Spring til indhold

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Zacharias Breum Kiøbenhavn


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf/5 Titelside-786

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger 09 Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetise Register ved Jacob Henric Schou. IV Deel. Som indeholder K. Friderik V Frr. fra 1746 til 1765. Anden Udgave. Kiøbenhavn, 1795. Trykt hos Zacharias Breum. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf/6 Friderich V. Forordninger fra 1746 til 1766. 91 1746. nordn. Om Sorge-Klæder for H. M. Kong Chri: 8 Aug, stian d. VI. p. 3. Fr. Om Ringen og Forbud paa Spil og Leeg. p. 4. 8 A 19. Freds-Artikler imellem H. M. Kong Chri: 10 Aug stian VI af Danmark og Ibrahim Bascha Dev af Algier.

(Sluttet af Kammerherre og Commandeur U. 2. Greve af Danneskiold Samsse, samt Commerce Raad 2. Hammeken og Capitain-Lieutenant G. Sivers. [Udenl. Departement]. Bag ved Frr. f. 1746. 1.) Alle disse Magters Skibe skal herefter stedse bevise hinanden al Venskab og høflighed, og ej tilføie hinanden Skade eller Overlast med Ord eller Gierninger. 2.) Af alt Kiøbmands Gods, som af danske Skibe i en Algiersk Havn udlosses til at sælges, skal isteden for 10 p. C. betales 5 p. C. ligesom af Engelske, Franske og Hollandske, og af de Kiøbmands: Varer, som ikke afsættes, men igien udføres (hvori ingen Ophold eller Men af alle Skade maae tilføies), skal intet fordres. Contrabande Varer, som Krigs Ammunition, Krud, Lob, Jern, Svovl, alle Slags Tommer til Skibs:Bygning, Beeg og Tiere, skal ingen Told til Algier betales af de Danske. 3.) Naar enten Orlogs: eller (*) Cfr. Com. Deputations Br. 30 Jun. 1772, IV. Deel. 21 Coffar: Freds Art. med Algier 3:9 §. 10 Aug. Coffardie Skibe af begge Nationer møde hinanden i Søen eller andensteds, da, isteden for at giøre hinanden nogen Fortred, skal de bevise hinanden al Hoflighed, og ej opholde hinanden, ej heller maae dem, som ere inden Skibs Borde (af hvad Nation de end maatte være), nogen Skade tilfsies enten paa Person eller Gods. 4.) Naar Algierste Capere mode Danske Skibe, skal de kun fare om Bord med en Chaloupe, hvori ej maae være mere end 2de Personer foruden Chaloups Roerne, og af dem maae ikke uden Skipperens Tilladelse mere end 2de Pers soner gaae om Bord, og saasnart Skipperen har forevlist sit Pas, skal de igien bortgane. Coffardie Skibe maae ej opholdes, men uforhindret fortsætte deres Reise; eg naar et Dansk Orlogs-Skib moder negen Algiers Or logs eller Coffardic-Mand, stal samme, naar der har Pas fra Deyen eller den der residerende Danske Consul, forts sætte sin Reise foruden Ophold. Men i 15 Maaneder fordres ingen Pas af Danske Skibe. 5.) De Als gierske Capitainer skal inter fordre eller tage fra et Dansk Skib, heller ikke tilfsie nogen fremmed Nation i samme Skibe Shade. 6.) Lider noget Dansk Skib Skibbrud paa Algierske Kyster eller Grændser, skal intet fo retages mod deres Person eller Effecter, og ingen Slags Rettigheder fordres, Folkene ei heller giøres til Slaver, men dem skal af Algierske Undersaatter bevises al hielp for at bierge deres Gods. 7.) Ingen af Algier mane sælge eller laane noget Skib til nogen, som er i Krig med Danmark, for at capre paa Danske Skibe. 8.) Intet Algierit Stib, stort eller lidet, maae lobe noget Laub i Sigte eller indløbe i nogen Havn, Dans mark og 21orge tilberende, fordi saadant kunde give Aarsag til Misforstaaelse. 9.) Man skal ikke tillade, at fra Tunis, Tripolis eller andre fiender selges noget fib, Folk eller Kiobmands Varer i Algier tilhø renbe Freds Art. med Algier 9-14 §. rende Kongens Underseatter. Orlogs: Skib indløber i Algiers havn med Prise elfer Kiøbmandsskab, skal det ingen Stade tilfeies, men mane samme sælge eller igien udføre efter eget Gotbefindende. Disse Skide skal ikke betale negen Slags Rettighed eller Gabel, og tillades at kiøbe deres Provision paa Torvet, efter de accorderede Priser. 11.) Naar Danske Orlogs Skibe aufre paa Algiers Reede, gives dem sæda vanlig Foræring af Forfriskning, og dersom nogen Slave soommer til samme, skal de strap tilbageleveres. 12.) Ingen Dansk Kiøbmand eller Undersaat maae tas ges, sælges eller giores til Slave paa noget Seed under Algiers Herredømme. Og er ingen forbunden imod sin Billic at risbe nogen Slave, fient det var hand beslægtede, med mindre han selv vil, og da at betale saaban Priis og til saadan Zid, som han er bleven eens om med den Sælgende. Ei heller skal nogen Patron tvins ges til at lade sin Slave gaae for nogen vis Peiie, men berom skal handles i Almindelighed eg saadan som er Brug hos andre. 13.) Doer nogen Dansk Understat i Algier eller dens Stæder, sal Deyen eller andre ej tils egne sig noget af hans Efterladenskab, og dersom den Afdøde haver constitueret en Arving eller Excentant, skal samme ham sives og overlades, dersom han er nærvæ pende, at tage det til sig og giøre dem, som det skal til- Høre, et fuldkommen Inventarium og Negning derover, uden at nogen deri skal gisre ham Hinder. Men dser nogen hastig, uden at efterlade sig Zestamente, og den rette Arving ikke er nærværende, sal den Danske Consul tage samme under Forvaring med behørig Javens tarium, indtil han faace Ordre fra de rette Nevinger, 14.) Ingen Dans Undersant skal i det Algierske Rige tvinges at Kiøbe noget Gods eller at lade noget i fie Skib eller at siøre nogen Reise mod fin Billie. Dersom nogen 10.) Naar et Danst 10 Aug, 21 2 Freds Art. med Algier 14:19 §. 9 ciderer. 10 Aug. nogen Dansk Undersaat var bleven mere skyldig, end han kunde betale, mane man for den skyldige ikke antaste nogen anden, med mindre han var gaact i Bergen sor den Skyldige. 15.) Haver nogen Dansk Trette med en Tyrk, Mohr eller nogen af Landet, skal agen bringes for Deyen og Divanen, og om de have Trette indbyrdes, bringes Sagen for Consulen, som deri de- 16.) Tretter en Dansk med en Tyrk eller Mohr, og den ene saarer eller dræber den anden, skal Sagen bringes for Landers Lov og Ret, og man skal give den sædvanlige Satisfaction. Men dersom en Dansk, efter at have dræbt en Tork eller Mohr, undflyer, saa at han ej kan faaes igien, skal man af den Aarfag hverfen molestere eller forurolige Consulen eller nogen anden. 17.) Den Danske Consul stal paa alle Mader leve i Fred og Sikkerhed umolesteret, saavel for hans Person som Effecter. Han skal have Magt at udnævne sig en Tolk og Meglere, at gace ud paa hvad Skibe, samt reise hvorhen han vil; Han maae og holde en Præst i sit Huus for at exercere den christelige Religion, baade til hans egen Satisfaction og andre Danskes, som ere i Alaier. Ligeledes skal det tillades alle Slaver af den Religion at forsamle sig der til Guds Tieneste, hvorfra de ikke maae forholdes ved deres Patroner eller Gardian- Bascha. 18.) Consulen og alle andre Danske, som opholde sig i Algier, skal have Tilladelse ikke alene i Freds Tider, men endog om der opkom nogen Feide mellem Kongen og Republiqven, at bortgane, naar og paa hvad Skib de selv behage, og at føre med sig til det Sted, de synes best om, alt deres Gods, Slægt og Domestiqver, uden at nogen dem derfra skal hindre. 19) Ingen Danske Undersaatter, gaaende fra en Havn til anden som Passagers, maae molesteres hverken paa Person, Domestiqve eller Gods, endskiønt han fandtes paa = Freds Art. med Algier 19-22 §. paa en Nations Stib, som var i Feide med Algier. Lige: 10 Aug. ledes skal ingen Algierer molesteres paa Person, Domes stiqve eller Gods, om han endog fandtes paa en Nations Stib, som var i Feide med Danmark. 20.) Naar et Dansk Orloge kis kommer til Ankers paa Algiers Reede, og Consulen giver det tilkiende for Deyen, skal samme Skib saluteres med 21 Canon Skud fra Cas stellet, som igien besvares fra Skibet med samme Tal. 21.) Al Provision, som behøves til Consulens Huus, er frie for al Told. 22.) Dersom imellem de con traherende Partier forefalder noget til fortred, skal man ikke strax gribe til Gevæhr, men den forurettede skal søge Reparation, og den Skyldige straffes, som en Freds Forstyrrere imod den almindelige Rolighed. Samme paa Tydsk. Bag ved Frr. f. 1745. 10 Aug. Rescr. Ang. Bestallings, Benaadnings Breve, 12 Aug. Beneficier, Privilegier, Exspectance: Breve eller andet desliges Indsendelse til Confirmation. p. 86. Samme paa Tyds. p. 87. 19 Aug. Pl. Ang. hvad fremmed Salt herefter i Dar: 23 Aug. mark og Torge maae indføres og hvorledes samme stal clareres, saasom slet fremmed Salts Indførsel er til Skade for Publicum og især for Saltværket i Norge. (Cfr. Told R. 1768 og Fr. 8 Oct. 1770. See Fr. 2 Mart. 1785). p. 6. Fundation til en Stiftelse for Enker og umyndige 2 Sept. Pige Børn i Norge, fornemmelig i Bergens Stift; Det omhyggelige Compagnie faldet. (Er for længe fiden gaaet under. Cfr. Extension 30 Dec. 1746). p. 67. Intimation d. Vdn. 24 Febr. 1734 wie es mit 17 Sept. den von denen Officiers zu machenden Schulden fünftig zu halten sey, f. Schleswig. p. 88. Samme for Holsteen, Pinneberg og Altona. p. 91. 20 Sept. 24 3 1. 30 Sept. 14 Oct. 14 Oct. Pl. betr. d. Fourage-Lieferung. Pl. Betr. die von den Aemtern und Districten in Schleswig und Holstein über die Lieferung der ausges schriebenen Jourage jedesmahl, wann sie solche selbst in Statura nicht übernehmen wollen, anzustellende öffentliche Ausdingungs- Licitation. p. 7. Hoieste Nets Patent for 1747. P.9. Fr. Om Rangent. [Cancel.]. p. 17. Eft. Fr. 11 Febr. 1717. I Classe. 1.) Geheime Raab og Stor: Canceller. 2.) Geh. Raad og Skatmester (na Stor Skatmester). 3.) Sch. Raad og Gen. Feldt Marschal (samt Gen. Ad miral ). 4.) Geh. Raad og Gen. Admiral (ophører efter No. 3). 5.) Geh. Naader i Conseilet, som ere Riddere af Elephanten. 6.) Geh. Naad og Statholder i Norge. 7.) Riddere af Elephanten. 8.) Feldt-Mar Schaller (og Gen. Admiral-Lieutenant). 9.) Gen. Adm. Lieutenant (oph. efter No. 8). 10.) Ober Kammerherre. 11.) Gen. Feldt Tsimester. Geheime Confevents Raader (Skatmesteren tt). Generaler til Hest og Fods (Admiraler). Geheime Raader i Conseilet, som ere Riddere af Dannebrog (*). 12.) Admiraler (oph. efter No. 11). Andre Geh. Naader. Gen. Lieutenan ter til Hest og Fods (Vice Admiraler. Ministeren ved det udenlandske Departement. Hos M. den regier. Drone nings Ober Kammerherre **

    • ).

II Classe. (1) Efter glagmændenes Rang Patent 11 pr. 1768. (tt) Efter Resol. 10 Jun. 1768. (*) Efter Resolution 21 Oct. 1774 skal Lemmerne af det Geb. Stats: Read fra 16 Nov. 1773 af tage Rang med de under 1 Claffe No. 7 indbegrebne; Dog at de, font allerede ere Riddere af Elephanten, beholde deres Rang under No. 5. (**) Efter Resol. 1 Nov. 1768. Fr. om Rangent. II Classe. 1.) Misdere af Dannebrog (tt). 2.) Ore: 14 O. ve:, som Lehn Grevskaber i Kongens Riger og Lande have, og rangere de imellem sig efter deres Grevskabers Erection. 3.) Oberhofmarschal (Grand-Maitre de la Garde robe). 4.) Kammerherrer (*). 5.) Ober-Kams merjunker. 6.) Ober: Skiant. 7.) Ober- Secreterere. 8.) Ober-Rentemester. 9.) Ober:Staldmester. 10.) Ober Jagermester. 11.) Ober:Ceremoniemester. 12.) Ober: Hofmesterne hos Ds M. Dronningerne (og Hds M. den regierende Dronnings Ober-Staldmester). 13.) Ober Cammerer hos Kron-Printsen. 14.) Ober-Kiøgemester. Hos Marschal. 15.) Hofmesterne og Marschallerne ved det Kgl. Huus, som efter deres Hsie Herskabers Orden mellem sig rangere. 16.) Gen. Majorer (og Contre- Admiraler). Vice-Admiraler (oph. efter I Classe No. 12). Oberster af Garderne og Artilleriet (**), og Stiftbefa lingsmand. 17.) Conferents Raader. (Sector Universis tatis der Aar han er Rector 1). 24 III (11) Jolae P. M. fra det udenlandske Departement 26 Apr. 1774 skal de i Holsteen værende Riddere af den Holteenske St. Aune Orden i Henseende til Rangen umiddelbar følge Ridderne af Dannebroge. Ligele des skal Rang Sr. for de forrige Storforskelige Be tiente være en Rettesnor, og skal de nyde Rang efter deres Bestallingers Dato. (*) Folae Resol. 31 Mart. 1755 skal de fra dent Dato af bestiftede Kammerherrer rangere i aden Claffe No. 16 efter deres Bestallingers Datum; men de forben beskikkede saavelsom Lehns Grevernes ældste Sonner, naar de cre Kammerherrer, rangere i anden Classe No. 4. (**) Men efter Cabinets Ordre 20 Maj. 1771 skal Off cererne for Land Cadetterne, Garden, Artillerie- Corpset og Liv Regimentet, herefter ci have noget Fortrin over andre Officerer; dog at de da værende frema deles beholde deres Rang, indtil de avancere heiere. (†) Efter Rescr. 2 Maj. 1755. 14 Oct. Fr. om Rangen. III Classe. 1.) Grever, som ei Lehn Grevskaber i Kongens Riger og Lande have. 2.) Friherrer, som have Friherskaber i Kongens Riger og Lande. 3.) Drigaderer. Schoutbynachter (oph. efter II Classe No. 16). Birkelige Etats og Land-Raader. Biskoppen i Sieland og Christiania, samt Confessionarius. 4.) Kgs Stald mester. 5.) D. M. Dronningernes Staldmestere. 6.) Ce remoniemester. 7.) Hof: Jægermester. 8.) Gen. Krigs- Commissarius. 9.) Oberster over Liv Regimenterne. Andre Oberster til Hest og til Fods (og Stads Hauptmanden i Khavn). Oberst Lieutenanter af Garderne. Commandeurer. Andre Etats: og Land - Raader og Bikoperne i de andre Stifter (samt de Deputerede i de Kgl. Collegier i Khavn, som have umiddelbar Forestilling hos H. M. Kongen *). IV Classe. 1.) Oberst Lieutn. af Liv: Regimen terne og Artilleriet. Andre Oberst Lieut. Majorer af Garderne (samt Fortificationen) og Commandeur Ca pitainer. 2.) Kongens og det Kgl. Huses Kammer: Junkere, som efter deres Høie Herskabers Orden mellem sig rangere. 3.) Virkelige Justits: Raader (Directeuren for Skildre Bildh. og Bygnings-Academiet (**), Assesores i Høieste Ret (†), samt Berg Raader i Ob. Berg- Amtet paa Kongsberg). 4.) Rector Universitatis (oph. efter II Classe No. 17) og første Hof Prædikant. 5.) Ordens Secreterer. 6.) Gen. Adjutanter. Gen. Auditeurer. Gen. Qvarteermester og Gen. Procureur. 7.) Grevernes Cadetter. 8.) Baroner, som ingen Lehn- Friherskab i Kongens Niger og Lande have. 9.) Berg- Hauptmand. 10.) Jagermesterne i Provindserne. V Classe. (+) Efter Resol. 1 Apr. 1771. (*) Ester Rescr. 29 Jan. 1768. (t) Efter Canc. Br. 7 Jan. 1791. Fr. om Rangen. V Classe. 1.) Præsidenten i Khavn. 2.) Amtmænd. 14 Oct, 3.) Majorer af Liv-Regiment. og Artilleriet (samt Brand: Majorer). Andre Majorer. Nitmestere og Capitainer af Garderne (samt Fortificationen). Capitainer til Søes (†). Andre Justits-Raader og Assessores i Hsieste Ret (oph. efter IV Classe No. 3). 4.) of Junkere og Forsklærere. 5.) Kongens Liv: Medici. Det Kgl. Huses Liv Medici, som rangere mellem sig efter deres Høie Herskabers Orden (Kongens og det Kgl. Huses Liv Chirurgi, efter Fr. 22 Jun. 1785. 17 §). 6.) Kon gene Cabinet Secreterer. Det Kgl. Huses Cabinet Ses creterere, som tage Rang efter deres Herskabers Orden. 7.) Politiemesteren i Khavn. 3.) Professores ved Universitetet (ved Sorse Ridd. Academie, efter Fund. 29 Jan. 1782. 55 §, saavelsom ved det chirurgiske Acade mie; og Kongens Hof Chirurgus, efter Fr. 22 Jun. 1785. 17 §) og Hof: Præster. VI Classe. 1.) Virkelige Cancellie Raader (Professores ved Skildre Bildh. og Bygn. Academiet, efter Fund. 31 Mart. 1754 7 §, og General Stabs Chirurgus, efter Fr. 22 Jun. 1785. 17 §). 2.) Kammer: Naader (Banco - Commissarier, efter Octroj 29 Oct. 1736. 4 §, og Sp. Bankens Directeurer efter Octrof 16 Febr. 1791. 57 §). 3.) Consistorial : Raader (Professorer ved Odense Gymnasium (*), samt Doctores Theologiæ **) 4.) Ritmestere og Capitainer. pit. Lieutenanter til Søes. Lieutenanter af Garden til A 5 Ca= Hest (†) I Følge Resol. 23 Oct. 1789 stal See Toime stere rangere med Soe Capitainer, under Toimestere med Capitain Lieutenanter, Toimestiere med Premiere Meutenanter, og Artillerie Lieutenanter med Seconds Lieutenanter af Søe Etaten. (*) Efter Resol. 13 Oct. 1747. (**) Efter Rescr. 24 Aug. 1736. IO Fr. om Nangen. 14 Oct. Hest og Premier Lieutn. af Garderne til Fods (Stabs og Admiralitets Chirurgi, efter Fr. 22 Jun. 1785. 178, samt Ober-Conducteurer). 5.) Krigs-Raader. 6.) Admiralitets Naader (og Consuler fra fremmede Natio ner *). 7.) Commerce - Naader. 8.) Landsdommere og Landfogder i de tydske Provindser. 9.) Gen. Qvarteermester Lieutenant. 10.) Ober Auditeurer og Ober- Krigs Commissarier. 11.) Cancellie: Jagt: Ride: og Berg Junkere. 12.) Gen. Adjutant Lieutenanter. 13.) Slots: og Sogne Præster (Rector Schole, efter Fr. 11 Maj. 1775. 13 §, samt Professores extraordi nazit ved Khavns Universitet **) i Khavn. VII Claffe. 1.) Andre Cancellie-Raader. 2.) Andre Kammer Saader. 3.) Capitain Lieutn. til Lands. Premier Lieut. til Søes. 4.) Andre Krigs - Raader. 5.) Andre Admiralitets-Raader. 6.) Andre Commerce- Diaader. 7.) Assistents: Raader ved Ober-Hof Retten i Norge. 8.) Gen. Fiscal. 9.) Borgemestere i Khavn. 10.) Assessorer i Ober-Hof-Retten i Norge (samt i Ob. Berg Amtet paa Kongsberg ***). 11.) Raadmænd i Khavn. 12.) Assessorer i Hof Retten i Danmark. VIII Claffe. 1.) Virkelige Cancellie og Consistorial Assessorer (samt Doctores Juris, efter Fr. 10 Febr. 1736. II p. 2 §). 2.) Virk. Kammer-Assessorer (Doctores Medicine (†) samt Regiments og Divisions Chirurgi, efter Fr. 22 Jun. 1785. 17 §). 3.) Premier Licutn. til Lands (og Regiments Qvarteermestere +t). Second- (*) Ester Rescr. 28 Sept. 1764. (+) Efter Canc. Br. 10 ov. 1788. (***) Ester Resol. 21 Apr. 1721. (t) Efter Rescr. 20 Jul. 1742. (tt) Efter Patent 9 Aug. 1737. Jr. om Rangen. II. Second Lieutn. til Bands (og Auditeurer ved Søe: Eta: 14 ten, samt Chirurgi ved Divisionerne og Haandværks: Stoffen *). Cornetter af Garden til Hest, og Se cond Lieutn. af Garderne til Fods (samt Under Conducs teurer). 4.) Virk. Krigs Assessorer. 5.) Virk. Admis ralitets Assessorer. 6.) Virk. Commerce = Assessorer. 7.) Krigs- og Land Commissarier. IX Classe. 1.) Andre Cancellie og Consistorials Assessorer. 2.) Andre Kammer:Assessorer. 3.) Second: Lieutenanter af Cavalleriet og Infanteriet (Regiments- og Garnisons Auditeurer (**), samt Garnisons:Chirurgi, efter Fr. 22 Jun. 1785. 17 §). Fandriker af Gars derne. 4.) Andre Krigs Assessorer. 5.) Andre Admiralitets Assessorer. 6.) Andre Commerce Assessorer. 7.) Virk. Cancellie: (og Legations-) Secreterer. 8.) Kam mer Secreterer. 9.) Krigs Secr. 10.) Admiralitets: Secr. 11.) Commerce-Secr. 12.) Cornetter og Fæn driker. 13.) Andre Secreterer. Paa det Dispyte om Mangen, ang. det Ord virkes lig, kan forekommes; saa skal derved alene forstaaes dem, som derpaa er forundt Bestalling, hvori det Ord virkelig findes nævnt. Hvor adskillige Charger staae under eet Tummer, tage Webkommende Nang imel lem: sig indbyrdes efter deres Anciennete i den Charge, enhver er kommen udi. De, som i zaade fra deres Bestillinger forløves, nude fremdeles den Rang, som de have haft (†). Fruer: (*) Efter Patent 21 Dec. 1747 (oph. efter No. 2). (**) Efter Patent 29 Nov. 1745. (t) Bidere befaler Cabinets Ordre 31 Dec. 1770: At de, som for Fremtiden indtræde i et eller andet Collegium, Devartement eller Dicasterium, skal i samme tage og have deres Sade ikke efter deres Characteer, men Fr. om Rangen. 14 Oct. Sruernes Rang. 17 Oct. 1.) De Fruer, hvis Mænd for restaae en af de 4re høieste Charger, tage Sang efter de No. deres Mænds Charger ere adskilte med. 2.) D. M. Dronningernes Ober-Hofmesterinder, saalænge de i saadan Tieneste forblive. 3.) De Kgl. Prindsessers Sefmesters inder. 4.) D. M. Dronningernes Kammer-Jomfruer. 5.) De Kgl. Prindseffers Kammer-Jomfruer. 6.) D. M. Dronningcenes Hof: Jomfruer. 7.) De samtlige Kgl. Prindsesfers Hofs Jomfruer. Alt imedens de i samme Tieneste forblive. Og siden gaae alle Fruer enhver efter fin Mands Rang og Anciennete (*). Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1747. P. 23. 22 Oct. (†) Pl. Ang. Farten med Undersaatternes egne Skibe saavel paa Fortet Christiansborg i Gvinea, som paa de danske Colonier i Amerika. Hvorved Pl. 25 Apr. (†) 1735 continueres og saaledes limiteres, at denne particulaire

men efter deres Indtrædelses Anciennete og de res Charges Rang; og at, ligesom altsaa Characte rer og Ordens-Tegn herefter ikke give nogen Rang eller Fortrin i Collegierne og Departementerne selv, saa skal over Hovedet ikke sees paa samme, uden ved Hoffet og i Tilfælde af Ceremonier. (*) Herved kan endnu mærkes, at Valløe Stifts - Das mer have Rang med General Majorinder. Efter Kgl. Bevilling 26 Apr. 1748 have Jomfruerne i Støv. ringgaards Kloser Rang med virkelige Justits- og Priorinden med virk. Etats Raads Fruer. Samme Kang havde og de i Vemmetofte i Følge gundationen to Jun. 1735. 47 §; men nu har, efter 2evilling 15 Oct. 1777, Priorinden Rang med Kammerherinder efter Rang Frs 2den Classe No. 16, og Jomfruerne med Oberstinder efter 3die Claffe No. 9. Odense Klosters Priorinde er ved Bevilling 23 Sept. 1746 forundt Rang med Etats- og Jomfruerne med Justits Raads Fruer. Og i Roskilde Kloster har Priorinden Rang med Etatsraadinder, men Jomfruerne med Justits Raads Fruer, efter Bevilling 31 Aug. 1705. (t) I Placaten selv staaer ved en Trykfeil: 24 April. Pl. ang. Farten paa Vestindien. culaire Fart og Beseiling efterdags ikke maae foretages 22 Oct.. uden fra Khavn alene, fremdeles og paa de Vilkaar, som bemeldte Placat indeholder og de ellers med der Vestindiske og Gvineiske Compagnie kan blive enige om (See Fr. 27 Mart. 1747). Khavn 4to. Patent. Die Aufhebung der Schleswig Holstein 31 Oct. nischen Cammer betreffend. P. 33. Pl. Ang. General Forst Amtets Ophævelse i 31 Oct. Norge, som var oprettet den 17 Apr. 1739. De om Skov og Jagt Vasenet hidtil giorte Anordninger vede Blive, dog saaledes, at Stift: Amtmændene eller Amts mændene, hver i sit Amt, og Ober: Berg: Amtet paa Kongsberg, saavidt Sølv-Værkets Circumferences Stove angaaer, paaagte Kongens Befalinger. (See Fr. 15 Nov. 1760). P. 33. Patent. Weg. d. ord. Mag. Korn - Ausschreibung 7 Nov. in Schleswig, Holstein, Pinneb. f. 1747. P. 35. Allgemeines Edict, welcher gestalt die criminal 16 Nov. Urtheile, worinn die Todes Straffe erkannt worden, allemahl vor der Execution oder respective Publication an Ihro Kgl. Majestat immediate wegen d. Juris aggra tiandi eingesandt werden sollen, f. Schleswig. p. 92. Kammer Pl. (Resol. 14 Nov.) Ang. Prolonga: 19 Nov.. tion paa 5 Aar af Pl. 2 Nov. 1741 om Forbud paa Brændeviins Indførsel i Khavn. (Ophævet ved Pl. 28 Sept. 1762). P. 39. Fr. Om Matricul Skatten og Nytter: 29 Nov. holds Penge, saavelsom Ore: og fleste:Skatten i Dans mark for 1747 og følgende Aaringer, indtil det anders ledes befales. Kammer. p. 40. Af hver Td. H. R. saavel Nytter og Kongens øvrige forbeholdne Gods, som alt andet Jordegods i Dan mark (undtagen alene completterede Sæde Gaarders gamle Fr. om Matricul-Skatten :c. 29 Nov. gamle Larter, og hvis privilegeret er, samt Rettens Betienteres tillagte Gaarde, it. Amager Land og Hirschholms Amt, som svarer paa forrige Fed) betales aarlig i Matricul Statten 1 Rdlr, i Rytter Skatten 24 Sf. og i Ore: og Fleske-Skatten 12 St., tilsammen II ME 4 St., som skal betales af bemeldte Rytter: og andet Bongens forbeholdne Gods til Regiments-Skri verne, eller dem, som Administrationen derover er be troet, og af Proprietair Gobfet paa de sædvanlige Ste der udi efterskrevne Terminer, nemlig: Matr.Skat. Nytt. fat. Or.c.Ft.St. 7 Sfill. Summa. b.21 Jan. 43St. 4 Skill. 3ME 6Sf. 21 Apr. 26- 4 2 2 21 Jul. 32- 5 3 8 21 Oct. 43- 8 3 3 6- Summa 9 Mt. 24 Still. | 12 Still. 11 Mk 4St, Desligeste gives af hver Td. . R. Skov og Mølle. Skylb, som ei er under Hovedgaards Taxter, Matr. Stat 6 MF, Rytter Skat 24 Still., Ore og Fleske Skat 12 Still, tilsammen 8 Mk 4 Skill., som lige ledes betales: Matr. Stat. Nytt. Stat. Or..Ft.St. Summa. d-21 Jan. 28Sf. @fill. 7 3 Still. 2 E 6 f. 21 Apr, 20- 5 21 Jul 26- 7 - 3 3 I 12 5 3 - 2- 4 I-14 21 Oct. 22- Summa 6 M. 24 Still. 12 Still. 8 MF 4 St. Og skal enhver Agl. Oppeborsels:Betient betimelig fee saadanne Skatter i rette Tider til dem Qvartaliter leve rede, de selv rigtige Ovitteringer derfore udgive, fan fedes conditionerede, at de med de hos dem holdte Journal Boger ved Dag og Maaned overeenskomme, og Skatterne igien paa tilbørlige Steder imod behørig Qvit: Fr. om Matricul-Skatten &c. Ovittering ufeilbarligen levere. Og ellers forholde Be: 29 Nov. tienterne sig med Oppebørsel og Qvitteringer efter Fr. Desuden 11 Dec. 1688 (See Fr. 30 Jan. 1793). betale og de, som nogen Kgl. eller Kirkernes Tiender oppebære eller i Feste have, som tilforn, af hver Tønde I MIE, nemlig til hver af ovenstrevne Terminer, 4 Sf. paa forskrevne Maade, uden længere Ophold, præcise til hvert Steds Amtstue, Hos de Efterladende nødes Kongen det ved Execution at lade inddrive. Patent. Wodurch d. Vdn. 24 Febr. 1744. 3 §5 Dec. (v. burg. Nahrung in Hadersleben) in so weit felbi ger das dem Landmann untersagte Mälgen zu feilenz Raufe betrift, aufgehoben wird. p. 94. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 13 Dec. 1747 og efterfølgende Aaringer, indtil det anderledes befales. Kammer. p. 42. Foruden Consumtionen i Kiøbstæderne, samt Familie: og Folfe-Skatten paa Landet og den ordinaire Tiære- og Træelast Tiende, skal efterskrevne ordinaire Skatter i Norge aarligen betales: 1.) Leilændings fat i A.) Aggershuus Stift. I Aggershuus og underliggende Amter betales i Leilan dings Skat af efterskrevne Fogderier: Aggers, Huurum og Røgen, Lier, Eeger, Buskerud, Ringer rige og Hallingdalen, Hadeland, Toten og Valders, Audalen, Guldbrandsdalen, gedemarken, item Gore: og Ledre: Romme: Rige; Af et Skpd Tunge 5 Rdlr, et Skpd Salt 3 Noir 3 Ort, et Bismers pand Smør 1 Rdlr 3 Ort, en hund 2 Rdlr 2 Ort. Men udi Tummedal og Sandsværd, saa mange som svare til Sølv Værket med Arbeide, og de Sogner i Østerdalens Fogderie, saavidt langs Grændserne ligger, samt læsse: Gield under Dovre Field og Øyer Annep under Fr. om Skatters Paabud i Norge I. A-D. 13 Dec. under Fille: Field skatte halvt derimod, desligeste nyder og Vang Sogn og Huurum Anner den tredie Deel Skatte: Frihed. I Heggen og Froland samt Folloug Fogderie svares: Af et Skpd Tunge 4 Rdlr, et Skyd Salt 3 Rdlr 32 Sk., en Hund 2 Rdlr, et Bismere pund Smør 1 Rdlr 32 Sk. Og i Sollser, hoeland og Vingers Anner, samt følgende Grænds Amter og smaa Lehne: Jode og Marker, Thune og Vembe, samt Aaboygde og Hvalpers Skib-Reeder, item Rak: Festad, Moss og Oensens Fogderier: Af et Sfpd Tunae 3 Rdlr, et Skpd Salt 2 Rdlr I Ort, en Huud 1 Ndir 2 Ort, et Bismerpund Smør 1 Rdlr. J Tonsberg og Brunlaugs Amter: Af et Skpd Tunge 4 Rdlr, et Skpd Salt 3 Noir 32 St., en Tønde Korn 2 Rdlr, en Hund 2 Rdlr, et Bismerpund Smør eller Tallig 1 Rdlr 32 Sk. B.) Christiansands Stift og un derliggende Amter og Fogderier: Ledenæs, Mandal, Lifter og Raabygde-Laugets Fogderier: Af en Hund 2 Rdlr. J Øvre: og 17et re:Tellemarken, samt Bamble Fogderier: Af en Tønde Korn 2 Rdlr, en Huud 2 Rdlr, et Bismerpund Smør eller Tallig 1 Rdlr 32 Sf. Af Jederen og Dalernes samt Ryefolke Fogderier: Af et Skpd Tunge, et Spand, en Løb Smør eller 2 Tønder Korn 3 Rdlr. C.) Bergens Stift og Amt: Zordhords Fogderie (undtagen Vaas): Af en Løb el ler 3 Bismerpund Smør 3 Rdlr 3 Ort. Men af Vaas 2 Rdlr Sundfiords og Sundmpers Fogderier: Af en Lob Smør 3 Rdlr. 17ordfiords, Sundhord og Yttre Sogn uden for Qvamsse: Af en Løb Smør, 2 Ndlr 2 Ort. Men af Yttre:Sogn inden Qvamsøe, item Indre Sogn, Hardanger, Bræmager, Kind og Vildnæs Sogner i Sundfiord, samt Selboe Gield i Nordfiords Fogderie: En Løb Smør 2 Rdlr. Læhrdalen iIndre Sogn: En Løb Smør 1 Rdlr. D.) Trond hiems Fr. om Skatters Paabub i Norge I-II. 7 hiems Stift: Trundhiems Amt, Strindens, Gul: 13 Dec. dalens og Ørkedalens Fogderie: Af et Spand 5 Rdlr. Sparboe Gield i Indersens Fogderie, item Selboe i Strindens Fogderie, samt 27ordmgers og Joefens Fog derie: Af et Spand 4 Noir 2 Ort. Og Værdalens, Stordalen og Skovgnas Prastegield i Stordalens Fogderie: Af et Spand 4 Rdlr I Ort, Opdals Gield under Dovrefield skatter derimod; Af et Spand 2 Rdly I Ort. Frosten, Asen, Lervigen og Strinden i Stordalens Fogderie, item Indergens Fogderie (Spars boe undtagen) Healtaalen i Guldalens Fogderie, Lord; mpers, Romsdalens og Soefene Fogderie til Vands, Nummedals Eid og over Halling til Lands: Afet Spand 3 Rdlr. Nummedalen til Vands; Af et Spand I Rdlr 2 Ort. 17ordlands Amt: (undtagen Tromsøe Fogderie) Af et Spand I Rele I Ort, en Vog Fisk 60 Of. Tromsse Fogderie: Af et Spand 1 Rdlr, en Vog Fist 48 St. Al anden Landskyld, som her ikke er benævnt, quslanes efter Taxten og hvert Steds brugende Maade enten til unge eller gob at beregnes, og derefter at contribuere, II.) Odels Skatten betales til Fogderne overalt af Jorddrotten eller Pante-Manden, saavel Adelen som ans dre uden Forskiel, af alt Jordegeds i de Fogderier, hvor Godset er beliggende (Msiere bestemt ved Pl. 19 Maj, 1790): men hvor Proprietarius eller Pante Manden er fraværende, der betaler Leilandingen Odels Skatten, som ham efter Fogdens Seddel igien hos Jorddrotten eller Pante-Manden i Landskylden skal gotgieres; dog cre Proprictairer og Odels Bønder frie for Odels: Skat af den Gaard, som enhver selv beboer og besidder; Liger Jedes er Kongens Gods, enten det ce Kongen selv bes holden eller til Geistlige og andre beneficeret, for Odels: IV. Deel, Fr. om Skatters Paabud i Norge 11. 13 Dec. Stats Svarelse forskaanet (*). Dog skal Matricnfens fulde Odels Skat lige med Leilendings: og Proviants Sketten udi Regnskaberne til Indrægt beregnes, og siden efter Specification af Amtmanden og vedkommende Rettens Betientere attesteret til Afkortning anføres. Af de bertsolgte Kirkers Gods skal Kirke-Eierne, i Følge Auctions Conditionerne og de Kgl. meddeelte Skioder, svare Odels Skatten, som af ander Gods (**). Men be i Trundhiems Stift beliggende Kirkers Gods bliver for Odels og Nostieneste: Stats Betaling efter Befaling (til Stiftamtmanden og Biskoppen i samme Stift) 2 Apr. 1726 indtil videre befriet. Af alt det øvrige Gods betales Odels:Skatten, som følger: A.) Aggerse huus Stift med underliggende Amter eg Fogderier: Af et Skpd Tunge i Ndir 48 St., en Tde Korn 3 Ort, en Hund 571 St., et Bismerpand Smor 36 St., et Skpd Salt 1 Rdlr. B.) Christiansands Stift: J Øvre: og edre-Tellemarken, samt Bamble Fog derie: Af et Skpd Tunge 1 Ndir 48 St., en Ede Korn 3 Ort, en Hund 572 St., en Voz Fif 36 Sf., et Bismerpund Smør 36 St., et Skpd Salt 1 Rdlr. Zedenæs, Mandal, Lister og Raaboygde:Lauget: Af et Spd Tunge eller 2 Tor Korn 1 Rdlr, en Hund 57 St., en Vog Fisk 36 St., et Bismerpund Smør 36 St. Stavanger Amt: Af et Skpd Tunge eller 2 Edr Korn, en Lob eller Spand 1 Rdlr, en Hund 57 St., en Vog Fist 36 Sf., et Bismervund Smør 36 f. C.) Bergens og D.) Trundhiems Stifter: Af et Skpd Tunge, en Lob eller Spand 1 Rdlr, en Hund 57 St., en Veg Fisk 36 St. Nordlands Amt: Et Spand 48 St., en Vog Fisk 28 St. 201 anden (*) See Rescr. 27 Jan. 1764. (**) Cfr. C. Br. 18 Febr. 1786. ten. Fr. om Skatters Paabud i Norge 11:11. anden Landskyld regnes til Tunge, eller Løb efter Tar: 13 Dec. Vardehuus Amt betaler de ordinaire Skatter paa den Maade, og efter den Tarr, som tilforn i Freds Ti der har været paabudet, saavidt Finnerne angaaer efter Fr. 6 Jun. 1691. 5 Post. Paa det ellers med Afgans gen i Odels: Skatten desto rigtigere maae tilgaae, skal Mandtallerne saavel over Odels-Skatten, som Ross tienestens Afkortning for de Gaarder, som Proprie tairerne og Odels-Benderne selv beboe, bruge og besidde, aarlig til Tinge i Amtmandens eller hans Fuldmægtiges Overværelse examineres, med Vedkommendes Skiøder og Adkomster confereres, og efter deres rigtige Befindende af Rettens Middel underskrives og forsegles, samit af Amemanden attesteres: "Ar samme af ham inden Tinge er examineret og kommer overeens med Vedkommendes Skieder va Adkomst: Breve." Forinden maae samme ikke ved Fogdernes Regnskaber for gyldigt Beviis antas ges eller Afgangen uden flig Attest passere; og i Fald det efterdags skulde blive opdaget og beviist, at nogen Proprietair eller Odels Eiere havde udgivet pro forma: Skisder til sin keilænding for at tilsnige sig bemeldte Skatte:Frihed, da skal han have forbrudt samme sin Eiendom til Kongen, og derforuden erlægge ligesaa mea get, som den befandtes at være værd, i Mulet, til Angiveren og til Præstegicidets Fattige. III.) Proviant Skatten betales Syndenfields uden Forsiel af alt Jorde Gods ligesaavel af de Gaara der, som til Militien ere udlagte og affignerede, som af alle andre, i hvem de og tilhøre, undtagen de af tummedal og Sandsværd, som svare til Sølv Værket med Arbeide, saavelsom Læsse Præstegield under Dovre field, som og herimod giver halv Proviant-Skat, nem lig: Af et Skpd Tunge eller saa meget Landskyld, som til et Skpd Tunge efter ovenskrevne Maade bør beregs nes, 22 Fr. om Skatters Paabud i Norge III-VI. I P. 13 Dec. nes, enten Rofe i Denge, eller 5 Skaalpd get reent Smør og et Bismerpund got faltet eller røget kisd; lis gesaa i Stavanger Amt, men af Bergens og Trunds hiems Amter af hver fuld Gaard 1 Rdlr i Penge. I Wordlandene betales af hver fuld Gaard Rdir, eller i dets Sted Fisk eller anden Proviant, faasom Fernsdenhed og Kongens Magasin det udfordrer og anbefalet vorder. IV.) Soldaternes Mundering. Kongen vil selv lade forsyne Soldaterne med Rioler og Gevæhr; derimod skal overalt aarlig betales efter Fr. 28 Febr. 1705. 50 Att. og Resol. 23 UTaj. 1718 af hvert Lægd 3 Ndir; undtagen i Tordlandene, hvis Indbyggere for bemeldte Soldater Kiole Penge indtil videre skal være forskaanede. V.) Ros Tieneste. I Steden for Nos-Tieneste betales efter Sr. 22 Apr. 1682 aarligen af alt det Gods, som ikke udtrykkelig i bemeldte Fr. exciperes (Geistlighedens Gobs, som dem pro Officio er tillagt, alene undtagen, hvilket Gods for Ros Tieneste skal være fors fkaanet *). Med de bortsolgte Rickers Gods fors holdes ligesom om Odele:Skatten er meldet, at Kirkes Eierne, i Følge Auctions-Conditionerne og de dem meddeelte Kgl. Skioder, deraf svare Mos-Tieneste, ligesom af ander Gods. VI.) Hoftillige andre smaa Statter. 1 Post.) Alle de, som nogen Almindinger, Tiender, Lape Sisterier eller deslige af Kongerne til Kicks, Pant eller Benandning have bekommet, hvilke ikke tilforn cre fatte for Landskyld, deraf skal aarlig contribueres 8 p. C. af enten saaledes: De forommeldte Almindinger, Tiender, Lape Fierier, eller andet, saasom Leeding eg 4065 (7) Er. Rescr. 27 Jan. 1764. Fr. om Skatters Paabud i Norge VI. 1-2 P. deslige, ansees efter Værdie for en vis Capital, af denne 13 Dec. Capital beregnes Renterne med 6 p. C. og af de udkommende Nenters Bels5 svares forommeldte Skat med 8 p. C.; og af Kirke: Tiender svares ligesom af Konges Tiender 8 p. C. af Kiøbe Summens Menter, beregnede til 6 Sidle af hvert Hundrede. fulle endnu nogle Gaarder eller Rødnings-pladser, Aværner eller Saus ger findes, som ikke efter Loven eller forrige Skatte= Breve af Fogden, Sorenskriveren og 6 Laugretsmænd ere taxerede og for en vis Landskyld satte, da skal de uden Ophold for noget vist settes i Amtmandens eller hans Fuldmægtiges Nærværelse, uagtet hvad Frihed nogen sig derpaa kunde have tilholdet, naar saadant ikke af Kongen med noget fær special Brev siden Anno 1680 er consenteret eller confirmeret; dog forbeholdes enhver den sædvanlige Frihed ester Loven. Naar Forretningen saaledes er bragt til Ende, al den af Vedkommende un derskrives, forsegles og strap til Rente-Rammeret indsendes, paa det al fornoden Ordre kan blive udstadt, inden samme ved Regnskabet som et Bevits om Matri culens Forbedring fremlægges. Ellers maae ingen Qværnes Huse, hvoraf aparte Landskyld eller Afgift soares, regnes under Gaarden, men deraf bor særdeles stattes. hvilket Amtmanden og Fogden nøie have at observere; Thi i Fald nogen Mislighed befindes, vil samme paa deres Ansvar ankomme. Men de, som i det 17ordens fieldske District efterdags nogen Jorder, hvorpaa ingen Skov findes, til Brugelighed oprydde, besynderlig i Bergens Stift, mane for al Skat og Paalag deraf at svare være befriede; Og forbydes hermed de Kgl. Fogder og andre Betientere, noget af dem, for saadanne Herefter Nordenfields opryddende Jorder, at fordre eller tage. 2 Post.) Saug: Skatten ang. da foruden de 24 Sk., sem hidindtil har været paabndet og skal 23 Fr.om Skatters Paabudi Norge v1. 2-3 P. 13 Dec. svares af hvert 100 Bord, som skiæres paa de Sauger, hvortil Tømmeret i Kongens beholdne, samt Kirkernes, Præsternes, eller andre Geistliges Skove og Beneficier, eller i Kongens Almindinger hugges; desligeste af de Sauger, som enten have heel eller halv Damstok paa nogen af fornævnte Grunde, eller og ere bygte paa noget af det udlagre Beds, og ikke i Skiøderne expreffe findes nævnet (hvilket alt omstændelig i Saug-Skatte-Mandtallet skal forklares, og af hver Saugbrugende tilligemed Fogderne underskrives), stal endnu ester Resol. 15 Apr. 1741 herefter betales af Tømmeret, som i Kongens egne beholdne, Kirkernes og de beneficerede Godsers Skove eller i de Kgl. Almindinger hugges, saafnart det i bemeldte Skove er fældet og fremdreven, af en Tylt Sang: Tømmer 12 Sk. Danske, og af alle andre Tommers og Last Sorter den 16de Deel af dets rette Værdie, saaledes som det efter hvert Mars Markets Priis af Vedkommende taxeres, og det foruden den for hvert Tolddistrict især fastsatte sædvanlige Dehler og Træelasts Tiende. Iligemaade skal Sang Mesterne fatte af hver 1000 Dehler de stiere, uden Forskiel paa hvað Sauger de skiæres, Rdlr, eller af hver 100. 5 St., som med enhver Saugbrugendes Specification paa Saugs Mesternes Navne, og hvor mange Bord paa hver Saug aarlig skiæres, skal forklares, og ved Fogdernes Regn- Saber fremlægges. 3 Post.) Alle Huusmænd, som bruge Haandværker, enten de boe paa Landet, i Have nene eller paa Ladestederne, desligeste Strandsiddere, som bruge nogen Naring med Øl: Tapperie eller i andre Maader, og dog ikke til nogen Kiøbstæd ere Borgere, Hvad heller de bebve deres egne Huse eller paa Leilændin gens Grund, og enten de have Jordbrug, hvoraf skate tes bør, eller ikke, (de privilegerede eller til de Reisendes Nødvendighed beskikkede Gastgivere alene undtagen) Teal Fr. om Skatters Paabud i Norge v1.3-4P.1§. skal aarlig betale i Skat 2 Rdlr; dog nyde de, som ef: 13 Dec. ter Fr. 6 Mart. 1723 til Sve: Tienesten ere eller blive enroullerede, de Friheder, som samme Fr. indeholder og si ved andre Frr. paaberaaber (See Fr. 1 Febr. 1770). De andre Huusmænd, som ikke bruge Haandværk, eller have nogen Næring at leve af, men dog beboe deres egne Huse, skal skatte 48 St.; men de Huusmænd, som boe pac Leilændingens Grund og Eiendom, hvoraf Leilan dingen skatter og skylder, skal intet til Kongen udgive, enten de boe paa Kongens cller Odels Gods, men hvis de udgive, skal alene komme Leilændingen til Hielp i sine Udgifter, saalænge de sig ikke med noget Haandværk eller Næring befatte; thi da bor de skatte som før er meldt. 4 Post.) Peber Svende eller ledige Karle, som hver fen ere boesatte eller tiene i Aars Tieneste, skal give 2 Rdlr, og dersom de bruge Rigbmandsskab med Heste, Slagte-Faæe eller andre Varer, da betales desuden 2 Rdlr. Bønder Sønner, som bruge Handel, skatte og 2 Rdlr. Alle forskrevne Skatter skal uden nogen Restance betales til de Tider og Terminer, som i Norske Lov er forordnet, at Skatte-Tingene skal holdes, hvorefter enhver sig kan rette og for Skade iagttage, og i øvrigt forholdes dermed saaledes: 1.) Kongelige Betientere og Fogder, som Contributionerne oppcbære, skal til de forfaldne Terminer efterhaanden indsamle Pengene, saa at Assig nationerne, som Militien eller andre derpaa gives, for derligst kan blive betalte; de skal og paa de Ting, som holdes, saasnart hver Skatte-Termin er forbi, og imedens den største Deel af Almuen endnu er tilstede, tage de til deres Regnskabers Belæg behøvende Tings: Vidner, og ikke, som paa endeel Steder hidtil skeet er, med saadanne Beviser lade beroe, til Almuen fra Tinget er hiemreist; da de derefter kan lade sig Restancerne af Retten give beskrevne, paa det Skatterne derefter hos de 24 Efters Fr.om Skatters Paabud i Norge v1.4.1-2§. 13 Dec. Efterladne ved de forordnede Midler uden Ophold fat inddrives; thi uden saaban Rigtighed maae aldeles inges Execution udstedes eller bevilges. 2.) Saasom Ats eidningerne om Øde Gaards Jorder paa endeel Steier skal være misbrugte, saavel i Henseende til Kongens bee Holdne som de Fattiges Gods, i det Vedkommende kle have anvendt tilbørlig Flid for at faae de øde Gaarder besatte, endient dem har været paalagt Skatten deraf fuldkommen at feare, hvilket de heller have paataget sig imod Jordens Dyrkning og deraf flydende Avling med Almuens Besværing af de dem beleiltg liggende Jorder, men for de langt fraliggende er derimod, under Fores vending, at ingen sig sammes Brug har vildet paatage, og at det faldt Betienterne formedelst Stedernes vidt Afliggende umueligt dermed at kunne have Indseende, lidet eller ganske intet beregnet; Sea bliver hermed al saas ban Brug og Misbrug strængelig forbudet, men saadant de: Gods eller Jorder fal, saavidt Kongens beholdne Gods angaaer, hos Amimanden og Fogden, og Hospis talers Gods hos vedkommende Betiente, imod nogen Skate og Landskylds-Frihed, og at fate Jorden i Brug og Byg ning paa Grunden, bortbarles; men skulde der findes saa flette og ringe Jorder, at de ikke, som før er meldt, kunde bortboyles, da skal de i Amtmandens Overvæs relse paa Tingene imod aarlig Leie offentlig opbydes, og den Hoisbydende overlades, og derfor ved Regnskabet Følge rigtig Bevits. Var det dog ikke mueligt at faae bem bortleiet, haver Amtmanden og Fogden for Rente Kammeret at giøre Forslag, paa hvad Maade de kunde bringes i Stand. De sde Gaarder eller Jorder, som Proprietairer og andre Lieve tilhøre, eller om de med Kongen, de Fattige eller andre Proprietairer partici pete, bor Vedkommende, som eier Berlen, ligeledes drage Omsorg for, at samme blive bortbørlede; hvis ikke, Fr.om Skatters Paabud i Norge v1.4P.2:3§. Dec. ikke, og de deraf gaaende Skatter ikke rigtig betales, 13 bor Amtmanden og Fogden paa Kongens Vegne saadanne Jorder med visse Friheder, ligesom Kongens egne, bortbøyle eller paa Tingene til hoieste Leie opbyde, og hvad da efter rigtig Bevis mindre erholdes end Skatterned Belob, og Eierne ikke besorge samme at clarere, søges det øvrige af andet disse Proprietairers Godses Landskyld, om det findes i Nærværelsen, men hvis ikke, bør Proprictairen, naar Beskaffenheden ham tiffiendegives, selv være tiltænkt Skatterne at clarere eller svare dertil af egne Midler, som andre Kongens beholdne Penge. I øvrige haver Amtmanden vel at see sig for, og ei attestere andet om saadant Leiemaal, end hvis saa lovligen er skeet i hans Nærværelse, som før er meldt, og de, som un derstaae sig uden Borel eller Leie: Breve i en eller an den Maade saadanne sde Jorder at bruge, betale deraf tredobbelt Skat. 3.) Jorddrotterne maae frit, saa mange Fogderne for vederheftige erfiende, Skat terne af deres eget Geds, om de det begiere, ved deres Fuldmægtiger lade indsamle og til ovenfkrevne Terminer til Fogden levere; men hvis fogden Skatterne fra Bonden indkræver, bør han paasee at samme, saavidt mue ligt, af ham rigtig svares, eller ved Erecution og andre tienlige Midler inddrives, og om han befinder Bonden modtvillig eller utroe imod sin Huusbonde, bør Fogden holde sig til ham, saavidt han formaaer, og derom uns derrette Proprietairen, om han er langt fra boende; men er Proprietairen i Nærværelsen, bør han, til sit szet Beste, selv have Opsigt og indfinde sig paa Tingene for at vide fin Bondes Gield; hvorfor Fogden skal holde rigtig Bog med Bonden og med god Forklaring om hvað han ber svare, og, hver Gang han betaler, saa forstanes lig, at enhver kan begribe det, qvittere ham for alt det han clarerer, for hvad Slags Skatter og i hvad Slags 23 5 Spes Fr. om Skatters Paabud i Norge vi. 4P.3-4§. 13 Dec. Specier det er. Men om Bonden skulde være eller komme i saadan Banmagt, at han ikke formaser Skatterne at udrede, bor Fogden betids give Proprietairen eller Jorddrotten det tilkiende, for at besorge Rigtig hed; skeer det ikke, eller han ikke svarer Fogden, bør Fogden atter tilskrive ham og insinuere Amtmanden sit Brev at befordre, som han anteguer til Beviis imod Proprietairen, at Skatte-Restancen efter Tingenes Hol delse eller inden Aars Forløb ham er tilkiendegivet, da samme Restance ikke som forældet skal ansees; og hvis Proprietairen endda ikke retter for sit Gods, haver Fogden Magt paa Kongens Vegne at holde sig til Jorddrotten eller Grunden, ligesom han det til Kongens Tieneste og Skatternes snareste Erlæggelse best og nyttigst eragter. 4.) Udi forskrevne Skatter skal følgende Friheder ansees: Imo) Greverne og Friherrerne, hvis Grev og Friherskaber virkelig ere erigerede, og derpaa deres fulde Jorde Bøger i Rente Kammeret indleverede, med dem forholdes det efter deres Privilegier. Dog skal de drage Omsorg, at de øvrige Contributioner af deres Grev: og Friherskaber, og hvis de Kongen pligtige ere, i rette Tider clareres; og maae de indlevere de specificerede Jorde Bøger til Rente Kammeret paa de respective 300 eller 100 Tdr Korn, som de nyde frie efter Privilegierne, og ellers tilholde deres Fuldmægtige med Stiftamtskriverne, som ere befalede deres fatter at annamme, ved Aarets Slutning tilbørlig og endelig at liqvidere. 2do) Adelen og de lige ved Adelen Privilegerede, som adelige Sæde Gaarde eie, nyde alene de Hovedgaarde frie, som de selv beboe, og holde daglig Dug og Disk paa, dog skal de, som saa dan Frihed vil nyde, samme Gaarder med rigtige Skis der, Lodder eller andre gode Adkomst: Breve ædle, at de have været rette adelige Sade: Gaarder fra Aar 1639 Fr. om Skatters Paabud i Norge vi. 4P.4§. 13 1639 og derover, eller desforinden ved Kgl. Bencadings: eller Friheds-Breve til adelige Sæde:Gaarde ere blevne oprettede, og have imidlertid ikke været i nogen Borgerstands Persons Varge enten til Dant eller til Eiendom, hvorom enhver,, som saadanne Gaarde besidde og Frihed vil nyde, Adkomst: Breve for Stift Amtskris verne strap in originali skal producere, og dem deraf Copier under deres Haand og Segl meddele, hvilke t Rente Kammeret bør indleveres til Approbation. De, som det ei giøre, skal ei nogen Frihed tilregnes, men betale alle Skatter og Rettigheder, indtil de saadan Rigtighed foraffe (*). 3tio) Sognepræsterne saa og residerende Capellaner paa Landet, at forstaae i de Sogner eller paa de Steder, hvor Capellanterne af Arilds Tid for Kaldenes Vidtløftighed have været bevilgede at holdes, nyde de Præste og Capellans Gaarder, paa hvilke de refidere, frie for bemeldte Skatter, hvorunder dog ingen anden Avlsgaarder eller Jorde: Parter maae regnes eller friholdes. 4to) Hvor og Præste:Ens ker findes i et Præstegield, maae en, som er fattig, nyde Skatte-Frihed, Syndenfields indtil paa et Skpd Tunge, og ordenfields indtil paa 12 Lob eller Spand, om der ei paa Præstegaardens Grunde findes saadanne Boeliger, som Præste: Enkerne tilforn til deres Besid delse have nydt. Præsterne, Capellanerne og præstes Enkerne ere frie for Familie: og Folke: Skat af deres Tienestefolk, som de bruge til deres Avling og Bonde: Arbeide; dog paa det ei, som af nogle hidtil er skeet under den Prætert, at alle de Tienestefolk, som udi des res Familie findes, skal friholdes, men af dem, som til Huusgierning bruges, kan blive betalt, skal i det rins geste enhver Præst af en Dreng og en Pige, og Capellanerne

Dec. (*) See Rescr. 4 Febr. 1784. Fr. om Skatters Paabud i Norge vi. 4 P. 4 §. 13.Dec. fanerne af en Vige efter Consumtions Fr. betale Con sumtion og Golfe-Stat, faafremt de denne Kgl. Naade fremdeles agte at nyde. (See Fr. 22 Dec. 1761). 5to) Sorenskriverne, som ikke have anden len og Befolding, nyde den Gaard frie for Skat, som de paaboe; dog hvis samme Gaards Landskyld over 2 Skpd Tunge Syndenfields, og 3 Spand eller Lob Nordenfields, be løber, bør de af det overskydende skatte og skylde lige ved andre. 6to) Bonde-Lensmænd, hvoraf ikkun ren i hvert Hoved-Sogn, Ting-Laug eller Skibrede skal Bestikkes og gotgieres, skal alene nyde en fuld Gaards Munderings Penge, som er I dir 48 St., samt desuden Syndenfields i Aggershnus og Christiansands Stifter den Jordebogs Rettighed af Leeding, Føring og Visore og det Slags Species, som deres paaboede Gaarde stane ansatte for i Jordebogen; Men Tordenfields nyde Lensmændene isteden for fandan Jordebogs Rettighed i Trundhiems Stift hver 3 Rdlr, i Bergens Stifts Fogderier 4 Rdlr, i Stavanger Amt, i Jadeven og Dahlernes Fogderie 3 Rdir og i Ryesølke Fog- Deric 4 Rdlr, i Nordlands Amt, i Saltens samt Ve steraalen, Andenes og Loefoedens, item Senien og Tromsøe Fogderier 3 Rdlr, og i Helgelands Fogderie 2 Rdlr. Saa ere de og fremdeles for Udskrivning og Rnegtehold befriede, og skal den Frihed for Udskrivelse saaledes forstaaes, at hvor Bonde: Lensmanden ikkun haver een Son, stal samme for Udskrivning være be friet, men har han flere, da skal ikkun een, hvilken han selv for Seffionen maae angive, for Udskrivning befries, og haver han ingen Sonner, da skal han nyde Frihed for Udskrivning paa een Tienestefarl alene, som han bor navngive, og ej paa flere; hvilken Frihed alene skal con tinuere ved Gaarden, saa længe den beboes af Bonde: Lensmanden og ikke videre. Derimod skal Amtman: den Fr. om Skatters Paabud i Norge VI. 4P.4§. den beskikke saadanne Lensmand, som forsvarlig fan forrette deres Embeder; og paa det de Kongens Interesse des flittigere maae iagttage, skal de herefter som hidtil af Bødemaals Sager, som de opdage og saavidt de Kongen beregnes, nyde den Tiendes Penge, som Fogs derne skal gotgiøre dem og derpaa tage deres Beviis, hvorefter de i deres Regnskaber paa Rentekammeret til Udgift skal passere. Derimod stal de noie paaagte Kons gens Interesse, og saasnart de om noget komme i Erfas ring, samme strap Fogderne tilkiendegive; befindes de derudi forsømmelige og fordelge noget, da skal de for saadan Utroskab have forbrudt 10 Soft til Qvæsthuset og mere efter Sagens Beskaffenhed. For de Sager, som gaae paa den Skyldiges Liv og Boeslod, bør Sos renskriverne eller Lang Mændene ej nyde noget til Skri ver: og Forseglings-Penge, hver Boen ej dertil strækker, efterdi de dog af Kongen i andre Maader for deres Bir stilling ere aflagte (*). 7mo) Post-Bønderne skal alene være frie for Udskrivning og Knegtehold eller Munderings Penge, men ellers skatte og skylde lige ved andre. Friheden for udskrivning skal de nyde paa samme Maade, som Bonde-Lensmændene, og ej videre; og skal Stiftbefalingsmændene saavelsom hver Amtmand i sit District have nzie Indseende, at ingen flere Posts Bønder ordineres og bevilges, end endelig fornødent er, og derfore tilholde Fogderne, at de efter forrige Skattes Breve indlevere de anbefalede Specificationer paa alle Post Bønder i hvert Fogderie med hver Gaards Lands skyld, og hvor vidt der er imellem hver Gaards Stifte, paa det derefter imellem Post-Benderne kan giores en ret

Liga (*) See Rescr. 30 Jan. 1782 og Canc. Br. 29 Oct. 1791, Err. Meier. 10 art. 1752, E. Br. 10 qua. 1771 03. 15 p. 1791. 13 Dec. Fr. om Skatters Paabud i Norge vi. 4 P. 4 §. 13 Dec. Lighed, saa at den ene, efter hans Besværing og Reise med Posten, nyder lige Frihed med den anden, og, hvor det fornødent og billigt cragtes, da tillægges noget vist af Leeding og Visere eller andre flige Jordebogens Ret tigheder. (See Anordn. 4 Aug. 1758. I Art. 2 §). gvo) Ang. de Gaarder, som ved Vandløb eller Fieldstrede komme til Skade, da stal Skaden paa Jorddrottens Ansøgning i Fogdens Overværelse synes og beskrives af sine Omstændigheder og Værdie, imod det som af Jorden er bleven beholdet, og Aftaget bevises med et lovligt Tingsvidne af Amtmanden attesteret; ved hvilken Syns-Forretning nsie maae iagttages: a) At Aftaget alene for den af Fieldskred eller Elvebrud tilføiede Skade, og ins genlunde formedelst nogen anden Slags Mangel, deri vorder anført og beregnet; b) At derved tillige forflares,

om de beskadigede Jorder eller nogle deraf enten aldrig eller i visse Aar kunde ventes at blive bragte i deres forrige Stand, og det derfere ansatte Aftag da igien at ophøre; og c) Om de saaledes i Skylden aftagne Jorder tilforn for noget Aftag have været an satte; og naar da Syns-Forretningen saaledes er indrettet, skal samme til Kgl. Approbation indsendes, før no get derefter i Regnskaberne til Afgang maae anføres. gno) Ang. de Gaarder, som ved ulykkelig Ildebrand lægges i Aske, da skal Skaden først ved lovstikkede og af Amtmanden attesterede Tingsvidner bevises (*); siden maae saadanne Skadelidende forundes 2de Aars Frihed for alle af Gaardens Brug gaaende Skatter (Tienden og Munderings:Penge alene undtagen); Hvorved dog Amtmandene og Fogderne have at iagttage, at det Afbrændte igien af Eierne eller Opsidderne, inden Friheds Harene ere forløbne, opbygges og istandsættes, og at (*) Cfr. Rescr. 13 Sept. 1771. Fr. omSkatters Paabud i Norge v1.4P.4-6§. at i Tingsvidnet, for det attesteres og indsendes, til: 13 Dec. ligemed Opsiddernes og Jorddrotternes Navne forklares, under hvad No. og Skibrede, samt for hvad Skyld Gaarden i Matriculen er anført, item om al Gaardens Bygninger, eller hvorme zet deraf er afbrændt. 5.) Og som Kongen nu, som før er meldt, har ladet specificere de Friheder en eller anden i Skatterne er forundt, saa forbydes og hermed, at ingen, under nogen Prætert, derover maae friholde Avls-Gaarde, Jorder eller Gaars de Parter, Ugedags: Bønder, Strandsiddere, Tienere eller noget andet, som skatte bør; men enhver Proprie tarius skal uden Afgang og Restance i rette Tide clarere for sig og sit Gods; og om nogen Restance ved Aarets Slutning findes, da, saasnart Fogden derom indleverer Proprietairen eller Bonden rigtig Restance Register under sin Haand og Segl, skal de Pengene uden Ophold betale, og med ham liquidere, saafremt samme ikke hos de Forsømmelige ved Execution skal søges. 6.) Bea traffende Skatternes Oppeborsel og Rigtighed, da skal Amtmændene under deres Bestillings Fortabelse, saasnart denne Fr. dem tilhænde kommer, hver i sit Amt ved Fogderne bestemme Ting og visse Tider i hvert Fogderie, hver Almuen skal tilsammen komme; til hvilke Tider Amtmanden eller hans Fuldmægtig, hvor han selv formedelst andre Kgl. Forretninger ej kan være til stede, og Fogden i egen Person tilligemed Sorenskris veren og Laug-Retten skal møde, i hvis Nærværelse og Almuens Forsamling Amtmanden skal overlevere So renskriveren Kongens Fr. og Skatte Brev, som det tys delig for alle skal oplæse, hvorefter han det paaskriver og i Protocollen Ord for Ord indfører, og om nogen af Almuen deraf Copie begierer, maae det dem ej vægres. Derefter stal Fogden i Amtmandens Overværelse først examinere og liquidere det forløbne Aars Restancer, og ders Fr. om Skatters Paabud i Norge v1.4 P. 6 §. 13 Dec. dernæst enhver fine Skatter og Udgifter efter denne Fr. og Skatte:Brev, Matriculen og Jordebogen, beregne, og Bønderne til Debet i deres Bøger indskrive, hvilken Debet Amtmanden tillige med Fogden for enhver Bonde med egne Hænder skal underskrive og attestere, rigtig at være beregnet; og paa det ingen Underflæb med Huusmænd, Strandfiddere, Bønder: Sonner, Pebers Svende, ledige Rarle eller andre deslige, Rettighe der af Sauger, Qværner, Moller og andet, som Heri tilforn er specificeret, skal underlebe, saa sal alt saadant, paa de Steder der findes, ved Gaardens Skatter og udgifter i samme Bøger antegnes og beregnes; efter hvilken Beregning Fogden over alt sit Fogderies Beløb et General Mandtal skal forfatte, hvori han Gaard fra Gaard skal følge Matriculen og den Debet, som han i forskrevne Benders Bøger har indskreven, hvilket Mandtal Amtmanden ved samme Bøger i So renskriverens og Laug-Rettens Nærværelse noie skal eras minere, og efter befundne Rigtighed igiennemdrage, un derskrive og forsegle, og Fogden til Kgl. Statters og Rettigheders Inddrivelse overlevere; derefter stal Fogden strax en rigtig Extract over Fogderiets Indkom sters fulde Beløb forfatte, og til Stiftamtskriveren uden Ophold eller Forsømmelse indsende; siden haver han med største Flid at paadrive, at Midlerne til de anber falede Terminer rigtig indkomme, og til Stiftamtri veren, særdeles af Nordlands Amt til Stiftamtskriveren i Bergen, levere, saavidt ikke deraf til Wilitien eller i andre Maader er assigneret; hvorover de rigtige Ertraç ter Hver Termin eller Qvartal til Rente-Kammeret have at indsende. Og som de Kgl. Sogder, efter deres Eep og Embede, ere forpligtede med rigtige Regnskaber at svare Kongen til Hans Skatter og Indkomster, enhver af sit anbetroede Fogderic; fan forbydes, at ingen uden De Fr. om Skatters Paabud i Nge v1.4 P.6-7§. de, sig med Oppebørselen mane befatte, eller dem hin: 13 Dec, derlig være, men de alene skal, enhver for sit Fogderie, alle Kongens visse og uvisse Indkomster og Oppebsrseler annanime, forestane og betiene, som de det vil tilsvare, hvori Amtmændene dem tilbørlig skal affiftere og befor derlig være. 7.) Angaaende Restancernes Inddrivelse, og den endelige Rigtighed, da paa det Vedkommende ikke til deres Skade skal paadrage sig store Restancer, og Kongens Intrader, som unyttige udestaae, derover blive uvisse, skal Fogderne efter hvert Skatte Tings Holdelse tage Restancen Sogne: eller Skibredeviis summeret, af Rettens Middel beskreven, under deres Hænder og Forsegling, hvorefter Fogden forfatter den generale Summa, og samme Restang Regifeer med rigtig Gienpart samt hans Termin: Extract Amtmanden in Triplo overlevere; at de af ham kan igiennemgaaes, attesteres og Nestang-Registerne til Erecutions Befordring, eller hvorledes Amtmanden det til Betalingens Erholdelse tienligst kan cragte, paategnes; Hvor da Amtmanden beholder den eene Extract, men med de andre 2de, saavelsom de attesterede Restanz-Registere og de indkomne Penge, forføier Fogden sig til Kassereren eller Stiftamtskriveren, for derefter at clarere, da Kassereren eller Stiftamtskriveren paategner den ene Extract, som Fogden strax til Rente Rammeret indsender, at være conform med den han hos sig beholder, men Gienparten af det attesterede Restang: Regifter forbliver i Stiftamtstuen til Rigtighed og Efterretning; og paa Originalen begierer han af Comman danten eller andre commanderende Chefs, som han best eragter, de fornødne Executanter, som Pengene uden Ophold kunde indorive. (Noiere bestemt ved Fr. 18 Apr. 1781). Hvad Skatter ved Executionen eller i andre Maader imellem Tingene indkomme, derover haver IV. Deel. € Fog: Fr.om Skatters Paabud i Norge vi. 4 P. 7 §. 13 Dec. Bogden til Amtmanden og Stiftamtstuerne Maanedlig Eptracter at indsende, at Kassereren eller Stiftamiferis veren derefter til Wilitien kan afsignere hvad indkommer. Paa næste Ting derefter examineres, om de imidlertid anførte indkomne Penge rigtig ere tiffiendegivne, og hvad da af de foregaaende Restancer videre udestaaer, giør Fogden sig af de indkomne Penge forst betalt, saavidt mueligt er, og da i Restang Registeret forklarer, for hvilken Tid og Skat det, som udestaaer, resterer, og saaledes det ene Ting efter det andet sig forholder, samt flittig med Amtmanden og Kassereren eller Stiftamtriveren overlægger, hvorledes Nestancerne Tid efter Tid paa beqvemmeligste Maade, eller ved de forordnede Midler mellem Tingene, uden at spare nogen Flid, kan indkomme. Men bliver dog noget efter Karets Forløb indtil det næste Wars Ting til Restance, da haver Fogden af Almuens indkomne Penge at giøre sig betalt, paa det at det forløbne Aars Skatter forst og for siz kan blive clarerede, og at ikke som hidtil nogle Hars Restans cer, libet for hvert Aar, skal udestaae, om det ellers skal ansees som Restan og ikke som Fogdens egen be troede Gield. Skulde ikke alle det forrige Nars Skatter pan første Ting blive at erholde, forhverves derpaa et aparte Restang: Register, hvilket, efterat det af Amtmanden er cramineret og attesteret, sig saaledes rig tig at forholde, bør sølge Fogdens Regnskab til Rente: Kammeret til Beviis og Rigtighed, at han ikke mere Restants anfører; hvorpaa Fogden strax sin General Extract og derefter Regnskabet skal forfatte; men hvad ellers af den første Termins nye Skatter bliver til Restance, forklares ved et aparte Restang-Register, hvorefter med Pengenes Inddrivelse forholdes, som for er meldt, og at ikke det forrige Aars Restancer deri inddra ges eller med hinanden bemanges. Om forrige Nars ReFr. omSkatters Paabud i Norge v1.4P.7-8§. Restance søger Fogden Amtmandens Raadforing og 13 Dec. Betænkning, hvorledes samme beft, uden mindste Leiligheds Forsømmelse, enten hos Bonden eller Proprietairen kan erhoides, eller søges af andre deres Indkoms fter og Midler, for at blive afclareret inden 1 Maj. derefter, at da Fogden derfor Qvittering som contant Bea taling fan producere. 8.) Og som Fogderne efter Ram. R. Ordn. 18 Mart. 1720 seal en Maaned efter Nye-Nar slutte deres General Extract, og 2de Maaneder efter Nve-Nar deres Regnskab; saa (for at deres General- Extract kan stemme rigtig i Indtægten og Afkortningen med deres Regnskaber, samt at de decbedre kan samle des res Beviser, og forekomme, at ikke Regnskaberne med større Nestancer sal opfyldes, og langt mindre med contant Beholdning, saasom samme til Stiftamtstuen strap skal indsendes og Qvittering derfor indlægges) bevilges dem, som det maatte behøve, 2 Macneder fra Nye: Aar deres General Extract, og 3 Maaneder til deres Regnskaber at samle, forfatte, og i Stiftamtstuen til Befordring til Niente Kammeret at indlevere. Skulde Rogderne deri blive forsømmelige, eller ikke efter hver Statte Termin, og fornemmelig efter Aarets Forløb, at Extracterne og Regnskaberne ber forfattes, liqvidere i Stiftamtstuen em Indtægter, Udgifter og Mestancerne, saa at Kassererens og Stiftamtskriverens Indtægter fan fremme med Fogdernes Udgifter og Restancer, eller Fogderne ikke holde den Rigtighed med Proprietairerne og Banderne, som Sr. 26 Jun. 1715 indeholder, eller de Skulde udvirke nogen Erecution paa falske Fundamenter eller urigtige Restancer, da skal Fogden have forbrudt hans Bestilling, og betale den, som uskyldig er ereques ret, foruden Ereqveer-Penge, faa meget som den urigtige Restance sig bedrager, hvori Amtmanden den For urettede strax skal affistere, faafremt han ei selv derfor € 2 vil Fr. omSkatters Paabud inorge v1.4P.8-10§. 13 Dec. vil ftande Kongen til Rette, til hvilken Ende Fogderne tilholdes altid at holde rigtige Oppcborsels Mandtaller. Amtmændene skal have noie Indseende med Fogderne, at de med alvorlig Flid inddrive Pengene paa Tingene, og imellem Tingene, hvad som maatte blive til Siest, og fornemmelig efter Aarets Forleb ved første Tings Holdelse, og det, som da bliver ubetalt hos Bonden eller Jorddrotten, at indsøge eller holde sig til Eiendommen, om det til Kongens Tieneste randeligt og forsvarligt kan eragtes; desligeste paaagte, at Fogden, saasnart hver Zing er overstaaet, indreiser med de indcasserede Penge, eg giør al behørig Nigtighed, saafremt han ikke vil være Kongen ansvarlig til al den Skade, Han desaarsag enten hos Fogderne eller de Vedkommende i Sin Rettighed kunde tilføies, og ellers stande Kongen til Rette efter dets Beskaffenhed; Men dersom Sogden ikke vil lade sig af Amtmanden corrigere, og han giver det Rente Kammer ret tilkiende, samt drager Omsorg for, at Fogderiet med en bedre Person kan blive betient, er han angeries, hvor for og Fogderne under Bestillings Fortabelse al gane Amtmanden tilhaande, og give ham efter Ferlangende rigtige Forklaringer med Bevits fra Stiftamtstuen om Nestancens Tilstand. 9.) De anordnede Kasse Bøger (hvis Bekostning, saavidt Papiir og Indbindingen angaaer, i Følge Resol. 6 Mart. 1725 efter Reg ning med Amtmandens paategnede Attest Fogderne skal vorde gotgiort) skal, til destomeer Rigtighed for Kongens Intrader, i behørig Rigtighed stedse holdes. Fin des nogen Foged deri efterladen, og Amtmanden det ikke andrager eller dermed seer igiennem Fingre, da skal de, hvis Brøst i saa Maade findes, uden al Naade have forbrudt deres Bestillinger. 10.) I øvrigt forholde Amtmændene sig med deres Attester paa Fogdernes Regnskabs Mandtaller og Beviisligheder efter Befaling 7 Febr. Fr.omSkatters Paabud inge v1.4P.10S-VII. 7 Gebr. 1705, og at deres Attester paa Regnskaberne 13 Dec. og Beviserne skal indeholde, at det faa forholder sig, og ikke, at det er conform med Ting-Protocollen, eller det paa Fogdens Ansvar vil aukomme; Thi flige Attester maae ikke ved Regnskabernes Revision antages gyldige, men skal Amimændene strax tilbagesendes, og om Kongen iHans Tieneste, eller Regnskabernes Ophold, derved lider, stande Amtmændene derfor Kongen til Rette. Paa dek ingen sig med uvidenhed skal undskylde, skal Amtman dene og lade denne Fr. læse af prædikestolene, same anbefale Sorenskriverne, at meddele Bonde Lensmæns dene til Almuens Efterretning heraf rigtig Copie, uden nogen Skrivervenge for Umagen at fordre eller tage.. VII.) Alle Geistlige, som med Beneficiis ved Ca .pitulerne ere benaadede, sal deraf contribuere, som menige Capitulares derom kan forenes, og enhver af sine Indkomster med Nette kan tilkomme, saa at af hv Capitul uden nogen videre Askortning betales propors tionaliter af det Gods, som nu ved Capitulerne er be Holden, imod det derved befandtes, da de bleve fatte efter følgende Taxt; Opsloe Dom Capitul 350 didir, Trundhiems 300 Rdlr, Bergens 300 Rdlr, og Christiansands Dom Capitul 150 Rdlr. Hvilket erlægges in Specie eller Dalere til 100 Still. courant, hvilke Contributioner af Capitulorum Notarius skal indtræves, og til Stiftamtskriverne til de anbefalede Terminer, form for ere meldte, med tilbørlig Regnskab og Rigtighed leveres. Præsteskabet betaler: Enhver Provst eller Sog nepræst 12 Rdlr in Specie eller 100 Sfill. courant for hver Sidir, hvilke Penge Stiftbefalingsmændene og Su perintendenterne, enhver i deres Stift, skulle ligne Præsteskabet imellem, saa at hver Præst, saavel tydsk som danse, efter hans Kalds Indkomster og tilliggende Bene: € 3 ficier, Fr. om Skatters Paabud i Norge VII. 13 Dec. ficier, rettelig bliver lignet og lagt; hvilken Ligning leveres af hvert Steds Superintendent uden Ophold in Duplo, den ene til Stiftamtskriveren, og den anden til Fogden, at han derefter hos Vedkommende indfordrer til de ommeldte Terminer, og videre til Stiftamtskri verne uden Forsømmelse indleverer. Paa det Fogderne og Sorenskri erne desbedre maae befordres og afstedkomme, skal enhver i sit Fogderie til de almindelige Cfatte og Refiance: Zinge af Almuen Herefter skydses og fremføres, og dertil enhver for sig nyde 4re gefte til Lands og en Baad med 4re Reers: Karle til Vands, hvorfor hver Person, som stydser til Lands eller Vands, maae nyde for hver Miil 4 Still. Danske, som dem af Fogden skal betales; og naar af Amtmanden attesteres Beiens Længde til og fra Tingene, saa og at baade Sorenskriveren og Fogden ikke med mindre Heste, eller Folk og Baade, har fundet fremkomme, og endelig at So renskriveren paa Regningen tillige qvitterer, at Almuen de 4 Skill. for hver Miil i hans Overværelse pan Tingene ere gotgiorte, eller i deres Skatter decourterede, da skal dem dets Beløb i Rente-Kammeret efter faadan produceret Rigs tighed gotgiøres; hverimod dem alvorlig forbydes nogen videre frie Skyds, end til samme almindelige Skatte: og Restance Tinge, det være sig af Billighed eller Tvang, fort eller lang Vei, under hvad Prætept det og være fan, under deres Bestillings Fortabelse og General Fiscalens Tiltale, at begiere eller tage. (Cfr. Fr. 20 Aug. 1784. III. 13 *). Alle Vedkommende skal tilbørligen overholde denne Fr. og nøie tilsee, at Undersaatterne og Almuen ingen Uret skeer i Skatternes Beregning eller deces Oppebørseler. Con- (*) Samt C. Br. 21 Maj. 1791. Ertens af Stiftelsen d. omhygg. Comp. Confirmation paa en Ertension og Forbedring af 30 Dec. Fundation for det ombyggelige Compagnie 2 Sept. (Cfr. Extension 1 Apr. 1747). p. 81. 1747- Pl. Hvorved den med Algier fluttede Fred bekiendt: 12 Jan. giøres. (Cfr. Fr. 1 Maj. 1747). P. 3. Samme paa Tydsk. P. 4. 12 Jan. Fr. Ang. hvilke Slags Delinqvent-Sager 13 Jan. i Danmark og Norge bør lignes paa Almuen; naar Execution efter Domme i Delinquent-Sager mane free, og hvormeget daglig til Delinquenters Underholdning maae beregnes og gotgisres, med videre. Cancel. p. 5. Decls forandret, deels noiere bestemt ved Fr. 7 Jun. 1760 og begge Frr. 5 Apr. 1793. Cfr. Fr. 21 Maj. 1751. re, Gr. At forekomme Delinquenters langvarige Fængsel og den deraf til deres Underholdning og Varetægt flydende store 23ekostning, hvilken er Undersaatterne til stor Borde, fordi 1.) At Amtmændene feal af de siden Fr. 9 Dec. 1712 udgivne Frr. og Rescripter. have taget Anledning at formene, at Bekostningerne paa alle Sagers Udforfel, som angaae nogens Boeslod, Fred eller visse Aars Arbeide i Jern, samt naar nogen efter Kgl. Befaling arresteres og tiltales, skal ligesaavel som Tyvos, Mort, Drabs: og Mordbrands: Sager lignes og lægges paa Almuen, hvorved Sagernes Tal og Bekostning, Almuen til alt for stor Besvaring, er forøget. 2.) At Dommene i flige Sager efter adskillige giorte Foranstaltninger (om end herudi Overrets Dem er gaact, og Delinqventen ej be gierer den appelleret) ei nu som tilforn efter Loven made € 4 exe= Fr. ang. Delinqvents Sager 1-3 §. 13 Jan. ereqveres; hvorover, inden slige Sager kan gane alle Retterne igiennem, og i livs-Sager inden Omstændig hederne til Cancelliet af Øvrigheden ere indberettede, og Kgl. Resolution indhentet, meget lang Tid, ja vel nogle ar som oftest hengaae. 1.) De Bekostninger, som efter de hidindtil om Delinqvent Sagers 1dførsel udgangne Frr. og Nescrip ter fal, saavidt de Skyldiges Midler ej tilstrække, lignes og lægges paa Almuen, skal efterdags ikke strække sig til andre Sager end dem, som angaae Tyverie, Roverie, Drab og mordbrand; men med alle de øvrige Sagers Paatale, Udførsel og Bekostning forholdes efter Loven. (See Fr. 5 Apr. 1793. I Cap. 1 $ *). 2.) Udi Tyvs-Sager, hvor den Skyldige for ringe Ty verie er dømt at miste sin hund i fængsel, skal han ved Dommens Assigelse strap tilspørges, om han med Dommen er tilfreds, eller begierer den til Overretten indstevnt, hvorom han sig strax for Retten, naar Dom er afsagt, skal erklære til eller fra, som i Rettens Protocol og ved Actens Udstædelse skal tilføres; da Sagen, saafremt den Skyldige begierer Appel, uden Ophold skal forfølges; men naar han efter giorte Forespørsel det ej forlanger, skal han efter Hiemtings-Dommen uden Forhaling udstaae sin Straf. 3.) Udi Sager, hvor nogen til Hiemtinget er dømt at lide Straf efter Loven for groft Tyverie, eller og i Drabs og andre Sager fra Livet, sal dog efter samme Dom ingen Eyecution see, før den for Overretten, som uopholdelig bør skee, er indstevnt og ved Magt kiendt. Naar Dom der er afsagt, skal Misdæderen der ved Dommens Affigelse lige- (*) Cfr. Rescr. 11 Jul. og 15 Sept. 1749, 5 Oct. 1753 og 4 Apr. 1766, Canc. Br. 22 Aug. 1767, 2 Gebr. og 17 Maj. 1788 samt 11 Sept. 1790. Fr. ang. Delinqvent-Sager 3-6§. ligeledes tilspørges, om han begierer Sagen til høiere Ret 13 Jan. indstevnt eller ikke, og Svaret i Rettens Protocol og ved Nctens ldstædelse tilføres; da Sagen, i Fald det begieres, strap stal forfølges (See Fr. 7 Jun. 1760); Men hvis den Skyldige det ikke forlanger, skal han uden videre Forhaling eller Forespørsel (undtagen i de Tilfælde, som 1-24-52 N. 22-54 ommelder) strax efter Overrettens Dom udstaae sin Straf (*). 4.) I alle de Regninger, som over Udgifter til Tyves og Misdederes Underholdning i deres Fængsel giares, og enten af Sagefalds: Kassen skal betales, eller i de i denne Frs 1 § ommeldte Sager paa Almuen lignes, maae ej efterdags anføres eller gotgiøres til den Sagsøgtes Underholdning more end 4 Skill. daglig, som er ugentlig 28 Skill. (Foran dret til 6 Skill. daglig ved Fr. 5 Apr. 1793. 1 §). 5.) For at spare Omkostningerne maae Actors og Forsvars samt Delinqventens Befordringskab in Natura ved Omgangs-Reiser efter Amtmandens Foranstaltning forrettes. (Forandret, i Henseende til Norge, ved Fr. 20 Aug. 1784. II. 9 § **). 6.) Forlanger nogen Delinqvent, naar Overrets Dom er gaact, Ap- € 5 pel Men ved Rescr. til Stift og Amtmændene i Danmark og Norge 22 Apr. 1758 er Rescr. 28 Maj. 1735 iaientaget, saa at hverten Heieste Rets eller andre Ober- Netters Domme paa Livet maac creqveres, sørend vedtommende vrighed, som Erecutionen skal foranstalte, forft til Cancelliet haver indberettet de ellers ved Sagerne og de ergangne Deds Domme værende Omstæn digheder, og derpaa erholdt videre Kgl. Resolution. (See Fr. 7 Jun. 1760. 4%. Cfr. Rescr. 2 Jul. 1756). Ei heller maae (i Følge Rescr. til de samme af 14 Apr. 1759) Demme til Ragstrygning og Brændemærke erequeres, for Ovrigheden paa samme Maade har er holdt Kgl. Resolution til Dommens Formildelie eller Execution. (Forandret ved Fr. 27 Apr. 1771). (**) Cfr. Rescr. 27 Sept. 1754, 16 Sept. 1757.00 21 Dec. 1775. Fr. ang. Delinqvent - Sager 6 §. 13 Jan. pel til høiere Ret, og det er klart, at han alene søger derved at forhale S gen og den idømte Straf, da mane samme efter Omstændighederne, enten det er Mands eller Qvindes Persen, til nærmeste Kiøbstæd, hvor forsvarligt Arresthaus befindes indrettet, eller til hver Provintses Tugthuus henbringes, der at forblive i Fængsel og Forvaring, indtil endelig Dom er gaaet (*). 6 Febr. (†) Plan og Convention, hvorefter det Vestindiske og Guineiske Compagnies Participanter til Compag 13 Febr. niets Augmentation have subskriberet. (See Int. Pl. 30 Aug. 1754). Khavn 1748. 8vo. Fr. Ang. et Liv Rente-Societet at oprette; hvori alle Indlandske og Udlandske kan participere. Gen. L. Oec. og Coun. Colleg. p. 10. Cfr. Pl. 18 Apr. 1747 03 Fr. 17 Aug. 1757. 1.) Samme bestaaer af 1000 Portioner, hver til 100 Rdlr. 2.) Det er inddeelt i 5 Classer efter de Indsettendes Alder, og nyde disse efter Claffens Forskiellighed fra 4 til 12 p. C. aarlig Rente, som vorer ved Interessenternes Dødsfald i samme Classe. 3.) Den danske General Post-Kasse er til forsikring for disse Renters rigtige Betaling ved hvert Wars Udgang (**). 4.) Disse Liv Renter skal for alle ord. og ertraordi naire atter og Paalæg, saavel i Freds: som Krigs- Tider, være befriede, ikke heller skal de Arrest, Eres cution, Immission af Creditorer, Confiscation, eller nogen Slags Hindring være underkastede. 5.) Dets Directeurer cre Directeurerne i Gen. Post-Amtet, samt 2 af Interessenterne, som ved fleste Stemmer vælges. 6.) Enhver maae frit tage saa mange portioner, som han (*) Cfr. C. Br. 1 Sept. 1787. (**) Cfr. Rescr. 21 Apr. 1786. Fr. aug. et Liv Rente- Societet 6-13 §. han vil, og lade dem paa sig eller andre (fem bog'mane 13 Febr. være Kgl. Undersaatter) indskrive. Hvis nogen, som Portioner paa en andens Zavn har indsat, doer før den Person, hvis Navn han har ladet indskrive, skal den Afdødes Arvinger, som Pengene har indsat, træde i hans Sted, og nyde den aarlige Rente, indtil den Person doer, paa hvis Navn Portionen er indsat. 7.) For den indsatte Portion gives af Directeurerne et Beviis, hvorefter enhver, saa længe han lever, nyder Renterne. 8.) Formyndere maae for deres Myndt linger, som have 1000 Ndirs Capital, deraf indsætte en Portion, nemlig 100 Rdlr, og flere Portioner efter Capitalens Størrelse. 9.) Naar nogen, som Por tioner har indsat, dser mellem Januar. og sidste Ju nii, nyde hans Arvinger de forfaldne Renter til 11 Ju nii; men doer han imellem Julii og December, sal de nyde Renterne til Decembers Udgang. 10.) Enhver maae transportere fin Portion, enten den er skreven paa hans eller andres Navn, til hvem han vil, dog at det forbliver ved dens Liv og Død, paa hvilken Pertionen først er tegnet, og skal sligt for Directeurerne tilkendegives samt Bogholderen, som Personen indreg ner, Rdlr af det forte Indskud betales. 11.) Til Bogholderen skal, naar Interessenterne avancere i iste Classe til 3 dobbelte Renter, og i de andre Claffer til dobbelte Renter, betales aarlig af hver Portion Rdlr. 12.) Enhver Interessent, som ej er i havn, eller ej fuldkommelig er bekiendt, skal, før han sine Senter annammer, til Directeurerne indsende Attest, at han lever, fra Amtmandene eller Præsterne paa Landet, eller fra Magistraten eller Præsterne i Kiøbstæderne, hvor han sig opholder; hvilke Attester ham uvægerlig og nden nogen Betaling paa slet Papiir skal meddeles. 13.) Dersom nogen Alderen urigtig angiver, og der= ved St. ang. et Liv-Rente - Societet 13-16 §. 13 Febr. ved indtegnes i en fordeelagtigere Classe, al han have den indtegnede Summa forbrudt, til lige Deling imel lem den Claffes Participantere, hvori han urettelig var anført; men indbringer nogen urigtige Attester, og Derefter for en afdød Interessent Renterne oppebærer, sal den, som befindes i saadan Svig, foruden det saaledes oppebaarne betale saa meget, som den indsatte Pors tion bedrager, til Deling imellem den Classes Interessenter 3 men haver han intet at betale med, da straffes derfor, som for andet Bedragerie. 14.) Hvert Aar bekiendtgiores ved Trykken, hvilke Personer i hver Classe ere uddøde, og hvor meget Renterne ere tilvorne, og kan hver Interessent frit i Bøgerne hos Bogholderen eftersee sin Classes Tilstand. 16.) Correspondencen om disse Liv-Menter maae for Porto være befriet under den Præcaution, som af General Post-Amtet skal tages. Fr. Hvorved Pl. 16 Oct. og 26 Nov. 1745 (om Penges udførsel) ophæves. (See Fr. 6 Oct. 1757). P. 16. 14 Mart. 20 Mart, 27 Mart. 1 Apr. 17 Apr. 18 Apr. Von. Betreffend d. Leib-Renten-Societet. p. 17. Fr. Hvorved Pl. 25 Apr. 1735 ophæves, for saavidt den tillader andre uden for det Vestindiske og Guineiste Compagnie at beseile Christiansborg paa Guinea og de Americanste Colonier; saasom Compagniet har indtaget flere Participanter. (See Pl. 30 Aug. 1754). P. 23. Confirmation paa en videre Extension og Forbedring af den Bergenske Stiftelse 2 Sept. 1746. P. 24. Pat. Wegen des von den Hamburgischen Roll: Fuhrleuten über die Kgl. Ordonance gesteigerten Fuhrs Lohns. p. 154. Pl. Om visse Poster det den 13 Febr. opret tede Liv Rente-Societet vedkommende. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 29. 2.) De, Pl. om Liv Rente- Societetet 2 §. 2.) De, som for deres Barn eller andre vil ind: 18 Apr. sætte, eller deres Portioner til dem overdrage, maae tile lige derover saaledes disponere og saadanne Vilkaar derved fastsatte, som de tienligst eragte for dem, paa hvis Navn Indskuddet skeer, eller til hvilke Portionerne overdrages; hvorved det derefter i alle Maader fast og uryggelig bør have sit Forblivende. Pl. Ang. Forbud paa fremmed Robber-Victriols 18 Apr. Indførsel i Danmark og Norge (undt. den Engelste, som af Jern Mineralier forarbeides). Saasom det nors fte octroierede Compagnie dermed kan forsyne Rigerne. (Sce Told N. 1768). P. 30. (†) Des Reglements für d. Geworb. und Na- 19 Apr. tional Infanterie 3ter Cheil, von den Soldaten überhaupt und eines jeden Pflichten; von der Mondirung und dem Anzuge; von dem Ceremoniel und sonst ge wöhnlichem Dienste; wie auch von den Regiments: und Compagnie Büchern, Protocollen, Journalen, Rollen, Listen, Attesten, Pässen, Abschieden, Quits tungen und Berechnungen &c. [Krigs-Cancell.]. Copenh. 1747. 8vo. Forandret og nøiere bestemt ved Anhang 27 Oct. 1753 og øvrige om Land-Militair-Etaten siden udkomne Anordninger. 1 Bog.) Om Soldaten i Almindelighed og enhvers Pligter. 1 Cap.) Hvad der skal iagttages ved en Soldats Anhvervning. P. 5. 2.) Hvorledes skal forholdes med Presenteringen, Enrolleringen og at sværge til Fanen. P. 15. 3.) Hvorledes og hvori en nye Soldat al underrettes. p. 16. 4.) Om enhvers Pligter ved et Regiment: Imo Deres, som høre til et: Hvert Compagnie; 2do til Under: Staben; 3tio til Ober: Staben; 4to En Ober Officeers Conduite i Almindelighed; sto Om characteriserede Officerer. p. 18. 5.) Om Negl. für d. Infanterie 1 B. 5 C.-111 B. 11C. 19 Apr. 5.) Om Subordinationen (See Anordn. 27 Apr. 1792). 6.) Hvad der skal iagttages ved en Soldats P. 80. Afskedigelse. p. 90. II Bog.) Om Monderingen og Paaklædnin gen (*). I Cap.) Om Monderingens Udgivelse og Anlæggelse samt de saa kaldte Propreteters Auskaffelse og Vedligeholdelse. P. 95. 2.) Hvorledes de Gemenes, Grenaderernes, Tømmermænds, Tambourers, Piberes, Hautboisters og Under Officerers Mondering skal være beskaffen. p. 97. 3) Hvorledes Ober Officevernes Mondering skal være beskaffen. p. 115. 4.) vorle des enhvers Paaklædning skal være beffaffen, saavel paa særdeles Parade Dage, som i den sædvanlige Tieneste og uden for samme, saa og ved Arbeide, om Sommer og Vinter. P. 123. III Bog.) Om Ceremoniellet og den ellers sæds vanlige Tieneste. I Cap.) Om Ceremonieller (**). P. 131. 2.) Om et Regiments Ind- og Ud-Marsch i eller af en Garnison. p. 192. 3.) Hvorledes Com pagnierne skal vifiteres og den behørige Rapport afgives til deres Chefer og pvrige Officerer. p. 203. Rapportering og Anmeldelse. p. 207. fenets eller Parolens Udgivelse. p. 219. Paraderne. p. 228. 7.) Om Vagterne. 8.) Om Rond og Patrollerne. p. 299. Portenes Aabning og Tillukkelse. p. 310. 4.) Om 5.) Om Lø= 6.) Om p. 271. 9.) Om 10.) Om Stabs, Ober- og Under Officerers Afskedtagelse og Forestilling. P. 314. 11.) Om et Compagnies Aflevering.

(*) Er i nogle Voffer forandret ved de senere Planer og Monderings Reglementer. (**) Ved Generalitets og Commis. Coll. Ordre 18 Jan. 1794 er Regimenterne communiceret et af Kongen den 10 Jan. 1. A. approberet: Udkast til et Ceremoniel for den Danske Armee. Khavn 1793. 8vo. Regl. für d. Infanterie 111 B. 11-27 C. levering. P. 325. Skal forboides med de til Land Militair: Etaten henhe rende Personers Begravelse, efter enhvers Stand og Charakteer. P. 333. 13.) Om Executioner og Afs straffelser. P. 354- 14.) Om Executions Gebyrer. 12.) Hvorledes ved Infanteriet 19 Apr. P. 377. 15.) Hvorledes Deserteurer skal indstevnes og deres Navne derefter slanes paa Galgen. p. 382. 16.) Om Erliggiarelse ved Fanens Svingelse (*). p. 388. 17.) Om nye Faners Anslagning og Indvielse. P. 391. 18.) vorledes et i fremmed Tienefte paa nogen Tid overladt Regiment al saavel ved dets Overtagelse som Tilbagekomst tages i Eed. p. 393. 19.) Hvorledes man skal forholde sig ved Forelæsningen af saadanne Kgl. Forordninger eller i Feldten fra Gene ralitetet udstedte Ordrer, som ved offentlig Trommeslag skal bekiendtgiores ved Armeen, Regimenterne eller i en Garnison. P. 395. 20.) Hvad der skal iagttages ved paakommende Ildsvaade. p. 398. 21.) Hvor ledes man skal forholde sig ved en opkommen Sumult. P. 402. 22.) Hvad der skal iagttages ved det ordinaire saavelsom Extra-Arbeide. p. 403. 23.) Hvad der skal iagttages af dem, som forlægges paa Landet til Execution (**). P. 405. 24.) Hvorledes skal forholdes ved et Regiment, naar det er fordeelt paa Lan det eller ligger i forstiellige Garnisoner. P. 407. Om de Fortrin, som tilkomme Liv Garden til Fods og Grenadeer-Corpset i en Garnison (cfr. Fr. 3 Aug. 1763. 6 og 7 Cav.). P. 414. 26.) Om Stabs: og Ober Officerers Reise-Tilladelser. P. 417. 27.) Om Un der Officerers og Gemenes Reise-Tilladelser, eller de saa 25.) kaldte (*) Ophævet i Hens. til Stokkerknægtene ved Resol. 29 2 pr. 1791. (**) Cfr. Circul. 15 Jul. 1786. Regl. für d. Infanterie 111B.27C-1VB.15€. 28.) Om de Syge. P. 424. 19 Apr. faldte Frie-Folk. p. 421. 29.) Om Arrestanterne. p. 427. og de dem meddelende Tilladelser eller Frie-Sedler. p. 428. 26 Apr. I Maj. 30.) Om de Gifte 4.) Om 5-) Om IV Bog.) Om Regiments: og Compagnie Bogerne, Protocoller, Journaler, Ruller, Lister, Attester, Passe, Afskeder, Avitteringer og Bereg ninger &c. I Cap.) Om Negiments Bøger og Pro tocoller. P. 435. 2.) Om Compagnie: Bøger. p. 443- 3.) Om Journaler. p. 450. Rosterne og Commandeer: Nuller. p. 453- Rullerne. P. 456. 6.) Om Listerne. P. 473. Om Præsentations-Sedler. p. 488. tulationerne. P. 497. 9.) Om alle Slags Attester (*). P. 499. 10.) Om Passer. p. 513. Om Afskeder. P. 517. 12.) Om Adjutanternes ugentlige Rapporter. p. 522. 13.) Om alle Slags Beregninger. P. 523. 14.) Om de maanedlige Avance og Lønnings Qvitteringer. p. 525. Om Kasse Beregningerne. p. 526. 7.) 8.) Om Capi- II.) 15.) Til Slutning er anført: 58 til Infant. Regl. 3die Deel, men især til sammes IVde Bog, henhorende Tabeller og formularer. Forbedrings Poster i Sundationen for den civile Enke Kasse 30 Apr. 1736. p. 181. Fr. og Reglement ang. de Algierske See- Passe. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 31. Notere bestemt ved Pl. 26 Febr. 1781, 21 Jan. 1782, 14 Apr. 1783 09 3 Jul. 1793 (**). Gr. Da det i Freds-Artiklerne med Republiqven Algier er bleven stipuleret, at de Skibe, som tilhøre Ron- (*) Cfr., i Henseende til 9 Cap. 2 Art., Rescr. 3 Dec. 1763. 3 §. (**) Cfr. Dec. Coll. Br. 16 Mart. 1748. Regl. om de Algierske See-Passe 1-3§. Kongens egne Underseatter, med særdeles Spe Passe I Maj. skal være forsynede, hvorved de deres Fart og Reise, uden af de Algierske Skibe og Krydsere at blive forhin drebe, overalt sikkert fan fortsætte; saa er, til deslige Sse Passers Rigtighed og al Misbrug at forekomme, følgende befalet: 1.) Alle Algierske Toe-Passe skal af Gen. 2. Occ. og Commerce: Collegio alene udgives, som tillige tilseer, at denne Fr. efterleves, paa det den ved Freden med Algier intenderede Sikkerhed i Negocen og Svefare ten for Undersaatterne i alle Tilfalde kan befordres og 2.) De befæstiges. (Cfr. Fr. 21 Aug. 1747). Stibe, som med Algierske Soepasse forsynes, kai vire kelig tilhøre Kongens egne Underseatter alene, og for deres Regning equiperes, saa at (undtagen de i ten Middellandske Spe fra Sted til andet ved forefalden Leilighed tagne Fragter) ingen Fremmed derudi maae have mindste Andeel, med mindre han sig forhen i de Kgl. Lande som Undersaat har nedsat, og der i 3 Aar heldt Dug og Disk. 3.) Ligesom det derpaa ganske og aldeles ankommer, at Stibene tilhøre Kongens egne Undersaatter alene, og for deres Regning eqviperes, saa Skal til saadant at bevise, naar et Algiers Soepas forlanges, de 2de største Skibs Redere (hvorunder skal være indbegreben den, som Skibets Correspondence fø rer) fremvise et fra de samtlige Nedere underskrevet Rederie Brev, og deraf give videmeret Copie med hosføiet Efterretning, hvor Nederne boe, hvornæst de aflægge Deres corporlige Bed, at de ingen flere Redere, end de i den overleverede Efterretning anførte, vide eller kiende, saa og at Skibet ganske og aldeles tilhører Kgl. Danske Undersaatter alene, og for deres Regning eqviperes, samt at ingen fremmed Puissances Undersaat directe eller indirecte deri nogen Andeel haver.; da de tillige skal give IV. Deel. D eit Regl. om de Algierffe See-Passe 3-4 §. I Maj. en af dem underskreven eedelig Attest eller Caution efter nedenstadends Formular (*). Paa samme Tid sal eg Skipperen, som Skibet skal føre, hvorpaa Passet forfanges, aflægge corporlig Eed, at han Passet i ingen Maade vil misbruge, men i alt rette og forholde sig efter denne Frs Bydende. Disse Rederie-Breve og Reverser Skal til hvert Steds Magistrat indleveres, samt Eeden for dem aflægges, som det derefter til Gen. Land Dec. og Commerce Collegium strat indberetter, og Reversen samt videmeret Copie af Rederie Brevet indsender, og hvorfra dem, naar alting rigtig befindes, Soepasset skal vorde meddeelt. 4.) Foregaaer nogen Forandring med Rederiet, medens Skibet er paa Reisen, enten ved Kieb, Salg eller Arv, saa at de Redere, som efter Rederie-Brevets Indhold Skibet tilhører, nogen Part i Skibet fil en anden skulde fælge, eller og, at en Part i Skibet nogen ved Arv kunde tilfalde, da skal de 2de princis (*) Vi undertegnede 2de Hoved Redere udi Stibet N. N., hvorpaa vi under denne Dags Dato af det Kgl. Gen. Land Dec. og Commerce Collegio et Soc-Pas til Sif kerhed for de Algierske Krydiere have erholdet, declarere na herved enhver for sin paa det kraftigste forsikre, ikke atene at fornævnte Stib N. N. 05 og de øvrige udi det producerede Rederie Brev anforte Redere og Sigl. Danske Underiaatter alene og ingen anden tilhører, samt at ingen fremmed derudi hverken directe eller indirecte nogen Andeel haver; men endog tilforbinde os end ndermere hermed, at Bi det forbemeldte os meddeelte Soe Was verken skal udlaane, bortleie, pantiætte, fælge eller til noget fremmet eller indenlands Stib, undir hvad Prætert det være funde, overlade, ligesom vi og love on torfffre, at alt, hvis udi D. Kgl. Majest. allern. udg. Reglement af 1 Maj. 1747, angaaende de Algierske Soe-Passe, findes anordnet 03 befalet, af os i alle optænkelige Maader noie og fuldkommen tal vorde efterlevet og iagttaget; Til ydermere Befræstelfe underkaste Vi os, entver for sig, vores perfoner, Gods og Fors mue til fuldkommen Forsikring herudinden. Saa sandt hielpe os Gud og hans hellige Ord. (Cfr. Dcc. Coll. Br. 30 Mart. 1790). Regl. om de Algiersfe See - Passe 4-5§. principaleste Redere, som efter 38 Eeden have præsteret, 1 Maj. under samme Eeds Kraft tilforpligtede være, sandan med de i Rederic-Brevet anførte Redere sig Tid efter anden tildragende Forandring vedkommende Magistrat strax bes hørigen at tilkendegive, der saadant til Gen. Land-Dec. og Commerce Collegium ufortovet indberetter; dog skal under faadan Forandring, Kieb eller Salg ingen anden forstaaes end Kongens egne Undersaatter, eftersom ingen Fremmed maae i Skibet have ringeste Andeel, og i saadant Tilfælde intet Pas vorder udgiven. Skulde en af de tvende Redere, som Eeden have præsteret, doe for Skibets Tilbagekomst, da skal i hans Sted en anden af de største Nedere aflægge forskrevne Eed for Magistraten samt underskrive den eedelige Nevers eller Caution til vi dere Indsendelse i Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium; men ifald Skibet, hvorpaa Passet er taget, for Reisen angaaer, bortsælges til en indenlandsk Reder enten halve eller ganske, da skal de ferrige Redere det udtagne Es pas inden 14 Dage efter Kiøbet aflevere til Indsen delse i Gen. L. Occ. og Com. Collegium, hvorimod de nye Redere sig om et nyt Svepas Pal anmelde, og sig dermed i alt forholde efter dette Reglement. 5.) Til ydermere Rigtighed ved slige Soepassers udfærdigelse, og før Rederne aflægge Eeden, skal de for Magistraten producere Maale-rev eller Attest, ligeledes Sse: eller Biel-Brev, hvorefter disse indberette Skibets Navn og Drægtighed, samt Skipperens Navn, som det skal føre (*); Men da disse Documenter nødvendig made følge Skibet, og de Skibe, som allerede til fremmede Havne ere affeilede, dog alligevel, seient samme ikke kan produceres, med de fornødne Passe paa Forlangende bør forsynes, D2 (*) See Oec. Coll. Br. 30 17ov. 1752, saa Negl. om de Algierske See-Passe 5-7 §. I Maj. saa stal til den Ende de tvende principaleste Redere af eta Hvert saadant Skib, foruden hvis dem i forestaaende Artikler er paalagt, endnu med corporlig Eed for Magi Straten forsikre, at de det udtagne Das til intet andet, end der Skib og den Skipper, for hvilke det er forlangt, Skal bruge, ligesom og denne Skipper ved hans Hiemkomst med Eed sal bekræfte, at Passet til intet andet fib er brugt eller af ham afleveret. Der Skipperen paa hans Reise, da skal den, som Stibet i hans Sted fører, denne Eed ved Skibets Tilbagekomst for Stedets Magistrat aflægge, som igien derom indsender deres Attest til Gen. L. Occ. og Com. Collegium. 6.) Disse Soepasser skal kun gielde for een Reise, at regne fra den Tib, at Stibet, hvorpaa Passet er taget, er gaaet under Seil, og indtil det igien i de Kgl. Lande er tilbages kommet, da Skipperen inden 8te Dage efter hans hiemkomst imod behørig Beviis indleverer Passet til vedkom mende Magistrat, som det til G. 2. Dec. og Com. Collegium indsender; Forsømmer Skipperen saadant, skal han derfor i 500 Rdlrs Strafbeder være forfalden. (See Pl. 3 Jul. 1793). 7) Dersom et med Algiersk Soepas forsynet Skib sælges og afhændes paa et fremmed Sted, imedens Reisen varer, da skal Skipperen Passet igiennemskiere og saaledes caffere, og det, med behørig Beviis in duplo, aflevere til den danske Minifter, Agent eller Consul (om nogen der befindes), som det ufortevet til Gen. L. Dec. og Com. Collegium indsender. Desuden skal Skipperen sende en af disse Qvitteringer til den Reder, som Skibets Correspondence fo rer, hvilken den til Magistraten imod behørigt Beviis overleverer, for i Gen. L. Occ. og Com. Collegium at vorde indsendt; men sælges Stibet paa saadant Sted, hver ingen dans Minister, Agent eller Consul befindes, da skal Skipperen i Overværelse af sine Skibsfolk over Regl. om de Algierske See-Passe 7-11 §. oversiere Passet i 4re Dele, og disse Stykker med Skibs: 1 Maj. folkets vedføiet eedelig Attest, der tillige skal indeholde paa hvad Sted Skibet er solgt, uafortovet ti! Correspons dence-Rederen indsende, som samme strax til Stedets Magistrat overleverer, for at tilstilles Gen. L. Oec. og Commerce Collegium imod Beviis. Forsømmer Skipperen det ham her befalede, bøde han derfor 500 Rdlr. 8.) Skulde et Skib, som har Algiers Soepas, under Veis forulykkes, og Saepasset derved borte bliver, da kal Skipperen i hans derover givne Erklæring under Eed bekræfte, at Passet med Skibet aldeles er bortebleven; men skulde Passet uagtet saadant Skibbrud være salveret, Undergaaer da skal han sig dermed forholde efter 7 §. Skibet ganske med Skibsfolket, saa skal Correspondences Rederen det til Magistraten indberette, for at tilkiende gives Gen. 2. Dec, og Commerce Coll. 9.) Alle disse passe skal være nummererede og i Bredden indført Datum, naar Eeden af begge de principaleste Redere samt Skipperen er aflagt, og skal ved Gen. L. Occ, og Commerce Coll. en 23og indrettes, hvori indføres, naar disse Passe udgives og igien tilbageleveres. 10.) Jna gen maae noget Algiersk Pas udlaane, pantsætte eller bortsælge, men samme skal i ingen Slags Maade af an dre bruges, end af Kgl. Undersaatter, som virkeligen ere Nedere udi det Skib, hvorpaa Passet er udtagen. Hvo herimod handler, betale i Straf 5000 Solr, og desuden erstatte de øvrige Redere, som ikke i denne Fors seelse ere deelagtige, al den deraf flydende Skade og Ulampe. 11.) Forfalsker nogen, hvo det og er, et Algiers Soepas, eller det i andre Maader til frema mede Undersaatters Skibe og Tieneste misbruger, hvorved de Kgl. Undersaatters Handel og Socfart til langtfraliggende Steder kunde sættes i Usikkerhed, da skal faas dan en som en Lands-Forræder paa Liv, Ere og Gods 23 straf Regl. om de Algierske Søe-Passe 11-12 §. 1 Maj. straffes; samme Straf skal og den, som saadan grov Forseelse directe eller indirecte befordrer, samt den, som overbevises derom at have været vidende og det ikke aabenbaret, i alle Maader være undergiven. I Maj. 2 Maj. 8 Maj. 15 Maj. 12.) Alle og enhver uden Forstiel, enten det er nogen af Skibsfol fet eller andre, som beviislig angiver, at nogen bar handlet imod sin Eed og denne Fr., skal uden Afforts ning nyde salvdelen af den i forestaaende Artikler dic teerte Straf, enten den bestaaer i Penge eller confisque ret Gods, men den anden halve Deel skal være Slave- Kassen hiemfalden. Samme paa Tydsk. P. 39. Fr. Om Apr. og Jul. Qvartal: Skatters Eftergis velse af det contribuerende Hartkorn i Danmark, hvor Qvægfygen for 1 Maj. 1747 har været. p. 47. Von. Wegen Beybehaltung der Gemeinschaft der Güter zwischen den Ehe:Lenten in Pinneberg. p. 156. Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancel.]. p. 159. 1.) De fal, ligesom andre Kgl. Arve: Undersaatter, være Kongen, sem deres rette Arve Konge og Herre, hulde og troe, c. 2.) Alle Reformerede, som i Kongens Niger og Lande ere boesatte eller sig herefter nedsætte, af hvad Stand og Vilkaar de end ere, Geistlige eller Verdslige, skal for det Steds Magistrat, hvor de sig opholde, aflegge Troestabs Bed saavel mundtlig, som skriftlig; men de, som boe i Khavn, og ei ere under Byens Jurisdiction, skal skrive Troeskabs Eeden paa den Maade, som dem forelægges, hvil feu (*) See Rescr. 27 Dec. 1748. 4 §. De Reformeredes Privileg. 2-5 §. fen i Cancelliet indleveres; Og maae ingen Reformert 15 Maj. sts her nedsætte, eller sig noget Kiøbmandskab, Haands værk og deslige foretage, før han saaledes har aflagt Troeskabs-Eed. 3.) De stat i alle verdelige Sas ger aldeles være undergivne og rette sig efter Kongens Lov, Frr. og Befalinger, og deri bevise Stiftbefalingss mændene og alle andre, som noget paa Kongens Vegne over dem kan have at byde, al tilbørlig Lydighed, sans vidt det ikke strider mod disse Privilegier. 4.) De Reformerede maae holde vise Skoler, i hvilke endog Børn af den Augsburgiske Confession maae undervises i et og andet Sprog, i at sye, kniple, knytte og anden Haandgierning, dog at i samme Skoler, saa længe lige Børn der undervises, aldeles intet tales om den refor merte Religion, samt at ingen oplæres der i bemeldte Religion, uden saavidt Forældrene enten selv eller ved andre der oplære deres egne Børn i deres Religion, hvilket dog bør fee, naar ingen af den Augsburgse Confession er tilstede sligt at here; saasom de Reformerede skal holde sig roligen for sig selv og ikke søge nogen tik deres Religion directe eller indirecte at overtale; men om nogen sig hos dem til deres Religions Antagelse frivillig angiver, da maae de ikke saadanne antage, men skal dem strax fra sig afvise. 5.) Deres Prædi Fantere sal stedse i deres Prædikener entholde sig fra Hadselig og med Foragt at tale om de Controverser og Lærdomme, som den Augsburgse Confession eller Minis sterium i nogen Maade kan angaae, saa og aldeles evitere det, som nogen Forargelse og Uenighed mellem den ge meene Mand, eller Opsætsighed imod Øvrigheden og ans dre Indbyggere kan foraarfage, og saaledes baade offent lig og i privat Omgiængelse altid lade see al Beskedenhed og det, som til Rolighed og Samdrægtighed lan tiene, og intet nogensinde fremføre, som den her i Nigerne an= 24 tagne De Reformeredes Privileg. 5-10 §. 15 Maj. tagne Religion eller Ministerium til nogen Forkleindse fan komme; ei heller maae nogen af deres sig in publicis locis lade høre til at impugnere vores Dogmata Religionis, med mindre de dertil blive inviterede, paa det deraf ingen Urolighed eller Misforstand skal foraarsages. 6.) De Reformerede skal helligholde saavel de ordinaire Bededage om fredagen, som de extraordinaire og almindelige, naar de paabydes; og bor de paa slige ertraordinaire Bededage, og ellers naar Bedestunde anordnes, bruge den foreskrevne Bon, hvilken og i de andre Kirfer læses, aldeles uforandret, samt entholde sig paa alle haitidelige Fester fra al verdslig handtering, og holde deres Boder tilluste saavel paa flige Dage, sem ellers om Fredagen, indtil Prædiken er ude. De maae og paa visse Timer om Dagen holde Bon i deres Kirker, naar det kun skeer paa samme tid, som daglig Bon holdes i de andre Stadens Kirker. 7.) Gudstienes ften i Kirken skal de For- og Eftermiddag begynde paa samme Tid og Time, som den her i andre Kirker bes gyndes, saa at deres Menighed samler sig naar det rins ger sammen til andre Stadens Kirker; thi dem bevilges vel et Seierværk ved Kirken, men ingen Blokker til at ringe med. Deg i Fald der skulde prædikes i deres Kirker 2de Gange om For: eller Eftermiddagen, forbydes dem ikke at begynde deres anden Prædiken, naar den første er endt. 8.) Deres Gudstieneste maae de holde ei alene i det Franske og Tydske, men endog i det Hollandske og Engelske Sprog, saafremt saa mange af de Nationer i Fremtiden sis hid ind skulde begive, at de Prædikantere i samme Sprog kan underholde. 9.) Den Plads, paa hvilken deres Kirke nu er bygt, saavelsom al Kirken tilhørende Grund og Bygning er frie for Grundskat og anden af Grundskatten dependerende Paalæg. 10.) Med et lidet Kirke: Segl, som De Reformeredes Privileg. 10-13 §. som er i Præsternes og de Eldstes Giemme, mane de 15 Maj. II.) De forsegle Attester, Skudsmaal og deslige. maae ei holde noget Consistorium, eller, naar dem ly ster, forsamle sig for imellem dem selv at giøre Love og Frr. eller dømme i forefaldende Sager; thi dersom i geistlige Sager, deres Kirke og Skoler vedkommende, imellem dem, saavel deres Minifterii Betiente, som ans dre til deres Menighed henhørende, nogen Tvistiahed forefalder, hvorom de ei i Mindelighed kan forenes, vil Kongen anordne visse Deputerede, som, naar fors nodent giøres, skal samle dem, anhøre deres Tvistigheder og, saavidt mueligt, bilægge dem, samt tilligemed bem anordne, hvad til 30d Skik og Orden kan tiene, bog Kongens souveraine Magt og Myndighed endog geistlige Sager uforkrænket; hvad Sager imellem dem ei venligen kan bilægges, al Kongen refereres, sonr Commissarier vil anordne slige Sager efter Loven at afgiøre. Ei heller er det dem, især deres Prædikantere, tilladt, at sætte nogen geistlig mand fra sit Embede, men ifald nogen af den Orden forseer sig, bør det de Des puterede tilkiendegives, som skal søge derpaa at raade Bod. Er Forseelsen saa grov, at den med Embedes Sorliis bør straffes, gives det Kongen tilkiende, da Han nogen vil beskikke derpaa efter Loven at dømme. 12.) Dog maae de Reformerede forfatte visse Slutnin ger og Conventioner imellem dem selv indbyrdes, deres Kirkes og Skoles Sager angaaende, naar ingen særdeles Lov og Fr. findes, hvorefter de sig kan vide at rette; men slige Slutninger skal altid de Deputerede forevises, og siden af Kongen confirmeres, saafremt de skal ane 13.) De maae sees at være af nogen Gyldighed. og uden de Deputeredes Hosværelse: a.) Foretage sig de forargelige Lemmer i deres Menighed, og dem ved Straf bringe til deres Synders Kundskab, saavidt inte- D5 riorem De Reformeredes Privileg. 13-14 §. 15 Maj, riorem difcipline adminiftrationem angaaer, dog at Excommunicatio derunder ei forstaaes, som de ci uden prævia caufe cognitione for de Deputerede og Kgl. Resolution maae exercere. b.) Forlige dem der leve i Uenighed sammen. c.) Forsyne deres Rivke med be Høvende Reparation. d.) Udvise aparte Stole og Pladser i deres Kirke til dem af deres Religion, som det forlange. e.) Uddele Almisse til deres Fattige; Dog hvis nogen af deres Menighed ei er tilfreds med Hvis de saaledes slutte, kan samme sig derover. Hos de Deputerede besvære. 14.) Naar en reformeret Mandsperson gifter sig med en Hustrue af den Augs burgske Confession, eller en Wandsperson af den Augs burgske Confession med en reformeret Hustrue, da bør Brudevielsen forrettes af den Menigheds Sognepræst, til hvilken Manden eller Hustruen af den Augsburgske Confession henberer, og skal de Born, der avles i slige Ægteskab, henhøre til den Lutherske Kirke, debes i Kirken af den Præst, i hvis Sogn Forældrene boe, og siden opdrages og oplæres i den Lutherske Religion (*); Men haver nogen Reformeret uden for Danmark giftet sig med en Luthers, mane den Ægtepagt holdes, som de (*) Men efter Kgl. Bevilling af 31 Jan. 1772, til den ref. Menighed i Khayn, maae Rescr. 7 Sept. 1736 ang. "At naar tvende personer, af den Ev. Lutherske og reformerte Religion, sitede sig sammen, maatte de af tale med hinanden, hvilke og hvor mange af deres fælles Bern der fulde opdrages i den ene eller anden Religion, dog at det skeer i begge parternes nærmeste Paarørendes Nærværelse; og, naar ingen Astale var steet, Fulde Drengebornene opdrages i Faderens og Pigebornene i Moderens Religion" for Fremtiden face i fin fulde Krait; samt i Henseende til den forbigangne Lid Ligeledes strække sig til de Bern, som endnu ikke have begyndt at lære deres Christendom. (Cfr. Rescr. 19 Mart. 1751 og 16 Dec. 1791). De Reformeredes Privileg. 14-18 §. de have indgaaet, før de hidkom. Naar en Lutherst 15 Maj. dser, som har været gift med en Reformeres, stal Liget begraves i en af vore Kirker, enten det Sogns Kirke, hvor den Efterlevende boce, eller i hvilken af Stadens. 15.) De Kirker den Døde har sin Begravelse (*). reformerede Præster maae ei besatte sig med 2gteskabs- Sager iblandt deres Trees Tilhængere, dog maae de forlige Parterne, om skee kan, hvis ikke, have de denz at forvise til Consistorium, som derpaa skal kiende og 16.) For dømme. (See Fr. 15 Jun. 1771. 119). de Reformerte Umyndige beskikkes reformerte Verger; Fulde og en Luthers, i Mangel af vederhæftige Væra ger blandt de Reformerte, sættes til Værge for en res. formert Umyndig, da skal han hans Midler efter Loven forsvarlig forestaae, men den Umyndige maae forblive hos fine Slægt og Venner eller de reformerede Geistlige, som drage Omsorg for hans eller hendes Optugtelse. Skulde en Reformeret sættes til Værge for en Lutherse Umyndig, forvalter han alene Midlerne, men for Myndlingens Optugtelse skal hans Slægt og Venner eller andre af den Augsburgske Confession drage Omsorg. 17.) Ved Vacance kan Menigheden paa Kgl. Confirmas tion en Prædikant igien vælge, men denne maae ikke prædike, eller forrette noget sligt Embedet vedkom mende, før han har aflagt Troestabs Eed efter 2 §. 18.) Dog maae fremmede reformerede Prædikanter og andre Geistlige, som reise igiennem Riget, eller hidkaldes at forrette Embedet en kort Tid for en syg eller bortreist reformert Prædikant eller Kirke Betient, samt de, der lade sig høre for Menigheden, naar en Præst er død, vel en og anden Gang prædike uden at aflægge Ecd Cfr. Rescr. 8 Mart. 1780 og C. Br. 12 Maj. 1787. De Reformeredes Privileg. 18-22 §. 15 Maj. Eeb, siden de sig dog strax igien ud af Landet begive. 19.) De reformerede Præster og deres Enker, som Herfra reise, maae medføre deres Gods, Formue og rede Midler, uden at betale 6te og rode Penge; saa ere de og for personelle Skatter, som Indqvartering, Kopskat og Krigsstyr befriede. 20.) De reformerede Præster skal ved hvert Aars Udgang til de Deputerede, under deres Hænder, levere rigtig Mandtal paa alle re formerede Mænd, Qvinder og Børn, som sig i Khavn have nedsat eller opholde, hvad deres Handtering er, hvor de boe, og erpresse specificere, hvor mange sig med vor Troes Befiendere i Ægteskab have indladt, naar fligt er fleet, og hvor mange levende Børn de i samme Egteskab have, hvor gamle Børnene ere og hvor de ere døbte. 21.) Alle Reformerede, som sig hid ind i Kongens Riger og Lande vil begive, og sig i Kiøbstæderne nedsætte, bygge og boe, maae og skal de förste 20 Aar for alle borgerlige og Byens Tynge, af hvad Navn være fan, (Told, Consumtion og Accise alene undtagen) aldeles være frie og forskaanede, og dog ikke desmindre have Frihed lige ved Kgl. Undersaatter al bors gerlig Næring at bruge, og al Handel og Vandel med Kiøben, Sælgen, Manufacturer, Skibs-Parter og paa alle andre Maader at drive, og sig dermed ernære, som de bedst veed og kan (*). 22.) Dersom de eller deres (*) Dog fat (i Følge Rescr. 14 Sept. 1742 til Khavns Magistrat) fattige Reformerede, som indkomme og en ten lære et Haandværk eller blive Kræmmere, nyde de 20 Wars Frihed ikkuns fra den Tid at regne, da de komme til Shavn, og ei fra den Tid, de der virkeligen ere etablerede; men Manu:acturifier, Kunstnere og dess lige af den reformerede Religion indkomne, skal freindes les, ligesom hidindtil, nyde uforanderlig Privilegierne godt ad. Saa stal og (ester Rescr. 19 Jul. 1754 til Khavns Magistrat) den de Reformerede ved deres Privilegter forundre Indqvarterings Frihed forstaaes derhen, at De Reformeredes Privileg. 22-26§. deres Børn inden bemeldte 20 Aar herfra igien vil 15 Maj. begive, og i Kongens Riger og Lande ei længer forblive, maae de frit reise, og deres Midler herfra bortflotte uden nogen 6te og rode Penges Erlæggelse, eller rin geste Deels Formindskelse af deres Formue i nogen Maas de, under hvad Pratert og Navn det og være kunde. 23.) Alle Reformerede, som noget Manufactur-Værk her i Landene vil indrette, vil Kongen være betænkt, der= 24.) Alle paa efter Ansøgning ser Friheder at meddele. de Mestere, Svende, Spindere, Farvere og andre folk, som de til deres Manufacturers Fornødenhed fra fremmede Steder forskrive, samt alle andre i Almindelig hed, som i saa Maade af sig selv sig herind i Landene vil begive, skal nyde Frihed for Told af deres Boeskab, Løsøre, Medskab og alle andre Jnstrumenter, som de til Værkernes Fortsættelse eller anden nødvendig Brug med sig her indføre, dog Varer, til at trafiqvere med, herunder ei forstandne. 25.) Værk: Husene og alle andre Huse, hvor Verkfolkene iboe, skal de første 8 Aar være frie for Grundskat samt al borgerlig og personel Tynge; dog at de Reformerede aarlig erlægge til Sognets Præ ster, hvor de bygge og boe, deres præstelige Rettighed, ligesom andre Sognefolk betale efter Kgl. Anordning, endog bemeldte Reformerte samme Sogne Kirke ikke søge. (Cfr. Pl. 24 Oct. 1757). 26.) De Refor merede at de, som selv alene beboe deres Huse eller Gaarde, uden noget deras til andre at bortleie, skulle (hvad en ten Gaardene ere fiebte for egne eller andres Penge) for Indqvartecing decaf at svare aldeles være befriede; men naar nogen af de Reformerede fiobe sig større Gaarde, end de selv kunne beboe, bor de være tilfreds med, naar de i deres bevilgede 20 Aars Frihed fritages for Indqvarteringens Betaling af 120 Rdlrs Grunds taxt. (Cfr. Pl. 26 Aug. 1772). De Reformeredes Privileg. 26-32 §. 15 Maj. merede Haandværks Mestere, som sig efterdags hid ind begive, maae og skal strax uden videre Bekostning eller Tidsspilde her tages i Langene, naar de med Eed bekræfte, tilforn at have brugt det Haandværk, som de her agte at drive, og derpaa holdt Svende, saa at dem ingen Hinder skal giøres, om de ei for vigtige Narsa gers Skyid kan faae Beviis med sig fra Øvrigheden paa de Steder, hvilke de tilforn have beboet; men de bør endog her tages i Laugene, siønt Laug paa de Steder, hvor de sig tilforn have opholdt, ei har været i Brug. 27.) Svende maae og paa samme Maade imodtages, skiont de for deslige Aarsagers Skyld intet Lære: Brev bringe med sig, naar de forstaae deres Haandværk og giøre Eed, paa andre Steder at have tient og arbeidet for vende. 28.) De reformerede Haandværks folf, som ei strax formane at give sig ŕ laugene, mane med egne hænder arbeide et heelt Aar for hvem de bedst veed og kan, dog at de tilforn aflægge Troeskabss Eed. 29.) Dem, som ikke vil begive sig i Lau gene, vil Kongen paa Ansøgning forunde Tilladelse med . deres egne Hænder, som Frimestere, at arbeide, dog uden at oplære nogen i deres Haandværk. Haandværksfolk, især de, som arbeide i Uld, maae frit, 30.) Alle endog Stykvis sælge hvor og til hvem de vecd og fan, hvad de med egne Hænder arbeide. 31.) De Refor 17 Maj. merede, der ingen anden Profession have lært eller øvet, maae bruge hvad Kiøbmandskab, smaat eller stort, dem lyster, naar derved ingen Indpas keer dem, som have færdeles Privilegier. 32.) Kongen vil tage alle Reformerede, som sig i forskrevne Maade her vil nedsætte, i Protection og dem ved disse Privilegia handthave. Raadstue P. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Maj.) At de Handlende i Khavn strax skal afskaffe deres Pramme, og samme til Prammænds Lauget mod Beta: Pl. om Pramme i Khavn. Betaling efter billig Taration overlade. (See Pl. 8 17 Maj. Mov. 1747). P. 177.

Fr. Om Forbud paa at indføre levende eller slagtede 19 Maj. Ralve i Ripbstæderne i Danmark (ophævet ved Pl. 10 Dec. 1748 09 4 Oct. 1751) og Förbudets Ophævelse paa Sviins Udførsel (28 Dec. 1745). P. 48.

Laugs-Artikler for Peruqvemagerne i Aal- 29 Maj. borg. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 49.

1.) Ingen maae sig af Peruqvemager-Professionen ernære, eller Svende og Drenge derpaa antage og holde, før han har vunder sit Borgerskab, giort Mesterstykke, 03 i Peruqvemager-Lauget for Mester er indskreven, un der Straf til Lauget 1ste Gang af 4 Ndir, 2den Gang 3.) Older dobbelt, og 3die Gang paa Kroppen. manden maae med 2 eller flere Mestere søge Byefogdens Assistence for at opsøge de liberettigede (som giøre Lauget Indpas), og af dem oppebære den i I Sommeldte Straf; men hvis de Sfyldige den ei strap betale, maae de uden Henseende til Jurisdictionen, hvor de antreffes, lade dem paagribe og henføre i Stadens Arresthuns, ind. til de Boderne betale. 20.) Paa det Peruqvemagerne kan have desto bedre Aftræk paa deres Arbeide, maae ingen, være sig Kræmmere, Skippere eller andre, herefter til Forhandling forskrive eller falholde fremmede Peruqver, under Straf at have Varerne til Angiveren forbrudte, og betale til Lauget 4 Rdlr; dog er ingen formeent til eget Brug fremmede Perugver at forskrive 21.) Der og imod Tolds Erlæggelse at indføre. imod sal Peruqvemagerne giøre for billig Betaling liges saa godt og forsvarligt Arbeide, som det fra fremmede Steder kan haves; I øvrigt maae, enten de selv eller den Kiøbende skaffer Haarene, ingen Slags Uld dere iblandt meleres under 6 Rdlrs Straf for hver Peruqve, til Lauget og til Angiveren. Won. Von. weg. Ehe u.Schwanger.Klagen. f. Schl. 5 Jun. Von. Wedurch die Constit. 16 Jan. 1723 11- 3 Dec. 1725 () (wegen der Ehe u. Schwängerungo Blagen wider Unter Offic. u. Soldaten) erläutert u. verändert werden. f. Schleswig. (Welche Von. auch denen sämtlichen Divisionss u. Kriegs Erat in Daune mark gehörigen Regiments Chefs zu weiterer Bes tanntmachung u. selbsteigener pflichtmäßigen Befølgung intimiret werden soll **). p. 170. Sama (Berge disse Frr. faae i Corp. Conftir,' Regio - Holfat. 1. p. 1638 fq. Von. 16 Jan. 1723 er og fær- Pilt treft i 4to under Titel: Bon. wegen untreat másiger Che-Berbändniß u. Heyrathung; wornach sich auch besonders die Kgl. dänische Witice zu richten. (*) Anledning af ovenanferte Conclusion have nogle fo.meent, at denne Fr. ogsaa burde ansees som en Lev for de i Danmark værende Militaire. Men uden al Tvivl vil Conclufionen ifte fiae andet, end at denne Fr. e, da den udkom, befiendtgiort Divisions og Regi ments-Cherene i Danmart, paa det, naar de, enten ved at blive udcommanderede eller ved Garnifeaernes Omorning, fem til at ligge i de todske Previndier, de da funde være underrettede om dens Indhold og vide at rette sig derefter. At den ikke er nogen fov for de Militaire, som opholde sig i Danmark, innes mig til frættelig bevist as følgende Grunde: 1.) I den hele Correspondence, som angaaende denne r. er fort imel le det Tydske Cancellie (hvorfra den saavelsom den følgende for Doleen, der er af famine Indhold, som denne, er udfærdiget) findes ikke et Ord om, at den fulde gielde for Danmark; der tales blot om de todske Movindier. 2.) J Brigs Cancelliers Archiv fin. des intet Spor til at den derfra er communiceret Neai ments Cheferne i Danmart til efterlevelie; men det viloe jo være ganske imod Sagernes fædvanlige Gang eg brugelige Orden, em en ge. fulde, til Efterlevelse i Danmark, publiceres fra der todße Cancellie. 3.) J begge General Auditoriaternes Archiver findes inter om, at den er communiceret enten Gen. Auditeuren ved Land Etaten i Danmart, eller Gen. Auditeuren ved See-Etaten; som dog maatte være nødvendigt, raar den skulde gielde i Danmark. 4.) Endelig har jeg og hos nogle af de Her Auditeurer i havn forespurgt mig, om der i deres Protocoller fore'andtes noget denne Fr. angaaende; men ingen af dem har fundet det ringefte animærket derom. Disse Grunde have da forekommet mig tiltræffelige not til at udinærte den, som ugieldende for Danmark, Won. weg. Ehe u. Schwing. Klagen. f. Holst. Samme for Holsteen, Pinneberg, Altona og Ran: 5 Jun. Ball. P. 172. Pl. Daß die mit einer Hypothec munirte Wech: 6 Jun. fel nicht weiter auf schlecht Papier gelten, sondern wie Obligationes auf Stempel Papier geschrieben werden follen. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Rangau. (Cfr. I Maj. 1703). P. 59. Raadstue Pl. Ang. de Indgangs-Penge, 12 Jun. som for nye Eieres Navnes Indtegning i Brandforfikrrings: Kassen skal betales. p. 178. Paa det Brandforsikkrings-Kassen kan nyde sin Rigtighed efter Fund. 8 Jun. 1733. VII Post, maae ingen nye Seider paa slige forsikrede Eiendomme til Tinglæsning herefter admitteres, førend Policen paa den forsikkrede Eiendom fremvises i Retten med behørig paategnet vittering, at saavel den resterende Premie til sidste Termin, som og Indgange-Pengene til Brands forsikrings-Kassen for den nye Eieres Navns Indtegning i Contoirets Protocoller, er betalt; og at ikke nogen Mislighed derved skal indløbe, under Foregivende, at Eiendommen ei er forsikkret, da er tillige den Anstalt føiet, at alle de, som ei have ladet deres Eiendomme asseurere, og følgelig ingen Police have at fremvise, kan paa Brandforsikkrings: Kassens Contoir uden Betaling bekomme Attest, at Kassen ikke har nogen Prætens fion paa samme Eiendom, hvilken Actest da, isteden for Police, ved Retten kan fremvises. Fundation for et Societet i Khavn til en Pension 13 Jun. for Enker og vanfore Born. (Er, saavidt vides, ei mere til). p. 61. Forbud paa Qvæg og Ralve item saadanne Krea: 26 Jun. turers race Huder og Skind fra Danmark eller andre Steder til Torge at indføre; for Qvægsygens Skyld. (Cfr. Told-R. 1768. See Pl. 1 Febr. 1779). p. 69. IV. Deel. € Fune 7.34% 7 Aug. 21 Aug. 21 ?ug. 29 Aug. 29 Aur. Fund. for Sorse Academie. Fundats for det ridderlige Academie paa Sorge. (See Fund. 29 Jan. 1782). P. 70. Forbud paa fremmed bereed Bundtmager Arbeides Indførsel. (See Pl. 9 Oct. 1752 og 8 Jun. 1767). P. 96. Fr. Ang. hvad Laste-Penge med videre, som herefter i Henseende til den med Algier sluttede Fred Sal betales til Slave: Kassen (hvoraf Omkostningerne til Fredens Erholdelse bestrides. See Pl. 14 Apr. 1783 og Told-Fr. 26 Nov. 1768. XXI Cap. *). p. 98. Samme paa Tydsk. p. 100. Fr. og Forbud paa Græs: eller ustaldede Ørens Udførsel af Danmark, og nærmere Anordning om Stald Øren: Handelen sammesteds. (Ophæver ved Fr. 4 Nov. 1776. I. 14 §). p. 102. Confirmation paa en Liig og Enke Kasse for Ober: og Under-Officerer ved Borgerskabet i Khavn. (Er gaaet under). p. 105. 4 Sept. (†) Octroj for det almindelige Handels-Compagnie i 40 Aar. (Cfr. Octr. 15 Aug. 1763 **). Khavn 8vo. Dette Compagnie er af Kongen oprettet i Khavn, for at navigere og handle, saavel til og fra samme Stad og omliggende Lande til Stæderne paa Vefterleden, som og paa Middelhavet med videre; Saa og med Tiden at fortsætte Valfiske-Sangsten, samt paa tilladte Steder at oprette Contoir og factorie til fiskehandelens Be fordring, (*) Cfr. K. Br. 6 Nov. 1762. (**) Bed Resol. 9 Maj. 1774 blev det besluttet, at Kongen vilde betale det alm. Handels-Comp. for dets samtlige Eiendele de ar de fleste inte esentee be terte 300 Adlr pr. A.tie. Hvorimod de Interellenter, som ej vilde a faae deres crier for benævnte Sum, skulde urde det, som efter samtlige Eiendommes Realisation, paa den i Detrojen anordnede Maade, Tid ester anden pr. Actic funde indkomme. Octr. f. d. alm. Handels-Comp. 1-6 §. 1 fordring, og saavel dertil, som til andet Brug, at be: 4 Sept. sørge fornødent Forraad og Oplag af allehaande Varer her samt paa andre Steder efter Omstændighederne. 1.) Dette Compagnies Participanter maae mellem sig selv indbyrdes oprette saadanne Reglementer, Con ventioner og foreninger, som de finde fornødent. 2.) Hvad Participanterne stille til forsikring eller overlevere til haandfaaet Pant og i forsikkrings Pros tocollen antegne, al anfces ligesaa gyldigt, som det paa separate Forpligter og Reverser var skrevet; men stiller nogen Participant Compagniet Forsikkring ved Hy pothek, da maae slige Pante Forskrivninger udstedes paa flet Papiir. 3.) Paa lige Effecter maae ikke lægges Arrest eller deri giøres nogen Indførsel; dog kan enhver Creditor, efter lovlig Adfærd, frit søge fin Fordring hos Debitor i de ham meddeelte Acties Breve. 4.) Compagniet maae i Khavn have sit particulaire continuerende Oplag, endog af saadanne Varer, som ere forbudne her at indføres, med de Viltaar, at fanume igien udføres. Og paatvivler Kongen ikke, at Compagniets Directeurer jo stedse see derhen, at de indenlandske produkter og Fabriker ikke derved præjudiceres, men at de meget mere søge at befordre deslige Producters og Varers Debit, endog paa fremmede Steder. 5.) De Skive, som udføre Compagniets her i Staden oplagte Varer, skal, om de bags lastede hidkomme, være frie for ind- og udgaaende Havne: og Laste Penge; men de, som tilladte ankomme, be tale ikkun for Ind- og Udgaaende halve Laste- Penge. 6.) Compagniet maae have dets egen Vægt og Maal, uden at være forbunden at betiene sig af de her anordnede Veiere og Maalere; dog bør samme være efter Fr. 10 Jan. 1698 adjusteret og conform med det her i Ria gerne anordnede. Det paatvivles ikke, at jo Compag € 2 niet Octr. f. d. alın. Handels-Comp. 6-12 §. 4 Sept. niet søger at befordre de her boende Laugsmesteres Nas ring og Fortieneste, dog maae det til eget Brug og Arz beide betiene sig af andre eller egne folk og eftere; ligesom det og til Skibenes Losning og Ladning fame Varers og Materialiers Transport made betiene sig af egne fartgier. 7.) Compagniet maae bruge hvil fen Auctions Directeur, de best fan forenes med, saas ledes som det de Oft- og Vestindiske Compagnier efter Auctions Fr. 19 Dec. 1693 er tilladt. 8.) Kons gen vil ikke tilstede Forbud paa de Varers Udførsel, som Compagniet handler med og fra fremmede Steder later indføre eller til Oplag tage. 9.) Om Com pagniet behøvede at forsynes med Artikler, vil Kongen meddele det samme, applicable paa dets Skibes Fart. Og maae Compagniet ved dets egne Betiente besorge Waterfloutens Forretning, dog at Afgiften til Slave: Kassen derved ikke forkortes. 10.) Betalingen for latinske Soepasser for Compagniets Stibe vil Kons gen lade skee billig Moderation efter derom foredragne Omstændigheder. 11.) Compagniet maae til Com merciens Fortsættelse optage Penge/paa saadanne Ren ter, som de med Vedkommende kan forenes om 12.) Kongen vil lade anvise Compagniet et beqvemt Sted, hvor dets Skibe kan loffe, lade og overvintre, eller Magasiner, Pakhuse og andre Indretninger bygges. Hvilken, paa Kgl. Bekostning indhegnet, opfyldt og med fornødent Bolværk forsynet, Havn eller Plads, Kons gen vil stienke Compagniet til evindelig Eiendom, med Frihed for Indqvartering og andre af Grunde og Byg ninger paalæggende Onera og Afgifter, saalænge de tilhøre Compagniet og bruges til dets Handels og Søefarts Fortsætning. Men om bemeldte Eiendomme til andre bleve solgte og til andet Brug henvendte, da skal deraf svares Afgift, som af de andre uprivilegerede Plad: Dcfr. f. d. alm. Handels-Comp. 12-13§. Pladser og Bygninger.. 13.) Kongen vil tage 4 Sept. Compagniet i Sin Protection; Og om Compagniet i vise Tilfælde kunde behove særdeles og anden Convoi, end den Kongen i Almindelighed lader besørge, da vil han paa billige Vilkaar lade det forsone med samme. Fr. Ang. hvorledes de i Kongens Nizer boende 15 Sept. Jsder udi Tings: Vidne: Sager skulle aflægge Eed. Cancel. p. 118. Cfr. dn. 24 Sept. 1751 (*). 1.) Jøde-Vidner, helst i Sager hvor Christne cre implicerede, og efters naar nogen af Parterne det panstaaer, skal stevnes til Synagogen, der at giøre Eed og Forklaring for vedkommende Dommere, som til den Ende der skal indfinde sig. 2.) Vidnerne skal helst føres om Mands og Torsdagen, naar den daglige Morgen Tieneste i Synagogen er endt, og skal da i det mindste 10 vorne Jodiske Mandspersoner blive, eller af Rabbinen ufortøvet staffes tilstede, for at bivaane Forhøret, i hvilket og deres Navne tilføres, saavelsona 2de af de ordinaire Stokkemands, hvilke Dominerers tager med sig. 3.) Skulde der, for Vidnerne komme til at giøre Ced, forefalde mange præliminaire Dispyter og Exceptioner, og derover af de tilstedevæs rende Joder begieres, at Nettens Middel saa længe vilde træde ind i et andet Værelse, og dem der protocollere og paakiende, da mane flig Begiering vel foies, dog at dett ikke misbruges til at forhale Tiden med desflere unyttige Udflugter. 4.) Naar Eed giores, skal Vidnerne stace og have deres Hatte og hellige Klæder paa, nem lig begge Tephillin, Tallis, Arba Canphos og Zizis; € 3 03 (*) Samt Rescr. 19 Sept. 1783, Canc. Br. 31 Jul. 1790 og 19, Nov. 1791. Fr. ang. Joders Eed 4-10 §. 15 Sept. og Nabbinen skal adjurere dem at sige, om disse klæder ere caufcher, og efter jodisk Skik rigtig paalagte, hvil ket hvert Vidne forsikrer med Amen, da Rabbinen over Klæderne leser den sædvanlige Velsignelse. 5.) Der næst skal Synagogens Betient aabne Hechal, og Vid nerne derfor fremtræde, vendende med Ansigtet imod Synagogens østre Ende. 6.) Dervaa erindrer Rettens Middel Vidnerne om Sagen, de skal vidne i, og formaner dem at sige den rene Sandhed. Rabbinen skal og med forstaaelige og bevægelize Ord holde en Jjum eller Formanings Tale til Vidnerne om Meeneeds eller false Vidnesbyrds store Synd, imed hvem det end skeer. 7.) Videre skal Rabkinen i Tydsk eller Dansk Sprog, som han best kan, tiltale Vidnet (efter en her anført Formular): At den Øvrighed, Vidnet skal aflægge Erd for, er dets af Gud forordnede Øvrighed, hvorfor det efter dens Befaling skal sige fin pure Sandhed uden Svig og Bedragerie. 8.) Er det i en Christens Sag der skal vidnes, al Sabbinen end ydermere tiltale Vidnerne (efter en her anfort Formular): At ligesom Israels Børn ikke torde bryde den Eed, som de havde fveret Mandene i Gibeon, tient disse tiente Afguderne; saa maae Vidnet langt mindre færge en falsk Eed imod en Christen, allerbest da Israels Børn leve i Roe og Fred under den christne Øvrigheds Bestiermesse. 9.) Derpaa fremtages af Hechal den hellige Thora, skreven paa Pergament; samme, naar Klædet, hvori den er indsoøbt, er taget tilside, gives Vidnet i den hoire Haand; den venstre Arm biottes noget og lægges paa Guds Ord 2 Tof. 25. XX Cap. 7 V.; hvorpaa Rabbinen besværger Vidnct at sige, om ikke denne Sepher Thora er caufcher, og den samme, hvoraf om Sabbaten læses de heilige Parfchyos. Hvortil Vidnet figer: Amen. 10.) Jmedens Vidnerne saaledes ftane Fr. ang. Jeders Eed 10-14 §. stane med den hellige Thora, stal Rabbinen endnu tiltale 15 Sept. dempaa Dansk eller Tydsk med en Forbandelse om de svær 11.) Ena ge falskelig (efter en ber anført Formular). delig al hvert Vidne, staaende i alle Maader saaledes, som før er meldt, svære Beden (efter en her anført For mular), som Ord til andet foresiges dem enten af diets tens Middel eller af Rabbinen i Dansk eller Tydsk Sprog, hvarpaa samtlige tilstedeværende Jøder sige Amen. Og derpaa eramineres hvert Vidne for sia, og dets Udsigende tilferes Protecollen. 12.) Professor hebr. lingvæ ved Universiteter i Khavn fal, naar Vidner der føres, og hin reqvireres, forsøie sig til Synagogen, for at paaazte, om alt, som her er befalet, noie efterkommes. Han al derom nogle Dage forud advares, at han kan rette in Leilighed efter at mode, eller i Forfald møde lade. For fin Umage skal ham af Reqvirenten betales 4 Sidr for hver Gang, han ved Vidners Forhør er overværende. Ligeledes skal Requirenten betale for samts lige Voner i hver Sag til Rabbinen 3 Sidle, og til 13.) Uden for Synagogens Betient 4 Mk (*). Khavn, hvor en (**) Synagoge er, udmeldes efter Requisition af vedkommende Øvrighed en lærd og i Jødisk Spreg og Skikke forfaren mand, der isteden for Professor hebr. lingvæ fan paaagte, at alting efter denne Fr. efterleves, hvorfor han nyder samme Betaling, som Professoren i Khavn. 14) Hvor ingen Synas goge er, og følgelig ci fan free en formelig Eed med forommeldte Ceremonier, der skal Vidnet for Byetin get giøre sit udsigende saaledes, som han trøster sig, naar forlanges, at stadfæste i en Sonagoge med forskrevne € 4 Eed (*) See Canc. Br. 9 Jun. 1787. (**) I Samt. af Fre, staaer ved en Teysfeit: ingen (cfr.). Fr. ang. Jeders Ecd 14-15 §. 15 Sept. Eed og Ceremonier. Og fulde saadant et Vidnes Uds sigende bevises at være løgnagtigt, da straffes han som Meeneder ligesaa fuldt, som om han havde giori en corporlig Eed i Synagogen. 15.) Det i 4 § anførte angaaer fun Jødiske Mandfolk. Naar derinod Jodiske vindfolk vidne, skal, hvor Synagoge er, med dem forfares efter 1, 2, 3, 5, 6, 7 09 8 §. Dernæst skal de lægge deres venstre Arm paa den helige Thora, og giøre den i 11 § forskrevne Eed. Men hvor ingen Synagoge er, forfares med dem, ligesom med Mandfolkene efter 14 S. 18 Sept. Patent. Wegen d. ord. Mag. Korn - Ausschreitung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg. f. 1748. P.124. 22 Cept. (†) Convention mellem Interessenterne i det aknin delige Handels: Compagnie. 8vo. 1.) Der subskriberes indtil 1000 Portione: eller Hele Actier, hver paa 500 Rdlr Courant; dog er det enhver uformeent at tage tre qvart, halve eller qvart Actier. 2 og 3.) Af det Subskriberede fourneres, i 2de eller flere Terminer, den halve Deel; hvilken anvendes til Compagniets Handels Begyndelse og Fort sættelse. 4 og 5.) For den svrige halve Deel stille de Subskriberende reel Forsikkring, og er den Fond, hvorpaa Compagniets Credit baade inden- og udenlands stal etableres. 6 Oct. (†) Confirmation paa Oberst Lieut. Eigtvedts, með flere Interessentere, deres Convention til et Enke-Pensions Societet. (Er ei mere til). 8vo. 6 Oct.

Von. Betr. die Ausschließung der Unter:Offi ciers u. Soldaten von Beziehung der Jahr Märkte, und die von denenjenigen, welche auf den Jahr Märkten auszustehen befugt sind, vorzuzeigende Obrigkeitliche Scheine. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Alt. u. Rangau. p. 175. Høieste Holeste Nets Patent. 13 Oct. Høieste Nets Patent for 1748. P. 127. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1748. P. 136. 16 Oct. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 8 Nov. 6 Nov.) At de Haandværks-Mestere, som i Kiøbstæ derne udi Provindserne enten allerede boe, eller herefter sig nedsætte, og sammesteds deres Haandværk drive,. samt deres Profession tilbørlig have lært, maae (*), naar de det forlange, indtræde i det Lang i Rhon, som er af deres Profession; dog at de først bevise med Attest fra Stedets Øvrighed, hvor de ere boende, at de lovligen have vandet deres Borgerskab sammesteds, same Hvor for dem fremviist et forsvarligt Mesterstykke.. ester saadanne Mestere kan nyde Laugs: Rettighed og Frihed med Drenge at lære, og naar de have udlært og erholdt Mesterens Lære: Brev, bor de for dygtige Svende passere lige med Khavns Svende. (Saasons der i Kiøbstæderne i Landet befindes Haandværksmestere, der ikke ere i den Stand eller saa mange, at de under sig et Laug eller Laugs: Artikler kan søge at erholde, og derfor begiert, at maatte associere sig med Laugene i Khavn, paa det at derved ikke alene skulde erholdes beqvemme Mestere i Provindserne, men endog at deres Svende og Drenge, naar de efter Artiklerne have udtient, for dygtige kunde pasfere og i Laug indtages **). P. 179. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 6 Nov.) 8 Nov. Hvorved Rescr. 12 Maj. 1747 forandres, saa at enhver, som eier Pramme og Baade, maae deraf betiene sig, ligesom tilforn, til eget Brug; dog at deraf ingen Sremlaan til andre giøres under 50 Rdlrs Bøder €5 () I Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: men. (**) See Rescr, 31 Aug. 1753. til Pl. om Pramme og Baade i Khavn. 8 Nov. til Prammænds-Lauget for hver Gang nogen herimod betrædes at handle. (See Laugs:Art. 17 Sept. 1784. 1 §). p. 180. 13 Nov. 4 Dec. 12 Dec. Kgl. approberet Convention til Enkers Pension i havn, forfattet af Kammer-Maad Pauli. (Er gaact oversiyr). P. 145. Confirm. paa en Stiftelse for Enker, samt Drenges og Pigebørn i Danmark, især Jyllands 4 Stifter: Det Fierlige Compagnie faldet (*). Iblant Frr. f. 1748. P. 159. Convention til et Liig-Societet, ved H. J. Horn. (Er ei mere til). p. 188. 29 Dec. (†) Confirmation paa Fundation til et Pensions : Societet for Enker, ugifte Pige og vanføre Drenge-Born i Trondhiems Stift. (Er ikke mere til). Trondhiem 1748. 4to. 31 Dec. 31 Dec. Von. Wegen besserer Einrichtung d. Teutschen Schulen, besonders auf dem Lande in Holstein. blant Frr. f. 1749. P. 200. Patent. Wodurch das Corpus Conftitutionum Regio -Holfaticarum authorisiret, und die Beobachtung des Inhalts anbefohlen wird. Iblant Frr. f. 1749. P. 238. 1748. 15 Jan. r. Hvorved alle (undtagen Khavns Slagtere) forbydes at overføre Horn: Qvæg fra Jylland til de andre Provindser i Danmark. (See Anordn. 30 Nov. 1778). P. 3. Pl. (*) Er ophævet og Kassens Fond deelt mellem da værende Interesenter og Vensionister efter en Repartition af 5 2700. 1773. Pl. ang. Krybe Skytter. Pl. At naar nogen, som ikke ellers efter sit 22 Jan. Embeds Medfør er pligtig at paaagte Kongens Vildbane, enten paagriber og opbringer eller bevislig angiver en Rrybe-Skytte eller Vilt-Tyv, paa hvad Sted han endog antreffes, skal han, for sin derudi bestike Troskab, nyde af Kongens Kasse hver Gang 20 Rdlr, og hans Navn forties. (Cfr. Pl. 23 Jan. 1742 09 5 Sept. 1765). Kammer. p. 6. Raadstue Pl. Hvorved enhver tilholdes at iagttage 29 Jan. fin Pligt ved Ildebrand. Igientager nogle Poster af Brand:Ordn. 23 Jul. 1689 og 19 Nov. 1734 c. (See Br. Ordn. 9 Maj. 1749). P. 180. Confirmeret Fundation til en Enke Kasse i Chri: 6 Febr. stiansund i Norge. (Er ci mere til; maaskee kom den ei engang i Stand). p. 7. Samme for Siellands Stift. (Er, saavidt vides, 6 Febr. ei mere til). P. 17. Von. Wegen Bestrafung des Ehebruchs f. Hol 19 Febr. stein, Pinneberg u. Rantau. (Cfr. Bon. 21 Mart. 1763). p. 130. Fr. At det contribuerende Hart-Korn i Danmark, 21 Febr. (Molle Skyld undtagen) hvor Qvæg Sygen har væ ret indtil 1 Maj. 1747, er befriet for April Qvartal, og hvor den har været fra I Maj. til Dato, maae for Apr. og Jul. Qvartal Skat være forßaanet. p. 26. Patent. Wornach den Contrib. Unterthanen in d. 21 Febr. Aemtern &c. der Teutschen Provingen wegen des Vieh: Sterbens annoch der Sechste Theil eines Jahre Cons tribution nachgegeben wird. p. 28. Fr. Hvorved Loven og Fr. 6 Febr. 1694 23 Febr. om Hospitalers, Skolers og Fattiges Regnskabers Aflæggelse, med videre, igientages og Fierpes. Cancel. p. 29. Gr. Fr. om Hospital. ze. Regnskaber I §. 23 Febr. Gr. Da adskillige Regnskabs Betiente ved Hospis taler, foler, Kirker og andre til gudelig Brug henlagte Fonds, ved deres Regnskabers Aflæggelse og i an dre Maader, ikke saaledes, som see burde, forrette deres Embede og Administration, hvorved endog endeel publiqve Stiftelser er bleven foraarfaget anseelig Skade; Saa bliver (efterdi flige Regnskabs Betientere ligesaavel, som Kongens egne Regnskabs Betientere, i deres Embede og Administration seal betee al Flid og Aarvaa genhed, samt til rette Tid aflægge rigtige Regnskaber, svare til Beholdningerne, og forholde sig hver efter sin Bestalling eller Instruction) Loven og Fr. 6 Febr. 1694 ei alene igientaget, men endog Eierpet, og derom følgende befalet: 1.) Alle, som have publiqve Midler, henho rende til Hospitaler, Kirker, Skoler, Klostere og Fat tige, under Forvaltning, og derfor skal aflægge Regning og Rigtighed til Stiftamtmændene og Biskopperne i Danmark og Norge, skal efterdags, i Henseende til saadanne deres aflæggende Regnskaber og under Forvaltning eller Forvaring havende Penge, ansees som Kongens egne Regnskabs Betientere, til hvilken Ende de strax efter denne Frs Publication til dem skal indgive (ligesom det Skeer af Kgl. Regnskabs Betientere til Mente-Kammeret), dog kuns Qvartaliter, deres Extracter, og ved Aarets Slutning deres General Extract præcise og i rette Tid, dernæst deres Regnskaber inden 6 uger i det længste, og hvor der cre Indtægter af Jorde-Gods inden 2de Maaneder efter den Tid, som sædvanlig til et eller andet Regnskabs aarlige Aflæggelse er fastsat, eller af Stiftamtmændene og Biskopperne, hver for sit Stift, engang for alle fastsættes, have indleveret til den eller dem, som Revisionen paaligger, mod Beviis in Duplo, hvoraf Regnskabs Føreren det ene til Stiftamtmanden 09 Fr. on Hospital. c. Regnskaber 1-3 §. Og Biskoppen med næste Post indsender; Indeholder 23 Febr. ogen Regnskabs Fører over den fastsatte Tid sit Regntab, stal den, som nyder Lón, betale i Mulet for ste Maaned over Tiden 3 Rdlr, 2den dobbelt, 3die Maas med 12 Rdlr, men udebliver han længere, suspenderer ved Pommende Stiftamtmand og Biskop ham strax fra fin Betiening og lader ham tiltale til sit Embedes Forbrna delse. Nyder han ei Løn, men har Forvaltningen enten ex Officio eller som et borgerligt Onus, saasom Kirke-Værgere, Fattiges Forstandere og flige flere, mules teres han for udeblivelse med sit Regnskab 1ste Maaned 1 Rdlr, 2den 2 Rdlr, og siden hver Maaned 3 Rdlr. 2.) Inspecteurerne eller andre, som skal revidere slige Regnskaber, skal have saadant inden 4re Uger i det længste forrettet, under 2 Rdlrs Mulet for hver uge over den Tid et eller andet Regnskab til Revision hos dem henligger, og de ikke Regnskabsføreren Antegnelser Saa skal og nes Poster til Besvaring communicere. Regnskabsføreren strap besvare Antegnelsernes Poster, saa at Regnskabet med tilhørende Beviser, Antegnel serne og Besvaring inden en Maaned (fra den Tid at Inspecteurer eller andre Revisores flige Regnskaber have fra sig leveret) til Stiftamtmanden og Biskoppen kan Forlanger en være indsendt, under Straf efter 1 §. Regnskabsfører i fin Besvaring Dilation til et eller an det Bevises Erhvervelse, bliver ham samme efter Bes affenhed af Stiftamtmanden og Biskoppen meddeelt; men naar Beviset eller Documentet ikke til den fastsatte Tid indkommer, skal en Regnskabsfører ei være videre dermed at høre. 3.) Hvad som efter Stiftamt mandens og Biskoppens Decision en Regnskabsfører koms mer til Last, og han saaledes bør tilsvare, skal han føre til Indtægt i samme Qvartal-Extract, efter at ham Des sifionen er bekiendtgiort, eller betale dobbelt Rente deraf; og Fr. om Hospital. &c. Regnskaber 3 §. 23 Febr. og skal en Regnskabsførers Qvartal og General: Ertrac ter altid være af Inspecteurerne derhen paategnede, at ikke noget, som de kunde vide, var udeladt af Indtæg ten, og at Pengebeholdningen, saavidt den ikke skulde bruges til ugentlig eller maanedlig Distribution, var nedlagt og forvaret i den dertil indrettede Kiste under samtlig deres Laas og Lukke. Og da saaledes en Regn skabsfører, som har saadan Distribution, kan i Hens seende til hans bestilte Caution betroes saa mange Penge uden for den lukte Kasse i det hsieste, som til en Qvartals Distribution behøves, saa bliver tillige al vorligen befalet, at en saadan Regnskabsfører skal holde flige Penge i god Forvaring, fra sine egne separerede, saa at de altid strax, naar paaæskes, kan forevises; og understaaer sig en Regnskabsfører med de Penge, han saaledes til Distribution uden for den lukte Kasse haver i Fervaring, eller med andre til ham indløbende under hans Forvaltning henhørende Penge at handle og vandle, og samme med sine egne Penge at melere, da skal han efter Rammer Rets Ordn. (18 mart. 1720) II C. 16 § dømmes fra sin Bestilling, og straffes saaledes, som deri er anført; og er det en Forvaltning, som et eller andet Embede er annecteret, da tillige dømmes fra saadant Embede; saasom imod urigtige og utroe Regnskabsførere al paa samme Maade ved enhvers Værnes ting procederes, som Kam. Rets Ordn. indeholder at skal free imod Kongens egne Regnskabs Betientere; For der øvrige maae vedkommende Stiftamtmand og Biskop begge tilsammen, eller hver for sig, naar de vil, og hvor de komme paa deres Reiser i Stiftet, uden foregaaende Advarsel frit lade sig Kassen aabne, og Beholdningen med Kasse Forklaringen eftersee, om og alting rigtig findes, som det sig bør; og naar de ikke selv kan komme, kan de, naar de finde det fornødent, ved andre, som de Fr. om Hospital. &c. Regnskaber 3-4 §. de dertil beskikke og deres Ordre forevise, lade Kassen ef: 23 tersee, hvortil saavel Regnskabsfereren, som Inspecteu rerne og hvo Neglerne have, alle Tider uværgerlig skal være redebon, og mage ingen sig derfra undslaae under sit Embeds og Forvaltnings Forbrydelse. 4.) De Strafpenge, som i saa Maade falde, skal beregnes den Stiftelse til Indtægt, for hvis Regnskab, med heis deraf dependerer, de erlægges; Finder nogen Regnskabsfører sig fornærmet ved Stiftamtmandens og Biskops pens Decisioner, fan han vel indstevne samme i Norge for Ober of Retten, men i Danmark for pieste Ret, dog med den udtrykkelige Commination, at, saa fremt Hoieste Ret eller Ober-Hofretten ved Sagens Pro cedur finder Appellationen temerair, da skal saadan Aps pellant, foruden hvad allerede om temere litigantes er anordnet, vente at vorde tilfunden til den Stiftelse, paa hvis Bekostning Sagen imod ham føres, at eriægge foruden skadesløs Omkostning en anseelig mulct. Det tillades og hermed, at andre Directeurer over en eller anden Stiftelse, end Stiftamtmændene og Biskopperne, kan forbinde de under dem sorterende Regnskabs-Betientere ligeledes at efterleve denne Fr., alt for saavidt et eller andet Testamente ikke deri anderledes disponerer. Febr. Pl. Hvorved Halvdelen af den ved Fr. 20 Aug. 5 Mart. 1743 6 Post 2 Art. paabudne extraord. Øl-Accise eftergives, saa at efterdags i Almindelighed ikkun svares à Td. Malt 16 Still., foruden den ordinaire Consum tion; hvorimod den Brygger-Lauget efter Pl. 30 Sept. 1743 bevilgede Forhøielse paa 3 og 4 Dalers Øl ophorer. (See Told-R. 1768). P. 35. $ Forbud paa fremmed Perle: Gryns og Banke: 12 Mart. Bygs Indførsel i Danmark, for at befordre Afsætnin gen fra de indenrigske Møller og Mølle Værker. (See Told-Nullen 1768). P. 36. Con Confirm. p. Stiftelse for Enker zc. i Fyen. 25 Mart. (†) Confirmation paa en Stiftelse Enker og umundige Drenge og Pige Børn til Beste i de Kgl. Riger og Fyrstendomme, især i Fyens Stift, faldet: Det ome hyggelige dobbelte Fyenste Societet. (Er ci mere til). Odense gvo. 27 Mart. Raadstue-Pl. Hvorefter Khavns Qvartes rer til enhver Bedemand ere inddeelte. p. 184- Til at forekomme den Uorden og Misforstaaelse, som paa nogen Tid har tildraget sig imellem Stadens Bedemand, er enhver af dem tildeelt visse af Stadens Qvarterer, i hvilke de maae betiene got Folk med Opvartning til Bryllupper og Liigbegiængelser, som saadan deres Tieneste behøve og forlange. Og er denne Inde deling skeet saaledes: Øster, St. Anne Øster og St. Anne Vester Qvarter: J. Stauning. Kiøbmagers og Christianshavns Qvarteer: C. Elvig. Strand og Kladeboe Qvarteer: M. Reerslow. Snarens og Friz mands Qvarteer: D. Smit. Vester, Nørre og Rosenborg Qvartecr: 17. Sveistrup. Hvorefter enhver Vedkommende sig i behøvende Tilfælde skal rette, og ei antage nogen anden Bedemand til Opvartning, end den, som saaledes i ethvert af bemeldte specificerede Qvar terer findes beskikket. Og ligesom Bedemændene ved de dem paa deres Tieneste af Magistraten meddeelte Bestal Tinger ere tilholdte at rette sig efter Sr. 7 Tov. 1682, samt med al sømmelig Ærbodighed og Ædruelighed at opføre sig imod enhver, som deres Tieneste for billig Betaling forlanger, og ei understane sig at fordre eller aftvinge nogen ubillig Salarium eller andre ufornødne Udgifter; Saa ville Vedkommende, om anderledes be findes, det for Magistraten angive, da de Skyldige tilbørligen derfor skal blive tilrettesatte. Til hvilken Ende Bedemændene end videre herved erindres om at ervise deres Pligt imod enhver; ligesom de og hver for sig efterdags skal ents Pl. ang. Khavns Bedemænd. ntholde sig fra at giøre hinanden Indpas med at lade 27 Mart. g bruge, som Bedemænd, uden for de Qvarterer, dem re tildeelte. Ei heller maae de tage nogen fremmed Derson til Hielp med sig i deres Tienese; men hvor no en maatte behave 2de Bedemænd tillige, da at tage een sig af de øvrige beskikkede Bedemænd, hvem de selv il, til slig Opvartning; Alt under deres Tienestes Forbelse og videre behørig Straf. Pl. og forbud paa fremmed Talg og Talg-Lyses I Apr. Indførsel i Danmark. (Sec Told-R. 1768). P. 37. t) Confirmation paa S. Seerups og Med-Interes: 5 Apr. enters Convention af 4 Jan. 1748 til en Enke: og Liig-Kasse; samt Extensions-Bevilling 27 Sept. 1748 3 Extensions-Conditioner af 9 Sept. 1748; tilligemed Plan og Forandrings Poster, vedtagne af Intereffen terne d. 3 Jul. 1755. (Er, saavidt vides, ophævet). Khavn 8vo. Concession, hvorved Hd. M. Dronning Lovise II Apr. overdrages frie Disposition over Perle-Sangsten i Norge efter Fr. 28 Maj. 1718. P. 38. (†) Convention til en Pensions: og Liig Kasse for 13 Apr. Enker, ugifte Fruentimmer samt Born, inden saavelsom udenbyes. Forfattet af Joh. Klein den 1 Febr. og af Kongen approberet den 13 Apr. 1748. (Er, saavidt vides, ophævet). Khavn 8vo. Traité perpetuel de Commerce & Navig. 16 Apr. entre S. M. Frid. V & Charles Roi des deux Siciles. paa Fransk og Tydsk. [Udenl. Departement]. Bag Frr. for 1748. Denne Commerce- og Navigations-Tractat imellem Danmark og begge Sicilierne er sluttet i Madrit ved Geh. Raad Grev C. D. Dehn og Prindsen af Jachi, og indeholder følgende: 1.) Imellem begge Konger og 2.) Jmel: Nationer skal være et bestandigt Venskab. lem IV. Deel. F Commerce-Tract. med begge Sicilierne 2-6§. 16 Ar. 'em begge Kongers Lande i Europa skal være en frie Handel; den enes Undersaatter maae i den andens Lande indføre og sælge (ligesom de meest favoriserede Natio ner) alle Varer, som ikke der i Landene ere forbudne; de maae overalt reise, nedsætte sig, og flytte bort igien, naar de ikkun følge Landets Love, og betale de fastsatte Afgifter. Dog undtages herfra Island, Færge og Kongens Colonier i Grönland, Nordland og Finmars Fen, hver ingen Fremmede mane handle. 3.) De Han 'ende kan efter eget Behag enten selv forrette deres Sager eller lade dem ved de i Landene beskikkede Mægs lere eller deslige Betiente besørge; i sidste Fald betales disse efter de indførte Taxter, med mindre Vedkom mende selv derom anderledes forencs. Paa de Steder, hvor det er indført, at Contracters Gyldighed skal i Tvis stigheds Tilfælde bevises ved visse Officialium Paateg ning, der skal man i saadanne Tilfælde betiene sig af bemeldte Officiales og betale dem efter Landets Brug. Skal der holdes Qvarantaine, maae man nødvendig betiene sig af de ordentlige Hospitals Bettente imod den bestemte Betaling. ler skal bestikkes i de vigtigste Søe - Stæder; disse nyde samme Frihed, som de meest favoriserede Nationers, og maae de ikke tiltage sig nogen Jurisdiction eller Tvangs Midler, men skal søge strax at bilægge de opkomne Tvistigheder, og kiende imellem de Parter, som godvillig underkaste sig deres Dom. 5.) De Handlende skal ikke forbindes til, under Skin af Politie eller andet, at sælge deres Varer efter nogen Taxt. I Henseende til Magasiner og andre Oplagssteder skal de behandles som egne Undersaatter. Af tørre og saltede Fiske skal de Danske Undersaatter ikke betale andre Afgifter, end de ellers meest favoriserede Nationer. 6.) Af alle Danske og andre Varer, som indføres i begge Sicilierne, 4.) Consuler og Vice-Consu efter Commerce-Tract. med begge Sicilierne 6-11 §. ester at de først have været udloffede i nogen anden Havn 16 Apr, ved Middel: Havet, stal (for at befordre den directe Handel) betales 20 p. C. foruden de sedvanlige Afgifter. 7.) Driver den ene Konges Undersantter forbuden gan del eller begaaer Underslæb i den andens Lande, skal de, naar de paa fersk Gierning gribes, straffes ligesom de Indfødre. De skal og dertil udleveres af deres Slibe; og undvige de, esterat Dom er fældet, til de res Fædreneland, skal de der straffes af deres Konge, lige: 8.) En som om de der havde drevet forbuden Handel. hver Skipper sal inden 24 Timer efter Ankomsten, og førend noget udlosses, ordentlig angive sin Ladning, og hvad han deraf agter at udlesse eller andensteds at henføre. 9.) False Angivelse straffes, ligesom hos de Indfødte, med de uangivne Varers Confiscation og dobbelte Afgifter efter Tarifen, og kan Skibet anholdes, indtil disse ere betalte eller Forsikkring stil let. Men angives af Uvidenhed forbudne Varer til Indførsel, da tillades de at udføres igien uden Straf. 10.) Skibene visiteres fun engang ved Ankomsten og engang ved Afreisen, og til Oppasning kan sættes indtil 11.) Hvis de Varer, som 3 Soldater ombord. blive ombord for andensteds at henføres, ere forbudne, oplægges de paa Skipperens Bekostning i Kgl. eller an dre Pakhuse (mod Leiens Betaling til disses Eiere) uns der Told Directeurens Lukke; eller og denne kan sætte indtil 3 Soldater ombord. Ere de ikke forbudne, men fun Afgift af dem skal betales, er Skipperen et forbunden dem at oplægge, men skal deponere Afgiften, som ham ved Afreisen tilbageleveres, samt modtage bemeldte Vagt af 3de Soldater; hvilken dog ei maae trænge sig ind i det Indre af Skibet, ei heller fordre eller tage noget af Skipperen. Drives Snighandel, og Vagten si samme kan hindre, maae den kalde hielp til, for F2 samme Commerce-Tract. m. begge Sicilierne 11-14 §. 13.) Der maae 16 Apr. samme at hæmme, hvormed forfares ligesom mod Ind fødte. Hvad Varer man ikke vil afsætte paa det Sted, Skibet er indløbet, føres frit ud igien. Og betales ingen Passage Told Gabel: eller anden Afgift af Skib og Ladning, undtagen af det, som losses og sælges. 12.) Krigsskibe, indtil 3 i Tallet, inaae opholde sig i de respective Havne, og det uden at visiteres. Drive de Snighandel, skal Nationens Minister samme hæmme, eller staffe Skibene bort. De skal ellers melde Gouver neuren paa Stedet Aarsagen til deres Ophold, og, om flere paa cen Tid nodes for Storm at indløbe, sal de, faa art mueligt, igien bortseile. ingen Eftersøgning see i disse Nationers Huse og Bo der efter allerede indbragte og tillige tilladelige Varer, under Paaskud, at Afgifterne deraf ikke vare betalte, med mindre Varerne antreffes i det Dieblik, de i Huset eller Magasinet indbringes. Men efter stærke formod ninger om uangivne eller forbudne Varer, maae Unders søgning skee, da Consulen kan være overværende, dog Blot som Vitne, og mane Huus Undersøgningen ei for hans Skyld opsættes, eller af ham hindres. I disse Tilfælde maae Kiøbmænds Bøger, Breve og Papirer ikke fordres for Retten; men i Stridigheder maae af samme alene saa meget fordres frem, som indeholder Beviis į Sagen, og kan tiene til Processens Forkortning og Om kostningernes Besparelse. ges Undersaat doer i den andens Lande, uden sidste Villie eller Executor Teftamenti, ftal hans Efterladenskab optegnes af Consulen eller Vice-Consulen, eller, i deres Fraværelse, af Stedets Øvrighed, og siden udleveres til Arvingerne, naar de have legitimeret sig ved Beviser paategnede af Nationens Minister. Tvistigheder om faadan Arv afgiøres ved Stedets Netter. Og skal det ubevægelige Gods være undergivet samme saavel offent: 14.) Naar den ene Kon lige Commerce-Tract. m. beggeSicilierne 14-20§. lige som besynderlige Afgifter, hvilke ellers paa sligt Gods 16 Apr. hefte. Melder hverken Consulen eller nogen Arving sig 15.) Ere inden 5 Aar, falder Arven til Fiscus. ikke myndige Arvinger eller efter Omstandighederne Formyndere, Executores Teftamenti, eller andre der. til Befuldmægtigede tilstede, som den Afdødes Gods, Brevskaber og andre Midler fan modtage, skal samme i Overværelse af den ordinaire Dommere, samt Consulen eller Ministeren, og 2de Kiøbmænd af samme Nation ved Notarius publicus optegnes og hos 2 eller 3 af Con sulen udnævnte Kiøbmend nedsættes og til Eierne og Crea bitorerne forvares. Hvor ingen Consul eller Minia fter er, skal dette see i Overværelse af 2 eller 3 Kiøbmænd, som dertil ved de fleste Stemmer beskikkes. 16.) Begge Magters Undersaatter maae frit handle med den andens Fiender, dog ikke med contrabande Varer eller paa beleirede Steder. Endog den fiendtlige Na tions Gods og Personer ere frie, naar de findes paa frie Skibe, contrabande undtagen, samt de virkelig i fiendtlig Tieneste staaende Krigsfolk. 17.) Ved. Contrabande forstaaes alene Skydegevær, Vaaben med Tilbehør, Heste, Sadler og anden Krigsfornødenhed, for faavidt samme føres til Fienden. Slige contrab. Varer confifteres, men Stibet og de andre Varer blive frie; og mane af Skipperen ikke fordres nogen Penge: 18.) Til Contras ftraf eller andre Omkostninger. bande regnes ikke Korn og Fode Varer, Skibs- Materialier, Ziare, Tommer, Metaller og Metal-Arbeide. 19.) En Havn faldes beleiret, naar den er indsluttet i det mindste med 2 Skibe eller et Batterie saaledes, at man ikke fan komme derind uden at ræffes af Kanonerne. 20.) I tilfælde af Fredsbrud skal Undersantternes Varer i en vis Tid være frie for Confiscation og noget Paalæg. Hvilket forstaaes saavel om Undersaatternes § 3 Skibe Commerce-Tract. med begge Sicilierne 20-23§. 16 Apr. Stibe og Gods, naar disse Magter selv fik Krig med hinanden, som og om deres Varer, naar de befindes om Bord paa en 3die Magtes Skib, som er i Krig med een af disse. Og fastsættes bemeldte Tid paa 6 Maaneder fra Krige Erklæringen af, for de Varer, som indlades i Øster Søen og Nord-Søen fra Nord-Cap til det yderste af Canalen paa den ene Side, og paa den anden i hvad Havn det er i Middel-Havet; ligeledes paa 6 Maaneder for de Varer, som kommne længere borte fra Strædet ved Gibraltar til qvinoctial-Linien; men paa eet Aar for alt det, som inden samme Tid indlades i nogen Havn paa hiin Side af bemeldte Linie. 21.) Ingen Skipper maae modtage nogen flygtende Undersaat af den Magt, i hvis Havn han ligger for Anker. Tvert imed skal han ham paa Regieringens Forlangende strap udlevere; hvis ikke, maae der paa Skibet see Estersøgning om ham, dog at det først tilkiendegives Con sulen. 22.) Naar en af Magterne har Krig, skal den andens Skibe være forsynede med Passe (som aarlig stal fornyes, naar Skibet kun tilbringer et Aar paa Neisen) samt Certificatser, (efter Formular). 23.) Den ene Magts Krigs: Skibe og Armateurer maae ikke komme den andens Koffardie Skibe nærmere end paa et Kanonskud. De maae alene sende en Chalouppe med 3de Personer foruden Chaloup Roerne ombord, for at eftersee deres Soe-Breve; hvorpaa de skal lade dem frit fortsætte deres Neise, og, om de gaae een Vei, convosere dem. Begge Konger vil udtrykkelig befale de Commanderende paa Krigs-Skibene og Armateurerne, at begegne Ceffardie Stibene som Venner, og hindre, at de ei mishandles eller tvinges til at giøre false Angivelse paa deres Ladning, som de ved lovlige Certificatser have legitimeret. Handles herimod, skal Skibet med samtlige Varer, endog de contrabande (paa hvilke i saa Fald Commerce-Tract. m. begge Sicilierne 23-24§. Fald ingen Paastand mane giores, med mindre de siden 16 Apr. Fienden tilføres) strax frigives, 03 Skibs Capitainen miste sin Charge, men Armateuren fin Commission saa lange Krigen varer. Desuden skal Cavitainen eller Ar mateuren bøde 2000 Sibir, og erstatte Skaden, men Skibsfolket, som dertil har ladet siz bruge, haardeliz straffes, hvilket altsammen strax og uden Vægring stal iværksættes. 24.) Naar Skibe strande paa den anden Nations Koster, er Consulen alene berettiget til at modtage det biergede og samme Eieren at tilstille; og maae ingen anden, naar Skibet fiendes, lægge Haand derpaa, med mindre han kaldes, eller og der paa Stedet ere Kgl. Dykkere beskikkede, thi i saa Fald skal man betiene sig af dem, dog at Øvrigheden, om over dem klages, afhielper de indkomne Besværinger og skaffer E.c Er der ren al utilberlig Bekostning og Skade gorgiort. ingen Consul eller Vice: Consul, skal Stedets Gouverneur skaffe Hielp, og bestemme billigen de Biergens des Betaling. Af de fremmede biergede Varer, som der i Landet sælges, betales den sædvanlige Afgift (dog at den Skade, de have taget, efter Billighed derved kommer i Betragtning); Men føres de ud af Landet, betales intet. Ere Varerne af Landets egne, og Skipa peren formedelst Haverie eller anden Aarsag dem der vil fælge, da stal, om Afgisterne for sanimes Salg i Lan det ere større end for udførselen, ikkun Overskudder til Ere begge Slags Afgifter det allerede betalte erlægges. lige store, eller de sidste mindre end de første, beraies intet videre, ei heller gives i sidste Fald noget tilbage. Dog forudsættes, at den strandede Skipper ved Indladningen rigtig har erlagt Afgifterne, thi i vidrig Sald Skal de udpractiserede Varer, ja hele Skibet med al Ladningen, om de udpractiserede Varer beviislig udgiøre } af De Varer, som opfiskes samme, være confiskerede. 84 eller Commerce-Tract. m. begge Sicilierne 24-32§. 15 Apr. eller drive i Land, maae ingen pan Grund af noget Pri vilegium tilegne sig; men samme sal af Øvrigheden be vares, og dem, som samme lovmæssig tilbagefordre, udleveres imod at betale Omkostningerne for samme et Bierge og bevare. Skulde ingen melde sig om saadart Gods inden et Aar efter at Skaden er skect, fan inger Paastand om samme siden have Sted. 25.) Skibe, som ankre i den anden Nations Havne, betale inger Afgifter, med mindre de virkelig udlosse og sælge Varer. Disse skal forhen angives, og hvis flere Varer, end de angivne, losses, sal Afgifterne af hele Ladningen be tales. 26.) Den ene Magtes Undersaatter skal i den andens Lande være undergivne Landets Anordninger Toldvæsenet og Afgifterne angaaende.

27.) Og derimod i Handelen nyde samme Ret, som inden landske, og desuden have Lov paa et Sted at betale de Afgifter, som til flere Betiente skulde erlægges. 28.) Gields Sager sal af Netten med Hurtighed og Korthed behandles og paadammes. Og maae ingen i Kraft af Embede, Friheder eller Værdigheder unddrage sig fra disse Nationers lovlige Søgsmaale, eller erholde nogen for Contraparten skadelig Opsættelse. 29.) Den ene Nations Kiøbmænd, Skibsfoik, Skibe og Varer fan ikke hos den anden tvinges til nogen Slags Tieneste; ei heller anholdes under nogen Forevending, undtagen for Gield eller begangue Misgierninger efter Lo- 30.) Skibsfolk maae ikke forlokkes eller hverves, men skal strax paa Ansøgning tilbageleveres; det samme gielder og om Tienestefolk, som bortlobe. 31.) Ei heller kan Skibe og Varer consisteres uden ester Admiralitets-Collegii Dom. 32.) Begge Kongers Undersaatter maae ikke under nogen Slags Forevending øve fiendtligheder imod hinanden, eller dertil tage Patent, Commission eller Lettres de Repreffailvene.

les Commerce-Tract. m. begge Sicilierne 32-38§. les af nogen fiendtlig Magt, under Straf at ansees som 16 Apr. 33.) Naar den Ssersvere og erstatte Skaden. ene af disse Magter har Krig, staaer det den anden, som cr neutral, frit for, at modtage, eller ikke, i fine Havne, og at paakiende, eller ikke, de Priser, som gisres af de fiendtlige Magter. Og kan den Krigende ikke paastaae nogen Faveur frem for andre, men den Neutrale kan heri forholde sig, som han til sin Ssefarts Sikkerhed og Handels Fremme tienligst eragter. Men ingen af dem vil tilstæde at den andens Undersaatters. Skibe og Gods optages paa hans Kyster og Strømme eller i hans Havne; skulde det skee, vil denne anvende al Magt, at det optagne Skib tilbagegives og al Skaden erstattes. 34.) I Henseende til Religionen skal det forholdes, som med andre, der ikke ere af den her kende Religion i Landet. 35.) Og i Henseende til varantaine, ligesom med de Indfødte og med alle andre Nationer. 36.) De fordele, som ere til stanede den ene Nation, al gielde reciproce for den an den, undtagen i de Tilfælde, som herudi udtrykkelig ere undtagne, eller og ere stridige mod Landets Love og Sæda 37.) Begges Undersaatter skal i deres Han del nyde besynderlig Beskyttelse, saavel for dem selv, som for deres Domestiqver og Gods; Saa have de og Frihed at føre deres Correspondence og Regnings- Registere samt andre Handels- Skrifter paa hvad Sprog og Skrivemaade de behage; og ere de, især Consu lerne, ikke forbundne samme, enten ganske eller tildeels, for nogen Dommer eller Øvrighed at forevise; Ei heller skal deres Personer eller Midler for andres Gield og Brøde, eller for Kronernes indbyrdes Prætentioner, an holdes eller seqvestreres. 38.) Hvis noget Stykke af denne Tractat af Forseelse eller i andre Maaz der overtrædes, skal den dog derfor ikke være ophævet; vaner. 85 Men Commerce-Tract. m. begge Sicilierne 38-40§. 16 Apr. Men tienlige Midler skal anvendes for at hæve alle In 24 Apr. conveniencer og skaffe Erstatning; og om nogen Undersaat er Skyld deri, skal han alene straffes og det med al Strænghed. 39.) Dersom Krig opkommer imellem begge Magter, skal de i hinandens Lande boe siddende Undersantter lades 2 Wars Frist til at drage bort til deres Fædreneland med alle deres Midler. Hvor til dem al Frihed, Hielp, Beskyttelse og Passe skal foraffes. 40.) Denne Tractats Ratificationer stal inden 3 Maaneder udverles mod hinanden. Pl. Ang. Skibenes Forsegling ved Laur- Fullen og Bastpen for Indløbet til Christiania og Dram mens Fiorder. [Kammer], p. 39. Gr. At forekomme den Underslæb, som hidindtil der er skeet ved Varers Udpracticering af Skibene, inden de til Toldstederne ankomme, til Fornærmelse saavel for Kongens Told Intrader, som andre Kgl. Undersaatter og Trafiqverende, der af slige ulovlige Midler sig ikke betiene. Tvende Jnspecteurer og Told: Betiente ere be stikkede, den ene paa Laurkullen og den anden paa Bastøen, som herefter skal forsegle alle Skibe og Fartøier, som indgaae til Christiania, Drammen, Holmestrand, Moss og Sand samt andre indenfor Laur: Fullen og Bastoen liggende Steder, og skal enhver Skipper, som til bemeldte Steder vil indseile, enten ved Laurkullen eller Bastøen, hvor han efter Vinden og Beirligets Beskaffenhed beqvemmeligst fan ankomme, ankre og lade sit Faresi af den der værende Betient, saaledes som det sikkert og tienligst eragtes, forsegle, samt under saadan Forsegling til det destinerede Toldsted hengaae, og imidlertid bruge al Tilsyn og Forsigtighed, at Seglene behørig conserveres, indtil de efter hans Ankomst til Toldstedet af Told Betienterne igien fratages, alt Pl. om Skibes Forsegl. ved Laurkullen &c. alt under Straf af 1 à 200 Rdlr eller meer efter Om: 24 Apr. stændighederne, hver Gang det befindes, enten at nogen Skipper havde gacet Laurkullen og Bastoen forbi, uden der at lade Fartviet forsegle, eller at noget Segl ved Ankomsten til Toldstedet var brudt, hvorimod ingen Undskyldning skal tiene dem til Befrielse, med mindre nogen Skipper i sidste Tilfælde tilstrækkelig kunde bevise, saabant at være skeet ved Uveir uden hans og hans Folks Villie, samt at det ikke havde været dem mueligt saadant at hindre, og at derved aldeles ingen Told-Svig var ins tenderet eller forøvet. I øvrigt skal den 2etient, som Forseglingen forretter, paa de fra Inden Rigs Steder kommende Skipperes Told Sedler under sin Haand ans notere, og de Fremmede sit aparte Beviis meddele, hvad Tid enhver saaledes fra ham er expederet, til Efterretning ved det Toldsted, hvor Skipperen vil hensegle. (†) Confirmeret Fundation til en Enke Kasse for Lol: 11 Maj. lands og Falsters Indbyggere i Almindelighed. (Kom ikke i Stand). Khavn 4to. Fr. Om Coffardie Skibes og Commis: 11 Jul, Farernes samt de octrojerede Compagniers Stibes Flag og Gigs, samt Vimpeler og Fløie. (Hvorved Admiralitetets Forslag om en Egalité i bemeldte Skibes Flage, approberet ved Resolut. 4 Febr. 1746, bekiendtgiøres). [Admiralit. og Gen. Commiss. Coll.] Cancel. p. 41. 1.) Det Danske Coffardie Slag skal være rødt med hvidt Kors uden Split; Og skal, naar Flagets Brede ved Stangen sættes som Basis og Grund for Proportionen, det hvide Kors være af Flagets Brede ved Stangen; De 2de agterste røde Qvarterer være en lige Firkant, og de forreste røde Qvarterer være af de agterste Firkanter. (Cfr. Fr. 25 Mart. 1757). 2.) Coffardie Fløien skal være uden Split af een Cou- (eur, Fr. om Coffardie-Skibes Flag ze. 2-8 §. II Jul. feur, effer med et hvidt Kors; J Længden fra 2 til 5 Alen, efter Fartøiets Beskaffenhed, og Breden af Længden. 3.) Commis Flaget skal være et røde Split Flag med hvidt Kors; og skal, naar Flagets Brede ved Stangen sættes til Basis eller Grund for Proportionen, det hvide Bors være af Flagets Brede ved Stangen; De 2de agterste rode Qvarterer en lige Firkant; De forreste af de agterste Firkanter; og de splittede Snipper være Tillæg i Længden af det nederste og øverste Flagets Liig. 4.) Commis Gisssen skal være i Forhold mod Commis Flaget, halv faa stor. 5.) Commis-Vimpelen sal være, naar Breden ved Vimpel-Stoffen tages til Basis eller Grund for Proportionen, i Længden til den yderste Ende af Splitterne 10 Gange Vimpelens Brede (dog maae dens Længde ikke overgaac 12 Alen). Dens hvide Kors al være af Breden. Dens agterste rede Qvarterer af hele Længden; og Splitterne af Vimpelens Længde. 6.) Alle Kongens egne Coffardie: Skibe skal føre Coffardie Flaget fra Campagnen, men fra Bogsprydet en Konge Giss, og fra Toppen Konge- Fløie; og alle andre Undersaatternes Coffardie-Skibe alene Coffardie-Flag fra Campagnen, og fra alle Toppene Coffardie-Fløie. 7.) Commis:farerne skal føre Commis Flaget fra Campagnen, Commis: Giss fra Bogsprydet, Commis Vimpel fra Stortoppen og røde Fleie fra For og Kryds Toppen. 8.) De Kgl. Octr. Compagnier skal føre Commis Flag fra Campagnen og Commis Gies fra Bogsprydet; men i begge skal være et hvidt Spuns i Midten, som skal være zde Gange Korsets Brede, i hvilket de skal føre Compag niets Vaaben. Fra alle Toppene skal de fore Danske eller et Slags couleurede Coffardic-Fløie. Dog maae de paa visse Zoider føre Konge Flag, Giss og Vimpel efter Fr. om Coffardie-Stibes Flag c. 8-9 §. efter Sr. 17 Febr. 1741. 9.) Alle Flagmagere 11 Jul. 03 Skippere skal rette sig efter denne Fr., og ingent Flage, Gios, Vimpler eller Fløie, uden efter forans forte Proportion, enten forfærdige eller lade forfærdige, eller paa Ceffardie: Skibene uden efter denne Fr. føre, alt under Straf efter Fr. em Vimpel-Foringen 17 Febr. 1741, som herved igientages; og skal med Angivelse, Processer og Bedernes Inddrivelse denne Fr. angaaende i alle Maader forholdes, som i Fr. om Vimpel Føringen er anordnet. (Neiere bestemt ved Pl. 6 Dec. 1776). Confirm. paa en Begravelse og Pensions Kasse 19 Jul. for Kræmmer Compagnierne i Khavn. (Er ganet under). p. 147. Pl. Ang. at de, som handle med Tommer, 22 Jul Bord og Bielker i Norge, sal betale Bonden for Tømmer Rigb, samt deres Bord Riorsel, Slaatning eller hvad Navn sigt Arbeide haver, med rede Penge (*). Cancel. p. 44. Gr. Af adskillige Beigders Almne i Norge er ble ven flaget over, at endfkient det ved Rescr. til Stats holderen 6 Sept. 1681 (**) blandt andet er anordnet, at Bonden for Tømmer Arbeide, Kiørsel og Fremdrift skal betales med rede Penge m. v., have dog (ved det at Almuen paa mange Steder Tid efter anden, især ved den dyre Tid i Aarene 1741, 1742 og 1743, til Bor gerne i Kiøbstæderne og andre formuende Jordegods- og Saugers Eiere, for bekomne Kornvarer til Livs Ophold, ere geraadne i stor Gield, som de igien ikke paa anden Maade kan afdrage, end ved forrettende Tømmer: Arbei= (*) Cfr. Rescr. 13 Nov. 1776. (**) Skal nok være Rescr. 6 Sept. 1688. See Rothes Rescr. f. Norge II D. p. 722. Pl. om Temmer-Handl. i Norge. 22 Jul. Arbeide og Drift) endeel Saugers Eiere og med Tom mer Handlende heraf taget Anledning at nægte Bon den for hans Tømmer-Kiørsel og Drift contant Beta Ting, men i det Sted søgt enten at paatvinge ham Va rer, han ikke behøver, der vel og opskrives til høiere Priis, end de hos andre kunde kiøbes for med rede Penge, eller og at foreskrive den fattige Bonde saadan Priis for hans Arbeide og Kiørsel, som dem selv got synes; hvorfore følgende befales: Alle de, som handle med Tommer, Bord og Bielker, skal være forpligtede til, ei at give Bonden herefter i Betaling enten for Tommer: Kiøb, Bord Kiørsel, Flaatning eller hvad Navn Arbeidet haver, an det end rede Penge, som de best med hverandre kan forenes om. 29 Jul. (†) Fundats for det Fyenske Enke-Societet. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. Odense gvo. 8 Aug. 12 Aug. 12 Aug. 12 Aug. Pl. At fremmed Rug, Byg og Havre maae til 1748 Aars Udgang indføres Sondenfields, samt at Almuen mane kiøbe samme af Skiberummene. p. 46. Pl. Ang. Forbud paa fremmede Liig: og Repose- Stenes samt Heglemager-Arbeides Indførsel i Danmark. (See Told N. 1768). P. 47. Von. Welchergestalt es in Ansehung einiger bey dem Altonaischen Stadt Buch vorkommenden Handlungen gehalten werden soll. p. 132. Extract af Rescr. (til Khavns Magistrat): At alle baade Kgl. Betiente og andre med Rang benaa dede, som ere i Laugene eller drive Handel en detail, men ei have aflagt Borger-Eeden, skal, saafremt de slig borgerlig Ret og Frihed vil nyde og bruge, for Magistraten aflægge deres Borger - Eed, og i øvrigt lige med andre deres Medborgere holde sig Loven, Frr. og LaugsRescr. om Kgl. Betiente, som drive Handel &c. Laugs Art. efterrettelig. Og skal Magistraten i øvrigt 12 Aug. naie paasee, at ingen efterdags paa nogen Elags Laugs eller Detail-Handels Næring i Khavn sig nedsætter, uden ligeledes herudi at fyldestgiore Loven og Frr. [Cancel.]. p. 186. (†) Sundation til et Enke: Pensions Societets Op: 26 Aug. rettelse i Corsøer. (See Nye Plan 4 Mart. 1754). Khavn 8vo. (†) Confirmation paa den af Sigvardt Moller under 26 Aug. 22 Dec. 1747 forfattede Funcation til en Enke:Rsse, gamle Mænd, Enter, Jomfruer, umyndige og skrøbe lige Børn til Beste, kaldet: Det for de mindst formuende meest fordeelagtige Spenste Societet (*). Odense 4to. Pl. Ang. Forbuddet paa Bestes Udførsel af Norge 26 Aug. af 10 Jan. 1743; at fel ei maae udføres Zordenfields, før de ere 6 War gamle. (Ophævet ved Told-R. 1768. See Pl. 2 Oct. 1772). P. 49. Vdn. Wegen der von den Bauffardei: Schiffen 30 Aug. und Commis:Fahrern, imgleichen derer Octr. Comp. Schiffen, zu führenden Flaggen und Gioß, auch Wimpeln und Flügeln. f. Schleswig, Holstein, Ranzau, Pinneberg u. Altona. p. 135. Pol. og Com. Coll. Pl. At ingen maae hindre 2 Sept. de Fattiges Fogder i Betleres Paagribelse. (Igientager Pl. 6 Jul. 1743). p. 186. Fr. Ang. de roullerende Banco-Sedlers 13 Sept. Forandring og Omverling. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 50. Saa (Af denne Enke-Kasse have Intereffenterne i mange Mar ikke erholdet no en Pension; Hvorvidt de i S. Mollers endnu usluttede Boe kan erholde Skadesløsholdelse, svæver endnu under Rettens Decision. 13 Sept. 13 Sept. 19 Sept. 19 Sept. 23 Sept. 23 Sept. 30 Sept. Fr. ang. Banco-Sedler 1-3 §. Saasom nogle af de gamle Sedler deels ere saa for slidte, at de ikke meer ere brugelige, deels ere eftergiorte og ferandrede, skal samme omverles mod nye paa 100 Rdlr trykte med Latinske, 50 Ridle med Danske Tryf og 10 Mdlr trykte med Danske Skrift: Bogstaver, saa at: 1.) Efter 14 Dage i Danmark og Holsteen, og 4 Uger i Norge, stal de gamle Sedler være aldeles casserede. 3.) Naar disse nye Banco-Sedler forslides eller rives, maae ei noget Papiir bag paa dem klistres, da de Tegn, som i Paviret ere fabriqverede, derved giøres ukiendelige; Men naar en Seddel saaledes kommer til Skade, skal den i Khavn paa Banqven, i de Danske Provindser udi hvert Steds Amtstue, i Hol steen hos Kassereren i Rendsborg, og i Norge hos Kassereren i Christiania, samt paa Bergens og Trund hiems Stiftamtstue, til Omvepling imod andre hele Sedler eller rede Penge indleveres. Samme paa Tydsk. P. 53. Gen. Pardon for dem, som ere deserterede fra Tropperne i Danmark og de tydske Provindser, naar de igien inden et Aar i Tienesten indtræde. P. 57. Samme paa Tydsk. P. 59. P. 62. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1749. Pat. Wegen d. ord. Mag. Korn - Ausschreibung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1749. P. 72. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat I Mart.) Om Storsteens: Feierne, og hvorvidt enhvers District gaaer. p. 188. Cfr. Pl. 16 Febr. 1785 (*). Paa det Indvaanerne desbedre kan blive forsynede med Skorstenenes tilbørlige Renovation, er G. Gliece, (*) Samt Art. 11 Febr. 1778. for: Pl. om Skorsteens-Feierne i Khavn. foruden de 2de forrige, antaget til at være Skorsteens: 30 Sept. feier i Khavn. Og ere Stadens Qvarterer under og imellem Skorsteensfeierne til Renovation inddeelte fac ledes: 2. Litsche skal herefter renovere Skorstenene i Snarens, Vester, Norre og Klædeboe: Qvarterer. 3. M. Becher i Frimands: (*), Kiøbmager, Rosenborg, St. Anne Øster: og St. Anne Vester-Qvarterer. G. Gliece i Øster, Strand og Chavns Qvarterer. Hvilken Inddeling strax tager sin Begyndelse; hvorfor enhver, som enten til Eie eller Lete beboer nogen Gaard eller Huus i Khavn eller paa Chavn, saa ofte fornødent giøres og i Brand Ordn. 23 Jul. 1689 samt pl. 29 Jan. 1748 og andre Anordninger er befalet, vilde besørge, at deres Skorstene forsvarligen feies, og derom i betimelig Tid advare den Skorsteensfeier, som efter forestaaende Inddeling tilfalder Renovationen at forrette, faafremt de ikke vil vente for Forsømmelse at blive ans secte og straffede efter bemeldte Anordninger. Og blive berørte 3de Skorsteensfeiere herved alvorlig forbudne at giøre hinanden nogen Indpas, men enhver i sit Dis strict forsvarligen at besorge Skorstenenes Renovation, under tilbørlig Straf, om nogen Forseelse derimod en ten af dem eller deres Folk bliver begaaet. Skorsteensfeierne skal, som hidtil, holde behørig Bog og Rigtig hed over hvert Huses Skorstene i deres Districter, naar de blive feiede, og for Magistraten og Brand-Sessionen anmelde, naar nogen forsømmer at lade dem feie den befalede Tid, samt ellers i øvrigt enhver for sig tilbørlig efterleve deres dem meddeelte Instructioner (for saavidt som ikke ved denne Inddeling er forandret), alt under ved: (*) Frimands-varteer blev ved Bechere Deb 1754 hen lagt under Mitsche. IV. Deel. & Pl. om Skorsteens-Feierne i Khavn. 4 Oa. 30 Sept. vedbørlig Ansvar og Straf, om anderledes befindes. (See Brand Ordn. 9 Maj. 1749. I Cap. 9 og 10 §). Confirm. paa et Anhang til Aalborgs pu blique Enke Kasses Fundats 13 Jan. 1736. [Cancel.]. P. 156. II Oct. 21 Oct. prieste Nets Patent for 1749. P. 75. Sorbud paa Havres Udforsel af Danmark til fremmede Steder. (Ophævet ved Pl. 28 Jul. 1749). P. 83. 26 Oc. (Confirmation paa et i Hobroe oprettet Brand: Assurance Compagnie for Kiøbstæderne i Nørre Jylland. (Kom, saavidt vides, ikke i Stand. See Br. Forf. Anordn. f. Kiøbst. 29 Febr. 1792). Khavn gvo. Fundation for en i Khavn oprettet bestandig Enke Kasse. (Skal siden være ophævet). P. 84. 26 Oct. I Nov. Pl. Hvorved (da Handelen med Ostindiske og Chinesiske Varer hidtil stedse har været anseet for en frie Handel, som enhver altid har været tilladt at bruge) anordnes og bekiendtgivres, at det fremdeles, lis gesom forhen, maae være alle og enhver uden Forskiel tilladt at handle med Ostindiske og Chinesiske Varer, som med det Kgl. Octr. Asiatiske Compagnies Skibe enten allerede ere hiembragte eller herefter maatte an tomme. (Sansom der fra endeel med bemeldte Varer baade i Kharn og paa andre Steder i Danmark og Norge Handlende er indkommen adskillige Klagemaale og Be sværinger over den Hinder, dem af Kiøbmænds-Laugene tilføies, som i Anledning af deres Laugs-Art. og, paa de Steder hvor ingen Laug ere, af de Byerne i Almine delighed forundte Privilegier, og især efter Sr. om Commercien 4 Aug. 1742, ved Forbudde og Arrester søge at forbyde dem at handle med ommeldte Varer. Cfr. Pl. om Handel med Ostind. &c. Varer. Cfr. Fr. 3 Nov. 1777. IV Cap. 1 § (*). Neiere be 1 Nov. stemt ved Pl. 30 Oct. 1783). Cancel. p. 95. Fr. At de sædvanlige væg-Markeder maae hol: 4 Nov. des i Sielland, saasom Sygdommen der har ophørt. (See Fr. 3 Sept. 1762). P. 96. Fr. At naar Delinqventer i Norge bort: 15 rømme af det Stift, hvor de først ere paagrebne, actionerede og dømte, og de i et andet Stift i Norge antreffes, da skal saadanne (naar med Sagen mod dem er kommen saavidt, at pecution fan fee) udstaae deres Straf paa det Sted, hvor de antreffes og paagribes; Og, saafremt det er saadanne Delingventer, som ei ere dømte fra Livet, men til Slaverie, Eal de afleveres til nærmeste Festning fra Erccutions-Stedet (See Fr. 7 Sept. 1764); Hvorimod det Stift, hvorfra de ere bortrømte, skal erstatte det Stift, i hvilket de paagribes, de paa dem anvendte Underholdnings, Vares tægts, samt Afstraffelses og andre Bekostninger (**). (Saasom flige Delinqventer, naar de skulde føres tilbage til det Stift, hvor de vare dømte, let atter kunde undvige, og flig Transport desuden er Almuen til Byrde). Cancel. P. 97* Nov. Tara. d. Gebühren, so bei der Zoll: Städte zu 16 Nov. Glückstadt an die Zoll-Bediente zu entrichten sind. p. 99. Von. Vermöge welcher Briefe mit der Schwedi- 18 Nov. schen Post zu versenden und kommen zu lassen verbo ten wird. (Cfr. 13 Apr. 1708). p. 138. Patent Wodurch d. Ausfuhr des habern aus 19 Nov. Schleswig verboten wird. (Cfr. 28 Jul. 1749). p. 103. 2 Con (*) Samt Rescr. 10 Apr. 1761, 19 § og C. Br. 2 Oct. 1784. 6. (**) Cfr. E. Br. 2 Apr. 1786. IOO Fund. til en alm. Pens. Kasse. 25 Nov. 29 Nov. Confirmeret Fundats til den almindelige Pen sions Kasse. (Er ophævet i Aaret 1764 eller 1765) P. 104. Edit. Portant renouvellement & augmentation de Privileges & de Franchifes pour les Etrangers, qui s'établiront dans les Etats du Roi (*). [Gen. L Oec. og Com. Colleg.]. p. 140. De Privilegier og Friheder, som Kongens For fædre forhen have bevilget de Fremmede, som vil komme at boe og nedsætte sig i de Kgl. Riger og Lande, fornyes og forøges herved til de Fremmedes Fordeel, af hvad Nation, Stand, Profession og Haandværk de maatte være, det være sig enten Adelige, lærde Folk, hand'ende Folk og Kiøbmand, Konstnere, Haandværks folf, Skippere og Baadsmænd, og det paa følgende Maade: 1.) Efter at disse Fremmede have angivet sig i de Kgl. Riger og Lande, at de der ere boende og have nedsat sig, samt aflagt sædvanlig Troskabs: Eed for det Steds Magistrat, eller og (om de, i Henseende til deres Stand og Qvalité, ikke henhøre under bemeldte Magistrat) efter at de have indsendt deres vedbørlige Troskabs Eed i Cancelliet, skal de ansees som Kongens egne Undersaatter, nyde Kgl. Bestiermelse, kunne etablere sig efter deres Stand og Condition, drive alle Slags borgerlig Næring og Haandværk, samt Handel og Vandel til Lands og Vands, paa den selv samme Fod, som Kongens egne indfødte Undersaatter. Og som Kon gen i øvrigt vil vise disse Fremmede al Føielighed, bevilges dem 20 Aars Friebed for al personel Tynge og alle Efter Rescr. 18 Apr. 1749 til Khavns Magistrat sal dette Edict ei ftrække sig til fattige Haandværks-Svende eller andre lese og forarmede Folk. Cfr. eg Rescr. 27 Dec. 1748. 4 9. Privil. for Fremmede 2-3 §. IOI. alle Slags Paaleg, i Henseende til deres Handel og 29 Nov. Profession, saavelsom og Friched for Indqvartering, Kop:Skat, og i Almindelighed al Paalæg, med hvad Navn nævnes fan. Dog saaledes, at de bør betale Ac cise og Consumtion, saavelsom og Tolden af de Varer, de handle med, eller de til deres eget Brug lade komme. 2.) Alt det, de føre ind med sig af Boeskab eller Gods til deres eget Brug, og hvormed de ingen Hand- Sing agte at drive, være sig Sølv: Toi, Huusgeraad, Tapeter, Skilderier, Vine eller andre til Huusholdning henhørende Ting, Instrumenter eller Værktøj, som de behøve til deres Konsters eller Haandværkers Fortsættelse, bevilges at være frie for al Indfersels Afgift, Told samt andre publiqve Paalæg, af hvad Navn nævnes fan. Det forbydes og at kræve noget af disse Fremmede, un der hvad Prætert det end være kunde; og skal dem til den Ende efter Ansøgning meddeles de behørige Passer. Ydermere mage den uld, Silke og andre Materialier, som de behøve til deres Haandværkers Drift, og som de ere nødte til at lade komme udenlands fra, frit indkomme uden deraf at betale nogen Rettighed. Dog at disse raae Varer blive nøje angivne paa vedkommende Steder, og at derpaa tages behorig Passeer Seddel. 3.) De Fabriquer og alle de Zuse, egne eller leiede, gamie eller nye, som bebocs af de Personer, som derudi arbeide eller sammesteds lade forarbeide uldene Manufacturer, saasom Klæde, Draget, Sars, Bay, eller andre Slags Stoffer, af Uld eller Silke, faa og Seildug, eller og faadanne Slags Lærreder, som ikke her tilforn have væ ret giorte; disse Fabriquer og huse, som saaledes og ikke til andet bruges, skal de første 8 Aar være frie for at Indqvartering. Eierne af slige use mane desforme delst ikke forhøie Leien; men forend saadant et Huus kan nyde slig Immunitet og Friched, skal Entrepreneuren 3 eller Privil. for Fremmede 3-5 §. 29 Nov. eller Manufacturisten anmelde sig for Commerce-Collegio, og der tilkiendegive, hvad Slags Manufactur han har i Sinde at oprette, for derefter af Collegio at erholde et Beviis til Magistraten, at Huset bør nyde den omtalte Frihed. 4.) De, som i Khavn eller og andre Kiobstæder i de Kgl. Lande agte at bygge grundmurede use, to eller tre Etager hoie, ud til Gaden, skal nyde 8 eller 10 Aars Friched for Indqvartering, og disse Friheds Nar stal regnes fra den Tid af, Huset er i be boelig Stand; De, som anderledes vil bygge, skal og finde al Lettelse og nyde Immuniteter og Frieheder, i Proportion af Bygningens Beskaffenhed. 5.) Ders som lige Fremmede, som ere etablerede i Khavn, eller nogen af deres, fandt for got, i de første 20 Aar efter deres Ankomst at begive sig andensteds hen i Kongens egne Provindser og Kiebstæder og forlade deres første Boepel, eller og de ganske ville forlade de Kgl. Riger og Lande, eller og deres Slægt og Venner, som opholde sig paa fremmede Steder, tilkom hos dem, enten Arve- Part eller Capitaler; saa declareres de og deres Midler frie for 6te og 10de Penges Afgift, og i Almindelighed for al Askortning, under hvad Navn og Prætert det være maatte. Men de Fremmede, som vil etablere sig i Slesvig og Holsteen, de, deres Arvinger og Efterkommere, maae, uden nogen Slags Afkortning, udføre af Landet de Varer og Capitaler, som de med edelig Attest kan forklare, der at have indbragt og udenrigs fra at være indkomne. Det declareres og, at bemeldte Fremmede, som ere fadte paa de Steder, hvor Frem medes Midlers Giemfalds: Rettighed (droit d'aubaine) og den faa kaldede Hagestolz Ret er i Brug, og imod hvilke man i de Kgl. Lande kunde betiene sig af samme Ret, desuagtet maae, saavel for sig selv, som deres Gods, fra slig Rettighed aldeles være befriede. 6.) De Privil. for Fremmede 6-12 §. 6.) De af benævnte Fremmede, som i be Kgl. Lande 29 agte at indrette Fabriquer og Manufacturer, kau vente sig, efter skeete Forestilling, derpaa at blive benaadede med Privilegier og besynderlige Frieheder. 7.) De Haandværksmestere, som udenlands fra bes give sig herind, fri fra uden Ophold og Bekostning antages i Laugene, esterat de have med Eed bekræf tet, at de forhen have brugt samme Handværk, som de have i Sinde her at vedblive, og at de derpaa have holdet Svende. Ligesom det ei heller skal hindre tem, om de formedelst gyldige Aarsager ikke kan medbringe det De Steds Dorigheds Beviis, som de have forladt. skal i Laugene blive indtagne, endfkient intet Laug har været hvor de komme fra. 8.) Haandværks. Svende skal og ligeledes her blive imodtagu, skiønt de ogsaa, for en eller anden Aarsag, ikke medbringe deres Lære Breve, saasom det skal være nok, at de forstane des res Haandværk, og at de med Ecd bekræfte, at de tilforn have tient og arbeidet for Svende. 9.) Haandværks Folk, som ikke strap ere i Stand til at lade sig indlemme i Laugene, al have Friched med egue Hænder at arbeide et Nar for hvem dem lyster; dog at 10.) De, de først aflægge deres Troskabs: Eed. som ikke agte at begive sig i noget Laug, kan efter Ane segning erholde Friched at arbeide med deres egne Hæn der som Frie-Mestere. 11.) Det skal være alle Haandværksfolk, og i Synderlighed Uld Arbeiderne, tile ladt, frit at sælge i store og smaae Partier det Arbeide, de med deres egne Hænder forfærdige, i Følge de derom udgangne Frr. 12.) De, som ikke have lært eller brugt nogen anden Profession, maae handle en gros og en detail, ligesom dem lyster, naar de ikke fornærme dem, som have besynderlige Privilegier, og at de for det øvrige rette sig efter Landers Love og Frr. 4 13.) Kon: Nov. Privil. for Fremmede 13-15 §. 29 Nov. 13.) Kongen tilsiger og bemeldte Fremmede, som have Midler og ere at Distinction, at ville have en synderlig Omsorg for dem og deres Born, saa og efter Ansøgning at benaade dem med Characterer, Distinctioner og Æres: Tegn, samt at sætte dem i Betieninger efter deres Fødsel og Capacité, enten i den civile eller mili taire Stand (See Indføds Retten 15 Jan. 1776), ja endog at de kan have Forhaabning til at erlange den samme Værdighed, som den høiere Adel her i Landet, saasom Baroner og Grever, er forundt, og nyde de dertil særdeles hørende Privilegier og Prærogativer, naar de forskaffe sig de dertil behørige Eiendomme. Og ders som de medbringe Capitaler, eller, efter deres Indkomst her i Rigerne, erhverve noget, kan dem ikke fats tes paa Leilighed at udsætte deres Penge baade sikkert og profitabelt i de octrojerede Ost: og Bestindiske Compagnier, det almindelige Handels- Compagnie, saavelsom i det Islandske, i Banqven og Assurance-Compagniet, og saa videre. Ei at tale om, at de kan sætte deres Penge paa Rente i gode Prioriteter, eller fiobe faste Eiendomme og Jordegods; saa at de, efter eget Behag, kan finde Leilighed at udsætte deres Penge med stor Fordeel. 14.) Saasom den Reformerede Religions Øvelse allerede for lang tid siden har været bevilget i Khavn og andre Steder i de Kgl. Lande, saa kan og de af samme Neligion, som vil etablere sig her, nyde deraf got. De, som ere af den Romersk-Catholste Religion, kan i Khavn finde Leilighed til deres Religions Øvelse uden Tvang. Og dersom de heller vil opholde sig paa de Steder, hvor Religionens Øvelse dem formelig er tilladt, saa findes der adskillige Steder, hvor denne dem er tilstaaet. 15.) Dersom nogen af disse Fremmede, formedelst en eller anden Aarsag, ønskede at ville have andre Vil: Baar og Privilegier, vil Kongen lade Sig deres Ansøg: ning Privil. for Fremmede 15-16 §. ning forestille, og efter Omstændighederne tage san: 29 Nov. dan favorabel Resolution, som Billighed kan tilfige. 16.) Paa det at bemeldte Fremmede saa meget des lettere kan profitere af denne Kgl. Protection og de Benes ficier, som dem i denne Fr. bevilges, kan de ved alle Hoffer og Stater i Europa addressere sig til de Kgl. Ministre, Residenter og Agenter, som der ere befuldmæg tigede, og i de Kgl. Lande til Kongens Ministre og Col legier, for hvilke de have at tilkiendegive de Byer og Steder, de sig til deres Boepæl have udvalgt. Og da de Kgl. Ministre ved de fremmede Hoffer og Collegierne til den Ende ere forsynede med tilstrækkelige Ordres og Instructioner, fan de Fremmede vente sig af dem al Velvillighed og mucfig Assistence til at naae deres Maal. Confirmeret Fundats til Enke-Kassen: Det for: 2 Dec. enede Selskab. (Er, saavidt vides, ei mere til). p. IIO. Gen. Pardons Patent for alle, som ere undvigte 5 Decr fra Holmens faste Stok og Divisionerne, samt Enrol Terings Districterne i Kongens Riger, som inden 3 Har sig igien lade enroullere. p. 121. Samme for de Undvigte fra Landlægdene i Dan 5 Dece mark, Norge og de tydske Provindser. (Cfr. Pat. 30 Jan. 1777). P. 124. Samme paa Tydsk. (Cfr. 6 Jan. 1749). P. 126. 5 Dec. Raadstue-Pl. Som bekiendtgiør Rescr. (til 9 Dec Khavns Magistrat) 23 Mart. 1746 om Skoemager: Svendes Antagelse i halve eller Fierding Nar, og Rescr. (til samme) 29 Tov. 1748 om deres Lønning, samt hvad den 20 Jun. 1681 skriftlig er anordnet om deres Tide-Penge i Khavn (*). p. 190. G5 (*) Cfr. Rescr. 6 Aug. 1751 og 11 Nov. 1791. V. , Pl. om Kalves Indførsel i Kivbst. 10 Dec. 16 Dec. 1. Hvorved forbid 19 Maj. 1747 paa Salves Indførsel i Kiøbstæderne ophæves, saavidt Tyr-Balve angaaer. (See Pl. 4 Oct. 1751). p. 129. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Dec. *) Ang. fremmede og andre reisende Isder, som ingen Kgl. Leide Brev have, med videre samme Nation og deres Tieneste: Folk betreffende. p. 193. Noiere bestemt ved Pl. 26 Nov. 1783. Cfr. Pl. 7 Oct. 1750, 18 Nov. 1771. 4 § og Fr. 24 Jul. 1789 (**). Gr. Da en stor Deel deslige Jeder, uagtet Lovens 3-20-1, Pl. 9 Sept. 1726 og Sr. 10 Dec. 1745, har indfundet sig her i Landet; saa bliver. (til sligt at forekomme, og at den Limitation, som Gr. 10 Dec. 1745 ommelder, nemlig Jeders Indførsel, som have lovligt ærinde, ikke skal sætte vedkommende Told: Officianter og andre i Tvivl om, hvad Slags Jeder her maac indkomme) bemeldte Fr. ydermere forklaret saaledes:

1.) Ingen fremmed Jode, som ei har med sig Kgl. Leide: Brev, maae sættes i Land enten ved (*) under samme Dato er ogsaa til Stiltamemændene i Danimark argaaet et Rescr. af lige Indhold med denne Placats 1, 3, 4, 5, 6 og 7 %. Og sal (ester Rescr. 21 Jebr. 1749 til Stutamtmandene i Danmark) en hper i Kiebstæderne uden ter shavn boejat Jede hver Waake og Michelsdag til Magiraten og, hvor ingen Magicat er, til Bye ogden levere kortegnele paa de hos ham værende jouer, med Sortlaring om deres Codested og hvorlange de have været i Byen. Ligeledes, naar saadan jede sender fin Tiener til noget andet Sted i eller uden Povindsen, al han lade ham forigne med vri hedens Pas, hvor han boer, til jamme Sted eg tilbage igien; men reuer han seiv til et andet Gred i de Kgl. Provinoser, skal han medtage sit Borgerskabs- Brev. (**) Samt Canc. Br. 4 Oct. 1788. Pl. ang. fremmede Jeder &c. 1-3 §. Khavn eller andre Steder i Danmark, i hvad Pas han end 16 Dec. fra fremmede Steder medfører. (See Pl. 23 Jan. 1750). Og maae ingen af de Joder, som ere bevilgede at boe i nogen Kiøbstæd i Danmark, og sammesteds have taget Borgerskab, overføres og komme til Sielland, uden han med sig bringer Øvrighedens paa det Sted, hvor han boer, deres rigtige Reise: Pas og Beviis, at han er reist i sit lovlige Vrinde, og Stedet samt Tiden deri er determineret, hvorhen og hvor længe ban agter at reise. 2.) Ankommer nogen fremmed Jøde uden Leide Brev hemmelig til Khavn enten til Lands eller Vands, da skal de ldste for den Jodiske Nation i Khavn, saasnart han ankommer, strax melde det for Magistraten og Politiemesteren til behørig Action va Strafs Undgieldelse efter 3-20-1 og, i Mangel af den der dicterede Mulet, med Fængsel og Arbeide i Citadellet efter Pl. 9 Sept. 1726. Og saafremt de Ældste det ikke efterleve, skal de paa den Skyldiges og der ganske Nations Vegne betale for saadan uprivilegeret Person den Straf, som 3-20-1 befaler; Men ders som nogen af de i de andre Kiøbstæder i Danmark med Kgl. Bevilling boende Jøder eller Jodiske Tienestefolk hidreise uden Øvrighedens Reise Passer, eller opholde sig her længere, end i Passet er mentioneret, at de til deres lovlige Erinde nødvendig behøve, skal de med første Skids Leilighed tilbagesendes til det Sted. hvorfra de ere komne, 03 de 2idste paa den ganske Nations Vegne betale saavel de derpaa medgaaende Oma kostninger, som deres Underholdning her imidlertid; Og saafremt den Skipper, som mod dette Forbud har hidført dem, kan antreffes, skal han efter Fr. 10 Dec. 1745 uden Betaling bringe dem tilbage igien. 3.) Enhver Jøde skal opholde sig paa det Sted, som han har Leide Brev og Borgerskab paa, og ei uden nyt Leide Brev Pl. ang. fremmede Jeder rc. 3-7 §. 16 Dec. Brev være tilladt at nedsætte sig eller boe i andre Kiss stæder. Og naar han i noget rinde med behørigt Pas, som før er meldet, er andensteds i de Kgl. Provindser forreist, da skal han, naar saadant Wrinde er forbi, begive sig til sin Boepel igien, og tilbagelevere Øvrig heden Passet, for ikke enten selv eller ved andre samme at misbruge. 4.) Hvo, som huser eller hæler nogen fremmed eller anden hidreisende Jode, uden strax at melde det for vedkommende Dorighed, skal desuden strafs fes, som de, der huse og hæle Fredisse efter Loven, hvad enten saadanne Varter ere Christne eller Jøder. (See 1-24-16). 5.) Paa det desbedre Rigtighed kan haves over de & Khavn værende Jøders Folk, skal de Eldste til hver Paaske og Michelsdag levere Magistraten og Politiemesteren i Khavn en rigtig Fortegnelse under deres Hænder over alle hos dem i Tieneste værende Jøder og Drenge, samt hyad andre Joder sig ellers hos dem opholde, med Forklaring hvor enhver især er født, og hvor længe de have været i Khavn. Ligeledes dersom nogen af de her boesiddende Joder antager nogen frem med Jøde i sin Tieneste, som ikke har Frihed at komme herind, eller ham nogen Tid hemmelig opholder, da skal Han betale den Mulet, som den Uberettigede efter Lo ven burde erlægge, naar Hovedmanden ei selv kan betale. 6.) Ingen i Khavn boesat Jøde maae udsende sine Tienestefolk i Landet eller til Provindserne, uden tilforn at see dem forsynede med Ober: Præsidentens Reise-Pas til det Sted, hvorhen de skulde reise, og derfra tilbage igien; Og om nogen i Khavn boesat Jode foraarsages i sit lovlige Ærinde at reise nogensteds'i Provindserne, Skal han medbringe sit Borgerskabs-Brev, til Beviis om, at han her i Staden er hiemmehørende. 7.) Dersom nogen Jode uden saadant Reise:Pas og Beviis attraperes paa Landet, skal han ansees og straffes som an dre Pl. ang. fremmede Jeder &c. 7 §. dre Omløbere og fosgiængere efter Loven, endsignt han 16 Dec. kunde beraabe sig paa, siden at ville bevise, at han var udi en i Khavn boesat Jodes Tieneste. Men de, som komme fra fremmede Lande, og aldeles ingen Leide have til at opholde sig i negen af de Kgl. Kiøbstæder, stal af Amtmandene anholdes, og med dem forfares ef ter Loven med Penge Straf eller i dets Mangel med Fæstnings - Arbeide. Jøderne i havn skal i deres Skoler engang aarlig lade denne Placat for deres For samling offentlig oplæse. (t) 1749. eglement for ational Infanterie-Regimen: I Jan. terne i 27orge, ang. Under-Officerernes og Gevaldigerens Gage; saa og deres samt Tambourernes og de Ge meenes Mondering (*). 4to. (†) Negl. for de ved National Infanterie-Regimenterne I Jan. i Norge vævende Skielsbere eller Syhrrohrere, ang. Under Officerernes Gage, saa og deres samt Tambou rernes og de Gemeenes Mondering. 4to. (†) Regl. Ang. samme for de ved Tational: Infan: I Jan. terie Regimenterne i Norge værende Land: Værn. 4to. (†) Regl. Ang. samme for de ved Zational. Dra: 1 Jan. goner Regimenterne i Norge værende Land Værn. 4to. General Pardon für alle, welche von dem festen 6 Jan. Stamm des Holms und denen Divisionen, wie auch aus denen Enrollirungs-Districten entwichen sind. (Cfr. 5 Dec. 1748). P. 191. Cons (*) Dette saavelsom de zde følgende Reglemser ere borte faldne ved de senere Norske Planer. IIO Stift. Art. f. eine Leich. u. Wittw. Caffe. 8. Jan. 8 Jan. 27 Jan. 7 Febr. Confirmation der Stiftungs-Artif. für die auf dem Gold Hause zu Copenhagen errichteten Leichen und Witt wen Caffe. P. 3. Samme paa Dansk. (Ophævet ved Plan 29 Jul. 1750). p. 27. Raadstue Pl. Ang. hvad Honneur med Strygning de Danske og Norske Skibe skal bevise Kronborg ved Forbiseiling. Bekiendtgiør efter Rescr. til Khavns Wa gistrat 24 Jan. Indholden af Reglementet 29 Dec. 1729. (See Regl. 3 Apr. 1756). p. 242. Fr. Hvorved Fr. 16 Oct. 1697 om grove Morderes Straf yderligere forklares (*). Cancel. p. 49. Gr. For at hemme de grove og forsætlige Mord, som saa ofte i nogle Aar med beraad Hue, uden foregaaende Tvistighed eller dertil given Aarsag, paa Forstmødende, ja endog uskyldige værgeløse Børn ere forøvede, og paa det at uskyldigt Blod, som saa uchristelig udgybes, kan naae sin retfærdige Forsoning og lige grove Misdedere faae deres velfortiente Straf, andre ligefin dede til Skræk og Afskye, befales følgende: Ikke alene i de Tilfælde, som Fr. 16 Oct. 1697 nævner, men endog, naar nogen efterdags befindes, med frie Forsæt og beraad Hue uden nogen foregaaende dertil af den Dræbte given Aarsag eller Anledning alene i Tanke at giøre en Ulykke, at have myrdet eller omkommet no gen mødende eller forekommende uskyldig Person, voren eller Barn, da skal faadan grov Misdæder uden al Naade, sig selv til velfortient Straf og andre ligesindede til Straf og Afskve, straffes efter Fr. 16 Oct. 1697 (ophævet, saavidt disse sidste angaaer, ved Fr. 18 Dec. 1767). Og maae ingen Morder eller slig Misdeder fra Fængselet, til (*) Cfr. Rescr. 12 Febr. 1751. Fr. om grove Morderes Straf. III. til at udftare fin Straf, føres med nogen Ceremonie 7 Febr. eller i pyntelige Klæder, men skal i gemene og de i Fængs slet brugte daglige Klader, uden Hat eller Hue, med blottet Hoved, Strikke om Halsen og sammenbundne Hænder, sig selv til desto større Forbaanelse og andre til Stræk og Afskye, fra Fængselet til Retterstedet føres paa Natmandens Sluffe. Ben. Betreffend die den Consuls obliegende Ver: 10 Febr. richtung, nebst den ihnen beygelegten Consulat Geldern. P. 51. Patent, in welchem der Misbranch, da die Zünffte 12 Febr. in den Städten und Flecken die Land- Handwerkere recipiren, auch derselben Lehr-Jungens ein- und ausschreiben, verboten wird. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nangau. p. 193- Fr. Hvorledes de paa frenimede Steder væ: 3 Mart. rende Danske Consuls sig i Henseende til de Commer cerende have at forholde, og hvad Consulat Penge de maae tage. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 57. Nøiere bestemt ved Fr. 8 Jan. 1759 og Pl. 26 Apr. 1773. Cfr. Fr. 2 Apr. og Declar. 30 Jul. 1764. Gr. Da Consulerne med særdeles Instruxer til Skibsfartens og Commercens Befordring ere forsynede, saa underrettes herved de Handlende og Søefarende om Consulernes Embede, Forretninger, Consulat Penge, samt hvad Undersnatterne selv kan vedkomme. 1.) Consulerne skal ikke alene efter deres Eed og Pligt paa beste Maade i Almindelighed befordre de Kgl. Rigers og Landes og dertil hørende Undersaatters Commerce, men og især i deres Districter gaae de trafiqverende Undersaatter ufortrøden og oprigtig til Zaande, samt med al Flid og Troskab betiene og til Nette forhielpe alle og enhver, være sig Kiøbmænd, Skippere, eller andre Handlende og Søefarende, som sig paa de Ste Fr. om Consulerne 1-5 §. 3 Mart. Steder maatte befinde og deres Tieneste behøve eller virfelig begiere. 2.) Enhver Underfaat maae frit efter eget Gotbefindende paa ethvert Sted betiene sig af en Sactor, Correspondent eller Commissionair, uden i saa Maade at være enten til Consulen eller nogen an den forbunden. 3.) Derfor maae han ikke paa nogen Maade bemænge sig i handling, være sig i Kiøb eller Salg, Stibs-Fragter eller Clareringer, Penges Fournering eller deslige, med mindre Vedkommende det virkelig forlange. 4.) Hvis der udenlands ope kommer Stridighed imellem de Kgl. handlende eller ssefarende Undersaatter og Skibsfolk, da skal de paa de Steder, hvor Consul er, sig til ham alene og aldeles henholde, for saadanne Stridigheder at afgiøre og bie lægge. 5.) Hvorfore enhver Consul ved Instruc tion er authoriseret efter Kgl. Lands Lov og Ret samt vedtagen Skik og efter Billighed ikke alene at dømme paa de Misforstaaelser, som opkomme imellem Skippere og Skibsfolk, men og paa de Stridigheder, som ellers imellem Kgl. handlende Undersaatter forefalde. Da det herefter med al Alvorlighed skal paaagtes, at Skipperne ved Skibsfolkets Antagelse før Reisen forfatte ordentlige Contracter eller Skibs Ruller i Overværelse af Watersfouten eller andre, som paa ethvert Sted til slige Forretninger pleie at bruges. Hvilke Contracter altid paa Skibet skal være ved Haanden, saafremt Skippe ren sig ikke vil være formodende, at Consulerne i paakommende Stridigheder om Hyren eller deslige skal antage hvad Matroserne i saa Fald med deres Eed bekræfte; Derfore er Consulen og i sin Instruction befalet, at, naar Tvistigheder opkomme imellem Skipperen og Skibsfolkene, skal han af Skipperen forlange Skibs= Rullen eller Contracten, hvorefter han, det snareste skee fan, i Sagen skal kiende, paa det Reisen derover ikke skal Fr. om Consulerne 5-9 §. skal lide Ophold. Border Skibs Rullen eller Contrac: 3 Mart. ten ikke foreviist, og Parterne ei kan blive forligte, stal dog Consulen efter Sagens Omstændigheder, saasnart mues ligt, i fort Begreb fiende Parterne imellem, og det uden derfor at nyde nogen Betaling, under hvad Navn bet være kunde (da saadant i dette og andre Tilfælde at fordre eller imodtage ham overalt er forbudet, undtagen alene de heri bevilgede Consulat Penge), paa det deres Reise ikke derved skal tilføies nogen Hinder eller Ophold. 6.) Denne Kiendelse skal af samtlige trafiqverende Undersaatter, det være sig Kiøbmænd, Skippere eller Skibs folk, vedbørlig efterleves; og skulde Vedkommende foraarsages at gribe til noget Tvangs Middel imod den modtvillige, indtil de stridende Partier igien her til Lans dene hiemkomme, da skal saadant gaae paa den Modt villiges egen Bekostning; dog om nogen ved Consulens Kiendelse, hvilken Parterne skriftlig skal meddeles, finder sig fornærmet, maae han Sagen med sin Cons trapart ved vores Lands Lov og Net paatale og afgiøre. 7.) Consulerne mane og forsyne Skipperne og Skibsfolkene i forekommende Omstændigheder med skriftlige Ordres og Instructioner, hvorledes de sig have at forholde, hvilke af Vedkommende tilbørligen skal efterleves. 8.) I Fald noget Skib Kgl. Undersantter tilhørende Skulde forulykkes, strande eller lide Skibbrud, kul Consulen efter sin Instrux (faafremt Nederne og Intereffenterne ikke ville eller have anordnet nogen anden fuldmægtig til Stibets og Godsets Redning at besorge) paa hans Embeds Vegne antage sig Sagen, Skib og Gods lade redde, derover forfatte Inventarium, de nødven dige Bekostninger derpaa anvende, det biergede Gods, saavidt han finder for got, lade sælge, de derfor inde komne Penge modtage, og samme Jntereffenterne bes regne og oversende. 9.) ligemaade skal Consulen, i Sol- IV Deel. 5 I14 Fr. om Consulevne 9-10 §. 3 Mart. i Følge hans Instrux, om nogen Undersaat i hans Con- 3 Mart. 7 Mart. sulats District ved Døden afgaaer, hvor det enten er brugeligt, eller ved Commerce Tractater fastsat, sig den Dodes Efterladenskab paa sit Embeds Vegne antage, og naar ingen Arvinger der ere tilstede, eller nogen i deres Sted befuldmægtiget, da deres Tarv og Beste be sørge. 10.) Indeholdes og bestemmes noiere i pl. 26 Apr. 1773 (*). Von. Daß niemand ohne schriftlichen Consens d. Comp. Chefs befugt seyn solle, von Unter: Officiers u. Gemeinen, n. deren Weibern u. Rindern, Montirungs oder anderes Geräthe auf einige Weise anzu nehmen, oder denenselben Geld oder Waare zu bora gen. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Rangau. p. 195. Fr. Om Justitiens Administration ved Land- Militien i Norge, i hvilke Sager de Militaire bør sø ges og svare under Krigs Ret, og i hvilke Sager de, liaesom andre, bør være Lands Loven undergivne og svare under den civile Jurisdiction (**). Cancel. p. 62. Gr. At forekomme Tvistigheder mellem de civile og militaire Jurisdictioner, og sætte rette Grændser mellem samme. 1.) De Militaire mane ei i de Sager, som med Sacramenterne og lønlig Skriftemaal, Ungdommens el ler andres Undervisning, Kirkens Myndighed imod de Ubodfærdige, eller i andre Tilfælde Præsternes Embede vedkomme og dem i Lovens 2den Bog ere befalede, drage dem fra den Met, hvorunder de især i slige Sager hen høre, ind under en Krigs-Net; men naar de have noget over (*) Cfr. Dec. Coll. Br. 29 Mart. 1749 09 30 Nov. 1752. (**) Cir. Rescr. 25 Nov. 1768. 4 5. Fr. om Justitien v. Land-Mil. i Nge 1-3§. over dem i flige Tilfælde, eller hvad Præste Embedet 7 Mart. vedkommer, at klage, da skal de andrage det for Stif tets Biskop, som enten skal tilholde Sogne: Præsten derudinden efter Sagens Beskaffenhed strax at efterkomme sit Embeds Pligt, eller forordne en Provste Ret til at paadømme Præstens eller den under Provste Net i slig Sag sorterendes Forhold, hvor han efter Loven derfor bør tiltales, og der i sig Sag alene stande til Rette. 2.) Ved Militaire Sager sal alene forstaaes de, som den Kgl. Krigs: Tieneste og Commando vedkomme, og de, som i Loven og Fer. nævnes, at skulle henhøre under Krigs Net. Derimod bør ved civile Sager forstaaes alle de Sager uden Forskiel, som ikke vedkomme Krigs- Tieneste og Commando, ei heller ere af de Slags, som i 2. 1 B. 2 C. og i Fr. om Land Militien i Norge udtrykkelig nævnes for Krigs Retten alene at skal paadsm= 3.) Alle Ober: og Under-Officerer ved Land- Militien, samt gemeene udskrevne Ryttere, Dragoner og Soldater skal baade i Freds og Feide-Tider, naar de boe paa Landet og hos Bonden, eller ere hiemme i Lægdene og deres dem anviiste Gaarder og, Qvarterer, i de Sager, som angaae deres Liv, Wre, Charge, Be folding, Gevær, Mundering, samt Brigs- og Selt Eqvipage, søges for Krigs-Retten, og der dømmes efter Krigs-Artiklerue (*); Men paa alle andre Sager (naar samme ei angaae Liv, Ere, Charge, Gevær, Mundering, Gage, eller den forusdne Krigs- og Felt: Equipage) skal Stedets eller vedkommende Civil Dommere dømme efter Lands Lov og Net, fra at de i alle civile Sager i alle Maader skal være Lands Loven undergivne. (Cfr. Fr. 9 Aug. 1754. 1 §). Alle Under: Officerer mes. $2 og (*) Cfr. C. Br. 15 Febr. 1783. Fr. om Justitien v. Land-Mil. i Nge 3 §. Mart. og gemeene udskrevne Ryttere, Dragoner og Soldater skal udi alle Tilfælde, hvor de lovlig stevnes til deress Værneting at aflægge Vidnesbyrd i nogen Sag Netten til Oplysning eller Bestyrkelse, uvægerligen der mede oge svare alt, hvad de veed til Sandheds Oplysning. efters Loven, under Faldsmaal og Beder efter Loven og Fr.. 3 Mart. 1741; hvori Ober Officererne ei i nogen Maade bør være hinderlige, ligesom og al derimod stri dig Vedtægt med Stevnemaals Anmeldelse for Office ren aldeles bør være afskaffet. Og skal Officerernes Tienere og Tyende, enten de bære deres Liberie eller ikke, som menige Almue og Tienestefolk, i alle Sager herefter svare til Boigde: eller Birketing paa Landet, ellers for det Steds Dommere, hvor deres Herskab boer eller sig opholder (*). Derimod tillades, at Officerernese Bus (*) Bed Rescr. 3 Apr. 1750 til samtlige Stiftamtmand i Norge forklares dette saaledes: At Officerernes Tieneres og Tyendes Bærneting i Norge bor alene forstaaed om de ved Land Militien staaende Officerers Tienere, men at de golf, som staae i Zieneste hos andre Officerer, der ei ere ved Land Militien, fulle, naar deres Herskab betiene siz af dem til Krias Tienesten, Hunsholdningen eller deres Stands Vedligeholdelse, omend seront Folkene ei fels cre Militaire, dog ligesom deres Herrer foges for Kriss-Retten i de Saner, som Krigs Artikels Brevets 192 Art., Krigs Nets Instruerionen og Loven det befaler, saaledes, at alle Glaes Veder til Gields Sagee henrcanes on af Krigs Retten paa dommes. Dvorimod alle de Tienele olf, som bemeldte i virkelig Eience fraaende Officiers bruge enten til v ling, elle andet Brua paa Lander, eller til Handel, Manufacturer, borce lig Næring, eller andet sigt, deres Embede uvedkommende, bor, naar de ei ere hver vede Soldater, i alle deres Sagee flaae under den civile Jurisdiction, o foare jor det Steds Dommer, hvor de bee, saavidt Loven befaler. Da (eiter Rescr. 17 Apr 1750 til Gtutaintmændene i Norge) skal Under Office rerne ved den Norske Land Milice (paa det de kan være deelastice i det de hvervede Ind. Oficere: o Tambou rer i Danmark forundie Privilegio Fori), som anb.e bver vede Soldater, fortere under den militaire Jurisdiction. Fr. om Justitien v. Land-Mil. i Nge 3:4§. Hustruer og Børn, saa længe de hos deres Mænd og 7 Forældre ere (ligesom det hidindtil ved langvarig Brug er indført), skal i Sager, som deres Liv og Ære ans gaaer, søges for Krigs-Retten, men i alle andre Sa ger skal de svare for den Steds civile Dommere, hvor de boc eller sig opholde. Med andre til Militair-Etaten henhørende Regiments eller Garnisons civile Betiente, enten de ere ved Regimentet eller i Garnisonen, skal paa samme Maade som med Officererne forholdes, saa at de i benævnte militaire Sager skal henhøre under Regiments: eller Garnisons Retten, men i alle andre Sager være Lands Loven undergivne, og svare for den Steds Dommere, hvor de boe eller sig opholde. Paa de Steder i Norge, hvor Politic Net er anordnet, skal alle Officerer og Soldater, enten de til Land Militien henhøre eller ikke, ligesom alle andre Stander, Geistlige og Verdslige (ligesom i Khavn er anordnet), i alle Sager, som Politien, god Skik og Orden angaaer, være ansvarlige og stande til Rette for Politie Retten, som til den Ende bestaaer af Militaire og Civile Tilforordnede, enten Sagen dem selv angaaer eller de til Vidnesbyrds Aflæggelse blive kaldte; da samme Net skal henvise de Sager, som ei Politien vedkomme, til deres rette Værs neting, der at paadammes; Men i Politie Sager domme de Soldaterne, som alene have deres Lehning, isteden for Bøder, til Straf paa Kroppen, i Propor tion af Forseelsen, som ved Regimentet eller Garnisonen al exeqveres (*). 4.) Naar Officerer af Land Militien søges for Gield, som hverken have Gaard, Grund, Løsøre eller Capitaler, borgerlig Næring og Brug, eller nogen Slags Effecter, hvori Creditor paa 523 lovlig (*) See Rescr. 15 Dec. 1752. Cfr. N. 10 Apr. 1750. Mart. Fr. om Justitien v. Land-Mil. iNge 4-5 §. 7 Mart. lovlig Maade kan søge og nyde Betaling, da maae Cres ditor for saadan Officerernes Gield ei søge Betaling i deres Avance, Afregning, Mundering eller fornødne Felt Equipage, eller samme med Arrest belægge; men Creditorerne skal i saa Fald tage Skade for Hiemgield, med mindre Officererne eie og besidde andre Midler og Effecter, da Creditorerne deri paa lovlig Maade maae søge og nyde Betaling, saa og lovligen holde sig til hvad Underpant, Officererne dem (deres Gage, Mundering og fornødne Felt-Equipage undtagen) kan have givet, el ler til den Caution, dem i andre Maader kan være stil let, alt i Følge Fr. 24 Febr. 1734. Og skal Creditor af alle Vedkommende forhielpes til sin Ret, som enhver Vedkommende det altid paa indkomne Klager for Kongen agter at svare. 5.) Tildrager sig noget Slagsmaal og Klammerie imellem Rytterne, Dragonerne, Soldaterne og Bønderne, skal de næstværende Ober-Offi cerer for Compagniet tilligemed Fogden strax søge at forene Parterne, paa det Trætte kan hindres og Omkost ning spares; men kan det ikke skee, og Sagen endelig for Retten vil afgiores, da søger hver Part sin Ret paa behørige Steder, og staaer i saa Maader den gemeene Rytter, Dragon og Soldat (naar det ikke hans Liv og Ere angaaer) under Civil-Retten, hvorfore den civile Øvrighed, naar han erfarer noget fligt betydeligt Slagsmaal, eller bemærkelig og forargelig orden, stal, til al lordens Hemmelse og Kongens Boders Jagt tagelse, strax angive det for Anitmanden med alle fine Omstændigheder og requirere hans Resolution, om paatales skal eller ei; Og maae han ingenlunde optinge eller forlige nogen Sag uden Amtmandens Minde eller anderledes end paa Approbation. Hvis han nogen betydelig Sag for Amtmanden fordølger og ikke anmelder, saafnart den er vorden ham bekiendt, eller lader sig af: Figbe, Fr. om Justitien v. Land-Mil. i Nge 5-7 §. kiøbe, da, naar saadant ham este fort eller lang tid 7 overbevises, koste det ham hans Embede. Med Under Officererne forbliver det ved Resol. 19 Mart. 1725, at de i Slagsmaals og Klammerie Eager skal søges for Krigs Retten; dog skal de dømmes til Bgder og Omkostning efter Loven, og naar de ikke dertil 6.) Skeer have Formue, da straffes paa Kroppen. noget Drab eller anden grov Forseelse og aabenbar Misgierning, som nogens Liv eller re paagielder, iblant Rytterne, Dragonerne eller Soldaterne, da skal Amtmændene og fogderne ved Beigde Lensmændene paa de Steder, hvor saadanne grove Insolentier ere skeete (faafremt deres Officerer selv ikke ere tilstede og saa nær ved Haanden), strax og uden Persons Anseelse lade dem arrestere, og paa de Skyldiges Regiments - Cess Bekostning, som tages af de til Justitiens Administra tion destinerede Midler, under vedberlig Vagt henkende til den der næstved boende commanderende Ober-Officeer, som dem fra sig til Regiments-Fængsel (der altid for Veqvemmeligheds Skyld skal være midt udi Regimentets District) forstikker, og Obersten det uden Ophold tils kiendegiver, saa at Krigs Retten over slige Delinqventer kan blive holdt, og de efter dens retmæssige Kiendelse tilbørligen straffede, alt efter Fr. om Justitiens Admini 7.) Leierstration i Norge 8 Jul. 1690. I §. maals samt andre Straf Bøder og Mulct, som falde ved de Militaire, og af Kong . IV og C. VI have været sienkede Officeer-Ente-Kassen, skal ei mere efterdags angives for Enke Kassens Directeurer, men Byefogderne i Kiøbstæderne og Fozderne paa Landet skal anmelde de Leiermaale, som Under Officerer, Ryttere, Dragoner, Musketerer, Tambourer begaae, for Regimenternes Chefs, hvorfor dem hver Gang skal meddeles Attest til deres Regnskabers Biclag, hvorefter Regi- $4 menters Mart. Fr. om Justitien v. Land-Mil. iNge 7-8 §. 7 Mart. mentets Chef stiller den angivne Person for Brigs: Ret, og lader forhøre, om det er første, andet eller tredie Leiermaal, som meget noie skal undersøges, samt efter Omstændighederne i Conformitet af Lov og Frr. slig en Dom herover affiger, som Vedkommende altid agte at svare til. Formaner Karlen ei at udrede Boderne efter Loven og St. 29 Dec. 1696, da dømmes han i vilkaarlig Straf paa Kroppen efter 2. 6 3. 13 Cap. og Frr. 5 Jan. 1714, 19 Aug. 1724, 11 Aug. 1725 og 6 Dec. 1743. Møder herved nogen sær Vanskelighed, da indhentes derom Gen. Auditeurens Betænkende; Men for de Penge, som af flige Bøder indkomme, skal til Directeurerne for Officeer-Enke-Kassen i Norge indsendes Extract af Regimentets Justits: Protocol under Auditeurens Haand, af Regim. Chefen attesteret, hvilke Bøder da af Officeer-Enke-Kassens Di rection annoteres, og besørges ved Regimentets Afreg ning afkortede, samt Ente-Kassen til Indtægt beregnede. (See Fund. 30 Aug. 1775. 2 §). 8.) Formene de Militaire sig bessiede til i nogen den civile Juris diction vedkommende Sag over Rettens Jornegtelse eller Rettens Betiening af Dommere og Skrivere at Elage, eller til Justitiens Befordring i civile Sager ef ter Loven og Frr. have fornødent at forhielpes, da skal alle slige og de i Sr. 20 Febr. 1717 benævnte Suppli cationer og Memorialer i Følge samme Fr. directe til det Danske Cancellie indgives, da de derudi efter Billighed og bemeldte om Erpeditionerne i Cancelliet giorte Anordning efter Sagens Beskaffenhed (saavidt flige Memorialers Expedition ei giver Anledning til Loven og Frr. anderledes at interpretere, end de i sig selv ere, eller ef ter samme Anordning ikke kunde bevilges) til Resolution skal blive befordrede. Pl. Pl. ang. Corp. Conftit. Regio - Holf. Pl. At ingen i Kongens Riger og lande (un: 18 Apr. der samtlige medantreffende Eremplarers Confiscation til den med Oplaget benaadede) mane oplægge eller efs tertrykke, ganske eller tildeels, det authoriserede Corpus Conftitutionum Regio-Holfaticarum med dertil fsiede Tillæg, eller noget Repertorium eller Udtog deraf uden Kgl. speciel Privil.; ei heller uden fligt Privil. nos get udenlands trykt Exemplar, Udtog eller Repertorium deraf indføre, falholde eller sæige. Cancel. p. 69. Patent. Wodurch der im 11 § der Armen: Von. 28 Apr. 7 Sept. 1736 unbestimmt gelassene lange Auffenthalt fremder Personen, aus welchem die Verbindlichkeit zur Unterhaltung derselben aus der Armen Casse entstehen foll, auf 6 Jahre determiniret wird; f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Rangau. (Cfr. Des clar. 21 Jan. 1760, Von. 3 Jul. 1776 u. Declar. 4 Apr. 1792). P. 197. (†) Kgl. Confirmation paa den under 18 Sept. 1748 5 Maj. af Rasmus Verring oprettede Fundation til et 4dobbelt forenet Kierligheds Selskab, og en 4dobbelt Penfions: Liig: Brude: Afskeds: og Reise: Kasse. Med 12 Forbedrings Poster af 16 Febr. 1750. (Er, saavidt vides, ei mere til). Khavn 4to. Brand Ordning for Khavn og Chavn. 9 Maj. Hvorved Frr. 23 Jul. 1689, 15 Dec. 1724 og 19 Nov. 1734 samt de evrige derom udgivne Rescripter forandres, forbedres og i en Samling publiceres. Cancel. P. 71. Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 2 Oct. 1767 og 14 Jan. 1779. Cfr. Pl. 19 Apr. 1757 eg 6 Nov. 1782. I Cap.) Om de almindelige præcautioner, som bør være i Staden, for at forekomme Ildebrand. $25 1.) 217uur: Brand-Ordn. f. Khavn 1 C. 1 §. 9 Maj. 1.) Muurmesterne skal alvorlig være anbefalede, Skorstenene i alle Bygninger lovlig og forsvarlig at opføre, vel forsynede med deres Brand-Mure paa alle Sider, og Filte fra alt Tømmer og Træværk; Og skal alle de Stor stene, som herefter blive opførte hos Bryggere, Bagere, Brændeviinsbrændere, saa og andre store uses Skorstene, indrettes saaledes, at de inden til i Lysningen fan være 3 Qvarteer i Qvadrat, eller 16 Tommer i Breden og 22 i Længden, alt inden til; item alle andre store Skorstene at være inden til i Breden 16 Tommer og i Længden i Lysningen, 20 Tommer, sea og alle Kakkel ovns Ror at være i det mindste 16 Tommer i Qva drat; Muren i Skorstenen i den første Etage, saavidt Luen spiller, skal være 9 Tommer tok, og siden aftage, dog saaledes, at den ikke nogensteds bliver mindre end 5 Tommer i Tykkelsen. Alle Rioller skal være af reen Muur, rundt om 9 Tommer tyk, og Grisen overalt 9 Tommer tyk, item saaledes, at Kiolle Flaggene ere 2 Alen fra Grisen. Hvilken Muurmester, som sig herimod forseer, og mindre anlægger nogen Skorsteen eller Kielle, skal derfor hver Gang bøde 20 Rdlr. Ellers kal og Muurmesteren, inden han med Skorstenene kommer til Taget, under 10 Rdlrs Straf anmelde det for Stads Bygmesteren, som med alt dette tilbørlig Indfeende skal have. Saa maae og ingen Skorstene sættes eller haves udaf Kieldere, ved Siden paa Murene af Husene, men de skal inden murene i Huset forsvarli gen opmures og igiennem Taget udføres. Jligemaade maae ei heller nogen Effe eller andet ulovligt Ildsted haves i nogen Ficle Sfuur, eller ved Husene, eller andensteds bag i Gaarden; men for alle saadanne forbudne og ulovlige Skorstene og Ildsteder skal, hvor de findes, Bodes 10 Rdlrs Straf, og skal saadanne ulovlig befundne Skorstene og Jidsteder desuden strax afbrydes og ganske Brand-Ordn. f. Khavn 1 C. 1-2 §. ganske casferes. Hvor Vindovne i Værelser findes, der 9 Maj. stal enten sættes Steen eller lægges Blik 3 Qvarteer uden for Kakkelovns-Doren, for at forekomme Fare af Ild, som fra Døren kunde udfalde. 2.) Da her i Staden findes Mængde af Gavle og Baghuse med Bræ der beklædte, Fiele Skure, Altaner og Svaler i Gaardene med andet deslige mere, der alt, helst da de fleste af disse Ting skal være tierede, meget forøger Ildebranden; Saa befales hermed alvorligen, at ingen Bygninger her i Staden efter denne Dag maae beklæ des med Bræder, eller Skurer af Bræder opføres, under Straf fra 20 til 100 Rdlr efter Bygningens Be faffenhed og Eierens Tilstand; Ei heller maae de Fiele: Gavle og Skure, som allerede findes opbygte, herefter af nogen repareres, naar de blive brøstfældige, være sig under hvad Prætert det skee kunde, under forbemeldte Straf baade for Eieren og de Haandværksfolk, som sig dertil lade bruge; men naar slige Gavle og Skure eller Beklædninger af Bræder imellem Husene ikke læn gere uden Hielp kan staae, og Eieren igien vil see sit Huus forsynet, skal det skee med Muur og Bindingsværk, hvormed Politiemesteren og Stads-Bygmesteren skal have neie og tilbarlig Indseende; Og paa det de tilvise derom kan blive underrettede, skal Tommer: og Muurs mestere angive for dem, naar deres Arbeide af nogen til faadanne Bygninger bliver forlangt, og ei før derved Men de med Bræder beklædte Gavle, foretage sig noget. samt med Tiære overstrøgne Fiele Sfure, som enten af Stads Bygmesteren, eller ved derom giørende Brand: Inqvisition befindes for Ildebrand meest farlige, stal inden Aar og Dags Forløb efter denne Anordnings Dato Skulde det ved Inqvisition bes nedtages og forandres. findes, at nogen Altan, Svale, Brade Gavl, Fiele: Skuur eller Beklædning af Brader imellem Husene var ble= Brand-Ordn. f. Khavn 1 C. 2-3 §. 9 Maj. bleven opsat eller repareret, efter denne Frs Datum, da stal samme uopholdelig nedtages og forandres, og Ved kommende desuden tillige betale den Straf, som tilforn er meldt. Og som store Stabler Brændeveds Hen sætning under aaben Himmel imellem Husene her i Sta den eragtes meget farlig for Flyve-Ild eller Junker i ulykfelige Tilfælde; Saa seal alle Bryggere, Bagere, Bræns deviinsbrændere og andre, som have stor Forraad af Brændeved, være tiltænkte, efter enhvers Pladses og Gaards Rums Leilighed, at bevare deres Brændeved i indlukte Vedhamre under teglhængt Tag, eller i deres Huse, for at forekomme Ildsvaade, og maae i Særde leshed ingen Fyrre eller Elle-Brændeved i deres Gaarde, mindre op til Naboernes Huse, under aaben Himmel henstables, men bør forsynes med reglhængte Sfure. Jligemaade maae de Haandværks Mestere, som arbeide i Træe, og have store Qvantiteter af Tømmer Mas terialier til Haandverkernes Fortsættelse, ikke henstable samme i deres Gaarde under aaben Himmel; Ligesom det ikke heller skal være Garverne tilladt at opstable deres Torv i de saa kaldte Terve-Rammer op til Husene, alt under tilbørlig Straf, om anderledes befindes. Endelig forbydes og, at ingen Syrre og Tømmerlast, Bræder og deslige maae opsættes inde i Staden imel lem Husene, men alene paa de dertil indrettede og pri vilegerede Tømmer-Pladse, red Toldboden, under Straf af 100 Rdlr, Halvparten til Politie-Kassen, og den anden halve Part til Convent Huset, efter Anordn. 28 Mart. 1732. (Cfr. Pl. 1 Dec. 1766). 3.) Alle Bagere, saavelsom andre, der Bager: Ovne til deres Huusbehov have og bruge, blive hermed under alvorlig Straf anbefalede, Brand Murene, hvormed saadanne Ovne ere omgivne, altid vel og forsvarligen at holde veblige, og alle Mangler og Bræk, som derpaa kunde fin= 03 Brand-Ordn. f. Khavn 1 C. 3 §. L findes, strap og uden al Forsømmelse at lade i Stand 9 Maj. sætte, saa at, dersom nogen Mangel paa samme Bagers Ovne og deres Winrværk befindes, skal de, som brø dige ere, paa 10 Rdlr derfor straffes, og ikke tillades at bage eller bage lade, førend samme mangler lovligen ere færdiggiorte og forbedrede, og fornævnte Straf tils barligen betalt; Naar nogen Bager herefter lader opføre nogen Bager: Ovn, skal han forsyne samme med dobbelte Gevelfter over Ovnen; Og skal Stads: Bygmesteren, near nogen Bager:Oon først anlægges og oprettes, dermed tilbørlig Indseende have, at de saaledes opsættes, at Huset kan være uden Fare, og tillades ikke nogen samme Ovne at bruge, førend de af Stads-Bygs mesteren ere dygtig befundne, og haus Attest derom fremvises. Og som til endeel Bageres Huse her i Stas den fast intet Gaards: Rum er, saa at ved ulykkelig Ildebrands Paakommelse ingen Spreite der kan indkomme; saa er det ved Resol, 28 Apr. 1739 fastsat, hvorledes med deslige Bager: Gaarde skal forholdes, og maae det herefter ikke tilstedes fremmede i deslige Huse at indrette Bagerier og dem dertil at bruge, men naar Enke eller Børn Næringen i samme Huse vil og fan fortsætte, da skal det dem ei nægtes; Ligeledes maae ei hels ler Bagerie, som fra deslige Steder skal forflyttes, i nogen anden Gaard anlægges, forend Gaards Nummet af Stads: Bygmesteren og Brand Officianterne, med Gaardens øvrige Beleilighed, dertil er beqvem befunden, og af Øvrigheden approberet. I øvrigt skal og enhver Bager anskaffe sig 2de Robber Tønder at svale deres Rul i, under Straf af 4 Rdlr. Og maae de under 2 Rdlrs Straf ifke slaae Kullene af deres Tønder, ferend Dersom no de to gange 24 Timer derudi have stanet. gen Bager befindes at sælge Kul foruden saadan Omgang, og forinden de i Kobler Tønderne ere saaledes i Brand-Ordn. f. Khavn 1€. 3-4 §. 9 Maj. to gange 24 Timer svalede, da skal han derfor bøde 10 Rdlr, og om nogen af Bagerens Folk ligt skulde begaae, da skal Bageren selv dog være ansvarlig og betale Dvenskrevne Mulet, imod Negres til den af hans Folk, som sig derimod forseer; Saa skal og i hver Bagers Huus i det ringeste være i Forraad 6 Læder: Spande, under 1 Rdlrs Straf for hver af dem, som fattes, naar paarses, efter Bagernes Laugs-Art. 23 Jun. 1683. 4.) Brændevinsbrændere, Farvere, Eddikebryg gere, Pottemagere og andre blive ligeledes alvorligen anbefalede, at have lige Omhue for deres Ildsteder, hvor de deres Handteringer bruge, og sig dermed i alle Maas der forholde saaledes, som om Bagere er meldet, under lige Straf og Nærings Forbud, om deres Forsømmelse ved Inquisitionen befindes eller af Naboerne angives. Desuden skal og med Brændeviinsbrænderes Huse, Være fer, Kieller, Ildsteder og Vedhamre i alle Maader forholdes efter deres Laugs: Art. 27 Oct. 1741. 18 og 19 §, og skal Stads Bygmesteren og Brand Offician terne dermed have Indseende og foretage Visitation, paa lige Maade, som med Bagernes eller andre Ildsteder. De, som Sæbefyderier her i Staden efter Kgl. meddeelte Privilegier have indrettet, skal derfor drage vedborlig Omsorg, at baade til deres Olie-Moller og Sæbesyderier beqvemme Huse indrettes, saa at de for Ildebrand kan være vel forvarede, efter Sr. 21 Febr. 1682 1 §. Jligemaade naar nogen foraarfages Beeg eller Tiære at kaage og handtere, da skal sligt uden Hus sene paa fri Plads forrettes, under 2 Rdlrs Straf for hver Gang det befindes at nogen sig herimod forseer; Og skal ellers alle, som nogen Salpeter, Olie, Sirnis, Terpentin eller deslige over Ilden vil kaage og forarbeide, dermed varligen og ombyggeligen omgaaes; Skulde nogen Ulykke derover foratesages, straffes de Skyldige for Brand Ordn. f. Khavn 1 C. 4-6 §. for saadan deres Skisdesløshed efter 2.6-19-2, 9 Maj. 5.) Alle Brygger: og Bager: Svende, saavelsom og Maltgigrere, skal idelig have god Agt paa Ilden ved deres Brygværker, Ovne og Kieller, og mane de ikke lade Maltet ligge for nær Kielle Biornen eller Grisen; Saa tidt de Kiøllen tømme, skal de og samme flittig og vel reengigre, saa og, imidlertid de malte, stedse have en Tønde Vand ved Kiollen staaende, saavelsom og have ved Haanden 2 eller 3 Læder-Spande, tilligemed en færdig Haand Sprøite paa 22 Tomme lang og 2 Tomme viid, under I Noirs Straf for hver Gang det ikke ders hos befindes. (See Pl. 14 Jan. 1779). Og dersom ved Folkenes eller Svendenes slette Varetægt, Søvnags tighed, Drukkenskab eller anden Forsømmelse og Stisdesløshed nogen Ildefare eller Skade skulde foraarsages, skal de efter Sagens Beskaffenhed enten erstatte Skaden, om de dertil Middel have, eller og straffes med Fængsel paa Vand og Brød nogen vis Tid, eller og dømmes til Fæstnings Arbeide deres Livstid, alt efter Sagens besindende Omstændigheder; Ellers skal og alle Bryggergaarde af Brand Officianterne aarligen besigtiges, om Skorstenene, Kiedel-Gruberne samt Kiellerne ere saa vel forvarede, at derved ei nogen Ulykke kan foraarsages; Og skulde da befindes, at nogen Fare derved er at befrygte, da skal Eiermanden strax formeenes at brygge, om Brøstfældigheden er paa Skorstenen eller paa Riedel-Gruben, og at giøre Walt, om den er paa Kiellen, indtil saadant forsvarligen er bleven repareret. I øvrigt skal og Politiemesteren tilligemed Stads-Bygmesteren med alle i forskrevne Artikler ommeldte Ildsteders, Bager Ovnes og Kiellers Anlæggelse, samt Tømmers Henstabling, Sku 6.) Alle rer og Vedhamre :c. have god Indseende. Kiobmand og andre, som med gór, Hamp, Tiare, Beeg, Tran, Terpentin, Svovl, Salpeter og andre Brand-Ordn. f. Khavn 1 C. 6-8 §. 9 Maj. andre saadanne Varer handle, advares hermed alvorli gen, at de ingen Hamp eller Her lade ubunden og anben ligge, men i Fade pakkede, eller med Haardekken everdragne, varligen holde og tildække, saavelsom Bees gen, Tieren og de andre forbemeldte Varer i Pakhuse, eller Hvo ingen Pakhuse haver, paa beqvemme Steder henlægge, hvor ingen Ild eller Lys nær ved bruges, faa at, om nogen Ildsvaade paakom, de saaledes kan være forvarede, at deraf ingen større Stade eller Ulykke, end ellers skee kunde, skal foraarsages, under 10 Rdlrs Straf, om nogen med dette at efterkomme forsømmelig befindes. 7.) Reebslagerne, som foraarsages at have deres Hamp i deres Huse her i Staden, skal holde samme Varer i god Forvaring, under lige Straf, som tile forn om Kiøbmændene er meldet; Saa skal og alle og enhver strængelig være forbuden, nogen Hør, Hamp eller Blaar ved Lys at hegle; hvis nogen derimod be findes at handle, skal den have forbrudt hver Gang 4 Rdlr, endog deraf ingen Ulykke er kommen. 8.) Ingen her i Staden, i hvo de være kunde, maae i deres Huse eller Logementer have mere end 10 Skaalpund Krud, og det paa deres Lofter eller andre Steder øverst i deres Huse; Til hvilken Ende ved St. 9 17ov. 1680 er be vilget, at de, som sælge Krud, maae det i Kongens egne Krud Taarne lade forvare, hvor de det efterhaanden, som det kan bortsælges, kan lade afhente; Det samme haver og alle andre at iagttage, som med Krud omgaaes. Men skulde nogen befindes imod saadan Anordning med Krud at handle og omgaae, skal de have forbrudt 1000 Rdlr, hvoraf Halvparten skal betales til Soe Qvasthuset, og den anden halve Deel til Land Militair: Etats: Pensions Kassen (cfr. Fund. 30 Aug. 1775. 2 §), saa og derforuden af General: Fiskalen tiltales, som Kgl. ManBrand Ordn. f. Khavn 1 C. 8-9 §. I Mandaters Foragtere (*). 129. 1749. 9.) Bryggere, 23a: 9 Maj. gere og alle andre deslige, som meest Ild bruge (**), stal lade deres Skorstene og Kakkelovns Rør i det mindste hver 6te ge feie og renovere; De øvrige af Indvaanerne skal lade deres Skorstene, som jevnligen bruges, 4 Gange om Aaret, og de andre, som ikke saa ofte bruges, 2 Gange hvert Aar i det mindste feie og renovere, alt under 10 Rdlrs Straf for hver Gang de det forsømme; Men dersom nogen Ild i Skorstenen opkommer for saadan Forsømmelses Skyld, sal den, som brødig findes, betale til Straf 20 Rdlr, endog Naboerne ingen Skade derved er bleven tilføiet. Skulde nogen Ulykke eller Skade deraf foraarsages, da skal saadanne fisdesløse Personer desuden straffes derfor efter Loven og Frr. Imidlertid, paa det vis Efterretning om de Uvillige og Forsømmelige kan haves, skal Stadens bes stikkede Skorsteensfeiere, som hver i sit District stal holde rigtige Bøger over alle korstene, være forplig tede, under deres Tienesters Fortabelse, rigtig at optegne de Skorstene, som ikke cre feiede og rensede, saa og dem, som de ellers befinde farlige og efter denne Brand Ordning ulovlige, og derpaa hver halv Nar indlevere 2de Sortegnelser, den ene til Magistraten og den anden til de Committerede i Brand-Sessionen; Hvorester bemeldte Brand Session haver at dictere og lade ereqvere Mulcten for Skorstenenes Feinings Forsom melse, ligesaavel som alle andre imod denne Brand-Ordning begangne Forseelser, af hvad Jurisdiction den Skyldige endog maatte være. (See Pl. 2 Oct. 1767). 10.)

(*) Cfr. R. 17 Febr. 1758. (**) See Rescr. 29 Mart. 1754. IV. Deel. I Brand-Ordn. f. Khavn 1 C. 10 §. forsynet med saa Saa skal de og 9 Maj. 10.) Storsteensfeierne skal holde saa mange folk, som Byens Indvaanere til Fornøielse og uden Paallages kan betienes med, og skal de være forpligtede, alle og enhver, som deres Tieneste behøve, efter Begiering i deres Huse at besøge, og baade aarle og filde villigen og uden Ophold betiene. Og dersom Skorsteensfeierne ikke strax efter første Bud Skikning eller Tilsigelse forstaffe de fornødne Folk til at seie, skal de derfor bøde 2 Rdlr, med mindre Skorsteensfeieren beviser, samme Tid at være saa mange andre Steder til Feining bestilt, at det ikke til den forlangte Tid kunde skee, uagtet han havde giort sin Flid dertil, og ellers var mange Folk, som han burde holde. Skorstenene, hvortil de bestilt vorde, flittigen og for svarligen feie og reengiøre, under 10 Rdlrs Straf om de det ei nøiagtigen forrette, og nogen Uleilighed forme delst deres Forsømmelse og slette Feining skeer. Til hvilken Ende Storsteensfeierne og skal have flittig Tilsyn med deres Folk paa de Steder, hvor de til at feie vorde bestilte; saa skal og Mesterne for deres Folkes Stigdsløshed staae til Ansvar, imod Regres til deres Folk. Ingen af Skorsteensfeierne maac af nogen begiere eller annamme for en Skorsteen i et Loft heir uns at feie og reengiøre mere end 10 Skill., for en to Loft høi en Rigsmark, og saa fremdeles efter Husets Heide. Saafnart Jebrand opkommer, skal alle Skorsteensfeierne, i buikket Quarteer i Staden Ilden endog er, med samts lige deres Folk, Svende og Drenge sig derhen forføie og, efter Brand: Sessionens Committeredes eller andre Vedkommendes Auviisning, forverte hvis fornedent eragres dem at befale. Ingen af Storsteensfeierne mane reise her fra Staden, eller nogen Nat blive der uden for, uden Ober: Præsidentens Permission, og at de det tillige anmelde for Politiemesteren og Brand Directeu ren, Brand-Ordn. f. Khavn 1C. 10-11 §. I ren, under 2 Rdlrs Straf for hver Dag, saa og for 9 Maj. hver Dag de længere udeblive, end i Permissionen er tilladt. 11.) Alle og enhver, Huusfædre og guusmodre, af hvad Stand og Condition de ere, sal haave selv og deres underhavende Tienere og Tyende, Mandsa og Qvindes Personer scavelsom de i deres Huse Boende eller Logerende, med Ild og Lys altid varligen og agtsom omgaaes, og Hausbonden eller Værten alvorlis gen derover holde, og dermed god Indseende have. Og mage ikke nogen Lys paa Vægge, Borde, Benke eller andensteds nagtsom kline, under 4 Rdlrs Straf, om mindste Tegn deraf nogensinde kan befindes, endskiont ingen Ulykke deraf er foraarfaget. Ligeledes skal det og være alle og enhver alvorligen forbudet, om nattetide ved Senge eller ved Senge Gardiner at hensætte Lys, saa eg at røge Tobak paa Senge, eller i Hør Boder, i Stalde, i Stald Kamre, i Værksteder hvor Spaaner findes, eller paa andre farlige Steder, hoor Foeder, Her, Hamp, Fier, Hee eller anden Materie findes, som den lettelig fatter, alt under forbemeldte Straf, om nogen befindes derimod sig at forsee. (Cfr. Fr. 18 Dec. 1751). I Synderlighed skal og enhver have flittig og nøie Indsende, naar noget om Natten eller Das gen ved Maltgieren, Bryggerie, Baneric, Slagterie, Tvat eüer i andre Maader skal forrettes, at da ingen Skade derved skeer. Ei heller tal de tilstede deres Golf og Tyende, om Aftenen eller Nattetide, i Stalde, paa Lofter eller andre farlige Steder med Lys, uden i tillufte Lygter vel forvaret, at omgage, under 1 Ndfre Straf til Angiveren; og skal dertil altsaa i hver Gaard og Huus, bes hver deri boende Familie, altid haves en Lygte, og ved Visitationen, som herefter befales, eftersees, hvorledes Lygterne befindes. For hvert Horn deri fattes, eller er i Stykker, skal gives til Straf 10 Skill., 3 = og Brand-Ordn. f. Khavn 1 C. 11 §-11 C. 13 §. 9 Maj. og Lygten, om den ellers er ubrugelig i sig selv, ganske casseres, og hvor aldeles ingen Lygte findes, gives til Straf 1 Sldir. Iligemaade skal enhver af Sta dens Indvaanere drage Omsorg for, at Ild og Lys overalt i deres Huse om Astenen bliver flukt og forvaret, faa at ingen Jidsvaade derover skal foraarsages. Ingen mane, ved Dag eller Nat, skyde eller kaste Raqvetter og Svermere imellem Husene eller paa Gaderne under 4 Rdlrs Straf, for hver Gang nogen heri betreffes, og i Mangel af saadan Strass Betaling, og efter Forseelsens Beskaffenhed, da at straffes i Følge Fr. 8 Dec. 1685 med Citadellet eller Børnehuset, eller og med Halsjernet, efter Sr. 22 Oct. 1701. 12.) Befindes nogen i forskrevne Maader forsætligviis at foraarsage Ildsvaade, eller dertil at give Anledning, da skal de uden al Naade straffes paa Livet, gielde de Vedkommende Skaden, om de dertil Middel have, og ellers lide videre efter 2. 6-19-1. Og de, som det af Skisdesløshed eller uagtsonihed begaae, item de Tienestefolk eller Haandværks Svende og Drenge, som ved deres Skivdesløshed med Ild og Lys eller Tobaks-Smogen foraarsage nogen Ildebrand, bode Skaden, om de det formaae, (foruden de i Brand Ordningen dicterede Maleter) eller i dets Mangel straffes paa Kroppen med Fængsel og Ar beide efter 2. 6-19-2, nemlig Mandfolkene i Citadellet og Qvindfolkene i Spindehuset til Arbeide deres Livstid at hensættes. Og hvo som truer eller undsiger nogen med Brand, skal efter L. 1-23-1 af Dorig heden fængsles, indtil han stiller Borgen saaledes, at hans Vederpart fan være forfiffret. Cap. ommeldte Poster. Il Cap.) Om Inquisitioner angaaende de i iste 13.) Paa det al tilbørlig Opsigt med alle foranførte Poster kan haves, seal af Politiemesteren, Stadshauptmanden og Brandmajoren med Brand-Ordn. f. Khavn 11 C. 13 §. med øvrige Committerede i Brand Sessionen aarlig om 9 Maj. Michaelis Tider, eller strax derefter, forordnes nogle af Brand:Svendene, som i de dem anvisende Qvarterer derom skal inqvirere, alting estersee, og desuden tillige eftersee, hvorledes i Særdeleshed Hoe og Halm saa velsom Kul, Torv og Brændeved paa Lesterne bevares, at det ikke lægges for nær op til Skorstenene, men en vis frie Distance der imellem lades, saa at det kan være foruden Fare, og derpaa i alle Maader drive, paa det denne Anordning fin Effect tilbørligen kan erlange. Hvis Fanter og Forseelser de da ved Visitationen befinde, skal de alvorligen tilholde de Vedkommende strax at rette og bedre, og derforuden for Brand-Sessionens Commit terede oprigtigen strax tilkiendegive, hvem som brødig er befunden, eller noget af det i Brand Ordningen foreffrevne maatte nmangle, paa det de derefter i Brand: Sessionen fan vorde indkaldte, og de forfaldne Bøder uden videre Preces indfordrede. Og haver ellers forbe meldte Brand Sessionens Committerede at give Stadens Ober Præsident og Magistraten behørig Efterretning om, hvorledes alting ved disse aarlige Inquisitioner er befunden, og paa hvad Maade de Skyldige for deres For seelser ere anseete. Paa det og med Alting i samme Visitation skikkelig kan tilgaae, skal Brand-Mesterne og Brand:Svendene enten nogle af Ober: og Under-Officererne over Borgerskabet i det Qvarteer, hvor Visitationen eer, tilføies med dem at omgaae, eller og 2de i samme Quarteer beesiddende Borgere, der selv have Gaarde og Eiendomme, som Inspecteurer og Over-Til synsmænd dem adjungeres. Dersom nogen Forseelse i deres indgivende Forretning skulde blive fortiet at au melde, og siden ved en eller anden Leilighed aabenbaret, da skal Brand Mesterne og Brand Svendene betale den Straf, som den Skyldige ellers burde have erlagt, og I3 Des Brand-Ordn. f. Khavn 11 C.13§-111C.15§. 9 Maj. desuden for deres Urigtighed tilbørligen i Brand-Sessio nen mulcteres. III Cap.) Om Brand-Redskaber, med videre. 14.) I alle Gaarde og Eiendomme i Khavn, undtas gen gemene af fattige Folk iboende Leie-Boder, enten de af Eierne selv eller Leiere beboes, skal paa Huus Eierens Bekostning holdes efter Proportion af deres Grund: Tatt, nemlig: Af dem, som staae under 500 Rdlr t Grund Taxten, beregnes af hvert 100 Rdlr 2de gode Læder: Spande. De andre, som staae for 500 Ridle og derover, beregnes for hvert 100 Ndir en god Læder Spand, og derforuden i hver af samme Gaarde en lang og behændig Stige, og en ged Brandhage, samt en Trakt og en Strippe, for at øse det udsatte Wand med i Tønden paa Sluffen (foruden hvis Brand-Redskab tils forn i andre Artikler er anordnet hos Bryggere, Bagere, Maltgiørere og andre at bør findes). Hvilke Brand: Reqvisita alle skal være tegnede med Qvarterets Navn og Husets Matriculs Nummer. Og skal ved den i II Cap. befalede Inquisition nøie eftersees, om disse forordnede Brand Reqvisita allevegne, hvor de bør findes, ere tilstede og i forsvarlig Stand, og om noget fattes eller findes ubrugeligt, da skal for hver Spand, Stige eller Hage, som findes at manqvere eller at være ubrus gelig, bødes 1ste Gang 12 Skill., 2den Gang 24 Skill., og saa videre dobbelt op, saa tit Huns Eierne derudi brødige findes; Men for Trakt og Strippe bodes for hvert Stykke i Mark for hver Gang det fattes; Hvil ket Brand Redskab tilligemed de ved hvert Huus anbes falede Lygter, som efter 29 § for Husene skal udhænges, altid skal følge og forblive ved husene, naar de sælges, boriletes eller afhændes; Og maae ei derudi for Skatter eller Gield see nogen Udpantning. foruden skal ved Kirkerne her i Staden, 15.) Der saa og ved Raad: Brand Ordn. f. Khavn 111 C. 15-17§. Raadhuset og alle andre publiqve Steder, samt 9 Maj. Vagterne, altid haves og holdes i Beredskab Sprøiter, Anbringere, Pæder-Spande, Haardækkener, Broer, Hager, Stiger og Vand Kar (hvilket i Brand Ordn. selv for hvert Sted specificeres), som alt skal bruges i Nøds: Tilfælde (*); Men de Spreiter og Brand Redskaber, som skal holdes ved de Kgl. Slotte, Christiansborg, Rosenborg og Charlottenborg, forblive ved Slottene, og holdes i Reserve saa ofte nogen Ild i Staden paakommer. De a parte Compagnie Sprsiter skal og være 16.) Paa alle fortil Assistence, naar behøves. bemeldte publique og Huus: samt Compagnie Brand: Instrumenter, med alt hvis videre dertil hører, skal haves et rigtigt Inventarium og Specification ved No., og paa hvert Sted hvor de findes og i Nods Tid kan afhentes; hvilket Inventarium in Originali skal altid være i Ober-Brand- og Vand-Commissionen, og paa Raadstuen, og Gienparterne deraf findes hos Brand-Sessionen, og de 3de ældste Stads Capitainer, saavelsom hos Dis over Brand: Redskaberne og Sprøiterne. 17.) J Særdeleshed skal Brand:Directeuren og Vice: Brand: Directeuren have saaledes idelig og flittig Til syn med de publiqve Brand Redskaber, Vand Karrene, Sprøiterne og Anbringerne, som de dertil vil svare og tilbørligen stande til Rette, om alting ikke saa færdig og vel i Stand findes, at det i paakommende Rød kan giøre den Tieneste, som udkræves, hvorfore især den virkelige Brand-Directeur skal staae til Ansvar; til hvilken Ende han og Sprøiterne og alt andet Brandvæsenet vedkom mende selv under Forvaring paa de dertil anordnede Steder skal tage, og dermed idelig god Tilsyn have. Skulde recteurerne (+) Cfr. R. 4 Jul. 1755. 94 Brand-Ordn. f. Khavn 111 C. 17-18 §. 9 Maj. Skulde noget af Brand Redskabet forkommes eller sonderbrydes, eller og Sprøiterne ved Brug blive beskadi gede, skal Directeuren strax derom forsyne sig med Brand Officerernes, Brand Mesternes og andre Vedkommen des Attest, hvorefter han forderligst det tilkiendegiver for Politiemesteren og Stadshauptmanden, og de begge tilligemed Brand Directeuren conjunctim requirere det Fornødne hos Ober Brand Commissionen eller andre, som det tilkommer Reparationen at bekoste, og siden attestere, at det Manglende er anskaffet og sat i vedbørlig Stand. Især skal og Brandmajoren altid hos sig holde visse Sprsit-Mestere og Svende efter 49 §, som Slangerne kan vide at regiere, og være strax parat med Hest og Jagt:Sprøiten. Sca stal og Brand Majoren eller Directeuren, tilligemed Vice Brand Directeuren, begge selv strax begive sig til Ilden, saasnart Ild paakommer, og besørge at fornødne Anstalter blive giorte til dens Læftelse efter V og VI Cap. 18.) Alle Stadens publiqve Brand: Redskaber skal i det mindste 2de Gange om Aaret eller og hvert Aar, om fornødent eragtes, paa den Dag, som Ober:Brand: og Vand-Commissionen det lader foranstalte, af Politiemesteren tilli gemed Stadshauptmanden, een af Magistratens Middel, og 2de af de 32 Mænd, som til at sidde i Brand: Commissionen ere forordnede, samt nogle Ober- og Inder: Brandmestere i hvert Quarteer visiteres paa forbemeldte Steder; og skal da noie esterfees, om alting holdes i god Stand, og efter det forfattede Inventarium i alle Maader forsvarligen findes conserveret; Og hvad som da enten paa Spreiterne eller det øvrige Brand-Nedskab behøver at repareres, Eal betimeligen af Politiemesteren, Stadshauptmand og Brand Directeuren conjunctim reqvireres at sættes i Stand. Og paa det ydermere Vished kan haves, at det publiqve Brand-Redskab bestandig er Brand-Ordn. f. Khavn 111C.18S-1VC.19§. er i behørig Stand, saa og at det fornødne Mandskab, 9 Maj. som behøves ved Sprøirerne, stedse cr complet, samt i hvad Stand Brand-Compagniet ellers findes; Saa stal alle Brand Folkene tilligemed de Staden tilhørende Sprøiter og Brand Reqvisita herefter, som sædvan ligt været haver, 2de Gange om Aaret, nemlig noget efter Paaske og Michaelis Flotterid, mynstres af Ober- Præsidenten i Overværelse af General Bygmesteren, Politiemesteren, Stadshauptmanden, Brandmajoren og Vice Brand Directeuren; Hvilken Mynstring i Ober: Brand: og Vand-Commissionen, med Overlæg af Ober- Præsidenten, skal berammes. IV Cap.) Om Ildebrands-Tilfælde, og hvad enhvers Pligt derved skal være. 19.) Dersom no gen ulykkelig Ilosvaade skulde paakomme, det være sig om Nat eller Dag, da skal den eller de, som i huset, Hvor Ulykken begynder, tilstede ere, strax et stort Anfrig til Naboerne giøre. Skulde Beboerne af samme Huus, hvor Ilden optændes, den fordølge og selv ville see at lædske, og det hænder sig, at Ilden ved Fordølg ning tog Overhaand, skal samme Huses Beboere paa Farpeste Maade ansees med Mulet af 10 Rdlr for en Skorsteens Brænding, og naar det er i et Huus, da at betale 20 Rdlr, eller lide anden Straf, fordi han ikke strax har angivet Ilden for Brandmajoren eller Direc teuren, hvorhen strax Bud skal sendes, da desuden og sendes Bud til de nærmeste militaire Bagter, hvor Sprøiter findes hensatte, saa og til Officererne ved Borgerskabet, som boe næst Ilden, paa det de med de i alle Compagnier anskaffede smaae Slange-Spreiter fan komme til Hielp. Skulde og en fremmed angive nogen fors dulgt Ild til Brandmajoren, Politiemester og Stadshauptmanden, da stal samme Person, som hos alle zde har været, nyde til Recompence 4 Rdlr, som den, der 95 Ilden Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 19-21 §. 9 Maj. Ilden vilde fordølge, foruden anden Straf skal betale. Ligeledes skal alle Huus Eiere, eller de, som beboe Husets nederste Stuer, paa det skarpeste være tilholdte, ei at forlade deres Huse, naar Ildebrand i ærværelsen opkommer, under høi Straf; men alle Tider et Par Mennesker der at blive tilstede, som kan anvise Brand Folkene, der ikke ere Husets Trapper og Gange bekiendte. 20.) Vægterne eller Rurerne paa vor Frue, St. Ni colai og vor frelseres Kirke Taarne skal, saasnart de nogen Ildsfare fornemme, om Natten eller Dagen, strax uden al Forsømmelse med Stormklokkerne klemte, og, dersom Ilden om Natten paakommer, en stor Lygte med Lys i, paa den Side, som Ilden i Byen er optændt, paa en dertil ordineret Stang udhænge, til et Tegn omtrent at eftersee, paa hvad Sted i Staden Ilds-Møden er, saa at de, som til Ilden at dæmpe ere anordnede, sig derhen kan forføie, hvorpaa de flittigen Agt skal give, og det ikke ved Søvnagtighed eller i andre Maader forsømme. Vægterne befales under Livs Straf, og ellers efter den Maade Ilden til eller aftager, hastig eller langsom at klemte, indtil den ganske er dæmpet. I de andre Taarne skal Klokkerne og Graverne iligemaade strax klemte, naar de saadan Ildsvaade og Fare fornemme. Og dersom Ildsvaade om Dagen skulde paakomme, have Vægterne sig med Klemten paa samme Maade at forholde, og en Fane eller Flag paa den Side af Taarnet udhænge, hvor Ilden i Staden er optændt; Til hvilken Ende 2de af Vægterne oasaa altid om Dagen ved Taarnet skal oppasse. Og skal Brandmajoren, tilligemed Vice-Brand-Directeuren og Vægter-Compagniets Officerer, verelviis efter Tour og imellem dem giørende Aftale, flittig inqvivere i Taarnene, om Taarn Vægterne ere paa deres Poster, og holde Flag, Lygte og Fortøi i vedbørlig Stand. 21.) De anordnede Tatte: Væg: Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 21-22§. Vægtere paa Gaderne skal, under deres Bestillings For: 9 Maj. tabelse og Straf i Fængsel paa Vand og Brød, om de enten ved deres Fraværelse eller i andre Maader det forsomme, strax, naar de nogen Ildsfare fornemme, paa deres Poster, og ellers andensteds i Staden, giøre Allarm og Folkene allesteds i Husene med Banken paa Dørren opvække, samt med et sært imellem sig sluttet Tegn og Støden i Fløiten de næste Vægtere det tilkiendegive, og de derefter de andre, derhos raabende: Brand, Brand i den Gade eller Stræde Ilden findes antændt; som derved fra en til anden bør raabes, at det saaledes, der snareste mueligt er, ved dem overalt i Staden kan fundgiøres, paa hvad Sted Neden er, da og strax een af de nærmeste Vægtere skal henløbe til Directeuren over Brand Værket, og til Vice Directeuren, saavelsom til Ober-Præsidenten, Politiemesteren og Stadshauptmanden, og dem derom advare; ligemaade og cen til Commandanten og til den øverste Admiral og til Holmens Chef, samt og cen til Vagten paa Raadhuset, og til de militaire Vagter, hvor Spreiter ere forordnede; Saa have de og Lygterne paa Gaderne strap at antende, omend sient det kunde være Maaneskin, og ellers ingen Lygter skulde antændes, hvilke de siden skal slukke, naar det er overstanden, om det da er lyst; Hoormed Vægter-Inspecteuren og Lieutnanten flittig Indseende skal have, og sig ellers til det Sted, hvor Ilden er, som andre bor- 22.) Dernæst skal og de gerlige Officerer forsøie. forordnede Gade Vægtere, saasnart de have giort Allarm, og antændt Lygterne paa deres Poster, samt indsat deres Gevær i Borger: Vagten eller i næst beliggende Huse, forføle sig til Ilden; og der, indtil de beskikkede Brandfolk ere samlede (da de igien strax efter Poli tiemesterens Anordning forfeie sig til deres Poster, effer hvor han dem henbefaler), med al Flid sisre deres Beste, Sprei Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 22-23 §. 9 Maj. Spreiterne med deres Slanger og Rør vel til Ilden at bringe, skaffe Vand i Spreiterne, hvor det bedst i en Hast kan erlanges, og dermed continuere det meste dem mueligt er, efter de ade af Borgerskabet tilstedeværende Under Officerers og Brand-Mesterens Anordning og Befaling, indtil nogen af Øvrigheden og andre Stadens Officerer, samt Directeurerne over Brand Værket med de beskikkede Assistenter dertil komme, hvis Ordres de da alle, baade Brand Mestere og Svende, samt de ved Vagt Sprøiterne ordinerede Soldater og Matroser, i alle Maader have at følge og parere, i hvis dem bliver anviist at forrette, under høieste Straf, om de ved deres Uhørsomhed imod Brand Directeurerne, eller egenfindig Forretning, nogen Confusion eller Forvirring foraarsage, hvormed Politiemesteren og Stadshauptmanden skal have god Tilsyn, og de Egensindige eller Selvraa dige strax lade arrestere. 23.) Naar den paa Randhuset forordnede Brand: Vagt, enten ved Vægternes Advarsel eller Klokkernes Klemtning, fornemmer Ildsvaade at være paakommen, skal den strax lade Trommen røre til Allarm, og sig ufortøvet til Ilden forføie, hvor da de vagthavende 2de Borger Underofficerer med deres Mandskab Stedet rundt om besætte, indtil flere dem til Assistence commanderes, og imidlertid flittigen afværge, at intet unyttigt Folk sig til Branden indtrænger. Iligemaade skal den paa Vagten værende Brand-Mester med fine Brand:Svende den ved Raadhuset staaende Sprøite med fine tilforordnede Læder: Spande strax til Ilden føre, hvori og nogle af de nærmeste Vægtere dem skal hielpe, og derfore sig strax, naar de paa deres Poster ved Husene have giort Allarm og antændt Lygterne, til Raadhuset iligen forføie, og deres Gevær og Morgenstierne der saalænge nedsætte, at de baade der og siden ved Ilden desbedre kan hielpe, indtil andre af de tilforord: nede Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 23-27 §. nede Brandfolk tilkomme. 24.) De ved Hoved: 9 Maj. vagten, Charlottenborgs Slotsvagt, Torre: og Vester Portes Vagter, Holmens og yeboders Vagter forordnede Sprøiter skal ligeledes strax, og saas snart nogen Ilosvaade opkommer, frembringes til Ilden ved behøvende Mandskab af Vagterne, som skal være pligtige derved at forblive og under Commando af de ved hver af disse Spreiter beskikkede Spreit: og Straalemestere arbeide, indtil de Brandfolk, som derved erdi- 25.) Saasnart Kloffen neres, kan blive samlede. flemter eller Ildebrand fornemmes, skal alle Byggere, Bagere, Slagtere, som Heste holde, saavelsom Møllere og Hyrekudske, med deres heste og Sluffer, Vand i Tønder, vel fulde, flittigen forstaffe, som de af Mas gistraten ordinerede Oidermand og Formænd skal befor dre, og Opsyn have, at ingen udebliver under 10 Rdlrs Straf; Og skal Oldermændene og formændene om anden Dagen derefter give Politiemesteren tilkiende, hvem som har været forsømmelig, at de derfor tilbørligen kan vorde straffede, og Bøderne til Brand Kassen erlagte, faafremt de ikke selv derfor vil stande til Nette, som vedbor; Bryggerne, saavelsom alle de andre forbemeldte, stal have Bielder paa deres Hefte, at de kan høres, og Band: Tønderne skal være kiendelig tegnede med enhver Mands Navn og No.; paa det enhver, naar Ildebrans den er forbi, kan igien finde sin egen Tønde, og ingen 26.) Hvo Ophold skal forvoldes imedens Ilden varer. med der forste Vand til Ilden aufominer, skal have til Belønning at forvente 2 Rdlr, den dernæst efter 1 Rdlr, og den zdie 1 ltr. 27.) Vognmændene skal, uden at Forsømmelse, med deres este møde ved den enhver af dem anviste Sprøite, saa og efter den Inddeling, som imellem Vognmændene giort er, eller ved hver Brand- Mynstring, eller i Brand-Rullerne giøres, uden Ophold til: Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 27-28 §. 9 Maj. tilføre Spreiter, Anbringere, Vand Kar, Brand-Sti ger, Ild Hager, Broer og Haardækkener, hvilke de, som saadant i Forvaring have, strax skal lade dem være følgagtig. Og skal Oldermanden for Vognmands-Lau get hermed iligemaade uden nogen Forsømmelse have Opsigt, og alting vel befordre og tilskynde, samt de Ude blivende om anden Dagen for Politiemesteren angive, at de casaa tilbørlig kan blive straffede, efter Vognmænde nes Langs-Art. 5 Mart. 1683. 21 §, nemlig at bøde 10 Rdir, som til Brandkassen skal være forfaldne, og derforuden at have deres Laugs-Nettighed forbrudt, med mindre Oldermanden selv derfore vil frande til Rette. (Cfr. Laugs-Art. 27 Apr. 1753. 23 0). Vognmændene saavelsom andre af Stadens Indbyggere, som Heste og Vogne holde, skal ellers med nogle af deres Vogne paa samme Tid holde til Side paa et frit Sted, omtrent hvor Ilds-Nøden er, hvor de ingen, som ved Ilden has ver at bestille, eller Band-Slufferne, Karrene og Sproi terne kan være i Veien og til Forhindring; paa det at de af dem, som til deres Godses Biergelse begieres, kan bekommes og strax være tilrede. Og paa det at Sprsiterne eller Anbringerne ikke skal fiere sammen paa en Hob, eller Vognmændene, som føre Brand Redskaberne, tal stoppe Passagen, eller være enten Band Slufferne eller de ved Ilden Arbeidende til Ferhindring, skal Pos litiemesteren ved fine Betiente lade dem anvise, hvor de i nærmeste Gade kunde holde beleilig og i Reserve, indtil det eragtes fornodent, enten ved Brand Adjutanten, Brandmesterne eller nogen anden, at lade enten Sprai ter, Anbringere, Band-Kar, eller noget af Brand-Neds kaberne afhente. 28.) Vand esterne med de res Svende skal, saasnart Stormklokken høres, sig stror til det Sted, hvor Ilden er, begive, Vandet i Huset anvise, hvor det er at finde, og Banerne paa Vand. RenBrand-Ordn. f. Khavn 1v C. 28-30 §. Renderne saaledes dirigere, at Vandet sluttes og til det 9 Maj. Sted hendrives, hvor Nøden er; under deres Bestil lings Fortabelse og anden alvorlig Straf, om de heri befindes forsømmelige; Saa skal og de og deres Betien tere i saadanne Tilfælde al muelig Tieneste præstere, og derfor ikke tillade nogen lang Udenbves Reise sig at paatage eller nogen Nat fra Staden forblive, men sig efter Band Mesternes Jastrup 20 Uov. 1680. 12 § i alle Maader forholde. 29.) Foruden de publiqve Lygter, som Vægterne antænde, skal og alle og enhver af Stadens Indvaanere overalt og i alle Gader, til des bedre Lnsning for dem, som forbi passere med Vand og Brand Redskab til Ildebranden, og for andre Uleilighe der at forekomme, strax og faasnart Allarm formærkes, for den underste Etage af hver Gaard og Huus lade udhænge een eller flere Lygter med Glas for, som skal hænges paa dertil for i Veien fastgiorte Kroge eller Stif ter, saaledes at for et Huus paa 5 Fag og derunder skal udhænges een saadan Lygte, og for de Gaarde eller Huse, som ere større, skal udhænge 2 eller 3 Lygter, i Proportion af Gaardens Størrelse, og skal disse Lygter være indrettede efter den Model, som Brand-Sessionens Com mitterede dertil anvise; Hvorimod det forbydes at sætte Lys i Vinduerne, som hidtil i Ildebrands Tilfælde er skeet. Sorsommer nogen, naar Allarm om Ildebrand er giort, saaledes at udhænge Lygte, bøde derfor 1 Sidir, og skal Politiemesteren ved Vægterne og fine Betiente herpaa lade noie give Agt, at sligt af alle og enhver harsommeligst efterleves. (Cfr. Pl. 10 Sept. 1749). 30.) Alle og enhver af Khavns Indbyg gere, som hre Vand i deres Gaarde og Huse og boe i de nærmeste Qvarterer ved Branden, skal, naar de fornemme Ildsvaade at være optændt, det snareste mueligt er, enhver for sin Dor, i det mindste forskaffe en Tønde med Brand-Ordn. f. Khavn 1v C. 30-32 §. 9 Maj. med Vand eller mere, om Leiligheden det saaledes til stæder, og hvor Sadernes Leilighed det tillader, da et godt Rar med Vand, og dersom Vandet deraf bliver taget, det strax igien lade fylde, i Synderlighed om Det er nær ved Branden. Og skal Politiemesteren ved fine Bettente noie lade inquirere, hvorledes denne Anordning af Indbyggerne i Tilfælde af Ildebrand efterleves. Saa skal og Stadshauptmanden lade udcommandere nogle Borger Patroller, som heri kan komme Politiet til Hielp; Hvilke Patroller skal paaminde dem, som findes forsømmelige, og antegne de Modtvillige, som for deres Efterladenhed hver Gang skal bøde 1 Ndlr. Ligeledes skal disse Patroller have noie Indseende med, og anmelde om nogen forsømmer at udhenge Lygter for Husene, paa det de Efterladne derfor kan blive anseete og straffede. 31.) Saa skal og alle, naar Ildse fare opstaaer, særdeles hvor Ilden er nær, have noie Indseende med, at deres Loft Lemme og Luger holdes tillukte, og lade bære nogle Spande Vand paa Lofterne for at have i Beredskab, ifald Ilden i en Vindskede eller andensteds antændte, det da af den der værende Person kunde udslukkes; Ligeledes skal de lade deres Tag Render i Nedløbet stoppe, og enderne med Vand fuld bære, paa det de Funker, som falde paa Taget og Renderne, kunde udlæskes. 32.) Paa det alle Ting uden Confusion hos Ilden desbedre kan forret tes, stal Politiemester, Stadshauptmand, Stads: Ræmmeren, og Oldermændene for Bryggerne, Bagerne, Vognmændene, Møllerne, Slagterne og Prammændene, samt Formanden for prekudskene, sig strax, faasnart det klemter, hen til det Sted, hvor Ildsfaren er, forføic; Saa skal og alle Stads-Capitainer, Lieute nanter, Fændriker og andre Officerer sig til deres Allarm Pladser begive og der den Anstalt giore, at Brand: Vagten Brand-Ordn. f. Khavn Iv C. 32 §. Vagten strax med mere Mandskab forstærkes, hvor da nogle 9 Maj. af bemeldte Stadens Officerer, som dertil af Stadshauptmanden beordres, sig ogsaa til det Sted, hvor Ildsvaaden er, skal forføie; og alle der, efter det som Politiemesteren og Stadshauptmanden enhver anordner, og eftersom Fornødenheden det udkræver, alle Ting efter denne Brand Ordning besørge holdt i Orden. Især skal og Borger Officererne have flittig Opsigt, at den Gade eller Stræde, hvor Ildebranden er, saavelsom de ders paa grændsende Gader og Stræder, rundt omkring vel besættes, og ingen tillades der forbie at komme, uden de, som til Ilden at lædske eller derved at arbeide ere anordnede; ligemaade skal de og have god Tilsyn, at fattige af Ilden betrængte Folks Gods og Formue ikke af flemme tyvagtige og vanartige Mennesker forrykkes, og derfore ingen med noget Slyttegods lade passere, med mindre de kiendes og kan giøre Forklaring om hvem de vedkomme, og hvor de dermed vil hen; hvortil da nogle af Vægterne ved hver Ende af Gaden, hos Borgera Vagten, af Politiemesteren eller Vægter Officererne skal være beordrede at eppasse, som efter Sr. om Vægterne 26 Jul. 1683. 19 § samme Folk, uden nogen Beløns ning, skal følge til det Huus, hvor de det henføre, og tilholde de got Folk, i hvis Huus Godset indføres, at de det i god Giemme og Forvaring for de Sedlidende tage, og ikke fra sig til nogen levere, uden til dets rette Eiermænd; hvorfore ogsaa Vægterne samme Huus skal antegne, og det strap om anden Dagen paa Politiekammeret for Politiemesteren angive, paa det de Nødlidende det kan faae at vide, og deres biergede Gods igien bes komme; Befindes nogen med saadant Gods sig at ville forstikke eller bortbegive, skal han antastes og straffes, som han var grebet med aabenbare Tyverier, og Vege terne, som med ham ville dolge, ansees som Tyvs Med: IV Deel. videre. S Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 32-34§. 9 Maj. videre. Skulde negen det hos sig biergede Gods ville dølge eller benægte, skal han betale til Eieren dobbelt saat meget, som Godset er værd, saa og derforuden erlægge fine 3 Mark, og lide som for vitterligt Tyverie efter Loven. 33.) Foruden Politiemesteren, Stadss hauptmanden, Brand-Directeuren og Vice-Brand-Di recteuren, tilligemed de forordnede Brand-Cadetter, samt de i 32 § ommeldte Borger Officerer og Stadens Be tiente, som ved I den at møde ere Forordnede, skal og Commandanten i Khavn og den øverste Admiral ved Holmen, eller i deres Forfald en anden hoi Officeer, samt Ober-Præsidenten, derhos være tilstede, for til ligemed de Committerede i Brand Sessionen og ved Brandvæsenet at consulere, og i fornodent Tilfælde see dem med Soldater og Matroser understøttede. Især skal Ober-Præsidenten have overste Commando over alt Bor gerskab og Brandfolk, med videre, efter V Cap. 46 §. 34.) Paa det de ved Sprøiterne Arbeidende ikke skal blive hindrede i deres Arbeide ved indtrængende Tilskuere, saa bliver hermed strængelig befalet, at naar nogen Jids vaade her i Staden paakommer, maae ingen orkestofe Folk, Mands eller Qvindes Personer, enten smaae el ler store, paa Gaderne omisbe, langt mindre sig i de Gader og Stræder, hvor Ilden kunde være optændt, lade finde; San maae og ikke nogen i Caroffer paa samme Tider i Gaderne omkiere, for at hindre de Per soner, som til Ilden at dæmpe og de dertil hørige Sprai ter og andet Brand Redskab at betiene ere beskikkede; Ei heller maae nogen, det være sig Militaire eller Ci vile, som dertil ikke er forordnet, anmasse sig ringeste Commando, eller sig ved Stedet, hvor Ildebrand er, til Hest eller Fods lade finde; Og skal Politiemester dermed god og flittig Indseende have, som han dertil agtert svare; Ligesom og Stabshauptmanden skal lade udcom Brand Ordn. f. Khavn iv C. 34-35 §. udcommandere nogle Borger Patroller, som Politiet 9 Maj. med Flid skal assistere, og panagte, at Gaderne holdes frie til Passagen, samt fra Ilden bortjage saadanne unyts tige Tilskuere, som sig der kunde indfinde. Saa sal og de paastødende Gader med Borger Vagt stærk besættes, dog ikke alt for nær ved Ilden at postere Vagten, paa det ikke Sprøiterne og Vand-Slufferne skulle hindres. Dersom nogen, der ikke ved Ilden har at bestille, skulde ville opsætte sig imod Politiet eller Borger Patrollen, skal de have Magt til dem stray at lade anholde og bevare, enten i næste Vagt eller paa Raadhuset, at de fiden tilbørligen kan blive anseete og straffede. Og skal ellers saadanne Personer, som sig imob dette alvorlige Forbud paa Gader og Stræder i Ilds Ned lade finde, særdeles straffes, nemlig: De af dem, som Middel have, skal give til Brandvæsenet 10 Rdlr; andre ge mene Folk, Børn og Tienesteryende skal Politiemesteren Jade paagribe og til næste Corps de Garde henfiffe, hvor de skal imodtages og i Arrest forblive indtil anden Dagen, da enhver skal betale I Sole, som Foreldre og Hosbonder for deres Børn og Tyende, som i flige Tils leb antreffes, sal erlegge, og skal desforuden disse Børn og Tyende straffes paa Vand og Brød i nogle Dage. Dersom ellers nogen inden for den posterede Vagt sig sø ger at indtrænge og ham desformedelst nogen leilighed tilflyder, have den sig det selv at tilskrive. (Cfr. Pl. 30 Jul. 1759). 35.) Dog skal de i Ilds-Nøden bestædtes Slægt og Venner, som dem med Raad og Daad søge at assistere og hielpe at redde, ikke dermed være formcent, at de jo, naar de sig hos den ved Stedet forordnede Borger Vagt angive, fri og ubehindret med deres Folk og Arbeids-Vogne maae passere, saa og, om nogen sin Tiener og Bud udstikker at erfyndige sig om Ildens Beskaffenhed, at det jo og maae tillades dem seas længe $ 2 Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 35-37 §. 9 Maj. lenge at passere, at de derom Underretning fan bekomme; Men saasnart det er skeet, da sirar være tilholden sig hiem igien at forføie, eller være lige Straf med de andre forbudne Personer undergiven. Men i svrigt skal enhver, som intet hos Ilden har at bestille, efter 34 §, blive hiemme i deres Huse og Vaaninger, strax forstaffe Lygter for deres Huse efter 29 §, saa og sørge for, at de efterhaanden skaffe saa meget Vand i Tønder og Kar for deres Dørre til Hielp at lukke Ilden med, i Følge 30§, som de kan afstedkomme; JSærdeleshed og holde god Vagt med deres Huse, samt efter 31 S have Tilsyn med deres Tag Luger og Nender, til videre Ulykke og Skade at forekomme. 36.) Milicen og Garnis sonen, saavelsom Stefolket ved Holmen, stal, strax Allarm formærkes og Trommen røres, forføie sig hver cil sit anordnede Sted, og der forblive indtil Ilden vorder slukt, saa at ingen af dem sig derfra, uden Commandantens og Admiralens expresse Ordre og Befaling, maae begive eller paa andre Gader og Stræder lade finde, under hvieste Straf (*). 37.) Alle Stadens Compag nier, undtagen det, hvori Ilden befindes, som derfor forskaanes formedelst Tilsyn og Rednings Skyld af deres Huse, sal, saasnart Ilds Nod paakommer, sig hver til fin anordnede Allarm-Plads begive med deres behørige Gevær, hvoraf Stadshauptmanden og Capitainerne udcomman dere saa mange, som efter Nødens Storhed og Stedets Udkrævelse, til Gaderne at besætte, fornødent eragtes. Borger Compagniernes Allarm-Pladse ere: For Østers Qvarteer: St. Nicolai Kirkegaard. Strand Qv.: Amager Torv. Snarens v.: Gammel-Torv. Defter Co.: Vandkunsten. Torre-Ov.: Gammel-Torv. Blæde: (*) Cfr. Reset. 4 Jul. 1755. Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 37 §. Klædeboe:Ov.: Vor Frue Kirkegaard. Friemands: 9 Maj. Ov.: Graacbrødre. Torv. Rosenborg v.: Ved Norre Port. Kiøbmager-Qv.: Trinitatis Kirkegaard. St. Anna Ov.: Kongens Nyctorv. Christianshavns v.: Paa Torvet sammesteds. Naar saaledes Compagnierne forsamles, skal hver Gang og paa hver Allarm-Plads holdes 2de Compagnie : Sprøiter i Res serve, paa det, om nogen andensteds i Staden Ild skulde optendes, dermed kan giøres fornøden Resistence, indtil de store Spreiter kan anbringes. Og skal den Capitain, som først om Ilden bliver videndes, sig strax med Sprsiter og fornødent Mandskab did hen, hvor Ilden er, bes give, og Assistence hos de andre Capitainer, som ere ham nærmest, requirere, saa og strax Stadshauptmanden derom underrette, paa det han med Vedkommende kan føie de fornødne Anstalter til at assistere ved Ilden. Saa skal og de Borgere, som boe længst borte i der Qvarteer, hvor Ilden er, og hvis Huse ingen synderlig Fare ere exponerede, mgde eller lade møde for sig med Brand Spande, dermed Vandet i Spreiterne at øse, eller paa Lofterne at bære. Iligemaade skal de, som boe Ilden nærmest, holde deres Brand Spande, Stiger og Brandhager i Beredskab, at samme firar kan være ved Haanden, naar behøves; hvormed Borger Office verne af det Qvarteer, hvor Ilden er, skal have god og flittig Indseende, og enhver til fin. Forretning anvise. De øvrige Borgere, som de nye anskaffede Seildugs Anbringer Slanger til de publiqve Vand-Poster ere be troede, eller som ere ordinerede i Mods-Tilfælde at møde ved bemeldte Vand Poster for at pompe, skal ved opkommende Ildsvaade ufortovet forfsie. sig hver til fin Post, og der forrette alt hvis dem af deres Officerer be fales. Og skal til disse publique Vand Poster, saavels som til de Poster, der staae ved Kanalerne, ordineres K3 2de Brand Ordn. f. Khavn IV C. 37-39 §. 9 Maj. 2de af de nærmest boende Kieldermænd eller Værtshusholdere, som strax, naar Alarm skeer, (skal forfoie sig til Posterne at pompe og anraabe de forbifarende Staffer; hvorimod disse Kieldermand skal være frie for Brandvagt, og for at møde paa Allarm-Pladsene. Men ved de andre Pomper, som ved Holmens Folk i Kanaferne nedsættes, forordnes Matrofer til Pompning. 38.) Enhver Borger og Indvaaner, som driver borgerlig Næring, skal, naar Ildsvaade paakommer, enten selv eller ved en anden Person møde paa den ham anviste Allarm Plads (det Qvarteers Borgere undtagen, hvor Jiden er nærmest, som i 37 § meldt er), og Officererne saavelsom Borgerskabet skal noie fuldbyrde og efterkomme de Ordrer, som dem af Stadshauptmanden gives (*). Findes nogen, det vare sig Officeer eller Borger, herudi efterladen, stal samme for saadan hans Efterladenhed og Forsømmelse paa Boder til Brandvæsenet mulcteres, nemlig om det er en Officeer, da 1 til 2 Ndir, og om det ikke er en Officeer, da z til 4 Mk. Men om nogen viser sig gienstridig eller opsætsig imod Stadshauptmanden eller deres forefatte Officerer, skal han der for aparte stande til Nette efter befindende Omstændig heder. Ingen af de under Borger-Compagnierne staaende made sig fra sin post begive, forend Ilden er dæmpet, og det af Stadshauptmanden eller Capitainen befales, alt under lige Snaf, om nogen befindes derimod at handle. 39.) Havne-Sogderne og Born-Skri veren kal og tilholde Savnsætterne, Læfferne og Korndragerne strap til deres anordnede Spreiter sig at begive, og deres Tieneste at forrette efter Brand - Directeurens Anvilsning og Ordre; ligemaade skal og (*) Cfr. Rescr. 31 Det. 1749. Prams Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 39-41§.

Prammændene med deres Folk være tilrede, om Ste: 9 Maj. des Beskaffenhed det saa udkræver, eller i andre Maas de: deres Baade behøves til at burere Pram-Sprøiterne fre et Sted til andet; Til hvilken Ende de skal.ordinere 2d: Baade til hver Pram Spreite, for dermed strax, faasnart det klemter, Pram-Spreiterne til det behøvende Sted at forskaffe, saavelsom og ellers uden nogen Modsigelse paa Anfordring lade være følgagtig de Baade og Pramme, som behøves, og med samme forrette hvis dem befales. Pram Mandene skal til den Ende, som før er meldt, med deres Folk sig hos Ilden altid lade finde, om deres Tieneste behøves, under Straf, om de derudi findes forsømmelige, fra 1 til 2 Rdlr. 40.) Alle, saavel fremmede som de danske i Khavn arbeidende Muur: eg Tommer: Svende, som ikke ved en af Sprotterne ere enrollerede, og derfore kaldes Res server, skal, saasnart Ild opkommer og derom bliver giore Allarm og Anskrig, det være sig Nat eller Dag, forfsie sig paa den for Reserverne anviste Samlingsplads med deres Drer, Hamre og Brak-Stanger, og aldeles ingen tilbageblive, om de end stode i Kongens eller an det publiqve Arbeide, saavelsom omsider efter Anviisning troeligen forrette ved Ilden hvis dem enten af de Committerede i Brand Sessionen og ved Brandvæsenet eller deres Officerer vorder befalet, alt under Straf af 2 Rdlr for hver Gang de udeblive; Men dersom det bes vises, at nogen forsætlig og modtvillig udebliver, da maae han ikke bekomme noget Arbeide hos nogen Mester i Staden; Dog skal dette ikkun forstaaes om de Arbeidsfolk, som ere ved Kongens Arbeide i Staben selv, inden dens Volde, men ei uden for Staden. 41.) Ingen, i hvo det er, af dem, som ere anordnede ved Ilden at arbeide, eller Vand til Ilden at tigre, eller nogen Tilsyn eller Forretning derved have, maae sig derfra be: $4 give Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 41-42 §. 9 Maj. give under tilborlig Straf, førend Jlben aldeles r dæmper og de Forlov bekomme fra dem, som over dan derved have Befaling. Skulde og Jiden ikke saa shirt kunne dæmpes, at det giøres fornødent, at de Ariei, dende og Vagten først afløses, da haver Stadshaupts manden med samtlig Capitainerne, Brand Directeuren og Vice Brand Directeuren, samt Brand Mesterse, derom fornøden Anordning at giere; Men dersom dit, efter overstandne Fare, skalde findes fornødent at holde Vagt ved Brandstedet, haver Brand Directeuren derom med Stadshauptmanden at conferere, eller Ober- Præsidentens Ordre indhente; Hvorefter Stadsha.ptmanden forordner de fornødne Officerer og Mandskab til at holde Wagt, og Directeuren fer Sprøiterne ordiverer de Sprøiter med deres Brand-Mestere, som ved Brandstedet skal forblive. Og maae ingen Afløsning iblandt Borger-Compagnierne foretages, mindre Borger Vagren rcent ophæves, forend Stadshauptmanden derom ved= Borlig er bleven underrettet. Dog saasom Ober: Præf denten er authoriseret at anordne og befale alt, hvad saas vel til Jidens Dampning, som siden efter, skal foretages; Saa haver Stadshauptmanden og Brand Directeurerne om alt dette at indhente hans Ordre. 42.) Jn gen maae fordrifte sig noget guns at bortbryde eller nedrive, for storre Fare at forekomme, ei heller nogen Aabning næst Alden at giøre, enten med Tagstenes Aftagelse, eller med nogen Gavl eller Væg at igiennem brode, førend saadant tilforn af den tilstedeværende Dv righed vorder befalet; Saa skal og alle og enhver alvorligen være anbefalet, med Læder: Spandenes og andet Brand Tsis 17edkastelse forsvarligen at omganes; og dersom negen befindes forsætligvits, og af Modtvillighed, enten langerne, Sprøiterne, Band Karrene eller an dre Brand Redskaber, Skade eller Forderv at til: fate, Brand-Ordn. f. Khavn Iv C. 42-44 §. - foie, skal de Sfyldige betale Skaden, og desuden haar: 9 Maj. delig straffes. Dersom de og noget deraf borttage og forvende, straffes de som aabenbare Zuve, og de, som faadant ere vidende og ikke angive, som Tyvs Medvi dere. Desuden skal ogsaa alle og enhver, som sig ved Ilden befinder enten at arbeide, eller at være commande ret, sis fredeligen og roeligen forholde, uden al Blam merie og Slagsmaal, hvormed saavel de over dem ved Ilden commanderende militaire som civile Officerer skal have tilbørlig Judseende, at de, som sig derimod forsec, strap arresteres og siden tilbørlig afstraffes. 43.) Og paa det enhver, som i saadan Ilds-Nod med Arbeide og Siclo sig flittig og troelig lader finde, naar han der paa god Beviislighed kan erlange, en billig Belønning maae og kan have at forvente, sal alle Officererne, saa velsom Brand Værkets Directeurer, Brand Mesterne, saa og Oldermændene, baade selv ved Ilden paaagte, og, Dagen efter at Ilden er overstanet, med al Flid sig er fyndige, hvorledes enhver sig har forholdet, og da dem, som efter god Kundskab treeligen have arbeidet, med des res Attest til Brand-Sessionens Committerede addressere, som da til dem, der sig meest have erponeret eller nogen særdeles Vigilance og Flittighed brugt, sal lade udbetale en convenabel Recompence af Brand Kassen, hvorudi de i Brand Ordningen dicterede Mulcter indløbe. Ders imod skal de, som deres Skyldighed efter Fr. ikke have efterlevet, eller ere udeblevne, for Brand-Sessionen angives, at be af den ret tilbørligen kan verde fatte til rette og afstraffede med Mulcter til bemeldte Brand- Kasse, og ellers lide videre efter Omstændighederne, om Opsetsighed eller deslige Forseelser derhos tillige befindes. 44.) Skulde og nogen af dem, som ved denne Fr. til Arbeide ved Ilden ere anordnede, formedelst deres flit tige og troe Arbeide i Ilds-Meden, van deres Lemmer $ 5 eller Brand-Ordn. f. Khavn Iv. 448-v. 45§. 9 Maj. eller Legems Sórlighed blive beskadiget, da skal den ikke alene af Brand: Sessionens Kasse igien vorde lægt og cureret, men endog for deres troe Arbeide af bemeldte Kasses Middel vel belønnes. Og dersom nogen saaledes Bliver fordervet, at han sit Brod fremdeles ikke kan forhverve, da skal Omsorg for ham drages, at han efter sin Stands Condition og Vilkaar med fri Underhold ning fin Livstid vorder forsørget. Skulde nogen og ved ulykkelig hændelse ganske komme fra Livet, skal ham (naar han ikke er indtegnet i den for Officererne ved Borger -Compagnierne og Brand-Compagniet oprettede Liig- og Enke Kasse) en ærlig fri Begravelse forundes, og dersom han sig Hustrue og Børn efterlader, skal dem en Recompence meddeles. I fald Brand: Sessionens Kasse ikke til foranforte Udgifter skulde være tilstrækkelig, da skal det Manglende udbetales af den alminde lige Brand og Lygte: Kasse, hvori Brand- og Spreite: Skatten, samt Brand Tavle Penge, som indsamles i Brand Tavlerne i Kirkerne, indløbe; Hvorom da den Skadelidende eller Blesserede skal addreffere sig til Ober: Brand: og Vand Commissionen med behørig Attest fra fine Officerer og Brand-Sessionen om sit Forhold. V Cap.) Om Brand-Compagniet i Særdeles: Hed. 45.) Brand-Compagniet bestaaer af følgende Personer: 1mo.) Brandmajoren eller Directeuren over Brandvæsenet, som har Commando over Brandfolkene, og Disposition over Brand - Medskaberne, med videre efter Fr., saa og Vice:Brand:Directeuren, som ham skal assistere, og rette sig efter de Ordrer, som ham af Brand Directeuren gives. 2do.) De øvrige Brand: Officiantere, nemlig: Brand - Capitainen, Premier og Second Lieutenanterne, samt Fandriken, Premier Brand Mesterne, de 2de Brand Cadetter og Brand Adjutanten. 3tio.) Ober- og Under-Brand: Mestere, Brand-Ordn. f. Khavn v C. 45-46 §. Teftere, Sprite-Mestere, Straale-Mestere, As: 9 Maj. fiftenter og Brand:Svende; Hvilke alle, enhver ved sin Spreite, sal være enrollerede, og enhver sin Fore retning i paakommende Jlbsvaade auviist, efter de aarlige af Brand: Sessionen forfattede Brand Rullers Indhold, samt de dem meddeelte Instructioner. 46.) Brands Compagniets Fahne skal, ligesom de andre 11 Borgers Compagniers, hos Stadshauptmanden bevares, og han som Brand: Compagniets Chef considereres, og skal bemeldte Brand-Capitain, Lieutenant og øvrige ved Brand: Compagniet staaende Officerer (Brand: Directeuren og hans Embede undtagen) saa og Brandfolkene, i militaire Commando staae under Stadshauptmanden; Men i Henseende til Ildebrands Tilfælde, Sprsiternes Regiering, Vagt og Mynstring, de commanderer Brandmajoven efter Brand Ordningen, hvad enhver af dem har at iagttage. Saa skal og bemeldte Brandmajor eller Directeur over Brandvæsenet have fri og fuldkommen Disposition over alt det, som hører til Ildens Lædstelse, hvori ham inter Indgreb maae gieres, men enhver, som ved Jiden er forordnet at arbeide, skal følge Hans Ordres og Anviisning. Og paa det alting fan see ordentlig og ingen Ccafusion forvoldes, skal. Brandmajoren, som Directeur, naar han sig først om Ildens Beskaffenhed har erkyndiget, og efterseer om Sprei ter og andre fornødne Brand-Reqvisita ere ved Haanden og tilstede, føie de fornødne Anstalter til at resistere og slukke Ilden, saaledes som han vil staae til Ansvar for. Og naar han sig ind i Ilden begiver, for at eftersee, hvor ledes samme af eller tiltager, eller hvorledes Anstalterne kunde være at forandre, skal enten Vice-Directeuren eller en anden af Brand:Compagniets Officerer forsyne Brands majorens Plads for at give Beskeed til dem, som maatte soge ham; Saa stal og Brand-Direkteuren, saavel selv som Brand-Ordn. f. Khavn v C. 46-47§. alterne; Og maae enhver for sig, samt alle tilsammen, 9 Maj. lade deres Hoved-Diemerke i alle disse deres Embeds-Forretninger alene sigte til Kongens Villies Fuldbyrdelse, som er Stadens Conservation, Publici Gavn, og der almindelige Bestes Befordring i alle Tilfælde, paa det alle sig ellers tildragende onde Sviter funde forekommes; Til den Ende skal Ober-Præsidenten i Khavn see alting derved reguleret og anordnet saaledes, som der best og nyttigst fan see og tienligst eragtes, samt, om noget Tilfælde skulde arrivere, hvori Politiemesteren, Stads= Hauptmanden, eller Brandmajoren ikke vare af lige Meening, eller nogen Misforstaaelse, imod Formodning, imellem dem eller andre Brand-Officiantere, eller imellem dem og deres Underhavende, angaaende Commando eller andre Anstalter ved Vagten og Ildebranden, sig skulde tildrage, anordne hvis som skal foretages; saasom ham dertil den øverste Commando er betroet, og skal baade Politiemesteren, Stadshauptmanden og Brandmajoren, enhver om sin Charges og Forretnings Medfør, med Ober-Præsidenten conferere, og lade sig det Resolverte til Fuldbyrdelse være efterretlig (*). 47.) Officererne ved Brand: Compagniet, naar de komme til Ilden, skal sig strax hos Brandmajoren eller Directeu ren anmelde og af ham lade sig anvise deres Post, eller om de ikke forefinde Directeuren, skal de, seasnart skee fan, underrette ham om Stedet, hvor de have fattet Posto, saavelsom om Ildens Beskaffenhed. Især skal de crkyndige sig om alle Brand-Neqvisita, saasom Sprøis ter, Anbringere, Stiger, Ildhager, Vandkar, Broer og Haardekkener ere tilstede og i Reserva, eller om noget fattes, da at see det Manglende besørget. Og paa det Brand= (*) Cfr. Rescr. 19 Nov. 1751. Brand Ordn. f. Khavn v C. 47 §. 9 Maj. Brand Officererne saavelsom Brand Mesterne om deres Forretning ved Ilden nøie kan være underrettede, skal Stadshauptmanden bemeldte Brand-Officerer indtil Premier Brandmesteren inclusive, samt Brand-Adjutanten, vedbørlig skriftlig Instruction meddele; Men de øvrige, nemlig Brand-Cadetterne samt Brand- og Sprøite:Me sterne, meddeler Directeuren over Brandvæsenet hver sin Instruction; Hvilke Instructioner, baade de, som udstædes af Stadshauptmanden og af Brand Directeu ren, dog først skal af dem i Ober:Brand- og Band-Commissionen indleveres, og der revideres og approberes, førend de Vedkommende maae meddeles. Og paa det disse Instructioner kan blive til desmere Nytte; Saa stal Brand Directeurerne tilligemed Brand-Compagniets Officerer og Brand-Mesterne i Forveien eraminere alle i Staden værende snevre Gader, Stræder og Gange, og erkyndige sig om Husenes Beskaffenhed i samme, samt lade sig nøie informere om hvilke Huse og Gaarde i de omliggende Gader, de i de snevre Stræder værende Huse støde an paa, og fra hvilke af de store Huse og Gaarde man i Nødsfald kunde bryde igiennem, for at komme til Ilden med Sprøiterne; Hvilket alt, saavidt mueligt er forud at fastsætte, skal gives Brand-Mesterne skriftlig til deres Underretning, og de dernæst instrueres om hver Stræde og Gang, paa hvad Kant enhver með sin underhavende Sprøite skal møde, og hvorledes de, som først komme til Ilden, sig skal forholde, enten om de Eal plante Sprøiten i nest paastødende Gade, eller i Strædet, eller og om de skal brække igiennem en af de paastødende Gaarde; Og endelig hvorledes Anbringerne vare at plante, for at tilføre det fornødne Vand uden at blive i Arbeidet forhindret af Vand:Slufferne, med mere, som kunde forefalde at iagttage; Og skal herefter, i det mindste eengang hvert War, Brand Directeurerne, med Brand: Brand-Ordn. f. Khavn v E. 47:49 §. Skulde ingen af dem være tils Brand-Officererne og alle Brand-Westerne, foretage en 9 Maj. saadan Inqvifition i alle snevre Stræder og Gauge, paa det Husene kan blive dem desbedre bekiendte, og alle Omstændigheder kan blive enhver af dem i god Erindring. 48.) Brand Mesterne og Brand-Svendene med alle dem, som ved Sprpiterne ere ordinerede, skal strax, saafnart det klemter, sig enhver til sin assignerede Sprøite forføie, og dem iligen til Jiden anbringe, og sig i alle Maader efter denne Brand-Ordning forholde. Især skal .hver Brand-Mester, naar han kommer til Ilden, an melde sig hos Brand Directeuren, Vice-Brand-Direc teuren, eller en af Officererne ved Brand - Compagniet, hvem af dem som ere tilstede, og indhente Ordre, hvor Sprøiten skal plantes. stede, og Fare var paa ferde, planter Brand Mesteren Sorøiten efter sin beste Skiensomhed, og giver derefter Brandmajoren tilkiende, hvor han har fattet Pesto. Sorsommer nogen, med mindre han er svag eller med Vedkommendes Forevidende bortreist, og sig ikke ved Ilden indfinder, naar der er ham bekiendt, betaler en Ober Officeer til Straf 4 Rdlr, en Premier Brand- Mester 2 Rdlr, en Spreite Mester 1 Rdlr, og en Straale-Mester eller Brand: Svend 4 Mk, samt tiltas les aparte efter Omstændighedernes Beskaffenhed. Bes giver sig nogen uden forlov fra Ilden eller den Sprøite, han staaer ved, straffes han, som den der ikke mødte; men kommer nogen drukken til Ildebrane den, skal Politiemesteren eller Stadshauptmanden lade en saadan arrestere, paa det han siden kan blive straffet, som meldt er. 49.) Brandmajoren eller Direç teuren over Brand-Instrumenterne skal altid i det mindste holde 24 Mand af Sprøite Mestere og Værk: Geseller, som Slange Sprsiterne i Nødsfald vel kan vide at regiere, hvilke Folk, som hidtil, skal være iførte sorte Kiets Brand-Ordn. f. Khavn v C.49 §. 9 Maj. Rietler, og forblive under Directeurens egen Disposition; Dog skal ved enhver af de publiqve Sprsiter een af bes meldte 24 Mænd placeres, som i Nøds-Tilfælde bestan dig skal holde sig ved Sprøiten og være forsynet med Skruer og Bindlapper, om en Slange skulde springe eller komme til Skade; og skal ellers Brandmajoren besørge, at der, i Særdeleshed ved hver af de store Sprois ter, altid kan være 2de saa kaldte Bind: Skruer, som Sprvite Mesterne skal iagttage, paa det samme kan paa sættes, naar nogen Brak paa en Elange Fulde komme. Ligeledes al og Brandmajoren, ved Forandring af Slangernes Elde, see derhen, at alle Skruerne paa Slangerne blive af eens Størrelse, paa det at 2, 3 a 4 Slanger i fornødent Tilfælde kunde samles, for desto længere at avancere ind imod Ilden. Saa stal og ovens bemeldte Folk i paakommende lds Nod staae under Vices Brand Directeurens og Brand Officererens Commando. Og som disse Folk desuden verelviis, Dag og Nat, ved de forordnede Sprøiter og hos Brandmajoren skal have Vagt, samt være tilrede, naar befales, og fer alting paaagte, ved pankommende Ildsvaade at være de første paa Stedet; Saa skal de fremdeles, foruden den Løn, de af Brandmajoren nyde, have den dem forhen ved Rescr. 6 Sebr. 1733 givne frihed, nemlig at enhver i sit Haandværk, som de have lært, maae arbeide i der res Friheds-Timer, hvis de med egne hender kan afstedkomme, dog uden nogen Svende eller Drenge derpaa at holde, eller Værksteder at oprette; men saafremt de eller deres Hustruer antage eller bruge anden borgerlig e ring, skal de deraf svare lige med andre Borgere. Af bemeldte Brandmajorens Folk skal og en erfaren Mand beordres at have Vagt hver at hos Vice-Brand Die recreuren, ligesom der er Bagt hos Brandmajoren; Hvilken hos Vice-Brand-Directeuren værende Vagt stal alter Brand-Ordn. f. Khavn v C. 49-50 §. alternere og omgaae iblandt dem, og begynde om Soms 9 Maj. meren Kl. 10 og have Post til om Morgenen Kl. 4 a 5, men om Vinteren fra kl. 9 indtil Kl. 6 a 7, alt efter Aarets Tider og indtil det er Dag. 50.) Med de ved Brand Compagniet forefaldne Vacancers Besætning skal efterdags paa følgende Maade forholdes, neme lig: Naar nogen Ober- eller Under-Brandmester, Sprsites eller Straalemester, eller og Gemene fra Brand: Com pagniet afgaaer, sal saadan Afgang strap Stadehaupt manden anmeldes; Hvorhos og Brandmajoren, som dog best bør vide at fiende de dueligste og erfarneste Folk, og derhos for deres Forretninger i ulykkelige Tilfælde af Ildsvaade selv maae være ansvarlig, skal være betænkt paa, til hver Vacances Besætning. for Stadshauptmans den 2 a 3 beqvemme Subjecta at foreslane, hvornæst Stadshauptmanden, Brand-Directeuren og Vice-Brande Directeuren, samt Brand: Compagniets samtlige Offices rer nogle Dage for Monstringen, paa den Dag, som Stadshauptmanden dem lader tilsige, sal komme tilsammen paa Raadhuset, hvor enhver af dem, naar samtlige foreslagne dem der forestilles, kan have Frihed, an gaaende de til Vacancers Besætning i Forslag bragte Personer, at sige sin Mening, da den af slige Personer, som dertil tienligst og beqvemmest eragtes, udvælges og antages; Dog maae disse antagne Personer paa dei 18 § ommeldte Mynstrings Dage for Ober Præsidenten og Brand Sessionen fremstilles og. præsenteres, da de, saafremt ei noget imod dem haves at erindre, unanimiter sal approberes og antages (*). I Særdeleshed skal els lers til Brand Svende antages saadanne Folk, som ere sunde, (*) Cfr. R. 20 Febr. 1789. IV. Deel. L Brand-Ordn. f. Khavn v C. 50-53 §. 9 Maj. sunde, stærke og beqvemme til Arbeide, Pompning og deslige, og især de gifte, hvorfra sig og ikke Tømmers og Muur Svende maae undslaae, naar de dertil blive udmeldte og ikke som. Reserver, efter 40 §, skulle bes Høves. 51.) Brand: Sedlernes og Mynster: Rullernes Udstædelse og Forfærdigelse skal af Stadss Hauptmanden, som Brand-Compagniets Chef, besørges, dog at det alt forfærdiges i Conformitet med hvis som ved Mynstringen resolveres og for got befindes, og begge Dele af Brand Sessionens Membris som sædvanlig underskrives. Naar da Mandskabet saaledes vorder antas get, og Brand-Sedlerne udstedte, bliver dem og Brand Skildterne af Brand-Mesterne ved hver Sprøite, hvorunder de komme, leverede. De medgaaende Omkostnins ger, som til Rullernes Forfærdigelse og Brand: Sedlernes Trykning, med videre, behøves, skal Stadshauptmanden af Brand-Sessionens Kasse efter Regning gotgiøres. 52.) Enhver Brand Mester skal have flittig Indseende med sine Underhavende, at deres Brand: Tegn eller Skildt altid holdes i god Stand, og om nogen fra Brand-Compagniet afgaaer, skal Brand-Mesteren affordre Brand Skildtet og Brand-Sedlen, hvilket han skal forvare, og i næste Mynstring eller Session til Brands Directeuren fra sig levere, paa det at al Misbrug, som dermed kunde gaae i Svang, kan afskaffes. Forsoms mer nogen Brand-Mester dette, skal han selv dertil være ansvarlig. Skulde nogen Brand Svend, det være sig indlændisk eller udlændisk, med Brand: Skildtet hemmelig bortreise, og er eller har været i noget Amt, stal ham efterskrives, hvor han er, og bør ansees som den, der med betroer Gods sig hemmelig har bortbegivet, indril han det igien tilbagefender. 53) Paa Ober-Officerernes, Brand-Mesternes og Brand Svendenes Brand: Skilder skal være forandring, paa det en Hver Brand-Ordn. f. Khavn v. 53-55§. hver efter sin Charge og Stand ved paakommende Ilde: 9 Maj. brand derved kan kiendes og vides hvad han betiener. Saa maae og ingen enten Ober- eller Under Officeer t Commando-Sager lade sig finde uden Sidegever, under 2 Mks Straf; Ei heller maae nogen af Brandfolkene paa Vagten eller ved Ildebrand sig indfinde uden Brand: Skildtet, under forommeldte Straf. 54.) Naar nogen Avancement skeer ved Brand Compagniet, seal enhver, som avancerer, give til Hielp til syge og quæstede Brandfolks Cuur, som lægges i den herefter forordnede Kasse, saaledes: Brand-Directeuren 20 Rdlr; Vice Directeuren 10 Ndir; Capitainen 4 Rdlr, om han nyder Løn 8 Rdlr; Premier Lieutenanten 3 Rdlr; Second Lieutenanten 2 Rdlr; Fændriken 2 Rdlr; Premier Brand Mesteren 1 Ndlr 2 Mk; Brand - Cadet terne 1 Rdlr; Brand Adjutanten 1 Rdlr; Ober-Brands Mestere 4 Mk; Under-Brand-Mestere 3 Mk; Sprøites Mestere 2 Mk. 55.) Naar nogen af Brand:Compagniet, det være sig Officerer eller Gemene, doer, skal det Stabshauptmanden ved Brand: Cavitainen kundgieres, ligesom det ved andre Borger-Compagnier brugeligt er; og dersom det forlanges af Brand Compagniet at bære den Afdøde til sit Hvilested, skal enhver, som dertil bliver commanderet, saadant efterleve under 4 Mks Straf. Men dersom nogen begierer fra Brand - Compagniet at dimitteres, og formedelst en eller anden Omstændighed behøver sin Afskeed, skal saadant af Brand- Sessionens Committerede tages under Deliberation; ment hvad Ober Officerernes forlangende Dimission angaaer, da skal samme hos Ober-Præsidenten først anmeldes, som eraminerer, om den Søgende dertil er bessiet eller ikke, og naar han befinder, at Dimissionen funde være at accordere, og han med Stadshauptmanden og Brandmas joren har overlagt, hvem igien til Obers Officeer best £ 2 funde Brand-Ordn. f. Khavn v C. 55-56 §. 9 Maj. kunde foreslaacs, mebbeler han Stadshauptmanden Nav net paa den, som der skal giøres Forestilling om at beskikkes i dens Sted, som af Kongen dimitteres eller døer. Imidlertid, og indtil de saadan Afskeed erholde, skal de forrette, hvis de bør, saasom ingen selvrandig maae tage Afskeed eller nægte at giøre Tieneste, under tilbørlig Straf. 56.) De ved Brand-Compagniet staaende Ober Officerer skal, naar en af dem vil forreise, det for Stadshauptmanden tilkiendegive, med Forklaring, hvor længe han agter at udeblive, paa det en anden i Hans Sted fan forordnes, som hans Bestilling, indtil han igien kommer, i alle Zilfælde kan forestaae; Forsommer nogen det, skal han give hver Gang i Straf 2 Stdlr, som lægges i Brand Sessionens Kasse. Og om det er en Dieise, som varer nogle Dage, skal han tillige dertil have Ober Presidentens Samtykke. Alle Ober: og Under Brand-Testere skal give Brand Dis recteuren og Brand-Capitainen tilkiende, om de reise af Byen, og derhos forklare, hvem de have giort Aftale med, som i deres Fraværelse skal forrette deres Tieneste; Forsømmes det, skal de betale i Straf hver Gang det skeer 1 Sidle, og desuden betale efter Billighed den, som bliver ordineret, i den Fraværendes Sted at giøre Hans Brand-Vagter. Forsømmer nogen af de andre, som staae ved Sprsiterne, at give Brand-Directeuren og deres Brand Mestere tilkiende, at de reise af Byen, og ikke afgiør, hvo i deres Fraværelse skal forrette deres Tieneste, da skal de give til Straf, for hver Gang det scer, 2 Wk, saa og betale efter Billighed den, som af Brand Mesteren bliver antagen for bem at giøre Tieneste. Iligemaade mane ei heller den over Brand Instrumen terne og Sprøiterne beskikkede Directeur sig nogensinde her fra Staden begive, men altid med fine Folk blive tilstede om hans Tieneste behøves. Dice Directeuren stal Brand-Ordn. f. Khavn v C. 56-59 §. skal ligeledes altid blive tilstede. Og om deres andre 9 Maj. Forretninger udkræve, at de brage af Staden, da skal de i saa Tilfælde addressere sig til Ober-Presidenten, for at erholde hans Tilladelse. J Særdeleshed sal alle fors bemeldte ved Brand: Compagniet staaende Officiantere, Brand Mestere og andre, stedse holde sig ædruelige og for al Drukkenskab vogte, under vedbørlig Straf, om anderledes befindes. 57.) Brand: Vagten skal Hver Aften, paa den befalede Tid, møde hos Brandmajoren, og fra hans Huus marchere til Raadhuus= Bagten. Bemeldte Brand-Vagt skal derefter hver Af ten inqvireres, saavel af de af Stadshauptmanden dertil ordinerede Ober-Officerer, som af Brand Directeu ren, eller hans Ordinants, om de alle om Natten ere paa Raadhuset, 03 befindes ædruelige og paa deres Poa ster, paa det de Forsømmelige efter denne Brand Ordning fan blive straffede; Og, om ellers nogen Forseelse ved Vagten befindes, skal det tillige for Stadshaupts manden meldes. 58.) Enhver Ober: og Under Brandmester skal, naar han er tilstede og ved Helbred, selv forrette sin Vagt, og om Morgenen, naar hans Vagt er overstanden, gives enten mundtlig eller skriftlig Rapport til Brand Directeuren, saavel om hvis paa hans Vagt er passeret, som om hans Mandskab har været 59.) Paa complet, og det under Straf af 2 Mk. det alting ved Brand Compagniet kan blive holdt i desbedre Orden, da naar Brand: Directeuren lader Ober- Officererne og Brand-Mesterne til sig falde, for at give dem Ordre til Mynstring, Visitation og deslige, skal enhver til bestemte Tid indfinde sig. Sorsommer nogen, fra Vice-Directeuren til Premier-Brandmester inclusive, detaler han for hver Time 1 Wk, og alle Ober: og Hoo Under Brandmestere for hver Time 8 Skill. som uden vigtig Narsag ganske udebliver, skal betale, £ 3 fra Brand Ordn. f. Khavn v C. 59 §. Cit 9 Maj. fra Vice Directeuren til Premier-Brandmester inclusive, hver I ddlr, Ober- og Under Brandmestere hver 4 Me: Hvilke Straf Bøder strax og uden videre Proces skal er* lægges. Skulde nogen Obers Officeer, Brand - Wester eller Brand: Svend, enten ved Vagt, Mynstring, Ilder brand, Brand-Inqvifition eller andre Commando:Sager, befindes i Drukkenskab; da skal en Ober Officeer give i Straf 2 Rdlr, en Brand Mester 1 Rdlr, og en Brand Svend 3 Mk. Er ved forbemeldte Commando: Sager Ober Officerer, Brand-Mestere og Brand-Svende ikke bestemte Klokkeslet tilstede paa det forordnede Sted, eller ere fraværende ved Mynstringen, naar deres Navne paaraabes, da skal en Ober Officeer indtil Premier Brandmester inclusive give i Straf 4 ME, Brand-Mester 2 ME, og en Brand-Svend 1 Mk; men bliver nogen aldeles borte, betales Straffen tredobbelt. Brand-Mesterne skal ellers ved Wynstring og anden Com mando have Indseende med Mandskabet, at de ei uden Forlov bortgane, og naar Mynstringen eller de anbefa lede Forretninger ere overstandne, skal enhver Brand: Mester eftersee sit Mandskab efter Rullen, paa det de, som sig hemmelig have bortgivet, derfore kan ansees og Atraffes. I øvrigt skal enhver Brand Mester og øvrige ved Ilden forordnede være sine foresatte Officerer hørig og lydig, og med al Semmelighed forrette alt hvis de befale; Opsætter nogen sig imod Brandmajoren eller andre dem forefatte Officerer i Commando Sager ved Ildebrand, Vagt og Mynstring, Brand Inquisition, eller i andre Tilfælde, som til Brand Ordningen bena høre, det være sig hvo han er, enten med Modtvilligs hed, Forsømmelse, usømmelige Ord, eller i Gierning, skal han tilbørligen ansees og straffes efter Sagens be fundne Beskaffenhed; Og skal herom, ligesom om andre Brand Sager, i Brand: Sessionen holdes Forhør, og den Brand-Ordn. f. Khavn vE. 59s-v1.62 §. den skyldig befundne der dommes enten til Muleter eller 9 Maj. anden vilkaarlig Straf; Men de Forseelser, som beganes af nogen, som ere ved Brand-Compagniet under Stadshauptmandens Commando i andre Optog med de øvrige Borger-Compagnier, som ei concernere de i Brand:Ordningen befalede Poster, besorges af ham vedbørligen cora rigerede, paa lige Maade, som ved de øvrige Borger- Compagnier er befalet. 60.) Skulde noget Op tog efter Kgl. Befaling see, og de Fattige af Brandfolkene ei kunde formaae at anskaffe og bekoste dem, hvis de dertil behove, for at komme saa ziirlig frem som ans dre, skal de heller den Dag derfore befries, end at Kassen med nogen Bekostning dertil skulde besværes. 61.) Brand Adjutanten, som af Stadshauptmanden antages, og, som tilforn er meldet, af ham instrueres, skal, som hidindtil, have aarlig Løn 50 Rdlr, som ham af Brand Sessionens Kasse betales, og skal han i alle paakommende Ildebrands Tilfælde strax forfeic sig, og siden ved Ilden opholde, paa det Sted hvor Ober- Præsidenten befindes, for at forrette hvis han ham has ver at befale. VI Cap.) Om Brand Retten, dens Domme og recution. 62.) Brand-Sessionen, eller den Ret, hvor de Forseelser skal paakiendes, som imod Brand- Ordningen begaaes, skal holdes i det sædvanlige Værelse paa Raadhuset, og skal bestaae af følgende Commits terede, nemlig: Politiemesteren, Stadshauptmanden, Brand-Directeuren og Vice Brand-Directeuren, saa og Brand:Capitainen. Protocollen skal føres af den eedfvorne Politie-Fuldmægtig, eller af Protocollisten, hvil fen Politiemesteren, som den første Committerede i Retten, dertil og til Bodernes Regnskab finder beqvem mest at have Leilighed; Og skal samme Sessions Protocol af Ober Præsidenten igiennerudrages og forsegles. 24 Med Brand-Ordn. f. Khavn vi C. 62 §. 9 Maj. Med Citationernes forkyndelse, som skeer med mundt lig Aftens Varsel, dens Resolutioners og Riendelsers Udstædelse paa flet Papiir under Brand-Seglet og Skri verens Haand efter Protocollens Judhold, hvori de Committerede underskrive, skal ellers i det øvrige forholdes saaledes, som om Volitte-Kammerets Kiendelser er ans ordnet, og om de ikke inden 3de Solemærker efterleves, cer derfor Erecution. Skulde nogen finde sig misnøiet med Brand Sessionens Kiendelse, fan samme, naar den overgaaer 10 Rdlrs Boder, inden 14 Dages Forløb, ved riftlig Memorial paa flet Papiir for Ober:Brand: og Vand:Commissionen paaankes. Men efter den Tid tilstædes ingen Appellation, ei heller om Beder af ringere Summa. I denne Brand-Net skal alle Forseelser paa kiendes, som af alle de under Brand-Compagniet, imod Brand Ordningens Bydende, ved Ildebrand, Inqvisis tion, Vagt og Mynstring &c. begaaes; Saa og naar nogen andre af Indvaanerne, ved paakommende Ildebrand eller ved de aartige Brand Inquisitioner, ellers befindes tmod Brand Ordningen at have forfect sig, eller formes delft Manqvement af Brand Reqvisita, Skorsteens-Feinings Forsømmelse, og andre deslige imod Brand-Ords ningen stridende Poster, eller for Udeblivelse, naar Ildsvaade paakommer, at møde ved Ilden, paa Allarm-Pladse eller andre Steder, hver de efter Brand Ordningen sig bør indfinde eller noget forrette, skulde dieteres Muicter til Brand-Kassen at betale, eller i dets Mangel paa Kroppen at lide, da skal de ligeledes i alle deslige Sager svare til denne Brand-Net, af hvad Jurisdiction de endog elfers i andre Tilfælde kunde være (den aparte Erstatning eller Straf undtagen, som af Øvrigheden, Eieren eller andre Vedkommende maatte findes forneden at søge til Statens Opreisning efter Loven og denne Brand Ordnings 12 §, som henvises til den Set, hvor samme hen- Hører Brand-Ordn. f. Khavn vi C. 62-64 §. høver at paadømmes). 63.) Og paa bet Brand: 9 Maj. Folkene med desbedre Nidkierhed og Skyldighed kan vide ved paakommende Ildebrand, Mynstring, den aarlige Visitation og i andre dem paaliggende Forretninger, at bevise deres Pligt og ædruelige Forhold; Saa tillades, at saavel Brand-Officererne, som Brand-Mesterne og de Gemene, maae, efter Sagens forefundne Beskafz fenhed og Omstændighed, af bemeldte Brand-Net sættes i høiere Bøder, end i denne Brand-Ordning er foreskre vet; saa maae og Brand-Officererne ansees med Arrest, og de Gemene med at sættes i Arrest paa Vand og Brød, eller med at bære den Spanske Kappe, alt efter Forseelsens Beskaffenhed. Skulde ellers en eller anden Forseelse imod Brand Ordningen begaaes, hvorfore ingen vis Straf i denne Fr. var dicteret, da haver Brand-Sessio men alligevel at domme den Skyldige til en arbitrair Mulet efter Sagens Beskaffenhed. 64.) Da alle de Indtægter, som haves af alle i Brand-Ordningen diç terede Mulcter, saa og det, som betales formedelst Branda Officerernes Avancements, ere destinerede til eens Brug, nemlig til Udgifter Brand-Væsenet vedkommende, som videre herefter forklares (de Bøder undtagne, som exs presse nævnes til Qvæst og Convent-huset); San bør alle deslige Indtægter være og beregnes under een Kasse; Hvilken Kasse herefter i Brand-Seffionen skal holdes. iSteden for der tilforn over saadanne Indtægter har væ ret holdet adskillige fmane Kasser, som altsaa nu fra Dato combineres; Til hvilken Ende Politiemesteren, Stadss Hauptmanden og Brand Majoren, same Brand-Capitais nen, hver for sig skal have sin aparte 27ogel til samme Kasse, og skal derover of Politie Fuldmægtigen eller Pro tocollisten, som all at fore Protocollen i Sessionen forordnes, aarligen forfattes og aflægges ordentlig Regne ftab, som i Naadstue-Archivet skal bevares, ligesom over andre 25 Brand-Ordn. f. Khavn vi C. 64-65 §. 9 Maj. andre publique Indkomster steer, og skal samme Regnstab med behørige Documenter til Indtægtens og Udgiftens Legitimation bielægges. Udgifterne af denne com binerede Kasse tal, som tilforn er meldt, være: Imo.) Det, som til Brand Rullernes Skriv Materialier medgaaer efter 51 §. 2do.) De Douceurs, som efter 26 § gives dem, som komme med de 3 første Sluffer Vand. 3tio.) Til Politie Fuldmægtigen eller Protocollisten, for Protocollen i Sessionen at føre og Regnskabet over Boderne at aflegge, 20 Rdlr, og til Politie:Betienterne for deres Umage med Tilsigelserne 10 Rdlr (*), saa og Brand Adjutantens aarlige Løn 50 Solr efter 61 §. 4to.) Det, som efter 43 og 44 § betales dem, som ved Ilden komme til Skade 2., for saavidt samme Kasse kan tilstrække. Men de øvrige Brand-Officiantere og Brand-Svende skal alene nyde de Portioner gotgiorte, som ved Kgl. Resol. 12 Oct. 1742 er befalet af Lygte: og Sprøite Kassen at betales. Og da det er deres Pligt i almindelig Fare mere at hensee paa deres og deres Med-Indbyggeres fælleds Frelse, end noget particulair Salarium; Saa skal de og, saavelsom alle de øvrige i Brand-Ordningen mentionerede Civile og Militaire, som intet derfor nyde, samtlige være fors bimdne alligevel at giøre deres beste Flid, og vise sig vindskibelige for Publici Skyld og Stadens Conservation. 65.) Alle de i denne Brand-Ordning ommeldte Bøder, som ei mindeligen efter Paafordring blive betalte, skal ved Stadens Underfogder, uden Forskiel af Jurisdiction, ved Execution inddrives hos de Skyldige efter Brand- Sessionens foregaaende herom givne Kiendelser og Resolutioner, og i fornævnte Brand-Kasse erlægges; Og skal alle (*) See Rescr. 15 7ov. 1780. Brand-Ordn. f. Khavn vi C.65 §. alle saadanne Bøder, som kunde restere, tages i samme 9 Maj. Consideration, og i Stervboer, Concurser eller Fallitboer, være prioriterede, ligesom andre Kgl. Skatter. I øvrigt have alle, som Ildebranden ved deres Skiødesløshed og Uagtsomhed forvolde, deres Straf efter Loven ufeilbarligen at forvente og stande til Mette, som vedbør. Og da der er feiet den Anstalt, at enhver Brand - Offis clant, samt Ober: eg Under Brandmestere skal blive leveret et Eremplar af denne Brand-Ordning (*) til Efterlevelse; Saa skal samme bestandig følge deres Succesforer, og med Brand-Stildtet forblive hos den Person, som betræder hans Post. Instruction for Hof: Rettens Tilforordnede paa 9 Maj- Christiansborg Slot. (Den forrige Instrux var af 23 Aug. 1728). (See Fr. 15 Jun. 1771). P. 133. Fr. Ang. Moderation i 1749 Wars Skatter i 12 Maj. Danmark, hvor væg: Sygen hidtil har været, nemlig for hver Tde contrib. Hartkorn 2 Mk, og Skovskyld 1 Mk 12 Sf. p. 142. Patent. Daß den contrib. Unterthanen in den Aem: 12 Maj. tern, Landschaften und Vogteien d. teutschen Provinzen wegen der Horn-Vieh-Seuche, annoch der achte Theil eines Jahrs Contribution nachgegeben werde. p. 143. Pl. Ang. Forbudets Ophævelse paa Havres Ud: 28 Jul. førsel af 21 Oct. 1748. P. 144. Samme paa Tydsk for Slesvig. (Cfr. 19 Nov. 28 Jul. 1748). P. 145. (†) Aarhuus Stifts almindelige Enke Pensions 18 Aug. Selskabs Stiftelse (**). Aalborg. 8vo. Raad (*) Cfr. N. 9 Maj. 1749. (**) Ophævet ved General-Forsamlings Beslutning 17 Nov. 1788. Pl. om Huders Uof. til Norge. I Sept. Naadstue-Pl. (Kammer Br. til Khavns Magistr. 29 Aug.) Hvorved tillades at udføre tilberedte og bar: Fede Huder herfra til Torge. (Cfr. Fr. 1 Jul. 1746. See Told R. 1768). P. 245. To Sept. Raadstue-Pl. Hvorved til alle Vedkommen des Efterretning befiendtgieres, at det med Oldermanden for Blikkenslagerne er aftalt, at Mesterne i Blik- Fenslager Lauget skal være pligtige paa Anfordring at le vere Stykket af de Lygter, som Khavns Indbyggere efter Brand Ordn. 9 Maj. 1749. 29 Art. bør have, med Pibe i til Lys og med reent flavt Glas for, samt af forsvarligt tykt Blik, vel og tet forfærdiget, for 6 Mk 12 Still., men naar i samme isteden for Pibe forlanges en Lampe med Tilbehør, da derfor i alt at betales 7 ME 8 Sf. p. 245. 15 Sept. 15 Sept. 15 Sept. Fr. om Korn-Skatten i Danmark for 1750. p. 146. Pl. Hvorved væg-Markederne i Sielland indtil videre forbydes. (See Pl. 1 Oct. 1753). P. 156. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Sept.) At Kangen overlader Amalienborg Hauge og Plads i Khavn til hvem derpaa vil bygge med Frihed pan 30 Aar, nemlig fra Begyndelsen af 1751 til 1780 Wars Udgang; men siden tilstaaes ingen Frihed, enten de bygge først eller sidst. (Cfr. Pl. 19 Jan. 1750). P. 246. 26 Sept. (†) Confirmation og Forbedring paa Christianiæ Byes Privilegier (*). [Cancel.]. Christia nia. 4to. Io Oct. 14 Oct. Hoieste Sets Patent for 1750. P. 157. Patent. Wegen d. ord. Mag. Korn-Ausschreibung in Schleswig, Holstein, Pinneberg. f. 1750. P. 165. Con- (*) Heraf findes udtog i Fogtmane V Deels 13. P. 201. See tillige, ang. Spekhoferne, Rescr. 24 Jun. 1785. Fund. paa en Pensions-Kasse. Confirmeret Fundation paa en Pensions Kasse for 20 Oct. Enker samt Enkemænd. (Skal være ophævet). p. 184. Fr. Ang. Prindsesse: Styrs Paabud i Danmark 4 Nov. veb Prindsesfe Lovises Formaling med Hertug Ernst. Friderich Carl af Sachsen. p. 168. Samme for Norge. p. 175. 4 Nov. Nov. 14 (†) Kgl. Bevilling, hvorved de Schiens Bye forundte Privil. 12 Jun. 1747 i adskillige Poster forandres og forbedres (*). [Cancel.]. Christiania. 4to. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 Nov. 21 Nov.) Ang. Haandværks: og Laugs-Svendene i Khavn. P. 249. 1.) Alle Tnistigheder og Besværinger, som fore falde indbyrdes imellem Laugenes Mestere, Svende og Drenge, skal af Politiemesteren undersøges og paakiendes, ligesom det med de i hans Instruction 24 Mart. 1741. 12 9 ommeldte Sager forholdes, endsfisnt nogle af de hidtil udgivne Laugs-Artikler anderledes heri fan have foreskrevet. Befindes nogen Svend, der forme ner sig af sin Mester fornærmet, derfor at forlade sin Mesters Værksted, nedlægge hans Arbeide, og saaledes tage sig selv til Nette, da skal sligt af Haandværksmesteren strax for Politiemesteren, under Straf efter hans Sigelse, anmeldes, og Svenden derpaa af Politiemesteren efter Instructionen og Laugs-Art. for saadan sin Opsæt. sighed straffes, enten han i Hoved - Sagen har Net eller Uret. 2.) Anl. Svendenes Ustyr og Sammens rottelse skal saavel Reglem. for Steenhugger- Muurmes ster: Tømmer og Snedker Svendene 24 Apr. 1734. 14 som Muurmesternes Laugs: Art. 31 Aug. 1742. (*) Heraf er meddeelt udtog i Sogemans V Deels I V. 3.235. Pl. ang. Haandværks-Svende 2-4 §. 24 Nov. 1742. 26 § herefter strække sig til alle Laugenes Svende, samt deres Hælere og Medhielpere i Almindelighed (*). 3.) Skulle nogle eller alle Svende af et eller flere Lauge i Khavn herimod forsætlig handle, og deres Mesteres Værk steder under noget Paaskud forlade, Arbeidet nedlægge, eller sig paa Gader, Bærtshuse eller andre Steder forsamle, da stal Politiemesteren ei aleene saadanne modtvillige og urolige Svende, men endog alle dem, som i saadan deres onde og strafværdige Forhold dem opmuntre, styrke eller Selskab giøre, strax, paa hvad Sted de antreffes, lade paagribe og i Arresthuset og Vagterne hensætte, hvortil ham paa Anfordring af Søe og Land Militair: Eta ten forderligst Hielp og Undsetning skal uden mindste Vægring meddeles. 4.) Naar de Paagrebne saaledes ere (*) Bemeldte Reg'em. 14 5 og Arrifl. 26 5 er desaarsag ved Slutningen af denne Placat anfort saaledes: De Svende, som under nogen Slags Prætert enten reise for at ophidse deres Kammerater med sig at følge, eller giore et eller andet Oprør, og følgelig sig tilsammen rotte og holde sig tilbage (indtil de i nogen deres formeentlige prætention eller Besværing kunde blive seiede) fra at giøre noget Arbeide, eller selv i obetal udtræde fra Arbeidet, og hvad mere deslige rebelliske utilbørlig. heder være kan; Slige Oprørere skal ifte allene med Fængsel, Rasphuus og Arbeide i gæstningen, men endog (e ter Omstændighedernes Beskaffenhed og ligesom de befindes vidt at have drevet deres Ondskab, og vir Felig foraarsaget Stade og ulempe) paa Livet firaffes. Og skal eller maae ingensteds i Kongens Riger og Lande en saadan medtvillia Oprører eller fra Arbeidet udtræ dende Haandværks Burs nogen Tildugt forundes, ei heller maae nogen dem i Værtshuse eller andensteds for. delge, eller dem nogen unde slab gives, langt mindre tilstede Ophold eller Forfezning med Spise og Drik; thi i saa Fald skal ei allene imod de oprørende Haandværks- Burser selv, men endog imod deres Hælere, som de Ovvoriges Medhielvere, ufortovet og uforbigiængelig fortfares efter forhen i denne Post anserte Straf. kal Zvrigheden paa ethvert Sted paa det yderste lade sig være angelegen, slig lorden, det beste mueligt, at forebygge. Pl. ang. Haandværks-Svende 4-7 §. L ere i Forvaring hensatte, skal Politiemesteren firar anmelde 24 Nov. det for de Tilforordnede i Polities og Commerce Colle gio, hvilke, det snareste skee kan, skal paa Raadstuen sig forsamle, Retten sætte, lade de Paagrebne for sig indkalde, og uden Stevning, Varsel eller Opsættelse ei aleene over dem Forhør holde, og Sagen efter den ved Politie: Kammeret brugelige og i Politie-Frr. foreskrevne Rettergangs Maade undersøge, men endog paa de Skyldige befundne strax paa Stedet kiende og dømme. (See Fr. 5 Jul. 1793). 5.) De, som saaledes i forskrevne Modtvillighed og Mishandling befindes skyldige, og dert fremture, skal hendømmes til strængt Arbeide udi Jern i Citadellet paa visse Uger, Maaneder eller Aar efter Forseelsens Grovhed; hvilken Dom ikke maae appelleres, da Kongen forbeholder Sig samme efter Gotbefindende at formilde; Men saasnart Dommen over I eller 2 af de Skyldige ad Gangen udi deres og de øvrige Anholdtes Paahør er afsagt, skal den strap ereqveres, og de Paadømte i de andres Paasyn uden Naade eller Forha ling til Fæstningen henbringes. 6.) Salder nogen af de Skyldige, før Dom afsiges, til Spie, erfiender sin Forseelse, og lover Bedring; da maae de Tilforordnede dem paa mildere Maade, saasom med Mulct, taas lelig Straf paa Kroppen eller Frifindelse for videre Tiltale, ved endelig Dom ansee. 7.) Skulde under Forhøret opdages, hvilke for den begangne Uorden og Opstand have været Stiftere og Hovedmænd, eller og at nogen under og i Anledning af Sammenrottelsen har beganet nogen mishandling, der saaledes kunde fortiene høiere Straf, end efter 5 §, da skal de, som sig saa grovelig have forgaact, hensættes i Bolt og Jern i Forvaring, indtil Relationen, som ovenmeldte Tilfors ordnede om hele Sagen og alle dens Omstændigheder til Kongen forderligst have at indsende, bliver forestillet, DA Pl. ang. Haandværks-Svende 7 §. 24 Nov. da Kongen Sin Resolution om slige Skyldiges videre Forfølgelse eller exemplariske Straf vil udgive. Paa Det ingen nu værende eller herefter hidkommende Mester eller Svend sig med uvidenhed herom skal have at unde skylde, skal hvert Laugs Oldermand henlægge et Erem plar af denne Placat saavel udi Mesternes som i Svendenes Lader, og desuden tilstille Oldgesellerne eller Formandene for ethvert Laugs Svende et Eremplar, for at giemmes paa Herberget, og i det mindste eengang Hvert Aar, eller saa oste Laden aabnes, for Svendene at oplæses, samt saadant i Laugenes Mester: og Svende Protocoller at lade notere. S Dec. Fr. At naar nogen, som i et Hospital er indlagt eller af de Fattiges Kasse nyder Underholdning, maatte tilfalde en Aro, skal samme tilhøre det Hospital eller Fattiges Kasse, hvoraf Arvingen nyder Forfleg ning (*). Cancel. p. 182. Gr. Naar Hospitals Lemmer eller de til at nyde Almisse Indskrevne tilfalder saa tilstrækkelig en Arv, at de deraf for deres øvrige Livs Tid fan subsistere, ere de udgaaede af Hospitalet eller Mandtallet, hvorved det Fattiges Vasen taber den Net, det ellers har til deres Efterladenskab eg den dem tilfaldne Arv, naar de til de res Deb havde nydt de Fattiges Beneficier, saasom Los ven giver alene Hospitalet Net til de Fattiges Efterla benskab efter deres Død, men ikke tillader, at nøgen maae formenes at gaae ud af et Hospital, naar den fors medelst tilfalden Arv samme vil forlade; Saa bliver (da dette er det eneste Tilfælde, hvorved et Hospital eller anden Fattiges Kasse kan nyde nogen Refusion for det Beneficium, et Hospitals: eller Almiffe Lem har nydt, 09 (*) Cfr. R. 26 Mart. 1751. Fr. ang. Fattiges Arv. 5 Dec. og det saaledes eragtes Billigt, at den et saadent Lem tilfaldne Arv bør tilhøre den Kasse, hvoraf det i sin Nød har nydt Forflegning) følgende befalet: Al Arv, som kan tilfalde et Hospitals: eller Almisse-Lem fra den Tid, samme i et Hospital er indlagt eller nyder Underholdning af anden Fattiges-Kasse, stal herefter tilhøre den Fattiges-Kasse eller Hospital, af hvilken Arvingen nyder Forflegning; Dog maae Arvine gen sin Livs Tid oppebære Renten af Arve-Capitalen.

1750. 12 Jan. Raadstue Pl. Hvorved alle under Khavns Jurisdiction sorterende advares efter 5-2-1 og Fr. 10 Aug. 1697 at angive Dødsfald for vedkommende Skifteforvaltere. Haver nogen Bevilling at sidde i uskift Boe, confirmeret Testamente eller andre slige Dispensationer, skal samme strax tillige forevises og deraf vis dimeret Gienpart leveres. p. 142.

Raadstue Pl. At de, som vil bygge paa Amalien: 19 Jan. borg Plads, maac bygge 2 eller 3 Etager, og satte Porten, hvor de for got befinde, fun at Vinduerne sættes i lige Linie, og at der bygges Grundmuur til Gaden. (Cfr. Pl. 15 Sept. 1749). P. 144.

20 Jan. (†) Privileg. for endeel Interessentere at oprette et Sukker Raffinaderie i Bergen. Screening mellem det Vestindiske Compagnie og det Bergenske Raffinaderie af 10 Oct. 1750. Extension og forbedring af 12 Jan. 1751 i det Bergenske Raffinaderies Privilegic. (Cfr. Fr. 12 Jan. 1751). Samt Convention og Reglent, mellem Interessenterne i samme (*). Khavn 800. Fr.

(*) Dette Raffinaderie er for længe siden ophørt. IV. Deel. 23 Jan. Fr. om Vinkel- Skrivere. Fr. Anl. de saa kaldte Vinkel Skrivere, som skrive Memorialier for andre, især Almuen, uden at de selv tør være deres Navne befiendte. Cancel. p. 3. Neiere bestemt ved Fr. 3 Apr. 1771 03 28 Dec. 1792. Gr. Da der endnu i Kongens Riger og Lande fins des endeel deslige Vinkel Skrivere, som ved deres onde Hensigt søge at giøre den frie Adgang, som enhver af Undersaatterne fan have til Kongens Wildhed og Naade, unyttig for de enfoldige og fattige, i det de ikke see paa Folkes Beste, som de skrive for, men alene paa deres egen Gevinst, samt, ved at følge deres urolige Sind eller særdeles Had og Bitterhed mod nogen, forlede Almuen til at søge utilladelige Ting, hvorved andre uskyldigviis kunde fornærmes, eller og uden Undseelse og i Haab ei at opdages under de Søgendes Navne ufor tient med nærgaaende Skrivemaader og Beskyldninger angribe Øvrigheden, hvorved intet andet vindes, end at en god Sag ofte kan forderves for de Søgende; saa bliver, til slig Uorden og Misbrug at forekomme, følgende befalet: Enhver, som noget hos Kongen haver at søge, maae Herefter ikke betiene sig af saadanne Vinkel Skrivere til at forfatte og skrive deres Ansøgninger, men de skal derudi holde sig efterrettelig alt hvis i D. 2. 1-26 N 24 Cap. samt Frr. 20 Febr. 1717, 19 Aug. 1735 og 7 Sept. 1736 om Supplicationer er befalet; Hvor efter enhver, som ei selv kan opsætte og skrive sit Andragende, bør lade Ansøgningen paaskrive af Concipis ften, som tillige bor hostegne fin Betiening og Opholds sted, og i øvrigt svare til Ansøgningens Indhold efter Loven og Frr. og derfor stande til Rette. Og da ved Collegierne er foiet Anstalt, at ingen ubekiendt Persons Ansøgning, som hverken af Supplicanten selv er forfat tet, Fr. om Vinkel Skrivere. tet, ei heller med Concipistens Paategning forsynet, bli: 23 Jan. ver til Forestilling antaget, men plat stal afvises; saa er det ei alene forgieves, at saadan Supplicant om Nefolution derpaa sig hos Øvrigheden forespørger, efterdi han formedelst slig Aarsag aldeles intet Svar paa Memorialen bekommer, men desuden, ifald Memorialen paa en anstødelig og nærgaaende Maade befindes opsat, fan saavel Supplicanten som Concipisten, naar han opdages, vente sig derfor efter Loven og Frr. tilstrækkeligen anseete. Pl. Hvorved det Joderne af den Portu: 23 Jan. gisiske Nation den 30 Jul. 1684 givne Privilegium fornyes og stadfæstes, saa at de fremdeles mane lige ved andre fremmede Nationer ubehindret reise frem og tils bage i Kongens Niger og Lande, og der Handel og Vandel drive. (Saasom de have befrygtet, at de Kgl. Betiente i Anledning af Pl. 16 Dec. 1748 Fulde af Uvidenhed være dem deri hinderlige). Cancel. p. 81. (†) Instrux (udstedt af Rentekammeret) for General 24 Jan. Skibs-Maaleren i Norge, samt de af ham antagne Fuld magtige, saavelsom Tolderne (*). Fol. Von. Wegen der, dem p. t. Land-Schreiber auf 9 Febr. ber Insul Fehmern, zu entrichtenden Schreib- und andern Gebühren. p. 6. Von. Wegen Abstellung des bey Collectirung der 9 Febr. Loße für Auswärtige Lotterepen bemerckten Betrugs. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Nangau und Altona. (Cfr. 28 Apr. 1774). P. 13. Patent f. Schleswig, Holstein u. Pinneberg betr. 17 Febr. die zu haltende Licitationes oder zu treffende Accords M2 wegen (*) Følge Gen. Toldkammer Br. 25 Jan. 1794 skal Skibsmaalingen i Norge herefter besorges af Cold- og Consumt. Inspecteuren og Kassereren paa ethvert Sted. Nye Instructioner ere dein og meddeelte. Pat. betr. d. Accords weg. Fourage. 17 Febr. wegen der Fourage und des Magazin Borns, so die dortige Unterthanen nicht selbst in Natura liefern wollen oder können. p. 15. 16 Mart. 23 Mart. 23 Mart. 24 Mart. Von. Daß in Schleswig, Holstein u. Pinneberg denen Unterthanen, die nicht an den Birch Orten selbsten wohnhaft sind, fünftig erlaubet seyn solle, ihre Rinder, ohne desfals einige Recognition zu entrich ten, in den Häusern taufen zu lassen. (Cfr. 16 Oct. 1767). P. 18. Declaration der Vdn. 2 Aug. 1737 f. Schleswig, wie es mit denjenigen Erbschaften gehalten werden solle, zu welchen die rechtmässige Erben ausserhalb Landes und abwesend find. p. 19. Declar. d. Von. 31 Oct. 1740 f. Holstein, Pinnes berg, Rantau u. Altona wegen selbiger Sache. (Cfr. 27 Nov. 1775). p. 22. Laugs Art. for Kiøbmændene i Aalborg. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. P. 25. 1.) Enhver maac drive Kiøbmandskab i Stort eller en Gros saavel af Korn som andre inden og udenlandske Varer, naar han kun der har vundet Borgerskab, og retter sig efter Commerce Sr. 4 Aug. 1742. 2.) Ingen maac sig af Kiobmands-Handel ernære, eller Krambod holde, uden han derpaa tager Borgerskab, og derfor t Ripbmands Lauget er indskreven, under Straf Iste Gang til Byen og Lauget af 50 Rdlr, aden Gang dobbelt, og 3die Gang miste alle de Varer, han haver med at handle. 3.) Da Handelen i Aalborg ikke vel uden Fornærmelse for endeel af dem, som for Kiøbmænd bør og kan ansees, fan efter Byens Beskaffenhed til visse Varer sorteres, eller i visse Classer inddeles, saa forbliver det herefter som tilforn, at de, som ere i Lauget, maae handle med alle inden og udenlandske tilladelige Varer baade en Gros og i sinaae Partier; dog at de, som vil 2. Art. f. Kiebmænd. i Aalborg 3-14 §. Mart. vil sælge en Gros, af deres Huse og Pakboder ei maae 24 sælge i mindre Vægt og Maal, end Fr. 4 Aug. 1742 11 § tillader, og at ingen maae sælge Kiøbmands-Varer i smaae Partier af deres Huse, undtagen de holde aabne Kramboder, begge under Straf efter 2 §. Finde de fleste af Compagniet det tienligt at sortere dem i zde Claffer, for at holde aabne Boder og sælge i smaat; da tillades samme, saa at i Iste Classe kunde de indtages, som vil handle med Silke: og Klæde Rram samt det dertil hørende, og i 2den Classe de, som vil handle med andre Slags Varer; dog begge Classer derfor ei fore Hvilken budne at handle en Gros, som før er meldt. Vedtægt i Laugs-Protocollen indføres, og det specielt. hvad hver Classe accorderes; og fan enhver i lauget for andre sin Handel fra en Classe til en anden, naar hatt det i Lauget angiver. 4.) Alle Handlende, som ere i lauget, maae handle med Vine, Brændevine og andre Drikke-Varer, samt holde Viin-Kielder og Kroeric. 12.) Alle, som ere i dette Laug, Eal forstaffe sig Varer fra første Haand, eller fra saadanne Steder, som Sr. 4 Aug. 1742 tillader, under sammes Confiscation og anden vilkaarlig Straf efter bemeldte Fr. 13.) Om løber Mands: eller Qvindes-Person i Aalborg med Krams varer at sælge, da have de dem forbrudt til Hospitalet (cfr. Fr. 13 Febr. 1775); ligesaa skal Liggere, enten han er Indvaaner eller Fremmed, have forbrudt de Varer, som han udi huse og Vinkler hemmelig i Alne- Tal og smaae Vægt og Maal udsælger; end bruge enten Gross ferere eller Rigbmænd selv Omiøbere eller Liggere, da skal de, foruden at miste Varerne, bode 20 Rdlr, Byen 14.) Srem: og Kiøbmands-Lauget til lige Deling. mede, der ikke ere af Landsens Judbyggere, som bringe Kiøbmands: eller andre udenrigs faldne Varer til Nalborg Bye uden for Markets Tid, tillades 10 Signe: og 50% 3 Coffes 2. Art. f. Kiebmand. i Aalborg 14-16§. 24 Mart. Loffe-Dage til at holde deres Varer skal og sælge af deres Fartøier til Byens Indvaanere, dog ci uden i hele Par tier og Stykker efter hver Sort Varers Natur, undtagen indenlands Korn fra Provindserne i bemeldte Tid i smaae Partier, saasom tilforn om Commerciens Befor bring er meldet; haver sandan en efter disse 10 Dage endnu Varer i Behold usolgte, og vil ei strax fra Byen dermed afseile, da bor han til Ober: Kiøbmanden eller Oldermanden levere en Fortegnelse paa samme Varer, som enten skal forsegle dem, at de kan henstaae, indtil han finder sin Magelighed dem andensteds at henføre, eller og mod billig Leie lader dem udi Laugets Pak - Bod henlægge under Tilsyn af en Laugs-Broder, som samme enbog, om forlanges, kan tage udi Commission parties vtis at forhandle; Men ifald han dette ikke efterlever, skal Varerne, hvor de findes, være Byen, Lauget og Hospitalet hiemfeldne til lige Deling, naar de ved offentlig Auction ere bragte i Penge.. 15.) Paa samme Maade og under lige Straf skal denne Byes Skippere sig forholde, om de fra nogen Reise have Kiøbmandss eller andre uden Siget faldne Varer hiem med sig; og om de udi deres Fartøier have noget Gobs, som fra andre Kiøbstæder her i Provindserne er forskre vet, skal de ved deres Ankomst give Oldermanden eller Ober Kiøbmanden fligt tilkiende, og det med deres Connoffementer eller andet nøiagtigt Beviis gotgiøre. 16.) Ober-Kiobmanden eller Oldermanden drager al mues lig Omsorg for, at al Land: og forprang, som er til Fornærmelse for Byens Handlende, samt utilladelig Handel saavel i Byen som uden for hemmes, saa at ingen Bisse Kræmmere paa Landet maae falholde nogen Slags Kram eller nogen Omløbere tillades; Skulde nogen saadan antreffes, da, om han er boesat, skal han lovlig actioneres til sit Værneting og over ham hendes Dom; er L. Art. f. Kiøbmænd. i Aalborg 16-35§. Mart. er han en med Kram Kurv Omløbende, maae han fø: 24 res til Aalborg, og der efter lovlig Omgang ei alene hans Varer confisqveres til lige Deling imellem Laugets Kasse og de Fattige, men han og de, ham Varerne have leveret, bøde ligeledes efter 13 §, og i øvrigt forholdes hermed efter Loven eg de derom udgangne Frr. 26.) En Laugsbroders Karl eller Dreng maae, saa længe de cre i Tieneste, ei handle med noget for dem selv, eller tage noget i Commission for andre at forhandle uden deres Hosbonders Samtykke, under Varernes Confiscation og desuden at betale Varernes Værdie til lige Deling imellem Hosbonden og Laugets Kasse. 33.) Hverken Svend eller Dreng maae nogen Tid, un der Straf at forjages af Lauget og Tienesten og ikke nogen Handel at drive eller i noget Laug i Kongens Niger og Lande at indtages, aabenbare sin Hosbonds B36: ger, Sager eller Handel, men alt hvad ham betrecs skal han med Taushed hos sig holde, med mindre det Samme var noget, som streed mod Loven og Frr. Straf skal og de være undergivne, som i nogen Utro stab eller Tyverie betrades. 34.) De Svende, som betroes at holde deres Hosbonders Bøger, skal deri være flittige, ærlige og troe; og skulde samme enten over deres Forsømmelse, Efterladenhed eller Utroskab komme i nogen Urigtighed eller Miscredit, da skal de ei alene betale den Skade, deres Hosbonder derover tilføics, men endog straffes som for Utroskab efter 33 §; fan de ei betale Hosbonden Skaden, da lide paa Kroppen i Fængsel efter Sagens Beskaffenhed og Dommerens Sigelse. 35.) Disputer mellem Laugs-Brødrene indbyrdes, som ikke angaae mere end 20 Rdlrs Værdie, maac, naar de ei i Mindelighed kan afgiores, decideres paa Laugshuset i en dertil holdet Samling i Overværelse af 2de Magistrats-Personer samt Olderman: M 4 dent L. Art. f. Kiøbmænd. i Aalborg 35 §. 24 Mart. Den eller Ober Kiøbmanden, Biesidderne og Ste af de 30 Mart. 31 Mart. 10 Apr. 11 Maj. ældste Laugsbrødre; og maae deres i saa Maade giorte Decision ei videre pacantes, ei heller maae nogen af Parterne i Sager af saa liden Betydenhed antage nogen anden forsvar, end en af dette Laugs Interessenter, om han ei trøster sig til for sig selv at spare. Bon. Wie es zwischen den Ober- und Unter-Gerichten, in Ansehung der Jurisdiction in peinlichen Sachen, wie auch mit denen zur Competens der Oberge richte gehörigen oder bei selbigen auf immediaten Befehl zu führenden Criminal Processen selbst zu halten sey; f. Holstein, Pinneberg, Rangau u. Altona. p. 40. Pl. Om Forbud paa raffineret Suffers og Si ruppers Indførsel udi Danmark under Varernes Cons fiscation til Angiveren og dobbelt Forhøielse-Told. (See Zold-R. 1768). P. 45. Fr. At alle Birkebommere saavel ved de Kgl. Rytter Districter, som Grevernes og Friher gernes, samt andre lige med dem benaadede Birker i Danmark, deres Domme mare herefter lige for Høiefte Ret indstevnes, omendskiønt Sagens Hovedstoel og det, den haver reist sig af, kunde være af ringere Værdie end 66 Lod Splv. (Paa det at Almuen i de Sager, Hvis Hovedstoel ci er af den Verdie, at de, naar Un- Berrets Dom er gaaet, efter Loven til Høieste Ret fan indstevnes, et derover skal Libe i sin dict, og Dommes ren derved finde Leilighed til at trykke den Fattige, deels med at forhøie Omkostningerne, deels med at dele Sagen i Poster, der saa meget snarere kan gaae i Svang, som Dommeren for sin Behandling og Opførsel ei staaer til Ansvar for nogen Ober-Ret). Cancel. p. 47. Laugs-Act.for Tobaks-Spinderne i Khavn. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 49. For: 2. Art. f. Tobaksspinderne i Khavn 1-7§. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. for Dmk 14 11 Maj. Jun. 1786. 1.) Ingen maae sig af Tobaks: Spinderie, enten med Røg Tobaks Spinden eller Karven, ernære eller Svende og Drenge derpaa holde, uden han vedbørlig bes viser, lovlig at have lært denne Profession, og derefter har giort sit Mesterstykke, vundet Borgerskab og i Laus get er indskreven, under Straf til Lauget 1ste Gang af 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang at straffes paa Kroppen. 7.) Enhver Tobakspinder i dette Laug maae lade spinde og farve alle Slags brugelige Rog-Tobakker, og skal holde samme færdige til enhvers Tieneste, som det forlanger, enten i Ruller, Carduser eller deslige, og det af gode og ufordervede Varer, som enhver Mester trøster sig at være ansvarlig for. Derfor skal hver Tobakspinder have et Stempel med Stadens Vaaben og sit Navn, som skal aftrykkes og lægges i hver Mulle samt sættes paa hver Carduse af, eller heelt Pd, som af ham forfærdiges; paa det han for fine Varer fan staae til dette for Oldermanden, som modtager be Klager, som derover indkomme, og med de adjungerede Mestere examinerer Sagen, eftersom i andre flige Lauge er brugeligt, og samme uden Ophold om mueligt i Mindelighed afgior saaledes, at den Klagende efter Billighed bliver satisficeret, paa saadan Maade, som de agte forsvarligt. Kan Sagen ei mindelig afgiores, andrages den paa behørig Maade for Politiemester eller Øvrigheden, og den, som herudi findes skyldig enten neb at have fabriqueret fordærvede og beskadigede Varer, eller at sælge et Slags for et andet og deslige, hvorved gives Anledning, at Laugets Varer tabe deres Credit, mulcteres paa 2 til 16 Lod Solv og med anden Straf efter Sagens Beskaffenhed; men befindes han adskillige Gange i lige Forseelser, hvorved Lauget mærkelig Skade 75 funde 2. Art. f. Zobafsspinderne i Khavn 7-9 §. 11 Maj. kunde tilfoies, bar Mufcterne fordobles og han efter Forscelsens Beskaffenhed have fin Laugs Ret forbrudt og gauffe fra Lauget excluderes. 8.) Ingen maae i Khavn falholde, fælge eller negotiere med anden farvet eller spunden Tobak, end den, som af Laugets Meftere er forfærdiget og med deres Stempel forsynet, effer og med Told Stempel bevises lovlig at være indført, alt under Straf af Tobakkens Confiscation, til Politie- og 2 til Laugets Kasse, samt Mulet 1ste Gang af 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt og saa fremdeles 4 Ridle mere, hver Gang nogen herimod handler, Politie Kassen, Laugets Kasse og Angiveren til lige Deling, efterat behørige Omkostninger derfra ere afdragne. Dog maae Urte: Fræmmerne fremdeles efter deres Laugs-Art. handle med alle Slags saavel fremmede som de af Laugs: Mesterne forfærdigede Tobakker. Saa mane og Groshandlerne efter Commerce-Fr. 4 Aug. 1742, samt andre, som ere berettigede at handle med Tobak, saa og de, som allerede have Borgerskab paa at farve og sælge Tobak, fremdeles drive saadan Handel. 29 Maj. 9.) Ingen Tebaksvinder maae falholde eller sælge Tobak, uden hvor han boer og haver Skildt udhangende, samt paa offentlige Markeder her i landet; langt mindre maae han ved Omlsbere eller deslige falholde eller sælge noget, ei heller directe ciler indirecte ved Tilgifter eller deslige søge at tillokke sig fin Laugsbroders Hanbelsfolk, alt under Straf af 2 til 16 Lod Selvs Boder samt Varernes For brydelse til Laugets Kasse. Fr. Anl. den Nettergang, som herefter ved Netterne i Danmark og Norge skal bruges i de Sager, hvor nogen sages til Skilsmisse i sit Egtestab propter Defertionem (*). Cancel. p. 62. (*) Cfr. Rescr. 15 Feb. 1788. Gr. Fr. om Skilsm. Sager ptr. Defert. I §. Gr. Endskiont Loven udtrykkelig foreskriver, hvad 29 Maj. Rettergangsmaade der i dette Tilfælde bør bruges, har dog adskillig Misbrug sig mod Lovens rette Mening heri indsneget, især derved, at den Søgende ofte ei gaaer frem i Sagen med den Redelighed, som enhver, der vil vente at nyde Lovens Bevilling i flig Tilfælde got ad, er pligtig at bruge, men derimod stevner sin Egtefælle for Desertion, paa den Maade, som Loven byder om dem, der ingen Boepæl have i Riget, og ei ville lade sig finde, endstiønt den Fraværende er bortreist med fælles Samtykke, eller og den Forladte har tilstrækkelig Kundskab om den Indstevntes Opholdssted; samt ved saadan og anden til Sandheds Undertrykkelse hensigtende Nettergangsmaade søger imod bedre Vidende paa en iilfærdig Maade at tilsnige sig en Skilsmisse Dom, for der ved at tilvinde sig den utilladelige Frihed at begive sig i nyt Egteskab, forend den Indstevnte kan om den faldne Dom komme i Erfaring. Men da saadan imod Lov og Erbarhed stridende Omgang foraarfager stor Forargelse, Horden og Forvirring i Huus-Standen, faa befales, for fligt i Fremtiden at forebygge, at i de Sager, hvor den ene Egtefælle stevner den anden til Skilsmisse. Doms Er hvervelse for Desertion, skal herefter, foruden hvis tilforn i Loven og ellers herom er anordnet, ved de Retter, som efter Loven domme i Egteskabs Sager, paa følgende Maade forholdes: 1.) Naar en Mand stevner sin Hustrue, eller en Hustrue sin Mand, for Retten til Skilsmisse-Doms Er hvervelse formedelst Desertion, og den Stevnende ikke veed, hvor den Bortreiste sig opholder, da maae det herefter, som det tilforn har været Brug, være nok, at den Indstevnte gives 6 Ugers Varsel der, som denne sidst Bocpal eller Tilhold haft haver, og 6 Ugers Var sel tillige til Lands: eller Lav Tinger; Men misdex den Fr. om Skilsm. Sager ptr. Defert. 1-3 §. 29 Maj. den Indstevnte ikke, naar Stevningen kommer i Retten, maae dog ingen Dom i Sagen afsiges, før den Sabstevnte til næste Ret er givet Lav Dag, hvilken paa samme Steder og Maade, som Stevningen selv, ber lases og forfyndes, samt derefter, før Dom gaaer, i Rette lægges. Hvis det under Sagens Drift ved Netten nøiagtig oplyses, hvor den 3ndstevnte er at finde, da bor Sagen henvises til Stevningens lovlige for- Kyndelse for den Indstevnte paa det Sted, hvor den sig da opholder. 2.) Saafremt den, som stevner, vil vente sin Sag ved Ketten til Paakiendelse antaget, bør den i Forveien søge hos Øvrigheden om at beskikke et Forsvar for den Indstevnte, som ingenlunde maae negtes den Ansøgende, og skal Stevningen lovlig forkyndes for bemeldte Forsvar, som for Retten ber møde og den Fraværendes Sag efter lov og Ret forsvare, hvorfor han nyder billig Betaling af den Indstevntes og skyldig befundnes Midler, som samme sig i de Kgl. Niger og Lande kan have efterladt. 3.) Endskiont den efterladte Person, som stevner, har Fuldmægtig, bør den dog, før Dom kan paastaaes, personlig møde for Retten, og der ei alene giøre al den forklaring, som den er bevidst, og tillige sigter til at oplyse, om den Indstevnte virkelig er at ansee som Desertor efter Loven, samt hvor samme sig opholder, men endog svare paa alle de Spørsmaale, som af den Indstevntes Forsvar eller af Retten i den Henseende blive fremsatte: hvilken Forklaring og Svar den Stevnende, naar det af Retten. paalægges, bor med Bed bekræfte, samt at den ikke veed anden eller større Oplysning at give, anlangende den Jubstevntes Desertion og Tilholdssted, end den, som nu for Retten er aflagt, eller ved godvillig fremlagte Breve og Beviteligheder gotgiort. Vægrer den Stev nende sig saadant at efterkomme, da skal den ei alene med Fr. om Skilsm. Sager ptr. Defert. 3 §. med sin Sag fra Setten afvises, men Netten endog 29 Maj. Magt have, at tilfinde den Vægrende billigen at erstatte det beskikkede Forsvars Meie og Omkostning, samt den Stevnende for sin ubefeiede Trette vedbørligen at ansee. Confirmation paa en Invitations Plan det Jarls: I Jun. bergske sølvhaltige Blyeværk angaaende. (See Inv. Plan 27 Apr. 1751). p. 149. Pl. Hvorledes med de Sager, som angaae De: 8 Jun. fraudation udi Consumtions-Intraderne ved Malevær Fet i Khavn, skal forholdes. (See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. xv Cap. 1 §). p. 65. Fr. Hvorledes med Skifterne efter de i vir: 12 Jun. kelig Tieneste afdøde militaire Personers Enker i Danmark og Norge herefter skal forholdes. Cancel. p. 66. i For at forekomme adskillige Tvistigheder og Tvivlsmaale, som mellem Civil: og Militair Etatens Jurisdictioner kunde reise sig anlangende Stifternes Forvalte ning efter Militaires Enker, befales, at naar nogen i Krigs Tieneste virkelig staaende militair Person dser, hvis Enke enten efter Kgl. Bevilling eller stadfæstet Te stamente bliver i uskiftet Boe besiddende, skal de milie taire Skifteforvaltere, isteden for det dem derved fras gaaende Skifte Salarium, nyde en billig og efter Sterv boets virkelige Tilstand proportioneret Recognition (cfr. Fr. 5 Apr. 1754); hvorimod Skiftet efter saadan Enke under den civile Øvrighed alene skal henhore og af samme forrettes. Og da der skal være adskillige Enker hvilke saaledes sidde i uskiftet Boe, og derved have ført deres Midler over fra den militaire til den civile Etat, uden sig med vedkommende Skiftefor valtere i Forveien at have affundet; saa befales begge Staters Skifteforvaltere herefter at advare hverans dre og imod de paagaaende Omkostningers billige Erstat og andre i Live, ning Fr. om Skifter efter Milit. Enker. 12 Jun. ning at række hinanden Haanden, saa ofte det ved forefaldende Dødsfald befindes, at midler fra den ene Etat til den anden ere overførte, uden at den vedbør lige Recognition efter Omstændighederne forhen til Vedkommende er betalt. 6 Jul. 17 Jul. 20 Jul. 27 Jul. Extension d. Verfügung 11 Mart. 1746 und de ren Jutimation von 15 ejusd., wegen der auf denen un ter dem Gottorffischen Ober-Gerichte unmittelbar stehenden Fundis sich erdugnenden Criminal: Fallen &c., wodurch die Gränzen der Criminal Jurisdiction zwischen den Ober- und Unter Gerichten bestimmet wer den; f. Schleswig. p. 83. Fr. Ang. den mellem Khavn og Aalborg anlæggende Jydske agende Post (*). (See Pl. 21 Jun. 1777, Taxt 23 Febr. 1788 og Pl. 8 Nov. 1791). P. 68. Fr. Om Moderation i 1750 Aars Skatter, hvor Avægsygen siden 12 Maj. 1749 har været; ligesom Fr. 12 Maj. 1749. P. 87, Patent, samme ang. ligesom Patent 12 Maj. 1749. P. 88. 29 Jul. (f) Confirmation paa en almindelig Plan til en Pensions: og Begravelses Kasse, i Særdeleshed for Fattige (**). Krigs Cancell. Khavn 8vo. Fr. (*) Samme blev anlagt af Commerce-Raad Holst og Res gim. Dvarreermeier Thorup og gif over Callundborg og Aarhuus; men blev ved Resol. 16 Dec. 1757 com. bineret med den Hamborger agende Post, saa at den, som forhen, afgaaer hver 14de Das, pvorudover blev forfatter en nye Taxt af 9 Gebe. 1759. (++) Af denne Begravelse Kasses Plan er, saavidt 1ste Classe eller Stillings-Kassen angaaer, udgivet en Ertract under 5 Oer. 1781; 03, saavidt den Classe ang., en Extract under 8 Sebr. 1785. Shavn svo. Fr. ang. Contract. om Temmer-Last &c. Fr. Ang. hvorvidt Contracter mellem Tom- 21 Sept. merhandlere, Saugbrugere og Bønder i Norge om Leverance af Tømmer Last maae oprettes; saa og om Sang Tømmer, som Saugbrugere kiøbe, til hvem samme maae afhændes, it., hvorledes de, som Skove for Fode omhugge og ødelægge, blive at ansee (*). Kaminer. p. 89. Gr. Nogle Tømmerhandlere og Saugbrugere have, naar Bønderne ere i Trang, med dem oprettet sige Contracter for en ringe Priis, ci alene Bønderne til Skade, da de ellers deres Last bedre kunde udbringe, men endog til fornærmelse for andre Saugbrugere, som derover maae fra anden Haand dyrt fiøbe det fors nødne Tømmer; og ihvorvel enhver frit maae contra= Here med Bonden om hvad Tømmerlast han kan have at assette, naar begge Parter derved finde deres Regning; saa dog, i Henseende til den Misbrug lige Contracter, naar de paa bestandig Leverance eller nogen lang Eid indgaaes, kan medføre, befales følgende: Herefter maae ingen Contract om Leverance af Saug Tømmer eller anden Tømmerlast med nogen Bonde længere, end for eet Aar, oprettes under 200 Rdlrs Mulet for hver Contract, som er paa længere Tid eller videre Leverance, end i et Aar præsteres; hvilken Mulct af den eller dem, som derom med Bonden har contrahes ret, betales til Angiveren, til Christiania Veisens huus. De om saadan Leverance paa længere Tid allea rede oprettede Contracter skal af den hændehavende une der Tab af alt, hvis dem derefter kunde tilkomme, ins den 4 uger efter denne Frs Forkyndelse for Amtmanden in Originali fremvises og deraf verificerede Copier leve (*) Cfr. Rescr. 13 Nov. 1776. Fr. ang. Contract. om Temmer-Bast &c. 21 Sept. res, som han til Mentekammeret til nærmere Foranstalt ning strax indsender. Enhver Saugbruger maae vel Figbe, hvad Saug:Tømmer han saavel til egne Sauger fan behøve, som til andre Saugbrugende, der ikke selv sig dermed fra første Haand vil forsyne, kan afsætte; dog at hvad saaledes i de Districter, hvor Sang-Tommer Rigb for ethvert Steds Saugbrugere er tilladt, af dem kiøbes, alene til samme og ikke til andre Distric ters Saugbrugere afhændes, under Tømmerets Confisca tion, som Angiveren og Christiania Veisenhuus, til lige Deling, tilfalder. Da Sr. 5 Dec. 1685 forbyder nogen Skov for Fode at udhugge og ødelægge eller til Upligt at bortleie, under Straf af Tømmerets og de Skyldiges derhos liggende Jordegodses Forbrydelse samt videre Tiltale; saa skal der derved, saavidt Skoveierne angaaer, forblive; dog, som det ligeledes skal være alle andre forbudt at contrahere eller paa nogen Maade at indgaae Accord med Bønder eller andre Skoveiere om de res Skove eller nogen Skovs-Part for Fode at omhugge og ødelægge; saa skal hver saadan Contrahent, Leiere eller Rigbere, som betrædes herimod at handle, være forfalden i 200 Rdlrs Straf, som tilligemed det dess uden forbrudte Tømmer paa anførte Maade imellem An giveren og Christiania Veifenhuns deles. 28 Sept. 7 08. Fr. om Korn-Skatten i Danmark for 1751. P. 92. Naadstue Pl. (Neser. 2 Oct. til Khavns Magistrat og Stiftamtmændene i Dmk, Aalborg og Vis borg undtagen) At om nogen Skipper eller Færgemand efterdags befindes at have indført til Khavn eller andenftede i Sielland afsat nogen Jode, som ei er forsynet med Kgl. Leide: Brev eller vedkommende Øvrigheds: Pas efter Sr. 10 Dec. 1745 og Pl. 16 Dec. 1748 (de Portugisiske undtagne efter Privil. 30 Jul. 1684 09 Pl. 23 Jan. 1750), stal han, foruden efter forberørte Pla PI. at Skippere et maae indf. Jeder. Placat at føre dem tilbage, betale i Straf for hver 7 Oct. Jode 10 Ridle til Polities Kafen, om Skipperen i Khavn antreffes, hvis ikke, da til Stedets Byefoged, hvor Skipperen boer, eller, om det af ham forsommes, da til den, som det paataler; Men i Mangel af Betaling lide paa Kroppen efter Sr. 6 Dec. 1743. (Cfr. Pl. 18 Nov. 1771. 4 § (*). Noiere bestemt ved Fr. 24 Jul. 1789. 7 9). p. 145. Fr. Hvorefter Odels Bønderne i Norge 9 0. bør meddele deres Huusmand Gæste eller Bygsel. Sedier paa deres Huse eller Jorder. Cancel. p. 102. Nærmere bestemt ved Fr. 29 Apr. 1752. Gr. Da endeel Bender ikke vil give de Huusunend, som de antage til at beboe deres Huse eller dyrke eller oprydde deres Jorder, Fæste eller Bygsel-Seddel efter Loven, men Hausmanden maae naies med Bondens mundtlige Lofte, at han efter Landets Bits fin Livstid maae forblive ved Husets Beboelse og Jordens Brug; hvoraf flyder, at hverken Bonden eller Huusmanden kan ved Lov og Dom indtale, hvad de ere hinanden pligtige, hvorover især Hunsmændene ofte urettelig drives fra deres huse, naar de med største Flib have dyrket eller cpryddet Jorden, og derefter mane gribe til Bettelsta ven; saa bliver, til sandan Misbrug samt de fattige Un dersaatters Fortrængsel at afskaffe og forekomme, følgende befalet: Alle Odels: Bønder i Norge, som nogle af deres Huse eller Jorder til saadanne Huusmand enten have overladt eller i Fremtiden overlade, skal dervaa meddele Huusmanden en Sæfte: eller Bygsel: Seddel ved Dag og (*) Og Rescr. 8 Nov. 1754. IV Deel. N r. om Bygsel-Sedler for Huusmænd. 9 Oct. og Datum samt paa det i Fr. 23 Jan. 1719 anordnede Stemplet Papiir (See St. Papiirs Fr. 27 Nov. 1775 10 §), uden nogen Skriverpenge derfor at tage, hvilken Bygsel Seddel skal lyde paa Suusmandens Livetid og paa hans Hustrues efter hans Dod, saa længe Hun sidder Enke; og bør deri indføres ikke aleene Husets og Jordens Leilighed samt Bygselens Summa, men endog den øvrige Tieneste, Huusmanden bør bevise Bonden, og hvis de paa begge Sider ere pligtige at efterleve; alt i Overeensstemmelse med det Lovens 3 2. 14 C. om Leilendinger anordner. Og skal saadan Byg sel Seddel paa Tinge, til alles Efterretning, imob halve Læsnings Penges Betaling forkyndes, og i alle sine Ord og Punkter uryggelig holdes og blive uforandret af Bonden eller Huusmanden; med mindre denne sidste eller hans Enke ved Opsætsighed, Utroskab eller i andre Maader sig derimod forseer; da de efter foregaaende lovlig Rettergang og Sagens Beskaffenhed bør dømmes til at have deres Fæste eller Bygsel forbrudt. Forsommer nogen Bonde saaledes at give sin Huusmand lovlig Bygsel-Seddel eller nogen paa mundtlig Bygsel ef terdags antager, da bør han ei alene betale det stemplede Papiir dobbelt, men endog desuden bøde til Sognets Fattige 1 Rdlr, som uden Lov og Dom af ham skal udredes, og hvormed de Committerede for de Fattiges Væsen i hvert Præstegield paa Landet bør have noie Ind seende. 12 Oct. 16 Oct. 2 Nov. Patent. Betr. d. ord. Mag. Korn - Ausschreibung in Schleswig, Holstein, Pinneberg f. 1751. p. 104. Hoieste Rets Patent for 1751. p. 108. Patent. Wegen der in Arroeskiöping und d. Amte Gravenstein auf Artoe einzuführenden Justig. Vers fasfun. p. 116. RaadPl. om Tilgift af Urte-Kr. 1-4 §. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 9 Nov. 3 Nov.) At Urtekræmmerne i Khavn maae ei give nogen Tilgift. (Saasom dermed ved Urtekræmmer-Han delen har indsneget sig saadan lorden, som er bande de Sælgende og Kiøbende til Skade). p. 146. 1.) Alle Tilgifter og foræringer ved Kiøbmandskabet og Udsalg hos Urtekræmmerne, samt de Privis legerede at handle med Urte-Kram, skal aldeles af alle Slags af dem sælgende Varer være afskaffede og fors budne. 2.) Hvis nogen Urtekræmmer, Suffer bager, eller andre, som med Urtekram Varer handle, samt deres Hustruer, Børn og alle Vedkommende, uden Forskiel, af nogen Slags Bare tilgiver, eller noget ved eller formedelst Kiøbmandskab bortforærer, skal han iste Gang give i Straf 10 Ndlr, 2den Gang dobbelt og zdie Gang tredobbelt, til Angiveren, til Conventhusecs Fattige, dog at Omkostningerne, i Fald Beviis og Proces derom skulde føres, først deri decourteres, hvilke Boder af Hosbonderne eller deres Enker, som sig herimod forsee, skal betales. 3.) Forseer sig nogen Svend herimod, skal han betale lige Straf, em han selv har Midler, men hvis ikke, sal han for hver Gang tiene et ar som Svend længere, end han ellers var pligtig, før han maae blive Kræmmer, med mindre hans Hosbond, ligesom for sig selv, den heri dicterede Straf vil betale. 4.) keer det af en Dreng, skal Han, for hver Gang han deri betrades, til Straf tiene 1 Aar længere, end hans Contract tilholder, med mindre Hos bonden derom var vidende, da han i saa Fald betaler, som for sig selv efter 2 §. Patent. Daß keine Deserteurs in d. Kgl. und 16 Nov. Grosfürstl. Holsteinischen Landen weitere Sicherheit finden sollen. P. 117. 972 Raade 16 Nov. 20 Nov. 30 Nov. 15 Dec. Pl. om at affeurere. Naadstue-Pl. (*) Alt de Seefarende maae være betænkte paa at lade deres Fartøier saa og Ladnin gen tillige, naar begge Dele tilhøre dem selv, affeurere, saasom de i Fremtiden ei maae stole paa at erholde Be villing om Collect eller Bekkeners Ubsættelse, naar de ci havde brugt det Middel, som haves til deres befrygtende Skade i ulykkelige Tilfælde at forekomme. (Saa som her haves et Affeurance Compagnie, hvor Vedkom mende nogenledes kan indemniseres, uden at Publicum, ved slige temmelig ofte søgende Bevillinger, skulde befværes). P. 148. Fr. Ang. Tyverie, som i Norge beganes ved at afskiære Man og Rumpe af andres Heste paa Marken eller andensteds. (Er ligesom Fr. 26 Oct. 1742. Noiere bestemt ved Fr. 3 Aug. 1787). Cancel. p. 120. Patent. Betreffend die in der Stapelholmer Wildbahn betretene fremde Krup-Schügen. p. 121. Fr. Ang. Fiskeriet i Liimfiorden. Kammer. P. 123. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 22 Jun. 1761 og Pl. 28 Aug. 1790. Gr. Da Commissionen over bemeldte Fisferie nu er tilendebragt, saa bliver, i Henseende til Undersaatternes deraf dependerende Velfærd og Nytte, saavel til dette Fiskeries Conservation, som til behorig Orden og Skik i dets Brug, følgende befalet: 1.) Af alle Silebundgarns og Rufe-Stader efter ben nu approberede Stade Bog skal fra 1751 Nars Bes gyndelse svares til Kongens Kasse den sædvanlige Skat, nemlig aarlig I Ml af hver Bund Garns Stade, eller 20e (*) Cancellie-Br. til Khavns Magistrat og Stiftamtmændene i Danmark d. 10 Nov. og i Norge d. 14 Nov. 1750. Fr. om Fiskeriet i Liimforden 1:45. 2de Ruse Stader, som imod et Bundgarns Stade an: 15 Dec. sees. Og maae herefter ingen uden Kgl. Tilladelse noget Stade til Sild-Fiskerie, som ikke i bemeldte Stades Bog nu er matriculeret og hvoraf Stat til Kongen sva res, optage eller bruge, under vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed. 2.) Et Bundgarns Stade med Bom og Rad skal herefter bestaae af 42 Savne, undtagen paa de Steder, hvor der ikke er Rum til mere end eet Garn, da samme kan indrettes langt eller fort efter Stedets Situation og Vandets Beskaffenhed; sas maae og isteden for et Bundgarn sættes 2de Rufer, hver med Ruse og Rad af 21 Savne. 3.) Bag-Garn maae bruges paa de Fiskevande, Lænker og Stader, hvor de Fiskende ansee det Bekostningen værd; dog skal alle Nergarns Hoved-Steeg ufeilbarligen sættes i Lænkernes rette Meed og Strækning 42 Favne fra hinanden, og ikke videre Kastning fee, end at Bag Garnet kommer til at staae omtrent paa Siden af næste Net Garn, saa tet som Steeg og Stropper fan fæstes. Men Bag garns Baggarn, Skak: og Gaffel: Garn og alt an det Skiæv og Blind-Redsel, med hvad Navn nævnes tan, sal herefter aldeles være forbuden. Hvor ingen Baggarn bruges, stal Raden staae i 2ænkens rette Meed og Strækning tæt op til næste Bundgarns Hoved-Steeg, og hvo i Mørket eller taaget Veir udsætter sit Garn og derover feiler det rette Meed, skal rette det, saasnart flart Veir indfalder. 4.) Hvo som forseer sig imod 2 og 3 og enten ved Radernes Forkortelse eller ved at faste videre ud i Lænke Rummet, end stce Bor, sætter flere Garn paa en Lænke, end han haver Stader til Ele eller Lete, eller bruger ulovlig Redsel, skal hver Gang bøde 20 Rdir og have Garnet forbrudt, begge Dele til Angiveren; hvilke ulovlig forefundne Garn enhver Fis fker eller andre, hvo det være kunde, maae i ade Vid. 973 nets Fr. om Fiskeriet i Llimforden 4-5 §. 15 Dec. mers Nærværelse optage, uden nogen foregaaende Lov maal, og derpaa aske bemeldte Mulet af Barnets Eier (Forandret ved Pl. 28 Aug. 1790); eg hvis da Eieren ikke strap samme betaler, men lader sig derfor stevne og søge, skal han, foruden de 20 Rdirs Bøder, Gar nets Forbrydelse og Sagens tilstrækkelige Bekostning, dømmes endog i 20 Rdlrs Mulet, til Sognets Fattige og til næste Tugthuus. Til hvilket Søgsmaal vedkommende Amtmænd skal vise Angiverne, især om tet er Fiskere eller andre, som ikke forstaae sig paa Nettergang, al forneden Assistence. De, som ikke rette deres i Mørket eller taaget Veir feilsatte Garn, før den i 26 § ommeldte Inquifition skeer, eller derpaa af Mabeerne ankes, skal hver Gang bøde til Sognets Fattige 2 Ndir; Men formener nogen, at Garnet staaer paa sit rette Sted efter rigtig Meed, og at Forsecsen er hos Naboen, da siennes derpaa af uvillige Mænd, hvormed Retten assisterer. 5.) Paa det hverken Sildens Gang til andre Lænker og Fiske-Vande, ei heller de, som seile op og ned af Fiorden, skal hindres ved Garn, som ere fatte for nær Seildybet, skal efterdags Seildybet være: Imo) mellem Østerland og Or. holms Grund op til Munkedrag og derfra til TTibe i det allermindste 60 Savne bred, og hvor der hidindtil haver været bredere, maae Dyb-Garnet ikke flyttes bedre ud, men skal forblive efter det sædvanlige Dyb Meed, eg zdo) fra ibe til Sebberfund, hvor der kun seiles med Raage, imellem Sebberlaae og Lundbeks Grund i det mindste 20 Savne. Forseer nogen sig herimod og sætter Seildyber for nær, skal han bøde for Hver Favn til Angiveren 5 Rdlr; betaler han ikke stvar godvillig og tillige retter det feilsatte, da forholdes ved Lormaal med dobbelt Mulet eg i andre Maader, som i 49 om andre Forbrydelser er meldet. Og om nogen Seis Fr. om Fiskeriet i Lümfiorden 5-9 §. Seilende støder paa og beskadiger noget Garn, som er 15 Dec. fat for nær Seildybet, skal han være angerløs og Eieren tage Stade for Hiemgield. 6.) Med Sild:Vaas der mace paa de dertil beqvemme Drette: Steder fiskes, nemlig fra Gisl Steen til Laden paa begge Sider af Fierden fra medio Mart. til II Jun.; ved Logstser eller for Aggersborggaard, hvor Vaadene bruges Vaar of Host, fra 11 Mart. til 11 Jun., it. fra 11 Sept. til 11 Dec.; Sønden Logstøer for Zimmer:Syssel, Calling og Mors fra 1 Oct. til Juul, om Bander saa længe er aabent, men ingen Tib paa Jis; og ved alle Dratte Steder Vesten for Salling og Mors fra II Mart. til Maj Maaneds Udgang. Proprietairer og an dre, som forundes Kgl. Concession paa visse Vaaddræts Steder imod at svare de derfor ansatte Afgifter til Kon gene Kasse, skal dermed i øvrigt rette sig hver efter den ham vedkommende Concessions Tilhold, som til den Ende paa behørige Steder tinglyses og i Ting Protocollerne indføres. 7.) Ingen maae paa andre, end forskrevne Tider, bruge dette Fiskerie, ei heller maae nogen fiske med bemeldte eller deslige Vaader i Indvige eller paa usædvanlige Steder efter grane Fis, under Skin, at der fiskes efter Sild, alt under lige Forbrydelse og Bøder med videre, som i 4 § om Bund: Garn er meldt. 8.) Drive:Zeed-Garn maae ei alene herefter, som hidtil, bruges Østen for Klit:Gaard fra begge Sider af Fiorden og ud i havet, men endog Vesten og Sønden for Løgstser, hvor Fiskerne finde det tienligt, dog ikke af Bøndernes Tienestefolk uden alcke for deres Hosbonder, da ingen anden, end de, der selv holde Dug og Disk, maae fiske enten med Need- eller andre Garn for deres egen Regning. 9.) I de Vande, hvor Drive Garn ikke med Nytte kan bruges, maae overalt fiskes med staaende Sild: Teedgarn, dog 974 Fr. om Fiskeriet i Liimfiorden 9-12 §.

15 Dec. ftal samme fattes efter Bundgarns Lenkernes Gang og Strafning og ikke tvers over Lanfe-Rummet; faa naae og, hvor endeels FisVande befindes, dertil heves Eerens Minde. Men paa den tid det kan være Bindgarns Setteriet om Høsten til Fornærmelse, nemlig fra Michelsdag til Decemb. Maaneds Begyndelse, mine ingen bruge Zeedgarn paa de Vande, der bruges til Bundgarn. 10.) Det maae herefter alene være Harboe Gernes og Aggers Cogners Beboere, min ingen andre, tilladt at fiske med Puls Vaader, hviske de hverken maae fælge, leie eller laane til andre, ei sel fer mane de under noget Sfin i dette Fiskerie tage no gen anden med sig i Fallig. (See Fr. 22 Jun. 1761). 11.) De mane og ikke fiske med Puls Waader længere end den i Loven fastsatte Tid, nemlig fra St. ins til Bartholomæi Dag, og faasnart de fra samme Fi serie ved Bartholomei Tider hiemkomme, stal Boss bonden lade deres Palsvaader saaledes forsegle eller fervare, at han er vis paa, de ifte bruges, eller dem leveres, før til St. Hans Dag næste Aar, og om Garnene ere gamle og opflicte, stal de i Hosbondens Nærværelse fflæres i Stykker, saa at de ikke mere fan bruges; liges som han og lader noie iagttage, at ingen fisker med de nye anskaffede Pulsvaader før forbemeldte Tid. 12.) Dog forbydes aldeles disse Beboere at fiske med Pulsvaader paa efterskrevne Steder: Imo) J de Vande, Fiorde og Indvige Sonten og Vesten for Hvalpsunds Færgested. 2do) I de smaa Indvige i Salling, nemlig Relvigen, arrenoer, Harrevig, Lyset og Viilen, som er inden for en lige Linie fra Schielholms til Trangel: Odde. 3tio) Den Big, som gaaer indtil 17yekigbings kiøbsted pan Mors, nemlig inden for Linien, fra den Sandre til den Nordre af de tvende Odber, som giøre bemeldte Big. 4to) J Vigen fra Brys Fr. om Fiskeriet i limforden 12-14§. Bryder:Bek i Nord-Ost til den yderste Ende af Borer: 15 Dec. Odde. sto) I de snevre Vande og Vige imellem 23odom og Tyeholm, samt imellem begge og Mors Land, nemlig fra Teesunds Færgested og til den østre Side af Jegin Ge, i Linie med Hæster Odde paa Mors, og fra den vestre Side af bemeldte De til Choers: Odde paa Tycholm. 6to) I den Vig eller Havn, som gaaer indtil Lemvig Kiobsted fra det yderste af den østre og lige over til det yderste af den vestre Odde. 7mo) Kilen imellem Ølbye og Reesen Sogner, nem lig inden for Struer Odde paa den østre og Asches Odde paa den vestre Side i lige Linie. 8vo) J Vigen, som gaaer indtil Thisted Kiebsted inden for Achedal paa den sondre og Vibedal, hver Thisted Byes Eiendom endes, paa den nordre Side i lige Linie. gno) J Hoper Havn, Aarup, Veile og Tømmerbye Fiord, nemlig inden for Linien imellem Sendels: Bach Odde i Thye og Aarup: Odde i Bester Han Herred. 13.) Dersom andre, end Harboe Dernes og Aggers Sogners Beboere, fiske med Puls-Baade, skal de have deres Vaad og Band forbrudt til Angiveren og Opbrins geren, og hver Person, som dermed betredes, bede liges ledes til Angiveren 10 Rdlr, og om han ikke betaler uden Søgsmaal, dømmes han foruden disse Bøder og Sagens Bekostning i lige saadan Mulct til næste Tugthuus, eller, i Mangel af Formue til Mulctens Betaling, at arbeide i Tugthuset Aar. I lige Mulet og Straf stal og Fiskerne af Harboe Gerne og Aggers Sogner være forfaldne, hver Gang nogen af dem handler imod 10, 11 09 12 §. Og dersom deres Hosbond forsøma mer sin Opagt efter 11 S, skal han for hver Gang, han i sig Forsømmelse skyldig befindes, være forfalden i 40 Rdlrs Muler til nærmeste Tugthuus. 14.) Da det er besundet, at adskillige Underfaatter omkring Liima 975 fiorders Fr. em Fiskeriet i Liimfiorden 14-15 §. 15 Dec. fiorden have imod Loven opfundet og brugt, i Puls-Vaas ders Sted, adskillige andre Vaader og Aale-Garn, hvor ved Sild Leeg og yngel samt paa sine Steder anden smaae Fisk ødelægges, saa skal herefter de saa kaldte Aale Dyb Vaade, Brat Vaade og Sand: Vaade samt alle andre deslige Garn efter Redskaber, som herefter i deres Sted maatte optenkes, med hvad Navn nævnes fan, aldeles være forbudne og afskaffede under lige For brydelse, Mulet og Straf for dem, som efterdags dermed i Fiorden betrades, som i 13 § for dem, der med Pulsvaade Fiskerie sig forsee, er meldet. Og som en hver Hosbond bør med sine Bønder have Opsigt, at de herudi ikke mishandle, saa skal det være ham strængelig forbudet, derimod at søge at unddrage nogen Skyldig fra bemeldte Straf, eller at tage ham ulovlig i forsvar, saafremt han ikke derfor vil være forfalden i vil faarlig Straf, eller under General Fiscalens Tiltale ef ter Sagens Omstændigheder. 15.) Strygglibe tillades indtil videre at bruges, dog kun af fattige Fifere i tibe, som ikke have nogen Avling eller anden Næring om Sommeren, imidlertid Sildfangsten ophø rer, og det med saadan Indskrænkning: Imo) At der ikke mane være flere end i det høieste 12 Strygglibs: Selskaber. 2do) At dette Fiskeric eller Fiske: Redsel ikke maae bruges længere eller paa anden Tid, end fra I Jul. og til ultim. Aug. (*). 3tio) Hvor nogen Lods:kier i Fiorden, som dertil har Grund og Leilighed, anlægger Aale Gaarde eller lader fiske med Aale Rufer, og han til Tibe Byeting lader bekiendtgiøre, hvor hans Aale Ruser ere fatte, maae Stryg glibs-Fiskeriet ikke komme samme paa 100 Favne nær, under (*) See Bevill. 6 Aug. 1770. Fr. om Fiskeriet i Liimfiorden 15-19§. under Kaage og Redskabs Forbrydelse til Opbringeren, 15 Dec. eller 50 Rdlrs Straf til Angiveren, om de siden overbevises at have været Malegaardene for nær, foruden at Betale Processens Omkostninger Badesløs, i Fald de lade sig søge ved Lovmaal og tabe Sagen. Ligeledes hvor nogen vil fiske med Aale Kroge paa dertil tienlige Steder, naar det staaende Sild Bundgarns Redsel ikke er udsat, og han iligemaade bekiendtgiør, hvor Krogene blive lagte og hvorvidt de sig strække, maae ei heller nogen komme dem med Strygglibe nærmere end paa bemeldte Distance under lige Straf, som om Hale-Gaars dene er meldet. 16.) Vaadglibe, Aalestangen og Aalekroge mane herefter overalt i Fiorden af enhver bruges uden nogen Afgift, dog dermed ikke komme det staaende Redsel, nemlig Bundgarn, Ruser og Need= Garn, naar samme er udsat, paa 100 Savne nær, ei heller nærmere Drette-Stederne, paa den Aarsens Tid samme bruges. Saa al og Puls: Vaader og Aale: Eroge Fiskerie, saa meget mueligt, rette sig efter hinanden, at de ikke paa lige Tid fiske paa et Sted, hvorved deres Garn i hinanden forvikles og forderves. 17.) Aale Gaarde nyder enhver for sin egen Grund efter Loven. 18.) Helte Bundgarn maae ikke alene vedblive paa de Steder, hvor de hidtil have været i Brug, men endog paa andre tienlige Steder af de paastødende Grund-Eiere anlægges. 19.) Og paa det Helte.Bundgarn med Nytte kan anlægges og bruges, saa stal herefter alle faa faldte Dybvaade til helt eller anden Gracefist, som hidtil ere brugte paa Dybet og ops dragne i Kaagen, være forbudne, under lige Forbrydelse, Mulet og Straf, som i 13 § om Palsvaader er meldet; men de mindre elte: Stag og andre deslige Vaade til Granesisk (som drages i Land og alene stages eller rocs ud paa Vandet for at udkaste Garnet, medens Linien paa den Fr. om Fiskeriet i Liimfiorden 19-23 §. 15 Dec. den ene rm holdes fast paa Landet) maae fremdeles bru ges paa de dertil beqvemme Drætte Steder (undtagen Senden Virchsund), dog at de ei komme i Dybet eller paa 50 Savne ner der lovlig staaende Redsel. Og saa vidt de behøve at betræde andres Ager, Eng eller Eiendom, skal det skee med Eiermandens Minde. 20.) Gedde: 2bottes og Salle Ruser maae enhver sætte paa beqvemme Steder ud for sin Eiendom, ikke alene hoor hidtil have været Stufe Staber, men endog paa andre dertil tienlige Steder; dog ikke nærmere Naers eller Bekkes udløb i Fiorden end 50 Javne i der mindste. 21.) Gelte: Brafen: Aborre: og Skalle edgarn maae ligeledes overalt af enhver, som selv holder Dug og Disk, bruges; dog at ingen Slags Nedgarn sættes Bundgarn og Rufer paa 50 Savne nær, eller saaledes, at de hindre Zeltens Gang til Bund garnene, og ei heller nærmere Maers eller Bekkes Ud. løb i Fiordene, end som meldt er. 22.) Alle Bundgarns Ruser og Vaader, som bruges til Silds Sisterie, sal saavel i Skilt-Rummet og Kalvene, som andre Steder, overalt være bundne saaledes, at naar og hvor de prøves med den authoriserede Baad Garns Stielde, og Skielden sættes i Masken, skal de ade mellemste Kauder kunne berøre hinanden, endog naar Garnet er tieret; desligeste skal alle Puls: Vaader og Aale:Ruser bindes saaledes, endog i Hoven og Kalven, at naar Kale-Shielden sættes i Masken, skal de tvende mellemste Knuder berøre hinanden, saavel hvor Garnet er tiæret, som utieret; thi ligesom Masken kastes tvende Gange om Sfielden, naar der bindes Garn, saa stal og den halve Maske være af lige Viide med Stielden. 23.) Og da ingen Slags Kale Baader bliver tilladt, Puls Baader og Strygglibe, for faavidt foran er mel- det, Fr. om Fiskeriet i Liimfiorden 23-26§. det, undtagne, saa skal de Vander, som bruges til smaa 15 Dec. Graafik, Gedder, Aborrer, Skaller og destige, ikke være af mindre Masker, end at den halve Maske, som oven er meldt, i det mindste fan naae om 17edboer Sielden, enten Garnet er tiæret eller ikke. 24.) Meb bemeldte Sfielder og Nedboer bør hver herredsfoged og Proprietair, hvis Bønder bruge Fiskerie, efter Befaling 24 Maj. 1737 være forsynede, men hvo der hidtil har forsømt, skal strap anskaffe sig samme. 25.) De, som eie eller bruge Garn af mindre Master, end her er forordnet, eller tiære Garnet med saa tyk Tiære, at Makerne ikke kan holde Maal, enten de ére tørre eller vaade, skal være lige Forbrydelse, Mulet og Straf undergivne, som i 13§ om Pulsvaader er meloer, og den, som har bundet Garnet, enten det er Wands eller Qvindes Person, skal uden Forskaanelse arbeide et Aar i nærmeste Tugthuus; dog maae Fiskerne af Sar boe Gerne og Aggers Sogner beholde deres rette Baader at fange Beed med til deres Hav Fiskerie, men ikke komme dermed længere op i Fiorden, end ud for deres egne og gum Sogners Grunde langs Vesten-Dyber. 26.) Det skal ei alene være alle og enhver, enten han er Fisker, Fiske-Stades Eier, eller Fiorden og Fiskeriet aldeles uvedkommende, tilladt at angive, hvad Overtræs delse han fornemmer imed denne Fr. at skee, og nyder da Angiveren for de befundne Forbrydelser, hvad ham i de foregaaende Poster er tillagt; men derforuden blive endog Rettens Betiente, saasom Foged og Skriver, hermed alvorligen befalede, at de, hver i sin Jurisdic tion, have bestandig Indseende med hvis herudi er forordnet, og for derover desto noiere at holde, skal de ade Gange om Haret, nemlig omtrent midt i Vaar: og midt i Søst fiskeriet holde en almindelig Undersög ning, 15 Dec. ning, og dertil tage med sig 2de i Fiskeriet kyndige Mænd; hvilken Forretning de hver Gang skriftlig og saa omstændelig skal forfatte, at deraf kan haves fuldstændig Efterretning om de brugende Garn og deres Eiere, ved Tal, Sted og Navn, saa og alle de i samme Fiskes rie befundne Forbrydelser og Misligheder, samt sammes Angivere, med videre, hvilken 8te Dage efter Fiskeriets lutning til hvert Steds Amtmand indsendes, som den 14 Dage derefter med fornøden cragtende Anmærkninger til Rentekammeret indstikker. Ligeledes sal bemeldte Nettens Beriente i Jul. eller Aug. Maaned giøre Undersøgning om Aale-Sisterie, og Forret ningen derover lade følge med den, som for Host Fiskeriet indsendes. Forsømme Nettens Betiente denne Forretning, eller derved med nogen see igiennem fingre, skal de have deres Embede forbrudt, og strax af Amtmanden suspenderes; men ligger Skylden alene paa en af dem, bør den anden fin Uskyldighed betimelig tilkiendegive og bevise. For de Overtrædelser, som Rettens Betiente ved Undersøgnings - Forretningen eller paa andre Tider befinde, tilfalder dem hvad Angiveren i foregaaende Poster er tillagt; dog at de 2de medhafte Mænd deraf nyde Part. Nodes Rettens Betiente selv at søge nogen for Bøderne, da anordnes af Stiftamt manden eller Amtmanden en Sætte Dommer, saasom den Skyldiges Verneting bør i disse Tilfælde, som i andre grove Mishandlinger, være, hvor Overtræbelsen bes ganes. Fr. 2 Jan. 1740 ophæves aldeles, saa at det med bemeldte Fiskerie forbliver i alle Maader, for saavidt ikke herved anderledes er befalet, ved Loven og andre Anordninger, ligesom før samme Fr. udkom. Og Skal denne Fr. for de omkring Liimfiorden boende Unders fastter sengang aarlig læses af alle Prædikestole. Fr. Fr. om Skilsmisse f. Fængsel. Fr. anl. naar og hvorledes Egteskab maae 18 Dec. adstilles i Tilfælde, hvor Hosbond eller Hustrue er straffet med Fængsel paa Livs Tid. Cancel. p. 136. Cfr. Von. 22 Mart. 1771. Gr. Da det i 3-16 N 18-16. 6 § er befalet, at om Hosbond eller Hustrue befindes i Tyverie eller nogen anden uærlig Sag, som er Halsløs Gierning, og dog spares paa Livet af Øvrigheden, maae de derfor ikke Stilles ad; Men Lovene derimod ikke tale om de Tilfælde, hvor den Skyldige bliver hensat udi Fængsel sin Livs Tid; Og det derhos er taget i Betragtning, at, siden al Hensigt og Virkning af et lovligt Egteskab aldeles hindres og ophæves, naar en af Egtefællerne indbrin ges i evigt Fængsel, det da vilde blive alt for tungt for den uskyldige Person, om den, uden selv at have for brudt dertil, skulde see sig alle de Fordele berøvet, som flyde af den lovlige Egtestand; saa bliver i dette Tilfælde følgende anordnet: Naar Hosbond eller Hustrue bliver indsat i Fængsel for sin Livs Tid, bør den uskyldige Person sortove i z Aar, om den Skyldige saaledes er straffet for nogen nærlig Sag; men i 7 Mar, i Fald det ikke er for uærligt; og om den Skyldige ikke inden samme Tid sin Frihed forundes, da maae den uskyldige Person paa lovlig Maade tiltale den Skyldige til Egteskabets Ophævelse, og over samme hænde Dom til Skilsmisse. Fr. At Viborg Omslags-Termin skal aarlig den 26 Dec. 26 Apr. begynde og vedvare 14 Dage; og Norre-Jyllands Landsting holdes 2den Onsdag efter Omslagers Begyndelse. Fr. 14 Febr. 1730, hvorved Omslaget var fastsat til næste Fredag efter Paaske, ophæves, fordi Paasken ulige indfalder. (See Fr. 21 Jan. 1778). p. 138. AnordAnordn. om Tingen: i Guldbrand. Fogd. 26 Dec. Anordning. Til hvad Tid de 3de ordinaire Tinge for Guldbrandsdalens Fogderie og de derudi beliggende gte Sogner skal holdes (saasom Almuen, som ved disse Tings Holdelse pleie at erlægge deres Skatter, paa den i Loven fastsatte Tid mindst er forsynet med Penge, samt Dagene om Hofte: Tingene ere paa det korteste og Veiene formedelst Elvene og Jis vanskelige at befare); Nemlig: Gusdals Præstegield 13 Febr. 15 Jun. 1 Oct. Faabergs 16 Febr. 18 Jun. 3 Oct. Øyers 18 Febr. 20 Jun. 30 Sept. Ningeboe 20 Febr. 22 Jun. 28 Sept. Froens 23 Febr. 26 Jun. 15 Sept. Waage 27 Febr. 29 Jun. 15 Sept. Loms raort. 3. Jul. 18 Sept. Lasse eller Dobre 4 Mart. 6 Jul. 21 Sept. Indfalde nogen af disse paa en hellig Dag, skal næste Sognedag være rette Ting: og Tægtedag. Cancel. p. 140. 1751. 4 Jan. r. At intet fremmed Kobber: Smed Arbeide maae herefter i Torge indføres eller sælges, under Varernes Confiscation og anden vilkaarlig Straf; hvorimod vedkommende Kobbersmede skal beflitte sig paa at forarbeide got og forsvarligt Arbeide til billige priser. Dog skal under dette Forbud ei være forstaaet, hvad fore arbeidet Kobber, som Landverts og ei til Svcs til Markederne i Trondhiems Stift til Forhandling henbringes. (Saasom adskilligt fremmed Kobber Arbeide i Norge, til Skade og Fornærmelse for de der værende Kobber Smede og Moller, er indført, da dog det til Forarbeidelse fornødne af Landets eget Kobber kan erhols - Des, Fr. om Kobber-Arbeides Indf. i Norge. des, og sammesteds ligesaa got Arbeide, som det frem 4 Jan. mede, forfærdiges. Cfr. Told R. 1768). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 3. Fr. Ang. Forbud paa Suffers og Sirups 12 Jan. pers Indførsel i Bergens Bye og Stift, samt 27ordlandene, saavidt de handle paa Bergen, med videre. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. P. 4. Cfr. Pl. 14 Dec. 1751, Fr. 3 og 18 Febr. 1755 og Told N. 1768. Gr. Raffinaderiets Opkomst i Bergen, som ved Privil. 20 Jan. 1750 er oprettet og ved Extension og Forbedring af Dags Dato er forundt et vist District; nemlig Bergens Bye og Stift, samt Nordlandene, for saavidt disse sidste handle paa Bergen. 1.) Rassinaderiet skal forsyne bemeldte District med al fornøden Forraad af Sukker og Sirupper; hvorimod det aldeles forbydes til samme District og dets Indvaanere fra noget andet indenlandsk eller fremmed Sted enten at forskrive eller indføre nogen Slags af bemeldte Varer under sammes Forbrydelse og anden vilkaarlig Straf; Dog er det ei formeent at tilforhandle sig rassi, nerede Sukkere og Sirupper fra de Khavnske Raffina derier. 2.) Under lige Straf forbydes saavel Une dersaatterne som Fremmede til bemeldte District at lade bringe nogen Slags Sukker og Sirupper til forhand ling eller Oplag undtagen fra de Khavnske Raffinaderier; hvorimod dette Raffinaderie ligeledes forbydes at forsende disse Varer til andre Steder i Danmark og Norge, samt sælge samme paa Steden til andre Undersaatter end bemeldte Districts Indvaanere; dog i Fald nogen Undersaats Skib her indløber, maae Skipperen ved sin Afreise til egen Provision sig med et lider Partie forsyne. 4.) 6 Maaneder efter dette Forbuds Publication maae ingen under Varernes Confiscation i IV. Deel. bemeldte Forb. p. Sukkers Inbf. i Bergen 4-6 §. 12 Jan. bemeldte District med forbudne Sukkere og Sirupper handle. 5.) For al Underslæb at forekomme, mace de fra de Khavnske Raffinaderier med raffineret Suffer opsendte Fußtager ikke ved Bergens Toldbod indpassere, før Passeer-Sedlen af Directionen for det Bergenske Raffinaderie er paategnet, dog at saadan Paateg ning uden Ophold skeer. 6.) De fra Raffinades rierne i Khavn med Sukker opsendte Juftager skal bræn des med et vist Mærke. 25 Jan. Admir. og Commiss. Collegii Pl. (Resol. 14 Jan.) At herefter ingen af Holmens Stokkes menige Mand, være sig de ved Tømmermændene og Haandværkerne (fra Drenge af indtil 1ste Claffe inclusive) eller og Matroser, med videre, ei heller nogen af Divisionernes Mandstab, Spe: og Tsihuusfolk, iFølge Pl. 8 Jan. 1725, maae af nogen i nogen Maade crediteres noget enten i Varer eller Penge, med mindre den, som dem vil credis tere, først hos den Creditsøgendes Compagnie Chef sig anmelder og derover faner hans skriftlige Tilladelse og Forsikkring, hvorledes Gielden maanedlig eller qvartaliter efter de derom giorte Anordninger kan blive afbe talt; Da enhver, som uden stig Compagnie Chefs Tils ladelse betroer nogen noget, maae vente, at samme Gield ham ei bliver betalt, men Debitor altid for Netten, om nogen for samme Gield over ham vilde hænde Dom, at blive frikiendt, og Creditor tildømt at svare Processens Omkostning; Ei heller maae nogen af See Ctatens Mandskab tilforhandle sig deres Monde ring, eller tage samme til Underpant for noget Laan, med mindre de vil vente at have Laanet forbrudt, og desuden at blive straffede efter Loov og Frr. (Noiere bes stemt ved Fr. 26 Dec. 1770. Cfr. Pl. om de Enrolle rede 9 Maj. 1789). P. 7. Fr. Fr. om tyvagtige Skippere :c. Fr. Hvorledes de Skippere, Styrmænd 5 Febr. eller Skibsfolk, som befindes paa en tyvagtig eller underfundig Maade at have forkommet eller bortvendt det dem under Hænder betreede Skib eller Gods, bør straffes. Cancel. p. 10. Gr. Da der paa en fort Tid blant nogle faa af Uns dersaatterne, hvilke som Skippere, Styrmænd eller Skibs folk lade sig fragte til og fra fremmede Steder, har pte tret sig en ganske usædvanlig men tillige høist strafværdig Utroskab, i det de, som efter Bed og Pligt burde med al Omsorg bevare den dem anfortroebe Ladning, selv have været de første til at angribe samme, og Eiermanden sie Gods og Varer paa en underfundig og tyvagtig Maade at fravende, og det just i saadanne Omstændigheder, Hvor Det var Kiøbmanden umueligt med deres Behandling over en Part af hans Velfærd at have ringeste Opsigt, hvorved de ei alene skammelig have misbrugt den mod dem viiste Fortrolighed, men endog handler imod den Redelighed, som udi Handel og Vandel saa heiligen er fornøden; Saa har Kongen været betænkt paa i Tide at forckomme, at saadan Misgierning ikke efterdags stal tage Overhaand, men i Begyndelsen fan vorde dempet, paa det den almindelige Sikkerhed ikke derover sai fide, og andre uskyldige Undersaatter, formedelft nogle Ildesindedes onde forhold, paadrages en ubillig og ufortient Mistanke; til heilfen Ende de om Tyves og atro Tieneres Straf udgangne Love og Frr. i dette Zilfælde igientages og stierpes, ligesom og følgende befales: Naar nogen Stipper, Styrmand eller Skibsfol i Fremtiden befindes paa en tyvagtig eller underfundig Maade at have forkommet eller bortvenöt det dem under Hænder betreede Skib eller Gods, skal de foruden Igields og Evigields Erlæggelse samt deres Ho vedlodders Forbrydelse saaledes Brasses, as de fyldig Befunds 0 2 Fr. om tyvagtige Slippere &c. 5 Febr. befundne Skippere og Styrmænd skulle dømmes til at miste deres Liv i Galgen, og de øvrige, saa mange som derudi have været medhielpere, Medvidere eller Hælere, at struges til Ragen, have Tyvs Mærke i Panden, og arbeide i Fæstnings Jern deres Livs: Tid (Formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789). Og paa det saadanne Misdedere paa ingen Maade skulle vide dem fikkre, forbydes hermed strængelig alle Vedkom mende under Kongens høieste Unaade slige beviislig fyldig besundnes Mishandling at fordolge, eftergive, eller med dem derfor at optinge; men de skal det strax for Øvrigheden aabenbare og angive, paa det Netfærdighed kan skee, og de Skyldige ved lovlig Omgang, ester Fortieneste og andre ligesindede til Exempel og Af- Eye, uden Naade kan vorde afstraffede. 2 Mart. 8 Mart. Pl. (udstædt af Directeurerne for Fattigvæsenet i Danmark) Ang. Betleriets Hemmelse, samt den ins der, som giøres ved Betlernes Paagribelse i Husene og paa Caden. Hvorved Pl. 29 Aug. og 15 Dec. 1739, 13 Jan. 1740, 6 Jul. 1743 09 24 Apr. 1745 igien tages samt bekiendtgiores, at hvis nogen i Opløb ihiel flaces, ligger han i Følge Resol. 4 Mart. 1718 paa fin Gierning, uden at de Fattiges Fogder eller Politiets Betiente derfor bør lide noget. (See Fr. 26 Febr. 1777). P. 125. Kammer-Pl. (Resol. 2 Mart.) Hvorved malet eller vaspet Sarve: Træes JIndførsel i Danmark forbydes under Straf 1ste Gang af Confiscation, 2den Gang foruden Varernes Forbrydelse at bøde 100 Ridle (alt til lige Deling mellem Angiveren og Rasphuset), og 3die Gang foruden Varernes og disse Bøders Forbrydelse at straffes paa Kroppen, i Følge det Khavnske Rasphuses Privil. 2 Apr. 1734. Foruden denne Straf for Eieren skal Skipperen, som det fører og ei angiver, bøde 1ste Gang Pl. om raspet Farve-Træes Indf. Gang 20 Ndlr, 2den Gang 40 Rdlr, og skeer det of: 8 Mart. tere, da hver Gang bode 40 Mdfr og desuden arbeide 4re uger i nærmeste Fastning. (See Told Fr. 1768 19 og 20 Cap). p. 12. Fr. At publiqve og Umyndiges Capitaler maae 17 Mart. herefter for 4 p. C. imod forsvarligt Pant udsættes, naar ei 5 p. C. efter Fr. 19 Febr. 1695 kan faacs. (See Fr. 13 Febr. 1767). p. 13. Fr. At alle Rettens Betientere, som no: 19 Mart. get Dommer-Embede i Danmark, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, er betroet, sal, isteden for den i L. 6-13-9 dicterede Straf til Kagen for de Ovindes Personer, der 3de Gange have avlet Barn i Løsags tighed, herefter hendomme dem i 6 a 8 Aar efter Forseelsens Beskaffenhed til de nu værende nærmeste Tugthuse; Men siden, naar i en eller anden af Provindserne noget Tugthaus indrettes, da til Tugthuset i den Provinds, hvor Qvindes Personen sig opholder og er bleven dømt; da de derefter tilligemed de over dem i saa Maader ergangne Domme til samme Tugthuus skal henbrins ges. (Saasom flige, naar de ere Bagstrøgne, ansees som uærlige og foragtelige, og altsaa blive Landet til Besværing, da ingen vil have dem i Tieneste, og an dre Tienestefolk ei vil forrette Arbeide og søge Spiisning med dem. Cfr. Fr. for Norge 26 Apr. 1755 *). Cancel. p. 15. Pl. Ang. Sarten paa Grønland. (Sce fornyet 26 Mart. Anordn. 18 Mart. 1776). P. 16. Pl. Om Straffens Stierpelse for dem, som fra 6 Apr. befængte Steder indføre Qvæg i Danmark. (See Fr. 3 Sept. og 17 Dec. 1762). p. 17... 03 (*) Samt C. Br. 22 Aug. 1767. Fr. Fr. om Moderation i Skatter. 13 Apr. 27 Apr. 27 Apr. to Maj. 14 Maj. Fr. Om Moderation i 1751 Aars Skatter for Danmark, hvor væg-Sygen siden den 20 Jul. 1750 Har været. (Ligesom Fr. 20 Jul. 1750). p. 19. Patent om samme for de tydske Provindser. (Liges som Pat. 27 Jul. 1750). p. 20. Confirmation paa en nye Invitations Plan, det Jarlsbergste sølvhaltige Blye og Robber Værk angaaende (*). p. 21. Pl. At Tolderne ved Stromme-Tolden i Fridericia og Tyeborg maae, hver paa sit Sted, for de Beltet passerende Fartvier af de Socfarende oppebære i Sportler ligesaa meget, som den der værende Ine specteur ved Pl. 11 Sept. 1742 er tilstaaet; men ikke mere, under hvad Navn nævnes kan, saafremt de ikfe vil være forfaldne i den ved bemeldte Pl. foreskrevne Straf. [Kammer]. p. 32. Fundation over en af Oberste Rabe von Walckreus efterladt Stiftelse anl. Sellestrup Gaards og Godses Henlæggelse til Underholdning for ro aldrende Officerer og 10 af Godsets Fattige, hvoraf de første nyde hver 60 og de sidste 24 Ndly aarlig. Dette Gods skal henlægges under Sorse Academie, imod at samme bliver ansvarlig for Testamentets Fuldbyrdelse, hvorfor bette Gods (i Følge 4 ) er deelagtigt i det Privilegio, som den 6 Sept. 1736 og ved Fundat. 7 Jul. 1747 er forundt Sorse Gods; at udføre sine Sager tgiennem alle Retter paa flet papir og uden Bekofta ning. [Cancel.]. p. 99. Fr. (*) Dette Bark blev nedlagt 1765, eg er fiden ikke optaget. De levnede Indretninger fiebte Sichman, og anlagde der Spige hammere, Male Moller, Mars- Done &c., hvori han af Credit-Kassen, denne til liden Baade, fik et Laan af 40000 Rdlr. See Minerva for Oct. 1790. P. 56. Fr. om Delinqvent-Sager 1-2 §. Fr. Anl. hvad der ved Delinqvent-Sagers 21 Maj. Drift og Udførsel i Danmark og Norge bør lagttages (*). Cancel. p. 33- Gr. Da Delinqvent Sagerne paa endeel Steder ikte med den Flid og Alvorlighed, som skee burde, drivis og føres, men ofte saa leseligen ere behandlede, at din høistfornødne Oplysning i stige Sager, der angeae Folfes Liv, Ære og Lempe, derudover ikke kom mer for Dagen, hvoraf flyder, at Hoieste Ret har væ ret nødsaget samme til lovligere Behandling og nøiere Oplysning at hiemvise, hvorved Almuen i de Sager, som angaae Tyverie, Roverie, Drab og Mordbrand, formedelst Vedkommendes Forsømmelse, med ungdven dige udgifter bebyrdes; saa bliver, til saadan Uorden i Fremtiden at forekomme, alle Øvrigheds Personer samt de af dem beskikkede Actores og Defensores, saavelsom Ober: og Under-Retterne, ved denne Fr. alvorlig paa mindede, at de med Nidkierhed herefter fuldbyrde alt hvis i Loven og Frr. om Delinqvent Seger og deres Udførsel er anordnet, samt derved i Besynderlighed iagt. tage følgende: 1.) Naar en Delinqvent for nogen Misgierning tiltales, bar i Almindelighed hans Føde-Sted, Alder, Haandtering og hvis videre hans Person betreffer, af Kirkebogen og ellers i andre Maader lovlig oplyses og bevises, især naar Dommen over ham derpaa skal grundes.

2.) Efterat han under Forhør eller for Nets ten har giert fin Bekiendelse (som altid bar fee uden Baand og Tvang) og svaret paa alle de Spørsmaale, som kan tiene til Oplysning om Misgierningens Bekas fenhed, hvilke af. Actor, Defenser og Dommeren for 4 Deline (*) Cfr. Canc. Dr. 4 Oct. 1788. Fr. om Delinqvent-Sager 2-4 §. 21 Maj. Delinqventen bør fremsættes, maae der dog ikke star uden videre Beviis over Misdæderen fældes Dom; Men saavel Actor, som Defensor, bør i Forveien med lovlige Vidner og skiellige Beviser søge al den Oplysning, om haves fan, saavel om Delinqventens Paagribelse, som om Gierningen og de ved den forefaldne Omstændig heder, alt efter Sagens og Misgierningens Natur og Veskaffenhed; paa det deraf kan erfares, om Misdaserens udsigende forholder sig saaledes, eller ikke; og fær bør derved efterforskes alt, hvad der tiener til at gotgive Misgierningens Grader og Grovhed, saasom om der findes Riends Gierning eller Corpus Delici i Sagen, om et Tyverie eller Indbrud er skeet paa Markai el ler om atten, med alt hvis videre kan sigte til Straffens Stierpelse eller Forlindring. 3.) Ale de Personer, som Delinqventen i sin Bekiendelse omgiver eller ommelder, være sig som Medskyldige, Medvi dere, eller som de der ellers kunde have nogen Kund stab om Gierningen, bør uforbigiængelig, førend Dom gaaer, forhøres, og deres Forklaring eller Vidne i Sa gen aflægge, saafremt det vides eller forfares fan, hvor de sig opholde; I Fald saadan Person henserer under en anden Jurisdiction, bør Actor eller Defensor der for sin Øvrighed anmelde, som da anmoder det andet Steds Øvrighed, at den udsagte Person vorder i Forhør taget, ja, om Fornødenhed det udkræver, med De linquenten confronteret, hvilket paa ingen af Siderne maae nægtes eller vægres; og bør de i Sagen Medskyl dige og Implicerede af vedkommende Øvrighed tiltales, og med dem til Straf og Undgieldelse efter Loven omgaaes.

4.) I Mord eller Drabs: Sager skal først og fornemmelig undersøges, om virkelig Corpus Delicti befindes, og bør i saa Fald det døde Legeme strax paa Stedet, hvor det forefindes, lovlig synes, samt Fr. om Delinqvent-Sager 4-7 §. samt siden, saasnart mueligt, af Land: eller Stads: 21 Maj. Physico med erfarne Chirurgis eramineres, og en tilforladelig Obductions Forretning derover forfattes (*); saa byr der og, i Fald den Dræbte har haft Folk hos sig, sør han døde, føres Vidner om hans sidste Ord og Dods Omstændigheder. 5.) I Tyvs Sager bor de stiaalne Koster lovlig vurderes, og saa mange, som tilstede ere, for Retten forevises, paa det Fr. 6 Dec. 1743. 20 § ved Jgields og Tvigields Fastsættelse desto bedre kan efterleves; Men den Bestiaalne bør desuden for Retten vedkiende sig Kosterne, og bevise sin Eiendoms Ret til dem, i Fald samme imodsiges, samt desuden giøre sin Eed, at de ham mod hans Villie ere frakomne, alt i Følge L. 6 B. 17 Cap. 6.) Begaaer nogen Tyverier paa adskillige Steder, da bør han for dem alle under eet tiltales paa det Sted, hvor han det sidste Tyverie, som han bliver greben for, har beganet, og der, naar forommeldte fornødne Oplysnin ger ere indhentede, ester Forseelsens Beskaffenhed Dom lide, med mindre nogen anden Øvrighed, efter 1- 2-24 9 21, ham lader affordre; og bør der paa det Sted, hvor Tyven af Øvrigheden tiltales, dommes sanvel paa Hovedlods Forbrydelse og Tvigield af alt det Stiaalne, som paa 3gield af det, som ei er tilbageleveret. (See Fr. 20 Febr. 1789. 8 §). 7.) Der som i en privat Eag opdages, at den Tiltalte har begaaet nogen public Misgierning, eller det under en Delinqvents Forfølgelse befindes, at han har begaaet et grovere Delictum, som hans Straf fan forøge, da bør sligt for vedkommende Øvrighed, hvor Gierningen er begaaet, strax angives, som da skal beskikke Actor og Defens 05 (*) Cfr. Resce. Oct. 1787, 9 Aug. 1754, 11 Mart. 1757, Canc. Br. 22 Jan. 1785 og 15 Apr. 1786. Fr. om Delinqvent-Sager 7-8 §. 21 Maj. Defensor i Sagen, eller tillægge de allerede beskikkebe nærmere Ordre, paa det Delinqventen ved Hoved: eller Continuations Stevning fan vorde indvarslet, og efter foregaaende Befiendelse, Forhør og Undersøgning for faadan sin Misgierning vedbørlig dømt og afstraffet. 8.) Ingen Under-Dommer maac herefter afsige Dom i nogen Delinquent-Sag, før al forbemeldte Oplysning, som haves fan, af Actor og Defenfor i Forveien er indhentet, samt alt hvad udi Loven og Frr. om Delinquent Sagers Drift og Omgang noie er iagttaget og af dem efterlevet; Og sanfremt de deri findes efterladne og forsommelige, bør Underdommeren ved Interlocutorii Riendelse tilholde dem deres Pligt herudi at efterkomme. Befindes det ved Ober Retterne, enten at Under: Dommeren herimod har handlet, eller at Actor eller Defensor ikke have holdt sig Dommerens Erindring efterrettelig, da bør de at hiemvise Sagen paa den Skyle diges Bekostning; Ligesom og Oberdommerne, saa fremt de ved sieste Ret befindes i dette Fald ei at have iagttaget deres Pligt, fan vente at Sagen ligesaavel paa deres, som paa Underdommernes, Actors og Defensors Bekostning efter hvers Forseelses Beskaffenhed vorder hiemslist (*). 8 Jan. 30 Jul. 2 Aug. Patent. Wodurch d. Pat. 18 Jan. 1745 aufge hoben wird. P. 39. Politie Pl. Om Starns Udkastelse paa Gaden. (See Anordn. 7 Maj. 1777). p. 129. Pl. Hvorved Sorbud paa smaae Mynts Indførsel i Norge af 4 Jov. 1720, for saavidt grov Courant angaaer, ophæves. Saa at dansk grov courant Mynt, hvorunder 4 Skill. Stykker tillige ere at (*) See Canc. Br. 29 Oct. 1791 og 14 Apr. 1792. for: Pl. om smaae Mynts Indf. i Norge. L forstaae, saavel af egne Undersaatter, som Fremmede, 2 Aug. der i Riget maae indføres. (Cfr. Told-R. 1768. See Pl. 9 Nov. 1791). P. 41. Pl. At Stemplet-Papiirs-Forvalterens 11 Aug. Fordringer til Stemplet Papiirs-Forhandlerne i Dan mark og Norge for bemeldte Papiirs Intrader bør som Kgl. Indkomster, ligesom de og i sig selv ere, at an sees, og derfor i den Skyldiges Boe giøres udlæg efter 5 14 37 N 13-35. (Saasom der have mode adskillige Tvistigheder, hvorledes samme Fordringer vare at ansee. Cfr. Fr. 30 Sept. 1773. 15 §). Kammer. P. 42. Anordning til hvad Tid Vaar: og ofte Tingene 20 Aug. i Hadeland, Toten og Valders Fogderie skal holdes, formedelst Veienes Besværlighed (*). P.43. Confirmation paa Skyde-Compagniets Artikler i 20 Ang. Khavn, som paa Skydebanen skal efterleves. Conv. 19 Apr. 1765 **). p. 107. (See Gen. Post-Amts Pl. (Rescr. til samme 20 Aug.) 13 Sept. At Banco:Sedler maae sendes med de agende Poster; dog maae dermed fun følge blot Advis-Breve. (See Pl. 31 Dec. 1773). P. 131. Pl. Ang. Forbud paa fremmede Tobaks Dibers 20 Sept. Indførsel i Khavn. (Ophevet ved Told Fr. 1768). P. 45. Politie-Pl. Om Hyrekudskenes Kiersel og 20 Sept. Fragt. p. 132. See Tape 14 Sept. 1767. 14.) Igientager Pl. 2 Aug. 1728. 5.) De, Reiz saavelsom Vognmændene, skal, naar de med fremmede (*) See Rescr. 18 Dec. 1782, hvorved denne Anordn. er forandret og bortfaldet. (**) Cfr. R. 24 Aug. 1759 0g 29 Maj. 1761. Pl. om Hyrekudskene 5-6 §. 20 Sept. Reisende til Khavn ankomme, efter Pl. 20 Dec. 1734 20 Sept. 24 Sept. 30 Sept. samme ved Vagten anmelde under 2 Rdirs Straf. (Cfr. Pl. 2 Maj. 1793). 6.) I Henseende til deres Riørsel og Holden paa Gaderne, ved Kirkerne og Comordiehuset skal de efterleve Pl. 20 170v. 1748 (See Fr. 10 Jan. 1685) samt under 1 Rdlrs Straf ei kiore frem, før de kaldes, ei heller under lige Straf hindre Porto Chaiserne, eller kiøre dem for nær i Gaderne.

Pl. (udstedt af Politiemesteren i Khavn) samt Extract af de Kgl. Frr. om Begravelser af 7 Lov. 1682, 13 Sept. og 3 Maj. 1737. Hvorved tillige erindres, at skiønt Sr. 7 Tov. 1682 intet melder om den Misbrug med de saa kaldte Marschal Stave, samt at 2 a 4 Personer i Sørge Habit gane ved siden af Liig Vognen og 2 eller flere Personer for ved Hestene af de andre Vogne, kan sligt dog ei være tilladt andre, end hoie Stands- og Nangs Personer, paa Grund af Frs 28 §, som under 50 Rdlrs Straf forbyder at optanke nye Paafund til nogen Bekostning imod bemeldte Fr. (Cfr. Fr. 14 Apr. og Pl. 31 Maj. 1752). p. 134. Von. Welchergestalt die in Altona wohnenden Juden in denen gegen die Christen habenden Nechtshandeln, den Eid in ihrer Synagoge ablegen sollen. (Er næsten ligelydende med Fr. 15 Sept. 1747, undtagen at her ere adskillige Ting noiere forklarede, f. Er. 2 §) De 10 overværende Jøder bør være over 13 Aar 20. Cfr. Verf. Jul. 1793). P. 114. Laugs Art. for ülden Strømpe Væverne i Khavn. (Ophævede ved Pl. 26 Maj. 1777). P. 46. 1.) Ingen maae ernære sig af Ulden Strømpe Vxver Professionen, eller derpaa antage eller holde Svende og Drenge, for han som Mester i Lauget er indskrevet, og derpaa Borgerskab har vundet. 11.) Den Me ster, som giør slet Arbeide, bøde for hvert Par udue: lige L. Art. f. Strømpe-Beverne 11-13 §. lige Strømper 2 Rdlr, men anlægger han virkede 30 Sept. Strømper paa en bedragelig Maade med en strikket Borde, for samme til dem, som ikke forstaae Profes fionen, for strikkede at sælge, bøde han for Parret 5 Rdlr til Langs-Kassen. 13.) Skulde en Dreng, Svend eller Uld Ræmmer, af hvad Kien det er, lovlig overbevises af Fabriqven at have solgt, eller paa anden Maade forvansket, hvad han under Hænde har bekommet, skal han efter Lov og Dom som en Tyv straffes, og den, som deslige Varer har kiøbt eller i Betaling antaget, tilbørlig ansees ester Fr. 27 Jul. 1742. Samme paa Tydsk. P. 53. 30 Sept, Fr. om Korn-Skatten i Danmark for 1752. p. 60. 4 Oct. Pl. Hvorved Forbud 28 Dec. 1745 (paa Saars c. 4 Oct. Udførsel) og 10 Dec. 1748 (paa vie: Ralves Indførsel i Kiøbstæderne) samt Pl. 14 Febr. 1746 (om Tolds Nedsættelse paa fremmed Smør) og den ved Fr. I Jul. 1746 givne Toldfrihed, paa fremmede Saars Indførsel, ophæves. P. 70. Høieste Rets Patent for 1752. P. 71. 15 Oct. Tractat ang. Grændserne imellem Norge, O. og Sverrig. Sluttet af Commissarierne Mangelsen og Blinckowstrøm d. 21 Sept. 2 Oct. 1751. [Udenl. Departement]. Iblant Frr. for 1752. P. 3. Heraf ere nogle Poster bekiendtgiorte ved Fr. 20 Oct. 1752 (*). 1.) Bestemmer hvor Grændse: Linien skal gaae, hvilken begyndes ved Hispen, hvor den ved Tractaten 2.) Alle 26 Oct. 1661 satte Grændse-Linie endtes. Prætentioner, som noget af Rigerne eller Undersaatterne formene sig at have ind over den fastsatte Grændse, ere (*) Cfr. R. 1 Apr. 1752. Grandse-Tractat m. Sverrig 2-7 §. Ot. ere aldeles ophævede og dødede. Altsaa tilkommer Norge afene at tage og nyde Skat, samt at erercere aandelig og verdslig Jurisdiction over Boutokeino og Afjovara, som dets censkylte Land, og dets cenraadige Herre- Bælde undergivet (*). Og Sverrig tilkommer censidig og alene at oppebære Skat af Ugiocti og Teno Lapper, samt Norges tilforn hafte Oppeborsel af Enare Lapper. 3.) Ingen af Kronerne maae tilegne sig nogen Skat, Oppeborsel eller anden Rettighed ind over Grændsen enten i Følge af det Stettinske eller andre forhen giorte Fordrage. 6.) Hvilken af begge Rigers Unders saatter, som herefter ved at hugge Skov eller giøre an den Forfang paa nogen Maade ferfordeler og forurolis ger den anden Side ind over Rigs-Grændsen, skal ers statte Skaden og arbeide en vis Eid paa nærmeste Sæst ning efter Sagens Omstændighed (**). 7.) Da de forrige Grændse Rosser paa adskillige Steder deels have været med deres Wisere og Ledere forandrede, deels reent udkastede og adspredte, hvorved megen Weilighed er for aarsaget Grændse Benderne, og den ønskelige Rolighed og naboelige Venfas imellem begge Riger og undersaatter sammesteds forstyrrets saa er kommet overeens, at hvo, som herefter ved saadan Haandgierning bryder denne fastsatte Grændse Linie med at forandre eller reent ud- Paste noget Grændse Roff, stal, til Skræk og Afskye for andre saa Ildesindede, paa Giernings Stedet ophæn ges. Herudi ere og indbefattede: a.) Den Danske Fuldmagt til Oberste Mangelsen af 28 Mart. 1749. b.) og den Svenfte af 21 Mart. 1749 til Oberste Blinckowstrøm. c.) iste C) Cfr. R. 25 Jun. 1756. (**) See Rescr. 9 Nov, 1770 og Canc. Br. 17 Jun. 1786. Grændse Tract. m. Sverrig 1 Cod. 2-10§. c.) iste Codicil: Om Lapperne (*). 2) In Oct. gen Lap maae herefter eie Skatte: eller Borel Land i mere, end et Rige, paa det al Anledning til Fælledskab i Undersaatter og Land kan undflyes. 7.) De Laps som i Norge har sit eger Skatte- eller 2fsift af hans per, som, efterat denne Convention er sat i Vark, have baade Sommer og Vinter-Skatte-Land, eller eet af Delene paa Svenst Side af Grandsen, skal med deres Familie, det er Børn eller de, som ere i Børns Sted, saasom Foster Børn og Slegtinge udi et og det samme Mad-Lang, item Tienere og Huusmand, agtes for sven ske Undersaatter. Det samme er og at forstaae om de Lapper med deres Familier, som have gammelt Bspel Land paa den norske Side af Grændsen. 8.) Gif ter en svensk Lap sig med en norsk Lappe Hustrue, Land eller flere Rehner end han, kan han uden Hindring eller Formue blive en norsk Lap; da han det for den svenske Soged beviser, som giver ham feriftlig Tilladelse til Overflytning, og samme i Oppeborsels Bogen antegner, samt ham fra den svenske Skat udsletter; Ligeledes forholdes med en norst Lap. Udi andre Omstændigheder følger Hustruen Manden. 9.) Vil en Lap blive et andet Riges Underseat, stal han ligesom andre norske og svenske Undersaatter betale 6te og 10de Penge af al fin Formue og bringe Beviis med sig til den Side, hvorhen han flytter, at han har betalt hans Afgift og erholdet Tilladelse at flytte over. 10.) Saasom Lapperne behøve begge Nigers Land, maae de, efter gammel Sad vane, om Hose og Vaar flytte med deres Rehn-Hiorder over Grænèsen ind i det andet Rige, og lige med Landets Undersaatter (undtagen paa de Steder, som siden mel: (*) Cfr. Rescr. 20 Maj. 1768. Grændse-Tract. m. Sverrig 1 Cod. 10-14 §. 7 Oct. meldes) betiene sig af Land og Strand til Underhold for deres Dyr og sig selv, da de venlig skal modtages, beskyttes og hielpes til Rette endog i Krigstider, hvilke udi Lappe Væsenet aldeles ingen forandring skal giøre; Og allermindst skal de fremmede Lapper lide Plyndring eller nogen Slags Tvang og Overvold, som Krigstider medbringe, men altid som egne Undersaatter ansees og handthæves, paa hvilken Side de sig da som Fremmede opholde. 11.) Ingen Lap, som behøver at flytte med sine Dyr over Grændsen, maae i Krigstider begaae nogen fiendtlig Gierning; betraffes han dermed, forholdes ikke med ham efter Krigs Brug, men han straffes, ligesom hans Misgierning i fredelig Tid var begaact.

12.) Hvor fredlyfte Robbe Veider og Sugle Vær findes paa norsk Side, for hvilke visse Undersaatter aarlig Skat betale, der mane de svenske Lap per under saadan Straf, som N. Lov for norske Undersaatter tilholder, intet Skytterie bruge, eller paa anden Maade Skade giore. Paa alle andre Steder bliver dem saadant og alt andet Skytterie og Fiskerie lige med norske Undersaatter tilladt; ligesom de norske Lapper ogsaa have samme Frihed i Lapmarken paa den svenske Side. 13.) De svenske Lapper, som flytte ind paa norsk Grund, men dog ikke komme til Havet eller Fiordene, og der bruge Fiskerie eller Kobbe Skytterie, betale i Leie for hvert 20de Dyr, som er i deres Følge (undtagen de Kalve, som udi samme Vaar ere fødte, hvilke ikke reg nes), I Skill. Danske eller en Styver Svensk i Kobbermynt. Bruge de Fisterie eller Robbe-Skytterie i Ha vet eller Fiordene paa norsk Side, betale de dobbelt saa meget; mere maae af de svenske Lapper ikke tages, ci heller mane de med noget personligt Arbeide eller Tieneste belægges. 14.) De norske Lapper, som om Ho sten flytte ind paa den svenske Side, betale for hvert 20de Grandfe-Tract. m. Sverrig 1 Cod. 14-17§. I 20de Dyr, samme Aars Vaar-Kalve med indberegnede, Ot. 2 Skill. Danske, eller 2 Styver Svensk i Kobbermynt, efterdi de der den længste Zid af Aaret forblive, og Vaare Kalvene paa den Zid samme Underholdning, som de øvrige Dur, behøve; Ville de tillige bruge Sisterie og Skytter rie i Lapmarken, betale de dobbelt; mere maae af dem ei tages, ei heller maae de med personlig Tieneste eller Arbeide belægges. 15.) I hvert District, hvor overflyttende Lapper ere, skal beskikkes en Lappe-Lensmand og 2 Laug-Rettes Mænd, som for deres Overflytninger intet skal betale. 16.) Lappe Lensmændene og Laugrettes Wendene skal reciproce beforge, at de overflyttende Lapper for deres Dyr nyde rilstrækkelig Underholdning; dog saa, at Lappen selv, som for Lander skatter, ikke af de fremmede Lapper fortræn ges og lider Mangel. Til saadan Ende skal Lappe Lens mændene og Laugrettes Mændene vel kiende Beskaffenheden af Skatte Landene paa deres Side, saa og vide de Dyrs Antal, som Lappen eier, der for Landet skatter, paa det de fremmede Lapper, om fornødiges og forlan ges, paa bequemme Steder kan anvises. Og skal paa begge Sider de fremmede Lapper noie tage sig i Agt, at de ikke ved deres Flytnings Ferd giøre Landets egne Indbyggere Skade, enten Vinter eller Sommer, paa Skov, Uger eller Eng, Multe Bær, eller Hiort Non- Myrer eller noget andet, under Straf efter Loven; Og bor Skaden strap erstattes efter uvillige Mænds Kien delse. 17.) For nogen Lap flytter over Grænds sen, skal han for sin egen Lappe Lensmand og Laugret tes Mænd angive Tallet paa de Dyr, som i hans Følge ere, det er saavel hans egne, som hans Børns, Tieneres og Huusmands, og Leien til Lensmanden levere imod Beviis saavel for Angivelsen, som Leien; til lige skal han angive, om han vil bruge Sisterie og IV. Deel. Skyt: P Grandfe-Tract. m. Sverrig 1 Cod. 17:20 §. Oct. Skytterie, hvorefter Leien betales, samt paa Angivelsen og Beviset antegnes. Meb dette Beviis passerer han siden uden Hindring og videre Tiltale frem og tilbage. 18.) For Lappe Lensmandene med deres Lapper flytte over Grændsen, skal de tilstille den anden Sides Lappe- Lensmand en af dem og Laugrettes Mændene underskre ven specificeret Sortegnelse paa de Skatte Lapper og Dyr af deres District, som samme Aar vil flytte over Grændsen, samt ham Leien levere imod Beviis for berørte Fortegnelse og Betaling. I Mangel af Lappes Lensmand, som samme fan imodtage, bestikker den, som Leien tilkommer, en Suldmægtig, som paa det be qvemmeste Sted, mucligt er, stal opholde sig, nemlig i nærmest til Grændsen beliggende Lappe: Sogn paa den svenske Side, og paa den norske Side i en af de nærmeste Indfiorder og paa det faste Land. 19.) Lapperne skal, om forlanges, eengang aarlig, og ei oftere, paa den Sides Territorio, som Leien tilhører, for Lappe Lensmanden, eller hvem Eieren af Leien dertil skriftlig committerer, forevise alle de Dyr, som i deres Følge ere, og samme lade optælle til Bevits paa Rigtigheden af deres Angivelse; negte de sligt, eller bemeldte Per soner med Ord eller Gierning ilde behandle, da bøde en norsk Lap for Opsætsighed første Gang 4 Röle Dansk, og en svensk Lap 12 Daler Solvermynt, til bemeldte forurettede Personer og til Kongen. For hver Gang saadan Forseelse leer, fordobles Straffen; Sorgriber Lappen sig paa bemeldte Personer videre, end til fimpel Opsætsighed kan regnes, straffes han desuden derfor efter Loven. 20.) Dersom nogen Lap, norsk eller svensk, fatteligen angiver sine Dyr, saa at han har 20 Dyr flere og derover, end anmeldet er, betale han for hvert 20de Dyr i den hele Flok 2 Gange saa meget, som oven er meldt, 2den Gang betaler han dobbelt saa meget, som Grændse Tract. m. Sverrig 1 Cod. 20-22§. til Angiveren, til Oct. Mangel af anden Angiver, 21.) Dersom Lappesom 1ste Gang, og fra fr., den, som Leien tilhører; beholder Eieren af Leien alt. Lens: eller Laugrettes Mændene colludere med Lapperne i deres urigtige Angivelser eller forfalske deres egen Fortegnelse, og noget indeholde af den indcasserede Leie, be tale de iste Gang 3de Gange saa meget, som det be svegne, til Angiveren, til den Leien tilhører; 2den Gang sættes de fra deres Embede og straffes som Tyve. 22.) Indfalder Trette imellem Lapper fra en og samme Side, angaaende enten deres Overflytninger og Ste det, hvor de under deres Overflytnings Tid paastaae at opholde sig, eller om bortkomne Rehner, Slagsmaal, smaae Gields Sager, som ikke stige over 4 Ndir D. eller 12 Daler Sølvermynt, alle Stifter efter de Afdøde, eller andre smaae Sager, Lappe-Basenet in Specie og Lappernes Sædvaner betraffende, kan slige Sager, naar de ei kan forliges, af samme Sides Lappe Lensmand og hans 2de Laugrettes Wend strax afgiores, og, om Vedkommende til Bøigde-Retten ei vil appellere, sammesteds ereqveres, uansect paa hvad Territorio Factum er skeet eller Sagen paatales. Men ere saadanne Sager imellem Parter af adskillige Tationer, eller en norsk og en svense Lap, da skal, uden hensigt paa Jus Territorii, Klagerens Lensmand og Laugrettes Mænd strax deri dømme, og Dommen, naar ikke appelleres, eteqvere, dog at Retten tillige besættes med 2de Laug rettes Mænd fra den Anklagedes Side, og at hans Lappe Lensmand, som Forsvar, skal være berettiget der ved at være tilstede, om forlanges, alt uden Betaling for bemeldte Betiente i begge Tilfælde; Er en af Parterne med denne Lappe-Nets Forretning misforneiet, skal Appellationen see til den Boigde eller Herreds-Ret, paa hvis Territorio Factum er begaaet, eller om det er 2 Arve: Grændse-Tract. m. Sverrig 1 Cod. 22-24 §. Od. Arve: Skifter betreffende, da hver den Afdøde i sin 23.) Alle andre Sager Leve Tid har henhørt. mellem Lapper, enten af een Nation eller af adskildte Nationer, henhøre til de sædvanlige Bøigde og er rebs Retter, samt paatales, dømmes, og, dersom de ci til høiere Ret indstevnes, sammesteds creqveres, alt paa det Territorio, hvor Gierningen er skeet, alene med den i 22 § anførte Forstiel, nemlig, at naar en af Par terne er en fremmed, eller Factum paa fremmed Underfaat eller Gods er begaaet, al i Laug Retten tiltages 2de Laugrettes:Mænd fra den fremmede Side, hvilke udi alle Maader skal have samme Anseelse, Net og Myndighed, som de andre Laugrettes Mand; Og skal den fremmede Lappe Lensmand være berettiget derved at være tilstede, som Forsvar og Fuldmægtig for Vedkom mende fra samme Side; Naar beviisligt er, at de 2de fremmede Laugrettes Mænd til slig Net at besidde lovlis gen ere varslede, og dog ikke indfinde sig, kan i de res Sted 2de andre fornuftige og ærlige Lapper fra samme Side antages; kan disse ikke erholdes, forbliver det ved den sædvanlige Lang-Net; Og skal da Domment paa Stedet forkyndes og Acten gives Vedkommende tilfredeværende fra den fremmede Side, enten Lappe Lens manden eller Laugrettes: Mændene, i Vidners Paasyn eller mod Beviis uden Betaling beskreven, paa det de der kan vide, hvorledes Justicen behandles. Forseer sig nogen Dommer imod nogen af de i denne Conven tion foreskrevne Omstændigheder, haver han forbrudt sit Embede. 24.) Vedkommende fra den fremmede Side, saavel Parter som Vidner, skal, naar de lovlig ere stevnte, for denne combinerte Net møde, og til Sas gen svare, eller deres Vidnesbyrd aflægge. Moder den Svarende ikke, eller hans uomgiængelige forfald (*) og Hin (93 Gaml. af Frr. staaer ved en Tryffeil: Forhold. Grændse Tract. m. Sverrig 1 Cod. 24-28 §. Hindring til samme Tid, som han er indstevnt, for O. Retten lader melde og bevise; og det dog beviislig findes, at han lovlig er sievut, fortfares ligefuldt med Sagen, som om han virkelig var tilstede; Da efter Klagemaalet eller Stevningen og de tilstedeværende Beviser dømmes og creqveres. Kan den Svarende ved næste Ting giøre sit forfald beviisligt, baade at han selv ikke har kundet komme, ei heller kundet lade samme for Retten bekiendtgiøre paa den Dag, han burde sor Retten compareret, saa maae Sagen igien optages og asdømmes; Men udeblive Vidnerne fra det første Ting, skal den opsættes til neste Ting, om Sagen uden dem ei kan oplyses, og bøde Vidnet 1 Mole D. eller 3 Daler S. M. for Udeblivelsen til den Krone, hvis Undersaat det er. 25.) Ingen Execution eller Udpantning, undtagen efter den i 22 § omrørte Lappe-Rets Kiendelse, maae i nogen fremmed Lappes Boe foretages, uden efter Skriftlig Dom og imod Beviis for Betalingen, som til Lappen, udi hvis Boe Erecutionen eller Udpantningen foretages, ftuar paa Stedet leveres; Forseer sig nogen herimod, straffes som for Volds Værk. 26.) Røms mer nogen Lap for Halsløs Gierning over det Riges Grændse, hvor Gierningen er begaact, forholdes med ham, som med andre norske eller svenske Undersaatter i lige Tilfælde. 27.) Alle Lappe: Sager skal paa ustemplet Papiir afhandles og beskrives, naar en fremmed Lap i Sagen er interefferet. 28.) Indbyg gerne i Ugiocki, som nu ere blevne svenske Undersantter, skal i alle Maader, Handelen betreffende, behandles lige med de norske, saa at, hvad de til de norske Kiøbmænd overbringe al dem efter Octrojen betales, og dem efter Octrojens Priis overlades, hvad de sig ville tilhandle; dog er Compagniet ei forbunden at give de Svenske den Credit, som det i visse Tilfælde i Følge Octrojen P 3 Grændse-Tr. m.Sv. 1Cod. 28§-2 Cod. 27§. Oct. Octrojen maae give de Norske. (See Fr. 5 Sept. 1787). 29.) Alle vedkommende Kgl. Betiente paa begge Sider, især Lands ofdingerne og Amtmændene, skal efterforske, hvorledes de fremmede Lapper blive behandlede, og trolig besørge, at dem Net vederfares, og skal de, naar de Landet paa Embeds Vegne igiennemreise, dem betimelig advare, paa hvad Tid og Sted de i Nærhe den ere at finde, paa det Lapperne, i Fald de have noget at flage, sig hos dem kan indsinde. 30.) Disse Indretninger maae ikke forstaaes saaledes, at Norge eller Sverrig derved tilstaaes nogen Jurisdiction eller Ret ind over Grændsen i det andet Siige, men aleneste som en Tolerants og reciproqve Foielighed, der for Lappernes Skyld ikke vel kan undgaaes. Altsaa bliver den fastsatte Grændse Linie, saavel i Henseende til Lapperne, som de øvrige Undersaatter og deres Districter, aldeles ved sin fulde Kraft, saa at hverken Tidens 2lde, Betienternes og Undersaatternes Forsømmelse, Collu stoner og Indgreb, eller nogen hævd og Brug ind over samme Grændse (hvor gammel og af hvad Art den er), heri nogen Forandring skal giøre; Men hvert Rige seal herefter paa sin Side af Grændsen alene og ubeskaaret øve og bruge alle Regalia og Jura Majestætis saavel i geistlige som verdslige Sager. d.) 2den Codicil. Om Grændse Liniens Re dressering, Udhugning og Rørlæggelse ved Grændse Røssers Opsættelse, med videre (*). 27 §) Hvert 10 Aar skal Grændse Linien, hvor Skov findes, af begge Siders Almue oprenstes, og alle nye vorne Træer afhugges, da og eftersees, om Rigs Rofferne ere i be hørig Stand; Findes nogen Feil, da giver hver Side fin (*), Cfr. Rejer. 14 Apr. 1752. Grandse Tract. m. Sverrig 2 Cod. 27-30 §. fin Foged eller Herreds Høvding det tilkiende, hvilke Oct. conjunctim beforge deres tilbørlige Forbedring ved Hielp af de angrandsende Bønder paa begge Sider; da det siden gives paa heiere Steder tilkiende. 29.) Ingenieu rerne stal forfatte et accurat Carta med kort Beskrivelse in Daplo for hvert Aar over den røssatte Grændse, underskreven af dem og Secretererne, hvoraf hver Side beholder et Exemplar. 30.) Secretererne skal i Protocollen antegne en rigtig Røsse: Beskrivelse, som aarlig af samtlige Secreterer og Ingenieurer underteg nes. Heraf skal begge Secretererne under deres Hænder og Signeter meddele hver Sogne-Kirke, som steder til Grændsen, en Extract for saa lang Strafning af Grænds sen, som samme Sogn tilkommer. Og for hvert Fogderies: eller Herreds-Grændse bør Secretererne afgive en lige saadan Extract til Sogden paa den norske og herreds ofdingen paa den svenske Side, som forvares udi Herredets Rifte eller Archiv, paa det ved Brigde= Zingene fan haves sikker Underretning om Grændsen for Fremtiden. Desuden skal, naar Dahl og Vermeland er afgiort, et Exemplar af den hele Grændses Rossætnings Beskrivelse af samtlige Secreterer og Ingenieurer paa begge Sider underskrives, og til Kgl. Majestats samt Rigets Gistha Hof-Ret afsendes og der forvares.. Den øvrige Grændse Straknings Beskrivelse meddeles paa samme Maade til Kgl. Svea Hof: Retten, saasom alle Grændse Provindserne fra Killegraven sortere under samme. Lige saadanne Exemplaria afgives efter de norske Stifters Inddeling til vedkommende norske Stiftamtmænd eller Amtmænd.. e.) Og endelig 2de separate Artikler. Af hvilke den 1ste tillader Indbyggerze i Serne, Hede og Idre Beigder af deres Skove, som til svenske Værker ei behøves, at sælge Rul, Ved og Tømmer til Roraas 4 Kob Grændse-Tract. m. Sverrig. Oct. Kobber Varks Fornedenhed. Den aden fastsætter, ac, 19 Oct. 26 Oct. 27 Oct. 19 Nov. naar i Instrumenterne over Grændse Forretningen nev nes visse Steders eller Personers &c. Tavne uden nogen vis Orden, skal sligt ei tiene til Beviis paa noget for trin, eller deraf træffes nogen Consequence til Præjudice for nogen af Siderne. Patent. Wegen d. ord. Mag. Korn Ausschreibung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg. f. 1752. P. 79. Pl. At ingen uberettiget maae fiske i de Kgl. færske Søer og Damme paa Khavns, Friderichsborg og Cronborg Amter med Meed-Kroge eller andre Redskaber og Instrumenter, med hvad Navn nævnes fan, under Straf, som for Uhiemmielt eller andet Tyverie efter Omstændighederne. (Saasom saadan utillade lig Fisken, imod L. 5-10-25, der er gaaet i Svang). Kammer. p. 83- Politie Pl. Hvorved Lediggang af Mands og Qvindes Personer, som paa egen Haand hensidde, fors bydes under Straf (efter L. 3 B. 19 Cap. samt Fr. 29 Apr. 1684 09 24 Sept. 1708. 24 §) for de tienlige Mandfolk at afgives til militair Tieneste, men de ans dre at sættes i Rasp: og Qvindfolkene i Spindehuset. Tillige igientages Pl. 28 Jul. 1728 (fornyet 15 Jun. 1731) at Lesgiængere skal søge Tieneste, hvilket og ertenderes til unge piger, som med Frugter sidde eller omløbe. Ligeledes igientages Pl. 16 Jun. 1732 om Jardag; 2. 3-19-12 ci at give bedre Skudsmaal end fortient; Fr. 27 Jul. 1742 og 4 Maj. 1744 at anmelde Reisende, samt ei at kiøbe af uberettigede. p. 138. Fr. At alle de Delinqventer i Danmark og Norge, som for begangne Misgierninger efter Lov og Fer. bør dømmes til at Eagstryges og brændemærkes, kal altid tillige af Dommerne tilfindes at arbeide deres Live: Fr. om fagstregue Delinquenter. Livstid, Mandsoffene i Jern i nærmeste Sæstning og 19 Qvindfolk i Spinde og Tugthufene, hvilket Vedkom mende, naar saadanne Domme paa Delinquenterne i øvrigt ere ereqverede, skal efter de Kgl. Befalinger see foranstaltet; (paa det disse, som ei ere i Stand til sig paa en lovlig Maade at ernære, ikke tal omløbe løse og ledige til Publici Byrde og Farc. See Frr. 29 Jun. 03 7 Sept. 1764. Cfr. Fr. 19 Mart. 1751 *). Cancel. p. 84. Nov. Anordn. om Sommer og Heste Tingenes 19 Nov. Holdelse i Stavanger Amt (**). Cancel. p. 85. Samme stal holdes paa følgende Tider: Jedderens og Dahlernes Fogd. Sommer- Høste Tingene. Goe, Sole og Lottens Skibreeder 16, 17, 18 Jun, 16, 17, 18 Oct. 20 og 21 Oct. Gands og Giesdals 20 og 21 Jun. Birchrims ogHetlands23,24,25,26 Jun. 23,24,25,260. 29,30Jun. 1,3Jul. 29,30,31Oct. 2 Nov Lunde og Soggen dals Eggersund og Valle 5,6,7 Jul. Qvie og Honglands Hougs og Kleps 9 09 10 Jul. 12 og 13 Jul. 5,6,7 Nov. 909 10 Nov. 12 09 13 Nov. 24 Sebr. 1764. Ang. Ryefolche Fogderie, see Anordn. Indfalder nogen af disse paa en hellig Dag, skal næste Sognedag være rette Tinge og Tægtedag. Ligesom det og med Tingene udi Ryefolche Fogderie skal fremdeles forblive ved Loven: At Sommer-Tingene holdes for hver Sierding, men Hoste Tingene for ethvert Skibreede eller Tingsted i Fogderiet. (*) Og Rescr. Nov. 1771. P5 (**) See Rescr. r. Oct. 1784. Fr. 30 Nov. Fr. om Fricheder f. Hederne 1. 1-3 §. Fr. om videre Friched for dem, som ville bygge og sig nedsætte paa Hederne i Jylland. Kammer. p. 88. 1.) Naar Lods-Eierne til de Byer og Gaarde, som efter Matriculen have Græsning i Al-geden, forene sig om der at bygge Gaarde eller use paa tienlige Steder, vil Kongen hermed afstaae Sin Ret til bemeldte Hede, saavidt de nye Bebeere til Agerdyrkning, Græsning og ander Brug behove, og dem af de Lods Eiende i Amtmandens Overværelse anvises (Jagt Rettigheden samt Kgl. Regalia undtagne), og desuden forunde dem følgende Frieheder: 1.) Skal de nye Steders Beboere og Efterkommere stedse være frie for at svare eller yde Tiende saavel af Afgrøden, som falder paa de i Heden saaledes indtagne Jorder, som af hvad Qvæg og andre Kreature der fades eller tillægges. 2.) Nyde de for det første i 20 Aar efter Sr. 26 Maj. 1723 Friched for alle SPatter, samt udskrivning for sig og Børn, faa og for Konge:Egter og Sogne-Riørsel, samt for Indqvartering ved Durch March af Tropperne, og i Fald de siden efter videre Friched eller Moderation be hove, kan de forvente efter Befindende dermed at blive benaadede. 3.) Den, som bygger ved Bensle goi eller nær derved, hvor de over Heden gaaende 2de Lan deveie overskiære hinanden, kan efter Ansøgning forun des Kgl. Bevilling ber at holde Kroz med Bryggen og Brandens Friched uden nogen Afgift deraf at svare. Hvorefter Kongen formoder, at bemeldte Lods: Eiere lade sig til deres eget Beste være angelegent, denne Hede, faavidt giørligt, at bebygge; hvis det ei seer, eller og nogen af dem heri viser sig forsømmelig, maae de til Bebyggelse tienlige Steber overlades andre, hvilke dertil have lyst og sig derom hos vedkommende Amtmand melde, som dem Stederne lader anvise, uden at nogen af Fr. om Frieheder f. Hederne 1. 3 §-11. af de Lods:Eiende det mane forhindre, saa længe dem ci 30 Nov. derved betages deres Uddrift til Heden; efterdi enhver af dem alligevel kan nyde og beholde i bemeldte Hede den Græsning og Brug, hvorfor hans Gods er matriculeret, og nyde da disse Steders Beboere samme Fricheder og Benaadninger, som forhen er meldt. II.) Dem, som efter Sr. 26 Maj. 1723 vil bygge paa andre Heder, forundes ikke alene de ved samme Fr. bevilgede 20 Aars Friched for Skatter, Udskrivning, Egt og Kiørsel, samt Indqvartering, men endog lige ved dem, der bygge i Al Heden, bestandig Friched for Tiende af hvis paa den af Heden indtagne Jord (som dem af Amtmanden eller Vedkommende i hans Overvæ relse anvises) avies og tillægges. Finder nogen af saa danne nye Beboere sig tient med der at holde Kroe eller Vertshuus, kan de paa Ansøgning efter Omstændighe derne forvente Kgl. Bevilling derpaa. I øvrigt skal Vedkommende holde sig Loven og Sr. 26 Maj. 1723, saavel ved Hedernes Afbrænding, som i andre Maader efterrettelig. (See Pl. 31 Oct. 1766). Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 3 Dec.) 6 Dec. Hvad der skal regnes for fuldt Læs for Gadevognene i Khavn. (See Taxt 14 Sept. 1767). P. 141. Patent. Daß in Holstein, Pinneberg, Altona u. 7 Dec. Rangau die ausheimische geringhaltige Munge ver boten sein solle. p. 91. Freds Tractat mellem H. K. M. Fride- 8 Dec. rich V og den Durchl. Ally Bascha 23egler 2y af Kons geriget Tunis, sluttet ved Commerce-Raad 2. Hammes Fen i Nærværelse af Capitain S. Hooglant og Capitain Licutn. C. Schindel (*). [Udenl. Departement]. Jblant Frr. for 1752. P. 153. (*) Cir. Com. Deputat. Br. 15 Aug. 1772 1 Art.) Freds-Tractat med Tunis 1-4 §. 8 Dec. 1 Art.) Er ligesom Freds-Art. med Afgier 10 Aug. 1746. 1 §. 2.) Alle danske og tunesiske Skibe, som sare paa Kiøbmandskab, maae ei tilfoie hinanden Overlast med Ord eller Gierning, men skal bevise hinan den al mueligt Venskab, saavel for deres Person, Penge, Juveler og Kiøbmands:Varer, af hvad Sort nævnes fan, som for alle Passagererne, af hvad Nation de end maatte være, enten i Fred eller Krig med bemeldte Magter. 3.) Alle danske Skibe, som indløbe i Havn eller paa Kyster af Tunis, med hvad Sort Gods, Passagerer og af hvad Nation de end maatte være, seal ikke molesteres paa deres Personer eller Effecter; men naar de losse deres Kiøbmands: Gods, skal betales den indgaaende Cold, som herefter mentioneres; Men om nogen af Varerne forbliver i Landet og ikke kan sælges, skal Told betales efter et Aars Tid, og i Fald efter Exspirationen samme Gods var ikke endda solgt, Fat Coldforvalteren ikke være pligtig at giøre nogen Restitution af det annammede. Alle Sorter Contras bande Gods, nemlig: Kanoner, Snaphaner, Pistoler, Kugler, Blye, Krudt, Anfere, Master, Bræder og alle Slags Skibs Tommer, Svovl, Harpix, Tiære, Salpeter, Beeg, tiæret og utiæret Kabel Garn, Seildug, af hvad Bonitet det end er, skal være toldfrie. 4.) Naar begge Nationers Orlog eller Boffardie: Skibe møde hinanden, skal de bevise hverandre al Hoflighed; Og i Fald en Raper af Tunis møder et dansk Stib, maae han ei gaae om Bord paa det danske Kiøb mands: Skib, undtagen hans, Chaluppe med 2de Officerer, og af dem skal kun een tillades at gane over i Stibet, dog uarmeret, og efter at have examineret Skipperens Pas, og han paa sin Side lader see Consu lens af Tunis Certificat, skal han uforhindret lade Kiøbmands Slibet fortsætte sin Reise, og ikke tage noget af SfiFreds Tractat med Tunis 4-7 §. Stibets eller Skipperens Gods. Alle danske Kiøbmands: 8 Dec. Stibe maae trafiquere i 12 Maaneder fra Fredens Dato uden middellandse Sse-Pas med et Certificat fra Kongen eller Admiralitetet i Danmark; og maae bemeldte Skibe fare med hvad Skibs Mandskab af fremmede Natio ner de vil, dog i Fald der befindes af Skibets Mandskab over Deel fremmed Nation, som er i Ufred med Tunis, skal samme tages til Slaver. 5.) fulde noget dansk Skib lide Skibbrud paa Kysten af Tunis eller dens Grændser, skal intet foretages mod dets Pers soner, Passagerer eller Effecter, Folkene ikke heller giøs res til Slaver; men dem skal af Undersaatterne af Tus nis bevises al hielp at berge deres Gods, og maae de transportere det til hvad Plads, de behage, uden at betale Told, undtagen af det, de her vil sælge, men bliver intet solgt, og det alene overleveres i Consulens Forvaring, maae han disponere over det beholdne Gods, hvor han behager, og i Fald solgt, betale den stipulerede Told. 6.) Alle Skibe, store eller smaae, i usred med Danmark, som ere i Havnene eller under Kysterne Tunis tilhørende, skal ei permitteres at seile derfra, naar et dansk Skib sig der befinder, inden 4re Dage efter det danske Skib er gaaet Seil derfra; ei heller mace Beien af Tunis tillade saadan Krydser at molestere det danske Skib paa hans Grændser. 7.) Kommer et dansk Skib ind i en tunesisk Havn eller Kyster for at proviantere eller mangler noget til Skibs-Brug, skal han ikke forpligtes at losse Stibet under Prætert at betale Ancrage og andre Havne-Omkostninger; og i Fald Capitainen af Porten tvinger ham dertil, skal han restituere det annammede af Skipperen; eftersom det er re guleret at betale for alle Skibe, som lade eller losse uti en af disse Havne eller paa Kysten af Tunis, 1 Plaster Tunis Mynt til Oddo Baschy, til Chiauserne af Tol- den 175 Freds-Tractat med Tunis 7-14 §. 8 Dec. den 1 Piaster, Vekil Hudgen 3 Piast. 4 Aspere, Tolden af Tationen 63 Piast., tilsammen 12 'Piast. I Fald en Danse Fiøber en 4 Aspere, og intet mere. Priis i Tunis, skal han garanteres med Beiens Pas og Consulens Certificat at fortsatte hans Reise. 8.) Ind løber et dansk Orlogskib eller Raper i en tunesisk Havn med Priis eller Kiøbmandskab, skal ingen tilføie dem nogen Skade, men tillade dem at handle efter eget Got befindende, og at udføre dem igien, om de ei finde des res Regning ved at sælge dem, og skal tillades dem at fisbe paa Marfed, hvad Provision de have fornøden, uden at betale nogen udgaaende Told. 9.) Naar danske Orlogskibe paa Tunis Neede ankre, skal Consu len lade Beien det vide for at give Ordre at indslutte Slaverne, at de ei skal practicere sig om Borde, men naar de engang ere komme om Bord paa Orlogskibet, da ere de frie, undtagen man beviser, at de af Skibets Folk vare bragte om Bord; dog af Kiøbmands-Skibe skal Consulen skaffe dem i Land igien, eller og være an svarlig for deres Nanzion. 10.) Er som d. Algierske 13 §. II.) Danske Kiobmand eller Uns dersaatter, som ere i Tunis, skal ei være forbundne at kiøbe noget Kiøbmandskab, med mindre han selv vil, og dog at betale saadan en Priis, og til saadan tid, som Han er bleven eens om med Salgeren. Ingen Skipper maae tvinges at giøre en Reise imod sin Villie, undtagen det var for Beiens Regning og Velfærd, og al i saadant Fald accorderes med Capitainen. Den danske Consul er ei forpligtet at betale nogen Skyld, for hvem det endog maatte være, undtagen han haver givet sin Haand og Obligation derfor. 12 09 13.) Ere som d. Alg. 15 09 16§. 14.) Den danske Con ful al paa alle Maader leve i Fred og Sikkerhed, umolesteret for hans Person og Effecter; han maae ud- nævur Freds-Tractat med Tunis 14-18 §. nævne sig en Tolk og Megler, gaae ud paa hvad fib, 8 Dec. og reise, hvorhen han selv vil. Alle danske Kiøbmænd have samme Tilladelse. Consulen maae og have en Præst &c. som d. Alg..17 §. 15.) Alle Danske maae embarquere deres Personer og Effecter paa hvad Skib de vil, endiant det var i Krig med Kongeriget Tunis, og trafiqvere med saadant et Skib, som de selv behager, og i Fald dette Skib møder en tunis Kaper, skal de Danskes Person og Kiøbmandskab være frie, ef terat have beviist ved deres Pasport og Connossement, at de ere Danske; Jligemaade alle Undersaatter af Tu nis, som befinde sig om Bord paa Skibe i Krig med Danmark, efterat have deviist ved deres Certificat at være Beien af Tunis tilhørende, skal deres Person og Effecter blive umolesteret. 16.) Kommer et dansk Orlogskib til Ankers paa Tunis Reede, og Consulen har givet det tilkiende for Bascha, skal han lade samme salutere med 21 Kanonskud fra Castellet Gollita, og skal Beien sende om Bord den Forfriskning, som sædvanlig gives Engelske og andre Nationer. Consulen af Danmark skal og have samme Privilegium, som Engelske og Franske Consuler. 17.) I Fald en tunist Kiøbmand, Tyrk, Mohr, eller Jøde befragter eller aflader et dansk Stib, skal Befragteren registrere i det danske Cancellie deres Kiøbmandskab og Værdien deraf, for at forekomme alle Disputer, i Fald den danske Skipper ikke skulde efterleve fin Contract. Og accorderes alle Kiøbmænd fra Tunis, som vil trafiqvere i Danmark og borge, at de skal være frie for deres Person og Effecter, og intet betale mere, end som Kongens Unders faatter. 18.) Alle Danske, som komme for at etablere sig i Tunis, skal ei betale mere end 3 p. C. af indkommende og udgaaende Told for de Skibe og Gods, som ere ladte i Danmark, men i Fald de tage Lag: Freds Tractat med Tunis 18-21 §. 8 Dec. Ladningen ind paa Steder, som ere i Ufred med dette Kongerige, skal betales 8 p. C. ligesom af alle andre Mationer. 19.) Consulen og alle Danske have Frihed for deres Personer, Domestiquer, Familie eller Gods i Fred eller Krig at gaae herfra, hvor de behage. 20.) Alle Provisionerne for Consulen og Kiøbmændene i Tunis ere toldfrie. 21.) Er som d. Alg. 22 §. 8 Dec. 13 Dec. 14 Dec. 18 Dec. Samme paa Tydse. Blandt Frr. f. 1752. p. 162. Reglement wegen Feilbietung d. Hocker-Waaren in Bredstedt. p. 120. Pl. At ingen Slags fremmed Pudder- Sukker (raffineret eller uraffineret) ikke heller Sirupper maae Sondenfields i Norge, samt i Tronds Hiems Stift (undtagen for saavidt Jnteressenterne i Suf ker-Naffinaderierne der i Riget, efter Foreening derom med det Vestind. og Guin. Comp., er eller bliver tilladt) af nogen indføres, under Varernes Forbrydelse (som Angiveren alene tilfalder, dog saa, at samme Varer igien til fremmede Steder udføres) saavelsom anden vilkaarlig Straf; saa at de der boende Undersaatter, ligesaavel som Indvaanerne i Bergens Stift, hvor alle Slags Suffers og Sirups Indførsel allerede ved Fr. 12 Jan. 1751 er forbudet, sig med de behøvende Pudder-Sukkere og Sirupper enten fra Sukker-Raffinaderierne der i Nis get eller og fra det Vestind. og Guin. Compagnie og Sukker-Raffinaderierne i Khavn have at forsyne (paa det bemeldte Compagnies Pudder-Suffere ligesaavel overalt i Norge, som i Danmark, kan blive afsatte. Cfr. Told R. 1768). Kammer. p. 92. Fr. Hvorledes de, som bruge uforsigtig og tisdeslos Omgang med Ild og Lys, samt paa utilbørlige og for Ildebrand farlige Steder smøge Tobak, stal straffes. Cancel. p. 94. For: Fr. om uforsigtig Omgang med Ild. Forandret og noiere bestemt ved Brand Fr. for 18 Dec. Kiøbstæderne 24 Jan. 1761 og 18 Aug. 1767. Iv Cap. 14:17 S, og for Landet i Danmark 29 Febr. 1792 1 Cap. 7 og 11 §. Gr. Da der, saavel i Kiobstæderne, som paa Lan det, af Almues Mand, og især Tienestetvende, ofte begaaes overmaade stor og utilladelig uforsigtighed med Lys og Ild, især med Tobaksrøgen paa hoififarlige Steder i Stalde og lader, paa Hoelofter, ved Hakkelse-Skieren, Foring, Tækning, Tærskning, samt ved andre deslige Forretninger og paa saadanne Steder, hvor Haandværksfolk og andre forvare og henlægge adskillige Slags let brændende Materialier, Spaaner og deslige; Det og er befundet, at de mange Ildebrande, hvorved snart et, snart et andet Sted er blevet hiemsøgt, tildeels have reist sig af saadan Skisdesløshed, og som oftest været foraarsagede ved den saa almindelige Tebaksrøgen, hvormed det endog er kommen saavidt, at for Kongen er kla get over, at naar Hosbonder og Huusfædre vil forbyde deres i Tieneste havende eller leiede folk samme, begiegne de dem med studsige Ord, ja gaae endog ud af deres Tieneste og forlade deres Arbeide; hvori de saa meget mere bestyrkes, som Loven ikke har sat nogen Straf for flig uforsvarlig Omgang, naar derved ingen Skade er skeet; Saa bliver (paa det saadan utilbørlig Uforsigtighed og Skiødesløshed, hvorover uformodentlig Ulykke og Fare let fan foraarsages, saavidt mueligt maae forekommes) til Undersaatternes Nytte og Sikkerhed, saavel i Khavn, som ellers baade i Kiøbstæderne og paa Landet overalt i Danmark og Norge, følgende befalet: Ingen, være sig Tienestefolk eller andre i Kiøbstæderne eller paa Landet, maae roge Tobak i Stalde, Lader, paa Hoe-Lofter, ved Tækning, Korn, Høe eller Halms Behandling, eller paa andre saadanne Steder, IV. Deel. 2. og Fr. om uforsigtig Omgang med Ild. 18 Dec. og ved let brændende Materialier, hvoraf nogen Farlighed kunde befrygtes. Forseer nogen sig herimod, eller paa anden ligesaa grov Maade udviser nogen uforsvarlig Skisdesløshed og Omgang med Ild eller Lys, stal han uden al Naade dommes paa 1 a 2 Aar, om det er Mands Person, til Fæstnings-Arbeide, og er det Qvine des Person, til Spinde- eller Tugthuus, fignt ei mindste Begyndelse til nogen Skade eller Fare sig deraf havde reist; Men fulde derved nogen Skade være foraarfaget, da skal de derhen dommes paa Livstid efter befundne Beskaffenhed. Hvis det skulde befindes, at Magistra ter, Byefogder eller Hosbonder i Kiøbstæder eller paa Landet have skeet igiennem Singre dermed, eller haft Videnskab derom, uden at have angivet det for Vedkommende, og det dem kiellig overbevises, da skal de efter Øvrighedens Sigelse erlegge en Mulet til de Fattige af 10 til 20 Rdlr for hver Gang, de betrædes hers udi at have taget Forsømmelse, endog om aldrig nogen Skade af flig utilladelig Tobaks Smøgen eller skisdesløs Omgang med Ild og Lys var paafulgt. 20 Dec. 20 Dec. 24 Dec. Anordn. om Sørge-Klæder formedelst H. M. Dron ning Lovises Ded. p. 96. Forbud paa Spil og Leeg formedelst samme. p. 98. Patent Weg. d. Trauer f. J. M. die Kön. Lovise in Holstein u. incorporirten Landen. p. 122. 1752. 7 Jan. atent Weg. d. Trauer f. J. M. die Kön. Lovise in d. Herzogl. Holsteinischen Landen. Jblant Frr. for 1751. P. 124. 8 Jan. (†). Fr. V Soe Krigs-Artikels-Brev. [Admiral. og Gen. Commiss. Coll.]. Khavn 4to. Deels Soc-Kr. Art. Brev T. 1. 20 §. Deels forandret, deels noiere bestemt ved Anhang 8 Jan. II Aug. 1771, 12 Aug. 1785 med Tillæg 4 Aug. 1794, 15 Aug. 1788, 5 Mart. 1790 og 21 Mart. 1794, samt Pl. 27 Dec. 1780, Forkl. 7 Jan. 1782 og Instruct. 28 Mart. 1794. Gr. Da det i Almindelighed er fornødent, at ens hver om sit Embede og de ham derudi paaliggende Pligter noie er underrettet, samt vidende om, hvad Belønning han kan glæde sig ved, naar han samme efterkom mer, og hvad Straf han kan frygte for, naar han mod samme handler eller dem efterlader; Caa har Kongen i Særdeleshed holdet det fornødent, at der i Krigsskibene og Flaaden, paa hvilke disse Nigers og Landes Værn og Velfærd for den største Deel er beroende, om enhvers Pligter var giort de fuldstændigste Anordninger, samt at der for alle (endog for dem, som ikke tvivles paa, jo besidde den Wrekierhed, at de mere af hensigt til deres dem paaliggende Forbindtlighed, Landets Velfærd og Kongens dem lovede Hyldest og Naade, end af Frygt for Straf, efterkomme de dem paaliggende Pligter) var fastsat den Belønning, de sig kunde vente, naar de des res Pligter iagttoge, saa og den Straf, de sig under kastede, naar de dem forsømte eller noget med dem handlede; Thi har Kongen ladet det hidtil i Krigsskibene og Flaaden værende Krigs-Artikels:Brev med Flid igiens nemsee, alle ting deri noiere bestemme, formere og forbedre, og om enhver af dem, der tiene paa Kons gens Flaade og i Kongens Krigsskibe, fra den høieste til den laveste, deres Pligter, og den af dem forventende Belønning eller Straf, ladet følgende anordne: Tit. I.) Om den en Chef Commanderende i en 20 §) Naar han Flaade eller Escadre (1-26 §). af Kongen ved særdeles Brev har faaet Magt at udstede SalverGarder, Passer, Convojer eller andre Sikker: 22 hedss Sve-Kr. Art. Brev T. 1. 20 §-T. XI. 8 Jan. Heds Breve, da maae han dem under sin Haand og Segl udstede, naar og hvor han det for got befinder, og Skal de samme ei alene af alt sefolket, men endog af alle Undersaatterne, med samme Horsomhed efterkommes, som om de under Kongens Haand og Segi vare udstedte. II.) Om den Commanderende i Avant- og Arriere Garden (27:32 §). III.) Om Admiralen (33, 34 $). IV.) Om Vice: Admiralen og Schoutbynachs ten (35:37 §). V.) Om Flag Commandeuren (38:43 §). VI.) Om Slag Capitainen i en Escadre (44 §). VII.) Om Flag Capitainen i Avant: eller Ar rieve Garden (45:49 §). VIII.) Om den en Chef Commanderende over Soldatesqven (50:58 0). 50.) Han skal, saasnart han er commanderet med sit underhavende Mand Fab at gaae paa Flaaden eller Escadren, melde sig hos den over Flaaden, eller Escadren, en Chef Comman derende, for at underlægge sig og alt sit Mandskab hans Commando, som da bestemmer, hvad Dag de skal embarqueres, og foranstalter Baade og Chalouper til den Tid at være tilstede. 56.) Han tilholder sine Officerer, at adressere sig om alt det, som med deres underhavende Mandskab kan forefalde, til Skibs:Chefen paa det Skib, de cre commanderede, som besørger alle Ting dømt og straffet efter den Jurisdiction, som er inden Skibsborde, og dette Artikels-Brevs Medfør. IX.) Om Toimesteren i en Slaade eller Escas dre (59:73 §). X.) Om Krigs Commissairen i en Flaade eller Escadre (74:84 §). XI.) Om Flaadens Secretaire (85:97 §). XII.) Soe-Kr. Art. Brev Z. XII-E. XXI. 167 §. XII.) Om Escadre Skriveren (98 §). XIII.) Om Flag: Skriveren i Corps de Bataille (99-101 §). XIV.) Om Flag Skriveren i Avant: og Ar riere Garden (102-111 §). XV.) Om Soe Krigs Procureuren (112 1170). 113.) Han skal i alle Over Krigs: Forhører og Over Krigs Netter, som og i alle forordnede Krigs-Forhører og Krigs-Netter, som angaae Officerer, Betiente, eller nogens Ære, Liv og Bestilling, naar ham derom fra den en Chef Commanderende er bilagt Ordre, være Actor, Sagen ved Klage giøre anhangig, paatale, og efter lovskikket Frettesættelse den til Doms begiere optagen. 114.) alle begangne Misgier ninger, eller andre Vaade:Gierninger, som behøve Syns: Forretning, skal han, efter Vedkommendes til ham giorte Requisition, Synet bivaane, og Forretningen med underskrive. XVI.) Om Flaadens Medico (118-131 §). XVII.) Om Over Chirurgo i Slaaden eller Escadren (132-137 §). XVIII.) Om Vice: Provsten i en Flaade eller Escadre (138-144 §). XIX.) Om Mester: Tommermanden i en Flaade eller Escadre (145-151 §). XX.) Om Qvarteermanden, eller formanden, i Escadren (152 §). XXI.) Om Skibs-Chefen (153-205 §). 167.) 8 Jan. I det ham betroede Skib maae han ikke selv tage, ei heller tillade nogen af hans Underhavende at tage med sig Rigbmands Varer, mindre bruge nogen Handel; han maae end ikke paa nogen Maade tillade Kiøbmands: Varer, eller Pakker, hos sig at indlægges, paa det ikke ved ham, eller nogen af hans Underhavende, noget Skulde Q3 See-Kr. Art. Brev T. XXI. 167-189 §. 8 Jan. fulde free til Afbræf og Svig i Kongens Told og Intrader. Driver han nogen Handel, da bør han sættes fra Skib og degraderes paa en vis Zid, eller paa Kongens Naade. Indtager han nogle Varer for andre, da bør han beafskediges i Unaade, eller casseres, efter Om stændighederne. 187.) Han maae ikke selv af tvinge, ei heller see igiennem Fingre med, at nogen af hans Underhavende i ringeste Maader aftvinger nogen af Kongens egne, eller fremmede, Coffardie:Skibe no get, i hvad Navn det have kunde, saafremt der ikke maatte være til Skibets hoießte Fornødenhed, og hvad han i saa Maade bekommer, derfor skal han give et rigs tigt Beviis, at de paa behørigt Sted derfor kan vorde fornsiede; eftersom den herimod forøvede Forbrydelse ei alene skal straffes med at erstatte det, som ulovligen maatte være bekommet, men og efter Sagens Beskaffen hed med at arresteres paa vis Tid, degraderes paa nogen Tid, eller paa Kongens Naade, ja vel og med at cas feres. 188.) Skulde det hænde sig, at nogen af Kgl. Underfactters Skibe i Søen rencontrerede ham, og heiligen behøvede hans Assistence af Folf, Proviant eller Redskab, da maae han mod vedbørligt Beviis, naar det ikke skulde forvolde ham selv Ulempe, assistere samme. Moder han en fremmed Nations Stib, som var besteedt i stor Nød og Fare, da maae han, for at forekomme den største Ulykke, mod vedbørligt Beviis assistere det, dog saa, at ikke noget derved i Kongens egen Tieneste vorder forsømt, eller Kongen til Ulempe vorder foraarfaget. Og maae han for al slig Assistence ikke oppebære nogen Skienk og Gave, uns der Straf at sættes fra Skibet, og blive arresteret paa vis Tid, ja vel og efter Sagens Beskaffenhed at des graderes paa mogen Tid, eller paa Kongens Naade. 189.) Naar han i Rrigstid, eller naar Krig er at for: vente, See-K. Art. B. T.XXI.189f-2.xxv.233§. sente, seiler fra nogen Havn, skal han betimelig bekiendt: 8 Jan. gøre det for Coffardie-Stippere, der ere af Kgl. Undesaatter, som vil gaae samme Vei, og som ere seilfærs dige, og san give dem fornøden Leide, saa længe deres Curs er overeensstemmende med hans; men imod sin Odre maae han ikke, under hvad Skin det være maatte, opholde sig efter dem, med mindre han vil vente at straffes efter 157 §s Formeld. I den Tid og ellers, saavidt Leiligheden og Expeditionen det tillader, skal han beskytte og forsvare Kongens Undersaatters Negoce, og forhindre, saavidt mueligt, at dem ingen Vold eller Uret vederfares. Han maae vel og tage fremmede Statio ners Skibe under sin Convoj til Bestiermelse, naar det er mob Kongens Fiender, men ellers ikke, under Straf at cafferes. For slig Assistence maae han ikke, under hvad Navn det være maatte, aftvinge nogen Skipper nogen Skien eller Gave. Giør han det, da straffes. han efter 187 S. 192.) Seer han noget af Ron gens eller gl. Underseatters Stibe at være raget paa Grund, eller i andre Tilfælde at være kommet t Ulempe, da skal han strax, sende det hielp af Chalouper, Varp Anfere, Kabel Touge o. s. v., og ikke lade det mangle paa nogen sin Assistence, med mindre hans Er pedition er af den Vigtighed, at den ikke taalte Opsæt telse. Er han under Commando, da giør han Signal, at han seer Skib i Ulempe. XXII.) Om Capitainen, som er den næstcoms manderende i et Skib (206-214 §). XXIII.) Om Capitainen, som er den tredie Com manderende i et Skib (215-218 §). XXIV.) Om Capitain-Lieutenanten (219-223 §). XXV.) Om Lieutenanten (224:236 §). 233.) Naar han vorder befalet at gaae om Borde i noget Skib for at inqvirere, da skal han nere efterleve Chefens Ordre, 24 Sve-Kr.A.B. T.xxv.233§-.xxx11.334§. 8 Jan. Ordre, og ikke lade over 3 Mand gaae over med sig men holde de øvrige i Chaloupen, og skal han entholie sig og fine Folk fra at fornærme Skipperen, hans Fol, eller Kiøbmandsvarer, fra at tage Skienk og Gave, (= fer at opholde sig længere, end fornødent giøres. Hards ler han herimod, da skal han efter Omstændighederne arresteres paa vis Tid, degraderes paa vis Tid elkr Kongens Naade, ja vel og casseres. XXVI.) Om Capitainen over Soldatesqvez (237:244 §). XXVII.) Om Lieutenanten eller Fændriken as Soldatesaven (245:251 §). XXVIII.) Om Præsten (25 2:269 §). 265.) Skulde nogen Dod i Søen udkastes, eller føres i Land, at begraves i Strand-Bredden, da holder han en meget kort Tale, om det forlanges, hvori han tiltaler de Levende at betænke deres Død, og at Havet eengang skal igiengive fine Dode at møde for Dommen. Gives ham noget derfor af det, den Dede har efterladt sig, da kan han tage derimod; Men ellers bør han giøre det for intet. Begraves den Dode paa Kirkegaard, da hører den Forretning Stedets Præst til; Men vægrer han sig der, hvor ingen Betaling for Forretningen følger, da ber han, som Skibspræst, det forrette. XXIX.) Om Skibs-Chirurgo, eller Overmes fteren (270-239 §*). XXX.) Om Second-Mesteren (290:292 §). XXXI.) Om Skibs Chirurgo paa Hospital. Skibet (293:296 §). XXXII.) Om Skibs Proviant-Skriveren (297 334) Han skal, hvor ingen Spe= 34° §). Krigs (*) Af Admiralitets- og Commiss. Collegio er siden udstadt: Instrux for de paa den Kgl. Flaade antagne Ober- Skibs-Chirurgi. trykt Khavn 1789. 4to. S.K.A.B.T.xxx11.334§-Z.XXXVI. 369§. Krigs Procureur er med, rette sig efter Tit. XV. § Jan. Men naar nogen er med, da er han ikkun 2ctor i de Sager, som ikke Eve-Krigs-Procureuren ere paalagte; og giør han da Sagen mod den Skuldige ved Klage an hængig, paataler den og efter lovskikket Jrettesættelse bea gierer den til Doms optagen. XXXIII.) Om Rahyt-Skriveren (341:345 ). XXXIV.) Om Overstyrmanden (346:363 §). XXXV.) Om Understyrmanden (364, 365 §). XXXVI.) Om Lotfen (366-369 §). 366.) Han skal, naar han kommer om Borde, for at løbe et Skib ind eller ud, af nogen Havn, paa nogen Reed, eller imellem Grunde, erkyndige sig om Skibets onde, eller gode, Qvaliteter, eftersee, om Ankerne ere flare, og om der er Toug nok paa Dækket, og saa som Lots alene staae til Ansvar. Dersom han sætter Skib paa Grund, eller saa lotser, at Skib kommer til Skade, eller til Ulykke, da skal han, om det er skeet af Ukyndighed, Forseelse, eller Forsømmelse, erstatte Skaden, og, efter Omstændighederne, enten arbeide i Jern paa vis Tid, eller reent være uværdig at være Lots mere; Men er det skeet af ham forsætligviis, da skal han hænges ved Strandbredden. 367.) Naar han har lotset noget Skib ind i nogen Havn, da skal han, som den Havnen er best bekiendt, besorge Skibet forsvarlig fortpiet; Giør han det ei, da miste han sine Lots= Penge, som han har fortient, eg, dersom Skade skeer, erstatte han den. 368.) Han fal, før han lotser Skib ind i nogen Havn, advare Chefen, med hvad Vinde han igien snarest fan komme ud, og fortsætte sin Reise. Beretter han deri usandfærdigt, da bør han aldrig være Lots mere. 369.) I andre Tilfælde retter han sig efter det, som i Spe: Retten om Lotser er anordnet. 25 XXXVII.) 8 Jan. See-Kr. Art. Brev T. XXXVII-L. XXXVII.) Om Over Arkeliemesteren (370 401 §). XXXVIII.) Om Under Arkeliemesteren (402, 403 0). XXXIX.) Om Constabelen (404,405 §). XL.) Om Constabels-Mahten (406,407 §). XLI.) Om oibaadsmanden (408:438 §). 416.) Hvad han i Spen eller paa fremmede Steder beordres at annamme, derfor skal han anføre Indtægts: Ordren i sin Journal, samt indføre den Cvittering, som derfor gives, hvilken af den, der giør Leverancen, Skal verificeres, og bør lyde saaledes (*): XLII.) Om Baadsmanden (439, 44° §). XLIII.) Om Baadsmands: Mahten (441- 443 §). XLIV.) Om Skibsmændene (444-458 §). XLV.) Om Skibsmands-Mahten (459,460 §). XLVI.) Om Ovarteermesteren (461-482 §). XLVII.) Om Over Tømmermanden (483- 493 §). XLVIII.) Om Tommermanden (494,495 $). XLIX.) Om Seil: Læggeren (496-503 §). L.) Om Bøsse Smeden eller Corporalen (504- 508 9). LI. (*) De i ovenanforte Ordre specificerede Sorter har jeg NN paa Stibet NN annammet af NN, hvilket jeg mig til Indtægt fører, og hvad enten den af inig udstædte Original Qvittering eller denne ligelydende Gienpart, af ham verificeret, kommer først til det combinerede Admiralitets - og General-Commissariats Collegium og Revision, da skal jeg ved den, som først kommer, for de annammede Sorter debiteres og derimod N N det leverede gotziøres. Datum Stibet NN d. A0. === Saaledes rigtig tilstaaer N N (Kiøbmand. NN (Heibaadsmand. Heibaadsmand. in Fidem NN Skibs-Officeer. See-Kr. Art. Brev T. LI-LIII. 534 §. LI.) Om 336dkeren (509-519 §). LII.) Om Skibs Rokken (5 20:530 §). LIII.) Om Stik og Orden (531-648 §) 531.) Som alle Ting bør begynde med Gud, og et hvert Menneske bevise ham, som sin Skaber og Herre, al Ære og Heder, og hans guddommelige Villie al Horighed og Lydighed, om ellers det, som foretages, skal nyde hans Velsignelse, og fra ham Held og Lykke; Saa bør enhver inden Skibsborde ham med al hiertens Oprigtighed dyrke, og hans hellige Villie i alle fine Gierninger stræbe at efterkomme, og ikke paa nogen Maade være saa ugudelig, at han i Ord eller Gierning vilde vise nogen Vanære eller Foragt mod ham, hans hellige Væsen og Villie. Er nogen saa ublue og Guds forgiatten, da skal Tungen ham levende af hans Mund udskiæres, og saa hans Hoved afslaaes med Øre. 532.) Som alle inden Skibsborde bekiende sig til den christne Troe; Saa bør ingen tale om dens Lærdomme til nogen Vanære og foragt. Giør nogen det, da skal han, om han er Gemeen, kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, og sidde i otte Dage i Bojen sluttet ved en Ringe Bolt paa øverste Dæk paa Vand og Brød. Er det en Under-Officeer, da degraderes han og belægges med samme Straf. Er det en Officeer eller Betient, da skal han arresteres paa vis Tid. 533.) Ingen maae ved Keder og Bander tage Guds hellige Navn forfængelig eller letsindigen misbruge det, som i den christelige Troe og hans Troes Bekiendelse hol des helligt. Giør en Gemeen det, da revses han efter Chefens Tykke; men giør en Under Officeer det, da bør han efter Chefens Sigende erlægge til Fattigbossen 1 Mk, og, om det er en Officeer, 2 Wf. 534.) Den offentlige Gudstieneste Morgen og Aften, samt om Søn og Helligedagene, maae ingen, uden han er syg eller 8 Jan. Sec-Kr. Art. Brev T. LIII. 534-536 §. 8 Jan. eller andensteds commanderet, forsømme, og skal en Ge meen derfor revses efter Chefens Tyffe, men en Under- Officeer erlegge til Fattigbøßen 8 Skill., eg en Officcer, eller Betient, I Mk. Hindrer nogen ved letsindige Lader og Hagter, Bulder, Støien eller Latter, de andres Andagt, da fordobles Revselsen eller Bø- Derne. 535.) Som der inden Skibsborde findes de, der ere af en anden Troes Bekiendelse, end den i Kongens Riger og Lande almindelig vedtagne; Saa maae ingen udraabe den anden for Ziætter, eller ham hans Meninger i Religionen bebreide eller forekaste, mindre ham i hans Maade af Gudsdyrkelse hindre eller forstyrre; ja end ikke om nogen Religions besynderlige Meninger bringe nogen Trætte paa Bane. Handler nogen Under Officeer eller Gemeen herimod, da revses hau efter Chefens Tykke; Er det en Officeer eller Be tient, da erlægger han 4 Rdir til Fattigbøssen efter Chee fens Sigende. 536.) Foruden den Forbindtlighed, med hvilken alle de, som ere i Kongens Tieneste antagne, ere Kongen, som Undersaatter, enten ved Fødsel eller Eed, forpligtede, skal enhver fra den høieste til den laveste, som er inden Skibsborde, efter den en Chef Commanderendes Foranstaltning, med Bed tilforpligte sig, at han vil som en troe, redelig og ærefier Tiener og Dannemand bevise Kongen al Lydighed og Troeskab, være Kongens retmæssige Arve-Succeffores huld og troe, for Kongen og Kongens Niger og lande i paakommende Tilfælde Gods, Liv og Blod tilsætte paa dette Togt, som en brav og tapper danse See- og Krigsmand, bruge, hvor fornødent giøres, al retskaffen Søemandskab og Soldatskab, i alle Maader være den foresatte Øvrighed og Befalingsmand hørig og lydig, og sig efter Kongens Lov og Frr., Anordninger og dette Søe-Krigs-Artikels- Brev i al Underdanighed rette og forholde. Til hvilken For: See-Kr. Art. Brev Z. LIII. 536-538 §. Forpligtelses Oplæsning han med tydelig Rost skal svare: 8 Jan. Ja det skal skee, saa sandt hielpe mig Gud ved sit hellige Ord. Skulde nogen mod Formodning sig forstikke eller tie stille, i den Tanke, at han da Eeden ei havde samtykt og aflagt, da skal slig Undskyldning dog ei kunne være ham til Frelse, naar han sig mod Eeden havde forbrudt, saasom han i alle Tilfælde skal ansees som om han Eeden virkelig aflagt havde. øi 537.) Er nogen saa formastelig, at han sig mod Kongens hed forgriber, da skal han, om han er Gemeen, hudstryges af Bøddelen for hvert Skib i Flaaden eller Escadren, i alt med 27 Slag af Koste, og halshugges med Øre; Er det en Under-Officeer, da casseres han og belægges med samme Straf; Er det en Betient, da være han samme Straf underkastet; Er det en Officeer, da skal han casseres, hans Vaaben og Kaarde brydes af Boddelen, og han halshugges med Dre. 538.) Næst Kongen skal alle i en Flaade, Escadre eller Skib, bevise det combinerede Admiralitets- og General Commissas riats Collegio, som den over Søe-Etaten en Chef Com manderende, naar det kommer i Flaaden, Escadren eller om Borde i et eller andet Skib, saasom ved Mynstring, Betaling o. f. v., al Høiagtning, og i det, som til Tienesten befales, al Hørighed og Lydighed. Vægrer nogen sig med Opsætsighed at efterleve deres Befalinger, da skal han efter Omstændighederne, om han er Gemeen, fattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, og arbeide i Jern paa Kongens Naade, eller og fattes for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med zde Gange 27 Slag, og arbeidet Jern paa Livstid; Er han Under Officeer, da degraderes han og belægges med samme Straf; Er han Betient, da arbeide han i Jern, enten paa Livstid, eller paa Kongens Naade; Men om han er Officeer, da euten degraderes han paa Kon See-Kr. Art. Brev T. LIII. 538-540 §. 8 Jan. Kongens Naade, beafskediges i Unaade, eller casseres. Forseer nogen sig imod bemeldre Collegium med uqvems, ærerørige eller Trusels Ord, da skal han efter Om stændighederne, om han er Gemeen, tattes for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med 150 Slag, og arbeide i Jern sin livstid; Om han er Under Offi ceer, degraderes og belægges med samme Straf; Om han er Betient, arbeide i Jern sin Livstid; og om han er Officeer, casseres, ja vel og tillige sættes i evigt Fængs fel. Forgriber nogen sig mod Det med Haands Paas læggelse eller Geværs Blottelse, da skal samme, om det er en Gemeen, hudstryges af Bøddelen for hvert Skib i Flaaden eller Escadren, i alt med 27 Slag af Koste, og miste sit Hoved med en Øre; Om det er en Under Officeer, da casseres han og belægges med samme Straf; Men om det er en Officeer eller Betient, den samme miste sit hoved med et Sværd. net er. 539.) Der næst skal den, som i en Flaade eller Escadre har den hoieste Commando, af alle bevises Høiagtning, og i det, som til Tienesten befales, Hørighed og Lydighed. Vægrer nogen sig med Opsætsighed at efterleve hans Ordres, eller forseer, eller og forgriber sig mod ham paa evenanførte Maade, da straffes han ligesom der anord- 540.) Enhver Skibs Chef sal af det i hans Skib værende Mandskab bevises samme Erbodigs hed, saa og i alt det, som Tienesten vedkommende befas les, samme Hørighed og Lydighed, som en Comman dant i sin Fæstning. Vægrer nogen sig med Opsætsigs hed at efterleve hans Befalinger, da skal han efter Om stændighederne, om han er Gemeen, kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, og arbeide i Jern enten paa vis Tid eller Kongens Naade; Er det en Under - Officeer, degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Betient, da enten bøde han nogle Maaneders Gage, See-Kr. Art. Brev Z. LIII. 540-541 §. Gage, eller suspenderes fra sit Embede, og arresteres 8 Jan. paa vis Tid, ja vel og have sit Embede forbrudt; Er det en Officeer, enten degraderes paa vis Tid eller Kongens Maade, ja vel og beafskediges i Unaade. Forseer nogen sig imod ham med uqvems, ærerørige eller Trusels Ord, da skal han efter Omstændighederne, ont det er en Gemeen, kattes for hvert Skib i Flaaden eller Escadren, i alt enten med 3 Gange 27 eller med 150 Slag, og arbeide i Jern fin Livstid; Er det en Unders Officeer, degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Betient, arbeide i Jern i vis Tid eller paa Kongens Naade; Er det en Officeer, degraderes paa Kongens Naade, beafskediges i Unaade eller og casseres. Forgriber nogen sig paa ham med Haands Paalæggelse eller Geværs Blottelse, da skal han, om han er Uns der Officeer eller Gemeen, miste sit Hoved med en Øre; Er det en Officeer eller Betient, da skal han arqvebuseres. 541.) Enhver, som under Skibs:Chefen har at befale, sal af alle inden Skibsborde vises Erbsdighed, og i det, som til Tienesten befales, Hørighed og Lydighed. Bægrer nogen sig med Opsætsighed ved at ville efterleve hans Befalinger, da skal han efter Om stændighederne, om det er en Gemeen, fattes med zde Gange 27 Slag i 3 Dage, ja vel og tillige arbeide i Jern paa vis Tid: Om han er Under Officeer, degras deres og belægges med samme Straf; Om han er Bes tient, bøde nogle Maaneders Gage eller suspenderes fra sit Embede og arresteres paa vis Tid; Men om det er en Officeer, degraderes paa vis Tid eller Kongens Naade. Forseer nogen sig mod ham med uqvems, ærerørige eller Trusels Ord, da skal han efter Omstændighederne, om han er Gemeen', kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage og arbeide i Jern, enten paa Kongens Naade eller sin Livetid; Om han er Under-Officeer, degraderes 09 See Kr. Art. Brev T. LIII. 541-545 §. 8 Jan. og belægges med samme Straf; Om han er Betient, enten bøde nogle Maaneders Gage, og giøre offentlig Afbigt for Retten, eller suspenderes og arresteres paa vis Tid; Er det en Officeer, da skal han degraderes paa vis Tid eller Kongens Naade, ja vel og beafskediges i Unaade. Forgriber nogen sig paa ham med Haands Paalæggelse eller Geværs Blottelse, da skal han, om han er Ges meen eller Under-Officeer, arqvebuseres; Om det er en Betient, arbeide i Jern sin livstid; Om det er en Ofs ficeer, cafferes. 542.) Er nogen gaaet fra Borde eller commanderet i Land, da maae han ikke tænke, at han i den Tid kunde sætte den for hans Chef, eller de ham Commanderende, pligtige og behørige Erbødighed og Lydighed tilside; saasom han i den Tid, og hvor han er, ligesaafuldt er under deres Commando, som i Skibet, og skal altsaa den, som sig mod Chefen, eller de Commanderende, uden for Stibet forseer imod det, som i 539, 540 og 541 $ forbudet er, straffes efter be meldte §§. 543.) Alle Officerer og Under-Officerer sal af et andet Skibs Mandskab bevises al Erbodighed og høflighed, og, hvor det med eller under dem vorder commanderet, bevise dem samme Hørigs hed og Lydighed, som dets egne foresatte Befalingsmænd, under den i 541 § anordnede Straf. 544.) Hvad Anordning eller Befaling, som offentlig til alles Efterretning vorder nogensteds opslagen, skal af alle. hædres, og maae ingen dem sønderrive eller befmitte, under Straf at fattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, og at arbeide i Jern paa Kongens Naade. 545.) Som ingen under Straf maae bruge modsigelse mod dem, som have ham at befale, ei heller vise sig overhørig, ulydig, studs, opsætsig og overmodig; men det, som ham befales, endog der, hvor han formener sig fornær met, uden Vægren skal efterkomme; Saa er det ham til: Sse-Kr. Art. Brev Z. LIII. 545-550 §. tillade siden med al Sommelighed sig over Befalingen 8 Jan. for den, som er den andens Øvrighed, at besvære, da han kan vente sig efter Omstændighedernes Beskaffenhed at vedersares Ret og Skiel. 546.) Derimod stal alle, sem have at befale, med Skikkelighed, og, saavidt mueligt, uden haardhed befale, ingen ubillig i Ord eller Gierning medhandle, ikke umaadelig, mindre under Commando saa uforsigtig, slaae, at negen lemlæs stes eller dræbes, ikke tillade, at nogen i nogen Maade forurettes; men see derhen, at de, som ved Retten ere bundne, ved den mod al Uret og Ubillighed blive handthævede. Dersom nogen medhandler negen ubillig i Ord eller Gierning, da skal han efter Sagens Omstændigheder og Personens Beskaffenhed straffes med at igienkalde det, han har talt, med at bode nogle Maanes ders Gage, at giøre Afbigt, reprimanderes af Retten, sættes fra Skib, eller arresteres paa vis Tid, ja vel og med at degraderes paa vis Zid. Slater nogen ufors sigtig og med ulovligt Redskab, saa han lemlæster nogen, da skal han betale den lemisestede sin Svie og Badstierlønnen, og san bode halv Mandebod. Dræber han nogen derved, da bøde han heel Wandebod, og de graderes paa vis Tid. uden Forstiel paa Nation og Religion, trolig elske hint anden, den eene omgaaes den anden efter hverandres Vilkaar erbodig, høflig og fierlig, holde Fred og Enigs hed; Og skal de, som have at befale, sær Chefen, ders over holde, og, naar Stridigheder reise sig, see dem fligtede og hævebe; Men hvor det ikke kan skee, Sagen til Rettens Behandling henvise. 550.) Ingen maae begynde 547.) Alle og enhver skal, ytterie, Rottering eller saadan Tums mel, hvorved Opløb kunde foradrsages. Skeer det af en Gemeen, da skal han hænge fra Raae Nokken; Er der en Under Officeer, da casseres han og belægges med IV. Deel, S samme Sve-Kr. Art. Brev T. LIII. 550-555 §. 8 Jan. samme Straf; Er det en Officeer eller Betient, da skal han miste sit Hoved ved et Sværd. 551.) Ingen maae begynde Stempling eller forræderie. Skeer det af en Gemeen, da skal han hudstryges af Bøddelen for alle Skibene i Flanden eller Escadren, i alt med 3de Gange 27 Slag af Rofte, og miste sit Hoved ved en Øre; Er det en Uuder Officeer, da casseres han og be lægges med samme Straf; Er det en Betient, da miste han sin re, og sit Hoved ved en Øre; Er det en Of ficeer, da skal han cafferes, hans Vaaben og Kaarde brydes af Bøddelen, og han halshugges med en Øre. 552.) Ingen maae følge andres Erempel, saasom Forførelse ikke skal kunne undskylde nogens onde Forhold, men han være lige Straf underkastet med Ophavsmanden; Ere de mange, da skal hver 10de belægges med samme Straf, og de 9 hudstryges af Bøddelen for hvert Stib i Flaaden eller Escadren, i alt med 3de Gange 27 Slag af Koste, og saa arbeide i Jern deres Livstid, og skal i saa Fald Lodkastning udgiøre, hvo der skal bøde med Livet. 553.) Ingen mane mundtlig, skriftlig eller ved Budskab tale med nogen Fiendtlig eller give Fienden Tegn ved Skud, Fyr, Flag eller andet Middel, om noget, der kan tiene ham til Efterretning. Giør nogen det, da straffes han, som Forræder, efter 551 §. 554-) Skulde nogen vorde vidende om eller inden Skibsborde træffe nogen Speider eller mistænkt Person, da skal han det aabenbare for Chefen. Giør han det ei og det robes, at han derom har været vidende, da ansees han som en Forræder, og straffes efter 551 §; Men Speideren hænges fra Raa Nokken. 555.) Den, som noget hemmeligt Anslag er betroet, maae det ikke aabenbare. Nabenbarer nogen det, da Skal han, om han er en Under Officeer, degraderes paa Livstid; Men, om Anslaget derover mislykkes, arque buseres. See-Kr. Urt. Brev T. LIII. 555-565 §. eller arquebuseres. Buseres. Er det en Officeer, da bør han enten cafferes 8 Jan. 556.) Ingen mane udsprede nogen Tidende eller Rygte om noget, som kunde siste til Flaadens Misfordeel eller Vanare. Giør en Ges meen det, da revses han paa det haardeste; Gisr en Under Officeer det, da degraderes han paa livstid; Er det en Officeer, da casseres han. 557.) Ingen maae af sig selv eller efter andres Mund udsige falske Tidender, der kunde foraarsage Kleinmodighed eller Forfagelse blandt Skibsfolket; Thi dersom nogen vecd noget tilforladeligt, da bør han melde det for Chefen. Handler nogen herimod, da, om det er en Gemeen, revses han paa det haardeste; Er det en Under: Officeer, da degraderes han paa Forbedring; Men er der en Officeer, da degraderes han paa Kongens Maade, ja vel og cafferes. 558.) Ingen maae i paakommende Jare vise sig forsagt eller feig, mindre, førend Chefen derom giver Ordre, lade sig merke med at ville forlade Skibet, at hielpe Chaloupen over Borde for at redde sig, eller at ville springe over Borde. Gige nogen det, da, om Chefen eller de Commanderende forgribe sig paa ham, have han det borte, om han end derover tilsatte Livet; Men ellers skal han straffes, om han er Gemeen, med at fattes for hvert Skib i Flaaden eller Escadren, i alt med 3de Gange 27 Slag, og arbeide i Jern sin livstid; Er det en Under-Officeer, da cafferes han og belægs ges saa med samme Straf; Er det en Officeer, da skal han beafskediges i Unaade eller og casseres. 559.) Skinler nogen sig i Tid af Action eller taler om, at give Skibet over, da ligge han paa sin Gierning, om Chefen ham sirap neblægger, hvis ei, da skal han casseres og arquebuseres i Ryggen. 565.) Ingen mac, saa længe et Togt varer, begiere eller paaftace fin Afskeed, fiont han kunde have udtient. Giør han det, R 2 See-Kr. Art. Brev T. LIII. 565-590 §. 8 Jan. skal han arquebuseres. ceer, 566.) Ingen maae undvige eller bortløbe. Er det en Gemeen, da skal han hænges fra Raa-Mokken; Er det en Under Officeer, da belægges han med samme Straf; Er det en Officeer, da skal han arquebuseres. Træffes han ikke, da er han fredløs, og hans Navn skal slaaes paa Galgen (Foran dret ved Pl. 27 Dec. 1780). Overløber han til Fienden, da skal han, om han er Gemeen, hudstruges af Beddelen for hvert Skib i Flaaden, i alt med 27 Slag af Koste, og halshugges med Øre; Er det en Under Offida casseres han og belægges med samme Straf; Er det en Officeer, da casseres han og arqvebuseres i Ryggen. 567.) Bliver Skib taget, eller nogen tagen til Fange, da maae ingen lade sig antage i fiendens Tieneste, saasom han af Kongen bliver underholdt og ranzonneret. Giør han det, da straffes han som Overløber efter 566 §. 568.) Ingen mane forlade det Sted eller den Post, han er commanderet til. Handler nogen herimod, da skal han efter Omstandighederne enten haardeligen revses eller fattes med 27 eller 3 Gange 27 Slag, ja vel og straffes, som feig, efter 558 S. Er det en Under Officeer, da skal han enten revses haardelig eller degraderes paa vis Tid og belægges med samme Straf, eller og straffes, som feig: Er det en Officeer, da skal han enten degraderes paa Kongens Naade, eller og efter Omstændighederne straffes som feig. 582.) Intet Fartsi maae nadvce ret Dag eller Nat komme om Borde. Skeer det, da, om det er af den Consequence, at det ikke ved Nev selse kan afgiøres, straffes den, som samme uadvaret led anlægge, efter 581 §. 589.) 3ngen maae anfalde nogen Rund, Patrouille eller Vagt; Gior han det og ham vederfares nogen Ulempe, da have han den borte, og skal han derfor arqvebuseres. 590.) En hver, er. See-Kr. Art. Brev Z. LIII. 590-619 §. hver, som har faaet Losenet eller Anraabnings Or: 8 Jan. det, mane huske samme, paa det at ikke samme enten aldeles ikke af ham kan gives eller gives falskt. Vederfares ham derover Ulempe, da tilskrive han sig det selv, og mane ingen Vagt lade nogen Chaloupe, som giver falskt Ord, passere. 591.) Naar Vagten raaber nogen an, da skal den, som anraabes, svare, hvo han Giør han det ei, og ham tilfoies derover Ulempe, da have han det borte. 614.) Tobak og Bræns deviin maae aldeles ikke føres om Borde og falhole des. Giør nogen det, skal Varerne kastes over Borde, og, hvor Revselse det ei har kunnet hemme, den Styldige fattes med 27 Slag, om han er Gemeen, men, om han er Under Officeer, degraderes paa vis Tid. 615.) Al Salg, Riob og Ryttebytte, som ikke skeer med en Officeers Tilladelse, skal være forbuden under samme Straf; og skal det, som kiøbes, uden Betaling gives tilbage, men det, som derfor er betalt, leveres i Fattig Bossen. 617.) All Spil og Dobbel skal være forbuden, hvorfor og ingen Gemeen maae tage med sig Kortspil, Terninger eller noget, som henhører til saadan Leeg; men dersom nogen af Officererne eller Betienterne spille store Spil, da skal alt det, som er vundet, være forbrudt til Fattig-Bessen, og hver af dem strax erlægge efter Chefens Sigende 5 Rdlr til Fattig- Bossen. 618.) Ingen mane holde noget Qvindfolk inden Borde, naar Skibet er seilfærdigt. End mindre maae nogen inden Skibsborde sve med nogen Løsagtighed. Træffes nogen deri, da skal Qvindes mennesket overoses med Vand og saaledes føres i Land; Men han skal, om han er Gemeen, strax efter Chefens Foranstaltning springe fra Raaen, bankes for Kanonen med 3 Gange 27 Slag, og i 3 Dage sidde paa Vand og Brød sluttet i Bojen ved en Ninge Bolt paa øverste Daf; 3 619.) Sec-Kr. Art. Brev T. LIII. 619-625 §. 8 Jan. Def; Er det en Under Officeer, da skal han ligeledes strax sættes i Bejen paa Vand og Brød i gte Dage. 620.) Ingen maae aflægge nogen falsk Eed; Giør han det, da miste han sine 2 Fingre og forvises Landet. 621.) Ingen maae betiene sig af falske penge, under Straf at kattes i 3 Dage, hver Gang med 27 Slag. 622.) Ingen maae forfærdige false mynt; Giør nogen det, da miste han sin Ere, og sit Hoved med en Dre. 623.). Ingen mane enten selv forfærdige eller ved andres Hielp betiene sig af noget falsk Skrift, Segl eller avn; Den, som forfærdiger samme, miste sin Ære og sin Haand, og den, som betiener sig deraf, arbeide i Jern paa Kongens Naade. 624.) Jugen made udstrøe noget Skand: eller Stikle: Skrift; Er det en Gemeen, da straffes han med at kattes i 3 Dage, hver Dag med 27 Slag, og arbeide i Jern paa Kongens Naade; Er det en Under Officeer, da degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Betient, da arbeide han i Jern paa Kongens Naade; Er det en Officeer, da degraderes han paa Kongens Maade, beaffrediges i Unaade, ja vel og cafferes, alt efter Sagens Beskaffenhed. 625.) Ingen maae tilføie nogen Borger, Bonde eller negen Kgl. Underseat nogen Overlast; Giør nogen det, da skal han erstatte den Stade, han ham tilfoiede, og efter Omstændighederne, naar han er Gemeen, enten derfor revses eller straffes med at springe fra Danen, bankes for Kanonen med 3 Gange 27 Clag, og sluttes i Bojen paa Vand og Bred i 8te Dage ved en Ringe Bolt paa overste Dak, eller og med at fattes med 27, eller i 3 Dage, hver Dag med 27 Slag, ja vel og med at gaae efter udstanden Straf med Katning i Jern en vis Tid; Er det en un ber-Officeer, da degraderes han paa vis Tid og belægges med samme Straf; Er det en Betient, da skal han en- ten See-Kr. Art. Brev Z. LIII 625-631 §. ten giøre Afbigt for Retten, bøde nogle Maaneders 8 Jan Gage, arresteres paa vis Tid, eller arbeide i Jern en vis Tid; Er det en Officeer, da skal han enten giøre Afbigt for Retten, bøde nogle Maaneders Gage, repris manderes af Retten, eller arresteres paa vis Tid, ja vel og degraderes paa vis Tid. 626.) Hvor nores.

gen sendes i Land, der maae intet, end ikke Fatalie, i nogen Maade nogen aftvinges, eller noget mod deres Villie, og, i fornødne Tilfælde, uden et dem derfor givende Beviis, efter hvilket de kan nyde Erstatning, dem fratages. Skeer det, da erstatte han det, og straffes desuden efter 625 §. 627.) Hvor Land. gang giøres, der maae ingen plyndring med nogen forøves, uden det er efter Chefens Ordre; Skeer det af en Gemeen eller Under Officeer, da straffes han som for Tyverie; Er det en Officeer, der tillader det uden Ordre eller dermed seer igiennem fingre, han skal caffe: 628.) Ingen maae ved Landgang eller paa noget Togt forøve Vold, mindre beskadige Qvinder, Born, Gamle eller dem, som ingen Værn have eller ikke ere i Stand til at giøre Modværge. Er det en Gemeen, da skal han kattes for hvert Skib i Flaaden eller Escadren, i alt med 150 Slag, og arbeide i Jern sin Livstid, ja vel og efter Omstændighederne hænges; Er det en Under: Officeer, da degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Officeer, da skal han cas seres. 629.) Den, som finder noget, skal lyse det op, og uden Hitteløn give det tilbage. det ei, da bliver han Tyv derfor. maae lade 27oglen stode i sin Rifte, at ikke noget skal blive borte, og en uskyldig mistænkt. Mister han no get, og den Skyldige udfindes, da skal vel den Skyldige straffes, men han nyder ikke Tingen af ham erstattet, om den er forkommen. 631.) For smaae Tyve Giør han 630.) Ingen 94 rier See-Kr. Art. Brev T. LIII. 631-637 §. 8 Jan. rier eller Bestaringer, der ikke overgaae 2 Rdlrs Værdie, fan Skibs: Chefen sætte en vilkaarlig Straf, som dog ikke maae overgaae 27 Slag med Kattene, og saa see det Beskarede igien erstattet. 632.) Ingen maae stiele noget fra nogen. han erstatte det Stiaalne og Stieler nogen, da stal første Gang fattes i 3 Dage, hver Dag med 27 Slag; Men anden Gang hudstryges af Boddelen for hvert Skib i Flaaden eller Escadren, i alt med 27 Slag af Koste, brændemærkes paa Ryggen, og arbeide i Jern fin Livstid. Bryder han eller dirker noget op, da skal han hudstryges, som før er meldt, brændemærkes i Panden og arbeide i Jern fin Livstid. 633.) Stieler nogen noget Rons gen tilhørende, Fatalie, Krud, Kugler, Gevær, Skibs-Redskab o. f. f., eller Tømmermands, Bødkers eller Corporals Haandværks Toi, han skal erstatte det Stiaalne, hudstryges af Bøddelen for hvert Skib i Flaas den eller Escadren, i alt med 27 Slag af Kofte, bræna Demærkes i Panden, og arbeide i Jern sin Livstid. Bryder han eller dirker noget op, da skal han hænges fra Raa Nokken. 634.) Stieler en Skiltvagt, da skal han hænges fra Raa Noffen (See Fr. 27 Apr. 1771). 635.) vo som er Tyvs Medvider eller Hæler med ham, straffes som Tyv, 636.) Ingen maae angribe nogen med uqvems Ord, Skieldsord eller tillægge nogen noget genavn. Er det en Gemeen eller Under-Officeer, da skal han giøre den anden offente lig Afbigt, og saa revses efter Chefens Tykke; Er det en Officeer eller Betient, da skal han giøre Afbigt, og enten bøde cen eller flere Maaneders Gage, reprimandes res af Retten, eller arresteres paa vis Tid. 637.) Ingen maae oprippe gammel eller yppe nye Trætte; Mindre maae han, naar ham Uret er vederfaret, tage sig selv til Rette; Men han skal enten lade Sagen bi- lægge See-Kr. Art. Brev 2. LIII. 637-643 §. legge ved andre eller dele sig Ret til ved Loven og dette 8 Jan. Artikels Brev. Thi forbydes herved alt Slagsmaal, el Stok, Toug eller andet. ler at nogen i vred Hu staaer den anden med Nave, 638.) Ingen maae uns derstaae sig i vred u at trække Rniv eller blotte Værge mod.den anden. Trækker nogen Kniv, da skal den slaaes igiennem hans Haand til Stormasten, og han selv rive den ud. Blotter han ander Værge eller tager til noget dødeligt Gevær, da, om han er Gemeen, skal han kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage; Er han Under Officeer, da degraderes han paa vis Tid og bes lægges med samme Straf; Er han Betient, da sættes han paa vis Tid i Fængsel; Er han Officeer, da degras deres han paa vis Eid eller paa Kongens Naade. Saas rer eller beskadiger han nogen, da skal han desuden er statte den Saarede fin Svie og Badskiærløn. 639.) Ingen maae i Trætte flace saa ivrig og ufornuftig, at han, fient mod sin Billie, dræber nogen. Skeer det, da skal han, om han er Gemeen, fattes for hvert Skib i Flanden eller Escadren, i alt med 150 Slag, og arbeide i Jern sin Livstid; Er det en Under Officeer, da degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Officeer eller Betient, da sættes han i evigt Fængsel. 640.) Dræber En nogen med vred. Hu, da skal han miste sit Hoved med Sværd. Myrder En nogen, da skal han, om han er Gemeen, bindes til den Myrdtes Krop og druknes; Er han en Officeer, Under Officeer eller Betient, miste han sin Haand og Hoved med en Øre. 642.) Ingen mane 641.) i yppet Trætte raabe fine Landsmænd til Hielp; Skeer det, da skal han fattes med 27 Slag, og den, som blander sig i Trætten, belægges med samme Stras. 643) Ingen maae udfordre nogen til Slagsmaal, som og ingen mane lade sig indfinde, naar han udfordres, under R5 See-Kr.A.Br. T.LIII.643§-.LVII.726§. 8 Jan. under den Straf, som derom i Loven er anordnet. 644.) Skulde nogen have beganet Selvmord, da hanges han ved Benene fra Raa Nokken til Solens Nedgang. 645.) Ingen, uden de dertil forordnede, maae give nogen, som er sluttet i Bojen, at æde eller at drikke. 646.) Ingen maae hindre den, som Stal executere nogen Straf. Giør nogen det og han derover fanger Skade, da tilskrive han sig det selv. Drebes han, da ligge han paa sin Gierning; Men ellers skal han udstaae den samme Straf, som skulde erecuteres.

647) 3ngen maae true eller undsige Ovarteermesteren, fordi han har afstraffet bam. Giør nogen det, da skal han fattes i 3 Dage, hver Dag med 27 lag, og arbeide i Jern fin Livstid. 648.) Satter en Delinquent sig til modværge og han ikke uden Magt kan tvinges, da skal det stee; Dræbes han derover, da ligge han paa sin Gierning. LIV.) Om Tiltakling og Aftakling (649: 684 §). LV.) Om Orden under Seil og ved Ankring (685-699 §). 695.) Skibs Chefen i en Flande eller Escadre skal ikke tilstæde nogen fremmed Seilere at gaae igiennem Flaaden eller Escadren, men, som nærmest Skib, anholde og eraminere det. LVI.) Om Vagt og Seil (700-713 §). varteers holden under LVII.) Om Vagt og Qvarteersholden til An: Fers (714-718 §). LVIII.) Om Parolen, feltgefchrei, Runden og Patrouillen i en flande og i en Escadre (719- 728 §). 726.) Finder Runden eller Patrouil Ten noget Fartøi at roe eller feile i Flaaden eller Esca dren efter opsat Vagt, som ikke kan svare, eller som giver falsk Anraabnings Ocd, da skal de bringe dem om Bord See-K. A. B. T.LVIII.726§-2.1X1.751§. Bord paa det nærmeste Skib i Arrest til nærmere Ordre 8 Jan fra den en Chef Commanderende. LIX.) Om den en Chef Commanderende i en Flaade eller Escadre hans Forhold i Tid af Sægts 730.) Skulde han, imod ning (729-733 §). Formodning og Kongens gode Tanke til ham, vise Feighed, da skal han uden Naade casseres og arqvebuseres i Ryggen; Begaaer han Utroestab, da skal han casseres, hans Vaaben og Kaarde brydes af Bøddelen, og han saa miste sit Hoved med en Øre. LX.) Om den Commanderende i Avant: og Arriere: Garden hans forhold i Tid af fægtning (734-737 $). LXI.) Om Chefen i et Orlogstib, Fregat eller Snauv, hans forhold i Tid af fægtning (738- 756 §). 748.) Skulde det fiendtlige Skib stryge for ham, og han erobrer det, da sender han en Officeer om Borde, for at bemestre sig det, tage alle Protocoller og Brevskaber til sig, eftersee Krudkammeret og al Ilds Fare forekomme, og desarmere Fangerne; Derefter fordeler han dem paa begge Skibene, at ingen Overrumpling fan skee, bemander det erobrede med saa mange af sine Folk, som han finder fornødent, sætter en tilforladelig Officeer til at commandere det, bilægger ham Ordre om sit Forhold, og især tilholder ham at see derhen, at Mandskabet (thi af ham selv og Officererne fan ikke ventes, uden at de af sig selv vise Ædelmodig hed) omgaaes Krigsfangerne med al Ømhed og Menne skelighed, samt at ingens Klæder eller Legeme plyndres. Men skulde nogen, efter at Skibet er erobret, ove noger fiendtligt, da gives ham ingen Qvartcer. 751.) Skulde mod Forbaabning findes nogen af Skibets Mandskab, der i Tid af Action fandtes i Mytterie, Stempling og ikke til det yderste vilde vise Mod, Troe Sec-K.Art.Br.T.Lx1.751§-2. LXVI.790§. 8 Jan. Troestab og Tapperhed, den tillader Kongen ham at handle, som en Fiende, at nedlægge ham paa sin Giers ning, og saa fiden at lade ham ophænge ved Venene fra Raa Noffen til Solens Nedgang. 752.) Han stal selv i alle Tilfælde tapper forsvare sit Skib og flage mandelig indtil det yderste, ingenlunde stryge eller give sis, saa længe der er ringefte Skin af Mueligs hed i at maintenere og confervere Stibet; Men hvor alt Haab er ude om Skibets og Folkenes Conservation, Slis bet og ikke med Folkenes Bergning kan sættes paa Grund, synkes eller opbrændes, der maae han, naar han først har forebygget, at Ordres, Protocoller og Brevkaber et falde i Fiendens Hænder, hellere overgive sig, end være Aarsag i, at saa mange brave Kgl. Undersaatter skulde fordærves og omkomme. Skulde han vise Seighed, da skal han casseres og arqvebuseres i Ryggen. Begaaer han Utroestab, da skal han casseres, hans Vaaben og Kaarde brydes af Boddelen, og han saa miste sit hoved med en Dre. (Nærmere bestemt ved Forklar. 7 Jan. 1782). LXII.) Om Chefen af et Orlogskib, som er under en en Chef Commanderende, hans forhold i Cid af fægtning (757-770 §). LXIII.) Om Chefen i en Fregatte eller Snauv, som er under en en Chef Commanderende i en Flaade eller Escadre, hans forhold i Tid af fægtning (771-776 §). LXIV.) Om Chefen af en Bombarderer, Hos spitalslibet og Proviantstibet, hans forhold i Tid ef Sagtning (777.778 §). LXV.) Om Chefen paa en Brander (779 789 §). LXVI.) Om Leide til Sses eller Convoj (790 790.) Den Skibs:Chef, som er beor- 799 §). dret See-Kr. Art. Brev 2. LXVI. 790-794 §. bret at tage Kongens egne Proviant: eller Transport: 8 Jan. Stibe eller og Kgl. Undersaatters Coffardiestibe under fin Convoj, stal strax giøre en fornuftig Disposition, hvorledes han dem, saavel under Seil som til Ankers, kan beskytte mod al fiendtligt Anfald og Overrumpling, enten som eene Skib eller ved de flere, som enten af Krigsskibe til Convojen ere ham underlagte, eller som blandt Coffardieskibene ere værbare, hvilke han da giver den beqvemmeste Post, paa hvilken de med Virkning fan giøre Modstand. 791.) Han skal foreskrive Skips perne, hvorledes og i hvad Orden de stal seile, for at holde Flaade, ordinere, at Flaadens For: og Agters mand, som han dertil har udvalgt, fører om Dagen fra een af Masterne et Coffardie-Flag til Kiendetegn, og efs ter Omstændighederne om Natten et Fyr, tilholde dem, at de ikke seile ud af den Orden; om det giøres nødig, tage een eller flere til at repetere de Signaler, han finder fornødent at udstæde, til hvilken Ende han forsyner hver Skipper med de dertil fornødne Signaler, og giver hver af dem, om de skulde skilles ab, det bestemte Findes sted. 792.) Hvor han gaaer til Ankers med saadan en Flaade, skal han ikke lade Skibene for me. get sprede sig fra hinanden, see, at de saaledes fan an fre, at de, om det er under Land, i en Havn eller paa en Need, kan paa nogle Sider være bedækkede af Landet og af visse Vinde, og saa selv postere sig og de værbare Stibe paa det eller de Steder, hvor et Anfald meest kunde være at befrygte. 793.) Han give forud Disposition, om hans Flaade skulde vorde attaqueret og han skulde giøre Modstand, hvorledes de uværbare Stibe skal sig forholde, hvad Post de skal tage, med vis dere, og giver dem derom i Forveien tydelige Ordres. 794.) Isder han noget stendtligt værbart Skib, som han kunde giøre Priis, da, om han er eene og ei har See-Kr. Art. Brev T.1XVI.7948-.LXVIII. 8 Jan. har flere varkare Skibe med sig, ved hvilke han det kunde lade opbringe eller de ham anbetroede Skibe for svare, er det ham paa ingen Maade tilladt, at giøre Sagt derefter eller det at attaquere. Forseer nogen sig herimod, da skal han sættes fra Skib, paa nogen Tid arresteres, ja vel og paa vis Tid degraderes. 795.) Han maae ikke nogen Tid forsømme god Vind eller holde de hans Convoj underlagte Skibe længere i Søen, end fornødent giøres, mindre i Hensigt at giøre en og anden Prise, der kunde falde paa den Vei, forandre den Cours, han skulde følge for at føre de ham anbe troede Skibe til det bestemte Sted. Forseer nogen sig heri, da skal han degraderes paa vis Tid eller paa Kon gens Naade. 796.) Dersom et fiendtligt værbart Skib attaquerer hans Flaade, da afværger han det af alle Kræfter; Men borttages, uden at han det kunde hindre, et eller andet Skib, da maae han ikke forlade de andre, for at giøre Jagt og igien at opbringe det tagne, med mindre han har flere værbare Skibe under sig, af hvilke han kunde, uden Hasard af at erpos nere de tilbageblivende og med Rimelighed at reussere, beordre eet eller flere, at see det opbragte igien reddet af Fiendens Vold. 797.) Han mane ikke, under hvad Skin det være maatte, aftvinge nogen Stipper, som er under Convoj, nogen Skienk eller Gave, Penge eller Penges Vard, ei heller tillade nogen af sine Under havende det, under den Straf, som Tit. XXI. 187 § er anordner. LXVII) Om Erercering med Haandgevær, Granater og Ranoner (800 807 §. Ophævet, i Henseende til Erercering med Kanoner, ved Anbang til Sse Krigs Art. Br. 11 Aug. 1771). LXVIII) Om Flag og Vimpel: Soring (808. See Forbud 17 Febr. 1741 og der anførte 827 §. An= See-Kr. Art. Brev T.LXVIII.8178-2.LXXI. Saa bør ingen Anordn.). 817.) Kongens egne Coffardiestibe 8 Jan. skal føre det danske Coffardie Flag, som er et rødt Flag med hvidt Kors i Midten, fra Campagnen en Konge Giss, fra Bugssprydet og fra Toppene Konge Floie. 818.) Som det ikke er noget af de Kgl. Underseats ters Coffardieskibe tilladt at føre det danske Konges Flag og Givs, mindre nogen Vimpel, hvilken end ikke Commisfarere eller Kapere er tilladt; Skibs Chef, som møder noget i de Kgl. Riger og Lande hiemmehørende Coffardieskib eller Kaperskib paa Kongens egne eller paa fremmede Kyster, Reeder eller Havne, tillade dem at ligge med andre Flag og Fløie, end tilladt er, mindre med nogen Vimpel; Men hvor han nogen traffer, skal han ham der strap forbyde og tilholde ham at udlevere Flaget og Vimpelen, hvilket han, om det er i en Havn eller paa en Reed, naar Leilighed dertil gives, med bilagte Attest af 2 Officerer eller Under Officerer til Stedets Øvrighed i en udførlig Relation oversender, paa det den Skyldige efter de derom giorte Anordninger kan blive straffet; Men er det i Søen, da erkyndiger han sig om Skibets og Skipperens Navn og Tilholdssted, og melder det saa ved Leilighed til det Steds Øvrig hed, hvor hans Værneting er. Møder han nogen fremmed Tations warmeret Fartsi med Vimpel paa Kongens egne Kyster, Reeder og Havne, da forbyder han det, og tvinger Skipperen til samme at nedtage. LXIX.) Om re:Skud for det Kgl. Huus og Kgl. Personer (828-832 §). LXX.) On Ceremoniel med Vagt og' Tromme for det Kgl. Suus og andre Kgl. Personer (833= 839 §). LXXI.) On Sorg over Dødsfald i det Kgl. Suus ($40,841 §). LXXII. 8 Jan. LXXII.) Om Ære-Skud for Commando-Flaget i Kongens Flaade eller Escadre (842-848 §). 848.) Kongens egne og de gl. Undersaatters Stibe og Commisfarere skal, naar de møde noget Kgl. Brigsstib, hilse samme, i det de, om de have Mers- eller Top-Seil (og om de ikke luvere med Mods vind, eller have, med en kral Vind eller slap Kuling, Strømmen imod sis, at de kunde sættes tilbage), sætte paa deres Seil. Salutere de med Skud tillige, da takkes de, efter Skuddenes Antal, med 3 eller 1 Skud. Medsages Kongens Skibe, ved nogen Skippers Efterladenhed eller Modvillighed, at giøre Varfels eller Trusels Skud, da skeer det med Skarp, det 1ste fremmen for, det 2det agter, det 3die lige efter Masten, og de øvrige efter Skibets Skraag; og sal saadan overhørig Skipper bøde for hvert Skud 3 Sidle, som strax maae udpantes.

LXXIII.) Om Hilsning af og for de Kgl. Fæstninger (849-852 §).

849) Naar Kongens Flaade, Escadre eller enkelte Krigsskibe pasfere Fæstningen Kronborg, ved at gaae igiennem Sundet, da forholdes med Saluten efter Tractaten med Sverrig (27 Maj. 1660), og takker Fæstningen med Skud for Skud.

850.) Ankrer noget Kongens Slag første Gang i en Campagne under nogen af Kongens Fastninger, Skandser eller Batterier, da skal Flaget hilses med 3 Skud og igien takke med Skud for Skud.

851.) Ankrer nogen, som fører Stander, eller et af Kongens Skibe, som haver fiere under sin Commando, eller og et af Kon gens enkelte Krigsskibe, første Gang i ca Campagne under en af følgende Fastninger: Aggersbuns, Bergen, Christiansand, Corsper, Sriderichsvatn, Friderichsstad, Friderichshald, Fridericia, Grideriche ort, Fladstrand, Flekkerøen, Glückstad, Tyborg, TronS.K.A.B. T.LXXIII-851§-Z.LXXX.948§. Tronhiem, Vardehuus; da saluteres Fæstningen 8 Jan. med 3 Skud, og takker saa med Skud for Skud. 852.) For alle andre Festninger, Skandser og Batte rier skeer ingen Salut. LXXIV.) Om Hilsning mellem Kongens og fremmede Puissancers Skibe (853-870). 867.) Fremmede Puissancers Coffardieskibe al salutere de Kgl. Krigsskibe under Kongens egne og fremmede Kyfter i alle Havne og paa alle Reeder, efter Tit. LXXII 848 S. LXXV.) Om re:Skud for Militaire og Standspersoner (871-881 §. Forandret i Henseende til 877 § ved Anhang 21 Mart. 1794). LXXVI.) Om Ceremoniel med Vagten og Tromme for Militaire og Standspersoner (882- 906 §). LXXVII.) Om re: Skud for Liig, der sættes fra Borde (907:923 §). LXXVIII.) Om Skyden i adskillige Tilfælde (924:932 §). 929.) Vagtskibe skyde alletider Vagtskud paa det Sted, de have deres Poster, Morgen og Aften, af en svar Kanon, og maae, esterat Vagtskuddet er affyret, intet Skud skydes af noget andet Skib der paa Reeden eller i Havnen. LXXIX.) Om Belønning for Tappirhed i Or log (933:936 §). LXXX.) Om Byttes uddeling (937 952 §). 948.) Den, som opbringer et fiendtligt, eller anden Puissances ufrie, Coffardiestib, skal i alle Tilfalde forholde sig efter den om Pris- og Commisfarere udstætte Anordning, og skal samme overleveres paa de Steder, hvor de prisdømmes, til de af Adm. og Gen. Commisfariats Collegio anordnede Pris-Commissarier, som, efterat det er prisdømt, besørge det auctioneret, den ind- IV Deel. komne S.K.A.B. T.Lxxx.948§-Z.LXXXI.956§. 8 Jan. komne Capital inddreven og i Collegio betalt, alt efter deres Forholds Brev. LXXXI.) Om Jurisdictionen i et Orlogskib, en Flaade eller Escadre (953-979 §). rer. 953.) Der skal over alle, som mod dette Artikels-Brev sig inden Skibs Borde forsee, holdes et lovligt og ordentligt Brigsforhør, og derefter sættes en Brigsret eller Over Krigsret, som Sagen efter Beviser og dette Krigs-Artikels Brev skal paadømme. 954.) Krigsforhør kan holdes over alle begangne Mishandlinger, og alle Personer i et Skib, en Flaade eller Escadre, Militaire og Civile, eg skal sligt et Forhør bestaae af zde Personer, hvoraf den Øverste endelig skal være en Of ficeer, men hver saa mange Officerer ikke ere tilstede, kan de andre 2de tages af de fornemmeste Under Office 955.) En Brigsret kan holdes over alle subalterne Officerer, fra Capitain: Lieutenant af, alle Skibs:Betiente, Under Officerer og Gemene, og skal samme i det mindste bestaae af 7 Personer, hvoraf den største Deel, om mueligt, skal være Officerer, og Resten Under Officerer og Gemene, eftersom den Skyldige selv er enten Officeer, Under-Officeer eller Gemeen. 956.) Under Over Krigsretten fortere immediate alle Flagmand, Flag Commandeurer, Flag Capitainer, alle Skibs-Chefer, alle Stabs-Officerer indtil Søe-Capitainer og Majorer inclusive, Esimes ster, Flaadens Secretair, Escadre og Flag Skrivere, See Krigs Procureuren, Flaadens Medicus og Over- Chirurgus, Mester Tømmermanden, Qvarteermanden eller Formanden, og alle andre til Slaget eller Staben henhørende Personer, saavelsom alle Sager, som kunde henhøre til Crimen læfæ Majestætis eller Perduellionis, al Slags Ferraderie, al utilladelig Brevverling med Fienden, samt alle de, som i slige grove Misgierninger paa Soe-Kr. Art. Bres T. LXXXI. 956-959 §. paa en eller anden Maade have været deelagtige, alle de, 8 Jau. som i Ord og Gierning vise Opsætsighed eller modvillig Ulydighed mod den en Chef Commanderende i en Flande eller Escadre; alle Mishandlinger, som beganes af hele eller halve Skibs: Mandskaber, saavelsom alle Stridigheder og Uenigheder, hvori Underretten er interesses ret eller af andre Aarsager ikke kan domme. Og skal saadan Over Krigsret i det mindste bestaae af 13 Offi cerer, og blandt dem, foruden den en Chef Comman derende, 2de Flagmænd, da de øvrige tages af Skibenes Chefer og Flag: Officererne. 957) Dersom Sagen angaaer nogen af Soldatesqven, og Land Officeer er i Skibet, da bivaaner han Forhøret og Krigsretten; Er Sagen mod nogen Land Officeer, da bivaaner den over Soldatesqven en Chef Commanderende, eller en af de næst ham værende Officerer, Forhøret og Krigsretten, og tages, saavidt haves kan, lige Assessores af Søe: og Land Officerer, dog at en Sve: Officeer præsiderer. 958.) Sættes noget Forhør eller Krigsret over nogen Skibs Chirurgus for Embeds Sag, da bivaaner Flaadens Medicus og Overchirurgus Forhører og Krigs retten. Er Sagen mod Flaadens Medicum eller Overchirurgum i Embeds Sag, da skal den af disse, som Sagen ikke paagielder, med 1 eller 2de af Skibschirur gis, som ere Overmestere, bivaane Forhøret og Retten. 959.) Begaaer en Skibspræst nogen Mishandling, da ordinerer den en Chef Commanderende en af Flaadens eller Escadrens fornemmeste Officerer og 2de af Præsterne til at holde et Forhør. Er Sagen af den vigtighed, at han burde suspenderes, da melder Vice-Provsten det for den en Chef Commanderende skriftlig, hvorpaa han af de foranførte og alle Præsterne (blandt hvilke den yngste skal være Notarius) ordinerer et Consistorium holdet, som giver deres Betænkende, om Præsten fra 52 Embe See-Kr. Art. Brev T. LXXXI. 959-963 §. 8 Jan. Embedets Forretninger bør suspenderes, bg, naar de derom have indgivet deres Betankende, og Forseelsen af ben Beskaffenhed befundet, da beordrer han Vice Prov sten at suspendere samme Præst; hvorpaa Forhøret sluttes og med den Suspenderede hiemsendes, for i Land ved en Provste Ret at lide Tiltale og Dom. 960.) I Krigsforhører og Krigsretter, som holdes i et enkelt Skib, forretter Rahytskriveren, men i dem, som hol des i en Escadre eller Flaade, forretter Escadreskriveren eller Flagskriveren i det Corps, Skibet er, Auditeurs Tieneste. I Over Krigsretter forretter Slaa dens Secretair Over-Auditeurs Tieneste. 961.) Naar en Krigsret eller Over-Krigsret holdes, skal Præs ses med alle Assessores staaende høre Eeden af den, som forretter Auditeurs eller Over Auditeurs Embedet, oplæse, hvilken Eed skal være saaledes: "Vi i denne Ret "beskikkede Dommere love og sværge ved den almægtige og retfærdige Gud, at Vi udi denne Sag ikke ville "lade Os forlede af Vold, Magt, Anseelse, Slægtskab, Venskab, Vilb, Gunst, Gave, Had, Avind, Nid "eller Hevn, men alene have Gud og Retfærdighed for "Dine, og i Følge af Sagens beviste og befundne Om stændigheder dømme efter Hans Majestats Vor allernaadigste Arvekonges og Herres Krigs-Artikels Brev, "Love og Forordninger: Saa fandt hielpe Os Gud "ved sit hellige Ord!" Naar Ceden er oplæst, stal 37 962.) alle og enhver for sig sige: Ja det skal stee. Naar Forhøret og Acterne ere fæste, skal enhver give fin Stemme neden fra, hvilke af den, som forretter Aus diteurs eller Over Auditeurs Embede, samles; da han efter de fleste Stemmer forfatter Dommen, den paras pherer og Præfidi til Underskrift overleverer, og siden den efter foregaaende Ordre oplæser. 963.) Søe, Rrige Procureuren skal efter 113 § og Skibs Pro: viant See-Kr. Art. Brev 2. LXXXI. 963-967 §. viantskriveren efter 334 §, naar dem derom Ordre er 8 Jan. bleven bilagt, paatale alle Mishandlinger og over de Mishandlende giøre lovskikket Grettesættelse. 964.) Saa længe en Flaade, Escadre eller et Skis er her paa Reeden beliggende, holdes ikke videre end Forhør over den Mishandlende; men han sendes med Forhøret i Land, for at dømmes ved den Net, han efter 955 09 957 § forterer under. 965.) En Skibs Chef, som ei er under Commando af noget andes Skib, kan ana ordne en Krigsret over alle fine Underhavende i Skiset, Officerer og Skibs Betiente undtagne; Han mage og lade alle i Krigsretten afsagte Domme erecus tere, med mindre de angaae Liv, re eller evige Fængsel; Thi da skal de først indsendes til Generale Auditeuren, for derpaa at erholde Kgl. Approbation. 966.) Hvor flere Skibe ere udcommanderede, mane intet Krigsforhør i noget Skib anordnes, uden der strax meldes den, som Commandoen over alle Ski bene er anbetroet, hvilken derpaa anordner Krigsret og selv deri præsiderer; Men den, som er en Chef Com manderende i en Escadre, præfiderer ikkun i de Krigsa retter, som angane nogens Ere, Liv eller og nogen Of ficeers og. Betientes Embede, eller og evigt Fængsel; og den, som er en Chef Commanderende i en Flaade, præfiderer alene i Over eller General Krigsretten; Dog fan saavel den i en Escadre som i en Flaade en Chef Commanderende, naar han ved andre Forretninger hindres, udnævne en af de næst bam Commanderende til at præfidere i den Krigsret eller Over Krigsvet, hvor han ellers selv skulde præfidere. 967) Den en Chef Commanderende i en Escadre, som er Vice Admi val, Schontbynacht eller som fører Stander, fag anordne Krigsret over alle under hans Commando væs rende, saavel Gemene og Skibsbetiente, som subalterne 3 Offi See-Kr. Art. Brev T. LXXXI. 967-976 §. 8 Jan. Officerer, til Capitain-Lieutenanter inclusive; Han kan og lade alle Domme epecutere, uden de, som angaae nogens Ere, Liv, evigt fængsel eller nogen Officeers og Betientes Charge; Thi paa dem skal først ved General Auditeuren indhentes Kgl. Approbation. 968.) Den en Chef Commanderende i en Flaade kan an ordne Krigsretter, og efter Omstændighederne Over: Krigsretter, over alle under hans Commando værende, saavel Officerer som Skibs Betiente og Gemene; Han maae og lade alle i Krigsretterne afsagte Domme erecus tere, undtagen de, som angaae Officerers eller Be tienteres Eve, Liv, Embede eller evigt Fængsel; Thi over dem, saavelsom alle Over-Krigsrettes Dom me, skal først ved General Auditeuren indhentes Kgl. Approbation, med mindre den en Chef Commanderende dertil af Kongen er givet speciel Fuldmagt. 969.) Det, som hidtil er fastsat, at Domme over visse Perso ner, eller i visse Sager, ikke uden foregaaende Kgl. Aps probation maae executeres, bør dog ikke forstaaes, hvor 27ødvendighed, især paa lange Togter, det anderledes udfordrer; Thi da maae derover holdes Krigsraad, og saa forfares efter de fleste Stemmer. 970.) In gen Domme maae epecuteres, uden de af den en Chef Commanderende ere paategnede, og er det ham tilladt, dem nogenledes efter Omstændighederne at formilde.

971.) Den vagthavende Qvarteermes ster skal være tilstede ved alle Krigsforhører og Krigsrets ter, for at løse den, der er fængslet, af Jernet i den Zid, han møder for Netten, og ham efter Rettens Hol delse igien at fængsle, da han ellers skal erecutere al Straf, som ikke er Æres og Livs Straf. ledes Straffene executeres (*). 972:975.) vor: 976.) Alle 236der, (*) See, ang. Tamoning, Refo. 15 Mart. 1793. som Sse Kr. Art. Brev T. LXXXI. 976-978§. sem efter dette Artikels-Brev skal erlægges, henfalde til 8 Jan. Speqvæsthuset, naar først Actor deras har taget Deel. 977.) Alle Contracter og Testamenter, som til Skibs forfattes, sal af Kahotskriveren i Justits Protocollen indføres, og der af 2de dertil anordnede Officerer til Vitterlighed underskrives, da de skal, naar de af Protocollen under hans Haand og Skibs Chefens Paategning udstades, om det er Contracter, have den samme Gyls dighed, som om de paa stemplet Papiir vare forfat tede; Men, om det er Testamenter, naar ikke den Afdødes Born, i Fald han nogen haver, derved betages den Net, som Loven dem giver, have den Gyldighed, som om de af Kongen vare confirmerede; Men forfattes saadant Testamente i en laade eller Escadre, da skal det indsendes til den en Chef Commanderende, og ved hans Paategning og Confirmation faae Kraft og Gyldighed. 978.) Naar nogen døer i et Skib, da skal Rahytskriveren rigtig i Protocollen opskrive og registere den Afdødes Esterladenskab, i Overværelse af 2de dertil af Chefen udnævnte Officerer eller, i Mangel deraf, Under-Officerer, hvilke med ham Registerings- Forretningen underskrive. Det registerede Gods leve rer han under de 2de Tilforordnedes Forsegling i Proviantskriverens Forvaring; Dog saa, at de Ting, som kunde bederves, ved Luftning eller anden behørig Om- Det registe gang paa beste Maader blive conserverede. rede Gods skal han ved endte Reise, tilligemed en Gienpart af Registerings Forretningen, levere til vedkommende Skifteforvaltere ved Søe-Etaten. Vil Chefen, fordi Reisen varer længe, at Godset, enten tildeels eller alt (Munderingen undtagen, som til Divisionens eller Holmens Chef tilbageleveres), til den Høistbydende skal bortsælges, da skal han, naar det først af 2de er tares ret, falholde det ved Stor Masten, det den Høistby= 34 dende See-Kr. Art. Brev T. LXXXI. 978-979 §. 8 Jan. dende efter 3de Ganges Opbud tilslaae, hvilken Auctions Forretning han skal føre til Protocols. Hvad, som figs bes, betales strap, undtagen af dem, som have Kostseddel, saasom det ba af Proviantskriveren paa Kostseddelen under Chefens Paategning anføres. De indkomne Penge forblive, under de 2de Tilforordnedes Forsegling, i Chefens Forvaring, og leveres ved Hiem komsten med Gienpart af Auctions: Forretningen til vedkommende Stifteforvaltere ved Sse: Etaten, og en rigtig Extract over Debitorerne indsendes under Pro viantskriverens Haand med Chefens Paategning til Admiralitets: og Commiss. Collegium, og nyder Kahytskri veren saa af det, som er solgt, Auctions: Salarium. Er det nogen af Soldatesqven, som er død, da forhol des derined paa samme Maade, undtagen at den Afdsdes Efterladenskab med behørig Registering eller 2uctions: Forretning leveres til den Regiments:Chef, hvorunder den Afdøde forterede. Men dersom i en Flaade eller Escadre nogen Skibs-Chef eller nogen af dem, som hens høre til Slaget og Staben, ved Døden afgaaer, da forretter Slaadens Secretair eller Escadre Skriveren Forseglingen, Registeringen og Auctionen, i zde af den en Chef Commanderende dertil udnævnte Officerers Overværelse, og besørger den Afdødes Efterladenskab med behørig Registering eller Auctions-Forretning vedkommende Stifteforvaltere tilstillet. 979.) Som i dette Krigss Artifeis: Bres ikke har kunnet være at anføre alle de enhver, især i de mindste Leiligheder, paaliggende Pligs ter, men alene de meest forefaldende, almindeligste, vigtigste og nomgiængeligste, eftersom det var umueligt at anføre alle muelig forefaldende Tilfælde, og derefter alle behørige Pligter og Straffe at bestemme; Saa bør ingen derfor tænke, at han ikke er forbunden at ef terlade eller giøre alt det, som heri enten ikke er ferbu- Det Soc-Kr. Art. Brev T. LXXXI. 979 §. det eller befalet; Men enhver skal være pligtig, at efter: 8 Jan. lade alt det, som kan skivunes at være Kongens Ties neste til hinder og Skade, og derimod at iagttage og giøre alt det, som enten af hans foresatte Befalings mænd paabydes eller af ham kan siennes at være til Kgl. Tienestes Befordring, og af de i dette Krigs: Artikels-Brev giorte Paabud ved følger og Slutnin ger at kunne udledes, eller og i Soe Tienestene al mindelige Regler og vel vedtagne Skibs- og tiges brug haver sin Grund; Des Narsag skal og den, sons forseer sig enten imod noget, som ikke i dette Krigs-Urtikels Brev er anført, og dog ham som Søe og Kriges mand vedkommer, eller og med noget, som strider mod Lands Lov og Frr., af den anordnede Krigeret eller Over Krigsret dommes og straffes saaledes, at hans Forseelse eller Mishandling og den fortiente Straf enten til en vis og nærmest dertil henhørende Artikel henføres, og efter dens tydelige Indhold udtydes, eller at den efter Skiensomhed og vel vedtagen Skibe og Krigsbrug, det for Soefolket i Land udstædte Land-Krigs-Artikels Bree eller efter Loven og Frr. paakiendes. Dette Soe-Kr. Art. Brev er og vedføict: A.) Fortegnelse paa de i samme paaberaabte Sormus larer (tilsammen 10). B.) Tillæg af de deri paaberaabte Tractater, nemlig Tract. med Rusland ang. Saluten til Secs 30 Oct. 1731 og Tract. med Sverrig 27 Maj. 1660 dens 7 §. Freds, Commerce- og Navigations-Traç- 22 Jan. tat mellem Kong Srid. V og Mahamet Cara Melli, Bey, Bascha og Gouverneur af Kongeriget Tripolis. Sluttet af Commerceraad 2. Hammeken, Plenipotens tiaire for Tunis og Tripolis, og J. Smith, Consul i Tripolis. Er ligesom Freds-Art. med Algier 10 Aug. 1746, undtagen at efter 2 S stal i Tripolis kun betales Ⓒ5 3 P. C. Tractat med Tripolis. 22 Jan. 3 p. C. Tolo, og efter 9 § maae fra Tripolis eller anden Plads, dette Kongerige tilhørende, ei sælges noget Skib, Folf eller Kiøbmandsvarer, som er tagen fra Kysten af Salee eller anden Havn, Kongeriget Mas rocco tilhørende. [Udenl. Departement]. p. 172. Samme paa Tydsk. p. 181. 22 Jan. 18 Febr. 23 Febr. Fr. Hvorved Tiden, inden hvilken Ober- Rettes Domme i Torge efter Fr. 19 Aug. 1735 3 § bør appelleres, forlænges paa 14 Dage (*). Cancel. p. 52. Gr. Samme var saa kort ansat, at mange, som vilde appellere til Ober-Hofretten eller Høieste Ret, og giorde al Flid til at erholde saadan Appel, kunde undertiden, især Høst og Vaar, naar Veiene ere saa onde, at Posten ei kan komme mellem Stederne til de bestemte Tider, ei faae deres Appellations-Stevninger faa betids, at jo Executionen dem tilforn overkom. Tiden, til at appellere paa Ober:Rets Domme i Norge, skal isteden for 4re Uger være ansat paa 6 Uger, og til Appel paa Ober Gofrets: Domme, som blive stevnede til Høieste Ret, skal isteden for 6 Uger sættes paa 8 uger, alt efter Dommens lovlige Forkyndelse; Hvorfor og bemeldte Domme paa saadan længere Termin herefter stal clausuleres. Fr. Hvorledes de Under-Officerer og Gemeene af de hvervede Tropper skal ansees, som, for at undgaae den idømte Straf, attentere paa deres eget Liv eller Lemmer. Krigs-Cancel. p. 53. Gr. Da det i den gevorbne Armee undertiden har hændet sig, at Folk, som for deres lastværdige Forhold til en haard Straf ved Ret og Dom vare dømte, paa (*) Cfr. Rescr. 30 Jul. 1777. en Fr. om Milit., s. attentere p. d. Liv. en nedrig og ryggestes Maade selv have lagt Haand 23 Febr. paa sig, for at giøre sig uformuende til at udstaae den dem tilkiendte Revselse, eller for at tilveiebringe Ophold i Executionen, om ikke for, ved deres Livs Forkortning, aldeles at undgaae en Straf, som de kunde anvende til deres Levnets Forbedring i Fremtiden; saa bliver (for at standse sligt last og strafværdige Foretagende, i Forvents ning, at de til at forsve slig unaturlig Gierning capable Gemytter ved den derpaa i denne Fr. fastsatte Straf, fra samme vil afskrækkes) følgende befalet: ' Naar herefter nogen Under Officeer eller Gemeen af de hvervede Tropper (hvorunder Artillerie-Corpserne, samt Garnisons Regimentet og Garnisons Compag nierne ogsaa ere begrebne) er dømt til en Straf, som flere end eengang kan paalægges, saasom Stigrem eller Spiderodløken og deslige, og han, enten for at opholde Dommens Execution eller for at undgaae denne Revselse, lægger Haand paa sig og beskadiger sit Legeme, skal saadan en ikke alene, saasnart han er læge, med den ham i saa Maade dicterede Straf ufeilbarlig ansees, men og formedelst det sig tilføiede Saar stilles for Forhør, og (efterat Gierningen tilstræffelig er oplyst, samt især under søgt, om Saaret kunde være dødeligt eller ikke, og om Delinqventen har haft til Absigt, at tage Livet af sig) ved en ordentlig Krigsret tilfindes igien at udstaae den samme Straf, han har søgt at undgaae, og desforuden hendommes til Fæstnings: Arbeide, naar Blessu ren er befunden legere og Beviisligheder fattes, at han vilde have myrdet sig selv, paa nogle Aar; men naar Intentionen til Selvmord enten tilstaaes, eller af Saarets Beskaffenhed kan sluttes, da paa Livstid; hvil ken Kiendelse, uden at Dommen til Kgl. Resolution indsendes, paa Delinqventen skal executeres, da Com mandanterne i Fæstningerne befales flige Maleficanter til saa= r. om Milit., s. attentere p. d. Liv &c. 23 Febr. saadan Ende at lade imodtage, naar Dommen (hvoraf fidemeret Copie afleveres) dem originaliter forevises. Men dersom nogen Under-Officeer eller Gemeen, ved at attentere paa sit eget Liv eller Lemmer, søger at undgaae saadan en res, Livs: eller anden haard Straf paa Kroppen, som ikkuns een Gang fan udstaaes, skal efter hans Restitution, om han var dømt til Fæstnings- Arbeide paa Livstid, saadan Straf ved Dom tilspies Ragstrygen; Men i Tilfælde, hvor herpaa allerede før var kiendt, skal dertil lægges Brændemærke paa Ryggen og naar begge Dele var resolveret, da skal det sidste forvandles til Brændemærke for Panden; dersom og dette allerede kunde tilkomme Delinquenten, da skal alting figefum Døds- Straffene, uden at noget vis dere foretages, executeres. I øvrigt skal en Under: Officeer eller Gemeen, der, for at evitere den ham forventende Straf, tager Livet af sig, eller døer af den sig i bemeldte Henseende tilfriede Blessur, ved atmandens Knegt udføres, og begraves paa. Netterstedet. Og bliver denne Fr. herved udtrykkelig extenderet paa Aige Garnisons- og andre Betiente ved den gevorbne Armee, som agres Lige med Under Officererne, saa eg paa de ved Regimenterne og Fæstningeene befindtlige Stokkerknegte, saa at, naar nogen af dem handler imod denne Ordonnance, han da ligeledes med den derpaa heri fastsatte Straf skal vorde anseet. 23 Febr. 7 Apr. 7 Apr. Samme paa Syds. p. 56. Kammer Pl. Angaaende Prolongation paa 5 Aar af Pl. 19 Nov. 1746, som forbyder Born Brænde viins og Aquaviters Indførsel i Khavn. (Ophævet ved Pl. 28 Sept. 1763). P. 59. Kammer: P. (Ressl. 4 Apr.) Om Advarsel at rive Certepartier og Bodmeric: Breve paa stemplet Pa piir af ifte Claffe, som Contracter og Obligationer. (See Fr. Pl. om Certepartier &c. Fr. 27 Nov. 1775. 1 § ang. Bodmerie-Breve, og 6 § 7 Apr. ang. Certepartier). p. 60. Reglement og nærmere Anordning om Ser: 14 Apr. gedragt og hvad Slags Klæder dertil at bæres. Cancel. p. 61. 1.) Manden efter Hustruen og hustruen efter Manden maae bære Sørgedragt i 6 Maaneder efter 2 §, og ellers tillades dem, i hvor lang Tid de vil, at bære en af de der anordnede Sorge, saa længe de i eenlig Stand forblive; Og maae ingen Enke for et Aar, og ingen Enkemand førend 6 Maaneder efter den Afdødes Dod sig uden Kgl. sær Dispensation i nyt Egtestab begive; med mindre det er ringe Folk, hvis Vilkaar og Til stand det ei anderledes tillader. 2.) Børn manè sørge for Fader og Moder, Stedfader og Stedmoder, Farfader og Farmoder, Morfader og Mormoder, og saa fremdeles i samme Linier op ad, være sig egne eller Stedforældre, i 6 Maaneder, nemlig: Mandspersoner maae bære 3 Maaneder dybeste Sorg eller sort Klæde med Klædeknapper og Knaphuller til Knebet, uldne Strømper, sort anløben Kaarde og Spænder, Nue-Le ders Skoe, Kammerdugs Halsklub og Manschetter med breed Søm, samt pleureuser paa Kiolen og Vesten (som dog alene bæres af de 3 første Klaffer i Rangen); 2 Maaneder dyb Sorg eller sort Klæde, Knapper og Knaphuller ganske igiennem, üldne Strømper, sort Kaarde eg Spender, Kammerbugs Halsklud og Manschetter med smal Søm; I Maaned halv Sorg eller fort Klæde og Silkeknapper og Knaphuller, Silkestromper, Guld, Sølv eller anden Metal-Kaarde og Spen ber, Halsklud og Manschetter broderede eller af Kniplin ger. Fruentimmer maae i foranførte tilfælde bære a.) 3 Maaneder fort glat Klæde, Gravouret stuffet tilbage med bred Søm og foeret Snip, Kammerdugs Man= Regl. om Sorgedragt 2-10 §. 14 Apr. Manschetter; b.) I Maaned sort Silteklædning med fort Fontange og smal Snip; c.) I Maaned Kammerdug med Frpndser; d.) 2 uger forte Silkeklæder e.) 2 uger forte eller sorte med Speilstoer og Takker; og hvide Silkeklæder med Kniplinger. 3.) forældre maae for deres egne og Stedeørn, samt Børne- Børn, og saa fremdeles ned ad i rette Linie, naar de cre 152ar gamle og derover, bære Sorg i 12 uger, nemlig Mandfolkene 6 Uger dyb og 6 Uger halv Sorg; Gruentimmeret efter 2 Lit. b, c, d, e. 4.) For Fuld eller Halvspostende, saa og for Mandens eller Hustruens Fuld- og Halvsodskende, maae sorges af Mand. folkene 4 Uger med dyb og 4 Uger med halv Sorg. Af Fruentimmeret 4 uger efter 2 § Lit. b, 2 uger Lit. c, I lige Lit. d, og 1 Uge Lit. e. 5.) For Farbroder eller Safter, Morbroder eller Moster, og saa fremdeles op ad i samme Linie, maae sorges som for Sødstende efter 4 §. 6.) For Brødre og Softrebørn, samt deres Børn og Børnebørn ned ad, saavelsom og for Sødskendebørn, baade paa Mandens og Hustruens Side, maae sorges af Mandfolkene 4 Uger halv Sorg; Af Sruentimmeret 2 uger efter 2 § Lit. c, I lge Lit. d, og 1 lge Lit. e. 7.) For astsøskendebørn og beslægtede i 2 og 3 Leed sorges af Mandfolkene 2 Uger halv Sorg; Af Fruentimmeret I lge efter 2 Lit. d og 1 Uge Lit. e. 8.) Have de i 3 nævnte ei opnaaet deres 15de Aar, skal der fun sørges halv saa længe for dem, dog paa samme Maade; Og maae ei forges for nogen af de i 4, 5, 6 benævnte, naar de ei have opnaaet deres 15 de 9.) I øvrigt maae ei bæres Sorgedragt for nogen Slægt, Svogerskab eller paarørende Benner, og 7 Aar. i hvo de og være kunde. 10.) Manden sørger for Hu Regl. om Sergedragt 10-13 §. Hustruens eg Hustruen for Mandens Slagt efter 14 Apr. ovenskrevne Anordning, ligesom for sine egne Paarsrende. 11.) Alle de Officerer, som ei ere i de 3 første Klasser udi Rang Sr. 14 Oct. 1746, mane ikke sørge med sorte Klæder, men alene med sort Flor om den venstre Arm, undtagen for deres hustruer og Forældre, i hvilke Tilfælde de maae sørge paa den Maade, som i denne Anordning er befalet (*). 12.) Jngen maae lade nogen Stue overdrage, Himmel over Liget bruge, eller Karosser og Hestetoi overtrække, ei heller lade Prædikestolene og Stolene i Kirken betrække, eller til deres Liig hiemme eller i Kirken bruge saadan Lig: Skammel, hvortil er nogen Trappetrin, men Liig-Skammelen skal staae paa Gulvet; Hvis nogen sig herimod forseer, skal han have forbrudt 100 Rdlr, dog undtages de 2de første Klasser af Rangen, som det tillades, at lade en Stue overdrage, hvor Liget staaer, bruge Himmel over Liget og overtrække Liig-Skammelen. 13.) Ligeledes forbydes alle og enhver at give sort Liverie, eller nogen Tienestefolk sort at klæde, naar en Huusfader, Huusmoder eller andre i Huset ved Døden afgaaer (Cfr. Pl. 31 Maj. 1752). Angaaende dem, som ere i Rangen og sig i Khavn opholde og ved Hoffet giøre Opvartning, skal Ober-Ceremonies og Ceremo niemesteren tilsee, at denne Anordning efterleves. Pl. Ang. hvad Størrelse de Muursteen 21 Apr. skal have, som fra Tegl. Værkerne i Danmark til Khavn (*) Ester Rescr. til Gen. og Commis. Collegium 14 Jul. 1773 maae Generals-Personer og Oberster, saa og alle Officerer, som ere Kammerherrer eller Kammerjantere eller i nogen anden Hot Charge, ikke ande ledes sørge og lade sig see ved Hoffet, end i deres Uniform med sort Flor om Armen. Pl. em Muursteens Størrelse. 21 Apr. Khavn maae indføres (*). [Gen. L. Oec. eg Com. Colleg.]. p. 68. 21 Apr. 21 Apr. 29 Apr. Ligesom Muurstene fra Flensborg og Sønderborg Fiorders Teglværker til Khavn ei maae indføres, med mindre de ere af den Størrelse, som de af Oberste Eigrved Khavns Told-Inspecteurer tilstillede 2de Modeller indeholde, nemlig det ene Slags efter den saa faldte Slots Bygnings Model 92 Tomme lang, 4 bred, og 1. tyk, og den anden efter Flensborger smace Muursteen 84 . lang, 44 bred og 1. tyf; saa maae ei heller fra førstkommende I Sept. nogen Muurstene fra Teglværkerne i Danmark til Khavn indføres, som ikke holder samme Længde, Brede og Tykkelse. Dog maac de Muursteen, som erpres ere be stilte af en anden Størrelse og Fazon, mod Attest fra Bygnings Patronen tillades at indføres. Pl. Wodurch der Frieden mit Tunis und Tripos lis bekannt gemacht wird. p. 69. Pl. Hvorved Freden med Tunis og Tripolis (8 Dec. 1751 08 22 Jan. 1752) bekiendtgiøres. p. 70. Fr. Hvorved Fr. 9 Oct. 1750 ang. Fæste- eller Bygsel-Sedler for Huusmændene i Torge nære mere forklares. (Saasom der ved Executionen af bemeldte Fr. ere forefaldne adskillige Vanskeligheder). Cancel. p. 70. Nsiere bestemt ved Fr. 29 Jan. 1792. Cfr. Fr. 15 Nov. 1760. 1.) Gaardmænd, Proprietairer eller Beneficiarii maae ei imod deres Villie tvinges til at give Bygsel paa Sfiont denne Pl., saavidt jeg har fundet erfare, ikke bliver overholdet, har jeg dog udinærket den, som giel, dende, siden jeg ikke har fundet finde noget Spor til, at den ved nogen senere Anordning er hævet. Fr. om Bygsel-Sedl. f. Huusm. i N. 1-2 §. paa de Pladser, som ere effer herefter blive opryddede 29 Apr. inden Gardens Judhegning eller Hiem-Rosser, saasom slige Pladse stedse sortere under Gaarden og ingen Tid for aparte Skatter eller Afgifter kan skyldsættes, ei Heller Eaarden i dens Afgift derfore forhsics; Og maae Bonden og Huusmanden forenes saaledes, som de paa begge Sider finde tienligst, om hvad enhver af dem paa sin Side haver at efterkomme og iagttage, naar derved inter imod 2.5-1-2 foretages; Men hvis en Huusmand, som selv havde bekostet husene paa Pladsen at opbygge, eller fiøbt dem af den forrige Besidder, skulde doe, og Enken ei var i Stand at giøre det Arbeide, som Bonden behøvede og de vare accordcrede om, eller og Huusmanden kunde faae bygslet en anden Gaard og vide sig bedre Leilighed, da skal Bygningerne paa Pladsen efter billig Værdie fastsat af uvillige Mænd betales Huusmanden enten af Bonden selv, eller den Huusmand, som kommer i Steden, om Pladsen strax med en anden blev forsynet, i Fald herom ikke anderledes ved Accor den var stipuleret. Og skal ved saadanne Bygningers Taration considereres, om Tømmeret dertil af Gaar dens Stove er taget. 2.) Vil Odelsbonden ved lovlig Bygsel afstaae een eller tvende saadanne opryddede Pladser (naar de uden nogen lovlig Besidders befriede Anke ere ledige) enten til en af sine yngre Søns ner, Dottres Mænd, Sedskende eller andre, enten med eller uden Tillæg af den Ager og Eng, som under Gaarden selv bruges, da mane saadant tillades, dog uden at den rette Odelsmand derved i sin Odelsret maae fornærmes, og uden at det bygslede Stykke Jord derfor skal taperes til Skyld for sig selv; Men ligesom Odelsbonden vedbliver at svare Afgiften for hele Gaarden, saa maae han og med en saadan Bygselmand igien accordere, hvor meget denne ham derudi skal komme til Hielp. IV. Deel. 3.) De Fr. om Bygsel-Sedl. f. Huusm. i N. 3-4 §. 29 Apr. 3.) De Guusmænds Stuer og pladser, som Odelsbonden eller Landdrotten selv haver bekostet at bygge, rydde eller indrette, for at besætte enten af gifte Tienestefolk, Haandværksfolk, eller andre Brugs Arbeidere, deres Besiddere skal stedse ansees som Tienestefolk, der ester lovlig udsigelse bortflytte, med mindre de anderledes derom skriftlig forenes. 4.) Men paa de Pladse, som Huusmændene i Udmarken have bebygget og op: [rydder til Agerland eller Engbund af Steen-Hauger, Torre-Raaber eller Myr-Sletter, skal gives Huusman den en Bog, hvoraf det første Ark skal være stemplet Papiir til 6 Skill., hvori Jordens Strækning og Circumference, som ham er givet at dyrke, skal beskri ves ikke ved Træer, som adskillig Forandring ere underkastede, men ved Stene, Bierge-Nupper, Bække, Eive og Wande, som ei lettelig forandres, og hvori tillige skal indføres, hvad saavel Jorddrotten som Huusmanden hver paa sin Side har at iagttage, og hvor meget den Sidste i aarlig Afgift skal svare; hvilket alt udi Ting Protocollen tillige skal indføres til Efterretning, i Fald Bogen i Tiden skulde bortkomme; ligesom og ved hvert Aars Udgang for Afgiften derudi skal qvitteres; Og maae saadan Hunsmand eller hans Enke ikke af Pladsen udsiges og bortjages, saa længe de upaaklagelig efterkomme de dem foreskrevne Pligter. Med Strandsidderne ved Spekanten, og dem, som ved Kiøb eller Ladestederne have bebygt Grunde imod at svare aarlig Grund-Leie deras, skal det forholdes efter derpaa udstedte Grund-Seddel, hvad enten derunder er lagt nogen Korn Lykte, eller derunder ikke befattes videre trækning, end det, som Husene ere byggede paa og til Gaardsrum er indheguet; Og hvor ingen Grund-Seddel findes, der bør den af Grund-Eieren udstædes for den samme Leie, som af Huset sædvanlig gives og aarlig er accorderet. (Sce Fr. Fr. om Bygsel-Sedl. f. Huusm. in. 4-7§. Fr. 29 Jun. 1792 *). 5.) Paa det Rydningen 29 Apr. i Norge paa alle muelige Maader kan fortsættes og Fa milierne derved i Fremtiden merfeligen tiltage, skal de Pladse, som i Gaardenes Udmarker blive opryddede, være frie for al Slags Skyld Sætning og Afgift af Tiende eller deslige, i Betragtning, at Gaarden med dens Udmark forhen er skyldsat, og at Huusmanden til Brænde og Gierdesang samt Kreaturenes Græsning med deslige videre nyder Hielp af Gaardens Skove og Marke. 6.) Men hvad de Rydningsmænd angaaer, som i Kongens eller sigdernes Almindinger eller paa saadan Jord, som forhen ei er skyldsat, oprydde Ager eller Eng, saavidt 3-12-4 og Fr. 7 Oct. 1728. 6 § tillader, da skal derpaa af Fogden gives Rydningsmanden Bygsel: Seddel paa 6 Skill. stemplet Papiir, hvori ligeledes Ste dets Circumference og Distance samt Forstiel paa Jord og Myrer efter 4 skal beskrives og udi Ting Bogen indføres, og forundes saadan en Nydningsmand Frihed udi 10 Aar, fra første Nydningstid, for Skatter, Landskyld, Tiende, Skyds og andre deslige Afgifter; Men indbefatter saadan Nydning bløde og forhen ufrugtbare Myrer, som maatte igiennemgraves, inden det kunde cultiveres, skal derpaa bevilges en lige Frihed for Skatter og Afgifter i en Tid af 15 Aar. Ifald Nydningsmanden inden den Tid doer og efterlader Hustrue eller fuldvorne Born, skal de være nærmest til at nyde Bygsel paa Stedet med lige Privilegier, som Rydningsmanden, indtil Friheds Aarene ere exspirerede, da Stedet derpaa efter 3-12-8 skal skyldsættes i Ligning med hvis andre Gaarde der i Egnen ere ansatte for. 7.) Men døer saadan Rydningsmand, efterat Jorden er bragt i 22 (*) Cfr. C. Br. 12 Jan. 1788. frugts Fr. om Bygsel-Sedl. f. Huusm. i N. 7 §. 29 Apr. frugtbar Stand, og ei efterlader nogen Arving, som samme kan tiltræde, da skal hans Arvinger af den, som igien kommer til Jorden, erstattes hvis af Nydningsmanden derpaa i Bygninger eller andet er anvendt efter uvillige Mænds Skien, i Fald de derom ci skulde blive cenige; hvorefter den, som Pladsen igien antager, skal nyde de tilbagestaaende Friheds-War for aarlig Afgift og Paalæg. I øvrigt skal fogderne, Sorenskriverne og andre Vedkommende paa alle muelige Maader fremme og facilitere Rydningen, og ikke under Embeds Fortabelse deri giøre nogen Hindringer eller Besværligheder. (Cfr. Fr. 15 Nov. 1760). 25 Maj. (1) Fundation til Tugt- og Manufacturhuset i Odense for Fyen og Langeland med underliggende Der (*). (Cfr. Ertension 10 Apr. 1753). [Gen. L. Oec. og Com. Coll.]. Odense gvo. 26 Maj. Fr. Om Aasades-Retten og Hovedbollets Tiltrædelse i Norge. Cancel. p. 76. Gr. Sfiønt i N. L. 5-2-63 samt Fr. 31 Maj. 1737 efter begges retteste Mening følgende Reg- Ter desangaaende ere fastsatte, at: 1.) Aasædes Netten strækker sig saavidt, som Affom af begge Kien i nedstigende Linie fra den Afdøde er til. 2.) Idre Sødskende have Fortrin for yngre af samme Kien. 3.) Mand og Mand af Mand gaaer for Qvinde af Mand, og Qvinde af Mand for Mand og Qvinde af Qvinde; Men 4.) Børn af begge Kion i alle andre Tilfælde træde i deres afdøde Forældres Sted og Ret efter disses Kien og Alder. 5.) Jblant Sødskende, som alle forestille een afood Person, haver Mand: Fionnet Fortrin for Qvindekiønnet, samt 6.) Jblant dem, (Heraf findes udtog i Fogtmana V Deel I B. p. 376. Fr. om Aasades Retten tc. 1-6 §. dem, som forestille flere afdøde Personer, tiltrædes 26 Maj. Aasædet efter den Ret, som forældrene havde haft, om de havde levet, og ikke efter Børnenes egen Net i Henseende til deres Kien eller Alder; Saa dog, for at forekomme de Uvisheder og Jrringer, som anl. stige Spørgsmaal om Aasedes Retten kunde møde Dommerne og Parterne i de Tilfælde, hvilke ikke ved Lovens klare Bogstav ere afgiorte, blive de forrige herom giorte Anordninger herved yderligere igientague og forklarede, saa at det herefter med Aasedes Retten og Hovedbøllets Tiltrædelse skal efter dets 13de Arve: Tal paa følgende Maade forholdes: Om iste Arv, som er Sinnernes Arv. 1.) Lader Faderen Odels: eller andet Jordegods efter sig, da viger den ældste, det er førstefødte, Son til Hovedbollet og Aasædet. 2.) Er ældste Søn død og haver efterladt Sønner, da træder den ældste af dem i sin Faders Sted til hovedballet frem for sin Farbroder. Saa træder og Sonnesons Son, om Sonnesøn er død, for aldste Sens yngre Søn, og saa fremdeles ned ad. 3.) Saa lange ældste Sone nedstigende mandlige Af Font, Son af Søn, er til, skal de andre Sønner og deres Askom ikke tiltræde Hovedbolket. 4.) Ere in gen af disse til, da viger anden Son, eller om han er ded, da hans Søn og mandlige nedstigende Afkom, eller næste Son og hans mandlige Afkom, til Hovedballet, den ældre afdøde Sons Søn og mandlige Afkom fredse for yngre levende Son, alt paa samme Maade, som em ældste Son og hans Afkom er forklaret. 5.) Saa længe Sønner og Sønner af Sønner ere til, sal hverken Dottre af Sønner eller deres Afkom tiltræde Aasædet. 2den Arv, som er Sonne Dottrenes 6.) Ere hverken Sonner eller deres nedsti gende Afkom Mand af Mand, som før er sagt, tilovers, Arv. £3 da r. om Aasades Retten c. 6-11 §. 26 Maj. da trader ældste Sons ældste Datter til Hovedbøllet. 7.) Er hun død, og haver efterladt Born, da træder den nærmeste af dem i sin Moders Sted, saa at yngre Broder og hans Afkom af begge Kion gaaer for ældre Søster og hendes Afkom. Ældre afdøde Sosters Datter for yngre afdøde Søsters Son, eller yngre levende Sester, og de eldste Soostende af hvert Rign for de yngre i samme Kion. Saa giøre og Børnebørn, om Born ei ere til, og saa fremdeles ned ad, ligesom om Sønnernes Arv forklaret er.. 8.) Saa lenge ældste Sons ældste Datter og hendes nedstigende Af kom af begge Kion er til, skal hverken hans andre Dettre eller deres Afkom tiltræde; Og saa længe ældste Sons Dottre og deres Afkom er til, skal hverken de andre Sønners Dsttre eller deres Afkom tiltræde. 31 Maj. 9.) Ere disse alle dade, da viger den nærmeste afdode Sons Dottre eller deres Afkom til Hovedbollet, og forholdes dermed udi alt, som i den 7 og 8 § formeldes. 10.) Saa længe Sinnernes Dottre eller deres nedstigende 2fkomt af begge Kion er tilovers, som før er forklaret, skal hverken Dottrene eller deres Afkom tiltræde. Arv, som er Dettrenes Arv. zdie 11.) Ere hvers fen Sonner eller deres nedstigende Afkom af begge Kion tilovers, da eier ældste Datter Hovedbøllet, og skal aldste Datter og hendes Afkom eller nærmeste Dattre og deres Afkom af begge Rion tiltræde Aasades Retten i samme Orden og paa samme Maade, som forhen om Sønne Dottrenes Arv er anordnet. Raadstue Pl. (Befal. til Khavns Magistrat 15 Maj.) At overtrukne Vogne ei maae bruges ved Lig færd i Khavn, ei heller Tienere i forte Klæder i Følge Fr. 14 Apr. 1752. 120g 13 §. Men da Skole-Discipler altid bære forte Klæder, maae de bruges, som de pleie, fer og ved Liigvognen og Karofferne. p. 200. dn. Vön. betr. d. Justizwesen &c. Vdn. Betreffend die Einrichtung des Justizwe: 9 Jun. sens und Einführung des Schuld: und Pfand Protocolli in dem Amte Mohrkirchen und den dazu gehöri gm Vogteien Langstedt und Carlswroo. p. 81. Von. Daß die Partheien, welche das Remedium 9 Jun. Sapplicationis ergreikken, bei Verlust desselben ihre Supplications Schrift innerhalb 6 Wochen bei den gehö rigen Gerichten einbringen sollen. f. Holstein, Pinneberg, Altona u. Nangau. P. 85. Taxa Sportularum für den Canzlei: Secr. Zelle, 9 Jun. als Fiscalem, Land-totarium, und Auctions: Verwalter in Pinneberg, und seine Succeffores in Officio. P. 88. Anordn. und Reglem. wegen derer Materialien 9 Jun. und Waaren, welche die Materialisten u. Gewürz Händler zugleich mit den Apothekern führen und feil bieten mögen. f. Schleswig, Holstein u. Rangau. (Cfr. Ertens. 2 Mart. 1778). P. 92. Fr. Ang. Auctioner hos og efter de i virke: 16 Jun. Lig Tieneste staaende eller afdøde Militaire i Danmark (*). Cancel. p. 95. Gr. Da Rettens Betiente ved den civile og militaire Etat i Danmark ere paa nogen Tid geraadne i Tvivl om, hvorvidt deres Rettighed til at forrette Auctioner Hos og efter de i virkelig Tieneste staaende Militaire paa begge Sider burde strække sig, i det de Militaire have holdt for, at siden de lige saa vel som de Civile cre berettigede til at holde Auctioner i Almindelighed, og desuden efter Fr. 14 Jul. 1730 alene forvalte Skifter efter de i virkelig Tieneste staaende Ober Officerer, saa burde de ogsaa alene holde Auctioner hos og efter virke: 24 lige (*) See Rescr. 3 Jul. 1771, anfert ved Regl. s Jun. 1771 7 9. r. om Auctioner efter Militaire 1-2 §. 16 Jun. lige Militaire paa alle Slags Eiendele uden Undtagelse: hvorimod de Civile have formeent, at siden Auctioner. saavel efter deres Natur som Sr. 4 Mart. 1690 19 19 Dec. 1693, ere virkelige Jurisdictions Actus, hvilke Kongen har betreet visse og særdeles Bettente it foranstalte, saa kan det ikke tilkomme nogen, for faavist han blot er Skifteforvalter, dem at forrette, især da it Stervbors Midler og Effecter ikke altid befindes under samme Jurisdiction, som den Afdøde tilhørte; men at samme bør tilfalde den vedkommende Øvrighed eller Rettens Betiente, som enten dertil er beskikket, eller i Almindelighed og i andre Tilfælde haver Jurisdiction og Myndighed over de Ting, som skal forauctioneres, og at der altsaa i dette Tilfælde ikke kan sees paa Sælge rens personlige Varneting, men paa den særdeles Jus risdiction, under hvilken Effecterne, der skal sælges, selv ester Loven henhere; faa skal (paa det al orden og Tvistighed herudi for Fremtiden fan forekommes, og begge Etaters Betiente nærmere underrettes om deres Embeders Grændser i dette Fald) med slige Auctioners Holdelse i Danmark herefter paa følgende Maade for holdes: 1.) Alle de Auctioner, som hos eller efter de Militaire, der enten staae eller ved Daden afgaae i virkelig Kgl. Krigstieneste, eller ikke derfra aldeles ere forlovede, fan forefalde over Mobilier, Losore, pretiofa, og i Almindelighed over alle de Ting, som de enten til Krigstienesten eller deres Stands Vedligeholdelse og anden Fornødenhed betiene sig af, i hvor bemeldte Mobilier end forefindes, skal efterdags, som hidtil, uden nogen Slags Indsigelse holdes og forrettes af de dertil authoris ferede militaire Betiente. 2.) Hvorimod alle de Auctioner, som hos og efter bemeldte Militaire holdes over Jordegods, Grunde og Gaarde og andre faste BienFr. om Auctioner efter Militaire 2-3 §. Eiendomme med hvad Besætning og andre Pertinen: 16 Jun. tier, som dertil egentlig henhøre, samt alt det Redskab og Losgre med videre, som Eieren kan have betient sig af til at drive Landbrug, borgerlig Wering, Manufakturer eller andre Brigstienesten eller hans person lige Stand vedkommende Handteringer, skal her efter alene tilfalde den civile Etats Auctions Directeu rer at forrette. Dog maae den militaire Etat nyde Auctions Rettighed over de Riobsted Jorder og Gaarde, som de selv eie, beboe eller benytte sig af, uden at bruge dem til Manufactur, borgerlig 27- ring eller deslige. 3.) Hvis nogen Auctionsforvalter efter Forlangende af 3rring antog nogen ham uvedkommende Auction, som herimod kunde stride, da kan den til Auctionen berettigede Betient saadant, før den begynder, Vedkommende i Mindelighed forestille. Frugter det ikke, maae han dog ei hindre eller opholde Auctionen med Protester og Judsigelser, men skal i dets Sted hos sin foresatte Øvrighed besvære sig over det ham i hans Embede tilføiede Indgreb, da den, som efter foregaaende til Kongen giorte Forestilling befindes urettelig at have tiltaget sig Auctionen at forrette, ei alene skal tilpligtes uden Lov og Dom at erstatte den Forurettede al den Fortieneste, som ham ved samme Auctions Holdelse med Nette burde tilkomme, men endog selv være ansvarlig til hvad Mislighed under den af ham, som Uvedkommende, foretagne Behandling kunde være indløben, ifald det af Vedkommende paaankes. Instruction for Vaterskouten i Khavn. 30 Jun. [Cancel.]. p. 196. 1.) Enhver Capitain eller Skipper af Undersaatterne, som fare fra Khavn paa Coffardie uden Rigerne, skal antage fine Spefolk i Vaterskoutens Overværelse og ham det betimelig silkiendegive, da Vaterskouten til 25 benz Justr. f. Vaterskouten 1-2 §. 30 Jun. den fastsatte Tid uden Undskyldning skal være præcise til stede, og Folkenes Navne i en af Politie: og Commerce- Collegio authoriseret Protocol indføre, med Underret ning til hvad Reise de ere antagne og paa hvad Condi tioner, samt for hvad Hyre eller Maanedspenge, og hvor meget de deraf strax have annammet, med videre, som til Vedkommendes Underretning i sin Tid cragtes fornødent at antegne. Om hvilken Accord imellem Skipperen og hans Folk Vaterskouten udfærdiger et Instru ment, hvori antegnes Folkenes Fødested, ligelydende med hans Protocol, som af Skipperen og samtlige hans antagne Folk skal underskrives, og med Vaterskoutens Navn og hans dertil forordnede Segl verificeres; for hvilket Instrument eller Artikels Brev Vaterskouten bes tales af hver Skipper, sont farer om de Veit og paa Iange Reiser uden Rigerne, I Ndir, samt paa Østers soen 2 Mk, og skal Skipperen, saa længe den Reise varer, have dette Artikels-Brev ved Skibet; Ellers nyder Vaterskouten I Skill. af hver Daler, som Skibs folkene, der fare uden Rigerne, forud til Hyre eller Maanedspenge i hans Nærværelse betales, og naar Reisen er fuldendet, skal han og, om Skibet her retourne rer og losser, nyde 1 Skill. af hver Daler, de da have tilgode, som Skibsfolkene i deres Hyre eller Maas nedspenge fortes; til hvilken Ende Betalingen i hans Nærværelse altid skal skee; og skal Vaterskouten, om han formener nogen Skipper eller Styrmand fare Her fra Staden, som er gift og boesiddende i frems mede Lande, saadant for Politie: og Commerce Col legio andrage, hvor han og skal fremvise sin Protocol, saa ofte det forlanges. 2.) Naar Skibsfolkene efter I cre antagne og indskrevne, skal Vaterskouten staffe Skipperen de antagne Solk om Borde, til hvad Tid efter 24 timers Forløb han det begierer; efter og. Instr. f. Baterskouten 2-5 §. om nogen Skibs Officeer eller Matroser holde sig til: 30 Jun. side, og sig ei til den foresatte Tid paa Skibet indfinde, stal han dem (saafremt Skipperen ham det samme Dag, som de skulde været om Bord, tilkiendegiver) uden Ophold paa egen Bekostning igien staffe tilstede, og hvis han det ei fan, skal han (med lovlig Regres til den Bortlobne efter Søe Rettens I Cap. 3 Art.) uden videre Proces strax betale, hvis Penge den Undvigte havde faaet paa Haanden; Men angiver Skips peren det ei i rette Tid for Vaterskouten, svarer han selv til Staden, og søger, ligesom Vaterskouten, sin Regres efter bemeldte Artikel. 3.) Af hvis 26: der Skippere eller Søefolk efter denne Anordning tilfindes at betale, nyder Vaterskouten, og gamle fattige soefarne Folk, hvorfor Vaterskouten aarlig skal giøre rigtig Regnskab til Magistraten, og dem samme Fattiges Penge tilligemed levere. 4.) Naar Vaterskous ten vil paagribe nogen, som med sin Hyre er bortløben, eller ikke i rette Tid vil forsøie sig om Bord, skal alle i Khavn vagthavende Officerer ham paa Ansøgning med fornødent Mandskab assistere; og maae ingen derudi være ham hinderlig, eller formene ham at randsage efter de Undvigte, saafremt de ei vil lide i deres Sted. 5.) Vaterskouten stal hvert peaar i Gen. L. Oec. og Commerce Collegio og til Magistraten indlevere rigtig Specification under hans Haand over hvor mange Skibe, ved Navn og Drægtighed, samt hvor mange Soefolk fra Khavn virkelig fare paa Coffardie, eller ere her tilstede, Kongens egne for sig, og samtliges Fødested og Alder, hvilke der ere gifte eller ugifte, og udi Specificationen paa Skibene, hvor mange Reiser og hvorhen de havde giort, hvor de ere bygte, med deres Eiere, Alder, Navne og Drægtighed; endelig, hvor mange ere sorulykkede, hvilke igien ere bygte og fiøbte Her Instr. f. Vaterskouten 5-6 §. 30 Jun. her til Staden; at deraf kan sees, hvorledes deres Tal (*) tilvorer eller aftager. 6.) Naar nogen Sag fra Politie: og Commerce-Collegio henvises til Søe Retten at paakiendes, skal Baterskouten i Netten indfinde sig, for tilligemed de øvrige Søe Nettens Tilforordnede deri at kiende og dømme, hvori Vaterskouten sig efter Loven, Fer. og Skipper-Laugets Art. 25 Jan. 1707 skal rette og forholde, saaledes som han agter at tilsvare. (Cfr. Fr. 15 Jun. 1771. 8 §). 28 Jul. (1) Artikler, hvorefter alle, som i det danske asiatiske Compagnies Tieneste sig begive, enten det er civile eller militaire Betiente, sig saavel til Lands som til Vands stal forholde (**). (See Art. 9 Apr. 1794). Khavn 4to. 28 Jul. (†) Sorening, hvorved de, som boe paa Landet i Sielland og formedelst ulykkelig Ildebrand tage Skade paa deres Huse og Bygninger, kan nyde nogen Hielp og Undsætning. (See Brandforsik. Anordn. f. Lan det 29 Febr. 1792). Khavn 8vo. 29 Jul. Asiat. Comp. Directions Pl. (Rescr. til samme 28 Jul.) ang. det asiatiske Compagnies Præference hos deres Underhavende, samt deres Præference, som betroe Compagniets Betiente Penge eller andet til deres Udreedning, med videre. P. 99. 1.) Paa det Compagniet for det, som Betienterne betroes eller det kan have tilgode hos Indvaanerne ved dets Colonier, ikke ved Forskrivninger, Arrester, Indførseler eller deslige, skal blive sit retmæssige Krav fravende, skal det (*) (**) I Følge Gen. . Dec. og Commerce Coll. Br. til det asiat. Compagnies Direction 18 Oct. 1791 al disse Artikler, saasom de ikke mere ere passende til Compagniets nærværende Forfatning, være ophævede fra den nye Octrois Begyndelse af. Samf. af Frr. staaer ved en Tryffeil: Tab. Pl. om d. asiat. Comp. Præference 1-3 §. det asiatiske Compagnies Fordringer hos dets Betiente 29 Jul. samt Indvaanerne i dets Colonier og ved dets Contoirer ansees og nyde samme Præference, som Kongens egne Fordringer i disse Lande efter Loven og andre Anordninger nyde. (See Octr. 21 Mart. 1792. 35 §). 2.) Compagniet mane paalægge de Indbyggere, som fra Colonierne vil forflytte og deres der erhvervede Midler til fremmede Udenrigs Steder bortføre, enten 6te eller rode Penges Afgift, eller begge Dele, eller og dem for noget deraf eller for det altsammen befrie, liges som Compagniet for best og tienligst eragter; Og skal det, som for saadanne Paalæg indkommer, ligesom alle andre Landenes og Coloniernes Indkomster, tilhøre Com pagniet. (See Fr. 3 17ov. 1777 og der anførte Cessions- Act 1 Aug. 1777). 3.) Saasom nogle Officerer og Gemene paa Compagniets Skibe have, for de herfra udgaae, af Nødvendighed optaget og giort Credit for endeel Penge, deels til deres Førings-Godses Indkiøb i Ostindien, deels til deres Udreedning baade til Ostindien og China; da, som det paa den ene Side skal være fornodent, at de Farende i saa Fald optage Penge, saa er det eg paa den anden Side billigt, at Creditor, naar Debitor hiemkommer eller ved Døden er afgaaet, præfe reres og nyder Betaling af Skyldnerens Føring, Fo ringspenge, Gage eller andet ved Compagniet tilgodehavende; hvorfore til Mandskabets Credits Conservation bevilges, at de Gields: Breve, som de i det asiatiske Compagnies Tieneste farende Betiente, Officerer, Under Officerer og Gemene udgive for optagne Penge til deres Føring eller Udreedning, stal (naar de ere paa behørig stemplet Paviir revne, samt beviislig an meldte og antegnede i Compagniets Bogholder: Contoir, førend de fra Khavn bortseile) være præfererede og frem for al anden Gield udbetales ved Compagniet af Det, 175% Pl. om d. asiat. Comp. Præference 3 §. 29 Jul. det, som Debitor efter fuldendte Reise og efter Afreg ning ved Compagniet kommer tilgode. (See Fr. 19 Dec. 7 Aug. 7 Aug. 1794). Pl. At ingen Slags Trælast (være sig enten Tømmer, Bord eller andet) maae herefter fra Tordlandene, enten til inden eller udenrigs Steder, under Varernes Confiscation og anden vilkaarlig Straf, af nogen udføres (formedelst Skovenes Beskaffenhed i Nordlandene, og paa det samme, til almindelig Beste for Undersaatterne og dem, som sig paa ubebygte Pladser der ville nedsætte, desto bedre maae conserveres). [Kammer]. P. 102. Pl. Aug. Gotgiørelse af den Kgl. Kasse for gamle Myndter og andet af nogen Rarhed, som i Danmark og Norge findes og til Rentekammeret indsendes. Kammer. p. 103. Skient alt, hvad som i Danmark findes nedgravet eller forborget udi Jord, Skov, Mark, Huus eller an den Sted, være sig Guld, Sølv, Metal og anden Skat, som ingen sig ved kiender, tilhører, som Dannefæ, Kons gen alene efter D. L. 5-9-3 og Sr. 22 Mart. 1737, med mindre nogen dermed ved særdeles Kgl. Benaadning maatte være forfenet; Og Kongen ligeledes, efter 17. L. 5-9-3, 4, 5, 6 Art., af de i Jorden befundne Penge eller andet Gods en Andeel er forbeholden; saa bevilges dog til Opmuntring for de Undersaatter, som noget saadant opdage, at hvo som finder gamle Myndter og andet, som formedelst dets Wlde eller særdeles Beskaffenhed af nogen Rarhed kan ansees, stal, imod at samme til Rentekammeret behørig indsendes, derfor af Kongens Kasse nyde efter dets Værd fuldkommen Betaling. I øvrigt forbliver det ved Lovene og forbemeldte Fr., eg hvis nogen fordølger det Pl. om Gotg. f. gamle Myndter :c. 1 det, som findes, være sig enten hvad foran meldt er, 7 Aug. eller andet, som Kongen i alt eller tildeels tilfalder, skal han derfor være tilbørlig Straf undergiven. Laugs-Art. for Smedde-Lauget i Khavn 11 Aug. (som forandrer og forbedrer Laugs-Art. 4 17ov. 1682). Gen. L. Occ. og Com. Colleg. p. 104. See Uhrmagernes Laugs-Art. 18 Jul. 1755, Pl. om Ankere 4 Nov. 1761, Veterinairskolens Fundats 23 Jul. 1777 og Fr. om Leer og Skiereknive 22 Oct. 1794 (*). 1.) Ingen maae sig enten af Smedde: eller de andre heri specificerede Haandværker (som ere Grov:. Smedde, Grov Tyg Smedde, Klein Smedde, Lee Smedde, Bossemagere, Sporemagere, agel Smedde, Rniv. Smedde, Smaa Uhrmagere og Store Uhrmagere) ernære, enten med Arbeide at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, før han haver vundet sit Borgerskab og er i Smedde: Laus get indskrevet, under Straf 1ste Gang af 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt og 3die Gang at straffes paa Kroppen. 4.) Hvis nogen, som ikke er i Lauget, falholder noget Slags nyt Jern Arbeide, som til ovenskrevne Haandværker kan henhøre, til nogen paa Tervene, uden eller inden for deres Boder (Isenkræmmere alene undtagne), i deres Stuer eller Kieldere, eller paa andre Steder her i Staden, eller nogen betræffes med sligt at om løbe, maae det Laugets Oldermand i Nettens Middels Nærværelse stande frit for, naar paakræves, paa hvad Sted og hvor det kan findes eller angives, dem alt fligt at fratage uden nogen Modsigelse, og hensættes paa en Ret til Magistratens videre Paakiendelse. (Cfr. Pl. (*) Samt Rescr. 25 Oct. 1754 03 23 Maj. 1755. Cfr. Rescr. 8 Sept. 1779, Canc. Br. 21 Jan. og 12 Nov. 1785.

  • . Art. f. Smedene i Khavn 4-8 §.

II Aug. . 4 Nov. 1790). Saa mage og ingen lade giøre no 25 Aug. 20 Sept. 2 Oct. 7 Oct. 9 Oct. get nyt Smedde Arbeide hos uberettigede Personer, ikke heller lade reparere Uhre hos Fustere eller Perso ner uden for Lauget; Antræffes nogen uberettiget sig sligt Arbeide at antage, al samme, som Arbeidet giør, betale iste Gang 4 Rdlr og saa fremdeles efter disse Laugs Art, og Fuskeren eller Bonhaseren desuden have sit Værktoi og nyt Arbeide, om noget forefindes, forbrudt, alt til lige Deling mellem Silkehusets og Lau gets Fattige. 5.) Oldermanden made med 4re Me stere og en af Underfogderne slige Bønhafere opsøge, og af dem oppebære bemeldte Straf; men hvis de den ikke stray betale, maae de uden Henseende til deres Jurisdiction, hvor de antræffes, henføre dem i Stadens Arresthuus, indtil de Bøderne betale. som Lauge Art. 4 Nov. 1682. 8 §. 8.) Er Pl. Hvorved adskillige Sorter Farve: Varers og Valkejords Indførsel fra fremmede Steder i Dan mark og Norge forbydes. Saasom samme i Jylland forefindes ligesaa gode, som de udenlandske. (Ophævet ved Told-R. 1768). p. 116. Politie Pl. Ang. Skarns Udkastelse paa Gaden med videre Renovationsværket i Khavn vedkommende. (Ophævet ved Anordn. 7 Maj. 1777). p. 201. Fr. Om Korn Skatten i Danmark, for 1753. p. 117. Rammer Pl. Ang. Tolobetienternes Skriverpenge ved Khavns Toldkammer. Og maae ingen no get videre tage under Straf ester Told-Rullen og Fr. 10 Apr. 1726. (Sep Told Fr. 1768. 4 Cap. 1 og 3 §). p. 127. Pl. Hvorved Forbud 7 Ang. 1747 paa fremmed bereedt Bundtmager-Arbeids Indførsel ophæves. (Ophævet ved Forbud 8 Jun. 1767). p. 130. Fr. Fr. om Grændse Tractaten m. Sv. 3 Fr. Hvorved vedkommende Undersaatter i Norge 20 Oct. befiendtgigres visse Poster, saavel af Grændse: Trace taten mellem Norge og Sverrig (nemlig 2, 6 og 7 §), som af dens forste Codicil (nemlig 2, 11, 12, 16 og 19 til 27 §). (Sce Tractaten Oct. 1751). p. 130. Høieste Nets Patent for 1753. P. 137. 20 Oct. Anordn. Ang. hvad Tid Vaar, Sommer: 20 0. og ofte Skatte- og Sage-Tinge al holdes i Mosse, Onsse, Thune og Vembe Fogderie i Aggershuns Stift. Cancel. p. 146. Saasom Baar- og Hoste: Tingene efter Loven indfalde paa en besværlig Aarsens Tid, og Sommer Tingene for Haabel og Onsse Almuer paa een Dag ere an fatte, og derfor ikke kan følges, siden begge Fogderier nu ere under cen Foged, som fra et Tingsted til det andet maae forføie sig, ligesom Tingene paa ethvert Sted blive sluttede, saa, paa det baade den tingsagende Almue og de Kgl. Betientere i deres Reiser til og fra Tingene kunde lettes, skal Tingene efterdags aarlig tage deres Begyndelse: J Mosse Fogderie: ForHaabel og Tomter Almue Vaar T. S.T. Høste-T. 21 Febr. 6 Jul. 2 Oct. Baaler Sogn 23 Febr. 7 Jul. 4 Oct. RyggeSogn, Gielsen og Vasbsiden

25 Febr. 8 Jul. 6 Oct. NaadeS.med Svindals Anner 28 Febr. 10 Jul. 9 Oct. JOusse Fogderie: For Thune og Martie : 1 Mart. 11 Jul. 11 Oct. BorgeSogn medHolms Anner 3 Mart. 12 Jul. 13 Oct. Hvalser Sogn 5 = 6 Mart. 13 Jul. 16 Oct. Onsøe Præstegield = 8 Mart. 14 Jul. 18 Oct. Indfalder nogen af disse paa en hellig Dag, skal næste Søgnedag være rette Ting og Tægtedag. IV. Deel. 11 Rand: 30 Oct. 31 Oct. Pl. om Qvarantaine. Raadstue Pl. (Steser. til Khavns Magistrat 27 Oct.) At de Skibe, som komme fra Algier og kysterne deromkring, skal holde 40 Dages Quarantaine. (Sce P. 19 Maj. 1756). p. 206. Patent. Wegen der Mag. Korn-Ausschreib. in Schleswig, Holstein u. Pinneberg. f. 1753. P. 149. 10 Nov. (†) Privilegium for Holmestrand i Aggershuus Stift, til Handelens Opkomst og Forbedring (*). [Cancel.]. 4to. 22 Dec. 26 Dec. 27 Dec. Declaration d. 6 § der, wegen der Erbfølge d. Eheleute in Altona, No. 1691 cmanirten Constitution. P. 194. Declaration b. Constitution 20 Sept. 1698. § 7 v. Schuld: u. Pfand Protocollen d. Städte in Hol frein. p. 195. Fr. om nogle Poster ang. Bergværkerne og de derpaa grændsende Gaarde samt omliggende Skove i Norge. Kammer. p. 191. Gr. Formedelst Tvistigheder ang. Meningen Berg-Ordn. 23 Jun. 1683. 3 og Interims Berg: Privil. 25 Aug. 1687. 7 § saavelsom de siden ergangne Resolutioner, samt paa det de, som enten have anlagt eller herefter optage Bergværk, paa den ene Side kunde erholde, hvad dertil nødvendig udfordres, og Grunds eierne paa den anden Side dog ikke derved fornærmes eller ubilligen behandles. Naar til et eller andet Bergværk behoves noget af de derom liggende Gaarde eller Grunde, stal Værkets Eiere eller Participantskab søge at forene sig med Gaard: eller Grund Eieren om dets Afstaaelse for billig Betaling, være sig enten i Penge, Part i Værket eller paa hvad (*) Heraf er dtog givet i Sogrmans V Deel I B. P. 405. Fr. ang. Bergværkerne c. Hvad anden Maade Eieren sig derfor best vil lede til: 7 Dec. fredsstille; men hvis den sidste ike paa billige Vilkaar dertil var at formace, melder Bergværkets Eiere eller Participantsab det for Ober: Bergamtet Cendenfields eller Bergamtet Nordenfields, som da paa den eller de Sagendes Bekostning ved 2de dertil udmeldte Bergamts- Betiente lader paa Tredet i Overværelse af begge Parter, baade Grund og Bergværfs Eierne, samt Amtmanden eller den, han dertil paa sine Vegne befuldmæg tiger, hvilke dertil gives betimelig Varsel, anvise oz afmaale af de paa Gruberne, Smelte-ytterne og Ham merne grændsende Gaardes Grunde, head ti' Værkets Rul Bond, Huse og lige fornødne Indretninger behøves. Og ligesom saadan Anvisning ei bør foreta ges andensteds eller strække sig videre, end for Værket nødvendig udfordres; saa maae og tillige paaagtes, at samme, saavidt det lader sig giøre, skeer, hvor Grund- Eieren det mindst kan savne, saa at hans Tommer Skov og Indlukker derfra, saa meget mueligt, forstaanes; hvorefter det anviiste, afmaalte og udmærkede Stykke Jordsmon eller Grund af Bonde:Lensmanden og dertil inden Tinge udmeldte uvillige Mænd taperes baade for dets fulde Værd og for en aarlig billig Grund: Leie, da det staaer Eieren frit for, hvilken af Delene han derfor vil modtage. Men vægrer han sig dog samme Grund til Værket at overlade, melder Værkets Forvalter det beviisligen i Berg-Amtet, og Pengene der deponerer, da Berg-Amtet (naar den paa Grunden satte Taxt af dem og Amtmanden billig befindes) derefter Grund-Eieren Pengene tilsender, og derpaa Værkets Fors valter i Grunden indviser. I øvrigt forbliver det, hvor et og andet Bergværk ved specielt Privilegium enten allerede er, eller herefter maatte blive forundt en vis Circumference, for saavidt ved Sr. 9 Jan. 1736 og U 2 pi. 27 Fr. ang. Bergværkerne ze. Dec. Pl. 20 Jun. 1743, at Varket af de udi samme Circumference værende Skove forsynes med behøvende Kul og Sætteved, hvortil dog ei mane bruges andre end saadanne tørre, uouelige og ikke i Fremvært staaende Træer samt Top Ender og deslige, som Sr. 9 Jan. 1736. 6 § og Fr. 8 Mart. 1740. 45 i saa Maade foreskriver; Og som Bønderne, for hvis de saaledes levere, bør nyde billig Betaling, saa have Værkets Eiere eller Participanter sig derom med dem at forene; dog hvis i san Fald befindes, at Bonden enten af Modtvillighed eller anden utilbørlig Aarsag derfor paastod alt for høi en Priis, maae Ober: Bergamtet eller Bergamtet med vedkommende Amtmand paa Vedkommendes Ansøgning samme Priis efter Billighed samt Veienes Længde og Besværlighed fastsætte til begge Parters Efterretning. Hvad Saug-Tommer og anden tilladelig Last, som i bemeldte Skove virkes, skal Skov-Eierne eller Bønderne vel fremdeles tilbyde Værkets Eiere, for den til andre afhændes; men hvis de om Betalingen ikke med hinan den fan forenes, bliver det Skov Eierne eller Bønderne uformeent samme Last, til hvem de vil, at sælge. 1753. 5 Jan. Fr. Hvorved alle og enhver i Kiobstæderne i Danmark, Civile eller Militaire, forbydes under Straf fra 1 til 10 Sidlr samt Varernes Forliis at Biobe, til Pant tage eller i andre Maader at tilforhandle sig noget, være sig Munderings: Sorter, Klæder, Meubler eller andet Losore, med hvad Navn nævnes kan, af Under:Officerer og Gemiene eller deres Hustruer og Born uden Compag nie Chefens riftlige Consens. (Saasom slige Varer ofte ei paa lovlig Mande ere erhvervede; Hvoraf, foruden den Fr. om Handel med Militaire. den Skade, Publicum derved fan tage, det foraarfages, 5 Jan. at Regimenterne, naar Execution al see over de Skyla dige, mane miste saadant Mandskab. Notere bestemt See Fr. 13 Apr. 1754). ved Pl. 4 Febr. 1766. [Krigs] Cancel. p. 3. Von. Für den Prälaten und die von der Ritter: 6 Febr. schaft auch übrige Besitzer adelicher immatriculirten Gü ter in Schleswig, wegen der Prinzeßin-Steuer. p. 5. p. 6. Samme for Stæderne, Amterne &c. i Slesvig. 6 Febr. Samme for Holsteen, Pinneberg, Altona og San: 6 Febr. hau. P. 14. Fr. ang. fremmede Silke- og uldne Stof: 19 Febr. fers og Varers Indførsel og Brug, samt andre at bære aldeles forbudne Vaver (i Danmark). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 28. Nøiere bestemt og forandret ved Fr. 20 Oct. 1755, Told R. 1768 især dens 19 Cap., Fr. 20 Jan. og 12 Mart. 1783. Cfr. Fr. 18 Maj. 1759 (*). Gr. De herom forhen udgivne Fer. ere af mange Undersaatter enten af en vrang forudfattet Indbildning og strafværdig Xppighed, eller alene for en slem Vina dings Skyld, under adskillige Paaskud og ved skiulte Konstgreb tilsidesatte og overtrandte. Fer. 16 Apr. og 6 Oct. 1736, 11 Apr. 1738, 17 Tov. 1739, 6 Maj., 3 og 16 Jun. 1741, samt 31 Dec. 1744 stadfæstes og igientages, saa at alle lina dersaatter, uden Forskiel af Stand eller Værdighed, skal samine i alle deres Ord, Artikler og Forklaringer noie ester Samvittighed iagttage, og det saa kiert, som det er enhver Kongen at befalde, samt at vise deres Troskab, Lydig 11 3 (*) Samt Rescr. 26 febr. 1753 03 6 Nov. 1782. Fr. ang. fr. Stoffer og Varer. 19 Febr. Lydighed og Erkiendtlighed for Kongens uafladelige Kierlighed og Omhue. Derfore mane ingen efter denne Frs Forkendelse nogen Slags fremmede Silke, uldne og Bomulds Varer, eller andre til Smykke, Klæder og deres Prytelse henhørende og forbudne Cager, un ter hvad Navn være kunde, hvad heller det allerede cr opfundet eller herefter opfindes, i Danmar indføre, og indføre fabe; eller, om det ikkun fan formedes, at de ere abcn'ands fra, sig tilforhandle; eftersom intet af destine Varer til Kladedragt, Smykker, Prydelser eller noget andet Brug herefter maae falholdes og forarbeides, uden det alene, som i Kongens Riger og Lande er forfærdiget, eller med det astitiste Compagnies Skibe fra China eller Ostindien vorder hidbragt. Alle i bemeldte Frr. at bære aldeles forbudne Ting, saasom ægte og uægte Stene, samt alt i Klæder indvirket eller derpaa fret eller heftet Guld eller Sølv, i hvad Skikkelse det end er, skal stear aflægges; Og skiont de, som sig saadanne fremmede Stoffer og Varer have tilforhand let, havde fortient samme aldeles at misie; hvilket med lige Foie kunde se ved alle slige udenlands forfærdigede, men her indsnegne og allerede forarbeidede Stoffer og Varer, saa tillades dog for denne Gang, at hvo samme allerede virkeligen have baaret, dem fremdeles til Opslidelse maae beholde. Hvorimod formodes, at alle herefter med desto mere Nidkierhed adlyde Kongens Befalin ger, og vogte sig selv for den uudeblivelige haarde Straf, om nogen befindes samme paa nye at overtræde. ledes skal ei heller Confiscationen strax fuldføres paa slige her befundne, men endnu ei i Klader forarbeidede, fremmede Stoffer og Varer, men, naar samme ei alle rede ere paatalte, eftergives den dermed vel fortiente Straf, snafremt Riobmandene, Kræmmerne eller andre dermed Fordeel søgende, dem udi en Tid af 8te Dage Lige= fri Fr. ang. fr. Stoffer og Varer. frivillig til udførsel eller Stempling angive i Kioben: 19 Febr. havn til Directeurerne for det almindelige Magasin, og til ethvert Steds Magistrat i de øvrige Kiøbstæder i Dans marf. Det saaledes angivne fremmede Klæde, same alle Slags Sille-Stoffer og Varer, skal inden 3 Maas neders Forløb af Danmark beviislig udfpres; Men de ringere uldne, Bomulds og halv Silkevarer, som strax bør stemples, sal efter et Aars Tid enten være udsolgte eller af Landet udførte. Skulde efter disse Terminer, som regnes fra denne Frs Forfyndelse, paa ethvert Sted, det mindste af bemeldte Varer uangivet og Aistemplet eller ei bortfort eller uforhandlet eg uforarbeidet nogensteds findes, da skal det, uden nogen Undskyldning eller Løster at antage, være forbrudt, og dermed i alle Maader efter denne Fr. forholdes, ligesom det siden denne Tid var indsneget. Og skal foruden Varernes Forbrydelse og de forhen fastsatte Strafboder de, som overtræde denne Fr., om de i Rangen befindes, eftertrykkeligen finde Kongens Mishag og Unaade; Men fkeer det af andre Kgl. Betiente, have de strax deres Embeder og Tienester forbrudtc. Forfeer sig nogen Handlende eller Kræmmer herimod, da skal han tillige 1ste Gang tillukke sin Krambod eller Boutiqve paa 6 Maaneder, og hans Navn som Kgl. Mandaters Overtrædere eg Contrabandier offentlig anslaaes paa den Gades Hiørner, hvori han boer, men 2den Gang skal han for sin Livstid have mistet al Frihed at handle, og der- Hos erklæres udygtig til noget Ere. Embede, Betiening eller Caracteer efter den Dag at have. Skræderne skal noie efterleve Sr. 16 Jun. 1741, som til alle Silfesteffer herved extenderes. Skulde de derimod eller paa anden Maade mod denne Fr. handle, da skal de Skyl dige 1ste Gang forbydes alt Arbeide i 6 Maaneder og 2den Gang have deres Laugs Rettigheder forbrudt. Samme 114 Fr. ang. fr. Stoffer og Varer. 19 Febr. Samme Straf skal alle Haandværksmestere i Almindelighed, som denne Fr. overtræde, være underkastede. Skippere, Styrmand, Baadssolf, Soldater, Arbeidskarle, Tienestetyende eller andre deslige, som sandanne forbudne Varer indsnige, eller sig dertil i nogen Maade [ade bruge, skal derfor efter Forseelsens Omstændighe der og Vigtighed med Fæstnings Arbeide eller anden vil faarlig Straf paa Kroppen undgielde. De, som heri med andre hæle eller ere dem behielpelige, stal enhver efter sin Stand med lige Straf ansees, som om de For brydelsen selv havde begaaet. Endelig skal alle forskriv ninger, Contracter, Gields Breve eller Fordringer, som herefter reise sig af de i denne Fr. forbudne Varer, være aldeles ugyldige og krafteslose; Og skal samtlige Rettens Betiente i Danmark ved forekommende Sogsmaale saa og i Opbudde og Stervboer samme derfor ansee og fiende. 23 Febr. (†) Spieste Rets Instrux. (See Instr. 7 Dec. 1771). Fol. 6 Mart. 19 Mart. 3 Apr. Von. f. Oldenburg u. Delmenhorst weg. der Prin zeßin Stener. p. 21. Raadstue Pl. om Gadernes Broelægning i Khavn, og hvad Sand dertil skal bruges. (See Fr. 20 Aug. 1777). p. 200. 10 Apr. (†) 27 Apr. Taxa des Transport Lohns und Fahr: Geldes bei der Fähre zu Hardeshøy Amts Nordburg. P. 34- ærmere Extension og Benaadninger for det i Odense oprettede Tugt og Manufacturhuus (*). [Gen. L. Oec. og Com. Coll.]. Odense gvo. Extension og Forbedring i Paruqvemagernes Laugs-Artikler i havn. [Gen. L. Oec. og Com. Coll.]. p. 36. 1.) Un (*) Deraf findes udtog i Fogtmans y Deel I B. p. 439. Ertens. i Peruqvem. 2. Art. 1-3 §. 1.) Under Paruqvemager-Arbeide skal ligeledes for: 27 Apr. staaes Haar Tourer og alt andet deslige Arbeide, som af Haar forfærdiges; men med Paruqvers, Tourers og Haars Accommodation maae enhver, ligesom hidindtil, ubehindret have Tilladelse at ernære sig, dog alene med egne hænders Arbeide, og ikke holde andre til Hielp. 2.) Ingen Paruqvemager Dreng eller Svend maae ernære sig med at accommodere, før han efter Laugs Art. har udtient sine fulde Svende-Aar, og som Mester i Lauget er indtrædet. 3.) Haarsties rerne forbydes aldeles at forfærdige Paruqvemager - Arbeide, ligesom de ikke heller maae accommodere Paruquer og Tourer ved andre end dem selv, langt mindre derpaa holde Svende og Drenge. Nye og forbedrede Laugs-Artikler for Vogn: 27 Apr. mændene i havn. (Hvorved nogle Forandringer ere giorte i Langs Art. 5 Mart. 1683, saavidt Khavns Vognmænd angaaer). Cancel. p. 38. Forandret i adskillige Poster ved Fr. 9 Sept. 1763 og Taxt 14 Sept. 1767. Cfr. Pl. 30 Oct. 1758.09 ang. Bønder, sem fiore til Skoven, Pl. 16 Febr. 1780 3 § (*). 1.) Ingen maae være Vognmand, og enten uden Byen Reiser kiere, eller inden Byen Vogne til Arbeide Bortleie, før han har taget Borgerskab og er i Vognmands Lauget indskrevet; Hvo herimod forseer sig, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt til Vognmands Lauget, og zdie Gang straffes paa Kroppen. 2.) Hvo Vognmand vil være, skal have tient hos en Vognmand i Langet i 2 Aar eller for Rudsk i Khavn i 3 Aar, og have et Par dygtige Forspands Heste, et 115 Par (*) Cfr. og Rescr. 4 Maj. og! 12 Oct. 1764 samt 26 Apr. 1777L. Art. for Vognmændene 2-6 §. 27 Apr. Par dito til Reiser med en god vid Kurvevogn, hvor pan fan føres 2 Personer med en Kuffert eller hver Per son med et Skriin, eller 3 Personer hver med en Vadsæk; samt et Par Heste med en Gadevogn, og et Par Heste med en dygtig Kistevogn til Renovationen, hvors ved Vognmændene skal rette sig efter Fr. 21 Maj. (*) 1680. 5 §. (See Anordn. 7 Maj. 1777). 3.) blant Gadevognene skal, naar det behøves, være 4 a 6 med gode tætte Ralkekifter til Kalk at age, som de pngte ere pligtige at holde, hvilke altid skal være i Beredskab til enhvers Brug, som dem for Betaling fan be: Høve. Wil og nogle af de andre Vognmænd holde Kalk vogne, da skal det baade være dem tilladt, saa og Kalkfabriquerne og andre Particulaire, som deres egne Heste og Kalkekifter til deres egen Fornødenhed vil bruge. 5.) Oldermanden maae udnævne 4re Laugsbrødre, som Skal være berettigede med ham og med Assistence af 'Politiet de Uberettigede, som imod denne Fr. giøre Lau get Indpas, at udsøge, og af dem oppebære den i 1 § ommeldte Straf; Hvis de ikke strax betale, maae den udpantes hos dem; Men i Fald intet forefindes, hvoraf den kan udpantes, og de ei kan stille Forsikring derfor, maae de, uden nogen Henseende til hvad Jurisdiction de sortere under, hvor de antræffes, af Politiet henføres i Stadens Arresthuus, og der forblive, indtil de Bø derne betale. 6.) Ingen maae sig herefter i Khavn eller uden for nedsætte og Lauget til Præjudice Heste og Vogne for Betaling bortleie; dog Møllere og Blegefolk ei formeent at føre til og fra Mølle og Blegedam imene, hvis enhvers Næring især fan vedkomme. heller nogen formeent, at betiene sig med sine egne Heste Ei og (*) Samlingen af Frr. staaer ved en Trykfeil: 21 Mart. 1680. 2. Art. for Vognmændene 6-8 §. Sffe heller 27 Apr. og Vogne, hvor han det fernsdent haver. er det Bønderne formeent, som komme til Torvs med Læs, at tage noget med sig paa Veien Ziem ad for Bes taling; langt mindre forbydes nogen Hosbond ved sine 23onder at lade føre til og fra Kiøbenhavn, hvis han fornødent cragter. Saa beholde og Sandagerne eller det lidet Vognmandslang den Frihed, som dem efter Sr. 21 Maj. 1680 og Instrux 17 febr. 1733 er forundt. (See Pl. 29 Apr. 1771). Ligeledes mane Hyres Eudstene fiere, som Pl. 2 Aug. 1728 foreskriver. Og naar nogen af Kongens Officerer eller Stabs: Betiente foraarsages, og med Chefens Attest bevise, i Embeds Forretning at reise, ere de ei heller pligtige at be tiene sig af Laugets Heste og Vogne, men maae bruge hvem de selv vil. (Cfr. Sorse Acad. Fundats 29 Jan. 1782. 33 § og Pl. 13 Oct. 1784. 4 §). 7.) Jngen prekudske maae for Betaling spænde deres Heste for andres Vogne eller Chaiser, til at befordre Reiser, ei heller tage andres Heste til Forspand for deres Hyre vogne under Straf efter 1 § (*). 8.) Naar Nei ser i Kongens eller Byens Erinde forefalde, skal hver Vognmand tiere efter den Orden, han paa Rullen er opfat for, hvilken udi alle Reiser paa alfare Landeveie fra en Riobsted til anden skal følges. Og skal Olders manden tilsee, at de ade Vognmænd i Khavn, som staae for Reisen, altid holde deres Heste hiemme paa Stalden, paa det den Reisende et mod sin Villie skal opholdes, men kan strap fortkomme; Og skal Oldermanden ham, i hvem han og er, uden Ophold Vogn til næste Kiobsted forstaffe, hvorfor han nyder strax paa Steden af den Reisende 4 Skill. af hver Vogn; tager han (*) Cfr. Canc. Br. 17 Jun. 1786. 2. Art. for Vognmændene 8-9 §. 27 Apr. Han mere, bade han hver Gang til Børnehuset 1 Rdlr; Ligeledes skal al Kiørsel med lufte Rareter og Chaiser samt andre aabne Vogne omgaae i Lauget efter ordentlig Tour; men til de Steder, hvortil Hyrekudskene mane fiore, mane enhver Vognmand uden Hensigt til Touren labe sig befragte. (See Fr. 9 Sept. 1763. 5 §). 9.) Ingen Vognmand maae fisre videre, end fra den ene til den anden næstliggende Rigbsted, i hvilken han, fer Retour at bekomme, maac opholde fis, nemlig om han ankommer før kl. 9 Fermidd., maae han Fragt søge til om Aftenen; Kommer han efter Kl. 9, mane han Fragt tage til næste Dag Kl. 8; men kommer han om Aftenen eller ud paa Natten, maae han lade sig befragte indtil anden Dagen Kl. 9; Dog maae Khavns Vognmænd ligge i 24 Timer, fra den Tid de ankomme, og bie efter Retour. (See Fr. 9 Sept. 1763. 16 §). Derfor skal enhver Vognmand strax han til Kiebsteden ankommer, det Oldermanden tilkiendegive, og derpaa tage en Seddel, hvilken han igien i Porten, naar han udkiører, skal fra sig levere (see Pl. 28 Oct. 1788); befindes da, at han har sig længer opholdet, end ham var tilladt, og dog Fragt taget, da bøde hver Gang til Vognmændene der i Byen 4 Nole; Men dersom den Vogn, som for den Reisende altid skal holdes i Bered Fab, ei ved hans Ankomst var tilstede, maae han frit bruge samme Vognmand til næste Kiøbsted for den samme Fragt, som der paa Stedet ellers Fulde gives, og i saa Fald maae samme Vognmand tage Retour tilbage igien til det Sted, han hiemme haver; Men kiører Vegn manden igiennem nogen Rigbsted, eller forbi uden om, hvor Vogne var at bekomme, undtagen i Tilfald, som oven for er tilladt, da bøde for hver Gang til Vogn mandslauget i den Bye, han saaledes forbikiører, 4 Rdlr. Og skal Oldermanden skaffe enhver, som det begierer, Retour: L. Art. for Vognmændene 9-10 §. Retourvogne, naar de i Byen ere ferhaanden, efter: 27 Apr. som fremmede Vognmænd eller Svende ligesaavel staae under hans Ordre, den Stund de ere der i Byen, som de der i Byen hiemme have. 10.) Paa det den Reisende ikke nogen ubillig Fragt skal affordres, er følgende Taxt til enhvers Efterretning forfærdiget, at en Vognmand af Khavn skal betales fra Paaske til Mis chaelis af Milen 2 Mk 13 Still., og fra Michaelis til Paaske 3 Mk 4 Skill., naar Vognene ere efter 2 §; Og skal Vognmændene selv erlægge Consumtionen, uden noget videre af den Reisende derfor at fordre. En Retourvogn skal have mindre i Fragt, end han ellers efter Taxten er berettiget at tage paa det Sted, han fras fiorer. Hvis nogen begierer Isse Seste for Karosser eller Chaiser at forspænde, skal Oldermanden dem forsaffe, og da nyder Vognmanden mere i Fragt end efter Taxten, dog maae ingen Vognmand tage Betaling for mere end 2 Par geste, endstient han kunde finde fornødent at bruge 3 Par Heste til Forspand. (See Fr. 9 Sept. 1763. 12 09 16 §). Ligeledes skal Oldermanden imod ovenmeldte Betaling assistere de Neisende imellem Khavn og Helsingøer, som betiene sig af Barioler, med for nøden Skyds; Men ingenlunde maae herefter, som hidtil er skeet, den, der reiser med en enkelt Kariol, og ikkun fører bag paa en liden Kuffert, Mantel: eller Vadsaf af 50 Punds Vægt, paabyrdes 2de Heste, hvorover mange, især de Norske, som reise mellem Norge og Danmark, heiligen besvære sig, i Henseende at saavel i Norge som i Sverrig, hvor Milene ere meget stærkere og vanskeligere, end i Danmark, for saadan Kariol ikfun bruges een Hest; Og bør for saadan en gest, som sættes for Kariol, betales halvt saa meget af Milen, som for et Par Forspands-Heste, hvilket bør tiene saavel Helsingsers som Kiøbenhavns Vognmænd til Efterretning. 11.) Ders 27 Apr. 11.) Dersom nogen Vognmand sidder Oldermanden overs horig, naar han ham tilfiger at reise, enten med at negte at fiore, naar han staaer for Reisen, udygtig Kiores svend, Heste og Vogn at fremsende, vægre sig i at tage noget paa sin Vogn af det 2 § ommelder, eller og mere af den Reisende, end Taxten ommelder, at fordre, da skal Oldermanden det for Politiemesteren tilkiendegive, som strap uden videre Proces eller Settergang for Iste Forseelse skal til Straf oppebære af den Skyldige 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt og have sin Fragt forbrudt, og zdie Gang udslettes af Vognmændenes Nulle og ikke mere tilstedes sig for Vognmand at labe bruge. Er Oldermanden forsømmelig eller modtvillig, skal den Reisende i lige Maade Politiemesteren derom lade advare, som den Meisende strax en Vogn skal forskaffe, og siden have Tiltale til Oldermanden for lige Beder, som før er meldt. Hvis Borten tilfalder en Vognmand, som det da var umueligt for en eller anden Tilfald at kiøre, skal Oldermanden strax forstaffe en anden paa dens Omkostning, som skulde fiørt, at den Reisende ingenlunde opholdes, paa hvad Tid om Aaret det end kunde være.

12.) Om Gadevognene, see Taxt 14 Sept. 1767. Hvis nogen har en Andeel Mas terialier eller andet Gods at lade opføre, kan han betinge, med Vognmændene for Dagion, som de selv best kan forenes (*).

13.) Ingen Vognmand maae længer efter Læs opholdes, end han kan lægge paa Vognen og igien aflæsse; hvem ham længer opholder, skal give for hver heel Times Ophold 8 Skill. Giør Vogn manden forgieves Reise, betales ham sin fulde Fragt, med mindre den, ham havde fragtet, skaffer ham strap anden

(*) See Rescr. 4 Jan. 1754 og 13 Mast. 1767. 2. Art. for Vognmændene 13-22 §. anden Fragt. 14.) Alle Gadevogne skal af Older: 27 Apr. manden saaledes inddeles, at visse samles ved Begnmæn denes Laugshus ved gammel Strand, og visse ved yehavns Kanal; og skal Vognmændene paa hvert af disse Steder holde et Contoir, hvor alle, som begove deres Kiørsel, kan anmelde sig saavel om Forspand, som Fragt og Gadevogne, hvilket efter Tour stal omgace i Langet; Og skal Vognene strap fra disse Contoirer anvi ses, og Fragten efter Taxten der betales til den, som Contoiret forestaaer, hvorfra igien Pengene til hver af Laugs:Brødrene udbetales, saa at Riorekarlene ikke maae modtage Betalingen for nogen Kiorsel; Og naar i tas den falder stærk Risesel, skal hver Vognmand skaffe 2de Gadevogne. 16.) Riprekarlene og Dren gene skal fæstes i halv eller heel Aar; negter nogen af dem at kiore, naar han fra Contoiret eller Oldermanden befales, maae han uden videre Nettergang sættes i Sta dens Fængsel eller Kielder en Nat over; Gior han det 2den Gang, sidde 2 Dage og Nætter i Fængsel paa Vand og Brød; 3die Gang gaae i den spanske Kappe med Seddel paaslagen om hans Forseelse; Og stal Oldermanden hver Aften efter Tour udmelde de Vogne mænd, som næste Dag skal have Tilsyn med Kiorekarlene, at de forrette hvad de bar; Og i Fald nogen af disse ikke med Karlene haver tilbørlig Opsigt, eller ei an melder for Oldermanden deres Forseelser, sal saadan Vognmand derfor af Oldermanden anklages for Politiemesteren, som den Skyldige efter Fortieneste mulcterer. (See Taxt 14 Sept. 1767). 18.) Hvis nogen Karl eller Dreng indeholder noget af hvis han med sin Hosbonds Heste og Vogne har fortient, enten paa Meis ser eller paa Gader, da skal han tilbagegive det i saa Maader oppebaarne, og desuden betale dobbelt saa meget i Lauget til de Fattige. 22.) Vognmændene eller Deres 2. Art. for Vognmændene 22-25 §. 27 Apr. deres Tienere al med Flid og god Tilsyn forvare Fol fes Gods, som dem betrees at age, saavel inden som uden for Staden; Tager nogen Skade for deres Uagtsomheds og Forsømmelses Skyld, skal de betale Sfaden, og desuden straffes efter Sagens Beskaffenhed. 23.) Ved Ilosvaade skal Vognmændene strax tilføre Brandredskaber, og derefter holde med deres Gadevogne, hvor Politiemester dem anviser, for at bierge Folkes Gods, hvorimod de skal nyde alle de Friheder og Tillæg inden og uden Staden, ved hvad Navn nævnes fan, som de hidtil haft have; Men lader nogen sig finde uvillig eller forsømmelig, skal den, som sligt kan overbevis ses, bøde 10 Rdlr til den, som tager Skade af Ilde brand, og have derforuden sin Laugsrettighed forbrudt. (Cfr. Br. Ordn. 9 Maj. 1749. 27 §). 23 Maj. 29 Jun. 29 Jun. 25.) I øvrigt forholdes efter Fr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. Raadstue Pl. Ang. hvor Vognmændenes Contois rer i havn skal holdes, og at de, som forlange Vogne, sig der skal melde, saa og at den Vognmandskarl, som antager Kiørsel, der ei er anviist ham af Contoiret, skal bøde 1ste Gang 1 Rdlr til Laugets Fattige, 2den Gang dobbelt, zdie Gang forvises Lauget (*). p. 201. Pl. Ang. smaae Lotteriers Afskaffelse i Danmark. (See Pl. 4 Dec. 1767). P. 56. P. 57. Fr. om Assistentshuset i Khavn. Cancel. Gr. Assistentshuset i Khavn, som ved Privil. hidtil har været i private Hænder, er ved Privilegium er clufivum overdraget til Søeqvæsthuset, saa at dette fra næstafvigte 11 Jun. af alene bliver berettiget til at giøre (*) See Rescr. 4 Jan. 1754. Cfr. Taxt 14 Sept. 1767. Fr. om Assistentshuset 1-2 §. giøre Pengelaan paa haandfaaet Pant, og derfor tage 29 Jun. Hoiere Nenter end efter oven; hvorimod det skal med Tavshed af de Pantsættendes Navne og Omstendigheder til alle, som Penge i Hast behøve, udlaane paa det af dem satte Underpant saa meget og saa lidet, som hver begierer, lade det henstade saa længe og fort, som en hver sig betinger, og modtage til haandfaaet Pant (saavidt Værdien fan tilstrække) alt det, som er af nogen Vardie, og ikke er Jordegods, Eiendomme, Guns og Gaarde eller Forskrivninger, naar dem derfor maanedlig svares de bevilgede Renter; Hvorfore, paa det saadant nyttigt Værk kan drives med Sikkerhed for de Laanende og Assistentshuset, og al Strid imellem dem forekommes, følgende bekiendtgiøres: 1.) Assistentshuset skal være aabnet alle Søgnedage om Sommeren fra Kl. 8 til 12 Formidd. og 2 til Efterm., om Vinteren fra 9 til 12 Ferm. og 2 til 4 eller 5 Efterm.; da Assistents-Forvalteren mod Pant udlaaner de Summer, som de Pantsættende begiere efter den Værdie, som han skisnner Pantet at have, og mod de accorderede Renters Oppebørsel; dog maae han lade Juveler, Pretiofa og ustemplet Silv vurdere af Kyndige, og derpaa tage Attest, hvilken Omkostning gaaer for de Pantsættendes Regning. 2.) Af alt det, som udlaanes, og er over 100 Solr, sal svares, som hidtil, i Rente maanedlig p. C. eller 5 ME; af 100 til 50 Mdle maanedlig I p. C.; og af 50 Rdlr og derunder maanedlig 1 St. af hver Ndir. Og naar disse Renter af visse Capitaler udgiøre en Brok, til hvilken at erlægge ei haves saa liden Mynt eller Penge, stal samme svares i den Mynt, som nærmest efter den haves, saasom Isteden for St. svares St., og for 17 St. 1 St. efter en (i Fr. indrykket) Tabel, som med Avasthuus-Directeurernes Underskrift til alles Ester: IV Deel. retning 3 Fr. om Assistentshuset 2-6 §. 29 Jun. retning skal være opslagen uden for ved Indgangen og inden for paa Døren af Stuen, hvor Laanet skeer. 3.) For Pantet, hvorpaa Assistentsforvalteren har laant Penge, skal han give Beviis, efter nedenstaaende For mular (*). 4.) Dersom noget Pant formedelst Forvalterens Forsømmelse forderves, forværres, formindskes eller forkommes, bliver han Eiermanden ansvarlig til den derved lidte Skade. 5.) Forfaldsdagen, naar Pant skal indløses eller fornyes, er 3de Dage efter den Tid Beviset lyder paa, og bør enhver, som har lige Beviis, om han end det har forkastet, inden den Tid melde sig med Betalingen eller om Fornyels seu, og bringe sit Tab og sin Rettighed til fuld Formod ning eller Vished. Naar nogen efter Forfaldstiden vil indløse sit Paut, endog først i Maaneden, da staaer der ham frit for, men han skal svare fuld Rente for den Maaned. 6.) De Panter, som ei i rette Tide indløses eller fornyes, maae næste Maaned efter, om Tiden det tillader, af Assistents Forvalteren sættes til Auction, efter at det først betimelig ved Aviser, Pla cater og Catalogis er bleven bekiendtgiort; og skal Assistentshusets egne Betiente forrette Auctionen og derfor nyde I p. C. Naar da den udlaante Capital med sine forfaldne Renter og den paa Auctionen anvendte Bekostning er fradraget den Sum, som det auctionerede Pant er (*) No. Pante-Bogens Pag. dn = harer NN af Assistentshuset laant i Venge Rdlr, og derfor sat til pant en Selvkande, vægtig rod, som skal indleses den næstester, og derfor betalt udi Renter == Rdlr ß for hver Maaned, altsaa for 3 Maane der dlr 6. Men, om bemeldte udlaante Summa ei til Forfaldsdagen bliver betalt, eller pantet fornyet, da forholdes dermed eter Forordningen de dato 29 Ju nii Anno 1753 dens 6te 5. Controlleret NN NN Assistentshuus-Forvalter. Fr. om Assistentshuset 6-9 §. er solgt for, da skal det overskydende være den Pant: 29 Jun. fattende paa Ansøgning følgagtigt, i Fald han sig inden Aar og Dag derem melder; Hvis ikke, falder der til Socqvasthuset. 7.) I alle de Tvistigheder, som reise sig af Assistentshusets Indretning og Drift, og efter denne Fr. skal paakiendes, og ikke efter foregaaende Klage for Directeurerne i Mindelighed kan afgiores, stal Byetinget i Khavn være det rette første Værneting, hvorfra saadanne Sager appelleres til Raadstue - Retten 09, efter deres Beskaffenhed, derfra til Soieste Ret; Men i alle andre Tilfælde, som ikke af Assistentshuset og denne Fr. herrøre, skal Assistentshuus: Forvalteren, som en See-Etats Betient, saavel i Henseende til Værneting som til Skifte, sortere under Søe-Etatens Jurisdiction. (See Fr. 15 Jun. 1771). 8.) Paa det ftiaalne Roster eller det, som er tabt, ikke skal modtages til Pant, bør enhver, saasnart han savner noget, det skriftlig angive hos Assistents Forvalteren, som skal, naar det til Pant anbydes, samme anholde og for Eieren tage i Behold, og Personen lade gribe og til Eiermanden eller Rettens Middel overlevere. Er saa dant Gods allerede til Pant modtaget, bliver Eiers manden det ikke mægtig, før han erlægger de derpaa udlaante Penge med deres forfaldne Rente, men Assstentshuus Forvalteren fal, om den, som Pantet satte, melder sig enten til Indløsning eller Fornyelse, lade ham anholde og til Eiermanden eller Rettens Middel overs levere. 9.) Og som Søeqvæsthuset ved Privil. exclufivum er berettiget til Assistentshuus Holdelse, saa forbydes herved strængelig alle og enhver at udlaane Penge paa haandfaaet Pant mod hsiere Renter, end Loven tillader, saasom dette almindelige Assistentshuus derved giøres Forfang, og Publicum medtages; og skal den, som samme angiver og beviser, ei alene fane sit X 2 udsatte Fr. om Assistentehuset 9 §. 29 Jun. udsatte Pait frie og frelst tilbage uden at tilbagebetale tet, han derpaa til Laans har bekommet, men endog nyde af de Bøder, som saadan uberettiget Pantelaaner sal svare, eftersom enhver, som saaledes udlaaner, stal bade ligesaa meget, som han paa saadant Pant har udlaant, hvilket til Qvæsthuset hiemfalder (*). 29 Jun. Fundats og Anordning for det Kgl. stiftede fattige Borns Opfostringshuus paa Christianshavn. [Gen. L. Occ. og Com. Colleg.]. p. 153. Forandret, i Henseende til VIII og IX Post, ved Anordn. 24 Nov. 1777 (**). 1.) Deri skal indtages indtil 200 Drenge fra hen imod 5 til 12 War gamle. II.) Indtegningen skal skee med Consens af deres Forældre, Formyndere eller Slægtninge, samt Fødestavns Eiere, hvilke sidste dog, siden de saaledes undslaaes fra deres Opdragnings-Bekostninger, bør renuncere al Ret og Authoritet til og over dem i Fremtiden, undtagen: At imod hver 300 Rdlrs Erlæggelse til Etablissementets Fond erhverves Frihed for sig og Descendenter en Dreng efter anden continuerlig selv at mane indlægge, da enhver Proprietair beholder Rettighed til Drengen efter Lov og Frr. III.) Forst og fremmest skal her indtages saadanne, som i Dane mark, dernæst i de Kgl. tydske Provindser, enten ere Kiøbstæderne eller Landsbyerne til Byrde og dog have funde Lemmer og følgelig eragtes at kunne ved tiltagende Aar love de til Arbeide udfordrende Kræfter. VI.) De oplæres i Christendom, Lasen og Skriven og lidt Rege nen; Men ellers i ingen anden Videnskab, Konst eller Profession. VII.) Men fun til Spinden, Vaven og (*) Cfr. Rescr. 7 Dec. 1753. (**) See Resol. 20 Dec. 1760, Rescr. 14 Dec. 1775 pg 4 Apr. 1781. Fund. f. Opfostringshuset VII-x P. 5§. og ligt Fabrique - Arbeide. mellem det 12te og 15de Aar til Fabriqveurer, Handlende eller Søefarende imod en Kiendelse af 50 Rdlr til Husets Fond, for at tiene dem til deres 24 Wars Fuldendelse som Drenge i deres Fabriquer eller paa deres Skibe for Kost og Klæder alene uden anden Løn (doer Drengen inden faa Aar derefter, bør Hosbonden i Følge efterføl gende 6 en anden overlades med en proportioneret forringet Kiendelse). IX.) Men efter deres 24 Aar ere de aldeles frie, og maae søge deres Ophold og Næs ring, hvor de vil i Kongens Riger og Provindser, og selv betinge sig saadan Løn for Fabriqve Svende og dess lige, eller for Matroser og Søefarende, som de bekomme funde; Saa maae de og efter Omstændighedernes og Fas briquernes Beskaffenhed, som de ere blevne kyndige udi, nedsætte sig paa Landet eller i de smaae Kiøbstæder, og der enten for deres egen eller andres Segning ubehindret fortsætte der Arbeide, de saaledes lært have, alene. X.) Men de maae ikke uden særdeles Tilladelse begive sig i fremmede Lande eller Tieneste. Og, om de doe uden Born, da henvende det halve af deres erhvervede Formue til dette Huus, eller og accordere med Directeu rerne om en vis Riendelse til dette Huus, for efter eget Behag at disponere over deres ganske Formue. Jblant de Fordele, Kongen forunder denne Stiftelse, ere følgende: 3.) En aarlig Collect, som overalt i Danmark og de Kgl. tydske Provindser (hvorfra Born her maae indlægges) maae indsamles hver Nytaars Dag til Froeprædiken, Heimesse og Aftensang ved Bekkener, udfatte efter foregaaende Intimation for Kirkens Dørre, eller paa anden Maade efter hvert Steds Brug; hvilken Præsterne levere til Provsterne, og disse til Biskopperne. 5.) Frihed alene i 20 War at indrette aarlig et general Lotterie mod 3000 Sidles Afgift for hvert til Fattig VIII.) De overlades 29 Jun.

  1. 3

væses Fund. f. Opfostringshuset x P. 5-11 §. 7.) Husets Grund og Bygninger af have samme Frihed for Indqvartering og andre Onera, som deslige Pladser, Bygninger og Indretninger, saasom Hospitaler, Beisenhuset og publique Stolehuse i Khavn nyde. 9.) De Betiente, som virkelig boe i Huset, eller som boe uden for, og dog høre dertil, deraf lønnes, og ingen anden Fortieneste have, eller borgerlig Næring bruge, skal være frie for Byens Bestillinger, at giøre Vagt, Optoge eller deslige, og skal i alle Maader ansees og med dem, saavel med deres Foro, som Jurisdiction og Efterladenskab, forholdes, ligesom hidtil med Betienterne i forbemeldte publique Huse i Khavn. 10.) I dette Huus maae præpareres alle Sorter til Manufacturer brugelige raae Materier, være sig Linned, Uldet, Bomuld eller andet; og maae samme ei alene der spindes, tvindes, hafpes og spoles, men og væves, knyttes og paa andre Maader forfærdiges saavel benævnte, som alle andre Sorter Manufacturvarer, som andre ikke privative ere berettigede alene at forfærdige. Og maae Directionen til saadant Arbeide og Drengenes Underviisning antage saadanne Mestere, Arbeidere og andre Personer, som de tien ligt eragte, uden at deri maae giøres nogen Hinder, eller Mesterne tvinges til at giøre Westerstykke, indtræde udi Laugene, svare Laugs-Rettighed, eller være forbundne til noget Laugs Vedtægter, saa længe de virkelig staae udi dette Huses Tieneste, og ikke arbeide for andre. 11.) De her indlagte Drenge al ei bebyrdes med andre Geburts: Breve, end Directionens Attester, som paa. ustemplet Papiir under Husets Segl uden Betaling meddeles, og ansees lige saa gyldige, som de af Netten vare udfær 29 Jun. vesenet i Danmark (*). (*) Cfr. Rescr. 17 Aug. 1764. Fund. f. Opfostringshuset x P. 11-16 §. udfærdigede og skrevne paa det anordnede stemplet Papiir. 29 Jun. 12.) De Drenge, som døe i dette Huus, nyde Begra velse paa vor Frelseres Kirkegaard uden Betaling til Kirken eller dens Betiente. 13.) Dette Huus skal være befriet for at svare Told, Consumtion, Accise eller andre Paalæg af de Varer, som indføres til Forarbeidning derudi, det være sig Her, Hamp, Uld, Olie, Farvevarer eller deslige, paa hvilke Directionen indgiver Fortegnelse til Kammer Collegium og requirerer fri Ordre til Vedkommende paa Toldkammeret. Ligeledes forundes det Told og Accisefrihed paa dets Bygnings-Materialier. 15.) Om den Stiftelsen forundte Porto: Frihed, see Fr. 17 Jun. 1771. 13 09 14 §. 16.) Til alle denne Stiftelses Affaires maae bruges ustemplet Papiir. (†) Kgl. confirmerede Reglement og speciale An- 29 Jun. ordning for det fattige Børns Opfostringshuus og dets Betiente (*). Gen. L. Oec. og Com. Coll. Khavn 4to. Anordn. om Boigde-Tingenes Holdelse i 13 Jul. Bratsberg Amt i Norge. Cancel. p. 66. Forandret, ang. Øvre-Tellemarken, ved Anordn. 7 Sept. 1764 (**). Samme skal holdes 14 Dage førend Fr. 28 Febr. 1727 befaler (saasom Amtet siden den Tid er deelt i zde Fogderier), og begyndes i Drangedal, samt gaae en fuite til de endes i Lanrdal udi følgende Tour: Dran gedals og Torredals Sogner; Sannichedals Anner; Bamble Sogn; Eidanger Sogn; Gierpen og Slemdals Anner. Nedre Tellemarken: Solum og Mælum Sog= 4 (*) Af dette Reglem. er et udtog indrykket i Samt. af Frr. p. 170. (**) Samt ved Rescr. 7 Aug. 1776 og 28 Jan. 1785. Anordn. om Tingene i Bratsberg Amt. 13 Jul Sogner; Holden med Helgen og Rommenes Annerer; Boe med Lunde Herreds Annerer; Sover med Næs Hers reds Anner; Hitterdal med lille Herreds Anner. Øvre: Tellemarken: Attraae eller Tinds Hoved Sogn med Mæls, Dals og Hoven Annerer; Hierdals Sogn med Zudal, Soveland og Grandes Herreds Annerer; Sillejords Sogn med Fladals og Ommerdals Annerer; Hvi derse Hovedsogn med Bruncheberg og Vraadals Annerer samt Flaabøigden; Nissedals og Treungens Annerer; Forrisdals Præstegield, Moclands Hovedsogn med Schaffe, Veum, Heggelands og Moe Annerer; Vinnie Hovedsogn med Nassland og Noclands Annerer; Lauerdals Hovedsogn med Ødefield, Hoedalsmoe og Edsborg Annerer. Indfalde nogen af disse fastsatte Tingdage paa en hellig Dag, skal næste Søgnedag være rette Ting: og Tægtedag. 13 Aug. 9–14 (9a 935314 Raadstue-Pl. Hvorved forbydes alle uberettigede Personer i havn at paatage sig Commissio ner for Folk til at udføre deres Sager ved den anordnede Gields Commission; saasom disse ofte indvikle fattige Folk i ufornødne Vidtløftigheder, Disputer og Bekostninger. Derimod skal enhver, som der lader nogen tiltale, enten selv, eller ved sin Hustrue, Børn eller virkelige Tienestetyende lade sin skriftlige Memorial indlevere til Retten; og naar Sagen derefter foretages, sal saavel Citanten som Indstevnte ligeledes møde enten selv eller ved Hustrue, Børn eller Tienestetyende, for at fremlægge Beviis og Paastand til Nettens Paa kiendelse; Er nogen af Parterne nødt til at betiene sig af fremmede Personer, maae det ei see af andre, end de ordentlig beskikkede Procuratorer. Ligeledes forholdes saavel med Vidners Forelse for Politiekammers Retten i de Sager, hvor Vidner behøve at føres, som ved Dommenes Execution af Underfogden, hvorved paa Pl. om Gields: Commissionen &c. paa lige Maade forbydes alle Omløbere og uberettigede 13 Aug. Personer sig at indfinde. p. 202. Laugs-Art. for Neebslagerne i Bergen (*). 14 Aug. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 141.1 2.) Ingen mane sig af Reebslager - Haandværk ernære, enten med Arbeide at betinge, eller Svende og Drenge at holde, før han har vundet sit Borgerskab og er i Lauget indskrevet, under Straf 1ste Gang af 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang paa Kroppen. 3.) Forlæggere eller Eiere af Reberbaner maae holde og bruge samme, iont de ei have lart Recbslager-Haandværk, naar de dertil antage dygtige Mestere af Langet, som til Arbeidet kan være ansvarlige og Haandværket med Svende og Drenge paa Eierens Regning fortsætte, samt efterkomme Laugs = Artiklerne. 4.) Alle Neberba ner skal være indrettede med forsvarligt Tag, i det mindste 50 a 60 Favne lange, paa det Tougværket ikke formedelse den der paa Stedet faldende idelige Stegn at komme til Skade; og maae ingen Reberbane uden sandan Tildækning for gyldig pasfere. 5.) Alle, som have Reberbaner ved Bergen uden for Byens Grund, mane bruge samme; dog skal de tage deres Borgerskab og svare Contributioner til Byen af saadan Haandværks og bora gerlig Næring, samt for de Folk, som de til Haandvar kets Fortsættelse bruge; Men i øvrigt skal de af deres øvrige Eiendom og Folk fremdeles som hidtil skatte under det Sted, hvor de boe. 6.) Alle Forlæggere eller Reebflagere skal i de Reebslager-Haandværket vedkommende Laugs Sager svare under Bergens Magistrat og Polis tie-Retten; men i deres øvrige particulaire Eager fors blive de under den Jurisdiction, som det Sted, de boe paa, henhører under. 8.) Oldermanden maae med 25 2 Mea (*) See Rescr. 5 Maj. 1780. . Art. f. Reebstagerne i Bergen 8-12 §. J 14 Aug.2 Mestere og en af Politicbetienterne opsøge Bønhafere, enten de ere Mænds eller Qvindes Personer, og af dem oppebære den ovenmeldte Straf; Men hvis de den ikke strap betale, maae de uden nogen Henseende til deres Jurisdiction, hvor de antreffes, henføre dem i Stadens Arresthuus, indtil de Bederne betale. 10.) Ingen i Lauget maae spinde noget Gods for sig selv eller andre af andet, end dygtig ussedrukken Hamp, under Straf af hans Laugs: Rettighed og 20 Rdlr til Børnehuset; og hvis nogen befindes at slaae Kabeltoug eller an det Skibs Redskab enten af Hampeblaar, seedrukken Hamp eller anden ond Hamp, han mister sin re og Boeslod. 11.) Paa det den svedrukne Hamp uden nogens Bedrag kan komme til Nytte, maae de Matros ser, som have staaet i Kgl. Tieneste, have Frihed til af spedrukken Hamp alene at forarbeide fording, Skagler, Hsevævler og andet sligt Arbeid, som Bønder bruge, samt omslagen Tougværk, som ikke bruges til Stidss Fornødenhed; dog at disse Matroser først af Magistras ten i Bergen erholde et Beviis, at de dertil ere an tagne; men under dette Arbeide er det dem aldeles ikke tilladt noget Garn at spinde eller Tougvært at slaae, af hvad Navn nævnes fan, enten til Skibs Redskab eller til Nordfar Jægter eller andre store Jægter, ei heller at spinde og flane de Snører, Linner og andet, som til Siteriets Fortsættelse bruges. 12.) Oldermanden skal hvert halve Aar beskikke 2 Laugs-Brødre, som stal have god Indseende med, at hver Mesters Arbeide vor der forsvarlig giort, samt at intet til Søefarten brugeligt Gods spindes i Regnveir eller Riimfrost om Vinte ren, eller paa rydsk Maneer med at vinde Garnet igien nem Vand og Skarn, men at det spindes paa Ruller efter gammel Sædvane; Hvo herimod handler, bøde hver Gang 10 Nolr, og disse 2de Mand, om de med Opsig= ten 2. Art. f. Neebslagerne i Bergen 12-25§. + ten forsømmelige findes, bede hver Gang 5 Rdlr. Og 14 Aug. naar nogen Skipper fieber noget Kabeltoug, sal Reeb flageren, som det sælger, og de 2de Mestere, som havde Tilsyn, da det blev spundet, give om dets Dygtighed skriftlig forsikring; Fanger den Kiøbende nogen Skade for Tougets Udygtighed, da svare alle 3 forskrevne Recbflagere til Skaden. 13.) Paa det Recbslagerne kan have Aftræk paa deres Arbeide, forbydes det ganske no get nyt Reebslager-Arbeide, i hvad Navn det have kan, der i Riget at indføre (cfr. Told R. 1768); ei heller maae nogen, uden Reebslagerne, noget Tougværk, lidet eller stort, Linne, Hysing eller andet Meebslager Arbeide, med hvad Navn det nævnes fan, enten i deres Boder eller Huse falholde, langt mindre dermed i husene omlobe; ei heller maae nogen, uden de, som i Seebslager- Lauget ere, fare om Bord paa Skibe, Nordfar: eller andre Jægter, med noget forfærdiget Arbeide at falholde; men det tillades Reebstagerne, hvor de fligt kan antreffe, det alene at beholde; dog ingen Seilende forbudet, naar han seiler med sit Skib til fremmede Steder, at han sig jo der maae forsyne med hvis Takkel og Toug, han til sammes Fornødenhed behøver. 25.) I øvrigt forholdes efter Fr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682 samt alle andre ang. Laugene giorte Anordninger. General Patent wider die Emigrationes nach den 24 Aug. fremden Colonien in America. p. 185. Fr. Aug. Fiskerierne og Fiske-Handelen 12 Sept. Zordenfields i Norge, samt hvorledes med Feskens Virkning, Tilberedning og Saltning skal forholdes. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 68. Deels forandret, deels nsiere bestemt ved Pl. 29 Jun. 1775, Fr. 1 Febr. 1786 og 21 Dec. 1792 (*). Gr. (*) Cfr. Arr. f. de Contoirse i Bergen 7 Oct. 1754 og K. Br. 22 Aug. 1777. Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1 C. 1-2 §. 12 Sept. Gr. Da Fiskerierne Nordenfields en Tid lang ikke ere drevne med den udfordrede Flid, og Fiskevarerne ikke paa den rette Maade behandlede; Saa er, for al lorden og Svig at forekomme og derimod at befordre denne saa betydelige Handels Opkomst og bestandige Flor, føls gende anordnetord:

I Cap.) Om Torst og deslige Fists Fangst og Virkning. 1.) I hele Nordlands Amt samt 2Iummedalens og hitterens eller Fosens og mpers Fogderier, og paa intet andet Sted længere Sonder efter, mane det være tilladt at tørre enten til Rundfisk eller Titling efter Fiskens Størrelse al den Torse, som fanges i Jan., Febr. og Mart. Maaneder, saa at ingen Fisk i den Tid maae flekkes til Notskier; men den Fisk, som i de andre 9 Maaneder i bemeldte Districter fanges, skal alletider enten nedsaltes eller virkes til Rotskier og ikke til Rundfisk. Med Langer, som ikke gemeenlig falde i de strenge Vintermaaneder, forbliver det ligesom hidtil, nemlig at de flekkes ligesom Notsieren, førend de ophanges paa Gielden at tørres. 2.) Indbyggerne og de Fiskende eller Virkende i Romsdalens og Sundmsers Fogderier Sønder efter i hele Bergens Stift, og i Stavanger Amt, forbydes herved alvorlig at tørre rund til Rundfist eller Titling nogen Slags Fisk; men al den Fisk, som paa disse Steder hele Aaret igiennem fanges, Eal enten flekkes til Notifier, saltes eller virkes til Klipfisk. som Indbyggerne saavel i disse 2de Fogderier, som læn gere Sønder efter i Bergens Stift, lade den ferske Torst, Sej og Brasmer, esterat den er flaft, ligge en Tid i Søen, førend de enten ophænge den til at tørres eller nedsaltes, hvorved Fiskens Kraft ei alene saaledes udtæ res, at den hverken tørret eller salt bliver saa god og velsmagende, som den uden saadan Uovanding kunde være, Og men Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1 C. 2 §. men endeg foraarsager, at de smaae og fine Been, som 12 Sept. sidde i Kiedet, derved udtrækkes, hvorover Norskteren fra disse Steder ikke er san reen og anseelig, som den nordre Notskier, der uden saadan Udvanding, saasnart den er taget af Seen, flekkes og ophanges; saa forbydes saadan Fiskens Udvanding, og skal Fogderne og Lensmandene have noie Indseende, at de, som herimod handle, tilbørligen mulcteres. Ingen Slags Fife, som er tørret rund, maae fra disse Steder til Fremmede ud= Stibes, eller til nogen indenrigs Kieb: og Ladested henføres, saasom det ingenlunde tilstædes, at Rundfisk og Titling paa bemeldte Steder maae virkes og være til eller findes i Negocen; Skulde nogen derimod tilsnige sig at udføre til fremmede Steder nogen rundtørret Fiff, som udi de i denne Art. benævnte Fogderier var virket, da skal den skyldig befundne uden al Naade straffes som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere; og dersom faas dan rundtørret Fise til nogen indenrigs Kiøb- eller La dested indføres, skal den være confisqueret, og strax paa Eierens eller Frembringerens Bekostning udkastes og neds sænkes paa Dybet, hvor den ingen Opfyldelse kan giore; Skulde nogen med Skibe, Jægter eller Baade, som henhøre til de nordre Fogderier og Amter, hvor rundtørret Fisk i de 3de første Maaneder er tilladt at virkes, ville til en Kiøb:- eller Ladested in snige Fisk, som i Romsdalens Fogderie og længere Sonder efter i hele Bergens Stift og Stavanger Amt var tørret rund, da skal, foruden bemeldte Confiskation og Netsenkelse, Skipperen eller Formanden for Fartviet bede fra 10 til 20 Noir, og den Kiøbmand, som haver modtaget rundtørret Fisk, paa nogen af de forbudne Steder virket, skal (enten den antreffes ved Annammelsen, siden i deres Pakhuse, eller naar den skal udleveres eller udstibes) foruden den berørte Confiskation og Udkastelse bøde dobbelt saa meget, som bemeld Gr. om Fiskerierne Nordenf. 1 C. 2-4 §. 12 Sept. bemeldte Skipper eller Formand, der Fisken har indført. 3.) Og som det i Sr. 25 Apr. 1702 og i Bergens Byes Privilegier 29 Apr. 1702 er anordnet, at af al den Fisk, som tørres rund, skal Benene 3 Leed neden for Navlen eller Gatboren udskiæres, under Fiskens Forbrydelse og 2 Sts Bøder for hver Fisk tørret, rane eller faltet, hvorpaa Rygbenene ikke langt nok ned ere udskaarne, saa skal og herefter dermed saaledes uforanderlig forholdes; dog skal Landmanden vel have saadan miss lig udskaaren Sisk, naar Skylden hos ham befindes, forbrudt, men være frie for de 2 Sks Boder for hver Fis; Men den Kiøbmand, som tilhandler sig en saa ilde virket Fisk, skal ei alene, naar den hos ham findes, betale de 2 Sks Boder, men og have Fisken forbrudt. Al den Fisk, som flekkes og tørres til Rotskier i Nordlands Amt, Tronhiems og Bergens Stifter, eller hvor det være maatte, skal saa langt ned imod Stumpen eller Sporen opstiæres, at der knappest er saa meget Skind og Fisk tilbage, som kan holde 2de halve Fiske tilsam men, imedens de paa Gielden hænge og tørres. End videre skal al den Fisk, som enten i Tronhiems og Ber gens Stifter, eller videre, til Rotskter virkes, ligesom gemeenlig Norden for Helgelands Fogderie skeer, flekkes det reneste mueligt er, og saaledes at den ikke senses, eller ved Kniven, naar Snittet steer, i Fisken be skadiges, paa den Side, hvor Rygbenet ved det første Snit stilles fra den anden Side eller halve Part af Fi sten; alt under den Straf, som for dem er dicteret, der ikke langt nok ned udskiære Rygbenet. Skulde nogen Kiøbmand see igiennem Fingre med Sælgeren, og imodtage Rotkier af saadan Beskaffenhed, uden at an give det, da skal han, enten Fisken antræffes ved Annammelsen eller derefter, ligesom Partiet er stort til, bode fra 10 til 20 Rdlr. 4.) Paa det al Leilig hed Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1 C. 4-5 §. - hed til Svig og Forurettelse imellem den Kiøbende og 12 Sept. Sælgende kan forekommes, at ikke Udskud, mager og Vragfisk skal betales for god Fisk, eller god Fist for Ud- Eud og mager, forbydes det Kiøber og Sælger om Betaling og Annammelse under et og over hovedet at forenes, men af al den Fisk, som efter Vægt annammes, kal paa Skaalerne under Indveining ufeilbarlig udskydes Dragfist, og den magre Fisk for sig, og den gode Fist for sig, og hvert Slags efter sit Vard betales. All Paas fund, som kunde være gaaet i Svang af dem, som fra Landet til Kiøb og Ladestederne indbringe og til Kiøbmænd og andre forhandle veiende Varer, paa hvad Maade det end kunde være, til Fornærmelse og Vægtens svigagtige Formerelse, forbydes strængelig og under vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed. Af alle saadanne veiende Fiskevarer, som fra Landet til Kiob: og Ladestederne indbringes og forhandles, skal gotgiøres den Kiøbende 2 p. C. i Vægten for de Vidie Baand, hvormed Fisken sammenbindes, naar den til Tørkning paa Gielden bliver ophængt, og ikke igien aftages, førend den til Kiøbmændene vorder solgt og afleveret; hvorimod den hidtil brugelige Lod Snor aldeles forbydes. Kiøbende skal og ved Annammelse og Indveining holde sig denne Anordning efterrettelig og ei i nogen Maade besnilde den Sælgende, eller ved utilladte Accordter og Vilkaar søge at trække Handelen til sig fra de Kiøbmænd, som de tilforn have handlet og staae i Regning med, un der lige Straf, som her om de Salgende er meldet, naar det nogen skielligen overbevises. 5.) For at fore De komme al Bedragerie med den Deel af tor Fife, som t Knipper indslaacs, eller i store Fade imellem tvende Bunde indskrucs, og derfor ikke af Kiøberen kan besees eller vrages, men efter de Mærker, som enhver Sort Fisk tilhører og paa Fustagerne eller Knipperne findes revne, Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1 C. 5 §. 12 Sept. revne, paa god Tro og Love maae imodtages, befales, at alle de tørre fiske: Sorter, som enten ere indknip pede, eller i Tønder indstruede, som fornemmeligen bestaae i Langer, Titling, Notskier og Sej, enten de af den Kiøbmand, som skruer og knipper dem, sælges til andre, udskibes for egen Regning eller par Commission, skal være rene, gode, sunde og af samme Sorter, som Kiøberen har forlangt, efter de paa Tenderne revne Marfer uden nogen Sorfalskelse eller Beblanding af den ene Sort for den anden; De skal ei heller lægge en an den Sort Fisk for Bundene eller uden om Knipperne, end den der er midt udi, og af Kiøberen kunde være be tinget; Opdages saadant Bedragerie, før Afskibningen Steer, eller fra udenrigs Steder beviisliggiores, at en ringere Sort Fisk var skruet og knippet for en bedre, det være hele Skruv-Tønder og Knipper, eller en Deel deri, da skal Sælgeren eller Afladeren ei alene have tabt Fisens Værdie til Kiøberen eller den Commissionair, til Hvem Fisken af Eieren er configneret, men endog, i Fald den for nogens egen Regning er afskibet, endnu bøde dobbelt saa meget, som den gode Fisk efter Vægten og der fulde Avantum er værd, efter den Priis, Varerne ved Kiøbets Slutning eller Afsendelse vare udi, og Kiøberen eller den, som Varerne havde forskrevet, desuden have sin Regres til Sælgeren eller Afladeren for al den Skade, han ved saadan svigagtig Leverance kunde tilregne sig; i hvilket Tilfælde ingen Kiebmand eller de, som forestane nogen andens Handling, maae skyde Skylden pan sin Gesell eller Tiener, at han Fisken saaledes ham Skulde nogen nafvidende haver skruet og indknippet. Hoabond befale sin Gesell eller den, som i Gesells Sted til saadant Arbeide bruges, at sortere til at skrue og knippe fvigagtige Varer, og det ene for det andet, eller en rin gere for en bedre Sort, eller og rive en bedre Sort Fi Ees Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1C.5S-11.1§. ses Mærke paa Tønden og Knipperne, end den Fisk tilho: 12 Sept. rer, som deri er indskruer, da skal saadan Gesell eller den, som i Gesells Sted bruges, det strax for de contoirste Vorwesere angive, i Fald det forekommer ved den Handling, som endnu tilhører Hanse Stæderne, Lybek, Hamborg eller Bremen; men skeer det hos nogen anden af vore egne Borgere eller ved en dem tilhørende Handling, da angiver Gesellen det for Contoirets og Handlin gens Oldermand og Forstandere. Befindes da Angivelsen rigtig, skal det angivne høre Gesellen alene til, og Hosbonden, som paa saa uanstændig Maade har vildet begaae Bedragerie,, derfor alvorlig ansees og mulcteres, sfiont ingen Skade i Handlingen endnu derved var skeet; Men er Gesellens Angivelse urigtig, da bør han derfor efter Omstændighederne vedbørlig afstraffes. II Cap.) Om de fiskevarer, som ved Salt tilberedes. (See Pl. 29 Jun. 1775). 1.) Da den nordlandse Sild, især den, som fanges og virkes i Helgelands og Nummedalens Fogderie, naar den falder af en god, tidig eg feed Art, er den beste og ædelste Sort af al norse Sild, og altid, naar den er vel virket og handteret, fuldkommen kan staae i lighed med slams Sild; saa befales hermed alle og enhver af Underseatterne i bemeldte nordre Fogderier og ellers andre Steder, hvor denne eller anden Sort feed Sild fanges, at de, til deres egen Velfærd og Handelens almindelige Beste, omgaaes den ved Saltningen og Virkningen med al muelig Flid og Agtsomhed saaledes: Imo.) At den strap og i det høieste 2 a 4 Timer, efter at den er taget af Søen, ganes og saltes, før den enten fryser eller vorder gammel. 2do.) At Sild af adskillige Sorter og Størrelse ikke Beblandes i Tønderne, men det meeste mueligt saltes og virkes hver Sort for sig. 3tio.) At Silden efter fin Fedme og Godhed strax ved første Saltning gives sit IV. Deel. 9 fulde Sr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 1:2 §. 12 Sept. fulde og behovede Andeel Salt; da det er bedre at have faa Tønder vel virkede, end at Salt spares, for at faae flere Tender ilde virkede. 4to.) At Tønderne vel og tet tilflanes, saa Silden fan beholde sin første Blodlage, og ikke ved Tilslagningen pakke og fylde den for meget, hvilket beskadiger Silden; Tønderne skal og altid holdes fulde med Lage, at ikke den Deel af Silden, som Lagen ikke staaer over, skal blive har og fordærvet. 5to.) At Silden ved Ganingen og Saltningen varlig omgaaes, saa den ei mister sin Risp og bliver uanseelig, og Isterne et af Bugen udtages, med mindre der til et vist Brug eller til Forsending til visse Steder erpresse forlanges. 6to.) Til denne Silds Virkning skal bruges faabant Salt, som ei betager den sin naturlige Smag og Sødme, men med dens Fedine og Fiinhed i Fisken er meest overeenstemmende, hvilket er befundet at være det Salt, som føres fra St. Hubes, hvoraf behøves 25 Tønder til 100 Tdr vel saltet Sild, eller Lissabons Salt, hvoraf behøves 4 a 5 dr til 14 Tor Sild. Alt andet Salt holdes af Erfarenhed utienligt, og maae derfor ikke til Sildesaltning bruges. Det af Bonden tillavede norske Salt bliver hermed strængelig forbudet at bruges til at virke den Deel af denne Sild med, som til Kiobstæderne skal indføres og i handlingen anvendes; Og skulde det befindes, at Sild med saadant norsk Salt virket, enten ved Indførselen, eller siden af Kiøbmænd hemmelig blev imodtaget, og saadant derefter i deres Pakhuse eller ved Udskibning bliver opdaget, da skal den eller de, hvis Brøst i saa Maade findes, med lige Straf anfees, som foran i I Cap. 25 er fastsat for dem, som paa de forbudne Steder virke Rundfisk og Titling, og samme til Ladestederne indføre. 2.) Paa det Inb byggerne i Nordlands Amt og Nummedalens Fogderie, fame andre Steder, hvor den fede Sild fanges, ikke frem: deles Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 2 §. deles skal blive fisdesløse med dens Zilberedning, ved 12 Sept. det at der nogen Tid i de kissstæder, hvor bemeldte Indbyggere have haft deres Handel, er gaaet i Svang, at de have solgt deres saltede Varer, ligesom de have lagt i Jægterne og Farroierne, uopslagne, ubesecte, uvragede og ufyldte, enten Tenderne have været rigtige eller ikke, med meer slig skadelig Omgang, til den inden- og udenlandske Handels mærkelige Fornærmelse og Svækkelse, samt Undersaatternes betydelige Skade; saa befales her med, at ingen efterdags maae Piobe, betinge eller betale Varer fra nogen Nordfarer eller andre udenbyes Mænd uden efter deres Godhed og Virkning; ikke hel ler maae noget Slags faltet Gods, Tiere, Tran eller slige fede Varer, som i Suftager imellem 2de Bunde ere forvarede, af nogen udenbyes Mand annammes, med mindre det ved Annammelsen afslaaes, besees, og efter dets befundne Godhed, og ligesom Fustagerne ere fulde til, sorteres, da det efter Varernes Beskaffenhed, og ei anderledes, de Udenbyes skal betales og til Regning fø res, Skrue: Gods alene undtagen, hvorom i I Cap. 5 § er anordnet. Kan nogen Kiøbmand med Nordfas rerne eller andre udenbyes Mænd om Varernes Godhed, Virkning eller Fyldning ikke forenes, skal de kalde r eller 2 eedsvorne Pragere dertil, som for deres Umage strax, og førend de gaae fra Stedet, nyde 1 Mk D. for Læsten, af Kiøberen og af Sælgeren, hvilket er Halvdelen imod de Vragerpenge, som for Udgaaende efter Ober Vragerens Instrux fra Rentekammeret 10 Jan. 1726. 5 Post skal betales; dog maae det Gods, hvorom nogen Brager saaledes ved Indførselen fra første Haand stionner, ikke pakkes, mærkes eller circles, siden dog saadant ufeilbar derefter ved udførselen bør og skal stee, men derimod skal ders befundne Beskaffenhed, samt hvorledes det er conditioneret, hvad derpaa til Fyldning Y 2 bør Ft. om Jifferierne Nordenf. 11 C. 2-3 §. ren, 12 Sept. bør gotgiøres, saavelsom Salgerens eg Kiøberens Navn, med videre, af de tilkaldte Bragere i deres Dagbog strap eg paa Stedet antegnes, og derom deres Beviis, om Vedkommende det forlange, udgives. Hvorefter fornevnte Bragere hver Aften anmelde det for Obervrages hvor nogen er, da han med lige Conditioner og Omstændigheder indfører det ved Dag og Datum, samt af hvilke Bragere anmeldet, udi en dertil anordnet Bog, som af Stiftbefalingsmanden skal være numereret, igiennemdraget, authoriseret og forseglet, paa det om nogen Trette, især naar Godsets Eiere vare fraværende, maatte reise sig, da deraf altid kan haves tilforladelig Efterretning om fyldningen, og ellers i hvad Tilstand Godset ved Indførselen fra første Haand sig haver befundet; Men paa det ingen herved skal tage Anledning til at behandle de udenbyes Fiskende og Virkende paa nogen util borlig, haard og egennyttig Maade, til Fiskeriernes Hinder, saa skal Kiøbmænd, Commissionairs og alle an dre Vedkommende, hvis Pligt det er at forsyne Fistes leier og Steder, og at lade virke, falte og behandle Fi stevarer, bruge al muelig Lemfældighed i de Ting, som ikke hensigte til Bedragerie og Falshed, ligesom de og skal underrette den fiskende og virkende Almue om enhver Slags Fiskes Behandling efter denne Fr., og ikke lade fattes, at de Fiskende paa alle Steder, efter ethvert Steds Fiskeværs og Leics Beskaffenhed, med det Behøvende af gode Varer og fornemmelig med got Salt kan vorde forsynede. 3.) Ligesom ingen Nordlands eller anden udenbyes Mand skal være forbunden stedse at handle paa een og samme Handels-Stue eller med een og samme Kiøbmand, hans Efterkommere og Arvinger, uagtet han paa bet Sted i mange Aar kan have handlet, saa maac og ingen saadan udenbyes Mand forlade den] Kiobmand og det Sted, han har handlet paa, saa længe han er noget Styl= Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 3 §. - fyldig, under saadan Straf og Mulet baade for den uden: 12 Sept. byes Mand og for den Kiøbmand, som ham videndes an tager, som Dommeren efter Beskaffenheden finder at de begge kan have fortient, i hvilket fald Bergens Byes Privilegier, især 3die Post, stricte skal efterleves; dog bør saadan Gield ikke reise sig af andet, end hvad Kiøbmanden til udenbyes Mandens 176dvendighed af Fiskeredskab og Materialier, Korn, Brændeviin, Kramvarer og deslige fornødne Zing kan have forstrakt, og ikke af sterkt Øl, Vine eller andet saadant, eftersom det er befundet, at især de Contoirske i Bergen villigen have ladet udenbyes Manden disse sidstbenævnte Varer bekomme, Hvorover Nordlandene i almindelig Gield skal være fordybede; hvorfore enhver bør see sig for, og ikke søge sin Debitor paa anden Maade, end den Loven om Gield for reskriver, eftersom enhver Nordlander eller Fiskende og Birkende, som af noget Contoir eller Kiebmand er bleven forstrakt med nødvendige Ting og til Fisteriernes Fort sættelse, fal, naar han enten fan være misfornøiet, eller ikke bekommer mere Assistence til sit Fiskerics fors nødne Brug, og naar han samme Gield besorger afbes talt, være aldeles frie fra det Contoir eller den Kiøbe mand, saa at han fremdeles maae sege hvem han lyster, uden at tvinges til at blive ved dem, han sør stod i Regning med, om endog et andet Contoir eller anden Kiøbmand, som han i Fremtiden heller vil handle med, havde forstrakt ham til saadan sin Gields Afbetaling, dog at de Vilkaar, som imellem dem vare aftalte eller indgaacde, efterkommes, og den skyldige Rest betales enten i Varer efter Markeds Gang, om det saaledes er accorderet, eller og i Penge, om Forskuddet reiser sig af Pengelaan; Og for at forekomme Uorden og anden Fornærmelse imellem Kissmænd og andre Byens Judwaanere, skal alle Bønder og andre udenbyes Folk, som til Kiøbstæderne ind- 93 komme Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 3-4 §. 12 Sept. komme med deres Fiskevarer og andre Landets Producter at sælge, naar de paa Told, Consumtion, Accise: og Tiende Boderne vedbørlig have clareret, henlægge til de sædvanlige eller dertil anordnede Steder, og der, og ikke nogen anden Steds, offentlig falholde deres Varer, samt saaledes dermed omgaacs, som Lov og Frr. befale, og Omstændighederne efter hvert Steds Indretning og Privilegier medføre. 4.) Da der, foruden den forortalte fede nordlandske Sild, falder paa visse Tider af Naret langere Sonder efter i Nordmser og Romsdals Fogderier i Tronhiems Stift, samt i Sundmsers Fogderie og de vorige i Bergens Stift, en stor Mængde af andre Sorter Sild, saasom Baar:, Straal: eg Soelhoved Sild, der meeft gaaer til i Jan. og Febr. Maaneder, ligeledes Sommer Sild, som begynder ved St. Hansdags Tider, og Høst-Silden, hvis Tilgang er alminde lig ved Michelsdags Tider, hvilke Sorter Sild funde være af en stor Nytte i Negocen, naar de ret med handledes, i Steden for at de i nogle Aar, formedelst deres slette Behandling, have ei alene varet Undersaatterne uden Fordeel, men endog for en stor Deel bragt de nordenfieldske Producter af saltede Fiskevarer i Miscredit, Udens rigs-handelen til stor Skade; saa bliver herved strængelig forbudet, at ingen Sommer Sild, af hvad Slags være kunde, Brislinger iberegnet, maae af. Nodten optages, faltes og virkes, forend den, efterat den er stængt, har gaact 3 a 4 Dage i Nodren, for at udskyde det skadelige Aadt. Hvilken Maade skal vedvare fra St. Hansdags Tider, da denne Sild begynder, og til Michelsdag; dog maae saavel denne, som al anden Slags Sild, gives saa meget Rum, naar Nodten trækkes i Land, at den ikke skal crepere, men rummelig fan gaac og vende sig i Nodten, førend den optages, thi den Sild, som dper i Nodten og falder til Bunds, maae ikke saltes og vir: Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 4-6 §. virkes. 5.) Og paa det ikke fersk Sild med Aadt 12 Sept. i eller naar den er gammel og ankommen, fient den ikke er stinkende, skal til Kiøbstæderne indføres, og til Handelsvarer virkes, faa al Politiebetienterne, eller, hvor de ikke ere, da andre linderbetientere tilligemed Un bervragerne og Under-Fiskeveierne dermed ved Indførselen have noie Indseende, og, befindes Sild af forbemeldte Beskaffenhed, skal samme efter Politiemesterens, og, hvor ingen er, da Byefogdens Ordre paa Eierens Bekostning uden nogen videre Vidtløstighed og Proces strax paa Dybet udføres, og i Sørn udkastes, hvorfra ingen Exception eller udflugt dem skal kunne befrie, om endog saadan Silds Eiere den for intet vilde bortgive. 6.) For at forekomme al Leilighed til uduelig Silds Virkning, og paa det Negocen for saadanne skadelige Varer fan renses, saa skal paa de Steder, hvor de Indførende med deslige Sild anlægge enten til at fortiende eller i an dre Maader, 2 a 4 Siskevragere og Fiskeveiere under Anførsel og Assistence af Politiens eller, hvor de ei ere, af andre Byens Beriente, opvarte fra Morgenen tiding indtil om Aftenen silde, for at inquirere alle de Baade og Fartøier, som med les fersk Sild til Kiøbstæderne indkomme, og hvilke Sild de da befinde at have lidet eller meget af det skadelige Aadt i sig eller at være frosne, gamle eller ankomne, isnt der funde være nogen fers Sild oven paa den gamle, maae ingenlunde passere eller tillades at sælges, men Vedkommende ber strap, under deres Betienings Forbrydelse, anmelde det for Polities mesteren, eller hvor ingen er, da for Brefogden, som strap foranstalter dem, som forbemeldt, udkastede. øvrige Fiskevragere og Fiskeveiere, som ikke have deres Post paa de Steder, hvor Silden ved Judførselen an lægges, skal gaae omkring paa alle de Steder, hvor den optages, ganes, virkes og faltes, for noie at pag- V 4 De agte, Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 6-7 §. 12 Sept. agte, om ikke de, som have Vagt paa Tiendeboden, Fi- Febryggen eller saadanne Steder, hvor nogen med Sild eller anden fisk, efter enhver Kiøbsteds Indretning, først anlægger, have ladet nogen uduelig Sild passere, eller om den ikke imod deres Villie kunde være indsnegen; Skulde de da saadant formærke, skal de, under Embeds Forbrydelse, bemeldte Silds Ganing og Virkning strax forhindre og anmelde, paa det den ufortøvet kan vorde udkastet. Den, som saadan uduelig Sild haver vildet optage og virke, bør for sin bedragelige Intention des uden vedbørligen straffes, og skal Bisbmanden selv, i Mangel af slige Vetienteres Tilsyn, saaden Silds Beskaffenhed paa behørige Steder anmelde, under Straf fra 10 til 20 Rdlr, i Fald det opdages, at han uduelig, frossen, gammel eller ankommen Sild har optaget eller virket. 7.) Og da det for Indbyggerne eller dem, som boe ved Havsiden i Bergens Stift og sig af Fiskerierne ernære, er ligesaa giørligt, selv ved Fangsten at virke Silden, som de i Nordlandene og det øvrige af Tronhiems Stift, der have længere Vei til Kiebstæderne, for at hente det Fornødne til deres Fiskeriers Fortsættelse, saa befales hermed, at al Sild, som den betydeligste Deel af Negocen, sal, det meste mueligt er, saltes og virkes strax og ved Fangsten, og maae ingen Sommer- og Søster Sild indføres usaltet til Kiebstæderne paa længere Dis stance fra det Sted, den fanges, end 3 Mile i det længste, og ingen Vaar, Straal eller Soelhoved: Sild paa længere Vei end 6 Mile, under Sildens Forbrydelse og anden Straf, omendskiont den endda var god og til Kiebmandsgods at virke tienlig (See Pl. 29 Jun. 1775 78); dog skal det ikke være nogen forbuden, om de inden disse Miles Distance vil virke den ved fangsten, hvori ingen, hvem det end er og i hvad Privilegier de end kunde have, maae være den søgende Almue hinderlig, men Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 7§. men for billig Betaling, naar Vedkommende dem selv 12 Sept, ikke bruge, enten leie den deres Noster. Boder og Huusværelse til Fiske og Salteriernes Fortsættelse, eller for en accorderet Grundleie tillade den at opbygge sig imod Søen saadanne Boder og Noster, som dertil behaves; dog uden at drive anden Handling med Bønderne i de Districter, hvor nogen er privilegeret, end den, som enhver Undersaat er uformcent, men for rede Penge at tilfiobe sig Fisk og fersk Sild. Til hvilken Ende hermed for saavidt ophæves de Privilegier, en og anden kunde være givet, hvorudi et vist District er henlagt til noget Kræmmerleie eller Fiskevær, saaledes at al den Fisk, som der fanges og fiskes, skal alene til den privilegerede Krammer sælges og afhændes. Derimod maae de Fiskende i Fiskeriernes Tider paa den herudi foreskrevne Maade selv virke og berede deres fangede Fiske, og samme afhande, som de best kan; Saa tillades og alle Undersaatter af de Fiskende for rede Penge sig den ferske Fist at tilhandle; dog at dermed ingen Land- eller Forprang begaaes, un der Varernes Confiscation, og 10 Rdlrs Straf for hver Gang nogen heri betrædes, hvormed hvert Steds Øvrig hed skal have nsie Indseende. Det skal ei heller være nogen af Indbyggerne selv, som dertil har Redskab, forbuden at fiske; dog skal al den Sild, som fanges længer borte, end de 3 og 6 Mile, useilbar ved Fangsten strap faltes og virkes. Og for deemere at opmuntre Undersaatterne med Flid at lægge sig efter Fiskevarernes gode og oprigtige Virkning og Tilberedning, saa tillades, at hvilken Kiøbmand, som til Nordlændingerne og andre udens eller indenbyes Folk, som Fiskerierne vil fremme, udborger Penge, Salt, Tønder, Korn, Meel eller andet til deres Underholdning og fiskeriernes Fortsættelse, skal være prioriteret til Betaling derfor at nyde deres Varer og Avling imod Markeds Priis, næst efter Dant og de 95

  • Los Fr.om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 7-8 §.

12 Sept. i Loren prioriterede, med mindre nogen af Almuen vil den bekomne Credit i rede Penge betale. De Fiskende mane ikke optage af Nodterne mere Sild, end de selv eller de, som den fersk Eisbe, fan strax og beqvemmeligen falte og virke, eller og, om det er inden de 3 og 6 Miles Distance, den da ufortøvet fan fares til nærmeste Kiøbsted, saasom det ingenlunde tillades, at Sild og Fisk i Dynger paa Landet mane opfastes til Forraadnelse; heller ikke maae den efter 4 § faa længe holdes i Nodten, at den creperer, thi naar ben ikke beqvemmelig kan faltes on virkes, er det bedre at den bliver i Søen, end til ins gen Nytte optages og bedærves, hvormed alle Betiente paa Landet, og især Fogder og Lensmandene, skal have noie Indseende, og paaagte, at de, som saa uforsvarlig med Guds Velsignelse omganes, uden Persons Anseelse vebbarligen blive straffede i Liighed af de i denne Fr. an forte Forseelser og den derfor dicterede Wulct. 8.) Silden skal strax i Ferftningen gives sit fulde og tilbør lige Salt, Tønderne være i behørig Stand og tet tilflaacs, at Silden kan beholde sin første Blodlage og til Kiøbmandsgods være tienlig, og maae ingen Sild, hvad Elags det er, sprenges, eller sprengt til Kiøbstæderne indføres, meget mindre paa nogen Maade i Handelen bruges og udskibes, uagtet den siden enten i Kiøbstæderne eller paa landet med mere Salt er bleven forfonet. Hvo herimod handler, skal med lige saadan Straf og Erecu tion ansees, som i 5 og 6 § om fersk Sild med Aadt i, samt om ankommen Sild er befalet; til hvilken Ende Under Sistevragerne og Veierne ved Tiende-Bryggen og Oplosningen skal have neie Indseende med den Sild, som i Bergens Stift er faltet og i Fustager indføres, fame Tønderne opslaae, og naar de deri befinde Sild, som ikkun er sprengt, skal de strax angive det for Politiemesteren, at han dens Udførsel til udkastelse paa Eie rens Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 8-10§. rens Bekostning ufortøvet kan foranstalte; Skulde nogen 12 Sept. Under Fiskevrager eller Under Fiskeveier heri med nogen have sect igiennem Fingre, skal de strap fra deres Embede afsættes. 9.) Skulde det, alt dette uagtet, tifdrage sig, at sprengt Sild funde til Kiøbstæderne vorde indpractiseret, faa maae den dog ved udførselen ufeilbarlig opdages, hvorfor Vragerne i Særdeleshed strænge lig anbefales, under Embeds Forbrydelse og anden vilkaarlig Straf, at naar dem forekommer nogen Sild, som forhen har været sprengt, Fiont den siden med mere Salt er forsynet, da maae de ikke tillade den at udskibes, men strax angive det for Politiemesteren, at han Udkastelsen ufortøvet kan besørge; da den Kiøbmand, som Silden ved første Virkning enten selv har ladet sprenge, eller saaledes fra de Udenbyes uangivet modtaget, skal desuden, ligesom Qvantiteten er stor til, bøde fra 10 til 50 Rdlr, eftersom alle bedragelige virkede Varer strængelig skal være forbudne til inden eller udenrigs Steder at udskibes. Og skal den Undskyldning, at Silden saaledes er virket for at bruges til de nordenfieldske Bønder, som ikke vil have den saa meget saltet, ikke befrie nogen, med mindre Hovederne, hvor det hidtil har været brugeligt, ere tagne af Silden, ligesom med al den Fisk steer, sem ved dens første Virkning til Bonde Gods destineres. 10.) Sild og alt andet faltet Gods, Tiere og Tran, enten det er Commissions-Gods, eller af nogen udibes for egen Siegning eller sælges inden Byen fra en Kiøbmand til en anden, skal, iFølge Obervragerens Instrux 10 Jan. 1726, uden Forskiel ved udførselen opslaacs, og af Brageren besigtiges, circles og mærkes, hvorfor den med Obervrageren i Bergen d. 12 Mart. 1731 indgangne Convention ophæves. Den Rigbmand, som selv eller ved sine Tienere sætter Vrager: Circler eller Marker paa fine uvragede Tønder, skal tiltales og straf- ses Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 10-1 1§. Og sal Obervrageren i Kiøbstæderne antage flere Undervragere, pra det Kiøbmændene ikke, formedelst Mangel derpaa, skulle finkes i deres Handling og Udibning; Det samme befa les og Ober-Fiskeveierne i Henseende til den Opsigt, Under -Fiskeveierne tillige er anbefalet at have med de ferske og faltede Varers Indførsel fra Stiftet til Bergen. 11.) Naar Torst, Sej, Langer eller Brasmer til at falte er opfkaaren saaledes, at den dog i Ryggen er sammenhengende og Hovederne fraskildte, da skal Singbenet, ligesom i I Cap. 3 S om Rotsieren er befalet, og under samme Straf, udstiæeres 3 Leed neden for Nolen eller Gatboren. Den tynde sorte Hinde tilligeincd Sundemaven skal optages af al saltet Fife, medens den endnu er fersk, under 2 Sks Beder for hver Fise den bliver siddende udi; derpaa seal Fisken, det snareste free fan og uden den Udvanding, som i I Cap. 2 § er forbuden, nedlægges, og med skarp Lage sprenges; og naar den af Lagen er giennemtroffen, og faaet fin tilbørlige Stivhed, skal den igien optages og henlægges, at Lagen og Fugtigheden kan afløbe, hvorefter den først i Tønder og mindre Fustager med St. Hubes Salt indlægges; Paa samme Maade, som med denne Fiskes Sprengning, Saltning i tørt Salt, samt Optagelse og Indlægning i Tønder er befalet, skal det og i alle Maader med Fiske: Ravnens Virkning forholdes; dog sættes de ikke ned i Tønderne i St. Hubes men fransk Salt; og maae ingen i Fustagerne melere det ene iblant det andet, saasom stor Tors, Langer, Sej og Brasmer, i samme Tønder, som den smaae af samme Slags er nedlagt udi; ei heller skal den udgydede og bløde Navn indlægges iblant den tidige og stive, langt mindre maae nogen midt i Tønden lægge Rusk eller andet udueligt Tei til Opfyldelse; men alle Varer, enten de sælges til andre eller for egen Reg 12 Sept. fes derfor efter Loven som for false. ning Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 11 §. Den ning udskibes, sal virkes, faltes og pakkes reen af sit 12 Sept. eget Slags, som de sælges for, uden Beblandelse eller Bedragerie. Og da det er befundet, at, naar den tørsaltede Fisk og Ravn er i høiere Priis end Saltet, ents decl da lægge saa umaadeligt Salt imellem hvert Lag, at der er ligesaa meget, om fast ikke mere Salt, end Fis eller Navn, saa bliver saadant forbudet, og tillige anbe falet, at intet mere Salt maae lægges imellem Fisten og Ravnen, end just saa meget, som til deres Conser vation uomgiængelig behøves; Befindes nogen Kiøbmand i saadant eller andet Bedragerie, skal han rste Gang bode fra 50 til 100 Rdlr, 2den Gang foruden Boderne ester Loven dømmes og straffes, som den der sælger forfalskede Varer, i hvilket Fald ingen maae seyde Skylden paa fine Folk, saasom Hosbonden alletider skal svare til Forseelserne imod Regres til Tieneren, i Fald han ligt uden Hosbondens Ordre og Vidende har begaaet. Venger, som vidende og uanmeldet lader passere saltede Varer af bemeldte bedragelige Beskaffenhed, skal iste Gang bøde fra 25 til 50 Ndlr, eg 2den Gang miste sit Embede. Og da Bragerne ikke let kan vide, om Tønderne midt i med utilhørende Varer, for meget Salt els ler udueligt Toi ere forfalskede, skal det stane dem frit for, naar de en eneste Fustage af saadan Beskaffenhed antræffe, af Partiet at oprive 2 a 3 Tønder af hver Læst, hvilke de vil; finde de endda Falsehed, da maae hele Partiet oprives paa Sælgerens Bekostning, dog maae ingen Vrager af Ondskab, eller for at chicanere Sælge ren, tilfoie ham nogen Skade og Bekostning. Ravnen og alle andre tørfaltede fiskevarer skal, forend de til nogen Kiøber udleveres, og for de af nogen, for egen Regning at skibe, om Bord føres, staae i Tønderne paa den ene Ende i. 3 Dage indsaltet, og før maae de ikke af Bragerne annammes, vrages, pakkes og tilslaaes, un der Fr.om Fisker. Nordenf. 11 C. 11 §-111 C. 1 §. 12 Sept. der 1 Rdlrs Straf for hver Tende, som nogen anderles des vil sælge og udskibe; og hvilken Vrager, der befin des, ikke hermed at have neie Opsyn, men vidende lader tørfaltet Fisk og Ravn anderledes og løst pakket passere, skal bode for hver Tønde 1 Ndlr. Dog maae ikke mere i Fustagerne indpakkes, end at Bundene beqvemmeligen fan komme i Krydsningen, ei heller Tøndernes Bund giøres større, end at Staverne ganske tæt ved Baandene fan sammendrives. Sprengt Gods af Torst, Sej, Langer, Brasmer og Ravn, som fra Nordlandene og andre Steder i Stifterne til Kiøbstæderne indkommer, skal ikke under den sprengte Sild, som i 8 og 9§ er fors budet at indføres, være begreben, men maae til Kiøbstæderne indbringes og forhandles, naar de ellers i andre Maader ere friske, gode og sunde, og saaledes at de til Kiøbmandsvarer under Vragers Haand kan saltes og om virkes (*). III Cap.) Om den fede Silds Virkning paa udenlandsk Maade. 1.) Alle Fiskende og Virs kende skal, saavidt mueligt, beflitte sig paa, at den første og beste Fangst af den nordlandske og numme dalske Sild, som falder fedest og best af Stykker samt har Ister eller Flomme i Bugen, bliver efter andre Nationers Maade strax ved Fangsten i Ege: eller Bøge-Edr, halve Tor og Fierdinger saltet og virket, saa at den i Førstningen gives sit fulde Andeel af saadant Salt, som i II Cap. 1 S er befalet, og at Fustagerne saaledes forsy nes, at Silden (ligesom forhen om al Silds Virkning i Almindelighed er befalet) kan beholde sin første trufne Blodlage; Den øvrige Deel Sild, som ligeledes ved Fang (*) Men ved en (fiden approberet) Placat fra Stiftamt manden i Bergens Stift af 29 Apr. 1774 og i Tronhiems Stift af 12 Dec. 1774 er det forbudt at indføre sprengt eller dryffet Rogn til Stæderne. Fr. om Fiskerierne Nordenf. 111 C. 1-2 §. 35I. 13 Fangsten efter næst foregaaende Maade bør saltes og vir: 12 Sept. fes, tillades i gode og tætte Tønder af Gran: og Fyrretræe at maae nedlægges, dog allerhelst i Gran Tønder, da Silden i disse bedre conserveres med Hasthed og Afsmag, end i Fyrre-Træ. 2.) Men som det ikke let bliver mueligt, at denne Silo til October Maaned formedelst Veiens og Veirligers Besværlighed kan for skaffes, saa maae dermed efter Landers Leilighed forhol des; Og da i Bergens Stift og andre Steder Nordenfields foruden Vaar, Straal: og Soelhoved-Silden endog om Sommeren ved St. Hansdags Tider og siden om Soften tilgaaer saadan feed Sild, som, naar den vel handteres, kan komme den Nordlandske meget nær, saa befales, at den fedeste og beste af denne Sild, som er frie for det skadelige Aadt, skal paa samme Maade, som om den nordlandske og nummedalske Sild i 1 § er befalet, i Ege: og Bøge Tønder og halv Tor strax og ved Fangsten indsattes og virkes, da det ikke skal være umues ligt at forskaffe den udført til sine behørige Steder i medio eller ultimo Oftobris. Og som det paa den ene ide er alle Handlende i Tronhiems og Bergens Stifter Hoist magtpaaliggende og deres Velfærd nær angaaende, at de med mueligste Flid og Nidkierhed antage sig Fiskeriernes Drift og Befordring, saa er det og paa den anden Side tillige høist fornødent, at den virkende og fiskende Almue med alle til Fiskeriernes Opkomst fornødne Ting vorder forsynet; da uden saadant bemeldte Almue bliver efterlas den, den rette Tid af Fiskens Tilgang forsømt, al god Virkning og Behandling umuelig, og Varerne, som ofte før er skeet, bedærvede og uduelige. Derfor bliver herved alvorlig befalet, at ethvert Steds Handlende lade sig af yderste Nidkierhed være anliggende, at forsyne de Fiskende og alle andre Vedkommende med gode og oprigs tige Varer til billige Priser, samt med alt, hvad der fant Fr. om Fisker. Nordenf. 111 C. 2 §-1V C. 2§. 12 Sept. fan tiene til deres Nodtørft, Fiskeriernes Befordring og Fiskens gode og forsvarlige Behandling, i Følge denne Fr., og især at Kiebstedernes Handlende noie iagttage, og ingen Tid forsømme, ved alle Leiligheder og paa alle Steder, hvor Fiskerierne falde, at have det af St. Gu bes Salt fornødne Forraad strax ved Haanden, eftersom det er Folkets Velfærd og Fiskeriernes sande Opkomst, at derpaa ingen Mangel spørges; Skulde det skee, kan de Skyldige vente sig alvorligen at blive ansecte, og at til Fiferiernes Opkomst andre og fornødne Anstalter vorde føiede. IV Cap.) Om Sustagerne. 1.) Al Bedragerie med Undermaals Tønder og Fustager skal aldeles være afskaffet, til hvilken Ende alle de Tønder i det hele nordenfieldske District, som bruges til Øl, Fisk, Rogn, Tran, Smør, Talg, Kiod eller deslige Varer, skal ef terdags indrettes paa 120 danske Potter, hvilket Maal de uomgiængelig skal holde og ei mindre, under Straf 2.) Og da der og Mulet efter følgende 3 og 4 §. i Altona og Jhehoe en anseelig Deel Kornbrændevin brændes, som derfra for største Deel paa mindre Tønder til de nordenfieldske Stæder udskibes, og derefter sammesteds bruges til at fylde Tran paa, saa er, for at forekomme sig Misbrug, ved Fr. af Dags Dato befalet, at alt Kornbrændeviin, som fra Altona og Izehoe til Bergens og Tronhiems Stifter paa Tønder udskibes, skal ufeilbar holde 32 Stübken eller 120 danske Potter, under Varernes Confiscation og Tøndernes Cassation for Afsenderens Regning; Og skal alle Ege Tønder, som derfra med Brændeviin, Gryn, Meel eller andet til de nordenfieldske Kiøbstæder udskibes, med disse Steders Vaaben være brændte tilligemed Frs Aarstal ved Siden af Spunset, uden hvilke Mærker Tønderne, og hvad i dem befindes, som urigtige skal være forbrudte; Og skal disse Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1v C. 2-4 §. disse 2de Stæders Magistrater mod Betaling forsyne Ber: 12 Sept. gens og Tronhiems Magistrater med et rigtig justeret Kobber Stübken:Maal, hvorpaa samme Mærke, Stempel og Narstal skal være slaget, paa det slige Fustager, i Fald nogen Tvivl om deres Nigtighed skulde bæres, kan vorde eftermaalte. 3.) Under: Fiskevragerne og Under Fiskeveierne, hvor de ere, samt Politiets Be tiente, eller hvor de ikke ere, da Byens andre Underbetiente, skal under den dem efter II Cap. 6, 8 og 9 § anbefalede Inquisition efter sprengt og fordervet Sild tillige have nøie Indseende med de Jægter, Baade og Fartøier, som indehave Tøndegods af Sild, Fisk, Rogn, Tiere, Kisd, Tran eller andet, som ikke efter Vægten sælges, at ingen urigtige Tønder enten med Varer eller ledige til Kiøbstæderne indføres, under Varernes Forbry delse og Tøndernes Cassation, samt 1 Rdlrs Bøder for Hver Tønde med Varer udi, og 16 Skill. for hver ledig Tønde, de mindre Fustager efter Proportion. Hvilke Bøder skal udredes og betales af den udenbyes Mand, som Varerne haver indbragt, eller ladet indbringe, enten Godset og Tønderne ham selv tilhøre eller ikke. 4.) Har en Riobmand colluderet med sandan udenbyes Mand om at indpractisere urigtige Fustager eller dem med eller uden Varer uanmeldt imodtaget, da skal saas danne Varer og Tønder, hvor de antreffes, paa huad Sted det end er og ved hvad Leilighed det end skeer, være forbrudte og Tønderne casseres, samt den Kiøbmand eller anden Kiøbstædernes Indvaaner, som sig i saa Maade har forseet, bøde dobbelt saa meget, som den udenbyes efter 3 §, nemlig for en Tønde med Varer udi 2 Ndir, og for en ledig Tønde 32 Skill., de mindre Fustager efter Proportion, saasom alle urigtige Tønder og Fustager aldeles skal udryddes og afskaffes, hvorover ethvert Steds Øvrighed og alle andre Vedkommende skal have vedbørlig IV. Deel. 3 og Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1v C. 4-7 §. 12 Sept. og nøie Indseende; og naar urigtige Fustager saaledes hos negen Kiøb eller indenbyes Mand tresses, da skal de Udenbyes for Straf og Boder være befriede, uagtet det sikkert vides, af hvem deslige Fustager vare indførte. 5.) Siste og Tiare Oragerne stal noie paaagte, at ingen urigtige Fustager ved Varernes Vragning og Pafning til Uoskibning bruges; de skal ei heller, for al Mis brug i saa Maade at hindre, tillade, at urigtige Fusta ger bruges til Fyldning, men naar de forekomme, da saadant strax for Politiemesteren eller, hvor ingen er, for Byefogden anmelde, og ikke bortgane, for Fustagerne af vedkommende Betiente ere imodtagne, hvorefter det med deres Cassation og Eiernes Straf forholdes efter 4 §; og den Fiske og Tiere: Vrager, som heri med nogen skeer igiennem Fingre, og med sin Forretning Fiodesløs og uagtsom omganes, skal have sit Embede forbrudt. 6.) Bødkernes Laugs Art. 2 Maj. 1678, 16, 21 og 39 §, og Sr. 10 Jan. 1698, især dens II Cap. 6 §, med flere i saa Maade giorte Anordninger blive herved igientagne, samt alvorligen befalet, at derover nøie og vedbørligen skal holdes. 7.) Alle Militaire, enten de virkelig staae i Tienesten eller som Reserver og overs complette enrollerede, og alle andre i Bergen og de nors denfieldske Kiøbstæder, hvor Bødkerne have Laugs - Nettighed, forbydes aldeles at giøre nogen Slags Fustager, som i egocen til Øl, Smør, Tran, Fisk, Sild, Kiad, Talg og andre Varer bruges, undtagen saadant Arbeide, sow i følgende 8 § dem uden for Laugene er tilladt. Handler nogen herimod, skal Fustagerne være forbrudte, og den berettigede, som Arbeidet har gfort, enten de holde rigtig Maal eller ikke, bøde 4 dir eller i dets Mangel lide paa Kroppen. I hvilket Tilfælde vedkommende Officerer troligen skal assistere den civile Øvrighed. Har ellers nogen Kiebmand, Borgere eller andre Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1v C. 7-9 §. andre betinget, fiebt eller annammet slige forbudne Fu 12 Sept. stager, eller holdt Uberettigede i deres Huse til nyt Arbeide at forfærdige, da skal de foruden den Confiscation og de Bøder, som saadan Uberettiget bør betale, bøde dobbelt saa meget. 3.) Da den saltede Fiske:Rogn indføres fra Nordlandene til Kiøbstæderne i saa slette Fustager, at den i samme ikke kan udskibes, men først maae udrives, forsees og omsaltes; og siden Bødker-Lauget, især de i Bergen, slige Rogn-Tender af gamle Staver ikke have vildet giøre eller forbedre, saa maae det være andre uden for Langene tilladt, bemeldte Rogns Tønder af gamle Tønde Staver, saavelsom andre gamle Fustagers Flikkerie at forarbeide, dag saaledes at Kissmanden for saadanne Fustagers Rigtighed skal i alle Maader være ansvarlig. 9.) Booker Lauget i Ber gen og de andre nordenfieldske Kiøbstæder, hvor benne Profession har Laug og Laugs Rettighed, maae alene, og ingen anden, giøre nye Fustager af Eeg, Bog, Fyr og Gran Træe, som i Handelen til Øl, Smør, Tran, Fisk, Sild, Kisd, Talg og deslige skal bruges, og hvormed de uden Ophold skal forsyne Byens og Stiftets Inds vaanere af saadan Tæthed og Styrke, som til hvert Slags Varers Indpakning, Saltning samt beste Conservation udfordres; Paa Fustagerne skal Bødkerne, før de udle veres, brænde deres Zavne og mærke, under 2 Rdlrs Bøder 1ste Gang, 2den Gang 4 Rdlr, og 3die Gang 8 Rdlr; keer det oftere, da maae den Skyldige Haandværket ikke mere bruge. Og mane ingen Bødker i Lauget giøre Fustager af mindre Maal, end de i I I § fastsatte 120 danske Potter paa en Tønde; Befindes nogen at have giort Fustager, som ikke holde dette Maal efter deres Proportion, da skal Oldermanden pas Laugets Vegne være ansvarlig derfor imod Regres til den skyldige Mester, hvorfor Oldermanden med 2 Mestere har Frihed 32 derom Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1v E. 9-11 §. 12 Sept. berom at inquirere Værksteder og Arbeide. 10.) Paa det Bødker Laugene altid kan forsyne Fiskerierne og Han delen med de fornødne Fustager, maae ingen Kiøbmand, Borger eller uberettiget opkiøbe af Bønder eller andre udenbyes Folk nogen Slags Bødker Materialier af Fyr og Gran, saasom Staver, Knapholdt, Bundstykker, Baand, Baandstager og deslige, som fra Landet til Kissstæderne indføres, ei heller maae flige Materialier til fremmede Steder udføres, under Varernes Forbrydelse og 20 Rdlrs Bøder; Dog siden adskillige Tønder og Halvtønder, som af de fleste nordenfieldske Kiøbmænd bruges i Handelen, af Bødkerne leveres deels ikkun med 2de og deels med 4 Baand, som Kiøbmændene derefter selv ved deres Folk lade til Fuldkommenhed udbinde og forsee, saa tillades, at deslige Kiøbmænd maae til saa dan deres Fornødenhed tilkiøbe sig fra Landmanden de bes høvende Baandstager og skaarne Baand samt Bundstykker og andet til at forbedre de i 8 § ommeldte gamle brugelige Tønder med; Men de til Fustager behøvende Ege: og Bøge Materialier, som ikke fra Landet indføres, bør Bødkerne kiøbe af Kiøbmændene, som samme enten fra andre Steder forskrive eller i Commission have, dog tillades Bødkerne selv at lade komme deslige Materialier fra første Haand, eller at tilkiøbe sig samme af fremmede Kiebmænd eller Skippere, som for egen Regning saadant til Kiøbstæderne indbringe. 11.) Paa det Bødkermesterne i Lauget saavelsom Handelen og Salterierne ikke formedelst Bødkersvendenes Bortgang fra Værkstederne i Utide skal mangle de fornødne Fustager, saa befales, at ingen 236dkersvend, som ei sin Tid har udtient, og vil reise udenlands, mane under nogen Prætert forlade sin Mesters Værksted for at arbeide enten for sig selv eller andre, før det ham er tilladt og han ordentlig er giort til Mester. Skulde nogen undvigt Svend begive sig paa Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1v C. 11:12§. paa Landet, for der at øve Professionen, skal han paa 12 Sept. Oldermandens Neqvifition ved Fogdens Assistence tilbageleveres, paa Laugets Bekostning afhentes, Oldermanden tilstilles, og derefter hos en Mester i Lauget aftiene de paa hans Tilbagehentelse medgaaende Omkostninger; men i Fald nogen Svend, som efter fuldendt Accord og udtient Tid forlader sin Mester, vil henreise til en anden Riobsted, hvor enten Lang eller ingen Bødker Laugss rettighed er, for der at tage Borgerskab og sig paa Professionen nedsætte, eller der at arbeide hos en Borger af Haandværket, da er saadant ham tilladt. Derimod, endsient Bødker Arbeidet ikke alle Tider kan være lige stort, skal dog Oldermanden paa de Steder, hvor Laug er, skaffe Svendene Arbeide efter deres Accord, især dem, som i Lauget have lært og tient, at de ikke formedelst Mangel af Ophold skal have Aarsag at klage, og Lauget forlade; og paa det at Bødkersvendene ved Selvraadighed, Arbeids Forsømmelse m. v. ikke skal tilfoie Mesterne og de Handlende Ophold og Skade, skal pl. 24 Zov. 1749 ang. Haandværkerne i Khavn ligeledes til Bergen ertenderes.

12.) Vedkommende Magistrat skal aarlig sætte saa billig en Taxt paa Bødker-Arbeidet, at Lauget kan have fornødent Udkomme og Kiøbmandene ei til Upligt besværes; Skulde enten Kiebmand eller Bødkerlaug med Taxten finde sig misfornøiede, skal de det for Stiftbefalingsmanden andrage, som da efter Omstændighederne strax sætter en anden Taxt; Men vise Bøds ferne nogen Modtvillighed i at nægte deres Arbeide efter denne sidste, skal de Skyldige have deres Laug og Bors gerskabs Rettighed forbrudt, dog bør neie iagttages, at de Fuskager, som skal bruges til Stevnerne og Sommers Fiskerierne, ei senere bestilles, end mellem Paaske og St. Hansdag, og de, som nogen vil bruge til Vaar- Sild og Torske-Salteriet, skal bestilles imellem Michels- 33 09 Fr. om Fiskerierne Nordenf. IV C. 12-13 §. 12 Sept. og Mortensdag, og ingenlunde dermed bie til den yderste Tid; Derimod i Fald nogen har opbrugt fine Tønder, og deg til hans Handels Fortsættelse flere behøver, da Seal Bødker Lauget af yderste Flid stræbe at afhielpe saadan Mangel, og naar en eller anden Mester haver saa meget betinget Arbeide, at han paa den Tid ikke noget Qvantum fan tilveiebringe, Eal den, som Arbeidet be Høver, addreffere sig til Oldermanden, som bør ligne det forlangte Qvantum imellem alle Laugsmesterne samt under sin Haand tilstille Kiøberen en Fortegnelse paa dem, som det skal forfærdige, til hvad Tid det skal afhentes, eg hvad derfor skal betales; Og maae Oldermanden ikke giøre de Handlende Anviisning paa saadanne i Lauget, som hverken have Folk eller de fornødne Materialier i Forraad, men han og det hele Laug al imod indbyr des Regres under saa mange Penges Forbrydelse til Rigberen, som det manglende Qvantum Tønder kan koste, see Handelen i alle muelige Maader med de fornødne Træer eller Fustager forsynet; dog maae ingen i dette Tilfælde med Overhaands Arbeide søge at bringe Lau get i Fortred og pengespilde, eller flere Fustager paa eengang forlange, end uomgtængelig behøves, faafremt de ikke vil vente derfor efter Sagens Beskaffenhed' vedbørligen at blive anseete og straffede. 13.) Da endeel i Skovbøigderne boende Bønder hidtil have forfærdiget Tønder og mindre Fustager, ei alene til den der virkende Tiare, men endog til at falte Fiske: og andre Varer i, saa bliver dem saadant fremdeles tilladt, paa det, om nos gen udenbyes Mand ikke skulde udkomme med det Antal Tønder, hvormed han sig fra Kiebsteden havde forsynet, det Manglende da fra Bonden kunde vorde tilveiebragt, og saaledes uden Bedrag forfærdiget; dog med de Vilkaar, at flige Tønder ere i alle Maader til Silds og Fifles Saltning og andre Varers Judpakning lige saa gode, som Fr. om Fiskerierne Nordenf. IV C. 13-14 §. som de af Bødkerne forfærdigede, og at de holde det fast: 12 Sept. fatte Maal 120 danske Potter og ci mindre, alt under samme Straf, som i 3 § er dicteret; dog maae ikke Fustager, som paa Landet ere forfærdigede, til nogen Kiøbsted, hvor Bodker Laug er, ledige indføres, men vel med saltede og sede Varer, i Følge af Bergens Bødfer Laugs Privil. 19 Jul. 1692 og deres Confirmas tion 5 Maj. 1747. 14.) I Overeensstemmelse med Frr. 1 Mart. 1683, 2 Mart. 1695 og 10 Jan. 1698 forbydes Indbyggerne overalt i de nordenfieldske Provindser herefter at sælge eller kiøbe med andet, end det nye forordnede justerede, brændte og stemplede Rande, Potte: og Pæle Taal; Befindes nogen i Kiøbstæderne 14 Dage, paa Landet i Bergens og Trons hiems Stifter 6 Uger, og i Nordlandene 12 uger efter denne Frs Publication paa ethvert Sted, at have solgt eller fiøst med urigtige, gamle og ujusterede Kande, Potte og Pæle Maale, eller saadant at have i deres Huse og Eie, skal samme, uagtet al Indvending og Paa skud, strax sonderstaaes, og den Skyldige straffes efter Sr. Mart. 1695, nemlig om det er i Kiøbstederne, da 8 Rdlr for hvert Stykke under 1 Rdlrs Værdie, og 16 Rdlr for hvert Stykke, som er af 1 Rdlrs Værdie og derover, men paa Landet halvt saa meget. Værdien af ethvert Slags skal beregnes efter den Priis, som rigtige og justerede Maal af samme Navn gielbe og fiøbes for. Under lige Straf og Bøder, samt for false Maal og Vægt, skal det ansees, om nogen haver andet ujusteret, ustemplet og übrændt Maal og Vægt i deres Huse, omend skiønt det i sin Gehalt kunde være rigtigt efter det anordnede; Hvorfore Fr. 10 Jan. 1698. II Cap. 4 og 5 § al saaledes overholdes, at de Haandværkere, til hvis Profession Maal og Vægt henhører at forfærdige, ingen Understab herudi begaae; san skal og Skiftes 34 03 Fr. om Fiskerierne Nordenf. IV C. 14-16 §. 12 Sept. og Liquidations Sorvaltere ved Sterv, Orbuds: og Fallitboer i Følge Sr. 2 Mart. 1695 saadan urigtig Maal og Voats Caffation vedbørlig iagttage, og til Vedkommendes Undgieldelse angive; da de 2øder, som be meldte Fr. dicterer, skal tilfalde Angiveren alene, hvor ingen Politiemester er, men hvor han er, da imellem ham, som Inquifitionen i saa Maade er pligtig at forrette, og Angiveren til lige Deling. 12 Sept. 12 Sept. 15.) For at forekomme al vrang Ubtolkning af denne Fr. og Process sers Vidtløftighed, naar Tvistigheder herudinden skulde forefalde i de Ting, som under nogen Politie-Ret henhere, skal saadant imellem Parterne selv, uden nogen Procurator at antage, udgiores, med mindre Sagen er af saadan Beskaffenhed, at Stiftbefalingsmanden fornødent cragter en fornuftig og redelig Mand til dens Oplysning og Befordring at beskikke; men om den skulde for andre Retter paatales, maae enhver sig af de anordnede Procuratorer betiene, dog at de i dette Tilfælde under deres Embeders Tab vogte sig for at indvikle Parterne i Vidtløftighed, ungdvendig Proces og Pengespilde. 16.) De Confiscationer og Boder, som denne Fr. omformelder (undtagen de i 14 Ss Slutning), sal saaledes deles: Af dem, som falde i Bergen, nyder Angiveren, de andre komme til lige Deling imellem St. Catharine og Strange Fattighuus sammesteds; I Tronhiem tilfalder Angiveren, og Resten det der værende Tugthuus. I Christiansund og Molde nyder Angiveren, og hvert Steds Fattige Resten; men paa Landet nyder Angiveren det altsammen. Denne Frs Efterlevelse tager sin Begyndelse fra I Jan. 1754- Samme paa Fransk. Iblant Frr. for 1755. P. 3. Pl. At Sundhords Toldsted (med de derunder brugte, dog ei ved Told-Rullen tilladte, Ladesteder) under Bergens Stift skal afskaffes fra 1754 Aars Be gyndelse. Pl. om Sundhords Toldsted. gyndelse. Saa at ingen Ind- eller Udibning maae der 12 Sept. foretages, under Varernes Confiscation og anden Straf efter Told-Rullen for Losning og Ladning paa utilladelige Steder; da dette Districts Indvaanere skal efterdags, ligesom andre i Stiftet boende, føre hvad lovlig Trælast de have at forhandle saavelsom andre Varer til Bergen, og sig igien derfra med det behøvede Korn og andet forsyne; dog mane de, som i bemeldte District kiøbe levende Hummer, med deres Hummer Bysser under behørig Inquisition af Bergens Lehds Toldbetiente paa de sædvanlige Ladepladser levende Hummer indtage, imod at de for Ind- og Udgaaende sig paa Bergens Toldbod behørig angive, og den paabudne Told og anden Rettighed erlægge. Kammer. P. 106. = Von. f. Altona u. Jgehoe betreffend das Maas 12 Sept. und die Stempelung der Tonnen. p. 107. Forbedrings-Poster i Maler-Laugets Art. i 14 Sept. Khavn. Som fastsætter de Fortrin, en Mesters Søn har; it. den, som ægter en Mesters Enke eller Datter; samit at Svende skal melde for Oldermanden, naar de komme i eller af Condition, og at de ei mane ligge ledige, ei heller arbeide for Dagløn. [Cancel.]. p. 110. Pl. (fra Comoediehusets Ober-Directeur i 24 Sept. Følge Kgl. Befaling) At Directionen mane ved Polis tiet labe observere, anholde og med Retten forfölge dem, som, medens de danske Comoedier opføres, i Comoediehuset enten med Udpibning eller i andre usømmelige Maader nogen Slags Uorden foraarsage og begynde. (For at forekomme i Fremtiden alle Insolencer paa det danske Comoediehuus). p. 203. Fr. Hvorved de forrige Forbudde paa Qvæg: 1 Oct. Markeders Holdelse i Danmark ophæves; saasom Qvægsygen overalt er ophørt. p. 113. 35 Fr. 3 Oct. 6 0. Fr. om Kornkatten. Fr. Om Kornskatten i Danmark for 1754. P. 114. Fr. Hvorved forbydes alle Slags saa kaldte Hasard Spil, være sig med Sort eller Tærninger, enten det er udi Verts og publiqve eller andre private Huse. Cancel. p. 124. See Pl. 5 Oct. 1774 (*). Gr. Da utilladelig og optrækkers Spil har nu mere end tilforn her i Landene og især i Khavn taget Overhaand, hvorved endeel af Undersaatterne og fornemmelig unge Mennesker ofte ruineres, ja bringes til Bettelsta ven, saa bliver (af særdeles Omhue for Undersantterne, og for at betage de Skrøbelige iblant dem slig Anledning til at forøde det, de have erhvervet) al saadan Spil forbubet, og derom følgende befalet: 1.) Overalt i de Kgl. Riger og Lande skal al Slags Hasard Spil, med hvad Navn nævnes fan, og især Pharao, Pair & non Pair, Baffette, Qvin-dezi, Tricchac, Brelan, Birreby, Trente & Qvarante, Paffedix, Sexcinquen, Zeven - Elleffe &c., hermed paa det strængeste være forbudne, under saadan Straf, som hers efter ommeldes. 2.) Ingen Sted i Kongens Ris ger og Lande, være sig publiqve eller private Huse, skal fra dette Forbud være undtagne; og ved det Kgl. of tillades alene slige Hasard-Spil paa de sædvanlige Apare tements, paa Galladage, og ved andre Festiviteter i Kongens og det Kgl. Hoffes Overværelse. 3.) Befindes nogen herefter mod dette Forbud at spille Hasard- Spil, da skal ei alene hver, der spiller, men og Værten, der tillader dem at spille i sit Huus, uden Ercep tion, om det enten er et Værts, Viin, Thee:, Billard, Herberg: og andet publiqve Huus, eller et privat Huus, faa= (*) Dg Rescr. 28 Nov. 1755. Fr. on Hasard-Spil 3-4 §. faafremt han derom har været vidende og det ikke har 6 Oct. Hindret eller angivet, hver for sig (enten de antreffes i Spillet eller siden derom overbevises) 1ste Gang straffes med at bøde efter Omstændighederne fra 10 til 50 Rdlr, og i Mangel af Betaling straffes paa Kroppen, om det er Civile eller Officerer, efter Sr. 6 Dec. 1743 (*), hvilket erpresse i Dommen skal meldes; Men er det Under Officerer, Soldater eller matroser, da med anden convenabel haard Straf paa Kroppen. 2den Gang skal de, om det er Kgl. Betientere, Civile eller Militaire, der nyde Løn, bøde Aars Gage; Men er det andre, da bøde dobbelt san meget, og straffes dobbelt faa heit, som 1ste Gang. 3die Gang skal Kgl. Betien tere, Civile eller Militaire, uden al Naade have deres Embeder forbrudt og cafferes; Men andre bøde dobbelt saa meget, som anden Gang, og i Mangel af Betaling straffes med Fæstnings-Arbeide eller Rasphuset paa I a 3 Har efter Omstændighederne. Saa skal og alle Værts:, Thee eller Billardhunsholdere eller andre deslige, som befindes 3die Gang at have tilladt faadant forbudet Hasard Spil i deres Huus, uden al Naade, enten de kan betale Bøderne eller ikke, straffes med Fæstnings-Arbeide eller Rasphuset paa 1 a 3 Aar. 4.) Skulle civile eller militaire Betiente eller andre, som have Adgang veb hoffet og Apartements, blive domte til at lide Straf for forbuden Hasard-Spil, skal det, saasnart Dom i Sagen gangen er, berettes Kongen, som foruden ommeldte Straf vil lade dem Hoffet forbyde, iste Gang paa 4 a 6 Uger, 2den Gang paa 3 Maaneder, og zdie (+) Efter Resol. 18 mart. 1772 skal enhver Officeer, som antræffes imod Fr. 6 Oct. 1753 at taillere, firaffes med Cassation, og den, som pointerer, med nogle Maaneders Arrest; og hvis den sidste icien Fulde betræffes, bliver han at ansee som incorrigible, og ligeledes cafferesFr. om Hasard-Spil 4-8 §. 6 Oct. 3die Gang paa I a 2 2lar eller bestandig. 5.) Naar det er antegnet og beviist, hvor mange der have spillet Hasard Spil i et Viin, Verts, Thee, Billard: eller andet saadant publiqve Huus, og nogle af dem ikke vides, hvem ere, eller ikke fan antreffes, stal Værten, i hvis Huus der er spillet, saafremt han ikke giør Anviisning paa dem og skaffer dem tilstede, være ansvarlig til Boderne, de tildømmes at betale. 6.) Unge Mennesker, som indslutte sig paa deres Ramre for at spille Hasard-Spil, og der antreffes i saadant Spil eller siden dekom overbevises, saavelsom Værten i huset, om han derom har været vidende og det ikke har hindret eller angivet, stal, foruden Straf efter 3 og 4 §, bøde mere eller straffes haardere end andre; Og skal Angiverne, saavel i dette som foregaaende Tilfælde (om det end var een af Spillerne selv), ei alene nyde Halvdelen af de Penge og Penges Værd, der findes paa Borbet, og vare satte paa Spillet, men endog af alle de Mulcter og Bsder, som de Spillende tilligemed Værten maae betale. 7.) Dersom nogen i saadant forbudet Spil har tabt, og strax paa Stedet betalt det, enten med rede Penge eller Penges Værd, da skal det ham erstattes og tilbageleveres af den eller dem, som det har vundet eller faaet; og om den eller de, som det har faaet eller vunder, ikke kan antreffes, eller ikke kan betale og erstatte det, da skal Værten, i hvis Huus der er spillet (om det er et Værts- eller andet publiqve Huus), dertil være ansvarlig, og erstatte den Tabende sin Skade. Vil den, der har tabt, ikke selv fordre det betalte tilbage, da skal den, som det har vundet, dog ikke beholde det, men Politiet træde i den Tabendes Sted, og fordre det Tabte og Betalte til bage, som skal tilhøre Politiekassen, naar Angiverens er fradraget. 8.) har nogen spillet sligt Spil paa Credit og tabt, maae han ei samme betale. Fordrer nogen Fr. om Hasard-Spil 8-11 §. nogen det, han har vundet i saadant Spil, af dem, han 6 Ost. har faaet det tilgode hos, da skal han strap ipfo facto bøde ligesaa meget, som han fordrede. Det samme skal og gielde, om han ikke fordrer det vundne, men det dog imodtager, naar det bliver ham tilbudet; da desuden det, ham saaledes er betalt, skal være confiskeret. Der som og den, der har tabt, tvertimod dette Forbud beta: Ter det, skal han til Straf have forbrudt ligesaa stor en Summa, som den han betalte. Oz omendskiønt den Tabende for det Tabte har udstedt sit Beviis, da skal slige Beviser og Gieldsbreve, som reise sig af Spil, i hvor længe det end maatte være siden, ci være af nogen Betydenhed. 9.) Det samme skal og gielde, naar saadanne Beviser eller Gieldsbreve med Transport eller paa anden Maade komme i tredie Mands Haand; Hvorfor alle Vedkommende have sig for Skade at tage vare, og ikke imodtage saadanne Beviser eller Gieldsbreve, som de med Billighed kan have nogen saadan Mistanke om, med mindre de fan forvisses om, at Gielden har en lovligere og retmæssig Oprindelse; da de ellers kan takke sig selv, om de siden maae tage Skade for Hiemgield. Dog forbeholder i slige Tilfælde den 3die Mand, som er bleven Eier af slige Beviser, sin Regres til den, der har transporteret samme paa ham. 10.) Hvis den, som er bleven Penge skyldig i Hasard-Spil, anmoder en anden at betale for sig, eller laaner Penge af ham at betale med, og derfor giver ham sit Beviis, skal samme og være kraftesløst, og Creditor have fin Fordring forbrudt, naar ham overbevises at have vidst, hvoraf Giels den reiste sig, og hvortil Pengene skulde emploieres. 11.) Politiemesteren skal i Khavn have neie Indseende med, at denne Fr. i alle sine Ord og Clausuler Bliver efterlevet. Ligesom og Rescriptet 1 Oct. 1698 igientages, saa at det tillades Politiens Betiente at borts Fr. om Hasard-Spil 11 §. 6 Oct. borttage og deele imellem sig de Penge, de saaledes over komme, naar Angivernes Andeel deraf først er betalt. 12 Oct. 22 Oct. 22 Oct. 22 Oct. 22 Oct. Høieste Nets Patent for 1754. P. 130. Declaration, hvorved al Handel forbydes imellem Kongens Undersaatter og Spanien; sansom Spanien formedelst Freden mellem Danmark og de africanske Res publiqver af 26 Aug. havde bekiendtgiort sligt Forbud mod de Danske. (Ophævet ved Fr. 12 Nov. 1757). P. 139. Von. Wie es künftig bey den Confistoriis mit denen, wegen böslicher Verlassung, anzustellenden Ehescheidungs -Proceßen zu halten, für Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranhau. (Cfr. Ven. 29 Jul. 1785). P. 186. Patent. Wegen Aufhebung des Commercii mit Spanien. p. 188. Von. Wornach alle Hazard-Spiele in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranhau verboten wer den. (Cfr. Vdn. 15 Febr. 1788). p. 190. 27 Oat. (†) Anhang zu denen drey Theilen des Neglements für d. Geworb. u. National-Infanterie. [Krigs- Cancel.]. Copenh. 1754. 8vo. 7 Nov. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 Oct.) Ang. Stads Mæglerne i havn og deres Artikler. p. 204. For at forekomme den Fornærmelse, som Stadens Mæglere hidtil af adskillige er tilføiet, der have betaget dem deres Levebrød med at assistere baade fremmede og indenlandske Kiøbmænd og Skippere ved Skibes og Varers Klarering ved Toldkammeret, bliver den 9de Post i Meglernes Art. 26 Jan. 1684 herved igientaget og extenderet, saa at ligesom ingen Partier i Kiøbmandskab maae sluttes uden ved de ordentlig beskikkede Stads: Pl. om Stads-Maglerne. Mæglere, naar Kiøbmanden selv eller ved sin i virfe: 7 Nov. lig Tieneste staaende Tiener det ei vil eller fan forrette; saa skal det og ligeledes forholdes ved Skibes Klarering paa Toldboden, Skibs Fragts Indcaffering, og alt andet, som Mæglerne ester bemeldte Artikler ere berettigede at forrette og slutte, og det under den i forskrevne 9de Post dicterede Straf. Von. Wegen Einstellung der Lottereien, für 12 Nov. Schleswig Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranhau. P. 195. Patent Wegen d. Mag. Korn Ausschreibung in 21 Nov. Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1754. P. 150. (†) Confirmation paa en Brand-Asseurance-Kasse 10 Dec. i Christiania (forfattet af Byens udnævnte 12 Mænd d. 5 Febr. 1752). [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. 4to. III Post 2 §.) Enhver skal af den Capital, han lader sit Huus eller Gaard forsikkre for, strax imod Pos licens Annammelse betale til første Indskud i Brand- Eaffen 2 Procent, med 4 Skill. af hvert 100 Rdlr til Contoirets Underholdning, Protocoller c.; Men forins den dette Indskud er betalt, staaer Kassen ingen Hasard eller Risico. 3.) Dersom ulykkelig Ildsvaade overfalder et forsikkret Huus, da nyder den Skadelidende, naar total Skade steer, 3 Maaneder derefter, den forsikkrede Summa med 10 Procent Rabat promte udbetalt, og beholder desuden selv Grunden med alle Rudera. 4.) Naar den forsikkrede Capital efter 3 § skal udtalles, annammes samme enten af Panthaveren, for saavidt han er prioriteret, eller af Suus Eieren selv med Panthaverens Minde og Samtykke; Til hvilken Ende den, som har haft saadant Huus til Pant, mane inden bemeldte 3 Maaneders Forløb skriftlig anmelde for Kassens Directeurer, hotiken af Delene, som udvælges, og derfor tage deres Beviis eller tilregne sig selv den deraf flydende Conf. p. Br. As. K. i Christ. 111P.48-1vP. 10 Dec. flybenbe Skade. Og for desmere at opmuntre enhver til at entrere i dette nyttige Værk og Interessentskab, overlades det i enhver Vedkommendes egen frie Villie og Disposition, hvad enten de vil emploiere de Penge, som de af Kassen i dette Tilfælde nyde, til det afbrændte Hu fes nye Opbyggelse eller ikke; dog bor de Skadelidende, forinden Betaling af Kassen gieres, aflægge deres cor porlige Led, i Falb Directeurerne det paastaae, at Skaden hverken directe eller indirecte er skect med deres Forsæt, Villie eller Samtykke. 5.) Naar Ilden ikkun beskadiger et forüffret Huus eller Gaard enten paa Fag, Skilderum, Bielker eller Tag, eller Overdelen Skulde brænde, eller ved Afrivning ruineres, eller i andre Maader af Ildsvaade tage Skade, da betales Ska den efter Taxation i Proportion af den forsikkrede Summa med 2 Procent Rabat; hvilket og forstaaes om de Huse, som, for at hemme Ilden, blive enten nedrevne eller tildeels ruinerede, om samme use ere i Kassen forsiffrede. 6.) Naar Ildsvaade opstiger, og det af dem, som føre Directionen ved Brandvæsenet, skulde eragtes fornødent enten tildeels eller aldeles at nedrive et eller flere i Nærværetsen staaende Zuse, som ikke i denne Brandkasse ere forsikrede, for at forekomme, at Ilden ikke skulde udbrede sig videre og giøre større Skade, da bliver Asseurance Kassen ikke pligtig at erstatte Skaden paa saadanne enten nedrevne eller beskadi asde Huse. 7.) For Skade af Ild og Skud i Brigstider, enten af Fienden eller fra Fæstningen, sparer Kassen intet. IV.) Af alle Huse og Gaarde uden Forsiel, som i denne Kasse blive forsikkrede, betales i Præmie af den forsikrede Summa I Procent aarlig i de første 5 Aar, i de næst paafølgende 5 Aar Pros cent, og efter den Tid Procent aarlig, som vedva ter, indtil Kassen i en Generalforsamling eragtes at være i den HP Conf. p. Br. Asseur. K. i Christ. IV-VII P. - i den Stand, at Præmierne for de første Interessenter, 10 Dec. og siden for de senere, naar de lige med de første have contribueret, kan ophøre. Denne Præmie erlægges i 2 Terminer aarlig, nemlig Halvparten til II Mart. og den anden Halvpart til II Sept., og tager sin Begyn delse næste Termin, efterat Directeurerne have giver For fiffrings Brev paa det forsikkrede Huus. Foruden bemeldte Præmie betales og ved hver Termin 4 Skill. af hvert 100 Rdlr forfikkret Summa, hvilke 4 Skill. ved hver Termin eller 8 Skill. aarlig emploieres til Boghol derens og Badets Løn; Og tilstedes ei med Præmiernes Betaling længere at udeblive end til den determinerede Tid. Skulde nogen saadant forsømme, og ikke i det mindste inden zote Dagen derefter sig dermed indfinde, da bør de derfor betale i Mulet til Kassen Procent af den ganske for Huset forsikkrede Summa; hvilke Bøder, tilligemed Præmien, ved Underfogden efter Magistratens Ordre paa Directeurernes Requisition hos den Skyldige paa hans egen Bekostning bør ereqveres. Befindes den Skyldige 2den Gang i lige Forseelse, da bør Mufcten fordobles og paa lige Maade inddrives; men 3die Gang bør en saadan forsømmelig Interessent af Kassen ganske excluderes, uden at nyde noget Vederlag for hvad han til Kassen kan have contribueret. Og skal samme Interessent for Directeurerne indkaldes og hans Exclusion samt Aarsagen dertil i Protocollen indføres og derpaa bekiendtgiøres ham, forinden samme for gyldig skal ansees. I øvrigt bliver denne Præmie i alle Tilfælde prioriteret frem for al anden Gield eller Pant, sont kunde hefte paa saadant asseureret Huus. (See den ved Slutningen af denne Anordn. anførte Confirmation). VII.) De af Byens Indvaanere, som ikke inden et halvt Aar (efter I Jan. 1754, da denne Brand: Asseurance -Kasse tager fin Begyndelse) vil lade deres eiende IV. Deel. 21 a Huse Conf. p. Br. Affeur. K. i Christ. VII-XI P. 10 Dec. Huse i Brandkassen forfiffre, fal, naar de efter den Tid vil lade deres Huse forsikkre, betale til første Jud ffub 3 Procent, men i det øvrige ligesom andre Interessenter; dog forstaaes ei herander de, som efter den Tid enten arve eller tilkiobe sig uasseurerede Huse, eller Huse, som af nye opbygges. IX.) Maar nogen har Figbt eller arvet noget Huus eller Gaard, hvis forrige Eiers Navn derfor findes protocolleret, da skal Successor, under Forbrydelse af sin Ret til Kassen, inden 3 Maaneder sit eget avn i den ferriges Sted hos Bogholderen lade indføre, og tage nye Police, hvorfore han betaler Indgangs Penge 2 Rdlr og intet videre. X.) Den, som Ildsvaade udkommer fra, og hvis affeurerede Haus derved enten heel eller ikkun tildeels forbrændes, skal stray for Directeurerne, under sin Haand og Segl samt Tilbud af den i III P. 4 § ommeldre Eed, tilkendegive den vitterlige og sande Aarsag til Ilden, og at han hverken directe eller indirecte har været forsæt lig Aarsag til den skeete Ildsvaade, men tvertimod har brugt al Fersigtighed og giort sit Beste til sammes Hindring og Dæmpelse, om han selv har været nærværende, og, førend dette skeer, bor ci noget af Kassen udbetales; Men i Mangel af at kunne aflægge saadan Eed, bor den Stadeiidende ei nyde negen Erstatning af Kassen; Saa bør og de andre Interessenter, som ligeledes ved den opkomne Ildsvaade lide Skade, skriftlig tilkiendegive faadant for Directeurerne. XI.) Skulde nogen fins des saa ugudelig, enten selv eller ved andre forsætlig at tænde Ild i sit Huus, da skal samme paa Justitiens Vegne til yderste Straf forfølges ved public Action (hvor til Stiftamtmanden paa Directeurernes Requisition assi sterer) samt desuden have mistet den Audcel og Hielp, han ellers kunde have at vente, dog Panthaveren derover ikke ringeste at afgaae, for saavidt som er forfikkret; Skulde Conf. p. Br. Affeur. K. i Christ. XI-XXI P. Dera. Skulde ellers større Capital være forsikret, end saadant to Dec. Huus eller Gaard er pantsat for, da skal samme være til Kassen hiemfalden, saavelsom Grunden og alle Nu: XII.) De Sager, som concernere Skas ders Afgiørelse eller deslige, som deraf kan dependere, skal summarie tracteres og derpaa dommes af en Magistrats Person, de 3 for Kassen udnævnte Directenrer og 2 af det varteers (*) Interessenter, hvoraf Sa gen reiser sig, som til den Ende aarlig af Magistraten udnævnes. Tiden til disse Sagers Foretagelse bør af Magistrats Personen bestemmes, og ved Budet gives de andre Committerede tilkiende. Og skal alle Brand: Affeurancefaffens Sager, som saaledes blive paadsmite, staae under Appel til Ober Hofretten og ereqveres af Byefogden. XIII.) deslige forefaldende Sager Skal Bogholderen være Skriver og fore Justits: Protocollen, og forfattes Dommen efter de fleste Stemmer af den, som præsiderer; hvilken Dom Bogholderen fores lægger Vedkommende til Underskrivelse. Derefter udstæ des Acten af ham paa behørig stemplet Papiir og under Brandkassene Segl, imod Betaling, som for en Laugtings Dom efter Loven, hvilket tilfalder ham. XVII.) Directeurerne over dette Værk skal være 3, som ved fleste Vota af Interessenterne vælges; Og paalægges Dis rectionen en eller flere af Borgerskabet, da maae samme Personer for Byens andre Bestillinger være forskaanede, saalænge de denne Forretning paaagte og forestane. XXI.) Brandkassen skal efter befindende Omstændigheder tillægge den eller dem noget i Douceur, som med tros værdige Attester eller paa anden tilforladelig Maade kan bevise at have vovet deres Liv og Lemmer, og viist 21 a 2 en (*) Anordn. selv staaer, uden Tvivl ved en Trykfeil, Ovartals. Conf. p. Br. Asseur. K. i Christ. xx1 P. 10 Dec. en særdeles Zidkierhed i at dæmpe Ilden. 24 Dec. 24 Dec. Denne Anordning bliver herved af Kongen confirmeret, dog med den Forandring, at IV Postes Slutning ikke anderledes bevilges, end at denne Kasse bør for den sidste Termins resterende Præmie i Huuseierens Effecter være prioriteret næst efter Pant, og frem for al anden Gield. Von. Wegen Beybehaltung der in Rankan üblichen Gemeinschaft der Güter zwischen Eheleute. (Cfr. 13 Jun. 1755). P. 197. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 30 Nov.) Ang. Poffempntmager Lauget i havn sg bers Artikler. p. 206. Ngiere bestemt ved Pl. 2 Aug. 1787- For at confervere Poffemyntmager Lauget og hinbre fremmede Varers Indsnigelse og Forhandling, stal Baand Fabriqveurerne, Srimestere og alle Privile gerede, som forfærdige noget Slags Arbeide, der henhører til Poffemyntmager Haandværket, og i Fr. af 1744 (*) cre nævnede, være forbundne, ligesaavel som Mesterne i Lauget, at lade alt deres Arbeide hos Oldermanden stemple, for de samme til nogen Kræmmer eller andre maae sælge eller aflevere; Og stal Kræmmerne og alle andre ligeledes være forbudne at handle med noget af bemeldte Poffemyntmager Arbeide, som ei af Oldermanden er stemplet, men alt det Arbeide, som de maatte befindes at handle med ustemplet, skal ansees for fremmed, skiont det her var forfærdiget; Og, naar Posses myntmager Lauget attraperer eller overbeviser nogen at handle med ustemplede Varer, seal dem af Politict giø res al lovlig og fornøden Assistence. (*) Er uden Tvivl Pl. 13 Jan. 1744. Fr. Forb. p. Brændeveeds Udf. af Norge 1-4§. Jr. r. Ang. Forbud paa Brændeveeds Udførsel 22 Jan. fra Torge til fremmede Steder, (Til Sfovenes Conservation). Kammer. p. 3. See Told-R. 1768. 19 Cap. og 23 Cap. 6 Art. 1.) Ingen, hverken Juden- eller Udenlandsk, enten for egen eller andres Regning, mane efter denne Frs Publication fra Norge til fremmede Steder udføre noget Slags Brændeveed, enten af 230g, Birk, Gran, Syr eller andet, under sammes Confiscation og 2 Ndlrs Mulce for hver Favn, som befindes indskibet, af begge Dele til Angiveren og til Stedets Fattige, hvor det er indtaget. 2.) Dog maae Skipperne, som derfra udibe anden Trælast, til Lastens Stuvning og Skibe: Fornødenhed indtage, de, hvis Skibe ere under 40 Træ last Læsters Drægtighed, hver 6 Favne; De paa 40 til 60 Laster: 8 Favne; paa 60 til 100: 12 Favne; paa 100 til 150: 15 Favne; paa 150 og derover: 20 Favne; Men ikke mere, under Straf efter 1 S. (See Told-Fr. 1768. XXIII C. 6 §). 3.) Ligeledes tillades Skipperne, som der i Niget indstibe andre Varer, eller og med deres Skibe baglastede derfra udgaae, til Skibs: Fornødenhed Halvdelen af hvis i 2 § er fastsat. om et Skib formedelst Modvind eller anden Aarsag i no: gen Havn indløber, maae Skipperen, naar han det til Skibs Fornødenhed behøver, indtage efter Omstændighederne 1, 2 eller 3 Farne i det høieste, men ei mere, un der forbemeldte Straf. 4.) Den Slipper, som, efterat han har indtaget Ladning og paa Toldboden er expederet, i Fiordene eller Udhavnene indtager Brændeveed, skal ikke alene have samme forbrudt, men endog Betale dets Værdie 4re dobbelt, samt bøde for hver Favn 4 Rölr, til Angiveren og til Stedets Fattige, foruden den Straf, Told Rullen dicterer dem, som labe 21 a 3 09 paa Gorb. p. Brandeveeds Udf. af Norge 4-8 §. 22 Jan. paa saadanne ulovlige Steder. 5.) Ingen Skipper mace afhænde eller overlade til en anden, enten paa Ladestederne eller i Fierdene, lidet eller meget af det hans Skib bevilgede Qvantum Brændeveed, under Confisca tion og Mulct ester 1 S, foruden at lide Straf efter Told Nullen, om Losning og Ladning skeer paa ulovlige Steder. 6.) De, som seile mellem Kongens Ri ger og lande og fra dette Ferbub ere erciperebe, maae af deres medførte Brændeveed ikke overlade noget, ens ten lidet eller stort Qvantum, til de Skippere, som gane til udenrigs Steder, ligeledes under Straf efcer I §; og om samme paa ulovlige Steder losses og lades, ere de Skyldige desuden forfaldne i den ved Told Nullen i saa Maade foreskrevne Straf. 7.) Med de Sager, som i bemeldte Tilfælde skal paatales, ferholdes ligesom med andre Sager, Toldvæsenet angaaende. 8.) Toldbetienterne og Toldforpagterne skal hermed have nøie Indseende, og ikke tillade nogen videre, end bevilget er, at indtage, saafremt de ikke, i Fald ander ledes befindes, derfor med vilkaarlig Straf vil ansees. 1 Mart. (†) Statuta og Anordninger for det Kgl. danske Maler og Sculptur-Academie i Khavn. (See Regl. 21 Jun. 1771). Khavn 4to. 4 Mart. 12 Mart. Confirmation paa en nye plan til Forandring i Ciellands Stifts Kiøbstæders Enke Pensions Societet, funderet 26 Aug. 1748. (Er, saavidt vides, ophævet). p. 6. Pl. Ang. Forbud Sondenfields i Norge paa simaa Last derfra til fremmede Steder at udføre. (Paa det unge og friske Træer, som staae i Fremvært, ikke til smaa Last skal hugges). Kammer. p. 10. See Told R. 1768. 19 Cap. og 23 Cap. 6 §. Cfr. Pl. 10 Maj. 1756 (*). (*) Og K. Br. 18 Apr. 1761. Fra Forbud paa sinaa Lastes Udførsel. Fra denne Placats Publication maae ingen, hver: 12 Mart. fen Kgl. Undersaatter eller andre, nogen Slags smaa Last, vare sig Jufferter, hugne Lægter, Nare: og Hiul Træer, Haandspiger, Steeg eller Stif, Spærrer, Cope per Sparrer, Kulter, Vindebomme, Grau-Spirer uns der 12 Palmer og de deraf saa faldte Ecger, Rafter eller fottebielker, de faa kaldte 6 til 12 Allinger, Pompes og Rende: Træer, eller andet deslige, af hvad Navn næv ne fan, som under smaa Last er at forstaae, fra noget Sted Søndenfields til fremmede eller udenrigs Steder udføre. Hvo herimod betrades at handle, enten med faaian Last at udfnige, eller og angive sig dermed til Kongens Riger og Lande, men dog ikke behørigen bevise samme der (*) at være loffet, skal have samme Last, eller, naar den ikke var at anholde, dens Værdie forbrudt, Hvilken deles imellem Angiveren og andre Vedkommende efter Pl. 1 Sept. 1738, eg desuden deraf betale dobbelt Told og Tiende, samt den Straf Told Ordon. paa lægger dem, der paa ulovlige Steder noget udskibe. Here med skal Toldbetienterne og vedkommende Toldforpagtere isar have noie Indseende. Fundation for det Kgl. danske Skildre:, Bild- 31 Mart. hugger og Bygnings Academie i Khavn; som da allerede var indrettet. (Cfr. Forbedring i samme af 31 Mart. 1758. See Reglem. 21 Jun. 1771). P. 36. Fr. Ant. Skifteforvalteres Salarium i5 Apr. de Stervboer, hvor den Længstlevende enten efter Kgl. Tilladelse sidder i ustift Boe, eller efter confirmeret Testamente beholder hele Boen uden at stifte og dele. Cancel. p. 12. Forandret og notere bestemt ved Sportel-Regl. for Norge 11 Jun. 1788. I Afd. 25 § (**). 2a 4 Gr. (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: bsr (cfr.). (**) Cfr. Canc. Br. 5 Jul. 1783 og gr. 29 p. 1785. Fr. om Skifteforvalteres Salar. 1-2 §. 5 Apr. Gr. At forekomme Disputer imellem Rettens Bes ttente og vedkommende Arvinger eller andre, saavel i de Stervboer, hvor Executores Teftamenti forrette Skiftet, som og fornemmelig hvor den Længstlevende ved Kgl. Bevilling sidder i uskift Boe eller i kraft af et Testamente beholder hele Boen uskift og udeelt, da Skifteforvaltane i flige Tilfælde paastaae Stifte: Salarium strax udbetalt ligesaa fuldt, som om de virkelig forrettede Skifæt; Vedkommende derimod formene, at intet Skifte:Scla rium fan paastaaes, saa lenge intet Skifte holdes. 1.) Haver den Afdøde i sit efterladte lovgyldige Tes stamente indsat visse Personer, som Executores Teftamenti, til at forrette Skiftet uden Øvrighedens eller Settens Middels Assistence, da (som saadanne Personer ikke kan ansees for andet end Stifte-Commissarier) skal Nettens Middel i saadan Boe efter dens Beløb nyde deres Skifte og Skriver: Salarium ligesaa fuldt, som om de virkelig havde forrettet Skiftet og givet Skiftebrevet beskrevet, saafremt der ellers blant den Afdødes Arvinger ere nogle Umyndige, saa det efter Loven havde tilfaldet Rettens Middel at forrette Stiftet, om den Afdøde ikke dertil havde indsat Executores Teftamenti. Men dersom alle virkelige Arvinger ere myndige, skal Kettens Middel ikke have noget Skifte eller Skriver Salarium af faadant Stervboe at fordre, hvad enten Skiftet forrettes ved Commissarier eller ved Executores Teftamenti, uden for saavidt de dertil ere kaldede, eller der have haft no: get at forrette. 2.) Naar den ene af 2de Egtefolf, soin have sammenavlede Born, deer, og den Efterlevende erholder Kgl. Bevilling at sidde i uskift Boe med sine umyndige Børn, da skal den, som saadan Bevilling har erholdet, strax til Rettens Middel, som det tilfaldt at forrette Skiftet efter den Afdøde, betale en Recogni tion proportioneret efter Boens Beløb, hvilken Ved= kommende Fr. om Skifteforvalteres Salar. 2-3 §. kommende selv angive, og maae ikke være ringere end 6, 5 Apr. men ikke over 50 Rdlr; og til Skifteskriveren imod Bliver den Ef- Hvilken det, der betales til Skifteforvalteren. terlevende fremdeles siddendes i uskiftet Boe, indtil samtlig Børnene ere blevne myndige, saa de efter Loven fan skifte og dele imellem sig, da skal Rettens Middel ei have videre Salarium i saadan Boe at paastaae, men nsies med den Recognition, de i Følge foregaaende have bekommet. Men dersom den Efterlevende træder til at Stifte og dele med Børnene, medens nogle af dem endnu ere umyndige, da, enten Rettens Middel kaldes til at forrette Skiftet eller de mellem sig stifte og dele med Samfrænder, skal dog Rettens Middel nyde deres fulde Stifte og Skriver Salarium efter Boens Belob og Skiftebrevets Vidtløftighed, dos saa, at deri askortes det, de tilforn i Recognition have bekommet. Afkortning og skal have Sted, omendsfient det tilfalder en anden Skifteforvalter at forrette Stiftet, end den, der havde oppebaavet Recognitionen. Dersom og den længstlevende Egtefælle døer, før der er holder Skifte efter den først Afdøde, da skal med dens efterladte Sterv boe forholdes efter Loven, og Rettens Middel (om det tilfalder dem at forrette Skiftet) oppebare Salarium cfter Boens Beløb for eet Skifte alene og ei videre, dog uden at dem i deres Skifte eller Skriver: Salario noget afkortes i Henseende til Recognitionen, de tilforn af samme Boe have bekommer (*). 3.) Naar en dser af 2de Egtefæller, som ikke efterlade Livs-Arvinger, og ved et mellem dem oprettet og af Kongen confirmeret Testamente have bebrevet hinanden, at den Lengstlevende skal beholde hele Boen uskift og udeelt, da skal Nettens Mid- 2 a 5 (*) Cfr. Rescr. 27 Aug. 1756 og 13 Oct. 1758 samt C. Br. 17 Nov. 1792. Fr. om Skifteforvalteres Salar. 3 §. 5 Apr. Middel hverken have Salarium eller Recognition af den 13 Apr. Længstlevende, førend samme længstlevende ved Døden afgaaer, da med dens efterladte Stervboe forholdes efter Loven, og Rettens Middel (om det tilfalder dem at forrette Skiftet) oppebærer Salarium efter hele Boens Beleb for cet Skifte alene og ei videre (*); Dog at det med de i virkelig Krigstieneste ved Døden afgangne militaire Personers Enker forholdes efter Sr. 12 Jun. 1750. Fr. Hvorved Fr. 5 Jan. 1753 (at ingen, enten Civile eller Militaire, maae kiøbe eller handle med Under Officerer og Gemeene eller deres Hustruer og Børn uden Compagnie Chefens skriftlige Consens) ertenderes til 27orge; saa og at ingen maae creditere dem noget uden Compagnie Chefens Consens, med videre. [Krigs] Cancel. p. 16. Cfr. Pl. 10 Jun. 1778. 28 og 18 Maj. 1785. Ligesom ved Fr. 5 Jan. 1753 i Almindelighed er befalet, at ingen, under Straf af Varernes Forbrydelse samt en Mulet fra 1 til 10 Ndir, maae af Under Offi cerer eller Gemcene, deres Hustruer eller Børn uden vedkommende Compagnie Chefs skriftlige Consens fiabe, til Pant tage, eller sig i andre Maader noget tilforhandle; Saa bliver hermed end ydermere alle og enhver i begge Rigerne forbuden, at creditere noget, være sig Penge eller Varer, til nogen Under-Officeer eller Gemeen uden Compagnie Chefens eller den i hans Fraværelse Compag niet foresatte Officeers skriftlige Consens, under Straf af at have deres Krav forbrudt; ligemaade forbydes samtlige Indvaanere i de Stæder, hvor Krigsfolk i Garnison eller Qvarteer ere forlagte, under samme Straf, til nogen Under Officeer eller Gemeen af Garnisonen, uden (*) See Rescr. 7 Oct. 1757. Cfr. C. Br. 26 Sept. 1754. Fr. ang. Handel med Militaire &c. uden den Compagniet foresatte Officeers Forevidende og 13 Apr. riftlig Caution, at lele varteer til hoiere Priis, end de ordinaire Qvartcerpenge beløbe sia til (*); hvorimod de Under:Officerer eller Gemeene, som sig ber imed forsee, ved uden Comp. Chefens Consens enten at sælge, afhænde, pantsætte, tage paa Credit eller leie Qvarteer til høiere Priis, end Qvarteer Pengene beløbe, med en vilkaarlig Straf paa Kroppen efter vedkom mende Nets Kiendelse skal ansees. Fr. Ang. nye Bønder Gaarders Optagelse og 6 Maj. Bebyggelse i Torge, saasom: paa Almindinger eller hvad som synes at være Alminding og ikkun lidet eller intet er bebygt, samt deslige Steder, som ere de nu værende Bønder eller andre Gaarde fraliggende og ikke under det særdeles Brug, hvorfore samme er matriculeret, befindes eller kan skionnes at henhere. (Ophævet ved Fr. 15 Nov. 1760). p. 18. Paa det Landet i Norge kunde bedre bebygges og peupleres, ere i de sidste 2de Aar ved Capitain eg. Gen. Landmaaler F. C. Rnoff visse dertil tienlige Pladser i Sollper, Øster ogOudalens Fogderie under Aggershuus Amt udsecte; hvormed fremdeles skal fortfares paa Almins dinger og deslige Steder; Hvorfor 1.) Bondelensmanden og 4re kundige Langretsmænd skal paa Stedet møde og følge med Gen. Landmaalezen for at anvise hver paastødende Gaards Grændser, samt ved disse Pladsers Opmaaling til Bønder-Gaarder behørig Skicl og Marker paa alle Sider at sætte, og i alle andre Maader at gaae ham til Haande; Da de og, naar Forretningen paa hvert Sted i Protocollen er indført, samme ved deres Underskrift og Signeter tilligemed bekræfte. 2.) De omliggende

(*) Cfr. Rescr. 11 Sept. 1776 og B. Br. 3 Apr. 1790, Fr. om nye Bøndergaarde i Norge 2-11 §. 6 Maj. liggende Eiere eller Brugere blive og indkaldte, men om de ei møde, maae Forretningen ikke derfor opholdes. 4.) Formener nogen af disse sig ved de opmaalte Pladsers Bebyggelse fornærmet, mane han det for den anordnede Commission paaanke; Dog skal det skee inden 14 Dage efter at Opmaalingen er forkyndt i det Sogn, hvor Pladsen befindes. 5.) Er nogen med Commissio mens Riendelse misfornøiet, sal samme inden 6 Uger til Rentekammeret til Kgl. Nesolution indsendes; Hvis ikke, forbliver den i sin fulde Kraft. 6.) Disse Sager maae føres paa uftemplet Papiir, samt uden nogen Betaling til Commissarierne. 7.) Sindrer nogen de opmaalte Gaards Pladsers Bebyggelse, skal Han erstatte den Byggende Skaden, og, om han er Pros prietair og deslige, straffes med anseelig Penge: Mulct; Men er han Almues Mand, med Fæstnings- Arbeide; hvilke Sager ligeledes af Commissionen paakiendes og efter 5 § paaankes. 8.) Disse Sager føres og paa ustemplet Papiir; Dog tilfinder Commissionen efter Sagens Omstændigheder de Skyldige at betale det stemplede Papiirs Beløb og Processens Omkostning, som Kongens Kasse tilfalder; Da og Udskrifter af Protocollen eller Actens Beskrivelse betales til Commissions: Skriveren. 9.) Hvad til begge disse Slags Sager henhører, maae for ingen anden Ret antages eller paadømmes. 10.) General Land Maaleren skal drage Omsorg for, at de opmaalte Pladser, som ikke til rette Tide paaankes, eller til hvilke at paaanke de Klagende kiendes ubessiede, med. duelige Beboere forsynes. II.) Naar nogen, som har Ret eller særdeles Adgang til den opmaalte Grund, melder sig inden den i 4§ foreskrevne Tid hos Generals Landmaaleren og skriftligen forbinder sig samme inden ade War med Bygning og Beboere at forsyne, bliver denne frem for andre vedbørlig Rydnings: Beviis meddeelt. Mel Fr. om nye Bøndergaarde i Norge 11-17 §. Melder nogen sig ikke til bemeldte Tid, bliver vel 6 Maj. Eiendommen, naar han dertil er berettiget, ham forbeholden, men til Bebyggelsen har han ingen Nettighed, med mindre pladsen endda var ledig. 13.) Ryeningsbeviserne bekræftes af Amtmanden og tinglyses, og maae de skrives paa ustemplet Papiir, samt uden Betaling forundes. 14) Dem, som disse nye Gaards- Pladser bebygge, forundes: a.) Skattefrihed udi 16 til 20 Mar. b.) Frihed for Udskrivning til Land Militien udi 20 Aar, med mindre han allerede var enrolleret. c.) Det til Bygningen fornødne Tommer, som uforhin dret maae tages enten paa Stedet, naar det der befindes, eller af nærmeste Almindings eller Sameie: saa og benes ficeret Skov, hvor samme beqvemmeligst kan være at erholde, hvilket Bonde Lensmanden ham skal udvise. Og d.) om nogen ei selv har Evne til Besætning, vil Kongen dertil skienke ham 20 a 30 Rdlr; Hvorimod han, saasnart mueligt, skal bygge, og Stedet rydde og forbedre. Og mace ingen, før Stedet er bragt i behørig Stand, samme uden gyldig Aarsag forlade, dog ikke uden med Amtmandens Tilladelse og imod at forsyne Stedet med en anden og duelig Beboer. 15.) Hvad Landskylden eller Jordebogens Rettighed angaaer, da, hvor Grunden tilhører Kongen, befries den Byggende, saa længe Stedet efter 14 S er skattefrit.. Men er Grunden andre tilhørende, overlades det til Eieren derom med den Byggende sig at forene, imod at 16.) befordre Bebyggelsen og hielpe den Byggende. Disse Byggende og deres Børn skal ved Stedet conserveres, saa længe de holde det i Stand, og efter Friheds- Narenes Forløb svare Skatterne og Landskylden til Grunde Eieren, samt sig ellers tilbørligen forholde. Ingen maae indtage mere Grund, end mærkerne anvise, hvilke ikke maae flyttes, under Straf efter 6-18-1. 17.) 18.) Den Fr. om nye Bøndergaarde i Norge 18-20 §. 6 Maj. 18.) Den Byggende skal frede og opeiske den Skov, som til Gaarden anvises, samt sig dermed efter Loven og Frr. forholde. 19.) Alle Jordegods Eiere samt andre forbydes under vilkaarlig Straf med Almindinger eller deslige Steder nogen Forandring, enten med samme under Stavn af Sameie imellem de Omboende at dele, eller i anden Maade, som til noget særdeles Brug hensigter, at foretage. Ei heller maae nogen Sag des angaaende udi nogen Net antages; Men, naar Amtmanden, Fogden eller Rettens Betiente noget derom erfare, stal de det strap til Kentekammeret indberette. 20.) Hvis nogen melder sig hos Fogderne for at rydde og bygge paa nogen ikke endda opmaalt Alminding, Skal Fogden strax til Amtmanden og han lige til Rente: kammeret det indberette. Finder da Kammeret intet derimod, og Fogden det tilmelder, maae det af ham paa saadan Rydnings Plads udstedte Byrel-Brev lyde paa et fuldt Gaards Brug efter Loven, dog uden derved at beskrive eller tilstaae den Ryddende nogen vis Strækning, saa som det paa den der siden foretagne Opmaalings-Forret ning ankommer, hvad for et fuldt Gaards Brug skal ansees, som den Ryddende da anvises. 14 Maj. Fr. Ang. Straf for dem, der enten give Umyndige og Mindreaarige ulovlig Credit, eller oppebære ubillig Aager og Rente. Cancel. p. 29. Gr. Endskiont Loven udtrykkelig befaler, at ingen Forskrivning skal agtes, som gives af en Mindreaarig uden hans Curators Samtykke, og man deraf burde vente, at Umyndige og Mindreaarige ikke skulde finde saadan Credit, at de kunde være i stand til at giøre nogen anseelig Gield; saa have dog adskillige egennyts tige Mennesker og skadelige Nagerkarle viist sig ganske villige i at give Credit og laane Penge til de Umyndige eller Mindreaarige, som have Arvemidler i Eie eller Vente, Fr. aug. Umyndiges Credit &c. 1 §. - Vente, blot for derved at tilbringe sig en ulovlig For: 14 Maj. deel, ved det de ei alene af de Unge, hver Gang de laane Penge eller fornye deres Verel Obligationer eller forandre andre Gieldsbreve, fordre anseelige Discre tioner, men og tage deres Beviis for langt hoiere Summa, end de virkelig laane dem; ligesom de eg, ved at fordre og imodtage Verel Obligationer og andre Gieldsbreve in Blanco, og saaledes lade de unge være uvidende om, hvem deres Creditorer ere, samt naar deres Gieldsbreve til Betaling ere forfaldne, have søgt saaledes at forvilde og implicere de unge og uerfarne Des bitorer, at det haver været dem umueligt af Gielden sig igien at udrede; hvorved det og skal være arriveret, at adskillige unge Mennesker i deres umyndige og mindre Aar have funden saadan Credit, og derved saaledes fordybet sig i Gield, at deres endog anseelige Arvemidler have meest været forsdte, naar de ere komme til deres myndige Aar, og da have picqveret sig af at vise en ilde og slet anvendt Generosite i at betale det, de efter Loven og alle Billigheds-Regler vare befriede for og ikke burde betale; Saa har Kongen af særdeles Omhue for Undersaatternes Velgaaende, og især deres, som ikke selv altid vide at søge deres eget Beste, samt for at hæve saadan skadelig Misbrug, hvorved ubillig Aager gaaer i Svang, de unge bringes til Ruin og Velfærds Spilde, men ildesindede Aagerkarle og Bedragere derimod paa en utillades lig Maade beriges, hermed ei alene igientaget Lovens Bydende saavel i Henseende til dem, der give Umyndige og Mindreaarige Credit i Særdeleshed, som og til dem, der oppebære ulovlig Aager og Rente i Almindelighed, men endog samme stiærpet og ertenderet saaledes: 1.) Ingen maae give nogen Umyndig eller Tins dreaarig Credit, eller imodtage deres Forskrivning, uden det skeer med deres Forældres eller lovlig beskikkede For= Fr. ang. Umyndiges Credit c. 1-3 §. 14 Maj. Formenderes eller Curatorers Samtykke. Og ligesom de, der herimod handle, altid præsumeres at søge utilladelig Fordeel, og at have Intention at bedrage de Unge, saa skal de, til velfortient Straf, ei alene efter Loven miste det, de have laant eller taget Forskrivning for, men og efter Forseelsens Beskaffenhed (især om de Unge have Forældre levende og nærværende, og det er skeet uden deres Villie og Vidende) ansees med anden vilkaarlig Straf af Pengemulet, eller vel efter Omstændighederne paa deres Ære. 2.) Da det efter I skal ansees som en Straf for flige Creditorer, at de ingen Betafing nyde for det de have laant til Umyndige eller Mindreaarige, eller taget deres Forskrivning for, og Kon gen vil, at de virkelig skal lide den Straf, og ikke derfra paa nogen Maade befries; saa blive hermed ei alene alle Umyndige og Mindreaarige, i Følge Loven, befriede fra at betale den Gield, de i deres umyndige og mindre Aar saaledes have contraheret; Men saavel de Umyndige og Mindreaarige selv, naar de ere komne til deres myndige Aar, som deres Forældre og Værger, advares og befales endog, at de ingen saadan Gield betale, og derved søge at unddrage Creditorerne fra den dem dicterede og velfortiente Straf. 3.) Da unge Mennesker let kan forføres til at giøre Credit, og derved geraade i Gield, naar de falde i deres Hænder, som giøre dem Tingene lette, og for egen Fordeels Skyld søge at forlede dem dertil; Og Skylden altid i slige Tilfælde bør præsumeres, at være ikke saa meget hos de Unge, der have giort Gield, som hos dem, der have giver dem Credit; saa skal det ingenlunde tilregnes eller i mindste Maade præjudicere nogen, at han i sine umyndige eller mindre War har paa egen Haand giort Gield, naar han, efterat han er bleven myndig, holder sig denne Fr. efterrettelig, og ikke betaler samme. Der Fr. ang. Umyndiges Credit c. 3-4 §. - Derimod sal de, der tvertimod denne Befaling, efterat 14 Maj. de ere blevne myndige, betale den Gield, de i deres umyndige Aar paa egen Haand have giert, ansees som de, der intendere at eludere Kongens Lov og Frr. og søge større re i at vise en utidig, indbildt og i deres egen Hierne opspunden Generosite, end i at vise den Lydighed, de cre Kongen og Hans velmeente samt til deres eger Beste sigtende Befalinger fuldige. 4.) Sfient det af Sr. 26 17ov. 1731, samt Berel-Obligations Natur og Beskaffenhed, er klart, at den ikke fan eller bør endofferes; men, i Fald den til en anden skal overdrages, det da mane skee ved lovlig Transport paa lige saa høit stemplet Papiir, som Berel: Obligationen selv er ffreven paa (cfr. Spec. Banqvens Octr. 16 Febr. 1791 63 §), og at altsaa Creditors Navn eller Datum i samme ei maae lades in blanco; Saa have dog adskillige Credi torer eller Handelangere imodtaget, ja endog fordret flige Verel Obligationer, i hvilke ei alene Darum, men og Creditors Navn har været in blanco, saasom de have eragtet det tienligt til at opnaae deres Diemeed, at hverken Debitor selv eller andre saa let skulle komme i Erfaring om, hvem den rette Creditor var, der virkelig havde forftraft Pengene. Paa det derfor saadan skadelig Miss brug kan ophæves, som alene sigter til at formindske Kongens Intrader og befordre utilladelige Intri guer, og ingen i den Henseende med Uvidenhed sig skal have at undskylde, forbydes herved alle og enhver, enten at udgive eller imodtage nogen saadan Depel-Obligation eller Transport, i hvilken enten Datum eller Credi tors Lavn er labet in blanco. Befindes nogen her imed at handle, og at have imodtaget en Verel Obligation eller Transport, i hvilken enten Creditors Navn eller Datum ved dens Modtagelse ikke tilfulde har været indført, da skal den Summa, hvorpaa saadan Verel= IV Deel. 236 Obliga= Fr. ang. Umyndiges Credit &c. 4-6 §: 14 Maj. Obligation lyder, uden ringeste Forevending, være fors falden til Kongens Fisco og til Angiveren. Det samme skal og gielde om Obligationer, Reverser og andre Gields: Breve, naar det befindes, at ved deres Udgivelse og Modtagelse Creditors Navn i dem har væ ret ladet in blanco. 5.) Og da adskillige, for at Befordre deres utilladelige Hensigter, have ladet de af dem negotierebe Berel Obligationer og andre Gields: Breve stile paa saadanne Personer, som hverken have fourneret Pengene, eller vidst det allermindste af den ganske Handel at sige; og faadan Misbrug ikkun giør de ved slig Handel foregangne Malversacioners og Bedrages riers Opdagelse des vanskeligere; faa skal (i Fald det bes findes, at nogen Verel Obligation eller andet Gieldes Brev, som efter denne Frs Publication er udgivet, er stilet paa nogen anden, end den rette Creditor, der virkelig har fourneret Pengene) Capitalen, hvorpaa Gieldebrevet lyder, være forfalden til Kongens Fisco og til Angiveren. 6.) Befindes det, at nogen Creditor har modtaget Forskrivning for hoiere Summa, end Debiter virkelig til Laans har bekommer og faaet fuldkommen Baluta for, eller at Debitor af den bekomne Capital har betalt og erlagt mere, end den ordentlige efter Loven og Frr. tilladte Rente, da (hvad enten saas dant kaldes Douceur, Provision, eller hvad andet Navn det maatte tillægges) skal der dog ansees som ubillig Nager og Rente, og Capitalen i Følge deraf være forfalden til Kongens Fisco og til Angiveren. Dersom og bet, som saaledes ulovlig er udbetalt i Douceur, Provifon eller paa anden Maade, ikke er imodtaget af Credis tor selv eller kommet ham til gode, men af Commissionairen (*) eller Mellemhandleren, da, saafremt det er mere, end det kan ansees for en billig og efter hans hafte (*) Saml. af Grr. staaer ved en Trykfeil: Commissairen. Fr. ang. Umyndiges Credit c. 6-8 §. - hafte Moie proportionert Recognition (som dog ikke 14 Maj. mane overgaae p. C., om Capitalen er under 10000, og p. C., om den er over 10000 Mole), skal ei alene alt det, som saaledes er betalt i Douceur eller Necogni tion, være forfaldet til Angiveren, men Commissionai ren eller Mellemhandleren, som det har oppebaaret, skal og desuden betale dobbelt saa meget i Mulet til Kongens Fiscum. 7.) De, som i foregaaende Tilfælde af Debitor eller andre Vedkommende sigtes for at have oppebaaret mere, end dem med Nette tilkom, skal (efter at det dem af vedkommende Dommere er blevet paalagt) det ved deres ed sig fralægge. 8.) Da det er Kongens alvorlige Billie, at al saadan Misbrug hemmes og ophæves, saa skal Politiemesteren og de, som forrette Politiemesters Embede, hermed have neie Indseende; hvorfore og de, som paa nogen af forommeldte Maader ere fornarmede, sig til dem have at addressere, da og flige Sager som Politie:S ger stal afhandles, og Vedkommende, saavel Parter som Vidner, fine exceptione fori og uden at betiene sig af Procurator, være forbundne til selv personligen for Politie Netten at compa rere, hvor Sagen uden Ophold skal foretages og afgise res. Og, saa ofte Omstændighederne det udfordre, vil Kongen i Khavn og andre Steder, hvor det maatte er agtes fornødent, anordne en Commission til at unders søge al den Misbrug, som herimod maatte være fores ganet, enten ved at give de Unge utilladelig Credit eller ved at oppebære ulovlig Nager og Rente. Edict weg. Bestraffung d. heimlich gebährenden 17 Maj. Weibes Personen, deren Rinder todt gefunden worden. f. Schleswig. (Cfr. 3 Nov. 1775). P. 85. Vdn. wegen derer den Vermächtnissen zu milden 24 Maj. Sachen zuzustehenden Vorzüge, f. Holstein, Ranhau, Pinneberg u. Altona. P 87. 262 Con Fund. f. en Skok-Kasse i Tronh. Stift. 3 Jun. (†) Confirmeret Fundats for en Skole-asse til frie Undervisning i Saligheds Kundskab for Ungdommen i Overnes, Kornstad og Bremsnæs Sogner i Tronhiems Stift. [Cancel.]. Tronhiem 1756. 4to. 3 Jun. Is Jul. Bon. wegen Abstellung der förmlichen Injurien: Processe unter Haus- u. Bauers-Leuten in Schleswig. P. 91. Pl. Ang. Forbud at fore contrabande og ufortoldede fremmede Varer i Baade eller andre smaae aabne Fartøier paa en Miil nær ved Provindserne i Dan mark. (For at forekomme bemeldte Varers Indsnigelse). Kammer. P. 43. Cfr. Told R. 1768. 19 Cap. Fra denne Placats Publication maae ingen i Baade eller andre smaae aabne Fartpier paa en Miil nær Landet ved nogen af Provindserne i Danmark fore de i Danmark til Indførsel forbudne, ei heller andre fremmede tilladte Varer, med mindre disse sidste ved et indenrigs Coldsted forud ere fortoldede og dermed behørig og rigtig Passeer Seddel følger; dog berunder ikke at forstace be tilladte Varer, som tomme fra Skaane med Færger, Baade eller deslige Fartøier, for faavidt Vedkommende dermed selle til Toldstederne og sig ikke paa ulovlige Steder lade finde. Hvo imod foranforte Forbud betrædes at handle, haver ifte alene Varerne forbrudte (som deles imellem Angiveren samt Qvæst og Børnehusene, ligesom om andre saadanne Confiskationer forordnet er), men undgielder endog efter Omstændighederne hvad anden Straf, som Tole:Nullen og Frr. fastsætte for dem, som flige Varer indsnige; uden at noget Paaskud, at de agtede sig dermed andensteds uden for Stiget eller i andre Maader, derimod maae gielde eller antages. Raad31 Jul. Raadstue Pi. (efer. til Khavns Magistrat 26 Jul.) Ang. Vurderinger over Gaarde, Huse og Eiendomme i havn. p. 113.

Nøiere bestemt ved Pl. 22 Aug. 1787 (*).

1.) Med Gaardes og Huses Vurdering i Khavn Stal herefter, som hidtil, forholdes, enten samme behøves til Efterretning for Prioritet, Stifte eller Auction; saa at Magistraten paa vedkommende Eieres eller Panthaveres Begiering dertil udmelder en Tømmer og en Murmester.

2.) Disse Mestere skal udmeldes efter deres Tour, saasom Rescr. 5 Febr. (**) 1742 aus ordner; hvorimod de i Følge deraf skal staae til Ansvar for deres Forretning, og ikke nogen til Willie forhoie eller nedsætte Vurderingen, saafremt de ei vil svare til al deraf beviislig flydende Skade, og desuden for deres utilborlige Forhold ansees med Straf efter Omstændighederne og Forseelsens Beskaffenhed.

3.) Samme Mestere skal personlig mode i Randstuen og indlevere deres forretning skriftlig, naar den er til Efterretning for Panthaveren, og derpaa aflægge corporlig Eed, at de have fat Vurderingen efter beste Skiensomhed, og ikke nogen til Villie, enten for Gunst eller Gave, Vild eller Venskab, forhøiet eller nedsat den, men at de ikke have fundet eller forstaaet, at den vurderede Eiendom for høiere eller ringere Summa burde af dem med rette vurderes.

4.) Skulde ved Skifte imellem Enkemand eller Enke og Arvinger forefalde Dispute om Vurdering paa Gaard eller Huus, da skal Mesterne ligeledes møde i Skifte-Retten, naar Arvingerne og Retten det begiere, og efter 3 § be-

edige

(*) See Rescr. 13 Dec. 1754. Cfr. Rescr. 18 Mart. og 1 Apr. 1773.

(**) Skal vares Jan. 1742. See Fogtmans Rescr. IV D. 2 B. p. 280. Pl. om Vurderinger i Khavn 4-5 §. 31 Jul. edige deres Forretninger. 5.) Udi Gaarde, Huse og Grunde i Khavn mane, som hidindtil, af alle Slags publique og Umyndiges fanit andre Midler udlaanes paa Prioritet de 4 Parter af hvis samme saaledes eedeli gen verde vurderede for; Og, om noget Tab derefter ved Pantet skulde forefalde, da maae vedkommende Curas tores, Vercer, Formyndere, Oberformyndere eller an dre, som i Eiendommene have udlaant Penge, være frie for Ansvar og Tiltale, naar de ikke have ladet mangle pan ilson med, at Pantet er tilbørlig vedligeholdt; Men bevises det, at Pantet, siden det blev vurderet og i den Tid Pengene devi have staaet, af Mangel paa behorig Reparation og Vedligeholdelse er bleven ruineret eller fiendelig forværret, da skal Vurderingen ikke befrie dem fra det herudinden paaliggende Ansvar. Og skal disse Haandværksmestere for Vurderingen og Forret ningen betales: For et Huus eller Gaard, som vurdes res under 1000 Nidir, til hver Mester I Nelr; Naar Vurderingen er 1000 til 2000 Roir, I Solr 2 Mk; Og naar Summen er 2000 Rdlr og derover, hvor høi samme og er, 2 Rdlr til hver. Enhver, som behøver nogen Gaard eller Huus til Panthavered Efterretning vurderet, kan derom levere sin skriftlige Memorial, da Udmeldelse uden Betaling strax seer til Mesterne, og naar Forretningerne ere indkomne og beedigede, bekommes de paa Raadstueskriverstuen beskrevne mod Betaling efter Reglem. 23 1 rt. 1684. 9 Aug. Fr. At alle af Bondestanden i Norge, baade Wands og Qvindes: Personer, som ei bruge Gaarde eller Hausmands-Platser, skal være forbundne at faste sig i aarlig Tieneste, og ei være tilladte at arbeide for Dagløn (*). Cancel. p. 45. (+) Cfr. Rescr. 20 Febr. 1767. 15 9 og 16 Apr. 177% Gr. Fr. om Bondestandens Tien. i Norge 1-2 §. Gr. At forekomme Mangel paa Tienestefolk hos 9 Aug. Almuen, som fornemmelig har reist sig deref, at adskillige løse og ledige Personer af begge Kion, isteden for at tage aarlig Tieneste hos Bonden, heller vilde leve paa egen Haand, , og ernære sig enten ved at lade sig leie til Dage Arbeide eller tiene til halften eller paa andre Maader.. 1.) Alle af Bondestanden, Mants og Qvindes Personer (som ei brune Gaarde eller Huusmandss Plads, eller formedelst Svaghed ikke i Tieneste kan blive antagne, eller og, som ei i denne Fr. ere epriperede), skal faste sig i aarlig Tieneste enten hos de Gaardbrus gende, ved Bergværkerne, Saugbrugerne eller andre. Skulde nogen, som Tieneste blev anbuden, sig derfor vægre, skal flige tienestelsje Folk som Lasgiangere ansecs og til Sogden henbringes, som, naar de ei med lovlige Warsager kan bevise, hvorfor de ikke antage stadig Tieneste, skal derefter med Arrest om Forseelsen indsende dem til Tugthuset, for der at arbeide i 2de Maaneder. I de Stifter, hvor intet Tugt: eller Værkhuus er, stal Mands Personerne føres til nærmeste Fæstning at arbeide i 4re uger, og selv betale deres Underholdning, om de kan, men Qvind Folkene straffes med Gabestoffen; Og er den Skyldige af de Militaire, da forholdes efter Rescr. 11 Dec. 1750 (*). 2.) Ligeledes maae ingen arbeide for Daglón, uden Hunsmænd og deres 64 Ovin: (*) Dette Rescript, til samtlige Stiftamtmand i Norge, befaler: At (paa det de Militaire ei fulle tornarfages nogen Decou.agement, men at de heller kunde opmun= -tres til Kongens Lienefie) ingen civil Dommer heress ter i nogen Sag maae damme en national Soldat, Dra gon elle: Landværns-Mand til Lusthuset, men at de i den Sted, e ter Sagens og Forfeeliens estafenhed, fulle paalwage den Skyldige en bequemme e Et af, taaiom Fæstnings-Arbeide, dog ei paa laurere Zid end Aar i det lænase; da det i det price, bvad Justitiens Administration ved Landmilitien i Norge engadec, skal etter de sorhen derom ergangne Kgl. Anordninger forholdes. 393 Fr. om Bondestandens Tien. i Norge 2-5 §. 9 Aug. Ovinder, hvilke dog sal være pligtige, frem for andre, at arbeide hos Eieren af den Plads, de boe paa; Derimod maae de, som selv have Jord at bruge, arbeide for Dagløn, naar de dertil have Tid; Saa og de, som ingen fast aarlig Tieneste fan bekomme, naar de derom hos Lensmanden og Vedkommende have meldet sig, som derfor skal meddele dem Beviis paa flet Papiir uden Betaling; alt under Straf efter 1 §. 3.) Ingen Gaardmand af Bondestanden maae have flere af sine Børn hiemme hos sig, naar de ere 18 War gamle eller berover, end han til fin Jord, Avl, Fiskerie og andet Brug at drive, kan behave, hvilke og fra den Tid af skal tiene Forældrene imod aarlig Kost og Løn, men de øvrige Børn skal tage Tieneste hos andre i Districtet; og ingen uusmand maae have hiemme hos sig flere af fine Børn, som ere 16 ar gamle eller derover, end een Dreng og een Pige, men ere Forældrene gamle og svagelige eller og Pladsen saa stor, at den ei med saa faa Folk kan drives, maae de have faa mange af deres Børn hiemme, som til Jorden at drive nødvendig behøves, men de øvrige skal imod aarlig Len hos andre antage Tieneste. 4.) Ingen Benders, Hunsmends Sønner eller andre maae være Losgiengere under Paaskud at de bruge noget Slags Haandværk, med mindre de i Bsigden ere boesatte, og sig af Haandværket alene kan ernære, uden derhos som Dag Arbeidere at lade sig leie, undtagen i östes og Alande Tiden, naar det for en fort Tid behøves. 5.) Ingen, sem er i Tieneste, enten af det unge Mandstab, Seltat eller andre, mane under noget Paaskud drive negen Slags Handel enten med at sælge eller kiøbe Kreaturer, Heste eller andet, for dermed i Landet at omreise, eller med at brande Brændeviin og holde samme eller andre Varer skal hiemme i Husene, ved Kirken eller andre Steder. Hvis nogen dermed attraperes, eller saa= Dant Fr. om Bondestandens Lien. i Norge 5-8§. - dant overbevises, skal det for Fogden meldes, som den 9 Aug. Skyldige derfor strax ved Gieste-Net skal tiltale, da Varerne eller dets Værdie, som han har handlet med, til Angiveren skal være hiemfaldne, og den Skyldige des uden efter Sagens Omstændigheder bøde til Sognets Fattige fra 1 til 5 Rdlr. Befindes nogen Hosbond med fine Tieneres Forseelse i dette Fald at connivere, skal han for Boderne og det Confisqverede være ansvarlig. (Cfr. Fr. 8 Mart. 1757. 29). 6.) Ligesom en hver Soldat efter Fr. em Landmilitien i Norge skal tiene i det læge, hvortil han hører; Saa skal og alle andre tiene i det Sogn, hvor de ere fodte, saa længe de der Tieneste kan bekomme; hvis ikke, maae de, naar de derom have erholdet Sogdens Attest (som paa slet Pa piir uden Betaling skal meddeles dem), antage fast og aarlig Tieneste i næste Sogner. 7.) Og som ingen Officerer ved de Gevorbne maae have flere Ober-Completter, end tilladt er, saa maae de ei heller meddele nogen Seddel til Bevis, at han ved de Gevorbne er en gageret, uden samme tillige af Chefen er underskrevet; da flige Ober: Completter skal opholde sig paa et vist Sted, helst i den Boigd, hvor de ere fødte, og i aarlig Tieneste, indtil de ved Compagniet virkelig kan antages, da de og imidlertid, saavidt af deres Tieneste hos Bona den eller Landmanden kan dependere, skal sortere under det Steds Jurisdiction, hvor de sig opholde. 8.) Paa Landet i Spelægderne maae ingen lagdsmænd, Opsiddere, Strandsiddere eller Hausmænd begive sig i Farten uden med Fogdens eller deres Husbondes Tilladelse, ei heller maae nogen af det tienftdygtige Mandskab fare, uden deres Fader og Husbond eller Øvrighed tillader dem det. Og skal enhver, som saaledes vil fare, ved Sessionen forevise denne Tilladelse og Fogdens Be viis, at intet hester paa ham i Lægdet, som deri fan 265 være Jr. om Bondestandens Tien. i Norge 8-11 §. 9 Aug. være hinderligt. (See Enr. Fr. 1 Febr. 1770. 1 og 32 §). 9.) Da nu herved, saavidt mueligt, er draget Omhue for, at Folket kan blive Landet og holdes til Arbeide og stadig Tieneste; Saa maae og ingen Tieneste antages paa mindre end et heeft er, og naar nogen forbliver flere end et Nar i samme Zieneste, mane de derfor ei paa npe eller oftere, end ved første Indtrædelse i Tienesten, fordre Sæftepenge; Sorlader nogen, som ei træder til Gaakd eller Huusmandsplads, sin Tieneste, uden strap at træde i Tieneste igien hos en anden, skal den forrige Husbond under 1 Ridirs Straf anmelde det inden 14 Dage for Lensmanden, som det igien melder for Fogden, der hermed forholder sig efter 1 §, hvilke Beder tilfalde Lensmanden, og skal Fogden dertil assistere med Ubpants ning i Mangel af mindelig Betaling. 10.) Ens hver Tiener skal tiene for den Løn, som i Amtet eller Beigden har været sædvanlig, og maae ei lønnes med andet end Rost og rede Penge eller Klæder isteden for Penge, og maae ingen Tiener tilstaaes noget Slags Rreatur paa Foder, nogen Slak: Jord til Sed eller Eng, nogen Vart af Bondens Avl, Sisterie eller an den Handel og Handtering, nogen Slags frie Dage for Arbeide, eller Frihed for visse Sorter Arbeide, extraordinair Spise eller andet; Men enhver Tiener stal stedse og daglig forrette alt det Arbeide, hvortil han af Husbonden efter hans Tienestes og Kræfters Veskaffenhed beordres, og lade sig nsie med den Rost, som i Districtet er brugelig, alt under 2 Rdlrs Straf til Angiveren, saavel for Husbonden som Tieneren, om anderledes befindes; Dog forstaaes ei herved, i Fald en Pre prietair har nogen saa dygtig Suusmand paa sin Gaard, som han giver Kost og Løn for at have Opsyn med hans Guards Avling, at jo en saadan tillige maac bruge Huusmands Pladser. 11.) Skulde en Husbond ei have faa Fr. om Bondestandens Tien. i Nge 11-14 §. faa meget at forrette, at han alene dertil behøver en Zie: 9 Aug. ner, da maae 2de Husbonder antage een Tiener tillige, som kan forvette begge deres Arbeide alternative, saaledes som de imellem sig kan forenes. 12.) Alle Tienes ster paa Landet skal saavel af Husbonder som Tienere opfiges 3de Maaneder før Fløttetid, og enhver Husbond Skal, mod 2 Rdlrs Straf til Angiveren, meddele sin Ticner Skudsmaal, naar han af Tienesten forløves, saas ledes som han kan have fortient. 13.) Modtager nogen Tiener Fæstepenge, og ei gaaer i Tieneste, eller træder i Tienesten, og uden lovlig Aarsag fraviger den, da stal han strax skaffe Husbonden en god og dygtig Karl igien, eller, om det er en Pige, da en ligesaa beqvem Tienestepige igien; Men i Mangel deraf skal den Skyldige, foruden Straf efter Loven, sættes i Gabestokken eller Halsjernet paa Kirkebakken i nogle Timer; steer det 2den Gang, da nogle Prædike-Dage efter hinanden at sættes i Gabestokken, hvilket ved Boigde:Vægteren stal forrettes, som derfor af den Skyldige nyder 24 Sf. 1ste Gang, og for hver af de følgende 12 Sf. (*); Men befindes nogen 3die Gang i saadan Forseelse, da skal han arbeide 2de Maaneder i nærmeste Festning, og hun i Tugthuset. 14.) Haver nogen Husbond at klage over sin Tieners Uvillighed, Skivdesløshed, slette Forhold, eller ander deslige, som usbonden ikke selv ved Zugt og alvorlige Formaninger fan forandre, da skal det paa næste Ting for Sorenskriveren andrages, som strap uden Proces, Vidtløftighed og Bekostning, deri skal fiende, hrad Rict cr. Og om nogen af Parterne derved finder sig fornærmet, maac de inden 4re Ugers Forløb derpaa flage for Amtmanden, som uden videre Appel skal deci- Dere (*) See Canc. Br. 13 Apr. 1793. Fr. om Bondestandens Tien. i Nge 14-19 §. 9 Aug. dere og afgiore Sagen. Ligeledes forholdes, naar en Tiener har at klage over Husbonden; Men med de Sager, hvori Delicta indbefattes, som af Justitien bar pantales, skal omgaaes, som med andre Justits-Sager. 15.) Efterlader fattige Forældre sig smaae Born, da bør Fogden og Præsten besorge, at de sættes hos de stiks feligste og meest formuende Folk til Opfostring, som ders til fan formaaes, eller og, om fartige Foreldre selv ville sætte deres Børn ud til Opfostring, da skal deslige Børn tiene Fosterforældrene for Kost og klæder alene, intril de blive 20 Aar, om de ere under 5 Aar, naar de sattes til dem; Men ere de derover, da indtil de blive 18 War gamle; efter hvilken Tid de vel bør tiene Fosterfors ældrene frem for andre, men dog imod billig Kost og Løn, foni paa andre Steder (*). 16.) Forsomme Fosterforældrene i nogen Maade saadanne Borns Undervisning eller behandle dem ilde, eller om Fosterforældre noget paa Børnene have at Elage, da stal Fogden og Præsten besorge, at derpaa, om mueligt, raades Bod, men, i Mangel deraf at Børnene til andre blive hensatte, som deres Opdra gelse bedre vil iagttage. 17.) Sligt Drengebarns Opfostringssted al agtes for dets rette Lægd, uden Hensigt til Fødestedet, naar Barnet ei var over 7 Aar, da det blev hensat, og skal Foster forældrene melde det for Lægdsmanden for at antegne Drengen blant det unge Mandab. 18.) De Unge eller andre, som for nogen Forseelse dommes til Tugthuset eller andet publique Arbejde, maae ei, naar Straffen er overstaaet, lobe om, hvor de vil, men skal forføle sig til det Sted eller Beigd, hvorfra de ere komne, og der igien antage Tieneste. 19.) Riedelflikere, geglemagere, Grydes (*) Se: Anordn. 29 Aug. 1755, 5 Maj. 1786 og 13 Aug. 1795. Fr. om Bond standens Tien. iNge 19:21 §. Grydesmedde, eftestiærere og andre deslige, som 9 Aug. kan ansees at stryge Landet igiennem, maae et, opholde sig paa Landet, uden de have Amtmandens Tilladelse og ere Boesatte, hvilke i samme Amt med Amtmandens Pas visse Tider om Natet maae omreise; Men begive de sig ud af Amtet, ansees de som lesgiangere; og derfom nogen tager til Huse saadanne eller andre taegions gere paa Landet, som intet Pas eller nogen Clags Migtighed kan forevise, da skal de, isteden for Straffen efter 3-21-21, bøde til Angiveren 24 Sf. for hver Nat og for hver Person, de saaledes huse uden samme til Øvrigheden at overlevere og angive. 20.) Ubekiendte reisende Personer, sem vil fælge den Baad, de reise udi, al af alle Forekommende paagribes, under 2 Rdlrs Straf, og til nærmeste Lensmand henbringes, som der efter skal forstaffe den Skyldige videre til Fogden, for at epamineres. De, som fiebe med saadanne Folk, straffes som de, der fiebte med Tyve; og hvo som i ægt eller andet Fartøi ved Sockanten indtager en ubekiendt Person, som ei med rigtigt Pas er forsynet, skal derfor ansecs efter Sr. 28 febr. 1705. 15 §. 21.) I øvrigt forbliver det ved Loven og de om Tienestefolk udgangne Frr., saavidt ikke herved er forandret. Og stal denne Fr. engang om Arret saavel i Hovedkirkerne som 2nnererne af Prædikestolene læses. Raadstue Pl. At Pladsernes Eiere maae forsyne sig 21 Aug. med Stene og Sand til deres Gaders og Fortongers Broelægning paa Amalienborgs Pladser, saasom sam me inden næste Vinter skal være broelagte. p. 115. Bon. f. Altona, daß fünftighin gestohlenes Gut 23 Aug. dem rechten Eigenthümer ohne Entgeld wieder eingehåndiget werden solle. P. 94. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 28 Aug. 23 Aug.) Hvorved Kongen approberer en ved Samling i Khavns Pl. om Anordn. for Muurmester-Lauget. 28 Aug. Khavns Muurmester Laug No. 1724 giort Anordning; Som fastsætter nogle finaae Boder for Svendene, samt hvilke Drenge der maae indskrives. Af denne Placat skal altid et Exemplar være opslaget paa en Tavle i Muursvendenes Herberge (*). p. 116. 30 Aug. 30 Aug. 18 Sept. 2 Oct. Interims Pl. Ang. Underseatternes Handel paa de americanske Eilande og Guinea, til dette Wars Udgang; Da Kongen Selv har antaget bemeldte Steder med hvad dertil hører, som hidtil have været det Vestind. og Guineiske Compagnie ved Octroj overdragne. p. 54. Samme paa Tyoff. p. 57. Naadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Sept.) Hvorved al utilladelig Collection af Srems mede i Khavn uden sær Kgl. Tilladelse forbydes. p. 118. Nsiere bestemt ved Fr. 9 Mart. 1792. V Cap. 5 §. Paa det al utilladelig Collection i Khavn kan fores kommes af Fremmede, som her ofte forhen have uden Tilladelse med deres Collect: Bøger omgaact Huus fra Huus, skal Politiemesteren, faasnart han faaer Kundskab om nogen fremmed Collectant, som ei har Kgl. Tils ladelse at indsamle Collect her i Staden, saadan Colleçe tant strap anholde, indtil han ved første Skibs-Leilig hed kan af Riget og Landet udsendes, samt fratage ham baade Collectbog og Pas. Alle Indvaanerne forbydes at give noget til saadanne fremmede og uberettigede Collec tanter, men befales, saafnart nogen indfinder sig hos dem, strap at melde det til Politiemesteren. Raadstue Pl. (Rescr. tit Khavns Magistrat 27 Sept.) om de rette Fløttetider og Huusværelsers Opsigelse i havn, med videre. p. 119. Cfr. Pl. 7 Oct. 1771. (*) Cfr. R. 6 Aug. 1772 og 5 Mart. 1784. 1.) Sar: Pl. om Flettetid c. i Khavn 1-4§. 1.) Satdag eller Fløttedagen i havn fol, som hid: 2 Oct. til, være 3die Fredag efter Paaske eller Michelsdag. 2.) Opsigelses Tiden skal være i det mindste War eller 13 Uger for Paaffe cüler Michelsdag, og er ingen Seier eller Eier pligtig at rette sig efter Opsigelse paa kortere Tid. (Forandret ved Pl. 14 Jan. 1761.) 3.) Hver, som leier Suse, Gaarde eller Bærelser, enten frore eller smaae, seal, saavidt mueligt, soge at forsyne sig med ftriftlig Leie. Contract, hvori skal fastsættes head Leie der skal svares, hvad Værelser og hvor lange de ere leiede, om og hvad Caution der for Leien skal stilles, med videre, som maatte være accorderet; da den, som forsommer at slutte saadan skriftlig Leie Contract, maae takke sig selv, at der ved paakommende Tvistighed derom ikke res flecteres paa hans Andragende, naar han ikke ved ade gode Vidner eller paa anden lovlig Maade strax kan bevise samme. 4.) Ingen, som har leiet Værelser og ei endnu deri er indfløttet, maae enten opsige Eieren elser af Eieren opsiges, men enhver skal holde og opfylde den sluttede Accord; og naar den Leiende ei vil indflotte i de leiede Værelser, skal han ligefuldt betale Eieren den accorderede Leie; Men naar Eieren ei vil tils lade den Leiende at indfløtte, haver Leieren Rettighed til ved Underfogden paa Eierens Bekostning at lade sig i de leiede Værelser indsætte, ligesom Eieren efter 6- 14-7 hat Magt til at lade den udsætte, som ei efter lovlig Opsigelse vil flotte til Fardag. Skulde Eieren have bortleiet Værelserne til ade, forbliver den ved Leien, som først derom har sluttet Accord og givet Fæstepenge; og den sidste haver Regres til Eieren formedelst Accordens mislige Holdelse at søge skadesløs Erstatning for al tilfeiet Udgift, Omfoftning og Fornærmelse; dees uden skal den Eier, som saaledes bortleiede sine Værelser til 2de, bøde i Mulet til Politie-Kassen ligesaameget, som Pl. om Flettetid c. i Khavn 4 §. 2 Oct. som han af den Forurettede skulde haft i Leie for et halvt 5 0. 9 Oct. War. Gen. £. Dec. og Com. Coll. Pl. Ang. Cattun Trykkeriers Anleggelse i Danmark og Norge. P. 60. Kongen har resolveret, at det forben givne Privilegium exclufivum paa et Cattun-Trykkerie i havn og Giellands Stift skal aldeles ophore; saa at det heref ter er alle og enhver i Khavn og Sielland tilladt lige med be øvrige Kgl. Underfaatter i Danmark og Norge saadanne Trykkerier at anlægge, og derpaa alle Slags Cattuner og Siriser at lade trykke og forarbeide; Hvorom de sig ved Gen. L. Oec. og Com. Collegium fan anmelde, og derpaa efter nærmere Ansøgning Privilegium forvente. 70a. (t) Anordning og Artikler for de Contoirske i Bergen (*). Gen. L. Oec. og Com. Coll. Bergen 4to. Patent Weg. d. Mag. Korn-Ausschreibung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1755. p. 61. Høieste Nets Patent for 1755. p. 65. Fr. om Korn-Skatten i Danmark for 1755. P.73. Pl. Ang. Frihed til Sukker-Raffinaderiers Indrettelse i havn. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 83. II Oct. 19 Oct. 19 08. See Pl. 19 Apr. 1757. Det det Vestind. og Guineiste Compagnies Suf fer-Raffinaderie forhen meddeelte Privilegium exclufivum ophæves med dette Aars Udgang; saa at alle og enhver tillades Sukker-Raffinaderier i Khavn at oprette med lige Frihed og Fordele, som de der hidtil værende Raffinaderier herefter nyde (**); dog at de alene raffinere af de fra (*) Deraf er meddeelt dtog i Sogtmans VD. I B. p. 547. (+) Forandret ved Resol. 26 Apr. 1768. Pl. ang. Suffer Raffinaderier. fra de Danske Colonier i Bestindien hidkommende Suf: 19 Oct. Fere og ikke af andre; Hvorimod de deres Sukkere og Sirupper af alle Slags nden Forstiel ikke alene i havn og Stellands Stift paa sædvanlig Maade maae falholde og sælge, men endog forhandle og afsende til de andre Provindser og Steder i Kongens Niger og Lande, brad Heller Sukker Raffinaderier der ere oprettede eller ikke. Men til Khavn og Siellands Stift samt Lolland og Falster maae, til Underslæb at forekomme og efter forhen giorte Anordninger, ingen Slags Sukker eller Sirupper nogen Steds fra, under Confiscation og anden Straf, indføres. I øvrigt maae deres Suffer og Sirupper til fremmede Steder udføres fri og uden nogen videre Afgift deraf at svare. (Cfr. Told-R. 1768. og Pl. 31 Aug. 1764). De, som Raffinaderier vil indrette, kan sig derom med Ansøgning i Gen. L. Oec. og Com. Collegio melde, da de derpaa Kgl. specielt Privilegium fan forvente.

Bdn. wegen besserer Einrichtung des Criminal 4 Nov. Processes bei den Untergerichten in Holstein, Pinne berg u. Altona. p. 96. Von. daß, mit Aufhebung der Connerion, worin II Nov. die Wilster Marsch bishero mit dem Cremper-marsch. Criminal Gerichte gestanden, die daselbst vorfallende peinliche Proceffe bei dem Amte Steinburg zu führen und zum Schlusse zu bringen seyn. p. 110. Raadstue Pl. (Seser. til Khavns Magistrat Aug.) 11 Dec. At Vægter Pengene af Khavns Gaarde og Huse stal forhøies, hvorover er skeet en nye Taxation, facsom den forrige Afgift formedelst Vægternes Antals Forme relse ei er tilstrækkelig. Hvilken Forhøielse begynder d. 4 Jan. 1755. (See Pl. 14 Jun 1784). p. 122. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 11 Dec. 6 Dec.) At alle Khavns Porte maae herefter om Fre IV. Deel. bag Pl. om Khavns Portes Aabenh. 11 Dec. dag formiddag staae aabne, saa at enhver derigien 23 Dec. 23 Dec. 1755- 14 Jan. 24 Jan. 3 Febr. nem fan pasfere, mod de anordnede Passage-Penges Erlæggelse til kl. 10; Men Bønder og Amagere betale fun 2 Skill. af en Vogn, foruden den sædvanlige Stillings Told (*). p. 124 Raadstue Pl. At paa alt gammelt Jern, som i Holmens Materialhuus ved Auction sælges, skal Stemplerne først giøres ukiendelige; paa det ingen stal fiobe friaalet Jern. De, som kiøbe sligt Jern med Stemplet paa, af hvem det end er, maae tilskrive sig selv den deraf flydende Uleilighed. p. 124. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 20 Dec.) At alle Skibe, som komme fra det adriatiske Hav (unds tagen Venedig og Trieste), skal holde 40 Dages avas rantaine. (Cfr. Pl. 19 Maj. 1756). P. 125. atent. Nach welchem bey den Fähren bey Sonderburg das Fahr Geld erhoben werden solle. P. 35. Fr. Anl. at med Appellations-Terminen eller Tiden for Under Rets: Domme, som maae indstevnes lige til goieste Ret, skal i alle Maader forholdes efter det, som i 2. 1-6-14 i Henseende til Over- Retternes Domme er befalet (og ikke efter 1-6-12, som taler om Under Rets Dommes Indstevning for Over-Retten). Cancel. p. 38. Fr. Ant. Forbud paa Sukkeres og Siruppers Indførsel i Tronhiems Bye og Stift, samt 1Zordlandene, saavidt disse handle paa Tronhiem. (Saasom Kongen ved Privil. af 11 Dec. 1752 har forundt Suf: (*) Cfr. Rescr. 23 Maj. 1760. 75 og 2 Jan. 1762. Fer Forb. paa Suffers :c. Inds. fer Raffinaderiet i Tronhiem et vist District, nemlig 3 Febr. Tronhiems Stift med de deri liggende Kiebsteder Tronhiem, Christiansund og Molde, samt 2Zordlandene, saavidt disse sidste handle paa Tronhiem). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 40. 1, 2 og 4.) Cre ligesom Fr. 12 Jan. 1751. 1, 2 og 4 §, undtagen at i 2 § staaer Kgl. Riger og Lande i Steden for Danmark og Norge. 5.) Alle fra de Khavnske Raffinaderier med Suffere og Sirupper til dette District opfendre Fustager sal, som sædvanligt, med behørig Passeer Seddel, for de maae indpassere, være forsynede. (Cfr. Told-R. 1768). Laugs-Art. for Naalemagerne i Khavn. 3 Febr. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 44. 1.) Ingen mane sig af Naalemager - Professionen ernære, eller derpaa Svende og Drenge holde, før han har giert Mesterstykke, vundet Borgerskab og som Me ster i Lauget er indskreven. Samme paa Endsk. p. 49. 3. Febr. Pl. Ang. Forbud paa farvede, trykkede og skildrede II Febr. Cattuners eller Sietsers (de, som komme fra Indien med det asiatiske Compagnies Stibe, alene undtagne) samt fremmed Ralks Indforsel i Danmark. (See Told- R. 1768). P. 43. Von. wegen einer allen Prediger-Wittwen zu rei: 17 Febr. chenden jährlichen Pension oder Abgabe von dem Dienste, f. Holstein, Pinneberg, Altona und Nanzau. (Efter hvis 9 § Enken i Laadsens Aaret skal forskaffe Suc cessor sri Bærelse, Kost, Ild, Lys, Vask og al nødven dig Forslegning, saa og den Kiersel, som han til sine Embeds Forretninger behøver, for saavidt samme ikke forskaffes ham af Sognefolkene. Cfr. 2-13-7 4). P. 54. Samme for Slesvig. p. 63. €¢ 2 17 Febr. Fr. 18 Febr. 24 Febr. 24 Mart. 31 Mart. Forb. paa Suffers &c. Indf. Fr. Ang. Forbud paa Sukkeres og Si ruppers Indførsel udi Aggershuus og Christiansands Stifter. (Saasom Kongen ved Privil. 3 Jan. 1752 Har forundt Sukker Raffinaderiet i Friderichshaid et vist District, nemlig Aggershuus og Christiansands Stif ter). Er ligesom Fr. 3 Febr. 1755. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 72. Pl. Hvorved fremmede Knappenaales og Saarnaales Indførsel i Khavn forbydes under Varernes Forbrydelse til lige Deling imellem Angiveren og Langet. Hvorimod Naalemagerne skal fremdeles fors syne Publicum med ligesan gode Naale og til ligesaa bils lige Priser, som de fra fremmede Steder kunde bekoms mes. (See Told R. 1768). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. P. 74. Edict Wegen Bestrafung d. Rinder Mords f. Schleswig. (Cfr. 3 Nov. 1775). P. 76. Anordning om Justitiens og Politiens Administration paa St. Croir, St. Thomas og St. Jean. Cancel. p. 76. Forandret, saavidt Skifterne paa St. Croix an gaaer, ved Anordn. 17 Nov. 1779 (*). 1.) Paa St. Croir, saavelsom paa St. Thomas, hvorunder St. Jean i alle flige Tilfælde henhører, skal bestikkes en Sorligelses Commission, bestaaende af 2de fornuftige, anseelige og paa hvert Sted med faste Eiendomme forsynede Mænd, som alle forefaldne Tvis stigheder, for nogen ordentlig Rettergang derom tilla des, skal foretage, og om mueligt i Mindelighed ass giare og forlige. Samme skal bestikkes af det secrete Saad (**), og forblive ved saadan Forretning i 4re War, dog (*) See Rescr. 14 Oct. 1757 03 4 Nov. 1778. (**) See Resol. 8 Jul. 1776. Adn. om Jufittien :c. paa St. Croir :c. 1-4§. deg saaledes at een af de tvende, som 1ste Gang beftif: 31 Mart. kes, udgaaer efter 2 Wars Forløb, paa det at den een Hvert andet Aar kan udtræbe. 2.) Paa hver af disse Der skal og beskikkes en Gields-Commission, som endelig og uden videre Appel skal fiende og dømme i alle Gields Sager og Fordringer, som ikke overgaae 25 Rdlr. Camme skal bestaae af 3de redelige og erfarne Indbygs gere, som dertil af Borger Raadet ved fleste Stemmer vælges, og af det secrete Raad stadfæstes. Af disse zde udgaaer I hvert 2det War, og saaledes forbliver af de 3 første 1 i 2de Aar, den anden i are Aar, og den zdie saavelsom alle efterfølgende i 6 Nar. I Henseende til Processen, som skal være fort og summarise, Rettens Gebyr og Omkostninger med videre, skal ved disse Gields-Commissioner i alt forholdes paa samme Maade, som ved den liden Gields Commission i havn er an ordnet og vedtaget. For disse Gields Commissioner kan Vidnerne i de der forekommende Sager og afhøres, hvorved Byeskriveren paa hvert Sted skal forrette Skris ver Embedet og nyde i Mt for Arket af slige Tings: Vidner, samt andre udskrifter af Protocollen (*). 3.) Paa St. Croix saavelsom paa St. Thomas skal bestikkes en yefoged, som efter dansk Lov og Net, der overalt paa disse Steder bør gielde, kiender og dømmer i alle til den civile Net henhørende Sager, som bevises for Forligelses-Commissionen ei at kunne forliges, og ei vedkomme Gields-Commissionen eller den militaire og de geistlige Retter. Ved hvert af disse Byeting skal være en aparte Byeskriver, og skal der, ligesom hidindtil, alle (**) Pante Obligationer, Skisder og deslige Adkomst: Breve læses, paategnes og protocolleres, 4.) Byes fogdens (*) See Canc. Br. 7 Jan. 1791. (**) I Fr. selv staaer ved en Trykfeil: af. Adn. om Justitien :c. paa St. Croix c. 4 9 §. 31 Mart. fogdens Domme ind fevnes for Over:Retten eller Landstinget, der paa St. Croip skal bestaae af de 6 Personer, som udgiore Borger Raadet, samt en Landsdommer som Præses, men paa St. Thomas af det der væ rende Borger Raad og Commandanten som Præfes (*). 5.) Landstingene skal holdes cengang hver Maaned, men Byetingene, Forligelses- og Gields-Commissionerne cengang om ugen. 6.) Overrettens eller Landstingets Domme indstevnes i zdie og sidste Instants lige for Høieste Net. Dog tillades ingen Appel til eieste Ret uden i de Sager, hvis Hovedstoel og det, som Sa gen har reist sig af, i det mindste er 200 Rdlrs Vær die, eller som angaae nogens Liv eller re (**). 7.) Paa disse Eilande skal og være en Advocatus Regius, som iagttager og udfører alle Sager, der angaae Kgl. Interesse eller Publicum, samt paaseer, at Lov og Frr. efterleves, og tiltaler dem, som derimod handle, alt ef ter den fra Gouverneuren og det secrete Raad derom givne eller indhentede Ordre. 8.) Stifterne stal forrettes af Byefogden tilligemed Byeskriveren paa hvert Sred med 2de ham af det secrete Raad tilføiede vederheftige Mænd, som tilligemed ham for Stervboernes og de Umyndiges Midler skal staae til Ansvar. Og skal det secrete Raad have Indseende med Umyndiges Midler, og in Subfidium derfore være ansvarlig. (See Anordn. 17 Nov. 1779 †). 9.) Ægteskabs Sager skal paakiendes af den for alle 3 Eilande anordnede Tamper Ret, hvort General Gouverneuven præfiderer, og til sig tager, som Assessorer, 2, 3 a 4 af de der værende Præster, Mis- (*) See Ref v. 22 Sept. 1758. (**) Cfe. Rescr. 13 Oct. 1758 03 30 Jan. 1756. (t) Cfr. Rescr. 27 Nov. 1767, 19 Oct. 1770, 27 Apr. 1771, 25 Jan. 1776 og 17 Diov. 1779. Adu.om Justitien &c. paaSt.Croir tc. 9-15§. Missionairer eller andre lærde Folk. 10.) Geist: 31 Mart. ligheden skal i alle geistlige eller Embeds Sager sortere inder den geistlige eller Provste Retten, som al befaae af General:Gouverneuren med til sig tagende Assessoter af landets Præster eg Missionairer. II.) Paaenkes Tamper Rettens eller den geistlige Rets Domme, tal samme indstevnes lige for Høieste diet. 12.) Med de Militaires Sager forholdes efter Loven og Krigs-Urt. 13.) Jugen maae lade sig bruge som Procurator, uden han dertil ordentlig er beskikket, en ten her eller der i Landet af Gouverneuren og det secrete Raad, efterat han forud af Landsdommeren og hvert Steds Byefoged er cramineret og til sligt Embede dygtig befunden. 14.) Politievæsenet skal indtil videre, ligesom i de fleste Kiobsteder i Danmark, af vedkom mende Bycfogder iagttages, og General: Gouverneurent derover have den øverste og fornødne Opsigt. 15.) Følgende Haandværkere maae i Almindelighed nedsætte sig paa disse Eilande, nemlig Bagere, Barberere, Bodfere, Glarmestere, Remsnidere, Kandestobere, Malere, Muurmestere, Steenhuggere, Grovsmedde, Snedkere, Skrædere, Skoemagere, Tammermænd, samt Uhrma Andre Kunsts gere, som reparere og reengiere uhre. nere eller Haandværksmestere maae sig der ikke nedsætte uden Kgl. speciel Tilladelse og Bevilling. udi Octroj for det Afrikanske Compagnie i havn 4° Aar og fremdeles, indtil af Kongen anderledes tilsagt vorder (*). p. 82. Samme maae alene fra Kongens Riger og Lande navigere og handle paa den Africanske Ryst fra 36 31 Mart, €¢ 4 Gras (*) Bed en Generalforsamlings Resolution af 8 Apr. 1772 har Compagniet ganske nedlagt denne Handel og anstediget sine Betiente. Octr. for det afric. Comp. 1-4 S. 31 Mart, Grader til Cap Blanco liggende paa 22 Gr. norbre Brede, og besynderlig paa Stederne Saffy og Sr. Crup, saavel til og fra de Kgl. Lande og Forstendamme, som og til og fra udenrigs Steber, hvor hvert Steds Producter kunde behøves og debiteres, for til dets Handl vg Soefart at besørge fornødent Forraad og Oplag if allehaande Varer saavel her i Landene, som paa andie fremmede Steder. 1.) De af Participanterne besluttede Conventio ner 20. skal være ligesaa gyldige, som de af Kongen spes cialiter vare confirmerede. 2.) Hvad Participanterne i Forsikrings Protocollen antegne, at have stillet Compagniet til Forsikring eller haandfaaet Pant, skal ansees ligesaa gyldigt, som det paa separate Forpligter var stres vet; Men stiller nogen Participant Compagniet Forsikkring ved Hypotheqve eller saadanne Ting, som i Compagniets Cassa ei overleveres, da maac slige Pante: og andre Forskrivninger udstedes paa flet Papiir; ligesom og Compagniet maae til alle Slags andre Forretninger, være sis Pengelaan eller andet, bruge ustemplet Papiir; og maae Compagniets af Directeurerne udstædte Obligationer ved Endoffement transporteres ligesom Verel Breve. 3.) Paa de Effecter, som ere fournerede og Compagnier til Sikkerhed stillede, mane ei legges Arrest, eller deri giores nogen Indførsel, ei heller maae nogen Jnteres sents Undeel i Compagniet henvendes til andet Brug, end den er destineret til; Men da hver Intereffent kan disponere over sit Actie-Brev, staaer det enhver Creditor frit for lovlig at søge sin Fordring hos Debitor i de ham meddecite Actie:Breve og deres Forhandling til andre, naar det skeer med lige Vilkaar, som den første dem hafe og udi Compagniers uadskillelige Massa indsat haver. 4.) Dette Compagnie maae i Khavn have bestandigt Op ag af alle Slags fra bemeldte Africanske Kyst hidbragte Varer, Octr. for det afric. Comp. 4-6 §. Varer, og skal paa samme Varer af Directeurerne, eller 31 Mart. deres Fuldmægtiger paa andre Steber, gives en rigtig Fortegnelse, og af deres Beløb efter Auctions- eller Mar fets Priis betales Told: nemlig af hvis, som igien til fremmede Steder udføres, 1 p. C. Spec. ved Udgaas ende; Og hvis, som i de Kgl. Lande forbliver, 2 p. C. Spec., naar Udslibnings-Tiden er erspireret; dog unda tages: a.) Olie, Oliver, Capres, Rosiner og Mandler, hvoraf, naar de her forblive, svares sædvanlig Told og Consumtion, men ved Udgaaende intet. b.) De Varer, som i Kongens Riger og Lande vope og falde, af hvilke, naar de her forblive, betales den samme Consumtion, som af andre flige indenlandske Varer erlægges paa det Sted, hvor de consumeres. c.) De raae Varer, som til Ulden: og Silke Fabriquer behøves, hvilke efter Fr. 24 Jan. 1705 for Told og Afgift ere befriede. I øvrigt forholdes med dette Oplag efter de om Oplag giorte Anordninger. Accise betales af hver indgaaende Stibs: Ladning 20 Rdlr. 5.) Alle Slags fremmede Varer, som Compagniet med indlandske Skibe til Negotien paa den Afrikanske Kyst lader komme, eller her kiøber og derhen igien udsender, skal baade her og i Øresund være fri for Told, Consumtion, Accise og alt andet Paas læg. ligemaade nyder Compagniet samme Told, Cons sumtion og Accise-Frihed paa alle de indlandske og frem mede Varer, som behøves til dets egne eller af Indlands ske fragtede Skibes udredning, hvilke directe herfra beseile den Africanske kyst, dog at til provisionen tages indlandske Varer, saavidt haves kan. Saa skal og stige til Africa directe afgaaende Skibe være frie for Laste. og havnepenge samt alle andre Paalæg og Besværin ger. 6.) De Varer, som med Compagniets Skibe fra den Africanske Kyst igiennem Øresund hidføres og sæis ges, maae, naar de inden den fastsatte Udskibnings-Tid € 05 igien Octe. for det afric. Comp. 6-12 §. 31 Mart. igiennem Øresund til fremmede Steder igien udføres, i 10 Aar fra Dato for Teld Afgift i Øresund være frie, dog at med samme Varer følger en lige saadan rigtig Attest, som sædvanlig til Toldkammeret i Khavn meddeles. 7.) Compagniets Skibe, Ladninger og Mid- Ter have Frihed for Arrest, Skatter, 6te og rode Penge samt Confiscation (ligesom det Asiat. Comp. efter Octr. 21 Mart. 1792. 26 09 27 §). 8.) Compag niet mane til dets egen handel og Brug holde dets egen Vægt og Maal, uden at betiene sig af de anordnede Veiere. og Maalere; dog at ved Ind- og udførselen, i hen seende til den derover holdte Rigtighed ved Toldboden, med Vægt og Maal, ligesom med andre Oplage Varer, i alle Maader forholdes. I øvrigt bør Comp. Vægt og Maal være adjusteret efter Fr. 10 Jan. 1698 og conform med den, som i Kongens Riger og Lande skal bruges. Compagniet maae til dets eget Brug og Arbeide betiene sig af andre end Haandværksmesterne, eller af dets egne Folk og Mestere, uden nogens Tiltale. Ligesom det og til Skibenes Losning, Ladning og Varers Transport maae betiene sig af dets egne Fartøier. 9.) Til Kiebmands Varers, Materialiers og desliges Forauctio nering i havn maae Compagniet bruge hvilken Auce tions Directeur, det best kan forenes med, saaledes som det Ostindiske Compagnie efter Fr. 19 Dec. 1693 er tilladt. 10.) Compagniet maae ved dets egne Folk besorge Vaterschouts Forretning. 11.) Compagniets Directeurer maae efter Conventionerne antage og afskaffe alle Compagniets Betiente, og skal de alle være Directeurerne lydige, og rette sig efter deres Juftructioner, Ordres og Anordninger, samt, foruden den fedvanlige Eed til Kongen, aflægge til Compagniet Tro stabs: Led, saa ofte det af Directeurerne forlanges. 12.) Compagniet skal hiemfalde hvis Gage eller andet Efter: Octr. for det afric. Comp. 12-13 §. Efterladenskab, som de i dets Tieneste afdøde Perso: 31 Mart. ner hos Compagniet kunde komme til gode, naar deres Arvinger ikke legitimere sig dertil inden den i Loven determinerede Tid. 13.) Kongen vil lade Com pagniet forsyne med særdeles Convoj paa billige Vilkaar. (†) Det Africanfte Compagnies Convention, Reg: 7 Apr. lement og forening (hvorved Subskriptionen fastsættes til 400 Actier, hver paa 500 Rdir, hvortil for det første ikkun requireres indtil 300 Rdlr pr. Actie inclusive det 1754 allerede fournerede). Khavn 8vo. Fr. ang. Handelen paa de Kgl. americanfte Ei 22 Apr. lande og kysten Guinea, samt hvad Frihed og Moderation i Tolden og deslige de derpaa handlende foruudes. Saasom Kongen Selv har antaget bemeldte Eilande samt Fortet Christiansborg i Guinea, med hvad dertil henhører. (See Fr. 9 Apr. 1764). P. 91. Fr. At de Qvindes-Personer (i Norge), som 26 Apr. 3de Gange have avlet Born i Losagtighed, skal, isteden for den i Loven (6-13-9) befalede Straf at kagstryges, hendømmes til nærmeste Tugrhuus. Er ligesom Fr. 19 Mart. 1751 for Danmark; undtagen at de, naar noget Tugthuus i Christiansands Stift bliver indrettet, skal hendommes til Tugthuset i det Stift, hvor de sig opholde og ere dømte (*). Cancel. p. 96. Pl. Ang. Raadstue eller Bpetings Attester for 5 Maj, de Skippere, som angive sig ved Toldstederne i Torge, om hvor de og deres Skibs-Nedere ere boesiddende. (See Pl. 6 Apr. 1756). P. 98. Fr. Ang. Sommer og Heste-Tingenes 23 Maj. Holdelse i Bergens Stift (**). Cancel. p. 100. Gr. (*) Cfr. Rescr. 8 Jan. 1762 og 25 Jun. 1790. (**) Forandret, for Sundhordlehns- og Hudanger samt Sund- og Nordsiords soyderier, ved Reset. 11 Apr. 1781 Fr. ang. Tingene i Bergens Stift. 23 Maj. Gr. Da der ved Beigde: Tingenes Holdelse efter den i Loven fastsatte Tavle skal møde mange Vanskelig heder, saavel for de reisende Betientere, som de Tingsøgende, og det paa nogle Steder skal være aldeles umues ligt, at den anbefalede Tabelle kan følges, fordi imellem Tingenes Holdelse er ansat saa kort en Tid, at Nettens Betiente og Fogderne formedelst Veiens Længde og Be sværlighed ikke kunde komme fra det ene Ting til det an det til bestemte Tid, til megen Ophold for de ved Nets ten Sagsøgende og for Kongens Intraders Indsamling, som derover ofte sættes i Fare, især ved Høste Tingene, at blive borte paa Søen; saa befales, at de aarlige sædvanlige Sommer og Høste Tinge i Bergens Stift herefter skal holdes paa følgende Dage: Sundmpers Fogderie: Sommer Hoste Tingene. Ulfsteens Skibrede Nærge F 5 = Wand-Elvens Rødve V Voldens Drstens Jørgenfiordens Balde F Dahle= . Sund-Elvens Watne Gryttens

F = F 309 4 Maj. 5 og 6 Dit, 10 09 11 Dit, F 13 03 14 Dit. 17, 18 og 19 Dit. 21 og 22 Dit.

25 09 26 Dit. 3.4 095 Jun. 5 8,909 10 Dit, F 11 og 12 Dit. 15 og 16 Dit. = 18 og 19 Dit, Og for Borgens 21, 22 og 23 Dit. Sundhordlehns Fogderie: Waags Skibrede Opdals 3 10 09 11 Sept. 13 09 14 Dit. 1609 17 Dit. 20 og 21 Dit. 23, 24 09 25 Dit. 27 09 28 Dit. I 09 2 Oct. 5,609 7 Dit. II, 12 og 13 Dit. 14 09 15 Dit. 1809 19 Dit. 21 09 22 Dit. 25, 26 09 27 Dit. 309 4 Maj. 30Sept. 10g2Oct. 5 og 6 Dit. 4,5 096 Dit. Some 1781 og, for Indre og yttre Gognes Fogderier, ved Rescr. 14 Jan. 1778. See og tiefer. 30 Maj. 1771 23 Dec. 1773 49 9 Nov. 1775. Fr. ang. Zingene i Bergens Stift. Ous Strandvig Høste Tingene. 23 Maj. 8 og 9 Oct. Sommer: $ 8 og 10 Maj.

11 og 12 Dit. 11, 12 09 13 Dit.

15 og 16 Dit. Strandebarm : Qvindherret Schonevig : Etnæs Fieldbiergs Høiens = Fiære = 3 = = 17 Dit.

16 og 17 Jun.
19 03 21 Dit.

F 22 09 23 Dit. 25, 26 og 28 Dit. 29 09 30 Dit. 1709 18 Dit. 1209 13 Nov. 15, 16 og 17 Dit. 19 03 20 Dit. 22 09 23 Dit. 27, 29 09 30 Dit. Halsnge KlostersGods: Waags og Foiens Schonevigs og Opdals Hardanger Fogderie: = 1 og 2 Jun. 303 4 Dit. 6,7 09 9 Dit. I og 2 Dec. 4 og 5 Dec. 709 8 Dit. 20 og 21 Oct. 21 09 22 Dit. 24, 26 og 27 Dit. Jondals Skibrede Østensve = Gravens $

Kindhetvig 11, 12 og 13 Dit. 29, 30 09 31 Dit. Nordhordlehns Fogderie: Schiold Skibrede 3

3 Maj.

30 Sept. Sartor 3 41 F

5 Dit. 4 Oct. Gunten S :

= 10 Dit. II Dit. Lindaas : Nadse = Allenket Herise Hosanger

Echanger Mielde Arne = F = = 12 Dit. 14 Dit. 14 Dit. 18 Dite = 2 Jun. 21 Dit. =

4 Dit. 25 Dit. = 3 3 7 Dit. 18 Nov.

9 Dit.

22 Dit.

= 3 11 Dit. 26 Dit. M 3 S 14 Dit. 29 Dit. Wosse Fogderie: Evanger Wangen

A 3.Jul. 4 Nov. = 5 Dit. 7 Dit. Sundfords Fogderie: Jølster Skibrede 4 095 Jul. 16 09 17 Nov. Some Fr. ang. Tingene i Bergens Stift. 23 Maj. Farde F F Brandzse Aschevold : Vitre Dahle F F = Sommer: 7.8 09 9 Jul. II, 12 09 13 Dit. 15 09 16 Dit. 1809 19 Dit. Hoste: Tingene. 19, 21 03 22 Nov. 24, 25 09 26 Dit. 28 09 29 Dit. I og 2 Dec. Indre Dahle 3 200g 21 Dit. 5 og 6 Dit. Lordfords Fogderie: Stads Skibrede : 10 og 11 Jun. 2009 21 Oct. Davias 13 03 14 Dit. 2400 25 Dit. Eids og Horningdahls 16,170918Dit. 27, 28 09 29 Dit. Stryns 20, 21 09 22 Dit. Oldens 8 23 09 25 Dit. Gloppens • Breums : 27, 28 03 29 Dit. 30 Jun. og 1 Jul. Indre Sogns Fogderie: Norums Skibrede 24 09 25 Maj. Sogndals 26 09 27 Dit. Solveren og Marifieren 3,4 og 5 Jun. 7.8099 Dit. S II og 12 Dit. Lyster og Justedal Nardahls Skibr. Leierdal og Borgen Yttre Sogns Fogderie: Nærgens Skibrede A 15, 16, 17 Dit. 21 09 22 Jun. 29 09 30 Dit. 5,60g7 Jul. 8,9 og 10 Dit. Urlands 3 23, 25 09 26 Dit. Spestrands Ttugums : AM = Wiigs Qvamsoe =

12 og 13 Dit. Klevolds Ladvigs F

Utvehrs :

= 16 og 17 Dit. 19, 20 09 21 Dit. Liuse Klosters Gods: 23 09 24 Dit. Med Almuen i Hardanger og Strandebarm 2,309 4 Nov. 5097 Dit. 9, 10 og 11 Dit. 1209 14 Dit. 13 09 14 Oct. 15 og 16 Dit. 18,19 09 20 Dit. 22,23,25,26Dit. 28 09 29 Dit. 2,309 4 Nov. 8 og 9 Nov. 11, 12 og 13 Dit. 15 og 16 Dit. 18, 19 09 20 Dit. 22, 23 09 24 Dit. 26 og 27 Dit. 29 09 30 Dit. 2,309 4 Dec. 7098 Dit. = 4 Maj. 23 09 24 Nov. Som Fr. ang. Tingene i Bergens Stift. Etne, Fiere, Føiens, Op. Sommers Høste Tingene. 23 Maj. dahls og Vaags Skibrede, kaldet under det Navn Waags Tinglaug

A = 9 Maj. 2909 30 Nov. JOus og Strandvigs Skibrede 10 09 11 Dit. I og 2 Dec. 12 Dit. 3 Dit. I Nordhordlehus Fogderie Indfalder nogen af disse paa Son eller Helligdage, stal næste Sognedag være rette Ting- og Lægredag. Reglement weg. Feilbietung d. Hocker-Waaren auf 6 Junts dem Lande in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranhau u. Altona. (Cfr. Verfüg. 20 Oct. 1786). p. 106. Fr. Hvorved den Brygger-Lauget i Khavn 13 Jun. 28 Dec. 1739 tilladte Omgangs Brygning og Lig ning i adskillige Poster forbedres, indskrænkes eller forandres (*). Cancel. p. 108. Gr. Adskillige Besværinger ere indkomne over Øllets Stethed, samt at Bagerne og Brændeviinsbrænderne maatte betale Giæren dyrere, end for Ligningen; Hvor for denne Forandring er skeet i Omgangs Brygningen, deels paa det Bryggerne ikke skulde lide for stort Tab ved reent at ophæve samme, deels paa det Borgerska bet, især de Fattige, kunde forvisses om at faae forsvarligt D1 for en bestemt Priis. 1.) Isteden for den i Lignings Frs 19 § befalede aarlige Taxt stal herefter bande i lette og dyre Nar være en staaende Taxt, hvorefter Øller altid skal have eens Bonitet. For at soulagere Kroerskerne, skal det saa kaldede 4 Dalers Øl nedsættes fra 15 til 14 Mk og 3 Da Ters Øl af Taxten reent udgaae, efterdi det enten fielden er (*) See Rescr. 10 Apr. 1761, 13%. Cfr. Rescr. 21 Nov. 1755Fr. ang. Khavns Brygger-Laug 1-2 §. 13 Jun. er bleven begiert eller og af nogle Kroerster udsolgt for 4 Dalers Øl; men paa Stillings: Øllet lægges 1 MF, som bør være saa meget des bedre; hvorefter, naar Bryg gerens Bekostninger med Kornets, Humlens og Brænde veeds Indkiøb med videre er beregnet og inddragen, Bryg geren maae udbringe af et Pund eller 4 Tor Malt: Af 4 Dalers Øl 5 Edr a 14 Mk er 11 Rdlr 4 Mf; Mellem Bl 4 Tera 8 Mk er 5 Ndlr 2 Mk; Stillings-Øl 5 Tor a 6 Mk er 5 Ridle, tilsammen 22 Rdlr, som er af 14 Tor Malt 77 Rdir: Og skal 4 Dalers Øl have 8 fulde Fade Kiedler, Mellem-Øllet 4 og Skillings Øllet 3 Riedler af beste Urt, hvilke Fade Kiedler skal holde hver 17 Potter, samt være justerede; Men den fra Bryg ningen overblivende Cavent skal uden Betaling gives til de Fattige. Maltet bør være rigtig maalt og vel har pet, samt hvert Slags Dl hos alle Bryggere være af eens og forsvarlig Bonitet; Jligemaade maae en Bryg ger af 14 dr Malt ikke tage mere end 3 Tor Hov:Giær a 4 Mk, 3 Tor Bund-Gier a 3 Mk og 3 Tor Bærme a 2 Mk. Af den beste Hov Giær skal Bagerne overlades 6 Kiedler a 1 Mk 4 St., dog at disse 6 Riedler al være indbegrebne under foranførte 3 Tor Hov-Giar (*). Kan en Brygger ikke afsætte faa mange Toe 8 Mis eller Skillings Øl, maae han i Proportion deraf brygge saa mange flere Tor 4 Dalers Øl, dog at han af 14 Tor Malt ikke udbringer høiere Summa i Penge, end de fastsatte 77 Rdlr. (See Extract 24 Nov. 1755). 2.) Den Interessent, som overbevises at have en Tønde got Øls Barbie (Pakke: Tønden undtagen, som behø ves at fylde de andre Tønder med) over den fastsatte Taxt, eller fordølger noget Øl, smaae eller store Fustas ger, (*) See Rescr. 17 Maj. 1756. Fr. ang. Khavns Brygger-Laug 2-7§. ger, stal, foruden Øllets Confiscation, betale i Straf 13 Jun. for hver Tønde Øl 20 Rdlr, Conventhuset i Khavn. til Angiveren og til 3) Har en Brygger ikke taget det fulde Maal af 14 Tor got Malt til et Bryg, og den finde Vægt forsvarlig Humle, betaler han i Mulet Iste Gang 50 Rdlr, til Angiveren og til Convent huset, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang hans Omgang at gaae ham 4re Maaneder forbi, samt Oller aldeles casseres til de Fattige paa Bornehuset. Bryggersvens den bør strap melde for Prøvekammeret, naar Hosbonden leverer ham uforsvarligt Malt eller Humle og urigs tigt Maal; Fortier han det eller med Hosbonden connis verer, betaler han i Mulet 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang ei tillades at tiene paa Lauget i et Aar, i hvilken Tid ingen anden Brygger maae have ham i sin Tieneste, under 20 Ndirs Straf til Lauget, og dog ikke maae bes holde ham i sin Tieneste. 4.) Bryggersvendene al over Udbrygningen holde saadan Rigtighed, som de, naar paaaskes, kunde forevise og med Eed bekræfte, saa at deraf kan sees, hvorledes Omgangen i Henseende til Malt, Humle, Brændeved og Udbrygningen har været. 5.) Dersom en Bryggersvend, eller hvo Brygningen foresiaaer, Hösbonden uafvidende, handler mod Taps ten med at udbringe høiere Qvantum Øl, betaler han det confisqverede Øls Værdie til Hosbonden og den i 20 anførte Straf af 20 Solr for hver Tønde, og siden ikke mere tiene paa Lauget. 6.) Tager en Brygger mere Giær og Bærme end efter 1 §, betaler han for hver Tønde 4 Nole, til Angiveren, til Conventhuset. Skeer det af Bryggerens Folk mod hans Villie og Vi dende, betale de ligeledes 4 Rdlrs Straf for hver Tønde, og ei siden tiene paa Lauget. 7.) Enhver Brygger I Svend skal aflægge Bed paa Raadstuen efter en forfattet IV. Deel. 20 Fors r. ang. Khavns Brygger-laug 7-11 §. 13 Jun. Formular (*). 8.) Magistraten nævne 2de kyndige Mænd, nemlig en af al aarlig uds altgiørerne, som er Berger, og en Brændevinsbrænder eller Øltapper, der i det mindste i 3 War har været Brugger svend, hvilke aarlig sidst i San. og Maj. Eal eftersee, om hver Bryggers Walt og Humle er forsvarligt, og de befundne Feil for Magistraten anmelde, som da efter Be findende bor lade de Skyldige tiltale (**); Ligeledes bør Oldermanden for Brygger Langet med 2de hans Adjungerede i det mindste cengang maanedlig eftersee hos de Bryggere, som ere i Touren, og han finder det meest fornødent, om de behandle deres Brygning forsvarlig, og rette sig efter denne Fr. og Zarten. 9.) Magistra ten skal beskikke 4re Vragere af Brændeviinsbrændere og Bitappere, som have været Bryggersvende i det mindste 3 Nar og ere vederheftige Mænd, hvilke selv skal forrette Bragningen. Hertil skal Oldermanden for Brændevtinsbrænderne foreslaae Magistraten 8 saavel af deres Laug som af Øltappere, hvoraf Magistraten udnævner 4re, som giøre Eed, saasom af Magistraten foreskrives. Af dise 4re afgaaer een hvert Nar, og en anden igien paa forskrevne Macde udnævnes. Sorsommer Oldermanden for Brændeviinsbrænderne til rette Tid at fores slane nogen, bøde han for hver Gang 4 Rdlr, til Angiveren, til Conventhuset. 10.) Vragerne skal prøve faa mange og hvilke Fußtager de finde for got, og Sal dem af Bryggernes Oldermand anvises, hvilke Bryg gere der staae for Touren. 11.) Jntet Øl maae udføres, før det af Bragerne er vraget, prøvet og mær fet, under 50 Notrs Straf for hver Gang til Deling mellem Angiveren og Conventhuset; Saa maae ei helfer (*) See Rescr. 20 Nov. 1761. (**) See Canc. Dr. 4 Aug. 1787. under Fr. ang. Khavns Brygger-laug 11-14 §. - under lige Straf udføres friskt Øl med Gier og Bærme 13 Jun. til Brændevlinsbrændere til Paaseet, for det er vraget, at derved et al see Underslæb i Taxten (*); en alt Øl bor vrages, proves og mærkes der, hvor der er fa det, og derefter i Bragernes Protocol, som af Ober: Presidenten skal være igiennemdraget og forseglet, anfores ved Bryggernes Navne, Dag og Datum, samt hvor mange Tønder, hele, halve og Fierdinger af hvert Slags af ethvert Brys, og om Øllet har sin forsvarlige Vonis tet, samt er vel fogt, hvorefter stal gieres Beregning, om ikke er giort haiere Regnskab, end Taxten tillader; Hvorom Bragerne skal meddele Bryggeren 2de ligelydende Attester, den ene at beholde selv, og den anden at leveres paa Prøvekammeret; Befinde Bragerne, at Øller ikke har den forsvarlige Bonitet, eller at Taxten er overtrandt, skal de det strap for Prøvekammeret anmeide, paa det de Skyldige med den dicteerte Wulet kan ansees. 12.) Bryggerne skal paa alle deres Tønder lade brænde Mærke af det Slags Øl, som derpaa er fadet, Guilfe Politiemesteren strap lader foranstalte paabrændte (**). 13.) Sorsee Vragerne sig paa nogen Maade imod foranførte, betaler den eller de Skyldige i Straf 1ste Gang 10 Rdlr til lige Deling mellem Angiveren og Convent huset, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang have deres Borgerskab forbrudt, samt ikke tillades siden at bruge Borgerlig Næring. 14.) Bragerne nyde i Pragerpenge 4 Still. pr. Læst. Hvis nogen Brygger selv eller ved fine Folk tilbyder eller giver, eller Bragerne tage mere, betaler Hver af dem i Straf 1ste Gang 4 Rdlr til Deling mellem Angiveren og Conventhuset, aden Gang dobbelt, og 3die Gang Bryggerens Omgang at 262 (*) Cfr. Resee. 9 Sept. 1757. (**) See Rescr. 20 gebr. 1756. gaae Fr. ang. Khavns Brygger-Laug 14-18 §. 13 Jun. gaae ham eengang forbi, men Vrageren til sligt Embede ei mere at maae udnævnes. 15.) Prøvekamme ret sal bestaae af en fyndig Brygger, 2de Brændevinsbrændere og ade Øltappere, som af Oldermanden for Brændeviinsbrænderne skal foreslaces Magistraten paa samme Maade og under samme Straf, som Bragerne, og hvilke tilforn skal have været Bryggersvende i det mindste 3 Aar, og være vederheftige Mænd. Af disse maae Bryggeren ikke længere vedblive denne Forretning end 4re uger, og af de 4re andre skal en Brændeviins brænder og en Øltapper hvert 16.) ar afgaae, og 2de andre i deres Sted igien af Magistraten udnævnes. Herfor nyder hver af de 4 sidste, hver Dag de paa Prøvekammeret ere tilstede, 2 Mk; Og skal Bryggernes Oldermand, ligesom til Bragerne, anmelde for Provekammeret, hvem der staaer for Touren til at brygge. 17.) Er Øllet beskadiget i Brygningen ved Folkenes Forseelse eller ulykkelig Handelse, skal det af Prøves kammeret nedsættes efter dets Værdie; hvilket Øl da ikke af Bryggeren maae sælges, men derpaa skal af Contoiret udgives Sedler til Brændeviinsbrændere, som dog ikke maae bruge det uden til Paasæt, og ei heller deraf udsælge noget, under 4 Rdlrs Straf til Angiveren for hver Gang nogen derimod handler. 18.) Af Prove kammerets Biefiddere skal en Brændeviinsbrænder eller Øltapper være overværende ved Vragningen for at have Indseende med, om Bryggeren har giort høiere Regnskab, end Taxten tillader, saa og at Bragerne med mueligste Flid forrette deres Embede; Til hvilken Ende Bragerne ikke maae foretage nogen Vragning, før de det paa Prøvekammeret have anmeldet; Hvorimod den af Prøvekammeret ikke maae decidere i de om Øllet forekommende Tvistigheder hos de Bryggere, hvor han saa ledes har haft Indseende med Vragningen og Taxtens Efter: Fr. ang. Khavns Brygger-Eaug 18-20 §. Efterlevelse, men saadant skal af de øvrige 4 Prøvekam: 13 Jun. merets Lemmer decideres og paasfionics. 19.) Den i Lignings Frs 22 S befalede Net, for hvilken Prøves kammerets Decifioner fan paaankes, forandres, saa at denne Ret herefter skal holdes paa Politiekammeret, og alene bestaae af Politiemesteren, 2de af Magistraten og 2de af de 32 Mand, hvilke 4re sidste fun cet Aar vedblive, og ved hvert Aars Begyndelse af Magistraten dertil udnævnes, samt Politiemesteren bekiendtgiores. Hvilken Net, saa ofte Fornedenhed det udkræver, stal være samlet; og paa det al Ophold kan forekommes, stal Vedkommende, som ikke ere fornøiede med Prøvekammes rets Decision, ved Memorial strap melde det for Politiemesteren, som uden Ophold skal lade sammenkalde fornævnte 2de Magistratspersoner og ade af de 32 Mand, som da paa Prøvekammerets Decision skal kiende og dømme, hvormed Parterne paa alle Sider skal acqviefcere. Og skal Parterne selv for denne Ret anbringe deres Anliggende, saasom dermed skal forholdes, ligesom ved Politie-Retten, og ingen Procurator tillades der for Parterne at møde (*). 20.) Paa det ikke nogen Brygger eller hans Folk skal forfalske Øllet, efterat det er vraget og mærket, bliver Lignings: Frs 22 § Bydende, at de, som have bekommet Øllet i deres egen Værge, ikke bør høres med noget Klagemaal derover, derhen forandret, at det tillades Vedkommende i Bryggerkarlens Overværelse, som tilfører Øllet, og før han igien gaaer bort, at smage og eftersee Øllet, om det er forsvarligt og Tønderne ere fulde; da de, som finde sig brøstholdne dermed, det strax al aumelde for Prøvekammeret, og i Bryggerkarlens Overværelse aftappe en Bou- 203 (*) See Rescr. 20 Febr. 1756, 9 Sept. 1757, 2 Oct. 1767 03 23 Dec. 1791. r. ang. Khavns Brygger-Lang 20-23 §. 13 Jun. Boutellie af samme Of, og bringe det paa Prøvekam meret, som da sinner, om ved Øllet er fleet nogen Forfalskning eller et. 21.) Befindes noget Øl forfalftet efter at det er vraget, og for der er kommet i Kroerflens Barge, bar Bryggeren for hver Tønde, der saaledes er forfalsket, foruden llets Confiscation betale i Mulet iste Gang 20 Sidle til Deling imellem Angives ren og Conventhuset, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang hans Omgang gaae ham Nar forbi; Skulde det endog bevises, at Broggeren i faadan Forfalskning var uskyldig, 03 fandant af hans Folk til deres egen Fordeel, ham uafvidende, at være beganet, befries dog ikke Bryggeren for denne Straf, men hans Folk skal desuden for saadant deres Forhold paa lovlig Maade tiltales. 22.) Ligeledes dersom nogen Broerste befindes at forfalite Dilet, efterat det er kommet i deres Værge, enten paa Tønden eller ved Udrapningen, da anfees de med samme Penge Straf første og anden Gang som Bryggerne, og i Mangel af Bodernes Betaling afsone samme efter Sr. 6 Dec. 1743, men 3die Gang have deres borgerlig Na ring forbrudt. 23.) Til Lettelse for Kroerskerne forandres Lignings Srs 30 § derhen, at Bryggerne tillades paa det Øl, som de efter Brygger-Langets Con vention 25 Jan. 1743. 17 § uden Contoiret selv afsætte, at give enhver Broerske, som det forlanger, Cres dit i det høieste til 10 Kole, hvilken Credit dog ikke maae gives dem længere, end til næste eller i det høieste til anden Brygning derefter, da det crediterte Dl igien seal betales, eller, i Mangel af Betaling, Kroerstens Navn bekiendtgiores paa Contoiret, som da hos Brygger -Lauget skal giøre Forbud, at ingen saadan Kroerste maae betroes eller for Betaling overlades D1, forend det crediterte Øl er betalt; en befindes Bryggeren enten selv eller ved hans Bryggersvend at have givet hoiere Crea Fr. ang. Khavns Brygger-Laug 23 §. Credit eller paa længere tid, da strasses han ester for: 13 Jun. anførte Fre 30 §. I øvrigt handrhæves Brygger-Lau get i de dem ved Lignings Fr. og i andre Wander forundte Friheder og Benaadninger, saavidt samme ved denne Fr. ikke ere forandrede. Declaration der Vön. 24 Dec. 1753 wegen Beybe: 13 Jun. haltung der Gemeinschaft der Güter zwischen Eheleuten in Nangau. p. 121. Laugs Art. for Uhrmagerne i havn. 18 Jul. (Da de nu ere adskilte fra de Professioner, hvormed de i Lang vare indlemmede ved Laugs Art. 4 Nov. 1682 og sammes Forbedring 11 Aug. 1752). Gen. L. Occ. eg Com. Colleg. p. 124. 1.) Ingen mane sig af Uhrmager Professionen er nære eller derpaa Svende og Drenge holde, førend han har vunder Borgerskab, giort Mesterstykke og som Me fter i Lauget er indskreven. Politie Pl. Ang. den Selvraadighed, som Vogn: 4 Aug. mændenes Folk, der kiore Gadevognene, hidtil have brugt. (See Taxt 14 Sept. 1767). P. 163. (†) Confirmation paa en Fundats til en Lig 14 Aug. og Begravelse-Kasse for Under Officererne ved Søe: Artilleriet; Samt Confirmation 7 Sebe. 1765 paa den af sammes Interessenter besluttede Forandring og Tilskud for Fremtiden, som et Tillæg til den for Kassen forhen confirmerede Fundation. Admir. og Commiss. Coll. Khavn 1755 09 1765. 8vo. (†) Kgl. Anordning om Betleres Afskaffelse og 29 Aug. de Fattiges Underholdning i Bergens Bye og Stift (*). Cancel. Bergen 4to. 204 (*) Heraf findes Udtog i Fogtmans V D. 2 B. p. 46. pl. 26 Sept. 26 Sept. 6 Oct. 10 Oct. 20 Oct. Pl. om Præm. f. Handel p. Vestind. Pl. Ang. en Præmie af 500 Rdlr for de Unders saatter, som handle paa St. Thomas, St. Croix og St. Jean til Maj. Udgang 1756, naar i Skibet ere Varer for 5000 Mdir af indenrigs Producter og fas briquer. (Cfr. Fr. 30 Aug. 1754). P. 129. Samme paa Tydsk. p. 131. Fr. om Kornatten i Danmark for 1756. P. 132. Høieste Rets Patent for 1756. p. 142. Fr. hvorledes med contrabande Uldne- og Silke: Varer paa Auctionerne i havn skal forhol des. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 151. See Pl. 11 Maj. 1768. Gr. Skient fremmede uldne og Silke Varer ved adskillige Frr., især Sr. 19 Gebr. 1753, ere forbudne udi Danmark i Klæder at bruges eller bæres, men der imod ganske af Landet skulde udføres; Saa ere dog abs Billige saadanne forbudne Varer paa offentlige Auctioner solgte, deels forsætligviis, deels og under den Præs text, at siden de ikke ere forbudne paa offentlig Auction at sælges, kan de ikke heller være forbudne at bruges og bares; Hvorfore, til at forekomme saadanne Misbruge imod de Kgl. Anordninger, følgende befales: Herefter maae ingen offentlig Auction enten paa Silke: eller uldne Varer, hvad Navn de og have kunde, i Khavn holdes, før vedkommende Auctions Di recteur eller Forvalter har foreviist Directeurerne for det almindelige Magasin den paa deslige fælgende Varer forfattede Catalogum, og disse derimod givet deres Bez viis (som uden Betaling meddeles), at de forauctione rede Varer af dem forhen cre undersøgte og efterfcete; Sorsommer nogen Auctions Directeur eller Forvalter dette, skal han for hver Gang være forfalden i 50 Rdlrs Straf til de Fattige, og tillige erstatte alle heraf flydende Omkostninger og i Fald ved den af Magasinets Direc teurer Fr. om contrab. Varers Auct. teurer i saa Maade giorte Undersøgning og Eftersyn ffulte 20 Oct, befindes, at contrabande Varer i Catalogo vare anförte, da skal med saadant paa det alvorligste efter de udgangne Frr. fortfares, og flige Varer af Magasinets Directeus rer ikke alene til Confiscation strax anholdes, men endog Eierne betale Straf efter Frr. Skulde ellers en Nues tions Directeur eller Forvalter lade contrabande Varer paa Auctionen understikke og offentlig bortfælge, som ikke paa den af Magasinets Directorio attesterede Fors tegnelse vare anforte, da skal fornævnte Magasins Directeurer, saasnart de saadant erfare, samme Varer liges ledes til Confiscation og Straf anholde, enten det maatte være før eller efter at de paa Auctionsstedet ere solgte, og Auctions Directeuren eller Forvalteren betale 50 Nole i Straf, samt alle foraarsagede Omkostninger fradesløs. Patent. Wegen der Mag. Korn Ausschreibung in 22 Oct. Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1756. P. 153. Randstue-Pl. At ingen maae lade deres Creature 29 Oct. eller Heste indkomme paa Khavns Glacis eller Contre- Echarper, under Straf af Løsnings-Penge efter Fr. 15 Jun. 1709 samt Sorings Penges Betaling. Hvis nogen forsætlig har indjaget deres Creaturer eller giert Vold paa Rekværkerne omkring Glacien, skal de actiones res efter Loven og straffes til Erempel og Afskye for andre. (Cfr. Pl. 13 Nov. 1776. See Pl. 16 Febr. 1780. 5 §). P. 170. Fr. Ang. de Folk og Ouvriers, som Ta. 3 Nov. briqveurerne i havn paa egen Bekostning lade sra fremmede Steder forskrive. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 157. Cfr. Fr. 16 Maj. 1760 og Pl. 11 Maj. 1768. Gr. Naar en og anden Fabrikant paa sin egen Bea kostning har fader forskrive Folk fra fremmede Steder, have andre her værende Fabriqueurer strax efter saadanne 205 for: N Fr. om forskrevne Fabriqve-Folk. 3 Nov. forskrevne Folfes Ankomst hemmelig søgt at forlokke dem til deres Fabrique, enten under Leste af en større Løn eller i andre utilladelige Maader, til stor lorden og Hin der i Manufacturernes Drift og Fortsættelse. 10 Nov Ingen Fabriqveur eller Fabriqve-Arbeider, som paa nogen Silke: eller Ulden Fabriqveurs Bekostning fra fremmede Steder er forskreven, maac, saafremt det ham ved hans Antagelse udlovede rigtig bliver holdet, i de første 3 Aar, efterat han her er ankommen, træde i nogen anden her værende Fabriqueurs Tieneste; Ligeledes forholdes med de Fabriqveurer og Folk, som fea fremmede Steder ere forskrevne paa Bekostning af nogen anden, der formedelst Kgl. Assistence eller Privile gium nogen Fabrique har opretter; Hvorfor alle Fabri quantere og Fabrique Interessentere hermed alvorlig for bydes saadanne her ankomne Fabrique-Folk, for bemeldte 3 Aar ere erspirerede, i Tieneste eller Arbeide at antage. Handler nogen herimod, skal han tilbagebetale Ved kommende alle de Omkostninger, som paa saadan forstreven Person for Magasinets Directeurer bevises at være anvendte, og dog ikke beholde Personen, men ham strap tilbagelevere. Og paa det der altid kan vides, hvad Folk Fabriquanterne paa deres egen Bekostning have forskrevet, skal de saaledes forskrevne Folk strax ved Ankomsten paa det almindelige magasin forevises, hvor deres Navne, hvor de hiemmehøre, og naar de ere an komne, udi en dertil indrettet, igiennembragen og forseglet Protocol antegnes og indføres. Von. Wodurch die Provocationes von den in Sa chen streitiger Parteyen abgegebenen schlieslicher Erkentnissen der Amtmanner, Staller und Landvogte in Schleswig auf eine Zeit von 6 Wochen eingeschränket werden. (Cfr. Von. 7 Jun. 1793). P. 161. Bon. Vdn. wegen Fabrique-Bente. 7 Von. weg. aus d. Fremde einverschriebener Fabris 19 Nov. que-Leute. p. 159. Extract (udstadt af Khavns Magistrat) af 24 Nov. 1ste Post af Sr. 13 Jun. 1755 ang. Bryggerne; Hveraf stedse skal findes et Eremplar opslaget udi hver Bryg gers Bryghuns, pra Bryggernes Contoir og Provekam meret, samt hos Bryggernes Oldermand, og Oldermen dene for Bagerne og Brændeviinsbrænderne, saa og Øl- Bragerne skal deraf alle Tider have et Eremplar. Og Skal Bryggerne fra næstkommende 1 Dec. i alle Maader rette sig efter Fr. 13 Jun. 1755. P. 171. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 3 Dec. 28 Nov.) Ang. Tienestetyende i Khavn og deres Forhold, samt Omgang imod dem i deres Tieneste; item om Sardag og Opsigelses:Tiden, med videre (*). p. 173. Forandret ved Fr. 25 Mart. 1791. 1.) Fardag for Tienestefolk i Khavn skal være an den Fredag efter Paaske og Michelsdag. (Forandret ved Fr. 25 Mart. 1791). Men ved Haandværks: Lau gene forbliver det ved de ethvert Laug meddeelte Artikler. 2.) Den Tienestefart eller Pige, som ei indfinder sig i sin Tieneste til forommeldte rette Fardag, skal straffes med at betale 3 Mk, til Huusbonden, til Politiefaffen, for hver Dag den udebliver efter rette Fardag; formaae de ei at betale, maae Husbonden trække det fra deres første halve Aars Løn, naar den er fortient; Hvor imod den Husbond, som forholder sine Tienestefolk at gane af Tieneste rette Fardag efter lovlig Opsigelse, stal betale i deres Sted. 3.) Opsigelse baade af Husbond og Tiener skal skee vidnesfast 12 Uger for Paaske eller (*) Bed Rescr. 26 Jan. 1776 er denne Pl. ogsaa ertenderet til Kiøbstæderne i Aggershuus Stift. Pl. om Tienestetyende i Khavn 3-8 §. 3 Dec. eller Michelsdag, og skal ingen Opsigelse paa kortere Tid agtes, eller som lovlig ansees. 4.) Enhver, som har modtaget Festepenge, sal begive sig rette Fardag i fin Tieneste og der forblive den accorderede Tid, indtil han efter lovlig Opsigelse qvitterer samme. Endskiont nogen forlover sig og vil indtræde i 2gteskab, maae saadant eller anden lig Aarsag dog ei fritage dem fra at udtiene den belovede Tid, med mindre deres Herskab eller Husbond dertil giver sit Samtykke. 5.) Ligeledes Skal og enhver Husbond til Fardag imodtage den, han har fæstet, og beholde den i sin Tieneste, indtil de efter lovlig Opsigelse kan stilles ad; med mindre Husbonden kan bevise, at have gyldig Aarsag til at forvise samme af sin Tieneste, saasom formedelst Utroeskab, Drukken stab, Opsætsighed eller deslige Ting. 6.) Hvis en Tienestefart eller Pige ei vil begive sig i den Tieneste, de ere fæstede til, skal de betale Festepengene tilbage og desuden Aars Lan, til lige Deling imellem Husbonden og Politiekaffen; og om de ei kan betale, skal de straffes med Arbeide udi 14 Dage, Mandfolkene i Masp: og Qvindfolkene i Børnehuset. Skulde det og befindes, at flige af deres Tieneste udeblevne Tienestefolk ikke have antaget anden Tieneste, men ere ledige blevne henlig gende, skal de desuden tiltales og straffes som Losgiengere.

7.) Hvo, som uden lovlig Aarsag (faasom at blive ilde medhandlet af sin Husbond eller deslige) begiver sig af fin Tieneste før rette Fardag uden Husbondens Villie, skal straffes efter 6 § og desuden miste den Lou, som er fortient, og haves tilgode til den Dag de saaledes uretteligen forlade deres Tieneste. 8.) Den Husbond, som ei til Fardag vil imodtage den Festede, stal, foruden at miste de givne Festepenge, betale samme 2 Aare Løn, og desuden bøde til Politiekassen 2 Ndlr, og, om han det ikke kan udrede, da straffes efter Jr. 6 Dec. Pl. om Tienestetyende i Khavn 8-12 §. 6 Dec. 1743; med mindre Husbonden, efterat Tiene: 3 Dec. ren er fæstet, kommer i Erfarenhed og kan bevise, at samme er hengiven til Utroeskab, Druffenskab eller lige grove Laster. 9.) Men bortviser han nogen af sin Tieneste uden foranforte gyldige Aarsager før rette Fardag, al han ikke alene betale Tieneren sin fulde Løn for den Tid den skulde blevet i Tienesten, indtil han efs ter lovlig Opsigelse havde været forbunden at qvittere, men og betale til Politiekassen Aars Len, og i Mangel af Betaling straffes efter Gr. 6 Dec. 1743* 10.) Rlager noget Tienestetyende uden Grund aver sin Husbond, skal samme straffes med nogle Dages Fangfel paa Vand og Brod; hvorimod den Tiener, som bes viser at lide Fornærmelse af Husbonden, skal hielpes til al billig Satisfaction; saa at, om husbonden ikke giver sin Tiener forsvarlig Kost eller betaler konnen i rette Tid, skal Tieneren have Frihed at forlade sin Tieneste, og Husbonden straffes efter 9 §. Item om Tieneren ilde medhandles af Husbonden uden lovlig Karsag, stal Huss bonden, foruden at straffes efter Loven, ligeledes betale efter 9 §. 11.) Enhver skal ngie holde sig 3- 19-12 efterrettelig, og ikke fæste nogen uden Beviis, at deres forrige Tieneste lovlig er opsagt, ei heller ans tage nogen i Tieneste, uden de have Pas og Studsmaal fra deres forrige Husbonde. Saa skal og enhver Husbonde give fine Tienestefolk, naar de fra ham stilles, saadant Skudsmaal, som de have fortient, og deri udtrykkelig melde deres For: og Tilnavn, deres Alder, om de ere gifte eller ei, hvor længe de have været i hans Tieneste, og hvorledes deres Forhold i sanime har været; da deri aldeles ikke mane forbigaacs eller dølges, cm deres Forhold har været slet og utilbørligt, paa det andre ikke derved skulle blive bedragne. Hvo herimod handler, skal bøde til Politiekassen 2 Rdlr. 12.) Sorlok: Fer Pl. om Tienestetyende i Khavn 12-16§. 3 Dec. Fer eller overtaler nogen anden Mands Tvende til at opsize eller forlade deres Tieneste, skal samme straffed efter 6-22-4, og desuden ei være tilladt at beholde samme Menneske i sin Tieneste. 13.) Ingen maae imodtage eller huse anden Mands Tiener effer Lære drenge, som ei lovligen ere stildte fra deres Husbonder, uden strap at melde det baade for Politiekammeret og Husbonden, under Straf af 2 Nolr til Politiekaffen. 14.) De, som tillade Læredrenge c. at drikke eller spille i deres Huse, stal straffes efter 2. 6-22-3. (Forandret ved Pl. 4 Jul. 1763). 15.) Det Tienestetyende, som overbevises at opføre sig stigdesløs, trodsig eller opsætsig i sin Tieneste, skal straffes med nogle ugers Arbeide, Mandfolkene i Rasp og Qvind folkene i Spindehuset, ester Omstændighederne, som Po litiemesteren, naar det for ham andrages, uopholdelig Skal undersøge og paakiende. 16.) De vindfolk, som formedelst Svaghed eller andre Aarsager komme af deres Tieneste, sal, saasnart de blive saa feiste at de noget kan arbeide, melde sig hos en af Fabriqveuverne for der at spinde, indtil de igien kan komme i bestandig Tieneste. Den Fabriqueur, som antager flige Qvindfolk til Spindere, sal selv anvise dem Logement, og give dem et Tegn at de ere i hans Tieneste, hvilket Tegn Fabriqveuren skal tilbageleveres, naar Qvindemenne fet forlader hans Tieneste og enten tager Arbeide hos en anden Fabriqveur, eller begiver sig i bestandig Tieneste, som hun 8 Dage i forveien skal bekiendtgisre; og imod Tegnets Udlevering skal hende af Fabriqueuren gives Attest, at hun har været i hans Tieneste. Men skulde Fa briqueuren mærke, at sige Qvindfolk ikke arbeide troe lig og efter Evne, men alene søge at beholde Tegnet, for derved at have et Paaskud, at de staae i hans Tieneste, da skal han strax affordre dem Tegnet, under Straf af Pl. om Tienesteryende i Khavn 16:22 §. af 2 Rdlr til Politiekassen. 17.) Unge og friffe 3 Dec. Ovindfolk, som fan tiene for deres Brød, maae ikke henligge ledige og uden Tieneste, ei heller mane de omgaae og sælge Frugter og deslige. Handler noget Qvindfolk, der er imellem 12 og 40 Aar, imod denne og 16 §, da skal hun straffes med nogen Tids Arbeide i Spindehuset. (See Pl. 27 Nov. 1775). 18.) igeledes skal alle de Mandfolk, som henligge over Aar ledige, naar Svaghed eller Alderdom ei hindrer dem fra at tage Tieneste, anfees og straffes som Losgiangere, enten de ere Haandværkssvende eller andre Arbeidsfolf. 19.) Alle de Tienestefolk, som ei selv kan skaffe sig Tieneste, skal efter pl. 28 Jul. 1728 jevnligen anmelde sig hos en af de i Khavn anordnede Sæstemænd, som da sørger for at skaffe dem Tieneste. De, som befindes ledige at henligge, uden at have jevnlig meldet sig hos en af Fæstemændene for at faae Tieneste, eller ikke have villet antage en anbuden Zieneste, skal straffes som Losgiængere.

20.) Bliver nogen syg i sin Tieneste, og ikke har nogen Slægt eller Venner at bekomme Opheld hos, ei heller formaaer selv at bekoste sin Underholdning i Svagheden; da skal husbonden efter Pl. 15 Dec. 1739 forge for stige Tienesteryendes Luur og Ophold, indtil de blive friske, eller kan indkomme i en af de Fattiges Sygestuer. Handler nogen Husbond herimed og af sit Huus udjager sin Tienestetyende, der er syg, skal han betale i Mulet til Politiekassen 2 Rdlr. 21.) Forældre, som tillade deres fmace Born at løbe paa Gaderne, hvorved let Skade og Ulykke af Hefte og Vogne kan see, sat, hver Gang deres Skiodesløs hed saaledes befindes, betale 1 Rdlrs Mulet til Politiekaffen. 22.) Politiemesteren skal vaage for, at denne Anordning noie efterleves, især at ingen Losgiengere taales, men at de paagribes og straffes; Saa sal han Pl. om Tienestetyende i Khavn 22-23 §. 3 Dec. han og, særdeles naar det for ham af vedkommende Huss Bønder er andraget, ved fine Betiente lade de af deres Tieneste udeblevne eller undvigte Tienestefolk paagribe og tiltale, til at lide Straf efter 2, 6 og 7 §. Derfor Skal alle Husbonder strap indberette til Politiemester, naar nogen af deres Tienestefolk udebliver eller undviger, samt naar de selv finde sig bessiede til at bortvise nogen af deres Tieneste formedelst Utroefkab, Liderlighed, Druk kenskab, Opsætsighed eller anden grov Forseelse. 23.) Politicmesterens i disse tilfælde givne Riendelser og Resolutioner, hvorved paalægges Straf med Arbeide i Rasphuset eller Børnehuset, fan inden gte Dage paas anfes til Politie: og Commerce:Collegium, men efter den Tid tillades det ei derpaa at tale. Og skal saadan Paaanke skee ved skriftlig Memorial, uden ordentlig Stevning, paa samme Maade, som de Militaires Sa ger der for Netten indtales. (Cfr. Fr. 15 Jul. 1771 7 §. Forandret ved Fr. 5 Jul. 1793. 12 §). 1756. 26 Jan. Bon. Wie in den Städten der H. Schleswig, Hole 9 Febr. 23 Febr. stein mit d. Verwaltung der gemeinen Gelder, besonders in Absicht auf die Bestellung der Rechnungsführer, Ablegung u. Berichtigung d. Rechnungen, Eintreis bung d. Reftanten und etwa nöthige Aufnehmung zinss Varer Capitalien, nach diesem zu verfahren sey. p. 218. Vou. Betreffend die Abstellung verschiedener Misbräuche bey d. Handwerks: Zünften in Schleswig. P. 227. Raadstue Pl. Som igientager Pl. 29 Mart. 1741. P. 321. Patent Pat. weg. Umschreib. d. Höfe zc. Patent wegen Umschreibung der contribuablen 3 Mart. Hofe und Ländereyen in der Landschaft Stapelholm auf die Nahmen der jedesmaligen Besitzer. P. 3. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 3 Mart. 24 Febr.) Ang. Haandværks-Laugene i Khavn; Tas bel paa Bekostningerne ved hvert Laug og hvori mesterstykkerne ved hvert Haandværks-Laug bestaae, med videre. P. 323. Forandret ved Pl. 1 Sept. 1762 (*). 1.) For et Lære Brev ved alle Haandværks-Laus gene maae ei fordres eller gives mere end 15 Mk i alt, nemlig 3 Mk til stemplet Papiir, 4 Mk til Laugs-Skri veren og 8 ME til Oldermanden og Biesidderne, med mindre det forlanges paa Pergament. Oldermand, som tager mere, end Tabellen indeholder, betale 4 Rdlrs Straf til Laugets Fattige. 2.) Den 3.) Giz ves noget Tractement, Maaltid, Drik eller deslige, under hvad Prætert det end maatte skee, af den unge Mester, Oldermanden eller anden Amtsmester, for, ved, eller efter Mesterstykkets Forfærdigelse, skal den unge Mester derfore betale i Straf til Laugets Fattige 1 Rdlr, hver Amtsmester, som derved har været tilstede, 2 Rdlr, og Oldermanden, om han har været med, 4 Rdlr. 4.) Under lige Straf forbydes Maaltid eller Tractement til de Mestere, som bortbære Liig. 5-) Alle Straf Bøder, som efter Laugs-Artiklerne og andre Anordninger om Laugene forbrydes, skal uden videre Stevning eller Dom efter Magistratens Foranstaltning inddrives hos de Skyldige ved Execution af Underfogden. Laugenes Oldermænd skal noie tilsee, at denne Placat (*) See og Rescr. 10 Apr. 1761. Ee IV. Deel, efter= Pl. ang. Haandværks-Langene i Khavn 5§. 3 Mart. efterleves, og skal den stedse være opslagen paa hvert Lauge Herberge. 13 Mart. 15 Mart. 15 Mart. 23 Mart. Traité perpetuel d'Amitié, de Commerce et de Navigation, conclu entre S. M. Frid. V. et la ferenisfime Republique de Genes. Paa Fransk og Tydsk. (Sluttet i Paris ved Grev . Wedel Friis, Ridder, Gene ralmajor og Envoyé extr. ved det Franse Hof, og Hr. A. p. D. Sorba Comite d. Villetta, Nob. di Genua. (Ophævet ved Tractat 30 Jul. 1789). p. 109. Bon. Daß das Schiffsvolk bis zur Retour des Schiffs, worauf es sich engagiret hat, auf selbigem vers bleiben solle. p. 6. Wiederholte und ertendirte Vdn., betreffend die 25- stellung d. Misbräuche bey d. Handwercks: Zünften f. Holstein, Ranhau, Pinneberg u. Altona. (Hvori er indrykket Keiser Carls Von. 16 Aug. 1731). p. 236. Fr. og Stierpelse i Lovens 4-1-22 ang. Skipperne og Stibefolkenes Pligt paa en forestaaende forandret eller forlænget Reise. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg]. p. 9. Gr. Da f. 4-1-22 og adskillige andre til Sees fartens Befordring tienlige Anordninger meget uagtsom ere efterlevede, deels formedelst Skippetens Egennytte og mislige Opförsel imed fine Skibsfolk, deels for medelst disses Uvillighed og imellem dem selv uden Grund overlagt Opsætsighed; saa bliver, for at forekomme flig adelig orden i Fremtiden, bemeldte Lovens Art. og de ellers i denne Materie hidtil giorte Foranstaltnin ger nærmere icrpede og fastsatte saaledes: 1.) Naar en Stipper for tienligt befinder paa Netsen enten at forandre eller forlænge sin Fart, skal Skibsfolkene (Fiont de have ladet sig hyre til et vist Sted) dog alligevel uvægerlig følge med ekipperen paa saadan forandret eller forlænget Reise; dog, paa det al Tvistig- hee Fr. om Skippere og Skibsfolk 1-3 §. hed i saa Fald kan forekommes, skal Skipperne, naar 23 Mart. Reisen er noget lang enten om de Vest eller noget andet Sted hen, for Vaterskouten (hvor de i de Kgl. Lande ere beskikkede) slutte og indgane de mellem dem og Skibs folket angaaende en forestaaende Neise oprettende Skibs: Ruller eller pre-Contract, hvori tydelig og udtrykkelig skal indføres, at Skibsfolkene, saa længe Reisen varer, skal og vil forblive paa Skibet og ved forandret eller forlænget Reise være fornøiede raed den Hyre, som dem udloves, hvilken Slipperen paa Skibs-Mullen eller Hyre-Contracten anfører, og ved Hiemkomsten med 20: tarial: Forretning eller den Danske Consuls Attest (ifold nogen der paa Stedet er) beviser, at saadan Hyre til de Steder, hvorhen Reisen er forlænget, er brugelig, og skal med saadan Notarial Forretning tillige følge fra det Sted, hvor Skibet ligger, 2de Kiøbmænds og 2de Skipperes udgivne Forsikring for Folkenes Hyre. 2.) Skulde ved Hyre-Contracten med Skibs-Mandskabet være accorderet en fuld gyre for en Reise, og Skippe ren imidlertid til Rederiets Beste forkorter, forandrer eller forlænger den, skal Skibsfolket nyde en efter Nei sens Beskaffenhed proportioneret Løn, som indrettes enten maanedsviis eller for hele Reisen, efter Stedets Brug og Vedtægt, hvor Skibet ligger (hvilket ved Notarial Instrument efter I skal bevises), og videre have de ikke at forlange. 3.) Naar nogen af Skibsfol. ket tvertimod deres ved Afreisen fra de Kgl. Lande indgangne Forpligtelse ikke vil følge med Skibet for den Hyre, som paa det Sted er brugelig, hvorfra Reisen forlænges, skal saadan en ved Hiemkomsten for sin Modtvillighed og ulydighed af vedkommende Øvrighed efter Loven cremplariter straffes. Til hvilken Ende Skipperne ogsaa i slige Tilfælde kan søge den Danske Consuls og Agenters Hielp (om nogen der paa Stedet er), hvis Ee 2 ikke, Fr. om Skippere og Sfitsfolf 3-4 §. 23 Mart. ikke, maae de, for at bringe saadan Opsætsig til at ef terleve sin Forpligtelse, umiddelbar vende sig til Stedets Øvrighed, hvor slig Modtvillighed er skeet, og efter den 1 ommeldte Eqvipage: Rulles og Notarial: Ins struments Indhold nærmere Nettens Bistand forvente. 4.) Naar Skipperne have med deres Folk om fuld Hyre for en Reise troffet en vis Accord, og de paa et Sted til Redernes Fordeel holde unyttige Liggedage, enten for at faae anden Fragt eller giøre bedre Market, skal de proportionaliter forbedre Folkenes Hyre. De skal og især efter Søe-Retten give deres Folk forsvarlig Spise, og fornemmeligen paa visse Tider ferse Mad, om Stedets Leilighed det tillader, og i øvrigt anstændigen opføre siz imod deres underhavende Skibsfolf, og ikke bruge nogen umaadelig Haardhed; ifald ved Hiemkomsten derover klages, eg Skipperne befindes skyldige, skal vedkommende Øvrighed dem derfor vedbørligen ansee enten med en tilstrækkelig Penge-Mulet eller Fængsel efter Oms stændighederne og Sagens Veskaffenhed. 3 Apr. (t) Reglement over Strygningen i Sundet, udstædt af det combinerede Admiralitets: og Gen. Come missariate Collegium. Hvorved (for paa al muelig Maade at hemme og have de adskillige Undskyldninger, son af de igiennem Øresund seilende Skippere ere anbragte, naar de have feilet i at bevise Fæstningen Cronborg den skyldige Salut med at stryge deres Seil, og tillige at afværge de over flige Overhørige nødvendig anstillende Forhører og det deraf de Seilende forvoldende Ophold, samt anden dem tilflydende Ulempe) det forrige Negl. er afskaffet, og Adm. og Commiss. Collegium befalet at kundgiøre ved offentlige Placater dette til en større Lets telse for de Seilende indrettede og Kgl. approberede Rega lement. Pat. Saa Negl. f. Strygningen i Sundet 1-3 §. Saavel Kgl. egne Undersaatter, som fremmede Na: 3 Apr. tioner, sal, i Henseende til den for Cronborg Jets ning udvisende Salut med Strygning, iagttage følgende: 1.) Alle igiennem Øresund seilende Skibe, ens ten de komme Nord eller Sønder fra, fal, for at bevise Fæstningen den tilbørlige Honeur, stryge deres Seil, og holde dem nedstrøgne i fulde 5 Minuter; Og stal Saluten skee, imedens den nordligste Kirke i Hel fingger gaaer ind eller stiuler sig bag Slottet, bande naar de komme Nord og Sønder fra, saa at Strygnin gen ei skeer, førend Kirken' gaaer ind bag Slottet, og er skeet, førend Kirken kommer uden for Slottet igien; Da enhver, som forsommer denne Pligt, kan vente sig ved Kanonskud at blive tvungen til at bevise samme, og desuden at vorde tilholdt at erlægge Bøder for sin Overhørighed. 2.) Seilene, som skal stryges, ere paa Skibe, der føre staaende eller flyvende Bramseil, Bramseilene, dem de skal lade falde heel paa Rand; Paa Stibe, der kuns have et Bramseil, saavel Bramseilet, som deres Fore-Mærsseil, hvilket bør stryges paa Halvstang; Paa Skibe, som ingen Bramfeil have, begge Marsseilene, som bør stryges paa Halvstang; Paa alle andre Skibe, være sig Gallister, Smakker, Kitser, Brigantiner, eller andre, hvad Navn de end maatte have, som ikkuns føre Topseil, Topseilet ganske ned; Men de, som ingen Marsseil eller Topseil have, eller og have alle Reev inde i deres Marsseil, skal være frie for Strygning. 3.) Naar nogen med contrair Vind laverer igiennem Sundet, saa og naar de med en stral Vind eller slap Ruling have Strømmen saa haardt imod sig, at den kunde sætte dem tilbage, om de strøg deres Seil, da skal det ved Hidsning af Slaget fra Flagstoffen paa Fæstningen gives dem tilkiende, at ingen Hilsning æskes, og at de, uden at stryge deres Seil, frit mage Regl. f. Strygningen i Sundet 3-4 §. 3 Apr. maae giøre deres Bedste. 5 Apr. 6 Apr. 4.) Dersom der bliver skudt efter nogen Seiler, da skal han med 2de af Skibets Mandskab, eller i hans Sted Styrmanden med de 2de, være følgagtige i Land, for udi anstillende Forhør at giøre Forklaring, hvorfor der enten ikke i den rette anbefalede Tid, eller paa den anordnede Maade, er strø get, hvilken Forklaring de med Eed skal kunne stadfæste. Fordres Eed, at der i rette Tid og paa rette Maade er strøget, og den giøres af ham og hans Folk, da er han frie for at betale de efter ham gierte Skud. Trøste de sig ikke til at giøre Eeden, da bode han for hvert efter ham giort kud. Skulde han undseile, uden at giøre Siede for sig, da blive Boderne, naar det bevises, hvo Skipperen eller Skibet har været, dog askede af den, som for ham paa Toldkammeret clarerer. Von. wegen Versorgung d. Prediger: Wittwen und Waysen in Oldenburg u. Delmenhorst. p. 268. Pl. At de ved Toldstederne i Norge sig angivende Skippere skal herefter, i Anledning af Told- Rullen, giøre deres fristlige Eed paa Toldboden, om hvor de og deres Skibs-Redere ere boesiddende, isteden for Raadstue eller 3petings Attester efter Pl. 5 Maj. 1755 derom at erhverve. (Saasom dette ikke har været uden Hinder eller Ophold for en og anden af bemeldte Skippere; det og ved endeel Told- og Ladesteder befandtes, at den vedkommende Rettens Betient ei heller boede i Nærværelsen, saa han altid selv herom Skipperne edeligen kunde afhøre *). Kammer. p. 12. Denne skriftlige Eed giøres paa Toldboden i Controlleurens og den Kgl. Tolders, eller, hvor ingen Kgl. Tolder er, da Told Forpagternes Tolders Overværelse. Hvors (*) Cfr. Rescr. 30 Apr. 1756. Pl. om Skipp. Eed p. Toldb. i Norge. hvorom ham af bemeldte Toldbetiente, efter den Anstalt, 6 Apr. fum fra Kammeret søies, meddeles Attest, hvilken Atte Skipperen, saa længe han ved Stibet forbliver og ingen Forandring med ham eller Rederne forefalder, hos sig beholder, for samme (ligesom pl. 5 Maj. 1755 befaler) hver Gang ved hans Angivelse paa Toldboden in Originali at forevise, da deraf Copie fremlægges med partegnet eedelig Bekræftelse, at Skibsrederne endnu ere de samme, som Attesten indeholder, og at ingen Foran dring med dem eller ham i nogen Maade er forefalden; indtil ved forekommende Forandring anden Eed og Attest udfordres. For hver saadan Eed at skrive, samt Atest derom at meddele, hvortil ustemplet Pavir maae brages, betaler Skipperen tilsammen ikkun Rdlr Cou ratt, hvoraf Tolderen nyder 32 fill. og Controlleuren 16 Skill., isteden for den 1 Mole, som Magistraten eller Byefogden ved bemeldte Pl. var bevilget og herefter opiører. Reglement. Wornach in Heiligenhafen d. Rohr: 17 Apr. Zoll u. Hafen Geld zu erheben. P. 273. Reglement. Wie es zu Heiligenhafen mit dem 17 Apr. Stadt: Hebungs- und Rechnungs:Wesen, wie auch der oeconomischen Verfassung überhaupt, künftig zu halten sey. p. 275. Pl. Ang. Toldens Forhsielse paa fremmede Vox: 23 Apr. duger, som til Khavn indføres; formedelst Fabriquen i Khavn. (See Pl. 27 Jun. 1769). P. 14. Pl. Ang. Forbud Nordenfields i Norge 10 Maj. paa Smaalast derfra til fremmede Steder at udføre. Paa samme Maade og under samme Straf, som det ved Pl. 12 Mart. 1754 Sondenfields er forbudet. Ang. Wordlandene forbliver det ved Forbud 7 Aug. 1752 paa Træelastes Udførsel i Almindelighed. (Cfr. Toid-N. 1768. 23 C. 6 §). Kammer. p. 15. E 4 Decla 13 Maj. 13 Maj. 19 Maj. 28 Maj. 29 Maj. 28 Jun. 16 Jul. Declar. d. Gesinde-Von. Declaration des 3 der Gesinde Vdn. 24 Sep. 1740 f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranhan . Altona. (Cfr. Pat. 8 Aug. 1794). P. 284. Artikler for Bager - Svendene i Khavn; som bestemme deres Antagelse, Fardag og Forhold i deres Tieneste, samt med Oldgefellerne. [Cancel]. P. 285. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 3 Maj.) At de fra Algier tommende Skibe skal holde Lo Dages Qvarantaine. (See Pl. 24 Dec. 1772). P. 322. Reglement. Wegen Nehmung d. Paßier Zettal f. Schleswig, Holstein, Rantzau, Pinneberg u. Altora. P. 292. Pl. Ang. Forbud paa alle Slags Kornvarers Udførsel af Danmark og Norge til Sept. Udgang. p. 17. Raadstue Pl. (Resol. 25 Maj.) At Tolden af det Skrivpapir, som til Bog: og Billed Trykkerier i Khavn fra fremmede Steder forskrives, maae modires res a Riis fra 20 til 3 Still. Spec., dog at Vedkoms mende ved Indførselen hver Gang eedeligen reverstre sig, at samme ikke til andet Brug skal anvendes. (See Told R. 1768; extenderet ved Pl. 11 Sept. 1779). P. 334. Anordn. Ang. Boigde-Tingene i Tronhiems Amt, samt Zordmoers Fogderie under Tronhiems Stift (*). Cancel. p. 18. Samme skal (til Lettelse for disse Steders Almue) holdes paa følgende Tider og Steder: Ang. Guldals og Ørchedals Fogderie, see Anordn. 3 Febr. 1769. Store (*) Forandret, for Inderøens og Nummedals - Fogderier, ved Rescr. 20 Maj 1778 03, for Strinde og Sal boe-gooderier, ved Rescr. 7 Aug. 1776. = = Adn. om Tingene i Tronh. Amt :c. Stór og Wærdals Fogderie: Vinter T. Salboe Stordalen

441. 1756. Sommer-T. 16 Jul. 3 Febr. 31 Aug. C 6 Dit. 27 Dit. Schognen Frosten = Lervigen og Stranden Aasen : Værdalen : $ = = M Indersens Fogderie: Bestadens Tinglaug = = B 10 Dit. 22 Dit. 3

12 Dit. 24 Dit. F = 15 Dit. 21 Dit. 17 Dit. 18 Dit.

20 Dit. 15 Dit. 309 4 Febr. I og 2 Jul. Onecaasep Stods Svarboe = = 609 7 Dit. 4 095 Dit.

9 09 10 Dit.

7 09 8 Dit. =

120g 13 Dit. 10 09 11 Dit. Indersen = = O = 15 og 16 Dit. 13 og 14 Dit. Ytterøen H = F = 18 08 19 Dit. 16 og 17 Dir. Tummedals Fogderie: Nærse Gield og Bindings Sommer- og Høste-Tingene. Fierding Sageting 0. 3. Jul. 15 Oct. Skatteting 403 5 Dit. 16 og 17 Dit. Foesnæs Gield Sageting 8 Dit. 9 Dit. Overdals Gield Sageting

  1. # # Skatteting 9 09 10 Dit.

12 Dit. 10 og 11 Dit. 4 Dit. Skatteting 14 og 15 Dit. 6 097 Dit. Nummedals Eidet Sage- og Skatteting Foesunds Fogderie: Stadsbøigdens Tinglaug 17 eller 18 Dit. 27 Sept.

  1. 22 Maj.

13 Oct. Ridsens Hevne = 0 T F 26 Dit. 6 Dit, = U 29 Dit. 9 Dit. Hitterens = Biørnøer ; Nafiorden = = = = 2 Jun. 13 Dit. F =

N 9 Dit. 20 Dit. = 12 Dit. 23 Dit. Øreland $ IM = 16 Dit. 27 Dit. €45 Strins Adn. om Tingene i Tronh. Anrt &c. 16 Jul. Strinde og Sælboe Fogderie: Bynes Tinglaug Børsens Borse Schognens Budvigen Leenstranden Tiller og Klæboe Strinden : Sælboe

$ 2. = = Lordmgers Fogderie: Sundals Tinglaug

= 3 3 Vinter- og Sommer-T. P 13 Jan. 10 Aug.

F

= 15 Dit. 12 Dit. = 17 Dit. 14 Dit. 20 Dit. 17 Dit. 22 Dit. 19 Dit. = 24 Dit. 21 Dit. 27 Dit. 24 Dit.

3 Febr. 31 Dit. Sommers og Høste-Tingene. = E 12 Jun. 1 Oct. Gangnag M

3 = 15 Dit. 4 Dit. Giemnes : : Weegs F Smolens 18 Dit. 7 Dit. 21 Dit. 10 Dit. 26 Dit. 19 Dit. Viigs Halse F Surendalens = 28 Dit. 15 Dit. =

I Jul.

18 Dit. =

4 Dit. 21 Dit. Brosch S =

7 Dit. 24 Dit. 23 Jul. 26 Jul. 26 Jul. Indfalder nogen af disse paa en hellig Dag, skal næste Søgnedag være rette Ting: og Tægtedag. Fr. Ang. fattige Børns Antagelse i de publique latinste Skoler og Forsendelse til Academiet, samt Ingeniorum Prove og Stipendiorum Uddeling, med videre. (Ophævet ved Fr. II Maj. 1775). P. 52. Brand: og Vand Commiss. Pl. At de, som foraarsage Skade paa Udenværkerne eller det ferste Vands Communications Grøfter for Khavn (hvor igiennem Springvandet har sit Lob fra Jentofte og Utterslev til Emmendrup Søe, og Pompevandet fra Langhvads Dam til Peblingessen) ved Torveskiær, Fiskerie &c., skal straffes efter Sr. 8 17ov. 1681. P. 335. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 23 Jul.) At ingen enten Friderichsbergs eller Khavns Indvaanere eller Pl. om Hoes Salg. eller andre maae Fisbe eller sælge oe paa Landeveiene 26 Jul. uden for Khavns Grund. (See Pl. 26 Jul. 1786). P. 336. (†) K. Fr. V Krigs-Artikels-Brev for Land- 29 Jul. Tienesten ved Søe:Etaten. [Admiralit. og Gen. Commiss. Coll.]. Khavn 4to. Deels forandret, deels nøiere bestemt ved Ordre ang. Holmens faste Stoks Dagløn og Malt 20 Maj. og om Sammenløb 9 Jun. 1772, Anordn. om Mandskabets Mynstring 12 Febr. og 11 Mart. 1776, Pl. om Lebe Passer 18 Maj. og om Desertion 27 Dec. 1780, An ordu. om Justitiens Plete 7 Jan. 1782, Pl. om Mandsabers Bortsnigelse efter Mynstringen 22 Jul. 1785 og Anhang om Ceremonieller 21 Mart. 1794 (*). Gr. Da Kongen har udstadt et Soe: Krigs: Ar tikels:Brev, og derved forsynet Sin Flaade og Krigsskibe med de Love og Anordninger, ved hvilke enhver, fra den haieste til den Laveste, er underrettet om de ham til Skibs og til Orlogs paaliggende Pligter; Saa har Han og været betænkt paa, at der kunde fastsættes for enhver, fra den Høieste til den Laveste af de Militaire ved Søe-Etaten, deels de enhver for sig paaliggende Pligter, saavidt den militaire Tieneste i Land vedkommer, og samme ikke i Holmen, dens Indretning og Oecono mie indløbe, deels hvad der til god Skik og Orden og til Rettens forteste dog fuldkomne Pleie kunde henhøre. Til den Ende har Kongen udstede dette Krigs: Artikels: Brev for Land-Tienesten ved Soe-Etaten, og derom saas ledes anordnet, som følger: Tit. I.) Om Commando (1 §). II.) Om (+) Samt Resol., ang. naar den comb. Rets Domme stat tilstilles Gen. Auditeuren, 26 Oct. 1792; om Stub fars Straffens Ophævelse, 31 7ov. 1792; 0g, om Tampnings-Executioner, 15 art. 1793. Kr. Art. Br. f. Landtien. T. 11. 10 §-T. VI. 29 Jul. II.) Om Subordination (2-18 §. Cfr. Ordre 9 Jun. 1772). 10.) Mod alle Officerer i Almindelighed skal Underofficerer og Gemene, naar dem i Tienesten, eller i anden Leilighed til Skik og Orden, noget befales, vise den skuldige Subordination. III.) Om de en Officeer i Almindelighed paa 24.) Uniforment og det at bære Port d'Epée skal være et Kiendetegn paa dem, som ere i Kgl. Soetieneste, og maae være et kiendetegn paa dem, som have staaet i Kgl. Seetieneste som Officerer, og ikke til andet Embede cre emploierede eller med civil Caracteer ere benaadede. Hvorfor og Auditeurer og feltstiærere ikke maae bære Uniformen og Port d'Epée, men alene en simpel Klædning, af samme Cous leur Klæde, som Officerernes Overmundering. (See Pl. 31 Jan. 1783). liggende Pligter (19:26 §). IV.) Om Kgl. Slagmænd i Almindelighed (27 §). V.) Om en Commandeur og Divisions: Chef (28:52 §). 45.) Naar nogen af hans underhas vende Officerer døer, skal han strap melde det for Admiralitets: og Commiss. Collegio, eg, naar en Com pagniechef døer, hvem der i den Afdødes Sted er betroet Compagniets Forvaltning. I øvrigt forholder han sig med Compagniets Overlevering efter Tit. XL. Dødsfaldet skal han strax give vedkommende Skifteforvalter ved Søe-Etaten tilkiende, paa det den behørige Forsegs ling fan fee, og, før den steer, lade en Officeer af Retten mode, for at modtage Betalings: Bogen, som han igien, naar Boen aabnes, beordrer en Officeer, som fan modtage de Divisionen vedkommende Brevskaber. (See Pl. 10 Jun. 1778. 4 §). VI.) Om en Commandeur Capitain (53-60 §). VII.) Kr. Art. Br. f. Landtien. T. VII. 72 §. VII.) Om en Capitain, som er Compagnie: 29 Jul. chef (61:89 §). 72.) Han maae maanedlig og paa visse Tider afkorte Mandskabet det, som de enten ere bortskyldige, eller og de Udgifter, som af dem skal svares. Saaledes maae han afkorte dem, der have Gield, som om de i Kongens Tieneste staae antegnede for noget, eller til Tienesten noget fra Compagniet dem er forstrakt (hvilken Gield for al anden haver Formon), eller om dem noget af nogen med hans Vidende og Sams tykke er betroet, hver Maaned en Underofficeer 4 MF, en Gemeen 2 ME, og en Opløber 1 Mk. Men Uns der Officererne, som have staaet for Regnskab og komme til fort, fortes, foruden deres dem forundte og tilgodekommende Tillæg, den halve Gage; og en Ge meen, som er commanderet til Skibs og er i Gield til Kongen eller til Compagniet for Forstrækning, hans fulde imidlertid fortienende Gage (*). Han maae og forte og indeholde hver Maaned Cvarteerpengene, som er 2 ME for en Underofficcer og Gemeen, og 1 ME 8 Skill. for en Opløber, i Fald han vil forsikkre sig for Huusleien; thi den rigtige Betaling med den Summa maanedlig er han til hvert halve Nar hver Huusvært ansvarlig for, og ikke mere, med mindre han har givet sit Minde til at Værten Karlen for høiere Huusleie maatte betroe (**). End videre maae han afkorte til hver Hoitid, til Offer for Præsten, hver Underofficeer 8 Skill., en Gemeen 4 Skill, og en Opløber 2 Skill.; Og hvert halve Aar den, som boer i et af Kongens Huse, 3 Skill. i Sforsteensfeierpenge. Og endelig skal han forte de Absenter, som nogen hos ham er ansagt for, hvilke Penge behol (*) See Resol. 31 Nov. 1792. (*) Cfr. R. Br. 3 Apr. 179. Kr.Art.B.f.Landt. T.VII.72§-.XI.123§. 29 Jul. beholdes i Cassa, til de ham i Qvartals Beregningen fortes paa avancen. VIII.) Om en Capitain, Capitain Lieutenant eller Lieutenant, som er den ældste Officeer ved et Compagnie (90:98 §). IX.) Om Lieutenanten, som er den yngste Officeer ved et Compagnie (99-102 §). X.) Om Divisions:Chirurgo (103-119 §). XI.) Om Sergeanter (120-1449). 121.) Han maae ikke være alt for omgiængelig med Mandska bet, saa at derved skulde blive mellem ham og dem et Gemeenskab, eftersom han bor see blandt dem at vedligeholde Anseelse, paa det han kan føre sin Commando med Alvorlighed, og være forsikkret om, at det, han befaler, efterleves. End mindre maac han have Mas stapi med dem, ikke giøre dem noget Forskud, ikke tage noget af dem, ikke aftrække dem noget, eller sig deres Kost tilforhandle, ikke see igiennem Fingre med nogen, ikke vise sig mere føielig mod een end en anden, og paa ingen Maade holde Samqvemme i sit Huus, hvor Folkene noget kunde fortære, eftersom alt saadant er den uanstændigt, der skal have andre under Commando og Opsigt, formindsker Anseelse, Nidkiærhed og Oprigtighed i Commando, giver de Underhavende Leilighed til Bebreidelser eller Klage, og betager Chefens og Officerernes Yndest. Forseer han sig herimod, da skal han, hvor Revselse ikke har kunnet hielpe, ester Sagens Beskaffenhed, enten sættes til Pals eller frumfluttes, ja vel og cafferes. 123.) Han skal have Indseende med, at Folkene ikke tage fremmede Personer eller berygtede og løsagtige Qvindfolk til Zuse hos sig, men melde der strap til Chefen, at saadant kan vorde straffet og hemmet; Thi de, som af dem mane huses, eve Com pagniets unge Folk eller andre ham bekiendte skikkelige og ædruc Kr. Art. B. f. Ldt. T.x1.123§.xv. 193§. edruclige Matroser, og de endda ikke uden Chefens Vi: 29 Jul. 124.) Han skal have noie Indseende med, dende. at ingen af Folkene ved at holde Øltappen og Skien: Pen, oprette Værksted, drive Kiøb og Salg, eller ved noget andet Soretagende handle mod de Anordnin ger, som enten ere, eller herefter maatte vorde giorte, være sig fra Søe Etaten, Commandanten, Magistraten eller Politiet, og, om han finder nogen derimod Fors brydende, det Chefen melde, at det kan hemmes i Tide. XII.) Om Underofficerer, saasom Zoibaadsmand, Skibmand, Baadsmandsmaht, Ovarteers mester (145:160 §). XIII.) Om oberen (161-1685). XIV.) Om en Matros (169-176 §). XV.) Om Holmens Chef, saavidt som han er Chef af et Corps og Commandant over Holmene (177:205 §). 190.) Naar nogen af hans underhavende Mestere, Mestersvende eller Skippere døer, skal han strap late Dodsfaldet melde i det Kgl. Collegio, og det saa vedkommende Skifteforvalter tilkiendegive, paa det vedherlig forsegling Fan see, og alle Tegninger og Documenter, Holmen og Kgl. Tieneste vedkommende, fan af Stifteforvalteren til de dertil beordrede Officerer under Horsegling vorde udleverede, dem han i Collegio til nærmere giørende Foranstaltning indleverer. tilholder han fine Compagniechefer, at de ham strap melde, hvad Dødsfald der hændes i det ved deres Compagnier staaende Mandskab. (See Pl. 10 Jun. 1778. 4 §). 193.) Han skal tilholde de af Holmens Mestere og Mez stersvende samt Haandværkere, som ere commanderede ved Spektatens Sprpiter, at made, saasnart Klokferne klemte for Aldebrand, at de med Spreiterne strap søge Ilden, og sig hos Brandmajoren melde. Naar nogen af Brandfolkene ved Døden afgaaer, besætter han Ellers efter K. Art. B. f. ldt. T.xv.193§-Z.XVI.214§. 29 Jul. efter Brandmesterens Forslag den Plads med dygtigt Mandstab, at deres Tal altid kan være complet. 204.) Ingen Fremmede maae uden Kongens Villie og Vi dende tillades at komme paa Holmene, for der at see sig om. Dersom nogen af Undersaatterne, som ikke høre til Søe-Etaten, begierer dertil Tilladelse, da maae han, om han kiender dem, det tillade, dog at de omsøres af en Officeer. XVI) Om Compagnie-Cheferne ved Holmene (206-214 §). 214.) Han maae maanedlig og qvartaliter afkorte Mandskabet det de cre bortskyldige, eller og de Udgifter, som af dem skal svares. Saaledes maae han afkorte til Gields Afbetaling for en Qvartecra mand, Formand og Tømmermand 2 Mk, og for en Dreng 8 Skill. maanedlig; Men for det øvrige afbetales noget klækkeligt af ham qvartaliter; Dog skal Huusleien, og hvad han til Kongen er skyldig, have Udlægs: Sormion (*). Desuden maae fortes maanedlig og qvar taliter til Sergeanten 1 Still., siden han skal svare Mandskabet til rigtige og gode Penge; til Fattigbossen qvartaliter for en Sergeant, Qvarteermand, Formand, Baadsmand og Qvartcermester 4 Still., for en Tømmermand og Haandværker 2 Skill., og en Holmens Mas tros I Skill. Til Offer af Julii Qvartal fortes dem, som ere af den lutherske Religion: En Ober-Skibsbygmefter 2 Rdlr, en Mestersvend 1 Rdlr 3 Mek, de andre Mestere 1 Rdlr, deres Mestersvende 4 ME, en Skipper 4 Mk, en Sergeant 1 MF 8 Sfill., en Qvarteer mand og Formand 3 Mf, en Baadsmand 2 Mk 4 Skill., en Qvarteermester 1 Mk 8 Skill.; en Tømmermand i 1ste Classe 2 Mk, i 2den 1 Mk 14 Skill., i 3die I ME 12 Sfill., (*) See Resol. 31 70v. 1792. K.A.B.f.ldt. T.xvI.214§-.XXIV.251§. 12 Skill., i 4de 1 ME 19 Skill., i ste 1 ME 8 Ofill., 29 Jul, i 6te 1 Mf 6 Skill., i 7de 1 Mk 4 Still.; en Dreng i 1ste Classe 8 Skill., i 2den 6 Still., i 3die 4 fill. ; en Profos 1 Mt. XVII.) Om en af Bolmens mestere, Mesters svende, Brabanks og Takkellofts:Skippere (215 225 §). 225.) Hvor han er sat ved en Sprite, der skal han, saasnart der klemtes for at tilkiendegive loles, forføie sig til sin Sprøite; men ellers møder han med Mandskabet paa de anviste Steder og Allarms pladser. XVIII.) Om Sergeanter ved Holmens Coma pagnier (226-218 §), XIX.) Om 2øberne ved Holmens Compag nier (229-233 9). XX.) Om Qvarteermænd, Sormænd, Baadse mænd og Brabanks-Underofficerer (234-238 §). XXI.) Om Tømmermændene og Haandvats Ferne (239-240 §). XXII.) Om Overteermesteren ved Tambous rerne (241-244 §)- XXIII) Om en Tambour (245-247 §). XXIV.) Om den, som har Commando ved 248.) Han haver at Toldboden (248:260 §). holde Skik og Orden blandt kommende og gaaende Sartpier, at de ei enten ved Indhaling cler Udhaling saaledes belemre Farvandet, at de blive hinanden til Hinder, eller Farvandet stoppet, 249.) an maap ei tillade, at noget Skib indhaler igiennem Bommen, førend Slipperen har giort sin Angivelse, som af hans paategnes. 250.) Ingen Fartøier mane tillades at hale ud af Bommen, ferend han har fremviist fin Toldseddel at have for sig clareret, da han paategner samme. 251.) San maae ei tillade noget Fartøi, IV. Deel, Sf soun . A. B. f. ldt. T. XXIV. 251§. XXVII. 29 Jul. som ligger uden for Toldboden inden for de der stagne Duc d'Alber, enten at have Brudt, Ild eller Lys ombord, men Krudtet al afleveres til Vagtskibet (noiere bestemt ved Pl. 2 Jul. 1783); Langt mindre maae han tillabe nogen at have sligt smbord inden for Toldbo den, med mindre Visitererne behøve Lys til Forsegling. 252.) Naer enten noget af Kongens Krigsskibe eller noget de Kgl. Undersaatter tilhørende Fartsi skal ud igiennem Bommen med Krudt forsynes, eller ved hvad anden Leilighed Krudt derigiennem udføres, da skal han ved sine til Bommens Op: og lukning anordnede Uns derofficerer have flittig Judseende med, at ingen Ild eller nogen med Tobakspibe er Bommen nær. 254.) Han skal ved Skibenes Indbaling indrette det saaledes, at Bommen kan være tillukket, saavel naar Arbeidsfolkene paa Nyeholm skal til og fra Arbeide, som Vagtfolkene til og fra Vagt. 255.) Han maae ei tillade noget Fartsi at fortpie eller ride for de til Forhaling slagne Duc d'Alber. 256.) Skulde noget Fartsi ved Ind- eller Udhaling tilfoie Bommen, Toldboden eller de til Forbaling flagne Duc d'Alber nogen Skade, da skal han melde det til Holmens Chef og ei tillade Skibet at fare, førend igien Tilladelse dertil gives. 257.) Skulde der af nogen igiennent vedkommende Rettens Beriente giøres Beslag paa Sribes Udhaling igiennem Bommen, da maae han ei lade samme Skib udpassere, indtil Arresten hæves. 259.) Han skal have Opsigt med Trapperne paa Toldboden, at ikke Baade, eller andre Fartøier, Belemre dem. 260.) Han skal eftersee Skippernes Lifte ved Udgaaende, og confrontere dem med Folkene. XXV.) Om Tsimester (261-269 §). XXVI.) Om Under Tsimester (270 §). XXVII.) Om Laboratorii Lieutenanten (271 §). XXVIII.) K. A. B. f. dt. T. XXVIII-XXXV. 300§. XXVIII.) Om Syrværkerne (272:274 §). XXIX.) Om Over:Arkellemester (275-284 §). XXX.) Om Under-Arkeliemester (285 §). XXXI.) Om Constabel (286 §). XXXII.) Om Boffeskytter (287:289 §). XXXIII.) Om Artilleriedrengen (290:296 §). XXXIV.) Om golmens Chirurgo (297 §). XXXV.) Om Spe Krigsprocureuren (298 308 §). 298.) Han skal besidde den i Lovkyndigheden fornødne Rundskab og Praxis, have udstaaet Examen publicum, samt have General Auditeurens Skudsmaal om tilstrækkelig Ryndighed in modo procedendi militari. Og, som endeel af de Tager, i hvilke Han er Actor, kan løbe ind i Spemandstab; saa bør han stræbe at erholde et nogenledes tydeligt Begreb om de Ting, Spevæsenet angaaende, paa det kan kant i fors nodent Tilfælde giøre en fornuftig Undersøgning og en ris melig og grundig Paastand og Jrettesættelse. 299.) Mod Officerer, Holmens Mestere og Mestersvende og de Gemene for begangne Forseelser og Mishandlinger t Tienesten; mod Sve-Etatens Betiente for Forgaaelser t deres Embeder, og ellers mod enhver for begangne delicta publica, stal han, efter Ordre fra Admiralitets: og Gen. Commiss. Collegio eller efter Anmodning fra Holmens og Divisionernes Chefer, besørge Action institueret; Da han i alle Sager mod Officerer, Spe= Etatens Betiente, Holmens Mestere og Mestersvende, som og i alle betydelige Mishandlinger og Delicta, endog de Gemenes, selv instituerer Actionen; Men ellers i andre Sager af mindre Betydenhed besørger Action an lagt ved Justits:Sergeanten, ham han behørigen om Actionen instruerer. (See Anordn. 7 Jan. 1782. 1 §). 300.) Hvor han i nogen Sag er Actor, og ingen Des fenfor er constitueret, der bør han søge og anføre al 8f2 mues 29 Jul, K.A.B.f.lt. T.xxxv.300§-XXXVIII.319§. 29 Jul. muelig Oplysning Sagen, endog om samme kunde tiene den Sagsøgte til Befrielse. 301.) Maar han er Actor i en Sag, som for Ober-Het kan appelleres, da skal han, naar Dom ved Under Ret er falden, og Sagen er af den Beskaffenhed, at han holder for, at den bør appelleres, det skriftlig med sit Betænkende tilkiendegive, eg saa videre afvarte den deri feiende Fors anstaltning. 302.) I de Sager, som ikke ere mod Underofficerer og Gemene, maae han i sin rettes sættelse paastaae sig at vorde Salarium gotgiert, hvilket ham skal tildømmes, ifald Sagen gaaer den Sagsøgte under Øine, clier og at der, skiont Sagen vindes, til den har været Anledning eller Formodning. 304.) Alle Stevninger, Udskrifter af Protocoller, samt Dom mes Beskrivelse, skal ham uden Betaling paa set Pas piir meddeles, og alting, hvad han i Retten producerer, paa slet Papiir, og uden noget i Retten at betale, der modtages. 305.) Han skal i Sager over opbragte Skibe, som for Metten skal priisdommes, paa Opbringerens Vegne være Actor, og derfor af den Sagfældte nyde Processens Omkostninger gotgiorte; Men i de Sager skal han lige med andre betale Rettens Ges byr. 307.) Hvor nogen af Spe-Etaten fan formaae ham i deres particulaire Sager at gaae i Rette, der er det ham tilladt for Over- og Under Retter samt Høieste Net for dem Sager at føre. XXXVI.) Om Juftits:Sergeanten (309-317). XXXVII.) Om Justits-Qverteermester (318 §). XXXVIII.) Om Mandskabets Antagelse ved Divisionerne og deres Beafskedigelse (319-354 §. See Fr. 18 Dec. 1688 og der anførte Anordninger). 319.) Til Dreng i Compagniet mane en Chef antage hver Dreng, som er 13 til 16 Mar, naar han er frie, ikke hører til noget Gods eller gaaer i latinsk Skole, og sig K. A. B. f. ldt. T. XXXVIII. 319-325§. sig godvillig hos ham melder. Han maae og ansværve en 29 Jul. Dreng, som hos en i Lauget værende Haandværker staaer i Lære, naar han er i den Alder; Dog skal han, om Mesteren vil beholde ham til han har udstaaet fine Lære Aar, tiene dem ad; Men Mesteren skal da være forbunden, den Dag, han har udstaaet sin Lære, at le vere ham til Chefen, og, ifald han inden den Tid borts løber, at tilkiendegive Chefen samme Dag hans Undvigelse, med mindre han for Drengen vil være ansvarlig, og, ifald han ei skaffes tilstede, hans Tab med 15 Rdlr erstatte. (Cfr. Rescr. 18 Jan. 1743). 320.) En Dreng, ifald han ikke strax i fast No. indsættes, præfenteres for Divisions Chefen og i Præsentations-Protocollen indføres, da Chefen derved faaer lovlig Hiemmel til han; Men sættes han ind i fast To., da skal han, ester Divisions: Chirurgi om hans Sundhed og Førlighed givende Attest, for Admiralitets- og Commiss. Collegio præsenteres, for i Mynster: Contoiret at anføres i Rullen. 321.) Ingen maae til Rug: Drenge antages, uden deres Børn, som staae, eller have staaet, i Kgl. Soetieneste, og som godvillig og utvungen vil paa de Vilkaar lade deres Børn i Tienesten enrollere; Og bør Compagnic-Chefen, før han antager saadan Dreng, dertil have Forældrenes eller hans Fors mynderes Minde, hans Døbeseddel, at han er 8 Aar gammel, og Divisions: Chirurgi Attest om hans Sundhed og Førlighed. 324.) Til Opløber mane alt ungt Mandskab under samme Vilkaar, som Drenge, antages, naar de sig godvillig vil engagere, ere over 18 Aar, og derfra til Matros avanceres med 12 Wars Ca pitulation. 325.) Til Matros maae anhverves alle, som ikke ere over 40 War gamle, og til Boffeskyttere de, som ikke ere over 36, og det deels de en rollerede Søefolk i Kiøbstæderne og paa Landet i Norge, 3f3 paa . . B. f. Edt. T. xxXVIII. 325-327 §. 29 Jul. paa Bornholm og lessee, og i Kiobstederne i Danmark og Fyrstendommerne; Deels andre, der ere frie Solf, som have rigtig Pas og Afskeed, ikke tilhøre Jordegods, ikke tilhøre Landlægd, ei ere ved Regimenterne bestaaende eller af dem cre anhverride, saa og alle fremmede a tioners Folk, der bekiende sig til den christne Religion og ei fan efter Cartel reclameres. Men slig anhvervet Matros skal have sunde og friske Lemmer, være uden Meen og Bræk, af en god Constitution, af et muntert Væsen, ikke være bekiendt for Liderlighed eller Skarne vurnhed, mindre vanæret ved Kagstrygning eller Tyvs Mærke; Han skal have faret eller være svevant, og kunne giøre Tieneste som halv eller heelbefaren, og selv godvillig uden Tvang sig deri have angivet; Og sal saa dan en tiene i det mindste i 3 Aar, med mindre han af nogen Øvrighed for een og anden Forseelse blev givet paa visse Aar til at tiene, da han endog mod sin Villie der til skal kunne antages, som han, ifald han først godvils lig sig havde engageret og siden vilde bryde sin Engagement, dertil maae tvinges. 326.) Naar nogen har ladet sig anhverve, stal han til Chefen mod hans Qvittering aflevere sit pas, Lærebrev eller den Assteed, hvorefter Chefen anseer ham som en frie Wand; Ligeledes fin Enrollerings:Seddel og Patent, om han nogen haver, paa det samme kan mod Aarets Udgang tilstilles vedkommende Enrollerings-Chefer til Observation i deres Ruller, hvilke til den Ende i Collegio indleveres. 327.) Anhverves nogen urettelig, saa at han af Vedkommende reclameres, da stal Chefen, om det er fra Enrolleringen, Karlen strax udievere, som han af hans Patent og Certificat kunde forud ionnet, om han Karlen maatte engagere, eller ei. Er det fra Jordegods, skal han strax udievere ham uden Vederlag, imod at den, som reclamerer ham, beviser sin Ret til Karlen, hvilket skeer K. A. B. f. Ldt. T. XXXVIII. 327-345§. skeer af Amtmanden, eller i hans Fraværelse af Amtskri: 29 Jul. veren, ved hans udgivende Atrest; Men af Proprietai ren eller hans Foged, ved ade Mænds Attester paa det Gods eller Sted, fra hvilket den Anhvervede er undvigt. Følge ikke Attester med Seclamationen, da skal dog den Anhvervede arreteres paa den Reclamerendes Bekostning, indtil Attesten sendes; Men om Chefen ferme ner sig at have Ret til Karlen, og at torde bevise, at den anden ingen lovlig Set har til ham; da vil Kongen efter Befindende forunde ham Beneficium til at indtale sin Net, og skal da Proprietairen, om han taber Sa gen, betale alle beviislig paagaaende Omkostninger stas desløs. Er det en Regiments Chef, som reclamerer, da skal Karlen uden Bederlag udleveres; men om han formener is at have lovlig Paastand imod Reclamationen, Sagen ved Krigsretten kielnes. Er det en fremmed Puissance, som efter oprettet Cartel reclamerer, da ertraderes Karlen, og den et, som Chefen formener sig at have, meldes til Admiralitets- og Commiss. Collegio for Kongen at refereres, og fra Kongen ved Hoffet at giøres anhengig. Hvo beri er nogen Reclamerende hinderlig, have sit Compagnie forbrudt paa Kongens Naade. 329.) Ingen, som er deserteret af Kongens Søetieneste og ved en anden Division eller Regiment sig lader anhverve, maae afstaaes til samme, uden Kongen ham har pardoneret eller dertil givet Tilladelse; Men saadan en skal, som Deserteur, reclameres, med mindre han der har begaaet nogen Livs- og Æres Sag, da han der, hvor Misgierningen er begaaet, mane dømmes og straffes. 345.) Ingen Matros eller Underofficeer maae udsættes, for hans Capitulations tid er ude, med mindre det er beviisligt, at han kan giøre en for hans Stand anseelig Lykke, hvortil da Dis visions Chesen skal give sit Minde; hvorimod han mister 3f4 alt K. A. B. f. Edt. T. xxxvIII. 345-352 §. 29 Jul. alt Haab til at nyde Pension, om han end de derfor fast fatte Aar næsten havde udtient. End maae han ikke ud sættes, tient hans Capitulations Tid er ude, sad længe han for noget, som han til Kongens Kasse er skyl dig, er heftet, eller han er i Gield hos Compagnie-Che fen, eller hos nogen, hvor Chefen er Borgen, eller og han et paa et Togt, saasom han det først skal fuldende; Men derfont han for Liderlighed, Skarnvurnhed, Svag hed eller anden dygtighed maae udsættes, da skal derom gives Divisions Chefen neiagtig Forklaring, paa det saas ban Warfag i hans Affkeed kan indrykkes. 346.) Maar nogen beafskediges, ta maac han ikke engagere sig ved noget Regiment, ei heller veb nogen Division, uden ved den, han tilforn har staaet i Tieneste; dog kan Han i den engagere sig ved hvad Compagnie han vil. 351.) udsættes nogen for Skarnonenhed, skal Dom men i Collegio forevises og Løbe Passet, som af Myn fterskriveren paategnes; Dette bliver ham da leveret, men Han leveres berpaa til næste Fæstning at arbeide paa Vand og Brod, indtil han med første Skibsleilighed af Landet kan udføres. (Forandret ved Pl. 18 Maj. 1780). 352.) Beden, som til Kongen skal aflægges, er føle gende: Jeg lover og foærger, at ville være Hs Majestat min Allernaadigßte Konge og Herre og alle s Majestæts retmæssige Arve Successorer i Negieringen troe, huld og lydig, af al Formue stræbe, at Hs Kgl. Majestats Sous vetainitet og Arve Nettighed over Hans Niger og Lande uforanderlig vedligeholdes og paa Hans rettnæssige Arve- Successorer förplantet vorder, som en ærefier Sse-Krigs mand under den mig foresatte Øvrighed i Hs Majestæts Sieneste til Bands og Lands uvægerligen mig lade bruge, 3g for Hs Majestæts og Hans Rigers og Landes Velfærd mit Liv og Blob at vove og mig deri Hs Majestæts Søe: Krigs Artikels-Brev samt Artifels Brev i Land, Loven og K. A. B. f. Ldt. T. xXXVIII. 352 §. XLI. og Frr. samt andre den høie Øvrigheds Anordninger og 29 Jul. Befalinger efterrettelig holde, saaledes som det en troe Tiener og ærlig Skibs: og Krigsmand egner og anstaaer; Saa sandt hielpe mig Gud ved sit hellige Ord. XXXIX.) Om Mandskabets Antagelse ved Hols men og gaandværkstokken (355:366 §). 356.) Ved Haandværkstoffen skal være et Antal Drenge, der nyde Rug og staae som Enrollerede, for at avancere til Drenge i fast Tieneste. Til saadanne Drenge skal Holmens Chef frem for andre tage Børn af Holmens Mandskab, dog at det skeer med deres Forældres og Formyndes res Minde, og bør for dem at anvises deres Debeseddel, at de ere 8 War gamle, og Chirurgi Attest, at de have Sundhed og Førlighed, hvorefter saadanne det Kgl. Col legio præsenteres. Haves der paa saadanne Drenge Mans gel, da maae og tages af Divisionernes Børn, som sig godvillig dertil melde, og ellers andre, hvis Forældre staae eller have staaet i Kongens Tieneste. XL.) Om et Compagnies Aflevering ved en Commission (367:392 §). 382.) Den, som faaer Compagniet som Chef, skal betale den Gield, som en Karl er skyldig til den fragaaende Compagniechef, naar det ikke overgaaer 15 Rdlr. 383.) Han skal paatage sig dens Borg, som den forrige Chef er gaact i for en Karls Gield, naar det ikke overgaaer 15 Rdlr. 387.) Til at erstatte en tiltrædende Chef det, som maatte tilkiendes af den Afgaaende at skulle gotgieres, skal de 100 Rdlr, som Divisionschefen haver til Underpant af Hver Compagniechef efter 63 §, som og den Afgaaens des tilgodehavende Gage og Afregning, anvendes, saa vidt det kan tilstrække, og for det øvrige haves Fortrinspet i den Afgaarndes Boe til Udlæg. XLI.) Om Chefernes, subalterne Officerers og Sergeanters Aftakkelse og Sorestillelse (393: 398 §). $f5 XLII.) . A. Br. f. Ldt. T. XLII. 399-400 §. 29 Jul. XLII.) Om Gittermaal og den derfor af Offi cerer og Gemene havende Tilladelse (399-406 §). 399.) En Officeer, som vil gifte sig, bar ei alene at udsøge sig til gtefælle en, som er født af brave Forelbre, paa hvis Opførsel og Forhold inter med sie er at udsætte, men endog hvis Svogerskab og Slægtskab er hæderligt, som han kan have 2Gre af, eller i det mindste uden Undseelse søge deres Selskab og Samqvem; Thi i andet Tilfælde kan sligt Egteskabs Indgaaeise ham ikke bevilges; Da det desuden er ham uanstendigt at ville indgaae et 2gteskab, som af den Grund kunde han næg tes. Til den Ende skal enhver fra den høieste til den laveste, naar han sig i 2gteskab vil indlade, derom indgive sin skriftlige Aussgning i Admiralitets- og Commiss. Collegio, som af hans Chef, i Faid han under no gen sorterer, skal være efter denne foreskrevne Regel, hvorvidt samme Giftermaal kunde være at bifalde, paas tegnet, og tillige forklaret, især for dem i de nedrige Claffer, der inter have uden deres Gage, og altsaa kuns det, de for deres Personer kunde leve af, hvorvidt det kunde Fionnes at blive dem til Fordeel, om de maaskee med en skikkelig Udstyr og Medgift kunde derved komme i negen Velstand, eller om de selv ere saa gode Huushol Dere, at det ikke kan ventes, at de derved skulde komme i forfald; efter hvilke befundne Omstændigheder alle Officerers Partie, til Capitainer med indberegnet, Kongen skal forestilles; Men de andres fan af bemeldte Collegio bevilges eller afflanes. 400.) Naar en Officeer har faaet Tilladelse, skal han strax indsætte for sin tilkommende Hustrue i den saa kaldede Land Militair - Etats Pensions Kasse i det mindste 100 Rdlr, og derfor tage Beviis. (See Fund. 30 Aug. 1775. 4 §). Med dette Beviis og den skriftlige enten af Kongen eller det Kgl. Collegio gione Tilladelse melder han sig hos vedkom mende K. A. Br. f. Ldt. T. XLII. 400-405 §. mende Præst, som skal forrette Vielsen. Lader han sig 29 Jul. vie uden flig Tilladelse, da skal han efter Omstændig hederne, og som Partiet enten er ham uferdeelagtigt eller aldeles uanstændigt, enten paa negen Tid degraderes eller og i Unaade beafskediges. 401.) Ingen Underofficeer eller Gemeen made indlade sig i Ægteskab, eller af nogen Præst vies, forend han af sin Compagniechef har erholdt Friseddel. 403.) Chefen fal, naar Friseddelen ester Formular No. XVI er udstadt, være ansvarlig for, at Bryllup holdes inden 8 uger efter den Dag, Friseddelen er udstedt, i hvilken Henseende saadan Forlovet ikke mane enten udcommanderes eller blive Frimand, før Bryllup er holder Og skal Friseddelen ved en Underofficeer firar Provsten, som Sognes præst ved Bremmerholms Kirke, forevises, for at blive paategnet og i den sædvanlige Kirke Protocol indsort; siden alle Vielser, i hvad Sogn end Bruden er, i Hol mens Kirke stal forrettes. Denne Paategning skal gicide i steden for Trolovelse, som herved aldeles ops hæves. 404) Kan en Kari, som er fremmed og ingen Bekiendte haver, ikke skaffe Forlover, da er det ham tilladt, med sin Compagniechefs Vidende at melde sig ved den combinerede Ret, og, esterat han der har forevist sin Friseddel, eedelig for Retten at forsikkre, at han ikke enten er gift, eller saaledes med noget Qvinds menneske forlovet eller trolovet, at det kunde være ham hinderligt i dette hans forehavende Egteskab, om hvilken hans aflagte Bed ham da af Auditeuren Rettens Bevis udfærdiges, for hvilket han skal betale 2 Def. 405.) For en Friseddel maae ikke nogen Chef tage noget af nogen Karl. Gior han det, da skal han derfor bøde første Gang 10dobbelt til Enkelassen, og anden Gang have sit Compagnie forbrudt. End maae han ikke paa den Maade see at tvinge negen til at tage flere ar paa K.A.B.f.Edt. T.XLII.405§-Z.XLVI.471§. 29 Jul. paa i Tienesten, under en Maaneds Gages Forbrydelse til Enkekassen. 406.) Dersom 2de saaledes efter Friseddel Forlovede før Vielsen flytte sammen, og cen af dem der inden den Tid, at Brylluppet kunde være fuldbyrdet, da al den Efterlevende ansees som den Afdødes Wztefælle i alle Maader. XLIII.) Om Parolens Udstædelse (407:416 §). XLIV.) Om Adjutanten (417:422 §). XLV.) Om Capitaine du jour (423431 §). XLVI.) Om Vagterne og deres Afløsning, samt Rund og Patrouille (432:514 §. See Pl. 11 Mart. 1777). 469.) Vagt-Chefen skal, hvor Oplob er, lade Vagten træde i Gevær. Er det ikkuns af Nysgierrighed, da holder han Folkene i den Afstand fra Vagten, at den kan staae ubehindret og beobagte als ting; Men er Opløbet mistænkeligt, da seer han at hin dre det, og melder det til Hoved Vagten eller Holmens Chef. 470.) Naar Ildebrand paakommer, la der han strax Vagten træde i Gevær, og melder det til Holmens Chef, da han derefter, om Ilden er i Nærvæ relsen eller Passagen af Folk falder forbi hans Vagt, las der Vagts-Folkene staae ved Geværet, indtil den er forbi. 471.) vor Vagten hentes af en troeværdig Person til at styre Strid og Uenighed i et Huus, der skal han sende en Underofficeer med et tilstrækkeligt Antal af Matroser, for at stifte Fred, og til at arretere efter handet, eller i Formodning af hændende, Ulempe. Skeer Modstand og det meldes, sender han flere for at kunne Bemagtige sig dem, som satte sig imod Vagten. Vil Werten eller andre, nagtet alting er bragt til Roelighed, have nogen arteteret, og de nægte, at have givet Un ledning, Sagen altsaa er tvivlsom, da skeer Arresten. Men om den, som begierer Arresten, ikke er boesat eller ikke Bekiendt vederheftig Mand, da bringes han med i Arrest, 08 K. A. Br. f. Ldt. T. XLVI. 471-489 §. og meldes det da Holmens Chef, saasom ingen maae be: 29 Jul. holdes i Arrest eller udlades af Arresten, uden efter hans Ordre. 474.) Chefen af Tyholms hovedvage skal ci tillade nogen fremmed og ei til Spe-Etaten henhørende Person, bekiendt eller ubekiendt, under hvad Fores vending det end er, at komme ind paa Holmen, end ikke at sætte sin Fod paa Gangen omkring Flanden, uden Holmens Chefs udtrykkelige Tilladelse. Tilsteder han det, da skal han enten bøde en Maaneds Gage, reprimanderes af Retten, arreteres eller degraderes, ja vel og casseres, efter Sagens og den Persons Beskaffenhed, som han tilloó at komme paa Holmen. af Cassation ikke tillade, at nogen giør nogen Slags Opmaaling, uden at derfor er Holmens Chefs skriftlige Tilla delse; Han maae ei heller tillade, at nogen paa Isen kommer Holmen eller Flaaden, eller i aabent Vande lægger sig med Baade eller Fartai, Flaaden for nær; Mindre at nogen i Joller ligger nær Flaaden om Natten for at fiske. 479.) Han skal, naar Pramme, Baade og Fartøier udføre noget, lade eftersee, at intet andet kommer ud, end det, som der er Passeer:Seddel for, og i giensidigt Tilfælde anholde Fartøiet og det melde.. 481.) 475.) Han maae under Straf Giør noget Skib under Seil, eller i Anlægning, nos gen Skade paa Pæle, Rækværker eller deslige, da melder han det strax, og maae han ikke tillade, at nogen gise fast i Holmens Pale, eller med deres Baadshager støde og beskadige Bolværkerne. 482.) an stal noie lade eftersee, at hverken Bagts Folkene, eller nogen anden, ei heller nogen fra Skibene udkaste nogen Ureenlighed. Skeer det, da lader han den Skyldige ar: 483) Kommer formedelst hoie Vande Tommer eller Fartøier i Drift, da skal han see ved Vagts Folkenes Hielo at forekomme al Ulempe. 489.) Chefen af Gammelholms Hovedvagt skal have noie relere. Inde K.. Br. f. dt. 2. XLVI. 489:502 §. 29 Jul. Indseende med, at intet passerer ud af Holmen uden Passeerseddel. 490.) Han maae ikke tillade nogen fremmed og ei til Spe Etaten henhörende Person, bekiendt eller ubekiendt, at gaae ind paa Hol men, for der at gaae omkring, men enhver, som vil ind, skal sige, til hvem han vil af de paa Holmen boende. 491.) 3 øvrigt retter han sig efter de foregaaende § §, saavidt de behøves ved hans Vagt at iagttages. 492.) Vagtchefen paa Bommen maae intet lade pass sere uden efter Passeerseddel, der af ham paategnet. 493.) I øvrigt retter han sig efter de foregaaende § §, saavidt de behoves ved hans Vagt at iagttages. 495.) Vagtchefen paa Christiansholm skal efterleve de foregaaende § §, saavidt de ved hans Vagt kunne be haves at iagttages. 496.) Vagtchefen paa Dok: Fen maae ifte fade noget udpassere, uden efter Passeers seddel, der af ham paategnes. 497.) Han skal eftersee, at intet med Baade, Pramme eller Flaader udføres, uden det, som der er Passeerfeddel for, som da, om ingen Officeer er paa Dokken tilstede, som den fan paategne, med en Wand under Gevær besørges rigs tig beladet ved Holmen, og der for Equipagemefteren an melbet. 498.) Han skal ngie formane Posten i 217ollen, at han ikke tillader nogen Uvedkommende at røre ved Molleværket, ei heller at bringe Ros ind i Mol len. Fremdeles at de paaagte, at ingen kaster Steen eller ander ind i Dokken, sær mellem Sluserne, men at de, som sia deri forsee, strax arreteres. 501.) Han efterlever ellers de foregaaende § §, saavidt de ved hans Vagt kunne behøves at følges. 502.) Vagtchefen i de nye Boder skal noie holde over, at der ei nogen steds er Staien, Allarm eller Klammerie i de nye Bo ber, men at alting holdes ordentlig og stille. Formerfer han Allarm, sender han Vagtsfolk hen, for at see det stillet, K. A. Br. f. Edt. T. XLVI 502:512 §. stillet, og, dersom det ei kan frugte, lader han den meest 29 Jul. Opsætsige arretere. 503.) Sendes der Bud efter Vagt, da retter han sig efter 471 §; Men den, som lader den anden hefte, lader han følge med. 504.) Alle Arrestanter lader han strax under vedbørlig Vagt bringe ned til Gammelholms Hovedvagt, saasom han ingen maae have hos sig i Vagten, uden dem, som arreteres, efter Taxto er slaget. Dog undtages Soldater, dem han beholder, indtil de efter hans Rapport til Garnisonens Hovedvagt med Soldater Bagt kan afhentes.

505.) Saasnart det bliver mørkt og Zapto er slagen, lader han patrouillere i de Nye Boder, og opbringer alle Matroser og Soldater, som findes paa Gaden, da han om Morgenen forholder sig med dem efter 504 §. 508.) I øvrigt retter han sig efter 430 til 471 §. 509.) En Skildtvagt skal i Almindelighed findes munter, aarvaagen, ædrue og agtpaagi vende paa det ham anbefalede. Han maae ikke trade i godt Veir i Skilderhuus, ikke sette sit Gevær fra sig; Men han skal stadig spadsere, dog ikke 20 Fed fra Posten, have sine Dine allesteds henvendte, for at kunne oversee alle Ting, og hindre, at ikke noget paa hans Post foretages, som er forbudet eller uordentligt. 510.) Han mane ikke forureenlige fin Post eller tils lade, at andre giøre det; ikke skiære Navn i Skilder huset, ikke æde, drikke eller røge Tobak paa sin Post, ikke begiere penge af nogen, end ikke, om nogen sig mod ham forseer, udpante ham. 511.) Hvor han nogen skal advare, der skal det skee med Hoflighed, ikke med Skieldsord eller Slag, mindre med at giøre nogen Overlast; men dersom han er hans Advarsel overhørig, da arresterer han den samme. 512.) Som alle skal adlyde en Skildtvagt, uden Kongen Selv, det Kgl. Huus, Admiralitets- og Commiss. Collegium og Hol K.A. B. f. Ldt. T. XLVI. 512 §. L. 586 §. 29 Jul. Holmens Chef; Saa haver ingen en Skildtvagt noget at befale, uden Kongen Selv, det Kgl. Huus, bemeldte Collegium, Holmens Chef og Holmens Officerer, naar de til deres Befaling lægge hans Navn; Befaler Kon gen Selv eller det Kgl. Huus noget, da melder Skildts Vagten det til Vagts Chefen, naar han afloses; Be faler Collegium, Holmens Chef eller Holmens Officerer i hans Navn, noget, da lade de det strap Bagt-Chefen tilkiendegive. XLVII.) Om Ceremoniel ved Vagterne (515: 557 §. See Anhang 21 Mart. 1794). 556.) Maar der er nordentligt Tilløb af Pobel, eller en Procession ganer forbi en Vagt, da skal den træde ud, og være ved sit Gevær, at den kan være i Stand at hin dre en og anden sig tildragende Ulempe. XLVIII.) Om Ceremoniel med restud i Søer Sæstninger (558:565 §). ficerer (566-585 §). XLIX.) Om Ceremoniel ved Liig for Spe:Of 585.) Skiont herved er anordnet, hvorledes en Officeers Liig, fra den Høieste til den Ringeste, fan vorde begravet; Saa er det dog tillige enhver tilladt, at indskrænke deraf hvad og saa meget, som han efter eget Behag finder for godt. L.) Om Ski og Orden, forseelser derimod, samt andre Mishandlinger og Misgierninger (586 701 §. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 26 Dec. 1770, 27 Apr. 1771, Ordre 20 Maj. og 9 Jun. 1772, 1. 11 Mart. 1777 09 22 Jul. 1785, samt Pl. 27 Dec. 1780. Cfr. Fr. 21 Oct. 1791). 586.) For Gud, som det høieste Wesen, bør enhver bære en sand Heiagtning, vise i sin Gudsdyrkelse en usminket Oprigtighed, og i sit Levnet en uforfalsket Hellighed, saas som det alene kan give den sande Rickhed, naar det paas sielder, og give vore Idrætter Held og Velsignelse; Thi bør Kr. Art. Br. f. Landt. Z. L. 586-590 §. bør og ikke nogen være faa ugudelig, at han i Ord eller 29 Jul. Gierning vilde vise nogen Vanære eller foragt mod Gud, hans hellige Væsen eller Villie. Er nogen saa Guds forgiætten, da skal han straffes, andre til Afskye, med evigt Fængsel, eller efter Omstændighederne med at Zungen ham levende af hans Mund udskiæres, og saa hans Hoved afslaaes med en Øre. 587.) Om den christne Troe og dens Lærdomme bør ingen til nogen Vanære eller foragt tale noget. Giør nogen det, da skal han, om han er Gemeen, kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, og arbeide i Stubkarren i 8 Dage paa Vand og Brød; Er det en Underofficeer, da degra deres han pas vis Tid og belægges med samme Straf; Er det en Officeer, da degraderes han paa vis Tid og bøde een Maaneds Gage. 588.) Er nogen saa formastelig, at han sig mod Kongens pihed forgre ber, da skal han straffes efter Loven. 589.) Giør nogen Oprør eller Stempling, med Indenlandske eller Udlændinge, mod Kongen, Kongens Regiering, Niger eller Lande, og altsaa fyldig i Forræderie, han straffes efter Loven. 590.) Dersom nogen mod Admiralitets: og Commiss. Collegium, som den over Spe-Etaten en Chef Commanderende, forseer sig mod den skyldige Subordination, og vægrer sig med Opsætsighed at efterleve deres Befalinger, da skal han ef ter Omstændighederne, om han er Gemeen, fattes meb 3 Gange 27 Slag i 3 Dage, og arbeide i Jern pag Kongens Naade; eller med 150 Slag, og arbeide i Jern fin Livstid; Er det en Underofficeer, da degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Officeer, da degraderes han paa Kongens Naade, beafskediges i Unaade, eller og casseres. Forseer nogen sig imod dem med Uqvems, ærerørige eller Teufels:Ord, da skal han efter Omstændighederne, om han er Gemeen, fattes i IV. Deel. 3 Dage g Kr. Art. Br. f. Landt. E. L. 590-592 §. 29 Jul. 3 Dage med 150 Slag, og arbeide i Jern sin Livstid; Er han Underofficeer, degraderes han og belægges med samme Straf; Er han Officeer, cafferes hatt, ja vel og tillige sættes i evigt Fængsel. Forgriber nogen sig mod dem med Haands Paalæggelse eller Geværs Blottelse, da skal han, om han er Underofficeer eller Ge meen, miste sit Hoved med en Øre, men, om det er en 591.) Officeer, miste sit Hoved med et Sværd. Dersom nogen forseer sig mod sin Superieur i Subordination, være sig flagmænd, Divisions:Chef, Golmens Chef eller deres Compagnie Chefer, da skal han, om han vægrer sig ved at efterkomme deres Befa ling, efter Omstændighederne straffes, om han er Gemeen, med 3 Gange 27 Slag af Kattene i 3 Dage, og arbeide i Jern enten paa vis Tid eller paa Kongens Naade; Om han er Underofficeer, degraderes han og belægges med samme Straf; Om han er Officeer, enten degrades res han paa vis Tid eller Kongens Naade, ja vel og beafskediges i Unaade. Forseer nogen sig mod ham med Uqvems, ærerørige eller Trufels Ord, da skal han ester Omstændighederne, om han er Gemeen, fattes med 3 Gange 27 Slag, eller og med 150 Slag i 3 Dage, og arbeide i Jern fin Livstid; Er det en Underofficeer, degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Officcer, degraderes han paa Kongens Naade, beafediges i Unaade, eller og cafferes. Forgriber han sig paa ham med Haands Paalæggelse eller Geværs Blottelse, da skal han, om han er Underofficeer eller Ge meen, miste sit Hoved med en Dre; Er det en Officeer, da skal han arquebuseres. 592.) Forseer sig nogen i Subordination mod sin Superieur, som er subalterne, eller og den, de ikke immediate, men dog paa den Tid i den Commando fortere under; da skal den, som vægrer sig ved at efterleve hans Befaling, efter Omstan Kr. Art. Br. f. Landt. E. 1.592-596 §. Omstændighederne, om det er en Gemeen, fattes med 29 Jul. 3 Gange 27 Slag i 3 Dage, ja vel og tillige arbeide i Jern paa vis Tid; Om det er en Underofficeer, degras deres han og belægges med samme Straf; Om det er en Officeer, degraderes han paa vis Tid eller Kongens Naade. Forseer nogen sig mod ham med Uqvems, ærerørige eller Trusels Ord, da skal han efter Omstændighederne, om han er Gemeen, kattes med 3 Gange 27 Slag i 3 Dage, og arbeide i Jern enten paa Kongens Naade eller sin Livstid; Er det en Underofficeer, degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Officeer, degra deres han paa vis Tid eller Kongens Naade, ja vel og beafskediges i Unaade. Forgriber nogen sig pan ham med Haands Paalæggelse eller Geværs Blottelse, da, om han er Gemeen eller Underofficeer, skal han ar qvebuseres; Men, om det er en Officeer, casseres og tillige settes i evigt Fængsel. 593.) Dersom nogen ikke efterlever de Ordres, som bringes efter Tit. II. II Si vedkommende Superieurers Navn, straffes han efter 592 §; Men frembringer nogen en Ordre i vedkommende Superieurers Navn, enten usandfær dig eller paa en ulovlig Maade, han belægges med samme Straf. 594.) Alle Officerer skal i Almindelighed, den ene af den anden efter sin Charge, vises al 2rbodighed, især og af menig Mand, Underofficerer og Gemene, al piagtning, som de skal og vise det, saavel mod Land: som Speofficerer, med Hovedets Blottelse. 595.) Hvor der er noget Klammerie, Slagsmaal, Opløb o. f. f., og nogen Officeer eller Underofficeer, endog af Land-Eraten, som mer til, for at styre til rette, der skal enhver firar respectere Officeren eller Underofficeren, da han, om han det ei giør, skal straffes, som om han mod sine egne Officerer havde været overhørig. 596.) Derimod stai alle, som 92 Kr. Art. Br. f. Landt. T. L. 596-598 §. f 29 Jul.som have at befale, med Sikkelighed og, saavidt mueligt, uden haardhed befale, ingen ubillig, enten i Ord eller Gierning, medhandle, ikke umaadelig under Commande, mindre uden for Commando, saa uforsigtig flade, at nogen lemlæstes eller dræbes, ikke tillade, at nogen i nogen Maade forurettes, men see derhen, at de, som ved Netten ere bundne, ved den mod al Uret og Ubillighed blive handthævebe. Dersom nogen medhandler nogen ubillig i Ord eller Gierning, da skal han efter Sagens Omstændigheder og Personens Beskaffenhed straffes med at igienkalde det, han har talt, med at bøde noale Maaneders Gage, at giøre Afbigt, repri manderes af Retten eller arresteres paa vis Zid, ja vel Slater nogen i og med at degraderes paa vis Tid. Commando uforsigtig og med ulovligt Redskab, saa Han lemlæster nogen, da skal han betale den Lemlæstede fin Svie og Badskierløn, eg saa bede halv Mandebod. Dræber han nogen derved, da bode han heel Mandebod og degraderes paa vis Tid. Og, som det er en uanstens dig Revselsesmaade, at give nogen, især voren Karl, Ørefigen, det og ikke kan ventes af en Officeer, sig af saadan Revselse at benytte; Saa skal den Underofficeer, som sig heri forseer, for saadan Omgang faae hver Dag i 2de Dage til Pals uden Skoe. Hvad Anordning eller Befaling, som nogensteds til nos gens Efterretning vorder opslagen, skal af alle hædres, og maae ingen den sönderrive eller besmitte, under Straf at fattes med 3 Gange 27 Slag i 3 Dage, og End maae ikke nogen gaae i Jern paa Kongens Naade. tale haanlig om nogen Ordre, Indretning eller Foranstaltning, den maatte være ham vedkommende eller ei. 598.) Ingen maae understaae sig at kræve høiere Besolding, end den, hans Anhvervnings-Patent indehol der, ei heller vægre sig ved at modtage det, som vor: 4 Timer 597.) der Kr. Art. Br. f. Landt. T. 1.598-602 §. der udbetalt, ikke offentlig med hidsighed vrage den 29 Jul. ham tildeelte Rost, mindre i fuld Forsamling raabe paa Penge, Betaling, Afregning, med videre, saasom enhver skal med Sømmelighed andrage sin Tarv for sin foresatte Øvrighed. Forseer nogen sig herimod, da skal han, om han er Gemeen, fattes i 3 Dage med 3 Gange 27 Slag, eller og med 150 Slag, og arbeide i Jern paa Kongens Naade; Er han Underofficeer, degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Officeer, da degraderes han paa Kongens Naade. 599.) Fors aarfager nogen Tumult eller Uroe, i Huus eller paa Gaden, ved Stimen eller utilladelig Stoien, ved at pibe i Vægterpibe, raabe Brand eller noget sandant, da Skal han derfor straffes med 27 til 81 Slag af de smane Tampe. 600.) Ingen mane begynde Mytterie, Rottering eller saadan Tumult, hvorved Opløs kan foraarsages. Hvo det giør, skal efter Sagens Beskaf fenhed, om han er Gemeen, enten fattes med 150 Slag og arbeide i Jern fin Livstid, eller og miste sit Hoved med en Øre; Er det en Underofficeer, da degraderes han eg belægges med samme Straf; Er det en Officeer, da casseres han og sættes i evigt Fængsel eller og han mister sit Hoved med et Sværd. 601.) Ingen maae herudi følge andres onde Erempel, saasom Forførelse ikke skal kunne undskylde nogens onde Forhold, men en Hver skal efter Beskaffenheden og den Deel, han tog deri, kattes med visse Slag, fra 81 til 150 Slag, og arbeide i Jern paa Kongens Naade eller sin Livstid. 602.) Hvo som besværer sig uden Aarsag over noget, og saaledes med ubeføiet Klage foruleiliger vedkommende Øvrighed og bringer ugrundet Beskyldning frem, han skal efter Sagens Beskaffenhed, om han er Officeer, enten reprimanderes af Retten, arreteres paa vis Tid, eller og paa nogen Tid degraderes; Er han Underofficeer, 93 da Kr. Art. Br. f. Landt. T. 1. 602-604 §. 29 Jul. da skal han enten frumfluttes paa nogen eller degraderes paa vis eller for al Tid, og bankes med 81 Slag, ja vel og arbeide nogen Tid i Jern; Er det en Gemeen, da skal han enten bankes med 150 Slag eller og fattes med 27 til 150 Slag, ja vel og arbeide i Jern paa vis Tid. Dersom nogen Klage, fer mod Superieur, indkommer, som ei er forfattet i fømmelige Terminis og behörig 2rbodighed, da bør vedkommende Chef med Advarsel og Tilrettesættelse den at tilbagevise; Vedblis ver Klageren desiragtet, at den saaledes skal komme frem, da skal Chefen det i fin Paategning anføre, og Klagen saa af Ketten ansecs, saavel for de usømmelige Tatemaader, som for hans med Chefens Paamindelse viste Gienstridighed. 603.) Dersom nogen ved utidig Kaisonnement om Holmens og Slaadens Indretning, Tilstand og Hausholening foraarsager et og andet i Publico den fornærmende Rygte, da skal han, om han er Gemeen, fattes med 150 Slag og i visse Aar arbeide i Jern; Er det en Underofficeer, da degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Officeer, da skal han degraderes eller casferes. Angiver nogen noget, som han ikke kan bevise, da skal han miste sin Ære, ja vel og i vis Tid arbeide i Jern; Thi dersom nogen angiver noget, da skal han traste sig til at bevise det; men ellers, om ham noget er bekiendt, det han anseer for Mislighed og formener sig forbunden at angive, fan han lade sig noie med det for Vedkom mende, som paa samme bør raade Bod, at anmelde, og i saa Fald skal, skiont hans i god Meening giorte Forestilling er ugrundet, det ikke være ham til nogen Præjudice. 604.) Dersom en Underofficeer eller Gemeen er i 3de 2rmaal uden for Fæstningen, eller befindes over 2 Mile uden Pas uden for Byen, endog han ikke har været 24 Timer uden for Fæstningen, da regnes Kr. Art. Br. f. Landt. T.1.604-615 §. regnes han for at have villet desertere. 605.) Der: 29 Jul. som en nye Anhvervet deserterer, för han har aflagt Troestabs: Eed, skal han vel være frie for Straf paa Kroppen, men han skal dog arbeide i kubkarren (*), indtil de paa ham anvendte Omkostninger ere erstattede, og skal han saa være pligtig at tiene 3 Har længere. 606.) Naar nogen Deserteur opbringes, da skal Chefen svare den, som ham opbringer, om det er en Officeer, Omkostningerne; om det er en Matros eller Soldat, 2 Rdlr og Omkostningerne; men om det er andre, Bor ger eller Bonde, 6 Rdlr og Omkostningerne. (Straffen for Desertion i Fredstider er forandret ved Pl. 27 Dec. 1780). 610.) Gior nogen Complot med hinan den, for at desertere, og nogen, som faaer Videnskab derom, angiver det paa behørigt Sted, han skal derfor nyde 30 Rdlr, som ham af Admiralitets- og Commiss. Collegio skal udbetales, og hans Navn forties; Er han selv fyldig i den Sammenrottelse, da skal han endog være frie for al Straf. 612.) Dersom en Fri mand udebliver over den tilladte Lid, uden at melde sit lovlige Forfald, da ansees han som Deserteur. 613.) Ingen maae giøre nogen Overlast, begaae Vold eller gerværk. Giør han det, da erstatter han den tilføiede Skade, og straffes desuden efter Forseelsens Størrelse og Beskaffenhed, enten ved at bankes for Pælen med be smaae Tampe fra 27 til 150 Slag, eller og fattes med 27 til 81 Slag, ja vel og arbeide i Jern paa vis Tid. 614.) Ingen maae stiele noget fra nogen. Og skal for smaat Tyverie ansees det, som er under 10 Rdlr, og for stort det, som er 10 Rdlr og derover (See Fr. 26 Dec. 1770. 1 §). 615.) Begaaer 694 (*) See Resol. 31 Ŵor. 1792. no en Kr. Art. Br. f. Landt. Z. L. 615-620 §. 29 Jul. nogen fmaat Tyverie, da skal han betale Igield, saa fremt han Kosterne ei tilveiebringer, og 1ste Gang i Forhold af Tyveriets Værdie fattes med 27 til 3 Gange 27 Slag, 2den Gang med 150 Slag, 3die Gang med 150 Slag og arbeide i Jern paa visse Aar; men, om Chefen efter udstandne Straf ei vil beholde ham i Compagniet og anseer ham for uforbederlig, med Løbepas af Landet udføres (Forandret ved Pl. 18 Maj. 1780); 4de Gang enten fattes med 150 Slag, eller og fagstryges og i Jern fin Livstid. 616.) Begaaer nogen stort Tyverie, da skal han betale Jgicld og fattes iste Gang med 150 Slag og i Jern paa visse Aar, aden Gang med 150 Slag og arbeide i Jern sin Livstid, men 3die Gang skal han efter Sagens Beskaffenhed enten fag- Stryges eller brændemærkes og gaae i Jern fin Livstid. 617.) Brækker nogen ind, og haver Dirk, Tyvenogel, lader sig indelukke, med videre, for at stiele, da straffes han med den 2den eller 3die Straf, som i 616 § er anført. Har han Vaaben eller Værge hos sig til at giøre Modstand, da skal han hænges. 618.) Stieler nogen i en Tyve:Bande, da skal Anføreren efter Sagens Beskaffenhed enten fattes med 150 Slag, tagstryges, eller brændemærkes i Panden, og arbeide i Jern sin livstid, eller og hænges. De andre i Complottet værende enten fattes med 150 Slag og i Jern paa visse Aar, eller og paa Livstid, ja vel og fagstryges effer brændemærkes og arbeide i Jern deres Livstid; Og skulde Anføreren ei kunne udforskes, da skal Terning East efter 736 § udgiore, hvo af dem med den høieste Straf al belægges. 619.) Smaat Tyverie paa Holmen og i de gl. Magasiner ansees det for, som er under 5 Rdlrs Værdie, og for stort det, som er der over (Cfr. Fr. 26 Dec. 1770. 2 §). 620.) Stieler nogen noget paa Solmen, som ligger aabenlyst og et Kr. Art. Br. f. Landt. T. 1. 620-626 §. ei er under Sorvaring, eller bringer noget fra et 29 Jul. Sted til et andet, hvor det ikke bør være, for at udpracticere det, eller og vil udbringe mere, end som Passeerseddelen er paa, da betaler han gield, og straffes saa efter dets Værdie enten som for smaat eller stort Tyverie efter 615, 616 §; Vil nogen udbære mellem Ros eller Spaane noget, da skal det ham desuden aldrig tillades, at bære noget ud mere, og deres Navne være Vagten bekiendtgiorte. 621.) Stieler nogen no: get i Skibene og Magasinerne, da betaler han gield; Om det er smaat Tyverie, fattes han første Gang med 81 til 150 Slag efter Sagens Beskaffenhed; men 2den Gang skal han fattes med 150 Slag og arbeide i Jern fin Livstid; Er det stort Tyverie, da kattes han med 150 Slag og arbeide i Jern sin Livstid. 622.) Sauger eller hugger nogen heelt Tommer eller Plan: Fer i Stykker, da straffes han som for stort Tyverie efter 616 §. 623.) Brækker nogen noget lost paa casserede Skibe, Fartøier og Zuse, eller og paa Plankeværker og Indhegninger, han straffes sem for smaat Tyverie efter 615 §; Men er det paa noget, som er i Stand, om det er smaat Tyverie, som for stort efter 616 ; men om det er stort Tyverie, efter 617 §. 624.) Lader nogen sig indelukke, indstiger om attes tider, eller bruger Dirk, Tyve Togel o. f. fr., da skal han straffes som for stort Tyverie efter 617 §. 625.) Stieler nogen paa sin Post, eller med sit Vis dende lader andre stiele paa sin Vagt, da skal han efter Sagens Beskaffenhed enten fagstryges eller brændemærkes og i Jern sin Livstid, eller og hænges. Ligele des straffes og den, som til Ildebrand at dæmpe er commanderet, om han der noget stieler, som for stort Tyverie efter 616 §. 626.) Den, som er Tyvs Medvider, hæler eller fiæler med dem, skal straffes 95 lige Kr. Art. Br. f. Landt. Z. 1. 626-633 §. 29 Jul. lige med Tyven. 627.) Dersom et overlagt Ty verie opdages, for det er skeet, skal den, som vilde sticle, om der end ikke er fuldbyrdet, straffes een Grad rins gere, end som Tyveriet ellers havde fortient. 628.) Dersom nogen beviislig aabenbarer Tyverie paa ol men eller i Kgl. Magasiner, enten før det fuldbyrdes eller paa friske Gierninger, hans Navn skal ikke alene forties, men han endog nyde en Belønning af 5 Rdlr og derover, efter Sagens Bigtighed. Er han selv indvikler deri, skal han for Straf befries. 629.) Der som nogen raner noget fra nogen, da skal han betale Igield og kattes med 27 Slag. 630.) Dersom nogen paa Gader og Stræder plyndrer nogen, eller ved Trufel aftvinger nogen noget, da skal han betale Igield og fattes med 150 Slag og arbeide i Jern i visse Aar eller sin Livstid. Ere flere i Complot, da skal Anforeren hænges, og de øvrige kattes med 150 Elag og ar beide i Jern deres Livstid. Have de Værge med sig, da skal hver 3die spille em Galgen, og den, som Lodden falder paa, hanges; men de andre fagstryges, eller bræn demærkes i Panden, og arbeide i Jern deres livstid. 631.) Stie Rov, Val: Rov og Kirke Rov straffes efter Loven. 632.) Dersom nogen Ugift begaaer Leiermaal, da er han vel første Gang fri for at betale Bøder og staae aabenbare Skrifte, som han og anden Gang er frie for Beder; Men dersom han 3die Gang findes deri skyldig, skal han staae aabenbare Skrifte og betale Leiermaals-Boder. (See Fr. 8 Jun. 1767). Findes han oftere i saadan Brøde, skal han arbeide i 3 Aar i Jern; Tager han der, hvor han er frie for Straf, Styleen paa jig for en anden, sal han fattes med 27 Slag. Kan han ikke betale de idømte Bøder, da skal han bankes med de smaae Tampe 81 Slag. 633.) Er han gift og beganer Leiermaal, da skal han staae aaben: Kr. Art. Br. f. Landt. T. L. 633-639 §. Fr. 8 Jun. 1767). Voldtager han erved Sværd, endog 636.) Ingen mane aabenbare Skrifte, men 2den Gang staae Skrifte og 29 Jul. arbeide i Jern i næste Fæstning paa Kongens Naade. (See 634.) Dersom nogen findes at være trolovet eller gift med een, og at have faaet Friseddel og haft Bryllup med en anden, eller og vis dende at have taget Friseddel og giftet sig med en andens Trolovede eller Hustrue, han skal arbeide i Jern paa Kongens Naade eller sin Livstid. Men dersom hans Hustrue eller Trolovede er undvigt fra ham eller har begaaet nogen saadan Misgierning, hvorfor de kunde stilles ad, og han alene har forsømt at tage Skilsmisse- Dom, da skal han arbeide i Jern i visse Aar. 635.) Voldtager nogen anden Mands Trolovede eller Hustrue, da miste han sit hoved ved en Dre. lig Møe eller Enke, miste han det han ikke sin Villie fuldkom. aflægge false Vidnesbyrd eller giøre falsk Ked. Giør han det, da skal han miste sine tvende Fingre og forvises Landet. Mister nogen for hans Eeds Skyld sit Liv og sin Ere, da bøde han Liv for Liv og ære for Ere. 637.) Ingen maae leve i Uforligelighed med sine Na- Boer og Huusfolk, eller sig faa opføre, at han bær Navn af Skiendegiæst; men han skal stræbe at leve i god Forstaaelse med alle, og i paakommende Misforstaaelse, som den, der selv kan feile, holde andre en og anden Feil tilgode. "Giør han herimod, og Nevselse ikke en og anden Gang kan hielpe, da straffes han ved at bankes med de smaae Tampe med 150 Slag, og, ifald det skeer anden Gang, og han boer i Kongens Huus, da have han det tillige forbrudt. 638.) Den, som omgaaes sin Hustrue meget ilde og tyrannist, og Revselse ikke kan hielpe, han skal dømmes til Arbeide i Jern paa vis Tid. 639.) Ingen maae med falske Penge søge at bedrage nogen. Giør han det, skal han, efter Bedrageriets @1086 Kr. Art. Br. f. Landt. T. 1. 639-654 §. 29 Jul. Storhed, fattes med 27 til 81 Slag, 2den Gang med 150 Slag, 3die Gang desuden i Jern paa visse Aar, Vil og, om det skeer oftere, arbeide i Jern sin Livstid. Chefen, naar han det 3die Gang har begaaet, ikke have ham i Compagniet, som den, han troer uforbederlig, da skal han med Løbepas føres ud af Landet. (Forandret ved Pl. 18 Maj. 1780). 640.) Ingen maae giøre false Mynt. Giør nogen det, da miste han sit Hoved med en Dre, og den, som vidende betiente sig deraf, arbeide i Jern sin Livstid. 641.) Ingen Den, maae enten selv forfærdige eller ved andres hielp betiene sig af noget falsk Skrift, Segl eller Tavn. som forfærdiger famine, miste sin Ere og sin Haand, og den, som vidende betiener sig deraf, arbeide i Jern paa Kongens Naade. 642.) Ingen mane udstrøe noget Skand eller Stikle: Skrift. Giør nogen det, da skal han, om han er Gemeen, fattes i 3 Dage, hver. Dag med 27 Slag, ja vel og arbeide i Jern paa vis Tid eller paa Kongens Naade; Er det en Underofficeer, da degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Officeer, da degraderes han paa Kongens Naade, beafskediges i Unaade, ja vel og cafferes, efter Sagens Beskaffenhed. 643-646.) Jagen maae (under de her fastsatte Straffe) forsømme det, som paa hans Post er befalet at tage i Agt; komme drukken paa sin Vagt; drikke sig drukken paa sin Vagt; eller drikke sig drukken paa sin Post. 647.) Dersom nogen overfalder en, som staaer paa sin post, da tilregne han sig selv al Ulempe, ham derved vederfares, om han end lane paa fin Gierning, men ellers skal han derfor efter Omstæn dighederne kattes med 81 til 150 Slag, ja vel og ar beide i Jern paa vis Tid. 654.) Efter Taxto maae ingen Underofficeer eller Gemeen findes ude af sit Huus; Sergeant, Løbere, og de, som have Passeer= seddel, Kr. Art. Br. f. Landt. T. L. 654-658 §. seddel, undtagne. Findes nogen ude efter den Tid, 29 Jul. skal han bankes med 27 Slag af de smaae Tampe; men Underofficerer staae 2de Timer til Pels. 655.) 657.) Ingen, som ei er commanderet, maae indfinde sig ved Ildebrand, siden han, ved at staae der, er de Flyttende og Brandfolkene til Hinder. Er han commanderet til stadige Sted og kunde anholdes som den, der ucomman deret indfandt sig ved Branden, eller ikke var paa sin Larmplads, skal han kunne forevise sit Tegn, at han frit passerer, og for sin Nærværelse der give antagelig Aarsag. 656.) Hvor Opløb er, maae ingen uden erpresse Befaling sig indfinde, mindre blande sig med at ville stille det, eller tage nogens Partie. Ingen maae Fille sig ved sin nye, ei heller ved næstfor faldne Mundering; End maae han ikke samme pants sette, sælge eller bortbytte, saasom den skal tiene ham til al Tieneste i Land, foruden Vagt, Mynstring og Parade, og inden Skibsborde, for at have noget at Stifte paa. Den, som sig samme har tilvendt, skal miste den uden Giengield, og, om han den ilke kan bringe tilstede, erstatte den. Men han, som skilte sig ved den, skal 1ste Gang tampes med 150 Slag, og, i Fald den ikke fan bringes tilveie eller erstattes, selv erstatte den ved at arbeide i kubkarren i saa lang tid, som Munderingen kunde være afbetalt; den Gang kattes med 27 Slag og gaae i Skubkarren i lige lang Tid; 3die Gang fattes med 81 Slag og arbeide i Jern et Aar. 658.) Ingen maae, under hvad Skin det er, sælge sin Rost eller betroet Gield med den afbetale, men han skal anvende Kosten til det, som den ham er givet til, nemlig hans Fede og Underholdning. Den, som Kiøber med ham eller paa ulovlig Maade tilvender sig Rosten, sal miste det, han for den har givet, og, om det er en Sergeant, casseres; Men er det en Officeer, da bøde han kr. Art. Br. f. Landt. T. 1.658:665 §. 29 Jul. han 1ste Gang 2 Maaneders Gage, 2den Gang degras Finderes paa nogen Tid. Men han, som skilte sig ved den, Skal iste Gang tampes med 81 Slag, 2den Gang med 150 Slag; skeer det oftere, da kattes han med 27 Slag. 659.) End maae ikke nogen sælge sin Rug til nogen Borger og med den sin Consumationsseddel ham overlade. Gier nogen det, da skal han 1ste Gang bankes med 150 Slag af de smaac Tampe, 2den Gang kattes med 27 Slag, og 3die Gang, foruden at kattes, arbeide i Skubfarren i 3 Maaneder. 660.) Ingen, som ikke er berettiget til at sælge, være sig Underofficerer eller Gemene, deres Hustruer eller Børn, maae enten fælge, afhænde eller pantsætte noget, være sig Munderings forter, Klader, Meubler eller ander Løsøre, med hvad Navn nævnes fan, med mindre de dertil have deres forefatte Compagniechefs Minde og skriftlige Tilladelse. des nogen herimod at handle, da bøde han det, som han derfor har bekommer, til Sveqvesthuset, samt derforuden efter Sagens Omstændigheder ansees med vilkaarlig Straf paa Kroppen, efter Rettens Kiendelse. (See Fr. 26 Dec. 1770). 664.) Den, som har noget af Kongens til Beboelse opbygte Huse til Leie, skal holde samme og Fartoget til Gaden reent, see, at Tag, Skorstene, Vinduer og Dørre holdes ved Magt, ikke skiødeslps eller forsætlig beskadiges, eller egenraadig forandres. Handler nogen herimod, da kan han vente, at Reenlig heden vil vorde foranstaltet paa hans Bekostning, at det Beskadigede og Forandrede for hans Regning vil vorde istandsat, at han vilkaarlig vil blive revset, og, hvor Revselse ikke har kunnet frugte, eller hvor den giorte Skade er skeet med Forsæt, uagtet han for Huset at faae til Leie havde taget Aar paa i Tienesten, vil blive sat fra Huset. 665.) Under samme Straf forbydes at tage fremmede Personer, mindst løsagtige og bes rygtede Kr. Art. Br. f. Landt. T. 1. 665 674 §. rygtede Qvindfelf, end ikke under Skin af Slægtskab, 29 Jul. til Huse; Men til Huse hos sig maae og skal tages for billig Leie 2de eller flere af Compagniets eller Divisionens Foil, efter Compagniechefens Minde. 666.) Den, som i de af Kongen til Beboelse for Søefolket orbygte Huse holder Værtshuus eller de og Drikkevarer tilfals, skal iste Gang straffes med 81 Slag af de smaae Tampe; Skeer det 2den Gang, da skal han, foruden den Straf, have sit Huns: Brev forbrudt. Er det en Underofficeer, da skal han degraderes paa vis Tid; skeer det 2den Gang, da have han desuden sie Huus forbrudt. Men er der en Sergeant, da casseres han. 667.) Som det er ham tilladt, naar han er frie for Tieneste, for alle Militaire og fine Kamerater at arbeide med fine Hænder, til fin og Sines Tarv, det, som han i sin Ungdom har lært; saa skal han deri esterleve de derom udstædte eller herefter udstædende Anordninger, og ikke tillade sin Hustrue eller Born at sælge eller falholde no: get, uden den dertil behøvende Tilladelse. (See de ved Fr. 20 Mart. 1739 anførte Anordninger). 668.) Han maae intet tage paa Borg eller giøre nogen Gield, uden sin Compagniechefs Tilladelse. Og, som han ikke betaler den Gield, ham uden hans Chefs Minde betroes; saa skal han, om han giør Gield og bedrager en og an den Lettroende, derfor af Chefen revses. 673.) Ingen maae undsige nogen eller true med nogen Ulykke at ville giøre. Hvo det giør, skal efter Sagens Veskaffenhed, og sem hans hafte Hensigt kan skiønnes at være, fattes med 27 til 81 Slag, ja vel og arbeide i Jern paa visse Aar eller Livstid. 674.) Dersom nogen er dømt til Straf paa Rroppen, ved Fangsel, eller paa Ære, at udstaae, og han, for at undgaae samme eller opholde Dommens Execution, lægger Haand paa sig selv eller beskadiger sit Legeme, da, om han derved dræ= ber Kr. Art. Br. f. Landt. Z. L. 674-678 §. 29 Jul. ber fis selv, forholdes efter 690 §. om Men dersom han sig ikkun saarer og deraf ikke døer, da tages derover et lovligt Syn og stiennes om Saarets Beskaffenhed, hvors paa han, naar han er helbredet, stilles for Forhør og Krigsret, og, efterat han saa er overbeviist, enten af Saarets Beskaffenhed eller hans egen Tilstaaelse, hans hafte Hensigt, dommes han, naar Straffen var alene paa Kroppen, om Saaret ikke er dødeligt og hans Hensigt ikke var at myrde sig, til at udstane den aabens staaende Straf, han søgte at undgaae, og desuden at arbeide i Jern paa visse Aar; Men dersom Saaret er dodeligt og hans Hensigt var at murde sig, til at arbeide i Jern sin livstid. Er Straffen tillige enten til Fengsel eller og paa Wren, da skiærpes den saa, at den, der skulde i Jern paa vis Tid, dommes deri paa Livstid; Den, som fulde i Jern paa Livstid, tillige fagstryges; Den, som skulde fagstryges, tillige brændemærkes i Panden; Og maae samme Dom, uden Kongen at refereres, strap ester Dommens Publication creqveres. 675.) Satter en Delingvent sig til modværge, saa han ikke uden med Magt fan tvinges til at udstaae sin Straf, da (kal det see; Dræbes han derover, da ligge han paa sine Gierninger; Beskadiger han nogen, da forholdes dermed efter 674 §. 676.) Truer eller undsiger nogen den, som executerer Straffen, han skal fattes i 3 Dage, hver Dag med 27 Slag, og arbeide i Jern 677) Ingen maae hindre paa Kongens Naade. den, som skal executere nogen Straf. Giør nogen det, og han derover fanger Skade, da tilskrive han sig det selv; Dræbes han, da ligge han paa sin Gierning; Men ellers skal han udstaae den samme Straf, som skulde eres cuteres. 678.) Dersom nogen noget er betroet af det Kongen paa Holmen og de Kgl. Magasiner tils hørende, da skal han derfor givre Rede og Rigtighed, 03 Kr. Art. Br. f. Landt. T. 1. 678-683 §. og for det manglende være ansvarlig. Men befindes han 29 Jul. underfundig at have forvansket og forkommet noget, da 679.) Ingen maae ftraffes han som for Tyverie. søge at bringe nogen Misgierningsmand eller De Forhielper nogen en Misgier ferreur ud af Landet. ningsmand derudi, da, iont han ikke undkommer, skal han kattes med 150 Slag. Men, om han undkommer, og den samme ikke havde begaaet are: eller halsløs Giera ning, da kattes han med 81 Slag og arbeide i Jern en vis Tid; men har han begaaet deslige straffældig Gierning, da kattes han og arbeide i Jern sin livstid. Forhielper nogen en Deserteur, da, om han ikke undkommer, skal han kattes med 81 Slag; men dersom han undkommer, skal han desuden arbeide i Skubkarren, indtil den Undvigte er erstattet af hans Gage. 680.) Ins gen maae i Trætte, i Ord eller Gierning, mindre ved Slagsmaal, tage sig selv til rette, men han skal søge Ret hos sin foresatte Øvrighed. 681.) Ingen maae begegne den anden med utilborlige, uqvems eller, ærerórige Ord. Skeer det af Gemeen, da skal han giøre Afbigt, ja vel og straffes med 27 til 150 Slag af de smaae Tampe; Er det en Underofficeer, da skal han giøre Asbigt, ja vel og staae til Pals i 4 Timer uden foe, eller frumfluttes i 24 Eimer. 682.) Slacer nogen den anden udi Trætte og i vred Hu med Næve, Stof, Tong eller andet, da skal han straffes, om han er Gemeen, med 27 til 81 Slag af de smaae Tampe, ja vel og indtil 150 Slag, efter Sagens Beskaffenhed; Er det en Underofficeer, da degraderes han og belægges med samme Straf. 683.) Dersom nogen Officeer paa den i 681 § eg ellers paa andre i Ord, Critique og Fagter uanstændige Maader insulterer nogen, ta skal han ester Omstændighederne straffes enten med at giøre den Forurettede vedbørlig Declaration, eller og med IV. Deel. at r. Art. Br. f. Landt. T.L. 683-690 §. 29 Jul. at airre Afbigt for Retten, at reprimanderes af Retten, at bøde nogle Maaneders Gage, og desuden at sidde arreteret paa vis Tid, eller og efter de begangne Injuriers eller Sufalters Storhed at degraderes paa vis Tid eller paa Kongens Naade, ja vel og med at cafferes. 684.) Ingen maae i Trætte og i vred hu blotte Værge. Er det en Matros, da, om han treffer Kniv, fattes han med 150 Slag i 3 Dage. Blotter han ander Værge, da fattes han i 3 Dage, hver Dag med 27 Slag; Er det en Underofficeer, da degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Officeer, da bode han nogle Maaneders Gage og arreteres paa vis Tid, ja vel og de 685.) graderes paa vis Tid eller Kongens Naade. Ingen maae faae saa ivrig og ufornuftig, at han, Siør nogen stient mod sin Villie, dræber nogen. bet, da, om han er Gemeen, skal han fattes med 150 lag og arbeide i Jern sin Livstid; Er han Underoffi ceer, degraderes han og belægges med samme Straf; Ee 686.) det en Officeer, da sættes han i evigt Fængsel. Dræber en negen i Trætte med vred Hu af forsæt, da stal han mike sit Hoved ved et Sværd. 687.) Men dersom nogen voldeligen overfaldes, da er det ham tilladt, endog med Magt og Modstand, at forsvare sig selv, sit Liv, Gods og re, naar den forestaaende Fare ikke paa anden Maade kan afværges. Skulde den, som overfaldes, heri begane nogen forsigtighed, da ansees sligt som Vaade, og straffes med vilfaarlige Boder. 688.) Jugen maae udfordre nogen til Tvekamp eller Duel, som og ingen dertil maae lade sig indfinde eller derved være S cundant, under den Straf, som Loven derom bar fastsat.. 689.) Myrder en og paa en glubs Mande duæber nogen, da straffes han efter Loven og Frr. 690.) Begaaer nogen Selvmord, og det ikke skeer i Tungsindighed og Maserie, da skal han begra Kr. Art. Br. f. ldt. T. L. 690§-T. LI. 714 §. begraves i Galgebakken. 691.) Dersom vind: 29 Jul. menneske begaaer Tyverie, da straffes hun for stort eller smaat Tyverie, som hun, hvor hun hæler med Tyve eller begaaer Ran, straffes efter de ovenanførte § §, og skal hun kattes med de fine Ratte med lige saa mange Slag, som der er bestemt. Hvor en Mandsperson skal dømmes i Jern, dømmes hun til Bornehuset; og efs lers i lige Tilfælde med ham dømmes til Kagstrygning og Brændemærke. 692.) Qvindespersoner, som leve uforligelig med deres Naboer eller andre, og som kunne ansees for Trættefiere og Skiendegieste, skal efter Sagens Beskaffenhed de første Gange sættes ind paa et beqvemt Sted visse Dage paa Vand og Brød til at plydse et vist Qvantum Værk, og, i Mangel af at levere det visse Qvantum, at straffes med visse Slag af de smage Tampe, eller og sættes i Kielderen visse Dage paa Vand og Brød. Betræffes hun tiere, da skal hun, een eller flere Dage, bære Fiddelen, naar Mandskabet gaaer fra Arbeide, og desuden hensættes paa Vand og Brød. Dersom hun tillige i sin Trætte belægger nogen med Øgee navn eller staaer nogen, sær nogen Karl, da skal hun pidskes med Rits i Boden med visse Slag, ja vel og ef ter Forseelsens Storhed saa længe, indtil hun mister sin Hud. 693.) Dersom en mands eller Rones Liderlighed gaaer saa vidt, at de forøde alle King, sælge ud af Huset, eller pantsætte deres fælles Gods, for det at sorgde, da skal en Mand derfor arbeide i visse Maaneder i Jern, og en Kone en vis Tid sættes i Børs nehuset. LI.) Om Straffe og Revselser i Almindeligs hed, samt den didhen hørende militaire Epecution (702-741 §*). 714.) Naar der begieres Arrest 55 2 See Resol., ang. Tampningen, 15 Mart. 1793. over Kr.Art. Br. f. Ldt. T. 11. 714§-E. LII. 745 §. 29 Jul. over en Underofficeer og Gemeen, da stal den, som lod ham arrestere, følge med til Bagten, og der giore Forklaring, af hvad Aarsag han lader Karlen arrestere, hvo han er og hvor han boer, og skal han være forbun den, inden 24 Timer at indkomme til Holmens eller Divisions Chefen, under hvilken af dem Karlen sorterer, med sin Klage, eller og have fin Tiltale til Karlen forbrudt.

740.) Naar nogen ved Dom er skilt fra fin re, eller for Desertion hans Navn er slaget paa Galgen, og han altsaa er infam, og Kongen igien vil Sienke ham hans Ære, da skal samme ham efter Kgl. derom faldne Resolution igiengives ved det Kgl. Flags Svingning over ham. LII.) Om Jurisdictionen (742-782 §. Foran dret og noiere bestemt ved Fr. 15 Jun. 1771, Pl. 10 Jun. 1778, Anordn. 7 Jan. 1782, Pl. 29 Dec. 1791 og Fr. 24 Maj. 1793). 742.) Ved See-Etaten skal være ade Underretter, en civil Ret, nemlig Un der Admiralitetsretten, og en militair, nemlig den combinerede Ret paa Holmen. 743.) Alle ved Sse Etaten staaende civile Betiente, samt deres Ros ner, Enker, 2orn og Domestiqver, skal i alle Sa ger søges eg tiltales for Under Admiralitetsretten, de alene undtagne, som efter Loven i Særdeleshed ere privilegerede, og de, som herefter i 746 § ere erciperede. (Ooh. ved Fr. 15 Jun. 1771. 1 og 4 §). 744.) Under Admiralitetsretten skal bestaae af en Præsident og 2de Assessores, som Admiralitets: og Commiss. Cole legium aarlig dertil udnævner af de ved Sve Etaten staaende civile Betiente. Rettens Protocoller skal være forseglede med bemeldte Collegii Segl, og svares der den Wettens Gebyr, som Sr. af 1684 haver anordnet. 745.) Alle ved Divisionerne eller Holmens faste Stok stacende militaire Personer, saavel Gemene som Un ders Kr. Art. Br. f. Landt. T. LII. 745-748 §. derofficerer, med deres Hustruer, Børn og Domesti: 29 Jul. quer, san længe de cre i Tienesten, samt deres Enker, hvis Mænd i Tienesten ere dode og sig her opholde; Frem beles Overofficerer, fra Capitainer inclusive og ned ad, enten de ere i Tienesten eller i Saade dimitterede, tilligemed deres Hustruer, Enker, Børn og Domestie quer, om de sig her i Byen opholde, samt Holmens Mestere, Svende og Drenge, saavelsom deres Famis lie; Fremdeles og Flagmands, Commandeurers og Commandeur Capitainers, Verffers Chefers og Come mandanters Hustruer, Børn og Domestiqver, om de sig her i Byen opholde, samt deres Enker, hvis Mænd i Tienesten ere døde og sig her opholde, tal i alle Sager, enten de ere civile, militaire eller criminelle (de alene undtagne, som efter Loven i Særdeleshed ere privilegerede), soges og tiltales for den combinerede Ret; Og skal i den Henseende saavel Holmens som Dis visions-Cheferne, naar Rlagemaal til dem over deres Folk indkomme, og den Klagende i Gields: eller andre borgerlige Sager ikke i Mindelighed kan naae ved moderat Afkortning sin Betaling, henvise samme til den combinerede Ret. (See Fr. 15 Jan. 1771. 4 § og Pl. 10 Jun. 1778. 1 og 2 §). 746.) Saa skal og Holmens civile Betiente i Embeds Sager svare un der den combinerede Net; Men i alle andre Sager tiltas les de ved Under-Admiralitetsretten, efter 743 §. (See Fr. 24 Maj. 1793). 747.) De ved Søe-Etaten staaende Flagmænd eller Generalspersoner, saavelsont Stabsofficerer og de til Generalstaben henhørende militaire Personer, skal i Gields og andre borgerlige Sager søges og tiltales ved den combinerede Ret. (See Fr. 15 Jun. 1771. 4 §). 748.) Alle de, som den combinerede Ret indkalder til at møde for at epas mineres eller aflægge Vidne, i alle criminelle og mi 53 litaire Kr. Art. Br. f. Landt. T. LII. 748-751 §. 29 Jul. litaire Sager, Soldater alene undtagne, sal være pligtige, der at mode, endskiont de sortere under anden Jurisdiction. Som og for Ketten skal antages til Vidnes Aflæggelse i private Sager de under andre Juris dictioner Sorterende, som af Parterne vaaberaabes eller af vedkommende Chefs begieres af Retten afhorte, om de godvilligen der vil møde. (See Fr. 24 Maj. 1793 6 §). 749.) Den combinerede Net skal bestaae af en Commandeur Capitain, som præsiderer i Netten, 2de Capitainer, 2de Capitain Lieutenanter, 2de Premier: Lieutenanter, 3de Second Lieutenanter og en Auditeur. Dog maae det være tilladt, hvis Tallet af Officererne ikke fulde være saa stærkt, at Retten kan bestaae af Assessorer, nemlig 1 Commandeurs Capitain, 2 Capitainer, I Capitain-Lieutenant, 1 Pres mier: Lieutenant, I Second Lieutenant og Auditeuren. Og skal bemeldte Prases og Assessores af Admiralitets: og Commiss. Collegio udnævnes til at besidde Retten, saaledes, at de alternere hver Maaned, undtagen Auditeuren, som bestandig sidder i Retten; Og skal Rettens Protocoller være forseglede af Adm. og Commiss. Collegio. 750.) Hvor et Stand-forhør skal holdes, saasom hvor i Drabs Sager den Doendes Udsigende skulde tages, der haver Divisions Chefen, siden sligt ikke taaler Forbaling og nogen udnævnelse af Retten, strax at lade Auditeus ren vide, at sligt Forhør var fornødent at holdes, at han havde beordret 2de Officerer med ham at sammentræde til Forhørets Holdelse, og at han havde givet Søe- Krigs Procureuren derom Underretning, for at kunne giøre de fornødne Spørsmaal til at erholde den Dvendes Udsigende om Sagens Sammenhæng. 751.) Ders som Sagen angaaer nogen af Holmens folk eller cis vile Betiente, efter 746 §, da skal, i Steden for en af sorten meldte Assessores, en af Eqvipagemesterne eller Kr. Art. Br. f. Landt. T. LII. 751-755§. eller Vice Equipagemosterne, som af Holmens Chef maa 29 Jul. nedlig dertil udnævnes, sidde i den combinerede Met, hvorimod den yngste gaaer ud af Netten. 752.) Dersom der ved den combinerede et sættes i Kette paa nogens Ere, Liv, til evigt Fængsel eller paa Kongens aade, eller nogen Officeers, Mesters eller Mestersvends Bestilling, eller en Officeer actioneres, fordi et Skib, der har været ham betroet, er blevet tilsat, stal Chefen af den Division, som den Skyldige staaer ved (eller Holmens Chef, om den Skyldige er af Hol mens Stok, indtræde og præsidere i Retten, og skal da ben, som ellers sedvanligen i Stetten præsiderer, udgane, som og de 2de yngste Officerer udtræde, og 2de Capis tainer indgaae i deres Sted. 753.) Auditeuren i den combinerede et skal ligesaavel, sem de øvrige Affes fores i Retten, have sit fri Votum. Desuden skal han i Retten føre Protocollen, forelæse Dommerne ben sædvanlige Eed, den første Gang hver Maaned, naar nye Preses og Assessores indtræde i Netten, dirigere Processen og see til, at alting secer ordentlig skiont summarisk og paa korteste Maade. 754.) Alle ved Sse Etaten staaende Flagmænd og Stabsofficerer indtil Commandeur Capitainer inclusive, Holmens og Verffers Chefer, Commandanter, saavelsom alle andre ved Søe - Etaten staaende og til Generalstaben henhørende militaire Personer, skal i alle militaire og criminelle Sager tiltales lige for Over: eller Generale Krigsretten. 755.) Foruden foranførte Perso ner skal og følgende forseelser og Misgierninger henhøre lige for Overs eller General Krigsretten og der strax i første og sidste Instance forhøres og paakiendes, saasom: Alt, hvad der kan henhøre til Crimen læfæ Majestætis eller Perduellionis, alt Slags Forræderie og utilladelig Brevverling med Fiender til Kongens og Lan 554 Dets r. Art. Br. f. Landt. Z. LII. 755-759 §. 29 Jul. dets Skade; ligemaade alle de, som i slige grove Mis gierninger paa en eller anden Maade have været deelag tige eller derom have været vidende, og det ikke paa behørige Steder have aabenbaret; Alle de, som i Ord og Gierninger vise Opsætsighed eller modtvillig lydighed eller Foragt imod den en Chef Commanderende; Alle Mishandlinger og deil, som begaaes af hele eller halve Divisioner eller Compagnier, saavelsom alle Klager over Netten for Nettens Fornægtelse. 756.) Near nogen af de Personer, som staae lige under Over: eller General Arigsretten, indstevnes til at aflægge Vidnesbyrd i en Sag, som ikke henhorer for Over- Krigsretten, da skal, efter den Indstævnendes derom giørende Ansøgning, 2de Officerer udmeldes til at afs høre den Indstevnte, i hvilket Forhør Ober- Auditeuren skal føre Protocollen, og give Forheret eller Tings- Vidnet beskrevet. 757.) 3 Over: eller General Krigsretten præfiderer General Admiralen eller Ge neral Admiral Lieutenanten, men i hans Fraværelse den ældste Flagmand, hvilken med General Auditeuren, der lige med Præside giver sin Stemme, stal tilforordnes saa mange flagmænd, Commandeurer, Commandeur Capitainer og Capitainer til Assessores, at Tallet tilligemed Præsidenten og General Auditeuren i det ringeste beleber sig til 13 Personer, og skal den, som kiendes skyldig, der dømmes til at svare noget vist til Actor, og ligesaa til Ober: Auditeuren, i Nettens Gebyr. 758.) Over:Auditeuren skal føre Pro tocollen i Over: eller General Krigsretter, men Genes ral Auditeuren skal i samme Siet dirigere Processen og forelæse Dommerne, førend de sætte sig, den sædvan lige Dommer Eed. (See Anordn. 7 Jan. 1782. 2 §). 759.) Hvis nogen, enten Præses eller Assessores, i en af Dietterne er enten beslægtet eller besvogret, saa nær som Kr. Art. Br. f. Landt. Z. LII 759-763 §. som Sødskendebarn, eller interesseret i den Sag, som 29 Jul. for Retten føres, allerhelst om Sagen er angaaende nogen mod ham selv begaact Forbrydelse, bør han træde ud, og en anden, om Sagen er vigtig, træde ind i hans Sted. 760.) Alle Under: Admiralitetsrettens Domme fan, om nogen formener sig derved fornærmet, indstevnes for Over Admiralitetsretten. 761.) Den combinerede Rets Domme i Gields: og andre borgerlige Sager fan iligemaade, om nogen formener sig ved dem at være fornærmet, indstevnes for Over Admiralitetsretten; Dog maae ingen af den combinerede Net afsagt Dom for Over-Admiralitetsretten indstevnes, med mindre Hovedstolen og det, som Sa gen har reist sig af, beløber sig til 30 Lod Sølv efter dets Værdie, være sig Gield, Boder eller andet, eller og det angaaer nogen Persons gode Tavn og Rygte. Men i militaire og criminelle Sager skal den combinerede Nets Domme ikke være nogen Appel undergivne (See Fr. 24 Maj. 1793. 8 §). 762.) Overs Admiralitetsretten skal beftace af samtlige Admirali tets: og Commiss. Collegii Membris og de 2de tilforordnede civile Assessores, og svares der den Nettens Gebyr, som Sr. af 1684 har anordnet. 763.) Skifters Forvaltning samt Auctioners Forretning efter de civile Søe-Etatens Betiente, og de Militaires ved Søez Etaten fra Capitainer af og ned ad, tilhører Unders Admiralitetsrets-Præsidenten og Auditeuren; Men Skifs ter efter de ved Søe Etaten staaende Flagmænd eller Generalspersoner, saavelsom Stabsofficerer, Holmens og Verffers Chefer, Commandanter, de til Generalstaben henhørende militaire Personer, og de til Enrolleringen eller andensteds uden for Kiøbenhavn comman=" derede Chefs og subalterne Officerer, samt alle ved Søez Etaten til Staben henhørende Betiente, tilkomme General

$255 r. Art. Br. f. Landt. T. LII. 763-764 §.

29 Jul. neral Auditeuren at forestaae, samt deres Auctioner at forvalte (See Fr. 15 Jun. 1771. 15 § og Pl. 10 Jun. 1778. 3:5 §); Hvorfor de Stervboer uden Khavn, hvori der tilkommer General Auditeuren at forrette Skifter, bør af tilstedeværende Øvrighed der paa Stedet strax paa General Auditeurens Vegne at besegles, og ufortøvet General Auditeuren Dødsfaldet bekiendtgiøres, at han i Tide fan besørge Skifteforvaltningen adminis streret. Det paaligger derfor ogsaa Under-Admiralitetsrets Præsidenten og Auditeuren samt General-Auditeuren, Hver for de Umyndige, som under dem sortere, at beskikke Værger og have Indseende med deres Værgemaal, saaledes som de sels agte at svare dertil. Men hvor ikke Værger haves, da efter Forestilling derom til Admiralitets- og Commiss. Collegium at faae dem, som dertil ere skikkede, udnævnte. Saa er det og Generale Auditeurens Pligt, med Under: Admiralitetsrets Præ sidenten og Auditeuren at have over Skifternes Behand ling Indseende og noie Opsigt, og hvert Fierdingaar at lade sig forevise, hvad Rigtighed der holdes med Skifter og Børne Midler, og til den Ende det hvert halve Nar i Collegio indleverende Formynder-Regnskab at paategne. De af enhver i disse Forretninger holdende Pro tocoller skal med Collegii Segl være forseglede. (Igien taget ved Pl. 19 Oct. 1769. Cfr. Pl. 29 Dec. 1791). 764.) Saasnart en Divisions- eller Holmens Chef faaer Rundskab om, at nogen Misgierning er bes ganet, som med Forligelse og Dølgsmaal ikke maae oversees, sal han henvise Sagen til den combinerede Net, at der strap kan holdes forhør, for præliminariter at undersøge Sagens Beskaffenhed, om nogen Misgierning virkelig er begaaet, hvem der er mistænkt for Giernings mand, og hvad Beviser der ere til Sagens Oplysning. Naar det befindes, at der er Formodning imod nogen, Stal Kr. Art. Br. f. Landt. E. LII. 764-766§. stal Chefen strax requirere Soe Krigsprocureuren at an: 29 Jul. lægge Sag imod den Skyldige; Og skulde Formodningen være af Vigtighed, kan Chefen forvisse sig den Skyldiges Person, og Retten siden Fionne pan hans heftelse; Hvilket ligeledes i Henseende til dem, som sortere under General Krigsretten, af Vedkommende bør tages i Agt. 765.) Det fan vel tillades i civile Sager de Toistende at faae en fornuftig og redelig mand til at udfore Sagen paa deres Vegne, dog ikke uden Rettens Tilladelse; Thi Retten alene skal det tilkomme at Fionne, om Sa gen er af den Beskaffenhed, at dertil behøves nogen andens Assistence, at ikke Parterne uden Fornødenhed skal sættes i Vidtløftighed og Bekostning. (See Fr. 24 Maj. 1793.7 §). 766.) De Gemene og Underofficererne ved Søe Etaten, saavelsom Skipperne, Styrmænd, Over-Arkeliemestere, Haibaadsmand, Skibmand og Quarteermænd skal nyde Beneficium paupertatis i de Sager, som de have for den combinerede Set, naar de søges og tiltales, eller søge og tiltale andre. Dog skal der betales Rettens Gebyr, hvor Sagen angaaer Penge eller Penges Værd, i Fald den Tabende har efter fin Stand Formue og ansees som trættekier. Jligemaade Seal den, som formedelst egenfindig Benægtelse eller ans den Ondskab forvolder nogen at fere Vidner, hvorved ham Penges llogift foraarsages, svare Omkostnin gerne til den, som vinder, efter Nettens billige Kiendelse fra 1 til 2 Rdlr. Men den Gemene, som ikke har noget at svare af, stal, foruden Straffen for hans Fornærmelse eller Forurettelse, dømmes til nogen haardere Straf. Derimod skal alle af andre Jurisdictioner, som søge nogen af Ovenmeldte, i Retten deponere i Rettens Gebyr 1 a 2 Rdlr, hvilke, om han taber Sagen, af Retten oppebæres, men, om han vinder Sagen, igien tilbageleveres, hvor den Sagsøgte ikke har Formue til Kr. Art. Br. f. Landt. Z. LII. 766-770 §. 29 Jul. at betale Processens Omkostning. Af alle andre Sagsø gende og Sagsøgte betales Rettene Gebyr efter Sr. af 1684. 767.) Alle Sager ved Brigsretterne sal efter Krigsrets Brug föres paa Forteste Maade, saa at der mere sees paa Sagen i sig selv og dens Natur, end paa de ellers i Rettergang brugelige Formaliteter. Retten bør vigilere for, at Processerne, saavidt mueligt er, som snarest til Endskab befordres, og mane ders for ikke tillade videre Opsættelser, end endeligen behovs giøres til Rettens Handthævelse og Sagernes fornødne Oplysning. 768.) Ved den combinerede Ret, naar Sagen er forhørt og Parterne ere til Doms udviste, skal Auditeuren først aflægge sit Votum, og derved tillige anføre rationes dubitandi & decidendi, samt forklare de øvrige Dommere Sagens og Qvæstionens Beskaffenhed, og tillige allegere og forevise dem de Steder i Loven, Frr. og Krigs: Artiklerne, som passe sig paa Sagen, og hvorefter der skal doømmes. Dernæst skal han samle de andres Vota og dem med sit eget i Protocollen indføre, hvorpaa han efter de fleste Stemmer tal forfatte Dommen, og, naar den er forfattet, forelægge den Præsidenten at underskrive, og selv derpaa paraphere den, samt siden efter Ordre den offentlig oplæse. Skulde der forefalde særdeles vanskelige og svære Sager, skal det være Auditeuren tilladt, derom at indhente Undervisning hos General Auditeuren. 769.) Saaledes og ved General Krigsretten, naar Sagen til Doms er optagen, skal General Auditeuren samle Dommernes Stemmer, forfatte Dommen efter de fleste Stemmer, derpaa lade den af Præsidenten underskrive, som han og selv sætter sin Haand derunder. (Sec Anordn. 7 Jan. 1782. 2 §). 770.) Den, som agter at indstevne nogen efter 761 $ af den combinerede Ret afsagt Dom, sal derpaa inden 6 Uger i det seneste fra Dom Kr. Art. Br. f. Landt. T. LII. 770-773§. Dommens Dato udtage Stevning til Oberretten. Lader 29 Jul. nogen disse 6 ilger gaae fordi, skal der ikke siden være tilladt derpaa at tale, men det staaer da Sagsøgeren frit for, naar Dommen lovligen er bleven forkyndt, at lade den ereqvere ved Nam i den Skyldiges Boe. 771.) Den combinerede Sets Domme skal i alle militaire og criminelle Sager, hvor der er sat i Nette paa nogens Ære, Liv, til evigt Fængsel eller paa Kongens Naade, eller og paa nogen Officeers, Mesters eller Mes stersvends Bestilling, førend de exeqveres, Hensendes til General Auditeurens Revision og med hans Be tænkende forestilles Bongen til Approbation eller Cors rection, og derpaa først saaledes, som de af Kongen ere approberede eller corrigerede, afsiges og exeqvered. Skulde General Auditeuren finde, at nogen Sag, som var ført for den combinerede Net, ikke noksom var ops Iyst, da maae han sende Sagen til Stetten og lade den der noiere undersøge og paadomme, eller tilholde Retten den fornødne Underretning at fortaffe og ham tilstille. 772.) Den combinerede Rets Domme i andre eller rin gere militaire eller criminelle Sager, hvor der ikke er dømt eller sat i Rette paa Ere, Liv, evigt Fængsel eller paa Kongens Naade, eller og paa nogen Officeers, Mes sters og Mestersvends Bestilling, sal alene forevises Divisions Chefen, som den Skyldige staaer under, eller Holmens Chef, om den Skyldige er af Holmens Folk, som paategner dem, hvorpaa de i Netten affiges, og saa af bam besorges, at de paa Holmen eller de sædvanlige Steder blive ereqverede (*). 773.) Skulde Divisions: Chefen eller Holmens Chef i et eller andet Tilfælde holde det betænkeligt, at lade saadan Dom erc= (*) Forandret ved Resol. 26 Oct. 1792. Kr. Art. Br. f. Landt. T. 111.773-777 §. 29 Jul. ereqvere, da maae de med Executionen lade opholde, ind. til de have andraget det i Admir. og Commiss. Collegio, som efter General Auditeurens derover indhentede Erklæring approberer eller corrigerer Dommen; Hvorefter den da afsiges og ereqveres. 774.) De 775.) i 771 03 772 § ommieldre Domme, saavelsom de i Overs eller General Krigeretterne afsagte Domme, kan ikke for nogen anden Ret appelleres, men de sidste skal, som de i ovenmeldte 71 § anførte, førend de afsiges, Kongen med General Auditeurens Betænkende forestilles og derover indhentes Kgl. Resolution. Det tilkommer Under Admiralitetsrets-Præsidenten og Auditeuren at forrette Executionen efter Under: og Over Admiralitets: saavelsem Krigsrets Domme, naar der skal tages Nam i nogens Boe. Ved Cams Ta gelse i militaire Personers Boe, saa længe de virkelig staae i Kgl. Tieneste, maae dog ingen Betaling søges i deres Avance og Afregning, ei heller i nogens Pension og Vartpenge, undtagen hvad nogen for Huusleie og fortinget Kost kan være bleven skyldig; heller ikke maae Uds læg giøres i den Skyldiges Mundering, Gevær og Eqvis page. Men hvad andre Midler og Effecter, være sig rørende eller urørende, som dem maatte tilhøre, er Ere cution underkastet, saavel hos Militaire som andre. (See Fr. 24 Mai. 1793. 11 §). 776.) Arrester i borgerlige Sager paa civile Betiente ved Søe Etaten deres Person eller Gods, og paa de Militaires Gods, forrettes af Under Admiralitetsrets-Præsidenten og Auditeuren. (See Fr. 24 Maj. 1793. 10). 777.) Naar nogen ved den militaire Etat døer, og man ikke veed, hvo Arvingerne ere eller hvor de sig opholde, sal Skifteforvalterne strap lade Dødsfaldet bekiendtgiøre i Khavns Aviser 3 Postdage efter hinanden, og der med lade Arvingerne indkalde inden Aar og Dag, om de ere Kr. Art. Br. f. Landt. T. LII. 777-779§. ere uden Kongens Riger, at møde i Stervboen. Det 29 Jul. er og Arvingerne eller deres Formyndere tilladt, om de det fornødent eragte, naar Boen teke er saa formuende, at den kan taale Bekostningen af et ordentligt Proclama ved Overretterne, paa bemeldte Maade ved Aviserne at lade Creditorer indkalde, at de inden 6 Uger, om de ere i Danmark, og inden 6 Maaneder, om de ere i Norge eller Fyrstendommene, eller inden Aar og Dag, hvis de ere uden begge Kongens Riger og Lande, indfinde sig med deres Fordringer, da'de, hvis de udeblive, miste deres Tiltale og Net til Arvingerne og Stervboen; Dog at Creditorerne, som have forsynet sig med Pant eller Forlovere, beholde deres Regres til samme efter Loven. 778.) Hvad rede Penge, der tilhøre tervboen, som ikke behøves til den Dodes Begravelse eller andre Sterv boens fornødne Udgifter, skal, naar de overgaae 100 Rdlr, strax deponeres i Banqven, indtil Skiftets Slutning, og skal Banco-Bogen af Admir. og Commiss. Collegio være authoriseret og ligge i deres Forvaring. 779.) Skifteforvalterne bør under vedbørlig Straf vogte fis for, at ikke Stiftets Slutning, Arvingerne og Crea ditorerne til Skade, for deres Skyld uden Fornødenhed opholdes, men giøre al glid, at det bringes til Ende det snareste mueligt er. I det allerhoteste maae intet Skifte opholdes over Aar og Dag, efterat Arvingernes og Creditorernes Indkaldelses Termin er erspireret, under hvad Paaskud det være maae; Thi skulde der hænde sig, at Creditorerne ikke ere i Stand, strap efter Lo* ven nøjagtig at bevise deres Fordringer, men bessies at udføre deres Ret til Boen med proces, bør derfor ikke Skiftets Slutning opholdes, men Boen til Arvins gerne alligevel at overleveres imod Forsikring, naar det fornødent eragtes, og Reservation af Creditorernes formeente Ret til Arvingerne, hvilken de efter Lovens Mande Kr. Art. Br. f. Landt. T. LII. 779-782 §. 29 Jul. Maade have at forfølge ved competente Værneting; Som og i Fald det hænder sig, at Stervboen for saa vigtige Warsagers Skyld ikke inden Aar og Dag kunde tilende bringes, da skal der søges Kgl. Dispensation, før Stifters Udsættelse tilstedes, med mindre de myndige Arvinger og de Umyndiges Berger det samtykke. I øvrigt maae Skifteforvalterne ikke besvære et Stifte, hvor lidet eller intet bliver for Arvingerne tilbage; Men de skal i det Tilfælde alene beregne det stemplede Papiir (fra hvilket dog alle i 766 § anførte ere befriede) og for sig selv 1 Rdlr. 780.) General Auditeuren skal overalt have Indseende med, at Justicen ved Søe: Etaten og de der værende Jurisdictioner vel administre res og Retten i alle Maader tilbørligen pleies; I den Henseende og Spe Brigs Procureuren, saavelsom Auditeuren ved den combinerede Ret, skal være ham hørige og lydige i alt, hvad han dem paa Embeds Vegne befaler. Især skal General Auditeuren vigilere derfor, at Sagen ved Krigsretterne efter den summariske Processes Maade uden Vidtløftighed afgiøres og til Endskab bringes. 781.) Alle de Boder, som efter dette Krigs Artikelsbrev erlægges, skal falde til Sseqvæsthuset, naar først Actor deraf har taget en fierde Deel, de af Officerer erlæggende Bøder undtagne, som i alt Henfalde til Landmilitair-Enkekassen. (See Fund. 30 Aug. 1775.2§). 782.) Som i dette Krigs-Artikelsbrev ikke har kunnet være at anfare alle de enhver, især i de mindste Leiligheder, paaliggende pligter, men alene de meest forefaldende, almindeligste, vigtigste og uomgiængeligste, eftersom det var umueligt at anføre alle muclig forefaldende Tilfælde, og derefter alle Pligs ter og Straffe at bestemme; Saa bor ingen tanke derfor, at han ikke er forbunden at efterlade eller giøre alt det, som heri ikke enten er forbudet eller befaler; Men enhver Kr. Art. Br. f. Landt. T. 111.782 §. enhver skal være pligtig at efterlade alt det, som kan 29 Jul. friennes at være Kongens Tieneste til Ginder og Skade, og derimod at iagttage og giøre alt det, som enten af hans foresatte Befalingsmænd paabydes, eller af ham kan siennes at være til Kongens Tienestes Bes fordring, og af de i dette Krigs Artikelsbrev giorte Paabud ved Følger og Slutninger at kunne udledes, eller og i Tienestens almindelige Regler og vel vedtagen Krigss brug haver sin Grund. Desaarsag skal og den, som forseer sig imod noget, som i dette Krigs Artikelsbrev ikke er anført og dog ham, som Krigsmand, vedkommer, eller og mod noget, som strider mod Kongens Lands Lov og Frr., af den anordnede Krigsret eller Over-Krigsret dømmes og straffes saaledes, at hans Forseelse eller Miss handling og den fortiente Straf enten til en vis eller nærmest dertil henhørende Artikel henføres og efter dens tydelige Indhold udtydes, eller at de efter Skiensomhed og vedtagen Krigsbrug, det af Kongen udstædte Sse-Krigss Artikelsbrev eller efter Loven og Frr. paakiendes. Dette Krigs Art. Brev er og tilføiet: Fortegnelse paa de derudi paaberaabte Formularer (tilsammen 17). Fr. og Neglem., hvorefter de, som bruge 30 Jul. Handel og Søefart, sig udi Krigstider have at rette og forholde. Gen. L. Oec. og Com. Coll. p. 72. Ngiere bestemt ved Pl. 28 Mart. 1794 (*). Gr. At Undersaatternes Handel og Svefart i Norda og Vestersøen samt andensteds i Krigstider imellem Ssemagter med desto større Frihed og Tryghed efter slut tede og subsisterende Tractater og Leutralitets: Ret ubehindret kan drives og fortsættes. (*) Cfr. Oec. Coll. Br. 30 Mart. 1790. IV. Deel. 1.) Alle Fr. om Seefart c. i Krigstider 1-4 §. 30 Jul. 1.) Alle og enhver af Undersaatterne, som fra Kongens Niger og Lande til noget Sted udi Lord- og Ves ster Ssen eller videre andensteds hen agte at navigere, enten til de i Krig begrebne Puissancers eller neutrale Lande og Steder, skal tilbörligen forsone sig med behsrige Certificatser, at de alene ere Eiere af Skibene og ei have inden Borde forbudne Varer, som ere bestemte til nogen af de i Krig begrebne Parter, og derefter er holde Kgl. Soe Passer efter 13 § til deres Reisers Forts sættelse. 2.) Certificatserne skal (efter en i Negl. selv indrykket Formular) trykkes i det latinske Sprog med hosfoiet dansk Oversættelse (*). 3.) Disse maae alene meddeles og udstedes til Undersaatter, som i Kons gens Riger og Lande virkelig boe; isnt de, naar Certificationerne udfærdiges, i et eller andet rinde for deres Personer kan være forreiste og fraværende. gen Certificats maae meddeles enten Redere eller Skip pere, som ere af de krigende Magters Undersaatter, der ikke her til Rigerne ere forflyttede og deres Troskabs: Eed have aflagt for da værende Krigs Declaration; eller naar de cre gangne tilbage til de krigende Magters Lande for der Handel at drive, efterat de her have vundet Bor gerskab og ere naturaliserede. 4.) De Kgl. Unders saatter, som Certificationer søge, skal indfinde sig for det Cteds Magistrat, eller, hvor ingen er, for Stedets Øvrighed, hvor Skibet hiemmehører eller de fleste af Rederne ere boende, for enten alle, eller og i det mindste Hoved-Nederne, at aflægge deres corporlige eller skrifts lige med egen Haand underskrevne Eed, at det Skib, hvorpaa begieres Certificats, N. faldet, drægtig N. Les ster, nu liggende ved N., destineret til N., er ham eller Men ins dem (*) C. R. 8 Oct. 1756. Fr. om Seefart &c. i Krigstider 4-7 §. dem alene og ingen anden med Rette og i Sandhed til 30 Jul. hørende, med videre efter den 1 §s Formeldning, og at derved ingen simuleret Contract eller anden Uuderfundig. hed bruges i nogen optænkelig Maade. 5.) Saa længe Krig imellem Seemagter vedvarer, maae ingen af Kongens Undersaatter sig directe eller indirecte tilfors handle noget Srib, som er bygget i de Rrigendes Lande, eller som nogen af samme Nationers Undersaatter har eiet; hvorunder ikke forstaaes de af de kriaende Magter efter Krigs-Declarationen opbragte og for gode Priser declarerede og condemnerede Priis-Skibe, hvilke, som sædvanligt, offentlig kiøbes i de Lande og Stæder, hvor de findes. 6.) Hvert Skib, som Undersaatterne sig i Krigstider imellem See: Puissancer pan fremmede Steder tilforhandle eller lade bygge, al sig til Kongens Riger og Lande begive, og i Rigerne forsyne sig med behørige Maales og Brænde: Breve, og i Fyrstendoms mene med vedkommende Øvrigheds Attest, at de der have været, før dem Certificatser eller Kgl. Søe: Passer maae meddeles; eftersom ingen af Delene maae udstedes for Skibe, som ikke virkelig findes paa de Steder og i de Havne eller paa de Reder, hvorfra Skibene skal afseile, eller og i nogen anden Havn i Kongens Riger og Lande. 7.) De Skibe, som af de krigende Nationers Undersants ter for Krigens Begyndelse eller siden, som gode Priser, ere kiobre, skal have deres Kiøbe:Breve eller Skisder, samt den Dom, hvorefter Skibet er priisdomt, stedse med sig om Borde, hvilke af ethvert Steds Magistrat eller Øvrighed skal være verificerede og paategnede, at de paa behørige Steder ere læste og protocollerede, for dermed tilstrækkelig at kunne bevise, paa hvad Steder og af hvem de saadanne Skibe virkelig før krigen, eller siden som gode Priser, have fiebt, og slige B viser, naar fornødent giøres, om Borde kunne producere, eftersom 312 paa Fr. om Seefart :c. i Krigstider 7-9 §. 30 Jul.paa intet, der siden kunde tilveiebringes, og ikke om Berde befindes, det ringeste vorder reflecteret. 8.) Alle øvrige Skibe, enten de her i Rigerne eller paa andre Steder ere bygte eller kiøbte, skal have deres Bil 23reve, Rigbe: Breve eller Skioder, naar, hvor og af hvem de ere fiebte eller bygte, ligeledes om Borde, af vedkommende Øvrighed, som ovenmeldt, attesterede at være læste og protocollerede, for at kunne til samme Ende paa Anfordring produceres og oprigtig Eiendom dermed bevises. 9.) Capitainen eller Skippes ren, som i Krigstider noget Undersaatterne tilhørende Skib psa bemeldte Steder til Nord- og Vestersøen eller videre hen vil føre, skal være Kongens virkelige Under faat, i Kongens Riger eller Lande være Bossiddende og have vundet Borgerskab. Og skal han for det Steds Øvrighed, hvor han er Bocsiddende, om han med Stibet der er tilstede, aflagge sin corporlige Eed efter nes denstaaende Formular. Men er han andensteds i Kongens Riger og Lande, da stal Rederne tilsende ham Cer tificatsen, som de af det Steds Øvrighed, hvor de cre boende, have forhvervet, hvilken han for det Steds Øvrighed, hvor han med Skibet er beliggende, skal anvise, og for dem saadan cdelig Forklaring giøre. Dog, før han til Erd maae stades, skal han sit Borgerskabs= Brev tilligemed Certificatsen fremvise, paa det at Øvrig heden kan erfare, at han virkelig er en Kgl. Undersaat; hvorpaa haut maae aflegge sin Eed for dem, hvilken, hvad enten han skal fare paa nogen af de krigende Partiers Havne, eller paa neutrale Pladser, skal lyde saaledes (*). Hvor: (*) "Jez Capitain eller Stipper paa ovenmeldte Stib.. (i Certification benævnt), Deres Kgl. Mai. til Dans mart og Merge virkelige underlaat og cedivo en Borger o Indvaaner her i Staden eller udi, vedikaaer og bekræfter ved denne min corporlige Eed, at intet, Det Fr. om Seefart c. i Krigstider 9-11 §. Hvorefter fornævnte Øvrighed attesterer neden paa Cer: 30 Jul. tificatsen, at Capitainen eller Skipperen den hant af Kongen anbefalede Eed beherigen har aflagt (*). 10.) n gen maae til Capitain eller Skipper antages eller for Kgl. Undersaatter Skib fore, som er af de Krigendes indfødte Undersaatter, og ikke for Krigens Begyndelse sig her har nedsat og vundet Borgerskab. 11.) Ingen Capitain eller Skipper, som Kgl. Undersantters Skibe at føre er anbetroet, maae gaae i Søen paa Reiser til Nord: og Vesterssen eller videre, uden at have om Borde en Equie page Rulle over alt sit indehavende Mandskab, med den Forklaring hos hver Person, som nedenstaaende Formus lar (**) udviser. Hvilken Rulle skal være attesteret og Jiz paa: det jeg veed, imed denne Certificats, med min Willie, Tilladelse elle: Samtakke, enten directe eller indirecte er skeet, eller af mia stal fee, femt at jeg ifte vil misbruge enten Certificats eller det Kgl. See Pas; Saa fandt hielpe mig Gud &c." (+) Cfr. Canc. Br. 20 Mart. 1779 03 22 Dec. 1787. (**) Rulle over Stibet fores af drægti == Læfter, dets Equipage: Capitain eller Stipper fedt i 110- turaliseret ved Borgerskabs Tagelse i den Subre Cargo, Kiobmand, Commis- eller Stibs-Skriver, Etyrmand eller Styrmænd, Baadsmand, Skibsmand, Seil. magere, Kof, og saa fremdeles faa marge Oficianter, som med Skibet fare, hvers Navn og Fødested. Mas troser indfødte, Navne og godested. Matroser, som ikke ere indfødte eller naturali erede, men fra neutrale og i Krig begrebne Steder, Navne 01 Fedefled; Matrofer, som ere af de i Krig begrebne Puissancers indfødte undersaatte:, Navne og fedested. Opløbere, Drenge med samme Forklaring. Efterat denne Rulle saaledes omstændelig er forfattet og af Capitainen eller Stipperen underskreven, paategues den i beace Rigers Stades uden for Khavn saaledes: Præsident, Borgemefte e 03 Raad (eller Jeg Kel. M. Brefoced i &c.) attefterer hermed, at denne ovenstaaende Rulle efter for os atorte behørige Forklaring befindes rietig; Til Bekræftelse- under Stadens Seal og Raadfue- eller Byefkriverens Underskrift == den Aar. paa samme Rulle fan dernæst anfores den befalede Contract og Acco:d, som saavel i Freds som i Krigstider skal forfattes om Mandskabs Hyre, hvis fem t Fr. om Seefart c. i Krigstider 11-12 §. 30 Jul paafreven i Khavn af Vaterskouten med See: Rettens Segi bekræftet, og i de øvrige Steder i Rigerne af hvert Steds Magistrat eller Øvrighed under Stads-Seglet og Raadstue eller Byeskriverens Underskrift. Af saadant Sk bets Mandskab maae ingeniunde være eller inden Borde findes nogen Subre Cargo, Factor, Riobmand, Commis: eller Spe-Officianter, som ere fra de Kris gendes Lande eller Steder. Saa maae og Skibets Eqvis page ikke bestaae eller inden Borde findes over af de Krigendes indfødte Undersaatter, om hvilke i Dullen skal giores besynderlig Mention, hvor mange de egentlig ere og fra hvad Steder. Og om en Capitain eller Skipper Blev nødt til paa fremmede Steder at antage enten Søes Officianter eller Matroser af de Krigendes indfødte Un dersantter isteden for dem, som af hans Mandskab kunde dse eller desertere, skal han forsone sig med og have inden Borde authentique enten Notarial: eller af Øvrighes den, hvor han dem antager, attesteret Beviis, som fors klarer Aarsagen samt deres Antal og Navne. Om nogen Matroser findes, som ikke ere enten indfødte eller na: turaliserede, saasom ved Borgerskabs Tagelse, Kgl. Soctieneste eller langvarig Boesiddelse i Rigerne, skal derom i Rullen gisres Mention. 12.) Enhver Capitain eller Skipper, som fører nogen Undersaats til Nord og Vestersøen eller videre hen destineret Skib, skal før Afseilingen med sig om Borde have: Imo.) Sit Bor: som henhører os er besluttet til Reisens Begyndelse og Fo.tfattelse, samt aue Stibsfolkenes pligter imod Rede e oz Stippere værende Meise, som de med Haands Underte ning 10.binde sig til paa begge Sider at ester komme, anledes som den ved Skioper-Lauget i Khavn hos Bate schouten væsende Formular udviser, og Ca pitainen elle: Stipperen, paa hvert Skib, hver Reise skal hane at forevise de Kgl. Consuls, Agenter eller de res Facto er paa fremmede Steder, eller i fornedent Tilfælde for Metterne baade inden- og udenlands. Fr. om Seefart &c. i Krigstider 12-13 §. Borgerskabs Brev. 2do.) Certepartie og Con-30 Jul. noffement, naar han er befragtet over Hovedet, og Connoffementer, naar der ere adskillige Afladere, for alle de Partier og Varer han indehaver; hvilker Connossement eller Connoffementer sal, som sædvanligt, indeholde kis bets og Capitainens eller Skipperens Navn, hvor Sti bet hiemmehører, paa hvad Sted han Varerne indtager og skal afseile fra, af hvem han dem har annammet, hvor de skal losses, og hvem samme skal imedtage, Bas rernes Quantiterer, eller Fustagers, Pakkers eller anden Emballages Nummer og Mærke, samt hvad Fragt deraf skal betales. Hvilke samtlige Connoffementer Capitainen eller Skipperen in triplo underskriver, og deraf et ved Skibet beholder, hvilket, saavelsom de øvrige 2de Giens parter, af ham egenhændig skal være underskrevet og finbes i hans Forvaring om Borde, for Skibet afseiler eller lægger ud af Havnen; eftersom uunderskrevne Connesse menter for intet agtes eller ansees. 3tio.) Attesterede Biel og Rigbe: Breve eller Skisder efter 7 og 8 §. 4to.) Skibets Maale: eller Brænde: Brev, de paa visse Steder farende, som for Maaling og Brænding ere befriede, alene undtagne. bets Mandskab efter 11 §. stædte efter 1, 2, 3 og 4 §. Pas, som efter de anordnede gelse skal vorde meddeelt. 5to.) Ruller over Skie 6to.) Certificatser uds 7mo.) Kgl. latinsk Spe= Certificationers Tilveiebrine 8vo.) Og endelig de efter rigtig og forklarlig Angivende fra Kgl. Toldkammer eller Toldsteder erholdte Told Sedler, samt det Øresundske Told Pas, om Skibet ved Uldgaaende Sunder passerer. 13.) Naar nogen Kgl. Undersaat forskrevne Certificat ser hos Øvrigheden paa behorige Steder har erholdet, kan de paa Ansøgning i det danske Cancellie erholde Kgl. Spe-Pas meddeelt (efter en i Regl. selv indrykket For mular). Til Lettelse for Vedkommende tillades hermed, 314 at Fr. om Seefart c. i Krigstider 13-14 §. 30 Jul.at saavel Nedernes edelige Forklaringer efter 4 §, som Capitainers eller Skippernes Eed efter 9 §, Equipage Ruller efter 11 § og Certificatsen selv maae skrives eller trykkes paa ustemplet Papiir, og dog baade inden og uden Retten skal ansees ligesaa gyldige, som om de pare skrevne paa det i de Kgl. Riger og Lande brugelige stemplede Paviir. Da í Frr. om Salarier og Skriverpenge ikke er anordnet, hvad i slige Tilfælde for Certifis catser og Attester maae tages; saa bliver samme, pan det de Trafiqverende ikke ubillig skal besværes, eller paa et Sted i Provindserne mere tages, end paa et andet, res guleret saaledes: For en Certificats med tilhørende Attest om Skipperens Ecd paa et Skib indtil 50 Lefter betales paa de Steder, hvor Magistrat er, 1 Rdlr, og for et Skib over 50 Læster: 1 Sidlr, samt for en 2ttest paa Sfisde, Biel Brev, samt Equipage Muller, effer deslige, for et paa 50 Læfter: 2 ME, og for et Sfis over 50 Læster: 3 Mk, og paa de Steder, hvor ingen Ma gistrat men Byefoged eller anden Øvrighed er, mins dre, Khavn undtagen, hvor der betales mere (*). 14.) Jntet Søe Pas made bruges eller gielde mere end for een Reise, fra det Passet erholdes og Skibet afseiler, og indtil det til en Havn i Kongens Riger eller Lande igien tilbagekommer og losses. Hvorfor (til al Confusion, Misbrug og Ulempe at forekomme) Kgl. Undersaatter, hver Reise de i Krigstider imellem Soemagter til de fremmede Steder udi Nord- og Vestersøen eller vis dere hen (Ost- og Vestindien samt Guinca med iberegnet) udseile, sig med Kgl. nye Sse-Passer skal forsone, og de gamle efter fuldendt Reise i de Departementer, hvor de samme have annammet og de nye søge, tilbagelevere, (*) Cfr. Rescr. 17 Jan. 1781, 9 Jan. og 19 Jun. 1782. før Fr. om Svefart c. i Krigstider 14-15 §. før de noget nyt erholde (*). 15.) Under for: 30 Jul. budne eller contrabande Varer, som ikke maae føres til de Krigendes Lande og Steder efter de imellem Soce Puissancer indgangne Commerce Tractater, forstaaes: Krigs Baaben, Kanoner, Musqvetter, Marsere, Ve tarder, Bomber, Granater, Soucisser, Beegkrandse, Affuiter, Forquetter, Bandelerer, Kanon: Krud, Lunter, Salpeter, Kugler, Piquer, Kaarder, Stormhæt ter, Kyrasser, Hellebarder og Javeliner, Pistol-Hylster, Gehenger, Heste med deres Hestetoi, og alle andre des lige Slags Krigs: Vaaben og Instrumenter, som ere til Kriacbrug. Men under forbudne Varer forstaaes ikke følgende: Alle Slags Klæde og alle andre Sorter fabri querede Varer af Uld, Linned, Silke, Bomuld eller al anden Materie, alle Sortir Habiter, og alt det, som ordinairement udfordres til sammes Forfærdigelse; Guld og Solv, myntet og umyntet, Tin, Jern, Blye, Kob ber, Messing, Smede-Kul, Hvede og Rug, Byg og alle andre Sorter Kornvarer og Bælgkorn, Tobak, alle Sorter Specerier, saltet og røget kisd, falt Fisk, or og Smør, Dl, Olie og Viin, Sukker, alle Sorter Salt, eg Provisioner eller Victualler, som tiene til Menneskens Fode og underholdning, alle Clags Bom uld, Hamp og Hør, Beeg, Tiære og Hardir, Tougs værk, Cabler, Seil og Seildug, Ankere og Ankerstokke, saadanne som der end kunde være, Master, Planker, Barkholter, Bielfer og Sparrer af alle Slags Træe, og alle andre fornødne Sorter til Skibets Bygning og Res paration. Det ansees ei heller for Contrebande, som endnu ikke har faaet Form af Instrument eller Rustning til Krigsbrug til Lands eller Vands, mindre det, som er 315 præs (*) Cfr. Rescr. 14 Febr. 1781. Fr. om Seefart c. i Krigstider 15-16 §. 30 Jul. prepareret eller forarbeidet til andet Brug. Alle disse Varer ansees for frie Kiøbmands: Varer, saavelsom alle andre, som ikke ere begrebne og svecialiter benævnte heroven i denne Artikel; saa at de frit kan føres af Nigernes Undersaatter, endog til de i Krig begrebne Puissancers Steder, undtagen til de Steder, som ere beleirede, bloqverede og indsluttede eller berendte. 16.) Over dette til Negocens og Skibsfartens Sikkerhed i Krigss tider udgione Reglement skal alvorlig holdes, og ikke tilstedes, at de, som ei ere Kgl. cedfoorne Undersaatter, sig af det Navn til andres Fornærmelse og Besnigelse maae betiene; men de, som derimod handle, skal uden Anseelse tilbørlig straffes. De af de Kgl. Undersaatter, det vare sig Redere, Capitainer eller Skippere, som befindes at bruge ældre Passer, end de anordnede, enten til de Skibe, de ere udstedte paa, eller til andre, eller Kgl. Passer til andre overdrage, eller i nogen Maade Undersundighed begaae, skal ansees som Kgl. Mandaters Overtrædere og haardelig straffes. Øvrigheden, som imod disse Art. nogen Certificats eller Attester udsteder, skal betale i Straf efter Omstændighederne og Skibets Storlighed rste Gang 1 a 200 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang ikke alene miste deres Bestilling, men endog efter Omstændighederne ansees og straffes paa Wre og Boeslod. Capitainer, Skippere og andre Officianter, som med Kgl. Undersaatters Skibe fare, stal opføre sig heftige og ikke gienstridige imod de Krigendes Armateurer, Krydsere og Commisfarere, som dem rencontrere og deres Passer og Beviser ville see og eraminere, hvilke de skal Skibets Documenter forevise, alting beskedentlig betyde, og ingenlunde sætte sig til Modværge, af hvad Aarsag det være kunde, men forlade sig paa deres uskyldighed udi Collation med nogen af de Krigendes Undersaatter og paa de imellem Kongen og de stridende Mag Fr. om Seefart &c. i Krigstider 16 §. . Magter sluttede Tractater og Foreninger. End mindre 30 Jul. maae de begaae den skammelige og suspecte Gierning, naar de af Armateurer, Krydsere, Commisfarere eller Kapere anraabes eller om Borde lægges, at kaste nogen Papie rer eller Brevskaber over Borde, hvilket anfees for at medføre Skib og Godses Forliis, men de skulle lade alting blive tilstede og, naar paaasbes, producere. Samme paa Fransk. P. 175. Pl. Ang. 3° Jul, 1.) Tolds Forhøielse paa fremmede 2 Aug. fine, grove og skaarne Glas, som til Norge indføres; og 2.) Forbud paa Bouteillers Indførsel Sønden. fields (undtagen med Varer i). (See Fr. 25 Mart. 1760). p. 88. Fr. Ang. Forbudets Prolongation paa Kornvarers 3 Aug. Udførsel af Danmark og Norge (29 Maj. 1756); samt om fremmede Kornvarers Indførsel Sondenfields til 1756 Aars Udgang, med videre. (See Pl. 9 Jun. 1759, 8 Nov. 1760, 30 Jul. 1768 09 Sr. 8 Mart. 1757 I §). P. 89. Fundats for det i Khavn af Kongen oprettede 6 Aug. Friderichs Hospital (Da Kongen i 10 War havde regieret). [Cancel.]. p. 23. Nøiere bestemt ved Pl. 16 Apr. 1762, 5 Dec. 1764 og 27 Sept. 1783 (*). 2.) Begyndelsen hertil siøres med et Tal af Syge indtil 300, som kan forøges, naar Hospitalets Fond det tillader. 3.) Dette Sygehuus er stiftet som et almindeligt Hielpemiddel for de Syge, som ikke formaae i deres nødlidende Tilstand at komme sig selv til Hielp, og dog ved Guds Bistand, Lægens hielp og god Underholdning kunde forhielpes til deres Førlighed igien; (*) Samt Rescr. 6 Oct. 1786 og 20 Jun. 1788. Neser. 10 Dec. 1772. der= Cfr. Fund. for Friderichs Hospital 3-5 §. 6 Aug. derfor skal i dette Huus indtages til læge, Underhold ning og Forslegning Syge af begge Olags Kion, saa vel Børn som vorne Folk, som opholde sig i Khavn og der have nogen lovlig Handtering og Ærinde, enten de ere Fremmede eller Indfødte. De skal være fattige og nødlis dende, saa at de hverken have hielp af nogen alminde lig eller særdeles Stiftelse, ei heller Formue af dem selv eller ved nogen Pension eller fastsat Garmildhed af andre til at lade sig beibrede for, ei heller ere i Stand til, at fortiene deres Underholdning, medens de blive helbredede. De skal ikke være beladte med veneriste Sygdomme, Borne Ropper, Skab, Spedalsthed, Gas Jenskab eller nogen Slags incurabel Sygdom, ei heller stal Born under 7 War antages, undtagen i de Tilfælde, hvor de trænge til en chirurgisk Operation. I øvrigt antages til Lægedom alle Sygdomme og Skader, som der kan være menneskelig Haab til, næst Guds Bistand, ved Lægedom eller nogen Slags chirurgisk Operation at hielpe til rette og raade Bod paa. Trængende af Borgerstan den skal have nærmest diet og Adgang til Antagelse i dette Huus; Dog tillades tillige alle Fattige og Nødtorftige af verdslig Stand, naar dem fattes aldeles al anden Hielp og Tilstød, der at antages; Ligeledes maae af Land:Etas ten antages af det Tal, som i Hospitalet indtages, imod at for dem, som staae i virkelig Tieneste og cre Ugifte, imidlertid betales til Hospitalet deres Lening og Brød; men for de Gifte alene den halve Lening. 4.) For Tienere og Domestiker af begge Kien maae være 20 Senge, dog skal deres Herskab først skriftlig forbinde sig, for hver Syg at betale ugentlig 7 Mk og Begravelses Bekostninger, om de doe. 5.) Hvis nogen forsætlig fordølger deres rette Omstændigheder for at inds trænge sig urettelig i Hospitalet, endog de have selv Formue til at underholde sig eller Tilstød fra andre Stiftelser, Skal Fund. for Friderichs Hospital 5-6 §. sal samme straffes med at betale 3 Rdlr for hver Uge de 6 Aug. have været i Hospitalet. 6.) Enhver, som forlan ger en Syg indtagen, al riftlig for Inspecteuren eller mundtlig for Hospitals Skriveren (som det efter deres Mund antegner og af dem lader underskrive) ans melde den Syges Omstændigheder ved Navn, Alder og Condition, samt af ham begiere den Syges Antagelse; da Inspecteuren strax svarer, om der er Plads, hvorpaa han kan indtages, og derefter, saafremt den Syge ikke selv kan befordre sig til Hospitalet, melder det for Hospitalets Medico eller Chirurgo, som selv eller ved en af Candidatis Medicinæ eller Chirurgia lader eraminere Sngdommens Beskaffenhed, og anviser ham sir Sted i Syge: Stuen ved Seng og Nummer. Behøver den Syge at bringes til Hospitalet, besorges det af Oeconomo. Herskaber skal selv under deres Hænder giøre Anmels delsen for deres Domestiqver og Officererne for deres Soldater, samt Soldaternes Qvinder og Børn, naar Soldaten staaer i virkelig Krigs - Tieneste, og det ved Navn, Alder og Nummer, ligesom de i Mynster Rullen findes anforte, samt hosføtet Attest fra Regim. Chia rurgo om Sygdommens Beskaffenhed og den Syges Til stand, da ingen videre Attest om den Syges Armod og Nødtørstighed udfordres; Men alle andre skal ved Uns meldelsen lade følge Attest fra Rodemesterne i det Qvarteer, hvor de logere, at de ere Nodlidende, intet have at betale deres Læge eller Underholdning med, ei heller nyde nogen Pension, Zilstød eller Almisse af nogen pus bliqve eller privat Stiftelse, hvilken Attest strax af den Syges Vært, og ellers, saafremt den kan erholdes fra hans Skriftefader, skal underskrives, saaledes som de, i Fald nogen Urigtighed med Attesten efter fort eller lang Tids Forløb maatte opdages, dertil, efter lovlig Tiltale, agte at være ansvarlige, da Kongen vil ansee al i saa Maade Beganet Fund. for Friderichs Hospital 6 10 §. 6 Aug. begaaet forsætlig mislighed, som aabenbare Svig og Underfundighed. 7.) Er ingen plads ledig, gi ver Inspecteuren den Anmeldende et Beviis derom under sin Haand. Mener nogen dette Svar ei er rigtigt, maac han ei give onde Ord, eller Inspecteuren paa nos gen Maade ilde begegne, men paa en sommelig Maade forespørge sig hos Directionen, som da strax giver endes ligt Svar, hvormed de uden Modsigelse skal lade sig ngie. 8.) Melde flere sig om een ledig Plads, skal den præfereres, som har meldet sig først; Derfor skal Inspecteuren tegne Blokkeslettet, naar Anmeldelsen scer, paa Anmeldelses Sedlen efter Time, Qvarterer og Minuter; Men hvis flere uden Forskiel melde sig præcise paa samme Tid, stal Hospitalets Medicus eller Chirurgus dem samtlig besøge og antage den meest syge og nødtrængende, saaledes som han det for Gud og Directionen, i Fald det paaklages, agter at forsvare. 9.) De Syge, som ere antagne i Hospitalet, stal, af hvad Stand de end ere, i alle Tilfælde dependere alene af den i Hospitalet giorte Anordning, hvorimod hverken de Syge eller nogen paa deres Vegne sig maae sætte; og maae ingen Syg af Hospitalet udlades, førend han er cureret eller død, med mindre han enten selv godvillig forlanger det, eller er modtvillig mod Medicorum og Chirurgorum Forskrift, og dem, som have Inspectionen, eller og hans Sygdom er aldeles incurabel, da de Tilforordnede frit kan lade ham af Hospitalet udvise. 10.) Naar nogen i virkelig Tieneste staaende Soldat døer i Hospitalet, skal der tilkiendegives den Chef, som hans Antagelse hos Inspecteuren skriftlig har anmeldet, naar han skal begraves, da Chefen kan sende Soldatens Kamerater for at bære ham til Jorde; Men møde de ikke til bestemte Tid, fortfares med Jordefærden efter den i Hospitalet giorte Anordning; Compagniets Chef betafer efter Fund. for Friderichs Hospital 10-32 §. ester Inspecteurens Regning Bekostningerne til en 6 Aug. Sfiorte, Haleklud og Nathue, samt Kisten, og derimod lader imodtage Soldatens medbragte Klæder. II.) Alt, hvad en Syg i Hospitalet medbringer, vorder af Hospitalsskriveren i Oeconomi eller hans Fuldmægtigs Nærværelse antegnet og af Oeconomo bevaret, indtil den Eyge udgaaer igien; Men døer han, skal de, som ville forlange den Dødes Efterladenskab paa Aufordring, imod Qvittering, udleveret, lade det afhente inden 6 liger efter Dødsfaldets Anmeldelse paa den Syges sidste Tilholdss sted, hvis ikke, forfalder det til Hospitalet. 12.) Hospitalet med alle sine Grunde og Bygninger, som nu ere eller herefter dertil vorde lagte, skal for al Slags Afgift og Paalæg, sædvanlige eller usædvanlige, og alle Slags Oneribus være aldeles forskaanet (*); ligeledes skal alle Hospitalets Betiente og de af Borgerstanden, som blive udnævnte til nogen af de Forretninger, som ved Hospitalets Direction i denne Fundation vorde fastsatte, fra alle andre Byens Forretninger og personelle Besværinger være og blive forskaanede, fra den Tid af de til Hos Spitalets Forsorg blive forordnede. 13:24.) Angaaer Hospitalets Jurisdiction (som er ophævet ved Fr. 15 Jun. 1771, hvorved det og efter Rescr. til Directionen 10 Dec. 1772 skal have sit Forblivende). Hospitalet er ei alene fri for at bruge stemplet Papiir til nogen af dets Forretninger inden eller uden Netterne; Men de skal og uden nogen Slags Sportlers, Skriverløn eller Betalnings Erlæggelse nyde fra Cancellierne, Collegierne og Retterne overalt beskreven alt hvis de der fra behøve. 26.) Om Hofpitalets Porto Frihed (See Fr. 17 Jun. 1771. 13 §). 25.) 27:32.) Om Hospi (*) See Rescr, 10 Oct. 1781. Cfr. Rescr. 15 Jan. 1783. Fund. for Friderichs Hospital 32-37 §. 6 Aug. Hospitalets Direction og Betiente (*). 33.) De af Hospitalets Betiente, som staae for noget Regnskab, skal ansees som Kgl. Regnskabsførere, og Hospitalet i alle Tilfælde have samme prioriteerlige Ret til deres Midler og Effecter, som Kongen har hos Sine Regnskabs førere, hvorfore hverken Inspecteuren eller Oecono: mus mace pantsætte eller afhænde deres Eiendomme uden Directionens skriftlige Tilladelse; Al den Pantsæt ning og Afhandling, de herimod foretage sig, skal være uefterrettelig, og ikke geraade Hospitalet til Præjudice i nogen Maade. 34.) Hospitalet forundes et mins dre og et større Segl, hvormed alle fra Hospitalet udgaaende Breve, samt udstedende Acter, Instructioner og Forretninger skal forsegles. 35.) Hospitalets Apothek stal nyde lige Frihed og Privilegier med de andre privilegerede Apotheker i Khavn. 36.) Ho spitalet maae uden for Hospitalet ved Indgangene sætte 231okke at samle Almisser i; samt ved de Besøgelser, som skee, i Hospitalet, saavelsom ved alle Brudevielser, Barnedaabe og Begravelser samt andre Solenniteter overs alt i Rigerne lade samle saa mange frivillige Gaver, som det vil sætte Forsog paa at erholde, og det paa hvad Maade det tienligt finder; Hvori Biskopperne og Geistligheden i begge Rigerne, samt alle Kgl. Embeds: Mænd, hoie og nedrige, af Verdslig og Militairs Stand (faasnart dem gives rigtig Gienpart af denne Post i Fundatsen), bor, uden videre Erpedition andensteds fra at forvente, være Directionen og dem, som de dertil beskikke, behielpelige uden allermindste Vægring, Ophold eller Forhindring. 37.) Til dette Hospitals Vedligeholdelse ere det Norske Postvæsens Intrader hen: (*) Efr. R. 8 Sept. 1758. Fund. for Friderichs Hospital 37-44 §- henlagte (*). 40.) Hospitalet og Directionen maac 6 Aug. til alt Arbeide af alle Slags Haandværker, som til Hospitalets Tieneste udfordres, betiene sig af hvad Slags Personer de for got befinde i deres Tieneste at antage, enten de i Laugene ere indskrevne eller ei; naar alene bes meldte Personer logere i Hospitalet og ikke arbeide for nogen anden; Naar disse have tient Hospitalet i 6 Aar og bevise med Directionens Attest, at de vel have fores staaet deres Haandværk og troelig tient Hospitalet, sal de, imod at giøre Mesterstykke, uden videre Lære i Lau gene i Khavn antages. 41.) Hospitalet maae nyde Rettighed og Frihed til i Hospitalet at lade brygge alt det Øl, samt bage det Rug- og Hvedebrød, som til Hospitalets eget Brug behøves; dog at denne Frihed ei misbruges eller extenderes videre, end til Hospitalets egen Fornødenhed. 43.) Naar Indretningen i Hospie talet til frugtsommelige Ovinders Forløsning kommer til nærmere Fuldkommenhed, skal og derom giøres nærmere Anordning. (Cfr. Pl. 23 Jan. 1760 **). 44.) Foruden de i denne Fundation benævnte Friheder og Pri vilegier forlenes dette Hospital baade i Almindelighed og i Særdeleshed alle de Benaadninger, Friheder og Pris vilegier, som det Fattiges:Vasen her i Riget eller no get Hospital eller Stiftelse i Særdeleshed udi Kongens Riger og Lande forhen kan være forlenet, ligesaa fuldkommen, som om samme i denne Fundats Oid til ander kunde være indførte (†). Fr. og Regl. 30 Jul. 1756 pan Tydsk. p. 92. 6 Aug. Brand: (*) Cfr. Meser. 10 Mart. 1758 03 21 Apr. 1786. (**) Og Rescr. 10 Dec. 1772. 6 §. See Rescr. 23 Mart. 1787. (†) See Canc. Br. 20 Maj. 1786, IV. Deel, Kf Brand Ordn. for Viborg. 9 Aug. (†) Brand-Ordning for Viborg Bye. Forfattet af Magistraten den 19 Jun. og approberet, i Kraft af Rescr. 25 17ov. 1735, af Stiftamtmanden den 9 Aug. 1756. (See Br. Fr. 24 Jan. 1761). Aalborg 1757. 4to. 9 Aug. 13 Aug. 4 Oct. 6 Oct. 15 Oct. 15 Oct. 15 Oct. Naadstue Pl. Hvorved alle og enhver, som ikke er mester i Gattemager-Lauget, forbydes, enten i deres Vinduer, ved deres Dørre, eller andet Sted, at udhænge, udsætte eller opslaae noget Slags Skildt eller Tegn, at Hattemager Arbeide der forarbeides eller forhandles, under Straf efter Hattemagernes Laugss Art., samt det udsatte Skilt, hvad enten saadant er Hatte, malet Tre, eller andet, at confisqveres, og des uden hver Gang at betale i Mulet 4 Rdlr til Hattemas ger Laugets Fattige. (Caasom Hattemager Lauget Khavn har laget over den store Fornærmelse, dem af Fustere og Uberettigede tilfsies, og at disse endog have opslaaet gamie Hatte eller malede Tra-Skildter, for ders ved at veilede Folk, hvor de ere at finde. See Pl. 4 Apr. 1781). P. 337. Reglement. Wegen Einrichtung der oeconom. Vera fassung und insbesondere d. Hebungs- und Rechnungswesens in Oldesloe. p. 294. Fr. om Roruskatten i Danmark for 1757. P. 191. Raadstue Pl. Hvorved (efter Rescr. til Khavns Mas gistrat 1 Oct.) Sr. 6 Maj. 1682. 6 § og Temmerme sternes Laugs Art. 4 Lov. 1682. 19 (om Forbud paa Ros ved Bygninger i Khavn) fornyes og bekiendte giores. P. 338. Høieste Rets Patent for 1757. P. 201. Von. Wie es mit der Proclamation verlobter Personen fünftig gehalten werden, und welchem Predi ger die Copulation derselben zukommen solle, f. Holstein, Pinneberg, Altona und Rankau. P. 303. Samme for Slesvig. P. 309. Pl. Pl. weg. Ausfuhr d. Getraides. Pl. Nach welchem d. Ausfuhr d. Getraides in 25 Oct. Schleswig bis weiter verboten wird. p. 209. Wiederholte und geschärfte Von. wider die Zigeu: 1 Nov. ner und andere Landstreicher, die sich zu ihnen halten, oder nach Art derselben zusammen rotten, f. Holstein, Pinneberg u. Nangau. (Cfr. Von. 28 Sept. 1759). P. 315. Samme for Slesvig. p. 318. I Nov. Patent wegen d. Mag. Korn-Ausschr. in Schleswig, 10 Nov. Holstein u. Pinneberg f. 1757. P. 211. Fr. Ang. Forbud paa fremmede Spille: 10 Nov. Rorts Judførsel til Khavn, samt deres Stempling med videre. (Formedelst Kort Fabriqven i Khavn). [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 215. Forandret og neiere bestemt ved Pl. 31 Oct. 1757 og Fr. 18 Maj. 1759. 1.) Alle de Kort, som herefter i Khavn forbruges og forhandles, skal med det anordnede Stempel stemples og derfor betales i Stempel-Penge 6 Skill. af hvert Spil til Friderichs Hospital; og maae ingen efter 8 Dages Forlas fra denne Frs Publication spille med andre end vedbørlig stemplede Bort. 2.) Alle, som med Kort handle eller Kort i Forraad have, skal samme in den 3 Dage til kortforvalteren indlevere for at stemples, eller imod stemplede Kort at ombyttes. 3.) Herefter al ingen anden Kort i Khavn bruges, fiebes eller forhandles, end de der fabriqueerte og stemplede; Men alle fremmede Kort ere fra nu af aldeles forbudne at indføres, og om de herefter antræffes, ere de forbrudte til den, dem antræffer, og til Frid. Hospital. (Cfr. Told-R. 1768). 4.) Overbevises nogen at have med nstemplede Kort handlet eller spillet; eller til den Ende have deslige Varer i Forraad liggende, skal han Rf2 Søde Fr. ang. Spille-Kort i Khavn 4 §. 10 Nov. bøde 50 Rdlr for hvert Spil, 24 Nov. til Angiveren og til Frid. Hospital. (See Pl. 31 Oct. 1757 *). Pl. Ang. Toldens Forhøielse paa fremmed vede meet (1 Rdlr Spec. Ed.) samt Peber: eller Honning Kager (12 p. C.) i Danmark og Norge. (See Told-R. -1768). p. 217. 1757. 4 Jan. 1. Sr. r. Ang. Forbud paa fremmede Spille-Korts Indførsel til Danmark, samt deres Stempling, saa og Skierpelse i Fr. 10 Tov. 1756. 2 §. Gen. L. Oec. og Com. Coll. p. 3. Forandret og notere bestemt ved Pl. 31 Oct. 1757 og Fr. 18 Maj. 1759. 1.) Ingen fremmede Kort maae herefter til Danmark indføres, under Straf, i Fald de antræffes, at være forbrudte, til den, som dem angiver eller antraf fer, og til Friderichs Hospital. (Cfr. Told R. 1768). 2.) Alle ustemplede Kort sal leveres til Øvrigheden, som 3.) Alle Kort samme til Stempling indsender. skal herefter med det anordnede Stempel stemples, hvors for i Stempel: Penge betales 6 Skill. for hvert Spil til Frid. Hospital. 4.) Efter den 1 Mart. maae ingen i Sielland, og efter 1 Maj. i de andre Provindser i Danmark, ustemplede Rort mere bruge eller dermed Handle eller spille. Antræffes nogen herimod sig at have forseet, da skal den, som saaledes skyldig befindes, for hver Gang betale 50 Nole i Straf, til Angiveren, til Frid. Hospital. (See Pl. 31 Oct. 1757). Alle de, som handle med Kort eller samme bruge, seal, 5.) (*) Og Rescr. 28 Jan. 1757. enhver Fr. om Spille-Kort i Danmark 5-6 §. enhver efter sine Omstændigheder eller Handels og Næ: 4 Jan. rings Beskaffenhed, de fornødne Kort fra Khavn bestille og tage, og hvorfra de imod den sædvanlige Priis og de anordnede Stempel Penges Erleggelse med deslige Varer, som nu her gode og forsvarlige forarbeides, kan blive forsynede (See Fr. 18 Maj. 1759. 3:6 §); dog maae Rort Forvalteren i Khavn under vedbørlig Straf ei udsælge Kort til nogen i mindre Partier, end et heelt Dosin af Gangen. 6.) Sr. 10 Zov. 1756. 20 igientages og skierpes, saa at om de Handlende i Khavn ikke inden ult. Jan. dette Aar indlevere alle i Behold værende Kort til Stempel Forvalteren, da skal de som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere ansees og fors uden med en alvorlig Mulet straffes. Von. wie es mit den Heirathen zwischen Evang. 10 Jan. Lutherischen und Römisch Catholischen hinkünftig gehalten werden solle, f. Holst. u. Pinneb. p. 221. Von. Wegen besserer Einrichtung des Schulwesens 24 Jan. auf Fehmern. P. 7. Fr. Om Misbrug med Brændeviinsdrik 1 Febr. at afskaffe, med videre, i Danmark. Kammer. p. 14. Deels forandret, deels nøiere bestemt ved Fr. 23 Nov. 1757, Consumt. Fr. 15 Oct. 1778 og Fr. 2 Aug. 1786. Gr. Da Overdaadighed i Brændeviinsdrikken paa endeel Steder i Danmark sig meer og meer indsniger, hvorved meget Korn, som bedre, fornemmelig ved Misvært og dyre Tider, var at bruge, forodes, og mange, især af Almuen, henfalde til Spiderie og Drukkenstab og andre deraf følgende Laster; saa bliver, til at fores bygge faa skadelig Misbrug, følgende befalet: 1.) Med utilladelige Kroers og Brændeviinsbræne dens Afskaffelse paa Landet forholdes fremdeles stricte efFr. ang. Brændevinsdrik tc. i Dmk 1-5 §. 1 Febr. ter Fr. 30 Apr. 1734 09 Pl. 5 Jun. 1743. 2.) De til Kroehold paa Landet Privilegerede maae herefter ikke sælge Øl, Brændeviin eller anden stærk Drik til andre end Reisende og de i ærværelsen boende, som lade det hente til eget Brug i deres huse. Bønder. og andre (Reisende undtagne) maae ikke indfinde eller sætte sig i Kroerne, for der at drikke. For hver Gang herimod handles, skal Verten bode 10 dir, til Kon gens Fifcum og til Angiveren, og hver Giest 1 ONE, som Angiveren alene tilfalder. (See Fr. 23 Nov. 1757 1 § og 2 Aug. 1786. 2 §). 3.) Saavel Værtshuus og Kielderinand, Brandeviinsbrændere og alle andre i Kiøbstederne, som falholde drikkende Varer, for bydes at skiænke Brændeviin, Aquaviter eller anden stark Drik (Ol alene undtagen) for nogen Bonde, som og Bonden sandant der at drikke, under Straf hver Gang ester 2 §. Bærtens Bøder deles paa bemeldte Maade, men Bondens tilfalde de Politicberiente, som Forseelsen opdage, ved hvem og Bøderne strap inddrives. mane Beuderne, som forhen, flobe i Riebstederne de Drikkevarer, de til eget Brug behøve, for samme at hiemfore. (See Fr. 2 Aug. 1786. 19§). 4.) 21: muen paa Landet (hvorunder forstaaes Mollere, Kroes mænd og der boende Haandværkere) maae ikke til noget Værtskab eller Gilde, som Bryllup, Barsel, Begravelse eller anden Forsamling, give eller bruge Brændeviin eller nogen anden stærk Drik, Øl alene undtagen, under 5 Ridles Straf hver Gang, til lige Deling imellem Angiveren og den Skyldiges Hosbond. (See Fr. 2 Aug. 1786. 19 §). 5.) Ikke heller maae andre paa Landet boende til Bryllup, Barsel, Begravelse eller Giestebud give eller bruge nogen Slags Brændeviin, Aqvaviter eller destillerede Liqveurs, indenlandske eller fremmede, under 10 Rdlrs Straf, til Kongens Kasse og til Dog AngiFr. ang. Brændeviinsdrific. i Dmk 5-11§. Angiveren. (Cfr. Fr. 20 Jan. 1783. 15 §). 6.) 1 Febr. Kongelige paa Landet boende civile og militaire Betinte, saavelsom Proprietairer, Forpagtere, Præster, Tegne og deslige, som ere tillidte at brænde Brænde vin, maae ikke noget deraf sælge. Hvo herimed hands le, bøde 10 Rele, som tilfalder Angiveren, og have deuden for sin Livstid tabt al Frihed til Brændevinsbwenden. (See Fr. 2 Aug. 1786. 3 §). 7.) Alle Borseelser, hvorfor bor bodes, straffes med dobbelte 3sder, naar de i Drukkenskab begaaes. Befindes lerefter nogen af Almuen paa Landet at have drukket fg drukken, skal han, seient han i sin Drukkenskab ingen anden Forseelse eller Misgierning har begaaer, dog Ede til Sognets Fattige 1ste Gang 2 Mk, 2den Gang dubbelt, og saa fremdeles. 8.) De, som i foranfete Forseelser findes skyldige, og intet have at bøde me, undgielde paa Kroppen efter Sr. 6 Dec. 1743. 9.) Fra denne Frs Forkyndelse mace ingen fremmed Ronbrændeviin, eller Aquaviter deraf destillerede, her i Rget indføres, under Varernes Confiscation og anden vilkarlig Straf efter Told-Rullen. (See Told-R. 1768). 10.) Af Korn, som brændes til Brændeviin saavel i Khan som andre Kiøbstæder overalt her i Riget, svares herefter, isteden for det hidtil paabudne, i Consumtion af en Td. Hvede 15 ME, af Rug, Byg, andre Kormarer og Malt 14 Me Tenden. Af indenlandsk Brænseviin eller Aqvavit, som føres imellem Stæderne i Riga, erlægges paa det Sted, famine indføres og consumeres, isteden for den hidtil ved Indførselen paa: Budne Consumtion, af hver Pet Brændeviin 6 Skill. og Aquavit 10 Skill. Courant. (Nedsat fra 1770 Aars Begyndelse i alle Stæder, Khavn undtagen, ved Told-R. 1768. 26 Cap. 3 § og Cons. Fr. 15 Oct. 1778. V Cap. 4 § og Tarifen). 11.) Samme Consumtion af $4 6 09 Fr. ang. Brviinsdrif c. i Dmk 11-15 §. 1 Febr. 6 og 10 Still. svares og af hvad fra Slesvig og e Steder i Holsteen, der efter Told Rullen i saa Maae have indenlandsk Frihed, føres til Stæderne her i Rigt, undtagen til Khavn, for der at consumeres, saalange saadan Indførsel paa dette Sted er forbudet. 1.) Rom og Arrak fra fremmede Steder maae ikke indpa res. Af Rom, som fores fra de danske americanfe Eilande, og af 2rrak, som bringes med det asiatife Compagnies Skibe, og ikke til fremmede Steder fo sendes, skal, isteden for hvis nu deraf er paabudet, her efter svares a Pot i Told 6 Skill. Spec., og i Consum tion 6 Skill. Cour. (Nedsat ved Pl. 8 Nov. 1771). 13.) Paa fransk og rhinsk Brændeviin forhsies de hidtil paabudne, saa at af hvert Orehoved betales i Tob 21 Rdlr 72 Skill. Spec., og Consumtion 14 Rdlr Cour. (See Fr. 17 Dec. 1794. 1 §). 14.) Af fren mede Aqvaviter af Vine samt Spiritus vini og alle destillerede Liqueurs, vere sig Usqueba, Eau de Babados, Ratafia eller andre, med hvad Navn nævnes an, erlægges herefter i Told 16 St. Spec. og i Conf. 165f. Cour. af hver Pot. (Cfr. Told N. 1768). 4 Febr. (5.) Madera og Caps Vine fortoldes og consumeres heefter ligesom andre hede Vine. (See Fr. 17 Dec. 1794 1 §. Cfr. Fr. 15 Febr. 1759). Politiemesterne, eller, hvor ingen er, Byefogderne i Kiøbstæderne, samt Greserne, Friherrerne, og de Proprietairer, som besidde derei Goda ser med Sigt og Sagefalds Rettighed i Følse Fr. 6 Dec. 1743. 23 og 24 S, seal især have noie Inda seende med hvis i rste til gde er befalet, at samine stricte efterleves, og de derimod Handlende tilbørlig tiltas les og straffes. Pl. Wegen Leichen-Begräbnissen f. Schleswig. p. 223. Pl. Forb. p. Hestes Udførsel af Danmark. Pl. om Forbud at udføre af Danmark til Maj. Ud: 8 Febr. gang saadanne Heste, som til Cavalleries og Dra gon-Regimenterne ere tienlige. (Cfr. Pl. 2 Maj. 1757). P. 19. Samme paa Tydsk for Slesvig. p. 21. 8 Febr. Pl. Wegen Leichen Begräbnissen f. Holstein u. 8 Febr. Pinneberg. p. 224. (†) Instrux for Ober- og Underofficererne ved 12 Febr. Borger Compagnierne i Khavn, hvorefter enhver sig skal rette ved Ildebrand, Mandtal og Brand-Inquisition (udstedt af Stadshauptmand J. Walbohm). Khavn 1757. 8vo. Pl. Om fremmed Korns Indførsel Sonden: 15 Febr. fields til 1757 Aars Udgang. (Cfr. Pl. 31 Jan. 1758). P. 22. Perpetuus amicitiæ, navigationis & Commer- 25 Febr. cii Tractatus cum Imperatore Ottomannorum Osmanno præfulgidaque Porta Conftantinopoli, d. 14 Oct. 1756 conclufus. Paa Latin og Tydsk. [Udenl. Departement]. P. 175. Denne Venskabs, Skibsfarts- og Handels-Tractat med Porten er sluttet i Constantinopel d. 14 Oct. 1756 ved Gen. Krigs-Commissarius S. W. Gåhler og Storviziren Mustapha Pafcha, og er af følgende Indhold: 1.) Imellem Kongen af Danmark og Porten skal være bestandigt Venskab, og begges Undersaatter nyde en fri Handel til lands og Vands, saa at alle, som med danske Skibe, danske Flage og Kgl. danske Passe ere forsynede, maae i det ottomanniske Keiserdom og dets Handelsplodser altid nyde fri Indgang med deres Gods og Varer, og skal i ingen Maade der besværes. De maae og frit lade deres Skibe sammesteds istandsætte, samt indkiøbe hvad som behøves til Levnetsmidler og Reisens Fortsæt Rf5 telse. Tractat med Porten 1-4 §. 25 Febr. telse. Ved Varers Vortsælgelse skal de Danske, ligesom andre Venner, nyde al Frihed, og maae udføre alle Slags Varer, som ellers ei ere forbudne at udføres. Ved Ind gang ved Dardanellerne og i havnene skal af de danske Skive det samme iagttages, som sædvanlig med andre venskabelige Nationer, og af dem ikke videre begieres, end det sædvanlige Selamet -Akfchefi, nemlig 300 Asperer. 2.) Komme danske Skibe i Fare, skal de Seekyndige giøre dem al Undsætning, og skulde et dansk Skib paa noget af Portens Steder strande, san skal de der væ rende Gouverneurs. Dommere og andre Betiente de Stibbrudne hielpe og beskytte, samt besørge, at alt det Biergede bliver den danske Consul overleveret, paa det samme fan Eierne tilstilles. Foruden sædvanlig Arbeids: og Transport Lea maae intet fordres, og om noget bliver rivet, skal derefter skee ngie Eftersøgning, og det Fundne fuldkommen tilbageleveres. 3.) De Danske skal af de ind og udførte Varer, ligesom andre Venner, Tolden med 3 r. C. crlægge, hvorefter i saa Fald ei videre maae fordres. Toldbetienterne maae ikke tapere Varerne over deres sande Værdic; Og ifald de om Taxes ringen ikke kan blive eenige, maae de Handlende disse 3 v. C. med Varer in Natura betale, som Tolderne skal modtage. Af det, som bringes den danske Gesandt til Skienk eller eget Brug, skal hverken Told eller Batfch betales. Af Guld- og Sølvmynter samt de Varer, hvoraf andre venskabelige Nationer ingen Zold betale, skal de Danske ci heller noget betale; Og skal Toldbetienterne imodtage alle der gangbare puter. 4.) Dersom nogen ikke vil ubloffe sit ankomne fib, fan han ei der til tvinges, men maae henføre sin Ladning til hvilket Sted han vil, uden at af samme noget mane fordres. Udloffes nogle Varer, hvoraf Resten andensteds ben var Bestemt, sal Tolden ikkuns af den udloffede Deel de tales. Tractat med Porten 4-9 §. tales. Sendes til en anden af Portens Havne Varer, 25 Febr. af hvilke Tolden tilforn er erlagt, saa skal Tolderne sammesteds, naar dem en saa falder Tefkere ciler Qvittering for den betalte Told forevises, intet videre forlange, saa at der ikkun eengang skal betales Cold af Varerne. Ved Toldsvig skal med de Danske forfares, ligesom med andre venskabelige Nationer, og i Henseende til Tolden skal de Danske nyde samme fordele og Friheder, som andre Benner. Endelig skal af de Danske ingen Venge under 9avn af Kasfabie fordres. 5.) Ved danske Krigetibes Hilsen skal de blandt andre venlige Magter bruge lige Sædvaner iagttages. Danske Handelsstibe, som mode Slibe af den keiserlige Flaade eller dertil hørende Coffardiestibe, som med Portens F'as cre forsynede, skal efter giorte venlige Hilfen ilke opholdes, meget mindre noget affordres eller beroves. 6.) Til Soldaters eg Munitions Transport samt andre offentlige Tiene ster maae danske Stibe ifte tvinges. 7.) Portens skal være for Undersaarter, som fragte danske Skibe, bundne til det samme, som de Franske, Engelske og Hol landske i saa Maade tilstaaes og betales. Og skal de Danske af alle toldbare Varer, som med danske Skibe ind- og udføres, uden Afgang crlægge de sædvanlige Consulat Penge til de danske Gesandter og Consuler. 8.) De ved Porten værende danske Gesandter skal nyde samme Privilegier, Friheder og Fordele, som andre venskabelige Magters Ministre af lige Caractcer. Og maac de beskikke Consuler, Vice-Consuler og Tolke overalt i Portens Rige, hvor saadanne Personer af andre fremmede Nationer ere beskikkede, hvilke de og kan forandre, og andre i deres Sted sætte. I øvrigt maae Gesandterne bruge 4 og Consuler 1 Tolk i deres Tieneste. 9.) De danske Consuler, Vice-Consuler, Tolfe, Kishmænd og Undersantter, som boe i Portens Rige, tillige= med Tractat med Porten 9-11 §. 25 Febr. med deres danske Huusbetiente, som virkelig staae i de res Tieneste, skal for den Skat Harady samt andre Paas læg være befriede. 10.) Alle Stridigheder imel lem Danske og de Folk, som af dem dependere, seal for den danske Gesandt eller Consul efter dansk Lov og Frr. afgieres, og maae Portens Dommere og Rettens Be tiente sig et deri bemænge. De danske Consuler maae ifte fængslig anholdes, ei heller deres Huse forsegles eller undersöges. Stridigheder med Portens Underfaatter skal ved den danske Gesandts, Consuls eller Vices Consuls Hielp lovlig undersøges, og de Danske samt de, som af dem dependere, sal, naar de af Portens Underfantter indstevnes, ei være forbundne til at svare, naar Tolken, eller hvo dertil af den danske Gesandt er beskik fet, er fraværende. Naar den Summa, hvorom trættes, er over 4000 Asperer, maae Sagen ved Porten selv behandles og paadommes. J Sager angaaende Contracter, Kiøb og Salg, Borgen, Laan samt andet, Hans del og Forløfter betreffende, skal Portens Undersaatter bevise deres Tiltale mod de Danske og de af dem Depens derende ved et lovformeligt Instrument, Hodget faldet, eller ved et andet gyldigt af den Indstevnte underskrevet Instrument, hvori Klagerens Paastand tydelig udtrykfes; men i Mangel af saadant Instrument, stal de af Naar et Klageren fremførte falske Vidner ei hores. danse Skib ligger feilklart, og nogen Stridighed opkommer, skal Skibet ikke derfor opholdes, men samme Stridighed skal ved den danske Consuls eller Tolks Wel 11.) Dersom lemhandling summarise afgiores. nogen Dansk ikke fan betale, eller efter giorte Bankes rot undviger, skal hans Gield af ingen anden Dansk, Dersom en Dansk som et cr Borgen derfor, fordres. sig forseer og derefter undviger, skal derfor ingen anden Dansk angribes eller foruleiliges, med mindre han for den Tractat med Porten 11:15 §. den Undvigte har caveret. Dersom paa et Sted, hvor 25 Febr. Danske boe, findes et dødt menneskes Legeme, saa, dersom det ikke er beviist, at en Dansk har begaaer Morder, skal ingen af dem desformedelst foruroeliges eller med Blod-Peuges Affordring besværes. 12.) Ingen Dansk skal i det ottomanniske Rige fængslig inddrages eller som Slave tilbageholdes, undtagen de, som i fiendtlige Armeer eller Skibe antræffes og i Slaget giøres til Fanger; Og ifald nogen, som ikke har været under slig fiendtlig Magt, dog af Wildfarelse fengslig inddrages, san skal han efter den danske Gesandts eller Consuls Ans segning samt Beviisliggiørelse, at han er en Dansk, den danske Gesandt eller Consul frit overleveres. Jligemaade stal ingen af Portens Underfaatter i Danmark fængslig inddrages, eg ifald nogen saaledes fangen forefindes, skal samme strap sættes i Frihed. 13.) Naar negen Dansk doer i det ottomanniske Rige, skal den danske Gesandt eller Consul, og i Mangel af samme den Dødes Compagnon, bare Omsorg for, at den Dodes Esterlas denskaber Arvingerne overleveres. Stedets Øvrighed og Rettens Betiente skal ingen Ret have at lægge Haand derpaa og sig deri at melere. Men ifald ingen Danske sig der opholde, skal Stedets Dommere rigtig registrere og bevare den Dodes Esterladenskaber, Brevskaber og Skrifter, og samme derefter overlevere til ben, som den danske Gesandt befuldmægtiger til at imodtage samme, uden Betaling til Dommeren eller Kassen, Resmi Chismet faldet.

14.) De Danske skal have frie Religions Øvelse med samme Friheder, som andre udenlandske Nationer. 15.) Beskyldes en Dansk for at have antaget den Muselmanske Troe, skal han dog ikke være forbunden at bekiende sig til samme, uden han paa nye i Tolkens Nærværelse frivillig og med beraad Hu erklærer, at han vedbliver samme Mening. Imidlertid stal Tractat med Porten 15-17 §. 25 Febr. skal han være forbunden at betale fin Gield af sine Midler, og ifald hos ham befindes Varer og Effecter, de Danske tilhørende, skal de den danske Gesandt eller Cons sul overleveres, at de Eierne kan tilstilles. 16.) Begge de hoie Contraherende skal altid stræbe, at Han delen til indbyrdes Fordeel daglig kan tiltage. Til hvil fen Ende Porten vil beskytte de mellem Danmark og de Algierske, Tunesiske og Tripolitanske Regieringer indgangne Foreninger; og al Flid anvende, at de altid rigtig holdes. Skulde noget indløbe, som var samme imod, vil han i Kraft af den Anseelse, hvori Han staaer hos bemeldte under Hans Skyts værende Magter, an vende al Flid, at de indløbne Uenigheder snart og i Mindelighed kan bilægges. naar den af de Befuldmægtigede er underskreven, i alle Stykker oprigtig og bestandig holdes, og ikke tilstedes, at noget derimod handles. Og alt, hvad danske Underfaatter er tilstaaet fra Portens Side, skal og det ottomanniste Riges Undersaatter være tilstaaet af Kongen i Danmark. Forekomme i Fremtiden andre Artikler, som noget til Begges Undersaatters Lyksalighed og det almindelige Beste kunde medføre, skal samme forestilles, undersøges og, naar man paa begge Sider derom er bleven enig, tilfsies disse Artikler. Ratificeret af Kongen i Khavn den 25 Febr. 1757 og af Keiseren i Constan tinopel No. Hegira 1170. Maanens Zilkade den 15de. Samme paa Fransk. p. 210. 25 Febr. 4 Mart. , 17.) Denne Tractat stal, Anordning paa hvad Tid Vaar-, Sommers og oste: Tingene udi Rachestad, Heggen og Fró lands Fogderie i Aggershuus Stift skal holdes (*). Cancel. p. 24- Gr. (*) Forandret, i Henseende til Sommer og Hestetingene, ved Rescr. 8 Oct. 1772. Adn. om Tingene i Rachestad c. Gr. Ved det bemeldte Steder forhen have været 4 Mart. deelte i 2de adskilte Fogderier, ere de sædvanlige Sage: og Skatte Ting i samme ved Lovens Tavle ansatte for 2de Steder paa cen og samme Dag; ligesom og de paa nogle Steder bestemte Tingdage ere for langt adskilte fra hinanden, saa at Rettens Betientere maae reise hiem imellem Tingene, hvorved Almuen betynges med mere Skyds, end ellers behøvedes, naar de funde reise fra et Sing til et ander Touren igiennem; hvorfor, til at forekomme saadan Uleilighed og til Lettelse for Almuen, bemeldte Ting skal holdes paa efterskrevne Tider: Sommer- og Høste-Ting. Nemlig: Paa Trøgstad Aschim P Baar: 7 Mart. 6 Jul. 30 Oct. 5 9 Dit. 8 Dit. 2 Nov. = Edsberg

II Dit.

10 Dit. 4 Dit. Røddenes 25 Febr. 13 Dit. 7 Dit. = Rachestad 28 Dit. 16 Dit. 10 Dit. = Schibived 3 Mart, 19 Dit. 13 Dit. E Spydeberg 5 Dit. 21 Dit. 15 Dit. Indfalder nogen af disse paa en Helligdag, skal næste Søgnedag være rette Ting og Tægredag. Fr. Aug. Misbrug med Brændevinsdrif 8 Mart. at afskaffe, med videre, i Norge. Kammer. p. 26. Deels forandret, deels noiere bestemt ved Told-Fr. 1768, Pl. 9 Aug. 1781 og Fr. 22 Jun. 1792. Cfr. Fr. 3 Jul. 1758. Gr. ere som Gr. til Fr. for Danmark 1 Febr. 1757. 1.) Al Brænderiinsbrænden Tordenfields sta! (ligesom det Søndenfields ved Fr. 3 Aug. 1756 forbu det er) indtil videre aldeles ophore; Til hvilken Ende vedkommende Magistrater og Byefogder i Kiobstæderne, saavelsom Amtmændene paa Landet, den fornødne Anstalt herom skal foie og strax lade forsegle og forvare alt Bræn deviins Redskab. Og dersom nogen herefter befindes Bran Fr. ang. Brændevinsdrific. i Norge 1-3 §. 8 Mart. Brændeviin at brænde, skal den Skyldige ikke alene have alt Brændeviins Redskabet tilligemed Varerne for brudt, til lige Deling imellem Angiveren og de Fattige, men endog bøde 10 Ndir til de Fattige, og derforuden efter Sagens Beskaffenhed alvorligen straffes. (See Fr. 22 Jun. 1792. 1 § *). 2.) Ingen, hvo det og er, maae herefter fare om i Boigderne, eller fra et Sted til andet paa Landet, med Brændeviin eller andre Drikkevarer til at forhandle eller udhøkre, under Straf for hver, som dermed betrædes, at have Varerne forbrudte, samt derforuden at bøde 1ste Gang 20 dir, 2den Gang dobbelt, til Kongens Fiskum og til An giveren; Men 3die Gang at undgielde paa Kroppen med et Wars Arbeide i nærmeste Fæstning, og have desuden Varerne forbrudte. (See Pl. 9 Aug. 1781. 2 §). 3.) Ingen andre Gastgiverier, Kroer eller Værtshuse paa Landet skal tillades, end de, som for Reisende samt paa de langt fra Kiebsteden liggende Steder ere fornødne, og hvorpaa Vedkommende, enten de nu ere privilegerede eller ikke, inden dette Aars Udgang med Kgl. Bevillin ger, imed billige Afgifter til Kongens Kasse, skal forspnes (**); hvorom enhver, som sig af saadan Næring vil betiene, strax skal melde sig hos Stedets Amtmand, som over alle Amtets Gastgiverier, Kroer og Værtshuse tilstiller Stiftbefalingsmanden en rigtig Fortegnelse, af Hvilken samme til Mentekammeret indsendes til Kgl. Resolution. Befindes fra 1758 Aars Begyndelse nogen, som ikke dertil paa anførte Maade af Kongen er privi legeret, at holde Gastgiverie, Kroe: eller Værtshuus, eller under noget andet Navn eller Skin Drikkevarer paa (*) Samt Resol. 18 Mart. 1760. Cfr. N. 2 Maj. 1781. (**) Cfr. Canc. Br. 25 Maj. 1771. Fr. ang. Brændeviinsdrik i Norge 3-6 §. paa Landet at falholde, undgielder den Skyldige med 8 Mart. Bøder 1ste og 2den Gang samt Straf paa Kroppen for 3die Gang efter §; udi hvilke Bøder og Straf de og forfalde, som ved Kirkerne eller paa Tingstederne nogen Slags Drikkevarer falholde eller sælge, foruden at have Varerne forbrudte, der alt deles paa den i samme bemeldte Maade (*). 4.) Alle Gastgivere, Kroe- eller Værtshunsholdere paa Landet forbydes aldeles at sælge Øl, c. s. v. ligesom Fr. for Danmark 1 Febr. 1757 2 §. 5.) Værtshuusmænd, Brændeviinsbrændere og alle andre i Kiøbstæderne, som falholde drikkende Varer, forbydes enten Brændeviin, Aqvaviter eller anden stærk Drik (Øl alene undtagen) for nogen af Almuen paa Landet, være sig Bender, Huusmænd, Arbeidere eller deslige, at stienke, samt de Sidste saadant der at drikke, under lige Beder for hver især, og hver Gang, som i 4 § er anført; Af hvilke Bøder de 10 Solr, som Værten betaler, deles paa bemeldte Maade, og den 1 Mk, som hver af Almuen forbryder og af dem erlægges i den Kiebsted, hvor de i saadan Forscelse befindes, tilfalder vedkommende Politiebetiente, som Fors seelsen opdage, ved hvem og disse Beder strax inddrives; dog bliver det Bønderne saavelsom andre fremdeles, ligesom forhen, uformeent at kiøbe i Kiøbstæderne, hvad Drikkevarer de til eget Brug behøve, for samme at hiemføre. 6.) Almuen paa Landet (hvorunder tillige forstaaes Bonde-Lensmand, Møllere, Skydsskaffere, Gastgivere, Kroe- og Værtshuusmænd, samt der boende Haandværkere) maae ikke til noget Værtskab eller Gilde, saasom Bryllup, Barsel, Begravelse eller anden For: (*) Cfr. R. 31 Dec. 1762. IV Deel. $1 Fr. ang. Brændeviinsdrik i Norge 6:16 §. 8 Mart Forsamling, give eller bruge Brændeviin eller nogen ans den stærk Drik, af hvad Navn nævnes fan, Øl alene undtagen, under 5 Rdirs Straf hver Gang, til lige Deling imellem Angiveren og den Skyldiges Husbond (Sec Pl. 9 Aug. 1781. 35 09 Fr. 12 Mart. 1783. 1 §). 7.) Er ligesom Fr. 1 Febr. 1757.5 9. 8 09 9.) Ligesom sammes 7 og 8 §. 10.) Ligesom sammes 9 §. 11.) Naar Brandeviinsbrænden igien tillades, svares Consumtionen ligesom i Danmark efter Fr. 1 Febr. 10 § (hvilken ved Zold Fr. 1768. 26 Cap. 3 § er neds sat. Cfr. Fr. 22 Jun. 1792. 3, 12 09 15 §). 12.) Af det fra Danmark, Slesvig og de Steder i de Kgl. endske Provindser, som efter Toldrullen i saa Maade have indenlandsk Frihed, kommende Kornbrændeviin og Korn Aqvaviter, eller stærkere end ordinair Brandeviin, svares paa de Steder, hvorfra samme vorder ude ført, efter 11 §, men ved Indgaaende i Norge erlægges ikkun den sædvanlige Consumtion, nemlig af hvert Anker eller 40 Potter Brændeviin 32 Skill., og Aquavit 64 Skill., tilligemed mellemrigs Told; dog at med saa danne Varer altid følge behørige og rigtige Passeersedler (See Fr. 22 Jun. 1792. 14 §). 13.) Er liges som Fr. 1 Febr. 1757. 12 S. (See Pl. 9 Jan. 1773). 140g 15.) Ere ligesom sammes 130g 14 §. Er ligesom sammes 15 S, undtagen at de skal især have nøie Indseende med denne Frs 2 til 9§ (*). 16.) Patent. (*) Videre befaler Rescr. 15 Dec. 1758 til Stiftamtman dene i Norge: At (paa det Fr. 8 Mart. 1757 desto siks Frere og lettere kan ereqveres, og de Vanskeligheder ryd des af Veien, som kunde hindre dens Esterlevelse) de Sager, som reise fi af Korseelser mod bemeldte Fr., fal, til Justitiens des haftigere Befordring, behandles som Volitie-Sager, hvoraf følger, at Processen bør være summarisk, og Sagen paa det forteste og uden Vidtlef. tighed afgiores og paademmes; saa at, naar nogen befin Pat. weg. Ausbr. d. Korns. Patent. Nach welchem die Ausbringung der Korn: 8 Mart. waaren aus Schleswig nach Rendsburg erlaubet wird. P. 33. Patent. Ang. Tolds Forhóielse paa fremmede 15 Mart. fine, grove og skaarne Gles i Danmark. (See Fr. 25 Mart. 1760). P. 35. Fr. At samtlige Kgl. Underfaatters Coffar-35 Mart. die Skibs Flage, som til Strædet, den middellandske Søe og videre hen seile, sal herefter med det Kgl. Chiffre i Korset (efter det i Fr. selv anførte Aftryk) distingveres fra det malthesiske Flag. Skulde det forsømmes, kan Vedkommende, foruden den Uleilighed de derved kan paadrage sig, forvente at vorde anseere og straffede som Overtrædere af de Kgl. Frr. (*). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. P. 37. Samme paa Tydsk. P. 39. 25 Mart. Raadstue Pl. At hvilken Huusvært eller 28 Mart. Værtinde i Khavn, som forsommer at giøre den i Fr. 24 Sept. 1708. 4 § befalede Angivelse af Betlere, skal give 1 Rdlrs Straf for hver saaledes indtaget og hælet Person; som i Mangel af Betaling ved Erecution udpantes. (See Fr. 26 Febr. 1777. 4 §). Samt at ingen maae hindre Betteres Paagribelse. (See Pl. 12 Apr. 1773). P. 232. Raadstue Pl. Ang. Tømmerhandelen i Khavn. 28 Mart, Efter Rescr. 30 Maj. 1755 skal Tømmerpladsene for- 21 2 lægbefindes sig imod bemeldte Kr. at have forfeet, skal han efter nogle Golemærkers Barsel være forbunden at møde for Retten, da Sagen paa det korteste og uden nogen yormaliteter ved Sorenskriveren og et Par Laugrettesmænd skal behandles og paademmes, og Erecution derefter paafølge, saafremt Vedkommende ei declarere at ville appellere. (*) Cfr. Dec. Coll. Br. 23 Aug. 1783. Pl. ang. Temmerhandel i Khavn. 28 Mart. lægges fra Toldbodgaden til Ryssensteens Bolværk, og indtil disse blive færdige, skal Interims-Pladse paa Grønland og St. Anne Kirkegaard anvises. (See Pl. 1 Dec. 1766). P.236. 19 Apr. 2 Maj. 2 Maj. 13 Maj. Brand- og Vand-Commissions-Pl. (Rescr. til samme 1 Apr.) At ingen efterdags maae anlægge noget Værk til Sukker: Raffinaderie i Khavn, før baade Stedet dertil og den derpaa agtende Bygning med øvrigt derhen hørende af Brand: og Vand Commissionen er approberet. Til hvilken Ende enhver, som saadant Verk vil indrette, skriftlig skal tilkiendegive bemeldte Commission samme, og derved fremlægge Grund-Teg ning over den agtende Bygnings og Indretnings ud- og indvendige Beskaffenhed, hvorefter Resolution desangaaende til nærmere Efterretning skal blive meddeelt. Blandt Frr. for 1761. p. 131. Pl. Hvorved Forbud paa Vallakkers Udførsel 8. Febr. 1757 ophæves. p. 41. Samme paa Tydsk for Slesvig. p. 42. Fr. Ang. Forbud paa fremmede Spille- Aorts Indførsel i Norge, samt deres Stempling, med videre. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 43. Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 31 Oct. 1757 og Fr. 18 Maj. 1759. 1.) Ingen fremmede Kort maae herefter til Norge indføres, under Straf, ifald de antreffes, at være forbrudte, til Angiveren og til Friderichs Hospital (Cfr. Told R. 1768). 2) Alle i Norges Kiøbstæder i Sorraad varende Kort, hos Kort-Fabriqveuren i Chri stiania eller andre, skal inden 8 Dage til hvert vedkom mende Steds Øvrighed afleveres. Befindes nogen at have tilbageholdt eller urigtig afleveret sine Kort, da skal den Skyldige for hvert Spil, der i saa Maade er fors olget, bøde 50 Rdlr; Samme Straf skal den eller de være Fr. om Spille-Kort i Norge 2-7 §. være forfaldne udi, som herefter i Norges Kiøbstæder 13 Maj. ustemplede Kort bruge eller dermed handle eller spille, hville Straf Boder Angiveren og Friderichs Hospital til lige Deling skal være hiemfaldne. (See Pl. 31 Oct. 1757). 4.) Alle Kort sal herefter stemples, og deraf i Stempel-Penge betales 6 Skill. for Spillet til Friderichs Hospital. 5.) De paa Landet, som have nye Kort i Behold, skal ligeledes til næste Kiøbsteds Øvrighed samme strax indsende, saasom ingen paa Landet efter Augufti Maaneds Udgang maae nogen Slags uftemplede kort mere have eller bruge, under Straf efter 2 §; Hvorimod de faae lige Antal stemplede Kort mod Stempel Pengenes Erlæggelse. 6.) Rort: Fabrikanterne i Christiania skal under deres Privilegii Forbrydelse indsende alle paa deres Fabrique herefter fors arbeidede Kort til Friderichs Hospitals Inspecteur til Stempling (*). 7.) De, som handle med kort, skal bestille og tage samme hos Friderichs Hospitals Ins specteur. (See Fr. 18 Maj. 1759. 3:7 §). Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Maj. 13 Maj.) At ingen Marchandisere eller andre (i Khavn) maae herefter til Forhandling lade forfærdige nogen Slags nye klæder, langt mindre samme igien udsælge og falholde, under Straf af Klædernes Confiskation og 4 Mdlrs Mulet til Politiekassen. (Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 6 Jan. 1790). p. 238. Reglement wegen d. Combination der beiden Di: 3 Jun. stricte vor dem Stegen und im Kloster: Sande mit dem Flecken Elmshorn. p. 226. Pl. Ang. Forbud paa fremmed forarbeidet Gulds 1 Jul. og Sølvs Indførsel i Khavn og Siellands Stift til £13 For: (*) Cfr. R. 2 Apr. 11762. Forb. paa Gulds &c. Indf. I Jul. Forhandling og Udsalg. (Cfr. Pl. 30 Jan. 1758. Sce Told N. 1768). P. 47. 4 Jul. Pl. Ang. de ved Fr. 9 Jul. 1727 nedsatte cou rante Ducaters Indkaldelse. Samme skal ei mere gaae og gielde efter 1757 Wars Udgang. P. 48. 8 Jul. (†) Politie Pl. Ang. naar Spilde: Hoe maae opsamles, m. v. Pat. 20 Jul. Da det i nogle Aar er befundet, at i den Tid saa vel Kongens Hee, som hvis Indvaanerne lade kiøbe, bliver indbragt i Khavn, opholde sig endeel ledige Mennesker af Qvinder og Drenge paa Broerne, i Ravelinerne, paa Torvene og Gaderne, der, under det Skin at opsamle Spilde Hoe, afrive og borttage Hoe af Vognene, m. v.; Saa blive (for at hemme den Uorden, som derved gaaer i Svang) herved alle og enhver, Mis Ifraire og Civile, advarede, ikke at opsamle se enten paa Broerne, i Ravelinerne, paa Torvene, eller i Gas derne, hvor det bliver igiennemført, førend om Eftermidd. fra Bl. 5 til Porten lukkes; i hvilken Tid, og ei før, de vel maae opsamle Spilde-se, men ingen: [unde, enten da eller før om Dagen, rive noget af Vogne, eller derved begaae nogen anden Uorden, saafremt de vil undgaae at blive paagrebne, det hos dem befundne Hee, med Sakke, Forklæder eller andet, hvorudi de maatte have det, dem fratagne, og derefter arres sterede, examinerede og vedbørlig straffede paa Kroppen. Ligesaa advares Indvaanerne, at de ei maac kiøbe gøe af saadanne Folk, uden hvad de i den anførte Tid kan Have opsamlet, saafremt de vil undgaae at blive straffede efter Fr., som de der kiøbe med Uberettigede. Nærmere Anordning: For hvilke Koner altid, og for hvilke ei længere end til dette Aars Udgang, i Land: Mil. Etatens Pensions Kasse Indskudde maae antages, samt paa hvad Conditioner Indskudders Forøgelse maae Adn. om 2. M. Etat. Pens. Kasse. maae fee, med videre Sundheds-Attesterne anfangende. 20 Jul. (Ophæver ved Fundats 30 Aug. 1775). P. 49. Samme paa Tndsk. P. 55. 20 Jul. Fr. Ang. et Livrente-Societet, hvori baade 17 Aug. Uden og Indenlandske kan participere. Kammer. p. 61. 1.) Samme er inddeelt i 21 Claffer og bestaaer af 2400 Portioner, hver til 125 Rdlr. Af de 100 Mole nyde de ester Claffens Forskiellighed fra 5 til 9 p. C. aarlig Rente, som vorer ved Interessenternes Dødsfald i samme Classe. fun 2.) Men af de 25 Rdlr nyde de 4 p. C., Hvilke ved Dødsfald bortfalde, og ei komme de øvrige Interessenter tilgode. 3.) For Renter nes Betaling til hver II Jun. gives de Kgl. Told-Intrader ved Khavns Toldkammer til Forsikring. 4.5 og 6.) Ere ligesom 4, 5 og 6 § af Fr. 13 Febr. 1747, undtagen at 6 § tillader og fremmede heri at indsætte ikke alene paa deres egne, men endog paa deres Slægts og andres Navne. 7.) Er ligesom Fr. 1747. 78. 8.) Formyndere maae for deres Myndlinger, som have 1000 Rdlrs Capital, deraf indsætte en Portion, og flere Portioner efter Capitalens Størrelse, da de Wyndlinge, som maatte leve nogen Tid, derved temmelig, formedelst de altid tilvorende Renter, kunde profitere, og om nogle tidlig døe, kunde derved intet synderligt Tab for deres Arvinger regnes. Hvorefter Formyndere behørig maae iagttage, saaledes i denne Fald at besørge deres Myndlingers Gavn og Beste, som de derfor i sin Tid kan staae dem til Ansvar. Det tillades og, at naar en Myndling har arvet en liden Capital under 100 Rdlr, maae samme i dette Societet indsættes, naar nogen af hans Venner vil erlægge Resten til en fuld Por tion. 9.) Deer nogen, paa hvis Navn Portioner ere indsatte, skal den, som Renterne tilhøre, eller samme arver, tilbagelevere Policen med Paategning, 214 naar Fr. om liv-Rente-Soc. 9-17 §. 17 Aug. naar og hvor Dødsfaldet er skeet, og da, om Vessonen er død mellem 1 Jan. og sidste Jun., nyder han Wienterne til 11 Jun.; dser nogen mellem 1 Jul. og sidste Dec., al Vedkommende nyde Renterne til 11 Dec. 10.) Er ligesom Pl. 18 Apr. 1747. 11.) Enhver 17 Aug. 22 Aug. maae sin Portion (enten samme er streven paa hans eller andres Navne) transportere til hvem han vil, dog at det forbliver ved deres Liv og Død, paa hvilke Portionerne først ere tegnede, og maae disse Transporter ligesom Policerne skrives paa ustemplet Papiir. Den, som sin Portion transporterer, skal fligt for Directeurerne strax tilkiendegive, og til Bogholderen (som den Pers son, til hvilken Portionen er transporteret, skal indtegne) betale Rdlr af det første Indskud eller for hver Portion; men naar det af den, som Indskuddet har giort, efter 10 S er fastsat, at den ei maac transporteres, stal det derved forblive. avancere til dobbelte Renter i nogen af Clafferne, bes tales til Douceur for Bogholderen die aarlig af hver Portion, som da er tilbage i samme Classe. 13, 14, 15 og 17.) Ere ligesom Fr. 1747. 12, 13, 14 og 16 §. Samme paa Tydsk. p. 72. 12.) Naar Interessenterne Pl. At ingen i Danmark eller Norge efterdags maae sælge nogen Baad eller Jolle bygt af Leg til fremmede, eller samme til fremmede Steder udføre, under Straf at have Baaten forbrudt til Angiveren, samt Kiøber og Sælger hver for sig at bøde Baadens eller Jol lens Værdie dobbelt, til Angiveren og til Kongens Kasse. (See Told-R. 1768. 19 C.). Dog er herunder ikke at forstaae de Baade eller Joller, som til Brug ved indlandske Skibe behøves, hvormed de fremdeles, som tilforn, saavel til fremmede som indlandske Steder ufors hindret kan udgaae, dog uden samme fra Skibet til Fremmede at forhandle: Og ikke heller, isald et eller andet frems Pl. ang. Ege-Baade. fremmed Skib ved ulykkelig hændelse i Søen mistede 22 Aug. fin Baad, den Baad eller Jolle Skipperen i den Borteblevnes Sted nødvendig kunde behøve; hvilken han lige ledes uforhindret, dog ikke af nye, men af forhen brugte Baade eller Joller, sig maae tilforhandle og med sig føre. (For at forebygge Ege Trælastens udførsel til fremmede Steder imod Sr. 21 Maj. 1726). Kammer. p. 83. Kammer Pl. (Resol. 22 Jun.) Ang. hvad af Sub: 22 Aug. Fer-Vand og Skum, som brændes til Brændeviin, i Consumtion skal betales, og hvorledes videre dermed skal forholdes (for Khavn. cfr. Pl. 27 Maj. 1758. See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. VI Cap.). P. 85. Declaration der wegen der schlieslichen Bescheide 2 Sept. der Amtmanner, Staller und Landvoigte in Schleswig unterm 10 Nov. 1755 ergang. Vdn. in Absicht auf die von denselben fernerhin zu erkennenden Entscheidungss Eide. p. 230. Fr. Ang. Forbud paa alle Slags Mynt: 6 Oct. Sorters Udførsel af Landet, samt hvorledes med rede Penges Afhentelse fra Banqven indtil videre skal forholdes. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 91. Cfr. Fr. 13 Maj. 1762. Forandret ved Pl. 9 Nov. 1791. Gr. Da den Forsfiel, som en Tid lang har været og endnu vedvarer imellem Verelcoursen fra Hamborg paa Kiøbenhavn, og de rede Penge imod Banco, skal give En og Anden, som derved søger utilladelig Fors deel, Anledning til at udsnige de rede Penge af Landet, saa at de anseelige Pengesummer, som baade Kongen Selv har ladet indtrække og i Khavn af nye formynte, saavelsom de, Banqven fra fremmede Steder har ladet og lader indbringe, strax og idelig, til største Stade for det Almindelige, igien vorde udbragte; Saa bliver, for saadan skadelig Omgang at hindre, og imidlertid til ved= 215 børlig Fr. om Mynt. Udf. og Banco-Sedl. 6 Oct. borlig Undgieldelse at lade undersøge, hvem heri maatte være skyldige, paa samme Maade, som i Aaret 1745 ved Frt. 16 Oct. (*) og 26 Tov. secte, følgende befalet: 10 Oct. 21 Oct. 24 Oct. Paa nogen fort Tid og indtil videre maae aldeles ingen rede penge, i hvad Slags Montfort det end er, her af Landet udføres enten ved de agende Poster eller andre Leiligheder, til Lands eller Bands, alt under sammes Forbrydelse og anden vilkaarlig Straf, ifald no: gen skulde befindes herimod at handle. (See Fr. 9 Nov. 1791). Og hvorvel Kongen ikke vil lade foranstalte det allermindste, som kunde være stridigt mod den Ban qven af Ham forundte Octroj, saa dog, for desto mere at raade Bod paa og forebygge forommeldte Misbrug og Egennyttighed, maae ei heller i denne korte Tid videre rede Penge af Banqven udleveres, end hvis en og anden til nødvendige daglige Udgifter maatte behøve, og ellers ingen vægre sig for i alle Tilfælde Bancosedler i Betaling at imodtage; eftersom den udenlandske Betaling ved Verler kan og bør fee, og ingen i øvrigt tør frygte for, herved at tage eller lide ringeste Skade, siden Bans qven bliver i sin sædvanlige Drift og Gang, og der efter saadan kort Tids Forløb igien med Omverling, ligesom hidtil skect er, i alle Maader bliver at forholde. Fr. om Kornskatten i Danmark for 1758. P. 92. Høieste Nets Patent for 1758. P. 102.

Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Oct.) At, som Præsterne i Khavn og særdeles Capellanerne formedelst Sognenes store Folkemengde, frem for mange andre Steder, ere bebyrdede med idelige For retninger, og der i de danske Menigheder findes indfødte danske (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 15 Oct. Pl. om Danske, f. soge tydsk Menigh. danske Folk, som sage St. Petri Rivke og ikke betale 24 Oct. til det Sogns Præster, hvori de boe, Offer, Prastepenge og al anden dem tilkommende Rettighed, hvilket er udtrykkelig imod Benaadnings-Brev 24 Jul. 1662, som tilholder: at enhver, som med Ordets Hørelse og Sacramenternes Brug sig i den tydske Kirke vil lade betiene, skal derforuden til de Cognepræster i det Sogn, hvor de ere boesiddende, tilbørlig Offer, Præstepenge og anden Sogne-Rettighed efter Ordinantsen udgive; Saa blive Vedkommende her i Khavn, som ere Danske, men søge den tydske Kirke, herved erindrede og tilholdte, at de i Følge ovenmeldte Kgl. Befaling svare Offer og Præstepenge til de danske Præster, i hvis Menigheder be have deres Boepæl, saa og ligeledes betale dem for Barnedaab og Brudevielse, som af de tydske Præster forrettes. Hvorimod de indfødte Tydske herfor skal være forskaanede, hvilke svare til den tydske Kirke, hvad Sogn de end boe udi, al den Rettighed, som Præsterne tilkommer af deres Sognefelt efter Lov og Frr. Reformeerte, Catholste og Joder, som bor i Huse og Gaarde, der ellers bleve beboede af egne Religionsforvandte, skal ligeledes tilholdes at svare Præstepenge 2de Gange aarlig til Stadens Præster (*). p. 239. De Pl. Hvorledes de Boder af 50 Rdlr her- 31 Oct. efter skal deles, som nogen tilfindes at betale for at spille og handle med ustemplede Rort. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 111. 1.) De Strasbøder af 50 Rdlr, som Sr. 10 17ov. 1756. 4 ommelder, skal herefter deles saaledes, at naar nogen i havn antreffes med ustemplede Kort at have handlet eller spillet, da nyder Angiveren, ligesom forhen, den ene halve Deel, men den anden halve Deel, (*) Cfr. Rescr. 24 Nov. 1758 09 14 Mart. 1781. som Pl. om Bederne f. ustempl. Kort 1-3 §. 31 Oct. som er tillagt Friderichs Hospital, sal herefter være Politiekaffen i Khavn hiemfalden. 2.) Med de Strasbøder af 50 Rdlr, som Sr. 4 Jan. 1757. 4 $ paalægger dem i Provindserne i Danmark, som ustemplede Kort bruge eller dermed handle eller spille, skal her efter saaledes forholdes, at den halve Deel, som Friderichs Hospital deraf skulde nyde, sal nu, naar den i Kiøbstæderne falder, være vedkommende Byefogder hiemfalden; men paa Landet nyder ethvert Steds Ju risdictions eller Rettes Betiente samme til lige Deling mellem Dommere og Skrivere. Angiverens Andeel bliver fremdeles saaledes som den i bemeldte 2de Frr. findes fastsat. 3.) Fr. for Norge 13 Maj. 1757 bliver iligemaade i dette Tilfælde derhen forandret, at de i dens 2 og 5 § fastsatte Strasbeder af 50 Mele saaledes skal deles, at den ene halve Deel deraf, som ellers er tillagt Friderichs Hospital, skal nu herefter, naar den i Kiøbstæderne falder, være ethvert Stets Politiekaffe, hvor nogen Politiemester er, hiemfalden, men i de Kiebstæder, hvor ingen Politiemester er, der nyder vedkom mende Byefoged denne halve Deel, og paa Landet Hiemfalder den til ethvert Steds Foged for sit Fogderie, men den øvrige halve Deel bliver fremdeles i Følge Fr. for Angiveren alene. 31 Oct. 31 Oct. 2 Nov. 2 Nov. 2 Nov. Fr. Ang. et Ertra-Paabud af Hartkornet, Gage, Rang c. i Danmark; formedelst kore Udgifter til adskillige Anstalter, som til Landets Sikkerhed og Beste ere føiede, samt formedelst et og andet indfaldet ulykkeligt Tilfælde. p. 113. Samme for Norge. p. 121. Samme for Stæderne c. i Slesvig. p. 128. Samme for Stæderne c. i Holsteen, Pinneberg, Altona og Rankou. p. 135. Samme for Oldenborg og Delmenhorst. p. 142. Kam: Pl. om Told af trykte Lærreder. Kammer Pl. (Resol. 16 Mart. 1751) At i Norge 8 Nov. sal af alle Slags trykte eller i couleurede Figurer vævede Lærreder betales i Told 4 Sk. Spec. a Alen. (See Told- 9. 1768). P. 149. Anordning for Skibs Bygmesterne og 11 Nov. Skibs Tonimersvendene i Khavn. [Cancel.]. p. 150, 1.) Intet Skis, lidet eller stort, maae, under hvad Skin det og maatte være, repareres, fortomres, kislhales eller kalfatres, enten ved Stranden eller i no gen af Kanalerne eller Havnene, uden alene paa de dertil berettigede Skibs Værffer, under Straf efter Sr. 18 Apr. 1744; Dog tillades de Skippere, som enten loffe eller indlade Master, Bielker og deslige Tømmer, hvortil Losse Porten nødvendig maae aabnes, eller de, hvis Skibe ere saa ranke, at de paa Stedet, hvor de losse, blive tilladte af Vedkommende at indtage Baglast, at lade samme Porte aabne og igien tillukke, digte og beege paa de Steder, hvor Losning og enten Ladnings eller Baglastes Indtagelse seer, uden derfor at give nogen Kiendelse. 2.) Ved de privilegerede Skibs: Værffer bor stedse i forsvarlig Stand vedligeholdes følgende til Skibes Kielhaling, Fortomring og Reparation fornødne Reqvifita: Gode Krane og Ophalere med Gier og Gie Blokke samt svære Tallier, alt efter Skibenes Størrelse og Beskaffenhed, Gangspil med behørige Vinde bomme og Moes eller Klap-Kisler, stærke og let flydende Flaader, dygtige Pæle og Vater-Lister, store, maadelige og mindre indmurede Beegkiedler, Brandjern til Planfers Bøining, Slagpomper og Pomperender, Svajbomme og Skraastetter. Og skal Skibsværffernes Eiere eller Skibsbygmesteren leie samme til dem, det behøve, imod Betaling efter 39; Dog skal i alle Tilfælde i Henseende til 1 og 2 § stricte forholdes efter sidste Havne-Fr. (18 Apr. 1744) og Brandvæsenets Anordninger, samt Rescr. Adn. f. Skibs-Bygmest. sc. i Khavn 2-3 §. 11 Nov. Rescr. 4 Jul. 1755, og de derved approberede Forslag saavel om Brandredskab ved Verfferne i Almindelighed, som især om indmurede Beegkiebler ved alle Verffer, og løse Beegkiedlers Afskaffelse. 3.) I Fortomrings Plads Leie, naar Gier eller Flaade ikke bruges, betales hver Nat og Dag for et Skib af 100 Fods Længde i Kislen og derover 2 ME 8 Sf.; under 100 til 80: 1 Of 3 Sf.; fra 80 til 60: 1 MF 4 Sf.; og under 60 Fod: 1 M. Men denne Leie betales ikke for de Fartøier, som ligge under Biolhaling, saa længe dertil bruges og betales Leie af Gier, Flaader og øvrige Neqvisita, hvoraf skal svares saaledes: For en Gie fra 4 Tommer og derover til Overhaling eller Ophaling med tilhørende 3de Gie-Blokke, en 3Skive, en 2Skive og en enkelt Fed: Blok vel forfect, betales i Leie Nat og Dag, saalænge Fartøiet ligger under Stive-Gier: 1 Rdlr, og for hver Gie under 4 Sommer ligeledes med Tilbehør: 4 Mk; for en dobbelt Tallie til samme Brug, Nat og Dag: 3 Wk; for en Mast eller Bogspred at udrage eller indsætte, betales efter Tykkelsen for hver Palm Diameter 1 Mk; for en forsvarlig Flaade af 24 til 20 Allens Længde for hver Dag den haves i Brug: 1 Mt 8 Sf.; fra 20 til 16 Alens Længde: 1 Mk, og under 16 Alen: 12 St.; for en Slag-Pompe Dag og Nat, saa lange den haves i Brug: 4 M; og for en fuldkommen Pompes Rende af 12 til 10 Alens Længde, ligeledes Dag og Nat: 1 Mf; for en mindre: 8 St.; for en Svaj:Bom 10 a 12 Alen lang og 10 a 11 Tommer tyk betales, naar den bruges til begge Siders Kiolhaling, i alt 3 WE, og under en Forhudning eller stor Reparation: 1 Rdir; for en Skraa Støtte 16 a 20 Alen lang, 10 a 11 Tom mer tyk, betales, naar den bruges til Kislhaling paa begge Sider, 2 MWk; men under Forhudning eller stor Reparation: 4 Mk. Af en indmuret Beeg-Riedel paa Adn. f. Skibs Bygmest. c. i Khavn 3-4§. 1 Tønde og derover betales hver Dag den bruges: 1 Mf, 11 Nov. naar den er mindre indtil Tende: 12 Sk., og under Tønde: 8 Sf. Dog maae ingen tvinges til at leie ans dre af disse Seqvisita, end de selv finde fornødent at begiere og bruge, men det tillades dem at bruge efterskrevne Ting, som de kan selv have ved deres Fartøier, men ei videre, saasom: Pompe, Pompe-Render, Rundholter til Støtter og Svaj Bom, uden derfor at betale nogen Kiendelse til Skibsbygmesteren eller Værffets Eiere; hvorimod de, som saaledes bruge deres egne Redskaber, selv stage til Ansvar for den af disse Redskabers Udyg tighed flydende Skade. 4.) Naar en Kiøbmand, Skipper, Commissionair eller anden bliver eenig med en Skibsbygmester paa de berettigede Værffer at reparere, falfatre eller kielhale et Skib, skal Skibsbygmesteren dertil anskaffe saa mange dygtige folk, som til Arbeidets Fortsættelse ere fornødne, samt ved og under Arbei det med dem have flittigt Tilsyn, at alting bliver forfærdiget got og forsvarligt i alle Maader, saaledes som det sig hør og bør, og Mesteren, der har contraheret om Arbeidet eller pantaget sig dets Forfærdigelse, vil være ansvarlig til og staae til Rette for, om anderledes befindes eller nogen Ophold og Skade skeer; Dersom der ikke med Skibebygmesteren er accorderet om en vis forud fastsat Summa for Arbeidet at istandsætte, men Vedkommende vil betale Dagløn baade til Mesteren og hans Folk, da skal han, naar Arbeidet er færdigt, betale Mesteren sit Tilgodehavende efter rigtig Regning, hvori ikke maae beregnes mere for en dygtig Skibs: Tømmers mands: Svend daglig om Sommeren, end 3 Mk (*); for (*) Efter Gen. 4. Dec. og Commerce Coll. Brev til Khavns Magistrat 9 Maj. 1776 skal alle Lærlinge ved Skibsværfferne herefter underkastes det Vilkaar, at de i de første 3 Aar, efterat de ere blevne Karle, skal nyde 4 St. mindre, end den sædvanlige Daglen. Adn. f. Skibs-Bygmest. c. i Khavn 4-6 §. 11 Nov. for en Dreng i sidste Lære Aar, som fan giøre Svends Arbeide, 2 Mk 8 St.; for en Dreng, som har været over et Nar i Lære, men ei fan giøre Svende Arbeide, I Mf 8 St.; og for en Dreng, der ikke har været over et Har i Lære, I F. Af ethvert particulair Skib, enten det har hiemme i eller uden Khavn, skal Skibsbygmesteren have i Salario for fin Møie og Tilsyn med Arbeidet daglig, hvis han med Vedkommende kan accor dere, som dog ikke, naar ingen vis Accord derom er sluttet, maae overgaae eller beregnes høiere, end for en dygtig Svend eller Dreng i sidste Lære-Nar daglig 8 St.; for en Dreng, der har været over et Aar i Lære, 6 Sf.; og for en Dreng, der ikkun har lært et Aar, 4 Sf. Compagnierne og Værffernes Eiere betale Mesteren det hidtil brugelige Salarium eller hvad ringere de kunde accordere om, men Svendenes og Drengenes Dagløn Bliver den samme, som for andre, med mindre de anderledes og om ringere fan komme overeens med hinanden. Dersom nogen ved Skibs eller Fartvis Riglhaling ikkun Behøver 2 til 8 Mand, betaler han dog til Mesteren hver Dag det ligger under Kislhaling 4 ME, men brus ges flere end 8 Mand, da betales daglig til Mesteren for hver Svend eller Dreng, som foran er fastsat; hvor imed Mesteren selv forskaffer Brandjern, Dunkrafte, Ringe, Belte og Jernkieder, som til Arbeidets Drift behøves, uden derfor at prætendere videre Betaling. 5.) Ifald Skibsbygmesteren antager een eller flere varteermænd for i hans Sted, enten han er fraværende eller nærværende, at commandere, skal han selv lønne samme, efterdi de ikke maae komme enten dem, der lade Skibe bygge eller reparere, og heller ikke Skibs Tømmer svendene til Byrde. 6.) Sommer-Tiden, som regnes fra 1 Apr. til sidste Sept., skal Svendene være ved Arbeidet fra Kl. 5 til Kl. 11 Form., og fra kl. 12 til Adn. f. Skibs-Bygmest. c. i Khavn 6-9 §. til 6 Efterm.; Men i meget stærk Varme fra kl. I til 11 Nov. 7 Efterm., saa at de arbeide 12 Timer, enten de have 1 eller 2 Timers Frihed om Middagen. 7.) I bemeldte Sommer-Tid fra 1ste Apr. til sidste Sept. nyde Skibsbygmesterne og deres Folk saadan Dagløn, som i 4 § er fastsat, eller saaledes mindre, som med dem fan accorderes, i Henseende til Reparation og gammelt Arbeide; Men ved nye Skibes Bygning betales alene (naar ei forud er accorderet) en dygtig Svend daglig 2 Mf 8 St.; en Dreng i sidste Lære Aar 2 M 2 f.; en Dreng, som har været i Lære over et Aar, I DRE 4 St.; og en Dreng, der ei har lært et Nar, I Mr. 8.) I Vinter Tiden fra 1 Oct. til 31 Mart. betales Arbeidslønnen efter Timerne, som der arbeides udi, saa at for al Reparation og gammelt Arbeide skal en dygtig Svend nyde for hyer Time 4 Sf.; en Dreng, som paa et Nar nær har udfert, 3 Sf.; og de andre Drenge daglig 1 Mk. Men for Arbeide ved nye Skibes Byge ning betales ikkun til en dygtig Svend 33 Sf.; en Dieng i sidste War 23 St.; og de andre Drenge daglig I WF. I Vinter Tiden skal Svendene og Drengene møde ved Arbeidet saa tidlig om Morgenen, som de kan see at arbeide, og vedblive, Middags Timen undtagen, saa længe indtil de om Aftenen ei længere fan see at arbeide. Skibsbygmesterens Salarium for Svende og Drenge er om Vinteren ligesom om Sommeren. 9.) Naar der formedelst haardt Veir ei kan arbeides Dagen igiena nem, da betales Arbeiderne for de Timer, de have ars beidet, efter 8 §, da og Mesterens Salarium beregnes derefter til eller Dag; Skulde det ved en eller an den forefaldende Leilighed behoves, at der ved et Fartøt maatte arbeides over de foreskrevne Arbeide Timer, stal Svendene og Drengene derudi fsie dem, imed at de da nyde 4 Sk. for hver Time, de arbeide over den ordi IV. Deel. m naire Adn. f. Skibs-Bygm. c. i Khavn 9-10 §. 11 Nov. naire Tid, enten det er nyt eller gammelt Arbeide, og Drengene ligeledes 3+ St. Og forstaaes denne § baade om Sommer og Vinter: Tiden. 10.) Enhver fibstyamefter skal befiitte sig paa at holde ædruelige og til Arbeidet dygtige Svende, der forstaae og forrette deres Arbeide saaledes, at ingen med Foie kan have Aars fag at klage; Og skal saadanne Svende for deres Arbeide mrde hvis dem i 4, 7, 8 og 9§ er tilstaaet, uden mindste Afkortning videre end for deres Redskabs Slibning, hvor til Mesteren holder Slibesteen under jevnligt Arbeide, Hvorfore de hver skal betale til Mesteren ugentlig 2 St., og hvis de til Svende-Beffen efter 13 §erlægge. Skulde nogen Wester overbevises at forfare anderledes med Svens dene, eller at antage Svende, som enten formedelst Vide leftighed, Ukyndighed, Magtesløshed eller andre deslige Aarfager ei tilbørligen kan forrette Arbeidet lige med en dogtig Svend, især naar saadant skeer af Mesteren af Egennyttighed, og at han forener sig med en slet ell r maadelig Arbeider om ringere Arbeidsløn, end foran er fastsat, sal den, som lader noget Fartvi bygge eller re parere, have Magt til strap at bortvise saadan udygtig Svend fra Arbeidet, og Mesteren være pligtig i sin Regning at lade sig afkorte saa meget, som beviisliggiores deri at være opført for samme Evend i Daglan; Desuden skal Mesteren for hver Gang han sig i saa Fald forseer, som og ellers, naar han imod denne S begaaer nogen Forbrydelse med Svendenes Dagløns Betaling, betale 4 Midle i Mulet, som skal lægges i den i 13 § ommeldte Bøsse. Dersom og i øvrigt Rederne og Skipperne skulde finde sig foraarsagede at lade Skibs-Tommer mesterne søge til at faae Regres for Tids Spilde og Omkostninger, formedelst utilbørligt Ophold, da skal saadanne Sager ved Soe-Retten afgiøres og paakiendes. Naar det tildrager sig, at en udygtig Svend bliver borts viist Adn. f. Skibs Bygm. c. i Khavn 10-14§. viist fra Arbeidet, skal de øvrige Svende og Drenge dog 11 Nov. vedblive uden mindste Opsætsighed at forrette deres Ar beide, og i Fald nogen forseer sig herimod, skal med dem forfares, som med andre Haandværks Svende, efter pl. 11.) Ingen Skibsbygmester 24 Tov. 1749. eller varteermænd maae enten paa Varfferne eller nær derved, selv eller ved andre, holde Bertshuus eller sælge Øl eller Brændeviin. 12.) Ingen Svend eller Dreng maae tage noget Ros med sig af Arbeidet, som er fløvet eller sauget eller filet fra, og tiener til at giøre en Kile, Klampe eller Knabe af, under Straf, som for Tyverie; Men Spaaner, som hugaes fra det under Hænder havende Arbeide, hvortil de ere satte, maae de tage med sig, saa mange, som de under en Arm kan bære, hver Gang de gaae fra Arbeider; dog mane de ei knippe saadant Nos i deres Arbeids:Timer, hvorved Arbeidet forsinkes. fra en Mester til en anden uden Afskeed (*). Ei heller maae han blive borte uden Mesterens Tilladelse, under 8 Sf. Straf for hver Dag til Bøssen, som Mesteren mane indeholde af hans Løn. Hver Mester skal have en Bosse, hvori hver Svend lægger 2 f. for hver uge, han arbeider og fortiener Penge, til syge eller gamle Svende og fattige Svendes Enker. Desuden beskiffer Magistraten en af Mesterne til at have en almindelig Bosse. 14.) Naar en Tómmersvend forhugger eller forderver noget Tømmer eller Planke, skal Mesteren betale Skaden imod Regres af Svendens tilgodehas vende Løn, efter den Accord, som imellem Mesteren og Ovenden i Mindelighed kan skec; Men forderver eller forhugger en Dreng noget, da skal Mesteren lide Skaden M m 2 13.) Ingen Svend maae løbe selv, (*) See Rescr. 23 Maj. 1760. Adu. f. Skibs-Bygm. c. i Khavn 14:22 §. 11 Nov. selv, fordi han betreede Drengen det Arbeide, denne ikke forstod. 15.) Svendene skal være Mesterne eller dem, som Westerne sætte paa deres Vegne til at bestyre Arbeidet, horige og lydige, under Straf 1ste Gang af I MF, 2den Garg 2 Mt, 3die Gang 4 ME til Bøssen; og 4de Gang skal han for Øvrigheden anklages og straffes, som en Urpelig og Opsætsig, efter Pl. 24 17ov. 16.) Dersom en Svend ikke er flittig i 1749- sit Arbeide, men liderlig formedelst Drukkenskab, Bans den eller liderlig Snak, og ikke efter Formaning vil bedre sig, men forfører, forhindrer eller opholder de andre, naar de skal arbeide, eller i andre Maader kommer Ondt afsted, da skal Mesteren have Magt til at lade ham gaae af sit Arbeide, foruden Afskeed, da ingen anden Mester maae optage saadan en Svend i Arbeide, som fra den Mester, han sidst arbeidede hos, ingen rigtig Afskeed har. 17.) I den Tid Svendene bør arbeide, skal de være flittige og troe, og maae ikke løbe tilsammen at soadse og spage, og ei heller under Arbeidet ryge Tobak, alt under Straf efter 15 §. 18.) Naar et Fartøi ligs ger under Kivlhaling og er læk, saa det ei kan ligge Middags Timen over uden Fare for at synke, skal Svendene efter Mesterens Sigelse arbeide i middags Timen, og giøre det færdigt til at opgaac, og derefter først holde Middags-Stunden; dette skaf og iagttages ved alt andet farligt Arbeide, som ingen Ophold taaler; Skulde nogen i saa Tilfælde vise sig gienstridig, skal han strap anklages for Øvrigheden og straffes efter pl. 24 Tov. 1749- 19.) Mesterne maae ei overstielde eller flaze Svendene. 20.) Mesterne skal betale fol kene deres Dagløn, om forlanges, hver Loverdag Aften. 22.) Naar Spe-Etaten behøver nogen Skibs-Tom mermand, som Daglønner, tager den af de her værende Svende saa mange, som behøves, hvilke ester befunden Dyg= Adn. f. Skibs Bygm. c. i Khavn 22 §. Dygtighed skal nyde den reglerede Dagløn og faldende 1:Nev. Ros, hvorimod de skal mode paa Arbeidet ligesom de i fast Tieneste staaende, samt ikke uden lovligt Forfald og Equipagemesterens eller Mesterens Tilladelse blive borte fra Arbeidet, under Straf efter 13 §. Saa skal de og være de dem foresatte Mestere, Mestersvende, Qvarteermænd og Formænd hørige og lydige, under den i 15 dicterede Straf, hvilke Boder samt den i pl. 24 17ov. 1749 dicterede Straf, saasnart derom et combi. neret Rets Forhér Magistraten tilstilles, strap og uden videre vidtløftig lovmaal besorges ereqveret; Dess uden maae ingen reent gaae fra Arbeidet uden Holmens Chefs Friftlige Beviis, og maae ingen Mester eller Værss Eiere antage saadan en, under vilkaarlig Straf. Fr. Hvorved Declaration 22 Oct. 1753 (om Han: 12 Nov. delens Ophævelse med Spanien) igienfaldes og for Frem tiden aldeles ophæves. p. 163. Samme paa Tydsk. p. 166. Samme paa Fransk. p. 168. 12 Nov. 12 Nov. Anordning om Debitorer i Danmark og 18 Nov. Norge, som giøre Opbud, hvorledes deres Opbudsboer af de udnævnte Opbudsma > skal behandles, saa og foigagtige Debitorer, saavel de, som gisre Opbud, som de, der fallere, hvorledes skulle tiltales og straffes. Cancel. p. 170. Gr. Da L. 5-14-40 tillader enhver, som fors medelst Gield og Indkomsters Ringhed ikke kan svare sine Creditorer aarlig tilbørlig Rente, at opbyde sit Gods til fine Creditorer, og den, som saaledes giør Opbud, efter 5-14 42 har Frihed til selv at udnævne zde gode og vederhæftige Mend, som af vedkommende Overret an ordnes, til at forvalte Opbudsboen og bringe samme i Rigtighed; Men det er fornummet og haves Erempler paa, at flige Opbudsboer, som ere blevne administrerede m 3 ved Anordn. om Opbud c. 1-2 §. 18 Nov. ved de af den Opbydende selv foreslagne Opbudsmænd, ofte i lang tid, ja mange far, have henstanet, uden at blive bragte til Ende, for at favorisere den Opbydende, som ei alene derunder har haft en Slags Bes fiermelse imidlertid, men endog Anledning til ved saae dant langt og utaaleligt Ophold saa got som at tvinge Cres ditorerne til saadanne Accorder, som han har vildet, ffient for dem ganske fornærmelige; Saa bliver, til slig skadelig og især for Creditorer fornærmelig Misbrug at forebygge, i Henseende til slige i Følge Loven tilladelige Opbudde, følgende befalet: 1.) Det tillades herefter, som tilforn, den, der giør Opbud, efter 2.5-14-42 ( 13-40) at udnævne 2de vederheftige gode Mænd, som af Magistras ten eller Overdommeren skal forordnes, til at bringe Op- Buddet til Rigtighed; Men paa det vedkommende Credis torer ikke al gives billig Aarsag at klage over enten uen deligt Ophold, eller derved blive nødte til utaalelig Ac cord, da, saasnart saadanne Opbudsmænd af Magis straten eller Overdommeren ere forordnede, skal de strap og i det seneste inden 6 Uger besørge Proclama ud stædt og, saasnart mueligt, for vedkommende Retter pu bliceret, samt derefter inden 6 Maaneders Forløb, i det længste, efter den Tid, som bør ansees for rette Tegtedag (nemlig, naar det publicerede Proclama med fin lovlige forkyndelse for dem i Opbudsboen er inds kommen), have Forretningen sluttet, og Opbudsboen 2.) bragt til Endskab og forsvarlig Rigtighed. Dersom Opbudsmændene formedelst forefaldne betydelige og egne Omstændigheder ikke inden berørte Tid kunne Mutte Forretningen, da, som Kongen Selv i have Sig forbehelden at dispensere Tiden, saa skal de hos Ham giøre Ansøgning om Prolongations. Bevilling, hvorved de tydelig maae melde, hvor længe Forretningen har ved= Anordn. om Opbud &c. 2-5 §. sebvaret, hvilke de Omstændigheder ere, som have bin 18 Nov. dret dem fra at slutte den, og om samtlige Creditorer eller de fleste af dem ere fornoiede med, at Tiden endnu 3.) Skulde Opbuddet over berørte prolongeres. Tid usluttet henstaae nden Prolongations-Bevilling eller og over den Lid, som Prolongations-Bevillingen tillader, da skal den Opbydende ikke derunder nyde nogen Bes Eiermelse, men det skal være hans Creditorer tilladt des res Ret imod ham paa anden lovlig Maade at indrale og udføre; Hvilket alt Magistraten eller Overdommeren ved slige Opbudsmands skriftlige Udmeldelse Eal iagttage og melde. 4.) Da de af den Opbydende selv udnævnte Opbudsmænd fielden vil lade sig nøie med den Ve taling for deres Umage og Omkostninger, som 2. 5- 14-45 ( 13-43) tillader dem at oppebære af den Opbydende, naar Creditorerne først ere betalte; men derimod betinge sig af Creditorerne, at Omkostningerne og deres Salarium maae tages forlods ud af Boen; Saa skal slige hermed være forbudet, og alle slige Accord. ter og Betingninger herefter ansees, som ulovlige og ugyldige; Men de Opbudsmand, som ikke ville være fornsiede med den Betaling, de af den Opbydende selv fan vente, skal strax, saasnart de faae at vide, at de ere udnævnte eller forordnede, tilkiendegive Magistraten eller Overdommeren, at de ikke vil befatte sig dermed, eller paatage sig denne Forretning, da Magistraten eller vedkommende Overret i deres Sted skal forordne 2de an dre vederheftige gode Mænd, eller selv antage sig Boen. 5.) Skulde ved et saadant begiert Opbud fornemmes svigagtig Omgang af den Opbydende, at han, strap før Opbud blev begiert, enten havde giort nye Credit, ikke for at soutenere sig og continuere sin Handel og Næring, men alene i Forsæt at bedrage og for at have sig noget reserveret, som han siden kunde tage til, eller og m 4 til Anordn. om Opbud &c. 5 §. 18 Nov. til visse Creditorer havde pantsat fine beste Effecter, sac at der lidet eller intet blev tilovers til de øvrige, skal sam dan Debitor i saa Tilfælde ansees lige straffeldig med den, som Sr. 28 Oct. 1702 om Debitorer, som fallere og undvige for Gield, dens 4 § fastsætter, at bøde ine 3 Wk og straffes med strengt Arbeide fin Livstid; Til Hvilken Ende vedkommende Øvrighed skal (enten Credi torerne forlange det eller ikke, og enten Boet er blevet antaget under Opbud eller fallit) paa Embeds Vegne lade en saadan svigagtig Debitor tiltale og indhente Dom til Strafs Lidelse. 23 Nov. Fr. Ang. utilladelig Brændeviinsbrænden at afskaffe, med videre, i Danmark. Kammer. p. 196. Forandret og nøiere bestemt ved Cons. Fr. 15 Oct. 1778. VII Cap. og Fr. 2 Aug. 1786. Gr. At opnane Hensigten af Sr. 1 febr. 1757, og paa det Krocholdere samt andre paa Landet, der enten ved Privilegier, Contracter, eller i andre Maader ere tilladte at brænde og sælge Brændeviin, ikke skulde fors medelst de deraf gaaende ringe Afgifter, til Kongens In traders og Kiøbstædernes Fornærmelse (nu da Consumtionen af Kornet til Brændeviinsbrænden er forhøiet), drage denne Tæring af Landet til sig fra Stæderne. 1.) De af fornævnte Kroe: og Værtshuusholdere, samt andre paa Landet, som hidtil have været tilladte at brænde og sælge Brændeviin, men ikke indgaae herefter at svare de dem forelagte Afgifter, og hvis Brændeviinskiedler altsaa ei heller til fremdeles Brug stemples, skal inden 2 Maaneder fra denne Frs Forfyndelsels Dato, som aldeles uberettigede til Brændeviinsbrænden, afskaffe alt deres Brændeviins Redskab, saasom efter den Tid ingen Brændeviinskiedel eller andet Brændeviinsbrænders Redskab hos dem mane findes, under Straf at have forbrudt til Sognets Fattige samme Redskab og det hos dem fores I: Fr. om Brændevinsbrænden i Dmk 1-2§. forefundne Brændeviin (som ikke bevises at være hentet 23 Nov. fra Kiobsteden) samt at bede hver Gang 20 Solr til den eller dem, som Forseelsen lovligen bevise, eller efter 2 § ved Inquisition opdage. I hvilken Straf de og forfalde, som indgaae de foreskrevne Afgifter, men brænde med andre end dertil stemplede Kiedler, samt andre ikke til Brændeviinsbrænden privilegerede Kroeholdere, naar de i flig Forbrydelse befindes. (See Fr. 2 Aug. 1786. 2§ *). 2.) Ei alene Kiøbstædernes Indvaanere, til deres eget Beste, men endog Birke: og Herredsfogder og Skrivere stal efter Erbeds Pligt, i Følge Ser. 30 Apr. 1734, 5 Jun. 1743 09 1 febr. 1757, naar de eragte det tiens ligt, nøie inquirere i foranførte Vertshuse og andensteds om utilladelig Brændeviinsbrænden og Kroehold paa Landet, saa at de Skyldige derfor uden mindste Moderation kan vorde straffede; Men endog Greverne og Frihere rerne samt Proprietairerne, hver for sit Gods, Regimentskriverne og de gl. Forvaltere, hver for sit District, og Amtsforvalterne, saavidt Strøegodserne i hvers Amt angaaer, skal alvorlig holde over bemeldte Frr., samt i det mindste eengang om Aaret, saasom: Greverne, Friherrerne og Proprietairerne ved deres Fore valtere eller Fogder, men Amtsforvalterne, Regimentss skriverne og Forvalterne selv, dog alle tilligemed hvert Steds Birke: eller Herredsfoged, paa en dertil beqvem og imellem dem aftalende Tid (som ingen under vilkaarlig Haard Straf forud maae bekiendtgiøre) overalt herom inqvirere, det Forbrudte hos de Skyldige indsøge, og utilladeligt Brændeviins-Redskab, saavel Riedlen, naar den er indrettet eller tienlig til sligt Brug (iont ingen Hat eller Piber var derved), som Hat og Piber, paa fora M m 5 ordnet (*) Cfr. K. Br. 3 Dec. 1757. r. om Brændeviinsbranden i Dmk 2-4 §. 23 Nov. ordnet Maade lade i Stykker staae, saa at det bliver al deles ubrugeligt; faa og hver Gang, hond enten noget ved Jugvifitionen opdages eller ikke, derover, dog paa ustemplet Papir og uden Betaling, forfatte behørige forretninger, som for Kongens Gods ved Regiments frivernes og Forvalternes, og for Grev og Friherkas berne ved de derfor aflæggende aarlige Regnskaber frem legges, men for Proprietair Godserne tilstilles vedkom mende Aintsforvaltere, som samme tilligemed Forretnin gerne over Strsegodserne ved deres Regnskab ligeledes carligen fremlægge, til Beviis, at denne Fr. tilbørlig er efterlevet. Hvad Bøder, der falde for Forbrydelser, som ved disse Inquisitioner opdages, forundes dem, som samme Inquisitioner forrette, til lige Deling; Ligesom Kiøbstædernes Indvaanere samt Herreds: og Birkefogderne og andre, for hvad de opdage, tilfalder, hvad dem i saa Maade ved bemeldte Frr. er bevilget. (Disse aarlige In quisitioner ophørte i Følge Fr. 2 Sept. 1773. 8 §. See Fr. 2 Aug. 1786. 8:15 §). 3.) Dersom Bønder eller andre, naar bemeldte Inquisitioner foreta ges, enten samle sig for deri at giøre Hinder eller Modstand, eller og nogen truer eller overfalder dem, som Inqvifitionen forrette, da, naar det bevises med ade Vidner (som Vedkommende i fornødent Fald paa For retningen fan medtage, og hvilke, uanseet de selv bleve angrebne, dog som lovgyldige Vidner heri seal an fees), skal de Skyldige derfor uden Forskaanelse undgielde med Fæstnings-Arbeide og anden Straf efter Sagens Omstændigheder. (See Fr. 2 Aug. 1786. 16 §). 4.) Bagere overalt i Kiøbstæderne maae herefter ikke brænde Brændevin, under 20 Rdlrs Straf for hver Gang. Og Mollere, som i saa Waade overtræde Consumt. Sr. 31 Dec. 1700. 6 Cap. 6 §, undgielde med lige Straf. Fr. om Brændeviinsbrænden i Dmk 4:58. Straf. (See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. V Cap. 206 *). 23 Nov. 5.) De, sour imod Conf. Sr. 6 Cap. 14 § urigtigen angive deres Korn til Brændeviinsbrænden, eller og brænde Brændeviin af noget, Kornvarer eller andet, hvoraf den til Brændeviinsbrænden paabudne Consumtion ikke er betalt, bøde for hver Skieppe Korn 4 Rðir, og for andre Varer i samme Proportion, foruden at have det Uangivne forbrudt, og deraf Consumtionen at svare. (See Conf. Fr. 1778. V Cap. 15 §). Additamentum d. Husumschen Tonnen und 23 Nov. Backen-Ordnung v. 29 Oct. 1742. p. 200. Patent wegen d. Mag. Korn-Ausschr. in Schleswig, 29 Nove Holstein u. Pinneberg f. 1758. p. 206. 1758. Pl. om Vidners Forelse i de Sager, som an- 3 Jan. gaae Toldsvig samt Betientes Forhold, med videre, for saavidt til Toldvæsenet henhører eller deraf dependerer. Kammer. P. 3. Cfr. Told-R. 1768. XX Cap. 5 §. Naar slige Sager foranstaltes til Undersøgning og de Paagieldende ikke ere tilstede, hvor Vidnerne, som derom kunde give Oplysning, skal føres, maae (for, at forekomme Hinder og Ophold i disse Sagers Oplysning) disse Vidner ikke desmindre i Gieste: Ret efter Aftens Varsel afhøres; dog at vedkommende Øvrighed forud beskikker en lovkyndig Mand til Forsvar for den eller de Fraværende, som indvarsles for samme Forhør eller Tingsvidner paa deres Vegne at anyøre. Bon. (*) Cfr. Resol. 7 Aug. 1777. 23 Jan. 30 Jan. 31 Jan. 7 Febr. Von. wegen Zumpen. Ven. Daß allgar keine Papier-Lumpen aus Schleswig, Holstein u. Rankau nach fremben Landen geführet werden mögen. (Cfr. Bon. 17 Jun. 1779). P. 4. Pl. Ang. hvor lang Tid det hos de Hands lende her i Forraad værende fremmede forarbeibede Guld og Sølv maae udfælges. [Gen. L. Occ. og Com. Coll.]. P. 7. Da det ved Fr. 1 Jul. 1757 er forbudet, at intet fremmed forarbeider Guld og Selv mane til Forhand ling i Khavn og Siellands Stift indføres; Saa bliver (for derved at forekomme Misbrug og at ingen under Paaskud af forrige Beholdning skal bestandig hen til udfælgning falholde deslige Varer) en vis Tid fastsat til saadan Beholdnings Udsalg. Til hvilken Ende saavel Kræmmere som andre af Indvaanerne i Khavn, der for: Hen med fremmed forarbeidet Guld og Sølv have handlet, maae indtil yeaar 1759 beres Beholdning uds fælge, men efter den Tio skal det, under Varernes For: Brydelse og anden vedbørlig Straf, aldeles være dem for budet med fremmed forarbeidet Guld og Sølv at handle. Skulde der ellers være nogen, som allerede fra fremmede Steder have saadanne Varer i Commiss sion til udsælgning, da skal samme nu firar af landet udføres, alt under forestaaende Straf for dem, som maatte betrædes derimod at have handlet. Pl. Hvorved Pl. 15 Febr. 1757 (Om Korns Judførsel Sondenfields) forlænges til 1758 Aars Ubgang. p. 8. Fr. Hvorved, i Henseende til det i Khavn indrettede fattige Borns Opfostringshuus og de derhen lagte alene privilegerede Lotteries Indkomsters Sikkerhed, befales, at fornævnte alene privilegerede Lotterie Sal Fr. om Lotteriets Preference. sal herefter i Tilfælde af Stervboer eller anden mislig 7 Febr. Betaling have hos Lotteriets Collecteurer, for de dem anfortroede Lotterie Penges Oppeberfel, Præference i slige Debitorers Gods og Formue nest efter Pant og ef ter dem, som i Følge Loven og Frr. ere privilegerede. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 9. (†) Confirmation paa et almindeligt Brand: Affeu: 24 Febrs rance:Societet for Eiere af completerede, ucompleterede eller ufrie Gaarde, Lade: eller Avlsgaarde, Selveiers gaarde, Lystgaarde eller Korn og Pakhuus: Bygninger paa Landet i Ribe, Aarhuus, Viborg og Aalborg Stifter. (Kom, saavidt vides, ikke i Stand. See Brandforsikrings Anordn. for Landet 29 Febr. 1792). Aalborg 4to. Pl. Ang. Forbud paa fremmede Elfen- 13 Mart. beens, Skildpadde og Burboms Rammes Indfersel i Khavn og Siellands Stift. (Saasom Kammagerne i Khavn giøre dem gode og for billig Priis). [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 10. Cfr. Told R. 1768. Ingen af bemeldte Kamme maae herefter til Khavn og Siellande Stift indføres, under Confiskation og anden vedbørlig Straf; og for at forekomme deres Indsnigelse, skal alle deslige i Kramboderne i Forraad væs rende Kamme strax mærkes. Ligeledes stal Rammas gerne, under alvorlig Straf og deres Privilegii Tab, med et vist Mærke tydelig betegne de af dem forfærdigede Kamme, at de fra de fremmede kan kiendes; saasom umærkede Kamme, naar de antreffes, sal confiskeres. Kammagerne skal og altid levere deres forfærdigede Kamme til billige Priser og i Tilfalde vel billigere, end de fra fremmede Steder kan haves, og ingen Tid uden tilstræffelig og beviislig arsag Priserne derpaa forhøie, saafremt de ikke vil vente, at dette Forbud strax igien ophæves. Taxt 20 Mart. Taxt paa raae Huder. Taxt (udstedt af, Khavns Magistrat) paa raae Hu der og Skind i Khavn. p. 135. 31 Mart. (†) Sorbedring og Tillæg i Fund. 31 Mart. 1754 for Skildres &c. Academiet. (See Siegl. 21 Jun. 1771). Khavn 4to. 17 Apr. 17 Apr. 22 Apr. 18 Maj. 18 Maj. 19 Maj. 19 Maj. 27 Maj. 27 Maj. Declaration der wegen des, geschwächten Perso nen, zu haltenben Che Versprechens, und der bey den Heirathen der Kinder erforderlichen elterlichen Einwilli gung, ergangenen Vengen (20 Sept. 1632, 18 Jul. 1681 1. 22 Aug. 1642, it. Rescr. 17 Maj. 1664) f. Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau. (Cfr. Vdn. 22 Dec. 1786), p. 120. Samme for Slesvig. p. 122. Pl. Hvorved Anordningen 26 Mart. 1751 (om Handelen paa Grønland) igientages og skierpes. (See fornyet Anordn. og Forbud 18 Mart. 1776). p. 11. Pl. Om Forbud paa Heftes Udførsel af Danmark. (Ophævet ved Pl. 1 Febr. 1763). P. 14. Samme paa Tydsk for Slesvig. (Cfr. 8 Sept. 1758). P. 15. Bon. Wegen Abstellung der förmlichen Injuriens Processe in den Städten des H. Schleswig. p. 125. Sanime for Holsteen og Altona. p. 127. Kammer Pl. (Resol. 24 Jan.) Ang. Consumtion af Sirup, Mallast og Opstikning, som bruges til Brændeviinsbrænden i Khavn. (Cfr. Told-R. 1768 26 Cap. 3 §. See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. VI Cap.). P. 16. Kammer P. (Resol. 27 Jul. 1757 og 24 Jan. 1758) Ang. Consumtion af Sukkervand og Skum, samt Sirup, Mallast og Opstikning, som bruges til Brændevinsbrænden i Danmark og Torge (Khavn undtagen, hvor a parte Placater af 23 Aug. 1757 og 27 Maj. 1758 berom cre udgangue. See, saavidt Dans mark Pl. om Consumt. af Sukkervand &c. mark angaaer, Cons. Fr. 15 Oct. 1778. VI Cap. og, 27 Maj. ang. Norge, Fr. 22 Jun. 1792. 12 §). p. 19. Rammer Pl. (Resol. 23 Maj.) Hvor meget Pro: 3 Jun. vision (Smør, Tala, Brød c.) de Handlende, som befeile de americanske Eilande, skal efter Skibets Drægtighed hver Reise til Forhandling medtage. (Ophæver ved Fr. 9 Apr. 1764. II Cap. 2 §). p. 21. Samme paa Tydsk. p. 22. 3.Jun. Raadstue-Pl. (Rescr. 19 Maj. til Gen. Gous 14 Jun. verneuren over de vestindiske Eilande, samt G. L. Oecon. og Commerce Coll., ved hvis Brev det er bekiendtgiort Khavns Magistrat *) Ang. Arrest paa Nogens Person eller Gods paa Eilandene St. Croip, St. Thomas og St. Jean. (Til Handeleus og Creditens Understst telse for Indbyggerne paa bemeldte Eilande). p. 136. Ingen Arrest paa Nogens Person eller Gods, rient samme ved Dom er stadfæstet, skal medføre nogen Præs ference, de andre Creditorer til Fornærmelse, eller hins dre dem paa eget ansvar at declarere den, som Arrestert er erhvervet over, for Fallit, og kalde Kettens Middel til at tage Boen under Administration som en Fallitboe; dog at saadan Begiering til Rettens Middel skeer, førend Udlæg efter Dommen lovlig er vorben begiert, og ved børlig (*) Præmisserne af dette Rescr. (som i Anledning af en deel Khavnske Kiebmænds Anjogning er afganet til Goas verneuren paa be meldte Eilande or at underfiette dies Indbaggeres Handel og Credit) anjores følgende G. und fil samme: Saaiom Arrest for a ester Lovens Hensigt og Mening ei giver den, som den har ladet giore, nogen saadan sort in elee Rettighed, hoererter fan er hverves no en Pante- eller pioritets-Rettighed i de are reste ede Effecter; men alene en Met til at paastaae, at famine Effecter ei mane jorettes elle a bændes, men fulle blive tiltede, paa det han etter erhvervet Dem fan eis e Execution derudi, fra hvilken tid hans Pric ritets Ret fem or andre Creditorer, til at nyde sin Betaling af sarme Effecter, forst begynder. (Eir. Fr. 30 Sept. 1778). 28 Jun. Pl. om Arrest p. St. Croix &c. 14 Jun. borlig forfulgt; Og hvor Udlæg formedelst Indßtevning til høiere Ret ikke fan bekommes, da førend Dommen saaledes, som 1-24-22 foreskriver, for Rettens Middel, som Udlæg gior, er vorden forkyndet. Sagsom efter den Tid ingen Fallit Declaration bør finde Sted, dem, som ved Arrest, Dom og lovlig begiert og forfulgt Udlæg have forget for deres Net, til Hinder udi deres lovlig erhvervede Ret i nogen optenkelig Maade. Naadstue Pl. (Resol. 15 Mart. 1757, bea fiendtg. Khavns Magistr. v. St. Kammer Br.) At ins gen i havns, Friderichsborg og Cronborg Am ters Vildbane efterdags mane sætte i deres Mark: og Hauge-Gierder eller andre Indhegninger saadanne Staver, de saa kaldte Tvejerter eller Staketter, som ere spidse paa den opstaaende Ende, eller nogen anden flig Inven tion, hvorpaa Vildtet fan komme til Skade, under Straf at bode 2 Skill. for hver saadan spids Staver, Evejert, Stafet eller deslige, som den Sigtede overbes vises at have fat. De, som have saadanne Gierder eller Indhegninger, skal inden 6 Maaneders Forløb under lige Straf samme forandre saaledes, at Vildtet derpaa ikke fan bekomme fade. p. 138. 3. Jul. Fr. Om Told og Consumtionssvigs Afskaffelse med Brændeviin i Norge; Til Frs 8 Mart. 1757 nsiere Efterlevelse. (See Oplags Fr. 31 Maj. 1793 og Fr. om Afgifterne af Vine og Brændevine af Druer 17 Dec. 1794. Cfr. Told-Fr. 26 Nov. 1768 03, saas vidt Kornbrændeviin angaaer, Fr. 22 Inn. 1792. 15 §). P. 23. 1.) I Told og Contra:Bøgerne ved alle Toldsteder, hvor fremmede Varers Losning efter Told-Ordonnancen er tilladt, skal ei alene paa allerede anordnet Maade holdes special Rigtighed over hvor meget fremmed Bræn deviin, være sig franse, rhinse eller andet deslige, en- hver Fr. om Toldseig c. m. hviin i Nge 1-2 §. hver Handlende ved Indførsel Tid efter anden til Oplag 3 Jul. eller til Fortoldning angiver, men endog desuden holdes Conto over hvad enhver udsælger af det fortoldede Bræn deviin til bekiendte ved Navn anførte Folk paa Landet, som ere privilegerede samme igien at falholde. Af Oplaget afskrives, som sædvanligt, hvor meget til Udførsel hver Gang angives, saavel landverts, hvor saadan Udførsel af Oplagene er tilladt, som soeverts. Disse Angivelser skal ei alene giøres af Oplagshaveren selv under hans egen Haand, og ei ved nogen anden uden i lovligt Forfald, men og baade af ham og Kiøberen offentlig paa Toldboden i Tolderens og Controlleurens Nærværelse eedelig forsikkres, at det angivne Brændeviin virkelig er destineret at udføres af Riget, uden at deraf noget med deres Vidende eller Willie forbliver i Norge, eller føres derhen tilbage (See Fr. 31 Maj. 1793.78 B. 2); Hvilken skriftlige Forsikkring bør med Tolderens og Cons trolleurens Paategning, at den saaledes er ffect i deres Overværelse, ved Toldbogen fremlægges. Dersom noget herimod forbrydes, og Oplagshaveren befindes dert en ten som Medvider eller Medhielper at have mindste Deel, bliver han ansvarlig for al derpaa følgende Straf, liges saavel for saavidt den paaligger Kiøberen (naar denne ikke kan rette for sig), som hvad ham selv vedkommer; Saa bliver og Kiøberen under den aflagte Eed forbunden, det Angivne selv at udføre, eller og, om han lod der ved en anden udbringe, da derfor at indestaae og selv svare for hvad Mislighed derved maatte foreløbe. 2.) Det paa Oplaget afskrivende Brændeviin maae ikke i Krukker, Flasker og deslige differente Kar land eller soeverts udføres, men saadant bør skee paa halve og hele Ankere, Tønder eller Orehoveder, ved rigtig indeholdte Pottes maal anført. Hvilke Ankere og Fustager skal vare fiens delige fra dem, der forblive i Niger, derved, at paa IV. Deel. 92 n Hoer Fr. om Toldfvig c. m. hviini Nge 2-4 §. 3 Jul. hver af dem gieres 2 lige store Spundhuller, nemlig det sædvanlige og et andet jevnfides i næste Stav. Og blive disse Fustager alene til dette Brug. Skulde saadan distingveret Fustage herefter findes hos andre, end Oplagshavere og dem, som vare i Værk med samme af Riget, efter derpaa hos sig havende Passeerseddel, at udføre, skal den, som dermed betrædes, hvad heller det var ledigt eller ikke, og uanseet det ene Spundhul igien funde være tilskarret, straffes som for indpractiseret Brændeviin efter samme Fustages fulde Størrelse. (Cfr. Told: N. 1768. 18 Cap. 14 §. See Fr. 17 Dec. 1794. 4 §).

3.) Ligesom ved alle toldbare Varer, som nogensteds føres, tal fra nærmeste Toldsted følge behørig, af den Kgl. Controlleur paategnet, Passeerseddel, saa skal og ikke, hvad saavel forbemeldte fremmed Brændeviin angaaer, hvilket enten maatte være destineret at gaae ud af Riget, eller der at forblive, som og Kornbrændeviin, nogen Passeerseddel gielde, der ikke, paa samme Tid og Sted Varerne antræffes, strax af den dermed antrufne Person kan forevises, og med Qvantiteten saavelsom hans rette Navn kommer overeens. Ikke heller bør Passeersedler paa Oplagsvarer gielde for længere Tid, end nødvendig behøves til at faae dem beqvemmelig til deres deri bestemte Sted af Riget udførte. Men skulde nogen Passeerscodel (som paa forteldet Brændeviin, der forbli ver i landet, udgives og derved bor giemmes, indtil Brændevinet af de dertil Privilegerede er udtappet) efter fin Datum findes af langt ældre Tid, end den, hvori det Ovantum, den lyder paa, i Henseende til Stedets Kæring, kunde været afsat, saa bør den ikke heller ansees af nogen Gyldighed til flere Qvantiteter dermed at hiemle (Cfr. Teld R. 1768. 15 Cap.).

4.) Ved Angivels serne paa det Brændeviin, som af Oplagene landverts til noget fremmed Sted fores, skal hver Gang tillige mei Fr. om Toldsvig :c. m. hviin i Nge 4-7 §. meldes det Sted paa Grændserne, hvorhen det er desti- 3 Jul. neret, eller hvorover det bringes; og maae de, som det føre, dermed i Norge ikke passere andre end de alminde lige Landeveie, som gaae nærmest til samme Sted. Betrædes nogen dermed paa Afveie, som løbe ind i Lan det til nogen Bøigd eller Sted i Riget, ansees de paa lige Maade, som de, der saadant Brændeviin have indsneget. 5.) Alle og enhver paa Landet, være sig Bønder, Skydsskaffere og andre, som blive anmodede at huse eller befordre inden eller udenrigs Brændeviin, bør iagttage, at derved findes den befalede Rigtighed, eller i dets Mangel samme Brændeviin til nærmeste Toldsted til Confiskation henbringe. Forseer nogen sig herimod, skal han med Fæstnings: Arbeide eller anden tilstrækkelig Straf paa Kroppen, efter Sagens Beskaffenhed, ansees. 6.) Sælger nogen i Kiøbstæderne eller paa Landet saadant Brændeviin for ringere Priis, end det efter lovligt Indkiøb og den ved Fr. 8 Mart. 1757 deraf paabudne fulde Rettigheds Svarelse bør gielde, undgielder den Sælgende baade for det saaledes solgte saa og for alt det hos ham forefindes, ligesom for indsneget Brændeviin, uden at paa forevisende Passeerseddel eller noget andet foregivende Beviis i flige Tilfælde bliver at ansee. (See Fr. 17 Dec. 1794. 4 §). 7.) Skips pere og alle andre, som indsnige Brændeviin, eller der med imod denne Anordning begaae Understab, skal have Varerne forbrudt, og deraf svare dobbelt Told og Cons sumtion, samt bøde hver for sig fra 50 til 200 Rdlr efs ter Varernes Qvantitet, foruden de Bøder, som efter Told Ordonnancen forbrydes, hvor Losning skeer paa utilladelige Steder. Og som hver Skipper bør paaagte og stane til Ansvar for, at intet kommer fra Skibet, uden hvis angivet og behørigen clareret er, saa undgiels der han og for hvis hans Skibs: eller andre inden Borde Mn2 bafte Fr.om Toltsvig te. m. hviini Nge 7-8 §. 3 Sul. hafte Solk i saa Maade forøve, naar de ikke selv fan rette for sig. 8.) Af alle Confiskationer og Bø der, som efter denne Fr. forbrydes, nyder Angiveren den halve Deel, og den øvrige halve Deel tilfalder Kon gens Fifcum. (See Fr. 17 Dec. 1794. 4 §. Cfr. Told Fr. 1768. XIX Cap. I Art. 3 § og XX Cap. 18 §). 5 Jul. 7 Jul. 7 Jul. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Jun.) Svorledes Broelæggerne i havn sig skal forholde i Henseende til Broclægning; foruden hvis derom er befas let i Fr. 21 Maj. 1680. (Cfr. Pl. 10 Maj. 1764. See Fr. 20 Aug. 1777 *). P. 139. 1.) Broelægger: Juspecteuren skal have fuld Myndighed over Broelæggerne, og maae de ingen Broe, Nenbesteen eller Fortong lægge eller omlægge uden efter hans Anviisning; ei heller tage mod Betaling for Arbeibet, før det af ham er eftersect. 2 til 8.) Bestemmer, hvorledes Broen, Nendestenen c. skal lægges og Be talingen derfor. 9.) Naar Breelæggerne vise sig opsætsige imod Broe-Inspecteuren eller overhorige imod Anordningerne om Gadernes og Nendestenenes Broelæg ning, al de af Magistraten uden ordentligt Søgsmaal eller Dom straffes enten med spansk Kappe, en liden Mulet til de Fattige, eller nogle Dages Vand og Brød, eller og ganske caffères, alt efter forseelsens Beskaffenhed. Von. Welchergestalt hinkünftig der Ehebruch in Schleswig zu bestrafen fen. p. 132. Reglement wegen der bey den ordentlichen und ausferordentlichen Zusammenkünften des Bonden oder Ding. Gerichts im Amte Gütten zu erlegenden Gebühren. P. 133. pl. () Og Rescr. 15 Mov. 1782, hvorved Breelægger-Lauget i Khavn er ophævet. Forb. paa saltet Fleffs Uds. Pl. Ang. Forbud paa saltet eg róget flefts og 10 Jul. Opekisds Udførsel af Danmark til Mikkelsdag. p. 29. Samme for Slesvig. p. 30. 10 Jul. Anordning anl. Forandring og bedre Indret: 4 Aug. ning ved Postvæsenet i orge. Cancel. p. 31. Cfr., aug. Posten mellem Stavanger, Bergen og Molde, Pl. 8 Dec. 1786. Gr. At Correspondencen i Norge syndigere og med mere Sikkerhed kunde befordres, end hidtil skeet er formedelst Postbøndernes Seendrægtighed og Skiodesløshed paa adskillige Steder. I Art.) Posten overalt i Norge, hvor Post anlagt er, skal fremdeles sydses af visse dertil forordnede Posts bønder, og paa det disse med desto større Flid dens syndige og sikkrere Befordring skal lade sig være angelegen, befales følgende: 1.) Fornævnte Postbønder skal af den norske Gen. Postkasse derfor nyde (fra den Tid Indretningen er kommen i Gang) 8, 10 og nogle faa Steder 12 Skill. for hver til efter Veienes Besvær lighed, og saaledes som det nu efter hver Egns Beskaffenhed er fastsat, hvilket af Gen. Postamtet nærmere bes kiendtgiøres Fogderne, for derom Benderne at under rette; og skal de af Postbønderne, som fare hen til Kiøbsteden at hente Posten, derfor nyde halve Skydspenge for denne Tour fra deres Hiem til Post-Contoiret, mod hvad de ellers nyde for Milen derfra og henefter at ride meb Posten. 2.) Postbønderne skal desuden nyde efterskrevne Friheder: Imo.) For hver Poststation eller Skydsskifte skal Postbønderne have I Postkarl og paa nogle Steder efter Veienes Beskaffenhed 2de Postkarle til Postens Førsel (saaledes som det af Gen. Postamtet nøde vendigt eragtes), hvilke Postkarle tilligemed Postbønderne selv, som staae til Ansvar for Posten og i besværs lig Vei og Føre maae være Postkarlen behielpelige til Pos Mn 3 stens Adn. om Postvæseneti Nge 1 Art. 2-3 §. 4 Aug.stens Fremførsel, for Udskrivning til Soldat skal være befriede, og naar fornævnte Karle have tient som Posts karle i 7 Mar upaaklagelig, skal de, i Henseende til den Travallie der følger Postens Førsel, som bør see Nat og Dag, fra al videre Udskrivning eller Enrollering være fritagne. 2do.) Postbønderne skal fremdeles være befriede a.) for al Slags frie Seyds, være sig til Eis vile eller Militaire, og i hvad Tilfælde det end maatte være (Post Betienterne alene undtagne, naar de efter Gen. Postamtets Foranstaltning udi Post Affaires reise igiennem Post-Touren). b.) For Veienes Reparation og Vedligeholdelse (*). c.) For at tiene som Lavretss mænd, enten ved de ordinaire Tinge eller andre ettergange. d.) For Vagthold over Arrestantere. e.) For Kiersel til Kongsberg Værk. f.) For at holde de saa faldte Holds:Heste for Reisende, og ellers i Almindelighed for alle de personelle Byrder, som den gemene Almue paaligge, saasom Postbonden tilligemed hans Karl og Heft altid maae være parat til Postens Tieneste og Befordring. 3.) Derimod skal Postbønderne, som Lægds Udredere og ellers i alle andre Tilfælde, efterdags fvare alle Kgl. Skatter og udgifter, lige med den øvrige Almue, og deri for ingen Deel være undtagne; samt ellers lade sig være angelegent, at Posten uden mindste Ophold, saavel Nat som Dag, med tilbørlig Flid og Agtsomhed befordres; til hvilken Ende de overs alt, hvor mueligt er med Heft at fremkomme, alle Tider stal befordre Posten til Best, undtagen om Vinteren, naar den med Slæde bedre kan fortbringes; saaledes at Posten, naar Veie og Føre ere passable, kan frembrin ges hver Miil i 1 Time, og naar Føret er besværligt, i 2 Zimer, saafremt det ikke er mueligt i fortere Tid at fremkomme. Findes nogen Postbonde deri forsømme= (*) Cfr. R. 17 Oct. 1788. lig, Adn. om Postvæs. iNge 1 A. 3 §-11 A. 1§. lig, skal han derfor bøde 1ste Gang 2 Rdlr, 2den Gang4 Aug. dobb it, og zdie Gang casseres som Postbonde, og derefter strap enrolleres til Soldat, om han dertil er tienlig. Er nogen Postkarl efterladen og seendrægtig eller skisdesløs med Pestens Befordring, skal han strax casseres og derefter tiene sin Tid som Soldat, enten han har tient længe eller fort som Postkart, og desuden derfor ester Sagens Beskaffenhed ansees og straffes. II. 1 §.) Da Postens sikkre og kyndige Befordring, til Landers almindelige Beste, vanskelig opnaaes, saa længe ingen ere iPost-Veiene, som have Indseende med, hvorledes Postbønderne og deres Folk opfylde deres Pligter, og kan opdage Forsømmelser; saa skal i Post Tourerne være cede svorne Post-Aabnere, som skal annotere paa Post-Memorialerne, hvad Tid og Klokkeslet Posten til hvert Post- Aabnersted ankommer og igien afgaaer, samt af Postklappen udtage og igien indlægge Brevene, som tilhøre dem, der boe i de omkringliggende Sogne, og ellers have Indseende med Underveis: Brevenes rigtige Befordring, samt derover i fornødent Tilfælde holde Bog, alt efter Post Sr. 25 Dec. 1694. 6 §; dog besørge Eierne selv saadanne Breve fra Post-Aabnerstedet afhentede, og dem igien leverede, som de i Postklappen til Befordring vil have indlagte, og maae Posten ikke paa noget Post-Aabnersted over Time opholdes. Opholdes den længere, stal Postbonden eller Karlen melde det for nærmeste Post- Aabner, som det paa Post Memorialen tegner. Disse Post-Aabnere skal af Gen. Pestamtet, efter Overlæg med Vice Statholderen, ordineres. Og skal de Kgl. civile eller militaire samt geistlige Betiente, som boe i Post. Touren og til Post Nabnere beskikkes, it. Lensmænd, Giestgivere og andre, som dertil boe beqvemmelig, sansnart de derom anmodes, sig samme, til det almindelige Beste, uvægerlig og uden nogen Forevending paatage, N11 4 saa= Adn. om Postvæsenet i Nge 11 A. 1 §-1v A. 4 Aug. saaledes som de af Gen. Postamtet til Postens og Corres spondencens Sikkerhed og Befordring vorde instruerede. 2.) De Kgl. Betiente, som sig saaledes antage Postens Befordring og med mueligste Flid forrette, maae for deres Umage derved være fritagne for at svare Underveis- Porto af deres egne Breve; og Lensmændene samt Giests giverne og andre gotgiores og betales, hvad Kongen hver af dem bevilger, som dem fra Gen. Postamtet nærmere bliver tilkiendegivet (*). 3.) Hvis nogen III.) Maar Post Aabner enten viser sig uvillig og efterladen i det ham derved tilkommer at forrette, eller conniverer med Postbønderne eller Karlene i deres Forsømmelse og Seendrægtighed ved Postens Skyds, skal han bøde til Gen. Postkassen, nemlig en Betient, af hvad Stand han er, 5 Moir, og en Lensmand, Giestgiver eller andre 2 Rdlr; og skal dog alligevel vedblive som Post Nabner, om det af Gen. Postamtet maatte eragtes. nogen Postbonde formedelst Ophold og Forsømmelse med Postens Befordring i Bøder forfalder, al samme tils lægges den, som Forseelsen opdager, hvad enten det er Postbondens Naboe eller andre, og skal deslige Bøder, hvori Post-Aabnerne eller Bønderne forfalde, uden fores gaaende Proces og Dom erlægges, hvis ikke, da af Fogden efter Gen. Postamtets Requisition paa den Skyldiges Bekostning ved Udpantning inddrives. IV.) Alle og enhver, som underveis antreffe Posten, skal lade der have frie og ubehindret Passage, uden i ringeste Maade at opholde eller hindre den; og skulde nogen Postkarl uns derveis med Posten komme til Stade eller Uleilighed og behøve hielp til Postens Befordring, skal enhver, som han i flig Begivenhed forlanger nogen Assistence af, ham imod billig Betaling strap hielpe, paa det Posten ingen Ophold (*) See Rescr. 27 Mart. 1761. Adn. om Postvæsenet i Nge IV-VII A. 1 §. Ophold skal lide; Er nogen herudi uvillig, skal han 4 Aug. straffes som de, der Kgl. Post og Breve have opholdet og forhindret. V. 1 §.) Til Postkarle skal tas ges vorne og friske Folk, helst Bøndernes egne Sønner, og hvilken af dem Postbonden finder sig tient med (*). Saasnart en gaaer i Tieneste som Postkarl, skal samme meldes den Kgl. Post-Controlleur og af ham meddeles et Beviis at forevise Sessionen, for der at annoteres, hvad Tid han til Postens Tieneste er antagen, hvilket Beviis der skal paategnes, og derefter uden Betaling tils bagegives Postkarlen. 2.) Postbønderne skal indlevere en Liste over deres Sønner og Tienestekarle til Post-Controlleuren, hvorpaa deres Alder er anført, paa det han i paakommende Tilfælde kan vide, hvad Folk de have, og at dem ikke mangler fornødne og duelige Folk til Postens Befordring. 3.) Naar en Postkarl har udtient sin Tid upaaklagelig og derom begierer Attest, skal samme ham af Post Controlleuren uvægerlig til Sessionen meddeles, hvorefter han af Sessionens Deputerede uden Ophold skal forsynes med vedbørligt Pas, at være frie for Militair Tieneste og Enrollering. 4.) De Postbønder, som ikke selv have Sonner, eller mangle duelige og paalidelige Karle til Postens Befors dring, skal assisteres med Postkarte fra de andre Posts bønder, som have Folk tilovers. VI.) Skyds, pengene skal aarlig betales til Postbønderne enten ved nærmeste Post-Contoir efter Postgaardens Beliggende eller paa anden Maade, saaledes som Gen. Postamtet til Bøndernes mere Beqvemmelighed nærmere udfinder. VII. 1 §.) Alle Bønder i Post-Touren, som ordineres til at holde Skyds for Posten, skal, uanseet hvad Inds vending end derimod giøres, være pligtige til sig samme Nn 5 (*) See Rescr. 29 Jun. 1781, at Adn. om Postvæsenet i Nge VII A. 1 §-x1 A. 4 Aug. at paatage, efterdi det er uomgiængelig nødvendigt til Postens Befordring, at have beqvemme og beleilige Skyds= Skifter.e Skyds Skiftested enten deer eller bliver saa forarmet eller tiodesiós, at Postens Befordring ham ei længere kan betroes, skal det af Post: Rabneren strax til Post: Controlleuren anmeldes, som det til Gen. Postamtet res fererer, at en anden duelig Bonde i hans Sted betimelig igien kan vorde beskikket. VIII.) Da Posternes Befordring i Norge meget hindres derved, at Veiene, hvor Posten passerer, ei til rette Tid vorde reparerede og holdte i vedbørlig Stand; saa blive vedkommende Betiente herved alvorligen anbefalede, at de, hver for fine Districter, lade sig Veienes Reparation og Vedligehol delse, saavel Vinter som Sommer, efter yderste Mues lighed være angelegen, paa det Posten ei i Mangel deraf Skal opholdes. IX.) Isteden for den Romsdalske Post, som hidtil ikkun har passeret til og fra Kronhiem hver 2den og 3die Uge, skal efterdags anlægges en regulair og ugentlig Post imellem Tronhiem og Christiansund og Molde, til Beqvemmelighed for Correspondencen imellem disse Steder, hvormed og Brevene overalt til Romsdalen kan befordres. Brev Portoen for disse Steder skal af Gen. Postanitet ved Placater nærmere befiendtgiøres. (See Pl. 15 Dec. 1758). 2.) Naar Opsidderen paa et saadant X.) Overs alt i Norge, hvor regulære Poster ere anlagte og ugentlig passere, skal alle Extra: Postbudde efterdags være afskaffede, af hvem eller til hvad Ende de hidtil have været holdte, saasom alle skal sende deres Breve med den ordinaire Post, under Mulet efter Sr. 25 Dec. 1694 13 §, og skal deslige Bøder i paakommende Tilfælde forstaaes og inddrives efter Fr. 8 Apr. 1715. (See Fr. 16 Aug. 1775). XI.) Den Kgl. Post.Controls leur i Norge, som under Gen. Postamtets Direction .ftal Adr. om Postvæseneti Nge x1 Art. skal besørge denne Indretnings Istandsættelse med hvad 4 Aug. deraf dependerer, og ellers paaagte hvad ham, Postvæsenet vedkommende, videre maatte foreskrives, skal herudinden, til Kongens Tieneste og Gen. Postkassens Beste, af de Kgl. Beriente sammesteds see al muelig hielp og Assistence. Patent. Nach welchem die am 25 Oct. 1756 in 19 Aug. Schleswig verbotene Ausfuhr des Getraides nach Hol stein, Pinneberg, Altona und Ranhau wieder erlaubet wird. p. 40. Pl. Ang. Toldens Forhsielse paa alle Slags frem: 25 Aug. mede malede Tapetserier, som til Danmark og Norge indføres (til 16 Sf. Spec. af Qvadrat-Alen isteden for 8 p. C.). Saasom samme i Khavn forfærdiges. (Forandret ved Told:. 1768). P. 41. Fr. Ang. Hoe: Udskrivning af Danmark til den i 8 Sept. Holsteen cantonnerende Armee (4 Lpd pr. Ed. H. K.) for Betaling. P. 42. Pl. Wegen Bestrafung dererjenigen, welche wis 8 Sept. der d. Verbot 18 Maj. 1758 aus Schleswig Pferde ausführen. P. 44. Patent. Betreffend die in der Hohner garde, wie 13 Sept. auch zu Meggerholm, in der Crop-garde, Ames Gots torf, sich einstellende fremde Holz Diebe. p. 46. Skibs-Artikler saavel for Ober- og Under: 22 Sept. Officerer, som alle og enhver, Gemene og andre, der fare paa de Coffardieskibe, som seile til Vestindien, Guinea, samt Middelhavet, eller paa lange Reiser om de Weft. [Cancel.]. P. 57. I Art.) Om Keds Aflæggelse og orsomhed. II.) Om Prædiken og Chor. III.) Om gudelig Samlings forsømmelse, Sværgen og Guds Bespottelse. 2 §.) Den, som misbruger Guds Navn med Guds Bespottelse, straffes paa sit, Liv uden al Maade, Stibs-Art. f. Vesifar. c. 111 A. 2 §.v A. 1§. 22 Sept. Naade, og skal til den Ende fængslet hiemføres. IV.) Om Skibs Raad og Justits. 2 §.) Skibsa Raadet skal bestaae af Capitainen eller Skipperen, Ober- og Under: samt tredie Styrmand, Baadsmanden, Tøm mermanden og Constabelen, som altid skal være af ulige Sal, 9, 7, eller i det mindste 5 Personer efter Skibenes Storlighed, hvilket Skibs Raab kal have Magt at kiende og dømme i alle Sager, og efter Beskaffenhed labe strasse al Forseelse, som skeer inden Skibsborde, hvad heller det angaaer Gods, Gre eller Liv; dog at ingen Execution paa Livet skeer, uden i Zilfælde, som i den XL ct. ommeldes, forend Skibsrettens Dom for Høiere Ret vorder approberet, og at ellers alting keer paa tilbørlig Maade og efter de fleste udi Skibsraaber deres Vota eller Meninger, og skal den nederste i Skibs raadet først sige sit Votum, dernæst den anden, som er nast oven for ham, og saa fremdeles. 3.) Førend Skibsraadet udi vigtige og Nogens Ere eller Liv paagieldende Sager forsamles, eller Retten i lige Sager sættes, skal Gud med Paakaldelse tilbedes, og siden hver Raadsperson især sin Eed aflægge, at han i Sagen upartisk vil dømme, og ingen vitterlig forurette.. Hvers Vetum skal af Skibs Assistenten, som er betroet at føre Protocollen, i Skibs-Protocollen indføres ved Dag og Datum, og efter de Flestes Vota Dommen fors fattes, samt i Protocollen indføres, af samtlige i Skibsraadet, som af lige Mening været have, underskrives, for Netten lydelig afsiges, og Vedkommende, om begies res, siden beskreven gives. V.) Om Assistens tens eller Skriverens Embede og de Dodes Middel. 1 §.) Assistenten eller Skriveren paa Skibet skal alle Domme, Befiendelser, Vidnesbyrd protocollere, og, naar forlanges, beskrevne give, samt, naar nogen ligger paa sit yderste, i 2de af de Anordnede i Skibs- 4.) raabet Skibs-Art. f. Vestfar. c. vA.1§-VIII.1§. raadet deres Overværelse, som Capitainen udnævner, lade 22 Sept. samle og have Ombue for den Syges Gods og Brevstaber, og, saasnart nogen doer, strax hans Gods rig tigen registrere, Registerings Forretningen i Protocollen indføre, og af samtlige lade underskrive. 2.) Intet deraf maae sælges underhaanden, men skal efter Skibsraadets Foranstaltning offentlig auctioneres for Masten, og derover behørig Rigtighed ved Dag og Das tum holdes, paa det Arvingerne kan veberfares Net, og iFald noget ei bliver solgt, saasom den Afdødes Føringss Gods, hvilket efter Nedernes Foranstaltning usolgt Arvingerne til Beste maae hiemsores, om Eieren doer paa Hiemreisen, da skal Assistenten flittig astpaagive, at Godset vorder vel fervaret, hvormed Daks-Officererne og andre Vedkommende efter Beskaffenheden skal have flittig Indseende, at intet deraf bortgives eller forkom mes, men alting dermed rigtig tilgaaer, med mindre de dertil selv vil svare. VI.) Om Rettens Hin dring, Justitiens Rettighed og Sangernes Løns Sorkortelse. 1 §.) Hvo Retten hindrer, skal straffes og agtes lige ved den skyldige Person, som straffes skulde. VII.) Om Justitiens Assistence og Sangernes Undsætning imod Raadets Ordning. 2§.) Skulde nos gen giøre Baadsmanden nogen hinder eller Forfang, i hvis hans Embede tilkommer, skal han have forbrudt sit Gods og Maanedepenge til Nederne, ja straffes paa Livet, ester approberer Kiendelse her, efter Ferseelsens Beskaffenhed. VIII.) Om Samling. 1 §.) Ca pitainen bør sammenfalde alle forsamlinger, og skal ingen anden Officeer eller nogen Particulair have Magt at holde nogen a parte Forsamling, under hvad Skin være kan, under 2 Maaneders Gages Fortabelse; men sis nogen fan have at andrage, skal fee riftlig til Capitainen og Skiberaadet, og sirar i Stibs-Protocollen ind= Skibs-Art. f. Vestf. c. VIIIA.IS-XIVA.4§. 22 Sept. indføres. 2.) Om ved nogen Forsamling videre foretages, end tilbørligt, stal Skibsraadet strax derover holde Net, og uden al Naade, andre til Afikye, crem plariter lade straffe den, som er Aarsag til flig Stempling, som en, der Mytterie har villet begynde; dog, om Forseelsen ansees med Livs Straf, forholdes med Execution efter IV Art. 3.) Til hvilken Ende alle, saavel Officererne som Gemene, skal inden Skibsborde og overalt hoide god Enighed, og under Livs og Eres Fortabelse hindre og afværge al indbyrdes Modtvillighed, Mytterie og Uenighed. IX.) Om Un derofficerernes og Gemenes Lydighed. X.) Om enhver Officeers Commando, og folkets ør: XI.) Om Skibets Ankerliggende og XIII.) somhed. Sorfriskning. XII.) Om Landfaren. Om Officerer at antage og forløve. I §.) Naar nogen Skibsofficeer eller andre Søeberiente doe eller afsættes, al Capitainen og Skibsraadet paa Rederiets Approbation sætte en anden dygtig Person til den vacante Bestilling; dog skal Formandens og den, som i hans Sted kommer, deres Besoldning sammenlægges, og siden deraf den halve Deel alene gives den, som i den Afsattes eller Afdødes Sted indsat bliver. 2.) Den Affatte maae hverken hemmelig eller aabenbar af noget had imod Naadet lade sig finde i noget Raadslag eller Stempling, under 6 Maaneders Gages Fortabelse eller Straf paa Kroppen efter Forseelsens Beskaffenhed. 3.) Dog maae den Afsatte til Bestilling forfremmes, naar det befindes, at han sig mærkeligen haver forbedret. XIV.) Om Tærning, Kort og Spil, Tusken og Bytten, Gieldsbreve og Testamenter. 2 §.) Tærning og Rortspil er aldeles forbuden. 4.) 201 Selgen, Kiøben og Tusken skal være ugyldig og ikke holdes, uden det af Skibs Raadet confirmeres. 5.) Ci Skibs-Art. f. Vestfar. c. XIV M. 5-xxIA. 5.) Ei heller stal nogen Gieldsbreve, Testamenter, 22 Sept. sidste Villie eller forpligter, som enten i Guinea eller Vestindien, Middelhavet eller paa andre lange Reiser underveis paa Forfriskningspladser eller og til Skibs giores, gielde, med mindre det skeer i Guinea eller Vestindien med Rettens, og i de fremmede Havne i Europa med de danske Consulers, eller til Skibs med Skibsraadets Kiendelse, som iagt skal tage, at intet fligt skeer af nogen, som sig Hustrue eller Børn efterlader, eller berved nogen Svig begaaes, eller at nogen tilloffes i Sygdom og Vildelse at fornærme sine Forældre eller Benner, dog ei formcent, om nogen de Fattige noget af deres Efterladte give vilde; hvilket dog alt udi Skibs: Protocollen skal forklares, og foruden saadan Rigtighed maae ingen slig Gield eller Bebrevelse tilstædes ved Netten at fordres. XV) Om at ingen maae sælge, fortuste eller forspille sine Rlæder paa Skibene eller i Landet. XVI.) Om forhold ved fiendtligt Tilfald. XVII.) Om Bartstiærs forretning. XVIII.) Om Bulder efter besat Vagt, item Fartøier, som komme uadvaret Stibet om orde. Hvo ester besat Vagt ved Land eller til Sves gier Bulder eller ulyd, eller den Plads, han er sat paa, ikke vel bevarer og seer til, at til Skibs ingen Skibe, enten Nat eller Dag, komme uadvaret eller uden Forlov om Borde, skal uden Naade efter forhen gangne og confirmeret Dom straffes paa Livet, og hans resterende Gage til Rederiet være forfalden. XIX.) Om Vagten. Hvo sin Vagt forsommer eller lader anden vaage for sig uden Capitainens eller den næstcommanderende Officeers Villie, skal straffes efter Krige Artiklerne, eller til Skibs under Kislen, for Masten, eller paa sin Gage; Ligeledes de, som sove paa deres Vagt. og Skibs:Redskab. XX.) Om Tilsyn med Gevær XXI.) Om dem, som no get Skibs-Art. f. Vestfar. sc. XXI-XL A. 2 §. 22 Sept. get Instrument eller Redskab fordærve eller for: XXII.) Om Uospiisning. komme. Om forhold ved maaltidet og Lovsang. ning. XXIII.) XXIV.) Om de Officerer og andre, som ikke spise i Cahytten. XXV.) Om Buttelever.. XXVI.) Om Drikke: Rantsonen. XXVII.) Om Drukkenskab. Drukkenstab paa Vagt eller i anden Redericts Forretning ftraffes efter Krigs-Artiklerne. XXVIII.) Om Victualia, som nogen vil kaste over Borde. XXIX.) Om Ild, Lys og tændte Lunter. XXX.) Om Tobaksdrikken. XXXI.) Om Brudet at vende og tørre. XXXII.) Om Syges Opvart: XXXIII.) Om Skibets Reenholdelse. XXXIV.) Om Skibs Aftrit. XXXV.) Om Klader at tørre. XXXVI.) Om Differents i Coursen og Gisningen. XXXVII.) Om Fortomring. XXXVIII.) Om dem, som sig ikke efter Artiklerne forholde. Hve, som ikke efter disse Artikler sig forholder, og ei er straffet, skal efter Hiemkomsten derfor tilbørlig straffes, særdeles Capitainen, Skibs Randet og Officererne, om de ikke fuldkommelig holde over deres Efterlevelse. XXXIX.) Om Journal og Dag-Regis sters Forhold. XL.) Om Tvist og Uenighed. 1 §.) Hvis nogen, som er udi Rederiets Tieneste, saa længe han tiener og Reisen varer, inden Skibsborde el- Ter paa Landet anretter nogen Tvedragt eller Uenighed, han have forbrudt en Maancos Gage, og desuden straffes efter Krigs: Artiklerne eller til Skibs for Masten, eller og efter Naadets Sigelse en Tid lang i Jern paa Vand og Brød. 2.) Hvo om Borde paa Slibet drager Kniv eller Værge med vred Hu, at giøre sin Naste nogen Skade, fient ingen Skade giøres, skal med Kniven slaaes igiennem Haanden til Masten, og sal staae saa lange, indtil han drager Kniven igiennem Haan Skibs-Art. f. Vestfar. c. XL A. 2§-XLIVA. Haanden, og derforuden have forbrudt 2 Maaneders 22 Sept. Gage. 3.) Saarer han nogen, skal hau drages under Kiølen og have forbrudt 6 Maaneders Gage; og omendskiønt dette holdes for Livsstraf, saa skal dog saa dan Dom, efter Skibsraadets Kiendelse, strax ereqveres.

4.) Dersom nogen saaledes dødes eller saares, at han døer af nogen saadan Skade, da skal den levende, som Gierningen giort haver, efter tilforn holdte Ret, Overbeviisning, og udi Skibsraadet strax paa friske Giernins ger affagte lovlig Dom, uden al Naade bindes ved den Døde, og begge tilsammen kastes over Borde, hvilken Execution i saadant Tilfælde af offentlig bekiendt Drab og strax maae exeqveres, og skal Gierningsmanden have forbrudt alle fine Maanedspenge, til Kongen og til Rederne.

5.) Hvis han staaer for Regnskab og neget til Rederiet skyldig bliver, skal foruden hans resterende Løn alle hans Midler, hvor de og ere og findes, være til Rederiet forbrudte og hiemfaldne, indtil Foldestgiorelse er skeet for hvis han til Nederne er skyldig bleven.

XLI.) Om Opsætsighed imod Capitainen og andre Officerer. Hvo sig imod Capitainen, Skipperen eller nogen anden Officeer, af hvilke de commanderes, opsætter, skal straffes paa Livet uden al Naade efter forhen i Sagen fældet Dom og dens paafulgte Confirmation.

XLII.) Om Tyverie. Hvis nogen uden Capitainens og det ganske Skibsraads Villie og Ordre aabner Kister, Pakker, Tønder, Kufferter eller nogen Lukkelser, skal han uden al Naade straffes som en Tyv, og alle hans Maanedspenge til Rederiet være forbrudte, og han gaae i Jern, om det er paa Udreisen, til de komme til St. Thomas eller Guinea, og om det er paa Hiemreisen, at forvente Dommens Confirmation.

XLIII.) Om Skibets Tilladning og andet Arbeide i Nødsfald.

XLIV.) Om Slag Spring, Skuds Optegnelse, med IV Deel. 00 videre. Skibs-Art. f. Vestfar. c. XLIV-XLVIIA. 2§. 22 Sept. videre. XLV.) Om at parere flere Instruxer, Artikler og Ordres, end de heri indførte. Alle Ordres, Instruxer og Artikler, som af Nederne eller Skipperne, og i deres Fraværelse den Nastcommandrende, samt af Skibsraadet udgives, skal ligesaa fuldt efterleves, som de Ord fra Ord i disse Artikler vare indførte, under Straf efter Skibsraadets Gotbefindende.

XLVI.) Om de Misgierningers Straf, som ei i disse Artikler specificeres. De Misgierninger, som ei saa egentlig i disse Artikler specificeres, skal efter Lov og Frr. samt Soe Coutume dømmes.

XLVII.) Om Skibs Ud og hiem-Reise.

1 §.) Naar Skibet hiemkommer, skal den paa Skibet commanderende Officeer ei tilstede, at nogen Fremmede i Sundet eller ved Khavn noget afhente, eller Folket stærk Drik tilføre; ikke heller maae han tillade, at noget af Rederiets eller Particulaires Gods fra Skibet føres, eller at nogen af Folket sit Gods i Land fører uden Rederiets Billie og Ordre, under alle hans resterende Maanedspenges Fortabelse, foruden at og hans Gods skal være Confiskation undergiven efter Sagens Beskaffenhed.

2.) Dersom og Skibet paa Hiemreisen nødes enten udi Kongens Lande eller andensteds at indløbe (som ei uden samtlig Skibsraadets Gotfindende skal fee), da maae ingen noget Gods af Skibet udsnige eller sælge under Prætert af Mangel paa Et eller Andet, som til Skibets Fornøden hed kunde behøves. Hvo herimod handler, miste sit Gods eller dets Værdie, fare foruden Hyre, og derforuden være anden høi Straf undergiven, eftersom deres Sve passer eller Søebreve udvise, hvem de ere, og om de Fulle mangle noget, det da ikke fattes paa Credit at faae hos Fremmede, hvilket Rederne da, som sædvanligt, efter indkommen rigtigt Beviis, igien betale; Og dersom de indkomme i nogen af Kongens egne Havne, da have de Skibs-Art. f. Vestfar. c. XLVIIA. 2 §-11A. de at søge de Kgl. Betientere, som dem paa Redernes 22 Sept. Credit med Alting kan forsyne; og ellers paa fremmede Steder, uden deres Last i ringeste Maader at angribe eller deraf sælge, ved Credit paa beste Maader søge deres Reises Befordring, som Rederne igien, hvis i saa Maader til Reisens Befordring og Skibets Conservation optages, efter indkommen Beviislighed skal betale, eftersom Rederne ingenlunde tilstede, at Lasten maae brydes eller aabnes, uden høieste Nod det skulde foraarsage, som dog stal skee, eftersom det udi Skibsraadet er got befunden. XLVIII.) Om Artiklernes Oplæsning og Beds Aflæggelse. Disse Artikler skal for Folket, forend de paa Skippernes Laugshuus eller Skibet udi Eed og Horsomhed tages, samt naar de fra nogen inden eller udenlands Havn eller Need seile, og ellers ordinair hver Maaned offentlig og tydelig inden Skibsborde oplæses, og da enhver sin Eed aflægge, sig efter sammes Indhold at ville XLIX.) Om dem, som sig forstikke eller tie, naar Eden oplæses. Hvis nogen, naar Artiklerne læses, sig forstikker, eller tier still, naar Eden for dem oplæses, skal han ikke ansees anderledes, end om han virkelig sin Eed paa disse Artikler havde aflagt. L.) Om fremmede Tationers Folks Antagelse. Ingen Capitain maae i Nedernes Skib eller Tieneste nogen fremmede Tationers Folk antage, med mindre de have fremvist rigtigt Pas og Afskeed, og sligt af Rederi her, eller Gouverneuren og Raadet i Guinea eller Vestindien, eller og af Skibsraadet, om det er paa kibe, og af de danske Consuler, om det er i Europa, for got er befunden, og i Skibs Protocollen resolveret. Hvo sig her imod forseer, have forbrudt 3 Maaneders Gage, og svare til hvis Ulempe deraf kunde undstaae. LI.) Om forskrevne Artikler at holde og dets Forandring. Hvo imod disse Artikler handler, skal videre efter Sarette.

002 gens Skibs-Art. f. Vestfar. c. 11 Art. 22 Sept. gens Omstændigheder ansees, som de der ikke have villet betragte deres Eed og Pligt, med hvilke de Kongen og deres Nedere tilforbundne cre. 23 Sept. 23 Sept. 2 Oa. Herril er foiet: a.) Capitainens og deres Eed, som sidde udi Skibs:Raadet. b.) Deres, som ei komme i Skibs Raadet, og alle Skibsfolkes Eed. Fr. om Kornskatten i Danmark for 1759. P. 48. Patent. Durch welches die Ausbringung des Getraides zu Wasser in Schleswig bis weiter wiederum verboten wird. (Cfr. 19 Aug. 1758 og 25 Oct. 1756). p. 90. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 Sept.) Ang. hvad af Bagerne og andre i Khavn Skal betales for hvad de paa Sigte:Mollerne lade sigte. P. 143. 1.) Naar nogen lader føre vede eller Rug til en Sigtemelle, skal Eieren lade det hiemme hos sig selv veie og lade sit Bud med Kornet bringe en Seddel paa Vægs ten, da Melleren strap selv, paa den ved hver Mølle anordnede Stang-Vægt, det skal efterveie, for at see, at Vægten er rigtig efter Seddelen. 2.) Naar det fra Mollen afhentes, skal Molleren igien tilveie Eieren eller hans Bud saavel det sigtede Meel, som Kliden og Aspidsningen, der falder under Soldet. 3.) lldi Thara paa en Ed. Hvede, som, før den males og sigtes, bliver stenket med Vand, gotgieres Molleren for Støv og hvad der af Afspidsningen forbliver i Qværnen 2 Pd; og af en Td. Hvede og Rug, som ikke bliver stenket, 5 Pd. 4.) I Male: og Sigte Løn betales Molleren af en Td. Hvede 2 E 8 Still., og af en Ed. Rug I M 12 Still. 5.) Dersom ved Afleveringen fra Molien i Vægten mangler mere, end den i 3 § fastsatte Thara, stal Mollerne erstatte Eierne det øvrige, og derfor betale still. for hvert Pd Hvede 09 Pl. om Sigte-Meller i Khavn 5-6 §. og 4 Skill. for hvert Pd Rug, som fattes, og desuden 2 Okt. betale i Straf til Politiekaffen 4 Rdlr. Og da Mol lerne selv skal svare og betale dette, endskiont det Mangs lende kunde være bortkommet, enten af Skivdesløshed eller med Forsæt, af deres Tienestefolk; saa haver Molleren igien Regres til den eller dem af fine Folk, som deri ere skyldige, hvorfor han, saavelsom til a parte Strafs Lidelse for deres Forseelse, skal søge dem ved Po litie-Netten. 6.) I øvrigt, naar det til Mollen leverede Korn forbyttes eller bedærves eller i andre Maader Paaklage skeer, saavelsom i Henseende til Kiorelønnen til og fra Mollen, forholdes dermed efter Laugss Artiklerne. (†) Confirmation paa en Convention og Forening til et 6 Oct. Brand: Asseurance Societet for Præste, Degne, Skole og Bøndergaarde i 17orre Jyllands 4 Stif ter. (Kom, saavidt vides, ikke i Stand. See Brands forsikrings Anordn. for Landet 29 Febr. 1792). Nalborg 4to. Patent. Wegen einer extraord. Mag. Korn: Aus: 7 Oct. schreibung in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Rankan auf 1 Tonne Nocken und 4 Tonn. Habern a Pflug. p. 92. Patent. Wegen d. ord. Mag. Korn-Ausschreibung 7 Oct. in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1759. P. 95. Høieste Nets Patent for 1759. p. 96. 13 Oct. Politie Pl. At Bryggernes, Bagernes, 30 Oa. Mollernes, Vognmændenes og prekudskenes Arbeidsvogne i Khavn skal være forsynede paa begge Sis der med malede Zummere, saa store og tydelige, at de strax kan sees, og ikke med Kride paaskrives, der strap bliver ukiendeligt, og skal Hyrekudskene, naar de have flere end een Karet, desuden have dem betegnede med 23ogstaver A, B, C og saa fremdeles, som de have mange Wogne til (paa det at Kiorekarlen, om han nogen For 003 seelse Pl. om Nummere p. Vogne. 30 Oct. seelse begaaer, kan udfindes), under Straf af 2 Rdlr til Politickassen for hver Gang slige Vogne og Kareter be findes ei saaledes med tydelige malede Nummere og Bogs staver forsynede. Alle bemeldte Vogne skal altid fiøre paa den hoire Side af Gaden, hvor henkiøres, saa nær Rendestenen, som de kan komme; samt ved Aflæsnin gen holde saa tæt til husene, som mueligt, alt under 1 Rdlrs Straf for hver, som herimod forseer sig. Iligemaade skal alle Karet Kudskene ved Kirkerne, Comoedies huset og andre Steder holde i god Orden, saa at Passage for Gaaende og 2de Vognes Forbikiersel haves, og ingenlunde ved Fremkiørselen jage sammen, under Straf af 1 Rdlr. (Cfr. Pl. 18 Jul. 1771). P. 145. 24 Nov. Pl. (for Danmark) At det ei (*) alene efter Sr. 29 Jul. 1745 skal være enhver af Undersaatterne tilladt af sine creperede Qvægshøvder selv Huden at aftage, men endog af alle andre fine bortdøde Kreature, hvoraf, nemlig af alle slags tamme firebenede Kreature, af hvad Clags Sygdom eller paa hvad Maade Kreaturet er dødt, Riodet made, naar Huden er afdækket og det ikke er kommet til Forraadnelse, af dem, som boe i Khavn og i de ved Jægersborg nærmest liggende 5 Amter, sælges til Parforce Jagten ved Jægersborg (at gives Jagthundene isteden for Kape: Brsd), hvor de for saadant Kiød kan vente betalt en antagelig Douceur for hvert Lpd eller 100 Pd (**); og paa andre Steder til dem, som holde Jagthunde og det vil kiøbe; uden at saadant maae eller skal tilregnes nogen som en skammelig og uanstændig Gierning, men at det for enhver skal agtes og ansees for en ærlig og tilladelig Sag; Til hvilken Ende og paa det (*) Dette Ord: ej, er ved en Trykfeil udeladt i Samt. af Frr. (**) Bed Cabinets-Ordre 20 Oct. 1777, corroboreret d. 3 Nov. næstester, er parforce-Jagten afgaact. Pl. om at aft. Huden af Kreat. c. det Almuen kunde betages deres Indbildning, at det 24 Nov. maatte holdes for en Haanhed at benytte sig paa anførte Maade af deres bortdøde Kreature, ethvert Sreds nærmeste Øvrighed, nemlig Byefogderne i Kiebstes derne og Herredsfogderne paa Landet, ved det første creperede Kreatur, som nogen af Underfaatterne saaledes vil afdække, efter Forlangende skal være tilstede, og først derpaa lægge Haand, ligesom, naar hos en eller anden af Parforcejagt Betienterne noget saadant Kreatur maatte forefalde, og sligt af en af bemeldte Jagtbetiente skal efterkommes og iagttages. (See Fr. 31 Jan. 1794. Cfr. Qvægsyge Anordn. 30 Nov. 1778, især II Cap. 1, 5; III. I og IV. I, 4 §). P. 105. Kammer Pl. (Resol. 28 Nov.) Ang. Forbud at 6 Dec. føre fremmede Hauers, Rapmesser, Ører, Karpusen og Plaaten til de danske americanske Eilande, under Confiskation og vilkaarlig Straf; men samme skal tages fra Ørholms eller andre indenlandske Fabriqver. (See Fr. 9 Apr. 1764. II Cap. 3 og 4 § og Fr. 19 Apr. 1779. 6 §). p. 107. Von. Weg. Einschränkung des überflüßigen Ge: 11 Dee. brauchs der Eyde für Schleswig. Iblant Frr. for 1759. P. 138. Samme for Holsteen, Pinneberg, Altona og Rangau. II Dec. Jolant Frr. for 1759. P. 154. Samme for Oldenborg og Delmenhorst. Iblant 11 Dec. Frr. for 1759. P. 170. Gen. Postamts-Pl. (Resol. til samme 5 Dec.) 15 Dec. Ang. Brev Porto for Romsdals-Posten i Norge. (Efter Anordn. 4 Aug. 1758. IX Art.). p. 108. Cfr. Pl. 8 Dec. 1786. Samme er fra Tronhiem til Stederne i Strinde Fogderie 2 Lß, Ørchedalen og Meldalen 3 2ß, Surendalen og videre i Nordmøers Fogderie 4 Ls, Christian- 204 sund Pl. om Romsdals-Posten. 15 Dec. sund 5 £5, Molde 5 Lß, Sundimser 7 Lß, 20 Dec. 29 Dec. 1759. imellem Molde og Christiansund 2 Ls. Breve fra Tronhiem til disse Steder, og derfra igien tilbage, fan efter Af senderens Gorbefindende franqveres eller gaae i Porto; Men i Henseende til de Breve, som fra fornævnte Ste der gaae videre end til Tronhiem eller andensteds fra over Tronhiem didhen destineres, forbliver det ved de forrige Anordninger og som hidtil brugeligt haver været. Kammer Pl. (Resol. 12 Dec.) Ang. hvorvidt Selveiere sig af deres Torvejord maae betiene. P. IIO. Forandret, saavidt de Kgl. Godser angaaer, ved Skov-Fr. 18 Apr. 1781. 79 §. Ligesom de Selveiere, som af Alders Tid med rette have haft og endnu eie Skov, maae efter Skov-Fr. 26 Jan. 1733. 34 S deraf benytte sig til eget og underhavende Bønders Brug og Fornødenhed, men ei noget deraf sælge; Saa maac og saadanne Selveiere sig af des res Torvejord paa lige Maade betiene, saa at de derudi frit kan lade siære Torv, dog ikkun til eget og Underhavendes Brug og Fornødenhed; hvorimod de intet deraf maae sælge eller afhænde, under vilkaarlig Straf; hvormed de Kgl. Skovridere og andre Skovbetiente flittig og note Indseende skal have. Fr. Ang. Landvæsenets Forbedring ved at ophæve Sælledskabet, for det første saavidt Sielland, Migen og Amager er betreffende; med videre. (Indeholdes i Fr. 8 Mart. 1760). P. III. 93. 2 Jan. on. Betr. d. Bestrafung der Betriegereyen in Handel u. Wandel. P. 5+ 2 Jan. Samme paa Fransk. p. 8. Fr. Fr. om Consulernes Tils. m. H. Fr. for de danske Consuler at paasee, at 8 Jan. god Troe og Love af de Commercerende bliver ovet og vedligeholdet i Henseende til Certepartier og Fragtbreve, med videre. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. P. 3. Gr. Uagtet alt Bedragerie ved Loven og Frr. paa det strengeste er forbudet, saa dog, i Betragtning af den ubrydelige Troe og Love i Handel og Vandel og den ved saadan Oprigtighed tilveiebragte Tytte og Tillid, især paa udenlands Steder, bliver (til desto mere Sitkerhed imod alt Bedragerie og uredeligt Forhold i Hen seende til den fra Kongens Niger og Lande paa bemeldte Steder førende Commerce, samt paa det Bedragerie imod samme saa meget siffrere kan blive aabenbaret og paa det eftertrykkeligste afstraffet) følgende befalet: De danske Consuler paa fremmede Handelspladser Skal med al Flid og Vindskibelighed efter deres Instruction paasee, at al Troe og Redelighed i Henseende til den Handel, som fra Kongens Riger og Lande paa deres Districter drives, noie og oprigtig bliver iagttaget; og om de noget Bedragerie til Skade for Kongens Undersaatter og andre Handlende opdage, enten det maatte see ved afsendte Kiøbmands-Varer eller i Henseende til Kons gens trafiqverende Undersaatter eller den for dem farende Skippers indgangne Forbindtligheder eller Sragt: Con tracter med fremmede Kiøbmænd, da skal Consulerne faadant Bedragerie og uredelig Omgang strax til Gen. 2. Oec. og Com. Collegium indberette. Skulde da Herefter fra Consulerne indløbe nogen beviislig Efterretning imod nogen af Kongens Undersaatter, enten at ved de af dem consignerede eller afsendte Varer nogen bedragelig og imed denne Anordning stridende Omgang er bleven bemærket, eller og at nogen commercerende Underseat eller Skipper ikke med en udenlands Kiøbmand haver hol- 005 det Fr. om Consulernes Tils. m. H. 8 Jan. Det sin indgangne Contract eller Certepartie imod hans 16 Jan. 16 Jan. 29 Jan. 5 Febr. skriftlige Engagement, men saadant ved unyttige, ildes grundede og løse Udflugter søgt at undgaac, saa skal saa dan Straffældig, saasnart Gen. 2. Oec. og Com. Colle gium Forbrydelsen for det Steds Øvrighed, hvor han er, har ladet betyde, paa sin egen Bekostning derfor ta ges under Rettens Tiltale, og efter Forseelsens Beskaffenhed med eftertrykkelig Pengestraf eller Fængsel belægges. Pl. Ang. visse Poster til Told: Defraudation i orge at forebygge. (See Told M. 1768. 5 Cap., 13 C. 5 §, 14 C. 14 S og 8 C. 29 §). p. 10. Pl. Ang. Toldens Forhøielse paa fremmed spunden Tobak i Norge til 4 St. Spec. af Staalpd.; til de indenlandske Spinderiers Opkomst. (See Told-R. 1768). P. 13. Pl. ang. Forbud paa fremmede Tobakspibers Ind førsel i Torge; formedelst Jac. Boys Fabriqve i Brags nes. (Ophævet ved Told-R. 1768). p. 14. Fr. Hvorefter Magasinets Directeurer aus thoriseres at decidere i smaae Stridigheder Fabricans terne, deres folk og Fabriqvevæsenet angaaende; (for at undgaae Vidtløftighed og spare Omkostninger). [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 17. Forandret ved Pl. 11 Maj. 1768 og der anførte Cabinets Ordre 18 Maj. 1782 (*). Nemlig ang. Folkenes Opsætsighed imod Mesterne og Bortlsben i urette Tid af deres Tieneste, samt naar Mesterne forlokke, giøre afspenstige eller antage Fabri qvefolk, enten Ouvriers eller Spindere, førend de fra deres forrige Fabrique-Patron eller Mester have fremviist behørig Afskeed; Iligemaade ang. Arbeidsløns Fors hotelse (*) Cfr. E. Br. 19 Aug. 1775 og 27 Febr. 1790. Fr. om Magas. Direct. Decision. hoielse imod Fr., saavelsom Arbeidets eller de til at 5 Febr. fabriquere fornødne Materialiers Udygtighed og den deraf eller i andre Maader flydende Forstiel i Henseende til Arbeidsløn og dens Tilbageholdelse. Alle disse smaae Fabriqve Stridigheder skal Magasinets Directeurer brevi manu og uden videre tilstædende Rettergang finaliter afgiøre, saa at, naar Kongen paa den Parts Ans søgning, som troer sig fornærmet (hvilken inden 10 Dage derefter bør skee), ikke anderledes resolverer, skal Directionens Decifum have fin Kraft, og den Skyldige paa Directeurernes Requisition af Politiemesteren ved de fornødne Tvangsmidler tilholdes den ergangne Des cision at fuldbyrde. Ang. de Fabricanter, som med Forskud, Disconto eller deslige ere benaadede, igien tages Rescr. 18 Jul. 1755 (til Magas. Directeurer); saa at, naar Gen. L. Oec. og Com. Collegium lader saadan Fabricant ved Directionen skriftlig befale noget Fabrique-Sager angaaende og Fabricantens Underskrivelse til Beviis om slig Befalings Tilkiendegivelse er tagen, fan Directeurerne, om han i saadan sin skriftlige For bindelse eller i at efterleve den ham fra bemeldte Collegium bekiendtgiorte Ordre findes efterladen og forsømmelig, efter Sagens Beskaffenhed, dømme ham i en Pengestraf fra 1 til 10 Rdlr. Hvilken Pengestraf (naar han ikke derfor paa hans inden 10 Dage til Kon gen indgivne Ansøgning benaades) han, 14 Dage efter at Straffen er dicteret, til det almindelige Magasins Fattigbosse skal erlægge; da Politiemesteren paa Magas fins-Directorii Requisition, naar samme efter bemeldte 14 Dages Forløb ikke er erlagt, den ved Execution stal inddrive; og i Fald Betalingen ikke følger, skal den Skyldige for hver 1 Rdlr, som ubetalt bliver, med 24 Timers Fængsel paa Vand og Brød belægges. Tara 9 Febr. 15 Febr. Taxt f. Jydske agende Post. Tara (udstædt af Gen. Postamtet i Følge Neser. til samme 2 Febr.) for den Jydske agende Post paa Touren fra Kiøbenhavn igiennem Sielland og Fyen, over Hadersleb, igiennem Jylland til Aalborg, og tilbage igien. (Cfr. Fr. 17 Jul. 1750. See Pi. 21 Jun. 1777 og Taxt 23 Febr. 1788). p. 20. Fr. Ang. Toldens Sorhsielse paa Vine, meb videre, i Danmark og Norge. (Sec, ang. Vine og Brændevine af Druer, Fr. 17 Dec. 1794 09, ang. Rom og Arrak, Teld-Tarifen 26 Nov. 1768). P. 30. 1.) Den i Danmark af Vine hidtil paabudne Told forhoies herefter med 5 Rdlr Spec. for hver Ahme rhins og alle Slags hede Vine, samt hvert Orehoved frans og portugise Viin; Hvilken Forhøielse svares saa vel af det hos de Handlende i Stæderne nu befundne og fortoldede Forraad, som af hvis herefter indføres, eller af Oplagene her consumeres. 2.) Jorge fors toldes Vine ligesom i Danmark, saa at isteden for det hidtil paabudne svares efterdags af en Ahme rhinsk eller hede Vine i Told 15 Rdlr 64 Skill. Species og i Con sumtion 6 Rdlr Courant, samt af et Orehoved fransk og portugisk Viini Told 11 Rdlr 64 Skill. Spec. og i Cons sumtion 5 Rdlr Courant. 3.) Forbydes aldeles fransk og rhinst Brændeviins samt Roms og Arraks Indførsel og Brug i begge Rigerne, følgende Stader alene undtagne: I Danmark: Kiøbenhavn, Helsings ser, Odense, Aarhuus, Ribe, Aalborg og Viborg (Men ved Told-R. 1768 er fransk og rhins Brændeviin ved Toldstederne i Danmark tilladt at indføres og bruges); ittorge: Christiania, Friderichshald, Drammen, Chris 4.) Efter 4 stiansand, Bergen og Tronhiem. Maaneders Forløb fra denne Frs Forfyndelses Dato maae hos ingen, af hvad Stand de og ere, enten paa Landet eller i de herved ikke benævnte Kiøbstæder, befindes no: get Fr. om Told p. Vine c. 4-5 § get saadant Brændeviin, Rom og Arrak, under Straf, 15 Febr. for hver dermed betredes, at have Varerne forbrudte og desuden bøde for hver Pot 4 Mf. Af hvilke Confiskaioner og Bøder Angiveren beholder uden Deling dem, som tilsammen ere paa 10 Nole og derunder; Men af dem, som overstige denne Summa, nyder han forud 10 Rdlr, og af det øvrige den halve Deel, men den anden halve Deel tilfalder Kongens Fiscum. Hverhos illige iagttages, at det saaledes consisterede Brændeviin, Som og Arrak ikke der maae forblive, men skal til fremmede Steder igien udføres. (Cfr. Told-R. 1768. 19 Cap. 1 og 3 § og 20 Cap. 18 Art. 2 §). 5.) Med In qvisitioner om saadanne Forbrydelser forholdes efter Frr. Sebr., 8 Mart. og 23 Lov. 1757, samt de Antalter Rentekammeret, i Anledning af Sr. om Huus: Inquisitioner 13 Aug. 1745, efter Omstændighederne llers maatte foie. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Febr.) 19 Febr. Hvorved de danske spefarende Understatter forbydes at age Tieneste hos de i Krig begrebne Magters Rapere. Fornyet ved Pl. 21 Dec. 1778). p. 204. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Jun. 28 Febr. 758) At Vandledningen i havn paa adskillige Steer skal forandres og Rendestenene bedre indrettes. Qvorover Renovationsstatten (for dette War) skal forsies til mere, end deraf nu svares. p. 205. Pl. ang. Forbud paa fremmede Tobakspibers Ind: 5 Mart. ørsel til Siellands Stift; formedelst Pibe-Fabriqven i Khavn. (Ophævet ved Told-M. 1768). P. 33. Ratification paa det forlængede Cartel (paa 8 Aar) 21 Mart. ned Hs Storbritt. M. og Churfr. Durchl. til Brunsv. Lyneb., samt en separat Art. (Cfr. 4 Sept. 1744 03 7 Dec. 1767). P. 60. Samme paa Tydsk. P. 70. 21 Mart. AnordAdn. f. Sukker-Raffinad. 26 Mart. 29 Mart. 31 Mart. Anordning imellem Sukker-Naffinadeurerne i Khavn samt deres Mestere, Svende og Drenge. Som bestemmer, hvorledes disse skal antages; Mesternes Forhold mod Svendene og Drengene, deres Arbeids: Tid, og hvorledes de sig for Resten i deres Ar beide og Tieneste skal forholde. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. P. 35. Declaration du Confeil Royal de Commerce, concernant la Validité des Lettres de Bourgeoifie (Lettres de Naturalité, som i Frankrig, Engeland og andre Steder ere brugelige, have ei Sted i de danske Stater). p. 48. Fundation for den Kgl. danske Charlottenborgske Natural-Huusholdnings-Samling i Khavn (*). p.51. 23 Apr. (†) Instruction for Under-Betienterne ved Told: og Consumtionsvæsenet i Khavn. Udstædt af Rentes kammeret. Fol. (**). 18 Maj. Fr. Ang. alle fremmede stemplede Korts Cassation og Afskaffelse, samt hvorledes videre med de indenlandske fabriquerede stemplede Korts Forhandling og Brug i Danmark og Norge skal forholdes. (For at undgaae efterstemplede Korts Indførsel og Forhandling). Gen. L. Oec. og Com. Coll. p. 79. Cfr. Pl. 14 Nov. 1763 09 27 Dec. 1771. 1.) Alle i Danmark og Norge, som endnu have fremmede stemplede Kort til Forhandling, skal under vedbørlig Straf indsende samme til Inspecteuren ved Friderichs Hospital imod Betaling, nemlig i Khavn in den (*) Gamme blev ved Cabinets Ordre 6 Mart. 1771 hen lagt til Khavns Universitet. (**) Jeden for denne Instruction meddeles disse Betiente nu ved deres Antagelse en mere udforlig trykt Infrucs tion, undersk.even af de Deputerede og Committerede i General Toldkammeret. See Consumt. Fr. 15 Oct. 1778. I Cap. 15 9. Fr. om Spille-Kort 1-3 §. den 14 Dage, Sielland, Fyen, Lolland, Falster og Møen 18 Maj. inden 4 uger, Jylland og de øvrige Steder i Danmark inden 2 Maaneder, og alle Steder i Norge inden 4 Maaneder efter denne Frs Publication. Dersom nogen ikke selv directe i Hospitalet eller hos forrige Kortforvalter har ladet stemple alle de fremmede Kort, som nu skal indsendes, da skal med saadanne Kort følge Attest under den Mands Haand og Segl, hos hvilken de ere tilforhandlede, paa det den behørige Rigtighed derom af Stempelbogen kan erfares. Skulde da nogen befindes at have afleveret saa mange Kort, at der kunde haves grundet Mistanke, at han, af den Forraad han har ladet stems ple, skulde hidindtil have solgt mere, end han foregiver, da skal han derfor efter Sagens Beskaffenhed vedbørlig ansees og straffes. 2.) Stemplet paa alle deslige indsendte fremmede Kort skal derpaa ved et eget Stempel ganske casseres, hvorefter Kortene skal bortsendes uden Rigerne eller til de Kgl. Colonier i Ost- og Vestindien, saa at herefter aldeles ingen andre stemplede Bort maae i Danmark og Norge falholdes eller bruges, uden de, som i Khavn og Christiania blive fabriquerede, under Straf af sammes Confiskation og 10 Ridles Mulet for hvert Spil, hvoraf Angiveren nyder den halve Deel, men den øvrige halve Deel, saavel i Khavn som alle andre Kiebstæder i begge Rigerne, skal henfalde til Politiekassen i de Stæder, hvor Politiemester er, men hvor ingen er, til Byefogden alene, og paa Landet i Danmark til hvert Steds Jurisdictions eller Rettes Betient, men i Norge til hvert Steds Foged for sit Fogderie (*). 3.) Paa bet alt Underfleb med fremmede Korts Salg og Brug ganske kan hemmes, skal herefter overalt i begge Niger (Sun (*) Cfr. K. Br. 15 Febr. 1760 og N. 2 Apr. 1762. Fr. om Spille-Kort 3-4 §. 18 Maj. (Khavn undtagen) fun een Mand i hver Rigbsted have Frihed at sælge stemplede Kort; hvilke Mænd Stiftamtmændene, hver i sit Stift, skal udnævne, efterat de først fra Magistraterne eller fra Byefogderne, hvor ingen Magistrat er, have indhentet behørige Attester om samme Mands Vederheftighed; Hvorpaa Stiftamtmændene saas dant til Ober: og Med-Directionen for Friderichs Hospi tal skriftlig indberette, samt lade medfølge Magistratens og Byefogdernes Attester til Efterretning i fornødent Tilfælde; hvorefter disse saaledes beskikkede Mænd aldeles ikke maae fiobe Kort af nogen anden end de, som dem af Hospitalets Inspecteur til udsælgning tilsendes eller videre fra dem selv til Udfelgning requireres. Ei heller maae nogen kiøbe stemplede Kort af andre end af de Mænd, som i hver Kiebsted blive antagne til stemplede Korts Forhandling, alt under Straf baade for den Kiøbende og Sælgende efter 2 §. Men i havn skal ordineres 3 Mand og 1 paa Christianshavn, som boe paa beteilige Steder, hvilke, ligesom de andre og paa samme Maade, alene skal have Frihed til at sælge stemplede Kort der i Stas den (*). 4.) Da Kiøbmændene paa adskillige Steder have sat Prisen paa Kortene temmelig hei, under Foregivende, at de kostede dem selv ved første Indkiøb saa meget mere end tilforn, og at isteden de før havde Credit derpaa, indtil de bleve udsolgte, maatte de nu ved Judkiøbet strap betale rede Penge; saa skal herefter alle under 3 § ommeldte til at fælge stemplede Kort eene bea rettigede Mænd i begge Rigerne tilsendes Kortene frie, og gives Credit derpaa til de blive udsolgte, da Betalingen derfor skal erlægges til Hospitalet efter 5 § meb 12 Still. for hvert Spil; Og maae de af de Kiøbende ikke (*) Cfr. N. 23 Oct. 1767 og 10 Dec. 1772. 39. tage Fr. om Spille-Kort 4-5 §. tage høiere igien, end 14 Skill. for Spillet, da de be: 18 Maj. holde selv for deres Moie 2 Skill. af hvert Spil Kort. Hvorimod alle forbemeldte Mænd skal have Indseende, at ingen Kort i den Bye eller Byes District, hvor de ere boende, sælges eller kiøbes af andre, end af dem selv, Samt at ingen bruger ustemplede eller fremmede stemplede Kort; Befinde de det anderledes, skal de saadant an melde for Politiemesteren, Byefogden eller andre Ved Eommende, som efter Omstændighederne skal lade Sagen Eil Strafs Undgieldelse for de Skyldige paatale, saavel For stemplede Kort efter 2 §, som ustemplede efter forrige idgangne Frr. Hvad disse Mænd saaledes beviislig an ive, deraf nyde de, som Angivere, den halve Part. Med Rortenes Udsælgning i Khavn skal det, som tilforn, orblive, at hvo, som paa cengang kiøber et Dosin Kort, aaer famine, som sædvanligt, i Hospitalet for 9 M See Pl. 27 Dec. 1771 09 Fr. 9 Mart. 1792. VI Cap. § lit. c. *). 5.) Ligesom Kortene Tid efter nden i Kiøbstæderne udsælges, al Korthandlerne efter aanden tilstille Betalingen til Hospitalets Inspecteur nten ved Bancosedler, Verler, Auviisning eller anden madan beqvem Maade, men imod hver April Maaneds dgang skal enhver af dem tage Magistratens eller, hvor igen er, Byefogdens og Byeskriverens Attest paa, hvor mange Kort de til den Tid have i Behold af det Qvanim, dem fra Hospitalet er tilstillet til Udsalgning; og or det, som da er solgt, skal Siesten af Pengene remits res Inspecteuren paa ovenanførte Maade tilligemed Ats sterne fra Magistraten, samt Byefogder og Byeskri =re, saa at den endelige Rest af Betalingen til Inspecteuren

(*) Samt Resol. 24 Nov. 1783. V Deet. Pp Fr. om Spille-Kort 5-7 §. 18 Ma, teuren fan være erlagt i det seneste inden hver Maj Maas neds Udgang; og skal da disse Mænd med det samme hos ham requirere faa mange Kort paa nye, som de agte at kunne afsætte til næste April Maaneds Udgang; Men i Khavn og Sielland skal bemeldte Mænd levere Pengene for de soigte Kort til Inspecteuren, Tid efter anden, li gesom de faae samme udsolgt, hver Gang de paa nye no gen Kort til udsælgning requirere. 6.) Hospitalet skal nyde selv samme Prioritet og Sikkerhed hos enhver, der betroes stemrlede kort til Forhandling, som der ha ves for det stemplede Papiir hos dem, som samme ud sælge. 7.) Da adskillige Steder paa Landet i Norge ligge langt fra Kiøbstæderne, saa, ifald nogen af Kort handlerne der i Niget, til Beqvemmelighed for de Kis bende, vil betroe nogen paa Landet Boende Kort ti Ferhandling af det Qvantum, som ham aarlig fra Ho spitalet bliver tilstillet, maae det være ham tilladt, dog paa hans eget ansvar saarel i Henseende til Betalin gens rigtige Erlæggelse til Hospitalet, som og om noger Underflæb i en eller anden Maade derved maatte begaaes hvorimod han hos Vedkommende skal beholde samme Pric ritet og Sikkerhed for de Kort, som han saaledes betroe dem til udsælgning, som Hospitalet haver hos ham efte 6 §; dog at de, som saaledes betroes Kort til Forhand ling, altid toe nærmest ved den Kiøbsted, fra hvilken be faae Kortene, paa det den ene Korthandler ikke ska præjudicere den anden. Men at ingen berettiget her under skal tilsnige sig Leilighed at handle med kort, fa skal ikke alene den, der i saa Maade betroer andre He spitalets Gods til udfælgning, meddele enhver faada Betrect et Beviis under sin Haand og Segl, at ha af ham er antaget og betroet til at fælge Rort, men hai stal endog tilkiendegive Hospitals Inspecteuren fagdant som igien melder det for Directionen, paa det altid ka have Fr. om Spille Kort 7-8 §. - haves Efterretning om, hvor mange og hvo de ere, som 18 Maj. handle med stemplede Kort. 8.) De, som i begge Riger for nærværende Tid have Beholdning af Khavnske eller norske stemplede Kort, som ikke kan afsættes inden den Tid, at alle fremmede stemplede Kort skal være afleverede, skal strap til Hospitalets Inspecteur indberette, hvor mange de have, og derefter beholde saadanne Kort hos sig indtil Korthandlerne i hver Kiøbsted ere udnævnte, da samme til ham skal leveres, og naar han til Inspec teuren haver indberettet, hvor mange Kort han har modtaget, skal Inspecteuren føie Anstalt til Betalingen. Fr. Ang. indenlands fabriquerede Varers 18 Maj. Handel og Brug, samt Toldens forhølelse paa alle Slags fremmede Kramvarer i Lorge. (Sansom de indenlandske Manufacturer ere bragte til den Fuldkom menhed, at de forsvarligste Silke, Uldne og Bomuldsvarer der førarbeides, som i Anseende, Godhed og bil lige Priser intet eftergive de fremmede. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 86. Cfr. Fr. 16 Jun. 1741 og 20 Jan. 1783. 2.) 1.) Tolden paa alle engelske, hollandske, tydske eller andre fremmede Silke, Uldnes og Bomuldss varer skal saaledes forhøies, at, isteden for den i Norge forhen erlagte Told af Kramvarer, skal herefter, uden Forskiel af Navn og Sortementer, betales 20 p. C. i Told af Varernes Værdie efter første Indkiøb med Fragt og Assurance iberegnet (See Told-R. 1768). Den Kiøbmand, som fra de indenlandske Fabriquer fiøber Silke, Uldne eller Bomuldsvarer for 100 Rdlr og der over, vil Kongen lade udbetale og gotgiøre en Præmie af 5 Rdlr for hvert 100 Rdlr, han beviser at have sig af deslige Varer tilkiøbt. (Naiere bestemt ved Pl. 12 Oct. 1759). 3.) De Kgl. Betiente skal med Nidkierhed søge at fremme og befordre Kongens Diemærke heri, Pp 2 da Fr. om indent. Varer :c. i Norge 3 §. 18 Maj. da samme er en af de betydeligste Dele til Kongens Ri gers og Landes Lyksalighed; Hvorfore alle Kgl. Betiente i Norge, Geistlige og Verdslige, samt de, som med nogen Characteer ere benaadede, herved alvorlig befales, at de, saa kiær som Kongens Naade og deres egen re er dem, ikke herefter for sig selv, deres Hustruer, Børn, Paarørende og Tienere, andre Klæder bare, bruge eller Lade giore, uden af de Varer, som i Kongens Niger og Lande fabriqveres og forarbeides, saafremt de ikke vil vente i Kongens Unaade at forfalde. Derimod vil Kongen paastionne de Betienteres Nidkierhed, som bes mærkes at have bestandig efterlevet denne Befaling. Og paa det de Undersaatter, som selv vil lade indenlands Silke, Uldne og Bomuldsvarer komme, og ingen Be kiendtskab have til nogen ved Fabriqverne, kan i saadant Tilfælde vide, til hvem de sig skal addressere, saa er til deres Beqvemmelighed beskikket visse Factorer i Kiøb stæderne, som slige Varer for dem efter Forlangende paa vedkommende Steder kan lade bestille og forskrive. 25 Maj. Fr. Ang. i hvad Alder Ungdommen maae antages til Confirmation; hvor længe Confirmationen med nogle maae udsættes; og hvor snart de Confirme rede derefter bør søge Herrens Bord (hvilke Poster ikke ere bestemte i Fr. 13 Jan. 1736 *). Cancel. p. 92. 1.) J Almindelighed maae ingen Børn af Præsterne antages til Confirmation, førend de have opnaaet des res 14 eller 15 Aar, efterdi Børn under den Alder fielden tilbørlig skiønne paa den herved stadfæstede og fornyede Pagts Vigtighed. Dog maae de Børn, som skal ud paa lange Reiser, saasom til Ost: eller Vestindien, antages Aars Tid eller noget længere, før de ommeldte Alder (*) Cfr. R. 25 Maj. 1759. Fr. ang. Confirmationen 1-3 §. Alder have opnaact; Saa og, om et Barn, der ei endnu 25 Maj. var 14 Aar, blev farlig syg, og da begierede og inder. lig længtes efter at nyde det hellige Sacramente, maae Præsten, om han ellers finder Barnet vel oplyst, deelagtiggiøre det i dette Saligheds Middel. Dog, naar Barnet kommer sig igien, skal det ved første Leilighed i Kirken med de andre Confirmationsbørn offentlig overhores og confirmeres. De Børn, som enten ere eller stal gaae i Tieneste eller lære Haandværk, maae Huss bønderne eller Mesterne ei korte noget i deres on, eller lade dem blive længere i Lære, end ellers skulde skee, fordi til deres Undervisning til Confirmation medgaaer nogen Tid. Men skiont Børn i Almindelighed ikke skal confirmeres, før de ere 14 til 15 Aar gamle, maae dog Vedkommende ikke hentyde det til en Skyldighed, at Præsterne skulle være pligtige at antage dem, fordi de ere af saadan Alder, enten de have fornøden Kundskab eller ikke; Men det skal komme an paa Lærerens Undersögning og Ansvar, om Barnet er tilbørlig underviist og vel skikket til at antages til Confirmation. Ungdommen i Almindelighed skal være confirmeret, inden de fylde det 19 Aar, om de dertil findes beqvemme i Henseende til Kundskab og øvrige Forhold. Gaaer nos gen hen over den Tid, skal Præsten anmelde det for Provsten, og denne igien for Biskoppen, samt tilkiendegive Aarsagen, hvorfor Præsten ikke saadant ungt Menneske tor confirmere; Saa skal og Provsten lade faadant Menneske komme til sig, og selv overhøre samme; ligeledes skal iskoppen meddele sit Raad, hvorledes Præsten videre bør behandle Sagen; Men om nogen beri finder sig fornærmet over Præstens Omgang, maae han frit andrage det for Præstens Dorighed, Provst eller Biskop. 3.) For at forekomme utilborlig Forhas ling med Ungdommens Confirmation, hvorved Børn op: PP 3 2.) vore Fr. ang. Confirmationen 3 §. 25 Maj. vore i Vankundighed og blive efterladne og ubeqvemme til alvorlig Eftertanke, saa at det bliver vanskeligt for en Lærer at faae dem nogenledes underviste til at kunne blive confirmerede, befales: 1mo.) Forældre, Formyn dere og Husbonder at sende deres Ungdom betids og flittig til Skole, om ikke alle paa cengang af et Snus, saa dog efter Skole:Instruxens 6 § nogle af dem en Dag og nogle en anden Dag, og det bande Vinter og Som mer, saa længe de ei i deres travle Ploie: og ofte-Tid deri forhindres. 2do.) Skoleholdere og Degne, som holde Skole, skal af Vedkommende alvorlig tilhol des at læse for dem, som indfinde sig i Skolen, i hvor faa de end ere, og hver Loverdag eller Søndag levere Præsten Fortegnelse paa dem, som have sagt Stolen i den Uge og hvor ofte. Befindes da Forsømmelse, advarer Præsten Vedkommende en og anden Gang derom; hielper det ikke, andrager han det skriftlig for Husbons den eller Forvalteren, og i Mangel deraf for Regiments skriveren eller Fogden; hielper det endda ikke, anmel der han det for Amtmanden, som strax skal assistere Præsten i saa magtpaaliggende Sag, og ikke see igiennem Fingre med de Forsommelige, saasom Forældre og de, som ere i Forældres Sted, skal drage Omsorg for, at deres Underhavende maae sores paa Veien at forarbeide baade deres timelige og især evige Velfærd. 3tio.) Præs sterne skal efter fole-Fr. flittig besøge Skolerne, for at see, hvorledes Skoleholderne efterkomme deres Pligt, og om Ungdommen flittig søger Skolen; Ligeledes skal de, ved alvorlig at drive paa den befalede Repetition og Catechisation i Kirkerne Søn og hellige Dage, holde sig Stole:Frs 37 § noie efterretlig, og naar Børn og Ungdom ikke møde i Catechisation, da at forfare, som om Børnenes Forsømmelse med Skolegang befalet er. 4to.) Paa det Foreldre ei skal stikke deres Børn hen til et Fr. ang. Confirmationen 3-5 §. + et andet Sogn, hvor Præsten er mindre uidfier, stal 25 Maj. den Præst, som ikke med tilbørlig Iver behandler denne saa heifornødne Sag, men beviislig tracterer den friss desløs og uforsvarlig, bøde 4 Mi til Skolekassen for hvert Barn, han saaledes antager til Confirmation, og desuden sættes til Rette, ja og efter Befindende tiltales for Provste Retten; Saa skal og saadant et Barn, naar det kommer tilbage til det første Sogn og befindes vans kundigt, ikke antages til Guds Bord, førend det paa nye er gaaet til Præparation, og har naaet den fornødne Kundskab. 4.) Naar Børn ere blevne con firmerede, skal de strax næste Sondag efter Confirma tionen søge Alterens Sacramente, da Præsterne skal til den Ende lade dem Dagen tilforn komme til sig, og ved en Opmuntrings Tale paa nye indskierpe dem den vigtige Pagt, de saa nylig have fornyet med Gud, og tillige forklare for dem, hvorledes de værdeligen maae berede sig til det store Saligheds Middel, de Dagen efter skal giøres deelagtige udi. 5.) Paa der Tieneste folkenes Fløttetid ikke skal være til hinder heri, skal flige Confirmationsbørn herefter ikke gaze i Tieneste for Tirsbagen efter Søndagen Mifericordias Domini ved Paaskes tider, og Torsdagen efter den anden Søndag efter Mikkelsdag. (See Frr. 25 Mart. 1791). pl. Hvorved Kornvarers Udførsel af Danmark 9 Jun. igien tillades. (Cfr. Fr. 3 Aug. 1756). p. 100. Pl. (udstædt af Directions-Commissionen for 19 Jun. Fattigvæsenet i Danmark, i Følge Kgl. Befaling til samme 27 Apr.) Ang. Collecteringen til det Fattiges Væsen i Khavn. p. 97. See Pl. 13 Aug. 1764 og Fr. 16 Nov. 1771. Directeurerne for det Fattiges Besen skal indrette en Collect Bog, hvori Kongen og det gl. Huus vil lade tegne Deres aarlige Gave til de Fattige. Samme PP 4 Collect Pl. om Collect. til Fattig-Bas. i Khavn. 19 Jun. Collect Bog skal de siden foranstalte ombaaren ved 2 af de 32 Mænd til alle Civile og Militaire i de 3 første Klaffer i Rangen, og skal ellers de ordinaire Collect= Bøger ved de Fattiges Forstandere i hvert Sogn, som sædvanligt, ombæres til alle de øvrige, saavelsom Bor gerskabet, hvori ingen maae forbiganes, være sig Gifte eller Ugifte, i egne Huse eller til Leie boende og logerende, som rigtig i Collect Bogen skal anføres, og derhos alvorlig erindres, at de lade sig tegne for noget Klækkeligt til de Fattige efter deres Formue, Indkomsters og Handterings Beskaffenhed, hvilket altsammen skal Kongen refereres, da de, som maatte findes uvillige til at give det, som de nogenledes efter deres Midler og Indkomster kunde taale, eller og de, som aldeles intet til de Fattige vil svare, kan vente sig at vorde taxerede. Kan herved ikke raades Bod paa den hidtil hos mange befundne Uvillighed, skal en ordentlig Taxation anstilles, liges om paa Landet ved Rescr. til Stiftamtmændene og Bis Fopperne 5 Febr. 1734 er anordnet, hvilket alt ved en trykt Placat skal bekiendtgiøres og af Prædikestolene læ ses. Ligeledes stal Domestiqverne i Husene, ligesaavel i Khavn, som det skeer paa Landet, sættes aarlig for noget vist, nemlig: Secretairer, Hofmestere og Franz goiser hos de Kgl. Ministre eller nogen i de 2 første Classer, for 4 Mk; Fuldmægtiger, Skriverkarle, Præ ceptorer, Kiøbmands: og Kramboe:Svende it. Kammers tienere, hver 3 Mk, og alle andre Tienestefolk af Mand- og vindekiønnet indtil Tienere og Kudske, som bære Livree, saavelsom Bryggersvende og Karle samt Gaardskarle 1 a 2 Mk, ligesom de have Løn og Indkomster til; vil nogen af særdeles Godhed for de Fattige give mere, skal det staae til dem selv og dependere af enhvers Gavmildhed; Disse Penge skal enhver Husbond i Qvartals Bogen antegne, og udi Folkenes Løn til Paaske eller Mikkelsdag hver Gang Halvparten indeholde. PoliPl. om Favne-Settere &c. Politie Pl. At Skippere eller Sælgere, 25 Jun. der losse Brændeveed i Khavn, ei maae give Savnsætterne noget lidet eller stort Stykke Brændeveed, under vedbørlig Tiltale og Straf; ei heller maae Favnsætterne tage eller forlange Brændeved af Sælgeren eller Kiøberen, under hvad Navn nævnes kan; og skal de tet pakke Brændet sammen i Favnemaalet uden Huller, samt ikke tillade Kierlinger eller andre Uvedkommende at opholde sig ved Favnemaalene, før en Time efter at al Favnsætning paa den Side af Havnen den Dag er forbi, for ikke at pille Bark eller Spaaner af Brænde vedet, alt under vedbørlig Straf. Og skal havnefogderne tilligemed Formanden for Favnsætterne dermed have tilbørlig Indseende, og dem, som herimod handle, angive paa Politiekammeret; Ligesom det og skal stane de Kiøbende eller deres Folk, som tage imod Brændevedet, frit for, at anmelde Vedkommendes ulovlige og selvraadige Foretagende, paa det de Skyldige kan vorde anseete og straffede. (Saasom Favnsætterne næsten for hver Favn Brændeveed, de sætte i Favnemaalet, have paastaaet det største og beste Stykke, saa og tilladt og holdt Folk at afpille Bark og Spaaner af Brændevedet, saavel før det kommer i Favnemaalet, som naar det tages deraf, beraabende sig paa, at det har været en gammel Skif og Sædvane, der alt er de Kiøbende til Fornær melse og Skade, da dog Fr. 5 Maj. 1683 udtrykkelig befaler, at Favnsætterne uden Falskhed og Bedragerie skal sætte Brændevedet, som de bør, og derfor nyde 2 Sk. for en Favn enkelt og 4 Sf. for dobbelt Brændeveed, og ei videre. Noiere bestemt ved Pl. 12 Maj. 1766). P. 206. Politie-Pl. imod al Slags Opleb paa Ga- 30 Jal. derne (i Khavn). p. 207. Cfr. Pl. 4 Apr. 1793. PP5 End= 3° Jul. Pl. mod Opleb p. Gaderne. EndFient Frr. 6 febr. 1694, 22 Oct. 1701 og 27 Jul. 1742 og andre Anordninger udtrykkelig befale enhver at holde sig fra Opløb og Tumult paa Gaderne, har deg ved de paa nogen Tid forefaldne Tumulter og Slaasmaale, deels imellem Soldater indbyrdes og deels imellem Soldater og Matroser, indfundet sig sandan Mængde af borgerlige Folk, som tildeels fornøie sig med at ansee det, og endeel ikke alene tage Partie i Ord, men endog i Gierningen ved at kaste med Steen eller i andre Maader melere sig deri, saa at de, som ere befalede at ftyre Opløb og Tumult, ikke kan udrette hvad de bør, til Byens Sikkerhed, for den store Mængde af den borgerlige Etat, som ved og under Opløbet opholder sig; hvorfore alle af den borgerlige Stand, saavel af Mand: som Qvindekiønnet, hermed strængelig advares, ei at indfinde dem nær ved eller opholde sig under Tumulten eller Allermen, men enhver Uvedkommende at forfeie sig strax til sit Huus eller Hiem. Husbonderne, Haandværksmesterne og alle andre Huusfædre og forældre advares at holde deres Tienesteryende, Børn og Lære drenge hiemme. Indfinder nogen af den borgerlige Stand sig ved nogen Slags Opløb, maae de tilskrive dem selv, at de af Patrollerne, Vagten og Politiet blive opbragte til næste Vagthuus eller 2rrest, og da enhver ester Stand at betale fra 1 til 10 Noir, eller i Mangel af Betaling straffes med Arbeide nogle Dage i Rasp. Huset, Haandværks og andre Drenge same Qvindfol kene straffes, de Smaae med Riis, og de Større med Arbeide nogle Uger i Børnehuset. Ligeledes bliver, i Følge Brand Fr. (9 Maj. 1749) 34 §, at forstaaes med de mange unyttige folk af begge Kion, som sig ved Ildebrand indfinde. Vil nogen erkyndige sig om Ildebranden, da skal de strax derfra begive sig hiem, for i fin Bolig og Hiem at opagte. Skulde nogen i Tumulten vorde Pl. mod Opleb p. Gaderne. vorde tilfsiet nogen Ulykke eller Skade, enten af de 30 Jul. ordinerede Patroller eller andre, som til at store Tumult og Allarm have at befale, have de sig selv at takke, og i ingen Maade kan vente Satisfaction. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 1 Aug. 27 Jul.) At de i Khavn holdte Pantebogers Regi stere skal forandres, og en nye Protocol for hvert af Stadens Qvarterer indrettes, med videre. p. 209. De i Khavn holdte Pantebøgers Register skal forandres, og i dets Sted 12 nye Protocoller indrettes, nemlig een for hvert af Stadens Qvarterer, hvori alle Gaarde og Huse efter deres nu havende nye Matricule Nummere skal anføres, og derved tillige tilføies de gamle Matriculs Nummere, samt om det er jordfrie Grund, eller hvad Jordskyld deraf svares og til hvem; og saa ofte med Grunden skeer Forandring, enten at en Grund bliver deelt i zde, eller og 2de eller flere Grunde blive lagte sammen til een, skal saadan Forandring strax i Pantebogen paa behørigt Sted annoteres. Til den Ende stal enhver, som eier nogen Gaard eller Huus i Khavn, lade sit derpaa havende Skiøde forevise Stads-Conduc teuren, som derpaa uden Betaling skal under sin Haand tegne Stedets gamle og nye Matriculs-Nummere, samt i hvad Quarteer og Gade det er beliggende; hvorefter enhver skal efter Advarsel lade deres Skiøder og Adkoms ster forevise i Byeskriver: Stuen, og der give den fornødne Oplysning. Og skal enhver herefter være tilfora bunden i deres udgivende Skiøder og Pante Obligas tioner at anføre Stedets Ovarteer og Matriculsa 17ummer. Taxt (udstædt af Khavns Magistrat) paa raae Hus 1 Aug. der og Skind i Khavn. p. 210. Patent wegen d. ord. Mag. Korn-Ausschreibung in 1 Sept. Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1760. p. 101. Patent. 1 Sept. 15 Sept. 25 Sept. 28 Sept. 604 Pat. weg. extr. Korn-Ausschr. Patent. Wegen einer ertraord. Mag. Korn - Uusschreibung in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nankau auf 1 T. Rocken und T. Habern a Pflug. p. 103. Fr. om Kornskatten i Danmark for 1760. p. 105. Verfügung, wie es fünftig mit Errichtung der auf dem Todesfall gerichteten Willens: Verordnun gen, worüber Kgl. Bestätigung gesuchet wird, in den Städten, Aemtern und Landschaften des H. Schleswig, gehalten werden solle. (Cfr. Pat. 15 Apr. 1786). p. 185. Anordn. At naar nogen ved Commissions- Dom bliver dømt til at betale oder, som tilfalde Kongens eller publiqve Kasser, skal Commissarierne til vedkommende Stiftamtmænd indsende en Gienpart af Dom Slutningen med Designation over Boderne, for at besørge samme inddrevne, saafremt Dommen ei til høiere Ret indstevnes og der bliver underkiendt eller forandret. Cancel. p. 114. Gr. Da det ved 1-24 N 22-8 er fastsat, at dersom nogen Forurettet lader sin Sag upaatalt, eller, efterat han har reist Sagen, enten lader den falde eller forliger sig med sin Vederpart, før Dom gangen er, bør dog Kongen eller husbonden have deres Bøder i de Sager, som Bøder vedhænge, hvoraf og lettelig er at forstaae, at samme Bøder saa meget mere bør betales, naar Sagen forliges, efterat først er gaact Dom og enten af Parterne er bleven tilfunden saadanne Bøder at udrede; men det dog er bragt i Erfaring, at deslige ved en og anden bevilget particulair Commission idømte Bøder, naar Sagen er bleven indstevnet til høiere Net men derefter forligt, ere blevne uindkrævede og ikke erlagte, til Afgang for Kongens saavelsom andre publiqve Kasser, fordi vedkommende Betiente derom ingen Underretning have haft; aa bliver, til saadan Misbrug efterdags at forekomme, følgende befalet: Naar 9 Adn. om Beder v. Commiss. Dom. Naar nogen ved en Commissions: Dom bliver 28 Sept. dømt til at betale 23øder, som ganske eller tildeels kunde tilfalde enten Kongens eller nogen anden publiqve Kasse, Pal Commissarierne, saasnart Dommen er afsagt, uns der deres Hænder indsende en Gienpart af Dom Sluts ningen saavelsom en Designation over Boderne til vedkommende Stiftamtmand, paa det han derefter kan vide at besørge Bøderne inddrevne, saafremt Dommen ikke for høiere Ret bliver indstevnet og der underkiendt eller forandret. Nähere Von. wider die Zigeuner und andere Land: 28 Sept. streicher, die sich zu ihnen halten, oder auch nach Art derselben zusammenrotten; für Holstein Kgl. Dán. u. Großf. Antheils. p. 188. Pl. og nærmere Anordning Ang. det ved 12 Oct. Sr. 18 Maj. 1759 for de norske Kiøbmænd udlovete Præmium. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 116. See Pl. 5 Maj. 1768. Jugen Kiebmand gotgiøres nogen saadan Præmie, førend han beviser, at de af ham kiøbte Varer virkelig til den Kiobsted i Norge, hvorhen han dem har destines ret, ere ankomne og behørig efterseete, og paa det at Kiøbmanden sig med saadant Beviis beqvemmeligen kan forsyne og ellers vide, hvorledes han sig herved nærmere skal forholde, saa befales hermed, at enhver Sabricant, som nogen Silke, Uldne eller Bomuldsvarer til en nors Kiøbmand har solgt og afhændet, skal samme Varer i det almindelige Magasin indlevere, paa det, naar de enten vare anskaarne eller ikke med Magasinets Stempel forsynede, de da behørig med bemeldte Stempel fan vorde betegnede. Ved disse Varer skal Fabricanten tillige lade følge en special fortegnelse under sin Haand ved Dag og Datum, saaledes indrettet, at den indeholder Kiøbmandens eller Commissionairens Navn, samt Stes det, Pl. om norske Kiebm. Præmie. 12 Oct. det, hvorhen Varerne skal sendes; derudi stal og rigtig anføres enhver Sort og Stykke ved Navn, Couleur og Alnemaal, med Prisen derhos og hvor meget de udi Penge belobe. Derefter faner den Kiøbende eller Commissionai ren i Magasinet 2de trykte af Magasinets Kræmmer undertegnede Attester, i hvilke saavel Skipperens Navn og det Sted, hvorhen Varerne fores, som Varerne selv ved deres behørige Navn og Alnemaal ordentlig skal specificeres; Af disse Attester leverer Kiøbmanden eller Commissionairen den ene paa Khavns Toldkammer, paa det Varerne paa Skipperens Toldseddel kan anføres og Udførselen behørigen attesteres; men den anden Attest stal Skipperen medgives, paa behørigt Toldsted at ans vise, og naar da Varerne sammesteds ere efterseete, al vedkommende Tolder og Controlleur bemeldte Attest i Hen seende til Varernes rigtige Indførsel paategne, hvoref ter den igien i Magasinet indsendes, og naar det er skeet og Varernes virkelige Indførsel saaledes bevises, skal den udlovede Præmie i Følge Fr. Magasinets Directeus rer blive anviist, og af dem til den Kiøbende rigtig vorde gotgiort og udbetalt. 19 Oct. 29 Oct. 19 Nov. 19 Nov. 26 Nov. Høieste Rets Patent for 1760. p. 118. Bon. betreffend die Combination der in d. Fürs stenthümern beedes auf dem Lande und in den Städten etablirten Brandkassen. (Cfr. 16 Maj. 1769). p. 126. Nähere Vdn. wider die Zigeuner und andere Lands streicher, die sich zu ihnen halten, oder auch nach Art derselben zusammenrotten; für Schleswig. p. 191. Samme for Holsteen, Pinneberg og Rangau. (Cfr. 1 Nov. 1756). p. 194. Fr. Ang. det almindelige Magasins Præfe rence hos de handlende i Torge for de til dem udborgede Bramvarer. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 128. See Fr. 15 Maj. 1770 og Anmærkningen dertil. Da Fr. ang. d. alm. Magas. Præference. Da der er føier Anstalt, at de handlende i Kist: 26 Nov. stæderne i Norge gives anseelig Credit paa de Varer, som de sig af de her værende Fabriquer tilforhandle; Saa bliver, i Henseende til den Sikkerhed, som derved udfordres, Fr. 27 Mart. 1743 ertenderet til Norge, faa at det i Khavn oprettede almindelige Magasin kal, ligesom i Danmark er anordnet, være berettiget at nyde Bes taling i de norske Kiøbmands Gods og Formue, for hvis til dem udborget vorder, næst efter Pant og efter dem, som i Følge 27. 2. 5-13-35 (*) og andre i saa Maade udgangne Frr. ere prioriterede, og skal vedkom mende yefoged, naar enten Debitors eget eller hans Befuldmægtigedes Beviis produceres, at den til Beras ling ansatte Tid er forbi, uden foregaaende ordentlig Proces, altid være Magasinets Directeurer med prompte Execution behielpelig. Siellands Stifts Kroe, Vand: og Veirmolles 21 Dec. Eieres Brandforsikrings: Forening. (Sskal ikke være kommen i Stand. See Brandforsikrings-Anordn. for Landet 29 Febr. 1792). P. 196. Fr. Ang. Bandvæsenets Forbedring ved at ophæve 28 Dec. Sælledskabet, saavidt Spen, Lolland og Falster med underliggende Der angaaer, med videre. (Cfr. Fr. 29 Dec. 1758. Indeholdes i Fr. 8 Mart. 1760). p. 129. 1760. Fr. Ang. der oprettede Bestindiske og Guineiske 7 Jan. Rente: samt General Toldkammer. Cancel. p. 3. Cfr. Fr. 15 Febr. 1768, 6 Jun. 1771 09 21 Jan. 1773. 39 (**). Gr. (*) Samt. af Frr. ftaner: Lovens s Bogs 14 Cap. 37Art.; men her ber Norske Lov citeres, da Fr. angaaer Norge. (**) Samt Rescr. 22 Apr. 1763, 14 og 21 Jan. 1773. 7 Jan. Fr. om Gen. Toldkammeret. Gr. De dette Collegium tillagte Sager ere formes delst Forretningernes Mangfoldighed og til deres Hastigere Befordring adskilte fra Kentekammeret, efter den dertil beskikkede Commissions Forestilling. Dette Collegium (som begynder næstkommende medio Februarii, og bestaaer af 2de Deputerede og 3de Coms mitterede) skal, paa Kongens Vegne og i Hans Navn med al dertil erforderlig Pouvoir, efter dets Instruction dirigere alle de Ting, som de americanske Eilande St. Croix, St. Thomas og St. Jean tilligemed Fortet Christiansborg i Guinea, til sammes Opkomst og de Kgl. Rettigheders Jagttagelse, kan vedkomme, hvoruns der de Kgl. Plantager der i Landene og det Kgl. Sukkerraffinaderie i Khavn er begreben, saa og alt det, som angaaer Tolds, Consumtionss og Licent Intraderne i Almindelighed tilligemed Regnskaberne derfor, saavel i Khavn, som for Øresunds, Nyeborgs og Fridericia Strøm-Tolde, Øren og Heste-Tolden, og alle øvrige i de danske, norske og tydske Provindser værende Toldsieder; Ligesom og alle Forestillinger, Forordninger, Re scripter, Resolutioner, Indtægts og Udgifts Ordres, Contracter, Told og Contra Bøger, Notater, Qvitans cer, Bestallinger af det Slags, som ellers fra Rentekammeret til Kgl. Betiente i Vestindien, paa Guinea, eller ved det almindelige Toldvæsen bleve udgivne, samt Passer paa Farten til og fra bemeldte Colonier, Forbudde paa visse Varers Ind- og udførsel at give eller hæve, saas velsom andre Foranstaltninger, der egentlig angaae om rørte Colonier eller vedkomme det almindelige Toldvæsen, Skal efterdags alene fra det Vest. Rente: og Gen. Tolde Eammer expederes; Fisnt Revenuerne selv fremdeles sal erlægges i de sædvanlige Kasser, og de formelige Assignationer, ligesom tilforn, ved Rentekammeret af de Deputerede for Financerne udstædes (Noiere bes stems Fr. om Gen. Toldkammeret. fremt ved Fr. 25 Mart. 1760). Dette Collegium skal 7 Jan. og for de derunder sorterende Oppebørselsbetiente, samt Tolds, Consumtions, Accise- og Confiscations: Sager have samme Jurisdiction, som Rentekammeret havde; Og skal altsaa der cengang om ugen holdes Rammer: Ret bestaaende af 7 Assessorer, nemlig dets egne 5 Membris samt den 2den og 3die Deputerede af Rentekammeret; For hvilken Kammer-Ret, hvis Domme blive uden Appel, alle i forbemeldte Tilfælde forefaldende Sager kal føres og paakiendes, efter Loven, Kammer - Rets Ordn., Told Ordon. og andre derom gierte Anordnin ger. (Forandret ved Fr. 17 Febr. 1774). Kammer: Advocaten skal tillige staae under det Vest. S. og Gen. Told Kammer, for saavidt hans Tieneste, som Kammer- Advocat, udi et eller andet til Kongens Interesse, angaaende de derunder henhørende Forretninger og Processer, behøves. Alle de, som noget angaaende dette Collegii Forretninger efterdags have at søge eller til Kongens Tieneste at indberette, skal sig dermed til samme ben holde, for derpaa endelig Resolution og Svar at vorde meddeele. De Kgl. Embedsmænd, Betiente og Un dersaatter, som fra dette Collegio om noget dem vedkommende til Kongens Tieneste blive anmodede eller befalede, skal, i at fee samme befordret og fyldestgiort, vise sig ifte mindre villige end skyldige. Især kal alle de, som angaaende bemeldte Forretninger og Revenuer er betroet nogen Direction, Forvaltning, Forpagtning, Opa peborsel eller Opsigt, ei alene see Oppebørselerne udi ette Tide i de sædvanlige Kasser erlagte, men endog deces Relationer, Regnskaber, samt Maaneds-, Qvartal: og General Eptracter rigtig og promte til dette Collezium indsende. Og da nu dette Kammer, hvor de derunder henhørende Betienteres Reguftaber efterdags sal revideres, decideres og qvitteres, især stal paaagte IV. Deel. 28 den Fr. om Gen. Toldkammeret. 7 Jav den for Oppeborselerne behøvende Rigtighed, saa bør de Qvitteringer, som ere anordnede af den vedkommende Kasserer in duplo at Eal udgives, begge her, den ene ved Extracterne og den anden ved Negnskabet, indsendes. Desuden skal Zahl Massereren, den Torske Kassever og Stiftamtskriverne, samt de Slesvig-Holsteenste og Oldenborgske Kasserere, til dette Kammer, for saa vidt derunder sorterer, indgive deres Maaneds, Qvarcal og General Eptracter, for at confereres med de an dre Betienteres, stient de ellers, som forhen, tilstille Rentekammeret deres sædvanlige Extracter, da de formelige Assignationer overalt blive fremdeles derfra udstædte. I øvrigt forholdes med bemeldte Oppebørselsbetiente og Regnskabssager efter Ram. Rets Ordn. 18 Mart. 1720 eg Sr. 31 Dec. 1742. 7. Jan. 9 Jan. 21 Jan. 21 Jan. 23 Jan. Samme paa Tydsk. P. 8. Raadstue Pl. (St. Kammer-Br. til Khavns Magis strat 4. Jan.) At de i Khavn, som behøve Træekul, maae see sig forsynede fra andre Steder, end Khavns, Friderichsborgs og Bronborg Amter, saasom de et ved Judkiss hos Bønderne derfra kan faae samme. p. 159. Declaration der Von. 7 Sept. 1736. 11 § (we gen Versorgung der Armen). Wodurch die unzuläßis ge Transportirung der Armen und Kranken von ei ner Jurisdiction in die andere verboten wird. Für Schleswig. p. 141. Camme for Holsteen, Pinneberg, Altona og Rans hau. (Cfr. Von. 3 Jul. 1776 u. 12 Nov. 1784). P. 143. Pl. (udstedt af Directeurerne for Fattigvæse net i Danmark, i følge Rescr. til samme 11 Jan.) At den Kgl. Stiftelse for hittebørn stal, i Henseende tif Accouchementvæsenet, ikke være til Beskyttelse for andre frugtsommelige vinder, end saadanne, som betimelig Toge Pl. om Stiftelsen f. Hittebørn. søge og betiene sig af samme, for paa ordentlig Maade, 23 Jan. ved de beskikkede Widler, at blive betiente og forløse, til deres og Fosteres Conservation; Men at derimod alle de, som først efter forløsningen anmelde sig, og meds bringe døde Børn, skal anholdes, overantvordes i Justitiens Hænder, og tiltales ved Lands Lov og Ret til Undgieldelse efter Loven, som de, der havde født i Dølgss maal, og deres Fostere med frie Forsæt ombringe ville. (Saasom der ved bemeldte Stiftelse, saavidt Accouche mentvæsenet vedkommer, ofte have indfundet sig nyeli gen forløste Ovinder, som uden vedbørlig Hielp og paa offentlig Gade om Natten have født deres Børn og bragt dem døde til Stiftelsens Huus; hvilken strafværdig Misbrug aldeles strider mod Stiftelsens Diemed, som er Mødrenes og Børnenes Livs Conservation, og i begge Henseender forstaffer de ordentlige og fornødne Hielpemidler

  • ). P. 13.

Ven. Daß insfünftige auf die Strafe der Landes: 4 Febr. verweisung nicht ferner erkannt werden solle. Für Schleswig. (I dets Sted skal de dømmes til Arbeide i Tugthuus eller Fæstning deres Livstid eller paa vis Tid efter Omstændighederne. Cfr. Pl. 18 Maj. 1780). p. 145. (†) Kgl. confirmeret Plan for Fattigvæsenet i19 Febr. Aarhuus, tilligemed de samme forundre Privilegier (**). Gen. L. Oec. og Com. Coll. 2alborg 8vo. Geschärfte Vdn. wegen Bestrafung des unzuchti: 3 Mart. gen Beyschlafs. Für Schleswig. (Cfr. Ertens. 9 Jul. 1779). p. 146. Samme for Holsteen, Pinneberg og Manhau. 3 Mart. P. 147. 2.92 (*) Cfr. Rescr. 23 Mart. 1787. Fr. (**) Heraf (findes udtog i Fogtmans Rescr. V Deel 2 8. P. 335. 5 Mart. 5 Mart. 5 Mart. 5 Mart. 8 Mart. Fr. om en alm. Pensionskasse. Fr. ang. en gl. almindelig Pensionskasse paa Livstid. Hvilken Pension den, paa hvis Navn Polis cen udstædes, beholder sin Livstid aldeles uforryffet un der sin egen og fri Disposition, i hvad Omstændighe der den end geraader udi, eller hvad Fataliteter den end maatte hændes, og derved kan være forvisfet i sin tiltagende Alder ei at lide Mangel paa det Nødvendige (*). P. 15. Sundation til samme. 6§.) Hvo vidende ans giver sin Alder urigtig, al udelukkes af Kassen og straffes som den, der omgaaes falskelig. 17.) In geu Slags Heftelse, Arrest eller Indførsel maae giøres paa Pensionen. Forældre, som for deres Børn have betalt, beholde fri Naadighed over Pensionen, saalænge de leve; men doer een af Forældrene og Skifte holdes efter den Afdøde, kommer Pensionen Barnet tilgode. 18.) Og skal det saaledes Judskudte ei kortes Barnet t fin Arv, med mindre Forældrene derom have efterladt nogen sær Optegning, og erpreffe ville, at det skal for tes i Arven. 19.) Pensionerne ere frie for alle 20.) Ingen mane ordin. og ertraord. Skatter. tage mod Transport, Pantsætning eller anden For skrivelse paa denne Kasses Pensioner eller sig samme til forhandle, under Straf som for uhiemmelt. 21.) En mand har ikke Magt at disponere over denne fin Rones Pension. p. 17. Samme Fr. og Fundation paa Tydsk. p. 29 09 32. Samme Fundation paa Fransk. P. 45. Fr. om Landvæsenets Forbedring ved Fælledskabets Ophævelse, saavidt Jyllands 4 Stifter er betreffende, meb (*) Efter Resol. 20 Mart. 1764 made ingen Intereffenter i denne Kasse mere antages; dog forbliver det i alle Maader med de til den Tid indskrevne Intereffenter efter Fundationen. Fr. om Fælledskabets Oph. med videre. Ligesom allerede ved Frr. 29 Dec. 1758 0g 8 Mart. 28 Dec. 1759 er skeet for Siellands, Fyens og Lollands Stifter; i Følge de fra Vedkommende derom ind hentede Betænkninger, som af Landvæsens: Commissionen ere Kongen refererede. (Cfr. Frr. 15 Maj. 1761, 28 Jul. 1769, 13 Maj. 1776 og Vdn. 10 Febr. 1766. Ophævet ved Fr. 23 Apr. 1781). P. 57. Pl. Betreffend die Abstellung der Unordnungen, 8 Mart. welche mit den zollbaren Waaren bishero vorgegangen, die zu Wasser in Schleswig aus der Fremde angekom men, und weiter nach andern Städten besagten Herzog thums spediret worden. p. 71. Fr. Om Banqvens Forøgelse ved flere Interes: 22 Mart. fenter og Subskriptioner at antage. (See Pl. 15 Apr. 1774). P. 72. Banque-Commissions:Pl. Paa hvad Maade det 22 Mart. tillades at subskribere for nye Actier i Banqven. (En gammel Actie blev anslaget for 1000 Rdlr eller 2 nye Actier). P. 75. Vdn. Wegen Abstellung d. Mißbräuche bey d. Be: 24 Mart. vormündungen im Amte Steinburg. p. 148. Fr. Hvorved alle fremmede Glas-Sorters 25 Mart. Indførsel i Danmark og Norge forbydes. (Saasom paa de norske Glas-Fabriqver for billige Priser forfærdiges ligesaa gode Glasvarer, som de fremmede). Gen. Toldkammer. p. 77. Cfr. Told-R. 1768, Pl. 2 Aug. 1756 og 2 Oct. 7771 (*). 1.) Fra denne Frs Publications-Dato maae intet fremmed Glas, enten Vindues- eller CasGlas, Kristals 2.13 Glas, (*) Samt R. Br. 26 Mart, 1774, Oct. 1779 og Cire, Mart. 1784. Forb. p. fremmed Glas 1.6 §. 25 Mart. Glas, flebet eller uslebet, fiint eller groft, saavelsom Bouteiller, Apotheker Glas og deslige uden Forsiel, i Danmark og Norge, under hvad Prætert det være maatte, indføres. 2.) 2lt fremmed Glas, som imod dette Forbud her i Rigerne indbringes, skal som Contrabande være confiskeret, og Vedkommende desuden betale i Straf ligesaa meget, som de anholdte Glas ere værd, samt Skipperen, om det maatte befindes at han er Medvidere om bets Indbringelse, eller og at han, foruden de paa Toldboden efter Connoffementer eller Factura af ham an givne og afleverende Fustager og Pakker, har fremmede Glasvarer i sit Skib, desuden betale 100 Sidlrs Stra eller arbeide i Jern paa næste Festning i 6 User. (See Told:. 1768. 19 C.) 3.) De anholdte frem mede Glasvarer maac ei i Landet forblive, men ja paa vedkommende Toldboder i Forvaring oplægges, og derfra under god Opsyn til udenrigs Steder igien udskibes 4.) Forbemeldte Confistationers Værdie tilligemed d befalede Bøder skal saaledes deles, at Deel deraf ti Tugthuset i det Stift, hvor Varerne betrædes, skal be tales, og de øvrige Dele Angiveren tilfalde. 5. Det Vest. R. og Gen. Toldkammer føier Anstalt, a den hos Glashandlerne værende fremmede Elas:Behold ning strax eftersecs, og at Groshandlerne samt andr Kiøbmend strax hos Magistraten eller Byefogden angiv samme, paa det en ordentlig Forretning over alt det hver Bye til Forhandling værende fremmede Glas fa vorde forfattet, og til bemeldte Kammer indsendt, da d Handlende en vis Tid til dets Forhandling al foresæt tes, efter hvilken intet fremmed Glas, af hvad Slag være kan, hos dem til Forhandling, under ders Confiska tion og anbefalede Straf, maae forefindes. (See pl. 2 Oct. 1771). 6.) Derimod sal Interessenterne a de i Norge oprettede Glas-Fabriquer i alle Stifter og d for Forb. p. fremmed Glas 6-7 §. fornemste Kiøbstæder holde det fornødne Gorraad af alle 25 Mart. Slags Glasvarer, samt ved Treffen til Afles Efterret ring bekiendtgiere de billige Priser (som et siden maae forhøies), for hvilke samme paa Oplagsstederne skal sælges. 7.) Ligeledes skal Interessenterne betimelig besørge det fornødne Forraad af alle Slags Vindues-Glas paa Oplagsstederne anskaffet, paa det de af Undersaatterne, som samme til deres Bygninger eller i andre Tilfælde behave, det strax kan erholde.. Fr. At ligesom Fr. 7 Jan. 1760 indeholder, 25 Mart. at alt, hvad de Kgl. Told:, Consumtion: og Licent:Intrader i Almindelighed angik, skulde sortere under det Vest. og Guin. R. og Gen. Toldkammer, saa stal og ikke alene den af Kiøbstæderne, men endog den af Amterne i Danmark og Norge i Følge Frr. 24 Jan. 1682 09 31 Dec. 1700 svarende Consumtion, Samis lie: og Folkestat samt Copulationspenge derunder være forstanden. [Gen. Toldkammer]. p. 80. Patent Ang. Uldengarn paa Landet at spinde, 18 Apr. samt Klæde deraf sammesteds at væve, og hvad Præs mie derfor udloves, med videre (*). p. 81. Gr. Da det vilde være tienligt for det almindelige Beste, men i Særdeleshed til Landets egne Fabriquer at udbrede og befordre, om saadanne Manufacturer, fornemmelig i Henseende til de grove uldne Varer, overs alt paa Lander herefter mere, end hidtil er skeet, funde blive oprettede og fortsatte, og Benderne saavelsom de= 244 res (*) Da saavel det alm. Magasin, som Gen. Magas. Cons toiret er ophævet (see Pl. 11 Maj. 1768), synes den ved dette Patent giorte Soranstaltning ei mere at have Sted. Derimod, ang. Fabrit-Spinderiers Oprettelse i Forening med kæle-Skolerne, see Canc. Br. til Stiftamem. og Biskoppen i Aarhuus 21 Sept. 1782 og udi de ovrige Stifter i Danmark 31 Jul. 1784. Cfr. Reiol. 29 Apr. 1791. Pat. om Ulden-Garn at spinde &c. 1-2 §. 18 Apr. res Hustruer, Børn og Tienestefolk tilvante ved ledige Timer og naar deres anden Huusholdnings Arbeide det tillader, deres egen Uld at spinde og derefter paa deres egne Vævesisle at væve og forarbeide; Saa bliver, i Hen seende til deslige Spinderier og fornemmelig til de grove uldne Varers Forarbeidning paa Landet at lette og befor dre, til Ailes Efterretning følgende bekiendtgiort: 1.) Paa det almindelige Magasin skal saavel hvis som meleret uld færdig til Spinding overlades til alle og enhver, som deraf noget vil kiøbe, for samme Priis, som den har kostet det alm. Magasin; og hvis nogen paa Landet boende vil af denne Uld sig noget tilkiøbe og lade spinde, og derefter saaledes spunden i Magasinet indle vere, skal dem igien betales, hvad de have givet for U den, og desuden for hver Streng gotgiores den Spinde len, som esterne i Khavn i Almindelighed til Spinderne betale. Proprietairer og andre, som saadan Uld kiebe, maae og lade den væve i Klæde, da Klædets Valkning, Overskiæring og Apreture her i Staden af Magasinets Directeurer skal besorges; hvorefter de ikke alene i Magasinet stal nyde Uldens Summa og Spindelønnen betalt, men endog en proportioneret Væver Løn ester Varernes Bonitet. Til ydermere Opmuntring for de Indbyggere, som med Flid og patriotisk Nidkierhed lægge Haand paa dette saa nyttige Arbeide, vil Kongen tilstaae og gotgiere en Præmie af 100 Rdlr til den Proprietair, som af hver 100 Tor H. K., han eier, indleverer i et Aar de fleste Stykker Klæde, og en Præmie af 50 Rdlr til den, som i Magasinet indleverer det fineste og beste Garn. Ligesaadan Præmie af 50 Rdlr skal og den eller de nyde, som af hver 100 Tor H. K. afleverer det meste spundne Garn. 2.) Og da Kongens Diemærke stedse har været, at befordre Debiten for alle Manufacturer og Fabriqver i Almindelighed, saa til: Pat. om Uiden-Garn at spinde zc. 2 §. 1 tillades, at de i Stæderne og paa Landet fabriqve: 18 Apr. rede Varer fra Viborg og Møens Tugt og Manufacturhuse, eller fra Lethreborgs og andre paa Landet værende Fabriquer, maae, saavidt de paa Stedet ikke strax fan finde Debit, i Magasinet til Ferhandling indsendes, dog paa de Vilkaar, at Varerne blive for disse Fabriquers egen Regning, da den mueligste Omsorg imidlertid for Debiten skal drages, og saasnart Varerne af Magasinet ere bortsolgte, sal Pengene derfor til Vedkommende vorde udbetalte, uden at de skal løbe nogen Hasard, i Fald Kiøberne enten bleve uvederhæftige eller Betalingen ikke i rette Tide præsteret. Fr. Aug. Elsdyr i Norge at frede. R. Kam- 28 Apr. mer. p. 84. Cfr. Pl. 19 Dec. 1787. Gr. Da Elsdyrene ere hidtil af en og anden, endog paa den Tid, naar Hunnerne ere drægtige, meget forfulgte og nedlagte eller forjagede, hvorover disse Dyr mere og mere der i Riget aftage; saa bliver, til deres Fredning og Conservation, samt Undersaatternes deraf dependerende Beste, følgende befalet: 1.) I 3 Aar, fra denne Frs Publication at regne, maae ingen Elsbyr af nogen, enten paa egen eller ans dres Grund, jages, skydes eller fanges, under 50 Rdlrs Mulet for hver Gang nogen betredes herimod at handle, hvoraf tilfalder Angiveren, som beviislig opdager Forbrydelsen, til Grund Eieren eller den, som raader Borelen, hvor Dyret falder, og den øvrige til Sognets Fattige. 2.) Naar disse 3 Aar ere til Ende, tillades det vel igien at fælde saadanne Dyr, undtagen fra hvert Aars 1 17ov. til Jun. Maaneds Udgang, da aldeles ingen maae jages, skydes eller fanges; og i den øvrige Tid af Aaret maae ei heller nogen fælde mere, end eet aarlig, alt under 20 Rdlrs Mulct for hver 295 Gang Fr. om Eisdyrs Fredning 2-3 §. 28 Apr. Gang nogen beviisligen befindes i den ene eller anden an: 28 Apr. 28 Apr. 30 Apr. forte Maade herimod at have handlet, hvilke Bøder de les efter 1 §; og derforuden tilfalder den, som til Grun dens Brug er berettiget, hvad derpaa saaledes ulovli gen er skudt eller fanget.. Og 3.) De, som i nogen af anførte Tilfælde dømmes i Bøder og Omkostnin ger, og samme ikke udrede, undgielde derfor paa Kroppen efter Sr. 6 Dec. 1743. Fr. Ang. Toldens Forhøielse paa fremmed Bruds Indførsel i Danmark og Norge (af 100 Po 6 Ridle Spec. See Pl. 4 Jun. 1764). p. 86. Samme paa Tydsk for Slesvig, Holsteen, Pinnes berg og Ranhau. p. 87. Patent. Daß alle und jede, welche fünftig mit Geldern, die sie aus der Fremde einbringen, unbeweg liche Güter in den Kgl. teutschen Brovinzen ankaufen und diese hiernächst veräussern, solche Gelder allemal abzugsfrey wieder ausführen mögen. p. 88. 9 Maj. (†) Confirmation paa H. N. Nissens Fundation of 12 Apt. 1760 ang. Glostrups og Vallensbechs Kirker og frikiøbte Præstegaarde og Degneboli ger, m. v. (See Fund. 11 Maj. 1764). [Cancel.]. Khavn 1760. 8vo. 16 Maj. Fr. Ang. Straf for dem, som Fabriqvefolk forføre eller hemmelig af Landet udbringe, med videre. (For at forekomme den Hinder og Skade, Fabriquevæsenet derved tilføies). [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 90. 1.) Al Art og Maade at engagere, forloffe og forføre Fabrik-Arbeidere, under hvad Prætert det end være maatte, til af Landet at udgaae, forbydes hermed strengelig med denne alvorlige Advarsel, at dersom no: gen betrædes enten at have forført, forlokket eller borts affet Fr. om Fabrik Folks Forf. 1-3 §. skaffet Fabrikfolk af landet, da skal den eller de, som i 16 Maj. saadan Forseelse skyldig befindes, efter Omstændighederne og Sagens Beskaffenhed med undeblivelig haard Straf 2.) Da mange paa Kroppen ansees og afstraffes. Fabricanter og Ouvriers, saavel med Forskud som Reisepenge, af Kongen ere blevne benaadede, saa stal en saadan Fabricant for den tilkommende Tid saa længe være forbuden sig herfra at bortbegive eller hemmelig udsnige, indtil han med Magasins-Directorii Attest bevi ser det bekomne Forskud rigtig igien at have afdraget, og i Fald han antreffes herimod at have handlet, skal han igien tilbagebetale det bekomme Forskud dobbelt, eller i Mangel deraf straffes med en proportioneret Undgieldelse paa Kroppen. Paa samme Maade og under ligesaadan Straf forbydes de andre Fabrik Arbeidere, som til dea res Hidbringelse have faaet nogen Reise-Penge af Kongens Kasse, igien at bortreise af Landet, for de med Magasinets Attest gotgiore, at de sig her paa Stedet i en Tid af 3 Aar have opholdet. 3.) Alle de øvrige ved Fabrikerne i Arbeide staaende Mands- eller Qvindespersoner skal, førend dem noget Reisepas meddeles, indlevere et Beviis fra deres Mester i Magasinet til Bekiendtgiørelse, at ingen Prætention formedelst Gieldsfordring eller deslige paa dem hefter. Skulde en eller anden Mester paa nogen ubillig Maade forholde Vedkommende saadant Bevis, da skal Tvistigheden af Magasinets Directeurer strax og kort afgiøres (Forandret ved Pl. 11 Maj. 1768); Hvis nogen, som saaledes med Gield er beheftet, sig imidlertid hemmelig vil borts snige, skal han Gielden dobbelt betale, og naar han det ikke formaaer, da med en proportioneret Straf paa Krops pen ansees. Samme paa Tydsk. P. 93. 16 Maj. Pl. 39 Maj. Forbud p. st. Metals Indf. Pl. Ang. Forbud paa fremmed slagen og reven Metals Indførsel i Danmark og Norge. (Ophævet ved Pl. 3 Mart. 1767). P. 92. 19 Maj. (†) Artikler for det efter Kgl. Befaling af 11 Dec. 1722 bevilgede Liig Laug. Udstædt af Khavns Magistrat. Khavn 1760. 4to. 21 Maj. 7 Jun. Raadstue-Pl. (Resol. 11 Febr.) At Handelen med de her i landet trykte Cattuner sal ubehindret være tilladt alle og enhver af Undersaatterne baade i Stykke: og Alenviis. p. 159. Fr. Ang. hvorledes med Delinqvent-Sagers Indstevning for sieste Ret og Over-gofretten Herefter skal forholdes. Cancel. p. 95. Cfr. Politic-Fr. for Khavn 5 Jul. 1793. 138 (*). Gr. Slige Sagers Udførsel saavel for Over-Hofs retten som Høieste Ret maae ofte længe opholdes, hvorover Delinqventerne imidlertid, hensidde Almuen til Byrde med fornøden Varetægt og Underholdnings Bes fostninger, ja endog ved den langvarige Arrest undertiden faae Leilighed til at undvige; Men da saadant Ophold fornemmelig foraarsages ved den lange Tid, som Stev ningernes lovlige forkyndelse efter Loven udfordrer, saa bliver, til at forekomme de heraf flydende Uleilighe der, følgende befalet: 1.) Naar Overrets: Dom er afsagt i en Delin qvent-Sag, og Delinqventen begierer Sagen indstevnt for Høieste Ret eller Over-Hosretten i Norge, skal ved kommende Øvrighed, Stiftamtmænd eller Amtmænd, strax, saasnart Acten er dem tilstillet, derpaa tegne: "At da Delinqventen har begiert denne Dom indstevnt for Høieste (*) Samt Rescr. 10 Febr. 1764, 14 Apr. og 21 Sept. 1774. See Rescr. 30 Apr. 1783 og 10 Mart. 1786. Fr. om Delinqv. Sager 1-3 §. " Høieste Net (eller Over Hofretten), saa tilkiendegives 7 Jun. ham herved i Følge denne Fr., at samme Dom nu inde stevnes for indeværende Aars Høieste Net eller Over- Hofretten, og der strax bliver foretagen; Til hvilken Tid han (eller de, om der ere flere implicerede) herved, og uden at kunne vente anden eller videre Rald og Varsel, indkaldes til Sagen at svare og Dom at lide; Liges ledes og til samme Tid indkaldes herved N N og NN, som i Sagen dømt have, deres Dom at forsvare. 2.) Saadan Pantegning skal Øvrigheden lovlig lade forkynde for Delinquenten og alle Paagieldende, samt de foregaaende Dommere (*) og andre Vedkommende. Og paa det Øvrigheden desbedre kan vide, hvem For kyndelsen bør skee for, skal den, som har været Actor i Sagen for Overretten, til dem indlevere Fortegnelse paa de Personer, som bør stevnes, samt derhos melde, hvorledes hver efter hans Formening bør indkaldes. 3.) Saasnart denne Forkyndelse er skeet, skal Øvrig heden indsende Acten med Paategnelsen og dens Fors kyndelse til det danske Cancellie eller Præfidem i Over= Hofretten, at Actor og Defensor stray kan beskikkes; da Actor, i Conformite af Sagen og det allerede givne Kald og Varsel, uden Ophold udtager Stevning og las der (*) Dog er det ved Rescr. 4 Sept. 1761 (til Heieste Ret samt Stiftamtmændene i Norge) tilladt: At, naar Sorenskriveren eller Underdommeren i det Tilfælde, som denne Frs 1 9 ommelder, boer paa er faa langt fraliggende Sted, hvor der ikke gaaer Leilighed med Posten, saa at den i samme s befalede Paategnings Forkyndelie for ham vilde medtage lang Lid, og samme underdom mer for Overretten har været indstevnt alene til at jorsvare sin Dom, men ikke til at lide Dom, der ei heller ved Overvetten er giort nogen Paastand over ham, eller som kunde være ham til Fornærmelie; der maae Overrettens Dom i en saadan Delinquent-Sag indkomme for Over Hofretten eller Høießte Net, omendftient bemeldte Bantegning ikke i Følge Frs 25 er bleven forkyndt for underdommeren, og det uden at faadan Mangel skal eller maae være hinderlig i Sagens endelige Paakiendelse. Sr. om Defings. Sager 3-6 §. 7 Jun. der samme med 8te Dages Kald og Varsel forkunde for Defensor, hvorpaa Sagen uden videre Forkyndelse, saa fart mueligt, foretages og paakierdes; Paa samme Maade forholdes og, naar Delinquenten begierer Over: Hofrettes-Dommen indslevnt for Høieste Net. 4.) Begierer Delinquenten ikke Overrets Dommen indstevnt for Høieste Net eller Over-Hofretten, men Sagen er dog af den Beskassenhed, at Dommen maac Kongen refereves (cfr. Fr. 13 Jan. 1747. 38 og der anførte Neser. 22 Apr. 1758); da skal Øvrigheden, saasnart Acten er dem tilstillet, derpaa tegne, at, som Sagen bliver Kongen refereret, saa bliver sist herved bekiendtgiort for Delinqventen og alle Paagieldende, paa det de kunde vide at rette sig derefter, i Fald Kongen fandt for got at bes fale, at den afsagte Dom skulle indstevnes for Høieste Ret eller Over-Hofretten, da de i saa Fald ikke kunde vente anden eller videre Kald og Varsel. 5.) Denne Paategning lader Øvrigheden efter 2 § forkynde for alle Vedkommende, og indsender den derpaa med Acten til Cancelliet. Finder da Kongen for got at Sagen skal indstevnes, skal der strax beskikkes Acter og Defensor, da Actor paa samme Maade, som i foregaaende Tilfælde, udtager Stevning, og lader samme alene forkynde for Defensor, hvorpaa Sagen uden videre Ophold skal foretages og paakiendes. 6.) Befinder Actor eller De fenser i noget af foregaaende Tilfælde, at der nødvendig behøvedes nye og videre Oplysning og Forklaring, som dog ikke var af den Beskaffenhed, at Sagen derfor burde hiemvises, da skal det være dem tilladt at giøre Ansøgning om Sagens Udsættelse paa nogen Tid; Men befindes det siden, at de uden gyldig Aarsag havde bes giert saadan Udsættelse, skal de derfor ved endelig Dom i Sagen ansees og mulcteres (*). (*) Cfr. Canc. Br. 29 Oct. 1791. 2dn. Von. weg. Schuld-Forder. Sachen. Von. wegen geringsthåniger Schuld Forde: 27 Jun. rungs Sachen wider diejenigen, die immediate unter dem Foro fuperiori stehen. Für Schleswig. p. 150. Von. für das Amt Husum, wodurch e. Amtmann 27 Jun. authorisirt wird, in gewikken Sachen auf beyderseits streitiger Parthenen Verlangen, Eyde und Beweikke zu er fennen und definitive zu sprechen. p. 154. Von. wegen geringschägiger Schuld-Forderungs: 27 Jun. Sachen &c. für Holstein, Sanhau, Pinneberg u. Altona. (Cfr. Pl. 4 Nov. 1762). p. 156. Patent. Wegen einer extraord. Mag. Korn Aus: 2; Aug. schreibung in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Rantau auf 1 Tonne Rocken und 4 Tonn. Habern a Pflug. p. 98. Patent. Wegen d. ord. Mag. Korn-Ausschreibung 25 Aug. in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1761. p. 101. (†) Confirmation paa en Invitations Plan til flere 10 Oct. Med-Interessenteres Antagelse i det octrojerede norske Compagnie (*). Khavn gvo. Dette Compagnies Værker vare, efter Kgl. Bevils ling 4 Maj. 1750, af de forrige Interessenter overdragne til nu værende Interessenter i Jun. 1750. Dec bestaaer nu kun af 10 Actier. Hver af disse skal herefter deles i 16 nye Actier til 1000 Roir Stykket, som udgier 160000 Rdlr. De oprettede Værker ere: I.) Den i Edsvold Hovedsogn, Hurdalens Annex, nye an lagte Skive og Taffel-Glas-Fabrik. 2.) Nøstetangens Kristal Fabrik i Eger Sogn. 3.) Aas grønne Glas- Hytte. 4.) Minde Potaske og Tegl-Fabrik. 5.) Det i Sandsvær anlagte Victriol: Værk. 6.) Tiære Værferne,

(*) I Følge Resol. 15 Maj. 1775 blev Intereffenterne i de norske Glasværker tilbudt 400 Roir for hver Actie. Dette Tilbud modroge de, og saaledes blev Kongen Eier af Glasværkerne, hvilte vare de eneste Worker, Interes senterne da dreve. Invit. Plan f. d. norske Comp. 10 Oct. kerne, som ere under Forpagtning, samt den i Bergens og Tronhiems Stifter indrettede Teglbrænding. 10 Oct. Høieste Rets Patent for 1761. p. 102. 11 Oa. (†) Aarhuus Byes Viide og Vedtægt, dens tilhørende Markjorder og Eiendommes Handthævelse, Brug, Fæedrift og Græsning, m. v., vedkommende. Forfattet i Følge Rescr. 26 Mart. 1756 og approberet af Stiftamtmanden den 20 Aug. 1761. Aalborg 8vo. 33 §.) Naar nogen fremmed Reisende, som kom mer her paa Markerne med, Heste og Qvæg for at transportere samme med Smakkerne, forlanger Græsning, stal de derom strax addressere sig til Mark-Directeurerne, som, om det kan bevilges, accordere derom og i Billet anvise Sted dertil i Foerden samt anføre, hvad derfor betales. Sfulle saadanne Reisende have flere hoveder, end Billetten indeholder, hvormed maac foranstaltes den nøieste Indseende, og de ci strax giørligen vil rette for sig, pans tes derfor efter Loven og Fr.; Ligesaadan forholdes, om Folk med heste og Vogne flokke sig tilsammen Dag eller Nat paa Byens Marker, uden Directeurernes Bil let og Tilladelse at forevise; Dog nyde Markets:folk og andre Reisende samt Bønderne, som i Almindelig hed hertil ankomme for at handle, for de Heste, de befordre sig med, enten Kiørende eller Ridende, Nat og Dags frie Græs i Foerden. (See Fr. 29 Oct. 1794). 29 Oct. Raadstue-Pl. Ang. Assistents-Kirkegaar denes Afskaffelse i Khavn, og andre indrettede uden Stadens Torre Port (som den 6 Nov. skal indvics). P. 160. Cfr. Pl. 9 Apr. 1766 og 24 Maj. 1792. 1.) Ligene mane til disse Kirkegaarde udføres hvad Tid paa Dagen Leiligheden tillader, naar det ikkun skeer imellem kl. 9 Formid. og Kl. 2 Efterm. 2.) Ved= fonts Pi, om Kirkegaarde uden Nørre Port 2-8§. kommende Præst paakaster Jord i huset, hvor Liget 29 Oct. er, før det til Kirkegaarden udføres. 3.) Til at tage Liget af Huset og sætte det i Liigvognen, fal, som hidtil, bruges Studenterne af Regentsen, eller an dre, som efter Laugs Art. og andre Anordninger ere berettigede at bære Liig, og naar Liget er sat i Vognen, er Liigbærernes Forretning til Ende. (See Pl. 24 Maj. 1792. 11 §). 4.) Til Kirken betales for Jorden af hvert Liig, som begraves i Assistents: Kirkegaardene, nemlig: Af et fuldvoren Liig, som er 15 Aar gammel og derover: 8 Mk, af et halvvoren under 15 til 5 Aar: 6 Mt, og af et Barn under 5 Aar: 4 Mf; dog, naar Vedkommende ei formaae at betale fuldt, maae Kirkeværgerne, som hidtil efter Sr. 7 Tov. 1682, deri give Moderation. 5.) Til Graveren betales for Graven paa Assistents:Kirkegaarden at kaste og igien tilfaste, samt besørge Liget ved 4 Mend taget af Liigvognen og nedsat i Graven, af et fuldvoren Liig: 8 Mk, af et halvvoren: 5 ME, og af et Barn: 4 ME; Men fra 1 170v. til sidste Apr., naar Jorden er haard og frossen, betales mere. 6.) For fattige Liig, som af Kirke Patronerne forundes frie Jord, betales derfor til Graveren fra I Maj. til ult. Oct. 2 ME 8 Sf., og fra I Nov. til 1 Maj.: 3 Mf; Men for Fattige, som døe i Husene og ei cre indskrevne i de Fattiges Zal, der efter Rescr. 6 110v. 1739 nyde frie Riste ved Con venthuset, betales intet. 7.) For Liigvognen med Kudsk og Heste betales I Rdlr af hvert Liig, naar Jorden til Kirken betales, og 4 Mk for dem, som nyde frie Jord; Men for dem, som nyde frie Kiste ved Conventhuset, betales intet. 8.) Alle de ved Kirkerne i Khavn og Christianshavn værende Urte- og Birke gaarde skal herefter ansees uden Forskiel og kaldes Kirkes gaard, og for Jorden i disse Kirkegaarde i Khavn beta: IV Deel. Nr Ies: Pl. om Kirkegaarde uden Nørre Port 8 §. 29 O.Ies: for et fuldvoren Liig: 6 Mdle 4 MF, for et halve voren: 4 Mdlr Mt 8 Cf., og for et Barn: 3 Ridle 2 Mf; Men efter Kgl. Befaling stal Bremmerholms Kirke og Skole beholde deres Rettigheder efter Fr. 1682 og andre hidtil brugelige Vedtægter i Henseende til Liig, som i dens Kirke og Urtegaard begraves af de under Soe Etatens Jurisdiction sorterende Personer, samt de efter Kirkens Privilegium i Sognet boende og Kirken tilhørende Menigheds Lemmer; hvorimod Bremmerholms Kirfe ikke maae modtage noget Liig, som henhører til nogen af Byens Kirkesogne, med mindre de tilforn paa Hol mens Urte eller Kirkegaarde havde Gravsted, da de sal betale efter foranførte Taxt paa Kirkegaards Jorderne; ligesom og Stadens Kirker ikke heller maae modtage noget Liig af de under Søe Etatens Jurisdiction fute rende Personer samt de efter Kirkens Privilegium i og net boende og Kirken tilhørende Menigheds-Lemmer, med mindre nogen ligeledes havde Gravsted paa Stadens Ske gaarde. Hvilken indbyrdes Afhold, fra ei at begravellbes rettigede, Kirkerne skal holde sig ubrødelig efterretlige; Og skal alt understab erstattes af dem, som Graven til uberettiget Liig have anviist, saa og tillige erlagges en Mulet af samme Summa til den forurettede Kirke. Ligeledes forholdes med den Herre Zebaoths Kirke(); Dog, for at forekomme Disputer, haver Kongen faßtfat, at ei alene Garnisonen i sig selv, men og Pensionister, samt alle Astakkede, som ei have taget Borgerskab, ei heller have Gravsted i andre Byens Kirkegaarde, skal henbere til Garnisons Kirken og deres Liig der lade be grave; hvorimod de sidste uden Moderation skal betale den Forhøielse, som for de andre Stadens Kirkegaards Jorder er fastsat. (*) Cfr. Rescr. 1 Aug. 1766. Fr Fr. om Fornskatten. Fr. om Kornskatten i Danmark for 1761. p. 110. I Nov. Pl. Hvorved Kornvarers Udførsel af Norgez Nov. igien tillades. (See Pl. 19 Jan. 1763 095 Nov. 1770). P. 118. Fr. Ang. det i Norge oprettede General: Forst: 15 Nov. Amt. (Ophævet ved Fr. 14 Jan. 1771). p. 119. Samme skal dirigere Skov, Saug: og Jagtvæsenet, samt besørge, hvad til Landvæsenets Forbedring henhører. Alle Amtmænd i Norge skal faas vidt i dette Collegio indlemmes, at de med Gen. Forste Amtet (som holdes paa Kongsberg) flittig angaaende deres Amter correspondere, og have Indseende med Skovbetienterne, at de ei tilføie Almuen Uleilighed. Naar Sager forefalde, som ei ved Brevverling med Amtmæns dene kan afgiøres, maae der aarlig holdes 2 Extra:Sess sioner, til hvilke Amtmændene i Aggershuus og Oplands Amter sig indfinde. Alle Frr. om forrige Gen. Forst Amt item Skov, Sang, Jagt: og landvæsenet skal efterleves. Dog bliver Fr. 26 Febr. 1744 (om sam mes Jurisdiction) didhen forandret: At Sager ang. om en Skov er Kongens eller Boigdernes Alminding eller og andres private Eiendom, naar de for første Instants af vedkommende Dommere ere paadømte, skal gaae ind for Gen. Forst-Amtet, hvis Domme for Høieste Set indstevnes (Ophævet ved Fr. 2 Sept. 1763). Slige Sager og Forretninger, samt de, der angaae Deling af Sameie Skove efter 3-12-15, maae ei fores tages, før Gen. Forst Amtet derom er underrettet og Districtets Skovbetient beordret at være overværende. Hvo noget ang. Skov, Saug, Jagt: eller Landvæsenet har at andrage, skal anmelde sig ved Gen. Forstamtet. Rydnings Commissionen er ophævet. Sr. 29 Apr. 1752 (om Rydningen) confirmeres i Alt; Men Sr. 6 Maj. 1754 (om nye Gaarders Optagelse) ophæves. Xr 2 Fr. Fr. em Consumt. c. i Danmark i §. 24 Dec. Fr. Hvorefter Consumtion, Familie: og Folkestat paa Landet i Danmark fra 1 Jan. 1761 skal svares. Gen. Toldkammer. p. 122. Gr. Da Consumtionens og Folkeskattens Forpagt ning paa Landet i Danmark paa den hidtil brugelige Waade ikke har medført den forønskte Beqvemmelighed for Undersaatterne, men derimod givet Anledning til indbyrdes fornærmelser og Processer; Saa skal samme ved dette Aars Udgang indtil videre ophøre, og bemeldte Skat derimod paa følgende Maade svares og oppebæres, hvorved ei alene de ved Cons. Fr. 31 Dec. 1700 fastsatte Afgifter med mindre Ulempe kan udredes, men endog Jordegods: Eierne (som herved overdrages visse efter Cons. Fr. Kongen tilkommende Oppeborseler) nyde de Fordele, som ellers Forpagterne ere tilfaldne. Til hvilken Ende hermed følgende anordnes: 1.) Folkeskatten, som af Bøndernes Tienestefolk efter Cons. Fr. og Præsternes Mandtaller ved Forpagterne hidtil er oppebaaren, overdrages vedkommende Proprietairer og Jordegodseiere selv mod en vis aarlig Afgift, som fastsættes i Proportion af Ager og Engs samt Molleskylds contribuerende Hartkorn a 8 Skill. Tønden. Hvilken Afgift, for desto mere Beqvemmeligheds Skyld, qvartaliter tilligemed de sædvanlige Skatter, saavidt det samlede Hartkorn angaaer, af vedkommende Proprie tairer og Jordegodseiere efter deres i Amtstuen indleverede Jordebøger, og, saavidt Strøegodset samt Kongens Rytter og andet forbeholdne Gods, som svarer de ordinaire Qvartal Skatter, angaaer, af Hartkornets Bes boere eller Eiere ligeledes i vedkommende Amts- og Re gimentsskriver-Stuer skal betales. Hvorimod Proprie tairerne til Folkeskatten af Bøndernes og Fæste-Huusmands Tienestefolk paa deres samlede Hartkorn, saa og Strse:Bønder og Kongens egne Bønder til Folkeskat: tent Fr. om Consumt. c. i Danmark 1-2 §. ten af Tienestefolkene paa deres beboende Steder (dog Land-24 Dec. soldaterne i Almindelighed undtagne efter 13 §) skal være berettigede (*). 2.) Isteden for den Consumtion og Folkeskat, som hidtil efter Præsternes Mandtaller til de ved Fr. fastsatte 2de Terminer af alle Hoved og Sædegaarde er svaret, skal herefter og indtil videre en efter Gaardenes Beskaffenhed og Avling samt de dertil behøvende Folk proportioneret Afgift aarlig erlægges (**), som, uden Hensigt til Kongens Intraders Formerelse, alene til Undersaatternes og vedkommende Jordegodseieres Nytte og Beqvemmelighed, saaledes fastsættes: Af Hoved og Sædegaarders H. K., Ager og Eng, svares til 14 Tor H. K. incl. a Ed. aarlig 1 Ndlt 2 Mk (***). Rr3 Fra (*) Cfr. K. Br. 7 Nov. 1761 og 13 Oct. 1787. (**) Ved Resol. 12 Apr. 1768 ere de Hoved- og Sædegaarde, som ere uden Bygning og Besætning og ei drives ved egne dertil holdende golf, befriede for Consumtions Sva relse, saa at for samme alene erlægges Folkeskat 8 Sk. pr. Ed. af Hovedgaards Taxtens H. K. Saa maae og (efter Resol. 15 Mart. 1773) de Hovedgaards-Taxter, som ere udlagte til Bøndersteder, ansees eiter Fr. 13 Maj. 1769. 33, saa at deraf alene svares 8 Sf. pr. Td. H. K. (See R. Br. 21 Sept. 1779); Ligeledes fastsætter Rammer:Br. 29 Nov. 1766 til Amtsforval terne i Randers og Colding, at af de Hovedgaards-Taxter, hvorpaa ere indrettede Bondebygninger, som brut ges og beboes af Selveierbønder, skal svares som af andre Selveiersteder; Men naar saadan Hovedgaards Taxt tilhører Kiebsted Indvaanere, som lade Afgrøden inobringe i Byen, hvor samme fortæres, da svares intet af saadant H. K. Bruges det derimod til Græsning, da betales 8 St. pr. Ed. (***) I Følge Kammer-Coll. Resol. 20 Oct. 1764 (bekiendtgiort adskillige Amtsforvaltere ved Antegnelserne i Regnskaberne) skal, naar 2de Hovedgaarde bruges under ect efter Kgl. Bevilling, Afgiften erlægges af samme under eet efter Frs 2 §. Men, naar under Hovedgaarde brus ges contribuabelt H. K., beregnes Afgiften af saadant H. K. enten efter Frs 2den eller 6te § efter Eierens eget Gotbefindende, i Følge Bam. Br. (til Amtsforvalterne) 26 Apr. 1766. Fr. om Consumt. c. i Danmark 2-3 §. 24 Dec. Fra 15 til 20 Edr over det, som af 14 Edr svares, a Td. 1 Rdlr. Fra 21 til 30 Tor over 31

40

41 = 50 - 51 = 60 20 Zdr a 5 MF. 3 3° 3 4 40 $ 3 = 50 s 60 3 2 I- Fra 61 og videre Hvilken Afgift, tilligemed den sædvanlige 1 Rdlr af Stal den, saa og 64 Sf. af hver Td. H. K. Molleskyld af Mollere paa Hovedgaards: Taxten og Landgilde Møllere paa Godser, fra I Jan. 1761, imod behørig Qvittering erlegges paa Amtstuerne i 4 lige Terminer med Qvartals Skatterne, hvad enten en eller anden Forandring ved Gaardenes Oeconomie og Huusholdning forefalder eller ikke. Derimod al Eierne af Hoved og Sædegaarde være overladt og tilkomme ei alene Folkestatten efter Fr. af de Personer, som i deres egen Huusholdning og Ties neste befindes, men og Consumtionen og folkestatten saavel af forpagterne og deres Tienestefolk, paa de Steder, hvor Avlingen eller Hollænderierne ere under Forpagtning, som af Mollere under Hovedgaards-Tars ten item Landgilde: Mellere paa Godset, tilligemed Afgiften af Møllernes Heste, saa og Consumtion og Folkes Skat af Afbyggerne paa Hovedgaards: Taxten, saavidt de ere pligtige efter Conf. Sr. og Fr. Jul. 1746 at erlægge samme; Og endelig hvad Inderster og Haandværksfolk (naar disse sig paa Landet maae opholde) bør betale, enten de ere paa Hovedgaardenes Grund eller paa det contribuerende Hartkorn; Alt for saavidt Consumtion og Folkeskat hidtil er svaret, og enhver efter Fr. 31 Dec. 1700 samt følgende Poster bør svare. 3.) Paa samme Maade skal Sognepræsterne paa Landet, isteden for den til Consumtions Forpagterne hidtil betalte Fami lies Fr. om Consumt. c. i Danmark 3-5 §. lies og Folkeskat (*), svare en vis aarlig Afgift, i Pro: 24 Dec. portion af deres Sogners tiendeydende Hartkorn, a Td. 3 St., som tilligemed de forommeldte 8 St. a To. af deres Anner og Mensalgaarders H. K., hvoraf Skatter svares (**), i Amtstuen qvartaliter imod Qvittering erlægges; Hvorimod de ere berettigede at oppebære Folkeskatten af deres Folk, sanit Consumtion og Folkeskat af Forpagterne og de i deres Huusholdning værende Folk (naar Præstegaardens Avling er under Forpagtning), it. af Huusmends Tienestefolk og Inderster paa Præstegaardens Grund, saavidt enhver efter Fr. bør svare. 4.) Degne betale ligeledes, isteden for Consumtion og Folkestat, af hvis Sognepræsterne i Proportion af Sognenes tiendeydende H. R. ere ansatte for (†), samt dess uden aarligen 1 Rdlr af Stalden, naar de have skattes frie Jord til deres Boeliger; hvilken Afgift, som i 3 § er meldet, quartaliter erlægges, hvorimod de selv maae oppebære Folkeskatten af deres Folk. 5.) Møllere i Almindelighed, enten de ere Selveiere eller Fæstere, betale ikkun efter Conf. Srs II Cap. 4 Art., og om de have nogen aparte og Møllen uvedkommende Jord i Fæste, svares af de dertil holdte Folk lige med Bønders nes Tienestefolk. Mollere under Hovedgaards Taxten Rr 4 samt (*) Efter Resol. 15 Mart. 1768 svare Præsterne ogsaa Staldafgiften. (**) Efter Bam. Br. (til endeel Amtsforvaltere) 20 Febr. 1762 svare de Præster, hvis Sognes Tiende er beneficeret til Bispestole eller andre, som refiderende Capellaner, 2 Rdlr aarlig. Og ere Præster og Dene, som boe i Kiebstæderne, frie for at svare af Anner-Goanenes H. K., i Følge Ram. Br. (til endeel Amtsforvaltere) 12 Oct. og 14 Nov. 1761. (†) Bed Resol. 1 Dec. 1761 ere de Degne, som bevise, at de ikke erholde den Tiende, som Loven foreskriver, enten i Degnetraven eller Korn i Stieppen, befriede for at svare videre end imod det Præsterne efter Sognenes tiende ydende H. K. betale. Fr. om Consumt. c. i Danmark 5-6 §. 24 Dec. samt Beboerne af Landgilds matriculerede Vand- og Veirmeller skal erlægge Consumtion og Folkeskat samt Afgiften for Stalden til vedkommende Hovedgaards-Eiere. Men Selveier Mollere betale af hver Tønde Mølleskyld, isteden for Consumtion, 64 Sk. til Kongens Kasse, samt Afgiften for Stalden, og for Folkeskatten 8 Sf. a Td. af deres Molleskylds og andet Hartkorn, hvoraf i Amtstuen qvartaliter erlægges; og hvorimod dem Folkes statten, ligesom forhen er anført, tilfalder (*). 6.) Selveier Bønder, som selv bedrive deres Gaarders Jorder, og ere under 3 Tdr H. K., betale alene for Folkeskatten lige med en Festebonde a Td. H. K. 8 St. Andre Selveiere, hvis Gaarde ere 3 til 8 Ter . R. incl., Eal betale, isteden for Consumtionen, af hver Td. H. K. 2 Mk, og de, som eie Steder derover, svare tillige af det øvrige a Ed. 1 Mk; Men af Stal den betale de uden Forskiel 1 Rdlr, samt, isteden for Folkestatten, 8 Sf. af hver Ed. H. K., imod at de til Folkeskarten af deres Folk skal være berettigede. Hvilke Afgifter for Consumtion og Folkeskat med de ordinaire Skatter til de fastsatte 4 Terminer, saavelsom Folkeskats ten af Eiendoms Huusmænd, ligesom Tienestefolk hos Bønderne, til Vedkommende, som Oppebørselen er betroet, stal erlægges (Forandret ved Fr. 13 Maj. 1769. 36 **). 7.) (*) I Følge Resol. 27 Mart. 1764 nyde de Moller, som ligge øde og ere frie for de ordinaire Skatters Betaling, Frihed for Familie- og Folkeskatten. Og efter Rammer Resol. 14 Dec. 1764 (bekiendtgiert vedkommende Regnskabsbetiente) skal af Band- og Veirmeller paa o vedgaards-Taxterne og Godserne, som ei ere matriculerede for Hartkorn, svares den personelle Consumtion og Golfestat til Kongens Kasse og ikke til Proprietairerne. (**) I Følge Rammer-Resol. 14 Dec. 1764 (befiendtgiort vedkommende Regnskabsbetiente) skal Selveiere uden for Bondestanden svare personel Consumtion og Folkeskat af sig og Samilie, samt de Folk, som bruges til Opvart- ning Fr. om Consumt. c. i Danmark 7-8 §. 7.) Haandværksfolk (som ikke i Cons. Fr. og ellers 24 Dec. herfor ere fritagne), der opholde sig enten paa Hovedgaardens Grund eller det samlede contribuerende Hartkorn, hvoraf Skatterne efter de indgivne Jorde bøger i Amtstuen svares, it. paa en Præstegaards Grund, skal, saavidt det dem er tilladt sig paa Landet at nedsætte, efter 2 og 3 Skatten til vedkommende Proprietairer og Præster erlægge; Men for de øvrige af fornævnte Haandværkere skal denne Afgift i Amtstuerne eller, saas vidt Kongens forbeholdne og Ryttergods angaaer, paa fine behørige Steder erlægges. 8.) Indersterne paa Landet svare, som hidtil, den ved Conf. Sr. paabudne Skat, som, for saavidt Proprietairgodset og det H. K. angaaer, hvoraf Skatterne samlet i Amtstuen erlægges, af vedkommende Proprietairer, samt, hvad Præstegaardenes og Selveieres Grund angaaer, hvorpaa Inderster ere til Huse, af Præsterne og Selveierne maae oppebæres; Men i alle andre Tilfælde, saavelsom og paa Kongens Nytter og andet Gods, skal Inderste-Skatten efter Cons. Fr. af vedkommende Amts: og Regiments-Bea tiente indfordres, og Kongen til Indtægt beregnes. Dog skal i Almindelighed alle Uformuende, Gamle, Svage og Vanføre, som ikke ere dygtige til at antage Gaarde eller Huse, eller formedelst Alderdom og Svaghed lidet Rr5 eller ning og indendors Gierning; Men udgier denne personelle Afgist ei saa meget, som Selveier-Afgiften af Hartfor net, svares den sidste Afgift. Paa samme Maade skal Consumtionen og Folkeskatten erlægges af uprivilegerede Avls- og Sædegaarde. Desuden mærkes: at (i Følge Bem. Resol, 14 Dec. 1764, bekiendtgiort vedkommende Regnskabsbetiente) de Bender, som ikke eie Herligheden til deres Gaarde, gotgieres udi den Afgist, som de efter Frs 6 ere pligtige at svare. Men de Selveiere, som med Fæstebreve bevise at have bortfæftet deres Gaarde, svare, som gæstere, alene Solfejtat 8 Sf. pr. d. H. K., etter Ram. Dr. til vedkommende Regnskabsbetiente 24 Maj. 1766. Forandret ved Circul, 8 Jul. 1780, Ft. om Consumt. &c. i Danmark 8-10 §. 24 Dec. effer intet kan fortiene, men leve af Aftægt, fa og Byens Hyrder aldeles være befriede; Men skulle de ikke desto mindre for Inderste-Skat blive fordrede, naar de dog efter Cons. Fr. og af bemeldte Aarsager formene sig at burde forskaanes, skal de forsyne sig med Sognepræs stens sandfærdige Attest om deres Tilstand og ringe Vilkaar, og dermed melde sig hos Amtmanden, som efter foregaaende Undersøgning deri deciderer efter Net og Billighed, hvorved det uden videre Lovmaal og Besværing skal have sit Forblivende, dog at det i fornødent Tilfælde indberettes til Kammeret. 9.) Kroeholdere i Almindelighed svare fremdeles den Consumtion til Kongens Kasse, som deres Privilegier og andre om Kroerne paa Landet føiede Anstalter tilholde; Men Folkeskatten af Fæste Broer, som en Hovedgaards: Eier tilhører, skal til ham, dog efter Fes III Cap. 1 Art., som af Bøndernes Tienestefolk, erlægges. De Krocholdere, som selv eie deres beboende Kroer, og have Hartkorn til Stedet, skal deraf svare, ligesom Selvetere, efter 6 §. Men om de eie Kroen uden Hartkorn, skal Folkeskats ten af deres Folk, som af andre Tienestefolk paa Landet, og af Fæfte: Broer, som ingen Hovedgaards-Eiere til høre, efter Cons. Fr., som af Bønders Tienestefolk, til Kongens Kasse paa vedkommende Steder erlægges. 10.) Residerende Capellaner samt Herreds- og Birkes fogder, it. Herreds- og Birke-Skrivere, som boe paa Landet og af Kongen beskikkes (hvad enten de have frie Gaarde eller isteden derfor vis aarlig Løn eller Korn af Almuen pro Officio), svare, isteden for den efter Cons. Fr. hidtil erlagte Consumtion og Folkeskat, aarlig 2 Rdlr, naar fornævnte Rettens Betientere fun have eet gerred eller ect Birk at betiene; men have de 2de Herreder eller Birker, hvoraf de nyde fornævnte Korn eller andet Tillæg, 4 Rdlr. De øvrige Kettens Betientere, som ikkun Fr. om Consumt. &c. i Danmark 10-13 §. 24 Dec. ikkun have eet Sirk, betale I Noir, og naar de have: 2de Birker, 2 Rdlr, hvorimod de samtlig skal være be rettigede at oppebære Folkeskatten af deres Folk efter Fr.; Men eier nogen af dem tillige et Sted, hvortil er ma triculeret. R., eller haver Jord i Sæste, skal de deraf svare som Selveiere og Festebønder efter 1 og 6 §. 11.) Personelle Capellaner, Skoleholdere ved de nye opbygte Skoler i Amterne, enten de tilhøre Kongen eller til andre ere afstaaede, og de der antages efter Fr. 23 Jan. 1739, it. uformuende Præste og Degne:Enker, især ved ringe Kald, og hvor flere Preste Enker i Kaldet findes, skal uden Forskiel for dem selv og deres Børn være befriede; Men af slige Capellaners, Præstes og Degne Enkers Tienestefolk svares Folkeskatten, ligesom af andre Tienestefolk paa Landet, hvilken Folkeskat, tilligemed hvis de andre Enker efter Cons. Fr. bør svare, til Kongens Kasse erlægges. 12.) Alle øvrige Kgl. Betientere paa Landet samt forpagtere ved Kone gens Hoved og Ladegaarde, deres Familier og Tienestefolk, og andre, som ikke i de foregaaende Artikler ere navngivne eller i 13§ fritagne, og ellers ere pligtige Cons sumtion og Folkeskat at svare, skal samme til Kongens Kasse, i Følge Conf. Fr., betale. Deg ansees Toldbetiente, Landstingsskrivere og bestalte færgemænd, naar de bee paa Landet, efter Frs II Cap. 4 Art., hvors efter og sefarende Folk ansættes, der paa Landet sig opholde, samt fare for Skippere, og ere Borgere i en Kiebfted.

13.) Foruden dem, som efter Conf. Sr. 31 Dec. 1700 og de foregaaende Artiklers Indhold ere befriede eller Moderation i Afgiften forundt, undtages endnu, i Følge senere Kgl. Frr. og Resolutioner, efterstrevne: Imo.) Kongens Slotsforvaltere, Huusfogder, Gartnere, Oldfruer og Huusgeraadskarle ved de Kgl. Slotte. 2do.) Regimentsskrivere og Forvaltere ved Fr. on Consumt. c. i Danmark 13 §. 24 Dec. ved Kongens forbeholdne Godser, saavel for dem selv, Hus Struer og Børn, som deres Familie og Tienestefolk, med de til Kongens Tieneste antagne Udridere og Ladefogder. 3tio.) Kgl. Skov og Jagtbetientere, som skal nyde lige Frihed med Skovridere efter Fr., ligesom og alle Skovfogder, enten de have Penge eller Jord i Belønning, nyde Frihed paa deres egne Børn og en Vige; men holde de flere Folk, svare de deraf Folkeskatten til Kongens Kasse. 4to.) Alle privilegerede Ulden, Silke. eller andre Manufacturister og Fabriqveurer paa Landet med deres Familie og Folk, for saavidt allerede maatte være indrettede eller herefter indrettes, dog at ingen Uvedkommende sig saadan Frihed maae tilsnige, under vilkaarlig Mulet og Straf. 5to.) Alle de Karle, Huusmænd og Indsiddere, som under Landmilitien ere eller herefter vorde enrollerede, saavelsom de Sidstbemeldtes Hu struer og Børn, befries for Indsidder, Familie- og Folkeskat efter Frr. 4 Febr. 1733 og 30 Mart. 1742 (See Fr. 14 Sept. 1774. 38 §). Men derimod al af gevorbne Ryttere og Soldater, om de betiene anden Karls Plads, og nyde Kost og Løn, efter Cons. Fr. svares. 6to.) Alle enrollerede Søefolk med Hustruer og Børn (Cfr. Fr. 1 Febr. 1770. 10§). 7010.) De reducerede eller med rigtig Afskeed aftakkede gevorbne Underofficerer og Gemene til lands og Vands med deres Hustruer befries, efter Fr. 29 Dec. 1732 og Patent 24 Jan. 1738, for Inderstes, Familie- og Folkeskat, saa længe de sig ved deres egne Hænders Arbeide og Gierning selv ernære, eller tiene Bonden; Men tage de Tieneste hos dem, som efter Fr. Skal betale Consamtion af de i deres Familie værende Personer, forholdes i saa Fald efter de foregaaende Artikler. 8vo.) Ligeledes undtages for Indsidder Skatten de Familier, som boe i de paa Kongens Rytter: Gaardes Grunde opbygte Zufe og have Fr. om Consumt. zc. i Danmark 13-15 §. have leiet af Bønderne imod deraf svarende Afgift baade 24 Dec. til Kongens Kasse og til Bonden; Men de Inderster, som hos saadanne igien sidde til Huse, svare, hvis de ere pligtige, naar de ellers ere af de Vilkaar, som forhen om Inderster er anført. Og gno.) skal alle andre, som ved Consumtions- og andre senere Frr. og Resolution ner have erholdet nogen Eremtion og Befrielse for Consumtions eller Folkeskattens Betaling, samme fremdeles nyde og beholde. 14.) Med Copulations: Pens genes Betaling skal fremdeles efter Conf. Frs X Cap. forholdes, hvilke Penge efterdags af Amtsforvalterne eller dem, som Oppeborselen i Amterne og Rytterdistrics terne er betroet, skal oppebæres; Og maae ingen Præst, under den i Cons. Fr. bestemte Straf, nogen Copulation forrette, før fornævnte Betienteres Ovittering for Copulations Pengenes Betaling dem er foreviist, hvorover ved hvert Aars Udgang Sognepræsternes Attester Regnskaberne vedlægges. Dog svare de subalterne Officerer fra Capitain Lieutenanter til Fændriker incl. ci videre i Copulations-Penge, end 4 Rdir (*), og Degne 2 Rdlr; Men de privilegerede Manufacturister og Fabriqveurs paa Landet undtages efter deres Privilegier, saa og de Haandværksfolk, som ere bevilgede at Boe paa Landet, og ved Cons. Fr. ere fritagne efter III Cap. 2 Art. (Ophævet ved Fr. 12 Sept. 1792). 15.) Over de Mollere, Selveiere, Haandværkere, Inderster og Kroes heldere, hvis Consumtion eller Folkefkat efter 5, 6, 7.8 og 9 specialiter til Kongens Kasse seares, saa og over de Personer, som 10, 11 og 12§ ommelde, samt over Copulations Pengene efter 14 §, skal Amtsfore valterne, Regimentskriverne og Forvalterne, hver i sit District, (*) Cfr. Resol. 20 Jun. 1769 og 11 Jun. 1776. Fr. om Consumt. c. i Danmark 15-16 §. 24 Dec. District, rigtige Specificationer aarlig forfatte, hvorefter Pengene indfordres og til Indtægt beregnes, hvilke Specificationer af Amtmændene skal attesteres og Regn skaberne vedlægges. 31 Dec. Til hvilken Ende Sognepræsterne paa Forlangende firar og tydeligen skal meddele fornævnte Oppebørselsbetjentere alle de Efterretninger, Attester og Beviser, som dertil udfordres, og ved deres aarlige Regns skaber skal fremlægges. 16.) Med Grevernes og Friherrernes Residentser og andre under Lehnet incor porerede Hovedgaarde, samt deres Friheds-Gods og Allo dial Hovedgaarde, som ere uden for Lehnet og ikke i Erec tionen inddragne, forholdes efter Privilegierne og Res fol. 28 Febr. 1758. Fr. Ang. Tobaks-Handelen og dens General Di rection i Danmark (Ophævet ved Fr. 231 Mart. 1778"). P. 133. 1761. 93. 13 Jan. Brandforsikrings-Anordn. for alle Biøbstæder i Danmark. (Ophævet ved Brandforsikrings Anordn. 29 Febr. 1792). P. 3. 14 Jan. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 9 Jan.) Hvorved, paa det Opsigelses-Tiden kan være en fast og bestandig Tid, nagter Paaske falder tidlig eller sildig, Pl. 2 Oct. 1754 derhen forandres, at Opsigel ses. Tiden for Huuseiere eller Leiere i Khavn stedse skal være for Paaske Fløttetid inden yeaar, og for Michaelis Fløttetid inden St. Hansdag. p. 122. Fr. (*) Cfr. K. Br. 6 Mart. 1761. Brand-Fr. f. Kiebst. i Dmk 1. 1 §. Fr. Ang. Brandvæsenet for Kiøbstæderne 24 Jan. iDanmark (*). [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 12. Cfr. Brandforfikkrings-Anordn. f. Kiøbstæderne 29 Febr. 1792. Gr. Paa det Ildsvaade efter al menneskelig Muelighed kan afværges, og om den skulde paakomme, da igien paa det hastigste dæmpes. I Cap.) Om Brand: Redskabet at anskaffe og vedligeholde. 1.) Vedkommende Stiftamtmand stal ufortøvet søie Anstalt, at i de Kiøbstæder, som det kan afstedkomme og hvor fornødent Brand-Nedskab endnu ikke er, strax anstaffes: a.) En Stange-Sprøite med alt Tilbehør, fuldkommen og forsvarlig i alle Maader, med Ophalings Toug paa 16 a 20 Alen, samt hvad videre til dens Reparation behøves. b.) En liden dito for 2de Karle at bære, med en Slange paa 12 Alen uden Straales Røret. c.) 2de gode jernbeslagne Vandkar paa 4 a 6 Tor, med Sluffe (**). d.) 12 Læderspande af Pundts læder. e.) 4 Brandhager med en Jernkiede 3 Al. lang fra Krogen, med 2 a 3 Stykker Toug paa 12 a 16 Al. f.) zde Haandsprøiter 22 Tomme lange og 2 Tomme viide i det ringeste. g.) 3 Ører; og h.) en gaand: Ipgte; som altsammen skal forvares i et dertil indrettet bequemt Brandhuus, som oven og neden skal være tørt. Dette anskaffes alt paa Indvaanernes Bekostning, hvað enten de ere Geistlige eller Verdslige; Men i de smaae Ribbs (*) Saasom de norske Kiebstæders Brand-Fr. 18 Aug. 1767 næsten O.d til andet kommer overeens med den danske, er udtoget at dem begge her t.Lammeneiet, saaledes at hvad betydeligt der forekomme i den Danske nece eller anderledes, end i den Morffe, er indruffet imellem 2de Hager: []; og hvad som i den Norske er fo ffieiliat fra den Danske, ligeledes mellem 2de Hager, dog med N joran: [N]. (**) 3 Gaml. af Frr. staaer ved en Trykeit: Skuffe. Brand-Fr. f. Kiøbst. i Dmk 1 C. 1-5 §. 24 Jan. Rigbstæder, hvor sandan Udgift falder besværlig, fan det efter Omstændighederne og Stiftamtmandens Eragtning regleres. 2.) Alle Gaarde og Eiendomme (undtagen gemene og af Fattige beboede Leie:Boder) skal holde følgende Brandredskaber i Proportion af deres Grundtaxt, hvor det endnu ikke er anskaffet, saasom: De, der staae under 500 Rdlr i Grund: og Bygnings taxten, holde af hvert 100 Rdlr en god Pundtlæber Spand. De fra 500 til 700 Rdlr: 6 Stykker; men Saa skal og de, som ere derover: 7a 8 Brandspande. den Gaard, som staaer for 500 Rdlr Grundtaxt og der over, forskaffe en lang og behendig Stige, og en god Brandhage. Alt dette skal være i Forraad og tilstede, under 1 Rdlrs Straf til Brandværket. Paa de Steder, hvor der allerede efter Kgl. Anordning findes mere, og Hvor specielle Anstalter ere giorte, som udi denne Brand Anordning ikke ere forandrede, der skal det der ved have sit Forblivende. 3.) Juden 8te Maaneder efter denne Brand Ordnings Publication skal for nævnte Sprøiter være i behørig Stand, men det svrige Brandredskab inden 4re Maaneder, med hvers Zavn paategnet, for at kiende ved Inqvifitionen, at det ikke er laant. Hvad i Brandredskabet feiler, naar Ingvi sition skeer, det skal Vedkommende strax forskaffe og dess uden betale 32 Sf. i Straf til Brandværket, for hver Gang noget befindes at være bortkommet. Hvad Brand redskab, der fattes eller er bortkommet i Brandhuset, Skal Magistraten eller, hver ingen er, Byefogden stray erstatte.. 4.) Naar paa Brandredskabet gaaer nogen Brøst, skal det af enhver Vedkommende strax istand sættes; forsømmes det, skal, for 1ste Gang det saale des befindes, betales i Straf 12 Sf., 2den Gang dob belt, og saa fremdeles dobbelt, indtil det Brøstfældige er bragt i Stand. 5.) Hrad Redskab ethvert Sted i saa Br. Fr. f. Kiebst. i Dmk 1.5§-11 C. 3 §. faa Maade tilhører og Eieren sig har anskaffet, skal ber-24 Jan. efter i Kiøb og Salg følge Stedet og aldrig fepareres derfra eller afhandes; keer det, da skal det, hvor det findes, i vedbørlig Stand tilbageleveres og bande Kiebere og Sæls gere mulcteres paa ligesaa meget, som det er værd. II Cap.) Om Brand Inspecteurens og de Underhavendes Antagelse, Løn og frihed. 1.) Pan de Stes der, hvor en confirmeret Brand Ordning allerede fins des, der skal det derved have sie Forblivende; men paa de øvrige Steder skal saaledes forholdes, at i de Riobs stæder, hvor der er Magistrat, der skal Byefogden være Inspecteur over Brandvæsenes, om han dertil er bequem, hvis ikke, da beskikker Stiftamtmanden en bes qvem Borgermand dertil; I andre Stæder, hvor ingen Magistrat er, der skal Byefogden foreslaae Stiftamts manden en af de beste og kyndigste Borgere til Inspecs eur, og naar han derimod intet med Billighed haver at indvende, bliver Forslaget approberet, hvorefter han i benne Bettening forbliver, saa længe han vil og dertil findes beqvem. For hans Umage nyder han aarlig en liden Kiendelse efter Stiftamtmandens Sigelse og Byens Leilighed. Han kan og fritages for Indqvartering af in iboende Gaard, samt andre Byens Bestillinger, unds Eagen Værgemaal efter Loven. 2.) I Fald Brands Inspecteuren enten kunde være syg eller have lovligt Fors fald, naar noget paakom, kan ham en Assistent besiks les, som for denne Forretning i de Kiøbstæder, hvor Der er Magistrat, skal være frie for Indqvartering og Byens Bestilling, men i de andre Steder nyder han fun halv Indqvarterings-Frihed og Forsaansel for Byens Bestillinger, Værgemaal undtagen. 3) Paa de Steder, hvor det ikke allerede er ordineret, stal, saas vidt Byens Leilighed tillader, til hver Sprøite være en Brandmester, en Straalmester og en Assistent, IV Deel, © 8 samt Br. Fr. f. Kiebst. i Dmk 11 C. 3-5 §. 24 Jan.samt fornødne Brandsvende efter Spreitens Størrelses saasom til Pomper dobbelt Folk til Afverling, visse fors nodne Folk til Slangen at regiere og Band at sse, 200 Skoemagere eller Sadelmagere, en Smed og en Bod ker, hver med sit Redskab; desuden 2de Muur- og 2d Tømmermestere, de første med deres Brække Stanger be andre med deres Ører, hvilke samtlig af Magistrates. og, hvor ingen er, af Bycfogden udnævnes. Brand mesteren skal være Tømmermester, og hvor den ikke er da en anden Mand af god Opførsel. Han skal være fors Skaanet for sin halve Indqvartering og andre Byens Be stillinger. Sprsitemesteren, som sørger for Sproi tens Istandholdelse og ordinerer Haandværkerne, hve til sit Arbeide med videre, skal ligeledes være frie fo Byens Bestillinger. Straalmesteren og hans Assi stent, som skal være enten Muur- eller Tømmermeste eller Svend, skal nyde lige Frihed med Sprøitemefteren foruden hvad ham af Brandværket efter udviste Tienest i Nødsfald kan vorde gotgiort. Det øvrige Brandfolk som skal være friske og unge Mænd eller Karle, skal lige ledes nyde Frihed for Byens Bestillinger, saavidt Byens Leilighed det tillader. 4.) Rodemesterne, Sier dings: eller varteermesterne skal være Brand-Inspec teuren og hans Assistent til Medhielpere altid forordnede og naar nogen af dem er beqvem, præfereres de, frem for andre, til at være Brandmester, Sprøitemester eller Brand Inspecteurens Assistent, ja endog ved forefaldend Vacance til at være Brand Inspecteur i de Byer, hvor ingen Magistrat er. Hvor Byen ikke udi saadanne Ro der, Fierdinger eller Qvarterer er inddeelt, der skal flig strax skee, og en Bye i det ringeste i 2de saadanne Dele inddeles, og derudi fornuftige Borgere til ovenmeldte Bestillinger af Øvrigheden, som sædvanligt, beskikfes 5.) Saa mange Vægtere, som behøves og Byen Far holde Br. Fr. f. Kiøbst. i Dmk 11.5 §-m. 1 §. holde, antages af Øvrigheden, hvor der ikke er skeet, 24 Jam og skal de, som gaae paa Gaderne, nyde i det ringeste ugentlig om Sommeren 32 St., og om Vinteren 48 Sf., som af Lygte og Sprvite-Skatten, hvor saadan Forfatning er, skal betales, men hvor den ikke er, lignes det aarlig af Tareer Borgerne paa Byens Indvaanere, Geistlige og Verdslige, og leveres af Nodemesterne til Inspec teuren, som derfor aflægger Regning og ugentlig til ens hver især uddeler hans Andeel. III Cap.) Om lofteder og deslige, hvorledes de skal være bestafne (*). 1.) Muurmesterne stal [ligesom for Syens Kiøbstæder ved Brand Ordn. 22 Febr. 1737 er befaler] lovligen og forsvarligen opføre Skors ftenene i alle Bygninger, vel forsonede med deres Brands muur paa alle Sider, og stilte fra alt Tommer og Træ værk, under 5 Ndirs Straf for hver Gang saadant enten paa Angivelse eller ved Inquisition befindes ikke at være efterkommet. De skal og, førend de nogen Skorsteen opføre, under 1 Ndlrs Straf, give det tilkiende for Ins specteuren, som hermed skal have vedbørlig Indseende, hvorfor han nyder af Eiermanden 16 Sk. for et Loft hoit, 32 Sk. for 2 Loft og derover. Ingen Skorsteen maae sættes og haves ud af Kieldere ved Siden pas Murene af Husene, men de skal inden Murene i Husene forsvarlig opmures og igiennem Taget udføres. [Ingen Esse eller andet ulovligt Jidsted maae haves i Siclestuur eller andensteds bag i Gaarden] [N. Ingen Ildsted, saasom Smedde, Kione, Kislle, Badstue eller andet, med hvad Navn nævnes fan, maae være i Siæles stuur eller andet deslige farligt Sted i Baggaard eller Udhuus.] Men alle saadanne ulovlige Skorstene og © $ 2 Jib: (*) Cfr. C. Br. 14 Jun. 1788. Br. Fr. f. Kiøbst. i Dmk 111 C. 1 §.1V C. 1 §. 24 Jan. Ildsteder, saavelsom [farlige og] uforsvarlig indrettedes [Rieller] [N. Rioner], skal inden 2 Maaneder, efterat denne Brand Ordning er publiceret, være afskaffede eller forandrede, under 5 Rdlrs Straf, som de, hos hvilkes samme findes, skal erlægge under behørig Execution, fors uden at saadanne ulovlig befundne Ildsteder strax skal, somma før er meldt, afskaffes og ganske casseres. 2.) Alle Bagere og andre, der have Bager: Ovne, skal unders alvorlig Straf altid holde Brandmurene, hvormed Ova nene ere omgivne, forsvarligen i Stand, samt alle de Mangler og Bræf, som derpaa kunde findes, strap lade besorge reparerede. Findes efter 2 Maaneders Forløb fra denne Brand Ordnings Publication derpaa nogen Mangel, skal de, hos hvem Brosten findes, erlægge i Straf 5 Rdlr og vel mere efter Sagens Beskaffenhed, og ikke tillades at bage eller lade bage, førend Manglerne forsvarligen ere forbedrede og fornævnte Straf tilbørligen Betalt. Den Muurmester, som i sit Arbeide har været tisdesløs, skal ligesaadan Straf erlægge. 3.) Alle Bryggere og Brændeviinsbrændere, Maltgiørere, Farvere, Smede og Pottemagere, samt alle andre, stal drage lige Omhue for deres Ildsteder, hvor de deres Handtering bruge, og derved i alle Maader forholde sig, som om Bagerne befalet er, under lige Straf og Næ rings Forbud, i Fald deres Forsømmelse ved Inquifitios nen, eller af Naboerne angiven, befindes. IV Cap.) Om Ild og Lys at iagttage. 1.) Alle Indvaanerne uden Forskiel, af hvad Condition de endog ere eller under hvad Jurisdiction de formene sig at hen høre, skal lade rense de Skorstene, som jevnlig bru ges, 4 Gange om 2aret, og de andre, som ikke fas ofte bruges, 2 Gange om Aaret i det ringeste, under 5 Roirs Straf for hver Gang det forsømmes, og des uden betale Storsteensfeieren sin Gebyr ligesaafuldt, som om Br. Fr. f. Kiebst. i Dmk IV C. 1-3 §. om han Skorstenene feiet havde. Udi hver Kiobsted skal 24 Jan. indrettes en Bog, igiennembraget og forseglet af Magie Straten eller, hvor ingen er, af Byefogden, hvori an fores, hvad Skorsteensfeieren for at feie Skorstenen samt andre Forretninger bør have. I samme Bog bør Indvaanerne tegne, naar de lade deres Skorstene reengiøre, som i Tilfælde af Benægtelse skal tiene til Beviis imod dem. Opkommer Ild formedelst at Skorstenene Ikke ere feiede, skal den Skyldige bøde 5 Rdlr, og skeer det andensteds i huset, 10 Rdlr, endog om Nabeerne derved ingen Stade er tilfsiet; Men er derved Ulykke eller Skade foraarfaget, straffes saadanne sis sesløse Personer efter Loven og Frr. Og paa det vis Underretning om de Uvillige kan haves, skal Byens Skorsteensfeier hvert halve Aar, nemlig i det seneste 3 Dage efter Paaske og Mikkelsdag, under sin Tiene tes Fortabelse rigtig optegne de Skorstene, som ikke ere feiede, og dem, han ellers finder farlige og ulovlige, hvorpaa han en Optegnelse til Inspecteuren inden Dage derefter skal indlevere til nærmere Undersøgelse. 2.) Skorsteensfeierne skal holde saa mange folk, som Byens Indvaanere kan være betiente med; hans Folk kal hvert Aar lade sig i 8 Dage paa Gader og Stræ er høre, paa det enhver, som dem behøver, villigen g uden Ophold kan vorde betient; og Skorstenen, hvor il de blive bestilte, forsvarligen reengiøre, under 5 Mdles Straf, hvorimod de skal nyde af en Skorsteen 1 Loft si 8 St., for 2 Loft høi 16 St., og saa fremdeles ef er Husets Høide; om Øvrigheden ham ikke ellers med Stiftamtmandens Samtykke enten en aarlig Løn af hele Byen, eller en vis Penge af hvert Huus kan tillægge. 3.) Naar nogen vil kaage Beeg eller Tiere, skal dem bertil et sikkert Sted afsides eller uden for Byen af Øvrig deden anvises; forrettes det andensteds, bødes, for hver Gang 063 Br. Jr. f. Kiebst. i Dmk 1v C. 3-6 §. 24 Jan. Gang det befindes, 1 Rdlr. Under lige Straf maae ei Heller i de Byer, hvor der haves Avling af or og Samp, De, som Sal noget saadant tørres udi Bager-Ovnene. peter, Olie, Fernis, Terpentin eller deslige over J den vil kaage og forarbeide, skal dermed varligen oman gaaes; keer deraf nogen Skade, straffes den Skyldige forse saadan Skisdesløshed efter L. 6-19-2. 4. Alle Maltgiorere skal altid have deres Kioller [N. Kioners eller de Huse, hvori Maltet tørres] i forsvarlig Stand og, saavidt det er giørligt, holde Ilden derunder omm Natten fluffet, nemlig om Sommer Aften Kl. 10 090 Vinter Aften Kl. 8; forsommes det, skal den, hos hvem Forsømmelsen findes, bøde 1 Noir. I den Tid Maltets torres, skal de idelig have god Agt paa Ilden, [ikke lade Maltet ligge for nær Biørnen, og, saa tit de Kiel lerne tømme, dem vel reengiøre] [N. og naar de det ud tage, intet lade tilbageblive, som kunde antændes] og imid lertid de malte, skal de stedse have en Tønde Vand vel Kiollen, samt 2 a 3 Læderspande ved Haanden, med er færdig Haandsprøite paa 22 Tomme lang og 2 Tomm breed og viid, under 1 Rdlrs Straf for hver Gang de ikke derhos befindes, og dersom deres onde Varetægt Søvn eller anden Forsømmelse og Skigdesløshed for garsager Ilosvaade eller Skade, da skal de desuden er s statte Skaden, om de dertil Middel have, eller og lid Fængsel, alt efter Sagens Beskaffenhed. 5.) Apo thekerne skal have deres Laboratoria forsvarlig og iffs for snevert indrettede. Naar de laborere, maae de me al Forsigtighed omgaacs med Ilden, og ikke destillere on to Matten, saafremt de ikke vil vente, i Fald nogen Ulyffi formedelst uagtsomhed tildrager sig, at straffes efter 4 $2 6.) Bryggere, Brændeviinsbrændere, Kroemand, Ba gere, Pottemagere, Farvere, Smedde, Giertlere, Kande støbere og andre, som jevnlig bruge stor Ild, skal des mel Br. Fr. f. Ktobst. i Dmk 1v C. 6-8 §. med forsigtig omgaacs; Bryggere deres Bryggerhuse 24 Jan. forsvarlig og vel indrette; Bagerne deres Kul Ild vel dæmpe og udslukke; Brændeviinsbrændere have deres Loft, hvorunder Kicdelen staaer, vel tæt og med tykt Zeer forsynet, de maae ei klare eller destillere ud paa Aftenen eller om Natte: Tide, de skal og altid have nogle Læderspande og en god Haand Sprøite samt fornødent Vand ved Haanden, deres Kiedler altid i tæt og forsvarlig Stand, og findes de ikke ved Inqvifitionen saaledes, stal 1ste Gang bødes 2 Ndir og der Brøstfældige repareres, men skiønnes det at være ubrugeligt, da strax casseres, Befindes Kiedelen 2den Gang uforsvarlig, skal dobbelt Straf betales; men skeer det 3die Gang, al Nedskabet strax confiskeres og en saadan Indvaaner ingen Tid mere tillades at ernære sig af Brenden eller Destilleren. De andre i denne § ommeldte Haandværkere skal, saavidt giørligt er, arbeide ved Dagslys og ikke om aftenen eller om Natten; de skal og være forsynede med fornødne Vandspande og Haandspreiter, alt under Straf efter 4 S. 7.) Bødkere, Snedkere, Dreiere, Stolemagere, Hiul mænd og alle andre, som med Træe og Spaaner om gaaes, skal under lige Straf forsigtig iagttage deres Ild og lys, og de Spaaner, som daglig falde, strax i deres Huusholdning forbrænde eller skaffe dem ud af Værkstedet afsides paa et sikkert Sted, hvor ingen Ild eller Lys koms 8.) Alle Kiøbmænd og Kræmmere samt an dre, som handle med hør, Hamp, Beeg, Tiere, Tran, Terpentin, Svovl og Salpeter eller andre saadanne Varer, advares alvorligen, at de intet [Hamp eller Hor] lade ligge aabent, men at samme er pakket i Fade eller med Matter bedækket. Beeg og Tiære skal være fors varet i Pakhuse eller paa andre beqvemme Steder, hvor ingen Ild og Lys er i Nærværelsen, under 5 Sidles mer. 564 Straf. 24 Jan. Straf (*). 9.) Under samme Straf skal Reebslegere, som maae have Hamp i deres Huse, holde s samme Varer i god Forvaring. Saa skal det og være s enhver strengelig forbuden at sælge or, Hamp eller Blaar ved Lys; hvis nogen derimod befindes at handle, bade for hver Gang 2 Rdlr, endskiont deraf ingen lykke s er kommen.

10.) De, som have og handle med d Krud, skal have det paa deres overste Lofter; befindes nogen dermed at have fiodesløs omganet, enten med 6 Lys eller i andre Tilfælde, saa at der haver foraarsaget s Sfade, skal han have forbrudt 300 Rdlr til [Børnehus fet] [N. nærmeste Tugthuus] og være Generalfiskalens ar Tiltale undergiven.

11.) Ingen, som anden Leisi lighed haver, mane legge Hor, Straae, Halm, Brænde, s Kul, Torv eller Tongværk paa Stuehusenes Lofter; men naar det endelig ikke anderledes kan være, skal det s lægges en vis fri Distance fra Skorstenen, saa det kan være uden Fare, dog hvor Rigller [N. Rioner og 23add stuer] ere, forbydes det aldeles, under 32 til 64 Sf. Straf. Træ Aste skal være ganske kold, førend denn


12.) forvares, og paa et sikkert Sted henlægges. Under Straf af 32 Gf. maae ifte heller Ild eller Glos der bæres fra et Huus til et andet enten over Gaard d eller Gade under aaben Himmel, uden under tillukt Kar.

13.) Alle Huusfædre og Huusmødre befales strengelige med deres Folk og Tyende at have god Indseende, at de med Ild og Lys forsigtig omgaaes:

Imo.) At ikke Lys paa Vægge, Borde, Bænke eller nogen Steds kli nes, under 2 dies Straf, om noget Tegn derefter fin des.

2do.) At med Maltgiøren, Bryggerie, Tvat, Slagterie og andet deslige vel tilsees, at ingen Skade kkeer

(*) Cft. R. 19 Oct. 1792. Br. Fr. f. Kiebst. i Dmkiv C. 13-17§. Steer. 3tio.) At ingen sig om Aftenen eller Nattetide 24 Jan. paa lofter, udi Stalde eller paa andre farlige Steder med Lys indfinder, uden tillukte Lygter, vel forvaret, under 1 Rdlrs Straf til Angiveren; derfor skal Lygterne altid ved Visitation eftersees, og, for hvert Horn dert fattes eller er i Stykker, bødes 10 Sk. og Lygten, om den er ubrugelig, casseres; men hvor ingen Lygter ere, bødes 1 Rdlr. 14.) Tobaksfmogen paa farlige Steder, saasom i Stalde, Stald Kammere, Senge, Loer, Lader, Hoelofter eller andre Steder, hvor Materie ligger, som Ald hastig kan fænge, forbydes hermed strengelig, under Fængsel og vilkaarlig Straf paa Krops pen. Husbond eller Hustrue, som overbevises hermed at have seet igiennem Fingre, skal bøde 10 Rdlr, hvoraf Angiveren nyder Halvparten. De, som modevillig og forsætligviis foraarsage Ildsvaade, straffes paa Liv og Formue efter Loven. Alle andre, som enten af uagts somhed eller Skisdesloshed nogen Ildsvaade foraarsage, sal, foruden andre Voder, betale Skaden; formaaer han det ikke, straffes han paa Kroppen med Fængsel og Ars beide. 15.) Ingen maae om Zatten stobe Lys, smelte Talg eller trække Svovl, smelte Fet eller Ister tils sammen, ei heller præparere eller smelte Box til Lys eller koge Fernis, under 2 Rdlrs Straf, endog deraf ingen Ulykke er foraarfaget. 16.) Ingen, i hvo det og er, maae smøge Tobak paa Gader og i Gaarde under aaben Himmel, hvor man er ved Bygninger, uden Pibes Hytte paa Piben, under Straf af 32 St., hvilke uden Indvending hver Gang til Angiveren skal betales. 17.) Alle Værtshunsholdere og andre, som logere Folk og imodtage Fremmede, Bønder og andre med deres Folk, Heste og Kreaturer, skal paa Ild og Lvs have al Agtsomhed, og altid giøre fremmede Folk bekiendt, hvora ledes de sig med Tobakssmagen, Ild og Lys have efter 065 Deme Br. Jr. f. Kiøbst. i Dmk iv C. 17:22 §. 24 Jan. denne Anordning at forholde, samt hvad Straf for Uagte somme derudi er fastsat, og at de herudi forsigtig omganes, saafremt de ikke i saadan Straf vil giøre sig deel agtige. 18.) Gavler, Baghuse, Rullestuer og Skurer, som med Bræder ere beklædte, seal, saavidt Leiligheden det tillader, ganske afskaffes og herefter af Bindingsværk stores; hvormed Dorigheden bor have noie Indseende, at saadant Tid efter anden virkelig skeer og bestandig ved Inqvisitionerne erindres. 19.) Skyden paa Gaderne ved Nat eller Dag. i eller nær yed noget Huus i Byen, forbydes herved strængelig, uns der 10 dies Straf, endskiont derved ingen Skade skeer; fan faadanne Beder ikke erlægges, da at lide efter Sr. 6 Dec. (*) 1743, alt efter Sagens Beskaffenhed og Personernes Stand og Tilstand. 20.) Maar Tordenveir paakommer, skal alle Vedkommende holde Sprsia ter, Heste og Vogne med Tønder paa i behørig Stand tilrede, især mage ingen af dem om Natten slaae sig til Roelighed, forend Veirer er forbi, under I a 2 Rdlrs Straf for hver efter Omstændighederne og Personernes Tilstand. 21.) Enhver skal om Sommeren udsætte en heel eller halv Tende Vand i det ringeste for fin Dør, saa lange Hundedagene vare, under 1 Rdlrs Straf. 22.) Hvor Indvaanernes Formue og Omstændigheder det tillade, skal alle [Strane Tage] [N. Spaan:Bord eller Gon-Tage], som nu findes, efterhaanden, ligesom Tagene repareres eller omlægges, ganske afskaffes og isteden med Zagsteen belegges [dog uden Halm Dækker, som herefter aldeles forbydes]; Men hvor Bager-Ovne [Torve: Rurver], Soine-Stier og deslige med fors ommeldte Tag er daffet, der skal det, saasnart free fan, (*) Samt, af grr. fiaaer ved en Tryffeil: 3 Dec. afta: Br. Fr. f. Kiebst. i Dmk iv C. 22 §-ve. 3§. aftages, og igien med Stene dækkes, og skal Dorighe: 24 Jan. den have vedbørlig Opsyn, at faadant je for jo heller efterkommes (*). 23.) Over Brøndene, Por sterne og vedkommende Render, saavel pag Gaderne som i Husene, sal Inspecteuren have Directionen og Tilson, at de holdes i tilbørlig Stand, paa det Byen med Band altid kan være vel forsynet, saavel Vinter sont Sommer, og fornemmelig i Nødstilfælde. For saadan hans Umage nyder han en liden Kiendelse efter Omstæn dighederne. I head, som udfordres til Brandvæsenets Forbedring og Vedligeholdelse, sager han Magistratens eller Byefogdens og i fornodent Fald Stiftamtmandens Assistence. V Cap.) Om Tilsyn, Erercitie og Visitation til god Skik og Orden at holde. 1.) Øvrigheden og Inspecteuren skal strax, efter den i I Cap. 3 § (**) anførte Tid og under lige Straf, som deri meldes, inde sende til Stiftamtmanden en Specification under deres Hænder paa alt Brand-Redskabet. 2.) Naar samme proirehuset uns er tilveiebragt og paa Raadstuen og i der Forvaring indsat, sal Magistraten eller Byefogden, hvor ingen Magistrat er, tilligemed Brand Inspecteuren derover forfatte et rigtigt Inventarium med Forklaring under deres Hænder, hvor det i paakommende Tilfælde fan findes. Deraf tilstilles Brand: Inspecteuren eller Byens Capitainer, hvor de ere, samt Inspecteurens Assistent og Brandmesteren hver en Gienpart til deres Efs terretning. 3.) Inspecteuren antager sig derefter alt Brand Redskabet paa Raadstuen og i Sprsitehuset. Han og hans Assistent med Brandmesteren skal og jevns lig (*) Cft. Dec. Coll. Br. 13 Jul. 1784- (**) I Samt af Frr. faaer ved en Tryffeil: I Cap. s.Urt. Br. Fr. f. Kiebst. i Dmk v C. 3-7 §. 24 Jan. lig have Tilsyn, at det i pankommende Tilfælde saaledes er i Stand, som de agte at ansvare; dog skal Øvrighe ben, Inspecteuren, Assistenten og Brandmesteren dertil have hver sin ogel. 4.) Inspecteuren skal og besørge, at alt Brandfolket, som og staaer under hans Commando, bliver ofte ovet ved Sprøiten og Slangen, at de samme færdig kan handtere, samt at Spreiten og Slangen fores, saa at derpaa ingen Knude kommer; at Sprziten med det fornødne Vand forsynes, at Straalmesteren dirigerer Straalen, at Svendene saaledes imib: Serrid arbeide, at Straalmesteren altid har Vand nok, med videre Orden [i Følge Brand-Ordn. for Fyens Kiøbstæder 22 Febr. 1737. V Cap. 49]. 5.) Inspecs teur, Assistent, Brandmester, Sprsitemester og Brandsvende sal saavel ved Mynstring som Ilpsvande føre Brand Skilt, ferskielligt efter enhvers Bestilling. Ingen af de Commanderende maae findes uden Sidegevær og Brandfolkene ikke uden Brand: Skilt, alt under Straf, nemlig ved Mynstring betaler Assistenten 32 St., Brandmesteren 16 Sk., og de øvrige af Brands folkene hver 8 St.; ved Ildsvaade betales dobbelt; hvormed Inspecteuren skal have Indseende. Naar en Brandsvend afgaaer, skal Brandmesteren besørge Brands Skilter og Brand:Seddelen affordret. 6.) De udi II Cap. 4 anførte Rodemestere skal, hver i sin Robe, Fierding eller Qvarteer, flittig paaagte, at denne Brand- Ordning efterleves. De skal og af og til, endog om Aftens Tide, indgaae selv anden med en af Naboerne i Indvaanernes Huse, for at see, hvorledes med Ild og Lys omgases. De skal og eftersee Brendene og Pomperne, og, i Fald nogen Brøst findes, da melde saadant for Inspecteuren. 7.) Vægterne, som henhøre, næst Øvrigheden, under Inspecteurens Commando, skal ham falt, Brandvæsenet angaaende, adlyde, og, naar be først Br. Fr. f. Kiebst. i Dmk v C. 7-10 §. først have anmeldet sig for Inspecteuren, om noget fulde 24 Jan. være at erindre, da indfinde sig betidelig paa Vagtstederne, i Taarnene effer paa Gaderne, om Sommeren fra Kl. 10 ft. til 4 om Morgenen, og om Vinteren, fra Mikkelsdag til Paaste, fra kl. 9 til 5 om Morgenen. I denne Tid skal de med Flid og Aarvaagenhed deres Embede iagttage; Slagemaal, Tyverie, Roverie og an dre Uanstændigheder hindre og forekomme, og de Style dige anholde. De skal ringe af Vagt Kl. 3 om Some mer og Kl. 4 om Vinter-Morgenen, alt under vedbørs lig Straf eller Cassation efter Befindende og uden videre Proces. 8.) Ingen af de til Sprøiterne forord nede Brandmestere eller Brandfolk mane under 32 a 64 Sk. Straf bortreise af Byen, førend det for Inspecteuren tilkiendegives, og andre dygtige Mænd foreslaaes, eller og at Øvrigheden beordrer nogen i deres Sted, som paa Betieningen kan tage vare, indtil de komme til bage. Brand Inspecteuren og hans Assistent maae ikke heller begive sig af Byen, førend de have tilkiende givet det for hinanden, paa det at altid een fan være tils stede. 9.) Naar Brandfolket er øvet, er det nok, at de mynstres 2 Gange om Aaret, da Sprøiterne tils lige fan prøves og Reparation anordnes, alt i Overvæs relse af samtlig Magistraten, Byefogden, Inspecteuren, Capitainerne, Assistenten og Brandmesteren, for at bes opagte, om alting er i behørig Stand. Det staaer ellers Inspecteuren frit for at erercere oftere efter Omstændig hederne. 10.) Inspecteuren skal 2 Gange omt Aaret, nemlig 14 Dage efter Mikkelsdag og Paaske, eller oftere, om fornødent, inquirere ved eller med Assistenten, Brandmesteren og fornødne Brandsvende eller andre Indvaanere, hver i sit Quarteer, om alting efter III og IV Cap. er iagttaget, og om alt Brand-Redskabet hos Indvaanerne findes forsvarlig anskaffet og i behørig Stand, 24 Jan. Stand. De befundne Feil al Vedkommende tilholdes a strax at rette og bedre; desuden sal optegnes, hos hvem Forscelsen er befunden. Ingen maar ved Inquifitionen findes modtvillig, men enhver sal strax alle Værelser og Lofte uden Forstief oplukke, under Straf af 5 Rdlr.

11.) Naar Brand-Inspecteuren giver Brandmesteren og Assistenten Ordre til Monstring, Vifitation og des lige, skal enhver til bestemte Tid indfinde sig; forfoms mes bet, betaler Assistenten for hver Time 16 f. og Brandmesteren 8 St.; blive de uden vigtig Aarsag e ganske ude, betaler Assistenten 1 Ndir og Brandmeftes ren 64 Sf. De øvrige, saasom Rodemestere og e Brandsvende, betale, for hver Time de udeblive, hver 4 eller 8 Sf. indtil 32 St.; hvo aldeles borte bliver, betale dobbelt, samt lide, efter Sagens Beskaf fenhed, Arrest paa Band og Brød. Det samme for staaes og om dem, som under Mynfiring, ved ldsvaade eller anden Brandvæsenets Forretning uden Forlov bort gace, hvilket alt Brandmesteren, naar afting er til Ende, haver at antegne og behørig tilkiendegive. VI Cap.) Om Vedkommendes pligt og Sunc tion under Ildebranden.

1.) Naar Jidsvaade til drager sig, skal dermed saaledes forholdes:

Imo.) Stal s den eller de, som ere tilstede i huset, hvor Ilden be gynder, enten ved Nat eller Dag, strax giere Anskrig til Naboerne, sende Bud efter Inspecteuren, Assistenten, Brandmesteren, Fierdingsmændene, samt til Vægterne s i Taarnet, for at lade Stormfloffen flemte; skeer det ikke og Ilden forties, at de den selv vilde ladke, Eal Vedkommende for saadan Fordølgelse betale ligesaadan Straf, som i IV Cap. 1 § er dicteret for Skisdesløss hed, eller ansees ester Sagens Beskaffenhed med anden alvorlig Straf. Den, som andrager nogen saadan fors dølger Ild enten for Inspecteuren, hans Assistent eller Branb Br. Fr. f. Kiøbst. i Dmk v1C. 1-2 §. Brandmesteren, skal nyde en Befonning af 8 Rdlr, som 24 Jan. betales af den, der fordulgte Ilden. 2do) Vægterne eller urrerne i Taarnet skal under Livestraf, om de ikke ere aarvaagne eller af Soonagtighed forsomme, strax flemte med Stormklokken og udhænge en stor Lygte med Lys paa den Side i Byen, hvor Ilden er, paa det Veda kommende kan forfeie sig til den Sibe. Bemeldte Vægtere seal, ligesom Ilden af og tiltager, flemte hastig og langsom, indtil den ganske er dæmpet. I de andre Taarne, hvor ingen Vægtere findes, skal Klokkeren og Graveren, saasnart de fornemme Ildsvaade om Natten, sig med Klemten paa samme Maade forholde; men skeer det om Dagen, udhænges et Flag eller Fane paa den Side, hvor Ilden er. 3tio.) Gade Vægterne skal, under deres Bestillings Fortabelse eller anden alvorlig Straf, om de ere forsømmelige eller fraværende, saasnart de marke Jidevaade enten paa deres Post eller an densteds i Byen, giore Allarm, og Folkene allesteds i Husene med Banken paa Dørene opvække, og med et fært mellem sig vedtaget Tegn og Sted i Fløiten de naste Vægtere, og disse de andre saadant tilkiendegive, derhos raabende: Brand! Brand! i den eller den Gade eller Stræde, Ilden er antændt. 4to.) Tambouren seal, faasnart Ild fornemmes, røre Trommen, først i de næste Gader ved 3lden og dernæst over hele Byen. 2.) Saasnart Ildebrand ved slig Anskrig, Klemten og Allarm i Byen rogtes, al: Imo.) Brandmesteren og Brands svendene hastig forføie sig til Sprøiten og den til Ilden henbringe. Vægterne, som bør være de første, skal derved al Hielp udvise. Reserve: Slangen bæres paa en Skagle, at den ikke er prøiten til Last. 2do.) as gistraten, Byefogden, Inspecteuren og Assisten ten skal ligeledes indfinde sig hastig ved Ilden; Rodemesterne og Fierdingsmændene skal fynde paa Bogumæns dene Br. Jr. f. Kiebst. i Dmk vi C. 2 §. 24 Jan. dene og andre at komme til Ilden, samt samle alle øvrige dygtige Personer med Spande og andet tienligt Redskab og strax melde sig hos Inspecteuren eller Assistenten om nærmere Ordre. 3tio.) Vognmændene, som altid skal holde en beslagen Vand Tønde i Beredskab, skal iligen med heste og Vogne, med en Klokke behængt, for: Staffe Band til Ilden, Tønderne vel fulde, og dermed flittig continueres de skal og hente Brandstiger, Ildhager, Vandsprsiter og det videre til Ildens Lædskelse fornødne. Hermed skal Oldermanden have Opsyn, samt tilsee, at ingen udebliver, under 10 Rdlrs Mulet, deres Laugs Nettigheds Forbrydelse eller haardere Straf ester Beskaffenheden. Den, der har bragt det første s Vand til Ilden, skal nyde 2 Rdlr, den dernæst 1 Rdlr, og den 3die 64 St. 4to.) Bagere og Slagtere, som holde Heste, og Sprekude, hvor de findes, skal forholde sig paa samme Maade, som Vognmændene, uns der lige Straf og Belønning. Indvaanere, som have heste og Vogne, skal ligeledes a være ved Haanden paa et frit Sted, omtrent hvor Ildss Nøden er, og hvor de ingen, som ved Ilden har at bes stille, ere til hinder. De skal i fornødent Tilfælde hielpe s at bortføre det biergede Gods eller at tilføre Band. 6to.) Alle af Byens Indvaanere skal, saasnart de fors merke Ild, forffaffe, en jver for fin Dor, et Kar fylde med Vaud, i det mindste paa en Tøndes Størrelse, med en Tragt og Strippe, og dersom Vandet deraf tages, da Karret igien strax fylde. Hvor det er under Vinden ved Ilden, holdes nogle Spande Band paa Lofterne; Taga Renderne skal stoppes og fyldes med Vand, Lostluger og Lemme holdes tillufte, Lygte hænges for Husene og Lys sættes i Vinduerne, under 1 a 2 Rdlrs Straf. 7mo.) Byens Compagnier, hvor saadan Indretning er og om de ikke bruges ved Ildebranden, skal strax begive sig 5to.) Andre Byens a b til Br. Fr. f. Kiebst. i Dmk vi C. 2§. til deres Allarmplads med behørigt Gevær, for efter Or: 24 Jan. dre, i Fald Noden er stor, at besætte Gaderne og hindre Uvedkommende at trænge sig igiennem; thi ingen orkess lose og unyttige Folk mane omløbe paa Gaderne, langt mindre i de Gader, hvor Ilden cr, lade sig finde;, ikke Heller maae nogen Carosse paa saadanne Tider omfiore, under Straf af Arrest eller 10 Rdlr efter Omstændighes derne; Dog de i Nød bestædtes Venner herunder ikke forstanden, thi dem er det tilladt at passere for at redde og hielpe. Brand:Officianterne og Borger-Vagten skal have Tilsyn med, at de af den Betrængtes Gods ikke af ugudelige og tyvagtige Mennesker forrykkes eller bortstieles; derfor maae ingen, uden han kiendes, med Flyttegods passere, med mindre han kan giere Forklas ring hvorhen, da nogle af Vægterne eller Borgerskabet nden Betaling skal medfølge, optegne Huset, hvor Godset er afleveret, samt Mandens eller Pigens Navn, og anden Dagen angive det paa daadstuen. Befindes ellers nogen at ville med saadant Gods forstikke sig, sal han straffes som Tyv, og har nogen Vægter dolget saadant med ham, skal han derfor straffes, som for andet vitterlige Tyverie efter Loven. Ingen maae sig fra sin Post begive, før Siden er slukket, uden Brand-Officerens expresse Befaling, og naar Biergning foretages, mane fornemmeligen paasees, at Krud, Olie, Tran, Hør, Hamp, Blaar, Tiære, Beeg, Svovl, Brændeviin, Smør, Flest og deslige antændende Varer først bortskaffes fra Ilden. 8vo.) Hvor der er Garnison, forfeier den sig til sin anordnede Plads, og forbliver der, til Ilden er slukket, under høi Straf; dog i Fald deres hielp behøves, skal de saadant troeligen fuldføre og ikke fores tage noget paa egen Haand, uden hvad af Øvrigheden, Inspecteuren og Vedkommende forlanges og beordres. gno.) Skorsteensfeieren skal iligst forsøie sig med alle IV. Deel. fine Br. Fr. f. Kiebst. i Dmk vi C. 2-3 §. 24 Jan. fine Svende og Drenge til Ildebranden, og efter Brand: Inspecteurens Anviisning forrette hvis ham befales.. 10mo.) Paa de Steder, hvorfra fornødent Vand fan n tilbæres, skal Rodemesterens medbragte eller andre ved d Haanden havende Folk stilles nær ved hinanden i Rad, fra det Sted Vandet tages og derhen, hvor det skal brus ges, for at lange Vand, den ene til den anden. 3.) Imo.) Naar Sprøiten er kommen til Ilden, ordinerens Brandmesteren head free bor, og hans Ordre bør alle l adlyde, i Fald Inspecteuren ikke er nærværende; er In specteuren eller i hans Forfald Assistenten tilstede, have alle og enhver under høieste Straf deres Ordre hørsoma n melig at efterleve, og det dem Anviiste ordentlig og uden Confusion at forrette, enten med at bringe Sprøiten ti Ilden, med hvad dertil henhører, eller at anvende Ban det til den rette Nytte, hvilken Forretning de ikke uden største Ned maae fravige. 2do.) Straalmesteren met s sin Assistent, som de der bør adlyde Brandmesteren skal begive sig i Huset, hvor Ilden er, eller og i næste Huus, hvor det bliver anvtist og falder beleiligst at kommen til Ilden; der skal de af yderste Flid søge at dæmpe den og med Straalen og Mundstykket forsigtig omgaaes, ala de ikke af Slag og Stød forderves eller Vandet for længe i Straalen indeholdes. Han maae intet nedbryde udens Ordre af Øvrigheden eller Inspecteuren; Tagstene, Brand spande og deslige mace ikke tastes paa Gaden uden Ad varsel til de Understaaende. Ved Ildens Dæmpning Ea Straalmesteren og hans Assistent, eller andre i deres Sted, opføre sig behiertet og fornuftig, og naar de der ved have viist nogen særdeles Hasard og Slid, kan ded vente sig vedbørlig af Brand: Indretningsvæsenet at blive belannede. 3tio.) Naar Brandmesteren er ved J ben og fraværende fra Spreiten, besørger Spreitemes steren alt, hvad Brandmesteren tilkommer, saasom Sprei i ten Br. Fr. f. Kiebst. i Dmk v1 C.3§-VIIC. 1§. ten at reparere, i Fald derpaa er Brøst, at tissee, den 24 Jan. ikke kommer til Skade, at enhver forretter, hvad han bør, at der altid er Vand og Folk nok, at de udmattede mod friske Folk ombyttes, at der er Kar, Brandstiger, Brandhager og Brakstænger nok tilsiede, med videre, samt fornødne Folk i Tilfælde af Nedbrydning. 4.) Indfalder Ildebrand om Vinteren i stærk Frost, skal Slangen, for Vandet kommer i Sprøiten, udtrækkes, og Straalen være ved Ilden, da Vandet, ved idelig Pompent at bringes i Sorøiten, haver sin fulde Force, for ikke i Slangen at frose; naar Ilden er dæmpet, afferues Slangen, at Vandet deraf kan udløbe, med videre der ved fornøden Anstalt. 5.) Naar Ilden er bæm pet, skal Brandmesteren eftersee, om hans Folk ere alle tilstede, og optegne dem, der fattes eller ikke have viist sis, som de burde, med fine Omstændigheder, og sandant i Brand Retten anmelde, paa det de ester Fortieneste en ten ved Vengemulct, Arrest paa Vand og Brød eller med Caffation kan straffes. Begaaes nogen forsætlig Gierz ning med Slangerne, Spreiterne, Vandfartene eller andet Brand-Redskab, at beskadige, skal det ligeledes an meldes, at den Skyldige derfor efter Cogens Befaffens hed kan lide. @lagsmaal og anden Uorden ved Ildes brand sal iligemaade alvorligen straffes. VII Cap.) Om de ved Brandvæsenet berudi fastsatte Bøder. 1.) Paa det de Bøder, som efter denne Brand Anordning falde, kan vorde til sit rette Brug vel anvendte og derhos være i god Forvaring, stat udi de Stifters Kiøbstæder, hvor ingen Brand Anorde ning forhen er giort, dertil indrettes en Baffe paa Boens Bekostning; Den hensættes i sikker Forvaring enten paa Raadstuen, hos en af Magistraten eller Brand Inspec teuren, forsynet med 3 differente Laase, hvortil Borges mesteren bør have den ene, en Raadmand den anden og 212 Bye: Br. Fr. f. Kiebst. i Dmk VII C. 1-3 §. 24 Jan. Byefogden den 3die Mogel; hvor ingen Magistrat er,

  1. al Byefonden have den ene, en Brand Officeer den

anden og Assistenten den zdte. Der skal og en Protocol indrettes, som af Stiftamtmanden skal være autho riferet, igiennembraget og forseglet, hvori de aarlige Regnskaber efter 3 § (*) indføres. 2.) De saales des efter denne Brand Anordning faldende Mulcter og Straf Boder skal i følgende Tilfælde, men ei til andet Brug, anvendes: Imo.) Hvo i Ildsvaade har viist sig troe og flittig (hvorom Øvrigheden, Assistenten og Brandmesteren sig noie skal erfyndige), skal nyde en billig Belønning. 2do.) Bliver nogen formedelst fin Flid og troe Arbeide ved Jidebrand paa Forlighed eller Lem mer beskadiget, skal han ei alene læges og cureres, men endog vel belønnes, og kan han derover ei erhverve sit Brød, skal han efter Stand og Vilkaar (eller paa anden Maade, om disse Brandvæsenets Indkomster ikke vare tilstrækkelige) forsørges med frie Underholdning fin Livstid. 3tio.) Mister nogen ved ulykkelig Hændelse Livet, sal ham sorundes en sømmelig fri Begravelse, og hans Hu strue og Børn, om han nogen haver, paa det mueligste assisteres. 4to.) Forarmede, Syge og 27odlidende af Brandfolkene skal af disse Brand Indkomster efter Lei lighed hielpes. 3.) Brand Inspecteuren skal bes forge, at forskrevne Bøder (der ved Dødsfald skal have Prioritet som Kg!. Skatter) betales eller ereqveres ved Byefogden, inden 8te Dage efterat de ere faldne; han Skal og modtage samme, og aflægge behørigt Regnskab derfer inden 4re uger efter hvert Nars Januarii, under Straf til Kassen af 16 Still. for hver Dag det derefter udebliver. Dette Regnskab revideres af Øvrigheden 09 (*) 3 Caml. af Frr. faaer ved en Tryffeil: 4de Post. Br.Fr.f. Kiebt. i Dmk v1.38-VIII C.4§. og decideres af Stiftamtmanden, da det indføres i Pro: 24 Jan. tocollen. VIII Cap.) Om en Brand:Ret. 1.) Paa det alting ordentlig fan tilgaae, skal en Ret, under Navn af Brand-Netten, holdes paa Saadstuen, og bestaae af Magistraten, Byefogden, Byens Capitainer, hvor de ere, Brand-Inspecteuren og Assistenten; Den skal hol des: a.) Næste Onsdag efterat de 2de Visitationer efter V Cap. 10 S ere fuldførte; b.) Naste Onsdag efterat en Forseelse er begaaet, eller noget i andre Maader skal ordineres, og c.) næste eller anden Dag efter Ildsvaade har været. 2.) I denne diet skal undersøges, afhandles og paakiendes alt, hvad Brandvæsenet an gaaer, nemlig: a.) Alle de Forseelser, denne Anordning ommelder og deraf kan dependere, ingen undtagen; b.) Alle de Belønninger, nogen efter samme har fortient, og c.) Alt hvis videre Brandvæsenet angaaer, som ikke mod denne Anordning er stridigt. 3.) Sorestillinger om Forseelser og Belønninger, med videre, maae her gigres efter Brand Rettens foregaaende Aftens Varsel, enten mundtlig eller riftlig, efter Sagens Vidtløftighed. Da Brandmesteren fører Commando over Brandfolkene og fornemmelig bør paaagte enhvers Forhold og Vinds Fibelighed, saa skal han antage sig slige Ting i Alminde lighed til de Vedkommendes behørige Straf og Belønning; dog hoistvigtige Sager, som sigte til Liv, re eller Arbeide i Skubkarren, udføres vel ved denne Ret af Procuratorer, dog efter Lovens Maade. 4.) Bye- eller Raadstueskriveren skal i denne Ret fore Pros tocollen, hvorfor ham noget aarlig for Skrivmaterialier tillægges og noget efter Billighed for Udskrifter af Protocollen; alt det øvrige, som i denne Ret forrettes, skal fee uden Betaling, dog bekostes Protocollen, der skal være authoriseret af Byens Brand-Ret. Saa maac og 213 alle Br. Fr. f. Kiøbst. i Dmk vir C. 4 7§. 24 Jan. alle Ting skrives paa slet Papiir. 18 Febr. 5.) Er nogen ikke fornoiet med Rettens Kiendelse, der vedbørlig af Skriveren skal gives beskreven med alle vedhørige Docu menter i en Act, da, saavidt Bøder og Fængsel paa Vand og Brod angaaer, indciteres samme inden 8 Dage for Stiftamtmanden til hans nærmere Kiendelse, som paa Dommen tegnes, og hvorved det forbliver; [men de vigtigste Sager skal forfølges og indstevnes til Hoieste Net til nærmere Paakiendelse; dog i Penge-Sager ikke mindre Summer, end 30 Rdlr. (Nsiere bestemt ved Pl. 1 Nov. 1768).] [N. Men Sager af Betydenhed, hvorom 36 handler, samt Penge: Sager, naar Summen er appellabel og af 30 Rdlrs Verdie eller derover, paakiendes ved Brand Retten, som 1ste Instants, og forfølges siden paa lovlig Maade, indtil endelig Dom derudi ved Høieste Net afsagt vorder (*)]. 6.) Naar Brand Rettens Dom ikke inden 8 Dage, som meldt, for Stiftamtmanden er indkommen, eller og, saasnart hans Resolution og Dom er indløben, skal Dommen ereqveres af Byefogden uden Ophold i alle Tilfælde, saafremt den Skyldige ikke i Mindelighed den efterlever.

7.) Hvad af Vandvæsenet dependerer, kal og under denne Net henhøre, saavidt det med IV Cap. 23 § (**) overeensstemmer. Fr. Ang. Udskrivning af Havre i Fyen, Langes land og Falster, samt visse Amter i Jylland. 4 Skppe pr. Tønde H. K. mod 5 Mks Betaling for Tønden. P. 40. Pl. (*) Nemlig efter Rescr. til Stiftamtmændene i Norge af 24 Aug. 1771 al disse Gager inditevnes directe for Over Hofretten inden 6 Maaneder, og der, ligesom anticiperede Sager, Sondenfields 6 uger eg Nordenfields samt i Stavanger Amt & liger efter Stevningens For- Da for Brandfyndelse til videre Paakiendelse foretages. Rettens Acter of Domme, naar nogen privat Mand forlange: dem beskrevne, betales, ligesom for en Byetings- Act 03 Dom. (**) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 4 Cap. 24 Art. Forb. p. Skeevands Indf. 24 Febr. Pl. At herefter ingen Slags Aqua fortis eller Skeevand maae fra fremmede Steder indføres i Danmark, under Varernes Forbrydelse og anden vedbørlig Straf. (Saasom samme saavel i Khavn, som andensteds i Landet, forsvarlig destilleres). Og skal de, om saatanne Varer destillere og samme til Fals holde, altid, under tilstrekkelig Mulet og dette Forbuds Ophævelse, sælge deres præparerede Skeevand 2 Sk. pr. Skaalound lettere, end det fremmede her paa Stedet kan bes regnes for at kunne komme til at koste, og endnu vel rine zere, ligesom Salpeterens Priis falder (*). [Gen. L. Dec. og Com. Colleg.]. p. 43.

R. Kammer Pl. At følgende fremmede 28 Febr. Guldmynter maae ei alene i de Kgl. Kasser og Oppebørseler overalt i begge Rigerne og Hertugdømmene til ben for hver især anførte Priis i Courant mobtages, men endog efter samme Priser imellem alle og enhver rout lere, nemlig: En Louisd'or eller Pistole, vægtig 125 Eff eller 1 Qvintin 3 Ort 6 Ess, for 4 Sblr 22 Sf. Dobbelte og halve Pistoler efter samme Proportion. En Carolin, v. 179 Eff eller 2 Qv. 2 Ort 9 Eff, 5 Rdlr 18 Sf. En Mard'or, v. 119 Eff eller 1 v. 3 Ort, 3 Rdlr 44 Sf. En Guinee, v. 153 Es eller 2 Qv. Ort, 5 Rdlr 24 Sf. (**). En fransk Stilt-Louisd'or, . 152 Eff eller 2 Qv. 16 ES, 5 Rdlr 14 Sk. En €14 portu=

(*) lagtet dette Forbud kunde synes ophævet i Anledning af Cold-R. 1768. 18 Cap. 19 5, da Skeevands Indførsel i Tarifen ikke er forbuden; skal dog dette Forbud in Praxi endnu gielde paa Grund af, at det i Told R. hverken udtrykkelig ei heller ved nogen anden særdeles Disposition er ophævet. (**) Efter Gen. Tolok. Circul. Ordre 24 Jan. 1778 maae engelske Guineer ei antages for mere, end 5 Rdlr pr. Stk., i de norske Toldkasser, naar de ere gode og ei mere, end hoift af 3 Eff undervægt af deres rette Bægt 2 vintin Celns. Pl. om fremmede Guldmynter. 28 Febr. portugis dobbelt Pistole, v. 261 Eff eller 3 Qv. (*) 3 Ort 6 Eff, 9 Rdlr. Enkelte og halve efter samme Proportion. En Species Ducat, v. 65 Es eller 3 Ort 14 ET, for 2 Ridle 38 Sf. P. 44. 28 Febr. 13 Mart. Samme paa Tyo. p. 45. Fr. Hvorledes med Delinqventers Underviisning af Præsterne i deres Christendom og Saligheds Sag, medens de sidde arresterede, skal forholdes. Cancel. p. 46. Gr. De Besøgelser, som Præsterne efter 2-7-7 og 8 skal giøre hos de Misdedere, som sidde paa Livet, ere ikke saa tidlig begyndte eller saa jevnlig drevne, som free burde, efterdi dette i Almindelighed er forstaaet om den Præst alene, af hvis Menighed Misdaderen har vas ret, da han dog ofte boer langt fra det Sted, hvor Des lingventen sidder fængslet, og derfor endog mod sin Villie har ofte maattet opsætte sine Besøgelser, deels i Mans gel af Leilighed selv at komme, deels af Mangel paa Evne at betale en anden i sit Sted; Desuden ere bemeldte Art. fornemmelig hentydede paa de Misdedere alene, som kunde vente at blive straffede paa Livet, men ikke til saas danne, der kunde vente med haard legemlig Straf (som evigt Fængsel, Kagstrygen og Brændemærke) at blive an seete, da dog disse ofte kan hensidde et halvt og underti den et heeft Nar, inden der i sidste Instants gaaer Dom i Sagen, hvilken Tid, naar den blev anvendt til Syne derens Undervisning og Formaning, kunde bringe ham paa Omvendelsens Vei, isteden for at nogle hidindtil, endog under Fængslet, have forøget deres Misgiernins ger; Hvorfore, til saadant at forekomme og at den saa hoifornødne Undervisning med mere Alvorlighed, Veqvemmelighed og Nytte fan brives, følgende befales: 1.) Da (*) Sami. af Frr. er, ved en Trykfeil, 3 Qvintin ude ladt (cfr.).. Fr. om Delingv. Undervisn. 1 §. 1.) Da en Delinquent undertiden har beet i et 13 Mart. Sogn, sidder fængslet i et andet, og al henrettes i det 3die, saa skal det vel fornemmelig tilkomme den Præst, som sidst har været hans Skriftefader (om denne cliers er i Herredet), at drage Omsorg for hans Beredelse til Doden; Men da han ei ofte nok kan besøge ham, saa Stal herefter fornemmelig den Præst, som boer nærmest ved Fængslet, og i hvis Menighed Fængslet er, antage sig Delinquentens Undervisning saaledes, at, naar det ser i en Rigbfted (Khavn undtagen, hvor det forbliver ved den forrige Indretning) og der er mere end een Præst, da bør de stiftes til at besøge Misdæderen i det mindste 3 Gange om ugen, fra den Tid af han bliver bragt i Fængsel; Ligesaa skal og Catecheten, Chor Degnen eller Skoleholderne, som ere i Kiebsteden, gaae til ham, saa ofte de derom tilsiges af Præsterne. Sidder Misdæderen fængslet paa Landet, skal Præsten i den Menighed, hvor Fængslet er, vel altid, saa ofte Misdæderens Tarv og særdeles Omstændigheder det udkræve eller Præstens Nærværelse forlanges, indfinde sig hos Des linquenten, men ellers skal han i det mindste eengang om Ugen undervise ham af Guds Ord; Men paa det at Arbeidet i saa lang en Tid, som en Delinqvent ofte hens sidder, ikke maae falde en Præst i Kiøbsteden, naar der Fun er een, eller en Præst paa Landet, i hvis Menighed Fængslet er, alt for tungt, saa stal de andre Herredsa Præster, efter den Orden, Provsten derom har at giore, gane ham til Haande, saa at Misbæderen hver anden Dag, om ikke af en Præst, da af en Degn eller Skoleholder, kan høre Guds Ord og det, som tiener til haus Oplysning (*). Dog, naar Fængslet er enten (*) Cfr. N. 16 Apr. 1762, 215 paa Fr. om Delinqv. Underviisn. 1-4 §. 13 Mart. paa en Øe eller andet ubeleiligt Sted ved Søekanten, eller og Herreds Præsterne ere alt for langt bortliggende, saa at de enten aldeles ikke eller ei uden største Besvær kunne efter deres Tour komme dertil, skal Biskoppen eller Provsten føie saadanne Anstalter, som efter hvert Steds Leilighed findes meest beqvemme, fun at der for alle Ting sees derhen, at Misdæderens Undervisning ei forsømmes. 2.) Degnene i Herrebet (hvor det findes giørligt) og især den Menigheds Degn, hvor Wis dæderen sidder, skal, naar det dem af Provsten eller Præsten anbefales, uvægerlig indfinde sig hos Misdades ren og saavel med Undervisning, som Sang og Bøn, søge at opvække og veilede ham; Ligeledes skal de Cates cheter, Chor:Degne, Skoleholdere og Studentere, som opholde sig i Kiebsteden eller Segnet, hvor Misdes deren sidder fængslet, efter Præstens Anviisning undertiden, naar deres andre Forretninger det tillade, besøge ham, paa det de i Tide kunne vænnes til at omgaaes med sige Siele; og bør de alle troelig melde for deres Sognes præst, i hvad Siele Tilstand de ham have fundet. 3.) Naar nogen Misdeder, Mands: eller Qvindesper son, for saadan grov Misgierning, som kan drage Livs eller anden haard legemlig Straf efter sig, fængslig anholdes, skal Byens (om det er i Kiebsteden) eller Districtets (om det er paa Lander) vedkommende Øvrighed strax melde det for Herreds Provsten, hvor, naar og for hvad Sag han er fastsat, og derhos føie de fornødne Anstalter, at Præsterne, som skal besøge Delinqventen, kunne, saa ofte de indfinde sig, komme ham i Tale, og i fornødne Tilfælde handle med ham i Eenrum og paa et beqvemt Sted angaaende de Ting, som høre til hans Siels Velfærd. 4.) Saasnart saadan Anmeldelse er skeet, skal Provsten strax befale den Præst, i hvis Menighed Delinqventen sidder arresteret, at besøge ham, og Fr. om Delinqv. Undervisn. 4-6 §. 13 Mart. og tillige foreskrive de øvrige Præster den Tour og Orden, i hvilken hver af dem efter Herredets og Steders Leilighed skal indfinde sig hos den Fængslede; Han skal og andrage det for Biskoppen, som fra det Steds eller Sogns Prast, hvor Delinqventen sidder, saa omstændes lig, som mueligt er, lader sig underrette om Fangens Tilstand, saavel i Henseende til Forstanden som Villien, og om hans Misgierning ikke maaskee ligesaa meget fan komme af en tyk Vankundighed om sine Pligter, som af Billiens Tilbøielighed til det Onde, om han finder nogen Bodfærdighed hos den Fangne ikke saa meget over Strafs fen, som derover, at han ved sin Misgierning har forpilt Guds Naade og forarget Næsten, med videre; Naar Biskoppen saaledes er underrettet, skal han, saavidt det findes fornødent, foranstalte Undervisningens Maade af Herreds Præsterne indrettet efter Synderens Tilstand, alt til at opnaae Synderens Omvendelse og Salighed, hvilket bestandig bør drives paa, saa lenge han bliver i Arresten; Skulde nogen Vanskelighed møde Præsterne oed slig Forretning, skal de derom correspondere med Provsten eller i særdeles Tilfælde med Biskoppen, hvis Saad de i saa Fald bør følge.

5.) Da vankundige Misdedere undertiden forekomme, som ingen Kunde Tab have om de vigtigste og enfoldigste Christendommens Hovedstykker, ja ikke engang kan lase i Bog, men ere if saa slet Begreb, at de allerenfoldigste Sandheder synes dem uforstanelige; saa bør disse varlig omgaaes, og ikke sebyrdes med lange Haranguer, eller vidtløftigere Taler, end nødvendig kræves til at bringe dem til Syndens Kund- Fab og Fortrydelse samt til at søge Naaden i Christo, vilken stedse bør foreholdes dem paa den lemfældigste og nfoldigste Maade, paa det de ved alt for vidtløftig Unervisning ikke mere skulle forvirres, end forbedres.

6.) Paa det at de Fanger, som kan læse i Bog, eller have Fr. om Delingy. Undervisn. 6-8 §. 13 Mart. Have Syst til at lære det, kunne have Leilighed dertil, skal i hvert Fængsel eller Arresthuns være en 23ibel, en Catechismus med dens Forklaring, en Psalmebog og Arends sande Christendom med Paradises Urte gaard, hvoraf Præsterne al give Arrestanterne især de s Capitler eller Materier til Giennemlæsning, som de es ter deres Omstændigheder finde dem meest tienlige, og hvoraf de siden kan tage Anledning at craminere og videre s indiarpe Delinquenten det, han har læst. Disse Bo ger skal, saafremt Øvrigheden ingen anden Udvei dertil 1 veed, bekostes af Herredets Fattiges-kasse, og bør Ars restforvareren have Tilsyn med, at de sommelig med handles. 7.) Naar Delingventen dømmes fra Li vet, skal hans forrige Skriftefader, om han beer i Herredet, berede ham til Døden og være hos ham paa Retterstedet, uden saa er, at Delinqventen forlanger en anden Præst i Herredet, som han har mere Fortroe lighed til, hvilken da skal være pligtig at tiene ham med fin Tiltale paa Nettersteder, og bør ci forlade ham, før han er henrettet. Men er Misdæderen fra et andet nær eller langtfra beliggende Herred, da er hans forrige Sielesørger frie for ham, og den Prest, i hvis Cogn Fængslet er, skal, om Delinquenten ingen anden Præst i Herredet forlanger, drage Omsorg for hans sidste Beredelse til Døden, betiene ham med Sacramentet, og være hos ham paa Retterstedet (*). 8.) Efterdi bet, foruden den Umag, som en Delinqvent paa denne Maade vil foraarsage Herreds Præsterne og Degnene, vilde falde dem heel bekosteligt og besværligt, om de selv Hver Gang skulde skaffe sig Befordring til Lands eller Vands hen til det Sted, hvor Misdæberen sidder arres steret, (*) Cfr. Rescr. 22 Apr. 1768. Fr. om Delingv. Underviisu. 8 §. teret, saa stal Øvrigheden paa ethvert Sted foranstalte, 13 Mart. at Sognemændene efter en vis Tour forsyne Præst og Degn med Vogn og Hefte eller Baad, naar de ville beøge Delinquenten. Politie-Pl. Hvorved Kiøbere og Sælgere 18 Mart. dvarcs ei at handle, för Sælgerne komme med deres Varer til Corvene eller andre anordnede Steder i Khavn. p. 129. Gr. Skiønt Frr. 28 Jul. 1684, 22 Oct. 1701, 10 Mart. 1725 09 25 Aug. 1741 med flere Kgl. Anordninger forbyde al Forprang, have dog nogle af Khavns Indvaanere, især Sisterkoner og andre Omløbere, uden Stadens Porte, paa Seden og Toldboden opfisbt ad- Tillige til Huusholdningen henhørende Victualier af Fie: Der Fæe, Fiske og Frugter &c. for at udsælge, der alt efter Loven og Frr. bør bringes paa Apel: Torvene for der at falholdes. Alle og enhver, saavel Bønder som Skippere, maae ikke sælge nogen af deres hidbragte Varer til Prangere, som dem igien udsælge, før de ere komme ind i Khavn paa Torvene eller andre anordnede Steder. Ligeledes adpares især de af Indvaanerne, som fiebe slige Varer for samme igien at udsælge, at de ikke Figbe noget, hvad Slags det og maatte være, uden for Staden, enten af Bønder, eller uden for paa Reden eller Toldboden af Skippere, forend det er kommet paa Torvene eller ans dre anordnede Steder, og ei førend Bl. 10, men om Fredagen Kl. II Formiddag; alt under Straf af Varers nes Confiskation og desuden at ansees med tilstrækkelig mulct i Følge Fr. 25 Aug. 1741. Gen. T. Kammer Pl. Ant. Tobaks Magasinets 26 Mart, og Detail Handleres Priser. Til hvis Administration P. Borre er antagen. (See Taxt 19 Jun. 1773). P. 52. R. Kam 26 Mart. 26 Mart. 15 Apr. 4 Maj. 15 Maj. Pl. ont Krybe Skytterie. R. Kammer Pl. (Resol. 24 Mart.) Ang. Krybes Skytte og Vildt: Tyverie i den Kgl. Vildtbane Hvorved, for at forekomme samme, befales, at naatr Jagt Betienterne angive nogen for saadan Forbrydelse og Sagen derpaa noie er undersøgt, den Paagieldende og ikke sig samme paa nogen Maade beviisligen fan fralægge maae bemeldte Betienters Led, i Mangel af andet Be viis, naar der Haves god Formodning om Angivelsen Rigtighed, ansees tilstrækkelig til den Paagieldende as fælde (*). P. 56. Samme paa Tydsk. P. 57. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat ro Apr. Hvorved Pl. 23 Febr. 1756, at Skippere fra Lollan og Falster skal tilbyde Bagerne deres Hvede, ophæves p. 123. Von. wegen der Präferenz der unter einem Dat protocollirten Verschreibungen; für Schleswig. (D tal pro Rata concurrere til Betaling, og er Protocol holderen pligtig, udtrykkelig at anmærke det i Proto collen, at de ere lige gamle. Cfr. Von. 14 Dec. 1787) P. 113. Fr. Om Landvæsenets ydermere Forbedring i Dan mark ved Fælledskabet at ophæve og hindre. Sad som adskillige Jordegodseiere paa nogen Tid have begynd at sælge Bøndergodset Bye: eller Gaardviis fra Herre gaarden og siden denne, enten alene, eller dog fun me nogie faa Bøndergaarde, hvilket vel sigter til at faa samme høiere udbragt, men skader derimod mange andre da Fælledskabet derved forøges; Ligesom og endeel Lode eiere have ikke vist den Spielighed imod hverandre ti a (*) Denne Placat er vel indrykket i Samlingen af Fr., me blev tilbagekaldet og er ikke paa vedkommende Stede publiceret. Om denne Sag findes noiere Oplysning Stampes Erklæringer III Deel. p. 420. Fr. om Fælledskabets Oph. at afskaffe Fælledskabet, som de for fælles Gavn og Nytte 15 Maj. billigen burde. (Ophævet ved Fr. 23 Apr. 1781. Cfr. Interims:P. 26 Jul. 1781). P. 58. pl. fra Ober Directionen for det ferske Vand: 25 Maj. væsen i havn. At det i Fior i Uttersløv Soe ved Sseborre Huus begyndte Tørvestiær i denne og følgende Sommere, indtil Søen er bragt i Stand, bliver almin deligt for alle, saavel as Khavns Indvaanere som udenbyes Beboere og samtlige havns Amts Bønder, paa visse Vilkaar. (Ester Forlydende er denne Foranstalt ning, til at faae Ssen renset, i Foraaret 1777 ophørt). P. 124. Pl. Ant. courante Ducaters forhotelse til 13 f. 28 Maj. (Ophævet ved Pl. 29 Jul. 1761). p. 60. Samme paa Tubsk. p. 61. 23 Maj. Vorschrift und Verfügung wegen der Erbfølge in I Jun. denen Bohlen und derer Besetzung auf der Inful Ar rde. (Cfr. 14 Apr. 1766). p. 114. Anordning paa hvad Tid Baar, Sommer: 19 Jun. og Hofte-Tingene skal holdes i Øvre: og Ledre: Rommerige, samt Aggers og Folloug Fogderier i Aggers Guns Stift; (til Beqvemmelighed for de Tingsøgende Cancel. p. 62. Nemlig: Øvre Rommerige Vaar: Sommer: Host-ingr. Nas Sogn 1 6 Mart. 9. Jul. 16 Mov. Uüensager $ S IQ I3 20 Gierdrum : 0 12 15 22 Nannestad % = 14 17 24 Edsvold : 17 20 27 Nedre (*) See Rescr. 6 Aug. 1783 03 17 Cov. 1786 samt 20 Tov. 1767 og 29 Jun. 1792 Adn. om Zingene i Nommerige &c. 19 Jun. Nedre-Nommerige Vaar: Sommer: = Host Tinges I Nov. Feedt G I Mart. I Jul. Eenebach $ A 3 3 3 Holand = 6 6 6 Urschou = = 9 9 9 Sorum 4 0 I I - I I II - Asker Schedsmoe Aggers Øster og Vester Barum 20 =

13 13 13 - 18 Mart. 4 Jul. 6 - 5 7 Nov. 24 -- I I - 12 1 Agers F Og Folloug Krogstad 4 Mart. 14 Jul. Aas og Næsedden

6 - 16 Vestbye IO 20 I Dec. 3 7 22 Jun. 22 Jun. Indfalder nogen af disse paa en Helligdag, skal næst Sognedag være rette Ting og Tægtedag. Pl. Om Straf for dem, som begaae Tyve rie paa Mynterne i Khavn, med videre; (til Sifter hed for disse Mynter). [R. Kammer]. p. 64. Formildet ved Fr. 20 Febr. 1789. Hvo herefter befindes at sticle noget paa Mynterne i hvor lidet og af hvad Slags det end maatte være være sig Guld, Sølv eller andre Materialier og Redska ber, skal uden Naade straffes med Arbeide udi Cita Og de, som dellet Friderichshavn paa deres Livstid. befindes med saadanne Tyve at hæle eller udi Tyveriet at være Medvidere, og det ikke strap angive, undgielde derfor lige Straf. Fr. Hvorved Pulsvaaders Brug ved Fi feriet i Liimfiorden paa visse Vilkaar tillades. R. Kam mer. p. 65. Forandret ved Pl. 28 Apr. 1781. Gr Fr. om Puls-Baader i Limf. 1-5 §. Gr. Ved den i Sr. 15 Dec. 1750 foiede Anstalt 22 Jun. (om Vaaders Brug alene af Harboe Dernes og Aggers Sogners Beboere paa visse Zider og Steder) er foreløben en og anden Misbrug, saa ere og de om Fiorden Boende og der paa lovlig Maade Fiskende hindrede i denne des res Lærings Fortsættelse. 1.) Det maae være de om Siorden boende Unders faatter i Almindelighed (ligesom forhen efter 5-10-46 var tilladt) herefter uformeent, aarligen fra St. Hans til St. Bartholomæi Dag at fiske i Fiorden med 'Pulss vaader; men ikke før eller efter den Tid, ei heller med andre Pulsvaader end dem, som efter Fr. 15 Dec. 1750, 22 § ere bundne og indrettede. 2.) Enhver, som vil betiene sig af dette Fiskerie, sal aarligen en Maas ned førend Fiskeriets Begyndelse melde sig hos den Rets tens Betient, under hvis Jurisdiction han agter at fiske, samt medbringe sin Pulsvaad for at lade den efters see og forsegle, da den saaledes forseglet forbliver indtik St. Hansdag, naar Fiskeriet indganer. Og skal Net tens Betiente derefter 14 Dage for St. Hansdag derom til vedkommende Amtmand sende hver sin Forretning (See Pl. 28 Apr. 1781). 3.) Ingen maae med ommeldte Redskab fiske andensteds, end under den Juriss diction, hvor han sig forud paa anførte Maade haver angivet, og ingen Tid paa de Steder, hvor saadant Fisterie ved Fr. 15 Dec. 1750 er forbudet. 4.) Maar Fiskeriet ved Bartholomæi Dag er til Ende, skal de Fiskende i det seneste inden 8 Dage efter samme atter melde sig hos Rettens Middel med deres Vaade, hvoraf de brugelige da forsegles og de ubrugelige casseres. 5.) Dog skal Rettens Betiente midt i sister: Tiden foretage den ved fr. 15 Dec. 1750 befalede Inqvisi tion, og ved Fiskeriets Ende indlevere deres Forklaring, hvorledes det Befalede er efterlevet, til vedkommende IV Deel, U u Amte Fr. om Puls-Vaader i limf. 5-8 §. 22 Jun. Amtmand, som dets Befindende til Rentekammeret indberetter. 6.) Befindes nogen at handle imod c de første 4 Poster, være sig enten i at fiske med Puls vaad paa utilladelig Tid eller Sted, eller at have for og efter Fiske-Tiden nogen uforseglet Vaad (være sig i Brug eller ikke), da skal ei alene de Skyldiges Baad og Baad til Angiveren og Opbringeren være forbrudt, men endog hver, som dermed betrædes, bede ligeledes til An giveren 10 Rdlr. 7.) De om Fiorden boende Jordegodseiere skal noie paaagte, at intet mod denne Fr. af deres Bønder og Tienere eller for deres Grund feretages, saafremt de ikke selv dertil ville svare; hvor for, naar befindes herimod at være handlet, saavel den Skyldiges Zusbond, som den, for hvis Grund Fors seelsen er begaaet, eller hvor de Skyldige lande med de res Baade og Vaade samt dermed have deres Tilhold, skal indestaae for og svare til alt, hvad den Skyldige ha per forbrudt; saa at Husbonden og Grundeieren udreder deraf hver den halve Deel, og hvor Grunden er fælles, indestaaer den største Lodseier eller nærmest boende Proprietair for hvad samtlige Grundeiere i saa Maade tilkom at udrede, imod Regres til de andre i Propor tion af hvers Hartkorn. Derimod node de samtligen Regres til den Skyldige, og dersom denne ikke betaler de udi 6 § dicterede Bøder uden Sogamaal, demmes han, foruden samme Bøder samt Sagens Bekostning, i ligesaadan Mulet til nærmeste Tugthuus, og i Mangel af Betaling undgielder han derfor med Arbeide udi Tugts huset Aar. 8.) Alle Forbrydelser, som her imod opdages, paatales og paakiendes ved den Juris diction, hvorunder samme ere begaaede, efter 24 Timers Varsel. Og maae saadanne Sager paa slet Papir og uden Rettens Gebyr foretages og udføres, hvorimod Nettens Betiente maae af Vedkommende oppebære ved Puls: Fr. om Puls-Vaader i Limf. 8 §. Pulsvaadernes Forsegling aarligen for hver Vand, som 22 Jun. ander deres Jurisdiction bruges, I Rdlr, hvoraf Dommeren nyder Dele og Skriveren 3, imod at de behøri en og nøie paaagte, hvad dem ved denne Fr. er befalet. Von. daß die Legitimationes unehelicher Rin: 10 Jul. per, welche von den Comitibus palatinis geschehen, nicht beiter, als ad effectum delendæ maculæ, gültig seyn sols en. Für Holstein, Rangau, Pinneberg u. Altona. p. 118. Samme for Oldenborg og Delmenhorst. p. 119. 10 Jul. R. Kammer Pl. Betreffend die Strafe deterjeni: 14 Jul. en Colonisten in Jutland, welche sich aufsegig und viderspenstig bezeigen. (Naar de ei paa det noieste eftereve de forordnede Commissariers og andre deres Foresats es, til deres Etablissements Befordring og altsaa deres get Beste, givne Befalinger, eller de paa en og anden Maade vise sig modtvillige, forsømmelige og gienstridige, skal de straffes med 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød naste Tugthuus, og 2den Gang med haardere Straf). 5. 68. Pl. Hvorved courante Ducaters Forhøielse af 29 Jul. 8 Maj. 1761 igien ophæves. p. 69. Samme paa Tydsk. p. 70. 29 Jul. Reglement, wornach der Cammerier in Olden: 13 Aug. burg und Delmenhorst die Accidentien und Sportuln u erheben hat. P. 71. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 9 Sept. Sept.) At Underholdnings: og Varetægts: Pengene i Khavn efter Sr. 18 Mart. 1693 skal ugentlig etales og altid erlægges en Uge forud, da det kan des bendere af den, der har ladet Arresten giøre, om han baa eengang forud vil betale for mange eller faa Uger; Men i Fald han lader den Arresterede hensidde een Uge ller 7 fulde Dage, uden at betale Underholdnings 93 Varetægts-Pengene, stal Arresten efter Frs Indhold U | 2 være Pl. om Underholdn. og Varet. Penge. 9 Sept. være ophævet. (Saasom der ofte har reist sig adskillige s Disputer om de for Gield arresterede Personers Unders holdnings- og Varetægts-Penges Betaling. Noiere be stemt ved Rescr. 14 Mart. 1777, anført ved Fr. 18 Mart. 1693). p. 126. 4 Oct. (†) Instruction, hvorefter de i Amterne i Danmark udnævnte Landmænd, ang. Fælledskabets Ophævelse og videre Landvæsenet vedkommende, sig have at rette og fors holde. Udstædt af Landvæsens:Commissionen. (See Fr 23 Apr. 1781). 4to. 16 Oct. 19 Oct. 19 Oct. 19 Oct. 30 Oct. 4 Nov. Høieste Nets Patent for 1762. P. 79. Fr. om Kornskatten i Danmark for 1762. P. 87. Patent. Betreffend d. ordinaire Magazin Korn ausschreibung in Holstein und Pinneberg f. 1762. p. 96 Patent. Betreffend d. ertraord. Mag. Korn: Auss schreibung in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Rangau. P. 98. Edict. Wegen Tilgung der Schuld-Poste in den Schuld: und Pfand Protocollen des H. Schleswig; wie auch wegen gehöriger Anzeige der neuen Besitzer bey dem Obergerichts Schuld- und Pfand-Protocol. (Cfr. Von. 14 Dec. 1787). P. 120. Raadstue Pl. Hvorefter ingen Ankersmedde maae udlevere noget Anker, førend det ved Veierhuset i Khavn er veiet og stemplet, under 100 Rdlrs Mulet (*). P. 127. Til Sikkerhed for de Søefarende er efter Kgl. Be falinger (**) en Machine indrettet, hvorpaa alle Skibs Ankere herefter i 2 Skipperes Overværeise skal prøves, førend de af Ankersmeddene maae sælges; hvorfore An fer (+) Cfr. Rescr. 15 Jan. 1762. (**) 11 Jan. 1760 08 30 Oct. 1761. Pl. om Anker-Smede i Khavn. Fersmeddene herved advares, ikke at udlevere noget Anfer, 4 Nov. enten af de allerede færdighavende eller herefter forfær bigede, førend samme paa den befalede Maade er bleven prøvet og stemplet, og det under 100 Rdlrs Mulet, naar Rogen af Smeddene herimod handler. Paa Stokken af Anferet giøres et gul af en Krones Størrelse, hvori Blye indløbes, og Stemplet slaaes. For denne Prse ven og Stempling, samt den dertil indrettede Machis nes Bekostning og Vedligeholdelse, skal, foruden ordis naire Veier og Arbeidspenge, betales 12 St. pr. Skpd, af Smedden og af Kiøberen, samt, indtil de giorte Bekostninger ere afdragne, 1 Rdlr af et Anker, som veier over 6 Skpd, og 3 Mk, naar det veier mindre. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat4 Nov. 30 Oct.) At ingen Uberettiget i Khavn maae smelte Guld eller Solv, og at ingen maae Fiøbe eller sælge sammensmeltet Guld eller Sølv, der ei af Vedkommende er stemplet. p. 128. Nsiere bestemt ved Pl. 23 Jan. 1769. Ingen Jøder eller andre Particulaire maae smelte Guld eller Sølv, ei heller maac nogen, som er berettiget at smelte for sig selv, smelte for andre, alt under en efter Guldets eller Sølvets Qvantitet propor tioneret Straf. Under lige Straf forbydes og, at ingen maae falholde eller kiøbe sammensmeltet Guld eller Sølv, hvorpaa ikke findes enten Myntmesterens, Værdiemesterens eller den privilegerede Guld: og Sølv- Smelters Stempel paaslaget. Og er Guldsmed Jagenreuter (*) meddeelt Kgl. Bevilling indtil videre at være alene berettiget til al Guld- og Sølvsmeltning imod p. C. Smelte:Løn; saa skal han og holde rigtig og over U u 3 alt, (*) See Bevill, 11 Febr. 1785. Pl. om Gulds og Selvs Smeltn. c. 4. Nov. alt, hvad hos ham anmeldes at være bortstiaalet, fra hvem og hvori samme bestaaer, samt dets Kiendetegn og hvad Tid det for Laugsmesterne er tilkiendegiver. 13 Nov. 22 Dec. Pl. Wodurch Ihro Königl. Majest. Sich als ein zigsten und rechtmäßigen Landesherrn über den Plønii schen Antheil in dem H. Holstein erflåren. p. 100. Fr. Ang. Consumtions- og Folkeskats fant Copulationspenge Paabudet paa Landet i Norge Gen. Toldkammer. p. 102. Nøiere bestemt ved Pl. 23 Jan. 1793. Samme bliver, saavidt Landet (og ikke Kiobste derne) angaaer, efter nærværende Tiders Omstændigheder forandret og modereret, saa at hvad Sr. 24 Jan 1682 (*) desangaaende indeholder, aldeles frafaldes, og ovenmeldte Skatter derimod fra 1762 Aars Begyndelse skal svares paa efterskrevne Maade: I post.) Om Consumtionen. 1.) De, som eie en gammel Sadegaard, frie eller ufrie, og ikke ere Odelsbønder, it. alle characteriserede Personer, som hverken ere eller have været i virkelig Kgl. Tieneste, bes tale i aarlig Consumtion af hver Person i deres Huus holdning, over 12 Aar gl., 1 Rdlr 64 St., og af Stal den 1 Rdlr, som den der i Fogderiet værende Foged skal oppebære i 2de Terminer, Halvdelen til det første og den anden Halvdeel til det sidste Ting, som for ethvert Sted aarlig holdes. De Eiere, være sig Bønder eller andre, som under deres paaboede Gaarde bruge mere end een saadan Avlsgaard, som alene kan underholde en Fami lie, og udgiør et fuldt Jordebrug, hvoraf efter N. L. 3 14 26 dobbelte Skatter bør erlægges, betale det samme saavel af hver Person, der paa slige Gaarde befin bes, (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 1681. Fr. om Consumt. c. i Nge 1 P. 1-3 §. pes, som af Stalden; Men af mindre Gaardeparter eller 22 Dec. aakaldte Underbruge og Tvebruge, som allerede til Gaardens fornødne Drift haves, betales intet, af hvem de end beodes. (See Pl. 23 Jan. 1793 *). 2.) Alle Amtmand, Laugmænd, Sognepræster, Land:Kræm mere og alle Slags Forpagtere betale aarlig af hver i beres Huusholdning værende Person over 12 Aar 1 Rdlr 32 St., og af Stalden 1 Rdlr, halvt i hver af bemeldte Terminer; Men Præsterne ere for deres egne Personer frie, og betale fun for en af deres ordinaire Tieneste= Folf, neml. en Dreng; men have de andre i Huset af beres Familie eller Studentere, da betales deraf, med mindre det bevises, at de ere fattige, og ei tiene for Løn, men af Charité underholdes (**). 3-) Sovenftris bere, Capellaner, Toldere ved Ladestederne, som boe paa Landet, Fogder, bestaltede Procuratores (†), Laugtings Skrivere, som ei boe i Huset hos Laug mændene, betale for hver Person i deres Huusholdning 54 S. aarlig, men af Stalden det samme, som før er meldt. Personelle Capellaner betale ikkun Consumtion U #4 af (*) I Følge Resol. 22 Mart. 1768 fal, naar Gaarde og Gaardeparter eies af Borgere og andre Kiobfied Indvaanere, som lade samme drive enten ved egne golf fra Kiøbstæderne eller ved Daglønnere, Consumtion svares af Dreng og 1 Pige efter Consumt. Fr. 1761. 1 ost 19, samt Folkeskat og Staldafgift, i alt 4 Rdlr 72 Sf. aarlig, og naar saadanne Gaarde og Gaardeparter ove lades nogen til Hælvnings eller Lods, svares disse Afgifter af i Dreng og Stalden, i alt 2 Rdlr 88 St. (**) Efter Rammer-Br. til Fogden i Nyefylle Fogderie 29 Maj. 1762 skal characteriserede personer, der have faadanne Betieninger, som ei i kr. 22 Dec. 176 ere meldte, betale efter sammes I p. 25. Og stal, efter Bam. Br. 13 Apr. 1768 til Overlotien, Officerer af Goe-Staten svare Consumtion, uagtet de staae i Tieneste. (+) Efter Bammer Br. 28 Aug. 1762 til Fogden over Jedderens on Dalernes Roderie al Boigde-Procuratores seare Consumtion lige med bestältede Procuratores. Fr. om Consumt. &c. iNge 1 P. 3-6 §. 22 Dec.af et vende, neml. en Pige; men refiderende Co pellaner betale af 2de, neml. en Dreng og en Pige. 2f de övrige Personer, som ei ere ordinaire Tienere, b tale Capellanerne fun halvt af hver mod Sognepræstern alt i samme Terminer og under samme Condition. Klobe kere, som have 150 Rdlrs Indkomme og derover, b tale 32 Sf. aarlig af hver Person i deres egen Famile over 12 Aar, og intet af deres Tienestefolk; have se ingen Familie, betale de af dem selv og en Tiener, men af Stalden, som før er sagt. 4.) Alle Saug Eiere betale aarlig 64 St. af hver Person, som bruges ved deres Sauger, og opholder sig paa Landet, euten Han er i Lægd indskreven eller ikke. Heste eller Stald Skatten betales af hver Saug efter dens Qvantum, nem lig 10 Sf. af hver 1000de Bord, som derpaa er bevili get at maae skiæres; Dog erciperes herfra alle 23pigde og Slom-Sauger, som ved Amtets Attest bevises ei a Fiære uden til Boigdens Fornødenhed, hvilke betale fle intet heraf (*). 5.) De saa kaldede Borgere Gastgivere, Strandsiddere, som boe paa Ladepladser Kræmmer Leier og Udhavne og bruge borgerlig Nærin og Handel med Seilads (**), Kiøb og Salg eller deslige betale af hver Person i deres Huse, som de i 3 § om meldte. 6.) Ingen betaler Consumtion af fler end 2 23ørn, om han har flere. Alle Enker af de foregaaende $$ omtalte Personer betale ligesom deres Mænd Efter Rammer-Br. 15 Jul, 1769 til Fogden i Mo ere de Sanger, som ligge paa Kiebicos-Grund og dri ves ved Folk og Heite fra Siebsteden, frie for at betal under Landet. (**) Kolge Bammer-Br. 17 Dec. 1768 til Amtmanden Nordlandene ere Jægteskippece, som ingen Handel drive frie for Consumtion og solteskat; Men fore de noge Slags Handel, da svare de ester deres Handels og Vil kaars Beskaffenhed af sig selv og deres Folk. Fr. om Consumt. c. inge 1 P. 6§-111P.3§. Mænd, naar de have Formue dertil; Men bevise de 22 Dec. med Amtmandens og Præstens Attester, at de ere fattige, ere de derfor frie. II.) Om folke: Skatten. 1.) Folfe Skattent betales alene af Tienestefolk, og et af Husbonder eller Familie. 2.) Forvaltere, Studentere, Skris verkarle, Tommer Merkere, Saug fogder og Laugtingskrivere, som ere i huset hos Laugmændene, betale aarlig 64 Sk., Halvdelen i hver af forskrevne Terminer. 3.) En Tienestekarl eller Dreng bes taler derimod kun 24 St., og en Tienestepige 16 St. aarlig, paa samme Maade. 4.) Sledføringer under 60 War gamle, som uden Fornødenhed opgive des res Gaarde for Fremmede, og forbeholde sig frie Underholdning Livstid, item Inderster og alle Løse og Les dige, som ere dygtige til at antage Tieneste, men hensidde paa deres egen haand og ingen Huusholdning føre, betale aarlig: Mandsperson 2 Rdlr og Qvindesperson 1 Rdlr, med mindre de ved Nodemesterens og Lensmans dens Attest bevise at have søgt, men ei kundet faae Ties neste, hvilket af dem for Sognepræsten skal anmeldes, at han om saadanne Personer i Mandtallet kan giøre den rette Forklaring. De, som søge at stiute slige lose Folk, ved at sige, at de ere i deres Brød og Tieneste, betale 6 Rdlr for hver Person, om det dem overbevises; dog undtages herfra alle Syge, Vanføre og forældede. III.) Fra Consumtion, Solke: samt Hesteskat at betale, undtages følgende: 1.) Alle Bønder, som ei befatte sig med andet end Bonde-Avl og Handte ring, ere frie for disse Skatter, saavel for deres egne Personer, som Familie og Tienestefolk. 2.) Af Huusmænd, der arbeide som Tienestefolk paa Gaarden for deres Husbond, men dog have deres egen Boepæl og Hausholdning, betales intet. 145 3.) Kiøbmænd, Haands Fr. om Coufumt. c. i Nge 111 P. 3-12 §. 22 Dec. Haandværksmænd og alle andre, som formedelst Sats tigdom ere komne fra deres forrige Læring, og siden søge Ophold ved Gaardebrug paa Landet, naar de ingen anden Indkomster have, men sig ved Gaardsbrug, som en anden Bonde, ernære. 4.) Gastgivere, som ere Bønder, og ei bruge anden Næring, end med det Fornødne at forflege de Reisende. 5.) Haandværs kere, der forarbeide de til Bondens Brug fornødne Ting, ere og som Bønder til Befrielse at ansee. 6.) It. Skoleholdere og Klokkere, der for Ungdommen i Sog nene holde Skole. 7.) De i virkelig Tieneste staaende Officerer af nationale Regimenter, som beboe en Bondegaard og deraf udrede de sædvanlige Skatter, samt afskedigede Officerer, der intet andet have at ers nare sig af, end deres Gaardsbrug; Men dersom slige dimitterede Officerer have midler, eller efter Ansøgning ere dimitterede, betale de efter I Post 2 §. 8.) Enrollerede Matrofer ere frie, med mindre de bruge en anden Læring med Gastgiverie, Værtshuusholden eller deslige, da de skulle betale Folkefkat, men for Consum tionen ere de deg befriede. (Cfr. Fr. 1 Febr. 1770. 10 S). 9.) Alle privilegerede Sabriqveurer og Manufacturis fter ere for sig, Familie og Tienestefolk aldeles frie. 10.) Ligesaa fattige Enker af alle Stænder. II.) Saa og alle de, som ved særdeles Bevillinger eller Reso lutioner bevise sig herfra at være fritagne (*). 12.) De udi ovenmeldte 10 Puncter til Befrielse Erciperede ere ei længere for disse Skatter frie, end de i denne des res her benævnte Stand forblive. IV.) Om (*) I Bolge Kam. Br. til Stiftamtm. i Tvonhiems Stift 19 Mart. 1763 ere Borgerleierne i Nordlandene frie for Consumtion og Folkefkat. Ligeledes ere (efter Resol. 15 Jul. 1766) de Kgl. civile Betiente i Nordlandene frie for at svare Consumtion og golfeskat af deres Gaardsfolk. Saa ere og Missionairerne i Nordlandene frie for Consumtion og Folkeskat efter Resol. 24 Jul. 1770. Fr. om Consumt. &c. i Nge IV-VI P. 2 §. IV.) Om Copulationspenge. (Ophævet ved Fr. 22 Dec. 12 Sept. 1792). V.) I de Fogderier, hvor denne Consumtion, Folke fat og Copulationspenge med Kiøbstædernes ere borts forpagtede, oppebæres de af Forpagterne efter den gamle Consumt. Fr. og de udstædte Contracter paa sædvanlig Maade, indtil Forpagtningen er udløben, da der for Efs tertiden med disse Contributioner forholdes efter denne Fr. VI.) Om Mandtallerne og Regnskaberne, m. v. (See Pl. 23 Jan. 1793. 3 §). 1.) Hver Sognepræst Skal 2de Gange om Aaret, 6 Uger for de 2de ovenstaaende Terminer, under sin Haand sende Fogden et tilforladelige Mandtal over alle i hans Menighed værende Familier, som foranførte Consumtion og Folkeskat bør betale, med noie Forklaring over hver Person og Tiener, som findes i enhver Familie, samt Børnenes Alder, og skal Pras fternes medhielpere tilligemed Klokkerne gaae Præs sterne tilhaande ved disse Mandtallers Forfattelse. Lige som og Lensmændene og alle andre Vedkommende skal give Præsterne alle de Underretninger, som de af dem i denne Henseende forlange. Udebliver nogen Præst med sit Mandtal over forskrevne Tid, deraf udelader nogen, som bør betale, eller anfører nogen, som efter denne Fr. er befriet, bøder han derfor 10 Rdlr. 2.) Seasnart fogderne have erholdt disse specielle Mandtaller for en Termin, skal de strax derefter forfatte et Hoved Mandtal, hvorudi de Consumtion: og Folke fatten Segne og Gaardviis af hver Person, saavelsom af Stalden, bør beregne og, i en aparte Rubriqve til hver Skat, Familieviis sammenregnet udføre, samt for hvert Sogn Præstens Mandtal under sit behørige Num mer derved fremlægge. Efter samme Hoved - Mandral (naar det først af Amtmanden er attesteret at være med Præsternes conform) skal Fogden over Terminens Beløb, Fr. om Consumt. c. i Nge vi P. 2 §. 22 Dec. Beløb, saasnart Beregningen er giort, forfatte 2de fum mariste Extracter, af hvilke den ene sendes til det Vestind. Nente og Gen. Teldkammer, og den anden til den Norske Kasserer eller Stift Amtskriver, med Ame mandens paategnede Attest. Tillige skal han bemeldre Skatter efter denne Fr. prompte hos alle Vedkommende indfordre, og med de indkomne Copulationspenge til 1 Kassereren eller Stiftamtskriveren betale, som sig samme til Indtægt beregner og Tid efter anden til ovenmeldte Rentekammer indberetter, hvorledes Fogderne s denne dem anbefalede Rigtighed med Betalingen iagttage.. Fogden skal og aarlig for disse Skatter i samme Mente kammer (inden den til Fogde Regnskabets Indsendelse præscriberede Tid) aflægge Regnskab, belagt med de ham derfra tillagte Ordres, og desuden (for Indtægten) med bemeldte attesterede Hoved-Mandtaller og derved hos rende Bilager, samt (for Udgiften) med Kassererens eller Stiftamtskriverens ham givne originale Qvitteringer, it. angaaende Copulationspengene ved sin derover forfattede Specification tillige producere samtlige Sognepræsters Attester, hvad af saadanne Penge udi ethvert Sogn og i samme Aar er falden. 29 Dec. Fr. Ang. Staal-Manufacturet ved Eidsfos Jernverk i Norge. (Oprettet ved Brigad. Huusmann cfr. Privil. 22 Jul. 1703; og nu fortsat af Gen. Maj. Deichmann, Cancellie-Raad Deichmann og Kammer- Raad Deichmann). [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. IIO. 1.) Jntet Slags Staal maae herefter enten fva fremmede Steder eller Danmark og Syrstendommene til Norge indføres, og intet andet Staal end det, der paa bemeldte Fabriqve tilvirkes, fra 1 Jun. 1762 fælges og falholdes, under Varernes Confiskation, som deles mellem Kongens Fiskum og Angiveren, samt an den Fr. om Eidsfos Staal-Manuf. 1-6§. en vilkaarlig Straf for den eller dem, som herimod 29 Dec. indes at have handler (*). 2.) I 12 Aar fra Dato af maae intet Staalværk i Norge indrettes. (Opævet ved Pl. 14 Jan. 1775). Dog i Fald et eller ans et nu befindes i fuld Drift, mane samme fremdeles formeent fortsættes, som tilforn; Men fra den paa Kongsberg til Sølvværkets Fornødenhed indrettede Staal Fabrique maae aldeles intet af det der tilvirkede Staal enten i smaae eller store Partier til andre udsælges. 3.) For at det Eidsfosske Staal fra alt andet kan tiens Des, stal paa hvert Stykke, som der giøres og udsimedes, flaaes paa den ene Side Kongens Navn og Chiffre, og paa den anden Værkets eget Stempel og Merke; Og maae Værkets Eiere eller Arvinger, under disse Priviles giers Tab, intet Slags Staal fra fremmede Steder indføre eller falholde, under Foregivende, at det er giort paa deres Staal: Værk. 4.) Alle de Arbeidere, som til Staal Fabriqvens Drift holdes i virkelig Tieneste, tal, ligesom ved Jernværkerne brugeligt er, være frie for Udskrivning og alle personlige Paalæg, og maae de et af nogen anden antages, med mindre de fra Værkets Ins teressentere fremvise vedbørligt Pas, at de med deres Villie og Venskab ere afskedigede. 5.) Derimod al Interessenterne af denne Staal-Fabrique, under Pris vilegii Tab, altid have saa stort et forraad af forsvars ligt Staal, at alle Indbyggerne, som det behøve, deraf fan vorde forsynede. 6.) Til Undersaatternes Bes qvemmelighed skal der paa Bragnæs eller Stromsse, ja vel og paa andre Steder i Riget, ligesom Omstans dighederne (*) Bed Resol. 11 Aug. 1784 er det til de nordenfieldske Bergværkers Drift tilladt, indtil videre Nordenfields i Norge at indføre fremmed Staal imod 7% p. C. Tolds Erlæggelse. Fr. om Eidsfos Staal-Manuf. 6 §. 29 Dec. dighederne det udfordre, bestandig holdes et Oplag af alle Sorter Staal, som ikke til høiere Priser maac udsælges, end følgende: Blem:Staal af forsvarlig God hed og udsøgt Jern for 6 Sf. Staalpd, eller 6 Rdlr 24 Sf. Centneret. Smidet og hærdet Staal til haard Materie at arbeide i, og som er bestandigt og ikke sprin ger, for 8 Sf. Skaalpd eller 8 Rdlr 32 St. Centneret. Udsmedet eller mere end engang smedet eller Staal uhær det til alt fiint Arbeide for 9 St. Skaalpd eller 9 Rdlr 36 Sk. Centneret; samt alle andre Sorter Staal efter enhvers Forlangende og tilsendte Modeller, uden nogen Forhsielse i disse Priser, med mindre det var saa van ftelige modeller og af saadanne Egenskaber, som ud fordrede mere end sedvanlige Omkostninger, i hvilket Tilfælde Vedkommende da med hinanden saaledes forenes, at derover ingen Anledning til billig Klage skal gives. 29 Dec. 1762. 25 Jan. 29 Jan. Pl. Ang. Toldens Forhøielse paa fremmede 23as rattes og Florettes Baand i Danmark og Norge. (See Told R. 1768). p. 112. Von. Wie es, wegen des im Sachsen - Rechte vore geschriebenen Zurücktretens der halben Geburt, und überhaupt, in Ansehung des der vollen und halben Ge burt zustehenden Erbrechts in Holstein, und besonders in den Cremper: und Wilster Marschen zu halten sey. (Cfr. Ertens. 28 Sept. 1779). P. 120. Pl. Hvad herefter ved Landstings-Retten i Nørre Jylland skal svares til Domhusets Vedlige holdelse, hvorimod Pl. 24 Aug. 1742 ophæves (*). Cancel. P. 3. Gr. (*) Cfr. Rescr. 29 Jan. 1762. See Rescr. 16 Oct. 1789. Pl. om Nerre-Jyll. Landsting 1-4 §. Gr. Da de til bemeldte Domhuses Reparation og 29 Jan. asstandsættelse til Laans optagne Capitaler med sine Rene nu i alt ere blevne afbetalte, bliver bemeldte Pl. 24 pug. 1742 herved igienkaldet og ophævet, saa at der: 39ter intet videre for Fremtiden skal erlægges og betales; isten paa det Landstings-Domhuset, som skal være erporet for Stormvinde og andet Uveir, og jevnlig trænger nanseelige Separationer, dog fan have nogen Indtægt 6 deraf at bestride dets aarlige Vedligeholdelse og andre rved faldende nødvendige Udgifter, saa bliver hermed 3 lgende befalet: 11 arterne. 1.) I hver til Landstinget i Nørre Jylland ind mmende Sag, hvoraf for Pl. 24 Aug. 1742 til Domfet er svaret I Me, skal Citanten erlægge 2 Mk, men ontraparten I Me; saa stal og for hver Opsættelse, In begieres, af Citanten betales I mk, og af Contra orten 8 Sf., og det uden nogen Erception af enten af 2.) Tilfindes en af Parterne ved 6ndstings:Dom at give Wederparten Omkostning, skal mme Tabende desuden (hvad enten han Sagen vil apa ere eller ikke) strap betale til Domhuset, naar de idømte mkostninger ere 10 Rdlr eller derunder, 1 Rdlr, og mar de gaae derover, da 2 Rdlr, og et mere. 3.) libilken Part, som ved Landstings-Kiendelse tilfindes at Jo tale nogen Slags Mulct, være sig enten til Justitskassen, 3 he 10 Rdlr. ttige eller andre, skal, foruden de i 2 § ommeldte I 1er 2 Rdir, betale til Domhuset saa meget, som af ban Mulct sig bedrager, dog maae samme ei over: 4.) Paa det Domhuset ei skulle se de det i saa Maade tilbømte Summer og tilkom nende Penge, al Procuratorerne eller de, som gaae mm med Sagerne ved Landstinget, imod Regres til des Principaler, under Execution eller Udpantning strap Retten erlægge, hvad i hver Sag efter denne Placat til Pl. om Norre-Jyll. Landsting 4-6 §. 29 Jan. til Landstings-Domhuset bør betales; men hvad af Pros curatorerne ei kan præsteres, det skal hos Parterne fels 1 Febr. 16 Febr. 16 Febr. inddrives. 5.) Landstings: Skriveren maae ei udlevere Parterne, eller deres Procuratorer, deres Acs ter beskrevne, før de bevise med Landstingshørerens At test, til Domhuset at have erlagt, hvis dem tilkommer; hvilke Attester eller Qvitteringer tilligemed Specificas tion paa de erpederede Acter skal næste Landsting leveres Landsdommerne til Eftersyn, indtil de i den derover holdte Bog af Landstingshøreren findes rigtig afskrevnes og betalte. 6.) Paa det Domhuset ei skal miste disse Penge hos dem, som ei vil indløse deres Domés Acter, skal Landstingshøreren ikke alene indcaffere alle slige Domhuset vedkommende og i Retten til Betas ling forfaldne Penge, men han skal og strax ved hvert Landstings Slutning forfatte en Specification over alle dem, som ei i Retten strax have betalt, og samme, cf terat have ladet den ved Landsdommerne verificere, tilsende vedkommende Bye, Herreds: eller Birkefogs der, som uden videre Lovmaal eller Foranstaltning kal giøre Udlæg eller Udpantning i Skyldnerens Effecter, i Fald han ikke strax betaler, da bemeldte Bye, Hers reds: eller Birkefogder derefter have at indsende de ind drevne Penge til Landstingshøreren i Viborg; Sfulle Bye, Herreds- eller Birkefogderne heri tage nogen Sor sømmelse, skal de forfaldne Penge ved militairist Ere cution eller Udpantning hos dem inddrives. Lootsen Ordonnance für die in Pinneberg zu errichtende Elb Lootsen: Gesellschaft. (Cfr. Mand. 9 Jun. 1785). p. 124. Pl. Ang. Forbud paa Kornvarers udførsel af Danmark og Norge (Ophævet ved Pl. 4 Aug. 1762). p. 6. Samme paa Tydsk for Slesvig, Holsteen, Pinnes berg, Altona og Rangau. P. 7. Fors Forb. p. Flesks &c. Udførsel. Forbud paa Flesk, levende Soiin, samt Smør og 5 Oftes udførsel af Danmark indtil ult. Junii. p. 9. Mart. Samme paa Tydsk for Slesvig, Holsteen, Pinne: 5 Mart. serg, Altona og Rangau (See Pl. 19 Apr. 1762). P.10. Confirmation der Brand: und Affecuranz-Casse: 8 Mart. Bon. für Burg auf Fehmarn. p. 18. Fr. Ar de udtiente Capitulanter tillades i 6 Maa: 10 Mart, ieder at tage Tieneste ved det oprettende Sri Corps. Men faae de siden Lyst at gaae i Krigstieneste igien, kal de tiene under det Negiment, hvor de før have staaet. . I I. Samme paa Tydsk. p. 12. 10 Mart. General Pardon for dem, som ere deserterede fra 10 Mart. Tropperne i Danmark og de tydske Provindser, naar de nden eet Aar igien tage Tieneste. p. 13. Samme paa Tydsk. p. 15. 10 Mart. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 10 Mart. 26 Febr.) Om at hemme den Lorden blandt Tommervendene i Khavn med Efterladenhed i Betaling til syge Svende og Straf: 33 ders Erlæggelse til de Fattige. Er næsten af samme Indhold, som pl. 28 Aug. 1754 for Muursvendene; og skal ligeledes være opslaget paa en Tavle i Tømmersvendenes Herberg (*). P. 165. Samme paa Tydsk. p. 167. IO Mart. Reglement. Wie es zu Burg auf Sehmarn mit 22 Mart. em Hebungs und Rechnungswesen, wie auch der beconom. Verfassung überhaupt, insfünftige zu hals en sey. P. 138. Politie-Pl. Ang. det Tegn, hvormed Bo- 23 Mart. itiebetienterne i Khavn bør være forsynede og ved Paa eskning i Embeds-Forretninger fremvise. p. 169. (*) Cfr. R. 29 Jun. 1774. IV Deel.

  • p

Da Pl. om Politie-Bet. Tegn. 23 Mart. Da nogle Personer have udgivet sig for at være Pos 2 Apr. litiebetientere, og under saadan fals Titel bedraget ens foldige og uskyldige Folk, saa bliver herved til Alles Ef terretning tilkiendegivet, at de rette og virkelige Polities betientere, i Følge Politie-Fr. 22 Oct. 1701, alletider have været og fremdeles ere i Henseende til deres Embeds Forretninger forsonede med en hvid Stok eller Træ-Haandgreb af ongefær 4 Tommers Længde, med en Haand paa Enden, og et Die inden i Haanden, samt en Krone om Haandledet, og Skyer neden ved Ringen om Træ-Haandgrebet (Cfr. Pl. 6 Jan. 1773); Thi advares og anmodes enhver, som ikke maatte med Vis hed kiende de rette og virkelige Politiebetientere, at efte ovenmeldte Tegn fremvist, naar Betienterne anmelde sig i nogen Embeds-Forretning, hvorhos dog bliver at observere, at naar flere end een Betient ere i Følge, bli ver ikkun et Tegn af Formanden eller den ene af Betiens terne foreviist. Skulde altsaa nogen, i hvad Tilfælde det end maatte være, udgive sig for Politiebetient, og ikke strap efter Paaaskning kunde fremvise bemeldte Tegn, bør han ansees som en Bedrager, i hvilken Hens seende en saadan Person eller saadanne Personer fan eg bar paagribes, og til Politiemesteren i hans Hunts, til Politiekammeret eller til næste Vagt overleveres. Og da de sig for Politiebetientere udgivende Personer især søge at besnære og bedrage Enker og deslige frøbelige Folk, faa blive Indvaanerne i Almindelighed og næste Taboer og deres Tienestefolk i Særdeleshed herved anmodede og tilholdte, at være de til saadanne Personers Anheldelse og Henbringelse i Forvaring Paaaskende assisteerlige, alt under vedbørligt Ansvar og Tiltale, i Fald de formes delst Mangel af saadan Assistence skulde undvige. Fr. At ingen ugifte og ledige Qvindespersoner af Danmark sig til fremmede Steder og Lande Fr. om bortreis. Qvindespers. Pande maae begive, uden lovlig Afskeed eg Pas fra 2 Apr. vedkommende Øvrighed, hvor de sig sidst have opholdet. Cancel. p. 36. Gr. Paa adskillige Steder, især i Torre-Jylland, har det undertiden været vanskeligt, saavel for de i Kiøbstæderne som paa Landet Boende, at faae de fornødne Tienestetyende af vindekionnet, fordi Endeel, naar be ere blevne saa vorne, at de kunde forrette nogen Haandgierning, have begivet sig ud af Landet; og mange, steden for at antage stadig Tieneste, have heller vildet hensidde paa egen Haand, under Foregivende, at ernære sig af Syening, Spinden, Væven og saadanne Ting; men som oftest udi Lediggang og paa anden ulovlig Maade have søgt at forskaffe sig Ophold. Ingen ugifte og ledige Qvindespersoner maae sig fra Danmark til fremmede Steder og Lande begive, med mindre de fra Øvrigheden paa det Sted, hvor de sig sidst have opholdt, kan forevise saadant Pas og Afs Reed, hvoraf kan sees, i hvad rinde de agte sig bort, da det, naar de kan bevise, at sligt steer for at besøge og ville forblive hos deres Slægt eller Paarørende, eller af anden lovlig og.billig Aarsag, mane dem tillades at reise bort. Men i Henseende til saadanne, som, uden at Eunne forevise Øvrighedens Tilladelse, vil snige sig ud af Landet, saa og i Henseende, til dem, der hensidde paa de res egen Haand, og ei vil antage Tieneste, bliver L. 3-19-16 herved igientaget, saa at det Følge samme tal af vedkommende Øvrighed tiltales og efter befundne Omstændigheder dømmes til Tugthuus:Straf. (†) Pl. (udstædt af Directionen for Friderichs 16 Apr. Hospital i Følge Rescr. til samme 19 Sept. 1760) At naar nogen Syg indlægges i Hospitalet for Betaling, og Vedkommende, paa hvis Begiering, samme er modtaget, ikke indfinde sig med Betalingen inden 4 uger Xy 2 ides Pl. ang. Friderichs Hospital. 16 Apr. i det længste, efterat dem derpaa af Hospitalets Inspec teur er tilstillet Stegning, maae, paa Anfordring af de Tilforordnede i Directionen, derfore ved Stadens eller anden vedkommende Jurisdiction giøres Udpantning hos den eller de Skyldige paa deres egen Bekostning, og det saavel for hvis hidindtil resterer, som hvad efterdags i berørte Maade bliver henstaaende og ikke inden for Frevne Tid vorder betalt; Ligesom og paa samme Maade maae forholdes med Begravelsens Bekostning for de Syge, som i Hospitalet for Betaling modtages eg der ved Døden afgaae, hvilken Bekostning er fastsat til g Rdlr om Vinteren og 7 Ndir 2 Mk om Sommeren for hvert Liig, som paa ordinair Maade ved Hospitalets Liig vogn derfra bestædes til Jorden, naar Vedkommende ikk selv paatage sig samme at beforge. 19 Apr. 19 Apr. 13 Maj. Pl. Hvorved Forbud 5 Mart. 1762 til Apr. Maa neds Udgang ophæves. p. 38. Samme paa Tydsk. P. 39. Fr. Om Straffens Skierpelse for dem, som hem melig udføre rede Penge af Riget, og til den Ende indverle Penge mod Bancosedler; hvorved Fr. 6 Oct. 1757 igientages og skicrpes, saa at, om nogen efter dags betrædes rede penge i en eller anden Slags Mynt fort til Lands eller Bands af Landet at udføre, (skal samme være forfaldne til Angiveren, og den, som har villet utpracticere dem, desuden have forbrudt dobbelt saa meget til Kongens Fiscum, eller efter Sagens Bes Told: In Skaffenhed med Sæstnings Arbeide ansees. specteurerne, Tolderne og andre Betiente ved Toloftes derne, saavelsom de agende Poster, skal under Em beds Forbrydelse noie paaagte, at ingen forbuden Penge Udførsel af Niget keer. Da adskillige skal have budet anseelig Opgelt paa Ducaterne, igientages og Eierpes 5-3-39, saa at, om nogen befindes at have budet, givet Fr. om Straf f. Penges Uds. itivet eller taget Opgelt paa de af Kongen myntede 13 Maj. ourante Ducater eller andre courante Myntforter, or samme af Landet at udføre, da skal den, som saa ant overbevises, uden al Naade straffes med Arbeide i ærmeste Fæstning efter Forseelsens Beskaffenhed. Paa Banqven al foies Anstalter, at de Personer, som i lig utilladelig Hensigt tilverle sig rede Penge, kan blive paapassede og paagrebne, til at undgielde med Fæstningss rbeide eller anden vilkaarlig Straf. (Cfr. Fr. 4 Sept. 762 og Pl. om den holsteenske Specie-Mynts Udførsel 219 Mart. 1788. See Pl. 9 Nov. 1791). p. 40. f) Fr. ang. Toldvæsenet med Tarif over hvad i Told, 17 Maj. Consumtión og Accise af ind- og udførende Varer i Dan mark og Norge skal betales. (See Told Fr. 26 Nov. 1768). Khavn 4to. Vdn. wegen der Beforderung der ordinairen fah: 28 Maj. renden und Extra Posten; für Schleswig, Holstein, Ranzau, Pinneberg und Altona. p. 42. Fornyelse af General Pardon 10 Mart. 1762 paa I Jun. eet 2ar. P. 57. Samme paa Tydsk. P. 58. 1 Jun. Pl. Hvorved Forbud 16 Febr. 1762 paa Korn: 4 Aug. parers Udførsel ophæves. P. 59. Samme paa Tydsk. p. 60. 4 Aug. Fr. Ang. Straffens Skierpelse for Tyverier 6 Aug. paa de Kgl. Slotte. Cancel. p. 61. Formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789. Gr. Sikkerhed for Kongen, det Kgl. Huus og Hof-Betienterne. Hvo som stieler paa de Kgl. Slotte i Kongens eller de Kgl. Herskabers Gemakker, lidet eller meget, skal have sit liv i Galgen forbrudt; Stieler nogen andre Steder paa de Kgl. Slotte under 10 Rdlrs Værd, skal han fagstryges, have Tyvsmærke i sin Pande, og arbeide 3 Fr. om Tyverie p. Slottene. 6 Aug. arbeide i Jern sin livstid; men er det 10 Rdlr eller der over, da have han sit Liv i Galgen forbrudt. 27 Aug. I Sept. Von. wegen künftiger Einrichtung und Verwal tung der Juftig in dem vormals fürstlichen plønischen Antheil am Herz. Holstein. p. 147. Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 Aug.) Om Haandværks-Laugene i Khavn, hvad Omkostningerne ere at komme i Laugene, og hvad Prove eller Svendestykke der skal forfærdiges, med vis bere. P. 171. Kongen har approberet en (i Pl. selv indrykket) Tabel, hvorved Tabellen i Pl. 3 Mart. 1756 forans dres og deels ophæves, deels modereres (*). Tillige bes fales følgende: 1.) Til en general Regel for samtlige Laugene fast sættes, at der efter Sr. 6 Maj. 1682 (10 S) skal beta les for en Læredrengs Indskrivning 4 Mk og for hans Udskrivning til Svend ligeledes 4 Mk, samt at en Svend, for at blive indskreven at staae sit Mester-Aar, skal betale i Rdlr; men naar Mestersvends-Haret er forbi, da intet at betales for Udskrivningen. 2.) Den Betaling, som i 7de Rubrik af den ved Pl. 3 Mart. 1756 publicerede Tabel er anført for Laugs: Samlins ger, bør være afskaffet og Svendene ei dermed bebyrdes, enten naar de begiere Samling for at ind- og udskrives paa Mester-Nar, eller for at giøre Mesterstykke. maae Oldermandene oppebære denne hidtil sædvanlige Bea taling for deres Umage og Tids Sinkelse, naar nogen Mester eller Svend begierer Lauget samlet i Stridigheds og Uenigheds Tilfælde, som ved Laugets Mediation soges at faae afgiorte. Ligeledes fritages og de unge Me- Dog stere (*) Cfr. R. 22 Jun. 1767 og 10 Maj. 1780. Pl. om Haandv. Laug. i Khavn 2-5 §. ere for at betale noget til Laugsskrivers og Laugsbuds 1 Sept. Belønning, som af Laugene selv bør falareres. 3.) Det ved de fleste Lange hidtil i Brug værende Mestervends: Aar bliver aldeles ophævet, og bør ingen Svend ægtes at indtages i Laugene, som beviser at have lært g forstaaer Professionen, derpaa fan giøre Mesterstykke, g har tient hos en Mester som Svend 3 a 4 Kar; undagen ved Guldsmeddene og Reebslagerne, hvor Me tersvends Naret indtil videre, som hidtil, vedbliver; bog, naar saadanne Omstændigheder indløbe, at det udfræves for en Svend af disse Lauge derfra at dispenseres, kan han saadant for Magistraten anmelde, at det til nærmere Resolutions Tagelse kan blive undersøgt. Og skat en Bagersvend, som vil være Mester, have tient i det mindste et halve War efter deres Art. 13 Maj. 1756.5§. 4.) Samtlige Haandværks Laugene forbydes alvorligen, at bebyrde Drengene ved deres Losgivelse til Svende med nogen Slags Udgift, enten til Tractemente eller anden deslige Maade, og det under lige Straf for Oldgesellerne og Svendene, som er fastsat for Oldermændene og Westerne ved Pl. 3 Mart. 1756. 3 §. deligen skal Drengene, forend de losgives af deres Lære og blive Svende, vise en Prøve af, at de i deres Lære Aar have nogenlunde skikkelig lært Professionen, saa at de kan passere for Svende; hvilket Svendestykke skal fremvises og approberes i Lauget. Og naar det befindes, at Drengen ei tilbørligen er bleven underviist i Pro fessionen, da skal Mesteren straffes efter Sr. 6 Maj. 1682. 12 §. I følge heraf er (i Pl. selv) for ethvert Laug fastsat et vist Proves eller Svendestykke, som skal forfærdiges enten i Oldermandens Huus eller, hvor det ikke kan skee, i en anden Mesters Huus; dog, naar det skeer udenfor Oldermandens Huus, i et Var Mesteres eller Svendes Overværelse. Og sal disse Svende X 4 5.) En= eller Pl. om Haande. Lang. i Khavn 5 §. I Sept. eller Prøveftyffer approberes af Lauget, naar Qvartal Samling holdes, i en af Magistratens Overvarelse. Med alle de til Prove effer Svendestykker udfordrende Mater rialier og Redskaber skal Læremesteren fournere den hos ham Udlærte, hvorimod det forfærdigede Styffe bliver Mesteren tilhørende. Af denne Pl. skal stedse bevares i det mindste eet Exemplar i hvert Laugs Mester: og Svende: Lade; og skal den tilligemed Frr. 23 Dec. 1681 og 6Maj. 1682 2de Gange om Naret i Mester og Svende Samlingen oplæses. 3 Sept. 4 Sept. 6 Sept. Fr. Ang. videre Anstalter mod den sig i Jylland og Syen yttrede Qvægfyge. (Cfr. Frr. 17 Dec. 1762 og 27 Dec. 1775. Ophævet ved Anordn. 30 Nov. 1778). P. 62. Fr. Om nye Bancosedler paa 1 Rdlr, og hvorledes med Bancosedlers Omverling paa Banqven indtil videre skal forholdes. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 64. For at hemme de indenlandske Mynters Udførsel, som især ved den i Banqven skeete store Udverling er bles ven lettet, bliver indtil videre befalet, at Banquen maae indrette og forfærdige Bancosedler, hver paa 1 Rdlr Courant, og al Banqven fremdeles vedblive de hidtil anordnede Bancosedler at omverle, dog saaledes, at de paa 100, 50 og 10 Ndir med smaae Sedler a 1 Rdlr, og af disse til hver Person ei mere end 1 Rdlr i klin gende Wynt, af Banqven betales. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 3 Sept.) At: 1.) Huusværter i Khavn, der herbergere Reisende, samt alle Borgere, hos hvilke der findes Rei sende i Logemente, stal strax til hovedvagten skriftlig anmelde fremmede Reisende (See Pl. 18 Nov. 1771). 2.) Alle skal vedbørlig respectere Skildvagterne, ad= lyde Pl. om Reisendes Anmeld. c. 2 §. lyde hvad samme dem betyde, uden derover at raison: 6 Sept. nere, og ikke indlade sig i nogen Contestationer med dem; men i Fald de formene, at etildvagterne have Uret, da melde det for den vagthavende Over: eller Underofficeer eller paa andre vedkommende Steder, og derfor vente al billig Justice; da de derimod, i Fald de enten med Ord eller Gierninger forgribe sig paa Skildvagterne, fan være visse paa, at blive haardelig anseete, omendskiønt de ellers i Sagen selv maatte have Ret. (Cfr. Pl. 5 Oct. 1767). P. 170. Fr. Ang. Ertra-Paabud i Danmark. 23 Sept. R. Kammer. p. 65. Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 30 Dec. 1762, Fr. 17 Jan. 1764, Pl. 22 Jan. 1790 og Fr. 30 Jan. 1793 0g, for havn, ved nærmere Anordn. 12 Maj. 1767 og Pl. 12 Apr. 1786 (*). Gr. Paa Krigsmagtens Udrustning og Forstærk ning baade til Lands og Vands samt andre for Staten uomgiængelige ødvendigheder ere i nogle Aar efter hinanden saa anseelige Omkostninger anvendte, at de sædvanlige Indkomster ikke nær have været tilstrækkelige; Men Kongen har maattet paa Rente optage dertil klækkelige Summer, hvilke Han nu ved nærværende roeligere Tider og Omstændigheder, for at spare Renterne, efterhaanden igien vil afdrage; Hvorfore efterskrevne, som den, efter neie Overlæg, lettest og taaleligst eragtede, Ertrafkat paabydes. 1.) Enhver af geistlig og verdslig Stand, saavel af Mand: som Qvindekiønnet, baade i Kiøbstæderne og paa Landet, skal, naar de have fyldt 12 Aar, uden For: Xx5 (*) See og R. Br. 5 Oct. og 2 Nov. 1762, Rescr. 29 Apr. og B. Br. 22 Jun. 1776 samt Circul. 16 Sept. 1786. Cfr. R. Br. 2 Febr. 1765. Fr. om Extraffat i Dmk 1-4 §. 23 Sept. Forfiel og uden Henfigt til nogen Slags Vilkaar eller Omstændigheder, maanedlig betale 8 Sf. Danske (See Fr. 17 Jan. 1764. 1 §). 2.) Disse 8 Sf. pro Persona betales for dette Aar sidst i Oct., midt i Nov. og midt i Dec.; men siden for hver Maaned den iste i samme Maaned, og det ufeilbarlig, da det Resterende ellers ved Tvangsmidler, ligesom andre Kgl. Skatter, skal inddrives. 3.) Enhver Husbond og Huusfader, eller hvo Huusvæsenet forestaaer, skal indestaae og svare til, at for deres hos sig havende Familie og Folk, være sig Kone, Børn, Tienestetyende og andre, disse & St. rigtig indkomme; Dog skal Tienestetyende og andre Folk denne Skat for sig selv betale. Ligeledes indestaaer og svarer for denne Skats rigtige Betaling til rette Kid: hver Rigbsted for samme Steds hele Bes løb, hvert Sogn paa Landet for dets Beløb, og, for saavidt Skatten paa Landet ikke af Sognene kan erhols des, Proprietairer og alle andre, som Jordegods eie eller dermed ere beneficerede (hvorunder tillige forstaaes Kirker, Skoler og Hospitaler, med videre), hver for sit Gods. 4.) Paa det denne Skat tilforladelig kan vorde beregnet, og ingen, som dertil bør svare, blive forbigaaet, sal Oberpræsidenten og Magistraten i Khavn, samt Magistraterne og Byefogderne i de andre Kiøbstæder, ved Rodemesterne eller andre paalidelige og dertil udmeldte vederheftige Borgere lade Huus fra Huus efterspørge og undersøge, hvor mange Personer af 12 Aars Alder og derover i hvert Huus befindes, da hver Husbond, eller hvem som forestaaer Huusvæsenet, paa en dertil forelagt Formular selv antegner eller lader an tegne Personernes Tal og dets Beskaffenhed, om det er Kone, Børn, Tienestetyende eller andre hos dem sig opholdende Folk, og hvo disse sidste ere. Hvis nogen derved forsætligen forbigaaes eller delges, skal den Skyl- dige Fr. om Extraffat i Dmk 4-6 §. dige for hver urigtig Angivelse, uden Moderation, bøde 23 Sept. 10 Rdlr og desuden erlægge Skatten for de fortiede Pers soner (See, ang. Khavn, Pl. 12 Apr. 1786). Imidlertid indectter hvert Steds Magistrat eller Byefoged efter de til dem indleverede Angivelser et fuldstændigt af dem paa Eed og Samvittighed esterseet og bekræftet Register, og derefter Skattens Beløb strap til Mentekammeret indberetter. (See Pl. 30 Dec. 1762). 5.) Paa Landet skal derimod Sogneviis af hver vedkommende Sognepræst, hans Medhielpere og Sognefogden et rigs tigt Mandral paa den i 4 § anførte Maade, og under lige Straf i Henseende til forsætligt Dolgsmaal, forfærs diges (See Pl. 22 Jan. 1790); Til hvilken Ende Zersreds: og Birkefogderne samt Proprietairer og andre Jordegodseiere og Administratorer gaae Præsterne, hvor fornødent giøres og de det forlange, med al fornøden og reqviveret Assistence tilhaande; hvorefter disse Mandtals ler af Præsterne sendes til hvert Steds Oppebørselss betient, som deraf forfatter et General Register for sit hele Amt eller District, og samme tilligemed de spes cielle Mandtaller Amtmanden til Eftersyn og Attestation tilstiller. Da og hver Oppebørselsbetient Skattens Bes lob efter Hoved Registeret til Rentekammeret forderligst indberetter. (See Pl. 30 Dec. 1762 *). 6.) De, som ere saa uformuende, at de ikke kan tilveie bringe Skatten, maae dog ikke derfor i Mandtallerne forbigaaes, men skal udtrykkelig, under Forklaring om deres Tilstand og bekiendte Fattigdom, derudi tillige anføres. Og, paa det ingen Afgang i Beløbet efter Regis sterne derfor skal foraarsages, skal Beløbet for de Usors muende efter Mandtal inddeles paa de Formuende, nem lig: (*) Cfr. K. Br. 19 Oct. 1762. Fr. om Ertraffat i Dmk 6-8§. 23 Sept. lig: i Kiøbstæderne af hvert Steds Magistrat eller Byefoged, men paa Landet af hvert Steds Oppebørsels: Betient, med Amtmandens Gotbefindende, Sogneviis og paa Proprietairerne, Jordegodseiere og Beneficiarii, da Wedkommende paa den i 3 S anførte Maade Skatten for de Uformuende derefter tillige udrede; I hvilken Hens seende herved ikke, som forhen ved extraordinaire Skatter, er paabudet, hvad af dem i Rangen, Kgl. Betiente, formuende Kishmand og andre, efter visse Classer har været udskrevet, eftersom de tillige, som anført, for de for muendes Skat sal indestaae og svare. Dog hvor nogen Proprietair, som besidder een eller flere completterede Sadegaarde, befindes i Kiøbstæderne, svarer samme ikkun Skatten for sig, samt hos sig havende Familie, Tieneste og andre Folk, men tager ingen Deel, i hvað Stedets Indbyggere ellers for de formuende paalignes, saasom han efter 3 § staaer til Ansvar for hvad af hans Jordegods bliver at udrede. (See Fr. 17 Jan. 1764 2 09 3 §). 7.) De, som det paaligger Mandtallerne at forfærdige, skal maanedlig nøie erkyndige sig om de ved Dødsfald, Boepels Forandring, 12te Aars Opnaaelse &c. forefaldne Af og Tilgange, og Forandrins gerne imod hver Maaneds Udgang behørigen tilfiende give, paa det Oppeborselen til foresatte Tid derefter kan 8.) Denne Skat oppebæres (faasnart Mandtallerne og Registerne af Amtmændene, Magistraterne og Byefogderne ere efterseete og attesterede) af Magistras terne og Byefogderne ved Rodemesterne eller andre dertil udmeldte paalidelige og vederheftige Borgere, som qvittere enhver for Betalingen i en særdeles dertil authos riseret og Vedkommende uden Betaling leverende paa ustemplet Papiir indrettet Ovitterings-Bog, samt der efter levere de oppebaarne Penge til Magistraterne og Byefogderne; af hvilke samme, saaledes som de cre inds komne, Fr. om Extraskat i Dmk 8-9 §. komne, maanebligen i Kongens Kasse erlægaes, nemlig : 23 Sept. for Khavn i Zahlkammeret, og for de andre Stæder i nærmeste Amtstue. Men paa Landet skeer Oppeber selen ved Amtsforvalterne og Regimentskriverne, hvilke ligeledes derfor hver Gang qvittere Vedkommende i en dertil af Amtmanden authoriseret og den Contribues rende ligeledes uden Betaling leverende paa ustemplet Papiir indrettet Qvitterings- Bog, og derefter Beløbet udi deres maanedlige Ertracter og Regnskaber til Ind tægt beregne. I øvrigt bliver herved udtrykkelig befalet, ar ingen af dem, som denne Skats Oppcborsel er betroet, maae, under Generalfiskalens Tiltale og anden haard Straf, fordre eller tage af de Contribuerende nogen Doucent, enten under Navn af Skriverpenge eller i anden Maade, under hvad Paaskud eller Forevending det være kunde. 9.) Militair-taten til lands og Vands forbigaaes als deles i Mandrallerne, saasom det Fornodne desangaaende ved Land: og Søe Etat. General: Commissariater besørges; dog forstaaes ikke herunder dimitterede Ober- og Underofficerer samt Gemene, hvilke i bemeldte Mands tailer og Registere til Skattens Betaling paa bemeldte Maade anføres (*). Fr. Om Ertra Paabud i Norge. (See Fr. 14 23 Sept. Nov. 1772). P. 72. Von. wegen einer aufferordentlichen Steuer für 23 Sept. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranhau, Oldenburg und Delmenhorst. p. 78. Von. Wodurch gewisse ordinaire Gerichts Tage 24 Sept. bey den Gerichten auf der Insel Fehmarn festgestellet auch die Gebühren dieser Gerichte, nebst dem Salario der Advocaten, bestimmet sind. p. 158. Raad- (*) Se: R. Br. 27 Nov. 1762 og 8 Jan. 1763. Cfr. General. Br. 28 D. 177927 Sept. 28 Sept. Pl. om Aum. t. Extraskat. Saadstue Pl. Hvorledes hver Huusvært skal ans melde efter Fr. 23 Sept. 1762, hvo hos ham boer, los gerer eller sig opholder; og især anføre de virkelige Milis taire. De til Leie boende skal ligeledes forklare deres Navn, Handtering, Berns Navne, Alder og Tienestes folf. (See nærmere Anordn. 12 Maj. 1767 og Pl. 13 Oct. 1767). P. 181. R. Kammer Pl. (Resol. 20 Sept.) Hvorved For bud (2 Nov. 1741) paa indenlandsk Kornbrændevins og deraf destillerede Aqvaviters Indførsel i Khavn op hæves. (Cfr. Pl. 2 Nov. 1741). P. 84. 28 Sept. (†) Thomas Angels publiqveStiftelser i Tron hiem; indeholdende hans, i Følge Facultas teftandi af 3 Febr. 1753, forfattede Disposition af 28 Sept. 1762 samt 3 Codiciller af 31 Oct. 1763, 4 Jan. 0g 18 Oct. 1765. Tronhiem 4to. 12 Oct. 15 Oct. 4 Nov. 8 Nov. 15 Nov. 26 Nov. 17 Dec. Pl. Wodurch die Haltung der Vieh Märkte in Schleswig verboten wird. p. 85. Høieste Nets Patent for 1763. p. 86. Pl. Wodurch die Von. 27 Jun. 1760 (wegen gewissen geringschäßigen Forderungen) extendiret wird. P. 164. Patent. Betreffend d. ordin. Mag. Korn-Ausschreis bung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1763. P. 94. Fr. om Kornskatten i Danmark for 1763. P. 95. Gen. T. Kammer Pl. Om Tobaks: Magasinets og Detail Handleres Priser for de Sorter, som ei ere anførte i Pl. 26 Mart. 1761. p. 104. Fr. Hvorved de forrige Anstalter ang. Avægsygen igientages, forandres og forbedres; Fr. 3 Sept. 1762 alene undtagen, som forbliver i sin fulde Kraft. (Ophæ vet ved Anordn. 30 Nov. 1778). p. 107. RaadPl. om Forskud af Renovat. Kassen. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 17 Dec.) 22 Dec. At for det Forstud, Vognmændene nyde af Renovations: Kassen, skal den skyldige Vognmands Heste, Vogne, Hestefoder, Seletsi og alt hvad dertil henhører, være til Forsikring og Nenovationskassen deraf nyde priori teerlig Betaling frem for al anden Gield, som herefter giores, være sig Pantsætning, Arrester, Executioner eller ander. (See Anordn. 7 Maj. 1777). P. 183. Atter igientagen Fornyelse af General Pardon 29 Dec. 10 Mart. 1762 paa eet Aar. p. III. Samme paa Tydsk. p. 112. 29 Dec. Pl. (udstædt af Ober Directionen over den ved Fr. 29 Dec. 23 Sept. 1762 paabubne Ertrafkat); hvorved bekiendtgiores, at Pengene af Extraskatten skal anvendes til at betale Landets Gield og Renterne deraf. Vedkommende fan modtage samme paa Baron Schimmelmans Stattes Contoir i havn og Hamborg, ligesom hidindtil paa Mentekammeret er fleet. p. 113. Samme paa Tydsk. p. 114. 29 Dec. Rappels og Gen. Pardons Patent for alle af Dan: 30 Dec. mark og Norge undvigte og uden eller mod Tilladelse udeblevne Svefolk. Hvilke til 1 Mart. 1764 maae frit indkomme, mod at lade sig enroullere. p. 116. Pl. Ang. dem, som ere udeblevne og herefter 30 Dec udeblive med Mandtallerne og General Registerne for Extrastatten (*). [R. Kammer]. p. 118. Præster, Regnskabsbetiente, Magistrater og andre, som befindes forsætlig, under hvad Forevending det og er, at tilbageholde bemeldte anbefalede Mandtaller og Genes ral Registere, og ikke samme behørigen indrettede til de forordnede Steder indsende, nemlig for Kiøbstederne in des (*) See Rescr. 29 Apr. og A. Br. 22 Jun, 1776. Pl. om Mandtallers :c. Udebl. 30 Dec. den 14 Dage, og for Landet inden 3 Uger fra denne Pla 30 Dec. 1763. cats Publication, men for den følgende Tid Af og Til gangs Listerne til de ved Fr. 23 Sept. 1762 fore skrevne Terminer, skal derfor bøde hver 100 Rdlr, som efter Rentekammerets Foranstaltning hos de Sfyldig inddrives. Samme paa Tydsk. p. 119. 3 Jan. Bon. wegen der Vieh-Seuche in Schleswig. p. 3. 18 Jan. 18 Jan. 18 Jan. 18 Jan. 19 Jan. 28 Jan. Pl. Betreffend das an die Postillons zu bezahlende Trinkgeld bey der fahrenden Poststations zu Haders leben, Apenrade, Flensburg, Schleswig, Rendsburg, Remmels, hehoe, Elmshorn und Pinneberg (4 24 Meile). p. 6. Pl. Betreffend das Trinkgeld bey der fahrende Poststation zu Altona. p. 7. Pl. Wie das Postgeld für die ordinaire und Extre Posten von Hadersleben nach Apenrade für 44 Meilen, und von Apenrade nach Flensburg für 4 Meilen be zahlet werden solle. p. 9. Pl. Wie bey den von Pinneberg nach Hamburg zu befordrenden Ertra-Posten für Meile mehr als na Altona bezahlet werden solle. p. 1o. Pl. Hvorved Kornvarers udførsel fra det föns denfieldske District til fremmede Steder forbydes. (See Fr. 5 Nov. 1770). P. II. Indqvart. Commissions-Pl. Ang. den forestaaende Indqvartering i havn, at Indvaanerne skal tilkiens degive, til hvor mange Mand de have Leilighed; hvorved sigtes til at forbedre Soldaternes Qvarterer. (Denne Indretning kom ei i Stand. Cfr. Pl. 25 Febr. 1765) P. 12. Pl. Pl. ang. Told p. hvid Sabe. Pl. Ang. Toldens Forhsielse paa fremmed hvid 1 Febr. Sæbe (til 3 Sf. Cour. for Po.), som i havn og Biellands Stift indføres; formedelst de Khavnske Sabes Særker. (See Told N. 1768). P. 14. Pl. Hvorved Forbuddene (1 Jul. 1746 og 18 Maj. 1 Febr. 758) om geftes Udførsel af Danmark ophæves. (See 1. 20 Nov. 1772). P. 15. Samme paa Tydsk for Slesvig, Holsteen, Pinne- 1 Febr. trg og Manhau. p. 16. Confirmation paa Urtekræmmernes Forening, 8 Febr. l. den af dem oprettede Tobakspibe Fabriqve (*). 130. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Febr.) 19 Febr. It Beyggerne i Khavn maae til 18 Febr. 1764 tage 6 Mk for en Tønde 14 Mks Øl og 9 Mk for 8 Mk6 1. p. 149. Febr. Pl. Ang. hvad til Landstingshuset af Par-25 F rne skal betales i de til Siellands Landsting indkoms ende Sager (for at afbetale de til sammes Istandsættelse tante 500 Rdlr **). Cancel. p. 17. 1.) I hver til Siellands Landsting indkommende Bag skal Citanten erlægge til Landstingshuset 2 Mf, sen Contra Citanten 1 Mk, saa skal og for hver Opættelse af Citanten, naar han begierer den, betales Mk, og af Contraparten, naar han begierer den, St., og det uden nogen Exception af enten af Pars 2.) Vorder en af Parterne ved Landstings ene. Dom (*) Ved Told-R. 1768 blev fremmede Pibers Indførsel tilladt imod 24 p. C. Told. Og i Aaret 1774 blev Pibefabriquen nedlagt med et Lab af omtrent 4700 Noir. See merva for Oct. 1794. p. 80. (**) See Rescr. 10 Jun. 1791. Cfr. Rescr. 25 Febr. 1763, 11 Febr. 1773 og 13 Dec. 1780. IV Deel. V 1 Pl. om Siell. Landstings-Huus 2-4 §. 25 Febr. Dom tilkiendt at give sin Vederpart Omkostning, stal den Tabende desuden (enten han Sagen vil appellere eller ifke) strax til Landstingshuset, naar de idømte Omkost ninger ikke ere høiere end 6 Rdlr, betale 2 Rdlr; ere de derover og til 10 Rdlr, da 3 Rdlr, men blive de hoiere, da 4 Rdlr, og siden ei derover; Dog skal faa danne idømite Penge, ifald Parterne indstevne Sagen for pieste Ret og der blive frikiendte, Vedkommende tilbageleveres. 3.) Bliver nogen Part ved Lands tings Kiendelse tilfunden at betale nogen Slags Mulct, være sig enten til Justitskassen, Fattige eller andre, skal samme, foruden de i 2 § ommeldte 2, 3 eller 4 Rdlr betale til Landstingshuset saa meget, som af saadan idømt Mulet sig beløber. 4.) Landstingshore 21 Mart. 4 Apr. 19 Maj. ren skal ei alene indcassere alle slige Landstingshuset til dømte og i Retten til Betaling forfaldne Penge, men han skal og strax ved hvert Landstings Slutning forfatte Specification over alle dem, som ei i Retten strax have betalt, og samme, esterat have ladet den ved Landsdom merne verificere, tilsende vedkommende Amtmænd, som uden videre Lovmaal eller Foranstaltning skal lade giøre Udlæg eller Udpantning udi Skyldnerens Effecter, i Fald han ikke strax betaler, hvorefter Amtmændene have at indsende de inddrevne Penge til Landstingshøreren, imod hans Qvittering. Decl. Vdn. v. Bestrafung des Ehebruchs in Holstein, Pinneberg u. Ranhau. (Cfr. Mdn. 19 Febr. 1748, Maj. 1766 u. Ertens. 9 Jul. 1779). P. 137. 5 Sportul Tare für die Stadt Lütkenburg. p. 139. Fr. Om Lotsvæsenet udi Norge. [Admira lit. og Gen. Commiss. Coll.]. p. 20. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 24 Mart. 1777 Pl. 10 Mart. 1786 og Fr. 1 Maj. 1789. 7 09 8 §. Gr. Fr. om Lotsvæsenet i Nge 1-3 §. Gr. Da de forrige Ordonnancer om Lotsvæsenet i 19 Maj. Morge behovede, saavel i Henseende til Lotspengenes Taxt som Tidernes Forandring, med videre, i adillige Maader at forandres og forbedres; saa ere samme, til Søefartens og Handelens Befordring og Sikkerhed, efter det Comb. Adm. og Gen. Commiss. Collegii Fores stilling, forandrede saaledes: 1.) Ved alle Havne eller Indløb, hvor Lotser bes Hoves, som stadig kunde betiene de Seilende, der skal af Over Lotsen, efter det Comb. Admir. og Gen. Com miss. Collegii indhentede Approbation, det fornødne faste Antal Lotser være antagen, og dem efter Stedets Beskaffenhed og Letfernes Antal en Lots Oldermand være beskikket; Og maae det Antal faste Lotser ikke af Overlotsen nogen Tid, under hvad Skin det være maatte, uden derfor havende Collegii Resolution formeres. Og bor de faste Lotsers Antal samt Navne pan hvert Sted engang for alle være Districtets Enrolleringschef under Overlotsens Haand tilkiendegivet, og strax ved nogen Af gang den Afgaaendes Navn ham meldes. 2.) Ingen maae i Almindelighed ved nogen Havn, Udhavnene undtagne, til fast Lots antages, som er under 35 til 40 War. Og skal de, som have staaet nogle Aar i Kons gens faste Soetieneste, først og fremmest dertil antages, naar de Farvandet ere saa befiendte, som andre; men især skal i Spelægderne paa Lander de, som eie fuld eller halv Gaard, og i Kiebstederne, Havnene og Strandkanterne de, der have fast Boelig og Eiendom, naar de besidde den udfordrede kyndighed, dertil antages. Antages løs og ledig Matros eller Huusmand til fast eller Reserva Lots, skal med Sessionens Attest gotgisres, at ei andre af foranførte Vilkaar fan faaes. 3.) Den, som til Lots antages, skal af Oldermanden og 2de af de ældste Lotser proves, om han er dygtig til at lotse; til 9 y 2 Fr. om Lotsvæsenet i Nge 3-7 §. 19 Maj.til hvilken Ende hans Erfarenhed skal undersøges, hvor vidt han er kyndig i et Skibs Seil, Takkelafe, Styring og Manoeuvrering, Strømmes eller Fiorders Lob, Hava nenes Beskaffenhed og Dybde, Grundenes og Banfernes, Klippernes eller Skiarenes Leie, samt de til Lotsningen nødvendige Marker, om hvilken Dygtighed ham da et Skudsmaal meddeles, efter hvis Rigtigheds nøiagtige Undersøgelse ham efter giorte Unmodning hos Enrolle ringschefen meddeles en Certificats om sin Frigivelse fra Enrolleringen, mod hvis Udverling ham et Lots Patent meddeles under Over-Lotsens Haand; hvorefter han sig med dette Patent hos Lots Oldermanden melder, som samme paategner, og saa sin Tieneste tiltræber. 4.) Lots:Oldermanden, hvor nogen af nye bestikkes, stal være en vel erfaren Soemand, som af Over-Lotsen paa Collegii nærmere Approbation mane antages og bestikkes, hvilket Embede han saa længe vedbliver, som han det upaaklagelig efter Fr. og Over:Lotsens Befalinger forret ter. (See Fr. 24 Mart. 1777. 7,8 09 10 §). 5.) Naar nogen Oldermand eller Lots antages, skal han af lægge sin Troeskabs-ked til Kongen. 6.) Ingen af det enrollerede Mandskab eller Lægdsfolk ved Kysterne eller paa Udhavnene eller Derne boende, ei heller nogen Anden, som ikke er antaget, maae lade sig bruge som Lots, med mindre han paa de Steder, hvor det er fasts sat, som Reserva-Lots af Over Lotsen er antagen, da han efter 3 og 5 § prøves og aflægger Troeskabs: Eed, samt med Patent, som Reserva-Lots, under Over Lot sens Haand forsynes; hvorpaa han det hos Enrolleringss chefen ansiger, og sig saa hos Oldermanden melder, for at lade det af ham paategne. Over slige antagne Res serva Lotser skal Over Lotsen aarlig til hvert Districts Enrolleringschef indsende Liste og Forklaring.

7.) Alle danske og norske Skibe, som alene seile imellem Ron Fr. om Lotsvæsenet i Nge 7-10 §. Kongens Riger og Lande, eller fra Sted til ander i19 Maj. Morge, og som itfe komme fra fremmede Steder, skal pare frie for at tage Lots, naar Skipperen selv tiltrøster ig at kunne gaae aden Lots; Men alle andre indenlandske Skibe, som komme fra eller agte sig til fremmede Steder, samt alle fremmede Skibe, som søge nogen Havn, eller gaae af Havn, eller bescile noget Loffes eller Ladested, i Norge, skal bruge Lots; og maae ingen faadan Skipper, saa længe Lots er at faae, bruge enten fine egne Folk eller andre, end de forordnede Lotser. End maae han ikke lade sig veilede af et andet Skib. Gier nogen det, betale han Lotspengene dobbelt (Noiere bestemt ved Pl. 10 Mart. 1786). 8.) Lotferne stal oppasse de Seilende, og paa første derom giorte Tegn gaae de Seilende i Møde saa langt uden for de yderste Sfiæer, at Skibet kan være uden Fare, og af al Wagt stræbe at komme det omborde; hvor han erkyndiger sig om Skibets gode og onde Egenskaber, efterseer, om Anferne ere flare, om der er Toug nok paa Dækket, og saa paatager sig Lotsningen paa sit An: og Tilsvar; hvorimod Skipperen skal vise al Flid for at imodtage Lotsen, og betids give ham fornødne og paalidelige Touge, da han ellers, om Letsen mister sin Baad, eller den tager Skade ved det Touget gaaer af, betaler Lotsen Sfa den. Det samme erkyndiger han sig om, hvor han skal lotse et Skib ud. 9.) Lotsen skal lotse Skibet ind i den Havn det vil, om han der er bekiendt, men el lers ei længere, end han er antagen og bekiendt for; og maae han ikke, den Stund Vind og Veir er saa, at han kan komme i god bekiendt Havn, indløbe i nogen af de opfundne nye og upaalidelige Havne, sær om Vinterdage og Høstens Tid. Skeer det af 27ødssag, skal han advare Skipperen om Havnens Beskaffenhed, og da ankre paa det Sted, han kiender. 10.) Ved Ind- 993 lots: Fr. om Lotsvæsenet i Nge 10 14 §. 19 Maj fotoning maae han ei forlade kommet til Anfers og fortoiet; fibet, før det vel er en ved blotsning ikke, før Stibet er saa vidt ude, at det er uden Fare; og skal da Lotsen belde sig i Sarvandet, i Fald Foran dring af Vind og Veir skulle hindre Skibet at flare Landet, da han uopholdelig bør komme det til Hielp. 11.) Paa det Lotsernes Joller frem for andre af de Seis lende kan kiendes, fal, naar de bruge Seil, den mid delste Dug i Seilene altid være rod, men naar de ikke bruge Seil, bør de have en Spryd:Stage opreist med en hvid Blud paa. 12.) Lots skal først lotse det Skib, som kommer først, og ikke foredrage det længst bortliggende for det nærmere. 13.) Dybgaaende Skibe, saasom Fregatter, Brigantiner, Snauver, Bil linger, Hufferter, Gallister og andre skarp bogte Far tøier, skal om Sommeren betale for Indiotsningen i en Havn, naar Indseilingen fra de yderste Skiar ei er over I Miil, af et Skib paa 4,5 til 6 Fod 1 Sidle 16 Sk. - 80 7 -I - 48 8 I 9 2 IO 2 - - 16 48 II ―2 80 I2 - 3 -- 16 13 Fod 3 Rdlr 48 f. 14-3 - go 15 4- 24 16- 4 - -- 72 17-5 32 18-6 M 19 og derover, for hver Fod det er dybere end 18, 1 Rdlr. For Udlotsningen til det Sted, hvor Lotsen maae forlade Skibet, naar det ei er over 1 Miil, erlægges mindre end for Indlots ningen. 14.) Slakgaaende Skibe, saasom mak fer, alle andre Skibe, der fare med Sværd, Floiter og andre fyldige Fartøier, der ere over 4 Gange faa lange over Stævnen, som de ere brede uden Bords i Vandaan gen, midtskibs, samt alle Klinker, eenmastede Gallister og Galleaser, hvis Brede uden Bords er eller overganet af Fr. om Lotsvæsenet i Nge 14-19§. af Længden over Stævnen, erlægge om Sommeren for 19 Maj. And og Udlotsning, naar det ei er over 1 Miil, en lodeel mere, end i 13§ er fastsat. 15.) Dybs jaende skal om Sommeren, naar Indseilingen er oter I miil, eller Skipperen vil gaae videre inden Siars, erlægge for den øvrige Distance efter Milene, om den udgiør, for hver Miil, saa længe det ei er over 4 Mile, af 4,5 til 6 Fod- 36 Sf. 13 Fod:- 64 Sf. 7 40 14

—

68 8 44 15 72 9 48 16 76 IO 52 17 80 II 56 18 84 12- 60 19 Fod og derover I Rdlr mere for hver Miil; Men er Distancen over 4 Miil, betales for hver Miil, som er over de 4 indtil 8, min bre, og for hver Mill over de 8, mindre, end Taxten er. 16.) Flakgaaende Skibe erlægge om Sommeren for hver Miil, end i 15 er anordnet. mere 17.) Saas vel dyb som flakgaaende Skibe svare om Vinteren for Ind- og Udlotsningen mere, end 15 og 16 § fast- Sætte. 18.) Sommer regnes fra medio Martii til medium Octobris, og Vinter fra med. Oct. til med. Martii. 19.) Dersom Skib, som er udlotset, formedelst Vindens Forandring igien nodes at søge av nen; da, om Lotsen endnu er om Borde og Skibet fan komme i Havn i Lotsens eget Oldermands - District, Eal han lotse det ind for intet; Men er Lotsen fra Borde og Skibet ikke ude af Lotsens Sigte, skal han lotse det ind for Lotspenge; Men er Skibet ude af Lotsens Sigte, betales fulde Lotspenge. Naar saadan Skipper igien skal udlotses, da betales Lotsen i de 2de første Tilfælde ikkun Lotspenge, men i sidste Tilfælde fulde 214 Lots: Fr. om Lotsvæsenet i Nge 19-22 §. 19 Maj. Lotspenge. 20.) Saa lange Lotfen er om Bord paa noget Skis, nyder han der frie Kost og Tæring Men foraarsages han formedelst Medbør at holde Soa 1, 2 eller flere Jevndsgn, bor Skipperen foruden be fastsatte Lotspenge betale ham 3 Mk for hver Jevnds. 21.) Flere Lotspenge, end anordnet og tilladt er, mae ingen Lots fordre eller tage under hans Tienestes For Brydelse, undtagen i Tilfælde af Storm og saa haadt Weir, at de maae satte sig selv i Fare eller bruge mere end sædvanligt Mandskab, for at komme til Skiber at frelse Skib og Gods; eller og at Skibet har mistet 7aft, Seil eller Roer, da de maae tinge med Vedkommende vver Taxten. Kan de ei blive enige, skal dog Lotsen giøre sin yderste Flid at bringe Skibet i Havn, hvor da Øvrigheden efter Lets-Oldermandens Begiering udnæv ner 2de kyndige Mænd, som tilligemcd Olderman den stienne, hvad af Skipperen bør betales. Saaledes forholdes og, om Skipperen formener, at den imellem ham og Lotsen giorte Tingning er ubillig. Er en af Parterne ikke med Oldermandens og de kyndige Mænds Stion tilfreds, da skal Stedets Øvrighed fiende, hvad Lotsen bør nyde, hvilken Kiendelse Skipperen skal stray efterkomme, og i vidrig Fald af Øvrigheden dertil hol Des. Dog staaer det dem frit for, samme til Obers Admiralitetsretten at appellere. 22.) At det vist kan vides, hvad Lotsen har faaet i Lotspenge, skal Han af Skipperen, naar han har lotfet noget Skib, tage et Beviis derom efter nedenstaaende Formular (*); 09 Eal Lotsen igien give Skipperen under sin Haand eller Boe Mærke Beviis, om hvad han har oppebaaret, af nedens (*) Jeg underskrevne N. N., førende Skibet N. N., er ble ven lotset upaallageligen af Lotsen N. N. fra N. N. til N. N., hvorfor jeg ham har betalt == == Datum Fr. om Lotsvæsenet i Nge 22-25 §. nedenstaaende Indhold (*). Disse Beviser bør være 19 Maj. trykte i saadant Sprog, at Skipperen kan forstaae dem; Oz stal Oldermanden for Lotferne altid have det fornødne Sorraad af samme. Og skal Lotsen, saasnart han haver Totset noget Skib, forevise Oldermanden det ham af Skipperen givne Beviis, hvilket han paategner at være anviist, og indfører dets Indhold i den ham af Oberlotsen leverede forseglede Protocol. 23.) De @fibe, som efter § have Frihed ikke at bruge Lots, og, hvor de ikke bruge Lots, ei heller svare Lotspenge, skal dog, naar de ere over 8 Læster drægtige (Malm: og Brændeveds-Forere, aabne Jægter og smaae Sartsier af 8 Læsters Drægtighed undtagne), saavel pas Hen: som Tilbage-Reisen, til og fra hvad Losseplads de befeile, betale paa Toldstederne til Lotsvæsenets Vedligeholdelse af de fulde Lotspenge, som gives for Skibe, der komme og gaae til fremmede Steder, efter Ind- og Udlotsnings: samt Mile:Taxten, efter hvert Skibs Dybgaaende. Og, for at forekomme Underslæb herved, skal og saadanne smaae Sartsier, inden de expederes fra Toldboden, bevise, at de have meldt sig og foreviist deres Maalebrev paa Lots-Contoiret. 24.) Dersom en Skipper, som efter 7 § skal bruge Lots, bruger, saa lenge Lots er at faae, enten sine egne Folk eller andre end de forordnede og i Eed tagne Lotser til at lotse sit Skib, eller lader sig veilede af et andet Skib, skal han dog betale de heri anordnede Lotspenge, hvortil Tolderne efter Lotsens Anmodning ham skal holde. 25.) Ang. Indlotsningen maae blant Lotserne ingen Oma gang eller Fællesskab have Sted; men hver skal efter 995 98 (*) Jeg underskrevne Lots N. N. haver letset Skibet N. N., forendes af Skipper N. N. fra N. N. til N. N., og ders for bekommet i Lotspenge >> Datum Fr. om Lotsvæsenet i Nge 25-27 §. 19 Maj. 9 § lotse og beholde det, han i saa Maade sortiener; Men for Udlotsningen tillades dem at have en fælles Kasse, efter den Forening de mellem sig oprette. 26.) Er ingen af de fatte Lotser tilstede, eller oppas fer, som tilbørligt er, naar noget Skib giør Tegn efter Lots, da maae enhver af de ved Udserne og gav Stic rene boende Bønder, som dertil findes beqvemme, lotse Skibet ind, og derfor nyde Betaling efter Taxten. Er faadan Bonde eller Fisker om Bord, før den rette Lots betios kommer til Skibet, da skal Lotsen hielpe Fiskeren at indlotse og fortoie Skibet, men Lotspengene skal Fi keren beholde uden nogen Afkortning enten til Overlots eller Oldermand. Men er den rette Lots i farvandet og kan betids komme til Skibet, da skal Skipperen tage imod ham og betale ham de tilkommende Lotspenge. Dog maae ingen saadanne Bender eller Fiskere befatte sig med noget Skib at udlotse. Ei heller mane de efter 6 § antagne Reserva Lotser paatage sig at udlotse noget udgaaende fib, undtagen de dertil af Oldermanden blive ordinerede, hvilket dog ikke maae stee, uden naar ingen af de faste Lotser er tilstede; Men Indlotsningen i Havn og videre indenfkiærs forrette de med samme Fri hed, som de faste Lotser. 27.) Foruden det, som efter 23 § henlægges til Overlotsen for hans Tilsyn med Lotsvæsenet samt dete Vedligeholdelse, nyder han af alle Lotspengene for lotsning til og fra, som og imellem alle Steder, hvor Skibene loffe eller lade, af Lotspengene; men hvis som falder paa Udhavnene, eller for Slibes Ind- og Udlotsning til og fra Havn, hvor de ei losse eller lade, ikkuns (See Fr. 1 Maj. 1789 8 ); Men Oldermanden nyder 6 Sk. af hver Rdlr, som i Lotspenge erlægges; desuden skal Lotserne frit uden Ophold skydse Overlotsen, naar han reiser i Embeds Forretning eller paa den aarlige Omreise. (See Fr. 24 Fr. om Lotsvæsenet i Nge 27:30 §. 24 Mart. 1777. 11 §). 28.) Skipperne, som 19 Maj. udlotses, skal, førend de clareres paa Toldboden, bevise, at de for Udlorsningen have betalt Lotsen, som og de, der ere indletsede, sal, førend de til dgaaende igien af Tolderen clareres, bevise, at have betalt Lotsen Lotspenge for Indlotsningen; og maae Tolderen ikke flargiore nogen Skipper, som Lotspenge er skyldig, et heller antage nogen Caution, i Fald Skipperen under Paaskud af førende Proces eller indgivende Klage samme tilbyder, men Skipperen skal samme hos Tolderen depos nere indtil Sagens Uddrag. Men hvis en Skipper paa de Steder, hvor ingen Tolder er, ei betaler Lotsen de vedbørlige Lotspenge, da bør han, saasnart han igien fan attraperes, ikke alene betale Lotsen de fortiente Lotspenge efter Taxten, men endog desuden bode ligesaa me get til lige Deling imellem Lotserne og Stedets Fattige; hvorfore Lotsen strap stal bekiendtgiore flig Svig for Overlotsen, at han igien hos Stedernes Øvrighed kan requirere Skipperen anholdt, Betalingen fordret og ved Rettens Forfølg inddreven paa Skipperens Bekostning. 29.) Da Lotserne ere pligtige alle Tider at oppasse de Seilende, skal de samtlige (Reserva Lotferne undtagne) være frie for at mode paa de aarlige Enrollerings Sessioner, for al Skydsfærd og hvad der henhører, for Kirke Værgerie, Rettens Besiddelse og alle andre deslige Forretninger, hvorved de fra Lotstienesten kan hindres, saa at disse Byrder hverken paa Person eller Formue, under noget Paaskud, dem maae paalægges (*). 30.) Tolderne skal modtage Overlotsens Andeel og Rettig hed, som heri er anordnet, og lade sligt i en af ham forseglet Protocol, som han selv bekoster og dem tilstil-

ler, (*) Cfr. Canc. Br. 7 Maj. 1791. Fr. om Lotsvæsenet i Nge 30-32 §. 19 Maj. fer, rigtig anføre efter ind og udgaaende Nummer i Told-Bogen, med Forklaring over hvert Skibs Dybs gaaenhed og hvad i Lotspenge er betalt; Samme Oppes Børsel skal Telderne, naar forlanges, mod Qvittering os 4 p. C. Afdrag til ham aflevere; og for at hindre Understab, skal Stipperen for Ind- og udgaaende, inden sin Klargiørelse, fremvise Oldermandens Beviis om, hvor dybt Skibet stikker, før det skiød sin Baglast, eller naar det er tilladt, hvorefter Tolderen aunammer % af Lotspengene efter denne Anordning. Dog kan Overlotsen og ved en anden dertil beqvem lade sin Andeel oppebære. (See Fr. 1 Maj. 1789. 89). 31.) Som Overlotsen skal være det Combin. Adm. og Gen. Commissariats: Collegio i alt, hvad der Lotsvæsenet vedkommende vorder befalet, hørig og lydig; Saa skal og Lotferne være Oldermanden, og Oldermanden samt Lotserne være Overlotsen, i alt hvad dem befales Lotsvæsenet vedkommende, herige og lydige, under vilkaarlig Straf og efter Sagens Beskaffenhed under deres Tiene fres Forbrydelse, saaledes som bemeldte Collegium efter Overlorsens Blage og derom foranstaltede Undersøgning resolverer og deciderer; Men hvor Sagen er af den Beskaffenhed, at det kunde gielde saadan Persons Liv, re eller Straf paa Gods eller Fængsel, der forfol ges Sagen ved Retten. 32.) Befindes noget Skib i sigtbart Veir at være kommen uden for Havn og have giort Tegn efter Lots, og samme formedelst Lotsernes Forsømmelse ei vedbørligen vorder betient, eller har været i Fare, eller taget Skade, da, naar Skipperen det lovlig beviser med sine Skibsfolk, bor, om Skade er steet, samtlige Lotser (med Oldermanden, om Skyl den tillige er paa hans Side), der ere ved saadan Havn eller saa nær i Nærværelsen, at de kunde have seet Skibet og forekommet Skaden, og ei have haft lovligt For fald, Fr. om Lotsvasenet i Nge 32-37 §. fald, saavidt deres Formue straffer, erstatte Skaden; 19 Maj. Men keer ingen Skade, skal hver Lots, som ei har haft lovligt Forfald, bøde 2 Ndir, og de nærmeste eller særdeles i Brode besundne bøde dobbelt, ja vel og efter Sagens Veskaffenhed sættes fra deres Lotstieneste ellee paa nogen Tid dømmes til Arbeide i Jern; en Lots: Oldermanden for sin Efterladenhed bøde 1ste Gang 4 Ndir, 2den Gang dobbelt eg 3die Gang miste sit Embede. 33.) Satter en Lots Stib paa Grund, eller letser saa at det kommer til Skade, Bar han, om det er sect af Ukyndighed, Forseelse eller Forsømmelse, saavidt hans Formue strækker, erstatte Skaden, og efter Omstandigs hederne enten arbeide i Jern paa vis Tid, eller være uver dig til at være Lots mere; Men er det skeet forsætligviis, bør han hænges. 34.) Forlader Lots Ofib ved Indiotsning, før det er fortsiet, og ved udlotsning, før det er sikkere i aaben See, eller fordi de ikke funde komme til dette om Lots Hyren, da skal han, saavidt Hans Formue strækker, erstatte hvad Stade som hændes; Men skeer ingen Stade, bør han enten have sin Lots Hyre forbrudt, eller og efter Omstændighederne sættes fra Lots Tienesten, eller arbeide i Jern paa nogen Tid. 35.) Bringer nogen Lots uden i Tods Sag Skib ind i de opfundne nye og upaalidelige Havne, da miste han sin Lots Hyre og bøde desuden 4 Rdlr; End skulle han forsætlig bringe nogen paa Spille Grund, eller have forandrede mærker og Vare-Tegn, eller opsætter Mærker, der kan forføre de Seilende, da skal han efter Omstændighederne enten arbeide i Jern paa vis Tid, eller efter hafte Forsæt sin Liverid, eller og hænges. 36.) Kommer nogen Lots bestiænket eller drukken om Bord, skal han bøde 1ste Gang 2 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang afsættes fra sin Lots Tieneste. 37.) Lader nogen Uberettiget sig bruge som Lots, have han Fr. om Lotsvæsenet i Nge 37:43 §. 19 Maj. Han forbrudt det Fortiente eller Betingede, samt bade 2 Rdlr; og mane ingen føre saadant Seil eller Signal, som Lotserne er befalet til Kiendetegn, under 4 Rdlrs Straf og at miste Seilet. Bortsælger en Lots sit Seil til en Fisker eller anden, som ikke er Lots, skal han uns der 4 Rdlrs Straf enten udtage den røde Dug, eller først giøre hele Seilet rødt. 38.) Uførmer nos gen Skipper Lotsen, eller Lotsen Skipperen, da straffes den Skyldige paa fine Boldsbøder. 39.) Dersom Lots forsømmer at tage Beviis af Skipperen for oppe baarne Lotspenge, eller det behørig for Oldermanden at anvise, da bede han hver Gang Selr, men fordol ger han nogen Seddel, da have han forbrudt sin Lots: Syre, naar Over:Lotsens og Oldermandens Andeel først er fradraget. Tager han hoiere Lots pre, da er statte han det for meget Oppebaarne dobbelt, have det Fortiente forbrudt, og bøde desuden 4 Rdlr. 40.) Hver Gang nogen lots negter sin Overlots Skyds i fine Forretninger, bøde han i Rdlr. 41.) Reserva: Lotser skal aarlig mode for Sessionen med de andre Enrollerede; de maae og begive sig i Farten, dog at de det for Overlotsen melde. Men fast Lots mane ikke begive sig i farten, uden han først fra Lotseriet er afgaact, og igien i Enrollerings-Mullen anført. Gaaer han uden Tilladelse i Fart, da arbeide han i næste Fast ning i Jern en vis Tid. 42.) Hvor Grunden forskyder sig, eller Mærker og Tønder ikke ere ret satte eller udlagte, samt Syrer ikke behørigen have væs ret tændte, bør Lotsen det for Oldermanden angive, uns der Straf at arbeide i Jern i næste Fæstning paa vis Tid efter Sagens Beskaffenhed (Igientaget og notere bestemt ved Pl. 21 Mart. 1794). 43.) Han maae ikke aabenbare nogen Fremmed, end ikke nogen Indenlandsk, som ei i Lotserie skal oplæres, Havnenes Beskaffenhed eller Fr. om Lotsvæsenet i Nge 43-46 §. eller Mærker; Gise han det, straffes han paa Liv, Ere 19 Maj. veller Formue efter Sagens Beskaffenhed. 44.) Alle Bøder, som efter denne Fr. forbrydes, bør efter Overlotsens Requisition indpantes af Øvrigheden hos den Forbrydende, og paa hans Omreise i Øvrighedens Overeværelse uddeles til fattige Lots-Enter eller Seefolk efter enhvers Nod og Trang, da han ved endte Omreise om 2 Bødernes Beløb og uddeling giver det Comb. Adm. og O Gen. Commissariats Collegio Efterretning. 45.) Haver nogen Skipper eller Lots over hinanden at klage, al den Klagende begiere et forhør holdet, der skal bestaae af Oldermanden og 2de erfarne Ssemænd, som ester Oldermandens Anmodning af Øvrigheden dertil udnævnes, hvor da Klagen undersøges og forhøres, samt Vidner af Skibets Mandskab eller andre, som af Sagen veed, føres, hvilket Forhør da gives Vedkommende bes Skrevet til Sagens yderligere Forfølg. Sagen indstev. nes for Stedets Øvrighed og behandles efter Giesterets Maade, til Paadomme, og gives Parterne Credit paa de medgaaende Omkostninger til Sagens Uddrag, da den, som Sagen gaaer imod, tildømmes dem at be tale. Er nogen af Parterne misnøiet med Dommen, da skal de den indstevne for Admiralitetet, hvor den uden videre Appel paadømmes, og i Tilfælde af Vigtigs hed forestilles Kongen til Decision. 46.) Enhver af Lotferne, som lotser noget Skib, det være sig paa Udhavne, til og fra Losse og Ladesteder, eller paa nogen Fiord eller Leed i Norge, og da fornemmer, at Skipperen med beleilig Vind og Veir kaster Anker og bliver liggende under Landet, skal, saafremt sligt skeer paa Christiania Fiorden eller deromkring, det strap angive for næste Amtmand, Foged eller anden Kgl. Betient, som igien ufortovet skal andrage det for Stats holderen eller Vice-Statholderen, og i hans Fraværelse for Fr. om Lotsvæsenet i Nge 46-47 §. 19 Maj. for Stiftamtmanden i Aggershuus Stift, paa det behøs rig Inquisition fan see, om der af Skibet er udpractis seret noget, som kunde fortoldes, og Vedkommende da derfor undgielde. Paa andre Steder Sonden: og Nov denfields skal Lotserne ligeledes strap anmelde det for neste Amtmand, Foged eller hvad Betient, som nærmest er, hvilke da skal lade giøre Inquisition, som forbemeldt. Og maae Lotserne ei paa nogen Maade hielpe eller col ludere i nogen Toldsoig eller contrabande Varers Juds practisering. Findes nogen Lots i det her Anbefalede forsømmelig, og Skipperens deri beganane Brøde ens ten ikke strax angiver eller fordølger eller selv med nogen colluderer, og i contrabande Varers Indpractisering eller Toldsvig er behielpelig, da have han forbrudt sin Tieneste, eller straffes for Utroeskab efter Sagens Beskaffens hed. (Cfr. Told-Fr. 26 Nov. 1768. XIX Cap. og, ang. Deserteurer, Pl. 31 Jan. 1744). 47.) Denne Anordning skal paa alle Toldsteder i Norge opslaaes til alle og enhvers Efterretning. 4 Jul. Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 1 Jul.) Hvorved alle Værtshuusholdere, Øltappere og andre strængelig forbydes at tillade Lærebrenge eller andre deslige unge Tienestefolk at opholde siz i deres Huse, og der enten drikke eller spille. p. 150. Pl. 3 Dec. 1755. 14§ forandres, saa at de Værts hunsholdere, Øltappere eller andre, som tillade Læredrenge eller andre deslige unge Tienestefolk at opholde sig i deres Huse, og der enten at drikke eller spille, sal af Politiemesteren efter Forseclsens Beskaffenhed 1ste Gang paalægges en Pengemulct af I til 8 Ndlr, og den, der 2den Gang antreffes i lige Forseelse, paa samme Maade mulcteres fra 4 til 16 Rdlr, men 3die Gang straffes, ligesom de der forføre Ungdommen, efter 6-22-3 paa deres Boeslod og forvises Byen, og om de ingen Boes Pl. om Værtshuusholdere zc. i Khavn. Boeslod have, straffes paa Kroppen med Fængsel og Ar-4 Jul. irid, som Forseelsen er til. Fr. Hvorledes den danske Armee herefter fai for: 3 Aug. sleges og med samme forholdes. Som fastsætter Genealspersonernes og Regimenternes Antal, hvor stærkt evert Regiment skal være, og hvorledes saavel Offices erne som de Gemene skal forfleges (*). Samt tillige mordner, at Compagniecheferne og de øvrige Offis erer ved Regimenterne (hvilke en vis Gage til deres Anderholdning er bestemt) aldeles ikke ellers maae giøre eig nogen Fordeel af deres Compagnier; efterdi alt, hvad aavel ved Friefolk som Monderingens Forfærdigelse der under en Commissions Opsyn skal skce) kan bespaes, bør tilfalde Regimentskassen (**). p. 36. Samme paa Tydsk. p. 64. 3 Aug. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 Sept. 3 Aug. 762 og 8 Jul. 1763) At Omkostningerne for de Dontonerere, Artillerie Knegte og geste, som 1762 leve leverede af havn, saavelsom for Rensningen af e norske Troppers Sengeklæder, skal lignes paa Grundapten, uden Henseende til hvad Frihed Eieren ellers eraf har, nemlig 2 Rdlr af 100 Rdlr Grundtaxt. . 151. Octroj, (*) Herudi er siden skeet mangfoldige Forandringer, især ved den d. 8 Jun. 1774 approberede Compositions-Plant og ved Kgl. Ordre 11 Maj. 1776 samt de senere Plas ner; Hvilke for nærværende Eid bestemme Regimenters nes og Corpsernes Antal og Forsle, ning, samt af hvor mange Gevorbne og Nationale hvert Regiment sal bestaae. Over Landkrigsmagtens nu værende Styrke fine des en udførlig Tabel i Pro. Thaarups Statistik aden udg. (Khavn 1794) P. 727. (**) See Rescr. 21 Sept. 1763. IV Deel. 3} Octr. ang. Islands Beseiling. 15 Aug. (†) Ortroj, hvorefter Jolands Beseiling overdrages det almindelige Handels:Compagnie i 20 Aar fra 1764 Aars Begyndelse til 1783 Aars Udgang. (See Regl. 2 Jul. 1781). Khavn 4to. 15 Aug.(†) Octroj, hvorefter Handelen paa Sinmarken overs lades det almindelige Handels-Compagnie i 20 Aar, be 22 Aug. 2 Sept. 9 Sept. regnet fra 1764 Aars Begyndelse til 1783 Wars Udgang. (See Regl. 2 Jul. 1781). Khavn 4to. Ven. Wegen des Berg: Lohns in Ansehung der in der Gegend von dem Hamburger Hafen bis Zeu mühlen geborgenen Sachen, auch deren Ablieferung an die nächste Obrigkeit des Gestades. p. 94. Fr. At det med General Forstamtets Jurisdic tion i Norge (tillagt samme ved Fr. 15 Nov. 1760) kal i alle Maader forholdes efter Fr. 26 Febr. 1744 og i øvrigt forblive ved norske Lov. (See Fr. 14 Jan. 1771). P. 95. Fr. Ang. Befordring for de Reisende fra Khavn til Hadersleb igiennem Sielland og Fyen (over det lille Belt. Til de Reisendes skyndigere Befordring og mere Beqvemmelighed). Cancel. p. 96. Cfr. Von. 28 Maj. 1762 (*). 1.) 3 Kiøbstæderne paa denne Vei skal i de der væ rende privilegerede Værtshuse, hvor den agende Post hidtil har indtaget, eller i de herefter med Kgl. Tilladelse der indrettede Gastgivergaarde fra Paaske til Mortensdag bestandig holdes af Vognmands - Lauget paa hvert Sted 3 Par Forspands Geste og 3 Postvogne meb Heste og Postkarte, paa det de Reisende et skal opholdes, hvortil Vognmændene selv bør forskaffe det fornødne For der og Oppasning, og Værtshuusmanden Stalderum met, (*) Og Rescr. 16 Sept. 1763. Fr. om Reisendes Befordr. 1-2 §. met, uden derfor at maae begiere eller tage Betaling; 9 Sept. og saasnart nogen af disse heste og Vogne er afgaaet, skal lige Antal strat igien i Værtshuset indsættes og der staae færdigt; Disse Vertshuse skal til de Reisendes Efterretning forsynes med et Skildt. 2.) Saasnart nogen Reisende ankommer til et af disse Værtshuse, hvor de agende Poster hidtil have indtaget, og hvor de, i Henseende til at der herefter altid skal staae Heste og Vogne til Befordring, fremdeles bor indtage (med mindre der paa et eller andet Sted med Kgl. Benaadning indrets tes en beqvemmere Gastgivergaard, eller og de til Gen. Postamtet anmelde gyldig Aarsag, hvorfor de ikke der kunde indtage), skal Værtshuusmanden, i Fald de der værende Heste og Vogne ikke ere tilstræffelige, paa de Reisendes Anmodning strap lade tilsige de Vognmænd, som staae for Reisen, og saaledes foranstalte den forlangte Befordring; Til hvilken Ende de hidindril ved Vognmandslaugene værende Oldermænd eller Vognmes stere ikke herefter maae befatte sig med at tilsige Vogn mændene til Reiser, men saadant skal skee, som oven anført, af forbemeldte Værtshuusmænd, som i den Hens seende skal være Vognmestere; Hvorfor og de fra næste Steder ankommende Vognmænd, som vil have Frage tilbage, strax skal anmelde sig hos Vognmesteren; Dog maae de nu værende Oldermand eller Vognmestere, inds til deres Tid er omme eller de enten ved Døden eller paa anden Maade afgaae, beholde de hidril nydte 4 f. af hver Vogn, samt af hvert Par Heste; hvilke Penge de ugentlig kan afhente hos Værtshuusmanden, som dem skal lade indkræve; Men naar de efterhaanden afgaae, skal den Værtshuusmand, som tillige er Vognmester, nyde disse 4 Sk. af hver Vogn samt 4 St. af hvert Par Heste for Tilsigelsen, hvilke endog bør betales af dem, som reise med frie Pas. Drager nogen ind i et andet 332 Dærts: Fr. om Reisendes Befordr. 2-3 §. 9 Sept. Værtshuus, end hos Vognmesteren, skal Værtshuusmanden der strap melde det for Vogumesteren, at han kan foranstalte den forlangte Befordring; ligesom og Postkarlen, som har befordret den Reisende, strer skal lade sin Ankomst paa Timesedlen, efter 6 §, af Vogn mesteren paategne. 3.) Vogumesterne skal sørge for, at, til de Reisendes Befordring, fornødne Heste og Vogne, med Tilbehør, saavelsom Postmundering, Posthorn og Skildt altid i Lauget holdes i god Stand saaledes, som de derfor vil staae til Ansvar; og i Fald nogen Mangel eller Bræk derpaa befindes, skal de det for Byens Øvrighed anmelde, om Vedkommende et strax derpaa raade Bod. Findes Vognmesterne derudi fors sømmelige, hvormed Øvrigheden paa ethvert Sted stal have Indseende, eller derover klages, skal de ansees med Pengestraf fra 2 til 10 Sidir, som af Øvrigheden skal fastsættes; Skulle de Reisendes Antal en eller anden Tid blive saa stort, at Riørselen ei med Laugenes egne Heste kan bestrides, skal Vognmesteren hos andre Byens Borgere, som holde Heste, anskaffe den fornødne Be fordring, hvilke og under 10 Rdlrs Straf sligt bør efterkomme, uden at de Reisende usædvanlig derover made opholdes (*); For hvilke Reiser deslige uden Vognmandslauget værende Borgere maae nyde samme Betaling, som Vognmændene er tillagt, og deres Folk, som forrette Kiørselen, derimod være paalagt samme Pligter og være lige Straf undergivne, som Postkarlene; Derfor skal Vognmesteren af Øvrigheden paa hvert Sted gives en Fortegnelse over saadanne uden for Lauget værende Borgere, hvilke han derefter i fornødent Tilfælde, ligesom det dem kan tilfalde, skal tilsige; Dog bør Vognmandss lauget (*) Cfr. Rescr. 27 Jan, 1786, Fr. om Reisendes Befordr. 3-5 §. lauget forsyne den Karl uden for Lauget, som fiører, 9 Sept. med Postmundering, Horn og Skildt, som efter Reisen 4.) Vognmesterne ubeskadiget skal tilbageleveres. seal inden Time efter Ankomsten, eller efterat det er begiert, forskaffe Posterne og andre Reisende den fors langte Befordring, under Rdlrs Straf for hver Time den bier længere, hvilke Penge Vogumesteren, naar derover klages, strax skal betale imod Tiltale til den, som Kiørselen skal forrette; Og, dersom nogen i forveien lader bestille Vogne eller Forspandsheste til deres Befordring, Skal samme i bemeldte Værtshuse, eller hvad Sted i Byen det forlanges, ved deres Ankomst staae færdige, under 1 Rdlrs Straf for hver Time Vedkommende efter dem maae bie; Dog, skulle saadanne Reisende udeblive 2de Timer over den Tid, Befordringen var bestilt, stal Vognmændene, naar de i saadan Zid have været paa det bestemte Sted, være angerløse, og have Frihed til at benytte sig af deres Heste og Vogne, da den, som samme har bestilt, skal oppebie den Tid, som Vognmændene ellers til Befordringen er forundt. Dersom og nogen la der de bestilte Hefte og Vogne, efterat de til den bestemte Tid ere komne til Værtshuset, bie efter sig over 1 Time, bør de Reisende for hver Time, de saaledes opholde dem, betale Vognmanden Rdlr, førend de reise fra Stedet. 5.) I Khavn skal Vognmændene, især de, som staae nærmest for Reisen, stedse holde heste og Vogne i Stand og saaledes i Beredskab, at de, inden Time efter Tilsigelsen kan indfinde sig til det bestemte Sted. Og skal det, indtil anden Indretning herom bliver giort, med Vognes og Forspandshestes Tilsigelse forholdes ligesom hidindtil er skeet; Dog skal den, som saadan Tilsigelse forretter, i Henseende til hvad Tid de bestilte Vogne og Heste stal anskaffes og staae færdige, med videre, i alle Maader rette sig efter hvis i 4 § for 383 Vogn Fr. om Reisendes Befordr. 5-6 §. 9 Sept. Vognmiesterne er anordnet, og i manglende Fald være lige Straf undergiven. Dersom paa eengang skulle be gieres faa mange Heste, Chaiser eller Phaetons, at Lau get ikke samme kunde bestride, da bør prekudskene i Khavn for samme Betaling, som Vognmændene er til lagt, hielpe dem med Chaiser, Phaetons og dertil forlangte Hefte samt Forspandsheste, under 10 Rdlrs Straf for hver Gang de deri findes modtvillige; Til hvilken Ende Magistraten skal forfatte Sortegnelse over de Hyre kudske, som saadanne Reiser kunde forrette, at de deref ter, ligesom det dem tilfalder, kunde tilsiges, da den Karl, som bruges til Reisen, skal forsynes af Vognmands lauget med Post-Mundering, Horn og Skildt, og i øvrigt paa samme Reise forholde sig efter hvis for Postkarlene er anordnet, og under lige Straf. I øvrigt skal, i Henseende til Hyrefudskene i Khavn, forholdes efter Fr. 2 Aug. 1728, saa at de vel fremdeles maae kiøre med deres lufte Vogne og Chaiser 2 Mile fra Khavn, og til det Sted, hvor det Kgl. Hof sig opholder, men ikke betiene sig af flere end 2 Heste for deres Vogne (*). 6.) Med Pestvogne eller Forspandsheste bør Vognmæns dene kiore hver Miil fra Paaske til Mikkelsdag i 1 Time, og fra Mikkelsdag til Paaske i 1 Time, under Rdlrs Straf for hver Time de komme sildigere til næste Sted; Estaffetter og Courerer skal og under lige Straf bes fordres om Sommeren hver Mill i Time og om Vinteren i 1 Time; Alt med mindre mørke Nætter eller andre Vanskeligheder skulle have foraarsaget beviisligt Ophold. For (*) Herved fan og mærkes, at Vognmændene i Khavn (i Følge Cancellie: Br. til Magistraten 24 Jun. 1775) made bortleie Kareter, Chaiser og Phaetons, uden at selge den i Laugs-Art. 27 Apr 1753. 8 9 befalede Omgangs -Tour. Cfr. Canc. Br. 12 febr. 1791. Fr. om Neisendes Befordr. 6 §. For at forefemme alle i lige Tilfælde forefaldende Tvis 9 Sept. tigheder, skal Vognmesieren paa hvert Sted, og i Khavn Oldermanden for Vognmændene, eller en anden paalides lig Person, som han dertil i sit Sted anskaffer, give den afreisende Postkarl en Timeseddel, hvorudi stal anfs= =res, hvad Tid han derfra er affiort, da Vognmesteren ndi næste Sted skal tegne paa samme Seddel, hvad Tid han der er ankommen, og, om det er sildigere end an ordnet er, tillige anføre Aarsagen; Hvilken Seddel Postkarlen skal bringe tilbage med sig, og levere til Vognmesteren paa det Sted, hvor han reiste fra; og i Fald den Reisende drager ud paa Landet eller andet Sted, hvor der ikke er Vognmester, maae han selv paategne Times fedlen. Skulle de Reisende have noget at klage over Postkarlens Forhold, al Vognmesteren det ligeledes i Timesedlen anføre, hvorhos det og skal være den Reis sende tilladt, fligt selv at bevidne; Og skal da Vognme steren strax levere saadan Timeseddel i Khavn til Politiemesteren, og i de øvrige Steder til Byefogden, paa. det den skyldige Postkarl efter Fortieneste kan blive anseet og straffet; I øvrigt skal Vognmesteren i Khavn til Politiemesteren, og i de andre Steder til Byefogden, ugents lig aflevere disse Timesedler til Beviis, at de Reisende vedbørlig og upaaklagelig ere befordrede, og, om nogen Forseelse maatte være begaaet, da Pengestraffen strap at inddrive; Ligesom og til ydermere Vished herom Politiemesteren i Khavn til Magistraten, og Byefogden i Stas derne til Stiftamtmændene, hvert Aar skal indberette, hvorledes Befordringen er skeet, og derom indlevere Timesedlerne, samt i hvad Stand Lauget befindes. Dersom nogen Postkarl ikke afleverer Timesedlen til Vognmesteren, da maae ingen Undskyldning af at have tabt den underveis antages, men om han end har giort Kiørfes len i den forelagte Tid, og forholder sig tilbørlig, bør han allige 384 Fr. om Reisendes Befordr. 6-8 §. 9 Sept. alligevel betale Rdlrs Straf. (See Pl. 28 Oct. 1788*). 7.) I de Gastgivergaarde, hvor Vertshuusmanden i Følge denne Fr. tillige er Vognmester, skal i Forstuen om Natten bestandig brænde en Lygte, saa og en Karl være oppe, paa der Reisende, som sildig eller om Natten ankomme, ikke skal bie længe, forend de blive oplukte, saa og kunde see at afpakke deres Tøi. Ligesom de Reisende bør begegne Værterne med høflighed, saa skal disse igien vise dem al Tienstfærdighed og Føielighed, og for dem have i det mindste en særdeles og reen Stue, som om Vinteren baade Nat og Dag maae være varm, og, om fornemme eller andre Personer begiere et Rammer for sig selv, bør det ligeledes skaffes dem, samt imod billig Betaling forsyne dem med Mad og Drikke efter ethvert Steds Leis lighed. 8.) Vognmændene maae ingen antage til at kiøre de Reisende, før han er 18 Aar gammel, et Veien bekiendt og forstaaer got at fiore, samt i øvrigt findes ædruclig og skikkelig. Postkarten sal fiøre forsigs tig, at de Reisende ikke skal komme til Skade, og, om han vælter nogen, skal han uden Hensigt til nogen Undskyldning betale 1 Rdlr i Straf; Har han været druks ken eller sovet, da Vognen er væltet, stal han efter Befindende og Øvrighedens Sigende straffes med Fengsel paa Vand og Brød eller anden haardere Straf paa Krops Derimod maae Postkarlene, for desmere at ope muntres til druelighed og Skikkelighed, saalænge de t saadan Tieneste forblive, være frie for al Slags Udskriva ning til Kongens Tieneste samt andre personlige Tynger, og ikke af nogen anhverves til Militair-Tieneste; Ders som en Vognmand holder nogen Rarl til at fiere, som ikke forstaaer det, eller er hengiven til Drif og ei paa pen. passen= (*) Cfr. Rescr. 28 Sept. 1764 og Canc. Br. 30. Jul. 1791. Fr. om Reisendes Befordr. 8-10§. passende, og det kan overbevises ham, derom at have 9 Sept. været vidende, da skal han straffes med Penge fra 10 til =20 Rdlr efter Øvrighedens Sigende. 9.) Posta karlene skal vise de Reisende al Villighed og høflighed, og ikke underveis begegne dem med nogen Grovhed eller 2 Overlast; Forseer nogen sig herimod, bør han, efter Omstændighederne og Forseelsens Beskaffenhed, samt den Vedkommende tilssiede Skade og Overlast, ansees med Pengestraf, Spansk Kappe, Fængsel paa Vand og Brød eller Tugthuus: Arbeide efter Øvrighedens Skionnende, og naar han saaledes 3 Gange har forseet sig, maae han derefter ei mere tiene som Postkarl; Derimod maae de Reisende ei tiltale Postkarlene med nogen Skields-Ord, og endnu mindre slaae dem; Skulle nogen Postkarl ved Ankomsten til næste Sted klage over, at være behandlet med Zug og Slag, og derpaa kan sees Kiendetegn, da, om det er skeet af en Fremmed og udenlandsk, mane han ikke befordres videre, sørend han derfor har tilfredsstiller Postkarlen efter Øvrighedens Sigende; og er det en Kgl. Undersaat, skal det ligeledes angives for Stedets Øvrighed, som den Skyldige derfor efter Beskaffenheden skal lade tiltale og efter Fortieneste ansee, med mins dre hans Boepæl vides, da det til den Skyldiges vedbørs lige Undgieldelse stal anmeldes for Øvrigheden paa hans Opholdssted. 10.) Postkarlene maae ikke underveis imod den Reisendes Villie røge Tobak eller drage ind i Værtshuse eller holde der uden for uden de Reia sendes Tilladelse; Dog, naar Veien er slet, eller de have over 3 Mile at fiøre, maac de vel i det midtveis ligs gende Værtshuus holde Bedested i det langste Time; Men derfor skal de ligefuldt befordre de Reisende udi den i 6 § befalede Tid. Om de medtage lidet Beste Foer, bør de ligefuldt føre deres fulde Læs, saa bor det og skee paa saadan Maade, at de Reisende ei derved besværes el- 385 les Fr. om Reisendes Befordr. 10-12 §. 9 Sept. Ter foruleitiges. 11.) Vognmændene skal stedse holde forsvarlige og rummelige Vogne, hvorpaa fan føres 2 Personer med en Kuffert, eller for hver Person et Striin, eller 3 Personer og for hver en Vadsæk; Saa skal og Vognmændene i Khavn, Roeskilde, Ring. sted, Slagelse, Corsoer, Helsingøer, Hillerød, ye borg, Odense og Assens inden 4 Uger forsyne Posts karlene, som bruges til Reisen, med Post Mundering, Horn og Skildt. 12.) For de agende Poster bør en Postkart tage paa sin Vogn til Læs fra Paaske til Mikkelsdag 950 Pe, og fra Mikkelsdag til Paaske 850 Po; en Person med Mantelsæk og Reisehynde beregnet til 170 Pd, og de, som ikke ere fuldvorne, halv saa meger; dog maae der ikke ansees paa en 20, 30 og i hoieste 50 Pos Overvægt; Derimod skal med andre Reisende forholdes, som følger: Imo.) Paa en Posts eller Bivogn med 2de Heste for skal tages 600 Po, hver Person til 150 Pd, og de Halvvorne halv saa mes get; Har den Reisende større Læs end til een Vogn, men dog ikke fuld Vægt til 2, maae i Proportion deraf tages flere heste for Vognen, som da derforuden efter Taxten betales. 2do.) For en halv eller luft Chaise med 2 Heste skal regnes for fuldt læs: 4 vorne Personer, et Flaskefoder, eller i dets Sted andet Toi af 2 a 3 Lyds Vægt, eller 3 Personer og Toi af 5 a 6 Lpd, eller 2 Personer og Toi af 9 a 10 Lpd. Maar herpaa forlanges større Læs, maae derfor bruges og betales for 3 Heste (*). 3tio.) (*) Bed Rescr. til Khavns Magistrat 28 Jun. 1765 er det tidadt, at Vognmændene i Khavn (esterdi en Chaise fofier 3 Gange faa meget at anffane og vedligeholde, som en polvo n, og Fragten fun er mere, fient derpaa kan jeres fiere Perfoner, end paa en Postvogn) maae, naar der om Vinteren forlanges en Chaise, betiene sig ar og tage fuld Betaling for 3de Heste efter den i Fr. 9 Sept. 1763 fastsatte forspands Taxt; og om SomFr. om Reisendes Befordr. 12-13 §. 3tio.) For Reise Rareter al i Almindelighed ikkun 9 Sept. bruges 4 Heste, og maae ingen Reisende raatvinars at betale for 3 Par Heste for deres Vegne; Dog maae Boans mændene altid frit betiene sig af 3 Par Heste, men der maae ikke tages Betaling for flere end 2 Par, med mins dre det er ikke mueligt, med 4 Beste at kunne afstedkomme i dybe Veie med svær belaffede Kareter; Skulle derom imellem Vedkommende reise sig Uenighed, skal Politiemesteren i Khavn og Byefogden i de andre Steder strax og uden Ophold stiønne og kiende, hvor mange Heste, 4 eller 6, efter Veienes Besværlighed og Læssenes Størrelse og Vægt, bør tages og betales for, med hvilken Kiendelse Vedkommende skal lade sig nøie. 4to.) I Henseende til Rustvogne og hvor mange Heste derfor maae bruges og betales for, skal i alt forholdes paa samme Maade, og efter hvis næst foran om Reise Kareter er anordnet. 5to.) Med ligesaa mange geste, som de Reisende fra det første Sted, hvorfra de ere afgaaede, have haft for deres Reise Chaiser, Kareter, Rust: og Bi Vogne, ber de og fremdeles befordres fra et Sted til andet, hvorom Vognmesteren paa Forlangende bør meddele dem Beviis; Forsømme de at tage saadant Bes viis, da, naar derom falder Tvistighed, skal Politics mesteren i Khavn og Byefogden i de andre Steder, som ovenmeldt, strax deri kiende, hvorved det skal forblive (*). 13.) Postkarlene skal under vedbørlig Straf paa Reisen med de agende Poster og andre Reisende bære Post: Mun: Sommeren, naar i en Chaise vil reise mere end 2 Perfoner, maae Vognmændene spænde den sdie Hest jor, og for samme lade sig betale i Mt af Milen, men ikke mere. Og eter Post-Commisionens brev til Shavns Magistrat 10 jebr. 1766 maae Vognmændene (i selge Kgl. Resolution) angaaende Karet siersel accerdere med Vedkommende. Ang. Odense, see Rescr. 9 Jun. 1769. (*) Cfr. Canc. Br. 16 Oct. 1784. Fr. om Neisendes Befordr. 13-16 §. 9 Sept. Munderingen og Skildt, og betiene sig baade ved Afreisen og Ankomsten, saa og underveis, særdeles hvor. der ere smale Veie, af det sædvanlige Posthorn, paa det andre Vogne for dem kunde fiøre af Veien; og skal, naar Postkarlene, som kiøre for de agende Poster eller andre Reisende, give sligt med Posthornet tilkiende, ens Hver uden Forskiel af Stand, under 20 Ridles Straf, vige af Veien, hvilket og de Extra Poster i lige Tilfælde for de agende Poster bør giøre. (See Vei-Fr. 13 Dec. 1793. 89 §). 14.) Komme Postkarlene til Skade enten paa Heste eller Vogn, eller og andre ulyk: Felige Tilfælde underveis møde dem, skal dem fra de nærmeste Steder paa Vegiering og imod billig Betaling gives den fornødne Hielp med heste og Vogne og ellers i andre Maader, saafremt de, som herudi findes vrangvillige, ikke vil vente derfor at vorde anseete og straffede. 15.) Alle de Sager, som reise sig af Forbrydelser imod denne Fr., skal saavel i Khavn, som andre Steder, behandles og paakiendes som Politie: Sager, og de i saa Maader idømte samt forhen fastsatte Penge-Bøder hens falde udi Khavn til Politiekassen, og i de andre forbemeldte Kiøbsteder til Sigt og Sagefalds: Kassen (*). 16.) Af Milen skal herefter betales Vognmændene i Khavn, Roeskilde, Ringsted, Slagelse, Corsøer, Helsingser og Hillerød, fra Vaaske til Wikkelsdag, af en Postvogn med 2 Heste 3 Mk, fra Mikkelsdag til Paaske 3 Mt 8 St.; og for hvert Par Forspandsheste (enten der tillige, paa de Steder hvor de kan fanes, forlanges Chaiser eller Phaetons) fra Paaske til Mikkelsdag 3 Mk 12 Sk., og fra Mikkelsdag til Paaske 4 ME 6 Sk. Hvorimod de maac fiere igiennem de andre Rişb= (*) Cfr. Canc, Br. 17 Jun. 1786. Fr. om Reisendes Befordr. 16-17 §. Kiøbstæder, hvor deslige Chaiser og Phaetons enten 9 Sept. ikke ere forsvarlige, eller ikke haves. Udi 27peborg, Ddense og Assens betales af Milen for en ordinair Vogn med 2 Heste fra Paaske til Mikkelsdag 2 Mk, fra Mike selsdag til Paaffe 2 ME 8 Sk., og for hvert Par Forpandsheste fra Paaske til Mikkelsdag 2 Mt 8 St., og fra Mikkelsdag til Paaske 3 Mk 2 Sf. For Vogne og Forspandsheste, som kiøre tilbage, betales mine ore end Taxten. Dog skal de agende Poster ikke betale mere i Fragt, end hidindtil (*). 17.) De priviles gerede Værtshuusmænd, som tillige ere Vognmestere, al, imod flittig at efterkomme hvis dem heri er paalagt, være frie for alle borgerlige og Byes Bestillinger samt personlige Tynger; Saa skal og deres, til at imod ntage Reisende, brugende Gaarde baade i Fredss og Krigss tider være frie for ordinair og ertraordinair Indqvartering; ligesom de ei heller af saadan deres brugende Værtshuushold skal svare Tæringsskat eller andre Tyns ger (**); Og, endskiønt de agende Poster skulle indtage et andet Sted end hos Vognmesteren, maae samme Sted dog derfor ikke nyde de sædvanlige Friheder, som dem, Hvor de agende Poster indtage, er tillagt. Denne Ans ordning skal i alle Værtshuse bestandig være opslagen til de Reisendes Efterretning; Og skal denne Indretning begynde 4re Uger fra denne Frs Dato. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Sept. 19 Aug.) At de, som have Kgl. Bevilling at udsælge Rugbrød i Khavn (enten de selv have ladet bage Brøs det eller kiøbt det hos Bagerne), skal ligesaavel som Bas gerne rette sig efter den af Magistraten sættende Brød: Cart, (*) Cfr. Canc. Br. 12 Febr. samt Canc. Br. 11 og Rescr, 17 Jun. 1791. (**) Cfr. C. Br. 31 Mart. 1787. 26 Sept. Pl. om d., s. sælge Nugbrød. 12 Sept. Taxt, og ikke tage hriere Betaling, end samme tillader, under Straf 1ste og 2den Gang som Bagerne, men zdie Gang at have den dem til Brødsalgning forundte Bevils ling forbrudt. Og skal disse Privilegerete for Polities mesteren melde, hvor de have deres Boepæl og udsælge Brødet (Noiere bestemt ved Pl. 19 Aug. 1776). P. 152. Pl. Hvorved 1. 24 Maj. 1726 extenderes, saa at ingen Slags Ege: Last, det være sig af hvad Navn nævnes fan og under hvad Prætert det end være maatte, ei heller Ege:Bark, hverken til fremmede og udenrigs Steder eller til Danmark og de tydske Pro vindser, herefter og indtil videre til Lands eller Bands af Norge maae udføres, under Confiskation af Skib og Gods for dem, som antræffes imod dette Forbud at have handlet; Og ihvorvel at det Egetømmer, som fra Norge til Kongens Tieneste behøves, fra dette Forbud skal være undtaget; saa skal dog derpaa af vedkommende Col legier eller andre, som saadant Tommer fra Norge lade udbringe, til Gen. Toldkammeret indsendes behørige Requisitioner, paa det fra benævnte Kammer hos Tolds betienterne kan feies den fornødne Anstalt, at Udsřib ningen derefter under tilbørligt Opson kan skee. (See Told-R. 1768. XIX C.). Gen. Toldkammer. p. 108. 3 Oct. 3 Oct. 14 Oct. 14 Oct. Fr. om Kornskatten i Penge af Danmark for 1764. p. 109. Patent. Nach welchem in Schleswig, Holstein und Pinnebera das Mag. Korn, Heu und Stroh f. 1764 bezahler werden soll. p. 111. Heieste Nets Patent for 1764. P. 112. Fr. Ang. at Faderen til et uægte Barn skal lige med Moderen bare Omsorg for bets Opdragelse og efter hans Formue erlægge i det mindste halvdelen af de Omkostninger, som dets Underholdning udfor drer, til det er 10 2ar gammelt. Cancel. p. 120. Noiere Fr. om nægte Borns Opdr. - Nøiere bestemt ved Fr. 10 Dec. 1790 og 30 Maj. 14 Oct. 1794 (*). Gr. Da naturlig Billighed selv tilfiger, at den, som besvangrer et Qvindfolk og med hende avler et uægte Barn, bør lige med Moderen tage Deel i den Byrde og de Omkostninger, som Barnets Underhold og Opdragelse udkræver; men det dog ofte er erfaret, at en og anden saadan Barnefader har søgt at unddrage sig fra at opfylde denne naturlige Pligt, og at faste al Byrden af Barnets Opdragelse paa Moderen, det besovede Qvindfolk alene, som derved ofte, naar hun er fattig og ellers ingen Tilflugt har, sættes i de bedrøveligste Omstændighe der, hvilket lettelig kan have adskillige farlige og skades lige Følger; Saa bliver, til saadant at forekomme og for at forbinde slige Forældre til at efterkomme de dem paaliggende naturlige Pligter mod de af dem avlede Børn, følgende befalet: Den, som er Fader til et uægte Barn, skal lige med Moderen bære Omsorg for dets Opdragelse og efter hans Vilkaar og Formue erlægge i det mindste halvdelen af de Omkostninger, som Barnets nødtorftige Under holdning, efter Øvrighedens Skionnende, udfordrer, og dermed continuere, til Barnet er 10 Nar gammelt. Findes nogen Barnefader herudi vægerlig, stal Gorigheden forhielpe Moderen, som har Barnet hos sig eller besørger dets Opdragelse, til at nyde, af hans Løn elles anden Indkomst, det han saaledes skal betale til Barnets Underholdning og Opdragelse. Pl. At fremmed Smør og Ost maae indføres 24 Oct. mod mellemrigs Told i Danmark og Norge til ult. Mart. 1764. p. 122. Fr. (*) Cfe. Rescr. 25 Aug. 1769 og Canc. Br. 2 Nov. 1771. 28 Oct. 28 Oct. 14 Nov. Fr. ang. Gen. Krigs - Director. Fr. Hvorved det Kgl. Gen. Brigo:Directorium Bliver constitueret; isteden for Land Etatens Krigs Cancellie og Land Etatens Gen. Commissariat, som deri ere forenede. (Herudi var Gen. Feldtmarskalk Grev St. Germain Prases, men Gen. Maj. Hauch og Gah: Ter, Oberst Grev Caspar Moltke, Justits:N. Münch, Gen. Kr. Commiss. Schulz eg Wodroff Deputerede *). P. 123. Samme paa Tydsk. p. 124. Pl. Hvorved et Slags nye opfundet Kort Lotterie-Spil forbydes ustemplet i Danmark og Norge at sælges eller bruges. [Gen. L. Occ. og Com. Colleg.]. P. 126. Da alle Slags ustemplede Spillekort ved Frr. 10 270v. 1756, 13 Maj. 1757 og 18 Maj. 1759 cre forbudne i Danmark og Norge at falholdes eller bruges, og der nu i Khavn og paa andre fine Steder et nyt Slage faa kaldet Lotterie-Spil er bleven bekiendt, der bestaaer af smaac firkantede Blade med Figurer, Deviser og Num mere, som ikke anderledes kan ansees end Kort, hvorfor Stempelpenge bør erlægges, saafremt der Brug og de Fattige, hvortil samme ere henlagte, ikke skal i fine Ind komster blive fornærmede; Saa befales, at ingen i be meldte Riger maae herefter med deslige ustemplede Rort eller saa kaldede Lotterie-Spil handle eller spille, under 50 Roirs Straf for hvert Spil nogen falholder eller bruger, som deles efter pl. 31 Oct. 1757. Til hvil ken Ende alle deslige Slags Kort eller Lotterie: Spil til de (*) Samme blev ophævet den 22 Oct. 1766, og i dets Sted beskikket det høie Brigsraad og Land Etatens Gen. Commissariat; som den 9 Mart. 1767 atter blev fors andret til Ben. Krigs Directorium; i hvis Sted et Generaliters og Commissariats Collegium den 18 Dec. 1767 blev anordnet. Pl. ang. ustemplede Kort. de bespikkede Korthandlere paa ethvert Sted strax al 14 Nov. overleveres, for at tilsendes Inspecteuren over Friderichs Hospital, der Stemplingen saaledes besørger, at det Torste Lummer af hver Classe (saasom et Spil skal bestaae af adßillige Claffer) bliver behørig stemplet; da i Stempelpenge for hver Classe skal erlægges 12 Sk. til Friderichs Hospital. Fr. Hvorledes med Deserteurers Straf 16 Nov. herefter skal forholdes (*). [Gen. Krigs-Directorium]. p. 127. Den i Krigs Artiklerne og andre Anordninger paa Desertionen fatte Straf lades paa nogen Tid in fufpenfo; Derimed, hvis der ved Desertionen ei concurrerer no gen anden Sorbrydelse, som efter Lovene haardere bør traffes, skal den 1ste simple Desertion ansees med saa mange Gange Spidsrodløben, som de ved Gierningen forekommende Omstændigheder udfordre; den 2den med selv samme, men dobbelt Straf; Men hvo zdie Gang begaaer denne Misgierning, sal paa Livstid hensættes til Fæstnings Arbeide; dog, dersom flere rotte sig sammen

(*) See, ang. hoorvidt Desert. Domme skal Kongen indberettes, Gen. 3. Direct. Br. 19 Gov. 1763. Ved Gen. Brigs Direct, Brev til Gen. Auditeuren i Dme 12 Dec. 1763 er det anordnet: At de zdie Gang Des festerende fun skal ficaffes med Elave iet, men de andre Deserteurer stal paa nye udtiene deres Capitulation. Deg bor (efter Fenera it. Br. 19 Apr. og 10 Maj. 1794) en Land-Recrut ei tildommes at udriene den Tid paa nye, som af hans Tieneste ar er forfebet. Herhos er det og ved Generalit, Dr. til Gen Auditeure ne Dmk og Nge 19 Maj. 1770 be alet: At naar en Deferteur har erholdt Pardon og atter deferte er, sel den første Desertion, hvorfor han er vardonne et, ham anberegnes. Cfr. Reier., til Khavns Gouverneur, 27 Jan. 1776, at Stand-Ret fulde holdes over den første Deserteur, som betiente sig af sit' Gevær til Medværn mod dem, ham eftersætte. IV Deel. Xa a Fr. om Deserteurers Straf. 16 Nov. men (enten de fuldføre deres Forsæt, eller det i Forveien opdages), al samme og fornemmelig de, som overbe vises at have stiftet saadanne Complotter, forleedt andre, eller paa anden Maade befordret Sagen, samt de øvrige Complices, ja ogsaa de, som have haft Rundskab derom og ei angivet det, efter Sagens Beskaffenhed straffes haardere, end simple Deserteurer, nemlig 1ste Gang ifkun med Spidsrodløben, men 2den Gang med Fæstnings arbeide paa Livstid. Krigsretterne have altsaa efter foregaaende noieste Undersøgning herefter at dømme, men derimod naar en Deserteur og fornemmelig saadan en, som over den tilladte Tid er udebleven, af frie Vil lie og saa at man kan formode en sand Fortrydelse hos ham, sig igien indstiller, da efter Omstændighederne at bruge billig Moderation, ja vel og at kiende, om den bør være befriet for Straf; og i øvrigt ved Angivelse af ovenomtalte Complotter at holde samme paa Forlan gende, saa meget mueligt, hemmelige, og dernæst om Belønningen at indhente nærmere Resolution, men i vis drig Fald at paakiende, om og med hvor meget Angives ren foruden at blive frikiendt, om han har været medimpliceret, bør belønnes. 16 Nov. 10 Dec. Samme paa Tydsk. p. 129. Admir. og Commiss. Collegii-Reglement for Spe Etatens Mandskabs, deres Hustruers og Børns Liig, som begraves paa Skibs-Kirkegaard; hvad for samme skal betales til Kirken, Skolen, Klokkeren og Graveren efter Ligenes Størrelse og forskiellige Classe. p. 153. Genes Gen. Pard. f. Landlægderne. Generalpardon for alle, som fra Landlægderne i4 Jan. Norge ere undvigte. Imod at lade sig enrollere til Landseller Søetieneste inden Warets Udgang. P. 3. Fr. Ang. visse Forandringer udi den den 17 Jan. 23 Sept. 1762 paabudne Extraskat for, Danmark. (Til Lettelse for den gemene Almue og de Fattige paa Landet *). R. Kammer. p. 5. 1.) Alle Fæstebønder, Huusmænd og Inders fter paa Landet skal fra 1 Apr. 1764 af aldeles være fri for at svare denne Ertrastat for deres og andre deslige hos dem værende Børn, hvilke ikke bør erlegge samme, førend de have fuldendt deres Alders 16de Aar (**). 2.) ligemande ere alle Fæstebønder, Huusmænd, Inderster og derhen hørende Bønderkarle fri for at betale nogen Extrafkat for de Fattige i deres Sogne, eller paa de Godser, hvor de henhøre; Men for disse Fattige (hvilke dog tilligemed de indtil det fuldendte 16de Aar befriede Børn, som forhen, i Mandtallerne rigtig skal anføres) bør enhver Proprietarius og Jordegodseier selv betale, og ligeledes, som hidindtil, derfor indestaae. Dog nyde de til Zielp herudi, først hvad hver Proprietarius skal svare af sin Caracteer, eller, naar han ingen Nang haver, det, hvortil han efter 3 § vorder ansat, hvad enten han opholder sig i en Kiebsted eller paa Lander; Og dernæst hvad enhver Verdslig eller Geistlig paa Lander uden for Bondestanden i saa Maade bør erlægge efter 3 §. (Cfr. Fr. 14 Maj. 1768. 6 § †). Aaa 2 3.) Enhver Amt: (*) Cfr. K. Br. 17 Mart. 1764, 22 Jun. 1765, Rescr. 29 Apr. og B. Br. 22 Jun. 1776 samt Circul. 8 Viart. 1777. (**) See, ang. Selveierbønders Born, B. Br. 2 Dec. 1780. (†) Samt R. Br. 1 Maj. 1764, 3 Nov. 1770 og Circul. 23 Febr. 1788. Fr. om Ertr. og Rang-St. f. Dmk 3 §. 17 Jan. Amtmand tilligemed Amtsforvalteren, samt Her redsprovsten og 2de i Amtet boesiddende og af ham dertil med Rentekammerets Forevidende udnævnte fornuf tige og retsindige Proprietairer, bør strax og siden aar lig lade sig give rigtige Mandtaller over de, paa hvert Gods for sig og paa alt Streegodset i Amter for sig, væ rende Fattige, og til Skatten at betale virkelig Uformuende; da de tillige ansætte enhver Proprietarius, som ingen Caracteer eller Rang haver, for noget vist i dets Sted aarlig at svare; og naar det, som hver Pros prietarius erlægger af sin Rang eller efter denne Ansatning, er fradraget fra den Sum, som for hans Godses Fattige skal gives, skal de ansætte alle Berdslige og Geistlige, være sig Kgl. Beriente, Præster, Degne, Herreds og Birkefogder, Herreds og Birkeskrivere, Ridefogder, Forpagtere, Hollendere, Urtegaardsmænd, Skytter, Selveiere, Mollere, Kroemænd, eller andre uden for Fæstebondestanden sig der befindende, for noget vist, hvad enhver foruden denne Extraskat for sig og Familie, efter Billighed og deres Omstændigheder, maanedlig fan og bør give, til hielp at svare det, som for de Fattige og uformuende bør erlægges; Og ligesom denne Commission herved udtrykkelig bliver befuldmægtiget til at forrette denne Ansættelse, saa stal og enhver uvægerlig i rette Tid crlægge det, hvorfor han bliver ans sat, ligesom Skatten for sig selv. Enhver Proprieta rius, der eier noget samlet Jordegods, bliver da fremdeles i den Sum, som for hans Fattige skal erlægges, gotgiort det, som efter denne Ansætning bør betales af alle paa hans Gaard og Gods værende og der uden for Bondestanden befundne Personer, samt af Geistligheden ved de Kirker, hvortil han har Jus patronatus; Men hvad i saa Maade af alle de øvrige i Amtet, Verdslige og Geistlige samt Kgl. Betiente, svares, det anvendes til Fr. om Extr. og Nang-St. f. Dmk 3-8 §. itil at betale for de Fattige paa Strøegodset, hvoriblant 17 Jan. De Beneficeredes og ere at regne; Skulde endda noget mangle til at betale det fulde for de Fattige og Uformuende, bør hver Proprietarius og Jordegodseier det verlegge, og selv svare for sine (*). 4.) I Greve og Friherskaberne forholdes paa lige Maade, undtagen at Greverne og Friherrerne i Amtmandens Sted Telv med tiltague Herredsprovster besørge Ansætningen. 5.) Jligemaade bør det og forheldes paa Kongens Ryt ster-Districter og andre Godser; Dog at Ansætningen der keer ved Amtmanden, Regimentskriveren eller Forvalte sten, Herredsprovsten og 2de af Amtmanden udmeldte kyndige og redelige Mand. 6.) Greverne, Friherrerne, Amtmand og alle andre, som forrette denne Ansætning, skal giøre det efter Samvittighed og beste Vidende, saa at ingen skal have Aarsag sig derover med Foie at kunne besvære. 7.) Vedkommende Øvrig hed anbefales hermed alvorligen paa det noieste at see berhen, at ingen Jordegodseier, for Skatten at spare, fra sig udstøder nogen af de Fattige, som hidtil hav bæret eller med Nette bør være hos ham, og der nyde Underholdning efter de om de Fattiges Vasen i Danmark udgangne Frr.; Skulde stigt skee, stal en saadan for urettet Fattig strax melde sig hos den, til Skatten at ligne, paa hvert Sted anbefalede Commission, som strax bør forskaffe ham Ret, og den ham efter bemeldte om de Fattiges Vasen giorte Anordninger tilkommende Underholdning. 8.) Og som alle Undersaatterne med hinanden bør bære fælles Byrde, til mueligste Lete telse for alle, saa stal enhver, som er i Rangen eller har Rang med nogen af dem, som i Rang-Sr. 14 Oct. Aaa z 1746 (*) See K. Br. 11 Febr. og 10 Mart. 1764 samt 22 Jun. 1765. Fr. om Extr. og Nang-St. f. Dmk 8-9 §. 17 Jan. 1746 ere anførte, være sig Civil eller Militair, til Lands eller Bands, Verdslig eller Geistlig, foruden hvis han hidindtil har svaret for sis og Familie eg de Fattige, for sin Person efter den Classe i Rang-Fr., hvorudi han har høiest Sang, betale, som følger: 1 Classe aarlig 80 Rdlr, cr maanedlig 6 Rdlr 64 Sk. 2.70Rdlr,er 5 Rdlr 80 ß | 6 Cl. 15 Ndlr,er 1 Rdlr 245 3. 40 3 32: 7. 12-I 19 Jan. 30 Jan. 4. 24 2 == 8. 8- == 64 = 5. 18 I 48= 9.6 —; 48= Dog undtages herfra subalterne Officerer ved Land: og Sse Etaten, som ikkun erlægge 24 St. maanedlig. En ker, af hvad Stand og Condition de ere, svare ikkun det Halve, som forhen ved hver Classe er anført. Men fattige Enker, som til nødtørstig Underholdning nyde nogen Pension af Kongen enten fra Post: og Enkekasser eller af de Fattiges Directeurer, som er mindre end 100 Rdlr aarlig, fritages i saa Maade, dog skal de i Mandtallerne anføres, og deres Vilkaar af hvert Steds Øvrigs hed undersøges og bevidnes. Proprietairer svare alene paa de Steder, hvor deres Jordegodser ere beliggende (*). 9.) Denne Indretning og Ligning skal strap iværk sættes, efterdi Oppeborselen paa ovenanførte Maade seal i alt begynde fra næstkommende 1 Apr. I øvrigt forbliver det saavel i Henseende til Kiøbstæderne, som i alt andet, hvori herved ei er giort nogen Forandring, ved Fr. 23 Sept. 1762. Rappels og Gen. Pardons Patent, som prolon gerer Gen. Pardonen for udeblevne Svefolk 30 Dec. 1762 til dette Aars Udgang. p. 11. Raadstue Pl. At Huusværterne skal ved hver Waaneds Begyndelse levere skriftlig Forklaring over 2lf: (*) Cfr. R. Br. 12 Maj. 1764, Circul. 28 Febr. 1784 samt B. Br. og Circul. 16 Apr. 1791. Pl. om Huusværternes Ang. t. Ertr. St. Af og Tilgang i hver Familie, og uden Ophold levere 30 Jan. Pengene. (See Anordn. 12 Maj. 1767. 4-78). p. 165. Von. Betr. eine Characters oder Rang-Steuer für 31 Jan. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona, Ranhau, Oldenburg und Delmenhorst. p. 13. Erneuerung des Gen. Pard. Pat. 30 Dec. 1762.6 Febr. P. 15. Fr. Om Forandring i Ertra - Skatten for 7 Febr. orge. Ved Fr. 14 Nov. 1772. 1 § er denne Fr. ophævet, undtagen 79, som er ligelydende med 8 § af Fr. 7 for Danmark 17 Jan. 1764. R. Kammer, p. 16. Anordning, hvorefter Tingdagene i Rye: 24 Febr. fylke Fogderie under Stavanger Amt i Norge herefter skal sættes og holdes (*). Cancel. p. 21. Anordn. 19 Tov. 1751 bliver formedelst de vanftelige Spe-Reiser forandret; saa at de aarlige Som mer og Høste-Ting i bemeldte Fogderie herefter skal hol des paa følgende Dage: I Carmsund Ficrding paa Augsvoldsnæs.

Sommer-T. Høst-Ting. For Stangeland Skaare Augsvoldsnæs Hetland

8 Jun. 20 Oct.

9 21 IO 22 = B II 23 Hembnes Fierding paa Jelsøe. Selledahl 14 27- Søvde

15 28 Vigedahl = 16 29 Vadh B 5 17 Jelsøe A 18 - 3° 2 Nov. Stiernerge 19 Aaa 4 3- Leer- (*) Forandret ved Rescr. 1 Oct. 1784, Adn. om Zingene i Ryefylke Fogd. 24 Febr. Leeranger B Hielmeland Sommer:T. Host:T. 21 Jun. 4 Nov. $ 22 Hæsbye Fierding paa Strand (*). Hæsbye

= 25 8 Aardahl 26 9 Idzøe og Holle 28 10 09 II- Aschve og Heuschen $ 29 12 og 13- 29 Febr. 29 Febr. Indfalder nogen af disse paa en Helligdag, skal næste Søgnedag være rette Tings og Tægtedag. Fr. Hvorved Vartpenge eller Pension for Officererne fastsættes. [Gen. Krigs-Directorium], p. 23. En Generalmajor al nyde aarlig 600 Rdlr: en Regim. Chef 500 Midir; en virkelig Oberstlieutenant 400 Rdir; en virkelig Major 300 Rdlr; en virk. Escad. eller Comp. Chef 200 Sidlr; en virk. Prem. Lieutenant 72 Ridle; og en virk. Sec. Lieutenant, Cornet effer Fændrik 60 Ridir; Og det uden al Afkortning, dog saa ledes, at de, som allerede enten i Pension eller Barte penge nyde mindre, end dette Regulativ medfører, derved ikke have at vente nogen Forhøielse. Alle Pension Nydende maae opholde sig i Kongens Lande, hvor de lyste, og skal enhver, som saaledes er fat paa Vartpenge eller Pension, stedse for hvert Qvartals Udgang melde sig ved Gen. Krigs Directorium, og da tillige indsende den fornødne Attest fra Stedets Prast, hvor han sig opholder, at han derefter kan bekomme sine Vartpenge eller Pension udbetalt eller assigneret; da de, som saa dant forsømme, have sig selv at tilskrive, om deres Vartpenge eller Pension bliver indeholdt og ei længer udbetalt. Samine paa Tydsk. p. 25. Raads (*) See Rescr. 17 Mart. 1769. Pl. om Taxt p. Øllet. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 9 Mart.) 10 Mart. At Brygger-Lauget maac til 18 Febr. 1765 tage 15 Mk for Td. af 14 Mke Øl. P. 166. Edict v. Bestrafung der Diebereyen im Kgl. 26 Mart. Zeuenwerks Garten zu Gottorff. p. 27. Fr. At alle Slags Forskrivnings- Instru: 2 Apr. menter og Contracter, som for Eftertiden af Kgl. Undersaatter paa udenrigste Handelssteder, hvor Consu ler af Kongen ere beskikkede, oprettes og indganes, skal af bemeldte Consuler med deres Underskrift bekræftes og stadfæstes; saasom intet saadant Instrument, der er fluttet af Kgl. Undersaatter paa udenrigske Handelssteder, hvor en dansk Consul findes etableret, maae efter 3 Maaneders Forløb a Dato, da denne Fr. overalt kan være be kiendtgiort, ved nogen af de Kgl. Ketter antages eller for gyldigt ansees, saafremt samme ikke af Stedets Consul er attesteret og underskrevet. (Neiere bestemt ved Declar. 30 Jul. 1764). [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 28. Samme paa Tydsk. p. 29. 2 Apr. Fr. Hvorved det Kgl. Krigs-Directorium i Chris 4 Apr. stiania constitueres. Dertil skal indsendes og derfra. expederes alt det, som angaaer Militair Etaten og dens oeconomiske Indretninger i Torge. Dets Deputerede vare General W. Greve af Schmettow, General major P. Deichman, Gen. Kr. Commissair P. Vos, og Gen. Aud. J. L. Lengnick (*). p. 30. Pl. Hvorved de handlende tillades til ult. Oct. 9 Apr, 1765 at indtage Rigd og Smør i en fremmed Havn og samme til de Kgl. americanske Eilande at Henbringe. P. 41. 2005 Hr. (*) Dette er i Følge Compositions-Planen af 2 pr. 1767 indgaact d. Jul. 1767; og i dets Sted d. 18 Dec, 1767 oprettet et Generalitete og Commisariats Cole legium i Norac. Fr. om d. vestind. Handel c. 1 C. 1-2 §. 9 Apr. Fr. Ang. Handelen paa de Kgl. americanfte Eilande, og hvad i Henseende til Toldvæsenet er at iagttage, samt i Told og Afgift skal betales. [Gen. Toldkammer]. p. 42. Er deels forandret, deels noiere bestemt ved de om den Vestindiske og guinciske Handel siden udkomne Anordninger, især ved Fr. 7 Jan. 1772, Fr. 7 Apr. og 12 Maj. 1777, Fr. 19 Apr. 1779 og Negerhandels- Fr. 16 Mart. 1792, samt, saavidt St. Thomas og St. Jan angaaer, ved Fr. 22 Apr. 1767 og der anførte Anord ninger. Gr. For at befordre Plantationen paa St. Croir, St. Thomas og St. Jan og Krabbe Eilandet med om liggende Der, samt Navigationen og Handelen derpaa og paa Kysten af Guinea fra de Kgl. Lande, ere de forrige herom ergangne Anordninger og Foranstaltninger deels forbedrede og forandrede, deels sammendragne. I Cap.) Om de Skibe, som til Beseilingen paa de Kgl. americanske Eilande skal bruges. (See Fr. 7 Apr. 1777 09 Pl. 15 Jan. 1781. Cfr. Fr. 18 Mart. 1776.-IV p.). 1.) All Handel til og fra disse Eklande fra Europa skal efter Fr. 22 Apr. 1755 alene skee fra Danmark, Norge og Hertugdommet Slesvig med Kgl. Undersaatters derfra udredte indenlandske Skibe, som til den Ende med Soepasse for hver Reise fra Gen. Toldkammeret skal være forsynede. 2.) Da Undersaatterne i Altona og de Kgl. Steder i Holsteen maae (paa de Vilkaar, som herefter bestemmes) tilligemed de øvrige Undersaatter i Danmark, Norge og Slesvig sende Skibe paa Slavehandelen til Guinea, for derfra at overføre Slaver til de americanske Eilande og med de paa sidstbenævnte Steder indtagne Producter at retournere, samt og især paa St. Thomas og St. Jan directe maae føre Handel og Skibe derhen udrede; Saa Fr. om d. vestind. Hand. &c. 1 C. 2 §-11 C.1§. Saa skal de paa Hver Reise dertil søge Pas efter Iste Post 9 Apr. (Cir. Patent 20 Dec. 1773. See Fr. 16 Mart. 1792 203 7 Nov. 1792). 3.) Forbemeldte Kgl. Un- 6 dersaatter tilhørende paa America afsendte Skibe bør være forsynede med alle paa Skib og Gods behøvende og anordnede Documenter og Beviser, saa at samme i alle uformodentlig paakommende Tilfælde haves ved Haanden og paa Anferdring kan forevises. 4.) Paa slige Skibe maae ci bruges til Skippere og Styrmænd uden af gl. egne ndersaatter, ligesom og deraf det til benævnte Skibe behøvende og brugende Mandskab, saa vide mueligt er, skal tages. 5.) Ingen Plantageeiere eller andre paa de americanske Eilande (undtagen alene de, som have nedsat sig og fæftet Boepæl i de Kgl. europæiske Lande) maae eie Skibe, som til Sarten paa Europa maae bruges; Dog maae de eie og benytte sig af de dem tilhørende Skibe til deres Negotie i America. (See Fr. 7 Apr. 1777. 8 §). 6.) De fra Danmark, Norge og Slesvig til disse Eilande hensendte og retournerende Skibe maae ligesaa lidet, som hidindtil, uden beviislig høieste Nod indløbe underveis i no: gen Havn; Madera alene undtagen, hvortil de, ligesom forhen, maae indløbe, de for Eilandene fornødne Vine at indtage. (See Fr. 7 Jan. 1772). II Cap.) Ang. Handelen herfra til de ameri canste Lande, og især paa St. Croip. (See Fr. 7 Apr. 1777 og 19 Apr. 1779). 1.) Alle til de Kgl. americanske Landes Providering behøvende Victuas lier skal være indenlandske og være frie for Told, Consumtion og Accise saavel her ved Afreisen, som der i Lan dene; Ligesaa ere og andre til Levnetsmidler henhørende og her ikke faldende Varer, saasom Vine, Specerier og deslige, frie for Told og Consumtion, naar de ikkun med egne Skibe fra første Haand til Rigerne og Slesvig hidFr. om d. vesitud. Hand. c. 11 C. 1-5 §. 9 Apr. hidbringes og derfra igien til de Kgl. vestindiske Lande udskibes. 2.) Ligesom det paaligger Indvaanerne og Plantage-Eierne paa de Kgl. vestindiske Eilande selv fra et eller andet Sted i Danmark og Norge samt Here tugdommet Slesvig ved deres der Havende Correspondenter betimelig at lade ordinere og forskrive de behøvende Provisions Varer, at de derpaa ikke skulde have Mans gel; Saa blive de Handlende, som beseile Eilandene, indtil videre befriede for at medtage efter Pl. 3 Jun. 1758 en vis Avantitet af Provisionsvarer efter Sfi benes Drægtighed, saa at det kommer an paa de Handtende selv eller Skibenes Eiere og Befragtere, hvor me get eller lidet de af saadanne Provisionsvarer enten for egen Regning kan finde sig tiente med at indtage eller ef rer givne Commission vil udsende. 3.) De derhen sendte Manufactur:, Sabrik: og Haandværkevarer, som i Kongens Niger og Lande, der have indenlandsk Frihed, forarbeides, maae ikke tages fra andre Steder, og, naar ved Indskibningen bevises, at disse herfra af fendende Varer ere indenlandske, hvilket Vedkommende ngie have at pasagte, maae de saavel her, som paa Eis landene, være fri for al Told og Paalæg. 4.) For at favorisere Plantagernes Cultur, tillades herved, at Plantage Reqvisita og de til Mellernes og Machiners nes indvortes Indretning udfordrede Redskaber indtil vis bere maae søges og forskrives fra de Steder, hvor samme best tienlige ere at erholde, hvilke her, saavelsom i Veste indien, maae passere fri for Told og al Afgift. 5.) Endstiønt ved Fr. 22 Apr. 1755 er reguleret, at af de Fabrikvarer, som i America ere nødvendige og her ikke endnu eller og ikke i Mængde forarbeides, og indtil vis Dere maatte tillades fra andre Steder, til Udskibning herfra, at lade hidkomme, imed at der blev svaret af det første Slags, som ikke endnu her forarbeides, 4 p. C., 09 Fr. om d. vestind. Hand. &c. 11 C. 5-7 S. dene. og af det andet Slags, som ikke i fornøden Mængde ha-9 Apr. bes, 6 p. C. af dets Værdie; Men at af andre Varer, hvilke ikke ere nødvendige og alene til Overdaad Henhøre, skulde erlægges, naar det tillades, 8 p. C. ligeledes af bets Værdie, og det paa hvert Sted, hvorfra Udskibnin gen skeer, hvorimod disse Varer efter rigtige Passeers Jedler i Landene fri passere; Saa er det dog, til Lettelse for de Handlende, og at de forud kan vide, hvad af de fra fremmebe Steder til Bestindien at udføre tilladte Vas rer i Afgift stal erlægges, eragtet tienligt denne Post derben at forandre, at naar af de foranførte Varer tillades Judførsel fra fremmede Steder for at udßives til 2merica, skal deraf, uden nogen Henseende til Forskiel af Varerne, ei betales videre Afgift end 5 p. C. af dets Værdic i Told, hvorefter da samme efter rigtige Pafseersedler, ligesom hidtil er skect, fri indpassere der i Lan 6.) Det forbliver fremdeles efter Fr. 22 Apr. 1755 i Henseende til Ted og Consumtionen af de Victualier, som behøves til Skibsprovision for de til America afgaaende Skibe, at nemlig deraf skal erlægges den sædvanlige Told og Consumtion; Hvorimod Kongen vil lade gotgiøre dem, som deres Slibe fra Danmark og Morge udrede, en billig Douceur udi Penge, sansom hidindtil i Proportion of ethvert Steds Consumtion er skeet; Dog at Vedkommende under vedbørlig Straf her forsyne sig med saadan Provision og det af Varer, hvoraf Consumtion er erlagt. 7.) For at befordre Navis gationen, tillades, at de Kgl. Undersaatter, hvis Skibe enten for Ciernes egen Regning eller paa Fragt seile paa Frankerig, Spanien, Portugal eller den middellandske Sse, eller og allerede befinde sig udi en af disse Steders Havne, maae af Gen. Toldkammeret efter Anfogning gives Tilladelse og Pas at sende stige Skibe fra saadanne Havne directe, dog kun baglastede, til de ameri Fr. om d. vestind. Hand. &c. 11 C. 7 §-111 C. 9 Apr. americanske Eilande; dog skal Vedkommende forsyne sig fra disse Havne med et Certificat fra den der værende danske Consul eller Vice Consul, at i Skibet ingen Slags Varer og Levnetsmidler uden alene den fornødne Skibss provision samt Ballast er bleven indtaget; hvilket Certi ficat tilligemed Passer og Tilladelsen ved Ankomsten til St. Croir strax skal forevises, hvorefter de der værende Toldbetiente bør inqvirere, og derom, samt hvori Ballasten har bestaaet, give deres Attest. Hvis noget @fib uden saadan speciel Tilladelse henseiler til St. Croir, eller og i samme befindes andre end at henføre tilladte Varer, skal Skib og Ladning være forbrudt, og Skipperen desuden betale 500 Ridles Straf. 8.) De af Undersaatternes Skibe, som fra Khavn med vestin diske Producter til Altona eller noget andet Sted ved Nordsøen forsendes, maae (for at spare de Udgifter, som Tilbagereisen, for samme igien til America at udrede, maatte foraarsage) indtil videre paa Elven fra Altona eller Glückstadt til St. Croix igien udredes og hengaae; dog ikkun med Ballast eller saadanne Varer, som af Gen. Toldkammeret efter befundne Beskaffenhed og derem til bemeldte Kammer giørende Ansøgning tilstaaes; Dog skal saadan Tilladelse betids, og førend Expeditionen der Hen foretages, søges, samt Tolden af de at medtage til ladte Varer her erlægges. 9.) Den Frihed, som ved Resol. 23 Dec. 1755 er accorderet for Strømmes Told af de Varer, som bruges til Farten og Handelen til de americanske Eilande og paa Guinea, eller fra disse Lande hiembringes, forundes fremdeles, saa at saavel Skibe som Varer, der til denne Handel bruges, skal an sees som de der gaae imellem Nigerne. III Cap.) Ang. Handelens Befordring paa disse Eilande samt Handelen der i Landene med fremmede Colonier i America. (See Fr. 7 Apr. 1777 09 19 Apr. Fr. om d. vestind. Hand. c. 111 C. 1-5 §. 9 Apr. 1779). minde skal ikkun betales følgende aarlige Ropstat: Af wer fuldkommen Slave 1 Rdlr, og af en over Aars lolave 48 Sf. (Forandret ved Fr. 11 Nov. 1776). (-) Det bliver Habitanterne saavelsom andre paa de Kgl. americanske Eilande herved aldeles forbudet, der paa Lanet at forfærdige nogen Slags Top: eller Candissukker. (..) Indbyggerne paa Eilandene maae, ligesom hidtil, ore Handel med de fremmede Colonier i America, 3 maae til bemeldte Eilande fra Nordamerica indføres Jolgende Victualier, Kreature og andre til Plantagerne ornødne Sager, saasom Hvedemeel, Riis, Bonner, jor Majs, levende Kreature og Heste, item Staver, Løndebaand, Teglstene, Zingeler, Planker, Bielfer og Ovær; Dog skal deraf ved Indgaaende til de Kgl. Eiande betales i Told 5 p. C., imod hvilke Varer Indyggerne igien i Betaling maae udføre i rage Suffere g Bomuld saa meget, som den halve Deel af Kiøbesumnen for de indbragte Varer kan belebe sig til; Men den orige Betaling kan skee i Rom og Mallast, hvis Udørsel til alle americanske Steder i Almindelighed skal ære tilladt. (See Fr. 19 Apr. 1779. 8 og 10 §). 1.) Paa det Undersaatterne paa de Kgl. americanske Eiande desbedre kan finde Debit og Afsætning paa den Mom, som der falder og virkes, tillades, at Rom, som r 3 Aar gammel, maae der fra Eilandene til de Kgl. Cande udskibes, og der til Consumtion indtil videre indføres mod den sædvanlige Told 2 p. C. Species og 6 Sk. pr. Pot udi Censumtion. (See Pl. 8 Nov. 1771 og 9 Jan. 1773). 5.) Med fremmede Nationers Stibe maae Slaver indbringes til Eilandene; Dog maae Betaling for flige Slaver ei gives mere end 2 Fade Suffer a 1000 Pund Bruto eller i dets Sted et proportioneret Qvantum Bomuld for hver fuldvoren Manda 1.) Paa saintlige de Kgl. Ei: 9 Apr. Slave, Fr. om. d.vestind.Hand. :c.111 C.55-1VC.1§. 9 Apr. Slave, og for de øvrige udi Proportion; hvilket Sufker og Bomuld dog med det samme Skib, hvormed Slaverne eve indbragte, og samme Reise (imod den an ordnede Tolds og andre Afgifters Betaling) igien skal udføres; og er det ellers Vedkommende uformeent, be nævnte Suffers eller Bomulds Beløb, til hvad Sted de selv vil, at hendringe; Men den øvrige Betaling for flige Slaver skal ffce i Suffer og andre Producter, som sendes til de Kgl. Lande, ir. med Rom eller i Berler, saasom de med Indvaanerne derem selv best kan forenes (See Fr. 16 Mart. 1792. 2 09 3 §). 6.) Da der er fornødent, at den aarlig paa hvert Aars Afgrøde sættende Taxt paa Eilandenes Suffer og Bomuld saa noie og saa rigtig mueligt fastsættes og for samtlige Eilande bliver egal; saa skal den aarlig i Marts foretagende Sub Ter og Bomulds-Taxt (efter derom fra Gen. Gouver nementet og det secrete Raad paa St. Croix med det se crete og Borger: Raadet paa St. Thomas forud førte Correspondence) ved Gen. Gouverneuren og 6 dertil uds nævnte Riebmand samt 6 Planteurer, i en samlet Com mission paa St. Croix, efter de fleste Stemmer fasts sættes og tiene til Regel for alle Eilande, for saavidt Kongens aarlige Revenuers Beregning i Sukker og Boms uld angaaer. IV Cap.) Ang. Eilandenes Producters Udfør sel til Europa. (See Fr. 7 Apr. 1777 og 19 Apr. 1779). 1.) Alle ved Landets Cultur paa St. Croix frembragte Sukkere, Bomuld, Kaffe og andre Produc ter skal (jaavidt ei i III Cap. 3 og 5 Art. er limiteret) ikke henføres til andre Steder eller Havne i Europa, end i Danmark, Torge og Hertugdommet Slesvig; 09 da Havnene paa St. Thomas og St. Jan efter V Cap. ere Frihavne, saa maae de paa St. Croix faldne Ba rer og Producter ikke heller transporteres til St. Tho mas Fr. om d. vestind. Hand. c. 1v C. 1-5 §. nias og St. Jan. Hvis nogen i det ene saavelsom det 9 Apr. indet Tilfælde befindes at have begaaet Understab, skal an foruden Varernes Confiskation betale i Straf for wert 100 Po Sukker eller Bomuld, hvormed saadan rigtighed er begaaet, naar det er Sukker, 5 Solr, 3 naar det er Bomuld, 20 Solr i americans Mynt. () Ihvorvel det ikke er tilladt noget Kgl. Undersaatter lhørende Skib, uden i særdeles Tilfælde, som II Cap. § ommelder, at henkeile til St. Croix fra anden Havn ad fra Danmark, Norge og Slesvig, for paa benævnte liland at indtage Retour; Saa dog, da Undersaatterne Altona og de Kgl. Steder i Holsteen ere tilladte at udde Skibe paa Slavehandelen og Kysten af Guinea, maae slige med behørige Vasse og Nigtighed forsynede Skibe, vormed Slaver til St. Croir ere benbragte, igien ders a med Landets Producter til Europa afgaae; Dog mane ikke dermed retournere til andre Havne, end i Dan arf, Norge og Slesvig. 3.) Af alle fra St. roir udførende Producter skal der paa Eilandet betales m hidtil sædvanlige Told 5 p. C. af Varernes Værdie, 3 ved Indførselen til Danmark, Norge og Slesvig af bad, som forbliver i Landet, 2 p. C. Species, og af vad, som til fremmede Steder udføres, 1 v. C. Species, ruden at betale af hvert beladt Metoursib, som toffes Khavn, ligesom hidtil, i Accise 20 Rdlr; Men paa dre Steder blive Vedkommende fri for Accise. 4.) Da hvert Skib, som fra Europa beseiler disse Eilande, or være forsynet med Kgl. ved Gen. Toldkammeret pederet Pas; Saa skal herved, under Skibenes Con- Eation samt 1000 Rdlrs Straf, al Losning og Lad ing af Stibe, som ikke medbringe saadant Pas, være rbuden, enten samme Skibe komme fra Kgl. eller fremede Havne. 5.) Al Ladning, som foretages fra Bord til Bord eller af et Skib udi andet, skal herved IV Deel. 86b paa Fr. om d. vestind. H. tc. IV C. 5S-vC.1 Art. 9 Apr. paa det alvorligste og under haard Straf være forbuben, Hvormed Gouvernementet paa Eilandene skal lade have note Indseende, saa at al Losning og Ladning skeer i vedkommende og rette Havne. V Cap.) Ang. St. Thomas og St. Jan i Særs deleshed. (Forandret i de fleste Poster ved Fr. 22 Apr. 1767, Pl. 13 Dec. 1779 03 Fr. 4 Nov. 1782). De Kgl. Eilande St. Thomas og St. Jan erklæres her ved at vare Sri Havne for alle Undersaatter i de Kgl. Riger eg Lande, saavelsom for alle fremmede Nationer, og tillades det enhver sig derhen at begive og sig der at etablere. Fra disse Fri-Havne maae drives en frie Handel med alle saavel europæiske som americanske Varer; dog var følgende Vilkaar: 1 §.) Alle fra Europa til bemeldte ri Havne henførende Varer skal bringes med indenlandske og Kgl. Undersaatter tilhørende Stibe, som med rigtige Passe fra Gen. Toldkammeret, som forben meldt, skal være forsynede. 2 §.) De saaledes med Kgl. Understatters Skibe dertil førte europæiske Vas rer, enten de ere indtagne i Kgl. europæiske eller i fremmede Havne, maae til Fri-havnene indføres imod 2 p. C. Told af Varernes Værdie. 3 §.) Til Fri: Have nene maae og indføres alle Slags americanske Produc ter, og enten de med Kgl. egne Underfaatters eller frems mede Nationers Skibe og Barquer fra fremmede Steder og Colonier i America dertil indbringes, skal deraf betas les 5 p. C. i Told af Varernes Værdie. 4 §.) Ligefaa maae fra Fri-Havnene til andre fremmede Steder og Colonier i America udføres med egne eller fremmede Stibe og Barqver afle Slags til Fri:Havnene indbragte Varer, uden nogen Afgist deraf at betale. fra fremmede Havne paa St. Thomas og St. Jan sete lende Skibe (endient de ere egne Undersaatters og med behørige Passe forsynede) maae ikke derfra seile til St. 5 §.) De Croir fr. om d. vestind. Hand. &c. vC.1 Art.-VIC. roir for der Retour-Ladning at søge; Men de skal for:9 Apr. ne sig til Ladning i Fri Havnene af de der forefundne Farer paa foreskrevne Maade. 2.) De fra Fris avnene til Europa udskibende americanske Produc r skal ikke udføres med andre end Undersaatternes Stibe, vormed Indførsels: Varerne fra Europa efter 1 § ere enbragte, ei heller maae slige Skibe søge anden Havn. nd i Danmark, Norge og Slesvig samt Altona og de Kgl. Steder i Holsteen. 3.) Af de fra andre og frem 4.) Angiver nogen Suffer ede Colonier i America til Fri-Havnene indførte Proucter, hvoraf Tolden ved Indgaaende er betalt, skal nogen Afgift ved Udgaaende til Europa fordres; Men f det paa St. Thomas og St. Jan vorende Euffer, Bomuld og øvrige Producter skal paa disse Steder ved logaaende betales samme Told, som paa St. Croir af eslige der paa Landet virkede Producter betales, nemlig p. C. af Værdien. g Bomuld, som paa St. Thomas og St. Jan er avlet g virket, under Navn af fremmede fra andre Colonier idførte og fortoldede Varer, for derved Kongens Rettigs eder at besnilde, da skal den strafskyldige Planteur, eller en, som ikke har leveret saadanne paa disse Eilande virs ede Varer paa Vægten, og deraf betalt den anordnede Cold-Afgift, men søgt samme at defraudere, foruden aadanne Varers Confiskation, betale for hvert 100 pd Sukter en Pengestraf af 5 Rdlr og for hvert 100 Pd Bomuld 20 Rdlr i americansk Mynt. 5.) De til St. Thomas og St. Jan fra fremmede Colonier indførte og derfra igien til Kgl. Lande henbragte Sukkere mane ikke forblive i Danmark, Norge eller Slesvig, men alene der pro transitu antages og imod 1 p. C. Speties i Recognition igien udføres. VI Cap.) Ang. Slavehandelen paa Rysten af Guinea. (See Fr. 16 Mart. og 7 Nov. 1792). 1.) Hans 2662 Fr. om d. vestind. Hand. :c. v1 C. 1-5 §. 9 Apr. 1.) Handelen, som føres paa Kysten af Guinea og derfra med Slaver paa de americanske Eilande, skal stee med indenlandske og Kgl. Undersaatters Skibe, som hver Gang med Kgl. fra Gen. Toldkammeret erpederet Pas dertil skal være forsynede (*). 2.) For at facilitere Slavehandelen for de Kgl. Undersaatter, maae flige Skibe, efter Ansøgning og Tilladelse fra Gen. Toldkam meret, saavel fra en fremmed som indenlandsk Havn udredes; Dog maae ei andre Varer indtages end alene saadanne, som for Kysten af Guinea ere tienlige og af bemeldte Kammer ere blevne tilladte. 3.) Alle benævnte til Handelen paa Guinea brugelige Varer (undtagen chinesiske og ostindiske) maae til de Kgl. Lande indbringes, og efter rigtig Angivelse til udførsel for Gui nea under anerduct Opsyn oplægges; Dog skal samme inden 3 Aar, under Varernes Confiskation, beviislig til Kysten igien være udførte. 4.) Alle forbemeldte til Kysten af Guinea hensendende tilladte Varer, enten de ere fremmede eller indenrigske, skal være frie for alle Slags Afgifter af uden eller indenrigs Told, Consums tion og Recife. 5.) Dersom i noget Skib ved Afseilingen fra Guinea vare forblevne nogle Varer tilovers i Skiber, al Sfipperen ved Ankomsten til de Kgl. ame ricanske Eilande derpaa indlevere en Fortegnelse under sin Haand, hvorefter bemeldte Varer (naar de ei bestaae i andre end til Handelen paa Kysten af Guinea brugelige og at indtage tilladte Varer) der fri maae indpassere; Ment (*) Følge Rriol. 13 Aug. 1764 maae Indbyggerne paa St. Croix med egne Sfile gaae til Africa og Kosten af Guinea med Rom c. og igien beinge Slaver tilbage. Dog skal Stibseierne hver Gang til saadan Reise for fyne sig med General Gouvernementets (nu den vestin- Disse Regierings) specielle Tilladelse og Pas. Og nyde de paa sige Reijer lige Frihed, som ved Fr. 9 Apr. 1764 i Almindelighed er tilfaaet Sigl. Inderiaatter. Fr.om d.vestind. Hand.c.vi C.5S-VII C.1§. Men Fulle andre uden Tilladelse hemmelig indtagne Va: 9 Apr. er i Skibet befindes, eller Skipperen giøre en forsætlig arigtig Angivelse, da skal alle deslige Varer uden Fors Miel være confiskerede, og Skipperen desuden betale i Straf 100 Rdlr. 6.) I Told eller Recognition af Slaver, som til Eilandene fudbringes, betales af over fuldvoren Slave 4 Rdlr, halvvoren 2 Rdlr, og af t Barn 1 Rdlr. Dog ere de med Kgl. Understatters Sribe fra Guinea directe dertil bragte Slaver aldeles Fri for denne Afgift; Men skulle slige Slaver henbrin ges og sælges til fremmede Steder, skal forestaaende Recognition deraf betales. 7.) uagtet til St. Troir ikke maae udredes Skib i nogen anden Havn end i Danmark, Norge og Slesvig, mane dog de i Altona og de Kgl. Holsteenske Steder paa Slavehandelen for Eilandene i America udredte Skibe paa samme nyde alle de Friheder og Fordele, som derpaa i Almindelighed ere tilstaaede Undersaatterne i Danmark, Norge og Slesvig. 8.) Dersom de paa Guinea saaledes afsendte Skibe ikke gaae til Eilandene med Slaver, men directe retournere til Europa med africanske Varer, da maae de ikke hengaae til noget andet Sted, end til Kongens Diger og Lande, og skal da betales i Afgift til Kongens Kasse af slige hiembragte Varer 2 p. C. Species. 9.) Consumtionen skal erlægges af Skibs Provision, som paa flige Reiser fra Danmark og Norge medtages, og derimod gives en Douceur efter II Cav. 6 Art. VII Cap.) Ang. Toldvæsenet paa Eilandene, i Henseende til Angivelser og Toldbetienternes Forretninger i Særdeleshed. (Cfr. Stempletpapiirs Fr. 30 Sept. 1773. 9 §). 1.) Naar noget Skib til Eilandene ankommer, skal Capitainen eller Skipperen strax sætte an ved det Sted, som dertil for Toldvæsenet saavelsom til Fartøiernes Sikkerhed er forordnet, og, 2663 saas Fr. om d. vestind. Hand. c. VII C. 1-3 §. 9 Apr. faasnart Ankeret er i Grund, og ei noget strengt Veir det forhindrer, forfeier han sig strax til Toldboden, for der at producere sit medhavende Kgl. Pas, om Skibet kommer fra Europa, samt anmelde, hvori hans Ladning i Almindelighed bestaaer; hvorpaa Toldbetienterne strap forsegle Skibet, og tilsee, at ingen rigtighed med de indehavende Varer imod Kgl. Anordning begaars. 2.) Dernæst skal Skipperen inden 24 Timer, efter der hos produceerte Connossementer og Toldfeddel, indlevere sin Angivelse paa Kasser, Fade, Tønder og Passer, som han for andre indehaver; Men de for sig selv indes havende Varer anmelder han special efter Stykker, Vægt og Maal, efter nedenstaaende Formular (*). Derpaa skal vedkommende Kiobmænd og andre, til hvilke Va rerne ere consignerede og afsendte, indlevere hver for sig deres speciale Angivelser, hvori Varernes Qvantitet ikke efter los Gisning maae anføres, men alle Fade, Tønder, Kurve, Passer :c. ved deres rette Antal og alt Styt og Kramgods i saadanne Kister, Pakker, Kurve og deslige accurat ved deres virkelige Indhold af Tal, Vægt eller Maal angives, hvilke forbemeldte Angivelser tillige of Styrmanden skal underskrives. 3.) Liges ledes skal ved Udgaaende til Europa giores rigtig og spes (*) Van Kl. M. Toldkammer paa N. angiver jeg under fev.ie Capitain eller Slipper N. N. mit forende og med Kl. Pas forsynet Stib, kaldet N. N., drægtig efter Macleb evet Commercelæfter, hiemmehorende i N., nu kommende directe fra N. og indehaver: For N. N. == Fade Bietualier == Fade Fabrik og Manufacturvarer == Orehoveder Vine == Orehoveder Brændevine

  1. # Pakter med Lærreder ze.

For mig Selv: Tender Orctiod Stiprund Of == Stykker Læder 1c. Fr. om d. vestind. Hand. c. VII C. 3-6 §. Special Angivelse over alle med hvert Skib udførende Lans 9 Apr. bets Producter og andre Varer, og ellers ved alle ind- og udgaaende Fartgier imellem de Kgl. Eilande, samt fra og til fremmede americane Colonier, hver Gang cover dets Indehavende giøres rigtig Angivelse til Told- og Passeerseddels Erholdelse. 4.) uolosningen skal skee i Toldbetienternes Overværelse, og naar Losning seller Ladning standser, forsegles Skibet med Toldseglet, faa at intet deraf kan ud eller indpracticeres. Bryder nogen modtvillig Seglet, skal samme derfor lovlig tiltas les og desuden betale 100 Rdlrs Mulet; Skulle ellers ved Udlosningen og Inquifitionen befindes andre og flere Varer, end hvorpaa Toldseddel haves og Angivelse fremlægges, eller hvorfor ingen speciel Tilladelse, hvorefter Ind førselen maae see, kan produceres, Eal samme til Cons fiskation anholdes. 5.) Da Tolden skal erlægges efter Værdien af de Varer, som ved Indkommende ikke bevises tilforn i Kgl. Havne at være fortoldede, samt af dem, som fra Eilandene udskibes, saa stal Tapadeuren derudi, hvad de americanske Producter af Sukker og Bomuld angaaer, rette sig efter den i Følge III Cap. 6 Art. aarlig derpaa satte Taxt; og ang. de øvrige der fortoldende Varer efter den Priis, som samme den Tid i Landet gielde; hvorover han, i det mindste saavidt de grove og fornemste Sorter angaaer, forsyner sig med en af Øvrigheden authoriseret Taxt, som til Beviis ved Told-Regnskaberne fremlægges, men de øvrige deri ikke navngivne Varer ansættes hver Gang efter almindelig Markeds Priis. 6.) Toldforvaltere, Controlleus ver, Taradeurer og Toldvisiteurer skal alle Sognedage betids være tilstede paa Toldboden, for at erpedere uden mindste Ophold enhver Kiøbmand eller Skipper. Hvore efter Toldforvalteren og Controlleren i de dem fra Gen. Toldkammeret aarlig paa deres egen Bekostning tils stillede 3654 Fr. om d. vestind. Hand. 1c. VII C. 6-1 1 §. 9 Apr. stillede 236ger dagligen strax skal indføre de da forefaldne Forretninger, saa at de til indgaaende Skibe og Fartøier hørende Expeditioner anføres paa den ene og de Udgaaende paa den anden Side, og maae de ei sligt opsætte, ei hel ler sig dertil af Kladde-Bøger betiene, for derefter For reiningerne siden at indføre. 7.) Til Lettelse saas vel for de Handlende sem Habitanterne paa St. Croix indrettes et Toldsted ved Friderichssted der paa Lan det, paa det Vedkommende der iligemaade kunde erholde de fornødne Toldbod: Expeditioner under det behøvende Opsyn, saaledes som videre derom skal verde foranstaltet. 8.) Disse Expeditioner skal efter Toldsedlerne og de deri anforte Omstændigheder samt Angivelserne udførlig indfores i Told og Contrabøgerne, saa Skipperens og Skibets Navn og Hiem, hvorfra han er kommen, hvor ben han ganer, hvori hans ind eller udførte Varer have bestaaet og hvad i Told er erlagt, deraf tydelig fan erfa res. Bag i bemeldte Told: og Contrabøger skal forkla res, om noget, og da hver meget, for strandede Varer og Confitationer er falden at beregne, samt derhos Qvitteringer for Vedkommendes betalte Andele fremlæg ges. 9.) Ved toldbare Varers Veining, som Subs fer, Bomuld c. (hvorved Controlleuren eller en anden Toldbetient bør være overværende og paa Veier Seelen attestere Indholdets Rigtighed) skal Veiermesteren bruge tilbørlig Accuratesse og ingen derved forurette eller op holde. 10.) Visiteurerne, bande de der tillige ere Controlleurer og de andre, skal flittig og nøie beepagte de Poster, som for dem ved Skibenes Inqvisition, Losning og Ladning m. v. forefalde og dem af Tolderen anvises. 11.) Samtlige Toldbetientere skal fors nemmelig i deres Forretninger begegne alle høflig, og ingen opholde med unyttige Indvendinger eller vrange Explicationer, men mere ved forud given Oplysning og Advar Fr. om d. vestind. Hand. c. VII C. 11-12 §. Advarsel til dem, som noget skulle angive eller fortolde, 9 Apr. forekomme deres Feiltagelse. Hvorimod alle og enhver, med hvem Toldbetienterne noget i deres Embede have at forrette, bør og imod dem igien vise en fotelig og an stændig Omgang, og dem ingen Opferfiahed og Ophold, mindre Gevalt, tilføie. I hvilket Tilfælde de saadant paa behørige Steder skal andrage og søge Assistence, som dem da ei maae nægtes. 12.) Følgende Sportler, som Toldbetienterne hidtil efter Gouvernementets Overveielse og Eragtning have opvebaaret, maae dem frem deles indtil videre være tillagte, nemlig: a.) Af et kib, halv eller heel ladet, betales til Tolderen 3 Adir, Controlleuren 1 Nole, til Deling imellem Visiteurerne I Rdlr. b.) Af et ledigt til Tolderen 2 dlr, Cons trolleuren 6 Real, Visiteurerne 6 Real. c.) Af en Snov eller Brigantine, heel eller halv ladt, til Tolde ren 2 Rdlr, Controlleuren 1 Rdlr, Visiteurerne 1 Rdlr. d.) Af en ledig til Tolderen 1 Rdlr 4 Rical, Controlleuren 4 Real, Visiteurerne 4 Real. c.) Af en Skonert eller Barque, fremmed og udenlandse, heel eller halv ladet, til Tolderen 1 Rdlr, Controlleuren 4 Neal, Vi fiteurerne 4 Neal. f.) En ledig, til Tolderen 6 Real, Controlleuren 3 Real, Visiteurerne 3 Real. g.) Af slige Fartøier hiemmehørende paa de danske Eilande, heel eller halv ladte, til Tolderen 6 Real, Controlleuren 2 Real, Visiteurerne 2 Real. h.) Af samme ledige, til Tolderen 4 Real, Controlleuren 2 Real, Visiteurerne 2 Real. i.) Af alle fremmede Canoer, tomastede Baade eller Periagere, ligesom næst forhen er meldt om ledige Skonerter eller Barqver. Foruden disse Skriverpenge, som Skipperen betaler, skal for Toldsedlernes Udstædelse for ind eller udførte Varer af de Trafiqverende til Tolderen betales af de Varer, hvoraf Tolden bedrager sig til 200 Rdlr og derover, i hvor høi Sum 3665 men Fr. om d. vestind. Hand.&c. VII C. 12-16 §. 9 Apr. men er, I dir; af 100 til 200 Stdlr, 6 Real; af 20 til 100 Rdlr, 4 Real; af alt under 20 Rdlr, 2 cal. Hvilke Sportler tilligemed Tolden al indfordres og i Toldsedlerne samt ved hvert No. i Toldbøgerne til Efterretning anføres. 13.) Toldforvalterne og Controlleurerne skal ved hver Maaneds Slutning forfatte en Extract over hvad i samme Maaned til Toldkassen er indkommen og igien udgivet, som med Kassererens Paas tegning, at Beløbet til ham er bleven betalt, bevises, og til General Gouvernementet og det secrete Raad indlevere; ligesaadan Extract skal qvartaliter til Gen. Toldkammeret indsendes, hvori specialiter skal anføres, af hvor mange Fartøier, hvert Stage for sig, saavel ved Ind- som Udgaaende, Told: Rettigheden er oppebaaret. En Maaned efter Aarets Udgang indsendes til Gen. Toldkammeret en summarist General-Extract over det hele Mars Indtægt og udgift, som med Bøgernes Slutning uforanderlig maae komme overeens. 14.) Told forvalteren skal aarlig til samme Eid indsende en summa rijk Extract efter alphabetisk Orden over alle de i forrige Nar ved hans Toldsted ind og udgangne Varer, være sig europæiske, vore egne Eilandes eller andre americanske Producter, saaledes at hver for sig baade for Ind- og Udgaande, samt hvorfra de ere komme eller hvorhen udførte, kan sees summarise sammenregnet. 15.) Toldforvalterens, Controlleurens, saavelsom Veier mesterens Bøger skal være sluttede ved Aarets lidgang, og derpaa General Gouvernementet eller hvert Steds ses crete Raad til Paategning præsenteres, hvornæst de til ligemed alle Angivelser, med tilhørende Ordres, Qvit teringer, og andre derhen hørende Documenter in Originali til Gen. Toldkammeret med første Skibsleilig hed indsendes. 16.) Alle ind eller udsnegne contrabande samt de til Inds eller Udførsel bevilgede men urigs Fr. om d. vestind. Hand. c. VII C. 16-21 §. urigtig eller aldeles ikke angivne Varer forblive confi: 9 Apr. sterede, og maae ei noget Paaskud af egen eller Tienc =res Uvidenhed, med at have begaact Forseelse ved Angivelsernes Forfatning og deslige, tiene deri til nogen Be frielse. 17.) Af de til Confitation anholdte Va rer skal, saavidt de ere contrabande, betales, foruden Varernes Confitation, i Mulet af Varernes Værdie 20 p. C. og desforuden Tolden; bog bør flige Varer under god Opsyn fra Eilandene til fremmede Steder igien udføres; Men af andre at indføre tilladte Varer betales, foruden Varernes Confitation, 10 p. C. af Varernes Værdie i Mulet tilligemed Tolden. 18.) De til Confiskation anholdte Varer skal oplægges paa Toldboden i sikker Forvaring eller i et andet Kgl. Pakhuus, om ikke Eieren mod suffisant Caution dem tilbage erholder. Vedkommende Eiere kan saadan Confiskations: Sag, dog inden een maaned derefter, lovlig paatale og indstevne, først for Stedets Byefoged, som, uden at opsætte saadanne Sager til de almindelige Tingdage, bem strap til Vidners Førelse skal antage, og deri inden 3de Solemærker efter Lov og Frr. forsvarligen kiende; hvilken Dom, naar den videre appelleres, henhører under Kammer-Retten ved Gen. Toldkammeret til ende lig Paakiendelse. (See Fr. 17 Febr. 1774). 19.) Af Confikations-Værdien tillægges Angiveren 1, Ste dets Hospital og de fattige . Men Mulcterne og Tolden tilfalde Kongens Kasse, valteren til Indtægt beregnes. og skal af Toldfors 20.) Af strandede eller uden Vrag ind. Varer, som under Eilandene med komme og bierges (hvilket Indvaanerne paa beste Maade bør lade være sig angelegent og det strap paa Toldkammes ret angive), skal ikke svares mere end det halve af den Recognition eller Told, som af saadanne Tings Verdie for Ind- eller udgaaende skulle erlægges. 21.) Mar lige Fr. om d. v. H. c. VII C. 21 S-VIII C. 1 Art. 9 Apr. slige strandede og biergede paa Eilandene oplagte Varer udibes til fremmede Steder, 3 Maaneder efter at Eierne saadanne strandede Varer ere blevne raadige, skal deraf ingen Recognition eller Told fordres; Men af hvad, som ikke inden den Tid beviislig udkibes, stal den sædvanlige Afgift med 5 p. C. erlægges; dog tillades ikke de at indføre forbudne Varer der i Landene at forblive, hvilke desuagtet til fremmede Steder skal udstibes. 22.) Af Anfere, Toug og andet Skibsredskab, som Bierges, skal ingen Told gives; i øvrigt forholdes efter Loven og Fr. om strandet Gods 21 Mart. 1705. 23.) De Kgl. Betiente, som befindes af Forsæt effer Efterladenhed i noget af foranforte Tilfælde imod deres Ecd og Pligt at have overtraadt denne Anordning en ten til Kongens eller de Handlendes Fornærmelse, skal ester Forseelsens Beskaffenhed med Mulet, Suspension, Cassation eller paa anden vel fortient Maade derfor vorde straff de. VIII Cap.) Tarif over hvad af de ved Hande Ien paa de americanske Eilande og Kysten Guinea brugende Skibe samt ind og udførte Varer stal soares. (See Fr. 7 Apr. 1777. 19 Apr. 1779 09 22 Apr. 1767 samt der anførte Anordninger. 1.) Ved Expeditionen fra Europa: 1 §.) Af de Skibe, son; fra Danmark, Norge og Slesvig til Eilandene og Gui nea expederes, skal ved Udgaaende derfra betales efter Stibenes Drægtighed i Extra Laste- eller Slave - Lastepenge af hver Last 571 Sf.; desuden Ransonpenge af hver Stipper og Styrmand for hver Sletdaler, han faaer i Syre, 2 Sf., og af hver Baadsmand eller Mas tros 1 Sf., som erlægges dobbelt af de Skibe, der fare med algiers Pas, efter Sr. 21 Aug. 1747. 2§.) Foranførte Afgifter skal iligemaade svares af de Skibe, som af Undersaatterne i Altona og Solsteen udredes, og til 9 Apr. til Guinea eller Eilandene i America afsendes, hvilke, da dem til denne Fart og Handel ved denne Anordning er given Tilladelse og Bevilling, skal svare de samme Af gifter, som undersaatterne i Danmark og Norge samt Slesvig af deres Skibe at svare ere paalagte.

3 §.) Men da af Undersaatterne i Altona og Holsteen deres Skibe, saavelsom af de Skibe, hvilke efter VI Cap. 2 Art. maatte være tilladte fra en fremmed Havn til Kysten af Guinea eller de americanske Eilande at henreise, denne Afgift ved deres Hengaaende ikke fan betales; Saa (paa det disse Rettigheder af alle paa disse Kyfier og Lande seilende Skibe paa en egal Maade kan blive betalte) sal Tolderen paa Eilandene, ved Skibenes Retour til de Kgl. Risger og Lande, udi de medgivne Toldsedler forklare, om deslige Stibe ved Indkommende have preduceret Toldseddel og dermed beviist, at Extra Laste- og Nansonpenge, og hvor meget for den Reise, allerede er bleven betalt, hvorefter vedkommende Tolder i den Havn, hvor Skiber i de Kgl. Lande retournerer, kan iagttage enten at fordre den hele Afgift eller og det, som derpaa endnu resterer.

4 §.) Alle indenrigste Victualier, Provisions, Manus factur og Fabrikvarer, som i de Kg. Pande (der have indenlandsk Frihed) falde, vore og forarbeides, ere ved Udgaaende fra Kgl. Havne i Europa aldeles fri for al Told, Consumtion og Accise.

5 §.) Ligeledes mane og andre til Levnetsmidler fornødne her ikke faldende Varer, saasom Vine, Specerier og deslige, for Told, Consumtion og Accise være fri.

6 §.) Fremdeles ere de til Eilandene forfendende Plantage: Reqvisita og til Møllernes Indretning fornødne Machiner og Redskaber (som efter II Cap. 4 Art. cre tilladte at hidkomme fra fremmede Steder for igien fra de Kgl. Lande derhen at udføres) fri for al Afgift.

7 §.) Item de asiatiske Varer, som fra Khavn til America forsendes.

8 §.) Af de Fr. em d. veftind. Hand. &c. VIII C. 1-3 Art. 9 Apr. de fremmede Manufacture, Fabrik: og andre Varer, som efter Ansøgning tillades herfra til Eilandene at henbri ges, skal ei betales mere ved Udskibningen til St. Croir, end af Varernes Værdie i Told 5 p. C. 2.) Ved Ankomsten til Eilandene: 1 §.) Af de Slaver, som ikke directe dertil føres fra Guinea med Underfaatters nes Skibe, al indtil videre betales den modereerte Told eller Recognition af hver fuldvoren Slave 4 Rdlr, halvvoren 2 dir, et Barn 1 Rdlr. Men de, som dertil feres paa Undersaatternes med behørige Passe forsonede Stibe, ere efter VI Cap. 6 Art. derfor befriede; Men Skulle deslige Slaver derfra henbringes og sælges til frems mede Steder, skal forestaaende Recognition af samme betales. (See Fr. 16 Mart. 1792. 4 09 6 §). 2 §.) De i I Art. 4 til 8 § anførte indenlandske Varer saa og Vine, Specerier, samt andre fremmede europæiske Va rer, som med Toldseddel bevises i Kongens Riger og Lande at være fortoldede, indpassere der fri. 3.§.) Af alle Slags fremmede Varer, som føres til St. Tho mas og St. Jan, erlegges Afgiften der af Værdien med 2 v. C. 3.) Til og fra de fremmede amea ricanske Colonier seal betales: 1 §.) Af Staver, Tøndes baand, Teglstene, Zingeler, Planker, Bielker og Spær, saavelsom Victualier af Hvedemeel, Riis, Bonner, Majs, item levende Kreature og Heste (som alt efter III Cap. 3 Art. fra de nordamericanffe Colonier til Eis landene mane indføres), skal paa St. Croip svares i Told af Værdien 5 p. C. Ligesaa al af disse og alle andre Slags americanske Producter og Provisionsvarer, som til St. Thomas og St. Jan indføres, uden Forskiel svares 5 p. C. af Varernes Værdie. (See Fr. 22 Apr. 1767. I P. 3 §). 26.) Naar efter III Cap. 3 Art. for bekomme Varer fra Nordamerica dertil igien udføres det bevilgede Qvantum Sukker eller Bomuld, da bes tales Fr. om d. vestind. Hand. c. VIII C. 3-5Art. tales i Told af dets Værdie ved Udgaaende 5 v. C.; Men 9 Apr. Tallast og Rom er ved Udgaaende fri. 3 §.) Af de seuropæiske Varer, som fra Eilandene til fremmede Colonier i America udskibes, skal ei nogen Afgift ved dgaaende derhen betales. 4.) Ved Skibenes Erpeditioner fra Eilandene til Europa: 1 §.) 2lf alle fra St. Croix til de Kgl. Lande udførende Producter betales, naar de udskibes, af Varernes Værdie 5 p. E.; dog al Rom og Mallast, som hidtil, for Afgift være fri. 2 S.) Naar der efter III Cap. 5 Art. for Slaver, som med fremmede Nationers Skibe ere blevne indbragte, Sukker og Bomuld til fremmede Steder udføres, da skal det skce med samme Skib, hvormed Slaverne ere indbragte, og næste udgaaende Reise, og af deslige Suf- Fere eller Bomuld betales i Told af dets Værdie 5 p. C. 3 §.) Ligesaa skal betales af St. Thoma's og St. Jans egne Producter, som til de Kgl. Lande udskibes, 5 v. C.; Men de dertil indbragte fremmede americanske Varer, som ved Indgaaende ere fortoldede, udgaae frit. (Sce Fr. 22 Apr. 1767. II p. 4 § og Fr. 4 Nov. 1782. 5 §). 5.) Af de fra Eilandene til Europa gaaende Retourskibe og Varer betales ved Hiemkomsten: 1 §.) Udi Lastepenge betales af hvert Skib, som saaledes retours nerer, efter dets Drægtighed og Maalebrev af hver Skibss læst 25 St. Courant, som tilligemed Tolden af Ladnik gen til Kongens Kasse skal erlægges. 2 §.) Af Suf ker og Bomuld, samt øvrige americanske Producter, som fra St. Croix til de Kgl. Lande indføres og der forblive, skal betales i Told ved Indkommende af Varernes Værdie 2 p. C. Spec., men af hvad, som deraf til fremmede Steder udføres, ikkun 1 p. C. Spec. (See, ang. Sukkere, Pl. 19 Mart. 1781). 3 §.) Af 3 Aars gl. Rom, som fra St. Croix til Danmark og Norge maae indføres og consumeres, skal her ikke beta- les Fr. om d. vestind. Hand. &c. VIII C. 5-6 Art. 9 Apr. les mere, end i Told 24 p. C. Spec. og Consumtion af hver Pot 6 Sk. Courant; Men den, som fra St. Croix indføres til Slesvig, og der forbliver, skal ved Inde kommende der være befriet for videre Afgift, end Told 2 p. C. Spec.; dog skal Consumtion 6 St. pr. Pot deraf betales, naar samme derfra til Danmark eller Norge udskibes, ligesom for Brændeviin, som derfra til Norge ndføres. (See Pl. 8 Nov. 1771 og 9 Jan. 1773). 4§.) De fra St. Thomas og St. Jan til Danmark, Norge og Slesvig udskibede Sukkere skal efter V Cap. 5 Art. ikkun til Udførsel antages, og imod 1 p. C. Recognition igien udskibes; og af de øvrige derfra medførte Eilandenes egne Producter, som udi bemeldte Niger og Lande forblive, betales Told 2 p. C., men af hvad deraf igien til fremmede Steder udføres, ikkun 1 p. C. 5 §.) Udi Accise stal i Khavn af hver Retour Ladning efter IV Cap. 3 Art. paa hidtil anordnet Waade betales 20 Rdlr; Men paa andre Steder ere Vedkommende for denne Afgift befriede. 69.) Saa skal og af de ames ricanste Varer og Producter, som hiembringes ved de fra Altona og de Kgl. Holsteenske Steder til St. Tho mas og St. Jan udredte Skibe, ved Retouren derfra betales udi Told Afgift af det, som forbliver udi Landet, 2 p. C. Spec.; Men af det, som strax angives til udenrigs Steder at udskibes, ikkun 1 p. C. Sp. Desuden skal af slige Skibe de i 1 6 ansatte Lastepenge beta les, samt for Extra-Laste- og Nansonpenges Betaling ef ter VIII Cap. 1 og 2 Art. behørig Nigtighed aflægges. 6.) Hvad udi America i Ancrage eller Havne Told af Skibe og Fartøier item udi Veierpenge skal betales: 1 §.) Af de Skibe, som fra Europa beseile Eilandene, betales af hvert Stib, i Proportion af dets Størrelse, udi Ancrage Penge 18 a 20 Rdlr; Men af de frem mede americanske Coloniers Fartøier, som paa Eilan dene Fr. om d. veslind. Hand. c. VIII C. 6 Art. dere i Proportion. dene lade og loffe, betales af hvert Fartsi paa 10 Læster 9 Apr. eller 20 Tons 2 Moir, paa 20 Læster 4 Rdlr, og saa vi: 2 §.) I Veierpenge skal betales, ligesom hidtil, af hvert 100 Pd 3 Sk. 3§.) Og udi Auctions Salario sal iligemaade, som hidtil, cr lægges 4 p. C. og beregnes saaledes, som nu eller fremdeles anordnes. Anordn. Ang. Tingenes Holdelse i Hede: 13 Apr. markens Fogderie i Aggershuus Stift (*). Cancel. P. 32. Formedelst Almuens ubehindrede Reiser til Kiøbstederne, Kobberværkerne og Markederne for at afhænde deres Varer, og indkiøbe fornødne Ting; samt for at de kan lettes i Alande Tiderne, naar de skal pløie og tils saae Jorden, samt indhøste Høet og Kornet; saa og fore medelst Veienes Beqvemmelighed, til Lettelse for Skydsfærd og Reiser for alle Tingsøgende, skal de zde almins delige Tinge i bemeldte Fogderie herefter paa efterskrevne Dage sættes og holdes, nemlig : Udi Næs Præstegield 9 Mart., 26 Jun., 1 Oct. 3 Ringsager $ II 28 4 = Vang F I5 3 Jul., 9 = Leuthen S 19 - 7 14 E Nomedahl F 21 9 17

Stange =
  1. 23

II - 20 Indfalder nogen af disse paa en Helligdag, skal næste Søgnedag være rette Ting: og Tægtedag. Fr. Ang. Forandring i Landmilitiens Indret: 13 Apr. ning i Danmark. (See Frr. 21 Aug. 1767 og 14 Sept. 1774). P. 34. 1.) Af (*) Forandret, i Henseende til Soste-Tingene, ved Rescr. 13 Febr. 1782. IV Deel. Ces Fr. ang. Landmilitien 1-18 §. 13 Apr. 1.) Af 32 Tor 3. B. (isteden for 40) skal indrettes et Læge, hvorimod al anden Udskrivning af Ca vallerie eller Jnfanterie ophører. 2.) Proprietai rernes Net skal begynde, naar Mandskabet har fyldt det 4de Nar. I Reserva-Rullen skal alle fra 4 til 40 Mar indføres. 3.) Deraf skal en over 18 Mar gammel 6.) De anføres som Reserva ved hver Soldat. stal tiene i 12 Aar, undtagen de fæste Gaard. Har nogen Lyst at tiene længer, og i alt tiener 16 Aar, skal hans Mundering foræres ham, som han maae bære, naar han lyster, da han desuden nyder alle de Friheder og Nets tigheder, som i forrige Landmilice Frr. have været de Enrollerede forundte. Hvo, som tiener 20 Aar, nyder sin Mundering og et Skildt med Kongens Navn at bære, samt 100 dir til at bygge et Huus eller at feste Gaard for. 9.) Efter 4 Aar maae ingen faae Gaard, undtagen han har været Soldat 3 Aar; dog maae en Søn faae sin Faders Gaard, fisnt han har tient mindre Tid. 10.) 49 Mand Landsoldater skal ved hvert gevorben Compagnie indlemmes. 11.) Af disse 49 Mand skal 20 stiftes til aarlig at komme til Ne gimentet for at exerceres 5 a 6 lger. 14.) Derimod ophøre Regim., Bataillons- og Compagnie-Sam linger ved Landmilitien, samt percevingen ved Kir ferne. 17.) Uld leveres den gifte Soldar tilbage at spinde for Betaling. 18.) Den, som har væ ret Landseldat i 6 Nar, mane blive Underofficeer, naar Proprietairen ei har noget billigt derimod. danne maae være ved hvert Compagnie. Kun 2 sace Naar saadan en i to Aar har været Underofficeer, nyder han videre Befordring, eller 100 Rdlr til Huns; Men tager han før Afskeed, er han forbunden at gaae til sin forrige Husbonds Gods. I øvrigt forbliver det især ved Frr. 4 Febr. 1733, 9 Dec. 1735 09 30 Mart. 1742. Von. Vdn. weg. d. Land-Ausschuss. Von. Wegen der mit dem Land: Ausschusse in 13 Apr. Schlesw. Golft. vorzunehmenden Veränderung. P. 73. Reglement. Ang. Indqvarteringen i Kiøbstæderne 21 Apr. Ei Danmark. (See Negl. 4 Aug. 1788.). P. 80. Politie Pl. Ang. en Belønning af 2 Rdlr for I Maj. bem, som angive Slagterne for at tage mere, end efter Capten; at afvise dem, fordi de ei der pleie at Fiebe; at falholde Roe: og Qviekisd blant Orefisd. (See Pol. Pl. 23 Sept. 1782). Jblant Frr. for 1766. .p. 145. Pl. (udstædt af Khavns Gouverneur, Magistrat &c., 10 Maj. Følge Rescr. til samme 4 Maj.) Om Gadernes orbentlige Broelægning i Khavn; at Broe Inspec 9 teuren skal lade Gaden lægge og give Special-Regning til hver Huuseier i Proportion af hans Gades og Rende teens Strækning; Bekostningen paa de Gader, som ei mindelig kan faacs betalt af Eieren, skal inddrives ligesom de af Grunden gaaende Skatter; og det Efterstaaende hefter paa Grundene, ligesom Indqvartering og andre Skatter. Intet Skigde maae antages til Tinglæsning uden Attest, at ingen Restants hefter til Broelægningen. Sortonge inden for Nendestenene maae Eierne selv lægge. Men er Tømmerværket indtil Rens bestenen eller de inderste Indbindings Stene forfaldne, og Eierne ikke strax ved Gadens og Rendestenens Lægning inpil sætte det i Stand, skal det besørges af Broe - Inspecteuren og Bekostningen ligeledes hefte paa Grunden. (See Fr. 20 Aug. 1777 09 Pl. 16 Nov. 1778). P. 167. (t) Confirmation paa H. N. Nissens Funda-11 Maj. ition af 20 Jan. 1764, hvorved Glostrup og Vallensbechs Kirkers Indkomster henlægges til fattige Borns Opdragelse. (Bag i samme er og Fundat. 9 Maj. 11760). [Cancel.]. Khavn 1764. 8vo. Ccc2 Pl. 4 Jun. 12 Jun. 18 Jun. 25 Ju 1. 25 Jun. 25 Jun. 25 Jun. 25 Jun. 25 Jun. 25 Jun. 29 Jun. Forb. p. Kruds Indførsel. Pl. Hvorved a't fremmed Kruds Indførsel til Danmark og Norge forbydes. Saasom ved Friderichss værk og andre Krudtværker i Danmark og Norge fabris queres ligesaa godt Krudt, som det udenrigske, i tilstrækfelig Mængde. (See Told-R. 1768). p. 86. Pl. (udstadt af Khavns Gouverneur, Magistrat &c.) Om publiqve Feieres Antagelse. Hvortil Mand: og Qvindfolk kan melde sig hos Renovations Inspecteuven. De nyde 4 Mk ugentlig og fri Skuffer og Koste. (See Anordn. 7 Maj. 1777). P. 168. Declaration der Vdn. 2 Apr. 1764. P. 87. Pl. Wegen der zu Ulzburg, und in dem Flecken Bramstedt im Amte Segeberg, wie auch zu 27ortorff in dem Amte Rendsburg und in der Stadt Eckernförde etablirten Post: Stationen. p. 89. Pl. Wegen der zu Aardesund neu etablirten Posts Station. P. 9o. Pl. Wegen der ordin. und Ertra-Posten von Flens burg nach Eckernförde, wie auch von Alpenrade nach Tundern. P. 91. Pl. Wie die zwischen Aardesund und Apenrade Reisende nach Hadersleben fahren sollen. p. 92. Pl. Betreffend die zu Bramstedt im Amte Segeberg neu angelegte fahrende Post-Station. p. 93. Pl. Betreffend die zu Ulzburg im Amte Sege berg neu angelegte fahrende Post-Station. p. 95. Pl. Betreffend die in der Stadt Eckernförde neu angelegte fahrende Post-Station. p. 96. Fr. At Delinqventerne i Danmark, isteden for at dømmes til nærmeste Fæstning, sal herefter dømmes til Arbeide i Khavns Sæstning (*). Cancel. P. 97. Da (*) See Rescr. 3 Mart. 1774.. Fr. om Delinqv. Fæstn. Arb. Da det, formedelst den nye Indretning ved en: 29 Jun. deel af Sæstningerne i Danmark, er befalet, at alle sammesteds til Arbeide hendømte Slaver skal herefter, undtagen et fastsat Antal, som skal forblive i Kronborg, være samlede i Khavn, for der i Fæstningen efter de over dem ergangne Dommes Tilhold at arbeide den fastsatte Tid ud, og følgelig at ingen saadan Delinqvent, som efter Loven og andre Kgl. Frr. eller Befalinger ved Retterne bliver dømt til Slaveriet, i andre Fæstninger, end i Khavn, maae indtages; Saa bliver til den Ende samtlige Ret tens Betiente i Danmark hermed befalede, at, naar de efterdags dømme nogen til at arbeide i Fæstningen, det da skal være til Fæstnings: Arbeide i Khavn, og ikke til at arbeide i nærmeste Fæstning, som hidtil ved Sr. 27 Tov. 1739 har været tilladt. Og skal en saas dan Slave, naar han i Fæstningen er indleveret, sammes steds nyde daglig til underhold 2 Sf. og en Portion Brod, saalænge han i Slaveriet forbliver. Men om nogen af Stadens Indvaanere eller og en og anden Pars ticulair sammesteds Fulde forlange een eller flere Slas ver til noget Arbeide at forrette, da maae en saadan Slave dertil afgives, dog at Vedkommende selv besørge Slaven afhentet og igien tilbageleveret i Stokhuset, imod for hver Slave at erlægge daglig 6 Sk. ved Afleveringen, og i øvrigt for ham at være ansvarlig. Skulde og nogen for lange 10 a 12 Slaver paa cengang til Arbeide, da skal i saa Fald en Gevaldiger følge med til Opsyn med Slaverne, uden nogen derfor erlæggende Betaling; ligesom og ellers ingen uregierlig Slave, uden Gevaldigerens Ops syn, skal vorde afgivet til Arbeide. Hvorimod, om no gen befindes at have givet Anledning eller været behiel pelig til nogen Slaves forhælelse eller Bortrommelse, da skal den Skyldige erlægge en Pengemulet af 100 Rdlr for hver i saa Maade undvigt Slave. Declas 30 Jul. 8 Aug. 10 Aug. Decl. ov. Fr. 2 Apr. 1764. Declaration over Fr. 2 Apr. 1764, om de paa udenrigs Steder oprettede Contracter af Consulerne at bekræftes. (Saasom samme tvertimod Kongens Hensigt er bleven mistydet). [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 99. Kongens Villie har dermed ikke været, at forringe de i Handel og Vandel af eller med Kgl. Undersaatter sluttede Contracter og Forskrivninger, eller at betage dem noget i deres hidtil hafte Gyldighed og Kraft, fiønt de ikke af vedkommende paa deslige Steder værende Consu ler ere efterseete eller underskrevne, saasom enhver derudi, Herefter ligesom tilforn, fuldkommen lades sin Frihed. Men de af Kongens Undersaatter, hvilke, som Skips pere og Matroser, have pan udenrigske Steder mellem sig saadanne Acter, Contracter og Instrumenter, som i Kgl. Retter skal fremlægges, at oprette, skal lade samme, til mere Troeværdighed, legalisere af de Kgl. etableerte Consuler. Til hvilken Ende de Kgl. Consuler og alle øvrige Undersaatter, som dette angaaer, herved befales, foranførte Fr. 2 Apr. 1764 ikke anderledes at fortolke, men holde sig den saaledes med Kongens Hensigt overeens stemmende efterrettelig. Pl. (udstedt af Khavns Gouverneur, Magistrat :c., i Følge Rescr. til samme 15 Jun.) At Huuseiere og de, der boe i Rieldere, skal fra I Sept. af, foruden ordinair Renovations-Skat, svare ligesaa meget til Gades feierne, som i Vægterpenge, hvilket Vægteren indkræver. (Ophævet ved Pl. 19 Jan. 1771). p. 169. Patent. Wodurch die zum vormals ploenischen An theil gehörige Aemter und der Gieschenhagener Di strict, zusamt der Stadt Ploen, mit der in Schlesw. Holstein etablirten Gen. Brand-Casse vereiniget werden. (Cfr. 29 Oct. 1759). p. 100. Raad= Pl. om Afgift p. Gr. Taxten i Khavn. Naadstue-Pl. Ang. en Afgift, som lægges 13 Aug. paa Grundtaxten i Khavn til Udgifternes Bestvidelse ved de Fattiges Vasen. p. 170. Da der til Udgifternes Bestridelse ved de Fattis ges Væsen, indtil videre, efter Rescr. 10 Apr. 1762 aarlig skal legges 9000 Rdlr paa Grundtaxten i Khavn, og det, i Henseende til sammes udredelse, uden forfiel af Kgl. Slotte, publique og private Bygninger, item af Privilegier, Friheder og Benaadninger, af hvad Navn og Beskaffenhed det være kunde; og det end videre ved Rescr. 13 Maj. 1763 er befalet, at ommeldte 9000 Rdlr skal svares fra 10 Apr. 1762, samt uden Afkortning indkræves, ligesom alle andre Byens Skatter, og at Bekostningerne derved maae lignes paa Grundtaxten, samt at bemeldte Kapital i 2 Terminer, nemlig hvert Aar, til Præses og Directeurerne for de Fattiges Vxsen skal betales; Jtem ved Rescr. 6 Jul. 1764 cr approberet den, over de forhen ei opmaalte under Stadens Matricul indbegrebne Grunde, nu (efter foregaaende Opmaaling og Conference) fastsatte Grundtaxt, der, ligesom den øvrige Deel af Staden, skal lignes til forskrevne til de Fattige aarlig svarende 9000 Rdlr; Saa er paa hver 100 Rdlrs Grundtaxt for Aar i dette Tilfælde bles ven lignet at skal udredes 3 TK 6 Sk. Hvilket herved til alle Vedkommendes Efterretning bekiendtgiores, at, naar Stadens Rodemestere indfinde sig hos dem, de da, imod de dertil indrettede trykte Qvitteringer, ville udbetale, hvis enhver efter sin Grundtaxt, som i Mands tallerne findes anført, hver Termin tilkommer at svare. Denne Afgift indkræves hvert lars April og October Maaneder; Og bliver intet Skisde herefter antaget til Tinglysning, uden dermed følger Attest, at paa Grunden ikke er nogen eftelse til denne Afgift. Hvilke Attea ster dog ikke skal blive Vedkommende til ringeste Bekostning. Ccc 4 pl. 20 Aug. 20 Aug. 20 Aug. 31 Aug. 31 Aug. Pl. om Pr. Styrs Eftergiv. Pl. Ang. Prindsessestyrs Eftergivelse for Dan mark og Norge (til Prindsesse Wilhelmine Caroline). P. 102. Samme paa Tybs for Stæderne, Amterne &c. i de tydske Provindser. p. 104. Samme for Ridderskabet c. i Slesvig. p. 105. Gen. T. Kammer-Pl. (Resol. 9 Apr.) At af alle Slags til Khavn indførte fremmede Lærreder, enten de til Vestindien udføres eller her forblive, 4 p. C. Told skal betales. Dog undtages fremmede gemene grove Hor, Blaar og Hampelærreder, som ei maae indføres til Danmark og Norge efter Fr. 10 Nov. 1741. (See Told:S. 1768). p. 107. Gen. Toldkammer-Pl. (Resol. 9 Apr.) Ang. en Præmie og Tolds Gotgiørelse for de i Khavn raffi nerede og til fremmede Steder udskibende alle Slags Tops sukkere saavelsom Sirup. p. 108. Extenderet ved Pl. 16 Sept. 1773. For at facilitere Debiten paa det fra de Kgl. ameri canske Eilande hidbragte og i Khavn raffinerede Suffer, er indtil videre bevilget, at for hver 500 Pd alle Slags Topsukkere, som af raae fra bemeldte Eilande hidbragte Sukkere er bleven raffineret, maae ved Udskibningen til fremmede Steder af den Kgl. Kasse gotgieres og betales en Præmie af 5 Rdlr, og for hver 5000 Pd i Raffis naderierne i Khavn virket Sirup ligesaa 5 Rdlr; Hvil ken Præmie til Vedkommende kan ventes udbetalt paa efterskrevne Vilkaar: 1.) Ingen Præmie gotgieres paa andet her forarbeidet Sukker eller Sirup, uden paa det, som til Vands og med herfra gaaende Skibe udføres, ei heller naar mindre vantum, end 500 Pd Topsukker eller 5000 Po Sirup, hver Sort for sig beregnet, paa eengang og med een Skibsleilighed udskibes. Hvert Sukker Raffinaderies Eiere, eller hvo samme 2.) fores Pl. om Præmie f. Suffer c. 2-5 §. forestaaer, fal, hver Gang noget Quantum af derudi 31 Aug. forarbeidet Sukker og Sirup til fremmede Steder (hvorpaa Gotgiorelse forlanges) vorder forsendt, meddele vedkommende Udskiber sin i behørig Form indrettet Attest, hvori under Dag og Dato bør findes anført, hvad Qvantum Topsukker eller Sirup, under hvilket Mærke, samt til hvem er udleveret, og at saadant til fremmede Steder at udßßibe destineret Suffer eller Sirup i hans Raffinas derie virkelig er forarbeidet og tilveiebragt. 3.) Denne Attest skal Vedkommende, som angive at udskibe deslige Sukker eller Sirup til fremmede Steder, paa Toldkammeret indlevere og tillige paa Angivelsen ed aflægge: "At det til udslibning angivne Qvantum Suffer eller Sirup virkelig skal udføres til fremmede Ste der, og med hans Villie og Vidende ei noget deraf udlosses i de Kgl. Riger og Lande." Hvilken edelige Ans givelse af Told Inspecteuverne al paategnes og attesteres, at samme enten i deres Nærværelse af vedkoms mende Angiver er underskreven, eller og at Angiveren er en dem bekiendt Mand, hvis egen Haand og Underskrift derunder findes. 4.) paa saadan attesteret edelig Angivelse tegner vedkommende Obervisiteurer eller Toldbetientere, hvad Dato dette angivne Sukker eller Sirup, efter den rigtig befundne og udi Veiersedlen anførte Vægt, er bleven bragt om Bord og i Stibet inda Ladet; Hvorefter Skipperen erholder vedborlig Toldseddel; og kan dernæst, efter Toldskriverens paa fors hen meldte attesterede Angivelse anførte Beregning over Gotgiørelsens Beløb, saadan Gotgiørelse til Udskiberen imod Qvittering udbetales, og derefter til Omdrag og Udgift udi Told Regnskabet passere. 5.) Skulde imod Forhaabning nogen misbruge denne Benaadning og tilsagte Gorgiørelse, og ved ulovlig Omgang søge at tilsnige sig samme, forblive ikke allene de Varer, ved hvilke €cc5 Pl. om Præmie f. Suffer c. 5 §. 31 Aug. hvilke Urigtigheden findes, alle confiskerede, men den 7 Sept. Skyldige skal endog, foruden Benaadningens Fortabelse, med tilstrækkelig arbitrair Penge: eller og, efter Sagens Befindende, med anden endnu haardere Straf ansees. Fr. Ang. til hvilke Fæstninger i Norge Delinqventer herefter skal hendømmes. Cancel. p. 111. Formedelst den nye Indretning ved nogle af Fæstningerne i Norge modtages herefter ingen Slaver uden i Friderichsstad, Kongsvinger, Tronhiem, Aggershuus, Friderichssteen og Vardsehuus (*); naar derfor nogen Delinquent efterdags efter Sr. 27 Lov. 1739 dømmes til Arbeide i nærmeste Fæstning, skal det være til den af forbemeldte 6 Fæstninger, som er nærmest det Sted, hvor Delinqventen er arresteret (**). (Re ften af denne Fr., ang. Slavers Underhold &c., er liges som Fr. for Danmark 29 Jun. 1764). Anord- (*) Cfr. Rescr. 1 Sept. 1779 og Canc. Br. 2 Mart. 1793. (**) Tillige er det ved Rescr. 6 Febr. 1767 (til Vice-Stat holderen at tilkiendegive vedkommende civile Qvrighed i Sorge) besalet: At, da ester Fr. 6 Dec. 1743. 14 Almues golf at Mandkionnet, der ikke kan udrede de idemte Pengeboder, skal af Øvrigheden sendes til den commanderende General, som anordner, i hvilken Fastning de derior skal arbeide, men det siden ved Fr. 7 Sept. 1764 er lastsat, at naar nogen Delingvent i Norge dammes til gænings Arbeide, skal det være til den af de i samme Fr. benævnte 6 Fæstninger, som er Arresten nærmest, det og betydelig vilde forøge Almuens Byrde, i Fald de skulde med Bagt og Skyds befordre nogen Ar restant til en anden Faining, end den, som er nærmest ved hans Arrest; Saa skal de Perfoner, som i mangel af de idemte Beders Betaling af Øvrigheden henvises til Fæstnings Arbeide, modtages udi den deres Boelig nærmest beliggende Fæstning; og naar nogen Dragon eller Soldat at de nationale Regimenter for Mangel af idømte Beders Betaling bliver condemneret til Fæstningss Arbeide, skal det tilkiendegives for vedkommende Regi mentschef, naar saadan Dragon eller Soldat til Fastningen bliver indbragt. Adn. om Tingene i Øvre-Tellem. Anordning. At Sommer-Tingene i Øvre-7 Sept. Tellemarkens Fogderie maae herefter og indtil videre indstilles og ophøre. Saa at det for Almuen der mane forblive ved 2de, nemlig Vinter: og goste:Ting, aars lig at holdes og foretages saaledes, som ved Anordn. 28 Febr. 17270g 13 Jul. 1753 er fastsat. (Saasom disse Sommer-Ting vare Almuen til Hinder i at drive deres Laste Brug, samt i at indavle deres Græs i Udmars ferne). Cancel. p. 113. A Fr. om Kornskatten i Penge af Danmark for 1765. 1 Oct. P. II4. Patent. Nach welchem in Schleswig, Holstein a. 1 Oct. Pinneberg das Mag. Korn, Heu und Stroh für 1765 bezahlet werden soll. p. 116. Høieste Nets Patent for 1765. P. 117. 12 Oct. Confirmation der Brand- und Affecurang Casse: 22 Oct. Von. für Arroeskiöping. p. 125. Von. Die Errichtung einer General Brand-Ver: 5 Nov. sicherungs Societet in Oldenburg und Delmenhorst betreffend. p. 141. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 5 Dec. 30 Nov.) Om adskillig Misbrug og Uorden ved Fris derichs Hospital at forekomme. p. 173. De, som imod de fastsatte Anordninger søge at paatvinge Hospitalet deres Patienter, samt de, som deri lade sig bruge og gaae til Haande med at føre eller udlede Patienterne til Hospitalet, og der afsætte eller slippe dem, skal (enten det er Hyrefudske eller andre) bøde til Hospitalet fra 2 til 20 Rolv efter hvers Stand og Omstændigheder; Men i Mangel af Betaling skal de undgielde paa Kroppen enten med at bære spansk Rappe, staae i Gabestok, eller deslige, om det er gemene re beids: og Tienesteryende, eller med nogle Dages Fangset paa Vand og Brød efter Sr. 6 Dec. 1743, om det er ufor: Pl. om Friderichs Hospital. 5 Dec. uformuende Borgere eller andre saadanne Folk. (Resten af denne Pl. angaaer Hospitalets Jurisdiction, som er ophævet ved Fr. 15 Jun. 1771). 7 Dec. 7 Dec. 18 Dec. N. Kammer. Pl. (Resol. 11 Jun.) Ana. Stemplets papiirs Fr. 23 Jan. 1719. 4 Art. (See Fr. 27 Nov. 1775 7 §). P. 154. Pl. Betreffend d. gestemp. Papiirs - Von. 1 Maj. 1703. 5 §. p. 155. Fr. Ang. hvorledes Land-Eiendommene i Norge maae adfties. R. Kammer. p. 156. Gr. Da Kongen gierne seer, at Land: Godset i Norge ved forefaldende Leiligheder adskilles udi mindre og flere Dele, hvorved baade Landet bedre fan dyrkes og Indbyggernes Antal formeres; saa bliver (til Jordebrugets desto bedre Conservation, samt paa det Byrden af de Kgl. Contributioner og publiqve Udgifter, der hefte paa Skylden, kunde stedse blive lige imellem alle Opsidderne) følgende befalet: Naar nogen Jordebrugs-Eier efterdags fra sin Gaard vil afhænde nogen Plads eller Deel, som efter Matris culerne under Gaarden ligger og henhører, skal forst af vedkommende Sorenskriver og Mænd mod lovlig Betaling ved en lovformelig Forretning beskrives en faas dan Pladses eller Deels Strækning, Grændser og gers lighed, og derhos tillige fastsættes, hvormeget Hovedgaarden i sin Skyld ved saadan Abalienation bør afgaae, og det fraskilte Stykke igien panlægges, hvorefter saas vel Kiøber som Sælger til Kgl. Skatter og andre af Jordegodset gaaende Afgifter, hver for sin ansatte Deel, bliver ansvarlig. Og maae inter Skisde, som paa saas dant separeret Stykke meddeles Kiøberen, læses til Tinge, forinden samme Stykke ved Rettens Middel paa fores skrevne Maade er fyldsat; hvilke Forandringer Stedets Soged, efterat disse Forretninger af Amtmanden ere ap probe= Fr. om Land-Eiendommene i Nge. proberede, til Efterretning ved Rentekammeret, skal an: 18 Dec. føre i sin ved Regnskabet aarlig indsendende Ertracts Matricul. Dog er under flige Abalienationer ingen Herligheder at forstaae, som under Gaarden ere matris culerede, saasom samme ei maae separeres fra Grunden. Pl. At fra denne Placats Publications Dato 25 Dec. mane ingen fremmede Uld Rarder til Aggershuns Stift i Norge indføres, ei heller efter 1 Aars Forløb der forhandles andre Karder, end de, som ved Uld- Karde Fabriqven i Christiania eller og i Danmark ere forarbeidede; (Saasom ved bemeldte Fabrik haves Kar der af ligesaa god Bonitet og til ligesaa billige Priser, som de udenlandske). Hvorimod Eteren af Barde. Ja briqven i Christiania skal holde fornødent Oplag og Forraad af Karder i Christiania, Friderichshald og paa Bragnæs, samt dem for billige Priser sælge. (Sce Told R. 1768). Gen. Toldkammer. p. 158. Fornyelse af General-Pard. 4 Jan. 1764 09 10 26 Dec. Mart. 1762 (fornyet 1 Jun. og 29 Dec. 1762) paa eet Aar. p. 159. Samme paa Tydsk. p. 161. 26 Dec. Rappels: og Gen. Pardons Patent, som prolon: 27 Dec. gerer General Pard. for Søefolk 30 Dec. 1762 og 19 Jan. 1764 til 1765 Wars Udgang. p. 163. 1765. Nenovations-Commissions-Pl. Hvorved Khavns Ind: 4 Jan. vaanere advares at lade deres Rendestene ophugge, m. v. (See Pl. 19 Jun. 1771). P. 149. Renovations Commissions Pl. (Rescr. 4 Jan.) At 10 Jan. ingen maae unddrage sig fra Seiepengenes Betaling. (Ophævet ved Pl. 19 Jun. 1771). P. 150. Confir Conf. p. Fiellerups Liigkasse. 11 Jan. (†) Confirmation paa en af Soren Fiellerup med flere under 22 Nov. 1764 oprettet Convention til en Liigkasse. (See Confirm. paa Fælleds: Omsorg 4 Febr. 1772). 800. 14 Jan. 14 Febr. 18 Febr. 18 Febr. 20 Febr. 20 Febr. 23 Febr. Abermalige Erneuerung d. Gen. Pard. Pat. 30 Dec. 1762. (Cfr. 19 Jan. 1764). P. 3. Renovations Commissions Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Jan.) Ang. Roestarns udførsel, Pris veter, med videre. (See Pl. 29 Apr. 1771, 2 Jun. 1779 og 8 Maj. 1788). P. 5. Hebammen Ordnung für Holstein, Pinneberg, Altona und Ranhau. (Cfr. 13 Nov. 1769, Pat. 18 u. 20 Dec. 1787). P. 79. Samme for Slesvig. p. III. Fr. Om den Uniform, som de dimitterede og paa Pension staaende Officerer herefter skal bære. [Gen. Krigs - Directorium]. p. 1o. 1785. Forandret ved Pl. 10 Mart. 1783. 4 § og 1 Oct. De maa herefter ci bære Regimentets eller Corpsets Uniform, men skal, 6 Maaneder efterat de have er holdt Afskeed, aflægge samme; Dog skal de, naar de opholde sig i Garnisonerne og hvor militairisk Indqvara tering findes, i Fald de vil betiene sig af den forundte Tilladelse at bære felt: Tegnet, altid bruge en simpel Uniform af den ved Armeen brugelige Couleur med hvid Vest og Solo Arelbaand; Men er det ei i 2fsteden indført, at de maae bære Felt-Tegn, eller og de ere caffeerte, maae de ei bære nogen Slags militairis Mundering. Samme paa Tydsk. p. 12. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 22 Febr.) Hvorved Pl. 10 Mart. 1764 ang. Øllets For hoielse forlænges paa I War. p. 151. Ind Pl. om Casernernes Opbyggelse. Indqvart. Commissions Pl. (Neser. til 25 Febr. thavns Magistrat 30 Nov. 1764) At Gen. Brigsi Oirectorium skal paatage sig Casernernes Opbyggelse, mod at Staden: 1.) Med Militair - Etaten liqvides ser Ovarteerpengene indtil 1 Jan. 1765. 2.) Der fter i 10 Aar aarlig betaler 45000 Rdlr. 3.) Men ora 1775 Aars Begyndelse og siden stedse ikkun 35000 dlr aarlig i 2 Terminer, nemlig til hver Jun. og Dec. Udgang (*). P. 13. Liste over Consulerne. p. 15. Fr. Ang. Extraskatten i Norge. (See Fr. 14 Nov. 2 Apr. 772). p. 29. = Confirmation paa Skyde Compagniets 19 Apr. Convention i Khavn af 20 Dec. 1764 (**). [Cancel.]. ). 20. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 26 Jun. 21 Jun.) At alle de, som vil reise fra Khavn ud af Landet, bør være forsynede med vedkommende Øvrigbeds Pas. Hvorfore det skal være forbudet, saavel den il Lybek afgaaende Paketbaad, som Skippere og an ore, til Udførsel af Landet at modtage saadanne Reis sende, som ei med Reisepas behørigen ere forsynede, saa fremt de ikke vil vente derfor at vorde mulcterede, efs ter Omstændighederne, fra 10 til 50 Rdlr. (Saasom adskillige af de fra Khavn Reisende paa nogen Tid ikke have bekymret sig om, at see sig forsynede med vedkom mende Øvrigheds Pas, og desuagtet, tvertimod de herom giorte Anordninger, ved Færgestederne ere overførte, uden at der enten af dem forlanges eller de i forveien forevise deres Pas, hvoraf adskillige Uleiligheder og Uor: (*) Cfr. Rescr. 16 Jul. og 24 Sept. 1784. (**) Cfr. Confirm. 27 Jan. 1779. den IV Deel, 200 Pl. om Udreisendes Passer. 26 Jun; den kunde flyde. Cfr. Pl. 18 Nov. 1771. 6§. Neiere bestemt ved Pl. 28 Oct. 1791. 5 § og Pl. 15 Apr. 1794). P. 151. 5 Jul. 16 Aug. 5 Sept. Fr. Hvorved al utilladelig Forsamling og Sammenkaldelse af Almuen i Torge paa det alvorligste forbydes. Cancel. p. 33. Gr. Endeel af Bønderne paa nogle Steder i Norge have, isteden for med Sømmelighed og ved nogle faa Udstikkede at lade deres Anliggende frembringe, paa nogen Tid i stor Mængde forsamlet sig, ja endog, deels ved Budstikke, deels ved Bud og Breve, sat Almuen Stævne til en vis Tid og Sted, hvorved lettelig endeel Uorden kan foraarsages. Da saadan Adfærd er aldeles stridende imod Loven og Anordningerne, bliver hermed al saadan Allmuens utilladelige Forsamling paa det alvorligste forbudet og afskaffet, ligesom og ingen herefter, tvertimod Loven, maae understaae sig uden vedkommende Øvrigheds Befas ling at sammenkalde Almuen enten ved Budstikke eller paa nogen anden Maade, alt under Straf paa Livet eller med fæstnings Arbeide i Jern efter Sagens Be saffenhed. Fr. om Kornatten i Danmark for 1766. p. 34. Pl. Hvorved alle og enhver advares og især Indbyggerne paa Khavns, Friderichsborg og Cronborg Amter alvorligen formanes, at, naar de befinde nos gen, som giør sig skyldig i Vilottyverie i Kongens der forbeholdne Vildtbane, de da samme for Ober- eller Hosjægermesteren firar angive og, om det er mueligt, den Skyldige tillige opbringe, da den eller de, som ikke ellers efter Embeds Medför ere pligtige at paaagte Kon gens Bildtbane, og vise deres Nidkierhed og Troeskab, skal nyde de af stongens Staffe, nemlig for hver Krybeskytte, som de pangribe og bringe tilstede, 100 Rdlr, Pl. om Krybeskytters Opbr. Rdlr, og for hver, som de beviisligen angive, 50 Mdfr; 5 Sept. da og Angivernes Navne, om forlanges, altid skal fors ties. (Saasom endeel Personer, uagtet den betydelige Straf, som Loven og Jagt fr. 18 Apr. 1732 dicterer dem, der skyde eller ødelægge noget Vildt i Kongens Vildtbane, dog paa nogen Tid have tildriftet sig i samme Bildtbane under Khavns Amt at fælde Vildt, og til den Ende sig der endog complotviis skal have indfundet). R. Kammer, P. 44. Taxt (udstadt af Gen. Toldkammeret) paa Røg og 5 Sept. Snuftobakker. (See Taxt 19 Jun. 1773). P. 45. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Oct. 11 Oct.) At ingen i Khavn maae handle det allerringeste med nogen Slave, og hverken af ham kiøbe eller til ham sælge noget (undtagen de til hans nødtorftige Underholdning fornødne Fødevarer), og mindre for ham veple Bancosedler eller Penge; Men de, som forsee sig derimod, skal straffes som de der handle med Soldater og andre til at sælge Uberettigede, og følgeligen maae de, som have Slaver i Arbeide for Betaling, ei heller bruge dem til at gaae noget rinde for at kiøbe noget. p. 152. Høieste Nets Patent for 1766. P. 49. 18 Oct. Patent. Vermöge dessen in Schleswig, Holstein u. 18 Oct. Pinneberg das Mag. Korn, Heu und Stroh für 1766 bezahlet werden soll. P. 57. Renovations Commissions: Pl. Hvorved Indvaa: 19 Oct. nerne i havn alvorlig advares at rette sig efter de Kgl. Anordninger, som forbyde at udkaste eller udskylle Ureenlighed paa Gaderne eller i Rendestenene, nemlig Fr. 21 Maj. 1680, 25 Apr. 1702 og Pl. 14 Febr. 1765. (Ophævet ved Anordn. 7 Maj. 1777). P. 59. Forholds Ordre (udstedt af Renovations Commis: 19 Oct. fionen) for Risrekarlene ved Khavns Renovationsvogne. (See Pl. 19 Jun. 1771). P. 153. Cons Concession ang. Guinea. 1 Nov. (†) Concession, hvorved Christiansborg og Fredens borg med tilhørende Loger paa Kysten Guinea overlas des det guineiske Handels Societet til Brug i 20 Aar, confirmeret d. 11 Febr. 1766. (See Fr. 12 Maj. 8 Nov. 15 Nov. 24 Dec. 1777). 4to. Pl. Ang. deres Tiltale og Straf, som bortstiele Tommer og opftablet Favne:Brænde i Kongens Stove paa Khavns, Friderichsborg og Cronborg Amter; Hvor aarlig et vist Stykke borthugges, og paa den ryddede Plads unge Træer plantes til Skovenes Fremvært og bestandige Vedligeholdelse. (See Skov: Fr. 18 Apr. 1781. 40, 41 09 48 §). p. 63. Brücken-Ordnung für die Stadt Arroeskiöbing. Paa Tydsk og Dansk. p. 65. Forklaring over Fr. om Extrastatten i Norge 2 Apr. 1765. 2 Art. (See Fr. 14 Nov. 1772). P. 76.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Chronologisk_Register_over_de_Kongelige_Forordninger_og_Aabne_Breve,_samt_andre_trykte_Anordninger_som_fra_Aar_1670_af_ere_udkomne,_..._IV_Deel_(1746–1765)&oldid=171036"