Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)
Chronologisk Register
over de
Kongelige Forordninger
og
Aabne Breve,
samt
andre trykte Anordninger,
som fra Aar 1670 af ere udkomne,
tilligemed
et nøiagtigt udtog
af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed
angaae Undersaatterne i Danmark og Norge,
forsynet med
et alphabetisk Register
ved
Jacob Henric Schou.
IX Deel.
Som indeholder K. Christian VII Fer. fra 1785 til 1788.
Anden Udgave.
Kiøbenhavn, 1795.
Trykt hos Joh. Rudolph Thiele. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf/6 E
Christian VII Forordninger
fra 1785 til 1788.
rneuertes Verzeichniß derjenigen Immobilien, Haus
ser und Ländereyen im H. Schleswig, welche, zu
følge der Von. 12 Jun. 1739, das Jus Superioris
Inftantiæ behauptet haben, mithin im Schuld, und
Pfand Protocoll des Ober Gerichts aufgeführet wors
den, nebst denen nach dem leßten Verzeichniß vom
Ausgang des 1765ften bis zum Schluß des 1784ften
Jahres erfølgten Veränderungen und Zusägen.
P. 225.
1785.
2 Jan.
Raadstue: Pl. (Resol. 29 Dec. 1784, be: 7 Jan,
fiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Told Kamme
rets Brev 4 Jan.) At fremmed Talg indtil videre
maae indføres til Khavn mod de i Toldrullen bes
stemte Rettigheder, nemlig 2 Rdlr 12 Skil. per Tønde
- 14 Lpd., foruden Consumtion og Accise. p. 262.
R. Kammer-Pl. ang. Repartitionen af den extras 21 Jan. ordinaire Bekostning paa den i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Danmark indquarterede Rytter og Husar Regimenter i det Aar, fra 26 Oct. 1784 til Aarsdagen 1785. (Hvilken, da Fouragen er anskaffet deels ved Licitation, deels ved udskrivning og deels ved Accord, beløber sig, foruden det, som af Kongens Kasse efter bemeldte. 21 2 Frs Pl. om extr. Bekostning for Fourage. 21 Jan. Frs 3 § gotgieres, til 137 Skil. pr. Tønde af det cons 26 Jan. 31 Jan. tribuable Ager og Engs Hartkorn i Danmark, som med 1785 Aars Januari Qvartals Skatter skal udredes). P. 5. Pl. At fremmed Havre og Havremeel (cfr. Pl. 22 Sept. 1784) samt Rug og Byg maae indføres til Norge Sondenfields mod medereret Told 15 Stil. pr. Tønde indtil 31 Dec. 1785; Men Brg saas velsom Havre Nordenfields toldfrie indtil 15 Jun. 1785; Og maae disse Benaadninger gielde, hvad en ten Varerne indføres med inden eller udenlandske Skibe, uden Forskiel indtil 15 Jun. 1785. Men for saavidt bemeldte Benaadninger fra den Tid af vedvare, maae til Indforselen alene bruges indenlandske Skibe. (See Pl. 19 Oct. 1785). P. 3. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 28 Jan.) At Brygger Lauget i Khavn, i Betragtning af den endnu i dette Aar vedvarende hoie Priis paa Bygget, maae i eet Aar, fra den 23 Jan. 1785 at regne, tilstaaes en Forhøielse i Taxten, nemlig paa 14 Marks Øllet til 16 Mark, og paa 8 Marks Øllet til 9 Mark Tønden; Hvorhos samtlige Vertas huusholdere og Øltappere i Khavn advares, at de i der Aar, som denne Forhøielse vedvarer, i Henseende til Øllets Udsalg i smaae Maal, holde sig pl. 6 Dec. 1771 efterrettelig, og i Følge deraf ei tage mere for 1 Kande af det saa kaldte 4 Dalers Di, end 4 fil., og for en Pot 2 Stil. (See Pl. 18 Jan. 1786). P. 263. 2 Febr. Patent, betreffend die Einrichtung der Landschaft Bredstedt zu einem besondern Amte; wie auch die Aufhebung der Stiftsvogtey Bordelum, und die damit in Ansehung des Kammeral. Wesens verknüpften Vers änderungen. p. 6. Raad. 16 Febr. Raadstue-Pl. At da Conrad Frideric Schuls den 17 Jan. 1785 af Magistraten er beskiks fet til at være Skorsteens Renovations Mester i Forstæderne uden for Khavns Østers, 17ørre og Vester Port, samt saavidt som Stadens Grund uden for samme strækker sig, saa ville Vedkommende i dette District, som behøve at lade Skorstenene feie, ei derom herefter henvende sig til andre, end bemeldte Skorsteens Renovations: Mester Schulg, der for nærværende Tid er boende i Gaarden No. 15 paa Vesterbroe. p. 264.
23 Febr. Hof og Stads Rets Pl. (Rescr. til samme 18 Febr) ang. Procuratorerne. p. 11.
1.) Procuratorerne eller de af dem Befulds mægtigede, saavelsom og de Parter, der selv vil mode uden Procurator, skal være pligtige at indfinde sig ved Retten Kl. 9 Mandag morgen, for at være tilstede, naar Sagerne paaraabes, paa det at de til hver Retsdag indstevnte Sager efter deres Tour og Nummer i Listerne kan vorde incaminerede, eller, naar Vedkommende ikke finde dette nødvendigt, tilbagetagne; og skal enhver Procurator eller Part, som heri findes forsømmelig, erlægge 1 Rdlr til Fattigbossen, førend det maae tillades dem at fremkomme til Protos collen med den Sag, som formedelst hans udeblivelse ikke til rette Tid og paa rette Sted i Protocollen har kunnet blive anhangiggiort; men ifald de ikke skulde indfinde sig, førend de nye Sager ere til Ende, da stal de tilforpligtet være at erlægge 2 Rdlr til Fattige Bessen, førend en saadan forbiegaaet Sag paa den Dag maae incamineres.
2.) Enhver bestikket Hof- og Stads-Rets Procurator maac fun have een Guldmægtig, som for ham maae møde i Retterne, hvilPl. om Hof- og St. Nets Proc. 2 §. 23 Febr. hvilken enhver Procurator skriftlig skal opgive for Rets 25 Febr. ten, forinden han, som Fuldmægtig, maae tillades for fin Principal at møde; og skal Retten lade sig forevise den benævnte Fuldmægtiges Attest af det juridiske fas cultet, at han har juridisk Examen, forinden han maae tillades, som Fuldmægtig, at møde i Retten, da en Procurator i sit Forfald ikke mane lade møde ved nogen anden, end enten sin saaledes angivne Fuldmægtig eller en anden Procurator; men naar en Procurator forandrer Fuldmægtig, skal han ligeledes anmelde det for Retten, da ingen maae admitteres at møde for en Procurator i Retten, uden enten en anden Procus rator eller en saaledes for Retten anmeldt examineret Fuldmægtig. Pl. ang. en neiere Bestemmelse af det Indskud, som ved Indtrædelsen i den under 30 Aug. 1775 oprettede almindelige Enkekasse skal erlægges for enhver forlangt Pension, samt flere Poster bemeldte Kasse angaaende. Cancel. p. 13. Gr. Saasom, siden Oprettelsen af den almindelige Enke Kasse, ikke alene Sandsynligheden om menne. stenes forestaaende Levetid efter den opnaaede forffielli ge Alder, samt dens Anvendelse paa Enke Pensions Anstalter ved forbedrede Dødeligheds Tabeller og der efter anstillede nøie Beregninger, er bragt til større Paalidelighed, men og ved bemeldte Kasse selv den under visse Forudsættelser modererede Ansættelse af de i samme giørende Indskudde efter Erfaringen og ved Sagens noiere Overveielse er befunden ikke at kunne have Sted, og at i Følge heraf, efter Directionens og de af samme raads førte Mathematikers eenstemmige Eragtning, den Fundas tionens 3 § vedføiede Indskuds Tabel nødvendigen vil være at forandre i Overcensstemmelse med de senere Oplysnin ger, Pl. om den almindelige Enkekasse. ger, saafremt Kongens Kasse, som, efterat den fors 25 Febr. rige Land Militair Etatens Pensions Kasses Fond for nogle Aar siden ganske er medgaaet, allerede findes be byrder med alle de Pensioner, som deraf burde udredes, ikke paa nye skal være udsat for saadan med Tiden bes frygtende Byrde; saa har Kongen ved disse Betragts ninger fundet Sig bevæget til, paa bemeldte Direce tions Forestilling, at apprebere den herved hæftede for andrede Judskuds-Tabel, som samme har ladet beregne efter de siden Kassens Oprettelse bekiendt blevne og ved Erfaringen bestyrkede Grundsætninger, og hvori det af Interessenterne giørende Indskud er ansat deels Høiere og deels ringere, end i den forrige, men i alt saaledes,. at enhver indtrædende hverken betaler meer eller mindre, end den hans kone i hendes muelige Enke: Stand fors sikkrende Pension ved noieste Udregning er befunden at være værd. Denne nye Indskuds Tabel sal herefter i den forriges Sted tiene til Regel ved Interessenternes Optagelse, saaledes, at de i Fundationens 3 § benævnte Kgl. Civil og Militair Betiente skal for hver 10 Rdlrs Pension, som enhver vil forsikkre sin Hustrue i hendes muelige Enkestand, til Kassen erlægge den Indskuds Summa, som i denne Tabel findes anført ved Mans dens og Konens combinerede Alder; og alle andre Agl. Undersaatter, som vil tage Deel i dette Instis tut, desuden betale den ved Fundationens 7 § fastsatte Recognition af 10 p. C. Som dernæst den, i Hens scende til de i Kassen indtrædendes Alder, i den førs fte Anmerkning til den forrige Indskuds Tabel fasts fatte Regel: at fulde 6 Maaneder og derover regnes for et heelt Aar, men hvad, som er under 6 Maanes der, ikke tages i Betragtning" efter Directionens Fores stilling er geraadet Kassen til et mærkeligt tab, saa 21 4 ffal, Pl. om den almindelige Enkekasse. 25 Febr. ffal, efter den den nye Tabel tilfsiede forandrede Anmerk. ning, denne Regel ikkun, for saavidt mændenes Al der angaaer, herefter finde Sted, og derimod i Henseende til Ronernes Alder alene tages Hensigt til det fulde Antal Aar, som de virkelig have opfyldt, og de overs skydende Maaneder ei komme i Betragtning. Endelig stal og, for desmere at lette de af Kongens Kasse lønnes de Betiente Indtrædelsen i Kassen, Fundationens 6 § berhen extenderes, at de, for saavidt de ikke efter alle. rede subsisterende særdeles Anordninger ved Indtrædelsen i Kassen strax bør erlægge deres Indskud i rede Penge, maae til det giørende Indskuds Betaling forundes 6 Aars Dilation, saa at den efter bemeldte § af en saadan Bes tient udstædende Pante Obligation, i Steden for at lyde paa den 4de Deel af hans af Kongens Kasse nydende aarlige Gage, maae ftiles ikkun paa den 6te Deel, og den derefter til hver Jun. og Dec. Maaneds Udgang bes talende 12te Deel af Indskuds Summen, tilligemed de hver Gang forfaldne Renter, efter Directionens Reqvisition, til hver Termin paa vedkommende Sted i Gagen Skal indeholdes og Enke. Kassen anvises (extenderet ved Fr. 4 Aug. 1788. 7 og 8 §). Indskuds Tabel, som viser, hvad enhver Civil eller militair Betient, ved Indtrædelsen i den Almindelige Enkekasse, for hver 10 Rdlrs Pension, han agter at forsikre sin Hustrue, til bemeldte Kasse bør betale, efter hans og hans hustrues ved Optagelsen i Kassen iværende Alder. æne Bed Alderens Bestemmelse antages til Regel: At fulde 6 Maaneder og derover regnes ved denes Alder for et heelt 2lar, og hvad, som er uns der 6 Maaneder, kommer ikke i Betragtning. Men ved Ronernes Alders Bestemmelse kommer kun det fulde Antal af Aar, som de virkelig have fyldt, og ilke de overskydende Maaneder i Betragtnina. Man Pl. om den almindelige Enkekasse. Mandens Alder: 25 Febr. 27 28 22 23 24 25 26 Aar. Rdlr. Rdlr. Rdlr. Rdlr. | Rdlr. [Rdlr. | Rdlr. 14 37 38.71 39.82 41.02 42.22 43.42 44.62 15 36.so 37.90 39.00 40 11 412 42.5 43.74 16 35-99 37.09 38.19 39.30 40 41 41-63 42.85 17 35.17 36.27 37 38 38.48 39.60 4071 41.94 18 34-35 35-45 36 s6 37.67 38.78 39.90 41.ox 19 33 54 34.64 35-74 86-85 37.96 39.08 40.20 20 32.73 33.83 34.93 36.03 37.14 38.25 39.38 2131.92 33.00 34 09 35 17 36.26 37.38 38.5 1 Ronens Alder: 31.5 32.33-28 34-35 35 41 36.49 37.62 30.43 31.46 32.50 33.56 34.61 35.66 36.72 29.76 30.76 377 32.80 33.84 34.87 35.91 25 29 30.10 31.09 32.09 33 10 34.1235.14 28.36 29.26 30.24 31.22 32.20 33.22 34.25 27 27.61 28.51129.42 30.38 31.35 132.31 33.34 28 26.86 27.76 28.66 29.58 30.5 31.48 32.42 29 2011 27.00 27.91 28.82 29.74 30.67 31.61 30 25.36 26.25 27.15 28.06 28.98 29.90 30.s2 31 24.65 25.44 26.31 27.19 28.08 29.01 29.93 32 23 94 2472 25.52 26.37 27.24 28 11 29.04 33 23-23 24.01 24.80 25.60 26.44 27.29 28.14 34 22.2 23.30 24.08 24.88 25.68 26.1 27-34 35 21.82 22.59 23.37 24.16 24.96 25.77 26.58 36 21.14 21.83 22.59 23.35 24.12 24.93 25.74 21 5 Mans 25 Febr. Ronens Alder: 2ar. Pl. om den almindelige Enkekasse. ST Mandens Alder: 29 30 31 32 33 34 35 Rdlr. Ndir. Ndir. Rdlr. Rdlr. Rdlr. Rdlr. 14 45 47 19 48.56 49.95 51.32 52.71 54.04 15 44.95 46.16 47.52 48.88 50.5 51.62 52.99 16 44.08 45.30 46.53 47.87 49-22 50.57 51.93 17 438 44.42 45.65 46.90 48.22 49.56 50.89 18 42.25 43.5 44.76 46.01 47.27 48.58 49.90 19 41.31 42.57 43.84 45.10 46.37 47.64 48.94 40.50 41.62 42.89 44.17 45.45 46.73 48.01 39.64 40.77 41.90 43.16 44.42 45.69 46.96 38.76 39.90 41.04 42.18 43 43 44.68 45.93 39.01 40 16 41.31 42.46 43.70 44.94 36.95 38.10 39 26 40.42 41.5 42.5 43.97 25 36.16 37.78 38.3 39.52 40.69 20 21 22 23 37 86 41.86 43.04 36.30 37.33 38-49 39.65 40-80 41.96 26 35.28 27 34.38 35-42 36.45 28 33.46 34-51 35-56 37-49 38.3 39.78 40.91 36.60 37.65 38.77 39.91 29 32.54 33.5 34.64 35.50 36, 37.81 38.92 30 31.74 32.66 33.72 34.78 35.84 30.90 37.97 31 30.56 3.78 32.71 33.77 34-82 35.98.36.94 32 29.96 30.90 31.82132.76 33.82 34.87 35.93 33 29.07 30.00 30.94 31.87 32.81 33.87 34.92 34 28.17 29.10 0.04 30.98 31.92 32.86 33.92 28.20 29.14 30.08 31.02 31.97 32.92 27.37 128.18 29.101 30.02130.95 31.88 35 27 39 3626. Mans 25 Febr.
Mandens Alder: 36 37 38 39 40 41 Aar. 14 55 Ronens Alder: Rdlr. Rdlr. Ndir. Ndir. Ndir. Rdlr. 56.71 58.05 59.36 61.09 62.84 61.70 15 54-38 55-77 57.16 58.5 59.94 16 53.28 54 73 56.18 57.63 59.07 60.52 17 52.24 5357 55.08 56.59 $8.10 59.60 51-55 18 51.22 525 53.87 55.43 57.00 58.57 19 50.24 52.56 54.17 55.79 57.41 20 49-30 50.5951.88 53.17 54.47 56.15 248 22 49.57 5092 52.27 53.62 54.98 22 47 19 48 43 49.84 525 52.66 54.07 23 467 47.42 48.65 50.1 51.58 53.05 24 45.20 46.42 47.65 48.87 50.39 51.91 44.25 45.46 46.47 47.88 49.09 50.67 43.12 44.39 45.65 46.91 48 17 49.44 42 06 43.22 44.53 45.84 47 15 48.47 28 41.03 4216 43.30 44.67 46.03 47.39 29 40.04 41 42.26 43.39 44.SI 46.22 30 39.07 40.17 41.27 42.37 43.48 44.95 31 38.01 3915 40.28 41.41 42.5 43.69 32 36. 99 38.05 39 23 40.39 41.5642.73 33 35.98 37.04 38.10 39.31 40.50 41.71 34 34.97 36.03 37.09 138.5 39.39 40.62 35 33.97 35.02 36-os 37.14 38.20 39.47 3632 81 133-89134.97 36.06 37.15 38.24 Man 25 Febr. Pl. om den almindelige Enkelasse. Mandens Alder: 25 | 26 27 28 22 | 23 24 Rdlr. Rdlr. Rdlr. Ndlr. | Rdlr.] Rdlr. [Rdlr. 37 200 2123 21.84 22.59 23.33 24.09 24.90 2lar. Ronens Alder: 3 1980 20.48 2132 21.86 22.59 23.32 24.06 39 19.13 19.80 20.49 21.41 21.88 22.9 23.31 40 18.46 19.13 19.81 20.50 21.20 21.90 22.60 41 17.79 18.37 19.02 19.68 20.35 21.05 21.76 42 17.13 17.70 18.28 18.91 19.50 2021 20.91 43 16.47 17 04 17.61 1819 18.81 19.44 20.07 15.81 16.38 16.95 17.52 18.10 18.71 19.32 44 15.18 15.73 16.29 16.86 17.44 18.02 18.61 14.57 15.04 15.58 16.12 16.67 17.5 17.83 13.96 14.43 14.90 15.43 15.95 16.48 17.06 13.36 13.82 14.29 14.76 15.28 15.78 16.30 II.64 12.76 1321 13.68 14-15 14.63 5.13 15.62 12.16 12.61 13.07 13.54 14.02 14.50 14.98 12.01 12.45 12.89 13.35 13.82 14.30 11.49 II.86 12.29 12.7 13.16 13.62 10.96 1.34 1.71 12.13 12-54 12.07 1044 10.81 1.19 II.56 1.97 12.37 [I 12 53 10.60 55 54 10.09 9.58 9.93 10.29 10.66 11.04 11.42 II.gr 57 58 8.53 56 9.23 9.39 973 10.07 10.43 10.81 1.18 9-20 953 9.86 10.20 10.58 8.60 8.77 9.01 9.33 9.65 9.97 8.83 9.00 59 8.18 8.24 8.32 8.55 8.82 9.13 9.44 60 7.83 7.89 7.96 8.04 8.33 8.63 8.93 Mans Pl. om den almindelige Enkekasse. Mandens Alder: 29 30 31 32 25 Febr. 33 34 35 2ar. Rdlr. Rdlr. Rdlr. | Rdlr. | Rdlr.| Rdlr.| Rdlr. 37 25 26.52 27.35 28.16 29.06 29.97 30.88 38 24-87 25.68 26. so 27.33 28.14 29.03 29 92 39 24.03 24.84 25.66 26.48 27.31 28.13 29.00 40 23.30 24.00 24.82 25.64 20.46 27.29 28.12 41 22.46 23 16 23.86 24.66 25.45 26.25 27.06 42 21.62 22.32 23.02 23 72 24 so 25.27 26.04 43 20.77 21.48 22 18 22.88 23.59 24.34 25.09 44 1993 20.63 21.34 22.04 22.7 23.46 24.18 45 19.20 19.79 20.49 21 20 21.91 22.62 23 33 19.00 19.59 20.26 20.9, 21.63 22.31 Ronens Alder: 18-41 17.64 18.2 18 go 19.39 20.03 20.70 21.35 16.87 17.45 18.03 18.60 19.19 19.81 20.45 49 16.2 16.69 17-26 17.84 18.41 18.99 19.59 50 15.46 15.94 16.5 17.08 17.65 18.22 18.79 51 14. 15.25 15.73 16.27 16.82117.36 17.91 52 14.10 14.57 15.04 15 52 16.03 16.50 17.08 53 13.43 13.90 14.37 14.33 15.31 15.80 16.30 13 24 13.70 14-17 14.63 15.1 15.57 54 12.78 55 12.20 12.59 13.05 131 13.97 14.43 14.89 56 II., II-95 12.33 12.77 13.20 13.64 14.07. 57 10.94.33 II.70 12.08 12.49 12.99 13.31 58 10.35 10.71 11.09 11.45 11.83 12.21 12.59 59 9.75 10.12 10.48 10.gs II.21.58 11.93 60 9.23 9.53 9.89 10.25110.61 10.97 11.3% Mane 25 Febr. Pl. om den almindelige Enkekasse, Mandens Alder: 36 37 38 39 40 41 Aar. Rotr. |Rdlr. Rdlr. | Rotr. | Rdlr. Rdlr. 37 3132.70 33.81 34.92 36.04 37.16 Ronens Alder: 79 38 30.81 31.70 32.60 33.74 34.88 36.03 39 29.87 30.74 31.62 32.50 33.67 34.84 40 28.97 29.82 3068 31.54 32.40 33.60 41 27.86 28.75 29.64 30.54 33.43 32.33 42 26.83 2761 28.53 29.46 30-40 31 32 43 25.84 26.60 37.36 28.32 29.28 3.26 44 24.91 25.64 26.37 27.11 28.11 29.11 45 24.03 2473 25.44 26.15 26.86 27.90 26. 69 23.00 23.73 24-47 25-21 25.95 47 22.01 22.67 23.43 24.21 24.98 25.75 48 21.07 21.71 22.34 23.14 23.95 24.75 49 2020 20.go 21.41 22.01 22.85 23.69 501937 1995 20.53 21 11 21 69 22.56 51 18.46 19.07 19.67 20.28 20.89 21.49 52 17.60 1813 18 27 19.39 53 16.80 17.30 17.80 18 47 20.03 20.67 19 12 19-78 54 16.04 16.52 17.00 17.48 18 17 18 85 55 15.34 15.79 16.24 16.70 17.16 17.87 56 14.51 14.98 15.45 15.92 16.40 16.88 57 13.71 14-13 14.62 15.11 15.60 16.10 58 12.98 13.36 13.75 14.26 14.77 15.28 59 12.9 12.65 13.01 13.37 13.90 14.45 60 11.66 11.99 12.32 112.66 113.00 13.ss Man Pl. om den almindelige Enkekasse. Mandens Alder: 42 43 | 44 | 45 46 47 48 Aar. Rdir. Rdlr. Mole. Rdlr. Rdlr. Rdlr. | Rdlr. 14 64166.34 68.10 70.07 72.06 74.04 76.04 15 63.47 65.24 67.01 68.78 70.74 72.70 74.66 64.10 65.89 67 68 69-47 71.41 73.34 68.35 70.17 72.08 69.05 70 87 16 62.31 17 61.11 62.92 64.73 66.54 18 60.13 19 59-94 61.70 63.53 65.36 67.19 62.29 64.14 65.99 67.85 69.71 64-75 66.63 68.51 25 Febr. 60.66 20 57.83 59-51 61.19 62.88 21 56.68 58.38 60.08 61.78 63.49 65.34 67-20 +22 Ronens Alder: 55.49 57.21 58.93 60.65 62.37 64.10 65.93 23 54 52 56.00 57.74 59.4s GI.22 62.97 64.72 24 53.44 54-97 56.51 58.27 60.03 61.go 52 25 53.84 5543 57.02 58.80 60.59 51.04 52.63 54.24 55.85 57.46 59.22 63-57 62.38 60.98 49.79 51.41 53.02 54.64156.27 57.90 59.64 28 48.750.14 51.78 53.41 55.05 56.69 58.34 29 47.64 49.07 50.49 53.15 53-80 55.46 57.12 3° 46 42 47.89 49.37 50.85 52 52 54 19 55.87 31 45.18 46.66 48.15 49.65 51.14 52.79 $4.44 32 43.90 45.41 46.91 48.41 49.93 51.44 53.06 33 42.91 44 11 45.64 47.16 48.68 50.21 51.74 34 41.86 43.09 44.33 45.87 47.41148.95 50.49 35 40.74 42.01 43.28 44.5 46.10 47.66 49.22 36 139.4 40.84 42.14 43 44 44.24146.27147.80 Zan Pl. om den almindelige Enkekasse. 25 Febr. Mandens Alder: 49 50 51 52 53 54 Aar. Rdlr. Rdlr. Rdlr. Rdir. | Rdlr. | Rdlr. 14 78 79.89 81.75 83.61 85.48 87.35 15 76.63 78-60 80.51 82.42 84-33 86.25 16 75.28 77.22 79.17 81.13 83.09 85-05 17 73.99 75.00 77.82 79.74 81.75 83.76 18 72.75 74.64 76.52 78.42 80.31 82.37 19 71.7 73.4 75.29 77 15 79.02 80.88 20 7039 72.27 74 10 75-94 77-78 79.62 21 69.05 70.91 72.77 74.65 76.53 78.42 Ronens Alder: 67.77 69.59 71.43 73.27 75 20 77 13 23 66.52 68.34 70-14 71.95 73-77 75-75. 65.34 67.12 68.91 70 69 72.47 74.27 27 64.17 65.96 67.72 69.48 71 24 73.00 26 62.7, 64.52 66.28 68.09 69.90 71-71 61.37 63.12 64.87 66.61 68.46 70.32 28 60.06 61.77 63.49 65.22 66.94 68.84 29 58.78 60.48 62.17 63.86 65.57 67.27 30 57-55 19-23 60.90 62.57 64.24 65.92 31 56.09 57.75 59.40 61 12 62.84 64.55 32 54-69 56.31 57.95 59.58 61.34 63.12 33 5333 54-94 56.54 58.15 59.76 61.56 34 52 04 53 61 55.19 56.77 58.35 59.94 35 578 52.34 53.89 55 44 57.00 58.56 3649 34 50.87 152.40 54.00 55.00 57-20 Tans Pl. om den almindelige Enkekasse. 55 Mandens Alder: 56 57 58 59 25 Febr. 60 99.36 2ar. Rdlr. | Rdlr. | Rdlr. | Rdlr. Ndir. | Rdlr. 14 899182 94.06 96.30 98.56 100.78 15 88.17 90.40 92.64 94.88 97.12. 16 87 02 88.99 91.22 93.46 95.70 17 85.7 87.79 89.81 92.05 94.29 18 84.43 19 82.99 85 11 87-23 89.35 91.47 20 81.46 83.62 85.79 87-96 90.13 97.94 96.53 86.50 88.57 90.64 92.88 95.12 93.71 92.30 Alder: 21 80.31 82.20 84-36 86 53 88-20 79.06 81.00 82.94 85.10 87.27 90.87 89.44 88.0x 86.59 Ronens 77.73 79.71 81.69 83.68 85.84 24 76.30 78 33 80.36 82.39 84.42 74.77 76 85 78.93 81.00 33.09 26 73.52 75.34 77.42 79.53 81.7 85-27 83.66 82+19 80.74 79.13 27 72-18 74.04 75.91 77.99 80.13 28 70.74 72 65 74.56 76.48 78.16 29 69.22 71.17 173 13 75.09 77.05 30 57.60 69.60 71.60 73.61 75.62 77.63 31 66.28 68.00 70.00 72 01 74.02 76.03 32 64.86 66.64 68.40 70.41 72.43 74.43 33 63.38 65-18 67.00 68-SI 70.82 34 619 63-65 16.so 67.36 69.22 35 60.12 62.02 63.92 65 82 36158.160.42 62.32 64.22 66.12 B IX. Deel. 72.83 71.23 67.72 69.63 68.02 Mane Pl. om den almindelige Enkekasse. Mandens Alder: 25 Febr. Aar. 42 43 44 45 46 47 48 37 Ndir. 38 38 37 18 Ndir. | Rdir. | Rdlr. | Rdlr. | Rdlr. | Rdlr. 39 61 40.94 42.27 43.60 44.93 46.44 38.33 39.69 41os 42.41 43.77 45.13 39 3602 37.20 38.38 39.77 416 42.5 43.94 40 34.80 36 01 37.22 38.43 39.85 427 42.69 41 33.4 34.75 35 97 37.18 38.40 39.79 41.18 42 32.26 33 48 34 70 35.93 37-15 38 38 39.74 43 31.22 32 19 33 42 34.65 35.89 37 12 38-36 44 30 12 312 32 12 33-36 34.60 35.85 37.09 45 28.94 29.98 31.02 32.00 33-31 34.56 35.8% 27.74 28.79 29.83 30.88 31.93 33-14 34.36 26.53 27.58 28.64 29.68 30.74 31.80 32.98 48 2555 26.37 27.42 28.49 29-54 30.60 31.67 49 24.52 25 36 26.21 27 27 28 34 20-40 30.46 50 23.43 24.30 25-17 26.05 27.12 28.19 29.26 23 24 24 12 24.99 25.88 26.92 27.96 22.18 23.05 23.94 24.82 25.71 26.72 21.11 Ronens Alder: 22.37 2130 5 53 20.45 54 1953 55 18.58 56 17.59 58 15.80 21.99 22.87 23.76 24.65 25.54 20.23 20.92 21.80 22.69 23.58 24.48 19.29 20.01 20.73 21.62 22.5 23.41 18 30 19.01 19 73 20.45 21.30 22.16 57 16.60 1731 18.02 18.73 19.45 20.17 20.99 16.32 17.03 1774 18.45 19.17 19.89 59 1496 1550 16.04 16.75 1746 18.17 1.89 60 14.10 14.65 15.21 15.77 16.48 17.19 17.90 Man Pt. om den almindelige Enkekasse. 2ar. 37 47 Ronens Alder: Mandens Alder: 49 50 51 52 53 54 Rdlr. Rdlr. Rdir. Rdlr. Rdlr. | Rdlr. 49.46 50.96 52.47 54.11 55 76 3% 46.61 4.09 49.58 51.05 52-54 54.23 39 45.33 46.78 48.24 49.70 51.15 52.61 40 44 45 46 96 48 39 49.82 51-25 41 42.57 43 96 45.35 46.82 48.29 49.76 4241.10 4246 43.82 45.18 46.69 48.20 43 39-69 41.02 42.35 43.68 45.01 46.56 44 38 34 39.64 40.94 42 24 43.54 44.84 45 37.06 38.32 39.59 40.86 42 13 43.40 46 3558 380 38.03 39.33 40.64 41 94 47 34-16 35-35 36-54 37.74 39 08 40 42 48 32.82 33 97 35 13 36.29 37.45 38.83 49 34 32-66 33.78 34.91 36.04 37.12 50 30 33 31.41 32.50 33.59 34.69 35.79 51 29.00 30.04 31.08132.21 33.33 34.46 20.75 30.70 31.92 33.07 28.74 52 27 73 53 26.2 27.50 28.48 29.46 30.44 31.63 54 25.37 26-32 27.27 28.22 29 17 30.12 25 Febr. 55 24 31 25.21 26 12 27.04 27.96 28-88 56 23.03 23.39 24.76 25.69 26 63 27.58 57 21.81 22.65 3.47 24.31 25.26 26-23 22-27 23-06 23.86 24.84 58 20 68 21.46 59 19.61 20.37 21.12 21.89 22.65 23.41 60 18.62 19.34 20.06 20.78 21.51 22.24 Mans 23 2 25 Febr. Pl. om den almindelige Enkekasse. Mandens Alder: 55 56 57 158 59 60 Aar. Rdlr. | Rdlr. Rdlr. | Rdlr. | Rdlr. Rdlr. 37 5759.06 60.72 62.62 64.52 66.42 Ronens Alder: 38 55.92 57-62 59.31 61.02 62.92 64.82 39 5434 56.08 57.83 59.57 61.3263.22 40 $2.68 4.46 56.25 58 04 59.83 44 61.62 41 51.23 52.70 4.49 56.28 58.07 59.86 42 49.71 51.22 52.73 $4.52 56.31 58.10 43 4811 49 66 51.21 52.76 54-55 56-34 46.43 48.02 49.61 51.20 52.79 54.58 4467 46.so 47.93 49.56 51.19 52.82 43.25 44 56 46.19 47.82 49.45 51.08 41.6 43.10 44.45 46.08 47.71 49.34 40.20 41.58 42.95 44 34 45.97 47.60 41.40 42.81 44 23 45.86 45 38.58 39.98 36.89 38.33 39.77 141 22 42 67 44.12 51 35.59 36.72 38 16 39 61 41.06 42.51 52 34.23 35-39 36.5 38.00 39.45 40.90 53 32 81 34.00 35.19 36.9 37.84 39.29 54 31.34 32.5 33.77 35.00 36 23 37.68 55 29.80 3.05 32.30 33.5 34.81 36.07 56 28.52 29.46 3071 31.96 33.22 3448 57 27.20 28.16 39 12 30.37 31.63 32.89 58 25.83 26.82 27.80 28-79 30.04 31.30 59 24 42 25.43 26 44 27.44 28.46 29.71 60 22.97 24.00 125.03 126.06 27.09 28.13 Fr. Fr. om Afgifter af Salt 1-3 §. Fr. ang. Afgifterne af Salt i Danmark 2 Mart, og Norge (*). Gen. Told - Kammer. p. 26. Gr. J Anledning af adskillige Vanskeligheder, som forefalde ved Øppebørsels. Maaden af den ved Fr. 9 Jul. 1778 paabudne Forhandlings Afgift af Salt, saavelsom og for at understøtte den indenrigste Salts Tilvirkning, bliver denne Afgift med den til dens Oppebørsel henhørende Indretning herved saaledes fore andret, at det samme, som nu erlægges under Navi af forhandlings Afgift efter Udsalget, sal, fra 1 Apr. 1785 af, erlægges af fremmed Salt under Navn af Consumtion ved Indførselen og af Consumtions Bes tienterne oppebæres. Tolden derimod og Accisen, med hvad dertil henhører, vedblive uforandrede. Fra 1 Apr. 1785, da Fr. 9 Jul. (**) 1778 aldeles ophører, blis ver altsaa Følgende, i Henseende til Salt Handelen og Salt. Afgifterne, at iagttage og følge: 1.) Enhver, som til handel ellers er beretti get, maae ogsaa handle med Salt, ligesom før Fr. 9 Jul. 1778. 2.) De Saltsorter, som hidtil have været tilladte at indføres og fortoldes, maae fremdeles blive bet; og følgelig maae til begge Nigerne indføres spansk, portugisisk og andre Salte fra Middelhavet, samt fransk og Lyneborger Salt; men fun til. Danmark maae engelsk Salt indføres. 3.) Tolden af frems med Salt betales saaledes: A. J Danmark: a) af Spansk og portugisisk Salt, samt det der føres fra Stederne i Middelhavet, ligesom og af fransk og lynes borger Salt, af en Ede 48 6. b) af engelsk Salt, af en de 64 ß. B. Jorge, Søndenfields: af 23 3 Spans (+) Cfr. R. Br. 16 Apr. 1791. (**) 3 Fr. selv ftager ved en Trykfeil: 8 Jul. Fr. om Afgifter af Salt 3-8 §. 2 Mart. spans og portugisisk Salt, samt det fra Middelhavet, item af frans og fyneborger, af I de 48 B. 27or. denfields: a) spansk og portugisisk Salt, samt det fra Middelhavet, af I de 25 ß. b) fransk Salt, af en de 14 6. c) Lyneborger Salt, af 1 Tde 3° ß. Denne saaledes bestemte Told er at forstaae alene om det fremmede Salt, som indføres med egne Undersaat ters og privilegerede Skibe og fra første Haand; thi af det Salt, som bliver indført med fremmede og uprivilegerede Skibe, svarce paa den Maade, som efter Toldrullens 10 Cap. 2 Art. beregnes, en halv Deel mere, og af det, som kommer fra anden gaand, en fierde Deel mere for Eden, end den her ansatte Told. 4.) Som Consumtion af fremmed Salt erlægges paa samme Tid, som Tolden, i Danmark og Norge sondenfields 2 Mark dansk af hver Tde, men Norge nordenfields bliver, som hidtil, fra Cons sumtions Afgift befriet. 5.) Accisen, for saas vidt den efter Toldrullens 27 Cap. skal svares, bliver den samme, som hidtil, altsaa: Af spansk Salt, hvad enten det indføres til Oplag eller ikke, I de B. Af fransk Salt til Oplag, 1 Tde ß; Men naar det ei indføres til Oplag, en Ede x 6. Af lynes borger og engelsk Salt i Danmark, en Ede & ß. Af lyneborger Salt i Norge, en Toe B. Saavel Tolden, som Consumtionen og Accisen, beregs nes ikke Læsteviis, men Tøndeviis, Tønden ansat til 8 Skiepper fiellandsk Maal, Strøgmaal uden Top paa Skieppen eller Tønden. 7.) Salt, som indenrigs er virket, passerer overalt i begge Nigerne frie for Told, Consumtion og Accise, naar dermed vedbørligt Bes viis følger. 8.) For at opmuntre og befordre Udførs selen af faltet Orekiød fra Jylland, er blandt andre Bes naadninger ved Sr. 4 Zov. 1776 indtil videre lovet 6.) ent Fr. om Afgifter af Salt 8-9 §. en Gotgiarelse af Told og Consumtion for det Salt, 2 Mart. som forbruges til det til fremmede Steder og til de Kgl. Der i Vestindien beviisligen udførte saltede Kisd af judske tald Øren, beregnet efter 2 Stiepper spans Salt af hver Tde Kiod (See Fr. 11 Jun. 1788. 6 §). Dette er siden udstrakt til saltet flest, med den Forandring, at Afsenderne er tilladt Told. og Consumtions Friebed for lige saa stort et Qvantum Salt, som de ellers skulde have Gotgiorelse for i Penge. Ligeledes er ved en ældre Anordning Byen Aalborg tilstaaet Gotgiørelse af halv Told og Consumtion for Saltet, der anvendes til Nedsaltning af de Sild, som derfra udføres, beregnet efter 3 Tor spansk og frans Salt af hver Last Sild. For begge disse Lands Pros dukter skal fremdeles lige Benaadninger, i Henseende til den anførte Told og Consumtion, indtil videre veds vare saaledes: at den fulde erlagte Told maae gotgiøres af 2 Sfpr spansk Salt for hver Tde af forbemeldte faltede Kiod og Flest, og den halve Told af 3 Tor for hver Læst Sild. Denne Gotgisreise skal herefter skee i Penge; og paa det den fornødne Rigtighed dermed kan haves, skal saadan Gotgiørelse ikke udbetales, ferend vedbørlige Attester tilbagebringes fra de Steder, hvorhen Varerne ere afsendte, at de der virkelig ere ant komne og udloffede; det samme gielder om Consumtios nent. Disse Attester skal være udstedte i Vestindien af de Kgl. Told Betiente, paa fremmede Steder af de Kgl. Consuler, hvor disse ere, eller, hvor ingen er, af Stedets Notarius; men kunne saadanne Attester ikke haved, da maae, inden Gotgiørelse skeer, Afsenderen edelig forklare, at Varerne ere udsendte og hvorhen de ere bestemte, og Skipperen ligeledes edelig forklare, at de til det bestemte Sted ere ankomne og der udloss sebe. 9.) Den Oplags: Friehed, som efter Ans 23 4 ords Fr. om Afgifter af Salt 9-11 §. 2 Mart, ordninger og Bevillinger er forundt Khavn og flere Steder i begge Rigerne, maae fremdeles vedblive efter de for ethvert Sted i den Henseende fastsatte Regler. Den Gotgiørelse for Indsvinding, som det Khavnske Oplag ved Resol. 8 Jan. 1771 har faaet i Maalet, i Steden for det forhen hafte Topmaal, nemlig en Sfieppe af hver Tde, Eden til 10 Sfpr beregnet, skal og fremdeles vedblive saaledes, at paa alt det Salt, som til bemeldte Oplag indføres, maae ved Uds losningen herefter gotgieres 10 procent eller 1 Tde af Hver 10 Tor. Men for Salt, som fra Oplagene i Khavn udføres til Provincerne, være sig Soe eller Landvarts, tilstaaes ingen Gotgiørelse enten i Told eller Consumtion. 10.) For saavidt Toldfriehed for fremmed Salt i et eller andet Tilfælde maatte være ved specielle Bevillinger eller Resolutioner tilstaaet, tal Consumtions Friched dermed være forbunden. 11.) Med alt det Salt af 1 Tde og derover, som føres fra Kiebstæderne ud paa Landet, for enten at forhandles af dem, som dertil ere eller blive berettigede, eller til der at fortæres og forbruges, skal fra den Salthandler i Kiøbstæderne, som samme har solgt, følge et skriftligt Beviis, som forklarer, at Saltet hos ham er kiøbt; hvilket Beviis, naar Saltet af Portene udføres, skal paategnes af den vedkommende Consum tions Betient. Ligeledes skal Zandleren paa Lan det, naar han sælger over I Ede, til Kiøberen give et saadant skriftligt Beviis. Disse Beviser skal følge Saltet og derved forblive, indtil samme er forbrugt. Antræffes nogensteds paa Landet noget Salt over 1 Tde, hvorved ikke saadant Beviis findes, skal det anholdes til Confiskation. Og i saa Fald bliver hvers ken de Beviser, som efter Anholdelsen tilveiebringes, ikke heller de, som enten formedelst deres Wlde eller Varer Fr. om Afgifter af Salt 11:13 §. Varernes Qvantum kunne skiønnes dertil ikke at henhøre, 2 Mart. at ansee for gyldige. 12.) I Tilfælde af Told. og Consumtions: Svig eller anden forseelse med Salt, forholdes og straffes efter de almindelige Told- og Consumtions Anordninger. 13.) Naar de nu værende Salthandlere betale for sidste Gang Forhand lings Afgiften for indeværende Martii Maaned, skal de tillige angive og betale Forhandlings Afgift af alt det fremmede Salt, de til den Tid have i Behold, hvorimod denne Beholdning er siden frie for Consumtion. Af hvad indenlandsk Salt Beholdningen maatte indes holde, betales inter. Pl. hvorved det (saasom mistænkelige Per: 2 Mart, foner undertiden lade sig ved Nattetider finde ved Toldskiellet imellem Jylland og Slesvig med Skydes Gevær) forbydes alle og enhver at lade sig see med saadant Gevær omkring ved bemeldte Toldstiel efter Solens Tedgang om aftenen eller før dens Opgang em Morgenen, under Mulet fra 20 til 100 Rdlr efter Omstændighederne og General Toldkammerets Kiendelse i ethvert Tilfælde; hvilken Mulet, hvis den ei betales, bliver at afsone med corporlig Straf efter Anordnin gerne. Dog at herfra undtages de Jagtberettigede og de, som eie Enemærker ved Toldskiellet, hvilke, enhver i sit Jagt: District og Enemærke, for saavidt ikke ved denne Pl. indskrænkes i de Friheder og Rettighe der, dem lovligen tilkomme.. (Noiere bestemt ved Fr. 13 Apr. 1792. 16 §). Gen. Told Kammer. p. 31. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 7 Mart. 4 Mart.) At Vognmændene i havn, i Betragt ning af den endnu i dette Aar vedvarende hoie Priis paa Havren, maae til næstkommende 1 Oct. lade sig betale 4 Skil. mere af Milen for en bespendt Posts 5 vogn, Pl. om Vognmænds &c. Taxt. 7 Mart. vogn, end Taxten tilholder, faa og 2 Stil. mere for 8 Mart, 16 Mart. 21 Mart. hver Tour med Gadevogne; og at prebudene liges ledes til samme Tid maae nyde 2 Skil, mere for Tous ren, og 27atførerne 2 Stil. mere for hvert Las. (See Pl. 6 febr. 1786). p. 264. R. Kammer Pl. (Resol. 23 Febr.) at enhver, som herefter antræffes ved eller lovligen overbevises om at have gravet Sand ved Valbye. Bakke uden for Søndermarken og Klemmen ved Friderichsberg, skal derfor erlægge en Mulet af 4 Rdlr første Gang, anden Gang dobbelt, og saa fremdeles; hvilken Mulct skal tilfalde Angiveren og, i Mangel af Betaling, afs sones efter Fr. 6 Dec. 1743. (Saasom det er befundet, at den uden for den saa kaldte Klemme og Søn dermarken ved Friderichsberg Slot opkastede Jordvold undergraves af folk, som der hente Sand, hvilket giver Anledning til at befrygte, at bemeldte Bold kunde nedstyrte, til megen Skade baade for Klemmen og Søndermarken, samt at endog Veien paa Valbye Bakke derved beskadiges. Cfr. Vei Fr. 13 Dec. 1793. 79 §). P. 33. Pl. wodurch d. pl. 2 Jul. 1768, wegen vers botener Einfuhr des fremden Thrans in Schleswig, Holstein, Ranhau, Pinneberg und Altona, aufgeho, ben wird. P. 34. Raadstue-Pl. (Resol. 9 Mart., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Told Kammerets Brev 19 Mart.) At ligesom Consumtions. Fr. (15 Oct. 1778) III Cap. 5 Art. befaler, at Brændeviinsbrænderne i Khavn skal lade deres Malt: Sedler for nye paa Maltmøllerne; saaledes skal og, fra næste kommende Paaske Flyttetid af, alle de øvrige Males Sedler, om hvilke bemeldte Srs III Cap. 4 Art. taler, Pl. om Male-Sedlers Fornyelse. taler, paa samme sted, og ikke paa Told. Inspecteu 21 Mart. rernes Contoir, som hidindtil har været Brug, afgis ves til fornyelse. (Formedelst deres Contoirs For flyttelse til et for Khavns Indvaanere, der behøve at lade deres Male Sedler fornye, mindre beleiligt Sted). p. 265. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Mart. 18 Mart.) hvorved bestemmes, hvilke Arbeider de ved Søe Etaten tienende skal have Tilladelse til, med egne samt hustruers og Borns Hænder at fors færdige og til alle og enhver at sælge (*). p. 267. Bags (*) Bed Cancellie. Brev 9 Jul. 1785 (til thavns Magis strat) er dette saaledes neiere bestemt: Da Adm. og Cominisfaciats Collegium har meldet Cancelliet, at ends ffient Rescr. 18 Mart. 1785 (ang. den Indskrænknings Ophævelse, som hidtil har hindret Haandværkerne ved Soes Etaten, samt deres Koner ogBern, fra at arbeide for andre end Miluaire) formeentlig i dets rette Forstand ophæver al vrang Fortolkning, som kunde gieres, at ikke alle aand værker, men funs de, hvis Arbeide keer inden lukte Dorre, havde lige Tilladelse med egne hænder og, som meldt, med deres Hunruers og Borns Hielp uden Hinder af Laugene at arbeide samt til alle og enhver uformeent at sælge deres saaledes lovlig virkede Arbeide; har dog Holmens Recbslager. Folk yttret Frogt for den Straf, de i den foregaaende Tid ere faldne i, fordi de forhen kan have arbeidet og solgt deres Arbeide til andre, end Mili taire, og trues med at være underkastede samme Straf. boorsor de ikke i deres faa ledige Eimer have tordet be. gynde Arbeidet; Saa bliver det (efter bemeldte Collegit Zorlangende samt for at forekomme ubefeicde So.smaal og Processer for Sees Etatens Reebflager Folf) bavus Magistrat herved tilmeldet, at fornævnte Rescripts cette Forstand ber og forklares i Henseende til Reebflager. Lauget saaledes: at det paa den deri foreskrevne lovlige Maade maae være Holmens Reebßlager. Folk tilladt, at forarbeide og fælge til enhver lette og ubetydelige Pies cer af ntiæret og hvidt Gods, nemlig Reeb, Fangelis mer, Toire, Fiskesnorer, tynde Linier til Indpakning, Seilgarn, Skibsmands Garn, Seifinger og deslige smaae Sing, som de blot med deres egne Hænder samt Hufru ers og Børns Hielp tan forarbeide, og hvorved Recbsla. ger Lauget ikke fees at Fee noget Indgreb, da intet Stage Lougværk er forbudet at indføres i Byen. 21 Mart. 6 Apr. Pl. om See Milit. Arbeide zc. Saasom det saavel i Artikels Brevet for Land. tienesten ved Søe: Etaten (29 Jul. 1756) 667 § som ved adskillige andre Anordninger er tilladt, at alle de, som staae i virkelig militair Tieneste, maae, uden Hinder af Laugene, arbeide med egne Hænder samt deres hustruers og Borns hielp for alle Militaire, men ikke for andre; men denne Indskrænkning udsætter de Haandværkere, som ere ved Søe: Etaten, for mange Uleiligheder, Processer og Bøder, naar de ikke lovmæssig kan bevise, at det er for saadanne deres Arbeide er forfærdiget, forhin drer al Virksomhed og Lyst hos deres Hustruer og Børn til at fortiene noget til hielp ved Flittighed Hiemme, af Frygt for den Straf, de i dette Tilfælde, naar det skal sælges, saa lettelig kan falde udi, saint biedrager meget til Omloben og Lediggang iblandt disse Familier, fordi de ikke have noget i huset at sysselsatte sig med; saa har Kongen (for at befordre Vindskibelighed iblandt Divisionernes og Haands værks Stokkens Familier) bevilget, at det maae være samme tilladt, at forfærdige, og, ligesom andre er uformeent, til alle og enhver at fælge de grove Tøier, saint Lærreder, Dynevaar, Dækkener, Gulv. Tæpper og deslige, som de beviisligen af egne Materialier til Salg have forfærdiget; af hvilke grove Varer den største Deel ellers fra Provindserne og fremmede Steder her indføres. Naadstue Pl. (Cancellie Brev til Khavns Magis ftrat 5 Apr.) At den nu forestaaende Flyttedag, som indfalder den 15 i denne Maaned, formedelst den end nu vedvarende Vinter, der giør det alt for vanskeligt for det Aarhusste Regiment at marschere herfra, er adsadt til den 26 Apr. næstkommende. p. 268. Fr. 29 Apr. Fr. ang. hvorvidt Executores Teftamenti maae være berettigede til at øve Jurisdiction. Cancel. p. 35.
Gr. Da nogle af en eller anden, blot som Exe. cutores Teftamenti, indsatte paa nogen Tid have fores taget sig at øve Jurisdiction ved at fiende paa de i flige Boer forefaldende Tvistigheder, et alene imellem Arvingerne indbyrdes, men endog imellem Arvinger og Creditorer, tagende dertil Anledning af Sr. 5 Apr. 1754, som dog ikkun angaaer Skiftes Forvalternes Salarium i visse Tilfælde og aldeles ikke har til Hensigt at fastsætte eller bestemme Jurisdiction; saa bliver, til saadant at forekomme, følgende befalet:
1.) Ingen Executor Teftamenti stal have Mage at øve nogen Jurisdiction, uden med saa Sfiel, at saadan Magt er ham givet igiennem det Danske Cancellie; til den Ende skal enhver, som opretter Tes stamente og derpaa anholder om Confirmation, naar han deri indsætter Executores Teftamenti og vil, at samme tillige skal være Skifte: Commissarier, anholde om, at disse Erecutorer maae beskikkes, som Skifte. Commissarier, og, naar saadan hans Ansøgning af Kongen er bevilget, kan disse Erecutorer tillige forrette alt, hvad ellers tilkommer Skifte Commissarier, og deres Forretninger, som andre Commissariers Forrets ning, paaanfes.
2.) Indsætter Testator Executores Teftamenti, som ikke tillige af Kongen ere bes vilgede, som Skifte. Commissarier, da have saadanne Executorer ingen Jurisdiction, og fan ikke paafiende nogen Dispute, som maatte opkomme under Testamens tets Execution imellem Arvinger og Creditorer indbyrs des; men naar slige Trætter opkomme, som i Min delighed ei kan bielægges, skal Executorerne ansøge Kgl. Befas Fr. om Executores Teftamenti 2-4 §. 29 Apr. Befaling, som Skifte. Commissarier, eller overles vere Tvistighedernes Paakiendelse til den ordents lige Skifte Ret, dog at Executorerne herved intet afgaaer i det, som Testamentet dem tilgode har faste fat. 3.) Behandle Erecutorerne, som ei tillige ere Skifte Commissarier, Testamentets Execution anders ledes, end Arvinger og Creditorer ere fornøiede med, da have Vedkommende Magt til saadan deres forrets ning for vedkommende Net at paaanke, eller og at giore Ansøgning om Commissarier, samme at paas kiende, dog at det i alle Maader skal forblive ved det confirmerede Testamente og Testaters Villie. 4.) De, som Kongen har forundt facultatem teftandi, fan vel i deres derefter forfattede Testamente indsætte Executorer, men disse have aldeles ingen Jurisdiction; men, naar Testators Billie er, at de tillige skal være Skifte Commissarier, skal han derom sin Ansøgning indgive; saa kan og Erecutorerne selv i fornødent Til fælde derom anholde, hvilket Kongen ikke, uden syn derlig Aarsag, vil nægte. 2 Maj. 4 Maj. 13 Maj. Wiederholte Vorschrift für die Partheyen und Advocaten bey den Holsteinischen Landgerichten: Daß und wie sie zur Verhandlung der Rechtssachen sich parat halten sollen. P. 249. Pat. wodurch die Eröfnung eines neuen inns ländischen Canals bekannt gemacht, und die Durche fahrt auf selbigen für einheimische und fremde Flage gen näher bestimmet wird. (Cfr. Pat. 13 Jun. 1792). P. 37. Fr. ang. et vist Antal Recruter til de gevorbne Regimenter, som Jorde Godserne i Dans mark skal afgive. (Saasom Kongen til Hans Landes destobedre Forsvar har besluttet at sætte de gevorbne Regis Fr. om Land Recruter 1-5 §. 0 Regimenter paa en bedre og fuldkomnere Sod, end 13 Maj. til forn, og til den Ende, saa meget som mueligt og som Landets Leilighed fan taale, at besætte dem med indfødte Undersaatter). Cancel. p. 39. Forandret ved Fr. 20 Jun. 1788. 41 09 42 §. 1.) Af 532 Tønder Hartkorn og circa Skieps pe indrettes et Lægd, hvoraf svares en Recrut til Soldat eller Rytter, som ei maae være ringere, end 63 Tommer paa bare Fodder (*); og skal en saadan Recrut være pligtig at tiene i det Regiment, enten Jafanterie eller Cavallerie, hvor han bliver ansat, i 8 Mar. 2.) Hvor ikkun to Lodseiere have Deel i dette Legd, som nogenledes ere lige i art korn, der faste de imellem sig Lod om, hvem der første Gang skal levere Recruten og siden afverle de med hinanden. 3.) Hvor derimod to eller flere Lodse eiere have Deel i dette Lagd, som ere ulige i Zart Forn, der leverer den største Lodseier første Gang Re cruten, siden den næststørste og saa fremdeles nedad; dog at den større Ledseier leverer saa meget oftere, som han i Forhold med sit Hartkorn, sammenlignet med de øvrige Lodseieces, saadant fan tilfalde. 4.) Den, der leverer Recruten, faaer i Gotgisrelse 10 Skil. af hver Tønde Hartkorn i Lagdet, hvilke 10 Sfil. Eieren af egne Penge udreder, uden deraf at maae paalægge Fastebønderne det mindste (**). 5.) Fra saadan Præsentation maae fritages: a) Den af en Gaardmands eller Enkes Sonner, som hos Fas deren eller Moderen er hiemme ved Gaarden, og disse erklære at behøve til Hielp ved Gaardens Drift. b) Den, som har tient sem gevorben Soldat i 8 Aar eller (*) Cft. Canc. Br. 17 Febr. samt Circul. 31 Mart. og 4 Apr. 1789. (**) Cfr. C. Br. 23 Mart. 1793Fr. om Land Recruter 5-8 §. 13 Maj. eller som National Soldat i 12 Mar. c) Den, som er under 18 og over 30 Aar, med mindre han god. villig formaaes dertil, da han i saa Fald maae anta ges, naar han ikkun har fyldt 16 og er ikke over 34 Aar. d) En Præstes Avlskarl, saalænge Præs sten beholder ham i sin Tieneste. e) lle gifte folk, især gifte Huusmænd, saalange andre ugifte af de fore noone Egenskaber, og foruden de her oven for und tagne, kan haves. 6.) Skulde det hænde sig, at et eller andet Gods i Danmark beviislig maatte have Mangel paa tienstdygtigt Mandskab, maae hertil tages den beste af de udi Rullen anførte Nationale, og dennes Nummer indtil videre staae vacant, hvilket ved Sessionerne provisorie maae afgiøres og til vede kommende Collegier indberettes. 7.) Enhver saadan Recrut annammer for 8 Aar 16 Rdlr i Haandpenge, som dog ei udbetales paa cengang, men alene 2 Rdlr aarlig; og maae ingen af saadanne Recruter ombyttes, uden alene i Tilfælde af Gaardfaste, og da stal den, som kommer i hans Sted, tiene eet Aar længere, end den Afgaaende havde tilbage; dog saaledes, at denne hans Tieneste ikke varer meer, end 8 Aar, og skal den Afgaaende gotgiere den i hans Sted kommende den oppebaarne gratis Undermundering (*). 8.) Disse saaledes udtagne Recruter maae Præferablement per mitteres til deres Ziem (**); og skal de, imedens Permissionen varer, i Henseende til alle Gields: og alle civile Sager, saa og Politie Forbrydelser, saas som Ulydighed imod Herskabet og Hoebonden, Slags maal &c., staae under den civile Øvrighed; ligesom de og i den Tid uden Tilladelse fan gifte sig, imob at deres Koner ei følge tilbage med til Regimentet. (*) Cfr. R 7 Apr. 1786. Deer (**) Cfr. Canc. Br. 22 Dec. 1787 09 9 Aug. 1788. Fr. om Land Recruter 8-12 §. Deer saadan en Karl, imedens hans Permission varer, 13 Maj. bor Skiftet forrettes af den civile Ovrighed; og naar Dødsfald keer ved Regimentet, da Efterladenska bet, efterat Regimentet har frataget det, det tilfome mer, at afleveres til vedkommende civile Skifte Ret. (Cfr. Hoverie Fr. 25 Mart. 1791. 18 § *). 9.) En saadan Recrut skal enten Godsets Eier eller Læge det forsyne med Tieneste, naar han berom ved den rette Opsigelses Tid melder sig hos Vedkommende; og bliver en saadan Recrut syg, forholdes det med ham, som med andre permitterede Gevorbne (**). 10.) Da Regimenterne af de bestemte 532 Tønder Hartkorn faae, uden Indskrænkning, en Karl aarlig, saa maae, ved Udløsning til Gaardfaste alene, en anden Recrut afleveres i den afgaaendes Sted; men i alle andre paakommende Tilfælde, saasom dygtighed til videre Tieneste, Desertion og Dødsfald, saadan Gotgiørelse bortfalde. 11.) Da Landmilice Sessionerne ei vil kunne udsættes, indtil denne Fr. om Recruternes Udskrivning bliver bekiendtgiort, saa skal Generalitetss og Commissariats Collegium i Forening med det danske Cancellie dertil for i Aar fastsætte en vis Dag; men for Eftertiden afgiøres saadant ved de aarlig holdende Sessioner. 12.) Ingen maae udløses fra Ties nesten, som gevorben, med mindre han tiltræder et Sted paa 1 Tønde Hartkorn eller derover; men paa den anden Side maae ingen præsenteres til Ge vorben, naar han enten har i Eie eller Faste et Sted, som er fuldt 4 Stiepper Hartkorn. Pl. om adskilligt Land Milicen i Dan 13 Maj. mark vedkommende. Cancel. p. 44. (*) See og Canc. Br. 10 Mart. 1791. (**) See Canc. Br. 8 9 15 Mart. 1788. IX, Deel. € Fore 13 Maj. Pl. om Land: Milicen 1-3 §. Forandret ved Fr. 20 Jun. 1788. Gr. Efterat Kongen har ladet sig referere, hvorle des den Danske Armee i adskillige Poster kunde forbedres, saa bliver til sammes desto fuldkomnere Indretning og større Beqvemmelighed, saavel for den tienende Milice, som de Godser, fra hvem det rienende Mandskab skal afgives, hermed følgende befalet:
1.) Det skal have sit Forblivende ved den skeete Forening imellem de Nationale og de Gevorbne. 2.) Da fire af de nu værende Rytter Regimenter skal fors blive som de nu ere, men de øvrige fire Rytter Regis menter skal indrettes til Dragon Regimenter, saa skal Hestenes side saavel af den gevorbne som nationale Styrke for Rytter Regimenterne herefter være 10 Qvars teer 2 Tommer Dansk Anlægmaal uden Skoe; Dras gon Hestenes Heide derimod 10 Qvarteer ligeledes Dansk Untagmaal uden koe; hvorved dog er at iagt tage, at med de for Tiden i samtlige Nytter Regis menters nationale Districter befindelige Heste ei behø ver at foregaae nogen Forandring, førend samme enten afhandes eller som utienstdygtige udsættes. Dersom den presenterede Hest enten skulde være en Tomme eller lidet meer over det fastsatte Maal, eller imod en halv Tomme derunder, skal den derfor ei forskydes, naar den i øvrigt har de foreskrevne Egenskaber. 3.) I Steden for den i Fr. 14 Sept. 1774. 17 § fast. fatte Exerceer Tid, skal famine herefter vare i 28 Das ge fra den 1 Jun. til den 28de, begge inclusive, hvort Marschdagene ikke mane beregnes, og skal Samlingen free ved Regimenter. (cfr. Fr. 15 Jan. 1790). Ens hver Recrut skal desuden det første Aar exercere 3 Uger ved Regimentet, førend den aarlige Samling, hvilket dog først skal tage sin Begyndelse i Aaret 1786, 08 Pl. om Land: Milicen 3-4 §. og haver da Cavallerie Recruterne at møde til saadan 13 Maj. Exercice uden Hest (*). Disse 3 Uger skal umiddelbar gane foran de forbenævnte 4 Uger, saa at Recruten bliver tilstede ved Regimentet 7 Uger i Rad, uden at have nødig i nogen Mellemtid at marschere frem og tilbage. (Forandret ved Pl. 24 Aug. 1792). Den Bonde, hos hvilken saadan Recrut tiener, skal for benne længere Affavn, han haver af hans Arbeid og Tieneste, nyde Gotgiørelse af Lægdet, som de derom kan forenes, men i anden Fald Haver Amtmanden saas dan Gotgiørelse at fastsætte og derpaa at indhenre Can celliers Approbation (**). Den 9 og 16 § i Fr. 14 Sept. 1774, saavelsom den 10 Si fr. 30 Jan. 1777, skal hermed være afskaffede. Derimod bliver Sr. 30 Jan. 1777. 6 § hermed igientaget og derhen Sierpet, at dersom nogen herudi ovbevises noget Underklab, maae han vente derfor at blive tiltalt og efter Omstændighederne paa det alvorligste ansect. (See Fr. 20 Jun. 1788. 16, 26 og 27 §). Sr. 14 Sept. 1774. 12 tal og saaledes være forandret, at Amtss forvalteren skal herefter ikke have Sæde og Stemme, som Deputeret i Landmilice. Sessionen, hvorimod, naar et Medlem af Sessionen er af andre Tanker, end de øvrige, og dertil formener sig at have vigtige Aarsager, skal hele Sessionen uopholdelig indberette Sagen med enhvers Mening og Aarsag, og Erecutios nen imidlertid udsættes, indtil Kgl. Resolution derover er indhentet (†). 4.) Naar det nationale Cas vallerie er samlet ved Negimentet fra 1 til 28 Junii, € 2 (*) Cfr. Generalitets Br. 4 Febr. 1786. nyder (*) Cfr. C. Br. 18 Aug. og 22 Dec. 1787 samt 12 Jan 1788. (†) Cfr. Rescr. 9 Mart. 1792. = Pl. om Land Milicen 4-5 S- 13 Maj. nyder enhver Cavallerist daglig 7 Skil. til forflegening, og for den hele Tid 28 Stil, som til Pres preterer, Skiorter, Strømper og Skoe ere reglemen terebe i Steden for disse Sorter in Natura; Tractes mentet for de absente efter Dage saa og benævnte 28 Sfil. tilfalder Regiments: Kassen; saa erholder han og til sin est daglig Skieppe Havre, 12 Pd. Hoe- og 6 Pd. Straae. Paa Marschen til og fra Regie mentet forfleges National Rytteren saavelsom Hesten respective af udrederen og Lægdet; videre erholde de ei, uden fri Qvarteer og Staldrum, samt fri Transport over Vandet. Munderingsstykker og Heste Eqvi. page Sorterne samt Armaturen forvares i Regis menterne i Depothusene, efter de allerede trufne Fore anstaltninger, hvori ingen Forandring skeer. (Cfr. Pl. 6 Jun. 1788 Henseende til Munderings: Sorterne seer følgende Forandring: hvert 12 Aar 1 Fous ragefittel, I dito Hue, I Hestedekken og 1 Halsbind, i Steden for hvert 6 Aar; hvert 24 Aar 1 Halsspende, i Steden for hvert 12 Aar; i Steden for Lædertsi, som har været bestemt 1 Carabin-Rem, I Patrontaske, I Pallaskgehæng, er, til Lædertsiers Vedligeholdelse, reglementeret 2 Rdir i benævnté 24 Aar. 5.) Det nationale Infanterie fal, naar de ere samlebe paa Eperceer Dagene fra den 1 til 28 Junii, nyde, saa mange som af dem ere tilstede, 6 Skil. pr. Mand daglig, samt til Propreteter, Skiorter, Stromst per og Skoe Reparation 18 Stil.; for de Fraværende Paa Skal disse Penge falde til Regiments Kassen. Marschen frem og tilbage skal de forfleges af Lægderne med 6 Skil. daglig. (See Fr. 20 Jun. 1788. 37 §).. Paa een Dags Marsch regnes 4 Miil, og det overskys dende af Veien regnes og for een Dag; herforuden er holde de frit Qverteer og fri Transport over Bandet og Pl. om Land Milicen 5-8 §. og intet videre. I Henseende til Munderingsstyk, 13 Maj. Ferne skal fee følgende Forandring: hvert 8 Aar leves res en Hat, i Steden for hvert 6 Nar; hvert 12 Aar et Halsbind, i Steden for hvert 6 Aar; hvert 24 Aar en Halslaas, i Steden for hvert 12 Aar (*). Samt lige Munderings: Sorter paalegges Regimentet at bevare, imod derfor at erholde pr. Lægd 22 Stil., som af Amtsforvalteren ligesom andre Kgl. Skatter inddrives og Regimentet tilstilles, hvorimod Lægdet gandske befries for al muelig Ansvar i denne Hens seende (**). 6.) Ingen maae udløses af Tienes sten som Landsoldat, med mindre han tiltræder et sted paa 1 Tønde Hartkorn eller derover; men paa den anden Side maae ingen presenteres til Landsoldat, naar han enten har i Eie eller i Fæste et Sted, der er fuldt 4 Skiepper Hartkorn. (Forandret ved Fr. 20. Jun. 1788. 16 og 26 §). 7.) Præsternes 8.) Avlskarle frietages for at presenteres til Land-Soldat, saalange noget andet tienstdygtigt Mandskab er paa det Gods, hvortil han hører, og endog i dette Tilfælde maae hau ei fratages Præsten, med mindre denne saa betids derom er underrettet, at han til rette Fardag kunde skille sig ved ham, om han finder saadant for got. (Forandret ved Fr. 20 Jun. 1788. 33 §). I Steden for den Tid af 6 Uger, som Sr. 30 Jan. 1777. 27 benævner, inden hvilken Udrederen er pligs tig at anskaffe en Hest, for den, som enten doer eller bliver udygtig til Tienesten, maae nu saadan Tid for en Rytter eller Dragon Heftes Anskaffelse forlænges til en Tid af 8 uger, saafremt Hesten ikke forinden € 3 behø (*) Cfr. Rescr. 13 Jan. 1786 og Generalitets Br. 21 Apr. 1787. (**) Tfr. Rescr. 9 Jun. K. Br. 9 Jul. 1791 1786, Circul. 21 Apr. 1787, g Circul. 10 Jul. 1792. Pl. om Land Milicen 8-10 §. 13 Maj. behøves ved Regimentet. 14 Maj. 18 Maj. 9.) Pl. 5 Jul. 1780. 3§ forandres derhen, at Degnes, Skoleholderes og Substituters Børn fritages for at pleie Fødestavn effer indføres i Reserva Rullerne. (See Fr. 20 Jun. 1788. 3° §). 10.) I Øvrigt igientages hermed de forhen gieldende Anordninger, saavidt samme ei ved denne Pl. ere forandrede. Gen. Told Kammer Pl. hvorved Told-Fr. (26 Nov. 1768) XIX Cap. 17 Art. om Told Seigls Brydelse nærmere bestemmes for Khavn. (Saasom der den senere Tid ere i Khavn indtrufne adskillige Tilfælde, hvor Told Seiglet er fundet brudt, og veds kommende Skippere have undskyldt sig med, at det er Skeet Hændelseviis, uden at de saadant have kunnet gotgiere). P. 50. Told frs XIX Cap. 17 Art. bliver for først for Khavn noiere bestemt saaledes: At saasnart og saalænge et der beliggende Skib er under Toldforseigling, stal Skipperen være forbunden til at være ansvarlig for Toldseiglene, at de ikke brydes; og naar noget af dem findes brudt, skal, uden nogen Undskyldning fra Skipperens Side, den i Zold Frs 19 Cap. 17 Art. b. ft. mte Straf finde Sted, med mindre han med ans tagelige Vidner kan bevise Maaden, hvorpaa Seigs let af hændelse er bleven brudt, og hændelsen strap saasnart mueligt, efter at den af dem, som faae den, Blev bemærket, er anmeldt for Toldbetienterne, samt at han ligeledes tilstrækkelig fan gotgiøre, at i den Mellem Tid, fra Seiglet blev brudt til det igien blev paasat, intet fra det Rum, som var uden Seigl, er bleven udbragt. Raadstue. Pl. hvorved til Efterretning for veds kommende Khavne Indvaanere igientages det ved Frr. Pl. om Handel med Militaire. Ser. 5 Jan. 1753 og 13 Apr. 1754 giorte forbud: 18 Maj. at inaen maae af Underofficerer eller Gemene, deres Hustruer eller Børn, Figbe, til pant tage eller tils forhandle sia noget, ei heller til samme noget credis tere eller bortleie Quarteer dyrere, end deres Qvars teerpenge, uden Compagnie Chefens skriftlige Sam tykke og Caution. p. 269. = Gen. Post. Amts Pl. (Resol. til samme 20 Maj. 13 Maj.) ang. den Vesterlehnske Post: Tour i nors ge (*). p. 51. Posterne i den Besterlehnske Post Tour i Norge skal herefter paa efterskrevne Tider afgaae, saasom: Vester til. Kl. 10. Nota: eller, naar Khavns Post ei kommer før Natten til Fredag, da Fredags Morgen Kl. 7. Fra Christiania, Torsdag Aften Fra Kongsberg, Torsdag Aften S Scheen, Fredag Eftermiddag Kragerøe, Fredag Aften $ Øster Risser, Loverdag Formiddag B Kl. 10. 1. 5° Kl. 10. Kl. 10. Kl. 5. Christiansand, Mandag Efterm. $ Nota: eller, naar Posten fra Christiania udebliver til Narren til Tirsdag, da Tirsdags Mor. gen Kl. 7. Øster til. Christiansand, Tirsdag Middag Fra Stavanger, Fredag Middag $ Kl. 12. Kl. 12. Øster Riisser, Natten til Onsdagen inden Kl. 2. Kragerøe, Onsdag Formiddag $ " Scheen, Onsdag Eftermiddag F Kongsberg, Torsdag Middag B $ Kl. 10. $ " Kl. 4. Kl. 12. Og skal Brevene paa efterfølgende Post Kons toirer, efter Fr. 31 Mart. 1724, tre Timer forhen til efterskrevne Tir være indleverede, saasom: € 4 (*) Efr. Rescr. 29 Oct. 1790. Pas Pl. om den Besterlehnske Post. 20 Maj. Paa Christiania Post Kontoir Torsdag Aften inden K. $ 7. inden Torsdag Aften Kl. 10. B Bragnæs " $ Kongsberg Tønsberg B Laurvig > Brevig > Scheen B B Kragerøe B Øster Riisser = $ • Arendal og Christiansand Torsdag Aften Kl. 7. Fredag Middag kl. 12. ° Fredag Efterm. l. 6. Fredag Aften Kl. 10. Fredag Efterm. Kl. 2. Fredag Aften kl. 7. Loverdag Morgen Kl. 7. Loverdag Aften Kl. 8. Mandag Esterm. Kl. 2. PaaStavanger Post-Kontoir inden Fredag Form. Kl. 9. - Christiansand - Arendal Øster Riisser = • Kragerøe = Scheen $ Tirsdag Form. kl. 9. $ B Tirsdag Aften Kl. 10. B $ Tirsdag Aften Kl. 10. Onsdag Morgen Kl. 7. $ Onsdag Middag kl. I. Brevig = Laurvig • Tønsberg • Kongsberg B " •
og Bragnæs $ " 25 Maj. 27 Maj. Onsdag Aften Kl. 8. Onsdag Aften Kl. 10. Torsdag Morgen kl. 7. Torsdag Form. kl. 9. Torsdag Efterm. Kl. 5. Vorläufige Canal. Zoll: Von. und Rolle. (Cfr. Von. 15. Jun. 1792). P. 54. Anordn. om Landstutterie-Væsenet i Dan mark. Cancel. p. 83. Gr. Da Landstutterie Fr. 23 Dec. 1778 er for mange Godseiere meget besværlig og tildeels umues lig at efterkomme paa de Steder og Egne, som ingen naturlig Beqvemhed og Leilighed have til Heste: Avl, faa at et almindeligt Paabud i denne Henseende ikke fan være overalt anvendeligt, og forbemeldte Fr. alles rede har giort den Virkning, at geste. Avlen paa de fleste Steder, hvor naturlig Leilighed dertil findes, er i god Opkomst; Saa vil Kongea herefter alene ved at uddele gode Hingster i Landet og ved Præmier fremdeles opmuntre Godseierne og Landmændene til at anven Anordn. om Landstutterierne 1-2 §. anvende al muelig Flid paa denne for Landet saa vig, 27 Maj. tige og uundværlige Avl. Til hvilken Ende Landstuts terie Sr. 23 Dec. 1778 hermed skal være ophævet, i hvis Sted følgende befales: 1.) Da Kongen af Sit eget Stutterie vil agrlis gen afgive alle de dygtige Hingster til Landstutterierne, som fra Hans eget fornødne Brug kan undværes, og Han ligeledes har bestemt en aarlig Summa til Præs mier for Heste: Avl i Danmark, saa have de Gods. eiere og Stutterieholdende, som enske at erholde ovens meldte Hingster eller at deeltage i Præmier for Frems tiden, at indsende til den anordnede Direction for Landstutterierne en fuldstændig og oplysende Berets ning om deres Stutterier, Hingster, Hopper og unge Tillæg; denne Beretning skal være attesteret af Amts manden med tiltagende tvende stutteriekyndige Mænd i Amtet eller Nærheden, hvilke Stutterickyns dige Amtmanden efter Aftale og Overeenskommende med Godseierne i det eller de dem betroede Amter have at foranstalte udvalgte saaledes, at de fleste Godseiere dermed ere fornøiede, hvorom Amtmanden strax haver at give Beretning til Stutterie. Directionen, da der af disse for Amterne valgte Stutteriekyndige skal vers efter af Directionen udvælges Districts Stutteries Commissarier for Stifterne; nemlig: tvende Districtss Commissarier for det Siellandske District, hvorunder skal tillige indbefattes Lolland, Falster og Meen; tvende for Syens Stift, tvende for Aarhuus og Riber Stif ter, og tvende for Aalborg og Wiborg Stifter (*). 2.) Disse Districts Commissarier skal tillige med Amtmanden i det Amt, hvor Stutterie Besigtelsen steer, bedømme de Beste eller Stutterier, der ans € 5 (*) Cfr. Stutterie Direct. Br. 16 Maj. 1786. mels Anordn. om Landstutterierne 2-4 §. 27 Maj. meldes af Eierne til Amtmanden, for at erholde de Præmier, som for ethvert af de ovenfor bestemte 4 Stut terie Districter ere udsatte, eller som skal tilkiendes ved de herefter bestemte 4 Markeder; men de Præmier, som aarligen for hvert Amtmandskab ere udsatte, skal tilkiendes efter Bedømmelse af Amtmanden og de for Amierne udvalgte Stutteriekyndige, hvilke saavelsom Districts Commissarierne skal for de nabyen dige Reiser til Hovedgaardenes Stutterier eller til de Steder, hvor de Præmie estendes heste og Stutterier blive af dem tilsagte at samles, have frie Befordring af Amterne og de sædvanlige Diet Penge gotgiorte, naar de derover indgive Regning til Landstutterie Dis rectionen. 3.) Greverne og frieherrerne, som selv ere Amtmænd paa deres Godser, skal ligeledes, naar de aske Præmie for Heste Avl eller sege Hing, fter af de Kgl. Stutterier, lade deres Stutterie besig tige og deres Beretning derom paategne af Amtmanden og de udvalgte stutterickyndige Mænd i det Amt, hvor deres Gods er beliggende, naar de sege de Præ mier, som for Amterne ere udsatte, og af Districts. Commissarierne, naar de søge de Præmier, som for Districterne ere udsatte. 4.) For de Hingster, som af Kongens eget Stutterie efter Ansøgning overs lades til Landstutterierne, skal herefter, som hidind. til, gives en Riendelse til Stutteriets Kasse af 100 Rdlr, og for de Hingster af mindre Størrelse og Godhed, sem overlades af bemeldte Stutterie til Stode hingst for Bøndernes Avl, skal gives 50 Rdlrs Kiendelse til samme Kasse. Eierne, til hvilke Hing, fter af Kongens Stutterie overlades, skal derimod alene være forpligtede til at anmelde det for Stutteries Directionen, naar og til hvem de sælge eller afhænde disse Hingster, saasom de ikke maae sælges ud af Lan: Anordn. om Landstutterierne 4-5 §. Landet. 5.) Kongen vil aarligen og til be: 27 Maj. stemte Tider lade uddele følgende Præmier: 1mo) For den beste Zingst, ei under 4 Aar og ei over 6 Aar gammel, som ved ethvert af følgende 4re aars lige Heste Markeder, ved Roeekilde Paaske Marked, ved Odense Marked i Martii Maaned, ved Randers Marked i Midfaste, og ved Holstebroe Heste: Marked i Julii Maaned, bliver foreviist, skal gives en Præmie af 200 Rdlr i Penge. For den dernæst beste ved ethvert af disse Markeder foreviste Hingst, en Præmie af 100 Rdlr. (Forandret ved Pl. 13 Febr. 1789). Disse Hingster skal bedømmes af de anordnede Districtss Commissarier for det Stift, hvor Markedet holdes, og fuldstændige Attester vedfølge, at de ere tillagte af den Præmie askendes eget Tillag; men for en Hingst, som eengang er ved et Marked forevist og tilkiendt Præmie, kan ei oftere erholdes nogen af disse forbes nævnte Præmier; Og skal de Hingster, for hvilke ere Præmier tilkiendte, brændes og mærkes med Bogsta ver P. M. 2do, End videre skal hvert zdie Aær uds deles følgende Præmier: For det beste Stutterie, ikke bestaaende af mindre end 6 Foll Hopper med største Mængde ungt Tillæg, og hvortil Eierne selv holde en god Hingst, skal i ethvert af ovenmeldte 4 Stutteries Districter gives i Præmie en Guld Medaille af 100 Rdlrs Værdie, og af et til dette Brug bestemt Prag; og tillige med denne Medaille skal følge 200 Rdlr i Penge. For næst beste Stutterie i ethvert af de 4 Districter, og under samme foranførte Vilkaar, skal gives en Præmie af 200 Rdlr i Penge, og for det beste og største af alle disse 8 belønnede Stutterier i de 4 Districter al ydermere gives en Præmie of 300 Rdlr, og for det dernæst beste en Præmie af 150 Rdlr. Ved Bedømmelsen af et Stutterie stal altid Anordn. om Landstutterierne 5-7 §. 27 Maj. altid fornemmeligen fees paa Stutteriets og Tillæggets fortrinlige Godhed mere end paa Mængden, dog saale des, at ved Stutterier af lige Godhed foretræffes et større Antal af samlede Fell Hopper, med forholds mæssig ungt Tillæg, for det mindre. 3rio) En min dre Guld Medaille af 50 Rolts Værdie, og liges ledes af et til dette Brug bestemt Præg, skal gives Hvert 3die Aar for den beste stutteriedygtige Hingst i ethvert af de 25ve i Danmark nu værende Amtmandskaber, naar samme beviisligen haver bedaks fet ei mindre, end 12 Hopper, hvoraf Foll ere faldne; men for de Hingster, som efter 4 § ere af det Kgl. Stutterie afgivne, kan et erholdes Præmie. 4to) For at opmuntre Bønderne til heste 2vl, sal aarligen i ethvert af ovenmeldte Amtmandskaber udbetales 2de Præmier, hver bestaaende i en til dette Brug præget Sølv Medaille eller 10 Rdlr i Penge, til Eieren af de 2de beste Bønder Hingster, som beviisligen have bedækket ei mindre, end 15 Hopper, hvoraf Foll ere faldne. 6.) De fastsatte aarlige Præmier skal i næste ar 1786 tilkiendes og uddeles, og de Præs mier, som ere bestemte at uddeles hvert 3die Aar, skal tilkiendes i Aaret 1787. De Præmier, som cre udsatte for de beste Hingster, som forevises ved Mars Federne, skal paa Stedet af Amtmanden og Districtss Commissarierne tilkiendes og udbetales. De øvrige Præmier fal, efter de indkomne Anmeldelser og Ber retninger fra Amtmændene og Med Commissarierne i Amterne eller Stifts Districterne, af Landstutteries Directionen tilkiendes; da det derefter i Aviserne skal Hvert Aar befiendtgiøres, hvem disse udsatte Præmier ere tilfaldne (*). 7.) Ved Hingsternes og op (*) Cfr. Stutterie Direct. Br. 30 Aug. 1788. pernes Anordn. om Landstutterierne 7 §. pernes Beskrivelse i de til Stutterie Directionen 27 Maj. indsendende Beretninger have Vedkommende at rette sig efter følgende Beskrivelse over det, som udfordres hos en god og veldannet Heft: 1mo) Hovedet bør være lider, og ikke af stærke og brede Kiever, ingenlunde indtryfe under Stiernen eller braknaser, men saa mes get mueligt hellere krumnæset, eller, som det i Alls mindelighed kaldes, Ravnskop. 2do) Den bør have smaae Øren, som overken ere for lange eller for brede, ikke vidt fra hinanden staaende, og endnu mindre neds hængende, men lige ret opstaaende. 3tio) Øinene maae ikke være for smaae eller for dybt liggende, men være flare, og uden nogen Feil, som kan afarte paa Afkoms met. 4to) Halsen maae ikke være for fort, men af smuk Reisning, ikke ved Manen indbøiet eller den saa kaldte Hiortehals, ei heller hængende (spekhalset), men den bør gaae i en jevn Krumning fra Viderissen eller Skuldren til hovedet, og oven til have sin største Krums ning, at Hovedet derved kan faae fin behørige Stilling, og ikke være fremstikkende. 5to) Bringen maae ikke være for snæver for til, men have fuldkommen Brede efter Hingstens eller Hoppens Storrelse. 6to) Ryg. gen maae være lige, ikke nedsynket eller krumt ops staaende, ikke være skarp, ikke lavere for til end bag til, Krydset ikke nedhængende eller skarp opstaaende; Hofterne maae ikke være fremstaaende, og Halen ikke for lavt siddende eller for tynd af Haar; Kroppen maae ikke være alt for fort, og ei for snæver eller flad, og Livet ikke indknebet eller opskiørtet. 7mo) Sorbenene maae være lige, og knæerne ikke krumme ind ad imod hinanden eller frem ad eller tilbage; de maae være stærke af Knogler, eg ikke langkodede eller for kortkodede. 8vo) fødderne maae stane lige, hverken indad eller udad med Taaen, ikke være platfodede eller fuldhovede eller enghovede, men have Sos Anordn. om Landstutterierne 7-9 §. 27 Maj. got oa sundt Horn. gno) Bagbenenes Godhed er i Særs deleshed vigtig; Laaret maae være bredt, Skanken eller Hasen ikke stikke for meget bag ud, ikke heller Haserne fieve ud ad eller ind ad. Overalt ber Benene ikke være for fine, de bør være rene, og frie for alt Slags Spat og Galde, ikke være langkodede, men stærke og faste af Knogler; Benenes Bevægelse bør være frie, let og driftig. I øvrigt bør Hesten være sund, have god Aande, og være frie for alt Slage Koller, Angbrystige hed, og andre Feil, som kunne forplantes paa Afkoms met. I Særdeleshed maae bemærkes, hvad der maatte findes efter denne Beskrivelse manglende ved de Hing ster og Hopper, for hvilke Præmie forlanges, da usuld stændige og utydelige Beretninger ikke fan tages i Bes tragtning til Præmies Erholdelse. 8.) Alle sk ninger om Præmier for Heste. Avl maae være til Sturrerie Directionen indkomne inden hvert Aars October Maaned, da de udsatte Præmier derefter inden samme Wars Udgang skal blive enhver tilkiendte og tilstillede. 9.) Den forhen bevilgede Consum tions og folkeskats Friehed, beregnet til een Mand for hver 2de Stutterie Hopper, nogen holder, vedblis ver fremdeles; men de, som ikke selv holde Stutteric Hingst, maae med Attester getgiere, at deres Hopper af en befiendt dygtig hingst ere blevne bedækkede i der Aar, for hvilket Gotgiørelsen søges, og derefter forskaffe sig det sædvanlige Beviis fra Amtmanden til Amistuen. Amimændene skal og aarlig indgive til den anordnede Direction for Landstutterierne en Sors tegnelse over Antallet af de i deres Amter værende Stutterie Hopper, tilligemed Antallet af det ved hvert Stutterie havende Tillæg af Soll, fra 1 til 2 Nar gamle. I Øvrigt forbeholder Kongen sig at udnævne, naar der findes fornødent, en stutterickyndig Mand til Anordn. om Landstutterierne 9 §. til Omreise i Provindserne for at indhente nøiagtig 27 Maj. Beretning om Stutterie Væsenets Tilstand i det hele. Mandar wegen des Pilotirens auf der Elbe; 9 Jun. Daß selbiges nach diesem von niemanden der Kgl. Un. terthanen, außer denjenigen, die von der Obrigkeit Lootfen Patente erhalten haben, getrieben werden muß. p. 253. Kgl. Declaration und Versicherung für die zum 15 Jun. vormaligen Meierhof Dahme, Amts Cismar, gehörig gewesenen leibeigenen Unterthanen. p. 89. Patent, wodurch einige Paraaraphen der Amterm 15 Jun. 2 Jul. 1784 emanirten allgemeinen neuen Forsts und Jagd Von. theils abgeändert, theils aber näher bestimmt werden. p. 91. Fr. ang. et Kgl. Chirurgisk Academies 22 Jun. Stiftelse og Indrettelse i Khavn. Cancel. p. 97. Cfr. Von. 25 Aug. og Pl. 25 Oct. 1786. Gr. Saasom Kongen har besluttet, at et særs filt og fra Universitetet samt Collegio Medico i Khavn heel separeret Chirurgisk Institut i Khavn skal oprettes, ligesom det med god Nytte i adskillige andre Stater er skeet, saa at Theatrum Anatomico- Chirurgicum ffal, som forben, forblive en Anstalt for sig selv, uden at forbindes med det Medicinske Facul tet, hvilket Institut skal føre Navn af det Kgl. Chis rurgiske Academie, hvorunder skal være henlagt alt, hvad der hører til det Chirurgiske Fag, ligesom samme og skal være overladt alle fornødne Examina; Saa blis ver i saadan Henseende hermed følgende befaler: 1.) Professorerne ved dette Chirurgiske Acade mie skal bestaae af General Directeuren over Chis rurgien, Kongens. Hof Chirurgus eg den første Chirurgus ved Friderichs Hospital, hvilke ved Bas cance Fr. om det Chirurg. Acad. 1-4 §. 22 Jun, cance maae fuccedere hinanden; og skal disse Tre ora 3 dentlige Lærere (hvilke endnu skal være undergivne til Hielp de hidtil værende Fire Reserve Chirurgi) ei ales ne imellem sig dele den fornødne Underviisning, men endogsaa forenet bestride alle udforderlige Examina, og til alle ledige Chirurgiske saavel civile som militaire Bes tieninger foreslane duelige Subjecta. 2.) Benævnte 3de Professorer ved dette Chirurgiske Academie skal, tilligemed Kongens Liv. Chirurgus og de øvrige det Kgl. Huses Liv Chirurgi, udgiøre et Collegium Academicum, hvilket til visse Tider, i det minds ste Fire Gange om Aaret, og ellers saa ofte Chirur giens Beste det fordrer, skal forsamle sig tilligemed Academiets Secretair, at afgiore Academiets indvortes Anliggender, og efter de fleste Stemmer tage deres Be flutninger, hvorpaa da Secretairen i en dertil egents lig bestemt Protocoll maae indføre alt hvad, som til Chirurgiens Beste er foretaget og besluttet. Til disse ordentlige Sierding Aars Forsamlinger fan alle in loco sig befindende Membra academica ved tryfte Seda ler indlades og have Vota deliberativa, men Vota decifiva have alene de i Forsamlingerne nærværende Membra Collegii Academici. 3.) En af de Tre Pros fefferer skal føre Academiets Directorium eller Des canatet og dets Forretninger, og til den Ende have dets Seigl i Forvaring, hvilket alene udleveres til det Dette Directos bestemte og herefter anførte Brug. rium eller Decanat skal kuns vare eet 2ar, og alle ar afverle imellem bemeldte Trende Professorer; dog beholder nu værende Chirurgiens General Directeur, Jus stits Read Wilhelm Hennings, dette Directorium, om han det forlanger, ad dies vitæ. 4.) Den af Academiets Lærere, som lærer Anatomien og altid stal boc i det anatomiske Amphitheaters Huus, skal en- ten ner. Fr. om det Chirurg. Acad. 4-7 §. termand. ten selv besørge eller ved en af Reserve Chirurgis un 22 Jun. der sin Opsigt lade holde et nøiagtigt Inventarium over alle de til Academiet hørende Sager af Meubler, Bøger, Skabe, Præparata, Instrumenter og Machis 5.) En af Academiers Professorer skal paas tage sig Academiets Oeconomie, forvalte samme et Aar igiennem, og ved Aarets Ende overlevere alt dibe henhørende til sin Eftermand, saa at denne Forretning hvert Nar afverler imellem Lærerne. Denne Occonos mus skal imod Qvittering imodtage Academiets Penge, behørig uddele dem imod Qvittering, og for Indtægt saavelsom udgift, og maaskee værende Overskud, ved Collegii Academici første Quartal Samling, som als tid mane holdes for Januarii Maaneds Udgang, aflægge behørig Regnskab og derpaa overlevere det til sin Efe 6.) Foruden Deliberations Protos collen skal Academiet endnu holde 2de andre Protos coller, den ene til Examina, og den anden til alle Chirurgiske Studerendes Tavne og Sødested, saas vel ved Academiets Aabning, som siden efter for de nye anformende tvende Gange om 2aret, nemlig i hver Maj. og Oct. Maaned, af dem selv at lade inds skrive. 7.) Alle offentlige forelæsninger skal enten i det Danske eller Tydske Sprog holdes gratis og det a) om Vinter Halv-Aaret: Foruden de forefaldne Examina læres især Anatomien i alle dens Dele, some og Physiologien, og gives saa meget som mueligt Ane viisning og Leilighed til Dissectioner. I disse Maanes der skal cafan Operationes Chirurgicæ afhandles og, saa omstændelig som mueligt, vises paa Cadavera, ligesom og Collegium Chymicum enten i disse Vinters Maaneder eller, om Lectionernes Inddeling ei beqvem melig tilsteder det, da i de dertil beqvemmeste Some mer. Maaneder skal holdes. b) Om Sommer Halv: IX, Deel. Aaret: D Fr. om det Chirurg. Acad. 7-10§. 22 Jun. Haret: Skal de theoretiske Videnskaber i Chirurgien over Hovedet, og afverlende visse Dele deraf, saasom den lære om Jordemoder Kunsten, oni Syadommene i Benene (offibus), i Dinene, Tenderne, em Saar, Geschwürer, Hævelser, ligesom og Medicina forenfis og den lære om Medicamenter (Materia medica), saa meget mueligt særdeles afhandles, og til Undervisning og Øvelse i at forbinde og anlægge Bandager det nedvendige foranstaltes. 8.) De offentlige forelæs ninger saavelsom Examina skal holdes i det nu væs rente Amphitheatro Anatomico-Chirurgico, indtil Kongen kan blive findet at stienke Academiet en dertil inds rettet Bygning. 9.) Da de Fire Reserve Chi rurgi skal ved Underviieningen komme de ordentlige Lærere til Hielp; Saa maae Collegium Academicum paa Professorernes forenede Forestilling beskikke een eller tvende af de dueligste Reserve. Chuurgis til at være Adjuncti Academiæ, og overdrage dem at læse over visse Dele af Chirurgien, da Kongen giør sig det Haab, at Reserve Chirurgi med desto større Forneielse paas tage sig dette og faa meget mere indbyrdes kappes i Flid, som denne Adjunctur ei skal forlenes den Wldre, men den Værdigere, og skal det, til saa meget mere Opmuntring, være fastsat, at for den tilkommende Tid ikke nogen lettelig skal vorde beskikket til Professor ved Academiet, som ikke forben har været Adjunctus ved samme og forholdt sig værdig i denne Post. Paa selv samme Made skal og Academiets Secretair, liges som og Demonftrator Chemiæ, af Collegio Academica efter de fleste Stemmer vælges og beskikk.s. 10.) Examina al som hidindtil holdes offentlig og gratis, og saa meget mueligt indskrænk s til de beqvemme Aarets Tider, nemlig til Foraaret og hesten. Enhver Examinandus, naar han melder sig til Examen, mede brin. Fr. om det Chirurg. Acad. 10-12 §. bringer: a) en af ham selv forfattet skriftlig Efter, 22 Jun. retning om sin Herkomst, og sit til den Tid førte Lev. nets Løb, som og b) skriftlige Vidnesbyrd fra alle de Larere, hos hvilke han har hørt saavel medicinske som chirurgiske Collegia, førend han kan blive antaget tif Eramen. Ved denne Examen stal enhver Candidat først i forskiellige i alle 7 S anførte Videnskaber, og ved Examens Slutning, eller paa sammes fieste Dag, alleneste i de medicinske practifke Kundskaber, nøie pros ves og da først dimitteres. Efter Candidatens ved Examen udviste Duelighed saavel i de theoretiske som practiske medicinske og chirurgiske Videnskaber, skal hers paa af samtlige Examinatoribus bestemmes og ham til frie Udevelse af sine chirurgiske og medicinske Ind sigter meddeles en af følgende Characterer: at han nemlig i bemeldte Videnskaber er imo) særdeles erfas ren og duelig og værdig til en Kgl. Betiening. 2do) Erfaren og duelig og værdig til at blive befordret. 3tio) Jffe aldeles uduelig og ubeqvem til Befordring. 11.) Ved alle Vacancer af chirurgiske Betieninger, som og udforderlige nye chirurgiske Indretninger i Bes og Land Militair: og den civile Etat, skal vedkommende Collegia, i Følge de hertil udgangne Kgl. Frr., hvilke til uforbigiængelig Efterlevelse igientagne skal vorde dem bes kiendtgiorte, hver Gang henvende sig til Academiet, for at lade sig foreslace duelige Subjecta til Kgl. Befordring. 12.) Ligesom i begge Konge Rigerne, i Stæderne og Byerne, hvor Barbeer Amter maae beholdes, ingen har eller skal have Tilladelse til at udøve Chirurs gien, som ifte af Academiet er prøvet og dertil er dygtig befunden; Ligesaalidet skal eg i de Kgl. Tydske Provincer de hidindtil af Physicis foretagne Prøvelser være tilstrækkelige, og endnu meget mindre Barbeer. Amts Rettighed medføre Frihed til chirurgisk Praxis. D2 Wed Fr. om det Chirurg. Acad. 12-14 §. 22 Jun. Ved et Barbeer Amts Rettighed skal i det holeste Friehed til at aarelade, trække Tender ud og sætte Cly, steer, være forbundet; men hvo, som fra denne Frs Bekiendtgiørelses Dato af vil fiobe sig en saadan Amtss Rettighed og tillige udøve Chirurgien, skal først af Academiet være provet, erfiendt dygtig hertil og forsys net med det sædvanlige Testimonio, hvilket Testimonium ogsaa berettiger ham til frie Udovelse af medis cins og chirurgisk Praxis, uden at besidde et Bars Beer Amts Rettighed; og herved skal da de, desuden utilstrækkelige, hidindtil sædvanlige Prøvelser af Phys ficis aldeles være ophævede. (See, ang. Khavn, P. 25 Oct. 1786 (*). 13.) Paa det at Academiet saa meget lettere fan erfare, hvad i begge Nigerne og Provincerne in Chirurgicis foregaaer, og derved de fornødne Judretninger og forbedringer faa meget lets tere foranstaltes; saa skal begge Stabs Chirurgi (hvilke vel af Regiments, Chirurgie, men ligeledes ikke efter Anciennetet, men efter deres Academiet bekiendte virkes lige Duelighed og Fortieneste skal vælges, og i Fredss tider tillige skal forblive i deres Regiments. Tieneste) ved paatagne Correspondencer med Regiments, og Gars nisons og alle øvrige authoriserede Chirurgis i deres Egn herudi trocligen komme Academiet til Hielp. Res giments: og Garnisons, eg øvrige Chirurgi skal deris med til den Ende tilholdes, al til Chirurgiens Beste og chirurgiske Foranstaltninger udforderlig Nidkierhed at 14.) Da en udvise mod disse Stabs: Chirurgis. falleds Bestræbelse af flere medlemmer i et Selskab fan være af mere udbreedt Nytte; saa maae dette Academie kunne optage saavel indenlandske som adenlandske Membra, uden Indskrænkelse af et egent ligt (*) See og Canc. Br. 23 Jun. og 28 Jul. 1792. Cfr. C. Br. 7 Jan. 1791. Fr. om det Chirurg. Acad. 14-18 §. ligt Antal, men dog paa samme Maade, som bet ved 22 Jun. Videnskabers Societeter er brugeligt. 15.) I samme Hensigt maae og Academiet med Tiden udsætte Præs mier for theoretiske og practise Opgaver efter beste Overlæg og Gotbefindende (*). 16.) Academiet er forundt Tvende Seigl: Det større, som maae forestille Kongens Bryst Billede med Omskrift: Sigillum Academiæ Chirurgorum Regiæ, og neden under: Hafnia 1785; Det mindre med Kongens Navn i Traf: C. 7. og samme Omskrift og Aars Tal. Af disse skal det større aftrykkes paa Diplomata og acades miste Teftimonia med rødt Vor, det mindre derimod bruges til Breve. 17.) Foruden at de 3de Pros fessorer ved dette Academie nyde Rang med Profeso rerne ved Universiteterne i Khavn og Kiel No. 8. i Femte Classe af Rang-Fr., forundes ogsaa: 1mo) Kons gens og det Kgl. Huses Liv Chirurgi Rang med de Kgl. Liv Medici No. 5. i Femte Classe. 2do.) Kons gens of Chirurgus med No. 8. i Femte Classe. 3tio.) General Stabs Chirurgus med virkelige Cancellie Raader No. 1. i Siette Classe. 4to.) Stabs: og Admiralitets Chirurgi med No. 4. i Siette Classe. 5to.) Regiments: og Divisions. Chirurgi med Doctores Medicinæ 9o. 2. i Ottende Classe, og 6to.) Garnisons Chirurgi med No. 3. i den Nien de Classe. 18.) I Øvrigt vil Kongen tage dette saaledes oprettede Kgl. chirurgiske Academie i Sin Bes skyttelse og fremdeles have det benaadet med alle de Forbedringer, som den tilkommende Tid og Leilighed maatte foranledige (**). 23 (*) Cfr. C. Br. 5 Febr. 1791. (**) Tfr. Rescr. 3 Mart. 1786. PL 2 Jul. 8 Jul. Pl. v. d. Canal Abgaben. Pl. wodurch die vorläufige Bestimmung affer mit der Canal Farth serbundenen Leben. Abgaben bes fannt gemacht wird. p. 105. Pl. ang. Afbetalingen af den Kgl. Gield til Banqven, samt en Rente Fonds og en synkende Fonds Indretning til Forrentelse og Afbetaling af Statens Gield, med videre. Cancell. p. 107. Cfr. Aabet Br. 16 febr. 1791. 8 §. Gr. Da Kongen i Anledning af Finants Colles gii Forestilling har taget i Overveielse, hvorledes ved den allerede nogen Tid vedvarende ufordeelagtige Verel Cours, og de af Banqven udgivne Sedlers ringere Værdie, fornemmelig paa nærliggende fremmede Han dels Steder, men og tildeels i nogle Provindser af de Kgl. Riger og Lande, samt den deraf følgende Siels denhed af klingende Myndt, tilligemed det af et ufors holdsmessigt Omløb af Papiir Myndt foraarsas gede større forbrug af fremmede Varer, tilfoies en betydelig Skade for de Kgl. Finantser, for Unders saatterne, og for de Kgl. Staters Handels Balance i Almindelighed; Saa har Han været betænkt paa de Midler, hvorved dette Onde fornemmelig maatte afhiels pes og Banco Sedlerne igien bringes til deres sande Værd, i det Han vil see Banqven sat i den Forfatning, at den med Tiden, naar den befalede Plan eengang havde opnaaet fin Fuldkommenhed og ganske Modenhed, kunde være i Stand, ved Foreviisning og efter Fors langende, at kunne realisere fine udgivne Sedler. Kongen har til den Ende besluttet, at lade betale Hans hele Gield til Banqven, deels i rede Penge og ved i Landet optagne Laan, deels i saadanne gode og liquide Effecter, som med Tiden af Banqven fan realiseres; og er det Hans Villie, at i Fremtiden af Bans Pl. om d. Kgl. Gields Afb. c. Banqven ingen Sedler skal udgives, som ikke repres 8 Jul. senteres ved Guid eller Solv, eller ved saadanne fuld. kommen gode Effecter, Hypothequer eller Ferskrivninger, som til alle Tider dertil kan forvandles, eller dog i sig selv indeholde fuld Valuta for de derfor udgivne Sedler. Ligeledes har Kongen anviist Banco Contoiret i Banqven en til saadan Summa indskrænket Cres dit, som er tilstrækkelig til at vedligeholde den Cir. culation, som udfordres til de udenlandske Betalin ger, og til at anskaffe Banqven klingende Myndt. Videre er det Kongens Hensigt, at Banqvens Udlaan paa mueligste Maade bestemmes fornemmelig til saa. danne Gienstande, som befordre den indvortes nas tionale Production, og at det, for saavidt det no gensinde er giørligt, søges at undgaaes, at de ikke brus ges, som til den udenlandske Circulation tienlige Fonds. Ligesom og Finants Collegium til den Ende er befas let at indkomme med en Plan til en Credit Kasse, som skal indrettes af en af Finantserne dertil bestemt Fond, og af hvilken Uolaan til gangbare og moderes rede Renter kunde giøres, især til at understøtte de norske Undersaatter, sem have meest Vanskelighed at tiiveiebringe i Banqven antagelige Hyporheqver, og derved at forskaffe sig de til Producternes Frembrin gelse fornødne Fonds; men og tillige alle til Statens producerende Eiendommes Opkomst og Forbedring sigten de Indretninger, imod tilstrækkelig givende Sikkerhed, hvilken Foranstaltnings nærmere Bestemmelser og Fors Skrifter Kongen vil lade bekiendtgiore, saasnart den ders over forfattende Plan er approberet. (See Fr. 16 Aug. 1786). Kongen har end videre taget i Betragtning, at Hans Hensigt til Hans Staters Beste og Velstand ikke fuldkommen kunde opnaaes, naar han ikke tillige var betænkt paa, at bygge den offentlige Credit paa de 24 fastes Pl. om d. Kgl. Gields Afb. c. 1-2 §. 8 Jul. fasteste Grundvolde, og at giøre de Fonds, som bes stemmes til Forrentelsen og til 2ffbetalingen af Statens Gield, ganske uafhængige af hans øvrige Ind tægter og udgifter, paa det at inden fort Tid en betydelig Formindskelse af Landets Gield kunde tilveies bringes, og andre vigtige Hensigter i overordentlige Tilfælde opnaces. Ester Finants Collegii Forestilling bliver derfor følgende hermed erklæret og befalet: 1.) Den Kgl. Befaling og forsikring af 10 Mart. 1774 (bekiendtgiort ved Pl. 15 Apr. 1774), at Banqven skal ansees som et af de Kgl. Fis nantser ganske afsondret og alene til det almindelige Beste indrettet Institut, bliver herved igientaget og stadfæstet, og skal den fremdeles bestyres ganske i Overs eensstemmelse med dens Octroi, og vil Kongen ikke nogensinde af den fordre nogen Understøttelse, som ikke fan bestaae med en Banqves ubrødelige Love og almins delig tilstaaede Grundsætninger. Derfor skal Overs Banco Directionen administrere Banqven efter Regs lerne af et, til Statens Beste, privilegeret Selskab, og være Kongen ansvarlig, at den aldrig lader af Di nene Banqvens Grundlove og den dens Opsyn endnu anbetroede og constituerende Fonds Bestemmelse og Hensigt, og skal det, i alle Tilfælde da derimod maatte handles eller og de derhen sigtende Anordninger paa en ubemærket og indirect Maade forbicgaaes, paaligge Over Banco Directionen, under dens Eed og Pligt, Kongen dette strap at forestille og derom at underrette, ligesom den ikke heller skal være forbunden at give sit Samtykke i noget, som maatte stride imod den sam me hermed anbefalede Pligt. 2.) Alle Fordrins ger, som Banqven maatte have til Kongens Kasse, directe eller indirecte, skal betales, og dertil anvendes deels en betydelig Summa af den i de Kgl. Kasser be findende Pl. om d. Kgl. Gields Afb. c. 2-3 §. findende Beholdning, samt de af et Laan (som Kon: 8 Jul. gen agter at aabne i Sine Lande, og om hvis Indretning og nærmere Bestemmelser og Vilkaar Han vil befale det fornødne) forventende Summer, deels og saadanne liqvide, sikre og i Khavn til Betaling forfaldende Effecter og Fordringer, som enten strax eller inden en fort Tid kan disponeres over eller ogsaa i sin Tid ufeilbarlig vil indkomme, saasem: de udi de bortsolgte forrige Nytters Districter indestaaende halve Kiebe: Summer, hvorpaa Kongen har tilladt Banqven at modtage Debitorernes Opsigelse, isnt de efter Skiodernes Indhold ikke af Creditoren skal kunne løekyndiges; paa gode Underpan ter staaende siffre Laan og Fordringer, og nogle Sum mer, som strax kan disponeres over; og skal for det, som herefter af Banqvens Fordringer til Kongens Kasse for det første endnu bliver ubetalt, nedlægges saadan Sikkerhed, sem ikke alene indeholder fuld Valuta for den Capital, den er nedlagt for, men og er af den Beskaffenhed, at det, som deraf efterhaanden indkoms mer, i Afdrag derpaa i Banqven fan afbetales, hvors om Kongen har tillagt Finants Kasse: Directionen Sine Befalinger. 3.) For at oprette den Fond, som ene og alene skal bestemmes til forrentelse og Afbetaling af de ved Kongen optagne Capitaler, Har Han end videre befalet, at visse af hans redeste og sikkrefte Revenuer fal, ligesom de indkomme, af Bahl Kassereren indleveres i Banqven og deraf: a) Indeholdes en af Kongen bestemt saa tilstrækkelig Sume ma, at Renterne af alle de Capitaler, som han inden eller uden for Hans Stater bortskylder, med alle paas gaaende Bekostninger fuldkommen deraf kan bestrides; over hvilken Summa i Banqvene Bøger skal holdes en særskilt Conto, under Navn af Rente Sondens Conto, og hvorpaa Over Banco Directionen efter Finantss Kasses 25 Pl. om d. Kgl. Gields Afb. c. 3 §. 8 Jul. Kasse Directionens Requisition assignerer de Summer, som til Renternes Betaling udfordres, efter deres fors skiellige Beskaffenhed og Betalingsmaade. b) henlags ges Beløbet af de Fonds, som Kongen har bestemt til en Afbetalings eller synkende Fond, som ere: De af Kongens Kasse betalende Livrenter og den almindelige Pensions Kasses Pensioner, efter det, de ved 1785 Aars Begyndelse beløb til; Skatkammerets Pensions Reglement, saaledes som det den 29 Sept. 1784 for bestandig er approberet; Afkortningerne af bemeldte fatkammerets og Finants Kassens ertraordinaire Reg lement, samt visse Summer, som efter Resol. 18 Maj. 1785 af det Østersøiske og Guineiske Handels-Selskab i endeel paa hinanden følgende Aar til Kongens Kasse skal betales, hvilke her benævnte Poster tilsammen bedrage omtrent 450000 dir; hvortil endnu kommer alt, hvad af Rente-Fondens cengang for alle reglemen terede Summa overskyder, efterat hvert Aars samtlige Renter ere betalte, saaledes at alt, hvad formedelst Capitalens Aftagelse ved Renternes progressive Forminds skelse vindes, alletider igien anvendes til Afdrag paa Gielden; over hvilke samtlige Summer ligeledes i Ban qven skal holdes en særskildt Conto, under Navn af den synkende fonds Conto, og derpaa først efter Vedkommendes Reqvifitioner af Over Banco Directios nen assigneres det Fornødne til alle Udgifter, som ends nu hefte derpaa, og Overskuddet efter Finants-Collegii Disposition anvendes til Afbetaling paa Statens Gield, hvortil de udfordrende Summer efter Finants: Kasse Directionens Requisition af Over Banco Directionen paa denne Fond assigneres. c) Naar den synkende Fond med Tiden skulde befries fra alle derpaa endnu heftende Udgifter og opvore til sin fulde Summa, saa skal den dog aldrig anvendes til forrentelse af no, gen Pl. om d. Kgl. Gields Afb. c. 3-5 §. gen Capital eller til noget andet Brug; men blot 8 Jul. og alene til Afdrag paa Gielden, hvad enten denne maatte være foraarsaget ved Statens trængende Behos venheder, eller, naar disse ere tilfredsstillede, ved Fors anstaltninger til de Kgl. Undersaatters Beste og Vels stand. Og vil Kongen herved nedlægge denne Rente og den synkende Fond, som et uigienkaldeligt Unders pandt for Hans Undersaatter og andre Statens Cres ditorer, det være sig i Freds eller Krigs Tider, og frafige Sig paa det høitideligste og helligste al anden Brug af de her benævnte Fonds. 4.) Naar alle Beregninger over disse tvende Fonds ommeldte Anvens delse kan være opgiorte, skal af Finants Kasse Dis rectionen forfattes en nøiagtig og omstændelig Ballance over de betalte Renter og Capitaler og sammes Beløb i Dansk Courant, med alt hvad til en fuldkommen Oplysning derover saavelsom over Kon gens samtlige Gields Tilstand udfordres, og Forklas ring, hvad dertil paa hver Fond af Over Banco. Dis rectionen er anviist, hvilken Beregning Kongen aarlig skal forelægges, samt gieres Rebe, hvormeget i det Aar, hvis Ballance: Beregning forelægges, paa Rentes Fonden, og hvormeget paa den synkende Fond er inds kommen, samt hvorledes begge Fonds i Overeensstem melse med Hans Befaling ere anvendte; hvorefter Han efter Sagens Befindende derover vil give Sin Appros bation. 5.) Desaarsag skal Over: Banco Direce tionen i Fremtiden føre Navn af: Den Kgl. octroieres de Banqves og den synkende fonds Over Direce tion; hvorudi skal have Sæde 2de af Stats Minis fterne, som Kongen dertil vil udnævne, de første Des puterede i Finants Collegio og i Civil: Kammeral: Des partementerne, General Procureuren i Kongerigerne eg Over Procureuren for Hertugdommene, samt de 3de Baus Pl. om d. Kgl. Gields Afb. c. 5-6 §. 8 Jul. Banqvens Stands Commissarier. 8 Jul. 6.) Endelig befales herved Finants. Collegium, eller hvem Finants sernes Bestyrelse i Fremtiden anbefales, at de ikke under Kongens Naades Fortabelse nogensinde skal giore Kongen Forestilling om en anden, end den her ovens meldte Anvendelse af Rente Fonden eller den syn kende Fond, eller om nye Laans Optagelse, uden at tillige den til samines Forrentelse paa samme Maabe nedlæggende Fond bringes i Forslag. Ligesom det nu er Kongens faste og uforanderlige Beslutning og Vil lie, at denne Befaling ubredeligen skal efterkommes og overholdes; Saa haver Han detom ikke alene vil let underrette Sine Undersaatter, men og give dem under Sit Kgl. Navn Sin helligste og Allernaadigste Forsikring. Fr. ang. at et Laan af 500000 Rdlr bans Courant skal aabnes i Khavn imod Annuiteter af 1000 Rdlr til 4 procent, og af 150 Rdlr al 2 procent aarlig Rente. Finants-Colleg. p. 113. Nviere bestemt ved Pl. 8 Mart. 1786. Gr. Da Kongen under denne Dato har tilkiendegis vet Sine Undersaatter de Foranstaltninger, Han har ladet giøre, for at give Hans Finantser den Indret ning, som efter Haanden kan befrie dem for de formebelst Statens Gield samme nu paaliggende Byrder, befæste Hans Staters Crebit og sætte Ham i Stand til, ei alene paa en passende Maade at opmuntre og understøtte al til Hans Landes større Production sigtende Virksomhed; men og med Tiden at kunne lette Undersaatterne for en Deel af de dem formedelst Statens Behovenheder paalagte Byrs der; Og Han til den Ende tillige har befalet, at alle Fordringer, sam Banken i Khavn har til Kongens Kasse, stal afbetales, og, for dette saa meget hastigere at fuld, føre, Fr. om Annuitet Laan 1-2 S. fore, tilladt Banken, til Afbetaling af en Deel af den 8 Jul. Kgl. Gield til samme, for Kgl. Regning og paa de Ban fen til en Mentefonds constituerede Indtægter, at mode tage en Capital saaledes, at, foruden de deraf svarende aatlige Senter, ligeledes visse Procenter af den optagne oprindelige Capital aarlig af Rentefonden udredes, til Laas nets successive og, ved hielp af de ved de aarlige Afdrage besparede Renter, progressive Indfrielse; Saa har Kongen ligeledes af Kierlighed og Tillid til Sine Unders saatter i dette Tilfælde først eg fornemmelig hos dem villet søge de hertil fornødne Hielpemidler, og lade dem deeltage i de Fordele, som han ved saadant Laan med Hensigt til deres eget og det almindelige Beste künde tilstaae. Dog skal de Fremmede, sem vil tage Deel i dette Laan, i denne Henseende nyde aldeles lige Rettigheder med de Kgl. Undersaatter, og være befriede baade i Freds: og Krigss Tider for alle Afgifter og Afkortninger af dette Laan. Stient nu den Orden, som skal holdes i de Kgl. Finants sers Administration, ikke tillader, at de saaledes optagne Capitaler af Creditor efter eget Behag maae kunne opsiges, men at Afbetalingerne skee uforandret i de dertil fra Bes gyndelsen fastsatte Terminer; saa ere dog de Foranstaltnine ger foiede, at enhver Eiere af de til dette Laan henho rende Gields Beviser eller Annuiteter kan have Leilighed, naar de vil og uden nogen Bekostning, at lade dem transs portere til enhver, som de ere kommne overeens med, at afstaae dem til. J Overeensstemmelse hermed bliver Derfor følgende herved anordnet og befalet: 1.) Der skal ved Statkammeret i Khavn d. 15 Aug. 1785 aabnes en Subscription af 500000 Rdlr dans Courant, som bilver aaben indtil Auguft Maaneds Uds gang, dersom Subscriptionen for denne Summe ikke fors inden bliver complet. 2.) Subscriptionen modta ges hver af de Dage, den vedvarer, fra Kl. 10 til kl. 12 Form., Fr. om Annuitet Laan 2-4 §. 8 Jul. Form., og skal skee enten egenhændig af Subscribenten eller af den ved ham lovlig befuldmægtigede, og under deres Navns Underskrift i den dertil indrettede Subscriptions: Bog. For ringere Summer end 1000 Rdlr modtages ikke Subscription, heller ikke for Summer, som ikke med 1000 Rdlr lade sig dele. 3.) Den saaledes subs scriberede Summe betales i 3 Terminer, nemlig den 1 Oct. 1785, den 1 Jan, og 1 Apr. 1786, hver Gang med den 3die Deel, eg bliver ved første Termins Betas ling (hvilken første Termin skal erlægges af den, som forst har tegnet eller ladet tegne for denne Summe) udgivet Beviser, fra Num. 1 til Num. 500, et Nummer for hver Et Tusende Rdlrs Subscription, indeholdende Qvittering for Betalingen af dette Nummers første Tere min, og stilede paa Navn eller paa Ibandehaveren efter enhvers Forlangende; og da Subscribenterne efter 8 § forundes for hvert Tusende Rdlrs Subscription en Ans nuitet af 150 Rdlr, hvorfor de ingen Indskud giøre og hvoraf svares 2 Procent aarlig Rente, saa udgives, naar forommeldte første Indskuds. Termin er betalt, for hver saaledes subscriberede og med første Indskud fourneerte 1000 Noir, andre paa samme Maade nummererede Bes viser, hvert paa 150 Rdlr, som indeholde forsikkring, at Indehaveren, efter at den sidste Indskuds Termin er forlaben, skal imod Bevisernes Tilbagelevering erholde de herefter ommeldre Annuitets: Beviser paa lige Summe. Paa de først meldte Indskuds: Beviser bliver derefter for hver af de 2de tilbageblivende Indskuds-Terminer ved Pens genes Erlæggelse qviteret. 4.) Det skal nærmere blis ve bekiendtgiert, af hvem i Skatkammeret Subscriptios nen skal modtages, til hvem Indskuddene skal betales, samt hvorledes de ved første Betalings Termin udgivende Indskuds. Beviser skal være indrettede, og hvad ellers ders ved og ved denne Indretning i Almindelighed bliver at iagt: Fr. om Annuitet-Laan 4-8 S. iagttage. 5.) Dersom nogen, inden den første Inds 8 Jul. Fuds-Termins Betaling, maatte have overladt en Deel af sin subscriberede Andeel i Laanet til nogen anden i Summer, sem ere under 1000 Relr, bør han i saa Fald Ste Dage før den første Betalinge Termin tilkiendes give, hvor mange Indskuds Beviser han forlanger for hver 1000 Rdir, han har tegnet for, som da blive uds færdigede saaledes, at saadanne mindre Summers Bevis fer face et Nummer, indtil de tilsammen udgiøre 1000 Noir, dog modtages ingen mindre Deling, end til soRdlr. 6.) De ved sørste Betaling udgivne Indskuds: Bevis ser kan, naar de lyde paa Zavn, af Eieren paa Bes viset selv transporteres; men de paa Jhændehaves ren lydende kan uden negen Transport til andre overs lades. 7.) Renterne for de indskudte Summer begynde at løbe med 4 Procent aarlig fra Terminen, da Pengene ere indlevecrte, og for den i hver Termin betalte Summe, hvilke betales første Gang, naar det fieste Indskud giores, til den, som til den Tid haver Indskuds Beviser i hænde og betaler sidste Termin. Ders efter betales Renterne til hvert Aars første Januarii. 8.) Fiorten Dage efter den sidste Indskuds.Termin, som er den 15 Apr. 1786, begyndes med de virkelige Annuis tets Bevisers Udlevering, saaledes at for hver 1000 Re, som er giort Indskud med, gives et Nummer Annuiters Beviser, enten i en samlet Summe af 1000 Rdlr, eller flere Beviser under et Nummer udgiørende tilsammen 10co Noir efter 5 §, hvilke Annuitets Bes viser svare 4re Procent aarlig Rente, og udleveres til Eies ren eller Judehaveren af Indskuds Beviserne, hvorpaa for alle 3 Indskuds Terminer er quiteret. Til samme Tid ombyttes Annuiteterne af 150 Rdlr, som svare 2 Pros cent aarlig Nente, imod de derfor ved første Indskudss Termin givne Beviser; men disses Rente begynder først at Fr. om Annuitet Laan 8-11 §. 8 Jul. at løbe fra den sidste Indsuds Termin af. Disse Annuiteter udstedes efter Forlangende paa Navn eller paa Thændehaveren. 9.) Det staaer enhver frit for, ens ten ved første Indskuds Termin at giøre Indskud for den hele subscriberede Summe, eller ved anden Ters min at skyde ind for de tvende sidste Terminer, i hvils fet Tilfælde paa Indskuds Beviset qviteres for den hele betalte Summe, hvis Renter og fra den Termin begynde at lobe. 10.) Til samme Tid aabnes ogsaa Ans nuiteternes Transport: Bøger, og skal til den Ende indrettes 2de Contoirer, et Hoved: Contoir og et Contra Contoir, bestaaende hvert af en Bogholder og en Controlleur, som hver holder en Beg over hvert Slags Annuiteter, indrettet til saameget nøiere Control pag forskiellig Maade. Af disse Betiente underskrives de efs ter 8 udgivende Annuitets Beviser, og tegnes tillige derpaa, paa hvilket Folium denne Annuitet i enhvers Bog findes annoteret. Disse Contoirer skal være aabne til de gierende Transporter bver Mandag og hver Fres dag, de paa disse Dage faldende hellige Dage undtagen, fra Kl. 11 til kl. I om Form., og fra Kl. 3 til Kl. 5 Eftermiddagen. 11.) Naar nogen vil lade transportere en Annuitet til en anden, præsenterer Eieren, enten selv eller ved den af ham lovlig dertil bes fuldmægtigede, den Annuitet, han agter at lade transpor tere, paa Hoved Contoiret, og erklærer, hvem han vil lade den transportere til (hvilket altsammen udtrykkelis gen skal indeholdes i de Fuldmaster, som dertil udstades), hvorefter den i de der holdende Beger afskrives fra hans og transporteres paa dens Navn, den everlades til, og til denne, eller den af ham lovlig dertil befuldmægtigede, leveres en nye Annuitet af samme Nummer og paa famine Maade indrettet samt af dette Contoirs Betiente un derskrevet, som den gamle, hvilken tillige, for saavidt det 0m betref Fr. om Annuitet Laan 11-13 §. betreffer Hoved Contoirets Underskrift, casseres. Begge 8 Jul. prafenteres paa Contra Contoiret til behørig Annota tion i dette Contoirs Beger, og til de nye Annuiteters Underskrift og de gamles Cassation paa dette Contoir, hvorefter den nye leveres til den nye Eier, og den gamle forbliver paa Contra Contoiret for derfra at leveres til bage til Hoved Contoiret. Paa samme Maade forhol des, naar en Annuitet, som stod paa Navn, transportes res paa Jhændehaveren, hvilke derefter, og saalange de derpaa blive staaende, kan gaae fra Haand til Haand uden Transport. Disse Transporter skal af bemeldte Contoirers Betiente forrettes uden nogen Betaling, da Kongen vil af Sin Kasse lade udrede alle derved for. aarsagede Bekostninger. 12.) Om nogen ikkun vil overlade en Deel af en eiende Annuitet, hvad enten den lyder paa 4 eller paa 2 Procent Rente, saa keer det paa samme Maade, undtagen at i dette Tilfælde tvende eller flere Annuiteter udstædes under samme Nummer, hvilke dog tilsammen ikke udgiøre mere, end respective 1000 Rdlr for 4 Procents, og 150 Rdlr for 2 Pro. cents Annuiteter. Disse forskiellige paa et og det samme Nummer lydende Annuiteter udbetales paa een Gang, naar det Nummer, de lyde paa, ved de herefter ommels dende Trækninger udkommer, ligesom og Renterne deraf under eet Nummer svares, skiont til hver i forhold til den i Nummeret havende Andeel. 13.) Til hvert Aars 1 Sept., og første Gang den 1 Sept. 1786, bli ver paa et nærmere bekiendtgiørende offentligt Sted truk: Ket der Antal af Zummere, af begge Slags Annuiter ter, som til den derpaa følgende 1 Jan. skal udbetales, hvert ar der i et denne Fr. vedfoiet Scheme for hvert Slags Unnuiteter bestemte Antal, og blive de derved ud. komne Nummere fra den derpaa følgende 1 Januarii af og indtil Maanedens Ende paa den nærmere bekiendtgiørende IX. Deel. € Maa Fr. om Annuitet Laan 13-15 §. 8 Jul. ren, Maade udbetalte til Eieren, eller den af ham dertil befuldmægtigede, eller, naar de lyde paa Ihændchaves til Foreviseren. Dog mace samtlige disse Annui teter først i begge Contoirer til Underskrifternes Cassas tion forevises og til Paateaning, at deres Indhold kan udbetales. 14.) I samme Termin betales Rens terne af de endnu ubetalt værende Annuiteter til sams med Eiere enten i egen Persen, eller deres dertil Bes fuldmægtigede, imod Qvittering i en dertil indrettet Beg. De Annuiteters Renter, som lyde paa Than dehaveren, betales til den, som producerer Annuiteren in originali, paa hvilken tegnes, at Rinten er betalt. 15) Enhver kan for bestandig befuldmægtige en til de ved disse Annuiteters Transporter og Rens ternes samt Capitalens Medtagelse forefaldende Transs actioner, hvilken Fuldmagt, som dog bør være fuld. kommen lovlig g, især naar det betreffer uden for de Kgl. Niger og Lande boende Personer, af Stedets Notario Publico attesterede og legaliserede, bliver nedlagt in originali i hoved: Contciret og i Gienpart i Cons tra Contoiret. Dog bor, naar derudi skeer Forans dring, enten at Eieren vil tilbagekalde sin Fuldmagt, eller han ved Deden afgaaer, eg Skifte Retten eller hans Arvinger vil befuldmægtige en anden, dette skrifts lig tilkiendegives Contoiret; forsømmes det og en bes rettiget modtager den Betaling, Tieren tilkom, tager han Skade for Hiemgield. Schema, hvorefter Annuiteterne saavel ti! 4 som til 2 Pros cent aarlig Rente af det ved Fr. 8 Jul. 1785 aab. nede Laan af 500000 Noir dansk Courant aarlig skal trækkes. Annui Fr. om Annuitet Laan 15 §. Annuiteter til 4 Procent. Annuiteter til 2 Procent. & Jul. 2ar fra De trufnel Nar fra De trufne 1 Sept. 1786 af. 1 Aar: Nummeres Antal. 10 Nr. 1 Sept. Numme 1786 af. resAntal. I Mar 10 Nr. IQ 21 $ 10 3 ' $ IO $ II 4 = II 4 II 5 II $ 5 I2 $ 6 s I I 6. 12 $ 7 II $ 8 = 12 " 7 " 13 9 ' $ 12 8 8 ' 13 8 12 $ 9 $ 14 $ II I2 IO F 14 $ 12 5 12 " 13, II F 5 15 14' 12 $ 15 IS: 13. 13 13 = 13, $ 16 $ 16: F 13 ' 14,
17 $ 17 # 14 18+ 14 15, S 17 19 14 16. 18 20 # 6 IS " 17 18. 19 s 20 19 21 # $ I5 $ 22' 19 15 " 23 ' 15 $ . 20 24. $ 16 F B 21 8 25 F 16' 21 B 22 s 26 s 17 27, 22 $ B 23 s 28 F 17' 17. 23 B $ 24 = 29 = 17 24 ; 25 $ 30, 18 25' 25 31 : $ 18 s 26 ' 27 8 32 J 18 ' 33, 27, 19 = 27 $ 34 ' 28 * 30 . 35 F $ 500 Nr. € 2 19 20 1 500 Mr. on. = 8 Jul. 8 Jul. 20 Jul, Vdn. w. d. Annuitát - Anleihe. Von. wegen einer Anleihe von 500000 Rthlr Species oder Banko, welche gegn Annuitäten von Icoo Rthlr zu 4 pro Cent, und von 150 Rthlr zu 2 pro Cent jährlicher Zinsen, in Altona cröfnet werden soll. p. 122. Patent, betr. den Abtrag der Kgl. Schuld an die Bank, wie auch die Errichtung eines Zinsen Fonds und eines sinkenden Fonds zur Verzinsung und Tile gung der Staatsschulden. p. 132. Regulativ for de Particulaire Handels- Expeditioner til og fra Ostindien. Gen. L. Oec. og Com, Colleg. p. 138. Med de Skibes Udreedning, hvormed Hans dels Expeditioner foretages til og fra de Kgl. Eta blissementer og Loger i Ostindien eller ogsaa fra de Kgl. Europæiske Stater til fremmede Havne paa hiin Side af det gode Haabs Forbierg og tile bage igien, skal saaledes forholdes, som i Overeens stemmelse med Fr. 3 270v. 1777, angaaende den Ost. indiske Handel, hermed end videre anordnes: 1.) Naar en Handels Expedition fra indenrigske Havne til Ostindien foretages af andre, end det octroies rede asiatiske Compagnie, saa stal Rederne, forinden de begynde Skibets Tiliadning, være pligtige at tilkiendegive Gen. Land-Dec. og Commerce Collegium Skibets Navn og Bestemmelse saavelsom Capitainens Tavn, der er antaget til at føre Skiber; de skal for bemeldte Collegium tillige beviisliggiore, at fibet, hvormed Expeditionen foretages, enten er bygt i de Kgl. Riger og Lande eller efter de Kgl. Anordninger og Dispensationer maae age tes lige med disse. 2.) Naar Nederne vil nyde den, ifr. 3 7ov. 1777. I Cap. 2 Art., bevilgede Told. frihed for de til deres ostindiske Expeditioner fra fremme. de Regul. for partic. ostind. Erp. 2-3 §. de Steder forskrevne Varer, saa skal dertil de fornødne 20 Jul. Friordrer reqvireres ved General Toldkammeret, og i disse Requisitioner saa nøiagtig, som mueligt, anføres Mærkerne, hvormed de forskrevne Varer i Baller, Paks fer, Fustagier, Kufferter eller Kasser findes betegnede, samt Skibene og Skippernes Navne, hvormed, og Stee dernes Navne, hvorfra Varerne forventes, saavelsom Kiebs mændenes Navne, der afsende Varerne fra de fremmede Steder. 3.) Reqvifitionen em Friordres Udstæs delse, til den i 2 § ommeldte Toldfrihed, maae i Almins delighed saa betimeligen indsendes til General. Told kammeret, at Friordren kan være udstedt, forinden de fra fremmede Steder forskrevne Varer paa Stedet ankomme, hvor Toldfriheden for samme forlanges; men da det kan skee, at disse Varer derhen ankomme, førend Niederne med Posten have modtaget Factur og Connossement, hvorefter Requisitionen saa udførligen kan affattes, som anordnet er, faa maae Rederne desuden enten beordre deres Commit tentere saaledes at indrette Mærkerne, hvormed Varerne i Baller, Pakker, Foustagier, Kufferter eller Kasser betegs nes, at de emballerede Varer deraf ved Angivelsen paa veds kommende Toldsteder, hvor de indføres og oplægges, strap kan kiendes at være bestemte til Handelen paa Ostindien, eller ogsaa, dersom Rederne ikke vil tilkiendegive deres Committentere de forlangte Varers Bestemmelse, saa maae de i dets Sted tilstille dem forseglede Adres Breve, hvor efter deres Commissionairer paa bemeldte Steder, naar Rederne ikke selv ere der tilstede, strap ved de ankommens de Varers Modtagelse kan angive deres Bestemmelse og, & Betragtning af foranførte sig derved tildragende Omstæn dighed, kan udvirke Opsættelse med Toldens Betaling, indtil de fornødne Friordrer fan reqvireres, hvilket i flige Tilfælde mane skee i den behørige Orden, saasnart Res derne modtage Factur og Connossement over de ankomne € 3 Varer. Regul. for partic. ostind. Erp. 3-5 §. 20 Jul. Varer. Sorsomme Nederne noget af det, som i Hens seende til Reqvifitionen om de fornødne Friordres Udstæ delse, til sammes Affatning og betimelige Indsendelse, er anbefaler, saa fan de ikke vente at erlange nogen Tolds Gotgierelse, naar den eengang er betalt. 4.) Saas snart Rederne vil begynde Skibets Tilladning, saa anmelde de det til Told Inspecteurerne i Khavn og til vedkommende Kgl. Toldbetiente paa de Steder, Hvor Skibets Udreedning skeer uden for Khavn, paa det at de til Opsyn ved Skibets Tilladning fornødne Betiente kan beordres at være tilstede, hvilke skal paasee, at de Vas rer, hvorfor Toldfriheden er tilstaaet, af Rederne virke. ligen udføres med det Skib, til hvis Ladning de efter Ans givelsen ere bestemte, eller ogsaa at fer de overblivende Varer anden vedbørlig Rigtighed gieres af Rederne; da disse Varer ei mere kan ansees, som henhørende til en oft indisk Handels Erpedition efter de til sammes Toldfrihed forben udstedte Friordrer. 5.) Naar Skibet har inds taget sin Ladning, saa udstæde Rederne deres specielle Angivelse over enhver Pakkes, Balles, Foustagies og Kasses Indhold og Værdie, hvortil ogsaa regnes de Bals ler og Pakker med videre, som Rederne tilstæde Skibets Capitain og øvrige Beciente at medtage i Føring. Denne Angivelse skal saaledes affattes, at man deraf kan see, om i det mindste saa mange indenlandske Fabrikvarer imellem Ladningen befindes, som efter Frs I Cap. 4 Art. med ethvert Skib især skal udføres; den skal af Skibets Capis tain, Oberstyrmand og Handels Betient, hvilke have modtaget Ladningen i fibet, saaledes attesteres, som enhver især af dem, saavidt det ham vedkommer, trø. fter sig til med Eed at bekræfte, om det forlanges; og naar den i Fr. paabudne Recognition af den udgaaende Ladning efter Angivelsen er oppebaaret, saa skal Oppebørsels. Bes tienten attestere Recognitionens Modtagelse paa en lige lydende Regul. for partic, ostind. Erp. 5-7 §. lydende Gienpart af Angivetsen, hvilken han derefter 20 Jul. strap indsender til Commerce Collegium. 6.) Om saa keer, at Skibet, efterat det er flareret i den Havn, hvorfra det udredes, formedelst Haverie eller an det Tilfælde nodes til paa Udreisen at indløbe i en ans den indenrigsk Havn, saa skal de Kgl. Betiente paa dette Sted paasee, ligesom ogsaa Skibets Capitain, Oberstyre mand og Handels Betient nøiagtigen skal angive al Fors andring og Omtuskning, som foregaaer med de til Skibets Ladning henhørende Varer. Angivelsen over de til Lads ningene Completering indtagne Varer forfattes efter hver Pakkes, Balles, Foustagies o. s. v. Indhold og Værdie; den attesteres af bemeldte Skibs Betientere saaledes, som i 5 § anbefalet er, og den afleveres tilligemed en Gienpart til Toldbetienterne paa Stedet, hvilke, naar de derefter have oppebaaret den anbefalede Recognition og klareret Stibet, skal attestere Recognitionens Modtagelse paaGiens parten af Angivelsen og strax indsende den til Gen. Lands Occ. og Commerce Collegium. Recognitionens Summa afleveres i dette, ligesom i alle øvrige Tilfælde, til Kons gens Kasse tilligemed de øvrige paa Stedet oppebaarne Told Intrader, og Oppebørsels Betienten aflægger Genes ral Toldkammeret tilbørlig Regnskab for samme. Af de europæiske Varer, som paa Udreisen til Indien Endlades i Skibet enten for Redernes eller Skibs. Betiene ternes Regning, og for hvis Clarering ingen Rigtighed findes i de af Toldbetienterne i Europa paa Skibets indes havende Ladning udstædte Toldsedler, skal den i Frs 1 Cap. 3 Art. paabudne Afgift af 2 pro Cento betales ved de Kgl. Toldsteder i Indien, hvor disse underveis inds ladte Varer udlosses; Skibsbetienterne skal til den Ende, førend med Ladningen begyndes, giøre rigtig Forklaring og Angivelse over disse Varer til Toldbetienterne paa Stes der, dersom de ikke i Forsømmelses Tilfælde vil underkar € 4 stes 7.) Regul. for partic. ostind. Erp. 7:9 §. 20 Jul. stes Straf og efter Omstændighederne Varernes Confißation efter de ved Gouvernementet i Tranqvebar desangaaende udgivne Anordninger. 8.) De Kgl Underseatter i Ostindien, som have de fra Europa, for andres end det asiatiske Compagnies Regning, udkommende og dertil igien returnerende Skibe i Commission, eller ogsaa selv i Overeensstemmelse med Frs III Cap. I. 2 Art. vil fores tage directe Handels: Operationer fra Ostindien hertil, skal tilligemed Skibenes Capitainer, Oberstyrmænd og Handels-Betientere i Henseende til Skibenes Tilladning, den derved fornødne Opsigt og Ladningens Angivelse, iagts tage, hvad de ved Gouvernementet i Tranqvebar udgivne Anordninger desangaaende tilholde; og naar den i Fr. paabudne Recognition af den indtagne Ladnings Værdie efter Angivelsen er oppebaaret, saa attesterer Ops peborsels:Betienten i Indien sammes Modtagelse paa en ligelydende Gienpart af Angivelsen, hvilken tilbageleveres til Stibets Capitain eller den, som Skibets Expedition forestaaer, og ved Ladningens Angivelse til Told-Inspecs. teurerne her i Khavn skal afleveres til Beviis for Recog nitionens rigtige Betaling i Indien. 9.) De til Indien udsendte Skibe, som forbieseile Cap Comorin for at drive Handel paa Kysten Coromandel, i Bengalen, paa Kysterne derimellem eller ogsaa paa de Kongen tilhøs rende Frideriks Der, endstient de hverken fuldføre deres Handels-Operationer i Tranqvebar eller i Frideriksnas gor, skal ikke desmindre anløbe og klarete deres indes havende Retur. Ladninger paa et af disse Steder; og bes findes det ved Skibenes Tilbagekomst til Europa, at de fra disse Kyster hiembragte Ladninger ikke ere klarerede ved en af bemeldte Hovedloger, saa betales Recognitionen deraf med 8 pro Cento efter Ladningens Auctions Beløb. Skulle derimod nogen af de Kgl. handlende Undersaatter, enten ved Speculation eller uventede Tilfælde, finde Leis lighed Regul. for partic, ostind. Erp. 9-11 §. lighed at fuldføre beres Handels-Operationer i Ostindien, 20 Jul. uden at komme til Kysten Coromandel eller Benga len, til de derimellem beliggende Ryster eller ogsaa til de Kongen tilhørende Frideriks: Øer, saa vil Kongen i dette Tilfælde og uden videre Henseende, om Skibet fors bieseiler eller ikke forbieseiler Cap Comorin, hermed fries tage samme for den Forbindtlighed, at anløbe en af fors benævnte Hovedloger; dog stal Recognitionen af den med Skibet hiemkomne Ladning, hvoraf I pro Cento i Følge Fr. fulde betales til Kongens Kasse i Indien efter Inde kiøbs Prisen, i saadanne Tilfælde betales her med fulde 6 pro Cento efter Ladningens Auctions. Beløb. 10.) Naar et Skib hertil ankommer med en Ladning fra Ins dien, uden at have klareret den i Tranqvebar eller Fres deriksnagor, saa skal vedkommende Skibsbetientere inden Borde optegne og ved deres Ankomst hertil giøre deres edelige Angivelse og forklaring over Ladningens forfiellige Baller, Pakker, Foustagier, Kufferter og Kasser, hvori Varerne ere emballerede, deres Antal, Mærker og Indhold, samt Stederne, hvor saavel Ladningen er indtagen, som ellers paa Reisen fra Indien hertil nogen Loss ning og Ladning er foretaget, i Overeensstemmelse med Fro III Cap. 5 Art. Paa samme Maade skal ogsaa Skibsbetienterne giøre deres edelige Angivelse og Forklaring over al den Losning og Ladning, som i Overeensstemmelse med Frs foranførte Art. foretages paa Reisen hertil, efterat Skibets indehavende Ladning er klareret ved en af de danske Hovedloger i Ostindien. 11.) Naar et Skib fra Ostindien ankommer paa Khavns Reed, hvis Ladning tilhører andre, end det asiatiske Compagnie, saa skal sammes Redere, de for Compagnierne beskikkede Administrationer, saavelsom de private Handlende, eller ogsaa Skibets Capitain paa deres Vegne, stvar tilkiendes give Told Inspecteurerne Skibets Ankomst, hvilke til Opsyw € 5 Regul. for partic. ostind. Erp. 11-13 §. 20 Jul. Opsyn paa kibet beordre de fornødne Tolobetiente; og maae det vel tilskades, at Klædekister og Koiefenae føres fra Berde, imerens Skibet endnu linger paa Reben; men Toldbezienterne, saavel de, der opholde sig paa Skis bet, som de, der have deres anbefalede Post ved Toldbos den, skal neie undersøge og paasee, at derimellem ingen Varer føres i Land, som ere Handels Gebs og henhøre ens ten til Ladningen selv eller til Førings: og Sendings. Godset. 12.) Naar Nederne eller deres Commissio nairer giøre deres Angivelse over Skibets indehavende Lade ning, skal de til Told: Inspecteurerne tillige aflevere liges lydende Gienparter saavel af Angivelsen selv, som af de øvrige derhen hørende Dokumenter, hvilke indsens des til Gen Land-Dec. og Commerce-Collegium, for ders efter at kunne undersøge og bestemme, hvad som i Hen seende til Skibets Reise, Ladning og Losning underveis er forefaldet og i Følge deraf ved Ladningens Clorering maatte være at iagttage; og forinden dette af Rederne eller deres Commissionairer er efterkommet, maae Laonigs gens Losning ikke tilstædes. 13.) Naar de particus laire Redere ikke kan forenes med det asiatiske Compagnie om deres fra Ostindien hiemkomne Ladningers Oplæg. gelse i sammes Pakhuse, saa maae de herefter uden videre speciel Tilladelse oplægge dem i deres egne Pakhuse; og naar Varernes Losning er skeet under behørig Told Opsigt, og Pakkernes samt Ballernes Indhold med videre af Toldbetienterne behørigen er undersøgt, og ingen chines fiske Varer deriblant ere forefundne, hvormed Told-Inspecs teurerne i Særdeleshed skal have Opsigt, saa maae Paks husene derefter, indtil Auctionen er holdt, overlades til Redernes eller deres Commissionairers egen Raadighed uden videre Toldbod.Laasning. Dernæst maae ogsaa de til Ladningen henhørende Varer, saalænge de ikke ere solgte, ansees som tilstrækkelig Sikkerhed for den deraf beta Regul. for partic. ostind. Exp. 13-16 §. betalende Recognition og Told, og den i Følge Sr. 37ov. 20 Jul. 1777 stillende Sikkerhed for samme skal ikke æffes af Res derne eller deres Commissionairer, førend Auctionen er holdt. 14.) Den anbefalede Recognition og Told stal beregnes og betales, ligesom ogsaa den for samme stillende Sikkerhed skal bestemmes efter en behørigen epsummeret og attesteret Auctions Protocol over de af Ladningen paa Auction solgte Varer; og Rederne eller des res Commissionairer skal til den Ende til Told-Inspecteus rerne aflevere forbemeldte Auctions-Protocol i det mindste inden 14 Dages Ferløb efter Auctionen. 15.) Folde Inspecteurerne maae for Recognitionen og Tolden af tvende fra Ostindien hiemkomne Ladninger, naar de tils here forskiellige Redere, Commissionairer eller Interess sentskaber, antage sammes Caution in solidum som tilstrækkelig Sikkerhed. De maae ogsaa til Sikkerhed for Recognitionen og Tolden af de ostindiske particulaire Ladninger antage følgende Gypotheker: Imo) Kongens egne saavel som de af Ham garanterede Obligationer. 2do). Tinglyste Pandte. Obligationer paa liggende Grunde og behørigen, forsikkrede faste Eiendomme, hvortil det hermed tillades Rederne eller deres Commissionairer, at udstæde de fornødne Transporter paa ustemplet Papiir. 3tio) De Kgl. octroierede Compagniers og privilegerede Interessents skabers Actiebreve til deres gangbare Priser, som bevises ved en eedsvoren Mæglers Attest. 4to) Forsikkrede Kiøbs mands Varer, hvortil Assurants Policerne tilligemed Neglerne til Pakhusene, Kielderne eller Lofterne, hvor Varerne ere henlagte, overleveres til Told-Inspecteurerne. Dog skal det i Tilfælde, hvor disse modtagne hypothes Fer til Forfalds, Tiden, naar benævnte Nettigheder skal betales, ikke findes tilstrækkelige, i Henseende til den manglende Summa af de crediteerte Rettigheder i alle Maader forholdes efter Sr. 14 Febr. 1718. 16.) Det Regul. for partic. ostind. Erp. 16-18 §. 20 Jul. Det tillares hermed, at Told, Inspecteurerne, naar Res derne eller deres Commissionairer tilbyde sig, hellere strap efter Auctionen at ville betale Recognitionens og Toldens Beløb, end at tilveiebringe den bestemte Sif, kerhed, skal modtage dette deres Tilbud og gotgiere dem 4 pro Cento af Summen for promte Betaling. Det maae staae til Rederne og deres Commissionairer, om de strap efter Auctionen vil betale Recognitionens og Toldens fulde Beløb eller ikkun en Deel deraf. Af den Summa, som de vil betale, skal den halve Deel være betalt inden 8 Dage og den anden halve Deel inden 14 Dage efter Auctionens Holdelse, om de ellers vil vente deraf at nyde den bestemte Rabat, og for den resterende Summa, som til bemeldte Tid ikke er betalt og for hvis Clarering ingen Rabat getgiores, skal de til samme Tid stille den anbefa lede Sikkerhed. 17.) Saa længe Afgiften ikke er præsteret, ei heller den tilbørlige Sikkerhed for samme er stillet, sal saa mange af de solgte Varer blive tilbage i Pakhusene og ikke udleveres til Kiøberne, som for Afgiftens Belsb maatte være tilstrækkelige; hvile fet Told Inspecteurerne selv iagttage i Henseende til de Ladninger, som ere oplagte i private Pakhuse, og hvortil det asiatiske Compagnies Direction bliver ansvarlig i Hene seende til de Ladninger, som ere oplagte i sammes Paks huse. 18.) Sørings og Sendings: Gods, som Skibs Betienterne kan have i deres Rammere og Aflukke til egen Handel eller i Commission fra en eller anden i Indien til Aflevering i Europa, kan efter fores gaaende Udlosning og Oplæggelse i Pakhusene, naar det findes overeensstemmende med Angivelsen, udleveres til de Farende og andre Vedkommende. Men skulle Rederne have tilladt deres Skibs Betiente noget videre Førings. Gods eller skulle der forefindes mere Sendings Gods, end det Skibs-Betienterne have i deres Kammere og Ufluffe paa Regul. for partic. ostind. Erp. 18-20 §. paa Stibet, faa skal dette Føringsgods uden Undfas 20 Jul, gelse sælges paa Auctionen tilligemed Hovedladningen, og det skal dermed i alle Maader forholdes, som med Hovedladningen; Sendingsgodset derimod maae, efter desangaaende indgiven Ansøgning og Forklaring hvori samme bestaaer og hvem det tilhører, af Commerces Collegio fritages for at sælges paa Auctionen. Res cognitionen og Tolden af det Førings og Sens dingsgods, som saaledes udleveres, førend Auctionen over Hovedladningen holdes, beregnes efter den ders over holdende Taration og betales enten strap ved Vas rernes Udlevering, imod 4 pro Cento Rabat af Sum mens Beløb, eller ogsaa tillige med Afgifterne af de til Hovedladningen henhørende Varer, naar Rederne eller deres Commissionairer vil indestaae derfor og være ansvarlige til sammes rigtige Betalning, i hvilket Tils fælde dog ingen Rabat af Summen mane gotgiøres. 19.) Med Recognitionens og Toldens Clarering af de paa Rest Auctionen solgte Varer skal der alle Maader forholdes, som med Clareringen af de paa første Auction over Ladningen solgte Varer; dog maas til Restvarer ingenlunde de Varer henregnee, hvilke vel ved første Auction ere solgte, men af Kiøberne ikke ere modtagne og derfore tillige med Restvarerne paa nye sættes til Auction; thi af disse Varer maae ikke desmindre Recognitionen og Tolden betales efter de Auctionspriser, hvortil Varerne ere solgte ved Auctios nen over Hovedladningen. 20.) Recognitios nens og Toldens endelige Clarering, saavel af de paa Rest Auctionen som paa første Auction over Lads ningen solgte Varer, skal fee inden 6 Maaneds Dagen, efterat Auctionen over Varerne er holdt; og naar den saaledes bestemte yderste Termin forsøm mes, saa skal Rederne eller Commissionairerne paa Deres Regul. for partic. ostind. Erp. 20-23 §. 20 Jul. deres egne for hver Dag, som efter den bestemte Termin forløber, indtil endelig Clarering præsteres, i Mulet betale a pro Cento af de uafgiorte Rettigs heders Beløb. 21.) Told Inspecteurerne skal, saasnart som de efter hver Auction især af Riederne eller deres Commissionairer have modtaget den anbes falede Auctions Protocol, tilkiendegive Gen. Land Oec. og Commerce Collegium Auctions: Beløbet af de til enhver Ladning henhørende Varer og Værdien af det førend Auctionen udleveerte Førings og Sens dingsgods, samt hvor meget af Recognitionen og Tol den for enhver Ladning især er betalt imod den bevil gede Rabat, ligesom de ogsaa efter enhver Ladnings en delige Clarering skal tilkiendegive bemeldte Collegium Beløbet af Recognitionens og Toldens indbetalte Rest. 22.) Capitainen paa ethvert Skib, som udgaaer fra en indenrigsk Havn til Ostindien eller fra de Kgl. ostindiske Etablissementer og Loger hertil, skal meds tage de Depecher, som enten Gen. Land Dec. og Commerce Collegium Khavn, Gouvernementet i Tranquebar, Raadet i Frideriksnagor eller Residenters ne paa Logerne finde for godt at betroe til hans Ans svar; og ligesom han skal indestaae Kongen for de ham betreede Depechers rigtige og ufortøvede Aflevering paa behørigt Sted, og derfore til hans egen Sikkerhed maae være berettiget af de Kgl. Betiente at fordre Beviis for sammes Aflevering, saa skal han ogsaa være pligs tig til de Kgl. Betiente, af hvilke han modtager Des picherne, at udstede sit Beviis for sammes Modtas gelse, og førend dette er efter kommet, maae de til Stibets Reise fornødne Passer og derhen hørende Dos cumenter ikke udleveres. 23.) Da det er ligesaa billigt som nødvendigt, at de undersaatter, som tage Deel i Handelen paa Ostindien og saaledes høste Frugs ten Regul. for partic. ostind. Exp. 23 §. ten af de Kgl. ostindiske Etablissementer og Loger, og 20 Jul. faa med deres Skibe besørge de Kgl. Embedsmænds, Krigsfolks og andre Betienteres Passage, og de Ammunitions Sorters, Munderings Sagers og andre flere Varers Transport, hvilke Kongen til Etablissementernes og logernes Bestyrelse og Vede ligeholdelse eragter fornødne derhen aarligen at udsen de; Saa har han desangaaende allerede truffet en Forening med det asiatiske Compagnie, ligesom det hermed (eftersom Antallet af bemeldte Compagnies til Ostindien aarlig udgaaende Skibe ikke er saa stort, at det i ethvert Skib betingede Rum findes tilstrækkelige til den behøvende Passage og Transport) end ydermere befales, at ogsaa enhver anden Redere, hvad enten de ere private Handlende eller octrojerede Handelss Compagnier, ligeledes i ethvert af deres til Ostindien udgaaende Skibe skal overlade Kongen een Commerces Læst af hver hundrede, som Skibet befindes drags tigt, til forbenævnte til Kongens Brug indkiøbte Was rers Transport; samt at de i ethvert fib i Almins delighed skal modtage indtil 6 for Kongens Regning udgaaende Passagerer og ellers saa mange flere, som til Kongens Tieneste i Ostindien ere uundgiængelig fors nødne. Dog vil Kongen saa meget som mueligt lette denne til Hans Tieneste fornødne Passage og Trans port for den particulaire ostindiske Handel og derfor ikke heller forlange den uden Bederlag; men hermed tilstaae Rederne 150 Rdlr i Fragt for hver Com mertslæst, beregnet efter Maal til 80 Cudikfod og efter Vægt til 5200 Pund; dernæst 30 Rdlr maa nedlig i Passagepenge for Passagerer af første Rang, som nyde Kosten ved første Bord paa Skibet, Passagen for deres egen Person og Rum til en Fø ring paa 1000 Punds Vagt; 20 Rdlr maanedlig for Passa Regul. for partic. ostind. Erp. 23-25 §. 20 Jul. Passagerer af anden Rang, der nyde Kost og Passage, som de første, men ikkun Rum til en Føring af 600 Punds Vægt; 15 Rdlr maanedlig for Under. officerer og andre Passagerer, som nyde Kosten ved andet Bord og Rum til en Foring paa 300 Pund; og endelig 8 17 ugentlig i Passage Penge for Sol dater og andre Passagerer, der kan agtes lige med disse og ikke nyde anden, end den saa kaldte Skibs. Kost, ei heller have anden Foring, end en Klæde Riste. 24.) Naar Rederne eller beres Commissionairer tilkiene degive Gen. Land Oec. og Commerce Collegium, at deres til Indien udgaaende Skib efter sin Besteme melse mueligen ikke anløber Tranqvebar eller Srides riksnagor, saa fritages de vel for den Forbindtlighed i dette Skid for Kongens Regning at medtage Passas gerer og Varer; men Nederne skal derimod, naar det til Kongens Tieneste behøves og forlanges, foranstalte, at i et andet for deres eller andre Rederes Regning i samme Aar til Indien udgaaende Skib, foruden det Rum som Kongen desuden i Stibet skal overlades, end ydermere overlades det fornødne Rum til de tilbas geblevne Personers og Varers Passage og Transport imod den fastsatte Betalning. 25.) Skibets Cas pitain skal behorigen udstæde Connossementer paa de i Skibet for Kgl. Regning modtagne Varer til Gen. Land: Dec. og Commerce Collegium, hvorefter Varerne igien skal afleveres af Capitainen til vedkommende Kgl. Betiente i Indien. Fragten for Varerne saavelsom Passagepengene for de med Skibet udsendte Passage. rer beregnes i dansk Courant og udbetales i Ostindien af Gouvernementer i Tranqvebar eller Raadet i Frides rifsnagor, og her i Khavn af forbemeldte Collegium, Hvor Rederne eller Skibets Capitain paa deres Vegne derover indgiver den fornødne Regning og tillige fore viser Regul. for partic. ostind. Exp. 25-26§. viser de Kgl. Betientes formelige Beviis for Varernes 20 Jul, rigtige Modtagelse i Indien. 26.) Dersom no. gen af de gl. Betientere eller andre, som for Kgl. Regning med Skibene til Ostindien ere udgangne, paa Reisen ved Døden afgaaer, skal Capitainen paa Slibet, naar han kommer tilbage til Europa, strax tils fiendegive Gen. Land Dec. og Commerce Collegium Dødsfaldet og til vedkommende Skifteret ufortøvet aflevere den Afdødes. Effecter, om han ellers ikke ved Stifterettens Beviis i Tranqvebar eller Frideriksnas gor kan legitimere sig, paa bemeldte Steder allerede at have afleveret samme. Raadstue Pl. hvorved det ved pl. 26 Jul. 1756 20 Jul. og 25 Jun. 1777 giorte Forbud imod Forprang med Hoe paa Landeveien igientages, samt fastsættes, at, som der i Aar paa et Stykke af Roeskilde Landevei og Stadens Grund foretages Reparation, saa maae Bon. derne, saalange indtil dette Stykke vorder istandsat og Hse. Tiden varer, alene sælge deres Hoe paa Vesters broe fra Friderichsberg Alleeport til Vesterport, og fra den gamle Kongevei forbi Ssemellen til Trommels Salen paa Vesterbroe, saavelsom og paa Farimags veien til Nørreport; men ingen andensteds, alt under den ved bemeldte Placater fastsatte Straf (See Pl. 26 Jul. 1786). P. 270. Pl. til at hemme, at Mandskabet paa Hol- 22 Jul. mene, efterat det ved de daglige Mynstringer er uddeelt til Arbeidet, ikke sniger sig bort derfra, og om Straffen derfor, og især for dem, som deri ere dem behielpelige. Adın, og Cominiff. Coll. p. 151. Gr. Da en for Kongens Tieneste paa Holmene kas delig og strafværdig lorden gaaer i Svang, i det Mand. stabet, efterat samme om Morgenen er bleven uddeelt til det foresatte Arbeide, sniger sig ud af holmene, IX. Deel. $ ins Pl. om Holmens Mandskab. 22 Jul. inden Klokken de bestemte Tider aflyder, til lovlig at maae gaae fra Arbeidet Middag og Aften, hvortil især Anledning gives derved, at Mandskabet finder Medhielpere, som, enten for Betaling eller af anden utilladelig Bevæggrund, ere det behielpelige til at absentere sig, ved at sætte slige Folk paa adskillige Stes der, hvor man ei fra Soe: Etatens Vagter kan see dem, over Vandet med deres Baade og Fartøier, eller paa anden ulovlig Maade assistere dem; aa bliver, for at forekomme og straffe saadan Misbrug og befordre deslige Sager til haftig Endskab (foruden hrad Foranstaltninger Kongen ved Admiralitets: og Commissariats Collegio feier, at Mandskabet ikke fra de almindelige udgangs: Steder ved Vagterne fra Hol mene skal kunne udsnige sig), herved følgende fastsat og befalet: Hvo som herefter antraffes, at være nogen af Holmens Mandskab eller de til Arbeidet paa Holmene fordeelte Folk behielpelig, ved Fartøier eller paa an den Maade, at komme ud af helmene, om de endog have Passeer Seddel at forevise, skal strop, tilligemed de sig absenterende, anholdes og arresteres i Holmens Vagt, hvorefter Holmens Chef ufortøvet anmelder Sagen for Admiralitets og Commissariats Collegium, der strap beordrer Soe Krigs: Procureuren, uden mineste Op. hold at forfølge Sagen paa korteste Maade ved Com binerede Net, da saavel Ekippere, som Skibsfolf og andre, hvad enten de høre til Coffardie Farten eller ere af Holmens egne Folk, skal dommes ved bemeldte Net, for første Gang de i saadan Forseelse befindes, til Fængsel paa Vand og Brød i 14 Dage, eg, naar det skeer oftere, ca til Fastnings Arbeide paa et Aar eller længere Tid, alt efter de i Sagen befindende Oms standigheder; hvilke Combinerede Nettes Domme, m d Genes Pl. om Holmens Mandskab. General Auditeurens derover indhentede Betænkning, 22 Jul. skal forestilles Kongen igiennem Sze Krigs-Cancelliet; og hvad Mandskabet angaaer, som bortsniger sig, straffes samme derfor, uden al Skaansel eller Naade, med den for Absenteringen fastsatte Straf; Og fulde, imod Formodning, nogen af Holmens Skildvagter eller andre Holmens folk, som kunde see, at der blev ført Folk over fra Helmene, ikke forhindre eller anmelde det, kan de vente derfor at blive, ligeles des uden al Skaansel, anseete og tilbørlig afstraffede. Thi bliver denne Kongens Billie og Befaling herved, til alle Vedkommendes Efterretning, publiceret; Til hvilken Ende denne placat skal opslaaes saavel paa Holmen, som i Nye Boder, paa Skippernes Laugshuus og andre Steder, hvor Soefolk kommer og passerer. Gen. L. Dec. og Com. Coll. Pl. (Resol. 26 Jul. 20 Jul.) At naar den ved Pl. 12 270v. 1783 paa budne Forhøielses Afgift af ostindiske og chinesis fre Silke: Toier ikke betales til den fastsatte Tid, saa skal Rederne, med hvis Skibe saadanne Varer ere hiembragte, ligesom de allerede ved Placatens 3 § ere pligtige til at indestaae for Afgiftens rigtige Be regning og Betaling, end ydermere betale pro Cento i Mulet af den uafgiorte Rettighed for hver Dag, som efter den ved Placaten fastsatte Tid fors løber, indril Afgiftens endelige Clarering præsteres. P. 153. Gen. 2. Dec. og Com. Coll. Pl. (Resol. 26 Jul. 13 Jul.) aug. de Beviisligheder og mærker, hvors med de Stuver ber være forsynede, som til Khavn indføres fra fabrikerne i Sielland (til en bedre Orden ved Fabrik. Varers Indførsel igiennem Khavns Porce 72 Pl. om Stuvers Mærker 26 Jul. Porte fra Kattuntrykkerierne, Klæde og Bomulds-Mas nufacturerne her omkring hoved: Staden og i Siellands Stift). p. 154. 29 Jul. I Aug. Ingen Stuver eller Stykker af Rattun, Klæs der, Bomulds eller Toimager Varer maae udle veres fra nogen af de omkring Hoved Staden eller ans dre i Siellands Stift etablerede Kattun Fabriker, Klæ des, Bomulds cg Tøi Manufacturer, med mindre saadanne Stuver, omend skisnt de kunne være af rins gere Indhold end halve Stykker, er paatrykt Fabrikens Mærke eller Stempel til Beviis om sammes natio nale Fabrication; og skal deslige Stuver, naar de, enhver for sig, udgiøre et halvt Stykkes Størrelse og derover, desuden være forsynede med Passeer.Sed Ier fra vedkommende Fabriker, hvorfra de udleveres, paa samme Maade, som ved hele Stykkers Indførsel er anordnet. Ligesaa skal fra samtlige Manufacturer og Trykkerier i Sielland til de Kgl. Told Inspecteus rer i Khavn indsendes Aftryk af enhver Fabriks Stempel eller Segl med tilfoiet Forklaring om den Eieres eller testers Tavn. Von. wie es in Holstein, Pinneberg, Altona und Ranzau, mit den Ehescheidungsklagen wegen bos, licher Verlassung und dem Verfahren in solchen Sas chen zu halten sey. P. 255. Gen. og Commis. Coll. Pl. (Resol. 15 Apr.) ang. de Fordele, som loves dem, der lade sig engagere ved Jæger Corpserne. p. 156. Det maae være Commandeurerne for Jager. Corps ferne i Danmark og Holsteen tilladt, ved Anhvervingen at love de Folf, som de antage til Jæger. Tienesten, at det skal være forbeholdt ene og alene dem, naar de lægge sig paa Tienesten og vise god Opførsel, at vorde, i Overs kenda Pl. om Jæger: Corpserne. eensstemmelse med den Kundskab de forhverve sig og den I Aug. Conduite de føre, ansatte i Underbetieningerne ved det Kgl. Jagt, og forstvæsen; saa og at ingen, som ei har tient i et af disse Corps og derudi givet Prøver paa Hans Duelighed til slige Embeder, samt ved en bestandig god Opførsel dertil haver giort sig værdig, skal ved inde treffende Vacance erholde en Betiening af dette Slags; dog at sligt ikke maae komme de ved Jagt og Forstvæs senet allerede ansatte Betiente til Hinder i den Avan cement, hvorom disse efter deres Antagelse have Haab; Fremdeles, at naar fremmede udlærte Jægere ans tages, disse da, efter ser Aars troe Tieneste og særs deles god Conduite, kan foreslaaes til at erholde Ind. fods: Retten. (†) Anhang til Soe Krigs-Artikels Bre: 12 Aug. vet; indeholdende de (i Følge Reglerings Commissionens Forslag 19 Maj.) den 12 Aug. 1785 Allern. approberede Skyt Ruller (for den største, mellemste og mindste Bemanding. See Tillæg 4 Aug. 1794). Admir. og Commifl, Coll. Khavn 1785. 4to. Pl. anl, at Terminus Appellationis i Ram- 19 Aug. mer Sager skal være forlænget til den i Loven fastfatte Tid af 6 Maaneder. Cancel. p. 157. Endskiønt det ved Sr. 17 Febr. 1774 er befalet: "At de, som vil paaanke de ergangne Underrets-Domme i Sager, som før for Kammer. Retten bleve behand lede, for Høieste Ret, skal være pligtige strax at ub tage Hsieste Rets Stevning og lade samme forkynde for Vedkommende, inden 5 Ugers Forløb, fra Doms mens Forkyndelse at regne, i Danmark, men inden 8 Uger Søndenfields og 16 Uger Nordenfields i Nor ge; "Saa bliver dog (da det er til hinder i Rams mer Væsenets Orden, om Kammerne i slige Sa $3 ger Pl. om Termin. appellat. i Kam. S. 19 Aug. ger, som forhen henhørte under Kammer - Retten, skaf være indskrænkede til kortere Appellations: Tid fra førs ste Instants til Høieste. Net, end de Sex Maaneder, 1-6-12 № 10 bestemmer) hermed befalet: at Terminus appellationis i Rammer Sager, som fra Un der Retten lige til Soieste. Ret indstevnes, skal baade for de Kgl. Kammere og Contra Parterne være fors længet til Sex Maaneder, som Loven befaler om Underrets Dommes Appel til Oberretten. 26 Aug. Pl. ang. adskilligt til Skifternes hastigere Tilendebringelse i Rigbenhavn. Cancel. p. 159. 1.) De Decisioner, som enten af Khavns of og Stads Rets Stifte. Commission eller af andre bevilgede Skifte: Commissarier i Khavn, enten under Skiftets Behandling efter ded Mand eller i Concurs, og Fallitboer, imellem Arvinger indbyrdes eller imellem Ar. vinger og Creditorer afsiges, skal, maar Vedkommende samme vil paaanke, indstevnes for Høieste. Ret, inden 12 uger fra Decisionens Date, om Vedkommende opholde sig i Danmark, og naar de cre uden Riget, ins den 6 Maaneder, og det saa betimelig, at Appellationss Stævningen inden benævnte Tid kan være forkyndt for Retten, som har afsagt Decisionen, da den i vidrig Fald maae fortfare med Skiftets Behandling og Slutning. 2.) de Stervboer, Concurs eller Fallitboer, hvor det kan skiønnes, at de Afdøde eller fallerende ikke have haft nogen Handel, Commissioner eller andre Forretninger uden for Riget, skal det være nok, at Creditorerne ved Proclama indkaldes med 12 Ugers Varsel, hvilket Proclama da alene skal læses ved of og Stads Retten samt Stellands Landsting, eller om det maatte findes, at den Afdøde eller Fallerende paa noget andet Sted i Danmark har haft Eiendele eller andre særdeles Connexioner, da ligeledes ved samme Steps PI om Skifterne i Khavn 2-3 §. 3.) Steds Oberret, saa sal det og tillige trende Gange 26 Aug. efter hinanden indføres i de Berlingske Tidender, Adresse Contoirets Efterretninger, samt den Alto. naiste Mercur. (See Pl. 26 Mart. 1790). Naar et Stervboe befindes i saa slet Ti stand, at dets beholdne Midler, efterat Begravelses: Bekostning, Huusleie, Folkeløn og andre prioriterede Fordringer ere fradragne, ikke belobe sig mere, end 100 Rdlr, da stal ingen Proclama udstedes; men Creditorerne alene indkaldes trende Gange i de Berlingske Aviser og Adresse Contoireté Efterretninger, samt i fornødent Tilfælde udi den Altonaiske Mercur. Pl. ang. Straf for dem, som, uden at 2 Sept. være tilsagte eller have lovligt rinde, indfinde sig ved Forstrandene i Danmark, naar Vrag ankommer eller fligt kan være formodende. Cancel. P. 161. Gr. Saasom det ofte hender sig, naar Ssefas rende strande eller forulykkes paa en eller anden For strand, eller Skibene aldeles sonderslaaes, samt Vras get med Ladningerne indskylles paa Landet, at ei alene Beboerne ved Strandkanten, men endog andre langt oppe fra Landet, indfinde sig i gobetal for at borttage eller beskadige de opflydte Varer, uden at der med de forulykkede Menneskers Gods og Effecs ter kan haves den tilbørlige Opsigt; Saa bliver, til saadan skadelig Uorden at forekomme, hermed følgende befalet: De som, uden at være tilsagte eller have lovs ligt rinde, indfinde sig ved Forstrandene i Dan mark, naar Brag ankommer eller sligt kan være fors modende, skal strap paagribes og hensættes i Forvaring, samt efter Omstændighederne dømmes til Arbeide i nærs meste Tugthuus paa nogle ar. 4 Pat. Pat. weg. d. Mag. Korn-Ausschreib. 14 Sept. 14 Sept. Pat. wegen der Magazin Korn. Ausschreis bung in Schleswig, Holstein und Pinneberg. f. 1786. P. 163. Raadstue Pl. ang. hvad Beboerne paa Khavns Vesterbroe samt Tømmer og Muurmes sterne ved herefter foretagende Bygninger eller Ho ved: Byg Reparationer, i Henseende til den der nye broelagte Gades Linie, have at iagttage. p. 271. Cfr. Pl. 4 Dec. 1793. Ved Rescr. 19 Aug. 1785 bar Kongen appros Beret den Linie, som den uden Khavns Vesterport nye broelagte Vei eller Gade med de ved Siderne ans lagte Trottoirs bør følge, og tillige befalet, at Eiers ne af de uden eller inden for denne Linie staaende Bygninger, naar de vil opføre samme af nye eller berpaa foretage nogen Hoved. Reparation, skal være forbundne med deres Bygninger at følge bemeldte Linie saaledes, som dem ved Stadens Kæmnere vorder anviist; hvorimod de, hvis Bygninger derved blive indrykkede, maae nyde Erstatning efter uvillige Mænds Stiennende for den Deel af deres Grunde, som de saaledes til Veiens og Gadens Regularitet udlægge, for Eiendoms Grunde ved Betaling i Penge af Stadens Kasse og for Sæstejorder ved Afflag i den aarlige Afaift; til hvilken Ende samtlige Beboere paa Khavns Vesterbroe advares, ikke at foretage nogen Hoved Reparation ved deres Bygninger eller at opføre samine af nye, førend derom, som forhen anordnet, til Magistraten er skeet behørig Anmeldelse, og, é Tilfælde at Ud eller Indrykning skal skee, dem ved Stadens Kamnere er bleven anviist den Linie, som de med deres Bygning skal følge; Ligesom ogsaa samtlige Tommer og Muurmestere her i Khavn forbydes at foretage noget Arbeide ved slige Bygningers Repas ration Pl. om Gadens Linie paa Vesterbroe. ration eller Opførsel, førend dem af Eieren er fore: 14 Sept. viist Magistratens Resolution, om nogen Ind- eller Udrykning ved den Leilighed skal fee, og i saa Fald Linien er anviist, hvorefter saadant bør skee. Raadstue: Pl. (Resol. 31 Aug., bekiendtgiort 14 Sept. Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer-Brey 10 Sept.) At grove Hampelærreder til Betrækker og Sække maae indtil videre indføres til Khavn imod 1 Stil. per Allen i Told. p. 273. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 19 Sept. 9 Sept.) At det maae være Vognmændene i Khavn (ligesom det under 3 Dec. 1784 er tilstaaet Vogns mændene i Helsingøer) tilladt at tage Betaling for 5 Miil fra Khavn til Helsingøer, saalænge ind. til den nye Landevei kommer i Stand. (See Pl. 5 Mart. 1788). p. 273. Anordn. wegen Beerdigung der auf dem Lande 22 Sept. and in den Städten versterbenden römisch-catholischen und reformirten Religions. Verwandten, für Holstein und Pinneberg. P. 259. Fr. em Korn. Skatten i Danmark for 1786. 28 Sept. P. 165. Pl. hvorved Fr. 3 Apr. 1771, om indgi 30 Sept. vende Memorialer og deres Paategning, igientages og til Efterlevelse indskierpes. Cancel. p. 176. Saasom Fr. 3 Apr. 1771 blant andet i dens 3 § befaler at Øvrigheden skal være pligtig, paa Supplis canternes Forlangende, uden Forhaling og uden derfor enten at fordre eller tage Skriver Penge eller nogen anden Belønning, at meddele Erklæring paa Ansøgningerne ef ter deres Pligt, og overalt saaledes, at det ikke siden skal findes fornødent at indhene nærmere Efterretning og Oplysning, og at Ansøgningerne derefter med saadan Paas tegning 85 Pl. om Memorialers Paategning. 30 Sept. tegning skal tilbageleveres vedkommende Supplicanter til Befordring; men det derimod paa nogen Tid er befundet, at denne forskrift i Almindelighed ikke bliver efterles vet, da de fleste Ansøgninger indkomme til de Kgl. Col legier og Departements uden Erklæring af vedkommende Øvrighed, hvortil maaskee iblandt andet kan have givet Anledning den Øvrigheden i Slutningen af berørte § paas lagte Forbindelse at levere Ansøgningerne med paategnet Erklæring tilbage til Supplicanterne, som selv skulde inds sende samme; Saa bliver (da det meget tiener til Sas gernes burtigere og betimeligere Afgiørelse, naar vedkommende Collegier og Departements paa eengang ers holde, tilligemed Ansøgningerne, ogsaa Øvrighedens Er Elæring derover, i Steden for at nu, til unyttig Tidss Spilde, en eller flere Gange maae corresponderes om den fornødne Oplysning, forinden sline Ansøgninger, som uden Erklæring indkomme, kan blive foretagne til endelig Afgiorelse) saavel berørte Frs 3 § som og dens 5 (hvors ved Øvrigheden befales i fornødent Fald at indhente Uns der Betienternes eller andre Vedkommendes Berets ninger, og samme in originali at lade følge med deres Ere flæring) herved igientaget og alle Vedkommende til nøie. ste Esterlevelse indskierpet; dog saaledes, at Øvrighe. den, naar den, efterat fornøden Oplysning er bleven indhentet, har givet sin Erklæring paa Memorialerne, tal levere sanime forseglede tilbage til Supplicans terne, som da selv skal besorge dem saaledes forseglede til vedkommende Collegium eller Departement indsendte. Endelig have alle Vedkommende ved deres indgivende Ans søgninger stricte at følge det ved meerbemeldte Fr. fsiede Schema, saavel i Henseende til sammes Rubrum, som Concipistens Underskrift, da det i øvrigt skal have sit For blivende ved forbemeldte Fr. 3 Apr. 1771. Gen. Pl. om Land Milit. Uniform 1-2 §. I Gen. og Commiss. Collegii Pl. ang. en For andring i Uniformen for de à la fuite i Armeen saa og paa Vartpenge staaende, item de Pension ny. dende samt med Tilladelse at bære felt Tegn dimitterede Officerer af Land Militair Etaten (til mere Distinction i deres Mundering). p. 178. at: pl. 10 Mart. 1783 4§ forandres saaledes, 1.) De i Armeen à la fuite staaende eller med Vartpenge benaadede Officerer skal bære en rød Kiol uden Rabatter med hvide knapper, lyseblaae Krave og Opslage, de af Cavalleriet med paille Uns derfoder og Under Klæder og Opslagene efter den ved Cavalleriet brugelige Fazon, og de af Infanteriet lige: ledes med samme Couleur Kiol, Krave og Opflage, kun med den Forsticl: at Focret samt Under Klæderne ere hvide og Opslagene efter Fazon, som ved Infantes riet er brugeligt, ligesom disse overalt maae bære Hats tene, som de ved Armeen ere indførte, uden Gallon, men med en Fieder, Busk. 2.) Munderingen for de i Naade forafskedigede Officerer maae vedblive saaledes, som pl. 10 Mart. 1783 tilholder, undta gen at de ingen Tresse maae bære paa Hattene. 1 Oct. Raadstue Pl. (Resol. 3 Aug.) At de 70co Rolt, 17 Oct. sem Khavns Indvaanere i Følge Fr. 10 7ov. 1784 skal udrede af de til Qvægfygens Standsning i Aaret 1781 af den Kgl. Kasse foreskudte Udgifter, Skal erlægges saaledes, at af hver Roe, som holdes i Khavn og paa dens Grund uden Portene, skal betas les i Rdlr 3 Mk, og Resten ved sædvanlig Ansætning lignes paa den borgerlige æring og betales Halve belen til 11 Dec. 1785 og den øvrige Halvdeel til 11 Jun. 1786; hvilken Ligning udfalder saaledes, at en heel portion bliver nu at betale med 1 Rdlr I ME 8 Skil. p. 274. Pl. 19 Oct. 21 Oct. Pl. om Rugs :c. Indf. Søndenfields. Pl. At den Frihed, som de tvende sondenfields ste Stifter i Norge ved Pl. 26 Jan. 1785 er givet, til at indføre indtil dette Aars Udgang fremmed Rug, Havre og Havremeel med indenlandske Skibe, mod modereret Told 15 Skil. pr. Tønde, maae være forlænget til Julii Maaneds Udgang 1786, og at det end videre maae være tilladt, fra denne Placats Bekiendtgiørelse af indtil Julii Maaneds Udgang 1786, at skotsk Meel til Christiansands Stift med lige Moderation i Tolden indføres, endog ved udenlandske Stibe. (Forlænget ved Pl. 7 Jul. 1786). p. 180. Pl. hvorved de i Anledning af Qvæg-Sygen hidtil udgangne Frr. og de efter samme i Norge gierte Foranstaltninger ophæves, indtil denne Syge igien yttrer sig, da de strax skal være i deres fulde Kraft. Cancell. p. 181. Gr. Den for en Deel Aar siden i Hertugdomme> ne udbrudte og videre de danske Provindser overgangne smitsomme Qvæg Syge har allerede i lang tid deels været standset i disse ved de derimod føiede Anstalter, og deels har i hine efterhaanden ophørt; ligesom der og nu en Tidlang ei dertil er sporet noget i nos gen fremmed Stat eller Provinds, hvorfra denne Smitte kunde befrygtes at blive indført i de Kgl. Rie ger og Lande. Samtlige i Anledning af denne Syge udgangne Anordninger ere indtil videre ophævede; Til hvil ken Ende i Henseende til Torge befales: At Pl. I febr. 1779 saavelsem Fr. 28 Apr. 1779 (om hvis ved Handelen og Søefarten i Henseende til væg Sys gen var at iagttage) indtil videre skal være ophævet; men at samme derimod, saasnart dette Onde enten i nogen af de Kgl. Lande eller i nogen udenlands Provinds, som staaer i Handels Forbindelse med de Pl. omQvægf. Frrs Susp. i Norge. de Kgl. Stater, maatte yttre sig, skal være i fuld 21 Oct. Kraft og paa det noieste efterleves og overholdes; samt at enhver Told. Betient eller Øvrighed, som om saas dan Sygens Udbrydelse erholder tilforladelig Runds skab, strax derom skal underrette vedkommende Stifts amtmand, som, næst at indberette det til den i Ans ledning af væg: Sygen anordnede bestandige Coms mission, strax derom haver at underrette samtlige i Stiftet værende Toldere, saa og derom give de trende øvrige Stiftamtmænd i Riget Communication, for ligeledes at kunne, enhver i sit Stift, bekiendtgiøre det for Toldbetienterne. Pl. hvorved dei Anledning afQvæg-St): 21 Oct. gen hidtil udgangne Frr. og de efter samme i Dans mark giorte foranstaltninger ophæves; indtil denne Syge igien yttrer sig, da de strap skal være i deres fulde Kraft. Cancell, p. 182. Gr. Ere ligesom Gr. til næst foregaaende Pl. Samtlige i Anledning af denne Syge udgangne Anordninger ere indtil videre ophævede; Til hvil ken Ende i Henseende til Danmark befales: at ei alene de Jagttagelser og Foranstaltninger, som ved Fr. 30 Zov. 1778 og senere Anordninger ere anbefas lede i Hensigt at forebygge Sygens Indtrængelse fra Landsiden og dens Udbredelse inden for Grændserne, men endog den i Relation til forberorte Fr. d. 28 Apr. 1779 udgangne nærmere Anordning, om hvis ved Handelen og Seefarten i Henseende til Qvægfygen var at iagttage, skal indtil videre, og saalange ei noget enten inden eller udenlands spores til dette ødelæggens de Onde, være ophævede; men at derimod Saasnart dette Onde yttrer sig enten i nogen af Ron gens andre Lande eller nogen udenlands Pros vinds, som staaer i Handels Forbindelse med de 1.) Kgl. Pl. om Qvægs. Frrs Susp. i Dmark 1:2§. 21 Oct. Kgl. Stater, sal saavel Sr. 28 Apr. 1779, som de iSr. 30 Zov. 1778 befindende Forskrifter, til at fores bygge Sygens Indtrængelse over Grændserne, være i fuld Kraft og af alle og enhver noie efterleves og overholdes; og skal enhver Toldbetient eller Øvrighed, som om saas dan Sygens Udbrydelse erholder tilforladelig Kund, stab, strap derom underrette vedkommende Stift, eller Amtmand, sem, næst at bekiendtgiøre det i sit Stift eller Amt og indberette det til den i Anledning af Qvægsygen anordnede bestandige Commission, strap derom haver at underrette samtlige øvrige Stiftamt. mænd i Riget, paa det disse ligeledes kan bekiendt. giore samme, enhver i sit Stift og Amt, samt ved Communication til vedkommende Amtmænd foranledige Bekiendtgiørelsen i de øvrige Amter i Stiftet. Og at 2.) naar Sygen virkelig yttrer sig inden Rigets Grændser, hvilket den, paa hvis Qvæg den yttrer sig, saasnart han har mindste Anledning til sligt at formode, uopholdelig og under den i Fr. 30 170v. 1778 fer Forsømmelse derudi fastsatte Straf, haver for nærmeste Rettens Betient at anmelde, skal ligeledes alle andre ved bemeldte Fr. og senere Anordnin ger givne Forskrifter paa det neieste følges og efterles ves; og skal den Rettens Betient, som saaledes forst erholder Kundskab om Sygens virkelige Udbrydelse, strap derom underrette vedkommende Stift eller Amts mand; hvilke da saavelsom de øvrige Stift: og Amt. mænd efter derom erholden Communication have at fors holde sig efter 1 Post. 31 Oct. Raadstue. Pl. At det ved Resol. 24 Aug. 1785 er befaler Magistraten, til indeværende Aars Martini at indsende en neiagtig fortegnelse over alle de ved den Tid i Khavn og Christianshavn værende geste, og hvem samme tilhøre; til hvilken Ende enhver Huus eier, Pl. om Fortegnelse paa Heste. eier, saavel i Staden som uden for paa dens Grund, 31 Dit. i hvis Gaard findes Stalderum, anmodes uvægerlig at lade samme af Rodemesterne i Qvarteret eftersee, naar de indfinde sig hos ham for at optegne Antals let af de der forefindende Heste, samt tillige at tile kiendegive Nodemesterne, hvem Hestene ere tilhørende. P. 276. Vdn. wegen der aus Schleswig, Holstein, Pine 11 Nov. neberg und Rantau jährlich zur Kgl. Armee zu lies fernden Recruten. 1793). P. 185. (Cfr. 12, 18 Febr. u. 28 Maj. Pl. Hvorved tillades, at fra nu af indtil Julii 11 Nov. Maaneds Udgang 1786 maae fremmed Rug inds føres til Danmark mod modereret Told 24 Skilling af hver Tønde; og maae denne Indførsel skee, indtil Skibsfarten her til Landet i denne Vinter ophører, ogsaa med udenlandske Skibe uden Forskiel og uden Forhøielse Told for de uprivilegerede. p. 192. Pat. wegen verschiedener das Landausschußwes 11 Nov. fen in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Ranzau betreffenden Punkte. (Cfr. Pat. 30 Oct. 1792). P. 193. Fr. ang. Anskaffelsen af et extraordinair Sou: 16 Nov. rage forraad af Havre, Høe og Halm i Danmark for 1785, til Kgl. Tieneste. (See Fr. 5 Dec. 1792). P 206. $ Regulativ, wodurch die Stempelpapier Frey: 18 Nov. heit der Schleswig Holsteinischen Ritterschaft und der Besizer adelicher Güter und Meyerhöfe in Schleswig und Holstein näher bestimmt wird. p. 211. Pl. wegen einer zu Hamfeld anzulegenden Ep 22 Nov. tra: Poststation. p. 261. Pat. betreffend die Bestimmung der Preise, wors 24 Nov. nach das für 1786 nicht in Natura ausgeschriebene Maga Pat. w. d. Preise d. Mag. Korns. 24 Nov. Magazin, Korn, Heu und Stroh, von den Unters thanen in Schleswig, Holstein und Pinneberg, zu bes zahlen ist. p. 215. 8 Dec. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 11 Nov.) At de af Haandværks, Svendene erlæge gende Syge, Fattiges eller Tidepenge herefter skal indeholdes for dem af deres Mestere, og disse ders for til Svende: Laderne være ansvarlige. P. 277. Gr. Uagtet det ved de fleste Haandværks Lauge fra de ældre Tider er vedtaget, og det siden deels ved ethvert Laugs Artikler deels ved senere Rescripter er anordnet, at enhver Svend af sin Fortieneste skal erlægge noget vist ugentlig, maanedlig eller quartaliter, til de syge Svendes Understøttelse, Helbredelse og Pleie, samt til de Dødes Begravelse, hvilke saakaldte Syges eller Tidepenge skal henlægges i en Lade eller Bøsse, indtil de til det bestemte Brug behøve at udtages, har dog det, at enhver Svend selv for sig skulde ers Lægge flige Syge eller Tide penge, foranlediget, deels at mange dermed ere udeblevne og have paadras get sig en saadan Restants, at det siden ikke har været mucligt, at faae den hos dem inddreven, men de tils sidst ere bortdøde eller have søgt Leilighed at bortreise uden at betale; hvorved Svende: Laderne ved adskillige Lauge Tid efter anden ere komne i en saadan Unders Balance, at de ere blevne uformuende til at bestride Udgifterne og tilsidst fordyb.de i Gield; deels og at Svendene jevnligen ere blevne forsamlede paa deres Herberger, hvilket har givet dem Leilighed til at for. sømme deres Mesters Arbeide, hendrive Tiden med Sviir og holde utilladelige Sammenkomster tvertimod Sr. 23 Dec. 1681. Paa det Syge og Tidepengene rigtig kan ind komme, og Svendenes Sammenkomster ved denne Lein lighed Pl. om Handv. Svendes Tidepenge. lighed undgaaes, har Kongen befalet (ligesom det i Henseende til Muur og Steenhugger Lauget ved Lauge Art. 31 Aug. 1742 og ved flere Lauge siden er anordnet), at ved ethvert Professions eller Haand. værks Laug, hvis Svende erlægge Syges, fattigess. eller Tide Penge, skal Testerne herefter være plig. tige at indeholde samme for enhver hos dem i Ars beide værende Svend af hand Fortieneste, og derfor at være ansvarlige, samt betale dem til Svende Laden. ved hver Avartals Samling, under Mulet af 2 Rdlr til Laugets Fattige; og em saadant af Mesterne efters lades, skal bemeldte Syges, Fattiges, og Tidepenge uden foregaaende Dom ved 2 Politie. Betiente paa de Skyldiges Bekostning udpantes; hvilket til fornøs den Efterretning og Efterlevelse fra I Jan. 1786 for samtlige Mestere og Svende i alle vedkommende Pros fessions og Haandverks Lauge i Khavn herved bekiendts giores, $ Dec.. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse i Fr. 14 Dec, til Overdaadigheds Indskrænkelse 20 Jan. 1783. Gen, L. Occ, og Com, Coll, p. 219. Da adskillige af Underfaatterne have anholdt om Tilladelse endnu i nogen Tid at bære og bruge de læs der, som i den 2 og 3 § af Sr. 20 Jan. 1783 ikkun indtil Jan. 1786 ere tilladte at bæres; Saa forlænges herved den i ovenmeldte 2de §§ bevilgede Frihed derhen, at det fremdeles indtil Begyndelsen af Aaret 1787 maae være alle og enhver af de Kgl. Undersaatter tilladt at bære og bruge de sørend benævnte Srs Publication forfærdigede Klæder; dog at det i meerbemeldte ade sh mod saadanne Klæders nye For færdigelse allerede ergangne Forbud fremdeles, som forhen, forbliver i sin Kraft. Ligeledes ophæves ben IX Deel. Inds Pl. om Bestem. i Overdaad. Fr. 14 Dec. Indskrænkelse, som paabydes i Srs 1ste § i Henseen de til masiv Guld. og Sølvtøis Brug, saa at den frie Brug og Benyttelse af masiv Guld og Sølvisi maae herefter, som tilforn, være tilladt; ligesom det og tilstades, at glatte indenlands forfærdigede Knaps per af alle Metaller kan bæres til alle Slags Klæder. Derimod skal det fremdeles have sit uforanderlige For. blivende med hvad, som i Fr. 20 Jan. 1783 samt ved Resol. 10 Mart. 1783 (bekiendtgiort ved pl. 3 Apr. næstester) er anordnet og paabudet, saavel an gaaende fremmed Guld og Sølv Arbeides Ind. førsel, som det tillige derunder indbegrebne Guld og Sølv Plat Arbeide, hvilke Sorter af fremmed Ars beide stedse ligesom andre contrebande Varer skal ane sees og behandles. Den Undtagelse, som Frs 3die § indeholder angaaende broderede Fruentimmer. Klæ ders Brug, skal, tilligemed den i samme § anbefalede Controll og Stempling, i den følgende Tid gandske bortfalde, saa at det herefter for broderede Fruentims mer Klæders Brug forbliver ved samme Forbud, som for broderede Mands Klæder er anordnet, dog at begs ge Slags ogsaa i lige lang tid tillades at bæres. Jliges maade ophæves hermed de Indskrænkelser, som efter Srs 9de, 11te og 12te §§ ikkun betreffe enkelte Stænder af Undersaatterne. I øvrigt vil der stedse være til Kongens Velbehag, at alle og enhver tilbørs ligen forholder og retter sig efter den sande Forstand og hensigt af oftbemeldte Fr., og ikke enten ved Gies stebuder eller andre Leiligheder igien indfører nogen Yps pighed og Overdaadighed, som ikkun ved en urigtig forstaaet Mening af Anstændigheds Medfor kan forans lediges, da Kongen ikke uden med allerhøieste Mishag kan ansee alle overdrevne og med hans landsfaderlige Hens Pl. om Bestemm. i Overdaad. Fr. Hensigter uovereensstemmende Bekostningers Anvendelse 14 Dec til Overdaadighed. Samme paa Tpost. p. 222. Pat. betr. den Gebrauch des gestempelten Pas piers bey Cessionen oder Transporten solcher Oblis gationen und Documente, die zwar von privilegirten Personen auf ungestempeltem Papier ausgestellet, von unprivilegirten Inhabern aber an andere cediret worden. P 217. 14 Dec. 21 Dec. Raadstue Pl. hvorved en nye Ligning 24 Dec. over Vægterpengene for Beboerne i forstaden uden Vesterport fastsættes, og befales, at disse Pens ge, ligesom andre Skatter, skal hefte paa Susene. P. 279. Da den ved Rescr. 24 febr. 1769 approbes rede Ligning over Vægterpengene, som Beboerne i Forstaden uden Vesterport ugentlig erlegge til de 3 der værende Natvægteres Løn og Mundering, ved ads skillige efter den Tid med Grundene og Bygningerne sammesteds forefaldne Forandringer tildeels er bleven uefterrettelig, og desaarsag en nye Ligning haver maattet forfattes, ved hvilken Grundene efter deres Aluemaal til Veien i 6 Claffer ere inddeelte og saaledes ansatte, at de Grunde, hvis Brede er under 20 Allen, ere i den iste Classe, og svare ugentlig 4 Skil. de fra 20 til 40 Alen, i zden Classe fra 40 til Ico Allen, i 3die Classe fra 100 til 200 Alen, i 4de Claffe fra 200 til 500 Alen, i ste Classe fra 500 Alen og derover, i GreClasse dog at for Giorner er gotgiort eller afgaaet Deel af Maalet, og, hvor der ere 2 Hiorner, er gotgiort Deel; saa har Kongen ved Rescr. til Magistraten i 2 8 $ $ $ F 5 Skil. 7 Stil. " $ 10 Stil. $ s 12 Sfil. 16 Sfil. Shaun Pl. om Vægterpenge i Forstad. 24 Dec. Khavn 30 Sept. approberet denne Ligning, som en bestandig Regel for Vægterpengenes Ansætning uden Stadens Besterport, og derhos befalet, at disse Penge, til Sikkerhed for sammes rigtige Erlæggelse, stal, ligesom andre Skatter, hefte paa Susene, og Eierne for samme være ansvarlige, samt i Tilfælde af mislig Betaling være Execution underkastete, liges som de og, naar de ei selv beboe Husene, skal være pligtige ved den af Leierne, som beboer første Etage eller Kielderen, at lade besorge Vægterpengene hver Loverdag til Vagterne betalte. Hvilket til alle Veds kommendes Efterretning herved bekiendtgiores; og som Vagterpengenes Erlæggelse, efter denne saaledes appro berede Ligning og det i Overeensstemmelse dermed forfattes de Mandtal, fra 1 Jan. 1786 tager sin Begyndelse, saa vilde samtlige Indvaanere i Forstaden uden Vesters port, fra den Tid af, hver Loverdag til vedkom mende Vægter betale, hvad deres Gaard, Huus eller Grund paa den Vægteren af Vægter Inspectenren under hans Haand og Segl meddeelte Indkrævningss Liste, som er overeensstemmende med Mandtallet, findes anført ugentlig i Vægterpenge at skulle svare; og hvis nogen af Indvaonerne maatte fatte Trivl om Rigtigheden enten af Ansætningen eller Indfrævs nings Listen, vilde de om den fornødne nærmere Oplyss ning desangaaende henvende sig til Vægter Inspecteus ren, af hvem Mandtallet kan vorde dem forevitst. 1786. 6 Jan. Pat. · Sht at. wodurch die gegen das diebische Abschneiden der Pferde: Schweise und Mähnen, imgleichen den anerlaubten Handel mit Pferde Haar, d. 4 Dec. 1741 ers Pat. weg. Abschn. d. Pferde - Schweife. IOI. 6 Jan. ergangene Von. nicht nur erneuert, sondern auch die darin bestimmte Strafe nach Beschaffenheit der jedess mal vorkommenden Umstände geschärft wird (f. Schless wig). p. 222. Intimation der Verfügung, wie es bei dem Hols 6 Jan. steinischen Landgericht mit den Documenten, die bei mündlicher Verhandlung der Sachen eingeleget wers den, hinführo zu halten sey. p. 224. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Jan. 13 Jan.) At Bryggerlauget i Khavn (saasom de heie Priser paa alle til Bryggeriet fornødne Varer ei alene endnu vedblive, men især Bygget er steget høiere, end Aaret forhen) maae i eet Aar, fra den 23 i denne Maaned, lade sig betale for det beste Øl 17 Mark for Ton, og 10 Mark for Ton af Mellem Øllet; og paa det 6 Marks Øllet, som forbliver uden Fors heielse, kan komme de Fattige til Gode, skal det være Brændeviinsbrænderne forbudet, under 4 Roirs Mulce til Politie: Kassen, at bruge dette Slags Øl til Paas sæt; saa skal og Vertshuusholderne og Øltapperne her i Staden, i der Aar denne Forhøielse vedvarer, i Henseende til Øllers Udsalg i smaae Maal rette sig efter Pl. 6 Dec. 1771, og i Følge deraf ei tage mere for en Kande af det beste, eller saa kaldte 4 Dalers DI, end 4 Skil.; og for en Pot 2 Sfil.; til hvilken Ende enhver Vertshusholder og Øltapper skal have et Exemplar af denne Pl. i fin Skienkestue opslaget. (Forlænget ved Pl. 20 Jan. 1787). P. 303. Fr. ang. Fiske-Redskabers Bestemmelse i Lofodens, Helgelands og Vesteraalens Fogderier, samt Bestemmelse for Sildens Sistning og Virkning i Helgelands Fogderie udi Nordlandene i Norge. Gen. L. Oec, og Com, Colleg. p. 3. & 3 Gr. 1 Febr. Fr. om Fiske Redskab. t. 1. 1 §. I Febr, Gr. Da Kongen, for at forebygge de ordener og Stridigheder, som i Henseende til Fiske, Redskabers nes Brug hidtil have fundet Sted blant den fiskende Als mue i adskillige Fogderier i Nordlandene, har anordnet en Commission, bestaaende af Amtmanden, Laugmanden, begge Sorenskriverne og Fogderne i Lofodens og Helges lands Fogderier, tilligemed 12 kyndige Fiskere, de 6 af Lofodens og de 6 af Helgelands Fogderie, hvoraf de 3 fra hvert Sted have været for Line, og de andre 3 for Snøres fiskeriet, for nærmere at undersøge og bedømme Fiskes Redskabernes Brug til en fast Beßemmelse for Fremtiden; og disse, i deres Commissions-Act, alle uden Undtagelse eensstemmigen ere blevne eenige i de af dem for Fiske Reds fabernes Brug i Lofodens, Helgelands og Vesteraalens Fogderier foreslagne Bestemmelses Poster med de deri an førte Straffe og Forbrydelsers Behandling, og de saaledes med fælleds Samtykke have antaget dem; Saa har Kons gen efter Gen. Land Dec. og Commerce Collegii derover giorte Forestilling anordnet og befalet følgende Bestems melse Poster til Efterlevelse for Fremtiden: I.) Bestemmelse for Siste Redskabernes Brug i Lofodens Fogderie. 1.) Ingen Liner maae ude sættes fra Andklakken til Røst, som er det hele Lofodiske District, førend Aftenen d. 4 Martii, og intet Torskes Garn i Raftsundet, førend om Aftenen d. 26 Febr., under Straf af 10 Rdlr for hver Baad og brugte Reds skab, og desuden have den avlede Fisk forbrudt; hvilken Straf Forbryderne bør lide for hver Gang de forfalde i samme Forseelse, naar ikkuns Opsynsmændene hver Gang Derom have advaret dem, da Betienterne ofte ikke strap kunne være tilstede i Fiske. Værene, for at actionere og domme dem. Naar Liner eller Torske Garn befindes at være udfatte paa forbudne Tider eller Steder, og der ved samme Redskabers Opdagelse ikke ere tilstrækkelige vid. ner, Fr. om Fife Redskab. c. I. 1-4 §. ner, da skal den Sigtede, som nægter factum, fralægge 1 Febr. sig samme ved Eed; men, i Mangel deraf, bør Angives ren giøre Fyldings Erd, eftersom det ofte hænder, at en enkelt Baad kan opdage slige Forbrydelser, uden at an dre Baades Mandskab kan være nærværende, som Vidner. 2.) Ingen maae udsatte i Raftsundet mere, end een Lænke af Garn, naar der er Mangel paa Rum; men enhver fan sætte i en Lænke saa mange Garn, som han selv vil vove. Saa maae og ingen paa de for Line Fiskeriet tils ladre Steder udsætte mere, end een Lænke af Liner; ligesaa skal og de, der fiske Vesten for Skioldbakken, naar Rummet bliver trangt og de af Opsynsmændene til. siges, sætte 2e Baaders Liner i Ende med hinanden, eftersom dertil er Rum og Bund nok, under en Mulet af 2 Rdlr, og desuden 2vlingen forbrudt af sine egne Lis ner; hvilken Mulet igientages for hver Gang Forseelsen begaaes. 3.) Alle skal, efterat Tegn er givet af Opsynsmændene, udsætte deres Liner og Garn paa een Tid om Aftenen fra Kl. 4 til 6, ligesom Dagene længes, og optage samme om Morgenen Kl. 5, og altsaa maae intet Dagsæt skee. Om Dagen maae da Haand Snøres Sifterne fiske, baade hvor Garn og Line: Fiskerne udreise, og ikke blive længere ude paa Seen, end indtil Garn og Linerne blive udsatte. Dog maae Snore Fiskerne om Mandags Morgen være ude at fiske fra Dagningen og indtil den Tid om Estermiddagen, da Liner og Garn udsættes, eftersom disse ikke udsættes førend Mandags Eftermiddag paa bestemt Tid. Hvo som herimod for seer sig, skal bøde 5 Rdlr og desuden have den avlede Fisk forbrudt. 4.) Alle Garn: Lænker i Rafts fundet skal udsættes lige fra Landet og ikke langs efter, og ingen ombytte det engang antagne Garnsæt uben Opsynsmændenes Tilladelse. Dette haver og Sted i Henseende til Linebruget; Linerne udsættes for Hens nings, 4 Fr. om Fiske Redskab. c. I. 4-11 §. 1 Febr. ningsvær, Fastvog, Kalle, Hopen, Storvangen, Kabbel vaag og Svolvær lige fra Landet i Ser, Helle og Øst nesfiorden i Øst og Vest tværs over Fiorden, og Bret ternes i Sydost fra Schroven paa den nordre Side t Nord og paa den vestre Side i Vest, under Straf af 2 s til 5 Rdlr efter forefindende Omstændigheder og Dom merens fionne. 5.) Ingen maae bruge attes Roer under det almindelige Vinter Fiskerie i al den Zid af Aaret, naar det er saa mørkt om natten, at man ikke kan ffialne Men eller de Marker paa Landet eller Fieldene, hvorefter Fiske. Bankerne kan opsøges, under Straf af 5 Rdlr og Avlingens Forbrydelse for 1 ste Gang, sg for 2den Gang 10 Rdlr foruden Avlingen, og saales des hver Gang. 6.) Ingen maae udkaste Fiskes Hoveder eller Indvolde paa eller ved Fiske: Bankerne, uden høieste Mødvendighed, men ved Landet 5 a 8 Favne dybt; og naar Fiske-Hovederne udkastes fer, da sammens bundne i en Hank, under Straf af 2 Rdlr for hver Gang. 7.) Ingen maae i Sven nedkaste ufrossen Sist, nedgrave samme i Sneen, eller nedlægge den i Hu ler, under Fiskens Forbrydelse. Agn eller Mading tillades. 8.) Alle Slags 9.) Rundfisk maae virkes til d. 14 Apr. inclusive; men siden Raadskiæring eller paa anden Maade, under Fiskens Forbrydelse. 10.) Fisken maae ikke nedtages af Gielden, førend d. 1 Jun., under Straf af 1 Rdlr 24 Skil. for hvert 120 Tal Fisk; og da den for tidlig nedtagne og bedærvede Fisk ei alene antænder og bedærver den gode Fisk i Lasten, men og forringer Fiskeprisen i Almindelighed; saa skal og saavel den der kiøber, som den der sælger saadan Fisk, der er nedtagen af Gielden før bestemte Tid, betale 1 Rdlr 48 Sfil. for hvert 120 Tal Fisk i Mulct. 11.) Fiske: Gieldene skal være saa hoie, at den derpaa hængende Fisk ikke fordærves af Snce, under vilkaarlig Straf Fr. om Fiske-Redskab. c. 1. 11-12 §. Straf af 1 til 4 Rdlr efter Omstændighederne og Domis merens fienne. 12.) Opsynsmændene 3 eller 5 Mand, iblant hvilke en af Huusværterne bestandig bør være, skal beskikkes i ethvert Fiskevær, det første Tal, hvor der roer under 40 Baade, og det andet over 40 Baade. Disse Opsynsmænd nyde, foruden deres herefs ter bestemmende Andeel af Boder og Confiscationer, af hver Baad en Sperre eller 2 Tal Fist tilsammen, som i Mangel af mindelig Betaling skal inddrives og udtages uden Lov og Dom af 2de af Opsynsmændene dertil uds nævnte Mand. Hvad Boderne angaaer, da skal Ops synsmændene derfor aflægge Rigtighed til Fogden, enten ved Gregorii Tinget eller næstefter holdende Tinge, i Tilfælde Forseelsen beganes efter Gregorii Tingets Sluts ning, da ogsaa alle beviiste Forseelser skal betids af 2de af Opsynsmændene beviislig opgives til Fogden, eller, hvor Fogden ikke er tilstede, til Stedets Lensmand. Disse Opsynsmænd udvælges af den fiskende Almue og vedblive i 2de Aar, da den halve Deel afgaaer aarlig, og de Afs gaaende udvælge andre i deres Sted med Overlag af Ale muen; dog kan en Opsynsmand, som befindes uredelig eller ikke opfylder de ham paaliggende Pligter, udvos teres af de øvrige Opsynsmænd; og bør en Opsynsmand vedblive, saalænge han selv vil, og opfører sig, som han ber; ligesom og en Opsynsmand, der paa ovenmeldte Maade udnævnes, men vægrer sig for at antage samme Tieneste, skal mulcteres paa 2 Rdlr. Ved Fiskeriets Bes gyndelse udvælges Opsynsmændene i ethvert Fiskevær, hvis Navn Hiemmanden, som er en bestandig Opsynemand, opgiver til Lensmanden for Fiskeværets District, som ders over holder Bog. Foruden at overholde de forhen ans førte Bestemmelser, blive Opsynsmændenes pligter: a.) At have Indseende med Jægter og Baade, at Bags fast af Steen og andet ikke udkastes i Indløbene og i Havs G 5 nene I Febr, Fr. om Jiske Redskab. &c. 1. 12 §. 1 Febr. nene i Fiskeværene, hvortil de bar anvise Sted, hvor samme skal udkastes. De, som herimod vise Overhørigs hed, mulcteres for en Baad 3 Mk danske, for en Tænds ring 3 Rdlr og for en Jagt 6 Rdlr for første Gang, eg besuden ansees med en arbitrair Mulct. b) Enhver Høe vidsmand skal, strap ved Ankomsten til Været, an melde sia, førend han udsætter Garn eller Liner, for i Det mindste cen af Opionsmændene, under Straf af 5 Rdlr og Avlingens Forbrydelse. c) Opsynsmantene Fal, saalange der gives Rum, anxise enhver Fisker, som først ankommer, det ham tilhørende Garn: eller Lis nesæt; dog uden at betage nogen Fisker det af ham til forn paa lovlig Maade brugte Garn, eller Linesæt. Fins der nogen sig fornærmet ved Opsynsmændenes Opforsel med at udvise Garn eller Linesæt, da skal samme paa ankes for Sorenskriveren og 6 Laugretsmand, af hvilke be 2de skal være af Hiemmemændene og de 4re af fremmede Fogderier. d) Den i Følge Rescr. 12 Oct. 1775 holdte Forretning, angaaende hver mange Roerbode Ean opsættes i de Fiskevære, hvor Liner have været og her. efter blive tilladte, skal sættes af Lovs Kraft, da saa mange Bode og Gielder i ethvert Vær bør finde Sted, som Opsynemændene finde billigt, at Liner kan rummes paa Seen; eg haver Fogden i Følge bemeldte Rescr. at give Bevilling til Roerbodes og fiskegielders Ops sættelse, paa hvis Grund der end er; dog under de i bemeldte Forretning giorte Bestemmelser, nemlig: Ops sættelses Penge 3 til 4 E efter Bodens Størrelse, Fogden for Bevillings Seddelens Udstædelse 3 MF, Grundleie af Boden 1 Mk, Grundleie af Gielden 1 ONE; sg naar Roerbodene eller Gieldene tilhøre Hiemmemæns dene og andre, som eie Bodene, betales for hver Karl, som herbergeres i Boden, 24 Stil, og i Gieldleie 12 Mark Fisk af hvert 120 Tal Fist. Naar Opsynsmandes nes Fr. om Fiske. Redskab. c. 1. 12-16 §. f) nes Udviisning i Henseende til Boders og Gielders Ops sættelse paaankes, da forholdes dermed, som under Litr. c forhen er anført. e) Ingen maae hverken i ondt eller got Veir udreise enten Morgen eller Aften, være sig at fiske med Garn, Liner eller Haandsnøre, førend Opsynsmændene have ved et imellem dem aftalt Tegn derom advaret; og om Opsynsmændene herom ere uenige, skal de fleste Stemmer giøre udslaget i Sagen. Saavel Opsynsmændene, som begaae noget imod dens ne Foranstaltning, som Betientere, Sigts Berettigede, Borgere, Giestgivere, Boigdefars: Skippere og andre uden for Bondestanden, enten Forseelsen begaaes af dem selv eller deres Tienere, skal betale foruden Fiskens Forbrydelse dobbelt Mulct. 13.) Liner og Tors stegarn maae ikke bruges paa nogen Tid eller Sted, efter at Vinter Torske fiskeriet er til Ende, undtagen Liner oppe paa Grunden 10 a 12 Favne dybt, og Garn efter Sei, under 5 Rdlrs Mulet og Avlingens Förbrys delse første Gang, og de øvrige Gange dobbelt i Henseende. til Mulcten. 14.) Enhver skal forblive i det fiskes vær, som han først kommer til; men naar Fiskeriet ikke der falder, da maae det være tilladt at søge hen til et andet Fiskevær, og anmelde sig bos Opsynsmændene, som da anvise dem Plads, saalænge samme gives. 15.) Enhver skal bortleie sin Bod, som ledig befindes, til den der melder sig, under vilkaarlig Straf; og naar nos gen efter 3de Aars Forløb ikke istandsætter sine forfaldne Bode eller Gielder, da bortfæstes Grunden af Fogden til hvem der i saa Fald melder sig. 16.) Ingen maae bruge eakiæring-Fiskeriet (*) fra 14 Jan. til 14 Apr.; men for den øvrige Tid kan samme drives, dog at det ikke keer paa eller i nærheden ved de almindelige Fisker Klaks (*) r. selv staaet ved en Trykfeil: Seandkiærings Sifterier. 1 Febr. Fr. om Fiske-Redskab. c. 1. 16 § 11. 2§. I Febr. Kasser, og ikke maae dertil bruges raadent Agn ellers Mading, alt under Straf af 5 Noirs Mulet og Avlinas gens Forbrydelse. 17.) Saafremt nogen, for ats forvilde Almuen, benytter sig af de Tegn, som afi Opsynsmændene bruges, for at give tilkiende, hvad Tide Almuen bor udreise, skal de straffes med at staae i Gabes Stoffen eller Sakkepiben. 18.) Søndagen bors holdes fra Loverdags Aften kl. 9 til Søndags Aften Kl.. 9 under 3 Lod Solvs Boder. 19.) e de 236 der og Confiscationer, som forefalde ved Overtrædelse af denne Fiske Foranstaltning, skal deles, efterat Sagens Omkostninger ere fradragne, i 2de Dele, hvoraf den ene halve Deel skal tilfalde Opsynsmændene eller Angiveren, og den anden halve Deel Sognets Skoles og Fattig-Kasse til lige Deling. 20.) Alle Sager, som føres i Anledning af Forseelser imod denne Fiske Foranstaltning, skal i Mangel af mindelig Rettelse behandles paa Polities Maade i Fiskeværene; undtagen i de 2de Tilfælde, hvors om i 12te Post Litr. c og d er meldet om Garn og Lincsets samt Noerbodes og Fiskegielders Udvisning. II.) Bestemmelse for fiske. Redskabernes Brug i Helgelands Fogderie. 1.) Liner eller Torskes Garn efter smaae Fist maae ikke udsættes paa nogen Tid eller Sted, undtagen ved Landet efter Flynder, hvor der er 10 eller 12 Favne dybt, og i det almindelige Vinters Fiskerie paa de i fra Fald herefter benævnte Steder, efters som samme Redskab gisr Fisken uvillig at bide i Krog af Haand Snøret, og lokker den fra Fife Klafferne; men Garn efter stor og smaa Sei kan bruges alle Karets Tis ber; dog alene langs med Landet og aldeles ikke borte i Fiordene eller nærmere nogen Grunde, Seitarrer eller Fiskeklakker inde ved Landet, end 150 til 200 Favne. 2.) Gangvad efter Qveite maae tillades, dog at ders paa ikke bruges smaa Angler efter Torsk eller Langer, men alene I Febr. Fr. om Fiske Redskab. &c. II. 2-4 §. alene fuldkomne Angler, hvorpaa fan sættes en heel Fist til Mading, som sædvanlig bruges til Gangvad efter Qveite; ligesaa maae Gangvad ikke sættes Fisk klafferne nærmere, end I 50 til 200 Favne. 3.) Alle Slags Agn eller Mading tillades, undtagen den saa kaldte Loda de, som alene en eller faa Mænd fan faae og som forvaner Fisken, saa at de, der ikke have Lodde, faae ingen ist.. 4.) Ingen Liner maae udsættes i Helgelands Fegderie, førend Aftenen d. 12 Mart., og Totste Garnene ikke. førend om Aftenen d. 4 Mart, og med Liners og Garns Brug fortfares ikke længere, end til Slutningen af Apr. eller nogle Dage hen i maj. Maaned; men forinden disse. bestemte Tider maae Haandsnøret bruges overalt. Garn maae paa forhen bestemt Tid bruges paa de inde ved det faste Land i Rødøe Gield værende Steder, nemlig: Rebs aabugten, Eegbugten, Sandaabugten, Stavnesbugten, Bieringsfiorden og Tiongefiorden, paa de Steder i Skibbaadsvær kaldet Hølen ind til Tanskiæret og paa. Nordvig Bugten ud til seholmen, ligesom og i Fiskes været Mudværet inde ved Landet i Tofte: Sundet ved Sandvær Gimlingssundet, Breckboges og Wigwaagen, forbi hvilke Steder Fisken stryger, naar den har sat sin Sogn. Dog maae Torskegarn endog paa disse tilladte Steder ikke sættes Fiskeflakkerne nærmere, end 150 til 200 Favne, paa det de ikke skal fornærme Haandsnores Fiskerne, som have Net at fiske derpaa. Liner derimod maae bruges ligeledes paa forhen bestemt Tid i Svinvær, ligesom og paa Sondre Side til Ottevær og Nordre Side til Sneen, og ei længere Sor, end til Forkelboen; men paa Nordvestre Side til Lille-Grunden og Brei Grunden, samt paa de i Nærheden deraf liggende Steder, nemlig: Sandvigflagget imellem Redsen og Giærsen, Rodseflaga get imellem Rodsen og Giessen, Scharvsebogen ved Stors Selsøen og ved Grundbakken Østen for Nord: Nassen, IIO Fr. om Fiske Redskab. &c. II. 4 §. I Febr. saa oa paa Slapfiorden fra Jensbret og ud efter uden fors Elsbakken og Bredbakken. J Aasvær maae Garn alenes bruges paa de forhen bestemte Steder holen. Liner der imod alene paa den Nordre Side af bemeldte Vær paa ensi Grund imellem Skallet Tarren Øst efter til Torstenberget s Aasvær Eggen faldet, hvor Liner efter Langer om Soms meren kan bruges. Ligesaa maae og liner i Streififfes riet bruges paa en Grund i Fiskeværet Skibbaadsvær, kal det Haakiering Grunden, lige Best til Lyngvær, som er s en Strækning af en god halv Miil i Længde, og har en liden flet Grund; paa dens østre Ende, hvor den er smal, fan ikke mere end 200 Anglers Liner, men længere Vest til Lyngvær, hvor den bliver bredere, fan 5 til 600 Angler bruges. Dog maae disse Liner sættes fra Nord til Sør. Liners Brug om Sommeren efter Langer tillades ellers i dette Fiskevær paa følgende Steder: (a) fra Naaven forbi Lundflæset til Knapsodden, hvilken Strækning kaldes Naav Eggen; ved Søndre og Nordre Egg af samme lige hen til et Sted kaldet Stenen. (b) Nord af fibbaadsværet fra Dybskiær Eggen Øst til Raaes Grunden. Ved Indre Odden paa Nordre Siden imellem den Strækning af Stiakerne og Kaldhols men, men ei paa Sondre Side. (d) Med Nordbues Eggen paa Sondre og ei paa Nordre Side af samme Egg. Endeligen maae og Liner i dette Vær bruges paa den Grund, der ligger Vesten for Indre Holmen, og ftræffer sig fra Skioldboerne til farholmen Miil i Længde, og saa Gred, at der kan sættes 4 til 600 Liners Angler tværs over i Sydost og Nordvest. I Fiskeværet Bremsteenen mane Liner alene bruges ved Wagelandet 1 Miil til Hæste vignaffet med 3 til 400 Anglers Liner, og i Sølesunder fra Baadvigsholmen og Nord til Slaatsen, omtrent Miil fra Wegelandet tvært over til Salelander med 3 til 400 Angler. I Fiskeværet Qværsteenen mane og Liner alene Fr. om Fiske-Redskab. c. II. 4:9 §. III. alene bruges fra Skaafen til Malmstarren, omtrent I Febr. Miil i Strækning fra Nordost til Sydost, paa hvilken Strækning kan udsættes Liner paa 600 Angler. 5.) Ligesom forhen i 2den Post for Loefoden er bleven anords net, maae og her i dette Fogderie, hvor Garn og Liner tillades Brug, ingen bruge mere, end een Lænke, især naar Rummet er lidet, under den der anførte Straf af 2 Rdlr og Avlingens Forbrydelse. 6.) Alle skal og her, liges som for Locfoden i 3 Pest er ommeldt, udsætte deres Liner og Garn, efter at Tegn er givet af Opsynsmændene, paa een Tid om Aftenen fra RL. 4 til 6, ligesom Dagens længes, og optage samme om Morgenen BI. 5, hvors ved altsaa Dagsæt forbydes. Om Daaen maae ba Haandsnøre Fiskerne fiske, baade hvor Garn og Liner udsættes; men de maae ikke fare ud at fiske, ferend Garns og Linefiskerne, og ikke blive længere ude paa SB.n, ond til Garn og Linerne blive udsatte. Om Mandags Mors gen derimod maae Haandsnøre Fiskerne være ude at fiske fra Dagningen og indtil den Tid om Eftermiddag n, da Liner og Garn udsattes, da disse ikke udsættes førend Mandags Eftermiddag paa foran bestemte Tid, alt under Straf af 5 Rdlrs Mulet og den avlede Fiskes Forbrydelse. 7.) Alle Garn paa de tilladte Steder skal sættes lige fra Landet, men Liner efter de foran benævnte Strafs ninger. 8.) Ingen mane bruge Zatteroer i al den Tid af Naret, naar det er saa merkt, at man ikke kan skialue Men eller de Mærker paa Landet eller Fiels dene, hvorefter Fiske Bankerne kan opseges; ligesaa maae og ingen bruge Natteroer i Troenen, førend den 25 Mart., alt under Straf af 5 Rdlr og Avlingens Forbrydelse for forste Gang, anden Gang 10 Rdlr foruden Avlingens Forbrydelse, og saaledes hver Gana. 9.) De for Loefoden anordnede 6, 7, 9, 10 og 11te Bestemmel ses: Poster skal ogsaa i alt følges i Helgelands Fogderie, under Fr. om Fiske-Redskab. c. II. 9-10 §. I Febr, under de derved anførte Straffe og Bøder. 10.) J Fiskeværet Troenen, som det betydeligste i Helgelands a Fogderie, skal 6 Opsynsmænd beskikkes, af hvilke de 3de skal være paa Sanna, og de andre 3 paa Huussen, hvilke hver for sig have at iagttage deres Pligter. Paas de andre Fiskevære skal i det mindste en af Hiemme mændene være Opsyusmand, tilligemed ade fremmede, Dette skal og finde Sted paa hver enkelt Gaard, hvor der roer flere end 3de Baade. Alt, hvad som er bes stemt i 12 Post for Loefoden, Henseende til deres Udvælgelse og Maaden at udvælge dem paa, samt de ders ved anførte Forbindelser og deres Andeel af Bøder og Confiscationer, tilligemed det dem deri tilstaaede af hver Baad og sammes Inddrivelse, skal i dette Fogderie og faa noie efterleves. I øvrigt blive Opsynsmændenes Pligter: a) At have Indseende med Jægter og Baas de, at Baglast af Steen og andet ikke udkastes i Inde lobene og Havnene; men dertil anvise Sted. De, som herimod vise Overhørighed, straffes ligesom for Loefoden Litr. a forhen er fastsat. b) Enhver Høvidsmand skal strap ved Ankomsten til Været, førend han udsætter Garn eller liner, anmelde sig for i det mindste een af Opsynsmandene, under Straf af 5 Rdlr og Avlingens Forbrydelse. c) Opsynsmændene skal, saalænge der gives Rum, anvise enhver Fisker, som forst ankommer, det ham tilhørende Garns eller Linesæt, dog uden at betage nogen Fisker det af ham tilforn paa lovlig Mäade brugte Garn eller Linesæt. Skulde nogen finde sig fornærmet over Opsynsmændenes Opførsel, ved at udvise Garn eller Linesæt, da skal samme, saalænge her ikke gives andre Fiskere end Indbyggerne i fogderiet, paaan kes paa de ordinaire Tinge; men i Henseende til Paas ankning om Linesætternes Udviisning, skal samme afgis. res om Sommeren af Sorenskriveren og 6 Mænd af Tings Fr. om Fiske-Redskab. c. II. 10-17 §. Tinglauget, af hvilke bør være 2de af Berets Indbyg. I Febr. gere. d) Da Kongen ikke har nogen Eiendom i dette Fogderies Fiskevære, saa kan det, som for Loefodens Fogdes rie i 12 Post Litr. d er anført, ikke her finde Sted; men Proprietairerne maae selv udstede de behøvende Bevils lings Sedler til Roerboders Opsættelse, og skal her, ligesom i Loefoden, betales det samme for Opsættelse og Grundleie af Roerbodene; men i Grundleie af Gieldene betales alene 8 Sfil. I Henseende til Roerboders Udviisning forholdes som ved forbemeldte 12te Post Litr. d for Loefoden er anordnet. e) Ingen maae bruge Haandsnøre: Sisteriet paa de Steder, hvor Liner bruges, i den Zid, da sammes Brug er tilladt, undtagen i de Tider af Dagen, da Liner ikke bør være i Søen, ei heller maae nogen af de Linesiskende reise af Landet, førend Opsynsmændene derom have givet Tegn, og om Opsynsmændene herudi maatte være uenige, skal de fleste Stemmer afgiore Udslaget i Sagen. f) Ei alene Opsynsmændene, men og Betienterne, Sigtsberet tigede, Borgere, Giestgivere, Bojgdefarts Skippere eller andre uden for Bondestanden, sem handle noget imod denne Foranstaltning, enten Forseelsen beganes af dem selv eller deres Tienere, skal straffes med dobbelte Bøder og Avlingens Forbrydelse. 15.) Hvad som for Loefodens Fogderie i 13 og 14 Post er anordnet, skal ogsaa her føls ges under de deri anførte Straffe og Bøder. Enhver skal bortleie sin 230d, som ledig befindes, til den der melder sig, under vilkaarlig Straf, og naar no gen efter 3 Aars Foriob ikke istandsætter sine forfaldne Bode eller Gielder, da bortfestes Grunden af Eieren til hvem der i saa Fald melder sig. 17.) Det same me, som til Efterlevelse for Loefodens Fogderie i 16, 17, 18 og 19 Post forhen er ommeldt, skal ogsaa i dette Fogderie efterleves under de derudi anforte IX. Deel. Straffe 3 16.) Fr. om Fiske-Redskab. &c. II. 17-III. I. 1§. 1 Febr. Straffe og Bøber. 18.) De Sager, som føre i Anledning af Forseelser imod denne Fiskeforanstalt ning, skal vel i Mangel af mindelig Rettelse paa Pos litie Maade behandles, men dog ved de ordinaire Tinge, da Fiskeværene i dette Fogderie ere smaa oge vidt adspredte om i havet, undtagen i de forhen i denn 12 Post Litr. c og d anførte Tilfælde. III.) Bestemmelses Poster, hvorledes med Sile dens Siftning og Virkning i Helgelands fogderies skal forholdes. 1.) Imo) Henseende til Sildens Fiskning. Alle maae være enige i om Aftenen at udsætte sine Garn paa en for alle bestemt Tid, og ligeledes betids eller almin delig tid om morgenen at optage dem, og altsaa børs inter Dagsæt skee, undtagen i Tilfælde naar Silden staaer: og indfinder sig der, hvor grundt Band er, og ikke lader sig fange, uden om Dagen, ligesom og naar Hval, Sprine ger eller Sei inddrive Sild paa grundt Band, hvor Sil den ikke kan blive staaende ret længe, og hvor Garn ikke fan sættes om natten, der maae det være Almuen tilladt at bruge Dagset; men ingenlunde i de almindelige Sildefierde eller Bugter, bvor Almuen er samlet for at fiske Sild. Ligesaa forbydes den saa kaldte Varpning om Zatten, det er: at Garnene omflyttes fra et Sted til det ander, hvorved Silden foruroeliges, saa at den ikke søger noget vist Sted, men tilsidst giver sig ud i Dy. bet. Paa det at dette destobedre kan holdes Haand over, saa skal der paa Silde. Vaagerne, ligesom forhen ved Vinter Torske Fiskeriet er anordnet, være Opsyna. mænd, hvoraf en bør være af Steders Beboere, og en af de fremmede Fiskende, hvilke skal være befriede fra Bagts hold. Disse Opsynsmænd skal udnævne 4 Mænd alternative, der hver Nat bør holde Vagt, dog saaledes, at der tages en Mand af hver Baad, paa det at enhver Baads Mands Fr. om Fiske Redskab. c. III. I. 1-3 §. Mandskab kan søge sin Næring ligefuldt daglig; men 1 Febr. enhver, der vægrer sig for saadant Vagthold, skal betale 2 Rdlr i Mulet, som i Mangel af mindelig Betaling strap udpantes af 2de af Opsynsmændene opnævnte Mænd udi Avling eller Redskaber; hvilken Mulet saaledes bør deles, at efterat den, der er bleven leiet i den Nægtendes Sted, haver nydt 2 Mk, skal det øvrige deles imellem Opsynss mændene og de Vagthavende. Ligesaa skal og enhver, der kommer til Silde Fiorden, melde sig hos Opsynsmandes ne, og saafremt nogen efter første Sæt ikke melder sig for Opsynsmændene, skal samme ansees med en Mulet af 2 Rdlr og Avlingens Forbrydelse, som inddrives paa næstforommeldte Maade. Soa bør ogsaa Opsynsmæn dene bestemme, hvilken Tid Garnene bør udsættes og ops tages, nemlig udsættes saa betids, at enhver kan kiende sit Sæt eller Dubbel Mærke, og ikke optages, forend det er bleven saa lyst, at samme Marke kan kiendes. 2.) Ingen maae paa Sildevaag eller nogen Sildefiord fra St. Olai eller Aug. Maaneds Begyndelse og til Aarets Udgang ftyde noget, være sig Fugle eller Kaabbe, Nitse, Springer eller Hval; eftersom Silden ei alene fyer for Skuddet, men og i Besynderlighed for Blodet, som kommer i Søen, og skyder sig derefter fra Landet og af Fiordene. Af samme Aarsag forbydes ogsaa i forbes meldte Tid at stikke Hval, Niise, Springer eller Bryg de, hvor Sild enten er under Land eller fornemmes at være indkommen i Fiordene, under Straf, foruden hvad Loven formelder om dem, som veider den Hval, der dris ver Sild ind i Fiordene, at have Baad og Redskab fors brudt. 3.) Naar Silden har givet sig ud fra Lander, og den paa ingen anden Maade kan faaes end ved Drivegarn, maae det være enhver tilladt, efterat den ganske fiskende Almue decom er bleven eenig, paa dens ne Waade at fiske; men forinden bliver derfor straffet, $22 Fr. om Fiske-Redskab. c. III. I. 3§-11. 3§. 1 Febr, som for Varpning. 4.) Todtbrug forbydes overs alt i Helgelands Fogderie, undtagen paa Divaag, Fære sevaag, Nordvigvaag i Herrse Fierding, Alstervaag i Alftaboug Fierding, og Røelvaag i Næsne Fierding, samt i andre Strof: Sunde ved Havkanten, hvor Silden alene fier forbi, uden der længe at opholde sig, og hvor der en ten er saa grundt, at Garn ikke kan bruges, eller som har den Beskaffenhed, at Silden der ikke længe fan blive staaende. Dog maae Garnbrugerne der bruge des res Garn inden for den udsatte Stange: Nodt, indtil Nodtbrugerne have trukket begge deres Nodt: Armer i et Land. Hvo som bruger Sildenodt i dette Fogderie paa andre, end ommeldte tilladte Steder, skal iste Gang betale en Mulet af 50 Rdlr, 2den Gang dob belt, og 3die Gang desuden ansees med en følelig arbitrair Mulct. Disse Bøder skal deles saaledes: at Angiveren, som beviislig anmelder Forbrydelsen for Fogden, nyder Deel, og de ovrige 2de Dele komme til lige Deling imellem Fogderiets Skolekasse og Fats tigkasse. 1.) IIdo) Angaaende Sildens Virkning. Dermed forholdes efter Fr. 12 Sept. 1753, i det at straxen Silden er taget af Garhene, bliver den ganet og neds saltet, paa det den kan beholde sin Blodlage hos sig, Hvilket maae see saa haftig, som mueligt, og ikke henligge uvirket over 3 a 4 Timer, og aldeles ikke om Aftenen eller Dagen over. 2.) Ved Ganingen skal den store Sild sorteres fra den smaa, og hver Sort derefter i fine Fustager nedsaltes, saa at hverken den smaa og den store bliver lagt om i Tønderne, eller den smaa midt i Tønderne, til Prisens Forringelse, saavel inden som udenlands. 3.) Silden skal ved første Saltning, medens den er færsk, gives det behørige og rette Salt, saaledes at samme ei skal behøve at emsaltes, og paa det Dens Fr. omFiske-Redskab.&c. III. II.3§-IV.2§. denne Behandlings Maade ei skal blive forgieves, faa bør I Febr. 4.) Tønderne være saa gode, tætte og forsvarlig forsy nede med Baand og Bund, at ikke det mindste af den første Biodlage deraf skal mistes, samt altid holdes fulde med Lage, ved hvilken Silden conserveres for Harshed og Fordærvelse. Og endelig 5.) Skal der bruges al Forsigtighed ved Sildens Ganing og Saltning, at ders ved hverken dens Ister eller Flomme udrives af Bugen, eller at den taber sin Rist og Anseelse. Action og Sag imod forestaaende Posters Forbrydelser anlægges og førs følges paa samme Maade, som i fiske foranstaltnin gen 29 Jan. 1772 er anordnet. IV.) Bestemmelse for Fiske Redskabernes Brug 1.) Overalt i Vesters i Vesteraalens fogderie. aalens Fogderie og paa alle de Steder, hvor ingen al mindelige Fiskeflakker ere, og udi Nordhavet, som omgis ver Vesteraalen, maae Torftegarns Brug tillades; og da den Fisk alene fanges med Garn, som stryger Lans det forbi, saa maae 2.) Torskegarn udsættes i Bes gyndelsen af Febr. Maaned, og vedvare indtil Skrei fisteriets Slutning. Dog skal med Torskegarns Fiskes rie iagttages det samme, som forhen er meldet, om Op. synsmænd, hvilke bør, ved et imellem dem aftalt Tegn, tilkiendegive den fiskende Almue, hvad Tid de bør udreise om Morgenen og Aftenen, for at optage og udsætte des res Garn, alt under de forhen i lige Henseende fastsatte Straffe. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 6 Febr. 3 Febr.) hvorved Vognmænd, byrekudske og ats førere i Khavn udi ect Aar, til 1 Oct. 1786, bevilges samme Forhøielse i deres Taxter, som Pl. 7 Mart. 1785 bevilger. (Forlænget ved Pl. 11 Dec. 1786). P. 305. $23 Fors Ererceer Reglem. for Jæger-Corps. 10 Febr. (†) Forsøg til et Exerceer - Reglem. for de 15 Febr. Kgl. Danske Jæger Corps; approberet af Kongen den 10 Febr. 1786. Gen. og Commiss. Coll. Khavn 1789. 8vo, Fr. ang. Bompenges Erlæggelse paa de nye Landeveie, som deels allerede ere færdige, deels bes gyndte og herefter anlægges i Danmark. R. Kammer, P. 17. Gr. Ligesom Kongen af landsfaderlig Ombue for Undersaatterne har fundet det nødvendigt, for at befors dre Communicationen i Danmark, at lade Chausseer ans lægge paa de vigtigste Landeveie, med hvilke Arbeider det nu er kommet saa vidt, at i Sielland Landeveien til Cors seer og betydelige Strækninger paa de andre Landeveie kan ventes færdige om nogle Aar; saa, for deels at skaffe Sin Kasse en billig Indtægt til deraf at udrede de til disse Veies Vedligeholdelse og Tilsynet medgaaende Ud. gifter, beels at lette Byrden for Rigbstæderne og Amterne, som tage Deel i Veienes Anlæg og Vedlige holdelse, deels ogsaa, paa de ældre færdige Landeveie fra Khavn til Roeskilde og Fredensborg, fer at inds rette Beipengene mere forholdsmæssig til Veiens Langa de og andre Omstændigheder, anordnes og befales herved: 1.) Paa de Landeveie, som deels ere færdige og hvis Anlæg deels er begyndt, fra Khavn til Cors seer; fra Roeskilde Kroe til Kiøge; fra Roeskilde Kiøbs fted til Callundborg, saavidt Veien gaaer over Roes. kilde Kiøbsteds og Amts Grund; fra Khavn til Fres densborg, og fra denne Fredensborg Vei til Helsingeer; Stal paa hver Miil opreises en Bom, hvorved de i 3 fastsatte Passagepenge skal svares; og imod at de hidtil paabudne Passagepenge for Fredensborg Veien, som oppebæres ved Bibenshuus og Lyngbye, med 31 Mart. aldes Fr. om Bompenge 1-3 §. aldeles ophøre, skal, fra 1 Apr. af, de nye Bom. 15 Febr. penge erlægges paa Veiene til Fredensborg og Helsings ser; ligesom og, imod at de ved Damhuset paabudne Passagepenge ligeledes ophøre til 30 Apr., de nye Bome penge skal fra I Maj. 1786 af erlægges paa Veiene til Corseer, Kiøge og Kallundborg, for saavidt denne sidste enten allerede er færdig, eller endnu bliver at anlægs ge paa Roeskilde Kiebsteds og Amts Grund. 2.) Naar herefter fortfares med de nye Landeveies An læg uden ser de Amter, hvori hidtil er arbeidet, da skal lige Bompenge deraf erlægges; dog i ethvert Amt ikke, førend den halve Vei giennem samme er færdig, og ikkun for Passagen over det Stykke, som allerede er af ny ans lagt. 3.) Ved hver af de Bomme, som saaledes deels strax, deels efterhaanden, som flere Landeveie blive færdige, opføres, stal, saa ofte de passeres, være sig frem eller tilbage, efterfølgende Bompenge svares af alle og enhver, som ikke efter 4 § derfor tilkommer Bes frielse eller Moderation, saasom: For en Bondevogn eller Slæde, hvorunder forstaaes Bøndernes Arbeids Vogne, Færreds: og Torves Vegne og Slæder, men ikke deres Kurve Vogne; saa og for en Bonde Karre med 2 Hiul I Stil. For alle andre Vogne eller Slæder, hvorunder forstaaes Post eller Kurvevogne og Slæder, saavel Bønders og andre Landboeres, som Kiebsted Beboernes og Herregaardenes Tor vevogne og Slæder, med 2 Heste med flere heste For en Rane, med 1 eller 2 Hefte $ 6 B For en Rariol med 2 Hiul, hvad enten den har Fordæk eller ei For en Jagtvogn, hvorunder forstaaes en Chaise med 4 Hiul uden Fordæk, med I eller 2 Heste med flere Hefte $4 2 " 4 2 9 3 3 4 For Fr. om Bompenge 3-4 §. 15 Febr. For en Chaise, hvorunder forstaaes en saadan Vogn med Fordæk, med 1 eller 2 Heste med flere Heste For en af de brugelige Wieners, Berliner og andre udenlandske Reisevogne med Fors dæk, med 2 Heste med 4 Heste med 6 eller flere Hefte For en Raret, med 2 Heste med 4 Heste 4 Stil. 5 . 5 5 B " " med 6 eller flere Heste For en Ridende For Heste, Stykket For Hornqvæg, Stykket For Sviin, som bør være ringede (da urin gede Sviin ei maae femme paa de nye Veie, under Straf af 16 Sfil. for Stykket, fors uden Foderpenge til dem, som opbringe Skierpet ved Vei Fr. 13 Dec. dem. 1793. 85 §), 2 Stykker For Faar eller Lam, 4 Stykker 6 8 I I I B Disse Bompenge skal, for saavidt leiede Heste og Begne angaaer, betales af de Reisende eller Leierne, og ei af Foermændene eller Eierne. Det staaer enhver frit, naar en anden Vei kan tages til Bestemmelses: Steder, uden at passere den Vei, hvorpaa findes Bom, da ikke at Betiene sig af denne; men hvo som betiener sig deraf og, alene for at undgaae Bommen, giør en kort Omvei uden omkring samme, bør til den, som opbringer ham, og hvortil alene Bombetienten skal være berettiget, men ingen fremmed Person, betale een Rdlr, foruden at erlægge ved Bommen det paabudne; dog maae de, som ikke saaledes paa Omveien antræffes og strax opbringes, siden ei derfor tiltales, om endog saadant kunde overbes vises dem. 4.) Postillioner, sem reise tilbage med tomme Vogne eller ride tilbage med forspandss Beste, skal alene betale Halvdelen af de i 3 § paabud ne Bompenge, hvilken Betaling bliver for vedkommende Foers Fr. om Bompenge 4 §. Foermands eller Eiers egen Regning, uden at derfor maae 15 Febr. fordres nogen Erstatning af de Reisende eller Leierne, Fremdeles skal efterfølgende nyde Befrielse for Boms penges Erlæggelse; nemlig: a) De, som giøre Fadebords og andre Kongereiser samt frie Reiser til Kgl. Tieneste, efter medhavende Passer eller Vedkommendes Attester, saavel paa Reisen selv, som paa Reisen fra deres Hiem til mødestedet, samt paa Hiewreisen efter giort Befordring; saa og de, som reise med Kgl. Skattes eller Landgilde Korn, saavel paa Hiem som paa Hen reisen. b) Veibetiente, som, uden at have frie Bes fordring, passere til Hest eller Vogns; samt Vogne med Veimaterialier paa Hen og Hiemreiser, og alle, som til noget Veiarbeide skulle møde eller komme derfra til bage. c) Amtsbetiente og andre Embedsmænd, samt deres Folk, inden deres Embeds District, saasom : Stiftamtmænd, inden deres Stifts Grændser. Amt. mænd og Amtsforvaltere, inden deres Amters Grænds fer. Regimentsskrivere, inden deres Districters Grændser. De af Øvrigheden beskikkede Jordemødre. Provster samt Herreds. og Birkefogder og Skris vere, inden Herredets eller Virkets Grændser. Præs fter og Degne eller andre Kirkebetiente, inden des res Sogns Grændser. Proprietærer, forpagtere eller forvaltere, inden de samlede Godsers Grændser, som de eie, bruge eller forestaae. Sognefolk paa Reiser til og fra deres Sognekirke, samt Præst eller Degn. Alle nærpaagrændsende Steders Beboere, saavidt deres egen eller Huusbonds Avlsbrug og fæes drift, samt Passagen til og fra deres Mark, saavelsom til og fra Hovarbeidet, og med Landgilde Korn til He vedgaarden, samt Tiende til vedkommende Tiendetagere, angaaer; men ikke hovreiser med Korn eller andre Ting uden for Godsets Grændser fra eller til Hovedgaars 525 Dell Fr. om Bompenge 4-5 §. 15 Febr. den eller Godset, for hvilke Reiser Bompengene bør be tales af vedkommende Proprietairer eller Forpagtere.. Alle andre, som, for at komme til og fra de Marker, de have til Eie eller Leie, maae passere nogen Bom; dog alene for saavidt saadanne Markers Avlsbrug vedas kommer. Alle med Mog eller Giødning belæssede Vegne, faa og naar de fiore tomme tilbage. Og ligesom alles Embedsmænd og Gods. Eiere i Almindelighed herefter Skal være frie for Afgifter ved de Bomme, som anlægges i enhvers District og inden for ethvert samlet Godses Grændser, hvad enten de ved samme Leilighed, naar de passere disse Bomme, reise videre frem eller ei; saavels som og de af deres Udsendte, som reise i deres Forretnin ger; saa skal og (for at forekomme Tvist om de Passes rendes Rettighed til Befrielse for Bompenges Erlæggelse) Vedkommende, som ere berettigede til at oppebære Bom pengene eller at lade dem oppebare, være pligtige, paa Forlangende og uden Betaling at meddele enhver, som har Adgang til Befrielse, uden at han derfor kan meds føre Pas eller Attest, et Tegn, hvorefter han kan passes re; og hvo som ikke er forsynet med et saadant Tegn eller ei har det hos sig, og ikke paa anden Maade kan bevise sin Net til frie Passage, maae, i Tilfælde at den, som oppebærer Bompengene, ei skulde kiende ham, finde sig i at erlægge de paabudne Bompenge. 5.) Kete tigheden til Bompengenes Oppebørsel skal overdrages dem, som ved derover anstillede Auctioner blive hoistbydende, til Forpagtning paa visse Aar, paa de Vilkaar, som hver Gang ved Auctionen bekiendtgieres. Og skal da vedkommende Forpagter være ansvarlig til, at de Veis farende af dem, som oppebære Bompengene, begegnes sømmeligen, og ikke opholdes eller affordres mere, end hvad de bør betale efter den i 3 § anførte Taxt, som, paa et ræt, fiendeligen malet, skal hænge ved hver Fr. om Bompenge 5:6 §. Hver Bom. Og omend skiont paa enkelte ubeviistige Klas 15 Febr. ger ikke fan agtes, saa skal dog Bomforpagteren, naar over een og samme Bombetient oftere indløbe troværs dige Klager til Amtmanden, være pligtig i hans Sted ftrap at ansætte en anden; og dersom en forpagter selv oppebærer Bompengene, stal han i lige Tilfælde betale fte Gang 10 Rdlr, 2den Gang 20 Rdlr, og zdie Gang enten sætte en anden tilforladelig Mand til Oppes berselen, eller taale, at Oppeborselen for hans Regning bliver opraabt til Bortforpagtning til en anden for den tilbagestaaende Forpagtninas Tid. De Klager, som de Beifarende maatte have Grund til at føre over Boms forpagterne eller dem, som disse beskikke til at oppebære Bompengene, i Tilfælde, at dem affordres mere, end de efter den fastsatte Taxt bør betafe, eller at de paa anden Maade usommeligen maatte begegnes og tilføies Ophold i deres Reiser, bor see til vedkommende Amtmand, og af ham, efter Omstændighederne, afgiøres. 6.) De tvende Veie fra Khavn, til Roeskilde Kroe paa den ene og til Lyngbye paa den anden Side, stal paa samme Maade, som hidtil, herefter vedligeholdes, faa at Amtet alene besørger den dertil fornødne Steen, Graus og Sandkiørsel, og desaarsag skal og Forpagts ninge Summen af de fire Bomme, som paa disse tvende Veie oprettes, for bestandig indflyde i Veikassen. Deris mod skal alle øvrige nye Landeveie, efter en Anords ning, som nærmere bliver bekiendtgiort, vedligeholdes af det Amt eller den Kiøbsted, paa hvis Grund de ere eller blive anlagte; og til Hielp herudi, samt til Erstats ning for de Bompenge, som svares, skal ethvert Amt og de Kiøbstæder, som ligge inden dets Grændser, aars lig nyde den halve Deel af de Bomforpagtnings Afgifter, som vedkomme den igiennem Amtet fra Grændse til Grændse løbende Bei, og derudi tage Deel, i Fors hold Fr. om Bompenge 6-8 §. 15 Febr. hold af den Veis Længde, som af Amtet eller Kiøbsta derne vedligeholdes; da den øvrige halve Deel derimo kal tilfalde Vei Kassen, for dermed at kunne bestrids den anordnede Opsigt over Veienes Vedligeholdelse, fao velsom, om noget maatte overskyde, til Erstatning foo de anseelige Bekostninger, som paa Veienes Anlæg er anvendte eller herefter anvendes. 7.) Den e Amt efter 6 § tilfaldende Andeel af Bomforpage nings Afgiften skal, saalænge den ny Landevei igien nem samme er under Arbeide, anvendes, saavidt den fan ftraffe, til dermed at lønne de ved Broers og Steenfü fters Bygning for Amtete Regning antagende faste Haands langere, og til at lønne faste Folk til Gruus Sigtninge ligeledes for Amtets Regning; og hvad derefter oversky der, skal, ligesom herefter, naar Veien er færdig, det fuldid Beløb af Amtets Andeel, af General Vei Commissioners besørges betalt i vedkommende Amistue, og af Amtmander foranstaltes anvendt til Betalingen af Delinqvent Omkost ninger og andre deslige Udgifter, som ellers af ham skulded reparteres paa det contribuerende Hartkorn, paa det samme saaledes kan komme Amtet tilgode; ligesom og Amtmaner den, for saavidt Beløbet maatte overstige saadanne rea parterede Udgifter, skal, naar Summen er saa stor, at en Repartition paa Hartkornet kan finde Sted, inddeles den paa Hartkornet, eg forvisse sig om, at Amtsfor valteren afskriver enhver den ham efter sit Hartkorn til kommende Summa i det løbende Aars April Qvartals a Skatter; men skulde Summen dertil være for ubetydelig, Bør den i Amtstuen forblive som en Beholdning til næste Aar; og paa det Amtet for disse Penges bestemte Anvens delse kan have fuldkommen Betryggelse, skal Amtsfors valteren i sine aarlige Regnskaber tage dem til Indtægt inden Linien, og legitimere Udgiften med Amtmandens Repartitioner og Attester. 8.) Den en Bigbsted tilFr. om Bompenge 8 §. tilfaldende Andeel sal, saalænge endnu paa dens Vei. 15 Febr. part arbeides, anvendes til de derpaa medgaaende Bes kostninger; men naar Veien er færdig, skal det, sem overstiger Vedligeholdelsens virkelige Bekostning, an vendes til efterhaanden at afdrage den Gield, som fors medelst Veiens Anlæg er paadraget; og, naar saadan Gield engang er betalt, skal det anvendes til anden Byens Nytte. Til den Ende skal Beløbet, som Gee neral Vei Commissionen besørger Byen ved hvert Aars Udgang anviist, beregnes til Indtægt i Byens aarlige Deconomiske Regnskab, og behørig Rigtighed derfor aflægges. Intimation einer Kgl. Verfügung wegen Ans 21 Febr. nehmung auswärtiger Kinder zur Confirmation, und wegen Zulassung der schon confirmirten Dienstboren und jungen Leuten Ad Sacra im Kirchspiel, wo sie dies nen oder sich aufhalten (f. Schleswig). p. 225. Pl. ang. Indretningen af Annuitets- 8 Mart, Transport: Contoirerne i Khavn, og andre i Fr. 8 Jul. 1785 endnu ubestemte poster. Finants- Colleg. p. 25. Gr. Eftersom det i Sr. 8 Jul. 1785. 10 § er ans ordnet, at, naar den sidste Indskuds. Termin til det i Kraft af bemeldte Fr. i Khavn aabnede Laan paa Ans nuitater af 4 og 2 Procento Rente er udløben, disse Annuitaters Transport Bøger skal aabnes, og til den Ende indrettes 2de Contoirer, et Hoved og et Cons tra Contoir, ved hvilke efter Frs Forskrift Annuisa tæternes Transporter fan see; og det i 7 og 13 § tillige er befalet, naar Rentebetalingen for de første Indskudsterminer, saavelsom i Fremtiden for hele Ca pitalen, skal stee; samt at til hvert Aars 1 Sept. de Nummere, som paa den næst derpaa følgende i Jan. Pl. om Annuit. Transp. Cont. 1-2 §. 3 Mart, udbetales, skal træffes paa et nærmere befiendtgiareni offentligt Sted. Saa bliver i den Henseende Følgenin end videre anordnet: 1.) Kongen har ved Resolution af Dags Dats oprettet tvende Transport: Contoirer i Khavn, o ved hvert af dem ansat en Bogholder, en Controlle og en Reserve, Betient, paa det at Contoirets Forres ninger ikke ved nogen Hindring maae kunne standses. O skal alle Annuitets. Beviser, som ere underskrevn af tvende ved hvert af Contoirerne ansatte Betiente ansees som fuldkommen gyldige. 2.) Kongen han approberet følgende Formular til bemeldte Annuitetss Beviser, nemlig : 2t For Annuitæterne til 4 procent. No. Sidir Dansk Couran under ovenan førte Nummer findes antegnet udi de over det ved den Kongelige allernaadiaste Forordning af 8de Julii 1789 aabnede Laan paa Annuitater til 4 Procent aarlig Rent holdende Bøger for den Summa fige Dansk Courant, det bevidnes her ved, og bliver saavel Senterne af denne Summa, som Capitalen selv, naar dette Nummer ved Trækningen ud kommer, efter ovenmeldte Forordnings nærmere Indhold og Bydende til dette Bevises rette Eier udbetalt. Kiøbenhavn i de Kongelige Annuitets Comptoiree Den noteret i Hoved Comptoirets Contrabog Hovedbog fol. N. N. fol. N. N. 17 noteret i Contra Comptoirets Hovedbog Contrabog fol. fol. N. N. N. N. 4 Procent Annuitets: Beviis. For Annuitater til 2 procent. 2st No. Rdlr Dansk Courant under ovenan forte Nummer findes antegnet udi de over det ved den Kongelige allernaadigste Forordning af 8de Julii 1785 aab Pl. em Annuit. Transp. Cont. 2-4 §. anbnede Laan paa Annuiteter til 2 Procent aarlig Rente 8 Mart, holdende Bøger for den Summa fige Dansk Courant, det bevidnes hers ved, og bliver saavel Renterne af denne Summa, som Capitalen selv, naar dette Nummer ved Trækningen uds kommer, efter ovenmeldte Forordnings nærmere Indhold og Bydende til dette Bevises rette Eier udbetalt. Kiøbenhavn i de Kongelige Annuitats Comptoirer den noteret i Hoved: Comptoirets Hovedbog fol. N. N. Contrabog fol. N. N. 17 2 Procent Annuitets - Beviis. noteret i Contra Comptoirets Hovedbog Contrabog fol. fol. N. N. N. N. Og skal disse Annuitets-Beviser forsynes i det øverste vens stre giorne med et aparte dertil forfærdiget og af Kongen approberet Stempel. 3.) Stedet, hvor disse Contoirer holdes, skal til enhvers Efterretning nærmere bes kiendtgiøres (*). Transporterne skee i den ved Fr. bestemte Tid; men i de tre sidste uger af hvert Kars Dec. Maaned lukkes Contoirerne, for at Rentebes regningen for det paafølgende Aars første Jan. fan ops giøres. 4.) Enhver kan efter eget Behag lade transs portere mindre Summer af en Annuitat; men mindre Deling end til 12 Rdlr modtages ikke, heller ikke ans den (*) I Adresse. Conteirets Efterretninger bar Finants. Cols legium d. 7 Apr. 1786 befiendtgiort; At disse 2de Cons toirer blive holdte paa Christiansborg Slot i det forrige Statfamurers Bærelser næst ved Opgangs. Trappen til Heieste Ret; samt at de virkelige Annuiters.Bev sers Udleverelse, som efter Fr. 8 Jul. 1785 fulde begynde med forestaaende 15 Apr., er, formed. It de indfaldende Waaske Helligdage, udsat til den 18 Apr. fra hvilken Lid af og indtil samme Maaneds Udgang Vedkommende alle Segnedage derfra, mod de ihandehavende Interimss Bevisers Afleverelfe, kan erholde vukelige Annuitats-Bes viser lydende paa samme Summa omverlede, hvorefter da disse Annuitats Bevisers Transport tager in Beavus delse med ifte Mai. Siden er Annuitets.Contoiret, da Christiansborg var afbrændt, forflyttet til Bankons nye Bygning. Pl. om Annuit. Transp. Cont. 4-6§. 6.. 8 Mart. den Summa, end den, som med bemeldte Summa lade sig dele. 5.) Renternes saavelsom de ved Træknimi gen udkomne Nummeres Betaling skeer af Kassereren ves Skatkammeret udi de i Fr. 8 Jul. 1785 anordned Terminer og paa den der foreskrevne Maade. Trækningen af de Zummere, som til hvert Aar 1 Jan. skal betales, skeer i den sædvanlige Lotteriei Sal paa Charlottenborg i Overværelse af tvende Depu terede af Finants-Collegio og tvende Lemmer af Overban Directionen, saaledes, at ved den 1ste Trækning af Nummere af begge Slags Annuitater kastes offentlig i es for hver af dem bestemt Hiul, hvoraf aarlig træffes, pain den ved andre Lotterier brugelige Maade, det ved Fr. be stemte Antal af Nummere, og Hiulet efter Trækningers forsegles med Finants. Collegii og Overbank: Direction nens Segle. 8 Mart. 10 Mart. Pl. betr. die Einrichtung der Annuitats: Transe port Comptoire in Altona, und andere in der Vonn 8 Jul. 1785 annoch unbestimmte Puncte. p. 29. Pl. ang. en noiere Bestemmelse af Lots Sr. for Norge 19 Maj. 1763 dens 7 §. Admin og Commifl. Coll. p. 33. Gr. Da denne § har givet Skipperne Anledning til at paastaae, at de, ved blot at anløbe en inden rigs Plads paa en udenrigs Reise, kunne undslaa sig for at bruge Lots eller betale Lotspenge, hvorfra de dog ikke efter dens bogstavelige Forstaaelse ere befriebe saa bliver, for al Misforstand i den Henseende al forebygge og derhos at see de Seilende lettede, uden Brænkelse af Lotferiernes billige Fordele, samme her ved nærmere bestemt; eg skal den forstaaes saaledes: Naar et Fartsi fra et Toldsted clareres til en an den indenrigs Plads (vere sig i Danmark, Norge ellec Pl. ang. Lots Fr. for Norge. eller Hertugdommene), for der at losse sin hele eller i 10 Mart, det mindste sin halve Ladning, skal Skipperen, endfiant han fra dette sidste Sted er bestemt at gaae uden rigs, ei ved Udfeiling fra det første Sted være pligtig at tage Lots, naar han ei selv agter det fornødent; men, Dersom han fra et indenrigs Sted ganer baglastet til en anden indenrigs Plads, for der at indtage Ladning og derfra videre gaae udenrigs, eller han, efterat have indtaget endeel af sin Ladning paa det første Sted, ans løber det andet, for der at indlade mere og derefter videre at gaae udenrigs, skal Skipperen paa det første Sted ved Udseiling være pligtig at tage Lots, eller, om han ei vil, dog at betale den fulde Lots-Hyre. (†) Allern. confirmeret Fundation for de af 10 Mart, afg. Hofmaler og Forgylder C. p. Getreuer og Hustrue M. Thomas Datter Riis oprettede milde Stiftelser. Cancell. Khavn 1786. Fol. Neues Glückstädtisches Schul: Reglement (ge: 19 Mart, nehmige: d. 3 Apr. 1786). p. 227. Pl. anl. hvorledes de Tyverier, som paa 24 Mart, Island begaaes ved Indbrud og paa Marken med videre, skal straffes. (Saasom Tyverier sammesteds nu meget gaae i Svang fremfor tilforn, især med at stiæle Heste og Faar paa Marken, saavelsom og af Bøndernes Fae: Huse, med videre). Cancell. p. 34. Formildet ved Fr. 20 Febr. 1789. De, som herefter paa Island begaae Tyverier, Hvorved tillige steer Indbrud i Folkes Huse, saavels som de, der stiæle paa Marken, enten Hest, Hoppe, Koe, Stud eller Faar, samt de, der udtage og stiæle af Folkes Sæe, og Saarehuse nogen af forbenævnte Kreas ture, skal uden al Naade pidskes til Kagen, Mandfolkene derefter hensendes til Arbeide i Jern i Khavns Fest. IX. Deel. ning, Pl. om Tyverier i Island. 24 Mart, ning, og Qvindfolkene i Tugthuset paa Christianshavna begge deres Livs Tid; saa skal og de Tyve, der bort s stiale Hauge Verter eller andre ædende Varer aff Hauger der paa Landet, straffes med eet eller to Aars Arbeide efter Omstandighederne i Tugthuset paa Island.. 30 Mart. 12 Apr. R. Kammer Pl. ang. Repartitionen af den ertran ordinaire Bekostning paa den, efter Sr. 28 Jul 1784, anskaffede Fourage til de i Danmark indqvarteredes Rytter Regimenter og Husar: Corpser, for det Aar fran 26 Oct. 1785 til Marsdagen 1786 (der beløber sig till 17 Stil. pr. The af det contrib. Ager og Engs Hk. ii Dmark, som med 1786 Aars Jan. Qvattals @fatters skal udredes). P. 36. Pl., hvorved den ved Fr. 23 Sept. 17625 for urigtig Angivelse til Ertraftats Erlæggelse fast fatte Mulct af 10 Rdlr forandres, for saavidt Khavn angaaer, med videre (for at afværge adskillige Mis bruge ved Angivelsen og Oppeborselen af denne Skat).. R. Kammer. p. 37- 1.) Den ved Fr. 23 Sept. 1762. 4 § for hver urigtig Angivelse til Ertraskats Erlæggelse fastsatte Mulet af 10 Rdlr skal, for saavidt Khavn angaaer, for Frems tiden være forandret saaledes: at Mulcten for faadan Forseelse i ethvert Tilfælde ansættes til det tidobbelte Beløb af den Skat, som af de fortiede Personer burde været erlagt til Kongens Kasse; hvilken Muler, ligesom den hidtil paabudne er bleven udredet, bør, foruden Skatten for de fortiede Personer, erlægges af vedkoms mende Huusværter; dog saaledes, at dem forbeholdes Regres til de Leiende, saafremt disse, enten ved deres fkriftlige Angivelser til Værterne eller paa anden lovlig Maade, kunne overbevises om, for Værterne at have for. Dulgt nogen Person, som opholder sig eller har opholdt sig Pl. om urigt. Ang. til Extrafkat 1-2 §. sig hos de Leiende. 2.) Angiverne af den i 1 § 12 Apr. ommeldte Forseelse ved Extraskattens Angivelse maae i ethvert Tilfælde tilstaaes Beløbet af den anordnede Mulct eller, under særdeles Omstændigheder og naar ingen fore sætlig Forseelse er begaaet, af den modererede Mulet, som den Skyldige virkelig erlægger. I øvrigt kan de Huusværter, som ved svigagtig Omgang, i Henseende til Ertraskattens Angivelse og Oppebørsel, forsee sig, vente paa lovlig Maade at blive tiltalte til alvorlig Af Straffelse efter enhvers Forbrydelses Beskaffenhed. Fr. ang. Afgifterne af Tobak i Danmark. 12 Apr. Gen, Told - Kammer. p. 39. Cfr. Fr. 14 Jun. 1786. Gr. For at lette Oppeborselsmaaden af Tobakss afgifterne, samt for at befordre Tobaksfabrikationen i Sine Riger og Lande, ved at befrie den fra et Paalæg, som de indenlandske Tobakker nu ligesom de udenlandske ere undergivne, men som de forstbemeldte efter forandrede Tider og Omstændigheder nu mindre, end forhen, kunne taale at bære, har Kongen ophævet den forhandlings. afgift, som Sr. 23 Mart og pl. 18 Jun. 1778 bave paabudet, og derimod forlagt Afgifterne af Tobak hen til at betales ved Indførselen; Ligeledes har han og til Beste for den indenlandske Fabrikation, som ikke endnu med tilstrækkelig Mængde af indenlandske Blade kan vorde forsynet, ophævet det hidtil værende Forbud mod fremmede Blades Indførsel i Danmark; Og skal da fra 1 Jul. 1786, da denne Fr. træder i Kraft, Afgif terne af Tobak, og hvad ellers fra Toldvæsenets Side med disse Afgifter staaer i Forbindelse, rette sig efter følgende Regler: 1.) Tobaks: Forhandlingsafgiften, som er paas buden ved Fr. for Danmark 23 Mart. 1778 og pl. № 2 18 Jun. Fr. om Tobaks-Afg. i Dmark 1-5 §. 12 Apr. 18 Jun. f. 2., falder aldeles bort. Tillige med den op Høre og de maanedlige Angivelser og øvrige foranstaltnin ger og Indretninger, som for denne Afgifts Oppeborsell Skyld have været foreskrevne. 2.) Alle Slage fremmede Tobaksblade, fine og grove, maae til Dam mark indføres; men af fabrikerede Tobakker maae im tet Slags der indføres til Forblivelse, uden alene de hid til tilladte Sorter, nemlig: Portorico fra de Kgl. vestin diske Øer, samt Rnaster, Spansk Snuftobak og finn Rapeer i Stænger. 3.) I Told ved Indførseless Skal, foruden den anordnede Accise, erlægges: a) Affrem mede Tobaksblade uden Forskiel 1 Pund: 1 fil. udess Gotgisrelse for Stilke eller Stængler, og skulde Stilte elles Stængler for sig vorde indførte, svares deraf samme Told som af Blade. b) Af de til Indførsel tilladte fabrikes rede Tobakker: Portorico fra de Kgl. vestindiske Des 1 Pund: 2 Sfil.; Knafter, spanske Snuftobakker, sam fine Rapeer i Stænger I Pund: 10 Sfil. Consumption af Tobaksblade og fabrikerede Tobakker erlægges iff særskilt, da den under Indførselstolden er bleven ind befattet (*). 4.) Indenrigske Blade, ligesom og indenrigs fabrikerede Tobakker, maac frit og nden Afgift føres og forhandles fra Sted til anders i og imellem de Kgl. Riger og Lande, ligesom og ud a Kongens Riger og Lande til fremmede Steder. Alene denne Undtagelse vedbliver, som hidindtil, i Henseende til Khavn, der forhen har haft Enehandel med Toball til at forsyne hele Danmark, at til denne Stad maa ikke fra andre Steder i Rigerne og Hertugdommene for sendes indenrigs fabrikerede Tobakker, skiønt denne Stad til andre Steder i de Kgl. Riger og Lande maae afsætte af dens fabrikerede Tobakker. 5.) Naar Tobaks (*) Eft. Circ. 10 Nov. 1787. blade Fr. om Tobaks Afg. i Dmark 5-7§. blade eller fabrikerede Tobakker, være sig indenlandske 12 Apr. eller fremmede, fares fra Kiobsted til Kiebsted i Dans marf, og imellem Danmark og Norge eller Danmark og Hertugdommene, da skal, til Bevits for de inden rigske, at de ere indenrigske, og for de fremmede, at de ere fortoldede, dermed følge Passeersedler udstædte af Toldbetienterne, hvor disse ere, men hvor inter Told. fted er, af Consumtionsbetienterne. For saavidt Tos bakken føres landværts ud fra Khavn, udstædes Passeers sedlerne af Afsenderne, dog uden Eed, og stemples med Toldstemplet i Portene. Desuden skal og alle indens tigs fabrikerede Tobakker være mærkede med deres Fas brikmærker, saaledes som derom allerede er eller hers efter vorder anordnet. Med de indenrigske Tobaksblas be og indenrigs fabrikerede Tobakker, som føres fra Hertugdommene til Danmark, skal og, som hidtil, følge Øvrigheds Attester. 6.) End videre skal de frems mede fabrikerede Tobakker, som ere tilladte at indføres, paa det Sted, hvor de fortoldes, stemples med Tolds Indførselsstempel. De, som derimod angives til Udforsel, skal, hvad enten de ere af de tilladte eller forbudne Sorter, da, naar de til Udførsel angives, stemples med Told Udførselsstempel. 7.) Naar Tobakker, forarbeidede ved Fabrikerne i Khavn, hidtil ere udførte til fremmede Steder, eller til Island, Færøerne, Sinmarken, Grønland, samt til de Steder Kongen eier i Ost og Vestindien og paa Kysten af Guinea, er den erlagte Told af de dertil forbrugte fremmede Blade bleven gotgiort efter edelige Angivelser over den til disse Tobakker forbrugte Mængde af Blade og om den deraf ers lagte Told; men da det er befundet alt for vanskeligt for vedkommende Fabrifeiere eller Fabrikantere at afgive faas danne Angivelser, og alt for vanskeligt for Toldvæsenet at tilstaae Gotgiørelserne uden Forvisning om den for 3 brugte Fr. om Tobaks-Afg. i Dmark 7-10 S. 12 Apr. brugte Mængde og den erlagte Told, saa skal med disse Gotgiørelser herefter saaledes forholdes, at naar inden rigs fabrikerede Tobakker til forbemeldte Steder udføres maae vedkommende Fabrikeier eller Fabrikant nyde gota giort Skil. pr. Pund af Mængden, som udføres uden Hensigt til, hvorvidt Tobakken er fabrikeret af indens eller udenlandske Blade, og uden Hensigt til, hvad Tilvers Vægten kan have faaet ved Befugtning. 8) Allel fremmede Tobaksblade og fabrikerede Tobakker, som ikke be hørig angives ved Indførselen, ligesoin og alle fremmede fabrikerede Tobakker, som, efter at være indførte, ane treffes uden det befalede Toldstempel og den i 5 § oma meldte Passeerseddel, ere til Confiskation forfaldne Det samme gielder om indenrigs fabrikerede Tobakker, soner ikke med behørigt Fabrikmærke ere stemplede, eller ikke mees bemeldte is foreskrevne Passeerseddel, hvor samme ud fordres, ere geleidede. Med Anholdelses og Confiska tions Maaden og med Confiskations Deling, ligesom oge i Henseende til Toldrettighedernes og Strafbødernes Era læggelse, forholdes som i Confiskations Tilfælde i Almin delighed efter de nu gieldende Anordninger. Consumtion nen beregnes ikke særskilt blant Rettighederne, da den un der Tolden er indbefattet (*). 9.) Ved næstkom mende Junii Maaneds Ende, da Tobaks Forhand lingsafgiften for sidste Maaned erlægges, skal enhver, soms har Beholdning af fremmede Tobaksblade, edeligen paa ethvert Steds Toldbod, og hvor ingen Toldbod er, paa Hoved Confucions Contoiret, opgive denne hans Beholdning, og deraf erlægge den Stil. af hvert Pund, som nu mere, end forhen, af fremmede Blade er paabuden. 10.) Da nu saaledes i denne Fr. er inddraget alt, hvad Tobaksafgifterne og den derhen (*) Cfr. R. Br. 7 Nov. 1786. hørens Fr. om Tobaks: Afg. i Dmark 10 §. hørende Indretning fra Told, og Consumtions: Bases 12 Apr. nets Side vedkemmer; saa ophæves terved for faas vidt Jr. om Tobaksvæsenet for Danmark 23 Mart. 1778 og pl. 18 Jun. s. A. ning, den indenlandske Fabrikation Hvad Tobaksplants og Fabrikstempling med videre derhen hørende angaaer, da vil Kongen der em nærmere give Sin Billie tilkiende (See Fr. 14 Jun. 1786). Fr. ang. Afgifterne af Tobak i Norge. 12 Apr. Gen, Told-Kammer. P. 43. Cfr. Fr. 14 Jun. 1786. Gr. For i Norge, ligesom i Danmark, at lette Oppebørselsmaaden af Tobaksafgifterne, samt at bes fordre Tobaksfabrikationen i bemeldte Rige, ved at befrie den fra et Paalæg, som de indenlandske Tobakker nu ligesom de udenlandske ere undergivne, men som de forstbemeldte efter forandrede Tider og Omstændigheder nu mindre, end forhen, kunne taale at bære, har Kongen ophævet den forhandlingsafgift, som Sr. 23 Mart. 1778 eg Pl. 18 Jun. f. 2. have paabudet, og deris mod forlagt Afgifterne af Tobak hen til at betales ved Indførselen; Og skal da fra Jul. 1786, da denne Fr. træder i Kraft, Afgifterne af Tobak, og hvad ellers fra Toldvæsenets Side med disse Afgifter staaer i Forbindelse, rette sig efter følgende Regler: 1.) Tobaks Forhandlingsafgiften, som er paas buden ved Fr. 23 Mart. og pl. 18 Jun. 1778, falder aldeles bort. Tilligemed den ophøre og de maanedlige Angivelser og øvrige Foranstaltninger og Indretninger, som for denne Afgifts Oppebørsels Skyld have været foreskrevne. 2.) Alle Slags fremmede Tobaks. blade, fine og grove, maae fremdeles, som hidtil, til Norge indføres. Ligeledes maae og til Tronhiems 94 Stift Fr. om Tobaks: Afg. i Nge 2-4 §. 12 Apr. Stift fremdeles, indtil videre, indføres alle Slags fremt mede fabrikerede Tobakker; men i de øvrige trende Stifter i Norge maae derimod ikke til Forblivelse indfø res anden Slags fremmed, uden for de Kgl. Niger og Lande fabrikeret, Tobak, enten fra inden eller udenrijske Steder, end alene følgende fine Sorter, nemlig: a) Portorico fra de Kgl. vestindiske Der. b) Knaster. c) Spanske Snuftobakker og d) Fine Rapeer i Stængir. 3.) I Told ved Indførselen skal, foruden den anordnede Accife, erlægges: a) Af fremmede Tobakker uden Forskiel, 1 Pund: I Skil. uden Gotgisrelse for Stilke eller Stængler, og skulde Stilke eller Stængler for sig vorde indførte, svare de samme Told, som af Blade. b) Af fremmede fabrikerede Tobakker i Aggershuus, Christiansands og Bergens Stifter: Portorico fra de Kgl. vestindiske Øer, 1 Pund: 2 Skil.; Knafter, spanske Snuftobakker, samt fine Rapeer i Stanger, 1 Pund: 10 Stil. J Tronhiems Stift: Af Knaster, spanske Snuftobakker, samt fine Rapeer i Stanger;" 1 Pund: 10 Stil. Af alle andre Sorter fabrikerede Tobakker: Rogtobak, Portorico derunder indbefattet, 1 Pund: 2 Skif.; Snuftobak, I Pund: 4 Skil. Cone sumtionen erlænges ikke særskilt, enten af Tobaksblade eller af fabrikerede Tobakker, da denne Afgift under Indførselss Tolden er bleven indbefattet (*). 4.) Indenrigs ste Blade, ligesom og indenrigs fabrikerede Tobakker, maae uden Afgift fores og forhandles fra Sted til andet i og imellem de Kgl. Riger og Lande, og til fremmede Steder. Dog bliver at bemærke: at fra Norge til Khavn maae intet Slags indenrigs fabrikeret Tobak afs sendes for der at forhandles til Forblivelse i Staden; Ei heller maae fra Norge til Danmark indføres til Fors (*) Cfr. Circ. 10 Nov. 1787. Fr. om Tobaks Afg. i Nge 4-7 §. Forblivelse andre Sorter fremmede fabrikerede Tobakfer, 12 Apr. end de, som ere tilladte at indføres til Aggershuus, Chris 5.) Naar Tobafes stiansands og Bergens Stifter. blade eller fabrikerede Tobakker, være sig indenlandske eller fremmede, føres fra Kiobsted til Kiobsted i Norge, og imellem Norge og Danmark eller Norge og Hertugs dommene, da skal, til Beviis for de indenlandske, at de ere indenlandske, og for de fremmede, at de ere fortoldede, dermed følge Passeersedler, udstedte af Toldbetienterne, hvor Coldsted er, og i Danmark af Consumtions Bes tienterne, hvor Toldsted ikke er. Desuden skal og alle indenrigs fabrikerete Tobakker være mærkede med Fabriks mærker, saaledes som derom allerede er eller herefter vorder anordnet. Med de indenrigske Blade og indens rigske fabrikerede Tobakker, som føres fra Hertugdom mene til Norge, skal og, som hidtil, følge behørige Øve righeds Attester. 6.) End videre skal de frems mede fabrikerede Tobakker, som ere tilladte at indføres, paa det Sted, hver de fortoldes, stemples med Tolds Indførselsstempel. De, som derimod angives til lid førsel, skal, hvad enten de ere af de tilladte eller fors budne Sorter, da, naar de til udførsel angives, stemples med Told. Udførselsstempel. 7.) Alle fremmede Tobaksblade og fabrikerede Tobakker, som ikke behørigen ere angivne ved Indførselen, ligesom og alle frems mede fabrikerede Tobakker, som, efter at være indførte, antreffes uden det befalede Toldstempel og de i 5 § ommeldte Passeersedler, ere til Confiskation forfaldne. Det samme gielder om: indenrigs fabrikerede Tobakker, som ikke med behørigt Fabrikmærke ere stemplede, eller ikke med bemeldte i 5 § foreskrevne Passeersedler i de Tile fælde, hvor samme udfordres, ere geleidede. Med Anhols delses og Confiskations Maaden og med Confiskationens Deling, ligesom og i Henseende til Told Rettighedernes 95
- 9 Fr. om Tobaks-Afg. i Nge 7-9 §.
12 Apr. og Straffødernes Erlæggelse, forholdes, som i Confiskas tions. Tilfælde i Almindelighed, efter de nu gieldende An ordninger. Consumtionen beregnes ikke særskilt blant Rettighederne, da den under Tolden er indbefatter. 8.) Ved næstkommende Jun. Maaneds Ende, da Tos baks Forhandlingsafgiften for sidste Maaned erlægges, skal enhver, som har Beholdning af fremmede Tobaksi blade, edeligen opgive paa ethvert Steds Toldbod denne hans Beholdning, og deraf erlægge den Stil. af hvert Pund, som nu meer, end forhen, af fremmede Blade er paabuden. Ligeledes skal paa samme Tid enhver, som handler med fabrikerede Tobakker i Tronhiems Stift, edeligen opgive, hvor meget han har i Behold af andre Slags fremmede Snuftobakker, end spansk Tobak og fiin Rapee, og deraf erlægge de 2 Skil. a Pund, som disse Tobakker herefter skal svare i Indførsels Told meer, end forhen. 9.) Da nu saaledes i denne Fr. er inddra get alt, hvad Tobaksafgifterne og den derhen hørende Indretning fra Toldog Consumtionsvæsenets Side vede kommer, saa ophæves derved for saavidt Fr. om Toe baksvæsenet for Norge 23 Mart. 1778 og pl. 18 Jun. s. A. Hvad Tobaksplantningen, dens indenlandske Fas brikation og Fabrikstempling, med videre derhen hørende, angaaer, da vil Kongen derom nærmere give Sin Villie tilkiende (See Fr. 14 Jun. 1786). 12 Apr. 15 Apr. 15 Apr. Von. betr. die Abgaben vom Toback in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Rankau. P. 47. Patent, betr. die Erhebung der Rangsteuer aus den klösterlichen und adelichen Districten des H. Schless wig. P. 257. Patent zur Erneuerung der f. Schleswig erlasses nen Verfügungen wegen Einrichtung der zur Kgl. Bestätigung einzusendenden Testamente :c. P. 259. Publis Public. v. d. Lombard zu Kiel. Publicandum betreffend das Lombard zu Riel. 15 Apr. P. 263. Pl. wegen halbjähriger Erhebung der Rang, 18 Apr. Steuer aus klösterlichen und adelichen Districten des H. Holstein c. p. 264. Pl. ang. Provideringens Indskrænkning for 19 Apr. Island i den følgende Tid. (See Fr. 18 Aug. 1786). P. 51. Gr. Ligesom Kongen, efter hans landsfaderlige Mildhed og Omhue for at befordre alle Undersaatters nes Beste, især har ladet Sig være angelegent i de seneste Aar, da Island er overgaaer adskillige Ødelæg gelser ved Ildsprudning og Jordffiælve, og deraf fly. dende Standsning i Næringsveiene, almindelig Mans gel, samt Sygdom og Ded blant mennesker, saavels som blant Kreature, at komme dette Lands Indbygs gere til Hielp, saavel med overordentlig Undsætning af Handelen, som med Understøttelse af hans egen Kasse, samt andre Naadesbeviisninger, alt for, saavidt mues ligt, at lette deres Nød og redde Landet fra Hunger; saa vil det derimod nu, da Sandelens Kasse er (formedelst berørte indtrufne Tilfælde samt de til Jee land reqvirerede Kornvarers og øvrige Provisioners usæds vanlige høie Priser her i Lander, og derimod Retours Varernes Aftagelse og Prisernes Fald paa samme) ges raadet i en betydelig Under: Balance, være fornøs dent, at en Indskrænkning herefter foregaaer i de til Landet aarligen udsendende Provisioner. I saadan Henseende bliver, til Efterlevelse og Overveielse af samt. lige Indbyggere i Island, følgende Poster herved fastsatte og anordnede: 1.) Endskiont den for indeværende Aar forlangte usædvanlige høie Providering bliver udsendt til Landet uden Afkortning, fornemmelig i Hensigt til as Pl. om Islands Provider. 1-3 §. 19 Apr. at spare Kreaturene fra at blive nedslagtebe i alt for stor Mængde, og altsaa for desmere at kunne befordre sammes Oppngling paa nye, maae samme deg aldeles ikke ansees, som alene bestemt til eet Aars Fornøden hed; men tildeels som en forraad, der til Sikkerhed for Landet vel nu bliver udsendt, men dog bliver anfeet at skulle findes i Behold til det næstpaafølgens de Aar. 2.) De for Aaret 1787 indgivende Reqvisitioner, om hvad til Landets Providering bes høves, maae forfattes med Hensigt til foranførte Oms stændigheder, da saafremt disse paa et eller andet Sted ikke blive behørigen paaagtede, og det ikke bliver nøiagtigen afs beviist, at en ganske uundgaaelig Fornødenhed haver uds fordret saadant, vil ved Handelen skee en passende Afforts ning i det Reqvirerede. 3.) Den for landets Juds vaanere sædvanlige Credit ved Handelen mdae fra nu af, det meste som mueligt, indskrænkes, samt forlanges og gives med megen Barsomhed, saa at ikke Restaucerne endnu mere skulle opvore; hvorved det efter Omstændighederne tillige vil blive en Nødvendigs hed, at de geistlige og verdslige Embedsmænd samt de øvrige af Indvaanerne, der ikke kunne regnes til Almuen, ved hvert Aars sluttet Handel betale, hvad de til Handelen i det Aar ere blevne skyldige. I sve rigt, da Landet nu igien, efter de derfra erholdte sene. ste Beretninger, tegner sig til at blive nogenledes frugt. bart, vil Kongen med særdeles Velbehag ansee, at Indbyggerne i Island anvende deres yderste Kræfter til ved Flid og god Orden paa beste Maade at benytte de Næringsmidler, som Landet selv frembyder, same at komme igien tilbage til deres forfædres Leves maade, hvorved udenlandske Fødevarer ville blive dem mere undværlige, og de selv sættes i Stand til, efter Rons Pl. om Islands Provider. 3 §. Kongens Villie og Ønske, at befordre deres eget Vel, 19 Apr. og blive skikkede til at nyde bedre Vilkaar og Lykke. Pl. ang. hvad, som bør iagttages, naar 19 Apr. Ved, Rul eller Bark indføres fra Landet til Rigbe stederne i Danmark. (Til private Skoves Freds ning overalt her i Riget *). R. Kammer. p. 53. 1.) Naar noget Brændeved, Kul eller Bark føres fra Landet til Kiøbstederne, skal enten vedkommende Skoveier selv, af hvis Skove samme er udviist eller kiøbt, eller og hans forvalter eller Skovrider ders paa meddele Følgeseddel; hvilken Følgeseddel bør være ei alene underskreven, men og, ligesom for dem, der følge med Vildt, er anordnet, forseglet eller stems plet med Udgiverens Signet. 2.) Naar noget Bed, Kul eller Barf kommer til Kiøbstæderne, uden at dermed følger behørig Seddel fra Vedkommende, stal Consumtions Betienterne anholde det; hvorefter Sagen berettes til Amtmanden, paa det at Vedkom mende selv derefter kunne lade den fornødne Undersøg ning foretage, og forfalder de: anholdte til Consumtions Betienterne. 3.) Sølgesedlerne bør afgis ves til Consumtions Betienterne i Porten ved Kiøb. steven, som ugentlig sende dem til Amtmanden, for ved ham at tilbageleveres Udstæderen. Raadstue Pl. (Resol. 5 Apr., bekiendtgiort 20 Apr. Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer Br. 15 Apr.) hvorved, ang. en Termin for Fremlæggelse af Pas. seersedlerne for udførte Oplagsvarer til Gotgisrelse, befales: At det skal være Oplagshaverne i Khavn paa lagt at fremlægge samtlige i ethvert Qvartal udstædte Passeersedler, efter hvilke de kunne forlange Gergisrelse, ved (*) See Cive. 3 Jun. og 29 Jul. 1786. Efr. C. Br. 24 Jun. 1786 og 25 Maj. 1793. Pl. om Passeersedl. Fremlæggelse. 20 Apr. ved samme Qvartals Afregning, eller og i det seneste ved Enden af næste Qvartal. De Passeersedler, som sildigere fremlægges, komme ei i Betragtning til Gotgisrelse. (Cfr. Fr. 31 Maj. 1793. 7). P. 306. 24 Apr. 28 Apr. 28 Apr. 3 Maj. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Apr.) At det maae være Vognmændene saavel i Khavn som i Rigge tilladt, at lade sig Veien imel lem begge disse Stæder betale for 5 mile, baade saa længe de kiøre den gamle Vei saa og naar den nye Vei bliver anlagt. p. 307. Verfügung für Holstein, Pinneberg und Altona, daß zu den von Privatis ausgestellten Attesten oder Zeugnißen gestempelt Papier genommen werden müsse. p. 265. Raadstue. Pl. hvorved Forbud 18 Apr. 1746 imod nyt Robberarbeides Forfærdigelse og Udsalg t Khavn af Uberettigede igientages (formedest Kobbers smed Laugets jevnlige Besværinger over den Forner. melse, det derved liber). p. 307. Fundation for det Kgl. Norske Berg- Seminarium paa Kongsberg (*). Bergverks-Directorium. p. 55. Gr. Af landsfaderlig Kierlighed for Undersaatter. ne har Kongen udvidet Seminariets Indretning paa Kongsberg saaledes, at de, som vil lægge sig efter Bergværks. Videnskaberne, kan i Fremtiden finde god og beqvem Leilighed, der at forskaffe sig grundig Undervisning i alt det, som udfordres til Bergværs fernes Drift. Kongen haaber derved, under Guds Velsignelse, at lægge Grunden til, at Norges Bergværker, hvis hældige Drift Han særdeles attraaer at befordre, i Fremtiden skal afkaste endnu mere Fordeel (*) Eft. Gund. 9 Apr. 1790. for Fund. for Bergseminar. 1-3 S. for Eierne og Staten, og gives den mueligste Varig. 3 Maj, h.d. Thi gives Stiftelsen ved denne Fundation det Navn: Det Kgl. 17orske Berg Seminarium, i Henseende til hvis Indretning følgende bestemmes: 1.) I den til Seminariet med betydelige Oms foftninger opførte Bygning skal indrømmes de til Undervisning, Bibliothek, Mineralog Modelsamling fornødne Værelser; dernæst skal et antal af 8 Seminaris ster kunne have fri Værelser i bemeldte Bygning, for baade at være i Nærheden af deres Underviisning og tils lige under Opsigt og Tilsyn af Seminariets Inspector, som altid skal være det physiske og chymiske Fag anbetroet, hvorfore han tillige i Bygningen forundes fri Bolig. For de Seminarister, som have absolveret deres Studeringer i Seminariet, ophører fri Bolig, paa det at deres Plade kan til andre overdrages. 2.) Til Seminarister maae antages ei alene Bergbetienternes og Bergstaden Kongs bergs Indvaaneres Børn; men endog enhver Indfød i Kongens Riger og Lande, som har de hertil for nødne Kundskaber og medbringer gede Widnesbyrd om sit Forhold. Ligeledes tillades Fremmede fri Unders viisning i Seminarier. 3.) Forend nogen an tages til Seminarist, maae han have giort saadan Fremgang i de almindelige Skolevidenskaber, at han med sand Nytte fan bivaane Forelæsningerne. 21f dem, som ere fødte og opdragne paa Kongsberg, saa. velsom alle, der, lige med disse, ved Berg-Ecaten vil søge at forfremmes til Kgl. Embede, udfordres til Antagelse i Seminariet, ikke alene at skrive en tydelig og færdig Haand eg at have de fornødne Grunde i Regnekunsten; men ogsaa at have giort saa megen Fremgang i det latinske Sprog, at de veed at overs sætte i dansk eller tydsk en latinsk Autor, som de selv mane valge. Andre derimod fan til Underviisning i Semis Fund. for Bergseminar. 3-7§. 3 Maj. Seminariet antages, naar de alene færdigen vide as 4.) For at bedømme saadan regne og skrive. Fremgang, haver Seminariets Inspector og den ander Lærer forud at prøve, om den eller de, som melde sig til Antagelse, besidde de Kundskaber og have giort dem Fremgang, som hertil udfordres, 5.) Maar nod gen vil studere ved Seminariet, melder han sig til Antagelse for dets Direction og Inspector, som efter foregaaende Prøve indskriver ham i en dertil indrettet Indskrivnings: Protocol med hans Navn, Alder, Frema gang og Fødested. Fra den Tid er denne ny antagne Seminarist forbunden at holde sig de Pligter efterret telige, som paaligge de Studerende ved Seminariet og hensigte til at vedligeholde Flittighed, Orden og godes Sæder. Studentere, som, fra de Kgl. Universiteters dimitterede, vilde melde sig til at studere Bergviden skaberne ved Seminariet, skal antages alene ved at: medbringe og forevise academiske Attester; hvilket da ti Indskrivnings: Protocollen til Efterretning med det øvriges antegnes. 6.) I Seminariet skal forelæses og undervises i de Videnskaber, som veilede til en grun dig Kundskab i Bergværks Driften, og skal disses An vendelse paa Bergbygnings:Kunsten, Grubedriften, Puks arbeidet, Hyttevæsenet og Skovbehandlingen flittigen indprentes de Studerende. Til dette Diemeed indrets tes Forelæsningerne og Øvelserne saaledes, som de Stu derende deraf best kunne benytte sig, saa at tvende La rere ikke maae undervise paa een og samme Tid. Disse Forelæsninger og Undervisninger skal bestrides af 3 Lærere og en Tegnemester. Den physiske og chymiske Lærer forklarer Naturlæren, og især gien nemgaaer han de Dele, som nærmest staae i Forbin delse med Bergværks Videnskaberne, hvortil de nyttig ste Forsøg valges og vises. Mineralogien, ikke alene Fædres 7.) Fund. for Bergseminar. 7 §. Fædrenelanders, men ogsaa den Deel, som vedkommer 3 Maj. fremmede Lande, forelæser han, saavel efter en methos dise almindelig Minera samling, som efter enkelte Sams linger fra færskilte Berg Egne. Ligeledes forklarer han den physiske Chymie, indskrænket og anvendt til Mes tallurgiens Nytte, hvorhos tillige gieres og vises de nedvendigste Forsøg til Theoriens Oplysning. Endes lig igiennemgaaes den chymiske Metallurgie, hvorunder især befattes de ædle og uædle Metallers og deres Mal mere chymiske Behandlingsmaade efter enhvers Natur eg Steenarternes Forhold i Ilden, den derpaa gruns dede Probeerkunst og Hytte. Smeltekunst efter alle sine Afdelinger, saavel til Huusholdningen, som Metallurs gien henhørende. Herhos forklares tillige de paa fors Stiellige Malme og Bergarter samt deres Scheidningss maader sig grundende Smelteprocesfers Forskiel, Mes tallernes fuldkomnere Forædlingsmaader, saavelsom og Berg Fabrikkunsten, i Henseende til Svovels, Arses nif, Glas og Koboltværker, Salternes Tilberedning og Rensning. Den mathematiske og bergkyndige Lærer forelæser og underviser i Land og Grubemaa lingen, eller den saa kaldede Markscheidekunst, saavel efter geometriske som trigonometriske Grundsætninger; hermed forbinder han kundskab om Berget og Berges nes indvendige Lag, i Henseende til Gang, Fald o. s. v. Med den elementære Geometrie, til hvis Unders viisning en eller anden duelig Betient eller Bergværks fyndig, som tredie Lærer, kan bruges, forener har Mekaniken og Maskinvæsenet, saameget som med Bergs bygningskunsten staaer i Forbindelse. Fremdeles giver han Underviisning om alle de til Bergarbeidet, Fors temringer, Berg og Malmfordringer, Malmernes Tilgodegiørelse, Grubevandets Udfordring, Veirverling
- Gruberne o. s. v.. henhørende Indretninger og For
IX Deel. dele, Fund. for Bergseminar. 7-8 §. 20 3 Maj. dele, efter Mathematikens og Naturlærens Grundsais ninger. Ligeledes maae ogsaa Beringen paa Steen oo Skydningen vises og forklares efter Pyrotekniens Low i Henseende til alle sine Fordele. Han forelæser ogfan Grubebygningskunsten, hvorledes Gange, Klyfter o Fløtser ved Skurfning og Rosker skal søges, Bergvaus fer anlægges, Bergbygningen fordeelagtigen drives, co Grubefortomringen efter Omstændighederne indrettes hvorledes Steen og Malm fordeelagrigen vindes, scheis des og benyttes, for omsider at tilgodegieres i hyttem De Studerende anfører han efterhaanden ved Befarin ger at giore Anvendelse af de holdte Ferelæsninger Om Skovvæsenet og dertil henhørende botanisk Kundskaber, og dets fordeelagtige Huusholdning, ders nyttige og sparsomme Kullebrænden, Dammers Anlæ med videre, maatte ogsaa, naar Leilighed dertil gives de Studerende forskaffes den fornødne Kundskab. Lovkyndigheden skal Forelæsninger over den naturs lige og borgerlige Ret afverle; men for dem, som havie giort Fremgang i Bergvidenskaberne, bliver endnu al tilfsie et Cursus over Bergværks. Retten. Tegnemes steren underviser, foruden fri Haandtegning, i geo metrisk og Perspectiv Tegning, med Anvendelse paa at forestille Bergene ved mineralogiske Karter; øve Seminaristerne i at afcopiere gode Karter over Maskini ner, Dag og Grubebygninger; samt lærer dem al aflægge og forfærdige Nisser efter Overdragene paan Berget, og at bringe Gruberidserne i Profil og Gin nemsnit. Af Architekturen bliver især den Deconomi Fe at foredrage, hvorved Materialier, deres Forbrug Styrke, og videre, som til en practise Bygmesters Indsigter udfordres, bor komme i Betragtning. Alle forelæsninger skal tilendebringes i et halvt eller et heelt Aar, efter enhver Videnskabs Omfang 8. cg Fund. for Bergseminar. 8-11 §. og maae dertil det fornødne Antal af Timer bestem: 3 Maj. mes ved Seminariets Direction, efter Overlæg med Lærerne, ligesom og de Timer fastsættes, som ere til Forelasninger for de Studerende fordeelagtige, og Las rerne best kunne savne fra andre Embedsforretninger, naar de hermed ere aflagte. Ved Begyndelsen af et hvert Aars Forelæsninger indsendes til Bergværkss Directorium fra Directionen Lærernes Forelæsningsa Liste, hvorudi saavel Videnskaber og Lasebøger, som Timerne ere benævnede. Fra disse Underviisnings Tis mer maae ingen Afvigelse finde Sted, med mindre uops sættelige andre Embedsforretninger just i samme Tid skulde indfalde, da det Forsømte skal paa en beleilig Tid igien oprettes. Maanedligen een eller flere Gange have Lærerne at undersøge ved Repetitioner, hvorvitt Seminaristerne føre sig Forelæsningerne til Nytte. 9.) I Tegnekunsten undervises dagligen i tvende paa hinanden følgende Timer, eller, naar Helligdage ef indfalde, ugentligen 12 Timer. Til denne Underviiss ning skal de ved Seminariet indskrevne Studerende og Bergbetienternes Born frem for andre have Fortrinet, og siden, saavidt Rummet tillader, enhver anden, som efter foregaaende Anmeldelse erholder Tilladelse af Dis rectionen for Seminariet. 1) Forelæsningerne i alle Videnskaberne skal begynde med hvert Aars Seps tember Maaned, og sluttes med næst paafslgende Nars Julii Maaned. Til Serier fastsættes Augusti Maas ned, den sidste halve Deel af December, og de følgens de 8 Dage i Januarii Maaned; desuden ophøre Fores læsningerne 8 Dage i Paaske og i Pindse Ugen. Uden for disse tillades ingen Ferier, undtagen paa de Dage nogen anden offentlig Forretning ved Seminariet foretages. 11.) Imedens Serierne vedvare, kan det tillades enhver af Seminaristerne ester Alder og Due K 2 Fund. for Bergseminar. 11-12 §. 3 Maj. Duelighed at anfare paa Berget eller i hytten, for at tilvænne sig de practiske Øvelser, naar han ders til betimeligen ved de maanedlige Anstalter melder sig i Oberbergamtet; dog skal han i den Tid udholde sit Schicht med de andre anfarende Arbeidere. 12.) Førend nogen dimitteres fra Seminariet, sal hans være pligtig, efter foregaaende Anmeldelse til Semina riers Inspector og efter Dagens Befiendtgiorelse i Seza minartet, offentlig der at giøre Rede for sin Kund fab og fremgang i alle de Videnskaber, ingen undta gen, hvilke forhen cre opregnede, som nødvendige for en duelig og kyndig Berg, Hytte eller Skovbetient; og da det tydske Sprog er for en Bergkyndig uundværligt til fremmede Skrifters Læsning, som i dette Fag ere vige tige, saa skal ogsaa paasees, at han i samme Sprog har giort nogen nyttig Fremgang. Saadan Prove skal skee ved Seminariets foresatte Lærere, som det skal staae frit, efter at have prøvet Candidaten i sin Bidenskab, ogsaa at prøve ham i en eller flere af de andre Videnskaber. Lis gesaa haver Seminariets Direction, som ved saadan Prove er overværende, at forelægge ham en eller anden Opgave paa Stedet at udføre. For disse Prøver holdes en særskilt Protocol, hvorudi Spørgsmaalene og Svas rene indføres af den, som Directionen dertil vælger og tienlig eragter. Derefter steer Overveielse af Direction nen og Lærerne, da enten alle eller de fleste Stemmer af giøre den sortiente Karacteer: Teget bequem, eller Beqvem; eller, i Mangel af tilstrækkelig udviist Færdigs hed, henvise Seminaristen uden Raracteer til at fors skaffe sig større Fremgang. Ligeledes bliver ved saadan Prøve til Bedømmelse at fremlægge en frie Haandtegning, Grubebygnings og Maskintegning, sem af Candidaten selv beviisligen er forfærdiget. Efterat alt saaledes er tilført Protocollen, underskrives Forretningen af den til stede. Fund. for Bergseminar. 12-15 §. stedeværende Direction og Lærerne, 13.) For denne 3 Maj. Prove, som anstilles strax førend eller efter Sommer-Fe. rierne, og desuden saa ofte nogen Seminarist det maatte forlange, maae ingen undslace sig, som ved Kongens egne eller andre private Værker vil vente i Tiden at before De dres til Betieninger i Berg og Hyttevæsenet. saaledes prøvede og til Karacteer værdig befundne Semis narister forsynes med et Testimonium om deres Forhold, hvori den erholdte Karacteer anføres. Dette underskrives af Directionen og Lærerne med Seminariets hostrykte Segl. 14) De fra Seminariet med gode Vidness byrd dimitterede unge Bergkyndige haver Directionen for Solvværket og Oberbergamtet at anvende, frem for alle andre, udi Kongens egne Værkers Tieneste, og efters haanden at foreslaae af de meest diftingverede een eller anden til inden, og udenlandske Reiser ved Bergværs ker og derhen hørende Fabriker, for saaledes at skaffe dem Leilighed til en fuldkomnere Kundskab og Erfaring i disse Fag. Naar den Kgl. Berg Etat engang med duelige Bergkyndige fra Seminariet er forsynet, maae siden ingen anden foreslaces til Kgl. Tieneste ved Sølvværs fet eller andre Kgl. under Berg: Etaten henhørende Værs fer og Betieninger, da tilligemed Vedkommendes Fores stilling maae til Bergværks.Directorium indsendes Candi daternes Testimonier; og ligesom disse vil tiene Candidas terne til Befordring i foranforte Betieninger, saa kan de og vente formedelst bemeldte Testimonier at komme i Betragtning til Befordring i andre Kgl. Tienester, hvor de ellers kunne ansees nyttige. 15.) Directionen for Seminarier, som skal bestaae af Berghaupts manden for Sølvværket, de tvende første Assessores i Oberbergamtet, og hvem Kongen siden finder for got at tilfoie den, skal have den almindelige Bestyrelse over Ses minariet, dets Indretninger, Samlinger og videre Or R 3 ben. Fund. for Bergseminar. 15-17 S. 16. 3 Maj. den. Men især maae af Directionen pansees, at Fores læsningerne holdes i den anbefalede Orden, og at, saavels Lærere som Seminarister, enhver giøre sit til at opfylde det Diemeed, hvortil med Seminariets nu gierte elles herefter giørende Indretning hensigtes. Ligesom det paass ligger enhver af Lærerne at overholde Seminaristerne Flittighed. Orden og gote Sæder, saa anbefales Semi nariets Inspector, især med de Seminarister, som faae Bolig i Bygningen, at have idelig Opsyn, og i forns bent Tilfælde, at andrage en eller anden llorden til Reta telse af Directionen. Seminariets Inspector skal forcas staae og have Opsigt med dets Mineral Samling, Bis bliothek, Moreller, Physiske og Mathematiske Justru menter, Tegninger og videre Inventarium, hvorfore ham alletider til Directionen bør være ansvarlig. Seminariets Opvarter eller Portner, som der nyder frie Værelser, bør tillige giøre den nødvendige Opvarta ning for Seminarister, som i Byaningen forundes Bon lig. Han an ages, afskediges og lønnes af Inspector som derfor af Bergkassen oppebærer den dertil bestemtes Løn. 17.) Paa det Seminariet med fornødnes Mineral Samlinger, hvortil allerede er giort nogen Begyndelse, kan blive forsynet, skal fuldstændige Sams linger af Norges Erzer, Berg og Gangarter, giores og indrettes, hvortil haabes enhver Bergværks Eiere vil fra sine Værker være behielpelig, ligesom Kongen ogsaa til egne eg fremmede Stuffers Anskaffelse, indtil videre, Bestemmer en aarlig um af 100 Rdir. Ligeledes har Kongen fundet nødvendigt, ved dette Seminarium, fra offentlige Bogsamlinger langt fraliggende, at lade ans Staffe en til Stiftelsens Diemeed nyttig Bogsamling, og fremmede Karter med videre. Hertil har Kongen Stiænket en Capital, for deraf i flere Aar at kunne indfiøbe det Nødvendige, hvorover enhver af Lærerne haver i sit Fund. for Bergseminar. 17:20 §. sit Fag efterhaanden til Directionen at giøre Forslag. 3 Maj. 18.) Zigesom noget til Seminariets Samlinger efter. baanden indkommer, skal det af Seminariets Inspector besorges i enhver Samlings særskilte Dagbog under sit Nummer, Værdie og Datum indført, hvorhos tillige anmærkes, hvad en eller anden veltænkende Patriot funde finde for got at skienke til Samlingernes Forøgelse og Seminaricts Nytte. Ved hvert Aars Sommer. Ferier eftersees og attesteres disse Dagboger af Directionen, som ligeledes med Samlingernes Istandholdelse haver fornsdent Tilsyn. Dernæst maae efterhaanden, som Samlin gerne tiltage, betimelig indrettes Cataloger i den for enhver Samling sig passende Orden. Ligesom Seminas riets Inspector skal holde de fornødne Protocoller og beserge det Deconomiske ved Seminariet, saa skal han ogs faa aarligen for Directionen fremlægge Regnskabet in duplo forfattet, hvoraf det ene, revideret af Berg Ne viser, nedsendes til Bergverks. Directorium, hvorfra han erholder Qvittering, og det andet forbliver i Bevas ring ved Seminariet. 19.) Til Laan af Bøger maae Directionen, Lærerne, Kgl. Betiente og Semina rifterne, imod skriftlig Qvittering, have fri Adgang; deg at de inden et Aars Forløb komme tilbage. Alt andet Laan, som ikke af lærerne til Kgl. Tieneste forlanges, bliver herved aldeles forbudet. 20.) Den af Kons gen til dette Seminarii Nytte aarlig henlagte Sum, hvorfor Kul, Brænde, Lys, Materialier og Instrumen ter skal holdes og anskaffes, saavelsom Portnerens Løn, med de flere Udgifter, som efter Kgl. allerede givne eller i Tiden erholdende Approbation tilstaaes, som fornødne, skal esterbaanden anvises af Bergkassen til Seminariets Ins spector efter hans Requisition, som af Directionen bliver paategnet. Herover forfatter Oberberg Kassereren et særs stilt Regnskab, der følger som Bilag til det aarlig aflæg 4 gende Fund. for Bergseminar. 20:23 §. 3 Maj. gende Bergkassa Regnskab, hvor Summerne anføres ti 21.) Alle Protocoller, som deels benæv 3 Maj. 4 Maj. Udgift. nes i denne Fundation, deels for Eftertiden maatte blives af Directionen anseete nødvendige til Brug og Nytte fors Stiftelsen, skal af Directionen autoriseres. 22.X Denne Stiftelse bevilges et eget Segl efter den af Kons gen approberede Tegning. 23.) Fremdeles vill Kongen bære al Kgl. Omhue for denne Stiftelses bes standige Vedligeholdelse og Nytte, og til den Ende, paar derom giørende Forestilling, forøge og forbedre, samt efters Befindende forandre, hvis i denne Fundation til fams mes ydermere Fuldkommenhed maatte nødvendigt og tiens ligt eragtes. Pat. betr. die Abänderung des 4 der für Schless wig unterm 26 Jan. 1770 crlaffenen Einkoppelungs Von. p. 66. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 7 Apr.) At det nationale Mandskab af henved 4740 Mand, som henhører til de her i Garnisonen liggende Regimenter, skal i den forestaaende Eperceertid, fra 1 til 28 Jun. begge inclusive, indqvarteres i Khavn og i Forstæderne, og det saaledes, at enhver Indvaaner, uden Hensigt til hvad Stand, Embede eller Vilkaar han end maatte være af, eller hvilke Privilegier og Friheder, ham eller hans Gaard maatte være forundte, skal uvægerlig, imod Betaling af 1 Skil. daglig, imodtage den Indqvartering, som ham efter hans Goards eller Huses Størrelse i bemeldte Ererceertid bliver paalagt; og at Magistraten derefter den 24de 1. M. fra Cancelliet er tilkiendegiver, at de af bes meldte Mandskab, som man havde formodet, at faae un derbragt i Forstæderne, skal, formedelst de derved mødende Vanskeligheder, indquarteres heri Staden, hvoraf følger, at for det hele Antal skal anskaffes Qvarteer her i Staden; hvilket samtlige Stadens Indvaanere herved bekiendt: giøres, Pl. om de Nationales Indqvart. giøres, ligesom de ogsaa anmodes, betimelig at være be tænkte paa, at kunne imodtage den dem efter deres Gaards eller Huses Størrelse tilkommende Indqvartering af dette nationale Mandskab, saaledes som den trykte Billet, en hver Huuseier nogle Dage forud af Rodemesterne vorder tilstillet, nærmere tilholder. P. 309. 4 Maj. (†) Kgl. approberet Plan til en almindelig Ind- 5 Maj. retning ved Fattigvæsenet overalt i Christiansands- Stift (*). Cancel. Christiansand 4to. Gen. Post: Amts: Pl. hvorved bekiendtgiøres, at 6 Maj. sansom, efter de Kgl. Resolutioner, Fragten med den agende Post skal bestemmes efter Veiens Længde, og det nu, efter den nye Opmaaling, er (ved Pl. 19 Sept. 1785 og 24 Apr. 1786) bevilget Vognmændene at tage Betaling for 5 Miil imellem Khavn og Helsingøer, og for 5 mile imellem Khavn og Rigge; Saa skal i Følge heraf en Reisende med den agende Post herefter betale 5 ME imellem Khavn og Helsingøer, og 5 MF imellem Khavn og Rigge; samt Fragten for Penge, Pakker og andre Sager, ligeledes i Forhold til den længere Vei beregnes efter pl. for den helsingør. fe Post 15 Maj. 1777, og for den lollandske post 28 Sept. 1779. (See Taxt 23 Febr. 1788). p. 68. 3 Naadstue Pl. At Khavns Indvaanere, ved 22 Maj. Hos K. H. Kron Printsesse Lovisa Augusta fores staaende Formaling, maae være frietagne for at illus minere deres huse; men dersom de ved Stranden oms fring Slottet boende skulde paa Formalings Aftenen ville sætte Lys i deres Vinduer, samt de langs med Canalen boende om Tirsdagen derpaa, naar de Hoikal. Herskaber tage fra Comoedie, ligeledes vilde oplyse deres Huse og Gaarde, kan saadant dem være tilladt. p. 311. R5 Raad (*) Deraf kan ventes udtog i Fogtmans Resce. VII Deel. 30 Maj. 31 Maj. 9 Jun. Pl. om Qvægs Indbrænding. $ Raadstue Pl. (Gen. Toldkaminer: Br. til Khavns Magistrat 27 Maj.) Hvorved til Efterretning for Khavns Indvaanere bekiendtgiores: at der ikke alene er portbetienternes pligt uden Betaling at forrette den Indbrænding af Qvæg, som Consumtions Sr. (1; Oct. 1778) IV Cap. 5 Art. befaler; men at det og er dem strengelig forbudet, enten at fordre eller der. for at imodtage, under hvilket Paaskud det end er, nogen Belønning. p. 311. Bon. wegen Verhandlung, Verarbeitung, Stempelung und Pflanzung des Tobacks in Schleswig, Holstein. Pinneberg und Ranzau. p. 69. Instruction, hvorefter Doctor Theologiæ Hr H. J. Janson, Professor Theologiæ ved Khavns Universitet og Kgl. tyes Hof: Prædikant samt Gen. Kirke Inspector, som er beskikket til at være tilligemed Procancellarius ved Khavns Universitet, sig i samme Embede allerunderdanigst skal forholde (*). Cancel. Jblant Frr. for 1788. p. 142. 1.) Han forpligtes til at forestaae dette Embede med den Jver og Troeskab, som dets Vigtighed ud fordrer, og som han agter for Gud og Kongen at kunne forsvare det. 2.) Han skal ansee det, som en Hos ved Pligt, at gaae Patrono Univerfitatis til gaande i alle de Ting, der angaae Videnskaberne og Universitetets sande Gavn og Beste, saavel i Henseende til Professores, som (*) Siden den 23 Jan. 1789, da Procangler Janson blev beskikket til Biskop Aarhuus Stift, bar Khavns Universitet ikke haft nogen Procantsler. Ikke desto mindre har jeg dog udmærket denne Instruction, form gieldende, deels fordi den egentlig fun fan ansees, sem fuspenderet, indtil en Vrecantsler igien beskikkes, hvilket dog vel neppe bliver Tilfældet, men fær ferdi den indes holder adskillige Poster, jom, uagtet ingen Procantsler er, dog maac blive til Følge. Instrux for Procanzler 2-4 §. som Studiosos, Officianterne og Betiente, og hvad vi 9 Jun. dere dertil henhørende. Over alt det, som i disse Ting fan forefalde, haver han at referere til Patronum, og saa ved ham for Kongen Selv at andrage, hvis noget kunde indtreffe, som var vigtigst for Universitetet; og hvad Res folurien derpaa falder, eller anden Befaling, han maatte bekomme, haver han efter beste Muelighed at besørge samme iværksat, og for Vedkommende at bekiendtgiore. 3.) Naar den til Studeringernes forbedring ved de offentlige latinske Skoler og Khavns Universitet inds givne plan er bleven undersøgt og, efter nærmere Overs lag, af Kongen stadfæstet, skal Procantieren under pa trono Univerfitatis arbeide paa sammes Udførelse; og hvor endnu nogen Oplysning eller Betænkning derved kunde udfordres, skal han indhente samme af Vedkommens de, saavel ved Universitetet selv, som uden for samme; og hvad deraf erfares, behørig fremlægge til videre Resos lution; ligesom han og bestandig skal have Magt til at indlade til Confistorii eller vedkommende Faculteters Des liberation, om noget funde være tienligt til Videnskabernes Opkomst, samt Universitetets Flor og Velstand. Procancellarius skal have det bestandige Tilsyn med alt hvad saaledes i penseende til Videnskaberne, Unis versitetet, og dets Forbindelse med Skolerne, enten alles rede anordnet er eller herefter anordnet vorder, at dette paa det noieste bliver efterlevet, og alle Vedkommende ops fylde deri deres Pligter. Da skal han have Ret til i fores kommende Tilfælte strax at afgiore alt det, som ved Kgl. Anordninger allerede er eller bliver saa tydelig bestemt, at derom ikke behøves videre Deliberation eller Forespørgsel. Skulde nogen forsømmelse, forhaling eller uventet Misbrug forefalde til Hinder for de Kgl. Anordningers Jagttagelse, da stal Procantieren derom efter Befindende erindre, advare og give Paamindelse, hvor det behø 4.) ves, Instrux for Procanzler 4-6 §. 9 Jun. ves, ogsaa foranstalte, at de Midler, som kan haves til at afhielpe flig mangel og at vedligeholde god Stif og Orden, i forekommende Tilfælde blive behørig anvendte; a men dersom heri hans Bestræbelser skulde blive uden Virkning, da haver han at andrage det for Universitetets Parron, som ham videre med Raad og Daad er behielpes lig, og, om fornødent er, forskaffer ham Kongens egen Decision og Beslutning. 5.) Som da overhovedet Bidenskabernes Drift og Litteraturens Fremgang ved Universitetet bør være ham anbefalet, saa skal han i Særs deleshed have Indseende med, at de nyttigste Forelæss ninger i alle Videnskaber af samtlige dertil beskikkede Læ rere blive holdte, og disse saavelsom alle andre akademiske Arbeider hvert Aar rigtig udførte og fuldendte. Derfor skal det være Procanßlerens Sag at indrette den sædvan lige fortegnelse af Lectionerne eller saa kaldte Lectiones Catalogus, og dertil at omsende Schema til samtlige Pros feffores ved Universitetet, hvilken Fortegnelse herefter skal indretres efter Faculteterne og enhver Professors Orden i samme, saa at Ordinarii først og derefter Extraordinarii i hvert Facultet tegne de Forelæsninger, som de agte at holde. Foran kan sættes en liden Fortale eller Opmuns tring til de Studerende. Alt dette skal leveres Procans cellario uden Ophold, naar han forlanger det; og naar det er færdigt, haver han først at forevise denne Fortegnelse for Patrono Univerfitatis, og efter hans indhentede Sama tyffe at foranstalte, at det bliver aftrykt i Universitetets Savn, og saa bekiendtgiort i de lærde Efterretninger og andre Tidender; ligeledes skal af denne Lections Catas logi Exemplarer aftrykkes faa mange, at de kan uddeles blant Studenterne. 6.) I denne Fortegnelse maae ikke anføres andet, end hvad der virkelig skal blive Iæft, og ingen Professor maae der regne sit Navn, uden at melde, hvilke Collegia han vil holde; men om nogen Instrux for Procankler 6-8 §. nogen Professor, som ikke lovligen er fritagen fra at 9 Jun. holde Forelæsninger, dog formener sig ikke at kunne opfylde denne pligt, af hvad Aarsag det end maatte være, da skal han strap, naar ovenmeldte Schema omsens des, melde det Procancellario, som derom haver at give Beretning til Patronum Univerfitatis. Imod den Tid, at Curfus Lectionum hver Gang bliver endt, skal Procangleren igien omsende til alle Professores Scheina til en Fortegnelse, hvori enhver selv fort anfører, hvilke af de i sidste Lections Catalogo ommeldre Forelæsninger han har holdt og fuldendt, og hvilke han ikke har bragt i Stand, og hvad Aarsag dertil har været, samt det Tal af Tilhørere, han har haft, og hvor mange deraf have viist stadig Flid og Fremgang. Denne Fortegnelse indleveres ligeledes af Procancellario til Patronum. 7.).3 Henseende til de Programmata, som ved forefaldende Leis ligheder udgives, haver Procangleren at sørge for, at disse herefter kan indrettes saaledes, som det er meest passende til Tingene; ligesom og at enhver velfortient academisk Læs rers Minde ved sligt offentligt Skrift eller Oration fan hædres, om og, ved hans Afgang, Boet ikke formaaede at betale derfor; overalt at ved flige Handlinger ikke faas vel bliver skeet paa Pengene, men paa virkelige Fortienes ster. Dog bliver det dem, som skrive Programma eller holde Talen, uformeent at tage hvad Honorarium ders for frivillig gives. Foruden dette skal Procankleren være betænkt paa, at ved Universitetet, som det og allerede forhen har været anordnet og begyndt, hvert Aar fau udkomme et Bind Ashandlinger over interessante Mas terier, i Steden for de ellers i forrige Tider brugelige aarlige Disputationer; i hvilken Samling ogsaa fan op tages Ashandlinger af en eller anden lærd og duelig Stus diosus, naar et saadant Arbeide efter paalidelig Bedøme melse af Vedkommende dertil er kiendt værdigt. 301 8.) Han Instrux for Procankler 8-9 §. 9 Jun. Han skal tillige med andre vedkommende Professores have noie Tilsyn med alle, der studere ved Universitetet, eg, efter det han erfarer om deres Flid og Forhold, ops muntre de Duelige og Skikkelige, erindre og advare dem, der ikke vise sig anstændige; og dersom noget usømmes ligt fulde forefalde, skal Procancellarius have Magt til paa Stedet at raade Bod derpaa, og ellers i Forening med Rector og med Consistorii Hielp at see al orden hævet og afskaffet, da det ikke paatvivles, at jo samtlige Professores heri altid vil forene sig med ham til al god Ordens Vedligeholdelse. Og for at herefter destobedre kan siennes om de Studerendes Flid og Fremgang, skal alle Faculteter hvert halve Aar indlevere til Procangleren en fortegnelse over de imidlertid examinerede Candidater og deres forskiellige Duelighed, samt med hvilke Characterer de derefter ere blevne aflagte; denne Forregnelse skal Procancellarius tilstille Patrono Univerfitatis, da den siden skal blive opbevaret i det danske Cancellie, og tiene til Efterretning, naar en Candidat foreslaaes til noget Embede. 9.) Procancellarius skal have den generale Opsigt over alle academiske Beneficia, saavel de Kgl. Stiftelser, som alle andre Legata ved Universites tet, at samme efter Fundatserne og de Kgl. Anordninger altid kan være virksomme Midler til Videnskabernes Opkomst og Forfremmelse; i hvilken Hensigt han med andre vedkommende Professores og Ephoris Collegiorum et Sti. pendiorum, samt hele Consistorio, skal overlægge, hvad fornødent og tienligt funde være; da det ham i Særdes leshed skal være anbefalet, at ved Universitetet noie blis ver holdt over alt, hvad derom nu er eller herefter blis ver anordnet, det være sig i Hens ende til de Egenskaber, der udfordres hos en Studiosus, naar han skal nyde et eller andet Stipendium, eller i Henseende til de Doelser eg Specimina, foin Stipendiariis ere paalagte, samt deres hele Instrux for Procankler 9 - 11 §. hele Forhold og Sæder, eller endelig i Henseende til det, 9 Jun, som fastsættes om, hvor mange og hvor lang Tid enhver maae nyde academiske Beneficia. Det samme gielder og om de Studiosis, der blive antagne til at nyde Reises Stipendia, over hvilke Procanßleren skal have et vaagende Die og agte paa deres forhold, imedens de ere fraværende, og naar de komme hiem tilbage, paa det af deres udens landske Reise med Grund kan haabes noget til Fædrenes landets re og al god Kundskabs Forfremmelse; hvorom han da ligeledes Tid efter anden indgiver sin Beretning. 10.) Til Universitetets Archiv, Bibliothek, Obser vatorium og alle øvrige Apparatus, der sortere under Universitetet, haver Procancellarius fri og uhindret Ad. gang, ja endog at drage Omsorg for alt, hvad der kunde være tienligt til en eller anden bedre Indretning, for at alle disse Ting altid kan være til Fordeel og re for Universitetet. Herom har Procangleren at raadføre sig med Vedkommende, og tilstille Patrono Univerfitatis Beretning om, i hvad Tilstand alt dette er, og hvad Fore bedring terved endnu kunde finte Sted. 11.) Han haver Tilsyn med Universitetets Bogtrykkerie, at samme kan bringes i god Stand til Litteraturens Udbres delse i alle bekiendte Sprog, hvortil Bogtrykkeren fra nu af skal være forbunden under sin Tienestes Forbrydelse. Ligesaa bør i Særdeleshed Universitetets første Bogtryks Fer for de Indkomster, han nyder af Universiteter, være fyldig foruden alle Programmata og trykte Breve, der i Universitetets Navn blive udfærdigede, aarlig at trykke et vist Antal Ark, som Consistorium efter Billighed kan fastsætte; disse skal først være bestemte til den ovenmeldee Samling af Afhandlinger, og hvad dertil ikke bruges, kan derefter komme en eller anden Professor tilgode, som vil lade noget trykke, hvortil Procangleren hver Gang efter Befindende giver den behørige Anviisning. JOver ee166 Instrux for Procankler 11-14 §. 12.) hvilke Pro- 9 Jun. censstemmelse hermed kan Bogtrykkeren gives den fors nodne Forskrift, hvorefter han har at rette sig. Foruden de Eramina ved Universitetet, cancellarius selv, som Examinator, tager Deel, staaer der ham frit for efter hans Leilighed at være nærværende ved alle Examina, der holdes ved Universitetet, og skal det derfor ham strax meldes, naar og til hvad Tid de ere ansatte, da saavel ved disse, som alle andre offentlige Handlinger ved Universitetet, det skal være Procancellarii Pligt at paasee, hvad der hører til en god Orden, og kan vare meest anstændigt og hæderligt for Universitetet. Naar noget derimod stridende fornemmes eller ham of Vedkommende bliver meldt, skal han med Eftertryk rande Bod paa, at sligt paa beste Maade kan hæves og afskaffes. 13.) I Henseende til de academiske værdigheder, har Procangleren at see derhen, at de ikke meddeles uden som det kan være til Universitetets Ære, og overeens stemmende med de af Kongen foreskrevne Regler. Til den Ende skal, førend nogen Candidat maae meddeles Magister eller Doctor Graden, vedkommende Facultet tilmelde Procangleren enhver Candidati Navn og beviste Duelighed, som giør ham værdig til at promoveres, hvil fet Procancellarius stat referere til Patronum, og derpaa indhente hans Samtykke. Overalt maae ingen Dag til Promotion eller anden academisk Solennitet berammes uden efter Aftale med Procancellario. 14.) Den sidste Anordning om Universitetets væstorat skal Procancellarius besørge vedligeholdt, og om noget via dere til Forbedring og Sikkerhed for Universitetets hele Deconomie, eller til sammes lettere Forvaltning, kunde udfindes, skal han dette bringe i Forslag, efter de beste Oplysninger, han derover kan indhente,, hvilke ham overs alt, hvor han forlanger dem, skal meddeles; samt paasee, at alle Vedkommende, ogsaa Forvalterne paa Landet, ops fylde Instrux for Procankler 14-16 §. fylde de dem paaliggende Pligter, da det overalt skal være 9 Jun. ham anbefalet, at drage Omsorg for, at Universitetets og samtlige Professorum Rettigheder og lovlige Fordele altid kan blive behørig oplyste og forsvarede. 15.) I Consistorio haver Procancellarius ikke alene fremde les at tage Deel i alle der forekommende Sager, men og være betænkt paa, hvad der kan tiene til en god Inde retning ved Sagernes Bestyrelse og Behandling, at al Hinder og Norden, samt ufornøden Vidtløftighed, saa og al ubehagelig, Strid derved kan forebygges, og Besluts ningerne have den behorige Kraft og Virkning. Til den Ende skal Recter meddele Procangleren alle Sager firar, naar de indkomme, og aftale med ham den beste Maade, paa hvilken samme kan komme til Oplysning og Afgiorelse. I alle Deliberationer og Voteringer, som i Consistos rio forefalde, skal Rector altid votere ferst, naar der blis ver voteret oven fra, og sidst, naar der voteres neden fra. I de Justits Sager, som endnu i et eller andet Tilfælde i Consistorio kan forefalde, voteres altid neden fra. I øvrigt skal altid, førend nogen Sag optages til Bea flutning, Acta komme til Procancellarii Eftersyn, at han af samtlige Votis kan uddrage Resultatet efter Plus raliteten, og, om det skulde hændes, at han, ifald han havde været af en særskilt Mening, troede, at det var fornedent, at Sagen endnu en anden Gang kom under Deliberation, eller og, at en af de andre Confistoriales af samme Aarsag begierte det af ham, saa haver han Magt til, naar det ikke er egentlige Justits Sager, efter Befindende at lade det komme til nye Deliberation, eller, om Sagens Vigtighed ham synes at udfordre det, at an melde den for Patrono Univerfitatis. I øvrigt skeer Beslutningen i alle Sager efter de fleste Vota, og hvor disse ere paria, skal Procancellarius have tvende, Vota. 16.) Alt dette gielder ogsaa om det Facultet, hvor Pro. IX. Deel. 2 canInstrux for Procangler 16:19 §. 9 Jun, cancellarius selv er medlem af, og hvor han ligeledes som den øverste i Facultetet, bestandig skal have Ind seende med alle der forekommende Sagers Bestyrelse o Behandling. Derfor skal alle til dette Facultet indkom mende Sager ham strap meddeles og af ham bestemmes paa hvad Maade de best kan bringes til Oplysning e Afgiørelse. (I Henseende til Deliberation og Voterin forholdes i alle Tilfælde efter 15 §, saavelsom og am gaaende Anmeldelsen for Patrono Univerfitatis i fornøder eragtende Tilfælde). Og da denne Gang Procankleren till ge er Theologus Primarius, saa skal den ham anbefaled bestandige Opsigt over de academiske Beneficia i Særde leshed have Sted ved Communitetet og Regentsen; lige som og det ved samme stiftede Bibliothek herefter ska staae under Procancellarii bestandige Bestyrelse. 17. Naar en Promotion forefalder ved Universitetet, ska den in Cathedra brugelige Begiering om Tilladelse alti free til Precangleren, om han er nærværende, hvorpa han svarer i Patroni og Senatus Academici glavn 18.) I Consistorio saavelsom alle forsamlinger of Processioner ved Academiet har Procancellarius Sed og Gang ved den venstre Side of Rector, og skal derfo in Conceffibus Academicis indrettes en diftingvere Plads for dem begge. 19.) Alle skriftlige Refo Iutioner og Breve, der udstades af Consistorio, fa Herefter underskrives af Rectore og Procancellario, fam parapheres af Secretarie. Hvor Paaskrift eller Tite bruges, skal herefter i Steden for det sædvanlige sættes Recter, Procancellarius eg Professores ved K. U. eller latinske Programmer, Patenter eller Diplomata: Recto et Procancellarius Univerfitatis Regiæ Hafnienfis cum Senatu Academico. Ligesaa skal og i de Breve, Pa tenter eller hvad der udfærdiges af det Facultet, hvo han selv er Medlem af, herefter altib sattes: Procancel lariu 9 Jun. larius et Professores in Facultate theologica. I alle de Tilfælde, hvor flere Professores skulde underskrive, skal Rector og Procangleren sætte deres Navne øverst, og under disse de andre Professores, hver i sin Orden. Hvor i noget offentligt academisk Skrift anføres Patront Samtykke til en Solennitet eller anden Handling, skal Derefter nævnes Procancellarius, som den, der har tilkiendegivet paa Patroni Vegne, at Handlingen maatte skee.
20.) Naar nogen Particulair begierer Responsum fra et eller andet Facultet, indgives Begierins gen til Procangleren, som henviser den til vedkommende Facultet.
21.) Alle Ansøgninger, som til Kongen indgives af Professores ved Khavns Universitet, og i hvilke nogen af dem søger noget, som er enten hans Lære Embede eller hans egne eller nogen anden Professors Rettigheder vedkommende; ligesaa alle Ansøgninger, som indgives af Studiofis ved Universitetet, eller af andre under samme forterende Personer, stal herefter paategnes af Procancellario, som da i sin Paategning melder, hvad han selv best kan vide om Ansøgningens Indhold, eller og, ved at indhente nærmere Oplysning derom, med Paalidelighed kan erfare. Til hvilken Ende enhver saadan Ansøgning ham af Vedkommende i rette Tide bør tilstilles.
22.) Hvert Aar een Gang haver Procanßleren at indlevere til Patronum Universitatis en Beretning over alt, hvad i samme Aar ved Universitetet er forefalden, nemlig foruden Lectiones, som før er meldt, ogsaa de offentlige Handlinger, Promotioner, udkomne Skrifter, og hvad ellers merkeligt kan Lære, hvortil ham skal gives de fornødne Efterretninger af hvert Facultet. Desuden skal han over alle Procancellariatet vedkommende Handlinger holde ordentlig Protocol, som behørig indrettes og authoriseres af Patrono Universitatis, og ham alene hvert Aar forevises, og Instrux for Procankler 22-24 §. 9 Jun, og af hvilken ham gives fidemeret Udtog, naar han i en eller anden Sag kunde fordre det; ligesaa indrettes til Procancellarii Brug de fornødne Portefeuiller. 23.) Som han vedbliver desuden det Professorat, han bes klæder i sit Facultet, saa ventes, at han deri giver et got Exempel paa den Flid og Vindskibelighed, som vedkommer en academisk Lærer. Dog skal det være ham tilladt, formedelst disse hans nye Forretninger, at fritage sig for et eller andet af de Arbeider eller Bestillinger, som ellers afverlende pleie at tilfalde Professoribus, 24.) I Almindelighed bliver alt det, som angaaer Universitetets Tilstand, Rettigheder og sande Beste, en Gienstand for hans Opmerksomhed og ivrigste Omsorg, ligesom ham og herved gives den Myndighed og Anseelse, som dertil og til de ovens staaende Forskrifters Opfyldelse er fornøden, hvilken af alle Vedkommende skal erkiendes. 14 Jun, Fr. ang. Tobakshandelen, Forarbeidningen og plantningen i Danmark. Gen, L. Oec, og Com, Coll. p. 75. Gr. Da Kongen, især til Lettelse ved Tobaks. Af gifternes Oppebørsel, har ophævet den hidtil anordnede Forhandlings Afgift, faa vil han i Følge deraf tillige have ophævet de Negler og Bestemmelser om Concessio ner for Tobaks Handelen, som Sr. 23 Mart. 1778 samt pl. 16 17ov. 1778 09 10 Apr. 1780 i Hensigt til Forhandlings-Afgifternes Control paabyde; og ligesom det end videre efter Tidernes og Omstændighedernes For andring til den indenlandske Fabrikations Befordring er anseet fornødent, igien at tillade alle Slags fremmede Tobaks Blades Indførsel, saa vil Kongen ei alene forandre og lette de Forbindtligheder, som for Tobaka Sabrikationen med plantning og i andre Dele ere Fr. om Tobakshand. c. i Dmk 1. 1-3 §. ere foreskrevne, men ogsaa ophæve hvad ellers ved den 14 Jun. nærmere Anordn. 25 Maj. 1778 om Tobaks Plantningen og Sorarbeidningen er befalet at iagttages. Derimod skal det fra 1 Jul. 1786, da denne Fr. tas ger sin Begyndelse, med Tobaks: Handelen, Sorars beidningen og Plantningen i Danmark forholdes efter følgende Regler og Bestemmelser: 1.) Ang. Handelen. 1.) Alle og enhver i Kiøbstæderne, som enten efter Borgerskabs. Brev til Handel eller andet Handels: Privilegium hidtil ere erage tede qvalificerede til at bekomme Concession til Tos baks Handel, maae i Fremtiden, uden at ansøge speciel Tobaks Handels Concession, tillige have Frihed og Tillas delse til, i kraft af den ellers efter Borgerskab eller Pris vilegium havende anden Handels Rettighed, at forhandle saa og i smaa Partier udsælge, ligesom Entrepreneurer af Tobaks:Fabriker, Tobaksspindermestere og Snus: Tobaks. Fabrikanter, alle Slags indenrigs og udenrigs tilladte fabrikerede Tobakker, ei alene paa Stedet, hvor de boe, og paa Markeder, men og til Forsendelse til andre Steder, baade indens eg udenlands, naar alene det, som om disse Varers Sorter, Indførsel og Omsetning i landet er paabudet, bliver iagttaget. 2.) Paa Landet maae ogsaa alle de, som ellers ere eller blive privilegerede til med Handels og Udsalgs Rettighed at forsyne Almuen, have Frihed til, uden videre Concession, at udsælge alle ovenmeldte Slags tilladte Regs og Snus Tobakker; liges som og Kroes og Vertshuusmænd paa Landet, som have Privilegium paa at forsyne Giester og Reisende med edende og drikkende Varer, maae ikke alene ligesom Værtshuusholdere i Kiøbstæderne forsyne Husets Giester, men og være frie for Tiltale, i Fald de herefter, som førend Pl. 16 17ov. 1778 blev udgivet, overlade og sælge uden Huset deslige fabrikerede Tobakker. £ 3 3.) Det Fr. om Tobakshand. c. i Dmk 1. 3§ 11. 2 §. 14 Jun. Det skal derimod ganske være forbudet alle andre, ens ten i Kiøbstederne eller paa Landet, at drive nogen Slags Handel med fabrikerede Tobakker, under Varernes Confiscation samt en Mulet til Angiveren af 10 til 50 Rdlr efter Personernes Omstændigheder og Qvantis tetens Beskaffenhed; til hvilken Ende Dommen først maae indsendes i Kiøbenhavn til Commerce. Collegii, men andensteds til vedkommende Stiftamtmands eller Amtmands Approbation, hvormed det skal forblive; Og dersom nogen, som paa ovenmeldte Maade haver Til ladelse til Tobaks Handel, befindes at forhandle og ud. falge andre, end foranførte samt med beberig Stempel forsynede Sorter Tobak, skal han, foruden 50 Rdlrs Muler til Angiveren samt Varernes Confiscation og an dre Bøder efter Told: Anordningerne, miste for Bestan dighed sin Rettighed til at sælge og forhandle Tobak. 4.) Skulde ellers nogen, som haver efter foranførte Bes stemmelser Rettighed til Tobak handel, fatte grundet Mistanke om, at nogen uberettiget forhandler noget Slags Tobak, eller at en berettiget Tobakshandler sælger utilladt eller ustemplet og uforteldet Tobak, da kan, naar Anaivesse derom steer og sandsynlige Formodninger tilkiendegives, efter Omstændighederne Inquisition hos den Mistænkte tillades og foranstaltes, i Sielland af Gen. Told Kammeret, og i de andre Provintser enten ligeledes fra bemeldte Kammer eller, om Sagen ei taaler den Ophold, da af vedkommende Stiftamtmand og Amts mand. 1.) Enhver Tos II.) Om Fabricationen. baksspinder Mester, som vil nedsætte sig og drive Tobaks Fabrication, søger dertil først ved Gen. L. Dec. on Commerce:Collegium Privilegium, hvilket, naar eliers inter findes mod dets Udstædelse, bliver ham med. deelt. 2.) Dersom nogen uden for Tobaksspinder. Fr. om Tobakshand. c. i Dmk 11. 2-4 §. der Lauget haver Lyst at anlægge Tobaksfabrikker, en 14 Jun. ten i Khavn eller andre Steder i Danmark, da maae dem fra Commerce Collegio paa deres Ansøgning efter bes findende Omstændigheder meddeles Privilegium paa at anlægge saadan Fabriffe, samt til at lade forarbeide, liges som Tobaksspindermesterne, alle Slags Rog og Snuss Tobakker af indenlandske og udenlandske Blade, som de selv, ligesom Tobaksspindermesterne, maac kiøbe, forskrive og lade forskrive. 3.) Paa disse Sabrikker maae Tobaffer ikke forarbeides uden ved dertil antagne Laugs mestere, paa det at ikke slette Varer af ukyndige Arbeis dere skal frembringes; dog dersom en Entrepreneur vælger en Svend til at forestaae sin Fabrik, eller en saadan Arbeider vil nedsætte sig i Provindsernes Stæder for egen Regning, skal det ei mere være nødvendigt, at han i Forveien staaer i Forbund eller, naar han er fraværende, reiser til Khavn for personligen at fremstille sig for Lauget; men det skal være nok, naar han indsender sit Mesterstykke til Laugets Bedømmelse med fyldestgiørende Attester fra boesatte Mænd, at det af ham selv er forfærdiget; hvorefter han da, saafremt Mesterstykket ikke med Grund kan forkastes, skal uden Vægring og Ophold strax indskrives, som Mester i Lauget, til at holde laugsmæssige Svende og Drenge, som af De, som Lauget, naar forlanges, maae indskrives. udenlands fra forskrives og hidkomme, for at være Tobaksspinder Mestere, maae ei heller nægtes Antagelse og Indskrivelse som Mestere i Lauget, naar de enten med Attester og Lærebreve bevise, at have paa noget andet Sted tilforn været Mester og forestaaet et Tobaks spinderie, eller naar de paa ovenanførte Maade indsende et forfærdiget Mesterstykke; for hvilken Indskrivelse ent udenbyes Mester betaler 2 Rdlr og en Svend 1 Rdlr, men for en Dreng betales intet. 4.) De, som 24 alene Fr. om Tobakshand. c. i Dmk II. 4-6 §. 14 Jun, alene vil siære og fabrikere Snuus Tobakker, fan ligeledes vente ester Omstændighederne ved Commerces Collegium at bekomme de dertil ansøgende Privilegier, dog med det udtrykkelige Vilkaar: at til alle de Slags Snuus Tobakker, som de forarbeide og tilberede, maae alene bruges og anvendes saadanne nuusruller og fabris kerede Tobakker, som indkiøbes hos Tobakespindermestere eller Fabrik Entrepreneurer, samt med deres Stems pel ere forsynede; da ingen Snus: Tobaksskiærer eller Fabrikant maae enten bruge i sin Fabrikation eller have i sit Huus løse Blade, under en Mulet af 100 Rdlr til Angiveren, Varernes og Redskabernes Confiscation samt Privilegii Fortabelse. 5.) Paa det at de in denlandske fabrikerede Tobakker altid kan kiendes, og at der kan vides, hvor de ere forarbeidede, samt hvilken Fabrikant kan komme til at staae til Ansvar for slette Varer, naar samme saaledes befindes, stal enhver En trepreneur, Tobaksspindermester og Snus-Tobaksfabriker have sit Mærke, sem af Commerce. Collegium skal være approberet og anført i enhvers Privilegium, og hvilket tilligemed Privilegium derfra bekiendtgiores Gen. Told kammeret. Dette Mærke, sem herefter, foruden vedkommende Entrepreneurs, Tobaksspindermesters samt Snus Tobaksfabrikants fulde 2Zavn, tillige maae betegnes med Stedets eller Byens fulde Tavn, skal indspindes i alle fabrikerede Røg, Skraae og Snus Tobaksrufs ler, samt stemples paa alle Carduser og Omsvøbninger eller Indpakninger om Røg og Snustobak; men naar Snuse tobak indpakkes i Tønder og Fustager, blive disse med behø tigt Tegn og Forsegling at forsyne, hvilket enhver Fabrikant for sig paa det neiagtigste selv skal besorge. 6.) Dersom nogen Entrepreneur, Tobaksspindermester eller Snustobaks. Fabrikør forandrer det ham ved hans Pris vilegium foreskrevne Mærke, eller sælger noget Slags hos Fr. om Tobakshand. c. i Dmk II. 6-8 §. - hos ham forarbeibet Tobak, som ikke paa foreskrevne 14 Jun. Maade er mærket, forbryder han derved sit Priviles gium. 7.) Befindes end videre nogen af dem at have misbrugt sit mærke, eller ladet det misbruge, til dermed at stemple utilladte fremmede fabrikerede Tos bakker, som indenlandske; da forbryder han ikke alene sit Privilegium, men straffes endog for slig svigagtig Omgang med at bøde 200 Rdlr, hvoraf Angiveren faaer det halve, og det øvrige tilfalder Kongens Kasse. Kan han ikke bes tale, straffes han med Tugthuset eller Fæstnings Arbeide ester Omstændighederne, og i saa Fald maae Angiveren de ham lovede 100 Rdlr af Kongens Kasse betales. 8.) Skulde nogen angives for at have tillavet Tobakker med en eller anden for Sundheden skadelig Sauce, eller at have blandet uvedkommende og skadelige Ingredientser i Tobakken, saa skal Politiemesteren eller Øvrigheden neie undersøge Sagen, og, naar Angivelsen befindes rigtig, tildomme den Skyldige at have forbrudt sit Privilegium og sin Laugeret, om han selv er Mester, samt at betale en Mulet af 20 Rdlr til Angiveren, foruden anden Straf efter Omstændighederne. Dersom ellers nogen i Almindelighed anklages for at have paasat sit Mærke paa saadan Tobak, som befindes beskadiget, fordær. vet og uforsvarlig, saa skal der med den Skyldiges An flagelse og Afstraffelse i Khavn omgaaes efter Laugss Art. (11 Maj. 1750) 7 §; men i de andre Bigb steder skal Sagen af Politiemesteren behandles og paas kiendes i den behørige Orden, og naar da nogen findes Fyldig i flette, fordærvede og uduelige Tobakkers Forars beidelse, skal han af Politiemesteren med Boder fra 4 til 10 Rdlr (det halve til den fornærmede Kiøber eller ans den Angiver og det andet halve til Byens Fattige), fors uden billig Erstatning til den Klagende, ansees. Den Tos baksspinder eller Fabriker, som oftere befindes i lige £ 5 Fors Fr. omTobakshand. c. i Dmk 11. 8§-111. 2§. 14 Jun. Forscelse, skal 2den Gang bade dobbelt, men 3die Gang, foruden dobbelte Bøder, være underkaftet vilkaarlig Straf efter Omstændighederne og Forseelsens Beskaffenhed. 9.) vo, som uden den foreskrevne Bevilgning un derstaaer sig, selv eller ved andre, at spinde, karve og fabrikere Tobak, mister ikke alene alle hos ham fores fundne Tobakker og Neoskaber, hvilket alt confisqueres, men bøder desuden 50 Rdlr, som tilfalde Angiveren alene. 10.) Dersom nogen privilegeret Mester eller Fabrikant fan fatte grundet Mistanke om, at nogen Uprivilegeret fabrikerer noget Slags Tobak, da maae derom tillades Inquisition paa samme Maade, som tils forn er anført om utilladelig Handel. Og bliver da med alle i slige Tilfælde bevirkende Confiscationers Deling at forholde saaledes, som Taldanordningerne i Almindeligs hed fastsætte. 1.) De nu værende III.) Om plantningen. eller tilkommende Tobaksspindere eller Fabrik: Entrepres neurer, som ikke finde Regning ved selv at dyrke og drive de hidtil anordnede Tobaks Plantager, skal hers efter for denne Forbindtlighed være befriede, imod at de for enhver Tønde Land, som de af den hidtil foreskrevne Plantage vil efterlade at dyrke, skal aarligen, for at ope hielpe Fridericia Colonisters Tobaks Plantning, inds fiebe 500 Po Tobak, som paa Fridericia Byes Plans tager ere avlede, saaledes, at Lauget i Khavn skal enten aarligen indkiobe 25000 pd Fridericia Blade, eller for hver 500 po, som mangler, selv dyrke og plante en Tende Land; hvilken Proportion Entrepreneurerne samt Tobaksspinderne i Provintserne, i Forhold til deres hidtil anordnede Plantagers Størrelse, skal iagttage. 2.) Til Beviis om dette Vilkaars Opfyldelse skal Lauget i Khavn ved sin Oldermand, samt i øvrigt enhver Entrepreneur og Tobaksspindermester til hvert Steds Magistrat, 09, Fr. om Tobakshand. c. i Dmk III. 2-6 §. og, hvor ingen er, til Byefogten, aarligen ved hvert 14 Jun. 2ars Udgang og for første Gang i December Maaned 1786 indsende enten et Tingsvidne, om hvor stor Plantage de have dyrket i det forløbne Aar, eller en Cvittering fra den Mand i Fridericia, af hvem de have, i Steden for selv at plante, indfiebt Fridericia Blade; hvilken Qvittering stal af Magistraten i Fridericia, esterat være for Amtmanden samme steds præsenteret, og, i Tile fælde af Tvivlemaal om Salgets og Kiøbets Rigtighed, foranstaltet undersøgt, uden Betaling paategnes og attes fteres; thi i Mangel af saadant Beviis enten om Plans tage eller Fridericia Tobakskiøb, sal for hver 500 po, som ikke er indkiobt, eller for hver Tende Land, som ikke er beplantet med Tobak, erlægges en Mulet af 50 Rdlr. 3.) Magistraten eller Byefogden paa ethvert Sted, hvor Tobaks Fabrikker gives, skal være ansvarlig for, at disse Beviser eller Mulcter ved Aarets Udgang indkomme, for derefter igien strax at indsendes til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium. 4.) De Fabrikanter, som have erholdet Privilegium paa alene at ffiære og præparere Snustobakker, skal være befriede for al Plantning, men de skal for hver Skiarekniv, som de holde i Arbeide ved deres Fabrikation, aarligen ved hvert Aars Udgang betale en Afgift af 4 Rdlr. 5.) Khavn skal Tobaksspinderlaugets Oldermand og Bisiddere have Indseende med, hvor mange Skiæres Knive enhver Snusfabrikant holder i Arbeide, samt derom indgive en Fortegnelse til Magistraten; Men ders som nogen privilegeret Snustobaksfabrikant skulde befindes paa noget andet Sted, skal hvert Steds Magistrat eller Byefoged derom lade giøre Undersøgelse; hvorefter Afgiften, 4 Rdlr for hver Skiarekniv, af Magistraten indkræves og indsendes ved Aarets Udgang til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium. 6.), Det maae i øvrigt Fr. om Tobakshand. c. i Dmk III. 6§. 14 Jun. øvrigt ei alene være alle tillabt, saavel i Kiøbstæderne, 14 Jun. som paa Landet, at plante Tobak efter eget Gotbefin bende, men endog at sælge deres avlede Blade baade i Byerne og paa Landet, foruden at de til egen Benyttelse mace bruge og anvende deres Tobaksblade paa den Maade, som de selv best veed og kan, saalænge alene ingen or bentligen fabrikmæssig Tilberedning dermed foretages; da de ellers i dette Tilfælde og saafremt de Blade, som sælges, gives nogen Tilberedelse, som er uden for raae og tørrede Blades naturlige og fande Egenskaber, skal være forfaldne i den Mulet, som for ulovlig Fabrikation er dicteret. Fr. ang. Tobaks-Handelen og Tobaks- Forarbeidningen i Norge. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 84. Gr. Da Kongen, især til Lettelse ved Tobaks 2lfgifternes Oppebørsel, har ophævet den hidtil anord nebe Forhandlings Afgift; saa vil Han, i Følge ders af, tillige have ophævet de Regler og Bestemmelser om Concessioner for Tobakshandelen, som Fr. 23 Mart. 1778 og pl. 10 Apr. 1780 i Hensigt til Forhandlings Afgifternes Control paabyde; Derimod skal der fra I Jul. 1786, da denne Fr. tager sin Begyndelse, med Tobakshandelen og forarbeidnins gen i Norge forholdes efter følgende Regler og Be stemmelser: I.) Ang. Handelen. 1.) Alle og enhver i Rigbstederne, som enten efter Borgerskabs Brev til Handel eller andet Handels: Privilegium hidtil ere eragtede qvalificerede til at bekomme Concession til Tobaks. handel, maae i Freintiden, uden at ansøge saadan spes ciel Tobakshandels Concession, tillige have Frihed og Tilladelse til, i Kraft af den ellers efter Borgerskab eller Pris Fr. om Tobakshand. c. i Nge 1. 1-4 §. Privilegium havende anden Handels Rettighed, at fors 14 Jun. handle, saa og i smaa Partier at udsælge, ligesom En treprenører af Tobaksfabriker, Tobaksspindere og Sunds tobaks Fabrikantere, alle Slags indenrigs og udenrigs tilladte fabrikerede Tobakker, ei alene paa Stedet, hvor de boe, og paa Markeder, men og til Forsendelse til ans dre Steder, baade inden og udenlands; naar alene det, som for disse Varesorters Indførsel og Omsætning i Lan 2.) I Trons Det er paabudet, bliver iagttaget. hiems Stift maae alle og enhver saaledes til handel quas lificeret, i Overeensstemmelse med Sr. 12 Apr. 1786 ang. Afgiften af Tobakkerne i Norge, sælge og forhandle alle Slags ei alene indenrigste, men og fremmede fas briferete Tobakker. I de øvrige trende Stifter maae derimod alene sælges og forhandles de ved ovens meldte Fr. til Indførsel tilladte fremmede Tobakker. Dog maae i Bergens Stift tillige sælges og forhand les de til den Nordenfieldske Almues og Fiskeres Brug behøvende raae uforarbeidede Tobaksblade eller saa kaldte Bladetobakker. 3.) Paa Landet maae ogsaa alle Landkræmmere, Udligger Borgere, Giestgivere og Strandsiddere, som ellers ere eller blive priviles gerede til med Handels og Udsalgs Rettighed at forsyne Almuen, have Frihed til, uden vicere Cona cession, at udsælge ovenmeldte alle Slags tilladte Røg, Straae og Snustobakker, samt raae uforarbeidede Tos baksblade i de Nordenfieldske Stifter. 4.) Derimod skal det gandske være forbudet alle andre, enten i Kiøbstederne eller paa Landet, at drive nogen Slags Handel med fabrikerede Tobakker, eller de ovens for ommeldte raae uforarbeidede Tobaksblade, i de Nors denfieldske Stifter, under Varernes Confistation, samt en Mulet til Angiveren fra 10 til 50 Rdlr efter Personernes Omstændigheder og Qvantitetens Beskaffen hed; Fr. om Tobakshand. c. i Nge 1. 4§-11. 2§. 14 Jun. hed; til hvilken Ende Dommen til vedkommende Stiftamtmands eller Amtmands Approbation, hvors med det skal forblive, først maae indsendes; Og dere som nogen, som paa ovenmeldte Maade har Tilladelse til Tobakshandel, befindes at forhandle og udsælge ans dre, end foranførte samt med behørig Stempel forsys nete Sorter Tobak, skal han, foruden 50 Rdirs Mulet til Angiveren, samt Varernes Confiscation og andre Bøder efter Anordningerne, miste for bea standig fin Rettighed til at sælge og forhandle Tobak. 5.) Skulde ellers nogen, som har efter foranførte Bestemmelser Rettighed til Tobakshandel, fatte grun det Mistanke til, at nogen Uberettiget forhandler noget Slags Tobak, eller at en berettiget Tobakshands ler sælger utilladt eller ustemplet og ufortoldet Tobak; da kan, naar Angivelse derom skeer og sandsynlige Formodninger tilkick.degives, efter Omstændighederne Inquisition hos den Mistænkte tillades og foranstal tes af vedkommende Stiftamtmand og Amtmand eller anden Øvrighed. II.) Om Fabrikationen. 1.) Enhver To baksspinder, som vil nedsætte sig og drive Tobaks. Sabrikation, og enhver anden i Kiøbstederne ders til berettiget, som herefter vil spinde, karve og fabrikere nogen Slags Røg og Snustobak, skal ders til først søge ved Gen. L. Dec. og Commerce: Collegio Privilegium; hvilket, naar ellers intet findes imos dets Udstædelse, bliver ham derfra meddecit. 2.) De, som alene vil karve, ftiære, male og fabri Fere Rog og Snustobakker, kan ligeledes vents efter Omstændighederne ved bemeldte Collegium at bes komme de dertil omsøgende Privilegier; dog med det udtrykkelige Vilkaar: at til alle de Slags Snustobat fer, som de forarbeide og tilberede, mane alene bruges 09 Fr. om Tobakshand. &c. i Nge II. 2-5 §. og anvendes saadanne Snusruller og fabrikerede Tos 14 Jun. baffer, som indkiøbes hos Tobaksspinderne eller de i Kiebstederne privilegerede Tobaksfabrikører, samt med deres Stempel ere forsynede, under en Mulct af 100 Rdlr til Angiveren, Varernes og Redskabernes Confiskation samt Privilegii Fortabelse. 3.) Paa det at de indenlandske fabrikerede Tobakker altid kan kiendes, og der kan vides, hvor de ere forarbeidede, samt hvilken privilegeret Tobaksfabrikor eller Tobakss spinder, der kan komme til at staae til Ansvar for flette Varer, naar de saaledes befindes, skal enhver af forbemeldte Tobaksfabrikører eller Tobaksspindere, samt enhver Snustobaks Fabriker, have sit mærke, som of Commerce Collegio skal være approberet og anført i enhvers Privilegium, og hvilket tilligemed Priviles gier derfra befiendtgiores General.Toldkammeret. Dette Mærke, som herefter, foruden vedkommende Tobaks. fabrikers eller Tobaksspinders samt Snustobaks-Fabris Førs fulde avn under, maae tillige betegnes med Stedets eller Byens fulde Tavn, skal indspindes i alle Rog, Straaes og Snustobaks Ruller, samt stemples paa alle Carduser og Omsvøbninger eller Inde pakninger om Røg og Snustobaf; men naar Snuss tobak indpakkes i Tender og Fustager, blive disse med behørigt Tegn og Forsegling at forsyne; hvilket enhver Fabrikant for sig paa det neiagtigste selv skal bes sørge. 4.) Dersom nogen Tobaksfabrikor, Tobaks. spinder eller nogen Snustobaks. Fabriker forandrer det ham ved hans Privilegium foreskrevne Mærke, eller sælger nogen Slags hos ham forarbeider Tobak, som ikke paa foreskrevne Maade er mærket, forbry. der han derved sit Privilegium. 5.) Befindes end videre nogen af dem at have misbrugt sit Mærke, eller ladet det misbruge, til dermed at stemple utile Fr. om Tobakshand. c. i Nge II. 5-7 §. 14 Jun. utilladte fremmede fabrikerede Tobakker, som indenrigs ske; da forbryder han ikke alene sit Privilegium, men straffes endog for flig svigagtig Omgang, med at bøde 200 Rdlr; hvoraf Angiveren faaer det Halve, og det øvrige tilfalder Kongens Kasse. Kan han ikke betale dem, straffes han med Tugthuus eller Fæstnings: Ara beide ester Omstændighederne, og i saa Fald maae An giveren de ham lovede 100 Rdlr af Kongens Kasse udbetales. 6.) Skulde nogen angives for at have tillavet Tobakker med en eller anden for Sundheden stadelig Sauce, eller at have blandet uvedkommende og skadelige Ingredientser i Tobakken; saa skal Politiemesteren eller Øvrigheden neie undersøge Sagen, og, naar Angivelsen befindes rigtig, tilbømme den Sfyldige at have forbrudt sit Privilegium, samt at betale en Mulet af 20 Rdlr (*) til Angiveren, for uden anden Straf efter Omstændighederne. Dersom ellers nogen i Almindelighed anklages for at have sat sit Mærke paa saadan Tobak, som befindes beskas diget, fordærvet og uforsvarlig; saa skal Sagen ber handles og paakiendes af Politiemesteren i den behørige Orden, og naar da nogen findes skyldig i slette, fordærs vede og uduelige Tobakkers Forarbeidelse, skal han af Politiemesteren med Bøder fra 4 til 10 Rdlr (der halve til den fornærmede Kiøber eller anden Angiver, og det halve til Byens Fattige), foruden billig Erstatning til den Klagende, ansees. Den Tobaksspinder eller Fas brifor, som oftere befindes i lige Forseelse, skal aden Gang bøde dobbelt, men 3die Gang, foruden dobbelte Boder, være underkastet vilkaarlig Straf efter Omstæn dighederne og Forseelsens Beskaffenhed. 7.) 200 som (*) Sr. selv faaer 200 Rdlr, som er en Tryk. feil: hvilket og fees af næstforegaaende Kr. for Dane narf, dens II Cap. 8 §, samt Anordn. 25 Maj. 1778. II Cap. 39, booraf denne ser tagen. Fr. omTobakshand. c. i Nge II. 7-9 §. som uden den foreskrevne Bevilling understaaer sig, 14 Jun. selv eller ved andre, at spinde, farve og fabrikere Tobak, mister ikke alene alle hos ham forefundne Tos bakker og Redskaber, hvilket alt confisqveres, men bøder besuden 50 Rdlr, som tilfalde Angiveren alene. 8.) Dersom nogen, som til at spinde, farve og fabrikere Tobak, er privilegeret, fatter grundet Mistanke om, at nogen Uprivilegeret fabrikerer nogen Slags Tobak; da maae derom tillades Inquisition paa samme Maas de, som tilforn er anført om utilladelig Handel, og bliver da med alle i stige Tilfælde bevirkende Confiscas tioners Deling at forholde saaledes, som Told Anordningerne i Almindelighed fastsætte. 9.) I øvrigt maae det være alle, saavel i Kiebstederne som paa Lans det, tilladt, ei alene at plante Tobak efter eget Gotbefindende, men endog at sælge de avlede Blade baade i Byerne og paa Landet, foruden at de til egen Benyttelse maae bruge og anvende deres Tobaks Blade paa den Maade, som de selv best veed og kan; men saafremt de Blade, som sælges, gives nogen Tils beredning, som er uden for raae og tørrede Blades naturlige og fande Egenskaber, skal Salgeren deraf være forfalden i den Mulct, som for ulovlig Fabrikas tion er dicteret. Verfügung, wie es in dem Falle, wenn unbeerbte 23 Jun. Eheleute einander ihre Güter zur freyen Disposition oder bloß zum Tiesbrauch unter der Bedingung, daß, nach dem Tode des Längstlebenden, die Masse ihren beys derseitigen Erben anheim fallen solle, wechselseitig vertestamentiren, in Ansehung der Erbfølge gehalten were den solle (f. Schleswig). p. 266. (†) Kgl. Allern. confirmeret Fundation til det 23 Jun. af afg. J. D. Cappel, forhen værende Apotheker ved IX. Deel. 57 Frides Fund. for Cappele Stipend. 23 Jun. Friderich 6 Hospital, ved Testamente af 28 Mart. 1780 og 27 Aug. 1783 oprettede Reise Stipendium for Studiosis Pharmacie og Studiosis Chirurgiæ og Medicine, under Navn af Stipendium Cappellia, num. Cancell. Khavn 1786. 8vo. 27 Jun. 30 Jun. Pat. daß innländisches Büchenholz nur mit innländischen Schiffen innerhalb Landes verfahren werden solle (f. Schleswig). p. 268. Pl. ang. hvorledes Sager, som angaae smaa Forbrydelser imod de Veivesenet og Veiarbei. det i Danmark) vedkommende Anordninger, paa den korteste Maade skal afgiores, med videre. Cancell. P. 90. See Vei Fr. 13 Dec. 1793. 96 §. cfr. Polities Fr. 25 Mart. 1791. 20:32 § (*). Slige Sager, hvorunder og skal være indbegrebs ne de, som angaae Rlammerie og Slagsmaale, som af Bønder eller Under Weibetiente (**) ved Veiarbei Det maatte yppes, skal for Fremtiden undersöges og behandles ved en politieret, for hvilken de Kgl. Vei betiente eller de Vedkommende strap have at lade de fornødne Vidner ashore; da denne Net derefter, uden Ophold, al dictere den Skyldige en corporlig Straf efter Sagens Omstændigheder, saasom enten at stane i Gabestokken eller Hatejernet en halv Time, imedens Folk samles at gaae i Kirke, og førend Gudstjenesten begynder, eller at ride paa Træhesten, bære den spanske Kappe uden for Tinghuset, en Dag, naar Ting hole des, en halv eller heel Time, efter Personens og den Paagieldendes Forseelse og Leilighed; men, forinden saas (*) Samt Rescr. 17 ov. 1786 og 25 Maj. 1787. (**) 3 Samlingen of Frr. staaer ved en Trykfeil: andre Beibetiente (eft). Pl. om Sager ang. Veivesenet ze. saadan Politierets Dom bliver ereqveret, skal den af 30 Jun. vedkommende Amtmand approberes. (See Fr. 13 Dec. 1793. 96 § og Politie Fr. 25 Mart. 1791. 26 og 3° §). Pl. ang. hvorledes de skal straffes, som 30 Jun. beskadige Træer, der ere plantede ved Veiene inorge. Cancel, p. 92. Gr. Da det i Norge ofte indtreffer, at Folf, deels af Litsindighed og deels af Ondskab, beskadige og fordærve saavel de til almindelig som og de til pris vat Nytte og Anseende plantede Alleer, saavelsom og Broer og deres Rekverker, Gierder, Grinder, Lede, Mile, eller Rode Stolper; Saa bliver, til saadan orden at forekomme, hermed følgende befalet: De Militaire, som befindes i saadan Forseelse, Under Officerer eller Soldater, hvad enten de tiene ved de gevorbene eller nationale Regimenter, skal iste Gang ansees med Krumliggen eller Cachot efter Sas gens Omstændigheder og Regiments: Chefens Sigende; 2den Gang skal den Skyldige stilles for Forhør og Krigsret, og der tilfindes, ifald han er Under Officeer, at være degraderet til Gemeen paa tre Maaneder, og 3die Gang Tiden fordobbles; og, ifald han er Sols dat, at passere 4 a 6 Gange Spids. Rødderne igien. nem 300 Mand, og for 3die Gang fordobbles saadan Spiderods Straf De Civile, som i saadan Forbrys delse befindes, skal betale Staden, og desuden iste Gang ansees med en Mulet fra 2 til 10 Rdlr, 2den Gang dobbelt, imed hvad de 1ste Gang ere idømte, og 3die Gang skal de ansees, som for Vold eller Her verk efter Loven. Penge Muleten skal dicteres af Amtmanden paa Landet, og af Stiftamtmanden, om 5072 Fore Pl. om Træer v. Veiene i Nge. 30 Jun, Forbryderen er en Kiebsted: Mand, og erequeres uden videre Anke; de, som ei kan betale de dem dicterede Bøder, skal aftiene dem efter Fr. 6 Dec. 1743; men naar nogens Brost 3die Gang befindes, skal han ved ordentlig Lands Lov og Ret tiltales, som for Hers verf. Børn, som ere under 15 Aar, straffes derfor med Riis, og deres Forældre betale Skaten. 30 Jun. 7. Jul. 10 Jul. 24 Jul. Intimation der Verfügung 27 Jun. 1786 weg. Büchenholz, für Holstein und Pinneberg. p. 269. Pl. At den Frihed, som Aggershuns og Chris stiansands Stifter i Norge ved pl. 19 Oct. 1785 samt Resol. 26 Apr. 1786 er given, til at indføre indtil Julii Udgang 1786 fremmed Rug, Byg, Havre og Havremeel, saa og til Christiansands Stift skotse Meel, baade med indenlandske og udenlandske (privi. legerede og uprivilegerede) Skibe, mod modereret Told 15 6 pr. Tønde, maae indtil Julii Udgang 1787 være forlænget. (Cfr. Pl. 13 Jun. 1787). P. 94. Adm. og Commniss Coll. Pl. om Gadernes Res novation i 17yeboder (saasom Kongen har appro beret den med Vognmand Erich Jonasen sluttede Cons tract om Nyeboders Gaders Renovation, samt den dermed forbundne nødvendige Orden og Opsigt. Ops hæver ved Pl. 17 Jul. 1792). P. 95. Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Jul.) At Løsnings Pengene for de uberettigede Kreature, som paa Khavns Græsmarker optages, skal fordobbles, og at i Følge heraf for Eftertiden skal bes tales for en hest, Koe eller andet stort Hoved, 16 for et ungt Ned eller Sviin 8 en Grits eller en Gaas 2 Skil. fil, Stil., og for et Faar, Saasom de sædvanlige Lesnings Penge, hvilke for de paa Stadens Græsmar, fer optagne uberettigede Kreature pleie at erlægges, ikke Pl. om Lesnings- Penge. ikke afholde Eierne fra, ofte, endog forsætlig, at ud: 24 Jul. lade deres Kreature paa utilladelige Steder. (See Fr. 29 Oct. 1794. 32 §.). p. 312. Raadstue Pl. hvorved Forbudet imod For: 26 Jul. prang med øe uden for Khavn igientages, og Ste. derne, at sælge og fiebe Hoe paa inden Stadens Grund, anvises, m. m. p. 313. Herved igientages Pl. 26 Jul. 1756, hvorved bee fales at ingen, i hvo det end er, enten af Friderichsbergs Beboere, Khavns Indvaanere eller andre, maae Fisbe eller sælge pe paa Landeveiene uden for Khavns Grund; og saafremt nogen derimod handler, da skal den Kiøbende ikke beholde det fiebte Hee, men skal betale til de Fattige paa det Sted, han er boende, for hvert Las To Mark i Mulct, og hvilken Bonde, som sæls ger sit hoe paa Veiene, forend han dermed er kommen paa Broerne her uden for Staden, skal ligeledes betale To mark i Mulet; Hvorfor det og til fornoden Esters retning for alle Vedkommende herved tilkiendegives, at de Steder uden for Stadens Porte, hvor Hoet i Overeensstemmelse hermed maae sælges og kiøbes, ere paa Vesterbroe fra det yderste Sted paa Stadens Grund, den forgyldte Love kalder, til Torvet imellem Trommelsas len og Glacieholm, saa og paa Tverveien imellem Ves sterbroe og gamle Kongevei, samt derfra paa bemeldte gamle Kongevei og indtil Torvet ved Glacieholm. Uden for Nørreport paa Broen fra Jagtveien imellem skal coneergaarden og Vibens Huus indtil Acciseboden, og uden Østerport fra lille Vibens Huus til Acciseboden, saavelsom og paa de saa kaldte Farimagsveie imellem Øster, Nørre og Vesterporte; hvorhos Vedkommende dog advares, ikke at holde eller fiore paa Jordveiene eller Trottoirerne, ved Siderne af de nye anlagte Steen broer, 27 3 Pl. om Forprang med Høe. 26 Jul. broce, men alene at fiøre og holde i ordentlige Rader 2 Aug. paa Steenbroen, saa at Passagen mide paa den bliver ub hindret, og naar Bønderne fra de Steder, hvor dem er tilladt at holde, til Staden indkiøre, have de altid at følge i Rad efter hverandre og at kiore paa den høire Side af Broen, samt saavel herudi, som i øvrigt, at holde sig de forhen bekiendtgiorte Anordninger og i Særdeleshed Pl. 16 Febr. 1780 vedbørlig efterrettelig, saafremt de ikke vil vente, om de befindes derimod at handle, med de derved dicterede Straffebøder at vorde anseete. Fr. ang. Brændeviinsbrænden og Kroe hold paa Landet i Dmark. R. Kammer, p. 97. Forandret og noiere bestemt ved Pl. 31 Maj. 1790 (*). Gr. Da Hensigten med frr. 2 Sept. 1773 09 26 Apr. 1776, ang. utilladelia Brændeviinsbrændens og Kroeholds Afskaffelse paa Landet i Danmark, tildeels ikke er opnaaet, og saaledes de til at hæmme saadan skades lig Misbrug ved bemeldte Frr. befalede Midler og Fors anstaltninger behove deels at forandres og deels at fors oges med andre til Diemedets nærmere Opnaaelse mere passende, som i ethvert Tilfælde nøie kunne overholdes til Vedkommendes alvorlige og ueftergivelige Afstraffelse, som derimod forsee sig; San ophæves herved berørte Grr. 2 Sept. 1773 og 26 Apr. 1776, efterat af fam me i denne Fr. er samlet og indrykket, hvad som findes tienligt og passende at lade fremdeles gielde; og skal saaledes for Fremtiden, i Henseende til Brændeviins. brænden og Kroehold paa Landet, paa følgende Maade forholdes: (*) Cfr. Canc. Br. 10 Nov. 1787. 1.) Det Fr. om Brviinsbr. &c. i Dmk 1-3 §. 1.) Det skal paa Landet i Danmark fremdeles, som 2 Aug. hidtil, ikkun være dem, som med særdeles Privilegier paa at brænde Brændeviin, i Henseende til en eller anden Sabrik Indretning, allerede ere forsynede, tilladt ved saadanne Fabrikker at lade brænde Brændeviin til egen Hunsholdning. saavelsom til de Folk, som samme steds til eger Arbeide bruges; dog maae ingen understaae sig no get deraf til andre at fælge eller afhænde, under hvad Paaskud det end være maatte, under Straf at bøde iste Gang 30, 2den Gang 60 Sidlr, og saa fremdeles hver Gang dobbelt. 2.) Ligeledes bliver det de priviles gerede Kroe, og Vertshunsholdere, som efter Sr. 23 17ov. 1757 nu ere forsynede med stemplede Bræns deviinskiedler, hvoraf svares fastsatte Afgifter til Kon gens Kasse, fremdeles tilladt dermed at brænde det Bræn deviin, som behøves for de Reisende og de i Nærværelser Boende, som lade det hente fra samme Værtshuse til eget Brug i deres Huse; men de maae ei sælge noget til andre, under 8 Ndirs Mulct for hver Gang, de i nogen saadan Overtrædelse befindes. Derimod blive slige stemplede Brændeviinskiedler for Fremtiden ei forundte andre end dem, som dermed allerede ere forsynede. 3.) Alle andre paa Landet, som ikke i 1 og 2 § ere beskrevne, skal det være aldeles forbudet at brænde Brændeviin, eller at have Brændeviins: eller Destilleer: Kiedler i deres Huse; og de, som befindes herimod at handle, have ei alene forbrudt det Brændeviins Redskab, som paa Stedet strap i Stykker slaaes saaledes, at det ikke igien kan istandsættes til Brændeviinsbrænden, samt hvad Brændeviin, som hos dem forefindes, men bøde endog for hver saadan Fore brydelse: de uden for Bondestanden, som ikke ere Mollere og til Brændeviinsbrænden uberettigede Kroes holdere, hver 100 Rdlr; Møllere og til Brændeviings brænden uberettigede Kroeholdere, hver 60 Rdlr; 4 201 Fr. om Brviinsbr. c. i Dmk 3-5 §. 2 Aug. Bønder og Huusmænd eller Inderster, hver 30 Rdlr. 4.) Ingen Borger eller anden Indvaaner i nogen Kiøb sted maae, under 50 Rdlrs Mulct, af Bønder eller an dre paa Landet Boende og til Brændeviinsbrænden Ube rettigede modtage noget Brændeviins Redskab, være sig Hat og Piber med eller uden Riedel, til forvaring, for igien til dem paa Forlangende at udlevere samme; og paa det herover desto neiere kan holdes, skal det være aldeles forbudet hver Rigbsted Indvaaner, at have flere, end i det høieste tvende indmurede Riedler med tilhø rende hatte og Piber i sit Huus, under lige Straf for Hvert Redskab, som derforuden i Huset befindes, med mindre det er et gammelt Brændeviins Redskab, som bes viisligen i samme Huus havde været brugt, og befandtes gandske ubrugeligt; dog undtages herfra Robbersmede, for saavidt de forarbeide eller reparere saadanne Redskaber, og til den Ende maae have samme i deres Huse. I lige Straf forfalde og de pas Landet, som til Brændeviins brænden ere privilegerede, naar enten hos dem befindes flere, end cet brugeligt Brændeviins Redskab, eller og de noget saadant Redskab udlaane til dem, som ere uberettigede til at brænde Brændeviin. Og bør de desuden i begge Tilfælde have Brændeviins Redskaberne forbrudte. Rigbsted Indvaanere, som udlaane deres Brandeviins. Redskab til Bønder eller andre paa Landet Boende, som til Brændeviinsbrænden ere uberettigede, eller give mind. ste Anledning eller Tilladelse til Brændeviinsbrænden af nogen uberettiget Landmand, bøde 50 Rdlrs Mulet, foruden at have Brændeviins. Redskabet forbrudt, naar det saaledes, som meldt er, udlaanes. 5.) Rob, berhandlere, Bobberførere, Robbersmede og andre Rigbsted Indvaanere maae ei fælge noget Slags Brændeviins Redskab til nogen paa Landet Boende, som til Brændeviin at brænde er uberettiget, under 20 Rdlrs Mulct Fr. om Brviinsbr. c. i Dmk5-6§. Mulct for hver og for hver Gang de befindes herimod at 2 Aug. handle; og i lige Straf forfalde de Kobberhandlere eller Forere, samt Kobbersmede, som gisre Oplag af Bræn deviins Redskaber, være sig lidet eller meget, hos nogen paa Landet Boende. Og skal Kobber eller Kiedelfø rerne paa deres medhavende Brændeviins Redskab forsyne sig, de fra den Flensborgste Fabrik i Flensborg, og de fra den Engelsholmske Fabrik i Veile, med Tolds eller Consumtions: Betienternes Passeersedler, hvilke de i enhver Kiebsted, hvorigennem de passere, stal forevise Tolds eller Consumtions: Betienterne, og af disse labe paategne, hvor mange Redskaber, og til hvem, sams mesteds sælges; ligesom og, ifald nogle Brændeviinss Redskaber sælges til saadanne Folk paa Landet, som ere berettigede til at brænde Brændeviin, deres Paategning og Tilstaaelse derom da ogsaa bør tages paa de medfølgens de Passeersedler; hvorefter disse Passeersedler siden skal tilbageleveres til udstederne, for at indsendes til Gener raltoldkammeret til Efterretning om, hvor Redskaberne ere solgte. I øvrigt bør Told og Consumtions Betiens terne nøie paasee, at Riedelførerne ere forsynede med bes herige Passeersedler paa deres medhavende Brændevlinse Redskaber med den befalede Paategning om, hvor og til hvem de allerede solgte Redskaber ere afhændede. Robs bersmedene i Kiebstederne paalægges ligeledes, paa de Brændeviins Redskaber, som af dem fra Kiebstederne ud fores, at forsyne sig med Told eller Consumtions Betiens ternes Passeersedler, hvori tillige anføres, til hvem disse Redskaber afhandes. For at udstede eller paategne forbemeldte Passeersedler maae ingen Betaling af Webs kommende forbres eller tages. 6.) Befindes no® gen Consumtions: Betient, Strandrider eller Rets tens Betient, enten i Riebstederne eller paa Landet, i noget Tilfælde at see igiennem fingre med Vedkommen ADR 5 Fr. om Brviinsbr. &c. i Dmk 6-9 §. 2 Aug. de i utilladeligt Brændeviinsbrænden eller Krochold raa Landet, haver han sit Embede forbrudt. 7.) De Boder, samt Confiscationer af Brandeviins Redskaber og Brændeviin, som efter 1, 2, 3, 4 og 5 § forbry des, skal tilfalde Angiveren alene, som Forbrydelsen opdager; ligesom og Rettens og andre Betiente tilfalde samme Beder og Confiscationer, hvor Forbrydelserne af dem, uden foregaaende anden Angivelse, opdages og beviisliggiores. 8.) Til at inqvirere om utillate. Ilg Brændevinsbrænden og Kroehold paa Landet maae Herefter ikkun Rettens, Tolds og Consumtions:Be tiente, og Jordegodseiere paa deres Godser, paa samme Maade som hidtil, saa og boesatte Mænd i Rigbstederne, som der holde Dug og Disk, være bes rettigede; dog de sidste ikke anderledes, end i Følge med en Rettens Betient fra Landet eller en Kiebsted, og imod forud stillet Sikkerhed af Deel af Beløbet af den i 3 § fastsatte Mulct for enhver Inquifition hos nogen Mand; af hvilken deponerede Deel, naar ingen Forbry delse hos denne opdages, den halve Deel forfalder til den, hos hvilken den frugtesløse Inquisition er skeet, og den halve Deel til Sognets Fattige (*). 9.) Hvor saadan Inquisition foretages, skal Stedets Sogne og Bondes foged, paa Forlangende, gaae Vedkommende derudi til Haande, samt efter Pligt hindre og afværge Almuens Sammenleb; og ligeletes sal de commanderende Offices rer ved Indqvarteringerne i Kiebstederne, naar Vedkom. mende det fornødent eragte og forlange, uopholdeligen forsyne dem, til deres videre Bistand og Afvendelse af voldsom Modstand, med fornødent Mandskab af Uns der Officerer og Gemene; hvilke, imedens de ere i denne Forretning, af Reqvirenten, imod Regres til den eller de Skyldige, betales, nemlig: hver Under Officeer 24 Skil., og (*) Cfr. Rescr. 22 Dec. 1780 og R. Br. 17 Nov. 1792. Fr. om Brviinsbr. c i Dmk 9-10 §. og hver Gemeen 12 Skil. daglig (*). 10.) Til fets 2 Aug. telse og Sikkerhed for dem, som deslige Forbrydelser paa anden Maade kunne opdage, bliver hermed ydermere bes. falet: at naar nogen, være sig enten i Kiebstederne eller paa Landet, skriftligen anmelder for vedkommende Herredsfoged eller Birkedommer, at een eller anden, som boer under Hans Juristictions District, har uberetti get enten brændt eller solgt Brændeviin, holdt Kroe, eller i andre Maader handlet imod denne Fr., og tillige navns giver tvende eller flere lovlige Vidner, som Gierningen er befiendt, skal samme Rettens. Betient være pligtig at behandle Sagen paa Giesterets og lige Maade, som for de Sager, der angaae Consumtions Svig, ved Fr. 15 Oct. 1778. XV Cap. befalet er; ligesom og, hvad Dommer eller Skriver i slige Sager forrette, strax gives beskrevet. Og som disse Sager, med hvad deraf depens derer, maae angives, føres og frives paa ustemplet Pas piir; saa betaler Angiveren for enhver saadan Sag ikkun til Dommeren i alt 16 Stil.; samt til Skriveren, naar Demsacten ei er over trende Ark, tilsammen 32 Sfil., og, er den over 3 til 10 Arf, da for hvert Ark 10 Sfil.; men overstiger den 10 Arf, da ikkun for de første 10 Arf, a Arf 10 Stil, og ei videre. Skulde nogen Rettens Be tient enten vægre eller utilbørlig opholde nogen An giver med hvis her foreskrevet er, skal han derfor være undergiven General Fiskalens Tiltale til vilkaarlig Straf efter Sagens Omstændigheder; dog skal enhver Angiver være pligtig at anmelde slige Forseelser strap eller i det seneste inden Aar og Dags forløb, efterat de ere begaaede, faafremt han vil vente at nyde af sin Anmel delse de ved 7 § for ham fastsatte Fordele; da Angivelser om utilladeligt Brændeviinsbrænden eller Kroehold, som for længere tid siden er forøvet, ikke skal antages til Paas (*) Cfr. R. 17 Febr. 1786. Fr. om Brviinsbr. c. i Dmk 10-12 §. 2 Aug. Paatale, et heller geraade den Anklagede til Fornærmelse eller Penges Udgift i nogen Maade. 11.) Med den i 10 Sommeldte Dom melder Angiveren sig hos Stedets Amtmand, som, naar han derimod intet har at erindre, forsyner samme med sin Paategning; hvors efter, og siden disse Sager ingen videre Appel eller Dom blive undergivne, Angiveren skal være berettiget, paa herefter ommeldte Maade, at oppebære de forbrudte Mulcter. De Sager, som i Kiøbstæderne efter 4 og 5 § forekomme, anlægges, udføres og endelig afgiøres paa lige Maade, som for Sager, angaaende utillas delig Brændeviinsbrænden og Kroehold paa Landet, i benne og ro § nu foreskrevet er; dog saaledes, at de Domme, som afsiges i Kiøbstederne, paategnes af vede kommende Stiftamtmand, ligesom de for Landet af hvert Steds Amtmand; hvorefter det i alle flige Sager, saavel for Kiebstederne, som for Landet, derved Haver sit Forblivende. Men da Stiftamtmanden eller Amtman den alene paategner til Execution de Domme, ved hvilke han intet finder at erindre; saa haver han derimed, naar Rogen melder sig hos ham med saadan Dom, som han er agter at være ulovlig, eller hvor Dommeren, i Steden for Dom, ikkun har afsagt Interlocutorii Riendelse, naar Vedkommende det forlange, uepholdeligen Sagen for det danske Cancellie at andrage, til endelig Resolus tion (*). 12.) Fremdeles maae det være den Angis ver, der tager i Betænkning, som Sagsøger at være sit Navn bekiendt, men dog trøster sig til paa forordnet Raade at beviisliggiore saadanne Forbrydelser, som denne Fr. ommelder, tilladt, derom at melde sig med sine fors ordnede tvende eller flere lovfaste Vidner, der kunne vidne om Gierningen, underhaanden eller hemmelig hos vedfom
(*) Cfr. K. Br. 7 Aug. 1779, Canc. Br. 8 Dec. 1787 eg 26 Mart. 1791. Fr. om Brviinsbr. &c. i Dmk 12-13 §. kommende enten Stiftamtmand eller Amtmand; og 2 Aug, haver da denne Øvrighed, enhver saavidt ham vedkommer, ei alene uopholdelig at foranstalte, at den angivne Skyle dige vorder, ved en dertil beskikket Actor, tiltalt og derefter dømt paa den i 10 S befalede Maade, da Dom meren, naar Sagen gaaer den Sigtede imod, tillige tile finder ham at betale saavel Actor et billigt Salarium, som og de ved nysnævnte § bestemte, og andre paa Sas gen anvendte, Bekostninger; men endog, saasnart Dom men er afsagt, at lade sig den beskreven meddele, og, saafremt intet derved efter 11 § falder at erindre, strap befordre den til Execution, saa og de derefter forbrudte Boder, tilligemed Værdien af det confisqveerte og istyk ferslagne Brændeviins Redskab og det forefundne Brans deviin, hvilket sidste i saadanne Tilfælde sælges ved offents lig Auction, at opp bære, og selv til Angiveren, ligeledes underhaanden, at betale, uden at hans Person eller Navn giores bekiendt, da samme altid bør være og blive fortiet. Skulde derimod den eller de Sigtede, i Mangel af love gyldige Vidner og Beviser paa Angiverens Side, i Sas gen for Tiltale og Straf vorde frifunden, bliver saavel Actors Salarium, som anførte andre Bekostninger, for Angiverens egen Regning og Ansvar; og kan vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand sig derfor med Caution eller anden Sikkerhed forud forsyne. I øvrigt staaer det enhver Angiver frit for, selv at paatale og udføre sin Sag; og dersom ham skulde møde Vanskelighed i at erholde fornødne Stevningsmænd, haver han derom at melde sig hos vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand, som, paa hans forlangende, strax føier Anstalt, at han dermed, imod billig Betaling for deres Umage, uopholder lig vorder forsynet (*). 13.) Omendskiont saavel Grever og Friherrerne, som andre Proprietairer og (*) Cfr. Circ. 26 Sept. 1789. Selvs Fr. om Brviinsbr. c. i Dmk 13-14§. 2 Aug. Selveiere, hver for sit Gods, skal fremdeles, som hid til, alvorligen holde over Efterlevelsen af hvad mod utils ladelig Brændeviinsbrænden og Krochold er anordnet; faa blive derimod Jordegodseierne i Almindelighed aldeles fritagne for at udrede Bøder og Omkostninger for des res ufermuende Bender, med mindre de godvilligen selv ville; i hvilket fald de for Bødernes Belob beholde Res gres til den eller de Skyldige, sem, i Mangel af Betas lingen, aftiene Forbrydelsen med Arbeide for Huusbonden efter dennes Anviisning saaledes: at for hver Dags Arbeide afskrives paa den for ham betalte Mulet 16 Skil., og at den Skyldige imidlertid underholder sig selv. De Bøder, som Bønderne ikke formaae at betale, og for hvilke Huusbonden ikke vil betale dem imod Res gres i Penge eller Arbeide, skal af den Skyldige aftienes med Fæstnings Arbeide, første Gang i een maaned, og for igientagne Forbrydelser, naar de for foregaaende Forbrydelse eengang tilfern ere blevne lovligen overbeviiste, dømte eller straffede, i 2 til 6 Maaneder, efter Oms stændighederne og Dommerens Stiennende. Og skal Jordegodseierne, saasnart de derom blive vidende, være pligtige, for flige oftere befundne Forbrydelser bver Gang at tiltale deres Bønder til at lide Dom til Unde gieldelse paa Kroppen med faadant Fæstnings Arbeide, da Bedernes Betaling med Penge for Forseelser, som bes ganes af Folk i Bondestanden, ikke maae finde Sted, uden for første Gang, som foran meldt, befundne Forbrydelse, men enhver igientagen belægges med Fæstnings. Straf. (Noiere bestemt og forandret ved Pl. 31 Maj. 1790). 14.) Paa det at intet Ophold skal skee med Betalingen af de Bøder, som af Bønder forbrydes, har Angiveren at melde sig med den, i II § ommeldte, of Stiftame eller Amtmanden paategnede Dom i den nærmeste Amts stue, hvorunder den Skyldiges Boepal henhører, om de Ders Fr. om Brviinsbr. c. i Dmk 14-15 §. 2 Aug. berefter forbrudte Bøder, samt Omkostninger, hvilke Amtsforvalteren da til ham uden videre Ordre, imod at overleveres Dommen med derpaa tegnet Qvittering, uops holdelig betaler; hvorefter det, ifald det er for første Gang befundne Forbrydelse, overlades til vedkommende Jordes godseier, om han, paa den i 13 § fastsatte Maade, vil for den Skyldige udrede de idømte Boter og Omkostnin ger, eller ikke. I sidste Fald maae disse Bøder og Om kostninger, der altsaa af den Skyldige med Fæstnings-Ar beide blive at afsone, af Kongens Kasse til Angiveren uds redes; hvilket ogsaa skal finde Sted i Henseende til de Beter, som af Bender for anden eller flere paafølgende lige Forseelser forbrydes, og som efter 13 § altid med Fæstnings Arbeide skal afsones. Dog forstaaer det sig selv, at naar Jordegodseierne selv tiltale deres Bønder for Forseelser med utilladeligt Brændevinsbræns den og Kroehold, og altsaa ingen Angiver er, da skal i inter blant foranforte Tilfælde Bøder og Omkostninger af Kongens Kasse udredes. 15.) Paa det at ingen Jordegodseier eller Foged, naar han underhaanden bliver underrettet om, at nogen vil anlægge Sag for opdaget utilladeligt Brændeviinsbrænden eller Kreehold af hans Bønder, skal, blot for at forekomme hiin, soge sørst at udtage Stevning til Doms Erhvervelse over saadanne For brydere, befales, at naar det herefter maatte mode nogen Angiver, at Godsets Hunsbonde eller Foged paa lige Tid, eller Fort forud, havde anlagt Sag imod Forbryderne, da skal Huusbonden eller hans Foged være pligtig, paa Angiverens Forlangende, og efter 3 Dages Varsel, personligen at møde for Retten, hvor Sagen mod de sigtede Bønder er anlagt, samt der at aflægge sin Eed ester Loven, at han i ingen Maade var vidende om, at de sigtede Bønder forud vare angivne for Kroehold eller Brændevinsbrænden, da Sag derfor af yam, være sig entert Fr. om Brviinsbr. c. i Dmk 15-16§. 2 Aug. enten Huusbonde eller Foged, mod dem blev anlagt; men drister han sig ikke til denne Eed at giore, afvises Sas gen paa Huusbondens eller Fogdens Side, og den haver derimod for Angiveren sin uforhindrede Fremgang paa forordnet Maade. 16.) Det skal alvorligen være forbudet Bønder og alle andre, naar Jnqvisitioner om utilladelige Brændeviinsbrænden og Kroehold foretages, da derudi at giøre nogen Hinder eller Modstand, og mindre de Inqvirerende at overfalde (*). Som Kongen nu paa det alvorligste vil ansee dem, som giøre sig skyldige eller tage Deel i saadant strafværdigt Forhold; saa skal i lige Tilfælde for Fremtiden forholdes saaledes: at naar Inquirenterne med tvende Vidner, som de i fornodent eragtet Fald paa Forretningen medtage, og hvilke, uans seet de selv maatte angribes, dog som lovgyldige Vidner heri ere at ansee, bevise at nogen Byes Folk, hvor de sig til Inquisition have indfundet, har samlet sig, for at hindre deres Forretning, eller truet og overfaldet Rettens Betiente eller og nogen af Inqvirenterne eller deres Følge, skal Stedets Amtmand, ved en dertil beskikket Actor, lade denne Byes Gaard og Huusmand samt unge Karle, paa deres egen Bekostning, imod Regres til de Skyldige, naar disse opdages, lovligen forhøre, for de Skyldige at udfinde. Alle de, som da enten lovligen overbevises forbrydelser af dette Slags, eller og imod hvilke grundet Mistanke ved Forhøret udbringes, bør tiltales og dømmes til Fæstnings: eller anden Straf efter Omstændighederne. Men dersom ved Forhøret intet Be viis eller Mistanke imod nogen fan tilveiebringes, da indberetter Amtmanden Sagen til Rentekammeret, som efter Omstændighederne udsætter for de Skyldiges Opdas gelse en passende Præmie, hvorhos Angiverens Navn kan i (*) Cfr. N. 17 Febr. 1786, saa Fr. om Brviinsbr. &c. i Dmk 16:19 §. faa Fald ventes fortiet. reise sig af uberettiget Brændeviins Salg paa Lander imod denne Fr., skal den Skyldige ikke være pligtig at betale. 18.) Den forpligtelse, som, i følge Cons sumtions Fr. 15 Oct. 1778. VII Cap. og adskillige foregaaende Anordninger, saavelsom de Værtshuusa holderne paa Landet her i Riget meddeelte Bevillin ger, hidtil haver paaligget disse Vertshuusholdere til at tage de Drikkevarer af Brændeviin og D, som til lbsalg i deres Vertshuse behoves, alene fra nærmeste Rigbsted, maae for Fremtiden være aldeles ophævet; og tillades derimod alle Vertshuusholdere her i Niget, hvis Bevillinger tilholde dem at tage det Brændeviin og Øl, de falholde, fra Kiobstederne (men ei dem, som ere fors bundne at hente saadanne Varer fra Khavn og fra Brændeviinsbrænderier paa Landet, som derpaa med særdeles Benaadninger ere forsynede, i Henseende til hvilke det skal have sit Forblivende ved nærværende Forfats ning), at tage herefter, for det første saa længe Consum tionen i Kiøbstederne for Kgl. Regning oppebæres og ada ministreres, saadanne deres til Udsalg fornødne Drikkes varer fra hvilke Kiøbsteder, enhver blant dem selv finder for got, uden Hensigt til længere eller fortere Fraliggen. hed, alene med Vilkaar: at de, i Følge Anordningerne, Skal paa bemeldte Varer forsyne sig med Passeersedler, som de, naar og saa ofie forlanges, al forevise som Hiemmel og Beviis for, at Varerne virkelig ere hentede fra en Riobsted, ligemeget hvilken, og dem selv til Bes frielse for al Ansvar og Tiltale i saa Maade. 19.) 17.) fordringer, som 2 Aug. I øvrigt forbliver det ved Frr. 30 Apr. 1734, 5 Jun. 1743, I Febr. og 23 27ov. 1757, for saavidt herved ikke anderledes er anordnet; dog undtages Fr. 1 Febr. 1757 dens 3 §. for saavidt samme uden Undtagelse for byder Kiobsted. Indvaanere at stiænke Brændeviin for IX. Deel. 97 Bøne Fr. om Brviinsbr. c. i Dmk 19 §. 2 Aug. Bønder, og disse at drikke det paa Stederne; hvilket, ligesom det hidtil efter Fr. 26 Apr. 1776 har været det, fremdeles bør være ophævet; men da det derhos skal væres forbudet at friænke eller drikke videre, end til 27ødtørfts eller Vederqvægelse, saa befales til god Ordens Over holdelse i den Henseende: at i enhver Kiøbsted, efters sammes Størrelse og Næring, af vedkommende Stift amtmænd nærmere maae foreslaaes een eller fleres Vertshunsholdere, som alene skal have Tilladelse at udskiænke Brændeviin for Bønder til at drikke paa Stea derne; men befindes det at skee til Sylderie og Drukkens skab, undaielde de Skyldige den ved samme Fr. dicteredes Straf, hvorover vedkommende Øvrighed alvorligen børs holde (*). Forresten vil Kongen med besynderligt Velsa behag ansee, at Øvrigheden og Jordegodseierne paa Landet lade dem være ongelegent, at see al overflødiga Brug af Brændeviin saa meget mucliat indskrænkets og afskaffet ved Bendernes Bryllupper, Baiseler og ans dre Vertskaber og Gilder, hvor indenlandsk Brændeviina maae bruges alene til Tarvelighed og naar det tilfor handles fra Kiøbstederne. 2 Aug. Pl. hvorved Selveier Bønder og andre is Danmark forbydes, fra deres Gaarder eller under cet matriculerede Jorder at afhænde enkelte Stykker, forinden samme ere ansatte til Hartkorn, med mere. R. Kammer, p. 109. Gr. Endskiont Fr. 13 Maj. 1769 dens 6 § tilla der en Selveier Bonde, som finder sin Gaard af den Størrelse og Beskaffenhed, at flere Familier sig derpaa kunne ernære, ved Rettens Middel og uvillige Mænd at dele samme i tvende eller flere Parter, alene under bet (*) Cfr. Canc. Br. 28 Oct. 1786, 5 Jan. 1788 09 26 Febr. 1791. Pl. om Jordstykkers Afh. 1 S. I det udtrykkelige Vilkaar, at enhver saadan Part, efier dens Størrelse og Godhed, skal ansættes for en forholdsmæssig Deel af den hele Gaards Hartkorn, paa der at Skatter og andre Byrder derefter af samme kuns ne udredes; saa er det dog befundet, at Selveierbons der her i Riget undertiden fra deres Gaarde afhænde enkelte Stykker Jord, uden at de Jorder, som afhæn des, paalægges nogen Deel af Gaardens Hart, Forn; ligesom ogsaa saadan Afhændelse af Jorder uden Hartkorn findes at være foretagen af andre Jordes godseiere. Og da ved saadan Misbrug ei alene op hæves og hindres den Lighed, som altid bør have Sted i Skatter og Paalæg, i det at de Jorder, som fra en Gaard afhændes uden Hartkorn, derved tilvens des Skattefrihed, medens Gaardens øvrige Jorder de stomere betynges; men Kongen endog tillige taber den fornødne Sikkerhed for de Ham tilkommende Skatter og Contributioner, naar nemlig de ved en Gaard efter saadan Ashændelse tilbageblevne Jorder et kunne bære Byrden af dens hele Hartkorn; hvortil kommer, at saadan Omgang er stridende imod Fr. 6 Jun. 1769, for saavidt derved en eller anden Gaard efterhaanden kunde odelæages; Saa (fkient det med de Afhændelser af dette Slags, som hidtil ere fores tagne, maae have sit Forblivende) bliver, til berørt Uordens Hammelse for Fremtiden, følgende hermed bees falet: 1.) Enhver Selveierbonde, sem herefter attraaer at sælge fra sin Gaard nogen Deel af sammes Jorder eller Tilliggende, bør forud anmelde saadant for Rentekame meret, paa det samme kan paasee, at ingen Gaard ved flia Afhændelse, tvertimed Sr. 6 Jun. 1769, svæffes saaledes, at den ci fan ernære en Gaardmands Familie. Og naar saadant i ethvert Tilfælde for Rentekammeret er N2 oplyst, 2 Aug. Pl. om Jordstykkers Ash. 1-3 §. 2 Aug. oplyst, meddeler det forløbig Tilladelse til Afhændelsen hvorefter Selveierbonden bliver pligtig, forinden noget Salg endda fuldbyrdes, at lade samtlige sin Gaards Jor der opmaale og under Bestyrelse af en Land-Inspecteur, paa samme Maade, som ved Fr. 23 Apr. 1781 i Hen seende til Jorder, der udskiftes af Fælledskab, er befalet, ordentlig og lovlig tapere ved uvillige Mænd, som dertil af Retten udmeldes og siden inden Retten edeligen af hiemle deres Forretning. Den Deel af Gaardens Jor der, som afhændes, ansættes derpaa af Land Inspecteu ren til Hartkorn efter det Forhold, hvori samme staaers til Gaardens samtlige Jorder eg Hartkorn; hvilken An sættelse, tilligemed Tarations Forretningen, derefter medo Amtmandens Paategning indsendes til Rentekammeret til Approbation. Og skal siden den Jord, sem agtes afhænder, hæfte for og udrede Skatter og andre Paalege efter sit Hartkorn, imod at sammes Belob afgaaer t Gaardens fulde Harikorn. 2.) Naar andre, somm ei til Selveierbondestanden ere at henregne, attranes fra deres Jorder, som under eet i Hartkorn ere ansatte, at afhænde nogen enkelt Deel, da skal de paa den i 1 § befalede Maade lade bemeldte Jorder opmaale og taxere, paa det at det Stykke Jord, sem særskilt afhændes, liges som i Henseende til Jord, som af Selveierbønder sælges, befalet er, med Rentekammerets Forevidende og Approba tion kan vorde ansat til Hartkorn til Skatters Evarelse. 3.) Ligesom intet Skigde paa nogen saadan Jord, hradd enten den ashændes af Selveierbønder eller andre, maaes udstædes, saalænge den i foregaaende Poster befalede Om gang ei neiagtigen er iagttaget; saa skal og i ethvert Stiste af dette Slags, som derefter udstædes, udtryk Feligen nævnes det Hartkorn, for hvilket den Jord, som sælges, efter Taxationen er bleven ansat. Jethvert enkelt Tilfælde skal det udstædte fiode, forinden det til Ting Pl. om Jordstykkers Afh. 3-4 S. Tinglæsning fremlægges, forevises vedkommende Amt: 2 Aug. mand, som, naar han intet imod samme eller den ders ved brugte Omgang finder at erindre, forsyner det med sin Paategning desangaaende, til Efterretning for ved kommende Rettens Betient, som derefter antager Skisdet til Læsning. Derimod skal de Skisder, som alligevel maatte udgives uden den befalede Rigtighed, og ei af Amtmanden ere paategnede, i alle Tilfælde ansees som ugiorte og ugyldige, og ei af vedkommende Retter til Tinglysning antages (*). 4.) I Henseende til Mas geftifter, som af Selveierbander eller andre iværksættes uden at vedkomme Fælledskabs Ophævelse, befales, at de Jorder, som magelægges imod hinanden, skal i ethvert Tilfælde under en Land: Inspecteurs Bestyrelse hver for sig opmaales, taxeres og sættes i Hartkorn; og derpaa indberettes den derved secte Forandring til Ren tekammeret og vedkommende Amtstue til fornøden Efters retning. Fr. ang. en Credit: Kasses Oprettelse for 16 Aug. Kongerigerne Danmark og Norge samt Hertugdommes ne Slesvig og Golfteen. Finants-Colleg. p. 113. Gr. Ligesom Kongen ved Pl. 8 Jul. 1785 har tils fiendegivet Undersaatterne Sin Hensigt og Villie, at op rette en Credit: Kasse og at forlene den med en passende Sond, for deraf imod tilstrækkelig Sikkerhed at lade giore Forskudde til saadanne Judretninger, der sigte til de producerende Eiendommes Forbedring og Productionens Forøgelse og især til de Norske Undersaatters samt fornem melig til Bergværks. Eieres Understøttelse, som de der i Almindelighed finde meest Vanskelighed at tilveiebringe de til Producternes Frembringelse fornødne Midler; Saa har Han fremdeles taget denne for Undersaatternes Beste N3 (*) Cfr. C. Br. 22 Jan. 1791. Ham Fr. om Credit: Kassen 1:2 §. 16 Aug. Ham saa meget magtpaaliggende Sag i noieste Overveielse for at bestemme saavel de Gienstande, til hvilke, son og de Regler, hvorefter Han vil af denne Kasse tilstede Understøttelser; bvorved Han fornemmelig har henvende Sin Opmærksomhed til de Indretninger og Foranstalt ninger, som deels love den fuldkomneste, almindeligste eg bestandigste forbedring af Grundeiendommene til Productionens uforanderlige og tiltagende Forøgelse i det de enten bygges paa eller forbindes med Beboernes fordeelagtigere og en almindelig bedre Cultur til Følge bavende borgerlige Forfatning, deels i Almindelighet have til Hensigt allerede dyrkede Jorders mere frugt bringende og udyrkedes foretagende Bearbeidelse, deels ogsaa med Sikkerhed forskaffe andre frembringende Eien domme de Fornødenheder, som de til Producternes Fremdrift uundværlig behøve; og efterat Han har appro beret den af Finants Collegio forelagte Plan for Credit Kassens Oprettelse og Forvaltning, samt anviist de Fonds hvormed Han vil fortene denne Kasse, bliver følgende Overeensstemmelse med den approberede Plan anordne og befalet: 1.) Da den til Credit Kassen udsatte Fond alene skal bestemmes til deraf paa den anordnede Maade at giør de til Hensigtens Opnaaelse udfordrende Forskudde, og den følgelig ganske skal være afsondret fra Kongens ov tige Finantser: Saa er og til sammes Bestyrelse udnævn en særdeles Direction, som bestaaer af negle Deputered i Finants Collegio og visse andre Landvæsens og Berge værkskyndige Embeds Mænd, til hvis Afgiørelse, iOver eensstemmelse med den dem givne Instruction, alle til Credit Kassen og sammes Forskudde henhørende Sager ere henlagte. 2.) Til Understøttelse af denne Kasse ftal for det første og fornemmelig følgende Gienstande have Adgang: Imo) 3 Danmark og Hertugdømmene: a) De Fr. om Credit Kassen 2 §. De Foranstaltninger, som figte umiddelbar til at 16 Aug. forbedre Tilstanden af Fæstere og Beboere af dem ikke tilhørende Eiendomme, og hvorved disses bedre Dyrkelse foranlediges; saasom Indretninger, hvorved flige Beboere og Fæstere sættes udi eller nærmes virkelige Eieres Vilkaar og forfatning; det være sig ved virkelig Elencoms Meddelelse, Arvefaster eller Forpagtnings Contracter paa længere end Livetid, f. Er. paa 90 eller 100 Aar; Foranstaltninger, hvorved Fæsteres Afgifter og Paaliggenheder nøie bestemmes paa den til Jordens almindelig bedre Cultur fordeelagtigste Maade, og mues liaft reduceres til Penge eller til et efter faste Regler til Pengesværd anslaget Natural Product. Dog bør deslige Foranstaltninger, naar Forskudde til deres Iværksæt telse skal finde Sted, udkræve betydelige Bekostnin ger i Forhold med Eiendommens Værd og Størrelse, hvorimod derhen maae regnes alt, hvad der kan og bør ansees som umiddelbare Følger af slige Indretninger, saas som, naar derved paa Hovedgaarden en ganske anden Dyrknings og Huusholdnings: Maade uundgaaelig for aarsages. b) Foranstaltninger til flere jorddyrkende Familiers Nedsættelse paa betydelig store Grundstræknins ger. c) Forstrækninger til Fæstere og Beboere af Gaarde, de ikke selv eie, som ved at indgaae contracts mæssige, sikkre og paa lang Tid lydende Forpagtninger, ved Arvefæster, eller ved erhvervet Eiendom, have sat eller ville sætte sig i Stand til at kunne give tilstrækkelig og umiddelbar Sikkerhed. d) Solidariske Forenin ger imellem flere Selveiere, som ere i Stand til at kunne give umiddelbar Sikkerhed, hvad enten disse Fores ninger skee byeviis og efter Communer eller paa anden Maade, for enten indbyrdes at foranstalte fordeelagtige Udskiftninger eller at indføre mere producerende Dyrk ningsmaader eller og at iverksætte betydelige Opryd. № 4 nina Fr. om Credit Kassen 2 §. 16 Aug. ninger. e) Afdæmninger af store Beiler eller Stræk ninger Land, som enten ved visse Vinde eller ikkun et Par Gange om Aaret overskylles af Stranden og ellers anvendes til Creaturers Græsning; saafremt derved ikke foraarsages et formeligt Digarbeide, og det kan skee uden betydelig Bekostning i Forhold til det for Strandens Overskyllelser betryggede Lands Værdie og Størrelse. f) Foranstaltninger, som directe have til Hensigt Forbes dringen af en for sig et heelt udgiørende Strækning Jord, enten ved at indføre en ganske forandret og mere indbringende Dyrknings Maade, eller ved at tage et hidindtil udyrket eller oversvømmet Stykke Land under Bes arbeidelse formedelst Oprydning eller Bandets Afledning; dog deels under den almindelige Bestemmelse, at flige Forbedringer ikke maae betragtes, som en ved sig selv og efters haanden tiltagende Bearbeidning cg Dyrkning af en Eiendom, men som Foretagender, der ere uden for Grændsers ne af den sædvanlige Dyrknings. Maade og af en betydes lig Vigtighed og Kostbarhed i Forhold til Grundstyk fets Værdie og Indkomster; deels med den særdeles Ind skrænkelse for Danmark og Hertugdommene, at de her foran navngivne Gienstande alle Tider skal have fortrinlig Adgang til Credit Kassens Forskudde frem for disse Forans staltninger. Ildo.) Jorge: a) Alle foranførte Forbedringer, for saavidt de kan anvendes i Norge efter dets Beskaffenhed og Forfatning; men fornemmelig de forhen under Litr. f ommeldte Foranstaltninger, som directe have til Hensigt Forbedringen af en for sig selv bes staaende og et Heelt udgiørende Strækning Jord, dog under de der tillige anførte almindelige Bestemmelser. b) Naar Eiere af Bergværker, formedelst Mangel paa fov eller tilstrækkelige Midler til at bringe Eierne af de til Circumferencen underlagte Skove til at levere Rul eller Beed, enten indskrænkes i Værkets Drift eller hindres fra at Fr. om Credit Kassen 2 §. at forøge Producten i den Grad, som Værkets Indret: 16 Aug. ning og øvrige Requisiter tillade, og Eierne, for at af Hielpe saadan Hovedmangel, vil tilkiobe sig de nærmes ste Sauge med deres bevilgede Qvanta, for at nedlægge samme til nyttig Skaansel af District Skovene for Hugst og Overhugst, og for derved at sætte Bønderne i Stand til bedre at kunne forrette Kulbrændingen, Kullenes Frems drift og Værkets øvrige Kiorseler. c) Naar Eieren af et Bergværk tilkiøber Værket Skov, for at lægge den bestandig derunder, og derved at giøre sammes bestandige Vedligeholdelse saa meget vissere. d) Naar en Jern eller andet uædelt Metal holdende Gang opdages, som er mægtig og lover Bestandighed, samt i Nærheden befine des tilstrækkelig Skov og beleiligt Vandfald, saa at et Værks Oprettelse der kan have alle behovende Reqvisiter, men til at giore Anlægget, eller til at befordre Driften, udfordres anseelige og ikke saa haftig igien indkommende Fors Skudde. e) Naar ved Bergværker anlægges Sluser, Damme og Veie, for at undgaae Foffer, og for at lette Transporten saavel af Producter til Udskibninge-Stedet, som af Skov Effecter til Værket; saafremt ikke saadanne Anlag skulde være af saa stor Omkreds og Bekostning, at de alene vilde borttage en meget betydelig Deel af den til Credit Kassen bestemte Fond. f) Stollers Anlæg, enten for at undersøge et beviislig bygværdigt Erkfeldt, eller for at løse Gruber for Vand, eller og for at befors dre Veirverlingen. g) Indretninger, hvorved et raat uædelt Metal ved videre Bearbeidning forvandles til et finere Material, tienligt til en anden Forarbeidelse, faasom: Staalbrænderier, Messingværker, o. d. 1. b) Anlæg af Canaler, Bortryddelser af Hindringer for Flaadningen paa Elvene, og betydelige Opdæmninger, hvorved Trælastens Transport lettes og Skovenes bedre. Benyttelse befordres. i) Foreninger, som under Øvrig. N 5 hedens Fr. om Credit Kassen 2-4 §. 16 Aug. hedens Tilsyn sluttes imellem en Boigds eller et præ stegields Almue, for at udskifte de Skove, som dem i Sameie tilhøre, saaledes, at hver Mand faaer tildeelt for sig fin Skovpart, afmærket med Roser eller fiel tegn, naar disse 11dskiftninger ere af den Beskaffenhed, at dertil behøves Situations Carter ved Landmaalere; da Kongen i de Tilfælde, som ikke udfordre saadanne Carter og følgelig medføre mindre Bekostninger, ved enhver enkelt Leilighed, efter vedkommende Departements derem giorte Forestilling, ved andre Benaadninger og Understøttelser vil opmuntre dette Slags Falledskabs Ophævelse. k) Foranstaltninger til at afmærke Grændserne imellem Boigd og Boigd, hvor de ikke allerede nøjagtigen ere bestemte. 3) Alle foranførte Indretninger og Fors anstaltninger forundes Understøttelse af Credit Kassen; og i Tilfælde, at flere Concurrenter on Laan, som kan give lige god Sikkerhed, og hvis forehavende Forbedrin ger ere lige vigtige for Staten, ikke paa een Tid kunde ester Kassens Beskaffenhed erholde samme, saa skal For trinet gives dem, som befindes at være mindst i Stand til ved egne kræfter at anskaffe de fornødne Fonds, men frem for alle til solidariske Associationer. 4.) Skiont Laan af Credits Kassen alene skal tilstades, for at anven des til ovenanferte Foranstaltninger og Indretninger, og ikke til at afbielpe en Grundeiers af nogen anden Aarsag opkommende Pengetrang; saa vil Kongen dog i de Tilsæls de, at en Eier (enten for at tilveiebringe den for Laanet til Forbedringer udfordrende, ellers manglende, Sikkerhed ved en med 1ste Prioritets Panterettighed paa Eiendoms men heftende Gields Indløsning, eller for ved Eiendoms mens Udvidelse deebedre og fuldkomnere at foranstalte den forehavende Ferbedring) behøvede, foruden den dertil egentlig udfordrende Capital, Laan, til en anden Gields Indfrielse eller til en uye Eiendoms Tilkiøb, og den fores Fr. om Credit: Kassen 4-6 §. forehavende Forbedring er meget vigtig og staaer i et be: 16 Aug. tydeligt Forhold til den hele laanende Capital, tillade, at det ham maae tilstædes; dog saaledes, at den Deel af Capitalen, som anvendes til en Prioritets Indfrielse eller fil en Eiendoms Tilfieb, ikke skal tage Deel i de fors dele, som forundes Laan til virkelige Forbedringer, men betragtes aldeles som andre paa faste Eiendomme giorte Laan, og bliver de samme almindelige Anordninger un terkastet, som disse. 5.) De, som i noget af de Tilfælde, som i Følge denne Frs 2 S er givet Adgang til Understøttelse af Credit: Kassen, behøve Laan deraf, have derom at henvende sig til Directionen, og skal de vedlægge deres Ansøgning en omstændelig forklaring af de fores havende Forbedringer og de dertil sigtende Indretninger, tilligemed Overslage og Beregninger over de udfor drende Bekostninger, og fuldstændige Situations Cars ter, om de til en fuldkommen Oplysning maatte udkræs ves. Tillige bør de angive de Sikkerheder, de agte at nedlægge baade for Laanet og for at det til det angivne Brug skal anvendes, samt det Tilsyn, de vil underkaste sig i Henseende til deres Forbindtligheders rigtige Opfyldelse. Endelig bor de og angive, hvilke indringer og Vans skeligheder de med Rimelighed kan formode at ville møde under Arbeidet, til de angivne Bekostningers Forøgelse, ligesom de og derefter skal være pligtige, end videre at give Directionen alle de Oplysninger, som den af dem fors langer. 6.) Naar Directionen da efter Sagens Beskaffenhed derover har indhentet Amtmandens eller Stedets anden Øvrigheds eller og dens Erklæring, som den ellers maatte finde for got dertil at committere, og efter Undersøgelsen befunden den til Forbedringen angivne Plan svarende til Hensigten, samt den tilbudne Sikkerhed fuldkommen tilstrækkelig, saa kan de vente sammes Reso lution, om det ansøgte Laan dem kan tilstades, samt un der Fr. om Credit Kassen 6-9 S. 16 Aug. der hvilke Vilkaar; hvorefter Pengene kan modtages imod deres udstædte og lovlig tinglyste Forskrivninger, paa een Gang, naar den forehavende Forbedring i eet Aar kan tilendebringes, og Tid efter anden, naar dertil flere Aar udfordres. 7.) Eet Aar efter at Laanet har væ ret modtaget, og ikke senere end Ser uger efter sams mes Udlob, skal Debitor tilveiebringe for Directionen til strækkeligt af Stedets Amtmand eller anden Øvrighed oms stændelig attesteret Beviis, at Laanet rigtig er anvendt til det Brug, det blev givet til, med en noie Forklaring, hvorledes den angivne Forbedring er iværksat og opnaaet. Forsømmes det, uden dertil efter tilstrækkelige og beviis. lige Aarsagers Fremlæggelse at have udvirket Directionens Samtykke, eller det befindes, at Forskuddet er anvendt til andet Brug, end det, samme var bestemt til, sal hele Capitalen strax være forfalden til Betaling, og den Forsømmelige pligtig at betale dobbelt lovlig Rente, samt den i urigtig Anvendelse skyldig Befundne desuden betale i Mulct 10 Procent af den urigtig anvendte Capital. 8.) Gives Forskuddet terminviis, saa bør Beviset om den modtagne Termins rigtige i Overeensstemmelse med den indgivne og bifaldte Plan skeete Anvendelse føres, ferend den nye Termin af Forskuddet kan modtages. 9.) Da det er Kongens Hensigt, at Virkningen af Credit Kassens Understøttelser maae blive saa almindelig og saa haftig, som mueligt, hvortil solidariske Foreninger imellem flere Personer til en vis Capitals Optagelse ril nyttige Forbedringer af det i 2S anførte Slags vil bidrage meget, saa bliver, for at give flige Selskaber den mues ligste Fasthed og Paalidelighed, følgende anordnet: a) Naar flere Personer vil forbinde sig solidarisk til saadan Hensigt, skal de strax af deres Middel valge tvende eller flere Repræsentanter, sem befuldmægtiges: Imo) at transigere alt, hvad betreffer de af Selskabets Lem mer Fr. om Credit Kassen 9 S. mer af Credit Kassen optagende Laan, med sammes Dis 16 Aug. rection, i Overeensstemmelse med de derom givne Anoreninger; for hvilke Transactioner Selskabet derefter bor indestane, ligesom det selv havde indgaaet dem; 2do) at fordre og modtage af Debitorerne blandt Selskabets Lemmer Renterne og Afdrags: Terminerne af de era holdte Forskudde, og samme til rette tid til Kassen at indlevere; 3tio) at undersøge de af Selskabets Lem mer indgivende forbedrings: Planer, Overflage og Laanets Vilkaar, og derover at afgive deres Betænks ning til Credit Kassens Direction, med Tilføiende, at de paa Selskabets Vegne indestaae for Vilkaarenes Opfyl delse. b) Dernæst bestemme de imellem sig, hvilke af de, as ethvert Lem i Selskabet til Sikkerhed for sin Anz deel af Laanet, anbudne Underpanter de vil antage for tilstrækkelige, hvilke de siden ved den imellem sig indgaaede formelige Forening, som lovligen al tinglyses, pantsætte solidarisk for den hele Capital, som de agte at forskrive sig for til Credit Kassen. c) At saadan Fors ening er skeet, hvem de have valgt til Repræsentanter, at de efter denne Frs Bydende ere befuldmægtigede, hvil fen Capital de agte at forskrive sig for, og hvilke Sikkers heder derfor ere nedlagte; derom gives Credit: Kassens Direction Underretning, som over alle disse Gienstande indhenter Amtmandens, eller anden vedkommende Øvrig heds, eller ogsaa dens Betænkning, som Directionen ellers maatte finde for got, dertil at committere; hvorefs ter Selskabet af Directionen tilkendegives, hvad enten deres Association fan antages, eller ikke. d) Er den antaget, og den solidariske Forening imellem Selskabets Lemmer formelig udstedt og tinglyst, saa giver Selskabet til Credit Kassen en solidarisk forskrivelse over den imel lem samme og Kassens Direction overeenskommende Capis tal, hvorved det forbinder sig til at hefte, Een for Alle og Fr. om Credit: Kassen 9-11 §. 16 Aug, og Alle for Een, for de af Selskabets Lemmer indtil Belobet af den i Obligationen nævnte Capital modtagne Forskudde, for Renternes og de for hvert separate Laan bestemte Afdrags Terminers Betaling, for Forskuddets rigtige Anvendelse til det angivne Brug, samt i Almins delighed for alle, disse Laan ved denne Fr. eller ved deres Forskrivelser paalagte, Vilkaars neiagtige Opfyldelse, hvorimod Selskabet forbeholdes samme Rettigheder imod hver af dets Lemmer, som Credits Kassen i Kraft af den udstædre Forskrivelse har til Selskabet og hver af dets Ins teressentere. e) De Laan, som efter Ansøgning fra et af Selskabets Lemmer af Credit: Kassen bevilges, udbe tales til Repræsentanterne imod deres derfor givne Qvittering; hvilke saavelsom Stedets Durighed bor, naar Forskuddene gives terminviis, saaledes som forhen i 7§er befalet, atteftere og forklare, at de forrige Termis ner ere anvendte i Overeensstemmelse med den angivne og bifaldte Plan, forinden en nye Forskuds. Termin kan mod. tages, hvilket Beviis ogsaa for Anvendelsen af de paa een Gang mottagne Forskut de tilveiebringes efter 7 § Fors skrift. 10.) For desmere at befordre Kongens med disse Understøttelser havende Hensigt, skal Credit Kassen af de egentlig til Forbedrings-Indretninger laante Capitas ler ikke tage mere, end to procent aarlig Rente, samt alle i Anledning af slige Laan til Credit Kassen udfærdis gende Documenter og udstædende Forskrivninger, saavels som de imellem de sig consoliderende Associationer sluttede Foreninger, være fritagne for der ellers anbefalede ftemplede Papiirs Brug; dog bor Tinglysningen, hvor den udfordres, af Debitor bekostes. 11.) Derimod stal Debitor, foruden Capitalens Renter, aarlig af drage noget paa Capitalen, hvilket Aforag skal bes regnes til visse Procenter af den oprindelige Capital, saaledes at Debitor hvert Aar fvater den selvsamme Sume Fr. om Credit: Kassen 11-13 §. ; Summe, og at det, som ved den aarlige Afbetaling be. 16 Aug. spares i Renterne, alle Tider tillægges den Summe, som paa Capitalen afdrages. Hvor mange Procenter of den oprindelige Capital al beregnes til Afdrag, same naar med Afbetalingen skal giøres Begyndelse, besiems mes af Credit Kassens Direction i hvert enkelt Tilfælde efter Omstændighedernes forskiellige Beskaffenhed. Imid. lertid forbeholdes Debitor Frihed, paa een Gang at tile bagebetale den laante Capital, naar han saaledes finder for got. 12.) De een Gang bestemte Afdragss Terminer skal noie afholdes, og fulde nogen Debitor udeblive i eet Aar med Renternes og Afdrags-Terminer. nes Betaling, skal den hele endnu tilbagestaaende Capis tal være forfalden, og Directionen lade ham lovligen forfølge for Capitalen og de resterende Menter, samt, naar Dom er falden (fra hvilken Tid af skal beregnes 4 Pros cent Nente af den endnu skyldige Capital), Pantet sættes til offentlig Auction, og, dersom Panterettigheden er given i den til Forbedringen bestemte Eiendom, det overs lades til Kiøberens Valg, enten reent at udbetale af Kiebe Summen den forrige Eiers fyldige Gield, eller at indtræde i Formandens Forbindtligheder. 13.) Dog skal det være Directionen tilladt, i de Tilfælde, da under Arbeidet skulde møde saadanne Vanskeligheder og hindringer, som forøge Bekostningerne saaledes, at Debitor umuelig kunde afholde de betingede Afdragss Terminer, og disse hindringer og Vanskeligheder enten efter 5 § forud ere angivne eller ikke have paa nogen Maade kunder forudsees, ester Omstændighedernes Bes findende at tilstæde Dilation med Afdrags: Terminerne. Hvorimod, naar slige Hindringer havde med Sandsynlighed kundet forudsees, og ikke i Begyndelsen af Debis tor have været angivne, de ikke skal komme i Betragtning, til derefter at tilstaae Vedkommende nogen Dilation. 14.) Fr. om Credit Kassen 14-15 §. 16 Aug. 14.) Ligesom af de Laan, som under de i 4 § fores skrevne Vilkaar maae giøres af Credit Kassen, til en paa en forbedrende Eiendom heftende Prioritets Indfrielse eller til en nye Eiendoms Tilkiob, skal svares sædvan lig levlig Rente; saa bør ogsaa de derfor udskædende Fore skrivninger være paa behørig stemplet Papiir, og Capis talen staae paa Opsigelse i de sædvanlige Terminer, sans fremt ikke i et eller andet Tilfælde med Directionens Sams tykke en anden Tid dertil udtrykkelig er bestemt. 15.) I Betragtning af, at af de til egentlige Forbedrings- Indretninger foreskudte og med modererede Renter be naadede Capitaler ikkun skal svares 2 Procent aarlig Rente, skal deraf hverken af Debitor kortes den paabudne Procent Skat, eller samme af slige Capitaler af Cres dit Kassen til Kongens Kasse erlægges. 16 Aug. 16 Aug. Samme paa Tydsk. p. 126. Raadstue Pl. til nye Advarsel imod Indsmugling af Liqueurer eller Brændevine og andet Contrebande i Engelland (*). P. 315. Uagtet de Handlende forhen, og senest ved Pl. 29 Oct. 1783, cre advarede om den fare, der er fors bunden med at udsætte sig for de engelske Loves Streng hed, i Henseende til Contrebande og i Særdeleshed Indsmugling af destillerede Liqueurer eller Brænde. vine, er dog nyeligen et Exempel indtruffet, som giver at formode, at faadant ikke maae være de Handlende og Soefarende her vedbørlig bekiendt; Thi bliver, i Følge Commerce Collegii Brev til Khavns Magistrat af ste dennes, end ydermere til fornøden Efterretning for de Handlende og Seefarende, samt andre Vedkom, mende, herved bekiendtgiort følgende Extract af den 36 Clause af den Engelske saa kaldte the Revenue Acts 12 Cap: (*) Cfr. Oec. Coll. Br. 22 Jul. 1786. Pl. om Contrab. Indsmugl. i Storbritt. 12 Cap: "Om Brændeviin, Rum eller anden Spis 16 Aug. ritus, af hvad Navn nævnes kan, undtagen Spiritus Victrioli, eller anden Spiritus, brugelig i Linned. Ma nufacturerne, og Cordial Waters, efter den 1 Aug. 1780, i fade, Flasker, Krukker eller andre Rar uns der 50 Gallons, befindes i noget Skib eller Baad i nogen af dette Riges Havne, eller ankret inden 3 en gelske Mile fra Rigets Kyst, eller det opdages, at have været, saa, omendskiont det skal befindes, at Lasten ikke har været brækket, eller noget af slige Varer er udbragt eller det er forsøgt paa, at faae dem udbragt af dess lige Skibe eller Bande, alene undtagen i uundgaaelig Nødvendigheds eller Nods Tilfælde, hvilken Nedven dighed og Nød skal af Skipperen eller den, som fører Skibet, klarligen bevises for Tolderen eller den fornem ste Oppeborsels Vetient i den nærmeste Havn ved det Sted, hvor et saadant Skib lander; da skal ethvert saadant Skib, Fartsi eller Baad, med alle deres Ka noner, Taflage, Provision, Ammunition og Tilbehør, tages og confisqveres, tilligemed alle de forbemeldte Varer, som findes i et saadant Skib, Fartsi eller Baad; dog tillades, at det maae ansees som lovligt, at have saadan Qvantitet Brandeviin, Rum eller ans den Spiritus til Skibsfolkenes Brug, som ere paa og høre til et saadant fib, at det ikke overgaaer to Gallons af Spiritus for enhver af Skibets Mandskab." Pl. ang. den Islandske Handels Frie: 18 Aug. givelse (af landsfaderlig Omsorg for Island, samt til samtlige Kgl. Undersaatters Beste). R. Kammer, P. 138. Noiere bestemt ved Anordning om Kiøbstederne 17 Nov. 1786; Pl. om Svepasse 7 Mart., Pl. om Fiskefangst: Skibe 6 Jun., og Handels Fr. 13 Jun. 1787. IX Deel. 1.) Den Pl. om den Isl. Handels Frig. 1-3 §. 18 Aug. 1.) Den nærværende handels Indretning skal served være aldeles ophævet fra i Jan. 1788 saaledes: at den af Kong Fr. V udgione Octroi for den islandske Handel (15 Aug. 1763) samt Fr. om den islandske Taxt og handel 30 Maj. 1776 og Reglementet om samme Handel Jul. 1781, for saavidt de angaae Iss land, fra bemeldte Dag af skal være alteles ophævede og farte ud af Kraft. Ligeledes bliver herved ophævet og afskaffet alle Kongens eller gans forfædres Love og Anordninger for Island, saavidt de have Hensigt til octroieret Handel i og for sig selv. " 2.) Da alle de Kgl. Underfaatter, som betimelig melde sig derom, allerede i næste ar 1787 maae befeile en eller anden Havn i Island; saa vil Kongen og allerede sætte forbes meldte Fr. 30 Maj. 1776, saavidt samme indeholder Taxt paa de Islandske Cargaison og Retourvarer, ud af al Braft fra i maj. 1787 af, saaledes at ingen fastsat Priis for Indførsels eller Udførsels. Varer i Jos fand skal mere finde Sted fra den Dag af. Ligesom da Indbyggerne selv maae forenes om Priserne med de muelig allerede i næste Nar til Landet kommende Handlende fra de Kgl. Riger og Lande, saa skal de og paa de Steder, hvor Handelen endnu i samme ar føres for Kel. Regning, ikke mere betale deres Fernødenheder efter Taxten, men efter de af den Kgl. Handels, Administration beregnende billige Priser, ligesom de eg ved deres Produkters Salg ikke mere skal være bundne til Textens Priser, men face samme ligeledes betalte efter nærmere beregnende handels mæssige Priser. 3.) Ligesom Kongen, fra 1788 Aars Begyndelse af, aldeles ikke vil lade føre nogen Handel paa Island for Sin Regning, saa skal og Denne Handel fra den Tid af være aldeles friegiven, saavel for Jelænderne selv, som for alle øvrige Rgl Underseatter i Europa, uden alene i de Provindser, hvor Pl. om den Jsl. Handels Frig. 3-6 §. hvor octroieret Handel endnu finder Sted. Det skal 18 Aug. altsaa være tillade disse Undersaatter, at seile til Island, fra hvilket inden eller udenlandsk Sted de vil, og lige ledes fra Island, til hvilket inden eller udenlandsk Sred de finde for got, alene at de holde dem de Regler efters rettelige, der i Almindelighed ere foreskrevne for den til et faadant Sted førende Handel og Skibsfart. 4.) Derimod maae ingen af de Kgl. Undersaatter i Island handle med nogen fremmed, som, være sig af hvad Aarsag det vilde, muelig kunde besøge bemeldte Land; til hvilken Ende den mod saadan uberettiget Handel udgivne Anordning 1 Apr. 1776 fremdeles sal staae ved Magt, indtil noget nærmere derom kan blive bestemt i Overeens. stemmelse med de under en Friehandel fornødne Forandrins ger. Det skal og fremdeles være alle Fremmede forbus det at handle paa de Islandske Ryster og Strømme, og at befeile dem videre, end hidindtil har været fastsat, ligesom og at virke deres Fist paa Landet selv; hvortil ikke alene ingen af Landers Indbyggere maae være dem behielpelig, men origheden meget mere see saadant af værget i Overeensstemmelse med forbemeldte Anordning. 5.) Derimod skal det, fra 1787 2ars Begyndelse af, staae alle forbemeldte Kgl. Underfaatter frit for at drive Sisterie under de Islandske Koster, saaledes, som de best vil og kan, samt at virke deres Fangst paa Landet; alene, at det sidste ikke skeer, uden lovligen at have affun det sig med vedkommende Grundeier, samt at Øvrighe den haver Indseende med, at ingen Misbrug i den An ledning foregaaer. 6.) Ligeledes skal det staae for bemeldte Kgl. Under factter frit for, at befeile en eller anden Havn i Island allerede til Sorcaret 1787, naar de derom melde sig inden dette Aars Udgang; da de og kan vente, saavidt mueligt er, at blive forsynede med alle behøvende Oplysninger om det locale paa det Sird, 0 a Pl. om den Isl. Handels Frig. 6-9 §.. 18 Aug. Sted, som de saaledes agte at handle paa, samt at dem, efter Omstændighederne, vorder forundt en eller anden passende Benaadning, i Hensigt til Indhandlingen af de til den Tid i Landet i Forraad værende og den Kgl. Handel tilhørende Retourladninger. 7.) Dog skal til denne Handel alene bruges indenlandske Skibe, hvorved de samme Regler skal iagttages, som ved dem, der feile med algierske Soepasse, saaledes at Nederne altid skal forsyne dem med et islandsk Pas, hvorfor der dog, saalange Friheds Aarene vare, ikke skal betales mere, end Videre skai Rederne være 2 Rdlr Expeditions: Gebyr. pligtige at indsende en nøiagtig Carga over Skibets Ladning, saavel ved Bortseilingen fra et indenlandsk eller fremmed Sted, som ved dets Ankomst til et indenlands eller fremmed Sted; det samme sal Skipperne iagttage ved deres Ankomst til og Bortfeiling fra er islands Sted, ligesom ved deres Ankomst til et indenlandsk eller fremmed Sted. Disse Carger bør desuden være attesterede af vedkommende Toldbetiente, saasnart Skibet lades eller lose 8.) Alle Skibe fra ses paa et indenlandsk Toldsted. og til Island skal for det første i 20 Aar være befriede for Lastepenge i de danske, norske og Hertugdemme nes Havne; og alle de Skibe, som directe fra og til Iss land forbifeile Capo finis terræ, skal i lige Tid være bes friede for de denne Fart ellers paaliggende Slave, Laste: 9.) Ligeledes skal for og Ranzons Penge (*). det første i 20 Aar alle til Island indførende Varer, inden og udenlandske, af hvad Slags de end ere, være aldeles frie fra al Told og Consumtion i Island, hvad enten de indføres fra indenlandske eller udenlandske Steder; ligesom og alle islandske Varer maae udfø; res derfra uden al Told, hvad enten de udføres til (*) Cfr. B. Br. 30 Oct. 1790. indens Pl. om den Isl. Handels Frig. 9-12 §. indenlandske eller fremmede Steder. 10.) Alle 18 Aug. fra Island hiemkommende Islandske Varer maae ligeledes i 20 Aar nyde Told, Accises og Licent Fris hed, overalt ved Toldstederne i Rigerne og Hertugdommene, som og, indtil videre, Consumtions Frihed i de danske og norske Stæder, hvorhen de fores; deris mod betales deraf, naar de derfra igien udføres til frems miede Steder, den hidindtil paabudne I Procento, i Steden for udgaaende Told. 11.) Alle fra Dans mark, Norge eller Hertugdommene til Island udgaaen. de Varer skal, uden Forstiel fra hvilken Provinds eller fra hvilket Sted de ere, være i bemeldte 20 Aar aldeles frie for udgaaende og mellemtigs Told; dog, at der tilveiebringes Attest fra vedkommende Steds Øvrigs hed i Island, hvor de losses, at de der ere indførte til at forblive i Lander. Derhos gotgiores Consumtionen paa de udgaaende Fødevarer, som sædvanlig, ligesom og de her fabrikerede Tobakker nyde, naar de bringes til Island, den ved Fr. 12 Apr. 1786. 7 § bestemte Gots giørelse; derimod ophører aldeles fra ult. Apr. 1787 den Gotgiørelse, som hidtil har fundet Sted paa ina denlandsk Brændeviin. 12.) For saa meget mere at opmuntre og befordre denne Handel, og for at den saa meget før fra Island af skal kunne drives med nogen Eftertryk, vil Kongen forunde de sex Handelss pladse i Island: Reikiaviik, Vestmannge, Eskes ford, Lias eller Øefiord, Skutils eller Isefiord, og Grundar eller Grønnefiord, Riobsteds: Ret og Friheder, hvilke ved en derom især nærmere udgivende Anordning skal bekiendtgiores, og hvorved disse Stæder blive tillagte saadanne Benaadninger, som agtes tilstræks felige til at kunne formaae saavel nogle af Fremmede, som Kongens egne Undersaatter, til der at boesætte sig a for at benytte de Fordele, som de islandske Producter funde 0 3 Pl. om den Jsl. Handels Frig. 12:15 §. 18 Aug. funde tilbyde. (See Anordn. 17 Nov. ). 13.) For endnu videre at udbrede Handelen omkring alle Lans dets kyster, samt for at skaffe Indbyggerne i Island jo for jo heller Leilighed til activ Handel, maae oasaa nu saa mange af disse Kiøbsteds: Borgere, som vil, have Frihed, som Udliggere at giøre mindre Handels- Anlæg i det til hver Rigbsted horende District, naar de have vunder Borgerskab paa Handelen i samme Kiebsted samt bevise for Stedets Øvrighed, at være forsynede med behøvende Forraad af de til Indbyggernes Livsop hold og Næringernes Drift fornødne Varer. Saatanne Handlende eller Udliggere skal for det første i 20 Aar have Frihed til, ei alene at handle med hvilket Udliggersted og Kiøbsted de finde for got, men og directe at forskrive Ladninger, fra hvilket sted i de Kgl. Riger og Lande de selv vil, samt igien at erpedere Ladninger, hvorhen de finde tienligst; alene, at de iagttage de samme Regler, som i Almindelighed ere bestemte for alle andre Handlende der i Landet. (Neiere bestemt ved Pl. 1 Jun. 1792). 14.) Ligesom nu Kiøbmændene i Kiebstederne i Island, samt Ubligaerne uden for samme, ene og alene skal være berettigede til at drive handel i Landet med Indførselss varer; saa bliver det derimod, ligesom hidtil, enhver Indbygger uformeent, at drive paa Landet hvad anden lovlig æring, Haandtering eller gaand. værk, han selv vil. Det skal og stane enhver af Inds byggerne frit for, at handle, ikke alene til hvilket Ubliggersted, men og til hvilken Rigbfted, han selv vil, uden at nogen Indskrænkning eller Heftelse til noget vist District derved skal finde Sted. 15.) Endient det, fra 1788 Mars Begyndelse af, er tilladt enhver af de i3 § benævnte Under saatter at drive Handel paa Landet, uben Forskiel om nogen af de i landet boesatte Handlende have forskrevet en faatan Labning, eller ikke; saa dog, for Saa Pl. om den Isl. Handels Frig. 15-19 §. faa meget mere at befordre faadanne Speculationer, stal 18 Aug. de saaledes alene paa Speculation fra bemeldte Tid af udgaaende Skibe først antebe en af Riobstederne i Island, for der at aflevere deres Carga til Stedets Ov righed. Dog skal de ingenlunde være pligtige til ber at loffe, lade eller betale nogen Slags Omkostning, men de fan meget mere, saavidt de ikke selv finde forneielig Af færning af deres Varer, strax efter at have afleveret deres Carga, gace til hvilken havn de vil, og der ligge i 4 Uger; i hvilken Tid enhver af Indbyggerne uden Fors fiel kan kiøbe af dem, til egen Fornødenhed, Fede og andre til Næringernes Drift nødvendige Varer, samt til dem sælge sine Producter. 16.) For saa meget mere at ophielpe Næringsveiene, vil Kongen og, paa vedkoms mende Collegii nærmere Forestilling, forunde dem, der ville entreprenere og forlægge Fiskerierne eller nogen anden for Island særdeles nyttig æring i det Store, saavels sem de for landet nødvendiaste og nyttigste Haandværks. folk, der vil nedsætte sig i Kiebstederne samme steds, saas danne Benaadninger og fordele, som Omstændighederne maatte giøre fornødne. 17.) For at see Lans det forsynet med den til Handelen fornødne Mangde af Courantmynt, vil kongen og være betænkt paa at fors. mindske de i Island circulerende Bancosedler, efter Finan ce: Collegii nærmere Forestilling. 18.) For at bes fordre saavel den indenlandske Transport og handel til Sses, som Fiskeriernes Drift i Almindelighed, vil Kons gen lade fortsætte den i 1774 begyndte, men i 1778 standsede, Opmaaling af de Islandske Ryster og fars vande, efter en nærmere bestemmende Plan; ligesom han og vil forunde passende Opmuntringer til at bygge store Baade og andre til Transport og Hav Fiskerie bes qvemme Fartpier. 1.) Ligeledes vil Kongen, til Communicationens idelige Vedligeholdelse imellem Island 0 4 og Pl. om den Isl. Handels Frig. 19-22 §. 18 Aug. og de øvrige Kgl. europæiske Stater, paa en eller anden Maade sørge for, at der kan træffes en ordentlig og sta dig Indretning med et Postskib, som skal overvintre i Island og tidlig om Foraaret medtage derfra til Norge og her til Staden, saavel private Breve, sem hvad der hø rer til Kgl. Tieneste, samt hvad ellers maatte behøve has ftig Befordring; ligesom og samme Skib ved Tilbagereis sen skal overbringe til Landet, saavel de for Haanden væs rende Expeditioner fra de Kgl. Collegier, som andre Bres ve eller Reisende. 20.) Da de Frihandlende for Fremtiden ikke skal paalægges nogen af de Byrder, der Have paaligget de forrige octroierede Handlere, saa fritas ges de Handlende for Fremtiden fra den Forbindtlighed, at overføre Reisende uden Betaling; hvorimod Kongen vil gotgiore Sine Betiente og andre, der reise i Stas tens rende, nonet for Reisens Omkostninger. Dog skal det være alle Skippere forbudet, at udføre fra Js. land nogen af Indbyggerne, som ikke er forsynet med Reisepas fra vedkommende Amts Øvrighed. 21.) Ligeledes bortfalde for Fremtiden alle de Afgifter, der hidtil have været laate paa de octroierede Handeler; saasom den Gotgiørelse, som Kgl. Embedsmænd i Jse land samt de Islandske Studentere og Skolediscipler hidtil have nydt, tildeels som Vederlag for Forretninger ved handelen, og tildeels som Foringspenge, saavidt de ikke torde udføre Varer til Forhandling for egen Regning. Det første Slags i Særdeleshed ophører fra den Tid, Embedsmændenes Forretninger ved nærværende Handel ops høre, imod at de for Eftertiden nyde deres Reiser og ans dre Forretninger for de Handlende betalte af Vedkommen de efter den Norske Lov og dertil hørende Anordninger; men det sidste Slags fra nærværende Handelsindretnings Ophævelse paa hvert Sted. 22.) Derimod vil Kongen for Fremtiden betale af Sin Kasse, hvad Landphysicus og Pl. omden Isl. Handels Frig. 22-24 §. og Apotheket hidtil have nydt af Handelen, samt for 18 Aug. det første det, som Handelen efter Reglementet af 1777 har givet til de Fattige i Island, paa samme Maade, som hidtil skeet er, indtil disse Penge med Tiden kan indvins des ved frivillige Gaver eller paa anden Maade; hvoris mod de Handlende skal være frie for al Afgift, som svas res til de Fattige af rørligt Gods, saalenge Kongen stacce denne udgift. 23.) Da den Islandske Taxt ophæves over hele Landet fra ult. Apr. 1787 af, saa skal alle Beholdninger i Island, være sig af Cargaison= og Retourvarer eller af Contanter, samt Huse og In ventarier, tilligemed Restancerne, ved hver Havn op tages til den Tid af vedkommende Rettene betiente. Der over skal forfattes nøiagtige Judicial Instrumenter, som siden skal lægges til Grund, saavel for disse Effecters Overdragelse, som for den af Handels- Betienterne aflaggende endelige Rigtighed. 24.) Forestaaende Pos fter ere alene forløbigen befiendtgiorte, for at Under saatterne saa meget før kunne tage Deel i den stif tende Frihandel; derimod vil Kongen have Sig forbeholdt, ved en med første udgivende udførlig Anordning om Frihandelen til Island, nærmere at bestemme alt derhen Hørende. Til hvilken Anordning skal (for saa meget mere at underrette Vedkommende om alt det fornødne, denne Handel angaaende) foies tilforladelige summariske Bes regninger om Handelens Tilstand hidindeil, samt andre Efterretninger, der kunde eragtes for de vigtigste og nødvendigste for de Handlende, og en Samling af faas danne for Island udgivne eller der gieldende Love og Anordninger, der staae i Sammenhæng med Handelen. Samme paa tydsk. p. 147. 18 Aug. Von. wegen der in Copenhagen errichteten Chi: 25 Aug. rurgischen Academie und der ihr aufgetragenen Prü 05 fung Von. weg. d. Chirurg. Acad. 25 Aug. fung aller angehenden Wundärzte, für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Ranzau. p. 157. 25 Aug. 25 Aug. 29 Aug. I Sept. 6 Sept. Pat., wodurch die wegen der Hornvieh Seuche ergangene Vonn. und Verfügungen bis zu anderwei tiger Anordnung im H. Schleswig suspendiret werden. P. 164. Samme for Holsteen, Pinneberg, Ranzau og Al tona. p. 166. Pl. wegen des neuen Frachtweges zwischen Rends burg und Altona. p. 271. Pl. ang. hvorledes Tiende-Svig i Island skal straffes (Saasem samme der meget gaaer i Svang og den hidtil derfor fastsatte Straf ei mere passer sig med Tiderne). Cancel. p. 169. Naar nogen angiver sit Gods til Tiende, og samme Angivelse enten forekommer den, som Tienden skal oppebære, som urigtig, eller og Repstyrerne skulde opgive nogen, som urigtig angivende, da skal den eller de Paagieldende indkaldes for næste Repstyrer Ting, hvor de edelig skal bekræfte den giorte 2ngivelse; Der. som de da skulde befindes i urigtig Angivelse, skal de betale tredobbelt af det forsvegne, hvilket skal tilfalde de Fattige alene, naar disse ere ene berettigede til den gands ste Tiende; Men er Tienden af det Slags, at den skal deles imellem Kongen, Kirken, Præsten og de Fattige, da skal en Tiende. Deel deraf betales Repstyrerne, som samme have angivet, og de øvrige i Tiende. Dele anvendes til Opmuntring og Hielp, til at sætte de Fats tige, som dertil findes beqvemine, saaledes i Arbeide, at de siden tildeels eller ganske kunde undvære Almisse af Reppen. Pat. wegen der Magazin Korn. Ausschreibung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg, f. 1787. P. 170. Vers Verf. w. d. St. Papier: Verw. Verfügung, wodurch den Stempelpapier Ver: 7 Sept. waltern in den Herzogthümern, bei Concursen über die Güter ihrer zum Absatz des Papiers bestellten Commiss fionairs, der rückständigen Stempelpapier Gelber wes gen, ein Vorzugsrecht auf ein Jahr beygeleget wird (f. Schleswig). p. 272. Intimation derselben Verfügung f. Holstein und 3 Sept. Pinneberg. p. 274. Pl. At fra nu af indtil Jul. Maaneds Udgang 20 Sept. 1787 maae fremmed Rug med intenlandske Stibe inde føres til Danmark mod modereret Told 48 Skil. pr. Tønde. (Cfr. Pl. 17 Jan. 1787). P. 173. Fr. om Korn Skatten i Danmark for 1787. 20 Sept. P. 174. = Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 21 Sept. Magistrat 26 Aug) At Pramlauget, uden Politiets Assistance, selv kan anholde uberettigede Baade eller Pramme. P. 317. Saasom den fremgangs-Maade, der ved andre Lauge er brugelig, ikke af det forenede Pram og Steen. førerlaug i Contraventions. Tilfælde kan iagttages, da Lauget ikke forud kan vide, naar en uberettiger Pram eller Baad bliver at antræffe, og følgelig ikke heller i Fors veien er i Stand til at forsyne sig med Politiets Assistance til at anholde den, ligesom den Paagieldende og, ifald Politiet dertil først skulde hentes, vilde imidlertid finde overflødig Leilighed til at undvige, saa at Anholdelsen saaledes aldrig kunde iverksættes; saa bør det, i Overeenss stemmelse med Laugs. Art. (17 Sept. 1784.) I og 8 §, være Laugets Formand og hans Adjungerede tilladt, enten selv eller ved Laugets Pramfolk at anholde og til Bolværket fastgiøre enhver uberettiget Baad eller Pram, som enten ved Toldboden eller i Canalerne maatte Pl. om Pram Banget. 21 Sept. maatte betreffes, at fare til Fornærmelse for Langet, dog under den Betingelse, at Formanden strap fall giøre Sagen anhængig til Paakiendelse ved polities kammeret. 22 Sept. Fr. at Viborg Omslags: Termin for 1787, for det første til en Prove (*), skal begynde dens 13 Jun., i Steden for den forhen anordnede Zid. Cancell. p. 185. Gr. Ved Fr. 21 Jan., 1778 er befalet, at Viborg Omslags Termin, som tilforn begyndte d. 26 Apr., skall begynde den 4 Jun, og endes den 20 Jun., paa det ikkes alene en og anden derved kunde faae deres Korn og Dren desbedre solgt og derfor faae Betaling til Termis nen, men endog at de Capitaler, som ei vare at udsætte de første 8 Dage i Snapstinget, kunde endnu emploieres & ved Terminen i Sielland; Men nu er det Kongen fores draget, at, da flere penge Remisser skee fra Khavn til ørre Jylland, end derfra her til Staden, og des Penge, som i II Jun. Termin sendes herfra, kan ei komme til Viborg, førend i de allersidste Dage af Snapstinget, hvorved Tiden gieres meget knap, saa vilde Tingene erholde en roeligere Gang, naar Viborg Snapsting endnu længere blev udsat. Wiborg Omslags Termin skal, i Steden for den i fr. 21 Jan. 1778 anordnede Tid, for næstkommen de Aar, for det første til en Prøve, den 13 Jun. vid sædvanlig Indringen tage sin Begyndelse, og den sidste gode Betalings: Dag være den 24 Jun.; da for fils digere Betaling fal, foruden Mente af Capitalen, erleg. ges Rentes Rente, hvilket baade Creditores og Debites res stal holde sig efterrettelig, ligesom og Renterne af de udsatte (*) Da ingen anden Anordning siden er skeet, er denne Kr. i de følgende Aaringer stedse bleven fulgt. Fr. om Viborg Omst. Termin. udsatte Capitaler maae for første Gang betales for 9 Dage 22 Sept. over et Aar. I øvrigt skal Torre Jyllands Lands Ting fremdeles, ligesom hidtil, holdes den anden Ons dag ester berørte Omslags Begyndelse. Pl. ang. en nye oprettet Kgl. Post-Kasse: 29 Sept. Pensions Direction, samt i hvad Orden Ansøgnin ger om Pensioner af bemeldte Kasse for Fremtiden skal kee, og hvad Attester de Ansøgende have at indgive med deres Ansøgninger. Cancel. p. 186. Gr. Da Kongen har overdraget Postkassens Pen. fioners Administration til en særskilt Direction, som skal bestaae af Finanteministeren eller den første Des puterede i Finants Collegio, der i det Geheime States raad foredrager Kongen Directionens Forestillinger, og een af de Deputerede af hvert af de andre Collegier, saavelsom og af General Postamtet; og Kongen ved Befaling 19 Maj. 1786 har beskikket denne Divecs tion og udnævnt dens Medlemmer; Saa skal, i Hens seende til den Orden, i hvilken Ansøgninger om Pen sioner af bemeldte Kasse skal indgives, attesteres og indrettes, følgende Regler paa det noieste iagte tages: 1.) Enhver om Pension af Postkassen ansøgende, der selv, eller hvis Mand eller Fader, har staaet umids delbar ved et af de Kgl. Departementer, skal selv, eller Vedkommende paa den Ansøgendes Vegne, indgive Ansøgningen til det Departement, hvorved han har staaet; Hvilket Departement, efter foregaaende ngiagtig Undersøgs ning og indhentet Vished om Supplicantens Værdighed og Trang til Understøttelse, tilsender Postkasse Pensions Directionen den. 2.) Alle andre om Pension ansø gende skal overlevere deres Ansøgninger til deres fores satte øverste verdslige Øvrighed i Amter, Stiftet eller Districe Pl, om Post. K. Pens. Dir. 2-3 §. 29 Sept. Districtet. Denne haver derpaa, efter indhentet paalis delig Underretning om den Ansøgende og med de dida henhørende Beviisligheder og Bilager, at indsende Ans søgningen umiddelbar til det Departement, hvorunder dens Ansøgendes Mand eller Fader, eller og den Ansøgendes selv, har staaet eller henhører; da dette Departement tilan stiller Postkasse Pensions Directionen Ansøgningen med dets yderligere Betænkning over samme, og især med Op Insning om Mandens, Faderens eller den Ansegendess egen Opførsel i det Embede, ham eller dem har været betroet. 3.) De forbemeldte indhentede Oplyss ninger, som ved enhver Ansøgning om Pension ude fordres, ere: a) Sognepræstens Attest om dens Ansonendes Liv og Levnet, samt Alder. b) Naars den Ansøgende har Børn, eller og naar Ansøgningens skeer paa umyndige Børns Vegne, Sognepræstens Ac test om hverts Alder, med Angivelse af Fødselsaareta og Debedagen. c) Attester fra andre Vedkommen de, som kunde kiende den Ansøgendes Forfatning og derom aflægge et authentisk og paalideligt Vidnesbyrd om dens Vilkaar og øvrige Omstændigheder. d) Ved kommende høieste Øvrigheds positive Erklæring over Ansøgningen og de under Litr. a. b og c. fordrede Attester, med Tilføielse af alt det, som af saadan den hoieste Derighed vides henhørende til Ansøgningens Bedømmelse, hvorhos samme især tilholdes fuldkoms men at oplyse: om den Ansøgende har Midler, hvori de bestaae, om og hvorfor de til nødtørftig in derholdning eller, saavidt Beinene angaaer, til deres Opdragelse ansees utilstrækkelige, og hvor stort aarlige Tilskud kan behøves, samt, ifalo Supplicanten ingen Midler har, da hrot neget til sammes Underhold ning i det ringeste aarligen er fornødent; J Særdeless hed i Henseende til fader og moderiøse Børn, un De Pl. om Post. K. Pens. Dir. 3-4 §. ber hvis Opsigt de ere; om de allerede have nogen Bes 29 Sept. stemmelse, og hvilken; om nogen af dem er bestemt til Videnskaber og om han giver Haab, dertil at være Stikket; Endeligen: om Supplicanten har nogen Aro t vente, efter hvis Erholdelse samme enten aldeles ikke eller ikke til saa stor Pension vilde være trængende. 4.) af dem, som med Pension benaades, skal ved hvert Aars Udgang imod Annammelse af det fierde Qvartals Beløb, efterat Pensionen de tre forrige Qvars taler blot imod deres Qvittering er udbetalt, fremlægs ges vedkommende Præsters Attest: a) Af Enkerne: at de endnu leve i ugift Stand og føre et christeligt Liv og Levnet, samt om de Born, som de, da Pensio nen blev dem forundt, have haft, endnu alle leve, og om noget af dem har opfyldt der 18de Aar. b) 2lf de umyndige Jader og Moderloses Formyndere: at Bernene alle ere i live eg blive i den christelige Religion oplærte, samt at der drages vedbørlig Om hue for deres Opdragelse til at blive nyttige Folk i det, hvortil de bestemmes. Af dem, som formedelst Svaghed og Vanførhed nyde Pension paa Livstid, eller af Vedkommende paa deres Vegne: at de leve og ere endnu i samme Forfatning, som sætter dem ud af Stand til at fertiene deres Underholdning, og at den dem bevilgede Pension behorigen bliver anvendt til deres Forslegning. d) Af dem af Ovindekiønnet, som nyde Pension, efterat de ere confirmerede: at de endnu ete ugifte, samt søre et christeligt Levnet. Alle disse Attester skal tillige indeholde: at Berkommens des Vilkaar, esterat Pensionen er bleven dem bevils get, er ikke ved tilfalden Arv eller andre Omstændig heder bleven forbedret; og skal Præsterne promte og uden Betaling, ligesom og bestemt og uden Forbes holdenhed, meddele disse Attester; i manglende Fald have Pl. om Post. K. Pens. Dir: 4-6 §. 29 Sept. have de ufortøvet ved Skrivelse til Postkasse - Pensions Directionen for samme at aabenbare Aarsagen, hvors 5.) Da Pensionis for Attesterne tilbageholdes. 6 Oct. II Oct. sterne saaledes ere fritagne for tiere, end eengang om Aaret, at skaffe de udfordrende Attester, paalægges det derimod de Enker, som have Børn, og Formyns dere, som paa umyndige Fader og Moderløses Vegne oppebære nogen Pension, at de i de Qvitteringer, som de meddele for de første Avartalers Pension, udtrykkeligen melde, om Børnene endnu alle leve, eller om noget af dem i det sidstforløbne Qvartal er dødt, og hvilket; saa eg, for saavidt en Enke eller et Pension nydende Pigebarn eller Fruentimmer i det forløbne Qvartal er bleven gift, at de da forsyne sig med Præstens Attest om Vielsedagen, og derpaa qvittere for den til samme Dag forfaldne Pension, hvorpaa Vedkommende, som udbetale Pensionen, paa 6.) Vedkommende det nøieste have at agte. Præster, i hvis Sogn nogen Pensionist dser, have ufortøvet til Postkasse Pensions Directionen at indbes rette Dødsdagen, da, foruden den til samme Dag forfaldne Pension, endnu en Maaneds Pension til den Afdødes Begravelse maae udbetales; hvorimod Præs stens Indberetning om Pensionistens Død tillige skalindeholde Attest om, at den Afdøde sommeligen er begravet. Pl. wodurch der Absatz des Oldesloischen Salzes in Schleswig und Holstein &c. näher bestimmt und anges ordnet wird. (Cfr. Nähere Anordn. 16 Apr. 1787). P. 276. Fr. ang. Anskaffelsen af et extraordinair Fouras geforraad af Havre, Hoe og Halm i Danmark for 1786, til Kgl. Tieneste. (See Fr. 5 Dec. 1792). p. 190... Patent Pat. w. Gesuche um Pension. Patent wegen Uebergebung der Gesuche um Pen. 17 Oct. sion aus der Postkasse, ihrer Belegung mit Zeugnissen und übrigen Einrichtung c. (für Schleswig). p. 280. Pl. At, for at tilveiebringe de ved Rescr. 17 Mart. 18 Oct. 1784 (see Pl. 18 Aug. 1784) befalede aarlige Efters retninger om folketallet i Khavn og paa dens Grund samt de der holdende heste og Røer, samme skal for dette Aar antegnes paa den af Rodemesterne tilstillede Billet saaledes, som samme den I Nov. 1786 befindes. p. 318. Intimation der Verfügung 17 Oct. 1786 wegen 19 Oct. Pension aus der Postkasse für Holstein u. Pinneberg. P. 285. Verfügung wegen endlicher Hemmung des auf der 20 Oct. Insel Alsen im Schwange gehenden Aufkaufs, auch Land Handels und Wandels mit allerley Waaren 20. P. 290. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magi 25 Oct, strat 13 Oct.) hvorved befales: At endskiønt det i Sr. om det chirurgiske Akademie 22 Jun. 1785. 12 § er anført, at med et Barbeer Amts Rettighed skal i det høieste Frihed til at aarelade, trække Tænder ud og sætte Clysteer, være forbundet, maae dog ingen tila Kiøbe sig noget Barbeer: Amt eller nyde 2mits. Rettighed i Khavn, førend han har underkastet sig den ved forbemeldte Fr. befalede Examen og med Academiets Testimonio derom er forsynet. P. 320. Erneuertes Patent wegen Abstellung der Auster. I Nov. diebereyen. p. 195. Extension der unterm 8 Dec. 1766 in dem da: 6 Nov. maligen Kgl. Antheil des H. Holstein c. wegen der Ungültigkeit der außer der ordentlichen Parochie heimlich erschlichenen Copulationen ergangenen Von., IX. Deel. auf Extens. d. Von. 8 Dec. 1766. 6 Nov. auf die vorhin großfürstliche und gemeinschaftliche Ans theile. p. 295. 17 Nov. 17 Nov. Tilskipun um Friheit Raupstadanna á Islandi. P. 203. Anordning ang. de Friheder, som forundes de paa Island oprettende Rigbsteder. Cancell, P. 208. Cfr. Handels Fr. 13 Jun. 1787. Gr. Da Kongen ved Pl. 18 Aug. 1786, ang. den islandske Handels Frigivelse, har tilfant de 6 Han delspladse paa Island, Reikiavik, Vestmannge, Estefiord, Eya eller Øefiord, Skutils eller Jses fiord og Grundar eller Grønnefiord, Kiobsteds-Ret og Friheder, som ved en nærmere Anordning skulde bekiendtgiøres; Saa bliver nu ved dette aabne Brev følgende anordnet og fastsat: 1.) Alle Kristelige Religions Forvante mane i disse Kiebsteder nyde fuldkommen Tolerance med fri og windskrænket Religions Øvelse, hvortil efter Omstændig hederne endog de Reformeerte kan vente en Kirkes Byg ning. 2.) Kiebstedernes Borgere mane i 20 Aar være fri for Ropstat, Told og andre udgifter til Statens Tieneste, saa at de alene svare de til Byens egen Nytte fornøene onera publica. 3.) Riobste dernes Borgere maae ligesom Landets øvrige Indbyggere være fri for den procentfkat af deres paa Rente ud. sættende Capitaler, og for Brugen af stemplet Papiir. 4.) De til Kiebstedernes Anlæg bebovende Grunde maac, saavidt de tilhøre Private, astisbes dein for Kgl. R gs ning, og, saavidt de ere Kongen tilhørende, stienkes til detre Brug, efterat Strafningen forud er opmaalt og bes stemt ved en derover indsendende Forretning; og maae saavel norsk Tommer som andre Bygnings Mater tialier Anordn. om Kiebst. paa Island 4-10 §. rialier til Kiøbstedernes forste Indretning i Island være 17 Nov. toldfrie ved Udførselen fra Danmark, Norge og Fyrsten. dommene, liaesom ved Indførselen i Island; og de, der ville nedsætte sig og opfore Bygninger i de Islandske Kiøbsteder, kan desuden efter Omstændighederne vente anden gielp. 5.) Bygge: Pladserne skal frit anvises, og det saaledes, at de ikke ligge for tæt sammen, samt at der, saavidt mueligt, ved hvert Huus bliver Plads til en liden Hauge. 6.) Enhver, som melder sig hos Stedets Øvrighed, skal forundes frit Borgerskab, dog at han lader antegne sit Navn i Borgerbogen, og aflægs ger Berger Eed, samt bliver af Stedets Øvrighed for synet med Borgerbrev til Beviis derpaa, hvorfor dog ikke noget maae betales uden de blotte Skriverpenge, 7.) Det samme skal og gielde om enhver Fremmed, som maatte komme til Landet for at nedsætte sig i Stæderne; dog at de strap ved deres Ankomst til Landet melde dem derom, samt aflægge Troskabs: Eed til Kongen, om de ikke allerede ere Kgl. Undersaatter; hvilke Fremmede da ved Borgerbrevet blive at ansee som naturaliserede. 8.) Den i Indføds: Retten fastsatte Summa, som Fremmede maae indføre og anvende i de danske Stater, for at faae Indigenat i samme, bestemmes for dem, der ville nedsætte sig i en Islandsk Kiobsted, alene til 3000 Rdlr; og saadanne der boesatte Fremmede skal for dem selv og Bern, enten de ere medbragte eller fedte i Landet, nyde selvsamme Rettigheder som Indfødte i alle Kgl. Riger og Lande. 9.) Enhver, som nedsætter sig i en Kiebsted i Island, maae igien drage bort, uden nogen Decimation eller Afkortning af hans Formue, og det uden Forfiel, enten han har været længe eller fort i Landet. 10.) Enhver Borger erholder ved Bore ger. Retten fuldkommen Rettighed til at drive al Slags Kiøbsteds Næring; dog maae Haandværkere ikke drive P 2 videre Anordn. om Kiebst. paa Island 10-16§. 17 Nov. videre Handel, end herefter under No. 16 formeldes. Saa skal og Brændeviinsbrænden være aldeles forbus den, samt til Giestgiverie udfordres Amts Øvrighedens særdeles Tilladelse. 11.) Enhver Borger i Stæs derne, af hvilken Religion han end maatte være, maae have Net til at tilkiøbe sig saa mange Jorder i Island, som han fan og vil. 12.) yttige aandværs kere kan, om de vil nedsætte dem i Stæderne, vente pass fende Benaadninger, hvorom de kan vente at blive nærmere underrettede af vedkommende Collegium. 13.) Enhver Haandværksmand maae have fuldkommen Ret tighed, at drive sit Haandvark som Mester i Staderne, og dersom en udlært Svend nedsætter sig som Mester i en islandsk Kiobsted, maae de af ham oplærte nyde i andre Kgl. Stater de selvsamme Rettigheder, som ere bestemte 14.) for de smaa Kiøbsteder i Hensigt til Khavn. Intet Haandværkslang maae nogen Tid oprettes i J land, og for at nedsætte sig der som Mester, stal, for det første saalange Friheds Aarene vare, intet videre betales, 6 §. 15.) Saa end hvad Borgerbrevet foster efter 6 mange af disse Kiebsteders Borgere, som vil, maae, efterat de have vundet Borgerskab paa Handelen og ere forsynede med det fornødne Forraad af de behøvende Varer, for det første i 20 Aar have Frihed til som 1dliga gere at giøre mindre Handelsanlæg i det til hver Kiobsted Herende District, med Frihed siden at handle ikke alene s med hvilken Udligger og Kiøbsted, de finde for got, men og directe at forskrive Ladninger, fra hvilket Sted i de s Kgl. Niger og Lande de selv vil, samt igien at expedere s Ladninger, hvorhen de finde tienligst; alene at de iagttage s de samme Regler, som i Almindelighed ere bestemte for (Nsiere bestemt ved alle andre Handlende i Landet. Pl. 1 Jun. 1792). 16.) Alene de Handelsmand, der ere Borgere i Kiobsteder, skal have Rettighed til Anordn. omKiebst. paa Island 16-21§. til at sælge Indførsels. Varer paa de mueligt i Tiden 17 Nov. sprettende Markeder i Island, hvilken Rettighed og forundes de i Kiobstederne boesatte Haandværksfoie for deres eget Arbeide; og maae det staae enhver Ind bygger i Island frit for at handle, ei alene til hvilken Kiebsted eller Udliggersted han selv vil, men og directe med de alene paa Speculation til Landet ankommende Skibe, saaledes at disse, efter først at have anløbet en af Kiebstederne, dog uden at være pligtige der at lesse eller lade eller betale nogen Slags Omkostning, maae, saavidt de ikke finde i Kiøbstederne fornoielig Af sætning af deres Varer, strax, efter at have afgivet deres Carga, gaae til hvilken Havn de vil, og der ligge i 4 Uger, inden hvilken Tid enhver af Indbyggerne uden Fors ffiel af dem mane kiobe, til egen Fornødenhed, Fode: og andre til Næringernes Drift fornødne Varer, samt til dem sælge sine Produkter. 17.) Verelretten skal ogsaa gielde i disse Kiobsteder, sacledes sem samme er fastsat ved den Norske Lov og de tilhørende Forordninger, 18.) Jurisdictionen over disse Steder maae indtil videre anbetroes vedkommende Syffelmand; dog kan de vente at faac egen Jurisdiction, saasnart Stiftamtmanden og Amtmanden indberetter, at deres Tilvert giør saadant for nodent. 19.) Appellationen fra Kiebstedernes Øvs righed maatte, som sædvanlig, gaae til Lav og Oberrets ten; dog maae der, for at afkorte Rettergangen i Hans delssager, i behøvende Tilfælde bevilges Extra Lavting. 20.) Byernes Judvaanere maae, saasnart de faae egen Jurisdiction, ligeledes have Tilladelse til at foreslaae eget Vaaben og Stads: Segl. 21.) De under en hver Biobsted henhørende Distrikter ere: imo) For Reikiavick i Søndre Fierdingen: Guldbringe, Kiese, Borgefiords og Myhre Sysseler indtil hytteraaen. 2do) For Westmannge i samme Fierding: Arnes, Rangers valle, P. 3 Anordn. om Kiebst. paa Island 21 §. 17 Nov. valle, Westmannse og Vestre Skaptefields Sysseler. 3tio) For Estefiorden i Øster Fierdingen: Øster-Skaptefields, samt Søndre og Nordre Muhle Syffeler. 4to) For Eyafiorden eller Gefiorden i Nordre: Fierdingen: de 4re nordlandske Syffeler, nemlig Norder, Defiord, Skas geford og Hunevands Syffeler. 5to) For Skutils eller Isefford i Vestre Fierdingen: Strande og Isefords Suffeler, samt et Stuffe af Bardestrands Syssel, stækkende sig fra Grændserne ved Isestords Syssel indtil Biarnanupr; og 6to) for Grundar eller Grønnefiord i samme Fierding: det øvrige af Bard strands Syffel med Dale, Sneefieldnes og Hnappedals Syffeler til Hytteraaen (*). 20 Nov. 23 Nov. 8 Dec. Pl. die altonaischen Leichterschiffer und Jel lenführer betreffend. p. 298. Patent, betr. die Bestimmung der Preise, wors nad) das f. 1787 nicht in Natura ausgeschriebene Mas gazin Korn, Heu und Stroh, von den Unterthanen in Schleswig, Holstein und Pinneberg zu bezahlen ist. P. 201. Gen. Post Amts-Pl. ang. den nye anlagte Post imellem Stavanger, Bergen og Molde. p. 213. Gr. Da Kongen ved Resol. 13 Maj. 1785 har bes vilget, at en Post maatte anlægges, for at gaae hver Uge frem og tilbage igiennem Districterne fra Stavan ger over Bergen til Molde Nordenfields, til at gavne Fiskerierne og andre Næringsveie i disse affides belig. gende Steder, samt lette og befordre den deraf flydende Handel; saa har han og ved Resol. til General Posts Amtet af 6 Dec. 1786 befalet følgende: 1.) De, som befordre denne Post, skal have for Milen 12, 14 a 16 Skil. danske til Lands, og for (*) See Canc. Br. 16 Jun. 1787. Mis Pl om Stavanger: :c. Post 1-5 §. Milen til Sses 20 a 24 Skil. danske, efter Veienes & Dec. mindre eller mere Besværlighed, og desuden nyde samme Friheder, sem ved Post Anordn. 4 Aug 1758 ere forundie Postbønderne i Norge; hvorimod enhver, som boer beleilig og behoves til Postens Skyts, skal være fors pligtet at antage sig samme. 2.) Da med disse Postbønder og de for denne Posttour behøvende Post. Rarle skal i alt forholdes efter foranforte Post Anord. ning; saa skal de og blive anseete efter samme, om de paa nogen Maade forholde sig stigdesløs med Bee fordringen eller ikke have forsvarlig Skyts til Posten. 3.) Angaaende de i denne Postvei fornødne Postaabile, re, da forholdes dermed i alle Maader efter samme Post. Anordnings Ilden Art. 4.) Posten skal afgaae fra hvert sit Stred, saaledes som samme hidindtil er ans lagt, nemlig: Imo) fra Stavanger til Christiansand Fredag Middag kl. 12, og F Bergen Tirsdag Middag Kl. 12. 2do) Fra Bergen til Stavanger Løverdag Efterm. Kl. 5, og Molde Loverdag Middag Kl. 12. 3tio) Fra Molde til Bergen, Onsdag Form. Kl. 10, og • Christiansund Tirsdag Middag kl. 12. 5.) Brevtaxten med denne Post er anordnet saaledes: Fra Bergen fra Molde 3 828. til Ahrendal $ 8 7 7' • 7' 8 = til Abrendal F ' Christiansand Stavanger = Molde $ Christiansund Trondhiem fra Christiansund til Ahrendal Christiansand • Stavanger
- 9'
8 = P 4 9 º§. " • Christiansand Stavanger • Bergen. • Christiansund Trondhiem fra Stavanger til Ahrendal $ Christiansand Bergen 9 26.
9' $ 8 $ 7 " M 2' 5 F 3 5 28. $ 4 " 7. til Pl. om Stavanger- &c. Post 5-8 S. 8 Dec. til Bergen • Molde • Trondhiem fra Christiansand til Ahrendal Stavanger B • Bergen F Christiansund •Trondhiem fra Ahrendal til Christiansand • Stavanger O IO ' 726. til Molde 2 21 826. 8 B 5 ' 326. 4 = 326. 5 = 8 8. . Bergen 8 $ $ 9. - Moide $ 9" 9 5 $ IO B • Christiansund s Trondhiem 9 ° B 10 # B 10 LB.
- IO #
F 10 8 8 26. 9 5° $ 5 " • Molde
- Christiansund
• Trondhiem til Ahrendal B Christiansand • Stavanger fra Trondhiem til Bergen $ Molde • Christiansund I øvrigt skal for alle underveis Breve imellemt Post Kontoirerne betales: Imo) for et Brev, som befordres under 2 Mile, 1 LB. 2do) fra 2 til 4 Mile, 2 Lß. 3tio) fra 4 til 8 Mile, 3 Lß. 4to) fra 8 til 12 Mile, 4 ß; og 5to) fra 12 Mile og derover, 5 LB., som er at forstaae for ens kelte Breve, da dobbelte og tykkere Breve betales i forhold af anførte Taxt, og Pakker hvert Lod som et enkelt Brev. 6.) Ingen er tilladt at sende Breve med Leiligs hed til Lands eller Bands, men enhver skal, til sine Breves Befordring, betiene sig af denne nu anlagte ugent lige Post; sendes derimod Breve med Leilighed, enten over Land eller med Baade, Jægter eller Skibe, forholdes dermed ester Fr. 16 Aug. 1775. 7.) Med den paa Sundmser anlagte Biepost imellem Borgenfund og Ørschoug forbliver det indtil videre i alt, saaledes som allerede er ordineret, og de Corresponderende i samme Egne samt Post Wabnerne er bekiendtgiort. 8.) Denne Pl. skal offentlig bekiendtgiøres paa de almindelige Tinge i foranførte Districter, saa og for Netterne i Stavanger, Bergen og Melbe, samt blive anslaget paa de samme Steders Toldboder, til Efters retning for vedkommende Skippere og Baadsmand, og Pl. om Stavanger: c. Post 8 F. og endelig skal Told og Consumtions: Betienterne 8 Dec. flittig tilsee, om Breve, som ikke følge Gods og Vas rer, medsendes ved saadan Leilighed, da dem for hvert saadant anholdende Brev tilfalder den Andeel af Bos derne, som den i 6 § ommeldte Fr. tilholder. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 1 Dec.) II Der. At Vognmændene, prekudskene og atførerne i Khavn maae endnu i eet Aar, nemlig til 1 Oct. 1787, beholde ben dem ved Pl. 6 Febr. 1786 bevils gede Forhøielse i deres Taxter (formedelst de endnu vedvarende høie Priser paa Havre, Hoe og Halin). P. 320. Algemeine Von. wegen der zu den Heirathen 22 Dec. der Binder und Pflegbefohlnen erforderlichen Ein. willigung der Eltern und Vormünder c., für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Ranzau. P. 217. Intimation der Verfügung, betr. die Präferenz 28 Dec. der in Nachstand gerathenen herrschaftlichen Gefälle und der dahin mitzuzahlenden Erbpachts und Ba nons: Gelder (f. Holstein, Pinneberg, Altona und Sanzau). P. 302. 1787. Kgl. Declaration und Versicherung für die der neuen 10 Jane Segung unterzogenen Eingefeßenen auf Arroe. p. 3. Pl. hvorved (i Betragtning af indkomne Indberet: 17 Jon. ninger om Mangel og høie Priser paa Rug i Dans mark, og for desmere derpaa at raade Bod) tillades, at af al den fremmede Rug, som fra denne Placats Bea P 5 fiendta 20 Jan. Pl. om Rugs Indførsel. 17 Jan. fiendtgisrelse indtil Julii Maaneds Udgang til Danmark med indenlandske fibe indkommer, ikke skal betales mere, end 8 Skil. af hver Tønde i Told. p. 7. Raadstue. Pl. (Resce. til Khavns Magistrat 19 Jan.) hvorved Pl. 18 Jan. 1786, ang. den Brygger Lau get forundte Forhøielse i Øltaxten, forlænges paa eet Nar, eller til 23 Jan. 1788. (Formedelst de vedvarende høie Priser paa alle til Bryggeriet fornødne Varer). P. 280. 25 Jan. 25 Jan. 26 Jan. 7 Mart, R. Kammer Pl. (Resol. 24 Jan.) hverved an ordnes, at, linesom i Khavn al Brændeviinsbrænden af Rug er indtil videre forbuden ved pl. 8 270v. 1782, saa skal og, fra nu af og for det første til 15 Apr. 1787, bemeldte Pi. være extenderet til samt lige øvrige Kiøbsteder i Danmark. p. 8. Verfügung zu möglichster Verminderung der Zeis lungs und Verpflegungs wie auch Begräbnißs Rosten der in Schleswig und Holstein c. erkrankten und verstorbenen beurlaubten Soldaten (f. Schless wig). p. 199. Intimation derselben Anordnung f. Holstein und Pinneberg. p. 201. Pl. ang. Islandske See-Passe. R. Kammer. P. 9. Gr. Ligesom det ved pl. 18 Aug. 1786, ang. den Islandske Handels Frigivelse, dens 7 § iblant andet er fastsat, at Rederne i de Skibe, som til bemeldte Handel bruges, altid skal forsyne samme med Islandske Passe, saa bliver, ang. Disse P. sses Indretning, udfærdigelse og hvad vi ere derved ester Fornødenhed bør iagttages, følgende anordnet: 1.) De Islandske Soepasse, der, i Almindelighed og for saavidt som til indenlandsk Fart kan være passende, gives Pl. om islandske Seepasse 1-3 §. gives samme Form, som for de ved Fr. 30 Jul. 1756 7 Mart, befalede Soepasse er bestemt, skal giennem Rentekam. meret udfærdiges i det danske Sprog paa stemplet Papiir til 4 Rdlr, og indløses, saa længe de den islandske Han. del ved Pl. 18 Aug. 1786 bevilgede 20 Friheds Aar vare, alene med det ved nysmeldte Placats 7 § anordnede Expeditions: Gebyr, nemlig 2 Rdlr for hvert Pas. Pass sene, som stiles i Kongens eget Navn, forsynes med det Kgl. Segl og underskrives ad mandatum af de Depute. rede i Rentekammeret, og skal bemeldte Kammer tillige see derhen, at denne Anordning vedbørligen vorder efterlevet, paa det at Hensigten med disse Passe kan opnaaes, og Undersaatternes Beste befordres. Men dette Slags Passe udfordres uomgiængeligen ei alene for de Skibe, der uds redes til Handel paa Island, men og for dem, der ud redes til Fiskerie under samme Land, for de første strax fra denne Anordnings Publication, men for de sidste først fra næste Aars Begyndelse. 2.) De Skibe, der forsynes med islandske Passe, være sig til Handel eller til Fiskerie eller begge Dele tillige, skal alle tilhøre saadanne Agl. Undersaatter, som ere boesatte enten i Island, eller i andre Kgl. europæiske Stater, hvor octroieret Hans del ikke finder Sted, og alene for deres Regning udredes. Skibenes indehavende Ladninger skal iligemaade alene være saadanne Kgl. Undersaatter tilhørende, og saavel disse Ladninger, sem Fangsten af Fiskeriet, forhandles, ligesom Fiskeriet selv drives, alene for deres Regning, uden at nogen Fremmed maae have mindste Andeel deri, med min dre han er virkelig boefat enten i Island eller i andre af forbemeldte Kgl. europæiske Stater. 3.) Til at gotgiøre dette, skal de af meerbenævnte Kgl. Undersaatter, der forlange islandsk Pas til noget Skib, tilveiebringe føl gende Beviser: Naar saadanne Kgl. Undersaatter, som selv ere Redere i et Skib, agte at drive fiskerie, eller Pl. om islandske Soepasse 3 §. 7 Mart, eller Skibets Ladning er dem selv tilhørende, skal de 2de største Skibe Redere, hvorunder den skal være inds begreben, som fører Skibets Correspondence, næst at an melde, hvilke Steder eller Havne i Island de agte at be feile, fremvise fra de samtlige Redere et af dem unders Skrevet Rederiebrev, og derefter afgive en fidemeret Gien part deraf, med hosfoiet Efterretning om, hvor Rederne ere boende, samt dernæst aflægge deres corporlige Eed, at de ikke vide eller fiende nogen anden eller flere Redere, end saaledes er anmeldt, saa og at ingen uden disse have nogen Lod eller Deel enten i Skibet, dets Ubrustning og Ladning, eller Fiskeriets Drift, men at alt dette ene til hører Kgl. til denne Handel og Fiskerie berettigede Underfaatter, saaledes at ingen fremmed Magts Undersaat eller nogen til denne Handel og Fiskerie Uberettiget, hverken directe eller indirecte, haver nogen Andeel deri, da de og tillige skal give fra sig en af dem underskreven edelig Ats cest eller Caution, efter hossviede Formular. Naar deris mod Skibet er af Sederne bortfragtet til andre til denne Handel og Fisterie berettigede Undersaatter, enten aldeles eller tildeels, da skal Nederne alene afgive foroms meldte Beviser for Skibet selv, samt derhos forklare, til hvem samme enten ganske eller tildeels er befragtet, og til Beviis herpaa maae Nederne tillige forsyne sig med dennes eller disses edelige Attest, at saadan Befragtning, være sig til Handel eller Fiskerie eller begge tillige, er alene for hans eller deres og andre Kgl. dertil berettigede Unders saatters Regning; hvilken Attest Rederne da skal indsende, tilligemed deres egen, om at fibet er meerbemeldte Kgl. Undersaatters Eiendom. Paa samme tid skal og den Skipper, som skal føre Skibet, hvorpaa Passer forlans ges, aflægge sin corporlige Eed, at han i ingen Maade vil misbruge Passet, men i alt rette og forholde sig efter Benne Anordnings Indhold og Bydende. Disse Reverser tillige. Pl. om islandske Seepasse 3-5 §. tilligemed Gienpart af Rederiebrevet, hvoraf Origi 7 Mart. nalen forevises, skal indleveres til ethvert Steds vedkome mende Øvrighed, ligesom og den ommeldte Eed stal as lægges for den; hvorefter Øvrigheden ufortøvet skal giøre Indberetning derom til Rentekammeret og tillige indsende foranmeldte Reverser, samt fidemeret Gienpart af Rederies brevene, og naar alt dette der er befundet rigtigt, skal det islandske Pas derfra blive meddeelt. 4.) For saa meget meer at lette den betimelige Tilveiebringelse af de fornødne Beviser til disse Passes Erholdelse, i Tilfælde at nogen af Kongens til den islandske Handel og Fiskerie bes rettigede Undersaatter skulde lade befragte et indenlandsk Skib til at fore Salt fra Portugal, Spanien eller Middelhavet til Island, maae det, da alle Kgl. Undersaate ters Skibe, som seile forbi Capo finis terræ, ere forsynede med Algierske Soepasse, gielde som Beviis nok for, at saadant Skib er Kgl. Undersaatters Eiendom, naar ved Ankomsten til Island forevises Skibets algierste pas. Men til Beviis for, at Ladningen alene tilhører Kgl. til denne Handel berettigede Undersaatter, da maae den Kishmand, som foretager saadan Handel, strap give det tilkiende for Rentekammeret, næst at melde Skipperens og Skibets Navn, med edelig Forsikring, at ingen lived kommende skal tage Deel deri; hvorefter da derfra bliver meddeelt et Pas, som alene lyder paa Ladningen, og Passet derpaa tilsendt den nærmeste af de Kgl. Gesandter eller Consuler, for at blive overleveret til Skipperen, naar Fragt Contracten er sluttet og Gesandten eller Consulen foreviist. 5.) Naar noget Skib, som er bestemt til at beseile eller at drive Fiskerie under Island, enten seiler fra eller ankommer til nogen, være sig fremmed, islandsk eller i andre Kgl. europeikke Stater beliggende Havn, stal Skipperen være forbunden til at forevise hans medhavende islandske pas til Paategning, pag frems Pl. om islandske Soepasse 5:6§. 7 Mart, fremmede Havne af de Kgl. Consuler, og paa de Kgl. Staters Havne, i Island af Sysselmændene, men andens steds af vedkommende Toldbetiente, hvilke derfor altid ved deslige Skibes Ankomst eller Afgang skal fordre dette Slags Passe til Eftersyn. Skipperne skal derhos være forbundne til at afgive den ved Pl. 18 Aug. 1786. 7$ anordnede Carga over deres Ladninger, og dermed videre forholdes saaledes, som deri er foreskrevet. 6.) Om nogen Forandring skulde foregaae mes Rederiet, ime. dens Skibet er paa Reisen, enten ved Rigb, Salg eller Arv, saa at de Nedere, som Skibet efter Rederie. brevets Indhold tilhører, sælge nogen Part i Stibet til en anden, eller og en Part iSkibet nogen ved Arv kunde tilfalde, da skal de 2de største Redere, som i Følge 3 deres Eed have aflagt, under samme Eeds Kraft tilfor. pligtede og skyldige være, saadan med de udi Redericbrevet anførte Redere sig tid efter anden tildragende Forandring vedkommende Magistrat strax behørigen at tilkiendegive, der saadant til Rentekammeret ufortovet haver at indbes rette; dog skal under saadan Forandring, Kiøb eller Salg ingen andre forstaaes, end Kongens egne Undersaatter, eftersom det forstaaer sig af sig selv, at ingen Fremmed maae i Skibet have ringefte Andeel, eg at i saadant Tile fælde inter Pas vorder udgivet. Skulde det ellers tildrage sig, at een af disse 2de største Redere, som Eeden have aflagt, døde førend Skibets Tilbagekomst, da skal i den Afgaaendes Sted en anden af de største Nedere være fors bunden, den foreskrevne Eed for Magistraten at aflægge, samt den edelige Nevers eller Caution, til videre Indfens delse i Rentekammeret, at underskrive. Men i Fald Ski. bet, hvorpaa Passet er taget, skulde, førend Reisen ans gaaer, til en eller anden indenlandsk Reder, enten tildeels eller ganske, bortsælges, da skal de forrige Nedere tilforpligtede være, det udtagne Soepas inden 14ten Dage efter Pl. om islandske Seepasse 6-7 §. efter Kiobet at aflevere til Indsendelse i Rentekammeret, 7 Mart. hvorimod de nye Redere sig om et nyt Seepas skat ans melde, og sig derudinden i alt saaledes forholde, som denne Placat befaler. 7.) Til end ydermere Rig tighed ved slige Søepasses Udfærdigelse, og sørend fornævnte Redere Eden aflægge, skal de for vedkom mende Magistrat producere 117calebrev eller Attest samt Spe eller Biilbrev, hvorefter Magistraten inds beretter Skibets Navn og dets Drægtighed tilligemed Skipperens Navn, som skal føre Stibet; og da fors nævnte Documenter til Skibet uforbigiængeligen behøs ves og ved samme maae følge, og de Kgl. Undersaats ters Skibe, som allerede til fremmede Lande og Havne maatte være afseilede, dog alligevel, endskiont samme ikke kunne produceres, med de fornødne Passe paa Forlangende billigen bor forsones; saa skal til den Ende de 2de største Redere af ethvert saadant Stib, foruden hvis dem i de forestanende Artikler er paalagt at efterkomme, endnu med corporlig Eed for vedkommende Magistrat for fikkre, at de det udtagne Pas til intet andet, end til det Skib og til den Skipper, for hvilke de samme have forlangt, skulle bruge; ligesom og denne Skipper ved hans hiemkomst med Eed Haver at bekræfte, at Passer til intet andet Skib er brugt eller af ham afleveret. Skulde ellers Skipperen paa Hans Reise doe, da skal den, som Skibet i hans Sted fører, denne Eed ved Skibets Tilbagekomst for Stedets Magistrat aflægge, som igien derom deres Attest til Rentekammeret baver at indsende. Dersom nogen udlaaner, pantsætter eller bortsælger et is, landsk Pas, da skal han ikke alene betale i Straf 2000 Rdlr, men endog desuden erstatte de øvrige Res Dere, som ikke ere deelagtige i denne Forseelse, al den deraf flydende Stade og Ulempe; men skulde nogen under Pl. om islandske Seepasse 7-9 §. 7 Mart, understane sig, noget islandsk Søepas at forfalske eller i andre Maader til fremmede Undersaatters Skibe og Tieneste at misbruge, da skal de straffes derfor som for False efter Loven; hvilken Straf de og skal være underkastede, som saadan grov forseelse directe eller indirecte befordre, saavelsom de der overbevises, at have været vidende derom, og ikke have aabenbas ret det. 8.) Disse Spepasse skal ikke gielde uden for een Reise, dog at Hen, og Hiemreisen ansees for een Reise, om endog Skibet, enten for at indtage eller udloffe sin Ladning, maatte anløbe adskils lige Havne; og skal Skipperen inden 8te Dage efter hans Hiemkomst, imod behørigt Beviis, indles vere Passet til vedkommende Magistrat eller Øvrig. hed, som derefter indsender det til Rentekammeret; forsømmer Skipperen det, da skal han derfor være 9.) Dersom et forfalden i 200 Rdlrs Boder. Stib, som med et islandsk Soepas er forsynet, paa et eller andet fremmed Sted, imedens Reisen varer, vorder solgt og afhændet, da skal Skipperen være forbunden, ifald sig sammesteds nogen dansk Minister, Agent eller Consul befinder, Passet, efterat han det tilforn haver igiennemskaaret og saaledes cafferet, imod behørigt Beviis in duplo, til dem at aflevere; derefter indsender bemeldte Minister, Agent eller Consul ufors tøvet saadant Pas til Rentekammeret; ligesom og Skipperen end videre skal være forpligtet, een af forommeldte Qvitteringer til den Reder, som Skibets Correspons dence forer, at indsende, som samme derpaa til Stea dets Magistrat, imod behørigt Beviis, skal overlevere, for derefter til Mentekammeret at indsendes; Men vorber Stibet solgt paa saadant Sted, hvor ingen Kgl. Minister, Agent eller Consul opholder sig, da stal Skipperen i Overværelse af sine Stibskole overs Pl. om islandske Soepasse 9-12 S. overskiære Passet i fire Dele, og saadanne Stykker 7 Mart, med Skibsfolkets vedføiede edelige Attest, der tillige skal indeholde, paa hvad Sted Skibet er solgt, ufors tøvet til Correspondence: Rederen indsende, som samme strax til Stedets Magistrat overleverer, for derefter ligeledes Rentekammeret imod Beviis at tilstilles. Fors sommer Skipperen at efterkomme, hvis ham herud. inden paalagt er, da skal han betale derfor 200 Rdlr i Straf. 10.) Skulde noget Skib, som noget islandsk Soepas haver erholdet, underveis forgaae, strande eller i andre Maader forulykkes, og det medhavende Spepas ved saadan Leilighed forkomme, da skal Skipperen være forbunden i hans derover give ne Erklæring under Eed at bekræfte, at Passet med Skibet aldeles er borte bleven; men skulde han, uagtet saadant Skibbrud, have reddet Passet, da har han sig dermed at forholde, ligesom i 9 § er anført; uns dergaaer Skibet med Skibsfolk ganske og aldeles, saa haver Skibets Correspondence Reder saadant til vedkommende Magistrat at indberette, for videre i Rentekammeret at tilkiendegives. 11.) Alle disse Passe skal være nummererede og derudi i Bredden indført Datum, naar Eden af begge de største Redere saavelsom af Skipperen er aflagt; ligesom og Rente Kammeret skal foranstalte, at der ved dette Collegium indrettes en Bog, hvori skal indføres og antegues, naar disse Passe udgives og igien tilbageleveres. 12.) Alle uden Forstiel, enten det er nogen af Skibsfolket eller andre, som beviisligen kunne angive, at nogen haver handlet imod sin Eed og denne Anordning, stal nyde og uden negen Afkortning vorde udbetalt Halvdelen af den Straf, som i foranstaaende Artikler findes dicteret; men den anden halve Deel skal være Fattigbossen ved Rentekammeret hiemfalden. IX. Deel. Eedss Pl. om islandske Søepasse 12 §. 7 Mart, Eeds Formular. 1.) Naar Ladningen saavelsom Skibet tilhører Rederne: Vi undertegnede 2de Hoved Redere udi Skibet N. N., hvorpaa vi under Dags Dato have erholdet islandsk Søepas fra det Kgl. Rentekammer, declarere eg herved paa det kraftigste for fifkre, at fornævnte Stib N. N. os og de øvrige udi det producerede Res deriebrev anførte Redere og Kgl. danske Undersaatier alene og ingen anden tilhører, samt at ingen fremmed derudi, hverken directe eller indirecte, nogen Andeel haver. Jigemaade bekræfte vi, at dets indehavende Lads jning er aldeles for vores egen Regning, uden at no 1gen Fremmed enten directe eller indirecte haver nogen (Andeel i den dermed førende Handel. End ydermere forbinde vi os hermed, at vi det forbemeldte os meddeelte Soepas hverken skulle udlaas ne, bortleie, pantsætte, fælge, eller til noget fremmed eller indenlandsk Stib, under hvad Prætert det være kunde, overlade, ligesom vi og love og forfiffre, at alt, hvis udi Deres Kgl. Majestærs allernaadigste ud. gangne Placat af Dato 7de Mart. 1787, angaaende de islandske Soepasse, findes anordnet og befalet, af os i alle optænkelige Maader noie og fuldkommen skal vorde efterlevet og iagttaget; Til ydermere Bekræftelse underkaste vi os, enhver for sig, vore Personer, Gods og Formue til fuldkommen Forfiffring herudinden. Saa sandt hielpe os Gud og hans hellige Ord. 2.) Taar Skibet er udrustet til fiskerie, lyder det ingnerede saaledes: Jligemaade bekræfte vi, at det med samme dris vende Fiskerie er alene for vores egen Regning 20. ut fupra. 3.) Taar Skibet er befragtet til andre: Vi undertegnede Hoved Redere udi Skiber N. N., som til N. N. er befragtet, og hvorpaa &c. NB. det insanerede udelades, da derfor aparte Eed aflægges af Befragterne. 4.) Befragternes Eed: a) I Henseende til Ladningen: Vi Pl. om islandske Soepasse 12 §. Vi underskrevne Befragtere af Skibet N. N. des 7 Mart. clarere og herved paa det kraftigste bekræfte, at den med samme Skib afsendende Ladning er alene os tils hørende, saa at ingen Fremmed derudi eller i den ders med førende Handel hverken directe eller indirecte no gen Andeel haver. Saa sandt hielpe &c. b) Taar det udrustes til Fisterie: bekræfte, at det med samme Skib drivende Fiskerie er alene for vores egen Degning, saa at ins gen Fremmed hverken directe eller indirecte haver nogen Andeel derudi, eller i den deraf udbringende Fordeel. Saa fandt hielpe &c. Patent für Holstein und Pinneberg, wegen der 15 Mart. Breite der Landstraßen und übrigen Wege, deren Reinlichkeit, auch sichern und ungehinderten Passage 26. P. 203. Bon. betr. die Vorrechte der in Island zu ers 16 Mart, richtenden Handelsstädte, für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rantau u. Altona. (Cfr. Anordn. 17 Nov. 1786). p. 18. Von. wegen Einrichtung neuer Schuld. und Pfand. 16 Mart. Protocolle und besserer Einrichtung des Protocollas tionswesens in den fünf holsteinischen Aemtern, Plón, Arensbock, Reinfeld, Rethwisch und Traventhal mit Gieschenhagen. p. 207. Pl. At, som den i Christiansand i Norge neds 23 Mart. fatte Commission, til at undersøge de adskillige af Almuen indgivne Klageposter, iblandt andet var bes falet, at den, efter de under Sagen befundne Om stændigheder, kunde lade Christian Jensen Lofthuus arrestere, naar den, i det ham forundte Leidebrev, fastsatte Tid af 2 Waaneder var udløben; saa bli. ver herved, til alle Vedkommendes Efterretning, be kiendtgiort, at det er i følge saadan Kgl. Befaling til Commissionen, at Lofthuus, efterat de ham, som Q2 P1, om C. Lofthuses Arrest. 23 Mart. som meldt, i det Kgl. Leide: Brev forundte 2 Maas neder ere udløbne, er paagreben og arresteret indtil nærmere Kgl. Resolution. (Cfr. Pl. 30 Mart. 1787). P. 24. 28 Mart. 29 Mart. 30 Mart. Pl. die Isländischen Seepässe betreffend. P. 25. R. Kammer Pl. ang. Repartitionen af den ers traordinaire Bekostning paa den, efter Sr. 28 Jul. 1784, anskaffede Fourage til de i Danmark indqvar. terede Rytter Regimenter og Husar Corpser, samt Gars den til Hest, for det ar fra 26 Oct. 1786 til Aars dagen 1787; (der beløber sig til 291% Skil. pr. de af det contribuable Ager og Engs Hartkorn i Dans mark, hvoraf de 15 Skil. betales med 1787 Aars Januar Qvartals Skatter og de øvrige 14 Stil. med næstkommende October Qvartals Skatter). p. 33. Pl. ant. den Fegden Krigsraad Dahl paalagte Arrest af Almuen. P. 35. Kongen har med megen Mishag erfaret, at endeel af Almuen, deels af Raabsigdelauget og deels af Øies stad Præstegield, har understaaet sig, i Anledning af den Christian Lofthuus, som Anfører og Ophavsmand for det af Almuen anstillede Opløb, paalagte Arrest, hvilket er skeet efter Kgl. Befaling til den i Christiansand anordnede Commission, at lægge Haand paa Fogden Krigss Raad Dahl, og med Magt, uagtet de af hain derimod giorte sagtmodige og alvorlige Forestillinger, at indsætte ham i Nedenas Arresthuus; og, enditiont Kongen ikke tvivler paa, at jo Almuen, efterat de end videre saavel af de fra Stiftamtmanden og Commissionen som og af Ham Selv ved Trykken befiendtgiorte Placater have erfas ret, at den Lofthuus, som meldt, paalagte Arrest er foranstaltet i Følge Kongens Egen Befaling, selv indseer deres voldsomme Fergribelse paa Fogdens Person, og ders ester Pl. om Dahls Arrest. efter strax igien haver sat ham paa frie Fod; saa dog, 30 Mart. ifald det ikke allerede er skeet, er hermed Kongens alvorlige Villie og Befaling, at de strap uden videre Ophold sæt. te ham paa frie fod, og geleide ham til hans Hiem, da Kongen, naar de afbede saadan deres dristige Foretagende, hvortil de af nogle faa Ildesindede kan være blevne forledede, vil, efter Sagens nærmere Undersøgs ning, med Lemfældighed behandle dem i Henseende til den Straf, de have paabraget sig veb saadan deres formaste lige Forbrydelse. (†) Exerceer Reglement for det Kgl. danske 30 Mart, og norske Infanterie fra Karet 1787. Gen, og Commifl. Coll. Khavn Svo. Pat. enthaltend ein Regulativ zu Abstellung der Be- 12 Apr. schwerden der Helgolander, über den Eintrag, den ihnen bie blankeneser Fischer in ihrem Lootsen Gewerbe thun. p. 233. Pl. At alle Borelbreve, som udstedes af 23enes 13 Apr. ficiariis og andre Vedkommende, skal for Fremtiden, og indtil nærmere Foranstaltning, indeholde denne Clausul: "at Leilændingen, om den ham tilbørlede Gaard maatte blive udnævnt til Officeer, Bolig, skal være pligtig da at fravige samme, imod at erholde hans udgivne Borelpenge tilbage." Og skal intet Borel brev, hvorudi dette er udeladt, være af nogen Gyldig hed, i Fald Gaarden maatte blive udnævnt til Officeers Bolig. (Saasom der skal søges at forskaffe enhver nas tional Compagnie Chef, saavel ved Dragonerne, som Infanteriet og Skieisberne i Norge, en Borelgaard udi hans Compagnies District, entenaf de beneficerede Gaarde eller af Kongens egne Godser eller Gaarde; hvil fen Sag skal bringes til Execution af en dertil nedsat Commission; Men der, imedens dette staaer under 2 3 Ber Pl. om Benef. Børelbreve. 13 Apr. Bedømmelse, kan blive adskillige af de beneficerede 13 Apr. 13 Apr. Gaarde børelledige, hvis Bortberling uden Indskrænk ning vil, for en stor Dect, saa meget deslængere ud sætte de nationale Compagnies Chefer fra sammes Beside delse, indtil de igien blive ledige. Ophævet ved Pl. 11 Nov. 1791 *). p. 36. Pl. Hvorved Pl. 22 17ov. 1780 ang. de lien rolleredes Tilladelse at fare til Sses, med videre dens Indhold, aldeles ophæves; og derimod igien fornyes den de Spe Enrollerede, i Følge Soe Enrollerings Frr. 1 Febr. 1770 for Danmark dens 28 § og for Norge dens 33 §, givne Tilladelse, at fare med uden rigs Stibe, imod lovligt Pas af vedkommende Ens rollerings Chef, og imod at stille den anordnede suffis sante 20 Rdlrs Caution, samt afgive den befalede riftlige Revers, i det længste inden 2 Aar igien at indfinde sig, saafremt de i andet Fald ikke vil vente at blive anseete, som Meen Eedige og Rømnings Mænd, alt saaledes, som bemeldte §§ foreskrive, og som siden ved Fr. 24 Mart. 1777. 13 noiere er forklaret. (Saas som Omstændighederne, der foranledigede bemeldte pl 22 Zov. 1780, siden efter have forandret sig saas ledes, at Kongen, for at handthæve de enrollerede Soes folk ved deres Rettigheder og Privilegier, allerede ved Pl. 11 Jun. 1783 igien har ophævet bemeldte Pl., for saavidt de Uenrolleredes Fart til Sees angif, og Han nu, af samme landsfaderlige Ombue for de sees farende Undersaatters Beste, ligeledes ophæver samme, for saavidt den forbyder dem at fare med fremmede Nationers Skibe). p. 38. Pat. zur genaueren Gelebung der Von. wegen des Gebrauchs des gestempelten Papiers vom 27 1700. 1775 (*) Cfr. C. Br. 19 Maj. 1792. Pat. w. d. gest. Papiers. 1775 in Ansehung der Cessions: und Følge: Briefe 13 Apr. und zur näheren Bestimmung derselben in Rücksicht auf die Agnitions Scheine und ebenreverse, für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Ranzau. (Cfr. Von. 14 Dec. 1787 und Erläut. 14 Aug. 1794). P. 41. Bdn. wegen des den gerichtlichen Depositis 13 Apr. überhaupt und den Auctions und Licitations Geldern, die Kgl. Hebungs- und Rechnungsbedienten anzus vertrauen sind, beyzulegenden Vorzugsrechts, und der Einführung genauerer Aufsicht über solche Deposita, Auctions und Licitations Gelder, für Holstein, Pins neberg, Altona und Nanzau. P. 236. Nähere Anordn. den Absatz des Oldesloischen 16 Apr. Salzes in Schleswig und Holstein betreffend (cfr. Pl. 31 Jan. 1788). P. 244. Fr. hvorved Bodmerie Breves Rettighed 18 Apr. ved den ostindiske Handel, samt yderligere Sikkerhed for de i Ostindien hertil forbodmede eller til Forhand ling consignerede Varer, nærmere bestemmes og fast. sættes. Gen. L. Oec. og Com. Coll. p. 44. See Fr. om Respondentia: Breve 19 Dec. 1794. Gr. For at understøtte og vedligeholde den danske Handels Credit i Ostindien, har Kongen fundet for got, herved at bestemme den Net, som de ved den ostins diske Handel udstædende Bodmerie: Breve herefter skal give i de hertil förbodmede Varer, samt at fastsætte den særdeles Sikkerhed, som end videre kan erlanges, saas pel i Henseende til de i Ostindien hertil forbodmede, som til Forhandling hertil consignerede Varer. 1.) Bodmerie: Breve paa Ladning og Søring, udstædte af Indladeren eller hans Fuldmægtig, give Ind Haveren Ret til Forlodsbetaling i det forbodmede Gods, 24 saa, Fr. om ostind. Bodm. Breve 1-6 §. 18 Apr. saalange samme er i Skyldnerens Værge. 2.) Fre flere saadanne Bodmeriebreve udgivne paa forskiellige Steder eller Tider, kan det ene ei gielde frem for det ans det. 3.) Men dersom nogen, der har forstrakt Penge til det indladte Gods, derfor erholder et Bodmerie brev med Specification paa de forbodmede Varer og tillige Connoffement paa Varerne, da skal Creditor være berettiget til Forlodsbetaling i dette Gods frem for dem, der have almindelige Bodmeriebreve paa Ladningen, hvad enten samme ere aldre eller yngre. 4.) Med Bod. meriebreve paa Skib eller Sragt skal det i alle Maas der forholdes efter Lovens 4 Bogs 5 Cap. 5.) Til yderligere Sikkerhed for den ostindiske Bodmerie Cres ditor, Afladere eller Committent, vil Kongen, naar det forlanges enten efter en desangaaende med Bodmeriebres venes Udstædere i Ostindien eller med de forbodmede Varers Eiere her indgaaet Forening, eller ogsaa i Følge af de Betingelser, som Afladeren eller Committenten foreskriver det til Varernes Forhandling her i Khavn udnævnte Hans delshuus, lade de forbodmede eller confignerede Varer modtage og oplægge i rummelige og til dette Brug vel ind rettede Pakhuse under Opsyn af de Commissarier, Hvilke Kongen dertil vil beskikke; dog maae de, til Varera nes Udlosning af Skibet og Oplag i Pakhusene, fors nødne Omkostninger ikke falde den Kgl. Kasse til Last. 6.) Commissarierne skal meddele deres Beviis for disse Varers Modtagelse, hvori sammes Værdie og Qvans titet udtrykkeligen skal nævnes og bestemmes efter Factur og Connessement, og fra den Dag af Beviset er udstedt, indtil Aflevering skeer, vil Kongen garantere de mods tagne Varer og de derfor oppebaarne rede Penge eller Valuta; dog saaledes, at denne for Varernes Værdie of Kongen indgaaede Garantie i ingen Tilfælde strækker sig videre, end til Overskuddet af de oppebaarne Sum mer, Fr. om ostind. Bodm. Breve 6-10 §. mer, naar først alle Afgifter og Omkostninger ved Bas 18 Apr. rernes Realisation med videre ere fradragne. 7.) Maar Varernes Oplag i Pakhusene og Garantien for samme ikke varer længere, end eet Aar, saa beregnes og betales derfor i alt ikkun en procent af Varernes Bes 186 paa samme Maade, som Recognition og Tolden bes regnes og betales til Kongens Kasse. Men skulde derimod Varernes Oplag og Garantie vedvare længere, end eet Aar, saa beregnes og betales desuden 1 Procent aarlig 8.) for den over det første ar forløbne Tid. Naar Kgl. Garantie for de i Ostindien hertil forbodmede eller consignerede Varer forlanges, og samme til den Ende skal oplægges i Pakhusene under det i 5 § ommeldte Ops syn, maae den ostindiske Bodmerie. Creditor, Afladere eller Committent derom enten selv eller ved sin Fuldmægtig henvende sig til Gen. 2. Oec. og Commerces Colle gium, af hvis Medlemmer Kongen vil udnævne nogle til Commissarier. Til bemeldte Collegium skal ei alene factur og Connosfement indsendes, men samme skal ogsaa un derrettes om de paa Varerne og sammes Beløb lydende Bodmeriebreve og forskrivninger. 9.) Ende iont de garanterede Varer forblive under Commissarier nes Laas og Lukke, indtil de sælges og udleveres til Kis berne, saa skal dog den fornødne Adgang til Pakhus sene, for at eftersee, sortere og ellers paa behørig Maas de at behandle Varerne, derved ingenlunde betages Eieren af de forbodmede Varer eller Handelshuset, som skal fors Handle Varerne. 10.) Realisationen af de under Commissariernes Opsyn oplagte Varer overlades ganske og aldeles til Eieren af de forbodmede Varer eller til det beordrede Handelshuus i Henseende til de confignerede Varer, hvilke derved i alle Maader forholde sig efter veds tagen Skik og Brug i Handelen, eller efter den ostindiske Afladers og Committents Ordre. Commissarierne ere 25 ikke Fr. om ostind. Bodm. Breve 10-12 §. 18 Apr. ikke pligtige at føre nogen Controlle over Forhandlings Maaden eller den for Varerne af Kieberen modtagende Betaling og Sikkerhed; Derimod skal de ikke udstæde nos gen Ordre til Varernes Udlevering, forend de for sams mes Beløb have oppebaaret rede Penge eller Valuta, hvis Inddrivelse eller Realisation til rette Tid paaligger Eieren af de ferbodmede Varer eller det beordrede Handels. Huns; On de for Varerne saaledes indkomne rede Penge skal af Commissarierne strax deponeres i Banqven. II.) Dog skal Commissarierne, naar Eieren af de forbodmede Varer eller det af den ostindiske Afladere eller Committent beordrede Handelshuus, ved Dødsfald eller andre ei forudsecte Begivenheder, sættes ud af Stand til at iagttage det fornødne til Varernes Realisation, med Gen- Land Dec. og Commerce Collegii Samtykke føie de Forans staltninger, hvilke maatte eragtes tienlige saavel til Sikkerhed for den ostindiske Bodmerie. Creditor, Asadere eller Committent, som til den Kgl. Kasses Sikkerhed i Henseens de til den af Kongen enten forlangte eller indgaaede Gas rantie. 12.) Commissarierne blive, dog uden videre Sikkerheds Stillelse, ansvarlige til den Kongen af de garanterede Varer tilkommende Told og Recognis tion; derimod er Eieren af Varerne eller det til Varernes Forhandling beordrede Handelshuus fritaget for at stille den Sikkerhed for Recognition og Tolden af Varerne, hvil fen de ellers, naar Varerne overlades dem til egen Raas dighed, ere pligtige at stille Told Inspecteurerne, og den for Recognitionens og Toldens promte Betaling bes vilgede Rabat skal ikke desmindre beregnes og gotgiøres dem med 4 pro Cent, naar de i øvrigt behørigen iagttas ge, hvad i den Anledning er anordnet. 18 Apr. Raadstue: Pl. anl. det, til de her i Garniso nen liggende 6 Infanterie Regimenter henhørende, nas tionale Mandskabs Indqvartering i Eperceer Tis den Pl. om de Nationales Indqv. den, fra 17 Maj. til 15 Jun., paa lige Maade, som 18 Apr. i afvigte Aar er skeet. p. 282. R. Kammer Pl. (Resol. 28 Mart.) at in 19 Apr. gen Saug maae for Fremtiden opbygges i Norge, førend Kgl. Bevilling og Tilladelse dertil er erhvers vet, under en Mulet af Eet Hundrede Rdlr, hvoraf Halvdelen skal tilfalde Angiveren, eg den anden halve Deel Hans Majestæts Fisco; (Saasom adskillige, uags tet de derimod foiede Foranstaltninger, have i Norge opført Sauge til Bord og anden Skiersel, uden ders til forud at have ansøgt og erhvervet Bevilling). P. 49. Raadstue Pl. (Resol. 25 Apr., bekiendtgiort 9 Maj. ved Gen. Toldkammer. Br. til Stiftamtmanden i Siels land og Khavns Magistrat den 5 Maj., til de øvrige Stiftamtmænd i Danmark den 8 Maj. og til Tolderne i Norge den 12 Maj.) At Staver, Wagler, Eeger, Siulfæld, og andre lige uforarbeidede Varer af Eeg, maae, ligesom al anden Eegelast, frie for Told til Danmark og Norge indpassere. p. 283. Pl. ang. de Præcautioner, som skal iagt: 18 Maj. tages, for saavidt mueligt at forekomme, at ikke Børnes kopper og Mæslinger skal indsnige sig i Island; (Saasom Børnekopper ved uforsigtig Omgang ere sams mesteds indførte til stor Ødelæggelse for Indvaanerne). Cancel, p. 50. 1.) Alle Skippere, der for Fremtiden agte at beseile Island, skal det være strængelig forbudet at antage nogen Matros eller føre nogen Passageer til bemeldte Jss land, som nylig har haft Børnekopper eller Mass linger, eller som ikke ser Uger i det mindste har været frisk og ude, siden han overstod Sygdommen. Stippes ren skal og giøre sig fuldkommen forsikret om, at ingen af Pl. om Kopper og Mast. i Jsl. 1:4 1:4§. 13 Maj. af de Sengeklæder, saadan Matros eller Passageer har brugt, medens han laae i Kopper eller Maslinger, kom mer inden Skibsborde, ikke heller maae han imodrage nogen Slags Klæder at overføres til Landet efter saadan en, som har haft Børnekopper eller Maslinger og kan være tød i dem. 2.) Enhver saadan Skipper skal desuden være forpligtet at afgive sit edelige Vidnesbyrd under Haand og Segl paa Toldboden, inden han der kan blive klar, at han ingen Matros, Reisende eller Klæder, sem meldt er, har inden Skibsborde, hvilket Vidnesbyrd eller Forklaring Controlleuren paategner at have seet og samme desuden med Toldseglet bestyrker. Skulde Udseis lingen fee fra et Sted, hvor ingen Toldbod er, saasom fra Altona, skal Skipperen aflegge sit edelige Vidness byrd for Stedets Øvrighed, der skal være pligtig under Haand og Segl at give ham det beskrevet; Steer Udseis lingen fra et udenrigs Sted til Island, skal foranførte see for og af den paa Stedet værende danske Consul. 3.) Naar Skipperen ankommer til den i Island bestemte Havn, skal han der, naar han opviser sine øve rige Documenter og Pas, strax og tillige overlevere meerbemeldte Forklaring, saaledes indrettet, som fors hen er befalet, til Vedkommende imod Beviis, og sendes da samme Document ufortøvet til Stedets Sysselmand, som igien tilstiller vedkommende Amtmand det. Med hvert Aars sidste Skibe forfender Amtmanden alle disse Documenter, han dette Aar haver indsamlet, til Rentes kammeret, paa det derved kunde erfares om Skipperne, som have faaet Passe, have efterlevet hvad angaaende de afgivende Vidnesbyrd er befalet. 4.) Befindes nos gen Skipper at komme til Island, uden at have saadant af ham selv udgivet Vidnesbyrd eller Forklaring paateg net og bestyrket med forhen anbefalede Certificater fra det Sted, hvor han sidst er giort klar, skal han bede 5 Rdlr til Pl. om Kopper og Masl. i Jsl. 4,6§. til den Beigds Fattige i Island, hvortil han er bestemt, 18 Maj. eller om han haver Pas lydende alene paa Fiskefangst, da til det Steds Fattige, han først søger til, hvor han ber forevise sine medhavende Documenter; Saasnart Syffels manden fra Kiøbmanden, eller fra hvilken anden dette maatte være, bliver underrettet om saadan indtruffen Mans gel, anstiller han strap derover et lovligt forhør, i hvilket Skipper, Styrmand og det øvrige Wandskab, under deres corporlige Eed skal forklare, om ikke nogen Matros eller Reisende har været taget ombord og kommet med dem til Landet, som nyelig har haft Smaakopper eller Mæslinger, eller om ikke Klader ere modtagne eller findes ombord efter saadan en, for at indsendes til Lans det. Skulde en eller anden af dem ikke trøste sig til at aflægge saadan Eed, eller noget mærkes i deres udst gende, som kunde give mistanke og formodning om, at nogen Forseelse maatte være begaaet, fortsætter Syffel. manden paa det alvorligste Undersøgningen; men opdages Derved nogen vitterlig forseelse at være begaaet imod Hvad derom er anordnet, bør Skipperen, foruden ommeldte 5 Rdlr, ydermere bøde til fornævnte Fattige 10 Rdlr. Er da ved Undersøgningen opdaget, at nogen paa Skibet har til Røieklæder de samme, han forhen har lagt i Kopper eller Maslinger udi, skal disse Klæder strax i Sys selmandens Overværelse sammenpakkes og nedsænkes i Has 5.) Angribes nogen af Ropper eller Mass linger, efterat Skibet er kommet til Søes, tilkiendes giver Skipperen saadant, det første han kommer til Jo. land, paa det al muelig Forsigtighed derved kan iagttages til at afværge, at ingen Smitte deraf skal foraarsages. 6.) Paa Landet saics den alvorligste Foranstaltning og Opsigt, at ingen af Indbyggerne komme ombord paa saadant Skib, i hvilket Kopper eller Maslinger have været; Og skulde enten noget inden eller udenlandsk vet. Stib Pl. om Kopper og Mæel. i Isl. 6-7 §. 18 Maj. Skib af 276d soge Havn i Island, skal Skipperen, saasnart Skibet i Havnen er bierget, give tilkiende, om han enten har eller nylig har haft Smaakopper eller Maslinger indenborde, paa det al muelig forsigtighed kan bruges paa den Maade, sem forhen er anført. Tas ger Skipperen herudi Forsømmelse, betaler han 100 Rdlrs Mulet til det Tingsogns Fattige, hvorhen han først søger. 7.) Doer nogen ombord af Kopper eller Mæslinger, skal Liget med de Klæder, den Syge har baaret paa sin Krop, og de Sengeklæder, han har lagt paa, lægges i en kiste og syntes i havet. 23 Maj. 6 Jun. Brücken und Hafen Ordnung für die Stadt Wrrdess fioping (paa tydsk og dansk). P. 55. Pl. ang. Rigtighederne ved indenlandske Spigers forsendelse til andre Steder i Rigerne; (for at forekomme fremmede Spigers Indsnigelse og deres Indførsel mod fr. 25 Tov. 1766). Gen. Told. kammer. p. 69. Forandret ved Pl. 28 Mart. 1792. 1.) Det skal paaligge enhver af de norske Spi gerværkers Eiere, samt de Jernværkers Eiere, som tillige have Spigerfabriker ved deres Værker, at have et vist valgt og forordnet Mærke paa deres Spiger og Spigerkaffer, samt at forsyne dem, naar de derfra føres, med edelige følgesedler under ethvert Værks eget Segl, og skal alle Spiger ved Ind, Ud: og Omførsel, i Mangel af saadan Legitimation og i Kraft af Fr. 25 170v. 1766. 3 §, være Confiscation unders 2.) Ved udfør givne, hvor de end antræffes. selen soeværts til andre Steder i Rigerne skal, for uden ovenbenævnte Legitimation, endnu i Toldsedlen anføres Antallet og mærkerne af de Spiger og Kasser, som udføres, uden hvilken Legitimation og Anførs Pl. om indent. Spigers Fors. 2 §. Anførsel i Toldsedlen de ellers ved Lossestedet skal være 6 Jun confiskeerte. Pl. ang. nogle almindelige Opmuntringer 6 Jun. og Understøttelser for Skibes Udrustninger til Sistefangst under Island. Gen. L. Oec, og Com. Colleg. p. 70. Noiere bestemt ved Pl. 30 Apr. 1791. Er. Ligesom Kongen ved Pl. 18 Aug. 1786. 16 § bar tilsagt Sine Undersaatter visse Opmuntringer for Fiskefangsten under Island, saa vil han og hers ved, for paa alle muelige Maader at befordre denne vigtige Næringsvei, neiere have bestemt og anordnet følgende: 1.) Alle i de Kgt. Europæiske Stater Boefiddens de, som derfra vil udruste indenlandske, dem selv eller andre Kgl. Undirsaatter tilhørende, Skibe til Fiskefangst under Island, kan for det første i 10 paa hinanden følgende Aar, fra denne Placats Dato as, vente sig gotgiort en udrustnings; Præmie af 10 Roir pr. Commercelast af Stibenes Drægtighed fra 15 indtil 30 Commercelaster af ethvert Skib, naar de derom betimeligen melde sig; da Præmien indtil videre ikke udsættes uden for 600 Commercelæfter hvert Aar, og saaledes bliver bevilget dem, som først derom mel de sig; dog skal de Redere, som vil forbinde sig til at vedblive deslige Udrustninger i flere paa hinanden følgende Aar, gives Fortrin ved disse Præmiers 11. deling. 2.) Denne Udrustnings Præmie fan desuden ventes at vorde vedkommende Redere forskudt, som derom henvende sig til Finants Collegium, naar de tillige kunne stille Sikkerhed for, at den Udrust ning, for hvilken Præmien forskydes, virkeligen skal vorde iværksat og fuldbyrdet inden en vis Tid, som af Finantse Pl. om Fiskef. Skib. Udr. til Isl. 2-5 §. 6 Jun, Finants Collegium nærmere bestemmes, efter Præmiens Udbetaling. 3.) De Skibe, som bruges til saas dan Fiskefangst, bør, naar Præmien derfor skal kunne askes, være vedbørligen indrettede og udrustede dertil, hvorom Rederne ved deres Skibes Bortseiling maae forsyne sig med de fornødne Beviisligheder. Rederne maae og forsyne dem med de i Pl. 18 Aug. 1786. 7 anbefalede islandske Passe, i hvilken Hens seende de uvægerligen bør rette dem efter hvad om 4.) Paa disse Passe er eller bliver anordnet. det Kongen kan være forvisset om denne Pramies hen. sigtsmæssige Anvendelse, skal Niederne ligeledes, for at kunne affe samme, lade deres Skibe udfeile fra Uda rustningsstedet i det seneste den 24 April for at drive Fiskerie paa Havet i to Maaneder eller til Julii Maaneds Udgang, med mindre de i kortere Tid kunne giøre tilstrækkelig Fangst. Om denne Tid, som de saaledes fiske, maae Rederne, ved at tilbagesende Passene, forstaffe de fornødne Beviis, ved edeligen be kræftede Udtog af deres Skibs Journaler; og naar de tillige have ladet deres Skibe overføre Ladnins ger til eller fra Island, maae de desuden forsyne dem med Attester fra de Havne i Island, hvor de have loffet eller ladet, i hvilke Attester deres Ankomst og Affeiling derfra meldes ved Dag og Datum. Deg skal det være de Skibe, som saaledes udrustes paa Fiskerie, uformcent, saavidt de paa Udreisen kuns ne have Rum tilovers fra de til Fiskeriet hørende Fore nødenheder, saavelsom paa Hiemreisen fra deres Fangst, at indtage, saavel til, som fra Island, Handelse varer og fragtgods samt Reisende, der ere forsynes de med de behørige Passe; i hvilket Fald de nyde alle de i Pl. 18 Aug. 1786 bestemte Friheder, mod at de tagttage de ellers for denne Beseiling allerede fastsatte 5.) eller Pl. om Fiskef. Skib. Udr. til Jel. 5-9§. effer herefter fastsættende Regler. 6.) Saasnart 6 Jun. en Skipper hat fuldendt sin Fangst, eller naar han ellers fra Tid til anden finder det fornødent, staaer det ham frit for at indløbe i hvilken Havn i Island han vil, samt med Grund Eierens Minde at tørre og tilvirke de fangede Fist paa beqvemme Steder paa Landet, hvor han helst vil og kan, hvori Øvrigheden i behøvende Tilfælde paa lovlig Maade skal være ham behielpelig. 7.) Ligeledes skal det være saadanne Fiskende uformcent, at leie Folk i Jas land til Hielp ved deres Fiskerie og fiskevirkning, samt at tilkiøbe sig af Indbyggerne Sisk eller andre af deres Varer; alene at de i saa Fald holde dem de om Handelen med Indbyggerne i Almindelighed fores skrevne eller herefter foreskrivende Regler efterrettelige. 8.) Videre forundes saadanne Fiskende Frihed til at sende Fiskeladninger directe fra Søen, eller fra hvilken island Havn de vil, lige til middelhavet, eller til hvilken anden udenrigs Havn og Sted de selv vil, samt til de Kgl. vestindiske Øer, saafremt og for saavidt de til saadan Handel ellers ere berettiges de. De maae og i saadanne Tilfælde være forsynede med de behøvende algierske eller vestindiske Ssepasse, vg holde dem de i den Henseende foreskrevne Regler efterrettelige, samt iagttage, naar de komme til de vestindiske Der, de subsisterende Anordninger eller de Foranstaltninger, som, i Henseende til Handelen og de i Vestindien erlæggende Afgifter, allerede ere eller hers efter vorde føiede. 9.) Naar de derimod gaae tilbage til nogen Havn i de Kgl. europæiske Stas ter, skal deres medbringende Fisk, hvad enten de tils sidst ere komne fra en islandsk Havn eller lige fra Fiskeriet, ansees fuldkommen for at være en islandsk Product, og derfor nyde de i Pl. 18 Aug. 1786. 10 § for saadanne IX. Deel. Vares R Pl. om Fiskef. Skib. Udr. til Isl. 9-12 §. 6 Jun. Varer bestemte Toldfriheder. Det samme skal og finde Sted i Henseende til den mueligen fra fremmede Steder, hvor de have vildet sælge deres Ladning, igien usolgt hiem bringende islandske fisk og Fiskevarer, alene at @fip, peren og Styrmanden i dette tilfælde edeligen bekræfte, at disse Fiskevarer enten forhen ere udførte fia en islands Havn, eller fangede under Island. 10.) De paa Fifterie ander Island ud ustede Skibe skal, ligesom alle andre fra og til Island gaaende Stibe, i Følge pl. 18 Aug. 1786. 8 §, for det første i Type Aar være aldes les befriede for Lastepenges Erlæggelse i samtlige Kgl. Europæiske Staters Havne; Ligesom og de kibe, som paa Hen eller Tilbage Reisen seile forbi Cap Finis Terræ, skal samme Tid være fritagne for de Slave, Laste: eg Ran 3onspenge, som Stibe paa denne art ellers erlægge (*). 11.) Ligesom de til Fiskeriet under Island brugende Skis be ikke uden Nedernes Tilladelse, det være sig i Krigs- eller Fredstider, skal anholdes eller anvendes til ans det Brug, end det, hvortil de af Eierne ere bestemte, saa skal og de hver Gang fra Fangsten tilbagekomne Sole, saa meget mueligt er, forskaanes fra Udskrivning til Kgl. Spetieneste, naar de ere fersynede med Beviser fra Res derne, at de ere antagne til nye Reiser. Dog bør saas danne Attester, til at fotekemme Misbrug, være bekræf tede af det Stede Øvrighed, hvorfra udrustningen skeer, og hvor den Medreder er boesiddende, som besørger Uds rustningen, naar samme skeer for et Interessentskabs Rege ning. 12.) Alle Commandeurer, Skippere og Skibsfolk, som ere antagne til at fare med de til dette Fiskerie udrustende Skibe og derom medføre behørigen attesterede Beviser fra vedkommende Redere, maae, naar de i saadant rende foraarsages at reise til Lands til noget Sted i begge Rigerne saavelsom i de Kgl. työske (*) Efr. 2. Br. 30 Oct. 1790. Stas Pl. om Fiskef. Skib. Udr. til Jsl. 12-14§. Stater, upaatalt have Frihed til at benytte dem af hvad 6 Jun. Befordring de best kunne bekomme; uden at være bundne til Anordningerne om Vognmands Vogne og den fædvanlige Skydd. Saa maae de og overalt pasfere frie, naar de med foranforte af vedkommende Øvrighed paategnede Beviis fra Rederne gotgiere, at de enten reise til fis bets Udrustnings. Sted, for at tiltræde deres Tieneste, eller Hiem igien, naar deres Tieneste eller Forretninger for den Gang ere fuldførte. Dog have de, hvad Khavn angaaer, naar de reise derfra, desuden at forevise Recer nes Pas for Ober. Præsidenten, som samme uden Betas ling paategner (cfr. Pl. 10 Febr. 1789. 2 §. K. *); Hvorefter de da pasfere ubehindret, alene at de holde sig de Forsigtigheds Regler, som ere eller blive foreskrevne i Anledning af indtreffende Qvægsyge eller andre smitsom me Sygdomme, vedbørligen efterrettelige. 13.) Hvad Ssefarende eller Haandværksfolk, der inds komme fra fremmede Steder til Arbeide og stadig Brug ved Skibe eller udrustninger til dette Fiskerie, mane, saalænge de bruges til bemeldte Arbeide og derved forblive, have samme Rettighed og Beskyttelse, som Kon gens egne her boesatte Undersaatter, uden at maae i nos gen Maade, hverken af Laugene eller nogen anden, hin dres i deres Arbeide eller tages derfra. De maac og, saalænge de fare paa disse fibe eller staae i Udredernes faste Tieneste, saavelsom deres i de Kgl. Riger og Lans de boende Hustruer være forfkaanede for borgerlige Besvæs ringer, saalange de ikke drive nogen anden bergerlig Næring. 14.) De Kgl. i fremmede Havne og Hans delssteder ansatte Consuler eller Vice Consuler skal vise al Omhue for disse Kgl. Undersaatters mueligen der indløbende Skibe, samt al muelig Beredvillighed i at gaae dem til Haande med alle Slags Efterretninger eller R2 (*) Og Canc. Br. 31 Jan. 1789. Tie: Pl. om Fiskef. Skib. Udr. til Isl. 14 §. 6 Jun. Tieneste, de kunne behøve og forlange, endstiønt det ellers staaer Nederne frit for at bruge hvilken Commiss fionair de vil til deres Ladningers Salg. 8 Jun. Fr. ang. Rettigheder og Pligter, som bør have Sted imellem Jorddrotter og Sæstebønder i Danmark ved Fæste: Gaarders Til og fratrædelse, med videre (*). Cancel. p. 78. Gr. Da Kongen anseer Landvæsenets Forfrems melse, som den naturligste og varigfte Rilde til Star tens Velstand, og handthævelsen af de Rettigheder, som tilkomme enhver af Hans Undersaatter efter sin Forfatning, som den tryggeste Grundvold for den borgerlige Friehed og Sikkerhed; Saa fan disse Gienstande, paa hvilke den offentlige Lyksalighed er bygget, ikke andet, end være vigtige for Hans ømme og landsfaderlige Ombue. I dette dobbelte Diemærke har Han derfor fundet for got, at give de indbyrdes Rettig, heder og pligter, som bør have Sted imellem Jorddrotterne og Fæstebønderne i Danmark, saa nøiagtige Bestemmelser, at al Anledning til Mistillid eg Tvistigheder imellem disse Stender, paa hvis forenede Virksomhed Agerdyrkningens Opkomst fornemmeligen be roer, saa meget som mueligt, kunde forebygges; ligesom Han og, for at befordre denne Sin Loveivnings Overhols delse, har søgt at tillægge den saadanne Handthævelsess Midler, som kunne formane at virke dens Opfyldelse og Efterlevelse; Hvorfor følgende Forholds Regler herefter noie skal iagttages: A.) Forholds Regler ved fæste Gaardes Til og Fratrædelse, i Hensigt til Sæld paa Bygning og Besætning. 1.) Enhver Godseier eller Jords drot, (*) See Canc. Br. 10 Gov., 22 og 29 Dec. 1787 samt Circul. 4 Apr. 1789. Fr. om Jorddr. og Fæsteb. 1-3 §. drot, som bortfæster en Gaard, skal være forbunden 8 Jun. til at overlevere sammes Bygninger, tilligemed dens Besætning og tilhørende Gaards. Redskaber, ved en ordentlig og lovlig Syns og Tarations-forretning, som ved Fæsterens Fratrædelse eller Dødsfald kan tiene til Efterretning om den Tilstand, i hvilken de af ham have været modtagne, paa det at Fælden derefter kan beregnes. Paa samme Maade skal use, der fæstes paa Livstid, ved Synsforretning overleveres (*). 2.) Naar Jords dretten ikke paa den foreskrevne Maade overleverer Fæsteren Gaardens Bygninger og Besætning ved Synss Forretning, skal han være uberettiget til at kræve Got. giorelse for Fæld af Bonden eller hand Stervboe, og ei heller kunne udsige ham fra Gaarden, paa den Grund at Bygningerne og Besætningen ikke af ham ere holdte vedlige; Og skal det ikke ansees, som nogen Undskyldning for Proprietairens Efterladelse af sin Pligt i denne Hen seende, om Fæstebonden endog kunde være formaaet til at fraskrive sig sin Ret til at paastaae Gaarden, med dens Tilhørende, overleveret efter Syn. 3.) Til de Syns. og Tarations Forretninger, som holdes over en Gaards Bygninger og Besætning, enten ved Fæsterens Til og Fratrædelse eller efter hans Død, skal 2de uvillige og erfarne Mænd, af et fremmed Gods, udnævnes ved Herredsfogden i det Herred, hvorunder Gaarden lige ger, hvilke Besigtelses Mænd skal være pligtige at frems lægge og med Eed bekræfte deres Forretning til næste Ting; med mindre nogen af de paagieldende Parter fandt sig beføiet til at paaanke samme, da saadant strax maatte erklæres under Forretningen, og denne indstevnes, inden første eller anden Rettes Dag, til dobbelte Synsmænds Udmel Delse R 3 (*) Cfr. C. Br. 29 Nov. 1788, 17 Jul. 1790, 1 Oct. 1791 08 11 Maj. 1793. Fr. om Jorddr. og Fæsteb. 3-6 §. 8 Jun. delse (*); i hvis Mangel den første Forretning bør staae veb Magt, som usvækkelig, paa det at Gaardens Istandsættelse ikke skal opholdes. Naar Oversyn har Sted, skal de dobbelte Synsmand paa foranførte Maade bekræfte deres Forretning til næste Ting, og Sagen ders ved have sit Forblivende. I øvrigt skal den 2efigtel ses Forretning, efter hvilken Gaarden og Besætningen overleveres Bonden, hæftes ved fæstebrevet, for i sin Tid at tiene til Beviis om den Tilstand, i hvilken samme er bleven modtage:; og den Syns Forretning, som holdes efter en afdød Fæster eller hans Enke, ved lægges Skifte Protocollen. 4.) Naar Gaardens Bygninger befindes brøstfældige ved en nye Fasters Til trædelse, og Huusbonden vil have dem istandsatte, da maae saadant ikke skee, ved at give Sæsteren Erstate ning for Manglerne i Penge; Men Jorddrotten bor selv besorge Forbedringerne fuldførte, og bevise samme ved Syns Forretning. 5.) Naar en Fæster i sin Besiddelses Tid enten har istandsat eller af nyt opført saadanne Bygninger paa Gaarden, som ere nødven dige til dens Drift, bør ham eller hans Arvinger, ved Fratrædelsen, gives Erstatning derfor af Jorddrots ten, hvori dog Værdien af de Materialier, som Hus. bonden beviisligen maatte have forstrakt ham til dette Brug, bør komme til Afdrag. Men dersom Bonden opfatter Bygninger, som ei tilforn have været paa Gaars den og ikke til Avlingen ere fornødne, skal han ikke derfor nyde nogen Gotgiørelse, med mindre Jorddrotten Fan komme overeens med ham om at fiebe samme, i hvis Mangel han inden 6 Maaneder skal flytte dem bort fra Stedet, under Straf af at have dem forbrudt til husbon, den, ifald han uden dennes Tilladelse lader dem blive staaende længer. 6.) Enhver Jorddrot, som her efter (*) Cfr. C. Br. 19 Mart. 1791. Fr. om Jortdr. og Fæsteb. 6-7 §. efter bortfæster en Bondegaard, skal være pligtig at 8 Jun. overlevere Festeren fuldkommen Besætning dertil, af saa mange dygtige Arbeids Heste, tilligemed Vogne, Plove, Harver og Sædeforn af alle Slags, som til Gaardens Sad, Avlinaens Drift og Hoveriet behøves; Hvilken Besætning og Inventarium til Gaarden ikke alene, som tilforn er meldt, af uvillige Mænd sal besigtiges og taperes ved Modtagelsen af Fæsteren, men endog af disse paasfionnes, om samme er tilstrækkelig til Gaardens egen Dyrkning og det Bonden paaliggende Hoverie: Arbeide, eller hvormeget deri maatte mangle; hvilket i Forretnin gen neiagtig skal antegnes, og Husbonden uopholdelig fors skaffe det manglende in natura. Dersom den Besætning, der leveres Bonden med Gaarden, er saa ringe, at han ikke dermed kan bestride Hoveriet, skal han være frie for Hovarbeidet, indtil han bliver forsynet med fuld Besæts ning; og dersom den er saa ufuldkommen, at han ikke heller derved kan forsvarligen drive sin egen Gaards Avling, skal han ogsaa være befriet for at svare Landgilde, indtil Husbonden forskaffer ham de til Gaardens Dyrkning nødvendige Arbeidsbester. Derimod skal der paaligge Fæsteren at vedligeholde den Besætning og Invens tarium, som han ved Tiltrædelsen har modtaget, og naar Gaarden ved Dødsfald eller paa anden Maade bliver ledig, skal han, eller hans Stervboe, være Huss bonden ansvarlig til ligesaa god Besætning, som han af denne har annammet, hvilket forlods skal udtages af hans Boe frem for al anden Gield, saaledes som i Sr. 15 Jan. 1701 er bestemt (*). 7.) Ved de befalede Syns og Tarations forretninger skal ingen unødvendige Formaliteter have Sted, men R 4 ikkun (*) Cfr. Canc. Br. 9 Aug. 1788, 17 Jul. 1790, 12 Mart. 1791, 21 Jan. 1792, 11 Maj. 1793 09 K. Br. 31 Dec. 1791. Fr. om Jorddr. og Fæsteb. 7 §. 8 Jun. ikkun disse forholdsregler iagttages: a) Den, som begierer Syns og Tarations Forretningen, skal med 8te Dages Varsel ved 2 Mand mundtlig lade den anden Part tilsige, at møde til næste Rettes Dag ved Herredstinget, for at høre uvillige Mænd udmeldte af Dommeren til at besigte og vurdere Gaardens Byg ninger, Besætning og Inventarium af Korn og Redskaber, som enten skal annammes af Fæsteren eller tils bageleveres Husbonden. b) Derefter kan Parten selv, uden Talsmand, møde for Retten og fremstille Stavningsmændene, for at afhiemle Indvarslingen, da Dommeren strax haver at udnævne 2 kyndige og upartiske Mænd af et fremmed Gods, til at holde Forretningen. c) Dagen eller Aftenen forend Forrets mingen foretages, skal de dertil beskikkede mænd tils Fiendegive parterne den Tid, Forretningen skal bes gynde, paa det at disse derved kunne være tilstede og iagttage deres Tarv. d) Synsmændene skal derefter til næste Rettes Dag uden videre Varsel for Pare terne fremlægge deres forretning for den Dommer, af hvilken de ere blevne udmeldte, og med deres ed bekræfte, at samme er forfattet efter deres Samvittige hed og beste Skiønnende (*). e) Dersom nogen af Parterne anseer sig fornærmet ved de 2 Mands Besigtelse og Taration, skal han strax ved Forretnin gen, saaledes som tilforn er meldt, erklære saadant og inden første eller anden Nettes Dag derefter indstevne den til et Oversyn og Omvurdering. f) Naar Overs syn og Taxation ved et dobbelt Antal af mænd har Sted, skal disse samme Forholds Regler iagttages i Henseende til Indvarslingen, Forretningens Bekrafs telse og den øvrige Fremgangsmaade; dog med den Forskiel, at de 2 Mænd, som have holdt den Forret. (*) Cfr. Canc. Br. 30 Aug. 1788. ning Fr. om Jorddr. og Fæsteb. 7-9§. ning der paaanfes, tillige skal indvarsles til den nye 8 jun. Besigtelse og Omvurdering. 8.) Sæsteren bør betale Omkostningerne paa den Syns og Taras tionsforretning, som holdes over Gaarden og Besæts ningen, naar samme af ham bliver modtaget; Dog følger det af sig selv, at ifald det ikke alt bliver ham overleveret paa cengang og ved een Forretning, men Husbonden, formedelst at der ved den første Forret ning kunde være befunden Mangler paa Bygningerne eller Besætningen, maatte lade holde en nye Besigtels sesforretning derover, efterat det var blevet istands sat, bør denne udgift ikke være for Fæstebondens, men for Jorddrottens egen Regning. Omkostnin gerne paa denne Forretning, som holdes ved Bondens Dødsfald eller Fratrædelse, betaler derimod Huss bonden alene. Naar nogen af Parterne paastaaer Oversyn og Omvurdering, da bør den, som same me har forlangt, betale de dertil medgaaende Bekoste ninger, ifald den paaklagede Zaration bliver stadfæstet; men dersom den første Forretning bliver forandret til Fordeel for Appellanten, bør udgiften deles imellem begge Parter (*). 9.) a) Herredsfogden bør, for Mænds Udmeldelse og Forretningens Afhiemling, nyde 2 Mk, naar den angaaer en Fæstegaard, og 1 Mk, naar den holdes over et uus. b) Ligesaa meget tillægges Skriveren for Actens Udfærdigelse i begge Tilfælde (**). c) Synes og Taxationsmændene skal hver for sig nyde 3 Mk i Salario, baade for Forretningen i sig selv og dens Afhiemling, uden Hen sigt til hvad enten den er holdt over et Huus eller en Gaard. d) Stevnevidnerne betales for Indvarslin R 5 (*) Cfr. Rescr. 24 Dec. 1790. (**) Cfr. Canc. Br. 30 Aug. 1788. gen Fr. om Jorddr. og Fæsteb. 9-12. 8 Jun. gen det samme, som de ellers nyde for en Stevnings Forfyndelse i andre Sager. 10.) Det stemplede Papiirs Brug til alt, hvad som vedkommer fornævnte Syns og Tarations Forretninger (hvilke forfattes efter vedheftede Forskrift), vil Kongen have eftergivet. 11.) Naar bet maatte hænde, at der bleve udmeldte Syns og Tarationsmænd, som ikke tilforn have de holdt dette Slags Forretninger, skal herredss fogden selv derved være tilstede, de 2 eller 3 første Gange, for at undervise Mændene i Henseende til Formen. J Salario maae ham derfor tillægges 4 MF Danske, foruden Befordringen frem og tilbage. De samme Mænd skal derefter bestandig udnævnes, som engang vare blevne vandte til dette Arbeide, da Herredsfogdens Nærværelse altsaa siden blev ufors noden. B.) Hvad der skal iagttages ved Gaards Fors sidderes udsættelse fra deres ifæstehavende Gaar. de, naar samme steer, førend Dom er falden. 12.) Naar en Jorddrot, førend endelig Dom er falden over Fæsteren til at have sin Gaard forbrudt, anseer det nødvendigt til Sikkerhed for sit Tilgodeha vende, at lade Bondens Boe beskrive og sætte ham ud af Gaardens Brug og Besiddelse, for at forekomme dens yderligere Ødelæggelse, bor saadant skee ved de i Loven foreskrevne Midler og forfølges paa den i samme befalede Maade. Og skal Amtmans den i dette Tilfælde beskikke Bonden fri procurator, som udfører Sagen paa slet Papiir og uden Betaling til Rettens Betiente. Dersom nogen gusbond forseer sig herimod og paa egen Haand faster Bonden ud af sin Gaard eller beskriver hans Gods, skal han derfor ansees og straffes, ligesom om det var skeet imod Fr. om Jorddr. og Fæsteb. 12-15 §. imod en Fremmed (*). klæring under Arrest og Udkastelses Forretningen, om at være tilfreds med at udsættes fra Gaarden, skal ikke ansees gyldig, med mindre han bekræf ter og igientager den til Tinge, for Retten, da Husbonden, i saa Fald, ikke har fornødent at forfølge Sagen til Doms. 14.) Husbonden, naar han, førend endelig Dom er falden, lader Fæsteren udsætte fra Gaardens Brug, skal være pligtig at forstaffe ham Huuslye enten i Gaarden selv eller andensteds, indtil Sagen er bleven paadømt, dog bør dette ikke vare længer, end 3 Maaneder. 13.) Sæstebondens Er: 8 Jun. C.) Angaaende Paakiendelse af Husbon dens fordring i Fæfterens Stervboe. 15.) Naar Husbonden har noget Krav i et Stervboe, der behandles af ham selv, som Skifteforvalter, da skal han, førend han derfor maae giøre sig Udlæg af Boet, lade samme paakiende af Stedets almindes lige Dommer, som uden videre Formaliter har at indtræde i Skifteretten og bedømme saavel Fordringens Gyldighed i sig selv, som dens Fortrins Rer; hvilken Kiendelse indføres i Skifteprotocollen. Og skal det tillige være denne Dommers Pligt, noie at paasee, at ikke den afdøde Bondes Enke og Børn blive fornærmes de, omendskiont de selv, af Ukyndighed, kunde have manglet at iagttage deres Ret; Til hvilken Ende han, førend Kiendelsen afsiges, haver at æske Enkens og Arvingernes eller disses Formynderes neiagtige Erklæ ring over enhver Post. Dersom Husbondens for. dring ikke overstiger 20 Rdlr, kan Dommeren bes handle Sagen og assige Kiendelsen paa det sædvanlige Tings (*) See Canc. Br. 10 Apr. 1790 09 12 Nov. 1791. Cfr. C. Br. 17 Mai., 7 Jun., 19 Jul. og 30 Aug. 1788 samt 19 Sept. og 31 Oct. 1789. Fr. om Jorddr. og Fæsteb. 15-16 h. 8 Jun. Zingsted, naar den almindelige Ret holdes, da Credis tor skal tilsige den Afdødes Enke og Arvinger med Fors myndere, at de kunde møde ved Retten, for at giøre deres Indsigelser; men naar Kravet beløber sig til mere, end fornævnte Sum, skal Dommeren indfinde sig i Stervboet og der undersøge og paakiende Sagen. For at affige Kiendelsen, nyder han af Husbonden i Salario 3 Mark Danske, og tillige fri Befordring, naar han møder i Stervboet. I tilfælde af at Birs Fedommeren paa Godset fulde tillige staae i Sus bondens private Tieneste, skal dennes Fordring i Bondens Boe paadommes af Herredsfogden (*). D.) Om ørighed og Lydighed imod Jord, drotten. (See Hoverie Fr. 25 Mart. 1791). 16.) Ligesom Kongen paa den ene Side vil bestierme Fas Sterne i de Rettigheder, som passe sig til deres Kaar; Saa vil han og paa den anden Side handthave Godseierne og Jorddrotterne i den Myndighet, som i Følge deres Forfatning tilkommer dem i Hens figt til hine; Det befales derfor, at alle Festere, un ber de i Hoverie Anordningerne bestemte Straffe, ikke alene skal vise deres Jorddrotter eller deres Fulds mægtige, som husbonder, Hørighed i at forrette det dem paaliggende Arbeide, under hvilket de blive at ansee, som andre Tienere efter Loven; men at de af Bondestanden i Særdeleshed, som boe og opholde dem paa de Godser, hvor Herskaberne tillige i Følge deres Sagesalds Net ere Øvrighed, med vedbørlig Lydigs hed og uden modsigelse skal efterleve det, som af disse anbefales dem, til de Kgl. Anordningers Op. fyldelse og god Ordens Vedligeholdelse; samt at de i øvrigt ved alle Leiligheder skal vise deres Herska. ber (*) Cir Rescr. 30 Nov. 1787, Canc. Br. 23 Aug. 1788 03 17 Jul. 1790. Fr. om Jorddr. og Fæsteb. 16 §. ber og Jorddrotter sommelig bodighed og Ag. 8 Jun, telse; og skal det være Dommernes Pligt, naar nos gen tiltales for Overtrædelser mod de Kgl. Anord. ninger, og det befindes, at han af sit herskab har været advaret og tilholdt at efterkomme samme, men at han desuagtet af Modtvillighed har efterladt at opfylde det, der i saa Maade har været ham befaler, da, for saadan forsætlig Ulydighed, at ansee den Skyla dige med en passende alvorlig Straf, i Forhold til Sagens Vigtighed og den større eller mindre Grad af Overhørighed, som udmærker hans Forbrydelse. Dera imod skal den fra gammel Tid af indførte og af ens deel Godseiere eller deres Forvaltere endnu brugelige Omgangsmaade: paa egen Haand at lade Bønderne strasse med Træhesten, Halsjernet, det saa faldte Fængsel i gullet, og deslige, aldeles være forbu, den; Og dersom nogen Husbond herefter befindes at øve saadan Behandling imod sit Godses Bønder, skal han derfor ansees, som om den var vederfaret en Fremmed. Forskrift for de Mænd, som af Retten uds meldes til at holde Syns og Taxations for, retning over en Bondegaards Bygninger, Be sætning og Inventarium, ved sammes Overles vering til en nye fæster; saavelsom ved Fæstes rens Fratrædelse eller Dødsfald. 1. Naar en Gaard ved Syn overleveres til en nye Sæster, skal a) Alle dens Bygninger, hver for sig, paa det nøies ste beskrives og derunder tydelig anføres, hvor mange Kag enhver Bygning indeholder, samt af hvad Slags Bygnings: Materialier den bestaaer. b) Saa skal og den Tilstand, som enhver Deel af Bygningerne befindes at være i, hvad enten samme er god, maadelig eller slet, udførlig og stykkes viis anfores, og c) Ved 8 Jun. Fr. om Jordd. og Fæsteb. 16 §. c) Ved enhver Mangel eller Brøstfældighed ansæt tes, hvor meget sammes Istandsættelse med Ar. beidsløn og Materialier vilde koste; Men over de Dele af Bygningerne, som ere i god og forsvarlig Stand, giores ingen Taration. 2. Naar Syns og Tarations Forretning bliver foretas get over en saadan Gaard, ved Fæsterens Fratræs delse eller Dødsfald, skal den ved hans Tiltrædelse holdte Forretning fremlægges, og de af Retten udmeldte Mænd derefter besigte alle Gaardens Bygninger og sammenligne enhver Deel deraf med den Beskrivelse, som i den første Forretning findes at være giort der over ved Modragelsen, samt paa det omhyggeligste ingts tage den Forskiel, der maatte befindes, enten i Hens seende til Forbedring eller Forringelse, i den sidste Fæsters Tid, som da i Forretningen noie bliver at anteg ne, tilligemed Tarationen over hver enkelt Deel, som enten er forbedret eller forringet, paa tet at man der efter, ved at sammenholde begge Forretninger, med Wished kan udfinde, hvor meget den fratrædende Fæ stebonde enten bør tilsvare eller kommer tilgode hos Jorddrotten; Men de Dele af Bygningerne, som fins des at være holdte i samme Stand, som den første Forretning viser, at de vare ved Overleveringen til Fæs steren, skal ikke taxeres; men alene i Forretningen ans mærkes, at de da befindes i samme Tilstand, som ved Modtagelsen. 3. Hvad derimod Gaardens Besætning af Kreature angaaer, da maae ethvert Stykke deraf baade ved Tils og Fratrædelsen taxeres og ansættes efter dets virkelige Værd paa den Tio Forretningen holdes. 4. Det Inventarium af Vogne, plove og arver, som modtages af den nye Fæster, skal og stykkeviis antegnes i Forretningen med usforlig forklaring over sammes Beskaffenhed og Wangler. Saa skal og Sonsmændene paasionne, om den Besætning og det Inventarium af Gaards-Redska ber, som overleveres den nye Fæster, ere i forsvarlig Stand og tilstrækkelige baade til Gaardens egen Dyrkning og til der Bonden paaliggende Hoverie." 5. Endelig skal Synsmændene og bestemme, hvor meget Sædekorn af hverr Slags de holde for, at der bes hoves til at besaae Gaardens Jorder, og hvor meget Fødes Fr. om Jorddr. og Fæsteb. 16 §. Fødeforn den nye Fæster efter Billighed burde 8 Jun. tilstaaes. Syns og Taxations forretningen indrettes i følgende Form: 1.) Ved en Fæste Gaards eller et Faste Huses Overles vering til en nye Fæster: J Følge Rettens Udmeldelse af Dato, indfandt Vi Os den under Gaard eller Huus i Datum paa $ Bye, Gods, for at holde en lovlig Syns og Taxations forretning over bemeldte Gaards Bygninger, tilligemed Besætning og In ventarium af Vogne, Plove og Harver, som til Avlings Drift behøves. Vi foretog da først Bes sigtelse over Gaardens Bygninger og befandt Vaas nings Huset at bestaae af $ Sag, af Længde, bygget af Materialier. Derefter anmærkes, om Bygningen i sig selv sana velsom Taget befindes i god, maadelig, eller slet Stand. I de 2 sidste Tilfælde beskrives Manglerne stykkeviis, og ved enhver Post ciores et Overslag, hvad sammes Istandsættelse kan koste. Koe og Heste. Stalden samt de øvrige Byaninger beskrives dernæst paa lige Maade, med de derpaa bes findende Brestfældigheder, hvis Reparations Bekoste ninger paa det nøiagtigste taperes. Derefter giøres en udførlig og omstændelig forklas ring og Taration over ethvert Stykke af den Besætning da de Gaards: Diedskaber, som blive Fæsteren leverede, tilligemed Anmerkning over sammes Wrangler, og hvad Istandsættelsen kan beløbe sig til. Endelig tilkiendegive Synsmændene deres Tanker, om de ansee Besætningen on Inventarium tilstræffelige til Gaardens og Hoveriets Drift, eller hvad dertil ends nu kunde udfordres, og tilsidst bestemmes, hvormeget Fede og Sædekorn de, efter Landets Skif og Gaars dens Beskaffenhed, formene der bør tilstaaes den nye Faster; Hvorefter Forretningen sluttes saaledes: At denne Syns og Taxations Forretning er giort efter Vor Samvittighed og beste Overbeviiss ning, det ville vi til næste Ting bekræfte med Vor Red. 2.) Naar Fr. om Jorddr. og Fæsteb. 16 §. 8 Jun. 2.) Maar den samme Gaard eller Huus, ved Fasterens Fratrædelse eller Dødsfald, igien tilbageleveres Jord drotten, forfattes Syns Forretningen saaledes: $ Vi underskrevne indfandt os i Sølge Rettens Udmeldelse den S Datum, paa Gaard eller Huus i Bye, under = = . Gods, for at besigte og tapere bemeldte Gaards Bygnina ger, Besætning og Inventarium, saaledes som de nu, ved faste Bondens Dødsfald (eller Fratrædelse), befindes. Ved Forretningen blev af fremlagt den, ved nu afdøde (eller fras trædende) Sæsters Tiltrædelse, holdte Syns og Taxations forretning af Dato, hvore efter Vi foretog Besigtelsen over Gaardens Huse og Bygninger, ved at sammenholde dem med den Beskrivelse, som derover er giort i fornævnte ved Tiltrædelsen holdte Syns Forretning, og befandt Vi da: $ 3 Her anføres, om Bygningerne ere i den samme Stand, som den første Forretning viser, at de vare ved Gaardens Modtagelse af Fasteren, eller om de i hans Tid ere blevne, enten i det hele eller i enkelte Dele, forbedrede eller forringede. I de 2 sidste Tils fælde bør det nøie forklares, hvori Forfiellen bestaaer, og saavel Forbedringerne som Forringelserne taxeres. Men dersom Bygningerne befindes at være i den samme Tilstand, som ved Tiltrædelsen, har ingen Taras tion Sted, da det i saa Fald blot skal meldes i Forret ningen, at Husene i alle Dele forefandtes i den Stand, som de i første Forretning ere beskrevne, paa den Tid Fasteren modtog dem. Derefter holdes paa lige Maade Besigtelse over Gaardens Besætning og Inventarium, som stykkeviis confereres med den derover ved Tiltrædelsen giorte Bes Skrivelse, da Synsmændene, efter den bedre eller flettere Tilstand samme befindes at være i ved Fratrædelsen, tapere Forsiellen. Til Slutningen bestemmes, hvad Sade: eg Fødekorn den fratrædende Faster (eller hans Stervboe i Fald han er død) bør erstatte; hvorved den 2arets Tid, paa hvilken han forlader Gaarden, og det Qvantum af Fr. om Jorddr, og Fæsteb. 16 §. af Sade og Fødekorn, som er bleven ham leveret 8 Jun. ved Gaardens Modtagelse, naturligviis bør komme i Betragtning. Fr. hvorved nærmere bestemmes de Tilfælde, 8 Jun, 4 hvilke fæstebønder i Danmark fan af husbonden imod Gotgiørelse fratages nogen Deel af deres fæstede Gaardes Jorder, samt hvorvidt Fæstebønderne ere fors pligtede til at lade deres i Fæste havende Gaarde ud. flytte. R. Kammer. p. 91. Gr. Ligesom Kongen, ved en særskilt Anordning af Dags Dato, har bestemt en Deel af de indbyrdes Rettigheder og Pligter, som bør have Sted imellem Jorddrotterne og Fæstebønderne i Danmark; saa blis ver, i Sammenhæng og Overeensstemmelse ders med, i hensigt til følgende Poster end videre hermed befalet: 1.) Dersom Husbonden, formedelst nyttige Inde retninger paa sit Gods til Agerdyrknings og Skovvæs senets Opkomst og Forfremmelse, fratager Bonden noget af de Jorder og Eiendomme, som tilhøre den ham tils fæstede Gaard, da bør denne ikke alene nyde billig Afkorts ning derfor i de Skatter, Landgilde og Hoverie, sem svares af Gaarden, men endog forholdsmæssig Tilbages betaling af de ved Tiltrædelsen givne Indfæstnings. penge. I øvrigt skal det ikke være tilladt, uden Bons dens Minde, at skille ham ved noget af det, som han har i Faste og Brug, undtagen i de herefter anforte Tils fælde, og under følgende dertil foiede Indskrænkninger, nemlig: a) Naar en heel Bye udskiftes, for at giøres lige i Hartkorn og Hoverie, saaledes som Fr. 23 Apr. 1781. 20 § omhandler; dog med den Indskrænkning, at der, ved saadanne Udskiftninger, ikke maae fratages Fæs sterne noget af deres Jorder, for deraf at oprette nye Bøndergaarde. b) Naar Jorddrotten finder noget af IX Deel. Fr. om Fæstebond. Jorder c. 1-2 §. 8 Jun, af Bondens fæstede Grund beqvem til Skovs Fredning og Opelskning; i hvilket Tilfælde deg Amtmanden og Landvæsens Commissarierne først skal bedømme, om Gaarden kunde blive fuldkommen tilstrækkelig til en Gaardmands Families Underholdning, uagtet det Stykke Jord, som Husbonden vilde anvende til Skov, dyrkning, blev den fraskilt; og naar det befandtes, at den kunde taale det, skal de derefter bestemme den Gotgios relse, som Fæsteren derfor bør tillægges, enten i Penge, anden Jord eller ved Bortrydning af saa megen Skov paa et andet beqvemt Sted, hvor Fæsteren har Brug, at han derved kan blive statesles. I øvrigt skal det stiran. gelig være forbudet, at faadan til Skovs Opelskning fra Bøndergaardene indtagen Grund nogensinde maae komme under Hovedgaarden. c) I Fald Jorddrotten an seer det gavnligt, at tillægge Huusmændene noget af Byens Jorder til Brug, da skal saadant ikke alene være ham tilladt ved Uoffistningen, men endog, hvor denne allerede maatte være tilendebragt, og det derved er bleven forbigaaet at iagttage Huusmændenes Tarv i denne Hen seende; dog maae ingen Huusmand nyde mere, end 3 eller, i det heieste, 4 Tønder Land af middelmaadig Jord, og Skoleholderen dobbelt saa meger; Ei heller maae der, til dette Brug, fratages nogen Eaard mere, end 4 Tor Land paa de Steder, hvor Udskiftningen er skeet; Ligesom det i øvrigt noie skal paasees, ac Gaardene ikke fragaaer mere, end de kan taale, eg i Tilfælde af Klage, skal saadant paakiendes af Am manden og Lands vasens Commissarierne, hvilke ogsaa skal fastsætte, hvor meget Huusmanden bør betale i Afgift af dette Stykke Jord, som bliver hamn tillagt. Bemeldte Afgift erlægges til Huusbonden, som igien skal være pligtig til at gotgiore den Fæster, under hvis Gaard Jorden hører, samme i fin Landgilde. 2.) Naar Husbonden finder det tiens ligt, Fr. om Fæstebond. Jorder c. 2 §. ligt, at foranstalte fæstegaarde udfløttede, da maae Bes 8 Jun. sidderne ikke sætte sig derimod eller paa nogen Maade for. hindre samme; men de, tilligemed alle Godsets øvrige Bender, saavelsom Selveierne i den Bye, hvorfra Ud. fletningen keer, skal være pligtige til at bidrage til Mates rialiernes Frembringelse og tage Deel i det Arbeide, de selv kan forrette, saaledes som ved Fr. 23 Apr. 1781. 23 er bestemt. Og dersom nogen skulde befindes at nægte eller efterlade det Arbeide, som falder i hans Lod, da skal husbonden være berettiget til, uden Ops hold at lade det forrette paa den Modtvilliges Bekostning, og igien hos ham udpante samme, efter Amtmandens Resolution, uden videre Lovmaal og Dom. De til Uds flotningen medgaaende Bygnings Materialier og de nødvendige Haandværksfolks Arbeidsløn skal deris mod af Jorddrotten selv tilveiebringes og udredes. (Noiere bestemt ved Pl. 29 Jan. 1795). Pl. hvorved befales, at saavel de Sfioder 8 Jun. som pantebreve, der inden den Tid ere tinglyste, som Lovens 5-3-28 (17 39) befaler, skal medføre Pant og Eiendom, om endog udstederne, i den Mel. lemtid fra udstedelsen til Tinglysningen, enten maatte være døde, eller formedelst nogen af de i .5-3-18 27 33 anførte Aarsager, som uvederheftige, vare satte ud af Raadighed over deres Gods; dog at enhver Wedkommende forbeholdes sin lovlige Indsigelse af ans dre Aarsager imod saadanne Skiøder eller Pantebreve. Cancell. p. 94. Allgemeine Verfügung für die Aemter und Land, 8 Jun. schaften des H. Schleswig, daß fünftig die dortigen Bauerhöfe nicht anders, als durch schriftliche Con. tracte, zum Eigenthum überlassen werden können. P. 248. © 2 PI. Pl. om Kornv. Indf. Sondenf. 13 Jun. 13 Jun. 13 Jun. 13 Jun. Pl. At den de tvende søndenfieldske Stifter i Norge veb Pl. 7 Jul. 1786 givne Tilladelse, til visse Slags Kornvarers Indførsel fra fremmede Steder, maae være forlænget til Jul. Maanede udgang 1788. (See Pl. 9 Jan. 1788). P. 95. Pl. At af de til et Uhr hørende Dele ins gen herefter, indtil videre, maae til Fortoløning an tages, uden alene Rieder, Giedre og Chifferplader, og at altsaa de svrige Dele, hvoraf ihre ere sammen. fatte, ligesaalidt som fuldfærdiggiorte Uhre, maae i be Kgl. Riger og Lande fra fremmede Steder indføres; (Til Overholdelse af det mod fremmede Uhres Indførsel ved Fr. 20 Jan. 1783. 149 giorte Forbud). Gen. Told- Kammer, p. 96. Samme paa tydsk. p. 97. Fr. ang. den Islandske Handel og Skibs< fart. R. Kammer, p. 99. Cfr. Pl. 13.Jun. 1787. Gr. Da Kongen ved Pl. 18 Aug. 1786 har fri. givet Handelen paa Island, men forbeholder de for nødne nærmere Bestemmelser derom til en egen Anord. ning; saa bliver nu herved, for saa meget mere ved denne Forandring at ophielpe en for de Kgl. Niger og Lande saa vigtig Handel, følgende befalet: I Cap.) Om denne Handel og de handlendes. 1.) Ligesom Kons Friheder i Almindelighed. gen ved pl. 18 Aug. 1786. I 09 3 § aldeles har ops hævet den forrige Indretning med den Islandske Handel, og, fra 1788 Aars Begyndelse af, aldeles ikke vil lade føre nogen octroieret Handel paa Island; saa skal og Denne Handel fra den Tid af være aldeles frigiven, saas vel for Islænderne selv, som for alle øvrige Kgl. Unders saatter i Europa, uden alene i de Provindser, hvorhen octroie Fr. om d. Jol. Handel c. 1 C. 1-3 §. ectroieret Handel enbnu drives. Det skal altsaa være de 13 Jun. Kgl. Undersaatter i Danmark, Norge og de työske Stater tilladt, efter eget Gotbefindende, uden at til saas ban udredning behøves Forespørgsel eller særdeles Tilladelse, fra bemeldte Zid af at seile til Island, for der at drive Fiskerie eller Handel, i Medhold af forbemeldte Placat samt Anordn. 17 17ov. 1786 og denne Sr., fra hvilket inden eller udenlands Sted de vil, og ligeledes fra Island, til hvilket inden eller udenlands Sted de finde for got, naar de alene holde sig de Regler efterrets telige, der i Almindelighed ere foreskrevne eller herefter maatte foreskrives for den til et saadant Sted foretagende Handel og Skibsfart. 2.) Derimed bliver det, i Følge ommeldte Placats 4§ og Fr. 1 Apr. 1776 (som ellers, saavidt den ikke i de efterstaaende Poster er igiens taget og indskiærpet, herved ophæves), aldeles forbudet alle fremmede 17ationers Skibe, undtagen alene Nødsfald, at gaae ind i Landets Fiorder, Bugter og Havne, under Straf at blive anholdte og confisqve rede. Ingen Fremmede maae altsaa understaae sig at bruge Doggerie og Fiskerie under Landet, eller at virke deres fangede Fisk enten paa Landet selv eller de derunder liggende Der eller Klipper; ei heller at drive nogen Slags Handel med Indbyggerne, af hvad Navn nævnes kan, enten paa Landet selv og underliggende Her, eller paa dets Fiorde og Havne, samt paa Ssen uden for, ved at affiobe Indbyggerne, naar de ere ude paa Fiskerie, enter Deres Fiskefangst eller andre Varer, samt igien til deme Varer eller Penge at afsætte. 3.) Dersom derimod noget fremmed Skib, enten for at forsyne sig med ferst Vand eller formedelst Storm og Uveir eller andre ulykkelige Tilfælde, fulde blive nødtvunget til at søge Landet, for at redde Mandskabets Liv, Skib eller Geds, da bør saadant strap ved Ankomsten gives Stedets nærmeste © 3 Øvrig Fr. om d. Jsl. Handel c. 1 C. 3-4 §. 13 Jun. Øvrighed tilkiende, paa det at Skibet vedbørlig fantages under Opson. Dets Opholdstid der paa Stedet bør og være saa kort, som mueligt er, og de af Mandskabet, som gaae til Landet, for at forsyne sig med Band, maae ei opholde sig der over 24 Timer; ligesom i øvrigt faas danne fremmede Skibes Mandskab bør paa det naieste efter. komme, hvad i 2 § befalet er. Dermed skal Øvrighe den have vedbørlig Opsigt og, naar de i Nods Tilfælde skulde trænge til Provisioner, bestemme en til Omstændigs hederne passende Mængde deraf, som da paa ingen Maade maae overskrides. Til den Ende skal de fremmede Skips pere, som saaledes blive nødsagede at gaae til Landet, være betænkte paa, saavidt mueligt er, at søge Riobstedernes Havne eller Udliggerier, hvor de ved deres Asseiling tane Beviis af Øvrigheden, eller hvem samme dertil maatte have beskikket, at de ikke have opholdt sig længere, end Fornødenheden haver kræver. Skulde de nødsages til at gaae til Landet paa noget andet Sted, tage de saas dant Beviis fra nærmeste Syffelmand eller anden Betient, og forbliver Skibet imidlertid under Opsyn af 2de af de beste Mænd, som boe nærmest ved det Sted, hvor de søge hen. Enhver, der udstæder saadant Beviis, skal derom, under alvorlig Straf og Tiltale efter Omstændighederne, ikke alene strap underrette Stiftamtmanden eller Amtman den, men og til Rentekammeret indberette Skipperens og Skibets Navn, Stedet, hvorfra det er kommet, og hvor. ben det agter sig, samt hvad videre dermed maatte være forefaldet. 4.) Skulde nogen Fremmedimod denne Anordning forsee sig og overbevises om, enten at bruge saadant forbudet Doggerie og Fiskerie, eller at drive nogen Slags Handel med Islænderne, som man rimelig viis kan formode at føres for Redernes Regning; da skal Skibet og Varerne opbringes til Confiskation efter foregaaende Dom. Paa lige Maade skal forholdes, naar det Fr. om d. Jsl. Handel c. 1 C. 4 §. tet ved Visitation af deres Skibe, som Øvrigheden, 13 Jun. naar den eragter det fornodent, eller naar de i Landet boes satte Handlende saadant forlange, er befoiet at foretage, bliver befundet, at noget saadant Stib haver om Bord for mere, end 200 Rdlr islandske Varer, eller for 100 Rdlr mere, end det Qvantum Provisions Varer, som dem i yderste Nods Tilfælde efter 3 § af Øvrigheden er bleven tilladt at indkiobe. Det samme skal og have Sted, naar ved Visitationen befindes, at et Stib, hvis Mandskab betreffes i saadan ulovlig Handel, er forsynet med Tobak, Brændeviin eller andre fremmede Handelss Varer, i den Mængde, at deres Vardie udgiør over 100 Rdlr mere, end hvad som kan ansees for rimelig Skibs, Provision efter Besætningens Antal og Reisens Længde, eller overstiger det, som ved Conventioner fan være eller blive fastsat, saaledes at deraf med Feie kunde sluttes, at Rederne ved saadant Skibs Udrustning tillige have haft Hensigt dermed at drive Handel under Island. Dog skal Domineren i Island, saasnart Dommen er afsagt, tile tiendegive Skipperen, at det staaer ham frit for at indftevne samme til Ober. Admiralitets Retten i Khavn; i hvilket fald han skal henvende sig til Stiftamtmanden eller Amtmanden, i hvis District Opbringelsen er Skeet, med Forlangende om. Stevnings Udstædelse, hvor. til de skal paa Ober Admiralitets Rettens Vegne være authoriserede. Og bør Stevningen inden 4 Ugers Fors løb efter Dommens Afsigelse være forkyndt med 6 Maas neders Varsel til Ober: Admiralitets Retten. Imids lertid maae saadant opbragt Skib ikke sælges, men Skibet, saavelsom Ladningen, tages under Øvrighe dens nøie Opsigt, indtil den endelige Doms Afsigelse. Stevningen skal i Island udstædes uden Betaling, hvors imod den for Ober. Admiralitets Rets Stevningen anord nede Gebyr bliver i Khavn at erlægge til Admirali. 4 tets Fr. om d. Jsl. Handel it. I . 4-6 §. 13 Jun, tets Secretairen, naar Sagen ved Netten anhængig giv res. 5.) Derimod bliver alene Skibets Mands stab ansvarlig for saadan Forbrydelse, dersom af den maadelige i foregaaende Post bestemte mængde af Lev. netsmidler og andre Varer, som findes i saadant Skib, hvis Mandskab eller nogen af samme maatte blive truffens i ulovlig Handel, kan kiendes, at Nederne ikke have nogen Deel i saadan Handel, men at den alene vedkommer Mandskabet eller nogen deraf; eller dersom i samme Skib findes islandske Varer, saasom Fisk. Tran, Strømper, med videre, for mindre end 200 Rdlrs Vardie, eller for mindre end 100 Rdlrs Værdie over det i yderste Nodstilfælde dem tilladte Qvantum, og disse Varer ikke kan ansees at være enten fanget af Mandskabet selv, eller af dem medtaget hiemme fra til Brug paa saadan Reise, Bien indfiøbt af Indbyggerne. I saadant Tilfælde skal alle de fremmede Varer, der ikke fan ansees at være bes femte til Mandskabets Næring samt deres og Skibets Brug, saavelsom alle af Jslænderne tilforhandlede Varer, efter foregaaende Behandling og Dom, være confiskerede, og deraf desuden berales til Kongens Kasse ligesaa meget, som Varerne ere værd. Saa skal og Skipperen, paa hvis Fartsi dette Slags Forbrydelse findes, betale i Straf 50 Rdlr, hvilke, saavelsom forom. meldte Bøder, han og hans underhavende Mandskab, uden Ophold, een for alle og alle for een, skal være pligtige at erlægge. Skulde de ikke strap kunne udrede samme, da skal af Skibets Fangst eller Ladning udlægges saa meget, som Boderne beløbe; og skal derved en Tønde saltet Torse beregnes til 7 Rdlr, og de indehavende Cargaisonvarer efter gangbare Priser. 6.) Skulde og noget fremmed Fartsi, naar de Kgl. Krydsere, eller andre dertil udsendte, nærme sig, for at visitere dem, kaste over Bord, endog det allermindste af hvis de have inde af forbudne Varer, for Fr. om d. Jsl. Handel it. 1 C. 6-7 §. for derved at fiule deres Omgang og tilintetgiøre det 13 Jun. deraf flydende Beviis om deres utilladelige Handel; da skal saadanne udkastede Varer, om de paa frisk Gierning blive opfiffede, confiskeres, samt deraf svares i Bøder ligesaa meget, som Varerne ere værd. Desuden skal Skip, peren, naar saadant lovligen bevises, betale den samme Mulct af 50 Rdlr, hvorfor, saavel som for ommeldte Boder, han med underhavende Mandskab, een for alle og alle for een, bør være ansvarlig; ligesom og, i Zilfalde at de ikke kunde udrede disse Penge, forholdes med Bø dernes Inddrivelse efter 5 §. 7.) Jligemaade skal det og være Indbyggerne paa Island og un derliggende Ger, saavelsom det paa de Kgl. Under faatters Skibe farende Mandskab, paa det stranges ste forbudet, at drive nogen Handel med saadanne uberettigede Sremmede, det være sig ved at sælge dem endog det mindste af deres Fangst eller Varer til Søes eller Lands, Nods: Tilfælde (3 §) alene undtagen, eller ved at tilforhandle sig noget af dem, hvad det og kan være. Fordrifter nogen, sig herimod at handle, da skal han, em han haver noget Embede, tiltales til Embeds Forbrys delse og desuden til vilkaarlig Pengestraf efter Sagens Omstændigheder, og det uden Forstiel, enten han selv eller ved andre driver, eller tillader andre Landets Indbyggere saadan Handel. Skulde nogen af de i Landet boesatte Handlende, eller af de til Landet feilende Skippere eller faktorer, befindes med saadan ulovlig Handel, skai han 1ste Gang have forbrudt alle de tilforhandlede Varer og desuden betale Varernes Vardie dobbelt; hvilken Straf efter Omstændighederne skal forhøies, naar Forbrydelsen Begaaes oftere. Bliver derimod nogen af Almuen, eller af det paa Kgl. Undersaatters Skibe farende Mandskab, befundet med saadan ulovlig Handel, da skal alle islandske Varer, de maatte findes i Begreb med at ville tilføre de 05 Frems Fr. om d. Jsl. Handel c. 1 C. 7-9 §. 13 Jun. Fremmede, som og de af Fremmede tilhandlede Varer, hvormed de maatte traffes, eller som findes i deres Huse, være forbrudte. Desuden skal de Skyldige belægges med vilkaarlig Pengestraf efter Varernes Beløb og Sagens Omstændigheder, hvilke Beder efter vedkommende Øvrig heds Sigende afsones med Straf paa Kroppen i Mangel af Betaling. 8.) Alle og enhver af Landets Ind byggere, saavelsom mandskabet paa de Skibe, der befeile Island, skal i øvrigt ei alene ufortovet anmelde for nærmeste Øvrighed, hvis dem om ulovlig handel med Fremmede, naar samme tildrager sig, vorder vitterligt, men og giøre sig al optænkelig flid for saadant at opdage, paa det at de Sfyldige betimelig kan vorde derfor til talte til den fortiente Straf og Undgieldelse. J Sar deleshed paaligger det efter Eed og Pligt Kongens samts lige Embedsmænd at anvende al Flid paa denne Hans Villies vedbørlige Efterlevelse; og skal Sysselmændene samt Kiøbstedernes Øvrighed i alle heraf flydende Sager og Forretninger, uden mindste Vagring eller Opbolb, gaae tilhaande med Nettens Pleie og al anden muelig Bistand; hvorimod de for deres dermed havende Umage nyde lovmæssig Betaling. Skulde nogen af de Kgl. Embedsmænd ikke efterkomme denne Befaling og overbevises om, ikke at have angivet de fyldige, endskiont han vidste deres ulovlige Adfærd, da skal han tiltales til Pengestraf efter Omstændighederne, og dese uden have forbrudt sit Embede efter 78; og skal i alle desige Sager Extraret sættes, og Processen føres paa forteste Maade efter Giesterets Form. 9.) Derie mod stal den, sem beviisligen angiver nogen saadan Forbrydelse, nyde Deel i de 2-8 § bestemte Bader, og det uden Forskiel, hvem han end maatte være; saaledes at Øvrigheds Personer, naar de selv opdage saadan ulovs lig Handel, nyde endog, foruden Betaling for deres Em. bedss Fr. om d. Jsl. Handel c. 1 C. 9-11 §. Beds Forretninger, den samme Deel, som Angiveren ellers 13 Jun. tilkom. Med denne Deel forholdes saaledes, at i Tilfæl de at Skib og Gods bliver confifteret efter 2 §, ba skal Udsolge belobet, efterat ettergangens og de øvrige af Skibets Opbringelse flydende Omkostninger ere fradragne, deles i 2de lige Dele imellem Angiveren og Kongens Kasse. I alle øvrige 3-8 Sommeldte Tilfælde, hvor Varerne blive consisterede, og desuden Boder at erlægge, stal Varerne, esterat de for vedkommende Øvrigheds Forret ninger og, naar Angiveren vil lade dem sælge, paa Ud. salget medgaaende Bekostninger ere fradragne, alene tile hore Angiveren; og desuden nyder han af samtlige Penges Boder, og den øvrige deles lige imellem den Landss ferdings Hospital og det Tingsogns Fattige hvor Forbrys delsen beganes. I de Tilfælde derimod, hvor efter 7 og 8 alene Bøder blive at erlægge, skal de Skyldige selv betale Rettergangens Omkostninger, og af den Pengestraf, hvori de dømmes, nyder Angiveren og Landets Fattige paa foranførte Maade. 10.) De Kgl. Unders faatter skal til den Islandske Handel og Fiskefangst alene bruge indenlandske Skibe, hvorfor de, i Følge Pl. 18 Aug. 1786. 7, sal forsyne sig med Islandske Passe, hvormed da forholdes i eet og alt, saaledes som Fr. 7 art. 1787 bestemmer. Saa bør og saadanne Skip pere holde sig de Regler efterrettelige, der ellers for denne Seilads ere eller herefter vorde foreskrevne. Især skalde, under alvorlig Straf efter Omstændighederne, i Følge Pl. 18 Aug. 1786. 20 §, ikke udføre af Island negen af Indbyggerne, der ikke haver Pas af Amts Øvrighes den; samt paa det noieste efterkomme Anordn. 18 Maj. 1787 om at forekomme Børnekoppers og Mæslins gers Udbredelse i Island. 11.) Skulde det hænde sig, at nogen Skibsreder i de Kgl. Riger og Lande enten giorde Speculation paa saadan Reise for et ham tilhø rende Fr. om d. Jsl. Handel &c. 1 C. 11-12 S. 13 Jun, rende Skib fra et Sted af, hvor ingen Islandske Passe kunde være at faac, eller og at et Skib, uden at det havde haft saadan Bestemmelse, i Lods Tilfælde eller af anden Aarsag maatte anløbe en islandsk Havn, ba fan i sidste Tilfælde Rederne og saadanne Stibes Mandskab vel ikke nyde de herefter beskrevne Fordele, dog skal de ei heller behandles som fremmede, og alt faa ikke mod dem anvendes, hvad i 2-9 § anbefalet er, men be skal i alle Maader med Velvillighed behandles, og maae have fuldkommen Tilladelse at drive Fiskerie, saa godt som de vil og fan, og at indfisde, hvad de behøve til egen Fornødenhed; naar de alene stray underrette vedkom mende Øvrighed om Aarsagen til deres Ophold der paa Stedet, og holde sig, saalænge den varer, alle i Alminde lighed foreskrevne Regler noie efterrettelige. Men dem fan dog ikke tillades, at sælge noget af deres indeha vende Ladning eller tilforhandle sig af Indbyggernes Varer noget mere, end hvad til Mandskabets egen Fornes denhed behøves, hvormed Øvrigheden skal have vedbørlig Judseende. I første Tilfælde derimod maatte Rederne, forinden Skibet afgik til Island, endnu herfra forsyne sig med Pas, og iagttage alle i denne Henseende foreskrevne Regler, for faavidt de agtede at drive nogen Handel fam mesteds. 12.) Redere saavelsom Skippere af alle til den Islandske Handel og Fiskefangst udrustende Skibe skal og være pligtige, i Følge Pl. 18 Aug. 1786.78 og Sr. 7 Mart. 1787. 5 §, at epgive nøiagtige og sand, fardige Carga's over alt, hvad der er i Stibet, det vare sig for Rebernes eller for Mandskabets Regning. Rederne indsende disse Lister directe til Rentekammeret, faasnart Skibet bortfeiler fra eller anfonimer til et Losse. eller Ladested i de Kgl. Riger og Lante, hvor de selv effer nogen af dem dertil Committeret er tilstede; men naar det expederes fra eller sendes til et udenlandsk Sted faas Fr. om d. Jsl. Handel c. 1 C. 12:13 §. saasnart de derom af deres Correspondentere kan faae den 13 Jun. fornødne Efterretning. Skipperne derimod indlevere de af dem indgivende Lifter til Stedets Øvrighed, naar de ankomme til eg bortseile fra et islands Sted, eller ans komme til et Sred i de Kgl. Lande uden for Island; men til de Kgl. Consuler, naar de ankomme paa et fremmed Sted; paa det at disse Carga's siden af Øvrigheden kunne indsendes til Rentekammerer, men fra Consulerne til Gen. L. Occ. og Commerce Collegium. 13.) Rederne i samtlige Kgl. Riger og Lande i Europa, de Previndser alene undtagne, hvorhen octroieret Handel endnu finder Sted, kan ellers sende deres paa saadan Handel udrus ftende Skibe fra og til hvilken Biobsted eller udlig gersted i Island de vil. Saadanne af de i Island boesatte Handlende ordinerede eller fra andre indenrigske Steder til een eller flere Kiobmand i en Kiobsted eller paa et Udliggersted consignerede Ladninger fan directe gaae til deres Bestemmelses Sted i Island; derimod bør de alene paa Speculation udrustende Skibe, hvis Ladning ikke er bestemt til nogen vis Plads, paa den i pl. 18 Aug. 1786. 15 § befalede Maade, først anløbe en af de island. ske Kiøbsteder. Men ligesom hine Skibe, om de skulle være bestemte at gaae fra deres første Bestemmelses Sted til flere Havne sammesteds, strax og uden noget Ophold fan fortsætte deres Reise, saa maae og de paa Speculation udgaaende Skibe, efterat de have anløbet en Riobsted med deres indehavende Ladning, søge hvorhen de vil. Dog stal Skipperne i første Tilfælde være pligtige til at op. give paa hvert Sted Carga over hvad de der losse, hvil fen Carga tillige skal underskrives af den, der paa hvert Sted modtager Varerne; og i andet Tilfælde skal Skips peren, naar han seiler fra et Sted, hvor han saaledes har ligget og solgt fine Vater, til Øvrigheden opgive en Liste over det, som han har solgt paa hvert Sted. 14.) I Fr. om d. Jsl. Handel c. 1 C. 14-16 §. 13 Jun. 14.) I lige Maade, naar de i Island beefatte Handlende vil lade deres Stibe indtage Ladning paa flere, end eet Sted, eller naar de, hos hvilke Rederne i de øvrige Kgl. Stater i Europa have committeret Ladninger, finde for got at lade saadanne Skibe tillade paa flere Steder, maae faadant skee uden nogen hindring og Ophold, og det uden Forstiel, om Ladningen skal indtages i en Kiebsted, eller paa et Udliggersted, eller paa noget andet Sted ved Kysten. Men Skipperen, som saaledes paa forskiellige Steder indtager Retour Ladning, bør til Øvrigheden opgive den ans befalede Carga over hvad han paa hvert Sted for sig har las det. Og Skipperne af de paa Speculation udgaaende Skibe skal ligeledes være pligtige, at indgive til vedkom mende Øvrighed en Liste over de Varer, de have indhandlet paa ethvert Sted, hvor de have ligget og drevet Handel. 15.) Ligesom i Følge Pl. 18 Aug. 1786. 9 § i de følgende 20 Aar aldeles ingen Told i Island skal finde Sted; saa skal og for det første i bemeldte Tid de islandske Varer, der fra Island indfø res, og de Varer, der til Island udsendes, nyde den i samme Anordning 9 og 10 bestemte særdeles Frihed for Told og øvrige Afgifter. Og for saa meget mere at lette Handelen til Island for alle dertil berettigede Kiøb. steder, maae alle eengang ved Indførselen til Oplag tagne Varer, som til Island i den befalede Orden ude føres, paa Oplaget afskrives og altsaa frie pasfere. Saa maae og overalt fremmede Varer toldfrie ind og uds gaae, naar de ved Indførselen angives til Udførsel til Island og derhen virkelig blive udførte, hvilke Vas rer imidlertid, indtil de derhen udføres, forblive under Toldbetienternes Opsyn. 16) Naar nogen Res der, som udruster et Skib til Handelen i Island, bestemmer det i forveien til at gaae derfra til Mid. delhavet, ber han, forinden Skibet seiler til Island, see Fr. om d. Jsl. Handel:c. 1 C. 16-17 §. see sig forsynet med algierske Seepasse paa sædvanlig 13 Jun. Maade, og i Henseende dertil holde sig Anordningen 30 Maj. 1747 saavelsom de senere Foranstaltninger des angaaende noie efterrettelig. Skulde det derimod hænde sig, at nogen Reder først faldt paa denne Speculation, efter at hans Skib var affeilet, eller at de i de is. landske Kiøbsteder boesatte Handlende, for saavidt de formedelst deres Association med Handels Huse i andre Kgl. Kiobsteder vare bessiede dertil, vilde udruste Skis be til Middelhavet; saa vil Kongen authorisere Stiftamt mændene der i Landet til at meddele dem algierske Soepasse, paa det at i saadant Tilfælde ingen Hindring eller Ophold for de Seefarende skal finde Sted. Dog bør Rederne i saas dant Tilfælde opfylde alle dem paalagte Forpligtelser liges faa fuldt, som om de herfra havde forsynet sig med saas dant Pas. 17.) Paa samme Maade skal og fors holdes med de i Sr. 30 Jul. 1756 befalede latinske Soepasse, for saavidt de i Krigstider eller og til Handelen paa de Kgl. vestindiske Eilande behøves; Thi endskiont det ikke tillades at udruste Skibe directe fra de Kgl. vestindiske Eilande og andre Colonier til Handel og Fisterie under Island, saa bliver det dog i Følge denne Frs 1 § de Kgl. der bemeldte Undersaatter uformeent, derfra at sende deres Skibe til Island, dersom de saadant finde for got. Det skal og, saavidt Afsætning af Fiskes varer saavelsom andre Provisioner derved kunde befors dres til fælles Fordeel, være de til de Kgl. vestindiske Eilande bestemte Skibe tilladt, at indtage nogle Varer i islandske Havne, eller at bestemme de til Fiskerier eller Handel paa Island udsendte Stibe, til at gaae directe fra Søen, eller fra hvilken islandsk Havn de vil, til bemeldte Eilande. Dog bør de, naar de der ankomme, iagttage alt det, som ved Handelen sammesteds er eller heref ter bliver foreskrevet, og deriblandt især, naar de gaae til St. Cruf, Fr. om d. Jsl. Handel &c. 1C. 17:20 §. 13 Jun, Crup, ikke føre derhen andre end islandske og indenlands se Varer, eller saadanne fremmede Varer, som ikke ere contrebande paa St. Crur. Saa bør de og holde sig noie efterrettelige, hvad videre Anordninger eller Forans staltninger, i Henseende til Toldafgifterne og andre Kgl. Rettigheder sammesteds, ere eller herefter vorde foiede. 18.) Ifald de i de Kgl. Stater boesatte Redere, der uds rufte Skibe paa Robbe Sangften og val. Fangsten i Stratdavis og under Spitsbergen, skulde finde det fors Deelagtigt at labe saadanne Skibe overvintre i Island, for derfra at jade dem afgaae saa meget tidligere om For. aaret; da skal saadant ingenlunde være dem til Hinder i at tage Deel i de denne Fangst ellers forundte Fordele. De fan altsaa, naar de forskaffe det fornødne Beviis om Stibets Udrustning paa saadan Fangst, endskiont det tils sidst udløb fra en Islandsk Havn og der havde indtaget de fornødne Provisioner, vente for saadant Skib den udlovede Præmie af 15 Rolt pr. Commerce-Læst, for saas vidt den er tilsagt ved Pl. 13 Oct. 1784, eller herefter 19.) Foruden de Friheder og maatte bevilges. Fordele, der ere tilsagte de til den Islandske Handel og Skibsfart brugende Skibe i pl. 18 Aug. 1786. 8 §, fan Rederne ogsaa for dem æske den Præmie og de øvrige Fordele, som ved Anordn. 6 Jun. 1787 ere bestemte for de paa Fiskeriet under Island udrustende Skibe. Dog bør de i saadant Tilfælde (endskiont det bliver dem ufors meent, for saavidt de paa Udreisen kan have Rum tilovers fra de til Fiskeriet hørende Fornødenheder og paa hiem reisen fra deres Fangst, at indtage saavel til som fra J6- land Handelsvarer og fragtgods, saavelsom Reisende) være vedbørligen udrustede til Fiskeriet, samt derved iagte tage de øvrige i bemeldte Anordning foreskrevne Regler, 20.) Da og adskillige iblant den hidindtil for Kgl. Reg ning ferte octroierede Handels Effecter formodes at kunne Fr. om d. Jsl. Handel tc. 1 C. 20:21 §. kunne være nyttige for dem, der agte at drive Handel og 13 Jun. Fiskefangst under Island; saa vil Kongen til saadan Brug overlade forbemeldte Handels samtlige Eiendomme, Bygninger, Skibe, Inventarier, Redskaber, Varebes holdninger, m. v., for meget billige Priser og paa taas lelige Vilkaar, helst til dem, der vil nedsætte sig i Island. De Lysthavende, saavel iblant Kgl. Undersaatter font Fremmede, kan altsaa derom henvende sig til den af Kous gen til den islandske Handels Realisation anordnede Commission, hvorfra de kan erholde den i hvert enkelt Tilfælde fornødne nærmere Efterretning. 21.) Pag det at samtlige Kgl. Undersaatter, og især de Handlende, fan være saa meget filtrere paa at faae til visse Tider Ef terretninger fra og til Landet, er der, i Overeensstems melse med pl. 18 Aug. 1786. 199, truffen den Fore anstaltning, at det i denne Hensigt anordnede Poststib hvert Aar skal overvintre i Island, og siden giøre tvens de Reiser, nemlig: tidlig om Foraaret fra Island til Khavn, hvorfra det saa snart som mueligt igien skal ers pederes til Landet, og siden om Efteraaret i Begyndels sen af August Maaned til Christiansand i Norge, hvor det bliver liggende i tre til 4 uger, og derfra i det senes ste den 14 Sept. antræder Reisen til Island. Og dersom Kgl. Tieneste skulde udfordre, at Breve, Personer eller Sager bleve medtagne af et eller andet Skib, der gik fra andre Landets Havne, end fra den, hvorfra Poststibet bliver expederet, da skal enhver Skipper være pligtig til uden Bagring at imodtage det, som ham saaledes af Øvrige heden bliver befalet, samt være ansvarlig for sammes Afles vering efter Ordre paa det Sted, hvor han efter Redernes Instruction retournerer; dog at han eller Rederne derfor efter Omstændighederne kan vente en billig Gorgiorelse (*). 22.) Liges (*) Cfr. Rescr. 17 Apr. 1789. IX. Deel. I Fr. om d. Jsl. Handel c. 1. 22§-11C. 1§. 13 Jun. 22.) Ligeledes bliver, for at befordre den indenlandske Communication, foruden de allerede med Posten i Island ved Rescr. 13 Maj. 1776 og 8 Jul. 1779 giorte Indretninger, herved befalet: at Pesten i Is land skal ligeledes i Julii Maaned befordre Brevene omkring hele Landet. Derved vil da saavel de Hands lende, som Landets øvrige Indbyggere, have Leilighed til fra alle Landets Kanter at faae Breve og andre Ting befordrede til Danmark og øvrige Stater med Post skibet, endog em Efteraaret, da samme i Følge 21 § afgaaer sidst fra Landet i Begyndelsen af Aug. Maaned. Ligeledes vil og de Breve og Expeditioner, som samme Skib medbringer til Landet paa dets første saavelsom paa dets sidste Reise, kunne bringes omkring hele landet ved de efter dets Tilbagekomst i Maj. og October afgaaende Poster. II.) Om de handlendes Rettigheder og plig 1.) Da ved den islandske Handel ter i Island. for Fremtiden den største muelige Frihed efter Omstændig hederne skal finde Sted, saa maae ikke alene alle i I Cap. 1 § ommeldte Undersaatter drive saadan Handel med fuld, kommen Frihed, men de i Landet boesatte handlende, som der have rundet Borgerskab paa Has delen, maae ligeledes, og det uden Forskiel, hvad enten de ere indfødte Undersaatter eller Fremmede, som der nedsætte sig for at drive Handel, forskrive directe Ledninger, fra hvil fet Sted i de Kgl. Europæiske Stater, de selv vil, samt igien sende deres Varer, med egne eller befragtede Kgl. Underfaatter tilhørende Skibe, til hvilket sted i samt, lige Kgl. Stater de finde for godt. Derimod kan det ikke være de i Island boesatte handlende tilladt, hverken at sende Varer med egne Skibe til fremmede Steder, ei heller derfra at forskrive Ladninger, da aldeles ingen directe Handel imellem Island og fremmede Lans Fr. om d. Jsl. Handel c. 11 C. 1-2 §. Lande skal finde Sted. Dersom altsaa nogen af de i de 13 Jun. islandske Kiøbsteder boesatte Handlende ønsker at tage Deel i saadan udenlandsk Handel, da bør han til den Ende associere sig med et befiendt Handelshuus i en af de øvrige Kgl. Kiøbsteder, paa det at Handelen da kan føres under dets Firma, ligesom og den i de øvrige Kgl. Stater boesatte Med Reder skal være ansvarlig for, at alle for saadan Handel foreskrevne Regler blive efters levede. 2.) Alle dem, der i en af de islandske Kiobe steder have vundet Borgerskab paa Handelen, bliver det uformeent at nedsætte sig paa hvad Sted, de helst vil og kan, hvor de da, i Medhold af pl. 18 Aug. 1786. 13 § og Fr. 17 270v. 1736. 16 S, skal nyde fuldkoms men Handels Frihed, saaledes som i I § bestemt er. (Noiere bestemt ved Pl. 1 Jun. 1792). Derimod bliver det alle dem, der ikke have vundet Borgerskab paa Han. delen, aldeles forbudet at føre nogen Slags Handel med Indførsels Varer; og skal de, som derimod forsee sig, straffes med de Varers Confiskation, som de have brugt til saadan handel, ligesom allerede i Rescr. 14 Mart. 1758 er befalet. have handlet med Brændeviin eller Tobak, da skal saas dant forbudet Landprang straffes efter Fr. 3 Jun. 1746, saaledes som begge ere paa nye bekiendtgiorte ved Resol. af Dags Dato. Ligesom det og, for saa meget mere at indskrænke Brændeviins ufornødne Brug, bliver herved forbudet alle og enhver, være sig i Kiøbstederne eller paa Landet, at skiænke Brændeviin uden Amtss Øvrighedens særdeles Tilladelse, under Straf af 5 til 10 Rdlr for hver Gang nogen saaledes overbevises at have forseet sig. Desuden skal Bøderne i deslige Tils fælde, dersom den, der eengang er straffet, igien overs bevises om at have begaaet saadan Forbrydelse, forhøies efter Omstændighederne; og med Delingen forholdes faas Skulde de befindes især at 32 Fr. om den Jsl. Handel 1c. 11 C. 2-4 §. 13 Jun, saaledes, at Angiveren faaer, men det Ting Sogns Fattige, hvor Varerne ere solgte, den øvrige, da den Skyldige selv bor betale Rettergangens Omkostninger; og forholdes med disse Sagers Appel efter Rescr. 11 Apr. 1781. 3.) Derimod ere de i Island boesatte Hands lende efter Fr. 17 2700. 1786. 10 og 11 § ikke alene berettigede til al Slags Riebsted: Læring, men og til at drive paa Landet hvad anden lovlig Tæring, de selv vil og kan, imod at holde sig de Regler efterrettes lige, som derfor i Almindelighed ere eller blive foreskrevne. De kan altsaa i denne Henseende tage Deel i alle de Præs mier og Understøttelser, som ved foregaaende Anords ninger saavelsom i nærværende Fr. ere udsatte til Næs rings Veienes Opkomst og Forbedring i Almindelighed. Saaledes skal især alt, hvad i nærværende Anordnings III. Cap. er bestemt, ligesaa vel femme dem, som alle andre, til gode, for saavidt de nemlig tillige drive samme Næring; hvilket ogsaa skal gielde om alle de Benaadninger, der for Fremtiden vorde bestemte, for saavidt de ikke skulle være eller blive indskrænkede alene til en vis Klasse af Landets 4.) Saaledes fan de handlende i Indbyggere. Fremtiden, ligesom Landets andre Indbyggere, baade leie og besidde Jordegode til Eiendom, med selv sama me Ret, som nogen anden Besidder kan udøve, og det uden Forskiel, om de ere Indfødte eller Fremmede eller af hvad Religion de ere. De skal og i denne Henseende nyde de samme Rettigheder, og deriblant især de Fore dele, som ere forundte dem, der i Island optage ode Jorder eller nnebygge, ved Anordn. 15 Apr. 1776. For saavidt de, være sig til Jordbruget eller til nogen an den Nærings Drist, holde Tieneste folk, stal vedkom. mende Øvrighed være dem paa alle Maader behielpelig i at anholde dem til vedbørlig Tugt og Orden; ligesom og Repstyrerne skal i forekommende Tilfælde tilbyde faaves dem, Fr. om d. Jsl. Handel c. II C. 4-6 §. dem, som andre Jordbrugere, de ledige Arbeideres Ties 13 Jun, neste i Overeensstemmelse med Fr. 19 febr. 1783. Deris mod maae de og holde sig efterrettelig Sr. 13 Maj. 1776, og hvad som ellers i Almindelighed i Henseende til Lands bruget i Island foreskrevet er eller herefter bliver fores frever; og saaledes kan de især ikke tilholde sig Rettighed til strandet Gods og Vrag, uden for saavidt Landets Lov og Sr. 4 Maj. 1778 samt andre derom nu gieldende eller herefter udkommende Anordninger maatte foreskrive. 5.) De i Landet boesatte Handlende maae og ubehindret fiske med egne eller leiede Joller og Baade paa samme Maade og med samme Rettighed, i Henseende til fangs ften saavelsom til fiskens Virkning, som andre Lans dets Indbyggere. Skulde de have tilhandlet eller tilbør let sig nogen saa kaldet Fiskejord, da skal det være dem uformeent, at bruge de Huusmænd og Strandsiddere, der ikke høre til en saadan Jord og ikke selv have Baade, til at roe paa deres Fiskebaade, dog ingenlunde for Udgiør fel, men alene for Lod, samt i øvrigt paa den Maade og efter de Regler, som i Almindelighed for Baade. Fiskeriet der i Landet ere anordnede, og ellers i hvert fandant Fiskevær vedtagne. 6.) De Handlende eller andre Landets Indbyggere, saavelsom Fremmede, der vil nedsætte sig der i Landet, for at foretage Fiske. rier i det Store, og til almindelig Brug at indføre flere og fordeelagtigere Virkningsmaader, end de hid til brugelige, fan i Følge Pi. 18 Aug. 1786. 16 § vente at vorde dertil forundt særdeles Understøttelser efter Omstændighederne, sansom: ved at forskaffes Jords Eiendom, at overlades Bygninger, Effecter eller Redskas ber, i Følge denne Anordn. I Cap. 20 §, effer og at tilstaaes fornødent Forskud. Det samme skal gielde om Anlæg til Salterie paa saadanne Steder, hvor Fiskeriet drives i Udværene og faa langt fra de nu brugelige Hans 3 Fr. om d. Jsl. Handel c. 11 C. 6:8 §. 13 Jun, Handels Havne, at den fangede Fisk ikke fan, uden Sins kelse i Fiskeriet selv, indbringes til Saltning saa fersk, som den bør være; helst naar til ommeldte Anlæg udvælges saa. danne Steder, hvor tillige haves brugbare Havne, for strax at kunne indskibe de tilvirkede Producter. 7.) Da ord og Øster Landets Indbyggere hidindtil ikke have kunnet benytte sig af den paa fine Steder fale dende Leilighed til Torst og Havkalle fangst, saavel sem af ferskvands Fiskerie, af Mangel paa Formue, saa vil Kongen forunde saavel Landets Indbyggere som andre Underfaatter eller Fremmede, der vil anlægge eg indrette Fiskeleier eller Siskevær samt Salterier paa de dertil meest beqvemme Steder, saadan særdeles Un derstøttelse, som maatte være passende med Anlæggenes Vigtighed og de locale Omstændigheder. Stederne til dette Slags Anlæg maatte især udsøges saaledes, at Mærheden af Handels Pladserne kunde give Leilighed til desbedre og fordeelagtigere at afsætte Producterne. denne Henseende synes, efter de derom indhentede Efter retninger, især at komme i Betragtning Olufsfiorden eg Siglenæsset i Ø fiords Syffel, Skagens vestre Side og fliotene i Skagefiords. Syffel, Skagens østre Side, Vatnæsset, rute og midfiorden eller, frem for dem begge, Balkestadenasset i Hunevands: Syffel, samt ofne, Biarnarge, Skaulenæs, Brimnes og Nordfiorden i Mulesyssel. 8.) Da overalt Handelens Drift og den indenlandske Communication meget vil befordres derved, at flere end de nu bruge lige Handels Anlæg og Havne efterhaanden paa de beqvemmeste Steder indrettes, saa fan de, der til Rens tekammeret desangaaende vil indgive nærmere Forslag, vente, at vorde forundt efter Omstændighederne en og anden passende Benaadning. Især maatte ved saadanne Anlæg haves Hensigt paa de Steder, hvor derved kunde I gives Fr. om d. Jsl. Handel c. 11 C. 8-9 §. gives Leilighed til at benytte Producterne, saasom Drives 13 Jun. temmer paa Langenæs og Hornstrandene, Selhundes fangsten i ordre Syssel, Larefangsten i Hunevandss Syssel og paa flere Steder, som nu formedelst Stedernes Fraliggenhed komme til liden eller slet ingen Nycte. Af samme Aarsag vil Kongen og med Velbehag ansee, om be Handlende eller de paa Island farende Skippere beflitte sig paa at forskaffe nøiagtig og fuldstændig Underretning om en eller anden Havn, Ankergrund, Siskerbanke eller andre saadanne til Skibsfartens og Fiskeriets Drift og Sikkerhed tienlige Oplysninger; eg fan de, som berom indsende deres Angivende til Rentekammeret, vente at vorde, naar de derem forskaffe de fornødne Beviisligs heder, forundr en passende Belønning efter Omstændig hederne. 9.) For end videre paa beste Maade at befordre den indenlandske Handel og den for Landet saa høist vigtige Communication til Spes, vil Kongen, i følge Pl. 18 Aug. 1786. 18 §, herved tilsige dem af Landets Indbyggere eller andre, som der maatte nedsætte sig og ville anskaffe Jagter eller andre saadanne til Transport tienlige fartgier, en passende Understøttelse, for saavidt de hvert Aar forskaffe de fornødne Beviis, at saadanne Fartøier stedse vedligeholdes og ere i virkelig Brug. Det samme skal efter Omstændighederne gielde om Baade, der ere større og bedre, end de saa kaldte Ti eller Tolv ringsbaade, for saavidt de især bruges paa overene, til at kunne holde ud paa Havet til Fi sferie, og ere byggede paa den beqvemmeste og til hvert Steds Omstændigheder best passende Maade; og det saavel i Almindelighed, som især saavidt Vedkommende enten ganske eller tildeels benytte sig dertil af Drivetømmer. Ligesaa kan og de, der vil foretage saadanne Anlæg, vente, at dem, naar de derom i Forveien melde sig, vorde mebe deelte tienlige Veiledninger til deres Forehavendes Befor 4 bring; Fr. om d. Jsl. Handel c. 11 C. 9-11 §. 13 Jun, bring; deels ved at forskaffes fra vedkommende Embeds. mænd der i Landet de fornødne Efterretninger om det locale, deels ved at forsynes med Tegninger og anden til saadanne Bygninger fornøden Oplysning. 10.) De Fremmede, som vil vinde Borgerskab i Kiebstederne, enten for at drive Handel eller nogen for Landet nyttig Næ ring, skal ikke alene, uden Forskiel af hvad Land eller Ricti gion de ere, nyde de i Anordn. 18 Aug. og 17 2700. 1786 i Almindelighed eller for dem især bestemte Fordele; men de skal og, ligesaavel sem indfødte Kgl. Underfaatter, tage fuldkommen Deel i alle ved den nærværende Anordn. fastsatte Benaadninger. De kan desuden vente Kgl. Hielp og Understøttelse, efter Omstændighederne, til deres første Medsættelse der i Landet. Deres i landet fødte Børn skal og uden Forskiel have, ligesaa vel som alle andre Kgl. Undersaatter, Indfødsret i samtlige Kgl. Stater; og naar de medbringe en Formue of 3000 Rdlr, skal dem, i Følge Fr. 17 27ov. 1786. 88, ligeledes forundes Ind. fødsret for dem selv og deres medbragte Børn. 11.) Kongen vil helst, at Fremmede nedsætte sig i de ser opret tende Riobsteder, hvoraf tvende, nemlig Reikevig og Vestmannge, høre til Sønder Amtet, tvende, nemlig Grønnefiord og Isefiord, til Vester-Amtet, og tvende, nemlig Eske og Gefiord, til Nordamtet; og det saales bes, at hver vedkommende Amtmand haver Over Inspec tionen over de i samme Amt beliggende Kiebsteder. Liges ledes er det, for, saavidt saadant uden Tvang kan free, at trække Handelen især til Kiebstederne, befalet, at enhver. der som Udligger vil drive Handel i det til hver Kiøbsted henlagte District, bør vinde Borgerskab i samme. Men endskiont disse Strakninger ere saaledes udsøgte, at de formedelst deres naturlige Beliggenhed beqvemmest synes at kunne drive Handet i denne Kiøbsted frem for i nogen anden; saa skal dog derunder ingenlunde forstaaes nogen Slags Fr. om d. Jsl. Handel c. 11 C. 11-13 §. Slags 17ødvendighed for Udliggerne, alene at handle 13 Jun. med samme Kiøbsted; men de kan, i Følge Pl. 18 Aug. og Fr. 17 270v. 1786, aldeles frit og uhindret handle med hvilken Kiebsted eller Udliggersted de selv vil, som og directe ordinere og expedere Ladninger fra og til andre Kgl. Stater, saaledes som i II Cap. 1 § er befalet. (Noiere bestemt ved Pl. I Jun. 1792). 12.) Derimod maae, i Følge pl. 18 Aug. 1786. 13 §, ingen Udligger nedsætte sig, med mindre han har beviislige giort at være forsynet med et passende Forraad af varer, heis Mængde vil beroe paa Omstændighederne og bestem mes efter de Egnes forskiellige Folkemængde, hvor saadan Handel skal anlægges. De Handlendes egen Fordeel vil og udfordre, at de ere betænkte paa, alle Tider om Vin teren, da ingen Tilførsel kan ventes, at kunne have et saadant Forraad af de til Livets Ophold og Næringernes Drift meest fornødne Varer, som kan svare til Indbyg gernes formodentlige Nødtorft. Derfor maae ingen bes gynde at handle, som Udligger, med mindre han haver et Forraad af Varer i det mindste af 500 Rdlrs Varbie, hvoraf Halvparten bør være Kornvarer, og Halvparten Zommer og andre til Næringernes Drift fornødne Varer. Det vil og siden blive fornødent, at de stedse søge at vede ligeholde er, om ikke lige saa stort, saa dog til Districtets Omstændigheder passende Forraad; men da dette er ligesaa vel deres egen som Indbyggernes Fordeel, saa vil Kongen ikke paalægge dem nogen videre Forbindtlighed dertil. 13.) Men paa det Kongen kan være forvisset om, at Landets Indbyggere ikke skal udsættes for nogen Mangel, saa befales herved Stiftamtmanden, Amtmændene og Syffelmændene der i Landet, at de altid bør fors flaffe sig de nøiagtigste Underretninger, om Landet er forsynet med den fornødne Mængde af føde og andre til Nærings-Drift meest nødvendige Varer. Til den Ende 25 Fr. om d. Jsl. Handel :c. II C. 13-14 §. 13 Jun. Ende stal Sysselmændene een Gang om Aaret efters see, om de, der have nedsat sig, som udliggere, og, som saabanne, drive Handel uden for Kiobstederne, ere fors synede med et til det Districts Fornødenheder nogenledes passende Forraad af forommeldte Varer; paa det at de, i Fald saadant ikke befindes, betimelig kunde foreslaae saas danne Foranstaltninger, hvorved denne Mangel kunde blive afbiulpen. Desuden skal og alle Rigbmænd, saavel i Kiøbstederne, som Udlingerstederne, i Julii Maaned, 8te Dage førend Posten i samme Syssel ankommer, da det kan formodes, at alle til Landet bestemte Skibe ere antemne, til Sysselmanden indsende en paalidelig Opteg nelse over hvad Forraad de til den Tid have af følgende meest nødvendige Varer: Korn, Salt, Siskeliner, Garn, Tommer og Bræder. Disse Kiøbmændenes samtlige Optegnelser skal Sysselmanden indsende til Reno tekammeret, og, naar han med tilstrækkelig Grund troer, at samme Districts Indbyggere kan staae Fare for at lide nogen Mangel, da saadant med det samme indberette. Ligeledes skal vedkommende Amts: Øvrighed med bes meldte Post til Nentekammeret indberette, om de efter den Kundskab, de have om deres Amters Tilstand i bet Hele, troe, at der kunde være grundet Aarsag til saadan Frogt. Derved vil Kongen (da Postskibet, som efter I Cap. 21 § ved August Maaneds Begyndelse seiler fra Landet, medtager disse samtlige Documenter) altid være i Stand til berids at træffe de efter Omstændighederne for nodne Foranstaltninger. 14.) I Almindelighed bør saavel de Varer, der til landet overføres, som og de, der af Indbyggerne til de Handlende leveres, være gode og til det bestemte Brug tienlige; hvilket, i Henseende til de Varer, der indføres, især er nødvendigt ved Tommer og andre til Næringernes Drift fornødne Ting. Endfont derfor efter en Friehandels Natur ingen almin belig Fr. om d. Jsl. Handel zc. II C. 14-15 §. delig Klage over slette Varer eller høie Priser kan finde 13 Jun. Sted; saa bliver dog at forholde efter denne Regel i de Tilfælde, naar Varerne forud ere bestilte, eller Contracter derem sluttede, og de siden ikke befindes efter Forskriften. Skulde da den, der leverer Varerne, paastage, at hans Medcontrahent skal annamme dem, da bliver Sagen sums marisk at undersøge af vedkommende Øvrighed, saaledes at Varernes Priis og Værd, efterat ved Prøver og andre tienlige Midler er afgiort, om de ere contractmæssige eller ikke, fastsættes af Øvrigheden, og da uden Vægring bør udredes af den, som haver bestilt Varerne; men dersom Varerne engang ere annammede, hvad enten de saa ere betalte eller ikke, da skal ingen videre Sagsmaal finde Sted, med mindre den, som besværer sig, kunde bevise, at han ikke strap havde fundet opdage Feilen. I øvrigt bør den, der skulde annamme Varerne, alene betale Rettergans gens Omkostninger, naar Prisen ikke af Øvrigheden bliver forandret; men i det modsatte Tilfælde skal de begge betale lige meget. Og paa det at saadanne Stridigs heder saa meget mindre skulle kunne finde Sted, maae de Handlende, for saavidt de ønske at imodtage af Indbyg gerne andre eller flere Serter, end de hidtil brugelige, være sig af tilvirket Fisk, Ulbengods eller andre Artikler, være betænkte paa at forsyne dem med de dertil fornødne Underretninger og Prøver, hvorefter da alene bliver at forholde i hvert enkelt Tilfælde. 15.) Skulde faa. dan Tvistighed opkomme, enten imellem de Handlende indbyrdes eller imellem dem og Landets Indbyggere, i Henseende til havarerede Varer, da bør den, som fin der Aarsag til nogen saadan Besværing, paa egen Bekosta ning foranstalte levlig Besigtelse over de saaledes omtvis stede Varer, hvilken bør skee af Handelstedets Øvrighed, eller i sammes Forfald af en anden duelig Mand, som han paa sit Ansvar beskikker dertil, med tvende af ham dertil uds Fr. om d. Jsl. Handel :c. '11 C. 15 §. 13 Jun. udmeldte eedsvorne Mænd. Ved saadan Besigtelse bor bruges al muelig Agtsomhed, og især efter Omstændigh berne med megen Varsomhed ved tienlige Prøver undersøs ges, om Feilen reiser sig alene af Skade, som Varerne have taget paa Soen, eller om den bestaaer i nogen væsentlig Mangel ved Varerne i sig selv, samt om det hele Pare tie befindes at have betydelig Mangel, eller om ikkun nogle rykker deraf ere beskadigede. Efter disse og flere til Sagens Natur i hvert enkelt Tilfælde passende Omstætt bigheder, som i Forretningen noie blive at forklare, skal vedkommende Øvrighed bestemme, om Varerne aldeles ikke kunne bruges efter den indgangne Forening, eller om de vel kunne bruges, men dog ikke gielde for fulde. I første Tilfælde skal den, som skulde annamme Varerne, være als deles befriet for at imodtage samme, hvorimod det staaer Eieren frit for at giøre sig dem til Nytte, saa got som han fan. I det andet Tilfælde bør Øvrigheden efter Billighed bestemme en Priis, som for saadanne Varer skal betales, hvorved da Eieren, dersom han ikke vil overlade dem derfor, ikke kan forlange videre af den, der skulde annamme Varerne, ligesom derimod denne uden Vægring er pligtig til derfor at betale det, som saaledes er bestemt. De samme Regler gielde, i Henseende til de Handlende, ber, som Commisfionairer, imodtage Ladninger af andre Kgl. Undersaatter; ligesom og med forskrevne Ladninger, naar ved deres Ankomst til Landet nogen Havarie befindes, paa samme Maade bør forholdes; og skal i deslige Til fælde den, som ikke foranstalter strax saadan Besigtelse, ingen Slags Paastand kunne giøre til Skadesløsholdelse. Men skulde Gavarie paa Kornvarer findes af den Bes kaffenhed, at de vare Badelige for Menneskers Helbred, da skal Øvrigheden være bemyndiget til at forbyde udsal get, og den, som desuagtet sælger noget saadant Korn, skal betale 100 Rdlr i Mulct, som beles lige imellem Angi- veren Fr. om d. Jst. Handel c. 11 C. 15-17 §. veren og det Tingsogns Fattige, hvor Forbrydelsen skeer. 13 Jun. Ellers skal med Rettergangens Omkostninger i disse Tilfælde forholdes, ligesom i 14 § er meldt. 16.) Med Maal og Vægt ved denne Handel bliver at forholde efter Fr. 18 Jun. 1784, og maae ingen af de handlende Herefter bruge noget andet, end justeret Maal og Vægt. Værdien og Brugen af Bancosedler, Dansk Courant Myndt, hele, halve og fierdendeel Kroner, retter sig. indtil noget videre derom vorder bestemt, efter Fr. 22 Apr. 1778; og det saaledes, at Indbyggerne ikke skal være pligtige til at imodtage i Betaling Bancosedler, hvorpaa ingen Islands Paategning findes. 17.) De i Landet boesatte Handlende, som hele Aaret igiennem handle med Landets Indbyggere, skal forsyne enhver Hunds fader, og overalt enhver, som med dem fører nogen staaens de eller løbende Handel, med een af ham igiennemdragen, paa sidste Blad forseglet og paa den første Side med Eie rens Navn af ham paategnet Contrabog. Til videre Authorisation paategnes, pagineres og forsegles denne Contrabog af vedkommende Sysselmand, som strax meds deler Kiøbmanden et egenhændigt Beviis om, at han den haver authoriseret. Bogen skal være sammenlagt i Octav, bestaaende af saa mange Ark, som Vedkommende forlange eg finde fornødent, efter deres Handels Størrelse, da det første Ark betales med 4 fil., og hvert af de øvs rige med 2 Stil., Halvparten til Kiøbmanden for Papiis og øvrige Materialier, og Halvparten til Sysselmanders for Forsegling og Authorisation. Dog maae ingen af de ældre Contrabøger bruges under den nu indrettede Fries handel; men enhver bør forsyne sig med en nye Contrabog hos den eller de Kiøbmænd, han agter at handle med. I disse Bøger skal Rigbmændene strap, naar de udlevere eller imodtage Varer eller Penge, tydeligen antegne sams me ved Maal, Vagt, Tal og Værd, saavel i Credit, som Debet, Fr. om d. Jsl. Handel zc. 11 C. 17-19 §. 13 Jun. Debet, og derefter levere Bogen tilbage til dens Eier, paa det den altid efter dens Hensigt kan være til Beviis paa begges Mellemværende. Kiøbmændene skal og ved hvert Aars Udgang, eller naar Eieren giør sin sidste Handel for det løbende Aar, opgiøre og afslutte hans Regning i Contrabogen, og skrive dens Saldo paa nye Regning, i Rdlr, Mk og Skil., hvori overalt den hele Regning skal føres. 18.) Disse Contrabøger skal tiene til Beviis i de mueligen opkommende Tvistigheder om de Handlendes Fordringer; ligesom de og bør haves i Agt ved Skiftebehandlingen i de efterhaanden forefaldende Stervboer, hvor nogen Gield til de Handlende befindes at indestaae. Dog skal Kiøbmændene, dersom det forlans. ges, desuden være pligtige, under saadanne Søgemaale, at forevise vedkommende Øvrigheder deres Handelsbøger til Eftersyn og Sammenligning med Contrabogen, paa det at al i saa Fald forneden Rigtighed og Bished kan erhols des. Til den Ende skal de ligeledes lade deres Handels. boger authorisere, saaledes at de blive igiennemtrufne, det første og sidste Blad pagineret, og derpaa forseglet af vedkommende Øvrighed, hvorfor de betale 2 Wk for hver Bog. Saadanne Kiøbmands Rrav, som fan bevises paa anførte Maade, deels ved Contrabøger og deels i fors nodne Tilfælde ved Handelsbeger, skal nyde samme Sets tigheder, som andet Regnings Krav efter Norske Lov, men ingen videre Prioritet. Dog maae den, imod Øv. righedens Beviis om Vedkommendes 27ød, givne Cres dit paa Varer til uundværligt Livs Ophold og Næringss drift i Trangs Tiber, nybe Prioritet for al anden Weg. nings Krav, men endda aldrig længere end paa eet Aar. 19.) I øvrigt fan Kiøbmændene, saavelsom Landets øv. rige Indbyggere, ligesom de derom best indbyrdes kunne forenes, udsætte deres Penge enten i Handelen eller i andre Eiendomme mod gangbar Rente efter nu gieldende Anords Fr. om d. Jsl. Handel c. 11 C. 19-21 S. Anordninger; ligesom og de handlende, saavelsom Lans 13 Jun. dets øvrige Indbyggere, i den Henseende ere befriede, i Følge Fr. 17 Tov. 1786. 3 §. for Procent Spat og stemplet Papiirs Brug. De Capitaler eller rede Pens ge, der tilhøre de offentlige Stiftelser eller Umyndige i Island, maae ligeledes efter dags der i Landet udsættes paa Rente, da den i Aaret 1783 foiede Anstalt, om saas danne Penges Antagelse i Kongens Kasse igiennem Han delen, ikke mere kan finde Sted under en frie Handel; dog maae dette Slags Midler ikke udlaanes, uden imod Sif kerhed i faste Eiendomme, og paa hver ikke mere, end af sammes Værd, efter lovlig Vurdering (*). 20.) Liges som Kongen, ved Anordn. om de islandske Kiøbsteders Friheder 17 270v. 1786. 17 §, har forundt dem Verelret, saa bliver og herved tilladt, at saadanne Verler imellem Island og de øvrige Kgl. Europæiske Stater maae stiles paa 6 Maaneders Sigt; hvorimod med Berlerne i Island forholdes aldeles efter Norske Lov og andre Anordninger. Ligeledes skal i andre i denne Fr. ikke ommeldte Tilfælde forholdes med de Handlende, i Henseende til Kiøb og Salg og andre med Indbyggerne indgaaede Contracter, efter de i Almindelighed i Island gieldende Love. 21.) I Henseende til Rettergangen, i de imellem de farende Handlende eller negen af deres Folk og Landets Indbyggere forefaldende Sager, bliver, i Følge Rescr. 2 Jun. 1747, at forholde paa samme Maade, som ved Zorske Lovs 4-8-1 om Sserets:Sagers udførelse er anordnet, eg med de i sage danne Sager affagte Dommes Execution efter Norske Love 1-22-19. Laugmændene, naar Sagens Om stændigheder giøre saadant fornødent, skal og være for. bundne at sætte Extraret paa et saavel for dem som for Parterne beleiligt Sted, og det uden Forskiet, enten det (Cfr. Canc, 23r, 5 Apr. 1788. alene Fr, om d. Jsl. Haudel c. II C. 21-22 §. 13 Jun. alene er farende Handelsfolk eller Kiøbstedsborgere, som faadan Rettighed allerede er forundt i Følge Fr. 17 Nov. 1786. 19 §; dog at Reqvirenten i saa Fald maae være tiltænkt at betale Laugmanden, foruden Rettens Gebyr, de paa hans Reise medgaaende Omkostninger. Naar en af Parterne begierer en Sættebommer, enten til Vids ners Afhøring eller til Sagens Behandling og Doms Assis gelse, naar den vedkommende Sysselmand, enten som Sage seger, Sagvolder eller paa anden Maade, saaledes i Sas gerne var interesseret, at han ikke selv kunde beklæde Rece ten og Dommersædet; da udmelder Amtmanden, efter en af Parternes foregaaende Reqvisition til ham, den naste Syffelmand eller en anden fyndig Mand, som Netten i samme, saavel Vidnes som andre Sager, forsvarligen kunde betiene, hvorfor ham da tilstanes billig Betaling 22.) Stiftamtmanden, ester Omstændighederne. Amtmændene og Sysselmændene skal lade sig være an gelegent, til vedkommende Collegier at indberette alt, hvad efter deres Mening og Erfaring kunde tiene til Handelens Opkomst og fremme; og for saavidt ber de, hver i sit District, være opmærksomme paa, hvad der vedkommer Handelen, og ved deres aarlige Omreiser samt ved andre Leiligheder søge derom at forskaffe sig noie Kundskab. Især skal de efter Muelighed være de Hande lende behielpelige til, at de fan drive deres Næring med al den Frihed, som Kongen har forundt og tiltænkt dem, sg at dem, saafremt de paa nogen Maade blive fornær mede, strax vederfares Net, uden nogen Persons Anseelse. Ligesaa bør og de Kgl. Embedsmænd og Betiente der i Landet, for faavidt Opsyn over Politievæsenet dem er anbetroet eller herefter anbetroet vorder, paa alle Maader see derhen, at Handelens Drift ogsaa derved bliver before bret, at de llordener, der kunde hindre samme, blive hæ vede, og derimod alle Foranstaltninger, som kunde bidrage til Fr. om d. Jsl. Handel ze. i1.22§-in. 2§. til de Handlendes Lettelse, overholdne med største is 13 Juns vorlighed. III.) Om de islandske Land og Stedrugss samt Manufactur: Varer. 1.) fiskeriet med Baade, som Indbyggernes Hoved Næring ved Sock no fen, maae drives af alle og enhver, der ere boesatte & Island, geistlige og verdslige Embedsmænd ikke undragne; hvormed skal forholdes efter Rescr. 28 Febr. 1758, saaledes som dette er paa nye befiendtgiort ved Resolutions af Dags Date. De Kgl. Embedsmænd der i Landet, iser Syffelmændene, skal og sørge for, at bemeldte Res fcript, saavelsom hvad derom i sin Tid videre maatte an ordnes, saa neie som mueligt bliver efterkommer, ligesom de og paa alle Maader bør opmuntre Folker i Fiskeværene til Reenlighed og god Huusholdning. Særdeleshed skal be være betænkte paa, at træffe passende Foranstaltninger til at forsyne de Fiskevær med got og sundt Band, hvor faadent mangler; og skal til den Ende Repstyrerne til. holde alle tilstedeværende Fiskere under vilkaarlig Straf at forrette det i denne Henseende fornødne Arbeide. Frems deles skal Stiftamtmanden, Amtmændene og Syffelmans dene indberette til Rentekammeret, hvad de efter Omstæns dighederne troe at ville meest bidrage til at fremme Fiftee tiets Drift i Almindelighed, det være sig ved at indføre nye passende Foranstaltninger, eller ved at hæve de Hine dringer, som mueligen maatte finde Sted; Og vil Kens gen især vente deres Forslage, hvorledes det saa kaldte Mandslaan med Tiden kunde afskaffes eller indskrænkes, Ligesom han agter at ophæve det paa de Ham tilbørende Jorder. 2.) I øvrigt maae det være de fiskends uformeent at søge Fiskeriet, endog med egne Baade, hvor det best tilfalder, imob at betale Bonden, Hos boils ken de i det Fiskevær funde indringe sig, hvad som pas det Sted har været upaaanket Brug for Baade:Opsats, IX. Deel. U Suus Fr. om d. Jsl. Handel:c. III C. 2-3 §. 13 Jun, Guus og Tieneste. Men fulde alt Rum være fan bes taget, at ingen Leilighed var for dem, hverken til Huus eller underliggende Landingssted, og de kunde ved Strans den finde en anden Landing, da maae det være dem til lade samme at anlægge, og ber at opholde sig under Teb te eller under deres Baade, naar de derpaa ere betænkte. I faa Fald fan ingen Riendelse for Grunden have Sted, saalange saadanne Fremmede ingen Traadning til fade eller anden Forfang giøre paa Mark eller Tuun. Skulde de, af Mangel paa Fiskegierder, bequem Wol eller bestige, trange til at tørre deres fisk ved Stranden, hvor noget Gras kunde vere, da bliver det ikke at ansce, for at være Bonden til @fabe, men heller til Spite, da Ryggene med Fisken, som derpaa lægges, giøde Jorden til at blive græsbærende, om Grunden dertil er tienlig; ligesom det heller ikke kan agtes adeligt, at Fiß torred, endog paa god Grasmark, paa de Steder, hvor Vartiden endes til den 12 Wiaj. Men ders m nog n Tvistighed imellem Opsidderen og de fremmede herom skulde ops komme, da stal Stetets Sysselmand udnævne tvende uvil lige Mænd til at besigte Stedet og tapere Staden, hvor ester Sagen ved yffelmanden afgieres. Hvor derimod Sommerværtid bruges, fan Fiskens Terring paa nyt tig Græsmark ifte finde Sted, med mindre Grundeies 3.) Dere rens Minde i Forveien dertil erholdes. som nogen val bliver fort paa anden Mands Grund, da forheldes dermed efter Rescr. 23 Jun. 1779; lige. som og de af Landets Indbyggere eller Fremmede, ber vil lægge Vind paa denne gangst, fon veate tertil at nyde særdeles Understøttelse efter Omstendighederne og Anlaggers Vigtighed. Især fan de, der boe i nærhe den af de dertil meest bequemme Biorde, saasom se fords Kiebsted, og flere fiorde fia Patrirford til Jekulfiordene paa 2.ster. Lander, samt valford i Kiose Fr. om d. Jel. Handel c. 111 C. 3-5 § Riofe Syffel, naar derom indkomme nærmere paffinde 13 Jun. Forslag, haabe Hielp til Redskabernes Anskaffelse. I fams me Hensigt vil Kongen og i forekommende Tilfælde føie Anstalt til, at nogle duelige og fervillige unge mennesker fra saadanne Steder skal uden Betaling blive fuldkommen oplærte i samme Fangst og Fiskens Behandlingsmaade, og siden nyde nogen hiels, for igien at nedsætte sig i J6, land paa et eller andet til saaban Fanast bequemt Sted, for der at anvende deres erhvervede Kundskab. 4.) Da det er vigtigt, saavel for Indvaanerne i Island i Særdeleshed, som og for de Kgl. Stater i Almindelig hed, at, foruden det meest brugelige Torsk fiskerie, tillige drives al anden Slags Fifefangst, som Naturen ved Jos land frembyder, paa det at faa stor Mængde, som mues ligt, af alle Sorter Fife funde fanges, og Fisken saaledes behandles, at den ei alene maatte tiene til Underholdning for Indvaanerne, men og være afsættelig i Handel; saa vil Kongen være betænkt paa, hvorledes Landers Indbyg gere, naar de lægge Vind paa at udvide og forbedre is serierne, saavel i Henseende til Haakalles, Salbundes og Larefangst, som Sildes og Slyndrefangst, kan med det Fornødne til beqvemme Redskabers Anskaffelse vorbe forsynede og understøttede, alt efter Omstændighederne og Øvrighedens nærmere Forestilling, helst for saavidt saas banne Anlæg foretages i det Store, og kan have nogen betydelig Indflydelse paa Handelen. 5.) De hide indtil for visse Sorter af Sistevarer under den octroierede Handel foreskrevne Regler fan for Fremtiden, i Henseende til enkelte Tilfælde, ikke mere finde Sted; men det maae, for saavidt andre eller flere Sorter af disse Varer af de Handlende skulde forlanges, forholdes efter 11 Cap. 14§; dog fal, naar intet nærmere mellem Vedkommende blis ver bestemt, følgende hidtil vedtagne Regler fremdeles 1 Almindelighed gielde, og det saa meget mere, som de sigte 11 2 Fr. om d. Jsl. Handel &c. 111 C. 5-6 §. 13 Jun. figte til at bestemme Beskaffenheden af de vigtigste islands ste Exporter. Særsk eller Blødfisk, naar ten, som fors svarlig Kiøbmandsvare, skal være at ansee, bør leveres strap, efterat den er uddragen af Soen, og være umore fen, samt ingen mager eller Skindfisk deriblant; Hove det bør være afskaaret og Indvoldene udtagne, samt Fis sten behørigen flækket, saaledes at Benet er borttaget tre Leed neden for Navlen, og Sfiellen paa Kullerne effkrabet. Den Fisk, der skal kunne antages som Klipfist, maae fris nedsaltes med det fornødne franske Salt, eller andet dertil ligesaa ticuligt; Den bør reenligen opplukkes og derefter virkes vel ter paa Terreneuves Maade, saaledes at den haver den fornødne Anseende, og fan conservere sig; saa maae og Nakken, med hvad der sidder om Benene ved Nakken, afskiæres, førend den faaer den sidste Dags. Tørke. Tørfisken bør være vel virket og igiennemtørrer, ei malten, suur, slepig eller kaffen; Nakken maae være afskaaren, naar den er halvter, eller, i Mangel deraf, førend den bliver imodtagen og veiet. Den færske Tor ste Ravn maae leveres firar, naar den er udtagen af Fi sten; Burerne maae være hele, og Ravnen rød af Cour leur, haard og ikke gotten. Trannen maae være reen og klar, saaledes at den ikke sætter Foed. 6.) Ligele des bør de Varer, som Islænderne sælge af Landbruget og derhen hørende Drift, i Almindelighed være fors svarlige, rene og vel behandlede; hvorimod, i Henseende til de noiere Bestemmelser, bliver at forholde efter II Cap. Men saasom disse Varer tildeels kunne anvendes 14 §. til langt større Nytte i Handelen, end hidtil har kundes free under en octroieret Handel, saa kan de af landets Indbyggere, der vil lægge Vind paa saadan bedre Bes handlingsmaade, vente at forundes dertil en eller anders passende Opmuntring efter Omstændighederne; helst naar Anlæggene ere af den Betydenhed, at de kunne have mærkelig Fr. om d. Jel. Handel :c. iii C. 6.7 §. Indflydelse paa Handelen. Det samme skal gielde i Hens 13 Jun. seende til Landbruget og Jordens Dyrkning, saavel i Almindelighed, som især for saavidt nogen maatte udmærke sig ved betydelige Forsøg i Havedyrkning, Skovplantning, Korn, Potatoss og andre Verters Avling, eller adskillige islandske til Føde tienlige Verters fortrinlige Behandling; alt efter Omstændighederne og Øvrighedens Indberetning til Rentekammeret, samt tildeels efter de Kgl. derom hid indtil givne Resolutioner. 7. Med Fuglefang ften og dens Benyttelse forholdes efter Loven og det, som hidtil har været upaaanket Brug, indtil noget nærmere berom bestemt vorder. Men ingen, det være sig Ftems mede eller Landets Indbyggere, maae tyde Ederfugle eller med hund eller Garn fange og ødelægge dem, under 3 Marks Straf for hver Fugl, hvorhos den, der har været med og ikke strax givet det an, beber halvt faa meget, hvoraf Angiveren faaer 3, og Bsigdens Fate tige den øvrige, efterat de paa Sagens Undersøgelse meds gangne Omkostninger ere fradragne; med mindre det Beer paa egen Grund, og saaledes, at ingen Naboe ders ved fan lide Skade. Skulde derimod nogen foretage faadant paa en anden Eiers Grund, der maatte have giort nogen særdeles Indretning, ved at frede Eder, fugle, vare sig med at anlægge Holme i færske Søer, eller med at bygge Neder til Fuglene eller deslige, da beder han Skadegield efter Loven; og hvo som befindes modtvilligviis at beskadige eller ødelægge saadanne Ind retninger selv, straffes med Voldsbøder. Saa bør og 2g ikke tages uden af Eieren; og paa de Steder, som have flere Sameiere, ikke uden med alles fælles Sams tyffe paa bestemte Dage, og aldrig fildigere, end til den Uges Udgang, som er næst før St. Hans Dags Ulgen. Naar man mærker, at Ederfuglen begynder at holde sig til nogen Solm eller andet Sted, som just ikke er nogens 11 3 Fr. om d. Jsl. Handel &c. III C. 7:9 §. 13 Jun, nogens Eiendom, for der at lægge Eg, saa bør man for det første lade den beholde Eggene, at den desbedre baade fan loffes til og formere sig, indtil dens Formerelse kan blive saa kiendelig, at 2Eg funde tages uden Skade for Yugelen; og fulde nogen af Naboerne eller andre deris mod forsee sig, da skal han betale 1 Rdlr i Straf, hvor af Angiveren faaer og Boigdens Fattige, efterat Nets tens Gebyr er fradraget; hvorimod de, der foretage saadanne Jabreminger, nyde de iResol. 22 Jun. 1785 fastsatte Belønninger. 3.) For end vibere at bes fordre negle Næringsveies mere udbredte Drift, vil Kons gen og tilbyde Huusevige Svovelværk og Reikenes Saltværk til private Liebhabere paa billige Vilkaar, hvorom Vet kommende fan benvende sig til den island. Se Realisations Commission. Skulde og nogen igien ville optage de i forrige Eider drevne Svovelminer ved Brisevig i Guldbringe Syffel, eller drive andre betydelige Miner, somt giøre flere Anlæg til at faage Salt af Svevandet ved Hilp af de hede Kilder, saasom paa Reikhole i Bardestrands Syssel og murligen paa flere Steder; vil Kongen ikke alene saadant herved tillade, men og understøtte saadanne Foretagender ved en eller an den passende Benaadning. Hvad ellers Svovelen i Almindelighed angaaer, da maae enhver, hvor han finder den, giøre sig den til Nytte, paa hvad Maade han best vil og fan, alene at faadant skeer med Grundeierens Minde, dersom den findes paa noget andet Sted, end paa hans egen Grund. 9.) Af de i landet faldende Mineralier, bet være sig Jord, Sand eller Steenars ter, mane enhver frit benytte sig, hvortil han best vil og fan, sanftemt te falde paa Bierge, Landeveie og andre Sieder, der ikke ere i nogens Eiendom. Og da adskillige af Steenarterne ere befundne meget tienlige til Byg' ninger og andet Brug, saa skal dem, der vil bryde saa banne Fr. om d. Jsl.Handelte. III C. 9 10§. danne Stene, paa deres Ansøgning paa lovformeng Maabe 13 Jun. gives Eiendoms. Rettighed paa saadant Sted, saafremt det ikke allerede er i nogens Eiendom. Men ligesom de i andet Fald med Eieren i Mindelighed mane forene sig, sao skal og Øvrigheden have Judseende med, at ingen uden kiellig Aarsag nægter en anden sandan Tilladelse til, med en billig Riendelse, at benytte sig af dette Slags Producter, naar de ere af Betydekhed, og han selv ikke ders af kan eller vil giøre Brug. Det samme skal gielde om adskillige rarere Steenarter, faasom Ralks og Gibss spat, Kristal, Opal, Ralcedon, Agat, Jaspis, Zeolit, samt adskillige Arter af Vulkanisk Glas; og kan endog de, der vil slibe og forarbeide saadanne Stene til adskillige Zirater, hvortil de efter Erfaring ere meget beqvemme, vente at nyde en efter Omstændiaheder ne passende Belønning, faasnart saadanne Forsøg kunde synes at love nogen væsentlig Nytte. 10.) Saas ledes fan og de vente passende Benaadninger og Understste telse efter Omstændighederne, som vil opdage og bryde Steenkul, samt foranledige, at man lettere af Klippen kunde udbryde og benytte sig of Surterbranden; og skal Øvrigheden paa foranførte Maade have Indseende med, at den derom fornødne Forening med Grundelerne fan traffes paa deste Maade. Drivetømret, som findes tils deels i betydelig Mængde i Landets nordlige, nordvest lige og nordostlige Kyster, bliver vel fremdeles, ligesom tilforn, i deres Eiendom, som have Strandrettigheden; men saasom Erfarenhed har viist, at Indbyggerne, af Mangel paa Evne til de dertil fornødne Foranstaltninger, ikke tilstrækkelig deraf kunne benytte sig, saa stal paa saas danne Steder, hvor dette Slags Tommer forefindes og pleier at komme, ved Øvrighedens Mellemhandling i fore kommende Tilfælde træffes, imod en efter Omstændighe berne passende Kiendelse, en billig forening imellem Grun 11 4 Fr. om d. Jel. Handel te. III C. 10:11 §. 13 Jun. Grundens Eiere og dem, som mueligt kunde faae i Sinde at giøre et stadigt Anlæg til saadant Tommers bedre Bu nyttelse. I dette Tilfælde kan Entrepreneurerne for dess lige Anlæg vente, at dem til deres Foretagende vorder tilstaaet en eller anden passende Benaadning; helst for faavidt de agte at benytte sig af dette Tommer til at byz ge store Baade og andre til Havfiskerie og Transport bes qvemme Fartøirr, hvortil de Steder, hvor denne Herlighed falder, trænge, frem for andre Landets Kyster. II.) Haandværkere, der vil nedsætte sig i Island, kan giøre saadant ub hindret, ikke alene i Kiøbstederne, men og, naar de finde det bedre, paa Landet, da det fremde les, ligesom hidindtil, i Følge Pl. 18 Aug. 1786. 14 §. bliver enhver uformeent paa Landet at drive, hrab lovlig Næring han best vil og fan, Kiøbmands: Handel alene undtagen, i Følge II Cap. 2 §. De for Landet meest nyttige Haandværksfolk kan og vente, at tem bliver for. undt en Kgl. Understøttelse til deres Nedsættelse i en eller anten af be islandske Kiebsteder, faasom, foruden væs vere, attemagere, Feldberedere, Reebslagere, Grov og Klein Smede, Snedkere, Bødkere, Huuss og Skibs Tømmermænd, muurmestere og Steens huggere. Saadanne Folk fan da, hvad enten de ere Mestere eller udlærte Svende, henvende sig til Rentekams smeret, for at blive nærmere underrettede, om hrad For bele dem efter Omstændighederne og den forskiellige locale Beskaffenhed kunde bevilges; bog maae be, forinden de indgive saadanne Ansøgninger, være forsynebe saavel med vedkommende Øvrigheds Attester, som og med de fors nedne Bevtieligheder t Henseende til deres Duelighed. Gamme og efter Omstændighederne endnu større Fordele skal sorundes dem, som vil giøre større til Landet pass fende Sabrik Anlæg, hvoraf nogle, saasom Neebslager tie og Feldberederie, allerede i forrige Tider med god Lykke Fr. om d. Jel. Handel ze. iii C. 11-12 §. Lykke ere drevne; helst for saavidt derved kunde gives An. 13 Jun. ledning til, at Landets raae Productee kunde benyttes paa en fordeelagtigere Maade, eller og at Landets Fornodenheder derved kunde formindskes: saasom ved at fabrikere Fiskes liim og Huusblas, at benytte sig af Hestehaar til mange beraf muelige Tilvirkninger, af Jord og Leerarter til Malerfarver, og flere saadanne Næringsveie, hvortil Naturen selv synes der at give Anledning. 12.) Da Ulden Godset fra de ældste Tider af haver været Jelene bernes vigtigste Fabrication, og det har fundet i Almine belighed en temmelig fordeelagtig Afsætning, tildeels endog i fremmede Lande, saa vil Indbyggernes egen Fordeel eimeligviis opmuntre dem til at anvende fremdeles den mues ligste Flid paa detre Slags Varer. Men hvad forskiellige Sorter deraf de nu skulle forarbeide, og af hvad Godhed be skulle være, saadant vil for Eftertiden alene beroe paa be Handlendes og Indbyggernes indbyrdes Forening; de Handlende maae altsaa selv forsyne Indbyggerne med de Prøver og Underretninger, hvorefter de holde det fordeels agtigst, at disse skal arbeide. Ligesom nu Indbyggerne, naar de paatage sig, efter saadanne Prøver, Underretnins ger eller Menstre, at forfærdige de bestilte Varer, det være sig Banter, Strømper eller uldne Teier, ber sege nøiagtig at følge deslige Forskrifter; saa vil og i paakommende Tilfælde alene derefter kunne bestemmes, om saadanne Varer ere gede og forsvarlige, eller ikke, hvormed de for. holdes ester II Cap. 14 §. Hvad derimod hidindtil ved forskiellige Anordninger og foranstaltninger igiennem de Kgl. Collegier og ved de Kgl. Embedsmænd er an befalet, i Henseende til visse hidtil brugelige Sorter af Üldengods, deres Fabrication og hvad derhen horer, saas bant bliver hermed fra 1 Jan. 1788 af aldeles ophævet og sat ud af Kraft. Men ligesom Grunden, hvorfor fors bemeldte Anordninger ophæves, alene er denne, at de figte 1 3 tif r. om d. Jsl. Handel c. III. 12-14 §. 13 Jun, til visse bestemte Sorter af Varer, som under Friehandelen meget kunne forandres; saa bør derimod Landers Indbyg gere, for saavidt de forfærdige de hidtil brugelige Varer, forarbeide dem, ligesom hidindtil foreskrevet er, paa aldeles forsvarlig Waade. Øvrigheden ber derfor i paakommende Teistigheder, saavel om disse, som om alle andre Varer, nsie undersøge og bedømme, om de i sig selv ere gode og forsvarlige, eller ikke, endsfient de hidtil foreskrevne særbes les Regler ikke mere finde Sted. 13.) Ligesom Kongen faa meget mere venter, at Uldfabricationen vil forbedres i fremtiden, som det allerede er befundet, at Indbyggerne i Island kan forarbeide et eg andet Slags af uidne Teier, som kan være tienlige til adskilligt Brag og med Tiden blive fuldkomnere, naar en bedre Spinden og Bæven bliver mere almindelig iblant dem; saa vil Han og ansee med Belbehag, om nogen af Underfaatterne eller Fremmede vil give sig umage for at indføre der i Landet et eller andet Slags af fordeelagtig Fabrication, hvor ved den store Mængde Uld, som der falder, kunde benyttes til Hans øvrige samtlige Staters Fordeel. I saadant Tilfælde kan Entrepreneurerne for faadanne Anlæg vente passende Understøttelser, til de første Indretnin gers Omkostninger eller til Debitens Befordring eller hvor til de ellers efter Omstændighederne meest maatte behøves. Det samme al gielde i Henseende til den nu for Tiden paa Reikevig indrettede Sabrik, som Kongen vil overlade de Lysthavende, som derom melde sig ved den iss landske Handels Realisations Commission, for særdeles billig Priis; saavelsom og om flere Indretninger af bette Slags, saasom at forsyne Tugthuus Lemmerne med det for dem passeligste Arbeide, at indrette et Farverie og en Stampemølle paa Nordlandet, og hvad videre nogenledes betydelige Foranstaltninger kunde bidrage til Uldarbeiders Forædling. 14.) Især fan de Uld, og Linned. Væves Fr. om d. Jsl, Handel &c. III C. 14 §. Vævere, som vil nedsætte sig i en islands Kiebsted, 13 Jun. vente, at dem til deres Nedsættelse og Næringsdrift vorder forundt særdeles Understøttelse efter Omstændighederne. Saaledes vil Kongen ikke alene for det første tilsige saavel Uld sem Linnedvævere en passende Præmie for enhver, som de bevise at have oplært i Spinden og Væven; men Dersom nogen af dem, som, i Følge den for Danmark siden 178 lagte Plan, ere oplærte ved de her i Rigerne ops rettede Fabriker, vilde nedsætte sig i Island, for der igien at drive den lætte Profession, skal de første tolv, som derom melde sig, desuden i de første 20 Aar nyde en Præmie af 20 Rolv aarligen. Dog maae de i saa Fald være forsynede med en paa behørig Maade bekræftet Attest fra Fabrikmesteren, at de fuldkommen ere udlærte, samt i bemeldte Tid drive deres Profession, og have bee standigen i det mindste een Dreng i Lære, som i 5 Nar skal være udlært. Desuden bør en Øvrigheds Person eller en anden verdslig Betient tilligemed en Geistlig have specielt Tilsyn med, at han virkeligen i den tid, for hvilken han forlanger Præmte, haver udøvet fin lætte Profession og dermed været i bestandig Drift, samt op, fyldt den ham paalagte Forbindtlighed med at have udlært i det mindste een Dreng hvert ste Aar. Og made ens hver, som after Præmie for at oplære Drenge, hvad enten det ere uiden eller Linnebvævere, forskaffe foron meldte Embeds: Mænds Attest om den udlærte Persons bevtislige Duelighed, samt tillige fremlægge en afvedkom mende Sysselmænd paa Mandtals. Tinget undersøgt og derefter i Tingsvidnes Form udfærdiget Forklaring om det Provearbeide, som de saaledes af dem Oplærte have fors færdiget. Skulde nogen fra udenlandske Steder hid. kommende Mester eller udlært Svend melde sig hos Øvrigheden i en af Kiobstederne, for at gaae over til Island og der at nedsætte sig; kan han, saasnart han ha ver Fr. om d. Jsl. Handel re. in E. 14-15 §. 13 Jun. ver aflagt de fornødne Prøver paa hans Duelighed, vente ligeledes at nyde alle forommeldie Fordele, ligesom og at tage Deel i de veb Pl. 18 Aug. og Sr. 17 2700. 1786 de Fremmede i Almindelighed i Island tilstaaede Friheder. 15.) Desuden vil Kongen, for saa me get mere at opmuntre Indbyggerne til at lægge sig med al muelig Flid efter denne Fabrication, herved udsætte en efter Omstændighederne bestemmende Præmie for det af vel forteret uld og særdeles Fiinhed i Island forarbeidede Ulden Gods, samt for det første i 10 Aar en Præs mie af 10 pro Cento af Vardien af det der spundne Bomulds, gør. eg Zampegarn efter Talhasper. Dog mane de, der aske saadan Præmie for Garn, tilveies bringe de fornødne Told Attester om den i de Kgl. Riger og Lande saaledes fra Island indførte Qvantitet, samt edelig bekræfte deres Angivende, saavel om Værdien, som at det virkelig er spundet i Island; hvorhos dog for bemeldte ti Aar ikke foreskrives nogen bestemt Regel i Hens seende til Spindens Fiinhed, men saadant overlades til Vedkommendes indbyrdes Forening, da deres fælles Fors deel best vil befordres ved at spinde Garnet til den efter Uldens Beskaffenhed passeligste Fiinhed. Ligeledes vil Kongen for samme Tid bestemme en passende Præmie for Vævningen af de i Island meest brugelige grove Strier og Lærreder, saaledes at for hver Alen af grov Strie og Lærred betales Skil. i Præmie, og for hver Alen finere Strie og Laereb I Stil., imod at Vede kommende, medens Stykket, hvorfor de vil æske Præs mie, endnu er i Væven, forsyne dem med en Øvrighedss og en Geistlig Betients Attest paa Stykkets Størrelse og Beskaffenhed. Saa kan og de, der udmærke sig ved færs deles flid i Spinden og Væven, for faavidt de skulde mangle de fornødne Redskaber, vente, at Kongen frem Beles, ligesom det allerede er skeet i de sidste Aar, villade gratis Fr. om d. Jsl. Handel &c. III C. 15-16 §. gratis til dem uddele nogle Danske Være, Roffe, has 13 Jun. sper og Hegter, alt efter Omstændighederne og Øvrighe. 16.) Det vil og komme an dens nærmere Forslag. paa Omstændighederne, om eg hvorvidt den Anstalt skal fortsættes, som er foiet til at lade unge lærvillige Jslæn. dere oplære, deels ved Reikevigs Fabrik i Island og deels ved andre Fabriker her i Danmark, i Uld. og Linnet Spind og Vævning, imod at de siden igien nedsætte dem i Island, for der at anvende deres erhvers vebe Kundskab. I det mindste skal den ommeldte ved Reikeviges Fabrik trufne Anstalt fremdeles og for det førs ste saa længe, indtil de nu derfor bestemte War ere udløbne, fortsættes, saaledes at det bestemte Autal af 15 Lærlinge, tre af hvert af de 5 Suffeler, Defiord, Hunevand, Sangevalle, Myhre og Arnæs, fuldkommen skal oplæres, saavel t Garnspinding, som Vævning. De skal da i ders Tid, de saaledes ere i Lære, nyde frie Underheldning og Huusleie, samt nødvendige Gangklæder til dagligt Brug; eg endskiont Læretiden i Almindelighed er fastsat til 3 a 4 Aar, saa skal dog saadant ikke hindre, at jo de, som ved særdeles Lærvillighed og Flib i fortere Tid fan bringe det saavidt, at de kunde kiendes dygtige til at arbeide paa egen Haand og siden at oplære andre, strax funde tillades at gaae hiem igien. Dog maae Sysselmændene nu eller Herefter ikke foreface andre til saaledes at blive oplærte paa Kgl. Bekostning, end saadanne, om hvilke de med Wished kan slutte, at de siden, naar de ere udlærte, igien kunne og ville drive deres Profession; og naar nogen forlanger, at hans Børn eller Paarerende maae blive sas iLære, at han tillige tilforpligte sig til at give dem siden, naar de ere oplærte, Leilighed til bestandig at øve deres Konst. Thi disse Lærlinge skal, saasnart de befindes at have apnaaet den fornødne Færdighed, igien gaae tilbage, og nedsætte sig i de Spffeler, hvorfra de ere komne, for der end Fr. om d. Jst. Handel ze. III C. 16 §. 13 Jun, end videre at udbrede saadan Kundskab. Til den Ende Sal de ei alene blive forsynede med noget Værktøi, nem lig hver Wandsperson med en Vævstoel, og hvert Fruentimmer med I a 2 gode Spinderofke; men de skal og efter Omstændighederne faas nogen Zielp til deres Nedsættelse, og siden nyde 2 Rdlr Præmie for hver af dem, som de igien i de forste 20 Aar oplære der i Lans der; samt de saaledes Oplærte ligeledes fienkes noget Værktøi uden Betaling, alt imod at den i III Cap. 14befalede Rigtighed derfor aflægges (*). (*) 23. den særskildte udgave af denne Fr cre følgende Bilage vedfeiede: I Afdeling) Samling af de i denne fr. paaberaabte. Anordninger: 1.) pl. 18 Aug. 1786, ang. den islandske Handels Frigivelse. II.) Anordn. 17 Nov.1786, om de islandske Kobsteders Friheder. III) pl. 7 Mart. 1787, om islandske Socpasse. IV.) pl. 18 Maj. 1787, om Præcautioner imod Kopper og Mæslinger. V.) Sr. 1 Maj. 1747, om afgierfe Secpoffe. VI.) Sr. 30 Jul. 1756, em Handel og Socfart i Krigs. tider. VIL) pl. 6 Jul. (skal være 6 Jan.) 1787, em Opmuntr. og underkortelse for Sifefangst under Island. VIII. pl. 13 Jun. 1787 (at inn, som efter Fr. 13 Jun 1787 er uberettiget til at drive Sandel i Island, maae af Brændeviin eller Tobak fiebe mere, end hvad enhver til eget Brug behovet, m. v.), hvors ved Rescr. 3 Jun. 1746 09 14 Mart. 1758 befiendt. atores med de nu fornødne Forandringer. IX.) Rescr. 11 2pr. 1787 (at være 1781), at de Sas ger, booraf alene tunde følge en tiden Pengemuict, skal i Island brevi manu vco Sysselmandenes Kiens delser on uden Appel afgieres: Efterfølgende Sager, tvoraf alene Funde følge ent liben pengemulct, faa og de, som ene siste til at ved ligeholde god orden og politie der paa kandet, maacet appelleres, men paa en fort Maade ved Syelmændes nes Riendelser afgieres og promte ereqveres, faasem: 1.) Alle policiesager, sem maarte kunne forsones med nogle uners Henfattelse i Babestoffen, eller arbitra re Pengebøder, som ikke overgaae five Mark Danke. 2 2.) Pl. w. Ausf. d. eich. Bork :c. 1. Bodurch die unterm 15 Sept. 1721 und 13 Jun. 10 Aug. 1745 ergangenen Verbote wegen Ausfuhr der afe be Beder, fem i Ser. om Buusbefogelfer a7 af. 1746, om ateabdager 3 Jun. 1746 og om u fuat 3 Jun 1745 ere dicterete, endifient de overe Rige à Mark danike, toefaa og Beder for Sabbatens Vertredelse. 3.) Sager, som angaae Rive Fers, Preslers on Fattiges Tiende, Lysetold, se. told og Dagsværk, faa og Langmands, Cold, naot samme ikke i rette Ed blive erlagte. 4) Paa samme Maade, som i Fr. 13 aj. 1776 om Sor somanetie ved Gixrbe. Garainaen er anordnct, al ea ferbolted med Veienco Istandsættelse, saavel i Henseende til det leiede arbeide for den Sorsommende ders Betaling, som og den Mulet Vedkommende for Forfemmetien tunde tilfindes eftce Enketmandens tiene deffe, at det uden videre Appel exequeres; ligefaa an gaaende Ravetolden, eg Betaling for famune, naar den ikke efter den af Suffelmanden giorte Ligning i rette Lid paa Tinger erlagges. 5.) Forsommelse i mucns Pligrarbeide, som de efter teven og Brug tilfiaes at store, naar for Reparation skal foretages ved Birke. Bygninger, lær be, bois Judtomdee ifte ere titraffetige til dercé Bebligeteldeife, mace og efte Soffelmandens kiendelse uden Appel afgiores. 6.) Soffelmandens Roranttaltninger og Ordres om de Dan fores Underholdning i Repperne inden bans eget Enffct, maar de itte have faa formuende lagtninge, fein dem efter Loven fan underboide, ber Replyrerne uden Modfiaclje on opet belde fia efterrettelige. 7.) Den vigning, Soffelmanden gier imelen formuende Slagtninge, i Borbold med deres Formue on Stages fabs Grab i bans Suffel, til deres vanföre Beslags tedes Underholdning, bør de rette sig efter, og, ent de efterlade at betale i rette Lid den Andeel, de bes erlægge, efterat de ere paamindte, da taale Execution uden videre Proces og Dom. 8.) Ringe Naboed paa imane Gaarde indul 2 Ndlr bor og uden Proces og Dom evequeres. 9.) Ubbygnings. cler Udkastelfes. Domme for Gaardens uforsvarlige Beboelse eHer Mis bug med loven oa Byafelbrevet, efter forud niorte Opgelies lovlia Tid, bor eg, uden videre Novel, er queres; deg at de forske, forend Executionen Fece, forcoifes vcokommende Amemand til approbationi og endelig 10.) De Domme, brecord Effek mændene domme Losemændene at gaae i Tience, bee ille appelleres, ey Deu i Dommen dicterede Biraf Pl. w. Ausf. d. eich. Bork 2. 13 Jun. der eichen Bork und Lobe in bem ehemals gl. Ans theil des H. Holstein erneuert und zugleich auf den vors mals Straf eller Mulet, beer Gang den ikke efterleves promte erequeres. X) Sr. 15 Apr. 1776, om deres gribeder, som optage ebe Jorder Island. XI.) Sr. 13 Maj 1776, em Gierber, samt Eucré Jave ning, m. v.. Island. XII.) pl. 4 Maj. 1778, om Setsirands.Rettighed i 36. land. XIII) Sr. 19 Sebr. 1783, ana Pefemand island. XIV.) Sr. 18 Jun. 1784, om Barat ca iaaf i stend. XV. Sr. 22 Apr. 1778, om Bancescdler i 36 and XVI. 2noron. 18 Sebr. 1758, em Sisteriets Serbes dring i almindeliabcb ca især til Jackalle Sangtens Opkomst i Island; Saaledes fem den paa nye b fiendte gieres ved Rel. Resol. 13 Jun. 1787: 1) Alle Sormand ca Saafetere, fem have labet fa Teie eller fate sit at foren gen Sifci aad i Bariide, fet til ben betingebe vise Tib nen Roriemincfe indfinde sig paa det Sted, hvorfra de ante at roc; ou det alle paa een Gang, under Straf at bade for den Tid, de Derover udeblive, nemlig: hver Formand for 8 Dage 2 Mf, 14 Dage 4 ME og 3 11ace Mole, samt for bver Haafiter Halebelen med bead for Formanden on. ført er. 2.) Naar Formanden har vendt Baas den op og bekommet alle dertil berende Moffaber, made ingen af aafecerne i mindske aabe binere bom fra at søge Søen, naar dertil gives Leilighed; men ene hver skal være forbunden, naar ban of Fermanden paaraabes, sig ved Boaden ufortovet at lade finde og dermed udroe, under Straf, for hver Gana nogen bol der sig tilbage, naar ban er tilfagt on flere end en fierbe Barr af Baadene for samme Sikkevar ben Dag 3.) Dersolit gane til Gees, at bade s Fife. nogen hadserer udebliver Time, efterat ban blev tilfagt og de øvrige ere til Boaden somine, beder batt derfor 3 Fiske, med mindre han kan bevise lovligt Fors fold 4) Ingen af ferne made paa Geen i nogen Maade tvinge Formanden til at søge Landet, forend han det selv tilfiger, under Straf for hver, font udlader sig med Knurren over Formandens lange Eid. den paa Seen, og forleder andre dertil, at bode 5) Den Haaferer, som be bvergana 2 Fife. teer fg ufiituig eller boven i at fiske, og ikke lyder Formandens ham derever givende Formaning og Bes faling, skal bede hver Gang 2 Fe. 6.) Inc som Bormandene eve forbundue at bave Judfeende med PL w. Ausf. d. eich. Bork ze. mals Großfürstlichen Antheil von Holstein extendiret 13 June werden. P. 147. R. Kams med deres Haafetere, at de virke deres Sangst det befte mueligt er, faa ber de og, naar saadanne Dage indfalde, at ingen Leilighed gives til at ree ud og feae Ruferiet, tilbelde dem imidlertid at opfætre og fors bedre deres Sitegaarde paa de Steder, sem beer. C anonk, oa befinds negen berudi forjemmelin, fem bere udover ved Juketidens Ende haver lettere vistet Fiffe, end andre, skal han bode 2 Mark; ligeledes har og Bormanden neie at paafet, at bens haafetere bolde deres Sseklæder i god Stand, saa at ingen i Man gel deraf Fuide forhindres fra, og være uduelige tit Fiferiet at joge. 7) Formanden skal og til. holde fine Haasetere at virke deres Torskehoveder og Ravn vel ea reenligen, og hvad de af Ravnen ikke bes bove til Svife efter jaanden, skal de nedfaite enten til Forbanelima eller eget Brud. 8.) Ingen Haaft ter mane forlade den Siebaab. bvortil ban sig bar fact, fercnd Socmaneen bar epfagt Bartiden, med mindre bon dertil, formedelst beiniatige Harfager, bar etbeiter germandens tilladelse. Lober derimod nogen adin Formandens Bidende og Rinde, al den foldige of Buffetmanden paagribes, eg derfer undsielde med Wenge Mulet eller Straf paa Kreppen efter Sagens kaffenbed. 9) Her Sormand fat ftetigen føge Sisteriet, naar Warligt og See det tillader, og maac ingen afdem blive i Land den Dag en flerde Vart af Baadet dit Beeld, buor ban befindes. cr paa Cocn, med mindre bau kan bevise dertil ficellig Aarfag at have. 10.) Formanden skal og neie paasee, at bans Fisker. baad alto boldes i god Stand med fiskeredskaber Du andet tilhørende, faint at den hvergang optræffes fra Soen saa bort og forsynes med Stotter, at den hverken af Soen eter Storm fan femme til Skade, ligesom han og tilholder sine Haafetere at holde den reen. 11.) an Pal ca neie paaagte, at inhver omgaaes agtsom med Aarerne og andre Baadens og Fiskeriets Redska ber; eg bendes nogen Haafeter enten af forfatighed eller med Billie at bryde Aaren eller giore Skade paa andre Baaden tilhørende Redskaber, skal Formandent tholde den foldige, Staden frer at erflatte oa bere foruden at betale en billig Kiendelse. 12.) Nant Fiferiet fis frembyder, skal Formanden med sine Haas ferere defto flittigere søge Soen, og maac enhver bruge de Sikerecitaber, som ban finder tientiat, boerpaa ingen med Forint mane giere nogen Skade, under Straf, som for Bold efter Islands Lov. 1X Deel.
13) Hvor Pl. om Brviins og Tob. Hand. i Jst. 13 Jun. N. Kammer Pl. (Resol. 13 Jun.) at ingen, som efter Sr. 13 Jun. 1787 er uberettiget til at brive San Dror Slynderfangit fan bares i Sierbene, fat Ben berne tillegg ta Stenbergeta, e ganußen, fem te Matten over ikke spise fær, ftror tænge i Salt: Lage pa fiden terre, dog maae ingen gif, foin faltes, være freffen. 14.) Alle i foranferte Tilfælde faldende Bøder lader hvert Stede Sus (mend, i Mangel of mindelig Betaline, veb Repprerue inddrive og i en dertil indrettet Kasse forvare, hvorefter samme deles saaledes, at Angueren deraf neder en firde Deel, Suffelmanden en fierde Del, oa den evriue bafae Del tilfalder fattige frabfomine gikere, som forlife deres Baade, saavelsem deres Enker oo Bern, som ved Fiskeriet maatte forulyffes, naar de befindes der. Il nedtrangende og ligcfom entenden fer som me at være ansvarlig, saa toleer ben og, saavel ever Jedingt fem udgift, beberia Batabed, iamt derfor hvert ar paa Altinget Reant bet fænger. XVII) Rescr. 22 Jun. (Pal vac 13 Jun) 1779 aug brad Erstatning der i Island be gives af op bringende valer til Grandeieren: 1.) Naar en harpuneret val fores til land paa teenagtige eller jandige Steder i Sirande, som til bore andre, og fan der optiæres og boriferes uden Grundeierens Skade, da har denne ingen Deel i valen, doa ber bam betales hvad Tieneste han ved faadan Leilighed maatte bevise de Fangende, saaledes 2.) Forcs n som de med ham funde forenes. saadan fannet val til Land paa noget faadant St., bose dens glænsning, Vicegning ea Bortfereffe fam i nogen Maade spilde en andens ng eller Mark, da skal de Fangende betale Grundeierne saadau Skas de ea Jordfpilde med en ottende Deel af vaten in Natura. XVIII) rract af be Resolutioner, brorved nogle als mindelige Benaadninger for 3stand udsættes. Seruben de specielle Præmier ou nabegoner, ber ioicnnem rcbkommende Collegicis &arandaliming ere ub fatte allerede siden endee: Aar, og især siden der ved Resol.. 13 Apr. 1773 er bestemt en vis aarlig Summa tit foa baane legiftets Beltrideife, ere blant andre følgende Benaadninger bestemte: 1.) Bed Resol. 23 Apr. 1781, 8 Apr. 1782 08 9 Maj. 1783 ere ud ende fem fertulliae Pramier af 10, 8, 6, 4 ng a pie for dem, som udarave og i Henfiet til Græsnin forbedre dit Borse Soft Myr; booraf de tuinde finitel Pl. om Brviins og Tob. Hand. i Jol. Bandel i Island, maar af Brændeviin eder Toba fier 13 Jun, be mere, end hvad enhver til eget Brug behover, med mere
- 2
Chvors fibile beftemmes egentlig fer dem, som udgrave og for bedre en wyr i llemarken, men de tre forte alene for dem, fem forbedre og forøge deres une ved en Myrs Udtapning; disse Premier fan ikke affes forend efter 3 War, fra Begyndelien med en hues oranning at reane; og mage der i de indgivende pæmie en inger og attester om More Udtapningen meldes em: imo) Hvor stort det udtappede Stykke Myr er. 2do) Hver mange Alen Grefter der baade rundt omkring og paa fammie ere gravne, saaledes at enhver Hovedareft i cit Mor, boori Bandet ved Teergroiter ber tedes, maae i det mindste være 1 Alen dob, oventil i og en quart til 1 og en halv Alen breed, men i Grunden ikkun tre quart Alen, og saaledes gravet, at Bandet ingen Steder kan blive faaende; Men fulde nogen Uicented mede med en stærkere Affælbina neden for, som vilde giore en lige heldende Gravning for dyb, maatte paa saadanne Steder giores Assatser. Var det derimod en sumpia on moradfig Wyr, som fulde udtappes, maatte faadan Hovedgreft i alle Waal være en talv Alen forte. stio,) t Bandet med diff Grofter ce bortledet af Myren, og at den altsaa er bleven fiendes lig vel tørret. 4to.) At de Myrer, fem enten i eller tæt ved Sunet ere udtappede, tillige siden ere blevne giodede. Hertil skal bruges den af Grofterne opfas fede muld, vel noget tyk, dog saaledes, at den ikke frar aldeles quater Morgraffet, og, for jaavièt Lenne Muld ifte er tildeaffelig, tillige uke and fra Stranden, hvor den kan faaes, eller head Slags ans den Sand det end kunde være; men naar Moren forst er bleven tor, fan Ake saavelsom anden Grodil dertil med Nytte anvendes, da den ikke for meget angribes af Bandet. Der kan og ventes nddeelt gratis nogle Stoffer af de til disse Grefters Gravning brugelige Jern Spaber, som kunde tiene til Model at giore efter for dem af Indbyggerne, fem funde faae fyt til dette Arbeides Dog cre alle disse Præmier i Henseende til Betienterne for det første fatte paa samme god, som de for Giær ders Gatning og Euces Javaing ere ved Sr 19 Maj 1776. 5 § indrettede, og blive altsaa disse Præmier nit for det første ene og alene for Almuen og dem af præo fteskabet, som betiene de fattigfte Præste. Embeder. 2.) Bed Resol. 8 Apr. 1782 er en passelig Belønning eengang for alle tilfagt enhver blant Aimuen samme fieds, sem opdager bingbar Torv, og forer den ( Brug til Grændsel i punoceløningen, boor den for dete sil Pl. om Brviins og Tob. Hand. iJsl. 1§. 13 Jun. (hvorved Rescr. 3 Jun. 1746 eg 14 Matt. 17:8 be kiendtgiøres med de nu fornødne Forandringer). p. 250. 1.) Ingen, som ikke efter Sr. 13 Jun 1787, om ben islandske Handel og fibefart, er berettiget til at drive Handel i Island, maar, i Overeensstemmelse med Rescr. 3 Jun. 1746, Figbe Brandeviin eller To. sil ikke bar pæret brugt, saaledco at Giedning dertil fpares; hvilken Præmie eller Belønning nærmere fores saacs af vedkommende Syffelmand, hverover Stiftamt manden meddeler fin Eragtning efter breer Elfældes Omstændigheder. 3.) Wed Resol. 19 Apr. 1784 og 22 Jun 1785 er for Ederfuglens Fredning for Fremtiden faifat følgende Pramict: Sor so gustere ders Roregelse paa de Steder, hvor Ederfugten for bar Lagt a, bevilges en Pramic of a Noir, for 100 Dic. Der: 4 Rdir, oa for 150: 6 Rdlr, og faa fremdeles; men de, som giore flige Indretninger paa Ler on Hols me, hvor ingen derfugl fer har lagt 2g, mane unde saadanne Præmier dobbelt for bver 50 Riders Fore getic. Pramic Eninger made vare befræstede of be beste og troværdigste Mænd, og vare, for ethvert Sred især, 3 Aar, fra det første Aar at Eieren har lagt bes melbte Forbedringer iben Stand, at ban fan af: Trame, Ligeledes kan de, som giore Anlæg paa saadanne Nyebeggebolme, faae adgang til ramifning for t mindre utal uale Meter, Betragtnina af, at or merelfen paa saadanne Steder ventelis ifte fan tage 4.) Ved fan art til i Beatnbdien, fem fiden. Resol. 22 Mart. 1786 er en Præmie af 2 Rdlr udz lovet i 3 eller 4 af nastyaafølgende Mar til dem, som bevusligen maatte ove sig i Skielsben og deri epnage 5) Bed Resol. 3 Maj. nogen Guldkommenhed. 1786 er en Gelønuing af 5 Kronce udlovet til den eller dem Island, som med Atteß fra vedkommende origbeb bevise, at have reddet og igien bragt til Live nogen af dem, der ved ulykkelige Silfælde, faasem ved at brufs ne eller fryse ihiel, fynes at være blevne livløse citer 6.) Web Resol. at geraade i nær Livsfare. 6 Jun. 1787 er bestemt, at den Anwalt, som i de trende ar fra 27 Mart. 1784 til 27 Mart. 1787 bar været feiet til at opmuntre Indvaanerne i Island til varastenco Bivirkning, ved at lade gettere i Præmie 16 Stil. for Warret af de smace, og 24 Stil. for Parret af de store Qværnitene, som i bemeldre Sid bevusligen ere forarbeidede og anvendte til, Brug i Landet, maae endnu vedvare for det første iz Aar, nemlig til 27 art. 1799. Il Afd.) Pl. omhviins og Tob.Hand. iJsl.1-2§. Tobak, for saadanne Varer igien at udhokre, det 13 Jun. er, af berørte Slags Varer indkiøbe mere, end hvad han til sin egen Hunsholdning og Provision behøver, og siden fælge og overlade til andre for hoiere Priis, end de i Almindelighed kan indkiøbes for. Skulde nos gen befindes herefter meb saadan utilbørlig Landprang, ba skal han have forbrudt alle de Varer, hvormed han aaledes handler, Dele til Angiveren, og Deel til lige Deling imellem Hospitalet og det Tingsogns Fate tige, hvor Overtrædelsen er skeet, og desuden betale Rettergangs Omkostningerne; men dersom nogen Præst eller Øvrigheds: Person driver slig Handel, da skal Han, foruden ommeldte Straf, for saadan Forscelse tils tales pas sit Embede. 2.) Ingen mane (i Overeens stemmelse med Rescr. 14 Mart. 1758) paa Island drive nogen videre Handel, end den, som ved forbemeldte Sr. om den islandske Handel nu er foreskrevet; og bes findes nogen derimod at handle, da skal den Skyldige, dersom han intet Embede betiener, have de saaledes udprangede Varer eller deres Værdie forbrudt, og dess foruden betale Rettergange Omkostningerne, samt være € 3 for II Afd.) Efterretninger om Kiøbstedernes Districter. III Afd.) Underretning om de til den islandske Sande brugende Varer. IV Afd.) Summariske Sandels. Beregninger. Herved maae tillige anmærkes, at i det, foranforte særskilte Udgave af den islandske Handels Fr. 13 Jun. 1787, vedfeiede Bielag 1 Afd. o. XVIII ere føl gende Trykfeil indløbne: Wag.82. Lin. 19: af Begyndelsen med en Myrs udtegning &c. las: fra Begyndelsen med en Myrs Udtaps ning c. Lin. 20 om de, hvor fort c. I. om 1.) Hvor stort c. Lin. 24: ikke Alen 1. ikkun Alen. Pag.83. Lin. 5: 12 Alen forre 1. Alen sterre. Lin. 30: Forredning 1. Fredning. Dette er Aarsagen til den Forskiellighed, som findes imellem ovenanførte Bielag og mit Udtog ders af 1 foranstaaende Note. Pl. om Brviins og Tob. Hand. iJsl. 2§. 13 jun. forfalden i anden vilkaarlig Straf, efter Sagens Bes skaffenhed; og fulde nogen Betient, være sig geistlig effer verdslig, i saadan ulovlig Handel betrades, for bryder han ikke alene Varerne eller sammes Værdie, men skal endog tiltales paa sit Embede. I øvrigt des les de anførte Confiscationer og Bøder saaledes, at Angiveren deraf tilkommer Dele, og Deel Hospita let og det Tingfogns Fattige, hvor Forseelsen er begaaet, til lige Deling. 20 Jun. Raai stue Pl. ang, en almindelig Optælling over Folkemængden i Khan, saaledes som den d. 1 Jul. befindes at være (saasom det ved Rescr. til Khavns Magistrat 11 Maj. er befalet, at der skal foretages en almindelig Optalling over Folkemengden i Danmark, saaledes som den d. 1 Jul. befindes, og at Tallings. Listerne overalt skal være indrettede efter et dertil andes falet Schema). p. 284. 22 Jun. (†) Confirmeret Convention ang. den ved Skræ der Lauget i Khavn udi Aaret 1737 oprettede Liig. eller Begravelses Kasse. Cancel. Khavn Svo. 29 Jun. Admir, og Commiss. Coll. Pl. hvorved de passerende Skibe, fartpier og Sandpramme forby, des herefter og indtil videre at passere over Revsha. [en; men i dets Sted at gaae imellem Stubben og Revs. halen. p. 148. For at befordre Arbeidets fremgang ved de, efter Kal Resolution, anlæggende Defensionsværker her paa Khavns Reed, og forekomme al hinder og Uleilig hed saavel for dette Arbeide, som for be passerende fibe og Fartøier, blive berved alle Spefarende adva rebe: at de ikke passere over Revshalen, hvilket hers efter, indtil videre, ikke fan tillades, men at de i dets Sted gaae imellem Stubben og Revshalen; ligele bes Pl. om ei at passere Revshalen. des at Sandprammene, som pleie at passere imellem 29 Jun, Nyeholm og Lunetten ud paa Revshalen, Fal, ved Ind. og Useiling, efter Omstændighederne af Vind og Band, helde sig saa langt mueligt fra muoder Prammene, som ligge under Varpene, for ei, ved deres Roer, at fange samme. Og skal alle Vedkommende holde sig denne Advarsel efterrettelig, eller, i andet Fald, vente at straffes hver Gang med at bøde Fire Rdlr til Qvastbuus: Kassen, som uden videre Sagemaal affordres og erlegges til den Kgl. Vagtskibs. Chef paa Khavns Reed, der er befalet, faa længe Vagistibet ligger ude, at paasee denne Placats Opfyldelse. Taxt (udstædt af Khavns Magistrat efter 2 Jul. Rescr. til samme 8 Jun.) for det forenede Pram og Steen. fører Laugi Khavn, samt Maalets Bestemmelse web Sands og Steens Udsalg, m. v. p. 285. Gr. Da det forenede Pram og Steenfører Laug ved dets Artikler (17 Sept. 1784) er givet et fuldkom ment Monopolium paa at indføre til Vands her til Khavn Grund og Broestene, Maur og Stiel. Sand, saa og Broe og hvid Gulvsand, samt at oplægge og holde samme til Fals for Indvaanerne, og det des Aars fag er anfeet fornødent, at der baate paa Sand og Steen bliver sat en billig Taxt, og tillige indført en nøiagtig Rigtighed i Maal ved Sands og Steens Udsalg; saa bliver i den Anledning følgende anordnet: 1.) Ved Grund og Broeftene skal alene fors staaes Rampesteen, men ikke Flindt eller Kridesteer eller andre til Grund eller Broesteen ntienlige Steens Arter. 2.) Da det ansees, at Cubit Favnemaa, let er det rette og beste Maal paa Grund sg Broesteen, og mindst udsat for Urigtighed i Kiøb og Salg, saa stal en saadan Cubicfavn opsættes i en aflang Qvadrat,
- 4 Zart for Pram og Steenf. 2. 2-3 §
2 Jul. hvoraf hver Side skal holde 6 Alen, hver Ende 3 Allen, og i Høiden Alen, og naar flere Favne i en heb op, sættes, udregnes Cubic-Favnemaalet efter dette Forhold; men da Stenenes Ulighed og ferskiellige Størrelse ikke tillade, at de med Sikkerhed frit kan opsættes i ringere Maal, end en fuld Cubicfavn, og det imidlertid er ange legent, naar Kiøberne begiere en mindre Qvantitet, enten en halv Cubicfavn, eller enkelt Læs, at samme kan brim ges under et bestemt og rigtigt Maal, skal til den Ende tvende Maal forfærdiges og indrettes, i Forhold efter Dimensionerne af en opsat Cubicfavn Steen, nemlig et paa en halv Cubicfavn, som inden i skal holde i Længde og Brede 3 Alen, og i Høiden 1 Alen, og bestaae af trende sammensatte Trærammer uden Bund, paa det at Maalet beqvemmeligen fra Sted til andet kan transporteres; det andet Maal skal indrettes til Deet Cubicfavn, eller et enkelt Læs, som skal være en Kasse af Træ med fast Bund, 2 Alen lang, 1 Alen breed, og 1 Alen høi; og skal Pram og Steenførerlauget være fors bundet til paa egen Bekostning at anskaffe sig og vedlige holde tvende saadanne Maal, og at giore Brug deraf ved Udsalg af halve Cubicfavne og enkelte Les Steen. Sælgerne skal levere Stenene frit paa Steder, hvor Maalet opsættes, nemlig veb Steenhoben paa Oplagss Stedet, eller og hvor Stenene udlosses. Til Maalet at forrette al Magistraten af de beqvemmeste Lassere beskikke visse i Eed tagne Steenmaalere, hvilke ligesom Favnsætterne og de øvrige Laffere jevnlig skal være tilstede ved Nyehavns Canal, hvor det fornødne Antal af to eller flere til Steenmaalingen bliver at requirere. Disse Steens maaleres pligt skal være at opsætte Stenene i een eller flere Cubicfavne, og at fylde Maalene ved Udsalg af halve Cubicfavne og enkelte Læs, hvorved de selv skat tillange sig Stenene, og ved Maalet bruge en justeret 3.) Maa, Taxt for Prams og Steenf. L. 3-6 §. Maalestof af tre Alens Længde, og bemerket med de min. 2 Jul, dre Afdelinger af Allen, Qvarteer og Tommer, samt derhos noie paaagte, at Stenene efter Muelighed fams menpasses, saa at der ikke i Maalet bliver til fornos denhed noget ledigt Rum. For hvilken deres Forret ning dem af Kiøberne skal betales 3 Mark for hver Cubicfavn, 24 Skit. for en halv Cubicfavn, og 8 Skil. for et enkelt Læs, som de saaledes arbeide med. 4.) Priserne, sem Pram og Steenfører Lauget maae late sig betale for Grund og Broefteen, samt for god og forsvarlig Muur, og Skielfand, og hvid Gulv. sand, skal ansættes saaledes: I Cubicfavn Grund eller Broesteen 11 Nd. WORE = B. En halv Cubicfavn I Læs af disse Steen I Tde Skielfand fra Paaske til Mike kelsdag men fra Mikkelsdag til Paafke I de Muursand fra Paaske til Mik kelsdag $ 5 9 fra Mikkelsdag til Panske 1 Ede hvid Gulvsand fra Paaske til Mis felsdag fra Mikkelsdag til Paaske 5 3 1-2- I 4- I 8- -- 8- 10- 5.1 1121 1-14- og skal Sælgerne være pligtige at tilmaale Kiøberne Sanden af alle slags i justerede Tønder, eller halve Tønder og Fierdinger. 5.) Det bliver Bornhol merne fremdeles uformeent her at sælge, til hvem det forlanger, hvad Skielsand, som de til Underlast inds føre. 6.) Hvad Tvistigheder, som ved Udsal get af Steen og Sand kunde forefalde imellem Sal gerne og Kiøberne, og hvad Klagemaal derom kunde føres, stal henhøre under Politiekammer: Retten, hvor Sas gen strap skal forhøres og af Politismesteren paakien des,
- 5 Zart for Pram. og Steenf. L. 6-7 §.
2 Jul. tes, og den fyldig befundne Drel ansees med en Mulet 2 Jul. 19 Jul. af 1 til 4 Sibir til Politie Kassen, efter Sagens Bes faffenbed, for de imod Taxten og deri indeholdende Poster begangne Forbrydelser. 7.) lagtet der i Pram og Steenfører-Laugets Artikler meldes om Broes fand, mane dog samme, efter dt Strandsand, som alt for befeftelig, ikke bruges til Breelægning i Braden eller paa dens Grund, tilføres af det lidet Vognmandslaug eller de saa kaldte Sandagere fra Sandgravene uden for Staden. Raadstue. Pl. hvorved den 12, 13, 14, 15 og og Steenfører. Laugets Artikler 24 af Pram 17 Sept. 1784, res. p. 290. følge sammes 16 §, bekiendtgiøs Raadstue: Pl. 2t, uagtet man er forvisset om, at ingen af Khavns veltænkende og retskafne Borgere have taget nogen Deel udi de i nogle aftener anstillede dri stige og voldsomme Uroeligheder, saa bliver dog herv-b efter Befaling, til saadanne Uordener, faavide mueligt, at hæmme, alle Huuseiere og Huusbonder i Khavn, og især Haandverksfolk og deslige, alvorligen tilholdte at de efter Kl. 8 om aftenen ikke lade deres Børn, Svende, Drenge eller Tienestefolk indfinde sig paa Gaderne, uden for saavidt de have lovligt rende, da de deg ikke nogensteds maae blive staaende, eller samle sig, men efter forrettet rende strax igien bør forssie sig hiem; i vidrigt Fald maae de tilskrive sig selv den Ulempe, som dem desformedelst kunde tilføies, og Huus. bonberne, Huuseierne eller deres Mestere være ansvars lige for der Onde, som i Mangel af deres Paapassens hed i den Henseende kunde foraarsages. Ligesom ogsaa folkene paa de her liggende Skibe advares, at de, som forhen meldt, afholde sig fra at komme paa Gas berne Pl. om Uroeligh. paa Gad. i Khavn. berne efter forskrevne Tid (ophævet veb pl. 28 Jul. 19 Jul. ). P. 296. Raadstue Pl. At, da de i nogle aftener anstillede 28 Jul. Uroeligheder nu ere forbi, saa skal pl. 19 Jul. 1787 igim være ophævet. p. 298. Pl. At Smør, flesk, Rigd og Ost maae endnu til 1787 Nars Udgang til Christiansands Stift fra fremmede Steder indgaae med den for Varer imellem Rigerne anordnede Told, og at dertil fra fremmede Ste der maae, ligeledes til dette Aars Uogang, indføres Erter mod 15 Stil. i Told Tønden. p. 150. 1 Aug. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 2 Aug. 27 Jul.) Hvorved, til Ophielpelse for poffementmas ger Lauget i Khavn og til forbedring samt noiere Efterlevelse af dets Langs Art. (28 Apr. 1683), anordnes følgende: p. 299. 1.) Alt det poffementmager. Arbeide, som t Khavn forfærdiges, ei alene af Laugs Mestere, men og af Baandfabriqueurer, Frie. Mestere og Privilege. rede, skal, i følge pl. 24 Dec. 1753, stemples af Olbermanden, som ser hans derved havende Umage og Tide Spilde, samt for det til Stemplingen medgaaende Lak, maae lade sig betale 2 Skil for hvert Stykke (*). 2.) Det mane være Lauger tilladt at bruge det Kgl. Chiffre i dets Stempel. 3.) I Henseende til promte Assistence af Politiet imod uberettigede Fu skere, eg utilladelig Handel med videre, skal det i alt have sit Forblivende ved Pl. 13 Jan. 1744 og 24 Dec. 1753. Pl. At ingen af civil eller militair Eta: 3 Aug. ten i Khavn maae fornærme hinanden, m, v. Cancel. P. 151. (*) Cfe. Canc. Br. 9 Aug. 1788. Gr. 3 Aug. 3 Aug. Pl. om Civ. og Milit. Fornærmelser. Gr. Da iblandt nogle unge mennesker af den civile og militaire Etat i Khavn har reist sig saadanue Tvistigheder, som endog have udbredet sig saavist, at bet har givet Anledning til udøvede Voldsomheder af et utilladeligt Sammenløb af Folk; Saa bliver, for at forekomme sligt strafværdigt og uanstændigt Forhold, der ikke kan andet end opirre Gemytterne paa begge Sider og til sidst vilde udfalde til deres egen Fordervelse og Vancere, følgende hermed alvorligen befalet: Ingen af Kongens civile eller militaire Etat, af Hvad Stand eller Condition han maatte være, maae unders staae sig at fornærme hinanden, enten paa offentlige eller private Steder, hverken med Ord, miner eller Gebærder, eller og paa anden nærgaaende og uans stændig Maade, saafremt de ikke vil vente, uden Hens sigt til Person og Stand og uden al Skaansel med Strengs hed at vorde anfecte og straffede; Til hvilken Ende de, som paa enten af Siderne maatte tilfsies nogen Fors nærmelse eller Overlast, have at vende sig til vedkoms mende Kgl. Collegier, som strax skal foranstalte Sas gen paa det nøieste og paa lovlig Maade af vedkom mende Retter undersøgt og til vedbørlig Strass Lidelse paakiendt. Fr. At ingen herefter maae sælge eller kiobe Bestehaar, uden Vedkommendes Attest medfølger, hvorledes samme ere tilveiebragte. (For at forekomme bet saa ofte i Svang gaaende Tyverie, ved at afficere Mann og Haler af de paa Marken gaaende Heste, ved hvilke Sagers Undersøgning og Paakiendelse som oftest mangle tilstrækkelige Beviser). Cancel, p. 152. Ingen maae herefter sælge eller kiøbe Hestehaar, Baler og Mann, uden dermed følger Vedkommendes Lovlige 2lttest, hvorledes samme Haar ere tilveiebragte; til Fr. om Hestehaars Salg. til hvilken Ende enhver Eier, som lader affriære Hale 3 Aug. eller Mann af sine Heste, skal melde det for Øvrighes den, som i Kiøbstederne skal være Byefonderne og i Khavn Politiemesteren, samt paa Lander Herreds: eller Birkefogderne i Danmark og i Norge den nærmeste Fo ged eller Sorenskriver, og i Tilfælde, at en af disse boer mere end een Miil fra Eieren, da den nærmeste Lensmand; hvilke uden Betaling have derom at afgive Atteft, som gielder i 6 Uger fra udstedelsens Dato, og hvori tillige anføres Sarven af de afskaarne Haar; Ligeledes have atmændene at anmelde for de samme Øvrigheds Personer, naar de afskiære de bortførte døde Hestes Hale eller Mann, samt derom lade sig give Ats test, som før er meldt; Da hvo, sem befindes at skal byde, sælge eller kiøbe slige Hestehaar, uden saas dan Attest, straffes med en Mulet af 2 til 20 Rdlr ester Omstændighederne; og skal de anbefalede Attester følge de solgte Varer fra Mand til Mand, saa at, hvor Haarene findes, skal og Attesten kunne forevises under den forhen anbefalede Mulet; og fulde det bes findes, at Hale eller mann ulovlig er afstaaren andres Heste, og Haar af samme Couleur antreffes i nogen Mands Verge, som ikke kan vise sin Adkomst dertil, da bliver denne at ansee, som den, der paa ulovlig Maade samme haver affkaarer. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 3 Aug. 27 Jul.) At med løse Sviin, som i Khavns For: Stæder og paa Stadens Grund uden for Portene, i Hauger, Tofter eller andensteds, maatte findes, skal forholdes efter pl. 18 17ov. 1778, m. v. p. 300. Forandret ved Fr. 29 Ort. 1794. 32 § 199. Saasom det jevnligen indtreffer, at Beboerne paa Stadens Grund uden Portene lade deres holdende Sviin Pl. ang. løse Sviin. 3 Aug. Sviin gaat løse, og beskadige andres Hauger og Inds beguinger, ligesom det og undertiden indtreffer, at løse Sviin fra Landsbyerne paa Stadens Grund fores findes, saa befales herved, at enhver af Beboerne paa Stadens Grund uden Portene, som have eller holde Sviin i deres Gaarde, skal være pligtige at hegne saaledes for sig, at deres Naboer ikke af dem skal tile fsies nogen Skade paa deres Eiendomme, og at det, i Mangel deraf, med de løse Sviin, som i Forstæ derne og paa Stadens Grund uden Portene, i Haugere Tofter eller andensteds, maatte findes, herefter skal fore holdes efter pl. 18 270v. 1778, angaaende løse Sviin paa Riobstedernes Gader og Marker (hvilken i denne Og skal de deraf flydende Sagee Pl. er indrykket). eller Tolstigheder ved Politieretten uden Appel af giores og til den Ende der foretages i det seneste inden 3de Solemærker, efterat Anmeldelsen derom er skeet. Pl. betr. einige algemeine Ermunterungen und Un terstützungen für Schife Ausrüstungen auf den Fisch. fang unter Island. p. 154. 8 Aug. 22 Aug. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Manistrat 17 Aug.) Hvorved bestemmes, hvad Salarium Tom mer, og Muurmestere i Khavu tilkommer for Vurs derings forretninger over Eiendomme uden for Staden paa dens Grund, m. m. p. 305. Gr. Da det ved pl. 31 Jul 1754, ang. Vurdes ringer over Gaarde, Huse og Eiendomme i Khavn, ikke er bestemt, til hvad Tid forretningerne, efterat Mesterus dertil ere udnævnte, skal beskrevne afleveres, og det er fares, at lige Forretninger ofte ikke indleveres saa hastig, som skee burde, samt at der, siden bemeldte Pl. blot bestemmer, hvad Salarium Temmer og Munrmestere tilkommer for Vurderinger i Khavn, adskillige Gange OF Pl. om Vurderings. Forretn. 1-3 §. er opkommen Uenighed imellem Reqvirenterne og Me 22 Aug. fterne om Betalingens Bestemmelse for Vurderings. Forretninger over Eiendomme uden for Staden paa bens Grund, ligesom det og er kommen under Spørgs maal, bvad Mestere uden for Tommer og Muur Laugene samt andre Mænd tilkommer i Betaling for de af dem efter Udmeldelse foretagne Vurderings For retninger; saa bliver herved følgende anordnet og fastsat: 1.) De til negen Vurderings, eller Taxations Forretning over Gaarde, Huse og Eiendomme i Khavn, eller paa dens Grund nden Portene, enten fra Magistras ten eller Hof. og Stadsretten, udmeldte Mans al ware pligtige at indleveve samme til det Sted, hvorfra Ud meldelsen er skeet, i det seneste inden 8 Dage derefter, under Mulet af 1 Rdlr for hver Dag de dermed længere udeblive; for hvilken Mulet, som al tilfalde de i Raade stuen og ved Hof- og Stadsretten værende Fattiges Boss fer, og i Mangel af mindelig Betaling af Underfogden ved Execution inddrives, de udmeldte Mestere al haste een for alle og alle for sen. 2.) De, som udmeldes til Vurderings Forretninger over Gaarde, Huse og Eiendom. me paa Stadens Grund uden Portene, Pal derfor betales hver i Rdlr, foruden den ved Pl. 31 Jul. 1754 og Reglem. 5 Jun. 1771 efter Vurderings-Summend Størrelse fastsatte Betaling, hvorimod de skal være plig tige selv at forstaffe sig Befordring, om de den maatte bee hove. 3.) vad der ang. Temmer, og Muurmes ftere esten allerede er eller herefter vorder anordnet, i Henseende til deres udnævnelser til Vurderings Forretnin ger saavelsom disses Indlevering og Betaling, skal liges ledes gielde for alle andre Haandværksmestere, af hvad Professioner de end maatte være, som til saadanne Forret ninger blive udmeldte; Men naar slige Forretninger blive forlangte at foretages paa Steder, som ere uden for Sta dens Pl. om Vurderings: Forretn, 3 §. 22 Aug. dens Grund, maae Betalingen derfor herefter, som hidtil, fee saaledes, som Be kommende derom med Me. sterne, efter Omstændighederne og Stedernes Fraliggen hed, kunde blive forenede. 23 Aug. 24 Aug. 5 Sept. 5 Sept. Jutimation der Kgl. Resolution für Holstein und Pinneberg, wegen der den Brotherren eines National. Recruten für die Zeit, da dieser bei dem Regis ment und der jährlichen Versammlung bleiben muß, zus zustehenden Kürzung im Lohne, und in wie ferne dem Recruten der Abzug vom Bezirk zu ersehen fey. P. 252. Verfügung eben dasselbe betreffend (für Schleswig). P. 254. Patent wegen der Magazin Born: Ausschrei bung in Schleswig, Holstein und Pinneberg f. 1788. P. 161. Fr. ang. den Finmarkske Handels Frigivelse, med mere. R. Kammer. p. 163. Forandret og nærmere bestemt ved Pl. 13 Febr. 1789 (*). Gr. Saasom det er besundet, at den hidtil pag Finmarken octroierede Handel ikke har medført den tilsigtede 27ytte, men tvertimod, foruden betydeligt Tab for Handelen selv, især været til Skade for Judbyggerne; saa har Kongen af landsfaderlig Om. sorg besluttet at give denne Handel aldeles frie for Fremtiden; hvorfore herved følgende befales: 1.) For at understøtte Frihandelen og befordre Lan dets Opkomst, skal Senjens og Tromsøens Fogderie forenes med og henlægges under Finmarkens eller Vardgehuus Amt; og skal der til Handelens Bequems melighed og Udvidelse anlægges 3de Kiøbsteder, de 2de (*) Gre og Canc. Br. 20 Aug. 1791. paa Fr. om d. finm. Hand. Frig. 1-2 §. paa Vardge og Hammerfest i Finmarken, og den 3die 5 Sept, i Tromsdens Fogderie, hvilke Steder til den Ende med fornødne Kiøbsteds Privilegier skal forsynes (see Anordming 17 Jul. 1789. cfr. Pl. 30 Oct. 1789); og da den frie Handel skal tage sin Begyndelse den 1 Jun. 1789, saa maae det fra den Tid af ikke alene være Kongens egne Underfaatter, men og alle Fremmede, tilladt at beseile disse Riebsteder og handle paa samme. 2.) Foruden forbemeldte Kiebsteder skal det tillige, for at befordre der indenlandske Handel, samt til Lettelse for Almuen, være Kræmmere tilladt at nedsætte sig paa saadanne Stedee eller Udhavne, hvor de efter Amtmandens Eragtning funde meest behøves. Disse Krammere maae det være tilladt, foruden at holde Giestgiverie og at handle med Almuen i Landet, tillige at drive Jægtebrug, for dere ved at handle saavel | paa forommeldte 3de Kiøbsteder i Finmarken og Tromssen, som paa andre indenrigske Kiøb steder. Krammerne paa saabanne Kræmmerleier i Fins marken skal det desuden være tilladt at handle med hvad russiske og svenske Undersaatter fra Bester Botnen, som maatte indfinde sig der. Og bevilges disse Kræmmere i Finmarken i 20 Aar Frihed for Consumtion, folkes og familie Skat, og alle andre personlige Afgifter, af hvad Navn være fan; men de almindelige Landets Byrder (*), saasom Delinqvent og Skydspenge, Fattiges Underholdning med flere saadanne udgifter, som lignes paa Amtet og tiene til Districtets Beste, skal de vare pligtige at udrede. Og skal i svrigt samtlige Kræmmere, saavel i Finmarken, som i Senjens og Tromsøens Fogs derie, naar de af Amtmændene ere antagne, efter Ansøge ning, meddeles de fornødne Privilegier fra Rentekam meret. (*) Forordningen selv faaer: Sandels. Border, som er en Trykfeil, IX. Deel. Fr. om d. finm. Hand. Frig. 2-4 §. 5 Sept. meret. 3.) Det skal være alle Handlende, saavel Kongens egne, som fremmede Undersaatter, aldeles for. budet at handle paa nogen af Kræmmerleierne, og alene tilladt at handle paa Kiebstederne, de russiske Undersaatter samt de svenske Markeds: Krammere fra Vester Botnen alene undtagne, som det efter 2 § er tile ladt at handle paa Kræmmerleierne i Sinmarken, meu aldeles ikke paa Kræmmerleierne i Senjen og Tromsøen, eller med andre af Almuen, enten i Finmarken eller i Senjen og Tromssen; ligesom det og at være de svenske Handlende fra Vestes Botnen forbudet at føre Brændes 4.) Af alt Brændeviin, viin med sig til Salg. som indføres til Finmarken og der forbruges, skal, ligesom hidtil, svares en Afgift af 4 Skil. for hver Pot; men i øvrigt bevilges de 2de Rigbsteder, som oprettes paa Vardse og Hammerfest, for det første i 20 Aar, toldfrie Indførsel af alle Slags Varer uden Undtagelse, saavel med fremmede, privilegerede og uprivilegerede, som med indenlandske Skibe, uden at svare nogen Afgift af Skibene, saasom Havne: Extra, Lafte og Nanzonpenge, samt Frihed for at svare Consumtion, Samilie, og Folkeskat, med videre, af hvad Navn nævnes fan; men efter bemeldte 20 Aars Forløb skal alle Varer, som ind. føres, være underkastede hvad Afgift da kunde findes fore nodent at fastsætte. Ligeledes bevilges disse Kiebsteder paa 20 Aar Toldfribed paa alle Finmarkske Producter eller Varer, som derfra udføres. Naas fremmede, nordlandske eller andre indenrigste Producter eller Verer, som dertil ere indførte, igien derfra udføres, skal de sædvanlige Toldrettigheder svares af de fremmede Varer, som føres til indenrigs Steder, og af de nordland. ske samt indenrigske Varer, som føres til enten fremmete eller indenrigs Steder, alt i Overeensstemmelse med Told. Anordningerne. Dog skal, til Lettelse for de handlende, tif Fr. om d. finm. Hand. Frig. 4:60. tilladte fremmede Varer, som med indenrigske Skibe 5 Sept. blive førte derfra til noget Sted i de Kgl. Riger og Lande, ansees, som komne fra første Haand, uanseet fra hvad Sted, og med hvilket Skib, de ere indbragte. 5.) For den Kiøbsted, som anlægges paa Tromsøen, bevilges: at alle producter eller Varer, som indkomme dertil fra fremmede Steder og ere bestemte til Oplag effer videre Udførsel, maae være frie for Told, saavel af Varer, som Skibene, hvormed de blive bragte, uansect enten de ere fremmede, privilegerede eller uprivilegerede, og enten Varerne femme fra første effer anden Haand, store eller smaae Qvantiteter; og, naar de blive udførte til fremmede Steder, bliver ei heller noget deraf at erlag. ge; men af alle fremmede Varer, som forblive i Landet eller udsendes til indenrigs Steder, skal derimod de anordnede Coldrettigheder erlægges, saasnart Varerne til den Bestemmelse udtages af Oplaget. Ligeledes skal den paabudne Told svares af alle nordlandske eller indenrigske Varet, som til dette Sted ere indførte og igien derfra udføres, i Overeensstemmelse med Told:Anordningerne. Paa samme Maade, som foran er meldt, Skal der forholdes med fremmede Varer, som blive ind førte fra Sinmarken til Tromsøen. Sinmarkske Producter, som indføres til Tromsøen, skal derimod udpassere toldfrie; dog skal alle tilladte fremmede Varer, som udføres fra Tromssen til noget Sted i de Kgl. Ris ger og Lande med indenrigs Skibe, ligesom de fra Kiøbstederne i Finmarken, betragtes, som komne frå første aand, uanseet fra hvad Sted og med hvilket Skib de ere indbragte. 6.) Til den efter 4 og 5 9 fornødne Opsigt med Toldvæsenet vil Kongen i enhver af de 3de nye Kiøbsteder beskikke de fornødne Toldbe. tiente, og til den Ende skal alle Jægter og andre Far toier, som passere forbi Tromsøen fra Sinmarken, V 2 der Fr. om d. finm. Hand. Frig. 6 §. 5 Sept. der stoppes for at giøre Angivelse for Betienterne, og lade sig der visitere. Og naar de da maatte have fremmede eller nordlandske og andre indenrigste, end finmarkske, Varer og Producter inde, hvoraf Told skal svares, og som ikke efter medfulgte Attester ere frigiorte i Vardsen eller Hammerfest, eller derfor have stillet Sikkerhed, skal de der paa Stedet clareres. Ligeledes skal alle Fartøier, sora passere Tromsøen til Sinmarken, ogsaa der anmeldes og visiteres, og de da indehavende indenrigse eller norde landske Producter eller Varer, af det Slags, at de kunne blive anseete for finmarkske Producter, som ere indtagne i toldpligtige Districter, antegnes, samt stilles Caution for, at fra Toldbetienterne i Finmarken skal blive Attest tilveie bragt, at de ere angivne og behandlede, som saadanne ufrie Varer; og, naar saadanne indenrigske eller nordlandske Producter ankomme til Kiebstederne i Finmarken, skal de anmeldes for Betienterne, paa det de af dem kunne blive noie efterseete og antegnede samt lagte i særskilte Pats huse, saa at de kunde fiendes ved udførselen, og de paas budne Toldrettigheder deraf blive erlagre. Ligeledes skal disse Producter ved Udlosningen paa Tromsøen an. gives, eftersees og af Toldbetienterne antegnes, samt inds lægges i Pakhuse særskilte fra de nordlandske Producter. Saasnart fremmede Varer enten fra Oplaget paa Tromsgen eller fra Rigbstederne i Sinmarken blive angivne at føres til noget tolopligtigt Sted i de Kgl. Riger og Lande, skal Tolden deraf enten strap betales, eller, naar de gane til et Toldsted, hvor Bede kommende heller vilde fortolde dem, da stilles Caution for, at Attest skal derfra blive tilveiebragt, at de der Omendstient det er ere blevne behørigen clarerede. Russerne tilladt at handle paa Krammer Leierne, Pal de deg være forbundne til at anløbe Vardsen, og for Toldbetienterne der angive deres bels Ladning. Men Fr. om d. fimm. Hand. Frig. 6 §. naar de formedelft Storm og Uveir maatte nodes til 5 Sept. at seile Vardoen forbi, tal de være forpligtede til at seile lige til Hammerfest, for der at clarere og med deres Folk bevise, at det ikke har været dem muelige at anløbe Bardsen. Saa skal de og paa Tilbagereis fen anløbe Bardsen, og ber clarere for hvad nords landske eller indenrigske Producter og Varer (de finmark, e undtagne) de maatte indehave, eller med Attester fra Toldbetienterne paa Hammerfest gotgisre, at de der have clareret for saadanne Varer, samt med Attest fra Toldbetienterne paa Tromssen, at de i Kiebsteden samme, fteds indtagne Varer ere der clarerede. Den paabudne Afgift af 4 Skil, for hver pot Brændeviin, som inds fores i Finmarken, skal af det, som indføres i Kiøbstes derne sammesteds, hæves af de der anordnede Toldbe tiente. Men hvad Kræmmerne i Finmarken indføre, skal disse, forinden de maae sælge deraf, være forbundne at angive for Toldbetienten i nærmeste Rigbsted, de, som bee Sønden for Hammerfest, paa Tromesen, de Norden for boende, paa Hammerfest, og de, som skal forbi Vardsen til Varanger Fiorden, paa Vardsen. Og Pal alle disse Angivelser være belagte med Attester fra Toldbetienterne paa de Steder i de Kgl. Riger og Lande, hvor Brændevinet er bleven inbladt, samt med Attest fre Toldbetienterne paaTromsøen, hvor de, som foran er fastsat, al have clareret, naar de seile forbi til Finmarken. Og stal, til besto noiere Opsyn med denne Afgifts rigtige Er læggelse, Toldbetienterne paa Tromsøen være forbundne til for Amtmanden at angive, hvad Qvantiteter Brændes viin de sammesteds, forinden de komme til Finmarken, anløbende Fartøier have haft inde, for at han derefter kan tillægge Toldbetienterne i Finmarfen fornsone Ordres om at paasee, at Afgiften deraf bliver svaret enten i Kiøbste. derne, eller af Krammerne. Denne Afgift have Told- 3 Getiene Fr. om d. finm. Hand. Frig. 6-9 §. 5 Sept. betienterne at hæve og derefter at tilstille Sogden, tillis gemed de derover giorte Angivelser og forommeldte Amte mandens Ordres, til videre Rigtighed ved hans Regnskab. 7.) Ligesom Kongen, for at opmuntre til hvalfiskefangs sten i Strat Davis og under Spitsbergen, samt til Robe befangsten, har ved pl. 13 Oct. 1784 udlover en Præmie af 15 Rdlr pr. Commercelæst af ethvert Skib, som dertil udrustes, indril 130 Læsters Drægtighed, for det første til den 13 Oct. 1789; saa vil han fremdeles prolongere denne Præmie til videre paa 10 Aar, fra bemelbte 13 Oct. 1789 at regne, for Indvaanerne i de 3de nye Riebsteder, naar de i Overeensstemmelse med forommeldte Placat go giøre, at have udrustet Skibe til Hvalfangsten, saavel under Spitzbergen, som ved Landets egne kyster, samt til Robbe og Hvalross Fangst paa de nordiske Der Jean Main, Beren og hoppens i lande. 8.) Alle de, som agte at nedsætte sig som Handlende, enten i Kiøbstederne eller paa Kræmmer leierne, skal forud betimelig melde sig hos Amtman den, hvorhos de maae være betænkte paa at stille bam antagelig Sikkerhed for, at de, ved deres Ankomst til Landet, strax have eller vide Udvei til, inden en vis bestemt Tid, at forsyne sig med saa megen Forraad af Kornvarer og andre Nødvendigheder, som Amtmanden anseer tilstræks felig til at forekomme Mangel paa ethvert Sted. Og paa det man altid kan være fisker for Mangel, skal alle Handlende, saavel i Kiebstederne, som paa Kræmmers leierne, være forbundne til, 2de Gange aarligen at ind snde til Amtmanden Specificationer paa deres Forraad af nødvendige Varer, som det paeligger nøie at underrette sig derom og efter Befindende at soie saadanne Anstalter, at Almuen og Landets Indbyggere kan bekomme deres Nedvendigheder, uden at lide Nød. 9.) Enhver, som, ved at nedsætte sig i Kiøbstederne eller paa Kram. mers Jr. om d. fium. Hand. Frig. 9-11 §. metleierne i Finmarket, tillige fulde attrace at komme 5 Sept. i Besiddelse af de paa Stederne værende Handelshuse, Juventarier og Varebeholdninger, enten alt eller for en Deel, maae til nærmere Resolutions Erholdelse bes timelig anmelde sia derom hos Amtmanden med Opsivende om, paa hvilke Vilkaar, samt hvad Sikkerhed de, i Mane gel af strax at kunne betale Belober, see sig i Stand til at kunne stille. 10.) Alle, enten af Nordlands Inds byggere eller andre, være sig Kongens egne Underfantter eller Fremmede, som vil nedsætte sig i Finmarken, som Bønder eller Almues Mænd, skal i de første 5 Aar være frie for at svare Skat, samt Rettigheder til Betiens terne. Til Sognepræsten alene skal de være pligtige at giøre en Dags Arbeide paa egen Kost om Naret, eller i dets Sted betale ham 24 Skil. i Penge; men skulle de ved Kiøb eller Uddeling blive Eier af nogen Jord, bør de, som andre, være pligtige at svare den derpaa heftende Ass gift. 11.) Da de Kgl. Skatter og Rettigheder ved Handelens Frigivelse ikke, som hidtil, kan erlægges til Handelen, saa skal de, fra den Zid Handelen bliver frie, ligesom andensteds i Norge, strax hæves paa Tin gene ved Fogden efter den Ligning, som derover, i Følge Sr. 6 Jun. 1691, forfattes. Paa samme Tid hæves ligeledes, hvad Almuen skal svare i Delinqvent og Skydspenge, med flere saadanne Udgifter, som af Amtet paalignes; og kulde, imod Formodning, noget blive staaende til Restance, da skal med sammes Indfors dring forholdes saaledes, som andensteds i Norge ved Skatte Sr. 13 Dec. 1746 samt fr. 18 Apr. 178 er anordnet. Tienden, saavel Kongens Anpart, som Præstens og Kirkens, skal under den frie Handel svares og hæves i Overeensstemmelse med Fr. 23 Jun. 1710. Med de Rettigheder, som svares til Præsten, Laug manden, Sorenskriveren, Klokkeren, Lensman 4 den, Fr. om d. finm. Hand. Frig. 11 §. 5 Sept. den, Mestermanden og den beskikkede Tolk, skal bee 5 Septe 18 Sept. 19 Sept. 20 Sept. fremderes have sit Forblivende efter Sr. 20 Aug. 1778 og Rescr. 7 Aug. 1782; dog saaledes, at, for at und gaae al Irring, skal Benævnelsen af Sift aldeles op høre, og Rettighederne derimod anslaaes til den Evaluas tion i Penge, hvorefter de altid have været oppebaarne, nemlig 1 Vog fist beregnet til 48 Skil. Dansk Cous rant. Disse Rettigheder oppsbære Præsterne og Klok, Kerne selv, og, i mangel af mindelig Betaling, forhielpes de dertil af Amtmanden efter Loven og Rescr. 22 Mart. 1780. Vil Laugmanden, Sorenskrives ren, Lensmændene og Mestermanden derimod ikke selv hæve deres Rettigheder, stal Fogden være dem behielpelig i at oppebære dem, tilligemed de Kgl. State ser og Rettigheder, imod at han for sin Umage nyder 5 Procent, og aarlig aflægger Rigtighed derfor til Vedkommende. Fr. om Kornskatten i Danmark for 1788. p. 170. Erweiterung der im 66 § der Landausschußs Von. 3 Jul. 1766 enthaltenen Vorschrift, wegen der enrollirten oder zur Reserve angezeichneten Unterthas men, die sich auffer der Jurisdiction, wo sie dienst. pflichtig sind, als Eigenthümer &c. niederlassen wollen (für Schleswig). p. 256. Pl. wodurch der 2 § d. Stempelpapier. Von. v. 1775 dahin nåher bestimmt wird, daß hinführo Wecha selbriefe, imgleichen Schuld, und Liquidations. Scheine, die keine hypothekarische oder Obstagial Verschreibung enthalten, auf einen jeden Zeitraum auf ungestempelten Papier ausgestellt werden mögen. P. 181. Intimation der Anordnung 18 Sept. 1787 we gen der Landausschuß. Bon. für Holstein und Pinnes berg. P. 257. Pl. Pl. om Ubeblivelses-Domme i Hoiester. Pl. ant. hvorledes herefter med udebli: 12 Oct. velses: Domme i høiesteret skal forholdes. Cancel. P. 183. Gr. Da Lovens 1-3-16 (*) befaler: at den, som har stevnet til Høiesteret og ikke kommer frem, naar han paaraabes, skal betale 80 Lod Solv, inden det tilstedes ham at komme frem med Sagen igien; og I-4-33 (**): at hvis han ikke møder, inden den Provindses Sager, som hans Sag hører til, have Ende, bør han aldeles have tabt Sagen; og de saa kaldede udeblivelsess Domme i Høiesteret, i Overeensstemmelse hermed, blive affattede; Men den Termin, inden den Pros vindses Sager have Ende, fan, da Sagerne na fielden formedelst mellemkommende Anticipations: og Ude sættelses Bevillinger blive foretagne efter Nummerne i Hoiesterets Orden, være i visse Sager for lang, saa at den forhen faldne Dom ikke fan ereqveres, og i an. dre for kort, naar saadau en Sag er iblant en Pro vindses sidste Sager, ja maaskee den aller sidste, i hvile ket Fald den udeblivende Citant ferar har tabt Sagen, uagtet der kunde være de Omstændigheder, som hindrede ham fra at møde i rette Tid; San bliver herved føl gende befalet: Den, som har stevnet til Høiesteret og ikke mø der, skal betale 80 Lod Sølv til Vor Frelseres Kirke, førend det tillades ham med den Sag at gaae i Rete ten; og saafremt han ikke inden 3 Uger melder sig med Qvittering, at bemeldte 80 Loo Sølv ere betalte, bør han aldeles have tabt Sagen, og ei tillades vis dere derpaa at tale. 2 5 Raads (*) Norske Toos 1-3-15. (**) Norske Lo05 1-4-36. Pl. om Told af fremmed Smør. 12 Oct. 16 Oct. 24 Oct. Raadstue Pl. (Resol. 10 Oct., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer. Br. 11 Oct.) At Tol den paa fremmed Smør, som til 1 Jul. 1783 ind føres til Khavn, mace være nedsat til den mellem. rigste, eller 10 fil. Tønden. (I Anledning af Mas gistratens, formedelst de høie Priser her i Staden pag mor, giorte Forestilling af 19 Sept., om Forbud paa sammes Udførsel af Landet, og dens senere Indbes retninger i samme Henseende af 1 og 8 Oct.). p. 307. Verfügung zur Beförderung des fleißigern Schul besuchs auf dem Laude im H. Schleswig. P. 259. Pl. ang. dobbelte Skatter og dobbelt Mandskab, der efter norske Lovs 3-14-26 bør udredes af alle Jorder i Norge, som bruges til Uns derbrug. R. Kammer, p. 185. Gr. Norske Lovs 3-14-26, som fastsæt ter: "at ingen Jorddrot, som har en anden Avlsgaard ved det Sted, hvor han boer, maae bruge mere end een Avlsgaard, med mindre han af saadan nye Aviss gaard vil give dobbelt Skat og udrede dobbelt Mandskab, ester Gaardens Proportion," er af nogle paa endeel Steder i Norge bleven forstaaet saaledes: at det ders efter skulde staae en Jordbrot, som beboer en Gaard, hvortil der haves matriculeret Jord og Avling, frit for, foruden denne Gaard, at bruge endnu een Aviss gaard, og at han altsaa først af den anden Avlss gaard, som han saaledes bruger, skulde udrede dob belte Skatter og Mandskab; og da denne urigtige Fors staaelse af bemeldte Lovens Artikel har, til folkemængs dens utilbørlige Svækkelse, givet Anledning til at sammenlægge saadanne Gaarde, som hver for sig tilstrækkeligen kunde ernære en Familie; saa bliver, for at forekomme al misforstaaelse for Fremtiden, føls gende herved bestemt og anordnet: Ente Pl. om Skat . af Underbruge. Enhver Opsidder af en Gaard eller Boelsted paa 24 Oct, Landet i Norge, som har matriculeret Jord eller Av. ling og foruden samme bruger nogen anden Avling eller Jord, som er særskilt matriculeret, bør af dens ne sidstnævnte Jord, efter norske Lovs 3-14-26, svare dobbelte Skatter og udrede dobbelt Mands skab, efter Jordens eller Gaardens Proportion. Men ba imidlertid paa nogle Steder i Norge kunne findes enkelte matriculerede Gaardsparter og Jorder, som, siden Matriculens Tid, ere hver for sig saales des forringede, at en Bondefamilie nu ikke derpaa fan ernære sig; saa fan Vedkommende, som bruge saas danne Jorder til Underbrug, naar tilstrækkeligt Beviis saavel om disse Jorders Forringelse, som om Aarsas gerne bertil, til Rentekammeret indkommer, efter Oma stændighederne vente at vorde frietagne for at udrede dobbelte Skatter og dobbelt Mandskab af slige forrin gede Gaardsparter og Jorder. R. Kammer Pl. (Resol. 10 Oct.), hvorefter 30 Oct. ben ved Alleen fra Vesterbroe til Friderichsberg be skikkede Opsynsmand alene er pligtig og beretti get til at anholde dem, som forsee sig imod pl. 28 Apr. 1781. 3 §, ved at ride eller fiøre i Sides Alleerne sammesteds, med mere. p. 136. I Steden for at det, ved Pl. 28 Apr. 1781, ang. Passagen giennem Alleen fra Vesterbroe til Frider richsberg med vibere, dens 3 §, hidtil har været alle Ferekommende tilladt at anholde dem, der kisre eller ride i de tvende Side Alleer sammesteds, skal det, for at hæve de ved denne Foranstaltning befundne Uordener og Misbruge, Herefter alene tilkomme og paaligge den ved bemeldte Allee beskikkede Opsynemand at anhol de dem, som forfee sig imod bemeldte Pl. 3 §, ved at Pl. om Opsynsmanden v. Fberg Allee. 30 Oct. 21 Nov. 21 Nov. at Pigre eller ride i nysnævnte Alleer, og at affordre saadanne den derved bestemte Mulet af 1 Noir, samt, i Mangel af Betaling, at anholde Heft eller Vogn; Saa stal og fornævnte Opsynsmand, paa det at han af alle fan kiendes, bære uden paa Kiolen et Skildt, paa hvilket Kongens avn og Chiffre, med Krone over, er anbragt; og ligesom han skal være pligtig til, altid at være forsynet med dette Tegn, saa forbydes alle og enhver, under vilkaarlig Straf efter Omstæns dighederne, at giøre ham i hans Bestillings udøvelse Hinder eller Modstand. Fr. ang. Anskaffelsen af et extraordinair Fous rage Forraad af Havre, hoe og halm i Danmark for 1787, til Kgl. Tieneste. (See Fr. 5 Dec. 1792). P. 187.
Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns Magistrat 22 Sept.) ang. Steenkuls Indkiøb og ud. salg i Khavni mindre Qvantiteter, end hele Tønder, efter dertil foranstaltede og authoriserede smaa og store maal, m. v. P. 309. Saasom det er befundet at ville være til de Hande fendes og Publici almindelige Beqvemmelighed og Nytte, at ber ved Kiøb og Salg af Steenkul i mindre Avantiteter, end hele Tønder, kan haves offentlig authoriseret smaat og stort Maal, saa og Vagt til tas finerede Sukkere og Sirupper fra 25 til 100, saa har Magistraten ladet foranstalte, at der ved Ju steerkammeret i Khavn blive forfærdigede og herefter til alle og enhver udsolgte justerede Lodder af 25, 50 og 100 Punds Vægt, samt halve Tønder og Sierdinger til Steenfuls Maaling, hvilke, for at fun ne skilles fra de ordinaire Korninaal, ere paasatte det Kgl. Ziffre og Bogstaverne: St. B.; og maae ingen veb Pl. om Steenfuls Maal &c. ved Steenkuls Udsalg i smaae Qvantiteter betiene sig 21 Nov. af andre, end disse til dette Brug saaledes indrettede og justerede Maal. (†) Det Kgl. octroierede danske asiatiske Compag. 21 Nov, nies Convention, vedtagen i General Forsamlingen den 21 Nov. 1787. Hvortil siden er udkommet: Rig tigt Udtog af de Forandringer og Tillæg i og til Convent. 21 27ov. 1787, som Tiid efter anden ere vedtagne i Gen. Forsamlingerne indtil 11 Jun. 1790 (*). Khavn 8vo. Patent betr. die Bestimmung der Preise, wornach 29 Nov. Bas für 1788 nicht in Natura ausgeschriebene Magas zin Korn, Heu und Stroh, von den Unterthanen in Schleswig, Holstein und Pinneberg, zu bezahlen ist. P. 193. Adm. og Commis. Coll. Pl. (Resol. 30 Nov.) 7 Dec. At det, som en stadig Regel for det Helsingøerske Lotserie, herefter skal iagttages, at naar Lots kommer ombord paa et Skib, hvor Signalet for Lots vaier, maae Lotsen ikke gaae i Verk med Lotsningen for Skibet, førend dette Signal er strøget; hvilket Lot. sen strax skal betyde Skipperen og tillige advare ham om at stryge Signalet. (Saasom Lots: Anordn. 10 Sept. 1778. 13 § fastsætter, at det Kiendemærke, som de Seilende skal giøre, der forlange Lots ombord, skal bestaae i at vaie deres Nations Flag fra deres For top, da Lotsen saa hurtig, som mueligt, skal møde oms bord, hvilket sidste meget nøiagtig skeer; men Skip, perne (*) Af denne Convention er det 2 Cap ophævet ved Gen. Forsamlings Beslutn. 25 08 30 maj. iamt 4 Jun. 1792; det 1, 3, 6, 7 og 8 Cap. ved Gen. Sorsaml. Bes flutn. 8, 17, 22, 24 09 29 Apr. 1793. De 2 de øvrige Capitler vil ligeledes blive ophævede ved den nye Cons cution, som snart fau ventes. Pl. om Helsing. Lots - Signal. 7 Dec. perne derimod, længe efter at Lotsen er kommen 14 Dec. 14 Dec. 18 Dec. 19 Dec. 20 Dtt.. ombord, endnu lade bemeldte Signal, uden Nytte, vaie, hvorved det Kgl. Lotferie ikke alene uden Aarsag miskiendes for forsemmelse, men kan endog give Anledning til den Jrring ved Lots Contoiret og Udkik Stedet, som om den udsendte Lots ikke var kommen ombord, bleven syg, med videre, saa en ana den Lots maae udsendes, eller og at en Hielpe eller Reserva Lots soger Skibet). p. 195. Von. über einige die Schuld und Pfand-Pro. tocolle und das Protocollationsgeschäfte im H. Schleswig angehende Punkte. p. 262. Von. dasselbe betreffend für Holstein und Pinne berg. (Cfr. Bon. 14 Mart. 1788). p. 270. Patent, wodurch die in der Hebammen. Ord. nung (18 febr. 1765) gestattete Freyheit, eine Heb. amme der nächstanliegenden Hebammen Districte zu gebrauchen, ohne sich mit der Districts Hebamme abzufinden, eingeschränkt wird. p. 277. Pl. ang. Forlængelse paa 6 Aar af det ved Pl. 12 Jan. 1784 udgangne Forbud paa at jage, skyde eller fange Elsdyr i Norge. (Under Mutet af 50 Rdlr, om den fyldige er af Bondestanden, men hvis ikke, da af 100 Rdlr. Saasem Elsdyrene alt mere og mere aftage i Norge, og det, i Hensigt til at fores komme disse Dyrs aldeles Ødelæggelse, er ved Pl. 12 Jan. 1784 forbudet at jage, skyde eller fange Els dyr i bemældre Mige, for det første i 4 Aar, men det nu af de indkomne Beretninger erfares, at det vil være tienligt endnu nogen Tid at frede samme Dyr og til den Ende paa visse 2lar at forlænge nys oms mældre Forbud. Udløbet den 12 Jan. 1794). P. 196. Intimation des Patents 18 Dec. 1787 weg. der Hebammen Ordnung, für das H. Holstein, jederzeit gewes Pat. weg. d. Hebam. Ordn. gewesenen Kgl. Antheils, nebst der Hersch. Pinne 20 Dec. berg. P. 279. Pl. (udstædt af Commissionen for den nye 24 Dec. Fødsels Stiftelse, i følge Rescr. 23 Wart. og Cans cellie Brev 15 Dec. til samme) Hvorved befales: at Khavns Jordemødre herefter ikke (uden dertil ers holden Tilladelse fra Directionen for den nye oprettede Fødsels. Stiftelse, og, indtil dennes Direction bliver udnævnet, fra dens nærværende Commission) maae, i deres Barselfærd, huse og indtage (hvormed Huus Eierne skal have Indseende) noget frugtsommeligt ugift Fruentimmer; som alle, uden Undtagelse, bør melde sig ved Fødsels: Stiftelsen, hvor de i alle Maas der kan blive bedre behandlede, og betale mindre, en hos benævnte Jordemødre. P. 310. 1788. r. At til den ved Fr. 10 Tov. 1784 dilaterede 2 Jan. Deel af Udgifterne, i Anledning af vægsygen for Aaret 1781, skal af alt contribuerende Ager og Engs samt Skovskylds Hartkorn, Grev og Fri Herskabernes privilegerede Bøndergodses, Prestegaardes, Degnebolis gers og alt andet bemeldte Hartkorn i samtlige danske Provindser (Hovedgaardenes privilegerede Taxter og Kiøb. stedernes Jorder samt Bornholm alene undtagen) svares 10 Skil. af hver Tde Hk. Ager og Eng, og 5 Skil. af hver Toe Ht. Skovskyld; som erlægges i 2 Termis ner, Halvdelen med Jan. og den anden halve Deel med Apr. Qvartals fatter 1788; dog skal Amtsfor valterne derhos være tilholdne, af dem, som heller vil betale det fulde Tilskud (der i alt udredes paa samme Maas Fr. om Qvægfyge Udgifterne.' 2 Jan. Maade og efter de samme Regler, som ved Fr. 10 Nov. 9 Jan. 12 Jan. 18 Jan. 1784 have været bestemte for det af Hartkornet da ud. frevne Tilskud til Udgifterne for 1781) paa cengang til den førstnævnte Termin, bemeldte herved udskrevne fulte Tilskuds Beløb uvægerlig at modtage. I øvrigt forbes holder Kongen Sig til fin Tid nærmere at paabyde Er. statning for de af Hans Kasse end videre, i Anledning af Qvægfygen, forskudte mindre betydelige udgifter, saavel for Aaret 1782, efterat i dette Aars Udgifter er kommet til Afdrag, hvad af Hovedgaardene og Kiøbe stederne efter Fr. 10 Nov. 1784 er contribueret til 1781 Aars Udgifter, som og for de paafølgende Aas ringer. p. 3. Pl. at den de tvende Søndenfieldske Stifter & Norge ved Pl. 13 Jun. 1787 givne Tilladelse til visse Slags Bornvarers Indførsel fra fremmede Stes der maae være forlænget til Jul. Maaneds Udgang 1788. (See Fr. 6 Jun. 1788). P. 6. Pl. wodurch die Einfuhr fremder gewebten Mügen in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Ran zau fürs erste auf 5 Jahre verboten wird. p. 7. Pl. ang. hvorledes en Creditor haver at for. holde sig, som vil nyde got af den Ret over sin Debi tor og hans Gods, som D. Lovs 1-24-26 og 5 3 18 samt 7. Lovs 1-22-28 og 5-3-33 tillægger ham. Cancell. p. 8. Gr. Da, i Falge foranførte D. og N. Love Are tisker, al Ashændelse og Pantsættelse er ugyldig, som er giort af den, som er arresteret, manet, fældet til Bøder, Tams eller Indførsels Dom er overgaaen, med videre; men de erhvervede Arrester, Domme, Indstevninger, med videre, ikke alletider ere noksom bekiende Pl. om Creditors Forhold 1-4 §. bekiendte, saa at andre kunde vibe sig for Skade at tage 18 Jan. vare, og det ofte Bal være hændet, at en med saadan enten Arrest, Dom eller Stevning besøgt Mand skal have pandsat sit Gods, og derved afstedkommet Tvist og Pros ces imellem fine Creditorer; Saa bliver, til saadan Ulempe at forekomme, følgende hermed befalet: 1.) Enhver Creditor, som tænker at nyde got af den Ret over sin Debitor og hans Goes, som 1-24-26 N 22-28 03 5-3-18 33 tillægger ham, skal være pligtig ved samme Debitors Værneting at lade læse enten Conclusionen af den over ham ers hvervede Dom eller af den hos ham holdte Arrest fors retning, Freven paa 24 Skil. Papiir, saavelsom og fin zoiesterets eg Ober Gofrets Stevning; da de førend saadan Tinglysning udstedte Skiøder og Pantes Breve samt andre Ashændelser svækkes ikke ved de utings lyste enten Domme eller Arrest Forretninger, eller Høieste rets og Ober Hofrets Stevninger, naar samme Skiøs der og Pantebreve i rette Tide findes tinglyste. 2.) Rettens: Betiente bør være forbundne at indføre saas danne Documenter, som Creditor lader tinglyse, for at hindre Debitor fra at kunne disponere over sit Gods, enten i Pante Protocollen eller en anden dertil inds rettet og authoriseret Protocol, og derover holde nøiage tigt alphabetisk Register, samt for Rigtigheden af de Attes ster, som herom af dem meddeles, staae til samme Ansvar, som for andre Attester af Pante: Protocollen, i Overs eensstemmelse med Fr. 7 Febr. 1738. 3.) Ome kostningerne paa saadanne Documenters Tinglysning skal være Halvdelen af hvad der betales for Skisder og Pante Obligationers Læsning. 4.) Ethvert saadant tinglyst Document skal efter Aar og Dags forløb sex Dets Tinglysnings Date, men en tinglyst Dom fra deng Assigelses Dato, være ude af sin kraft til at hindre IX Deel. Debis 3 Pl. om Creditors Forhold 4 §. 18 Jan. Debitor fra at raade over sit Gods, og Rettens Betiente være pligtige, naar den benævnte Tid er forbi, sarme at udslette. Men skulde Creditor, naar saadan Tid ce udløben, enten have maatter følge sin Contrapart igien nem Retterne med den tinglyste Dem, saa at endelig Dom i den Sag ei var falden, eller ikke have faaet en delig Dom i Arrestsagen, eller i de Sager, som ved de tinglyste Hoiesterets og Ober: Hofrers Stevninger for disse Retter vare indstevnte, da haver han derom betimes lig at give skriftlig Indberetning til den Ret, hvordisse Documenter ere laste, hvorefter de forblive unde slettede atter Aar og Dag, ba dermed paa samme Maade forholdes, som her foran er anført; og staaer bet Debitor eller andre Vedkommende frit at lade sam me Documenter udslette, naar de med Creditors Ovittering enten paa de ergangne Domme, eller andet bans skriftlige Beviis gotgiere, at have tilfredsstillet Creditor. 28 Jan. 31 Jan. 15 Febr. Hof: og Stadsrets: Pl. (Rescr. til samme 25 Jan.) hvorved anordnes: At Danske Lovs 1-4-2 skal for gof. og Stadsretten derben forandres: e Stevningers forkyndelse maae være lovlig, naar den er skeet fra Paaske til Michelsdag indtil kl. 9 om Aftenen, men fra Michelsdag til Paaske indtil 1. 8; saa og at Justits Contoiret ikke skal være forpligtet at ud stede Stevninger, med mindre Concepterne til dem med behørige Copier samt Stevningerne reenskrevne inds leveres i det seneste Loverdagen, førend de med lovlig Varsel skal forkyndes; dog at, i Henseende til Indlever rings Ziben, derfra undtages Verel og Arreststev. ninger, som ikke taale Ophold. p. 11. Pi. wodurch auch sonst zum Handel berechtigte Lands Districte in Schleswig und Holstein, in Anfebung des Handels mit Salz, lediglich auf Oldesloi ches einges sch: anker, und solches von den Salzhändlern aus der benachs barten Stadt oder Flecken zu nehmen, angewiesen wer. den. P. 319. Erneuerung der Von. 22 Oct. 1753, wornach alle Hazard oder Glücks Spiele verboten werden. P 321. 23 Febr. (t) art for de Kgl. agende Poster i Dans mark og gertugdommene; som, i følge Kgl. Re. solution til General: Post Amtet af 13 Sebr. 1788, her. Agende Post-Taxt 1 Art. herved (af samme) til alle Vedkommendes Efterretning 23 Febr. befiendtaiores og tager fin Begyndelse med Apr. Maa. ned 1788. Khavn 4to. Forandret ved Pl. 18 Apr. 1795 I Art.) Taxt for Reisende. En Reisende betaler: 1.) Den fulde Fragt forud ved Indskrivningen lige til der Sted, hvorhen han lader sig indskrive, nems lig for hver Miit, Sommer og Vinter: $ 10 Pß. (Forhøier i Henseende til Store Belt ved Pl 11 Aug. 3794); da bans Reisetsi, indtil 50 Pos Vægt, er frit i en Kuffert, som dog ikke maae være over 1 Alert lang, eller anden mindre Indpakning, med hvilket Reis sersi han dog selv maae have Tilsyn underveis; men hvad han fører med sia over so Pd, bliver at betale
- fter den almindelige Pakke Taxt, Tab. I.
2.) Indskrivnings Penge paa det Post Kontoir, hver han først kommer paa Posten, eller paa nye lader sig indskrive til sin Reises videre Fortsættelse $ 2 VB. Og, dersom han forlanger Beviis for Indskrivningen og den betalte Fragt, da derfor end videre 2 LB. 3.) Litsenbroder Penge paa begge de Stationer, hvor Reisen beanndes og endes, for at bringe Reisetsiek til eller fra Posten: i Khavn, Altona, Hamborg og Lybek 8 LB. 6 26. i Flensborg, Kiel, Rendsborg, Slesvig, Odense og Aalborg · 4 28. paa de svrige Stationer Veier Toiet over 50 Po, mane derfor betales forholds. mæssig mere. Paa Mellemstationerne, hvor Reisetsiet ikke bringes til eller fra Posten, staaer det til den Reisende, hvad han vil give Litsenbroderen for sin Umage. 4.) Drikkepenge til Postillionen paa hver Sta tion, hvor der faces frisk Befordring. 4 26. 5.) Jis Penge, naar Transporten skeer med Jiss baabe (*): over det store Belt over det lille Belt imellem Assens og Aarsesund ligele des imellem Sielland og Falster imellem Middelfart og Snoghoi 3 2 2 Rdlr. I Rdlr. 24 LB. An (*) Cfr. Gen. Post Amts Bekiendtg. 21 Dec. 1793. 23 Febr Agende Post-Taxt 1 Art. 2nmærkningera) Hvad Veien er under en halv tiil, bliver betalt for en halv Miil, og hvad den er over en halv Miil, betales for en heel Diil. b) For et Barn, til omtrent paa 10 Aar, men som dog ikke bliver antaget paa Posten, uden det følger med en voren Person, betales ikkun halv Fragt, ligeledes ikkun det Halve af Indskrivnings, Attest, Litsenbroders, Drikke og Jispenge; hvorimod det ikke heller nyder mere end 25 Pd frit. c) Den Reisende maae ved Indskrivningen anmelde, hvori hans Reisetsi befindes, om i en Kuffert, Kiste, Felisen &c. &c., og hvad det omtrent veier; hvorved erholdes den Beqvemmelighed, at der med Afleveringen kunde beroe indtil nogle Timer for Postens Afgang. d) Maar den for ethvert Post Kontor til Anmeldelsen be. stemte Tid er forløben, kan ingen, der har ladet sig indskrive til at reise med Posten, om han da skulde forandre sit Forset, forlange den betalte fragt tilbage; uden saa er, at han fan bevise ved virkeligen uovervins delige Hindringer at holdes tilbage, i hvilket Fald ham dog, ved at erholde den betalte Fragt tilbage, affortes en Vogns Fragt til nærmeste Station. e) De Reisende maae tage den plads paa Postvognen, som enhver bliver anviist af Postmesteren; dog kunne de vel forlange, at der sørges for, at de ikke faae et ubeqveme Sied. Og ligesom de Reisende ikke andensteds maae stige paa Posten, end ved Post Kontoiret, hvor de maatte indfinde sia seenest Time for Pestens Afgang, og kunne forefinde et Kammer at være i; saaledes maae De ikke heller forlade Posten paa noget andet Sted, end ved Post-Kontoiret; uden saa er, at Reisen er bes stemt til et imellem tvende Post Kontoirer beliggende Sted, i hvilket fald de paa den sidste Station maatte forsyne sig med et uden Betaling erholdende Bevits, at de ubehindret, saavel fra Postvæsenets, som Tolds væsenets Side, kunne forlade Posten. f) De Reisende maae ikke alene være forsynede med de anordnede Passer, men og paa behorige Steder rigtig n angive de med sin bringende told, on acfisbare Varer, og i manglende Fald tilskrive sig selv Følgerne deraf. II.) Agende Post Taxt 11 Art. = II.) Taxt for Sager efter Vægten: 357. 1788. Fragten for de med Posten forsendende Varer og Sa ger, enten i Pakker, Baller, Kasser, Kufferter, Kurve, Tønder, eller hvad anden Indpakning det end maatte være, bliver forholdsmæssig efter Veiens Længde betalt, enten efter Bagten eller Værdien. Hvad der betales efter Værdien, findes fiden efter i III Art. færskilt opregnet; alt andet betales efter Vægten. Taxten efter Vægten bar følgende Grundregler: 1.) For en Vei under 6 Mile betales for 1 Pd £ß.; for fulde 6, dog under 12 Mile, L., og siden for hver 4 Mile længere Bei betales ß. mere for Punder. 2.) Hvad der ikke veier et fuldt Pd, regnes dog altid for et fuldt Po; ligeledes, hvad der ved Taxtens Udregning ikke beløber sig til fuldt een Lybst Stil., anslaacs dog til 1 28. 3.) Taxten for de mindre Pakker bliver dog alli, gevel noget forhøict, for at sættes i et billigt Forhold med Brev Taxten. Ligesom og ingen Pakke, enten den skal taxeres efter Vægten eller efter Værdien, ansættes for mindre, end hvad et enkelt Brev foster. 4.) Men derimod betales for Pakker over 50 Pb indtil 66 Pd ikkun som for 50 Pd, og for Pakker over 66 Pd tilstaaes en Fierdedeel Afslag i Taxten. Disse Reglers nærmere Bestemmelse indeholdes i Tab, I. Lættelse i anførte almindelige Taxt for nogle Slags Varer og Sager, som og i visse Egne: 1.) Bøger, trykte Sager, alle Slags race Ma. terialier til indenlandske Fabriker, alle i Landet fors færdigede Fabrikvarer, og Viktualier af alle slags, hvorunder og indbefattes saavel vilde, som tamme Sugle, nyde Afslag i den almindelige Zart; dog med den Indskrænkning: Imo) At denne lættelse ikke finder Sted ved det, foin veier ikkun til 4 Pd, og hvad heraf veier over 4 Pd, betales som 4 Pd efter den almindelige Taxt. 2do) At det i den almindelige Taxt tilstaaebe Af flag, for bvad der veier over 50 Pd, derimod bortfals der. See Tab. II. 33 Tab. I. 23 Febr. 23 Febr. Agende Post Taxt 11 Art. Tab. I. Almindelig under over over over over over Weiens Længde og til 1 til 2 til 3 til 4 til 5 til 1 Pd. 2Pd. 3Pd. Pd. Pd. 6P0. Lß. LB. L§. Lß. 28. 26. under 6 Mile 2 2 2 3 4 5 fulde under 612 M. 3 3 4 5 9 7 12-16 4 5 6 16-20 5 19 6 7 7 8 8 9 9 IO 20-24 B 6 10 7 8 9 IO II 28. - 24-28 B 32 32-36. 36-40 7 00 9 10 II I2 7 9 IO II 12 14 8 IO I I I2 14 16 8 IO 12 13 15 40-44 $ 8 IO 13 14 37 18 17 20 44-48 • 9 12 48- 52 9 12 22 14 15 15 565 19 22 16 52- 56 6 56- 60 9 16 12 18 22 26 12 17 20 24 28 88 20 24 60 64 " 9 12 18 23 25 30 64 68 8 10 14 19 25 27 32 For Erempel. Fra Khavn til Roskilde, 4 Mile, foster 19 Pd: 7 26. eg 100 Pd: 26 2ß. Fra Agende Post: Taxt II Art. Taxt efter Vægten. 23 Febr. Beiens Over over so til over Længde 6 Pd. over til 66 pd. 66 Pd. 26. under 6 Mile til 18P: 18-50 Pd:| fulde under 6 L§. 17. á Pd. med Afflag 6-12 M.-12Vd: 12-50 :| 34 2ẞ. á po. 8 26- 6. á po. med flag 12 16-1006: 10 B. 20-24' 24-28: -7 Pd: 750 V: 14 LB 2 LB. á Pd. med flag 28-32' -7 Pd: 7--50 Pe: 117 23 2. á Pd. med Afslag 32 36-7 Pd: 750 b: 134 2 LB. á Do. 19 26. 22. á Po. med flag 36-40 -7 Po: 7-10 Pd: 216. 3 LB. á Po. 150 3 86. á pd. med Afslag 7--50 P: 16-20' -8 Pd: 11 26. -7 20:17-50 Po:] 12 LB. 1. Pd. 50 1 LB. á Po. meblag 67 2 à Ps. med Afslag 84 126. à Pe. med Afflag 100 2 lb. ipd. 10-50 Pe: 1 LB. á Po 8--50 Po: 26. Do. 40-44-7 Pb: 44-48 48-52 52 - 501 56-60. 24 £36. á Po. -7 Pd: 7-50 Po: 26 LB. 3426 á Po. -7 Pd: 7--500:1 28 £6. 4 LB. á Po. -n710: 50 ĐỘ: 31?. 45£g áo. -7 P0: 7-50 D: 33 2. 46. á Po. 60-64' -7 Po: 7--50 Pd: 35 6.5 LB. á Pd. 64-68, -7 Po: 7-50 Pd: 38 6. 56 á Pd. 167 3. á Pd. med Afflag 184 3 26. á Pd. med Afflag 200] 4 LB. á Pd. 217 med Afflag 458Bá Do. med Afflag 234 46. á Pd. med flag 250 5 LB. á Pd. med flag 267 5 28. á Pd. med Afslag Fra Khavn til Hadersleb, 31 Mile, koster 19 Pd: 45 £6., og 100 Pd: 176 B. Fra Khavn til Hamborg, 61 Mile, foster 19 Pd: 95 LB. og 100 Po: 375 LB. 34 Tab. II, 23 Febr. Agende Post-Taxt 11 Art. alt i denne sidste Rubrik med Afslag. Tab. II. Taxt for trykte Sager, Viktualier &c. under over I Beiens Længde. og til til over 2 fil over 3 til over 4 Pd. 1 Vd. 2 Pd. 3 20. 4 Pd. LB. 28. 2B. 2B. under 6 Mile 2 2 2 3 fulde under til 12 d: 326. over 12 Pd: £8. á Pd. - 10 d: 6 12 12 3 3 4 5 5 £6. - 16 4 5 9 -10 00: 7 798. 16 20 5 6 15: 7 33 8 20 24 6 7 8 6 24 28 7 8 6 10 28 32 7 II 01 6 32 - 36 d: 8 10 II 12 12 B. 36 - 6
4.0 8 10 -9 8 18. - 7.0: 9 £6. - 7 Vd: 10 £6. - 6 08: 1128 - 6 over 10 d: 26. over 10 d: 18. over 9 Id: 1 26. oper 7 Vd: over 7 Wd: 2 LB. á Jd. over 6 d: 2 LB. Vd. over 6 d: 24 £8. á Vo. over 6 d: Pd. d. 0. 12 13 13 B. 3 LB. A P. berfor ikkun betalt Halvparten efter den almindelige Tort; faadant Bildt gaaer over 28 Mile med Posten, bliver Afslag begynder endog med den mindre Vægt, og, nane undtaden, under ikke alene samme Afslag, men dette 2.) Alle Slags Vilde, forommeldte Fuglevilde dog Agende Post-Taxt ii Art. alt i denne sidste Rubrik med Afslag. -6 08: 40 1 44 8 IO 13 14 14 26. over 6 3 26. d: - 6 00: 44 48 | I 48 9 12 14 15 15 6. 6 d: 52 9 12 15 16 16 B. 4 26. 52 56 9 12 16 6 Pd: 18 1826 6 d: 56 60 9 12 17 20 20 £6. 6 Pd: 60 64 Pd. over 6 Pd: 316 á Pd. over 6 d: d. over 6 d: 4.10. over 6 d: 4½ 26 á Vd. over 6 d: 9 12 18 23 23 86. 5 26. á Pd. - 6 d: 64 68 IO
- 4
19 25 25 PB. oder 6 Pd: 26. Pd. 23 Febr. 361. 1788. For Erempel: 5 Po trykte Sager imellem Hamborg og Khavn, 61 Mile, foster 23 26. og 19 Pd: 64 LB. 90 LB. 73 2ß. 6 Po uld fra Aarhuus til Ekkernførde, 33 Mile, foster 12 L., og 50 Pd: 5 Po Handsker fra Randers til Hamborg, 52 Mile, koster 18 L., og 25 Pd: 9 Pd Aal fra Ploen til Hamborg, 12 Mile, koster 7 E., og 18 Pd: 12 £ß. En Kurv paa 6 Pd med Fasaner eller Leipziger Lærker fra Hamborg til havn, 61 Mile, foster 23 L., og paa 12 PD: 40LB. Pund, paa samme Maade kan end videre udregnes. III., der, saaledes som den er udført for et vist Antal mindelige Taxt tilstaaede Afslag bortfalder, efter Tab. dog saaledes, at det for en Vægt over so Po i den ale 3 5 Tab. III. 23 Febr. Agende Post Taxt 11 Art. Tab. III. Eart Veiens indtil over Længde. 6 Po. 6 Pb. og end videre saaledes: LB. over til over til under 6 Mile| 2 28. à Pd. 6-9 Pd: 9-12 Pd: fulde under med flag 2 28. 3.26 6-12 M. 3 Lß. á Pd. 5-9 Pd: 10 Pt: med flag 4 26. 5 26. 12-16, 4 7 Pd: 7-9 Pd: med flag 5 26. 8 26. 16-20, 20-28 7 | 25. á ). 69 1. á po. 7 Po: 7-9 Pd: med flag 7 26. 6 26. 7 Po: 7-9 Pd: med flag 8 26. 10. 28-32. 7 2 26. á Po. 7 Po: 8 Pb: med Afflag 9 26. 1026. 32-36. 8 22. á Po. 7 Po: 8 Po: med Afflag 10 ff. 11 28. 36-40 9 3 lộ. cá hồ. 7 Pd: 8 Po: med flag 11 LB. 12 §. 40-44 = IO 3 LB. á Po. 7 Po: 8 Po: med Assag 12 Lj. 14 2. 44 48 II 3 26. o. 7 Po: 8 Po: meb Afslag 13 LB. 15 26. 48-52. 12 4 LB. á Po. 7 Pd: 8 Pe: med Afslag 14 26. 16. 52-56, 13 4 26. á Po. 7 Po: 8 Po: meb Afslag 16. 1826. 56-60. 14 4 LB. á Pd. 7 Po: 8 Pd: med Afslag 17 26. 1928. 60-64 15 5 LB. á Po. 7 Pd: 8 Po: med Afflag 18 2. 20 Ls. 64-681 16 5 25. á Po. 7 Po: 8 Pd: med Afslag 1926. 22 L§. 3.) For Robbermynt betales efter Vaaten, dog ikkun Halvparten, efter den almindelige Tayt Tab. 1. 4.) Jmellem Riel og Altona, 12 Miil, som og imellem Riel og Hamborg, 13 Mile, er den almin delige Taxt, i Særdeleshed for sterre Pakker, nedsat paa følgende Maade: under 1 til 16 Pd, efter den almin. Taxt, a Pd. 1 Ls. over Agende Post Taxt II Art. for Vildt. og end videre saaledes: 23 Febr. Veiens Længde. over til Pd over til pd over til Pd over til Pd over til Pb under 6 Mile 12-18 18-2121-27 27-3030-36 fulde under 4 28. 5 £8. 62B. 7 26. 8 28. 6-12 M. 10-13 13-15 15-18 19 Db: 19--22 6 26. 7 26. 8 26. 9 LB. 10 LB. 12-16 10 Pe: 10-12, 13 Pd: 13-15 16 Pd: 7 26. 8 26. 9 26. 10 26. 1 LB. 16-20 9-11 12 P8: | 13 Pd: 14 Po: 15 Po: 10 LB. 11 L 12 2. 13 B. 14 8. 20-28 10 Po: 11 Pd: 12 Pe: 13 Pd: 14 Pe: 12 L. 13 L. 14 26 15 2. 16 46. 28-339 Pd: 10 Po: 11 Pe: 12 Po: 13 Pd: II 2. 12 2. 13 26. 14 VB. 16 28. 32-36 9 Po: 10 Pd: 11 Pd: 12 Pd: 13 Pd: 12 26. 14 26. 15 26. 16 2. 18 26. 36-40 9Pd: 10 Pd: 11 Pe: 12 Pd: 13 Pe: 14 28. 15 LB. 17 LB. 18 26. 20 Ls. 40-44 9 Pd: 10 Pd: 11 Pd: 12 Po: 13 Pr: 15 ?6. | 17 26. 19 2. 20 L§. 22 26. 44-489d: 10 PD: 11 Pd: 12 Pd: 13 Pd: 17 LB. 19 26. 21 2. 22 28. 24 LB. 48-529Pd: 10 Pd: 11 Pd: 12 Pd: 13 Pd: 18 26.20 £8. 22 26. 24 L§. 26 26. 52-569 Pd: 10 Pd: 11 Po: 12 90: 13 Pd: 20 £6.22 £6. 24 L. 26 LB. 29 LB. 56-60 9 Pd: 10 Pd: 11 Po: 12 Pe: 13 Po: 21 25 24 2 26 UB | 28 YB. 3 C. 60-64 9 Pd: 10 Pd: 11 Pe: 12 Pb: 13 Po: 23 LB. 25 LB. 28 6. 30 26. 33 LB. 64-68 Pd: 10 Pd: 11 Pd: 12 Pd: 13 Pd: 24 £8. 27 £6. 30 LB. 32 LB. 35 28. over 16 til 24 Pd, efter den alm. Taxt, som 16 Pe: 16 £f. over 24 til 36 Po over 36 til 48 Do over 48 til 72 Po B over 72 til 108 Po over 108 Po $ a Po. 28. som 36 Po: 24 £ß. a Pd. 26. som 72 Pe: 36 28. a Po. = 26. Hera 23 Febr. Agende Post Taxt ii Art. Herved maae dog iagttages: Imo) e de mindre Varepakker, indtil 6 Pd, blive be talte saaledes, som det er bestemt i den almindelige Taxt for en Afstand af fulde 12 og under 16 Mile. 2do) At for trykte Sager, Materialier til indenlandske Fabris fer, for de igandet forfærdigede Fabrikvarer, Viktualier, Bildt 2c, fanes vel og i denne nedsatte Taxt endnu Af flag, efter foregaaende tvende første Artikler, for hvad der veier indtil 24 Pd; da derimod, naar Vægten er over 24 Pd, i hvilket Fald allerede er fastsat et saa bety beligt Afslag, alt videre Afflag aldeles bortfalder. For Ex.: En Pakke saadanne Varer, som ikke i Særdes leshed ere undtagne, koster 6 Pd: 9 Lß, 12 Pd: 12 LB., 18 Pd: 16 28., 30 Pd: 20 kß., 44 Pd: 24 23., 64 Pb: 32 L., 96 Pd: 36 LB., 114 Vo: 38 28. Derimod af trykte Sager, Viktualier &c. koster 6 Pd ikkun 7 L., 12 Pd: 8 26., 18 Pd: 11 Lß. Og af alle Slags Vildt, Fuglevildt undtagen, koster 6 Po ikkun 4 LB. 5.) Imellem Tøndern og Altona, 263 Mill, ligeledes og imellem Tøndern og Hamborg, 274 Miil, for hvilken Afstand den almindelige Taxt beløber sig til 2 28. af Pundet, bliver for den saa kaldede tønderske Traad, naar Pakken veier over 50 Pd, ikkun beralt 1 Lß a Pd. ; hvorimod Pakker under 50 Po alene nyde den Afslag, som overhovedet tilstaaes for indenlandske Fabrikvarer og de dertil fornødne raa Materialier. For Er. 24 Pd saadan Traad koster 37 Pd indtil 50 Pd 51 Vd 32 f. 50 28. 51 LB. 6.) For de Wagriske Poster, det er saavel Imo) for dem, som gaae imellem Riel og Fehmern over Lytjenborg, Oldenborg og Heiligenhaven; som og ado) for den Post imellem Riel og Neustadt, over Prez, Plden og Eutin; ligeledes 3tio) for Posten imellem Lybek og Burg, deels paa Veien over Plden, Lytjenborg, Oldenborg og Heiligen. baven, deels den anden Vei over Neustadt, Oldenborg og Heiligenbaven; tilstaaes den i Tab. IV anførte Let relse i Taxten, der dog ikke strækker sig videre, end imellem benævnte Steder, men ikke for det, der gaaer længere; og saaledes, at, da denne Taxt er noffem nedsat, faaes intet videre Afslag for trykte Sager, Bittualier c. 20. Tab. IV. Agende Post-Taxt ii Art. 3 23 Febr. Tab. IV. Taxt for de Wagriske Poster. Veiens Længde under over over over over over over og til I til 2 til under LB. 26. 25. 26. 26. 3 til 4 til 15 til over 6 Pd inbtil 50 Pd. over 50 til 68 til over 100 Pd. Pd. = pd. 3 Pd. 4 Pd. s Po. 6d. 68 Pd. 100 Pd. 26. over 6 over 16 Lg. over 100 6 M. 2 2 2 2 3 3 til 16 Pd: til 50 PD: 12. á Pd. 13 til 112 Pd: 4 LB. 2. á Pd. med Afslag 19 LB. fulde 6 under 12 over 6 over 12 2 2 2 3 4 5 til 12 Pd: 6 LB. til 50 Pd: 28. à Po.. 26. 4 Pe. medag til 114 Pd: 382. over 100 over 112 Pd: 25. á Po. med Afflag. over 114 Po: Lj. à Pd. flag. med For Exempel: Imellem Kiel og Burg paa Fehmern, 10 Miil, foster 24 Pd: 12 L., 72 Pd: 27 28., 144 Wo: 48 23. Imellem Kiel og Neustadt, 8 Mile, fofter 20 Po: 10 £f., 80 Po: 30 £5, 120 Pd: 102ß, Imellem Kiel og Lytjenborg, 4 Mile, fofter 36 Pd: 9 L., 96 Pd: 13 tk, 168 Pd: 28 2. III.) 23 Febr. Agende Post Taxt III Art. III.) Taxt for Sager efter Verdien. A.) For estobarrer og Selvmondt betales efter følgende Tabel: Beiend Længde indtil 20 Nd indtil 10 Nd. indtil 200 Nt indtil 150 Nd over 200 Rdlr. 40 628: 2 2 under 6M. fulde under 26 26 26 26 28 26 3 4 6 8 og faa fr. fra sotil so Nd. 2 ß mere. 6-12 M. 3 4 5 8 12 16 12-16 5 6 8 12 18 24 16- -32 3 6 8 10 16 24 32 33- 44 = 8 10 13 20 30 40 44 -43 = 9 12 15 20 30 40 F 48- -64 : 9 -68: 12 15 24 36 48 11|14|18|28|42 56 8 6: 10 1026 12 149 For Er. Fra Nendeborg til Khavn, 48 Wile, fester 1000 Noir i Salv 240 2. gra Hamberg til Khavn, 61 Mile, ligesaameget. Fra Rbavn til Afens, 27 ile, foster 1000 Nols i Selv 160 2. Fra Rolding til Rbavn, 35 ile, foster 1000 Relr i Selv 200 26. B.) Rer Guldstænger og Guldmyndt: Saalange Barbien ikke er over ico Mr, Betafes ligesom for Selo og Salomondt; men naar Sum men er over 100 Rdlr, bliver alene det første Hundrede betalt ligesom Calv, men bvert af be følgende Halvhundrede ikkun med Halvparten saa meget efter følgende Tabelle. Veiens Længde indtil 20 Nd indtil 10 Rd. indtil 150 Nd. indtil 200 Rd. 100 Md. over 200 Rdlr. under 6M, fulde under 26 26 26 26 28 28 1 5 6 8 12 15 18 8 10 16 20 24 6 og fda fr. fra so til so Rd. 1 L mere. 2 2 3 4 6-12 M. 2 + 5 8 10 12 12 16-32 32 44 s 8 44 -48 48- -64 64 -68 # 10 13 20 25 30 9 12 15 20 25 30 9 13 15 24 30 36 II 14 18 28 35 42 2 06: 3 B = 486 = 53 5 = 6 = 728 = For Agende Post-Taxt 111 Art. = For Er. 1000 Rdlr i Gald fra Hamborg til Khavn, 61 23 Febr. Wile, foster for det første Hundrede 24 28., eg for de vorige 18 Gange Halvhundrede for hver 6 Lß., i alt 132 B. C.) Sor Bancosedler: Hvad enten Summen er i fmaae eller store Sedler, Betales Fragten efter Brevtaxten saaledes: I Rdlr ind til fulde 100 Roir, som for et enkelt Brev; over 100 Rdlr indtil fulde 150 Rdlr, som for et halvandet Brev; og saa fremdeles halv Porto for hver so Noir mere. Men for Kgl. Penge i Bancosedler, som forsens des imellem de Kgl. Kasser, eller og fra og til Bankos Rontoiret, naar dermed følger Afsenderens Attest: at saadanne Bankosebler ere Hans Majestærs Kasse, eller og Bauko Kontoiret, alene tilhørende, og ingen Deel deraf at være andre tilhørende, betales ikkun balvt saa meget i Fragt, som for ovenanførte Bankesedler i Als mindelighed. Anmerkninger: 1. Naar med Bankesedler følger et Brev, hvori er anført andet, end den blotte Summe, med Assendes rens Underskrift, samt Sted og Dag; saa mage et saadant Brev særskilt betales. 2. Naar med Bankosedler følger Sølvmynt une der 1 Rdlr, saa ansees og beregnes samme ikkun som en Rdlrs Seddel; men er dermed i Mont fulde een idle eller derover, da taxeres saavel Myn ten, som Bankosedlerne, hver for sig; uden saa kulde være, at Fragten paa denne Maade Fulde beløbe sig til mere, end om alt var i Sølvmynt; i hvilket Fald hele Summen betales efter Selvmynts Taxten. For Ex. Imellem Khavn og Aalborg vilde 10 Rdlr i Bankosedler, og 2 Rdlr i Sølvmynt, naar hvert skulde taxeres for sig, komme til at feste de 10 Solr i Bankosedler enkelt Brev porto 9 2., og de 2½ Rdlr i Mynt, for en Vei af 62 Miil, ligeledes 9 L., i alt 18 26; da dog samtlige 12 Rdlr i Solvinynt iffur koste 12 LB. D.) For Obligationer, Aktier og andre forffriv. ninger, som lyde paa Jhændehaveren og i hver Mands Haand ere gieldende, betales, naar de ere paa 500 Rdlr og derunder, af hvert Hun Drede 23 Febr. Agende Post Taxt 111 Art. brede fuld Brevporto; men, naar de ere over paa 500 Noir, af hvert Hundrede alene halv Brevs porto. Dog saaledes, at for Summer over 500 Rblr i det mindste betales saa meget, som for 500 Rdlr. For Ex.: Imellem Altona og Khavn er et Brevs Porto 6 2ß., eg altsaa koster en saadan Forskrivning paa 500 Mblr: 30 LB.; over 500 dle indtil paa 1000 Rdlr ligeledes 30 L.; men paa 1100 Rdlr: 33 2; og en paa 3000 Rdlr: 9026. Nota. Hvad der betales for Obligationer, Aktier og andre forskrivninger, som lyde paa en vis navngiven Eier, findes anført under Documents Taxten i IV Art, E.) for andre kostbare Sager: 1.) For Juveler, ægte Perler og indenlandske Rnip, linger, betales Fragten efter Taxten for Guldmynt. For Er: Eu Ring eller Daase med ægte Stene, eller en Rad ægte Perler, af 800 Noles Værdie, foster fra Hamberg til Khavn, 61 Mile, 108 £6. Tønderske Kniplinger, af 250 Rdlrs Værdie, foste fra Tøndern til Khavn, 45 Mile, 35 28. 2.) fer forarbeidet Guld eller Sølv, saasom Galoner, Uhre, Daaser, Etvier, rige Stoffer, udenlandske Kniplinger, af Guld, Solo, Silke eller Traad, som og overhovedet for alle fine Pynt og Galanterievarer og kostbare Sager, betales Fragten efter Taxten for Sølvmynt. For Ex: En Gulddaase, 300 Rdlr værd, imellem Hamborg og Khavn, 61 Mile, foster 72 LB. Brabantske Kniplinger, 250 Rdlr værd, koste paa lige lang Vei 60 Lß. Almindelige Anmærkninger ved Taxten, saavel efter Vægten, som efter Værdien: 1.) Større og tyngere Pakker, end sem beqvems melig fan føres paa en Postvogn, især paa de i Sielland og Fyen endnu brugelige mindre Vogue; ligeledes Sager, der enten er Sare ved, som Krudt, eller vanskelige og væmmelige at føre, som stinkende Viktualier; saa eg Sager, der siensynlig ere saa set indpakkede, at forud kan siennes den Skade, de enten selv vil tage eller tils fsie andre ved dem liggende Sager, blive aldeles ikke imodtagne til Befordring med Posten. 2.) Liges Agende Post-Taxt III Art, 2.) Ligesom alt, hvad paa Posten afleveres, maae 23 Febr, være got og forsvarligen indpakket, og især de store Pakker med stærkt Reeb behørigen ombundne, ligeledes alt udvendig være forsynet, ikke alene med et Mærke, men og med Stedets navn, hvorhen det er bestemt (hvilket Mærke paa store Pakker, som ligge blotte paa Vognen, maae til desto større Sikkerhed sættes paa mere, end een Side); saaledes maae og det til Pakken henbørende Addressebrev være tydeligen forseet med samme mærke. Da har Afsenderen at tilskrive sig selv, om Godset enten formedelst slet Indpakning kommer til Skade underveis, eller af Mangel paa tydeligt Mærke bliver opholdt og fore byttet ved udleveringen. Addressebrevet maae nok være forseglet, men dog ikkun et enkelt Brev; thi ellers bliver det særskilt taxeret efter den ridende Posttaxt. 3.) De med Posten forsendende Sager maae af Afs senderen eller den, der besørger det for bam, rigtigen angives, saavel i Henseende til Jacholden, som Værs dien; og skulde der haves Mistanke om, at i en Pakke maatte være enten mindre eller andet, end det angivs ne, fan Postmesteren, enten paa Indleveringsstedet af Afsenderen, eller, hvor den skal udleveres, af Medtages ren, forlange Pakken i sin Nærværelse aabnet. Og, om de efter Værdien taxerede Varer, Sager eller Penge, da skulle befindes at være for ringe angivne, skal af den for dulgte Værdie, inden det fra Postkonteiret udleveres, erlægges den Tiendedeel i Straf, hvoraf Angiveren skal have den ene halve Deel, og den anden halve Deel tile falde General Postamtets Fattigbøsse. 4.) Derimod bliver Posten i trende Maaneder, fra Indleveringsdagen af, ansvarlig til alt det, som, i Henseende til Indholden og Værdien rigtigen angivet, er imodtaget til Befordring med Posten, om noget deraf ved Postbetienternes Forseelse fulde bortkomme; Hvilket Ansvar, i Henseende til de Bancosedler og andre Kostbarheder, hvilke, uden at forevises paa Posts fontoret, ere afgangne under Afsenderens egen Forsegling, dog ikke kan strække sig videre, end at Pakken lige saa udes skadiget, som den er imodtaget, bliver igien afleverer, ba dens ved Indleveringen uforeviste Indhold bliver Posts fontoirerne uvedkommende. Men til ydermere Sikkerhed skal ikke aleneste i det Fald, naar forsendende Bankosedler og andre Kostbare IX. Deel. Heder A a Agende Post: Taxt III Art. 23 Febr. heder blive forud foreviste paa Postkontoiret, men og da, naar de, uden at forevises, afgaae under Afsenderens egen Forsegling, Postkontoirets Segl foresættes, tillig med Afsenderens Seg', og en saadan Pakke paa det Sted, hvorhen den er bestemt, ikke uden imod fuldkommen Qvits tering udleveres fra Postkontoiret; da det tilkommer Imodtageren, førend saadan Qvittering meddeles, at aabne og eftersee Pakken enten paa Postkontoiret eller i Bringerens Paasyn; hvorimod, dersom denne forsigtigs hed af Imodtageren efterlades, det aldeles ikke fan som me i Betragtning, om der siden efter anmeldes nogen Mangel. 5.) For saadanne Sager, som ere bestemte til et uden for postturen beliggende Sted, og ei til videre Besorgning ere adresserede til nogen paa den sidste Station, indestaaer Posten ikke længere, end til de ere komne til den sidste Station, hvorfra Eieren maae selv bes sørge der afhentet (See Pl. 21 Mart. 1795). Liges ledes bliver den Kgl. Post til de Sager, som gaae udenlands over Hamborg, Lybek og Helsingøer, ikke længere ansvarlig, end til de imod Qvittering ere til de fremmede Postkontoirer afleverede. 6.) Den i Hensigt til Indholden, enten efter Væg ten eller Værdien, bestemmende Fragt fan efter Behag betales enten af Afsenderen, ved Judleveringen, eller af modtageren ved Afleveringen; hverved dog er at bemerke: a) At, naar Taxten efter Vægten skulde beløbe sig til mere, end Taxten efter Værdien, eller tvert imod, maae der betales efter den høiere Taxt. For Ex.: Da en Pakke paa 80 Pos Vægt, og af 1100 Rdlrs Værdie, imellem Khavn og Hamborg, 61 Mile, ikkun skulde koste 264 LB. efter Bærdien, saa blis ver den betalt efter Vægten, hvorefter Taxten beløber sig til 300 £6. Og tvertimod, da en Pakke paa 40 Pos Vægt og af 1100 Relrs Vardie, paa lige lang Bei, ikkun skulde foste 200 Ls. efter Vægten, saa bliver den betalt efter Værdien, hvorefter Taxten beløber sig til 264 LB. b) At for lætte Sager i Wer, Ruller, Futteraler, og anden saadan Indpakning, som i forhold til deres Vægt eller Værdie optager meget Rum, fan Taxten, efter Agende Post Taxt III-IV Art. efter Postmesterens Eragtning, forhøies til halvan 23 Febr. den, dobbelt og tredobbelt Fragt. Men, da herom ikke fan foreskrives nogen bestemt Res gel, saa staaer det til den, sem veb saadan forhøier Taxt troer sig fornærmet, og derover agter at klage, herom af Postmen steren at forlange et Beviis, hvilket og uvægerligen og uden Betaling maae meddeles." 7.) For det øvrige ere alle Kgl. Anordninger, hvorved nogen Slags Portofrihed er forundt, alene at hentyde til den ridende Post; da af alt, bvad til den agende Post er henhørende, aldeles intet gaaer frit, uden alene de dermed til Bekiendtgiørelse forsen dende trykte Kgl. Forordninger. Og foruden alt saadant, som efter dets 2Zatur hører til den agende Post, benhører og hertil Pake Fer med skrevne Sager og Dokumenter, saasnart de veie I po og derover. IV.) Taxt fer Breve, Akter og Dokumen ter, for saavidt de gaae med den agende Post: Blotte Breve, det er saadanne, hvormed hverken følge Denge eller Pakker, henhøre egentligen alene til den ridende Post. Men deels for at lette den ridende Post, og deels da paa nogle Steder i Hertugdømmene ikkun ere agende Poster, bliver det overhovedet tilladt, at paa de Steder, hvor ugentligen ikke haves tvende ridende Poster, maae blotte Breve og gaae med den agende Post: dog saa, at de ikke alene ikkun betales efter den ridende Posttaxt, uden at erlægge de ellers ved den agende Post tilladte Kontoir Rettigheder, men og at derved finder Sted alt, hvad der er anordnet, i Henseende til Brevs Porto Friheden; ligesom og Postmesterne for saadanne blotte Breve maae holde Regning, særskilt fra det til den agende Post egentligen henhørende, Saadanne blotte Breve ere enten enkelte, da de og ikkun betales enkelt efter den Ridende Posttaxt; eller og derudi befindes enten Indlægninger til andre, elles Bilage til Brevet henhørende. Enkelt kaldes ethvert Brev, enten det er skrevet paa et fierdendeel, halvt eller heelt Ark Papiir, om det 21 a 2 endog Agende Post Taxt IV Art. 23 Febr, endog er forsynet med et Omslag, naar det alene hver fen veier over 1 Lod, ikke heller deri befindes enten Inda lagninger eller Bilage. Men veier et saadant blot Brewe over et Lod, saa, om det endog er uden Indlægningers eller Bilage, kan det dog ikke længere ansees for enkelt, men maae betales som 1 Brev. Indlægninger til andre, hvad enten de ere for seglede eller uforseglede, betales som særskilte Breve; oge blive altsaa saadanne Breve, hvori befindes andre Breve, taperede til dobbelt, tredobbelt og endnu flere Gange fors Hoiet Porto, alt efter Postmesterens beste Stiennende, eller, om Vedkommende ikke vil finde sig derudi, efters den nærmere Oplysning ved Brevets Aabning, sem dogg ikke mane stee, uden i Overværelse af Afsenderen ellers Modtageren, eller deres Befuldmægtigede. Derimod for Bilage, hvilke henhøre til Brevets Indheld, saasom Verler, Konneffementer, Regninger, D. s. v., betales paa følgende Maade: Et Brev, der med Bilage veier indtil 1 Lod, som 1½ Brev. Et Brev, der med Bilage veier over et Lod indtil 2 Lod, som 2 Brev. Et saadant, der veiers over 2 Led indtil 3 Lod, som 31 Brev, og saa frem Deles. Paa saadan Maade blive Breve med Bilage, indti fulde 9 Lods Vægt, betalte, hvad enten de gaae mebe Hen Ridende eller Agende Pest; dog uden at der enten paa den Agende: eller Ridende. Post erlægges nogen Kon toir Rettigheder. Større over 9 Lod veiende Brev Pakker med After, Documenter, Regninger, o. s. v., kan vel, soms hidtil, saalange de ikke veie over 1 Pd, naar det til destoc hurtigere Befordring bliver forlangt, forsendes med den Ridentes Post, og blive i saa Fald betalte efter den Ri dende. Posttaxt. Men ellers, og overhovedet paa de Steder, hvor der ikkun er agende Poster, henhøre saadanne over 9 Lod veiende Brevpakker med Akter og Documenter til den Agende Post, og blive, foruden de heraf, ligesom af alle andre til den Agende Post henhørende Sager, erlæggende Kontoir Rettigheder, betalte paa følgende Maade: Ove Agende Post Taxt IV-V Art. over 9 indtil 20 Lod, som for 10 Breve, 23 Febr. over 20 Lod indtil 1 Po F II Breve, over IP indtil 2 Po s 12 Breve, over 2 Po indtil 3 Pd 13 Breve, ' 14 Breve, Pund et enkelt Brevs over 3 Po indtil 4 Pd og saa videre for hvert tilkommende Porto mere. For Cr. Et Brev med Bilage, tilsammen af 34 Pors Vægt, bliver fra Hadersleb til Slesvig ansat for 4 Brev til 14 £6. En Brevpakke paa 19 Lod imellem samme tvende Steder, naar den skal forsendes med den Ridende Post, foster, som 19 Brev ikkun $ Derimod med den Agende Post, som 10 Breve, 59 2. 30 2. Efter samme Dokument Taxt betales og for saadanne Obligationer, Aktier og andre forskrivninger, som lyde paa en vis navngiven Eier; dog saa, at for den paalydende Summe, naar den er 1000 dir, eller ders under, tillægges enkelt Brevporte; naar den er over 1000 Rdlr, indtil 2000 Rdlr, da dobbelt Brevporto; naar Den er over 2000 Rdlr, indtil 3000 Ridle, da tredobs Belt Brevporto; og saa videre, som Summen er større til. For Er. Et Brev med saadanne Bilage af 2100 Rdirs Værdie, der tilsammen veier 34 20d, koster fra Khavn til Ringsted først som 4 Brev Deruest for Værdien, som for 3000 Rdlr, tredobbelt Porto 6 14 26. 9 £6. i alt 23 Lß. En Pakke paa 19 Lod med Bilage af samme Værdie 2100 Rdlr, ligeledes imellem Khavn og Ringsted, koster med den Agende Post først som 10 Breve dobbelt Porto og i Henseende til Værdien end videre tres 30 26. 9 26. tilsammen 39 Lß. V.) Kontoir Rettigheder. De Contoir Rettigheder og Extra Udgifter, som de Reisende skal betale, cre forhen anførte under Taxten for Reisende. 2 a 3 I Hens 23 Febr. Agende Post Taxt v Art, Henseende til afgaaende Sager, da betales for hvert Brev med Penge, oa overhovedet for hver Pakke, med dertil he hørende Adresse: Brev, der indleveres paa Ben Agende Post:
Skriverpenge Veierpenge 2 26. 1 LB- 2 26. For Beviis om Modtagelsen, naar saadant be " $ gieres
Dog maae af saadanne Sager, hvis Fragt ikke beløber fia til fulde 4 &ß., ifte forores mere, end 2 2ß. i alt, Skriver og Beierpenge, saavelsom for det paa Forlan gende om Modtagelsen meddelende Beviis.
Ikke heller betales Skriver og Veierpenge mere eni een Gang, nemlia paa det Postkontoir, hvor Sagerna først komme paa Posten.
I Henseende til de ankommende og fra Postfon toiret ombringende Sager betales i Bærepenge:
For Breve med Penge og smaa Haandpakker, hver for skal meddeles Qvittering, for Stykket $
For andre Pakker, Kasser, Kufferter, m. v. fra 1 indtil 12 Pd over 12 indril 40 Pd over 40 indtil 80 Pd over 80 indtil 100 Po = 2 26 2 4 20 62m 8 26 sver Ico Pe forholdsmæssig mere, ea i det mindste sar meget, som paa Stedet betales for en Arbeidsvogn der hen, hvor Sagerne skal afleveres. For Poser eller Tender med Penge betales Bære penge i samme Forhold efter Vægten.
25 Febr Gen. Post Amts: Pl. ang. en fra Khavns norske postkontoir afgaaende Expresse imellem Kiøbenhavn og Kongeberg, for dermed at kunne fo sendes Bancosedler og Pakker, m. v. p. 12. Da Kongen under 30 Lov. 1787 bar tilladt, an isteden for den forhen ikkun 4re Gange om Aaret a gaaende Expresse imellem Khavn og Kongsberg, maa en saadan Expreffe paa ubestemte Tider, som forud Aviserne skal blive bekiendtgiort, oftere afgaae fr Kie 88. 1x Deel Pag. 374. ertugdommene, imellem st, samt det for Miletal. ellem et af de har anførte Stes and, sammenlægges saabanne nne og følgende Tabel. javn 64 (forhen 61) Mile; og Hadersleb 30 Mile, og Kiøbenhavn 34 (tilforn $10- 6 91 SI 61 OI 61 ZI Voz Sabel >e Siellandske, Fyenske og Jydske silken (i Følge Pl. 18 Apr. 1795) isteden en 23 Febr. 1788 vedhæftede Tabel lagt til Grund ved Tareringen Post-Contoirerne. or langt der er imellem et af de her anførte ommene, sammenlægges saadanne tvende Ster ter denne og den for Hertugdommene fremdes rten 23 Febr. 1788 vedhæftede Mile:Tabel; Afstanden til et af Stederne paa den Lollandi Fyen, Jylland eller Sielland, maae sam Sted til Kiøbenhavn med Miletallet fra Khavn dste fremdeles bliver det samme, som i Miles oft Taxt er anført.
- ikke over Viborg uden i Omslags: Tere
landske Posttour, samt WAT Kig Pl. om den Norske Expresse. Kiøbenhavns Norske Posteontoir, for dermed at kunne 25 forsentes Bancosedler, Pakker og saadanne Sager, som ikke til den ridende Norske Post ere henhorende; Saa, da denne Indretning nu tager sin Begyndelse, bliver fligt herved til alles Efterretning befiendtgiort, og hvor efter alle til og fra Norge forsendende Bancosedler blive med denne Erpresse at befordre; da de for Frem tiden ikke, uden paa eget ansvar, med den ridende Post mere maae antages. Febr. Von. wegen Errichtung einer Schleswig gol 29 Febr. steinischen Species Bank in Altona. p. 13. Von. wegen Einführung einer neuen Species 29 Febr. Münze in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau und Altona. (Cfr. Pl. 19 Mart., 10 Sept. og 5 Nov. 1788, Ven. 12 Febr. og Pat. 5 Mart. 1790). p. 45. = Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 5 Mart, Magistrat og Stiftamtmanden i Siellands Stift 1 Mart.) hvorefter Befordringen imellem Khavn og Helsingøer skal betales for sex Mile. p. 376. Da de paa Landeveiene opreifte og herefter opreis sende Milepæle tilkiendegive Veienes virkelige Længs de efter den af General: Vei, Commissionen forans staltede nøiagtige og rigtige Opmaaling, og det altsaa er billigt, at de dieisende erlægge, og de Befordrende nyde, Betaling for den Længde, som de ester føranførte Beviislighed virkeligen reise; saa bliver herved til alle Vedkommendes Efterretning bekiendtgiort, at Befors dringen fra Khavn til Helsingøer herefter maae beta. les for 6 ile, som af de paa den nye Vei opreifte Miles pæle sees at være dens virkelige Længde, da denne Vei, omendskiont ei endnu gandske fuldført, dog tillades at maae befares, hvilket og dagligen keer. R. Kammer Pl. ang. Repartitionen af den 6 Mart. extraordinaire Bekostning paa den efter Sr. 28 Jul. 21 a 4 1784 Pl. om ertr. Fourage: Bekostn. 6 Mart. 1784 anskaffede Fourage til de i Danmark indqvarte. 14 Mart, 14 Mart. rede Rytter Regimenter og Husar Corpser samt Gara den til hest, for det Aar fra 26 Oct. 1787 til Aarss dagen 1788 (der beleber sia til 8 Skil. pr. de af det contribuable Ager og Engs Hartkorn i Danmark, og erlægges med 1788 Aars Januarii Qvartals Skat ter). P. 73. Pl. hvorved (for at forekomme al Dispute, cm hvad vedkommende Commissionairer maae lade fia betale i Provision for deres Umage med at borts sælge ved Auction Actier i Compagnierne) befas les, at de, som besørge een eller flere Actier i noget Compagnie ved Auction bortsolgte, maae for deres ders ved havende Umage lade sig betale pro Cento af den derfor udbringende Capital indtil 10000 Rdlr, og af det, som overstiger denne Summa, pro Cento; derimed skal al Accord om en høiere Provision ansees som stridende imod Loven. Cancel. p. 74. Ven. wenen Errichtung eines neuen Schuld. und Pfand Protocolls und besserer Einrichtung des Pro tocollations Wesens in Pinneberg. P. 327. 14 Mart. (†) Nye og forbedrede Laugs-Art. for Vognmændene i Christiania; forfattede af Magistraten den 21 Dec. 1787 og af Kongen approberede den 14 Mart. 1788 (*). Cancel. Christiania 4to. 19 Mart, Pl. ang. at den i Slesvig og Holsteen indførende Species og Skillemynt og de af Banken i Altona udgivende Species. Sedler ikke maae courfere i Danmark og Norge, som Dansk Courant. Finants- Colleg, P. 75. (*) Deraf kan ventes udtog i Sogtmans VII Deel. For Pl. om Holst. Mynt og Species-Sedl. Forandret ved Pl. 3 Dec. 1794. Cfr. Octr. 19 Mart, 16 Febr. 1791. 5 §. Gr. Da Kongen ved tvende Frr. af 29 Sebr. 1788 har indført i Hertugdommene Slesvig og Hols steen, Herskabet Pinneberg, Grevskabet Ranzau og Staden Altona, saavel en nye Species.Mynt, be, staaende af hele, 9 2 Speciesdaler, alle udmyntede til 94 Rdlr af Marken fiin, der efter en fafifat Agio af 25 Procent tillige skal gielde som Slesvige Holsteens Courant; som og en Courant Skille.Mynt, nemlig Solv Zwei Sechslings og Kobber Ein Sechss lings, og Ein Dreilings Stykker; samt oprettet en Species: Bank i Altona, som i Overcensstemmelse med den i Fr. givne Forskrift er authoriseret at udstede Spea cies Sedler paa 80, 40, 20 og 8 Daler Species, der ogsaa skal forestille de efter ovenbenævnte fastsatte Agio dermed forholdsmæssige Summer i Slesvig Holsteense Courant; hvilken Species. Mynt, saavelsom Courants Skillemynten og Species. Sedlerne, i Fremtiden skal ansees som de i bemeldte Provindfer alene authoriserede Penge, i Steden for det hidtil der gangbare Courant; men Han derimod ikke vil, at enten denne Speciess Mynt og Species: Sedlerne for det første skal have nogen bestemt authoriseres Værd, som Dansk Courant, i Danmark og Norge, eller at benævnte Sølv, og Kobber Skille. Mynt der skal have Omlob; Saa blis ver herved følgende auordnet: Sr. 2 Jan. 1776, ang. Danske Speciers Uds myntning og Coursering, skal ikke alene være ophævet for begge Kongerigerne, ligesom den ved ovenanførte Fr. af 29 Febr. 1788 er ophævet for Slesvig og Holsteen samt øvrige dertil hørende Lande; men det befales og, at hverken de i Følge af Sr. 2 Jan. 1776 udmyntede hele og halve Speciesdaler, eller den nu i Hertug 2 a 5 dema Pl om Holst. Mynt og Species-Sedl. 19 Mart. dommene indførende nye Species Mynt og de af Ban qven i Altona udstædende Species Sedler skal i Dans mark og 17orge have en fastsat authoriseret Væro, som Dans Courant; ligesom og, at ommeldte Sølv Zwei Sechslings og Kobber Ein Sechslings: og Ein Dreilings Stykker Slesvig Holsteens Courant Stillemynt der ikke al courfere; hvorfor heller ingen af samtlige disse Species og Stillemynt Sorter eller Species: Sedler i de Kgl. Kasser i Danmark og Nors ge, som Dansk Courant, skal modtages eller derfra uds gives. Imidlertid er det alle Underfaatterne i benævnte Kongeriger uformeent, i handel og Vandel at mode tage eller udgive bemeldte Species Mynt eller Spe cies Sedier, ligesom de derom enten efter deres Cours, som Species, eller paa anden Maade, kan overenskomme; i hvilken Henseende denne Speciess Mynt ikke heller skal være underkastet de Anords ninger, som forbyde rede Penges Udførsel, men det være enhver tilladt samme fra Kongerigerne til Hers tugdommene eller til fremmede Steder frit og ubehin bret at udføre. (Cfr. Pl. 9 Nov. 1791). 15 Apr. 2 Maj. Verfügung zur Abstellung der in den femtern Gottorff und gutten gewöhnlichen Abnehmung der Eide vor einem ordentlich besetzten Gerichte. p. 354. Pl. ang. adskillige Foranstaltninger til at forekomme Canalernes og havnens Formuddring i eg omkring Khavn. Cancel. p. 77. Nøiere bestemt ved Pl. 8 Maj. 1788, samt 18, 25 09 30 Maj. 1789. Gr. Saasom Havnen og Canalerne ved Khavn, af adskillige Aarsager, Tid efter anden er bleven formuddret; faa bliver, til saadant i Fremtiden at forebygge, samt da det allerede under 4 Dec. 1782 er fastsat, i Henseende til Pl. om Khavns Canaler . 12 §. til Farvandet ved Langebroe og Stekkaden, at det ikke 2 Maj. paa nogen Maade af nogen, hvo der endog maatte være, maae opfyldes videre, end det nu er, herved befalet føl. gende: 1.) Da de mange Opfyldninger og anlæg, som ere skeete ud ad Toldboden langs Christianshavn og Friderichss stad, hindre den søndre Strøms Fare saaledes, at den taber i sit Lob, og følgelig ikke kan føre med sig, hvad Mudder den forefinder, men maae tvertimod, ligesom dens Styrke formindskee, selv bidrage til at tilgrunde havnen; saa, for at vedligeholde bemeldte søndre Strøm i den Fart, den nu har, og forekomme, at den ikke ved flere Ops fyldninger skal tabe sig og foranledige Farvanders Til grundning, maae for Fremtiden heller ingen Slags Opfyldninger af nogen herefter free i den øvrige Strækning af Farvandet ud ad Toldboden langs Chrio feianshavn og Friderichstad. 2.) Da Mangel af behørig Opsigt med Coffardie. Stibenes Baglastes og andre opfyldende Tings, saasom Steenfuls, Kalks, Steens og Sands Indtagelse og Losning paa de anordnede Stes der, samt Forsømmelse i at betiene sig af de derved for nodne Præcautioner, hvorved endeel maae spildes i Søen, tillige, Tid efter anden, forøge dens Tilgrundning; saa bliver (for at forekomme samme ved agtpaagivende Til syn ved Baglastes og andre opfyldende Tings Ind. tagelse i eller Udlosning af Stibe, Baade eller Prame me, og dog, saavidt mueligt, soulagere de Handlende) befalet: a) At den særskilte Havnemester, som alles rede er tilladt at antages, fal, tilligemed samtlige Havnes Fogder, hver i sit District, have neieste og skarpeste Indseende med, at ingen Uorden til Skade for Canalerne eller Havnen, i evenanførte Henseende, vorder begaact, samt i andet Fald, uden Forhaling og ringeste Skaansel, Krap angive Vedkommende for Havne Commissionen til weds P1. om Khavns Canaler &c. 2-3 §. 2 Maj. vedbørlig Mulets Erlæggelse eller anden Strafs Undgiels delse efter Sagens befindende Omstandigheder. b) At Havne Fr. 18 Apr. 1744, dens 1 §. i Henseende til Stedet at indtage Baglast paa, ffai for Eftertiden være forandret og extenderet didhen, at naar Skibe enten formedelst Dybgaaenhed, Rankhed, eller og fordi de have losset deres Last uden for Bommen, eller formedelst Hast værk og for at være Baglast Førerne nærmere, ikke kait lagge inden for Bommen, for at indtage deres Baglast, mage det vel være dem tilladt at indtage den derudenfor, Dog at faadant skal fee i Balkbrænderie. Bugten og ingenlunde noget andet Sted i Farvandet uden for Bom men, og skal saavel Skippere som Baglast Forerne i Forveien, førend nogen Baglast uden for Bommen maae indtages eller Skipperne tilføres, anmælde sandant for den paa Vagtskibet commanderende Officeer, som i saa Tilfælde, tilligemed Havnemesteren, skal have den noieste Indseende med, at Baglasten ikke paa noget andet Sted, end i Kalkbrænderie Bugten, bliver indtaget, og at i øve rigt dermed omgaaes efter bemeldte Havne: Frs videre Bydende; og skal den Straf, som ved bemeldte S er be stemt for dem, som indtage Baglast paa andre, end de anordnede Steder, eller og ved Baglasts Indtagelse og Steenfuls, Kalfs, Steens og Sands Losning, ikke beties ne sig af de sammesteds foreskrevne Portfeil, tillige for Fremtiden gielde for dem, der forsømme at betiene sig af saadanne Portfeil, naar de udlosse deres Baglast; ligesom og, for at forekomme, at Sfippere ikke skal benytte sig af Muursand til Baglast, ei heller indtage hvid Sand til Baglast uden for Bommen, undtagen først dertil at have erholdet Havnemesterens udtrykkelige Tillas delse, fremdeles iagttages, hvad meerbemeldte § end vis dere befaler. 3.) Ligesom det allerede er forbuden at utkaste Baglast eller anden Ureenlighed i Søen inden Bom. men Pl. om Khavns Canaler :c. 3 §. men og ud til de 3 Kroner, men saadant fan foraarsage lige 2 Maj. saa stor fade, naar det skeer uden for 3 Kroner, da Fars vandet og derved opfyldes; saa stal Havne:Fr. 18 Apr. 1744, dens 3 §, for Eftertiden være extenderet derhen, at heller ingen, under den der foreskrevne Mulet fra 24 til 4 Ridle efter Beskaffenheden, mane udkaste Baglast eller nogen Slags Ureenlighed ved 3 Kro, ner, i Renden, eller paa Reden; til hvilken Ende den særskilte Havnemester tilligemed Chefen paa Vagtstibet stal, især om Natte: Tider, have den alvorligste og farpeste Indseende hermed, og strap besorge dem, som paa saadan Maade forsee sig, med tilbørlig Mules eller anden Straf, efter Omstændighederne, anseete. Og da det forenede Pram og Steenfører Laug er fors maaet uden Betaling at afhente fra fipperne, hvad Baalast de vil stille sig af med, paa det te ikke skal faste den ud i Soen, samt at ikke Skibsværfteierne skal modtage slig Baglast af Skipperne og siden, til Dram, og Steenfører Laugets Fornærmelse, sælge den ud, som om det var Baglast de ved deres egne Forværffer have opmuddret; faa, ligesom ingen herefter maae understane sig nogensteds i Havnen eller paa Reden at udkaste nogen Baglast i Ssen, skal tvertimod enhver Skipper, sem vil af med sin ei brugende Baglast, herefter være forbunden til at overlade samme, uden Betaling, til det forenede Pram og Steenfører Laug, som da med egne Prams me eller Baade, ligeledes uden Betaling, skal være fors pligtet, enten bemeldte Skippere ligge ude paa Reden eller inden for Toldboden, og hvad enten de ere uden eller indenlands farende, strax uden ringeste Ophold at ashente den, saasnart derom til Lauget skeer Anmeldelse, hvorefter Lauget maae have Tilladelse at benytte sig deraf enten til Baglast, ifald den dertil agtes tienlig, eller til hvad ander Brug det selv finder beqvemmest, hvorimod Stibs Pl. om Khavns Canaler &c. 3-5 §. a Maj. Skibsværfscierne i ingen Maade hermed maae befatte sig, hverken ved at afhente eller lade sig af Skipperne 4.) For at forekomme den tilføre sig Baglast. adelige Horden, som begaaes ved at udkaste i Cana lerne eller Havnen fordærvede Fiskevarer, Stene, Gruus eller andre opfyldende Ting, saa og Ureenlighed fra Ga der, Broer, Huse eller Gaarde, baade naar Vandet er aabent, og om Vinteren, naar det er tilfrosset, da saadanne Ting siden, naar Isen gaaer bert, sunker i Vandet og tilgrunder samme; befales, at det, ligesom Havne frs 3 § forbyder, at ingen af Gaarde eller Huse maae i Canalerne eller Havnen udkaste nogen Slags Ureenlighed under 4 Rdlrs Straf, Halvdelen til Angiveren og Halvdelen til Havne Kassen, berefter skal være forbuden alle og enhver, hverken om Sommeren eller om Vinteren, naar Vandet er tilfrossen, under benævnte Straf, af Gaarde eller Huse, Gader eller Broer i Hav. nen, Canalerne eller Stranden at udkaste hverken Gruus, Steen, forraadnede, døde eller fordærvede Sistevarer, eller nogen Slags Ureenlighed eller opfyl. dende Ting, af hvad Navn nævnes fan, og under hvad Paaskud saadant end maatte foregives at være skeet; og skal Politiemesteren med Politiets Betiente flittigen der. om lade ingvirere, og saa ofte nogen forefindes, som here udi forseer sig, da at lade disse strax ved Politiebetienterne, uden at oppebie videre Angivelse, anholde, for til. barligen at blive straffede. 5.) Da Mangel paa bes hørige Dæmningers Indretning ud ad til Wander, uden for de Bolværker, som blive reparerede eller af nye skal indrettes, virker til Canalernes Formuddring, da det i saa Fald er uundgaaeligt, at den inden for Bolværket væ tende og opkastede Jord maae, naar Bolværket løsnes derfra, tildeels feres ned i Bander af Arbeids. Folfene, tildeels og ved indfaldende Regn skylles og glider deri; saa Pl. om Khavns Canaler &c. 5-7 §. saa skal det, for disse skadelige Følger at forebygge: a) 2 Maj. herefter være forbudet nogen Tømmermester at begynde paa noget nyt Bolværks Indretning eller at istandsætte forfaldne Bolværker, forend han først i Forveien har inde hentet Havne Commissionens Betænkning og Res solution, om hvad enten der er fornødent, at nogen Moddæmning i det tilfælde uden for Bolværket skal inds rettes eller ikke, og skulde saadan Anmeldelse for Havnes Commissionen vorde forsømt, da skal den Lommermester, som Bolværkseieren betiener sig af, saasnart hans For semmelse bliver opdaget, betale 2 Rdlr i Mulet for hver Alen Moddamning, der befindes at burde have været indrettet, og samme Tømmermester endda, uden at have nogen Regres til Bolværkets Eier, være forbun den til, ander lige Mulct, at lade, paa Bolværkseierens Bekostning, opføre saadan en Moddamning inden en vis Tid, som ham af Havne Commissionen foresættes. Og b) skal gavnemesteren tilligemed samtlige Havnes Fogder være forbundne til at have den alvorligste Ope figt med flige Moddamningers Anbringelse overalt, hvor Bolværker blive indrettede eller istandsatte, og naar de erfare, at saadant bliver efterladt, da uopholdeligen at angive de Skyldige for Havne Commissionen til vede børlig Undgieldelse. 6.) Samtlige Vedkommende have paa det noieste at iagttage og overholde den i Havne Fr. 18 Apr. 1744 dens 2 allerede glorie Bestemmelse, at ingen Steen eller Sand maae opka stes uden paa de anordnede Steder, og at samme paa Land lægges en Allen inden for Belværket, same ei nærmere Rendestenen, end at Bandet kan have frie Lob, alt under 2 Rdlrs Straf for hver Gang. 7.) Paa det at det i fremtiden kan hæmmes, at Canas lerne ei skal opfyldes med Gruus, Steen eller andre opfyldende Ting, som fra Bygninger, som repares ves P1. om Khavns Canaler 2. 7-9 §. 2 Maj. res eller af nye opføres, blive kastede ud i Pramme eller Baade, lige over Plankværkerne, i Steden for 9.) først at henføres til det ordentlige Lade: eller Slabes sted; have samtlige Havne Fogder med al muelig Aare vaagenhed at paasee, at ingen, hvem det endog maatte være, nogensinde udkaster saadanne Ting lige ud over Bolværkerne i Prammene eller Baadene, men lader samme henføre til nærmeste Lades eller Slæbested, for der i Prammen eller Baaden at indtages, under lige Straf for hver Gang, som i 6 § er fastsat. 8.) Ligesom det allerede ved Havne Sr. 18 Apr. 1744 dens 9 §er befalet, at naar der nogensteds i havnen eller Canalen forefindes fiunkne Fartøier, Vedkommende da, naar de derom af Havnemesteren advares, strax skal lade dem optage, og hvis ikke, at Havnemesteren, paa Eierens Bekostning, skal uden videre lade dem optage, og Fartøiet da til ham være forfalden; saa bliver faas dant til noieste Efterlevelse herved igientaget. Endelig, for strax at forekomme, at ikke Mangel paa vedbørligt Tilsyn med Slamkisternes Renovation suls de foranledige, at Mudderet i samme skal blive saa overs flødigt, at det ved den fra Stadens Render tilflydens de Afflod skal skylles ud med i Canalerne, og derfra brede sig ud til Havnen, eller maaskee og, ved at hin dre Tilløbet, foraarsage Gadernes Oversvømmelse, samt at Vandet, især i stærk Pladsregn, derudover skal gaae tilbage ind i Kieldere og Folkes Huse, haver Havnes Commissionen paa det alvorligste at instruere og tils holde Havne Kassereren at have flittig og skarpt Inds seende, ei alene med Havne Sogderne, at de ikke forsemme at have Opsigt med foranførte Renovation, men tillige med de Mænd, der ere antagne til at rense Slamkisterne, at disse iagttage deres Pligter paa det noieste, samt at bemeldte Havne Kasserer, uden Skaans sel Pl. om Khavns Canaler &c. 9 S. fel eller Forsømmelse, strax for Havne Commissionen 2 Maj. andrager, naar han erfarer, at Slamkifterne enten ikke til sine behørige Tider eller og ikke nøie og tilbørligen nok blive rensede. Nye Fundation og Anordning for Kis: 7 Maj. benhavns Universitet. Cancel. p. 83 Gr. Da Kongen har taget i alvorlig Overveielse, i hvilken vigtig hensigt Universitetet i Kiøbenhavn af Hans Forfædre er bleven stiftet og siden i følgende Tider vedligeholdt, at nemlig sammes Indretning paa kraftigste Maade kunde tiene til at udbrede og befor dre saavel den sande Religions Rundskab, som og alle andre nyttige Videnskaber i disse Riger og Lan de; saa har han besluttet nu saaledes at indrette bes meldte Universitet, at Videnskaberne ved samme hers efter kan dyrkes paa en med deres nu værende Tilstand mere overeensstemmende Maade, end hidtil, og til den Ende ladet undersøge og Sig foredrage sammes nær værende Forfatning, samt den Maade, paa hvilken det i en eller anden Post kunde opnaae en større fuldkom menhed; og dette, saavelsom hvad han af hans fors fædres fundationer og Anordninger samt Hans egne Befalinger har eragtet tienligt derved frembes les at lade vedblive, er sammenfattet i denne nye Fune dation og Anordning for Universitetet, hvilken hers efter alene skal tiene saavel Lærerne, som den studerens de Ungdom og andre Vedkommende, til Regel og Rets tesnor i forekommende Tilfælde. I Cap.) Om Professorerne ved Khavns Uni versitet, deres Embeds Forretninger, samt den of fentlige og private Underviisning. 1.) Til Videnskabernes og Studeringernes Forfremmelse agtes det nødvendigt, at der ansættes flere Lærere ved Unis IX. Deel. 2 b versis Fund. for Universit. I C. 1 §. 7 Maj. versitetet, end hidtil have været; og derfor skal, foruden de ordentlige og overordentlige Professores, der allerede ere, endnu nogle Extraordinarii i hvert Facultet beskikkes; og, da Universitetet ingen Fond haver til at lønne flere end visse Professores ordinarii, saa vil Kongen forunde dem en aarlig len af Sin egen Kasse, saalænge Unie versitetets Indkomster dertil ikke ere tilstrækkelige, hvilken Løn for enhver af dem nærmere skal bestemmes (*); og skal da herefter ved Universitetet være følgende Professo rer: I det theologiske Facultet fremdeles, som hidtil, 4 Ordinarii, af hvilke den tredie for nærværende Tid er Biskoppen i Siellands Stift; men desuden beskikkes en Professor Theologia extraordinarius. I det juridiske Faculter, foruden de tvende Ordinarii, skal altid være tvende Professores Juris extraordinarii. I det medi cinste Facultet skal herefter, ligesom tilforn, være tvende Professores ordinarii, og vil Kongen desuden ved samme Facultet for det første ansætte en Lector Chymia, indtil Han finder for got, i sin tid at beskikke en ved offentlig Prøve bekiendt duelig Mand til Professor Phyfices ved samme Fakultet, hvor desuden herefter ogsaa altid stal være en Professor artis obftetricia, efter den af H. M. Dronning Juliane Marie dertil oprettede Stiftelse (**). I dat philosophiste Facultet bliver herefter, ligesom tils forn, sov Prefeffores ordinarii, nemlig tvende Professores Mathefeos, een Professor Philofophia, een Professor Latine Lingvæ et Eloqventiæ, een Professor Græce Lingvæ, een Professor Lingvarum orientalium og een Professor Historiarum; Men tillige sal i samme Fas cultet, foruden de Extraordinarii, ber allerede ere, end videre ansættes fire, nemlig i Philosophien, Mathemas tiken, historien og Sprogkyndigheden, af hvilke Pro- (*) Cfr. Canc. Br. 5 Febr. 1791. (**) Cfr. Rescr. 23 Mart. 1787. feffor Fund. for Universit. &c. 1:5§. feffor extraordinarius i Philosophien har i Særdeles: 7 Maj. hed at læse over Philofophia practica univerfalis, Mora len og Politiken. 2.) Alle saadanne i visse Videns saber ansatte Profeflores extraordinarii skal ikke alene, enhver over sin Videnskab og sammes Dele, holde fores læsninger, men og i samme examinere, og i hver Exa men, naar samme vedkommer det Facultet, hvor de ere ansatte, tage lige Deel med Professores ordinarii, enten paa eengang eller skifteviis, ligesom det herneden nærmere bestemmes (*). 3.) Samtlige Professores i det theos logiske Facultet have at dele sig saaledes i deres Fores læsninger, at der altid læses over den hellige Skrifts Critik og Exegefis, over den naturlige Theologie og den aabenbarede Religions Bished, samt videre over Theologia Dogmatica, Moralis og Polemica, over Kirkehistorien og de symboliske Bøger, ligesom der og skal gives Ans viisning til det offentlige og almindelige Neligions Fores drag og sammes beste Indretning, hvori ogsaa de fors nodne Øvelser blive at anstille. 4.) Professores Juris ordinarii og extraordinarii have at læse over Jus Naturæ et Gentium med Anvendelse paa de positive Love; over jus Danicum, jus Romanum og historia juris; ligesaa over jus publicum univerfale et particulare. Derimod skal de være frie for at læse over den philosos phiste Moral og deri at examinere, da dette fra nu af gange skal overlades til de tvende fornævnte Professores Philofophiæ. 5.) Samtlige Professores Medicinæ skal indrette deres Forelesninger saaledes, at der bestans dig kan gives Undervisning i alle Dele i den medicinske Videnskab, samt Anledning til den medicin e prap s og Øvelse deri, ved de offentlige Anstalter, som dertil ere indrettede; de have desuden vel at forklare Anatomien, Chirurgien og Botaniken, og at forbinde dermed de til 862 (*) Cfr. Canc. Br. 10 Nov. 1788. difie Fund. for Universit. 1 C. 5-6§. 7 Maj. disse Videnskaber henhørende Demonstrationer. Ligesaa skal altid ved samme Facultet læses over Naturlæren og Chymien, i hvilke begge Videnskaber de fornødne Erpe timenter blive at anstille. Læreren i Jordemoder-Konsten iagttager det samme i Henseende til tenne Videnskab. 6.) Professores ordinarii og extraordinarii i det philos fophife Facultet bave i deres Forelesninger at forklare, enhver den Videnskab, hvortil han er beskikket, saa at Professores Philofophiæ fase over den hele theoretiske og practise Philosophie, og den philofophiffe Historie, og tvende Professores Mathefeos over alle Dele af den rene og anvendte Mathematik, dog at den, som er Professor Aftronomia, i Særdeleshed foredrager denne Bidenskab og flittigen anstiller de derhen hørende Observationer. Professores lingvæ Græcæ et Latinæ have at læse over græske og latinske Profan Skribentere, samt over alt det, som ellers henhører til disse Sprog og sommes Litteratur; og have de, især den, som tillige er Professor Eloquentiæ, ogsaa at give Undervisning i de ffionne Videnskaber og hvad til den gode mag i Foredraget er henhørende. Professor lingvarum orientalium ftal give Undervisning i det hebraiske Sprog og de dermed beslægtede Dialecter, samt den hele østerlandske Litteratur. Professores Historiarum have at foredrage saavel den almindelige ældre og nyere Historie og Geographie, som og Kundskaben om de europæiske Stater og især om Fædrenelandet. Forelass ninger over Rameral Videnskaberne, over Naturhis storien og Oekonomien, og andre derhen hørende nyts tige Kundskaber, ligesaa over de levende Sprog og ders hen hørende Litteratur, holdes af de Lærere, som dertil ere beskikkede, eller om nogen af de andre Professorer frivilli gen ville paatage sig en eller anden af disse Underviisnins ger, skal dette være ham uformecnt, dog uden at han der for forsemmer sit egentlige Fag; og det skal paaligge Pros canga Fund. for Univerfit. 1 C. 6-9 §. cangleren noic at paaagte, at der bestandig i bemeldte Vi: 7 Maj. denskaber gives grundig og udførlig Undervisning. 7.) Samtlige Professores have at indrette deres Forelæss ninger saaledes, at over alle disse Videnskaber i enhver curfu academico bliver last, og at enhver Videnskab ors dentlig bliver fuldendt i den Tid, som siden i denne Fr. nærmere foreskrives. Lectiones publicæ skal alene holdes over saadanne Dele af Videnskaberne, der ere de nødven digste for alle Studerende; det øvrige og til videre Erus dition henhørende bliver in Collegiis privatis og privatiffimis at afhandle, da overalt enhver Professor er fors bunden til i hver Curfu at holde en offentlig Forelæsning pro officio, uden Betaling, over en vigtig Deel af sin Videnskab. 8.) Til desbedre at befordre grundig Kundskab, skal til enhver Videnskab i visse Tider gives en Indledning, hvor samme Videnskabs Omfang, Dele, Historie og Litteratur, samt den rette Maade, paa hvilken den dør studeres og anvendes, bliver at forklare; og for uden at saaledes hver Docent i fin Videnskab giver sine Tilhørere Begreb om, hvad saavel i eldre som nyere Tis der er arbeider og frembragt i samme Videnskab, skal og Universitetets Bibliothecarius være forbunden til, i hyer Curfu at læse over det, som henhører til Litterair: Historien og Bøgernes Kundskab. 9.) I Steden for at hidindtil Curfus Lectionum haver været fastsat fra Efteraaret til midt om Sommeren, hvorved megen Tids. spilde foraarsages, skal herefter det academiske Aar des les i tvende Curfus, hvoraf den ene skal gaae fra 1 117aj. til Oct. Maaneds Begyndelse; og den anden fra 1 Lov. til Apr. Maaneds Begyndelse; og de academi ffe Examina, nemlig Examen Artium og Philofophicum, holdes tvende Gange om Aaret, i April og October Maaned, paa den Maade, som siden nærmere bestemmes. Den sædvanlige Catalogus Lectionum udgives da ogsaa tvende 2363 Fund. for Universit. 1 C. 9-11 §. 7 Maj. tvende Gange om Aaret; og ved Enden af hver Curfus have samtlige Lærere ved Universitetet at indgive Beret ning efter et Schema, som dem dertil af Procangleren, efter hans Instruxes Tilhold, medbeles. 10.) Fore uben at til førmeldte og andre Examina tilstaaes den fors nødne Tid, som herefter noiere bestemmes, blive ingen Serier tilladte ved Universitetet, uden om Sommeren, Pinge Ugen, saavelsom de sidste 8 Dage i Julii og de s første 8 Dage i Augusti; og om vinteren 14 Dage, fra den 24 Dec. til den 6 Jan. I øvrigt holdes Fores lesningerne bele Ugen igiennem, undtagen de Dage, naars en Solennitet ved Universitetet indtreffer; og skal i ens bver af disse Curfus visse Collegia, især alle de, der læsess for Begyndere, ganske fuldendes, eg ikkuns de, der, fora medelst en Videnskabs større Omfang, udfordre meres Udførlighed, deles i tvende Dele, og endes i tvendes Curfus eller et ar; men over et ar maae intet Colle-- gium vare. Alle Lærere ere forbundne til saaledes ors dentlig at fortsætte og ende hver Forelæsning; og maae des ikke lade nogen Dag forbigaae, uden i Sygdoms Tilfældes eller anden uundgaaelig lovlig Forhindring. 11.)Som da Kongens Hensigt og Billie er, at alle Videnskaber oge nyttige Kundskaber ved Universitetet nred behørig Flid skal læres, faa stal og samtlige Studerende med bestandige Flio og Opmærksomhed bivaane de forelæsninger der holdes, ligesom enhvers Studium det kan udfordre og skal dette af Vedkommende nsie paasees. Hvis nogem Student, som opholder sig ved Khavns Universitet, iFres fan bevise, at han ordentlig og stadig haver bort Collegia i de Videnskaber, han efter sin Bestemmelse skal dyrke, da bør han ikke stedes til nogen Eramen, langt mindre antages til at nyde academiske Beneficia; men derimod skal de have fuldkommen Fribed at høre Collegia, hvor de vil, enten hos en Professor ordinarius eller extraordi Fund. for Universit. &c. 11-13 §. ordirarius, Magifter legens eller Adjunctus, hvilket al: 7 Maj. beles ikke maae være dem til Hinder ved nogen Eramen, eller i andre Tilfælde. Skulde der Tilfælde indtreffe, at negen formedelst yderlig fattigdom var nødt til at forlade Univerfiretet, førend han der gandske havde ende fine Studeringer, da skal han være pligtig til for Univers sitetets Procanzler at fremiæage et paalideligt Teftimonium paupertatis; on hvis der ingen Grund eller Mues lighed er, at tilvende ham nogen Understøttelse af Stipendiis, al Procankleren, enten selv eller ved andre ved kommende Professores, meddele ham en Anviisning til at fortsætte sine Studeringer, hvilken Anviisning ban noie haver at følge, og siden, naar han melder sig til Eramen, saadant behørig at bevise. 12.) Profess sorerne og alle de, der ere berettigede til at holde fores Iæsninger, skal ogsaa have Ret til at imodtage et billigt Honorarium for bvert Collegium privatum, som de læse og fuldende, hvilket indrettes, ligesom en Student haver Raad og Formue til, dog maae for et halvt Wars Colle gium ikke fordres mere; end i det høieste 4 Rdlr, unde tagen for de Collegia, som holdes over Mathefis applicata, Experimental Physiken og Chymien, for hvilke det tillades at tage noget mere, deg i alt ikke over 5 Rdlr for et halvt Aar. Disse Honoraria skal betales prænumerando, og i det seneste inden een maaneds Forløb, efterat forelæsningerne have begyndt; men naar nos gen Student med behørige Teftimoniis beviser, at ban er uformuende og fattig, da bør heller ikke for Collegia privata af ham fræves nogen Betaling. 13.) Da det er høist vigtigt, at de academiske Læreres Em beder blive besatte med Mænd, hvis Duelighed kan give Forvisning om, at Bidenskaberne og Fædrenelandet vil have Nytte af deres Fliid og Arbeide; saa skal her efter ingen beskikkes til Professor ordinarius eller extra- 264 ordi Fund. for Universit. 1 C. 13-14 §. 7 Maj ordinarius ved Rbavns Universitet, uden han allerede af offentlige Beviser er bekiendt for Indsigt og fortrinlig Lærdom i den Videnskab, han skal foredrage. Skulle til et academisk læreembede findes flere Competentere, imellem hvilke Valget kunde være tvivlsomt, da haver enhver af dem at holde offentlige Sorelæsninger, saavel i Modersmaalet, som paa Latin, over visse dem forelagte Materier af deres Videnskab; hvilke Forelæsninger i det hele Consistorii Overværelse skal holdes for kyndige Dommere, som skal være Professorerne af det vedkommende Facultet og 3 a 4 andre i den Videnskab, i hvilken et Professorat er ledigt, bekiendte Lærde uden for Universitetet, da derefter bemeldte Dommeres Betænf. ning til Kgl. Resolution bliver at forelægge (*). Naar saa en Professor er ansat ved Universitetet, bør ban blive ved den Profession, han er faldet til, og ikke vælge en anden; heller ikke maae nogen være Professor i mere end eet Facultet; deg, hvis nogen i det philosophiske Facultet findes bequem til et Læreembede i et af de andre Faculteter, skal han dertil komme i Betragtning. 14.) Enhver, som er beskikket til Lærer ved Universitetet, skal ved sit Embeds Tiltrædelse skrive og offentlig forsvare en Dissertation pro munere, hvor Professores ere Oppo. mentere. Naar dette ikke skeer inden et halvt Aars Forløb, skal den ham for denne Tid tillagte Len være forfalden til Universitetets Bibliothek, og forholdes ders med saaledes, saalænge han ikke opfylder denne Pligt. Som dette allerede forhen har været anordnet, saa skal alle Professores, der indtil nu ikke have iagttaget dette, være forbundne til, uden videre Ophold, at efterkomme samme, og forstaaes herunder ikke den Dissertation, som skrives for Doctor eller Magistergraden, hvilken enhver, som attraaer slig Bærdighed, bør holde, enten han er Pro: (*) Cfr. Canc. Br. 6 Sept. 1788. Fund. for Universit. 1C. 14:16 §. Professor, eller ikke. Hvad derimod de forhen anordnede 7 Maj. aarlige Dissertationer angaaer, da skal Professores for samme være fritagne, dog at i disses Sted af dem skrives Afhandlinger over interessante og nyttige Materier, som aarlig i en Samling skal udgives og dertil anvendes de Ark, som i Universitetets Bogtrykkerie hvert 2ar bør trykkes frit, ligesom dette allerede i Procanglerens Instruction er befalet; Og vil Kongen altid med Naade ansee og udmærke dem iblant Universitetets Lærere, der saavel herudi, sem og ved Forelæsninger, samt lærde Arbeider og Skrifter, giøre sig besynderlig fortiente. 15.) I Almindelighed skal der holdes over, at enhver tiltræs dende Professor stror under sin Haand udsteder den edelige Forsikkring, at han bekiender sig til den uforans drede Augsburgiste Confession; og, hvis han derfor vægrer sig, skal dette for Kongen andrages. Thi om det engang skulde free, at en Mand, som bekiender sig til en anden Kirke, for sin besynderlige Duelighed i de levende Sprog eller en anden Videnskab, som ikke veda kommer Religionen, deri blev ansat som Lærer, forbes holder Kongen Sig Selv i saadant Tilfælde, efter Omstan dighederne, at dispensere i denne Post, hvilken ellers, uden sig udtrykkelig Dispensation, ikke tal eftergives. 16.) Samtlige Lærere ved Universitetet skal med Flid fors rette deres Embede ved at undervise den studerende Ungs dom og befordre Studeringerne paa beste Maade. Jus gen Professor maae undslaae sig for i hver Curfu at holde de til hans Videnskab henhørende Forelæsninger, og bør han altsaa, foruden lectiones publicæ, lase tvende Collegia i bemeldte Tid; og hvis nogen Professor tiltræs der et andet Embede, som hindrer ham i at iagttage alle sine Pligter, som academisk Lærer, skal hans Pros fefforat strax ansees for at være ledigt og derem af det danske Cancellie Kongen giores Forestilling. Ingen skal 2365 alt= Fund. for Universit. I C. 16:17 §. 7 Maj. altsaa undtages fra denne almindelige Pligt, uden alene Universitetets Senior, som Kongen, naar bans Ansøgning derem bliver foredragen, forbeholder Sig, efter Omstændighederne og hans ved Universitetet udviste Flid og havende Fortienester, derfor at fritage. Hvis nogen, uden at være Senior, af anden Aarsag, hvilken det være kunde, undlader at holde forelæsninger, skal Kongen derom strax gieres Forestilling, da han efter Be findende vil bestemme, hvad han i saadant Tilfælde finder fornedent, saavelsom den Afgift, som en saadan Pros fessor skal svare af hans Lan og Indkomster til en Adjunctus, som efter derom til Kongen indkommende fores selling skal beskikkes, hvilken Afaift i bemeldte Fald skal indeholdes af denne Professors staaende Løn, eller, om han haver Corpus ved Universitetet, da af den ham til kommende Distributs. Ved denne Indretning er da als deles ophævet, at nogen Professor selv kan vælge sig en Vicarius til at besørge hans Forelesninger eller andre academiske Arbeider, ligesom og de Penge, som hidtil ere blevne betalte til saadanne Vicarier, herefter aldeles skal bortfalde (*). 17.) Ligesaa skal herefter aldeles ingen Designation til noget Professorembede finde Sted, hverken til et heelt Facultet, eller til noget enkelt Embede især, og bør saadant hverken søges eller Kongen forestilles; da lærde Embeder, til hvis værdige Førelse udfordres Dues lighed og bestandig Virksomhed, ingenlunde skal attraaes blot som et Middel til i sin tid at faae et Levebrød; men Kongen forbeholder Sig ved forefaldende Vacancer, uden át Ancienneté eller Senium herefter alene skal komme i Betragtning, at beskikke til Professorembeder, ligesom dertil findes fortrinlig duelige og meest fortiente Mænd, enten ved Universitetet, eller og uden for samme. De nu værende Defignati beholde den Nettighed, som (*) Cfr. Rescr. 7 Dov. 1788. dem er for: Fund. for Universit. 1 C. 17-19 S. forundt, saaledes som samme er bestemt i deres Bestallin. 7 Maj. ger, dog under den udtrykkelige Betingelse, at de vise sig vel ikkede til at heklæde deres Embeder. 18.) Det hidtil brugelige Rectorat ved Universitetet vedbliver, og skiftes dermed hvert Aar imellem Faculteterne, ligesom hidindtil er skeet; men da Kongen har fundet fornødent, til Universitetets sande Beste, at anordne et bestandigt Tilsyn med alle Ting, der kan være samme angaaende, saa skal, i denne Hensigt, veb Universitetet være en Procangler, hvilken Kongen Selv hver Gang udnævner og bestikker; og skal han efter dette sit Embedes Pligt holde over alt det, som i Henseende til Universitetet bliver ans ordnet, samt til Patronum Univerfitatis referere, hvad som forefalder, alt efter den Instruction, ham derom allerede er givet, og hvis Gienpart samtlige Professoribus er til fornøden Efterretning meddeelt, hvilken Instruction, som efter Kyl. Befaling nu ved Trykken bliver befiendts giort, hermed i alle Maader stadfestes. Det bliver da og Procanglerens Sag at paasee, hvad her ovenfor er fastsat om Professorernes Pligter oa alle academiske Ar. beider, at indrette Catalogum Lectionum for hver Curfus, samt at indfordre og fremlægge samtlige Professorers nes Beretning om deres Forelæsninger, ligesom det er an oronet og befalet. 19.) Alle formeldte Professores ordinarii (Biskoppen af Sielland alene undtagen, som derril ikke haver Leilighed) beholde fremdeles Sæde og Stemme i Confistorio, foruden dem, som for nærværende Tid deri overordentlig bave Plads, hvilket dog siden ophører. Den yngste af Professores Philofophiæ, som nyder ordentlig Løn ved Universitetet, er Confistorii Secretarius, og haver at iagttage, hvad dette Embede meds fører, saavel ved Protocollens ordentlige Holdelse, som Expeditionerne og andet derhen hørende; men, som det allerede forhen er anordnet, og til at forekomme al ufoes nøden Fund. for Universit. 1 C. 19 §. 7 Maj. nøden Vidtløftighed i de Sager, der vedkomme Confistorio at afhandle, er meest tienligt, at alle Ting ved en erdentlig Deliberation i en Samling afgiores; saa skal til Confistorii ordentlige Samling ansættes en vis Tid, som kan være i det mindste hver 3die Onsdag em For middagen, eller og oftere, ligesom det er fornødent, heils fet Procangleren, efter Overlæg og Aftale med Vedkom mende, eengang for alle feal fastsætte; da alle kunde inds rette deres Leilighed derefter, i denne Samling at indfinde sig, hvor da alle Sager, om hvilke der er at deliberere, stal afgiores in conceffu, efterat de forud ere vel oplyste og fornøden Betænkning af alle Vedkommende derover indhentet; og paa det ar altid et tilstrækkeligt antal af Medlemmer, uden alt for megen Hinder for Professos rernes andre Embeds Forretninger og lærde Arbeider, kan samles; saa skal Decani i alle Faculteter, i det Aar de have denne Bestilling, være forbundne til at indfinde sig i Confistorio, og hvis nogen af disse maatte faae lovligt Forfald, ber de formaae en af deres Colleger at møde i deres Sted, saa at Rector, Procangler og samtlige Decani herefter skal udgiøre den bestandige Senatus Academicus ved Khavns Universitet; dog skal det ikke alene være de andre Professores ordinarii uformeent at komme, naar de vil, og tage Deel i Voteringen; men de bor ogsaa inde finde sig, saa oste Sagens Beskaffenhed kan udfordre des res Raad og Meening, især de tvende Inspectores Qvæfturæ ved de forekommende oeconomiske Sager. Til den Ende skal de Sager, til hvilkes Afgiørelse samtlige Professorum Meeninger udfordres, tilligemed de derom inds hentede Oplysninger, forud omsendes til alles Efter. fyn, men ingen maae opholde dem længer hos sig, end een Dag i det høieste, da Deliberationen i Almindelighed ikke mere skal fee skriftlig, men mundtlig ved ordentlig Vos tering i Forsamlingen, hvor Secretarius fører Protocollen. Disse Fund. for Universit. I C. 19 §. Disse Sager, hvorom alle have at deliberere, ere: Imo) 7 Maj. De Erklæringer, der fordres af hele Confistorio, naar samme ikke ere det theologiske eller andre Faculteter alene vedkommende, da det i saa Fald kan være nok, at Erflæs ringen fremlægges in Conceffu Confistorii til Besluts ning. 2do) Alle oeconomiske Sager, samt hvad der funde forekomme om hele Universitetets Beste, Professo rernes Rettigheder og andet derhen hørende. 3tio) De Ting, der herefter skal høre til den academiske Jurisdics tion, naar de ere af den Natur, at de bør anbringes for hele Confistorio. Endelig 4to) De academiske Beneficia, som bortgives af hele Confistorio, samt Præstes Rald eller andre Betieninger, der besættes af Univers fitetet, naar samtlige Professores have Rettighed dertil at give deres Stemmer. Dog, ffald nogen Professor, ens ten af Alderdom og Svaghed eller af anden Aarsag, i Almindelighed ganske fritager sig fra Deliberation og forsamling i Confistorio, bør han heller ikke i nos gen enkelt Sag anmasse sig noget Votum, og blive da Sagerne ham heller ikke tilsendte, undtagen, hvor noget funde forekomme, som var ham selv vedkommende, da i saa Fald hans Erklæring fordres. Om disse Ting kan da i Forsamlingen voteres, og skeer Beslutningen altid efter de fleste Vota; men hvor disse ere paria, haver Pros cangleren tvende Vota, hvilket i alle Tilfælde bør gielde. Saa skal og Procangleren in Collegio Confistoriali være den, som paaseer enhver Sags beste Behandling, at der veteres ordentlig, samt at al ufornøden Vidtløftighed og al Striid derved forebygges; ligesom han og i alle Sager samler Vota, og derefter forfatter Beslutnina gen, som af Rector dicteres til Protocollen. Men ins gen Deliberation eller Beslutning i Confistorio bør gielde imod Fundationer og de Kgl. Love og frr., hvormed Procantieren skal have noie Indseende, samt res fer re Fund. for Universit. I1 C. 19§-11 €. 1 §. 7 Maj. ferere til Patronum Univerfitatis, hvor nogen Beslutning kunde medføre Betænkelighed, hvilken da udsættes saa længe, indtil Patroni Meening og Samtykke er indbentet. Ogsaa beholder Universitetet og samtlige Faculteter den Mettighed, som de hidtil have haft, at lade deres Pas renter, Diplomata og Breve forsegle med rødt Vor, og dertil at bruge enten større eller mindre Segl, ligesom det kan være passende, og, dersom derved noget kan være at forandre, maae derpaa Kgl. Approbation indhentes. Hvad ellers videre til Confistorii bedre Indretning kunde findes tienligt, forbeholder Kongen eig, efter Forestilling fra Patrono Univerfitatis, nærmere at be. stemme, og derover til bemeldte Collegium igiennem det danske Cancellie. at lade udfærdige en nye Instruc tion, hvorefter det haver at rette sig. I øvrigt skal saavel i Confistorio, som i det Facultet, hvor Procant. ler er, med Votering, Beslutning og Underskrift for. holdes saaledes, som det i Procanklerens Instruction allerede er anordnet. II.) Om de Studerendes Pligter, samt den academiske Jurisdiction. 1.) Samtlige Studiofi ved Khavns Universitet skal, i deres Studeringer, Fliid og forhold, vise sig saaledes, som der sømmer dem, der dyrke Videnskaberne og berede sig til Kirkens og Statens Embeter. De have at bevise Rectori, Procan, cellario og Professoribus den 2gtelse og Lydighed, som enhver, efter sit Embede, haver det til at fordre. Hvor de indkaldes, enten for Confistorio eller vedkom mende Facultet, eller privatim for nogen af deres Fores fatte, have de uden Vægring at møde, og i forekommende Tilfælde at giøre Rede, saavel for deres Fliid, som og deres sorine Opførsel. Og som det er Kongens alvorlige Hensigt, at den rette Læremaade ved Universitetet stal Glive befordret, og alle, der attraae geistlige eller verdslige Embe Fund. for Universit. II C. 1-2 §. 2.) Embeder, dertil ved tilstrækkelige prøver vise sig duelige, 7 Maj. saa skal herefter ingen Dispensation for det, som i denne Henseende bliver anordnet, finde Sted, hvilken da heller ikke maae søges; oa de Ansøgninger, som ellers af alle dem, der høre til Universitetet, maarte indgives, blive ikke imodtagne, uden procanglerens Paategning, saaledes, som dette i hans Instruction er befalet. Alle de, der komme fra de offentlige Skoler i Dans mark og Norge til Universitetet i Khavn, og alle, der ved samme ønske at nyde Beneficia, skal underkaste sig den sædvanlige Examen artium, førend de af Rector ins fcriberes. De, som ikke komme fra benævnte Skoler, eller ikke vil søge Beneficia, fan, em de vil, uden Era men ogsaa uben Tentamen hos Decanus Facultatis Philofophicæ af Sector infcriberes; dog skal de alligevel først melde sig hos Decanus og forevise Beretning oa troevær digt Vidnesbyrd om, at de ved behørig privat Informas tion ere forbereedte til Academier, paa hvilket Vidness bord, som indføres fortelig i Decani Protocol, de da kan inscriberes; saa skal de og være pligtige til, naar de siden vil stille sig til nogen Embeds Examen, førend de dertil maae antages, af vedkommende Professorer at lade sig prøve i de Sprog og Forberedelses: Kundskaber, som til enhvers Hoved. Studium rettelig cragtes nødvendige. Hvis nogen for Uskikkelighed er udelukt fra nogen of fentlig Skole, hvilket, ligesom hidtil haver været ane ordnet, af Skolens Rector strax skal indberettes til Unis versitetet, bør han ingenlunde antages blant de Studeren des Tal. Ogsaa skal alle de, der selv have forladt no, gen offentlig Skole, paa samme Maade forevise deres Teftimonia vitæ, hvorved det behørige paaagtes, som hidtil, paa det at Skolernes billige Anseelse og Nytte ikke herunder skulde lide. Procangleren kan til visse Tider, og naar han det fornødent eragter, lade sig forevise Proto collers Fund. for Universit. II C. 2-5 §. 7 Maj. collerne, for at være underrettet om, hvilke enten publice effer privatim ere inscriberede ved Universitetet. Ved Inscriptionen gives enhver Studiofus Leges, hvori de Studerendes Pligter fort ere anførte; og hvis i samme, efter denne Anordnings Indhold, er noget at rette eller forandre, kan saadant med Patroni Samtykke indrettes. 3.) Enhver Studiofus ffal, naar han inscriberes, vælge sig en Privat Præceptor, som skal være en af Professoribus uden for det theologiske Facultet, hvorved dog iagts tages, at ikke en Professor faaer alt for mange saadanne Privat Disciple; men Tallet deles lige imellem dem, paa det at enhver destobedre kan kiende sine, og agte paa deres Flid og Forhold, da dette er den eneste rette Hensigt, i 4.) Pros hvilken saadan Privat Præceptor antages. cangleren skal efter hans Instruction have det bestan dige Tilsyn med alt det, som angaaer Universitetet, god Skif og Orden ved alle sammes Handlinger, de Studes rendes Forhold, de academiske Beneficia, og dem, der nyde samme; og, hvor videre Deliberation udfordres, da Sagen at andrages for det hele theologiske Facultet, saavidt Communitetet og Regenten angaaer, og ellers for det hele Consistorium. Og da der altid behoves visse Tvangs midler til at øve den Magt og Opsigt, som den acade. miske Øvrighed billig bør have over alle fine Underhavens de; saa bliver i den Henseende følgende befalet: Studiofi ved Universitetet, der endnu ikke ere fuldmyndi ge og raadige over deres Midler, maae ikke have uind, skrænket Tilladelse at giøre Gield, saa meget dem lys fter; og paa det at den, saavel for dem selv, som deres Forældre og Paarørende, deraf flydende Skade desto bedre kan afvendes, skal den Gield, som Studenterne paadrage sig, være: 1mo) Privilegeret, hvorunder bor regnes, hvad en Student skylder for Føde, Huusleie, Sengeflader og andre nødvendige Meubler, med videre, hvilke 5.) Fund. for Universit. 11 C. 5-6 §. Hvilke Ting fan crediteres en Studiofus, eftersom imellem 7 Maj. ham og Creditor betinget er, enten for 3 eller 6 Maaneder, men at Fordringen angives i det seneste et Fierbings Aar over den bestemte Tid; Videre Honoraria for Colles gier, hvilke, som før er meldt, prænumerando al betas tes af dem, der formaae det, i det seneste en Maaned efter den Tid, at Forelæsningerne have begyndt; ligesaa nødvendige Klæder og Bøger, for hvilke en Student, naar Sælgeren mener at kunne betroe ham det, maae gives 3 Maaneders Credit, dog at Summen ikke overs stiger Ti Rdlr. 2do) Jkke privilegeret, hvorhen hører, naar en Student for de ovenmeldte Ting enter gives længere tid at betale, eller og crediteres for en større Summa, end ovenfor er fastsat, hvilket ikke maae skee, uden at dertil haves bans Forældres eller Fors mynders, og hans Foresattes skriftlige Samtykke, da i vidrig Fald Fordringen ikke skal gielde. ztio) Gandske utilladelig Gield, hvorhen hører alle Ting, der regnes til Luxus, Forlystelser, samt Pengelaan paa Pant eller anden Maade. For at lette denne Anordnings Opfyldelse, skal enhver Students Privat Præceptor have, det meeste mueligt, umiddelbar Tilsyn med hans forhold og Oeconomie; naar ellers en Student nyder academiske Beneficia, have i forekommende Tilfælde hans Foresatte og vedkommende Ephori, og i alt fald det hele Consi storium at stienne, om der Crediterede deraf kan udredes, eller og om mere, end der forhen fastsatte, ham med Sikkerhed kan betroes. 6.) Forinden nogen rets messig Gields Fordring, en Student angaaende, eller inden saadan Sag, som af Netten bør paakiendes, bliver indstevnt, skal saadant meldes Procangleren, for, om han kunde, at see Sagen i Mindelighed afgiort; hvile ket og iagttages, naar Indførsel og Execution stul de skee, især naar Studenten ligger paa et af Kolles IX. Deel. gierne € c Fund. for Universit. 11 C. 6-7 §. 7.) 7 Maj. gierne (*). Og have Præceptores privati og vedkom. mende Ephori i hvert saadant Tilfælde at give Procanks leren den fornødne Oplysning, naar han begierer sam me. Hvad ellers en Student ved saadan Leilighed kan have forseet sig udi, skal han desuden ved Universites tet, efter Befindende, behørig anfees for. Om nogen Studiofus fulde giøre sig skyldig i Uorden, Uartighed oa Opsætsighed imod sine Foresatte, skal ban, efter Befindende og behorig Oplysning, irettes sættes enten privatim eller publice, eller bam dicteres smaae Penge Mulcter, som ved igientagen Forseelse for, heies, efter han og udelukkes fra Stipendiis, og naar dette ikke kunde hielpe, da relegeres enten ad tempus eller in Perpetuum. Mulcterne, der ikke overstige 10 Rdlr, skal Ephori Stipendiorum, med Proconzlerens Samtykke, i andre Tilfælde han conjunctim med Rece tor dictere; men naar de stine høiere, skal de for Alumnis Communitatis og Collegii Regii af det hele theologiske Facultet, og for alle andre of Confistorio paakiendes; hvor disse Mulcter ikke af Stipendiis fan indeholdes, skal Stadens Underfoged, efter Rectors eg Procanklerens Requisition, inddrive samme, imod den anordnede Executions Gebyr; og haver Precankleren med Vedkommende at overlægge, hvortil saadanne Mulcs ter bedst og anstendigst kunde anvendes. Naar formes delst meget grove Forseelser Relegation skal tilkiendes, bliver Sagen først at forhøre for Consistorio, og naar Relegation er besluttet, skal den opslases, som Brug væs ret haver; og maae en Relegatus ab Academia ingenlun de stedes til Examen, eller paa anden Maade giøre sig Haab em Befordring, saalænge hans Relegation varer. I øvrigt skal i alle disse Kiendelser, der egentlig ikke fan ansees som Domme, Sagen derved forblive, (*) Gee.Canc. Br. 30 Apr. 1791. uden Fund. for Universit. II C. 78-111 C. 2 §. uden at derover anden Proces ller Appel er tilladt. 7 Maj. 8.) I Almindelighed venter Kongen allernaadigst, at samtlige Studerende vil beflitte sig paa, ikke at blive ben kiendte ved andet, end hvad, som sommeligt og fikke ligt er; og vil han da og bave dem forsikkrede om alle dem retteligen tilkommende Friheder, samt Hans Kgl. Naade og Protection, ligesom de vise sig duelige og stikkes lige, og derom erhverve sig deres Foresattes Vidnesbyrd. 9.) Samtlige Universitetets Underhavende og Be tiente skal ligeledes vise den dem paaliggende Lydighed og Troeskab i alt, hvad en eller anden er betreet; og has ver især Procanßleren at paasee, at alle Vedkommende opfylde deres Pligter; og hvis noget derimod skulde bee gaaes, da at sørge for, at saadant paa behørig Maade bliver rettet. III.) Om de Examina, der holdes ved Unis versitetet. 1.) Da alle Examina ved Univers sitetet have til Hensigt, enten at blive forvisset om de Studerendes Flid og Fremgang, eller at fiende enhvers Duelighed til det Embede, han attraaer, saa skal de dere efter nøie indrettes; og skal til den Ende Examina være af tvende Slags, nemlig: Academiske Examina og de egentlige Embeds Examina, hvilke begge skal indrettes og holdes med al den Paalidelighed, som enhvers Hen sigt udfordrer. De academiske Examina skal herefter være Examen Artium og Examen Philofophicum; om de egentlige Embeds Examina bliver siden nærmere beftemt, hvilke de ere, og hvorledes de skal holdes. 2.) Examen Artium skal holdes twende Gange om Aaret, førend de her ovenfor anordnede tvende Curfus Lectionum begynde, altsaa cengang de sidste 14 Dage i Apr., og anden Gang de sidste 14 Dage i October Maaned, da samtlige Skoler til een af disse Tider skal sende de Die sciple, som ere dimitterede, hvilke ligesom og alle, der af privat € 2 Fund. for Universit. III C. 2-4 §. 7 Maj. privat Information ved denne offentlige Prøve vil antas ges, ved Universitetet i rette tid skal indfinde og forud anmelde sig, paa det ingen Forhaling eller Uerden i de academiske Arbeider derved skulde foraarsages. Foruden de her foresatte Tider, i hvilke denne hele Prøve med Cen fur og Inscription bør være tilendebragt, skal ingen Examen Artium eller saa kaldet Deposik holdes; dog, om nogle fra Island og Færse om Esteraaret skulde an komme neget fildigere, end den fornævnte Tid, da skal det for dem alene være tilladt, hvis de strax vil fremstille sig til Eramen, at de paa en egen Dag kan prøves og derefter infcriberes; men hvis de ikke firar dertil melde og stille sig, da skal de bie, indtil Examen igien bliver holdri April Maaned, hvor de da ogsaa ber fremstille sig, hvis de vil nyde got af det dem forundte Privilegio til Commue nitetet og Regentsen. 3.) Ved denne Examen skal de unge Studerende noie proves i de foreftrevne Mas terier, dog at, foruden de Ting, der bør være i Hukom melsen, ogsaa sees paa, om de forstaae, hvad de have fært, og spørges ikke saavel efter Lærebøgerne og de selv samme Udtryk, som der forekomme, som efter Tingene og Begrebernes Saminenhæng, saavidt som af den Alder saadant kan fordres. Dersom i Henseende til Mate rierne, hvori de unge Studentere ved denne Examen pro ves, nogen Forandring fulde findes fornøden, vil Kons gen samme nærmere bestemme og anordne. Saa kal eg, ligesom hidtil, aflægges Prøve i den la tinske Stiil, hvilket dog ikke mere skal fee offentlig paa det øverste Auditorio, men i Decani og andre Professorum Huse, som alle kan forene sig om Udkastet til Sti len, og dele imellem sig alle dem, der skal gisre denne Prøve, hvortil i det heieste 12 paa een Gang kan tilsiges at mode paa hvert Sted. Og skal bemeldte Prøve her. efter giores ex tempore, paa det at enhvers Færdighed i 4.) AS Fund. for Universit. 111 C. 4-5§. at udtryffe sig rigtig i det latinske Sprog deraf besbedre 7 Maj. fan fiendes til hvilken Ende ogsaa nu herefter skal være en egen Rubrik for Stilen, og sammes Characteer (som efter samtlige Examinatorum Vota ved Censuren fastsættes) komme i Betragtning tilligemed de andre, til at bestemme Hoved Characteren, som altid afgiores ester de fleste Stemmer; dog, om nogen haver et Non contemnendum, bor han under alle øvrige Rubriker Have Laudabilem, naar denne Characteer ham for det Hele skal tilkiendes, og det ringefte, hvormed nogen ved denne Eramen fan antages, skal være 4 Non contemnendi, naar han under hver af de øvrige Rubriker har faaet en bedre Characteer; og hvis nogen haver mindre, end dette, bør han ikke antages, men henvises til videre Flid. Hver Examinator al i fin Rubrik bes stemt tegne den Characteer, som Candidaten under ham, efter alt hvad der er spurgt og svaret, har fortient, paa det at ingen Tvivl siden kan blive om den Hoved Chas racteer, hvormed han skal aflæoges, hvilken i øvrigt bes stemmes efter Pluraliteten i samtlige Rubriker. De, som under alle Rubriker have erholdet Laudabilem og desuden under de fleste Examinatores besynderlig ud mærket sig ved Indsigt og færdighed, fal, ligesom hidtil er skeet, indkaldes og berømmes. 5.) I alle Videnskaber, der fordres ved Examen Artium, skal herefter baade Professores ordinarii og extraordinarii, ber ere ansatte til at lære disse Videnskaber, examinere de unge Studerende; dog have de at stifte imellem sig, at hver Gang ikke mere, end een Professor, examinerer i hver Videnskab, og alle komme til at have lige Deel i benne Forretning. Ved Censuren skal, foruden disse Examinatores, ogsaa de øvrige Professores Confistoriales tilsiges, og efter deres Leilighed indfinde sig; og især skal ved samme enten Sektor eller Procankleren være tilstede og € 3 paas Fund. for Universit. III C. 5-9 §. 7 Maj. paasee, at med Characterernes Bestemmelse og de Udmærkendes Indkaldelse forholdes rigtig efter ovenstaaende Forskrift. 6) Ingen Professor, som er Examinator ved denne Eramen, maae holde besynderlig Collegium, Manu duction eller Tentamen for Depofituris, som komme fra offentlige Skoler, ligesom der indtil videre ikke heller skal være en saadan Professor tilladt at prøve og lære dem, der have haft privat Information, om en saadan Privas tist vilde indstille sia til offentlig Deposiß, da saadant ins 7.) ( genlunde skal have Jnt flydelse i denne Examen. Inscriptionen efter Examen Artium skal herefter ikke s free offentlig, men i Rectoris Huus, hvorved Pedellerne s tilfige faa mange, som hver Gang skal møde for at inferi beres, saa at denne handling kan foretages i Stilhed og 8) Examen Philofophicum fall uden al orden. holdes ligeledes tvende Gange om Aaret, strax naars hver Curfus Lectionum er endt, og ansættes dertil des forste 14ten Dage i April og i October Maaned, i hvilken Tid denne Eramen tilligemed Censuren bør væres sluttet, og foruden disse Tiber ingen philosophisk Eran men holdes. Og skal alle de, der enten have de saab faldte Oplagspenge af Skolerne, eller og vil ansøges om Beneficia ved Universitetet, være forbundne til at una berkaste sig denne Eramen, et Aar efter at de ere blevne inscriberede, da de saa i rette Tid have at melde sig hos Decanus i det philofophiffe Facultet, og at fremstille sig paa de Dage, naar de blive ansatte. Andre, der ikke have Oplanspenge, eller ei vil søge Beneficia, ere frisi tagne for at tage bemeldte Eramen, om de ikke selv begiere den, i hvilket Fald be fan have længere tid til at forberede fia til samme; men tage de den ikke, saa ere de dog forbundne til siden at aflægge Prøve i de til deres Hoved Studium henhørende Forberedelses Kundskaber, forend de 9.) Efter kan stedes til nogen Embeds Eramen. denne II Fund. for Universit. III C. 9-11 §. benne Eramens egentlige Henfiat, og fordi den er almin: 7 Maj. b lig, skal ved samme giores Rede for de Kundskaber, der kan være nødvendige og nyttige for alle, hvad Hovedstudium end en eller anden haver bestemt sig til; og da disse ere deels Philosophie og Mathematik, deels Sprogkyndighed og historie, saa skal og de Studerende til den philosophiske Eramen prøves i begge Dele. 10.) I den egentlige philosophiste Prove ved denne Eramen skal Examinandi giøre Rede for den Indsigt, de have erhvervet sig i den theoretiske og practiste Philosophie, og den saa kaldte Mathefis pura, samt om de kiende det meest almeennyttige of 17aturlæren og Astronomien. I disse Ting prøves de noie, og spørges derved ikke saavel efter Indholdet og Udtrykkene af visse Lærebøger eller Dictata, som efter Tin. gene, om de have Begreb om dem og fatter dem med Fors standen. Efter den Duelighed, som Examinandi i alle disse Videnskaber have udviist, gives dem fer samme en Hoved Characteer, Laudabilis, Haud illaudabilis eller Non contemnendus, hvilket afgiores ved Pluraliteten af Examinatorum votis, ligesom dette om Examen Artium er fastsat; men mere, end det her anforte, fordres ikke ved Examen philofophictim, da en videre Indsigt i alle Mathematikens Dele, Astronomie og Physik, udfordrer en længere tid, som alle de, der i Besynderlighed vil dyrke disse Videnskaber, derpaa bør anvende, og ved fores kommende Leiligheder ydermere bevise deres Duelighed. 11.) I Henseende til Sprogene og Historien, skal ved samme Examen Candidaterne prøves, om de i deres første Tid ved Academiet have fortsat deres Flid in Philologicis; og denne Prøve skal herefter blive isteden for den hidindtil anordnede særskilte Examen philologicum, saas vidt samme for alle Studiofis var indrettet; til den Ende kal samme Prove ved den philosophiske Examen tillige anstil CC 4 Fund. for Universit. 11 C. 11:12 §. 7 Maj. anftilles, og derved Examinandi giøre Rede for en la tinst og en græsk Autor, om de vel forstaae dem, ligesom derover i de fuldendte Curfus ere holdte philo logiske og critiske Forelesninger, samt derved bevise des res Færdighed i begge Sprogene; videre for den ældre eg nyere Historie, eller en betydelig Deel deraf, som i Særdeleshed kan være bleven forklaret af en eller anden Professor; ligefaa ffaf alle de, der vil studere Theologie, oafaa prøves in Hebraicis, om de med Flid og Nytte have hert et philologist Collegium over et eller andet Stykke af den hebraiske Bibel, for hvilket sidste dog alle, der ikke studere Theologie, herefter s skal være befriede. Efter den Duelighed, som enhver s beviser in Philologicis, sal ham gives en særskilt Cha racteer, Laudabilis, Haud illaudabilis eller Non con-- temnendus, hvilket ligeledes afgiøres ved Pluraliteten af Examinatorum Votis. 2ft forhverve sig endnu større s og mere udbredt philologisk og historisk Indsigt, overs lades ligeledes til enhvers besynderlige Leilighed eller Bestemmelse, og brorpaa hau da i sin tid har at aflægs ge de behørige Prover. I øvrigt beholde de, som efter: den forrige Anordning have taget Examen Philofophicum eg Philologicum, de Rettigheder og fordele, som med den ene eller den anden af disse Examinibus hidtil have været forbundne; ogsaa skal de Studerende, som ved denne her fastsatte philofopbiske og philologia se Prove vise besynderlig Indsigt og færdighed, derfor indkaldes og berømmes, ligesom det skeer ved Examen Artium. 12.) Paa det at de Studerende ikke skal mangle den fornødne Anviisning til alle disse Kundskaber, skal samtlige Professores ordinarii og extraordinarii i det philofophiffe Facultet indrette deres Sore Iæsninger saaledes, at i enhver Curfu femeftri lefes alt, hvad til den philosophiste Examen udfordres. Fund. for Universit. in C. 12-13 §. Og skal Examinandi, naar de melde sig til denne Eras 7 Maj, men, tillige tilkiendegive, hvad de have hørt eller læst i disse Videnskaber, paa det at alle Examinatores derpaa fan agte, naar de examinere. Hvorledes ellers Profess seres, naar der ere flere i en Videnskab, skal afverle med hinanden, saavel ved denne Examen, som ved Examen Artium, samt hvor mange Examinatores dertil hver Gang kan samles, og hvad videre til disse Handlingers beste Indretning kan være tienligt, derom haver Pros cangleren at indhente Vedkommendes Betænkning, og samme at referere til Patronum Univerfitatis, med hvis Samtykke det skal fastsættes saaledes, som det er meest overeensstemmende med hensigten af disse Examina. 13.) Som det aldeles ikke er tilladt, at nogen, hvem det maatte være, gior Forhaling ved nogen af disse Examina, men samme paa den fastsatte Tid skal holdes og fuldendes, saa bor heller ikke Studenterne tilstaaes, at de selv vælge sig Dagene, eller hvilken Professor, de vil examineres af; men begge Dele skal hver Gang ind rettes efter Aftale med Procangleren, og enhver skal eras minere, ligesom det i Touren tilfalder ham. Hvad i øvrigt den tilbørlige Orden og Anstændighed ved disse Examina og alle andre academiske Handlinger er ans gaaende, da skal samme noie paasees, under passende Straf for dem, som giøre sig fyldige i noget derimod stridende, hvorfore da ogsaa alle, der ved Examen Artium og philofophicum indfinde sig, som Tilhørere, bor forholde sig stille og roelige, da de ellers ikke skal have Tilladelse at bivaane disse Handlinger. Og haver Procangleren, efter sit Embeds Pligt, at holde over alt dette og paa Stedet at raade Boeb paa, hvis nos get usømmeligt ved en eller anden offentlig handling Fulde forefalde. € 05 IV.) Fund. for Universit. IV C. 1 §. 7 Maj, I IV.) Om de sidste eller Embeds Examina i Særdeleshed. 1.) Disse Examina, hvorved af giøres Candidaternes Duelighed til at attraae geistlige eller verdslige Embeder, skal herefter være følgende: Examen theologicum, Examen juridicum, Examen medicum, og en besynderlig Eramen for Skole Lærere. Sem disse Examina ere af største Vigtighed, saa skal samme ogsaa have al den Paalidelighed, som muelig er, og til den Ende skal hver Gang, foruden Professorerne, tvende andre Tilforordnede være tilstede, som, ends sient Examen holdes af Professoribus alene, dog tillige med dem skal votere om Candidatens udviste Duelig hed og den Characteer, som enhver derefter kan tilkom. me. Disse Tilforordnede uden for Universitetet skal være: Bed Examen theologicum, den Kgl. Confessio narius eller en anden af Hofpræsterne og en af Star dens Sogne Præster, hvilke samtlige al alternere til denne Forretning, faa at altid tvende af dem ere tilstede (*); Ved Examen Juridicum, General Pro cureuren eller en anden af det danske Cancellie Colles gio og een af Assessorerne i Høieste Ret, som ligeledes paa samme Maade skal afverle med hinanden; Ved Examen medicum altid tvende Medlemmer af Collegio medico, der ikke ere Professores; Ved den Eras men, som holdes for Stole Lærerne, foruden Pros fessores, Biskoppen over Siellands Stift og Rector ved Khavns Skole, naar han ikke tillige er Professor ved Universitetet, eller en anden i Skole-Bidenskaberne kyndig og erfaren Mand, som af Procangleren fan nævnes med Patroni Samtoffe. Desuden har procangleren Ret til, efter bans Leilighed, at bivaane saavel de førmeldte, som og disse Embeds Examina; og skal han ligeledes hver Gang tilmelde Patrono Univerfitatis de til en eller anden (*) See Canc. Br. 13 Nov. 1790. Exas Fund. for Universit. Iv C. 1-3§. Eramen ansatte Dage, for at ogsaa han, om han vil, 7 Maj. undertiden ved samme fan være nærværende. I øvrigt skal alle de, som vil bivaane disse Examina, hvilket here ester, som hidtil, sal staae enhver uden Undtagelse frit for, indfinde sig saa betids, at de kan indlades, førend Examen er begyndt, efterdi, saasnart den har taget sia Begyndelse, Dørene skal holdes lukkede. Saa have og Pedellerne at tilsee, at ingen Stei, der kunde absprede Examinandos, haver Sted imellem Tilhørerne. 2.) Af vedkommende Professores stat ikke alene ordinarii, der hidtil have examineret, men extraordinarii tage lige Deel i disse Embeds Examina, hvori de alternere med hinanden saaledes, at i det mindste trende Professores hver Gang ere tilstede, foruden den for Skole Lærerne anordnede Eramen, hvortil flere Eraminatores bør indsins de sig, efter det, som derom nærmere bestemmes. Og holdes disse Examina in confeffu, saa at Examinatores og de andre Tilforordnede samles dertil paa een Tid, hvorved hver Eramen kan holdes i kortere Tib, og enhver med større Vished kan give sin Stemme efter det, som ved alle forelagte Spørsmaale erfares om Candidatens Duelighed; saa skal og til alle disse Examina ansættes en vis Tib, fire eller trende Gange om Aaret, ligesom Tallet af Examinandis kan udfordre det, saa at ingen unødig Tidsspilde eller Hinder for andre academiske Arbeider derved skulde foraarsages. 3.) Enhver, som vil inde stedes til nogen af disse Embeds Examina, skal i det mindste 6 Uger, ferend den til samme ansatte Tid, give et skriftligt Petitum, hvori han ei alene har at ane føre sit Navn, Alder, Fødested, Forældre, samt naar og fra hvad Skole eller privat Information han er af sendt til Academiet; men og fornemmelig at give tilstræks felig Beretning om hans academiske Liv og Studeringer, hvorledes han har dyrket sit Hovedstudium og de dertil Horen. Fund. for Universit. 1v C. 3-5 §. 7 Maj. Hørende Forberedelses og øvrige Bidenskaber, hvilke Fores læsninger han har hørt, og hvad Hielpemidler han har betient sig af; hvilket Petitum skal indgives til Pro cankleren i det Facultet, hvor denne selv er Examinator, og i de øvrige Faculteter til den første Professor i hvert Facultet, hvorefter samme omsendes til samtlige vedkom mende Professores og de andre Tilforordnede. I dette Petitum ber Examinandus ogsaa gotgiere, hvorledes. han haver sourineret Examen Artium og Philofophicum, eller, hvis han derfor har været fritagen, om ban da i nogen Prøve for vedkommende Professores Philofophiæ et Lingvarum har beviist sin Duelighed i de til hans Hovedstudium nødvendig henhørende Forberedelses Kundskaber. Og skal til saadan Prove, hvis den ikke allerede paa en af de or bentlige Tider er skeet, ansættes et Par Dage, førend den sidste Hoved Eramen holdes; dog fordres derved ingenlunde mere, end de virkelig til Forberedelse nødvendige Videnskaber, og samles dertil ikke flere Examinatores, end vel kan eragtes fornadent, Alene ved den for Skoles Lærerne bestemte Eramen falder denne Prøve bort, efs tersom de samme Videnskaber, nemlig Philosophie og Sprogene, i denne Eramen ganske besynderlig kræves og udgiere en Hovedfag. 4.) Bed alle disse Exa mina skal Examinatores forcene sig om nogle passende ftriftlige Spørsmaale, som af Examinandis skal forud Skriftlig besvares i Examinatorum Huse og under deres Opsigt, foruden at ved Examen juridicum og medicum ogsaa udarbeides de sædvanlige Specimina practica. Ders som disse skriftlige Besvarelser, som en eller anden Examinandus giver, skulde befindes saa slette, at hans Udue. lighed allerede deraf kan kiendes, da bør han ikke stedes til sidere Eramen. 5.) Bed den mundtlige ramen skal Candidaten i hans Hoved Videnskab proves af tvende Examinatores, og ikke af een alene; men i enhver af Fund. for Universit. iv E. 5-6 §. af de andre dermed forbundne Rundskaber fan een 7 Maj. Examinator prove ham, og kan dette indrettes efter fo tale imellem Examinatores. Og hvis nogen Examinandus i sit Petitum tilkiendegiver, at han ganske besynder lig haver dyrket en eller anden Deel af Videnskaberne, da skal ogsaa dette ved Eramen paaagtes, og hans bes fundne Fremgang derudi besynderlig anføres og udtryk kelig meldes i det Testimonium, som ham for hans ever frandne Eramen meddeles. I øvrigt bliver det ved alle disse Examina endnu mere at iagttage, at Examinatores hverken i deres riftlige eller mundtlige Spørsmaale binde sig til nogen vis Lærebog eller sammes lidtryf, men meget mere give Candidaten Anledning til at vise sin Indsigt i Tingene og Sandhederne selv, da altid de ellers rigtige og tilstræffelige Svar, som Examinandus giver med sine egne Ord, frem for dem, han haver fart uden ad af en Lærebog, ved Censuren skal agtes for de beste. 6.) Bed Embeds Examina (skal ikke enhver Examinator give en besynderlig Characteer for sit Fag, men Candidatens Fremgang og Duelighed i enhver Deel af Videnskaberne skal efter de besvarede skriftlige og mundtlige Spørsmaale af alle bedømmet, og efter de fleste Stemmer ham tillægges en almindelig Hoved. Characteer. Og meddeles enhver Candidat efter overs standen Examen strap vedkommende facultets Teftimonium, som skal udfærdiges gratis og paa ustemplet Pas piir, hvori anføres ikke alene, med hvilken Characteer han er antaget, men og hvad Fremgang han i en og anden Deel af Videnskaberne besynderlig kan have viift; hvilket Attestatuin da siden indføres i det sædvanlige Teftimonium publicum, som af Secretario Confistorii, efter Candidas tens udviste Duelighed og Forhold, skal udfærdiges, eg som enhver Candidat skal lose, førend han kan faae Bea ftalling til noget geistligt eller verdsligt Embede. Men ligea Fund. for Universit. 1v C. 6:8 §. 7 Maj.. ligesom ingen herefter til noget Embede maae fore. flaaes, vælges eller kaldes, førend han i det mindste har fremlagt vedkommende Facultets Attest om den overs standne Examen, som udfordres til det Embede, han søger; saa stal og dette Teftimonium og den Characteer, en Candidat in Examine har erholdt, altid nøie paas agtes og komme i Betragtning ved hans Befordring. 7.) Bed enhver af disse Embeds Examina skal derover holdes ordentlig Protocol af en dertil beskikket Notarius, som ikke maae være en af Examinatoribus, Ved den theologiske ramen bliver det Provsten paa Commu nitetet, ligesom hidtil; ved de andre Examina skal herefter dertil antages helft en Decanus paa Communite tet, eller, om den ikke fan haves, da en anden Candidat, som i den Hoved Videnskab, hvori examineres, selv har overstaaet sin Prøve med Characteer Laudabilis. Den samme udfærdiger og for enhver Candidat det befalede Attestatum, ligesom ham det af Examinatoribus fores skrives, efter det, som herovenfor derom er anordnet. For denne Forretning nyder han af enhver Candidat, som stes des til Examen, 2 Rdlr, og ved den danske juridiske Examen 4 Mk; men enhver saadan Norarius bør selv fare denne Protocol, og ikke lade dette forrette af en an den, undtagen i Sygdoms Tilfælde, hvor han dog først skal melde det til den sverfte Examinator, samt hvem han foreslaaer til denne Gang at forrette hans Partes, Ingen af Examinatoribus maae tage noget for Eras men, hverken Penge eller Penges Vard; dette skal gielde saavel om de herovenfor anordnede academiske Examina, som og i Særdeleshed om de sidste eller Embeds Examina. Hvad ellers hidtil ved en eller anden Leilighed er betalt til Rector, Decanus, Secretarius, pedellerne eller andre, derom stal Procangleren af Vedkommende indhente nærs mere Oplysning, hvorvidt enhver med Grund og Billigs 8.) hed Fund. for Universit. IV C. 8-10§. hed fan tilkomme noget, over hvilket ikke maae begieres 7 Maj. mere af nogen Student; hvorefter da disse Indkomster med Patroni Samtykke skal reguleres saaledes, at de paa ingen Maade kan have Indflydelse i nogen Eramen, og blive til muelig Lettelse for de Studerende; hvad ellers endnu videre Examinatorum forhold ved disse Exa mina funde være angaaende, dette vil Kongen fastsætte i en besynderlig Instruction, som for enhver af bemeldte Examina skal udfærdiges. 9.) Ved den theologis ste Examen iagttages alt det, som herovenfor om alle Embeds Examina er anordnet, og bør alle, der melde sig til denne Examen, have hørt Collegia over de vigtigste Dele af den theologiske Kundskab, især naar de have ops holdt sig i Khavn, eller endog nydt academiske Beneficia. 10.) Bed denne Eramen skal berefter ikke mere, som hidtil skeet er, angives til en vis Characteer eller visse Bøger af Bibelen eller andre Dele af den theologiske Kunds fab; men alle Candidater skal, uden forskiel, proves i alt, hvad der hører til det theologiske Studium og udfordres til vel at forestaae et geistligt Embede; og hvad Characteer enhver kan erholde, dette skal af Examinatoribus afgieres, efter den større eller mindre Grundige hed og fuldstændighed, som han viser i sin Kundskab. Og derfor skal alle, der stille sig til theologist Eramen, giore Rede for: a) Om de have lagt en saa god Grund i den theoretiske og practiste Philosophie, at de have rigtige og sammenhængende Begreber i Læren om den menneskelige Siel, i den naturlige Theologie, Moras litetens Grunde og den philosophiske Moral, saa og om disse Kundskabers Anvendelse og Brug i Theologien og Christendommen. b) Hvad Fremgang de have giort i begge Grund Sprogene, det hebraiske saavel som det græske, hvilket de have at bevise ved nogle Steder, som dem forelægges af det gamle og nye Testamente; om deres Fund. for Universit. IV C. 10 §. 7 Maj. deres eregetiske Kundskab er saaledes beskaffen, at de fiende baade de Grundsætninger og Negler, hvorefter Skriften bør forklares, dens Talebrug og hvert Steds rigtige Wes ning bestemmes, og hvad Kilder og Hielpemidler dertil kan bruges, hvor de da ligeledes have at giøre Preve ved at forklare bibelske Steder, især af det nye Testamente, og a hvis Indhold er Religionen og Lærdommen selv ans gaaende. c) Om de have fattet Theologiens theos retiske Deel saaledes, at de have Rigtighed og Neiagtig. hed i Begrebene, samt Indsigt i Sandhedernes Sammens hæng, og at de kiende den rette Bevise Maade efter Skriften; ligesaa om de have Kundskab om de betydelig fles Evivl og Stridigheder i Religionen, og hverdan den chris felige Religions Sandhed, samt Skriftens guddommelige Anseelse, saavelsom og de enkelte Lærdomme ca Satnin ger, bør imod Indvendingerne besvares. d) Om de og forstaae Theologiens praktiske Dele og den christes lige Moral, og kan vise hver theologist Lærdoms Vigs tighed og dens practifke Anvendelse, samt om de have rig tig og fuldstændig kundskab om den christelige Forbedrings og de enkelte Pligter, sammes Giunde og Midlerne til at: efterkomme dem; ligefaa om de fiende de almindelige hos miletiske Regler, og hvad der hører til en god Prædikes Maade; endelig e) Om de have den fornodne Kund fab om Religionens historie, saaledes som den af tet: gamle Testamentes Skrifter uddrages og oplyses; cm deng christelige Troes Oprindelse og første Udbredelse; em Hoved Forandringerne og de vigtigste Tildragelser ti den christelige Kirkfe; cm Reformationen, samt den evans geliske Kirkes symboliske Boger og dens Indretning Her i Nigerne. I alle disse ting skal Candidaternes noie prøves, og maae ingen antages, som viser sig ganske upig i nogen af disse Kundskaber, isar om han er ganske uskikket til rigtig at forklare den hellige Fund. for Universit. IV C. 10-12 §. hellige Skrift, og deraf at uddrage Religionens Lærdom. 7 Maj. me. Ligesom en eller anden i alt dette viser større eller mindre Duelighed, eller og en besynderlig god og ud. bredt Indsigt og Færdighed, tillægges ham sin Charac teer, ester Examinatorum fleste Stemmer, nemlig: Laudabilis eller Haud illaudabilis eller Non contemnendus. 11.) Efterat saaledes den theologiske Eras men baade ved skriftlige og mundtlige Sporemaale hver Gang er endt, skal Candidati ogfaa udarbeide og holde deres Dimis eller prøve Prædiken, for hvilken Pligt ingen, der i tiden attraaer et Præste Embede, skal bes fries, kun hvad Islænderne angaaer, naar disse ikke sage Befordring uden i deres Fædreneland, skal det være nok, at de fremlægge en skreven dansk Prove Præs diken. I øvrigt skal der herefter ikke være tilladt, at Candidaterne opsætte deres Dimis Prædiken længere, og ofte indtil de blive kaldede, hvilket, som en Misbrug, hermed ganske skal afskaffes; derimod disse Prædikener stedse forbindes med Examen, og holdes i det seneste inden een aaned, efterat samme hver Gang er endt. De skal herefter holdes i Regents Kirken, hvor det theo logiske Facultet kan lade flere prædike efter hinanden, paa visse dertil beqvemme Dage, og skal derved i det mindste tvende Professores af det theologiske Facultet og en af de andre Tilforordnede være tilstede. Ligesom der bør sees noie paa disse Prædikeners Udarbeidelse, saavelsom deres udvortes Foredrag, efter det, som af enhver til den Tid kan fordres; saa skal ogsaa serges for, at vedligeholde al Orden og Anstændighed ved Handlingen selv, mod en passende Straf for dem, som herimod forsee sig. For den aflagte Prove Prædiken skal ligeledes gives og i Facul tetets Attest anføres en særdeles Characteer, hvilken dog ikke skal komme i Betragtning, uden alene til en Cans didats desto snarere Befordring. 12.) Denne Ana 20 IX Deel. ordning Fund. for Universit. IV C. 12-13 §. 7 Maj. ordning om Examen Theologicum ftal strap iværks fattes, og maae der fra nu af ikke examinered anderledes, end efter denne Forskrift; men dersom der skulde være Studerende, der ikke endnu have naaet den ommeldte Kundskab, og alligevel, formedelst de Beneficia, de nyde ved Universitetet, ere forbundne til i en vis Tid at tage denne Eramen, skal det være dem tilladt denne første Gang at udsætte samme. 13) Som Kongen ved denne Indretning med den theologiske Eramen har til Hensigt, at Religionen og Kirken skal blive forsynede med Mænd af tilstrækkelig Duelighed og grundig Indsigt, saa stal og derpaa noie agtes ved Candidaternes Befor. dring; og maae herefter ingen til noget geistligt Embede blive Kongen foreslaaet, eller af andre dertil valgt eller faldet, førend han fremlægger det herovenfor an ordnede Teftimonium af Facultetet for denne sin overs standne Examen (*). Ogsaa sal herefter Classifis cationen af de Præste. Rald, hvortil Candidati Theologiæ fan faldes, indrettes efter de tre forskiellige Characterer ved Eramen saaledes, at alene den, som har erholdt den beste Characteer, ved sin første Bes fordring skal kunne melde sig til et Kalb, sam i Can celliet er anflaaet for 300 Rdlr og derover; til de Kald, som ere anslagne for 150 til 200 Rdir, tillades dem, som have erholdt den næst beste Characteer, at mela de sig og de kald, som ere ringere, fan søges af dem, der ikkans have faaet den sidste Characteer. Og, om nogen end har været Personel Capellan, kal dette herefter ikke give ham fortrin, uden for de Cane didater, der in Examine med samme Characteer ere aflagte, som han, og dette ikke, uden han som Personel Cas pellan haver tient i det mindste i 6 Aar. Der skal og overalt agtes paa de theologiske Candidaters ogsaa efter deres (*) Cfr. Canc. Br. 18 Mai. 1793. Fund. for Universit. IV C. 13-15 §. deres Eramen fortsatte Flid, samt Øvelse i at prædike 7 Maj. og catechisere, og deres øvrige forhold, om hvilket alt de have at fremlægge Beviis, naar de anbelde om et geistligt Embede (Noiere bestemt ved Fr. om den cates chetiske Prøve 5 Oct. 1792); hvorimod de da, naar de med alle disse Bidnesbyrd ere forsynede, fan vente at komme i Betragtning til Befordring, i hvad Stift de ellers have opholdt sig. Alt dette skal iagttages i de Forestillinger, der giores Kongen om Præste: Ems beders Besættelse, ligesom og alle, der have Ret at foreslace, at vælge og at kalde til geistlige Embes der, efter denne hele her fastsatte Orden i Fremtiden skal rette sig (*). 14.) Alle de Candidater, der nu allerede, efter de forhen erganane Anordninger og derudi fastsatte Regler, ere examinerede, fan frems deles vente Befordring, efter den høiere eller ringere Characteer, som de have erholder in Examine, dog imed at alle, inden et halvt Aars Forløb efter denne Frs Publication, skal holde den anordnede prøve. Præs diken og erhverve sig det theologiste Facultets Teftimonium, da de ellers ikke maae fareslaacs eller faldes. Skulde nogen uden for Siellands Stift, formedelst en alt for lang Reise, han derfor maatte giøre til Khavn, eller andre lovlige Omstændigheder, ikke see sig i Stand til at komme herhid, da skal ham forundes Frihed til at aflægge i den formeldte Tid samme Prædiken for Stife tets Biskop, hvorved da iagttages, hvad i slige Tilfælde pleier at skee (**). 15.) Bed Examen juridicum iagt. tages fra nu af alt det, som her ovenfor om alle Embeds Examina i almindelighed er anordnet; og skal ligeledes de ved samme anbefalede skriftlige Spørsmaale indrets D02 tes (*) See Canc. Br. 14 Jan. 1792. Cfr. Canc. Br. 20 08 27 Aug. 1791. (**) Cfr. C. Br. 20 Sept. 1788. Fund. for Universit. IV C. 15-17 §. 7 Maj. tes saaledes, at Examinandus besvarer samme paa latin, ligesom de ham forelægges af alle Dele i den juridiske Bidenskab, og desuden paa dansk udarbeider et Specimen practicum, hvortil ingen Bog tilstaaes ham at bes nytte sig af, uden alene Loven og Forordningerne. Naar da derefter Candidaten stedes til den mundtlige Prove, skal derved over Jus Naturæ et Gentium, Jus publicum univerfale, samt danicum et germanicum, Jus romano -germanicum og sammes Forskiellighed eller Overeensstemmelse med Jus patrium, eramineres paa latin; men i Henseende til den danske Ret især fan det være ligegyldigt, om Examinandus besvarer de ham opgivne 16.) Foruden Sporemaale paa latin eller dansk (*). at ingen Candidat stedes til denne juridiske Eramen, førend han allerede haver været prøvet in Philofophicis et Mathematicis, i Sprogene, fornemmelig Latiniteten, og Hi. storien, efter det, som her ovenfor derom er fastsat, stal og enhver Studiofus juris i denne Eramen af en Professor Historiarum examineres in Notitia Statuum Europa, og i Særdeleshed i Kundskaben om de danske Staters 17.) Efter naturlige og politiske forfatning. den større eller mindre Kundskab, som Candidaterne i alle disse Videnskaber have udviist, tilkiendes dem Charac teren, som fastsættes efter de fleste Vota af Professorerne og øvrige Tilforordnede, Laudabilis, Haud illaudabilis eller Non contemnendus; men hvis nogen i denne Eras men viser sig ukyndig in Jure Naturæ, eller ikke vel forstaaer den danske og norske Lov og Rettergangs Waabe, samt den meest brugelige juridiske Terminologie, bør han, som uduelig, afvises uden Characteer. Ellers meddeles enhver juridisk Candidat, som i Eramen bliver antaget, Facultetets Teftimonium, sem skal udstedes gratis og pan (*) See Canc. Br. 9 Jan, 1790 og Rescr. 27 Maj. 1791. Fund. for Universit. IV C. 17-19 §. paa ustemplet Papiir, ligesom ved de andre Embeds Examina, og i samme anføres saavel enhvers Characteer for Eramen, som og hvad Duelighed han i alle Videnskaber, og i en eller anden Videnskab i Særdeleshed, kan have udvist, samt hvorledes Examinatores have funden det af ham udarbeidede Specimen practicum. Dette Teftimonium, som af hver Candidatus juris skal fremlægges, førend han nogentid maae foreslaaes eller beskikkes til nos get Embede, skal siden ogsaa indrykkes i hans Teftimonium publicum, som gives af Universitetet, og som enhver Candidatus juris skal være forbunden til at løse, naar han forlader Academiet, og førend han nogen Tid fan faae Bestalling til noget Embede. 18.) Veb alle de Betieninger og Embeder, hvor Lovkyndig, hed udfordres, skal fornemmelig sees paa dem, der i denne Examen vel have beviist deres Duelighed; og som det allerede forhen har været fastsat, at til vigtige Pros curator og Dommer. Embeder ingen stal foreslaaes eller beskikkes, uden han i den latinske juridiske Eramen er fiendt Laudabilis, saa skal det ogsaa herefter derved forblive, og hverken til saadanne Embeder, eller og til Stiftamtmandskaber eller til Politiemester.Embedet i Khavn, foreslaaes eller beskikkes nogen, som ikke er fiendt Laudabilis i bemeldte Eramen, enten ved Khavns Universitet, eller, om han har studeret ved Sorge Academie, da i den juridiske Eramen, som der holdes. Og, for at denne sidste Eramen i alle Maader fan have samme Tilforladelighed, som den i Khavn, saa vil Kon gen befale Vedkommende, at ved samme, foruden de epas minerende Professores, sgsaa Oberhofmesteren og en anden anseelig Embedsmand altid skal være nærværens de og tilligemed Professorerne votere om Characteren (*). 19.) Den hidtil brugelige danske juridiske Eramen D03 (*) See Rescr. 5 Mart. 1790. skal 7 Maj. Fund. for Universit. IV C. 19-20 §. 7 Maj. skal fremdeles vedblive; og skal enhver, som dertil stiller sia, ligeledes usarbeide et Specimen practicum paa danse under en Eraminators Opsigt, hvorved ham heller ikke tillades andre Beger, end alene Loven og Forordningerne. I øvrigt forholdes med denne Eramen herefter, ligesom dens Indretning hidtil har været befalet; dog skal ved samme kuns gives de tvende Characterer: Beqvem og Ei ubeqvem. Hvo, som ikke findes i Naturens Ret og den øvrige Lovkyndighed saa vel grundet, at han kan fortiene den sidste af disse Characterer, skal som uduelig afvises uden Characteer; eg maae ingen erholde noget Dommer Embede, ei heller noget Politiemester eller Foged: Emb dei Norge, uden at have vel overstaaet t det mindste den danske juridiske Eramen. Jøvrigt skal baade denne og den latinske juridiske Examen holdes are Gange om Aaret, og ikke oftere, paa det at saavel Pros feffores, som og de andre Tilforordnede, uden Hinder der. til fan famles (*). 20.) Hvad her ovenfor om alle Embeds Examina i Almindelighed er anordnet, ogsaa i Henseende til den forud gaaende Preve in Philofophicis og Sprogene, det samme gielder og om Examen medieum, hvilken ligeledes fra nu af skal holdes baade skrifts lig oa mundtlig; og ved den skriftlige prøve skal hver Examinandus, Dagen før den mundtlige Examen, i en Eraminators Huus, uden hielp af Bøger, ei alene, som hidtil, udarbeide en Cafum medicum, men og skriftlig besvare nogle vigtige Svorsmaale af alle de Videnskaber, i hvilke han ved denne Eramen haver at bevise sin Duelige hed; og skal baade denne Cafus medicus og de feriftlige Spørsmaale af de examinerende Professorer, efter fælles Overlag, bestemmes; dog bliver det ufornødent, at Cans didaten paa nu brugelig Maade resolverer Cafum me. dicum naar han, for at faae Adgang til en desbedre Cha Face (*) Cfr. Canc. Br. 5 Mart, sg Rescr. 27 Maj. 1791. Fund. for Universit. IV E. 20-21 §. racteer, har bragt det saavidt i sin erhvervede Kundskabs 7 Maj. Anvendelse, at han fan underkaste sig en praktisk prøve i et eller andet Hospital. Ved denne Prove haver da Candidaten for vedkommende Professor eller Hospitalss Medicus at fremlægge en af ham forfatter Historiam morbi, hvori indbefattes den hele Cuur Methode og Fors andringerne med hver hom anviist Patient, hvilket med vedkommende Medici Attest indleveres til Examinatores, paa det, ved deres Spe smaale over Sy dommene, Cans didatens saavel theoretiske som praktiske Indsigt kan erfas res, og Censuren derefter indrettes. Skulde Examinandi forekomme, der vare veiledede af andre graduerede Practicis, og ei havde Tid at aflægge deres clinico practis fe Prove paa den her foreskrevne Maade, da, naar disse medbringe ordentlige Dag Journaler over endeel af de Suge, de enten selv have behandlet eller skeet behandle, attesteret af den Medico, som haver anført dem til Praxin clinicam, og naar de for disse Svges Behandling trøste dem til at giøre grundigen Rede for Vedkominende, fan deres Prøve i et eller andet Hospital saa indskrænkes, at den seer i 1 eller 2 Dage, alene ved at lade dem selv undersøge de Syges Tilstand, tilkiendegive Sygdommen og Behandlings-Maaden, og derved kortelig vise, at de ere øvede i at undersøge, bedømme og behandle Sygdoms 21.) Naar en Candidat, efter disse Prøvelser og de af ham besvarede skriftlige Spørsmaale, stedes til den mundtlige Examen, skal han end videre proves i alle Medicinens Dele og dermed forbundne Videnskaber; og skal den mundtlige Examen være baade theoretisk og practise, som begge holdes paa een Dag, allerhelst da et og andet, formedelst den allerede i Forveien aflagte Prøve og de besvarede skriftlige Spørsmaale, uden fade for Hoved Sagen, vil kunne affortes; dog skal alle Examinandi tillige vel prøves in Anatomicis et Chirurgicis, me. 204 saint Fund. for Universit. IV C. 21124 §. 7 Maj. samt i Physik og Chymie, og hvis nogen tilkommenbe Medicus tillige vil lade sig bruge som Accoucheur, da kal han og i denne Konst bevise sin Fremgang ved Eras men, og dette med anføres i der Teftimonium, som over samme, ligesom over de øvrige Embeds Examina, udste. des, og siden indføres i det sædvanlige Teftimonium publicum, som Candidati Medicinæ, ligesaavel som alle andre Studiofi ved Khavns Universitet, skal være forbundne til at tage og fremlægge. 22.) Da den medicinske Eramen giver en Candidat Licentiam til at Øve praxin medicam, og altsaa i den Henseende er overs maade vigtig; saa blive alle Vedkommende alvorligen ane befalede nøie at paasee, at ingen uduelig ved denne Eras men bliver antagen, og de høiere Characterer Landabilis og Hand illaudabilis ingen bliver tilkiendt, uden han vel har fortient samme ved udviist Indsigt og Øvelse i alle Medicinens Dele og dermed forbundne Videna saber. Og stel ingen kunne vente sig Adgang til Phy ficater og vigtige medicinske Embeder, uden han haver faaet en af disse høiere Characterer, og skal altid den, som haver viist større Duelighed og Lærdom, Dertil fremfor andre komme i Betragtning.23.) Den her ovenfor befalede Examen for Skole Lærere tal fra nu af alle være forbundne til at underkaste sig, der ønske at befordres til Rectorater eller Convectora ter ved de offentlige Skoler i begge Rigerne; og skal ved samme Examen eramineres af en Theologus, en Profesfor Philofophiæ, en Professor Mathefeos, en Professor i det Latinske, en i det Græske og en i det Ebraiske, samt en Professor i Historien; og forholdes dermed, ligesom med alle svrige Embeds Examina, efter det, som derem i Almindelighed her ovenfor at anordnet. 24.) Ved denne Tramen skal især noie paaagtes: a) Om Examinandi i Sprogene have den til deres Bestemmelse for: nedFund. for Universit. Iv C. 24§-vE. 1§. nødne mere udbredte Kundskab og en Færdighed i at læse 7 Maj. og fortolke gamle Skrifter med Indsigt, Smag og Kritik. b) Om de i Philosophie, Mathematik, Historie og Geographie, saavelsom den naturlige og aabenba rede Theologie, besidde de fornødne Indsigter, til deri vel at kunne undervise og anføre Ungdommen. c) Om de have de til Underviisning nødvendige didactiske Gas ver, hvilket skal prøves ved at lade dem igiennemgane med et Par Disciple af Skolen visse fremlagte Stykker, deels af Auctorerne, deels af forbemeldte Bidenskaber. 25.) Til denne Eramen gives ikkun tvende Charactes rer, Laudabilis og Haud illaudabilis, og endog den sidste tillægges ingen, uden han viser god Kundskab og Færdigs hed ved alle her ovenfor anførte Prøver. De i denne Eramen duelig befundne Candidater, Laudabiles nemlig eg Haud illaudabiles, skal derved uden videre Eramen eller Conference have Licentiam difputandi pro gradu Magistri eller Doctoris Philofophiæ; derimod alle andre, der attraae samme Værdighed, først examineres i deres philosophiske og philologiske hoved. Videnskab af vedkom. mende Professores. I Henseende til Attestatum for denne sidst bemeldte Eramen og Teftimonium publicum forholdes det, ligesom om de øvrige Embeds Examina er anordnet. V.) Om de academiske Værdigheder. I.) Universitetet skal fremdeles beholde Ret til, efter Forties neste at uddele Honores et Jura Doctoratus et Magifterii, dog saaledes, at dette skeer til Universitetets re og Videnskabernes Forfremmelse. Til den Ende skal disse Værdigheder ikke tilbydes nogen, i hvad Embede han og maatte være, uden han ved Skrifter haver beviist fortrinlig Lærdom og Duelighed i den Videnskab, hvoraf han stal nævnes Doctor eller Magister; og hvis nogen bes gierer en eller anden af disse Værdigheder, skal han ders 205 om Fund. for Universit. v C. 1:4 §. 7 Maj. om indgive sit friftlige Petitum til vedkommende Facule tet, hvor han skal auføre de Aarsager, der bevæge ham til at ansøge disse Honores, og give Beretning om sine Studia og lærde Arbeider. I det Facultet, hvor Pro cangleren selv er, bliver dette Petitum til ham at indgive, ellers til den, som i hvert Facultet er den første Professor; men hpad Beslutning et Facultet derover efter de fleste Stemmer haver fattet, ffaf tilligemed de Grande, hvor efter den begierte Bærdighed enten er tilstaaet eller næg tet, meddeles Procangleren, som forelægger Patrono Univerfitatis samme til behørig Stadfæstelse; hvilket sidste ved alle Promotioner eller anden academisk offentlig Actus og Solennitet er at iagttage, og forholdes dermed i et og alt efter Procanklerens Instruction. Ligesaa skal og enhver, som promoveres til nogen Doctor eller Mas gifter Grad, forud indsende fin Inaugural Dissertation, førend den bliver trykt, paa hvilken vedkommende Facul tet haver at tegne, om det har fundet samme værdig til at komme for Lyset, hvilken Paategning da tillige skal tryfs fes. 2.) De, som begiere Doctor Graden i Theo. logien og Lovkyndigheden, og endnu ikke ere i de betydelige Embeder, som foruden deres bekiendte Lars dom kunde give dem Adgang til disse Værdigheder, skal være forbundne til, først at skrive og in Cathedra inferiori at forsvare en Dissertation pro Licentia, hvilken lige edes forud, paa ovenanførte Maade, af vedkommende Faculter skal approberes; og da fan de ligeledes skrive og 3.) Til Gradum Doctoratus in disputere pro Gradu. Medicina stedes ingen, uden han in Examine medico haver beviist fortrinlig Indsigt og Duelighed, og end mere be viser sin grundige Lærdom i en af ham selv forfatter Diss sertation, hvilken Facultetet skal undersøge og paa samme tegne sin Approbation, inden den offentlig bliver forsvar 4.) Naar nogen Candidat, foruden dem, ret. der Fund. for Universit. v C. 4-5 §. Maj. der ved den her ovenfor anordnede Examen for 7 Skole Lærere dertil have forhvervet sia Rettigheb, at. trane Magifterium effer Doctoratum Philofophiæ, skal ban i sit derom indgivende Petitum angive den Hoved. Videnskab, som han i Særdeleshed har dyrket, der være sia Philosophie, eller Mathematik, eller Historie, eller latins og græsk, eller og orientals Sprogkyndighed og Litteratur; i hvilken Hoved-Videnskab og de til sammes Erudition henhørende Kundskaber han ved den brugelige Magister Conferenz fernemmelig skal prøves. Dog maae ingen blive Magifter Artium et Philofophiæ Doctor, med mindre han viser god Kundskab i Philofophien, samt in Latinis on Græcis, hvad og ellers hans besonders lige Hover ftudium fan være. Dagen til denne Confe rence tilmeldes Procankleren i rette Tid, ligesom ved alle Examina er befalet, eg skal til samme det hele philoso phiste Facultet paa een Gang være forsamlet, og alle give deres Stemmer, efter det, de ved denne Prøvelse have hørt, om de end ikke alle selv have examineret. I øvrigt holdes denne Conference paa samme Maade, som alle Ems bebs Examina. De, som blive antagne til at erhelde denne Værdighed, have at udarbeide og in Cathedra inferiori at forsvare en Dissertation, om forud indsendes til Fas cultetet, og i sammes Navn paategnes, hvorimod der hid indtil brugelige Specimen ex tempore fan bertfalde. 5.) Enhver Promotion forrettes af den Professor, som den Tid er Decanus i Facultetet, hvis han selv har den Bærdighed, som der skal meddeles, eller i andet Fald af en anden Professor i samme Facultet, som selv er promo- Ved Handlingen begierer Promotor Tilladelse ders til af Procanteren, om han er nærværende, som derpaa offentlig svarer i Patroni og Senatus Academici Navn. Til hver, som saaledes er promoveret til Doctor eller Magister, udstedes et ordentligt Diploma, som Universis tus. tetets Fund. for Universit. v C. 5-8 §. 7 Maj. tetets Bogtrykker skal tryffe uden Betaling. Hertil stal Hvert Facultet giøre et Udkast saaledes, som det for alle Tilfælde kan være passende, hvilket indleveres Procanks leren, som derover indhenter Patroni Samtykke; ligefaa skal i hvert saadant Diploma anføres Patroni og Procancellarii Navn, ligesom dette skeer i Programmerne. Ud. gifterne ved flige Promotioner skal indrettes saa ringe, som mueligt og haver Procangleren i den Henseende at foranstalte det fornødne, efter Overlæg med vedkommende Faculteter. 6.) Fremmede kan ogsaa, om de det begiere, ved Khavns Universitet, efter samme her ovenfor foreskrevne Regler, promoveres til de anførte Værdighe der, naar de fremlægge tilstrækkelige Beviser for deres Lærdom og ustraffelige Levnet; og hvis de vil blive Li. centiati eller Doctores Theologiæ, da tillige gotgiere, at de bekiende sig til den evangeliske Kirkes rene og uforfal. Sede Lærdom. 7.) Samtlige Doctores og Magistri skal have og beholde de Friheder og Rettigheder, som dem hidtil have været forundte, ligesom og de, der paa den foreskrevne Maade have erholdet en eller anden academisk Værdighed, altid skal komme, enhver i sit Fag, i besynderlig Betragtning til Embeder, hvortil Kundskab og Lærdom udfordres. 8.) Til alle Pro motioner, ligesom og til andre offentlige academiske Actus og Solenniteter, udstædes Programmata i Universitetets Navn, hvilke efter den hidindtil indførte Brug, for det første og indtil videre, skal skrives af Secretario Confistorii; dog at den bedre Indretning ved samme, som i Procanglerens Instruction er befalet og allerede begyndt, nu herefter bestandig vedligeholdes, og den saa kaldede Lapidar Stiil ganske ophører i saadanne egentlige acas demiske Afhandlinger; da denne alene skal have Sted i korte Anmeldelser, naar engang ved en hastig indtreffende Actus Fund. for Universit. v C.8 §-vi E. 2 §. Actus Tiden skulde være for kort til at skrive en ordentlig 7 Maj. Afhandling. VI.) Om de Beneficia og Stipendia, der fin, des ved Khavns Universitet. 1.) Som Khavns Universitet er forsynet med anseelige Legatis og Stipendiis, saa vil Kongen herved alvorlig have igientaget den af Hans Forfædre og af Ham Selv givne Befaling, at alle disse Stiftelser anvendes til deres rette Hensigt, og iOvereensstemmelse med de derom oprettede Fundationer, til Gavn og sand ytte for al Slags Rundskab og Lærdom; og befales i Særdeleshed Procangleren hers over at vaage, at denne Kongens Villie i alle Henseender bliver efterkommet. at de Stipendia, som egentlig ere bestemte til Unders støttelse for de Studerende, ikke bortgives til andre, end dem, som tillige ere værdige og trængende; saa giøres følgende Reglement, som herved til bestandig Esterlevelse fastsættes om alle Stipendia, sem under Unis versitetets Forvaltning ere henlagte: 1mo) Overhovedet maae ingen nyde de saa kaldte Oplags Penge fra Sko len, eller noget Stipendium ved Universitetet, uden det er vist, at han med stadig flid bivaaner Forelæsninger, samt i al anden Maade viser sig flittig og skikkelig i sin Opførsel, hvilket noie stal paasees af alle Vedkommende. ado) For at skaffe de fattige Studentere, som vise Lyst og Duelighed til at erhverve sig Kundskab og Lærdom, i rette Tid den Understøttelse, hvortil de trænge, skal der være tilladt, at en Student, som i den offentlige Examen Artium haver faaet i det mindste Haud illaudabilem, og siden ved tilstrækkelige Beviser kan gotgiøre, at han i det første halve Aar flittig har hørt Professorum Collegia, ogsaa at han er trængende og ikke har Oplags Penge fra Stolen, da erholder en Plads paa Communitetet, ligesom dertil kan være Leilighed; dog 2.) Da Kongens Hensigt er, under Fund. for Universit. VI C. 2 §. 7 Maj. under den udtrykkelige Betingelse, at en saadan ved næste Examen philofophicum forbverver sig i det mindste Haud illaudabilem, da han ellers igien mister denne Vels gierning, og en anden i hans Sted antages. 3tio) Paa det at denne Foranstaltning med Tiden desto vissere fan blive iverksat, skal fra nu af alle Studiofi, ter begiere Plads paa Communitetet og Regentsen, melde sig hos Procangleren, og for ham fremlægge de behorige Be viser, at de ere qualificerede til at nyde disse Beneficia; ligesom og Provsten skal tilmelde Procangleren de ledige Pladser, faasnart de ere vacante, hvor han da tillige i sin Tour fan for slaae de bam bekiendte trængende og duelige Subjecta, hvorefter Precangleren omsender den hele Fors tegnelse til det theologiske Facultet, at deri enhver fan give fiu Stemme til Pladsernes Besættelse, da alene samtlige Professores Theologiæ ordinarii (Biskoppen i Sielland undtagen) fremdeles skal bebolbe Jus denominandi, men Provsten i sin Tour stal have alene Jus proponendi; og bør han ingenlunde antage nogen til Communitetet og Regentsen, eller tilvende en Studiofus noget af sammes Fordele, førend ham Facultetets Denos mination og Beslutning af Procangleren er bleven tilmel det. I øvrigt skal det ved Udmeldelsen paaagtes, at den ommeldte tidligere Understøttelse, faasnart mueligt, kan komme i Stand. 4to) Ingen mane foruden Commu nitetet ogsaa erholde Regentsen eller Walkendorphs eller Elersens Collegium, med mindre han i den phis losophiste ramen haver erholdt Haud illaudabilem baade for de philofophifke Bidenskaber og Sprogene; og ingen maae udnævnes eller antages til Regentsen, uben han allerede er Alumnus Communitatis, hvorefter alle Vedkommende have at rette sig. I øvrigt skal den Regel, at enhver kun maae nyde plads paa et af Collegiis Herefter ogsaa gielde for Regentsen, saa at, om nogen StuFund. for Universit. VI C. 2 §. Studiofus søger og erholder Plads paa Regentsen, hvis 7 Maj. Fordele nu omtrent ere lige store med dem paa Walkens derphs eller Elersens Collegio, al han dermed lade sig neie, og ikke siden paa et af de andre Collegiis antages over den Tid, som i det følgende No. bestemmes. 5to) Til at nyde Communitetet og Regentsen, eller et ans det Collegium eller Stipendium, hver Fundatsen tils lader det, i 5 Aar, skal udfordres, at en i den philosos phiske Examen, saavel in Philofophicis, som for Spro gene, er fiendt Laudabilis, men til 2orkens Collegium, eller et af de større Stipendier, der overstiger 50 Rdlr, maae slet ingen antages, uden at have erholdet samme beste Characteer i den philosophiske Examen; og hvor private Stiftelser tilstede nogen Studiofus forud Adgang til samme, da skal han dog derefter, idet længste inden eet Aars Forløb, paa samme Maade dertil vise sig verdig, da han ellers ikke maae beholde dem; men en anden mere værdig i hans Sted antages. Jøvrigt skal 5 Aar være den længste Tid, at nogen kan have Plads paa Collegiis, faa at, om han allerede paa nogen Tid har været paa Negentsen, og for sin udviste Duelighed fortiener Plads paa et bedre Collegio, kortes ham i de 5 Aar saa meget, som han allerede har nyde Plads paa Nes gentsen; dog undtages herfra de Studiofi Medicinæ, som have Plads paa Elersens Collegio, og efter Fundationen have Ret til at forblive der noget længere; dog maae de i saa Fald ikke tillige have Betiening eller plads og Ind. komster andensteds, hvilket overalt ikke i noget Til fælde maae tillades; men, saasnart en andensteds blis ver forsørget, bør han forlade Pladsen i de academiske Stipendiis, paa det at der igien kan blive Leilighed for dem, der mere behove saadan Understøttelse. 6to) Til de philologiske pladser paa Collegiis antages ingen, uden han er vel bekiendt for udmerket Kundskab og Færs Fund. for Universit. VI C. 2 §. 7 Maj. Færdighed i de samme Sprog, til hvis Studium faae Danne Pladser ere henlagte, og deri har faaet Laudabilem ved den philosophiske Eramen, hvorom han bor fremlægge Vedkommendes Attest; egsaa, hvor Pladser ne til en anden Videnskab i Særdeleshed ere hens lagte, bør den, som dertil antages, allerede være bes Deris kiendt fer besynderlig Flid og Fremgang deri. mod eftergives den i visse Stiftelser for Jurister og Medici fastsatte Examen Theologicum, hvilken i nu værende Tid er ganske anderledes indrettet, end før har været, og derfor ikke med Billighed kan paalægges dem, der aldrig vil attraae geistlige Embeder; men, for dog at opfylde Stifternes Hensigt i denne Post, skal disse Studiofi Juris effer Medicinæ, naar de søge Plabs i et saas dant Stipendio, lade sig privatim af en Theologo prøve, om de have grundig Kundskab i Religionen og Christens dommen, og derem fremlægge hans Vidnesbyrd. 7mo) Saalange en Studiofus nyder Beneficia, bør han ved Universitetet flittig dyrke fine Studia, ved at høre Fores Læsninger, og aflægge de befalede Prøver og Specimina, samt altid vise et gudeligt og anstændigt forhold; ligesom og samtlige Alumni Stipendiorum i den tid, de nyde samme, al være forpligtede til vel at fortsætte og ende deres Hovedstudium ved Academiet, og bevise det i de dertil anordnede Embeds Examina. Dersom nos gen, som nyder Stipendia og Collegia, staaer sig maa delig i en af disse Examina, og fun erholder Non contemnendum, bør han ingenlunde længere beholde de ham forundte Beneficia. 8vo) Hvor Sundationerne fast. sætte en Revers, hvorved Stipendiarii forpligtes til at tilbagebetale, hvad de have nydt, hvis de ikke opfylde de med Stipendiis forbundne Forskrifter, da skal dette noie paaagtes i Overeensstemmelse med det, som her ovenfor er fastsat om Stipendiariorum Pligter. gno) Til at nyder Fund. for Universit. VI C. 2 §. nyde Reise Stipendia eller nogen af andre større Bene- 7 Maj, ficiis, hvis aarlige Fordeel er 100 Rdlr og derover, maae aldeles ingen antages, med mindre han, foruden de for alle Stipendia majora ovenanførte Reqvifita, ogsaa har vel fuldendt sin Curfum ved Academiet og i den sidste Eramen erholdt Laudabilem, samt giort sig saaledes bes kiendt, at der kan være særdeles god Formodning om hans videre Fremgang i Videnskaberne til Fædrenelandets Gavn og Ære. 1omo) Paa det at der kan haves desto større Vished om alle disse Velgierningers rette Anvendelse, skal hver Vacance i et Collegium eller andre betydelige Stipendiis offentlig oplaces, for at alle, der have de foreskrevne Egenskaber, dertil kan melde sig, hvilke alle skal forestilles af vedkommende Ephorus, eller af Famis lien, hvor denne haver jus nominandi et proponendi, og af samtlige Competentere udvælges de meest duelige og meest trængende, uden al anden Betragtning. Og hvor en privat Stiftelse udtrykkelig giver en eller an den alene jus denominandi til academiske Stipendia, ber han dog ikke sve det uden efter disse Forskrifter, da det aldeles ikke er at formode, at nogen Gave er bestemt til at befordre Efterladenhed og Forsommelse i Studerins gerne, eller og anden Uskikkelighed. Derfor skal det hver Gang af Vedkommende tilmeldes Procanhleren, hvo der er udnævnt, og paa hvilke Grunde det er skeet; og ingen Denomination bør gielde, som er stridende imod Fundas tionerne og de her fastsatte Regler. Overalt haver Pros cangleren efter sit Embeds Pligt at paasee, at dette Reglement i alle Maader nsie bliver efterlevet. Hvad ellers Øvelserne eg Indretningerne ved Communi tetet og Regentsen er angaaende, da forbeholder Kons gen Sig nærmere at anordne, hvad Forbedring ved sams me endnu, siden den sidste Fundation, kunde finde Sted, da det i øvrigt noie stal paasees, at alle Vedkommende, IX. Desi. € PræFund. for Universit. VIC. 2 §- VIIC. 4 §. 7 Maj. Præpofitus Communitatis og Decani, saavelsom Oeconomus og øvrige Beriente efterkomme de dem paalagte Pligter. VII.) Om de academiske Apparatus, samt Uni versitetets Oeconomie og andet derhen hørendes 1.) Universitetets Archiv skal bringes i Orden oo sættes i saadan Stand, at de derhen hørende Documenters altid kan være ved Haanden, og tiene til Oplysning og Sikkerhed i forekommende Tilfælde, hvorfore bet og skal paan sees, at af saadanne Papirer intet uden Beviis eller tii Uvedkommende, eller paa længere Tid end tilbørligt er bliver udlaant, eller forkommer, men alt holdes vel for 2.) Med Obfervatorio c varet paa behørigt Sted. Horto botanico, Tatural Samlingen, Theatro anas tomico eg øvrige Apparatus tal bestandig haves gets Tilsyn, at alt dette bliver holdt i den beste Orden og ti den meest nyttige Brug, saa at Vedkommende ere ansvar lige for deres Forvaltning, og i rette Tid aflægge Regn stab for det, enhver deraf er betroet; og skal de, som bavi noget af disse Ting under deres Opsigt, derudi ikke efters eget Behag raade eller giøre Forandringer; men de have deri at rette sig efter de dem givne Forskrifter. Dette gielder ogsaa især om Universitetets Bibliothek hvor Bibliothecarius og Famulus neie skal iagttage did 4.) Bibliotheket Fain dem paaliggende Pligter. herefter, ligesom hidtil, staae aabent paa visse Dagis og Timer om ugen, hvilken Tid af Procankleren, efters Overlæg med Bibliothecarius og med Patroni Samtykke, nærmere kan fastsættes saaledes, som det kan være mee bequemt for Studerende, at de kan betiene sig af der Aegang, som dem er forundt i Bibliotheket, hvor do Famulus giver enhver de Bøger, han forlanger, der pa Stedet at læse og eftersee; thi ingen Studerende maa tage nogen Bog med sig eller faae den laant af Biblio 3.1 the Fund. for Universit. VII C. 4-5 §. thefet, uben Attest fra hans Privat Præceptor eller 7 Maj. anden paalidelig Mand, som indestaaer for, at Bøgerne til en vis Tid leveres uskadte tilbage. Store Verker udlanes ikke til Studerende, men maae eftersees paa Stedet, om nogen af de Studerende forlanger det. Professores fan faae Boner til Laans af Bibliothekec imod deres Revers, at de rigtig og ustadt til en vis Tid leveres tilbage; og skal det paasees, at Bøgerne ingen steds blive liggende over Aar og Dag, og Bibliotheket derved staaer ledigt i et eller andet Fag. Skulde nogen, i hvem det end maatte være, befindes at have borttaget eller mutileret en Bog, som var Universitetets Biblies thek tilhørende, skal han derfor alvorlig ansees efter Bes findende, endeg med Relegation fra Universitetet. 5.) Til Bibliothecarius skal altid af Confistorio beskikkes en fyndig og lærd Mand, som ikke maae være en af Profesforibus Confistorialibus, og skal til dette Valg altid først indhentes Patroni skriftlige Samtoffe; og til Famulus Bibliothecæ antages altid en af de dueligste og skikkeligste Studiofis, som er bequem til denne Tieneste. Begge nys de, foruden det i Universitetets Fundation i aarlig Løn dem tillagte, ogsaa det, som af Almanak Pengene og Legato Thottiano dem nu er bleven tildeelt; og skal Bibliothecarius, foruden den bestandige Paapassenhed med Bibliotheket, ogsaa i visse Timer om ugen give Studiofis Auviisning til at fiende og rigtig at kunne bedømme Bos ger og Haandskrifter. Han, saavelsom under ham Famulus Bibliothecæ, ber staae til Ansvar for Bibliothes kets Orden og Vedligeholdelse, og de maae ikke være fraværende, eller paa nogen Tid reise bort, uden Procancellarii Tilladelse. Skulde en af dem findes forsome melig i sine pligter, da indeholdes hans Len, efter Pros canglerens Tilsigelse, indtil det er meldt Patrono Univerfitatis og føiet videce Anstalt, efter Befindende. Heab Bøger, Ea Fund. for Universit. VII C. 5-6 §. 7 Maj. Bøgernes Indkiøb angaaer, paa det at samme fan skee ordentlig, til Bibliothekets sande Beste og Forbeel, skal Bibliothecarius meddele Procangleren Tid efter anden en Fortegnelse over de Bøger, der mangle, og ved forefal dende Leilighed kunde kiøbes. Over denne Fortegnelse indhenter Procangleren vedkommende Professorum Me ninger; hvilke, enhver i sit Fag, tilkiendegive de Bøger, som de begiere at vorde anskaffede, og som derefter af Bibliothecario besørges fisbte, saavidt Bibliothekets Kasse kan tillade det, hvorom Procangleren ligeledes først lader 6.) I Steden for den forhen sig give Beretning. værende Qvæstor, som var en af Profefloribus, skal her efter altid, ligesom nu allerede indrettet er, med Patroni Samtykke antages og beskikkes en duelig og vederhæftig Wand uden for Universitetet, som fuldmægtig ved Universitetets Questorat, til at beforge sammes Judtægt og Udgift, hvorfor han i rette Tid aflægger Regnskab, og stiller antagelig Caution, samt i alle Maader bliver Confistorio ansvarlig, efter de Forpligtelser, ham i hans Instruction ere paalagte. Tvende Professores Confistoriales med Patroni Univerfitatis Samtykke skal altid uds vælges til at have det umiddelbare Tilsyn med hans Forvaltning og til at revidere hans Regnskaber, hvilke dog siden af samtlige Confistorialibus blive at igiennemsee og derefter at decidere; ogsaa skal disse Infpectores tilliges med bemeldte Fuldmægtig ved Qvastoratet iagttage alt det, som ellers forhen har været Qvastoris Pligt og For retning. Desuden skal Universitetets Procangler, efter sit Embeds Pligt, lade sig det være angelegent, at denne Indretning saaledes bliver vedligeholdt, og hvad end videre Forbedring heri, til Sikkerhed for Universiteters Oeconos mie og sammes lettere Forvaltning, kunde findes tienligt, efter beste Overlæg bliver iværksat, ligesom ham dette i hans Instruction er befalet. Ogsaa skal han have Ind seende Fund. for Univerfit. VII C. 6-7 §. seende med, at samtlige Professores, der have Legata 7 Maj. eller andre Midler under Forvaltning, hvert Aar i rette Tid derfor aflægge Rede og Rigtighed, og hvis deri skeer forsømmelse, eller nogen bliver indesiddende med noget af saadanne Midler, skal derpaa kraftigst raades Bod, ogsaa efter Befindende hans Løn indeholdes, indtil der er giort behørig Rigtighed. Og i Henseende til de saa kaldte Ephorier, eller hvad andet under en eller anden Professors Forvaltning fan være henlagt, bes fales, at flige Curæ, hvor de ikke udtrykkelig i Fundatio nerne ere bestemte eller i anden Henseende ganske nødven dige, efterhaanden skal ophæves, og hele Forvaltningen saaledes indrettes, at Professores saa lidet, som mueligt, bebyrdes med oeconomiske Forretninger, Pengesager og Regnskaber, til hvilken Ende Procangleren, efter indhens tet Oplysning fra Vedkommende, skal herom indgive sit Forslag, som af Patrono Univerfitatis skal igiennems gaard og derefter Kongen af det danske Cancellie til Reso lution forestilles. Til ydermere Sikkerhed for Univers sitetets betydelige Eiendomme, befales ogsaa, at det theo logiske Facultet i Henseende til Communitetet, og Confistorium i Henseende til samtlige Universitetets Midler, naar en Professor, Oeconomus, Kasserer eller Forvalter ved Døden afgaaer, eller i andre mødende Tilfælde, skal være berettiget og have uhindret Magt til at foranstalte, hvad i Henseende til Penge eller Documenter, der ere disse Stiftelser tilhørende, kunde være fornødent, til at faae dem udleverede og bragte i Sikkerhed; ligesaa skal Uni. versitetet have og beholde bestandig hypotheqve i enhver Professors Laadsens Aar, for hvad han kan have haft under fin Forvaltning, og for Residentsens Res paration, hvilket Naadsens Aar da heller ikke skal kunne pantsættes til nogen anden Creditor, uden alene til Unis versitetet. 7.) Kongen vil have Universitetet og € 3 Come Fund. for Universit. VII C. 7-8 §. 7 Maj. Communitetet conserverede ved alle retmæssige Eiens domme, de have i Gods, Tiender og andre Midler, samt al den Herlighed eg Rettighed, de hidtil af Hans Forsædre have været benaadede med, saa at intet af alt det, som efter Loven og Fundationer disse Stiftelser er tilhørende, samme til Tab eller Skade skal fragaae dem, under hvad Paaskud det være kunde, eller og til andet Brug, end til sammes egen Fordeel og sande Beste, nogen Tid bliver anvendt. 8.) Ligesaa skal og samtlige nu værende Professores fremdeles nyde den Løn og Indkomst, som dem for deres Embeds: For retninger bidtil har været tillagt, det være sig Jordes Gods, Tiender, Studiiskar, eller anden Afgift, brad Navn nævnes fan, som samme retteligen tilkommer; ogsaa skal de beholde Ret til, hver efter sin Tour, at optere Kirke og Konge Tiender, naar de blive ledige, ligesom hidtil Brug haver været; men som disse Fors bele ere dem tillagte, under den Forudsætning, at de virkelig tiene Universitetet og med Slid forrette deres Embede, saa skal samme heller ikke finde Sted, om det Modsatte fulde findes, da Kongen i saa Fald forbeholder Sig at anordne, hvad han finder tienligt til Universitetets fande Gavn og Beste. Og, naar det Tilfælde indtreffer, at en Professor, imed en af Kongen bestemt aarlig Afs gift, ganske entlediges fra academiske Arbeider, da bør hah, saalænge dette varer, ikke videre ascendere i sit Facultet, ei heller have Ret til videre Option, men stal lade sig noie med de Indkomster, han den Tid haver (*). Hvad Universitetets Jordegods angaaer, da skal med samme haves det beste muelige Tilsyn, at Forvalterne tilholdes at handle forsvarlig med alt, som dem paaligger og vedkommer, og hvis noget, til Godsets bedre Indret ning og Administration samt storre Forbeef for Universi (*) See Rescr. 12 Sept. 1788. tetet, Maj. Fund. for Universit. VII C. 8-9 §. tetet, kan finde Sted, saavidt dette ikke strider imod Ans 7 ordningerne om Landvæsenet, da kan dette efter fælles Overlæg af samtlige Professores og med Patroni Samtykke foranstaltes og iværksættes, eller og efter Omstændighe derne Kongen Selv til Approbation og Beslutning fores stilles; ligesom det og skal tages i nærmere Overvcielse, hvorledes den Skade, som hidtil ved den ideline Ombyt. ning af de saa faltede Corporu, især i det philosophiske Facultet, er foraarsaget, best kan hæves og for Fremtiden afværges; da overalt ingen professor, foruden at han oppebærer de ham tilkommende og til hans Løn henhørende Afgifter, maar have Magt til at handle, som han vil, med det ham tillagte Gods, ved at fordre overdreven Indfæstning, eller nedsætte Landgilden, eller ved Skifterne, eller og ved at giøre nogen anden Forandring, som kunde være til Skade for hans Efterfølgere i Embedet; og, om fligt skulde findes, da bor Procangleren paatale det, og søge det afhiuspen; og, foruden at ved slige almindelige Indretninger ikke noget skal foretages, uden at det af hels Confistorio, i Overeensstemmelse med den Kgl. Anords ning, først er approberet; saa skal og herefter alle gæste. Breve, som udstedes af en Professor, fremlægges in Confeffu Confistorii, førend de til Vedkommende udle veres, og nøie paasees, om i samme rigtig er anført, hvad der er givet i Indfæstning, saaog Afgiften efter Jordebogen, hvorefter de, naar alt er rigtigt, paategnes som fremlagte og approberede. 39.) Professores beholde ligeledes de til deres Boelig opbyggede og givne Gaarde, eller saa kaldte Residentser, med de samme Friheder for Skat og Indqvartering, som dem have været forundte, og under den Forpligtelse, selv at bekoste de paaløbende Reparationer; men da Residentsernes Ombyts ning ofte er skadelig, og nødvendig maae giøre sammes tilbørlige Wedgeholdelse mere vanskelig og usikker, Dess Ee 4 uden Fund. for Universit. VII C. 9 §. 7 Maj. uden nu alle Professores, der kan have Residents, dermed ere vel forsynebe; saa skal fra nu af ingen saadan Oms bytning mere finde Sted, men hvad Residents en Pros fessor een Gang har opteret, den skal han beholde og altid holde i god og forsvarlig Stand, hvormed jevnligen skal haves Tilsyn, og det samme især ved en Residentses Afles vering noie paaagtes; dog skal de Professores, ber nu allerede have Residentser, og endnu ikke anden Gang have opteret nogen, beholde Fribed til, efter deres Tour, cen Gang at vælge en anden Residents, om de dermed kunde finde sig tiente. De andre Universitetet tilhørende offentlige Bygninger skal ligeledes holdes i Stand, samt tilbørlig e Orden og Anstændighed derved iagttages. Og, som de ovens for anordnede Handlinger og Examina, naar samme i den a foreskrevne Zid ordentlig skal holdes og fuldendes, vil ud fordre mere Plads og Leilighed, end nu i de academiske s Bygninger findes; saa skal Procanßleren derom overs = lægge det fornødne med Vedkommende, og derefter ind komme med forslag til disse Bygningers bedre Jstands sættelse, især angaaende de dertil fornødne Omkostninger, og hvoraf disse best funde tages; hvilket Forslag ved Patronum Univerfitatis til Kgl. Resolution skal forestilles. Som det nu er Kongens alvorlige Hensigt, at den i alle disse ovenstaaende Poster befalede Forbedring ved Khavns Universitet skal udføres og iværksættes, saa skal til yders mere Stadfæstelse 2de Exemplarer af denne Fundation, under Kongens egen Haands Underskrift og med det Kgl. Segl bekræftede, in Originali henlægges, det ene i det danske Cancellie, og det andet ved Universitetet, til Efterretning og bestandig Efterlevelse; thi befales hermed Patronus for Universitetet at vaage over denne Fundas tion og Anordning, at samme bliver opfyldt og efterkom met; dernæst befales og Procangleren (ligesom dette allerede er paalagt ham i hans Instruction) under Patrono Uni Fund. for Universit. vii E. 9 §. Univerfitatis med mueligste Flid at besørge denne Kongens 7 Maj. Willie i alle her ovenfor anførte Puncter bragt til Udførelse, det beste og snareste skee kan; ligesom det ogsaa ham og alle Efterkommere i Embedet herved bliver paalagt, at holde over, at alt, hvad heri er anordnet, bliver ved Magt holden, uden Afgang, Misbrug eller Forsømmelse i nogen Maade. Og have alle Vedkommende, saavel ved Universitetet, som uden for samme, saavidt enhvers Pligt i nogen Maade fan være, med Lydighed og Nidkierhed, samt Troskab, at rette sig efter det, som her anordnet er, og i den Henseende at handle saaledes, som de for Gud selv og Kongen agte at forsvare. Pl. wodurch das unterm 9 Febr. 1784 auf die Einfuhr des fremden Tamis in die Herzogthümer ers tendirte Verbot wieder aufgehoben wird. 151. 7 Maj. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 8 Maj. 2 Maj) anl. bvad herefter skal iagttages for at fores komme Roe Skarns, Tarme: Skarns, Kalluns og anden Affalds, saavelsom Locums og anden Ureen, ligheds Udskyllelse igiennem Rendestenene fra Gaarde og Huse udi Canalerne og havnen, med videre. P. 377. Noiere bestemt veb pl. 19 17ov. 1788, samt 18, 25 og 30 Maj. 1789 (*). Gr. Saasom den Misbrug, som daglig gaaer i Svang, med Koeskarns, Tarmeskarns, Kalluns og ans den Affalds, ja endog Locums Ureenligheds udskyllelse igiennem Rendestenene fra Gaarde og Huse ud i Cana lerne, merkeligen tilgrunder disse og havnen omkring Khavn, samt forantsager, at Skibene desto snarere, naar de længe ligge stille, tage Forraadnelse til sig, og er til Skade for Luften og Indvaanernes Helbred; saa bliver, til saadant at forekomme, følgende befalet: Ee 5 (*) Cfr. Canc. Br. 18 Jul. 1789+ A.) J Pl. om Khavns Canaler &c. A. 1:2 f. 8 Maj. A.) 3 Henseende til Roefkarn: 1.) Herefter maae det vel være alle, som holde Keer, tilladt, naar de selv tillige holde gefte og vogne, at benytte sig af dem, til at lade udføre, hvad Koeskarn de kan have samlet hos sig, og ligeledes at lade samme afhente ved Bønder eller andre udenbyes Folk til Gisoning; men derimod skal alle andre, som have Kser, men ingen geste, være plig tige, til deres Koemøgs Udførsel, at betiene sig af de dertil ordinerede af det lidet Laug, saaledes som det ved Pl. 2 Jun. 1779. 8 er anordnet; hvorhos og enhver, som eier Koer, alvorligen skal tilholdes, at have ordent lige i Jorden nedgravede og murede Locumer eller Rifter, 2 Alen dybe, til at samle Koesfarnet i, indtil det fra dem kan blive udført, hvilket skal skee eengang om ugen, for at forebygge, at de ikke skal lobe over; og skal disse Locumer eller Kister være saa tette, at ingen Ureenlighed beraf kan udgaae, da Eierne, i Tilfælde af, at deres Sfarne fifter ere anderledes og ikke forsvarlig tette, skal betale en Mulet af 2 Rdlr. 2.) Alle Brændeviinsbrændere og enhver anden, som holder Røer, skal være pligtig: a) Efter pl. 14 Febr. 1765 og 2 Jun. 1779 at an melde paa Renovations Contoiret, hvor stort Antal deres Roer belabe sig til, samt hver Gang negen Til. eller Afgang hos dem forefalder; saa og tillige b) sammes steds angive, om de selv eie hefte og Vogne til at ude føre Ureenlighed med, eller ikke; samt c) at lade, hver Gang noget Koefkarn med deres egne Heste og Vogne igiennem Stadens Porte udføres, eller og ved Bender eller andre uden for Byen boende, eller ved leiede Vogne, naar de selv ingen Heste holde, afhentes hos dem, en Seddel fra dem selv stedse medfølge paa det Antal Læs Ureenlighed, som saaledes hos dem bliver udført; hvilke Angivelses Sedler da til Passage: Betienten i Portene ved Udførselen skal afgives og derefter af ham igien hver Aften til Pl. om Khavns Canaler it. A. 2-3 §. til Renovations Contoiret afleveres, for der af Boghol 8 Maj. deren i de af ham holdende og herefter nærmere ommelden: be Lister og Rapporter at anmerkes til fornøden Oplyss ning om benne Qvantitets Beløb, som Eierne saaledes rigtig have ladet udføre fra sig. (Noiere bestemt ved pl. 19 Zov. 1788). 3.) Bogholderen ved Renovations Contoiret skal herefter være forbunden til: a) Ei alene, foruden de Lister, som han i Følge Pl. 14 febr. 1765 og 2 Jun. 1779 maanedlig har at indgive til Tagistraten og Politiemesteren over det hos ham af Eierne selv anmeldte Antal Kser, og den iblant dem, Tid efter anden, forefaldende Af eller Tilgang, samt over det Qvantum Ureenlighed, der enten af Reno vations Vognene, eller, efter forommeldte under 2 Post Lit. c. anbefalede Angivelses Sedlers Udviisning, af Eierne selv eller ved andre virkelig er bleven bortført fra dem, ogsaa maanedlig at indgive en ligelydende Rape port til Havne Commissionen, fra hvem den da igien skal indsendes til Admiralitets og Commissariats Colle. gium, for at være underkastet nærmere Eftersyn; men endog desforuden b) eengang hvert Qvartal med zde dertil medtagende Politie Betiente, som paa bans Requisition skal være ham følgagtige, at anstille fornøden Undersøg. ning, om nogen Misligheb af Eierne, i Henseende til deres Koers Anmeldelse og Koeskarnets Udførelse, er bes gaaet, eller deres Skarnkifter anderledes ere byggede, og ei faa forsvarligen forseete, som de, efter det i 1 Post ans førte, bør være; Saa og c) efter denne saaledes gvartalis ter anstillende Undersøgelses Forretnings Tilendebringelse, strax indsende de derved erholdte Efterretninger til Ma. gistraten og Politiemesteren samt ligelydende til Hav. ne Commissionen, som igien remitterer samme til Ad. mir. og Commissariats Collegium, for ogsaa der at blive igiennemseete og med de under Lit, a. ommeldte fra Reno: vations, 1. om Khavns Canaler 2. A. 3-5 §. 8 Maj. vations Bogholderen igiennem bemeldte Havne. Commiss fion indkomne maanedlige Lister sammenlignede. 4.) Saafremt nogen beviislig fan angive, at en eller anden, ber eier Roer, har, for at lægge Dolgsmaal paa dem og undgaae sammes Foreviisning for Renovations Bogholde ren og Politiet ved den i 3 Post Lit. b. anordnede Uns dersøgelses Forretning, hensat dem paa et andet Sted, maae der til en saadan Angiver, strap efterat hans Ans meldelse er befunden rigtig, udbetales fra Senovations. Contoiret en Mulct af 2 Mark for hver saadan anden steds i flig hensigt forflyttet Koe, hvilken Mulet ders efter, uden videre foregaaende Kiendelse, skal paa sam me Maade, som andre Byens Skatter, indfordres hos de Skyldige, saafremt de ikke inden en Maaneds Udgang erstatte Renovations Kassen sammes Beløb. 5.) Om endog nogen, enten Brændeviinsbrænder eller andre Indvaanere i Khavn, for Fremtiden skulde benytte sig af den Indvending, at have forbrændt deres Roefkarn, Sal dog saadan Undskyldning, om de endsient skulde ville føge at bevise samme, strax afvises og som uantagelig erflæres, samt i ingen Maade gielde for nogen til Befrielse; men derimod skal enhver, som ikke kan bevise, at de, som meldt, enten ved egne eller og ved Renovationss Vogne virkelig have ladet udføre saa stort et Antal Las, som de i Forhold til deres eiende Ksers Antal, i Følge Pl. 14 febr. 1765. A. 6§(*), fulde have ladet fore ub fra sig, eller og at det deri manglende Qvantum var af hentet og fra dem bortført ved Bendet eller andre udens byes Folk til Giødning, naar de selv tillige holde heste, strax uden videre Vidtløftighed, og uden ringefte Paaagts ning af den forebragte Undskyldning om Koeskarnets Benyttelse til Brændsel, ansees og straffes, som om de virs (*) Der antages det, at en koe producerer et læs Meg bver 3die Uye. Pl. om Khavns Canaler :c. A. 5§-B. 2§. virkelig havde udskyllet det Qvantum, de saaledes ikke 8 Maj. kunde bevise at være udkiørt eller afhentet fra dem. 6.) Politiet skal have noieste Indseende med alle om Koeskarnets Renovation og dets Udskyllelse allerede udgangne og endnu subsisterende Anordningers Efterlevelse, særdeles i Henseende til det, som i pl. 14 Febr. 1765 Litr. A. og 2 Jun. 1779 Litr. B. deres 2, 4, 5, 6 eg 7 S, angaaende Keernes Anmeldelse og de til Koeskars nets Udførsel brugende Vognes Indretning, Skarn Ki sternes forsvarlige Anlæg og Vedligeholdelse, Koeskarnets Udførelse og den for dets Udskyllelse fastsatte Mulet, fin des anført, samt tillige iagttage, hvad som i disse Hen scender og angaaende den til Udskyllelsens Opdagelse for, noone Control i foregaaende 5 Poster er befalet, saa og end videre hvad i det følgende bliver anordnet, for faavide de til denne Renovation fornødne Vegnes Indretning, Deres Paalæsning og Kiørselen med samme er betreffende; fil hvilken Ende Politiet jævnligen skal efterforske, om Vedkommende holde sig disse Anordninger efterrettelige, eller ikke, og paa det alvorligste ereqvere sammes Tilhold imod dem, som ved saadan Undersøgelse befindes derimod at have forseet sig. B.) J Henseende til Tarmeskarns, Ralluns og videre Affald hos Slagtere og Ballunsmænd: 1.) Det maae vel være Slagtere og Rallunsmænd tils ladt, naar de selv holde heste og Vogne, eller med andre deri ere deeltagne, at benytte sig af disse, til at uds føre det hos dem forefaldende Affald, ligesom det og fra dem ved andre maae afhentes; men derimod skal de: 2.) Paa det alvorligste tilholdes: a) at have murede Skarn. kifter i Gaarden, 2 Alen dybe i Jorden, under Mulct af 2 Rdlr, om de enten anderledes befindes byggede eller ikke ere paalidelige og tette nok; og skal den deri samlende Ureenlighed, ligesom forhen om Koeskarnet er anordnet, een Pl. om Khavns Canaler &c. B. 2 S-C. 8 Maj. eengang om ugen udføres, for at forekomme, at de hverken skal løbe over, eller den samlede Ureenlighed gaae i Forraadnelse, og derved foraarsage usund og medbydelig Lugt. b) Paa Renovations Contoiret uden forsøm melse at anmelde, hvad enten den affaldende Ureenligs hed afhentes af fremmede, eller de selv holde este og Vogne, eller og deri med andre ere deeltagne til at udføre deres Affald med, eller ikke. 3.) Renovas tions Bogholderen stal eengang qvartaliter være fors bunden til, tilligemed 2de Politiebetiente, som paa hans Requisition skal være ham følgagtige, paa det noieste at undersøge, om nogen Mislighed af Vedkommende er bes gaaet, enten i Henseende til den under 2 Post Lit. b bes falede Anmeldelse paa Renovations Contoiret, eller med Affaldets Udførelse, eller i Henseende til den under 2 Post Lit. a befalede behørige Indretning af Skarntisterne. 4.) Politiet skal ligeledes herefter have noieste Indseen de med, at pl. 11 Dec. 1776 samt de om utillades lig Ureenligheds Udskyllelse allerede udgangne og endnu subsisterende Anordninger vorde efterlevede, og til den Ende selv jævnlig efterforske, om Vedkommende holde sig dem efterrettelige, eller ikke; da de Skyldige strax, paa Politiets Anmeldelse, med tilbørlig Mulct skal vorde afstraffede. C.) 3 Henseende til Locums Ureenligheds Bortskyllelse: For saavidt dem af Indvaanerne angaaer, som af Mangel paa Gaardsrum ikke ere forsynede med murede Priveter, og lade derfor denne Ureenlig Bed skylle ud igiennem Rendestenene, paa hvilken Maade og de fleste Kieldermænd skille sig af dermed; da skal enhver Huuseier herefter være forpligtet til, at tillade de hos sig boende Rielderfolk, enten at betiene sig af det i Gaarden eller Huset indrettede Privet, eller og daglig derudi at nedkaste den hos dem samlende Ureen. Pl. om Khavns Canaler ic, C. Ureenlighed, som da med det øvrige under cet paa 8 Maj. sædvanlig Maade, naar det behoves, skal udføres; Og hvad de Steder angaaer, hvor der ikke er Rum nok til et ordentlig muret privet, skal den Anstalt foies, at Afløbs. Renderne fra slige Priveter henledes til en, uden for Bygningen, paa et beqvemt Sted i Nærhe den anlæggende fælles muret og tildakket Skarufiste, som, naar det behøves, ved Natførerne skal renses, og 1reenligheden, ligesom af andre Priveter, ved deres Vogne bortføres, saasnart den mindste Uleilighed af and Lugt derfra maatte formerfes; hvormed Politiet skal have neieste Indseende, da Indretningens Bekostning og Vedligeholdelse skal skee for deres Regning, som have Nytten deraf for deres Huses Priveter. Som det og tillige erfares, at Mangel af Opsigt med Gadernes og Rendestenenes Renovation forvolder, at Nendesteens, og Gadeskarnet, tilligemed det paa Gaderne udbaarne og henliggende Feiefkarn eller andet deslige, enten bliver uds feiet eller og, naar det først er tørret, ved paakommende Regn eller Blæst ned skylles eller udblæses i Canalerne og Havnen, ligesom og Gadeskarnet, jo overflodigere det er, i desto større Mængde ved Folkegang føres ind i husene, og der foranlediger desmere Forbrugelse af Gulvsand, samt siden tilligemed dette bliver baaret eller feiet ud af Husene og saa igien bliver ført ud i Canalerne og Havnen; saa, foruden at alle Vedkommende paa det noieste have at overs holde og efterleve Renovations Anordn. 7 Maj. 1777, stal og enhver, som for Fremtiden, naar overflødig Regn falder, lader deres Gaders Ureenlighed udfeie i Rens destenene, straffes 1ste Gang paa 1 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang paa 4 Reir; hvilken Mulet og skal have Sted for dem, som befindes at opkaste noget Slags Skarn i Dynger saa nar ved Rendestenene, at det deri kan udglide; og skal Rendestenene feies hver Dag, same Pl. om Khavns Canaler &c. C. 8 Maj. samt al den deri befindende Dynd paa Gaden opkastes til den øvrige sammenkeiede Renovation; Og skal politiet have den skarpeste Indseende saavel med foranførte, som at intet Sand udfeies fra Husene i Nendestenene eller uds kastes paa Gaden, og at ingen udbærer paa Gaberne noget Feieskarn eller andet, førend præcise til den i Nenovationés Anordningen fastsatte Tid, samt at Gade: Vognene med lige Nøiagtighed til sin visse Tid bortføre det og al anden Ureenlighed, som findes paa Gaderne; ligesom Politiet nøie skal paasee, at det, som ved Pl. 14 febr. 1765 og 2 Jun. 1779 er befalet, saavel i Henseende til Dækseler over Nats Renovations Vognene samt de Vogne, med hvilke Koestarn udføres, som den anbefalede langsomme Riørsel, saa at intet spildes af den paa Vognene værende Ureenligs hed, horsommeligst bliver efterlevet, og til den Ende jævnligen efterforske, om Vedkommende holde sig bemeibte Placater efterrettelige eller ikke, samt paa det alvors ligste ereqvere sammes Tilhold imod dem, som ved Undersøgelse befindes derimod at have forseet sig; Og som de, der med egne Hefte og Vogne udkiøre deres Ros farn, saavelsom og Vognmændene, der skal bortføre Gade og Feieskarnet samt Jis og Snee fra Staden, ikke altid have For og Bagsmækker paa deres Vogne, og som oftest læffe alt formeget paa Vognene; saa blis ver herved paa det alvorligste igientaget til noieste Over holdelse, hvad ved Pl. 19 Oct. 1765. 7 § er befalet: at de, som med egne Vogne lade deres Koeskarn borts føre, saa og Vognmændene, naar de bortføre af Star dens Feickarn, Gadeskarn, Snee eller Jis, skal have deres Vogne med For, og Bagsmækker saa forsvarlig forsynebe, at intet paa Gaderne eller ved Riørselen over Broerne deraf kan spildes, under 2 Marks Straf, for hver Gang de anderledes befindes, eller naar de henkiøre Ureenligheden til andre, end de anord. nede Pl. om Khavns Canaler &c. C. nede Steder, da de i dette Fald desuden skal være 8 Maj. pligtige til selv at føre det bort igien; eg mane ingen, som med egne Vogne udfiere deres Koeskarn, herefter understaae sig, under 2 Marks Mulet, at læsse Ureens ligheden paa Vognene heiere, end ligemed, og ikke op over Vognbretterne, hvilket og skal have Sted og nøie paasees i Henseende til de Vogne, som Stadens Renos vation bortføres med. R. Kammer Pl. ang. Opdagelse og Anmeldelse af 10 Maj de Midler og Effecter, som maatte tilhøre forrige Foged i Rachestad, Heggens og Frolands Fogderie under Smaas lenenes Amt, O. Jelstrup, og ikke af Vedkommende alles rede ere angivne. p. 152. Extension der Von. 7 Mart. 1735, betr. das Fo- 13 Maj. rum der beabschiedigten militair Personen und deren Wittwen, auf die vormals Großfä ftlichen und gemeinschaftlichen Districte d. H. Holstein. P 356. Verfügung wegen der auf Wartgeld geshten Offi. 13 Maj. ciere. (f. Holstein). p. 359. Intimation der für d. Gr. Ranzau erlassenen Kgl. 14 Maj. Resolution, betreffend den Gerichts: Stand der auf Wartgeld stehenden Officiere. p. 360. Verfügung wegen des Fori der auf Wartgeld ge: 19 Maj. setzten Officiere (f. Schleswig). p. 361. Raadstue Pl. (Neser. til Khavns Magistrat 22 Maj, 14 Maj.) at Linvæver Lauget i Khavn ikke mane optage flere mestere; men at enhver, som melder sig til Laugsrettigheds Erholdelse, eller i Khavn vil ud, Øve Linnedvæverie, haver at indgive Ansøgning om pris vilegium, som efter aflagte tilstrækkelige Beviser paa den Ansøgendes Duelighed i den fabrikmæssige Forvævning af Lærreder, Dreiler og linnede Damaster, kan ventes at blive IX. Deel. bevils f Pl. om Linvæver-Lauget i Khavn. 22 Maj. bevilget paa Gen. Land Oec. og Commerce. Collegi derem giørende Forestilling (*). P. 387- 27 Maj. Patent, beer, die Bestrafung der im Amte Bor desholm eingerissenen Sischdiebereyen. p. 363. 6 Jun. Fr. om Kornhandelen i Danmark og orge. Gen. Toldkammer. p. 154. See Oplage Fr. 31 Maj. 1793. Cfr. Pl. 22 Aug. 1788, Fr. 24 Nov. 1790 og 21 Oct. 1791. Gr. Da Kongen af Erfaringer og ved Bereg, ninger har funder Sig forvisset om, at de om Korns handelen i Hans Riger oa Lande nu gieldende almin delige Love "hvorefter Usfersel til fremmede Steber ez overalt tilladt, men Indførsel fra fremmede Steder er forbuden i Danmark og Norge Sentenfields" ikke have fyldestgiort Hans landsfacerlige Ønsker og Diemeed for samtlige Underfaatters Forsyning med Korn til stadige, jevne og billige priser; men at denne indskrænkte Ind førsel, forbunden med uinds enket Udførsel, har, sem oafaa nu i en følge af de senere Aar er fornummer, teels blottet Landet for Forraad, deels bidraget til ufor. holdsmæssige høie Priser, hvorved Flid og Næring ikke alene for Riebstederne, men endog ofte for Land. manden selv, der Almindelige til Tab, mærkeligen ere blevne besvarede, og hvorover mangfoldige Klager fra Undersaatterne ere efterhaanden int femne; saa bar Kons gen taget under Overveiels, hvorledes bemeldte Love for Kornhandelen funde gives en faadan Forandring, ot samtlige Kgl. Riger og Lande til alle Tider kunde fiffrere være forsynte med fornødent Forraad; Kornet, saavidt efter Tider og Omstændigheder mueligt, bolces i stadigere Jævnpriis med sig selv og med andre Landes Kornpriser; en fordeelagtigere Kornhandel med fremmede, efter Statens dertil beqvemme Beliggenhed, drives; og den ( Efr. Canc. Br. 23 Mart. 1793. bor Fr. om Kornhandelen 1-2 §. borgerlige Vindskibelighed i Almindelighed, tilligemed 6 Jun. Agerdyrkningen i Særdeleshed, derved fremmes og oplives. Til at opnaae disse for det Almindelige vigtige Hensigter, har Kongen da anseet det tienligst og med samt lige Hans Rigers og Landes Forfatning, Kornaul, Hans dels-Leilighed o. s. v. meeft overeensstemmende: At den Indførsels Frihed for Korn, som hidtil i nogle Stas tens Dele har været tilladt, udstrækkes til dem alle; at Ind og udførsels. Frihed, saaledes med hinanden forbundne, da blive lige almindelige; at Toldafgif terne ved Indførselen færtes i rigtigt Forhold og ved Udførselen paa mueligste Maade lettes; at Kornhandes len understøttes ved Oplage og ved Foranstaltninger til indenlandske Kornvarers forbedring for Handel og Magasiner. Og i Overeensstemmelse med disse Grunds sætninger befales følgende: 1.) De hidtil værende forbude mod fremme de Kornvarers Indførsel til Danmark og Norge Sondenfields, som forhen, snart for visse Kornsorter, fnart for en vis Tid, ere blevne ophævede eller tilsia defatte, ophæves herved for bestandig; saa at det i Fremtiden fra denne Frs Bekiendtgiorelse af skal være tilladt, til begge Rigerne Danmark og Norge uden Forfiel at indføre fra fremmede eller indenlandske Stes der alle Slags fremmede Kornvarer, være sig Ar- eller Balgkorn, og hvad enten Kornet er malet eller umalet, mod de i det følgende bestemte og der ommeldte Settigs heder; dog at Indførselen fra fremmede Steder til Dan mark, og til Norge Søndenfields (for saavidt Pl. 9 Jan. 1788 ikke beri gior Undtagelse for en Tid), skeer med indenlandske Skibe. Men til Norge 27ordenfields maae Indførselen, som hidtil, see ogsaa med fremmede Skibe. 2.) Med saadan fei Indførsel skal og en bestandig fri Udførsel være forbunden saaledes, at alle $12 Slags Fr. om Kornhandelen 2-3 §. 6 Jun. Slage Kornvarer, fremmede og indenlandske, maae ubes hindret udføres til fremmede og indenlandske Steder. Og for desto mere at fremme Afsætningen og udvide Mar: fedet, især til Fordeel ser indenlandske Kornvarer, tillades ikke alene, at udførselen mane see med fremmede som med indenlandske Skibe; men herved ophæves endog ganske og aldeles al udgaaende Told og al mellemrige Told af Kornvarer. 3.) Naar fremmede Borne varer indføres til forblivelse og forbrug i Landet, skal deraf svares i Told for Tenden af vede: i Dane mark 40 f, i Norge 32 ß, Af Rug: i Danmark 24 f, i Norge 16 B. Af Byg: i Danmark 16 6, i Norge 12 6. Af Malt: i Danmark 24 ß, i Norge 16 §. Af Havre: i Danmark 12 6, i Norge 10 §. Af Bog, hvede og Boghvedegryn: i Danmark 24 ß i Norge 16 B. Af Exter, Vikker, Lintfer og alt andet Bælgkorn: i Danmark 24 B, i Norge 16 B. Af Bredemeel 1 Tønde eller 11 Lispund: i Danmark 53 B, i Norge 43 B. Af Rugmeel, Boghvedemeel, samt Meel af Erter, Bønner og andet Balgkorn 1 Ede eller 10 Lpd: i Danmark 32 ß, i Norge 21 6. Af Bygmeel 1 Tde eller 8 Lpd: i Danmark 21 B, i Norge 16 B. Af Havremeel 1 Tde eller 8 Lpd: i Danmark 16 ß, i Norge 13 f. Af Byggryn 1 Tde eller II Lpd: i Danmark 43 6, i Norge 32 6. 2f 23ankebyg 1 Tde eller 14 Lpd: i Danmark 43 6, i Norge 32 ß. Af Perlegryn 1 Tde eller 13 Lpd: i Danmark 96 §. i Norge 72 ß. Af Havregryn 1 Tde eller 11 Lpd: i Danmark 48 6, i Norge 40 ß. Denne Told bliver, saaledes som den ber er ansat, lige for Norge Senden. fields og Nordenfields; skal erlægges af alle de frem mede Kornvarer, som fra denne Frs Bekiendtgiorelse af indføres saaveli Danmark, som i Norge; og fan, da den nu eengang for alle er modereret, faameget mindre vens tes 6 Jun. tes i forekommende Tilfælde nedsat. Consumtion, Accise og andre fra Tolden forskiellige Afgifter, erlægges ester de Anordninger, som derom enten allerede ere givne eller herefter gives; dog bliver det, som af fremmed Korn formales eller er formalet, ligesom og fremmed consumtionspligtigt Born selv, saavidt Consumtions, væsenet angaaer, i alle Tilfælde at behandle, som indens Ianost.
4.) I Almindelighed skal den indgaaende Told ved Varernes Ineforsel strax erlægges; men, for at Forraad desto bedre kan erhverves og haves fra lettere til dyrere Aar baade for Landet selv og til Afsætning udens rigs, blive Oplage med Credit paa Tolden herved bevils gede til følgende Stæder: J Danmark: Kiøbenhavn, Helsingser, Callundborg, Svendborg, Nyekiøbing paa Falster, Aalborg, Aarhuus, Ribe. Jorge: Christiania, Drammen, Friderichshaid, Christiansand, Arendal, Stas vanger, Bergen, Tronhiem, Christiansund, Molde. Ved hvilke Oplage især vorder at iagttage:
1mo) Kornet maae dertil ikke indføres uden med indenlandske Skibe.
2do) Det maae være umalet og ikke indføres paa Oplag i mindre Ovantiteter, end af Rug, Byg, Malt og Havre 200 Tønder, af Hvede og Erter 50 Tender.
3tio) Ved Indførselen paa Oplag betales til Kongens Kasse I Pros cent af Kornets Værdie i Recognition; hvorefter det overlades til de Handlendes Raadighed, og kan udføres til fremmede Steder uden videre Tolds Erlæggelse, men, naar og for saavidt det af Oplaget sælges til Forblivelse i Landet, eller dets Oplags. Tid er udleben, betales deraf besuden de indgaaende Nettigheder efter 3 §. Accise of Oplage Kornet betales ikke for eller uden for saavidt det fortoldes til Forblivelse i Landet.
4to) JRigbenhavn forbliver det ved den Oplags Tid, som der for andre Credit Oplagsvarer er tilladt. I de øvrige forbemelbte Korn Oplags Stæder i Danmark og Norge skal for enhver 8f3 Fr. om Kornhandelen 4-6 §. 6 Jun. enhver Qvantitet Korn, som er indført paa Oplag, inden 3 Aars Forløb efter Indførselen være giort Rigtighed enten ved Fortolding eller ved beviisliggiort Udførsel. 5to) Naar Korn føres fra et Oplag til et indenrigs eller mellemrigt Sted, afskrives det i Oplaget, hvorfra det udgaaer mod Losse Attest, og fortoldes paa Stedet, hvor det ankommer, med den der gieldende Told. Dog 6to) dersom det føres fra et Oplag i Danmark til et Oplag i Norge eller fra et Oplag i Norge til et Oplag i Danmark, maae det paa Oplagsstedet, hvor det ankoms mer, ifald saadant forlanges, tages paa nyt Oplag med samme Set i Henseende til Oplags. Tid, som om det kom fra et stemmed Sted, uden at den eengang erlagte 1 Procent paa nye betales. I Øvrigt forholdes efter det, som om Credit Oplagene ved Zold Anordningerne hidtil er eller her ester vorder befalet (See Fr. 31 Mat. 1793). 5.) J Henseende til Korne Maaling fra Toldvæsenets Side bliver den for indenlandsk Korn, ligesom for andre indens landske Varer, fastsatte Regel, nemlig "at det ei maales uden noar Told deraf skal erlægges" herved udstrakt til det fremmede frigiorte Korn, som føres imellem de Kgl. Riger og Lande. Det indenlandske Korn er altsaa herefter for Maaling fra Toldvæsenets Side fritaget baade ved Ind og Udførselen; men det fremmede Korn bliver alene at maale, naar det indføres enten til Fortolding eller til Oplag, og naar bet udføres fra Oplag til fremmede Steder. Naar det derimod udføres fra et Oplag til et indenrigst eller mellemrigsk Sted, for der at fortoldes eller at tages til Oplag, maales det ikke ved Udførselen, men først ved Indførselen, eller der, hvor Losse Attest udstedes (*). 6.) Ved de Lettelser for Afgifter, som det indenlandske Korn, fremfor det fremmede, ved denne Fr. er tilstaaet, formedes, at de handlende i begge diger vil finde sig det (*) Cft. Canc. Br. 15 Maj. 1790. fors Fr. om Kornhandelen 6 §. forbeelagtigt, ligesom det og i andre Henseender bliver dem 6 Jun. beleiliat og mindre befesteligt, at sane indenlandsk Korn fremfor der udenlandske; og ved de Friheder, taalelige Afgifter og Oplags Rettigheder, som ogsan ere bevil gere, forventes, at de handlende, især i Norge, stedse forfiffre sig Forraad og forsone Landet til jævne og efter Tidernes og Aarenes Beskaffenhed billige Priser. For saavidt de Hanblende fyldestgiøre denne Forventning, skal de og være sikkre for, at de Kgl. Magasiner ikke, til Stade for deres Handel, skal aabnes, og at Udsalg derfra, i fornødent Fald for Magasinet, fun sai see ved offent. lig Auction. Men for imidlertid paa anden Maade, og i Forbindelse med den rigtige og billige Handel, at bibras ge til de tvende vigtige Diemeed, nemlig indenlandsk Korns Afsætning i Danmark og Landalmuens fors syning i Norge med Sædekorn og efter fornødenhed med Fødekorn, vil Kongen være betænkt paa: a) at traffe i Danmark en saadan Indretning for indenlandsk Hvede og Rug, at Kiøbmænd i dertil indrettede og vedligeholdte Magasin Bygninger frit kan indlægge af bemeldte tvende Kornsorter, og sammesteds faae dem, ligeledes uden Bekostning for dem, behorigen rensede og tørrede, ligesom og derpaa erholde Laan, naar det Fulde mangle dem paa Kapital til at lade henstaae i disse altid afsættelige frisnt ikke altid lige afsættelige Vas rer; hvilken Indretning for først skal begynde i Rio. benhavn, og, naar det findes fornødent og gavnligt, da efter Omstændighederne udstrækkes til flere Oplags steder. b) At understøtte til Boigde Magasiners Anlæg i Norge, især i Beigberne til Fields, samt i dem, som fra Kiøbstederne ere længst fraliggende og hvor saadan Indretning fan være meest fornøden; hvilke Mas gasiner derefter fan for bestandig staae under ethvert Sogns egen Bestyrelse. Om begge disse Indretninger f4 a fan Fr. om Kornhandelen 6 §. 6 Jun, fan fra vedkommende Collegier ventes nærmere Befiendts giørelse og Foranstaltning (*). 6 Jun. Pl. ang. hvad der skal iagttages ved nye Breves eller Beviisligheders Fremlæggelse for Obers Sofretten. Cancel. p. 161. Gr. Ligesom det ved Pl. 12 Maj. 1784 er an ordnet, hvad der ved nye Breves eller Beviisligheders Fremlæggelse for Soieste Ret skal iagttages, saa bliver nu eg, til at forekomme de Uleiligheder, som maatte fors aarsages ved lige nye Documenters Fremlæggelse for Ober Hofretten, følgende befalet: 1.) Herefter skal stricte forholdes efter 17. Lovs 1-13-28, faa at ingen maae med Breve eller Beviis ligheder fremkomme for Ober Hofretten, som ei for dem, der i Sagen have demt, forhen have været fremførte, med mindre han med sin Eed bekræfter, at han om saadanne Breve og Beviisligheder ei har været vidende, eller har kunnet befomine dem, forend Dom i Sagen for Obers Retten var afsagt; dog om nogen ikke kunde aflægge saas dan Eed og dog alligevel maatte have særdeles vigtige og goldige Warsager til at frembringe nye Beviisligheder i Ober Hofrerten, kan han derom gisre allerunderdanigst Ansøgning til nærmere Resolution efter Befindende. 2.) En Part, som vil fremlægge nye Documenter i Ober Hofretten enten efter aflagt Eed eller efter Bevilling, skal vare forpligtet at lade de Documenter, han saaledes vil Betiene sia af, forud forevise for hans Vederpart selv paa dennes Boepæl, efter den Maade Loven har befalet om Stevninger, og tillige lade Wederparten levere verifi cerede Gienparter af Documenterne, med mindre hans Fuldmægtig der paa Stedet er villig at imodtage dem, uden at paastaae videre; hvilket skat see saa lang Tid for den (*) Cfr. R. Br. 12 Jan. 1790. Pl. om nye Beviisl. v. Oberhofr. 2-4 §. den Dag Sagen foretages i Ober: Hofretten, som sammes 6 Jun. Instructions 8 $ har foreskrevet om Varsel til Ober-Hof. retten, thi i vidrig Fald maae Documenterne ei der an tages. 3.) Raar den ene Part erholder saadanne Bevillinger, maae det og uden videre være den anden til ladt, at betiene sig af hvad nye Documenter han til Afbeviisning maatte erhverve sig, dog at de paa fams me Maade blive hans Bederpart lovlig meddeelte. 4.) Skulde den Part, som de nye Documenter blive meds deelte, forlange sin Sags hastigere foretagelse og vil modtage kortere Varsel, haver han saabant ved Com munication af de nye Documenter at antegne, saa at Sagen derefter kan blive foretaget. Pl. at de, til Munderings- Kamre for 6 Jun Rytter Regimenterne (i Danmark), paabudne 48 Stilling af Amtsforvalterne skal inddrives og til Regimenterne leveres. Cancel. p. 163. Ligesom Kongen ved Pl. 13 Maj. 1785. 5 § har befalet, at Amtsforvalterne skal, ligesom andre Kgl. Skatter, inddrive og Regimenterne tilstille de 22 Sfil. pr. Lagd, som samme har at udrede til de nationale Infanterie Munderings Sorters Bevaring, saa sal og Amtsforvalterne herefter paa lige Maade, fra dette Aars Begyndelse af, hos enhver Heste: Ulbreder oppebære og inddrive de 48 Skil., som ved Resol. 8 Aug. 1777 (*) ere paabudne til Munderings. Ramre for hver Rytters Munderings Sorter, Hefte Eqvipage og Armatur, og samme Penge til Regimen. tet levere (**). Pl. ang. nogle Forandringer i Processens 6 Jun form i de Skovsager, som efter Fr. 18 Apr. 1781 $15 hide (*) Bekiendtgiort Stift og Amimandene i Danmark ved Cancellie. Br. 16 Aug. 1777- (**) Cfr. Circ. 10 Jul. 1792. Pl. om Skovfager 12'§. 6 Jun. hidtil ere foretagne og paafiendte i Skov Sessionen for Kiøbenhavns, Friderichsborg, Kronborg og Hirschholms Amter, samt Odsherred (*). R. Kammer, p. 164. Gr. Da den ved Skov Sr. 18 Apr. 1781. 93 fastsatte Indretning "at Skov Sessionen for Khavns, Friderichsborg, Kronborg og Hirschholms Amter, samt Odsherred i Sielland, foretager og paakiender alle de Sager, sem angaae Forbrydelser imod bemeldte Fr., paa hvilke ikke er lagt Tyvsstraf eller Boldsbøder" har i en og anden Maas be medført Uleilighed og Ophold; og disse Saget, især Hensigt til, at Skov Sessionen til deres Behandling og Paakiendelse ikkun kan holdes een eller nogle faa Gange om Aaret for hvert Amt ell r Sted for sig, Tan i dets Sted fra Begyntelsen af beqvemmeligere behandles og paakiendes, ligesom andre Sager i Almindelighed, ved de Paagieldendes ordentlige Værs neting; dog med saadanne Bestemmelser i Henseende til Processens Maade og Beviset for Forbrydelserne, som disse Sagers særdeles Natur og Beskaffenhed giør nadvendige; saa bliver besangaaende for Fremtiden her ved følgende befalet: ada 1.) Bemeldte ved fr. 18 Apr. 1781 anordnede Skov Seefion, for saavidt den hidtil efter 93 § bar været Ferum privilegiatum i de Sager, der angaae faas danne Tyverier og Forbrydelser i Kongens egne love, paa hvilke ikke er tagt Tyvsstraf eller Voldsboder, bør fra nu af være ophævet, og de Anklagede eller Skyldige i flige Forbrydelser herefter dømmes ved deres ordentlige Værs neting, ligesom i de øvrige fra Sessionens Kiendelse ved 2.) Naar nogen Skov Frs 93 undtagne Sager. for Skov Toverie eller andre Forseelser imed Skov. gr. af en Skovbetient eller andre angives, under Eeds Tilbud af Angiveren, og der for den anmeldte Forseelse (*) Cfr. Canc. Br. 26 Nov. 1791. er Pl. om Skovfager 2-4 §. er Riendsgierning, al den Sigtede, naar han bes 6 Jun. nægter Factum, ved Dom paalægges at værge sig med fin Eed, men om han ei vil aflægge den, Angiveren da stades til Sigtelses Eed, og den Saggivne derefter fæl. des, som Skyldig. 3.) Skovsagerne, som n efter 1 henlægges under de ordentlige Jurisdictioner, skal for Fremtiden ikke, saaledes som hidtil efter Skow Frs 92 §, være bundne til at foretages til visse Tider, men fan strax paatales, naar nogen anflages eller antref fes i Skovforbrydelser. Til imidlertid at forkorte Ret tergangen og formindske Bekostningerne, maae det tilstedes, at flere, for adskillige Forseelser anklagede eller angivne, Personer ved eet og ber samme Stævnemaal, for hvis Incamination ved Retten ikkun skal erlægges simpel Gebyr, kunne indkaldes, og, for saavidt de tilstaae Facta, ogsaa under eet demmes; hvorimod, naar nogen Paagiels dendes Benægtelse giør Bevisers Førelse og den ordentlige Rettergangs Form nødvendig, Sagen imod enhver særskilt bør forfølges og udføres. Forhører, saavel over Pare ter, som Vidner, skal holdes, som i Politiesager; men Dome Sagerne behandles i den ordentlige Form. 4.) Da bette Slags Sager angaae Kongens egen Interesse, saa kunne vel vedkommende Kettens-Betiente for samme ingen Betaling eller Gebyr paastane, ligesom bem dess aarsag og ved Skov Frs 94 S et panlagt, uden Betaling at udfærdige Tingsvidner; Men da Kongen imidlertid ikke ved denne Leilighed vil paalægge benævnte Betiente et nyt ubelønnet Arbeide; saa maae det være dem tilladt, for disse Sager at oppebære de ellers lovlige Rettens Ges byrer, uagtet de herefter, som hidtil, efter Skov Fis 94 §, føres paa ustemplet Papiir fra begge Sider; dog bor Dommenes Execution, naar ingen Appel finder Sted, kunne skee efter en Udskrift af Afsigten, uden at den hele Doms Act tages beskreven. Saafremt deris Pl. om Skovsager 4-5 §. 6 Jun, mod den ergangne Dom vorder paaanket, bør Dommen gives beskreven in Forma. 5.) Underrets: Domme bør i disse Sager, som i alle andre, der angaae Kgl. Jas tereffe, for saavidt de ere appellable, umiddelbar inds stævnes til Høiesteret, naar de ergangne Domme fra enten af Siderne paaantes (*). I øvrigt bør alt, Hvad saaledes i Henseende til processens form i Skovsager her er anordnet, ogsaa følges i de af det Slags, som allerede ved Fr. 18 Apr. 1781 ere Hen lagte under de ordentlige Jurisdictioner. 7 Jun. II Jun. R. Kammer Pl. stemmes, hvorledes det paa Friderichsborg og sættes, bør være beskaffent. (Ophævet ved Fr. 29 Oct. 1794). p. 209. (Resol. 6 Jun.) hvorved be, egn, som af Grundbeboerne Kronborg Amter herefter Sportel Reglement, hvorefter Kettens og andre publiqve Betiente i Torge herefter maae nyde deres Embeds Forretninger betalte. Cancel. p. 167. I Afdeling.) Sorenskrivere nyde: 1.) For en Tingsag at behandle og paadømme, enten deri er stevnt alene til Zingsvidne, eller til Doms, eller til begge Dele, som Incaminations eller Doms, 80 Stil. Penge forud betalt 2.) For at føre Protocollen i saadan Sag, som Skriver 20 fil. B 3.) For en Laugdag at afsige og beskreven at udstede foruden Papiret 4.) For en udsættelse 24 fil. 12 Sfil. eg naar den begieres og gives beskreven, som for en Laug bag B 24 Sfil. 5.) For en Doms eller Tingsvidne: Acts Beskris velse pr. Ark F 12 Stil. 6 48 Stil. hvoraf ved Sagens Incamination betales for 4 Urf, hvad enten Acten kommer til at indeholde saa Cfr. Canc. Br. 25 Febr. 1792. mange Sportel-Regl. f. Nge 1 Afd. 5-9 §. mange Arf eller mindre, og enten den derefter forlanges 11 Jun. bestreven eller ikke, men det svrige, naar Acten kommer til at bestaae af flere Arf, imod dens Udlevering. Men ligesom at Acts Forretnings og Skifte Brevs @krift skal indeholde 26 Linier paa hver Side, saa skal Hver Linie bestaae af 24 Bogstaver, eller, hvor Orden og Nødvendighed udfordrer, at een eller flere Rubris quer af Tal maae anbringes, i det mindste af 16 Boge staver. 6.) Naar nogen af Parterne imod Stevning, Ren tens Behandling, Procedure, Vidners Førelse, eller Bids ner, fremsætter Exception, hvorpaa Ercipienten paastaaer eller foranlediger Demmerens Eragtning, betaler han strax for saa mange Eragininger, som særskilte Exceptioner, omenofriont under et fremsatte og i hinanden sammens blandede, til Sorenskriveren, som Dommer 12 Stil. $ 5 Og, dersom de forlanges beskrevne og ere af det Slags, som efter Loven bør gives særdeles beskrevne, dess uden, som Skriverløn 12 Sfil. Men for Eragtninger, som affiges paa Erceptioner imod Dommeren selv eller imod en Sags Udsættelse eller Optagelse til Doms, betales intet. 7.) For hvert Vidne, som hoved eller Contra Cis 16 Skil. tant lader fremstille og afhøre, betaler han naar ei flere føres end abe, og for hvert Vidne der over ikkun 8 Sfil. Og vil Veberparten uden Stevning fremsætte Cons tra Qvæstioner, som efter Loven kan antages, betaler han det halve imod Citanten. 8.) I Tilsvare penge betaler den Judstesnte, som ei har Contrastevning, 40 Stil., som igien fortes, naar han enten tager Stevning eller løser Acten; I begge Fald betaler han Incaminations, Protocollations: og Beskrivelses Penge lige med Citanten. 9.) I Gields: Sager under 10 Rdlr, saavelsom alle andre ubetydelige Sager, hvis Berdie Ciranten fan bestemme til Penge, og ved sin Paastand i Stevningen virkelig bestemmer til mindre end 10 Noir, Omkostninger uberegnede, betales ikkun det halve, imod hvad forhen er fastsat, og intet for Laugdagen, men dersom Acten udgiar mere end 4 Ark, betales det Overskydende, ligesom i andre Sager, med 12 Skil. pr. Ure 10.) Sportel-Regl. f. Nge 1 Afd. 10-11 §. 11 Jun. 10.) For Berammelse af en Odels. eller Aastedse Sag, saavelsom af Soe Retse, Toldboed Rets, Con sumtions on andre Gieste-Retss eller Extra Rets Sager faa og af Skyldsætnings, Gaard, Huse og Skov Des lings, Besigtelses. og Tarations Forretninger, betales til Sorenskriveren imed Stevningens eller Reqvifitionens Paategning 2 Rdlr og naar han nogen af disse Forretninger tiltræder, bes kommer han: for 1ste Dags Forretning for 2den Dags dito. eg siden for hver Dag Forretningen vedvarer 4 Ridle 3 Rdir 2 Rdlr samt i samme Tid for sig og Skrivertiener, naar de ikke nyde Forflegning paa Stedet, bekostet af den, som har Beaiert Forretningen, I Rdlr daalia i Diæt Penge, som af alle lige betales; hvorimed Bønder, som blos leve of Bondebrug, ikkun betale: for første Dags Arbeide for 2den Dags • 3 Rdlr 2 Rdlr og for 3die eller flere Dage, saalange Forretningen vas rer 1 Rdlr foruden Diet paa Stedet; sa bor under ingen Pratert af Udsættelse, Continuations.Stevning, Sagens Forfriske ning eller dejlige, 1 fte og 2den Dags Gebyr, for nogen af Parterne i samme Sag eller Forretning, mere end cen gang beregnes. Ligesaa bevilges Sorenskriveren fri Bes fordring efter Reglem. 24 febr. (*) 1708, og i Steden for Diet Penge paa Seiser fra og til Stes 16 Stil. for hver Miil, de over 1 Miil, nærmeste Bei, have at reise fra og til Stedet, og endelig for Forretnin gens Behandling og Beskrivelse, for Laugdage, Opsæt telser, Eragtninger og Vidnes Asher, det samme, som for almindelige Ting Sager. det ner, 9 F 11.) I Henseende til Besigtelser og Tapatio. som forrettes efter Rescr. 18 Dec. 1776 (**), som (*) Samlingen af grr. staaer: 24 Oct., som formedentlig er en Trykfeil. (**) 3 Fogtmans Rescripter VI Deel 1 Bind Vag. 696 findes et Rescript af 14 Aug. 1776, til Stiftamtmons ben og Bikoppen i Nacrsbuus Etift, ang. Tarationerne sver de Pandler, som tilles de publique Midler til Sportel-Negl. f. Nge 1 Afd. 11-15 §. som herefter over bele Lander skal være gieldende, forblis II Jum. ver det ved den deri fastsatte Betaling. For Besigtelses Forretninger over Kirker, Præstes gaarde, Telthufe og deflige Almuens Byaninger, naar de free til Almuens eller nogen privat Mands Tianes ste, nyder Serenskriveren Betaling, det samine, som for andre deslige Forretninger, dog med den Moderation, i Henseende til Telthuse, at for Besigtelser og Taraz tioner over disse ikkun betales det halve.. 12.) For løse Udtoge af Justits. Protocollen, ellev af Stevninger, Indlæge, Domme og andre Documen ter, som høre til Rettergang, betales friver Løn 12 fil, af Arket, og naar de forlanges, som til Act bekræftede, for Underskrift og Forsegling, a parte a 20 Sfil, 13.) For Artefter om hvad i Retten afhandles, som blot bestaae i Afskrifter af Protocoller og Documen ter: som for bekræftede Udroge. Men for Artester om Ting og Handlinger, som maae opsøges paa flere Steder, hentes fra forskiellige kilder, sammenbindes, beregnes, eller paa anden Maade af nye conciperes, betales uden Hensigt til det Forfattedes Vidtløftighed I Rdlr.. 14.) For at optage og beskrevet udstæde et Tings. Vidne om Biernes eg Ulveskud, til derefter at oppea bære Skuspenae 32 Stil Men for Tings Vidner over afbrændte Gaarde eller andre ulykkelige Handelser: intet. 15.) For Behandling on Paadomme af Sager, som Øvrigheden anordner i Anledning af Lovens 6-6 -21 over Selvmord, det s mme, som for en Linge Sag, og, i Fornødenhed af Reise til Forretningen over en Miil, desuden frie Befordring paa en hest, samt Diæt, som Fo den efter It Afd. 8 §, naar Beets beholdne Formue er over 50 Noir, ellers intet, uden frie @kyds. Dog skal denne Betaling ikke finde Sted, uden Boess lod virkelig tilfalder Kongens Fisco, hvoraf den da bliver at udrede, men ikke, naar ved Undersøgning bliver bes fun- Sikkerhed, og om Befoftningerne derved; hvilket er intentager i Rescr. 17 Jan. /83 til Stiftamtmanden oa Biskoppen i Christiansands Stift. See Sogim. VI Deel, 2 Bind, p. 532. Sportel-Negl. f. Nge 1 Afd. 15-17 §. 11 Jun, fundet, at Delictum ei virkelig bar crifteret, da Soe renskriveren i saa Fald alene tilstaaes frie Skyde, og i Ndir daglig i Diet: Penge, der afholdes af Sagefalbs-Kassen.
16.) For Skiøder, Contracter, Obligationer, Afkalde og andre Breve at skrive og forfatte, tils kommer Sorenskriverne Betaling efter Summens Stor relse, ligemed det stemplede Papiir, hvorpaa Documens tet bør friors, indtil 2 Rdir, som er det høi ste, de derfor maae tage; Og skal de ene være berettigede for saadan Betaling til at frive og for fatte Skiøder og Rigbe Contracter for Almues Mænd, som selv ikke forstaae at forfatte dem, imod at de ogsaa ere ansvarlige, ikke alene for saadanne Docus menters lovlige form, men endog væsentlige Indholds Rigtighed, for saavidt Embedets Protocoller og Papirer sætte dem i Stand til at fiende den Handels, hvorom Skisde eller Kiobe: Contract oprettes, Sammenhæng og Beskaffenhed. Andre Documenter maae Bender lade Skrive i Medhold med Lov og Anordninger, ved hvem de finde for got.
M 17.) For at tinglyse Kgl. Bevillinger, Proclamas ta, Borelsedler, Arvs og Gields Fragaaelses-Instru menter, Fredlysninger, Contracter og alle andre Breve, som ikke lyde paa Penge eller nogen vis Sum, bes 64 Stil. tales med undtagelse af Fæstesedler paa Rodninas, Huuss mands og Strandsidder. Pladse, for hvis Tinglysning 32 Stil. alene betales For at tinglyse Slieder, Skiftebreve, Contracter, Pandtebreve, Indførses. Forretninger og andre Docus menter, som lyde paa bestemt Summa, betales, naar samme er: under eller 50 Rdlr. over 50 Rdir indtil 100 Rdir inclusive over 100 Rdlr til 200 Rdlr 32 fil. 48 @fil. 64 Sfil. F I Röle " $ 1 Rdlr 24 Stil. over 200 Rdlr til 400 Rdlr over 400 Rdlr til 600 Rdlr over 600 Rdlr til 1000 Ridle over 1000 Rdlr til 2000 Rdlr over 2000 Rdlr til 3000 eir derover, hvor hoi Summen end er og intet videre (*). (*) Cfr. Canc. Br. 1 Oct. 1791. 1 Rdlr 48 Skil. 0 1 Rdlr 72 Stil. $ 2 Rdlr B • 3 Rdlr 18.) I Sportel-Regl. f. Nge 1 Afd. 18-22 §. 18.) For at tinglyse Afkalde, som herefter bør 11 Jun komme til Tinglysning 1ste eller 2det Ting, efterat de ere udgivne, betales det 4re dobbelte af det dertil ved Fr. 27 Nov. 1775 foreskrevne stemplede Papiirs Værdie, indtil de overgaae 200 Rdlr. Fra 200 Rdlr til 400 Rdlr inclusive 48 Sfil. Fra 400 Rdlr til 800 Rdir inclusive 1 Rdlr. derover betales Affalds Tinglysning indtil 2 Rdlr, lige efter næst foregaaende §. 2ff For denne Betaling skal Sorenskriveren tillige være forbunden at extrahere de tinglyste Afkalde i Ober. Kors mynderrullen, med Henvisning derfra til Pandte. Bos gen, hvor de, Ord for Ord, indføres, og omvendt. flere indsluttede fet Affald betaler enhver proportioneret Andeel af stemplet Papiirs og Tinglysnings Omkoste ninger. 19.) For at protocollere og publicere Friftlige eller mundtlige Protester, Reservationer og Erindringer, som fremsættes ved eller imod et Documents Tinglys, ning, bevilges samme Beraling, som for Tinglysningen af det Document, hvortil Indsigelserne eller Erindringerne sig referere. B 20.) For en Pandte Attest, erhvervet til at veda lægges fisder og Obligationer, som til Tinglysning fremkomme, betales I Rdlr oa for at paategne desliae Documenter, naar ingen Arrest følger, hvad heftelser Sorenskriveren finder at hvile paa fisdede og pandtsatte Eiendomme, og som han, under Ansvar efter Fr. 7 febr. 1738, skal være pligtig i Tinglysnings Paategningen omstændeligen at anføre, bes tales ham, foruden Tinglysnings Gebyrer, det halve af hvad derfor efter 17 § er fastsat, indtil I Rdlr og ei videre. Men for blot at attestere, at intet hæfter, eller imod Handlingen er at erindre, betales ikkun Tings lysningen. 21.) Befindes forskiellige Eiendomme under eet Skisde afhændede, eller i een og den samme Forskrivelse pandtsatte, betales for enhver (naar Tinglysningen maae skee ved forskiellige Tingsteder) Tinglysnings Gebyr efter 17 S. 22.) For et Pandtebrevs eller andet Documents Aflysning: det halve af hvad for dets Tillysning berales. IX. Deel. g 23.) Sportel-Regl. f. Nge 1 Afd. 23-26 S. 11 Jun. I 23.) Som Skifte Sorvalter og Skifteskriver, nyder Sorenskriveren fremdeles den Betaling. som ved Lov og Anordninger er bestemt, med dette Tillæg i Hen seende Skiftesalarium, at det maae herefter beregnes af Stervboets beholdne Midler, saavelsom i Fallitboer, indtil 20000 Reir, med I pro Cento. 24.) I Skiftebreve bar Adkomster, ældre Stifte breve, og andre Skiftet vedkommende Documenter, som forhen ere tinglyste, samt Auctionss og andre Forretnin ger, som have per fe Fidem publicam, ikkun extractviis indføres; intet, uden hvad til Orden og Sammenhæng i Stifte Forretningen vasentligen fornødent, igientages; ; og overalt inter ved usædvanlig Stiil, Form eller Bes frivelses Maade, til Skiftebrevene at forlange, vidt løftiggiores. 25.) Naar i Sterv, og Fallitboer bevilges Com missarier eller Executores, bor Sorenskriveren, for saavidt han ellers havde været berettiget til at tage faa danne Boer under Skifte Forvaltning, intet i Stifte: og Skriverfalarium afgaae. I øvrigt og i Henseende til Skifter, som udsættes eller indstilles, formedelst Kgl. Bes villing paa at sidde i uskistet Boe, bliver Fr. 5 Apr. 1754 i sin fulde Kraft, under den yderligere Bestemmelse, at ligesom Recognitionen bør anfees at være pro Cento af Boets Formue indtil 10000 Rotr, og friverfalar rium deraf Deel; saa bør den herefter af Boer, hvis Formue er over 10000 Rdlr, end videre i samme For hold udredes for alt, hvad Formue overgaaer 10000 Rdlr, indtil 20000 Rdlr. 26.) For Registerings Forretninger over Loss Bre, Effecter, som tilhøre Stervboer under en anden Skifte Jurisdiction, betales Sorenskriveren Forret ningens Beskrivelse med 24 B. Arfet; saa bekommer han og frie Befordring paa tvende Heste, samt 1 Rdir i Dietpenge daglig, saalange Forretningen vedvarer, naar Diæt ikke falder i Natura, og videre i Sreben for Diatpenge paa Reisen fra eg til Stedet 16 Stil for Hver Miil, saaledes som i Aasteds og Gieste Nets Sas ger efter 10 §. Forretter Sorenskriveren foruden Res gistering andre crus, som høre til Stifte Forvaltning, gotgiores ham derfor avarte pro Cento af det Registes redes Belab. Lige Betaling finder Sted for Forseglings og Registerings Forretninger, som formedelst senere erhver vet Sportel Regl. f. Nge 1Afd. 26-31 §. vet Bevilling, enten til at sidde i uskiftet Boe, eller 11 Jun. til at være myndig, eller ferdi fraværende mondige Ar vinner selv eller ved Fuldmagt antage sig Boet, blive indstillede (*). 27.) For Papirers Revisioni Stervboer efter Proprietairer eller andre, som have staaet i vidtloftigt Regnskab, eller drevet Handel, samt for Regningers og Rigtigheds Opgiørelse med Debitorer ea Creditorer, maas Sorenskriveren med Vedkommendes Samtykke tila lægge sig, efter Arbeidets Bidtløftighed.fra2Ndir i 10Ndir; dog maae det staae ti! Arvingerne og Creditorerne, hvors vidt de vil betiene sig af Sorenskriveren eller dertil fors maae nogen anden. Og bør denne Revisions eller Opaierelses Forretning, hvis Beskrivelse betales med 12 Skil. pr. Acf, ikke į Stiftebrevet indrages, men samme bilægges. 28.) For Gienparter af Skiftebreve in Forma beskrevne betales 24 Stil. pr. Arf. 29.) For Lods eller Udlægs: Sedler, som for. langes under Bekræftning udstedte, ligesaa 24 Stil. af Arket, og desuden for Bekræftningen 20 Skil. 30.) For Proclamata til et Skifte at udstæde, naar Boets beholdne Formue er: under 100 Rele naar 100 Rdir og under 200 Rdlr om 200 Rdlr indtil 400 Ridle 400 Rdlr indtil 600 Noir 600 Rdlr indtil 1000 Rdlr og derover F 24 fl. B 3: Stil. • 64 Sfil, 1 Rdlr. 1 Mdlr 32 Skil. 2 Noir, Skulde flere Proclamata til Læsning for Retterne behaves, end er, betales disse kuns, som Gienparter af Hoved-Pros clama, med F • 16 Stil. 31.) Med samme Betaling, og efter lige Forbold til Boets Formue, aflægges Lensmanden, naar hans Tieneste bruges ved Registeringer eller Skifte. Sam. linger. Det samme tillades og at beregne, som Douceur for Skrivertieneren, saafremt Boets beholdne Formue. er over 100 Roir; er den under, maae ingen af Posterne under denne komme Boet til udgift. Gg 2 (*) Cfr. C. Br. 10 Mart. 1792. 32.) For Sportel-Regl. f. Nge 1 Afd. 32-36 §. II Jun. 32.) For Tarationer over et Stervboes faste Eien domme inden Stiftet tilkommer Sorenskriveren, da hans Tieneste derved er endeel af Skifte Behandlingen, ingen aparte Betaling, men for Registraturer til Auction ner i et Stifte 12 Sfil. pr Ark. 33.) Som Oberformynder tilkommer Sorens skriveren, for de aarlige Eraminationer at afholde, inter; heller intet for Formyndere at beskikke, ind eller udfkrive. Men, for at opgiore imellem Formyndere og Mondts linge, naar de forlange det, endelig formynder Reg ning og sammes Rigtighed at attestere: det samme, som for Affalds Tinglysning efter 18 S, dog maae inter for dres eller tages derfor, naar Arven er under 10 Rdlr. 34.) Som Auctions Forretter bekommer Sorenfris veren Auctions Salarium efter Sr. 19 Dec. 1693, og med de Pligter, samme paalægger, af Losore, Bos ger, Rigbmandsvarer og andet, som sælges stykkeviis, eller i smaae partier, til saadan Deling, hvor den er paabuden, med Kongens Kasse, som fastsat er, 4 pro Cento (*). 35.) Af Jordegods, Huse, Gaarde, Skibe, forpagtninger, Actier og deslige: af det første 1000 Noir af det, som er over 1000 Rofr indtil 3000 Rdlr af det, som er over 3000 Rdlr indtil 30000 Rdlr 3 $ og af det øvrige, som er over 30000 Ndir indtil 80000 Ridir, i hvor høi Summener, pro Cento I pro Cento pro Cento p. C. (**). 36.) Af alle Slags Rigbmands Gods og Rram. varer, naar de i samlet Sum bedrage: 500 Rider indtil 1000 Rdlr 3 pro Centa fra 1000 Rdlr til 3000 Ridle 2 pro Cento fra 3000 Rdlr til 4000 Ndir fra 4000 Rdlr til 5000 Rdir fra 5000 Rdlr til 20000 Rdlr fra 20000 Rdlr til 60000 Ndir fra 60000Rdlr til 100000Rdir og derover " I pro Cento pro Cento pro Cento pro Cento p. C. (†). 37.) For (*) See Rescr. 25 Mart. 1791. (**) See Canc. Br. 7 Maj. 1791. (†) See Rescr. 25 Mart. 1791 samt Canc. Br. 17 Jul og 30 ct. 1790. Sportel-Negl. f. Nger Afd. 37:46 §. $ 37.) For frevne Auctions Placater faaer So. II Jun. tenfriveren betalt det forste Eremplar med 16 Skil, og ethvert af de ovrige, saa mange som behøves til en Aucs tions lovlige Bekiendtgiørelse, med 8 Sfil. men for trykte placater intet, uden det skrevne til Tryks ning indgivne Original, Tryknings Omkostninger og Post- Porto. 38.) For en Auctions Forretnings Beskri F 12 fil. velse pr. Ark, og for samme til Act at verificere • 20 Sfil. 39.) For Udtoge eller Udskrifter af Auctions: Protocoller ligesaa Arfet, og for Bekræftningen B 12 Sfil. 20 Sfil. 40.) For Auctions Attester, som for bekræftede Udskrifter. 41.) For et Auctions Skisde at udstede, som for et andet Skisdes Skrivning efter det stemplede Paviir, bog ikkun indtil . 2 Rdlr. 42.) For Opraab til Auction, et eller flere paa een Dag af faste Eiendomme, som ikke bleve solgte, eller for intimeret Forretning til Auction, naar Opraab af en eller anden Aarsag indstilles eller frafaldes, 2 Rdlr. I øvrigt maae for Auctions-Forretninger, eller for Reiser til Auctioner, enten Tilslag paafølger, eller ikke, Hverken Skyds, eller Dietpenge komme den, som Auc tion har reqvireret, til udgift. 43.) Som Notarius publicus paa Landet faaer Sorenskriveren betalt for en Verelprotest, hvoraf han selv betaler sit Vidne 1 Rdlr. 44.) For andre protester, Bestikkelser, Stev ningers notariale forkyndelser, og deslige, for een eller flere Personer om een og den samme Ting, hvori de flere ere uadskilleligen deelagtige, ligesaa 12 Rdlr; men, hvad Forretningen beskreven meddeelt overgaaer et Ark, betales desuden med 24 Sfil. Arker. 45.) For Gienparter af saadanne notariale Dos cumenter 3 Arket, og for Bekræftningen 24 Sfil. 20 Sfil. 46.) For en Haverie Forretning eller en Spe. Protest, naar derunder tillige indtages Skibs Journaler, Gg 3 Stibes Sportel-Regl. f. Nge 1 Afd. 46 §-11 Afd. 2§. belt Forretning 11 Jun. Skibs Folkenes Forklaring, eller naar derunder skeer negen Besigtelse eller Beskrivelse, betales som for en dob $ 3 Rdlr 48 Skil. og for Beskrivelsen efter 44 §. Det samme betales og for notarialiter efter Requisition at forfatte et Testas mente. 47-) For et Document af fremmede Sprog at overs sætte, et Ark, eller derunder oa om derover 64 Stil. 48 fil. for hvert Ark, og desuden for Bekræftningen 20 Stil. 48.) For Gienparrer deraf T Arfet, og for at bekræfte dem 24 Stil. 20 Sfil. 49.) Til Norarial Forretninger, som medføre Reis fer over een Miil fra Sorenskriverens Bospel, eller fra det Sted, hvor han i Embeds: Forretninge befinder sig, naar hans Tieneste som Notarius forlanges, faaer han fri Befordring paa 1 Heft, og, i Steden for Diæ penge, 16 Skil. for hver Miil, han over een har korteste Vei at reise frem og tilbage. 50.) Hvab Sorenskriver Tolden angaaer, da vil Kongen, for at forekomme of Misforstand for Fremtiden, efterat have indhentet fra Be kommende nøie Oplysning i Henseende til dens forskiellige Oppeborsels. Maade, ders om lade Sin Billie nærmere bekiendtgiøre. II Afd.) Fogder paa Landet tilkommer: 1.) For at forrette Arrest, Relaxation, Seqves ftration eller Sorbud for en til Penge bestemt Sum til 20 Rdlr fra 20 Rdlr til 50 Rdlr fra 50 Rdir til 100 Noir fra 100 Rdlr til 200 Rdlr fra 200 Rdlr til 500 Rdlr fra 500 Rdlr og derover $ 1 Rdlr " 1 Rdlr 48 Stil. 2 Rdlr " 3. Rdlr " 4 Rdlr 5 Retr 1 eg saa intet videre. Men for Arrest paa Personer, som ere i Kangen, enten det steer for Gield eller af andre Aarsager og uprivilegerede 6 Rdlr 4 Rdlr. I øvrigt skal denne Betaling gielde, hvad enten Forretningen varer een eller flere Dage. 2.) For forestaaende Forretninger, naar de ikke fan anflaaes til nogen vis Summa, samt for Fretlyss ninger, Sportel-Regl. f. Nge 11 Afd. 2-5 §. ninger. Inqvisit ons, Jaanings og Palmings Forretnin, 11 Jun. ger, Optelninger over Tømmer, Bord oa deslige, naar faadanne Forretninger i private Sager forlanges, og ved Fogden iværksættes 4 Rdlr. 3.) For Executions, udlægs, Indførsels eller Afsætnings Forretninger i Løsøre, Kram: og andre Kiøbmandsvarer, Leie, Penge, Gields: Bevis fer, tilgodehavende Arv, Restancer og deflige, betales efter Summens Størrelse, hvorfor forretningen skeer, saaledes: til 5 Rdlr inclusive fra 5 dir til 10 Rdlr 9 32 Sfil. 56 Stil. 1 Rdlr 1 Rdlr 32 Sfil, 1 Rdlr 64 Skil. 2 Rdlr 2 Rdlr 32 Skil. 2 Rdlr 64 Stil. fra 10 Rdlr til 20 Rele fra 20 Rdlr til 30 Rdlr fra 30 Rdlr til so Rdlr fra 50 Rdlr til 100 Ridle fra 100 Rdlr til 150 Ridle fra 150 Sidir til 200 Rdlr fra 200 Rdlr og derover Hvilket beregnes efter enhver Dom i Særdeleshed, saa at Summer af adskillige Domme ikke bør regnes sammen, for derefter at fastsætte Executions Salarium; og skulde Forretningen vare i mere, end een Dag, tilstaaes den I Rdlr daglig for de følgende Dage, dog at i forretnin gen specificeres, hvad hver Dag forhandles. $ 3 Rdlr
4.) For Indførsel eller udlæg i Jord, Guus, Gaard, Skib eller Skibspart, Actier, Rettighes der eller andet, som kan henregnes til faste Eiendomme, Nigeledes efter Summens Størrelse: til 500 Rdlr inclusive 2 fra 500 Rdlr til 1000 Rdlr inclusive fra 1000 til 1500 Rdlr $ 1 Rdlr 32 Skil. 1 Ridle 64 Stil. 2 Rdlr 5 2 Rdlr 32 fil. 2 Rdlr 64 Stil. fra 1500 Rdlr til 2000 Rdlr fra 2000 Rdlr og derover men, naar der under en Forretning og efter en Dam fors langes baade Erecution i Løsøre eller Effecter, og Udlæg i faste Eiendomme, da betales Executions Salarium alene efter 3 §. 5.) Naar nogen af disse Forretninger, som strap eller i en Dag kunde sluttes, bliver efter Parternes Bes giering til en anden Dag udsat, beraler Reqvirenten 94 igien Sportel-Regl. f. Nge 11 Afd. 5-11 §. 11 Jun. igien det fulde Salarium, førend Forretningen igien fores tages, og det saa ofte udsættelse, paa lige Maade maatte begieres. Uesættes derimod Forretningen, enten for at optage en Tvistiched til Kiendelse, af Mangel paa Tid eller ved Hindringer, som Parterne ikke forvolde, bliver fun enkelt Salarium at beregne. 6.) Dersom Forretningen medtager over en heel Dags eller ats Arbeide, og derom bør Protocollen med Anførsel af Tiden efter Kickfestet bære Vidnesbyrd, betales dens Fortsættelse, indtil den sluttes, for hver heel Dag med samme Salarium, som for ferste Dag eller Nat, og for en halv Dag det halve, dog med lige Undtagelse, som efter 5 §. 7.) For en Udkastelses Forretning, i Følge Los vens 6-14-6 F 2 Rdlr. 8) For Syns forretning paa tilføiet Slag, Zug, Saat eller anden Skade, som requireres af an dre, end Publicum eller Øvrigheden 2 Rdlr. Det samme for Besigtelser paa Dode, som ved ulykkelige Hendelser ere komne af Daae, faafremt den Afdødes Boe har beholden Formue over 50 Rdlr, i andet Fald inter uden Friskyds. 9.) I alle forestaaende Tilfælde gotgieres Fogden desuden fri Befordring paa en Hest, naar han har over en Miil fra sin Boepal at reise, og 1 Rolt i Diæt Penge daglig, dog ikkun, naar Fogden selv eller, i hans lovlige Forfald, hans Fuldmægtig afholde Forretningen, men bruges Lensmanden dertil, da ikkun 32 Skil. dags lig, hvorbos Fogden, som Vederlag for Diæt paa Reisen, noder 16 fil. for hver Miil, han har at reise, nærmes ste Vei frem og tilbage. 10.) Alle en Fogets hidtil anførte Forretnin ger gives indtil 3 Ark beskrevne uden videre Betas ling. Men hvad de overgaae 3 Ark, betales med 12 fil. Arfet. 11.) Gienparter af flige Forretninger in Forma beskrevne, som efter Bederpartens eller andre Vedkommens bes Ferlangende udstades, betales med det halve af hvad Hoved Forretningen foster, Skyds og Diet undtagen; men Sportel-Regl. f. Nge 11 Afd. 11:17 §. men Extracter eller Udskrifter deraf iffum med 12 Sfil. 11 Jun. Arket, og for Bekræftningen 20 Stil. 12.) For Hovedlode forretninger, naar de af gogden behandles og tilendebringes efter Sr. 6 Dec. 1743, tilstaaes det samme, som for et Stifte i Skifte Salario, og for et Skiftebrevs Beskrivelse af saabant Boe skulde have været betalt. Forretninger, som afholdes af Foged og Sorenfri ver conjunctim til yderste Formues Udfindelse, betales som en Sequestrations Forretning efter II Afd. 1 § til lige Deling imellem dem. I 13.) For at bivære Executions, oa Indførsels: Forretninger, som skee ved Laugmanden eller Com missarier, nyder Fogden gotgiort, hvad Sr. 19 Aug. 1735. 22 § fastsætter. 14.) For Mænds Udnævnelse til Forretninger, hvor kuns 2de udfordres, 32 Stil., og for hver Mand, som derover udnævnes, & Skil. 15.) For at optælle efter Embeds Pligt, i Følge Interims pl. 8 Dec. 1733, Bord og Planker, som fraføres privilegerede Sauger, derpaa at meddele Følgesedler, og Vedkommendes ebelige Angivelser at imodtage, betales Fogden 10 Sfil, af bvert Tusende Bord, hvorimod inter for Skyds og Diat maae bes regnes. derover B 16.) For en nye Skattebog, som i det mindste skal vare i 12 War, og som ingen Skatteydende, om og Personen forandres, maae paabyrdes, førend efter saadan Zids Forløb og den gamle er fuldskreven, betales Fogden, foruden det dertil brugende stemplede Papiir, naar Bogen er for mindre, end 1 Skpd eller 2 Huders Skyld, 12 Stil. 24 Sfil. men intet for Beregningen eller Skatternes Specification, som Fogden desuden er pligtig i Skattebøgerne at ind føre. 17.) Med Indskrivelses Penge, for at indføre en nye Jordebruger første Gang i Oppeborsels Mandtale lerne og Skattebogen, skal det have sit Forblivende ved Resol. 24 Mart. 1766(*). Derimod skal enhver Odelss G95 mand, (*) Resol. 20 Maj. 1766, bekiendtgiort Statholderen og nogle Amtmænd i Norge ved Rentekammerets Brev 24 Maj. See Fostm. Rescr. VI Deel I Bind p. 24. Sportel-Regl. f.Nge 11 Afd. 17§-111 Afd. 2§. 11 Jun, mand, som indføres i Odels:Mandtallerne, for første Gang, erlægge til Fogden 32 Stil. For at ind- og ud Skrive Lægdsmænd. Rodemestere eller andre Ombudsmænd, under hvad Navn de end maatte ind eller udsættes eller afskediges, nyder Fegden intet. 18.) For at møde efter Amtmandens Foranstalt ning paa Almuens Vegne og til sammes Tarv at iagttage ved Besigtelser paa Kirker, Præstegaarde, Telts huse eller deslige offentlige Bygninger, naar han dertil af Amtet beordres, enten Forretningen varer længe eller fort, 4 Rdlr; og nyder han desuden i sligt Tilfælde Skyds paa - en Hest, dog paa den første Miil ingen. 19.) For den Støvlehud, som Fogderne ved Lo vens 3-14-7 er tillagt, naar de bortberle nogen Jord Kongen tilhørende, maae dem tilstaaes Roir, naar Skylden er frd Tunge eller 1 Hub Søndenfields, og Spand eller 1 Vog Nordenfields; men, naar Skylden er derunder, skal det forblive ved den i Loven bestemte 1 Rdlr. 20.) Da Fogderne er overladt be enkelte Leiers maals Boder; saa, paa det de ikke ved sammes Aftings ning skulle af Fattige fordre mere, end de kan afstedkom me, uden at de selv eller de i Leiermaal avlede Børn skulde lide Nod, skal disse Bøders Aftingninger see med Ams tets Approbation. III Afd.) Lensmænd og Laugrettes: Mand: 1.) For Stevninger, Laugdage, Domme eller andre Rettens forhandlinger at forkynde, tilkommer Lensmanden for den første Person, Forkyndelsen attesteres at være lovligen forelæst eller stillet i hænde 16 fil. men for enhver af de øvrige paa samme Sted ifkun 8 Stil. og Skyds efter Rescr. 20 Febr. 1762 (*), at beregne fra Lensmandens Borpæl, efter den korteste Vei, han bar at reise, først til den ham nærmest boende, som det Forlangte skal forkyndes, og siden som de øvrige boe hins anden nærmest. 2) For Bestikkelfer, Op eller udsigelser, eller rende af lige Beskaffenhed han reqvireres, hvad andet som (*) Rescr. 14 Maj. 1762. Anfert ved Regl. 24 Febr. 1708. Sportel-Regl. f. Nge III Afd. 2-6 §. som Lensmand, at forrette, for I eller 2 Personer: 32 Stil. 11 Jun eg Skyds som efter 1 §. Forlanges disse Forretninger afholdte hos flere Per foner, end 2de, angaaende een og den samme Sag og paa det samme Sted, betales Lensmanden med 6 8 Stil. for hver Person derover. ' 3.) For medhavende Vione gotgiøres ham des vden, om hans Forretning keer ikkun hos en eller tvende Personer 8 @fil. Om efter en og den samme Stevning, Dom, eller Bes Stikkelse, hos flere Personer 4 Sfil. for hver, hos hvilke Lensmanden behøver at giøre sin Fors retning vidnesfast. 4.) For at forekomme Tvivl og Tvist om Lens. mands Skydsens Beregning efter Veienes Længde, Stedernes Beliggenhed, og deslige, stal enhver, som fors langer hans Tieneste, have Valget til enten at betale samme, som ovenmeldt, og Sfydsen efter Taxten, eller, imod at Skyds bortfalder, for Forkyndelser efter I § 32 Fil. og for Forretninger efter 2 S 48 Sfil. for hver Person han attesterer at have paa Forlangende lovligen stevnt, laugdaget, beskikket, udfagt, eller noget, hvad det end maatte være hans Tieneste vedkommende, forkyndr. 5.) Det bliver fremdeles lovligt at lade Stevnin ger og Laugdage forkynde ved Venner, Zaboer og andre dertil skikkede Mænd, som giøre det uden Betaling; men at de ingen have forlangt eller bekom met, bør de under Stevningens og Laugdagens Af hiemling, om vedkommende Lensmand paastaaer det, bee fræfte med Led, og Dommeren være forbunden at modtage saadan Eed, uden udgift enten for Part eller Lensmand. 6.) For en Placat til Auctioner, fifter eller an dre private Foranstaltninger at læse, eller paa offents lige Steder at lade opslaae, eller begge Dele, nyder Lensmanden Betaling, som for en Stevnings Forkyns delse 16 Stil. eg Skyds, eller efter Vedkommendes Valg, naar Skyd sen udgaaer F 24 Skil. bog Sportel-Negl. f. Nge 111 Afd. 6-12 §. 11 Jun. dog faa, at ham ingen Skyds gotgieres for Forfundelser, Tillysninger, eller andre Lensmands Forretninger, som fee paa Son og Helligdage ved den Kirke, hvortil Lensmanden segner. 7.) For en Lensmands Mode og Assistence ved Besigtelser, Taxationer, Skov Befaringer, Odels og Aafteds eller deslige Forretninger, bekoms mer han, naar hans Tieneste dermed forlanges eller fore nodiges, 32 Skil, daglig og Skyds, men 48 Sfil. imod at ham intet for Skyds gotgiores. 8.) For hans Tieneste ved Skifter og Auctionet, om den skulde ansees fornøden, og i forfte Fald til andet at forrette end Registeringer (for hvilke 1 Afd. 31 § fastsæt ter, hvad Lensmanden vedkommer), nyder han, naar Skif reis beholdne Formue eller Auctionens Belsb er under 100 Rdlr naar over 100 Rblr til 200' Rdir 16 Stil. 24 @fil. naar over 200 Rblr til 500 Rdlr 32 Sfil. naar derfra til 1000 Rdlr eller derover daglig 48 fil. alt uden Tillæg af fyds. 9) For et Varsels Instrument til Formynders Examinationer paa offentlige Steder at bekiendtgiøre, eller for Udmeldelse til Værgemaal for en Varge at forkynde, faaer Lensmanden ingen Betaling; men af Bøder, om nogle skulde indkomme for Udeblivelse efter lovlig Indvarsling fra Værgemaals Tinge, Part. 10.) For Udpantninger af Kgl. Skatter og andre publiqve Udreedsler, tilstaaes fremdeles Betas ling efter Sr. 18 Apr. 1781. 11.) For Reiser med Delinqventer, som Lende manden transporterer fra Paagribelses Stedet til Arresten, fra et Arrest Huus til et andet, eller fra Under til Obere Retterne, nyder han efter Rescr. 3 Apr. 1764 (*) daglig, foruden fri Skyds paa I Hest 32 Sfil. som udbetales af Delinqvents Omkostningerne, eller som Arrestants Underholdnings- og Baretægts Penge efter Fr. 13 Jan. 1747. 12.) Politie og Justits: Sager, hvorunder Delingvent Sager dog ikke ere at forstaae, bor Lensmans den (*) Kgl. Resolution 3 Apr. 1764, befiendtgiort ved Rentekammerets Brev 7 Apr. See Fogtm. Rescr. V Deel 2 Bund, p. 580. Sportel-Regl. f Nge ini Afd. 12-16 §. den hos den Skyldige tildemmes Betaling for hvad han 11 Jun. forretter, men ingenlunde hoiere, end ved dette Regle ment er fastsat. 13.) Det, som Lensmændene kan blive at tilstane for Tommer. Mærkning, skal nærmere blive bestemt, men imidlertid forbliver det ved Interims pl. 8 Dec. 1733. 14.) Lensmands Tolden vedbliver saaledes, som den hidtil paa ethvert Sted har været anordnet eller upaas anter i Brug, saavelsom det saa kaldede Ting, eller Cats tehold, imod at Lensmændene give de Kgl. Betienters og deres Tienere fri Underholdning paa Tingene, og maae ikke, uden gl. Anordning, hverken forhøies eller forans dres til nogen anden Species, end hvori den nu ydes; dog Trondhiems Amt undtagen, for hvilket kan ventes en egen nærmere Bestemmelse. I øvrigt skal Lensman dene i ordlands Amt nyde den dem ved Rescr. 30 Jan. 1782 (*) tilstaaede Tiende: Frihed af deres paaboende Gaardes Avling baade til Lands og Bands, saavel pas de Steder, hvor Kongens Anpart Tiende er Ham Selv forbeholden, som hvor den eies og oppebæres af andre. 15.) Laugrettes Mænd, hvad enten de bruges til Rettens Betiening, hvor de til Betaling ere berettiges de, til Forbud efter Lovens 1-19-22 eller deslige at forrette, eller som Vurderings, Besigtelses- og Optale lings: Mænd, som Arrests og Auctions, eller andre Slage Biener, tilkommer enhver af dem for en heel Dags Mode eller Forretning B ' 24 Sfil, og om de have over en Miil fra deres Hiem til det Sted, hvor de tilsiges at mode men for en halv Dag enten de have lang eller fort Vet. 32 Sfil. 16 Sfil. 16.) Dersom Laugrettes eller andre Rettens. Mænd hentes fra andre fogderier eller Bøigdes Lauge, tilkommer enhver af dem, foruden forhen bes stemte Betaling, 8 Stil. for hver Miil, de have at reise, indtil de komme til Grændserne af det Præstes gield, hvor den Forretning holdes, hvortil de ere skal dede. (*) See 8ogtm. Rescr. VI Deel 2 B. p. 464 IV Afd.) Sportel-Regl. f. Nge IV Afd. 1-10§. 11 Jun. IV Afd.) Laugmænd: 1.) For en Laugtings Stevning at bekræfte, enten den er paa halvt, heelt eller flere 2rf, tilkommer Laugmanden . 1 Rdlr 2.) For en Laugtings Stevning at reenskrive, om det forlanges me $ 48 fil. 3.) For en Ting Sag at behandle og paadom 6 2 Rdlr 4.) For at føre Protocollen i saadan Sag, som Skriver $ 40 fil. 5.) For en Doms eller Tingsvidne, Acts Beskri 24 Stil. velse af Arfet, hvoraf ved Sagens Incamination betales for 8 Arf, enten Acten bestaaer af saa mange Ark eller mindre 2 Rdlr og hvad Acten lovligen bestreven indeholder mere, ved dens Utlevering. ven 5 6.) For en Laugdag at udstede og give beskree 7.) For en Opsættelse 48 fil. 24 Sfil. og om den forlanges beskreven, det samme som for en Laugdag. 8.) For en Eragtning at afsige 30 Sfil. og naar den paa Forlangende meddeles beskreven, 64 Stil. I øvrigt gielder i Henseende til Eragtninger, hvad derom for Sorenskrivere i 1 Afd. 6 § er bestemt. 9.) For hvert Vidne, som Hoved: eller Contra Cis tanten lader fremstille og afhøre ved Laugtinget, betaler han 32 Ofil. naar ei flere fores, end tvende; og for hvert Bione ders 16 Stil. over For Contra Qvæstioner af Vederpart fremsatte aden Stevning, det halve mod hvad Citanten har at svare. 10.) Tilsoars Penge betaler den Indstevnte, som 1 Rdlr ei har Contra: Stevning Som igien affortes, naar han tager Stevning, eller loser Act, i hvilket Falb han betaler lige med Hoved Ci tanten. II.) Sportel-Regl. f. Nge IV Afd. 11-15 d. 11.) For Berammelse af en Aasteds eller Extra. 11 Jun, Rets Sag, saavidt Loven den sidste bevilger 4 Rdlr og, naar Laugmanden saadan Forretning tiltræder: for 1ste Dags Ferretning hos andre end Bender 8 Rdlr for 2 Dags dito for 3 Dags dito 6 Rdlr 3. Ndir da fremdeles 3 Rdlr for hver Dag Forretningen conti nuerer, samt i lige Tid for sig og Laugstings-Skriver, naar de ikke underholdes paa Stedet af den, som Forret ningen har tilstevnt, daglig i Diætpenge # 2 Rdlr. Bønder betale Dieten lige med andre; men Forret ningen eller Dags-Arbeidet ikkun med det halve af hvad oven er reglementeret. Skyds bekommer Laugmanden efter Reglem. 24 febr. (*) 1708, og i Steden for Diæt paa Reisen fra og til Stedet 32 Stil. for hver Miil de over een have nærmeste Vei at reise. I øvrigt betales Sagens Behandling, Protocols lens Forsel, Beskrivelse, Laugdage, Opsættelser, Eragts ninger og Vidners Afhør, som i Tingsager, med samme Forbud imod Fordobling af 1ste og 2den Dags Forrets nings Gebyr, som for Sorenskriveren. 12.) For løse Udtoge af Protocoller og Documen
ter Rettergangen vedkommende 24 @fil. pr. Arf; og, naar de forlanges, som til Act bekræftede, sor Underskrift og Forsegling 40 Sfil. 13.) For Attester om Ting, som i Netten forefalde af det laos, som 1 Afd. 13 § omhandler, som for bes kræftede Udtoge, og for det andet Slags Attester efter samme §s Slutning. 2 Rdlr. 14.) For Documenter at tinglyse og proto collere, som ei lyde paa Penge eller nogen vis Sum. 1 Rdlr 32 Skil. 15.) For Tinglysninger af Breve, som lyde ma paa en bestemt Sum under 50 Rdlr over 50 Rdlr under 100 Rdlr over 100 Rdlr til 200 Rdlr, over 200 Rdlr til 400 Rdlr over 400 Rdlr til 600 Sidle 3 64 Sfil. 1 Rdlr S 1 Rdir 32 Skil 2 Didir 2 Rdlr 48 Sfil. over (*) I Samlingen af Frr. Baaer: 24 Oct., som formodent. lig er en rykfeil. Sportel Regi. f. Nge IV Afd. 15-22 §. II Jun, over 600 Rdlr til 1000 Rdlr. . over 1000 Rdlr til 2000 Rdlr over 2000 Rolt indtil 3000 Rdlr og derover og inter videre. 3 Rdlr 3 dle 48 Sfil 4 Rdlr 6 Rdlr 16.) For at publicere og protocollere skriftlige og mundtlige Protester, Reservationer og Erindringer med eller i Anledning af tinglyste Breve, samme Beta ling, som for Brevenes Tinglysning. ' 17.) For Pante Attester, saadanne som I Afd. 2 Rdlr 20§ ommelder vg for at paategne, under samme Ansvar som Sorenskris veren, Skidder eller Pante Breve, naar ingen Attest følger, hvad Heftelser derpaa maatte hvile, det halve af hvad i 15 § er foreskrevet til 2 Rdir. 18.) For tinglofte Breves Aflysning, det halves af hvad for Tinglysningen er bevilget. 19.) For Executions og Indførsels, Udkastel ses og deslige Forretninger bos Privilegerete, enten ved Langmanden eller Commissarier, det samme, som for en Aasteds Sag, uden for saavidt deraf udgaaer Betas ling for Stevning og mere, som paa Indførsler upass feligt. Gienverte 20.) For Gienparter af Executions forretning ger, som gives beskrevne til nogen anden, end Dombaver eller Forretningens Reqvirent 43 Sfil. af hvert Ark indtil 3 Ark, og derover pr. Arf 24 Stil. 21.) For Commissarier til Opbuds Forvaltning at udmelde, betales efter Opbyderens Stand eller for 5 til 10 Rdlr. hen førte Handels Beskaffenhed fra 22.) For en Laugrettes: Eed efter Lovens 1- 7-5 at imodtage og derfor Attest at udstede, betales til Laugmanden 1 Rdir; og dersom Almues: Mand, ubs nævnte paa Heste. Tinget eller det sidste Ting em Aaret, til at sidde Laugrette for næste Aar, hvilket der, eller, om de ikke ere nærværende, strax efter Tinget ved Budstikke skal befiendtgiores dem, forlange, for at spare Reise til Laugmanden, heller at aflægge Laug Rettes Eeden for Stedets Sorenskriver, skal det være dem tilladt for ham at stedes til Eeds, naar de derfor betale ham aparte 24 Stil.; Sport.Negl. f.Nge IV Afd.22§-vAfd. 6§. 24 @fil; derimod bliver Sorenskriveren forbunden, saa 11 Jun. snart Udmeldelse er skeet, for Laugmanden at opgive de Udmeldtes Navne og Boepæle, for derefter at vente sig betimeligen tilstillet af sædvanlige trykte Laus Rets Artes ster saa mange Exemplarer, som til Beviis for Biokome mende om aflagt Eed fornodiges. 23.) Laugmands Told forbliver, som den fra gammel Tid har været i Brug; men derbos fastsættes, at den ikke for Fremtiden skal svares ved nogen Laugs mands Indtrædelse, uden naar den Laugmand, som han tiltræder Embedet efter, ved Døden er afgaaet. V Afd.) Bpefogder: 1.) For en Tingsag at behandle og paadomme, faaer Byefogden betalt, enten deri er stevnet til Doms eller til begge Dele 1 Rdlr ; 2.) For en Laugdag at afsige 3.) For en udsættelse at indvilge 24 fil. $ 12 fil. 4.) For Eragtninger og Vidners Afhør under Bestemmelse, som efter I 2fd. 6 og 7 § for Sorenskris verne, det dobbelte af hvad disse er tillagt, nemlig for ent Eragtning 24 @fil,
- 32 Sfil.
16 fil. for ethvert Vidne, naar ikkun 2 fores for erhvert af flere Vidner, end 2de og for Widner, som føres efter Contra Quæftioner uden Stevning, det halve af hvad Citanten for Byetinget betaler. 5.) For at tilsvare en Sag uden Stavning beta. les til Byesogden, som Dommer 40 Sfil. 6.) I ubetydelige (*) Gields og andre Sager, bestemte ved Stevning til mindre end 15 Rdirs Værs die, ikkun det halve af ovenanforte Sportler, og intet for Laugdagen, dog saaledes, at om Sagerne ere eller giores saa vidtløftige, at Beskrivelsen overgaaer 4 Arf, bør Byefogden, hvor han ikke tillige er Byes skriver, have betalt Part mere, end de oppelaarne halve Sportler bedrage, inden Acten udleveres. 7) For (*) I Reglem. selv staaer ved en Trykfeil: Jo ubetyde ligere. IX Deel. 86 Sportel Negl. f. Nge v Afd. 7-11 J. II Jun. 7.) For Berammelse af lasteds, Gieste. Rets, Sperets, Consumtions og andre Extra. Reta Sager, som fores for Betaling, bekommer Byefog den for første Dags Forretning for anden Dags for tredie Dags 2 Adir mid4 Rdlr 3 Rdlr 2 Roir 2 Nor og siden for hver Dag Forretningen vedvarer; desuden Spertler, som for en Tingfag efter forestaaende. For Beregningen efter Seefionerne dagrvtis bliver Isd. 10 §i Byerne, ligesom paa Landet, til Følge. 8.) For Arrester, Relapationer, Sequestratio, ner, Forbudde, Executioner, Indförseler, og over, hovedet for alt hvad en Byefoged forretter, ligeined Fog. der paa Laudet efter II 21fo. 112 S incl., nyder han ogsaa samme Betaling, med den orskiel, at bam for Gienparters Bekræftning tilkommer ag for hvad han efter 10 § beskriver 40 fil. 16 fil. Arket; derimod udgaaer Skyds og Diet, med mindre Buefogden har nogen af disse Forretninger at bestride, en ten i andre Kiøbsteder, eller i Lade Bladser, som ere hand Jurisdiction underliggende og over en Miil fra den Riebe sted, hvor han boer, beliggende, i hvilket fald ham tils staaes Skyds paa en Hest og Diar efter II Afd. 9 §; ligesom og i lige Tilfalde til Nasteds og Extra Rets Sager. 9.) For Besigtelses og Tarations Forretninger, det saurme, som Foaderne for Indførsels og Udlægs Forret ninger efter Summens Størrelse og under lige Bestem melser, dog undtages derfra Tararioner, som erhverves til at udvirke pengelaan af de publiqve Kasser; der, med forholdes strikte efter Rescr. 18 Dec. 1778 (*). 10.) For Mænds udnævnelse (**), naar alene tvende udnævnes og for hver Wand derover P 48 til. 12 fil. 11.) Alle andre Forretninger, som i Kiøbster derne tilligge Byefogdernes Tieneste, og for hvilke Sportler under I og II 2fd. ere reglementerede, blive (*) See Anmærkningen ved I Afd. 11 S. oglaa (**) Reglementet selv fader ved en Trykfcit: Udleves relse. 12. Sportel-Regl. f. Nge v Afd. 11-15§. Hvor pass 11 Jun. safaa derefter betalte, med den Forandring, hvor p seligt, som denne Afdelings 8 $ indeholder (†), saa og i Henseende til Papirers Revision og Regningers Op gisrelse i Stervboer, hver Buefogden er Skifteforvals ter, ar ban maae, sem saadan, dog ikke uden med Boets Brekommendes Samrokke, og faafremt Boet ders ven bespares for at antage Revisions Mand, til hvilke Stifte. Forvalteren, om han ikke vil vaatage si Revis sionen, samm, naar den er af noverkommelig Viorlofs tighed, kan henvise, tillænne sig i forhold til det derved hafte Arbeide og Boets Omstændigheder fra 5 til 20 Rdlr, og endelig at Rettens Tienere, som Lovens 1-13-17 omalder, i f.ster efter Kiobsteds Indvaanere, imob at de nyde intet i Beer under 100 Noirs Beholdning, bekomme, naar beholden Formue er fra 100 Rdlr, til 200 Rdlr, tilsammen ikkun fea 200 Mdir til 500 Ridle fra 500 Rdlr til 1000 Rdlr og derefter fra 1 Rdlr $ 2 Rdlr 3 Rdlr 4 Rdlr indtil 10 Rdlr i hvor høi Boets beholdne Formue end maatte være. 12.) Som Skifteforvalter tilkommer Byefogden alt, hvad Sorenskriveren, som saadan, er tilstaart. 13.) For Byefogden, hvor han forretter Auctio nerne, saavelsom for alle Auctionsforvaltere i Landet, gielder i alt samme Forskrift, som for Sorenskriverne, qva Auctions Forrettere, er fastsat; dog saaledes, at i Kiøbstæderne Bekræftning betales dobbelt eller med 40 til. og Beskrivelsen pr. Ark med 16 Sfil. Auctions og Vurderings Mænd bekomme dags lig, enhver af dem 32 Ofil. 14.) For Attestationer, som Byefogden, hvor han ikke tillige er Breskriver, paategner tinglyste og af lyste Breve, og for hvilke Paategninaers Rigtighed han lige med Byefkriveren efter Loven er ansvarlig, nyder han den Andeel af de derfor reglementerede Sportler, som ene ten ved Kgl. Resolution er anordnet eller ved Brug inds ført; men, hvor han hidtil ingen har haft, indtil videre Part deraf. 15.) Som Notarius Publicus facer Byefogden eller den Betient, som forretter Notarii publici Embede i Kiøbstederne, lige Betaling med Sorenskriveren efter 562 (†) Cfr. Canc. Br. 12 Jul 1788. I Afd. Sportel-Regl. f.Nge vAfd.15§-VIAfd. 8 §. 40 fil. 11 Jun. I Afd. 43 49 § incl., men for Bekræftninger det dob belte eller desuden Skyds og Diæt i Tilfælde, som denne Afdelings 8 § bestemmer, ligemed Sorenskriverne. VI Afd.) Byeskrivere: 1.) Bekomme betalt for Protocollen i en Ting Sag at føre, enten til Doms eller Tingsvidne eller begge s Dele F 40 Stil. 2.) For en Laugdag at give beskreven 24 Sfil 3.) For en udsættelse, naar forlanges, at udstedes bestreven #jul #sto(12 Stil. 4.) For en Doms eller Tingovidne Acts Beskri velse pr. Ark 16 Stil. hvoraf ved Sagens Incamination betales for 4Art 64@fil.. enten Acten bliver saa stor eller ikke, og det øvrige, faass fremt den kommer til at bestaae af flere Arf, imod densa Uolevering. frive 5.) For en Eragtning, naar forlanges, at be 24 Stil. in 6.) 3 Tilsvars Penge for Protocollen at føre, naar Sager tilsvares uden Stevning 40 Stil. Naar den Tilsvarende siden tager Stevning, eller løser Acten, i hvilket Fald han betaler til Dommer og Skriver det samme, som Hoved Citanten, decourteres saavel disse, som de til Dommeren efter V Afd. 50 betalt 32 fil. 7.) I Gields og ubetydelige Sager, som Citane ten for Byetinget kan bestemme til 15 Rdlr, betales efter I Afd. 9 af ovenstaaende ikkun det halve, dog med samme Undtagelse i Henseende til Acten, som nysnævnte 9 § bestemmer. 8.) I Aasteds Sager, Giefte og Ertra Rets Sager betales Byeskriveren for Protocollen at fore, iste 2 Rbir Dags Forretning med 1 Rdlr 48 Sfil. 1 Rdlr anden Dags med og derefter daglig, saalænge Forretningen continuerer, desuden, unde tagen sædvanlige 40 Stil. for Protocoller, der samme, som for en Byetings Sag, eg, i Tilfælde af Reiser, Sfyds og Diet, ligemed Domineren. 9.) For Sportel Negl. f. Nge VI Afd. 9-18 §. 9 For lose Udtoge pr. 2cf B 16 Sfil. 11 Jun. og naar de forlanges bekræftede, for Underskrift og Forfegling
40 Stil. 10.) For Attester, som efter I Afd. 13 § blot bes staae i Afskrifter af Protocoller og Documenter, det sam me, som for bekræftede Udroge. 11.) For Attester om Ting og Handlinger, som maae opsøges paa flere Steder, hentes fra forskiellige Kilder, sammenbindes, beregnes eller paa anden Maade af nye conciperes, betales uden Hensigt til det Forfattedes Vidtløstighed I Sidle 32 Skil. 12.) For at tinglyse og indføre Breve og Do cumenter, som ikke lyde paa nogen vis Sum 1 Rdlr. 13) For Tinglysning af Skioder, Obligationer, Contracter, eg andet, som fastsætter en Pengefum under 100 Rdlr 48 Stil. og derover, ligesom Tinglysninger betales Sorenskris verne efter I Afd. 17 §. $ 14.) Om Afkalds Tinglysning, og hvad ders for bør betales, gielder det samme, som for Sorenskri verne. Af alle Tinglysninger efter 12, 13, 14§ tila kommer Byefogden sin Andeel, som V Afo. 14 § bes stemmer.ittopp madison 5 TANSE 2008 15.) Lige Betaling for Protefter, Reservatio ner og Erindringer imed tinglyste eller til Tinglysning indleverede Breve, sem Sorenskriveren bekommer efter I Afd. 19 §. 16.) For Pandte Attester eller, naar de mangle, for at paategne tingloste Documenter, hvad paa Eiens domme findes at befie, bliver Byeskriveren betalt, som Sorenskriverne efter I Afd. 20 S, og denne Afd. 13 §. 17.) For et Pandte Brevs eller andet tinglyst Documents Aflysning betales det halve af hvað for dets Tinglysning, i Følge dette Reglement, bør bes tales. 18.) For Registraturer til Auctioner tilkommer Byeskriveren, som Stifte: Skriver 16 Stil. Arket, og i øvrigt hvad for Sorenskriverne, som Skris . vere, er fastsat. 563 VII Afd.) Sportel Negl. f.Ngev11 Afd. 1§-vin Afd.7§. 11 Jun. VII 21fd.) Magistrat som Oberret: 1.) Tilkommer for Stevninger, Sagers Be. handling og Paadómme, Laugdage og Opsættel fer, Vidners Forsel og Tilsvars Denge, det sam me, som for Laugmænd, qva Dommere, er bestemt. 2.) For Aasteds sa dermed analoge Sager, liges Betaling, saavidt paa Dammere, der ikke ere Skrivere, passeligt. 3.) For Opbud at bevilge, det samme, som Laugs manden for Commissarier at udmelde. 4.) For Raadstues Seglet paa et Raadstue, Vidnes eller Attest 1 Rdlr 5.) For Laugrettes Eed at imodtage og derfor Beviis at udstede I Rdlr.. 6) Som Skifte forvaltere tilkommer Magistras ten alt, hvad Sorenskriveren, som saadan, er tillagt;: til Deling med Byefogten, efter hvad hidtil har værets brugeligt. VIII Afd) Raadstue Skrivere: 1.) For en Raadstuestevning at paraphere 32 Skil. 92.) For Protocoller i en Raadstuesag, som Skris ver, at fore 40 fil. adslam 3.) For en Doms eller Tingsvidne. Acts Bes skrivelse 24 Stil. Arfer, bvoraf ved Sagens Incamination betales for 8 Ark, enten Acren bestaaer af saa mange Ark eller mins dre, og hvad Acten lovligen beskreven indeholder over 8 Ark, ved dens Udlevering. 4.) For en Laugdag at give beskreven, i frivers Gebyr 24 Sfil. 5.) For en udsættelse, naar den forlanges beffres 24 Stil. ven 6.) For løse Udtoge af Raadstue Protocollen eller deslige pr. Ark 24 Stil. 7.) For Attester, saavidt de ere blotte Affkrifter efter I Afd. 13 §, som for løse Uotoge, og for Bekraft ningen 40 fil. 8.) for Sportel Negl. f.Nge vifd.8s-1xAfd.5§. F 8.) For andre Attester, som ikke ere blotte Af 11 Jun. rifter, saaledes som under 1 Afd. 13 § i Slutningen beskrevne I Noir 32 Skil. Det samme tilkommer Naadsture friveren, for at protocollere og vaategne Testamenter og andre Kgl. Bevils linger, som paa Raadstuen anvists. 9.) For saa kaldede Raadstue: Attester og Certifica ter, som under Stadens Segl udfærdiges, 2 Rdlr 48 Sfil. 10.) For Publicationer til Raadstuen betales det samme, som for Laugtings Tinglysninger. Og m -11) Tilkommer Raadstue: Skriveren, som Skifte: Skriver, alt, hvad Sorenskriveren og andre Skiftes Skrivere ved Loven og dette Reglement er tillagt. I øvrigt gielder i Henseende til Readstue Sports Ter i Almindeligbed saadan Deling imellem Magistraten og Raadstue:Skriveren, saavelsom imellem Magistratens Lemmer indbyrdes, som fra aldre Tider er bleven til Vedtægt. IX Afd.) Procuratores: Bed Underretterne paa Landet tillades dem at lade sig betale af Bondestanden: 198 C 1.) For Forfatning og Reenskrivning af Ansøg ninger til Kongen eller Øvrigheden, naar de angaae et enkelt og uindviklet Factum, ligemed det stemplede Papir, hvorpaa de skrives 24 Stil. Dersom de indeholde Andraaender eller Besværinger om flere facta, som behove omstændeligen at udvikles, vidiloftigere, meb juridiske Grunde udførte, at forklares, fra 24 Sfil. til 64 Stil. og i det høieste til 1 Rdlr. $ 2.) For en Stevning til Beigde Tinget i en veen Gields eller anden ubetydelig Sag at concipere og reens skrive 24 til 32 fil. 3.) For et Indlæg i Sager af lige Beskaffenhed, det samme. 4.) For en ud: eller Opsigelse lige Betaling. 5.) For en saadan Sag fra Stevning til Doms for Tinget at udføre, de derben hørende Skrifters Forfats ning indbegrebne, maae ikketages eller fordres mere, end i det høieste 12 Sidlr. = 9 4 6.) I Sportel-Regl. f. Nge Ix Afd. 6 §-xAfd. II Jun, 6.) I Sager af større Vigtighed og Vidtløftigs hed, som udfordre Eftertænkning, mere Tid og større Flid, flere foregaaende Acters eller Papirers Giennemlas ning og Ertrahering, flere forberedende Handlinger igiens nem Bestikkelser, Tingsvidner eg deslige, tillades det vel en Procurator om saadan Sags Udførsel med sin Part at træffe en billig Sorening; men ligesom det skal paas ligge inhver Procurator, som vil holde sig til forening, i Sagen at fremlægge den beviisliggiort, saa skal han og, for derefter at have lovlig Tiltale, indstille den til Dom mernes Billigelse under Dom. Naar derimod en Sag, for Bende eller Almues Mand, er ført uden Forening, bør Procuratoren, fer end Sagen sluttes, regningsviis nedlægge sin Paastand deri em Salarium, oa paafee samme enten billiget, eller, om det skulle befindes overdrevet, ved Dom nedsat til, hvad i Forhold til paa Sagen anvendt Moic, Tid, Reise: Bes festning, og videre, kan skionnes, endog i Henseende til den Betalendes Vilkaar, at være billig Belønning. 7.) De, som procedere for Underretterne i Rigb stederne, have i alt, saavidt passeligt, efter dette Regles ment sig at rette; og Ober Rets Procuratorer, som almindelig steer, at indstille, hvad Salarium de formene at tilkomme, til vedkommende Ober- Retters Paaskion. I øvrigt falder det af sig selv, at alle i denne og for regaaende Afdelinger fastsatte Sportler ikke indbefatte det ftemplede Papiir, sem til Rettens eller andre Skrifter forbruges, hvilket Vedkommende aparte maae bekofte eller erstatte. X Afo.) General Conducteurer: I Henseende til disse, da ligesom allerede den For andring er foregaaet i Bergens Stift, at Tienesten der er ophørt, og Forretningerne bestrides af Officerer, som dertil af Stiftamtmanden ansættes; saa er og ved denne Leilighed under 7 Dec. 1785 resolveret, at naar Cons ducteur Tienester i de andre Stifter blive ledige, maae fee Forestilling om lige Indretning sammesteds; og blis ver da Betalingen for disse saaledes antagende Officerer, i Overeensstemmelse med deres Instructions 14 Post, denne, at Vedkommende, som forlange Conducteurens Tie. Sportel-Regl. f Nge x Afd. Zieneste, skal være forbundne til at forstaffe ham fri II Jun, Reise eg fortæring eller 2 Rdlr daglig i Diætpen. ge frem og tilbage, og det samme for Forretningen, naar den fan afgiøres i 2 eller 3 Dage; men udkræves der længere Tid, da nyder han af alle i Kiøbstederne og paa Landet billig Betaling, saavel for fin Umagemed Stevnemaals udstedelse paa vedbørlig stemplet Pas piir, Forretningens Beskrivelse, som og for Charternes Optagelse, Tegning og Paaskrift, med videre. Og fulde han om saadan Betaling meb Parterne ikke i mindelighed blive enig, maae det henstilles til Dommerens Paaskisnnende, hvad Betaling han kan have fortient efter Billighed. Men for saavidt Ges neral: Conducteurerne i de øvrige Stifter angaaer, da tilstaaes dem til videre, indtil lige Forandring kan free, hvad der kan bestaae med de dem tillagte In structioner. Som nu saaledes ved dette Reglement er fastsat, hvorledes Vedkommende maae lade sig betale for deres Embeds Forretninger; saa bliver og hermed alvorligen bes faler, at intet maae fordres eller tages over den nu heri reglementerede Sportel Taxt, som skal være en ufravigelig Regel for alle Slags Forretningers Betaling, under Straf af at tilbagebetale, naar herimod aabens bare eller hemmelig handles, for 1ste Gang det credeb belte af hvad, formeget er oppebaaren, saa og den Skyls dige desuden bøde til Sognets Fattig Kasse, efter Forseel sens Beskaffenhed, fra 30 til 50 Rdlr. Anden Gang skal den Betient, som i saa Maade findes skyldig, liges lebes betale den Forurettede tredobbelt, og desuden være General Fiscalens Tiltale til Embeds Forbrydelse unders given. Og hver Gang nogen Betient bliver befunden i flig Forbrydelse, skal vedkommende Stiftamtmand og Amemand, enhver for de under dem staaende Betiente, derom giøre Indberetning til det danske Cancellie. End videre befales herved, til Forvisning om dette Reglements 56 5 Efters Sportel Regl. f. Nge x Afd. 11 Jun. Efterlevelse, at ingen Betient herefter mane udlevere II Jun. nogen Forretning, Skifte Brev, Skiede eller Document, por af hvad Navn nævnes fan, førend han under sin Haand samme har paategnet, hvad og hvor meget han derfor i frivning, Tinglysning, eller som nogen anden lovlig Sportel, har lader sig betale. (Noiere bestemt ved Fr. 12 Mart. 1790); Og som ethvert lidet eller stort Tib læg til Reglementets Taxt strider imod Kongens Billie, saa skal under Navn af Skriver Tiener: Douceur, promte Expedition, Accord eller hvad det ellers maatte hete, ingen Sportel herefter over eller uden for Reglementet være tilladt. Endelig, ligesom dette tel Reglement nu strax paa behørig Maade skal læses og bekiendtgiores; saa skal og samme ei alene effentlig læses paa Tinget en Gang om Aaret, og et Erem plar detaf besorges opslaaet paa ethvert Tingsted, som til Bestandighed skal foranstaltes vedligeholdt til enhvers Efterretning, som herefter søger Tingene, men enhver Betient og Lensmand, den første i sit Contoir, og den sidste i sit Huus, skal endeg have dette Reglement ophængt og vedligeholdt, til dermed strax for Haanden at kunne overtyde dem, som maatte tvivle om deres For dringers Rigtighed. Fr. om Qvæghandelen i Danmark, i Jylland især. Gen. Told-Kammer. P. 204. See Fr. om Grændse Toldskiellet 18 Apr. 1792. Gr. Da Sr. 4 17ov. 1776 ffiærpede Forbuddene imod Græs eller ustaldede Drens Udførsel af Jylland og bestemte anseelige Premier og Benaadninger for Ueftib. ning af faltet Staldstude. Kiod, m. v., var det Rona gens Giemeed, derved at see den mærkeligen aftague Qvæghandel paa nye oplivet ved større Assatning for Stald Dren til fremmede Steder og i følge deraf ved storre Fr. om Qvæghandelen i §. større Afsætning for ustaldet Qvag til Staldning i landet. 11 Jun. Men dette Diemeed er ikke fyldestgiort; thi ikke alene er Udførselen af staldet Qvog til fremmede Steder og til Hertugdommene endnu, som da bemeldte Fr. gaves, fun til Deel af det den var i de ældre Tiber; men endog er den i nogle Aar, formedelst Krigen imellem fremmede Magter, begyndte Afsætning af Staldstude:Kisd nu saa got som ophørt. Imidlertid er fra adskillige Egne i Jyl land hørt Klager over Wangel af Afsætning for ustal det væg i landet, deels formedelst forbemeldte aftagne Afsætning af Staldstude fra Sadegaardene og Kiøbsteder. ne, og deels fordi en meget stor Deel af Sædegaardene have aflagt Staldfedning og anlagt Meierier. Tillige. med disse Omstændigheder er taget i Betragtning, at da Udførselen af Græs:Øren efter Sr. 28 Maj. 1701, indtil den i Anledning af Qvægfygen udkomne Fr. 29 Aug. 1747, var tilladt igiennem Markeder, findes det ikke, at de flere Sædegaarde, som da staldede frem for nu, savnede ustaldet Qvæg til Indkiøb og Opstalds ning. Med Hensigt til alt dette, saavelsom og for at lette Byrderne, som Sædegaardene selv fele, deels ved den paalagte høie udgaaenbe Told af Stalderen, deels ved anden Tvang, som dermed er forbunden; og overalt for at giøre Danmark deelagtig med Hertugs dommene i saadanne Friheder, som kunne fremme deres fælles Qvæghandel, og ved den opmuntre til desto mere Tillæg og Opdræt af væg, anordnes herved følgende: 1.) Det skal være alle og enhver uformeent, at fede eller fore sine Gren, som sit andet Qvæg, paa Græs eller paa Stald, eftersom han dertil har Evne og Leilighed. Ligeledes skal det være alle og enhver tillade at sælge saadant foret eller febet Qvæg til hvem han vil, samt at uddrive det eller lade det uddrive til udens og Fr. om Qvæghandelen 1-3 §. 11 Jun, og indenrigste Steder, altsaa og til Hertugdommene, til hvad Tid af Aaret han finder det beleiligst. Herved. ophæves altsaa aldeles de hidtil værende Forbude mod Græs og ustaldede Ørens samt Rgers og ungt Cvægs Udførsel af Danmark; herved ephæves ligeles des de hidtil værende Anordninger, som have bestemt Ud. drivnings Tiden for Dren til Foraaret inden 1 Maj.; herved udstrækkes end videre Friheden til at fede Øren, som hidindtil har været Kiebstedborgere og visse Landboere alene tilladt, til enhver, som deraf kan og vil benytte sig; og herved tillades det Slagtere, som andre Drenkiøbere, at tilhandle sig Øren, hvor de finde sig dem tienlige; ligesom saadant allerede hidtil har været og er tilladt, i Henseende til Koer og Heste. Dog, naar og for saavidt Anordninger og Foranstaltninger mod Qvægsyge herudi fulde giare Forandring, da skal disse Anordninger og Foranstaltninger, saalænge de gielde, nsie overholdes og følges.mon 2.) I Steden for de hidtil paabudne 2 Rdlr 40 fil. af hvert Stykke Horn qvæg skal Tolden herefter for det, som gaaer ud til frem mede Steder eller til de Kgl. Hertugdomme, være: For Ørne, store eller smaae, staldede eller ustaldede, a Stk. I Rdlr dansk Courant. For Roer, Qvier og Ralve, a Stk. 4 Mk dansk Courant. Hvilken Told skal erlægges ved Colding eller Ribe Toldsted, naar Qvaget fra Jylland til Hertugdommene udføres; men udskibes det fra Danmark til fremmede Steder eller til Hertugdommene, da erlegges Tolden ved det Toldsted, hvorfra det udstibes. Henseende til Consumtion og andre fra Tolden forskiellige Afgifter forbliver det ved de An ordninger, som derom ere givne eller herefter gives. 3.) Beboerne i de fonden Toldskiellet mellem Jylland og Slesvig beliggende saa kaldte Friheds Districter i Froes og Balslund Herreder, og i de til Coldinghuus Amt hene 28.0 høren Fr. om Qvæghandelen 3-6 §. hørende, men ogsaa sonden Told skiellet beliggende 4 Sogne: 11 Jun. Seest, Hiarup, Skandrup og Vamdrup, maae, i Henseende til det der tillagte Qvæg, ansees som til Hera tugdommene henhørende, og de der hidtil ved Rescr. 22 Maj. 1740 befalede aarlige Optællinger og Anmele delser falde bort, ligesom og bemeldte deres Qvæg maae, uden at fortoldes i Colding eller Nibe, omføres i Sless vig, og fortoldes først, naar det derfra udgaaer, med den ved Udgaaende fra Slesvig gieldende Told; men af alt det Qvæg, som gaaer fra den nordre Side af Toloskiellet over til disse Districter, betales Tolden, som af alt andet til Hertugdommene fra Jylland ude ganende væg; hvorefter det i Slesvig ansees og fra Toldvæsenets Side behandles, som Qvag, der fra Dans mark til Hertugdommene er udgaaet (*). 4.) Sa degaards Eiere, forpagtere, Kiøbstedborgere og andre i Jylland mane være befriede for de aarlige Anmeldelser til Amtmændene over det paa Stald ops fatte Qvag, samt for at give Beviser til Kiøberne om det de have solgt, da Fortoldnings Nigtigheden ved Told fiellet vil vorde paaseet, og da Kongen, i Tilfælde at Qvæg Optællinger til Underretning ellers skulde behø ves, vil nærmere derom give Befaling til Amtmænde ne, som nu i Følge af det foranførte fritages for at give de hidtil sædvanlige aarlige Anmeldelser til General Toldkammeret og til vedkommende Toldsteder. 5.) Forbudet med Qvægs Indførsel til Danmark fra fremmede Steder vedbliver i Almindelighed ends nu efter pl. 4 1Z0v. 1776; men fra Hertugdom. mene maae saavel de der tillagte, som de dertil fra Danmark uddrevne Øren og andet Qvæg, ligesom hid til de der tillagte Heste og Koer, ansees i Fortoldningen, som indenlandske. di6.) De ved Sr. 4 17ov. genda le 1776 (*) Cfr. K. Br. 4 pr. 1789. Fr. om Qvæghandelen 6-7§. 11 Jun. 1776 dens II Afd. for Udførsel af Staldstude: Kiod be 17 Jun. 20 Jun. stemte Præmier og Benaadninger, som ikke have bas net nogen Vei til stadig Afsætning for denne Vare, men alene ere blevne en udgift for Kongens Kasse, naar ans dre Omstændigheder have foranlediget Udførsel, falde bort imod den betydelige Wedsættelse i Tolden, som nu er tilstaaet for det udgaaende levende Qvæg, og med disse andre Friheder, som Qvæghandelen herved ere givne. 7.) I øvrigt forbliver det i Henseende til Fortolønins gen ved Riber og Colding Toldsteder, og til Told. svigs Hemmelse langs Toldffiellet, samt Anholdelser og Confiskationer for Toldsvig, med videre derhen hørende, ved det, som derom er anordnet og foreskrevet ved Fr. 4 27ov. 1776 dens I Afd. 9, 10, 11, 12, 13, 14 S, indtil om Kongen fulde finde det fornsbent dess angaaende at lade nogen færskilt Anordning udgane. (See Fr. 18 Apr. 1792). Verfügung, daß die Rammergerichts. Ordnung und alle auf Rgt gebungs Bediente sich beziehende Verfügungen auch in Ansehung der Postmeister und deren Cassen, in den Punkten in welchen sie Anvendung leiden, fernerhin zur Norm dienen sollen (f. Schleswig). P. 364. Fr. om Stavnsbaandets Lesning fra Godserne for Bondestandens Mandkion i Danmark. Cancel, p. 210. Noiere bestemt ved Fr. 22 Mart. 1793 (*). Gr. Da Bondestanden indbefatter den talrigste Deel af landets Indbyggere, og Statens Styrke, saavel i Hensigt til Forsvars. Væsenet, som den almindelige Vel. stand, (*) See Rescr. 28 Aug. 1789, Circul. 2 Apr. (som bes fiendtgies R. sol. 4 Mart.) 1791 oy Canc. Br. 8 Sept. 1792, Fr. om Stavnsbaandet. stand, fornemmeligen beroer paa denne betydelige Nærings 20 Jun, Stands Vindskibelighed, mod og Fædrenelands Bierlighed; saa fan Kong n ikke giore ct for Ham Silv fierere og for det Almindelige gavnligere Brug af hans Kgl. Myndighed, end at anvende samme til at opmuntre disse borgerlige Dyder; ved omhyggeligen at befrierme og med Kraft handthæve Uluderiaatterne af Bondestanden i deres Rettigheter, især den personlige Srihed, som af Kong Friderich den Fierde i Fr. 21 Febr. 1702, ved den i noale Provindser da brugelige Vorned Rets Ophævelse, er bleven dem sienket, og som ikke mindre tils kommer denne, end de øvrige Stænder. Oz da det er befundet, at det Stavnsbaand, som for nærværende Tid hefter Bønterne i Danmark til det Gods, paa hvil fet de have sy'dt det 4de Aar, har sin Grund i den Inds retning ved Land Milicen, at Jorddrotterne have væs ret pligtige til at fremstille det til Krigshærens Vedlige holdelse fornødne Mandskab, i Forhold af deres Eiendoms mes matriculeerte Hartkorn; saa fritages Jordegods Eiers ne fra at levere Folk til Krigs. Tienesten, hvilken Herefter skal fordres umiddelbar, som en almindelig og personlig Pligt imod Kongen og Fædrenelandet; og paa det at denne maae kunne opfyldes med desto større Lyft, ere de af Land: Almuen udskrevne Soldater forundte saadanne Fordele, somei alene kan holde dem skadesløse for de med Krigsstanden forbundne Byrder, men endog være en pass fende Belønning for deres Tieneste. Jvrigt erklærer Kongen paa det hoitideligste og ved Hans Kgl. Ord, at den Frihed, som herved tilsiges Bondestanden i Dan mark, ikke alene skal have sin Virkning til de i denne Lovgivning fastsatte Tidspunkter, men endog stedse være uigienkaldelig og paa ingen Maade kunne soæk= Fes eller indskrænkes. I.) Fr. om Stavnsbaandet 1-4 §. 20 Jun. 1.) Stavnsbaandet til Godserne skal aldeles ophøre fra 1 Jan. 1800, saa at alle af Bondestanden i Danmark, som da, i Følge de herefter anførte Bestem melser, ere heftede til noget Gods, fra bemeldte Tits punkt skal have Frihed til at opholde dem i de, til Land. Milice Indretningens Vedligeholdelse, foreskrevne Dis stricter, indtil de af Sessionen have faaet Affkeeds eller Friheds: Passer, da det derefter maae være dem tillade at nedsætte dem og søge Næring overalt i Niget. (Cfr. Fr. 7 Maf. 1790). 2.) Fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse skal alle de, som have opnaaet en faas dan Alder, at de ikke fan antages til Krigs Ties nesten, stray gives Friheds Passer og være berettigede til at opholde dem paa hvad Sted i Lander, de lyste. Denne Ret skal ligeledes herefter tilkomme alle dem, der have udtient og faaet Afskeed fra krigstienesten (*). 3.) Alt Mandkion af Bondestanden, som ved denne srs Udstedelse ei haver fyldt det 14de Aar, skal ikke være bundet til Godserne længere, end til 3 Maaneder fra fatmes Bekiendtgiørelse at regne, efter hvilken Tid de maae ophols de dem i de herefter for det unge Mandskab og Landsols daterne bestemte Districter, indtil de af Sessionerne have 4.) De, som faaet Afskeds eller Frihedspasser. ved denne Anordntngs Bekiendtgiørelse have fyldt des res 14de Aar, skal forblive paa de Godser, til hvilke de henhøre, indtil de have faaet Afskeed fra Krigstienes sten, eller have opnaaet der Alder, at de ei dertil kunne antages; dog skal dette Baand aldeles ophøre i Aaret 1800, saaledes som tilforn er bestemt; a) Wen dersom Pros prietairen ikke kan skaffe en saadan Bondekart Tieneste paa Godset, imod billig Løn, bør det være ham tilladt, efter lovlig Opsigelse, at søge Næring paa et andet Sted i Districtet. b) Denne Net bør ligeledes tilkomme de Huus (*) See Canc. Br. 26 Jan. 1793. Fr. om Stavnsbaandet 4-6 §. Huusmænd, som ikke for billig Betaling fan faae 20 jun. Græsning til en Roe; dog at de først lovligen rette for sig. Og naar der i denne Henseende maatte opstaae Tvistigheder imellem Jorddrotterne og Mandskabet, bør samme ufortøvet paakiendes af Amtmanden (*). 5.) Sessionen bør aive dem, der virkeligen befindes at være Kroblinger, Udygtigheds. Passer i deres unge Nar, naar det af deres Foreldre eller Værger begieres. Deg bør samme ikke meddeles nogen paa den Grund, at han ei holder det bestemte maal til at være Soldar, eller fordi han har en ringe Legems Seil, som deg ei gior ham aldeles vanfør. Men saadanne Karle skal blive staaende i Reservullerne, indtil de have opnaaet den Alder, at de desformedelst ikke udskrives. 6.) Ale Mandskab, som ikke er heftet til Godserne indtil Aaret 1800, bar, faclænge det staaer enten i Reserve Rul len eller i virkeligt Zummer, forblive i der Amt, hvorunder det hører; og de, som uden Tilladelse begive dem derfra, førend de af Sessionen have faaet Afskedss eller Friheds Passer, skal ansees og straffes, som Roms ningsmænd. Naar flere Amter forestaaes af een Amtmand, da skal Districtet for Mandskabets Opholdss steder strække sig til saa mange af bemeldte Amter, som grændse tilsammen. I øvrigt maae Amemændene, naar der ikke er Mangel paa Tienestefolk i Amtet, give de Ind. sullerede, fornemmelig dem, som ere Huusmænd, Pas til at begive dem til et andet District for at søge Næring, imod at de stille en boesiddende Mands Borgen for at komme tilstede, enten til en vis bestemt Tid, eller naar det fordres og Cautionisten derom advares. Und. viger (*) Cfr. C. Br. 18 og R. 24 og 31 Dec. 1790, C. Br. 12 Mart. og 2 Jul. 1791 faine 5 Maj. 1792 v 26 Jan. 1793. IX, Deel. Ji Fr. om Stavnsbaandet 6:9 §. 20 Jun. viger den Indrullerede, da skaffe Forloveren paa sin Bekostning en lige saa dygtig Person i hans Sted. (See Fr. 7 Maj. 1790 *). 7.) Naar nogen, som har erholdet Afskeeds: eller friheds Pas, vil forlade Districtet, og begive sig til et andet Sted paa Landet, bør han være berettiget til at tage de Sons ner, der ere under 14 Aar, med sig; dog skal ban forst tilkiendegive it tilkommende Opholdssted for Amts manden, som icien melder det til Øvrigheden i det Dis strict, hver han vil bor, paa det at Børnene der fan ind skrives i Reserve: Rullen. Dersom han flytter til nos gen Kiøbsted, da maae han tage de Sonner med, som ikke have fyldt det icde Aer; men naar nogen af disse: igien skulde komme paa Landet og drive Bondes Haandtering, skal han indfries i Rullen paa dee Sted, hvor ban da først søger sir Ophold (**). 8.) Sessionerne skal overalt i diger, enten for en enkelt eller flere Byer under eet, hvor Beliggenheden tillader det, beskikke Lægdsmænd, hvilke skal følge Mandskabet til Sessionerne, og der give nøiagtige Oplysninger om de Forandringer, som maatte være foregaaede ved Af eg Tile gang i deres Lægds. Districter, siden den sidste Session. Dersom de da befindes at have lagt Dolgsmaal paa nos gen af Mandskabet, bør de straffes med 14 Dages Fangs sel paa Vand og Brod. istmi 9.) Lægdsmændene skal paa de samlede Godser foreslaces af Proprictairerne og paa Stroegodserne af Amtsforvalterne. Men hvor der ere flere Lodseiere i en Bye, der skal den, som har det meste Hartkorn, giore Forslaget. Naar nogen er bleven udnævnt til Lægdsmand, skal han vedblive at forrette Tienesten i 3 Aar; men dersom han imellem Sessionerne Rule (*) Efr. C. Br. 6 Sept. og 11 Oct. 1788, 13 Mart. 1790, 31 Dec. 1791 04 4 ei. 1793. (**) See Canc,. Br. 26 Jan. 1793. Fr. om Stavnsbaandet 9 §. skulde bortflytte eller ved Døden afgaae, da skal ved 20 Jun. kommende Proprietair eller Amtsforvalter ufortover melde saadant for Amtmanden, som da imidlertid indsætter en anden til at forestaae Lægdet. Naar nogen af der i Rullen staaende Mandskab, som ei er bundet til Godset, vil forandre sit Opholdssted i Districtet, da skal han forsyne sig med Beviis fra Lagdsmanden paa der Sted i Amtet, til hvilket han agter at begive sig, som bevidner, at han der enten har betinget sig i fast Tieneste, eller og fæster eller fiebt Gaard og Huus, for at boesætte sig; hvilket Beviis han skal overlevere Lægdsmanden for den Bye, han vil fraflytte, da denne igien, paa de samlede Godser, skal anvise det for Proprietairen, der uvægerlis gen skal meddele bam Følgeseddel til sit nye Opholdssted; hvor den Flyttende strat ved sin Ankomst skal melde sig hos Lagdsmanden og forevise ham Følgesedlen, paa det at denne kan antegne ham i sin Rulle, ligesom han til Afgang skal anføres i Rullen paa det Sted, som han har forladt. Det skal i øvrigt paafigge den Lægdemand, som har bekræfter, at den Flyttende havde betinget Tieneste eller Boepæl i hans lagde District, noie at paasee, om han til bestemte Tid indfinder sig der paa Stedet; da Lagdsmanden, i Tilfælde af Karlens Noeblivelse, uophole deligen skal andrage saadant for Proprietairen paa de samlede Godser og for Amtsforvalteren paa Streegoda serne, hvilke, under Strafaf 50 Rotrs Beder til Sognets Fattige, skal uden Forhaling foie de fornødne Anstalter til den Udeblevnes Eftersøgelse, og tillige indberette Undvi gelsen til Amtmanden, som bør paasee, at alle mues tige Midler blive anvendte til den Bortromtes Heftelse. Dersom den-Person, der savnes i det Lægd, hvor han havde angivet at ville boesætte sig eller tage Tieneste, er fra et andet Gods, da bør Eieren af det lægds District, som Karlen havde foregivet at ville tilflytte, ufortøvet an 312 melde Fr. om Stavnsbaandet 9 §. 20 Jun. melde hans Udeblivelse for Proprietairen af det Sted, hvor han sidst havde opholdt sig, og denne da soie de for. nodne Anstalter til hans Eftersættelse. Paa Strøegod. ferne skal de fornævnte Sølgesedler udstedes af Lagds manden og pantegnes af Sognepræsten. Naar nogen af Mandskabet uden Anmeldelse begiver sig fra sit Ops holdssted, skal saadant ligeledes paa foranforte Maade tilkiendegives vedkommende Godseier eller Amtsforvalter af Lagdsmanden; og paa det at denne ikke skal kunne und Fylde sig med videnhed, bør det paaligge enhver Gaards eller Huses Beboer, hos hvilken nogen af det i Rullen indskrevne Mandskab opholder sig, strax beviisligen at til kiendegive Lagdemanden, naar en saadan Person savnes. Dersom enten Huusfaderen eller Lægdsmanden befindes at have viist sig forsømmelig med disse foreskrevne An meldelser, straffet de med 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød. fulde en proprietair uden lovlig Aarsag nægte nogen af Mandskabet, som ikke er bunden til Godset, følgeseddel, eller hindre ham fra at begive sig til et andet Sted i Districtet, da skal han straffes med 100 Rdlrs Bøder til Sognets Fattige, og 2wtman, den, naar derover klages, strap meddele Karlen Følges seddel, samt andrage Sagen for det danske Cancellie, som da foranstalter den Skyldige tiltalt. 27ægter Lægdsmanden paa Streegodserne uden lovlig Aare sag at give en saadan Karl Følgeseddel, straffes han med 14 Dages Fængsel paa Vaud og Brod. I øvrigt forholdes dermed paa sanime Maade, som tilforn i lige Tilfalse paa Proprietair Godserne er bestemt. Med lige Straf skal de Lægdsmænd ansees, som nægte at give dem af Mandskabet, som vil flytte til et ander Sted i Districtet, de fornødne Attester om at have fiebe eller fæstet Huus og Gaard, eller betin ger Fr. om Stavnsbaandet 9-12 §. get sig i fast Tieneste. (See Fr. 22 Mart. 1793 *). 20 Jun. 10.) Mandskabet skal indføres i Reserve Rullerne fra Fødselen. 11.) Lægdsmændene skal, under Proprietairens Opsigt paa de samlede Godser, og Amts. forvalternes paa Strøegodserne, holde specielle Rule Ter over det sig i deres Districter opholdende Mande kab, samt deri nøiagtigen antegne den imellem hver Session skeete Af, og tilgang (**). 12.) Pros prietairerne skal derefter paa lige Maade forfatte als mindelige Ruller over det gandske Mandskab, som ops holder sig paa deres Godser, og tilstille Land, og Krigss Commissairen disse 6 Uger, førend Sessionen bliver holdt, med vedkommende Sognepræsters Attester: at de deri anførte Af: og Tilgange af Dode, Sødte og Omflyttede forholde sig rigtig; og skal Lægdsmændenes Nuller tillige derved følge, sem Bilage. Paa Stroes godserne skal Amtsforvalterne ligeledes sende Land: og Krige Commissairen saadanne Ruller over Mandskabet i deres Districter, hvilke paa samme Maade skal være attes sterede; men dersom der i et Lægds District befindes at være forskiellige Lodseiere, da skal den største af disse forfatte Rullen over det Hele; hvilket bør forstaaes saales des: at, hvor der er størst Lod af Streegods, al Rul len føres af Amtsforvalteren. Efter disse Ruller skal Land og Krigs Commissairen forfatte de alminde lige over det hele Regiments District, hvilke bør indrettes Amtviis, og 3 Uger, forinden Sessionen bliver holde, deraf tilstilles Obersten og Amtmanden, hver for sig, bekræftede Gienparter. I øvrigt skal det være Lands og Brigs Commissairens Pligt noie at giennemgaae gi3 og (*) Og Canc. Br. 8 Mart. 1791, 29Dec. 1792 samt e6Jaw. og 23 Febr. 1793. Cfr. R. 24 Dec. 1790, E. Br. 18 Jun. 1791, 9 Mart. og 4 Mai. 1793. (**) Cfr. Circ. 29 Nov. 1788 samt 17 og 24 Febr. 1789. Fr. om Stavnsbaandet 12 §. 20 Jun. og sammenholde de specielle Ruller med hinanden, pad bet at der kan haves Wished om, at de deri, formedelst Omflytninger, anførte Af og Tilgange stemme overeens, og at den fornødne Orden dermed af Vedkommende er bleven iagttaget. Dersom nogen Uorden opdages, skal samme ved Sessionen rettes, og Aarsagen dertil paa det nsieste undersøges, da Sessionen, naar Uriatighederne befindes at have sin Grund enten i Svigagtighed eller forsætlig Efterladenhed, bor andrage saadant for det banske Cancellie, som foranstalter de Skyldige tiltalte. I det første Tilfælde skal Proprietairen asees med ICO Rdlrs Bøder til Sognete Fettigkasse, og Lagdsmanden Hensættes 14 Dage paa Vand og Brød; og i sidste Til fælde skal Proprietairen bøde fra 10 til 50 Rdlr, og Lægdsmanden straffes med at sidde paa Vand og Brod fra 2 til 8te Dage efter Sagens Beskaffenhed. Strap efter denne Anordnings Udstedelse skal der holdes Extras Sessioner overalt, til hvilke Proprietairerne skal indgive fuldstændige Ruller, ikke alene over det ganske Mandskab, Som opholder sig paa ethvert Gods og er under 36 Aar, men endog over dem af bemeldte Alder, som med Huusbondens Tilladelse befinde sig uden for Godset, tilligemed neiagtig Optegnelse over det unge Mandkien, som fra sdstafvigte Aars Begyndelse haver faaet Frihedspasser af Godsers Eier, og ei haver udtient; hvilke Ruller af Sognepræsterne skal attesteres, paa det at man derved fan komme i Erfaring, om nogen Proprietair skulde, ved Misbrug af saadanne Frihedspasser, have blottet sit Gods for Mandskab til Kongens Tieneste og Landets Forsvar, da han i saa Fald skal være pligtig til, paa sin egen Bekostning, igien at hverve saa mange frie Folk til Landsoldater: Tienesten, som formedelst de af ham udgivne Frihedépasser maatte mangle til Recruteringen. I eve rigt skal Godseierne herefter hverken være pligtige til Fr. om Stavnsbaandet 12:16 §. 14.) Udskrivningen skal stræk. 15.) 503. 1788. til at forstaffe Mandskab til Krigstienesten, eller have 20 Jun. Magt til at give nogen Frihedspas; men Sessionen stal ene være bemyndiget til, paa den herefter foreskrevne Maade, at udtage de fornødne Folk til Land Milicen, og at meddele Afskedss og Frihedspasser, hvilke skal gives Vedkommende uden Betaling, paa slet Papiir (*). 13.) Mandskabet skal udtages til Krigstienesten, i Forhold af Districternes Folkemængde, uden hensigt til Hartkornet (**). ke sig til alle af Bondestanden, der ere indførte i Re ferve Rullerne og befindes dygtige til Soldater; hvor fra ingen skal være befriet, undtagen i de enkelte Tilfælde, som benne Anordning udtrykkelig bestemmer (†). Naar en Landsoldat har tient i 8 Aar, skal Sessionent uvægerligen og uden Betaling give ham Afskedspas; dog skal denne Forkortelse i den ved Sr. 14 Sept. 1774 bestemte Tib til Land Milice Tienesten ikke strap have Sted; men samme skal gaae saaledes gradviis frem, ati de første 8 Alar, fra denne Frs Udstedelse, skal Deel af de Landsoldater, som have staaet længst i Sullerne, aarligen gives Afsked, og naar de have tient lige far Zib, da skal de, som ere ældst, have Fortrinet; men efter bemeldte Tide Forløb skal Mandskabet ikkun være pligtigt til at tiene i 8 Aar (††). 16.) Jngen, som er udskres ven til Soldet, maae, saalange han er dygtig til Tienes sten, gives Afskedspas eller udslettes af Rullen, før end han har tient i 8 Aar; med mindre en Selveier. eller fæstegaard ved Dødsfald bliver ledig, og Gaars Ji4 ben (*) Cfr. C. Br. 28 Mart. 1789, 12 Febr. 1791 06 29 Sept. 1792. (**) Cfr. C. Br. 18 Oct. 1788. (+) See Canc. Br. 7 Mai., 5 Jun. og 17 Sept. 1791, 30 Mart., 603 13 pr. 1793 samt 21 Jul. 1792. (tt) Cfr. Canc. Br. 14 Apr. 1792 og 21 Sept. 1793. Fr. om Stavnsbaandet 16-19 §. 20 Jun, den beviisligen overdraaes en af den Afdødes Sonner, da denne maae gives Affeederas, naar han bar tient i 2 Aar, uden at han skal være pligtig at stille nogen anden Karl i sit Sred; men dersom han siden koms mer fra Gaarden, forinden han har fy dt det 36 Aar, og et strop tiltræder en anden Gaard, da skal han igien indskrives i Ruflen, som Soldat, og udtiene den Tid, som mangler i de 8 Aar; hvilket udtrykkeli gen skal indføres i hans Pas for at afværge Miss bruge, som kunde sigte til denne Anordnings Overs trædelse (*). 17.) Landsoldaterne skal ikke tiene længere, end til de have fyldt det 36 Aar, ei heller nogen, sem er over den Alder, udskrives; men Sess sienen skal da meddele de første Afskeeds og de sidste Frihedspasser. 18) Dersom nogen af Seighed eller med forsæt lemlæster sig selv, for at undgaae Krigerienesten, at han først hensættes til Fæstningss Arbeide i 6 Aar, og derefter afleveres til Stoffeknegt ved de gevorbne Nenimenter, for der at udtiene den Tid, som han ellers (Fulde have været Landsoldat; men kan det ei overbevises ham, at det er skeet med fri Villie, da skal han, om han derved er bleven aldeles udygtig til at tiene som Soldat, dog blive staaende i Rullen, indtil han er 36 Aar, paa det at han, i paakom mende Tilfælde, kan bruges til Stykknegt, Felbtkudse og deslige (**). 19.) Saasnart nogen af det unge Mandskab er bleven confirmeret, skal han af Lægbsmanden forestilles til næste Session, og der tages i Eed: "At han ikke uden Tilladelse vil begive sig fra Districtet, førend han dertil har faaet Afskeds: eller Frihedepas, og at ban, naar han i sin tid skulde blive udskreven til Sol bat, vil tiene Kongen ærlig og troe zc.", da han siden, ved (*) See Canc. Br. 7 Maj. 1791. (**) Efe. Canc, Br, 22 Sept. 1792. at Fr. om Stavnsbaandet 19-21 §. at indrulleres til virkelig Soldat, ingen nye Troeskabs, 20 Jun. Eed skal aflægge. I øvrigt bliver hermed paa det alvor. ligste igientaget den i Sr. 14 Sept. 1774. 40 § be. stemte Straf for Rømningsmænd, saavelsom for dem, der huse og hæle disse, eller tage dem i Tieneste. 20.) De af Lagdernes Mandskab, som, uden at have giort sig foldige i nogen anden Misgierning, ere und. vegne af Riget førend denne Anordnings Bekiendt. giørelse, maae ubehindret og uden Tiltale of Godseierne komme igien til Landet og der boesætte sig, hvor de vil. 21.) udskrivningen skal free ved Sessionen, under bens Deputeredes umiddelbare Bestyrelse; til hvilken Ende det hele Mandskab skal være der tilstede; og, at dette ikke skulde blive alt for besværligt, skal Sessionens Samlinger holdes paa saa beleilige Steder i ethvert District, at ingen af Folkene maae have længere Vei derhen, end 2 Mile, saa at det kan blive dem mueligt at møde betimeligen og komme hiem derfra paa een Dag (*). Dog skal de, som, efterat have fyldt det 24 Aar, Glive anseete udygtige formedelst Mangel af fuldkom men Vert, meddeles et Beviis af Sessionens Deputes rede derom, og paa Grund af samme være befriede for at indfinde sig ved de aarlige Møder, med mindre de i Nødsfald skulde behøves til Krigstienesten, da Lægdsmanden derom betimeligen advares. Mandskabet skal tilfiges Lægdsviis til visse bestemte Timer, saaledes at de, der boe nærmest ved Sessions Stedet, skulle møde først, og, de mere fraliggende Lægders Mandskab efter Haanden sildigere, paa det at Forretningen kunde tage sin Begyndelse betids om morgenen, og Folfene ikke uden Nødvendighed skulde opholdes. Foruden det Mandskab, der udfordres til de Lummere, som ved Sessionen bes findes 915 (*) Cfr. Circ. 23 Sept. 1788, Ordre 17 Jul. 1789 #g R. 8 Febr. 1793. Fr. om Stavnsbaandet 21-23 S. 20 Jun. findes ledige, skal der udtages saa mange Over Com pleter, som efter Rimelighed ansees fornødent til at ved ligeholde Recruteringen af de Nummere, der inden naste Session formodes at kunne blive ledige, da Amtmanden i denne Mellemtid skal besorge Indrulleringen af bemeldte Over Completer; og naar nogen af disse til den efterføls gende Session blive tilevers, da skal de, uden videre Lod kastning, indskrives til Soldater (*). 22.) Saalange der gives andet dygtigt Mandskab i Districtet, skal de Huusmænd, som ere gifte, og fertrinligen de, der have 23ørn, ikke udskrives til Soldater. I lige Tilfælde skal en gammel Gaardmands eller gaardbrugende En kes eneste Søn være befriet; og noar saadanne Foræl dre have flere Sonner, da den iblant dem, som for. ældrene begiere, dog alene imedene han tiener hos dem. Men dersom der befindes Mangel paa andet due. ligt Mandskab til Recruteringen, da skal disse benævnte Forfald ikke fritage nogen for Udskrivning. 23.) Bed Udskrivningen skal først de af det tienstdygtige Mandskab, som have fyldt det 20 Aar, indrulleres til Soldater, frem for de ældre; dernæst de, som have fyldt det 21 Aar, saalænge der findes nogen af disse, eg saa fremdeles, at de yngre altid vælges frem for de ældre; og naar der da i den sidste Klaffe, nemlig af de ældste, ere flere Personer af samme Aars Alder, end der behø ves til de ledige Nummeres Besætning, da skal disse, ifald de ikke kunne blive enige om frivillig Indrullering, faste Lod om, hvilke af dem der skal udtages til Soldater. Denne Lodkastning stal skee ved 2 Terninger i Sessies nens Overværelse, og de, som da faae høicste Dine, ind Skrives i Rullen, som virkelige Soldater. Dersom Mands skabet fra 20 Aar indtil 36 Aars Alder paa noget Sted imod Formodning skulde findes utilstrækkeligt til Res crute. (*) Cfr. R. 14 Jun. 1793. Fr. om Stavnsbaandet 23:26 §. cruteringen, da maae de, som ere imellem 18 og 20 Mar, 20 Jun, udskrives. Udebliver negen, uden lovligt og beviisligt Forfald, fra Sessionen, skal bet ansees, som om han frivilligen har villet lade sig indrullere; men dersom han ikke kan møde personlig formedelst Sygdom eller anden gyldig Aarsag, da skal lægdsmanden kaste Lod paa hans Vegne, naar Rullen udviser, at han er tienstdygtig. Dersom nogen angives at være uduelig til Krigstienesten formedelst Legems Bræk eller ulægelig Sygdom, da skal han, ifald Skaden ikke er siensynlig, besigtes af Aints og Regiments Chirurgerne i Lands og Krigs. Commissairens Overværelse, og hans Dogtighed derefter paakiendes af Sessionen." 24.) Naat et ungt Mennes ste af Bondestanden med troeværdigt Vidnesbyrd fra offentlige lærere kan bevise, at have giort Fremgang i Studeringer og givet Prøve paa Duelighed og Slittighed, bør han ikke udskrives til Soldat; meget mins dre, naar han er bleven academisk Borger. 25.) Ifald nogen af Bondestanden tager et fattigt Barn fra Riobsteden til sig og opdrager det, da maae han, naar samme er bygtigt til Tienesten, fremstille det til Soldat i en af sine Sønners Sted, og denne sidste da være bes friet for Udskrivning. (Cfr. Pl. 31 Dec. 1794). 26.) Dersom nogen af det unge Mandskab, som ei er indrulleret til Soldat, beviser at være bleven Eier eller Sæfter af en Gaard, maae han være fri for at udskrives, naar han i sit Sted kan skaffe en anden dues lig Person, som enten har udtient eller ikke er pligtig til at tiene. Men dersom han ikke har Fiøbt eller fæstet Gaard, maae han ei fritages for Krigstier nesten, om han endog fremstiller en anden til Sol dat paa fine Vegne, med mindre han tillige betaler 30 Rdlr, hvilke skal anvendes til Land Milice Va fenets Fordeel efter Kongens nærmere Forgotbefinden. de, Fr. om Stavnsbaandet 26-32 §. 20 Jun. de (*). 27.) De af Mandskabet, som ikke ere blevne udskrevne til Soldater, naar de have fyldt 28 Mar, mage, i Tilfælde af at de beviisligen have faact en Bondegaard i Fæste eller til Eiendom, meddeles Frihedspas af Sessionen; dog bør deri udtrykkeli gen indføres, at dersom de skulde komme fra Gaar. den, førend de have opnaaet 36 Hars Alder, uden strax at tiltræde en anden Gaard, skal de igien indføres i Rullen, indtil de have fyldt 36 Aar (**). 28.) Maar nogen, som ikke er af Bondestanden, bruger en Gaard paa Landet, og der ernærer sig af Bondes Haandtering, skal hans Sønner være fri for Udskrivs ming; dog med det Vilkaar, at han paa fin Grund ops bygger et Huus med 3 a 4 Tønder Land til, og der borsætter en Bonde: Familie (†). 29.) Naar en Mand uden for Bondestanden opbygger en nye Gaard eller Huus paa et Sted, som ikke tilforn har været dyrket eller beboet, bor hans Børn ligeledes være befriede for at tiene, som Landsoldater. Dog skal Adelens eller lige med samme Privilegeredes, saavelsom geistlige og verdslige Embedsmænds, samt Degnes, Skoleholderes og Substituters Børn være aldeles frie for Udskrivning, uden at deres Forældre skal være pligtige til at opfylde de fornævnte Vilkaar. 31.) Naar negen uden for Bondestanden fiøber eller forpagter en Parcel af frie Hovedgaards Taxt og bygger derpaa, da bør hverken han eller hans mandli ge Afkom, som sedes der paa Stedet, indrulleres til Soldater. 32) Dersom nogen har 200 Tønder Land og derover enten til Eiendom eller Forpagtning 30.) (+) Cir. C. Br. 7 Maj. 1791 og 23 Jun. 1792. af (**) Cir. Canc. Br. 10 Mart. 1791, 7 Apr. 1792 og 13 Jul. 1793. (†) Cfr. C. Br. 13 Mart. 1790. Fr. om Stavnsbaandet 32:36 §. af en Hovedgaards Marker, bør hans Børn, som 20 Jun, der avles, være befriede for Krigstienesten, om han endeg selv er af Bondestanden. 33.) Paa de Geda ser, hvor der ved den første Session, som bliver holdt efter denne Anordnings Befiendtgisrelse, befindes et tils ftrækkeligt Antal af tienstdygtigt Mandskab til Rez fruteringen, mage Sessionen give Frihedspasser til dem, som paa den Tid ere i Proprietairens Tieneste, naar saadan: af Husbonden forlanges. Saa maae og Præstens Avlskarl, som da tiener ham, være frie for Uoskrivning, saalænge han forbliver i bemeldte sin Tienes fte; men de Folk, som Godseiere og Præsterne efter den Tid antage, al ikke fritages for Krigstienesten. Dog bør den fornævnte Frihed for Proprietairernes Ties nestefolk og Præsternes Aviskarte ikke tilstaaes dem, førend Extra Sessionerne for det hele Regiment cre blevne holdte, paa det at der kan haves Vished om, at der ikke i Districtet bliver Mangel paa det fornødne Mandskab til Udskrivningen, da der i det modsatte Tilfælde ingen saadan Befrielse for Krigstienesten skal have Sted. 34.) Ingen maae hverves paa Landet til de gevorbs ne Regimenter, om han endog har udtient ved Land. Milicen og derfra faart Afskeedspas. 35.) Lægdss mændene maae være befriede for at svare Extras Skat for dem selv og deres Hustruer, saalænge de vedblive deres Tieneste. Saa bor de og være frie for Udgifter til Skolernes Vedligeholdelse. svrigt skal de i Samqvemme agtes og have Sæde oven for alle andre af Bondestanden. (Cfr. Pl. 13 Jul. 1792 *). 36.) Vedkommende Collegier befales at overlægge og foranstalte en efter de locale Omstændighe der passende Inddeling for hvert Regiments Dis strict, hvorved usie bliver at paasee, at de unødvendige langs (*) Samt C. Br. 25 Jan. 179109 1 Dec. 1792. I Fr. om Stavnsbaandet 36-39 §. 20 Jun. lange Marcher til Regiments Samlingerne kunne fores 37.) De af Land: Lægdernes Mande bygges. fab, som nu ere eller herefter blive udskrevne til Krigstienesten, fal, saalænge de staae i virkeligt ums mer, nyde en Belønning af 5 Rdlr aarlig, hvilke 8 Dage, efterat Sessionen er holdt, skal udbetales dem af vedkommende Amtsforvaltere eller Regiments skrivere. I Marchpenge ber Landsoldaterne gotgiøres I me daglig, imedens de ere underveis til og fra Erercecr Pladserne, hvilke Penge Lægdemændene skal modtage paa Amts og Regimentsstuerne og uddele samme, enhver til sit Lagos Mandskab, da bemeldte udgift derefter (See Fr. reparteres paa det ganske Lands Hartkorn. 38.) Maar no get Arbeide paa Landet bliver foretaget paa offent lig Bekostning, da bor Landsoldaterne fortrinligen a have Adaang dertil (**). 39.) Naar en Jords a 3 09 Pl. 10 Aug. 1791 *). drot indretter et uus med 3 a 4 Tønder Land af Middel Jord til Beboelse for en Landsoldat, og a han ved Sessionen foreviser dennes med ham derom inds gaaede frivillige og lovlige Forening, skal de begae paa efterskrevne Vilkaar nyde de Fordele, som herefter bestem mes: 1mo) Jorddrotten skal være berettiget til i Amts stuen at faae udbetalt saa meget af de Soldaten aars lig tillagte 5 Rdlr, som denne i Foreningen har tilstanet ham i Vederlag for Husets og Jordens Brug. 2do) Dersom Eieren af et saadant Huus kan komme overeens med en tienstdygtig Karl, som enten har udtient, eller af anden Narsag ei er pligtig at tiene, og denne fris villig fremstiller sig for Sessionen og lader sig indskrive, som (*) Samt Canc. Br. 13 Apr. 04 8 Maj. 1790. Cfr. C. Br. 4 Apr., 18 og 25 Jul. samt 26 Dec. 1789. (**) Cfr. N. 31 Dec. 1790, Canc. Br. 29 Jan. og 16 Jul. 1791. Fr. om Stavnsbaandet 39 §. som Soldat i 8 Aar (men ei for kortere Tid), imod at 20 Jun. beboe og bruge et saadant Huus, skal Eieren deraf være berettiget til at begiere Frihedspas for hvilken anden Karl af det unge Mandskab, han vil, naar denne ei end nu er bleven indrulleret til Soldat; dog maae der ikke paa denne Grund gives Afskeedepas til nogen, som alles rede er kommen ind i Tienesten. 3tio) Naar nogen af de Soldater, som ere bundne til Godserne indtil Aaret 1800, ikke fan face et saadant Guus med Jord til, som ovenanfert, paa det Gods, hvor han opholder sig, maae det være ham tilladt at flytte hen til et andet Sted i Districtet, hvor han beviisligen har faaet et saabant Huus i Fæste, og at forblive der, saalange han beboer og bruger samme. 4to) Naar et Soldater Nummer imellem Sessionerne skulde blive ledigt, og Jorddrote ten kan formane en Soldat, som til næste Session faaer udtient, og har Huus og Jord i Fæste, til at træde ind i bemeldte Nummer og vedblive at tiene i 8 2ar paa nyt, maar det være Jorddrotten tilladt at erholde Fris hedspas ved næste Session for den Over: Complet, der ellers skulde have indtraadt i det vacante Nummer, hvilket imidlertid maae blive staaende ubesat, med mindre Regimentet skulde trækkes tilsammen, da Over Com pletten i dette Tilfælde ei bør kunne fritages for at ind. skrives og giøre Tieneste. 5to) Saalenge Landsol daten staaer i Tienesten og ban opfylder de indgaaede Fæftepligter, maae han ikke udsiges af Huset; og om Contracten endog ikkun er indgaaet for 8 Aar, skal dog Soldaten, naar han fremstiller sig for Sessionen og erklærer, frivillig at ville vedblive at tiene i 8 Aar paa nyt, have Ret til at beholde husets og Jordens Brug, saalænge han tiener og dertil findes duelig; dog maae han ei indrulleres for fortere Zid, end bemeldte 8 Aar. Og skal det da være Jorddrotten tilladt at ers hold: Fr. om Stavnsbaandet 39:42 §. 20 Jun, holde Frihedspas for en anden Karl af det unge Mandskab. 6to) Skulde Soldaten blive udcoms manderet, maae hans Rone ikke udsiges af Huset saalange som han tiener, da hun ogsaa, imebens han er fraværende, nyder de 5 Rdlr, som ere ham tillagte af Kongens Kasse aarlig, paa somme Maade, som de ellers af ham selv, som nærværende, skulde været hævede. 7mo) Naar en Landsoldat, der beboer et Soldaters huus, har tient i 24 Mar, skal han være berettiget til at bruge og besidde det fin Livstid med samme Vilkaar, sem en anden Faster; følgelig ogsaa Enken, efter hans Ded. 8vo) Baar Soldaten har tient i 24 Aar, og Befindes at være trængende, skal han nyde en dobbelt Almisseportion af Sognet i Pension (*). 40.) Land og Krigs: Commissariernes Antal skal fors oges med 3 eller 4. paa det at enhver af dem ikke skal have et større District at forestaae, end ban fan overkomme. 41.) Land Recruterne skal, liges som Landsoldaterne, udskrives i Forhold af Distric ternes Folkemængde og udtages ved Lodkastning imellem dem af Mandskabet, som befindes at have den 42.) dertil udfordrede Bert og Dygtighed (**). Foruden de Fordele, som ved denne Anordning ere tils stanede Landsoldaterne, skal Land: Recruterne end vis a.) Naar nogen dere nyde følgende Rettigheder: ved Lodkastning er bleven udskreven til Land Rekrut, maae det være ham tilladt, i fir Sted, dertil at fremstille en anden tienstdygtig mand fra Landet, som er vils lig til at lade sig indrullere, og dersom denne ikke er pligtig til at tiene, da selv være frie for al Udskrive ning; (*) Cfr. C. Br. 16 Febr. 1793. (**) Gee Canc Br. 17 Febr. og Circul. 3 Mart. 1789, Canc. Br, 10 Mart. 1791, 30 Mart. og 14 Jun. 1793. Fr. om Stavnsbaandet 42-43 §. nina; men ifald den, som paa hans Vegne antages til 20 Jun. Land Refrut, fulde høre under Reserve. Mand. fabet, da skal deg den, som fremstiller bam, ikke ders ved befries for at tiene ved Land Milicen (*). b) Naar den, der saaledes har hvervet en Land Rekrut til at tiene i sit Sted, beviser at have betalt denne forud ent vis Sum i Haandpenge, isteden for de 2 Rdlr, som aarlig tilkomme Land Rek uterne af R giments Kasserne, og de Rofr, som, i Følge denne Fr, 5 skal urbetales dem paa Amtstuerne, da maae han være bere tiaet til veb Regimentet og hos Amtsforvalteren at opp bære fornævnte den hvervede Land. Rekrut tillagte Belguning af 7 Ridle aarlig (**). c.) Omendskiont Land-Rekruten nogen Tib har staaet i Tienesten, maae han dog have Ret til at lade sig udlose, ved at fremstille en anden dygtig Person, som ikke er tienstpligtig, naar denne vil lade sig indrullere for et Aar længere, end den Afgaaende skulde have tient. 43.) I øvrigt er det Kongens alvorlige Billie, at Spes lægdernes Mandskab skal forsvares i de det ved Fr. I febr. 1770 fienkede Privilegier. Og da det ved sams mes 27 og 45 er de Sse Indrullerede tilladt ar seile med Kgl. Underfaätters Skibe, paa hvad Steder dem lyster, i fredelige Tider, samt at opholde dem i Enrollerings Dis strictet, naar de ikke ere i Skibsfarten; saa skal de ikke være bundne til Godserne, men paa det kraftigste handthæves i ovenbenævnte Friheder og Rettighes der, uden at Jordegods.Eierne deri maae være dem hins derlige, under Straf af at anfees, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere. Endelig skal de om Land Mi. lice Væsenet udgangne og hidtil gieldende Anordnina (*) Cfr. C. Br. 7 Apr. 1792. (**) See Canc. Br. 13 Oct. 1792, IX, Deel. ger Fr. om Stavnsbaandet 43 §. 20 Jun. ger staae ved Magt, for saavidt som de ei ved denne Fr. ere forandrede. 20 Jun. 16 Jul. Verf. 17 Jun. 1788. weg. d. Postmeister (f. Bol stein). p. 365. Pl. anl. hvorledes herefter i Norge skal forholdes med Indførseler for resterende Kgl. Skatter udi Jord. Cancel. p. 230. Gr. Saasom Executions eller Indførsels Forret ninger, som Fogderne i Norge, eller Lensmændene paa deres Vegne, forrette, til at anvise resterende Kgl. Skatter i Jord, naar de ikke i Losøre kan udpantes, blive Almuen til megen Byrde, da derfor mane betales ordentlig Executions Gebyr, som ofte overs stiger Skatte. Restancens Belob; saa bliver, paa det Almuen i slige Omkostninger kan blive lettet, følgende s befalet: Forberørte Indførseler skal skee paa det almins delige Ting, uden at Fogden, som Executor, skal kom. me paa Aastedet; dog skal Indførselen tillige læses til Tinge, og da Forretningerne paa denne Maade hvers fen foraarsage Fogderne eller Sorenskriverne nogen fons derlig Moie, skal de være forbundne samme uden Bes taling at ferrette; og bevilges, at for Fremtiden det ftemplede Papiirs Brug ved disse Forretninger maae ophore. I svrigt skal Amtmændene være forplig tede til aarlig til Oplysning for hvert Amt at lade trykke og almindelig ved Opslag paa Tingene bekiendtgiøre de af dem forfattede Repartitioner over Delinqvent. og andre Omkostninger, som af Almuen skal ude redes og ei ved Kgl. Frr. og Resolutioner foruo ere bestemte (*). (*) Cfr. Canc. Br. 1 Jun. 1793, Pl. Pl. om Heste Sygd. i Nge. Pl. ant. Foranstaltninger til at forekomme 16 jul. smitsomme Sygdommes Udbredelse blant Hestene i 17orge. Cancel. p. 232. Forandret og nærmere bestemt ved Pl. 3 Apr. 1789 og 20 Dec. 1793. Saasom Hestene paa adskillige Steder i Norge skal findes befængte med smitsom Syge, saasom Snive, Skab, eller deslige; Saa bliver, for at hæmme saa danne smitsomme Sygdommes udbredelse, ikke alene hermed anordnet for Norge, hvad Danske Lovs 5-12 -7 og Pl. 8 Dec. 1779 for Danmark befaler; men til Lettelse for de norske Undersaatter, som dette Onde maatte ramme, befales endog, at heste, som paa et eller andet Sted maatte blive befængte med berørte eller andre smits somme Sygdomme, skal, førend de ihielslanes og neds graves, vurderes; da ethvert Steds Øvrighed haver at paastionne, om og hvorvidt Gotgiørelse kan have Sted, samt at bestemme, om Skaden skal erstattes Eieren med den hele, halve, eller mindre Værdie, alt efter forefindende Omstændigheder; og skal den saaledes bestemte Gotgiørelse indtil 100 Rdlr, ligesom Deline qvent Omkostninger, lignes paa Amtet; men naar de overstige denne Summa, skal de udredes af og lignes paa Stiftet. Regl. og Anordning, ang. Indqvarterin- 4 Aug. gens nsiere Bestemmelse udi Riobstederne i Dans mark, Khavn undtagen (*). Cancel. p. 233. Gr. Da adskillige ved den danske Armee i de senere Tider skeete Forandringer have for en Deel giort Ind. qvarterings Reglem. 8 Maj. 1775 ufuldstændigt, hvorfor der ogsaa til særskilte Tider og paa enkelte Steder i dette har været giort adskillige Forandringer; saa (paa Rf 2 (*) See Rescr. 24 Maj. 1793. Det 004 - mo Indqvarterings-Regt. f. Dmk 1-2 f. 4 Aug. det at alt Indqvarteringen vedkommende paa eet Sted fan være samlet, paa det at Stridigheder kan fores bygges og den nøiagtigste Orden desto bedre iagttages, og endelig paa det at enhver af lindersaatterne i de danske Kiebsteder uden for Khavn desto mindre skal føle Byra den af den saa nødvendige Indqvartering) har Kongen funden for got ved en nye og fuldstændig Anordning at bestemme Indqvarteringen i bemeldte Kiøbsteder, saa at enhver Kiøbsted, der med Indqvartering er belagt, tan vide, hvad den til samme i Almindelighed har at bidrage, og enhver Indvaaner ligeledes vide, hvad han til den Indquarterede skal yde; og da der tillige ved Indqvartes rings Byrdens, Ligning over samtlige Kiøbsteder, i Hens seende til hielpestatten og dens Bestemmelser, er fulgt saadanne Regler, som grunde sig paa enhver Kiøbsteds indvortes Tilstand og dens Forhold mod andre Kiebste der, saa bliver hermed følgende befalet: 1.) Magistraterne overgives, som forhen, maas nedlig en Liste paa den virkelige Styrke af dei Byer værende Compagnier og Escadroner, hvorunder og fors staaes de til enhver tid værende Overkomplette; efter disse Lister forfærdiges Billetterne af Magistraten, da ingen Qvarteer maae gives nogen, uden han virkelig er tilste de, ei heller Avarteer Penge gives eller fordres for nogen fraværende, under hvad Navn det endog fan være, uden i de herefter ommeldte Tilfælde; saa maae og ingen Omverling fee i Qvartererne uden Magistras tens Anordning, Billie og derpaa givne Billet, efter Overs læg med den i 16§ anordnede Indqvarterings Commission. Hvad Frifolkene angaaer, da maae ingen saadan tils staaes frit Qvarteer, men vel deres Koner, saalange disse ere i Byen (*). 2.) Enhver Officeer skal indqvars teres efter hans virkelige Charge, og ikke efter hans Cha (*) Cfr. E. Br. 6 Sept. 1788. ractcer, Indqvarterings-Regl f. Dmk 2-3 §. racteer, men naar Obersten for Regimentet bestandig er 4 Aug. fraværende, nyder den Nastkommanderende hans Qvar teer, imod at dennes Quarteer eller Qvarteer Penge indgaaer, da Regiments:Chefen i saa Fald intet Qvartcer kan forbre; derimod, naar nogen Officeer er udkom. manderet, og dette ikke er bestemt at vare over eet Aar, da behelder han det ham anviiste Qvarteer, eller, om han har valgt Qvarteer Penge, da disse, uagtet hans Fraværelse; men er udkommanderingen bestemt at vare længere, end eet Aar, da mister han samme ved den næst efter udkommanderingen følgende Flyttetid, som Qvarteret lovlig fan opsiges til; naar derimod en Officeer er over 3de Maaneder borte med Tilladelse, da mis fter han det ham tillagte Qvarteer næste Flyttetid efter hans Afreise; dog falder det af sig selv, at for en og den samme Charge maae ikke anvises 2de varte rer, saa at ingen fan gives frit Qvartter i en fraværende Officeers Sted, saalænge denne beholder det ham tillagte. 3.) For en Oberst skal anvises 2 Kamre med en Alfove i det ene eller et lidet Sovekammer, samt et stort Kam mer eller Sal; en Oberst Lieutenant eller Major, samt Commandeurerne af enkelte Corps, 2de Kamre med Alfove i det ene eller et libet Sovekammer; en Esca drons: eller Compagnie Chef et Kammer med 2lkove eller lidet Sovekammer; en Second Ritmester og Stabs Capitain, samt enhver Subalterne Officeer, Hvortil og regnes Regimentsqvarteermester, Auditeur og Regimentsfeldtskiæer, eet Kammer. I et hvert af disse Ramre skal, foruden Gardiner i Vine duerne, hvor Berten dem haver, være en Kakkelovn med Ildstuffe og Ildtang, samt et Bord med 3de Stole; herforuden skal altid saavel Obersten som enhver anden Officeer, der er commanderende paa det Sted, hvor han ligger i Qvarteer, naar ban holder sin egen Suuss RE 3 hold. Indqvarterings- Regl. f. Dmk 3 §. 4 Aug. holdning, have et Kiokken, Spisekammer og Kielder; ligeledes tilstaaes Regimentsqvarteermesteren, foru den det Qvarteer han nyder ligemed en Subalterne Offi ceer, endnu eet Kammer til sin Skriverstue; Og maae i i øvrigt, saavidt mueligt, sees derhen, at de gifte Offices rer anvises Qvarteer i saadanne Huse, hvor de for billig Betaling kan erholde den mere behøvende Leilighed, end ved dette Reglement er dem bevilget. Desuden anvises a Compagnie eller Escadrons Chefen Leilighed till Munderingskammer (hvorunder dog ikke forstaaes a det behøvende Rum til at forvare de nationale Milisa taires Munderinger) og ved Rytteriet tillige til at fors vare deres este foder, dog maae Escadrons Chefens rette sig efter Stedets Leilighed, naar han ei kan haves saadant hos sig; ligeledes skal en Oberst af Cavalleriets nyde Staldrum til 4 a 6 Heste, en Stabs Officeers til 2 a 3, en Escadrons Chef til 2, og en Second Ritmester eller Lieutenant og Cornet, saavelsom Regis mentsqvarreermester, Auditeur og Regiments Feldtskier, til een Hest; paa samme Maade skal og enhver virkes lig Stabs Officeer af Infanteriet nyde Staldrum til 1 a 2 Heste, tilligemed Plads til Heste- Foderet, hvilket alt, saavidt mueligt, skal anvises ved Qvartes rerne, dog at Officererne ligeledes heri rette sig efter Stedets Leilighed. Videre skal enhver Officeer udi sit Quarteer anvises Rum til sin Ildebrændsel og Ramre til Tienestefolk, hvilke sidste tilstaaes saaledes, at Obersten faaer 2de Kamre, men Oberst Lieutenanten, Commandeurerne af enkelte Corps, Majoren, Ritmes fterne og Capitainerne ikkuns hver cet, hvilke Kamre skal være indrettede med Kakkelovn, Flotang og Ildskuffe, samt et lider Træe-Bord og en Jern-Lyseplade eller Stage, og kan det tillades Verten i Steden for Stole at sætte 2 a 3 Bænke derind. Hvad Subalterne Officerer og De Indqvarterings-Regl. f. Dmk 3-5 §. de med dem ligeværende angaaer, da anvises dem i des 4 Aug. res Qvarteer fornøden Leilighed til en Tiener. Office. rer á la Suite tillænges ikkun Under Officeer Qvarteer, som, naar forlanges, maae betales med Penge, med mindre de givre Tieneste for et ledigt Officeer Nummer eller forrette en borteværende Officeers Tieneste, i hvil ket sidste Fald de nyde hans Qvarteer, saasnart det ops hører for ham. 4.) Enhver Officeer, hvortil og hører Regimentsqvarteermester, Auditeur og Regimentss feldtskiæer, skal selv forstaffe Seng og Sengested med Tilbehør, saavel for sig som Tienestefolk, uden at Værs terne skal være forbundne samme at anskaffe eller vedlige holde; og skulde en Officeer ei være fornoiet med det Ovarteer, ham saaledes efter Byens Leilighed anvises, da skal han lade sig neie med de i 9 § fastsatte Qvarteers Penge, og derfor selv skaffe sig Qvarteer med Munde ringskammer, Staldrum og videre, uden at saadant kom mer Byen til Last; i øvrigt skal Officererne ikke tilstaaes Ildebrændsel, Lys eller andet, af hvad Navn næv 5.) Naar nes fan, end det, som forhen er meldet. en Stabs Officeer, som er Kasse Commissair, med hans Compagnie ei er indqvarteret, hvor Staben ligger, skal ham, naar han der maae indfinde sig, anvises et an standigt frit Qvarteer med Seng, hvor han kan aftræde og saalonge opholde sig, eller i Mangel deraf gives aar. lig 10 Rdlr, hvorimod han selv forskaffer sig samme; og dersom det indtræffer, at Premiermajoren, som jevnlig maae være tilstede ved Staben, hans Compagnie eller Escadron ei er indqvarteret paa det Sted, hvor Sta ben ligger, da stal ham af den Kiøbsted, hvor hans Compagnie eller Escadron er indqvarteret, betales de her fastsatte Qvarteer. Penge, og af det Sted, hvor Staben ligger, de forbemeldte 10 Rdlr, hvorimod han selv fors staffer sig det behøvende Qvarteer, med videre, paa begge R 4 Stes Indqvarterings-Regl. f. Dmk 5-9 §. 4 Aug. Steder. Naar i øvrigt nogen Stabs Officeer mantte være ansat, som hoistkommanderende, paa et andet Sted end det, hvor hans Compagnie ligger, da svas res de bestemte Qvarteer Penge af den Kiobsted, hvor Compagniet ligger, og intet videre. 6.) Ingen Offi ceer maae fordre eller tage imod høiere Qvarreer Penge, end herefter findes anført, ligesom det og skal være Beds kommende forbudet at give eller byde mere; men hvad Under Officererne og de Gemene angaaer, da anvis ses dem varteer in Natura, hvorimod de ei mane fordre eller tage imod Qvarteer Penge. 7.) Paa alle ved et Regiment sig befindende og tienstgiøs rende Ryttere, Soldater og de med dem ligevæ. rende, samt deres Koner, skal beregnes frit Qvarteer, og skal en af de Gemene, som er gift, samt en uno der: Officeer eller Trompeter, saavelsom de derhen hørende, hvad enten ban er gift eller ei, anflanes for 2 Mand, for hvilke een Seng anskaffes; i øvrigt skal de Gifte, saavidt giørligt, forlægges i de saa kaldede Bo der eller smaa Huse, hvor saadanne findes; og maae ingen Lofter eller fugtige og mørke Rieldere til vars teer anvises. 8.) De indquarterede Under: Offi cerer og Gemene sal naies med de Leiligheder, dem af Verten anvises, naar de kuns ere tætte paa Zag og Faa, Vinduer og Dørre. Sengene skal bestaae af et Stand Sengested med een Underdyne, Overdyne eller Sengedækken, og een Hovedpude, samt et Par Blaargarns Lagen, hvilke sidste tilligemed et Blaargarns Haands klæde hver Maaned skal leveres reent; saa skal og den Indqvarterede i det Kammer, ham anvises, af Verien leveres et Bord, en Bænk og en Træestoel. 9.) De saavel Ober: som Under Officerer og Ger mene baade af Rytteriet og Fodfolket i Natura anvi- sende Indqvarterings-Regl. f. Dmk 9 §. fende frie Qvarterer beregnes aarlig paa følgende 4 Aug. Maade (*): a) Obersten for sig og heste, samt til Munderings Kammer for det ham anbetroede Compagnie 72 Rdlr b) Oberst Lieutenanten og Comman deurerne ved enkelte Corps ligeledes 60 c) Majorerne ligeledes 3 d) Virkelige Escadrons eller Compag nie:Chefer ligeledes e) Second Ritmestere, for sig24Nb. og for deres Hest $ 3 S f) Stabs: Capitainer $ g) Lieutenanter, Cornetter og 50 4° er 27 24 Auditeurer vedCavalleriet 16Rd.er 19 og for deres Hest 3- Lieutenanter, Fandriker, Auditeus rer og Under: Chirurgi ved Ins fanteriet h) Regimentsqvarteermestere 3 - 16 ved Cavalleriet for sig 24 d. et 27 og for deres Hest= Regimentsqvarteermestere ved Infanteriet i) Regimentsfeldtskiærer ved Cavalleriet B " I 24 - 24 Rd. er 27- og for deres Hest 3 Reginentsfeldtskiærer ved Infante riet 24 k) Compagnies ogEscadrons Feldtskiærer 7 1) Bossesmedden for sig og Leilighed til Værksted m) Fahnsmedden med Værksted 11) Escadrons Sadelmageren - ß. 1 58 B. II 39 §. II 39 B. . 7 58 B. 7 Rd. 588. er 10 - 58 6. 3- R5 P) Come o) Bagtmestere, Corporas, ler, Paukere og Trompes tere B og for enhver af deres Heste (*) Cfr. Canc. Br. 11 Jun. 1791, Rescr. 24 Maj. samt E. Br. 6 Apr. 1793. Indqvarterings-Regl. f. Dmk 9:12 §. 4 Aug. P) Commandeer Sergeanter, Foure rer, Under Officerer og Ober-Ja. gere q) Regiments. Tambourer og Hoboi. ster
r) Gevaldiger med Stofferknægt f) Ryttere, Dragoner og Husarer de samme tilhørende Heste hver t) Constabler, Under Constabler, Gres naderer, Musketerer, Jægere, Tam bourer og Pibere u) Enhver af de Gemenes indquarte rede Koner 7 Rdlr 58 B. 7 58 B. I I 39 6. 77 B. - 3- 3 3- 77 6. 3 - 77 6. 10.) Hos de Borgere, som formedelst deres Han del eller Nærings. Brug ikke kan have deres Sager under Laas og Lukke, bør indlægges saadanne stille og troe Folk, som Escadrons, eller Compagnie Chefen kan være ansvarlig for. 11.) Under: Officererne og de Gemene skal nyde fælles Ild og Lys med Værten og dermed lade sig nøie, med mindre denne heller vil an vise dem en varm Stue og Leilighed med fornøden Ildebrændsel til at foge for sig selv, eller i dets Sted got giøre dem i de 6 Sommers Maaneder fra 1 Apr. til sidste Sept. hver Person maanedlig 8 Skil. danske, og i de 6 Vinter Maaneder hver maanedlig 16 Skil ling (*); desuden skal Rytteren, hvor han har sin Hest i Ovarteret hos sig, til at affore samme og gaae i Seng ved, forskaffes maanedlig Skaalpund Lys, samt derforuden leveres en liden Haandlygte. 12.) Hvor Verten har afdeelt et Rammer til fin Indqvartering, uden at derudi befindes Skorsteen eller Ildsted, der skal Rytteren eller Soldaten, som oven er meldt, have Frihed at benytte sig af Vertens Vars me og lofted, dog ikke til Tvat eller Marketenterie for andre, og saaledes at Berten bliver selv raadig (*) See Canc. Br. 16 Jul. 1791. over 10 Indqvarterings Regl.f. Dmk 12-15 §. over sin Stue og ham ikke skeer nogen Overlast eller 4 Aug. Hindring i sin Haandtering. 13.) Dersom nogen Borger bespiser Under Officerer, Ryttere eller Sol, dater for Betaling, da maae han søge sine tilgodes havende Penge hver Lehningsdag hos Compagnie. eller Escadrons Chefen, hvilke denne da uvægerlig bør indeholde og betale, dog at Borgeren ei betroer nogen mere, end den halve Lehnings Beløb; og skal det i øvrigt aldeles være forbudet nogen Under Officeer, Ryt ter eller Soldat at holde Marketenterie, saalænge saadant hos Borgerne kan haves, saasom dette, saalange de ligge i Qvarteer i Kiebstederne, bør ansees for bors gerlig Næring. 14.) Enhver Garnison anvises for dens Syge, i forhold med dens Styrke, et uus eller Stue, forsynet med fornødne Senge, Lys og Ildebrand, alt efter den, til Indqvarteringens Vedligeholdelse paa ethvert Sted, i Følge 16 S anordnede Commissions Bes slutning, hvis Attest om de herpaa medgaaede Bekosts ninger skal følge Byens til Rentekammeret aarlig indsen dende Regnskab; og skal til enhver Sygeseng leveres en Underdyne og en Hovedpude mere, end til de Friskes. 15.) De saavel for Ober som Under-Officerer og Geme ne, med videre, ansatte Qvarterer, og hvad dertil hø rer, haver Magistraten eller Øvrigheden paa ethvert Sted efter Stedernes Leilighed at forstaffe de Indqvars terebe, og sammes Bekostning paa alle Byens Inds vaanere, de alene undtagne, som ved særdeles Privis legier og Friheder fra Indqvartering udtrykkelig ere bes friede, efter den i 9 § fastsatte Bestemmelse at ligne, og ellers paa samme Maade, som hidtil har været bruges ligt, paa det at alle kan bære Byrden med hinanden; i øvrigt skal ingen være forbunden til imod sin Billie at modtage flere Under Officerer, Gemene eller de, som ere lige med dem, end ham efter Ligningen tilkommer; men Indqvarterings-Negl. f. Dmk 15-18 S. 4 Aug. men dersom nogen af Byens Indvaanere ei selv har Leis lighed at modtage den dem paalignede Indqvartering, eg samme ikke kan skaffes Qvarteer for den her fastsatte Prits, da skal den, som de skulde haft Qvarteer hes, enten selv forstaffe samme eller betale det Overskydende, som Qvarteret foster mere, uden at saadant kommer Byen til Last. 16.) Naar Indqvarteringen saaledes af Øvrigheden er indrettet, skal til dens ydermere Regles ring og Vedligeholdelse paa ethvert Sted anordnes en Indqvarterings Commission, som skal bestaae af Øvrigheden i Byen, en Officeer, som afden i Byen Hoist: kommanderende udnævnes, og 2de af Byens beste Borgere, og hvad de ikke kan blive enige om, skal af Stiftamt. manden og Regiments Chefen bestemmes. 17.) Hver Rytterhestene anvises Staldrum i de af Bors gerne selv indrettede og vedligeholdende Stalde, der skal Rytteren leveres af sin Vert aarlig, naar Hes sten opstaldes, paa hver Hest en Træe Spand, en Tree Skovl og 2de Staldkoste, desuden forskaffer By. en til hver Escadron hvert 4de Aar en nye Hak. telse Kiste og hvert 3die Aar en nye Sfiærefniv, om det behøves ("); naar i øvrigt Verten aarlig til sam. me Tid foreviser sin indqvarterede Rytter i Officerens Overværelse, at hans Stald er i forsvarlig Stand, indrettet med Spiltov, Hæk og Krybbe, stal Rytter ren paa mueligste Maade see til, at den ikke bliver beskadiget; skulde det imidlertid overbevises Rytteren at have spoleret noget, forholdes dermed efter 22 §, men hvad Skade en uregierlig og vild Hest, enten ved Striglen eller i andre Tilfælde, eller og en Krybbebider foraarsager, sligt bliver ikke Rytteren til noget Ansvar. Maar Hestene anvises Staldrum i de opbygte eller heref ter opbyggende Rytter Stalde, da gives og forskaffes af (*) Cfr. C. Br. 24 Jun. 1786. 18.) Byen Indqvarterings-Regl. eat. f. Dmk 18:22 §. 4 Aug. Byen Stald Reqvisita for eet Aar saaledes: En Staldlvate til at bænge i Stalden med dertil fornoden Linie, famit 20 Potter Tran og Pund Bomuldsgarn til Vegen i Lampen, desuden og saa mange Hiulbører, Traskovler og Træespande, som Indqvarterings Commiss sionen efter Hestenes Antal finder fornødent, og med Bes foftningerne derpaa forholdes, som forhen er sagt om Sys geftuerne. 19.) I de Kiebsteder, hvor endnu ins gen særdeles Rytterstald er opbygt eller hvor Loftes rummet over disse Stalde ei er tilstrækkeligt til at fors vare det fornødne Hestes Foder, forskaffes af Byen begverat Loftsrum eller anden god Leilighed til Fouragens Bevas. ring. 20.) Plads, hvor Mandskabet fan samles for at exercere, anvises og regleres af Indqvarterings Commissionen, og skal saavel Rusts som Brødvogne, om Plodsen det tillader, bringes under Stuur i Compagniets eller Escadronens District, men om det ikke kan sker, maae de efter Stedets Leilighed paa et samlet Sted sættes uns der Skaur i tæt og med Laas og Lukke forsonet Bevaring. 21.) Hvor Staben ligger, skal der, foruden det ethvert Compagnie eller Escadron tilkommende Munderingss kammer, förskaffes et bequemt Sted til Depot for hele Regimentets Vare. Beholdninger, ligesom der og i enhver Garnison skal af Byen anvises den fornødne Leilighed til Regimentets Feldt Artillerie (*). 22.) Ingen Militair maae egenraadig affordre eller paas byrde Borgerne og Indvaanerne det allermindste, uden for det, som de efter dette Reglement ere pligs tige, derimod sal de med al muelig Agtsomhed og Varsomhed omgaaes med de dem til Brug leverede Sager, og skulde noget deraf af dem fordærves eller ved deres Skigdesløshed komme til Skade, da stal Skaden af fyndige Haandværksfolk i den commane derende (*) Cfr. Cauc. Br. 10 Jun. og 19 g 1786, Indqvarterings-Regt. f. Dmk 22-26 §. 4 Aug. derende effer en anden af ham dertil udnævnende Offis ceers Overværelse taxeres, Sagen strax afgiores, og las den uden Ophold af den Skyldige erstattes eller af den ham tilkommende Gage aftrækkes. 23.) De Inde qvarterede skal hver Aften RI. 3 eller til den ved Retræten fastsatte Tid være i deres Qvarteer; hvis det ikke steer, skal Verten, saasnart han bliver det vaer, give den næste Officeer det tilkiende, enten det er af hans Compagnie eller ikke, eg den, som det bliver tils fiendegivet, strax advare vedkommende Officeer derom; i øvrigt skal hver Nat af Vagten patrolleres, paa bet at alle Uleiligheder og al Uorden kan forekommes. 24.) Skeer Verten nogen fortred eller Overlast af hans Indqvarterede, skal han først klage det for dennes Compagnie eller Escadrons Chef; bliver det da ikke strax afhiulpet, skal han angive det for Bys ens Øvrighed, som derom henvender sig til den com manderende Officeer, og om det endda ei bliver afhiule pet eller straffet, anmelder han det for Stiftamtman den, som videre indberetter det, paa det at Sagen af vedkommende Departement kan blive afgiort. 25.) Byen anskaffer til en Vagtstue, hvor samme behaves, i de 6 Vinter Maaneder, saa meget Torv eller Ved efter Byens Omstændigheder, samt saa mange Lys, som Indqvarterings-Commissionen fastsætter, hvorimod det Stykke Brænde eller de Stykker Torv, som efter den hidtil værende Sfik tages i Porten af hvert Læs Brænde eller Torv, der føres til Byen, skal tilhøre Byen, og oppebæres for sammes Regning, uden at de i Byen indquarterede Militaire dermed i nogen Maade maae befatte sig (*). 26.) De til Sygehuse, Sourage Lofter, Vagthuse, Stald fornødenhe der, Feldt. Artilleriet, Regiments Depot, samt (*) Cfr. C. Br. 18 Jun. 1791. Vogne Indqvarterings-Regt. f. Dmk 26-29 §. Vognremisser til Brødvogne og Feldt. Eqvipage, med 4 Aug. gaaende Bekostninger skal den i hver Bye nedsatte Indqvarterings Commission bestemme og fastsætte, hvor vidt og hvormeget deraf efter Byens Omstændigheder nødvendig behøves; Derefter skal Magistraten og de elis gerede Mænd see at anskaffe samme for den mindst muelige Priis; dog at de Accorder, som derom med Vedkommen de sluttes, ikke blive af nogen Gyldighed eller forbinde, førend de af Stiftamtmanden ere overveiede og approves rede. 27.) Da der er forfatter en efter Armeens nu værende Styrke og Fordeling indrettet General Ligning over det, som enhver Kiobsted haver at svare eller nyde i Indqvartering eller i Indqvarterings: Hielpestat, hvorved Kiebstædernes nu værende Tilstand efter de fra Stiftamtmændene indhentede Underretninger er taget i Betragtning; saa skal af denne General Ligning tilstilles enhver Stiftamtmand Extract, for saavidt samme an gaaer Kiebstederne i hans Stift, da Stiftamtmanden videre haver at besørge sandant Ord til andet bekiendts giort Øvrigheden og andre Vedkommende i enhver Kiebs sted; ligesom det igien af Øvrigheden offentlig paa Saads stuen skal meddeles Borgerskaber (*). 28.) Af den Indqvarterings hielpestat, som enhver Kiøbsted er ansat at svare, skal halvparten inden Jun. Maaneds Udgang og den anden halve Part inden Dec. Maas neds Udgang hvert Aar indleveres i nærmeste Amtstue, og i Tilfælde af udeblivelse forholdes med Inddrivelsen, som med andre Kgl. Skatter; ligeledes kan de Kiøbste. der, som ere ansatte at nyde Hielpefkat, efter bemeldte Tids Forløb, paa Anfordring vente samme udbetalt af nærmeste Amtstue. 29.) Da Kongen i øvrigt har befalet, at der i Kiøbenhavn skal nedsættes en bestandig General Indqvarterings Commission for Dans mark (*) Cfr. Canc. Br. 23 Aug. 1788. Indqvarterings-Regl. f. Dmk 29 §. 4 Aug. mark, som skal bestaae af et Medlem fra det danske Cancellie, et fra Generalitets og Commissariats Colles gium og et fra Rentekammeret, tilligemed Stiftbefalings, manden over Siellands Stift; saa fal, naar nogen For andring i Indqvarteringen paa et eller andet Sted fores gaaer, vedkommende Stiftamtmand strap indberette saas dant til denne Commission, paa det at derigiennem fan blive giort Forslag til Hielpeskattens Forandring efter Oms stændighederne (*). Endelig skal denne hele Indretning tage sin Begyndelse fra i Jan. dette Aar, ligesom og hermed ophæves alle foregaaende om Indqvar. teringen i Kiobstederne uden for Khavn udgangne Anza ordninger. 4 Aug. Fr. at civile, geistlige og de ved begge Kgl. Militær Etater, foruden Officerer, ansatte Betiente, og enhver, som nyder Pension eller Vartpenge af den Kgl. Kasse, skal være forbundne til, førend deres Giftermaal, at giøre et efter deres Embeds Indkemster, Pension eller Vartpenge, bestemt Indskud i den almin delige Enke Kasse, til hvis Betaling skal tilstaaes dem rum Tid og i fornødent Fald Understøttelse af Post. Pensions Kassen. Cancel, p. 245. Gr. Ligesom Kongens Forfædre have taget i Bes tragtning, at Statens Tienere ikke i Almindelighed fan lønnes og aflægges saaledes, at de af det dem Tillagte kunne spare og oplægge saa meget, at deres Hustruer, ifald de dem overleve, deraf kunne have deres nødtorftige Ophold, og, om de have uforsørgede Børn, dermed bestride Bekostningerne til deres Underholdning og Opdragelse; og De i denne Betragtning deels have hen. Tagt det aarlige Overskud af de danske og tydske ridende posters Indtægter til en Pensione fond for afdøde (*) See Rescr. 12 Sept. 1788. ufor Fr. om Indskud i Enkekassen. uformuende Betientes trængende Enker og uforsørgede 4 Aug. faders og mederløse Børn, saavelsom for saadanne Bes tiente, der formedelst Alderdom eller Svaghed ei længere kunde tiene; deels oprettet en imod Undergang og Tab for de til Enke Pension deraf berettigede ved Kgl. Garans tie betrygget Enke Kasse, hvoraf de Betiente, som fore maaede det, ved Indskud i samme selv kunde forfikkre deres Hustruer en til tarveligt Udkomme tilstrækkelig eragtet aars lig Enke Pension; saa bar og Kongen med lige landsfas derlig Ombue været betænkt paa, ved udaangne Anordnin ger at give begge disse vigtige Stiftelser en saadan bes stemt og varig Indretning, at enhver Embedemand eller Betient, som er i Stand dertil, kan ved Indskud i Enke Kassen efter hans Evne og Leilighed, enten paa cen Gang eller i flere Terminer, sætte sin hustrue i Sikkerhed imod Trang, eller forskasse hende mere rigeligt Ude komme i hendes muelige Enkestand, og den uformuende være forvisset om Kongens Omsorg for hans efterlevende Enke og Børn. Men, da en langvarig Erfaring har viift, at, uagtet den de Kgl. Betiente ved Sr. 16 Jul. 1745 og den alm. Enke Kasses Sundation 30 Aug. 1775. 4 § tillagte Befaling og Advarsel, ikkun faa af dem lade sig være magtpaaliggende ved Indskud i denne Kasse selv at sørge for deres Hustruers Tarv i disses mues lige Enkestand, endog naar de dertil ere formuende nof, fiønt de ei kan vente at efterlade saa megen Formus, at den efterlevende Enke deraf alene kunde have sit Ophold; og Kongen desaarsag besværes med saa mange Ansögninger om Enke Pensioner, at Post Pensions Kassens aarlige Indtægt ikke strækker til deres Udredelse og dens svrige Bestemmelse efter Fundationen, med mindre Pens sionerne deraf tildeles de Trængende i saa smaa Portioner, at de til virkelig Trangs Afhielpelse efter hensigten maae ansees utilstrækkelige; saa har Kongen end videre været IX. Deel. betænkt £1 Fr. om Indskud i Enkekassen. 4 Aug. betankt ras, hvorledes for Eftertiden maatte for bygges, formuende fan at ikke de Formuende og de, som i for ansees, endskiont de ere uberettigede at paabytte Post: Pen fione Kassen deres Enkers Pensionering, fremdeles ved at tilsidesærte eller forsømme den deres hustruer stulbende Sorsorg, og saaledes at sætte dem i den Nødvendighed at soae om Pension, skulde berøve de mindre Formuentes eller ganske formuendes Enker eg Vern den Understøtteise af Post Pensions: Kassen, som de alene have Adgang til, og tillige paadrage Finants Kassen den samme uvedkom mende Byrde, ei alene at pensionere alle fer Alcerdoms og Svagheds Skyld afgaaende Betiente, men eg, formes delst Post Pensions Kassens Utilstrækkelighed, aarlig at Til den udrede betydelige Summer til Enker og Bern. Ende har Kongen fundet for got ved følgende Anordning paa den ene side at igientage og nærmere bestem. me de forhen udgangne Befalinger om ovenmeldte Bes tientes Deeltagelse i den forrige Land Militair Etatens men nu værende alm. Enke Kasse, samt ved tilstrækkelige Midler at forsikre Sig om deres vedbørlige Efterles velse, og paa den anden Side saavel i Almindelighed at forunde dem den mueligste Lettelse, veb efter enhvers aarlige Indkomme at bestemme det Indskud, han har at giore i denne kasse, og ved at tilstaae faa rum en Tid til Betalingen, at ikkun aarlig i visse Har en i Forhold til Judkomsterne liden Sum bliver at udrede, som i Sar, deleshed i de Tilfælde, da der befindes at være nogen enten ganske umueligt eller efter hans Forfatning meget vanske ligt at udrede denne aarlig fornødne Sum, at forunde ham Understøttelse af Post Pensions Kassen til ved Enke Kassen at kunne forsikkte sin Hustrue en saadan Enkos Pension, som han i ethvert Tilfælde finder tilstraktelig til at betrygge bende imed virkelig Trang og Mangel; i Følge af hvilken Indretning Post Pensions Kassens Ves stems Fr. om Indskud i Enkekassen 1 §. stemmelse, for saavidt denne ved dens Fundation har fieret 4 Aug. til Understøttelse for afdøde Betientes trængende Enker, stedse bliver den samme, men dens Anvendelse til denne Hensigt med Tiden vil forandres derhen, at Enkerne ikke umiddelbar af samme vil blive forundt Pension, men Mandene, ved at forunde dem Understøttelse, naar de beviislig dertil trænge, sættes i Stand til selv at fors fiffre deres Hustruer en til tarveligt udkomme tilstrækkelig Enke: Pension. 1.) Enhver nu værende eller tilkommende civil, geistlig eller i en af militær Reglementerne, foruden Officerer, aufort Betient, som har Kgl. Bestalling eller Confirmation paa sit Embede, hvad enten han nyder staaende 2on alene, eller alene andre aarlige Indkomster, som hans Embede eller Betiening ere tillagte, eller begge Dele, og uden Hensigt til om den staaende Løn umiddels bar af Kongens Kasse eller af en anden dertil henlagt Fond udredes, saa og enhver, som med Vartpenge eller Pension af Kongen er eller i Fremtiden bliver benaader, skal herefter, naar og saa ofte han vil træde i 2gtes stand, forinden han lader sig vie, giore Indskud i den almindelige Enke Kasse for hans tilkommende Hustrue efter den Bestemmelse, som denne Fr. indeholder, med mindre han var at regne iblant dem, som ved 2§ derfor blive fritagne. I følge heraf forbydes samtlige Præster, under Straf af 100 Rdlr hver Gang til Post Pens fions Kassen, at vie nogen saadan Betient, Pensionist eller Vartpenge Tydende, forinden denne enten har des herigen legitimeret sig at henhøre til dem, som ved 2 § ere undtagne fra denne almindelige Befaling, eller, til Beviis om at have opfyldt den, foreviist det fra Direç tionen for den almindelige Enke Kasse erholdte sædvanlige Receptions Beviis, eller og et Beviis fra Kassens Bogholder under Directionens Segl, at han til Kassen 21 2 har 1:2 §. Fr. om Indskud i Enkekassen 1: 4 Aug. har erlegt det paabudne, eller giort saadau Nigtighed, at Directionens Receptions Beviis vil blive for ham udfærdiget. Dog skal det endnu i ni Maaneder fra denne Fre Dato af være Præsterne tilladt at vie de sig imidlertid meldende, om de end ikke tilveiebragte denne befalede Legitimation og Beviislighed; og træder saaledes ovenstaaende Forbud ikke i Kraft, forend efter bemeldte ni Maanebers Forløb. Hvad angaaer saadanne Betiente, som endnu ikke have nogen Indkomme, da staaer det dem vel frit at gifte sig, uden i Forveien at have giert Indskud i den almindelige Enke-Kasse; men saasnart de komme til at nyde Indkomster, paaligger det dem at giore Indskud efter det, som her anordnes. 2.) Fra denne almindelige Befaling undtages følgende: a) De Mænd, hvis Hustruer allerede i deres forrige Enke. stand have nydt Pension af Land Militær Etatens eller den almindelige Ente Kasse, og følgelig efter Fundation 30 Aug. 1775. 13 § igien erholde den samme Pension, naar de paa nye blive Enker. b) De, hvis Enker af Grevskaber, Baronier, Stamgodser eller Fideicommis. Kapitaler eller og af et Legat, eller noget inden eller uden landsk Institut, have en sikker Pension eller aarlig Indkomme at vente. c) De, som ved deres Gifters maal til Directionen for Post-Pensions Kassen indlevere et af dem eller tredie Mand, saasom deres tilkom mende Svigerfader, udstedt lovgyldigt og behørig tinglyft Document, hvorefter Konen, naar hun bliver og saas længe hun er Enke, med Vished har at nyde saa meget i Rente af en udsat Kapital eller i aarlig Indtægt af en fast Eiendom, som den Indleverende ellers efter 3 § burde forsikkre hende af Enke Kassen; og skal dette Document, imed at Vedkommende dei for gives behørigt Beviis, fors blive i Directionené Forvaring, eller paa et ander sikkert Sted nedlægges, og ellers ester Omstændighederne paa beste Fr. om Indskud i Enkekassen 2 §. Beste Maade forekommes, at med Rapitalen eller det faste 4 Aug. Gods, hvoraf Konen tilkommer bemeldte Senter eller aarlige Indtægt, saalænge hun lever i Egteskab med samme and eller som Enke efter ham, ingen mod denne Bestemmelse stridende Forandring, endog med hendes Minde, fan foretages. d) De, som have været, for nærværende Tid ere, eller herefter blive ansatte i noget Embede i den forhen Storfyrstelige Andeel af gol. fteen, og følgelig ere blevne eller blive pligtige at con currere til den Rielske Enkekasse, omendiont dem fiden maatte være eller blive forundt nogen Betiening uden for samme, saasom de enbeg i dette Tilfælde, i Henseende til deres vedvarende Forpligtelse at concurrere til den Kielske Enkekasse, ved Resolution 20 Jan. 1776 alles rede ere fritagne fra at giore Indskud i den almindelige Enkelasse. e) Alle geistlige Betiente, hvis Roner enten af Embedet, eller af en værende Enkekasse, som Manden er pligtig at tiltræde, eller af begge, ved den efter 10 § anstillende Undersøgning, befindes at have en sikker og hidtil før tilstrækkelig anseet Enke Pension at vente; dog under det udtrykkelige Vilkaar, at ingen af deslige geistlige Betientes Enker, hvis Mænd, paa Grund af, at den ommeldte Pension hidtil er anfeet for tilstrækkelig, fritages fra ved Indskud i Enkekassen at see den forøget, nogensinde skal have Adgang til at nyde Pension af Post Pensions Kassen; undtagen alene i det Tilfælde, naar tvende Enker ere ved eet Embede, og det, som af Embedet til Enke. Pension afgives, for dem begge kan ansees utilstrækkeligt, eller alene tilkommer den ældre; i hvilket fald dem begge (for saavidt Pensionen ved Deling bliver utilstrækkelig for hver) eller den yngre Skal være forbeholden Adgang at søge og efter Befindende at nyde Understøttelse af Post-Pensions-Kassen, saalænge de begge leve i Enkestand. Derfor advares enhver af 213 flige Fr. om Indskud i Enkelassen 2-3 §. 4 Aug. slige Betiente, som selv finder den Enke: Pension, hans Hustrue har i Vente, utilstræffelig, i Tide ved Indskud i Enkekassen at forhsie den til det Beleb, som han anseer tilstræffeligt (*). f) De, som have fyldt deres 60 Aar, og saaledes ved den almindelige Enkekasse efter dens Funs dation ei maae antages, hvis Enker derfore, naar de béfindes trængende, skal have Adgang til Pensions Nydelse af Postkassen. I øvrigt skal de, som formedelst deres Helbreds Beskaffenhed ikke kan erholde den ved den alm. Enketasses Fundation foreskrevne Sundheds: At test, alligevel med saadan Sundheds Attest, som deres sædvanlige Lage finder at kunne meddele dem, melde sig ved Enkekassen, og i samme giøre det bestemte Indskud, da den større Fare, sem Entekaffen ved deslige Interes senter paatager sig imod dens Fundation, skal være for Post Pensionskassens Regning, og hvad Tab deraf reis ser sig, efter derover holden Rigtighed, Enkekassen af denne erstattes. 3.) Det Indskud i den alm. Enkekasse, som enhver, der efter 1 og 2 § er pligtig at forsikre sin hustrue en Enke Pension, ber, naar han vil trade i gtestand, i forveien giore, sal paa den i 10§ nærmere foreskrevne Maade een Gang for alle bestemmes efter de til ethvert Embede eller Betiening henlagte saavel uvisse som visse Indkomsters aartige Beløb, ligesom det, de, der nyde Pension eller Vartpenge, have at giøre efter den dem i Pension eller Bartpenge tillagte aarlige Sum ma; og det saaledes, at den, der har 200 Rdlr aarlig eller derunder, skal indskyde et heelt Aars Beløb, og den, hvis aarlige Indkomme overstiger 200 Rdlr, skal være pligtig, foruden den Summa af 200 Noir, endnu at indyde saa meget, som de to Trediedele af det, han aarlig har over 200 Rdlr, belebe sig til, dog ikke mere, end til 400 Rdlrs Pension udfordres. Men da denne Anord: (*) Cfr. Rescr. 2 Dec. 1791. Fr. om Indskud i Enkekassen 3 §. Anordning alene har til Diemeed at see Enkernes virkelige 4 Aug. Trang afhiuloen, og mændenes Forpligtelse ikke skal ud vides til videre, end at sorge derfor; saa skal i der Til falde, at, formedelst Forholdet imellem Mandens og Kor nens Alder, den Pension, som imod det fastsatte Indskud funde erlanges, belob sig til mere, end en femte Deel af Mandens aarlige Embeds. Indkomster, enhver, som har giert saa stort Indskud, at hans Kene har en Femtes Deel af hans Indkomsters Belob at vente, ansec at have opfyldt sin Pligt og ikke være forbunden til videre. Og paa det derimod de, som have Evne og Villie til at for skaffe deres hustruer en deres Embeds Indkomme mere proportioneret førre Enke-Pension, end 400 dir, som den største, den alm. Enkekasse maae paatage sig, maatte terril have Leilighed, saa tillades, at hvo, som har saa ftere Embede Indkomster, at for et Aars hele Beløb efter Entekassens Indskuds.Tabel funde erholdes større Ente Pension, end 400 Rdlr aarlig, maae forfikkre hans Enke samme; fun at den ikke overgaaer den fierde Part af det, Embeds Indkomsterne belobe sig til. Men da Enkekassen ikke maae paatage sig større Rie fico, end ved dens seneste Indretning er bragt under Beregning, saa skal over det, som i slige Tilfælde ved samme modtages mere i Judskud, end til 400 Rdlrs Pension, saavelsom over det, der siden i aarlig Ente Pension efter saadant Indskud betales over 400 Rdlr, holdes saadan særskilt Rigtighed, at Kassen debiteres for det første med simple aarlige Senter fra Modtagelsens Dato, samt derimod crediteres for det sidste ligeledes med Simple Renter fra Betalingens Dato; og skal der, hvor med Indskuddenes Conto ved den aarlige Afslutning bes findes at overstige Pensions Contoen, itfe tilhøre Entekassens Fond, men alene under denne for Post Pensionskassens Regning administreres, hvorimod, Haar 214 og Fr. om Indskud i Enkekassen 3-5§. 4 Aug. og saa ofte Pensions Contoen ved Afslutningen befindes at overstige Indskuddenes Conto, Forfiellen skal erstat tes Enkekassen af Pest Pensionskassen efter Beregning derover. 4.) De, som ere gifte, forinden de erholde Kgl. Bestalling eller Confirmation paa noget Embede, eller forinden dem af Kongen tillægges Varto penge eller Dension, skal være pligtige inden Aar og Dag, fra Bestallingens eller Confirmationens og fra den dem Pension eller Vartpenge tillæggende Resolutions Dato af at regne, de første for det Departement, hvor igiennem de have erholdt deres Bestalling eller Confirmas tion, de sidste for Finants Kasse Directionen, som anviser det dem aarlig tillagte, at beviisliggiore, at de have giort det befalede Indskud, eller henhøre til de efter 2 § fritagne; og de, som, efterat have giort det behørige Indskud, forflyttes til et bedre Embede, for hvilket heiere Indskud er fastsat, eller forundes mere i Pension eller Vartpenge, falligesaa være pligtige inden Nar og Dag paa samme Maade at beviisliggiore, at have forøget des res forrige Indskud til den for deres større Indkomster fastsatte Summa. 5.) De, som allerede leve i 2gteskab, og, i følge de derom forhen udgangne Anordninger, have giort Indskud for deres endnu i Live værende Hustrue, sal, om de end ikke have indskudt saa meget, som efter deres Betienings aarlige Indkomme nu fastsættes, være fritagne fra at giøre videre Indskud, saalange de forblive i samme Embede eller, som Pension eller Vartpenge Nydende, ei faae større aarlige Indkomster; hvorimod deres Zustruer intet Tilstød have at vente af Post Pensionskassen, med mindre Manden inden et Halvt War efter denne Frs Dato beviisliggiør, at han ikke er i Stand til at indskyde mere, i hvilket Fald ham for. undes Adgang til den i 7§ ommeldte Understøttelse. Men blive de befordrede til bedre Embede, eller tillægges dem større Fr. om Indskud i Enkekassen 5-6 §. større Pension eller Vartpenge, da skal de foroge deres 4 Aug. Indskud ester 4 S, med mindre det forhen giorte Inds Stud maatte allerede være passende til deres forøgede Indkomsters Summa; og at dette udgier saa meger, som de i alt burde indskyde, eller at de behørigen have forøget det, Skal de, ligesom i 4 § er befalet, inden Aar og Dag bes viisliggiore. 6.) De, som nu allerede ere gifte eller inden denne Fes Bekiendtgiørelse blive viede, uden at have giort Indskud i den alm. Enkekasse, og de, som i de første ni Maaneder fra denne Frs Dato trade i Ægtestand, skal, naar de inden et heelt Aar, fra nys anførte Dato af at regne, indskyde den halve Deel af det, som for deres Embede eller for Beløbet af deres Pens fon eller Bartpenge er fastsat, være fritagne for videre Forpligtelse i dette Fald; men dersom de efterlade det i den foreskrevne Tid, skal de være pligtige at giore lige Indskud med dem, som siden træde i Ægtestand; dog fan de efter Ansøgning vente aldeles Fritagelse derfra, naar enten Ronen er meget eldre, end Manden, eller Beladt med nogen chronist Sygdom, hvorom i faas danne Tilfælde i det seneste inden et fierdingaar maae indsendes dehørigt Beviis til Directionen for Post Pen fionskaffen, eller naar Manden med hans kone og en af Hendes Venner udsteder og ligeledes inden et Fierdingaar til bemeldte Direction indsender en Declaration, at af hende eller paa hendes Begne aldrig skal blive giort An. søgning om Pension. Men naar de siden blive befordrede til et bedre Embede, eller dem tillægges større Penfion eller Vartpenge, da skal de rette sig efter den i 5§ i Henseende til de deri ommeldte Betiente for dette Til fælde givne Forskrift. I øvrigt have be her ommeldte Betiente, inden et Aar fra denne Frs Dato, for det vede kommende Departement, hvorigiennem deres Bestalling eller deres Confirmation er udfærdiget, at beviisliggiore, 215 at Fr. om Indskud i Enkelassen 6-7 §. 4 Aug, at de paa den ene eller anden Maate have opfyldt denne Frs Bydende, eller benbare til de ved friragne; og de Pension eller Vartpenge ydende, som bette angaaer, skal, naar de modtage deres Pension eller Vartpenge for det andet Qvartal, som efter Frs Datum udløber, aflevere lige Beviislighed (*). 7.) Da dense Anord, nings Hensigt ingenlunde er, at befpare og til andet Brug at anvende en Deel af den Fond, som Kongens Forfædre have benlagt alene til Understøttelse for afdøde Betientes trængende Enker eller fader og moderløse Born, samt til saadanne Betientes Pensionering, som formedelst Alders dom og Svaghed ei længere kan tiene; men den alene gaaer derhen, at denne Fond ikke skal nieres utilstræffelig til cens Bestemmelse, ved at bebyrdes med andre Enker, end dem, hvis Mænd, formedelst virkelig formuenhed til selv at forskaffe dem tarveligt Udkomme i deres Enkestand, ere befsiede til at baabe og vente deres efterlevende Hustruers Trang af Kongen afbiulpen; saa skal vel den foran givne Befaling, at giøre Indskud i den almindelige Eutekasse, strække sig til enhver af de ommeldte Betiente, samt Pension eller Vartpenge Nydende, efter de i det fores gaaende fastsatte Bestemmelser, uden Hensigt til om de maatte være mere eller mindre formuende, eller og aldeles uformuende dertil; men derimod vil Kongen ved Under støttelse af bemeldte Sond og anden Lettelse sætte dem, som det maatte blive aldeles umueligt eller, efter deres iværende Forfatning, alt for vanskeligt at giøre det befalede Indskud, i Stand til paa denne Maade ved Entekassen at forsikre deres hustruer den Enke Pension, som enhver af dem ellers kunde have Adgang at vente hans Enke bevilget. I denne hensigt fastsættes berved følgende: Imo) Ligesom enhver, efter den alm. Entekasses Fundations 6 og 7 § og Pl. 25 Sebr. (*) See Canc. Br. 18 Jun. 1791. 1785. Fr. om Indskud i Enkekassen 7 §. 1785, har Tilladelse at betale sit bestemte Indskud i 4 4 Aug. til 6 paa hinanden følgende Aar med en Fierdedeel eller en Siettedeel carlig, imod at han derfor giver saadan Sikkerhed, som ved Fundationens 2de anforte §§ er fores ffrevet, eg imidlertid af det Skyldige svarer sædvanlig Sente; saa al det end ydermere (naar nogen, sem efter denne Fr. er pligtig at giøre Indskud i Kassen, bes viisliggiør, at det er ham umueligt eller alt for bes sværligt, inden 6 Aar at betale Indskuddet) være Dis rectionen for den almindelige Enkekasse tilladt, imod lige Sikkerhed og Renters Svarelse, at tilstaae ham længere Dilation, indtil fulde 12 Aar; og i det Tilfælte, at det befindes at blive ham for besværligt i det første g teftands ar at udrede noget Afdrag, skal det end videre være bemeldte Direction tilladt for det første Aar at tile staae ham Befrielse derfor; dog bør i saa Fald Renterne for samme Aar erlægges, eg den hele Capitals Afbetaling ligefuldt skee i det seneste inden 12 Aar fra den Dag af, da han i Kassen bliver optagen. 2do) I det tilfælde, at en Mand ikke var i Stand at give Enkekassen saadan fuldkommen Sikkerhed, at samme, endog om Manden dode, forinden de stipulerede Betalings. Aar vare forløbne, kunde være betrygget imod Tab; skal Dis rectionen for Enkekassen, naar han beviisliggier saadant ei at være ham mueligt, alligevel imod hans Ferskrivning og øvrige tilveiebragte Rigtighed meddele ham Receptions. Beviis; og skulde han da ved Døden afgaae, forinden det fulde Indskud med Rente behørigen var afbetalt, og ikke efterlade saa megen Formue, at det Efterstaaendes Betaling deri kunde søges og erholdes, uden ved Boets Salg at betage den efterlevende Enke og Berneue, om de disse have, de fremdeles behøvende Nødvendigheder; da stal Post Pensionskassen, naar saadant er beviisliggiort, til Enkekassen betale det, som saaledes i Been ei fan erhols Fr. om Indskud i Enkekassen 7 §. 4 Aug. erholdes, eller san meget deraf, som udfordres til at fors sasse Enten den Pension, Kongen da, efter Post. Pens sionskasse Directionens Forestilling derem, finder for got at forunde hende; hvorimod Enken for den saaledes til bendes Beste af Post-Pensionskassen betalte Summa skal give bemeldte Kasse en saadan tinglyst Pante: Obli gation, hvorefter denne bliver berettiget (i Tilfælde at ban i hendes Levetid maatte blive i Stand at betale den for hende udlagte Summa eller en Deel deraf, eller at hun ved hendes Dod maatte efterlade noget) frem for alle fettere Creditorer at nyde Betaling. Skulde derimod Ronen være død før Manden, da skal Enkekassens Tilgodehavende fordres i Stervboet, dog uden at Manden og Børnene betages de fremdeles behøvende Nødven digheder, som dem i dette, ligesom Enken og Børnene i ovenstaaende Fald, forbeholdes, og hvad ester Stiftets Slutning bliver ubetalt, sal af Post Pensionskassen erstattes Enkekassen med skadesløse Renter. 3tio) Naar paa antagelig eragtet Maade gotgieres, at en Mand efter hans iværende Forfatning aldeles ikke formaaer at afgive noget af hans Indkomster, eller at han ikke formaaer at afgive i det mindste saa meget, som den 12te Deel af hans Indskud med den aarligen af det Ubetalte forfaldende Rente beløber sig til; da skal nærs mere undersøges, hvor meget han kan være i Stand aarlig at afgive, og derefter vil Kongen, paa Post-Pen fionskaffe Directionens Forestilling derom, Selv bestem me, hvor stor Enke. Pension hans Kone skal forfiffres, og skal da den Deel af Indskuddet, som Manden ikke fors maaer selv at giere, eller det fulde Indskud, saafremt han dertil ikke er i Stand at udrede noget, af Post- Pensionskassen betales; dog alene under den udtrykkelige Betingelse, at, naar hans Vilkaar skulde forbedre sig, han da efter befindende Omstændigheder skal erstatte Post. Pen Fr. om Indskud i Enkekassen 7-8§. Pensionskassen Indskuddet, eller saa meget deraf, som 4 Aug. han Tid efter anden bliver i Stand til; og at Post Pens sionskassen, ifalb samme ikke forinden har erholdt Ers statning, har et at holde sig til det, han eller hans Kone som Længstlevende maatte efterlade, dog uden Fors nærmelse af nogen andens lovlige Fortrins Rettighed; hvorhos doa, i tilfælde at de, saavel i næstforegaaende, som i denne Post, ommeldte, efterlade Børn, disse kan giore sia Haab om, at dem, efter de hver Gang forekoms mende Omstændigheder, stienkes det, som Post Pensionskassen i Anledning af denne Anordning kunde have at fordre i deres afdode Forældres Boe. I Følge heraf skal i saadant Tilfælde Manden til Post Pensions, kassen for det Forskud, som af samme gieres, udstade fin tinglyste Pante Obligation, og hvert fierde 2ar paa samme Maade, som første Gang, beviislig giøre sin vedvarende Uformuenhed til at erstatte noget, sanfremi han ci selv vil udsætte sig for de lovlige Midlers Anvendelse, hvortil Directionen i Forsømmelses Tilfelte skal være berettiget. 4to) Skulde en Mand ikke have sasdan aarlig staaende Indtægt, hvortil Enkekassen med Sikkerhed kunde holde sig for det aarlige Afdrag og Renterne, saalænge han var i Live; da skal han være forpligtet til de Terminer, som ved hans Forskrivelse til Kassen blive stipulerede, prompte at præstere Betalingen ved Pengenes directe Indsendelse, og i Tilfælde at hau forsommer det, skal vedkommende Øvrighed, paa Direc tionens Requisition, uden Ophold besorge den opgivne Sum i fornødent Fald ved lovlige Midler indkrævet og paa hans Bekostning indsendt til Directionen. 8.) De, som befinde sig i Stand at betale det fulde Ind. skud, eller og ikkun behøve den dem efter 7 § 1 Post tilstaaede Dilation, have at henvende sig umiddelbar til Directionen for den alm. Enkekasse med de efter Denne Fr. om Indskud i Enkekassen 8-9 §. 4 Aug denne Kasses Fundation fornødne Sundheds- og Alderse Attester, samt med behørigt Beviis, at de trænge til den ansegende længere, end 6 Aare, Dilation. De derimod, som efter deres Forfatning agte sig, i Følge det her faste fatte, befriede til Understøttelse af Post Pensionskaffen, have med deres Ansogning derom, samt antages lige Beviser om deres trængende Forfatning, at benvende sig til det Departement, hvorunder de sortere, som, efter paa det noi ste at have undersøgt de angivne Grunde for Anssaningen, enten haver at tilkiendegive Supplicancen, at han ei findes at have Adgang til een omsøgte Understøttelse, eller at tilsende Directionen for Post Pensionskassen den indkomne Ansøgning og ders hen hørende Oplysning, samt at lade dets Betankning medfølge, da Ansøgningen derefter igiennem bemeldte Direction Kongen skal forestilles. Paa det ellers Posts Wensionskassen ikke maatte tabe den Erstatning for dens giorte Forskudde, som den hos enhver, der efterlader en til deres Betaling tilstrækkelig Formue, med Rette tilkommer, da dens Bestemmelse alene er at afhielpe Mangel; saa skal det i alle de Tilfælde, da en afdød Berient, Pension eller Vartpenge Nydende, eller en afdød Enke kunde formodes at Fylde noget til Post faffen, være samtlige Skifteretter, Skifteforvaltere og Skifte Commissarier forbudet at slutte Skifte efter samme, forinden de fra denne Kasses Direction have indhentet Efterretning, om samme har noget at fordre ester den Afdøde, og skal de tillige være pligtige ester Stifters Slutning uden Betaling at meddele bes meldte Direction en Udskrift af Skifteforretningen, sane vidt Post Pensionskaffens Fordring betræffer. 9.) Med forbemeldre Betiente, som denne Anordning fors pligter til at giøre Indskud i Enkekassen, skal samtlige ved de Kgl. Departements ansatte Suldmægtige, Cans cellis Fr. om Indskud i Enkekassen 9-10 §. cellister, Copiifter og Skrivere, saa og de Kgl. 4 Aug. Hos on Stald Etats:Betiente, ansees i alle Maader lige, uagtet de ikke have Kel. Bestalling; og skal det frigelig under lige Straf, som forhen under 1 §er fansat, være Præsterne forbudet at vie nogen af dem, med mine dre de paa foreskrevne Maade have giert Indskud i Enker kassen, ligesom de og skal unde den samme Understøttelse, som de øvrige ommeldte Bittente ved 8 § er tilfagt. 10.) Paa det denne Anordning behorigen kan iværksættes og derefter overheldes, skal: Imo) Ethvert af de Kgl. Departements, esterat have indhentet de fornødne Efterretninger, lade ferfatte og, saasnart mueligt, tils sende Directionen for Post Pensionskassen en rigs tig fortegnelse over alle Embeder og Betienin, ger, hvorpaa Kgl. Bestalling eller Confirmation igiene new samme udfærdiges (de dets Semmer selv og de veb samme ansatte Subalterne aubetroede, saavelsom de ellers i 9 § ommelote, ibegrebne); i hvilken Fortegnelse ved alle Betieninger uden Forstiel skal være anmærket: a.) om den aarlige Indkomst alene bestaaer i Gage eller i Accidentser, eller i begge tillige, og i de to flofte Tilfælde, hvilken Sum den (efter den Angivelse, som i Forveien ved auden Leilighed er giort, eller i Mangel deraf den nu værende Betient paa Eed og Samvittighed. har at atore) kan beregnes til, saa og i det sidste Tilfælde, hvor meget af denne Sum er vis og staaende Len; b.) em den staaende Gage af den Kgl. Finantskasse eller af nogen anden Fond udredes; c) om den, som for nærværende Tid Betieningen er anbetroer, og som navne gives, er gift eller ugift; d.) om han i første Fald har giort Indskud i forrige Land Militair: Etatens Enke: Vensionskasse, eller i den alm. Enkekasse, hvor stor en Sum han har indskudt, og for hvilken Enkes Pension; e.) og i Særdeleshed i Henseende til de geist. Fr. om Indskud i Enkekassen 10 §. 4 Aug. geistlige Embeder: om Enken efter en i Embedet afood Mand har en vis Pension af Embedet eller en dertil henlagt Fond at vente, og hvor stor denne Pension, enten i Penge alene eller i andre Ting tillige, som efter deres Bærd i Penge anflaacs, fri Huus ibegrebet, kan regnes at være; f.) om den, som Embedet er ane Berroet, er pligtig at giøre Indskud i en særdeles (En Fekasse, og hvor stor Pension hans Enke derefter har at vente; g.) om det, som Enken derefter kan vente i pension, fan ansees og hidtil er anseet tilstrækkeligt til en Enkes tarvelige udkomme. 2do.) Efter disse indkomne Fortegnelser skal ved Directionen for posts Pensionskassen bestemmes: a.) hvilke geistlige Betiente og Embedsmænd, formedelst at den Pension, deres Enke med Bished kan vente, er anseet tilstrækkelig, sal een Gang for alle være fritagne fra den Forplig telse at giøre Indskud i den alm. Enkekasse; hvilke af dem, formedelst at Pensionen ei fan anfees for tilstrækkelig, skal være pligtige at giere saa stort Indskud, at deres Enke kan være forvisset om en tilstrækkelig Pens sion, og hvor meget enhver skal indskyde; og c.) hvormeget enhver anden geistlig eller verdslig Embeds mand eller Betient, saavelsom hans Eftermænd, i For hold med Embedets angivne Indkomster, efter 3 § skal indskyde i den alm. Enkekasse. 3tio) Derefter skal bemeldte Direction forfatte og Kongen til Appro bation forelægge en paa ferommeldte særskilte Fortegnelser sig grundende General Fortegnelse over alle her i Bes tragtning kommende Embeder og Betieninger med samtlige i de specielle Fortegnelser indbefattede Efterrets ninger og tilfeiet Bestemmelse efter 2 Post. b.) 4to) Naar denue Fortegnelse af Kongen er approberet, stal Directionen for Enkekassen deraf tilstilles en veris ficeret Gienpart, for i ethvert Tilfælde at kunne vide, hvor Fr. om Indskud i Enkekassen 10 §. Hvor meget enhver Betient er pligtig at indskyde, og et 4 Aug. hvert vedkommende Departement skal tilbagesendes en deraf uddragen verificeret fortegnelse over de samme vedkommende Betieninger. sto.) Efter denne For tegnelse skal derefter hvert Departement foranstalte saa. dan Bekiendtgiørelse, at enhver, som efter denne Ans ordning er pligtig at giore Indskud i Enkekassen, derom, saavelsom om dette Indskuds Summa, kan være unders rettet; hvorhos det tillige haver at lade de allerede gifte advare, at de efterkomme, hvad foran i 5 og 6 § er bes falet, dem angaaende, samt at lade paaagte, at de til bes hørig Tid indsende de befalede Beviisligheder. 6to,) Stal alle de, som af Skatkammeret eller Finantskassen umiddelbar eller igiennem andre Kgl. Kasser nyde nogen Pension eller Vartpenge, naar de oppebære det første Ovartals Beløb, efterat denne Fr. er bekiendtgiort, til Wedkommende, som udbetale dem samme, aflevere deres egenhændige Tilstaaelse, om de ere gifte eller ei, og i første Fald, om de have giort Indskud i Enkekassen, og hvor meget, same for hvor stor Pension; og efter disse indkommende Angivelser skal ved Statkammeret og Fis nantskasse Directionen, saavidt ethvert af disse Depars tements vedkommer, forfattes rigtige Fortegnelser over samtlige Pension eller Bartpenge Nydende, med Beds feielse af det dem aarlig Tillagtes Summa; hvilke for, tegnelser skal tilstilles Directionen for den alm. Enkekasse til Efterretning, om hvor meget enhver sig meldende Pension eller Vartpenge Nydende skal indskyde. (†) Anhang til Soe-Krigs-Artikels-Brevet, 15 Aug, indeholdende Anordringen, anl. hvorledes det med Salus ten til og fra Slaget paa 17pe Holm skal forholdes, af 15 Aug. 1788. (Saasom det fra Citadellet Friderichshavn hidtil vaiende Flag herefter skal vaie fra Christiant IX Deel. W m Sexti Anh. til See Kr. Art. Br. 15 Aug. Serti Batterie paa Nyeholm). Admir, og Commiss. Coll. bavu 410. 20 Aug. 20 Aug. 22 Aug. Pl. hvorved Hestes udførsel af 17orge forby. des; saa at det fra nu af skal være forbude: at ud. føre til Lands eller Vands, ved Toldsteber eller andens steds, Hingster, Vallakker, Hopper, Kol, store eller fmace, fra Norge til fremmede Steder, alt under Straf af Confiskation, samt Told og Bøder efter Told- Anordningerne. (Ophævet ved Pl. 22 Febr. 1792). P. 261. Verfügung, wegen Moderation der von Amts. oder Landschaftlichen Communen zu vergütenden Rechnungen von geführten Processen in Civil: und Criminal Sachen. p. 366. Pl. at der ved Korn-Handelen alene skal bruges loft Maal. Cancel. p. 262. 1791. Notere bestemt ved Pl. 2 Jul. 1789 og Fr. 21 Oct. Gr. Ligesom den hidtil anbefalede Korn Handels Maade for Danmark og Nerge er forandret ved Fr. 6 Jun, 1788, saa bliver end videre, til at forekoms me fornærmelse imellem Kiøbere og Sælgere, som kunde opkomme af den forskiellige Maade at maale Korn Varer paa, herved følgende befalet: Alt sat Maal i handel og Vandel med Korn skal for Fremtiden være afskaffet, og skal der alene herefter maales med lost Maal; til hvilken Ende det altid maae staae Sælgeren eller den, som afleverer Kernet, frit for, selv at maale i Tønden, og Mods tageren eller Kiøberen (Maalernes Nettigheder ufor. krænket efter Anordningerne *) selv, eller ved Maas (*) See Lane. Br. 15 Maj. 1790. lerne, Pl. om lest Maal i Kornhandel. lerne, at lade stryge, dog med Stryghofte, saa lange, 22 Aug. at de med begge Ender række frem over Londen. Pl. betr. eine bis weiter zugestandene Vergütung 10 Sept. in den in Dänischen Banknoten bisher entrichteten Steuern in den Herzogthümern; wie auch die Verwech selung der neuen Kupfernen Scheidemünze gegen alte silberne und kupferne Scheidemünze. (Cfr. Pl. 5 Nov. 1788). p. 263. Fr. om Born Skatten og videre Korn Leve: 12 Sept. rance (af et ertraordinair Quantum Rug og Havre, som betales efter Capitels Taxten og liquideres i der næste Qvartal, efterat den er bestemt) i Danmark for 1789 (*). p. 266 Verfügung, daß keine andere herumziehende Schees 22 Sept. renschleifer zuzulassen seyn, als die, nach den ben sich zu führenden obrigkeitlichen Zeugnissen, Landeseinwohner und unbescholtene Leute sind (f. Schleswig). p. 368. Fr. ang. et extraordinair Fourage forraad af 24 Sept. Havre, Hoe og Balm, samt en Qvantitet Erter og 23pg, som strax leveres til Kgl. Tieneste i Danmark. (See Fr. 5 Dec. 1792). p. 276. Patent, betreffend d. Scheerenschleifer f. Holstein 25 Sept. und Pinneberg. p. 369. Pl. hvorved, under Confiskation og anden 26 Sept. Straf efter Anordningerne, forbydes, indtil videre, al Udførsel af Hoe fra Danmark til fremmede Steder, om end derom inden dette Forbuds Bekiendt giørelse maatte være slutter Accord (For at forekomme Mangel paa Hae til Landets egen Fornødenhed). Gen. Told-Kammer, p. 280. Pl. wodurch die Ausfuhr des Heues aus Schles: 26 Sept. wig, Holstein, Pinneberg, Ranzau und Altona, nach Wim 2 (*) Cfr. K. Br. 15 Nov. 1788. der Pl. weg. Ausfuhr des Heues. 26 Sept. ber Fremde bis weiter verboten wird. (cfr. Pl. 19 Aug. 1789). p. 281. 29 Sept. 1 Oct. I Oct. 3 Oct. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 19 Sept.) At saavel Haandværksmesterne, som Joderne, maae have Frihed til at indgaae Accord med hinanden, angaaende Lære Drenges Antagelse. (Paa des at de her værende Jøder, ligesom paa andre Stes der er begyndt, kunne vænnes til at lade deres Børn oplære til Haandværker, Manufacturer eller andre nyt tige Haandteringer, hvorved de paa lovlig Maade kuns de erhverve deres Brød og blive nyttige Borgere i Staten). p. 388. Pl. hvorved indtil videre forbydes al saavel lands varts som seeværts Udførsel af gefte, Hingster, ops per og Vallakker, fra Danmark til fremmede Ster der, under Straf af Confißtation og anden Straf efter Told Anordningerne. (Ophævet ved Pl. 19 Aug. 1789). P. 282. Pl. wodurch die Ausfuhr der Pferde, aus Schless wig, Holstein, Pinneberg, Ranzau und Altona, in die Fremde bis weiter verboten wird (cfr. Pl. 19 Aug. 1789 09 22 Febr. 1792). p. 283. Generals Pardon for alle dem, som fra Armeen i Danmark og Norge, samt Sertugdommene, ere undvigte. Hvorved tillates, at alle fra Land Militaire Etaten hidtil undvigte Artillerister, Ryttere, Dragoner, Husarer, Jagere, Sfieløbere og Soldater 20., naar de, inden et Acts forløb fra denne General Pardens Dato af, frivilligen igien indfinde sig ved de Regimen ter eller Corps, hvorfra de ere undvigte, og der paa nye tage Tieneste, de da mane vare aldeles forskaanede for al den Straf, som Krige: Art. og Frr. dem ellers tile fiende, den være sig af bond Navn nævnes kan, da Deres Gen. Pard. for Undv. f. Armeen. deres ved flig Desertion begangne Forseelse ganske skal 3 Oct. være dem efterladt og tilgiven. Dog skal herunder al deles ei forstaaes de, som foruden deres Desertion have giort sig skyldige i nogen fær misgierning, faasom Mord, groft Tyverie og beslige, hvilke ikke maae giøres deelagtige i denne General: Pardon, eller den komme dem tilgode. P. 284. Samme paa tyds. p. 285. 3 Oct. Pat. wegen der Magazin Korn: Ausschrei: 10 Oct. bung in Schleswig, Holstein und Pinneberg, f. 1789. P. 287. oca Won. wegen der von allen Untergerichten d. H. 10 Oct. Schleswig, in Fällen, da von ihren Urtheilen an die höchsten Landesgerichte appelliret wird, einzusenden. den Entscheidungsgründe und der dagegen abzustel. lenden Adcitation des Unterrichters, so weit sie das selbst noch üblich ist. p. 370. (†) Bekiendtgiørelse (fra Gen. Told-Kammeret) 14 Oct. ang. et nyt Syyr paa Anholt. Pat. For desto mere at betrygge Handelen og Soefar ten igiennem Kattegattet, har Kongen ladet indrette til de Søefarendes Veiledning og Frelse et større og bedre Syyr, end det, som fra gammel Tid af hidtil har været paa Den Anholt. Til den Ende er, efter Kgl. Befaling og med anseelig Bekostning, nu opbygt paa bemeldte De et rundt cylinderformigt Syyr. taarn, 50 danske Alen høit, 13 Alen i Diameter, hvorpaa er opreist en Syyrkurv, 2 Fod 9 Tommer høi og 5 Fod i Diameter. Fra dette Taarn skal det bekiendte Anholts Fyyr herefter brænde, i Steden for fra den gamle hidtil værende Fyyr. Vippe, hvis Fyyr. furv hang fun 22 Allen heit, og var fun I Fob 9 Tommer i Diameter; og altsaa vil dette Fyyr, som bliver et Steen m 3 Bek. om Anholts Fyyr. 14 Oct. Steenkulsblus Fyyr, herefter tone høiere og blusse klas rere, end forhen, hvilket vil foraarfage, at Syret vil lade sig see paa en meget længere Distance, end det forrige Vippe Fyor. Taarnet staaer benimod Miil eller 2500 danske Alen Vesten for den gamle Fyyr-Vip pe; altsaa 3100 Alen fra Dens østlige Pynt, og dets øverste Rand reiser sig 56 Alen over Vanders Over, flade. Næstkommende 14 Tov. 1788 tændes Spret paa bemeldte Taarn om Aftenen, Time efter Solens Nedgang, og fra den Tid af ophører Vippe Fyret. 20 Oct. 28 Oct. Raadstue Pl. (Gen. Toldkammer Br. til Khavns Magistrat 18 Oct.) At den indgaaende Told for ro, get flest maae være nedsat til 48 Sfil. pr. Skippund, for grønsaltet Flest til 32 Skil. pr. Sfpd, for fals tet Rigd til 32 Sfil. pr. 16 Lispd, for røget Ridd til 6 Skil. pr. Lispe, og for en Tde eller 14 2pd Smør til 64 fil., naar disse Fedevarer indføres fra fremmede Steder til Khavn inden førstkommende 17ptaar. P. 389. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat samt Stiftamtmændene i Siellands og Fyens Stifter 24 Oct.) At Vognmandskarlene eller postillioner ne skal lade deres Time Sedler ordentlig paategne, og at der paa Fragtvognenes Bagsinækker skal ma les den Byes Zavn, hvorfra de ere. (Saasom der af end el Begumands Karle eller Postillioner begaaes adskillige Uordener, saavel i Henseende til Times Sedlerne, hvoraf mange skal blive tilbagebragte upaas tegnede, som og i Henseende til Retour Fragter). P. 390. Maiere bestemt ved VetFr. 13 Dec. 1793. 90 §) 1.) Postillionerne skal (under Straf, som om de ingen Time. Seddel tilbagebragte) være forbundne til Pl. om Time Sedler c. 1:3 §. til at lade Time: Sedlerne paategne, i det mindste 28 Oct. hvert Sted, hvor der er Post Station, og det ved Klokkeslet, hvad Tid samme anmeldes til Paategning; eg saaftemt nogen Vognmester nægter saadan Paa. tegning promte paa Postkarlens Anfordrina, skal ban ansees og straffes med en Mulct af 10 elr, da denne Paategning i svrigt skal tiene til Beviis ved Beregs ning af Tiden, hvorlænge en fremmed Vognmands Karl har at giøre Paastand paa Retour-Fragt tilbage. 2.) Paa Time: Sedlerne skal tegnes den med Retour afgaaende Postkarls Tavn, og 3.) Tillige stal paa hvert Steds Vognmænds Fragtvogne males paa Bagsmækken med tydelige store Bogstas ver den Byes Navn, hvor samme hiemmehorer, paa det at de Reisende deraf kan see, om Vognen er Re tour eller ikke. Allgemeine und neuverbefferte Einqvartierungs 31 Oct. Ordnung für Schleswig, Holstein, Pinneberg und Ranzau. P. 290. Pl. betr. die Verwechselung des kleinen Cous 5 Nov. rants, nebst der alten silbernen und fupfernen Scheis demunge gegen Speciesmünze in Schleswig, Hols stein, Pinneberg, Ranzau und Altona. p. 305. Fr. som bestemmer en Enkemands Ret til 7 Nov. at fordre Erstatning ved Stiftet efter sin afdøde Hus strue for den Rapital, som han for hende har ind. skudt i Enkekassen. Cancel. p. 309. Gr. Da Egtemænd ofte lade sig afholde fra at giøre Indskud i den almindelige Enkekasse for des res Hustruer ved den Betænkelighed, at Manden, i det Tilfælde at Sustruen først deer, aldeles og uden mindste Erstatning taber det for hende giorte Ind. kud; saa bliver, for at bortrydde denne Hindring og Mm 4 der Fr. om Enkemands Erstatn. f. Enkelassen. 7 Nov. derved befordre fornævnte Stiftelses almeennyttige fors maal, herved følgende anordnet: 19 Nov. Naar en Hustrue, for hvilken der er giort Inds skud i Enkekassen, ved Doden afgaaer førend Manden, uden at efterlade sammenavlede Børn eller fælleds Livs Arvinger med den efterlevende Husbond, da, fanfremt disse Egtefællers Midler have været i Fælled. skab, stal Manden ved Skiftet med Hustruens Arvin. ger være berettiget til, efterat Beets Gield er betalt, forleds at nyde den for hende i Enkekassen indsatte Kas pital, dog uden Renter, erstattet. Men, dersom ikke saadant Sælledskab imellem dem har haft Sted, og Indskuddet i Enkekassen har været giort af Mandens egne Midler, da skal han være berettiget til derfor at holde sig til sin afdøde Hustrues særskilte Boe og af samme at kræve den indskudte Kapital, uden Renter, som en retmæssig Gield, tilbagebetalt. = F Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 8 Nov.) ang. hvorledes med Roe Skarns Udførelse af Rigbenhavn herefter skal forholdes. P. 391. Nsiere bestemt ved Pl. 3 Maj. 1790. Gr. Da det, til at hæve den udi Khavn i Svang gaaende utilladelige udfylling af Koeskarn, ved Pl. 8 Maj. 1788 er befaler, at de, som holde Keer, skal være pligtige, hver Gang noget Koeskarn med deres egne Hefte og Vogne igiennem Stadens Porte udføres, eller og ved andre hos dem afhentes, at lade en Sed del fra dem selv stedse medfølge paa det Antal Las Ureenlighed, som saaledes hos dem bliver udført, hvilke Angivelses Sedler til Passage Betienten i Porten ved Udførselen sal afgives, og derefter igien af ham hver Aften til Renovations Contoiret afleveres, for der af Boga Pl. om Koeskarns Udf. Bogholderen i de anordnede af ham holdende Lister og 19 Nov. Rapporter at anmerfes til forneden Oplysning om den Avantitets Beløb, som Eierne saaledes rigtig have las det udføre; men det desuagtet erfares, at dette ikke af Vedkommende bliver efterlevet, hvorover det ikke er Bogholderen mueligt, efter de Angivelses. Sed ler, ham tilstilles, at holde den befalede Rigtighed over det Antal Læs, der udføres; saa bliver, paa det den beh rige Orden herudi kan blive indført, følgende herved befalet: Enhver, som for Eftertiden fra sit Huus eller Gaard vil lade Roefkarn udføre, skal være forbun den til, forud paa Renovations. Contoiret saadant at anmelde, og af Bogholderen, at lade sig meddele en Passeer Seddel paa hvert Læs, hvilken afgives veb Udkiørselen til Port. Betienten, og af ham igien afles veres paa Renovations Contoiret; og er i øvrigt den Anstalt feiet, at disse Passeer. Sedler udstædes, at Bogholderen derfor maae fordre nogen e uden taling. Bdn. betr. die Bestimmung d. Befugniß eines 21 Nov. nachlebenden Mannes wegen des f. seine verstorbene Ehefrau in die alg. Wittwencasse eingeschossenen Cas pitals aus ihrer Verlassenschaft Erstattung zu fordern, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Alt. u. Ranzau. p. 311. (†) Politie Pl. At, saasom nogle Huusværs 22 Nov. ter skal have forholdt de, til Kgl. Tieneste udskrevne og udcommanderede, enrollerede Matroser deres Klæder og Røies Toi, til Sikkerhed for Kost og Lo gie, hvilket kan have ubehagelige Følger og strider imed Anordningerne, i fær Sr. 5 Jan. 1753; Saa advares Huusværterne herved, at de paa ingen Maade maae forholde nogen enrolleret Matros, som til Kgl. Tieneste er udskreven og nu er paa Allerhsistsam M m 5. mee Pl. om enroll. Matrosers Verter. 22 Nov. mes Skibe, paa Qvasthuset, andensteds, eller i Al mindelighed antegnet og sorterer under Hvervingen, deres Roie Toi eller Gangklæder. Men om bes meldte Matroser for Kost og Logie have giort Gield, da Værten at anmelde samme uopholdelig i det under Admir. og Commissariats Collegio hørende Departes ments Contoir, hvor er lovet, at blive fsiet Anstalt til Betalingen af Matrosernes tilgodehavende Gage. Skulde Værterne desuagtet forholde Matroserne de res Røie Toi og Gangklæder, da maae den eller de 10 Dec. 10 Dec. 19 Dec. fyldige vente, uden Skaansel at blive anseet med Mulkt fra 1 til 10 Rdlr. (Noiere bestemt ved Pl. 9 Maj. 1789). Pat. Pat. betr. die Declaration des 29 § der Stem pel Papier. Von. 27 7ov. 1775 (f. Holstein). P. 373. Intimation derselben Declaration f. d. Gr. Ran. jau. P. 374. Fr. om Bestemmelse af de Forholds-Regler, som skal iagttages ved vestindiske Pante: Obli gationers Oversendelse fra Europa til de danske amerikanske Der, samt de Tilfælde, i hvilke Gienparter maae træde i de originale Forskrivningers Sted, naar disse ved ulykkelige Handelser forkomme, og hvorledes saadanne Gienparter bør være bestafne, for at antages, som gyldige. Cancel, p. 313. Gr. Da de her i Europa boende Creditorer, som have Pante Forskrivelser fra Undersaatterne paa de danske Der i Vestindien, ere udsatte for den fare, naar de, for at indrale deres Krav ved Rettergang eller i andre Tilfælde, hvor Originalens Foreviisning af et faabant Pante Brev funde efter Loven paafordres, skulde være ferbundue til at oversende dem til Vestins dien, Fr. om Vestind. Pante Obl. 1-2 §. dien, at samme underveis funde forulykkes; men 19 Dec. Debitorernes Velfærd derimod paa den anden Side vilde sættes alt for meget blot for troelos eller miss lig Omgang af dem, der have saadanne Obligationer i Hænde, naar disse, uden Indskrænkelse, blev givet Ret til at fordre Betaling efter Gienparter af bemeldte Forskrivelser, efterdi der da kunde gistes ulovligt Brug af Originalerne ved Overdragelse til tredie Mand; faa bliver herved (til Credit Pæsenets Opretholdelse og Lettelse, samt til fordeel og Betryggelse saas vel for Panthaveren, som Debitorerne) bestemt følgende forholds Regler, som skal iagttages ved fornævnte Documenters Oversendelse til Vestindien, saavelsom de Tilfælde, i hvilke Gienparter maae træde i de originale Pante. Obligationers Sted, og hvorledes de bør være beskafne, for at antages, som gyldige. 1.) Naar saadanne Pante Breve sendes til Best indien, skal samme, med alle derpaa befindende Paas tegninger, afskrives af Notario publico paa det Sted, hvorfra de blive skikkede, og bemeldte Notarius bekræfte Asskriftens Overeensstemmelse med Originalen, samt bevidne, at derpaa ei befindes flere Paaskrifter, end de, som paa Gienparten ere anførte. 2.) Original Pante Brevet skal overleveres til Skip, peren (hvori Reglem. I 170v. 1781 ikke skal være hinderligt) i Overværelse af otario (og naar det skeer paa et fremmed Sted, hvor der er danst Con. sul, da tillige i Nærværelse af denne) tilligemed de til Skibet hørende Styrmænd, hvilke samtlige paa den notariale Gienpart skal attestere det originale Do cuments Imodtagelse af Skipperen, saavelsom og at alle dets Paaskrifter rigtig findes anførte paa den bes fræftede Gienpart, som bliver tilbage. Saa skal og Stips Fr. om Vestind. Pante Obl. 2-6 §. 19 Dec. Skipperen ebeligen forpligte sig til, ved sin lykkelige Ankomst til det bestemte Sted, rigtig at levere Origi malen til den Person, samme er addresseret, hvilken udtrykkeligen skal benævnes; ligesom ogsaa Modtagel sen af denne skal free i zotarii Overværelse der paa Stedet. 3.) Naar et saadant Document ikke sendes umiddelbar til de danske vestindiske Øer, men først afgaaer til en fremmed Magts Colonie, for derfra videre at befordres, da skal de i 2 § foreskrevne Regler, saavel ved Imodtagelsen, som Afsendelsen, liges ledes noie iagttages. 4.) Ifald Originalen, formedelst ulykkelige Handelser, enten imellem Europa og Vestindien, eller ved Oversendelse fra en af Øerne til den anden, maatte forkomme, eller formodes at være tabt, da bør Skipperen, om han er i Live, eller, i Mangel deraf, Styrmændene og Mandskabet, om de leve, paa det første Sted, hvor de komme i Land, for den der værende Øvrighed, Net eller Notas rio, edeligen forklare de Omstændigheder, formedelst hvilke Documentet var bleven ferkommet. 5.) Saasnart en Creditor har erholdet en saadan Efterretning, eller og der haves vis formodning om, at Skibet, med hvilket Pante Forskrivelsen havde væ ret sendt, aldeles var forulykket, tilligemed Mands tabet, saa at han, af denne Aarsag, ei kunde tilveies bringe den i 4 benævnte Forklaring af Stibsfolfene, skal han i begge Tilfælde andrage Sagens Sammenhæng for Kongen igiennem det danske Cancellie; hvorfra han da, efter Ansøgning, fan vente Bevilling til, fub poena præclufi et perpetui filentü, at indfalde ben eller dem, som maatte have den originale Obligation i Hænde, til at anhøre samme ved Dom mortificeret. 6.) Denne Indkaldelse bør skee ved Stævnemaal fra det Steds Ret, hvorunder Pantet er beliggende, hvils hvilket skal, 6:9 S Barsel. Fr. om Vestind. Pante-Obl. 6- med Har og Dags Varsel, udstædes og læses for alle Over og Underretter paa de danske vest indiske Øer, saavelsom for Khavns Hof. og Stadsret, og derefter 3 Gange befiendtgieres med lige Varsel i de berlingske og Adresse: Contoirets Tidender, samt den altonaikke Mercur og St. Croir Gazette. 7.) Fornævnte Indkaldelser og Bekiendtgiørelser skal, tilligemed de om Pante Brevets Forkommelse tilveies bragte Beviisligheder, fremlægges i den Ret, hvor Mortifications Dommen affiges, og indføres i den derem utstædende Act, hvor Forskrivningens Indhold ogfaa bør inddrages; og skal det være Dommerens Pligt, noie at paasee disse befalede Formaliteters Opfyldelse, førend det originale Document bliver fiendt at være dødt og magtesløst. 8.) Maar da, efter denne foreskrevne Omgangsmaade, Mortifications. Dom er falden, træder den med de ovenanforte Paas tegninger og Beviisligheder forsynede Gienpart i Oris ginalens Sted, og ansees ligesaa gyldig, som denne; dog maae den ei transporteres til nogen tredie Mand, førend den er bleven tinglæst og paategnet af den Ret, hvorunder Pantet hører, paa det at det ei skal være mueligt at begaae Svig ved Overdragelsen af es saadant Document, hvoraf Creditor kunde have mere, end een Gienpart, der var indrettet efter denne An ordnings Forskrift. 9.) Endelig bliver det, til ydermere Betryggelse for Panchaverne, tillade dem at nedlægge deftige Documenter til Bevaring paa Forter Christianswærn, hvor den Kgl. Kasse staaer, dog under deres egen Laas og Luffe, i et friin eller andet beqvemt Giemme, hvor de skal nyde den samme Sikkerhed, som de kongen Selv tilhørende Obligationer og Penge. Pl. 19 Dec. 20 Dec. Pl. v. Pr. d. Mag. Korns c. Pl. betr. die Bestimmung der Preise, wornach das f. 1789 nicht in Natura ausgeschriebene Maga, zin Korn, Heu und Stroh, von den Unterthanen in Schleswig, Holstein und Pinneberg, zu bezahlen ist. P. 317. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf/565 Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf/566 Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf/567 Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf/568 34 Mitena 252 254 perate 9 519 Bramde 264 35 9 30 Bretfett 17 20 26 17 26 Bars 16 16 12 10 12 14 Edenkeite 8 42 623 16 Elmers 14 31 13 33 S 9 Cuti 21 20 4 5 321717 17 Bimburs 21 17141315 325 $111s 10 Brida 10 60 521 14 17 16 11 G 30 3 18 314 304 164 964 181 184 35adertleben 626 20 16 14 14 14 18 7 30 ambarg 14179 18 25 11 21 13 15 Buite 142 1843 154194 204 2048 17434 ligef 10 19 13 14 13 1714631719 418 10 6201 13 12 17 16 10 83 3 Sil Agende Pofitaxt 23 Febr. 1788. Ix Deel Pag. 374- Fortegnelse paa de Pot Kenteirer i Hertugdommene, imellem heilte der ganer Agende Post, samt det for Zareringen bestemte Wifecal, Bear men vil vide, fuer langt der er imellem et af de bar anferte St and, sammenlægges feabanne ber og et Sebi Silland, Spen eller evende Steders Afßend fra Hadersled efter denne og følgende Zabel. Bee Es. Imem Hamberg og Siebenhavn 64 à (ferben 61) Wile; thi efter benne Tabel er imelen Hamborg og berdleb 30 Mile, og efter ben felgrade Tabel immaterie es Kiøbenhavn 34 (ellform 31) Mik 11 15 19 20 6 7 17 415 15 16 3 14 19 42 14 14 13 47rienburg 20 2013 22 17 tebes 5615 1919 3terf 8 8171715 978149 814 Trainer 24 614 18 19 20 19 7 13 23 10 14 135 10 10 154 4 15 13 17 23 14 23 17 94100919 10 14 14 10731 Meeterf 33 104 105 18 19 19 16 22 11717 1577 330 331 31310aburg 9310 3 819 16 574 710 O 6 2244 8 24 23 1947 194 15 48 32 2016 7 912 1910 20 9 7 16 15 16 15 13 13 19 6 14 13 11 11 15 13 1714 10 10 16 1999 Dinneberg 45 17 18 7 4 9 615 Blaen Bre 13 12 12 7 13 14 694 10 84 94 817 13 19 176 7441380 14 13 11 10 16 Sembibers 16 16 9 10 9 17 313 143 51 134 164 914 49414 615 10 6 10 8 14 64 13 13 15 10 8 3 dis 5 8 10 6 31316 16 17 11 25 815105 978 5617 14 34 854 94 2 11 46 @rgeberg 264 25 9 20 10 6 12 515 14 13 164 18 42 319 21 16 25 20 15 19 172 34 15 23 232 242 20 18 13 94214 emberburg 21 17 16 13 17 24 10 1011120 18 322 39 14 23 18 415 22 10 15 18 16 17 18 17 Zeningen 27 26 10 1137323 616 94 144 27 19 21 14 20 19 17 16 21 17 2018 5 164 24 24 25 21 19 14 10 234 11 18 Tante 9 124 832 14 234 burs 456261201 16| 43 12 18 130 45 172192 872 13 944 17 131 0131016 53333 164 74|26|18|3744 and 616 10 6 13 Kaffera 1 +4 28 317 15 brianfeb 34 19 174 Daberleb 67 514 33 38 40 644 482 30 35 37 3 6937 16 28 60 57 bree 721310 12 44 41 16 Dorfend 61 45 27 34 344 63542 382 Risimbas 30 15 134 36 33 248 30 Rolbing 474 14 13 18 20 63447 28 34 36 20 17 40 34 14 16 face 41 16 40 35 434 974 9 14 16 14 21 36 20 18 12419 to Mers 394 3 4 O 53 374 19 14 455 264 14 11 46 10 6 9 10 10 14 43 in 574 414 23 8 10 10 7 34 25 134 154 48 32 435 12 28 44 14 14 30 34 35 febefers 8 301 lagi 17 640 37 30 4 342 40 164 6 16 13 161 11440 asal 30/6360 92184 37 36 43 5939 39 135 8 12 41302 635 Cre 15 14 15 307 242 Bele 6136149 153 14445 147 las ters Rib 2015 ariefer 2441944 Maffe 17 43 4 7 fishing 1914 19 10 5 943 8 Drakes 19 14 11 49 3 Berfiebing g 15 10 10 14 7 9 5 16 8 12 4 6 6 6 6 Geabbefisting 674 Visbybett 127 744 6946 3 31 32 Barbingers Sabel over Miletallet imellem de Siellandske, Tvenske og Jydske Steder, samt Hadersleb, heilken (i Belge Pl. 18 Apr. 1795) iẞeden for den Pakkepost Zarten 23 Febr. 1788 vedhaftede Tabel bliver indtil videre lagt til Grund ved Tareringen paa Post-Contoire, Naar man vil vide, heve lenge der er imellem et af de ber anfacte Corder og et ord i Qretagbemmme, (ammenlagget faabanne tende re berd and fea deres efter denna og den for Herngdommene fermber fe girlbende eg Pakkepok. Zeren 23 Febr. 1788 bafede e Tabel; Digefom men eg, for at finde Banden eil et af Stederne paa den Post-Tear fra et Sted i Byen, Jolland er Sirland, mase fam melegge Wileraet fra dette ud til Kiøbenhavn med Miletaler fra h till be Bend, boiler faßte fremdeles bliver det samme, fem i Mile Tabellen ved benannte Poffpost Test er anfect. Din agrade Poß gear ikke ever Viborg uden i Omlags Te Fortegnelse paa Post-Reateiserne paa den fellandske Poẞtour, samt bet for Taseringen beleinte letal. Da ben Xembo-Peß ikke femmer til Neßt, Stege og Grußen fan farteres bet til eßeb pas pefiabing, og bet til erge og erubefi bing pas achingburg.