Brandhager, 6 Drer. Rors Kirken: En Sprøite med Slanger og Anbringere, 12 Linier med Jern Kroge i Enden til at hidse Bøtterne med Vand oppe i Taarnet, 2 Kar oppe i Taarnet hver paa 5 Tender, 40 Læder: Spande, 2 Stiger, 2 Brandhager, 6 Ører. geledes, som ved Kors Kirken. 17ve Kirken: li Raadstuen: 50 Læder Spande, 3 Stiger, 4 Brandhager, 2 beslagne Kar, 10 Ører. Ved Muur: Almindingen skal hol des færdig: 1 Sproite, 40 Lader Botter, 16 Ører, 6 Stiger, 6 Brandhager, 10 Linier med Jern-Kroge i, 3 Kar paa 5 a 6 Tonder, som i en eller to af de næst hosliggende Brygger Gaarde kan være i Forvaring. Ved 27ye og Torv: Almindingen: holdes ligesaameget, som ved Muur: Almindingen er anført, Sprøiten undtagen. Ved Vetterlev og Dregs Almindingen holdes halv saameget Brand Redskab, som ved Torv: eller Nye Almindingen, foruden en Sproite, som de Contoirske herefter paa Contoirets Bekostning billigen bør holde, og i paakommende Ilds Nod ved deres egne Folk lade anbringe og bruge ved Ilden, efter Brand: Directeurens Anvisning. End skal der indkiøbes en Deel gamle Seil, som kan bedække Væggene af Husene, der staae paa den ene Side af Almindingen, og være i Forvaring paa Lemmerne af husene næst ved Almin dingerne; I de smale Smuger og Søegaardene skal der haves en eller to lange Stiger eller en Brand hage, som Naboerne skal bekoste, hvilke skal hænge saa ledes, at man let i paakommende Nod kan komme der til. 4.) Paa alt formældte Brand Redskab skal der Brand Ordn. for Bergen IVE. 4:58. 16 Maj. der haves et rigtigt Inventarium og Specification ved Nummer og hvad Sted det findes og i Nods Tid afhentes kan; hvilket in Originali skal være paa Raadfuen, og Gienparten deraf hos Politiemesteren, Stadse hauptmanden og Brand: Directeuren, saavelsom hos ens hver af de 8te Stads Capitainer, for saavidt hans Coms pagnies District sig strækker. 5.) Brand Direc teuren skal med Sprpiterne, som nu ere eller herefter vorde anrettede, samt med det dertil hørige Brand Redskab saaledes altid flittig Tilsyn have, som han dertil vil svare og tilborligen stande til Nette, om als ting ikke saa færdigt og ved Magt findes, at det i paakommende Noo fan giøre den Tieneste, hvortil det er destineret; til hvilken Ende han Spreiterne og alt andet publiqve Brand Redskab selv under Forvaring paa de dertil anordnede Steder skal tage, og dermed god Tilsyn have; Og skal Politiemesteren med en af Magistratens Middel tilligemed Stads Hauptman den og 2de af de 16 Borgere, saavelsom 2de af Stads Capitainerne, 2de Gange i det mindste om Aaret, eller hvert Fierding Aar, om fornødent erag tes, en Visitation derover indrette, besøge alle fores skrevne Steder, estersee de forordnede Brand Instru menter og Kar, prøve Sprøiterne og betimelig anordne Reparation paa hvis behøves kunde, og med Directeu ren Indseende have, at alting i god Stand holdes og ester det forfattede Inventarium i alle Maader conserveres; Herforuden bør Brand: Directeuren nogle Gange em Aaret fine underhavende Brand Mestere og Brand: Svende omverlingsviis exercere og dem til de Forret ninger, de i paakommende Fare bør beobagte, selv i egen Person undervise, saa de aldeles fan være færdige i den Øvelse, som i slige Occurrencer forefalde kunde, saa og holde hos sig visse Sprøitemestere saavelsom 2de dygtige Brand= Brand-Ordn.f.BergenIVE.5§-VE.1§. Brand Svende, der Spreiterne i Nødsfald vel fan 16 Maj. vide at regiere; hvilke, paa det de fra andre i Ildsvaade kan kiendes, skal tilligemed Directeuren have et hvidt Baand eller Klud om den venstre Arm bunden. 6.) Ved Sprøiternes Prøvning skal i det mindste en Giang hvert Aar holdes Mynstring, saavel med Borgerskaber, som med Brand Folkene og alle andre, som til Ildens Dæmpelse i paakommende Nod ere beskikkede; hvor da for alle ved Brand: Væsenet Forordnede en Er tract af Brand Ordningen, saavidt enhver deraf vedkommer, skal oplæses, paa det enhver kan vide sig deref ter at rette, og maae ingen efter Tilsigelse blive borte under Rdlrs Straf til Brand Kassen, om han er Officeer, og den Gemene 16 §. V.) Om enhver af Byens Indbyggeres Pligt i paakommende Ilds 27od (*). 1.) Dersom nogen ulykkelig Ildsvaade paakommer, det være sig Nat eller Dag, da skal den eller de, som tilstede ere i Huset, hvor Ulykken begynder, strax et stort Anskrig til Naboerne giore, under alvorlig og høieste Straf, om de det efterlade. Dernæst skal vægterne paa Taarnene under samme Straf, saasnart de nogen Ildsvaade fornemme, uden al Forsommelse med Klokken klemte, og samme Klemten continuere saalænge Ilds: Farlighed paastaaer, hastig eller langsom, ligesom Ilden til: eller aftager, og desuden, om det er Nat, hænge paa en dertil forordnet Stang en stor Logte med Lys i paa den Side af Taarnene, som Ilden findes antændt, til et Tegn, at eftersee paa hvad Sted omtrent i Byen Ildsnøden er; hvilket de ikke ved Søvnagtighed eller i andre Maader maae forsømme; Gade: Vægterne stal (*) See Refer. 23 Jun. 1779. Brand-Ordn. for Bergen VC. 1:2§. 16 Maj. skal og, saasnart de fornemme nogen Ildløs, giøre Alfarm paa de dem anbefalede Poster, som herefter i den 7 ommældes; Den i Corps de Garden tilstedevæ rende Borger: Vagt eller Brand: Vagt skal strap lade røre Trommen til Allarm; Sammeledes gives af Fæstningen et Tegn til Ildløs ved tre Skud, som langs som udskydes efter Commandantene Ordre; Dersom no gen Ilosvaade om Dagen paakommer, da skal Væg terne sig med Klemten paa samme Maade forholde, og et flag paa den Side af Taarnene udhænge, hvor Ilden i Staden er optandt, til hvilken Ende en af Vægterne ogsaa altid om Dagen ved Taarnene skal oppaffe.

2.) Dernæst skal Borgerskabet og Indbyggerne, som boe nær hos Branden, være forplig tede, enhver med en eller to Botter og en Øre sig til Ilden strax at forføie, og at anvende al muelig lid til at faae den betids dæmpet, førend den videre tager Overhaand, og dermed continuere, indtil Stads- Hauptmanden, Brand Directeuren eller i det mindste den forordnede Stads Capitain i samme Compagnie dertil kommer, hvilken i Førstningen bør commandere enhver til at hente Stiger, Brandhager og andet Brand: Redskab, paa det al tilbørlig Anstalt kan blive giort til at faae Ilden, som sagt er, betids dæmpet; Saasnart Ilden skulde alt formeget være antændt, saa man ikke fan komme den nær med Vand og Bøtter og an dre til dens Dæmpelse tienlige Materialier, da maae de nastboende Naboer, saavelsom alle de andre Indbyggere, der i samme Qvarteer og inden den Almindings District, hvor Ilden findes antændt, ere boende, retirere sig for at bierge deres Gods, helst naar saa megen Hielp af det øvrige Borgerskab ved Il den er ankommen, som dem kunde afløse; Dog bliver det i Nøden bestædte Borgerskab berhos erindret, at de Brand-Ordn. for Bergen VC. 2-4 §. de ikke, uden hoi Nod, forlade Ilden, førend den er 16 Maj. stuffet, saa længe der er Haab til dens Dampelse; betænkende, at det er dem selv gavnligst at bande deres huse og Ejendele tillige med deres Lesore og Formue bliver frefft, end at de for faae Midlers Skyld, de kunde vente sig at faae biergede, skulle sætte baade deres egen Velfærd og den hele Bye i Fare. 3.) De andre af Stadens Capitainer, som boe uden for det District, hvor Ilden er løs, skal strar, naar nogen Ildløs fornemmes, lade røre Trommen, hvorefter alle og enhver af det øvrige Borgerskab, saa mange som ikke ved Sygdom eller andre deslige Forfald ere forhindrede eller og ved Brand: Væsenet enrollerede, bør møde paa de dem tilforordnede Allarm Pladser, hver med en Ore og en eller to Bøtter, (undtagen de 10 Mænd, som i 13 § ommældes, hvilke møde med deres Gevæhr). Allarm: Pladsene ere følgende: Tordnæs Compagnie ber sam les paa Nye Kirkens Alminding. Tye Almindings Comp. paa Nye Almindingen. Muur Alm. Comp. paa Muur Almindingen. Smørs Alm. Comp. paa Smors Almindingen. Vaags Alm. Comp. paa Torv Almindingen. Raadhuus Comp. paa Raadhuus- Almindingen. Rors Kirke Alm. Comp. samles nes ben for Kors Kirken. Dreggens Comp. paa Vet terles Alminding. 4.) Enhver af de beskikkede Brand: Mestere og Brand: Svende, som ved Sprei terne ere enrollerede, skal strar, saasnart de fornemme, at der er Ildles, til sin assignerede Eprøite og Anbrin gere sig begive, og dem med tilforordnede Læder Spande iligen til Ilden anbringe; hvorpaa Sprite: Mesteren fig for Brand: Directeuren anmælder, at han med sine Underhavende er parat, og Brand Mesterne, som ved Anbringerne ere commanderede, søge strar til Vandet, og siden følge de samtlige den Ordre, som af Brand: If Deel. Di Brand-Ordn. for Bergen V C. 4-6 §. 16 Maj. Directeuren vorder givet; Ingen af dem mane forlade sin Post ved Ilden uden erpresse Ordre af Brand: Di recteuren, under høieste Straf, om ved deres Uhørsomhed, Nachlässighed, Seendrægtighed eller Egenraadig hed nogen Confusion eller Forvirring skulde foraarsages. Ligeledes skal alle Muurmestere, Tømmermænd og andre Haandværks: Folk, som dertil dygtige ere, hvilke ved Brand Ordningen bør være enrollerede, be give sig til Branden, forfeie sig op paa Tagene ved Skorstenen og andre Steder, hvor Ilden er antændt, og med al Flid stræbe til at faae den dæmpet, og at efterkomme deres Pligt, hvortil enhver beordres; Ellers kal Brand Folkene, i hvert Qvarteer boende, ordineres ved sin Spreite og flittig ererceres; saa skal og, hvor Brand Vagten er, altid være en Sproite, som er den første, der skal anbringes. 5.) Soldaterne under Garnisonen saavelsom Constablerne med deres Handtlangere skal, strap Allarm formærkes, sig paa Fastningen forføie, og saa fremt Ilden ikke er for nær Fæstningen, da efter Commandantens Ordre assistere Byen i mueligste Maader; og maae ingen af dem sig fra Ilden begive eller andensteds paa Gader og Steder lade finde uden Commandantens expresse Ordre og Befaling. 6.) Alle og enhver af de gemeene Indbyggere, være fig Dragere, Flotmænd eller andre Arbeids: Folk og Daglønnere, som af Magistraten er bleven forlos vet deres Næring og Ophold der i Byen at have, skal ligeledes enhver for sig efterkomme, hvortil de ere or dinerede, enten til at hente Stiger, Bøtter, Kar og andre Instrumenter, eller at skaffe Vand i Spreiterne eller Karrene fra de Steder, hvor de best i en Hast kan erlanges; og maae de ikke deres Pligt og Forretning ved Ilden forsømme eller efterlade, for at fortiene Penge med Gods at bierge, under Straf, som oven Brand Ordn. for Bergen VC. 6-8 §. , ovenmældt er; under lige Straf skal Riørerne med de 16 Maj. res Heste, Slæder og Tønder fulde af Vand til Ilden fig begive, hvormed deres Oldermand sær Opsigt skal have, at ingen udebliver (*). 7.) Enhver af de tilforordnede Gade: Vægtere skal, under deres Bestil lings Fortabelse og Straf i Fængsel paa Vand og Brød, faasnart de om Natten fornemme nogen Ildsvaade, strap paa de dem anbefalede Poster saavelsom andensteds opvække Folk med Banken paa Dørene og Porte, derhos raabende Brand, Brand, nævnendes derhos det Dis strict, hvor Ilden findes antændt; samme Saab skal de og giøre til de nærmeste Vægtere paa begge Sider, og samme Vægtere bør igien raabe til de andre, saa det kan blive kundbart den hele Bye igiennem; De af Vægterne som ere satte nærmest ved nogen af Magistraten, Politiemesteren, Stads Hauptmanden, Brand Directeuren eller nogen af Stads Capitainerne, skal dem især med Banken og Naaben opvække og derom advare; Jligemaade skal den af Vægterne, som er nærs mest Corps de Garden, advare Vagten derom; Hvis videre Vægterne i saadan Nødsfald efter Vagt = Ord ningens Tilhold tilkommer at forrette, enten ved Brand: Redskab og Vand i Førstningen at faae bragt til Il den, indtil de 10 Mænd, som af hvert Compagnie ud sendes, komme paa deres Sammelplads, eller og med unyttige Folk fra Stedet, hvor Ilden er antændt, at afværge eller bortiage, skal de i alle Maader rette sig efter, under den Straf, som derpaa i Vagt: Ordningen er ansat. 8.) Alle Byens Indbyggere, i Særs deleshed de, som boe nær ved Branden, skal, saasnart de fornemme nogen Ildlos, hver for sin Dor være plig- £ 2 tige (*) See Reser. 2 Apr. 1783. Brand-Ordn. for Bergen VC. 8-10 §. 16 Maj. tige at forskaffe et Rar eller Tønde fuld af Vand, og mere, om deres Leilighed det tilstæder; og dersom Vandet, naar det er nær ved Branden, til dens Dam pelse bliver aftaget, skal det igien fyldes, under alvorlig Straf, om nogen Efterladenhed deri befindes; saa Skal og enhver, helst i det District hvor Ilden er ans tændt, Logter om Natten for deres Huse udhænge, til desbedre Lysning for dem, som forbie passere, under 1 Ndirs Straf 9.) Saafnart en Andeel af Borgerskabet paa deres Allarm: Pladser er ankommen, da tager Capitainen de tilstedeværende med sig og fors feier sig til Ilden, for at giøre sin Flid til at faae den dæmpet, og at assistere Brand Directeuren, i hvor han deres Assistence behøver; Imidlertid lader han en af fine Officerer bie paa Allarm Pladsen, ind til de øvrige af samme Compagnies Borgerskab dertil komme; med hvilke samtlige Officerer da forføle sig til den nærmeste Alminding ved Ilden; Hvorfra siden udcommanderes saa mange, som efter Nedens Storhed og Tidens Tilstand fornødent eragtes, til det ted, hvor den er løs. 10.) Naar det fornemmes, at Ilden har taget formeget Overhaand, saa man ifte fan fomme den nær med Bøtter eller Vand, ej heller med Spreiterne til at slukke den, da bør alle Stadens Compagnier (undtagen de, som boe i det District, hvor Ilden findes antændt, hvilke efter 2 § er tilladt at bierge Gods) efter foregaaende Stads. Hauptmandens Ordre samle sig enhver paa fin Side til den næste Alminding ved Ilden, hvor dens Magt kan blive støttet; hvor da enhver med hos sig havende Børter, Ører og andet Brand Redskab bør giere al Flid til at lade fylde Band i Karrene, skaffe Stiger, Seil, Brandhager og andet Brand Redskab tilstede, og an føre de dertil beskikkede Dragere og Arbeidsmænd til at hente Brand Ordn.for Bergen VC. 10-12§. S hente dem; til hvilket alt at forrette Borgerskabet af 16 Maj. deres commanderende Officerer, Stads Hauptmanden og Capitainerne bar commanderes og opmuntres; og maae ingen undskylde sig for at efterkomme, hvis dem i saa høi Ned anbefalet vorder, langt mindre sig opsætsigen betee mod dem, som Befaling have, under al vorlig Straf efter Sagens Beskaffenhed. Capitai nerne bør og under alvorlig Straf selv være tilstede og bespagte deres Pligt, og i deres Commando forholde sig efter Stads Hauptmandens Ordre, hvilken med de af Magistraten, som tilstede kunde være, Politiemeste ren og Brand Directeuren bor overlægge de beste Maader og Midler, som til Stadens Frelse og Ildens Dæmpelse fornødent eragtes. 11.) Ingen af de Borgere, som boe uden for det District, hvor Ilden er antændt, mane sig fra den Alminding, hvor Ilden skal studses, absentere, eller fra sin Post til sit Huus og Hiem, for at bierge fir Gods, sig forsøie, uden erpresse Ordre og Tilladelse af Capitainen eller Stadss Hauptmanden; dog skal det staae Stads Hauptman den og, i hans Fraværelse, Capitainen frit for at forløve dem, som i de yderste Huse mod samme Alminding ere boende, hvor Ilden er antændt, at de mane tilsee deres Huus og Hiem, for at faae bierget deres Gods og deres Kieldere forvarede; hvilke dog, saasnart det er skeet, fiz igien til Ilden skal forsøie, og der hielpe til med deres andre Medborgere til Ildens Dampelse; Ligele des bor de af Borgerskabet, som efter 2 ss Tilhold blive forløvede deres Gods at bierge, sig, naar det er Skeet, samtlige igien lade finde paa den Alminding, hvor de andre Capitainer imidlertid forfamles til at fiette og studse Ilden. 12.) Lieutnanter og Sendriker i ethvert Compagnie skal jævnligen hos Capitainen være tilstede og hielpe til med, at alting ordentlig tilgaaer; º 3 I Brand-Ordn. for Bergen VC. 12-13§. 16 Maj. J Capitainens lovlige Forfald eller Fraværelse skal Lieu tenanten fuldføre alt, hvis heroventil er mældet, og i Capitainens Sted lade sig være angelegen, alle de heri ansatte Poster at iagttage; og til den Ende bør enhver Capitain under sin Haand levere sin Lieutenant og Fen drik rigtig Extract af denne Anordning, saavelsom rigs tig Copie af det Inventarium paa alt det publique og private Brand Redskab, hans Compagnie bør være forsynet med, saa og give det Magistraten og Stads: Hauptmanden tilkiende, naar han vorder foraarsaget nogensteds fra Byen at forreise. 13.) Tie Mænd tilligemed en Under Officeer af hvert Compagnie, som Capitainen dertil med Stads: Hauptmandens Sam tykke denominerer, og hvilke det ved en sær Befaling forhen af Magistraten vorder paalagt, fkal, i Steden for deres Ører og Botter, møde i paakommende Nød med deres dertil forordnede Gevæhr; hvis Pligt skal være at besætte Gaderne, hvor Ilden findes antændt, og siden Almindingerne, for at afværge, at intet unyttigt Folk og især orkesløse Qvindfolk og Børn, som ikkun staae der for at see til, sig til Ilden indtrænger og forhindrer dem, som skal dampe, i deres Forret ning; men hvor de befinde saadanne Folk, smaae eller store, uden Bøtter og andet Brand: Redskab orkesløse paa Gaden, hvor Ilden findes, at staae eller omløbe, da skal de dem stray derfra bortjage, eller og, om Til standen det vil tillade, med hosværende Vægteres Hielp, som ved Gaderne at besætte skal gaae dem til Haande, i Arrest til Corps de Garden henskikke; Og skal de, som mod denne Anordning sig saaledes paa Gaden nær ved Ilden ørkesløse lade finde, med efterskrevne Straf ansees; Nemlig de, som Middel have, skal bøde til Brand Kassen 10 Rdlr, men de gemene Folk skal efter Sagens Beskaffenhed paa deres Midler, eller, om de ingen Brand-Ordn. for Bergen VC. 13-15§. ingen have, paa Kroppen straffes; Dog de, som deres 16 Maj. i Nøden bestædte Slægt og Venner søge med deres Zielp at assistere, saavelsom alle de, der, med Vand at bære, hielpe til Ildens Dæmpelse, herudi ikke meente. 14.) Saa skal de og have Opsigt med, at de nødli dende Folk, som af Ilden ere betrængte, deres Gods og Formue ikke af slemme tyvagtige og vanartige Mennesker forrykkes, og derfor ikke lettelig nogen med Fløtte Gods lade passere, med mindre de kiende dem eller kan giøre nogen god Forklaring om hvem de vedkomme, og hvor de vil hen dermed; hvortil da, naar Leiligheden det tilstæder, nogle af Vægterne kan beordres at oppasse og samme Folk uden Belønning at folge til det Huus, hvor de det henføre, og tilholde de Folk, i hvis Huus Godset henføres, at de det i Forvaring og Giemme for de Nedlidende tage, og les vere det til den rette Ejermand; hvorfor ogsaa Væg. terne samme Huus have at antegne og det strar om anden Dagen for Magistraten angive, paa det de Vedkommende det kan faae at vide og deres biergede Gods igien bekomme; Hvis og paa egen eller andre uden Fare værende pladser neget Gods bliver henført, da skal derhen ligeledes nogle af Borgerne alene ordineres, som derpaa have at agte, saa at intet derfra forkom mes, paa det at Vægterne ei deres Poster skal forlade. 15.) Og paa det alting uden Confusion hos Ilden des bedre kunde forrettes, skal Magistraten, Politiemesteren, Stads Hauptmanden og alle de andre Byens Betiente, som ikke ved Sygdom eller anden lovlig forfald ere forhindrede, sig strar til det Sted, hvor Ilden er, forføie, og der den Anstalt giore, som i denne Anordning meldet er, alting, eftersom Fornø denheden det udkræver, anordne og flittig Opsigt have, at enhver efterkommer sin Pligt og forretter den Funç tion, 2 4 Brand Ordn. for Bergen VC. 15-18§. 16 Maj. tion, hvortil han er beskikket. 16.) Ingen maat fordrifte sig til noget Huus at sprenge, Skorstenene, Hvor Ilden findes antændt, at nedrive, eller ved deslige Aabning Ilden mere Luft at foraarsage; med mindre saadant tilforn enten af den tilstedeværende Øvrig hed, Politiemester, Stads Hauptmand eller Brand: Directeur vorder befalet; men skulde ingen af dem endnu være kommen tilstede, da bar Stads Capitainen i sams me District i en Haft raadføre sig med tvende eller flere af de fornuftigste Borgere, som tilstede ere, og derpan ordinere alting til bet beste, ligesom Forneden heden udkræver; Derimod maae ingen forhindre eller vægre sig at lade sit Huus nedrive eller afbryde, naar det bliver befalet, men det uden Modsigelse tilstade; og naar Ilden formedelst samme Huses Nedbrydelse kan blive stortet, bør Byen komme de Skadelidende til Hielp med nogenledes Erstatning. Derforuden skal ens hver, som ved Ilden sig befinder og der at arbeide els ler at være er commanderet, sig fredeligen og roligen forholde uden al Klammerie, Slagsmaal eller Opsæts sighed, hvormed Øvrigheden saavelsom Officererne skal have tilbørlig Indseende; forseer sig nogen derimod, da maae de arresteres og siden tilbørlig straffes. 17.) Alle, som intet hos Ilden have at bestille, sal fors blive hiemme i deres Huse og Vaaninger og skaffe Band i Kar og Tønder for deres Dørre, til hielp at slukke Ilden med, som de kan afstedkomme, hænge ud Løgter for Dørene efter den 8 §, og ellers holde god Vagt og have Tilsyn med deres Tage og Render saavelsom Ild og Lys, til al befrygtende videre Ulykke og Skade at forekomme. 18.) Alle, som ved Ilden blive an ordnede at arbeide, skal med Læder Spande og an det Brandtoiets Nedkastelse varligen omgaaes; og dersom nogen befindes, forsætligviis og af Modtvillig hed, Brand-Ordn.f.BergenVC. 18§-VIC.2§. hed, Slangerne, Sprøiterne, Band Karrene og an: 16 Maj. det Brand Redskab Skade eller Forderv at tilføie, skal de Skyldige haardeligen straffes; Brand Directeuren skal og tilholde sine underhavende Brand: Mestere, at de, naar Faren er over, drage tilbørlig Omsorg for, at sammensamle hvis Brand Redskab, som forefindes, og ikke endnu til dets rette Ejer er bleven leveret; og paa det enhver desbedre kan komme til sit igien, skal alle, som noget Brand Redskab have bekommet, hvil ket dem ikke tilhører, det til Brand Directeuren lade henbringe, hvilket han enhver efter Begiering tilstiller, under exemplar Straf; Om nogen en andens Brand: Redskab borttager eller fravender, da straffes de, som aabenbare Tyve, og de, som ere saadant vidende og ikke angive, straffes som Tyvs Medvidere; sfulde og nogen befindes, som andres Gods, der i Branden er bierget, fortier eller benægter, eller sig dermed vil absentere eller forstikke, da straffes de efter Loven, som for vitterlig Tyverie, og de, som med dem dolge, straffes som Tyvs Medvidere. VI.) Om den Belønning, enhver har at forvente, der forholder sig trolig og flittig ved Ilden, saavelsom deres Straf, som ikke efterkomme deres Pligt. 1.) Hvo den første Botte Vand eller den første Stige eller Brandhage til Ilden anbringer skal, naar Faren er overstaaet, have til Recompence at forvente 1 Rdlr; hvilket Indbyggerne i det District, som bliver conferveret, bør betale; Ligeledes bør de af Brand Folkene, som med den Sproite, hvilken de cre at signerede til, ferft til Ilden ankomme og med den begynde at agere, have at forvente en tilborlig Recoms pence efter deres forhold og den Frelse, som derved for aarsages. 2.) Og paa det enhver, som i saadan Jids Nød med Arbeid og hielp sig flittig og trolig las 25 der Brand-Ordn. for Bergen VIC. 2-4§. 16 Maj. der finde, naar han derpaa god Beviislighed kan er lange, den tilborlige Belønning kan forvente, skal Stads Hauptmanden og alle Stadens Officerer saa velsom Brand Directeuren og Brand: Mesterne, Dagen efter Ilds-Nøden er overstanden, med al Flid erkyndige sig, hvorledes enhver, saavel af Borgerskabet som af Brand Folket, sig har forholdet, og dem da, som efter god Kundskab trolig have arbeidet, med deres Attest eller Tegn recommendere, at de for deres Tieneste og, om de derover have taget særdeles Skade paa deres Midler, for deres Skade tilbørligen kan blive belønnede; saa og dem, som deres Skyldighed ester Fr. ikke have beviist eller ere udeblevne, angive, saa at de tilbørligen kan vorde sat til rette. 3.) Skulde og nogen af dem, som til Arbeid ved Ilden ere anordnede, formedelst deres flittige og troe Arbeide i Ilds Noden paa deres Lemmer eller Legems Forlighed blive beskadigede, da skal den samme af Brand Kassens Middel ikke alene læges og cureres, men endog for sit troe Arbeide vel belønnes; og dersom nogen saaledes bliver fordærvet, at han sit Brød fremdeles ikke funde forhverve, da skal den Omsorg for ham haves, at han efter sin Stands Condition og Vilkaar med frie Underholdning i sin Livs Tid forsørges; skulde og nogen ved ulykkelig hændelse strar komme fra Livet, da skal ham en ærlig frie Begravelse forundes, og dersom han hustrue og Børn ef terlader, dem en Recompence meddeles. 4.) Hvis Bøder, som i denne Brand Ordning ommældes og ikke til andre Steder ere destinerede, skal til Brand: Kassen være forfaldne; som Brand Directeuren strar, og i det ringefte et Aar, efterat de ere forfaldne, skal indfordre og derfor giøre aarlig Regnskab for Magistraten i Politiemesterens Overværelse; men skulde de Brødige famme Bøder ei godvilligen ville betale, skal Brand- Di Brand-Ordn. for Bergen VIC. 4§. Directeuren have Magt til, dem ved Byens Under Fo= 16 Maj. ged hos enhver uden Forskiel ved Execution at inddrive; I det øvrige have alle, som Ildebrand ved deres Skiodesløshed forvolde, deres Straf efter Loven og denne Anordnings Indhold at forvente og stande til Rette for, som vedbør. Og skal denne Brand: Ordning af alle Prædikestolene i Kirkerne udi Bergen oplæses for Menigheden 2de Gange om Aaret, neml. Iste Søndag efter Paaske og St. Mikkels Dag. Fr. Om Examinibus og Vocation til i Aug. Prædike-Embedet i Danmark og Norge. Cancel. p. 37. Forandret og nøiere bestemt ved Univers. Fundats 7 Maj. 1788. IV Cap. 114 §. cfr. Fund. 31 Mart. 1732. 38:40 § og Fr. 6 Oct. 1773 (*). Gr. At retskafne Prædikantere, som baade cre dygtige i Lærdommen og uftraffelige i Liv og Levnet, alles vegne til Menighedernes Tieneste kan vorde beskikkede, og det paa ordentlig Mancer og ved lovligt Bald; saa at ingen ved Simonie eller andre deslige utilladelige Cons ditioner og Practiquer sig kan indsnige, men alle Miss bruge og ulovlige Handeler, som derved tvertimod Fr. 23 Oct. 1700 hidtil paa mange Steder ere forefaldne, aldeles kan afskaffes. 1.) Profeffores Theologiæ ved Universitetet, som nu ere eller herefter komme, og til dem, som sig paa Præs dikestolen vil lade bruge, in Theologicis at eraminere ere beskikkede, skal ecengang hver Maaned i det ringeste saas dan Eramen anstille publice paa Consistorio for saa mange Studentere, som sig dertil angive; dog at de ikke ere flere end 8, paa det Theologi, efter den Skik og Orden hidtil har været brugelig, kan have Tid nok at overs hore (*) Samt Reser. 1 Nov. 1781. Fr. om Eramina og Vocation 1-2 §. 1 Aug. høre dem, een om Formiddagen, og en anden om Efters middagen, in Articulis Fidei fundamentalibus & Lectione biblica, og maae ingen Examen Theologicum under nogen Prætext herefter privatim tilstedes, men alene sfce publice paa Universitetets Consistorio i alles Paahor, som have Lyst at være overværende; hvorved, som hidindtil, skal holdes 2de rigtige Protocoller, en Eraminations: og en Distinctions Protocol. I Examinations: Protocollen indtegner Notarius (som skal være Præpofitus Communitatis, eller i hans lovlige Forfald een af Professorerne, som ved Kgl. Brev er berettiget at ascendere in Facultatem Theologicam ved forefaldende Vacancer) ved hver Examen først deres Navne, som til Examen antages, dernæst Qvæstionerne Examinator giver enhver af dem, samt hvorledes enhver svarer til Qvastionerne stykviis. I Distinctions Protocollen indfører een af Examinatorerne ved Dag og Datum baade deres Navne, som (til at lade sig høre paa Pradikestolen) admitteres, med disse Caracterer: Laudabilem, haud illaudabilem og non contemnendum, efter enhvers Meriter distingverede, saa og deres, som blive rejicerede, hvilket alt af Eraminator og Notario underskrives; og mane ingen Stu dent, som ikke saaledes in Examine Theologico er að: mitteret, af nogen Præst stades til Prædiken i Riobstæderne, efter Fr. 23 17ov. 1697, langt mindre til Præstekald voceres, før han sin Attestats efter for= Prevne Maade har bekommet, som og pro Cenfura for nogen af de ordinariis Profefforibus Theologiæ offentlig haver prædiket, og derom ligeledes efter 3 § Beviis kan fremlægge. 2.) Bemeldte Theologi, som examinere, skal ved en særdeles ed (efter nedenstaaende Formular *), som de, ved Professionens vir felige (*) Jeg underskreone N. N., S. S. Theologe Doctor og Proteifur paa det Kgl. Universitet i Khavn, sværger en Ecd Fr. om Eramina og Vocation 2-3§. elige Tiltrædelse eller deres Bestallings Breves An 1 Aug. nammelse, i Cancelliet skriftlig skal aflægge og indgive, forbindes til alt dette trolig og retsindig at efterleve, paa. det diffe Examina Theologica ved Universitetet mane være til Opmuntring for de flittige, og til Frygt for De Dovne. 3.) Naar Studiofi saaledes in Theologicis ere eraminerede, skal Theologi strax. tilholde dem, som agte at søge Prastefald, det snareste see Fant, at give en Prove om deres Gaver paa Prædikestolen ved en offentlig Prædiken over en forelagt Tert i Tre foldigheds Kirke paa de ordinaire Pradike Tider om Ugen, Eed til Gud, at jeg alt det, som i Kgl. Majestats allernaadigste Fr. om Examinibus og Vocation til præste Embedet, dat. Jrgersberg den i Aug. 1707, ce anordnet, saavidt deraf mig vedkommer, troligen, ret findeligen og som for Guds Ansigt forsvarligen vil ef terleve, og at jeg i Gunderlighed hverken af Misgunt eller Brede nogen, som af mig bliver examineret, vil forurette, ej heller nogen favorisere for Gunst og Villie, mindre for Stiænk og Gave (den jeg hverken directe eller indirecte, under hvad Prætert det og fee kunde, nogensinde vil tage eller vente); ej heller vil jeg Exa ninandis eller nogen paa deres Vegne tilforn lade vide, hvad Dvæstioner jeg dennent in Examine vil proponere: Saa vil jeg og uden Persons Anseelse og uden Medont rejicere alle dem, fem jaa grove befin des, at de ikke kunde giore noiagtig Beskeden for vor christelige Troes nedvendige værdom (i det mindire in Thefi) og den med Skriftens Ord retteligen stadfæ fte, eller ikke befindes med nogen kiellig Flid at være verseret in Lectione biblica. Med dennem, som blive admitterede, vil jeg efter min beste Skiensomhed see til, at de ved saadanne Characterer, som de have meriteret, kunde vorde udi Examinis - Protocol diftingverede: Saasom jeg ogsaa hos de af mig anhorre Studenternes Prove Prædikener skal efter allerbeste Stiensomhed saaledes anmærke enhvers meddeelte Ga ver udi at prædike, at jeg derom vedbørlig og med en reen Samvittighed fan vidne det, som vist er og til Guds Meenigheds Opbyggelse i alle Maader, hvilket altsammen, sem forskrevet staaer, jeg, næst Guds Hielp, Pal eg vil bolde eg efterfemme: Caa fandt bielpe mig Gud og hans bellige Ord! r. om Examina og Vocation 3-4 §. I Aug. Ugen, naar Menigheden er forsamlet, uden hvilke Tider ingen slige Prove Prædikener maae giores (*); og fal Profeffores Theologiæ efter gammel Viis stif tes til i egen Person altid at anhore saadanne Prove: Prædikener og der observere Studentens Maade, san vel i Materien som i Forhandlingen samt i Kalen og Geberder, og ham om hans Feil og Mangler advare. Og maae ingen Theologus i sit lovlige forfald bruge dertil nogen anden, end een af sine egne Collegis iblant de Ordinaire og (som i 2 § er mældet) rette eedsvorne Theologis; saa at den Student, som har prædiket, kan bekomme et utvivlagtigt Vidnesbyrd om sine Gaver paa Prædikestolen, og det, saavelsom sin Attestats om sin Profectu Theologico ved Examen, af samtlige ordinariis Theologis attesteret og underskrevet, som hidtil har været sædvanligt; Men skulde Theologus ikke finde sig fornøiet med Studentens første Prædiken, da maae han efter Anordning 9 Jan. 1635 høre ham endnu 2den eller 3die Gang, som Studenten bor efterkomme, indtil man kan fornemme, at han ved Guds Bistand med sine Prædikener kan være ret Gud til re og Menigheden til Opbyggelse. Skulde nogen strax efter Eramen troe sig til at prædike pro Cenfura og derved at kunne bekomme et fornøicligt Testimonium om sine Gaver, da maae det være ham tilladt. 4.) Af saadanne, saavel in Examine som ved Prædikens Forhør, vel prøvede Personer samles et Seminarium, hvoraf efter Haanden kan tages de, som til Prædike. Embeder skal voceres; Men som ikke alle have lige mange Pund til Guds Tieneste, saa skal de for dygtig befundne Personer adskilles i Distinctions: Proto: (*) Cfr. R. 20 Oct. 1741. cola Fr. om Eramina og Vocation 4-5§. collen, som herefter indrettes saaledes, at hver Side 1 Aug. deles i 3 Columner; i den første tegnes Personer nes Navne, i den anden Attestations Characteren, og i den tredie Censuren om deres Gaver paa Præ dikestolen, enten de ere befundne excellente, middelmaadige eller slette; thi i fiffelighed i Liv og Levnet bør de alle være næsten lige, saa at i det ringeste intet forargeligt hos nogen findes; Og skal ved hver Persons Navn tegnes hans Alder, hvad Aar og Dag han er føde (paa det der kan vides, om han har fyldt sine 25 Aar, under hvilke ingen til Præste Embedet maae voceres) samt i hvad Land han er født og i hvad Stift han ophols der sig; hvoraf en rigtig Udskrift til Biskopperne og Stiftsprovsterne i hvert Stift fra Facultate Theologica kan meddeles; hvorpaa enhver, som vil, fan begive sig til sit Hiem; dog at han i det Stift, hvor han tæn ker at opholde sig, strax ved sin Ziemkomst angiver sig med saadan Udskrift hos Biskoppen og hos Provsten i Herredet indtil videre, saa det altid kan vides, hvor saadanne approberede Personer ere at finde. Og paa det Kongen altid efter Forlangende kan have derom vedbør lig Kundskab, skal Professores Theologiæ, naar de, som ovenmældt, have fort alting til Protocol, Bongen tilstille hver 3die Maaned en exacte Copie, med alle tre deres egne Hænder underskrevet, af samme deres Protocol (som hos Facultatem ipfam Theologicam fal giem mes) paa hvad Personer i de 3 Maaneder af dem ere examinerede eller indskrevne, og hvorledes de sig, saavel in Examinibus som i deres Prædikener, have bestaaet. 5.) Enhver Bisp i fit Stift og Provst i sit Herred skal holde en rigtig Fortegnelse over de Personer, som høre til dette Seminarium og i deres Stift eller Herred findes, hvilke og sal staae under Provstens Inspection i hvert Herred, som flittig skal lade sig informere om deres Lev net Fr. om Eramina og Vocation 5 §. I Aug. net og forhold, saa og om de i deres Theologicis Studiis ere vindskibelige og ove sig jevnlig paa Prædikestolen. Provsten skal og undertiden, hvor det kan skee, høre dem prædike, og i det ringeste eengang om Aaret give om enhver en sandfærdig Relation til Stiftbefalingsmanden, Bispen og Stiftsprovsten, som skal være Inspectores Seminarii i hvert Stift, hvilke og da skal hvert Aar fremsende til det Danske Cancellie (som famme Relation efter Kgl. giorte Anstalt til Facultatem Theologicam remitterer) under samtlige deres Hænder en pertinent Relation, om hvis Forandringer der skee med samme Perfoner, enten om nogen deer, henflytter i et andet Stift, slaaer sig til anden Profession, for sommer sine Studeringer og fine Gavers Øvelse eller begynder et forargeligt Levner; i hvilke 3 sidste Tilfælde hos saadan en Persons Navn i Distinctions: Protocollen skal sættes et NB, paa det, om Provstens Relation er ugrundet, samme Person inden Aar, om han er i Norge, og inden 12 Uger, om han er her i Riget, kan bevise sin uskyldighed for Facultate Theologica i Khavn; Skeer det ikke, da sættes ej alene hos hans Navn i Protocollen Provstens Relation om hans onde Opførsel, men han skal endog tillige levere fra sig de Attestata, som han af Facultate Theologica har befommet; Thi ingen Provst maae indgive saadan Relation, uden han veed god Grund dertil og en og anden Gang tilforn har derom paamindt ham, og, naar dette ikke har fundet frugte, ladet ham vide, hvad Denunciation han nu maatte giøre til Inspectores Seminarii. Men naar nogen af et Stifts Seminario begiver sig hen i et andet, Skal han ved Provsten give sin forrige Bisp saadant tilkiende, paa det Bispen ham strap med fit Teftimonio vitæ fan affærdige til den anden Bisp, i hvis Stift han sig begiver; uden hvilket Testimonium han ej maae hen flytte Fr. om Eramina og Vocation 5-6 §. flytte i et andet Etift; men naar han med saadant Te: 1 Aug. stimonio fra et Etist til et andet henkommer, bør han sig der strax hos de Vedkommende angive og forholde sig i alle Maader efter 4 §. 6.) De Skolebe tiente, som Fr. 23 Oct. 1700 tilsiger, at skulle efter 5 Aars troe og flittig Tieneste frem for andre til Præstes kald befordres, kan til den Ende angive sig ligeledes for Facultate Theologica, og efter fremviste Attester om des res Tieneste i Skolen paa de Nar, de der have været, samt efter Fremviisning af den Attestats og Dimts, som de forhen have erholder, blive indskrevne hos de i 4 § omrørte Distinctions Protocollens 3de Columner; efter som det med de Studentere, som før denne Frs Publica tion af Profefforibus Theologiæ ere examinerede og udi Prædikener anhørte, skal forblive ved den Attestats og Dimis, som de allerede have erholdet, saavidt deres bes komne Characterer kan accordere med de 3de i 1 § ved tagne Characterer; at de derefter til Promotion at nyde kan anmelde sig, og efter deres Meriter lade sig indtegne hos de forbemeldte zde Columner, og siden med dem forholdes ligesom med andre, der herefter blive ap proberede. Capellaner, som ikke have Succession t Præstekald, maae og angive sig for Facultate Theologica eg, efter deres in Examine Theologico erholdte Characterer samt Beviis em deres uftraffelige Levnet, lade deres Navne i Distinctions Protocollen hos de 3de Columner efter hvers Meriter indtegne, at de og kunde befordres til Sognepræster i sin Tid, saasom det ikke bør være nogen Præstemand, der kan have siddet nogle Aar i flet Kald og har mange Børn og anden tung Vilkaar, formeent ved flige Facultatis Theologica givne Attester at anmelde sig ved Supplication for Kongen hos Cancel liet til bedre Befordring, saafremt han ellers i det Kald, hvor han er, giør sig vel meriteret og af gode Gaver bes II Deel. kiendt; M Fr. om Eramina og Vocation 6-7§. I Aug. fiendt; hvor han da i en af Kirkerne i Khavn maae giøre en Prøve-Prædiken for Biskoppen og nogle af Theologis, og saa i deres Protocol i de 3de Columner efter sine be viste Meriter indregisteres; med mindre Kongen for visse Aarsagers Skyld Selv vilde høre ham. Men paa det Præsterne og Capellanerne under Prætext af stette Bilkaar ej heraf skulde tage Anledning, saasnart noget gor Kald bliver ledigt, til Khavn at reise og deres Me nigheder at forlade, forbydes hermed strængelig, at in gen Præst eller Capellan maae sig herefter uden Biskop, pens eller, i hans Fraværelse, Provstens Consens, som han staaer under, fra sin Menighed begive, og skal fmme Biskoppens eller Provstens Consens meddeles Supplicanten skriftlig og Aarsagerne til hans Reise dert specificeres tilligemed Tiden, hvor longe han maae være fra fit Kald; Udebliver nogen Præst eller Capellan, uden lovligt Beviis at have været syg og sengeliggende, længere, end ham er tilladt, straffes han ifte Gang med 20 Rdlr til det hans Kald næstliggende Hospital, 2den Gang skal han suspenderes paa 6 Maaneder og imidler. tid ej nyde noget af Kalders Indkomster, men de skal deles iblant de Præster, som Tienesten imidlertid forrette; Skeer det 3die Gang, skal han uden al Naade have fit Kald forbrudt (*). 7.) Saasnart et Præstekald bliver ledigt enten i Kiøbstæderne eller paa Landet, sal for alting strax efter Loven see andægtig Bon til Gud i samme Menighed om en dygtig og troe Præst igien, hvilket ikke alene først af Provsten, men og siden af Herreds: Præsterne, saa oste de i samme Menighed i den Afdødes Sted giøre Tieneste, mane i alle Prædikener iagttages, indtil en Præst igien til Menige

(*) See Refer. 13 Mart. 1716. Fr. om Eramina og Vocation 7-9 §. nigheden er faldet; Men saasnart første Gang faadan I Aug. Bøn er giort i Menigheden, skal Biskoppen efter Anordn. I Sept. 1702 strap indsende en skriftlig Notice derom til det Danske Cancellie med fort og tydelig Formelding, om det er et af Kongens egne Kald eller under hvad andet Jure Patronatus, og hvor famme Patron paa den Tid sig opholder; da der, saavel hos Kongens egne som hos alle andre Patroners Kald, paa dette forbemeldte Seminario og disse saaledes udi Distinc tions Protocollen over alle Stifterne indskrevne Perso ner frem for alle andre fornemmeligen skal reflecteres (*). 8.) Og da Biskopperne igien Fal overhøre og undersøge de Personers Lærdom og Levnet, som skal ordineres, før Ordinationen sfeer, saa befales de herved alvorlig, at de, efter deres aflagte Embe ders Fed, med al Retsindighed og Nidkierhed deres Embede heri forrette, og ikke lade sig af Recommendationer, egne Affecter eller Skienk og Gave i nogen Maade forkrænke, at de jo deres Examina, som for Guds Ansigt, alvorligen og ufvigeligen beopagte til de Dygtiges Antagning og de Udygtiges fortiente Afviisning; og dersom de hos saadan deres Forretning eragte det nyttigt, maae de efter deres eget Gotfindende associere sig af Minifterio de bedste og lærdeste Præster, som de dertil fornødent eragte; hvilke og efter Biskoppernes Tilfigende skal saas dan Forretning overvære og, om fornedent gieres, baade holde Protocol, saa og ved forelagte væstioner med examinere, ligesom tiden, Stedet og Leiligheden Det kan udkræve (**). 9.) Endeligen formanes de M 2 pri: (*) Cfr. Refer a Dec. 1707, Regl. 26 Apr. 1754. 16 og 17 §, Refer. 4 og 18 Oct. 1754 famt 6 Febr. 1789. (**) Tillige er det ved Refer. 14 Jun. 1728 (til Bi fopperne i Danmark og Norge befalet: At da de Vers Fr. om Eramina og Vocation 9-10§. Aug. privilegerede Patroner, at de med Vocationer og Kalds Distributioner saaledes handle, som de for Ron gen her og siden for Gud agte at forsvare; Og saafremt nogen Patron befindes med sin Vocation at handle imod Loven, skal han ej alene uden nogen Naade lide Lovens etraf, men og anden Eremplar. Etraf som Kgl. Wan daters modtvillige Overtrædere. 10.) Ingen Pro prietair, enten Greve, Friherre eller nogen anden, sem besidder Jordegods og haver Jura Patronatus, mane, paa hvad Maade det eg vare kunde, søge at tilbringe fig Personer, fom, for de til Prædife Embedet ordineres, fil Examination og Overhørelse indstille sig, underti den af Biskopperne befindes i deres Theologiske Studiis saa set junbercbe (endient de baabe fra Academiet og andre medbringe beremmelige Attestata om deres Dygtighed), saa man af samme personer ikke fan vente den vedbørlige Nytte og Frugt til Guds Wre eg bans Menigbeds Ceboggelje; det vel og lunde være, at nogle saadanne Personer, naar de have suftineret Examen Theologicuai, efter nogle ars For leb, inden de til Præstekald voceres, enten lægge fig paa den lade S.de eller og implicere sig i andre verdslige Handteringer, faa at de, vcd Overborelfen af Biskopperne, da befindes at have forglemt det i Studio Theologico, hvormed de forhen paa Academiet havde erhvervet sig beremmelige og de i feren og grr. befas lebe Characterer; Gaa (paa det sigt, 18elge Sr. 1 Aug. 1707 fan forefommes og udi saadanne Tilfælde alenefe Guds re og Zilberernes Opbyggelie foacs) Fal oeven. efter fin ecb og Embedes gligt samt uben al Slags Passioner, fer han nogen Candidatum Minifterii til noget vacant Præste-Embede ordinerer og indver, hamı saaledes cram nere og overhore, som han for Gud og Kongen baade her og h fet med en frelst Samvittighed fan tilikaae, og agter at anfvare; og naar Bikoppen da befinder nogen saadan Candidatum til Prædike Embedet at være enten udygtig og ubes qven, eller og der maatte være paa hans forhen forte eller endnu forende Leve Maade noget med Rette at fige, og som var den geftlige Stand uanfaacligt, baver koppen ej alene saadan en ei at ordinere, men endog det ftrar til Cancelliet at indberette og siden crover Kgl. Resolution at afvaste. Fr. om Eramina og Vocation 10-11§. ✓ sig de Indkomster enten af Tiender eller andre Bønder: 1 Aug. Jorder, som ikke ligge under Sadegaarders Taxt, men hvoraf Præsterne have nydt og ber nyde Tiende efter Loven; Saa skal og alle Forandringer med Magestifter eller Cessioner af Præstegaarders Jorder, som ikke ved Kgl. Bevillinger ere lagte under Hoved Gaarders Tart, omendiout Præsterne selv dermed kunde være tilfreds, fra Kongens Regierings Tiltrædelse, ophøre og aldeles være afskaffede, og det under Straf, at det, hvorom contraheres, virkelig til næste Hospital skal være forfals den. 11.) Da Raldenes Indkomster skal være saa ulige, at mange Præster rigelig skal kunne subsistere, naar andre leve udi slet Tilstand; Saa al Stiftbefas lingsmændene og Bisperne noie tage Kundskab, om hvis saavel Kongens som Proprietairernes Kalde udi visse og uvisse Indkomster aarlig kan importere, og Kongen derom udførlig Efterretning med forderligste tilsende, hvorefter Kongen da vil lade giøre en Anordning, at naar nogen Præst dser, som har besiddet et af de beste Kald i Stiftet, noget vist deraf, for en anden det bekommer, bliver lagt til et af de ringeste Kald udi Stiftet, paa det de alle kunde have at leve af, og ej giøre deres Embede med uf; hvilket altsammen, hvad i saa Maade fra et Kald til et andet bliver henlagt, udi Trykken til alles Efterretning skal fundgiores; dog skal denne Anordning, saavidt Præstekaldenes Tillæg angaaer, ej tage sin Begyndelse, før efter dens Yublication nogen af de da levende Præster ved Deden afgaaer. Fr. Om National Regimenterne til hest i 5 Aug. Danmark deres Munderings Penges Forvaring (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 50. (†) Reser. (til Khavns Magistrat) hvorledes 21 Oct. Skippere og Styrmænd herefter skal eramineres. [Cancel.]. Anhang til C. V. og 8. IV Laugs. Art. P. 106. M 3 Los Reser. ang. Styrmænds Eramen. 21 Oct. 24 Oct. 24 Oct. Lorents Laus, som, til den i Skipper Laugs Art. 25 Jan. 1707 anordnede Examen at forrette, er antagen, maae, til destobedre Subsistence, af enhver @kipper, som allerede af ham er bleven, eller herefter bliver examineret, nyde 2 Rdlr. Høieste Nets Patent for 1708. P. 51. Fr. Om Proviant: Skatten i Danmark for 1708. P. 57. 9 Dec. (†) Refer. (til Khavns Magistrat) hvorved bes fales, at Guldsmed: Svendenes 23offe seal forvares i Oldermandens Huus, men Svendene selv beholde frie Disposition over Pengene, og Oldermanden med deres Uddeling sig intet befatte, saalænge de dem ej til andet Brug end efter Laugs: Art. anvende; og mane Svendene i Oldermandens Huus, naar de i hans Overværelse Pengene vil eftersee, 2de eller flere Gange om Aaret tilsammenkomme; (efter Svendenes Ansøgning om at beholde den dem af Oldermenden og Ældste d. 10 Aug. 1696 givne Frihed). [Cancel.]. Anhang til C. V og F. IV Laugs Art. p. 107. 16 Dec. Fr. At naar nogen, som sig herefter i nogen af Riøbstæderne (i Danmark og Norge) vil nedsætte og der Borgerskab tage, tilforpligter sig fit Borgers skab i de første 12 Aar ej at opfige, maae han paa 6 Aars Tid for formynderskaber (uden de han efter Loven er født og falden til) samt borgerlige og Byens Bestillinger og Forretninger være frie og forfkaanet; Jligemaade have Tapeer mændene og Magistraten i Kiøbstæderne udi de aarlige Byes Taxter at handle moderat med deslige Borgere, som fig nyelig nedsætte, at de ej høiere sættes og tareres, end efter Proportion af andre, som fan være af lige Vilkaar, Næring og Brug, og om de i saa Maade skulde være aarsaget at flage, Fr. om nye Borgeres Frihed. klage, da skal Stiftbefalingsmændene, hver i sit Dis 16 Dec. ftrict, derudi forfare, som ret og billigt kan være. (Saasom en og anden frygter for at nedsætte sig og tage Borgerskab i Kisbstæderne, fordi de strar, for de kan være sig om nogen Næring, betynges med Formynders skaber og andre borgerlige og Byens Bestillinger *). Cancel, p. 58. Pl. Om Told, Træe: Last: og Tiere Tiens 24 Dic dens forpagtning Nordenfields i 3 Mar. P. 59. 1708. Fr. Om Matricul: Skatten zc. i Danmark for 19 Jan. 1708. P. 3. Reglement for Over: og Under: Rettens 24 Febr. Betiente i Norge paa hvad de for deres Forretninger, samt Reiser, Forretninger og Umage paa Aasteder og Ckifter maae nyde. Cancel. p. 5. Neiere bestemt og forandret ved Fr. 19 Aug. 1735 og Sportel Regl. 11 Jun. 1788. cfr. Rescr. 8 Mart. 1743, anført ved Fr. om Justits K. 23 Dec. 1735, (**). Gr. ON 4 (*) See Refer. 8 Mart. 1793. Eft. Refer. 30 Dec. 1735- (**) Saa og Refer. 23 Aug. 1754 til Vice Statholderen i Norge, som befaler: At da der ofte skal falde Di sputer imellem vedkommende Varter og Sorenskriverne Norge ang. diffes Salarium og Betaling, saavel for Dommes som Acternes Beskrivelse i forekommende Proceffer, som og fornemmelig i Aafteds Sager for deres Medende og Rettens Betiening paa Aafkedet, naar der forlanges Opsættelse og der saaledes maae holdes flere Sessioner; ved det at Sorenskriverne for enhver Sess fion paastaae det samme, som Fr. 24 Febr. 1708 til staaer dem i Salario for den ferite Session, som, efter Frs Intention, skulde være den cenete Session; Sac Fal (til flig Misbrug og urette Forffaaclse af Fr. at forekomme) Sorenskriverne i flige Eilfælde for den før. fte Regl. f. Rettens Bet. i Norge 1:2 §. 24 Febr. Gr. At befordre Justitien, som hidtil især ved Aasteders og Skifters Forretninger er meget hindret og betynget, ved det at Parterne og de Sagsøgende ikke have fundet formaae vedkommende Rettens: Betiente til at indfinde sig paa Aastederne og Arve Tompterne til Rettens Administration, før samme Nettens Betiente for deres Reise, Fortæring, Umage og Forretninger ef ter egen Foreskrivelse og Accord ere blevne fornøiede, hvilket ofte har været Parterne saa besværligt, at mange derover have maattet lade deres Ret falde. 1.) Laugmændene og Over Rettens Betiente, naar de til nogen Aasteds Forretning efter Loven begies res, tillades frie Foringskab paa 3 Hefte frem og tilbage, og, hvor Veien falder til Vands, Flytning til Fornødenhed efter Veiens Leilighed; men til Sves, og særdeles Nordenfields, forskaffes dem en Ottingsbaad med 4 eller 5 Roers Karle. 2.) For deres Besværing og Fortering paa Reisen indtil de komme paa Aastedet, hvor Netten skal betienes, nyde de daglig 2 Sldir, men naar de Forretningen virkelig antræde, da den 1ste Dag 6 Rdlr, 2den Dag 4 Rdlr, og den zdie Dag ste Session og de 3de ferske Dages Forretning nyde Be taling efter r. 24 Febr. 1708; men i Fald Forretnin gen paa Aafkedet dere Dage maatte vedvare, eller og flere Sessioner paa Aastedet maatte beheves og blive holdte, da stal Sorenskriverne, foruden frie Skyds og Diat Penge, sem han efter Sr. nyder paa Reisen, for hver Dags fulde Forretning nyde i Rdlr, men af Vonden kun i Sldr; hvilket og i proportion skal gielde om Laugmændene og Over Rettens Betiente, saa at de i dette sidste Tilfælde for hver Dags Forretning nyde 2 Nidle, men af Bender kun 1 Rdlr. Men hvad Sorenkrivernes Salarium angaaer for Actens Beskrivelse, enten i Aasteds eller andre Sager, da skal dermed stricte forholdes efter Norse Lov6 1237, og maae ingen understaae sig derfor at tage eller fordre mere, end Loven udtrykkelig tillader. Regl. f. Rettens Bet. i Norge 2-7§. Dag 2 Rdlr, og intet videre, om end Forretningen va: 24 Febr. rer længere; Dog modereres det for Bønderne, saa de give kun den 1ste Dag 3 Ndir, 2den Dag 2 Rdlr, og den 3die Dag 1 Rdlr (See Sportel Regl. 11 Jun. 1788. IV. 11 §). 3.) For Forretningen at give beskreven, maae de ikke tage mere, end for en Laugtings Dom efter Loven. 4.) Sorenskriverne nyde og frie Skyds til Aastederne frem og tilbage paa 2de Heste, og naar Veien falder til Vands, da Flytning til Fornsdenhed efter Veiens Leilighed, men til Søee, særdeles Nordenfields, forskaffes dem en Sertings: Baad med 3 Roers Karle. 5.) For deres Besværing og For tering paa Reisen gives dem daglig 1 Sidir, indtil de komme til Aastedet, hvor Retten skal betienes, men naar de Forretningen virkelig antrade, da for den Iste Dag 3 Rdlr, 2den Dag 2 Rdlr, og 3die Dag 1 Rdlr, og saa intet videre, om end Forretningen varer længere; Men Bønderne, naar Sorenskriveren virkelig hos dem har at forrette, give fun den Iste Dag 2 Rolr, aden Dag 1 Rdlr, og den 3die Dag 1 Rdlr (See Sportel Negl. 11 Jun. 1788. I. 10 og 11 §). 6.) For Forretningen at give bestreven maae ej videre tages, end for en Hiemtings Dom efter Loven. 7.) Med Arve- Stifterne hos Almuen paa Landet overalt i Norge at administrere og forrette, forbliver det ved Kgl. Befaling til Statholder Gyldenlove 31 Maj. 1690, saa at Sorens skriverne, hver i sit Sorenskriverie, alene med Bonde:Lensmanden og dertil behøvende Mænd samme Arve: Skifter skal forrette, og derfor nyde 1 Rdlr af hvert Hundrede, som Boens Midler beløbe, indtil 1000 Stole, foruden Sorenskriverens Skriverløn efter Loven; hvormed alle videre Udgifter i Stervboet skal være ophævede, være sig deres Reisers Bekostning til Arve-Tompterne, Mad eller Drikke, enten godvillig eller aftvungen, og Skriveren, M5 som Regl. f. Rettens Bet. i Norge 7-10 §. 24 Febr. som faaledes vel er aflagt, betaler til Bonden Mad og Drikke, ligesom han det nyder til (See Fr. 19 Aug. 1735 19 og Sportel Regl. 11 Jun. 1788. I. 23:32 §). for Over og Under Rettens Betiente til Aastederne maae ingen Reiser afsides til vedkommende Parters Ophold foretages, men skal see den rette og nærmeste Yei lige til Aastedet, og skal Begyndelsen regnes fra Laugtingstedet i ethvert Laugdomme, og fra det mittelste Tingsted i hvert Skriverie, og der igien fra Aastedet at endes, undtagen hvor Laugmændene og Sorenskriverne boe dem nærmere, som deres Tieneste ved Rettens For handlinger paa Aastederne behøve; og maae Bonden og enhver, som bemeldte Rettens. Betiente i saa Diaade be gierer, enten sydse dem med egne geste og Baade til Lands og Vands, eller og for Milen efter kyds Fr. dem med rede Penge betale. 9.) Og at det katt fornemmes, om fornævnte Rettens Betiente nogen ulova lig Ophold og Omkostning, paa Reisen og i deres Forretninger, Parterne og de Sagsøgende skulde foraarfage, da skal de baade ved Over, og Underretterne i deres for retninger ved Dag og Datum forklare, hvad hver Dag bliver forrettet, saa og foran ved deres Forretnin gers og Dommes Elutning specificere den hele forretnings Bekostning med Skyds, Fortæring og hvis de for deres Umage og Forretning nybe, og saa, naar i Selv Sagen dømmes, tillige fiende paa, hvilken af Parterne Omkostningen skal betale enters ganske eller en Deel, og hvorvidt deraf, henseende hvo i Sagen best er grundet (See Fr. 12 Mart. 1790). 10.) Befindes nogen Nettens Betient at fordre eller tage noget af enten af Parterne for saadanne deres Reis ser, Umage, Fortæring og Forretninger, enten før, i eller siden Forretningernes Afhandling, videre end 8) Ved fornævnte frie fordringstab hvis Regl. f. Nettens Bet. i Norge 105. hvis i dette Reglement er tilladt, da skal ben, fom 24 Febr. derimod handler, have forbrudt fin Bestilling, og desu = den af General Fifcalen tiltales (See Slutningen af Sportel Regl. 11 Jun. 1788). Har nogen onde af Tvang maattet give mere, end bevilget er, da straffes han ikke, naar han i Tide derover for Derigbeden flager, men tier han ftelle dermed og det siden aabenbares, da straffes han paa en vis Tid med Fængsel; Saa skal og Amtmandene være heißtrafbare, dersom noget forekoms mer, hvorudi Rettens: Betiente denne Fr. have overtraadt, og de derudi med dem connivere ("). Fr. Hertos maae eg mærfes Refer. 14 Mat. 1762 til Bice Starhelderen i Norge, hvorved (i Anledning af et til Reisekammeret indgivet Forslag ang. Lens mændene i Norge deres Lens Sorbedring) befales: 1.) At Lensmændene, enhver i fit District, skal være de rette vedkommende, som for Betaling skal bruges til at fortynde Siconinger, Lavdag og Betittelier, samt Op- og udsigelser med videre, for boilien Image han, for fig og medhavende Bidne, stal node 16 B Gondenfields og 12 § Nordenfields for beer Person, sem bliver stevnet eller givet Lavdag, men for Beffiffeffer, famt Cp sa lidsigelser, dobbelt og derforuden Siods efter Sindstatten og Veiens Længde, dog saaledes at Skydien ikkun regnes fra Lensmandsgaarden og til den nærmeste person, som Forfyndelsen skal fee for, og fra ham til den, som boer nærmest ved ham, og saa v dere, og ikke fra Lenemandsgaarden directe til hver af dem, foin seal varsles, hvorimod Lensmanden for gorion delsens Rigtighed skal staae til Ansvar. Dog skal det være Bedkommende uformeent dertil at betiene sig af andre, som vil giore det uden Betaling. 2.) udi Juftits og Politie Sager maae Lensmanden hos den Tabende tildemmes hans Betal ng, ligesom andre Rettens Betiente deres Salarium, undtagen i criminelle Sager. 3.) For hver Platat til Stifter eller Auctio ner, som han publicerer, nyder han 16 s. 4.) Maar hans Tieneste beheues eller forlanges ved Stifter, Regi fteringer, i Odels- og Aafteds Sager, eller ved besigtelier, da under taut 24 daglig (Sce Sportel-Regt. 11 Jun. 1788. 11. Cfr. Refer. 20 gebr. 1767. 7% 13 2 Apr. 13 Apr. 7 Jun. P. 9. Fr. om Skatter i Norge. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1708. Forbud. At ingen af de Kgl. Undersaatter (i Danmark) maae sende eller lade fomine Breve med den Svenske Post, som passerer giennem Danmark og fyr stendommene til og fra Hamborg, under Straf for hvert Brev, der kan opdages, at han saaledes med den Svens se Post haver bestilt, 1ste Gang af 2 Rdlr, 2den Gang 10 Nblr, og 3die Gang, som Kgl. Mandats modtvillige Overtræder at være General Fiscalens Tiltale undergiven; af hvilke Strafboder den halve Part til Angiveren og den anden halve Part til de Fattiges Kasse skal være hiemfalden. Saafom General Postamtet derved tilføics ikke ringe Skade og Afgang i sine Indkomster. (See Fr. 16 Aug. 1775. cfr. Fr. 14 Mart. 1733). P. 12. Pl. At ingen Skippere og Trafiqverende maae feile forbi 17yborg og Fridericia, uden sig ved bemældte Toldsteder rigtig til Strømme Told, Syrs 13 Dec. 1771 og 30 Aug. 1782). Tillige er det ved Refer. 29 Jul, 1768 (til Vice-Statholderen i Norge) anordnet: Alt, saasom til det ordinaire Laug - Tings Betiening 4 Lavrettes and fan være nok, hvoraf, noar Retten foraarsages at afsende et War, der endda kan haves ade tilbage, som dner paa hvad der pas ferer i Rettergang; Saa fal (til Lettelse for Almuen) til de ordinaire og Extra-Laugtinge efterdags ikkun bru ges 4 Lavrettesmænd, men i afieds-Sager og Marke- Stiels Erætter, til hvilke Lavrettet udnævnes af det Kirke Sogn, hvor Sagen exifterer, og betales af den Part, fom fordrer Retten paa Nastedet, skal det forblive ved 8te favrettesmand, efterdi Delestrækningernes Opgang og forefaldende Tarationer ikke vel med mindre end 8te forsvarligen fan blive forrettet. I øvrigt, sem de Kiebskæder, hvor Magistraten har Laugtings Ret, ikke have givet Laugrettesmænd til Laugtinget, men det dertil fornedne Laugrette er taget af nærmeste Sogner paa Landet; saa fal det og derved fremdeles forblive. Pl. om Strømme: Told 2c. Fyr Penge og anden Kgl. Rettigheds Betaling efter den Øresundske Told Rulle at angive og clarere, hvis de bor; da Tolderne og Toldbetienterne i Danmark og Norge skal noie ved Skippernes Ankomst og Toldsedlernes Eftersyn iagttage, om de paa bemeldte Steder sig have angivet; Befindes da, at de have siddet denne Befaling overhørige, skal den Tolder, som deres Fore seelse haver observeret, tilholde Skipperen at betale til Straf 3 Gange saa meget i Strømme Told og Fyrs Penge, som han ellers burde betalt efter Told Rullen, om han sig rigtig havde angivet; hvoraf den første Part Kongen beregnes, og de to andre Parter deles imellem Borne og Avasthuset samt Angiveren, saa de deraf hver nyder en tredie Part. Men de, som formedelst Storm nødes til at gaae forbi, hvilket de eedelig inden Tinge bør forklare, skal dog angive sig, ved det første Toldsted de ankomme, til Strømme-Tolds og Fyr-Penges Clarering, hvilket og Tolderen og Toldbetienterne, ved det Toldsted de ankomme, tilbørligen skal iagttage, saafremt de ej derfor med Straf vil ansees. (Cfr. Told- R. 1768. 19 Cap. 24 §). [Kammer]. p. 13. Jun. Fr. Om endeel Misbrugers og Opholds 9 Aug. Afskaffelse ved Tiende Telningen i Danmark (*). Kammer. P. 14. Gr. Endskiont L. 2 B. 23 Cap. fuldkommeligen forklarer, hvorledes Tiende: Tagerne burde forholde sig med Tiendens Telning og Oppebørsel, have dog en Deel af Tiendetagerne, formedelst deres egen Magelighed, med en meget forsømmelig Telning uforsvarlig opholdt Almuen i deres bedste høst, hvorved en stor Deel af deres Sad ved indfaldende ont og vaadt Veirligt er fordervet; Saa (Cfr. Canc. Br. 3 Aug. 1793. Fr. om Tiende Tælning 1:3 §. 9 Aug. Saa have og andre ved Tiendens Oppeborsel tilvendt sig en utilladelig Fordeel, i det de ikke vil lade sig nøie med Korner, som det paa hvert Sted falder, ja kræve og tage større og bedre Leger end dem, som Almuen selv bes fommer, ja utilbørlig bebyrde Bønderne med Agen og Riden og bruge deres Heste og Vogne ved Talningen, som de ere pligtige til sig selv at forstaffe. 1.) Bønderne og menige Almue, som bør tiende, skal i rette Tid advare Tiendetagerne, naar deres Korn er opbundet paa Ageren, at de kan indfinde sig til Tælningen; Udeblive da Tiendetagerne og ikke møde paa Aastederne til at lade tælle, efter 3de Timers Forløb efter at de ere advarede, da maae Bonden frit lade sit Korn indkiøre angeries, naar han i 2de Dannemands Nærværelse (som til Tinge herom fan giøre deres eedes lige Tilstaaelse, om fornødent giores) lader afsætte lovlige og forsvarlige Tiende-Neger eller Traver paa Ageren af alle Elags Korn. 2.) Da alt Kornet i en Mark ej let paa engang fan blive modent, saa var det uforsvarligt, at de Bender, som have det modne Korn, bleve opholdte med deres Telning, indtil det umodne kunde blive færdigt at tælles; thi Fal Tiendetagerne være pligtige i det ringeste at tælle 3de Gange i hver Mark; vagrer nogen sig herudi, skal han strar være forfalden for hver Gang udi 4 Rdlrs Straf, som skal lægges udi de Fattiges Blok i Kirken til Deling iblant de Fattige udi Sognet, og vil Tiendetageren ej godvillig rette for sig med at betale denne Straf, men lader sig derfor søge ved Rettergang, da skal han, naar Forseelsen ham lovlig overbevises, ej alene være forfalden i tredobbelt saa stor Straf, men endog betale al den beviislig derpaa giorte Omkostning, hvorudi ingen Moderation af Dommeren maae fee. 3.) Ingen Tiendetager maae herefter fordre eller begiere Bendernes Heste og vogne eller Fr. om Tiende-Talning 3-4§. 191. 1708. eller Ride: Hefte, for at lade sig enten henføre til det 9 Aug. Sted, hvor Telningen skal see, eller for at bruge, imidlertid Telningen varer, men de skal selv forskaffe fig Heste og Vogne, og ikke bebyrde Benderne dermed, som desuden paa de Tider have nok at bestille med deres Hefte og Vogne; undtagen i Tilfælde Tienden for Tiene detageren at hiemføre, som dog efter L. 223 - 5 ikke bør være over een Miil langt (*). Sfulde nogen herimod begiere eller bruge Bøndernes Heste og Vogne, da skal de være forfalden i den Straf, som ovenbemeldte Art. omformelder. 4.) Den Ufornøielighed og selvraadige Egennyttighed, som hos en Deel Tiende-Tae gere er gaaet i evang, i det de have vægret sig ved at tage imod Kornet paa det Sted, som det falder paa Marken, og prætendere større og bedre eger og Traver, end de ellers i Almindelighed forefindes, af skaffes aldeles. Hvorfor hermed igientages 2. 2- 23 -1 og 9 til Efterlevelse, under den Straf, som i bemeldte 9 Art. er meldt. Ligeledes tilholdes Benderne og den gemene Almue, som tiende bør, at de tiende retfærdeligen og ikke med Negernes Opbindelse (at de giøre Tiendetagernes smaae og deres egne store, eller med Negernes Omtuskning, at de give slette for gode) til foie Tiendetagerne nogen Skade, saafremt de ej vil forvente derfor tilbørligen at vorde anseete og straffede, & Fald de i slig Forseelse betredes. Fr. Ved Reser. 25 Jul. 1766 (til Stiftamtmanden og Biskoppen i Siellands Stift) er det anordnet: At den Miil, om hvilken der tales i 2. 2 - 23 5, at Tienderne af Benderne skal fieres, bor baade af Tiende Tagerne og Tiende Giverne regnes fra Kir fen i Sognet, som en fast og uryggelig Terminus, hvorfra Milen skal begynde. Hvilket ogsaa er besa let ved Reser. 1 Aug. 1766 til Stiftamtm. og Bi oppen i Aalborg, og 19 Dec. 1766 til dem i Riber Stift. Fr. om Betlere . i Khavn IP 1-2 §. 24 Sept. Fr. Om Forhold med Betlere, fattige Børn, rette Almisfe:Lemmer og Losgiængere i Khavn, saa og om Almisse til deres Underholdning. Cancel. p. 17. Deels neiere bestemt deels forandret ved Forbud 18 Dec. 1715, Fr. 23 Febr. 1725, Fr. 6 Oct. 1731, Pl. 18 Sept. 1754, 19 Jun. 1759, 13 Aug. 1764, Fr. 16 Nov. 1771, Pl. 17 Apr. 1773, Fr. 26 Febr. 1777 09 9 Mart. 1792 (*). Gr. At forekomme det i Svang gaaende overfisdige Betlerie i Khavn, hvorved ikke alene Indbyggerne meget besværes, men endog de rette Fattige og Nødtørs tige betages den Almisse, som de burde nyde, ja og mange ved saadant Betlerie fra Ungdommen blive opvante til Lediggang og Ørkesløshed, hvorved de ikke alene forsømme at lære noget, hvormed de sig i deres Alderdom kunde ernære, men desuden hengive sig til en og anden Lyde og skammelig Gierning, som omsider bringer dem til en skammelig Straf og forsmædelig Død. I. Poft. 1.) Ingen, være sig Mand eller Qvinde, Ung eller Gammel, Indfød eller Fremmed, Syg, Lam, Krum, Krobel, Blind, Dum, Dov eller hvordan de og kunde være, maae fra førstkommende Nytaarsdag paa Gaderne, Torvene eller andre offent lige Pladser ved Kirkerne, Broerne, Portene eller an densteds, ej heller ved Folkes Huse, Dore, Kramboder eller andre Steder betle eller bede om Almisse enten for sig selv eller for andre, under Straf af Arbeide i Rasp Tugt eller Spindehuset (See Fr. 9 Mart. 1792. V Cap. **). 2.) Ej heller maae nogen Fattig om aftenen for Folkes Døre betle, synge (*) See og Refer. 6 Nov. 1739 famit 17 Mart. 1784. Cfr. Instrur 26 Oct. 1708. (**) Cfr. Reser. 23 Nov. 1742. Fr. om Betlere c.i Khavn 1 P. 2-5§. synge eller spille, eller paa anden Maade tigge, un 24 Sept. der bemældte Straf. 3.) Ingen i Khavn, under hvad Jurisdiction de end ere, maae efter Nyt Nar give Betlere det ringefte enten paa Gaden eller for deres Døre, under hvad Skin eller Paaskud det end kunde være; men hvis de vil give til Fattige, stal de lægge i de Fattiges Bosse, som til dem i husene Stal ombæres, hvorom videre herefter skal blive anordnet (See Fr. 26 Febr. 1777. 3 §. cfr. Pl. 15 Dec. 1739). 4.) Ligeledes maae ej heller nogen huse eller hæle en Betler, med mindre han det for de Fattiges Qvarteer mester har angivet, hvem det er, hvorfra han er koms men, om han har boet her, hvor længe han her tilforn har været, om han med nogen Sygdom er beladt, om han er saa svag og lemlæstet, at han ej kan fortiene Foden, om han er gift og har Børn, samt om han hav noget af Klader eller Bocskab. Forsommer Huuss Værten eller Værtinden det at tilkiendegive for Qvars teermesteren, baade naar Visitationen sfeer, saa og siden, efter at han har haft ham Nat eller Dag under fit Tag eller kiul, da bode 1ste Gang til de Fattiges Bøsse 16 ß, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang tredob belt; Men skeer det tiere, da skal den Skyldige ansees som den, der holder til med skarns Folk, og, om det er af Borgerskabet, forvises Byen, men er det af Garnisonen eller Holmens Folf, da skal det angives for des res Officerer, som skal lade den Skyldige med haard Legems Straf afstraffe (See Fr. 26 Febr. 1777. 4 §). 5.) Og paa det de rette Almisse Lemmer ikke af hun ger og Nød skal forgane, saa skal alle de, som nogen Als misse vil begiere, hver Onsdag Formiddag angive sig paa Silkehuset for dem, som over de Fattiges Vasen ere committerede, da de skal medbringe Beviis fra deres Sogneprast samt fra deres Maboer eller andre got Folk, II Deel. R som Fr. om Betlere zc. i Khavn 1 P. 57§. 24 Sept. som længst have fiendt dem, om deres Levnet og forhold, hvor de videre skal examineres om deres Nodtorft, og derefter til Almises Opbørsel indskrives. (See Fr. 16 Nov. 1771. 3 § og Fr. 9 Mart. 1792. II Cap.). 6.) Paa det man des vissere kan have Underretning om, hvor mange Fattige her i Staden ere, og deres sande Tilstand og Forhold, samt om løsgiangere og Landstrygere, saa al cengang hver Maaned skee over al tas den Efterforskning udi alle Gader, Stræder og Huse, Lofte og Kieldere om de Fattige og Betlere, som sig her opholde, og over dem et Mandtal forfattes, hvoriblant og skal optegnes alle stærke Betlere og orkesløse Losgiangere, samt de, som tilforn have tient og nu ere tienes stelose; Til hvilken Efterforskning Magistraten hvert Nyeaar skal udnævne saa mange ærlige og smukke Borgere, som den i hvert Qvarteer det ganske Aar saaledes kan forrette, at tvende af dem hver Maaned med hinan den omverle, paa det saadan Forretning dem ej i deres Næring og Haandtering skal falde alt for besværlig; hvilke tilligemed de Fattiges Qvarteermestere al noie udforske alle Ting, selv tage de Fattige i Diesyn, og derover forfatte et rigtigt Mandtal med deres hostegnede Forklaring om deres Tilstand og hvis de have udspurgt. Hvilken Forretning de siden beskreven skal indgive til de Committerede paa Silkehuset, som sig ved de Armes videre Forher deraf skal betiene (See Fr. 9 Mart. 1792. III Cap.). 7.) Fordrifter nogen sig, i hve det er, naar saadan Efterforskning Feer, eller og før eller siden, at giøre Borgerne eller Qvarteermesterne nogen Zinder eller Overlast med Ord, saasom Trusel, Skienden eller Skiclden, eller med Gierning, saasom Haands Paalæggelse, Dørres Tillukkelse, Vetleres Fordølgelse eller nogen anden Fortred, da skal saadan en uden al Naade straffes, om det er Mands Person, med Rasp: huset, Fr. om Betlere c. i Khavn IP. 7-9 §. ' huset, og er det Qvindes Person, med Spindehuset. 24 Sept. Og paa det ingen skal undskylde sig med Uvidenhed, skal Qvarteermesteren altid have hos sig. enten han giør Efterforskning alene eller med andre, et Tegn, nemligen liden Stok, giort som en krykke, hvilken han til des bedre Efterretning skal fremvise, naar Fornødenhed det udkræver (*). 8.) Slige optegnede skal Qvarteers mesteren strax advare, at de sig for de Committerede paa Silkehuset nafte Onsdag efter skal indstille og der af dem videre lade sig examinere, om de ere Almisse vær dige eller ikke, hvor dem, om de blive antagne, skal gi ves en Seddel af Pergament, hvilken de vel skal forvare og fremvise, saa ofte de paa Silkehuset opkaldes til Almisse at nyde, saafremt de den es ellers vil miste. Desuden skal de og en Maaned for hver Paaske, St. Hans Dag, Mikkelsdag og Nytaar lade deres Seddel paategne af deres Sogneprast, at de flittig have segt Guds Huus, Alterens Sacramente og Catechisationerne, saafremt de deres Almisse agte at nyde. 9.) De, som herefter for rette Almisse: Lemmer skal ansees, skal være: Imo.) Hittebørn og andre fattige spæde Børn, som ei have foraldre, og til hvis Opfostring intet er efterladt (**). 2do.) Alle gamle Folk, som formedelst Alderdom ej kan fortiene deres Brød, og som i Khavn have været Borgere eller Borgersker, eller i det ringeste boet der i 3 Aar, hvorunder og skal regnes de, som have tient under Garden til Hest eller Fods og under Grenadeer: Corpset, samt aftakkede Aars: Tienere paa Skibsholmen, der siden idelig her i Staden have opholdt sig; hvilke, saavelsom deres hustruer og 2 (*) Cfr. Reser. 16 Febr. 1714 og 28 Sept. 175. (**) Cfr. Reser. 13 Mart. 1750. umyn Fr. om Betlere zc. i Khavn IP. 9-10§. 24 Sept. umyndige Børn, udi Almisses Uddeling skal i alle Tilfælde nyde Borger Ret, dog skal de derpaa frembringe rigtigt Beviis med deres Afskeder og Passer, som de ved deres Aftakkelse have faaet, samt Beviis, at de siden den Tid ej andensteds, end her i Staden have opholdt sig, og ved hvad Handtering de imidlertid sig have ernæret. 3 tio.) Syge og Sengeliggende, som formedelst Svaghed aldeles intet kan fortiene til Foden, hvilke skal skaffe Beviis om deres Sygdom, og hvor længe de have været syge, om de ej ved uskikkeligt Levnet selv have forvol det sig den, om de have her været Borgere, og hvis ikke, da hvorfra de ere fomne, og hvor længe de sig her have opholdt. 4to.) Syge og Lemlæftede, hvad heller deres Skade er til Syne eller ikke, og som dog kan fors tiene noget, om ikke alt, til Ophold. 5to.) Enge, hvorem er Haab til forbedring. 6to.) Fattige, som kan bevise, at de ej med deres Arbeid kan fortiene Brødet til sig og Børn uden hielp af Almisse. 7mo.) Umyndige faderløse Borgerbørn og deslige, som før er mældt, og som ere under 14 Mar. (See Fr. 9 Mart. 10.) Børn, som lets 1792. I og II Cap. færdige Qvindfolk paa Gaden eller andre offentlige Plad ser henlægge og forlade, stal Byesogden, saasnart det er ham tilkiendegivet, lade besigtige, og siden, naar han har ladet af Prædikestolen giøre Bon, at Gud saa danne vilde aabenbare, give det de Committerede over de Fattiges Vasen tilkiende, som skal drage Omsorg for, at de blive satte til got Folf at opfostres og med al Nodtørst forsynes, samt at de kan faae tilbørlig Optugtelse, indtil de blive saa store og gamle, at de kan lære et Haandværk. Samme Omsorg skal og de Committerede drage (*) Cfr. Reser. 8 Maj. 1733, 14 Maj. 1734, 26 Mart. og Resol. 9 Apr. 1735Fr.omBetlere zc.i Khavn I P.10-11§. drage for andre fattige spæde Born, som Forældrene falde 24 Sept. fra, hvilke Qvarteermesterne skal efterforske og angive (See Anordn. 7 Dec. 1770). 11.) Syge og Sengelig gende, som ej selv kan møde paa Silkehuset for at lade sig indtegne eller for at opbære deres tillagte Almiffe, og som ikke ere i de algemene Sygstuer og Hospitaler, men til Huse hos andre, skal Qvarteermesterne, naar deres Tilstand vef er udforsket, lade for de Committerede angive, og dem for Almisse indskrive, samt Sedler derpaa annamme, som de til de fattige skal levere og siden sørge for, at de af Sognepræsten blive pantegnede; hvilke Sedler de, hver Gang Uddelingen falder, skal afhente, og Almissen efter samme oppebære og til de Syge levere. Og Fai Qvarteermesteren have noie Opsyn med, at de Syge selv nyde saadan Almisse, og at ikke te, som de ere i Huse hos, nogen Deel deri have; men naar saadanne Syge cre til Leie hos andre, formedelst ingen Num for dem kan være i Sygstuerne eller og fordi de ingen Venner have, som dem for in tet Huuslye og Rygt vil forunde, da skal Qvarteermesterne det for de Committerede angive, som med Vedkommende Skal tinge om deres Huuslye og Opvartning. Alle saadanne Syge og Sengeliggende, enten der er Haab til deres Hels bred eller ikke, skal i det ringeste een eller to Gange om Aaret, saafremt deres Svaghed det tillader, af Staaderfogderne paa Silkehuset for de Committerede opbæres og af dem om deres Tilstand examineres. Vil deres Svaghed det ej tillade, skal de visiteres og cramineres af de dertil beskikkede Chirurgis, som derom til de Committerede skal give deres Forklaring. Chirurgi skal ej alene advare Qvar teermesterne, men endog skriftlig mælde for de Committe rede, naar nogen Syg sit Helbred igien har bekommet, saa at han kan fortiene sit Brød, at de andre Fattige ej derover sal lide Afgang i deres Almisse, hvilket og Qvarteermeste ren skal iagttage og tilkiendegive, stisnt Chirurgi det kunde 3 for: Fr. om Betlere it. i Khavn IP. 11-14§. 24 sept. forsømme, saafremt han ej derfor vil ansees; Og skal han desuden opbringe de Helbredede personlig for de Commits terede, for at aflægge deres Tafsigelse for den Omsorg og Almisse de have nydt, saa og at de kan blive advarede, at holde sig herefter fra Betlerie. (See Fr. 9 Wart. 1792. II. 7 og 8 §). 12.) De, som ere i Ansigtet eller andensteds paa Kroppen med flod eller Kræft ilde tilredte, eller og med nogen udvortes Skade fan være Folk, og især svangre Qvinder, til Rædsel og Veders styggelighed, maae ej paa Gader, Veie eller andre offentlige Steder lade sig finde, langt mindre fremvise eller aabenbare deres Skade, men de skal, naar Efterforskningen sfeer, for de gode Mænd og Qvarteermesteren fig angive, og siden paa den bestemte Tid om Onsdas gen made for de Committerede paa Silkebufet og der lade sig eraminere om deres Tilstand og Armod. Forsee de sig herimod, skal de ikke alene holdes uværdige til Almisse, men og desuden straffes efter de Committeres des Sigelse, naar saadant bliver angivet, hvormed saas vel Qvarreermesterne, som Standerfogderne, skal have noie Indseende. 13.) Andre fattige gunsarmie, som formedelst nogen Ulyffe ere fomne i Armod, og de, som med deres Arbeid ej kan fortiene Brødet til sig og sine mange Børn, samt andre, som fan fortiene noget, men ikke alt, til deres Rode, maae og nyde nogen Hielp af Almisse og Seddel gives, naar de deres Til stand med lovlig Beviis, saasom fra Øvrigheden, Soge nepræsten og deres Naboer, for de Committerede kan gots giere; Men disse skal alvorlig tilholdes, det meste mueligt er, at stræbe for deres livs Opheld, faafremt de ej vil mis fte deres tillagte Afmisse, om det befindes, at de derved tage Leilighed til ej at ville være videre om at fortiene des res Fide (See Fr. 9 Mart. 1792. II.). 14.) Fattige Haandverks Svende og Drenge, som blive syge, skal af Fr.omBetlere c. iKhavn IP. 14-16§. af deres Laugs: Tidepenge underholdes efter Lauge: Nr: 24 Sept. tiflerne (See Pl. 8 Dec. 1785); Men naar der er ingen Haab om deres helbred, eller og de blive sengeliggende og ej kan arbeide i det ringeste eet Aar omkring, da maae de nyde Deel i de publiqve Almisser, naar de ere af de Committerede over de Fattiges Va sen examinerede og derfor indskrevne. 15.) Foraldre skal holde deres Børn, Drenge og Piger, til Skole, ærlige Tienester, Haandværker eller andre ærlige Handteringer, og særdeles til flittig Kirkegang, baade naar Gudstieneste holdes, saa og naar Catechismus for flares. Befindes de herudi forsømmelige, og ej lade deres Børn lære udi deres Ungdom, hvormed de deres Brød i Alderdommen kan fortiene, da skal de ikke alene ansees efter 3-187, men og desuden straffes efter de Committeredes Sigelse, hvor saadan Forsøm melse skal angives; og skal Qvarteermesterne i hvert Qvarreer dermed have flittig Indseende, og det tilkien degive (*). 16.) Doer nogen Handels: eller Haandværksmand og efterlader sig fattige umyndige Born, da skal Oldermanden for det Laug, hvori den Afdøde har været, tilligemed Børnenes Formyndere, enten de ere fødte eller af Øvrigheden satte, drage Ome sorg for de umyndige Drengebarn, at de holdes til Skole og Lære, og at de ved Aar og Alders Tiltræ delse blive satte til deres Faders Handel eller Haandverk, om de dertil ere skikkede. Til hvilken Ende Oldermanden saadanne fattige Børn imellem de andre Laugs: Testere Fal fordele, at de dem udi Lære antage, hvori de sig ej maae vægre; Og skal de Børn, som ej have saa meget arvet, at de selv kan klæde sig, tiene 94 (*) Cfr. Confirm. 16 Jun. 1727. 8 9. eet Fr.om Betlere zc.i Khavn IP. 16-17§. 24 Sept. eet ar eller halvandet længere i Lære for deres Under holdning, ligesom Mesterne med Bornenes Venner d ler Formyndere og Oldermanden kan forenes. Ere Bow nene ikke beqvemme til deres Faders Handel eller Haandværk, skal dog Oldermandene med Formynderne eller Vennerne forge for, at de blive satte til en ander Handel eller Haandverk, hvortil de have mere Beqvem hed eller Lyst. Desligeste skal og Oldermanden med For mynderne drage Omsorg for Pigebørnene, at de i Ung tommen lære noget, og naar de opvore, de da sættes til Tieneste, at de ikke skulle forføres til Letfærdighed og Løsagtighed. Hvorudi det ene Laug skal rakke det andet Haanden og sig uden Vægring deri finde villige; Og skal hver Oldermand, naar han sit Embede fratræs der, ikke alene indgive til Magistraten, men endog til hans Efterkommere i Bestillingen, en Fortegnelse paa de faderlose Børn, han i sin tid har sat til Haandværk og Tieneste, og hvor mange endnu ere i det Laug ufor sørgede. 17.) Findes flige Børn vanartige og ei vil lære noget, eller og ei vil antage nogen ærlig Ties neste, fem Formynderne og Oldermanden vil sætte dem til, eller modtvillig løbe af deres Lære, da skal faaa danne Born sættes i Rasphuset at lære de Haandverker, som der ere indrettede; Deg al Formynderne og Oli dermændene være meget forsigtige og forsøge alle Maas der, onde og gode, for at bringe faadant et Barn paa rette Vei, før de til dette yderste Middel gribe, og især skal be give Agt, om Børnenes Lyst ei kunde falde til en anden handtering, end den de vil tvinge dem til, samt have Zaalmodighed med dem, om de ei med Warene fan fatte bedre Forstand og selv sætte sig til Stadighed. Hvorom saavel Formynderne som Olders. mandene skal eramineres og formanes af de Commit terede over de Fattige, før de tilstede noget Barn saa ledes Fr.omBetlere rc.i Khavn 1P.17-20§. ledes at indsættes. 18.) Andre fattige faderløse 24 Sept. Born, hvis Forældre have været Borgere her i Sta den eller og have tient under Garden og Grenadeer Corpset eller paa kibsholmen for Aarétienere, og sour inter have arvet, hvormed deres Lære, Optugtelse og Underholdning kan bekestes, ei heller have Venner, som formaae at tage dem til sig og at drage Omsorg for dem, maae i Børnehuset indtages, hvor tilbørlig Om sorg skal. drages for deres Fode, Klade, Skolegang, Lære og anden nødtorftig Underholdning. Dog mane intet Barn indtages, for det er 6 Aar gammelt, ei heller naar det er 14 Aar, om de ere Drengebørn, og 16 Aar, om de ere Pigeborn, saasom de da selv bør sege Lære eller Tieneste. Dog maae og andres Bern, som cre Medynk værdige, udi Børnehuset indtages, men ei uden de Fattiges Directeurers Tilladelse (See Fr. 9 Mart. 1792. I og II Cap. samt VI Cap. 8 §). 19.) Saadanne Børn skal ved den maanedlige Efter forskning af de gode Mænd og Qvarteermesterne lige ledes efterspørges og optegnes ved Navn, Alder, Forældre, hvo de Have været, og hvor lenge de her have boet og naar de ere døde, samt om Børnene have lært at læse, skrive eller andet. Dernæst skal de og deres Venner, som de have Tilhold hos, advares, hvad Dag de paa Silkehuset skal mode, hvor de skal vorde inds revne, og siden Anstalt giort til deres Underholdning. 20.) Andre (*) lose Drengebørn, som lobe paa Ga derne og ikke vil lære noget vist, hvormed de deres Brod kan fortiene, skal af varteermesterne ved Staaderfog derne optages og bringes udi Rasphuset, og der bola des i Tvang og til at lære de Haandværker, som der 975 ere (*) Samt. af Frr. staaer ved en Tryffeil: angaas ende (æld. udg.). Fr.om Betlere zc.i Khavn IP. 20:24§. 24 Sept. ere indrettede; dog maae deri ingen indtages, med min dre han er 14 Aar. 21.) Løber noget Barn ud af Børne: effer Rasphuset, maae ingen huse eller hele ham, eller hvis han har med at fare, enten Klæs der eller andet; Men naar negen flige udløbne Born kan kiende eller finde, skal de dem strar anholde og til Qvarteermesteren henbringe. Giør nogen herimod, da skal de derfor tiltales og forfølges af Byefogden, som de, der huse og hæle Tyve og Fredløse; Og skal udi saadan Forseelse e Elegtskab eller Evogerskab tiene til Undskyldning i nogen Maade. 22.) Tienestelose Tyende, Mands effer Qvindes: Perso ner, skal, medens de ere uden Tieneste, ye al Ledig gang, Drukkenskab, Dobbel, Losagtighed og andet li derligt Levnet, og stræbe, at de inden næste Fardag en Tieneste igien kan bekomme, eller og at de paa en stikkelig Maade kan fortiene deres Bred. Hvorom, saas vel ved den maanedlige Efterforskning, sem ellers al tid, Qvarteermesterne flittig skal sparge, og naar no gen Tvivl kan haves om dem, skal de om deres Forhold skaffe deres Vartes, Naboers og andre skikkelige Folkes Vidnesbyrd og Skudsmaal, hvormed de, naar de af Qvarteermesterne tilsiges, sig for de Committerede over de Fattiges Vasen skal indstille, saafremt de ej vil ansees, som andre Løsgiangere (See Pl. 3 Dec. 1755 16:20 §). 23.) Haandverks: Svende on Drenge, som uden deres Mesters Minde forlade deres Arbeid og Verksted, og sig derved imod Laugs- Art. forsee, skal og Qvarteermesteren, naar han fornemmer, at de ere orkesløse og ej sig igien ved Verkfederne vil indstille, lade opbringe, som andre Lega giangere, og dem for de Committerede paa Silkehuset forestille, enten til Formaning at forbedre sig eller og til Straf efter Cagens Beskaffenhed. 24.) Ør: Fes: Fr.om Betlere c. i Khavn 1 P24§-11P. Fesløse Losgiængere og føre, stærke og lade Bet: 24 Sept. lere, samt Horer og liderlige Qvindfolk skal optas ges, hvor de findes, være sig blant Borgerskabet, Garnisonen eller Holmens Folk, og forskikkes, om de ere Mandfolk, til Rasphuset, og Qvindfolk til Spindehu set, hvormed, ved de maanedlige Efterforskninger og ellers altid, Qvarteermesterne skal have flittig Tilsyn, som dem ved Staaderfogderne lade opbringe og paa Silkehuset for de Committerede forestille (See Fr. 9 Mart. 1792. IV og V Cap. 2 §). 25.) Jngen fremmede udenrigs fra kommende Betlere maae tillades her i Staden at blive, men skal efter 4 § strar føres for de Committerede, som dem ansige, at de in den 2 à 3 Dage skal forsøie sig bort under Straf udi Rasphuset, og imidlertid kan dem gives noget til Ophold, saa og til at komme bort med; og med de Betlere, som hidkomme fra de Kgl. Provincer og Lande, hvor de hiemmehøre, skal forholdes efter de om de Fattige paa Lander og i de andre Byer udgangne Frr. (See Forbud 18 Dec. 1715, 23 Febr. 1725, Pt. 18 Sept. 1754, Fr. 26 Febr. 1777. 4 09 9 Mart. 1792. V. 3 §). 26.) Misbruger nogen Mands- eller Qvindes Person, ung eller gammel, sin Almisse, og befindes i nogen Slags, Ufkikkelighed eller Udvd, eller gior Fremlaan at fine Sedler, eller pantsätter dem, da skal saadant, faafnart det kan fornemmes, for de Committerede tilkiendegives, som de Skyldige skal straffe enten med Almissens Formindskelse eller anden Straf til Arbeid i Rasp eller Spindehuset efter Sa gens Beskaffenhed. II Post. Og saasom hertil udfordres en vis Ca pital, saafreint dette Verk ellers sfat kunne naae det tilsigtede Maal og sættes paa en bestandig Fod, givres folgende Anordning (See Ph. 19 Jun. 1759, 13 Aug. 1764, r. om Betiere zc. i Khavn II P. 1-3 §. 24 Sept. 1764, Fr. 16 Nov. 1771. 9 § og Fr. 9 Mart. 1792. VI Cap. Cfr. Pl. 3 Maj. 1726, Fr. 5 Dec. 1749 og Anordn. 7 Dec. 1770. 14 09 15 § *): 1.) Alle, som boc i Khavn, under hrad Juris diction de end ere, skal i en dertil indrettet og af de tilforordnede Fattiges Directeurer igiennembraget og for seglet Bog lade sig indtegne, for hvor meget de aarlig hvert Qvartal til de Fattiges Underholdning efter deres Vilkaar og Næring godvillig vil give, hvilket de siden skal levere til de Fattiges Forstandere, som saadant igien til de fattiges Bogholder og Inspecteur sal levere, og sig derfor af ham lade qvittere; og mane ingen, enten Vert eller Gieft, enten de boe til Eie eller Leie i Huse, Kieldere eller paa Kammere, sig derfra unddrage. Men de, som betale aarlig af deres Gage til de Fattige, ere frie for at lade sig indskrive for vis bere at give, saa længe de virkelig nyde Gage og deraf til de Fattige betale I p. C., med mindre de selv vil give mere (See Pl. 19 Jun. 1759 og 13 Aug. 1764 **). 2.) Enhver maac ved Aarets udgang lade sig indskrive for mindre eller mere, end det han engang i de Fattiges Bog har ladet sig indtegne for, ligesom han befinder sin Leilighed til; men Hvad han saaledes udlover, bor han betale, saa længe det Har varer. 3.) Tilbageholder nogen saadan udlovet Almisse af Modtvillighed, da skal han efter Directeurernes Ordre derom af de Fattiges Inspecteur advares; men hvis han efter Advarsel sig ej inden 4re Ulger med Betalingen indfinder, skal Directeurerne søge de udlovede Penge paa samme Maade, som andre Fors skri: (*) Samt Refer. 19 Febr. 1751. (**) Cfr. Reser. 7 Oct. 1740. 4 §, 10 Apr. og 18 Jun. 1745. Fr. om Betlere c. i Khavn 11 P. 3-5 §. skrivelser efter Loven. 4.) Faaer nogen i Sinde 24 Sept. formedelst et eller andet Tilfælde, at give de Fattige noget, foruden det de i de Fattiges Bog stane skrevne for, da skal de sende det til de Fattiges Forstandere i det Sogn, hvor de boc, og lægge det i de Fattiges Bosse; siden levere Forstanderne sligt til de fattiges Bogholder og Inspecteur, og lade sig derfor af ham qvittere; men vil nogen bestemme sin Gave til et vist Brug, saasom til Sengeliggende, Hittebørn, fattige Enker og deslige, da skal saadant i alle Maader efterkommes og urykkelig holdes, naar de det bemældte Fattiges Forstandere ved Overleveringen enten mundt lig eller skriftlig tilkiendegive; hvilket Forstanderne igien de Fattiges Bogholder og Inspecteur skal kundgiore. End ville de, at deres Gave skal være til en vis Person, som iblant de Fattige er indskrevet, da skal det og ubrødelig holdes, saa at skiont saadan en Person var tilforn indskrevet for en vis Deel at nyde ugent lig af de publiqve Almisser, saa skal han dog ej nos get derudi formedelst saadan særdeles Godhed blive fortet, saafremt han ej ved Uskikkelighed giør sig selv den algemene Almisse uværdig; thi enhver skal være forfikfret,

at hvad de ved Fundaßer og Stiftelser skriftlig eller mundtlig til de Fattiges Nytte og Fremtarv vil have bestemt, skal i alle fine Ord og efter deres Villie blive holdet og efterkommet. Og om de nogen af deres Arvinger eller Paarerende vil beskikke enten alene effer tilligemed Directeurerne til at have Indseende efter deres Død, at hvis de saaledes til Fattige forære, ret telig efter deres Villie bliver anvendt, da skal der dem ej formenes, naar det ej er imod denne Anordning (See Fr. 26 Febr. 1777. 3 § 03 9 Mart. 1792. VI. 4 09 5 §). 5.) Hvis Almisse, som falder her i Staden ved Grunde eller Huus Rigb, hvad enten ſage Fr. om Betlere tc. i Khavn 11 P. 5.7§. 24 Sept. saadant sælges og afstaaes frit udaf Haanden, ved Auction, Mageskifte eller paa anden Maade, skal ligeledes leveres til de Fattiges Forstandere i Sognet, som derover skal holde Bog og derfor give Vedkommende Qvittering; og Forstanderne levere saadan Almisse igien til de kattiges Bogholder og Inspecteur imod hans Qvit tering. Forglemmes ved saadan Handel de Fattige, sal Byefogden ej tilstede Skisde: og Adkomstbreve paa Tinget efter Loven at læses, før Vedkommende fremvise Beviis, at de Fattige have nydt noget. Naar Losøre sælges paa Auction, og det, som paa engang opbydes, udbringes til 100 Rdlr og derover, da gives deraf til de Fattige p. C., hvoraf Kiøberen betaler og Selgeren, men af det, som sælges under 100 Rdlr, deraf gives intet; hvilket Auctions: Me sterne især ved alle Auctioner, saavel over Grunde, Huse og Eiendomme, som og over andre Løsøre, skal iagttage, faafremt de ej vil selv derfor kræves (See Fr. 9 Mart. 1792. VI. 2 og 7 § b.). 6.) Riobmændene skal, ved deres Kiøb: Slutning om et Partie Gods og Varer, ihukomme de Fattige, og maae de, som hidtil har været Brug, om de vil, selv have en Fattigbøsse i deres Huse, for deri at indlægge, hvis ved saadant Kieb og Handels Slutning gives. Hvile ken Boffe hver Maaned eller i det længste hvert Fier ding Aar de Fattiges Forstandere i Sognet skal aabne og til Begs føre, hvad som bliver udtaget, hvilket Forstanderne siden levere til de Fattiges Bogholder og Inspecteur imod Qvittering, og giøre Forstanderne ellers derfor til de Committerede over de Fattiges Væ sen Regnskab, naar paafordres. 7.) Megleren maae ei flutte noget Kieb, Fragt eller anden Accord, med mindre han af begge Parter annammer Penge paa Haanden til de Fattige, hvilke han skal lægge i de Fr.om Betlere c. i Khavn 11P.7-10§. 2C. de Fattiges Bøsse, som han udi sit Huus skal have, 24 Sept, men de Fattiges Forstandere i Sognet skal dertil have Nøglen; hvorover han skal holde rigtig Bog, og hver Loverdag bære sin Bog og Bossen til Forstanderen, at ban det Indsamlede kan annamme og derfor i Bogen qvittere. Hvilke Penge Forstanderen siden til de Fattiges Bogholder. og Inspecteur imod Qvittering leves Forsømmer Megleren noget af dette, da bode derfor til de Fattige hver Gang 1 Rdlr, og maae han ej tilstæde Kiøbmændene at holde deres Penge inde, uns der det Skin at ville lægge dem i deres egen Bosse, som de i Huset have, men han skal dem ved Kisbers Elutning affordre. Bliver Kisbet ej fuldbragt, fors rer.

8.) Udi holder han sig efter Meglernes Artikler. alle Vertshuse og Herberger her i Staden skal være en Fattig Bosse, hvortil de Fattiges Forstandere i Cognet skal have Nøglen, hvilken Verten skal hver Uge en Dag frembyde for sine Giester, hvad heller de der logere eller kun hos ham spise, at de deri give noget efter eget Tykke. Hvilken Bøsse de hver Sondag efter Aftensang skal lade henbære at aabne til de Fattiges Forstandere, som i en Bog, af Berten indrettet og bekostet, skal Oppebørselen afskrive, hvad hver uge annammes. Men findes Verten forsømmelig med at samle i Bøssen, da skal han selv derudi give 12 B, foruden noget derimod at afforte i hvis han ellers har udlovet om Aaret; hvilke Penge Forstanderne omsider levere til de Fattiges Bogholder og Inspecteur, og derpan tage hans Qvittering.

9.) Paa samme Maade skal og forholdes med alle, som holde aabne Viin-Kieldere, Thee- og Kaffehuse, hvor Verterne især skal frembyde Bøssen, naar nogen af Giesterne bander eller Tiden med stem Snak hendriver, samt og for dem, der vinde i Spil.

10.) De, som holde Kroe med Øl: Fr. om Betlere :c. i Khavn II P. 10-13§. 24 Sept. Øl og Brændevins Tapperie (Høkere i Kieldere undtagne), skal ligeledes have og frembyde en Fattig- Bosse for deres Giester, saavel naar de bande og let færdig Enak bruge, som og naar de spille; hvilken Verten, hver Søndag Middag mellem 12 og 1, til de Fattiges Forstandere i Sognet skal henbære at aabnes, og har han da ej noget i llgen samler, da skal han selv, uden at fortes noget i hans maanedlige Fattiges Penge, betale deri 4 ß; og levere Forstanderne derefter saadonne Penge til de Fattiges Bogholder og Inspecteur imod hans Qvittering. II.) Dem, som efter disse Artikler maae have Sattige Boffer i deres huse og sig ej med dem i rette Tid indstille, stal Forstanderen i Sognet først lade ved de Fattiges Qvarteermestere om Mandagen derom paaminde. Sidde. de saadan Paamindelse overhørige, da skal Forstande ren Onsdagen derefter give det tilkiende for de Committerede paa Silkehuset, som skal strax ved en Underfoged og Qvarteermester saadanne Forsømmelige udpante, som skal stande til Løsning i Ste Dage, saafremt det ej siden skal auctioneres. 12.) Comoedianter, Linie Dansere eller andre, som ved Skuespil eller andet i Huse eller paa offentlige Pladser vil fortiene Penge, maae ej med saadant begynde, før de for de Committerede paa Silkehuset have fremviist Magiftratens Tilladelse, og de siden med dem ere accorderede, om hvad de Fattige skal have af deres Profit, hvad heller saadant Skuespil skal see til de Fattiges Beste een Dag om ugen, som skal være Fredagen, eller og derfor en vis Sum Penge engang for alle skal gives (See Fr. 21 Mart. 1738 og Fr. 9 Mart 1792. VI. 7 § a *). 13.) Naar Lykkepotter eller deslige, hvor= ( Cfr. Reser. 20 Nov. 1722. Fr.omBetlere c.ikhavn 11P. 13-15). Hvorved Gevinster kan falde, tillades, maae det dog ej 24 Sept. skee, før det de Committerede over de Fattige er tils kiendegivet, som skal anordne en af de Fattiges Forstandere i Qvarterene til at sidde daglig ved Lykkepot terne, for at paaagte, at alting rigtig tilgaaer, og tils lige accordere med Lykkepot Mændene eller deslige, om hvad de baade skal give til Forstanderen for sin daglige Opvartning, saa og hvad de til de Fattige af deres Gevinst eengang for alle skal betale, hvilke Penge Forstan deren skal indfordre og imod Qvittering levere til de Fattis ges Bogholder og Inspecteur, som det siden til Bogs fører (See Fr. 21 Mart. 1738). 14) Jøderne, som her i Staden maae boe, skal og betale noget vist til dette Verk, hvorfore deres Eldste med samtlig Nationen skal conferere, om hvad de qvartaliter dertil vilde give. Men i Fald de Wldste med det udlovede Qvantum ude blev ved Terminens Forfaldning, skal Jøderne af de Committerede over de Fattiges Væsen sættes og taperes, for hvad de skal give, hvilke Penge deres 2Eldste stal indsamle og qvartaliter paa Silkehuset mod de Commits teredes Qvittering levere. Til hvilken Ende bemeldte Ældste skal nu strax og siden hver Maaned indgive til Bogholderen og Juspecteuren et rigtigt Mandtal paa alle Jederne i Khavn af begge Kien, som ere over 14 Aar, Gifte og Ugifte uden Forskiel, med Forklaring hvor de boe. Forsømmer den Eldste enten at indgive saadant Mandtal eller og paa Silkehuset at opbringe hvis de alle ere taperede for, skal de Committe rede strap ved en af Underfogderne og Qvarteermesterne uden videre Lov og Dom udvurdere hos ham dob belt saa meget, som al Tarten sig belsber, og det, saa snart mueligt, i Penge til de Fattiges Nytte lade giøre. 15.) Hvis nogen skulde udfinde et bedre Middel til de Fattiges Hielp og Undsetning uden alt 11 Deel. for Fr.omBetlere zc.i Khavn IIP. 15-16§. 24 Sep for stor Besværing for Undersaatterne, eller og kunde foreslane en Maade, hvorledes de Fattiges Midler med bedre Sparsomhed og de Fattige til bedre Nytte kan forvaltes (*), da maae enhver frit saadant for de Fattiges Directeurer angive, som det med dem til de Fot tiges Beste skal overveie. 16.) Denne Fr. skal hvert Aar den første Søndag efter Trefoldigheds Søndag offentlig af alle Prædikestolene i Khavn oplæses (**). 24 Sept. Fr. Om Betlerne i Danmark saavel paa Lans det, som i Kiøbstæderne, Khavn undtagen. Cancel. P. 37. Nøiere bestemt ved Forb. 18 Dec. 1715, Fr. 23 Febr. 17:5, 6 Oct. 1731 og 18 Mart. 1778, samt de der anførte Rescripter. (***). Cfr., ang. Viborg, Moens (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: forvandles (eld. udg.). (**) Cfr. N. 4 Maj. 1709. (***) Denne Fr. er i nogle pofter forandret ved Refer. 5 Mart. 1734 (til Stiftamtmændene og Biskopperne i Danmark, Sielland undtagen, til hvilke det fore hen d. 5 Febr. var afgaaet), som befaler: 1.) At fiden der i en og anden Kiebsted uden for Kiebenhavn skal findes adskillige, som, uansect Fr. 24 Sept. 1708. 1 of 25, enten ej vil lade sig tegne for no get vist aarlig, eller og tegne sig for saa lidet, at de baade kunde og burde give mere; saa skal saadanne Kiobstæders uvillige Indbyggere, under hvad Jurisdic tion de end kunde sortere, de Militaire, som staae i virkelig Kgl. Tieneste, alene undtagen, aarlig sær tes af Magistraten eller, hvor ingen Magistrat er, af Byefogden for noget vist til de fattige; dog skal, hvad de sættes for, før det af dem træves, indsendes til Stiftamtmandens og Biskoppens Approbation. 2.) Saasom endeel i Kiebskæderne, uden skiellig Narsag, over Aar og Dag udeblive med det af dem lo vede, og de Fattige dog derved intet vinde, at deslie ges Navne efter Fr. af Prædikestolene bleve ajalle, naar de fremdeles indeholdte, hvad de havde udlover; saa Fr. om Betlere i Dmk. 211. 1708. Meens og Odense Tuathufe, Fund. 14 Nov. 1743, P. 24 Sept. 30 Jul. 1745 og Fund. 25 Maj. 1752. 02 Gr. faa al Magistraten eller, Boor ingen Magistrat er, Byefogden hos dem, der kan, men, efterat de 2 a 3 Gange ere krævede, ikke vil betale, udpante, hvad de enten have udlovet eller ere ansatte for at svare; dog at Stift Befalingsmandens Approbation og Baa- Prift af Bedtemmende for indhentes, fer lidpantningen freer. 3.) Efterdi det skal drage en for B.dtløftighed efter sig, at Stiftamtmændene og Bi- Stopperne, efter Frs II Poft 1, Fal conftituere Provsten i bans Herred og Herredsfogden i bans Di ftrict til at være Inspecteur over de gattige, forme delt at i et eneste Herred paa nogle Steder skal findes Herredsfogder, og 4 famt flere Birkefogder, foruden at alle Herreds- og Birkefogder ikke alle ere af det Begreb, at de de Fattiges Basen med Frugt kunde forekaae, eller af den Bederheftighed, at dem de Fattiges Almiffers Indfrævelse fifteelig fan betrees; faa anordnes at tillige med Provsterne al Amtsfor valterne, Amtsskriverne, og Regimentsßriverne, hvor de ere, være Inspecteurer paa landet, i Steden for Herreds og Birkefogderne; dog maae en og anden Herred foged tillige være de Fattiges Inspecteur, helt i de Herreder, hvor Amtsforvalteren, Amtsfri beren eller Regimentskriveren og Provften deres help behøver og begierer. 4-) Da der efter gr. i boert Sogn skulde være en Kasse og i hvert Herred derforuden en anden Kasse for de Fattige, og de Fattige paa de fleste Steder spise hos Bonden, imed at de arbeide for ham, saa vidt de kunde, den eller de Dage de der spise; saa kan det være nok, at i hvert Herred holdes en Saffe, i hvilken skal nedlægges, alt hvad af Sognerne indkommer, hvilken Kasse fal staae hos Herred-Proviken, som dertil skal have en Nogel, men Amtsforvalteren, Amtsser veren eller Regimentsskriveren en anden; og skal af den, Tid efter anden, udta ges, hvad til Herredeis Fattiges nedvendige Klader, de Snges Forlegning, de Dedes Begravelser, de frem mede Betleres Ildforfel, med videre, udkræves. Men som det vilde have fin Bankeligbed, em Amtsforvalteren, Amtsskriveren eller Regimentsskriveren, hver Gang en Fattig dede eller nogen anden hastig og uomgænge lig udgift forefaldt i et eller andet af Herredets Sogner, skulde mede eller lade mede hos Proven, for at udtage det Behovende af Kassen; saa fal boer Seanes Præt 2+ Sept. Fr. om Betlere i Dif. Gr. Uagtet Kong C. V. ved nogle derom udgivne Frr. har draget Omsorg for, at de Fattige, som selv intet Bræft leveres enbeck enge, imod at ban nedlægger fin Nevers for dem i Verrids Kafen, eg siden for fpecteurerne gior rigtig og beviislia Regnfab, brortil de vare forbrugte. 5.) I samme Kasse skal forvares alt hvad Herredets Proprietairer, geistlige og verdi lige Ber entere, Selveiere same formuende Bonder, som hellere vil give noget aarlig vist i Penge, end spise en eller anden Trangende, til de gastige contribuere, famt alle andre Herrebets Battige tiltommende Indiemfter, af hvilte ingen anden, end Herredets egne Fattice fal node gordegning, uden Henseende at et Cogn kan have contribueret mere til Kassen, end det andet; thi findes det billigt, at det Sogn, der har meer Fattige og mindre Indlemster, hielees af det, der fan have mere Indkomster og færre Fattige. 6.) Gem der, efter Frs II Post 13 5, skal gives til Herredskassen aarl. af hver heel Gaard 4 B, og af hver halv Gaard 2 ß, af hver Huusmand ß, hver Tienestefarl, naar han nyder fuld kon 28, men naar han ej faaer uden halv ten i ; men der fornemmes, at af saadan Indtægt, hvor ringe den end synes, paa adskillige Steder intet og paa andre Steder ganske li det i Kassen er indkommet; saa befales, at Amtsfor valterne, Amesfriverne og RegimentsPriverne al ind tale diffe faae Wenge, ligefom de Sgt. Starter, famt dem til Herreds Kassen levere; til hvilken Ende boer Sognepræst fal lade tilstille Amtsforvalte ren, Nints og Regimentsfriveren en fidimeret Se pie af det Mandtal, han aarlig forfatter over dem, der i bans Sogn foare golfe og Familie Star, boor efter da de herreds Kassen tilkommende penge af Lienestefarlene skal inddrives. 7.) Da ej alene adfillige paa Landet boende, men endog Proprietairer selv, der opholde dem paa deres Sædegaarde, i ingen Mad de, efter adskillige Erindringer, have villet beqvemme dem til at give de Fattige aarlig noget visk, er det fundet for godt, at deslige Proprietairer og andre skal af Stiftbefalingsmanden og Biskoppen sættes for, hvad de til de Nedlidende fal svare; og skal det, de ansæt tes for, naar de inter med Billighed derover funde have at flage, saavelsom hvad andre have udlovet, men uden Marsag indeholde, lige med de andre Kgl. Starter, af misforvalterne, Amts eg Negiments skriverne indkræves. Tillige er det ved Reser. 26 Ang. 1735 Fr. om Betlere i Dmk. 213. 1709. intet til gode eller Underholdning funde fortiene, der: 24 Sep med til Nodtorft kunde vorde forsynede, og de til Ar 03 beid 1735 (til Stiftamtmændene og Bifperne i Danmark) befalet e faasom nogle af træerne fal findes baade efterlabne og uvillige i at assitere de Fattiges Inspec teurer til be gattiges Vaiens Iftandsættelse, i det at endeel udeblive med deres andtaller og Inddeling saa veljom Regnskaber, hvorved Kongens Intention ang. de Fattiges Basen ikke lidet forhindres, da, paa det de Efterladne funde bringes til deiftorre Durtighed og Marvaagenbed i dette Berk, fal Biskoppen, efter noie Eramination og Sagens befundne Beskaffented, mule tere de Præster i hans Stift, som, efter Inspecteurernes for de Fattiges Bæsen deres Andragende, maatte over den foresatte Tid udeblive med deres Mandtaller eller Regnskaber, eller i andre Maader give de Fatti ges Inspecteurer Anledning at besvære sig over dem. Og saasom det ellers er foranstaltet, at hvis de Fat. tige efterlade sig, al til de gattiges Kasse bienfalde, og det meste deraf vil bortgaae, naar der ved Rettens Betiente skulde auctioneres, siden det ikkun kan være af ringe og liden Bærdie; Saa ben faes, at de gat tiges Inspecteurer maae lade forrette Auctioner efter de gattige, som nyde Almisse, naar de ved Deden af gaae, uden nogen Paaanke af dem, som ellers for mene sig Auctions Forretningen at til omme, ved hvem de dertil fandt tienlig, hvortil Degnen og Pra ftens Medhielpere af præsten fal beskikkes, uden at de for faadan deres Image noget bor nyde. Da og Fær gemændene befindes. at everfere fremmede Omlebere uden ringete Pas og Beviis, endient de Kgl. Frr. frænactia forbode saavel Sargemændene, som alle Geefarende, fremmede omlebende Personer at overfore, som ikke kan forevise rigtigt Vas; Saa fal Stiftbefalingsmanden befale Magiftraten, eller, hvor ingen anden Magiftrat er, Byefogden i de Kiobikæder, hver Transporten sfeer til Landet, at have noie Indseende med Færgemændene og efterfee, boilfe personer der blive oversatte, og, naar da nogen maatte befindes, som uden rigtigt Pas og Affkeed vilde indsnige sig ikan bet, fal gargemanden paa frif Sed tilboldes, at fare famme Perfon tilbage iaien, og derforuden efter de dere om udgangne er. Araffes for fin ulovlige Transport. Bil boilfen Ente de fra en til anden Provints reifende ffal forinne fig med deres Duriqbeds pas. eg bead Brem mebe Udenrigs angaaer, da fal de af boeit garnefeds origa Fr. om Betlere i Dmk 1 P. 1-2 §. 24 Sept. beid tienlige dertil hielpes og fra Lediggang holdes, saa at Betlerie og Tryglerie kunde afskaffes, enhver fra besværlig Overløb befries og al deraf flydende Ustik forekommes; er dog saadan nyttig Anordning moren overalt ej kommet til fuldkommenhed, eller til de Fattiges Pleining og Underholdning nogen tilstrekkelig Anstalt giort af Vedkommende, hvorover de Fattige i Ho betal, især Børn fra 6 til 15 Aar, løbe omkring paa Landet, hvorved Landsbyerne, som ellers bør forsørge deres egne fattige, blive feede og fortredelige til vi dere og fremdeles Pleining, og Betlerie derover mere end forhen nu tager Overhaand, Landet og dets Indbyggere til ikke liden Besværing. I post. Ang. de Fattige i Risbstæderne i Dan mark; Khavn undtagen. 1.) Saasom til de Fatti ges Underholdning tilstrækkelige Midler nødvendig behø ves, saa skal alle Geistlige og Civile Betiente noget vist aarlig til de Fattiges Kaffe give, nemlig: De Civile Betiente, som Kgl. Gage bekomme, skal deraf give aarlig 1 p. C., som ved Betalingens Terminer indeholdes, og qvartaliter af 3ahl Kaffen Eal betales til de forordnede Directeurer imod Qvittering. De Geistlige betale ligeledes efter deres Kalds og Bestil fingers Indkomister I p. C. aarlig, som ved Biskoppen og dertil forordnede Commissarier skal undersøges og determineres (*). 2) Enhver Undersaat kan efter sin Evne og Vilkaar i en dertil igiennemdraget og numereret Bog selv indskrive, hvad han aarlig, som en frivillig Gave, vil erlægge; og naar Termis nen, vrighed vel eramineres, om de kunde være Betlere. See og Reser. 6 Nov. 1739. Cfr. Refer. 3 Sept. 1708 og, ang. Randers, 23 Dec. 1791. (Cfr. Refer. 4 Maj. 1709, 7 Oct. 1740 og 10 Apr. 1745. Fr. om Betlere i Dmk 1P. 2 §. nen, som til Betalingen er bestemt, er forfalden, skal 24 Sept. de Fattiges Inspecteurer (som i hver Kiebsted, hvor der er Magistrat, skal være Sognepræsten, og det til Ho vedkirken om der er flere end een Kirke, og een af Magistratens Middel, tilligemed to eller flere fornuftige og redelige Borgere, som Magistraten efter Byens Storlig hed af hvert Sogn, naar der er flere end een Sogne: Kirke, forordner; og Byefogden i de Kiøbstæder, hvor ingen Magistrat er, tilligemed Sognepræsten og Kirtens Forstandere) fomme tilsammen paa Raadstuen eller i Prastens Huus, og da skal enhver fremsende sit Con tingent, hvorfor han sig har indskrevet, som i forbemældte Bog skal afskrives. Bliver nogen ude med Betalingen og efter Advarsel ikke, uden billig Aarsag, inden Aarets Udgang indfinder sig, da skal deres Navne offentlig paa Prædikestolene oplæses, og der af Præsten, enhver i sin Sogne Kirke, paamindes; Dog skal ikke nogens Navn saaledes oplæses, for de andre hans Med. Inspecteurer det med deres Underskrift have samtykt (*); Og om end nogen vilde spise cen eller flere ugentlig, som Børn, der gaae i Skole, eller Sengeliggende, som han daglig vilde sende noget til, saa skal dog saadan en alligevel antegne sig for noget vist, og om det kunde she nes alt for lidet efter hans Stand og Midler, kan han derhos beraabe sig paa, at han derforuden saaledes spie ser een eller flere Fattige; Dog skal Inspecteurerne have flittig Opsigt dermed, at den Fattige bliver forsørget upaaklagelig. Der skal og være en fattig Boffe, som ffal omgaae til alle Bryllupper og Barseler, som holdes i Byen, og er det hos fornemme Folk, sal een 4 af (*) See foranførte Reser. s Mart. 1734. 1 og 2 9, samt Rescr. 9 aj. 1760. Fr. om Betlere i Dmk 1P. 2-7 §. 24 Sept. af Inspecteurerne selv gane om dermed, paa det Gie fterne til des større Gavmildhed kan opmuntres. I hvert Værtshuus skal ligeledes være en fattig Bosse, hvori Værten skal indsamle Penge og hvert halv Aar de indkomne Penge til de Committerede i hver Bye levere imod Qvittering; Til hvilke Bosser Inspecteu rerne skal have Nøglen, hvilket alt skal indrettes og dermed omganes saaledes, at af en frivillig Gave ej giøres nogen Tvang. 3.) I hver Kiøbsted skal 4.) Hvad som sendes Præs han ikke uddele efter Behag, være en Kiste til de Fattiges: Kasse med 3 forskiellige Laase og Nøgler, hvoraf Sognepræsten skal have den eene, Magistratens Middel den anden, og 2de Borgere den tredie, men hvor ingen Magistrat er, da Sognes præsten den eene, Byefogden den anden, og Kirkens Forstandere den tredie; og maae ingen alene over de Fattiges Midler raade, men det skal i Hosværelse af dem samtlige fee. ften til Sattige, maae men skal lægge det i de Fattiges Kasse, at det kan komme saavel den ene, som den anden til Nytte, med mins dre den, som sender, udtrykkelig vil have det givet til et vist Slags Fattige, da Præsten ved saadanne Ordres Fremviisning mane det efter Giverens Villie uddele. 5.) Hver Mandag, om det ikke er Helligdag, fal Almissen uddeles af Inspecteurerne til de Fattige, soma enten selv skal komme, eller, om de ikke ere saa sterke, en anden paa deres Vegne, at annamme det, de ere antegnede fer. 6.) Alle Fattige, som kan ara beide, al, enten de vil eller ej, hensendes til Ara- Beide til de Byer, hvor Manufacturer ere indrettede. 7.) Om fattige Drengeborns Naturel skal Inspec teurerne sig vel crkyndige, og er nogen iblant dem, som har stor Lyst til Bogen og er af et meget got Nemme, da sætte dem i den latinske Skole, hvor de af Efo: lens Fr. om Betlere i Dmk 1P. 7:10§. fens Indkomster skal hielpes frem for nogen anden. 24 Sept. De andre sættes til Haandverker, og skal Westerne tage til Lære af Byens Indfødte, saa længe skikkelige og dygtige af dem ere at faae; vise de sig i deres Ties neste vanartige, at Mesterne ikke kan være fornøiede med dem, klage de det for Inspecteurerne, som skal sende dem til Directeurerne i Khavn, at de paa Børnehu set eller andensteds kan blive hensatte. 8.) Naar nogen begierer at indskrives i de fattiges Tal, sal Juspecteurerne vel give Agt paa samme Persons For hold, og har han ved Drukkenskab eller andre Laster foraarfaget sig selv Armod, maae han ikke antages, men sendes til Khavn, for at fomme i Pesthuset, om han ikke til Arbeide er dygtig; Især skal de heri handle rede lig uden Passioner, som de det for Gud og Kongen agte at forsvare, og ingen antage for Gunst og Ven skab, ikke heller udelukke nogen af Had og Vrede. Vil Inspecteurerne ikke antage en Fattig, der er lige saa heit nodtrængende, som de Indtegnede, kan den Fattige beklage sig for Magistraten, der skal skaffe ham Ret; Skeer det ikke, og den Fattige nodes at angive det for Stiftamtmanden, skal han hielpe ham til rette, og da skal Magistraten tilligemed Inspecteurerne, om de findes ej at have haft lovlig Aarsag. bøde til de Fattiges Kasse i Khavn 10 Sidle. 9.) Inspeca teurerne skal under tilbørlig Straf 3 Maaneder efter første Publications Dato indsende til Directeurerne i Khavn rigtig Efterretning, hvorvidt de i dette Værk ere avancerede og hvad Stand de have bragt det til (*). 10.) Ved hvert Aars Udgang fal Regnskaberne af Inspecteurerne, og inden 6 lger derefter af Stiftbes falingss 25 (*) Cfr. Refer. 22 09 29 Dec. 1708. , Fr. om Betlere i Dmk 1P. 12-14§. som de fremlægge, der have lidt Søe Skade og Ilds 24 Sept. vaade. Men paa det Angiveren ej skal holdes tilbage af Frygt for Vrede og Ugunst, maae han uden Skrift, Zavn og Haand sende Originalen ind til Directeurerne alene under en forseglet Convolut. Færgemænd, Fiskere og andre undersaatter, som boe ved Soekanten, forbydes alvorlig at føre nogen frem med Betler herind, under 4 Rdles Straf til Byens Fattige for hver Person han fører, og desuden efter Omstændighederne ansees med anden vilkaarlig Straf (See Forbud 18 Dec. 1715, Fr. 23 Febr. 1725, 6 Oct. 1731 og 18 Mart. 1778 *). 13.) Catere maae ingenlunde taales i Kongens Riger og Lande, men skal af Stedets Øvrighed, hvor de findes, paagribes, dem efter Loven fratages, hvis de have med at fare (hvilket skal høre Byens Fattige til), og de strar rem me Riget; Fortove de endda efter Advarsel, skal de sættes i Rasphuset, der at fortiene deres Brød. Og holde flige Folk sig tilside enten paa Marken eller i Skove, al Amtmanden sogneviis labe dem eftersætte og paagribe. Hvo dem huser, staf bøde for hver Nat 16 Lod Sølv, hvilke Kongen sienker til Byens Fattige. 14.) Findes nogen fremmed Betler, som enten ved Inqvifitionen havde forstukket sig eller siden sueget sig ind i Landet, skal Inspecteurerne, saasnart det dem er tils kiendegivet, lade ham tage i Forvaring og saa længe med Vand og Brød underholde, indtil han ved beqvem Leilighed kan forsendes til Khavn, da han enten under Militien, om han dertil er beqvem, eller paa andre Steder skal blive forsynet (See Fr. 18 Mart. 1778. 29 (*) Cfr. Refer. 20 Oct. 1711, 7 Sept. 1715, 8 Nov. 1726 og 26, Aug. 1735. Fr. om Betlere i Dmk IP.14-17. 24 Sept. 2 §*). 15.) Verterne og Kroeholderne i Riobfiaberne maae ingen ubcfiendte Felk eller Bettere langere huse end cen Nat, for de give de Fattiges Ins specteurer det tilkiende, under 10 dies etraf, til Angiveren, til Stedets Fattige. Saa straffes og ben paa Kroppen, der ej fan betale de 10 Rdle. 16.) Rettens Betiente maae ej meddele nogen, som har lidt fade af Ildebrand, noget Tingsvidne an berledes, end med den Clausul, at famme ej langere end cet ar skal være gyldige (**). 17.) Paa de (Cfr. Refer. 16 Dec. 1735 og 14 Sept. 1736. () Men ved Rescr. 23 Aug. 1745 (til Stiftamtmandene i Danmark) er det befalet: At saasom iblant de paa Landet omløbende Bettere findes mange Bonder, som, naar beres Duje og Gaarde vco uloftelige Handelfer ere afbrændte og de derom have erbvervet fig Eingsvidne, derefter ikke alene en Tidlang dermed gaae omkring, men ofte tebe jaa lange hele landet igiennem, at de til Slutning vænnes til Bettelftaven eg red lang Ledig gang gieres faa uskikkede til Arbeide, at de siden ere Landet til dobbelt Berbe; bet og ligeledes er befundet, at naar saadan en afbrændt Mand bar faalænge, fom ham act har tyktes, benyttet sig af faadant Etnasvidne, han da samme til andre haver folgt, der atter en Tid lang have benyttet fig deraf, til at kunne under saadant ct Skin frit gaae om og tigge over alt; Saa maae intet saadant Zingsvidne, som for afbrændte Folk bliver udstadt, gielde eller være længere i Kraft end et ferding Aar, for derefter at funne og maae joge Almisfer, og derforuden maae det ikke bruges uden i det Amt, boor lyffen a taver tiloranet, buille begge Poster Amtmanden al tegne paa Tingsvidnet, naar han giver sin Tilladelse til Vedkommende dermed at omgaae; paa det og herover strikte kan blive holdet, stal Stiftamtmanden lade sligt kundgiore alle Magistratspersoner i Siobkæderne famt aneen veig hed og Rettens Betientere paa Landet, at, naar dem forekommer saadant et Tingsvione, sem enten var over ferding Aar, eller blev brugt uden for det Amt, hvor Ildebranden haver været, de da lade Personen, som dermed gaaer omkring, anbelde og ham med Kings vidnet forfende til Amtmanden, af hvilken det var paas frevet, for derefter at tiltales til ved borlig Strafs Li delse. Coiere bestemt ved Brandforsttrings Anordn. for Landet 29 Scbr. 1792. 19 5). Fr. om Betlere i Dmk IP. 17:19§. de Fattiges Levnet al Inspecteurerne vel give Agt, 24 Sept. og findes nogle, som elske Drif og Fylderie, slaaes og klamues, ere letfærdige med Banden og Sværgen eller anden uteerlig Snak, skal de først alvorlig paamindes, og i Prædiken efter Textens Anledning straffes skarpt af Guds Ord; Hielper det ikke, da paa nogen Tid at miste deres Almisse. Er det og forgieves, da at sen des til Khavn, der at sættes i Pest eller Spindehuset. Saa oste Leilighed gives, skal Præsten formane dem til Gudsfrygt og at sye alle Laster, især paaminde de Lemlestede, at de paa Gaden og i kirken, det meste mueligt, siule deres Brek og Feil. Fremvise saadanne Fattige deres lemlæstede Lemmer, for at erholde Almisse, skal de sættes i Hullet og nogle Dage straffes paa Vand og Bred. Men andre Fattige, som i An sigtet have Flod eller Kræft, skal i Hospitaler og an dre Fattiges Huse frem for nogen anden indsættes, og maae ej lade sig see i andre Kirker end i Hospitals: Kirferne, eller paa andet public Sted, at frugtsommelige Qvinder ej derover skal forskrækkes. 18.) De Fattige skal indrømmes et vist Sted i Kirken, enten i Stolene eller paa Gufvet, hvor de skal have et Sted for sig selv, og paa Kirkens Bekostning gives en Folde Stoel, som de kan bære med sig, eller giøres Klapper, de kan sidde paa; paa det Præsten desbedre fan mærke paa deres Forhold under Prædiken; og skal Klokkeren hver Søndag give Agt paa dem, som ere borte, og inqvirere om Aarsagen til deres udeblivelse, hvilket han skal give Præsten tilkiende. 19.) Hver Søndag, fra Klokken 12 til det ringer sammen til Aftensang, stal de danske Skolemestere mode i Kirkerne (om der er flere end een) Vinter og Sommer, og informere Ungdommen i deres Catechismo, da saavel de res egne Discipler, som alle andre Drenge og Piger, der Fr. om Bettere i Dmk IP.19-20§. 24 Sept. der ere under 16 Aar, skal mode (See Fr. 13 Jan. 1736. 11 §). Forholder deres Hosbonde dem derfra, al de for hver Gang bøde til de Fattiges Kasse 1 Mf. Blive Børnene af Modtvillighed borte, skal de straffes med Hug af deres Hosbonder, og de Fattiges Børn af deres Skolemestere. Ved Catechisationen skal Sognepræsten eller Capellanen være tilstede at høre, om alting ordentlig forrettes, eller, om de have selv om Eftermiddagen Prædiken eller ere i andre lovlige Forfald, skal en anden af Inspecteurerne være overs værendes; Forsømme de det, naar de ere lovligen advarede, skal de for hver Gang bøde til de Fattiges Kasse 1 Mk. Alle Almisse - Lemmer, som have Helbred, skal og møde i Kirken at paahore Ungdommens Underviisning. 20.) Ingen maae herefter holde Skole, uden han tilforn er examineret af Præsten t Magistratens Nærværelse, om han er saa grundet i sin Christendom, at han kan undervise andre, og tillige kan regne og strive, saavidt fornødent giores; og tas ges dertil fattige Studentere. Og paa det de desbe dre kan have deres Ophold og informere uden Beras ling de i de Fattiges Tal indskrevne Børn, skal de være forstaanede for de ordinaire Byens Tynge; Og skal de Skolemestere, som undervise den fattige Ungdom, intet videre til de Fattiges Underholdning paalægges; Saa mane og ingen anden, enten Mands cler Qvindes Personer, holde Skole, end han eller de, som efter Byens Storlighed af Sognepræsten og Magistra ten samtykkes. Dog forstaaes herunder ikke de, der i Syen og deslige undervise Pigebørn; Giør nogen herimod, skal baade de, som holde Skole, og de, som lade deres Børn gaae deri, straffes med en Mulet, hvilken af Magistraten skal inddrives og leveres til Jus specteurerne, som dele den mellem Byens Fattige eg @for Fr.om Betlere i Dmk1 P.20S-11P.1§. folemesteren, som det angiver. 21.) Naar no: 24 Sept. gen af de Fattige døer, skal de nyde frie Jord, og ej heller betale noget til Præsten eller Klofferen; til Graven at kaste og den Døde at bære til Jorden, skal Magistraten forordne af Vægtere, Staaderfogder og andre, om deres Tal ej er tilstrækkeligt, saa mange, som dertil behøves (*); Kisten, og hvad der hør til, bekostes af det den Fattige efterlader sig; strækker det ikke til, da af den Fattiges Kasse; hvorimod naar den Afdøde efterlader sig noget over Begravelsens Omkost ning, da bør det ved Auction sælges, eg komme Katsen tilgode. 22.) Sørste Søndag efter Paafke og efter Mikkelsdag skal denne Anordning aarlig efter Prædiken Ord fra Ord oplæses af alle Prædikestole, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, med Formaning til Menigheden og de Fattige at rette sig derefter. 23.) Kan nogen enten af Inspecteurerne eller andre, i Kiøbstæderne eller paa Landet, optænke noget til dette Værks Forbedring, da have de det at give Di recteurerne tilkiende ved Skrivelse; og skal saadanne Breve passere frie med Posten. Men Regnskaber og andre Documenter, som ere for besværlige for Po sten, skal sendes med andre visse imellemgaaende Bud. Herudi maae ingen Vognmand, som fiører for Penge, vægre sig, da det ham ellers af Øvrigheden under Straf skal paalægges.. II post. Med de Fattige paa Landet skal faaledes forholdes: 1.) Stiftamtmændene og Bis sperne, hver i deres Stift, al conftituere Provsten i sit Herred og Herredsfogden i sit District til at være Inspecteur over de Fattige, som findes i deres Herreber

(*) Cfr. C. Br. 29 Apr. 1786. Fr.om Betlere i Dmk II P. 1-2 §. 24 Sept. der og Birker; og skal Provsten, Herredsfogden og Birkefogden have flittig Indseende med de Fattige, saaledes som de agte det for Gud og Kongen at forsvare, at alle Ting efter denne Anordning blive efterlevet, og ikke spare deres Flid til noget af alt det, som kan tiene til denne Kongens velmeente Intention at befordre (*). 2.) To liger i det seeneste, efterat denne Fr. er dem meddeelt, skal de fare Sogn fra Sogn og med Sognepræsten, som skal adjungeres 3 eller 4 af de vittigste og bedste Sognemænd (der i de Fattiges Inspection skal være hans medhielpere, og maae, om de det forlange, efter 3 Aars Forløb med andre lige dygtige omverles), forst inqvirere om fremmede Betlere og deres Navne antegne med Stedet, hvorfra de ere. Er nogen udenrigs fra, da skal han advares inden 2 Solemærker at qvittere Herredet, med mindre Sygdom holder ham ved Sengen; lader han sig finde efter den Tid, maae ingen huse eller herbergere ham, under Straf for hver Nat af Rdlr, til Angiveren, til Sognets Fattige. Er han saa arm, at han har intet at komme fort for, sal Præsten formane Sognefolfet

(*) Kolae Refer. 6 Nov. 1739 (til Stiftamtmændene og Biskopperne i Danmark) Fal Amtmanden (saasom han bedre kan fiende Folfes Tilstand og Omstændigheder í hans Amt, end Stiftbefalingsmanden og Biskoppen) som Bræses, tilligemed Amtsforvalterne eller Regiments friveren og Vreviterne, Inspectionen over de Fattiges Wasen udi Amterne i Danmark herefter foreftaae, og tilligemed de øvrige forbemeldte Inspecteurer have den Myn dighed, alt hvad de Fattiges Bæsen angaaer og derom kan forefalde, at handle; dog at det fal være enhver forbeholden, som finder sig ved Inspecteurerne fornær met, med deres Klage at indkomine til Stiftbefalingsmanden og Biskoppen, som Directeurer, hvilke deslige Klager have at undersøge og skaffe enhrte Ret samt mules tere dem, som uden Aarsaa flage over Jnspecteurernes Resolution. (Cfr. Refer. 5 Mart. 1734. 3 9). Fr. om Betlere i Dmk 11 P. 2-4§. ket at skyde noget tilsammen, hvori han selv bør gane 24 Sept. dem for med sit Erempel, og da kan det meddeles ham til en liden Reisepenge; Forsøier han sig da ikke bort eller kommer igien, skal Sognemændene føre ham tif Herredsfogden, som paa den almindelige Kasses Bekost ning, hvorom siden meldes, lader ham føre til næste Fæstning eller til Spindehuset i Khavn. Er han eller hun fra en anden Provints eller Herred, skal de begive sig derhen, med mindre de nogle Aar have været i Sognet og forholdt sig skikkelig, da de maae blive (See Fr. 6 Oct. 1731 og der anførte Reser., samt Fr. 18 Mart. 1778 *). 3.) Derefter forfatte de en rigtig Specification paa Almisfelemmerne, og først antegne Blinde, Sengeliggende og dem, som slet intet kan fortiene; samt mage det saa, at de kan have deres Ophold; dernæst smaae Forældreløse Børn, hvilke Præsten og Medhielperne skal sørge for, at nogen tager til sig, som nyde til deres Opfostring, hvad dem bliver tillagt; Endelig skal dem, som formedelst slet Helbred, mange smaae Børn eller andre lovlige Aarsager ikke kan fortiene det, hvoraf de kan subsistere, nogen Hielp tillægges; Herpaa al Præsten holde rigtig Bog og enhver ved Navn, Dag og Datum, naar de antages eller døe, indføre. 4.) Dernæst skal de kalde Sogneniandene for sig, og tilkiendegive dem Kongens Villie; Sis den gisres dem en alvorlig Formaning af Sognepræsten, ligesom om Kiøbstæderne er mældet. Derpaa høre de hvad de godvillig vil give aarlig til de Fattiges Unders holdning; og som det er Bonden lettere at give Brød, Meel, Erter og andre ædende Varer, som de avle af Jorden, end rede Penge, og beqvemmeligere for den (*) Cfr. Reser. 25 Jul. 1735 og 28 Jun. 1737. Fate II Deel P Fr. om Betlere i Dmk II P. 4-6 §. 24 Sept. Fattige, som paa Landet ej altid fan faae for Penge, hvad han behøver, sal de Committerede først giøre Overs flag, hvormeget ben Fattige til Nodtorft behøver om Maret, og fiben asfignere ham sine visse Mænd i Sognet, fom enten ugentlig eller maanedlig paa en vid Dag, efter de Committeredes Gotbefindende, skal levere til den Fattige den Deel, han bliver indskrevet for. Præsten lader sig selv først indskrive for cen eller flere Fattige, som han tager sig paa efter fine Vilkaar at bespise, og deri gaaer Menigheden for med et got Erempel (*). 5.) di denne Ligning fal ej reflecteres paa, hvad Hartkorn Gaardent staac for, men paa Mandenes Tilstand, som beboe dem. 6.) Naar de Fattige paa den bestemte Tid begiere Almisen, Fal den med et velvilligt hierte meddeles; Sorholdes den dem, da be flage de sig for Praßten, som strar al paaminde den For: (*) I Folge Refer. 28 mart. 1732 (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark) ffal med Fattiges Underholdning paa Landet faaledes forholdes, at de Fattige skal spise bos Benderne en eller Dage om laen, ligesom Mængden af Fattige findes i Sognet og ligesom Bondernes Leilighed er til; hvorimod de Fattige bor giore den Bonde, hos hvilken de spise, til Tieneste bvad de kan, paa den eller de Dage de nyde Kosten hos ham; og hvad de Fattige til Klæder maatte behove, kan de forinnes med at Herreds-Kaffen, til beitten Proprietairerne, Præster, Forpagtere og andre bor give noget i rede Venge; ligesom det og paa de fleste Steder i Siellands Stift Feer, i Følge Fr. 24 Sept. 1708. 4 6; og om det kun de hænde sig, at en eller anden velhavende Bonde heller vilde give noget godvilligen til Goancts gattiges Fordea ning i rede Venge, end spise en Fattig, faa kan det Bonden vel tillades; dog at hvad Venge, han udgiver, fom mer til Herreds-kassen, hvilket middel og i sig selv er det tienligste; thi gives de Fattige Korn eller Venge, mane man befrygte, at fligt af dem i een eller flere Dage til Unytte kunde fortæres, og de siden tvinges af Hunger til at betle; Bonderne udlove og ofte meer, end de kan holde; men have de visse Tider om Aaret felv fun lidt til Fode, maae de Fattige tage til Talke, med hvad de forinaae. Fr. om Betlere i Dmk IIP. 6-8§. Forsømmelige om sin Pligt. Vil han ikke rette sig der: 24 Sept. efter, skal først deres Navne fra Prædikestolen offentlig aflæses, som ikke godvillig vil betale, og omsider, naar det endda inden 14 Dages Tid ikke skulde hielpe, stal Præsten angive det paa Kongens Gods for Amtmanden, og pag andres Gods for Proprietairen, hvilke skal udstæde Ordre, at det hos de Naklassige vorder udpantet. 7) Dog, som det vel og kan være paa den Tid, at Bonden selv fattes og har ikke videre, end ham bliver forstrakt af andre, skal de Committerede indrette Deline gen saaledes, at de, hos hvilke sligt er at formode, betale deres Pension, naar de have indhøstet, og reservere de andre til videre frem. Dersom nogen formaaer Præsten eller en anden vederhaftig Mand til at giøre Forskud for sig, skal den, som Forskuddet giør, ubehindret nyde sin Betaling igien, strap der er indhøstet; og paa det de skal lade sig finde des villigere hertil, sal saadant Forskud være prioriteret frem for al anden Gield; saa at om Bonden imidlertid enten døer eller Stedet i andre Maas der vorder ledigt, skal det ham af Rettens Middel For lods udbetales, saasom det er ad pios usus og fun impor terer en ringe Ting; derfor maae ingen lade det staae hen over eet Alar, at det ej skal løbe for høit op og blive Bonden til Tynge, naar han det siden paa eengang skal betale, eller Proprietairen til Fornærmelse i sin Set; og mage de Laanende for deres Laan ej vingeste Opboed begiere eller annamme, men bør være fornøiede, naar de lige saa meget og got, som de have udlaant, tgien bekomme. 8.) Proprietairerne, som have deres Gaarde i Sognet, Fal iligemaade anmodes efter deres Wilkaar at betænke den Fattige, og hvad de udlove, skal gives i Penge, som skal være en hielp til klæder for dem, der ere slet hielpelose, hvilket og er at forstaae om Sorpagtere, Ridefogder og andre Velhavende, som P 2 ere Fr. om Betlere i Dmk II P. 8-11 §. 24 Sept. ere i Sognet; til hvilken Ende en fattig Bøsse skal indrettes med 3de Laase, hvortil Præsten haver den eene Nogel, en af Medhielperne den anden, og Herredsfogden den tredie; hvilken Bøsse ikke maae aabnes uden i Præs stens og samtlige hans Medhielperes Overværelse, og maae Proprietairerne have deres Ridefogder og Fulde mægtige overværende ved Administrationen (*). Skulde dette, som saaledes godvillig udloves, ikke tilstrække, og Inspecteurerne finde, at Sognefolkenes Evne ej formaaer videre, skal de inden 3 Ugers Forløb give det tilkiende for de Fattiges Directeurer i Khavn, tilligemed en fuldkommen Relation om deres Forretning, da Kongen vil enten ved Tillæg aarlig af Kirkerne, efter deres Indkomsters Beskaffenhed, eller i andre Mander komme de Fattige til Hielp; fulde Proprietairerne hertil findes uvillige og ikke give det, som raisonabelt kan være, skal det og paa samme Maade andrages, da 10.) Dersom Kongen det vil vide at remedere. der i et lidet Sogn findes flere fattige, end Sognefolket kan underholde, maae Inspecteurerne assignere dem paa et andet større Sogn, som ikke har faa mange Betlere; hvor de da skal nyde samme Ret, som de der boe i Sognet, dog skal det mages saa, at de blive af de Byer, som nærmest støde paa hinanden, at det skal ikke blive besværligt for de Fattige (som skal forblive i Sognerne, hvor de ere) at søge for vidt hen efter deres Almisse, hvilket dog først de Fattiges Directeurer her i Staden skal tilkiendegives, og deres Consens derover 11.) Naar nogen begierer at indhentes (**). indskrives i de Fattiges Tal, skal han give sig an for Præ (*) See foranførte Reser. s Mart. 1734. 7 § og 9 Sept. 1746. (**) See Reser. 6 7ov. 1739. III, 8 §. Fr. om Betlere i Dmk 11 P. 11-14§. 13.) Til at skaffe saadanne Præsten, som i hans Medhielperes Overværelse, efterat 24 Sept. de have overveiet hans Levnet og Vilkaar, skal føre hans Navn til Bogs i den Classe, som de finde billigt (*); Zegtes det den Todtorftige, da haver han sig at besvære for Inspecteurerne, og kan de ikke hielpe ham til rette, give de det an for Stiftamtmanden og Biskoppen, som da skal stikke hvad ret og billigt er. 12.) Med fremmede Omløbere omgaaes efter 14 S om Kiebstæderne, og at det ej skal blive Kassen til Tynge med deres Bortførsel til Herredsfogden, skal 3 eller 4 af Byemændene lægge sammen til en Vogn, og det gaaer smkring i Sognet, saa ofte det giores fornødent. Med Tatere, der komme paa Landet, forholdes ligesom i Kiøbstæderne (**). Omløbere bort, ffal en Kasse i hvert Herred indrettes, hvortil hver fuld Gaard aarlig skal give 4 ß, hver halv Gaard 2 ß, hver Boel eller Huusmand I ß, hver Tienestekarl, som nyder fuld Løn, 2 s, og halv Len, I ß. Især skal hver Proprietair, enten han har Hovedgaard i Herredet eller ikke, give efter hans Godses Proportion noget raisonabelt hertil, fordi han, som burde lade bort føre dem, som findes paa Godset, bliver for en stor Byrde og Omkostning forskaanet. Diffe Penge skal Obs dermanden i hver Bye indsamle og levere til Sognes præsten, og han dem igien fremskikke til Herredsfogden med en rigtig Specification paa dem, som have betalt, og dem, der restere (***). 14.) Til denne kasse, hvorudi alle Fattiges Penge skal indlægges, skal være P 3 (*) See Refer. 6 Nov. 1739. III. 6 §. 3de (**) Cfr. Refer. 5 Jan. 1711, 25 Jul. 1735 og Canc. Br. 2 Apr. 1785. (***) See foranferte Refer. s Mart. 1734. 6 5. Cfr. Refer. 9 Sept. 1746, Canc. Br. 12 Mart. 1785 0g Reser. 20 Jul. 1787. Fr. om Betlere i Dmk II P. 14-19§. ~ 24 Sept. 3de differente Lacse og ógler, hvoraf den høieste Proprietair eller hans Fuldmægtig een, Provsten een og 16.) Herredsfogden een i Forvaring bør have. Heraf tages Omkostningen paa dem, som sendes til Khavn, og om Proprietairen og Provsten ej samme Tid er tilstede, giør Herredsfogden Forskud, som ham siden gotgieres ved Proprietairens og Provstens Overværelse; og skal de over Indtægt og Udgift holde rigtig Bog, og engang hvert Aar indgive deres Regning til Stiftbefalingsmanden og Biskoppen, som saadan efter Befindelse en ten approbere eller disapprobere, og deraf til de her væ 15.) Naar nogen rende Directeurer referere. Flekkelig Beholdning bliver tilovers, da skal den proportionaliter deles imellem de Fattige i Herredet, hvor Inspecteurerne finde det meest fornødent. Hver Gang naar Provsten visiterer, hvilket efter Loven bor see engang om Aaret, skal han forfare, om de Fattige nyde deres forordnede Forflegning og alting rigtig tilgaaer efter denne Fr.; Finder han da noget, som strider derimod og Inspecteurerne ikke kan corrigere, giver han det Directeurerne i Khavn tilkiende, som da andrage det for Kongen efter Cagens Beskaffenhed. 17.) engang om Aaret tilsige Inspecteurerne Sog, nepræsterne og deres Medhielpere at møde paa et beqvemt Sted i Herredet, hvor de da igiennemsee deres Beger, de herover skal holde, og underskrive dem, om de finde dem rigtige, hvis ikke, da at give dem Antegnelser, som de inden 4 uger, under 2 Rdlrs Straf til 18.) Præsternes Sognets Kasse, skal besvare. Bøger herover skal være igiennemdragne, nummererede- og forseglede af Inspecteurerne; deres Bekostning for fyder Præsten og hans Medhielpere, indtil saadant igien af de Fattiges Bøsse kan blive dem erstattet, men Skriverløn og anden Umage nyde de intet for. 19.) Med Fr. om Betlere i Dmk II P. 19-23§. Med de Fattiges Levnet og forhold skal Præsten og hans Medhielpere have noie Indseende, og formane dem til Gudsfrygt og Skikkelighed, paaagte, om de flittig søge Kirken, og paaminde dem, at de ikke gaae uden for Sognet at betle, men lade sig neie med deres beskikkede Almisse. Ellers forholdes med dem efter 17 § om Kiøbstæderne. 20.) Hvor der ikke ere Skoler i Sognet, skal de indrettes ved Degnene eller andre beqvemme Mend, hvilke uden Betaling skal informere de fattige Børn. De Bo ger, som behøves, skaffer Præsten af de Fattiges Kasse. (See Fr. 23 Jan. 1739). 21.) Naar Bornene blive saa store, at de kan drive Plog, vogte Gieslinger eller anden smane Gierning paa Landet, skal de sættes dertil; Dersom Forældrene vil heller lade dem gaae hen i Drkesløshed, sal Præsten med hans Medhieipere advare dem, og skal de miste deres Almisse, om de ikke rette sig. 22.) Naar Degnen om Son dagen eller andre Dage holder Catechisation i Kirken, skal den ganske Ungdom flittig møde, især de, som ikke endnu have været til Gudsbord. De, som udeblive om Sondagen, da de ej uden i sær Nødsfald maae brus ges i Hosbondens eller Forældrenes Tieneste, skal af Degnen optegnes og Præsten leveres; findes da Skylden hos Forældrene, skal de for hver Gang bøde 2 ß til de Fattiges Kasse; er Skylden hos Børnene selv, skal de revses med Riis af Degnen; dog skal Præsten have Til syn, at Degnen ikke misbruger denne Myndighed efter fine Passioner, og om Vinteren naar Dagene ere mørke, Veiene onde, at bære Consideration med dem, som boe langt fra Kirken (Cfr. Fr. 13 Jan. 1736. 11 §). 23.) Naar en fattig doer, og ikke efterlader sig saa meget, en Kiste kan kostes for, bekostes det af Sognets Kasse. Byemændene skal omsonst kaste Graven og bære ham til Jorden; ere ikke saa mange paa det Sted, 4 hvor 1 24 Sept. Fr. om Betlere i Dmk II P. 23-25§. 24 Sept. Hvor han doer, da af næstliggende Bye. Til Præst og Degn eller for Jorden gives intet. 24.) Første Søndag efter Paaske og første Søndag efter Mikkelsdag skal denne Fr. aarlig Ord fra Ord læses af alle Prædikestole tilligemed en Specification paa dem, som ere indtegnede for Almisse og hvem de ere assignerede, da derhos skal giøres en alvorlig Formaning, at de rette sig derefter. 25.) Enhver, som veed 24 Sept. 24 Sept. 2 Oct. 8 Oct, at giøre noget tienligt forslag til dette Verks Forbedring, maae ved Skrivelse for Directeurerne i Khavn det andrage. Ellers forbliver det om Betlere i alle Puncter ved denne og forrige udgangne Frr., saavidt de herved ej findes forandrede. Fr. om Hestes Udførsel af Danmark, hvorved Fr. 8 Febr. 1707 ophæves. P. 56. Samme for Norge. P. 57. Høieste Nets Patent for 1709. P. 58. Fr. At fremmede Ministre, som ved Kongens of sig kunde opholde, deres Personer, Domestiqver eller Gods ingenlunde maae stedes eller lægges Arrest paa for Gield, som de i Kongens Ni ger og Lande, imidlertid de der have været eller ved deres Bortreise, kan have giort. (Paa det ingen Uorden og Misforstand skal komme af det, at nogen af Uvidenhed sig imod de fremmede Ministres Caracteer sfulde forgribe. Cfr. Canc. Br. 20 Aug. 1774, anført ved Pl. 8 Apr. 1771 *). Cancel. p. 64. Fr. (*) Herved kan og mærkes, at det ved Reser. 2 Dec. 1741 til Politie Mesteren i havn er (efter forhen til samtlige fremmede Ministre giorte Forslag og med deres Samtoffe) befalet: At naar de herværende fremmede Mi nitres Betientere paa Gaderne yppe nogen Allarm og Ustyr, de samme da af Vægterne (naar de med det gode, men Fr. om Korn Slatten i Dmk. Fr. Om Korn fatten i Danmark for 1709. 15 Oct. P. 65. Forbud paa vedes og vede Meels Udførsel 22 Dec. af Danmark. p. 67. D 1709. Fr. Om Matricul fatten . i Danmark for 4 Jan. 1709. P. 3. Forbud paa utilladelig Fiskerie pan de til Riber og 16 Febr. Hadersleb Amter hørende Østers Banke. (ece Fr. 26 Febr. 1720). P. 5. P. 7. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1709. 23 Mare. P5 For men forgieves, have formanet dem at være stille og roc lige) Fal arresteres og til Raadhuset i et særdeles Kammer henføres; hvorfra, efterat det er blevet bekiendt, hvem de ere og hvad de betiene, deres Herrer, om hvis pafferet er, ftrar ffal underrettes; paa det at de saadanne deres Betiente kan lade afhente og selv efter Befindende Justitien over dem administrere. Tillige befaler Refer. 29 Dec. 1758 (til Stiftamtmændene i Danmark og Norge): Nt da adkillige Haandværks-Evende og Drenge samt andre, naar de finde for godt at forlade deres Tie neste, men ikke fan komme bort uden Pas, lade sig af en eller anden af de ved Hoffet sig opholdende fremmede Ministre meddele Vasse, for dermed at bortreise, uden at enten deres Meftere eller andre, som til dem maatte have nogen Slags Prætenfion, fan faae det at vide; Saa skal Stiftamtmændene (efterdi flige of bemeldte de fremmede Ministre til saadanne Verfoner, som ikke ere de res egne underhavende, udgivne Paffe alene kan gielde i den Herres Land, bois Minißer samme bar udlædt) ved samtlige Magißrater i Kiebfladerne samt Færgeman dene i deres Stifter lade feranstalte, at lige bortreisende Personer ikke tillades at paffere Siebladerne, galnin gerne eller ved Færge Stederne overføres, uden at kunne forevise vedkommende vrigheds Pas paa det Sted, hvor de ere reifte fra; Og haver Kongen ligeledes Land og Sec. Etats. Krigs. Cancelliet fligt til f. terretning og forneden Foranstaltning, for saavidt sams mes Departements kunde vedkomme, ladet bekiendtgiece. Forb. ang. Qvægic. p. Fæstn. Værk. 15 Jun. 22 Jun. 16 Aug. 26 Aug. 6 Sept. 16 Sept. 20 Sept. Forbud paa Qvæg og Bester at gaae i Græs omkring ved de nye anlagte Verker uden ørre og Øster Porte for Khavn. Betrædes noget væg eller Bester at gaae inden for de paa Dæmningen indrettede Slagbomme, sal samme optages og Eieren betale for hvert Hoved eller Beest 8 B, og for hvert Faar, Lam eller Geed 2 ß til den, som dem optager. (Cfr. Pl. 29 Oct. 1755 og 13 Nov. 1776 (*). 16 Febr. 1780. 5 §). p. 1o. See Pl. vede els Forbud paa Brændevin at brændes af ler Rug i Danmark og Norge. (Ophævet ved Fr. 19 Sept. 1711). p. 12. Forbud, hvorved Handelen paa Dantsig og an dre befængte Steder i Øster: Søen suspenderes, saas længe den smitsomme Sygdom der varer. (See Fr. 29 Aug. 1710). P. 13. Forbud paa Rorn Varer, Boghvede undtagen, at udføre af Danmark og Norge til fremmede Ste der. (See Fr. 19 Sept. 1711). P. 14. Fr. Om Straf for dem, som Kgl. Landsaatter, saavel uenroullerede som enroullerede, af Torge til fremmede Steder udpractisere. (See Fr. 1 Febr. 1770. 22 09 31 ). P. 15. Forbud paa Hefte og opper at udføre af Dans mark og Norge. P. 17. Pl. At de Mennesker, som herefter ans treffes eller opspørges at henlægge deres spæde Børn paa Gaderne i Rhavn, skal straffes paa Livet. Saa som en Deel Mennesker have uchriftelig henlagt deres nyefødte og spæde Born offentlig paa Gaderne i Khavn, Samt Reser. 15 Jun. 1709. paa Pl.om spade Berns Henlæg. p. Gaden. paa der de, som andre Hittebørn, kunde blive optagne 20 Sept. og anderholdte. Cancel, p. 18. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1710. 23 Sept. P. 19. Forbud paa alle Slags Rorns, samt feede Va: 23 Sept. rers Udførsel. (Ophævet ved Fr. 19 Sept. 1711). P. 25. Fr. Om Artillerie Heftes og Rudskes Anskaf 23 Sept. felse af Hovedgaardenes Tarters H. K.; samt Paabud af Præstegaardenes, Degneboligers og Konge Tienders H. K. i Danmark. p. 26. Høieste Nets Patent for 1710. p. 28. Patent. Om Pardon for en Deel Kgl. Landsaatter af Ballum, Emmerlov og mogeltonder Sogner i Riber Stift og andensteds der i Egnen, som, for at undgaae Enrolleringen under Land Militien, sig til fremmede Steder have begivet, saa at de sig her frit maae indfinde og søge deres Næring til Sses uden at blive enroullerede til Kongens Tieneste til Lands. P. 34. 27 Sept. 27 Sept. Fr. Om Land Værn i Danmark, i Krigens 7 Nov. Zid (*). P. 35. Patent til Indbyggerne i Skaane og tilhørige 12 Nov. Provintser; at Kongen ej vil behandle dem, som Fi ender. P. 39. Forbud at ingen af Skaane og tilhørige Pro: 18 Nov. vintser maae føre Salt, Tobak, Brandeviin, Qvæg, Korn og deslige Varer til de Svenske Grændser eller Fæstninger; Saa og at ingen, som giør Tilførsel til den Kgl. Armee, maae derfra begive sig i nogen Svensk Festning. P. 40. Fr. Om dansk og norsk Mynts Gyldighed imod 25 Nov. Svenske Penge i Kiøb og Salg i Skaane. p. 41. For (+) Cfr. K. Br. 22 Mart. 1710. L 1709. 236 26 Nov. 28 Nov. 3. Dec. 3 Dec. 21 Dec. Forbud mod Sviin i Khavn. Forbud: At ingen i Khavn og Christianshavn maae herefter holde løse Sviin i deres Gaarde længere end 3 Dage, ej heller sætte Sviin paa Stie eller have Svinestier udi deres Huse eller Gaarde; un der Svinenes Forbrydelse til Børnehuset og desuden 10 Ndles Straf, til Conventhuset og til Angiveren, saa og deres Stiers Nedbrydelse, hver Gang nogen dermed betrædes. (Saasom sligt baade er usømmeligt og ved den dermed følgende Stank fan foraarsage Sygdom. Cfr. Pl. 20 Sept. 1752. Neiere bestemt i Henseende til Slagterne ved Pl. 11 Dec. 1776. 6 §*). Cancel. p. 42. Patent om dem, som desertere fra den danske Armee i Skaane. P. 43. Patent og forbud paa Qvægs, samt alle Slags Victualiers Udførsel af Skaane. P. 44. Patent om dem af Helsingborgs Magistrat og Borgerskab, som sig derfra Byen have begivet. P. 44. Patent, hvorved de Svenske Undersaatters Mids ler og Gods samt tilstaaende Gield i disse Riger og Lande for confisqveret declareres, de Svenske Tydske Provintser undtagen. P. 45. 1710. 7 Jan. 7 Jan. Fr. Om Matricul: Skatten . i Danmark for 1710. P. 3. P. 5. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1710. See og Canc. Br. 26 Aug. 1786, SkovSfov Fr. i Dmk 2 §. 237. 1710. Skov Fr. i Danmark. Kammer. p. 21. Ophævet, saavidt de Kgl. Skove angaaer, ved Skov Fr. 18 Apr. 1781. 2.) Hvor Leilighed findes til unge Træers For plantelse og Jorden dertil er dygtig, samt i udhugne Skove skal, naar Olden er, et Stykke Jordmon, hvor Oberforsteren i Kongens og Proprietairerne i deres egne Skove det for got befinde, efter Stedets Beskaffenhed, stort eller lidet, indhegnes med Grøfter og Gierde. Dersom nogen af det unge Mandskab i Skov-Egnen beflitter sig paa aarlig at plante og sætte unge Eeger fra deres 15 Aars Alder og saa fremdeles, og samme saaledes med Tiørner eller andet forsee, at de ikke komme til Skade; den samme, naar han begiver sig i Egteskab, skal for hvert Træe, som han med Oberforsterens og Skovriderens Attest beviser at have sat og til god Vært frembragt, til en Medgift betales 8 danske, hvilke Penge ethvert Herred, som Karlen tiener eller haver tient udi, for saa mange Træer, som han beviisligt udi ethvert Herreds Skove haver opelsket og plantet, til ham skal betale; og skal hvert Steds Amtskriver efter rigtig Ligning Pengene lade indkræve og uden nogen Modsigelse ham forskaffe. (Det øvrige af denne Fr. indeholdes med nogen Forandring i Skov: Fr. 26 Jan. 1733). 21 Jan. Anordn. Om Politiens Administration i 24 Jan. Bergen. [Cancel.]. p. 8. Cfr. Fr. 7 Mart. 1749. 3 § (*). I poft. (*) gorandret i adskillige Poster ved Instrup for Poli, tiemesteren i Bergen 9 Dec. 1746, som tidaægger ham mere Myndighed, end han tilforn havde, hvor. ved tegende befales: 1.) Banartige Tienestefolt, fom ikke kan betale de af politiemesteren, i selge Pol. Fr. 24 Jan. 1710. 3 Cap. 6 §, tilfiendre B0Politie Anordn. f. Bergen I p. 24 Jan. I Post. Om politiens Administration udi 26 Beder, al ved bans Gigelse efter Sagens Beraf fenhed firaffes paa Kroppen, enten med gangfel paa Band og red, Gabestoffen, Spanttappe eller med Arbeide i Spinder es Manufactur Huset der i Boca paa nogen Tid (Cfr. Anordn 29 Aug. 1755: II Cap. 4 9). 2.) Han haver og Magt til efter Loven at tiende imellem Dunsbonder eg Sieneßletyende, naar for ham flages, at nogen haver lovet eller antaget Tieneste og den ei i rette Tid tiltrædet, saaveljom og ont nogen forinden rette Fardag uden fin Huusbonds eller Heritabs Samette er viget eller undlebet af sin Tic neste, ligesom han og skal fiende paa Tienestefolkes Klager over, at de uden lovlig Aarsag ikke i virkelig Tieneste ere imodtagne eller i urette Tid bortjagede. 3.) Klager nogen for ham af onde og skarnagtige Men neffer at være bedraget eller bestiaaler og begierer Politiens Dietp til at faae de Foldige Hovedmænd, Hælere eller Medvidere paagrebne, eller og at de paa Politiekammeret maae indkaldes til Forhør og Era mination, da fal Politiemesteren pligtig være (dog paa Klagerens Ansvar, efter Loven, om han nogen uffiellig figter og beskylder) paa Volitiekammeret at indkalde de i Klagen navngivne Versoner samt dem, som ved deres Uosigende findes Gagen implicerede, til Fors hor og Framination. Behoves der og Vidner i lige og deslige Politie Sager at føres, da maae de og paa Voktickammeret eedelig afheres; og skal de, som faaledes i Byen attrapperes ea angives (ient be ikke fortere under Byens, men anden civil Jurisdiction), samt hvis Bidner til Oplysning behoves, alle være i slige ligesom i andre Politien vedkommende Sager plig. tige efter Aftens Varsel paa Politiekammeret, i felge Fr. 13 Maj. 1702, at mede og der deres Vidnesbyrd efter Loven og gr. 3 Mart. 1741 aflægge. Skulle de Anklagede og som Skyldige angione Personer udeblive, da haver Politiemefter Magt til dem ved Betientere eller Bæstere at lade hente; Men Vidner, som efter forite Varsel udeblive, skal gives Priftlig Forelæggelse til en bestemt Tid under 2 Rdles Straf at mode. Dersom de endda udeblive, da gives dem anden Gang Forelæggelse under 4 Rdles Straf at mode, og om de endda udeblive, da maae han tildomme dem at betale de forelagte Boder, som han strar ved Execution hos de udeblivende maae udpante, og atter forelægge dem under lige Straf til en vis Tid at mede. 4.) Naar Forher flige Sager paa Politiekammeret er heldet og Bioner der ere arborte, fal Politiemedlet Slagen till ge= Politic-Anordn. f. Bergen 1 P. 1 §. Almindelighed. 1.) Er ligesom Fr. for Khavn 24 Jan, 22 Oct. gemed Forberet eg Bibnernes udsigende til Stiftamt manden overlevere, som da firar (især om groft Ty verie eller Bedragerie, som dertil kan henregnes, er bes gaaet, eller og om den Anklagede oftere forhen er be fundet i Tyverie) foranstalter, at Sagen paa loalig Maade ved Byetinget, eller andet den Skyldiges Vær neting til Dem og vedbørlig Straf imod den Skyl dige vorder paatalt, og at Actor og Forsvar i Sagen vorde anordnede (See Refer. 22 Jun. 1774). Dog tillades, naar Sagen er om ringe Tyverte og den Skyldige ei tilforn er befunden i sig Forseelse, den Klas gende og erklærer, heller at fee den Skyldige ved Politiemesters Siendelse for Forfeelfen med en ringere Straf til Advarsel og Forbedring corrigeret og anseet, end at dermed stricte efter Loven fulde forholdes, og den Skyldige saaledes Tyvs og uærlig Dom overgaae; at Politiemester da, naar den Skyldige og erklærer med hans Krendelse i Sagen at ville være tilfreds, maae efter Sagens Beskaffenhed tildemme den Styl dige at lide ringere Straf vaa Kroppen med Fængsel paa Band og Brod, Spanklape, Gabefteffen, Spin dehuset eller anden vilkaarlig Straf. 5.) Og paa det onde og tyvagtige Mennesker, naar Klageren ifte fan eller vil bekofte deres videre Tiltale og Affiraffelse, ifte maatte uafiraffede hengaae; saa maae (naar Fac tum, som forbemeldt, paa Klagerens Bekoftning og Ansvar ved Forbor og Vidner paa Politiekammeret dem er overbevist) flige Sagers videre Vaatale og de Skyldiges Underholdning, Varetægt og Affiraffelse, faavidt den Skyldiges Formue ei tilstrækker, af Publikum betales, i Folge Fr. 19 Mai 1741. 6, 7 og 8. 6) Paa det at de Sager, som for den der i Byen ved Refer. 30 Aug. 743 anordnede Gields Commission forefalde, desto hastigere fan af iores; Saa befales, at naar Debitor beraaber fig paa at vil fore Vidner til at afbevise det med ham giorte Krav, da skal han navngive dem og seae dem ved Politiekamineret afborte (hvor de, ligesom i andre Politicfager, som forbemeldt, fal være pligtige at mode) oa be forge Widners Forber til den bam af Ceminiffionen forelagte Tid irettelagt. Skulde Debitor det for femme eller ifte bevise med Politiemefterens eller i hans Fraværelse med Politic-Fuldmatigens eller Protecoli stens Attest, at det ei har været mueligt at faae dem afhorte, da forundes ham ei videre udsættelse til Vid ners Ferelse, men af Commiffionen demmes i Sagen efter de fremlagte Beviser. 7.) Politiemeieren Fal, i gelge Politie-Anordn. f. Bergen IP. 1-2 §. I: 24 Jan. 22 Oct. 1701. I. 1 §. 2) Hver Mandag (+), og i Folge Fr. 24 Jan. 1710. 10 Cap., over Vægterne og Brand Væsenet have Direction og tilsee, at hver, fom dertil er betiffet, efterkommer fin Pligt; Da gal Baatmeseren Chris Embede det er i Bergen at bave Opigt med Bagterne) beer Morgen, saajuart Bags Terne paa Raabbuset bave anmeldet, bvis noget om Statten kan være passeret, derom indberette og ellers, en fornodiacs, levere riftlig Rapport til Velitieme steren, saavelsom og om nogen af Vægterne, enten formebelit Druffengab eller i andre Maader, cr befun bet efterladen og forfemmelig, da Politicmefier ang alt, hvad paseret eller ham tilkiendegivet er, skal lade holde Forher og kiende paa Vægternes Forfeelfer til Benac Malet, Straf paa Kroppen eller til Caffation og Borgerkabs gorbrydelic eiter Sagens Bekafenbed. Skulde Bagtmesteren findes forsømmelig i at have nøie Opfon med Bægterne, eller at bave med nogen deres Forfectfer feet igiennem Fingre, eller og om Borger Munden fame Brand Bagten, som em Ratten patrol Jerer paa Gaderne, kulde finde Vægterne sovende eller drukne paa deres Poster, eller og om nogen andre For feelfer og ordentligbeder ere begaaede, eg Bedkommende ikke samme ftrar om morgenen angive; da, saasnart Politiemesteren derom bliver vidende, al ban derover holde Forhør og efter Sagens Beffaffenhed enten sætte ben, fom Serieelsen bave dulat, i Bober, eller og, em Sagen er af Bigtiahcd, lade dem derfor til ydermere Strafs Lidelse for Volitieretten tiltale; Men faafremt enten Borger eller Brand Vagten paa Corps de Guarden eller ved Rundgangen skulde forsee sig enten med Drukkenkab, Slagsmaal, eller i andre Maader begaae nogen ordentlighed, da, faafremt Skylden findes paa nogen af Borgervagtens Side, haver han, efter holdte forbar, bet for Magistraten at titfiendegive, som de Skyldige, om de ere af Borger-Wagten, kat lade straffe; Men er Forseelsen begaact af nogen af Brand-Vagten, da dommer Politiemesteren dem enten i Boder eller til Straf yaa Kroppen efter Beffaffenhed: eg om noget derunder fulde være forefaldet, hvoraf Bos der til Kongens Gagefalbs. Kaff: funde benbere, da gis ver han det Byeföyden tilkiende, som besorger, at famme ftrar bliver paatalt og inddrevet. Og som Væg terne i alle Tilfælde al staae under Politiemesters Bes faling; faa ffal han see derhen, at Bægterne ei bru ges til anden Tieneste, end Byens Mattevagt og Po litiens Tieneste i Folge Byens Vægter Anordning 14 Apr. 1704, som d. 25 Dev. samme Aar er confirmeret, famt Politie-Anordn. f. Bergen 1P. 2§. og om den indfalder paa de Dage og i de Uger, som i 24 Jan. 2. I samt saavidt Fr. 26 Jul. 1683 til Bægternes forret ning i Bergen kan appliceres. Dog at han sig ikke inco de Stadshauptmanden i Bergen efter den ham d. 31 Mart. 1713 givne og d. 14 Jul. 1714 confirmerede Jatruction) tilkommende Ferretninger i nogen Maade haver at befatte. 8) Maar nogen ved paakommende Ildebrand eller ved de 2de der i Byen, Vaar og Heit, holdende Brand Inqvifitioner befindes, enten imod By ns Brand Ordning 16 Maj. 1707, eller andre desangaaende giørende tienlige Ansia.ter, sig at bave forfect, da skal dermed, ligesom hidtil skeet er, forholdes, saa at naar Politiemesteren Sagen og Forseelsen haver ladet under. soge og eraminere, og befundet den enten af Vigtig hed eller saadan Beskaffenhed, at derfor inach Beder eller Straf findes dicteret, skal ban de Skyldige til vedberlig Strafs Lidelse for Politie-Retten lade tiltale. Og som Politiemesteren, saavel i Følge Fr. 24 Jan. 1710 fom Brand Ordn. 16 Maj. 1707, over det pus bliqve og private Brand-Basen kal fore Directionen; Saa ber ban paafet, at faavel det Byen sem Ritterne tilhørende publiqve Brand Redskab alle Eider er i fote svarlig Stand, og naar no et deraf maatte feile, fom ber anskaffes eller behover at repareres, da skal han tilfiendegive det for Magistraten, fem firar al affice ham med Ordre til Byens Kamner og Kirkeværgere, at de Bekostningen dertil, saavidt enhver vedkommer at vedligeholde, anaffer, fom af Politicmefteren til Regn Fabernes Belæg skal attesteres. Men hvad det private Brand Redskab angaaer, sem ethvert Huus og Gard etter den der i Byen ansatte Tart bor have, da maae han ikke tillade, at Brand-Redskaberne, som andet Løsøre, sælges fra Eiendommene, men ved samme forblive, og/ enten de sælges ved Auction eller af Haanden, i Stiv. derne indføres, bvad Brand Redskab der er og ber være ved Huset, forinden Stiedet til Linge maae publiceres. 9.) Da det efter gr. 24 Jan. 1710. 6 Cap. famt 7 Cap. 3 § er Politiementeren paalagt, at have Tilsyn med Bocns Torve, Almindinger, Gader, Broer, Beiter, Bolværker, Trapper og deslige, at samme af enhver Vedkommende holdes i forsvarlig Stand; Saa sal Magistraten, hvad Publicum og Kirkerne samt de pul bliqve Huse for deres Fortoge heraf tilkommer at vedli geholde, uden Ophold paa Politicmesterens Anmodning, ved Kæmnerne, Sirkeværgerne og Forsand rne lade det Manglende reparere; men naar noget paa Indbyggernes Fortoge, Brygger, Trapper, Rendetiene eller deslige bliver brostfældigt, og de samme efter Advarsel ved Bre II Deel. tien Politics Anordn. f. Bergen IP. 2. 24 Jan. 2. 1-3-4 ommeldes, da næste Søgnedag derefter, fal tienterne ikke firar reparere, Fal Politiemesteren paa de Medtvilliges Bekosning det Manglende ved Brolægger Inspecteuren lade forfærdige og Bekostningen hos de Skyldige udpante. Og paa det Gader og Torve itte ved Brolægningen skal. blive uordentlige og ujevne, ei beller Byens Beiter og Rendeftene til Bandfaldets f lob fra Riefdet igicanem Byen til Soen efter enhvers eget Bcbag, til hinder enten for deres Naboer eller Tu blicum, forandres; Saa maae ingen Brolægning fee, Gaders eller Beiters Reparation foretages uden af de beitfede Brelaagere i Jafpecteurens Overværelse og ef ter hans Ordination; i ovrigt Fal Politiemesteren stricte holde over, at Anordn. 16 Maj. 1707 (om Brolægnin gen i Bergen med videre) af alle bliver efterlevet. Og foruden det, som Politiemesteren ved Fr. 24 Jan. 1710. 6 Cap. 6 om Byens saavel publique som particulaire Brende og Pumper er befalet, anordnes, at de Vande brende, som findes paa Indbyggernes Fortoge uden for deres Huse og ikke ere af de publiqve Brand Brende, men ilar anlagte til Jubboagernes Tieneste at bente det fornodne Vand at, al af det Districtes samtlige Be beere uden Forskiel vedligeholdes og renoveres; og saa fremt de det enten forsømme eller ei derom kan blive eeniac, at Politiementeren det bebovenbe og manglende Deb Brolagace Inipcctcuren paa de Interefferentoes og Omberndes Bcfelluina, som forbemeldt, lab: forfærdige. Baa det oa med de Sing, som Politiemefteren efter gr. haver at iagttage og til hans Embede at foranstalte henhere, tan haves deßto bedre Fremgang, og han ikke ved foraicvcs torbatinger og Paamindelser til Bedkommende fal giores ficdjommciig, og det fornodne derover foriem ines faa bor faavel Politie Commisionen fom Mani firaten i Bergen, efter enhvers Embeds Medfør, i alt, hvis dertil udfordres og efter Frr. af ham foretages, uden Ophold være ham behielpelig og ham i fin Charges Mondiabed bandtbarve, saa at ban ikke af Mauifraten udi fine Forretninger, dem han selv ber staae til Ansvar for, skal dependere, ei heller af Politie Retten, uden for faavidt nogen derved maatte finde sig fornærmet, og derover for Politie - Retten vorder klaget, eller han i forekommende Sager forlanger og bebever Politic-Rettens Raadførsel, Betænkende og Resolution (See Refer. 22 10.) Som det og Dec. 1747 09 17 Jan. 1749). efte i Bergen ffal bande sa, særdeles om hoften og i Slagter Tiden, famt i Fiferiernes Tider, naar Benderne indføre deres Avling til Byen, at de tit treffe paa at fælge deres Varer til saadanne af Indbyggerne, fom, efter Politie Anordn. f. Bergen IP. 2§. fal paa et dertil paa Bergens Raadstue forordnet Sted, 24 Jan. 22 om efterat de Barerne fra Bonden og Landmanden ferit have annammet, siden ved adskillige Paafund, naar de Det fiebte skal betale, feae at forfordele de fremmede og udenbyes Folt famt Fifere, deels ved at forholde dem deres Betaling, fragaae Priserne og de forud giorte Accorder, flaae Brag paa Varerne, baade efter at de ere annammed, som og undertiden forend de annammes, da de dog forud af Kisberen have været befecte, betingede og Haandpenge derpaa leverede; hvorover Bonden og Landmanden under saadan Evans af en egennyttig Kisber tit maae fælge fine Varer under deres Bærd og imodtage hvad Kisberen vil forunde ham; Liacsom det vel og paa Bondens og Landmandens Side kan fee, at de, enten ved andre end ved de betingede Varers Levering eiler ved at sælge et og det samme Slags Barer paa een Tid til adkillige Kiobere, samt paa andre Maader, soge at fors fordele Indboggerne med videre; meb beilke feiliabeber den lidende Part de fleste Tider haver maattet tie stille og tage fade, jaafom Bender ea de fra landet, ved at foriomme deres Jordebrug og Fiskerier med at opholde sig i Byen for ved de ordinaire Retter at søge deres Ret, tage mere Skade, end de paa den anden Side kan vinde, da de Disputer, som i deslige Tilfælde kant forefalde, ofte ere om rade Sild og Fisk, samt Slagte væg. fem af Landmanden og Fifere for at fælges til Byen indforcs, beilke Barer, som Bedarvelfe ere undergione, enten i Bærdien forringes eller aldeles forraadne og blive Eieren til aldeles ingen Nytte, forinden at faadanne Sager formedelst de Formalitetce, som ved de ordinaire Rettergange beboves, tunde fomme til Ende. Da end iont der ved Reser. 30 Aug. 1743 er anordnet en Gields Commiffion i Bergen til ringe Gields Sagers Forkortelse at skal holdes, hvilken fun boldes eengang om Ugen eg til saadanne Disputers Afgiorelse (om den end Dertil var destineret) vilde dog blive for langvarig, saa. fom Sagerne der med Kald og Barfel, Forelæggelse og Procedur i det ringefte behove 3 Ugers Tid, inden de fan paademmes; Saa befales, at naar Sager af den beskrevne Natur og Beskaffenhed imellem udenbyes Folk og Bonder eller andre Folk fra Laudet, som enten felv eller ved deres Tienere lade indføre raae Sild, Fif, Rogn og deslige af landets Producter, forefalde; da Fal Politiemesteren, naar noget saadant for ham klages, pligtig være at skaffe den Lidende Ret, og den Anklagede for fig at kalde, Sagen eraminere og efter Lov, Ret og Billighed derpaa ftrar at tiende; Og fulde ban befinde, at under Dispoten af enten af Parterne haver varet fig tet Politie Anordn. f. Bergen 1P. 2 §. 24 Jan, em Semmeren Kl. 8 og em Vinteren Kl. 9, belded en Poli tet til noget Bedrag eller Ferurettelfe, da baver kan desuden at sætte den Ekyldige i Mulet efter Beskaften- O tom deslige Dandlinger og obmanofaber imellem Bonder, Fukere og Beraere eller andre inden byes Folk fielden ce i Bidners Overværelse, som efter d. 3 § endeg i diffe Tilfælde for Velitickammeret maae feres og afberes, faa tillades, at naar Disputen ikke med besværende Bibner fan oplois, Tolurementeren i Age Cmitandigbeder Benegteljes eller Betraites cd maae antage (tr. Juftr. 5 Jun. 1776. B. VII. 99). 11) Befindes aviudceperfoner at opbolde sig i be rygtede Huse, em Matten at omtebe paa Gaderne eller ved Lediggang at have opholdt fa, uden kielligen at kunne bevise, at de eie den Formuc, uden nogen Mands Skade si ved Leediggang at funve opholde, eller at flige Folk, endient de have været triste, ikke i et Aar have haft nogen vis Tienelle, da skal de forste Gang for Vo. litickanimeret indfald.s og advares, at de sig ei alene fra berygtede Huse entholde, men endog, at de begive sig i vis Lienene til lovligt Arbeide eller handtering at foretage; og faafremt de derefter endda befindes at have vedblevet i deres forrige Levnet og Forhold, da skal han den anse og straffe som Losgiængere eg for Publico unyt tige og fadelige Folk efter Loven, og forsende dem til Arbeide i næste Spinde Tugt eller Værkt,uns. 12.) Telatiemefieren fat fter et 8r6 9. Cap. bave And fcende med Laugene, at de bolde fa laavel de Yauacne mindeligbed vedkommende are. og Rescripter, sem de hvert Lang Særdeleshed forundte Artikler efterreticlta, og dersom han finder nogen derimod at have handlet, da skal han dun efter Beskaffenheden samt Grr. og udgangne Rescript.r tiltale. 3.) Haver noget Laus at Flage over, at de af Suskere eller andre udi deres lov. lige Haandværk eller Naring imod de dem givne Fribes der, Privilegier, Frr. eller Laugs Artikler fornærmes, da skal Politicmefter uden Ophold efter den til ham ind. tomne Klage lade derom inquirere og efter Frr. og Laugs Art. Fiende paa deres Forscelser, som derimod neact maatte lave begaact. Men ere de Anklagede samt i Fuerte og Nærings Judareb befundne af Militair, Stand, da skal det fra Peliti kammeret meldes til Poli te Collegium, eg Sagen ester undgivne Klage eller a Politickammeret gierte Anmeldelse, uden foregaaende ordentlig udtagen Stevning, 1 Politie-Collegio foretac og paakiendes. 14.) Forcfalder nogen Tvistighed ind berdes mellem Laugebrødre, deres Daandvart ea Naring angaaende, clice em negen Manufacturis, 8 5 briPolitie-Anordn. f. Bergen IP. 25. Politie Ret, hvori skal være Etiftbefalingsmanden, 22 Jan, 23 som brigvant eller Langsmefter klager over nogen fin Arbeideres, Svends, Daglonners eller Drengs evede Forhold, Op atsighed, Skiedesløshed, uflittig Eilwyn, Drukken Fab, Arbeides Feriemmelse, Borteblivebe eller deslige; ligeledes om negen Svend, Dreng eller Daglonner be sværer sig over fin Huusbend eller Mester, famt om nogen, som Arbeide haver bestilt, haver at klage over, at Arbeidet ikke er saa forsvarligt, sem det burde, eller i rette Kid forfærdiget, da haver Politiemesteren efter indkomne Klage Sagen at undersøge og derudi efter Fur. 23 Dec. 168 og 6 Maj. 1682 famt de hvert laug i Særdeless hed forundte Laugs Art. og ellers Manufacturiser og Fabriqvanter enten i Almindelighed eller hver i Særde- Teshed forundte Privilegier, Octroi eller derom givne Reglement at fiende og domme. 15.) Naar Prisen paa Hveden oa Rug, saaledes som den fiabes og sælges for, er hvert Firding Har efter Bager-Langs Art. 6s indleveret, og den Priis og Bægt, efter hvilken alt Slags Brod af Hvede og Rng fali naufelgende icrbing ar fælues, er saaledes, som ved Laugs Artiklerne allerede feet er, blevet i Politiemesterens Overværelse og med Hans Samtykke regleret, ffal Tarten af Magißraten pu bliceres, som paa Laugets Befoßning fal tryffes, publiceres og uddeles og derudi anforcs, efter hvad Priis paa Rug og Hvede den er sat. Maar det er ffect, fal Pelitiemefter este eg i det mindle boer 14 Dade, efter Yause Art. 79, lade Bagernes Huse visitere og lade det af dem bagede Brod veic, og ſaatremt det ikke befindes fundt og forsvarligt baget, eller om det befindes af min dre Vægt, eller og til beiere Priis at udsælges, end Earten tilbeider, ba baver ban ftrar at tiende alt det Bred, som hos Bageren findes, til Bocus fattige ler og Manufacturhuset forbrudt, eg derforuden at dem me de Skyldige i Beder og anden Straf efter Fr. Ligeledes haver han og, som forbemeldt, at paasee, at ved andre Tarter som enten efter Loven eller fær Kgl. Anordninger fornediges at sættes, som da og i hans Dr. værelse og med hans Samtykke skal regleres) bliver den Billigbed iagttaget, at beerfen Publicum ri beller de, som deres Varer efter Tart skal udsælge, blive fornær mede; og i øvrigt holde over, at Vedkommende holde sig Tarten efterrettelig; Og faafremt neuen Mislighed findes eller derover bevislig klages, da firar eg uden nogen Forskaansel derpia fiende og demine. 16.) Pelitiemeste ren maae i alle slige og andre Politien vedkommende Sager domme og straffe til 4 Lod Sølvs Værdie, bvilke Beder Politiementer, fanfremt bans Nicubelic ette fo inden Politie Anordn. f. Bergen IP. 2 §. 24 Jan. fom Præfes, Commandanten pan Festningen (*), den Be inden 14 Dage, efterat den er afsagt, for Politie: Collegio fammeftebé ce paatiagct, ea den foldige boer eller ophelder sig der i Byen, made ved fine Betientere eller Underfogden lade ereqvere og inddrive. Og naar nogen formener fig enten af Volitiemester eller hans Betientere fornærmet, da skal dermed forholdes efter Fr. 19 Jan. 1692. 17.) Befindes derimod nogen uden billig Aarsag at have flaget over, enten med ubillige Beders Paalæg, Arrest eller i andre Maader af Politiemefteren at være forurets tet, da bor Politie Collegium den, som saaledes ubilligen har laget, med ydermere Mulet og Straf derfor ansee, saasom Kongen alvorlig vil have ham bandthavet ved den Myndigbed, fom til hans Forretnin ger giøres fornøden og ham er forundt. 18.) Enhver, som i Politien vedkommende Sager haver noget for Vo litie Collegio at flage, at i gelac Pet. gr. 24 Jan. 1710 10 selv, enten mundtlig eller skriftlig, fin Sag fremfore, og ingen procurator tildades eagerne for Retten at antage og, agere; med mindre det kunde være i de Sager, som betreffe nogen Straf paa re eller feaemer til Bekiemmelje (bverunder ifte fal for faacs Gabcfef, Granff Koppe, rbcide eller Tuat huus, Farnasel paa Vand og Bred eg deflige arbitrair Straf, hvorved ingen paa Wren bestiemmes), saa og de Sager, hvis Hoved-Summa kunde være af 30 Lod Selvs Barbie. Og fal Politic Commissionen bruge al ben glib, fem fan anvendes, at Gagerne ei femme i nogen lana Sorbaling, men at faavel Processen som Justitien og Erecutionen med en god Promptitude bliver forvaltet. 19.) Baa bet at de Eager, fom Politiemesteren efter fit Embeds Medfer oa til Justitiens Pleie eragter fornedent for politie Commissionen til Vaabommende eller i andre Maader at lade indkomme, desto bakigere fan nyde den tilbørlige Fremgang, da (naar Sagen paa Politiekammeret er forhert og eramineret, og Politiemesteren ved fin Kendelse har eragtet, at Sagen der bor indfalde6) maae deflige Sager i golge Refer. 24 Dec. 1706 uden nogen videre udtagen ordentlig Stevning alene efter Politiemesterens Henvisnings Kiendelse, fom af Politiebetienterne til den berammede Eid lovlig skal forkyndes og paategnes, efter 3de Selemarkers Varsel foretages (Efr. Refer. 24 Jan. 1766); til hvilken Tid de Paagieldende, som ere for Tagen, skal være pligt ge at mode, og saafremt de efter skriftlig og atter forkyndt Forelæggelse endda udeblive, bor Sa gen firar optages, og efter den i Rette fomne Op Losning paafiendes og demmes. 2c.) ligefom Voli tie= Politie Anordn. f. Bergen IP. 25. Soe Officeer, som der haver Indseende med de enroul: 24 Jan. 2. 4 lerede tiemeßeren efter Vol. Sr. 24 Jan. 1710 fele anta ger eg med Inftrur forfoner Polttie Betienterne, maae han og ligeledes, for at holde dem i god Orden, felv kraffe dem, som findes efterladne, egens nottiae, ubeskedne i deres Serretninger, eller til Druffenfab benaivne, med Penge Mulet, Arrest, eller Cassation efter Sagens Befaffenbed; og paa det ban kan faae ffiffefige Folk til Betientere, og de desto mere opmuntres til med Flid og Treskab at giore deres Forretninger, faa fal Politiebetienterne, naar de have tient i 8 à 10 Aar og ellers med tilborlig Flid va Treffab bave opfert sig, nyde de Ties nefter eller Bestillinger, som i Byen vacant blive, sg dertil frem for andre af Magistraten forfremmes sa beffiffce. Og fem Politiemeßlerens Rorretninger ved denne Jnrur udi abillige ting vil forages. faa at han Embedet vel neppe med de nu bavende 2de Politiebeticntere forsvarlig fan beribe; Gaa tilades i Anledning af Vol. Fr. 24 Jan 1710. 39, at endnu 2de Politiebetientere til de forben beskik fede maae antages, og saaledes være 4re Betientere, hvoraf de 2de inden og de ade uden Byen verelviis funde inqvirere, undtagen Son og helligedage, da de alle 4re efter Politiemesterens Ordre udi Byen bor forrette alle sædvanlige Ingvifitioner, dog ikke uden 2 og 2 sammen, bver paa fine Steder; heilfe 4re Betientere fal af Bnen nude webbarlig Belonning og Flytte Penge, naar de udi Politie Forvetninger uden Byen fulle reise, paa samme Maade, fom hidindtil efter Refer. 28 Jun. 1737 feet er, i Fald Politie Retten ei ved neiere Overlæg fulde udande beqvemmere tiddel, hvorved de fidt an tagne zde Betientere, uden Borde for Byens Indvaanere, deres kon, ligesom de andre, kunde nyde. I øvrigt fal saavel Politiemester i Bergen som Politie Commissionen fricte rette fig efter Vol. Fr. 24 Jan. 1710 og andre om Politien udaanane Fer. og Rescripter, hvilke, isaavidt de til de befundne Forseel fer nogen vis Straf og Mulet dictere, skal være deres Rettesnor: ligefem eg Politiemefteren af nder fte Evne fal paasee, at de om Politien samt god Ora den og Stik udgangne eller berefter udkommende Frr., Befalinger og Referipter af alle uden Persons Anfeelse blive efterlevede. See og Rescr. 16 Sept. 1768, 7 Aug. 1776, 26 Apr. 1777 og 12 Aug. 1778 famt Canc. Br. 11 Maj. 1793. Denus Politie-Anordn. f. Bergen IP. 25. 24 Jan. lerede Baadsfolk, Præsidenten i Bergen (hver efter fin Chata Denne Jnrur er egiaa indfert i Tronbiem, i golie Reset. 23 Sept. 1763 til Bice Statbolderen i Dorge, hvorved det (for at forekomme Dispece ang. Politie Balenet cg paa det enbeer, faarel Pelitic-Commi fienen fom Voliticmeteren, fan viice hvorvidt deres Embede og Forre:ninger sig heridi bor traite) er befalet: at det i penicende til Jo litiens Administration i Tronhiem paa lige Maaie, og for saavidt det der kunde finde Sted, fal ferboldes, fem udi Bergen til boilfen Ende Bices Statholderen tilfendes Gienparter af Pet. Jiste. for Bergen 9 Dec. 1746, famt Refer. 22 Dec. 747 (til de Tifferordnede i Bergens Politie.Net, bosved bem betales abige Poster fer at bamme be imels Iem Politie Commisfionen og Politicmefter fant Pe litie-Mctor oefowne Misforßaaelfer) og 17 Jan. 1749 (til Stiftamtmanden i Bergen, at tilbelbe Manie raten fammekeds under vedberfia Straf, efter ber res Embeds Tligt og Politicmekerens Infrur, at bevise ham den fornødne Assistance i hans Embeds Levlice Forretninger); Hvilke Starbolberen baver Politie Commissionen i Trenbiem at tilstille og dem berbes tilkienbegive: at mebbele Politiemefteren til fin Efterretning en rigtig udfkrift deraf, samt at be bave at fee berben, at Indretningen med Teles tie Basenet og sammes Administration der paa Stes det (for faavidt ellers en eller anden forefindende færdeles Beskaffenhed derudi ikke fulde udfordre HO- gcn Roranbring) fan Fee paa famme aade, fem for Bergen er faftiat: boerbes deu al berndes Tes litiemefteren i Erontiem, at han nu eg i Serknitte gen, indtil Politiet der paa Stedet kan blive fat i god Gfif og Drift, feger at bringe det dermed i fin Riatiabed paa den moderatene og lemfældigke Maade, som mueliat fee fan, og at han især maae tage fia vare for at være negen hinderlig i at ernære fie paa hvad lovlig Maade de best veed og kan, faalange det ikke ftrider imod Lov og Frr. eller og imod andres Privilegier, sem tale derpaa; doa at derved ei skal forstaaes neaen Frihed for bam til at befrie eller moderere Straffen og Bederne for dem, som sig med de Kgl. Anordninger forsee. Tillige befales, at ligesom det i havn, Chriftiania ca Ber gen er anordnet, at Volitie-Commissionen ffal tols des en vis Dag om ugen, fal det ligeledes fee i Erenbiem, beg at den itfun ber Pal beldes paa en Politie-Anordn. f. Bergen 1P. 2-3§. Charges og Characteers Værdighed tt) og en af de 24 Jan. 16 Byens Mænd, som de hvert Aar mellem sig selv dertil udvælge (***); hvilke skal afhandle de ang. Politien forefaldne Sager, hvor og enhver, som har no get at klage, fit Anliggende skal ferebringe; og skal Raadstueskriveren alt, hvis saaledes i Retten forrettes, t en dertil af Stiftbefalingsmanden giennemdraget, forseglet og nummereret Protocol indfore. Herforuden maae og Politiemesteren sidde Retten, saalange Sa gerne forestilles og ageres, men naar de ere af beage Varter tilendebragte og de ere udviiste, maae han inden lufte Dørre give tilkiende, hvis han i Sagen har at erindre, hvorpaa han sig strar af Retten, imidlertid de andre vos tere, forføier (ttt). 3.) Han mane selv antage de fornedne etiente, som af Politie Retten i Eed tages og i Protocollen indtegnes; og skal de, efter den dem af Politiemesteren givne og af Politieretten appro berede Instruction, flittig agtpaagive, om noget imod Politie Frr. beganes, hvilket de ufortovet Politiemesteren skal tilkiendegive. Dem skal og af Politiemesteren gives et vist Tegn, nemlig en hvid Kiep med Byens Vaaben paa Enden, som de skal bære og fremvise, naar Fornødenhed udkræver. Misbruge Politiebetien 2.5 terne en vis Dag hver anden uge, undtagen naar Ferno denhed det maatte udfordre, da hver uge, hvilket bor være paa Raadstuen, og dertil tantiættes en faa dan vis Dag, brorved den er fulde blive Magiftra ten udi andre deres Embeds Forretninger til Hinder. (See Refer. 8 Dec. 1769). (†) See Befer. 1 Oct. 1745. (**) See Refer. 1 Febr. 1732. (tt) See Refer. 22 Jan. 1768. (***) Cfr. Refer. 8 Maj. 1750. (tt)See Rescr. 22 Dec. 1747. Politie Anordn. f. Bergen IP.3-6§. 24 Jan, terne dette Tegn, eller og andre, som ej ere Polities betiente, tilegne sig samme, da straffes de efter L. 6 4.) Beder for For: 188 paa deres Hals. seelser imod Politie Forordningerne, som ej over gaae 3 Lod Sølvs Værdie, maae Politiemesteren wden Politic Rettens Kiendelse affordre; dog skal han nafte Politie Rettes Dag give det tilkiende og der paa Rettens Approbation forvente; Men ere Bederne hsiere end 3 Led Solv, skal Politiemesteren den Skyl dige for næste Session i Politie Ketten lade indkalde og tiltale, og hvad der vorder tilfunden at bodes, skal inden 3de Solemerker betales; hvis den Skyldige ej derfor ved en af Underfogderne vil udpantes, hvilket stal staae til Løsning i 4re uger og ej længere (*). Er Forseelsen saa stor eller af den Natur, at den Skyl dige bør arresteres, da, dersom han er boesat eller og kan stille en anden boesat Mand til Borgen for sig og Sagen, maae han uden nogen Omkostning stilles paa frie Fod. 5.) Bøderne, som saaledes betales, samt det udpantede Gods og hvad efter Frr. confisqveres, leveres til den af de 16 Mænd, som sidder i Retten, der tilligemed Politiemesteren derover skal holde Bog. Af disse Beder samt udpantede eller confisqverede Varer, naar de ved Auction ere folgte, sal Betienterne lonnes, naar de anvendte Omkostninger først ere fra dragne (**). 6.) Politiemester skal over alt det, som forefalder, hans Bestilling vedkommende, saa vel hvis han selv som hans Betiente forrette, holde rigtig Protocol; hvilken af Stiftbefalingsmanden giennembrages, numereres og forsegles, og, naar den er (*) Cfr. Refer. 13 Jan. 1736. (**) See Reser. 19 Apr. 1713. Politie Anordn. f. Bergen IP.6.10§. 7.) 24 Jan. er fuldskreven, i Politie: Retten indleveres. Dersom Politiemesteren selv eller hans Betiente først fors nemmer nogen Sorseelse, som henhører til Justitien og efter Loven skal forfølges og dømmes, skal han saas danne Sager til enhvers rette Værneting henvise, og om Forseelsen befindes saaledes, at den Skyldige bør paagribes, da dertil forhielpe, og ham til sin Øvrighed overlevere (*). 8.) Vorder nogen af Politiemeste ren selv eller hans Betiente forurettet, enten med ubillige Bøders Paalæg, Arrest eller i andre Maader, da klage det for Politie Retten, hvor den Anklagte skal tilsiges at møde i egen Person, med mindre lovligt Forfald ham derfra forhindrer, og da demmes af de Tilforordnede, hvad de finde med Loven eller Polities Frr. at overeenskomme, hvorefter den Skyldige sig vedberlig skal rette, og hvis han det ikke vil, skal de det Kongen tilkiendegive; Men dersom nogen har uden billig Aarsag beskyldt eller anklaget Politiemesteren, da straffes Angiveren efter Rettens Sigelse. 9.) Polities mesteren maae bruge i de Sager, som Politien alene vedkomme, ustemplet Papiir, samt være frie for Dom: og Skriverpenge at betale (**). 10.) Da der ej er at paatvivle, at Procuratorerne sig i lige Sager ville indmenge, mere for at forlede og forvirre Sagerne til deres egen Profit, end for at hielpe de Skyldige til rette, saa (efterdi saadanne Sager ere af den Natur, at enhver har Forstand nok at sige ja effer nei til den Gierning, han beskyldes for, Gierningerne og i sig selvudvise Forseelserne) forbydes Procuratorerne at antage fig nogen Sag for politie Retten, med mindre Ret ten (*) Cfr. Refer. 1 Apr. 1746. (**) Cfr. Reser. 2 Jun. 1756. Pol. Adn. f. Bergen IP. 105:11P.11.3§. 24 Jan, ten det selv heinødvendigt og for got befinder, hvorfor og Retten selv skal anvende al Flid, at Eagerne ej fomme i nogen lang og vidtlostig Forhaling, Parterne til alt for stor Omkostning. 11.) Formener nogen sig fornærmet ved Politie: Rettens Assigt, og Sagens Hovedstoel, Bøder eller andet er 30 Lod Sølv eller dets Værd, skal dem tilstædes Stevning i Sagen til Over Gofretten, og der siden paadommes. 12.) fulde noget tvivlraadigt eller vigtigt forefalde, som ikke i Politic: Frr. er specificeret, skal Politie-Retten derom Kgl. Resolution indhente. II Post. Om Politiens Administration i Særdeleshed. 1.) Udi geistlige Sager. Politie mesteren skal have Indseende, at ingen fremmed og forbuden Religion der i Byen oves; at ingen Indbyggere af vos res Religion den forandrer, særdeles naar de ægte nogen af anden Religion; at ingen, som med nogen af fremmed Religion er gift, lade deres sammenavlede Børn debes af andre, end Byens Prafter, i hvis Tegn og Menig hed Forældrene boe, samt at saadanne Born i den lutherske Seligion oplæres, og at ingen til nogen fremmed Religion forføres. Fornemmer han sligt, skal han sig med største Flid derom informere og, saavel med Politie Rettens Myndighed som Biskoppens og Præsteskabets Raad, see til, at saadant hindres og straffes (See Fr. 19 Sept. 1766 og Ref. Priv. 15 Maj. 1747). II.) Ang. hellige, feft: og Bede:Dage (Neiere bes stemt ved Fr. 12 Mart. 1735). 1 og 2.) Er som Fr. for Khavn 11. 1 og 2 §. 3.) Han skal alle Søn og hellige Dage ved Betienterne flittig inquirere paa alle Verksteder, om nogen noget Arbeide forfærdiger; Antreffes nogen dermed, skal Mesteren derfor 1ste Gang bode 4 Lod Sølv, om det skeer under Prædiken, og 2 Lod Selv, om det skeer imellem Prædikenerne og efter Aften: Pol. Adn. f. Bergen IIP.II.3§.IV. 1§. Aftensang; 2den Gang bødes dobbelt, og 3die Gang 24 Jan. dømmes han fra sin Laugs Rettighed. 4) Han skal ved Betienterne giore Anstalt, at paa Kirkegaardene og Gaderne under Gudstienesten ingen Stimerie, Tumult eller anden Mottvillighed øves, hvorfor og Kirkens Betiente og, om nødigt cragtes, Vagten skal dem al muelig Bistand giøre til de Skyldiges Paagri belie, at de efter Loven kan straffes. I, 2, III.) Om 2rbarhed og gode Sæder. 3 og 6.) Ere som den Khavnske Frs III. 1, 2, 3 og 6 § (undt. at her i 3 § er udeladt disse Ord: ester den derom udgangne Fr.). 4.) Dem, som af Banartighed kafte Snee, Vand, Steen eller Ureenlig hed paa de Forbiegaaende, skal han lade paagribe, som derfor skal bøde hver Gang 2 Lod Solv; have de intet at bøde, da straffes paa Kroppen i Arbeidshuset af Byens Svende med Riis, Pidse eller Arbeid, som deres Alder og Styrke fan taale, efter Politie Kettens Si gelse. 5.) Forekommer ham noget Skandskrist eller andet, som til got Folk at beskiemme eller deres Ere og Lempe at forkleine er udspredt eller fundet, skal han al Flid anvende, at de, som saadant have giort, kan udforskes og paagribes og til Byefogden leveres, at de siden efter Loven kan tilbørlig vorde tilrettesatte. IV.) Om fremmede og Løsglængere. J.) Politiemesteren skal tilholde alle, som Sremmede logere og Kammere bortleie, at de til Præsidenten eller, i hans Fraværelse, til den øverste Borgemester indlevere en rigtig Fortegnelse paa dem, som hos dem logere, naar de ankomme og igien bortreise, med deres Mavne, Vilkaar og Condition (*), hvad de have at forrette, samt fra (*) I Sami. af Frr. staaer ved en Trykfejl: Caution (æld. udg.). Pol. Adn. f. Bergen II P.IV.1§.VI.2§. 24 Jan. fra hvad Sted og Land de komme. Forsømmer Værten det, da bøde hver Gang til Byen 2 Lod Sølv (*). 2.) Er som den Khavnske Frs IV. 2 §. 3.) Han skal have alvorlig Tilsyn med Betlere og 26sgiangere i Byen, og hvilke Betlere han paa Gaden fin der at tigge, som ikke ere Krøblinge eller lemlastede, eller af Alder og Skrøbelighed vanmægtige, dem skal han, efter foregaaende Conference med Politie-Retten, i Manufactur Huset til Arbeide lade indlevere, eller det Finmarkske Compagnie tilstille, til Fiskeriet der at fort: 4.) Med Jos sætte og Landet at peuplere (**). der, som ej have Kgl. Bevilling sig der at opholde, boe og bygge, saa og Tatere og andre uchristne Personer, som omløbe og besvige Folk, skal han forholde sig efter Loven og Frr. V.) Om Stik og Orden. Khavn V. Tevede. Er som Fr. for VI.) Om Torve, Almindinger og Gader (***). 1.) Med Torve og Almindinger skal han noie tilsee, at de derom, saavel af Kongen som af Vice Statholdes ren, udgangne Anordninger af alle tilbørlig blive efter: 2.) Han skal tilholde Dragerne, Flyttemænd og andre Arbeidsfolk, at de, som af gammel Tid sædvanligt har været. Torvene, Almindingerne og Engen alletider reenholde, under Straf af Fængsel paa Vand og Brød, Hals-Jernet eller andet, efter Sa gene Beskaffenhed og Politierettens Sigelse; Og om nogen af Modtvillighed paa samme Steder henlægger nogen Gruus eller anden Ureenlighed, skal han de Skyldige lade tiltale for Politieretten til vedbørlig (*) Cfr. Refer. 22 Mart. 1743. (*) See Anordn. 29 Aug. 1755. (***) Cfr. Reser. Aug. 1732. Straf; Politic Anordn. f. Bergen IIP.VI.2-6§. Straf; ej heller maae han tilstede nogen der at op: 24 Jan. lægge Bygnings Materialier, saasom slige Pladser res. altid skal holdes frie og ledige, saafremt han ej selv derfor vil ansees (*). 3.) Med Sadernes Brolægning og Reparation samt udbygningerne der og paa Almindingerne skal han alvorlig holde over, efter den Anordning, som derom er giort eller herefter gio 4.) Paa Skude: og Sand Vigen maae han ei tilstede noget Huus med forsteen eller Ild. sted i at bygges nærmere ved Seeboderne, end den derom giorte Anordning ommælder, fient endog Eierne det selv ville giore; eg skal han tilligemed Magistras ten drage Omsorg for, at de, som allerede der ere, fan med forderligste paa beleiligere Sted henflyttes, saa at Soeboderne kan være uden Fare; Hvorfore de skal udvise saadanne Huses Beboere beleilig Plads, hvor de deres Huse kan henflytte. 5.) Naar paa Byens publiqve Huse, Broer og Veie kommer nogen Brøstfældighed, skal han i Tide advare Magistraten og Vedkommende, og drive paa, at der strap givres Anstalt til dets Forbedring, samt selv see til, at det forsvars ligen giøres. 6.) Han skal have Opsyn, at Byens publiqve Bronde, Pomper og Poster tilbørlig holdes rene og ved lige, samt at Byen med flere kan forsynes, hvor det fornødent giøres; Saa stal han og tilholde Indbyggerne, at de holde deres Brønde og Pomper udi Husene vel ved lige, samt at de, som dertil have Middel og Leilighed, flere anlægge, hvor det er fornødent; hvorfor han skal lade alle, saavel publiqve som particulaire, Brønde og Poster ved Brand Directeuren og Brand Mesterne 1 eller 2 Gange om Haret (*) See Reser. 12 Aug. 1778. Pol. Ada.f.Bergen II P. VI.6§ VIII.2§. 24 Jan. Aaret besigtige, og sig af dem en rigtig Beskrivelse om deres Tilstand lade give; hvis nogen af Modtvillighed paa noget almindeligt og publik Verf giør Skade, skal han derom flittig lade inquirere, og de Skyldige derfor, som for Vold og Herverk, for Byetinget efter Loven lade tiltale. VII) Om Havnen eller Vaagen. I.) Hermed skal han have særdeles Tilsyn, at den ej med Ureenlighed af Husene og Gaderne eller med Baglast eller andet af Skibene og Jægterne opfyldes, og, saafremt nogen derudi findes skyldige, skal han dem derfor til tilborlig Strafs Lidelse for Politic Retten lade tiltale; Saa skal han og med Magistraten drage Om sorg for, at den, hvor den allerede er opfyldt, igien kan renses og uddybes. 2.) Bolverkerne og Trapperne skal han og tilholde Vedkommende, hver for fit Fortog, forsvarlig at holde ved lige. Han maac ej tilstede nogen at have Ild og Lys paa Skibene og Jægterne, saa længe de ligge udi Vaagen, Ej heller at de med under den derpaa fatte Straf. 3.) deres Fortoiring hindre den almindelige Fart til og fra Gaderne, Gaarde og Trapperne. VIII.) Om Riøb og Salg. 1.) Med Byens Meglere, Pundere, Veiere og Maalere skal han have flittig Opsyn, at de deres Embeder trolig forrette, og om nogen over dem klager, dem derfor lade tiltale. 2.) Med de Haandverker, som af Magistraten ere bestilte til at forarbeide Vægt og Maal efter den derom udgivne Fr., skal han have Tils syn, at det bliver rettelig giort, justeret, stemplet og brændt; og skal bm baade selv og ved hans Betiente Aar lade efterforske, paa alle i det ringeste hvert faavel publique som particulaire Steder, al Vægt og Maal, som af Elde, Brug eller og ondt Forsæt er for: Pol. Adn. f. Bergen II P.VIII. 2§-X. fordervet, formindsket eller forfalsket, og det Ulovlige 24 Jan. cassere, samt lade de Skyldige, naar det med Forsæt er giort, til vedbørlig Straf forfølge (*). 3.) Den paa Raadstuen efter Loven aarlig satte Tart paa des og Drikke: Varer skal han alvorligen holde over; Til hvilken Ende han selv tilligemed 2de af ham udnævnte Borgere skal i det ringeste engang hver Maaned visi tere alle Bager og Slagter: Boder, og de der fore fundne Forseelser afstraffe; især skal han tilsee, at Bryge gere og Bagere have saadan Forraad paa alle 2larets Tie der, at Byen stedse med Øl og Brød kan være forsynet; Ellers maae han ej tilstede nogen at falholde fordervede Ede og Drikke Varer, usundt Qvæg og andet, som fan foraarsage Sygdom. 4.) Om falsk myndt, samt falskt eller ulovligt Guld, Sølv: og Tin: Ars beide skal han flittig lade inqvirere, og de Skyldige ved Underfogderne efter Loven for deres Værneting lade tiltale og til Dom og Straf efter Forseelsens Beskaf fenhed forfølge. 5.) Han skal søge at afværge al Forprang mod de udgangne Frr. og Privilegier saas vel i Vaagen og Havnen, som uden for Byen. IX.) Om Laugene. Politiemesteren skal have Indseende med Laugene, at de rette sig efter Frr. og Laugs: Art. og, saafremt nogen derimod opfinder nye Vedtægter eller Skraaer, skal han dem derfor paa fine Steder lade tiltale, at saadant kan afskaffes og straffes. X.) Om Brand: og Vagt: Ordning. Herover fal Politiemesteren have Direction, at alt det, som derudt er anbefalet, vorder efterkonimet, og at enhver, som dertil er beskiffet, efterkommer sin Pligt, samt at Brand Redskaber altid ere i tilbørlig Stand, og Brandfole

(*) Cfr. Reset. 10 Jan. 1749. II Deel. Politie Adn. f. Bergen IIP. XXI. 24 Jan. folkene dermed i Nødsfald ret kan vide at omgaaes; Til 25 Mart. 29 Mart. 31 Mart. 5 Apr. hvilken Ende han selv Redskabet 4re Gange om Aaret skal besigtige og lade prøve, saa og de dertil forordnede Folk exercere. XI.) Om Reisende. Med Flytningen og Skydsen, saavidt Byens District vedkommer, skal han have Indseende, at alle, saavel til Lands som Vands, fan tilbørlig betienes, og at de ei af Flytmændene og Skyds Riderne med ubillig Løn besværes. Fr. Om Krigs Styr i Danmark. P. 45. Fr. Om er dygtig Soldat af hver 60 Tdr H. K. i Danmark at leveres. P. 49- Fr. Om Rytter: og Dragon: Hestes Anskaffelse i Danmark. P. 51. Anordning og Reglement for Commisfarere og Fribyttere. (See Fr. 6 Apr. 1711). P. 53. 5 Apr. (†) Sse Artikler for particulaire Commis: Sarere og Rapere. 4to. 23 Jun. = Fr. Om Fiske Tienden i Trondhiems Stift. (For at forekomme den til de Kgl. Intraders samt Kirkernes Skade hidtil skecte Underslæb). Kammer. P. 63. Cfr. Fr. 20 Aug. 1778. 15 § og 5 Sept. 1787. 11 § (*). 1.) Tienden af fisk sal herefter gives ved Fi kenes Udstibning hos Jægterne eller andet Fartei, lidet eller stort, som fra Gieldet udgaaer, og det fuldkom men efter Loven, nemlig hver 10de Tal, Pund eller Vog, af alle Slags tør Fisk, som af noget Præstegield udskibes, hvem de endog kunde tilhøre, Geistlig, Verdslig

(*) See Refer. 26 Mart. 1756. Cfr., ang. Bergen, Reser. 27 Sept. 1780. Fr. om Fiske-Tiende i Trondh. 1-2§. , lig eller Militair. Dog for hver Tønde saltet Vare 23 Jun, betales i Tiende 8 ß, eller Tiendetagerne erstatte Salt og Træe, om de den rode Tonde Fisk in Natura vil beholde. Fordølger nogen paa en eller anden Maade fine Fiske, skal han 1ste Gang for hver Vog, han befin des at have fordsølget, betale til Tiendetagerne 3de Voger Fisk, 2den Gang 6, og 3die Gang 10. Og skulde nogen befindes hele Sartsier og Vaade uden rigtig Tiendegivelse af Gieldet at udføre, da bør baade Far toiet og Fiskene være confisqverede, til Angiveren, til Tiendetagerne og til de Fattige i det Gield, hvor Fiskene fraføres; Benderne bør da ved deres Rettigheders Erlæggelse, af alle Slags, samt enhver Sel gende erlægge Tienden udi sin rigtige Tal eller Vægt til den, som Rettigheden indtager, eller Fiskene fiøber, uden nogen Betaling derfor, hvorimod de, som udskibe Fiskene, omsider give igien de Tiende: Berettigede den fulde Tiende, uden noget Forlods deraf at tage. 2.) Vaar: Fælderne eller de, som søge Fiskerierne paa frems mede Steder, skal uden Exception, af hvad Amt, Fogderie eller Præstegield de kunde være, der, hvor Ki skene ere faldne, aflægge den halve Kirke: og Præste: Tiende og med sig hiemføre den anden halve Kirke: og Præste Tiende til den Kirke og Sogne : Præst, hvor de hiemmehøre, som Loven formælder; derimod skal det fremmede Steds Tiendetagere uden Ophold og nogen Betaling meddele bemeldte Baarfælder paa deres Hiemreise en Cvittering eller Notice: Seddel paa den Fist, som de i det fremmede Gield have fortiendet, hvilke Fisk da efter Seddelens Anviisning skal passere frie for Tiende ved udskibningen, naar den hiemførte halve Tiende til Kirken og Præsten er erlagt. Tiendetagerne ved de Steder, hvor fremmede Waarfælder søge deres Fiskende, skal ved de Tider, som Fiskene ere S 2 tørs Fr. om Fiske-Tiende i Trondh. 2-4 §. 23 Jun. tørkede, flittig opvarte Fiske: Værene og mage det saa, at ingen over ubillig Ophold skal have Aarsag si at Og de Kræmmere, maae vel sende deres beklage. 3.) Og som Kissmændenes nordentlige Handteringer, saavel i Fiskeværene, som andensteds, har hidtil aarsaget den meste rigtighed ved Tienden, saa maae Rigb: og Handelsmændene i hvert Gield have den Frihed alene at handle inden Gieldet, med hvem de vil, og alene at forsyne Gieldets Indvaanere og de Fremmede, der komme i Gieldet til noget Fiske: Vær, med hvad de behave der paa Stedet at fiobe til deres Underholdning; Ligeledes skal Bonden ikke være forbunden til een Kræmmer udi Gieldet, mere end en anden, men maae forhandle sine Varer, til hvem han efter Loven best kan torve dem. som boe i et fremmed Gield, Folk til et fremmed Fiskevær for at fiske, men ikke til at forhandle nogen Varer, enten Øl, Tobak, Brændes viin eller andet, saa lange Kræmmerne i Gieldet kan forsyne Stederne med tienlige og fornødne Varer. Handler nogen Kræmmer eller anden i fremmed Gield, fal hans Fartsi med Fisk og alt andet, som derhos findes, være confisqveret, til Angiveren, til Tiens detagerne og (*) til alle Kræmmerne i det Gield, hvor slig ulovlig Handling begaaes; Dog tillades fremmede Folk at forhandle deres Varer ved de offentlige Markeder og Ledings: Berge, og igien at tilforhandle sig andre Landsens Varer, som Fisk og deslige, dog at de ikke udføre dem af Gieldet, før de have fyldestgiort efter I §. 4.) Tiende Tagerne og Giverne stal begegne hinanden med al Beskedenhed, og skal alle Skips (*) I Samt. af Frr. er ved en Trykfeil udeladt følgende: til Angiveren, til Tiendetagerne og (cfr.). Fr. om Fiske-Liende i Trondh. 4 §. Skippere og Hovedsmænd for Jægter eller andre 23 Jun. Fartoier, med Specification af Jægtens Drægtighed og af Haasætternes Antal, 8 eller 14 Dage tilforn give Tiendetagerne tilkiende, naar de vil skibe, som da skal paa den ansagte Tid og Sted være tilstede; hvors fore og i store Gield maae for 4, 5 og i det høieste 6 Jægter, næst hos hinanden liggende, være beskikket en fuldmægtig for enhver af Tiendetagerne, paa det Jægterne eller andre Fartsier (som sig da efter hinans dens Magelighed og Muelighed indbyrdes skal rette) beqvemmelig og uden Ophold kan affærdiges; Tiendes tagerne skal føre (*) og spise sig selv, og ikke være Tiende Giveren til nogen Besværing; Men Tiendegiverne bør mage det saa, at alting ved deres Ankomst mane være paa rede Hænder, og Fiskene samt Haasætterne eller Skibsfolkene alle med deres Føring tilstede til Skibningens uopholdelige Befordring. Og saa længe Skibningen varer, bør Tiendegiveren forskaffe Tiendetageren med Redebonhed Huusværelse for sig og forsvarlig Huusrum for Tienden, indtil den ved de nastboende Bønder til Tiende. Byttet beqvemt kan vorde ført, og der deles i 3de Parter efter Loven. @fulde Tiendetagerne, een eller flere, af Uveir eller anden Aarsag forhindres, at de til rette Tid ikke ankomme, maae Handelsfolkene, som vil skibe deres Jægt eller andet Fartsi, paa den ansagte Dag ibe deres Fisk, og Skipperen eller Hovedsmanden aflægge den lovlige Tiende til Tiendetagernes Ankomst, i Tal, Vegt og Godhed, som han det vil ansvare eller ved Eed befræfte, om billig Mistanke om Underslæb skulde falde. Og som Lensmændene, hver i sit District, bør gane Tien: R 3 (*) Saml. af Frr. Saaer ved en Trykfeil: føde (cfr.). Fr. om Fiske-Tiende i Trondh. 4-5§. 23 Jun. Tiendetagerne til Haande, naar og hvor de deres Hielp ▼ Jul. 28 Jul. 30 Jul. 8 Aug. 29 Aug. behøve, ndi alt hvad som Loven og denne Fr. befaler, saa maae de for deres Umage ved Tiende: Byttet Forlods af alle Parrer bekomme 2 Voger Fisk for hver Jagt, som udgaaer af deres District, og af mindre Fartøi noget mindre. 5.) Og som Diemærket ved denne Fr. især er Kirkernes Conservation og deres Indfomsters Rigtighed og Forbedring, saa skal Stiftbefalingsmanden og Biskoppen ved offentlig Auction bortforpagte Kirkernes Rettigheder imod nøjagtig Caution til den Høistbydende; Og som det er deres Pligt ester Loven at have flittig Opsyn med Kirkerne og ramme deres Gavn og Beste i alle Maader, saa skal de paa alle Steder neie efterforske, om ved denne Frs Efterkommelse nogen Abuse sig i en eller anden Maade skulde indsnige, og da med deres Raadførsel og lovlige Anstalt samme forekomme og afværge, eller, hvis de selv ikke kunde raade Bod derpaa, Kongen det strar tilkiendegive, som denne Anordning ubredelig vil have holdet, og dem, som derimod handle, anseete og straffede, som Kgl. Bes falingers modtvillige Overtrædere. Fr. Om Artillerie: Rudskes Anskaffelse i Dan, mark, af hver 70 Td. Hovedgaards Tart en Kudsk eller 30 Role i Penge. p. 69. Fr. Om en Grund: Skat i Kiøbenhavn. p. 70. Fr. Om Fourages Udskrivning i Danmark. p. 71. (†) Ordonnance, wornach die sämtliche Officierer v. d. Armee, wann selbige im Felde ist, sowohl bej d. Artillerie, Cavallerie, den Dragonern u. Infanterie, auch sonst månniglich sich richten u. reguliren sollen. (See Inf. Regl. 2ter Th. 2 Oct. 1744). 4to. Fr. Hvorved Dantsig undtages fra Forbudet 16 Aug. 1709, saasom Contagionen der er ophørt. p. 73. Fr. Fr. om Skytters Udskrivning. Fr. Om Skytters Udskrivning i Danmark. (See 1 Sept. Fr. 12 Jan. 1711). P. 74. Høieste Nets Patent for 1711. P. 75. II Sept. Fr. Om adskillige extraordinaire Paabudde i 22 Sept. Danmark; af Carosser, Peruqver, Fontanger eller Franfe Sætter eller Topper, og Tienestefolkes Lon. p. 81. Samme for Slesvig, Holsteen, Pinneberg og 22 Sept. Altona. P. 87. Fr. Om Korn fatten i Danmark for 1711. 29 Sept. P. 92. Fr. At hvilken Sorenskriver i Norge, 20 Oct. som beviisligen maatte befindes, enten formedelst Villie og Venskab eller sin egen Interesse, at forholde nogen af Almuen sin afsagte Doms vedbørlige Beskri velse, skal foruden de Bøder, som Loven foresiger, strar fra sit Embede removeres. Paa det Parterne fan faae Dommen i rette Tid for Overdommeren ind stevnt, og ej, naar den har overstaaet sine Fatalia, ngdes til at bekoste Kgl. Opreisning eller, naar de dertil ingen Raad have, lade Tagen falde. (See Fr. 19 Aug. 1735. 9§*). Cancel. p. 98. Fr. Om Sølvs Indkisb til Myndten i Khavn. 24 Oct. P. 99. Patent formedelst den i Sverrig og paa adskil: 7 Nov. lige Steder grasserende smitsomme Sygdom. p. 101. Mandat om Hs Kgl. Majestæts Ordres og 24 Dec. Befalinger af alle Vedkommende med Jver og tidkierhed at efterleves; saa at alle Kgl. Civil: og Militair Betiente, som nogen Ordre eller Befaling bliver tilsendt eller anviist, skal stray lade sig heilig være ans gelegen samme i den foreskrevne Tib at bringe til Eres R 4 cution, (*) Cfr. Reser. 19 Jan. 1742. Mand. om Kgl. Ordrers Eftert. 24 Dec. cution, samt, hvis nogen forhaling overkommer, uden Ophold referere Aarsagen dertil med alle Omstæn digheder til det Sted, hvorfra Expeditionen er ſfeet; Saa skal og hver 3die Maaned en udførlig Rela tion fra alle Steder sammesteds indsendes, angaaende de Befalinger, som enhver ere tilsendte, hvorledes sam me ere efterkommede; da de flittiges Troskab og Vind: Sibelighed med Kgl. Naade skal ibukommes, hvorimod alle de Efterladne og Forsømmelige med Embeders Fortabelse eller, efter Sagens Beskaffenhed, videre skal anfees, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere; paa det al lorden, især i diffe Krigs-Tider, i Henseende til de Kgl. Befalingers Erecution fan forekommes. (See 2. 1-1- 6). P. 103. 271 1. 12 Jan. 12 Jan. 12 Jan. 26 Jan. 21 Febr. 16 Mart. 3 Apr. Fr. Om Matricul Skatten zc. i Danmark for 1711. P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1711. P. 5. Fr. Om Penges Paabud af 60 Rdle, isteden for Skytternes Udskrivning (efter Fr. 1 Sept. 1710). P. 8. Fr. og Paabud til Artillerie Seftes Anskaffelse i Danmark. P. 10. Fr. Om adskillige extraordinaire Paabud i Norge. p. 14. Pl. Om Tobaks Told og Consumtionens Ad. ministration i Danmark, som er anbetroet J. M. Leers. P. 20. Fr. Om Reduction ved rational-Regimenterne til Fods i Danmark med visse Vilkaar; Saa og at in gen Fr. om Reduct. ved Nation. Regim. gen af Proprietairernes, Bøndernes eller Lagdernes Folk 3 Apr. maae hverves; men alene Ledige og Tienestelose antages. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 21. Fr. og Reglement om Commis Farerne i denne 6 Apr. Krigs Tid (*). P. 23. (†) See Artikler for particulaire Commis Farere 6 Apr. og Rapere. 4to. Fr. Om Krigs Styr i Danmark for 1711. II Maj. P. 33- Patent, at ingen maae begive sig fra Helsingser 25 Maj. og næst omliggende Landsbyer i Cronborg Amt, medens Indsperringen formedelst den smitsomme Syg dom paastaaer. P: 37. Fr. Om Kop, Heste og Ildsted samt Rentepen I Jun. ges og Huusleie: Skat i Norge for 1711. P. 38. Fr. At naar nogen Proprietair, som eier Jor: 13 Jun. degods i de Provintser i Danmark, hvor Vorned: Rettighed er, vil søge at bringe nogen hans Vorned, som staaer i Kongens Tieneste under et eller ander Nes giment, til hans Fødestavn, han da først skal give Obersten og General Commissariatet det tilkiende; Stem at Obersterne ej maae antage nogen Vorned i Tieneste, uden at han haver Pas og Skudsmaal at være frie for sin Vorned-Pligt. (See Fr. 14 Sept. 1774. 400g 20 Jun. 1788. 34 §). P. 45. Fr. Om deserterede Tational: Soldater fra de 13 Jul. gevorbne Regimenter paa Udmarschen til Holsteen. P. 47. Fr. At adskillige Slags Gang: eller Senge Rle: 21 Jul. der ej maae i denne svage Tid i havn sælges, eller til Auction opbydes. Item at ingen maae der omløbe R5 (*) Cfr. R. 18 Apr. 1721 09 9 Apr. 1712. enter Fr. om Gang- og Senge-Klæder . 21 Jul. enten paa Gaderne eller i husene med nogen Slags Barer at forhandle, og at ingen Skipper, som med fede og saltede Varer eller anden Slags Fatallie hidkommer, maae i de første 8 Dage sælge noget deraf til Høkere, Prangere eller andre, som dermed handle. P. 48. 1 Aug. 12 Aug. 27 Aug. I Sept. I Sept. I @ept. 5 Sept. 12 Sept. 19 Sept. Fr. Om adskillige Anstalter at iværksætte til Præcaution mod den antændte smitsomme Sygdom. p. 51. Fr. Om de Personer, som skal iaattage og for rette de i Fr. 1 Aug. 1711 meldte Betieninger. p. 69. Mandat. At de Breve, som sendes med Posten fra Khavn, al i denne svage Tid, for de paa Posthuset leveres, vel røges, og at Brevene, som i Posthuset igien røges, skal der inden Kl. 5 leveres. p. 78. Fr. Hvorledes Gravene i Rhavn i denne svage Tid skal kastes, og hvem dermed Indseende skal have. P. 79. Fr. At Indbyggerne og Reisende maae alene ud og indpassere giennem tørre og Christianshavns Porte; saasom Vester og Øster Porte til andet Brug ere ordinerede, nemlig der igiennem at udføre de Syge til Ladegaarden, samt Ligene. p. 82. Heieste Rets Patent for 1712. P. 85. Fr. Om Kgl. Betiente, som staac for Regnskab og deres Cautionister, at de ej maae pantsætte noget af deres Gods. (See Kammer: Rets Ordu. 18 Mart. 1720. I Cap. 17 §). P. 91. Fr. Om Torve at holdes uden for 17ørre: Port, og Tilførsel af Korn og Fede: Varer samt Brænde ved 2c. til Khavn i denne svage Tid. p. 93. Fr. At Rorn og Sede: Varer mane udføres til fremmede Steder, samt Brændeviin brændes af Hvede og Rug, hvorved Forbud 22 Jun. og 23 Sept. 1709 ophæves. P. 98.. Fr. Fr. om Korn-Skatten i Dmk. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1712. 19 Sept. P. 99. Fr. At ingen Reisende maae uden Kongens eget 19 Sept. Pas i denne svage Tid overføres fra Sielland til de andre Provintser i Danmark. p. 107. Pl. At vede og Hvedemeel samt Rug og 2 Oct. Rugmeel fra fremmede Steder skal fortoldes efter Told: Ordn., hvorved Toldfrihed 14 og 16 Sept. 1709 ophæves. p. 108. Fr. Om Flyttetidens udsættelse udi Rhavn i 3 Det. denne Tid til 3 Uger efter Martini, og Tienestefolkes nes Fardags Forlængelse til Paaste næst efter. p. 108. Fr. Om Kop: og heste: Skat i Danmark. p. 110. 7 Nov. Fr. Om Rorn. Varer at levere til Magasinerne 30 Nov. for Betaling for 1712 i Danmark. p. 120. Fr. Om Matricul Sfatten 2c. i Danmark for 19 Dec. 1712. P. 128. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1712. 29 Dec. p. 131. 1712. Aabet Brev: Om Tart paa Savne Brænde i 14 Jan. Khavn, samt at hvo som har mere Brændeved, end han til Mikkelsdag behøver, skal sælge det øvrige, og at det, som i Stervboer findes, skal sælges alt efter famme Tart. P. 3. Aabet Brev: Hvorved Brændeved og Torv tils 14 Jan. lades at føres fra Sielland til Khavn uden Qvarans taine, dog med visse Vilkaar. P. 5. Fr. Om Krigs Styr i Danmark, 3 ME af hver 26 Febr. Td. H. K. Jordegods, for 1712. p. 6. Fr. At den Mangel, som nu ved Tational Re 4 Mart. gimenterne til Fods i Danmark findes, skal comple: teres Fr. om Nation. Regim. Complet. 4 Mart. teres proportionaliter af Hartkornet over det hele Land. (Cfr. Fr. 3 Apr. 1711 og 8 Febr. 1724 *). P. 9. 2 Apr. 13 Apr. 18 Maj. 25 Maj. 28 Maj. 19 Jul. Patent om Moderation i Communications forbudet, saa at de, som begive sig fra Sielland (Khavn undtagen) til de andre Provintser, maae udreise, dog at de holde 3 Ugers Qvarantaine. p. 8. Fr. Om et Qvartal Krigs Styr i Norge for 1712. P. II. Fr. At Opgelt paa Croner skal være I p. C. (efter Fr. 26 Apr. 1701. See Fr. 27 Jun. 1714). p. 12. Fr. Om Havre at leveres til Magasinerne for Bes taling. P. 13. Fr. Om en Avance af Jordegods og Konge tiender i Danmark til ult. Jun. 1712, som igien med Nente af Matricul Skatten 1713 skal betales. P. 15. Fundat. Ang. det Kgl. danske Postvæsens Indkomsters Henlæggelse og Perpetuation til det i Ost indien begyndte og til gedningernes Omvendelse intenderende gode Berk, saa og til gamle Betiente, nøds lidende Enker og umyndige fader og moderløse Børn, Hvis Mænd eller Forældre i Kongens Tieneste have giore sig meriterede. [Cancel.]. p. 17. Nøiere bestemt ved Fr. 21 Jun. 1720, 19 Dec. 1727 09 Pl. 29 Sept. 1786. Cfr. Fr. 4 Aug.

788 (**).

1.) Alle Postens Indkomster i Danmark, Fyrs ftendommene og Grevskaberne skal fra den II Sept. 1711, naar Omkostningerne til Betienterne ved Posts amtet (+) Samt Reser. 31 Oct. 1712. (**) Og Refer. 4 Jan. 1732, 26 Jun. 1744 09 22 Jan. 1745. Fund. ang. Postvæs Indkomster 1-3§. amtet efter Reglementet ere fradragne, til forbemeldte 19 Jul. Fundation være perpetuerede, og det saaledes, at de til ingen andre udgifter, i hvad Navn de og have kunde, maae bruges. 2.) Diffe Penge (hvilke ved Post mesterne paa ethvert Sted til denne Fundations Direc teurer skal betales) henlægges i en kasse, hvoraf Halvs parten aarlig imod 5 p. C. Rente og notaatig Forsikkring for Capital og Rente udsættes, og Capitalen saaledes Aar fra Aar formeres. Ved Capitalens Tiltagelse maae Directeurerne indkisbe i Danmarf Immobilia, saasom samler adeligt Jordegods for en billig Priis, hvoraf sikkert 5 p. C. aarlig kunde haves, dog maae Strsegods ej indkiebes, da dermed ikke kan haves saa noie Indseende, og samme udkræver større Omkostninger. 3.) Af den anden halve Part af Post: Indkomsterne og Renterne, som af Capitalerne aarlig falde, ffal aatlig 2000 die i Croner til det i Ostindien begyndte Verk til Hednins gernes Omvendelse være henlagte, saaledes at 4re Misfionairer nyde hver 200 Rdlr aarlig af samme, men de øvrige 1200 Rdlr skal aarlig til de i Ostindien værende eller herefter kommende Skolebetientere samt Hedningernes Omvendelse og Opdragelse anvendes (*). Den øv rige halve Deel seal, efter de 2000 Rdlrs Fradragelse, aarlig uddeles til gamle fast udlevede Betiente, hvilke ellers ikke deres Ophold kunde have, samt fattige nødlidende Enker og umyndige fader og moderløse Børn, hvis Mænd og Forældre have været i Kgl. Civil: eller Militair Tieneste, og det uden forskiel, enten de ere Indfødte eller Fremmede, eller paa hvad Sted de sig i Kongens Riger og Lande opholde, naar den Afdøde inde (*) See Fund. 3 Sept. 1736. Cfr. Reser. 9 Dec. 1712, Instrup 10 Dec. 1714 og Rescr. 3 Oct. 1718, Fund. ang. Postvæs. Indkomster 3-6§. 19 Jul, indtil fin Død i Kgl. Tieneste virkelig er blevet og sig redelig har forholdet. 4) Directeurerne skal ef ter det Reglement og den Specification, som dem med deles, Pensionerne, naar Ovartalerne ere forløbne, rigtig lade uddele; og skal de nyde disse Naadepenge, som selv ingen Middel have, og bevise, at de af deres Ven ner, formedelst Fattigdom og slet Tilstand, samt efter deres afdøde Mænd eller Forældre ikke have bekommet eller arvet saa meget, hvoraf de kunde have deres nødtørstige Underholdning. 5.) Ingen enten af Mand- eller Qvindekiøn maae nyde denne Pension længere, end til de have opfyldt deres 16de Aar, med mindre de formedelst Vanførhed, Mangel paa Legems Kræfter og Helbred ere udygtige selv at fortiene noget; i hvilket Fald dem ikke alene Pensionen til deres Dod skal gives; men Directeurerne skal endog Tid efter anden erkyndige sig, hvorledes saadanne Folk blive pleiede og underholdte, paa det ikke andre end de, til hvilke denne Naade er destineret, deraf skulle profitere. 6.) Alle Enker, som enten have ingen eller fun eet Barn, nyde 20 p. C. af den Tum, som deres afdøde Mænd til Be soldning have updt, til Underholdning for dem og deres Børn; men have de 2 eller 3 Børn, da 25 p. C.; Og have de 4 eller flere 236rn, da skal dem gives 3° p. C. Men have de Umyndige ingen forældre, da skal Pensionen saaledes gives, at naar der er eet eller 2 Børn, nyde de 20 p. E.; ere 3, 4 eller flere, gives dem 30 p. C.; hvormed deres Formyndere skal have nøie Indseende, at de deraf skikkeligen underholdes og i Gudsfrygt og andre Videnskaber undervises, paa det de i Fremtiden selv deres Underholdning kunde fortiene; Og skal Directeurerne ved Pensionens Uddeling, som qvartaliter seal see, sig om enhvers forhold nøie erkyndige, og den Underretning, som derom indkommer, i Proz Fund. ang. Postvæs. Indkomster 6:9§. 8.) i Protocollen lade antegne, desligeste see derhen, at 19 Jul. de sømmelig vorde begravne, til hvilken Ende saa meget, som den hafte Pension er i een Maaned, til Begras velsen af bemeldte Post Revenuer er destineret. 7.) Directeurerne fal optegne dem, som sig hos dem an give for at nyde Pension, paa det de ved Dødsfald eller Capitals og Renters Formerelse kunde ved Memo rial, som qvartaliter skal fee, referere Kongen, hvor mange Vacancer der ere, hvad de Hendede have haft, hvo sig igien haver angivet, hvilke de Nødtørstigste ere 2c., da Kongen derpaa vil give Resolution. Directeurerne for denne Fundation skal noie holde herover og derhen tragte, at denne Kongens Intention rigtig bliver fuldbyrdet, Post: Intraderne vel adminis strerede, til rette Tid indbragte og igien uddeelte; Og tage de af hver Pensionist en Qvittering, som Kongen ved hvert Aars Udgang leveres, hvorimod de (naar Kongen en accurat Liquidation over samtlige Post-Indkomsterne og Udgifterne erholder, saa og hvert Aars Overskud har seet og approberer) Kgl. Qvittering for deres Administration igien bekomme. 9.) Og paa der disse Directeurer i deres Arbeide kan soulageres og om Post Indkomsterne indhente rigtig Underretning, maae de antage en eedsvoren Kasserer til at holde Bog og sætte Pengene paa Rente; og skal Directeurerne, som de der Kassereren udvælge, for hans Forretning være ansvarlige. Samme paa Tydsk. P. 23. Hoieste Rets Patent for 1713. P. 29. Forbud. At ingen fra Slesvig og Holsteen, hvor smitsom Sygdom grasferer, maae indkomme i Danmark uden rigtig Sundheds: Pas fra de Kgl. Deputerede. Hvo uden sligt Pas over Grændserne i Stæderne ans tref= 19 Jul. 27 Aug. 10 Oct." Forb. ang. Reisende. 10 Oct. treffes, skal nedskydes, og hvad han har med at fare opbrændes. P. 35. 17 Oct. 25 Oct. 14 Nov. Forbud, at ingen Bonde Ssn over 17 à 18 Aar maae i Latinske Skoler antages; Og at de Bønder Sønner, som nu paa en 3 Aars Tid over den Alder i Skolerne ere indtagne, skal derfra under vedberlig Straf til Vedkommende udleveres. Saasom en Deel vorne Bønder: Sønner have, for at undgaae den til Landets Forsvar fornødne Enrollering til Soldes ter, begivet sig i Latinske Skoler. (See Fr. 20 Jun. 1788. 24 9). P. 36. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1713. P. 37. Beneficium Paupertatis i tvistige Sager de Fattige vedkommende. [Cancel.]. p. 45. Cfr. Fr. 27 Nov. 1775. 25 § (*). Efter Ansøgning fra Directeurerne for de Fattis ges Vasen i Danmark bevilges, at hvis Indlægge, Breve og Beviisligheder, som Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark funde foraarsages i Ret terne at lade indgive udi tvistige Sager de Fattige ved kommende, maac overalt i Retterne paa ustemplet Papiir fremlægges, oplæses og til Paakiendelse antages; og hvis Domme og forretninger, som i samme Sager for Retterne passere og Directeurernes Fuldmægtige beskrevne begiere, skal dem iligemaade paa flet Par piir og uden Betaling af Retternes Betiente beskrevne meddeles (**). Fr. (*) See Befal. 21 Jul. 1714 og Bevil, 28 Jun. 1720. (**) Folge Refer. 12 Apr. 1715 (til Stiftamtmændene og Bikopperne i Danmark) skal Stifts Befalings mændene og Bikopperne i Danmark tilkiendegive alle Bedkommende i deres Stifter, som Hospitalers, Skos Ters Fr. om Delinqvent-Omkostn. 273. 1712. Fr. At Omkostningerne skal deles paa Am 9 Dec. tet i de Sager, som imod tyvagtige Mennesker, der stiale fra Bender, samt imod mordere og Mands drabere, naar Eftermaals Mændene ere uformuende, ved Retten skal udføres. (Forandret ved Fr. 20 Aug. 1723, men igientaget og nøiere bestemt ved Fr. 26 Sept. 1732). P. 45. I 71 3. Fr. Om Matricul: Skatten 2c. i Danmark for 17 Jan. 1713. P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1713. 17 Jan. P. 5. Fr. Om Krigs Styr i Danmark for 1713. 20 Jan. P. 8. Seddel. Hvorved, efter Ansøgning af Dis 1 Apr. recteurerne over de Fattiges Vasen i Danmark, bevilges, at de fattige, naar deres ipanthavende Huse, endsient de paa Auction have været opbudne, ej blive folgte, mane for Auctions: Salarium at betale als deles være frie og forskaanede (*). [Cancel.]. p. 14. Fr. Om authoriserede Sedler i Danmark paa 8 Apr. 100, 50, 25, 10, 5 og 1 Rdlr. (See Pl. 12 Oct. 1728). P. 14. Fr. Om adskillige Insolentiers og Eractio: 15 Apr. ners Afskaffelse ved Armeen i Danmark, Hertug dommene og Grevstaberne. p. 18. (Gr. lers eller Fattiges Midler ere betroede, at de, naar Processer forefalde, som lige Midler angaae, saadant strar til deres forefatte Stift-Amtmand og Biskop movee rette, bvilkes Pligt det da skal være, derfore esser Los ven, som forsvarligt kan være, at vigilere. (*) See Bevil. 28 Jul. 1720. Il Deel,

713. Fr. om Insolent. v. Armeen 1:2§.

15 Apr. Gr. Adskillige Marodeurs have opholdt sig paa Landet, hvilke selvraadig have indqvarteret sig hos Un dersaatterne og forøvet allehaande Exactioner og Ercesser; Ligeledes have endeel Tropper, naar de marschere fra et Steb til andet, taget Qvarteer, hvor dem lyste, 09, uden at forevise Ordre, lader sig forflege over Gebühr, hvorover mange Insolentier og Desordres ere foreløbne. Hvorfore Kongen (da Han har paataget Sig Commandoen over de Hoie Allieredes Tropper i Slesvig- Holsteen, saa at samme i alle Maader dependere af Hans Ordre) vil ved følgende Forordning saavel ved Disses som Sine egne Tropper i Danmark, Hertug dommene og Grevskaberne, aldeles have sligt afskaffet. langt mindre nogen alting med Penge. Tieneste, være sig i I) Ingen maae herefter begive sig fra det Regiment, hvorunder han hører, med mindre han den com manderende Chess Pas kan fremvise, hvorefter de, som i egne eller deres Officerers Wrinde reise, frit mane pas sere; deg uden at nyde enten i Kiøbstæderne eller paa Landet, i Landsbyerne eller eenlige Kroe og andre Huse, frie Qvarteer, Vogn eller Forspand; ej heller maae de noget prætendere eller aftvinge, under hvad Prætext det end maatte være, @fade tilfoie, men skal betale 2.) Men naar nogen til Kgl. store eller smaae Hobe eller eenlig, bliver udcomman deret, eller naar Regimenter, Bataillons eller Com pagnier fra et Sted til andet marchere, da skal dem hver Gang af General Commissariatet eller General: Krigs Commissario medgives en rigtig March Route, hvori anføres, hvad for en Route de skal tage, paa hvad Sted de skal holde Natteleie eller Campement, og hvad de paa hvert Sted af de der værende Amts: og andre Betiente skal nyde; efter hvilken Ordre og March Route enhver skal vedbør- -lig Fr. om Insolent. v. Armeen 2-4 §. fig rette sig, og derimod i ingen Maade mere fordre, 15 Apr. prætendere, eller saadan March, Natteleie eller Campement videre extendere, eller sig til andre Steder begive, end i samine March Route og Ordre er ers primeret og benævnt, og Amtsbetienterne paa hvere Sted anvise og fonrnere. 3.) Igiennem hvert Amts District sal een af de Kgl. Zetiente, som Amtmanden eller hans Fuldmægtig dertil beordrer, medfølge og være nærværende, for at paaagte, at saavel paa Marchen, som paa de Steder, hvor Nattes leie bliver holdt, alting ordentlig tilgaaer, og der, som imod March Routen af Underdanerne bliver pres ser, eller hvad Excesser, der begaaes, paa Underda nernes Angivelse, strar undersøge, rigtig notere, og det den commanderende Officcer til demedering og bar Erstatning uden Ophold tilkiendegive; Skulde af ham ingen tilbørlig Satisfaction og prompte Betaling for det imod Ordre bekommede strax følge, skal samme det til de Kgl. Amts: eller andre Betiente riftlig indbes rette, som derpaa uden Forhaling fligt Gen. Commisfariatet eller Gen. Krigs Commissairen ved Are meen behørig forestiller; hvilke da, saa meget den forøvede Erces fig kan bedrage, eller hvad som imod Ordre er fordret og taget, Regimentet i nafte Avance, uden videre Communication og Excuse, decourterer, samt feier den Anstalt, at Undersaatterne hvis dem i saa Maade med rette tilkommer, og dem er aftvun get, igien uden ringeste Afkortning bekomme, og bør desuden de Skyldige af Krigs Ftscalen tiltales og ef ter Krigs Artiflerne afstraffes. 4. Ingen Syge, Marodeurs, Rnegte, Qvinder eller Heste maae, uden Gen. Commissariatets eller Gen. Krigs: Commissairens erpresse Ordre, blive tilbage, eller sig fra Tropperne, hvorunder de høre, absentere, men skal © 2 altid, Fr. om Jufolent. v. Armeen 4:7§. 15 Apr. altid, naar noget Regiment, Esqvadron, Battaillon, Compagnie eller Commando marscherer, strar medfølge og sig derved opholde; og maae Amtsbetienterne ingen lide, antage, Qvarteer anvise, eller nogen Forflegning lade give, som ikke Gen. Commissariatets eller Gen. Krigs Commiffarii Ordre og Anviisning medbringer eller fan producere. 5.) Skulde derimod een el ler flere sig sammenrotte, og, uagtet denne Anordning, egenraadig paa Landet tage Qvarteer, saa befales de Kgl. Amtsberiente samt Underſaatter (men de Undersaatter paa Landet, som ikke saa hastig Øvrighedens Hielp ved Haanden kan have, tillades frit ved Ringen med Klofferne eller andet lydeligt Tegn sig at forsamle Gevalt med Gevalt at styre) de besundne Marodeurs fig at bemagtige og dem til næste Kisbsted eller anden Sted, hvor commanderede Folk og Vagter ere, at levere; da den commanderende Officeer, hvor de leveres, samme ej alene uden Contradiction skal antage, endog til det Regiment, Esquadron, Battaillon eller Compagnie, hvortil de egentlig høre, henskikke, og derester saavel den, der samme imodtager, som den Amtsbetient, af hvis District eller Amt han er taget, Gen. Krigs Commiffario derom give Efterretning, paa det faadanne modtvillige Overtrædere for Krigsretten fan blive dømte og afstraffede efter Sagens Beskaffenhed Folge Krigs Art. 30, 94, 114, 115, 116, 117, 118 6.) Alle Excesser og Desordres, og andre Art. som af høie og nedrige Officerer, Gemene, Ryttere og Soldater, i Stæderne og paa Landet, imod denne Fr. beganes, skal efter Krigs Art., Krigs Rettens Ins struction og andre udgangne Frr. exemplariter ftraf 7.) Amtsfes, og derudi ej fees igiennem Fingre. betienterne paa Landet og Magistraten i Kiøbstæderne skal, ved Indqvartering, Qvartererne ej videre, end paa de men virkes Fr. om Insolent. v. Armeen 7 §. virkelig tilstedeværende Under Officerer og Gemene, men 15 Apr. de i March Nouten specificerede Ober Officerer paa deres fulde Portioner anvise; Og sal en vacant Portion, som i Krigstider bestaaer udi 12 Skaalpund Hoe (eller 6 Skaalpd Høe og Td. Hakkelse) og 1 Td. Havre, i Danmark samt Slesvig maanedlig med 3 Adle og i de andre Hertugdomme og Grevfkaber med 10 Mk L.; Men i Freds Tider, da en Portion (*) bestaaer af 10 Pd Hse (eller 5 Pd Høe og To. Hakkelse) oa o Td. Havre, i Danmark med 2 Rdlr, i Slesvig med 8 og i de andre Hertugdomme og Grevskaber med 9 Mk 2. betales; hvilket de nyde enten in Natura eller i Penge, foruden frie Qvarteer, Staldrum, behørig Ildebrand, maanedlig Pd Lys og daglig 2 Po Brød paa hver Ras tion og Portion, hvorfore dem og, naar Officeers Pors tioner ere vacante, maanedlig I dlr al gotgiøres. Naar Ober: eller Under Officerer, Paufere, Trompettere, Skalmeiblæsere, Tambourer, Grenaderer eller Gemene af deres Quarteer blive commanderede, medgi ves dem for 4 Dage Fourage in Natura effer Penge derfor efter Tarten, og al Amtsbetienten give dem Attest om, hvorvidt de til saadan Tid ere forflegede, paa det at dem paa det Sted, hvor de hencommandes res, efter samme Attestes Foreviisning det behørige Fourage og Brød kan vorde givet. Naar de fra Commandoet til Qvartererne marchere, medtage de atter saadan en Attest, uden hvilken de ej til Forflegning igien antages. For de vacante Portioner, som formedelst Afgang eller Commando efter den første Anviiss ning befindes, skal Amtsbetienterne de behørige Penge saaledes, som tilforn for Fourage samt Qvarteer, Ildebrand

© 3 (*) I den ældre udgave af Frr. ftaacr: Ration. Fr. om Insolent. v. Armeen 7-9 §. 15 Apr. brand og Lys er anført, Gen. Commissariatet eller Gen. Krigs Commissarien beregne. Hvorover Regiments: Qvarteermesteren skal holde Contra: Bog, og naar Regimentet af Qvartererne marcherer, sender han derover en Regning enten til Gen. Commissariatet cl ler Gen. Krigs: Commissairen, hvem af dem Vinters Qvartererne har ordineret. For Infanteriet bliver i Stæderne ej videre, end virkelig er for Haanden, Qvar teer anviist, og nyde Officererne, Under Officererne, Hautboister, Tambours, Temmermænd, Grenaderer, Gefreidere og Gemeene ej mere end frie Qvarteer, Ildes brand og Lys; Hvo derover nogen noget afpresser, skal efter Krigs Artikl. straffes og desuden erstatte det i saa Maade bekomne 3 dobbelt til Krigs Kassen. Jmidlertid skal værterne levere god Havre, Hoe, Hakkelse, Ildebrand, Lys og Brød, saaledes som det i hvert District vorer og er brugeligt. 8.) Hvad heris mod mere enten af Fourage, Penge eller i andre Maa der Undersaatterne afpresses eller fratages, skal Obersten eller Chesen af Regimentet, Battaillonen, Esquadronen, Compagniet eller Commandoet strap erstatte og stille Underſaatterne tilfreds; Men faafremt det ej strap freer, have, de Forurettede sligt for Amtsbetienterne at flage, som det Gen. Commissariatet eller Gen. Krigss Commissairen igien skal tilkiendegive, paa det sligt Regimenterne i deres Avance kan blive decourteret; Og skal desuden den Skyldige af Krigs: Fiscalen tiltales og efter Krigs: Art. anklages og afstraffes. 9.) Ingen maae foretage nogen Omverling i avartererne i Danmark uden vedkommende Amtmands og Krigs- Commissairens, og i Hertugdommene og Grevfkaberne Hvo derimod. uden Amtsbetienternes Forevidende. handler, boder 50 Rdle; Og som Kongen for de Ex cesser, som af de Allieredes Tropper begaaes, Sig den beho= Fr. om Insolent. v. Armeen 9-10§. behørige Satisfaction og Skadesløsholdelse reserverer; 15 Apr. Saa stal Undersaatterne i den Provints, hvor saadanne Tropper indqvarteres, saasnart dem mere, end hvis ordineret er, affordres eller dem nogen Fortredes lighed tilføies, Gen. Commissariatet eller Gen. Krigs Commissario det tilkiendegive. 10.) Naar nogle Regimenter, Battailloner, Esquadroner, Compagnier eller smaae Tropper al marchere, skal altid, saafremt Tiden ej er for fort, een med March Routen forud sendes, som tillige med Amtsbetienterne Ean giøre Repartition over Qvartererne; da intet Regiment, Esquadron, Battaillon, Compagnie eller smaae Tropper, saafremt den derved commanderende Officeer ej en Maaneds Gage til Krigs Hospitalet vil have forbrudt, maae sig selv indqvartere eller nogen Repartition giøre, langt mindre egenraadig, uden Amtsbetienternes Assignation, Fourage eller andre Levnets Midler af Undersaatterne tage eller dem aftvinge, og naar af Ma gasinerne Forflegningen bliver ordineret, sal samme af Regim. Qvarteermesteren, eller hvem i hans Sted af Regimentet, Esquadronen, Battaillonen, Compag niet eller den Troup dertil commanderes, imod hans Avittering ordentlig annammes, og ej mere, end hvis billigt og ret er, prætenderes; Og paa det alting or dentlig maae tilgaae, skal Obersten eller Chefen af det marcherende Regiment, Esquadron, Battaillon, Com pagnie effer Commando en distincte Liste under sin Haand paa et heelt Ark Papiir, hvor mange Brød og Fourage: Portioner paa den March saavel for Ober: som Under Officerer og Gemeene udfordres, ved March Routen lægge og for Amtsbetienterne de producere, saasom overalt, hvor Natteleie holdes eller fra hvad Sted de opbryde, de Kgl. Amts og andre Betiente rigtig ffal annotere, for hvor mange Dage, fra og 4 til Fr. om Insolent. v. Armeen 10-14§. 15 Apr. til hvilken Dato dem efter March Routen Fourage, Bred, Vogn eller Forspand og hvor meget af hver Sort er givet, samt til hvad Tid og Time de paa hvert Sted arrivere, igien opbryde, March - Routen producere, og hvorledes Indqvarteringen har været reparteret; Naar da Marchen er fuldendt, bliver March Nouten tilligemed Listen og de derved anførte Attester og Annotatis til Gen. Commissariatet eller Gen. Krigs-Commissairen indsendt. Men skulde det skee, at Gen. Commissariatet eller Gen. Krigs Commissairen formedelst Marchens Hastighed ingen Anviisning eller March Route funde give, da skal Amtsbetienterne det Udfordrende efter Vægt og Maal levere og ellers folge den heri foreskrevne Ords ning; Derimod skal Chefs i saadanne Tilfælde sligt skriftlig befiendtgiøre Amtsbetienterne eller i Amtstuen, og tillige nævne de udfordrende Portioner og Stationer. 11.) Ingen, hvo han end er, maae egenraadig tage Vogne eller forspand uden Anviisning, under 200 Rdlrs Straf. 12.) Ingen Regiment, Es quadron, Battaillon, Compagnie effer Commando maae begiere flere Vogne eller forspand, end i Ordren og March Houten ere anførte, ej heller dem overlade ess ler videre, end forordnet, medtage, men paa Stifte Stederne uden Forhaling afgive og lade kiøre tilbage; Hvorimod Amtsbetienterne skal holde de ordinerede Vogne og Forspand paa behørige Steder parate. Hvo herimod Handler, skal give en Maaneds Gage til Gevæhr Fabri qvens Arme: Huus ved Helsingøer. 13.) Amtsbes tienterne maae ej uden Ordre og Anviisning fra Gen. Commissariatet eller Gen. Krigs Commissairen hverken Qvarteer anvise, Vogne fournere eller det ringefte af Fourage, Brød eller andre Levnets Midler udlevere, under deres Charges Fortabelse og 200 Ndir til Ges vahr Fabriqven eller Krigs Hospitalet. 14.) En. Fr. om Insolent. v. Armeen 14 §. Enrolleringen ved det gevorbne Cavallerie i Dan: 15 Apr. mark skal fremdeles saaledes, som hidtil har været brugeligt, saavel af Mandskab som heste, i Anled ning af denne Artikel, forrettes ved Krigs Commissarien i hvers District, og han derefter give Attest paa sligt Mandskab og Heste til Forftegnings Nydelse; men Enrolleringen ved det fraværende gevorbne Infan terie, som ej formedelst Veiens Længde for Gen. Com missariatet eller Gen. Krigs Commissairen kan vorde præsenteret, skal fee af nærmeste Amtsbetiente, liges ledes efter denne Artikels videre Indhold; derimod blive de nationale Tropper ej anderledes ind- eller ud- Frevne end for Sessionen, som hidindtil har været brugeligt. Men i Hertugdommene og Grevskaberne skal hos hver Amtsbetient være en af Gen. Commis fariatet eller Gen. Krigs Commissairen igiennemdras get, latereret og forseglet Protocol, hvorudi han de ham præsenterede Folk, saavel Under Officerer som Gemeene, Musqveterer, Ryttere eller Dragoner, naar de dertil ere dygtige og frievillig Tieneste vil tage, ffal enrollere, og derhos anføre, hvor længe, hvem og hvor mange Herrer de forhen have tient, om de have Afskeed; om og paa hvor lang Tid de have capitule ret, deres Alder og hvor de hiemmehøre. Hestene blive ligeledes præsenterede og i denne Protocol antegs nede, hvad Couleur og Tegn de have, hvor gamle og store de ere; Efter denne Præsentation og Enrolles ring gotgiøres Tractement og Forfegning saavel for Manden som Hesten fra saadan Dato, og skal Chefs af Siegimenterne samt Amtsbetienterne ugentlig over saadanne enrollerede Folk og Heste en Liste med an forte Omstændigheder til Gen. Commissariatet eller Gen. Krigs Commissairen indsende. Paa hvad t Qvartererne af Wandskab og Heste afgaaer, cesses Ⓒ 5 rer Fr. om Insolent. v. Armeen 14-158. 15 Apr. rer (*) Forflegningen fra Afgangs Dato, og bliver Pladsen vacant, indtil en anden igien vorder præsen teret og entolleret; hvilke Penge Amtsbetienterne ef ter 7 beregne. I øvrigt forholdes i alt med Ind qvarteringen efter Rytter og Dragon Ordonn. 30 Nov. 1686 09 31 Jan. 1702. (See Reglem. 4 Aug. 1788). 15.) Ingen maae, under Kongens Unaade og anden haard Straf, paa nogen optankelig Maade, hverken directe eller indirecte, noget imod denne Fr. foretage eller tillade. 9 Maj. 14 Jun. 24 Jun. 12 Aug. 30 Aug. 6 Sept. 16 Oct. 23 Oct. Fr. Om Rhavns Stads Proviantering af Korn og fede Varer, samt Brandeved for Aar 1713. P. 28. Fr. Om adskillige Extra-Skatter i Norge for 1713. P. 34- Pl. Om de authoriserede Sedler; at Sum men, som tilforn med Blak var skreven i samme, stal med fulde Bogstaver indtrykkes. P. 39. Heieste Rets Patent for 1714. P. 40. Fr. Om Sourages Udskrivning i Danmark for 1713. P. 45. Fr. Om en dygtig Soldat af hver 80 Td. H. K. i Jylland at forskaffes til de vacant værende Pladsers Besætning ved de Jydske Tational Regimenter til Fods. P. 48. Fr. At de authoriserede Sedler, som ere af større Summa end I dir, fan i Zahl Kammeret omverles mod Sedler af mindre Sum; hvorfor, foru den dem paa 5 ug I Nolr, nye Sedler skal giøres paa 1 Rdlr, 3 Mk, 2 Mk og 1 f. p. 49. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1714. P. 52. Fr. (*) Gaml. af Frr. faaer ved en Tryffeil: casserer (ald. udg.). Fr. om Rytter Hestes Anskaffelse. Fr. Om Rytter: Hestes Anskaffelse i Danmark 31 Oct. af Hovedgaarders Tarter, Præstegaarde og Degneboliger, af hver 50 Td. H. K. en dygtig hest, eller 50 Rdlr i Penge. p. 60. Regl. Daß eine Ober: und 2 Unter Mun: 3 dirungen bej d. Infanterie alle 25 Monathen angeschaffet werden soll. (See Fr. 3 Aug. 1763). P. 61. Nov. Fr. At de gevorbne Matroser maae begive sig 15 Dec. til Sielland, Syen, Langeland, Møen, Lolland, Fale ster og Øster Jylland indril Med. Apr. 1714, og imidlertid tage Syre og seile imellem Provindserne, med videre. P. 65. 1714. Fr. Om Matricul: Skatten :c. i Danmark for 2 Jan. 1714. P. 3. Fr. om Skatternes Paabud i Norge for 1714. 2 Jan. P. 5. Fr. At naar nogen forseer sig med Leiermaal og 5 Jan. ikke formaner Boderne at betale, skal det af Dommerne i Danmark og Norge indberettes, da Mandfol kene i Castellet, Fæstningerne eller Bergværkerne, og Qvindfolkene i Spindehuset til Arbeide skal indsættes, indtil de dermed, naar for hver Dag 8 ß beregnes, Bø derne kan fyldestgiore. (See Fr. 19 Aug. 1724 og II Aug. 1725). P. 8. Forbud, at ingen Breve maae sendes til noget 2 Febr. Sted i Danmark med anden Leilighed end med Posten. (Formilder og nøiere bestemt ved Fr. 16 Aug. 1775). P. 9. = (†) Christianiæ Byes Brand Ordning. 24 Febr. Cancel. Khavn 4to. For: Chriftianie Brand Ordn. 1 C. 1 §. 24 Febr. Forandret og nøiere bestemt ved Politie Anordn. 12 Febr. 1745. VI Cap. 4:6 §, VII og XI Cap. (*). I Cap.) Om den Præcaution og Varlighed, enhver af Indvaanerne bør iagttage, at ingen Aarsag til ulykkelig Ildsvaade gives, saavelsom om Betienternes Inspection, at saadant af Indvaanerne efterkommes. 1.) Muurmesterne skal Skorstenene i alle nye Bygninger 2 Alen over Kiolen paa Taget lovlig og forsvarlig opføre, vel forsynede med deres Brand Mure paa alle Sider, og skildte fra alt Tommer og Træ: Verk, under 10 Ndirs Straf, for hver Gang saadan deres Forseelse befindes eller angives; Og skal de derfor strap give Magistraten tilkiende, saasnart de nogen nye Skorsteen skal opføre, eller samme opdraget have, under samme Straf; paa det saavel Stedet, hvor den anlægges, som Arbeiders Dygtighed ved Brandmeste ren og 2de af Under-Betienterne eller andre kan vorde efterseet, og saaledes indrettet, at Byen og de Ombos ende dermed kan være forvarede; De Skorstene, som allerede ere opsatte, skal Vedkommende lade opdrage i det ringeste to Allen over Kielen paa Taget, inden Aar og Dag, under 14 Rdlrs Straf, efter Magi: Stratens Sigelse; De andre Skorstene, som af Sis den paa Taget ere opførte, skal iligemaade under forberørte Straf forhøies, saaledes at imellem Taget og Skorstenen er saadan Distance, at Huset kan være forvaret. Befindes Under Betienterne med Muur mesterne og de Vedkommende deri at connivere, betaler

Samt den ved Refer. 17 Jan. 1733 approberede Brand-Plakat, som d. 3 Jan. er forfattet og d. 26 Jan. af Statholderen publiceret, tilligem d de ved Slutningen af samme (i fogtmans IV D. I B. p. 106) anferte Anordninger saavelsom Refer. 28 Sept. 1792. Christianie Brand-Ordn. 1C. 1-3§. ler hver for sig lige Bøder, og desuden have deres 24 Febr. Embeder forbrudte; Saa maae og ej heller nogen Esse eller andet ulovligt Ildsted haves i Fiales Skuur ved Husene eller andensteds bag i Gaarden; men alle saadanne forbudne og ulovlige Skorstene og Ildsteder skal inden 6 Maaneders Forløb, efter denne Frs Publication, afskaffes og forandres, under 10 Ndles Straf, og af dem, hos hvilke efter for nævnte Tid saadanne Skorstene og Ildsteder findes, strax uden nogen Proces, under veddørlig Execution erlægges; Desuden maae ingen tillades at lade for. stenene hvile paa nogen Træstang eller Mantel, ej heller at bruge Træspield eller Trædøre i fors ftene, hvor Kakkelovns Rør er, men til alt saadant skal Jern eller Steen heller bruges. 2.) Alle Bagere, saavelsom andre, der Bager: Ovne til des res Huusbehov have og bruge, skal, efter 6 Maanes ders Forløb fra denne Anordnings Publication, have deres Bager Ovne saaledes indrettede og flyede, at de kan staae for et fuldt yn af Brand Mesteren og andre, som Magistraten dertil anordner, under 10 Rdlrs Straf, saafremt nogen Mangel eller Brøstfældighed derpaa findes; saa og ikke tillades at bage, forend Mangelen og Brøstfældigheden er repareret; og skal Muurmesterne, under lige Straf, give Magistraten tilkiende, naar nogen Bager: Ovn der i Staden først anlægges og oprettes, som dermed ved Brand- Mesteren og Under Betienterne eller andre, som de dertil ordinere, tilbørlig Indseende skal have, at de saa forsvarlig opsættes, at Huset fan være uden Fare, og tillades ikke nogen samme Ovne at bruge, førend de ere approberede, under 10 Rdlrs Straf. 3.) Alle Bryggere, Brændeviins-Brændere, Guldsmedde, Robber: og Grov: Smedde, Randesto: bere, Christianie Brand Ordn. 1C. 3-5 §. 24 Febr. bere, Carduan Beredere, Bødkere, Farvere, Glar: Mestere, Rotgyttere og alle, som andre Haandverker og handteringer drive, hvorved nogen Ilds are er at forvente, skal have lige Ombue for deres Ildsteder, hvor deres Handtering bruges, og sig dermed i alle Maader forholde, som om Ba gerne meldet er, under lige Straf og Nærings Forbrud, om deres Forsømmelse ved Inquisitionen befin des eller af andre angives; Naar nogen foraarsages Beeg eller Tiære at kaage, da skal slige ej andensteds forrettes, end paa de Steder, som ligge fra alle Huse og Bygninger affkildte, men aldeles ikke paa noget fib, som i Vaagen ligger, under 10 Rdlrs Ctraf; Og maae ingen med gloende Kugler eller Etene opvarme Tiere eller Beeg imellem Husene, Pakboderne eller See-Gaardene, under 4 Rdlrs Straf for hver Gang de dermed betrades. 4.) Alle Rigbmænd og andre, som med Hør, Hamp, Beeg, Tiare, Svovel, Terpentin, Tran, Salpeter eller an dre saadanne brændende Varer handle, advares her. med alvorligen, at de ingen Hamp eller Hør lade ubunden og aaben ligge, men i Fade indpakke, eller med Haar Dekken overdragne forsvarligen holde og tildekke; saavelsem Beeget, Tiære og de andre forbemeldte Va rer i Pakhuse eller paa beqvemme Steder henlægge, hvor ingen Ald eller Lys nær ved brunes; faa de ved indfal dende Ildsvande saaledes kan være forvarede, at deraf ingen større Skade eller Ulykke skulde foraarsages, under 10 Ndirs Straf, om nogen dette at efterkomme forsemmelig befindes. 5.) Ligeledes sal og enhver strængeligen være forbuden, nogen gør, Hamp eller Blaar ved Lys at hegle, eller om Aftenen eller Nats ten Lys støbe, eller deslige farlig Guus Gierning om 27atte: Tider at forvette, men dertil betiene sig af Dagen; Christianix Brand Ordn. 1C. 5-7§. gen; befindes nogen derimod at handle, skal Huusbon 24 Febr. den, som saadan Natte Gierning i sit Huus tillader, bøde 4 dir, endog ingen Ulykke deraf kommer, og hvis han ikke har at bede med, da straffes med Fængs sel efter Magistratens Sigelse. 6.) Ingen der i Staden, i hvo de være kunde, maae have i deres Huse, enten til at fælge eller i andre Maader, mere end 10 Po Krud, og det paa deres Lofter eller an densteds øverst i deres Huse, men det uden Byen i vidtbeliggende Huse, om mere deraf haves, vel forva ret liggende, hvor de det efter Haanden, ligesom dee bortsælges, kan lade afhente; befindes nogen herimod med Krub at handle og omgane, skal den have forbrudt til Brand Kassen 100 Rdlr; Ej heller tilstædes de Skibe, som Sfist føre, til Bryggerne at anlægge, forend Krudet derfra paa sikkre Steder er opført, under 20 Sidlrs Straf for hver Sinde det forsømmes, til lige Deling imellem Angiveren og Brand: Kassen. 7.) Alle Indvaanere og Borgere der i Staden uden Forstiel, af hvad Stand og Condition de end ere, skal deres Skorstene, som jevnligen bruges, fire Gange om Aarer, og de andre, som ikke saa ofte bruges, to Gange hvert Nar i det mindste lade rense, under 4 Ndles Straf for hver Gang de det forsømme; men dersom nogen Ild i Skorstenene opfommer, for saadan For sømmelses Skyld, skal den, som brødig findes, betale til Straf fra 10 til 20 Rdlr, efter bans Tilstand og Vilkaar, endog Naboerne derved ingen Skade er til fsier; Men dersom nogen Ulykke eller Skade deraf entstaner, straffes saadanne sliedeslose () Personer der for efter Loven. Imidlertid paa det vis Underretning om (Brand-Ordn. selv staaer ved en Trykfeil: skadesløse (cfr.). Chriftianie Brand-Ordn. 1 C. 7-8§. 24 Febr. om de Uvillige og Forsømmelige fan haves, skal Stadens forordnede Skorsteensfeier hvert Halv:2ar, under sin Tienestes Fortabelse. , rigtigen optegne de Skorstene, som ikke ere feiede og rensede, og dem, han ellers befinder farlige og ulovlige; hvorpaa han en rigtig Fortegnelse til Magistraten paa Raad- Stuen under sin Haand sal indlevere, som haver at tilholde samtlige Borgerskabet og Indvaanerne denne Anordning at efterleve, og Under: Fogden paa Brand. Kassens Vegne da tillige Bøderne, uden foregaaende Proces og Dom, af den Skyldiges Boe, uden Fors Fiel af hvad Stand og Condition han og er, strap exeqvere, om ikke i Mindelighed erlægges. 8.) Storsteens: Seieren skal holde saa mange folk, som Byens Indvaanere til Fornoielse og uden Paaklage kan betienes med, hvilke sig daglig paa Gaderne skal lade høre og finde, at enhver, som dem behøver, kan vide dem at indkalde; Ligesaa skal de alle og enhver, som des res Tieneste behøve, efter Begiering i deres Huse besøge, og baade aarle og filde, baade villig og uden Ophold betiene, saa og Skorstenene, hvortil de vorde bestilte, med al Flid og forsvarligen feie og reengiøre, under 10 Rdlre Straf, om han det ikke nøiagtig lader forrette, og nogen Uleilighed formedelst hans Folks Fors sømmelse og skiedesløse Ferretninger seer; Og maae Skorsteens Feieren ikke begiere eller annamme af nogen for en Skorsteen i et Loft høit Huus mere, end 8 Skil. Danske, for et to Loft høit 16 Skil., og for et tre Loft heit en Riport; Sforsteens-Fejeren skal og med alle sine Folk, Svende og Drenge, under lige Bø der som næst meldt, saasnart Ildebrand paakommer, fig derhen forfoie, og efter tilstedeværende Øvrigheds eller Brand Mesterens, og i hans Forfald, Unders Brand Mesterens Anviisning, forrette hvis anbefalet bli Christianie Brand Ordn. 1C. 8-9 §. bliver; Skulde og forsteens Feieren eller hans Folf, 24 Febr. naar de befindes skyldige, ikke kunne betale ommeldte 10 Rdlrs Bøder, bør den Skyldige i saadant Tilfælde straffes med Fængsel eller anden Straf paa Kroppen, efter Magistratens og Brand: Mesterens Sigelse. 9.) Alle, af hvad Stand og Condition de end ere, saa mange som i Chriftiania bygge og boe, Eal strengeligen være anbefalede, baade selv, saavelsom deres underhavende Tienere og Tyende, Mands og Qvindes Personer, als vorligen at tilholde, og god Indseende have, at de med Ild og Lys altid varligen og egtsom omgaaes, og ikke Lys paa Vagge, Borde, Benke eller andensteds skiødesløs og uagtsom kline, under 1 Rdlrs Straf, om nogen Tegn deraf nogensinde befindes, endskiont ingen Ulykke deraf er entstaaet, og fornemmeligen skal de have noie og flittig Indseende, naar noget om Natten eller Dagen med Maltgiøren, Bryggerie, Bagerie, Slagterie, Lysestøben, Tvat, eller i andre Maader skal forrettes, at da ingen Skade derved skeer; men, det meste mueligt er, ved saadanne Huusgierninger betiene sig af Dagen; Ej heller skal de tilstæde deres Folk og Tyende em Aftenen eller Nattetide i Stalde, paa Lofter eller andre farlige Steder, med Lys, uden i tillukte Logter, vel forvarede, at omgaae, under 1 Rdlrs Straf til An giveren, saasom i hvert huus og Gaard altid ved Visie tationen skal eftersøges, hvorledes Logterne ere conditio nerede, og for hvert Horn deri fattes eller er i Stykker, skal gives til Straf 12 Skil. Danske, og Logten, om den ellers i sig selv er udygtig, gandske casseres; Og hvor aldeles ingen Logte er eller findes, gives til Straf 1 Rdlr; Ej heller maae nogen i Stalde, Stald Kamre, Senge eller andre farlige Steder, hvor Foder, Hoe og anden Materie er, som Ilden letteligen fatter, eller paa Bryggerne ved Stranden Tobak smøge, under 1 Ndles II Deel. Straf, Christiania Brand-Ordn.1 C.9-10§. 24 Febr. Straf, hvad enten de ere Civil eller Militair; have be ikke at bøde med, straffes paa Kroppen; Til hvilken Ende, uden Forstiel, saavel Militair, som Civil, ftrar af Byens Vagtmefter eller andre tilstedeværende skal paas gribes, og de, som under den civile Net benbere, t Stadens Raadstue Kielder, og de Militaire i Corps de Garden henbringes, hvor de skal modtages, og, sous forberørt, straffes; Skulde det og befindes, at nogen, i hvo det og er, paa bemeldte Steder seer igiennem Fingre med bemeldte Tobakssmøgere, og dem ikke strap antafter og paagriber, som meldt, skal de hver for sig, som dertil uvillige og forsømmelige findes, betale lige Bøder 1 Rdlr, eller og lide paa Kroppen, om de ingen Formue have; Befindes nogen i saa Maade forsætligviis Ildsvaade at foraarsage eller dertil Anledning at give, da uden al Naade at straffes paa livet, gielde de Vedkommende Skaden, om de dertil Middel have, og ellers lide videre efter Loven, og de, som sligt af Skisdesløshed eller Uagtsomhed, og ikke af Forsæt, begaae, bøde fa den, om de det formaae, eller straffes paa Kroppen med Fængsel og Arbeide efter lovlig Dom og Adfærd (See Fr. 18 Dec. 1751). 10.) Ingen til Søes Trafiqverende, som med deres Skiberumme til Bryggerne an lægge, mane inden en Distance af 60 Alen imellem Bryggerne og Skiberummene nogen Slags Ild om Borde have, enten til at faage deres Mad eller i an dre Maader sig dermed at betiene, men skal herimod alvorligen være tilholdte, deres Mad i Land at fange; forseer sig nogen Indlandisk eller Udlændisk herimod, bøde 10 Rdlr, Angiveren og Brand Kassen til lige Deling; saa maae og ej heller paa Toldboden nogen at deraf lettelig kunde Jidsted holdes, i Henseende, entstaae en stor Ulyffe, formedelst samme med Byens Sseboder er combineret, og skal derfor hvad Ildsted nu paa Christianice Brand-Ordn. IC. 10-12§. paa Toldboden er opsat, til desto mere sikkerhed, af: 24 Febr, affes og nedrives, særlig om Told Betienterne om Vinteren sammesteds ikke have noget at forrette. 11.) Alle Slags Huse og Vaaninger saavelsom Søebos derne inden Byen skal inden Aar og Dag efter denne Anordnings Publication være tækkede med Tagstene; Skulle nogen Huse eller Vaaninger efter den Tid befindes at være takkede med Bord, Bakoner eller Torv, eller hvad andet det maatte være, skal de strar nedrives, og Ejerne advares, at de deres Tage, som meldt, for svarlig og lovlig med Stene takke, saafremt, om an derledes befindes, de ikke, for hver Gang de herom advares, vil have forbrudt 20 Rdlr. 12.) Og som de mange tiærede Træ: Huse, som saavel ud til Gaden, som inden i Gaardene, ere bestaaende, ere alene den rette Aarsag til saa mange Ulykker, som Tid efter anden denne Bye ere overgaaede, og i saa Maade høilis gen var at ønske, at alle saadanne Træ Huse kunde vorde afskaffede, som dog formedelst sammes Mængde ikke fan lade sig giere; Saa dog, paa det ikke flere Skulde tilvore og herefter ud til Gaden eller inden i Gaare dene opbygges, det være sig enten af Tommer, Fiæler eller Bakoner, sal hermed alle denne Byes Indvaanere strængelig være anbefalede, ikke efterdags at maae opbygge nogen Slags Tra: Huse og Vaaninger (Soebos der paa Bryggen alene undtagen) eller deres Tage med Bræder, Bakoner, Torv eller andet tække, enten ud til Gaden eller inden i Gaarden, under 200 Rdlrs Straf, Angiveren og Brand Kassen til lige Deling; Men enhver skal enten bygge grundmurede Huse eller og Huse af Bindingsværk; Og naar noget Træhuus for andres eller nedtages, maae Vedkommende det ikke un der berørte Straf lade opbygge; De uden Byen boende gemene og fattige folk, som ikke have Middel I 2 sif Christianice Brand-Ordn. IC. 12:15§. 24 Febr. til at bygge grundmurede Huse, tillades at maae byage gemene Bindingsverks Huse efter deres Bebag; Men Træ Huse ikkun af et Loft høit, og det ikke inden en Di stance imellem Byen og dem af 300 siallandske Allen; under Straf fra 20 til 50 og 100 Rdlr, efter de Brodiges Tilstand og Vilkaar, om sig nogen herimod forseer; Og som Indvaanerne til deres Træ-Huses Con servation for Regn og Forraadnelse har ladet samme med Tiere overstryge, men derimod ved paakommende Baade: Ilde stor Ulykke foraarsages, saa bliver hermed alvorligen forbudet, at ingen, enten uden eller inden Byen, maae lade sine use eller Tagrender med Tiæve overstryge; hvorfor og alle de Huse, som med Tiare allerede ere anstrøgne, Vedkommende strap have at afskrabe og rense, under 20 Rdlrs Straf, saafremt nogen i dette alt at efterkomme forsømmelig befindes. 13.) Snedkere, Bødkere, Baandskiærere eller andre saadanne Haandverkere, ved hvis Handteringer nogen Farlighed befrygtes, tillades ikke om Aftenen læn gere at arbeide ved Lys, indtil Blokken er spy, og om Morgenen fra Kl. er fem, under Straf af 1 til 4 Rdlr efter deres Tilstand og Vilkaar, Angiveren og Brand- Kassen til lige Deling; Under samme Straf skal de om Morgenen udbringe deres Epaaner paa et vist Sted ud af deres Verksteder. 14.) Saa advares og enhver af Indvaanerne, at de ikke paa Lofterne, hvor nogen Skorsteens Rør igiennemløber, oplægge enten Høe, Halm, Kul eller andre saadanne brændende Materier, fom Ilden lettelig fatte, men afsides hvor Jid og Lys ikke er san nær, at deraf nogen Farlighed kunde ent staae; Forseer sig nogen herimod, bøde, hver Gang hans Brest findes, fra 1 til 4 Rdlr, efter den Skyldiges Tilstand og Formue, Angiveren og Brand Kas sen til lige Deling. 15.) Jmellem Soeboderne og Christiania Brand-Ordn. IC.15-16§. og Byen maae ej heller nogen Slags Bolverker opsættes 24 Febr. til at paasætte noget, enten Trælast, Brændeved eller andet, men de skal, saasnart denne Anordning er publiceret, gandske i Grund nedtages og afskaffes; handler nogen herimod, bøde 50 Rdlr. 16.) Og paa det hermed al tilbørlig Indseende og Opsigt kan haves, skal den af Magistraten forordnede Byens Brand: Me fter og Under: Brand: Mester, saavelsom Brand: Svendene, under 1 Rdlrs Straf, som deres Mester for dem strar under Udpantning betaler, aarlig 2de Gange, nemlig ved Paaske og Michaelis Tider, den gandske Stad igiennemgaae og Huus fra Huus hos enhver, af hvad Stand og Condition han endog er, om foreskrevne Poster inquirere og alting eftersee, saa det kan være uden al Fare, og derpaa drive, at denne An ordning sin tilbørlige Effect erlanger; hvis Fauter og Forscelser de da ved Inqvifitionen befinde, have de Vedkom mende alvorlig at tilholde strap at rette og forbedre, og derforuden, ligesom i næst foregaaende 7 § (*) anbefales, en Fortegnelse paa de Brodige til Magistraten at indgive, paa det Bederne hos de Forsømmelige og Nak læssige under Execution og Udpantning, om ikke i Mindelighed erlægges, strax kan blive inddrevne; Og paa det at med alting ved samme Inquisitions Visitation Fikkelig og vedbørlig kan tilgaae, da skal Brand: Me sterne og Brand Svendene fire Ober: Officerer over Borgerskabet af Lieutenanter og Fendriker, eller, i nogen af deres Ermangling, af Capitainerne adjungeres, under 10 Rdlrs Straf for hver Sinde det ikke efter kommes, eller fraværende sig lade finde; saa og af hvert Qvarteers Indvaanere, hvor Visitationen skeer, ligele= 23 des (*) Brand-Ordn. er 79, ved en Trykfeil, udeladt (cfr.). Christiania Brand-Ordn. IC.168.11.1§. 24 Febr. des tilføies dem 2de i samme Qvarteer bocsiddende Borgere, der selv Gaarde og Ejendomme have, som In- og best Leiligheden specteurer og Over: Tilsynsmænd, hos Naboerne er befiendt, som herom af Magistraten tilfiges, under 4 Ndlrs Straf med dem at omgaae, og In qvifitionen i hvert sit Qvarteer overvære. 11.) vorledes de, hos hvilke Ilden antæn des, saavelsom Byens Betiente og Brand: Vagten den paakomne Ildsvaade til alles Efterretning og Ildens Dæmpelse skal kundgiøre, og hvorledes de 1.) Paa det, fig ellers derved skal forholde. naar nogen Vaade: Ild sig i Christiania maatte tilbrage, og Vedkommende derom betids blive underrettede, skal en Under: Officeer med 20 a 24 Personez enten af Borgerskabet eller af de allerede anordnede Brand: Folk, fom til Slange prøiterne ere bestilte eller herefter dertil anordnet vorde, heelt eller halvt af hver Sort, lige som Magistraten det for Byen og Borgerskabet tienligst befinder, Nat og Dag, eller om Natten alene, ligesom Fornødenheden det udkræver og Magistraten det tienligst for Byens Conservation befinder, stedse holde Vagt paa det gamle Byetings Huus der i Staden ved Torvet, og have deres Post til Omverling i Saadstue: Taarnet; og saasnart Skildt Vagten eller Vægterne paa Gaderne, som herefter anføres, fornemme nogen Vaade Ild at være antændt, forfeier enhver sig strax af deres Poster til Brand: Vagten i Corps de Garden paa Torvet, som meldt, og samme Ildsvaade tilkiendegiver, da Under- Officeren, ved en eller tvende af de Gemene, derom uden Ophold advarer Brand Mesteren og den ældste Cas pitain, saa og tilholder den hos sig havende Tambour strar at røre Trommen til Allarm; Klokkerne eller Kirkens Under Betiente skal og, saafremt de fornemme til nogen Ildsvaade, strax lade klemte med Klokkerne i Kirke Christianie Brand-Ordn. 11C. 1-2§. Kirke Taarnet, og med Logtes eller Flags Udhæn: 24 Febr. gelse forholde sig efter 4 §; ligemaade gives af Fæstningen et Tegn til Ildlos, ved tre Skud, som langsom udskydes efter Commandantens Ordre; Derefter skal den hele Vagt være forpligtet, under til 1 Rdlrs Boder, at secundere Brand Mesteren i at anbringe Slange Spreiterne, med dertil hørende Brand: Nedskab, til det Sted, hvor Ilden er antandt, og der af ham lade sig commandere til det Arbeide, hvorved Ildebranden beqvemmeligst i Tide kan dæmpes, og derved saalænge forblive, indtil de af de udvalgte og anordnede Brandfolk afloses; For hvilken ommeldte Brandvagts Holdelse ingen af Byens Borgerskab eller Kgl. Betiente skal være befriede, Militair eller Civil, fra den haieste Stands Person til den nederste, saa mange af Betiens terne og Borgerskabet, som have Gaarde og Ejendomme i Byen, hvad enten de bruge borgerlig Næring eller ikke, under 1 Rdlrs Straf, saa ofte som de til denne Vagts Holdelse tilsiges, og ikke en dygtig Mand for sig frema sende; Skulde og nogen, hvo det maatte være, Mili tair eller Civil, af Byens Indvaanere forsætligviis udeblive fra bemeldte Vagthold, skal ban være forfalden i Kongens Unaade, og desuden af General Fiscalen, som Kgl. Mandats modtvillige Overtræder, søges og tiltales; Og stal Stift Befalingsmanden, saasnart ham saadan deres Modtvillighed tilkiendegives, Kongen derom Relation indsende, anseende, at denne Anstalt hensigter uden Forskiel til enhver af Indvaanernes Frelse og Conservation, og derfor ingen være befriet fra meer besagte Brand Vagtsholdelse, som meldt, sig at entslaae og absentere.

2.) Og i Henseende, at denne Bye, endog samme er af liden Begreb, ved Vagthold og indfaldende Vaade Ilde, udkræver ligefad stor Force af Folk og andre behørige Midler, som den største, til at 24 fore: Christianie Brand-Ordn. 11C. 2-4§. 24 Febr. forefomme og oppasse Ilden med, og der af fornødne Brandfolk til lange: Spreiterne og ellers til Brand: Vagtens Holdelse, som i I § meldt er, i Chriftiania District og under dens Jurisdiction temmelig Mangel spørges, saa skal, til saadan Mangelhaftighed at stoppe, Magistraten i Chriftiania hermed alvorlig være tilholdt, enten ved een eller flere af deres Middel, eller og ved Byens Under Betiente, at tage et rigtigt Mandtal over enhver, som bygger og boer paa Grønland og i Gammelbye Opilo, som ikke ere Borgere, og af dem udvælge saa mange, som til Brand Vagtens Bedligeholdelse paa Torvet ved Raadstue: Taarnet fornedent giores, Byens Indvaanere derved at facilitere; efterdi bemeldte opsloiske og grønlandske Indvaanere dog have deres meste Handtering og Næring af Christiania Bye; hvilke og herefter skal tilfoies de andre allerede anordnede Brandfolk, som til Vagthold og Slange: Sprei ternes Drift ere bestilte, og med dem under lige Straf og Bøder lade sig indfinde og commandere, naar de enten af Brand Mesteren derom tilsiges, eller nogen Ulykke ved Trommens Nørelse, Skyden af Fæstningen 3.) Saa eller Klokkernes Klemtning tilkiendegives. snart, Nat eller Dag, Trommen rores, Skud af Fæstningen høres, eller med lokkerne klemtes, skal enhver af Borgerskabet og de Kgl. Betiente, som i foregaaende I § er anbefalet, undtagen de nærmeste Qvarterers Indvaanere om det Sted, hvor Ilden er antændt, strar og uden Ophold forfeie sig til den næste Capitains Huus, sem deres Allarm Plads, og der møde i fuld Gevahr, under 1 Rdlrs Bøder, da han af dem udcommanderer saa tilstrækkeligt Mandskab til det Sted, hvor Vaade: Ilden er, at Gaderne sammesteds for unyttige og tyvagtige Folk beqvemmelig kan bespendes. 4.) Klokkerne eller Birkens Under: 23e: Febr. Christianice Brand-Ordn. II C. 4-6§. 297. 1714. Betiente fal, saasnart de fornemme til Ildsvaade eller 24 høre Skud af Fæstningen, Trommens Rørelse, eller andre Tegn til Allarm, uden al Forsømmelse med Klokferne i Kirke Taarnet lade klemite, og samme Klemten continuere, saa længe Ilds Farlighed paastaaer, hastig eller langsom, ligesom Ilden til eller aftager; og des foruden om det er Mat, hænge paa en dertil forordnet Stang en stor Logte med Lvs i, paa den Side af Taarnene, som Ilden findes antændt; men dersom Ildsvaaden om Dagen paakommer, da skal de sig med klemten paa samme Maade forholde, og et Flag paa den Side af Taarnene udhænge, hvor Ilden i Staden er optændt, til et Tegn at eftersee paa hvad Sted omtrent i Byen Ildsnøden er, hvilket de ikke ved Søvnagtighed eller i andre Maader maae forsømme, under 10 Rdlrs Straf til Brand: Kassen. 5.) Naar nogen alykkelig Ildsvaade paakommer, være sig om Natten eller Dagen, da skal den eller de, som i huset, hvor Ulykken begynder, tilstede ere, stray giøre et stort Anfrig og Saab til Naboerne, under Boder fra 10 til 50 Ndir, efter Magistratens Kiendelse og den fyldi ges Tilstand og Formue, om de det efterlade, endskiont Ilden bliver dæmpet, og de Omboende ingen videre Illempe deraf vederfares. 6.) Vægterne, som altid om Natten i Gaderne anbefales at være tilstede, sal, saasnart de nogen Vaade: Ild fornemme, strap Allarm i Gaden giøre, og Folkene allesteds i Husene med Banken paa Dorrene og Vinduerne opvække, derhos raabende høit: Brand! Brand! og den nærmeste af dem ved Ilden uden Ophold skynde sig frem og give Brandvagten paa Torvet det tilkiende, saavelsom Brandmesteren, deslige Vagten paa Fæstningen, at der kan blive skudt; og skal de sig strax tilbage igien til Brandmesteren forsøie og hos dem alle forblive, og tillige mee 25 Brand: Christiania Brand-Ordn. 11€.55.111.1§. 24 Febr. Brandvagten forhiclpe Slange preiterne og der for nodne Brandtei til det Sted, hvor Ildsvaaden er, og af ham lade sig commandere, indtil de af de udvalgte Brandfolk vorde afleste; hvorefter de forsoie sig til Magistraten eller Brandmesteren, som da maatte være tilstede, for at afvarte nærmere Ordre, om deres Assifrence i en eller anden Maade behøves; og maae de sig ikke fra forbemeldte deres Post begive, forinden de af Magistraten forløves. 7.) Det samme anbe fales og Byens Vagtmester med fine underhavende Vægtere, og hvis det skulde befindes, at enten Vægterne eller Vagtmesteren beri tage nogen Forsemmelse, stal de straffes paa Beder fra 10 til 50 Rdlr, efter deres Formue og Magistratens Sigelse, og om de ej have at bøde med, da skal de lide paa Kroppen. 8.) Byens Vagtmester med sine underhavende Vægtere skal, under deres Embeds Fortabelse, begive sig paa deres Poster om Sommeren kl. 9 a 10, Vinteren 1. 6 om Aftenen, eller faasnart det vorder mørkt, og altid fra bemeldte Tid indtil om Morgenen Kl. 4 m Sommeren, og Kl. 6 a 7 om Vinteren, i Gaderne forblive, sammesteds at patrouillere og neie at tilsee og paavare, om nogen Søg, Lugt eller Damp skulde fore nemmes, og Vedkommende derom strap advare; men tersom de befinde nogen Vaade: Ild at være antændt, have de sig at forholde efter 6 og 7 §; Kan nogen af dem formedelst Svaghed eller andet lovligt Forfald ikke fomme paa Vagten, haver han en anden dygtig og bes qeem Person i fit Sted saa lange at forstaffe, saa at ved Mandskabet ingen Mangel spørges. III.) Om Indvaanernes Forhold i paakomne Jids: 2760. 1.) Alle Stadens Indvaanere, en ten de boe nær eller langtfra Ilden, skal aarlig fra Paaske til October Maaneds Udgang, og allerhelst naar De Christianice Brand-Ordn. IIIC.1-3§. de fornemme nogen Vaade: Ild at være antændt, hver 24 Febr. for sin Dør, i det mindste forskaffe en Tonde Vand, eller, om hans Leilighed det saaledes tilsteder, et got Rar med Vand, og saasnart Vandet deraf bliver ta get, besynderlig om det er nær ved Branden, det strap igien lade fylde, om han enten af sin egen Gaard eller hos Naboerne dertil Leilighed kan have, under alvors lig Straf, om nogens Efterladenhed heri befindes; Saa skal og enhver, helst i det District, hvor Ilden er antændt, Logter om Natten for deres Huse ud hænge til desbedre Lysning for dem, som forbi passere, under 1 Rdlrs Straf. 2.) Ingen ørkesløse Folk, Mands: eller Qvindes Personer, enten imaae eller store, maae paa Gaderne omløbe, langt mindre i de Gader, Hvor Ilden er antændt, lade sig finde; Saa maae ej heller nogen i Caroffer paa samme Tider i Gaderne omkisre, dermed at hindre de Personer, som til Ilden at dæmpe og de dertil hørende Sprøiter og andet Brand- Siedskab at betiene ere beskikkede; hvormed Byefogden stal have flittig Indseende, som han dertil vil være ansvarlig; Og dersom nogen vil sætte sig op imod ham, naar han den Vedkommende derom advarer, skal han have fuldkommen Magt og Myndighed til, den Opsætsige strar at lade anholde og arrestere enten i næste Vagt eller Stadens Arresthuus, at den siden vedbørlig kan blive afstraffet, saaledes at de, som Middel have, skal bøde 10 Ndir, andre gemene Folk, som ingen Formue have, efter Sagens Beskaffenhed paa Kroppen straffes, anden Dagen efter at Ildebranden er overstaaet. 3.) De Nodlidendes Slægt og Venner er det ikke formeent, dem at hielpe og redde, ligesaa om nogen sin Tiener eller Bud udstikker at erkyndige sig om Ildens Beskaffenhed, naar de sig hos den ved Stedet forordnede Borgervagt angive, frie og ubehin- bret Christiania Brand-Ordn.III.3§-¡VE.1§. 24 Febr. bret med deres Folk og Arbeids: Vogne maae paffere; men saasnart det er skeet, strax være tilholden sig hiem igien at forfeie, effer og være med de an dre heroven forbudne Personer lige Straf under givne; Ellers advares alle, som intet hos Ilden have at bestille, at de hiemme i deres Huse forblive og, som forhen meldt, efterhaanden anskaffe saa meget Vand i Tønder og Kar for deres Dorve, til Hielp at lukke Ilden med, som de meest kan tilveies bringe, saa og ellers holde god Vagt og Tilsyn med deres Tag og Render, at videre Ulykke og Skade fan forefommes. 4.) Alle Byens Indvaanere af hvad Stand og Condicion de endog ere, undtagen de nærmeste om Vaade Ilden boende, som heste holde, skal med deres Folk, Heste og Eluffer, Vand i Kar effer onder vel fulde flittigen forskaffe, hermed alvorligen være anbefalede; Hvo med det første Vand til Ilden ankommer, skal derfor til Belønning nyde 2 Rdlr, den dernæst efter I Noir, den 3die en Sletdaler, og den 4de Rdlr. IV.) Brand Redskabet, som saavel i ethvert af Indvaanernes guse, som i hvert af Byens 4re Qvarterer, skal være i Beredskab og forraad, 1.) Byen og hvo der Inspection stal have. skal altid i det mindste være forsynet med fire gode dygtige Sprøiter, og Slangernes Længde af 120 Fødder, eller længere om behøves, med sine Anbringere, Hooraf een i hvert af Byens Qvarterer paa et beqvemt Steb skal nedsættes med de derved hørende Materialier, faasom: Østre Avartcer: En Spreite med sine Clan ger og Anbringere. 40 Læder: Spande med Byens Mærke. 2 lange, dog behendige, Stiger. 2 gode Brand- Hager. 10 Brer. Liner en Tomme tyf, 40 Aline. I Logte. 1 Fyrtøi. Ditto 2 Tommer tyk, 40 Alne.. 6 Haands Christiania Brand Ordn. IVC. 1-2§. 6 Haand Spreiter. 6 Haffer. 6 Spader med Jern 24 Febr. for Enden. 1 Koefod. af got Tra. Sonder I Haarklæde. 12 Hulkuffer verteer: En Spreite med 2 fine Slanger og Anbringere. 40 Lader: Spande. Stiger, og saa videre ligesom i Øster Qvarteer. Vestre varteet: ligesom i Condre Qvarreer. Tordre varteer: ligeledes. 2.) Alle Gaarde og Vaas ninger i Christiania, hver for sig, euten de af Ejers mændene eller Leiende bebocs, sal altid have og holde fornodne Læder: Spande i god Beredskab, som stedse Skal følge og forblive ved Gaardene, item en lang behændig Stige, en Brand:Gre og beqvem Brandhage, hvormed saaledes forholdes: Ober Officererne tillige med Brand Mesteren skal sætte ethvert Huus og Vaaning for en vis Tart og Qvantitet af Læder: Spande, nemlig hvert Huns for 2 a 3, 4, 6, 8 til 20 Læders Spande, mærkede med Ejerens Navn, alt efter Hu lets Proportion og Vidtlostighed, saavelsom Ejerens Tile stand og Vilkaar; hvilken Tart de til Magistraten un der deres Hænder lade indkomme, som samme enten til Forandring eller Approbation haver at examinere; desuden skal og hrer Gaard eller Vaaning, liden eller stor, af Ejerne forsynes med en god Brand: Øre, en lang og behandig Etige, og en god Brandhage, alt efter Husets og Vaaningens Heide og Begreb; hvilke Materialier, som forbemeldt, Magistraten inden en vis Tid skal forelægge Indvaanerne sig at anskaffe, faa og derhos tilholde de i Huset boende samme Brand Ma terialier paa et bequemt Sted i huset at ophænge, paa det de, i paakommende Ilds. Nod, stedse kan være i god Beredskab, eller og naar Inquifitionen sfeer, under Straf af 1 Me 8 Fil. for hvert tyffe, som deraf fattes eller og ikke er i vedberlig og brugbar Stand; Og hvis Ejerne af Vaaningerne ikke berørte MaChristiania Brand-Ordn.IVC.2§.v.1§. 24 Febr. Materialier anskaffe, da skal de Leiende og i huset boende det forskaffe, og forte Ejerne det igien i Huus: Hyren; og, naar den Leiende flotter, skal han imod Qvittance levere det til Eftermanden, eller og være Huus Værten dertil ansvarlig; Skulle de, som Inqvists tion herudi er anfortroet, med nogen see igiennem Singre, skal de eller den have forbrudt lige Bøder, som de Forsømmelige, for hvert Stykke de med dem fordølge. 3.) Paa alle disse Brand: Materialier ffal forfattes et rigtigt Inventarium og Specification ved Nummer, og hvor de findes, og i Nødsfald kan afhentes; hvilken Specification altid in Originali skal vare paa Raadstuen, og Gienpart deraf hos Byefogden og Brandmesteren; og skal Byefogden og Underfogden tilligemed (*) Brandmesteren og Under: Brandmesteren i hvert Qvarteer 2de Gange i det mindste om Aaret, eller og en Gang hvert Fierding Aar, om bes høves, herom besøge saavel Byens particulaire Ind byggere, som de publiqve Steder, eftersee de forordnede Brand Instrumenter og Vandkar med sine tilhø rende Sluffer og det mere, prøve Spreiterne og betids anholde om Reparation, paa hvis behøves maatte. V.) De Betiente, Brandfolk og andre, som i paakommende Vaade: Ild stedse skal være ved Haanden færdige til Ildens Dæmpelse, og om deres forhold indtil samme ulykkelige Hændelser ere overstaaede. 1.) Byen skal altid være forsynet med en Stads: Capitain, som dertil af Magistraten og de fornemste Borger Capitainer skal udvælges og fiden af Magistraten instrueres; En Brandmester, som nyder (*) Brand Ordn. ere disse Ord: og Brandmesteren; og fal Byefonden og underfogden tilligemed, ved en Trykfeil, udeladte (cfr.). Chriftiania Brand-Ordn. VC. 1-3 §. vende nyder Løn af Byen, og en Under: Brandmester, som 24 Febr. og nyder Løn af Byen, og skal desuden saavel Brand mesteren, som Under Brandmesteren, være befriede for al borgerlig og Byens Tynge; saavelsom 30 dygtige Brand: Svende, foruden de andre allerede anordnede Brandfolk, som til Slange Spreiterne ere beskikkede eller efterdags blive udvalgte. 2.) Saasnart Troms men røres, Skud af Fastningen høres eller Klokkerne Elemte, skal enhver Mester af Smedde og Snedkers Amterne, saavelsom Tømmermænd, Muurmestere, Bildthuggere, Robberslagere, Blikkenslagere, og Skiævertakkere, som ere Borgere eller nyde deres Næring og Arbeide i Byen, være forpligtede, under 10 Rdlrs Boder, at fremsende en af fine bedste til det Sted, hvor Ulyffen er, hver med en god Hugs Dre, og sammesteds under 4 Ridlrs Bøder, som Mes steren for dem betaler, lader sig af Brandmesteren, eller og i hans Forfald af Under Brandmesteren com mandere til det Arbeide, hver Ilden beqvemmeligst maatte være at dæmpe; Under lige Bøde og Straf saas velsom deres Embeders Fortabelse, skal og alle de, som af Byen deres Næring og Ophold have, saasom de fire Korn: Maalere, item Byens og lottets Postmagere og Rendemagere ufortovet bemeldte Tid og Sted mode til Ildens Studsning og Dæmpelse, særlig Postmas gerne og Rendemagerne, for at giere Anstalt og lin derretning, paa hvad Steder Bandet nærmest og beqvemmest er at tilveiebringe og bekomme; Skors steensfeieren med sine Folk og Drenge bør og strep forføie sig til Stedet, hvor Ilden er, og efter Stads: Capitainens eller Brandmesterens Befaling forrette alle. Ting, hvori deres Tieneste kan behøves. de rette Brand: Svende skal de i 2 § ansees og holdes, saasom alle medde, 3.) or berørte Folk Snedkere, Bildt Christianic Brand-Ordn. VC. 3-4§. 24 Febr. Bildthuggere, Temmermend, Robberslagere, finvers takkere og Muurmester-Svende, og ifald nogen Mester af foreskrevne Haandværker ikke haver eller holder nos gen Evend, da stal han være forpligtet selv for Brand: Svend at gaae, under 4 Rdlrs Bøder, saafremt Alderdom eller Legems Skrebelighed ej dem derfra hin drer, indtil han med en dygtig Svend vorder forsynet, som han for fig kan fremsende; og skal Tallet af disse Brand Svende i det ringeste altid bestane af 30 friske og beqvemme Personer; Saa skal de og for Brand: Evende ansees og holdes, som ved Byens Tiltagelse i Eftertiden af beqvemme Haandværker dertil vorde udseete og anordnede, som alle under Brandmesterens og, i hans Forfald, Under: Brandmesterens Commando, saavel ved paakommende Ildsvaade, som ellers naar Inquisition skeer, skal stane, og i alle Maader, under forberørte Bøder, naar paaaskes, ufortrøden lade sig bruge; hvorimod forbesagte Brand: Svendes Mestere skal være befriede for den ordinaire Brandvagtshold og Mode, som i II Cap. 1 § er anordnet. af forestaaende Brand Svende, der, som meldt, tilholdes at lade sig indfinde, behøves at reise uden Byen, eller og, at de ere svage, eller i andre lovlige Forfald, da skal Mesteren angive det for Brandmesteren og Underfogden, og isteden igien, naar behøves, forskaffe en dygtig Person, eller og selv være forpligtet at gaae, under forberørte 4 Ndlrs Bøder. Hvis de andre Brandfolk have samme eller andet lovligt Forfald, give det tiffiende, som meldt, for Brandmesteren og Underfogs den, hvo de i sit Sted have bestilt, ifald nogen ulyk kelig Hændelse imidlertid skulde paakomme, at da ingen 4) Underfog: Mangel paa Mandskabet indløber. den saavelsom Brandmesteren skal begge tillige altid holde et rigtigt Mandtal over alle Brand - Evendene, Cfulle nogen og Christiania Brand-Ordn. VC. 4-7 §. og note fagttage, at enhver af dem, som meldt, fig 24 Febr betids ved Ilden indstiller, faafremt de selv ikke vil ansvare Boderne i den Udeblivendes Sted; Skulle de med nogen af dem have conniveret, skal de bede hver 12 Ndle til Angiveren. 5.) Brandmesteren skal paa Byens Bekostning altid ved Haanden have og holde en bygtig gest hos sig, Nat og Dag færdig staaende meb tilhørende Redskab, samt 2de med Jernbaand beslagne Rar, hver paa 4re Tenders Rum, fulde med Vand stedse staaende paa fine Sluffer med tilhørende Dekkes ler, paa det Ilden med samme i Beredskab havende Vand betids i Begyndelsen kan begegnes og forekoms 6.) Saasnart enten Trommen til Allarm høres eller Skud af Fæstningen skydes eller Klokkerne flemte, skal saavel den ganske Magistrat, som pe. fogden og Underfogden, under 10 Rdlrs Boder strap lade sig finde ved Stedet, hvor lilykken er; Magis straten og Byefogden for at conferere med Brandme steren, paa hvad Maade Ilden beqvemmeligst kan dams pes, og Underfogden for at have Indseende med Brands Svendene, at de sig berids indstille; udebliver nogen af Brand: Svendene en Time efter at enten med Trommen er begyndt at rores eller med Klokkerne at klemte eller der er skudt af Fæstningen, skal han bøde mes. Rdlr, bliver han en Time ude, 2 Rdlr, men skulde han derefter forsætlig udeblive, bøde som forhen meldt 4 Rdlr, som Mesteren for ham svarer, og han igien aftiener. 7.) Vognmændene skal iligemaade hos Underfogden og Brandmesteren sig lade enroullere, og ved Trommens Rørelse, Klokkernes Klemtning effer Stykkernes Løsning af Fæstningen, under 2 Rdlrs Straf, uden al Forsømmelse med deres Heste og Vogne, Kiære og Slade, alt efter Aarets Tid, sig indstille, til at fremføre Vand til Slange: Sprøiterne, saavele II Deel. som Christiania Brand-Ordn. VC. 7-8 §. 24 Febr. som og fere Brandtsiet hen, hvor befales; og paa det ingen Confusion derved skal indløbe, skal Byens Vagt: Mester, efter det ham af Underfogden og Brandmeste ren overleverede Mandtal, udnævne visse Personer, nogle til Vandets Tilførsel og nogle til Sproiterne og Brand Redskabet at frembringe, med hvilke Vognmænd Byens Vagt Mester skal have neie og flittig Indses ende, at de betids sig indsinde; hvo med det første Vand til Ilden ankommer, skal gives til Belønning 2 Noir, den 2den 1 Rdlr, den 3die en Eletdaler, og den 4de Molr; Og hvis Byens Vast Wester, fom meldt er, ikke lader sig være angelegent de Nake lessige til Vandets Forsel at drive, haver han lige Bø 8.) Og paa det der med Vognmandene forbrudt. kud alting uden Confusion desbedre kan forrettes, skal Mar gistraten og Stadens Betiente, saasom Oberfors myndere og Stads Kiemner, saafremt de ikke ved Eyadom eller andet levligt Forfald forbindres, sig strar, Saasnart det klemter eller Trommen røres eller af Fæstningen høres, hen til det Sted, hvor Ildsfaren er, begive; saavelsom Chefs for Stads Compagnis erne, Lieutenanter, Fendriker og andre Officerer til deres Allarm Plads forfeie, og der den Anstalt giøre, at Brand Vagten strap vorder forstærket; da derefter nogle af bemeldte Stadens Officerer sig ogsaa til det Sted, hvor Ildevaaden er, skal lade indfinde, og der med Magistraten conferere og of dem lade sig comman dere, eftersom Fornedenheden det udkræver, saa og flit tig Opsigt have, at de Gader om Vaade: Ilden saavelsom de dertil grændsende Gader rundt omkring vel besættes, og ingen tillade derforbie at omkomme, uden de, som til Ilden at lædske eller derved at arbeide ere ordi nerede; saa skal de og god Tilsyn have, at de nødlidende Folk, som af Ilden betrængte ere, deres Gods og Fore mue Christiania Brand Ordn. VE. 8-9§. muc ikke af Tyve og lose folk forrykkes, og derfor ingen 24 Febr. med noget Flytte Gods lade paffere, med mindre de kiendes og kan give Forklaring om, hvem de tilkomme, og hvorhen de sig dermed agte; Til den Ende skal nogle af Borger: Vagten ved hver Ende af Gaderne være beor drede at oppasse, som samme Folk uden nogen Beløn ning skal følge til det Huus, hvor de det henføre, og tilholde de Folk, i hvis Huse Godset indføres, at de det i god Forvaring tage, og ikke fra sig til nogen levere, uden til dets rette Eiermand; hvorfor og bemeldte Op pasfere samme uus skal antegne, og det strar om anden Dagen for Magistraten paa Raadstuen tilkiendegive, paa det de Skadelidende det kan faae at vide, og deres biergede Gods igien bekomme; Skulde nogen med saa dant Gods sig ville forstikke eller bortgive, da skal han antastes og straffes, som han var greben i aabenbare Tyverie, og Oppasserne af Vagten, som med ham vilde delge, at ansees, som Tyvs Medvidere; hænder det sig, at nogen det hos sig havende biergede Gods vilde dolge eller benægte, da skal han betale til Eiermanden dobbelt saameget, som Godset er værd, og desuden betale fine tre Mark, og lide som for vitterligt Tyverie efter Loven. 9.) Alle Skiersættere eller andre, som have Baade eller Pramme i Byen, Vatterland, Grandsen, Pebervigen, Grønland og Gammelbye Opslo, skal være pligtige, faasnart Klokkerne flemte eller Trommen til Allarm rores eller fud af Fæstningen høres, ved Nat eller Dag, at indstille sig med deres Baade eller Pramme ved Bryggerne, om Fornedenheden det udkræ ver, at deres Baade og Pramme behoves til Spreiterne at anbringe, og i saa Fald nyttige at bruge; dog skal de ikke ankomme til Ilden, som i Staden er antændt, førend de derril beordres; Hvo af dem, som med sin Baad og Pram udebliver, bøde fra 2 Mf til 2 Rolr, efter Hans 1 2 Christianie Brand-Ordn. V C. 9-11 §. 24 Febr. Hans Evne og Formue; med hvilke og Byens Vagt: Mester skal have noie Indseende og rigtigt Mandtal over dem forfatte, paa det der kan vides, hvo af dem dette høimagtpaaliggende forsommer; Skulde Vagtmesteren med nogen af dem heri connivere, haver han sit Embede forbrudt; Og fal Byens Vagt Mester til Magis Straten paa Raadstuen indlevere rigtig Gienpart af Mandtallerne over disse Pram Mand eller Skiarsættere. 10.) Ingen af forindførte Personer, som ved Ilden at arbeide eller Band at fiore anordnede ere, maae under staae sig, førend Ilden aldeles er studset eller dæmpet, eller uden Forlov af Magistraten eller dem, som i deres Sted da nærværende Befaling have, sig derfra at begive, under vedbørlig Straf paa deres Midler eller Kroppen, alt efter deres Vilkaar og Formue; Ekulde og Ilden ikke saasnart kunne dampes, saa at det behøves, at Arbeiderne og Vagterne først afløses, da have Stads Capitainerne og Brand Mesteren derom behovelig Anftalt at giøre. 11.) Ingen skal fordrifte sig til noget uus at bortbryde eller nedrive, større Fare at forekomme, ej heller nogen Aabning næst Ilden at giøre, enten med Tagsteens Aftagelse eller nogen Gavl eller Væg at tgiennembryde, førend saadant tilforn af den tilstedeværende Øvrighed er anbefalet. Imidlertid skal alle med Læder: Spandenes og andet Brand: Redskabets Tedkastelse forvarligen omgaaes, og dersom nogen befindes forsætligvits og af Modtvillighed enten langerne, Sproiterne, Vandkarrene eller andre Brand Redskaber, fade eller Forders at tilføie, skal den Skyldige haardelig straffes; og dersom de noget deraf borttage eller forvende, straffes som aabenbare Tyve, og de, som saadant ere vidende og det ikke angive, som Tyrs Medvidere; Saa skal og alle, som ved Ilden bes findes og der at arbeide anordnede ere, sig fredeligen og roes Febr. Christianie Brand-Ordn.VC.11-13§. 309. 1714. roeligen forholde, uden al Fortrædenhed, Klammerie 24 og Slagsmaal; hvormed Officererne skal have Indseende, og dem, som sig dermed forsee, strap arrestere til paafelgende vedbørlig Straf, efter deres Evne og Vilkaar. 12.) De Brandfolk, sem til Slange Spreiternes og Brand: Redskabets Drift allerede ere eller herefter vorde ordinerede, tilholdes og, saasnart Trommen røres og Kleinten keer eller Skud af Fæstningen skydes, ved Dag eller Nat, enhver uden Ophold at forføie sig til sit beskikkede Arbeide, under 1 a 2 Rdlrs Bøder, eller Straf paa Kroppen, om de intet er eiende; Og paa det ingen Confusion under dem ved paakommende Ildsvaade sig maatte tildrage, skal Brand Mesteren forhen af dem udvælge og beskikke enhver til sit visse Arbeide, par det hver for sig sin Post og Forretning forud kan vide at tilsoge. 13.) Og som de til Dags tildrague Vaade- Ilde, formedelst Mangel af Vand, merkelig have taget overhaand, som meget kommer deraf, at Indvaanerne, hvad enten de have boet nær eller langt fra Ilden, have heller søgt at berge deres Gods med deres Folk og Heste, end dermed at føre Vand til Ilden; Da, paa det saadan hsi skadelig Uorden i Fremtiden aldeles kan blive afskaffet, skal alle dette Steds Indvaanere, som heste og Vogne holde, undtagen de nærmest Ilden boende, som i saa Fald for deres Gods og Midler staae i Fare, uden For fiel (hvorfor de Kgl. Betiente, i hvo de end ere, ej heller maae være forfkaanede) hermed alvorligen være tiltænkte, under Bøder fra 4 til 10 dir, med deres Heste og Folk at fremføre Vand til Ildens Dæmpelse, saasnart Trommen til Affarm røres eller Klokkerne Elemte eller kud af Fæstningen hores; Og paa det Vandet i saa dant Modsfald efterdags ikke skal fattes, men ved Haanden i Beredskab haves, da skal i alle Byens Rorsgader, saafremt Postverket det tillader, anlægges og sættes 11 3 en Christianice Brand-Ordn. VC.13§.VIC.1§. 24 Febr, en Rum af 100 Tonder Rum, enten med Post eller Pompe i, ligesom Leiligheden det tilstæder; som altid fal være fuld af Vand, og Byens Postmager, saas vidt Vandet er angaaende, under hans Embedes Forta belse, altid skal see forsynet og i vedbørlig Stand holde; og til den Ende engang om ugen lade det gamle og stins fende Vand aflobe, og frisk igien lade iløbe. Og som det gamle Postværk mueligen ikke er tilstrækkeligt til saa overflodig Vand at tilveiebringe, haver Magistraten ved Tidernes Beleilighed at udfinde et Forslag, paa hvad Mande et nyt Postværk best er at indrette, saa og hvor fornødne Midler til sammes Bekostninger beqvemmeligst fan bekommes. VI.) Den Belønning, som enhver har at forvente, der sig flittigen, troligen og vel med Jes vaaden har forholdet, saa og hvorledes Bøderne af de Modtvillige og forsømmelige til Brand: Kassen erlægges og forvares, saavelsom derover Rig tighed holdes. 1.) Paa det enhver, som i Baade Ild med Arbeide og Hielp fig flittig og trolig erviser, naar han derpaa god Beviislighed fan erlange, en billig Belønning kan have at forvente, skal Brands Mesteren med de svrige Byens Betiente, Dagen ef terat Ildsneden er overstaaet, med al Flid sig derom erfyndige, hvorledes enhver sig har forholdet, og dem da, som efter god Kundskab troligen have arbeidet, med de res Arrest recommandere, at de for deres Tieneste tils berlig kan blive belønnede, hvilken Belønning af Brand: Kassen skal tages; og paa det der stedse i Kassen kan være en fond til at tage sige Udgifter af, skal Magistraten tilligemed den ældste Stads Capitain saa og de fire beste Borgere anordne og sætte et Paalag paa alle Huse og Gaarde, der inden og uden Byen og paa de Steder ere bygte, som i V Cap. 9 § nævnte ere, være Christianice Brand-Ordn. VIC. 1-3§. 31I. være sig af hvem de endog bebocs, uden Forskiel, og 24 Febr. ingen uden Byens publiqve Huse alene undtagen, saaledes, som til deslige Omkostninger med det naicste kan forstaae, som de siden til Slots Lovens Eramen og vi dere Approbation have at indgive, og naar det er skeet, Skal saadant Paalag aarlig til hver Paaske og Michaes lis af husenes Beboere tilsvares; hvorover Inspectio nen skal være berroet nogle af Magistraten, Byefogden eller Stads Capitainen, naar nogen er blevet dertil antaget, og tvende af de fornemste Borgere, hvilke og skal aarlig indgive deres derover forfattede Regnskaber til Vice: Statholderens, Stiftbefalingsmandens og Præsidentens nærmere Revision og Examen; Fornævnte Paalæg skal enhver, af hvad Stand og Condition han endog er, være fornøiet med, og hans Contingent strar under For pantning, uden foregaaende Lovmaal, til Brand: Kassen betale. Men de, som ikke deres Skyldighed have efterlevet eller ganske ere udeblevne, al Brandmesteren og de andre Byens Betiente oprigtig:n angive, at de for Overhørighed og deres Forsømmelse tilbørlig kan vorde tilrettesatte. 2.) Skulde og nogen af dem, som til Arbeidet ved Ilden ere anordnede, formedelst deres flittige og troe Arbeide, paa deres Lemmer eller Legems Førlighed blive beskadiget, skal han ikke alene af Brand Kassens Middel eller paa Byens Bekostning igien vorde lægt og cureret, men endog for hans tro Tieneste vel belennes; Og dersom nogen saaledes bliver fordervet, at han fremdeles ikke sit Brød kan erhverve, da skal Omsorg for ham drages, at han efter sin Stands Leilighed og Vilkaar med frie Underholdning sin Livs Tid vorder forsørget; Skulde og nogen ved ulykkelig Hændelse ganske komme fra Livet, skal ham en ærlig frie Begravelse forundes, og hans Hustrue og Børn en Belønning, meddeles. 3.) Alle i denne Brandordning

11 4 Chriftianie Brand-Ordn. VIC. 3 §. 24 Feb. ning anbefalede Boder, som ikke til andre Steder ere destinerede, skal til Brand Kassen være forfaldne, som paa Raadstuen skal være bestaaende og forvaret med 3de Laase, hvortil den øverste Vorgemester, Byefogden eller Stads Capitainen, naar nogen dertil er antaget, saa og Formanden for Borgerskabet, hver sin Nogel sal have, og ber den ikke aabnes, uden i den hele Magistrats Overværelse paa Raadstuen; og naar nogen Beder ere forvirkede og indkomme, skal de rigtig antegnes under Dag og Dato, af hvem betales, og for hvad Brøst; Hvorover Underfogden skal holde Bog, som af Magis Straten skal være igiennemdraget og forseglet, og deri indtegne alt hvis, som indsamles og igien til Brands væsenets Vedligeholdelse udgives; dog at Magistraten haver neie og tilbørlig Indseende, at saavel med Indtægten, som udgiften, oprigtigen omgaaes; Boderne er lægges af de fyldige uden nogen Erception eller Forca vending, og saafremt nogen, efter Advarsel til sammes Betaling, uvillig befindes, skal, som forberørt, Bes derne ved Underfogden hos de Brødige, uden videre foregaaende Proces og Dom, ved Execution og Ude pantning strap inddrives; og hvis negen doer, som med saadanne Boder indesidder, da skal de i Stervboet vare prioriterede, ligesom andre Kgl. Sfatter; J det øvrige have alle og enhver, som i denne Branda ordning ere inddragne, deres Functioner forsvarligen at forrette, og de, som Vaade Ilden ved deres (*) Piedesløse Uagtsomhed forvolde, deres Straf ufeilbars ligen at forvente og derfor, som vedbør, til rette at Stande. Regs (I Brand Ordn. er folgende ved en Trykfeil udeladt: Functioner forsvarligen at forrette, og de, som Vaade Ilden ved deres (cfr.). Regl. für d. Cavallerie. 313. 1714. (†) Reglement, wornach bei denen Regimentern Cas 9 Mart. vallerie, so lange der Krieg währet und bisweiter, die denen Unter Officiers und Gemeinen in dem Militair: Reglement zugelegte Gage gereichet, sie mit mondirung versehen und die Armatur unterhalten werden foll. 4to. Fr. Om Sorge Klæder i Khavn for Enke-Dron: 30 Mart. ning Charlotte Amalia. p. 10. Forbud paa Spil og leeg. P. II. 30 Mart. Fr. Om Krigs Styr i Danmark for 1714. 21 Apr. P. 12. Privilegier for de Reformerede, confirmerede og 23 Apr. forbedrede. (See Privil. 15 Maj. 1747). P. 18. Pl. Om Told Inspectionen i Danmark, som 14 Maj. er anbetroet J. 17. Leers. p. 28. Fr. Om Krigs: Styr i Norge for 1714. P. 29. 19 Maj. Fr. Om adskillige Misbrugs Afskaffelse ved de 27 Jun. authoriserede Sedler, som nogle vægre sig for at atttage for deres fulde Valeur. Hvorved og Fr. 18 Maj. 1712 ophæves, saa at Lagie paa Croner skal svares efter Coursen. (See Fr. 23 Nov. 1737). P. 34. Fr. Om tildemte Beders Inddrivelse til 21 Jul. Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn. (f. Danmark og Norge). Cancel. P. 39. Neiere bestemt ved Fr. 5 Dec. 1743 (*). 115 1.) Bed Refer, 22 Aug. 1711 (til Stiftamtmændene i Danmark og Norge) blev enhver Stiftamtmand tilstillet en Fortegnelse paa endeel Personer, som i Sa ger for Hoieste Ret vare demte i Boder til Vor Frel seres Kirke paa Christianshavn at berale og med Betalingen reierede, med Befaling frar at forelægge ovenmeldte fyldige personer enhver in Andeel af forberørte resterende Beder at betale Vor Frelseres Krie Fadeslos inden næstkommende Mikkelsdag, og i vidrig Fald Fr. om Beder t. v. Frelseres K. 1-2§. 21 Jul. 1.) Alle, som i nogen Under eller Over: Ret, faas vel i Kiebstederne som paa Lander, blive tildemte noget til Vor Frelseres Kirke i Christianshavn at bøde eller betale, fal, saafremt de ej strar erklære sig de afsagte Domme til hoiere Ret at ville indstevne, samme Penge eller 23øder til den i Dommen forelagte Tid betale, under Straf efter D. 2. 124 N 2214- Begierer den Skyldige den afsagte Dom til høiere Ret at indstevne, ba skal han derfor stille Dommeren, som demt haver, neiagtig forsikring indtil Sagens endelige Uddrag; Forsømmer Dommeren at iagttage dette, da skal han selv dertil være ansvarlig, og siden soge det hos Ved- 2.) Alle Under: og kommende efter lovlig Adfærd. Over Retternes Dommere uden for Khavn, nemlig Underdommerne enhver under 5 Lod Solve Straf, og Overdommerne enhver under 10 Lod Solvs Straf til bemeldte Kirke, skal hvert Aar indsende til Stift befalingsmanden i det Stift, hvor den Skyldige sig opholder, Copie af deres i saadant Tilfalde afsagte Domme paa slet Papiir, tilligemed en rigtig Fortegnelse, paa hvis Penge de imidlertid efter slige Domme have inddrevet, og paa dem der er stillet Borgen for, og ders hos Fald da at belægge dem med militair Erecution eller lade giore Indforsel i deres Boe derfor uden videre Op- (hold. Hvorpaa det ved Rejce. 18 Nov. 1718, til Præsidenten i København (i Anledning af hans sorespørgsel hvorledes det Ord Skadesløs i foranførte Rescr. 22 Aug. 1711 fulde fortaaes), er anordnet: at som det baade er overalt befiendt og er Praris, at det Ord faderles Betaling indeholder baade Mente og Rentes Rente faa og al den Békeftning, som der maae gieres for at faae Betalingen, saavidt den finds love lig, saa forholdes det og derefter med samune Beders Inddrivelse; hvilket vedkommende Stiftbetalingsmand fan communiceres. See Refer. Apr. 1740, Canc. 2r. 29 Apr. 1786, escr. 31 Aug. 1787, C, Dr. 22 Dec. 1787, 10 Jul. 1790 og Rescr. 1 Jui, 1791. Fr. om Beder t. v. Frelseres K. 2-5§. 4.) Enhver Stiftbefalingss hos nævne deres Boepel, som enten med noget at be: 21 Jul. tale stane tilbage, eller for de Skyldige ere Borgen. Men rede Penge, som de i forrige Qvartal have inddrevet, skal de imod rigtig Qvittering til Stiftamts manden levere. Er ingen saadan Dom i fornævnte Tid falden, skal de dog Stiftbefalingsmanden der tilkiende give. Men Dommerne ved alle Retter i Rhavn skal under samme Straf alt forskrevne til Kirkeværgen selv paa lige Maade indsende. 3.) Naar en Under: eller Over Nets Dommer ved Nam, Indførsel, Auc tion eller deslige nødes til at inddrive slige Penge eller Boder, saa tillades hermed, at alt, hvis i saa Maader forrettes, mane skrives paa flet Papiir, og skal saavel Rettens som Auctions Betienterne sligt uden Betas ling forrette (*). mand skal, om han ej selv dertil vil være ansvarlig, hvert ar fordre af Dommerne i hans Stift, naar de findes forsømmelige, de ommeldte Fortegnelser og Penge, og i det længste 4 uger efter hvert Aar indsende i Cancelliet Underretning om alle Ting, som Kir keværgen i Christianshavn siden skal tilstilles, at han derefter kan lade indhente Pengene hos dem imod Qvittering eller Verel; Naar en Dommer selv af sin Overdommer er tilfunden noget til Kirken at betale, da skal Stiftbefalingsmanden paa samme Maade, som om Dom merne er meldt, lade det indkræve, og det i sin Underretning til Cancelliet anmalde. 5.) Justitss Secretairen skal hvert Aar indgive til Kirkeværgen imod Qvitance ej alene en Fortegnelse paa alle dem, som af Høieste det i negen Penges Betaling eller Boder til Kirken ere dømte, men endog derhos paa (*) Cfr. R.ser. 10 03 24 Maj. 1737 09 27 Jul. 1742. flet Fr. om Bader t. v. Frelseres K. 58§. 21 Jul. slet Papiir sende ham Copie af Dommenes lutning under Cancellie: Seglet og Juftitiarii Underskrift, naar tilforn er blevet indført alle de Dommes Slutninger, som fra Net til anden i Cagen ere gangne. Forsøm mer han det, skal han være ansvarlig til al den Skade, Kirken derved kan lide. 6.) Kirkeværgen skal strar derpaa sende til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge de over enhver i deres District faldede Høieste Mets Domme, som de efter 8 Dages Advarsel uden Ophold ester Loven ved Rettens Middel hos Vedkom mende uden Persons Anseelse, af hvad Stand de end ere, skal lade inddrive, saafremt de ej selv derfor vil ftaae til Ansvar. Og paa det Stiftbefalingsmændene ej skal paaskyde, at de ikke have faact saadanne Breve fra Kirkeværgen, eller at de have faaet dem for silde, stal Postmesteren tilligemed Bycfogden paa det ted, hvor Brevene ankomme, felv overlevere dem til Stifts befalingsmanden, og derfor tage hans Qvittering, som han med næste Post til Kirkeværgen igien skal forsende. 7.) End bliver en Stiftbefalingsmand selv tiltømt noget til Kirken at betale, da skal Postmesteren, naar ham Copie af den ergangne Dom fra Kirkeværgen til sendes, levere den til Byefogden, om det er i en Kiøbs fted, og er det paa Landet, til Fogden imod Qvittance, som den iligemaade efter 8 Dages Advarsel uden Undseelse og under Straf, som for Rettens Fornegtelse, efter Loven i den Skyldiges Boe ved Nam og Ind førsel og siden ved Auction inddriver, saafremt Betas lingen ikke godvillig efterkommes; Findes Postmestes ren udi noget forsømmelig, da have sin Bestilling forbrudt. 8.) De Domme, som i Høieste Ret blive afsagte over nogen i Rhavn, skal Kirkeværgen selv ved enhver Over eller Under Rets Middel, som sædvanlig, lade inddrive, naar de Skyldige sig ikke god- villig Fr.om Boder t.v.Frelseres K.8-10§. 9.) 21 Jul, villig efter Advarsel med Betaling indfinde (*). Forsømmer Rirkeværgen noget af alt dette, sal han fvare Kirken til al den Skade, den derved lider, med fin Rente skadesies; Men finder han nogen Forsøms melse hos Vedkommende, skal han strap angive det ved en Memorial i Cancelliet, saafremt han selv vil være undskyldt. Hvert Aar, i det længste 4re uger efter Nyt aar, skal han indlevere sine Regnskaber i Cancelliet til Eftersyn, og, naar de ere rigtige besundne, derfra afs hente Qvittering (**). 10.) Alle Breve, som i disse Tilfælde sendes enten fra Kirkevargen til Stift amtmandene, Rettens Middel og Postmesterne, eller fra dem igien til Kirkeværgen, skal skikkes under Convolut til og fra Cancellict, hvor de skal aabnes og ef tersees, at intet Underslæb i Postvæsenet derved beganes. Og skal der skrives uden paa Brevene, at de ere Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn vedkommende. Fr. Om Høe Leverance i Sielland for Betaling 29 Sept. og 12 Skis Paabud i Danmark af hver Td. H. K. til Fourages Anskaffelse. p. 43. Høieste Nets Patent for 1715. P. 44. 8 Oct. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1715. 25 Oct. P. 50. Fr. Om Forbuddets Losgivelse paa Hvede, Rug, 25 Oct. Byg, Malt og Erter; men at Havre og feede Vas rer ej maae udføres. p. 58. Fr. At de af Rhavns Borgerskab, som allerede 26 Oct. have eller herefter bekomme Kgl. Tilladelse at skifte med Samfrænder, skal give Magistraten og Overformynderne fornøden Rigtighed og forsikring for de Umyns (*) Cfr. Refer. 5 Jan. 1720. (**) See Rejer. 7 Maj. 1756. Fr. om Samfrænde. Skifter. 26 Oct. Umundiges Arv; Saa at de inden de i Loven fore- .27 Oct. 29 Oct. 3° Nov. skrevne Tider angive Dødsfaldet og, hvor Værger behøves, dem af Magistraten lade beskikke, samt deres sluttede Skifte Forretning for Magistraten og Overformynderne strap fremvise, til at indføre i Overformpnder Bøgerne de derefter de Umyndige tilfaldne Arve dele, saafremt den Kgl. Bevilling skal være dem til nos gen Nytte. Og i Fald den efterlevende Husbond ele ler Hustrue, som saadan Bevilling har bekommet, ikke i rette Tide vil giøre Magistraten den vedbørlige Rig tighed om det holdte Skifte, og de Umyndige derover fomme noget til fort af deres Arvemidler, da skal den, som saadant havde forsomt at angive, være skuldig af egne Midler at indstaae og svare de Umyndige til al den kade, som lovlig bevises dem at være tilføict. (Cfr. P. 12 Jan. 1750 (*). Sce Fr. 31 Mart. 1719. 1 og 12 Sept. 1792. 8 §). P. 59. Patent einer Gen. Korn Ausschreibung in Schless wig u. Holstein f. 1715. P. 61. Fr. At de gevorbne Matrofer maae begive sig til Sielland, Fyen, Langeland, Moen, Lolland og hals ster, samt Øster og Vester: Jylland indtil Medio Apr., og imidlertid tage Syre og feile imellem Provintserne, med videre. p. 62. Fr. Ang. Jordemodres Examen, Antagelse og Sorhold, saavel i Rhavn, som overalt i Danmark. Cancel. p. 64. See Pl. 24 Dec. 1787 og 29 Apr. 1791 (**). I.) (*) Og Reser. 8 Sept. 1717. (**) Sanit Reicr. 3 mai 1743 og Canc. Br. 18 Jul. 1789. Cfr. Rescr. 4 Aug. 1773, 27 Sept. 1780 og 16 Mart. 1764. Fr. ang. Jordemødre 1-4§. 319. 1714+ 1) Alle Jordemødre, som agte at lade sig bruge i 30 Nov. Rhavn, skal, før de deres Profession maac ove, af Jordemoder: Commissionen (bestaaende af Facultate Medica, samt Liv Medicus Buchwalt, Stads Physicus Eichel og Doct. Hacquart, eller hvem siden i deres Sted bestiffes) examineres og undervises. I de andre Stæder og paa Landet skal det skee af den der værende Medico eller, om ingen sammesteds er, da af den næstliggende Byes Practico; siden, naar de dygtige erkiendes, skal de sværge Stedets Magistrat, hvor de agte at boe, at de trolig vil efterleve den Pligt og Skyldighed, som i følgende Artikler af dem udkræves. 2.) De Jorde modre i Khavn, som allerede eve overhørte, men ej have tilstrækkelig Kundskab og Forfarenhed om Anledningen til haarde og tunge Fødseler, og hvorledes sligt kan forekommes eller ved got Haandelav hielpes, skal i denne Konst giøre sig mere habile, paa det at, naar det af Commissionen fordres, de da kan giore Regnskab, for hvad de imidlertid have profiteret. 3.) Paa det de examinerede Jordemodre desbedre kan subsistere og ved idelig Øvelse perfectionere sig i deres Embede, saa og andre skikkelige Qvinder herefter kunde faae Lyst til at lære denne nødvendige Konst og Videnskab, maae ef flere end 30 (som ved Byens nærværende Beskaffenhed eragtes tilstrækkelige) eller saa mange, som allerede ere graminerede, sve samme Profession i havn, hvilke skal have et vist Tegn hængende over deres Bolig, paa det enhver kan vide, at de alene ere eedsvorne oa appreberede Fordrifter nogen sig, som ej med ovenmeldte Tegn er privilegeret, at detiene nogen Qvinde, skal den straffes med Børnehuset. 4.) Paa det Staden ej i sin Tid skal lide Mangel paa gode og forfarne Jordemødre, skal alle, som i Fremtiden agte at lade sig bruge i saaz dant Tilfælde, naar nogen af de specificerede Jordemodre ved Fr. ang. Jordemødre 4-10§. 30 Nov. ved Døden afgaaer, I eller 2 Aar tilforn angive sig hos denne Commission, og derpaa lade sig af en forfaren Medico naar de herom have ers eller Chirurgo undervise om de fornemste Stykker, som Fødselen angaaer, hvortil dem mere Anledning skal gis vee, naar Anatomie holdes, og, langet en almindelig Kundskab, skal de henvises til de forfarne Jordemødre, som skal tage dem med sig til Barsel Qvinder og lære dem at practicere det, som de tils 5.) De forn fun have haft en bar Underretning om. skal og fremvise Skudsmaal fra deres Ciclesørger om et gudeligt og skikkeligt forhold, og at de ere vel op: 6.) De skal være ædrulærte i deres Christendom. elige og entholde sig fra al stærk Drik saavel for som ef ter Barnefødselen, betænkende, at ofte tvende Menne sers Liv eg Sundhed beroer paa deres Vindskibelighed, og at deres Samvittighed, Rygte og gode Navn lider; om de sig i deres Embede forsee. 7.) De skal indbyrdes holde god Venskab og Fortrolighed, den ene ikke misunde den anden, og naar noget vanskeligt fores falder, skal de trolig med Raad og Daad hielpe hverans dre, og aldrig undslaae sig derfor, med mindre de have 8.) De skal trolig forestane des vigtigt Forfald. res Embede, skikkelig og venlig omgaaes dem, som ere i Barne: Nod, hielpe den Fattige saavelsom den Rige, og ikke for en siden Gevinsts Skyld uden vigtig Aarsag fors lade den Fattige, naar de først til den ere kaldte. De sal i Fødselen flittig give Agt vaa alle Omstændig heder, og om noget tungt eller farligt forekommer, dat Tide raadføre sig med forstandige Jordemødre, og efter Sagens Beskaffenhed lade hente en Medicum, for at høre hans Naad. Findes de forsømmelige heradi, og enten Fosteret eller Moderen geraader derover i Livs: Fare, straffes de med deres Bestillingers Fortabelse og med an den Straf efter Forseelsens Beskaffenhed. 9.) 10.) De Fr. ang. Jordemodre 10-15§. 321. 1714. De mane ej give nogen, enten hun er gift eller ugift, 30 Nov, noget Medicament, Drif, Pulver eller deslige, hvor ved Fosteret i Moderens Liv kunde beskadiges, dræbes, levende eller dedt uddrives, ej heller praparere saadans ne Medicamenter, lade dem præparere, give dem selv eller give andre Anslag derpaa, under deres Bestillingers, Æres, Godses ja Livs Fortabelse efter Sagens Beskaffens hed. 11.) De maae ej heller give nogen udi Foda selen drivende Medicamenter, men heller kalde en Me dicum til Raads, hvilken best fan give tilkiende, om de i saadant Tilfælde giøres fornodne, og hvorvidt man dermed kan gaae. 12.) Det forbydes Jordemødrene at curere Qvindfolk, Barselkoner, spæde Børn eller andre, med mindre Barselkonerne eller de spæde Børn ere i stor Mod og ingen Medicus kan bekommes, da de maae give dem et simpelt Medicament, som de bør hente fra Apotheket. 13.) Begierer nogen skadelige Raad og Midler af dem, bør de nøie udforske alle Omstændigheder og angive faadanne Personer for deres Øvrighed eller for denne Com mission, paa det den Skade, som deraf kunde komme i Tide kan forekommes og ligt ugudeligt Forsæt tilbørlig straffes. 14.) Jordemødrene skal, saa ofte det af dem requireres, comparere for denne Commission og noie efterleve alt, hvad den herefter eragter fornødent til dette nødvendige Verks Fortsættelse og Forfremmelse. 15.) forseer sig nogen Jordemoder i fit Embede, el- Ter hun for denne Commission anklages for utilbørlige Forhold, al Sagen strap sammesteds forhøres og hun af Commissionen straffes med Mulet eller Caffation efter Sagens Beskaffenhed; men angaaer Sagen efter 10 § hendes Liv eller re, da henviser Commissionen det til hendes rette Forum (*). Reg (*) Bed Refer. 16 Oct. 1744 (til Khasns Magiftrat og Jordemoder Commissionen) er det befalet: 1.) At II Deel, alle Regl. wegen d. Dragonern. 14 Dec. (†) Reglement wornach bei d. Dragonern, so lange 21 Dec. der Krieg währet und bisweiter, denen Unter: Officiers und Gemeinen ihre in d. Milit. Reglement zugelegte Gage gereichet, fie mit Mondirung versehen, und die Armatur unterhalten werden soll. 4to. Artikler for Studenterne, angaaende Liigbæ ren. (Saasom Studenterne i Khavn d. 4 Maj. 1712 formedelst deres Redebonhed og Tieneste med Liigdæren, imidlertid Contagionen varede og de privilegerede Liig bærere sig derfra undsloge, vare bevilgede, at bære Liig. See Fund. for Commun. og Regentjen 25 Jun. 1777. 6469 §*). P. 68. 1715- 26 Jan. 26 Jan. 11 Mart. Fr. Om Matricul- Skatten 2c. i Danmark for 1715. P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1715. P. 5. Fr. Hvorledes de vacante Soldater Pladser i Land: Regimenterne i Danmark formedelst Executions. Gebyrs Bealle de, som lade sig bruge for Jordemodre, enten de ere privilegerede eller ej, skal, i hvad Jurisdiction de res Mænd sortere under, svare og henhøre til den anordnede Jordemoder Commission, naarsomhelst de enten for jufferie eller anden der 6 Forretning vedkom mende Forselse for Commissionen anklages, da den i saa Maade af Commissionen paa Caffation eller Mulet affagte Dom maae uden nogen Anmeloning for mili taire eller anden Ret, som Mand n kunde faae under, stray ved Politiebetienterne uden Betaling ereqveres. 2. At Commissionen maae være authoriseret til, paa de Forseelser, som efter Fr. 30 Nov. 1714. 3 eller 15 § med ferr: Straf ber ansees, I gel.des at fiende og domme; dog at de Paadente maae forbeholdes den Frihed at appellere de i fligt Elfælde ergangne Domme til Høieste Ret. cfr. Fr. 15 Jun. 1771. (*) Cfr. Neser. 2 Jun. 1747. Fr. ang. Land-Regimenterne i Dmk. Betaling og paa anden Maade skal besættes. (See Fr. 11 Mast. 14 Sept. 1774). P. 8. Fr. Om Forbud paa alle Clags Rorn: Varers 5 Apr. Udførsel af Danmark og Norge til fremmede Steder. P. 10. Fr. At naar nogen Mishandling med Bre: 8 Apr. ves Forsendelse med anden Leilighed, end Posten, lovlig er beviift, stal Magistraten slige Boder uden videre Proces af de Skyldiges Boe lade udpante; og maae ej paa Postmesterens Angivelse blot henvise sige Sager til Lands Lov og Ret. (See Fr. 16 Aug. 1775). Cancel. p. 12. Anordning om de svenske Fangers Underhold: 8 Apr. ning; hvilke paa visse Steder i Landet skal fordeles, saasom de, siden Tonningens Overgivelse, hverken ere efter Capitulationen rançonerede, ej heller have nydt Forflegning fra Sverrig, hvorover nogle ere bortrømte og andre have begaaet Tyverie :c. p. 13. Fr. Om Sinmarkens Beseiling, hvorved den 8 Apr. octroierede Handel, som til St. Hans Dag cefferer, forandres til en frie og ubehindret Handel for Kgl. Un dersantter. (cfr. Pl. 8 Dec. 1728. Sce Octr. 15 Aug. 1763. 22 §). P. 15. Fr. At fidemerede Copier af Fundatser, Gave: 12 Apr. Breve og Documenter, henhørende til Legata, Ho: Spitaler, Fattige, Kirker og Skoler i Danmark og Norge, udi det danske Cancellie skal indleveres inden 1 Jan. 1716, under 100 Rdlrs Straf til de Fattige i Khavn; saasom de skal samles og trykkes. P. 21. Von. einer extraord. Contribution, Kriegs, 16 Apr. Vermögens u. Nahrungs Steuer, der eingeseßenen der beiden H. Schleswig, holstein, u. denen incorporirten Landen f. 1715. P. 22.

a

Fr. Fr. om Krigs Styren i Dmk. 23 Apr. 23 Apr. II Jun. 26 Jun, Fr. Om Krigs Styren i Danmark for 1715. P. 24. Fr. Om Krigs: Styren i Norge for 1715. P. 29. Fr. At enhver med de Herreds- og Birkefogderne tillagte Rorn Oppeborseler (enten det er Foged eller Skriver: Skieppe) skal, under General Fis scalens Tiltale, stricte rette sig efter Loven og de derom udgangne Frr. (for at hæmme den Misbrug, hvorved nogle af dem fordre mere af Benden, end efter Frr. 13 Mart. 1688 og 4 Mart. 1690 er tilladt, under det Paaskud, at i deres Bestallinger undertiden meldes, at de mane nyde og oppebære alt, hvis deres For mænd for dem nydt og oppebaaret have; da dog Frr. fun bevilge, at enhver Herreds: og Birkefoged maae i sit Herred og Birk nyde for sin Bestilling en Skieppe Korn aarlig efter det nye Maal af hver fuld Bondegaard og Skieppe af hver halv Gaard eller Boel à l'advenant. See Fr. 4 Nov. 1720). Cancel. p. 32. Fr. Om Betienterne og Jorddrotterne i 17orge, hvorledes de sig imod Bonden og den gemene Almue med Oppeborselerne skal forholde, til alle Exactioners Afskaffelse. Kammer. p. 33. See Fr. 13 Dec. 1746. VI. 4 P. 6 og 8 §. Gr. At forekomme al Egennyttighed, da endeel (uagtet Fr. 5 Febr. 1685 om ulovlig Paalægs Afskafe felse, samt norske Lov og Skatte: Fr. 6 Mart. 1694, hvorpaa de siden aarlig udgangne Fre. ere funderede) ikke enten med Bonden giore aarlig Rigtighed, for hvis han bor betale, eller og ikke i den befalede Bog specialiter qvittere Bonden, for hvis han hver Gang betaler, men endeel endog skal fordre og tage mere Jorda drottelig Rettighed, end de anordnede og satte Taxa ter tillade. Alle Fr. om Oppeb. og Restancer i Norge. Alle Kgl. Betiente, som nogen Oppeborsel er be: 26 Jun. eroet, hvad enten de ere paa Regnskab eller Forpagtning, eller og nogen Leverance til Kongens Magasiner gieres, Skal holde rigtig Bog over de Kgl. Indkomster, og for alt, hvis af enhver især eller i Almindelighed an nammes, specialiter ved Dag og Tid qvittere; Især sal og Fogderne i de befalede Cassa Boger rigtig an føre enhver Undersaat, Bonder og alle andre indbe grebne, hvad hver tilkommer at betale, hvorledes de det betale, og Tiden naar det steer, samt enhver udi de efter Loven og Frr. anordnede Bøger qvittere og afferive for alle Kgl. Indkomster og Paabudde, of hvad Navn de endog have kan, saa at Qvitteringen og den holdte Bog altid kan komme overeens, og at ej videre er oppebaaret, end hvis vedborligt Regnskab af lægges for; til hvilken Ende de og med enhver til de ordinaire Skatte og Restance Tinge skal holde rigtig Afregning og over alt, hvis resterer, ved Tingets Elutning rigtig Restants Register forfatte, der af Amtmanden, som altid paa Tingene bør være tilstede, attesteres; hvorefter Restancerne i rette Tide inddrives, om ikke samme skal ansees for deres eget Krav; Hvil ken Betient herimod handler eller og nogen Egennyts tighed begaaer, skal efter Beskaffenheden ansees og strafses, og betale den Forurettede dobbelt af hvis, som forurettet er. Defligeste skal og Proprietairerne og Jorddrotterne, det være sig Civile eller Militaire, Geistlige eller Verdslige, som noget Jordegods enten til Eiendom eller Benaadning have, holde 2og over alt, hvis de af deres underhavende Bønder og andre oppebære, og for hver Gang noget betales af Landskyld, tredie Aars Tage eller anden Jorddrottelig Nettighed, ved Dag og Tid dem i de efter Loven anordnede Bøger specialiter, hvor meget af hver Sort an 3 namFr.om Oppeb. og Restancer i Norge. 26 Jun. nammes, qvittere; Og ved hvert Aars Udgang eller 24 Aug. 3 Sept. 21 Sept. 21 Sept. 21 Sept. 2 Nov. 18 Dec. og i det seeneste til den i Loven determinerede Tid, ins den hvilken han sin Landskyld skal betale, slutte rigtig Afregning og i Bondens saavelsom hans egen Bog angere, hvad til Rest bliver; og hvilken Proprietair eller Jorddrot det ikke efterkommer, naar Bender kan bevise at have indfundet sig til Regnskab og Rigtighed, have tabt sin Restance hos Bonden. Befin des og Proprietairen eller Jorddretten at have forus rettet Bonden eller og mere Landskyld, tredie Aars Tage eller anden Jorddrettelig Rettighed, end Loven og de satte Tarter tillader, at tage eller annamme, svare den Forurettede dobbelt igien og hans Gaards Faste, om han nogen haver, til Kongen at være fors brudt, eller og i dets Mangel i andre Maader efter Sagens Beskaffenhed ansees og straffes. Forbud, hvorved Handelen paa Hamborg og Al tona ophæves, saa længe den smitsomme Sygdom der grasferer. P. 36. Fr. At feede Varer maae udføres af Danmark til Rostok og Kongens Armee. p. 38. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1716. P. 39. Patent einer Gen. Korn Ausschreibung in Schless wig u. Holstein f. 1716. P. 47. Fr. Om 12 ß af hver Td. H. K. Jordegods i Danmark til Sourage i Magafinerne at indkiøbe. P. 48. Høieste Nets Patent for 1716. P. 49. Forbud, at ingen Skipper, Færgemand eller andre, som boe ved Søefanten (i Danmark og Norge), maae transportere fremmede Betlere fra et sted til et andet i de Kgl. Lande, under Straf For Forb. at transportere Betlere. 327. 1715. som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere; samt 18 Dec. at ingen Skipper maae vægre sig for at bortføre frem mede Betlere fra Rhavn for billig Betaling, naar de derom anmodes af de Committerede for Fattig Ves senct. (See Fr. 23 Febr. 1725 og 6 Oct. 1731). Cancel, P. 55. 1716. Fr. Om se:Leverance af Sielland til Magas 14 Jan. finerne i Khavn og Cronborg for Betaling. p. 3. Fr. Om Matricul-Skatten 2c. i Danmark f. 1715. 15 Jan. P. 4. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1716. 15 Jatt. P. 7. Von. Weg. Ausschreibung einer extraord. Cons 9 Mart. tribution, Kriegs-, Vermögens und Nahrungs-Steuer in Schleswig Holstein. p. 28. Von. Weg. Abschaffung der Misbräuche, so bis: 9 Mart. hero bei Einführung des octroiirten Lüneburgischen Salzes in Schleswig Holstein vorgefallen sind. p. 30. Fr. At til danske og norske fangers Rançone: 13 Mart. ring af Tyrkiet skal (ligesom i Khavn efter Skipper Laugs Art. 25 Jan. 1707. 16 §) udi de andre Sse Stæder i Danmark og Torge ligeledes betales af enhver Skipper og Styrmand 2 ß og enhver Baadsmand I af Daleren, som de for hver Reise bekomme til Hyre; hvilke Penge enhver Skipper fine Skibsfolk i deres Hyre skal aftrække og, før han maae clareres, til Tolderen paa ethvert Sted levere, som samme igien til de Committerede for bemeldte Fangers Rançonering ved ethvert Aars Udgang tilligemed en rigtig Specification derover imod behørig Qvittering skal tilskikke. (See Told R. 1768. 21 Cap.). p. 41. 2 4 Fr. Fr. om Pengesedlers Omverling. 23 Mart. 31 Mart. 18 Apr. 27 Apr. Fr. Om de hidtil brugte authoriserede Penge: Sedlers Omverling imod andre med nye Stempel og det Kgl. Chifre i Papiret; for at forekomme al Un derslæb og forfalskning. P. 42. Fr. Om Krigs Styren i Danmark for 1716. P. 44- Fr. Om Fourage: Leverance for Betaling af ene deel Amter i Sielland, samt Lolland, Falster og Aara huus Stift. P. 47. Fr. Om Fiske Vægten i Bergen (*). Kammer. P. 49. = Gr. Af Mangel paa en ret justeret Fiske: Vægt er stor Urigtighed foregaaet med den terre Fisk, som enten los eller i Fade sælges og udføres, saavel imela lem den Risbende og Salgende, som i Toldens Bes taling; Saa fal og de Kgl. Betiente i Anledning af fandan Urigtighed, saasom de ikke have andet end Præs fumtioner at inqvirere efter, under Skin af Kgl. Interesses Segelse, tilfsie Skipperne og Befragterne Uleilighed og Ophold i deres Reise, ved at anholde og udloffe deres Skibe, de Trafiqverende til største Skade, uden derfor at nyde nogen Erstatning, naar noget, i hvor lidet det end er, nangiver befindes, i den Sted andre med store Partier ufortoldet kan bortseile, som er til stor Præjudice ej alene for Kongens Told Rettighed, men endog for dem, som maae fortolde deres Fisk mere end mindre, for at undgaae Fortred; Hvorfore Kons gen, paa det alle, som hermed sammesteds handle, kan free lige Ret, og ingen herefter med false Vægt skal besnildes, vil ved en dertil beskikket eedsvoren Obers Fiskeveier lade indrette en Vægt og justerede Veie:Skaas lee (*) I Saml. af rr. er ved en Trykfeil denne Fr. da teret 17 Apr. (cfr.). Fr. om Fiffe Vægt i Bergen 1-2§. ler og Vægt: Lodder efter Fr. 10 Jan. 1698, hvor: 27 Apr. paa al tor Fisk, som herefter fra Bergen ndfribes, stal veies, og efter hans Veier Seddel Skipperne paa Toldkammeret expederes, hvormed videre saaledes skal forholdes: 1.) Ober Fiskeveieren al inden 3 Maaneder efter denne Frs Publication lade indrette saa mange Skaale: Vægter med dertil erfordrende Vægt:Lodder, fra min dre til større Vægt, at han dermed kan veie al den Fisk, som ved Toldkammeret angives og udføres; Og skal han, til al Urigtighed at forekomme, lade Skaale Vægten estersee og justere af Magistraten, som derefter bør mærke dem med et særdeles Mærke og Brænde; Men Lodderne, som overgaae Ste Pund, forstaffer han sig fra Magistraten i Khavn, og de mindre hos Magistraten i Bergen, alt efter Sr. 10 Jan. 1698, faa at ingen om dets Rigtighed skal bære nogen Tvivl eller gives Anled ning til Klagemaal. 2.) Og som det kan hænde fig, at paa visse Tider om Naret adskillige Skibe paa cen gang ligge i Ladning Fisk at udstibe, og i hvert Skib kan være adskillige Befragtere, som alle gierne vil befordres; saa bør Ober: Fiskeveieren forsyne sig med saa mange ærlige eg uberygtede Underveiere, som tages i Eed af Magistraten, at Veiningen paa bedste Maader kan befordres; og da ingen ret Veier: Bod paa et Sted kan indrettes, uden at det vilde blive de fleste af Borgerskabet, som boe langt derfra, til leilighed, om de først i Skuder og Pramme deres Fisk fra Pakboderne skulde indlade, derfra føre dem til Veierboden at lade veie og siden igien i Prammene indlade, for at føre dem til Skibet, hvormed de skal udføres; saa ber Ober Fiskes veieren forsyne Underveierne hver med sin Skaalevægt og dertil fornødne Vaage: Lodder, hvilke de paa de Nego tierendes Begiering skal føre med sig til Pakhuset, hvor X 5 Fisken Fr. om Fiffe:Vægt i Bergen 2-4§. 27 Apr. Fisken er, og samme der veie; Og paa det de Negotierende ikke skulle begiere flere Veiere paa een Tid, end sædvanligt og fornodent er, saa han dem ikke alle strax funde forsyne og de deraf tage Anledning at klage over Ophold; da, naar han altid er forsynet med 18 til 20 Underveiere, hver med sin Skaalevægt og behørige Vaage Lodder, skal han være angerles; Og for ikke at opholde den ene mere end den anden, skal først veies for dem, som sig først anmelde, og ligesom Skibene til Ladning ved Tolbkammeret angives; Og maae ikke hel ler de Trafiqverende vise lluderveieren fra det pakhuus, hvortil han er bestilt, hen til et andet, for at giøre ham Ophold; men hvor Veieren efter Forlangende er kommet, der bør han blive og veie, saa længe der er no get, som skal indskides, for han begynder paa et andet Sted eller i et andet Pakhuus, uden det skeer af Nedvendighed for Kiebmændene, da den ene bør lempe sig efter den anden, saavidt mueligt er. 3.) Foruden disse Vægter bør og Ober: Fiskeveieren holde 2de store Veie Skaalevægter til Skippunds Vægt, hvortil han og skal have fornødne Væge Lodder til hele og halve Skippund og mindre ned ad, for derpaa at veie Skrue: Fader og anden Fife i Partie, som Kisbmændene vil lade veie; Hvilke 2de Vægter han skal indrette paa 2de beqvemme Steder, hvor Magistraten det tienligst eragter, den ene for Byen og den anden for Contoiret; hvorhen de Trafiqverende skal lade deres saaledes conditionerede Fist henbringe for at veies, naar den skal udskibes, før den i Skibene maae indlades; dog skal formedelst diffe Vægter de anordnede Punderveiere ikke, indtil videre, forbydes imellem Kiøbende og Sælgende til deres Underretning, før Fisken til Udsfibning angives, at veie hvad af dem forlanges. 4.) Hvad som af Ober: Fiskeveieren ved hans Underveiere daglig vorder vciet, Fr. om Fiske Vægt i Bergen 4§. veier, skal underveierne strar, efterat det er veict, 27 Apr. i deres Bøger (som for hver især af Oberfiskeveieren skal indrettes, igiennemdrages og forsegles) ved rigtig Dato sg Nummer indføre og forklare, for hvem der er, og paa hvad Sted det er veiet, hver meget det er, til hvad Sted det skal bringes, og udi hvad Skib det skal indla des; Hvorefter han da uden Betaling og paa flet 'Papiir meddeler Kiøbmanden, paa hvad som er veiet, en Seddel, som af Oberfiskeveieren skal være nummereret og med hans Navn paaskrevet og Underveieren udi Partie leveret, paa det at samme Sedlers Nummer med Nummeret i hans Bog kan komme overeens, og han ikke skal giøre Underslæb med urigtige Sedler; Hvilken Seddel Kisömanden, eller hvem Fisken tilhører, bør lade følge ved Skuden eller Prammen, som fører Fisken til Skibet, som Beviis at den rigtig er veiet, og maae da Skuden eller Prammen ikke opholde sig med den indehavende Fisk, men dermed ufortovet, saafremt ikke Guds Vejrligt giør Hinder, fare til Skibet, som Fisken skal indtage, hvor Beier: Sedlen Toldbetienten tilstilles, for at eftersee, om intet underveis i Prammen eller Fartoiet skulde være indtaget, og naar Fisken i Skibet er overbragt, tegner Toldbetienten paa Sedlen, naar den er kommet om Borde, og at den er rigtig befundet, og beholder saa Samme Seddel hos sig, indtil han har giort sin Forklas ring til Toldkammeret, hvad i Skibet er indkommet, da han dermed disse Sedler lader følge. Oberfiskeveies ren skal have noie Indseende med sine Underveiere, at alting rettelig tilgaaer, og hver Aften i sin daglige af Stift amtmanden igiennemdragne og forseglede Journal, som han selv bekofter, rigtig indføre, hvad hver Underveier for hver især den Dag har veiet og hvor det er henkoms met, efter den Maade, som før er meldt at det af Uns derveierne i deres Bøger skal indføres, og til desbedre Rig: Fr. om Fiffe-Vægt i Bergen 4:6 §. 27 Apr. Rigtighed bør han hver Aften tegne i deres Boger, hvor vidt han i Journalen har indskrevet, som skal tiene un derveierne til Beviis og forekomme, at de ikke siden mere skulle indføre, som ikke til ham var angivet; og naar da Stibet er tilladt, og Skipperen anmelder sig hos Oberfi ffeveieren om Veier-Seddel til Toldkammeret, for deref ter at giøre sig klar, meddeles den Skipperen uden Ophold paa Stempletpapiir, og skal han deri mentionere Vaagerne og udregne dem til Skippund, samt forklare, Hvad Tid det sidste i Skibet er indladet. Og om Skipperen kommer famme Dag, da noget af Underveieren er indveiet, før Oberveteren har faaet det at vide, for at faae Veier Sedlen indrettet paa mindre, end der findes i fibet, skal den Fise, som saaledes fordølges, være confisqveret og Skipperen derfor stande Vedkommende til Ansvar. 5.) Oberveieren bør i de til Skipperne udgivne Veier Sedler specificere, hvor meget for hver Befragter især er indskibet, for at stemme overeens med Underveierens Sedler og Kiøbmændenes speciale Angivel fer til Toldkammeret, og skal han strar føre Veier-Sedlerne til Bogs udi en aparte igiennemdraget og forseglet Veier Bog, som ham aarlig fra Rentekammeret tilsendes, hvilken han, naar Aaret er til Ende, slutter med en special og general Ertract bag udi over al den Fisk, hvert Slags for sig, som i det forløbne Aar til fremmede og indenlandske Steder er udskibet, hvorefter den indleveres til General Toldforvalteren, for at følge med hans Regnskab til Rentekammeret, til videre Conference. 6.) Befindes nogen Underveier at udgive false Veier Sed del paa mindre, end han veier, skal han strar casseres og videre straffes efter Sagens Beffaffenhed, og hvis nogen Kisbmand indlader mere Fisk i Skuderne, Prammene eller Fløt Baade, end der er veiet og Veier-Sedlen for melder, eller nogen indtager uveiet Fisk at føre til Bore be, Fr. om Fiske-Vogt i Bergen 6-8§. de, da skal samme Fist være confisqveret til lige De: 27 Apr. ling imellem Kongen, Angiveren og Manufactur-Huset, og de, som saadan Fisk fremføre, samt Skipperen, som den imodtager, hver for sig ansees og bøde efter Fr. 31 Mart. 1705; Hvorfore Oberfiskeveieren samt Underveier ne, ligesaavel som Toldbetienterne, hermed skal have al muelig Opsigt og, af hvis han saaledes overkommer, nyde det samme som Toldbetienterne, om de det havde antruffet. 7.) Naar General: Toldforvalteren af Oberfiskeveierens Beier: Seddel fornemmer nogen Underslæb efter Underveierens hos sig havende interims Veier-Sedler, bør han strax eftersee, hos hvem Skylden findes, at, om den er hos Underveierne, det da strap for Oberveieren angives, at de kan blive straffede efter 6 §, og er Skylden hos Oberfiskeveieren selv, skal han det strap med fine Om stændigheder til Rentekammeret indberette. Ingen Skipper, som fisk indehaver, maae, enten han gaaer til fremmede eller indenlandske Steder, paa Toldkammeret expe deres, for han Oberfiskeveierens Veier:Seddel haver indleveret, under 50 Rdles Straf af General-Toldforval teren til Kongens Kasse for hver Gang det befindes og saadant Beviis ved hans Regnskab eller Toldbogen mangler, enten Tolden er paa Regnskab effer under For pagtning. 8.) Vedkommende ere ikke forbundne til at lade veie den Fisk, som indføres fra tTordlandene, Spelenene og andre Steder fra Landet til Bergen, naar samme indføres, med mindre de det selv, til desbedre Rigtighed mellem sig og Kiebmanden, forlange, og da bør Oberfiskeveieren være dem deri assisteerlig. Men al den Fisk, som føres fra Finmarken, bør ved Indgan ende af Skibene veies til Efterretning og Rigtighed, at ikke mere, end indført er, til fri Udførsel ved Udgaaende angives, hvorfor han nyder intet, før den udføres og atter af ham skal veies, da han nyder enkelte Veiers Penge. Fr.om Fiske Vægt i Bergen 8-10§. 27 Apr. Penge. 20 Maj. 12 Jun. 9.) Efter Fr. 5 Maj 1683 nyder Oberfis keveieren i Veierpenge af Skippund til 1 kpd 3 ß, og for hvert heelt Skippund 5 ß, hvorimod han selv betaler fine Underveiere for deres Umage, samt uden nogen Gotgiørelse paa egen Befoftning forskaffer alle Vægter og Vægtlodder og dem vedligeholder, imod at samme ved Astrædelsen blive ham selv tilhørende. 10.) J øvrigt skal Oberfiskeveieren og hans Underveiere begegne de Trafiqverende med Hoflighed, samt rette sig efter deres Leilighed, saavidt mueligt, og ingen opholde; De Nes gotierende bør ligeledes høflig begegne Oberfiskeveieren og hans Underveiere, og i Fald de Trafiqverende usømmelig begegne og Overlast tilfoie Oberfiskeveieren eller hans Linderveiere i deres Forretninger, lader den Forurettede det strar indkomme for Politiemesteren i Bergen, som uden Ophold, naar Sagen er eramineret, lader den Skyldige tiltale, som vedbør. Skulde Forseelsen hensigte til Opsætsighed imod denne Fr., bør den Skyldige strap arre steres og ansees som Kgl. Mandaters modtvillige Over trædere. Von. Wegen Abschaffung der Misbräuche, so bis hero bej den Zoll: Städten in Schleswig-Holstein 2c. mit unvergönnter zollfreier Ausführung einiger Pferde vorgegangen sind. P. 57. Fr. Ant. danske Skoler og Skoleholdere i Rhavn. Cancel. p. 59. Noiere bestemt ved Pl. 17 Aug. 1789 (*). 1.) Ingen, som ej bekiender sig til den uforandrede Augsburgiske Confession, maae i Khavn holde Skole, under Straf strap at forvises Landet; dog undtages de Nes (*) Cfr. Confirm. 16 Jun. 1727, Reser. 22 Febr. 1737 og 11 Apr. 1738. III. Fr.ang,danske Skoler c. i Khavn 1.6§. Reformeredes Skoler, naar de ere indrettede efter deres 12 Jun. Privil. 23 Apr. 1714. 4 § (See Privil. 15 Maj 1747. 4 §). 2.) Ej heller maae nogen herefter holde Skrive: eller Regne: Skole, eller oplære de unge i deres Børnelærdom, med mindre han tilforn af Sognepræsten i det Sogn, hvor han agter at holde eller holder Ekole, er overhørt og siden af Øvrigheden forordnet; Handler nogen derimod, bøde han, naar det ham overs bevises, 1ste Gang 20 Rele, 2den Gang 40 Rdle, til Angiveren, til de Fattige; Befindes han tiere i samme forseelse, sættes han af Øvrigheden for nogen Tid i Fængsel paa Vand og Brød. 3.) Hvo der til ere beqvemme, maae undervise i Bogholderiet, naar de ej tillige oplære Ungdommen i Børnelærdommen, hvilke ej overhøres af Sognepræsten, men constitueres af Magistraten, som skal frienne, om de dertil ere be qvemme; Men befindes nogen saadan ikke desmindre hem melig at undervise Ungdommen i deres Børnelærdom og Christendom, da skal han, saavelsom andre ko leholdere, sig med de Børn, han saaledes oplærer, for Provsten og Sognepræsten i Kirken indfinde, hvor da slige Børn med andre overhøres. 4) Hver Sognepræst maae i sit Sogn drage Omsorg for at fane dygtige og beqvemme Personer, Studentere eller an dre, som til slige Embeder ere skikkede, hvilke han da, naar de ere overhørte, forsender til Øvrigheden, som be stikker dem til Embedet, og saa tidt nogen Skoleholder døer eller flere behøves, forholdes dermed ligeledes. 5.) Med Skolemesterne i Bornehuset, ved Hospitalet i Brøndstræde, ved de danske Kirkers Fattige Skoler, ved Holmens og vor Frelseres Birke, ved St. Petri, den Herre Zebaots og Friderichshavns Castels Mes nigheder forholdes, som hidtil har været sædvanligt. 6.) Skoleholderne skal boe paa visse beqvemme Plab- ser Fr.ang.danskeSkoler zc.i Khavn 6-11§. 12 Jun. fer i Sognene, hvilke Øvrigheden anviser saaledes, at de ej boe hverandre for nær, og Ungdommen ej har for lang Vei at gaae i Skolerne. 7.) Ingen maae holde Skrive og Regne Skole alene, uden tillige at lære Bornene deres Christendom; Har han ikke dertil den fornødne Kundskab eller Gave, maac han holde i sit Huus en beqvem Person, som tilforn af Sognepræsten er overhørt, til at oplære Ungdommen i Gudsfrygt; Ej heller formenes dem, som undervise i Christendom og dertil have et got Pund, men ej den fornødne Erfarenhed i Skriven og Segnen, at holde i deres Skoler en Person til at undervise Ungdommen derudi. 8.) Dem af Qvindekiønnet, som have nedsat sig at holde Skole, kan det vel bevilges, naar de tilforn af Præsterne ere overhørte og af Øvrigheden samtykte; men herefter antages de ikke lettelig, uden de forbindes til at undervise Pigebørn alene, og Drengebørn under 4 Aar gamle og ej dero 9.) Hvor Skolemesteren har en god og i Guds Ord kyndig Hustrue, maae hun, naar hun tilforn er overhørt af Cognepræsten, undervise Pigebørnene i Gudsfrygt, som da kan være i et Kammer for sig selv under hendes Opsyn, og han eller den Person, som han dertil holder, kan da visse Timer lære dem Regnen og Skriven, saafremt hun ikke selv har den fornødne Erfa renhed. 10.) Drenge og Piger maae ej sidde iblant hverandre eller paa Banke sammen i Skolen, men hvor de ej kan sidde i adskildte Kamre, der skal Dren gene sidde paa den ene, og Pigerne for sig selv paa den anden Side affolen. 11.) Naar Provsten aar lig overhører Ungdommen i Stadens Sogne Kirker, Skal alle Skoleholdere og Læremesterskerne, endog de, som 5 § ommelder, møde i det Sogns Kirke, hvor de boe, med deres Ungdom, saavel Drenge, som Pige børn; udebliver nogen, straffes ifte Gang paa 20, 2den ver. Gang Fr. ang.danske Skoler te. i Khavn 11-16§. Gang paa 40 Rdlr, og 3die Gang miste sit Embede. 12 Jun. 12.) Naar Præsterne i Stadens Kicker selv catechisere, skal de tilsige een eller flere af de i Sognet boende Skoleholdere eller Læremestersker, de i 5 § nævnte ibes regnet, ligesom de finde fornødent, hvilke da med deres Ungdom uvægerlig skal møde i Kirken; sidde de Præs sternes Bud overhørige og ej indfinde sig med Ungdoms men til Catechisation, bøde 1ste Gang 10 Rdlr, 2den Gang 20 Rdir, 3die Gang have deres Embede for brudt. 13.) Naar nogen efter 2, 11 og 12 § Skal betale Boder til de Fattige, giver Sognepræsten det strap for Directeurerne over de Fattiges Væsen tilkiende, som anmode Magistraten at lade Bøderne inddrive, hvortil de og bør være dem behielpelige; men fortiener deres Forseelse enten forviisning af Lander efter I §, eller fængsel paa Vand og Brød efter 2 §, eller Afsættelse fra Embedet, andrager Sognepræsten det for Øvrigheden, som strax skal see de Skyldige straffede. 14.) De, som holde Skole, bør for alting vogte sig for at give Ungdommen Forargelse med Banden og Sværgen eller anden uchristelig Giers ning; Befindes de beviislig i saadan Synd, bør de med Eftertryk straffes eller efter Sagens Beskaffenhed sættes fra deres Embede. 15.) De, som holde Skole, skal med Alvorlighed give eller lade give Age paa Børnenes Adfærd, saavel i som uden for Sko len; Befinde de, at Børnene med Banden, Sværgen eller anden Udyd forsynde sig, bør de give deres Forceldre eller Paarørende det tilkiende g desuden selv straffe dem. 16.) Naar nogen Skoleholder eller Skoleholderske befindes forsømmelig eller uskikkelig, og ej efter Sognepræstens Formaning bedrer sig, da andrager Sognepræsten det for Øvrigheden, som straffer den Skyldige efter Forseelsens Beskaffenhed, og, i II Deel, D Fald Fr.ang.danske Skoler cikhavn 16-19§. 12 Jun. Fald den er saa grov, ganske afsætter ham eller hende fra Embedet. 17.) Alle Skoleholdere og koleholdersker, som nu ere i Khavn, og hvilke herefter blive tilladte at holde Skole, de alene undtagne, som meldes i 5 §, skal inden 4 uger efter denne Frs Publication opkaldes pna Raadstuen, og der tages i Eed; saa skal og enhver af dem leveres et Eremplar af denne Fr., og Skriftlig forbindes samme at efterleve, saavidt dem vedkommer, hvilke deres skriftlige Reverser altid skal være. 18.) Skoleholderne og i Magistratens Giemme. 6 Jul. koleholderskerne maae ej oplære Børn, som ere fødte af danske Forældre og intet vide af det tydske Sprog, i deres Børnelærdom paa Tydsk, ej heller dem, som ere fødte af tydske Forældre og i det danske Sprog ufyndige, paa Dansk, med mindre de dem i Sprogene saaledes oplære, at de kan forstaae og giøre Rede for hvad de sige, saa at, naar et Barn examineres, det da kan sige Meningen i det cene Sprog, af hvad det haver lært i det andet, samt forstaaer Ordene, med hvilke det taler; saa maae og i tolerne ej andre 236: ger bruges, end de, der stemme overeens med den uforandrede Augsburgiske Befiendelse og af Facultate Theologica paa Khavns Universitet ere approberete. 19.) Paa det Skoleholderne samt Læremestersterne fan have desbedre Tid og Lyst til at undervise Ungdommen, skal de være forstaanede for Byens Tynge og Tienester, som Vagthold, Rodemester og Forstander Embeder. Denne Fr. Skal aarlig hver første Søndag efter Paaske af Prædikestolene i havn efter Hoimesse oplæses. Fr. Om se Leverance i Sielland for Betaling, og Paabud af 12 ß à Td. H. K. til Sourages Anskaf felfe formedelst 2de Campementer for Khavn og Crons borg. p. 66. Fr. Fr. om 1200 Les Hee at levere. 1716. Fr. Om 1200 Læs hoe at levere af Lolland, Fal: 18 Jul. fter og Moen for Beraling. p. 67. (†) Fr. Om Rrigs:Styren i Norge for 1716. 4to. 11 Aug. pl. At Kongen efter Aars og Dags Forløb vil 17 Aug. indløse alle forbeholdne Reluitions Gaarder, Godser og Tiender i Danmark, saavidt enten til Rytter Godset eller i andre Maader til Kongens Tieneste behoves. (cfr. Pl. 3 Jul. 1717). P. 69. Pl. Ang. Tilførselen til Armeen (som skal gane 5 Sept. til Skaane) og havn, samt hvad Frihed saavel fremmede som indenlandske og de fyrstelige Slesvig-Holsteens ste Undersantter til den Ende forundes. P. 70. Samme paa Tydsk. p. 71. 5 Sept. Fr. Om Fourage: Leverance af Sielland til 14 Sept. Khavns Magasin for Betaling. P. 72. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1717. 18 Sept. P. 74. Fr. Om Fourage Leverance af Sielland til 12 Oct. Khavns Magasin for Betaling. P. 82. Høieste Nets Patent for 1717. P 83. 16 Oct. Ordonnance for det i Kiøbstæderne og paa Landet 23 Nov. i Danmark indquarterede Infanterie. (See Regl. 8 Maj. 1775). P. 9o. Von. Wegen der Qvartiere für die Cavallerie, 23 Nov. Dragoner u. Infanterie in Schleswig, Holstein u. Pommern. P. 93. Pl. At de Kgl. Undersaatter, som i deres Handel 5 Dec. eller Seefart er tilføiet Skade af de forenede e derlandes Undersaatter, siden den Ryswigske Fred 1697, skal derpaa indgive beviislige Regninger i Cans celltet, de Danske inden og de Norske inden 3 Maas neder; men hvis ikke, meddeles dem ej den prompte kunde vente. P. 96. Justice, som de ellers 2 2 Fr. 28 Dec. 28 Dec. 1717. 7.Jan. 11 Jan. 11 Jan. 1 Febr. 1 Febr. 11 Febr. Fr. om Matricul- Skat :c. Fr. Om Matricul-Skatten 2c. i Danmark for 1717. P. 97. Paabud af Jordegods, samt Grundstat af Kiøbstæderne i Danmark og (hvor Fienden ei har væ ret) i Norge til Friderichshalds Byes Opkomst; hvis Borgere havde opofret deres huse og en stor Deel af deres Midler for at giøre Fienden Afbræk. P. 100. P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1717. Pl. Om Gen. Krigs Commissair Platens Mid-. fer behørig at angive. p. 24. Samme paa Tydsk. P. 25. Von. Weg. verschiedener Geld Ausschreib. in Schleswig, Holstein u. Pinneberg. P. 27. Fr. Om adskillige extraordinaire Skatter og Paa budde i Danmark for 1717. P. 36. Fr. Om Rangen. Hvorudi tillige befales, at. Sprsterne af det Kgl. Huus og de Fyrster, som ere t Kgl. Tieneste, saavelsom Kongernes naturlige Børn, skal tage deres Rang efter deres heie Herkomst. De Personer, som betiene eller have betient nogen af de i de 3de første Claffer specificerede Charger, hvad Herkomst de og ere af, hvad heller de ere fødte Underſaatter eller Fremmede, skal for sig, deres Qvinder, ægte Børn og Afkom til evig Tid være og holdes for ældgammel Adel og, den eene som den anden, nyde lige Privile gier, Ære, Værdigheder og Prærogativer, enten de af Kongerne med Skiold og Vaaben (*) ere benaadede eller ej. (*) Caml. af Str. ere de Drd: og Vaaben, ved ea Trykfcil udeladte (cfr.). Fr. om Rangen. 341. 1717. ej. De i de 6 sidste Klaffer specificerede nyde de Pris 11 Febr. vilegier, som den 11 Febr. 1679 ere givne de Kgl. Betiente, samt hvis i f. 1-2-11 mældes. (Dette, som og var anordnet i Fr. 11 Febr. 1693 og 1699, er udeladt i Fr. 13 Dec. 1730 og de siden efter udgivne Rang Frr.). P. 55. Von. v. Memorialien u. Suppliqven. p. 63. 20 Febr. Pl. v. Memorialien u. Suppliqven. p. 72. 20 Febr. Fr. Hvorefter alle sig efterdags (med Sup- 20 Febr. pliqver og Memorialer) skal forholde. [Cancel.]. P. 85. Noiere bestemt ved Frr. 10 Mart. 1719, 23 Jan. 1750 og 3 Apr. 1771 (*). 3 1.) Herved kan og mærkes Refer. 31 Dec. 1756 til Stift og Amtmændene i Danmark og Norge, hvorved dem (paa det undersaatternes Ansøgninger samt deres og især Kgl. Betienteres Forestillinger til Rigernes og Landenes Beste, eller af hvad Beskaffenhed de end kunde være, det snareste mueligt er, kan blive fremmede og ved endelig Resolution afgiorte) befales: At de for denne Gang, saasnart fee fan, men herefter ved ethvert Aars udgang skal indberette til Kongen Selv, hvis Memorialer, Ansøgninger og Forestillinger, i hvad Anledning det end maatte være skeet og af hvad Indhold det ogsaa havde været, og til hvilket Colle gium det kunde være tilhørende, af een eller anden udi deres Stifter og Amter eller af dem selv enten til Kongen directe eller de Kgl. Collegia ere indsendte, og ej endnu ved endelig Resolution afgiorte; alt i den Henseende, at paa de endnu nafgiorte Eager, saasnart mueligt er, kan blive resolveret, og at enhver kan faae at vide, hvorefter han sig haver at rette. Svilket noiere er bestemt ved Cancellie: Br. til de famme af 10 og 17 Mart. 1759, hvorved (i An- Iedning af de Designationer, som de i Følge Reser. 31 Dec. 1756 aarlig skal indsende til Kongen, ang. de fra enhvers Stift og Amter Tid efter anden til de Kgl. Collegier indkomne Memorialer, hvorpaa ikke vides at være faldet nogen Kgl. Resolution, og ej heller ved de maanedlige Notifications Efter at være be- kiendte Fr. om Mem. og Suppliqver 1 §. 20 Febr. 1.) Da Kongen efte bliver importuneret med mangfoldige Memorialer, saavel af en som af anden Stand, fiendtgiort), for faavidt det banf Cancellie vdfom mer, er befalet: 1.) At de poster, son cengang paa forrige jars Designation have været anferte, be hove ikke oftere at berores, siden Kongen erem ccngang er givet gerilaring, hvorpaa de lige ng borce, enten paa nærm re Overveiende cüler Correspondence med de andre Collegier. 2.) Ligeledes beheves ej heller af Stiftaminandene at gieres Er nding om, hvad der ikke angaaer enten Stitt i Almindeligh d eller de anberroede Anter i Sa deleshed, men cicars lig vedkommer Stifters andre Am mand, endik.ent det har været hoidt fornodent derover at gøre Stiftbe faling mandens Betænkning, efterd. d. derpaa fals dende Res lationer communiceres hver for fine Amter, og, i sad de udeblive, autore af dem paa deres ind fend e Defignationer, som manglende. 3.) Da og be maancolige Notification fee te fan becnude, fer Maan ten er sluttet, faa al eg bvad, som ku de decideres for de svende sidste Maaneder i Aarer, ud sættes indal nafte Aar, og kalo da ej Resolutionerne til in To fulde indiebe, fan derom erinde à paa næ fte Aars Designation, fem til Song n Selv indrettes. og indsendes. Ligesom og ved diffe Designation tan forbie aaes de Sager, som ere blot Particulaires imellem Mand og Mand, eller angaae Supplicanterne selv eller deres egne Omitændighever, fiden sige Refolutioner enten paa de fabvanlige Notifications-uter anføres eller, naar det er en Slags Benaadning eller Bevilling, vil paaligge enhver selv, at beierac samme i Cancelier efterfcurar og imed fædvanlig Gebors Cr fragelie indfriet. Head ellers de Ansogninger angaaer, som til andr Collegier funde benhore, da have. Stift oa Amemændene derom med ethvert Collegio at corre spondere, i Fald noge: kunde haves at erindre, enten i Henseende til de der indgivne Memorialer eller Ind beretningsmaaden, saasom ovenmeldte Anmærkninger tiene alene til Efterretning, for saavidt Cancelliet vedkommer og dertil maatte b nhere Tillige er ved Cancellie Br. 22 Dec 1770 (til Stiftamtmændene og Biskopperne i Danmark samt til Satholderen Norge at befienetgiere Giftamtmændene, Biskopperne eg Amt mænd n fammekeds) folgende anordnet: Da Kongen ved Cabinets Ordre 4 Dec. 1770, til beberig Orden i Forretningerne, bar befaler det danske Cancellie, at Behandlingen af og Decisionen udi de Gager eller f fælde, Fr. om Mem. og Suppliquer 1 §. Stand, hvilke, endog de allerede paa deres Ansøgning 20 Febr. have faaet var i Cellegierne, bog alligevel, fordi de ef 4 have fælde, fom ved fee eg grr. ere befemte, tilligemed den dertil borende Detail fal være deres Ferretning, som er betroer Ober Opsigten over hver fit Stift eller District, under General Orfiat af vedkommende Kgl. Collegier og Decartements, saa at der paaligger Stift animændene, Biskopperne og Amtmændene, hver for fit Stift og Amt, at holde over Frrs Jagtragelse og bringe samine, efter al Strenghed og uden nogen Perfons Anseelse, i beberig deb-lie, ea enboer af bem drfer faaer til niear; figefem Kongen egian vil, at ingen Sag maae hos dem blive efterlignende eller føres i Langdrag, men at langt mere alle Ting udi fin behorige Orden og uden uforaedent Orhold Fal bringes til Endskab og udfærdiges; i builfen Anled ning det ogiaa er paalage Cancelliet ved beert Mars Udgang at giøre Beretning om de under dette Depar tement henberende Betienteres Sorhold; Gaa bliver, efter den derbos forede udtrykkelige Befaling, saadan Kongens Billie Stiftamtmændene og Bifkopperne, for saav dt dem angaaer, herved til Efterretning og Efterlevelse communiceret, med Anmedning, at der ved Slutningen af hvert Aar maatre fee Indberetning til Cancelliet om de dem subordinerede og under Cancel liet benhørende Betienteres Forhold, hro af dem viser besonderlig gld og Jver i beres Embeder, og bro som derudi befindes efterladne eller forsømmelige. Og som Kongen derforuden (paa det ikke de Persener, som tave erh ldet Erfpectance paa et eller andet Embede, skulde siden blive efterladne og ingen Flid anvende yaa at giøre sig dertil mere duelige) ligeledes ved Cabinets Ordre har befalet Cancelliet, at herefter, naar noget Emb de, hvorpaa Kgl. Erfpectance til nogen er udstadt, maatte blive led gt, vel fornemmelig fal re flecteres paa dem, som derom allerede have faaet Forhaabning; men at samme Persons Duelighed og Opførsel tillige paa den Tid skal noie undersøges og at den, som enten ikke maatte være vel skikket eller ved slet Opferfel funde have giort a uvardia bersil, aldeles miste den ham i saa Maade forleente Kgl. Maade; saa maatte det ikke alene erindres for Frem tiden, at, i Fald noget under Cancelliet herhørende Embebe, hvorpaa Eripectance var udgivet, fulde blive vacant, saadant da ftrar i Cancelliet bliver anmeldet, tilligemed den anbefalede Forklaring om den Versons Forhold og Ducfighed, som maatte have tefte deraa, al men I 1717. 344 Fr. om Mem. og Suppliqver 1 §. 20 Febr. have naaet hvad de forlangte, paa nye indkomme med de samme og foregive, at de ingen Resolution eller Svar Have bekommet, ja endog beskylde Collegierne, at Vedkommende saadanne deres Ansøgninger ikke have refereret,

alene for at kunne have Prætert saavel Kongen Selv at importunere, som dem, der med andre høie Forretninger ere occuperede, med deres ugrundede Ansøg ninger idelig at fatigere; saa blive, til Undersaatternes Beste og at forekomme deres Tidsspilde famt ungdige Omkostninger, alle hermed advarede, at naar en Supplicant paa sin Memorial i Kongens Navn af Vedkommende, til hvis Departement det henhører, har eens gang faaet Svar, skal han dermed lade sig noie. Understaaer nogen sig anden Gang enten Kongen eller de Kgt. Cancellier og Collegier med samme Ansøgning at importunere, da skal ham intet andet var gives, end det han tilforn har faaet, og maae hans Ansøgs ning ikke Kongen paa nye af Cancellierne og Collegierne refereres, med mindre deri befindes nye Omstændighe der, som ej vare i forrige Ansøgning, hvilke da og skal være belagte og bekræftede med rigtige Beviser efter Sagernes Beskaffenhed fra de Steder, hvor Supplicanten Haver sit Tilhold. Og da endeel urolige hoveder tit og ofte med de selv samme Ansøgninger paa nye indkomme og, for at tilsnige sig paa en eller anden Maade deres Forlangende, begive sig fra et Cancellie eller Collegio til et andet; saa skal saadanne Personer hver Gang til De men endog tillige foies den Anstalt, at samme ikke tiltræder eller befatter sig med Embedet, ferend der em erholdes nærmere Resolution. Endelig anmodes. Stiftamtmændene af alt foranførte at meddele samtlige Amtmænd i deres Stift en ligelydende Gienpart til Efterretning og Efterlevelse, for saavidt enhver af dem kan vedkomme. Fr. om Mem. og Suppliquer 1-2 §. de Steder henvises, hvor Resolutionerne paa deres De 20 Febr. morial tilforn ere faldne. Men understaaer nogen sig 3die Gang at overlobe Kongen eller Cancellierne eg Collegierne, hvor han allerede har faact Svar, da stal Chefen i Cancelliet eller de tilstedeværende Deputerede i det Collegio have Magt at lade slige urolige Hoveder arrestere og uden videre Forespørsel hver til det Sted og Jurisdiction, hvor han efter Stand og Condition henhører, lade føre i Forvaring, paa det at slige urolige Hoveder efter Sagernes Beskaffenheder kunde holdes i Tømme (*). 2.) For at afskaffe endeel unyt tige indkomne Memorialer, maae ingen herefter indgive nogen Memorial om Exspectants, Rang eller Characteer (**), men enhver skal i saa Fald bie, indtil en Charge bliver ledig eller Forfremmelsen ham ester Or den og Anciennitet kan tilkomme, om han har den dertil udfordrede Capacitet; ellers kan og andre habile og meriterede Personer derom anholde (***). Saa maae og en Officeer, naar han sig i nogen Action herefter imod Fienben distingverer, eller og en civil Betient, som i andre Occasioner nogen virkelig Prøve til den Kgl. Inters esses Forbedring lader see og sig til Kgl. Tieneste gier habil, sine formenende Meriter paa en sommelig Maade og uden Vidtløftighed ved Memorial foredrage, og samme ved troværdige Attester fra dem, under hvilke han har staaet, til videre Kgl. Resolutions Forventelse, Y 5 bevise, (*) See Pat. 8 Mart. 1726.1 (**) See Cabinets Ordre om Characterers sparsomme uddeling 4 Sept. 1770. cfr., ang. Exspectants.r, Tas bin. Ordre 26 Oct. 1770. (***) Folge Cabinets Ordre 12 febr. 1771 maae ingen Domestique eller Betient, som med personlig Opvart ning har aaact fin Herre til Haande, for Fremtiden til noget offentligt Embede blive foreslaget og brugt. Fr. om Mem. og Suppliqver 2-4 §. 20 Febr. Bevise, ba Kongen vil Selv tage Plaiſeer udi, enhver efter sine Meriter at recompensere og efter Eagens Be Faffenhed ved Leilighed til Charge og Ere at forfremme, uden at giøre Reflexion paa dem, som blot formedelst Anciennitet kunde være for ham, saasem Kongens Intention er, at see dem frem for andre avancerede og di stingverede, som sig frem for andre giøre meriterede, saa at Meriter altid skal nyde Præferencen for Ancienni teten. Men med slige Ansøgninger maae dog ingen under Kongens heieste Unaade indkomme, uden han med troeværdige og faste Vidnesbyrd kan bevise, at, hvad han i sin Memorial anfører, fig saaledes i Sandhed forholder, og det med saadanne Vidnesbyrd, hvorpaa de, om forlanges, deres Eed kan aflægge. 3.) Da endeel unyttige Projectmagere sig ofte angive, saa maae ingen med noget Project, som ej er practicabelt, indkomme, men skulde noget befindes værd at eftersee, da skal Autor paa sin egen Bekostning prestere sit Angi vende eller derfore efter Sagens Omstandigheder ansees; Men er det fun Angivelser uden Sundament, som hverken ere practicable eller kan giøres beviislige, da skal han, faasnart Sagen ham i Cancellierne eller Collegierne er overbeviist, stray arresteres og i Arrest forblive, indtil han fit Angivende præsterer, eller efter Loven lide derfor. 4.) Paadet Recommendationer ikke skal gives af Jnteresse, Forvantskab og deslige Passioner eller af Medli denhed, hvorved ej allene Kongen daglig overlobes og fatigeres, men endog Charger og Embeder ikke efter Meriter og Capacitet blive beklædte; saa maae ingen under Kongens Hyldest og Naade understaae sig nogen at recommendere, af hrad Stand og Condition han end er, med mindre Kongen Celv nogen om en eller anden Pers son tilspørger eller lader tilspørge, da han saadan sandfærdig og upassioneret Efterretning om Personen skal give, Fr. om Mem. og Suppliqver 4:6§. give, som han trefter sig til for Kongen at ansvare. 20 Febr. (See Fr. 3 Apr. 1771. 3 §). 5.) Herunder for staaes dog ikke de Forslage, som ffee fra Admiralitetet, fra Generaler en Chef ved Cavalleriet og fra Ges neraler af Infanteriet i Commando Sager; ej heller formenes Obersterne til hest og Fods, at de jo, som hidtil, mane giøre deres Forslage om Chefs ved vacante Compagnier og om subalterne Officerer, saafremt Kon gen ikke Selv de vacante Pladser lader forsyne; Men for de Officerer, som ved nogens Forben nyde Avancement eller og ved Oberstens Forslag i de vacante Officeers Pladse ved Regimentet blive fatte, skal de, som dem have recommenderet eller foreslaget, være responsable, sacsom de ej bar recommendere eller foreslaae andre end den, de ere forsikkrede om, at kunne fyldestgiøre for den Function, hvortil de ere foreslagne; hvorfore de og skal, om noget af slige Personer bliver forsømt eller forfeet i deres Charge, ligesaavel efter Sagens Beskaffenhed an sees, som den, der har begaaet Forseelsen, selv derfor bør lide. Men fulde den Foreslagne efter hans hidril forte gode Conduite sia forandre og ilde opføre, og den, som først har recommenderet eller foreslaget ham, sligt i Tide angiver, for han begaaer nogen Forseelse, og sø ger at forhielpe ham med en Afskeed, da skal han for vis dere iltale være befriet, hvilket paa samme Maade med de Civile, saavel Geistlige som Verdslige, ffal forholdes. 6.) Da Kongen ofte af en og anden, deres egne particulaire Sager anlangende, i andre ine Rigers heie og vigtige Affairers Fuldbringelse forhindres og unødigviis overlobes, da slige Sager dog ere fast alle af den Beskaffenhed, at de ved Lands Lov og Ret fan bringes til Ende og der nyde deres ordentlige Løb, og det desuden ej staaer i Kongens Kræfter saadant alene at kunne forrette, langt mindre nogen Decision eller @var Fr. om Mem. og Suppliqver 6-7 §. 20 Febr. var i flige Sager at meddele, førend man om Sas gens Omstændigheder og Contra- Parternes Svar ret er blevet informeret; saa befales: At ingen maae i sit eget Anliggende skriftlig eller mundtlig sig til Kongen Selv addressere, men Supplicanterne skal deres Ansøgninger indgive til den, som enten er Chef i det Cancellie eller de Deputerede i det Collegio, hvor Sagen benhører, Hvilke da skal referere Kongen Sagen, saafremt den ikke tilforn ved Resolution alerede er afgiort; men har nogen lovlig Aarsag at besvære sig over noget Cancellie eller Collegium, eller nogen Militair eller Civil har noget imod fine Superieurs med Billighed og Feie at indgive, da haver han saadan fin Memorial til Kongen Selv at indlevere (cfr. Ordre 9 Jun, 1772 *). Desligeste skal den eller de, som efter Embeds Pligt og aflagte Troskabs Eed noget have at angive og have sikfer Kundskab om, der er stridende imod Kongens abfolutum Dominium, Arve Rettighed eller Interesse, faadant strap og uden Ophold for Kongen Selv skriftlig eller mundtlig angive. I øvrigt skal enhver med fin Ansøgning rette sig efter hosfølgende Placat, som viser, til hvilket Collegium enhver efter sin Ansøgnings Beskaffenhed sig skal addressere. (cfr. Fr. 3 Apr. 1771). 7) Ingen maae efter denne Frs Publication foreslaae nye forandringer eller giøre saadanne Propositioner, som ere stridende imod Fundatser, Love, Frr., eller som kan være imod Kongens Interesse, ej heller saadant begiere eller Anledning dertil give, saafremt han ej vil forvente sig Kongens Unaade og være General Fisca lens Tiltale undergivet til at straffes, som Kgl. Man baters modtvillige Overtrædere, de specificerede Puncter i hoss (*) Same pat. 23 Mart. 1725. Fr. om Mem. og Suppliquer 7:9 §. hosfolgende Placat herfra alene undtagne. 8.) 20 Febr, Ingen Suppliqver eller Memorialer maae herefter enten til Kongen Selv indgives eller i Cancellierne og Collegierne imodtages, langt mindre nogen Resolution ders paa meddeles, men skal ubesvarede tilbageleveres, naar de ej paa stemplet Papiir efter Fr. ere forfattede, undtagen de, som for bekiendte forarmede Folk til Dis recteurerne over de Fattiges Vasen eller Cancellierne og Collegierne maatte indkomme; dog maae ingen miss bruge eller vrangelig føre sig denne Tilladelse til Nyttte, men de, som udgive sig for arme, skal med troværdige Attester deres Armod bevise; Hvad Cancellierne og Col legierne, Obersterne til Regimenternes Fornødenhed, samt alle andre paa Embeds og forretningers Vegne have at forestille, maac, saavidt det ej deres egne Pers soner og Anliggende angaaer, for det stemplede Papiir være befriede (*); Hvad andet, som indgives og ej des penderer af noget Embeds eller anbefalet Forretnings Pligt, deri skal enhver rette sig efter Papiir Fr.; lis geledes og alle de, som i Cancellierne og Collegierne cl ler hos deres Superieurs have noget at soge, saafreme de ikke bevise sig virkeligen at være fattige. Enhver Supplicant, som i sit eget anliggende noget for Kongen eller for Cancellierne, Collegierne eller Retterne haver at andrage, skal altid, saafremt han noget Svar derpaa vil forvente, i fin Memorials Slutning tilkiendegive, om han selv har conciperet og skrevet fin Suppliqve, eller og nogen anden den for ham har opsat, og i Tilfælde af det sidste, skal Concipiften tilligemed underskrive den og være Concepten gestændig, paa det at han kan være bekiendt og tilligemed Hoved= 9.) mane (*) Cfr. Refer. 19 Waj. 1719. Fr. om Mem. og Suppliqver 9 §. 20 Febr. manden dertil være ansvarlig og efter Beskaffenheden Straf undergiven, i Fald Memorialen ej var skrevet 20 Febr. og stilet paa en sømmelig og tilborlig Maade; saasom Memorial Skrivere og Conceptmagere ofte til deres egen Nytte føre Folk i unødige Omkostninger og Vidtløf tigheder. Pl. Hvorefter enhver, som ved Memo rialer og Supplicationer vil giore nogen Ansegning, sia, til deres egen Sikkerhed og for defto snarere at funne erholde Svar derpaa, skal forholde (*). [Cancel.]. P. 93. I) Alle Supplicationer eller Memorialer ang. Rets: Sager, Processers Afhandlinger, Klagemaale over Siertens Fornegtelse, Nettens Betiening af Dommere eller Skrivere, Politien, Commercien og Publicum, og som ingen Gemeenskab med Kgl. Intrader have, spal directe i de danske og tydske Cancellier indgives. (cfr. Fr. 20 Oct. 1773). A.) Begieringer om følgende Poster blive ej bevilgede (** : 1.) Kirkers Indkomster imod deres Vedligeholdelse at nyde Overskudet af. 3.) Begiering at abalienere Konge. Tiender, som ere lagte til gudeligt Brug, samt 3.) Hospitalers eller Fattiges andet Jordegods, Fattige tillagt af andre ved fundationer. 4.) Forandring i Donationer, 5.) Rirker ej at som af Arrilds Tid til Kirkers Ornamenter og Begravels sers Vedligeholdelse ere givne. besværes med nye Paalag for Administration og des 6.) Kirker, Universitetet forundte, sammes lige. Overs (*) Cir. Cane. Br. 14 Apr. 1736, Reser. 31 Dec. 1756 og 26 Febr. 1768. (**) Cfr. Anordn. 2 Mart. 1708. Pl. om Mem. og Suppl. I.A.68: B. Overskud, saasom fligt ej maae anvendes til andet Brug, 20 Febr. end til fattige Kirkers Hielp. 7.) De, som ere skyldige til Kirker, Hospitaler, Skoler eller Fattige ef ter Domme eller Regnskabs Liquidation og deri soge Moderation. 8.) Forslag, fom giøres om Tillæg til Rectores i Skoler, Hospitals eller fattiges Forstandere. 9.) Monopolia. 10.) Broe: Forn eller penge formedelst deres Vedligeholdelse. 11.) Opreisning paa Høieste:Rettes Domme. Opreisning paa andre Domme ester 3 Aars Forløb (Cfr. Fr. 31 Mart. 1719. 5 ). 13.) Expedi 12.) tion i Processer og Rettergangs Cager, hvilke kunde give Anledning til Dommene, Loven og Frr. anderle des at interpretere, end de i sig selv ere. Contract eller Skiøde. 14.) 15.) Bevillinger paa Tee stament at giøre for dem, som have Børn. 16.) Bevilling om Copulationer, før Skifte og Deling efter Loven er holdt, naar en af Parterne har været gift. 17.) Sted-Fader, som søger at blive sine Stedbørns Værge. 18.) Befrielse, som søges for Umyndiges Tiltale i Fremtiden. 19.) Under Retters Domime, hvorpaa seges Confirmation, og ej angaae Delinquen ter (*). 20.) Erspectancer eller Bestillingers Afstaaelse (**). som begieres. 21.) Nye Birke: Rettigheder, 22.) Moratoria, som søges, med 23.) Privilegier, mindre derved findes vigtige Aarsager, saasom Ildsvaade, Sve: Skade, Banqueroutter. Negotien angaaende, hvilke Kiøbstæder eller andre Particuliers sege, førend derom er indhentet en og ans dens Erklæring. B.) Ansøgninger om følgende Pos (*) Cr, Reser. 22 Apr. 1758. (**) Cfr. Reser. 24 Jan. 1722. Pl. om Mem. og Suppl. 1. B. 1-11 §. 20 Febr. Poster kan efter Billighed og forhen giorte Anordning anl. Expeditionerne i Cancelliet til Resolution befor dres efter Sagens Beskaffenheder (*): get. andre billige Maader. 1.) Ordre til Justitiens og Politiens Befordring efter Loven og Frr. 2.) Ordre til at inquirere, give Erklæring eller at giøre og indsende Relation om no 3.) Ordre at hielpe til rette efter Loven og 4.) Commission om gode Mænd Tvistighed at afhandle (cfr. Pl. 20 Oct. 1740). 5.) Commission om Skifte og Deling efter Afdøde at forrette efter Loven, hvorved observeres, at, om nogen af Arvingerne begiere Contra-Commissarier, det ham bli ver tilladt, og at de, som efter Loven bør være Skiftes forvaltere, ei skal miste noget af deres Salario, som bem med Nette fan tilkomme. 6.) Den Lengstles vende at sidde i uskiftet Boe med umyndige Børn, saa længe den bliver i Enke Stand, og tilfern fra Stedet, hvor de boe, om deres Forhold og Conduite, cre indkomne gode Attestata. 7.) Med Samfrænder at maae holde Skifte og Deling. 8.) Umyndige Børn at være deres egne Værger, naar om deres Fors hold rigtige Attestata ere indkomne, og dem siden en Cu rator adjungeres. 9.) Ordinaire Vielses, Begras velse:, Børnedaabs: og Bekken: Breve, naar de med rigtige Attester bevise, at de formedelst Søe: Skade eller Ildsvaade ere blevne ruinerede (See Pl. 16 Nov. 1750 **). 10.) Ordre og Befalinger over et og andet til Kongens og det almindelige Beste at deliberere. 11.) Confirmation paa Præstekald, som af Proprie taia (*) Cfr. Refer. 14 Febr. og 22 Aug. 1766, 26 Febr. 1768 samt 22 Oct. 1756 og 19 Oct. 1759. (**) Cfr. Reser. 13 Oct. 1741. Pl. om Mem. og Suppl. I.B. 11-20§. tairer confereres, naar derhos intet findes at erindre, 20 Febr, og deres Navne udi Distinctions Protocollen efter Fr. ere indførte. 12.) Confirmation paa Bestallins ger, som Skolebetienterne af Bisperne Bekomme. 13.) Reise- og Søe Passer (cfr. Fr. 21 Aug. 1747 og 7 Jan. 1760 *). 14.) Præster, hvis Gaarde af ulykkelig Hændelse ere afbrændte, om hielp af Kirferne i samme Stift efter Loven. 15.) Opreis. 18.) ning Sager at indstevne for Retterne, naar Dommen ej er over 3 Aat gammel (**). 16.) Bevillina ger Documenter for Høieste Ret at producere, som ej for andre etter ete blevne fremlagte, naar de ikke ere over tre Aat gamle (forandret v. St. 31 Mart. 1719. § §). 17.) Frihed for aabenbar Skriftemaal (cfr. Fr. 23 Dec. 1735. 4S og 8 Jun: 1767). gteskabs Bevillinger i förbudne Leed, som dog ej nærmere end udi andet Leed maae extenderes (See Fr. 14 Dec. 1775. II). Leed, som dog ej videre maae extenderes, end udi andet, dog skal derom tilforn fremvises Supplicanternes Attestata fra det Sted, hvor de have boet, at de sig i det Øvrige have forholdt skikkelig og vel (***). Testamenter, som efter den ordinaire Form ere indret tede, saa at deres Reqvifita deri bestaae: At 1mo) Til Bitterlighed af 2de Personer tilligemed er underskrevet. 2do.) At de, som giøre Testament, ej nogen Livs, Ar vinger efterlade. 3tio.) At, naar nogen af dem til nye Egteskab træder, den Afdødes Arvinger noget vist bekoms me, og om den Længstlevende døer i cenlig Stand, at Boet da deles mellem begges Arvinger efter Loven. 19.) Opreisning i forbudne (*) Samt Refer. 19 Jun. 1782. (**) Cfr. Refer. 26 Jan. 1775. (***) Cfr. Reser. 9 Maj. 1738. II Deel. 3 20.) 21.) Pl.om Mem.ogSuppl. I. B. 21 §. II.3§. 20 Febr. 21.) Soldater og Baadsmænd, som have været i Kgl. Tieneste, og kan fremvise rigtig Afskeed, og have lært et vist Haandværk, at maatte for deres Person, uden at holde Svende, sig deraf ernære (cfr. Patent 24 Jan. 1738). 22.) Bevillinger paa Værtshuse at holde i Kiøbstæderne. 23.) De, som i Raserie og melan cholske Tanker have giort Ulykke paa sig selv, deres Bes gravning i christen Jord, hvorom dog tilforn fra Præsten, som har betient den Afdøde, samt Medicis og Chirurgis, bør indbringes rigtige Attestata, at hvis, som bliver forebragt, sig saaledes i Sandhed forholder 24.) Supplicationer om Dispensation fra Loven om Degnekald, som bliver ledigt, og ingen Student fligt Kald vil antage. II.) Memorialer, Relationer, med videre, hvad til Krigs Cancelliet henhører (**): 1.) Suppli qver, som fra Vedkommende, saavidt det Militaire ans gaaer, i Danmark og Norge samt Fyrstendommene og Grevskaberne indkomme. 2.) Memorialer, Rela tioner, Forestillinger, Projecter, Forslage med videre, som fra Generalitetet, Admiralitetet, Land: og Soe:Etatens General Commissariater, Chefs af Regimenterne til Hest og Fods, samt Artillerie og Fortifications. Eta ten, item Commandanterne i Festningerne (saavidt det ej angaaer deres egne particulaire Sager, som i slige Tilfælde videre efter denne Fr. skal forholdes), blive til Kongen Selv overleverede eller indsendte, og have de Kgl. Resolution efter Sagens Befindende fra Krigs: Cancelliet at forvente. 3.) Oberst Lieutenanter, Majorer og Capitamer inclufive, item de Soe: Officerer, (*) Cfr. Refer. 5 Aug. 1735 og 14 Jun 1754. (**) Cfr. Anordn. 2 Mart. 1725. som Pl. om Mem. og Suppl. II. 3-9 §. som med dem rangere, have deres Memorialer til Che: 20 Febr fen af Krigs: Cancelliet at indgive, undtagen naar nogen Avancement ved Regimenterne eller See: Etaten virkes lig vacant vorder, da maae de deres Memorialer til Kons gen Selv overlevere. 4.) Alle subalterne Ober: og Under Officerer samt Betienterne ved General: Sta ben, Artilleriet, Fortificationen i Fæstningerne, samt Gemene til Hest eller Fods, skal deres Ansøgninger til deres commanderende Chef enten for Regimenterne eller Fastningerne indgive, som dem videre efter Sagens Be findende skal hielpe til rette. 5-) Ligeledes forhol des det ved Søe Eteten med de subalterne Ober: og Under Officerer, samt andre Betiente og Matroser, som noget have at søge eller forebringe, hvilke skal deres Anseguinger først til Adm alitetet indgive, som dem ogsaa efter Sagernes Befindende skal hielpe til rette. 6.) Skulde nogen have Aarsag at besvære sig, at de ej vederfas res Ret, eller og om de med Feie have noget at klage eller angive imod deres Chef, da maae de i flige Tilfælde, og ellers ej, deres Memorialer til Kongen Selv indgive. (See Ordre 9 Jun. 1772 og Anordn. 27 Apr. 1792). 7.) Ober og Under Officerer, Rotrere og Musqvetes rere, som længe og vel have tient, og formedelst Blessu rer, Alderdom eller Svaghed, deres Bred ej kan fortiene og selv inter have til Livs Ophold, og om Zaadsens Brød anholbe, kan sig hos Krigs: Hospitalets Direce teurer angive, som efter deres Instruction for de meest Trængende hver Paaske og Michaelis Forslag have at giøre. 8.) Ligeledes forholdes med Ober- og Unders Officerer samt Matroser ved Sve Etaten, som i slige Tilfælde have sig for Directeurerne for Qvasthuns Ras sen at angive (*). 9.) Suppliqver om efterstaa 3 2 (*) Cfr. Resol. 9 Apr. 1735- ende Pl.om Mem. og Suppl. II.9§-III.A.1§. 20 Febr. ende Afregnings: Penge, Reisepasser og Afskeder for Militaire Betiente til Lands og Vands, Instructio ner og Paritions Patenter, Salve: Conducter og 10.) Item hvad andre deslige aabne Breve (*). National Militien i Danmark og Oldenborg saavelsom de udskrevne Baadsmænds Enrollering i Danmark og Norge samt Holsteen angaaer, sal, saavidt Krigss Cancelliet angaaer, til dets Chef indsendes eller indleveres.

11.) Men Suppliqver, som stride imed foregaaende Befalinger og Ordonnancer, eller fra nogen, som forlange fra et Regiment til et andet at blive omverlede, item de, som søge Erspectancer paa negent Betiening, eller og hvis, som engang er foredraget eg ej bevilget, maae ej imodtages, men Supplicanterne uden videre Svar igien tilbageleveres. 12.) Alt, hvis til Armeens og Flaadens Underholdning, Soldas ternes Mondering, Matrosernes Klædning, Troppernes March, deres Pleining, Flodens Providering, Of ficerernes og de Gemeenes Afregninger, og saavel genera liter som specialiter til Udgifter henhører, skal hos begge General Commissariater af Land- og Søe: Etaten, efter enhvers Anliggendes Beskaffenhed, seges og der ind leveres. III.) Rente Rammeret anlangende (cfr. Fr. 21 Jan. 1773 **). Alle Suppliqver og Memoria ler, som concernere, Kgl. Intraders Oppeberseler, eller dem, som noget Regnskab eller Forpagtning angaaer, indgives alle til Kammer Collegium, hvormed saaledes skal forholdes: A.) Suppliqver, som ej maae foretages, men Supplicanterne uden Ophold tilbages 1.) Alle Suppliquer, hvorudi Kirker, leveres: (*) Cfr. Reser. 13 Maj. 1729. (**) Og Reser. 14 Jan. 1773. nes Pl. om Mem. og Suppl. III. A. 1-8§. nes Indkomster imod deres Vedligeholdelse begieres, 20 Febr. kan uden Ophold Supplicanterne tilbageleveres, da ingen andre maac nyde det Overskud af Kirken, som den selv bør have og kan hielpe andre brøstfældige Kirker med. 2.) Ej heller maae Konge: Tiender, som af Kongen eller Hans Forfædre til Hospitaler, Fattige og andet gus deligt Brug ere henlagte, herefter derfra ved Magestif ter, Festens Jgiengivelser, eller paa anden Maade abalieneres, men flige Begieringer, under hvad Prætere eller Tilbud det og kunde være, skal afslaaes og bortvises. 3.) Med Hospitalers eller fattiges andet Jordegods, som dem af andre ved Fundationer er tillagt, skal det forholdes paa samme Maade, og ej tilstedes noget Magestifte eller Abalienation (See Fr. 23 Apr. 1781. 266). 4.) Alle de Donationer i Jordegods, Penge eller an det, som af Arrilde Tid til Kirkernes Ornamenter og Begravelsers Vedligeholdelse ere destinerede, maae hver fen ophæves eller ved Mageskifter i nogen Maade forandres. 5.) Suppliqver om Gages Forhøielse eller Lens Forbedring. 6.) Ingen Monopolia maae herefter expederes, thi enhver maae have Frihed at ev nære sig, som han best veed og kan; Men i Fald Kammes ret maatte finde Omstændighederne saaledes, at en evident Nytte for Kongens Interesse derved kunde formærkes, og ingen Skade for Publico var at befrygte, skal slige Ans søgninger Kongen forestilles (*). 7.) Ansøgning em Contracters eller Skidders Confirmation, som nogen mellem sig haver oprettet, skal ikke Kongen forestilles. 8.) Ansøgning om Konge: Tiender udi Fæste eller Kongens andre Intraders Oppebørsler, som Told, Consumtion, Folke og Familie: Skat eller andre Kgl. 3 3 (*) Eft. Reser. 10 Apr. 1761. Pl.om Mem. og Suppl. 111.A.8§-B.3§. 20 Febr. Kgl. Indkomster, for en vis aarlig Afgift; da flige Nevenuer ved offentlig Auction Fal opbydes og den Heistbydende paa visse Aar og Conditioner tilslaaes, hvor de Vedkommende sig fan indfinde; og naar det den Høistbydende er blevet tilslagen, maae ingen Memorialer om høiere Bud imodtages, thi hvad nogen agter at ville give, skal ved Bud skee paa Auctions: Stedet, før det 9.) Giør nogen Annogen anden bliver tilslagen. føgning om hielp af Kgl. Intrader, formedelst Præstegaarde ved ulykkelige Handelser fan være afbrændte. 10.) Søger nogen Erspectancer eller og anholder at overlade deres Tienester til andre, da skal derpan ikke reflecteres. 11.) Gisres Ansogning om Oplags Frihed, hvor ingen Oplag er, eller og det forlanges at foffe og lade udi Ushavnene, bror de ikke ere bevilgede, eller og at der begieres Dilation paa Tolds Betaling eller Frihed, da kan samme Suppligver uden videre B.) Efterfølgende Evar igien tilbageleveres. Suppliqver fan efter Omstændighederne og gyldige Ar testers Hosføielse Kongen forestilles : 2.) 1.) Fris hed paa afbrændte Bonder Gaarde; Breve paa Kroer paa Lander og Tilladelser for Mollerne at brænde Bræn deviin og brygge D1 (See Fr. 30 Apr. 1734). Alle Memorialer, som angaae Strafboders Moderas tion, eller dem, som med Billighed søge Lindring i Statters Paalæggelse. 3.) Ansøgning om Docu menters Stempling, som ikke ere skrevne paa den rette Sort Papiir eller ej ere krevne paa stemplet Papiir, kan, uden videre Forestilling af Kammeret til Kongen, aflaars; uden saa er, at det enten var feet af uvidenhed og ej i den Intention i nogen Waade at defraudere Stemplet: Papiirs Intraderne, hvilket Supplicanten med sin Eed skal forklare, eller og at saadant et Document maatte tilfalde nogen til Arv eller Gields Betalning i Sterv boder Pl. om Mem. og Suppl. III. B. 3-8 §. boder, som da med Skifteforvalternes edelige Attest 20 Febr. skal verificeres, at det dem er tilfaldet, hvilket inden 6 Uger skal indsendes til Kammeret med samme Beviis for at stemples, som da efter Kammerets Instruct on maae tillades (See Fr. 27 Nov. 1775. 20 §). 4.) Bevillinger, som søges paa Moller uden for Riøbstæ derne, saa og at brænde Brændeviin og brygge Dl (See Fr. 2 Aug. 1786. 2 §). 5.) Alle Bestallinger, hvori nogen tillægges en vis Gage og som i Kammer-Negs lementet er indført, expederes fra Kammeret, Justitsbe tienterne undtagne, som henhøre til Cancellierne (cfr. Fr. 21 Jan. 1773). 6.) Begierer nogen Privilegier, som af Rente Kammerets Expeditioner dependere, da ffal Underretning om dets Omstændigheder først indhen tes, for det Kongen bliver forestillet. 7.) Alt hvad, som kan dependere af Kgl. Jagt og Skove i ?lmindelighed, henhører ligeledes til Kammeret. 8.) Gamle Mænd eller Betiente, som sig i Kgl. Tieneste ærlig og vel have forholdet og formiedelst Alderdom eller Svaghed ej mere kan tiene, og som ere geraadne i Ara mod, saavelsom deres Enker, som ikke have Venner, hos hvem de sig kan opholde, ej heller kan fortiene deres Livs Ophold, saa og fremmede og forarmede Fattige, kan de Deputerede af Kammeret, uden Forestilling til Kongen, endeel til de anordnede Directeurer for det fattige Vasen, og endeel, som søger Pension, til General Post Directeurerne henvise, at de dem efter Kassernes Tilstand og foregaaende Examen og dens Beskaffenhed, efter deres Instruction og Fundationerne, hielpe til rette og Assistence (See Pl. 29 Sept. 1786). Pl. Paa hvad Maade den ved Fr. 1 Febr. 1717 5 Apr. paabudne Øl Accise i Rhavn seal oppebæres, samt om Accise af Korn Brændeviin. (cfr. Fr. 17 Febr. 1722. See Told R. 1768). P. 104. 34 Pl. Pl. om Revision over Krigsstyren. 10 Apr. 10 Apr. 3 Maj. Pl. Om den anordnede Revision over Krigssty rens Mandtaller og Taration. p. 105+ Samme paa Tydsk, p. 109. Fr. Om ulovligt Skytteries Afskaffelse i Vildbanen. (See Fr. 18 Apr. 1732. 11 og 19 §). P. 113. 3 Maj. (†) Fundats over Viborg Stifts verdelige Enkes Kasse (*). Khavn 1724. 4to. 13 Maj. 14 Maj. 4 Jun. 18 Jun. Pat. Ang. afgangne Hans Henric Rangzows Midler at angive ved Regierings Cancelliet i Glückstad.p. 114. Patent. At Fremmede og Indenlandske, som bringe Victualier, Brænde og Varer til Khavn, maae uden Frygt for Beslag paa deres Skibe did komme. p. 116. Fr. At de Reformerede skal være frie for Krigsstyr, Kopsat, samt alle andre personelle Skatter og Contribu tioner, i de ved Priv. 23 Apr. 1714. 21 § forundte 20 Aar, undtagen de, som i de Kgl. Lande have begivet sig i Egteskab og faaet Midler med deres Hustruer; Item de, som selv her i Rigerne ere fødte. (See Priv. 15 Maj. 1747. 21 § **). P. 117. Kgl. Anordning, hvorvidt Stads:Conducteurens Maalebrev behøves. (See Pl. 17 Oct. 1742). P. 118. 3 Jul. Pl. At de, som noget Reluitions: Gods, være fig Gaarde, Jerdegods eller Tiender, besidde, skal, naar det af de i Folge Pl. 17 Aug. 1716 udnævnte Commissarier paafordres, for dem in Originali frems vise og vidimerede Gienparter levere af alle de Breve og Documenter, være sig Kgl. Nesolutioner, Benaadninger eller Bevillinger, med hvilke de agte at bevise Reluitions Rettigheden at være eftergiven; da de, som der= (*) Bed Reser. 28 mart. 1788 bleve denne Kasses Midler overdracne iblant Viborg Stifts offentlige Midlev, eg Kassen stuttet indtil videre, Den havde da fun een Interessent og 2de Enker. (**) Efe, Refer. 14 Sept. 1742. Pl. om Reluitions - Gods. 361. 1717. derudi findes efterladne, skal tage Skade for hiemgield. 3 Jul. P. 120. Pl. Om et i havn oprettet Manufactur eller 5 Jul Sabriqve af Spansk eller fint samt graneret Snuf: Tobak (af Dronningens Kammer Junker Defcorbiac Lavalefe i Følge Priv. 19 Oct. 1716 paa 15 War), samt om Toldens forhøielse til 1 Rdlr Spec. af Punder af alt saadant Snuf Tobak, som andensteds fra i Dan mark indføres. (Ophævet ved Fr. 24 Jun. 1720). P. 122.

Fr. Om Hoe Leverance af Sielland for 1717 8 Jul. til Khavns Magasin for Betaling, p. 124. Fr. Hvorved de Tvistigheder, som hidtil have 9 Jul. været mellem Garnisons og de andre Præster i Rhavn, forebygges. (See Reglem. 8 Febr. 1724). P. 125. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1718. 25 Oct. P. 128. Høieste Nets Patent for 1718. P. 136. Fr. Om Paabud af Liig Rifter af Eege: Træe sver al Danmark og Norge. (See Fr. 13 Sept. 1737). P. 142. 29 Oct. 3º Nov. Von. für die in Schleswig-Holstein zu verlegende 3 Dec. Cavallerie. p. 147. Fr. At ingen Varer om Søn og hellige Dage 17 Dec. i Kiøbstæderne eller paa Landet i Sielland maae sæl ges eller falholdes, under Varernes Confiscation og an den alvorlig Straf. (See Fr. 12 Mart. 1735). P. 155. Fr. Om Forbud paa feede Varers Udførsel af 20 Dec. Danmark og Norge til fremmede Steder. (Ophævet ved Fr. 9 Mart. 1722). P. 157. Pl. Om Moderation i Tolden af feede Varer, 20 Dec. som fra fremmede Steder til Khavn indføres indtil I Jun. 1718. (cfr. Pl. 7 Mart. 1718). P. 159. 3 5 Sams Pl. w. d. Zolles v. feisten Waaren. 20 Dec. Samme paa Tydsk. p. 160. 24 Dec. (†) Anordn. angaaende Saugerne i Norge og Skidr selen derpaa; hvorved befales: at enhver Sang - Eier i Norge, som efter Saug Negl. 6 Sept. 1688 og siden er tilladt at oprette nogen Saug og derpaa aarlig lade fiære et vist Qvantum Bord, maae nu herefter, saa længe denne Krig varer og indtil Kongen anderledes tilsiger, lade paa sine bevilgede Sauger skiære saa meget Tommer til Bord og Dehler, som han best kan for mang ; Og fan enhver, som endnu flere Sauger vil oprette, sig derom i Kammer Collegio melde, hvor det ham skal tilstedes, slige Sauger, imod de paabudne Afgifters Eclæggelse, at opbygge (See Pl. 19 Apr. 1787). 4to. 30 Dec. Pl. Ang. noget af det gamle Rytter Godses Forhandling ved Auction i Spens Stift. p. 160. 1718. 1 10 Jan. 24 Jan. 28 Jan. 29 Jan. Fr. Om Matrical Statten :c. i Danmark for 1718. P. 3. P. 7. Fr. Om Sfatternes Paabud i Norge for 1718. Fr. At alle nærgaaende Boger eller Skrifter, som imod Missions Collegium enten nu ere eller efterdags vorde trykte og udgivne, skal være confisqverede, samt at de Personer, som enten have udgivet eller til Trykken ladet befordre saadanne Bøger og Skeif ter, skal være haieste Straf, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere, undergivne (See Pl. 4 Dec. 1790). P. 5. Reglement der Gage u. Mondirung der Dragoner Regimentern. (See Fr. 3 Aug. 1763). p. 27. Sam: Negl. f. d. Cavallerie. 363. 1718. Samme for Cavallerie Regimenterne. P. 33. Fr. Om promte Assistence at Fee af Nettens Betiente til efterstaaende Told og Consumtion af Oplaget samt resterende Skatters Inddrivelse hos de Skyldige. Kammer. p. 39. See Kammer Nets Ordn. 18 Mart. 1720. I Cap. 17 §, Told R. 1768. XIV Cap. 15 §, Fr. 29 Nov. 1773, Conf. Fr. 15 Oct. 1778. VIII Cap. 5 § c, Kr. 30 Jan. 1793. 40 og Fr. 31 Maj. 1793. 9 § (*). Gr. Endeel, især af de Handlende, som efter Tolds Rullen nyde visse Aars Frihed eller Dilation paa Toldey og Consumtionen af deres oplagte Varer, fal paa en uns derfundig Maade søge at beffiære Kongen oen Ham for flige og andre Intrader og Fordringer efter Loven tilkommende Ret og Prioritet, i det de, imod at Oplags Tiden lober til Ende, enten til andre pantsætte alle deres Effecter eller under Haanden forstaae sig med deres Creditorer, som firar tage dem under For følgning til Doms og Indførsel i deres Boe, førend Kongens Prætentioner engang kan blive bekiendtgiorte; hvoraf Nettens Betiente, naar de af vedkommende Kgl. De: (*) Tilliae er det ved Refer. 9 Oct. 1767 (til Vice-Stat holderen i Norge) befalet: At saasom endeel at Extra. Skatten, bes nogle ajdode Bender i Jedder ns og Dah lernes Jogderie, for Kong ns Kasse er blevet tebt, ved det at Stervbod rne vare tilendebragte og Midlerne uddelte, enten mell m Creditorerne eller Arvingerne, da Fe den, som uvidende om Dedsfaldet, ej har fun det anmælde Kongens Prætenfioner i Stervboet; Saa (paa det Fogd rne sia ci i flige Tilfælde med uviden hd skal kunne undskylde) fal Serenkriverne i Norge, bed ethvert Stifte, som de forvalte, befiendtgøre Dis strictets Zoged, til hvad Tid Stiftet er berammet, hvoretter Fogden vedvorlig haver at anmelde, hvad Kgl. Starter Stervboet maatte være fyldig; men i Fald zogden saadant forsommer, ber Stiftet deref ter ikke opholdes. Cfr. og Reser. 4 Oct. 1728. 29 Jan. Febr. 14 Forb. ang. Ubvlisn. af Kgens Stove. Saasom de derover siden, naar de selv trænge, paa ulov. 14 Febr. lig Maade tilveiebringe sig den fornødne Ildebrand. (Cfr. Sfov Fr. 26 Jan. 1733. 28 (*). See Skov Fr. 18 Apr. 1781. 42:45 §). P. 42. Forbud at brænde Brændevlin af Rug i havn. 7 Mart. (Oph. v. Pl. 27 Jul. 1719). P. 43. Pl. Om Moderation i Tolden af fede Varer 7 Mart. famt Rug, som fra fremmede Steder til Danmark indføres, faalænge Seen for Aar 1718 er navigabel, samt at alle fremmede Skibe, som fede Varer og Brændeves til Khavn indføre, maae for Beslag aldeles være befries de (cfr. Pl. 6 Febr. og 27 Jul. 1719). P. 45. Pl. Ar de i Jylland indkisbte Øren mace frit 8 Mart. mod Tolds Erlæggelse udføres. Da nogle Ildesindede have vrattgelig udspredt, at de skulde anholdes. P. 46. Fr. Om Toldens forhøielse (1 Röle Spec. 18 Mart. foruden den sædvanlige Told) af Øren og heste, som af Danmark udføres; for at indhente den Afgang, Kongens Indkomster have lidt, ved det Marschlandene ere oversvømmede. (Ophævet ved Fr. 7 Dec. 1719). P. 48. Forbud og Anordning, at ingen mane Fiore paa 21 Mart. Konge: Veiene, uden de, som förundes Nøgler til Beiene. (See Forbud 24 Apr. 1734). P. 49. Pl. Om Born: Varers toldfrie Indførsel i 24 Mart, Norge, samt Moderation i Tolden af fremmede indførte feede Varer, saa længe Seen Aar 1718 er navigabel. For at lætte Tilførselen Norge samt de der værende Kgl. Von. Wegen verschiedener gen in Schleswig, Holstein u. P. 54. til Undersantterne Tropper. P. 47. Geld: Ausschreibun: 5 Apr. Pinneberg f. 1718. Fra (*) Og Refol. 31 Dec. 1725. Fr. om ertraord. Skatter i Dmk. 5 Apr. 26 Apr. 26 Apr. 29 Apr. Fr. Om adskillige extraordinaire Skatter og Paa budde i Danmark for 1718. P. 63. Fr. Om Krigs: Styr i Norge for 1718. P. 81. Pl. Wegen Vorbeugung aller Unterschleiffe, so bey Einbring u. Ausschiffung des Viehes u. der Waaren auf Closterlichen u. Adelichen Grund bishero vorgegangen find. p. 84. Fr. Aul. Indqvarterings - Billetterne i Rhavn og Christianshavn, som ej ved Anviisningen blive betalte, at hæfte paa Grunden og Eiendommen, med videre. Cancel. p. 87. Forandret især ved de i Anledning af Pl. 25 Febr. 1765 giorte Foranstaltninger. 1) Da det er billigt, at Soldatesqven nyder deres Billetter rigtig og uden Ophold, saa skal Indqvarterings Billetterne hæfte paa Gaarden og Grunden, og, hvis den Ejende ej har giort den Anstalt hos den Leiende, at han strap godvillig vil betale Billetterne, naar de anvises, eiler i det mindste inden 14 Dage eller 3 Ulger, efterat de ere ham anviste; da maae den Officeer, som har Billetten, transportere den til hvil fen Kisbmand, som vil betale ham Billetten, hvori mod denne skal nyde Prioritet frem for al anden Gield i den Leie, som gaaer af Gaarden, uagtet hvad Arreft derpaa eller Indførsel derudi kunde giøres, samt nyde Rente for sit Forskud 1 p. C. Maanedlig, til Betalingen skeer; Kan han i visse Tilfælde ej faae sin Betaling af Leien, da nyder han Prioritet i Gaarden og Grunden næst efter de forhen lovlig værende Panthavere og desuden Rente, som forbemeldt; hvil fen Rente og enhver Offi eer tillades, om han heller selv vil forskyde Pengene til de Eemene, end begiere dem af en Kiebmand. 2.) Da nogle enten af Uvillig hed eller for Mangel af Middel til Indqvarteringens Afbe Fr.ang. Indqv. Billetter ikhavn 2-4§. Afbetaling maae udpantes, og samme lade det Udpantede 29 Apr. en Tid lang uden Indfrielse henstaae og derved lang, varig Ophold foraarsage, saa tillades ved Stadens Uns derfogder sligt Pantegods paa Assistentshuset at lade hensætte, og der, imod Attest, at optage saa meget, at de Resterendes med rette tilfaldende Indqvarterings Penge kan bekommes, paa det Garnisonen og de Ind vaanere, som Qvarteer: Penge have at prætendere, ders af kan nyde vedbørlig Betaling, dog at de, hos hvilke Indqvarteringen udpantes og paa Assistentshuset hen sættes, ej med den i 1 § ommeldte Rente bebyrdes, men at dermed forbliver ved den Rente, som Assistentshuset efter Fr. nyder. 3.) Byefogden i Khavn mane ikke ved Byetinget lade noget Skisde paa Gaard, Huus eller Eiendoms Pladser læse eller protocollere, før ham fra Indqvarterings Commissionen eller dens dertil Bestikkede forevises vedbørlig Attest, at Grun dens tilfaldende Indqvartering rigtig er betalt, hvilken Arrest uden Ophold skal expederes efter en trykt Formular paa flet Papiir, og derfor ej høiere end 12 tages. (See Anordn. og Regl. 5 Jun. 1771. VII. a). 4.) Alle, som ved Indqvarteringens Ligning formene fig fornærmede, skal, i det længste 6 Uger efter at enhver Inddelings Billet dem i Anledning af de trykte og opslags ne Placater kan være tilstillet, med deres Besværinger i Indqvarterings-Commissionen indkomme, da dem af Com missionen strap paa slet Papiir uden nogen Bekostning skal meddeles al den Efterretning, de om Indqvarteringens anlagte Andeel kan have nodig; efter hvilken Tids Forløb Commissionen for videre Ansvar skal være forskaaner. Laugs Art. for Guldsmeddene i Chri- 6 Maj. stiania (og de under sammes Guldsmed-Laug sorterende Kiebstæder *). Cancel, p. 90. (*) See Reser. 1 Jun. 1745. 1.) €. Art. f. Guldsint. i Christian. 1-3 § 6 Maj. 1.) Ingen maae sig af Guldsmed: Professionen i Christianla ernære, noget Güld- eller Sølv Arbeide til Forfærdigelse selv antage, eller Svende og Drenge der til helde, før han har giort sit Mesterstykke, vundet Borgerskab og i Guldsmed Lauget for Mester er indskrevet. Forseer sig nogen herimod, bøde til Lauget iste Gang 4 Rolt, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straf- 3.) Naar Olderthanden for Mas fes paa Kroppen. gistraten skriftlig anmelder om Bonhafere og Suffere at eftersætte, skal Magistraten befale Byens Underfos ged eller andre Byens Under Betiente deri at være Guldsmedene assisteerlige og Fuskerne opsøge, uden videre Anmeldning for nogen Øvrighed, under hvad Jurisdic tion der i Byen de endog sortere, og uden Betaling Derfor af Lauget at fordre; og saafremt de ved slig Inquisition nogen Bønhaser antreffe med noget Slage Arbeide, lidet eller stort, skal han Boderne strap betale; hvis ikke, henbringes han strap i Stadens Arrest: Huus, som da Byefogden skal tilkiendegives, dog uden nogen Arreftpenge til Byefögden derfor at betale, og forblive da Benhaserne i Arresthuset paa egen Bekosts ning, indtil de Boderne og Arrestens Omkostninger betale; og skal desuden til Lauget leveres det Redskab, som hos Fusterne antreffes, dog at dets Værdie, naar Arrestens Omkostninger ere fradragne, ham i hans Bes ders Betaling fommer til gode. Eier Fuskeren intet til at underholde sig selv af i Arresten, da, paa det har i sin Arrest ikke skal lide Nøb, skal Redskabet og ander Ham tilhørende, som hos ham findes, giøres i Penge, og tages deraf hans Underholdning, for den Tid han et i Arrest, og, saavidt det ej kan tilstrakke, tilsvares det øvrige af Lauget. Arbeidet leveres ftrar til Olders manden, som det selv eller ved en anden Mefter for svarlig lader forfærdige, og derfor af Ejeren seer sig bes L. Art. f. Guldsm. i Christiania 3-8 §. betalt. Naar ellers Lauget faaer Videnskab om Fustere 6 Maj. paa Landet i Aggershuus Amt, da skal de angive dem hos Amtmanden, som da uvægerlig skal assistere Lauget med Fusteres Asstraffelse efter Forordningerne. 5.) Guld Arbeide maae ej giøres uden af 2de Sorter, nemlig Ducat Guld og Crone Guld, og skal Ducats Guld i det ringeste holde 23 Carat, men Crone Guld 21 Carat, uden hvilket intet maae forarbeides, skiont Ejeren det selv ringere begierer, under Straf ste Gang af 100 Rdlr, 2den Gang 200 Rolt, og 3die Gang at forvises Lauget, og have sin Boes Lod til Kongen og Byen forbrudt. Guldet, som til Arbeide leveres, skal Guldsmedden smelte i Ejerens eller hans Fuldmæge tiges Paasyn, og strax deraf give Prøve tilbage, saa dermed i alt oprigtig handles, og saafremt Mesteren uden Ejermandens Villie eller Videnskab forringer Guldets Bonitet, bøde til Ejermanden den Afgang og Skade 10dobbelt, og desuden straffes paa sin Boes Lod, som før er meldt. 6.) Ingen Guldsmed maae forarbeide noget Sølv ringere end 13 lødig Mark deraf kan holde 13 hver lødig Mark mere eller mindre til Remedium, en ten det er Eferens Villie eller ikke. Forseer nogen Me ster sig herimod, bøde hver Gang, han dermed betrædes, 50 Rdlr; men enhver maae lade forarbeide finere Sølv end 13 ledig, dog at Guldsmedene derfor efter Accord betales. 7.) Paa det ingen Forfalskning i giore Solv Arbeide eller Kiss skal underlobe, skal Magistra ten i Christiania strap udmelde til Vardin der paa Ste det en Person, som forstaaer Probeer Konsten as Guld og Sølv, i hvilken Videnskab han tilforn af Ober:Bergs Amtet ved Sølv-Verket paa Kongsberg skal lade sig eras minere, og derefter tage deres Beviis, om han er dyg tig eller ikke. 3.) Alt Sølv Arbeide skal med Mes sterens II Deel. 20 a lodig, eller og at en Lod og 1 Qvintin paa 2. Art. f. Guldsm. i Chriftiania 8-9§. 6 Maj. fterens eget Mærke og Aarstallet stemples, som til fit Mærke paa smeltet eller arbeider Guld og Solv altid skal staae til Ansvar, og derefter leveres det til Vara dinen, som det skal prøve (*); til hvilken Ende han maae af Arbeidet, hvor ham belciligst synes, med en Gravstik opkradse saa meget Solv, som han til Pro- Beringen at smelte nødigt eragter, og naar han besinder det gyldigt, skal han derpaa sætte pens Stempel og sit eget mærke; men befindes Solvet finere end 13 lodig, da skal Vardinen ved sit eget mærke desuden fatte, hvor mange Leder det holder. Vardinen skal lade sig finde villig til saadan Prøve at forrette hver Mandag og Torsdag, uden naar en Hellig eller almindelig Bededag indfalder, da næste Søgnedag deref ter. Arbeidet, med en rigtig Fortegnelse derpaa, skal bæres til ham i Huset enten Aftenen tilforn eller om Morgenen tidlig for 8 Slet. Vil nogen Particulair have Sølv af ham proberet, da, om det ikke er ommel tet, eller om det er, da mærket med den Guldsmeds Stempel, som det har smeltet, og ikke fan eragtes at være af Bergverkets Solv, skal han, naar det er saa løs digt og gyldigt, som for er meldt, derpaa sætte Byens For sin Provning og Stempel og sit eget Marke. Umage stal ham af det, som er under 10 Lod, 6 B, og af det over 10 Lod, 20 ß danske betales (**). Alt det Guld, som her forarbeides, sal af Bardinen proves, og de, som Arbeidet have betinget, skal tilstille ham den hos sig beholdte Prove, hvorefter han det forarbeidede Guld saaledes skal prøve, neml. der som Arbeidet er udi eet Stykke, saasom Armbaand, 9.) Bx= (*) See Reser. 7 Jun. 1782. (**) Cfr. Refer. 2 Dec. 1740. 2. Art. f. Guldfin. i Christiania 9-11§. * Bagere, Kande, Æske eller deslige, som enten intet el: 6 Maj. ler meget lidet med Lodning er sammensat, da skal han deraf, før det vorder udglødt, glattet eller ameleret, lis bet (ligesom om Sølvet er meldt) opkradse og probere, om det med den beholdte Prøve kommer overeens; Men er Arbeidet noget sammenloddet, saasom Guldkieder els ler teslige, skal han deraf tage et Leed, og det gode Guld fra Lodningen stille og probere, for hvilker han nyder, naar Proven er tilbageleveret, Rdlr, men for andet Arbeide, som ikke saaledes er sammenloddet, 2 Wf; hvilke Guldsmeden og den, Arbeidet har ladet aiere, hver ligemeget, skal betale. Maar det nu efter 5 § befindes at holde en af de 2de Prøver, skal Vardinen hos Mesterens Stempel sætte Byens og sit eget med et D udi, om det er saa fiint som Ducat: Guld, og med et C, om det er Crone: Guld. 10.) Da Solv og Guld ofte loddes paa Steder, hvor ingen Lodning behaves, saa at Søl vet og Guldet, naar det kommer til Omsmeltning, mes get forringes, fordi det, som til Lodning bruges, ikke er saa lodigt, som det, hvoraf Arbeidet bør giøres; san maae ingen Guldsmed noget Selv eller Guld Arbeide med mere Lodning besvemme, end dertil endeligen for neden giøres, under Straf efter 5 og 6 §. II.) Opfylder nogen Guldsmed huult Solv eller Guld= Arbeide med Blye eller andet, eller ringere Guld og Solv eller anden fais Metal med de gode og vigtige sammenlodder, saa at det, som til Prove paa Prove Stenen eller meltningen falder, findes got, og det ander inden for er falskt, da straffes han ester Loven for falskt, og bøde desuden til Ejermanden al Skadegield med 1 dobbelt, uanseet Vardinen derpaa haver sat sit Mærke. Men skulde det fiellig kunne sees, at han deri har været Medvider og det ikke for Magistraten ane givet, enten at Materien ikke er saa siin og lodig, som Ha 2 Det 2. Art. f.Guldfin.i Christiania 11-13 §. 6 Maj. det sig bor, eller det med formegen Lodning er besvemmet, da bør han derfor lide lige ved den, det har forarbeidet. 12.) Falbydes nogen Guldsineb noget tyffe smeltet Solv, da, faafremt det kan mistænkes at være kommet fra Bergværket i Kongsberg, effer berpaa ikke cr fat nogen Mesters Stempel, maae han det ikke kisbe, men skal dermed omgades, som herefter meldes; men fiøber nogen Guldsmed Guld eller Sølv smeltet, som er frems plet eller uftemplet, af hvad Arbeide det endog maatte vare, af nogen, som kan ikke anseed eller holdes for sus spect, og derfor betaler den Sælgende dets fulde Vardie, og er han ikke tilforn af Oldermanden eller andre advaret om, noget saadant sig ikke at tilforhandle, beholder han det kiebte angerles, dog at han det strap for Olderman: Den tilkiendegiver, som derover, saavelsom og hvis hans selv saaledes forekommer, rigtig skal holde Bog, og maae han det ikke før 3de Solemærker derefter omsmelte; da han, paa hvis han saaledes omsmelter og ikke stvar forarbeider, skal, før han det udleverer, sætte fit Mærke Men tykkes til Bevils, at det hos ham er smeltet. nogen Guldsmed, at det er kommet fra Bergverket paa Kongsberg, eller det i andre Maader ej retteligen fulde være tilkommet, eller og derefter var lyst til Tinge, eller derom giort Advarsel hos Oldermanden, da mane han anholde det, indtil det Stedets Magistrat kan til fiendegives Risber han deslige fordægtigt Gods, for han det, som ovenmeldt er, har tilkiendegivet, da betale til den, som paataler og sig derved med Rette kan tiende, saa meget Guldet eller Sølvet er værdt, og bøde desuden til næste Hospital efter Magistratens Kiendelse 13.) Naar en (See Fr. 27 Jan. 1736. 12 §). Kisbmand fra fremmede Steder der til Staden selv indi fører eller overstikker Juveler eller deslige at forhandle, da maae han hverken selv eller ved andre med saadane DI 4. Art.f.Guldsm. iChristiania 13-24§. omgaae at fælge, men give Mesterne i Lauget eller 6 Maj. andre Borgere der i Staden dem i Commission at fælge, og skal samme Mester eller Borger, som om saas dant bliver anmodet, fig dertil villig, troe og flittig lade finde, imod saadan Provision, som billig fan era agtes. 14) Ingen udenbyes Guldsmed, Fils legran Arbeider eller andre maae noget paa andre Steder forarbeidet Guld eller Sølv i Chriftiania og de derunder liggende Kiøbstæder paa Markederne eller ans dre Tider falholde eller lade forhandle, fom ikke til forn af Vardinen er prøvet og stemplet, saaledes som foregaaende Artikler ommelbe. Forseer nogen sig heris mod, skal han have forbrudt til Guldsmeddene, hvis han i saa Maader med betredes. 23.) Naar no gen Guldsmed ikke giør det betingede Arbeide saa dyg, tigt, som han bør, eller ikke i rette Tid færdigt, da maae enhver frit samme Guldsmed afskaffe og, naar han ham har betalt, tage til fit Arbeide, hvem han lyster; men Guldsmeden skal Skaden og Tidsspilde erstatte. Giør nogen herimod nogen Forhindring, bøde til Laugets Fattige 40 Lod Sølv. 24.) Ingen Gulda smedsvend mane herefter paa Bragenæs eller i de andre Stæder, som under Chriftianie Byes Magistrats Jus risdiction henhøre, sig nedsætte, før han har giort sit Mesterstykke hos Oldermanden i Christiania, vundet Borgerskab og i Guldsmedlauget i Chriftiania er indskrevet, hvorefter han da og nyder Laugs Rettighed med Guldsmedene i Christiania; dog at han derimod erlægger til Lauget sine Svendes ugentlige Tidepenge med videre, saa og lader sine Svende og Drenge der ind og udskrive, sit forarbeidede Guld og Sølv af Barbinen prøve og stemple, og ellers i alt holder sig diffe Lauge Art. efterrettelig. Det maae ej heller fors menes nogen Guldsmed i Aggershuus Stift, som det A a Z fors 3742. Art. f. Guldsm. i Christiania 24§. 6 Maj. forfanger, her i lauget at indtages, naar han sig saale. des, som om Guldsmedene i Bragenæs er meldt, fors holder, og udi alt sig die Laugs: Artikler underkaster. I øvrigt, saavidt som i disse Laugs: Art. ikke expresse er ommeldet, forholdes efter Sr. om Laugene 23 Dec. 1681, os, hvad Svende og Drenge vedkommer, ef ter Sr. 6 Maj. 1682. 28 Maj. Fr. Om Perlefangsten i Christiansands og andre Stifter i 27orge; (saasom Dronningen er forundt Disposition over famme *). Cancel. p. 101. 1.) Enhver, af hvad Stand og Condition han end er, forbydes strengelig nogen Perlestiel at lade optage i nogen Elv, Aae eller Bek i Christiansands famt de andre Stifter i Norge, hvor nogen Perlefangst er eller kan opfindes; de Mand undtagne, som dertil af His Majestats Inspecteur blive forordnede og i Ecd tagne. Forster nogen sig herimod, da skal han efters felgende Straf være undergivet: Er det en geistlig Mand, hoi eller nedrig Civil 2etient, som nogen Perleffiel lader optage, bede iste Gang 100 Ridle, 2den Gang debbelt, eg 3die Gang deres Embede fors brudt. Er det Ober: og Under: Officerer, som ved deres underhavende Soldater Perle Mussel lade efters sage eller optage, da have de første Gang 8 Maaneders Gage forbrudt, 2ben Gang dobbelt, og lade de sig ders ved fremdeles finde, tiltales de af Krigs Fifcalen paa deres Charger; og hvilken Soldat, som for sig selv eller andre nogen Perte Dussel opfister, straffes ifte Gang med Spidsrod 6 Gange, aden Gang med Ar, beide paa næste Fastning Nar og Dag. Ingen Rigb mand, Borger, Haandverksmand, Bonde efter Bondes (*) See Refer. 29 Jun. 1725 0g 31 Dec. 1772. Fr. om Perlefangsten i Norge 1-2 §. ed, dem Bonde Son og Dreng, enten de til Baadsmænd ere 28 Maj. enrollerede eller ikke, Fremmede, Reisende eller andre, i hvo de ere (de dertil forordnede undtagne), mane enten selv eller ved andre lade opfiske eller optage nogen Perles Mussel, under 50 Ndlrs Boder 1ste Gang, 2den Gang bobbelt, og i Mangel af Betaling at straffes med Ar icide paa Bremmerholm. Og hvis noefte Perler, som 30gen i saa Maade herefter betrædes med, skal, foruden tadsorte Bøder og Straf, være forbrudte og Hds Mas jekat hiemfaldne. Inspecteuren mane eg, hvor nogen befindes, enten inden eller uden Bye, paa Vei els ler Veiestie, som deslige Perler, enten af Glands eller uden Glands, til egen Nytte og Brug haver eller har haft, dem lade anholde, saa og uden nogen Undseelse, om han ikke Vidner kunde have, paa deres tiltale. Skulde ellers nogen Underfaatter, som for Losgiængere kunde ansees, med saadan ulovlig Perlefangst, Kiøb eller Salg antreffes, da skal de paagribes og fængfles paa Vand og Brød, og skal fogden i samme Fog derie dem strar i næste Fæstning til Arbeide lade hens sende. Findes Fogden heri forsømmelig eller vægerlig, skal han 1ste Gang bøde 80 Rdlr og 2den Gang miste fin Bestilling. 2.) De Mænd, som af Inspec teuren dertil blive anordnede og i Eed tagne (hvilket med forderligste skal skee af de vederhæftigste og om Pers lefangsten best erfarne Mand efter Fornødenhed ved hver Elv), befales strengelig, ikke med Perleskiel : Mussel at opfiske eller opfiske lade, uden de til Perlefangsten af Inspecteuren blive beordrede. Og forsømme Perle fiskerne Fangsten nogen Time, efterat de af Inspec teusen ere beordrede, bøde de rste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang 30 Rdle og tillige fra Fiskeriet afsættes. Perlefiskerne maae ej under hoieste Straf nogen Perler fordsige, men skal, saa strax Ver, lemus. 20 a 4 Fr. om Perlefangsten i Norge 2 §. 28 Maj. lemuffelen bliver optaget, den fylde i Tønder og Kar, sas de ej nogen Mussel eller Skiel da aabne under 50 Rdlrs Straf, og hvad Perler de opfiske, enten de ere smaae els ler store, af Glands eller ikke, ingen undtagen, skal de hver Dags Fiskning under deres Forsegling til In specteuren strap overlevere, som siden udi Inspecteurens Nærværelse aabnes, og for hvad gode modne Perler, deri findes, betales saaledes: Naar 8 Perler, lagte ved Siden af hinanden, kan giøre Længden af en Tommes Brede, skal betales for hvert Stykke 2 s. De, som ere mindre, dog at 10 à 12 af dem i det høieste kan fylde en Tomme, betales for Stykket I 6, 7 paa en Tomme betales for Stykket 3 ß, 6 paa en Tomme 4 ß, 5 paa en Tomme 8 B, 9 paa 2 Tommer 12B, 4 paa en Tomme 24 B, 7 paa 2 Tommer 4 Mk, 3 paa cu Tomme 1 Rdir, 5 paa 2 Tommer Stykket 2 à 3 Rdlr. Og de, der ere imellem de to sidste Sorter, betales efter Proportion, som de ere store til, 3, 4 à 5 Rdlr. For de Perler, som ere ringere af Glands og Rundhed, betales mindre; Og for dem, som ere extraordinair runde og glind: Større Perler, som ere cir sende, betales dobbelt. felrunde af tilbørlig Skikkelse og Glands, betales for Styffet 8 til 10 Rdlr; men for de umodne Perier Betales intet. Dersom nogen Perlefisker befindes nogen Perler, af Glands eller ikke, sig til Nytte at forsvige eller Perlerne til andre at bortsælge, da skal han betale 100 Rdlr, og i Mangel deraf arbeide paa Brems merholm sin Livs Tid, og Risberen, enten han er Geistlig eller Verdslig, Militair eller Civil, Fremmed eller Undersaat, som herimod eftersøger norske Perler at fisbe eller befindes at have kiebt, skal uden Naade ftraffes paa 40 Rdle 1ste Gang og desuden miste 'Pera lerne, han har med at fare, famt giøre sin eedelige Sorklaring, hvor mange han har haft, hvor store og hvad Fr. om Perlefangsten i Norge 2-5 §. 17±8. Hvad Glands og Proportion de have været af, og om 28 Maj. Han samme Perler til nogen, enten uden eller indenrigs, igien har bortsolgt eller afstaaet, da betale de, som ere paagrebne, dobbelt saa meget, som Perlerne ere værd. Befindes han 2den Gang med saadan ulovlig Perlehandel, da betales dobbelt faa meget, som før er meldt, og Perlerne være Hds Majestæt hiemfaldne. Og skal ellers alle heri mentionerede Bøder være Hös Majestæt tilhørende og Hun derover disponere, samt Selv have Frihed, ligesom Hun for got befinder, Perles fangst Inspecteuren en Summa a l'avenant af bee meldte Straf Bøder at give og forunde. 3.) Alle, som sig forhen norske Perler have tilkigbt eller tilbragt, skal famme inden 6 Maaneder fra denne Frs Publication hos Inspecteuren angive, som da den halve Part efter Tarten dem derfor skal betale; men efter be meldte Tids Forløb skal Ejerne, som de, der med Tyve rie omgaaes, straffes. 4.) Til at opmuntre Per lefiskerne i benævnte Stift til Troskab og Flittighed, bevilges, at enhver af dem, som dertil af Inspecteuren er eller bliver antagen, maae betiene sig af en Dreng, det være sig deres en eller Broder, til Perlefangsten. Og skal Perlefiskerne selv, samt enhver deres Dreng, som til Perlefangsten bruges, enten de ere af Lond Lagderne eller selimiterne, være frie for udskriv ning til Lands og Vands, samt for alle Landets Paas læg, saasom Skyds, Tingmand, Vedevagt og deslige, de paabudne fatter undtagne, hvilke de, som andre Undersaatter, skal betale. 5.) Til Perlefangstens beste Fremgang og Opsyn tillades, at Inspecteuren maae antage i hvert Amt af dette Stift 5 Perlefitere, som ere 15, men med deres Drenge 30, hvilke alene skal nyde den ovenmeldte Frihed. Og befales here sed strengelig alle Kgl. Betiente af høi og nedrig Stand, 21 a 5 Fr. om Perlefangsten i Norge 5-6§. 28 Maj. Stand, som til Udskrivning ved Land - Lagderne og Soe Limiterne ere eller blive anordnede, ikke under beres Bestillings Fortabelse at mane udskrive nogen Pers lefisker eller Perlefiskers Dreng enten til Lands eller Vands. Hvorfor og alle Perlefiskere med Inspecteu rens Beviis under hans Haand og Segl skal være fors synede, samt for Inspecteuren angive den Drengs Navn, som de til Perlefangsten i deres Tieneste have antaget. Og naar saadan en Dreng ved Perlefiskeriet har tient troe og flittig i 4 Nar, da skal Inspecteuren give Hds Majestet samme tilkiende og nærmere Ordre derom fors vente (*). 6) Alle Lensmændene skal efter Inspecteurens Begiering tilsige dem, som nogen Gaard ved Elvene bebee, at de deres Efendeel i Grundens Strafning udi Clve, Naer og Bække flittig oppasse, og at de fraholde sig selv, samt deres Born, Slagt, Frender og Tienestefolk at opfiffe nogen Perleskiel eller Mussel af Elve, Yae eller Bak, saa og have god Opsyn, at ingen Fremmed eller Reisende sligt understaner fig, saafremt de ikke selv vil være ansvarlige for hvis opskaarne Stiel udi Elvene eller paa Landet ved Inquisition findes, og desuden bøde 1ste Gang 30 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Bremmerholm beres Livstid. Forsømmer en Perlefisker en Time, efterat han til Inquisition af Inspecteuren er advaret, bede han 1ste Gang 1 Rdlr, 2den Gang 4 Ndlr, og 3die Gang dobbelt og tillige af Tienesten af sættes. Befindes ved Inqvifition nogen ulovlig Medfart med Perlefangst, da maae Inspecteuren angribe den Mand, paa hvis Grund nogen opfkaaren Perlefiel findes, og paa hans Eed søge, om han noget dorom (*) See Refer. 30 Mart. 1770. Fr. om Perlefangsten i Norge 6:9 §. derom er bevidst; Og angiver han da nogen som Gier: 28 Maj. ningsmand, bliver han paa lige Maade antastet og straffet, som oven er meldt. Lensmændene skal i alle Maader giøre Inspecteuren al tilstrækkelig Assistence, udi hvis han hos dem ferlanger til Hds Majestats Ties neste og Perlefangstens Nytte. Findes de heri væger lige eller efterladne, bøde de 1ste Gang 8 Rdlr, zden Gang dobbelt, 3die Gang 50 Midle, samt have deres Embede forbrudt. 7.) Inspecteuren stal Perlerne Zid efter anden cito med Poften til Hds Majestat inds sende, og famine Perler med det ham givne Segl forsegle og til Postmesteren imod hans Attest levere, samt hver Gang lade medfølge Specification under fin Haand, hvor mange Perler, af hvad Størrelse og Boniter de ere, og hvor meget for dem er betalt. 8.) Inspecs teuren er bevilget en Dreng for sin Person, som nys der samme Frihed for Udskrivning, som Perlefiskernes Drenge, saa længe han i hans Tieneste forbliver. Og Skal Inspecteuren i bemeldte Stift nyde frie Skyds og Befordringskab fra et Sted til et andet, saavidt han, Perlefangsten angaaende, behøver; Hvo ham heri hindrer eller rico utilbørligt Ophold forsinker, bøde Hver Gang 4 Rdlr (See Skyds Fr. 20 Aug. 1784). 9.) Med alt foranførte, Perlefangsten angaaende, skal Inspecteuren have flittig Indseende, og ej med nogen, af hvad Stand og Condition de end ere, som herimod enten med Perlefangst, Kiob eller Salg i ringe ste Maader handler, see igiennem Fingre eller fordelge nogens Forseelse. Men Inspecteuren skal imod den Skyla dige strar efter Loven og Frr. for enhvers Værneting enten selv eller ved hans Fuldmægtig Sagen udføre. Hvorfore alle Ober: og Under Netters Dommere og Betiente befales, under Lovens Straf og deres Bes ftillingers Fortabelse, uden Ophold at befordre Rets ten Fr. om Perlefangsten i Norge 9 §. 28 Maj. ten og efter lovligt Stevnemaal dømme i Sagen, som enhver agter at forsvare; desforuden at være Inspecteu ren assisteerlige, i hvis han hos dem forlanger til Perlefangstens beste Jagttagelse og lykkelige Fremgang. Hvad Processer, Inspecteuren angaaende Perlefiskeriet anlediges at indlabe sig noi, maac paa flet Papiir for alle Ober og Under Retter udføres, som uden nogen Betaling skal gives ham beskreven, naar forlanges. For at præcavere alt Underslæb hos Perlefiskerne, sal aarlig til østtingene i de Skibreder, hvor Perlefang, ften er, tages Tingsvidne efter Perlefiskernes eedelige Bekiendelse, hvor mange Perler de have fisket, hvor store og af hvad Godhed, saa og hvad dem derfor af Inspecteuren er betalt, og tillige stricte examineres, om de ikke ulovlig og hemmelig have afhændet Perler til andre, samt hvo Perlerne har bekommet; som saa ledes af Sorenskriveren paa slet Papiir uden Beta ling skal gives beskrevet og Hds Majestæt derefter til sendes. Hvorefter, saavelsom andre derom udgangne Frr. og Befalinger, enhver Vedkommende sig skal rette. 23 Jun. 23 Jul. 24 Oct. 4 Nov. 8 Nov. 12 Nov. Fr. At Opgelt paa Croner skal være 4 p. C. (undtagen Øresunds og andre Told-Intrader, hvormed forhol des som hidtil. Ophævet ved Fr. 27 Mart. 1719). p. 109. Fr. Om se: Leverance af Siclland for 1718 til Khavns Magasin for Betaling. p. III. Høieste Rets Patent for 1719. p. 112. (†) Brand Ordning for Kisbsteden Odense (See Brand Ordn. 22 Febr. 1737). Khavn 4to. Patent einer gener. Korn Ausschreibung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1719. P. 119. Fr. Om Korn: Skatten i Danmark for 1719 (*). on. P. 120. (*) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Verordnung om Korn katten udi Norge for 1719. Bon.weg. Bestraffung d. Bedient. c. Von. Wegen Bestraffung derjenigen Bedienten, 21 Nov. welche mit denen unter Hånden gegebenen Herschaft. lichen Geldern u. Intraden nicht richtig umgehen. (cfr. Kammer: Gerichts Von. 1 Jun. 1720). P. 128. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1719. 5 Dec. p. 130. Fr. Om Matricul: Skat c. i Danmark for 1719. 5 Dec. P. 151. Fr. Om en Krigs:Styr i Norge for 1719. P. 154. 19 Dec. 1719. Fr. Om adskillige extraordinaire Paabudde i 23 Jan. Danmark for 1719. P. 3. Fr. Om det stemplede papiirs Brug i Danmark 23 Jan. eg Norge. (Ophævet ved Fr. 27 Nov. 1775). P. 26. Von. Weg. verschied. Geld-Ausschreib. in Schles 30 Jan. wig, Holstein u. Pinneberg. p. 21. Patent. At de Ertra-Skatter, for saa 6 Febr. vidt Rhavn og Chavn angaaer, herefter samlet og un der eet ved Magistraten efter Loven og Frr. vedbørligen skal, ligesom i de andre Kiøbstæder her udi Niger, paa samtlig deres eget ansvar foranstaltes og inddrives af alle Stadens Indvaanere uden Forskiel, under hvad Jurisdiction nogen end ellers kunde henhore; Pengene promte i Zahl Rammeret, saasnart Terminerne ere forfaldne, betales, og derfor efter Kammer: Nets Ordningen behørigt Regnskab aflægges. (Til Kongens Interesses desbedre Jagttagelse og Sikkerhed. See Kam. Nets Ordn. 18 Wart, 1720. 2 Cap. 5 § og, ang. Eps tra-Skatten, Pl. 13 Oct. 1767 *). [Kammer]. P. 47- Pl. (*) Cfr. Reser. 29 Sept. 1719. Pl. om Told af fremmed Nug :c. 6 Febr. 14 Febr. 10 Mart, Pl. At den ved Pl. 7 Mart. 1718 bevilgede To deration i Tolden af fremmed Rug og Hvede maae ved vare til Julii Udgang 1719. (cfr. Pl. 27 Jul. 1719). P. 48. Forbud, ang. Ulds Udførsel af Danmark og Anordning om Indkisb til det Manufactur, som Kongen Selv lader indrette. (Ophævet ved Told N. 1768. cfr. Pl. 21 Aug. 1776). P. 49. Fr. At de, som indstikke Relationer, Memorialer eller Suppliqver til Kongen, Cancellierne, Rentekammeret, Admiralitetet, Gen. Commissariaterne eller andre Collegier, skal separere Materierne, og ej indføre i en Relation, Memorial eller Suppliqve flere Materier, end de, som til ethvert Sted henhøre, med videre. Cancel. p. 50. Cfr. Fr. 3 Apr. 1771. Gr. Da det af de hidtil saavel immediate til Kon gen Selv som til Collegierne indkomne Memorialer, Relationer og krivelser fra de Kgl. Betiente og Un dersaatter er fornummet, at undertiden i en saadan Memorial eller Skrivelse adskillige Materier ere blevne indførte, hvoraf snart et, snart et andet, enten til Cancellierne, Rentekammeret, Admiralitetet eller de andre Collegier, Land og Sse Etatens Gen. Commissariat, henhører, og, naar saadanne endelig et af ovenmeldte Collegier vedkomme, de da, imod den der giorte Anordning, have været saaledes blandede iblant hverandre, at Materiernes Fordeling ej uden mærkelig Hinder og Uorden kan føres i Værk, fordi saa mange Posters Bes viislighed, som dog, saavidt mueligt, separate og tydes lig have fundet bleven forterede, vidtløftigen maae sgges; saa bliver efter saadanne Omstændigheder, folgende befalet: Maar Fr. ang. Memorialer c. til Colleg. Naar en eller anden noget fan have at søge, re: 10 Mart, ferere eller besvare, som med andre Sager aldeles in gen Connexion haver eller ikke hører tilsammen, da skal enhver Materie i en separat Memorial eller Skvis velse anfores, paa det Expeditionerne til enhvers Ef terretning og Forhold saa meget mere ordentlig kan vorde Befordrede; Til hvilken Ende enhver, som noget, efters som før er meldt, kan have at giere Ansøgning, Fore stilling eller Relation om, ftricte skal iagttage Fr. og Pl. 20 Sebr. 1717, baade med at skrive deres Supplicationer og Memorialer paa stemplet Papiir, saa og med troværdige Attester for dem, som ere fattige og foraarsages noget at søge, om deres Uformuenhed til det Stemplede Papiirs Betaling at forskaffe, saavelsom om Ansogningernes, Relationernes og desliges Indlevering; hvilken Fr. og Pl. alle, hvilke de ere tilskikkede, skal paa alle Steder, hvor Ketten holdes, lade anslaae. Saa skal og alle Kgl. Betiente og Underſaatter, være sig geistlige eller verdslige, naar de immediate til Kongen nogen Relation, Memorial eller Supplique indsende, paa Convoluten tegne, til hvad for et Colle gium Indholden henhører. Fr. At med Lagien paa Species og Croner mod 27 Mart. Courant skal forholdes efter Coursen. (See Pl. 8 Dec. 1721). P. 52. Fr. Om unyttigt Kroeholds Afskaffelse paa Lan: 27 Mart, det; hvorved Frr. 4 Jun. 1689, 31 Jan. 1690 og 13 Mart. 1700 igientages og fornyes; samt at Consume tions Forvalterne eller Forpagterne maae i Kisbstaderne ved Magistraten eller Byefonderne holde Inquisition i hver Kiobsteds District inden 2 Mile, om alt hvad imod bemeldte Frr. famt Consumt. Fr. 30 Dec. 1700 fo retages. (See Fr. 30 Apr. 1734). P. 53 Pl Pl. om Korns c. Indf. Sendenf. 27 Mart. 31 Mart, Pl. At alle Slags Korn, Suul og fede Varer, fatt Tobak, Rorn Brændeviin og Øl maae overalt Sondenfields toldfrie indpassere; for at lette Tilførse len for Armeen og Undersaatterne i Norge. (See WP. 17 Oct. 1721). P. 55. Fr. Ang. Adskilligt Justitien vedkommen de; (for at forebygge stridige Domme og langt Ophold ved Appellation fra en Ret til en anden udi Danmark og Norge). Cancel. p. 56. 1.) Alle, som herefter enten som Samfrænder eller Commissarier efter Kgl. Befaling forrette noget Skifte, skal, saasnart Skiftet er tilenbebragt, under 100 Rdlrs Straf og de Umyndiges Tiltale, naar de have opnaaet deres myndige Aar, strar indgive til den Juriss diction, som Skiftet ellers efter Loven tilkom at forvalte, hvor mange de Umyndige ere, hvad dem i Arv er tilfalden, og hvori Midlerne bestaae; da Øvrigheden under lige Straf strar (*) skal ordinere de Umyndige Formyndere efter Loven; Saa skal og, naar Skifte forvalterne have anmeldet Øvrigheden, hvorledes Skif tet er udfaldet, Øvrigheden saadant i Byens Bog lade indføre og protocollere. (Noiere bestemt ved Fr. 23 Aug. 1793 **). 2.) Enhver, som har Moratorium, skal aarlig i rette Tid betale Rente til alle sine Creditorer, og hvis det ikke skeer, da Moratorium ej at være den Creditor hinderlig, som sine Renter ikke har bekommet, til Doms og Executions Erfangelse for Capi tal, Rente og Omkostning. Haver nogen, som har Moratorium, Formynderskab eller andre publiqve Mide (Saml. af Frr. er ved en Trykfeil: strap, udeladt (cfr.). (**) Cfr. Reser. 9 Dec. 1729. Fr. om adf. Justitien vedk. 2-5 §. Midler at forestaae, da skal han strax derfor stille nei: 31 Marr, agtig Forsikkring eller lide Execution derfor baade i Midler og paa Person. Og paa det enhver desto bedre kan tage sig vare for Skade, skal enhver, som slige Bestiermelses: Breve for Person eller Midler forundes, til sit Værneting samme lade læse og protocollere til næste eller andet Ting, efterat det er dem tilhændekommet, saafremt det skal være dem til nogen Befrielse. (Cfr. Fr. 21 Dec. 1728. 3 § *). 3.) Som L. - 24- 51 (N 22 — 53) forbyder Erecution paa Livet efter Under Rets: Domme udi Troldoms: og Drabs: Sager, før Confirmation af Over Retten er paafulgt, saa skal dermed ligeledes i alle andre Livs: Sager forhol des. (See Fr. 13 Jan. 1747. 3 §). 4.) I Eiendoms Sager og Aasteds: Tretter, som angaae Grændser og Skiel i Mark, Skov, Fiskevand, Møl ledam og andet deslige, saavelsem i Kiøbstæderne om Tagrender, Rendestene, Fortog 2c., skal alle og enhver af kyndige og upartiske Folk lade giere Afridsning paa Stederne, som de trette om, hvoraf de i alle Netterne fan betiene sig, saaledes, at Stedets Situation med alle fire Vinde og andre Omstændigheder efter begge Parters Tilstaaelse rigtig er bragt paa Papiret; til hvilken Ende saadan Forretning bør skee i alle de stri dende Parters Overværelse (**). 5.) Til nye Documenters Fremlæggelse for Hoieste Ret maae søs ges Bevilling, endskiont de ere over 3 Aar gamle, men ingenlunde paa Domme, som for 3 Aar ere afsagte. Fr. Om et Lotteries Indrettelse af 3de Sæde: 10 Apr. gaarde og endeel andet Jordegods i Sielland, mod Bare authoriserede Sedlers Indskud. P. 58. (*) See Reser. 7 Dec. 1731. (**) Cfr. Reser. 9 Nov. 1781. II Deel. 3 b Sam: Von. weg. Einricht. einer Lotteren. 10 Apr. 17 Apr. Samme paa Zydik. P. 98. Pl. Om Lagien paa Species og Croner i Toldens Beregning, nemlig, isteden for Specier, Croner med 12 s pr. Rdlr, og naar Crener ej haves, da Courant med 12 p. C. Lagic. (See Pl. 8 Dec. 1721 09 7 Apr. 1731). P. 64. 8 Jun. (†) Cartel mellem Danmark og Sverrig ang. Krigss Fangerne; fluttet i Stokholm af Lovenørn den 30 Avr. og approberet af Kongen den 8 Jun. 1719. Khavn 4to. 9 Jun. 11 1. Anordn. Ang. Silde Fußtagiers Storrelse og hvorledes dermed (til desbedre Lighed og Rigtighed for de algende og Kiebende) skal forholdes i Danmark, særdeles ved Liimfiorden. Cancel. p. 66. Cfr. Fr. 24 Sept. 1723. 1.) En Silde:Tonde sal herefter holde 112 Potter nye Maal, og halve Tønder og Fierdinger efter Pro 2.) Alle de Sildeton portion derefter indrettes. der, som efter dette Aars Hoste: Fifferie og Salterie be findes at holde mindre, end 112 Potter nye Maal, eg smane Træer à l' avenant, stal cafferes. 3.) Alle Bødkere, saavel i Aalborg som i de andre Fiske-Leier og andensteds paa Landet, Fal giøre alle Sildehele og halve Tonder, Fierdinger og Ottinger paa een Maade af Langde, Halse og Bug efter den Model, som dem, saavidt Aalborg angaaer, af Magistras ten, og uden for Byen paa Fiskeleierne og de andre Steder af vedkommende Stiftbefalingsmand, bliver givet; hvilken Model overalt paa Landet og i Kiøbstæderne bør aldeles komme overeens og være lige, paa det saadanne Silde Fustager desto hastigere og rigtigere fan passes, eftermaales og eftersees, og intet ringere end forommeldte Størrelse, under vilkaarlig Straf og Fustagers nes Anordn. ang. Silde-Fustagier 3-5§. nes Confiscation til de Fattige; saa skal eg hver Bød: 9 Jun. Fer med 2de fiendelige Brænder, det ene med Stedets Navn, han boer paa, det andet med hans eget 17avn, brænde alle sine Fustager paa den nederste Bund, un der samme Straf. 4.) Og som det vel vilde blive umueligt, at dette forskrevne nogen Tid over alt al teriet ved Liimfiorden kunde blive tilforladeligt, rigtigt og uden Bedragerie, med mindre nye og vedbørlig Opsyn dermed altid bliver holdt; saa stal, saavidt Aal borg Bye angaaer, Magistraten sammesteds beskikke eedsvorne Borgere, som paa et beleiligt Sted sal passe, maale og eftersee de Sustagier, hvorudi Cild derfra udføres, om de holde deres rette Maal og Sterrelse, hvilket de redeligen og under vedbørlig Straf skal forrette; og de Fustager, som da befindes af tingere Maal og Storrelse, end her er anordnet, skal til Aalborg Byes Fattige være confisqverede; men i de an dre Fiske Leier og Steder skal Stiftbefalingsmæn dene ved Bye:, Herreds: og Birkefogderne anordne og i Eed tage skikkelige Mænd til samme Inquisition ligeledes at forrette, hvilken Anordning saa betids sal iværk sættes, at Fiskeriet ikke derover skal opholdes; og befindes da nogen Fustager af ringere Maal og Store relse, skal de ligeledes til hvert Steds Fattige være confisqverede. 5.) Til at forekomme det store Ve dragerie, Meeneed og Gudsfortørnelse, som skal gaae i Evang mellem de Kiøbende og Sælgende ved de færs ske Silds Opmaaling eller Optalling af Fiskeriet i Liim fiorden, helst de færske Sild paa adskillige Steder uns dertiden falde større og undertiden mindre; saa skal alle feeste Sild af Sisteriet overalt i Liimfiorden, under Confiscation til hvert Steds Fattige, imellem de Kiss bende og Salgende maales med rigtige og, saavidt Aalborg angaaer, af Magistraten i Aalborg justerede 236 2 09 Anordn. ang. Silde Fustagier 5 §. 9 Jun, og brændte Baller, alle paa 38 Potters Størrelse, som skal kunne giøre en Fierding renset, faltet, paffet og sammenslaget Sild; Men paa de andre Steder og Fiske: Leier af de i hvert District beskikkede eedsvorne Mænd til et lige Maal justerede og brændte. 16 Jun. 19. Jun. 30 Jun. 10 Jul 15 Jul. Von. Wegen Abstell- und Remedirung verschtedener Misbräuche u. Unordnungen, welche gegen die bisherige Einrichtung bey verschiedenen Kgl. Beamten sowohl in Erhebs u. Berechnung d. Kgl. Gefälle in Schleswig, Holstein c. als sonsten in andern Pösten mehr wahrgenommen worden, und wie es hinführo barunter verhalten werden soll. (cfr. 1 Jun, 1720). F. 68. Igientagelse og forklaring af Forbud 14 Febr. 1719 paa Ulds Udførsel af Danmark, at derunder og skal forstaaes Saare eller Lammeskind og Hareskind, samt alle Slags Garn, som af Uld er spundet. (See Fr. 20 Aug. 1734 og Told R. 1768). P. 81. General Pardon for Deserteurerne, som, me dens Armeen er en Campagne, fig igien indfinde. p. 85. Declaration til en Vaaben Stilstand med Sver rig, at, da Kongen vil samle sin Armee for at tilbringe Dronningen af Sverrig og Senatet fredelige Tanker, saa skal de Svenske Indbyggere blive ved deres Gaarde, da de i ingen Ting skal fornærmes; hvis ikke, hive de forladte Steder efter Raifon de Guerre øde: Lagte. p. 86. Fr. Om se Leverance af Sielland for Beta ling for 1719. P. 83. 21 Jul. (†) Nedre Borgesyssels Provsties Præste Enke Kasses Fundats, med K. C. VI Confirmation af 23 270v. 1731, samt videre Benaadninger af 25 Dec. 1730 og 12 febr. 1735. [Cancel.]. 8vo. P. Pl. ang. Told af Rug og Hvede. Pl. Hvorved den d. 6 Febr. 1719 bevilgede Mo: 27 Jul. deration i Tolden paa Rug og Hvede prolongeres til Sept. Udgang, samt Forbudet 7 Mart. 1718 paa at brænde Brændeviin af Rug i Khavn ophæves. p. 88. Patent om det Aardalske Robber: Værks Af: 21 Aug. staaelse til hvem derudi vil participere; da samme skal deles i 300 Parter à 300 Rdlr. (cfr. Fr. 11 Jul. 1725). P. 89. Samme paa Tydsk. P. 94. 21 Aug. Patent einer Gen. Korn Ausschreibung in Schles: 30 Sept. wig, Holstein u. Pinneberg f. 1720. P. 105. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1720. 2 Oct. P. 106. ter. General Pardon for de absenterede Undersaat: 9 Oct. Samme sal, naar de sig igien vil indfinde, faae Patent i Krigs: Cancelliet, at de, deres Børn og Børne Børn, skal være frie for al udskrivning. Men de, som sig ej indfinde eller som herefter desertere, kal for infam declareres, samt deres Midler og Arvedeel confisqveres, og, naar de igien ertappes, medhands les som andre Deserteurer. (cfr. Patent 14 Dec. 1722). P. 115. Høieste Rets Patent for 1720. p. 116. 9' Oct. Pl. Hvorved Fr. 18 Mart. 1718 om Tolds For: 7 Dec. høielse af Øren og beste, som af Danmark udføres, ophæves. p. 122. Pl. Om Maaneds. Tienernes Underholdning og 11 Dec. Ssefart samt Afbetaling. p. 122. Fr. Om Matricul: Skat 1c. i Danmark for 1720. 25 Dis. P. 123. 263 Fr. 4 Jan. 1 Febr. 3 Febr. 3 Febr. 26 Febr. 16 Febr. P. 3. Fr. om Skatter i Norge. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1720. Von. Wegen verschiedener Geld Ausschreibungen in Schleswig, Holstein u. Pinneberg. p. 23. Fr. Om en Deel af Krigs Styren og en ertra Bord Skat i Norge for 1720. p. 29. Fr. Om adskillige eptraordinaire Skatter og Paas budde i Danmark for 1720. P. 34. Mandat weg. Abstellung der im Schwange gehenden Auster: Dieberepen. P. 54. Mandat om Østers - Tyveriets Afskaffelse. [Kammer]. p. 62. Fornyer d. 26 Jan. 1730, 13 Dec. 1736 09, med nøiere Bestemmelse, 7 Oct. 1740. cfr. Pl. 10 Jul. 1770. Gr. lagtet frr. 11 Oct. 1709 og 28 Aug. 1714 have dog endeel ved utilladelig, hemmelig og tyvagtig Fiskerie samt Østers. Samling besoat de Kgl. Ofters: Banke, og de saaledes friaalne Østers bertsolgt, hvorved ej alene Østers: Benkene ruineres, men endog Østers: Pensionairen mærkeligen kommer til fort. Hvorfore (dg saadant til Kongens Heiheds og Rettigheds Forkrænkelse samt Indkomsters Formindskelse beganede grove Tyverie med Billighed bor exemplariter afstraffes) bemeldte rr. ej alene hermed blive igientagne og fornyede, men endog cra tenderede og skiærpede paa folgende Maade: 1) Inden 14 Dage fra denne Frs Publication skal alle Kgl. Underskatter, som nogen Østers Fiske Jern have, lade samme indbringe til den Kgl. Pensionaires Fuldmægtige udi Husum og Høier, som da dem skal tegne med Kongens Chifre og Penfionairens Stempel og igien til de eedsvorne Østers Fiskere tilbagelevere; men de øvrige Jern skal sønderbrydes. Skulde nogen deref ECC Mand. om Østers: Tyveriet 1-5 §. ter enten bruge eller bos sig lade finde andre fiske Jern, 26 Febr. end de med bemeldre Mærker tegnede, skal de i 100 Rdlrs Beder være forfaldne, til Kongens Fiscum og til den Kgl. Pensionaire, eller og ufeilbarlig ansees med an den Straf, saafom at fangsles, eller gaae i Karre; un der lige Straf skal og alle, som noget om sligt ere vi dende, det paa behørige Steder anmelde. 2.) Uns der lige Straf maae og ingen Smed, uden Pensionai rens eller hans Inspecteurs egenhændige Attest, nogen Østers Fiske Jern giore eller reparere. 3) Efter den allerede udgangne Fr. skal alle Pensionairens Fuldmægtiger, Juspecteurer, Fiskere og Skippere, og hvo der ellers ved Østers Fiskeriet emploieres, af Amtsbetienterne paa ethvert Sted tages i Eed, og saafremt de da i nogen Utroskab befindes, skal de ej alene i forbemeldte Penge: Straf være forfaldne, men endog som Meen-Federe, andre til Erempel og Afskye, uden al Maade haardelig straffes paa Kroppen. 4.) Alle, som imod denne Anordning handle, tilligemed deres Medhielpere, enten de antreffes paa friske Gierninger udi Østers: Tyveriet eller at have solgt stiaalne Østers, enten de derudi colludere eller nogen hemmelig Fifferie dolge, eller eg med deres Videnskab samme i nogen Maade sage at assistere og befordre, eller i andre Wander ej efterleve denne Fr., skal, hvis det dem om fort eller lang Tid overbevises, foruden de friaalne Østers og det dertil brugte Fartois Confiscation, 1ste Gang bode 100 Rdlr, til Kongens Fiscum og til Pensionairen, og fors maae de ikke saadan Penge: Straf at betale, skal de med anden proportionerlig Straf paa Kroppen ansees, men 2den Gang straffes de med at gaae i Karren, og befin des de oftere i saadan Wishandling, da straffes de paa Livet. 5.) Det forbydes aideles at sanke Østers ved lavt Vand eller Ebbe, saavel paa Bænkene, som og 25 4 ved Mand. om Øſters Tyveriet 5-8 §. 26 Febr. ved Høier; Hvo herimod handler, er straffældig, enten han sanker mange eller faa Østers, og er det over 50, da bøde for hver 50 Stykker hver Gang 4 Rdlr, og hvis han ej kan betale, da at lide paa Kroppen. 6.) Skippere, Vognmænd og alle andre, som Østers en ten ind eller ud af Landet vil føre, maae under deres Fartsiers, Vognes og hestes Confiscation samt derforus den 100 Rdlrs Straf, til Kongens Fiscum og til Pensionairen, af ingen anden Undersaat, end Pensionai ren og hans Fuldmægtig, tilforhandle sig nogen Østers eller dem andenstede henføre; Hvorfore de hver Gang Skal tage hans Attest paa den fiøbte Summa, som de paa Anfordring have at forevise, og skal da hermed alvorlis gen være forbudet, at nogen Østers, faa eller mange, maae indtages, kiebes, eller sælges, med mindre dera ved følger Pensionairens eller hans Fuldmægtiges tro værdige Attest, og hvilke som uden saadant Beviis an treffes, skiønt de vare lovlig kisbte, agtes for Contras bande og som stiaalet Gods, og de, som dem føre, fors falde udi forberørte Straf. 7.) Saa skal og Pens fionairens eller hans Fuldmægtiges Attest efter dens Ord og Indhold i alle Poster ngie iagttages, saavel hvad den derudi exprimerede Tid som Steder angaaer; liges som det ingenlunde tillades nogen Østers andensteds, end til det i Attesten bemeldte Sted, at henføre, men for als ting hverken til Khavn eller Hamborg, hvilke Steder Pensionairen alene til sin egen Handel efter den med Rente Kammeret oprettede Contract ere forbeholone, alt under foranførte Straf. 8.) Til den Ende bes fales alle Skippere, Vognmænd og ellers enhver under forbenævnte Straf, at de paa Toldstederne, især ved det første og andet Sted, vigtig angive deres tilfor handlede Østers, som de videre agte at føre, og der tils lige forevise Pensionairens Attest, og paa samme lade afe Mand. om Østers-Zyveriet 8-11 §. afskrive, hvis de deras under Veis have solgt, og mane 26 Febr. de ej heller paa Landet tage andre Veie, end dem, som udi Told Rullen ere tilladte, og naar de vil over Belterne, skal de betiene sig af Overfarten ved Assens og Middelfart. 9.) Saa befales og alle, som handle med Østers, og især Giestgivere, at de, under en vis Straf efter det Qvantum de betrædes med (saasom 5 Rble for 100), ikke maae Fiøbe af andre Vognmænd, end dem, som med Pensionairens Attest ere forsynede; men naar nogen, enten formedelst alt for ringe Priis eller andre Omstændigheder, giøre sig fordægtige at handle med stiaalne Østers og ej kan fremvise bemeldte Arrest, da dem som Kgl. Krs Overtrædere hos Stes dets Øvrighed at angive, at de vedbørligen kan vorde straffede. 10.) Kongen formoder, at de, som blive vidende om, at Østers paa forbudne Maader blive fiske de, forsendte eller solgte, det strar paa beherige Steder angive, og skal deres Navne, saavidt giørligt, vorde fortiede, og de desuden nyde saavel af de confisqverede Østers, som Straf: Bøder. II.) For at forekomme al Understab, maae ej alene Pensionairen, sele eller ved hans folk, visitere paa alle fordægtige Steder, hvor han vil og nogen Tilførsel kan see, samt Fragtvogne og Fartsier; men han maae endog, til Østersbankenes Sikkerhed og for at afværge Østersty veriet, holde smaae armerede Sartsier til at krydse paa Strømmene og visitere alle forekommende fordægtige Fartsier og Skibe efter den ham meddeelte Com missions videre Indhold, og hvis nogen paa hans Bes giering og Advarsel ej vil lade sig visitere, men sig derimod sætte, maae han dem dertil tvinge med skarpe Skud. Altsaa i Fald nogen hindrer saadan fornøden Visitation enten paa Vandet eller Landet, eller sig derimod sætter, maae han tilskrive sig selv, om han ders 265 ved Mand. om Østers-Tyveriet 11-13§. 26 Febr. ved dødelig bliver saaret, og skal endog, andre til Erempel, uden al Naade straffes med Karren eller efter Om standighederne paa Livet; Ved hvilken Visitation Penfionairen sig dog skal foresce, at han ikke samme imod Commissionens Indhold misbruger eller noget Fartoi med sig Visitation besværer, uden han er forsikkret eller i det mindste har stærke Præsumtioner, at de kunde være fyldige i Østers: Tyverie, langt mindre at af hans Folk nogen Plynderie eller andre Insolentier begaaes, hvorfor ban, om Klage derover indkommer, som selve skyldig skal ansecs. 12.) De Kgl. Civile og. Militaire Betientere skal udi alle fornødne Tilfælde bevise Pensionairen og bans Folk al forlangt og til Kon gens Interesse sigtende Assistence, og saafremt de ikke ester Stedet og Omstændighederne strar kan være ved Haanden, skal alle Kgl. Undersaatter uden Forskiel paa Pensionairens eller hans Folks Seqvifition være dem behielpelige, paa det at de, som fiske eller handle med bemeldte Østers, kan med Østers og Fartsier anholdes, indtil Sagen af Stedets Øvrighed bliver undersøgt; saafremt de ikke selv vil hæfte derfor og samme Bøder, 13.) Alle Kgl. Be som de Skyldige, betale. tiente, heie og lave, samt Magistraterne i Kiøbstæderne skal, saasnart Pensionairen eller hans Fuldmagtige (som i alle Sager, Østers: Regalet angaaende, ere for stemplet Papiir befriede) dem det tilkiendegive, strap paa deres Embeds Vegne, uden ringeste Sport: Ier eller Skriverpenge at fordre eller tage, til Un dersøgning foretage og i ingen Maade søge Sagen at opfatte eller forhale, men fort, og uden al Vidtløftighed eller nogen Advocat dertil at admittere, strop paa den indgivne Klage, enten de Skyldige ere der, hvor de angives, eller anden Sted beesiddende, efter denne Fr. tiende og dømme, eg hos den Skyldige den dømte Mand. om Østers: Enveriet 13-14§. dømte Straf uden Ophold ereqvere; af hvilke i saa 26 Febr. Maade faldne oder de Kongen hver Gang Halvdelen have at beregne, og den anden Halvdeel samt de arresterede Østers: Vogne, Heste eller Farteier Pensio nairen at lade være folgagtige; Og maae ingen Øvrig hed eller Magiftrat noget imod denne Befaling foretage, ej heller i andre Maader giere Pensionairen eller hans Beriente nogen Indpas (saasom de, saavidt Dsters: Basenet angaaer, ikke sortere under noget andet Forum, end under Kammer Collegium); og i Fald nogen desuagtet skulde herimod handle eller Executionen paa de forbrudte Boder forhale, da skal han af fit eget svare og betale de samme Boder, som den Skyldige var forfalden udi. 14.) Ligeledes skal og Toldforvals terne og Toldbetienterne paa de ved Toldstederne passerende Vogne og hartsier give noie Agt, om derpaa nogen Østers findes og om de efter denne Fr. med Penfionairens Attest ere forsynede, og saa eraminere efter famme Attest alle Omstændigheder, samt vel efterforske, om der maatte befindes flere Østers paa Vognen eller Fartsiet, end i Pensionairens Attest med tydelige Bogs ftaver ere erprimerede; iligemaade om Stedet og Da gen, naar de Toldstedet ere passerede, med Attestens Dato efter Stedernes Distance kunde være overeens stemmende, paa det ikke i fligt Tilfælde Pensionairens Arrest 2de Gange Fal blive brugt; og om de nogen saadan Misbrug skulde formærke eller præfumere, have de hver Gang med Visitationen at fortfare og, hvis de i saa Maade befinde, strax Pensionairen tilkiendegive, og naar nogen berrades herimed at have forseet sig, skal de ham strap arrestere og med Hefte og Vogue anholde, indtil han de ifaldne Strafboder haver erlagt, og tiener dem til Efterretning, at der ungefær i det mindste regnes 800 à 1100 Østers paa en Tende, ligesom De Mand. om Østers Tyveriet 14-18§. 26 Febr. de af mindre eller større Sort fan være; hvilken Befas ling alle Toldbetiente under deres Bestillings Fortabelse nsie sal efterkomme, hvorimod de ogsaa, naar de nogen, der Kongens Befaling have overtraadt, attrappere sg anholde, nyde af de arresterede Østers, Vogne, Heste samt Bøder. 15.) Alle Kgl. Controleu rer, især i de ved Øster: Seen liggende Stæder, skal iligemaade under deres Bestillingers Fortabelse obser vere, at ingen Østers blive bragte enten i Land eller om Bord paa noget Skib, førend de rigtig efter 14 § ere angivne paa Toldkammeret, og saa tit de nogen Urigtighed opdage, nyde de iligemaade af de arreste rede Østers og Beder. 16.) Alle Underdanere og Tienere, saavel under Amterne som i Stæderne, (hvor til de af Amtmandene og hvert Steds Magistrat bør tilholdes) skal med al Flid oppasse, og, om der hos dem nogle stiaalne Østers passere, dem strap auholde og det Øvrigheden tilkiendegive, for hvilken deres Umage de nyde af de forbrudte Østers og Boderne, men hvis de derimod see igiennem Fingre eller colludere med de Styldige, tal de med Straf paa Kroppen ansees. 17.) Da nogle endog de Østers, som ordentligviis have været indkisbte og blive forsendte paa offentlige Landes veie, især i Apenrade, ligesom Rovergods have an faldet og deraf efter Behag have borttaget, hvad de Lystede, ja endog Folkene derved med Hug og Slag ilde medhandler, naar de det ej have vildet tillade; Saa skal alt saadant alvorlig være forbudet, og hvo sig herimod forscer, ej alene være forfalden i 100 Rdlrs Straf, men endog, andre til Erempel, som en Stratens rever afstraffes. 18.) Og paa det ingen skal undskylde sig med uvidenhed, skal dette Mandat ej alene ved Toldstederne i Danmark, ifær i Riber Stift og paa alle underliggende Der, men endog udi alle Ame Mand, om Østers Enverict 18 §. Amter og Stæder i Slesvig-Holsteen af Prædikestolene 26 Febr. oplæses og paa Kirke Dørtene og Raadhusene anslages, og paa ethvert Sted et Exemplar til Efterretning for blive. (See ydermere Fornyelse 7 Oct. 1740). Kammer Rets Ordningen. (Hvorved 13 Mart, = Kam. Rets Ordn. 30 Jul. 1684, saasom den ej i ale fommer overeens med nærværende Tid, fornyes eg forandres). [Kammer]. p. 70. Notere bestemt og forandret ved Frr. 26 Febr. 1739, 31 Dec. 1742, 17 Febr. 1774 09, ang. Rentekammerets Oppebørsels: Bettente i Danmark, ved Fr. 30 Jan. 1793 (*). I. Cap.) Om Rente Rammer: Sager og Pro cessernes Maade. (See Fr. om den ophævede Kams mer Rets Sagers Behandling ved de ordinaire Retter 17 Febr. 1774 og de der anførte Anordninger). I.) Enhver, som Kgl. Intrader af Penge, Korn eller an dre Varer, visse eller uvisse Indkomster, bliver betroet at oppebære, og ej derfore gier rigtig Rede og Regnskab trette Tid paa Rente Kammeret, eller ej strax efter Ordre leverer Beholdningen fra sig til dem, som den af ham sal annamme, og ellers ikke strap betaler efter den ham fra Rente Kammeret tilsendte Beregning, over hvis han efter Decision paa Antegnelserne udi-hans Regnskaber bliver skyldig, saafremt han ikke kan afbevise det, som ham til Mangel er slaget og kræves, ins den den ham deri forelagte Tid, til Kgl. Qvitances vis dere Erlangelse, lider og undgielder derfor efter Kammer: Collegii Dom. 2.) Alle, som med Contracter eller forpagtninger ere Kongen forbundne, skal, saas snart Terminerne ere forbi, forklare udi Rente Kamme (*) Cfr. Reser. 29 Sept. 1719. ret, Kammer Nets Ordning 1C. 2:6 §. 18 Mart, ret, hvorledes Contracterne eller Forpagtnings: Brevene ere efterlevede, flient ej derfra sfeer nogen Erindring, og skal de sig derfra med Qvitance forsone imod Contrac tens eller Forpagtnings: Brevets og behørige Documen ters Overlevering, eller staae derfor under Kammer: Collegii Kiendelse. 3.) Naar en Kgl. Betient, enten ved Rente Kammeret eller som staaer for Regnskab, forseer sig i saadan sin Bestilling, og det ikke angaaer hans re eller Liv, eller naar Tvistighed falder imellem Betienterne indbyrdes om deres Oppeborseler, bør der= 4.) Dersom af udi af Kammer Collegio demmet. Regnskaberne erfares, at nogen har tilbragt sig enten mere Betalning, end ham med Rette tilkommer, eller og givet Qvittering for annammede Varer eller Penge, som ikke findes at være fomne Kongen igien til gode, da skal han paa Kammer: Collegii Skrivelse sig inden den deri forelagte Tid fornøielig erklære, hvorledes derfor er Feet Kongen tilberlia Rede og Rigtighed, og hvis han ifte i næste Aars Regnskab, forend han derom fra Kamme ret erindres, viser selv sin Feil at have ændret, lider han derfor og undgielder efter Kammer Collegii Sigelse. 5.) Ingen Paaskud paa Tieneres eller Fuldmægtiges Forseelse bør ansees enten Kongen eller andre, som Etat, Told eller anden Rettighed eriægge, til Skade, eller dem til Befrielse, som staae for Regnskab, eftersom Bestillingen ikke deres Tienere men dem selv er be troet, saa at sige Betientere, som enten formedelst Udvgtighed eller Magelighed vil bruge Tienere eller Fuldmagtiger, skal selv indestaae for al Sfaden, og forud forvare sig saaledes med Coution eller andet, at de kan være forsikkrede om deres Troskab og vide, hvor de igien kan søge deres Skade (See Fr. 30 Jan. 1793. 35 §). 6.) Ingen maae i forskrevne Sager, enten han er Ho vedmand eller Forlover, af hvad Stand og Condition hau Kammer Rets Ordning IC. 6-8 §. $ han og er, enten han er i Tieneste eller ikke, og i hvor 18 Mart, han i Kongens Riger og Fyrstendomme enten har haft fin Bolig og Ophold eller endnu haver, skyde sig til sit Værneting, men bør i alle forskrevne Sager for Rams mer Collegio immediate indstævnes og der endelig dommes, undtagen i de Sager, som aparte Frr. befale for andre Retter først at skal paatales. 7.) Naar nogen i forbemeldte Sager bør seges enten for Gield eller anden Rettighed til Kongen, skal Rammer Advo caten, efter Ordre, uden Ophold for Kammer: Collegio efter Indstevning pantale og strap tilendebringe Sagen, under Straf for den, som nogen Ophold deri foraarsaa ger eller Processens Drift eller Endskab forsommer, hvil fet ved Dommens Assigelse kan iagttages; hvorfor og Kammer Advocaten til sin Befrielse skal Tid efter anden give Kammer Collegio tilkiende, hvorledes han avances rer med slige Sager, og at han giør sin største Flid dem at tilendebringe; Men naar Kgl. Beriente have Tiltale til hverandre om Intradernes Oppebørsel, fere de selv deres Sag ud for Kammer: Collegio (cfr. Fr. 31 Dec. 1742.9 §). 8.) Naar nogen har at besvære sig over forurettelse af Kgl. Oppeborsels: Betiente, da, saafremt Rente Kammeret befinder Sagen af den Betydenhed, at de ikke selv derudi vil decidere, maae den Klagende frit fine Sager for Berienternes Varneting ud føre, hvortil ham, om han det forlanger, den fornødne læderretning paa Nente Kammeret ej maae vagres. Befindes nogen saadan Kgl. Betient at paalægge nogen Undersaat Execution for nogen Slags Skat, som til Betienten selv eller Fuldmægtig er betalt, da skal han ikke alene erstatte al den fade, som den Foruret tede derved haver lidt, men endog desuden betale til ham tredobbelt saa meget, som han har fordret af det, der var betalt (See Fr. 13 Dec. 1746. VI. 8 §); og skeer Rammer Rets Ordning 1C. 8-11§. 18 Mart. Fecr det anden Gang, da have mist sin Bestilling fornden fornævnte Straf. Men dersom den Forurettede sin Prætension med de i hænde havende Beviisligheders Overlevering til Kongen overdrager, da skal Kammer: Advocaten den strax paa Kongens Vegne for Kammer: Ret ten udføre (See Fr. 30 Jan. 1793. 1 Cap. 5 §). 9.) Stevningerne skal udstedes fra Rente- Kammeret under dets Segl over Hovedmanden og Forloveren tillige, hvor det er fornødent, og skal forkyndes for de Indstevn tes Boepæl og paa den Maade, Loven ommælder. 10.) Stevnemaals Terminen skal efter Forkyndelsen uden vigtige Aarsager ikke være over 8 uger for dem i Norge, 4 Uger i Fyrstendommene og Grevskaberne, 3 Uger i Jylland, 14 Dage i Fyen og Emaalandene og 8 Dage for dem i Sielland; findes og den, som staaer for Sagen, personlig i Khavn, og Stevningen ham der forkyndes, da gives ham ej længere Dilation, end om han boede i Stelland. Eragter Kammer: Collegium læn gere Tid fornøden for de Indstevnte, sætte de saadan en Tid, som de agte beqvem til Intradernes Inddrivelse og Sagernes Afhandling uden Ophold at befordre, og hvorover de Indstevnte fig ej med Billighed kan besvære; men heller udsætte de Poster til videre Paatale endog noget efter den forelagte Tid, hvori de Skyldige henskyde sig med Føie til andre Beviisligheder, paa det de andre Puncter, hvori ej mere af Beviisninger er at vente, ej derefter skal opholdes. 11.) Med Arrest paa den skyldige Hovedmands Person og Gods skal ej opholdes, indtil Kammer Collegit Stevning tages, dersom han ej indleverer rigtige Regnskaber for de betroede Intrader inden den forelagte Tid ester II Cap. 2 §, og han enten ingen Caution har, eller derfor af Kongen er befrict, og ikke kan stille neiagtig Forfikkring, for det han befindes at være skyldig; Haver han endog Forlover, og Kam: mer Kammer-Nets Ordning 1C. 11-12§. mer Collegium af de indkommende Extracter eller Regn 18 Mart, skaber fornemmer, at han indesidder med Kongens oppe baarne rede Midler af Penge, Korn eller andet, og saadant ej efter Ordre fra sig leverer, eller og ikke har sin i Regnskaber tilførte Beholdning tilstede, om det blev paafordret eller eftersect, maae hans Person og Gods efter Kammer: Collegii Foranstaltning af Rettens Middel, hvor han boer, arresteres (endsfiont hverken Stevning eller Dom i Sagen er taget) og hans Boe firar registreres og forsegles og Gienpart af Forretnin gerne Kammer Collegio tilstilles; hvilken Arrest og stvar skal tilkiendegives forloveren, paa det han kan i Tide forsyne sig hos ham, om han for ham strap uden videre Proces vil betale, da han og med samme Ret, fom Kongen til Sine Intraders Rigtighed bruger, maae den skyldige Rest hos Hovedmanden indkræve; Imidlertid udtages Hovedmandens Documenter i hans els ler hans Fuldmægtiges Overværelse, igiennemdrages, forsegles, og efter Specification ham tilstilles, til at betiene sig af dem i Arresten til fine Regnskabers For færdigelse og til sit Forsvar, hvorefter da Kammers Collegium beordrer Sagens videre Udførsel og den Kon gen forestiller, paa det Bestillingen betide kan blive forsynet. 12.) Saavel i saadant som i Dødsfald skal Tienerne blive tilstede, at giøre fornøden og eedelig (*) Underretning om Regnskaberne, de holdte Bøger, Boets Tilstand og hvad de ellers selv have haft under Hænder. De nogen Tid tilforn Forlovede skal have forsynet sig med rigtig Afskeed og Beviis, at med Principalen er giort fuldkommen og speciel Afregning, om hvis de have haft under Hænder, saaledes som de ( det Samlingen af Frr. faaer ved en Trykfeil: en delig (cfr.). 11 Deel. Kammer-Rets Ordning IC.12-15§. 18 Mart, det vil vedstane, og være Kongen til lige Underretning forbundne. Og som ej videre af dem derudi begierce, end ret og billigt er, saa kan de, som sig i saadan des res Tieneste med tilberlig flid og Trostab anstille, forvente videre Forfremmelse; Men befindes de uvillige eller i nogen Maade begane Uredelighed, Boet eller Kongen til Skade, da straffes de efter Fr. 4 Mart. 1690, som utroe Tienere; Imidlertid de saaledes blive tilstede, nyde de deres billige Underholdning paa det skyldige Boes Bekestning (See Fr. 30 Jan. 1793. 38 §). 13.) Naar Kammer Collegium tií Kgl. Intraders Sikkerhed lader giøre Arrest hos den Skyl dige paa Person eller Gods, eller begge tillige, beors drer det Kammer Advocaten den skriftlig at begiere af Fogden og Rettens Betiente, som den da uvægerlig i Kammher: Advocatens eller hans Fuldmægtiges Nærvæ relse paa lovlig Maade skal giore, eg dersom den Skyl dige haver Forlover, skal det ham strar derpaa tilkiendegives, paa det han og for Betalingen og sin Sikferhed maae vigilere. 14.) Kan den Skyldige skaffe suffisant Borgen for fig, som vil indestane for alle de Prætentioner, paa hans Regnskaber kan falde, dersom han undvigede og den Skyldiges forseglede Boe ej kunde tilstrækfe; mane hans Person af Arresten entlediges indtil Sagens Uddrag, og naar Dom er falden og han ikke retter for sig inden 14 Dage, leveres han tilbørlig i Arresten igien, da den anden for dette sit 15.) Stiftamtmænd, giorte Løfte vorder frie. Amtmand, Commandanterne i Fæstningerne og Magistraten i Kiøbstæderne, som af Kammer: Collegio eller Kammer Advocaten Friftlig ansøges om den Skyldiges Forvaring, skal giere saa forsvarlig Anstalt derudi, at de ikke selv skal svare til den Prætension, Kongen har hos ham, i Fald han formedelst deres Forsømmelse und: Kammer-Rets Ordning 1C.15-17§. undvigede, forinden samme er afbetalt, i hvilken Sag 18 Mart, de skal staae under Kammer Rettens Kiendelse; Dog vil Kongen, naar Commandanterne i Fæstningerne for flig Forsommelse beskyldes, befale 2de Generaler eller Offi cerer (efter den Caracteer, Commandanterne have), som med 2de af Kammer Collegio Skal dømme i Sagen, og bringe samme med forderligste til Endskab. 16.) kulde Hovedmanden, naar Arrest skeer paa Person og Gods, cragtes uvederhaftig at Foare til Kongens Prætensioner, skal Forloverens Boe imidlertid ved Rettens Middel paa forskrevne Maade registreres, forseg les og sequestreres, indtil Kongen af Hovedmanden er afbetalt, med mindre Forloveren enten selv eragtes suf fifant nok eller kan stille neiagtig Caution, at Kongen ej af den Aarsag nogen Skade skal lide; men nar Dom udi Sagen er gangen, forholdes med dens Erecution hos Hovedmanden efter Loven og hos Forloves ren efter hans udgivne Caution. 17.) Ingen Skiøder, som af Hovedmanden eller Forloveren ere udgivne, skal gielde imod saadan Arrest, som til deres Hiemting og Landsting er publiceret, med mindre de til Tinge, inden den ordinaire Tid efter Loven og før Arresten er giort, ere laste og paaskrevne; og skal alle slige Skieder endda baade af algeren og Kisberen beediges til de Tinge, hvor de ere paaskrevne, at Stiødet er rigtigt og ingen Bedragelighed derunder, saa og forklares, om noget paa Kiobet er betalt; liges ledes sal de, som til Bitterlighed have underskrevet, beedige, at de have været tilstede ved samme fisders Underskrivelse og Forsegling, og at de ej have været eldre udgivne, end de ere daterede; men Gave, fors lenings: og deslige Breve bør ikke komme Kongens Fordring til Prejudice i nogen Maader; Ej heller maae mogen Kgl. Betient, som staaer for Regnskab og nogle Cc2 af Kammer-Nets Ordning 1. 17-18§. 18 Mart, af de Kgl. Intrader at oppebære er anfortroet, fra den Tid at regne han til saadan Tieneste er antaget, eller Forloverne, som for nogen af slige Kgl. Betiente have caveret, fra den Tid de Cautionen have indgaaet, pantsætte noget af deres Gods, rørendes eller urørens des, til hvem det end maatte være; ej heller maae nogen tage imod saadant Pant, saasom saadan Pantfattelse herefter, enten det er haandfaaet eller tinglyst Pant, skal være ugyldig og af ingen Kraft, indtil Kongen for Sine Pretensioner, saavel hos Hovedmandene som Forloverne, aldeles er vorden forneiet. I øvs rigt forholdes efter Fr. om Rettens Betienters promte Assistence 14 Febr. 1718 (See Fr. 30 Jan. 1793- 40 §). 18.) Saa skal og den fyldige Hoveds mand eller Forlover, som ej eragtes suffisant nok eller og ikke fan stille neiagtig Caution efter 16 §, strap give ved sin heieste Eed sin tilstaaende Gield tilkiende, og ligesaavel fine udgivne Panter paa rørendes Gods, som hvad af ham til nogen er laant eller fat i forvas ring, og intet deraf fordolge, saafremt han ej (om det bliver befiendt) vil betale Kongen, foruden det han bliver skyldig, det fordulgte Pante:, Laane: eller Forva rings Godses Værdie, og i Mangel deraf gaae i Jern paa Holmen, som for andet Tyverie; Jligemande skal intet af saadant Gods leveres tilbage, faasnart Arreften er skeet og publiceret, men gives Sogden, som giør Arresten, strap tilkiende under lige Straf, og mane, hvor derom tvistes, de Vedkommende tilbør lig Eed i Retten forelægges (See Fr. 31 Dec. 1742. 7 §); fulde og i fin Tid enten ved Nettergang el Ieri tervboderne noget Underslæb opdages, eller of andre, efterat noget deraf var negtet, beviislig tile kiendegives, betale de endnu halv saa meget til Ans giveren, og om be ere døde, deres Arvinger ligesaa, meb Kammer Rets Ordning IC. 18-22§. med mindre de gaae fra Arv og Gield efter Loven. 18 Mart. 19.) Dommen skal, det snareste mueligt, afsiges i Retten og udstades under Rente Kammer Collegii Segl, hvorfra ingen videre Appellation til nogen Ret maae see, saa skal og i Dommen være fortelig indført ved hver Punct, som den Skyldige har disputeret, Aarsagen til Kiendelsen, grundet paa Loven, Frr. og Rescripterne i Kams mer: Sager og ellers de Skyldiges Ordres og Instrurer, og hvor de om Sagen intet mælde, da paa Billighed, paa det enhver maae vide, af hvad Aarsag saadan Dom ham er overgangen. 20.) Er nogen tildømt e ten en Summa at betale eller noget strap at præstere, da skal han under Faldsmaal, foruden Sagen i sig selv, Dommens Indhold efterkomme 14 Dage efter dens Pu blication, om han eller Fuldmægtigen har mødt i Mers ten, og hvis ikke, da 14 Dage efter at Dommen for ham eller hans Boepel er forkyndt, eller der han sidst tilholdte, om han ingen Boepæl har. Er der Gield, og han ej da producerer Vedkommendes Beviis for dens Betaling, eller det er nogen begiert Rigtighed, og den ej attesteres af Vedkommende at være fuldbyrdet, aabnes den forseglede Boe, og giøres Betalingen først i de rea deste Midier, siden udi Løsøre og Kiebsted: Gods ved Auction, og endelig udi Jordegods, som da og ved of fentlig Auction til Kongens Betaling skal bortsælges. 21.) Dersom og af Debitorens Gods, rørendes eller urørendes, er endeel pantsat saaledes, at det ikke ftris der imod de foregaaende Artikler, mane det med Auca tion forsøges, om Pantet høiere kan udbringes, end til Capital, Rente og Omkostning efter Forskrivningen ind til Forfalds Dagen, og naar da noget bliver tilovers, kommer det i Kongens Fordring til Afkortning. 22.) Kan Hovedmandens Boe ej tilstraffe, soges Forlove rens paa lige Maade, og om Betalingen ej endda skulde naacs, € 3 Kammer-Rets Ordn. IC.22§-11C.2§. 18 Mart, naacs, forholdes videre med dem begge efter Loven; dog, saasom de begge efter 9 Kongen Sig Sin fulde tillige indstevnes, forbeholder etaling at soge, hos hvilken af begge eller hos begge tillige, ligesom det til Betalingens Befordring findes tienligst (See Fr. 31 Dec. 1742. 6 §). 23.) Kammer Collegii Dommes Ere cution sfeer af Byefogderne i Kiebstederne og af dog. derne og Sorenskriverne paa Landet, og leveres uden Ophold til dem, som i samme District dertil af Kammer Collegio committeres, de Penae, som enten ved Auction eller for anden tilstaaende Gield indkomme, saa og videre adviseres samme Committerede, brorledes med fammes Inddrivelse fortfares; hvormed bemeldte Rettens Middel og continuerer uden nogen Forfemmelse, som de agte Kongen at svare, indtil enten samme Committerede Have bekommet den fulde Summa efter Dommens Formelding, eller ej mere hos Debitoren og Forloveren er at bekomme, og de Sagen imod dem efter Loven have tilendebragt. (See Fr. 31 Dec. 1.) Alle, som Il Cap.) Om Regnskaber. 174 09 30 Jan. 1793 *). ber aflægae Kgl. Regnskaber, skal dem med Aarets Udgang flutte, med mindre det er for nogle fær Paas budde, som bør sluttes 2 Maaneder efter at Terminerne ere forfaldne. 2.) De Regnskaber, som falde i Rhavn, saa og alle Ammunitions:, Material, og Proviant forvalteres samt Regiment: Skriveres Regnskaber indleveres i Rente Kammeret i det læneste 2 Maaneder, efter de sluttes. Alle forpagtnings og Afgifts: Regnskaber 2 Maaneder, saafremt de Fors pagtende i sin Tid vil befries for videre Krav og ikke bes tale (*) Cfr. Anordn. 2 Mart. 1725. Kammer Rets Ordning II C. 2.§. tale dobbelt Rente for de Poster, som de ej kan afbevise. 13 Mart, Alle Byefogders, Tolderes, Toldbetienteres, Con sumtions:, Accise, Mynte: og Berg: Tiende, saa og Tiære og Træelast. Tiende Regnskaber 1 Maaned efter de sluttes. (See Told R. 1763. Il Cap. og Cons. Fr. 15 Oct. 1778. II. 4 09 5 §). Alle Con tributions Regnskaber, saavel Grevernes og Friherrernes, som de der falde paa Landet og udi andre Kiøbstader, i det længste 3 Maaneder efter Slutning. Alle Jordebøgers Regnskaber samt for der Uvisse tilligemed sammes Restancer indleveres 14 Dage efter deres Sluts ning, først til Amtmanden, som da endelig skal være ved Amtet tilstede, og dem ej længere maac hos sig beholde, end 14 Dage, til Examinering og videre Paaskrift, og indsendes de derfra til Mente Kammeret; Vaa samme Maade skal med de Torske Regnskaber forholdes, at de til forskrevne Tid her til Nente Kammeret indsendes. Hænder det sig, at Postens Gang i en eller ans den Maade hindres, da, naar Betienten med vedkommen de Postmesters Attest beviser, at hans Regnskab nied tilhørende Documenter i rette Tid paa Posthuset er blevet leveret, befries han for den i 3 § dicterede Straf. Men de Regnskaber, som ere af den Vidtløftighed, at de ikke med Posten kan fremsendes, skal til Kassereren i Christiania i rette Tid leveres, som uvægerlig skal meddele enhver sin Attest og Paaskrift paa Regnskaber, hvad Tid det til ham er leveret; hvilken Attest Regnskabs= Føreren med næste Post til Rente Kammeret skal nedsende til Beviis, at Regnskabet ej hos ham er blevet ef terliggende eller indebeholdt. Men for ordlandene og Vardehuus indleveres Regnskaberne, baade katternes og Jordebøgernes, til sidste Stevning in Augufto. Ligeledes skal saavel med maanedlige som Cvartal Extracter forholdes, at samme præcise med første eller i det længste Cc 4 Kammer-Rets Ordning IIC. 2-4 §. 18 Mat. længste med anden Post, efterat Maaneden eller varta let er ude, og, saavidt Norge angaaer, efterat Skatte: Tinget er forbi, til Sente: Rammeret indsendes. Men den aarlige eller General Ertract skal indsendes inden een Maaned efter Aarets Udgang, og det under lige Straf, som for Regnskaberne efter 3 §. (See Fr. 13 Dec. 1746. VI. 8 §, Pl. 30 Apr. 1778 og Fr. 30 Jan. 1793. 25 27 §). 3.) Forskrevne Terminer skal herefter ubrødelig holdes uden nogen Undskyldning eller Forevending, og det under Straf af 10 Rdlr (*) for den 1ste, 20 Rdlr for den 2den, 30 Rdlr for den 3die, 40 Rdlr for den 4de, 50 Rdlr for den ste og 60 Rdle for den 6te Maaned, den Vedkommende over den bestemte Tid med sit Regnskab udebliver (formildet ved Pl. 28 Maj. 1771 og 30 Apr. 1778); og om han len gere og ikke inden Aar efter Forfalds: Terminen sit Regnskab indleverer, skal han foruden forommeldte Penge Straf have sin Bestilling forbrudt, og hans Person og Gods Arrest være undergiven. - 4.) Med Studii: Gaardens, Børnehusets, Ovæsthus sets, Hospitalers og fattighuses, Dom Kirkers og andre Kiøbsteds: og Landsbye: Kirkers, som ej ere under Jus patronatus, saavelsom med de Skolers Regnskaber, som med sær Indkomst ere beneficerede, forholdes efter rr. og de derom giorte Anordninger eller hvert Steds Fundaßer, og naar de paa behørige Steder ere reviderede og clarerede, skal aarlig fiffes Gienpart deraf under Directeurernes Hænder i Rente: Ramme ret, og skal de nu resterende Regnskaber inden 3 Maaneder efter denne Frs Publication i Rente- Kammeret indleveres og dermed aarlig continueres, saaftemt ikke Veds kom (I Samt. af 3rr. staaer ved en Tryffeil: tre Rdlr (cfr.). Kammer Rets Ordning II C. 4-6 §. kommende skulle være ansvarlige til al den Skade, som 18 Mart, formedelst Regnskabernes udeblivende over den Tid maatte tages (See Fr. 23 Febr. 1748 *). 5.) Magistras ten i Khavn skal forholde sig med Skatternes Indfræs velse efter Patent 6 Febr. 1719. Stiftamtmanden 6.) saavelsom Borgemestere og Raad i de andre Kiobstæder paa Landet eller Byefogderne, hvor ingen Magistrat er, skal fornemmelig see til, at katternes Oppebørsel bliver betroet til vederhæftige og udi Regnskaber kyndige Ræmmere eller andre Borgere. Saa skal og Magistraten, saavel i Khavn som de andre Kisbstæder, flittig have Indseende, at af de Indkrævende rigtige Skatte: Registere holdes og derpaa afskrives, saa at, naar paaceses, strar Restancen specifice kan vides, og, uden Bevilling at den maae henstane, betids indkræves eller og anvises til Execution, og ellers at Regnskaberne, med bes hørige Mandtaller, Ordres og Beviser, i rette Tid efter 2 § indleveres saaledes, som de selv vil ansvare. Udi Regnskaberne i Almindelighed skal Indtægterne saavelsom udgifterne være specificerede red Dag og Datum, og skal med dem folge alle Ordres for Ind tægten, hvor de indkræves, saavelsom for Udgiften, samt behørige Jordebøger, Mandtaller, Beviser, Qvittana cer, Attester og alle andre til ethvert Slags Regnskabers Rigtighed i Frr. og Betienternes Instrurer befalede Bl lager, med Specification derpaa in duplo under dens Haand, som staaer for Regnskabet; af hvilke Specificationer den eene forbliver ved Regnskabet i Rente- Kams meret, og paa den anden giver Renteskriveren, som Regnskabet til Revision annammer, sin Attest til Beviis, at Documenterne saaledes rigtig ere leverede; og €¢ 5 (*) Og Canc. Br. & Jan. 1774. hvis Kammer-Nets Ordning II C. 6:7 §. 18 Mart, hvilken Betient, som oppebær noget for Kiørsel, Arbeide, Tillæg til øde Gaarde og deslige, skal det rig tig i sit Regnskab anføre og forklare, hvortil det er uds givet, eg saavel Indtægten, hvor det kan skee, som Udgiften med rigtige Beviser belægge (See Fr. 30 Jan. 1793. 28 §. 7.) Ingen Udgift maae i Regns skaberne tilføres uden behørig Ordre, ej heller efter de Ordres, som paa andre lyde, langt mindre nogen Afkortning for deres egen eller andres Fordring hos Kongen, som ej tilforn findes Bevilling for at maae indeholdes, ej heller noget Omidrag, som ej i Frr. cr enten udtrykkelig tilladt, eller og de have Kammer-Colles git Resolution for dem om Frs Mening derudi; Ej heller mane nogen sin tillagte Lon enter paa sig eller Tienere til Udgift føre uden foregaaende Assignation (ce Fr. 30 Jan. 1793. 29 §); og naar noget ertraordinairt Paabud har været, særdeles ved Amtstu erne, for hvilket noger Procento efter Kammer-Colle gii Betænkning gotgieres, da stal saadant forst assigs neres, for det til Udgift maae anføres; og skal alle herimod stridende Poster strap ved Regnskabernes Indleve ting udsættes til Antegnelse og Hovedmanden saavelsom Forloveren communiceres, at de Pengene strar paa behorige Steder fra sig levere, med mindre derpaa skal Siden confere regnes dobbelt Mente for dem begge. res Regnskaberne, efterregnes og imod Beviserne eftersees, og de øvrige Antegnelser udstedes, som da skal tilstikkes Vedkommende, hvilke skal inden 3 Uger i det seeneste indsende til Kente Kammeret igien deres paarevne Erklæring, deciderende Documenter, Ordres og Beviser, saa at de strar i Rentekammeret kan foreta ges til endelig Decision. Skulde dem og noget mangle, hvortil Rente Kammeret finder Tiden at have været for knap at forskaffe, kan dem den i Erklaringen be- gierte Kammer Rets Ordning II C. 7-8 §. gierte Tid forundes eller forkortes efter Kammerets Be: 18. Marr. Kindende; og om det ej da til den forelagte Tid indkommer, regnes det i Extracten til Betaling, uden at tage imod noget af hvad der siden til formeenentligt Bes viis kunde indkomme; paa det at hvad paa Regnskas berne skyldig blives, kan ved Extractens Communicas tion strax efter Ordre clareres, under Arrest paa Pers son og Gods og Bestillingens Forliis, og Regnskaberne saaledes aarlig maae efter Muelighed komme alle til Qvitance til den Tid, at nye af samme Slags igien Fal indkomme (See Fr. 31 Dec. 1742. 11 §). 8.) Da adskillige Regnskabsførere hindres i deres Regnskabers Indsendelse og Antegnelsers Besvaring, ved det at de ikke fra Vedkominende kan erlange de behorige Attester og Aps probationer til at belægge udgifterne med i deres Regns Faber, saa befales herved alvorlig alle baade Civil: og Militair Betiente, fra hvilke saadanne Attester maatte behøves, at de ej alene ikke negte den begierte Attest, om hvad Tid han slige Beviser har begiert, men at de endog, saavidt dem vedkommer, uvægerlig meddele Regnskabsføreren paa Begiering saadanne behørige Attester, Avittancer, Approbationer og Beviser, saasnart mueligt, efter Sagernes retmatsige Beskaffenheder; saas fremt de ikke vil svare Kongen til al den Skade, som Han derved maatte lide, saa og Regnskabsforerne til hvis Penge, Straf og Skade, som de formedelst saas danne Attestanters Forsommelse efter 3 § blive bragte i, naar de derfor af Kammer: Advocaten eller Regnskabss førerne blive tiltalte for Kammer: Retten, hvis Dom de i dette Tilfælde, under hvad Jurisdiction de end henhore, skal være undergivne. Skulde og Rente Kamme ret eller nogen af deres eller andre Kgl. Betiente til Regnskabernes Forfærdigelse eller Revision behove Underretning eller Beviis fra andre Collegier eller General: Kammer-Nets Ordning 11 C.3.10§. 18 Mart, neral Commissariater, saa skal samme Collegiam eller General Commissariat strap og uden Ophold, under Kongens Hyldest og Naade, ved deres Underhavende ej alene forstaffe den fornødne Oplysning, men endog see samme Betienters Regnskaber, saavidt de under det Collegio fortere, bragte til Endskab, paa det at samme Regnskaber for den Aarsags skyld ikke ved Rente: Kam meret skal i lang tid uafgiorte henligge (See Fr. 31 Dec. 1742. 10 ). 9.) Særdeles skal ved Regnstabernes Revision desuden iagttages: Imo.) Om nogen udelukker nogen Indtægt, som ci i nestselgende Hars Regnskaber findes indført, men hans Haand siden derfor produceres, da betales dobbelt Mente deraf og desu ben 10 p. C.; Men er det Enke eller Arvinger, som ej finde fuld Rigtighed for sig og dog giøre rigtig Regns fab, da befries de fer de 10 p. C., og svare alene sim pel Rente af det, som ej har været ført til Indtægt. 2do.) Om nogen hielper sig med falske eller dobbelte Cvitteringer og Beviser ved Udgiften, skal de miste deres Bestillinger og give dobbelt den Summa til Qvæsthuset og endda gotgiøre det falske Beviis i Negnskabet med fuld Betaling, men i Mangel deraf straffes med Jern paa Holmen. 3tio.) Om nogen holder urigtige Told, Tiende, Consumtions:, Accise: eller Contras Boger, forfalde de i 2 til 10 Rdlrs Straf, samt ef ter Sagens Beskaffenhed med anden Straf ansees. 4to.) Om nogen indesidder med Kgl. Penge og andre rede Midler efter Underretning af Regnskaberne eller i andre Maader, betale de dobbelt Rente deraf; Men de, fom, paa hvad Maade det end kunde være, tilvende sig fra Kongens Kasse dobbelt eller videre Betaling, end dem med Rette tilkommer, betale Capitalen dobbelt samt dobbelt Rente deraf. 10.) Kgl. forpagtere skal fvare præcise til Terminerne efter forpagtnings-Brevet, 09 Kammer-Nets Ordning II C.101 1§. og om de deri paa Rente. Kammerets Assignation findes 18 Mart. forsømmelige, gives det strap deres Forlovere tilkiende, fom frit maae ftrar antage Forpagtningen imod ander neiagtig Caution og det Resterendes Erlæggelse; hvori mod han nyder lige Tiltale til Hovedmanden, som Kone gen Selv har; Men dersom han det ej vil eller fan, forundes Forpagtningen til den Høistbydende, og hvad da mindre bliver udiovet, søges strap hos den forrige Forpagter eller hans Forlovere tilligemed den forfaldne Termin, saafremt de ej stille noiagtig Caution, at denne Afgang skal til Terminerne rigtig blive erlagt. Kan det ikke forpagtes, mane paa deres Bekostning antages Betiente til Forvaltningen, og hvad mindre indkommer end Forpagtningens Summa, naar alle Omkostninger ere fradragne, svare de til efter Kammer-Nets Orde ningen, om de det ej strap clarere. 11.) Skattes Restancer ved Amtskrivernes eller Fogdernes Regne skaber bør mælde, hvo, hvor meget, udi hvilken Skat, fra hvilken tid det resterer, og paa Kongens Gods attesteres af Amtmanden, og paa Proprietairers Gods af Proprietairen selv eller hans Fuldmægtig vedstaaes; hvor efter Amtskriveren, om det behøves, Execution udstik fer, paa det Restancen i tilkommende Aars Regnskab til fuld Indtægt kan beregnes. Findes hans Quartals Statte Restants i saadan Urigtighed, at det ej til en bar Forseelse kan hentydes, og til en anseelig Sum opløber, skal han betale det dobbelt og strax casseres. Skulde Restancer hos en Proprietair bedages over Aar, imod 2. 5 - 14 - 37 og Fr. om Contribus tionernes Oppeborsel 11 Dec. 1688, da blive slige Restanter for Betienternes egen Regning, som til Contributionernes fulde Beleb bør være Kongen ansuarlige.... imod lovlig Regres til Vedkommende. (See Fr. 31 Dec. 1742. 4 §). Ellers bor Amtskrivernes eller Fogder: nes Kammer-Rets Ordning IIC.11-13§. 18 Mart, nes Boger, hvori @fatterne afskrives, saaledes være indrettede, at deraf strap sees, hvo enten alt, noget el ler intet har betalt. San skal i de Bøger, som af Amtskriverne til Kongens Bønder gives, afskrives hvad, naar, hvormed, for hvilket Alar og Termin det bliver bes talt, være sig Skat eller Landgilde, efter den Model, dem fra Rente Kammeret er eller vorder tilsendt, efter Hvilken inden hvert Aars Udgang udi Amtmandens Nærs værelse skal giøres Afregning med Bonden, og hans endelige Rest opsættes under Amtmandens og Amtskriverens Haand (See Fr. 30 Jan. 1793). 12.) Col derne og Told: samt Tiende: og Consumtions:Betienterne skal paa Told, Tiende eller Consumtions: Voden strar skrive i deres Bøger, hvad fortoldet, fortiendet og foracciset bliver, under deres Bestillings Fortabelse, om de deri ere sorsommelige; hvorom Stiftamtman dene ved deres Omreiser i Stiftet nogle Gange om Aaret skal inquirere og i vedkommende Betienters Bøger tegne, hvorvidt derudi ved deres Nærværelse har været indført. Accise: samt Veier og Maale Bøger bor paa lige Maade holdes rigtige af dem, som dertil beskikkes, hvermed Kiøbstædernes Magistrat, for faavidt de Beticus terne selv beskikke, skal have Tilsyn (*). 13.) Indtægten af Toldernes, Tiende og Consumtions: Betienternes Beger bor altid komme overeens med deres Udgifts: Beviser og med de Penge, som enten ligge i Told Kisten, hvor Told: Kiste er, eller de strar kan fra fig levere, faa og med det, som maae bedages efter Tolds Ordonnancerne; Videre maae ej paaskydes at bedaget, eller Oplag lengere eller anderledes forundes være end (*) Sce Reser. 19 Apr. 1768. 1 og 25 og Circul. 23 Dec. 1780. Kammer-Nets Ordning IE. 13-15§. end ester Told Ordonnancerne, under Bestillings Forta: 18 Mart. belse og Told-Rettighedens dobbelte Betaling. 14.) Ingen Kgl. Regnskabs Betient, som fra Caution at stille er dispenseret, maae derfor langere befries, end han sine rigtige Qvartal: Extracter paa Indtægter og Udgifter i Penge og Assignationer udi Rente Rammes ret betimelig indsender, og Beholdningen, naar paaases, strar kan forestille saa og der indlevere sine fuld komne aarlige Regnskaber i rette Tide med tilhørige Ov dres, Beviser og Documenter, og bliver han i sine Fors seelser lige Tiltale og Straf undergiven, som de andre Betiente (See Fr. 31 Dec. 1742. 5 §). 15.) Hver Regnskabs Betient skal for den Ober: og Under- Ret, som han bor at søges for i Civil: Sager, lade sit Bestallings: Brev læse og paaskrive, hvorfor ej nogen Betaling maae fordres, da ham og Attest derom uden Betaling uvægerlig skal meddeles under Rettens Forseg ling, hvilken Attest i Rente Kammeret til Forvaring skal indleveres. Naar samme Betient forflytter til en anden Bye eller Ferred, skal dermed forholdes paa samme Maade. Bliver han søgt for nogen vitterlig Gield af andre, og Rettens Betiente forsømme at give Rente: Rammeret det betids tilkiende i Følge Fr. 9 Jun. 1696 (paa det man der kan have et vaaget Die, at andre ej skal nude deres Gields Betaling af Kongens Intrader, og strar kan tilholde ham at forklare fine Oppe børseler og Restantser, og hvormed han sin Creditor vil fornøie, saafremt ham Oppebørselen længere skal betroes), skal Rettens Betiente selv svare til den Skade, Kongen derover maatte lide. Dog skal under denne Prætert ikke nogen, som har lovlige Domime, forhindres i at lade Dommen ereqvere til Betaling, naar der enten er Fors lover for Betienterne, eller der er taget Forsikkring for Kongens Pratension (See Fr. 30 Jan. 1793. 40 §. Cfr.

720. Kammer-Nets Ordning II.15-18§.

8 Mart. Cfr. Fr. 10 Dec. 1790 *). 16.) Alle Kgl. Regnskabs Betiente, som Oppebørsel af Penge eller Barer er betroet, forbydes strengelig med Kongens Midler at Handle eller vandle, eller samme paa negen Slags Maade med deres egne at melere eller omsætte, men de skal dem saaledes separerede i god Forvaring holde, at de altid, naar paaastes, strap kan forevises. Hvo herimod handler, seal ej alene dommes fra fin Bestilling, men endog med anden Straf efter Rettens Kiendelse an fees; og skal det ej ansees, at han sig erbyder det Mangtende at erstatte, endFient han Midler dertil nok kunde Have (See Fr. 30 Jan. 1793. 17 §). 17.) Samme Betiente, især Tolderne, Amtskriverne og Fogderne, skal og være frie for alle Formynderskaber (skiont de ere fødte Værger efter Loven), undtagen deres egne Borns, frafremt Nettens Betiente dem det ville betroe; paa det de ikke desformedelst skal hindres i at forrette Kongens Tieneste. Hvo noget nu indehaver, sige sig enten derfra eller fra sin Bestilling, og giore for hvilket af dem, han sig frasiger, ftrar Rede og Regnskab; og hvor Fors mynderskabet qvitteres, bør hvert Steds Magistrat en anden Formynder i hans Sted sætte, saa og, naar nos get Formynderskab i Fremtiden dem, som født Verge, tilfalder, sættes andre dertil af Vedkommende efter Loven. Dog om nogen af fin Tieneste siden bliver forløvet og Han dertil er dygtig, kan den satte Værge ham det igien efter Loven levere (cfr. Fr. 30 Jan. 1793. 36§). 18.) Doer en Kgl. Regnskabsbetient enten i Tienesten eller før han har Kgl. Avitans for sine Regnskaber, da skal, om han boer i Khavn, Hof- eller Borg Retten, og paa Landet, Amtmanden, men boer han i de andre Kisbstæder, da Magi stra= (*) Og C. Br. 9 Febr. 1793. Kammer-Rets Ordn.11E.18§-111C.1§. Straten have tilbørlig Indseende og Omsorg for, at Boet 18 Mart, ikke forryffes eller forkommes eller Skiftet holdes, inden den Tid Loven melder, førend fra Rente: Rammeret er Underretning indhentet, om han enten med Regnska ber staaer efter, eller noget derpaa Fyldig bliver; hvil ket i det længste skal skee inden 6 Maaneder efter derom af Skifteforvalterne giorte Forespørgsel hos Rente: Kam meret, og hvis det ikke inden den Tid tilkiendegives, da kiftet derefter ikke længere at opstane, men den eller de at være Kongen ansvarlige, som i Forsømmelsen bes findes skyldige, imod Regres, som de best veed og kan. Og maae ingen Indførsel eller udlæg fee i saadan Boe, før Kongen er forneiet, omendsfient enten før eller efter hans Dad Dom til Betaling fan være forhvervet. Dersom den Afdøde med Regnskab staaer tile bage og ingen dygtig Tiener har efterladt, eller Ara vingerne ere umpudige, skal Etifteforvalterne med Rente Kammerets Samtykke constituere en fornuftig Wand, som Regnskabet kan formere, i Fald Arvins gerne ej ere saa vederheftige, at de til Kongens Rettighed neiagtig kan svare, og bliver saadan Gield prios riteret frem for alle andres efter Loven. (See Fr. 3° Jan. 1793. 37 39 §). III Cap.) Om Caution. 1.) Alle, som have nogen Kgl. Intrader i Regnskab, Afgift eller Forpagtning, og ikke ere befriede for Caution, stille til Rente Kammeret neiagtig Caution derfor, hvilke Caus tions: Breve, saafremt de skal være antagelige, skal Baade til Hiemting og Landsting, hvor Forloveren boer, være til første eller andet Ting efter deres Dato laste og protocollerede, dog skal det uden nogen fri rerpenges eller anden Betaling fee til Rettens Be tienters Efterretning og videre Communication med Rente Kammeret, om hos ham i sin tid nogen Ulve: II Deel. 20 der= Kammer-Nets Ordning MC. 1-7 §. 18 Mart, derhaftighed af en eller anden Aarsag skulde fornemmes, og saasnart saadan Protocollering og Paaskrivelse er fuldbyrder, indsendes Cautionen udi Rente. Kammeret til For varing (*). 2.) Cautions Brevene bør lyde paa Forloveren og hans Arvinger een for alle og alle eller nogle for een. 3.) Er der mere end een Sorlover, forpligte de sig enhver og alle tillige for dem og deres Arvinger, cen for alle og alle eller nogle for een (**), hvorimod Forloverne sig indbyrdes med ka desløs Breve fan forvare, som de selv tienligst eragte. 4.) For Told eller Tiende: Forvaltere ontages ikke nogen Cautionist, som handler ved samme Told eller Tiende Sted, ej heller den eene Kgl. Regnskabsbetient for den anden, med mindre de cre flere Forlo vere foruden, som sig efter nastforegaaende 2 og 3 § have forbundet. 5.) De, der forbinde sig som Forlovere at indstaae for Contracter, visse Aars Forpagtninger og deslige, have ingen Magt at sige sig fra deres Caution, medens Contracterne, Forpagtnin gerne eller Forbindelsen varer, men dersom hovedmanden ej svarer sine Terminer i rette Tider, omgages dermed efter II Cap. 10 §. 6.) Forloveren maae Fræve Beviis hos Hovedmanden for Regnskabernes Judlevering og, hvor der er forpagtninger, Beviis for Forpagtningens Terminers Clarering i rette Tide, og om Hovedmanden saadanne Beviser ej vil eller kan producere, maae Forleveren strar begiere Arrest paa hans Person og Gods, hvorudi ham paa Begiering al muelig Assistence af Rente Kammeret fal ferundes. 7) Begierer nogen Forlover Underretning af Rente: Rams (*) Cfr. Canc. r. 20 Maj. 1777. (*) I Samlingen a Fer. staaer ved en Trykfeil: een for alle eller nogle jor een. Kammer-Nets Ordning IC.7.10§. Rammeret om Hovedmandens, Regnskaber, ber det 18 Mart, ham uværgerlig meddeles, paa det han kan altid vide, hoorledes Hovedmanden sig forholdet, og derefter søge sin Sikkerhed. 8.) Enhver maae fin Caution for Regnskaber paa Rente Kammeret opfige og i Opsi gelsen give tilkiende, om Betientens Forhold ham ders til har bevæget. Sfeer Opsigelsen efter Michaelis,. bsr Cautionisten svare tilligemed Hovedmanden for de Mangler, som i efterfølgende Aars Regnskaber falde; med mindre Hovedmanden kan strax staffe anden noiag tig Caution, som i den opsigende Cautionistes Sted derfor vil svare; kan og imod Opsigelsen strar forskasfes en anden neiagtig Cautionist, der vil svare til de Prætensioner, som paa Hovedmandens forfaldne Regnskaber kan falde, skal hans Caution fra den Tid af op høre. Ere de 2de eller flere Cautionister, skal de, om Opsigelsen skal antages, deres Cautioner tillige opfige. 9.) Straf: Boder, som ved urigtige Regaskaber falde, skal Hovedmanden alene og ej Forlove ren svare til, dog skal Forloveren derimod (saasnart. ham fra Rente Kammeret tilkiendegives, hvor meget af Kongens rede Midler hos Hovedmanden er i Behold, eller og Gienpart af Beregningen over bvis, som Ho vedmanden efter Regnskabets Decision til Kongen blis ver skyldig, ham tilsendes) strap forskaffe Betaling ders for, eller svare Rente deraf tilligemed Hovedmanden, fra den Tid det ham er tilkiendegiver. 10.) Naar nogen Forlover doer, skal skifteforvalterne sirar give Rente Kammeret det tilkiende, og bliver hans Boe under Forsegling udi 4 Maaneder; imidlertid skal hoveds manden strap clarere sine Regnskaber paa Rente- Kam meret, og anden noiagtig Caution forskaffe, som vil stane i den Afdødes Sted, med mindre een eller flere af Arvingerne eragtes suffisant nok at kan svare til de Pras 202 Rammer Rets Ordning III C. 10. 18 Mart. Prætensioner, som hos Boet kunde giøres, og tillige er myndig og vil staae. derfor; haver Hovedmanden es inden den Tid clareret sine efterstaaende Regnskaber eller Saffet Forlover for sig saaledes, som før er meldt, skal ham ej mere Bestillingen betroes, men naar rigtigt Regnskab med ham paa Rente Kammeret er blevet giort, søges for det, han bliver skyldig, enten Hoved manden eller Cautionistens Boe effer begge tillige efter I Cap. 22 §, ligesom det til Betalingens Befordring tienligst eragtes. Hvorefter, saavelsom efter hvis videre Loven og Frr. ommælde, Vedkommende sig skal rette. Fr. Om hvor høi Credit den gemene Bergmand i Torge maae nyde. (Ophævet ved Anordn. 9 Apr. 1781). P. 96. 25 Mart. to Apr. 27 Apr. 29 Apr. Jun. Fr. Om den Solv Myndt og gangbare Myndt i Danmark i i authoriserede Sedler, isteden for Selv-Myndt og authoriserede Sedler; samt at Tolden og Accisen, Stempletpapiirs Penge og Post-Intraderne skal betales i Sølv Myndt. Oct. 1728). P. 98. (See Pl. 12 Fr. At de Kgl. Reftancers Betaling mane ffee i Sølv:Myndt og Sedler til Julii Maaneds Udgang. P. 100. Fr. Om Tartens Forandring paa de norske Post- Breve. (See Fr. 13 Dec. 1743). P. 102. . Fr. Som forklarer, hvorledes de, af det saavel beholdne som gamle Rytter: Gods, bortsolgte og heref ter bortsælgende Selveier : Gaarde af de Kiebende maae eies og bruges. Hvorved, for at forekomme Proceffer, fastsættes, at de i Conditionerne eller Skidderne paa fligt afhændet Gods anførte Ord: Risberne mace giøre sig det saa nyttigt, som de best vide og kunde, ej anderledes skal forstanes, end efter Loven, og at Selveier: Gaardene paa den Maade, som Kongen dem. har Fr. ang. Selveier-Gaarde. 421. 1720. har eict, ere folgte, og ei videre skal extenderes. (See 1 Jun. Sr. 7 Maj. 1723). P. 104. Rammer Gerichts von. in denen Herzogthus I Jun. mern und Grafschaften. (Cfr. 16 Jun. 1719 . 24 Jan. 1743). P. 105. (†) Freds-Tractat, tilligemed den over samme 3 Jun. forfattede forklarings Act, imellem Kongen af Danmark og Sverrig; undertegnet til Friderichsborg der 3 Jun. og ratificeret den 23 Jul. 1720 (*). [Udenl Departement]. Khavn 1721. 4to. 9.) J Betragtning til det, som tilbagegives, samttyffer Kongen og det svenske Rige ved denne Artikel, at efterdags mellem Nationerne ej skal være nogen Forskiel i Sundet og de 2de Belte, og i Folge heraf frafiger Sig Kongen og Sverriges Rige den Undtagelse og Frihed for Tolden i Øresund og de tvende Belte, hvilken de Svenske i Kraft af de forhen sluttede Freds: Tractater indtil denne Tid have nydt, saa at Sverriges Riges og de dertil hørende Provindsers Undersaatter sal herefter (fra den Dag af at regne, da Ratificationerne af denne Tractat ere blevne omverlede, og alle Artiklerne med des res Stipulationer, angaaende det, som skal tilbagegives og giøres Fornøielse for, af begge Parter efterkomne) til Kongen af Danmark og Hans Efterkommere betale i Sundet og de 2de Belte Told for deres Skibe, Gods og Kiebmands Varer lige med Engellænderne og Hollæn derne eller en anden Nation, som i denne Henseende er eller kan blive meer gunstig af Kongen i Danmark behandlet. Hvorudover man, som sagt er, udtrykkelig 203 er (*) Bed en Trykfeil er d.a trykte Freds Tractat dateret: 3 Jul. Freds Tractat m. Sverrig 9 §. 3 Jun, er Eommen overeens, at de Svenske Underſaatters fise og Gods, naar de gaae ud og komme tilbage ved Toldstederne i Sundet og Belterne, hverken med Ophold, Hinder i hastig Befordring, effer under hvad Navn des endog kunde være, sal vorde anderledes begegnede, end den Engelske, Hollandske, eller en anden Nation, som nyder det største Venskab. 21 Jun. Fr. Ant. dem, som søge og nyde Pension af Post-Kassen. Cancel. p. 136. Nøiere bestemt og forandret ved Fr. 19 Dec. 1727. og Pl. 29 Sept. 1786. 1.) Alle, som søge Pension af Post Kassen, Pal tils fee, at deres Suppliqver indrettes efter Fundat. 19 Jul. 1712 og af ethvert Steds Øvrighed omstændelig ete testeres, især efter Sund. 4 og 5 §, at Supplicanterne hverken have, eller have arvet Midler, samt have be viisliggiort deres trængende Tilstand; Item af hvad Aarsag de fader og moderleje Born, som ere 18 Aar, ikke fan fortiene deres Underholdning. 2.) Nia enhver Suppliqve skal Præsten, hvor de sig opholde, meddele sin Attest om deres Levnet. 3) Staar Suppliqverne med alle fornødne Omstændigheder ere ind rettede og med de ovenmeldte Attester forsynede, skal de altid til Gen. Post: Directeurerne addresferes, paa det de af dem først kan undersøges, Kongen derefter til Resolution forestilles, og enhver af Supplicanterne 4.) Naar Suppliderom Efterretning meddeles. 'canterne med deres Suppliqver gaze Gen. Post: Directeurerne forbi, al cj paa flige Suppliquer reflectes 5.) Ligeledes sal alle de Suppliquer, sema ikke med forberørte Attester og fornødne Requisitis be hørig ere forsynede, enten Supplicante.ne tilbagefendes eller casseres. 6.) Naar Pensionisterne fra Gen. Postres. Fr. ang. Pens. af Post-Kaffen 6-8§. Post Directeurerne er givet Efterretning, at de sig i 21 Jun. det længste 3 uger efter hvert Qvartals Forløb enten selv eller ved Fuldmægtig til deres Pensioners Annam melse paa behørigt Sted skal indfinde, og nogen der uden beviislig lovlig Aarsag forsommer, skal det Qvartals Pension Post Kassen være hiemfalden. 7.) Alle myndige Pensionister, af hvad Stand de cre, skal hvert Ovartal, naar de deres Pension annamme, fra Præs sten i det Sogn, hvor de sig opholde, fremlægge troværdigt Vidnesbyrd om deres christelige Forbold; Og for de Umyndige skal deres Formyndere hvert Qvartal fra Præsten eller Øvrigheden, hvor de befindes, forstaffe Attest, at de ere i Live og udi den christelige Troe og an dre gode Videnskaber, saavidt mueligt, vorde oplærte. 8.) Paa det Pensionisterne eller de Umyndiges Formyndere, formedelst saadanne fornødne Attester, ikke skal verde hindrede eller i Omkostning bragte, saa seal alle Præster, Magistrats: og Rettens: Betiente i Danmark og Norge fame Fyrstendommene og Grevskaberne paa Anmodning slige Attester efter deres bedste Vidende og paa deres Tamvittighed, det snareste mueligt, uden Betaling meddele. Fr. At ingen, enten Amtmand eller Ma- 24 Jun. gistrat, maac herefter, uden Kongens egen foregaaende expresse Bevilling, nogen 1ode Penge sig tilholde eller oppebære; siasom de, ligesaavelsom 6te Pengene,. ere eg forblive et Regale, Kongen alene tilhørende, og af Vedkommende, sem de Kgl. Intraders Oppebørsel er anfortroet, skal oppebæres og Kongen til Indtægt bereg nes. (Saasom endeel Amtmænd paa Landet og Magi strater i Kiøbstæderne, i begge Riger, have taget en formeent Anledning af Loven, og hidtil tilholdt dem Nettig hed at oppebære 1ode Pengene af hvis Arv, som af Kigerne udføres, da dog hvad Loven i den Fald melder, 204 iffun Fr. om 1ode Penge. 24 Jun ikkun er en blot Kgl. Naade, som ikke saaledes egenmægtig bør misbruges *). Kammer. p. 139. 24 Jun. 29 Jul. 26 Aug. Pl. Hvorved Tolden af fremmed Snuf: Tobak, som i Danmark indføres, modereres til 24 B Spec. af Pd., naar det med indenlandske, og 2 Mk naar det med fremmede Skibe indføres, samt 8 ß Consumtion. (Op haver Lavaleses Privil. 19 Oct. 1716 og Pl. 5 Jul. 1717. See Told: 9. 1768). P. 141. Fr. Om Hoe Leverance af Sielland til Khavns Magasin for Betaling. P. 142. Pl. Hvorledes Vedkommende sig ved Rorn Mas lingen have at forholde. For at forekomme det store Underslæb, som ved Mollerne her for Rhavn, Consumtions Intraderne til Skade, beganes. (Cfr. Pl. 19 Apr. 1721, 24 Maj 1741, 18 Jan. 1746 og Told R. 1768. 26 Cap. 9 §. See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. V Cap.). p. 143. 30 Aug. (†) Ordonnance, hvorved befales, at da Kongen, saa vel Norden som Cendenfields i Norge, har bestilt en Lots Capitain, som med Lotsvæsenet skal have Indse ende og det paa beste Maader efter den ham givne Ins struction indrette, saa maae ingen med Skibes Lotsning sig befatte, uden de, som af bemeldte Lots: Capitainer i hvert District ere beskikkede. Tilligemed Eeden og Admiralitetets Instrup for Oldermændene og Lotserne; Samt Ordonnance om Lots Pengenes Betaling Son denfields af 7 Mart. 1721 (See Fr. 19 Maj. 1763). Trykt under Titel: Lots Ordinance og Instruction i det Sondenfieldske District udi Norge. 8vo. 9 Sept. Fr. Om Halm: Leverance af Sielland til Khavns Magasin for Betaling p. 146. Fr. (*) Cfr. Reser. 26 Apr. 1720. Fr. om Korns udførsel. 425. 1720. Fr. At alle Slags Rorn: Varer til fremmede Ste: 17 Sept. der maae udføres, som ved Befaling til Kammeret i Nov. 1719 var ferbudet. p. 147. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1721. 17 Sept. P. 148. Patent einer Gen. Korn: Ausschreibung in Schles: 17 Sept. wig, Holstein u. Pinneberg f. 1721. p. 150. Pl. At Rytter Godsets Afgifter skal svares med 21 Sept. 3 Me à Td. H. K. maanedlig i 8 Maaneder (isteden for de hidtil betalte 2 Mk maanedlig i 12 Maaneder), da de aldeles ere frie for at svare i de 4 Maaneder, nemlig: Apr., Maj, Jun. og Sept. p. 151. Explication over samme: At de flittige og due: 5 Oct. lige Bønder maae betale, som forhen, 2 7k Maanedlig; Men de, som ere forsømmelige med Betalingen, skal af Regimentskriveren tilholdes at betale Afgiften efter Placaten, indtil han er forsikkret om dem, at de deres 2 ME maanedlig rigtig kan tilveies bringe. p. 152. Fr. Om den Misbrugs Afskaffelse, som 4 Nov. Sfeer af en og anden Betient ved Maltnings og Skieppe Rorns Fordring og Annammelse af Bønderne. Kammer. P. 154. Neiere forklaret ved Fr. 29 Dec. 1721. See, ang. Skov Betiente, Pl. 9 Febr. 1782. Gr. At afskaffe den Misbrug, hvorved endeel saa vel geistlige som verdslige Beriente i Danmark paa ad: Fillige Steder af Bønderne fordre og nyde aarlig visse Dages Melkning af deres Qvæg; samt at endeel Kgl. Skov-Betiente, saasom Oberførstere, Skovridere, Skovløbere, item Herreds og Birkeskrivere fordre og oppebære af hver Bonde visse Skiepper Rorn efter deres egen Foresættelse, saa og at endeel Herredsfogder tage 205 mere Fr. om Malkning og Skieppe-Korn. 4 Nov. mere Korn, end dem tilkommer efter Fr. 4 Mart. (*) 1690, hvorved Bonderne tvertimod Kongens Hensigt til deres Skade og Svakkelse bebyrdes. 4 Nov. Ingen, i bvo det og være fan, mane paa Kongens eget Gods faadanne visse Dages Mælkning, en ten af samtlige onderne i Byerne eller af nogen i Sar deleshed, fordre eller tage. Ligeledes maae ingen paa Proprietair Godset saadan Walkning begiere effer imodtage, uden i saavidt Proprietairerne selv maatte be vilge, eller eg Bonderne af egen Villighed Præsterne ville forunde, hvorudi da Proprietairerne, efter Fr. 3 Maj. 1684, ikke maae være hinderlige. Saa forbydes og fornævnte Kgl. Betiente strængelig at begiere eller an namme noget Rorn af Bonderne enten paa Kongens eget eller Proprietair Godset, undtagen i saavidt Her redsfogderne af Proprietair Godset efter forbemeldte Fr. er bevilget at nyde, men pan Kongens eget Gods stal Bønderne, i Steden for det Herreds: og Birkefogderne efter bemeldte Fr. forhen tillagte Korn, yde og betale pr. Tonde Hartforn 2 ß efter den derom giorte Anordning. Forbud paa smace Myndts Indførsel i torge; saasom fremmede Handlende have misbrugt den ved Refol. 5 Jan. 1720 paa fammes Indførsel givne Frihed, og indført falft Myndt med Kongens Prag. (See Fr. 14 Jun. 1724, Pl. 2 Aug. 1751 og 9 Nov. 1791). P. 155. Herefter maae ingen Sølv eller ringere Myndt fra fremmede Steber, uden Specier, Ducatoner (**), Realer, Albertesser, Cryts: Daler, Eenbeeninger, franske Daler, hele og halve danske Croner, og aide= (*) Saml. af rr. Raaer ved en Trykfeil: 11 Mart. (**) I Saml. af Srr. flaacr ved en Tryffeil: Ducater (est.). Forb. paa sinaae Myndts Indf. iNorge. aldeles ingen smaae Myndt under halve danske Cro: 4 Nov. ner (*), Specier eller Cryts Orter enten af Kongens egne Undersaatter eller Fremmede i Norge indføres; da af al fra fremmede Steder indkommende smaae Myndt ej ringeste Skilling herefter i Norge maae emploieres. Overalt maae ingen smaae Myndt efter 1 Jan. 1721 fra fremmede Steder til Norge fares; Og dersom nogen Risbmand, Skipper eller Skibsfolk (Passageers, som aldeles ingen Stegoce bruge, undtagne, bvilke ef ter Stand og Condition maae medbringe fra 10 til 50 Rdlr smaae Myndt) antreffes imod denne Fr. at handle og anden Slags Selv eller ringere Myndt, end forben er specificeret, fra fremmede Steder der til Riget at indføre, da skal samme forbudne Penge være confisqverede, til Kongen og til Angiveren, og han desuden betale lige saa meget til Straf: Boter, som de forbudne Penges Summa sig bedrager, til Deling, som for er mældt. Overbevises negen Toldbetient med nogen at colludere og ej ved Indgaaende paa det allerneieste at inqvirere, al han uden al Naade have forbrudt sin Be stilling, og den, som samme aabenbarer, nyder den Angi veren tillagte Deel af de attrapperede Penge. Magistra terne og, hvor ingen er, Byefogderne skal med største Slid stræbe at forebygge og hemme denne Misbrug og Uns derslab, eg saafremt noget ved deres Flid alene opdages, da skal den Angiveren forhen tillagte Lod dem til lige Deling hiemfalde. Heieste Rets Patent for 1721. P. 158. 4 Nov. Privilegier for de fremmede nye Colonier 15 Nov. af den reformerede Religion, som sig i Fridericia ned= (*). Samt. af Frr. er ved en Trykfeil folgende udeladt: og aldeles ingen smaae Myndt under halve danske Croner (cfr.). Privil. f. Reformerede i Frider. 1-2§. 15 Nov. nedsætte; (for at anlægge en og anden nye Plantage *). [Cancel.]. p. 164. 1.) De, som sig i eller omkring Fridericia neds sætte, maae have en Præst af deres Religion og, for selv at lønne ham, nyde aarlig 300 Rdle i 10 Aar af Kongens Kasse. De mane og en Dommer af deres Nation til de imellem dem forefaldende Disputers Afhandling og en Skolemester til deres Børns Underviisning selv beskikke, hvilke de selv lønne, dog kan bes meldte Dommer ej iblant Magistraten i Fridericia ada mitteres (**). Indretning skal dem Pladser at bygge paa der i Staden for intet anvises. Af Lodder Jordene, som Borgerskabet vil sælge, skal dem for billig Betaling til Kiebs forstaffes; Og som nogle Bonder paa Landet der omkring eje Lodder: Jorder (da det dem dog ikke tilkommer Kisbsted: Jord med borgerlig Frihed at bruge), Skal Magistraten see derhen, at diffe nye Colonier af flige Jorder paa den Maade, som billigst og giørligst er, fan bekomme. Da der ellers findes uden for Byen 440 Gauge: Pladser, hvilke ester Byens Privil. II Mart. 1682. 10 § til Hauger skulde været indhegnede og med Lysthuse bebygte, men i den Sted blive pleiede og saaede til Korn Land, hvilke Hange Pladser ikke skal have kostet mere end 1 à 2 Slettedaler, saa er det ingen Ubillighed, at Halvdelen af slige Hauge Pladser bliver Borgerne frataget og uden Betaling disse nye Colonier tillagt, da Borgerne ikke have efterlevet Privilegierne; og den øvrige halve Deel, saafremt Borgerne inden en vis Tid ingen Hauger indrette, sal af Borgerne til 2.) Til deres Etablissement og (*) See Refol. 9 Jan. 1722, Reser. 18 Apr. og 5 Jun. 1744. (**) Cfr. Refer. 10 Apr. 1722. Privil. f. Reformerede i Frider. 2-8§. eil disse nye Colonier for Betaling afstaacs, med Vil 15 Nov. Faar, at bemeldte Colonier diffe Pladser til Hauger skal indrette, og Lysthuse derhos efter deres Behag og Bys ens Privilegier opbygge (*). 3.) Dem skal til bezes nye Huses Opbyggelse en vis Qvantitet Byga nings Tommer for billig Priis blive anvist, men Eege Tommer og Teglstene forskaffe de selv. 4.) De nye Zuse, som de bygge, men ej de gamle fiebre Huse, maae udi de Fridericia Stad givne Aar for alle Oneribus være befriede (**). 5.) De Familier, som sig i Kongens Lande nedsatte, mane udi 20 Mar være frie for alle borgerlige og Bondestands Paalægge og Indqvarteringer; Saa skal og hverken de eller deres Børn til Land Militien blive enrollerede. 6.) Deres Tobak, som her i Landene vorer, mane de, naar derhos rigtige Attester findes, at den her i Landene er vorec, saavel her t Khavn som i de andre Kiøbstæder i Kongens Riger og Lande, udi de forste 20 Alar frie og uden Told, Accise eller Consumtion deraf at betale, ind fore. 7.) Alle de af denne nye Colonic, som her indkomme og sig i Kisbstæderne eller paa Landet nedsætte, deres Sager, Mobilier og Huusgeraad maae uden 2c cises, Tolds eller Consumtions Erlæggelse indpassere. 8.) Commandanten samt Magistraten i Fridericia skal gaae denne nye Colonie med Raad og Daad til haande og dem udi alle Stykker, saavidt billigt og Net er, til Rette forhielpe. Fr. Ar ingen uden foregaaende Kgl. Tilladelse maae 25 Nov. indtage eller indhegne noget af Udmarks: Jorderne eller Almindinger paa Bornholm, under Kongens Inaabe (See Reser. 20 Jan. 1721 03 11 Maj. 1743. AI. 4 % Cfr. Rejer. 22 Apr. 1735. (**) See Rescr. 11 Maj. 1743. II. % % Fr. om Udmarks: Jorder p. Bornh. 25 Nov. Unaade og anden vilkaarlig Straf. (Igientaget og skier pet ved Pl. 9 Sept. 1727). P. 166. 25 Nov. 25 Nov. 9 Dec. 22 Dec. Fr. At ingen paa Bornholm maae oprive eller borttage det der vorende Marrehalm eller anden deslige Vært, af hvad Navn det være kan, hvormed den skadelige Flyvesand kunde losnes; og hvis nogen dermed skulde betrædes eller overbevises derimod at have handler, skal han ej alene, i Følge L. 6-17-29 (*), som en Tyv vorde anseet, men endog desuden straffes uden al Naade med Bremmerholms Jern paa 2 à 3 Aar efter Sagens Beskaffenhed. (Saasom endeel af Almuen har oprevet det paa adskillige Steder der i Landet vorende Marrehalm, og dermed takt deres Huse, hvorved Flyvesanden er giort løs og endeel Gaarde og Marker derved blevne beskadigede). Kammer, p. 168. Forbud, hvorved Handelen til og fra de Kgl. Lande paa adskillige mistænkte Steder i Vester og Øster: Ssen ophæves, saalange den der grasserende smitsomme Sygdom varer, med videre Anstalt. (Ophævet ved Patent 15 Febr. 1723). p. 169. Von. Weg. der fahrenden Poften in Schleswig 11. Holstein. (cfr. Post: Ord. 25 Dec. 1694, 25 Aug. 1714 u. 27 Aug. 1717). P. 171. Fr. At ingen maae enten i Kongens Nytter eller ander forbeholdne Jordegodses Robler, Marker og Enge, eller af nogen Kgl. Godses tilliggende Fællesfang, Overdreve eller uskiftede Jorder, uden Kgl. Tilladelse og Bevillings Breve Foreviisning, noget Jordsmon indtage, indhegne eller bebygge lade; un der Straf at have forbrudt Bygningen, samt saavel Eje= C) Saml. af Frr. faace ved en Tryffeil: 6te Bogs 15 Cap. 29 Art. Fr. om Kgl. Godsers Indhegn. c. Ejeren, som af Fallesfang noget indhegner, som og 22 Dec. de Kgl. Vetiente, som det paasee eller sligt at indhegne eller bebygge tillade, at vorde anfecte efter Sagens Beskaffenhed, som Kgl. Mandaters Overtrædere. (Opa hæver v. Fr. 8 Mart. 1760. 1 §. cfr. Fr. 23 Apr. 1781. I §). p. 180. Fr. Om Matricul-Skatten :c. i Danmark f. 1721. 30 Dec. P. 181. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1721. 30 Dec. P. 183. 172 1. (†) Reglem., hvorefter ved de gevorbne Regim. 3 Jan. Infanterie i Fredstider skal i Milit. Reglem. holdes med Under Offic. og de Gemeenes Gage, saavelsom at de samme hver 36 Cal. Maaned skal forsynes med en Over: og 3 Under: Munderinger. (†) Samme for Livgarden til Fods. (†) Samme for Grenadeer Corpset. 3 Jan. 3 Jan. (†) Samme for det Danske, Norske og Holsteenske 3 Jan. Artillerie Corps. (†) Reglem., hvorefter ved Cavallerie Regim. i 3 Jan. Fredscider Gagen skal indføres i Mil. Regl. for Un der Officerer og Gemeene, samt anskaffes Over og Under Mundering. (†) Samme fer Dragon Regimenterne. (See Fr. 3 3 Jan.- Aug. 1763). Alle bag i Krigs- Art. Brevet 9 Mart. 1683. 8vo. Fr. Om de ertraord. Skatters Paabud i Dan: 10 Jan. mark for 1721; Hvorved de forrige deels ophæves, deels modereres. P. 3. Samme for Norge. P. 8. 10 Jan. Von. dn. weg. Geld-Ausschreibungen. 11 Jan. 20 Jan. Von. Wegen Moderation in denen bisherigen Geld Ausschreibungen in Schleswig, Holstein n. Pinneberg f. 1721. P. 13. Fr. Ang. Hvorvidt Regimentskrivere og andre Betiente maae være befriede for det stemplede Papiir og Rettens Salarium at svare i de Proces Sager, som de paa Kongens Godsers Vegne bør fore. (Sansom der imellem Regimentskriverne og andre Kgl. Betiente ved Rytter eller Kongens forbeholdne Gods paa den ene, og Kettens Betiente i Danmark paa den anden Side, have været adskillige Disputer, an langende hvad Sager hine maae for Netterne i Danmark, uden stemplet Papiir og at svare Rettens Betienteres Sa larium, være berettigede at udføre *). Kammer. p. 16. Fr. Om Rytter Godset 10 Aug. 1695 (**) 27 § samt Reser. 24 Dec. 1697 og 28 Sept. 1714 (til Stifts amtmændene i Danmark) igientages, og tillige befales, at under de Sager, som uden stemplet Papiir og uden nogen Rettens Bettenteres Salarium at svare maae udføres, ej andre maae forstaaes eller antages, end de, som de Kgl. Betientere til Kongens Godses egentlige Conservation, anlangende Matriculens Hartkorn, Grund, Bygningen, Avlingen og Besætningen, Restanter af Kgl. Intrader, samt Mandskabets Tilstedeblivelse, efter deres Embedes Pligt og Instructioner ere fors bundne at paatale, og udføre lade. (Cfr. Fr. 27 Nov. 1775. 23). 7 Mart. (†) Ordonnance ang. Lots Pengenes Betaling Norge Søndenfields. (See Fr. 19 Maj. 1763). Fol. Er og trykt bag i Lots Ordon. 30 Aug. 1720. (*) Cfr. Canc. Br. 15 Jul. 1786. Fr. (**) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 1685. Fr. ang. Kgl. Vildbaner. 433. 1721. Fr. At ingen mane udi de i Sielland, Jylland, 8 Mart. yen, Lolland og Salfter nu inddeelte Ryttergodses Districter, inden for de hvert Cted oprettede Vildbas ners Pale, med Skytter eller Jagthunde sig lade sinde; og ikkun Stiftbefalingsmændene, Obersterne eller Amtmændene, som i deslige Nytter Districter enten Boe eller ere indquarterede, være tilladte undertiden til deres egen Fornvielse og i egen Person, inden forbemeldte ved Rytter Godsets Districterne indrettede Vildbanes Pele, at yde en Fugl eller Hare; dog uden at lade sig betræde med Skytter eller Hunde, og naar de ved samme Districter med Skytter eller Jagthunde ville jage, Fal fligt iffun free paa Grændserne eller Udsiderne af Regimenternes Rytter: Districter uden for Indpælingen, hvor Kongen med andre fælles Jagt haver. (See Jagt- Fr. 18 Apr. 1732. 25 §). P. 17. Pl. Om Straf for dem, som ikke forrette 10 Mart. den Sætte: og Rulle:Veeds Hugst og Riørsel til Rongsberg Selvværk i Norge; hvilken de, i Følge Kgl. Ap. probation over den indkomne Forretning fra de Committerede ved Sølvværkets Circumferences Udviisning, ere pligtige aarlig at giøre. Kammer. p. 18. Enhver, som herefter udviser flig Opsætsighed og Ulydighed imod forommeldte Kgl. Anordning, skal uden videre Proces eller Nettergang, saasnart Mishandlingen ham lovligen overbevises, under Execution forst betale, hvis Oberbergamtet udlægger til den, som saadan Hugst og Kiørsel paa hans Vegne har forrettet, dernæst bøde til Solvværkets Fattige 10 Rolr, samt derforuden henbrin ges til Arbeide udi Jern paa Aggershuus Fastning i 2 Aar. Pl. At naar Kongens egne Underſaatter i Norge 14 Mark for egen Regning til andre Steder udskibe enten Tiere eller Trælast, skal Tienden deraf betales efter den Priis, II Deel. som Pl. ang. Tienden af Tiære 2c. 14 Mart. Som Bord eller huggen Last og Tiere af lige Vonite og Værdie paa samme Tid og Sted i Tiende contribuerer, naar samme ved Fremmede eller for Fremmedes Reaning vorder udskibet. (See Told R. 1768. 24 Cap. 3 § og 25 Cap.). p. 22. 14 Mart. 15 Mart. 15 Mart. 17 Mart. 28 Mart, Mandat. Ang. Toldens samt Tiere og Trvlaste Tiendens Direction i Norge, som er anbetroet Kammer raad og Gen. Told Directeur Ole Loke. p. 22. Forbud paa Spil og Leeg for H. M. Dr. Lovises Ded. P. 19. Nabet Brev om Serge: Klæder formedelst samme. P. 21. Fr. At alle i Kongens Riger og Lande, som ops bryde de af Betienterne for Skibslugerne fatte Colds Segl (hvis Nabnelse alene er Toldbetienterne anberroer), skal efter Fr. 2 Maj. 1702 betale 50 Noir, hver Gang noget Told Segl saaledes pia utilladelig Maade findes forsætlig aabnet, og det for Seglets Brydelse alene, end fiont ingen Evig ved Varernes Ind: eller Udskibning er steet; Hvilke Strasboder kipperen, eller den, som har sverst Commando i Fartsiet, imod Regres til de fyl dige strax skal afclarere. (See Zold R. 1768. 19 Cap. 17 §). P. 24. Instruction, hvorefter hver Præst, ang. de i hans Sogn eller ogner oprettede Skoler, sig skal fore holde (*). [Cancel ]. p. 25. 1.) Præsten skal foreslace en Person til Skolemester, der kan oplære Ungdommen i D. Luthers liden Catechismo, samt Regnen og Skriven, hvilken Person af Provsten udi Amtmandens Overværelse skal examineres

(*) See Amtm. og Kirke Inspect. Justruver 28 Mart. 1721 samt Refer. 4 Oct. 1737. Instruct. for Præsterne 1-5§. 435. 1721. res, og naar han er dygtig befunden, antages han af 28 Mart, Amtmanden og Provsten uden Bestalling, men forsynes med den Instruction, som for Skolemesteren er forfattet (*). 2.) fulde sig en Perion ej leve stikkelig eller oplære Ungdommen flittig, al han uden Ophold sligt for Amtmanden og Provsten andrage, som sig Skal derom erkyndige, og naar Amtmanden, Provsten og Præsten da befinde felemesteren fin Suftruction ci at have efterlevet, og at have fit Embede forbrudt, afsætte de ham strap uden videre Proces, da en beqvemmere i hans Sted antages. 3) Præsten skal have flittig Judseende med kolemesteren og, foruden Catechisation neu i Kirken, engang hver llge i kolen eller kolerne, om flere i hans Cogne findes, overhere Ungdommen, hvorvidt de forfremmes; Finder han Forældrene medta villigen at holde deres Børn fra Stolen, falder Han dem først for fig og foreholder dem deres forseelse med alvorlig Formaning at andre den; vil sligt ikke hielpe, ai ver han det Amtmanden tilkiende, som derpaa raader Boed og straffer Vedkommende med Penge: Mulet og Fængsel paa Vand og Bred, eller og med at staae aabens bare Skrifte for den 3die Forseelse. 4.) Amtmanden og Provsten skal 2de Gange om Aaret besøge koferne, og i Fald de finde, at Prasten ej flittig har bes segt Skolerne eller vidst af nogen Skolemesterens For fømmelse, skikkelighed, samt haarde Forhold imod Bor nene og fortiet det, angive de sligt for Biskoppen, der seer Prasten straffet, og Sagen, i Fald Fornødenhed det udkræver, for Kongen angivet. 5.) Naar enten Amtmanden eller Kirke-Inspecteuren er i saadant Forfald, at de ej selv kan være ved Kirke Kassens Aabning, men Fe 2 (*) Cfr. Reser. 21 Nov. 1766 og 31 Mart. 1769. be Instruct. for Præsterne 5-6 §. dem saadant ikke negte. 28 Mart, begiere, at Præsten paa deres Vegne vil mode, bør han 6.) Eager nogen Kirke ved Storm og Uveir Skade, skal han, om ej anden Lei lighed strax haves, med første Post give Amtmanden og Kirke Inspecteuren sligt tilfiende, samt begiere deres Svar, at han saadant for dem har angivet. 28 Mart, Instruction, hvorefter enhver Stolemester 1 Rytter Districterne sig i det ham anbetroede Skoleme sters Embede skal forholde. [Cancel.]. p. 27. Cfr. Fr. 23 Jan. 1739. 15 09 40 §. 1 og 2.) Ere ligesom Inftrupen for Degne sg Skor 3.) leholdere i Danmark 23 Jan. 1739. 1 og 2 §. Saasnart han sit Stolemester: Embede antræder, sal Sognepræsten give ham et udførligt Mandtal paa alle Børn og Tyende i de Byer, som ligge til hans Skole, hvoraf han kan erfare, om Børnene, faavel Drenge som Piger, om ej for, da naar de ere over 5 ar gamle, alle flittig fege Skolen; Skulde nogle af Børnene mod deres Forældres Villie udeblive af Stolen, giver han det Forældrene tilkiende, som da med Niis straffe dem; men holde Forældrene selv deres Born modtvillig tilbage, anmælder han sligt strap for Præsten, som kalder Forældrene for sig og foreholder dem saadan deres Forses else, hvorved de give Aarsag, at Børnene ikke oplyses t den faliggiørende Guds Kundskab, og intet lære, hvormed de i Tiden kan tiene Kongen og Fædrenelandet; fan Præs sten med slige Formaninger ej i Mindelighed formage Forældrene at holde deres Born flittig til Skole, angiver han det uden Ophold for Amtmanden, som strar bør rhade Bod derpaa, og efter Sagens Beskaffenhed see Forældrene afstraffede, enten med Penge Mulet eller Fengsel paa Vand og Brød eller og aabenbare Skrifte for den 3die Forseelse. 4 09 5.) Ere fom Instr. 23 Jan. 1732. 4 09 5 8. 6.) Paa det For: ældrene Instruct. for Skolemestere 6-14 §. eldrene ej skal have Aarsag at klage over, at de faune 28 Mart, den Hielp og Tieneste af deres Børn, som de ellers kunde vente, ifald de ej saa jevnlig fogte Skolen, da seer han derhen, at de Børn over 8 Aar, hvilke om Formiddagen have været i Ekolen, om Eftermiddagen blive hiemme, dog at de, der soge Skolen den ene Deg om Formiddagen, skal den anden Dag gaae i den em Eftermiddagen, saa deslige Børn have den halve Dag frie, maar Forældrene det begiere; Men Børn under 8 Aar, samt de, af hvilke Forældrene ingen Hielp begiere, fan saavel Formiddag som Eftermiddag soge Skolen. 7.) Fra Paaske til Mikkelsdag holder han Skole fra kl. 7 til 11 Formid., og fra kl. 2 til 6 Efterm.; Men fra Mikkelsdag til Paaske fra kl. 8 til 12 Formid., og fra 2 til 4 Efterm. .. 8, 12 08 13.) Fre som Instr. 1739. 8, 12 09 13 § undtagen, at efter 12 § skal om Middagen, før Børnene gaae af Skolen, læses for dem af Lov- Bogen efter Tidens Beskaffenhed 2, 3 à 4 Artikler. 9.) Naar Morgen Bønnen er holdet, skal han strax bes gynde at læse for Børnene, og lade Drengene sidde ved Borde for dem selv, og Pigerne for dem selv, da de ej maae sidbe iblandt hverandre. 10.) Han skal med Flid lære Børnene Luthers liden Catechismum, hvilken de bør lære Ord fra Ord uden ad, siden den i Stiftet brus gelige Forklaring, hvilken ej saaledes læres uden ad, at de binde sig til Ordene, men han bør tit forandre Spørs maalene, saa at de fan giøre rede for Meningen og ej lase Ordene op, uden at forstaae dem. II.) Desus den lærer han Børnene at læse inden i Bøger, og tillige, naar Forældrene det begiere, informerer dem i at skrive og regne, hvorfore Forældrene bør betale ham for et Barn maanedlig 8 ß til Skrivmaterialier, men for Lasningen betales intet. 14.) kolemesteren skal noie give Agt, at Børnene i Skolen ej bande, bruge Skields, Ee 3 Instruct. for Skolemestere 14-168. 28 Mart. Skields: Ord og utugtig Enak, eller støie, kives og Slanes, og finder han nogen dermed at forsee sig, straffer han saadanne med Ord og foreholder dem alvorlig, at de i Skolen bør sidde stille og med Agtsomhed, uden at for torne Gud eller forarge hverandre. 15.) Om Sons, Hellig samt Maaneds Bededage Fal Børnene møde fos lemesteren ved Rirken, som folger dem i Kirken, og der forbliver, indtil Prædiken og Catechisationen er ude; han kal og nøie give Agt, at Børnene af de fraliagende Byer ligeledes felges i Kirken med deres Forældre; Men maae Forældrene iblant lade et Barn blive biemme, for at see til huset, skal han mage det saa, at det Barn, som har været hiemme en Søndag, kommer i Kirken den næste derefter, da er af dem, der forrige Søndag var i Kirken, kan derimod blive hiemme, naar Fornodenhed det udkræver. 16.) Naar Biskoppen hvert 3die Aar eller tiere befeoer Kirkerne og overhører Ung dommen, sal kolemesteren med de Børn, der søge hans fole, være tilstede, som han inddeler i visse Classer, først de, der alene have lært en eller flere af de 5 Parter i Catechismo, dernæst de, der vide den ganske Ca techismum, omsider de, der have tillige lært Forklaringen og Sententserne, og endelig de, som desuden kon de 7 Davids Poenitentses Psalmer. Naar Bornene saaledes ere satte i Orden, overhører Biskoppen enhver i det de have lært, hvorved Skolemesteren stedse skal være tilstede, for at stande til Rette, om noget paa hans Undervisning er at sige; til hvilken Ende Biskoppen skal lydelig tile. spørge Provsten, Præsten, Degnen og den ganske Mes nighed, om de noget paa Skolemesteren have at sige, om han er forsømmelig i fit Embede eller uskikkelig i Liv og levnet; Og naar Biskoppen finder Klage over Skoles mesterens Forhold, at han ej sin Instruction efterlever, figer han det til Provsten og Præsten, og dem repris maus Instruct. for Skolemestere 16:21 §. manderer, at de slig en uduelig kolemester have ladet 28 Mart, hensidde, sem af Amtmanden og dem burde været cafferet, Hvorfor de det for Amtmanden havde at andrage, og uden videre Proces ham at cassere. 17.) Provsten skal og besøge Kirkerne engang hvert Aar, og skal da paa lige Maade, som naar Biskoppen beseger Kirkerne efter 16 §, forholdes baade med Børnene, som Provsten overhorer, saa og med at undersøge, om noget paa koles holderen er at sige, som da for Amtmanden andrages, og naar Amtmanden, Provsten og Prasten befinde, at han sin Instruction ej har efterlevet, og fit Embede at have forbrudt, have de ham strax uden videre Proces at afsætte. 18.) Er som Instr. 23 Jan. 1739. 18 §. 19.) Naar Børnene i Skolen ere saavidt underviste, at de kan tages til Gudsbord, skal han dog siden I eller Gange om ugen giennemgaae deres Børnelærdom, paa det de ej skulde glemme, hvad de tilforn have lært; Bes gierer nogen af deslige at undervises i Regnen og Skri ven, maae han dem det ikke negte. 20.) Caaz fremt endeel af de til Land Militien enroullerede eller og andre fremmede vorne Mennesker, nys fomne til Cognet, findes saa uoplyste i deres Saligheds Sag, at Seanepræsten dem ej med en god Samvittighed til Herrens Bord kan annamme, da, naar Sognepræsten benviser saadanne til ham, skal han dem paa visse Tider saas ledes undervise, at de fan faae den fornødne Kundskab om Gud og deres Salighed. 21.) Han maae ej med Hug og lag ilde medhandle Børnene, men deres Feil stal han lemfældig rette. De uflittige lader han sidde længere i Skolen end de andre, dog bør han giøre Forsfiel imellem Bernenes Nemme, da cen mace have langere tid til at lære end en anden; Hielpe Formaninger og den maadelige Straf, at sidde længere i Skolen, intet, siger han det til deres Foraldre, af hvilke eller af Ee 4 ham Instruct. for Skolemestere 21=23§. 28 Mart, ham i deres Nærværelse de da med Riis efter Forseelsert straffes. 22.) For Børnenes Underviisning i Las ning maae han ej noget af dem, deres Forældre eller an dre begiere eller tage, under Straf efter lovlig Medfart at miste fit Embede, men skal lade sig nøie med den ham tillagte Løn, aarlig 24 Rdlr, som ham qvartaliter af Kirke Inspecteuren betales, og desuden 3 Skov- Læs Brændeved, og af hver 20 Tor H. K. et Læs Torv, samt af hver Td. H. K. til hans Qvag 1 Lpd Hoe og I Lpd Halm Feder; Herforuden nyder han frie Græsgang Blant Bendernes Qvæg til 2 Kver og 6 Faar, samt er frie for alle lags Skatter, Contributioner og Paa læg, og skal de Huusmænd, som have Børn, enten giøre Skolemesteren 2 Dages Arbeide om Aaret, eller betale ham i Mk; begierer eller modtager han videre, bør han, naar det ham lovlig overbevises, miste sit Embede (*). 23) Denne Instruction skal opslaces i hver kole til alles Underretning, og hvilken Skolemester sig samme holder efterretlig og desuden lader see nogen særdeles Flid med de Unges Underviisning, ham vil Kongen, naar han er Student, til Degne:, ja vel og til Præstekald, om han dertil er dygtig, befordre, dog at han skal have været 4 eller i det mindste 3 Aar Skolemester, før han sligt Embede maae søge (**). Og skal denne Instruction aarlig læses af Prædikestolene første Søndag efter Hellig 3 Kongersdag. Rentes (*) Cfr. K. Br. 19 Febr. 1724, Reser. 21 Oct. 1785 og C. Br. 11 Mart. 1786. (**) Bed Refer. 19 Oct. 1736 (til Bisperne i Siellands, Fyens, Aarhuus og Riber Stifter) er det befalet Biskopperne i deres Stift derhen at see, at, naar noget Degnefald der paa Kongens Gods bliver ledigt, Sko- Iemesterne i Rytter Districterne da, i Folge denne Inftructions Bydende, frem for andre dertil blive ans tagne og befordrede. Pl. om Maleværket i Khavn. (†) Rente Kammer Pl. ang. Maleværket i Khavn. 19 Apr. (See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. V Cap.). Pat. Fr. Om Straf for de Leilaændinger, som 21 Apr. Beboe Kongens eget forbeholdne Gods ved Kongsberg Sølvværk og ulovlig misbruge Gaardenes tilhørende Skove. Kammer. P. 34. Gr. At hemme den hidtil foreløbne Misbrug, da en Deel af disse Bender ikke alene selv med Kul: Brandning samt Bygnings: og Saug Tommer Hugst og Drift haardelig have angrebet bemeldte Stove, men endog, til deres egen Profit og Stovenes totale Ruin, tilladt andre vibrfraliggende Bonder i disse Kgl. Skove, som dem alene til Leie og Brug i følge loven ere bevilgede, Kul at brænde samt Sauge og Bygnings-Tommer at virke. Alle saadanne Leilændinger, som antreffes enten sels eller ved andre i nogen utilladelig Rulbrændning eller Tommer-Hugst, og saaledes forsee sig imod Loven, Frr. og de dem meddeelte Bygselbreve, skal ei alene først have forbrudt alle de virkede Materialier, Kulle: Veed eller brændt Kul, som attrapperes, men endog desuden bøde til Sølvværkets Fattige dobbelt saa meget, som de cons fisqverede Effecter kunde ansees at være værd; Til hvil ken Ende Sogden i Districtet samt Skov: Inspecteus ren og Holz Forsterne have noie i Skovene at inqvis rere, samt, naar de nogen i utilbørlig Handel antreffe, ham derfore paa lovlig Maade at søge og tiltale. Pl. At de 2 Markeder i Kongsberg den 8 Mart. 21 Apr. vg 11 Oct. skal være afskaffede, og kun et Marked aarlig den 6 Jul. at holdes. (See Fr. 18 Apr. 1735. 12 §). P. 35+ Fr. Om Veienes Reparation og Vedlige 21 Apr. holdelse fra Bragnæs til Rongsberg. Hvorved Fr. EC 5 29 Fr. om Veiene f. Bragnæst. Kberg. 21 Apr. 29 Oct. 1651 fornyes, saa at Almuen af Aggershuus, Værage: Kloster, samt Tonsberg og ger Lehne, som famme Broer og Veie af Begyndelsen have forfærdi get, skal være pligtige dem, hvor fornødent giøres, igien at reparere og siden aarlig vedligeholde, eller ogsaa derfor noget lideligt udi Penge aarligen udgive til dem, som saadant vil og kan forrette (Saasom Almuen omfring Kongsberg, som fra ældgammel Tid har været pligtig at reparere Lande: Veien fra Bragnes lige indtil Kongs Berg, nu paa nogen Tid har vægret sig for at holde Veien nærmest ved Berastaden i god Stand, hvorover Calv: Verkets Directeurer en Tid lang have maartet ane tage sia Reparationen, Berg Kassen til anseelig Besvæs ring *). Kammer. p. 37. 23 Jun. Fr. At alle Confiscations Sager, efterat Dom for Under Retten er fældet, af de Paaskadende lige for Rammer Retten, og ingen anden Sted, skal indstevnes. (Ophævet ved Kr. 17 Febr. 1774). Og at Told:Officiantere og Betientere i de Confiscations: Processer, hvor de ej selv ere angivere, maae bruge ustemplet Papir og være frie for Rettens Betienteres Salarium indtil Sagens endelige Uddrag, da begge Dele skal be tales af den Part, som taber Sagen, hvilket Dom merne skal iagttage; Meu i alle Sager, som af andre Ting have deres Oprindelse, samt i de Confiscations: Pros cesser, hvor nogen Told Officiant eller Betient selv er Angiver, og saaledes erlanger sin Deel af de confisqverede

(*) Bed Reso'. 9 Apr. 1727 er dette saaledes forandret: At Jarlsberg Grevfab og Eger Lehn efterdags, lige- ſom hidindril feet er, tilsammen med hverandre til Kongsberg Be enes V dligeholdelse og Reparation ber contribuere, men derimod Aggershuus Amt samt Warnee Kloker, som ingen Drift eller Kiersel haver til kengeberg, være derfor befriet. Fr. om Confiffations - Sager. 443. 1721. rede Effecter, skal de ikke nyde fornævnte Tilladelse got 23 Jun. ad, men lige med andre udføre de anhængiggiorte Sa ger paa behørigt stemplet Papiir, saa og til Rettens Betientere deres vedbørlige Salarium erlagge. (See Told R. 1768. XX Cap. 13 §. P. 38. Pl. Om et Lotterie i Khavn til Digernes Repas 7 Jul. tation i Slesvig og Oldenborg og omliggende Lande. P. 40. Samme paa Tudsk. P. 42. Aabet Brev. At alle høie og nedrige, verdslige og militaire Bettente i 17orge skal gaae de til den nye Matriculs Indrettelse committerede Personer i alle billige og muelige Tilfælde til Haande; hvilken Matri culering Stift og Amtmændene samt Laugmændene med Sorenskriverne og Laugrettesmændene paa Stederne selv skal forrette, da udi Khavn Etats: R. C. F. v. Holstein og Justits: R. S. 17obel i en af Kongen indretter Coms mission skal dirigere diffe Matriculer tilligemed 4 af Kons gen udnævnte Mænd i Norge, som skal gane disse Commiffarier til Haande med Tilsyn i Districterne selv samt alle andre Efterretninger. P. 44. 7 Jul. 7 Jul. Aabet Brev. Om en nye Matriculs Indrettelse i 7 Jul. orge; for at faae en Lighed og fast Vished i de Kgl. Skatter samt Jordegodsets Tart over Norge (*), saa at lige god Gaard, Jordebrug og Herlighed ogsaa kan fatte og fylde lige meget, og den ene bære lige Byrde med den anden. (Ophævet ved Fr. 28 Dec. 1724). P. 45. 1.) Kongens Hensigt med denne nye Matricules ring er ikke, at Undersaatterne paa nye skulle betynges, eller dem nogen nye Stat eller Paalag paafores, eller de gamle (*) I Samil. af Frr. cr ved en Trykfeil udeladt følgende: jamt Jordegodsets Tart over Vort Rige Norge (cfr.j. ab. Br. om en nye Matriculi Nge 1-6§. 7 Jul. gamle forhøies, men alene, saavidt mueligt, at de hida indtil brugelige Udgifter saaledes skal regleres, og alle Undersaatter lige og proportionaliter anregnes, at ingen for den anden kunde bebyrdes, og at Kongen saavelsom den hele Almue nøie kunde vide, hvor høit alle aarlige Skatter og udgifter for enhver maatte beløbe. 2.) Til den Ende skal de ordinaire Skatter, som Leilane dings fat, Proviant Cfat, Obels Skat og Noss Tieneste overalt blive i den samme Stand, de nu befin des at være udi, og Munderingspengene faaledes, som hidindtil er skeet, regleres efter Lægdets Storhed og Bes Waffenhed. 3.) Men da i Ledingen har været saa for en Ulighed, at der findes Gaarde, som ikkun give * Leding faa Skillinger, der næsten ere af samme Tart og Storhed, som de, der give 1, 2 a 3 Rdlr, san ffaf samme Ulighed forandres, saa at den, som giver for meget, maae aftages, og den, som giver for lis det, igien paalægges. 4) For at forekomme alle Klagemaale og Urigtigheder, sal Rorntienden regle res saaledes, at enhver Gaard betaler sin Tiende med Penge, og derimod selv beholder sit Korn; til hvilken Ende de Committerede skal sætte den for en vis og taalelig Tart. 5.) Og da de mange Jordebøgernes Spe cies, som Skippund, Spand, Tonder, Huder, Voger, Lober og deslige forvolde dem, som skal revis dere Regnskaberne, megen Tidsspilde og Arbeide, formes belst den Ulighed, der er i bemeldte Jordskyld, saa skal alle disse Species reduceres til Hartkorn paal den Maade, som i Danmark er brugelig, dog at Proprie tairernes Jordebøger ved denne Reduction udi deres Va leur hverken noget til eller afgaaer, men i deres Tart blive uforandrede. 5.) Grevernes, Baronernes, Præsternes, Kirkernes, Skolernes og Hospitalernes, fame Sadegaardenes Privilegier og Skatte Sriheder Ital Aab.Br. om en nye Matric. i Nge 6.7§. skal dem ved denne Skatte-Ligning udi alt reserveres. 7 Jul. 7.) Hvis der skulde ved forrige Matriculers Maader Befindes at være foregaaet nogen Feil eller Misregnine ger, vil Kongen samme ved denne nye Reglering alene, forekomme, og ikke ved fiskalise Undersøgning imod nogen for de forbigangne Feil eller Misligheder lade til no gens Ruin og Beskiæmmelse procedere. J Jordlignins gen skal de Committerede giøre hver Mand Lige og Ret efter deres Instruction. Finder nogen sig af Commisfionen forurettet, maae han andrage det i en Memorial, som Sorenskriveren uden Betaling skal skrive, og samme til Commissions Directeurerne Etats N. og Ridder v. Holstein og Justits R. Hans Tobel til Sandholdt nedsende, da dem skal vederfares, hvad Net og billigt er; Men befindes nogen uden al Aarsag, alene af Ondskas og Fortredelighed, at ville angive Commissionen, skal samme, andre til et Exempel, med vedbørlig Straf blive ansecte. Concession. Hvorved H. M. Dronningen er over: 18 Jul. draget frie Disposition over Perlefangsten i Norge (efter Fr. 28 Maj. 1718). P. 50. Pl. Ang. 1 Role Forhøielses. Told paa hver Cu 21 Jul. bic Fod fremmed Marmor, som i Danmark og Norge indføres; for at ophielpe de Nordenfieldske istandbragte Marmor Værker. (See Told R. 1768). P. 51. Pl. Ang. Hommer-Handlingen i Norge. 21 Jul. Kammer. P. 52. Gr. Understatterne have libet eller intet profiteret af Hommer: Fiskeriet, ved det andre have brugt denne Negotie ligesom et Monopolium, og saaledes tvunget Fiskerne, at de ej have fundet fane mere for en Sommer med 2de Klover end I ß, og med en Klov, da Hommer Negotianterne indbyrdes have vedtaget, at de Sommer Bysser, som først komme til Districterne, ans I melde Pl. ang. Hommer-Handel i Norge. 21 Jul. melde sia strar paa Toldboden, hvor Skipperne, lige 21 Jul. 29 Sept. 17 Oct. 18 Oct. som de Tid efter anden arrivere, udvælge og lade sig antegne, for hvilken Havn de selv lufte; og naar disse, som først ere fomne, saaledes have denomineret den forlans gede Havn, da tilholde de sig den prærogativ, at ingen anden med fit Fartsi maae fomme paa samme Havn eller der tilforhandle sig nogen Sommer, for den første har erholdet sin fulde Ladning, hvoraf følger, at Fiskerne eller Benderne nodes til at sælge deres Varer for den Priis, som den førstkommende Kiobmand eller Skipper vil unde dem. Paa det denne skadelige Usik fan ophæves, og dette Kiøbmandskab, ligesom al anden Handel, blive frit og utvunget, saa mane alle og enhver, enten Ans komsten skeer silde eller tilig, indgaae paa hvad Havn, de selv lyste og for get befinde, i hvor mange Fartsier sommesteds endog maatte være beliggende, og der uden Hinder imod Betaling tilforhandle sig al den Hommer, de kan bekomme. Fr. Om Toldsvigs Afskaffelse Søndenfields i Norge. (See Told R. 1763. 19 C. 21 § og 17 C. 2 og 4 §). P. 53. Fr. Om Halm Leverance af Sielland for 1721 til Khavns Magasin for Petaling. P. 55. Pl. Ang. Toldfrihedens Ophævelse paa de i 17orge fra frenmede og indlandske Steder, saavel Son: Dog den som Nordenfields, indførte Rorn Varer. forbliver det i Henseende til Indførselen af Rug, Byg, Havre samt dets Meel Nordenfields ved Moderationen 9 Jun. 1694. (See Told R. 1768). P. 56. Pl. At de Trafiqverende i orge skal inden 6 Uger til Stempfing angive deres uangivne og uftems plede Varer, og Tolden deraf svare, eller t vidrig Fald straffes efter Told-Kullen. p. 58. Høie Heieste Rets Patent. Høieste Rets Patent for 1722. P. 59. 447. 1721. 24 Oct. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1722. 4 Nov. p. 65. Patent der Korn Ausschreibung in Schleswig, 4 Nov. Holstein u. Pinneberg f. 1722. p. 70. Pl. Om Opgelt paa Species til Toldens Beta: 8 Dec. ling; at samme, naar Specie Rdlr ikke in Natura leveres, skal betales i danske Croner med 24 ß eller, i Man gel af Croner, med 12 p. C. Courant efter Fr. 24 Mart. 1719. (Ophævet ved Pl. 23 Febr. 1722). Men med Øresunds samt Øren og Heste- Tolden forbliver det ved Pl. 17 Apr. 1719. P. 71. Pl. At Tobaks Spinderierne i Lorge maae 8 Dec. ved egne Betiente inqvirere efter ustemplet og ufortoldet Tobak, samt at, naar flere Tobaks Spinderier blive indrettede, sammes Interessentere sulle participere i Bekostningerne til slige Betiente at holde og lønne. (See Pl. 1 Dec. 1728.) P. 72. Fr. Om Matricul Skat c. i Danmark for 1722. 22 Dec. P. 73. Fr. At Præsterne paa Landet i Danmark, 29 Dec., isteden for den hidtil hafte Midsommers Rente, skal gives af Bonden aarlig et pund Ost af hver Tonde Hartforn, saa og Rettens Betiente, hvis Loven dem tillagt og tilladt haver. Kammer. P. 75. Præsterne paa de Steder, hvor det af Arrilds Tid haver været brugeligt, bor nyde til Midsommers Rente af hver Gaard i Sognet en Ost af Størrelse og Vægt efter Gaardens Hartkorn, nemlig for hver Tønde Hartkorn et pund, som Bonden ham i rette Tid skal yde, og han sig dermed lade noie (Saasom Kongens Hensigt med Fr. 4 Nov. 1720 ikke haver været, at betage Geistligheden noget af deres fra Arrilds Tid hafte Rets tighed, men at de skal handthaves ved de dem af Kong F. r. om Midsommers Rente zc. i Dmk. 29 Dec. F. III. og C. V. givne og af F. IV. confirmerede Pri vilegier, hvorefter de alle fra Arrilds Tid hafte Revender og Tillæg ubeskaaret maae nyde og beholde). Jligemaade Har Kongen ikke meent ved Fr. 4 Nov. 1720 at betage Rettens Betiente uden for Rytter: Districterne noget af det, som Loven og andre udgangne Frr. dem tillags og tilladt have. 1722. 9 Jan. 17 Jan. 4 Febr. 6 Febr. Pl. Ang. adskillige Precautioner imod den i Fran Ferig grasserende smitsomme Sygdom. (Ophævet ved Pat. 15 Febr. 1723). P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1722. P. 10. Pl. Wegen der fremden Werber f. die teutschen Provinsen. P. 32. Pl. At alle, som soge noget Viin- eller Vertshuus i Khavn eller andensteds i Kongens Riger og Lande, skal ved Leverancen, af hvad de i saa Maader æske og bekomme, strar derfor giøre fornoielig Betaling, saafremt de samme Varer ville nyde; med mindre de forhen med Værten om Cre dit ere forenede; saa at ingen Viintapper eller Værts, huusmand skal være forbunden imod sin gode Villie for fremmede og ubekiendte Personer at optappe Viin eller ans dre Drikke Varer, eller til deres Tieneste at lade sligt være folgagtigt, med mindre de strar, naar de imodtage samme Varer, fornøie Værten eller hans Folk med rede Beta- King; men skulde nogen med Skielden og ærerørige Ord eller Hug og Slag forulempe Værten og hans golf, eller paa anden usømmelig og voldsom Maade forderve hans Boeskab eller sonderslaae Vinduerne i Huset, da maae Vær Pl. ang. Viinhuses Credit i Khavn. Berten lade den, som sig saaledes forseer, strar arre: 6 Febr. ftere, og for vedkommende Chefs eller anden Øvrighed med Aftens Varsel indkalde, som strap skal kiende i Sagen og, om Forseelsen ham lovlig overbevises, dømme ham i Tulet til de Fattige eller næste Hospital efter Sagens befundne Beskaffenhed, samt desuden at gotgiøre Skaden, og at betale de Bøder, som Loven byder; hvilke Strafbøder den Skyldige strap skal eriægge, eller blive Borgen for dem, indtil de ere betalte. Hvorefter Vedkommende skal rette sig, saafremt de vil undgaae Kongens Unaade, og ikke selv ved en uanstændig Opførsel hindre deres egen Forfremmelse, naar deres Navne for Kongen vorde bekiendte. [Cancel.]. p. 33. Fr. Og nærmere Forklaring over Fr. 15 Jan. 13 Febr 1701, om hvad Besætningen skal være til en 23onde: Gaard, som er over 8 Tor Hartkorn. (See Fr. 3 Jun. 1787. 6 §). P. 35. Til en Bondegaard indtil 8 Tor Hartk. skal udta ges til Besætning, hvis ovenbemeldte Fr. ommælder, men da Fr. tillægger alle Gaarde saa mange Tender Sas deforn, som til deres Sad af alle Elags udkræves, og samme Sad ikke kan komme i Jorden og indavles uden hehøvende Bæster; saa skal til enhver Gaard, som er over 8 Ter Hartk., udtages saa meget af Baster, Vogne, Plove og Harver med ders Tilbehør, som til Gaardens Avlings Fortsættelse kan behøves, hvilket kunde være et Bæst for hver Td. Hartk., og Sæde: Rornet med det øvrige efter en billig proportion og ef ter uvillige Mænds Sigelse. Fr. Om Krigs: Styrens og en Deel extraord. 17 Febr. Paabuddes Ophævelse i Danmark og Norge for 1722. (undtagen Consumt. Forhøielsen af Malt, Øl og Korn: Brandeviin i Khavn, som betales efter Fr. 10 Jan. ☎ f II Deel 1721 Fr. om Krigs-Styrens 2c. Ophævelse. 17 Febr. 1721, hvormed forholdes efter Pl. 5 Apr. 1717. (See Told R. 176%. 26 Cap.). P. 37. 17 Febr. 23 Febr. 9 Mart. 12 Maj. 3 Jul. Ven. Wegen Befreyung von den bisherigen ertraord. Schagungen in Schleswig, Holstein u. Pinneberg. P. 38. Pl. Ang. den ved Pl. 8 Dec. 1721 paa Specie: Lagien lagte Forheiclses Ophævelse, san at med Toldens Betaling forholdes ester Frr. 17 Apr. 1719 og 10 Apr. 1720. P. 40. Fr. At alle Slags feede Varer til fremmede Ste der maae udføres; hvorved Fr. 20 Dec. 1717 ophæves. P. 40. Von. Wegen Erlegung eines Paffage oder Wege: Geldes von denen, welche den Steindamm zwischen Glückstadt u. Crempe paßiren. P. 41. Anordn. Paa hvad Tider Tingene i Strindens Fogderie i Trondhiems Amt herefter aarlig skal holdes. (Saasom de formedelst Forretningernes Mængde ej kan holdes paa de i Ting - Tavlen fastsatte Dage. See Fr. 30 Maj. 1729 og Anordn. 16 Jul. 1756). P. 43. 10 Aug. (†) Confirmation paa den fyenske geistlige Enke Kasses Fundats, vedtaget af Bispen og Prov 14 Aug. sterne i Fyen den 15 Apr. og af Provsterne i Lolland og Falster den 18 Jun. 1722. Tilligemed nogle forandringer og videre Indretninger i samme, confirmerede den 7 Dec. 1759. Cancel. 4to. Fr. At Underrets Domme over Delinqventer i 17orge al ordentlig indstevnes til Over: Retten, og der lovformelig undersøges og paakiendes. Saa at alle Rettens Betiente og Fogder skal hermet i alle Maader rette sig efter Loven og ej blot skikke lige Domme til Laugmandens Paaskrift, saafremt de ej vil straffes som Kgl. Mandaters modtvillige Overtradere. (See Fr. 19 Aug. 1735. 6 og 19 Maj. 1741. 4 §). P. 45. Laugs 2. Art. for Steenførerne i Khavn. Laugs: Art. for Steenförer Langet i Rhavn. 29 Aug. (Ophavede ved Laugs Art. 17 Sept. 1784). P. 46. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1723. 30 Sept. P. 51. Laugs Art. for Horkræmmerne i Khavn. 10 Oct. Cancel. P. 57. Cfr. Anordn. 5 Jun. 1771. 4 § (*). 1.) Grove Varer, saasom Her, Hamp, Humle, Stangjern, urarbeidet Staal, Tiare, Beeg, Trau, Salt, saltet Kied, filtede og torre Fiske: Varer, affelovne, Steenful, otter, Flodholt, Syslæder, Engelske og Gullandske Slibestene, mane berefter ingen i aabne Boder falholde, uden de, som derpaa have taget Borgerskab og derfor ere i Langet indskrevne (**); dog maae Groshandlerne eller de Islandske Kisómand drive deres Handel, saavidt Sr. 16 Apr. 1681 og des res Privilégier dem tillade. Forseer nogen fiz deri mod, da bode 1ste Gang til Byen og Lauger 30 200 olv, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang miste alle des lige Varer, som de bave med at fare. 6.) H fræmmere Fal med forsvarlig uforfalskede ea ufordærvede Varer handie, og dem for billigste Priis fælge. De fal og forsone sig med Barer fra første aand, faafremt det er mueligt, og hvis de det ikke fan, da tilforhandle fig dem af Groshandlere i Khavn og af de Jolandske Kiebmand (cfr. Fr. 4 Aug. 1742. 3 §). 7.) Laaner Borger eller Underfaat fremmed Mand eller Giest fit Navn til at uchakre og udprange fine Varer eller Gods, da skal samme Gods og Varer være fors brudte til Lauget og Silkehusets Fattige, og Borgeren 8f 2 eller (*) Samt Refer. 10 Apr. 1761, 12 9 og 15 Dec. 1780. (**) Cfr. Reser. 19 Jun. 1761. 2. Art. f. Hørkræmmerne 7-9 §. 10 Oct. eller Undersaatten desuden bøde til Kongen og Staden 60 Lod Solv; Dog skal det ingen boesat Borger i Stas den være formeent, fremmed Gods, som ham andensteds fra i Commission tilsendes, imod en billig Provision en Gros at fælge, til hvem han lyster. 8.) In denlandsk. Skippere maae ikke i 6 og fremmede i 12 Dage, efterat de sig hos Mægleren have angivet, sælge ovenmeldte Varer, uden til Kiøbmænd og ved Partier, under 10 Rdlrs Straf til Angiveren og de Fattige; Saa maae og ingen udhokre eller fine Varer af Skiberommene i smaae Partier udsælge fængere, end 3 uger Kiebmandene maae efter at han er kommet til Broen. med dem, som sig herimod forsee, have Indseende, og der strar for Politiemesteren angive, som de Skyldige saavelsom deres Varer paa Skibene maae antaste og lade arrestere eller forsegle; hvorpaa de selv siden Sagen for Politie og Commerce Collegii Ret have til Doms at lade udføre. Dog maae de ingen hindre, af Stibes romme til deres egne Huses eller Haandverks Fornøden hed at indkiobe. Dersom nogen Fremmed eller Liggere beres Varer i Huse eller paa Kammere lade oplægge og siden udsælge, mase de dem og deres Varer paa for nævnte Maade lade angribe og forfølge, naar de dent det lovlig fan overbevise. Og paa det ingen saa dan liggere sig skal undskylde, at han med saadanne Varer handler i Gros; da fal ingen saadan derfor age tes, uden han sig for saadan Næring og Handel paa Raadstuen har angivet. De Varer, som saadanne Lige gere antreffes med, skal efter Sagens Beskaffenhed være forfaldne til Langet og Silkehusets Fattige. Overkomme de ellers noget paa Skibene, som uden Tolds Erlage gelse er indsneget, da skal den Deel dem, som Angivere 9.) Paa det tilkommer, alene være hiemfalden. Søkere og Kieldermænd ikke skal giøre Hørkræmmer: Lave 2. Art. f. Herkræmmerne 9-12 §. Lauget nogen Indpas i deres Næring, forbydes dem her: 10 Oct. med, under 4 Rdlrs Straf til Angiveren og Silkehusets Fattige, enten Hiemme eller paa Torvet, paa de dem der anviste Pladser, at falholde Salt undtagen udi Skil linger Tal; saltet Sild uden i Oletal; saltet Fisk samt faltet Rigd uden i Pundetal; ikke heller Tiære uden i Bagere, og Tran uden i Pottemaal. De mane ej hel fer, under 10 dirs Straf til Angiveren og de Fattige, fiobe af Skiberomme før den Tid, som i 8 § er meldt; Og forbydes desuden alle Omløbere, under 4 Roles Straf til Angiveren og Silkehusets Fattige, at sælge ommeldte grove Varer (cfr. Pl. 2 Oct. 1741. 6 §). 10.) Med deres Bøger skal forholdes paa samme Maade, som i Ulden og Silfe Kræmmernes Laugs Art. 7 Jul. 1688. 15, 16 og 17 § er meldet. 11.) Med Svende og Drenge forholdes og i alle Maader efter Ulben og Silke Kræmmernes Laugs: Art. 12.) Hørkræmmernes Laugs: Kasse skal hver St. Hans Dag aabnes, da Oldermanden til Lauget for dens Indtægt og Udgift skal giøre rigtigt Regnskab, og skal han da især fremvise hans vitancebog med stemplet Pas piir indrettet, igiennemdraget og forseglet af de Com mitterede over Silkehuset, hvori han af bemeldte de Committerede skal have ladet sig hver Gang quittere for de Bøder, som til de Fattige efter disse Artikler ere indkomne og betalte; Hvilke Bøder Oldermanden ved Politiemesters Hielp uden Forsømmelse skal lade inddrive, saafremt han ikke selv dertil vil være ansvarlig.

Pl. d. Korn Ausschreibung in Schleswig, hol 12 Oct. stein u. Pinneberg f. 1723. P. 53. Fr. Ang. Matriculeringens Befordring i Norge. 19 Oct. (See Fr. 28 Dec. 1724). P. 54. Pl. om Hoieste Ret for 1723. p. 63. 13 26 Oct. Jr. 27 Nov. 14 Dec. 19 Dec. 22 Dec. 22 Dec. Fr. ang. Cron-Lagien. Fr. Aug. Moderation paa Cron-Lagie, faavidt angaaer pantsatte Gaarde, Huse og Ejendomme, saa at Capital og Rente mane i Courant betales med 10 p. C. Lagie eller Opgelt; Dog skal denne Fr. ingen Koran dring giøre i de Anordninger, som ere gierte ved kons gens Babl Kammer, og skal lovffiffede Verler og al Com merce i øvrigt have frit Lob, ligesom Coursen kan stige og falde. (cfr. Fr. 12 Mart. 1723. Ece Fr. 23 Nov. 1737). P. 69. Patent. Ang. Gen. Pardons Patent 9 Oct. 1719 dets Formildelse og forklaring, saa at de Undvigte endog af Landlzgderne, naar de sig inden Mar og Dag for Matros lade enroullere, ere frie for Soldat Udskrivning, naar de have faret som Matros paa Koffardie: eller Orlog file. P. 70. Pl. At af alt Proprietair Gods i Dan mark sal herefter, fra I Jan. 1723 af, alle Skatter og Contributioner, ordinaire eller extraordinaire, rigtig foares og betales til den Amtstue, bvorunder. Godset i Hvert Amt forterer; hvorved de particulaire Benaadninger, nogen ved K. C. V. eg F. IV. Refolutioner eller Bevils linger bave erholdet, om at maatte betale deres katter og Afgifter til andre dein beleiligere Amtstuer, skal være ophævede; Hvorfra dog exciperes de Grev og Friherskas ber, som efter deres indrettede Jordeboger og Privile gierne aflægge Regnskab til Kammeret, faavelsom og de Proprietairers Gods, saavidt som til Rytter Distric terne ere henlagte og hvis Afgifter til Rytter: Kassen ef ter Krigs, Jordebøgerne foares. (For at sætte Kongens Revender paa en vis og stadig Fod). [Kammer]. p. 72. Pl. Ang forrige Feldt: Kasserer Sørensens Midfer

c. at angive. p. 73.

Camme paa Tydsk. P. 75. Fr. Fr. om Matricul-Skatten zc. i Dmk. Fr. Om Matricul-Skatten 2c. i Danmark for 1723. 23 Dec. P. 78.. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1723. 23 Dec. P. 80. Pl. At alle Understatterne i Norge, som siden 26 Dec. sidste Krigs Begyndelse have gjort noget Penge: Laan, Forskud eller Leverance, eller i andre Maader have no gen Fordring hos Bongen, skal dermed til Paaskrift og Protocollering mælde sig for Directeurerne for Ma tricul Commissionen, fra I Mart. 1723 og siden inden 3de Maaneders Udgang. Sorsømmer nogen dette, skal hans Prætension uden videre Efterspørgelse for ugot dig ansees, med mindre han tilstrækkeligen beviser i den Tid i Riget sig ej at have opholdet. (Cfr. Pl. 26 Maj. og 2 Aug. 1723). P. 101. (†) Reglem., hvorledes Spe Divisionerne og Spes 28 Dec. Artillerie Compagnierne samt Haandverksfolkene paa Holmen med Mundering i 3 Aar skal forsynes (*). Bag i Sve Art. 15 Mart. 1700. 8vo. 1723. Laugs Artikler for Guldsmedene i Trond: 15 Jan. hiem (**). Cancel. p. 3. Sammes 1, 3, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 23 Art. ere ligesom samme Art. i Laugs: Art. for Guldsmedene i Christiania 6 Maj. 1718 undt., at Laus get, naar det faaer Videnskab om Fustere paa Landet i Trondhiems Amt, skal, efter disse Langs Art. 3 §, angive dem hos Kongens Fogder, som efter Amtmandens

Ff 4 (*) Er bortfaldet ved senere utrykte Reglem., som nu følges. (*) Cfr. Reser. 30 Mart. 1793. 2. Art. f. Guldsm. i Trondh. 15 Jan. dens Ordre uværgerlig skal assistere Lauget med Fufkeres Afskaffelse efter Forordningen. 15 Jan. 15 Jan. Pl. (for Danmark) At naar Proprietairer, Stroebønder, Præster, Sogder 2c. ej præcise indsinde sig til bestemte Tid med de af Amtsbetienterne begierte Vogne og Sorspands: Geste til Kongens egen eller anden af Oberhofmarskallerne til Kgl. Tieneste tilsagte Befordringskab, maae Amtsbetienterne samme ved Militair: Execution, uden Amtmændenes fores gaaende Approbation, lade inddrive; samt at de Penge, som Amtsbetienterne for leiede Vogne og Forspands- Heste, i Steden for de udeblivende, betale, mane hos Vedkommende paa samme Maade uden noget Tingsvidne eller Doms Erhvervelse søges, og bør de i slige Tilfalde nyde al forlangt Assistence af de udi Amterne værende Officerer. Saa stal og, fan ofte Ober: Hofmarskallen til Kgl. Tieneste efter Kgl. Befaling noget Reisepas til nogens Fordringskab under sin Haand og Segl udgiver, samme ufortovet overalt i Danmark samt Fyrstendoms mene og Grevskaberne efterkommes paa den Maade og under den Straf, som ovenmeldt er. (Skierpet ved Pl. 13 Oct. 1728 *). Pl. At ingen Cancel. p. 13. af Kongens Undersaatter, fom under fremmed Flag med andre Tationers Skibe vorder fanget og opbragt i Tyrkisk Slaverie, skal kunne vente sig eller nyde ringeste Zielp til deres Ranzon af den Danske og Norske Slave Kasse, saasom samme alene er indrettet for de Undersaatter, som med Kgl. Undersaatters Skibe og under Danse Flag blive opbragte i tyrkisk Slaverie. Cancel. p. 16. Zeich (+) ft. A. Br. 16 Mart. 1771. Teich Von. in Ditmarschen. 457. 1723. Teich Von. in Süder: Ditmarschen. (cfr. Teich: 4 Febr. Ordn. 18 Maj. 1643). P. 17. Skibs Artikler for dem, som sig udi det Kgl. oc: 5 Febr. troierede bergenske grønlandske Compagnies Tieneste opholde. p. 26. Patent. Ang. Handelens Frigivelse paa Øster: og 15 Febr. Vester Søen, hvorved Forbud 25 Nov. 1720 og 9 Jan. 1722 ophæves. P. 25. Reglement for Snedker og Tømmer: 27 Febr. mænds Laugene i havn, som bestemmer, hvad Elags Arbeide hvert af disse Lauge maae forfærdige, paa det at det ene Laug ikke skal falde det andet ind i sit Arbeide. [Cancel.]. P. 43. Fr. Om Enrolleringen. At enhver, som vil 6 Mart. søge Næring ved Søen eller Fiskerie, skal enrolleres. Af disse nyder 1ste Classe nemlig 2000, best befarne, hver 10 die aarlig; 2den Classe 2000, mindre befarne, hver 5 Rdlr; og 3die Claffe, nemlig 5000 af halv befarne og Søevante, hver 2 Rdlr. Resten faaer intet, men de nyde alle de Friheder, som de Enrollerede ved Fr. 16 Oct. 1703, 16 Dec. 1704, 14 Mart. og 28 Jun. 1705 ere forundte, Consumtionen undtagen; Hvorimod de skal holde sig parate til Kongens Tieneste. (Ophævet ved Fr. 25 Maj. 1726. See Fr. 1 Febr. 1770). P. 48. Samme paa Tydsk. p. 50. 6 Mart. Artikler for Bryggerne i Khavn ang. Omgangs: 12 Mart. Brygningen. (Cfr. Fr. 21 Jan. 1690. Ophævet ved Fr. 28 Jul. 1723). P. 52. Fr. og nærmere Forklaring, at den ved Fr. 27 12 Mart. Nov. 1722 reglerede Moderation paa Cron-Lagie vedkommer alene de Forskrivninger, som lyde paa Pant i Huse og Gaarde i Khavn og Christianshavn, samt i de paa Stadens Grund liggende Eiendomme, men at alle $15 andre 19 Apr. Fr. om Cron Lagie. 12 Mart. andre Contracter og Forskrivninger efter Indboldens Lydeise bør forngies. (See Fr. 23 Nov. 1737 *). P. 71. Parent. Wegen Einsendung der im 5. Schleswig, vermahls Fußlichen Antheils, vordem ab Fürstlicher Seiten ertheilten Octroien u. Privilegien zur Kgl. Confirmation. P. 72. 3 Maj. Fr. Om Tartens Forandring paa de Fær giffe Varer fra Olai Dag 1723. Kammer. p. 73. Forandret ved Fr. 13 Aug. 1790. Gr. Indbyggerne have, uagtet Fr. 30 Maj. 1691 09 10 Apr. 1694, i Kramboderne indleveret Hoferne uden Façon af ulige Traad, og Ulden ureen og friid, og dog annammet fuld Betaling efter Tarten, og derimod tilbageholdt og udpracticeret deres gode Varer, Handelen til fade. 1.) Indbyggerne fral, saavidt mueligt, afskaffe de Saar, som bære grov og stridig uid, og tillægge dem, fem bære god og fiin Uld; for deraf at forarbeide Strøme perne af lige Traad, vel faste, façonnerede med Lægge, forte Hale og saa lange, at de halv fine Hoser holde 5 Qvarteer, og de grove en Alen fra Selen af, af Saçon, sem de med Rentekammerets Segl Anno 1721 lbs sendre Træebeen og Maal; paa det Strømperne derved fan fomme i mere Anseelse og Afgang; Ulden skal og være uforfalsket, vel reen udvasket. Vadmel, som leve res, skal være 2 Alen bredt af vel spundet Garn, tæt og tyk vævet, at det for lovligt Riebmands: Gods kan mods tages. Maar Indbyggerne indlevere deres Varer faaledes forsvarlig conditionerede, skal dem derfor betales: 1.) For ct Par lange eller halv fine Hofer, 5 Sfint 2.) Et Par korte eller grove Hofer antages saavel i Land: Eylo, (*) Ct. N. 15 Febr. 1726. Fr.om Tarten p. færeiffe Varer 1-111 §. Fyld, som i Handelen, for 3 find. 3.) En Vog 3 Maj. Uid ligeledes 3 Fl. og 1 Alen Vadmel 4 Skind. Derimod forhøies Tapten paa følgende Varer: II.) 1.) En Bog eller 36 Pund fier Talg antages i landskyld Fl., og 1 To., som skal holde 7 og Handelen for Vog, for 14 Fl. 2.) Et Kippe effer 40 rfr find for 2 l. 10 Cfind. 3.) En Vog eller 36 Pd Smør, naar det er vel reengiert og faltet, I Fl. 14 Skind, og 1 Ed. af 7 Vog for 12 Fl. 4) En Vog tør Fisk for 18 find, og 1 kpd af 9 Vog for 8 Fl. 5.) En To. Tran 6 Fl. 6.) En Vog Feder for 1 Fl. 5 Skind. Alle andre Varer, som enten af Indbyggerne indleveres eller til Lander henferes, forblive ved den forrige Tart. (See Fr. 13 Aug. 1790. 4 §). @fulde Indbyggerne, efterat denne Kr. er pub liceret, fra Olai Dag 1723 fremkomme med Gods, sem ikke efter denne Fr. er forarbeidet og conditioneret, skal Kiebmanden og den, som Kongens Rettighed er betroet, det ikke efter Tapten annamme, men ber forevise Lands fogden det, hvilken da tager 2de gode kaugrettes Wand til sig, som Fionne, om det er forsvarligt Gods eller ikke; befindes det da ulovligt, bor de, om der er forste Gang, sætte en billig Taxt derpaa efter dets Værd, hvor med den Sælgende skal lade sig noie; men er det anden Gang, ber det være confiéqveret. III.) Fr. 30 Mej. 1591. 1 § igientages, og forbydes Indbyggerne al hemmelig handel med Fremmede enten af deres Baade i sen eller i andre Maader, under hvad Skin det kunde være, saa at hvis nogen dermed betrædes og det ham lovlig overbevises, skal han have sit Embede forbrudt, om han er geistlig, sin Bestilling, em han er verdslig, og fin Gaard, om han er Bonde, og desuden tiltales efter Sagens Beskaffenhed, som Kgl. Mondaters Overtræder; men paa det saadanne Lurendreiere gan Fr. om Tarten p. feroiffe Varer III §. 3 Maj. ganffe fan afskaffes, stierpes bemeldte 1 § herved, saa at hvis nogen Bonde eller Indbygger i Landet, Lotsmændene undtagen, befarer noget fremmed Skib under Landet eller i havnene, eller nogen fremmed Skipper har Omgiængelse paa Landet med Indbyggerne, da skal famme Undersaat, enten ham nogen Handel kan overbevises eller ikke, være lige Straf undergiven, med mindre det steer for at redde og hielpe den Svefarende, naar han er i Nød (hvorudi dem da i alle muelige Maader bør assisteres), men ikke at paaskyde sligt at hielpe de fremmede Skippere med Forfriskning; hvorom Fr. malder, paa hvad Maade de da sig skal forholde. Hvis nos gen flig ulovlig Handel for Landfogden angiver og de Skyldige derom fan overbevise, skal Landfogden, under vedbørlig Straf, ej alene fortic hans Navn, men og for saadan hans Troskab uden Qvittering betale ham 10 Sidle, som skal passere Fogden til udgift, naar han dem med sin Eed verificerer; og hvis Fogden, Kiøbmanden, Cyffelmændene eller andre Undersaatter overkomme no gen fremmed, som har handlet, og det ham lovlig overbevises, bør de, om mueligt, bemægtige sig Stib og Gods, og Skipperen have samme forbrudt til Kon gen, eller hvem Landet overdrages, dog skal Landsog den dermed lovlig omgaaes, og derpaa forhverve en Langmands Dom til videre Paakiendelse for Ober: Admiralitetet og Høieste Ret, om nogen af Parterne paaskader (See Fr. 13 Aug. 1790. 2 §). 7 Maj. Fr. og nærmere Forklaring om Eiendom og Selveier Rettighed paa det af Kongen borts folgte Ryttergods (*). Cancel. p. 78. Gr. (*) See R. Br. 6 Jan. 1725. Cfr. Refer. 9 Oct. 1723. Fr. om Selveier-Ret p. Rytter-Gods. Gr. For at forekomme alle Tvistigheder imellem 7 Maj. en Deel Kongen forhen tilhørende og til Rytterhold da udlagte men siden ved Auction afhandede Eiendoms: Bønder, især i Fyen, og deres nu værende Proprietai rer, over de Kgl. Skiøders egentlige Formening, og hvad under deres Selveier Rettighed bør forstaaes. Bemeldte Kgl. udstedte Skieder (skiønt de paa sædvanlig Maade kunde være forfattede) kan dog efter Kon gens Intention ingen videre Ret eller Eiendom give den Kiebende, end Kongen Sig Selv tilforn har tils holdt eller rettelig været befsiet Sig at tilholde. Men derimod skal de af Kongen bertsolgte Bønder og Gaarde, som i den Anno 1664 indrettede gamle Matricul for jordegne Gaarde anføres, og i Conformitet af samme Matricul i Auctions Specificationerne for Eiendom (og ikke Eiendom paa Bygningen alene) ere ansatte, og hvis nu værende Eiere med gamle Skisder, lovligen holdte Skifte Breve, saa og ved deres af Rytter: Sessionerne approberede Huusbondsholds: Breve kan bevise sig samme Selveier Rettighed over deres Gaars de, Skov, Eng, Marker, Fiskevand eller Fægang og Grunden, enten ganske eller viffe tilligende Stykker, tilforn at have tilhørt, og som Jordegue: Bender til Are tillerie Hestenes Anskaffelse have contribueret, endelig og efter samme Rettighed uden udvisning tilforn have hugget i de til deres Gaarde liggende Skove og uden Ol den Gields Betaling nydt sammesteds frie Olden, Conformitet af Refol. 29 Apr. samt Fr. 1 Jun. 1720, ansees at være de Selveierbønder, hvorom L. 3 B. 12 Cap. malder; følgelig maae saadanne Bender efter 3 12 4 cj med utilbørligt og videre Arbeide eller Tynge af dem, som nu eie Herligheden til deres Gaarde, bebyrdes, end Herligheden kan udkræve (som eragtes at være imod en estebonde, som besidder en heel Gaard) eller Ft. om Selveier-Net p. Rytter-Gods. 7 Maj. eller Kongen Sig har tilholdt. Til hvilken Ende, om nogen af forommeldte Proprietairer vil betyage saadanne Eiendoms Bonder imed deres focier Rettighed med mere eller videre, end denne Fr. tilholder, Bonden al være tilladt, imod den til Kongen udbetalte Kiobe: Summes Erlæggelse, Herligheden til fandan sin paaboende Gaard fra Proprictairen sig at tilhandle, og at Proprietairen i saa Fald imed sin fulde Kisbe: Summes Betaling skal være forpligtet Herligheden til Bonden at overlade. Hvorimed hverken de Kgl. udstedte Skiøder ej heller de herover for adskillige Retter forhvervede Dom me, af hvad Indhold eller Formening de end kunde synes at være, af nogen maae allegeres, saasom de samtligen ef anderledes bør og made forstaaes, end Refol. 29 Apr. 1720 og denne Fr. tydeligen forklarer. 26 Maj. 26 Maj. 4 Jun. Fr. At de, som vil bygge og nedsætte sig i es den i Jylland, skal i 20 Aar, fra den Tid af at Heden dem bliver anvist og de Bygning derpaa lade opsætte, være frie for alle Kgl. Skatter, Contributioner og Udskrivning for sig og Born, saa og for Konge Egter og Sogne Kiørsel, samt for Indgoartering ved Durchmarsch. af Tropperne. Tillige maae de holde Kroe og selv brygge og brænde uden nogen Afgift, naar de ere Kiøbstæderne eller andre privilegerede Kroer 2 Mile fraliggende. (See Fr. 30 Nov. 1751). P. 80. Pl. Ang. 2 Maaneders Prolongation paa den Undersaatterne i Norge forelagte Tid med deres Fordrin gers Angivelse for Matricul Commissionen. (cfr. Pl. 2 Aug. 1723). P. 82. Fr. Om hvoriedes og paa hvad Sort stemplet Papir Rald og Varsel til Rytter Districternes Birkeretter mane og skal antages; Saa og om Dom: og Brev: Penges Betaling; Samt hvad Slags Bønders Sager først af de til Sessionen Committerede skal søges at forlige. Cancel, p. 84. Gr. Fr.om Rytter-Distr. Birkeretter 1-3§. Gr. At afskaffe den ved disse Netter i Svang gaaen 4 Jun. de utilladelige og lovstridige Misbrug, i det Birkedom merne ofte skal have afslaget mundtlig Bald og Varsel, fordi det ikke har været paa stemplet Papiir til 24 B; te og ikke heller have villet antage Indlægge i Retten uden paa bemeldte Sort Papiir, samt have paastaaet lige saa heie Dom: og 23rev Penge, som Landsdommerne, formenende, at Birke Netten burde i alle Poster være lige ved andre Obec: Retter. 1.) Rald og Varsel til Birke Netterne udi Nytter: Districterne i Danmark maae baade gives mundtlig efter L. 1 Bog. 4 Cap., naar det af Kaldsmandene cedeligen afhiemles, og bør derimod saaledes tages, saa og naar skriftlig Kaldsedler fremlægges, skal Birkes dommerne tage saavel imed Kaldsedler, som Indlægge, naar de ere paa den Sort stemplet Papiie, som efter Fr. skal bruges til Under Retterne. 2.) Sfiont disse Birkedommeres Domine maae indstevnes lige for Høieste Ret, og samme Domnte, saavidt Appellationen angaaer, deri komme overeens med Landstings- og andre Overdommeres Dommes Judstevning, saa dog (esterdi Birkeretterne ere iffum prima inflantia og betienes med Stoffemand, hvorfore deres Dommere ikke kan prætendere ligesaa hoie Dom og Brev Penge, som Landsdommerne eller andre Over Netter, saa og i Henseende til, at det vilde falde meget tungt for mange fattige og uformuende Folf, som nodes til at have Sager for samme Birkeretter, om de san hoit med Dom: og Brev: Penge Fulde bebyrdes) maae ingen af disse Birke retters Betiente efterdags tage heiere Dom eg Brev: Penge ved Birkeretterne, end hvad i loven for en lin der Ret er tilladt. 3.) Til de Rytterdistricterne underlagte Bonders Forlindring og desto bedre Consers vation, maae ingen Birkedommer herefter imodtage no- gen Fr.om Rytter-Distr. Birkeretter 3§. 4 Jun. gen Sag til Paakiendelse, naar det er imellem Ron: 18 Jun. 18 Jun. gens egne Bønder paa begge Sider, hvorunder og bør forstaaes de Proprietairers Bender, som under det sam me Regiments District henhøre, forend Sessionens Committerede (*) have giort deres Flid med, saafremt det kan være giørligt, uden ringeste Ophold at forlige Sagen, paa det Kongens Bonder derved for Omkostning og vidtløftige Processer kan befries; Dog skal herunder ikke forstaaes de Sager, hvori nogen Fremmed, som er uden for Rytter: Districtet, haver Tiltale til en Rytters Bonde, saasom Retten i slige Sager ikke efter Sessio nen maae opholdes, men skal have fin lovlige og ordinaire Giænge. Fr. At den ridende Post mellem Rhavn og Hamborg sal afgaae fra Khavn om Sommeren kl. 9 og Vinteren Kl 8 om aftenen, samt at Brevene fra Partis culaire skal paa Posthuset leveres 3 Timer tilforn. (See Fr. 15 Oct. 1727). P. 86. Fr. At naar nogen Jorddrot i Norge vil ashænde den Gaard, som Leilændingen med Borel og Livs Fæste besidder, skal han (i Folge Kgl. Befaling 18 Jan. 1710) den Leilændingen først tilbyde, om han ders for vil give faa meget, som en anden. Og hvis Leilandins gen (*) Ved Refol. 14 Mart. 1774 er det anordnet: At Rytter-Godsets Sesfioner for Kiebenhavns, Friderichs borgs og Cronborgs Districter, fra 1774 Aars Begyndelse og fremdeles, aldeles maae ophere; Dg skal alt hvad, som angaaer de Kgl. der forbeholdne Godsers Conservation og Forbedring, berefter, paa samme Maade, som ved andre Kgl. Godser vorder forholdet, af hvert Steds Regimentskriver eller Forvalter Tid efter anden, ligesom Fornødenheden det udfordrer, uovholdelig andrages for vedkommende Amtmand, som Beskaffenheden dermed undersøger, og derefter samme, med sin hosfeiede Betænkning, til Rente- Kammeret indberetter til paafolgende Resolution. Fr. ang. Jorddrotter i Norge. 465. 1723 gen den vil beholde, da han at være nærmest til Kiebet 18 Jun. og Gaarden, han saaledes besidder, til Eiendom at nyde, dog Odels-Løsnings Retten herudinden uforkrænket at forblive. (Saasom adskillige Jorddrotter i Norge have afhændet de Gaarde, som af Leilandinger beboes, esterat de mange Aar derpaa have siddet og Gaardene med Bygninger samt Ager og Eng forbedret og holdt i forsvarlig Hævd, hvorover Leilandingerne ere blevne tvungne til at afvige Gaardene for andre, som, dem uasvidende, g samme under Haanden kunde have tilforhandlet. Nei ere bestemt ved Fr. 25 Febr. 1733). Cancel. p. 87. Fr. At Medvidere og Medhielpere udi 30 Jun. Told: og Consumtions: Soig i Kongens Niger og Lande, naar de af Toldbetienterne eller andre Vedkom mende i rette eg den af Loven foreskrevne Tid blive indkaldede til at vidne deres Sandhed, maae frit og reent ud bekiende, hvad dem er vidende, saaledes som de efter lovlig Indstevning med Ecd kan bekræfte, uden nogen Straf derfor at lide; og skal da saadanne Vidner agtes og ansees ligesom andre upartiske uvillige Vidner i Sagen; Men skulle derefter andre Medvidere og Wedhielpere befindes, som ikke godvilligen fremkomme des res Sandhed om det forøvede Svig at udsige, da skal samme med den i Srr. 30 Jun. og 8 Aug. 1691 dicterede Straf ansees. (Saasom den meget i vang gaas ende Toldsvig, af Mangel paa Vidner til Beviis, ikke er bleven opdaget, da Medviderne og Medhielperne, som best derom kan bære Vidne, af Frygt for den dicte rede Straf, sig derfra entholde. See Told R. 1768. 20 Cap. 5 § og Fr. 25 Febr. 1771). [Kammer]. p. 88. Fr. At Omgangs: Brygningen til I Sept. al 28 Jul. være ophævet, og med Brygningen forholdes efter de for d. 12 Mart. 1723 udgangne Anordninger. (See Fr. 28 Dec. 1739). P. 90. II Deel. 65 g Pl. Pl. ang. Fordringers Angiv. i Nge. 2 Aug. 23 Aug. 13 Sept. 24 Sept. Pl. Ang. endnu 2de Maaneders Prolongation paa den Undersaatterne i 17orge forelagte Tid med de res Fordringers Angivelse for Matricul: Commissios nen. P. 91. Fr. At naar nogen for en Misgierning attraperes og i Fængsel til videre Forfølgning hensættes, stal de til deres Fengsel, Underholdning og Execution fors nodne Bekostninger paa alt Strøegodset i det hele Amt, hvor Misdaderne paagribes og fængsles, enten det tilhører Kongen eller andre Undersaatter, af Amts manden lignes, og i Følge Fr. 9 Dec. 1712 inddrives og til Vedkommende betales. Men hvis nogen Mis dæder eller Delinqvent paa Rytter Godset findes og der vorder paagrebet og i Fængsel bensat, skal Sagen imod ham ved Regimentskriveren føres og lovligen til Endskab befordres, og naar Misgierningen er forøvet paa en Proprietairs Gods, som eier sammesteds en completeret Sadegaard, skal han de erfordrede Omkostninger selv udrede. (See Fr. 26 Sept. 1732). P. 93. Fr. Om et Lotteries Indretning af en Sedegaard med tilliggende Bendergods i Lolland, samt en Deel andet Bøndergods sammesteds. P. 94. Fr. At ingen Smor, Kiod- eller Fiske-Fustager, store eller smaae, i Handel og Vandel, Kieb eller Salg, efter dette Aars Udgang maae bruges (udi Danmark), uden de alene, som i Kisbstaderne af Magistraten og paa Landet af Herreds: samt Birkefogderne, enhver i sit District, ved et dertil indrettet rigtigt Ju sterings: Mærke ere brændte; Handler nogen herimod og sig af andre end saadanne justerede og brændte Fusta ger betiener, skal cj olene Træerne, med hvis derudi fins des, være confisqverede, men endog den Skyldige efter Jr. Fr. ang. Smer c. Fustager. 467. 1723. Fr. 10 Jan. (*) 1698 uden al Naade ansees og straf: 24 Sept. fes (Saasom Bødkerne i Danmark, især paa Lander, tvertimod Fr. 10 Jan. 1698 have urigtig og uforsvar lig forfærdiget lige Sustager. cfr. Fr. 12 Sept. 1753. IV Cap. **). Cancel. p. 99. Patent einer Gen. Korn-Ausschreibung in Schles: 12 Oct. wig, Holstein u. Pinneberg f. 1724. P. 106. Høieste Nets Patent for Aar 1724. P. 100. Fr. Om de paa Dragon og Coldater Lægderne i Danmark dilaterede March: og udrednings Penges Efterladelse til 1720 Aars Udgang; samt at de fra 1721 Aars Begyndelse skal svares med 2 pr. To. Hartk. og erlægges hver 31 Mart. og 31 Aug. i Amt: og Regimentskriver: Stuerne til Land: Dragon og In fanterie Regimenternes Mundering. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 10. 22 Oct. 28 Oct. (†) Regl. hvorefter ved Tational Infanterie Re: 1 Nov. gimenterne i Dmk i Freds Tider for Under: Officever, Tambourer og Profosser Gagen i det militaire Regl. sal indføres og samme dem betales, samt hver 48 Ca lender Maaneder eller 4 Aar de med en Over og 2de Under: Wonderinger, desligeste de Gemene i 144 Calen der Maaneder eller 12 Aar med en Over: og 3de Under: Monderinger forsynes (See Fr. 14 Sept. 1774). 4to. (†) Regt. hvorefter ved Zational Dragon Regi: 1 Nor. menterne i Dmk i Freds Tider for Under: Officerer, Tambourer og Profoffer Gagen i der milit. Negl skal indføres og dem betales, samt hvorledes de og de gemene Dragoner med Over og Under Mondering for synes. 4to. G92 Fr. (*) I Saml. af Frr. faaer ved en Trykfeil: 19 Jan. (**) See Reser. 25 Jan. 1737, 23 Jan 1739 09 6 Jl. 1792. Fr. om Sigtelses eller Benægt. Eed. 5 Nov. Fr. Om naar Sigtelses eller Benægtelses Eeder maae aflægges (for Danmark og Norge). Cancel. P. 111. Moiere bestemt ved Fr. 14 Sept. 1792. Gr. At forekomme adskillig Misbrug og orden, som imed 2. 1 B. 14 Cap. begaacs, deels ved det at Parterne i deres Indlægge indføre Sigtelses eller Be nægtelses Eeder, som dem ikke af Dommerne ere paas lagte, deels ved det at Dommerne undertiden paas lægge Parterne at giere Eigtelses eller Benægtelses Eed og den virkeligen imodtage, ved hvilken Omgang de ikke alene hindre Rettens frie og ubehindrede Lob, i det at Vedkommende derved bestiares den lovlige Indsi gelse, de kunde have imod saadanne Eeders Antagelse, men endog stor forargelse ved Guds Navns Misbrug foraarsages. Jngen Dommere, som staae under Appellation, mane, naar de befinde Sigtelses eller Benægtelses Ecd til nogen Sags Oplysning fornøden, imodtage den, saalænge den paagieldende Contrapart derimod protesterer eller erklærer sig ved Appellation at ville paaanke saa dan Dom; med mindre Sagens Hovedstoel og det, som Sagen reiser sig af, ikke belober sig til den Summa, som efter Loven til Heieste Net maae indstevnes; Thi da maae Overdommeren ende Parternes Tvistighed ved at antage saadan paalagt Sigtelses eller.Benægtelses Eed. Men naar Parterne om den tildømte Eeds Aflæggelse ere ceni ge, maae den af Dommeren, endog i den første Instants, imodtages. Ligeledes forbydes strængeligen, at ingen mane udi fine skriftlige Indlægge indføre nogen Eeb, som ham ikke er blevet paalagt og det under vilfaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed; Men naar Dommeren finder tienligt at paalægge ham Eed, da ber han den giore paa de Maader og udi de Terminis, den ham Fr. om Sigtelses eller Benægt. Eed. ham af Dommeren foreskrives, dog imodtages ej saadan 5 Nov. Eed, med mindre Parterne ere eenige om, at Sagen ved Eed kan og maae afgiøres. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1724. 6 Nov. P. II 2. = Fr. Om Kobber Told Svigs Afskaffelse 26 Nov. i Trondhiem. [Kammer]. p. 119. Cfr. Told-R. 1768. Forandret ved Fr. 4 Dec. 1793. Gr. At forekomme den store Understab, som i Kongens Kobber: Tolds Intrader hidindtil er begaaet, samt al urigtig og falfe Assurance, Underſaatterne og de Negotierende til Nakdeel. 1.) Alle ved Bergverkerne fornødne Ober: Berg- Betientere, saasom Directeur, Bergskriver, Hytte- Skriver og Hyttemester, som herefter antages, skal af det Bergverks Participanter, hvortil de emploieres, for Berg Amtet Nordenfields foreslaaes, og skal saadant Forslag underskrives af alle Bergverkets Participantere, enten de deri have stor eller liden Part; hvorfra samme stray til Rente- Kammeret fal indsendes, at de foreflagne Personer derefter til Kgl. Approbation fan forestil les og med Kgl. Bestalling forsynes, hvorefter de af Bergamtet tages i Kgl. Eed og Pligt, ligesom og i Participanternes; uden hvilken Approbation og Bestalling ingen af fornævnte Betiente ved Verkerne maae anta ges, ej heller maae de af Participanterne affeættes, men de sal fra Berg Amtet og derfra for Rente Kammeret lovlig tiltales, om de i deres Betieninger og Forret ninger noget usømmeligt maatte have begaaet (*). Lige. ledes 93 (*) Men ved Resel. 25 Mart. 1760 er Participanterne i Roraas Kobberværk meddeelt Bevilling, at de, ligesom de Sondenfieldske, herefter selv maae antage og igien afskedige deres Ober Berg- Betiente efter eget I 72 3. Fr. om Kobber Told-Svig 1-3 §. 26 Nov. ledes skal de nu værende Oberbetientere ved Verkerne med Kgl. Bestalling forsynes og deres Troeskabs-Eed for Berg- Amtet aflægge. 2.) Fornævnte 4re Ober: Betien tere skal tillige være overværende, naar Hærderne fra Garmagerne annammes og i Robberboden indlægges, for hvilken Kobberbod de 4 Oberbetientere og Tiendes Skriveren skal have deres separate Legler og Laase, og ikke noget Kobber deraf til ledeling udveics eller fra Verket bortføres, for de alle ere overværende; og skal Hytteskriveren, Hyttemesteren, Directeuren og Berg skriveren antegne og til Begs føre ved Dag og Datum, hvor mange Harder i Kobberboden ere indlagte, hvad deraf udveics og til hvilken Participant de afsendes, hvortil de 2de første skal have deres af Berg: Amtet og Ober Bergamts Korvalteren igiennemdragne og forseg lede Bøger, hvilke de paa Anfordring fan fremvise. 3.) ver Gang nogen Liddeling ved Bærkerne foreta ges, skal ethvert Bergværks Directeur forfatte en Rea partitions: Beregning over den fulde Uddeling og hvad Kons 1.) t eget Getbefindende, deg med laerhver Betient ved Antagelsen sin Troskabs- Fed for Berg Am et anlægger; eg 2.) at ligesom den eller de af Participanterne, sem forcfiaa r Direction nen vd rfer, bliver pligtin, Verkets udbytte aar ligen und r Ed at angive eg forklare, saa stal og bes meldte Betiense samme Ang velse hver Gang tilligemed underskrive og bekræfte. Dette er confirmeret ved zevilling 5 Oct. 1771, dog med den Indskrænkelse: 1.) At Participanterne ingen til Directeur, Berafkris ver, Hyttemester eller Hyttefer.ver ved Værket antage, uden saadanne personer, som af Berg Amtet forud ere craminerede og til disse Embeder ere fiendte dyg tige; og 2.) At ej heller nogen saadan antagne Betiente ubefeiet affediges; thi saafremt nogen fig derover maatte be være, blive Participanterne pligtige at andrage Beskaffenheden for Berg-Amtet, som efter foregaaende Underiegning famme med fin Betænkning til Kammeret indsender til Kongens egen Decifion. Ang. Oberst gerne, see Resol. 14 Sept. 1791. Fr. om Kobber Told Eviz 3-5 §. Kongen i Tiende deraf er tilfaldet, og deri specificere 26 Nov. Participantens Navn, hvormeget han har faaet til Udbytte, og ved Dag og Datum, naar det er afsendt; hvilken da af Bergskriveren, Hytteskriveren og Hyttemes steren, naar den med deres Bøger er confereret, skal underskrives, og udi saadan Form indsender Directeu ren den til Controleuren over Kobber Tolden og Tienden i Trondhiem; tager Directeuren heri Forsømmelse, stal han uden al Naade fra sit Embede removeres og dese uden indestane for al den Skade, som Kongens Told: Intrader derover kunde tilfoies. 4.) Saasnart denne Fr. er publiceret, sal hvert Bergverks Directeur uden Ophold til Controleuren i Trondhiem indsende en Ger eral Beregning efter 3 § over alt det Kobber, som ved deres Verker i Aar 1723 til Participanterne er uddeelt, og med Beholdningerne samt de Smeltninger, som til Aarets Udgang giøres, forholde sig efter bemeldte 3 §, hvorefter alle Participanterne skal til Controleuren indgive deres eedelige Forklaringer, hvormeget de deraf have udsolgt og i Wehold; Ligeledes skal Kiebmandene til ham indlevere deres cedelige Forklaringer, hvor me get de af samme Kobber endnu have i Behold, hvilket da Controleuren tillades at eftersee og derom inqvirere; Og om nogen da befindes sin Beholdning urigtig at have an givet, skal han derfor tiltales og som en Trocles og Meenedig eremplariter straffes. Ingen maae derfor, un der Kongens haieste Unaade og alvorlig Straf, hindre ham i saadan Undersøgning eller begegne ham usemmelig i Ord eller Gierninger, saasom og Rettens Betientere uden nogen Forevending eller Ophold skal være ham i saas danne Inquisitions Forretninger folgagtige og assisteers lige, naar og hvor han det forlanger. 5.) Efter disse Beregninger samt edelige Forklaringer skal Controleuren formere Toldberegninger til hver Participant 094 især L 1723 472 Fr. om Kobber Told-Svig 5-6 §. 26 Nov. især og ligeledes til de Segotierende paa Beholdningerne af indeværende Aars Kobber; desuden skal han ved hver Uddeling, som herefter keer ved Verkerne, i Følge af Directeurernes Repartitions: Beregninger tilstille Partis cipanterne ligesaadanne Toldberegninger paa der Qvan tum, som enhver af dem faaer til udbytte, for hvilket Quantum og deraf gaaende Told Participanten bliver Kongen ansvarlig; Ligeledes de Negotterende for deres Beholdninger af indeværende Nar; Og ffal til den Ende Controleuren udi den ham fra Mente Kammeret tilsendte og authoriserede Hovedbog debitere enhver Partici pant for hans tilfaldne udbytte, ligeledes de Negoties rende for Beholdningerne af indeværende Aar. 6.) Naar Participanten efterdags sælger fit Robber, tager han Forsikkring af Kieberen for Tolden, om han er ves derhaftig og boende i Trondhiem, at han den selv ved Udstidningen kan betale; men er han fremmed eller uves derheftig, annammer Participanten Tolden af ham ved Kobberets Forhandling, og naar Kobberet da til Udfør fel af Rioberen angives, ansiger han tillige Participan tens Navn, af hvem han det tiøbte, da Participanten fra Toldboden skal tilsendes Told Regninger derpaa, og Tolden hos ham, for Skibet klargiores, indfordres; for hvilken Tolb, naar den med Told Qvitance bevises at være betalt, Participanten af Controleuren igien i hans Hovedbog skal crediteres, og paa den Participanten dero ver forhen fra Controleuren tilsendte Beregning afskri Tager Participanten heri Forsømmelse, er det hans egen Skade, saasom han med famme Beregning og Controleurens Qvitance Pal bevise ved Aarets Udgang det, som af hans Kobber er udskibet og i andre Maader gotgiort, om han ej dobbelt Told deraf vil betale; herved har og Controleuren at iagttage, at for det Qvans tum Kobber, som med udlændske Skibe udføres, stal ves. web Fr. om Kobber Told Svig 6-10 §. ved Udsfibningen, i Følge Told Mullen, foruden de 6 26 Nov. Role Specie pr. Skippund, som til Participanterne ved Forhandlingen er betalt, 32 ß Specie erlægges. 7.) Paa samme Maade forholdes og med Participantens eget udskibende Robber, hvormed continueres, indtil det ganske Aars gevundene Kobber er udkommet. 8.) Skulde da nogen Participant findes saa uvederhæftig, at Tolden, som Kioberen forud til ham har betalt, ej ved Kobberets Udskibning igien af ham kunde betales, skal Skibene eller de Negotierende ej derfore ved Toldboden opholdes, men General Toldforvalteren forsyner sig af samme Varticipant med forneielig Caution, og fan han ikke præstere saadant, vil Kongen fremfor an dre hans Creditorer i hans Bergs Part være priori teret, og deri med dobbelt Rente efter Kammer-Nets Ordningen, som af andre Kgl. indeholdte Midler, søge Betaling. 9.) Efter den af Controleuren til General Told Forvalteren indsendte Designation over Kiøbs mændenes Beholdninger for indeværende Aar betale de strap Tolden deraf paa Toldboden, eller derfor, til Udskibningen skeer, stille General Toldforvalteren noiagtig Caution, og derefter, ligesom om Participanterne iz § er mældet, derfor af Controleuren lade sig creditere, naar med Qvitance for ham bevises, at Tolden rigtig er betalt. 10.) For den Difference, som Told- Sullen gier imellem Gahr og Plat Robber, naar det til Udenrigs Steder udskibes, og den Forskiel, der er paa inden og udenrigs Told af alt Kobber, samt for det Qvantum Kobber, som til Mynten paa Rongsa berg fra Værkerne sælges, den Afgang, som skeer ved Gahr: Kobberets Udhamring til Plat: Kobber, og den Deel, som forarbeides i Landet, maae Participanterne, naar Kongens Tiende er afdraget, gotgiores Deel paa alt det Kobber, som ved Verkerne avles; hvori mod 695 Fr. om Kobber Told Svig 10-12§. 26 Nov. mod de for alt det øvrige uden Forstiel svare den udens rigs Told, og i saa Maade ej lade sig for det, som til Myndten, indlændske Steder og Kobberslagerne i Landet bliver solgt, nogen Told betale, men alene ans namme Betalingen derfor efter Markeds Gang, sage som forberørte dem til den Ende er bleven gotgiort. 11.) Ved Aarets Udgang skal ethvert Bergverks Dis recteur tilsende Controleuren i Trondhiem en General Beregning over det hele Aars gevundene Kobber ved hans Verf, og hvor meget enhver Participant deraf er tilfaldet, hvilken paa lige Maade, som hans Repars titions Beregning efter 3 §, skal underskrives og atte steres af de øvrige 3de Oberbergs Betientere; hvoref ter Controleuren da udsteder til enhver af Participans terne en Liquidations Beregning paa Debet og Credit over Participantens fulde Udbytte for det hele Aar, og ham derudi, ligesom i Told Beregningerne, for udenrigs Tolds Bedrag af det ganske Qvantum, efterat forbes rerte er gotgiert, debiterer, da Beholdningen af Controleuren skal føres til Omdrag paa Participantens Debet Regning for det følgende Aar, og indtil han for samme igien bliver crediteret, som i 6 § er mældet, skal han og enhver for sig stille General Toldforvalteren noiagtig Caution for Tolden, hvilken Told af samme Beholdning skal i det seneste betales til Apr. Maa neds Udgang det paafølgende Aar, saasom vel alle ki bene, der bortføre Kobberet, inden den Tid ere asseilede. 12.) Befindes nogen efterdags, enten i deres Angivels ser efter 4 § eller i andre Maader, at begaae nogen Svig, eller at Kobber fra Verkerne afsendes, som ikke ved uddelingen af Bergs Betienterne var antegnet eller i Directeurens Repartitions: og General Beregninger anført, skal samme være confisqveret, og 3dobbelt Told deraf af Vedkommende betales, foruden at de Skyldige efter Fr. om Kobber Told-Svig 12-14§. efter Sagens befundne Beskaffenhed exemplariter ffal 26 Nov. vorde anseete. 13.) Og paa det ingen herefter Skal angive mere Kobber paa Toldboden, end han udskiber, for derved at tilpracticere sig false Assurance paa en anseelig Capital, naar han saadant med Toldedlen kan bevise; Saa skal Kobber: Told og Tiende- Controleuren, eller hvem han paa sine Vegne dertil befikker, tilligemed 2de af Ober: Toldbetienterne og Veieren være overværende, naar noget Kebber udsFibes, som Controleuren i en aparte Bog indfører, hvoraf han mied deler uden Betaling Eierne sin Artest, om de det for lange, hvilken Attest de 2de Toldbetiente tilligemed uns derskrive, som ved Told: Sedlen til deres Sikkerhed for den assurerede Capital kan folge; Udloffer da nogen igien samme Kobber eller noget deraf paa Leidet, og libet derefter forulykkes, skal de, som saadant overs bevises, betale til Kongen Værdien af samme Kobber med Tolden z dobbelt og desuden straffes, som for aas benbare Tyverie. 14.) Rettens Betientere, faas vel i Byen som paa Landet, Pal være forbemeldte Con trofeur, eller hvem han paa sine Vegne authoriserer, assisteerlige, naar det af ham forlanges, i de Sugvisia tions Forretninger, som han til Kongens Interesses Beopagtelse, Kobber Tolden angaaende, foretiger. Saa Skal og saavel General Toldforvaiterne og Toldbetienterne som alle Bergsbetientere i Almindelighed og enhver især bevise ham al tilbørlig Assistence udi alt, hvis han til Kongens Tienestes Befordring kan have fornødent, samt paa Anmodning meddele hans alle fornødne og forlangte Oplysninger. Pl. At alle, som have Geder i Kongsberg 6 Dec. Sølvverks Circumference, dem strax skal afskaffe, og maae herefter ingen Geder sammesteds lides. Hvors over Ober Bergamtet stricte skal holde; Saasom de ere @fo Pl. om Geder v. Kongsberg. 6 Dec. Sfovene til Skade, deels ved at afpille Barken og dere 14 Dec. ved betage Træerne den Saft, de skulle vore af, deels ved det at der om Vinteren maae hugges Beed til dem, hvorved de unge Træer beskadiges (*). [Kammer]. P. 126. Fr. Om Matricul Skat c. i Danmark for 1724. P. 127. 1724. D 28 Jan. 8 Febr. 8 Febr. P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1724. Fr. og nye Indretning om Land: Militien i Dans mark; Saasom den langvarige Krig og derefter Natio nalLanddragonernes Indretning paa Ryttergods Dis stricterne i Danmark haver giort en og anden Foran dring i de Districter, som forhen henhørte til Land-Infanterie Lægderne, da og den Anordning, som i krigens Tid og siden efter haver været med at rekrutere Lægderne efter Repartition paa det hele Hartforn i Landet, ikke lenger er nyttig. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 27. Reglement og nærmere Forklaring, hvorles des det efterdags skal forholdes med de Tvistigheder, som hidindtil have været imellem Sognepræsterne og deres Medtienere i havn paa den ene, og Garnisons:Præ sterne sammesteds paa den anden Side, angaaende deres Embeds Forretninger; saasom Anordn. 9 Jul. 1717 ikke har kundet aldeles forebygge samme (**). [Cancel.]. P. 33. 1.) Alle Ober: og Under Officerer samt Gemene, medens de i Khavn i Garnison ere beliggende og staae under (*) Cfr. Refer 22 Dec. 1752. (**) Cfr. Reser. 15 Jun. 1753 og 27 Jan. 1741. Regl. om Præst. Tvistigh.i Khavn 1-3§. under Commandanten, endog Liv: Garden til Feds og 8 Febr. Grenadeer: Corpset samt Regim. de Marine og Betien terne ved Land Artilleriet, saasom Ober- og Under: Of ficerer, Ober og Under Constabler, Tambours og Haandverksfolk, saaledes som Artillerie Etaten er regleret, og virkelig staae i Tieneste, samt Betienterne ved Fortifica tionen og Garnisonen, skal med deres hustruer, Børn og Tienestefolk henhøre og svare til Garnisons Meniga heden i Khavn, i Henseende til alle det præftelige Ema bede vedkommende Forretninger, under Straf efter Krigse Art. 1 Cap. 4 §; Dog er ej herunder begreben Liv Garden til hest, som folger Kongen Selv og ej staace under Commandanten, ej heller Land Cadetterne og deres Officerer; Saa forblive og Spe: Cadetterne, Spe Artilleriets Betiente, samt alle de, der have Tieneste paa Floden og henhøre til Soe Etaten, som tilforn, ved Holmens Menighed; Og skal der desuden ej være nogen Officeer formeent iblant at here Prædiken i en anden, end Garnisons Kirken, naar de ikkun der gaae til Gudsbord, og give Præsterne deres Offer paa. sædvanlige Tider. 2.) Alle de af den militaire Stand, som nyde Pension eller Laadsens Brød og i Khavn sig virkelig opholde, skal, saalenge de samme nyde, med deres Hustruer, Børn og Tienestefolk henrega nes til Garnisons Menigheden, og lade deres Vielser og Børnedaab af Garnisons Præsterne forrette; Men de afskedigede Militaire, som ej nyde Pension eller Laads sens Brod, samt alle Militaires Enker med deres Børn og Familier skal herefter henhøre og svare til det Sogn, i hvilket de sig opholde (*). 3.) liægte Borns Daab og besovede Qvindfolks aabenbare Afløsning for reta (*) See Reser. 1 Aug. 1781. Regl.om Præst. Tvistigh.ikhavn 3-6§. 8 Febr. rettes af det Sogns Praster, i hvilket de befindes, men ere de i nogen Militair: Familie, som til Garnisonen henherer, da skal samme Forretning tilkomme Garni sons Præsterne, og skal af dem, ligesom af andre ta dens Præster, efter Loven og Ritualet altid holdes rigtig Bog over alt, hvis saaledes i nogen Maade forrettes, og det saaledes, som de agte at være bekiendt og svare til. 4.) Garnisons Præsterne maae trolove og copulere alle Under Officerer og Gemene, i hvad Sogn end Bru den er fra; Men med Ober Officererne fo: holdes det ef ter Loven (*). 5.) De Militaire, som staae virkelig under noget Regiment og vil lade sig copulere, skal for deres Chef af Compagniet og Regiments: Auditeuren aflægge deres corporlige Eed, at de ere frie for Egteskab, som skal skrives paa den dem af Officererne givne Fri: Seddel og for Præsten fremvises. Naar de tilforn have været gifte, skal de forskaffe Beviis fra Auditeuren, at et lovligt Skifte efter den Afdøde er holdet. Men de Aftalkede, som nyde Pension, og andre til Militairs Etaten henhørende Personer skal om begge forskrevne Po ster forskaffe rigtige Attester fra den i Khavn anordnede Stokhuus: Ret. 6) Da det skal falde de militaire Enker, hvis Mænd ere døde i Rrigen, formedelst deres slette Tilstand besværligt, ved det ordinaire Consistorium efter Loven at giøre sligt Dødsfald beviiss ligt, for at erholde Frihed at indlade sig igien udi Egtefab; Saa maae slige Enker efterdags for Stokhuus- Retten i Garnisons Provstens Nærværelse (som sig til den Ende der engang hver Maaned paa en vis Dag skal indfinde) om deres Mænds dødelige Afgang føre de fornødne Vidner. Og skal samme Ret tilligemed Garnisons- (*) See Reser. 30 Nov. 1753 0g 1 Aug. 1781. Prov: Regl.omPræst. Tvistigh. i havn 6§. Provsten da decidere Sagerne efter forefundne Omsten: 8 Febr. digheder og Beviisligheder, og lade dem de fornødne Attester uden Betaling være folgagtige. (See Fr. 15 Jun. 1771. 11 §). (†) Instruction, hvorefter ved Kongsberg 26 Febr. Selv Værk saavel Ober: Stigerne, som Schacht: og Under: Stigerne, item de, som noget betroes til Opsigt og Skrivning ved Damm og Dag Arbeide, samt menige Arbeidere, saavel i Gruberne, som de, der til Dag Arbeide blive anviste, sig skal forholde; publiceret af Rente Kammeret i Følge Kgl. Resol. 22 Febr. samme Aar. 4to. Reglement og nærmere Anordning om Sorgedragt. 24 Mart. (See Reglem. 14 Apr. 1752). P. 36. Fr. At Posterne fra Christiania til Ber- 31 Mart. gen, Trondhiem og Christiansand skal til den ved Post Ordn. 25 Dec. (*) 1694. 6 § anordnede Tid, og Posten fra Christiania til Bhavn efterdags Kl. 5 Loverdag -Asten, Sommer og Vinter, præcise expederes og ikke af nogen, undtagen Statholderen, naar han det til Kongens Tieneste fornødent cragter, opholdes; Saa skal og Posten fra Rhavn til Norge om Loverdag Aften Kl. 10 affærdiges. Til hvilken Ende alle Particulaire, saa vel her som i Norge, skal have indleveret deres Breve 3 Timer tilforn paa Posthusene. (cfr. Fr. 15 Oct. 1727 **). Cancel. P. 39 Fr. At ingen fremmede 12 Skillinger 14 Jun. og andre smaae eller saa kaldede courant Myndt i Dan mark, 17orge og Slesvig maae indføres, under Con fiscation til den, som nogen dermed ertapper, saa og (*) I Saml, af Frr. staaer ved en Trykfeil: 24 Dec. (**) Og Reser. 29 Oct. 1735. den, Fr. om fremmed simaae Myndt. 14 Jun. den, som dermed Betrædes, at betale til Kongens Fi 14 Jun. 28 Jun. 5 Aug. scum ligesaameget udi Strasbeder, som de indførte fors budne Penges Summa sig bedrager; Til hvilken Ende al fremmed smaae courant Mynt herefter i Kiøb og Salg og al anden Betaling her i Rigerne og Slesvig fal ganske være afskaffet, og af ingen Værdie considereres. (cfr. Forbud 30 Apr. 1687, 21 Aug. 1705 og 4 Nov. 1720). Kammer, p. 41. Samme paa Tydsk. P. 42. Octroi og Privilegier ang. Den paa Island fals dende race Svovel; som Stok: Gietmester S. Holzmann og Krigs Cancellie Forvalter F. Seckmann raf finere. (cfr. Pl. 29 Mart. 1727. See Octroi 15 Aug. 1763). P. 43. Laugs-Artikler for Kræmmerne i Odense i Syen. Cancel. p. 57. 1.) Korn: Handel samt Kisbmandskab en Gros er enhver Indbygger, som har taget Borgerskab, tilladt, naar de deri forholde sig efter Commerce: Fr. 16 Apr. 1681 (See Fr. 4 Aug. 1742). 2.) Ingen mane sig af Kræmmer: Handelen ernære eller nogen Rrams bod holde, uden de, som derpaa have taget Borgerskab og derfor i Kræmmer-Lauget ere indskrevne. Giør nogen derimod, bøde ifte Gang til Byen og Lauget 50 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang miste alle de Varer, som han haver med at handle. 3.) Ingen uden Kram merne maae handle i Alne: Tal eller smaae Vægt med de Slags Varer, som Silke, Ulden, Lerreds, Isen- og Urtekræmmerne i Khavn ere tilladte at handle med. Vil nogen Kræmmer, foruden de forhen ommeldte Varer, handle med anden Kram, da maae det ham herefter, som tilforn, være tilladt. 8, 25, 26 og 28.) Ere som 8, 16, 17 og 19 § i Helsingøers Kræmmeres Laugs = Art. II Nov. 1744- 9.) Omløber Mands eller Qvin5 Aug. 2. Art. f. Kræmmerne i Odense 9-13§. 481. 1724. Qvindes Person der i Byen med forommeldte Kram: Varer at sælge, da have de dem forbrudte til Hospitalet; ligesaa fal og Liggere, enten han er Indvaaner eller Fremmed, have forbrudt de Varer, som han i huse og Vinkler hemmelig udi Alne Tal og smaac Vægt og Maal udsælger, men bruge Grofferere eller Kræmmere Oms løbere eller Liggere, da skal de, foruden at miste Varerne, som sagt er, bode 20 Rdlr, Byen og Kræmmer: Lauget til lige Deling. 10.) Fremmed, som bringer Kramvarer til Byen, naar det ikke er Markeds Tid, Skal inden 24 Timer efter Ankomsten angive sig for Oldermanden og ham paa Laugets Vegne sine Varer til byde, og 8 Dage derefter skal han holde dem Lauget til gode; Men kiøber Lauget ikke Varerne efter 8 Dages Forløb, maae han siden de 4 først paafolgende Tegnes dage udi Herberg sælge dem til andre Byens Indvaanere, dog ikke uden i hele Partier og Stykker saaledes, som Commerce Fr. ommælder; efter hvilken Tid Varerne til Byen, Lauget og Hospitalet til lige Deling skal være forfaldne, om han ej lader dem af Oldermanden forsegle, indtil han dem andensteds henfører. II.) Paa samme Maade og under lige Straf skal alle Odense Byes Skippere sig med forommeldte Kramvarer for holde, og om de i deres Skib have noget Gods, som af en Grosserer der i Byen eller og af de nærliggende Kiøbstæders Borgere eller Indvaanere kan være forskres vet, da skal de give Kræmmerlaugets Oldermand saadant tilkiende, og det for ham med deres Connofsementer eller andet nøjagtigt Beviis gotgiere. 12.) Be meldte Odense Byes Skippere maae ej heller, naar de fomme forbi Rierteminde paa Veien i Midsunds Gab, indtil de komme til Ladepladsen eller Skibbroen, noget af deres Ladning til Landmanden sælge, under Straf efter 2.3 13 - 24- 13.) Kræmmerne i II Deel. 55 Odense 2. Art. f. Kræmmerne i Odense 13-31§. 5 Aug. Odense mane angive og anholde alle Bissekræmmere og Landprangere, som paa Landet overalt i Fyen kan an treffes, hvorudi alle, saavel Grever og Friherrer som andre saavel civile som militaire Dorighed, som noget have at befale, dem skal forskaffe hielp og Ret efter Loven og Frr., naar de derom anmodes og de saadant bevise. 30.) De Sager, som forefalde imellem Lauget og andre uden for Lauget, faasom Omlebere, Liggere, Byens Skippere og deslige inden eller udenbyes Mand, som inden Odense Byes Grændser i Forseelse betrædes, skal Byefogden i Odense, saasnart han anmodes, for sig tage, og uden Persons eller Stands Anseelse inden 3de Soles mærker forsvarlig efter Loven og Frr. fiende og dømme; og maae ingen Procurator for ham de Skyldiges Sager antage, faasom Gierningen skal bevise Sagen, og enhver dertil kan sige Ja eller Nei; End skulle der behø ves Vidner, da forholdes dermed efter 2. 4-8- 2, og med Arrester bruger han den Forvarlighed, som Loven ellers byder. Dersom Sagen er af den Natur, at den ikke inden 3de Solemærker kan afgiores, maae han dertil tage 3 Uger i det længste. Samme hans Kiendelse, om den af nogen paaankes, skal 8 Dage, efterat den er dømt og givet beskrevet, efter Politie: Fr. 22 Oct. 1701 for Stiftbefalingsmanden indſtevnes, og af ham efter Sagens Beskaffenhed enten fals des eller stadfæstes (See Fr. 13 Febr. 1775). 19 Aug. 31.) De Bøder, som tilfalde Staden og Hospitalet, indkræ ver Oldermanden, som dem til Kemneren og Hospitas lets Inspecteurer imod Qvittering Fal levere, men de, som Lauget tilfalde, lægger han i Laugets Kasse. Anordning, hvorved Fr. 5 Jan. 1714 for saavidt forandres, at med de Personer paa Kongens eget Gods, som have forseer sig med Leiermaal, maae ved Net og Dom for Sessionerne, i Anledning af 2. 1-24-1, stee Anordn. om Aftingn. f. Leiermaal. free Aftingning, hvilken al tiene Regnskabs- Førerne 19 Aus. til Bilæg ved deres Regnskaber; Og skal de, som ikke Have Formue at betale, efter Loven paa Kroppen enten med Fængsel eller med Gabestokken straffes. Saasom slige Personers Fremsendelse til Spindehuset eller Fæstnin gerne efter Fr. 5 Jan. 1714 er Kongens Kasse til Be svær, foruden at de fleste Regimentsskriveres og Betienters Regnskaber ved disse Leiermaals-Boder meget ere.opholdte, og Betienterne, ved at opvarte disse Sager, hindrede fra andre mere fornødne Forretninger. (See Fr. 11 Aug. 1725 og 7 Mart. 1749. 7 §). Cancel. P. 46. Pl. Om Transport: Skattens Indsættelse i det 18 Sept. Lollandske Godses Lotterie; saa at de, som have be talt samme i Aaret 1719, fan for Qvitteringerne for samme faae Lod: Sedler. p. 48. Samme paa Tydsk. P. 49. 18 Sept. Fr. Om Korn Skatten i Penge udi Danmark for 18 Sept. 1725. P. 50. Høieste Rets Patent for 1725. P. 51. 6 Oct. Patent. Wegen d. Korn: Ausschreibung in Schles: 16 Oct. wig, Holstein u. 'Pinneberg f. 1725. p. 66. Anordn. At Kirkernes Contributioner i a1 Oct. 17orge skal have Prioritet frem for andre Creditorer hos Kirke: Kisberne. Cancel. p. 67. See Pl. 3 Jan. 1727 (*). Gr. Studii Skatten (som Bisperne i Norge efter Kgl. Befaling 23 Dec. (**) 1723 aarlig skulde modtage af Provsterne, og til Universitetet nedsende) samt de ovrige Kirkernes Contributioner, saasom Biin og Brøds 552 (*) Cfr. Reser. 23 Febr. 1725. samt (**) Stal være 24 Dec. 1723. See Fogtmans Reser. III D. P. 539. Anordn. om Kirkers Contrib. i Nge. 21 Oct. samt Lyseholds Penge, saa og Cathedraticum, Provste penge og andre Deputater have hidtil varet vanskelige at faae indcasserede; Især da de fleste Kirke: Kisbere ere ubemidlede og Pengene til Kirkernes Indkiss paa andre Steber have optaget, saa at dersom de bleve søgte af deres Creditorer og udlægget fulde Fee udi deres Kirkekiob, kom det kiebte Gods under Repartition iblant flere, som vilde give stor Besværlighed ved Contributio nerne af hvert Gield hos mange Kirke Participanter at inddrive, allermeest naar lig en ubemidlet Kirke - Eier skulde døe, og Creditorerne først skulde tiltræde at an namme hver sin Deel i Kirke Kiobet, og siden Enke og Børn faae hver sit Udlæg i samme, da Vedkom mende ikke kunde vide, hvor de fulde søge Contribus tionerne; Hvorfore, til alle flige Vanskeligheder og Ud. flugter at forekomme, og paa det at Kirkerne, og hvad til deres Underholdning udfordres, samt deres Afgifter altid saavel Sonden som Nordenfields kan have Prio riteten for alle andre Creditorer, følgende befales: Alle foranforte Contributioner, som enten efter Kirkestolene ere eller herefter vorde befalede, skal af ens Hver Kirkekieber aarlig, uden nogen Forskiel eller Ophold, prompte betales til Sognepræsten, forend nogen Korn, Fiske eller smane Tiende af ham vorder taget, efter den Designation, som enhver Provst og Sognepræst fra Viskoppen i hvert Stift vorder meddeelt, da Præsten Kirkckieberen derfor vedbørlig skal qvittere; Men hvis Kirkefioberen ikke forud erlægger Contant Penge, al Sognepræsten ikke alene være befuldmægtiget, men endogsaa alvorligen befalet paa Tiendebyttet ved offentlig Auction i Almuens Nærværelse, imod Pengenes Erleggelse inden nogle visse uger, at bortfælge faa meget af Tienden, hvad Sort det end maatte være og forlanges, som kan være tilstrækkeligt til Con- tribu Anordn. om Kirkers Contrib. i Nge. tributionerne fuldkommelig at afbetale, hvilke Penge 21 O. Sognepræsterne da til sig skal tage og skaffe det saaledes, at Pengene til Provsterne inden Fastelavns Søndag uforbigiængelig vorde fremsendte, som dem da Vi- Poppen inden Paasten skal tilstille; saa at alle de, som til Contributionerne ere berettigede, til Philippi Ja cobi Dag deres Andeel uden Ophold kunde bekomme. Vorder nogen Provst eller Præst derudi forsømmelig, da, foruden Ansvar til al Skadesløshed, skal han være arbitrair Mulet efter Sagens Beskaffenhed undergiven; ligesom og ingen Kirkekisber ved sig eller andre maae bemægtige sig eller bortføre nogen Slags Tiende, forend Contributionerne rigtig ere clarerede. Fr. At af hver stor Baad med hvid Sand, 15 Dec. som af Stranden tages og i Rhavn indkommer, skal betales I Sidle, og af hver liden Baad 3 Mk; men af et Læs Dito Sand, som paa Vogne i Staden indbringes, I ME (*), som Havne Commissionen til dens fornødne Udgifter samt Canalernes Renselse og Vedligeholdelse maae lade oppebære; Saasom saadant Strøe: eller Gulv- Sand, naar det udseies af Husene, nedskylles i Cana lerne og derved giør dem Skade. Cancel. p. 70. Fr. Om 1 p. C. Grund Skat i havn at be: 15 Dec. tales i Aaret 1725 til Canalernes Renselse. P. 71. Anordning ang. Brand Compagniet i havn 15 Dec. (See Brand Ordn. 9 Maj. 1749). P. 73. Fr. Om Matricul- Skat c. i Danmark for 1725. 19 Dec. P. 78. b3 Fr. (*) Bed Rescr. 4 Jun. 1725 (til Havne Commissionen) er dette saaledes modereret: At af et Læs Sand, son paa de smaae egne indføres i Khavn, skal svares 4 §, men paa de store Vogne forbliver det ved den i Fr. fastsatte i Mk af Laffet. Fr. om Skatter c. i Norge. 28 Dec. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1725. Hvorved og tilkiendegives, at det nye Matriculs Værk, saasom det ved Forhøielse i Skatterne og Tienderne vilde besvære Undersaatterne, aldeles skal være ophævet, og at det skal forblive ved den gamle Matricul og de sædvan lige Skatte Breve. p. 8o. 1725.

6 Febr.

Laugs-Artikler for Skipper-Lauget i Ber gen. Cancel. p. 3. 1.) Ingen mane som Skivper fra Bergen fare og føre Indbyggernes fiberumme og Fartsier, uden han er Borger og boesat Mand, og omendskiont han er ugift, Fal han dog være Borger og med andre Borgere svare borgerlige og Byens Tynge; Desuden skal enhver Skipper herefter, før han antages, dertil være kiendt dygtig efter 5 §, og derom fremvise tilbørlig Attest for Magis straten, førend ban vinder sir Borgerskab; samme Attest samt hans Borgerskabs-Brev skal hver Skipper føre nied fig, at Vedkommende derefter sig kan vide at forholde; Forfeer nogen sig herimod, og farer derfra Byen for Skipper, før han har vundet fit Borgerskab og i andre Maader prasteret, hvis han bor, bøde han for første Reise 10 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og saa videre. (See Enroll. Fr. I Febr. 1770. 30§). 3.) Oldermanden skal ved sit Embeds Tiltrædelse for Magistraten aflægge Eed, at han sit Embede saaledes vil forestane, som han for Gud og Øvrigheden vil ansvare, samt at han i Sager og andre Rettens Forhandlinger vil fiende efter Lov og Kgl. Anordninger saaledes, som han efter Samvittighed synes rettest at være; Oldermanden skal og alle Skippere, som nu ere og herefter i Lauget begiere at Skipper L. Art. i Bergen 3:6§. 487. 1725. at indtages, samt alle Styrmand red Navn lade antegne, 16 Febr. samt hvor de boe; hvilke og skal, naar de flytte, sligt Oldermanden tilkiendegive, paa det han desbedre kan finde dem, naar noget efter Kgl. Vefaling eller Magis stratens Foranstaltning til Byens Tieneste og Laugets Nytte forefalder. 4.) Oldermanden skal have en Kiøbmand, som er interesseret iblandt andre Redere i Seefarten, og en Skipper, som har qvitteret Søen, til Bisiddere, som af Magistraten forordnes, og hvert Alar skal omverle, dog at den ene altid bliver ved Aar, naar den anden afgaaer, hvilke paa lige Maade som Ol dermanden skal giøre Eed. Samme Bisiddere forstaas nes for at betiene Lavrettet, som de ellers burde efter I-7 4- Naar nogen af Bifidderne foraarsages at forreise, da forloves dem der, dog at det berids tilkien degives, at en anden i hans Sted kan blive udnævnt, og bør desuden den, som reiser, naar han ikke sin Tid har udværet, betiene en anden Gang den øvrige Tid, som resterer, enten med et halvt eller heelt Aar. 5.) Paa det de Trafiqverende desbedre kan være forsikrede, at de deres Midler beqvemme Folk betroe, saa maae ingen herefter som kipper eller Styrmand antages paa nogen Reise, før han af Skipperlaugets Oldermand, Bisidderne samt 4 af de ældste og forfarneste Skippere og Navigations Mesteren er blevet epamineret, om han nogenledes forstaaer at kiende Solens Bevægelse til og fra qvinoctialen og dens daglige Lob paa Horizonten samt Maanens Bevægelse, for at kiende Ebbe og Flod, med andre flige Kiendetegn; saa og veed at betiene sig med Gradstokken og deslige Instrumenter, og efter saadan Examination er dygtig befunden, og haver desuden et got Rygte af druelighed og Forfarenhed. De, som herefter for Skippere sig i Langet vil lade ind- Skrive, skal ej derved giere Omkostning enten med Tracte 254 6.) mente Skipper L. Art. i Bergen 6-8§. 16 Febr. mente eller i andre Maader, under Straf af 4 Rdir, til de Fattige og til den, som det hos Politiemesteren angiver, og skal alle de, som herefter til Skippere promoveres, betale til Lauget 1 Rdlr, til Oldermanden 1 Rdlr, til Navigations Mesteren 1 Rdlr, til de Fattige 3 Mf, eg til friveren 3 Mk. Den, som til Styrmand antages, betaler Halvdelen heraf; og naar han forfremmes til Skipper, betaler han det øv rige. 7.) Ingen Tømmermand maae af nogen Skipper antages, før han beviser med een eller 2de Skipperes Attest, som han har faret med tilforn, eller og med en Skippers og Ober Tømmermandens ved Brabenken Attest, at han er dygtig dertil; tillige bør han, naar Han er forhyret, strar gaae om Bord i Skibet og forrette, hvis Skipperen ham befaler til det ordinaire Ara beide, som ham tilkommer at giøre, og skal han i saa Maade forsvarlig forsee Stibet, at det kan være beqvemt at føre Kiobmands: Varer, imod at han derfore nyder Kost eller Kostpenge, under Part af hans Hyres Fore liis, og naar Skibet er kommet Hiem, forbliver Toms mermanden ved Skibet, saalange Losningen varer og Matroserne der blive tilstede, for at forsyne og omflye det, saavidt mueligt. 8.) Ingen maae hyre frem mede Matroser, saa længe Indfødte ere at faae og ere dygtige, hvilket af Oldermanden og hans Bifiddere skal paakiendes; ej heller maae nogen for Høibaadsmand antages eller sig antage lade, før han i det ringeste beviser at have faret til Secs i 4 Aar, dog saafremt han skulde være af den kyndighed, at han før kunde passere, bor han derom forskaffe Oldermandens og Bisiddernes Ata test. Hoo sig herimod forseer, bøde til de Fattige I Rolr; Men naar iblant de Matroser, som angive sig at fare, findes Fremmede dygtigere end Indfedte, da maae Rederne dem frit antage for de Indfødte, som ej Skipper L. Art. i Bergen 8-10 §. 9.) Torlanger en ej ere saa dygtige. fipper Jn: 16 Febr. strument over sine Folkes Antagelse, hvorledes og paa hvad Maade de cre antagne ved Hyre eller Maanedspenge, bør saadant see i Oldermandens og Bisiddernes Nærværelse, og giver Oldermanden og Bifidderne ved Laugsskriveren deres Contrahering Skipperen beskreven, og betales derfor 4 Mk til Lauget og til Skriveren 2 Mk; Dog skal ingen dertil tvinges, uden han det selv begierer.. 10.) Alle Søe: Sager mellem fipperne og Skibsfolk, deres Antagelse, Løn og Forhold paa Reisen angaaende, eller naar Skibsfolket haver at flage over Skippere og Styrmand, for hvis paa Skibet mellem dem er passeret, eller Skippere og Styr mænd over Baadsfolket; samt alle Sager, som fra Rets terne til Skipperlauget blive henviste, eller og efter Sse: Retten af soefarende Mænd bør paaskiennes, stal af Oldermanden og Bisidderne efter Aftens Varsel til 'Paas kiendelse foretages, og derudi Dom inden 3de Soles mærker, efterat Sagen er optaget, affiges, og naar i flige Sager Vidner behøves at føres, maae de og føres for Skipperlaugshuset, paa det Sagerne med mueligste Snarhed kan til Endskab befordres; Men hvis Sager forefalde imellem Redere og Befragtere, eller imellem Redere, Befragtere og Skippere, saavelsom og naar Skippere eller Skibsfolk have noget at tiltale Redere, Befragtere eller andre Kiøbmand, samt alle andre Sager, som af Sve Retten dependere, deri maae Kisbmænd, Nedere eller Befragtere frit underkaste sig Oldermandens og hans Bisidderes Sigelse; Men hvis de det ej vil, da ber saadanne Sager til Paakiendelse for Byetings: Netten indkomme. Oldermanden tilligemed Bisidderne skal alle dem forekommende Sager, som de ikke i Mindelighed kan faac forligte, forsvarlig paa somme efter Loven, See - Retten og Frr., dog naar en 5255 Sag, Sfipper L. Art. i Bergen 10-13 §. 16 Febr. Sag, Seefarten angaaende, af Skipperlauget skal paas kiendes, skal først dertil Magistratens skriftlige Tilladelse søges og meddeles, hvorfor kun gives en Rigsort til Raadstueskriveren. Ingen Procurator mane pro cedere for Skipperlaugshuus, men enhver skal der sin Sag mundtlig forklare, med mindre Sagen andrages for Magistraten, og de efter Sagens noie Overveielse finde det fornødent, at de den derom Søgende en Procurator forunde. 11.) Saasnart Dom for Laugss Retten gangen er, tilspørger Oldermanden begge Par ter, om nogen af dem vil appellere eller de vil holde sig den afsagte Dom efterretlig? Hvad de svare, an tegnes ftrar i Protocollen; og om den, der vil indstevne Sagen, ej tager Stevning for Ober Netten in den den Tid, han er tildemt at udgive eller giøre noe get, da bar Dommen under Execution af Byefogden ef ter Lovens Bydende fyldestgiøres. 12.) Der skal være en lovlig indrettet og af Stiftbefalingsmanden eller Øvrigheden efter 1-8-2 forseglet Protocol, hvori, hris for Laugs Retten passerer, af Laugsskriveren bør protocolleres. Med forseglings, Dom og Skriver: Penge i Skipperlaugers Sager forholdes som i andre Sager eller Forretninger, der for Under Retten indstevnes og pandømmes. Til Sagerne fra Ekipperlaugs huset at indstevne, beskikkes af Magistraten enten de ordinaire Varsels Mænd eller 2de andre Personer, hvilke nyde for hver Person, de varsle, 6 s. saasom Bergens største Velstand dependerer af Soefarten, og det er de Negotierende heilig angelegent, at de uden vidtløftig Proces og Rettergang fan fomme til Endskab med deres Sager, saa appelleres fra saadan Skipperlaugshusets Dom til Magistraten, hvor stige Sager inden 3de Solemærker skal foretages, og saasnart mueligt paakiendes; og maae Magistraten ej længere saas 13.) Og dax ban en Skipper 2. Art. i Bergen 13-14§. 491. 1725. serettes Eag til Doms optage, end til neste 16 Febr. Cession eller i det længste i 8 Dage, uden Sagens Vide løftighed eller Vanskelighed udfordrede, at den i 6 Uger maatte optages; Naar Dom for Naabftue Retten er falden, bør enhver ftrar enten betale eller inden 3de Solemarfer erflare, om han vil appellere effer ikke. 14.) Ingen tipper maae indtrænge sig i en anden efippers Fragt, under 10 Rdlrs Straf til Lauget og de Fattige, til lige Deling, eg naar ber ere brevemme fibe hiem mehørende i Byen, der vil lade sig fragte lige faa billig, fom nogen udlændisk Nation, da fal dem efter Byens Privilegier Fragten frem for Fremmede forundes; og ingen fremmede fibe fragtes, for Bergernes fibe ere befragtebe, under Fragtens Forbrydelse og 25 Bibles Straf (); Ej heller maae nogen ekipper underhyre ent (*) Dette er noiere bestemt ved Refer. 16 Mart. 1753 (til Stiftammændene i Danmark), boerved anorènes : At saasom Bergens Byes Skipperlang paa nogle Aar skal have begyndt at form.ne Slipperne fra Dans mart, med deres til Bergen tommende gartoice at maatte derfra igien tage nogen Fragt for Byens Ind vaanere, saalange der fandres af Byens Seilende, fem vilde fare for saime Accord, som med de Danske Skippere funde være indgaact, med videre; grundende aas ban deres paakand og Indsigelfer paa Bergens Boes Privilegier, men især paa efipperlauacts Artiffer, i det (da de forste befale, at Bergens Borgere og Kieb Mænd under Straf og Tiltale ikke maac betragte fr m m de Skibe fra Bergen, faalænge Danske eller Norfke i Bergen til Fragt ere at betemme, men de sidste 14 melde, at naar for Bergens Bye befindes be. qremme Stibe, som til Byen hiemmehore, og de ville lade sig befragie for saa billig pris, fem nogen uden lands Marion, maae dem, efter Byens Privilegier, Fragten forandes eg ingen gremmede) de deraf iage Anledning til, at holde sig berettigede til de Fragter, sem falde i Bergen, samt holde ter, at naar negen af deres Medborgere finde fornedent at befragte noget Skib, de da dertil der være berettigede, naar de ville fare for ligesaa billig Sragt, frem for andre; Meu da det Stipper L. Art. i Bergen 14-16 §. 16 Febr. en andens Styrmand eller Baadsmand; sfeer det, sfat den, som først fæstede, beholde ham at fuldgiøre sin Reise med, som han har lovet, og det stande til Skipperen, hvad han vil give ham af sin Lon, fordi han, ved at stæde sig til 2de, har fortabt sin Net. Men Skipperen, som vitterlig har underhyret den andens Folk, bode 4 Sidle til de Fattige, og om han alligevel tager den underhyrede Styrmand eller Baadsmand med sig, bøde han dobbelt og desuden erstatte den Skipper, som først havde hyret, den Skade han derover tager, ester Coe Rettens Sigelse. 15.) Naar en Skipper forlader Spefarten og ej er Oldermand eller Bisidder, maae han ej vægre sig lige ved andre Borgere at betiene borgerlige Bestillinger, hvilke han efter Lo ven er frie for, saa lenge han i Farten forbliver. 16.) Skippere, Styrmænd og alle Seefarende, som for hyre og Maanedspenge der fra Byen fare og sig betinge lade, bør efter Sr. 13 Mart. 1716 ved deres Hiemkomst betale af deres Hyre og fortiente Maanedss penge, nemlig en Skipper og Styrmand 2 ß og hver af det udi forommeldte Bergens Byes Privilegier udtryk. telig fastsættes, at Danske og Norfte undersaatter stal være lige berettigede til de der faldende Fragter, de derpaa grund.de Laugs - Artikler ej heller have ophævet nogen saadan Lighed, men alene tale om Fremmede, hvorunder Danske underſaatter ikke kan være at fors taae; Saa gives Stiftam mændene hermed tilkiende, at det, under denne Dags Dato er befalet Stiftbefas Lingsmanden over Bergens Stift, at det herudinden vd Bergens Bres Privilegier fremdeles herefter fal forblive, saalides, at der ingen Forffiel bør gieres imellem de Norike eller Bergenske Skippere i Særde leshed og de Danske, men disse sidste, ligesaa fuldt som de andre, være berettigede til ubehindret og uformeent at antage de dem anbudne Fragter, hvilket Stiftamtmændene saaledes til Vedkommendes Efterretning, hver i fit Stifts Kieb- og lade Steder, have at lade bekiendtgiore. Skipper L. Art. i Bergen 16-19 §. af de andre Folk I ß af hver Rdle; hvilke Penge til 16 Febr, Oldermanden og Bisidderne betales af Skipperen, som aftraffer samne i deres Løn, og leverer Oldermanden disse Penge hver Maaned til General Toldforvalteren, tilligemed en Specification paa, hvor meget enhver Skipper, Styrmand og Soefarende har contribueret; hvilke Penge siden remitteres til de Committerede for Sangers Ranzonering (Sce Told S. 1768. 21 Cap.). 17.) Og paa det Lauget betimelig fan fane Underretning, hvad enhver Skipper paa egne og Folkenes Vegne ved lykkelig Retour Reise og Hiemkomst skal betale, da bør Skipperne, før de udgane, under 4 Roles Straf til de Fattige, indlevere til Oldermanden en Specification paa alle deres Folk, og hvad hver i Syre eller Maas nedspenge skal have, som ved Hiemkomsten skal være en Rettesnor paa alle Sider, og om Oldermanden med Bisidderne agte fornødent, at Folkene for dem i egne Personer skulle møde, bør det efterkommes, under I Roles Straf. Indgiver nogen Skipper urigtig fortegnelse, bøde han 1ste Gang til de Fattige i Vauget 20 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang 3 dobbelt- samt desuden miste sin Laugs Rettighed. 18.) Alle Penge, som til de Fattige efter disse Artikler fora brydes, og de, som i Skibs Fattig Bosserne indkoma me; Item de, som i Havs: Med eller i andre Maas der til Fattige udloves, samt de, der samles i Fattigs bosserne paa Toldboden, skal leveres til Laugets Olders mand og Bisiddere. 19.) Der skal og være en igiennemtrukket og af Magistraten forseglet Bog, hvori alle de Bøder, som af Seefarne til de Fattige blive erlagte, saavelsom hois i Fattigbosserne indsamles, indsøs res og registeres, samt ved Dag og Tid rigtig annos teres umaculeret og uraderet, saa der altid kan vides, hvad Kassen har i Behold; og skal de Bøder, Langets Fats Skipper-L. Art. i Bergen 19:24 §. 16 Febr. Fattige tilfalde, være forfaldne 23 Febr. 5 Mart. 10 Mart, til de Seefarnes Fats til de andre Fattig- 20.) For Laugets Fatti tig Huns, til Huusarme, og Huse der i Staden. ges Kasse haver Magistraten een og Oldermanden en anden Nogel, og skal Kassen stedse staae og vel forvares i Laugshuset, da Oldermanden skal aarlig mellem Juul og Nyeaar for Lauget i een eller 2de af Magistratens Overparelse giøre Regnskab for de Fattiges tilfaldne Penge, og dem til de Fattiges Forstandere levere, det Seefarne Fattig Huus til gode, som før er meldt. 24.) Om Fremmedes eller andres Skibe sættes paa Grund strap uden for Byen, og til Godsets Biergning søges Hielp i Byen, da skal Skipperlauget dertil være assi steerligt, og Biergningen lignes af Søeretten efter Net og Billighed. Fr. Hvorved de om Betlere forhen udgangne Ordonnancer og forbude igientages og derhen tiers pes, at ingen Skipper eller færgemand herefter maae videndes overføre fremmede Betlere til Sielland, una der hans i Skibet og Fartsiet havende Anparts Forbrydelse til de Fattige eller anden større Straf. Og skal en trykt Gienpart af dette Forbud ved alle Færge, steder til Vedkommendes Efterretning paa et Bret opstaaes. (Nøiere bestemt ved Fr. 6 Oct. 1731 *). Cancel. P. 14. Fr. Om Lotsvæsenet Sønden og Nordenfield i Norge, hvorved de forrige Lots: Ordonnancer ophæ ves. (See Fr. 19 Maj. 1763). P. 15. Fr. Ang. Jurisdictionen i de til Politien henhorende Sager og den borgerlige Tæring, for saa vidt samme de Militaire i Rhavn kan tillades. (*) Cfr. Rescr. 8 Gov. 1726. (For at Fr.om Pol.S.og borg. Nær. IC.1/2§. at stifte og vedligeholde en god Orden og Skif mellem 10 Mart, Indvaanerne i Khavn og de Militaire, da der har reist sig adskillige Stridigheder, saavel angaaende Jurisdic tionen i de til Politien henhørende Sager, som den Indpas, endeel Militaire hidtil have tilfsiet de borgerlige i deres Næring, Handel og Bandel). Cancel. p. 26. I Cap.) Ang. Politien og de militaire Jurisdictioner. (Nøiere bestemt ved Fr. 5 Jan. 1731 og de der anførte Anordninger). 1.) Politie Fr. 22 Oct. 1701 skal være en destandig Negel, hvorefter alle i Khavn, saavel Civile som Militaire, sig stricte skal rette; Saa ffal og alle, Geistlige eller Verdslige, Cis vile eller Militaire, i Følge Fr. 13 Maj. 1702 uden nogen Undskyldning eller Exception i de Sager, som Politien og en god Skik angaae, for Politieretten møde og der blive ansvarlige og stande til Rette, efterdi alt, hvis Politien angaaer, paa eet Sted skal afgiøres, Hvorfor og Politie og Commerce Collegium bestaaer saavel af Militaire, som Civile; Og da Fr. 22 Oct. 1701 tydelig forklarer, hvad under Politieretten sor terer og hvorledes Politiemesteren sig i de Sager, som Justitien angaae, bør forholde; Saa skal det og der ved i alle Maader forblive, og haver Politiemesteren alt, hvis ej Politien vedkommer, til dets rette Vær neting at henvise, paa det saadant der efter Loven og Krigs Artiklerne fan paakiendes, og den eene Juris diction derudi ej skal giøre den anden noget Indgreb (*). 2.) Med Executionen af de for Politie: Retten afsagte Domme skal det efter Fr. 22 Oct. 1701 i alle Maas der forholdes, undtagen naar gemeene Soldater forsee sig imod Politie Frr. og derfore befindes skyldige efter (*) Cfr. Reser. 14 Maj. 1725. Frr. Fr. om Pol. S. og borg. Nær. 1C.2-5§. 10 Mart. rr. at betale, da (saasom de til saadanne Beders Be taling ikke vel kan miste noget af deres Lehning) skal de esterdags i saadant Tilfælde henvises til Regimenterne, for der at adstaae en taalelig Straf paa Kroppen efter Sagens Beskaffenhed og i Proportion af den For seelse, de have begaact. (See Pl. 12 Apr. 1791 *). 3.) Klager nogen for Politie Netten over en Matros, Soldat eller andre Militaire, og den Beskyldte bliver frikiendt, da bør hans Vederpart stande ham til Nette for den Tiltale og Reconvention, han kan have til ham for ubillig Klage, og skal da saadant tillige under eet af Polis tie-Retten vaakiendes (**). 4.) De Militaire skal, ligesom alle andre i Almindelighed, i Følge Fr. 13 Maj. 1702 mede for Politie Retten, og der til Sas gens Oplysning og Sandheds Stadfæstelse aflegge des res Vidnesbyrd, dog skal det først for Regimentets eller Divisionens Chef mældes, førend den Militaire indkaldes for Politieretten at vidne, paa det samme Chef derom kan være vidende og tilholde sin Underha vende i rette Tid at comparere. 5.) Hvis nogen af de Militaire forseer sig imod Politien og derover om Dagen paa færst Fod paagribes, skal han strap til nærmeste Vagt henføres og der holdes under Arrest, dog skal Sagen imod ham efter Fr. for Politie Retten udføres, og Arresten strar til næste Politie Rets Dag forfølges, paa det der kan siennes, om han er ufficl lig arresteret eller ej, og om der bør hændes Dom over ham (*) Bed Resol. 1 Jul. 1744 har Kongen ogsaa bevilget: At Mandskabet ved Holmens faste Stok maae fritages for at betale Beder, naar de betrædes i Helligdags- Brøde og Nattesæde, men derimod skal de straffes for Helligdags Brede med 25 Slag og for Natte - Sade med 20 Slag af de smaae Tampe for Pælen, alt efter Sagens Onitændigheder. cfr. Reser. 11 Mart. 1757. (**) Cfr. Reser. 19 Aug. 1726. Fr.omPol.S.og borg. Nar. 1 C.5-8§. Ham for Politie: Retten, eller Sagen skal henvises til 10 Mart, det militaire Forum. 5.) Naar nogen om atten for en imod Politien begaact Forseelse arresteres og til Raadhuus Vagten henfores, da maae han ei af Pos litiebetienterne eller Vægterne med Hug og Slag ilde begegnes, med mindre han sætter sig til Modværge eller dertil i andre Maader selv giver fiellig Harsag. Dersom og nogen af de Militaire, naar han har begaaet noget imod Politic Fr., af Vedkommende om Matten arresteres, skal det strap om morgenen derefter gives hans Regiments, Compagnies eller Divisions Chef tilkiende, at han selv kan lade ham tage i Forvaring (*); men ins gen enten Civile eller Militaire mane uden Forhør og Politie Nettens foregaaende Kiendelse pardoneres, ej heller af Arresten løslades, med mindre de Militaires Chef selv vil svare til Arrestantens Tilstedeblivelse. 7.) Alle af den militaire Stand, sem ere i virkelig Tieneste og sig i Rhavn opholde, skal, endskiont de Regimenter, hvor de henhøre, andensteds ere belig gende, i Commando, Gields, Ære og Livs: Sager stane under Garnisonens Jurisdiction; hvor ogsaa de, som pyde Pension eller Taadsens Brød, i flige Sager skal have deres Forum; men alle de Wilitaire, som ere reducerede eller med Pas og Asskeeb af Kongens Tieneste forlovede, staae under Byetinget og andre civile Jurisdictioner. Forandret ved Fr. 15 8.) Alle skal ride og kiøre langsom og sommelig imellem Portene fra den ins derste til den yderste Bom, og maae ingen uheftig og ilde svare eller begegne de posterede Vagter eller Skilts Jun. 1771. 3 § **). (*) See Generalitets Br. 19 Aug. 1775. (**) See og Resol. 24 Jun. 1726, II Deel. Ji vage Fr.omPol.S.og borg. Nær. 1C.8-11C.3§. fo Mart, vagter af land eller ve Etaten, men de udaivne Ordres skal saavel beskedentlig tilfiges som efterleves, under Straf at ansees efter Sagens Beskaffenhed og Omstændigheder (cfr. Pl. 5 Febr. 1770). II Cap.) Ang. den borgerlige Næring, hvorvidt den de Militaire herefter maae være tilladt. (Noiere bestemt og forandret ved Frr. 24 Jan. 1738, 20 Mart. 1739, 27 Jul. 1742 og 26 Dec. 1770 *). 1.) De Militaire maae ikke i deres Huse eller Qvarterer holde lukt eller aaben Bramboe og deri sælge de Varer, med hvilke Kiøbmand eller Krammere alene ere privilegerede at handle, under Straf at have forbrudt de Va rer, som de i saa Maade falholde, med hvilkes Confi scation forholdes efter Politie Fr. 22 Oct. 1701. 5 §, 03 skal den Skyldige ellers efter Frr. med vilkaarlig Straf ansees. 2.) aa maae og ingen af de Militaire under samme traf i deres Huse, Kieldere eller Qvarterer oprette en Boutique, for derudi at falge feede, tørre eller andre Varer, være sig enten ved Maal eller Vægt, i stor eller liden Qvantitet. 3.) Al Omloben med Varer at sælge i Husene skal, i Folge Politie: Fr. 22 Oct. 1701, være forbudet, dog tillades de Militaires Qvinder at ombære og i Husene at fælge en Deel Varer, som til den daglige Hune holdning beheves, nemlig alle lags Fisk, friske eller tørre, saa og Østers, alle lags Frugter, Citros ner, Castanier, grønne leter og deslige, men ingen lunde de Varer eller andre til Huusholdningen for nodne Victualier, hvormed Kiøbmænd og Borgere 'handle, eller hvortil noget Laug især er privilegeret. De, (*) Cfr. Refer, 14 Jul. 0g 14ov. 1727, 2 Apr. 1728, 13 Maj. 1729, 13 Mai. 135. Refol. 28 Apr. 1739, Reser. 30 Jun. 1741 og 14 Oct. 1746. Fr.omPol.S.og borg. Nær. 11.3.6§. De, som saaledes med ovenanførte Varer omløbe, Fal 10 Mart, være forsynede med Attester fra deres Mænds Chefs, at dem saadant er tilladt, hvilke ogsaa af Magistraten skal være approberede; Desuden skal de udraabe det, de have at sælge, og ej fordrifte sig ukaldet at indgaae i solkes Huse. (cfr. Fr. 27 Jul. 1742. I § og 26 Dec. 1770. 1 §). 4.) Ingen af de Militaire made, under Straf efter 1 §, befatte sig med noget sokerie eller giøre Hekerne nogen Indpas i deres Naring, med at udsælge de Wad Varer (*), hvormed de handle (cfr. Pl. 2 Oct. 1741); Dog skal de Militaire anvises nogle Steder, hvor de, naar de ere forsynede med deres Chefs af Magistraten approderede Attest, kan tilligemed de i 3 § specificerede Varer falholde og af hænde alle Elags gamle Rlæder, saa og hele @tyffer Lerred og spundet Garn, som de med deres Han der selv have forfærdiget, samt andre Varer, hvorved ej Borgerne i deres Næring og Handel eller Laugene i deres Artikler præjudiceres (See Fr. 27 Jul. 1742. 1 §). 5.) De Militaire maae ej i noget Haandværk et Verksted oprette eller derpaa Svende og Drenge holde. 6.) Ej heller maae de Militaire slaae sig tilsammen og antage noget nyt Arbeide, ligesom de vare Mestere i et Laug, men det er dem uformeent enhver for sig selv at arbeide i det Haandverk, som de have lært, for saavidt de med deres Hender kunde afstedkom me, naar de til saadant Arbeide ej holde Evende og Drenge eller betiene sig af deres Wedkameraters Hielp, undtagen Fahn: Emedene, som nødvendig behøve en Persons Assistence; dog maae de Gifte nyde hielp af deres Hustruer og Børn, men ej dertil bruge nogen 312 Frem C) Saml. af grr. er, ved en Trykfeil, Mad ude lade (cfr.). Fr.omPol.S.og borg. Nær.11€.6-10§. 10 Mart. Fremmed (See Fr. 20 Mart. 1739). Reebslagerne i Khavn skal ellers herved ej præjudiceres, men i alle Maader handthæves ved deres Laugs Art. 4 Nov. 1682, som aldeles udelukke alle andre. (Noiere bestemt ved Pl. 21 Mart. 1785 og det der anførte Cancellie: Brev 9 Jul. 1785). 7.) De Militaire maae ikke i Fælled leie en Stue eller et Kammer, for der enhver i sin Profession at arbeide, eftersom saadant sigter til et Verksted; Og bør derimod Laugene ej tractere de Militaire, som Fuskere, uden naar de handle imod Laugs Artiklerne eller det, som nu anordnes. 8.) De Militaire maae accordere om Betaling for deres tilladelige Arbeide med de Kiebende, sem de best veed og kan, men de maae ej sælge deres Arbeide uden paa de i 4 ommeldte Steder. 9.) De af den milia taire Stand, som ere Juvelerer, Guldsmede og ellers forstaae at forarbeide Guld og Sølv, maae ingenlunde, under haard og vilkaarlig Straf, bruge saadan Profession eller derudi arbeide, uden i en Mesters guus, som dem dertil har antaget, og selv bør svare for Arbeidet (*). De, som arbeide i Messing, Staal, Kob ber og andre Metaller, kan dermed søge at ernære sig, dog at de ej nyde anden eller mere Frihed, end de andre Militaire i foranførte Artikler tilstanes. Og om nogen antreffes med falfet Arbeide, bør han an sees og straffes af Politien efter Sagens Beskaffenhed. 10.) Ingen af de Militaire mane exercere Medicinen eller Chirurgien, uden for saavidt de ved Regimens terne eller See: Etaten dertil expresse ere antagne. maae og de Militaire ej indrette nogen Barbeer: Stue eller uden Forstiel barbere, hvem de vil, saasom Bart: Saa (+) Cfr. Reser. 23 Oct. 1767. Fierne Fr.omPol.S.og borg.Nar.11. 10:14§. Fierne i alle Maader skal handthaves ved deres Langs: 10 Mart, Artikler; Dog er det ej de Militaire formeent at barbere dem af deres Kammerater, som det af dem forlange (See Extr. 9 Nov. 1735). 11.) Da Stads Musicanten i Rhavn, efter hans privil. 20 Dec. 1723 og Bestalling, alene maae giøre Opvartning for dem af Spe: Etaten og Borgerskabet; Saa forbliver det dermed i alle Maader, eg maae ingen af de Militaire ham derudi nogen Indpas giøre (cfr. Fr. 1 Febr. 1770. 9 §). Ellers tillades dem af Ran gen og Officererne af Land Etaten at betiene sig af Regimenternes Hautboister, naar Musiken holdes i deres egne Huse og Logementer, men ingenlunde i nogen Borgers Huus (*). 12.) De Militaire og især Matroferne maae ej giøre Prammændene og Steenførerne nogen Indpas i deres Lauas: Art. og Privis legier, med at bruge noget Fartsi eller fortiene nogen Fragt til deres Fornærmelse; Men de Militaire maae fiske i Havet og dermed fortiene noget til deres Subsistence. 13.) Laugsmesterne kan og af de Milis taire antage de Svende, med hvilke de best kan ac cordere, hvilken Accord da paa begge Sider bor holdes, dog at den af de Militaires Chef tilligemed underskrives og samtykkes. 14) Jugen af de Militaire maae fienke eller udtappe Viin, Brændeviin, Øl og deslige, ej heller holde Verts, Spil: eller Dandsehuse; og paa det saadant fan forekommes, mane til ingen af de Militaire, Ober: Officerer undtagne, nogen Huus: Vaaning eller Kielder bortleies uden Chefens Forevidende og Caution (See Pl. 28 Jul. 1728). De Militaire maae og ikke paa Pladser og Stræder Jiz holde (*) Cfr. Reser. 27 Oct. 1747 og Bevil. 30 Aug. 1780. Fr.omPol.E.og borg. Ner.IIC. 14-19§. 10 Mart. holde Spillebænke eller noget Spil bruge, og mane ej heller Værterne i Husene og Kielderne tilstede, at Under Oficerer, Soldater og Matroser spille Kort eller Terninger, og langt mindre maae de med dem i noger pil interessere. 15) Det skal ej være Soldater eller Matros Qvinder formeent at kaage Mad for deres Mænds Rammerater, sem ere ugifte; Dog maae de derhos ej kienke nogen stark Drif, men alene til Nedtorft Øl ved Maden. 16.) Al Marqvetenterie sal i Khavn aldeles afskaffes, og maae efterdags traf 17.) Det 18.) ingen af de Militaire under haard og vilkaarlig sig dermed i nogen Maade befatte. tillades dem af den militaire Etand, som ere gifte, enten selv eller ved deres Qvinder, til deres egen og liben Huusholdnings Fornødenhed paa Landet at ind Kiøbe Lam, Grise, Gies, Hens og deslige, naar de deraf rigtig betale Consumtion og Accise; Tog mane de under Varernes Forbrydelse, hvormed der efter Po Utie: Frs 5 § forholdes, es dermed paa Gader og Stras der omløbe og deraf noget til andre afhande. De Militaire maae ligesaa lidet, som alle andre, ave Land og forprang, og skal Vedkommende have flittig Indseende med, at samme i mueligste Maader kan forekommes, og at de, som dermed befindes, tilbørlig vorde anserte og straffede. (cfr. Fr. 25 Aug. 1741. 19) Officererne maae brygge og bage saa meget, som de til deres egne Huusholdninger behøve, og ej videre, men de Gemeene nyde ej saadan Frihed; und tagen Matroserne i de nye Boder, som kan brygge eg bage paa den Maade, som dem hidtil har været forundt (See Kgl. Ordre 20 Maj. 1772 *). Med Brændeviins

(*) Cfr. Refer. 13 Jun. 1725. Fr.omPol. S. og borg. Nær.IIC. 19-20§. viins Brænderie mane ingen af de Militaire fig be: 10 Mart, fatte, men alene de, sem paa den Næring have vundet Borgerskab. 20.) De Militaire, sem af Kongen nyde Pension eller Vart og Zaadsenspenge, ansees udi alt ovenſkrevne, som de der virkelig staae i Kongens Tieneste; De, som fra den militaire Stand ere forlovede eller reducerede og for deres lange Tieneste fra Collegierne med Friheds Patenter og Breve forsy nede, skal ej hindres at nyde Frugten af den Kgl. Naade, men i alle Maader handthaves ved de dem forundte Pris vilegier (See Fr. 24 Jan. 1738), og skal de ellers, hvad deres Forum angaaer, rette sig efter denne Frs 1 Cap. 7 §. Denne Fr. skal ved offentlig Trommeslag 2de Gange om Aaret og for de ordinaire Flytte: Tider publiceres, og desuden Compagnierne under de i Khavn og Christianshavn samt Citadellet liggende Re gimenter tydelig forelæses. Fr. og ydermere Forbud, at ingen Landsbye eller 16 Mart. Bøndergaarde i Danmark, under Straf af alt det Øvrige Jorde Godses Forbrydelse, mane ødelægges, samt at de øde blevne Bøndergaarde inden 1 à 2 Nar skal igien besættes. (cfr. Fr. 28 Jan. 1682 og 10 Febr. 1731. See Fr. 6 Jun. 1769). P. 35. Fr. Ang. Paabud i Danmark og Norge til det 16 Mart. octroierede grønlandske Compagnie i Bergen dets Desseins Fortsættelse paa Grønland; saasom det dertil bevilgede Lotterie ikke har haft Fremgang nok. P. 37. Fr. og nærmere Forklaring om adskillige Poster 27 Mart. Landmilitien i Danmark vedkommende. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 39. Pl. At det i Lolland liggende Lotterie: Gods 8 Maj. skal ved Commiffarier overleveres til dem, som Ge vinsterne ere tilfaldne. p. 48. Samme paa Tydsk. P. 50. 714 8 Maj. P1. Pl. ang. Selv - Skurfer i Norge. 17 Maj. 4 Jun. 3 Jul.

Pl. Ang. Solv Skurfers Opdagelse i 17orge. Kammer. p. 52. See Pl. 20 Jun. 1743. Gr. Bønderne paa mange Steder i Norge kal vide at giøre Anviisning paa rige Sølv Aarer i de Norse Fielde, men de Bønder, som eie Grunden, tie stille dermed, af frygt for at filles ved deres Fors fædres Gaarde, deels skal og de, som udsendes sans dant at efterforske, ikke vise berudi vedbørlig Midfierhvorved den rige Guds Velsianelse bliver Fiult i Jorden eg ikke kan komme Kongen eller Undersaatterne til Nytte. hed, De, som saadan Sølv Erts efterdags kan opdage, skal sig dermed anmælde enten for Statholderen i Norge eller Ober- Bergamtet paa Kongsberg, hvilke sidste enten selv eller ved nogen af deres udstikkede Middel, om hvis Troskab og Kundskab de kan være forsikkrede, Skal Stederne, hvor Ertsen skulde findes, neie og for svarlig befare, og tilforladelig eftersøge, om og Ertsen er af den Beskaffenhed, at det kan lonne Umagen og Bekostningen, samme videre i Jorden at lade eftersøge; og naar da deres Relation til Statholderen eller Obers Bergamtet indkommer, skal de Sagen med alle sine Om stændigheder Kongen firar referere; da Finderen, om hans Andragende rigtig befindes, skal for hans Tro skab til Kongens og Landets Nytte blive recompenseret, og være forviffet om Kgl. Naade til en eller anden ham convenabel Befordring. Forbud og nærmere Anordning ang. Riørselen paa Konges Veien. (See Forbud 24 Apr. 1734). P. 53. Forbud paa Broners og anden grov Mynts Udførsel af Rigerne (undtagen 20 Ridle Reisepenge), under Straf af Confiscation og tredobbelt Betaling samt Forb. paa grov Myndts Udf. 505. 1725. af General Fiscalen at tiltales, som Kgl. Mandaters 3 Jul. modtvillige Overtrædere. (cfr. Fr. 26 Apr. 1701. See Pl. 9 Nov. 1791). P. 61. Fr. Om Skovenes Fredning i Aardals Robber: 11 Jul. Verks Circumference (*). p. 63. I forbemeldte District maae herefter ingen andre Træer til Saug Tommer faldes, end de, som ere 12 Tommer Diameter i Rodenden, og skal altsaa den Part af hvis, som til Saug: Tommer forbruges, være af ovenmeldre Tykkelse 12 Tommer Diameter, og de andre Dele à l'advenant af mindre Tykkelse. Skulde den af Kongen til Skovenes Opsigt beskikkede Inspec teur ved det Aardalske Kobber verk ved Inqvifition au treffe noget Tommer at være hugget under det rette og forommeldte Maal enten i Skoven eller ved Saugerne, stal han det strax i hans medhafte Folkes Overværelse mærke med en dertil indrettet Cron Øre, og strax lade til sig kalde Sorenskriveren i Indre: Cogns Fogderie og næstboende Lensmand tilligemed 2de eedsvorne nærmest ved Haanden boende Laugrettes Mænd; der alle fig paa lastedet skal indfinde, og i Inspecteurens Overværelse, saavelsom Saug eller Skoveierens, hvor Tommieret antreffes, det optælle, tarere og uden Opsættelse inden 3de Solemærker dømme Saugen og Tømmeret til Confiscation, og skal da det confisqverede Tom mer paa naftliggende Saug tieres til Bord og forhandles, og hvis af de derfor indkommende Penge fra Retters gangens Omkostninger overskyder, skal Inspecteuren Kongen til Indtægt beregne. 315 Pl. (*) Da Nardals Verk med dets Skove, Sygninger og Materialier (i Følge Refol. 22 Sept. 1767) er solgt, og Vertet aldeles nedlagt, fones denne Sr. ej mere at være applicabel. cfr. Fr. 7 Oct. 1728. 4%. Pl. ang. Sabe-Syderiet v. Christiania. 11 Jul. 11 Aug. Pl. At det ved Christiania beliggende Sæbe Syderie og One Molle maae ved egne Betiente paa egen Bekostning inqvirere paa alle fordægtige Stes der pia Landet, ved Strandsiderne og i Udhavnene, og al ufortoldet Sebe og Olie paa lovlig Maade confi sqvere. Og skal den, som samme har opdaget, det strar paa naste Tolt sted for Tolderen skriftlig angive og der udi tillige under Eed forklare, om nogen Eier dertil fin des eller ikke. Befindes da Eiermanden, skal Tolden af ham betales, og den confisqverede Sabe Angiveren tilfalde, men attraperes Eiermanden ikke, skal Manu facturets Betiente, eller hvo Confiscationen opdager, nyde den attraperede Olie og Sæbe, imod at Tolden. af samme betales. (See Pl. 1 Dec. 1728 og Fr. 3 Apr. 1775). P. 65. Fr. At om Leiermaals Boderne i Kiebs stæderne maae see Astingning, og hvorledes de Per soner skal straffes, som ikke formace noget at betale (formedelst indlebne Forespørseler, saasom Fr. 19 Aug. 1724 alene taler om Kongens eget Gods, men ej om Kiøbstæderne). Kammer. p. 66. See Fr. 7 Mart. 1749. 7 § og Resol. 31 Dec. 1744, anført ved Fr. 6 Dec. 1743 (*). Fr. 5 Jan. 1714 forandres, saavidt slige Personers Fremsendelse til Casteller, Fastninger, Bergver ker og Spindehuset angaaer, saa at de ikke derefter for deres beganede Leiermaal skal straffes; Derimod made med deslige Personer af begge Kion i Kiøbstæderne i Danmark og Norge for begangne Leiermaal fee 2fting - (*) Cfr. K. Br. 30 Jul. 1729, Anordn. 2 Dec. 1741. 1.1. & §, Fund. 14 Nov. 1743. II. 25 og 25 Maj. 1752. 79, Br. 3 Jan. og Refer. 25 Sept. 1750, K. Br. 16 Febr. 1760 og Canc. Br. 14 Apr. 1792. Fr. om Leiermaals - Beder. 507. 1725. tingning i Anledning af 1-24-1 (1-22 1), hvilke Aftingninger skal fee ved Magistraten og, hvor ingen er, ved Byefogderne med 4re Mænd, hvis Attester skal tiene Byefogderne til Beviis ved deres Regnskaber til Mentekammeret; Saa skal og de, som ikke have Formue at betale, efter Loven paa Kroppen enten med Fangsel i Raadhuusfielderne paa visse Dage eller med Gabestokken, alt efter vedkommende Stiftamtmands Gotbefindende og efter de Skyldiges befundne førlige og skrøbelige Tilstand, afstraffes, og Skal Byefogderne for dem, som saadan Straf have uds fraact, indlægge Stiftamtmandens Attest ved Regnskas berne. Hoieste Nets Patent for 1726. p. 67. 11 Aug. 8 Oct. Fr. Ang. tyvagtige Mennesker, som bestiele 8 Oct. Kirkerne, og dem, som med dem kisbe (Er kun afgaact til Vedkommende i Danmark). Cancel. p. 74. Formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789 (*). Gr. Endeel tyvagtige Mennesker have bortsiaalet Blyet af Kirkerne i Danmark og 17orge, ja endog. nogle have fig saadanne stiaalne Kofter tilforhandlet. Fr. 10 Sept. 1672 fornyes og igientages, saa at hvo, som befindes Kirkerne i saa Maader at bestiele, fængs lig skal anholdes, hvor og af hvem de kan antreffes, og efter foregaaende lovlig Dom straffes med at miste sit Liv i Galgen, og de, som med Tyvene befindes at handle, skal betale 100 Rdlrs Mulet til den bestiaalne Kirke, samt med anden traf ester Sagens Beskaffenhed ansees; dog stal saadanne Domme, før de paa nogen maae ereques res, først med alle deres Omstændigheder til Kgl. videre Resolution indsendes. (*) Cfr. Reser. & 20v. 1726 og 19 Dec. 1738. Pat. Pat. weg. d. Korn-Ausschreibung. 18 Oct. 18 Oct. 6 Nov. 4 Dec. 8 Dec. Pat. Wegen d. Korn Ausschreibung in Schles wig, Holstein u. Pinneberg f. 1726. P. 75. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1726. P. 76. Fr. Om Høe og Halm Leverance af Khavns, Rocskilde og Tryggevelde Amter for Betaling. P. 83. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1726. P. 84. Fr. Om Matricul: Sfat c. i Danmark for 1726. p. 108. 1726. 11 + 23 Jan. = Laugs Art. for Bagerne i Randers. Cancel. p. 3. 1.) Ingen maae sig af Bager: Haandværk ernære, med Svende og Drenge at holde, eller Bager: Ovn at lade opsatte, før han har taget Borgerskab og er i Bas gerlauget indskrevet, under Straf 1ste Gang af 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang at straffes paa Kroppen. 3.) Oldermanden maae med 4 af ham udnævnte Mestere og Underfogden udsøge de Uberettigede, som giøre Lauget Indpas imod disse Artifler, og af dem oppebære den i 1 § meldte Straf; men hvis de den ikke strap betale, maae de med Magistra tens Samtykke, uden Henseende til deres Jurisdiction, hvor de antreffes, henføre dem i Stadens Arresthuus, indtil de Bøberne betale. 5.) Enhver Bager skal bage got og uftraffeligt Brød enten af Hvede eller Rug uden at mænges, men hvert Slags skal bages for sig selv; Bagerne skal og sørge for, at det vorder til Maade bas get og grislet, saa at det kan være velsmagende og got. Bage og sælge de muffigt, bees og udygtigt Brød, skal de miste Brødet, som skal komme de Fattige til gode, 2. Art. f. Bagerne i Rand. 5-6 §. de, samt bøde til Langets Fattige ste Gang 4 Ndle, 2den 23 Jan. Gang dobbelt, og 3die Gang mane de ei bruge deres Næ ring i 6 lger; Hvorfore engang hvert ar sal af nogle af Magistratens Deputerede skee Visitation paa Bagernes Lofter, og om der findes noget muget vede eller Rug, skal det strar være til de Fattige forbrudt. 6.) Magistraten skal aarlig den 2 Jan. udvælge 2 eller 4 af de fornemste og vederheftigste Mænd i Byen, som hvert ar den anden Dag i Maaneden, om det ellers er en Søgendag, skal møde paa Saadhuset, og der i Magistratens Overværelse til sig fordre Oldermanden med 2de andre af de vederhæftigste og beste Mestere i Lauget, som under deres Hander skal levere til bemeldte 2de Mænd Prisen paa indenlandsk Hvede og Rug, som det da til Folk fiebes og sælges for, samt tilkiendegive, Hvad Forandring i Prisen da kan være, hvorefter forskrevne Mænd skal regulere den Priis og Vægt, efter hvilken alle Slags Brod af Hvede eller Rug i næstfel gende Aar skal af Bagerne sælges, deg skal ingen Tid Beregning giøres efter fremmed Korn: Kieb, uden efter Hveden alene, naar af den indenlandske ci er at bekomme; og skal de alting saaledes moderere, at Bagerne kan blive ved Magt og tillige sælge dygtigt og velbaget Brød. Tarten og Vægten beregnes saaledes: at af 1 Tde Lollands Hvede kan udkomme 7 pd fiint Meel, hvoraf fan bages 8 pd Brød, derpaa gotgiøres, foruden første Indkisb, Omkostning (*) 6 ME, Consumtionen 4 Mk, Fortieneste for Bagerne 3 Miki Penge, nok tilregnes ham til Profit al den Affald af groft Hvedemeel og Klid, som bliver tilovers af de 7% Lpd fiint Meel, hvorimod, ligesom Indkisber paa Hveden er, kan udregs nes, (*) Det Ord: Omkostning, er i Gaml. af Err. ved en Trykfeil udeladt (æld. udg.). 2. Art. f. Bagerne i Nand. 6,10 §. 23 Jan. nes, hvor meget vedebrød skal sælges for Penge. 7.) Efterat Tarten er publiceret, maae ingen Bager imod Tarten udsælge Brød for høiere Priis, ciler Vægten derpaa formindske; og til desbedre Opsun skal Wa giftraten tilligemed de udmeldte Mand i det mindste hver 14de Deg, og ellers saa ofte det for got befindes, visitere Bagernes Huse og lade deres Brød veie, om Bagerne sig efter Tarten have forholder; og om de det anderledes skulde befinde, skal al sligt Brød, som ved Visitationen hos Bagerne befindes, til de Fattige være forbrudt, og de desuden bede 1ste Gang til Byens Raadhuses Reparation 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang forbydes deres Næring i 8 Uger at bruge; og maae enhver, som befinder Bagerne sig imod Tarten at forsee, der Magistraten strar tilkiendegive, hvilke og Eres cution derpaa uden nogen Ophold eller Undskyldning skal giare. 8.) Hvis nogen Bager, naar Visitationen steer, sit Brød forstikker, for det ej at lade veie og besee, og sandant ham siden lovlig overbevises, skal han straffes efter 7 §; Men advarer nogen Bagerne, naar Visitationen skal foretages, da skal han bede til Raadhu set 10 Rdlr, og desuden lide den vilkaarlige Straf, som Magistraten ham paalægger, som den, der har søgt god Orden og Skik til det gemene Befste at hindre. 9.) Enhver Bager skal paa det Brød, han bager, sætte sit Mærke, som han ej under 2 Rdlrs Straf til Naadhuset maae forandre.. 13.) Ingen Bager maae creditere nogen Kroer eller sker mere, end for 10 Sldr; giør han det, da haver han ingen Net fin Betaling derfor at fordre, med mindre han derfore har Pant og Fors fiffring; hvorimod ingen Kroer eller Hofer maae fiøbe Brød hos en anden Bager, før han tilforn har betalt den første, som han haver taget hos. Overbevises nogen det at giøre, da bede han til Raadhuset 4 Rdlr; Og om L. Art. f. Bagerne i Rand. 10-17§. 51I. om den ene Bager giør den anden Bagers Kroer afspen: 23 Jan. dia, skal han ligeledes straffes. 11.) Ingen, som ikke i Lauget for Mester er indskrevet, maae giore Laue gers Bagere nogen Indpas i deres Næring, under traf at have forbrudt alt det Brød og Meel, som hos ham findes, og desuden bede til Raadhuset iste Gang 8 Sidlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes efter Ma gistratens Kiendelse, som den, der siz imod Kgl. Frr. forseer; Dog maae enhver, som derril har Leilighed, til fit eget uses Fornødenhed lade deine, og enten selv udi Husene eller hos Bagerne bage, men ingenlunde til andre at sælge ander Brød, end hos Bagerne er baget, under forbemeldte Straf. 12.) Ingen Bager maae lade nogen omiløbe med Brød i husene for at sælge; dog maae de deres Brød udskikke til de use, som de pleie at levere til, men dem, som sig af Fuskeric vil ernære, mane det ej bevilges; og skal Bagerne udhænge en Tavle for deres Huse. Befindes nogen, som er i Laus get, med deres Brød at lade omløbe, da skal det saaledes befundne Brød være forbrudt, og han desuden bøde til de Fattige 1ste Gang 2 Rdle, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang ikke at maae bage i en Maaned; giøre andre det, som ikke ere i Lauget, straffes de efter 11 §. 13) Ingen maae noget Brød eller Rauringer, en ten i fmane eller store Partier, udenlands fra til Lands eller Bands indføre, undtagen Hollandske eller Lybske Kringler eller Kauringer, under Confiscation til de Fattige, og desuden at betale Iste Gang til Angiveren 4 Role; keer det oftere, da dobbelt, og mane Bagerne der med selv have Opsyn. 17.) Lader nogen af Bys ens Indbyggere Brød bage hos Bagerne, og det selv i deres Huse deine, da gives Bagerne for hver Skieppe Meel, de bage, 3 B, men alte Bagerne selv Deien, da gives dem for hver Stieppe 4 6, og Bagersvenden for hver 2. Art. f. Bagerne i Rand. 17-29§. 23 Jan, hver 3 Rugbrød, som veie 12 Pd, 1 s, og for dem, som mindre opslanes, af ungefær lige Vægt ligesaa mes get; hvorimod Bagerne skal forsvarlig bage og handle Brodet eller og, om det enten er for meget eller for lidet baget, erstatte kaden og desuden bøde til Raadhuset 2 Rdlr. 28.) Paa det Byen kan forsynes med grov Brods Bagning, al Magistraten dertil udnævne 4 eller 6 af de beste grov Brøds Bagere, hvilke, som Fornedenhed det udkræver, skal komme Byen til Hielp, og derhos nyde med grov Brods Salgelse ligesaadan Frihed, som andre Bagere i Byen, naar de sig efter disse Artikler forsvarlig forholde. 29.) I øvrigt, saavidt som i disse Artikler ikke erpresse er ommeldet, forholdes efter r. om Laugene 23 Dec. 1681 og, hvad Svende og Drenge vedkommer, efter Fr. 6 Maj. 1682. 28 Jan. 10 Apr. Pl. At den i Consumt. Fr. 31 Dec. 1700. II Cap. 2 Art. anførte Consumtions, Sami lie og Solke: Skats Frihed for Adelige, som paas boe Bøndergaarde, hvoraf Matricul: Skat svares, ikke videre skal eller maae ertenderes, end til de adelige Personer, som formedelst Trang og slet Tilstand boe og opholde sig paa de Bøndergaarde, hvoraf Matricul Skatten til Amtstuerne erlægges, dog at de, før slig Frihed dem tilstaaes, neiagtig og tilstrækkelig bevise deres Tilstand; paa det ikke andre end de, som til denne Frihed ere trængende, derudi skal blive deelagtige (saasom nogle, der baade vare bemidlede og eiede større og mere Jorde: Gods, have paastaaet denne Frihed). [Kammer]. P. 13. Pl. Ang. Misbrugs Afskaffelse ved de bevilgede Skriverpenge ved Rhavns Toldkammer. (See Tolds R. 1768. 4 Cap. I og 3 §). P. 14. Octe Octr. f. Assurance-Comp. 513. 1726. (†) Det Khavnske Assurance Compagnies Octroj 20 Apr. Samt confirmeret Convention imellem det Khavnske Assurance Compagnie (See Octroi og Conv. 1 Jul. 1746). Khavn 8vo. Pl. At alle Jurisdictionerne i Khavn 3 Maj. skal herefter, saasnart de Fattige noget i Mulcter efter afsagte Domme eller i Gaver ved Testamenter og i an. dre Tilfælde vorder tillagt, naar det for Rettens Middel fra Stervboerne og andre Bedkommende anmeldes, sligt for de Committerede ved Conventhuset tilkiende give, paa det de derefter kunde vide de Fattiges Tarv og Nytte i Tide at søge; Til hvilken Ende Underfogderne i Khavn skal i liqvide Fordringer strap paa Anmodning giøre Execution hos dem, som findes vægerlige i at erlægge til de Fattige, hvis de saaledes ved Domme, Tes stamenter og i andre Tilfælde blive skyldige til Convent huset at betale (See Fr. 16 Nov. 1771). Cancel. p. 16. Patent ang. Admonition for alle Kgl. danske 21 Maj. Vafaller og Undersaatter, som staae i fremmede Po tentaters, Puissancers og Printsers Krigstieneste, hvilke noget fiendtligt Sinde have. (See 5-4-6). P. 17. t Saafremt slige Puissancer eller Printser, i hvis Tieneste de staae, noget fiendligt imod Kongen i Sinde have, maae ingen af Kongens Vafaller og Undersantter, af hvad Stand og Condition de ere, Adelige eller Bors gerlige, Officerer eller Gemene, til Lands eller Bands, sig imod Kongen lade bruge; Men skulde nogen af dem sin Pligt og Troskab aldeles tilsidesætte og Kaarden imod Kongen drage, skal de uden Persons Anseelse, naar de falde i Kongens Hænder, uden videre Naade efter Sagens Beskaffenhed straffes paa Liv, Ære, Gods og Blod. Pl. og forbud, at ingen lags Lege: Tømmer 24 Maj. af Danmark og Norge til fremmede Steder maae ude 11 Deel. f føres Forb. p. Eege Tommers Udf. 24 Maj. føres (dog herunder ej at forstaae bet, som gaaer mellem Rigerne og til Kgl. Undersaatters Vrug anvendes. See Pl. 26 Sept. 1763 og Told N. 1768). P. 19. 25 Maj. 81 Maj. • Jun. 8 Jun. 4 Jul. Pl. Om Spe: Enrolleringens Ophævelse (cfr. Fr. 6 Mart. 1723). Saasom den var de Seilende til Besvær og Hinder; Dog forblive Officererne og Mynsters skriverne i deres Districter for at correspondere med Ada miralitetet. (See Fr. 1 Febr. 1770). p. 20. Reser. til Khavns Magistrat, at Renten og Crone Lagien af Sattiges, Rirkers og Skolers Cas pitaler, som staae under deres Administration, skal betales efter Coursen. (cfr. Fr. 27 Nov. 1722. Tee Fr. 23 Nov. 1737). P. 109. Pl. Ant. Rhavn alene at nyde Oplags Frihed paa de 4re Species, Franske, Spanske, Portugisiske og Rhinske Vine, Franske og Rhinske Brændevine, alle Slags Salt og Tobaksblade. (Ophævet ved Fr. 30 Dec. 1730). P. 22. Forbud paa alle Slags Rorn: Varers Udførsel af Danmark og Norge. (Ophævet ved Pl. 15 Oct. 1727). P. 24. Pl. og nærmere Anordning ang. Oplaget i Rhavn. (Til Lettelse og Opmuntring i Negotien for de Trafiqverende i Khavn, samt til mere Regularitet og Rigtighed ved den Indvaanerne sammesteds forundte Op lags Frihed). [Kammer]. p. 26. Forandret og neiere bestemt ved Fr. 31 Maj. 1793. efr. Told Fr. 26 Nov. 1768. XIV Cap., Fr. 6 Maj. 1771 og Cons. Fr. 15 Oct. 1778. VIII Cap. 1.) Den ved Told: Ordonnancen Khavns Indvaanere bevilgede 3 Aars Oplags Frihed forandres saaledes, at Kiobmændene ikke til visse Aar skal være forbundne, men de Varer, hvorpaa Oplag er bevilget, fastsættes til et bestandigt Oplag, paa det de herved kunde rette sig bande Pl. om Oplaget i Khavn 1-3 §. baade efter Tiderne og deres egen Tilstand, saavel med 4 Jul. Indkisbet som Afsættelsen paa fremmede Steder, dog maae bemeldte stedsevarende Oplags Frihed ikke extende res uden til visse Varer og en vis Qvantitet af samme. (cfr. Pl. 20 Jan. 1727). 2.) Kiøbmændene Khavn skal, saasnart deres Kieldere og Pakhuse ved hvert Aars Udgang af de dertil Committerede ere inqvirerede, og Regningen dem af Oplags: Skriveren tilstillet, strag paa Toldboden erlægge Tolden og Consumtionen af det, som ikke i deres Pakhuse eller Kieldere er forefun det i Behold eller med behørigt Beviis fan gotgiøres at være udskibet, dog forundes dem, til Oplagskriverens Regningers Eftersyn, 4re Dages Dilation, i Fald de derved noget skulde have at erindre; men om de efter den Tid sig ikke med Betalingen indfinde, skal Told og Confumtions Inspecteurerne uden mindste Dilation eller Paa skud strax lade sætte Laas og forsegling for de Kiebs mænds Pak Rieldere, som med Betaling saaledes udes blive; at af de deri besundne Varer saa mange kan giøs res i Penge, som for Tolden og Consumtionen skal betales. Dog skal Told Inspecteurerne, saasnart slig For segling skeer, saadant Rentekammeret tilkiendegive, som derudi til Kongens Interesses Sikkerhed tager de fornødne Messures. 3.) Saasnart et Skib med de t I § ommeldte Oplags: Varer til Toldboden ankommer, Skal Told Inspecteurerne alvorligen paaagte, at det strap kommer under Losning og samme, saasnart mueligt, see befordret; dog maae Skibe med Salt, hvorpaa ligeles des Oplag er bevilget, (i Henseende til den Lettelse Kiobmændene finde derved, strax endeel af Skibet til frems mede Skibe eller de i Provintserne hiemmehørende Fara ssier at forhandle, hvorved de spare Omkostninger paa Arbeidsfolk og dobbelte Waalerpenge, naar Saltet i Pakhusene skulde ind og udlades) i saadanne Tilfælde Rf 2 iffe Pl. om Oplaget i Khavn 3-4 §. 4 Jul. ikke fan meget prefferes, men nogen feie Tid forundes; dog at Told Inspecteurerne, paa det ingen Underflab i Told Intraderne skal begaaes, ved dygtige og tilforlades lige Betiente lade Losningen paaagte, hvilke hver Aften rigtige Extracter, over hvis om Dagen er udloffet, til Told Inspecteurerne skal indgive; Saasnart Skibene paa denne Maade ere udloffede, skal de Negotierende, inden 14 Dage efter at Ladningen af ethvert Skib er udloffet, sig paa Toldkammeret indfinde for at tage de res Oplag, hvorover vedkommende Betiente de fornødne Extracter forfatte og til Oplagfkriveren levere, for i Bøs gerne at anføres. Indfinde de sig ej præcise inden bes meldte Tid, skal de strax erlægge Told og Consumtion af saadanne Varer og ej i Oplaget være deelagtige. Lige ledes skal og Ober: Visiteurerne ved Contoiret for Børs sen, saavidt Salt og andre tørre Varer, som i Khavn loffes og paa Oplag tages, angaaer, strap derover, ef terat Skibet er udloffet, en Extract ved Maal og Vægt efter Ladningens Beskaffenhed forfatte, som til Told: og Consumtions Inspecteurerne indleveres, for samme igien Oplagskriveren uden Ophold at tilstille, at han en hver Kiøbmand derefter kan debitere, og saadanne Extracter da felge ved Oplags Memorialen, ligesom Losses Extracterne over Vine og Brændevine derved følge. 4.) Told og Consumtions Inspecteurerne skal advare Visiteurerne, som Loffe Extracterne over Oplags- Barerne forfatte, at de deri ej andet opføre, end hvad som virkelig til Oplag tages, og hvorpaa Oplags Frihed er bevilget, efterdi Toldskriverne dog, efter Skipperens Angivelse, strar skal indføre det i Toldbogen, og siden, naar Fortoldningen sfeer, igien afskrive, og saadanne smaae Poster, som ikke under Oplaget ere begrebne, naar de paa Oplags: Extracterne anføres, lettelig kunde confundere Oplag skriveren eller foraarsage ham Ophold i sine Pl. om Oplaget i Khavn 4-7 §. 517. 1726. fine Forretninger. 5.) Paa det Oplagskriveren 4 Jul. ikke om de til Oplag tagende Varer Fal mangle de fornodne Underretninger, fal Told og Consumtions: Inspecteurerne ved Khavns Toldbod føie den Anstalt, at ingen Skibe, som Oplags Varer udføre, igiennem Bommen udpassere, for deres udgaaende Told. Sed: Ter for Oplagskriveren ere anviste og af ham paateg nede, saafremt Vedkommende, hos hvem Forseelsen befindes, derfor ikke med vilkaarlig Straf vil ansees. 6.) Da endeel Viinhandlere og andre Handelsmænd have været meget seendrægtige med at levere fra sig deres Udfibnings og Consumtions: Sedler, hvorover Oplagffri veren hindres i den Rigtighed, han bor holde over de oplagte Varer, foruden andre Confusioner saadan Ophold kan føre med sig; Saa sal saadanne endnu hos Kiøbmændene beroende Udstibnings og Consumtions: Sedler, inden 8te Dage fra denne Placats Publica tions Dato, til Oplagſkriveren imod hans Beviis indleveres, og dermed efterdags ved hver Maaneds Udgang ufeilbar continueres; Thi om de udsætte Tiden længere, sal Oplagskriveren saadanne Sedler til Got giørelse i deres Oplags Segninger ej imodtage. 7.) Saasnart de til Inquisitionen beskikkede Committerede lade advare Kissmændene, at de Beholdningen i des res Pakhuse og Kieldere vil eftersee, maae de Negoties rende ikke afvise dem fra en Tid til en anden, men de bor strax, saasnart de ere advarede, folge med de Committerede, for at anvise dem deres Forraad; Lade de Heri see nogen Forsømmelse eller Uvillighed, maae Told og Consumtions Inspecteurerne ved Rettens Middel og paa vedkommende Kisbmands egen Hasard og Bekostning lade deres Pakhuse og Kieldere aabne, at de Committerede, om Kiebmanden ikke selv er eller vil være tilstede, over Forraaden kan forfatte deres For: R 3 ref: Pl. om Oplaget i Khavn 7-9 §. 4 Jul. retning, og samme tilstille Oplagskriveren, som strax udstæder Regning til Betalingens Erholdelse over det, som ikke findes i Behold. 8.) Paa det ingen Underslæb ved Inquisitionerne skal skee, for saavidt den ene Kiøbmand af sit Oplag til den anden kan have overdraget, men derom saa meget mere Sikkerhed haves, Skal de Negotierende (naar den ene Kisbmand eller Viins Handler herefter sælger og overdrager nogen Vine, Brændevine eller andre til Oplag tagne, Varer til en anden) den imellem dem selv indbyrdes oprettede Transport eller riftlige Forening for Told og Confumtions: Inspecteurerne anvise, som samme skal paae tegne og Oplagskrivrren tilstille, hvilken det da i Hovedbogen paa den Sælgendes Credit skal afskrive, og igien paa den Kiøbendes Debet tilføre; Ellers maae slige indhyrdes Kiøb og Transporter, saavidt Oplaget betreffer, ikke ansees, men hvis i saa Maade uden foregaaende be viislige Transporter ikke findes enten in Natura hos dem selv eller i deres leiede Pakhuse, bør ikke antages til videre Forraad, ej heller af de committerede Be tientere i deres Inquisitions Forretninger indføres, men ffal af Oplagskriveren i enhvers Oplags Regning til Toldens og Consumtionens Betaling anflaaes. 9.) Saasnart de Negotierende af Oplagskriveren deres Oplags Regninger ere tilstillede, skal de strap paa Toldfammeret clarere, hvis de bor, samt paa det i Regningen anførte Qvanto tage Told Seddel; saa de heref ter paa Toldboden og ikke udi Zahl Kammeret om deres Oplag liqvidere; fordi nogle af de Handlende en Tid lang have indeholdt Kassererens Interims Qvitterin ger, førend de derpaa have taget Told: Seddel, hvorved altsaa Extracterne over Tolden og Consumtionen ere blevne ufuldkomne og deres Rigtighed uvis. Fr. om 12 og 2 Sf. Nedsættelse. Fr. At de fra Aar 1711 til 1725 incl. 15 Jul. myntede 12 Skill. Skal herefter kun gielde 10 ß, og 6 Stykker af be i samme Aar slagne 2 Skill. fun 10 ß. (cfr. Fr. 9 Jul. 1727. See Pl. 13 Maj. og 13 Jun. 1776). Kammer. p. 32. Samme paa Tydsk. P. 33. Fr. At de fra Aar 1713 til 1717 myn tede 16 Skill. skal ikkun gielde for 15 6. Kammer. P. 35. Samme paa Tydsk. p. 36. Fr. At Rhavns Regninger og fordringer, som vare forfaldne før Reductionen, skal, saavidt Boggield til Kiøbmand for udenlands Varer angaaer, betales ef ter den Priis, Mynten havde før Reductionen. Men Obligationer, Verler, Sieverser c. samt Regninger for indenrigs Varer og Haandverksfolks Regninger skal betales i den nu gangbare Myndt. p. 37. Samme paa Tydsk. P. 38. 15 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 14 Aug. 14 Aug. Fr. Ang. Maste- og Bielke-Bruget overs 20 Aug. alt baade Sønden og Nordenfields i 17orge (til Skovenes Fredning og Conservation). Kammer. p. 40. Forandret og neiere bestemt ved Fr. 7 Oct. 1728 og der anførte Anordninger (*). 1.) Al Handel med Master og Maste-Spirer (uden hvad nogen til Kgl. Tieneste contraberer at levere eller til Skibsbygning i Landet forbruges eller til fremmede Stide, som i Seen ere beskadigede, deres Reparation behøves) skal efterdags være afskaffet, og maae aldeles ingen Mast eller Maste: Spirer forhandles eller ud. føres under Straf af 100 Rdlr for hvert Mastetræe, og 30 Rdlr for hver Spire, som ellers bliver fældet, og RF 4 (*) See og B. Br. 19 Jun. 1756. det 3 Fr. om Maste- og Bielke-Brug 1-3§. 20 Aug. Det baade af den Kiebende og Sælgende, samt Sfib og Godses Forbrydelse for den, som Master eller de saa fal dede store pirer vil udføre; Derhos skal og, om hvis til de af Søen indkomne beskadigede Skibes Reparation behøves, til desto mere Beviis og Rigtighed, tages vedkommende Øvrigheds Attest, at det sig saaledes forhol der og Maste Tommeret til Skibets heifornødne Repas ration er anvendt. 2.) Al Lod: og anden Biel: Kehugst, med hvad Navn nævnes fur, skal ligeledes ef terdags aldeles og strængelig være forbudet i alle de Districter, hvor Saug Tammer af Skovene kan bringes til de privilegerede Sauger, og alene tillades paa de Steder, hvor ingen Sauger ere, især i Augdesidens District under Christiansands Stift, hvor de ikke til Daler fan ffiæres og udfores. Handler nogen herimod, ffal ikke alene de hugne Bielker firar til Saug. Tommer affappes, men de Skyldige skal endog for hvert Træe, der er hugget, bode 2 Rele, om han er Selveier, og er han Bopelmand, da bede halvt saa meget, som den halve Borel efter Loven bedrager, men er han Tieneste:, Reie: eller ledig Barl, da at arbeide udi næste Festning paa Vand og Brød i 14 Dage. Saafremt nogen Riebmand enten selv eller ved andre forlokker nogen Bonde til saadan Hugst eller sig flige Bielker efterdags tilfiøber, da skal han 1ste Gang bøde 200 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og skeer det tiere, da derfor af General: Fiscalen som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere tiltales. Findes nogen, som Bielker udfører eller udføre lader fra de Steder, hvor de til Forhandling og udførsel ikke ere bevilgede, al Skib og Gods være forbrudt; dog skal de ved Søefanten langs Fiordene faldne og til Danmark udskibende smace Bielker ikke herunder forstaaes. 3.) Intet Surre Tømmer maae hugges til Sangs Tømmer, uden det holder 2 Fod fra Roden, og i det mindste Fr. om Maste- og Bielfe-Brug 3-5§. 52 I. mindste 14 Palmer, naar Barken er aftaget, og intet 20 Aug. Gran Træe, uden det 2 Fod fra Roden holder 13 'Pala mer, under 10 Noirs Straf for hvert Træe, som derunder nedhugges; Men ved Søekanten og udi Fiordene maae til samme Brug hugges Træer af fyr og Gran, som ade Fod fra Roden holde 12 Palmer, ligeledes naar Barfen er aftaget; dog skal hermed i Smaalehne Østen for Christiania Fiord, Folloug og begge Grevskaberne fremdeles efter gammel Sædvane forholdes. 4.) Det saa kaldede Undermaals: Temmer (som er en af de største Aarsager til Skovenes Ruin og særdeles den unge tilvorende Skovs Udhugning, og hvorved paa nogle Steder Bonderne, paa andre Steder de Saugbrus gende, graveres, samt ved Told og Tiendens Beregning megen Anledning gives til Kongens Interesses Fornær melse) skal aldeles være forbudet enten at udføres eller paa de privilegerede Sauger at skiæres, ej heller de deraf saarne Undermaals Deler at udføres, under Straf efter 2 §; men hvad Undermaals: Tommer, som, naar Træet til Maals Tommer bliver hugget, kan falde, formedelst det ikke alt til Maals Tommer kan tilstrække, samme skal skiæres paa de hidtil uprivilegerede Sauger i Boigderne, saa mange, som efter den anordnede Saug Commissions Demonstration kan tillades at blive paa de Steder, hvor Boigderne ligge alt for langt fra de pris vilegerede Sauger, og famme Undermaals Tommer saas ledes enten til Nytte i Landet forbruges eller emploieres til Pallisader for Kgl. Tieneste, naar det dertil findes bes ovemt. 5.) Smaae Lastes Hugst i de Districter, hvor den langs Fiordene falder, saasom Spirer, Juffers ter, Granspirer, Bondspirer 2c., tillades enhver i sin egen Ekov, saavidt Loyen tilstæder; men derimod forbydes tilvopende Skove, hvor slig Last falder, skiønt det kunde vare Hiem-Skove, al Braadebrænding under 20 Rdlrs $ € 5 Straf Fr. om Maste- og Bielke:Brug 5-7§. 20 Aug. Straf Hver Gang, eftersom Nødberne til nye Opvert derved ganske fordærves; Men i de Skove, hvor stor Last af Saug: Tommer hugges, der bør efter Kgl. Anordning 6 Sept. 1688 hverken dobbelte eller enkelte, 20 eller 12 Alningers Jufferter, Spirer eller nogen Elags smaae Last hugges, uden hvad til eget Huusbehov er fornødent, under 50 Rdlrs Straf for hver Gang. 6.) Vaa det alt dette med mere Flid og Agtsomhed, end hidtil i adskillige Poster er feet, fan efterkommes; saa Befales Fogderne i deres Fogderier og Tolderne veb Toldstederne alvorlig, og under deres Æres og Charges Fortabelse, at have noie og flittig Indseende, at ikke noget Tømmer, som i disse Artikler er forbudet, fæl des eller udføres, men det altsammen at anholde baade til Confiscation og den determinerede Strafs Erlæggelse; Ligeledes forbydes strengelig alle Tømmer. Mærkere, Tommer Flagere, samt Saugmestere at antage nogen saadan forbuden Tømmer Last eller Deler til Fleds ning, Flagning eller Kiørsel, under Straf ej at maae lade sig mere bruge til nogen saadan Forretning, og ingen sig af dem dertil at maae betiene under 50 Rdlrs Straf, men saadanne Bord Arbeidere skal endog desu den arbeide udi naste Fæstning I eller Aar og med vis dere vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed ansees. Under lige Straf forbydes og Tømmer:uggerne, for uden hvad i foregaaende Artikler derom er meldet, ikke at tilloffe, overtale eller paatrænge nogen og særdeles Temmer Mærkerne saadant forbudet Undermaals: Tommer iblant det tilladte og rette Maals Tommer at an tage. 7.) Det tillades og enhver at antaste og anholde saadan forbuden Last, hvor den findes, hvorfore de efter Fr. 23 Jan. 1686 skal nyde af den confisqverede Lastes Værdie og de fastsatte Bøder, og naar no gen Proces eller Tvistighed derom skal fores, skal saa- dant Fr. our Maste- og Bielfe-Brug 7-8 §. dant strax uden Vidtloftighed efter 8 Dages Varsel af 20 Aug. Stedets competente Dommere paakiendes og dømmes. Imidlertid skal det være den Antastende tilladt lovlig at lade det Antastede tarere og, om han det til sin Sifferhed nødigt eragter, med Arrest ved lovlig Omgang til Sagens Uddrag belægge; Saa skal og den, som ham nogen ubefsiet Proces herudi paafører, restituere ham faas vel de autastede Effecter efter lovlig Taxation, med hvis de imidlertid kunde være forringede, samt betale tilstrækkes lig Omkostning efter Dommerens Gotfindende. 8.) Den her forbudne Last, saavidt nogen sig deraf allerede har tilforhandlet (Master alene undtagne), maae indtil dette Aars Udgang, men ikke derefter, udføres. (cfr. Pl. 9 Dec. 1726). Pl. og nærmere Anordning ang. de for 20 Aug. Rhavn bevilgede 4re Species, samt om Skibsmaalins gen og Helsingsers Oplag. [Kammer]. P. 45. 1.) Er ophævet ved Fr. 30 Dec. 1730. 2.) De Skibe, som efterdags til Told Stederne i Danmark anfomme, og ikke tilforn i Riøbenhavn ere maalte og brændte eller med Maale: Brev forsynede, skal paa lige Maade, som det i Norge er anordnet og brugeligt, af Tolderen, i Controlleurens og cen af Stedets Øvrigheds Overværelse, lovligen og forsvarligen maales og brændes efter den Udregning, som ethvert Steds Tolder fra Rente: Kammeret, under Skibs: Maaleren i Kiøbenhavn hans Haand, bliver tilstillet; hvorefter da Tolderen et rigtigt Maale: Brev paa beharig Sort stemplet Papiir under hans Haand udsæder og Skipperen meddeler, som af Controlleuren og den af Stedets Øvrighed, som derved er overværende, til desmere Rigtighed paategnes, same strax en Gienpart deraf til Rente Kammeret indsendes; Imidlertid blive Skibene ved Ankomsten til Rigbenhavn af Skibs: Maaleren her eftermaalte, som da ved sin Paas Pl. ang. de 4 Species c. 2-3 §. 20 Aug. Pantegning paa Maale-Brevene dets befindende Rigtig 26 Aug. hed nærmere verificerer; og have Tolderne paa ethvert Sted bag udi deres aarlige Told: Bøger specialiter at forklare, hvor mange Skibe ved dem ere maalte og brandte, til nærmere Oplysning i fornedent Tilfælde. Hvad Betalingen for Skibenes Maaling er angaaende, ba oppebæres samme af Tolderne efter den derom allerede giorte Anordning, og hvorfore de igien giere den af Kon gen beskikkede Skibs Maaler Rigtighed, som derimod for deres Umage dem efter Billighed, ligeledes som det i Norge brugeligt er, fornøier; dog skal herved iagttages, at naar Skibene ved Ankomsten her til Staden anden Gang blive eftermaalte, maae Sfibs: Maaleren derfor ikke nogen videre Betaling, end hvis derfor allerede ved Toldstederne er bleven erlagt, under hans Bestillings Fortabelse, fordre eller tage (See Told R. 26 Nov. 1768. XXII Cap.). 3.) Hvad Oplaget i hela singger anbelanger, da, hvis nogen enten vore egne eller fremmede Skibe, som passere Øresund, indehave en eller anden Tort af Varer, som til diverse fremmede Steder ffal transporteres, mane samme i det Kgl. Pakhuus i Helsingøer, under Toldbetienternes Laas og Lukke, ligesom hidindtil brugeligt været haver, indlægges, dog udførselen igien directe at see fra samme Pakhuus i lige Fustager og Pakker, som de ere indkomne, naav først den deraf gaaende Rettighed rigtig er bleven erlagt; men med Helsingpers Byes Oplag forholdes det efter Pl. 1 Jun. 1726, at Indvaanerne paa lige Maade, som de i de andre Kiøbstæder Provindserne, de behøvende Varev af de 4 Species fra Kisbenhavn skal lade hente (See Fr. 31 Maj. 1793. cfr. Fr. 30 Dec. 1730). Patent. Ang. Divisionernes Rekrutering ved Spe: Etaten af de Torske Limiter os Marin Lægd. (See Krigs Art. Br. f. Land Tienesten ved Sse. Eta ten Pat, ang. Division. Recrutering. ten 29 Jul. 1756. Tit. XXXVIII. § 319 fqq.). 26 Aug. P. 48. (†) Brand: Ordn. for Horsens Bye. Forfattet af 26 Aug. Magistraten den 29 Jul. og af Kongen approberet den 26 Aug. 1726. (See Fr. 24 Jan. 1761). Wiborg 4to. Magistratens Anordning i Khavn (Re- 9 Sept. fer. til samme 2 Sept.) ang. hvilke Jøder sig der mage nedsætte. p. IIO. Noiere bestemt ved Pl. 16 Dec. 1748. Ingen Jøde maae nedsætte sig efterdags i Khavn, med mindre han selv virkelig eier 1000 Rdlrs Capital eller og enten reverserer sig inden en ham præfigeret Tid paa visse Steder i Khavn, Byen til Zivat, af egne Midler at opsætte nogle visse Sag Huus, eller at indrette og fortsætte et Manufactuur af Sarger, Rask, Chalong, Strømper, Flonel, og alle Slags Ulden Varer; Og til Forsikring, at han enten af Delene rigtig præsterer, al han stille borgerlig Caution, for han kan vente at faae Kgl. Privilegium og Frihed til at nedsætte sig (*). Saa fal og alle de Joder, som erholde Privilegium paa at boe i Khavn, førend dem nogen borgerlig Næring at bruge tillades, være forbundne paa Raadstuen at vinde deres Borgerskab og aflægge baade deres Troskabs Eed og pleie al den Rettighed, som andre Kgl. Under saatter, naar de tage Borgerskab efter Loven, ere pligtige. Ins gen Jøde maae uden Kgl. Leide: Brev lade sig indfinde i Khavn eller paa fort eller lang tid opholde sig, under Straf efter 3 -201 af 1000 Sidir eller i Mangel af promte Betaling at lide paa Kroppen ved Arbeide paa Brema (*) I Folge Refol. 10 Apr. 1750 (communiceret Magis straten den 15 Jun. næstefter) maae de Jeder, som gifte sig i Khavn, fritages for at bygge eller indrette Fabrique. mod at erlægge til politic Kassen 100 Rdlr. See og Reser. 17 Aug. 1736 09 3 Jun. 1746. Anordn. ang. Jeder. 9 Sept. Bremmerholm eller anden haard Straf: Og skal alle Khavn boende Jøber, som Kgl. Frihed dertil have, Hvilke ikke have aflagt Troskabs Eed og taget Borgerskab, 14 Dage efter denne Placats Publication indfinde sig paa Raadstuen for at aflægge saadan Eed, saafremt de agte at nyde den erholdte Frihed og ikke som Kgl. Mandaters. Overtrædere at blive anseete og straffede. Men de Jos der, som opholde sig her uden Kgl. Privilegio og ikke alles. rede ere Borgere her i Staden, skal enten inden 3 Uger fra Dato see dem forsynede med Frihed til deres Nedsæt telse, eller og begive dem her fra Staden, under den forhen anførte Straf. Endelig skal de Eldste for de be vilgede Jødiske Skoler i Khavn lade denne Placat een gang aarlig i deres Skoler oplæse, samt uopholdelig for Magistraten tilkiendegive, naar nogen Jøde heref ter til Khavn ankommer og sig hos dem anmelder, saa fremt de ikke i vidrig Fald vil undgielde selv den Straf, som de Personer bør lide, der uden Tilladelse, imod Loven og denne Anordning, sig her lade finde, om nogle. faadanne Jøder formedelst deres Forsømmelse eller Forti else maatte eschapere og bortkomme. 24 Sept. 4 Oct. 7 Oct. 8 Oct. Fr. Ang. Hoe og Halm: Leverance af Sielland for Betaling. P. 50. Hoieste Nets Patent for 1727. P. 52. Advarsel (af de Deputerede for Finantserne) til de Tegotierende, som handle med de 4 Species, at fors syne sig med Attester og Paffeer Sedler i Portene paa de Varer, som de lade udføre (See Told-R. 1768. XV Cap. og Conf. Fr. 15 Oct. 1778. VIII Cap. 6 og 7 §). P. 113. Kammer: Pl. At udenlandske Varers Betaling i reduceret Myndt efter Fr. 14 Aug. 1726 maae ikkun see til den 22 Oct., men siden skal samme betales i den nu gangbare Myndt. P. 115. Ple Pl. om Korns Udførsel til Slesvig. Pl. At Rorn Varer maae udføres af Danmark 16 Oct. og Norge til Slesvig. (Cfr. Patent 8 Jan. 1726). P. 58. Patent. Daß keine Born Wahren aus Schles: 16 Oct. wig nach fremden Orten, oder nach Holstein oder d. Grafschafften verfahren werden sollen. (Cfr. 10 Oct. 1727). P. 59. Fr. At saasnart nogen Kgl. Underfaat enten 8 Nor. sælger cfler Figber en Kirke i Danmark, skal baade den Selgende og Klebende, inden en aaned efter at Kisbet er sluttet, give det tilkiende saavel i der danske Cancellie, som for det Steds Biskop, hvor Kirken er beliggende, under Straf for den Sælgende at betale 100 Rolr til Sognets Fattige, og den Risbende at miste Jus vocandi den første Gang Kaldet ledigt vorder; hvilket og de Undersaatter, der eie Kirker i Dan mark, inden nastkommende 1 Jan. ligeledes skal giøre. (Paa det Biskopperne fan vide, hvem de skal advare om, at lade brostfældige Kirker reparere, og, naar en Præst dver, med Vished til Cancelliet indberette, hvem Jus vocandi tilkommer; Same paa det at uprivilegerede Kirke Eiere ikke sal, naar Presten bliver meget syg, overdrage Kirken til en privilegeret, saalænge indtil en Præst igien er kaldet, og derpaa igien fage Kirken tilbage

). Cancel. p. 60.

Fr. Om Korn-Skatten i Danmark for 1727. 15 Nov.1 p. 62. Patent. Wegen. d. Korn Ausschreibung in Schles: 15 Nov. wig, Holstein u. Pinneberg f. 1727. p. 69. Pl. At de reducerede 12 Skillinger ikke maae 23 Nov. udføres af Danmark og Torge, endog ikke til Fyrstendom

(*) See Reser. 13 Jul. 1759. Cfr. Reser. s Mart. 1751, Pl. om reduc. 12 Skil. Udførsel. 23 Nov. dommene og Grevskaberne, uden Kgl. Tilladelse forevis 23 Nov. 9 Dec. 10 Dec. 10 Dec. 16 Dec. 19 Dec. 21 Dec. 27 Dec. ses, under Straf af Confiscation til Opdageren (undtagen hvad en Reisende sører med sig til sin Reises Fornøden hed, som dog ej maae overgaae 20 Rdlr tillige. See Fr. 13 Maj. 1762 og Pl. 9 Nov. 1791). P. 70. Samme paa Tydsk for Slesvig, Holsteen og dertil Hørende Lande. (Cfr. 19 Dec. 1726). P. 71. Pl. At den ved Fr. 20 Aug. 1726 forbudne Tommer Last maae til 1727 Aars Udgang udføres, naar den er hugget før Frs Publication. P. 72. Fr. Om Handelens Ophævelse med Hamborg, og nærmere Anordning om Sorbud paa Hamborger Myndts Indførsel; saasom de ej have villet tage mod den danske Myndt for fuld Værdie, uagtet den ved Reduca tionen var nedsat til sin inderlige Værdie. (cfr. Pl. 12 Dec. 1727. Ophævet ved Pl. 3 Jul. 1736). P. 74. Samme paa Tydsk. P. 77. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1727. P. 81. Pl. u. Interpretation des Verbots 23 Nov. 1726. P. 105. Fr. Om Matricul: Skatten 2. i Danmark f. 1727. P. 106. Pl. At Omslags Terminen i Viborg for 1727 skal udsættes fra den 2den til den 18 Apr., formedelst Paa- Een. p. 108. 1727. 3 Jan. Pl. At alle Kirkerne i Norge (baade de, som forhen, saa og ved den af Kongen sidst befalede Auc tien, ere afhændede) deres ordinaire Udgifter og extras ordinaire Paabudde, som ikke aarlig inden Juul til Sognes Pl. om Kirkernes Contrib. i Norge. Sognepræsterne ere betalte, skal som andre Kgl. Con 3 Jan. tributioner ved Execution (efter den Fortegnelse, som paa Restancerne af hver Sognepræst til Provsten, som han agter at tilsvare, og af Provsten til Biskoppen, som derpaa Executionen hos hver Regiments eller næst hosliggende Compagniers Chefs forlanger, bliver indgi vet) udsøges hos Kirke: Eierne eller, hvor Almuen has ver kiøbe Kirkerne, hos dem, hvis Navne derfor i de Kgl. kisder vaa Almuernes Vegne ere indførte, saa og hos Stiftskriverne eller deres Cautionister, hvor Stiftskriverne med saadanne Penge fra deres Betienings. Tid endnu indefidde. (Paa det Kirkekisberne ei skal paas drage sig flige Restancer og der efterdags kan blive nogen Regularitet ved Kirkernes Udgifters Betaling i rette Tid; saasom endeel af Undersaatterne i Norge, der ved Auce tionen have tilkiøbt sig en eller flere Kirker, betee sig me get uvillige til at betale af samme, ikke alene de extraor dinaire Paabudde, men endog de aarlige ordinaire Pene sioner, saasom Studii Skat til Khavns Universitet, Contingent til Missionen i Finmarken, til den danske Kirke i London og deslige, hvoraf flyder stor Confusion og lorden. cfr. Fr. 28 Febr. 1727. See Pl. 28 Jan. 1735). Cancel. p. 3. Kammer Pl. Om Moderation i Pl. 4 Jul. 1726, 20 Jan. hvorved Oplaget i Rhavn modereres af Seildug fra 50 til 25 Ruller; Stang Jern, Blye og Jernplader fra 100 til 30 Skpd; Gahr Kobber fra 100 til 25 Skpd, og Beeg og Tiære fra 50 til 20 Laster. (See Told R. 1768. 14 Cap. 2 Art. 1 § og Fr. 31 Maj. 1793). P. 8. Pl. og nærmere Anordning ang. Øren: Told: 6 Febr, Svig i Danmark at forekomme. (Ophævet ved Fr. 4 Mov. 1776). P. 5. II Deel. £ 1 Pas Pat. om Handelens Oph. m. Hamb. 20 Febr. 21 Febr. 21 Febr. 21 Febr. 25 Febr. 28 Febr. 28 Febr. Patent og Kgl. Forsikring, at det ved Fr. 10 Dec. 17:6 om Handelens Ophævelse med Hamborg skal have fit Forblivende. p. 6. Patent u. Versicherung, daß es bej d. Vdn. 10 Dec. 1726 sein gånßlich Verbleiben haben solle. p. 9. Fr. At over Fr. 10 Dec. 1726 om Handelens Ophævelse med Hamborg stricte skal holdes. p. 10. Samme paa Tydsk. p. 12. Pl. og Forbud paa fremmet Steentois og det saa kaldede Coinske Godses Indførsel i Danmark og Norge (undtagen der Coinske Gods Apothekerne forbruge); for medelst Porcelains Fabriqven i Rhavn, hvis Privil. er af 21 Dec. 1722. (See Told-Rullen 1768). P. 15. Pl. At alle Kirkerne i Danmark deres ordinaire Udgifter og extraordinaire Paabudde, som ikke aarlig inden Juul til Segnepræsterne ere betalte, Fal som andre Kgl. Contributioner ved Execution (efter den Fortegnelse, som hver Provst paa Restancen af Kirkerne i sit Provstie, saaledes som han agter at tils svare, aarlig indgiver til Biskopperne, og hvilken Bis Fopperne igien ethvert Steds Amtmand skal lade tilstille, som derpaa Executionerne hos hvert Regiments eller næst Hosliggende Compagniers Chef forlanger) hos Kirke Ei erne og dem, som med Kirkerne ere benaadede, udsøges. (Saasom adskillige Proprietairer, uagtet frr. 4 Febr. 1682 09 24 Jan. 1699, ere meget uvillige til i rette Tid at betale Kickernes ordinaire Udgifter og extraordi naire Paabudde. See Pl. 28 Jan. 1735 *). Cancel. p. 18- Anordn. vaa hvad Tider Tingene i Tellemarkens og Bamble Fogderier herefter skal holdes (*) Cfr. Reser. 22 Jul. 1768. (for Anordn. om Tingene i Tellem. c. (for at befordre de Kgl. Skatters Indsamling). Cancel, 28 Febr. P. 20. Forandret ved Anordn. 13 Jul. 1753 09 7 Sept. 1764. Nemlig: Nedre Tellemarken. For Solum og Melum Sogner med Porsgrund Vestre Side Baar: Tinget Sommer Tinget Hoste-Tinget For Holden med helgen og Rommenes Annerer d. 4 og 5 Febr. 23 og 24 Maj. 15 og 16 Sept. 7 og 8 Febr. 26 og 27 Maj. 18 og 19 Sept. For Bee Hoved: Sogn med Lunde (10 0911 Febr. (*) Herreds Anner 290030Mai. **) 21 og 22 Sept. For Sover Hoved Sogn med Nas (13 og 14 Febr. Herreds Annex I og 2 Jun. 24 09 25 Sept. For Hitterdals Hoved Sogn med lille 16 og 17 Febr. Herreds Anner Øvre Tellemarken. 4 og 5 Jun. 27 og 28 Sept. For Attrane eller Tinds Hoved: Sogn (20 og 21 Febr. med Mæls, Dals og Hoven Anneper 8 og 9 Jun. I og 2 Oct. For Hierdals Hoved-Soan med Tudal, (24 09 25 Febr. Souveland og Grandes Herreds An: 12 og 13 Jun. 5 og 6 Oct. nerer 21 2 For (*) I Saml. af Frr. faaer ved en Tryffeil: 20 og 21 Febr. (cfr.). (**) Saml. af Fur. staaer ved en Trykfeil: 31 Maj, (æld. udg.). Anordn. om Tingene i Tellem. c. 28 Febr. For Sillejord Hoved-Sogn med Fladals (d. 27 og 28 Febr.. og Ommerdals Annerer For Hvitesse Hoved-Sogn med Brunkeberg og Braadals Annerer samt Flaabøiden

3 2 For Nissedals og Treungens Annepers Tinglaug 2 15 09 16 Jun. 8 og 9 Oct. 2 og 3 Mart.. 18 og 19 Jun. 12 09 13 Oct. 5 og 6 Mart. (21 og 22 Jun. 15 og 16 Oct. For Torredals Præstegield, Morlands (9 og 10 Mart. Hoved-Sogn med Schaffe, Weum, 24 og 25 Jun.. Heggelands og Moe Annerer V For Winnie Hoved:Sogn med Næsland og Rolands Annerer P

For Laurdals Hoved-Sogn med Ødefeld, Hoedalsmoe og Edsborg Annerer Bamble Fogderie. 19 09 20 Oct. 13 og 14 Mart. 127 09 28 Jun. (23 09 24 Oct. 16 og 17 Mart. 30 Jun., 1 Jul. [26 og 27 Oct. For Drangedals Hoved Sogn med [20 og 21 Mart. Torredals Annerer A For Sannikedals Annerer F 5 og 6 Jul. 30 og 31 Oct. 23 og 24 Mart. 8 og 9 Jul. 2 og 3 Nov. For Bamble Hoved: Sogn med under [26 og 27 Mart. liggende Langesund A For Eidanger Hoved: Sogn med Østre Side, Portsgrund samt Brevig

For Gierpen Sogn med Osebaffen og Slemdals Annerer • 12 og 13 Jul. 6 og 7 Nov. 29 og 30 Mart. 15 og 16 Jul. 9 09 10 Nov. I og 2 Apr. 18 og 19 Jul. 12 og 13 Mev. Fr. Pl. Fr. ang. Told-Svig. 533. 1727. Fr. Ang. Told Svigs Forefommelse med de ved 19 Mart. Jun. 1726 til Rhavn henlagte 4re Species. (See Told R. 1768. 19 Cap.). P. 23. Pl. At ingen paa Bornholm maae, inden de 29 Mart. nedsatte Stene omkring Skov-Almindingen, rive Lyng eller hugge Eener; saasom Vildtet derved betages deres Underholdning om Vinteren og derved gives Leilighed til en og anden Mishandling i Skoven at forøve. (See Fr. 28 Jul. 1739). P. 28. Pl. Hvorved (til at forekomme Underslæb 29 Mart, i Told og Consumtions: Intraderne) igientages, hvis Consumt. Sr. for Danmark 31 Dec. 1700. XI Cap. 2 § om Paffeer Sedler foreskriver: At naar Oplagss Varer føres enten over Gaden eller fra en Pak: og Søe Bod til en anden (i de Kiebstæder i Torge, som have Oplags Frihed), skal derhos følge rigtig Pass seer Seddel; hvorimod ingen Slags Undskyldning eller Forevending mane gielde eller modtages. Tages heri Forsømmelse, og Varerne, være sig i store eller smane Partier, uden Pasfeer Seddel antreffes, skal de være confisqverede og Eieren desuden betale Tolden og Cons fumtionen deraf, samt være forfalden i 20 Rdlrs Straf til Angiveren; Men med de paa Landet udførende Oplags Barer forholdes efter Fr. 10 Febr. 1702. 9 §. (See Told R. 1768. XV Cap. og XVIII Cap. 5 §, samt Opl. Fr. 31 Maj. 1793. 7 §. C. 1). [Kammer]. P. 29. Pl. og Forbud aug. fremmed Svovels Indfør: 29 Mart. sel i Danmark. (cfr. Pl. 28 Jun. 1724. Ophævet ved Pl. 29 Mart. 1783): P. 32. Kammer Patent (Kgl. Befaling 8 Mart.) Ang. 2 Apr. Forbud paa fremmede Hoe Leers og Skicere: Rnis ves Indførsel i Syen og 17ørre: Jylland; formedelst Palle Mollers 2 Jern Manufacturer i Jylland, hvor= 213 paa Forbud paa Hee-Leers Indf. i Fyen re. 2 Apr. paa han har erholdt Privil. 10 Apr. 1716 (*). Dog skal han under diffe Privilegiers Forbrydelse altid heraf have tilstrækkeligt Forraad for begge Provintserne ved sine Værker, samt for saa billig Priis, som samme hidetil ere solgte for. (See Pl. 29 Jul. 1744). P. 30. 26 Apr. 26 Apr. 15 Maj. 7 Jul. 9 Jul. 9 Jul. 9 Jul. 9 Jul. 15 Jul. Pl. og Forbud pan fremmed Svovels Indførsel i Norge. (Ophævet ved Pl. 29 Mart. 1783). P. 33. Samme paa Tydsk for Slesvia. P. 35. Fr. Ang. Paabud til de i Viborg den 25 Jun. 1726 afbrændte Kirkers og publiqve Huses Opbyggelse. P. 37. Pl. Ang. Toldfrihedens Ophævelse paa frems mede Rorn: Varer, som i Danmark og Norge indfø res, hvorved R. Kammer Pl. af 24 og 25 Febr. 1727 ophæves. P. 39. Fr. At de fra Aar 1714 til 1717 inclusive mynd tede courante Ducater skal reduceres fra 12 til 11 Mk. (See Pl. 4 Jul. 1757). Samt at de paa Kongsberg i arene 1711, 1712 og 1713 myndtede Torske 2 Skillinger (som ved Fr. 15 Jul 1726 vare reducerede) Fal igien opsættes til deres forrige og virkelige Værdie af 2 Skil. (See Pl. 13 Jun. 1776). P. 41. Samme paa Tydsk. P. 45. Fr. Om Sølvs Indkisb (cfr. Fr. 26 Nov. 1728), samt at de reducerede 2 Skil. maae indleveres til Myndten i Khavn og paa Kongsberg. (See Fr. 2 Jan. 1776 og den der anførte Resol. 28 Oct. 1773, samt Pl. 13 Maj. 1776). P. 42. Samme paa Tydsk. P. 47. VI. At de Master, Maste: Spirer og Lod= Bielker, som ere hugne før Publicationen af Fr. 20 Aug. (*) Diffe Jern Manufacturer ere, saavidt jeg har fun det erfare, gaact under. Pl. ang. Masters 2c. Udførsel. 535. 1727. Aug. 1726, samt den fra Kongens Tieneste oversky: 15 Jul. dende Eege Last, som er hugget før Fr. 24 Maj. 1726, maae indtil 1727 Aars Udgang udføres af Norge. P. 49. (†) K. Fr. IV Fundats ang. Veifenhuset i 21 Jul. Rhavn; samt Spise-Tart for Veisenhuus:Børnene, og Reglement, hvorefter de med Rlæder skal forsynes. [Cancel.]. havn 4to. = (†) Instrup for Missions - Collegii Tilfor: 21 Jul. ordnede anl. det Kgl. Veisenbuus; hvorudi ogsaa er anfort: Anordning, hvorefter Veisenhuset skal indrettes og med Ungdommens Optugtelse, Undervisning og Forflegning forholdes, af samme Dato (See Negl. 11 Oct. 1774); Anordning, at de Born, som baade have Stedfader og Stedmoder eller iffum een af begge, som ere fattige og hos hvilke de ej kan finde deres Underhold ning, maae ansees som fader og moderløse Børn og i Veisenhuset antages, med videre, af 22 Sept. 1727; Og Printsesse Charlotte Amalice Fundation paa 600 Ndir til Veisenhuset, confirmeret d. 1 Jul. 1729. [Cancel.]. Khavn 4to. Uabet Brev, hvorved de til fattige fader 21 Jul. og moderløse Børns Underholdning og Optugtelse, formedelst et Veisenhuses Indrettelse i Rhavn, giorte Anstalter kundgisres. [Cancel.]. P. 51. See Fundats og Instrur 21 Jul. 1727 (*). Cfr. Fr. 16 Nov. 1771. 7 §. 5.) Fattige fader hvad Stand være kant, naar de kun ere rette hverken af egne Midler, og moderlose Børn, af indtages i Weisenhuset, fattige og forladte, som eller hos deres Paarørende 214 eller (*) Samt de øvrige ved Reser. 21 Jul. 1727 auferte Anordninger. Aab. Br. ang. Beisenhuset 5-10 §. 21 Jul, eller andre kan nyde deres Underholdning og forflegning; Dog mase ingen uden for nyde noget af Weisenbufets Kasse. 6.) Dog formanes Forældre, ikke at misbruge denne Kongens Naade til desto mere at øve Ødselhed; thi hvor saadan Forældrenes Liderlighed befindes at have foraarsaget Børnenes Fattigdom, udelukkes saadanne Børn fra denne Kgl. Naade og andensteds henvises. 7.) Børnenes Opdragelse skal skee saaledes, at de kan opvore reenlige og farske, samt vel undervises i gode Sæder, og hvad videre, som kan giøre dem beqvemme til Arbeide og Tieneste. 8 Aug. 9 Sept. 8.) Ron: 10.) gen giver hertil aarligen 2000 Rdlr; desuden har Han til Hunsværelse for Børnene foreret Sin paa nye Torv liggende Gaard, tilforn det Ridderlige Academie falder, samt 60000 dir; Og skal Stiftelsen bestyres af de Tilforordnede udi Missions Collegio. Børnene skal oplæres i Guds Kundskab, samt i Læsen, Ekriven og Regnen, og Pigebornene desuden lære at toe, spinde, sye, kaage og andre Qvindekiønnet fors neone Videnskaber, og skal de Børn, som vel hos deres Forældre eller Venner kan nyde deres Forflegning, men ej hos dem finde Leilighed til videre, for en billig Betaling have Deel i denne Opdragelse. Fr. Ang. en oe Leverance af Sielland mod Betaling. P. 57. Pl. Ang. de Kongen tilhørende faa kaldede Ud, marks: Jorder eller Almindinger paa Bornholm; hvorover ved visse dertil Committerede en ordentlig Jordebog er forfattet, hvorefter de Kgl. Skatter fra I Jan. 1726 Fal oppebæres. Og da alle Kongens Udmarks Jorder nu i Jordebogen for en vis skyld ere ansatte, saa skal vedkommende Betiente der paa Landet engang Hvert Aar flittig tiffee, at bvis til Eng og kløvgang er bevilget og udlagt, ikke til Sadland forandres, men forPl. om Udm. Jorder p. Bornh. forbliver saalebes, som det i Jordebogen og de derefter 9 Sept. udstedte Fæstebreve er bevilget; Ligeledes sal de paaagte, at de, som i Commissions: Forretningen ere forelagte nogen indtagen Jord igien at udlægge, saadant strap efterkomme, saafremt de ikke vil have den Rettighed forbrudt, hvormed de Stedet besidde; Desuden skal Amtmanden og vedkommende Amtsbetientere paaagte, at naar de Beboere doe, som efter Jordebogens Uloviis ning have nogen Udmarks Jorder i Fæste deres livstid, saadanne Jorder da ikke anderledes, end imod Fæfte og aarlig Afgift, nogen igien vorde forundte. (cfr. Fr. 25 Nov. 1720. See Fr. 28 Jul. 1739). P. 58. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1728. 1 Oct. p. 60. Pl. At de Confiscations:Sager, som om Ørens 6 Oct. og eftes Udpractisering ved Colding forefalde, skal ved Coldings Byering demmes efter D. L., Told: Ord. og Frr. (See Fr. 4 Nov. 1776 *). P. 69. Patent. Wegen wieder erlaubter Ausfuhr d. 10 Oct. Rorn Wahren aus Schleswig. (cfr. 16 Oct. 1726). P. 70. Patent. Wegen d. Korn Ausschreibung in Schles: 11 Oct. wig, Holstein u. Pinneberg f. 1728. p. 68. Pl. At alle Slags Rorn Varer maae af Dans 15 Oct. mark og Norge udføres. Hvorved Forbud 8 Jun. 1726 ophæves. P. 71. Fr. At de ridende og agende Poster, saa 15 O. vel for Danmark som Norge, skal fra 25 Oct. af expe deres i det nu dertil indrettede General: Post: Amts: Huus i Rhavn, nemlig: Cancel. p. 72. 215 (*) Cfr. Resol. 30 Jul. 1764. Den 15 Oct. Fr. om Posterne. Den ridende Poft til Hamborg skal om Tirsdag og Loverdag Aften, efter Fr. 18 Jun. 1723, fra Khavn afgaae fra Paaske til Mikkelsdag kl. 9 og fra Mikkelsdag til Paaske Kl. 8, og skal Brevene fra de Kgl. Collegier 1 Time, men fra alle Particulaire 3 Timer til forn i det danske Post Contoir være indleverede (*). Den ridende Post til Norge skal, efter Fr. 31 Mart. (**) 1724, afgaae, Sommer og Vinter, om Loverdag Aften Kl. 10; hvorefter ligeledes Brevene fra Collegterne I Time og fra Particulaire 3 Timer tilforn i det Norske Post-Contoir mane være indbragte. De agende Poster til Altona skal Loverdag Eftermid. Kl. I afreise, da, hvab nogen med dem vil sende, til om Middagen Kl. 12 maae være indleveret (forandret ved Pl. 21 Jun. 1777). De Lollandske agende Poster afgaae Løverdag Efterm. Kl. 4, og skal Collegiernes Breve til Kl. 3 og Particu laires Breve og Sager til kl. 2 samme Eftermiddag i det lollandske Post Contoir være leverede (Noiere bes stemt ved Pl. 28 Sept. 1779). General: Poftamtet Skal stricte holde over, at Posterne til den forordnede Tid præcise affærdiges, og at saavel de Altonaiske som Lola (*) Men ved Pl. 19 Sebr. 1762 er det (efter Kgl. Befa ling 10 Febr.) de Korresponderende i havn befiendt giort: at, jansom de udenrigs gaaende Breve, naar Posten saa sildig i Hamborg, at de fremmede Poker derfra ere afgaaede, indtreffer, til næste Post-Dag efter maae blive overliggende, den ridende Post da her ester til den forhen falsatte Tid, som er alle Post-Af tener inden kl. 9 Slet, vorder affærdiget, følgelig at de Korresponderende deres Breve betimeligen og før Kl. halvgaaen Ser om Aftenen paa Pohuset maae lade levere, paa det Post-Betienterne kan have den fornødne Tid tilovers, Karteringen, og hvad ellers ved Postens Expedition udfordres, beherigen at iagttage og forrette. See og Rejer. 24 Maj. og 30 Aug. 1743. (**) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 31 Apr. (cfr.). Fr. om Posterne. 539. 1727. Lollandske agende Poster strax fortsætte Reisen, efterat 15 Oct. de ere expederede fra General: Post: Amtets Huus, hvor de alene og ingen andensteds skal læsse og aflade, uden sig videre, enten i eller uden omkring ved Staben, efter Passagerer eller Sager i nogen Maade, under stor Straf, at opholde. Høieste Nets Patent for 1728. P. 74. Patent. Ang. det almindelige Told: Skiel imel fem Jylland og Slesvig, for saavidt Toldvæsenet betreffer. (See Fr. 18 Apr. 1792 *). p. 80. P. 82. 20 Oct. 29 Oct. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1728. 29 Oct. Fr. Om Matricul: Sfat 2c. i Danmark for 1728. 12 Nov. P. 106. Pl. At alle Kgl. Undersaatter, saavel Kisbmænd 12 Dec. som andre, der nogen Slags Varer fra fremmede Ste der forskrive, skal, i kraft af Fr. 10 Dec. 1726 samt denne Placat, lade alle slige Varer komme directe fra første Haand, og tillige derved lade følge behørige cede lige Certificatser til Beviis, at de ikke fra anden Haand, meget mindre fra nogen Hamborger Fabrique, ere indkisbte, under Varernes Confiscation og anden vilkaar lig Straf efter Sagens Beskaffenhed. Hvorover især Toldbetienterne samt Strand Inspecteurerne og Visitererne, under deres Bestillingers Fortabelse, alvorlig skal holde. (cfr. Pl. 3 Jul. 1736. See Fr. 4 Aug. 1742. 2 § og Told N. 1768. 10 Cap.). p. 109. Fr. Anl. hvorledes med Pensionerne af 19 Dec. General: Post: Kassen skal forholdes. (Saasom nogle Enker, hvis Mænd have ført en mod deres Pligt stridig Conduite eller med frie Villie have faaet deres Dimiss fion, (*) Cfr. Resol. 10 Jebr. 1761. Fr. om Post- Kassen 1-4§. 9 Dec. fion, imod Fund. 19 Jul. 1712 have søgt Pension). Cancel. p. III. 1786 Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 29 Sept. 1.) Slige Pensioner skal ikkun de Enker og faderlose Vorn nyde, hvis Egtemænd og Fædre til Kgl. virkelig Tieneste af Kongen Selv immediate ere an tagne, og til deres Død i saadan Tieneste forblive, samt derudi have viist Nidkierhed for Kongens Inter esse eller Tapperhed i Krigen, og ved god Conduite og Meriter sig frem for andre have distingveret. 2.) Deres Ansøgninger, hvis Mænd og Fædre ikke have giort virkelig Tieneste, men ikkun haft Caracterer eller visse Octroier, Privilegier og Concessioner, al ej tages i nogen Betragtning, for de i 1 § benævnte først ere hiulpne, da siden videre kan reflecteres paa de andre, som ere heist nødtørstige og paa hvis Conduite ellers ej noget kunde falde at sige. 3.) De Betiente, som ej have forestanet deres Tieneste med Troskab, men ved beres Forsømmelse og slette Forhold have tilføiet Kongen Skade og for Kgl. under Hænder hafte Revenuer ej have aflagt vedbørligt Regnskab, eller ikke ved Regimenterne og Compagnierne giort Reede og Rigtighed, eller ere suspendeerte ab officio eller affatte fra deres Tienester, deres Enker og Børn kan ci giøre sig Haab om Pension. 4.) Civile eller militaire Betiente, som med Kgl. Consens Have afstaaet deres Charge eller med frie Villie søgt og erholdet Dimission, deres Enker og Børn kan ej nyde Pension. Men de civile Betiente, som formedelst Alderdom ej have fundet forestaae deres Tienester, eller de Of ficerer, som ere reducerede og have haft Vart Penge, eller (*) Cfr. Reser. 24 Dec. 1734. Fr. om Post-Kassen 4-6§. eller som formedelst de i Krig bekomme Blessurer eller 19 Dec. anden Legemets Svaghed have faaet Afskeed (hvorudt Omstændigheden specialiter sal anføres), deres Enker og Børn fan efter Kassens Tilstand deri declagtiggiøres. 5.) Alle Collegier, Øvrigheder, Betientere, Magistras ter, Prester, Regiment Chefer og Commandanterne, som desangaaende Attester udgive, sal dermed forholde sig efter Eed og Pligt, saa at de trolig, efter Fr. 21 Jun. 1720. 1 og 2 §, anføre alle Omstændigheder au gaaende den Afdødes Conduite, de efterladte Midlers sande Tilstand samt Supplicantens Liv og Levnet, og ej levere Supplicanterne disse Attester, men samme fors seglede til General: Post: Amtet indsende; Og skal Directeurerne over Post Amtet med al Flid overveie Attesterne, og om de have ringeste Anledning til Tvivl, da derom indhente Attestanternes nærmere Oplysning, og derpaa efter Befindende enten Supplicanterne afvise, eller forestille Kongen deres Ansøgende. 6.) Da nogle Attester for dem, som allerede nyde Pension af Gen. Post Kassen, af Præsterne under visse Reser vata vorde forfattede, og Directeurerne derved satte i Tvivl, om ved Pensionisternes Liv og Levnet noget funde være at erindre; saa skal Præsterne enten udgive Attesterne uden slige Clausuler, eller og, i Fald de dertil have grundigt Betænkende, det da ved Skrivelse Direc teurerne aabenbare, paa det de efter Befindende kunde foranstalte nærmere Undersøgning og det til Kongen referere. Samme paa Tydsk. p. 115. 19 Dec. Fr. Fr. ang. Huus Capellaner. 9 Jan. Fr. Ant. hvorledes med Huus Capellas ners Vocationer samt Subsistence i Embedet herefter i Danmark og Norge skal forholdes (). Cancel. p. 3. P. Gr. (*) Forandret og neiere bestemt ved Reser. 23 Dec. 1739 (til Biskopperne i Danmark og Norge), hvorved befales: At endtione Kongens Henigt med Fr. 9 Jan. 1728, om Capellaner pro Persona deres Vocationer, fornemmelig er gaaet derhen, at saadanne Capellaner, paa de Steder, hvor Sognepræsten endelig behøver at have ea Medhielp i Embedet, funde hav: deres nedtorftige Subsence og Ophold; Saa er det dog fornummet, at Capellanernes Tal over alt i Stifterne mere og mere tiltager, og at en saadan af en aldrende og svag Sognepræst voceret Cavellan, naar samme gamle Sognepræst ved Deden afgaaer, fal da være en for Byrde for den nye og efterkommende Præst, naar han ikke behover nogen Cavellan eller Hielp i Embedet; i det at den for i Kaldet værende Capellan dog tils holder sig den kon og Indkomst, som Fr. ham tillægger, indtil han med noget andet Embede og Brød kunde blive forsynet; Hvorfore (paa det at de Sognepræster, som enten allerede siden Fr. ere fomne eller herefter komme i noget Kald, hoor saadanne Capellaner pro Persona findes, og deres Teneste i Embedet ikke behove, ej for meget skal graveres og betynges) det betales: At saadan paa Landet befindende Capellan pro Persona, hvis Tieneste den unge eller nye ankomne Sognepræst i Embedet ikke bebever eller forlanger, skal ikke kunne være berettiget til den Lon og Indkomit at nyde, som Fr. dicterer; men han skal da, indtil han til et andet Capellanie eller Bred vorder befordret, lade sig noie med at nyde fin semmelige og nedtorftige Ophold af Sognepræsten i Kaldet, som dog af Biskoppen og Proviten efter Stedets og Kalders Omtændigheder al regleres, hvorimod Capellanen da og skal være pligtig at fommie Sogneprasien til Hielp i alle præftelige Forretninger; men hvor kaldet er af den Bidiloftighed og Bekaffenhed, at Sognepræfen desformedrift endelig maae holde en Capelan pro Pere sona, der maac Casellanen ej forskydes, men nyder bemeldte Cavellan sin Lon efter sr., endskiont Omverling med Præsten i Kaldet skeer; Saa befales ogsaa, at naar nogen Præt en Capellan pro Persona til Hielp i Embedet, i Anledning af forberørte Fr. maatte behove, Biskoppen da ſkal ſee didhen, at naar der i et andet Kald der i Stiftet maatte findes en saadan Capellan, som den afbede præ funde have formedelst 211Fr. ang. Huus Capellaner. 543. 1728. Gr. En Deel Capellaner pro Persona ere uden 9 Jan. Fornødenhed, alene for Cognepræstens Mageligheds fold, antagne, og dog nyde faa flet Underholdning, at de derved ej kan subsistere. En Deel ogsaa sege ifkun derved at være Befordring desnærmere, eller have andre verdslige Sensigter; saasom mange af dem fun en Alderdom og vaghed soceret og efterfommeren i Embedet ikke behøver eller forlanger, at da samme Capellan, naar ellers ikke noget paa ham kunde være at sige, (famt ellers, faa lange der findes sige Ca pellaner i Stiftet, ikke nogen Studiosus) vorder Kons gen af Bioppen med Seguepraften, fein ham funde behove, bans &erevidende og Camrolle bragt i gor flag, for at blive forflyttet og, efter ovenmeldte sr., at erholde paa samme Capellan Embede Kgl. allers naadig Approbation og Salds Brev, som Sogne præsten udløser og bekofter; men skulde ikke der i Stif ter findes negen saadanne Capellaner, bvormed den Gognepræst, som paa forberorie Maade behovede en Capellan pro Persona, kunde blive forsynet, da ndvælges, inledning af Fr., dertil en Studiosas; Og baver Biloppen da i den Erllæring, ban derved indsender, at referere, at ikke enten nogen Cavellan der i Stiftet findes, som fra det Sted, hvortil han er voceret, kan undværes, eller og Aarsagen, hvor for han ifte da vorder bragt i Ferlan. Da (aaiom det i ovrigt med Capellaner pro Persona fal forbel des efter forberørte Fr. samt andre gl. til Biskops perne forhen ergangne Befalinger, saa have Biskop perne denne Kgl. Anordning samtlig Geistligheden i deres Stifter at fundgiere, samt sig ellers selv der efter at rette og forholde. Tllige befaler Reser. 10 Apr. 745 (til Biskopperne i Danmark og Norge): At ingen Præst, som formedelst de i Loven foreskrevne Aarsager behover Personel Capellan, maae antage den, mindre indsende sin Ansøgning derem til Cancel liet, forend han har givet Biskoppen tilkiende, at han behover personel Capellen, eg berril foreslaact nogle, i det mindske et Par Person'r, og confereret med Bi- Poppen om samme, da Biffopren haver at foreholde Praten paa bans Samvittighed, at han lader sit Die være reent for Gud i fit Walg, baabe i Henseende til Egteskab og anden Accord imed Leven; hvorpaa Wearen al femme overeens med Bikeppen om en vis Perion, og den Perion ffal af præsten foreslaac Kongen. See Canc. Br. 29 ov. 1788. Fr. ang. Suus Capellaner 1:2 §. 9 Jan. en feie Tid opholde sig ved det Sted, hvortil de ere ordinerede, og siden sidelig anholde om Promotion, liges som den præftelige Dragt kunde giøre dem dertil frem for andre meriterede. 1.) Ingen Sognepræst maae herefter begiere og foreslaae nogen Guns Capellan, uden han for Biskop pen med Provstens og andre gyldige og fornødne Attester kan bevise, at han dertil i Folge Loven formedelst Alders dom, Skrøbelighed og Sognernes Vidtisftighed er bes foiet; Og ber Biskoppen noie informere sig om alle Om stændigheder og tegne sin Erklæring paa Supplicantens Memorial baade om bemeldte Fornødenhed, saa eg om den forestagne Persons Lærdom, Liv og Levnet, saaledes som han for Gud og Kongen agter at ansvare, under den Straf, Loven dicterer dem, som med deres mislige Ere flæringer mod bedre Vidende give Anledning til, at Kgens Hoie Haand og Segl misbruges (See 1-26 N24-1), hvilken Straf ogsaa Provsten, saafremt han urigtig at testerer, skal være undergiven. 2.) Naar Præs sten saaledes har faaet Biskoppens Erklæring, sender han Memorialen til Kongen og ved Supplication anhol der, at den af ham foreslagne Person til Capellan pro Persona maae antages og confirmeres, og naar da samme Forslag finder Kongens Approbation, vil Kongen ham Dertil beskikke. Og maae ingen herefter til Capellan an tages og ordineres, før han med Kgl. Raldsbrev er fors synet og derpaa har aflagt sin Eed; Men paa det Oma kostningerne kan være taalelige, skal de ikke være høiere, end den halve Deel mod Sognepræsternes Kalds breve saavel af stemplet Papiir som Cancellie Sports lerne, hvilke Omkostninger Sognepræsten bør erlægge 3.) (*) See Reser. 1 Mart. 1728. Fr. ang. Huus-Capellaner 3-4 §. 3.) Dersom den af Præsten foreslagne Person ej af Bi: 9 Jan. stoppen dertil findes beqvem, saa at paa hans Lærdom, Liv og Levnet noget med Foie er at sige, og dog en Ca pellan pro Persona nødvendig behøves, skal Prasten af Biskoppen strax advares, at han foreslaaer en anden be qvem Person; tager han derudi Korsømmelse, bør Vi Soppen det Kongen referere og en eller flere beqvemme dertil foreslane. 4.) Da en Deel Sognepræster give deres Huns Capellaner saa liden Lon og Subsistence, at de derover, især naar de have Familie, nodes til at forlade den Station, hvortil de ere kaldede, da dog disse Capellaner de fleste Tider maae forrette det Moisommes ligste af Embedet; Saa sal Huus Capellaner eller Ca pellaner pro Persona, som nu ere eller herefter antages, i det Kald, hvor de ere antagne, efter denne Frs Publis cation nyde den siette Deel af Mensal: og det benefice rede Godses Landskyld, samt den siette Deel af hver Of ferdags Offer, foruden den ene Offerdag, som Capellanen af Menigheden, hvor det er Sædvane, sorundes, og hvilket Offer Capellanen udeelt beholder. Fremdeles nyder Capellanen den siette Deel af Tienden, dog, hvor der er Enke i Kaldet, bør hendes Pension efter Loven først afdrages. Capellanen gives og den 4de Deel af alt det, som falder ved de accidentielle Forretninger, nem lig: Daab, Trolovelse og Brudevielse, undtagen for Liigprækener, naar Sognepræsten dem selv forretter, men naar det seer af Capellanen, nyder han Halvdelen af hvis der gives. Desuden forsyner Sognepræsten Ca pellanen med nødtorftigt Værelse, Mad, Øl, Seng, Varme, Lys og Blæde: Tvæt, samt Fordringskab i hans Embeds Forretninger, med mindre Sognepræsten med Capellanen om hans Værelse, Mad 2c. sig saaledes funde forene, at Capellanen i dets Sted bekom en Gaard af Præstebolets beneficerede Gods at bruge og beboe; Og II Deel. Mm maae Fr. ang. Huus Capellaner 4-8 §. 9 Jan. maae ingen Capellan under ringere Vilkaar, end fors skrevet staaer, forskrive sig til at blive kaldet, og, om slige forskrivelser skee, skal de være aldeles ugyldige (*). 5.) Og da Capellanerne for deres Tieneste nu saaledes ere aflagte, at de ikke kan paaskyde, at de af Mangel paa fornoden Subsistence maae forlade deres Kald; saa maae ingen af dem, før han i det mindste har tient 7 Aar, hos Kongen personlig giore Ansögning om Befordring, dog maae de fraværende indsende eller ved andre i Cancelliet lade indlevere deres Suppliqver, naar noget Kald er vacant, saasem deres Capellan Tieneste ej skal være dem til Hinder i deres Forfremmelse, men snarere bane dem Veien til Befordring, naar de sig derudi flittig, sømmelig og opbyggelig have forholdet. (Cfr. Univ. Fund. 7 Maj. 1788. IV Cap. 13 § **). 6.) Med Capellanernes Antagelse og Underholdning paa deres Gods, som have Jura Patronatus, forholdes ligesom med dem, der antages af Kongen, og vil Kongen vente, at Kirkernes Patroner ved forefaldne Vacancer fremfor an dre befordre de Capellaner, som sig i deres Tieneste upaas flagelig i Lærdom og Levnet have forholdet. 7.) Naar en Capellan formedelst Sognenes Vidtløftighed engang er antagen, maae han ej ved Sognepræstens dø delige Atgang af den i Kaldet succederende Sognepræst forskydes, med mindre dertil haves lovlig og skiellig Nars sag; men er Capellanen antagen formedelst Sognepræs stens Alderdom og Skrøbelighed, da maae den succes derende Sognepræst ej dimittere ham, før han til et andet Capellanie eller bedre Tieneste kan befordres; Og imidler tid nyder han de Capellanerne efter denne Fr. tillagte Indkomster. 8.) Huus Capellanerne skal herefter ej (*) Cfr. Refer. 27 Jan. 1736. (**) Samt C. Br. 30 Oct. 1790. alene Fr. ang. Huus Capellaner 8-10 §. alene flittig drive Catechisationen i Kirken, men endog 9 Jan. paa visse Tider, som af Biskoppen i hvert Stift regleres, drage omkring i Cognerne og samle Ungdommen i et vist Huus og dem der i deres Christendom og Børne: - Lærdom trolig undervise. 9.) De allerede an tagne og beskikkede Capellaner skal strax efter denne Frs Publication til det danske Cancellie indsende deres Voca tioner og Suppliqver om Kgl. Confirmation, da det med Omkostningerne forholdes efter 2 §. Forsømmer nogen, deres Vocationer til Confirmation at indsende inden zde Maaneder efter denne Frs Publication, have de sig selv at tilskrive, at de i den Protocol, som over Huus, Capellanerne i Cancellier skal holdes, ej vorde indførte, og derover tabe saavel de Indkomster som den Befors, dring, de ellers efter denne Fr. kunde vente. 10.) Og paa det de Sognepræster, som enten for Menighe dens Vidtløstighed, Kalders Besværlighed eller deres egen Alderdom og Skrøbeligheds Skyld nødvendig behove Capellaner, ikke af nogen particulaire Henseende, og for ikke at lide nogen Afgang i deres Indkomster, skulde efterlade om Capellan at anholde, da skal Bis skopperne, i Anledning af Loven, efter neie Information derom til Kongen referere og giøre Forslag, paa det Menighederne ej skal blive forsømte, men med fornødne Capellaner paa de Vilkaar, som foregaaende Artikler til holde, kan vorde forsynede. Reglement, hvorefter med Lotseriet paa 26 Apr. Ise Fiorden herefter skal forholdes. [Admiralitet]. P. 8- 1.) Da Soe Capitain E. v. d. Linde er beskikkes at have Tilsyn og Commando over samtlige Lotserne paa Ise: Fiorden (*), saa haver han at rette sig efter den Mm 2 af (*) Bed Resol. 13 art. 1775 er Jse Fiordens Lotse rie underlagt Ober- Lotsen Command. Capt. Lous, Regl. om Lotseriet p. Ise-Fiord 1-3§. 26 Apr. af Kongen approberede Instrup, som ham fra Admiralis tetet tilstilles, saavelsom efter Admiralitetets ham Tid efter anden givne Ordres og Resolutioner; og maae herefter ingen være Lots paa Ise Fiorden eller med Lotseriet der sig befatte, uden de af ham ere examines rede, og skal Lotserne i alt, hvis han dem, angaaende Lotsningen, befaler, være ham hørige og lydige, under Forbrydelse af Lots Plads, Mulet eller anden vedbør lig Straf efter Sagens Beskaffenhed. 2.) Lotserne skal altid have udkik paa de Seilere, som sætte ind ad Fiorden eller giøre Tegn efter Lots, og saa længe Veiret er sigtbart, skal de, saasnart de fornemme nogen Seiler, saavel i hart som mageligt Veirligt, stræbe af yderste Flid at komme dem strax i Møde uden for Grundene, paa det de Seilende ej i nogen Maade skal opholdes eller være forlegne, hvorfor Lotserne og skal holde beqvemme Lots: Joller med Seil og Tilbehør, samt hver af dem have deres Skifte i at oppasse efter Capitainens Foranstalt ning, og ellers altid saaledes lotse de Seilende, som de agte at svare til; men om nogen, som tilfalder at have Udfik eller lotse, hverken selv eller ved andre forsyner sin Børt, da skal enhver af de andre, som nærmest ere, efter Capitainens Befaling strap betiene de Seilende, saa at de ingen Tid opholdes eller formedelst Mangel af Lots forligge god Vind. 3.) Alle Skibe og Fartøier, som beseile Ise Fiorden, saavel Undersaatternes som Fremmedes, skal betale Lotspenge efter følgende Tart for Ind og Udgaaende, baade fra Søen af til Toldstedet Rørvig saavelsom derfra til Søen igien, endsient de Seilende selv ere bekiendte, og enten de bruge Lots eller ikke, naar iffun Lotsen behørig oppasser og betide kommer dem i Mode; Dog herunder ej begrebne aabne Fartsier og Baade, som stikke under 4 Foo, naar de tilhøre Kgl. Undersaatter og ej bruge Lots; men Regl. om Lotseriet p. Jfe-Fiord 3-48- men naar en Skipper har betalt Lotspenge for Indgaa: 26 Apr. ende til Toldstedet, da, saafremt han ej vil have Lots, maae han frit uden videre Afgift selv fore sit etib (*) til og fra hvad Sted han vil høiere op ad Fiorden, med mindre Fartsiet tilhører en fremmed Nation, da betales Lotspenge overalt baade for Hen og Tilbagelotsningen, saavel af baglastede, som ladte Fartsier; Dersom ellers nogen Skipper, enten han er Undersant eller Fremmed, i hart Veir kommer ind af Søen for at søge Havn og berge Skib og Gods, bør ham ingen Lotspenge afæskes, saafremt Lotsen ej har fundet komme til ham. 4.) Lotspengene fal betales, som følger: Fra Søen af op til Toldstedet Rørvig og derfra til Søen igien: af et Skib fra 4 til 6 Fod inclusive dybgaaende 4 Mk, over 6 til 8 Fod 5 ME, 8 til 10 Fod 1 Rdlr, 10 til 12 Fod 1 Rdlr 2 Mk. Fra Toldstedet til (**) Friderichs Sund: fra 4 til 6 Fod incl. 1 Rdlr 5 Mk, over 6 til 8 Fod 2 Rdlr 1 ME, 8 til 10 Fod 2 Rdlr 2 Mk. Til Jægerspriis: fra 4 til 6 Fod incl. I Rdlr 5 Mk, over 6 til 8 Fod 2 Rdlr, 8 til 10 Fod 2 Role 1 Mk. Til Kongens Broe: af 4 til 6 Fod incl. 1 Rdle 2 Mk, over 6 til 8 Fod 1 Rdlr 4 Mk, 8 til 10 Fod 2 Rdlr. Til Svanholm: af 4 til 6 Fod incl. 1 Rdlr 5 MF, over 6 til 8 Fod 2 Rdlr, 8 til 10 Fod 2 Ndle 1 Mk. Til Eegholm og Erichsholm: af 4 til 6 Fod incl. I Role 5 Mk, over 6 til 8 Fod 2 Ndle 1 Mk, 8. til 10 Fod 2 Rdlr 2 Mk. Til Holbek: af 4 til 6 Fod incl. I Rdle 5 Mk, over 6 til 8 Fod 3 Rdlr, 8 til 10 Fod 2 Rdlr 1 Mk (***), 10 til 12 Fod 2 Ndlr 2 Mf. Til Mm 3 Draps I Saml. af Frr. er ved en Trykfeil det Ord: Stib, udeladt (cfr.). (**) Saml. af Frr. faaer ved en Tryffeil: fra (cfr.). (***) Saml. af Grr. staaer ved en Trykfeil: 1 Adir 2 Nik (cfr.). Regl. om Lotferiet p. Jse-Flord 4-6 §. 26 Apr. Draxholm: af 4 til 6 Fod incl. 2 Rdlr, over 6 til $ Fod 2 Rdlr 1 Mif, 8 til 10 Fod 2 Ndir 2 Mk. Til 3 Maj. 9 Jun. 28 Jul. Bylden: af 4 til 6 Fod incl. 5 ME, over 6 til 8 Fod Til 27yekiøbing incl. 4 Mik, over 1 Rdle, 8 til 10 Fed 1 Ndlr 2 Mt. og Annabierg Gaard: af 4 til 6 Fod 6 til 8 Fod 1 Rdlr, 8 til 10 Fod 1 Rdlr 2 Mk. Til andre Steder paa Fiorden betales i Proportion af foregaaende Tart efter Veiens Langde og Fartoiernes Dybs gaaende. For Tilbagelotsningen fra fornævnte Steder til Toldstedet gives som for Henlotsningen. 5.) Alle Lotspengene skal samles i en Kasse, og nyder Capis tainen forud af den hele Sum; den øvrige Rest skal Hver Maaned deles lige imellem alle Lotserne. 6.) Dette Reglement skal opslaaes paa alle Toldsteder i Je Fiorden til de Seilendes og enhvers Efterretning. Kammer Pl. Ang. Skriverpenge, som de ade ved Khavns Toldkammer beskikkede Toloskrivere mane oppebære af de der ankommende Skibe. (See Told: N. 1768. 4 Cap. 1 §). P. 12. Pl. Ar hvo, som noget Sølv til Cancellie Raad og Myntmester Meier har afhænder, skal der strar til: Fiendegive for Commissarierne (Conferents:Raad og Bis ffop Deichman og Cancellie Raad Rigppe) paa Kongss berg. p. 13. Raadstue Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 14 Jul. *) ang. adskillige der ankommende Qvindfolk at søge Tieneste c. p. 14. Noiere bestemt ved Pl. 3 Dec. 1755. 17.19 § 09 27 Nov. 1775. Paa det lige til Khavn ankommende Qvindfolk, som ej her have Slægt eller Bekiendte, ikke skal tages i Ties (*) Skal være 14 Jun. See Fogtmans Reser. III D. P. 658. Pl. ang. Festemænd c. 551. 1728. Tieneste eller Logemente af skarnagtige Mennesker og 28 Jul. Ruffere, og derved blive forførte til Liderlighed, ere 3de eedsvorne Mænd antagne, som hver har et Skildt over Døren med saadan Paaskrift: Her boer en af de Mænd, som ere antagne at gaae fremmede skikkelige Qvindemennester tilhaande, naar de enten søge Tieneste eller have andet lovligt rinde udi Sta den; tillige er en Tart trykt paa den billige Betaling, de for deres Umage mane nyde. Derimod forbydes alle de, som sig hidtil som Sæstekoner i slige Tilfælde have ladet bruge, at de efterdags ikke maac befatte sig med nos gen i dette Tilfælde at betiene, under saadan vilkaarlig traf, som derfor af Magistraten eragtes, og at arbeide i Børnehuset Livstid, om de ikke de tilkiendte Straßbø der kan betale. Ingen fremmede vindmennesker maae fomme ind i Khavn enten til Lands eller Vands, med mindre de efter Loven medbringe rigtigt Pas og Skudsmaal fra den Huusbond eller Madmoder, som de sidst have tient, eller fra de Folk de have haft deres Tillid og Ophold hos, hvilke Passer desuden saavel af Præsten, som det Steds Øvrighed, hvorfra de komme, skal være attesterede og paaskrevne, saaledes som Pasviserens Forhold bar fortient, under Straf af Spindehuset i 6 Uger eller aldeles at forvises Staden, hvis de ikke inden 2 Maaneder i det høieste efter deres Ankomst forskaffe saadant rigtigt Beviis om deres forrige Forhold. Ingen Soldat eller Matros maae holde Tienestepiger eller logere ledige Qvindfolk; Og andre, som holde Vertshuusi Khavn, maae ikke holde flere Tienestepis ger, end de egentlig behove, mindre tillade lose Qvindfolf at logere i deres Huse, saafremt de ikke i saadant Fald vil ansees og straffes for Rufferie. Iligemaade maae Borgerskabet og Indvaanerne i Khavn ikke bort. leie noget uus eller Kielder til Matroser, Soldater Mm 4 eller Pl. ang. Fæstemænd c. 28 Jul. eller under Officerer for deri at holde Vertshuns, un der Aars Huusleies Fortabelse samt Straf desuden af 1 til 10 Rdlr efter Husets Størrelse, Conventhusets Fattige og Politie Kassen til lige Deling (Sce Pl. 27 Nov. 1775). Endelig maae Bryggerne i Khavn ikke sælge Øl til bemeldte Militaire, under Straf hver Gang at have Øllet forbrudt samt betale dets Værdie dobbelt til Silkehusets Fattige og Politic: Kassen. 2 Aug. Raadstue Pl. (I Folze Reser. til Khavns Magistrat 16 Apr.) Ang. Anordning og Tart for Vogn mændene og Hyrekudskene i Rhavn. p. 17. Noiere bestemt og forandret ved Pl. 20 Sept. 1751 og Tart 14 Sept. 1767 (*). 1.) Hyrekudskene i Rhavn have Frihed, ligesaas vel som Vognmændene, at holde Chaiser og lette Vogne til Leie, dog at de med samme ikke fiore længere for nes gen, end til det sted, hvor det Kgl. Hof fig opholder, og ellers 2 Mile herfra (ligesom dem forhen er bevilget med deres Kareter). Handler nogen Hyrekudse derimod, skal han derfor med traf vedbørlig blive anseet og have tabt den Frihed videre at holde slige Chaiser til Leie. Hy refudskene maae ef heller kiore med 4re Beste (men fun med ade) enten for deres lukte Vogne eller Chaiser til forffrevne Steder, mindre spænde deres Heste for Fremmes des Vogne. 2, 3 og 4.) Om Vognmændenes og Hyrekudskenes Betaling: See Hyrekudskenes Text 14 Sept. 1767 og Fr. 9 Sept. 1763. 12 og 16 §. 5.) Vognmændene og samtlige Hyrekudskene blive herved als vorligen befalede, at de forsyne sig med saa mange gode og beqvemme Chaiser og Vogne, at de Reisende for Man (*) See og Canc. Br. 17 Jun. 1785. Cfr. Reser. 27 Sept. 1743 09 4 Jan. 1754. Pl. om Hyrekudskene c. 5-6 §. Mangel deraf ikke skal opholdes, og at de herefter stedse 2 Aug. holde samme i god og forsvarlig Stand, at de paa Anfordring strar kan være tilrede at fiøre med, naar nogen det af dem forlanger; saafremt de, hos hvem anderledes ved Inqvisition befindes, ikke vil have forbrudt den dem nu herved forundte Frihed (cfr. Fr. 9 Sept. 1763. 5 9). 6.) Alle, som holde Chaiser og Kareter til leie i Khavn og paa den Handtering ikke have vundet deres Borger skab, maae herefter ikke dermed giøre Hyrekudskene og Vognmændene Indpas, under Straf af 4 Role iste Gang, 8 Rdlr 2den Gang, og 16 Rdle 3die Gang; Og Skal Vognmændene og Hyrekudskene lade et Eremplar af denne Anordning opslaae i deres huse og stedse vedlige holde det, under 2 Rdlrs Straf. Fr. og nærmere Sorklaring om de Gods i Dan: 4 Aug. mark, at det ikke maae forlades, og hvorledes med Con tributionernes Oppeborsel deraf skal forholdes. Hvorved befales, at under Fr. 11 Dec. 1688. 5 ingenlunde skal forstaaes det Strøegods, som nogen formuende Pro prietair eller andre Undersaatter eie; men naar saadant Strøegodses Besiddere ikke formaae Sfatterne i rette Tid at betale, skal de, som samme Gaarde eie, være pligtige Restantserne at afdrage. (Ophævet ved Fr. 10 Febr. 1731). P. 21. Pl. At hvo, som hindrer eller overfalder Told: 4 Aug. betienterne i Norge i deres Forretninger eller deri ere Medvidere og interesserede, skal straffes med Arbeide i Jern paa Bremmerholm visse Aar og med Mulet efter yderste Formue til Betienterne. (See Told R. 1768. 19 Cap. 8 §). P. 23. Bevilling paa Consulat Penge for J. J. Leers, 15 Aug. Consul i Bourdeaux. (See Pl. 26 Apr. 1773). P. 25. Kammer:Pl. Om de Islandske Havnes Beseilings 7 Oct. Sorpagtning i 6 Har fra 1 Jan. 1730 til 1736. p. 26. Mm 5 Fr. Fr. ang. Zommerlast Sondenfields 1 §. 7 Oct. I Fr. Ang. hvad Sorter Tommerlast Sons denfields i Norge efter ethvert Districts Veskaffenhed maae hugges og udføres. Kammer. p. 29. Forandret og noiere bestemt ved Interims Pl. 8 Dec. 1733 samt Fr. 8 Mart. 1740 og de der anførte Anordninger. cfr. Told R. 1768. 23 Cap. (*). Gr. Af adskillige Memorialer og andre Relationer er det fornummet, at Almuens Tilstand og Skovenes Beskaffenhed ikke er saaledes, at deraf nu for Haanden udvirkes saa megen Laft, som behoves til Negotiens Drift og Undersaatternes Fremtarv, af de Sorter, som i Fr. 20 Aug. 1726 cre determinerede, saa at de ved en maadelig Handling med Tommer, Deler og anden Last ikke skal kunne opbie den Tid, at Skovene igien funde komme i den Stand til at fournere en sterre Qvantitet, saaledes conditioneret, som Fr. foreskriver; hvorfore Tommerhugningen og sammes Udførsel Søndenfields t Norge, efter Tidens Leilighed, Almuens nu værende Tilstand og ethvert Districts Skoves Beskaffenhed, herved reguleres saaledes, at Almuen kan nyde sin Fordeel og Negotien fremmes. 1.) Foruden hvis, som til Kongens Tieneste ved Holmen af dem, som derom staae i Accord, og udi Leverance udbringes, maae det til Friderichsstads Byes Handling være tilladt aarlig at udskibe affovene udi Oplandene 100 Tylter Master og Lod: Bielker, men ikke mere; dog maae i Oplandene intet færsk og sundt Surre Spire: Træe, hvor det og befindes, til saadant Brug nedfældes, med mindre det 8 Fod fra Roden holder 12 Palmer, naar Barken er aftaget, under 20 Rolrs traf for hvert Træe; ej heller maae Maste: Træe (*) Samt K. Br. 9 Maj. 1733. Fr. ang. TømmerlastSenderfields 1-3§. Træe nedfældes, sem 14 Fod fra Roden holder 20 Pal: 7 Oct. mer og sin fuldkomne Længde af 80 Fod, uden Kgl. Tilladelse, under 500 Rdlrs Straf for hvert Tree, men saadanne reserveres alene til Kgl. Tieneste efter Skov: Ord. 6 Sept. 1688; ligeledes maae og ikke af @fovene i Oplandene andre Lod: Bielker udvirkes, end alene de, som ved Ladestederne af de der ankomne Vra gemaster kan blive huggede, ej heller maae andre Biels Per af Skovene i Oplandene hugges, under Straf efter Sr. 20 Aug. 1726; Men hvad til Skibsbygning i Lander behøves, derom skal de, det behøve, forsyne sig først med Magistratens eller den Øvrigheds Attest, hvor fiber skal bygges eller repareres, og siden med fogdens Passeer: 'Seddel eller Beviis, at den eller de Master til det Brug i den eller de Gaardes fove ere hugne, og hans Navn tilkiendegives, som samme har anskaffet; da det i alle Egne og Districter maae paffere, ligesom og alt, som behøves til Huse: Bygninger enten af Ma ftetræer, Bielker eller anden Sort Last, er tilladt over alt og i alle Districter, naar den, som det behøver, sig med ovenmeldte Attest og Beviis forsyner; Ligeledes maae en Borger i hver Seestad, som dertil af Øvrigheden skal have Bevilling, til de Seefarendes Fornødenhed altid have 3 à 4 Master i Beredskab. 2.) Da Tops pene af de Træer, der efter det reglerede Maal til Saugs Tømmer hugges, give mere Undermaals: Stoffe, end paa de uprivilegerede Sauger fan fiares eller i Lander consumeres; saa tillades, at saadant af Toppene faldende Undermaals: Tømmer paa de privilegerede Sanger til Daler maae opikiæres og ved Ladestederne udskibes, naar ikkun intet Træe faldes fra Roden under det Maal, som i3 for hvert District er reguleret. 3.) Udi Oplandene, hvorfra de Sauger forsynes med Saug Tem mer, fra hvilke Dalerne ved Christiania, Friderichs: stad Fr. ang. TommerlastSøndenfields 3-4§. 7 Oct. stad og Mosf Toldsteder udskibes, særdeles i Guld. brandsdalen, Hedemarken, Solløer, Oster og Audalens Fogderie, maae intet Træe fældes uden det, som 2 Fod fra Roden holder 14 Palmer af Furre: og 13 Pals mer af Granne-Træe; Og i de Districter, hvorfra Saug Tømmeret kommer til de Sauger, fra hvilke Dælerne ved Drammens Toldsted udskibes, særdeles Land, Ha deland, Walders og Hallingdalens Fogderie, maae intet Træe fældes, uden det 2 Fed fra Roden holder 13 Pals mer af furre og ligesaa af Gran. I de Districter, hvors fra de Sauger forsynes, fra hvilke Dælerne ved Langes sunds og Kragerøe Toldsteder udsfibes, maae intet Træe fældes fra Roden, uden den første Stok kan holde i Toppen 12 siellandske Tommer af Furre og 13 Tom mer af Gran. Ligeledes maae i de Districter, hvorfra de Sauger forsynes, fra hvilke Dalerne ved Christians sands og Arendals Toldsteder udskibes, intet Træe til Saug Tømmer fældes, uden den første Kodstok kan holde i Toppen 12 siellandske Tommer, og i de Distric ter, hvorfra de Sauger forsynes, fra hvilke Dalerne ved Flekkefiords og Mandals Toldsteder udføres, skal intet Træe til Saug: Tommer fældes under 10 à 11 Tommer i Toppen; Men da ved Stavanger Toldsted alene udskibes Daler, som ere saarne af det i Ryselche Fogberie fældede Saug Tømmer, hvor Træerne ikke kan opnaae forskrevne Waal, førend de af sig selv henvisne og raadne; saa maae i de Districter hugges Saug Tommer, hvoraf den første Rodstok kan holde 9 à 10 fiels landske Tommer i Toppen, men ikke mindre, under Straf efter Fr. 20 Aug. 1726. 4.) Da ellers ved Spekanterne og overalt i Fiordene efter Fr. 20 Aug. 1726 er bevilget til Saug Tommer at hugges baade Fur og Grannetræer, som 2 Fod fra Roden holde 12 Palmer, naar Barken er aftaget, og med den øvrige Last Fr. ang. Temmerlast Sondenfields 4§. Last i Smaalehnene Østen for Christiania Fiord, Folloug 7 Oct. og begge Grevskaberne at forholdes efter gammel Sade vane; Saa maae og i efterskrevne Districter følgende Last tillades: nemlig i Hurum og Regen Sogner maae, Som hidindtil, hugges Bielker og den saa kaldede danske Last; Ligeledes mane i Lier Præstegield hugges Bielker, af hvilke 18 Alingerne skal holde i Toppen 11 fiel. Tom. eller i Fed, og i Længden 24 Fod, men en 16 Aling 18 Fod. Eeger Præstegield, for saavidt neden for averkhengslet er beliggende, tillades den der tilforn bevilgede Bielke og smaae Laste Hugst, men oven for Qverkhengslet maae ingen anden Last hugges, end Saug= Tommer af det i 3 § foreskrevne Maal 23 Palmer 2 Fod fra Roden, naar Barken er aftaget. Modums Hoveds Sogn og ye: Kirke Anner bevilges at frembrive Biels fer af deres Skove, men ingen Undermaal, eller nogen anden Slags smane Last. Af de Skove i Snarums Anner, samt Rrydts Herreds Anner maae ingen ans den Slags Bielke Last udvirkes, end alene Lod-Bielker og Mastespirer, af hvilke første ingen maae fældes fra Roden under 14 Palmer med sin behørige Længde fra 36 til 40 danske Fod, og ingen Mastespire under 12 Palmer; men hvad Slags Saus Temmer af disse Dis stricters Skove udvirkes, skal alt holde forskrevne Maal af 13 Palmer. J Sigdalens Hovedsogns Skove tillades at hugge Bielker af 16 og 18 Allen, de første af 18 Fods Længde, de andre 24 Fod, og begge Dele 11 Toms mer eller I Fod i Toppen, men ingen anden Slags smaae Last. I Kegedals Anneres fove maae intet andet hugges, end Saug-Tommer, og intet Træe dertil fældes, uden at det, som forbemeldt, holder 13 Palmer 2 Fod fra Roden, naar Barken er aftaget. Udi efterskrevne 1mo.) De, Districter i Bratsberg Amt saasom: hvorfra den udvirkede Last ved Langesunds Toldsted ud- Ribes Fr. ang. Tommerlast Søndenfields 4h. 7 Oct. Fibes, nemlig i Tind og Grandis Herred, Hierdal og Tuedal, Soueland og i Sillejords Præstegicld, maae ingen anden lags Last bugges uden aug: Tømmer, og intet Træe dertil fældes fra Roden under det i 3 regulerede Maal, nemlig Furre 12 Tommer og Gran 13 Tommer i Toppen af den første Stok fra Roden; Men i Lille Herred, Bitterdal og Jurebol maae hugges Bielker, deg intet Træe dertil at fældes, uden det, ligesom Saug Tommer, kan holde 12 stell. Tommer i Toppen, eg Bielkerne 28 til 30 Fod lang. J Boe, Lunde, Sofde og æß Herreder skal baade Eaug Tømmer og Bielker holde 12 siell. Tommer i Toppen, og Bielferne 26 til 30 Fod lang. I Vinnie Sogn skal Saug: Tommeret holde, som forbemeldt, 12 siell. Tommer i Toppen, og maae aldeles ingen anden Slags Last hugges uden Bradspil Tommer, som skal holde 17 Tommer i Toppen, og 18 siell. Fod lang. I Hvidsge, Laurdal og Torrisdals Præstegielde, saavidt ved Langesunds Toldsted udskibes, skal baade Saugtem meret og Bielkerne holde 12 siell. Tommer i Toppen, og Bielkerne 36 til 40 Fod lang. I Holden, Solum og Bamble samt Gierpen, Eidanger og Slemmedal Sogner tillades baade Bielker og Saug Tømmer af 10 siell. Tommer i Toppen, og Bielferne 28 til 30 Fod lang. 2do.) efterskrevne Districter, hvorfra den udvirkede Last ved Krageroes Toldsted udskibes, nem lig Drangedals Cogn og Torresdals Anner, maae aarlig hugges 40 til 50 Tylter Furre: Bielker af 30 siell. Fods Længde, hvilke tilligemed Saug Tømmeret skal holde 12 siell. Tommer i Toppen. J Sannichdal og den Part af Bamble, som iligemaade forsyner Kras gerses Toldsted og ligger ved Seekanten, bevilges den tilforn brugelige smaae Bielke: Last efter Sr. 20 Aug. 1726. 5 §; Men derimod mane aldeles intet Under- maals Fr. ang. Temmerlast Sendenfields 4§. maals Saug Temmer hugges eller nogen Saugftok fæt: 7 Oat, des, hvoraf den første Rodstof ikke holder 12 self. Tommer i Toppen. 3tio.) I de Districter i Brate berg Amt, hvorfra Arendals Toldsted med Bielker forsynes, nemlig Tyssedal, Treungen og Vraadals Annerer, Moelands Hoved: Sogn samt de 2de Weum og Heggelands Annexer med en Deel af Schaffe Annerer, maae ingen Furre: Bielker hugges under 11 fiell. Tommer i Toppen, og 20 til 30 fiell. Fod lang, og alle Bielfer af Gran at holde I Tomme mere i Toppen og 1 Fod længere, end Furre. De Districter i Bratsbergs Amt, som ligge ved Seekanten og Fiordene, og ef ter Fr. 20 Aug. 1726. 5 § bevilges smaae Lastehugst, saasom Jufferter, Granspirer, Bandspirer 2c., ere alle de Sogner neden for Skootfossen, nemlig Eidanger, Slemmedals Annerer, Gierpen, So: Tum og Bamble Sogner; Ligeledes bevilges følgende Districter oven for Skodtfossen, formedelst deres ko ves Kleinhed, at hugge 6, 7, 8 og 9 Palme Granspis rer, men ingen Furre, nemlig Boe, Lunde, Søfde oa Taß Herreder. Med Bielke og Laste: Hugsten i Angdesidens District under Christiansands: Stift forbliver det, som tilforn sædvanligt har været, efter Sr. 20 Aug. 1726, 2, 3 og 5 §; Men derimod maae intet Træe til Bielker fældes, hvor saadanne vertelige Skove findes, som jo 2 Fod fra Roden kan holde 12 Palmer, naar Barken er aftaget, og skal derhos ens Hver Gaards Opsiddere, som saadanne Bielker kan uds virke, være pligtige at fremdrive i Saug Tømmer af Fur og Gran imod det Qvantum Bielker, han hugger, hvilket Saug: Tommer skal holde det i 3 regulerede Maal, nemlig hver Rodstok 12 ficll. Tom. i Toppen. De Districter i fornævnte Stift, der, som forbemeldt, tillades at hugge Bielker paa forskrevne Maade, ere sels gende Fr. ang. Temmerlast Sendenfields 4§. 7 Oct. gende: Raaboigdelaugets Fogderie: Bschle, Hylle stad, Walle, Oustad, Sandnes, Bygland, Aara dal, Vegusdal, Heigrefoß og Vegaardsheien; men i de nærmere Byen beliggende Sogner nemlig: Aasserald, Hordnes, Iveland, Heggeland og Evie mane inter andet hugges, end Saug Temmer, og intet under bemeldte regulerede Maal, men hvor ikke saa store Træer findes, tillades de sedvanlige Paale- Bielker af 12 à 10 Allinger, hvorimod Kultringer eller Undermaals: Bielker over alt hverken maae hugges, fiobes eller udføres. Caasom i Lister og Mandals Amt intet vist Maal enten paa Saug Tommer eller anden Slags Træe: Last kan reguleres, saa maae det der have sit Forblivende, med hvad hidindtil brugeligt været haver; Og hvor Bielker, som forbemeldt, ere tilladte, skal de hugges runde, og saaledes ukantede frembringes, og maae ikke anderledes udføres eller fantes, førend de udskibes; Og paa det des tilforladeligere kan vides, om hver Sort Last er hugget i de Districter, hvor den maae udvirkes; saa skal hvert Sogn have sin differente generale Mærke: Øre, hvormed Bonden (foruden Kiøbmandens og hans eget particulaire Mærke) skal paaslaae den hugne Tom mer eller Bielkestok Sognemærket (*), hvoraf ved Toldstederne skal være et lige dannet, hvorefter Told- Betienterne ved Lastens Opmaaling strar kan erfare, om neget findes under det præscriberede Maal, og i hvad Sogn Temmeret er hugget, og derefter strar af Kiobmanden tage Underretning, hvad Bondes particulaire Mærke det er, som findes hos Sogne Market, og af saadan Øre skal ligeledes hos hver Lensmand være en, som han ikke maae udlaane, men alene bruger, naar han selv (*) I Saml. af Frr. er ved en Trykfeil det Ord: Sogs nemærket, udeladt (cfr.). Fr.ang. ZommerlastSondenfields 4-6§. selv skal eftersee, om noget urigtigt er hugget. 5.) 7 08. For at forekomme alle Disputer, sal Palmemaalet an sees efter Fr. 10 Jan. 1698. 1 Cap. 1 § og 4 Cap. 5 §, som befaler, at alt Tømmer al forhandles efter sin Længde i danske Allen, Tykkelsen paa tilbugget eller sauget Tømmer at maales i Tom. og Linier; men Master og alt rundt Tømmer i Palmer, hvoraf 3 gier 10 Tom. vg 2 Linier. Men af Engelsk og Hollandse Palmemaal, som de Fremmede have indført, giør 3 Palm. II Tom., som er 10 Linier eller Straae mere, end det rette Danske og Norske Maal, hvilket paa 12 Palmer giør en Forfiel af 40 Linier, det er 3 Tomme, som det Engelske og Hollandske er større end det Danske Palme maal; Af hvilke Palmemaal er hos Fogden samt hver Boigdelensmant skal være til Bondernes Underretning. 6.) Kongens Hensigt med Fr. 20 Aug. 1726. 5 § har ikke været, at nægte Undersaatterne at rydde, hugge og brænde Braater paa de rette Steder, saasom enten hvor Braater tilforn have været, eller hvor der er Løv- @fov, enten Ager eller Engs Indretning, Fee Havns Fornedenhed, eller og til Huusmands Pladsers Indret ning; Men i Field eller Udmarkerne, og i de Skove, hvor tienlig Tømmerlast findes, og hvor Egnen ikke kan indrettes til Ager eller Eng eller behøves til Sommer Hovn for Kreaturene, der skal Braatebrændingen aldeles være formcent, og i øvrigt skal dermed stricte forholdes efter Loven, under Straf efter Frs 5 § (See Fr. 4 Apr. 1781). I de øvrige Districter, som ikke i denne Fr. ere nævnte, skal det, ang. Træclast Hugsten, forholdes ligesom hidtil brugeligt været haver, som og Fr. 20 Aug. 1726 derudi ikke har giort nogen For andring. Pl. Wegen d. Korn: Ausschreibung in Schleswig, 8 Oct. Holstein u. Pinneberg f. 1729. P. 38. II Deel. 9 n P1. Pl. weg. d. v. Altona kom. Wahren. 8 Oct. 12 Oct. 12 Oct. 13 Oct. P. Wegen derer, bey denen von 2ltona fommten ben Wahren, mitzuführenden Certificatzen. (Ophævet ved Pl. 31 Dec. 1728). P. 39. Pl. At de authoriserede Penge Sedler ej at gaae eller gielde længere, end til 1728 Mars udgang; til hvilken Zid de mod Betaling i klingende Mynde kan leveres paa 3ahlkammeret. p. 41. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1729. P. 42. Pl. At Proprietairernes Fuldmægtige ffal mode paa Skifte. Stederne, hver med Godsets tils sagte Vogne og hefte, naar Konge Reiser forefalde, saa og om Straf for dem, som udeblive (*). Kammer. p. 50. Gr. Uagtet Fr. 13 Maj. 1707. 3 § have dog en Deel Proprietairers Kuldmægtige ej modt paa fifte Stederne, for at paadrive de tilsagte Vogne og Forspand prompte anskaffede, hvorover en Deel af de tilsagte Vogne undertiden ganske udebliver eller og ikke betids nok moder. tairer, Alle Grever og Friherrer samt andre propries som noget Jordegods i Danmark eie, skal (naar de eller deres Fuldmægtiger af de Kgl. Amts. Bes tiente tilsiges at anskaffe et vist Antal Heste og Vogne til Kongens og den Kgl. Svites Reises Befordring) lade deres Ridefoged eller anden Befuldmægtiget møde paa Skifte Stederne til den anbefalede Tid, og der faa lange blive tilstede, som nogen af Godsets Bender er tilbage, for selv at være ansvarlig til de Heste og Vogne, som for deres Gods anvises, eller eg, for hver Gang de i saa Maade udeblive, betale i Straf til (*) See R. Br. 12 Oct. 1734, 30 Sept. 1769 og 28 Apr. 1781. Pl. ang. Konge Reiser. 563.1728. til de Fattige 4 til 10 Rdle, efter hvert Godses Stor: 13 Oct. lighed og der anfagte Antal af Vogne og Forspand. Og da en Deel Hefte og Vogne ofte aldeles udeblive, og Vedkommende lade det ankomme paa at betale de i deres Sted leiede Heste og Vogne, hvilket dog ikke kan være nok; Saa skal vedkommende Proprietairer, foru den at erstatte de Penge, som Amts: Betienterne for flige leiede heste og Vogne maac udlægge, tillige betale ligesaa meget i Straf til de Fattige; hvilket sidste, an gaaende Leien eg Fragtens dobbelte Betaling, endog skal strække sig til de Præster, Fogder, Stroe: Bønder og andre, som ikke efter foregaaende Ansigelse præcise lade deres Vogne og heste mede paa Skiftestederne. I øve rigt forholdes med bemeldte Strafboder og Penges Ind caffering efter pl. 15 Jan. 1723, at Amtsbetienterne maae samme, foruden Amtmandens foregaaende Approbation, hos de fyldige inddrive, hvorefter de siden af Amtsbetienterne tilligemed enhver Kisbsteds Sognepræst og Magistrat til fattige og nedlidende Lemmer oprigtelig Skal udbyttes, og ellers i Amtsbetienternes aarlige Regn- Fab til Efterretning anføres og forklares (*). Høieste Rets Patent for 1729. P. 52. 15 Oct. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1729. 10 Nov. P. 59. Fr. Om Matricul-Skatten zc. i Danmark for 1729. 17 Nov. P. 84. Fr. Om Prisen paa det forbrændte og fra Ilde: 26 Nov. branden reddede Sølv, som til Myndten i Khavn leves res, hvorved Fr. 9 Jul. 1727 forandres. p. 86. Pl. At de Folk, som siden Ildebranden fra 1 Dec. Rhavn ere udflyttede og sig paa Landet have nedsat, Nn 2 maae (*) See Canc. Br. 19 Mart. 1791. Pl. om Bortflyttede siden Ildebr. 1 Dec. mane være frie for Consumtion, Folke: og Families Skat, og de, som opholde sig i Kiøbstæderne, for Folkes Skat. (Ophævet ved Pl. 27 Maj. 1737). P. 89. 1 Dec. Pl. Ang. Tobakspinderierne samt Sæbesyderierne, Papiir Fabriqverne og Salt: Verkerne i 17orge. Kammer. p. 91. Ophævet, saavidt Tobaksspinderierne angaaer, veb Fr. 23 Mart. 1778. See Told Fr. 26 Nov. 1768 og, ang. Sæbesuderier, Fr. 3 Apr. 1775. For at befordre sammes Opkomst og Vedligehol delse, samt forekomme Toldsvig ved slige Varers Indpractisering fra fremmede Steder, maae de, foruden de dem forhen meddeelte Privilegier, nyde følgende Frihed: 1.) Salt, Sæbe og Papiirs Ver fernes Interessentere i Norge maae (ligesom Tobakspinderiernes Interessenter efter Pl. 8 Dec. 1721) ved deres egne Betiente lade inqvirere paa alle fors dagtige Steder paa Landet, ved Strandfiderne og i Havnene, efter deres fabriqverende Varer, samt con fisqvere alle flige Varer, som findes ustemplede og ufor toldede, hvilke dem skal være tilfaldne; saa skal og den, som Varerne antreffes med eller befindes hos, an sees med vilkaarlig Straf efter Eagens Beskaffenhed, samt svare fuld Told og Consumtion tilligemed Mulet efs ter Told:Ordonnancen; Men for Underflæb at forekomme, forandres Pl. 8 Dec. 1721 saaledes, at af spunden Tobak, som efterdags i Norge til Confiscation anholdes, Fal (enten Ejeren opdages eller ikke) den fulde Told og Consumtion efter Told R. og Consumt. Fr., som af fpunden Tobak og ikke som af Blade Tobak, betales, og paa anden Maade skal det ej heller forstaaes med det ligeledes attraperede Salt, Sæbe og Papiir, hvormed, saa vidt Kongens deraf gaaende Rettigheds Erlæggelse betrefs fer, efter Told R. og Consumt. Fr. skal forholdes. 2.) Pl. ang. Tobaksspind. c. i Nge 2-3 §. 2.) Paa det Manufacturernes Betientere ej af hindres 1 Dec. eller opholdes i deres Inquisitioner, skal de Kgl. civile og militaire Betiente samt Told Officianterne paa Anmodning vise al forsvarlig Assistence, saavidt deres egne Forretninger det tillade, at ikke Kongens Tieneste served forsømmes; Skulde og nogen sætte sig til Modværn imod Inquisitionerne eller beskadige nogen af Ma nufacturernes Betientere, skal de lige saa fuldt derfor ansees og straffes, som om de forgreb sig imod Kongens Told Officianter i deres Forretninger. 3.) Bemeldte Manufacturers Betientere maae (paa det ingen af de Slags Varer, som hos dem fabriqueres, fra fremmede Steder skal indpracticeres) have et Stempel og Mærke, hvormed de tilligemed Tolderen maae stemple al deres fabriqverede Tobak, samt merke de øvrige hos dem fabriquerede Sorter, som ikke fan stemples. Logte og Spr. Commiss. Pl. (Befaling til samme 3 Dec. 26 Nov.) At Logte og Sprøite Skat skal for denne Vinter dobbelt erlægges af de conserverede Huse i Rhavn. p. 96. Ordonnance. Weg. Auffhebung aller Abzüge von 6 Dec. derer Unter-Officiers und Gemeinen Mund-Portion, so weit selbe nicht bereits in dem Mundirungs- und Verpfle gungs-Reglement enthalten. (Sce Erläuterung 22 Apr. 1729). P. 93. Pl. Ang. Handelen paa Finmarken, at de, som 8 Dec. have Lyst at indlade sig i samme, kan melde sig i Rente fammeret. P. 97. Specification paa Finmarkens Handels: Pladser og de derunder sorterende Tingsteder, samt hvad hver Handels aarlige Indavling af Lax, tor Fiß og Tran med videre i Penge kan udgiore; Item hvis derimod til et Aars Provision og anden Fornødenhed udfordres. P. 99. 91 3 Fr. om Brandstyr i Dmk og Nge. 21 Dec. Fr. Ang. en Brandstyrs Udskrivning i Danmark og Norge for 1729, 1730 og 1731. p. 101. 21 Dec. 21 Dec. 31 Dec. 31 Dec. Fr. Hvorved adskillige Friheder og Benaadninger tilstaaes Bhavns Indvaanere til deres Netablissement af Jidebranden. p. 104. 1.) De Byggende maae bryde Kalkstene paa Saltholm og Bygningsstene paa Stevens. 2.) De Capitaler, som efter den 20 Oct. 1728 her i Rigerne indbringes, maae, saavelsom de deraf gaaende Renter, være frie for 6te og rode Penges Betaling, naar samme igien udføres (See r. 10 Febr. 1731). 3.) Ingen Slags Ansøgninger om moratorier og Protectorier maae an eller imodtages, saasom samme ere den almindelige Credit og Publicum til Skade. Hvor for det med slige Ting alle Maader efter Loven og Frr. skal have sit Forblivende (*). 4.) Alle Slags Bygnings Materialier ere frie for Imposter (Ophævet ved Pl. 12 Oct. 1737. cfr. Pl. 5 Jun. 1734). De nye opbygte grundmurede Bygninger af 3 Etager ere frie i 20 War, af 2 Etager i 15 og af 1 Etage i 10 Aar for Indqvartering og andre Paalæg (See Pl. 19 Jan. 1731). 6.) De, som opbygge slige Huse og der anlægge Fabriqver og Manufacturer, sal især nyde de Slags Privilegier, som forhen ere lovede. Samme paa Tydsk. p. 110. Kammer Pl. Om Certificater, som skal følge de fra Altona kommende Varer, hvorved Pl. 8 Oct. 1728 ophæves. p. 116. Samme paa Tydsk. p. 117. (*) See Refer. 7 Dec. 1731. Vdn. Won, weg. Concurfen in Flensburg. Von. Daß fünftighin in dem Amte u. der Stadt 18 Jan. Flensburg bey Concoursen die Creditores nicht mehrere Zinsen, als von Zweien Jahren inter hypothecarios genießen sollen. p. 30. Reglement u. Von. Wie es mit Betraurung der 1 Febr. Todten in Altona gehalten werden soll. P. 31. (†) Exercices für d. geworbene and nationale Infan: 21 Febr. terie (See Regl. 30 Mart. 1787). Kopenh. it. Glück stadt. 8vo. Pl. Ang. For ud paa fremmed tør Sists Indfor: 23 Mart. fel i Danmark og Norge, for at befordre den Islandske, Færsiske og Norske fiske Handel. (See Told R. 1768 og Fr. 14 Mart. 1774). P. 3. Efterretning (udstadt af Commissionen, i Folge 23 Mart. Reser. til samme 18 Mart.) for dem, som ville bygge paa de afbrændte eller i Branden nedbrudte Pladser; som bestemmer, hvorledes Mure, Gavle, Fortoge, Skurer, Trapper, Tag Render 2c. skal være beskafne. (cfr. Pl. 19 Jan. 1731). Pl. P. 2. Pl. Hvorved Kongen for under det Ostindiske Com: 24 Mart. pagnies Directeurer og Participanter 2 Maaneders Betænknings Tid til at indkomme med deres Declaras tion om Octrojen, da Kongen ellers vil Selv antage samme. P. 5. Kammer Pl. Om Skippernes Angivelse ved 29 Mart. Toldstederne. (See Told R. 1763. 8 Cap. 2 § og 18 Cap. 6 §). Pl. P. 4. Erläuterung der Ordon. 6 Dec. 1728 wegen Auf 22 Apr. hebung d. Abzüge für d. Infanterie u. Artillerie (See Fr. 3 Aug. 1763 *). p. 6. Samme for Cavalleriet og Dragonerne. P. 10. Nn4 22 Apr. Vdn. (*) Og Reser. 21 Sept. og 31 Dec. 1763. 26 Apr. 3 Maj. Von. weg. Kirchen-Bedienten. Von. Wie es im gewesenen Fürstl. Antheil d. H. Schleswig, nach Absterben der Prediger, Organisten, Küster, Schulmeister und anderer Kirchen Bedienten, ratione der Theilungen ihrer Verlassenschafften hinführe zu halten. p. 15. Bygnings Commiss. Pl. (Refer. til samme 2 Maj.) Om Gadernes regulaire Indretning, hvilke Gader uden videre Asmaaling fan bebygges, samt at Baghuse maae opføres af Bindingsværk, mod at forpligte sig inden en vis Tid at bygge grundmurede Forbuse. Men de, som opføre grundmurede Baghuse, nyde for hvert Sag 2 Alen bredt af 1 Etage 10 Noirs og af 2 Etager 20 Ndirs Vardie af Kalk og Steen. Pl. P. 5. 9 Maj. (†) Exercices für d. geworbene und nationale Dragos ner. Kopenh. 8vo. 9 Maj. (†) Exercices für d. geworbene und nationale Cavalles rie. (See Regl. 9 Jan. 1741). Kopenh. 8vo. 14 Maj. 20 Maj. 30 Maj. Bygnings Commiss. Pl. (Refer. til samme 13 Maj.) At Zaboerne maae tilhandle sig de smace og ilde situerte Grunde, og have Ret at indløse Grunden fra andre Kisbende i 8 Dage for den derfor betalte Sum; samt at de, som kiøbe af de afbrændte Grunde, skal, om mueligt, inden dette Aars Udgang begynde at bygge derpaa. Pl. p. 8. Bygnings Commis. Pl. (Reser. til samme 14 Maj.) At Contracter mellem Haandverksfolk og de Afbrændte om Bygninger og Bygnings Materialier maae Prives paa flet papir, som skal forevises Grev Reventlou og Bygnings Commissionen; Samt om Tarten paa Tag: og Muursteen. Pl. p. 9. Anordning paa hvad Tider Tingene i Stordals Fogderie og Sælboe Prastegield i Trondhiems Amt aarlig skal holdes; (Saasom Sagetinget i Selboe Præs stegield siden Fr. 3 Jul. 1722 nødvendig er blevet udsat, Adn. om Tingene i Stordals Fogd. c. sat, ved det samme henhører under Strindens Fogderie 30 Maj. og sorterer under Stordalens Sorenskriverie. See Anordn. 16 Jul. 1756). P. 17. Bygnings Commiss. Pl. (Refer. til Grev Reventlou I Jun. 28 og 30 Maj.) Om de Friheder, som de Byggende i Khavn ere accorderede, hvorved Pl. 3 Maj. 1729 exten deres. Pl. p. 12. Von. Weg. der von den gesamten Eingesessenen Un 13 Jun. testhanen des vormiahligen Fürstl. Schleswigschen Antheils zu suchenden Confirmationen über ihre Teftamenta, Pacta dotalia, Donationes mortis caufa & Dispofitiones inter liberos. p. 19. Notification fra Gen. Post Amtet. At (efter Ne: 28 Jun. fer. til samme 27 Sun.) alle lags Haandverksmestere, især Muur, Tommer og Glarmestere, samt Grov: og Klein Smedde og Snedkere, maae i Rhavn indkoms me og Bygninger sig paatage, uden at have med Lauges mestere at bestille eller af dem at betyuges, samt at de maae holde saa mange Svende, som de vil, saaog at de, naar Byen er opbygt, maae vinde deres Borgerskab uden videre Bekostning (*). Pl. P. 14. Raadstue Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 27 29 Jun. Jun.) af samme Indhold. Pl. p. 15. Fr. Om Forhold med de Assignationer, 20 Jul, som paa de Kgl. Wasser udstedes. Kammer. p. 24. Gr. At de Kgl. Oppebørsels: Betiente fan betages al Leilighed at indesidde med de dem anfortroede Oppe borseler, som hidindtil tildeels skal være skeet ved den Credit, de have fundet hos dem, som de Deputerede for Financerne have givet Assignationer. Alle de, som erholde nogen Assignationer eller Ana viisninger fra de Deputerede for Financerne, det være sig Mn 5 (*) See Resol. 28 Apr. 1739, X, XI og XII, tif Fr. om Assignationer p. Kgl. Kasser. 20 Jul. til Mifitiens Avance og Afregninger for giorte Leveran= 20 Jul. cer eller i andre Maader, skal strap anmelde sig hos den Kasse Betient i Danmark eller Norge, hvor deres Betaling dem er anvilst, og paafordre Betalningen til den Kid og de Terminer, Assignationerne indeholde, og saafremt den ikke strar følger, da uden Ophold eller i det langste inden 8te Dage give det skriftlig tilkiende for de Deputerede for Financerne, paa det den mislige Betals ning kan undersøges, den Skyldige med Arrest paa Per son og Gods belægges, og videre med ham vorde forhol det efter Kammer Rets Ordningen. Skulde og nogen, som saadanne Assignationer og Anviisninger i Hænde have, creditere Kasse Betienterne nogen liden eller stor Summa, og samme Betientes Mislighed og slette Fors hold imidlertid bliver bekiendt og han derefter af Rente kammeret suspenderes, indtil Sagen imod ham af Kammer Advocaten efter Kammer Nets Ordningen vorder paatalt og paakiendt, da skal saadanne Assignationer og Anviisninger ansees, som en particulair Gield, og ikke komme Kongens Kasse til Last, men de at søge deres Be talning lige ved andre, som Fordringer kan have, efter Loven, efterat Kongen først for Sine Prætensioner af den Skyldiges redeste Midler er fornøiet. Bygnings Commiss. Pl. At de Creditorer, som have Capitaler staaende i de afbrændte Huse, mane, uden at erhverve Ejendoms:Dom, lade slige Grunde ved Auction bortsælge naar Debitorerne for Commissionen declas rere, at de, skisnt givet Afslag, ej ere i Stand til at bygge; hvorom Creditor gives Attest fra Commissions: Skrive ren, som forevises Auctions Directeuren. Pl. p. 17. 22 Jul. Fr. Ang. Nytter-Godset i Danmark (*). [Kammer]. p. 20. Gr. (*) See B. Br. 31 Dec. 1735 og den ved Fr. 4 Jun. 1723 anførte Refol. 14 Mart. 1774. Fr. ang. Rytter-Godset i Dmk 1-3§. Gr. Fr. 10 Aug. 1695, om Nytter-Godsets Admi: 22 Jul. nistration, og Skov: Fr. 21 Jan. 1710 (som begge siden med de Amtmændene og Regimentskriverne, efter den Forandring, som imidlertid ved Rytter Godset er forefal den, meddeelte Instructioner ere igientagne og videre forklarede), foruden adskillige andre derom giorte Anord ninger, ere ikke med vedbørlig Midkierhed efterlevede. 1.) Ingen Officeer, meget mindre Rytter, maae fig noget med Bonden befatte, være sig med Kiørsel, Hovning, Pl sining, Saaen, Hestning, Arbeide eller i andre Maader enten for Betaling eller Villighed; Men naar det overie, hvortil Bonden er pligtig, forefal der, skal det tilkiendegives Regimentskriveren, som Bon derne derom lader tilsige at forrette, saavidt det ved be meldte Fr. eller andre siden den Tid giorte Foranstaltnins ger efter foregaaende Kgl. Resolutioner hidtil har været eller herefter bliver tilladt. 2.) Da ethvert Regis ment Cavallerie er overladt frie Disposition over Hee Markerne og Roplerne samt Eftergræsningen i Ho ved Gaardenes Marker og Kopler, som og i Dragons Koplerne, da, saafremt Eftergræsning i Rytter Ropa lerne bliver tilovers at bortleie, paatvivles ikke, at jo Officererne lade Rytterbønderne dertil, fremfor andre, imod billig Betaling være de nærmeste. 3.) At Bonden betids plaier, forsvarlig besaaer og dyrker Jora den, samt forsvarlig reparerer sin Gaard med Tammer, Leer og Tag, at den ikke bliver sde og forfalber, som tilforn pag endeel Steder er feet, saa og at saadan Neparation (*) foretages, naar Bonden fra anden Marks Gierning dertil haver best Tid og Leilighed, nemlig strax efter Baar: Sæden er lagt, dermed sPal Amtmans dene (*) I Saml. af grr. staaer ved en Trykfeil: Repartitions (ald. udg.). Fr. ang. Nytter-Godset i Dmk 3-8§. 22 Jul. dene og Regimentskriverne have al muelig Tilsyn efter deres Instructioner, saafremt de ikke vil vente at staae til Ansvar, om deri tages nogen Forsømmelse. 4.) Officererne og de Gemene maae, under vilkaarlig Straf, ikke begegne nogen Bonde med Hug eller Slag, naar han er i hoverie, men er Bonden derudi modta villig, meldes det for Regimentskriveren, som det strap undersøger og Amtmanden tilkiendegiver, at Bonden es ter Sagens Beskaffenhed kan vorde afstraffet. 5.) Imed Hoe Hosten overlægger Regimentskriveren med Obersten, naar han agter det tienligt Græsset at lade Slane og Hoe Hosten at begynde, hvormed forholdes efter Regimentskrivernes Instructioner. 6.) Naar Bondens eller andres Kreature i Rytter Koplerne inds komme og af Rytterne opbringes, da betales for en Koe, Bæst eller andet stort Høved 4 B, et ungt Nød eller Sviin 2 ß, et Faar eller Griis 1 s. Men bryde Ryts ter Hestene ud og komme i Bendens Korn, skal veds kommende Officerer betale Bonden Skaden, hvori Regi mentskriveren efter hans Instruction skal tage Bonden i behørigt Forsvar, eller selv erstatte Bonden Skaden. (See Fr. 29 Oct. 1794. 32 §). 7.) Hvis Bon den laaner eller borger Rytteren noget, skal Officeren, naar Regimentskriveren giver ham det tilkiende, indeholde dets Beløb af Rytterens Gage, at Bonden, efter Fr. 22 Apr. 1729, for saadant Laan eller Forstræk ning kan skee Forneielse. 8.) Regimentskris verne og Ladefogderne maae ikke have ringeste Marchandise med Bonden uden contant Betaling, ikke hel ler tage noget, enten lidet eller meget, af ham, ja ikke en Skieppe Havre, Høe eller andet, under hvad Præs text være fan, og skal Regimentskriveren efterforske og paaagte, at Bonde eller Sognefogderne ikke heller nyde noget af Bønderne, efterdi disse Fogder ikke bør nyde noget Fr. ang. Rytter-Godset i Dmk 8-9§. noget for de dem vedkommende Forretninger. (See Fr. 22 Jul. 11 Nov. 1791. 5 §). 9.) Med Halm: og Torv: Leverancen til Rytterne skal Regimentskriveren selv eller ved sine Folk have neie Opagt, at Bonden ej forurettes eller opholdes, men at det strap annammes, ligesom Bons den dermed fremkommer. For Resten forholdes med Tørve Kiørselen efter den, i Folge Refol. 1 Dec. 1728, fra Rentekammeret giorte Foranstaltning. I øvrigt skal Srr. 10 Aug. 1695 09 21 Jan. 1710, samt de Anstal ter, som efter Kgl. Resolutioner fra Reute Kammeret ere giorte, vedbørlig af alle Vedkommende efterleves, under deres Bestillingers Fortabelse og anden Straf efter Sagens Beskaffenhed. Bdn. Daß die Conceffiones zur Hauß: Copulation, 8 Aug. . Difpenfationes in verbotenen Gradibus, und die Befreiungen von der offenbahren Kirchen- oder Canßel-Baße, für die Eingeseßene in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rankau, Oldenburg u. Delmenherst, bej Ihro Kgl. Majest. immediate gesuchet, und in Dero Teutschen Cancelley zu Copenhagen ausgefertiget werden sollen. p. 26. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1730. P. 34. 5 Oct. Patent Wegen d. Korn-Ausschreib. in Schleswig, 5 Oct. Holstein u. Pinneberg f. 1730. P. 42. Hoieste Rets Patent for 1730. P. 43. 10 Oct. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1730. 26 Oct. P. 49. Pl. At Bygnings: Materialier bør ved Indgaas 26 Oct. ende i Rhavn rigtig angives, og ikke derunder noget an det indpractiseres. (cfr. Fr. 21 Dec. 1728). P. 74. Pl. At Confiscations Sager i Khavn, som ej 18 Nov. overgaae 100 Ridle, skal (isteden for at paakiendes ved Under Netten efter Fr. 7 Maj. 1701 og 23 Jun. 1721) inden 4 uger efter Confiscationen indstevnes for Told-Ins specteurerne og de ade dem adjungerede Hof-Rets As: Sesso: Pl. om Confiskations- Sager. 18 Nov. sessorer, hvis Dom ved Hofrets Secretairen gives beffrevet, og kan appelleres inden 6 Uger til Kammer Reta ten. (See Fr. 15 Jun. 1771. 11 § *). p. 76. 29 Nov. 21 Dec. 21 Dec. P. 77. Fr. Om Matricul-Skatten 2c. i Danmark for 1730. Patent, at i Danmark og Norge ingen Slags Ovæg, Rigd, guder, eller Haar af Qvæg fra fremmede Steder maae indføres; formedelst Qvæg - Svagheden i Polen. (Ophævet ved Pl. 24 Nov. 1732). P. 79. Samme paa Tydsk. p. 81. 23 Dec. (†) Regl. wornach bei d. Cavallerie: Regimentern zu Friedens Zeiten für Unter Officiers und Gemeinen die Gage im Militair Reglement eingeführet und ihnen ges reichet, auch Ober: und Unter-Montirung angeschaffet werden soll. 4to. 23 Dec. 30 Dec. Declaration og aabet Brev, hvorved saavel de, som have haft Inspection eller Direction over publis qve Midler og Capitaler, som og Øvrighed, Oberformyns dere og Formyndere, der have haft med Umyndiges Midler at forrette, befries for alt Ansvar, for hvis af slige Capitaler er tabt ved sidste Ildebrandi Rhavn (for Pro ceffer i Fremtiden at forekomme); dog at ingen andre Capitaler herunder forstaaes, end de, hvis Afgang for Commissionen er beviisliggiort, og hvis Moderation el ler Afslet i sammes Protocol er anført og ventileret (**). P. 82. Fr. At Consumtions: Sager mellem Forpagterne og Underſaatterne i 27orge Sal, naar Underrets Dom gangen er, indstevnes for Stiftbefalingsmanden og Kasse reren eller Stiftamtskriveren, eller for Stiftamtmanden og (*) Cfr. Refer. 18 Nov. 1729. (**) Cfr. Reser. 9 Jan. 1730. Fr. om Consumtions: Sager. 575. 1729. og hvert Steds President; hvis Domme skal paaankes for 30 Dec. Kammer Retten i Følge Consumt. Fr. 24 Jan. 1682. 2 Cap. 10 Art., hvorpaa Contracten grunder sig, hvil fen altsaa gielder, skiont den er ældre end N. L. 1-5- 22 (hvorefter Laugmændene troe sig berettigede at paademme samme. See Fr. 17 Febr. 1774). P. 84. 1730. (†) Kgl. Forklaring over de Varer, hvorpaa den i 13 Jan. Told: Ordn. 21 Mart. 1691 anforte Tart ved senere Frr. og Resolutioner er forandret. Bag i bemeldte Told Fr. udgiven 1730. Pl. Om Øren og Heste: Toldsvig i Jylland at 17 Jan. angive for de anordnede Commissarier (Kherre Gabell, Et. Raad Seerup og Krias Raad Solfach) til videre Undersøgning og Paakiendelse. (See Fr. 4 Nov. 1770). P. 3. Pl. Ang. det i Svang gaaende Østers Tyverie, 26 Jan. hvorved Mandat 26 Febr. 1720 fornyes. P. 5. Samme paa Tydsk. (cfr. Erneuertes Pat. I Nov. 26 Jan. 1786). p. 6. Fr. At Omslags: Terminen i 17ørre Jylland 24 Febr. kal aarlig begynde næste Fredag efter Paaske (ophævet ved Fr. 26 Dec. 1750). Og at Foraars Provstes Modet for Viborg Stift herefter aarlig skal holdes den første Onsdag efter Midfaste Søndag (*). P. 8. Pl. At ingen Elsdyrs-Huder i Norge 2 Mart. til Fremmede maae sælges, eller der af Riget udføres til noget fremmed udenrigs Sted, under sammes Confiscation, og anden vilkaarlig Straf for dem, som derimod

(*) Forandret og bortfaldet v. Reser. 10 Jun. 1778. 2 Mart. mod handle. 2 Mart. Pl. om Elsdyrs Huder. Saasom samme til Militiens Mundering og i andre Maader i Kongens Riger og Lande fan emploieres (See den ved Pl. 24 Febr. 1761 anforte Note). Kammer. p. 9. Fr. At ingen Elsdyr, Rensdyr, Hiorte og ana det Vildt af Fugle maae dræbes i Norge udi de fors budne Maaneder, samt om Ulves og Biørnes Ødes læggelse. (Ophævet ved Fr. 5 Febr. 1744 *). p. 10, 1.) I den forbudne Tid, fra I Mart. til Bars tholomei Tider, maae ingen skyde stort Vildt eller fange Elsdyr i Graver, under 100 Rdlrs Straf, til Angis veren, til Fogderiets Fattige, og derefter med 3 Aars Arbeide i Jern; Og hvo med dem kisber, straffes som de, der kivbe med Tyve; hvorfor ingen maae kiøbe no gen Els, Rens og Hiorte: Hud uberedt uden Fogdens Beviis, at det i rette Tid er skudt. 2.) Grunds Eieren alene maae syde aarlig 2 Els eller Rensdyr, 14 Dage for eller efter Bartholomæi Tid (ligesom 5- 10 I taler om Hiorte og Hinder). Men ingen Grund og Skov Eier maae tillade Fremmede paa forbudne Tider at skyde stort Vildt eller grave Elsdyrs-Gras ver, under 100 Soles Straf, om det enten af dem overbevises. 3.) Ligeledes skal forholdes med dem, fom lægge sig til Fields efter stort Vildt at dræbe i de forbudne Tider (Sovdyr undtagne). Hvo saadanne med Vildt overkommer, skal føre dem bundne til næste Øvrighed; Sætte de sig til Modværn, skal det kundgiøs res Øvrigheden, at de kan eftersættes. 4.) Ingen maae bruge Dyre eller are Jagt eller ødelægge Fugle Vildt fra I Mart. til ult. Jul., under 50 Richts Straf (cfr. Pl. 10 Aug. 1731). 5.) Hvo Ulve (*) Cfr. R. 11 Nov. 1735. 01 Fr. ang. Jagten i Norge 5-6 §. omkommer, paa hvis Grand det endog er, og Ulven eller 2 Mart. Fallen til næste Ting fremviser, skal nyde 2 Rdlr for en gammel, men for en ung Ulv 1 Rdlr, og for en linge 3 til 6 Uger gammel 1 à 2 Mf, som paalignes Almuen efter Gaardens Størrelse. 6.) Beste:Gildere 2c. maae ej fore Skyde Gevær eller Kaarde med sig, under Straf af Fæstnings Arbeide Livs. Tid. Fr. At Rettens Betiente i Norge made 3 Mart. forud af Citanten annamme og oppebære deres fulde Forseglings: og Skriverpenge efter den Tart, som Loven tillader og Rettens Betiente i Khavn efter Reg: Tement 22 Mart. 1684 er tillagt; paa det de kan have noget for deres Arbeide i de Sager, hvor Dommen ej tages beskreven (Er noiere bestemt ved Fr. 19 Aug. 1735. 12 §. cfr. Sportel Regl. 11 Jun. 1788). Cancel. p. 13. Pl. Ang. Forbud paa gemene fremmede To 22 Mart. baks Blades Indførsel i Danmark (undt. Knaster, Virginis og Hollands) fra 1 Jan. 1731; for at ophielpe Tobaks: Plantagerne i Fridericia og andre Ste der i Danmark. (See Fr. 31 Dec. 1760 *). p. 14. Fr. Om Sabbatens og andre Helligedages til 21 Apr. borlige Helligholdelse. (Er næsten som Fr. 12 Mart. 1735, undt. at Straffen i denne sidste er mildere. See Fr. 19 Jan. 1731). p. 16. Pl. At ingen anden Jurisdiction mane antage 12 Maj. eller paadomme nogen Sag, hvori Told Inspec teurernes Resolution i Rhavn er passeret; Men samme skal ved Memorial til Rentekammeret paatales og ved dets Resolution stadfæstes eller forandres. Vil nogen oplyse saadan Sag med bedre Beviser, skal den (*) Cfr. K. Br. 16 Inn. 1731. Il Deel. ved Pl.om Sager, hvor Told Insp.have resolv. 12 Maj. ved ordentligt Stevnemaal anhængiggiores for Toldfammer Commissionen (dog inden 4re uger efter Res solutionens Datum), hvorfra til Kammer Retten kan appelleres. (See Fr. 15 Jun. 1771. 11 §). P. 28. Pl. Ang. Straf for dem i Norge, som masqvere sig og derunder søge at tilføie Toldbetienterne og andre udsendte Overlast. Kammer, p. 30. 17 Maj. Gr. Endskiont ingen efter Pl. 4 Aug. 1728 maae med Magt hindre eller overfalde Toldbetienterne i deres Forretninger ved Inqvifitioner eller i andre Maader, under Straf at arbeide i Jern paa Bremmers holm visse Aar samt af Penge: Mulet efter yderste For mue til de angrebne Betiente; Saa have dog nogle, som sig til den Enden sammenrotte, und sagt Betiens terne og medhavende Soldatesqve paa Livet, lemlestet og jaget dem i Land, med anden voldsom Medfart, som de begaae under Masqver og fremmet Sprog, for ej at blive kiendte. Foruden hvis forhen til Toldsvigs Forekommelse er anordnet, bliver hermed strengelig befalet, at ingen enten ved Toloftederne, paa Leehden eller i Udhavnene i Norge maae sig under Masqver lade finde, ej heller bære nogen Masqver hos sig, under Straf af Arbeide i Jern paa Bremmerholm deres Livstid, enten de med forsvegne Varer anholdes eller ikke, saasom det er Kongens alvorlige Villie, at slig Adfærd efter yderste Nigeur bliver straffet; Og er det dem af Soldatesqven, som Betienterne af Garnisonerne i flige Tilfælde medtage, tilladt at bruge Skarpt, naar de forefinde masqverede Personer, som sig mod dem med Magt vil sætte, hvilke da kan tilregne dem selv al den Ulempe, som dem formedelst saadan Opsætsighed vorder tilføiet. Reg Regl. om Strygn. f. See Batter. (†) Reglem. om Strygningen for Soe:Batterierne: de 9 Jun. Tre Kroner og Prøvesteen (See Anhang 15 Aug. 1788). Khavn gvo. Fr. Hvorledes med militaire Personers 14 Jul. Skifter herefter Fat forholbes. Cancel. p. 31. Cfr. Fr. 19 Aug. 1735. 25 og 16 Jun. 1752 (*). 003 Gr. (*) Noiere bestemt ved Reser. 20 Dec. 1768 (til Bice. Statholderen i Norge), hvorved, for nærmere at befemme Grændserne imellem den civile og militaire Jurisdiction i Norge, befales: 1.) At med dem, som fra litale Tieneren cre forlovcbe, og deres Stifter (kal forholdes efter Sr. 14 Jul 1730 dog hvad de nu paa nogen Ed, i Anledning af de adkillige foretagne Reducttener, paa Bartpenge fatte Officerer angaaer, da som de kan vente, ved Leilighed igien at blive emploierede i Militair Tienete, saa kan de imidlertid vedblive at henhøre un der den militaire Jurisdiction. 2) Siden det, for saavidt den militaire Jurisdiction angaaer, intet giør til Sagen, hvad enten de udi Khavn værende Krigs Cancellie og Commiffariats Betientere bene hore under Byetinget eller under Hof- og Borg- Retten sammesteds, efterdi diffe Retter ere Fora civilia privilegiata for de Kgl. civile Betientere der i Staden, hvoraf dyber: at dersom diffe privilegerede Retter ikke vare til, maatte lige Betientere, ligesaavel i som uden for Khavn, i Folge N. Lovs 1- 6 henhøre under den ordinaire civile Net eller Byetinget; saa skal med det forhen værende Norfe Krigs Directorii eller det i den Sted nu oprettede Generalitets eg Commiffariats Collegii faa velsom den Mathematiske Skoles Betientere og In formatores i Chriftiania forbelbes raa famme Maade, som med Krigs Cancellie eller Generalitets og Commiffariats Betienterne i havn. 3.) Saasom den militaire Jurisdiction hidtil i Alminde lighed har forrettet Skifterne efter de i Norge væ rende og der ved Deden afgangne Krigs Commiss sarier, da (omendßient saadanne billig kan sættes i Ligning med Commissariats - Betientere) made det dog derved have it gorblivende indtil videre, saa Iange deraf ingen leiligbed epfaacr. 4-) Men hvad Entrepreneurs angaaer og saadanne, som ale 2 ne 14 Jul. Fr. om Militaires Skifter. Gr. At forekomme de Disputer, som ere forefaldne imellem de civile og militaire Rettens Betiente, ved det at Kongen ved adskillige skriftlige Resolutioner har giort Forandring i Fr. 30 Apr. 1707, hvorved der civile Øvrighed paa Landet og i Kiebstederne var paalagt at beopagte de fraværende Arvingers samt Ulmyn diges Beste paa Skifter efter de Ober: Officerer, som dede uden for Khavn eller andre Garnisoner. Den civile Øvrighed og de Rettens Betiente paa Landet og i Kiøbstæderne, hvor slige Skifter sig kan have tildraget, dispenseres ej alene fra det Ansvar, som Fr. 30 Apr. 1707 dem paabyrder, men alle civile Øvrigheder og Rettens Betiente befales endog aldeles at entholde sig fra alle i virkelig Tieneste staaende Ober: Officerers Skifter og Stervboder, som alene henhøre under den militaire Jurisdiction over alt i Kongens Siger og Lande; Men derimod henhøre de under den civile Jurisdiction, hvorsomhelst de sig i Kongens Riger og Lande maatte opholde, som af Kgl. Militair Tieneste ere forlovede, enten de nyde Pension eller ikke, hvis Skifter den civile Øvrighed ales ne forestaaer og efter Loven og Frr. tilendebringer; dog at samme Øvrighed af næste commanderende Officerer begierer 2de Officerer, der ved forseglingen fan ne have sluttet en Contract om Leverance eller an det med Militair Etaten da ber de, esterat saadan Contract er sluttet, blive ved at henhøre under den samme Jurisdiction, som de forhen, og førend Contracten blev indgaaet, henhørte under, og altfaa under den ordinaire civile Ret; thi omendßtient de ved Contracten maatte have underkastet sig den militaire Jurisdiction. er saadant dog ikke at forftaae, uden i Henseende til de Sager, som angaae Contracten og dens fuldbyrdelse, og de kan derved ikke siges at være blevne virkelige Militaire. See og Reser. 4 Jan. 1732 og 19 Jul. 1737. Fr. om Militaires Skifter. 581. 1730. kan være tilstede, for til sig at tage alle de Carter, 14 Jul. Afridsninger og Deseiner, samt Instructioner, Ordres og Befalinger, som efter den Afdøde findes, hvilke de til Krigs Cancelliet skal indsende. Fr. Ang. Forbud paa fremmet Jerns 8 Sept. Indførsel i Danmark og Norge (paa det Jernverks Participanterne i Norge desto bedre kan debitere deres Jern). Kammer. P. 33. Cfr. Fr. 14 Wart. 1774 03 Pl. 13 Maj. 1776, samt Told R. 1768. 1.) Ingen mace enten til Lands eller Vands indføre noget fremmet Stang Jern eller Støbe:Gods i Danmark og Norge, under Confiscation af alt saadant sg 100 Rdlrs Straf for hvert Skpd, og desuden, om det skeer til Vands, have Skib, Jagt eller Baad forbrudt, forsaavidt de dermed farende Skippere derudi tilhører, men er det en Sætte: Skipper, som ikke har nogen Deel i Fartsiet, da at bøde 200 Stir eller, i Mangel deraf, at straffes paa Kroppen med Arbeide i Jern 1 Nar; Skeer det til Lands i Norge, da skal Heste, Elade, Vogn eller Kiære, enten de ere leiede eller tilhøre den dermed farende selv, ligeledes være forbrudte. Understaaer en Kgl. Undersaat sig at være en Fremmed til Jernets Indførsel, Forvaring eller Befordring behielpelig, eller med ham at connivere og samme dolge, da skal han betale i Straf 50 Rdlr af hvert kpd Jern, som den Fremmede har med at fare, og den Fremmede desuden lide den forommeldte Straf. 2.) Enhver maae, hvor han saadant frem met Jern antreffer efterdags at indføres, samme paa gribe og dertil i fornødne Tilfælde fordre Hielp af nærmest boende Folk, hvori Kgl. Betientere og Krigss folk samt Borgere eller Bønder strax og uden Væg- 003 ring Forb. paa Jerns Indførsel 2-6 §. 8 Sept. ring ffal giøre al fornøden Assistence til Jernets Paas gribelse, Bevaring og Henbringelse til visse Toldsteder, og den, som saaledes noget fremmer Jern angiver og paagriber, skal det alene nyde og beholde, imod ind og udgaaende Tolds Erlæggelse, dog at det strar indlægges paa nærmeste Toldbod, indtil det kan vorde solgt og udfkibet. 3.) Paa det sligt confisqveret Jern ej skal hindre Jernverkferne i deres Handling eller give Anledning til Underslæb imod denne Fr., bør Antrefferen enten selv eller ved første Skibsfart skibe saadant Jern ud af Rigerne eller og selge det til Kiøbmænd, som det strap kan udskibe; saasom det ej, under forberørte etraf, mane sælges til Smedde eller andre til Forarbeidelse eller Brug i de Kgl. Lande, men samme skal efterhaanden, imod ind og udgaaende Tolds Erlæggelse, strax og i det seneste inden 2de Maaneders Forleb, efterat det er vorden confisqveret og ved Toldstederne oplagt, udskibes til fremmede Lande; og hvad, som om Vinteren cons fisqveres, skal ligeledes, 2de Maaneder efter at Farten næste Foraar er aabnet, udskibes, saafremt Angiveren 4.) ej vil have sin Ret til Kongen forbrudt. Den Penge: Straf, som i forberørte Maade de Cons travenerende ved denne Anordning er dicteret, Fal erlægges til de Fattige eller andet gudeligt Brug. 5.) Jernverks Eierne i Norge maae paa deres egen Bekostning holde Betientere over alt, hvor de finde det fornødent, som kan have Indseende med, at denne Anordning efterleves, saa og være tilstede ved Toldboderne, naar noget Jern udkibes, for at tilsce, at under norsk Jerus UdfFibning intet svensk Jern, som ej paa Toldboden har været oplagt, mellemløber. 6.) Derfor bør og enhver Jernverks Eier, naar han til Kiøbmand eller Stippere sælger Jern til at ud- Fibe, Forb. paa Jerns Indførsel 6-10§.

Fibe, give en Folge Seddel ved Vægt og Stan: 8 Sept. gers Tal, samt Stempel og Mærke; hvilken Følge- Seddel kal leveres paa Toldboden og til Belæg felge med Toldernes Regnskaber, hvoraf kan sees, at af alt, som udføres, erlægges behorig Told Rettighed; og maae Jernverks Eiernes Betiente ester bemeldte Kølges Sedler inquirere ved Indslibningen, og hvis Jern da findes forsveget, være confisqveret, samt den betale i Straf 200 Rdlr. fyldige 7.) Eftergiør nogen en Jernverks Eiers Stempel, for at slaae det paa fremmet Jern, da bør den, som dermed antreffes, naar det ham overbevises, straffes som en kalffner; Men udlaaner en Jernverks Eier eller dertil lader bruge fit Stempel, skal han bøde til Kongens Fiscum første Gang 1000 Rdlr og Jernet til Angiveren være forbrudt, og anden Gang sine Privilegier. 8.) Med Processerne om fremmet Jerns Confiscation skal forholdes, ligesom i Consumtions Fr. om Consumtis ons Sager er anordnet (See Fr. 17 Febr. 1774). 5.) Alt fremmet Jern, som allerede i Rigerne kan være indsneget, skal vedkommende Eiere inden Aar og Dag fra denne Frs Publication (saavidt deraf imidler tid ej er forbrugt) igien af Rigerne lade udføre; Thi faafremt noget Elags fremmet Jern efter den Tid i Danmark eller Norge attraperes, skal det ej alene være confisqveret, men endog Eierne eller de, som dermed antreffes, bøde efter I §, og med Confiscationerne og Bøderne forholdes efter 2 og 4 §. 10.) Og paa bet norsk Jern ikke skal stige i for hei Priis for Indbyggerne, særdeles dem i Khavn, til Hinder deres Bygninger, stal Jernverks Proprietairerne ej alene see begge Nigerne forsynede med forsvarligt og til Arbeide tienligt norsk Jern, men endog for saa dan Priis, at et kpd got norsk Stang Jern ikke 204 overs Forb. paa Jerns Indførsel 10-12 §. 8 Sept. overgaaer 10 à 11 Rdlr (*), alt efter Jernets Bos nitet. Men skulde det i Fredstider gaae hoiere, skal det enten ved Rentekammeret eller og for Politie og Commerce Collegio anmeldes, at det Kongen kan fores stilles, enten hvorledes den alt for hoie Priis kunde redresseres, eller Forbuddet igien ophæves. Naar el lers Jernet ved Studsning imod Korn eller Varer afsættes, da forenes de Kisbende og Salgende om Prisen, saaledes som det imellem dem best kan skee; Saa maae og enhver Risbmand, Kræmmer eller Smed, som formener sig med Jernet at være brøst. Holden, anmelde det for sit Steds Øvrighed, som derpaa skal beskikke ham uvillige Smedde og andre kyn dige Mænd, der om Jernets Beskaffenhed give deres Friftlige lovskikkede Forklaring, og udi Retten indles vere et Stykke til Prøve af det paaankede Jern, med Jernverkers Stempel paa; Befindes Jernet da uforsvarligt, fal Eieren, foruden Processens Bekostning, betale iste Gang 200 idle til Sagsøgeren og 200 dir til Kongens Kasse, 2den Gang dobbelt, og zvie Gang have fit Privilegium forbrudt. 11.) Til at forekomme al Mangel paa Jern baade for dem Khavn, som dermed handle, som og for andre, som behøve Jern enten til deres Bygninger eller i andre Maader, skal de fornemste og største Participan tere udi Jernverkerne altid have en tilstrækkelig Qvantitet Jern i Khavn i Forraad, hvor baade Byen og Landet sig dermed kan forsyne. 12.) Uldi alt forestaaende skal Toldere, Toldbetientere og alle andre, enten det er Civile eller Militaire, paa Jern verks: Saml. af Frr. faacr ved en Trykfeil: 10 a 12 Adir (cfr.). Forb. paa Jerns Indførsel 12 §. verks Eiernes Betienteres Reqvisition gaae dem til 8 Sept. Haande ved Inqvisition og Efterretning om Angivelserne, samt Confiscation, og være dem i alt assisteerlige, saafremt de ej selv vil svare til den Skade og Hinder, som ved deres Vægring, Ophold eller Forsem melse Vedkommende imod denne Anordning tilføies.