Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)
af ukendt
Kiøbenhavn, Zacharias Breum, 1795

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. I Deel. Som indeholder K. Christian V Frr. fra 1670 til 1699 samt nogle før Hans Tid udkomne Anordninger. Anden Udgave. Kiøbenhavn, 1795. Trykt hos Zacharias Breum. M Fortale til den første udgave. ed dette Skrift har min Hensigt været, at levere mine Danske og Norske Med. borgere en brugbar Haandbog over den kostbare og vidtløftige Samling af de Kgl. Forordninger og aabne Breve; hvorved de, som mangle Evne til at anskaffe sig, eller Tid og Leilighed til at giennemstudere og overskue Samlingen selv, kunde nogenledes sættes i Stand til at erlange den for private Borgere fornødne Kundskab om deres Rettigheder, Pligter og de Love, hvorefter de bør dømmes, for saavidt samme indeholdes i Fors ordningerne; og hvoraf tillige den studerende Ungdom, som lægger sig efter Lovkyndigheden, den nyere Historie og Statskyndigheden, kunde veiledes til at kiende de betydeligste Forandringer, som ved Forordningerne ere giorte i Fædrenelans dets Love og Indretninger. Dette Diemærke har jeg troet best vilde opnaaes, naar jeg i den udi Samlingen selv iagttagne Orden anmeldte alle deri forekommende Anordninger, meddeelte et Udtog af de vigtigste og almindeligste, anførte de senere Anordninger, hvor= A 2 Fortale hvorved enhver Forordning var ophævet, forandret eller neiere bestemt, og endelig ved et kort Alphabetisk Register satte Læserne i Stand til at finde de Anordninger, som henhøre til enhver Materie. Laserne see da heraf Hoved-Indretningen af dette Skrift og den Plan, hvorefter det er udarbeidet; men at det desbedre kunde bedømmes, om denne er rigtig valgt og udført, maae jeg endnu noget nøiere forklare min Plan og derhos anføre de Aarsager, som have bestemt mig til at vælge samme: Alle i Samlingen forekommende Anordninger ere anmeldte, mere eller mindre udfør ligen, ligesom de syntes mig mere eller mindre vigtige. Ikke engang de ophævede Forordninger, ei heller de, som angaae de tydske Provintser, ere forbigaaede; deres Titel er i det mindste anfert, thi deels ere de for Historiens Skyld af Vigtighed, deels kan de og bruges til Lovforklaringen; følgelig ber mine Landsmænd, især de Studerende, i det mindste kiende saa meget til dem, at de veed, de ere til og hvor de ere at finde. Vel ere endeel Anordninger f. Er. de aarlige Skatte Forordninger, Heieste Rets Patenter &c. ikke af synderlig Brugbarhed; men da disse ikke optage noget betydeligt Rum, behøver jeg vel ikke at giøre nogen Undskyldning for at have anmeldt dem, da dem dog in extenfo er forundt Sted i Samlingen af Forordningerne. I at anføre og ertrahere Forordningerne har jeg neie fulgt den samme Orden, i hvilken De til Iste Udgave. de i Samlingen selv ere anførte. V Derved funde det sikkerst undgaaes, at ingen Anordning, ingen betydelig Deel af nogen Anordning skulde udelades eller forglemmes. Paa denne Maade kan og Læserne uden Meie, paa hvad Sted dem sels behager, sammenligne mit Udtog med Forordnin gerne selv, undersøge, om Udtoget er usiagtigt, om alt af Vigtighed er anfert; denne Undersøgelse kan de fortsætte, saalænge de finde for got, og derved kan de best komme i Erfaring, om mit Udtog med Sikkerhed kan bruges eller ikke. Denne Orden giør det og mindre besværligt for Læserne at finde en Anordning i Samlingen selv, naar de i et eller andet Tilfælde ansee det nødvendigt at eftersee Forordningens egne Ord; tillige forbereder den de unge Studerende til at finde Rede i Forordningerne selv, ved at vænne dem til den Orden, som i Samlingen er iagttaget. Men det, som især har bestemt mig til at vælge denne Orden, er, at den fast overalt er chronologisk, altsaa beqvem ei alene til at finde de Anordninger, som ved en eller anden Leilighed citeres, hvilket altid skeer ved Datum og Aarstal, men endog til at see de betydeligste Indretninger udi Fædrenelandet i samme Orden, som de ere skeete, hvorved deres indbyrdes Sammenhæng og Indflydelse paa hinanden best falder i Dinene. Vel er den chronologiske Orden ikke saa aldeles neie fulgt, i det de almindelige Forordnin ger, de for de Tydske Provintser og endelig de Kiøbenhavnske Raadstue og Politie - Placater

3

som Fortale som of est hver for sig i ethvert Aar ere anførte; men denne lorden, om man saa vil kalde det, skader ikke, thi ved det Datum er ansat i Bredden af mit Udtog, kan man let, ved at giennem lebe Aargangen, finde hvad Forordning man sø ger; tvertimod er det endog en Fordeel, at have disse Anordninger hvert Slags for sig, og saaledes endog blot af Stedet selv at kunne kiende, til hvilket Slags hver Anordning henhører. Jkkun nogle faa Anordninger af et Aar ere indførte i en anden Aargang, f. Er. Forbundet med Stor Britannien 11 Jul. 1670, Grevernes og Friherrernes Privilegier 25 Maj. 1671, Fr. oat Laugene 23 Dec. 1681, Commerce-Tractaten med General-Staterne 15 Jun. 1701 og nogle flere. Saa ofte dette er forekommet, har jeg ved Slutningen af det Aar, Anordningen er af, anmeldt den og henvist til den Aargang, hvori den findes; dog er dette ikke iagttaget i Henseende til dem, som angaae de tydske Provintser. I Betragtning af foranførte Fordele har jeg da hellere villet indrette Registeret og Udtoget selv i chronologisk Orden, end udarbeide et efter Materiernes Orden indrettet Register. Sandt nok dette sidste vilde have den store Beqvemmeligbed, at man paa eet S ed havde samlet alt, hvad der heuhørte til enhver Materie; men foruden at det vilde mangle forommeldte Beqvemmeligheder, som den chronologiske Orden medfører, vilde det især være underkastet følgende Uleiligheder: Ofte til Iste Udgave. VIT Ofte handler en Forordning om flere for fiellige Materier. Man maatte da enten splitte Forordningen ad og anføre nogle Artikler ved en, andre ved en anden Materie, men derved tabte man Kieden og Sammenhængen af Forordningen; eller og den maatte heel anføres ved hver Materie, men dette vilde foraarsage Vidtleftighed. Vilde man ikkun anføre den eet Sted og henvise til den paa de andre, tabtes Hoved:Hensigten af denne Orden, nemlig at have alting samlet paa eet Sted. Dette vilde endnu mere skee ved Skriftets aarlige Fortsættelse; naar en halv Snees Aar vare forløbne, maatte man (naar hver Aargang ligeledes var indrettet efter Materierne) paa ligesaa mange Steder søge, hvad der hørte til hver Materie. Derimod har jeg nu, ved at følge den chronologiske Orden, den Fordeel, at mit Udtog efter den engang begyndte Plan bestandig kan fortsættes' ligesaasnart en nye Aargang af Forordninger er udkommen, og altsaa vil det aldrig staae Fare for at miste noget af sin Brugbarhed. Endelig vil der ei heller tabes meget ved at Udtoget ei er ordnet efter Materierne, da det alphabetiske Regifter omtrent kan giøre samme Tieneste. Udtoget har jeg stræbt at giøre saa fuldstændigt, at enhver privat dansk og norsk Unders saat deraf kunde indsee enhver vigtig og alminde lig Forordnings Hensigt og Indhold saa tydelig, som han til eget Brug behøvede. I Almindelige hed er derfor kun Indholdet anført af de gieldende Anordninger. De ophævede derimod ere blot a 4 an= Fortale anmeldte, med mindre de for Historiens eller Lov Fortolkningens Skyld vare af besynderlig Vigtigs hed; thi i saa Fald er der giort et mere eller mindre fuldstændigt Udtog af dem, ligesom de vere tere eller mindre betydelige. At Bogen ikke skulde blive for vidtleftig og kostbar, har jeg og indskrænket Udtoget til de almindelige Anordninger, nemlig dem, som angace Undersaatterne i Almindelighed enten i begge R gerne eller et af dem, eller og i det mindste i en heel Provints eller i Kiøbenhavn. Dog har jeg, for at spare Rummet, ikke extraheret de Anordninger, som alene vedkomme Indbyggerne i Island; De faa Læsere, jeg der kan vente, cie uden Tvivl i Landets eget Sprog de Anordninger, som vedkomme Landet; i det mindste formoder jeg, de heller vil anskaffe sig samme, end neies med et blot Udtog i et andet Sprog. Af de specielle Anordninger, eller dem, som angaae enkelte Byer eller Selskaber, saasom Laugene, Compagnierne &c., er ei anført andet, end hvad der tillige kan vedkomme andre, som ere uden for samme. Hvad derimod blot angaaer deres indbyrdes Rettigheder og Pligter, er i udtoget udeladt. Sligt ansaae jeg ufornødent at anføre, saasom enhver Laugsbroder eller Medlem af saadant Selskab baade burde og let kunde anskaffe sig de Anordninger, som vedkomme ham i Særdeleshed, saavidt han er Medlem af samme. Ellers har jeg her beflittet mig paa at holde den rette Middelvei imellem Vidtleftighed og Ufuld= til Iste Udgave. IX Ufuldstændighed. leveres, ikke Forordningerne in extenfo, og derfor er ingen Forordning Ord til andet anført; men dog ber Udtoget være neiagtigt og fuldstæn digt, og derfor har jeg troet mig forbunden til at holde mig saa nær til Lovgiverens egne Ord, at en nogenledes agtsom Læser ikke skulde forbinde andre Begreber med mit Udtog eller drage andre Følger deraf, end skee vilde, naar han læste Fors, ordningen selv. Derfor ere og Grundene eller Aarsagerne til enhver betydelig Anordning kortelig anførte, ligesom de i dens Præmisser ere angivne; men aldrig har jeg holdt det for min Pligt at for klare nogen Anordning, thi det var kun et blot Register og Udtog jeg skrev og ingenlunde en Commentar over Forordningerne. Det er fun et Udtog, her Paa det læserne desto bedre kunne finde Rede i den store Mængde Anordninger, som fins des i Samlingen, og vide, hvorvidt enhver af dem endnu staaer ved Magt, har jeg noie anført ved enhver Anordning de senere, hvorved den er ophævet, forandret eller noiere bestemt. Dette er skeet strap ved Titelen, naar Forandringen veds kom hele Forordningen eller flere af dens Artikler, men naar den kun angik en enkelt Artikel, er det ved samme anmeldt. Undertiden er og Henviise ningen skeet paa begge Steder, naar jeg formedelst den forandrende Anordnings Vidtløftighed eller af andre Aarsager ansaae det nødvendigt. Især har jeg giort mig megen Umage for at udmærke de Anordninger, som indeholde en giel

5 Fortale

gieldende Forskrift for de danske og norske Uns dersaatter. Paa det disse desto bedre kunne falde i Dinene, er den første Linie af deres Titel udmærket med sterre Stiil, og Datum i Bredden ansat med latinske Bogstaver. Saa ofte derfor en saaledes udmærket Anordning forekommer, er det Tegn til, at jeg har anseet den enten ganske at være gieldende eller i det mindste at indeholde en for de danske og norske Undersaatter beftemmende Regel, som ikke i en senere er indeholdt. De derimod, som ikke saaledes ere udmærkede, ere enten de tydske Provintser alene vedkommen de, eller og jeg har anseet dem, som ugieldende. Hertil har jeg regnet ikke alene dem, som i senere Anordninger enten udtrykkeligen eller ved en modfat Foranstaltning ere ophævede, men endog dem, der kan ansees, som bortfaldne, enten fordi de blot angaae en vis Tid, som er forbi, en vis Indretning, som ei mere er til, visse Omstændig heder, som ei længer vedvare; eller og fordi de i senere Anordninger saaledes ere indeholdte, at de ikke mere, som bestemmende Regler, kan komme i nogen Betragtning; Som ugieldende har jeg endelig og betragtet de Anordninger, som blot ophæve hinanden, uden at indeholde nogen videre Bestemmelse; thi alting forbliver i saa Fald ved de Foranstaltninger, som vare føiede, før nogen af dem udkom, følgelig kan de tilhobe ansees, som de aldrig havde været udgivne. For desto større Tydeligheds Skyld vil jeg oplyse dette med et Par Exempler: Den paa tydsk til iste Udgave. XI tydsk udgivne Ordonnance for det gevorbne Infanterie af 30 Apr. 1731 har jeg troet blot at have sin Grand i den da værende Forfatning ved Land Militair-Etaten og især i den Relation, som den Zid var mellem Compagnie Cheferne og deres Compagnier. Bed de siden giorte Forandringer, især dem, som skede i Aaret 1763 og derefter, er den da værende Indretning saaledes forandret, at denne Ordonnance, som derpaa grundet, ei heller længere kan betragtes, som gieldende, eller bes staae med Militair-Statens nu værende Forfatning. Anordningen af 7 Oct. 1733, om Skienden og Larmen mod Pietisterne, er ansat, som ikke giele dende, fordi de pietistiske Stridigheder for længe siden ere ophørte, og Anordningen altsaa i vore Zider ei er applicabel. Fr. 5 Febr. 1744 om Jagt-Friheden i Norge indeholder intet andet, end en blot Ophævelse af Frr. 2 Mart. 1730, 10 Aug. 1731 og 8 Maj. 1733 (dennes 8 Art. undtagen); de ere derfor alle, paa denne sidste nær, ansatte som ophævede; thi naar man skulde anføre de bestemmende Anordninger, som handle om Jagten i Norge, behøver man af alle disse ei at anmærke andre, end den 8 Artikel af Fr. 8 Maj. 1733 (*). Disse (*) Da Fr. 8 Maj. 1733 ikkun for endeel er ophævet ved Fr. 5 Febr. 1744, og det altsaa er nødven digt, at have Hensyn til den sidste, for at vide, hvormeget af den første endnu er i Kraft, har jeg anseet det rigtigere, i den nye Udaave at udmærke dem begge, som gieldende. Hvilket og er iagts taget i Henseende til andre Anordninger af lige Beskaffenhed. Fortale Disse Erempler kan være nok til at give et Begreb om, hvilke Anordninger jeg har betragtet, som ikke gieldende; flere findes overalt i Udtoget, og, ved at eftersee de der citerede Anordninger, vil en Skiensom Læser selv finde Aarsagen, hvorfor jeg saaledes har anseet dem. Af foranforte fees det ogsaa, at fordi en Forordning er udmærket som ugieldende, derfor kan man ei strax slutte, at Tingen selv ei heller staaer ved Magt. Saaledes ere f. Er. Pl. 2 Apr. 1727, 21 Nov. 1735 og 29 Jan. 1739, om Forbud paa fremmede Hee-Leers Indførsel, ansatte, som ugieldende; ikke destomindre staaer Forbudet selv ved Magt (*), dog ikke egentlig paa Grund af forbemeldte Placater, men paa Grund af Told-Tarifen, som den senere nu gieldende Forordning. Herved maae og erindres, at naar Told-Rullen i mit Udtog er citeret, uden at Capitlet tillige er anført, er gemeenlig Tarifen derved forstaaet, hvor den Materie efter Alphabetet kan opsøges, som Forordningen handler om. At bestemme saaledes de gieldende Anordninger har kostet mig mere Moie, end nogen skulde tænke. Det har nødt mig til først at begynde med Udtoget af de sidst udkomne Forordnin ger og saaledes stedse at gaae tilbage til de ældre, paa det jeg, ved at extrahere disse, bestandig kunde have i Tankerne alle de yngre, som handlede om samme Materie, for at sammenligne dem med hin- (*) Dette Forbud er nu hævet ved Fr. 22 Oct. 1794. til Iste Udgave. XIII hinanden og overveie, om den første indeholdt noget, som ei var bestemt i den sidste, og i saa Fald at undersøge, om det, som i den sidste ei var berørt, burde ansees, som bortfaldet, eller ikke. For at skaffe mig al muelig Oplysning herom, har jeg flittig forespurgt mig hos dem af mine Velyndere og Venner, som egentlig havde at bestille med de Ting, hvorom en eller anders Anordning handlede, og altsaa havde practis Kundskab om Sagen; Og disses Underretninger maae det for største Delen tilskrives, at jeg adskillige Steder ei har feilet. Uagtet al Umage har jeg dog undertiden været ganske uvis om, enten en Anordning burde ansees, som gieldende, eller ei. Hvor dette har medt mig, og jeg har haft Aarsag at holde det sidste for rigtigst, har jeg vel anført den, som ikke gieldende, men dog tillige givet et fuldstæn digt Udtog af alt det Vigtige og Almindelige, deri forekom; deels paa det Læserne desto bedre kunde bedømme mit Balg, deels ogsaa at de, som vilde betiene sig af den, kunde deraf vide dens Indhold: Saadanne ere f. Er. Fr. om Jordes gods i Danmark 28 Jan. 1682 (*), den norske Skov Ordinants 12 Maj. 1683, og flere. For Resten er der ved de Anordninger, som udtryk (*) I den nye Udgave har jeg udmærket denne Fr., som gieldende, deels fordi adskillige ere af den Mening, at den ikke ganske er bortfalden ved de senere, deels og fordi den i Fr. 29 Jul. 1778 er paaberaabt. Fortale udtrykkelig ere ophævede, sat: ophævet; de evrige har jeg blot ved Datum og Tryk udmærket, som ugieldende, og henvist Læserne til de Anordninger, som jeg i deres Sted har anseet for de nu værende bestemmende Regler.

Der er ikkun et Slags Anordninger, som jeg i denne Henseende har behandlet uden Nøiagtighed. Disse ere de mange Enke-Kasse Fundatser, som især fra Aaret 1736 til 1750 udfom. Alle disse har jeg betragtet, som bortfaldne; thi største Delen veed jeg med Vished er gaaet under; nogle faa har jeg ingen Efterretning kundet erholde om, men ventelig er det gaaet nogle af dem ligeledes; og Resten vil vel med Tiden af sig selv ophøre, da Undersaatterne, i Betragte ning af den store Sikkerhed, hvormed de, for medelst den af Kongen givne Garantie, kan indsætte udi den i Aaret 1775 oprettede almindelige Enke-Kasse, uden Tvivl hellere vil vælge denne, end nogen privat Kasse.

Men det er ikke ved trykte Anordninger alene, at Forordningerne ere ophævede eller forandrede; ofte er det og skeet ved Rescripter og andre utrykte Befalinger. Og dette har bragt mig noget uden før den Plan og de Grændser, jeg i Førstningen havde foresat mig. For at kunne anmerke slige utrykte Anordninger, giennemlaste jeg Hr. Etatsraad Rothes Rescript-Samlinger og Hr. Justitsraad Lybeckers Applications- Udtog. Jeg havde Afskrift af endeel Rescripter og Resolutioner, som ikke af dem vare extra- herede, til Iste Udgave. XV herede, og var tillige saa lykkelig at have Adgang til Collegiernes især Cancelliets Negistranter og Protocoller, hvor jeg baade kunde conferere dem, om de rigtig vare afskrevne, og tillige, ved at anføre til hvem de vare afgaaede, bestemme, om de vare almindelige, eller ei. Jeg besluttede derfor, strax ved de Forordninger, som de enten ophævede eller forandrede, at anbringe dem, som Noter, især da de paa denne Maade, uden at optage formeget Rum, strax kunde estersees tilligemed Forordningerne. Tid efter anden fik jeg Kundskab om flere, og dette er Aarsagen, hvorfor der findes saa mange Rescripter i dette. Arbeide, som egentlig var bestemt blot til et Udtog af Forordningerne. Dog har jeg, paa et Par Steder nær, ikke anført andre, end de almindeligste eller saadanne, som angaae enten begge Nigerne eller et af dem; undtagen hvor Forordnin gen selv var mere speciel eller kun angik en enkelt Provints; i saa Fald har jeg og anført de specielle Rescripter, som i samme giorde nogen almindelig Forandring, der kunde være af Vigtighed for Publicum. Men ingensteds ere andre anførte, end de, som stode i nogenledes neie Sammenhæng med Forordningerne, thi for disses Skyld alene er det, at Rescripterne ere tilsatte. Jffe engang tør jeg forsikkre, at alle saadanne Rescripter ere anførte; det er langt fra, at de alle forefindes i de trykte Rescript-Samlinger, og at giennemlæse alle Registranterne, for at finde de manglende, vilde have været alt for vidtløftigt, ifær Fortale især da de utrykte Befalingers Anmeldelse, i Henseende til dette Skrift, kun var en Bisag. Men derimod kan jeg med desstørre Vished forsikre, at de i mit Udtog ertraherede Rescripter og andre utrykte Befalinger ere rigtige, thi ikke et eneste (de ved Rang-Forordningen anførte alene undtagne) er indrykket i mit Udtog, uden det neie er confereret enten med Originalerne selv eller med de i Collegiernes Registranter og Protocoller indførte Afskrifter. Jeg tør da haabe, at denne Afvigelse fra min første Plan endog har giort mit Udtog mere brugbart, og skient her ikke findes alle de utrykte Befalinger, som forandre Forordningerne, er det dog bedre at have nogle, end slet ingen, især da Bogens Størrelse og Kostbarhed ei synderlig ders ved er forøget. Som Noter har jeg og tilfeiet nogle smaa trykte Placater, som ei ere indrykkede i Samlingen af Forordningerne, f. Er. Pl. om Plans tagernes Indhægninger 21 Maj. 1765, anført ved Forbud 17 Jan. 1693, Strygnings Reglementet 3 Apr. 1756, anført ved Pl. 27 Jan. 1749, og flere. De større trykte Anordninger, som ei ere i Samlingen, har jeg derimod blot henvist til, saasom jeg haaber om nogen Tid at kunne levere et Udtog af dem, indrettet paa samme Maade, som nærværende over Forordningerne. Ligesom det ved Hielp af Collegiernes Ne gistranter og Protocoller er anmærket, til hvem de af mig anferte Rescripter ere afgaaede, paa Det til Iste Udgave. XVII det man deraf kan vide, paa hvad Steder de bør ansees, som Love, og hvor de kun analogisk kan anvendes. Saaledes har jeg og, naar det i en Anordning ikke udtrykkelig var meldet, enten den var speciel, eller ei, fra samme kilder faaet Ef terretning, om den var afgaaet til begge Rigerne eller kun til et af dem, og i sidste Tilfælde er det altid anmærket. Herved maae tillige erindres: At de Anordninger, som i Conclusionen meldes at være afsendte til Statholderen i Norge eller til Laugmændene, vel med Sikkerhed vides at være publicerede i dette Rige til Efterlevelse; men Derimod kan man ei altid slutte: At de, i hvis Conclusion Statholderen og Laugmændene ei ere nævnte, derfor ei heller ere publicerede i Norge. Frr. 18 Mart. 1693, 31 Aug. og 21 Sept. 1695, 5 Nov. 1723, 18 Oct. 1737 og mange flere bevise dette; thi skiønt i disses Conclusion hverken tales om Statholder eller Laugmænd, sees det dog tydelig af Cancelliets Protocoller, at de ere tilsendte Vedkommende i Norge til Bekiendtgiørelse. Saa ofte nogen af dette Slags er forekommet mig, har jeg anmærket, at de vare baade for Danmark og Norge. Ved det Forordningerne for 1776 og 1777 ere udkomne, medens dette Skrift var under Pressen, har jeg, for at holde mit i Subscrip tions-Planen givne Lefte, fortsat mit Register og Udtog til sidstbemeldte Aars Udgang. Indfeds Retten har jeg anført Ord til andet, thi den vilde tabe formeget ved at extras 6 heres. Fortale heres. Ei heller kan nogen finde sig fornærmet derved, da, saavidt jeg veed, ingen har Privilegium derpaa; i det mindste er den saavelsi de offentlige Tidender som andre Steder tilforn Ord for Ord aftrykt. For Resten er denne Fortsættelse i alle Henseender indrettet efter samme Plan, som det fores gaaende. Jeg behøver derfor kun at tale noget om de zde Tillæg, som ere tilfeiede ved Slutningen af samme: Det første (Lit. A.) viser de betydeligste Forandringer, som formedelst Frr. for 1776 og 1777 ber tilfeies i Udtoget af de foregaaende Anordninger. Disse angaae meest de zde sidste Dele, thi i de 2de første, som ere trykte tilsidst, har jeg under Trykningen tilføiet de Forandringer, som ved disse 2de sidste Aargange ere skeete. Strax efter Nye-Aar 1780 skal jeg, om Gud giver Tid og Helbred, udgive Fortsættelsen for Aarene 1778 og 1779, og da ligeledes tilfeie de Forandringer, som disse foraarsage i de foregaaende; og saaledes agter jeg siden aarlig at vedblive. Paa denne Maade kan Læserne, ved at skrive disse Forandringer til i deres Eremplarer, bestandig see, hvad Forandring enhver An ordning bliver underkastet, og naar de tillige ved de Anordninger, som jeg i dette Til læg udmærker, som ugieldende, ville behage at understrege Datum, kan det læt ved Brugen af Udtoget falde i Dinene, hvilke Anordninger ere de vigtige og gieldende, hvilke ikke. I til Iste Udgave. XIX I det 2det Tillæg (Lit. B.) forefindes deels de i de 5 ferste Dele indløbne Trykfeil, deels nogle Rettelser og Tillæg, som jeg siden har opdaget og ansect nødvendige at tilføies. Skulde flere saadanne Rettelser herefter forekom me mig, skal ieg altid troligen anmærke dem i Fertsættelsen, og herom haader jeg at faae des bedre Oplysning, ved det endeel af mine Venner have lovet at meddele mig, hvad Forbedringer og Rettelser de opdage. Det 3die Tillæg (Lit. C.) giver en For tegnelse paa de betydeligste Trykfeil, som ere forekomme mig i det nyeste og meest almindelige Oplag af Forordningerne. Ved det jeg har er traheret de 2de første Dele af Udtoget, nemlig C. V. og F. IV. Forordninger, efter en ældre Udgave, og siden har confereret dem med den nyeste, har jeg opdaget nogle af dem. Andre har jeg af Omstændighederne sluttet mig til at være Tryk= eller og maaskee Skrivfeil. Ved enhver af dem har jeg anført, hvad Authoritet jeg har haft for mig til den giorte Rettelse. Nogle har jeg giort paa egen Haand uden mindste Authoritet, fordi jeg ei har fundet finde de originale Forordninger eller de i Registranterne indførte Afskrifter. Disse Trykfeil ere her anferte, ei alene fordi det i sig sels var af Vigtighed at vide dem, da nogle ere af den Beskaffenhed, at de let kan forvilde Læseren; men jeg har endog anfert dem for at retfærdiggiøre mig selv; thi ellers kunde Læseren, naar han, ved at conferere mit Udtog med Forordnin b 2 gerne Fortale gerne selv, forefandt nogen Forskiellighed, let falde paa de Tanker, at jeg af Skiedesløshed havde begaaet en Feil i at extrahere Forordningen. Det alphabetiske Register er i Henseende til Hoved-Indretningen forfattet ligesom det, Hs Excellence Hr. Geheimeraad Lurdorph i sine yngre Aar har udgivet (*). Dette har jeg fundet ikke alene meest brugbart og fuldstændigt af alle Haand Registere, men det har endog adskillige betydelige Fortrin, som selv de vidtløftigste mangle. J Særdeleshed besidder det denne, at ikke en eneste Anordning er udeladt. Dersom jeg har været saa lykkelig at fortsætte det til nærværende Tid med samme Hæld, som det er udarbeidet, til den Tid det udkom, er jeg vis paa dette alphabetiske Register vil være saa fuldstændigt og brugbart, som det af et Haand-Register kan forlanges. Dog har jeg vovet at giøre nogle smaa Forandringer deri, som jeg for nærværende Tid anfaae nødvendige. Der ere nemlig, siden den Tid samme blev forfattet, udkomne saa mange Anordninger, at adskillige Classer, som den Gang ikke vare for vidtleftige, nu vilde komme til at indeholde saa mange Anordninger, at det vilde være alt for meisommeligt at giennemlæse en af dem, naar man vilde opsøge en Anordning. J- sær vilde den Classe om Handel og Manufacturer blive alt for stor. Dette bevægede mig til at vælge (*) Register over de siden Lovens Publication udgangne Kgl. Forordninger og Aabne Breve, henførte til visse Classer og Tituler. Kiøbenhavn, 1751. 8vo. til Iste Udgave. XXI vælge flere Classer, og disse ere, paa det de deslettere kan findes, anførte i alphabetisk Orden. Tillige ere i samme Orden anferte adskillige Ord, under hvilke jeg kunde formode man vilde opsege en eller anden Anordning, med Henvisning til den Classe, hvorunder samme er at finde. Classernes Antal er bestemt snart efter Lovens Cavitler, naar der var nogen Anordning, som kunde refereres til samme; Snart here flere, end eet Capitel, under een Classe, nemlig hver Forordningerne selv i Almindelighed refererede sig til saa mange Capitler af Loven, at jeg maatte begaae formange Gientagelser ved at anbringe en Classe for hvert Capitel. Endeel Classer kan ikke henføres til Lovens Capitler f. Er. Myndt og Posts Væsenet, Enke Kasser c., og i Henseende til dem har jeg rettet mig efter Tingens Natur og hver Materies Beskaffenhed. Under hver af disse Classer ere alle til den Materie henhørende Anordninger i chronologisk Orden anførte. I at henføre dem saaledes har jeg meest rettet mig efter Forordningens Hoved- Indhold og ikke efter dens Titel alene. Ved at eftersee Indholden i Udtoget selv vil man finde, at endeel, som ved første Diekast ikke synes at henhøre til Classen, hvor de ere anførte, dog virkelig høre derunder. Ved de betydeligste Anordninger, som indeholde flere Capitler, har jeg og anført disses Indhold. Dog ere, ved See- Krigs-Art. Brevet og Krigs-Artikels-Br. for Land-Tienesten ved See-Etaten, sammes 6 3 Tite Fortale Titler eller Hoved-Inddelinger ei anførte; deels for at undgate Vidtloftighed, deels fordi det var unødvendigt, da ethvert af disse er forsynet med et ypperligt alphabetisk Register. De Tydske Anordninger, som vedkomme Undersaatterne i Danmark og Norge, ere ogsaa her anførte, men de, som angaae de Tydske Provintser, ere forbigaaede; hvorimod jeg i Udtoget selv har henvist til dem ved de danske Anordninger, som de staae i Sammenhæng med eller kan tiene til at forklare. De i Udtoget anbragte Rescripter ere ei heller i det alphabetiske Register anførte; dette behevedes ikke, saasom de ere anbragte under de Forordninger, hvortil de henhøre, og alt saa vil findes, naar man opseger Forordningerne, som henhøre til den Materie, hvorom de handle. Derimed vil der findes en Besynderlighed i det alphabetiske Register, hvilken jeg dog haaber let vil tilgives mig. Denne nemlig: at endeel Anordninger deri ere anførte, som ikke ere i Samlingen af Forordningerne, altsaa ikke heller i mit Udtog. Aarsagen er denne: Jendeel Classer, f. Er. Land- og Søe-Militair-Etaten, Told- Væsenet, Laugene &c., vilde Læserne faae et ganske ufuldstændigt Begreb om de til disse Materier henhørende Anordninger, naar Krigs-Artiklerne, Told Rullerne, Laugs-Artiklerne og andre slige Anordninger, som ei ere indrykkede i Samlingen, bleve udeladte. Disse burde altsaa anføres. Selv eiede jeg endeel saadanne Anordninger, endeel fik jeg Kundskab om ved nogle Velynderes Hielp, som til Iste Udgave. XXIII som ogsaa havde samlet paa dette Slags; og der ved saae jeg mig i Stand til at kunne anmelde om ikke just alle saa dog de fleste saadanne Anordnin ger, som efter Kong C. V. Regierings Tiltrædelse vare udkomne. Jeg troede da, det ei vilde være ubehageligt for Læserne med det samme at see disse indrykkede i det alphabetiske Register; paa det man saaledes ved hver Materie under ect kunde have samlede alle fra 1670 af ved Trykken publicerede Anordninger. Paa det man ikke skal giere sig forgieves Umage med at lede efter dem i Udtoget, ere de med et (†) udmærkede. Ved Slutningen af det alphabetiske Register findes en chronologisk Fortegnelse paa dem, hvori tillige er anmærket, hvor de ere trykte eller i hvad Samling af Unordninger de ere indrykkede. Blant disse Anordnin ger ere ei andre anførte, end de, som jeg ansaae at være med Authoritet ved Trykken publicerede; saa at de, blot for saavidt de saaledes vare trykte, i Rettergang og andre Tilfælde kunde, som authentiske Forskrifter, allegeres og bruges. Og dertil har jeg regnet dem, som efter Kgl. Befaling eller med Kgl. Tilladelse ere ved Trykken bekiendtgiorte af vedkommende Collegier, Directioner, Magistra ter og, andre Øvrigheds- Personer. Saadanne ere altsaa de af slige Collegier &c. publicerede Instruxer, Fundatser, Octrojer, Conventioner &c. Men herunder ere ikke forstaaede de, som blot privata auctoritate ere trykte, f. Er. de af Hr. Etatsraad Rothe samlede Rescripter, de af Hr. Conferentsraad Hoffman udgivne Fundatser og b 4 des= Fortale til 1ste Udgave. deslige. Ei heller har jeg dertil regnet smaa lose Placater, saasom disse for største Delen ere af liden Betydenhed og blot angaae en vis Tid. De faa gieldende af dette Slags, som jeg har haft Kundskab om, ere i Udtoget selv, som Noter, anførte paa samme Maade, som Rescripterne. Men derimod har jeg blant disse trykte Anordninger anført nogle faa, som før Kong Christian den Vtes Tid ere udkomne, og endnu ere gieldende. Disse ere tilfoiede, paa det man kunde have Kundskab om alle trykte og endnu gieldende Anordninger. Af saadanne trykte Anordninger, som ei ere i Samlingen af Forordningerne, har jeg i Slutningen af min Subscriptions Plan lovet at ville udgive et Udtog, indrettet paa samme Maade, som nærværende chronologiske Register og Udtog af Forordningerne; og dette Lefte agter jeg, saasnart Tiden vil tillade det, at opfylde. Naar saa skeer, behøver jeg ei at geleide Udtoget af dem med noget alphabetisk Register, saasom de i dette allerede i Forveien ere indførte. Dette er alt, hvad jeg finder fornødent at erindre for at forberede Læserne; De kiende nu Indretningen af dette Skrift, og ere i Stand til at bedømme og bruge det. Fredensborg d. 23 Aug. 1779. For Fortale til den anden Udgave. Jenne anden Udgave er i det Væsentlige ligesom den første. Dens Hensigt og Hoved-Indretning er altsaa Læserne af foranstaaende Fortale bekiendt. Jeg behøver da her ikkun at giøre Rede for de Forandringer, jeg i Henseende til Biting har giort i denne nye Udgave. Disse Forandringer bestaae fornemmelig deri, at alle Anordningerne ere anførte i neie chronologisk Orden; at de trykte Anordninger, som i Samlingen af Frr. ikke ere indrykkede, i samme Orden ere anferte; at ved hver gieldende Anordning er tilkiendegivet, igiennem hvilket Collegium den er udfærdiget; og endelig at ved en- Hver er anmærket de betydeligste Tillæg og Forandringer, som ved de senere Lovgivninger deri ere forefaldne. Om hver af disse Poster maae jeg forklare mig noget udførligere. b 5 I Fortale I første Udgave fulgte jeg samme Orden, som var brugt i Samlingen af Frr. Men denne Orden, uagtet den paa en Maade er chronologisk, er dog i det hele temmelig uchronologisk. Saa ledes er i de ældre Lider Forbundet med Stor britannien 11 Jul. 1670 indrykket bag efter Frr. for Lovens Publication, Grevernes og Friherrernes Privil. 25 Maj. 1671 iblant Frr. for 1688, og Commerce-Tract. 15 Jun. 1701 bag ved Frr. for 1703. I de senere Tider er dette Bilderede tiltaget, ved det der i hvert Aar er blevet 4re forskiellige Afdelinger af Anordninger, som hver for sig efter Tidsordenen ere anforte; nemlig først: de fra de Kgl. Collegier i Kiøbenhavn umiddelbar udstedte Anordninger; dernæst de fra Collegierne i de tydske Provindser udgivne tydske Forordnin ger; derpaa Raadstue og tilsidst Politie-Placater; De zde sidste Slags ere tilsidst indrykkede i Samlingen, fordi de ved Aarets udgang blive Udgiveren fra Vedkommende tilsendte. Dog ikke engang det første Slags er neiagtig indrykket efter Tidsordenen. Saaledes findes f. Ex. de vigtige Frr., om Udpantn. for Kgl. Skatter i Norge og om de Kgl. Skove i Danmark, af 18 Apr. 1781 først efter Frr. for September Maaned, derpaa, efters til 2den Udgave. XXVII efterat Frr. for Oct., Nov. og December cre indførte, forekommer først Fr. om Fælledskabers Ophav. 23 Apr. s. Mar. En Hoved Aarsag til denne Mangel paa chronologisk Neiagtighed er: at Udgiveren, alt efterhaanden, som han faaer aftrykt en særskildt Fr., trykker de Ark, hvoraf Samlingen af Fer. bestaaer. Naar det nu indtræffer, at flere og vidtløftige Frr. paa eengang skal udgives (hvilket her var Tilfældet, da Grev Moltke vilde, førend han forlod Nentekammeret og tog Sæde i Stats: Raadet, have ovenmældte Frr. af 18 og 23 Apr. 1781 udgivne), kan den sædvanlige Bogtrykker ikke bestride deres Trykning. De maae da tryfkes hos en anden; følgelig blive de først ved Leis lighed og altsaa paa urette Sted optagne i Samlingen. Undertiden kan hertil og være andre Aarsager: Saaledes blev f. Ex. Fr. 12 Maj. 1777, om den gvineiske Handel, først indrykket bag efter Frr. for 1778, fordi man ei vilde have den kundbar her, førend den var bleven bekiendtgiort paa de vestindiske Der. Men hvad der endog er Aarsag til denne Uorden, er det vist, at den foraarsager megen Meie med at opsøge Forordningerne. Ikke alene maae man huske paa, hvad der er egentlige Frr., og Fortale og hvad der er Naadstue eller Politie Placater; men man maae endog erindre sig, hvilke Frr. ere indrykkede paa urette Sted, saafremt man ei vil have den Uleilighed, at giennemblade den hele Nargang. For at spare Laserne denne Uleilighed, er det, at jeg har indrykket alle Anordningerne i noie chronologisk Orden. At jeg saaledes har forladt den i Samlingen af Frr. brugte Orden, eller rettere sagt Uorden, derfor behøver jeg neppe at giøre nogen Undskyldning. Samlingen af Frr., følgelig og sammes Orden, har aldeles ingen Authenticitet. Den er et blot privat Foretagende af Directeuren for det Kgl. og Univerfitetets Bogtrykkerie, og har, ligesom mit Udtog eller enhver anden privat Mands Arbeide, ingen Authoritet, undtagen for saavidt den kommer overeens med de under Kongens eller vedkommen de Collegiers Segl udstædte Anordninger, hvilke egentlig ber betragtes, som under Authoritet udgivne Love. For endnu mere at lætte Umagen med at opsøge det forlangte, i sær naar der ere flere Anordninger af een Dato eller de bestaae af flere Afdelinger eller Artikler, har jeg paa Side Titlen angivet Indholden, samt hvilke Capitler eller Ars tikler til 2den Udgave. tikler paa hver Side forefindes. XXIX Og paa det de, som under Brugen af mit Udtog vil eftersee Fr. selv in extenfo, desto lættere kan oplede samme, er bag efter Zitelen af enhver Anordning anfort det Side-Tal, hvor den i den nyeste Udgave af Frr. (*) findes. I for= (*) Foruden at enhver Fr. særskildt er aftrykt, er der udkommet følgende Udgaver af Samlingen af Fre. : A.) C. Vtes Frr. 1.) Frr. og andre Kgl. obne Breve, som siden R. C. V Regierings Tid, neml. fra Begyn delsen af 1670 og indtil 17vt Aarsdag 1684 paa Tryk ere udgangne. Tilligemed et Alphabet Register over bemeldte Frr. Trykt hos J. P. Bockenhoffer. Kaldes den 3die Deel, uden Tvivl fordi den er ans sect som en Fortsættelse af den Gødeske Udgave af Frr. siden Recessen 1643. Hvoraf Frr. fra 1643 til Souverainiteten udgiøre den iste, og de fra denne Tid til F. Illdies Død (som begynde med et nyt Sidetal) den 2den Deel. Disse Fer. ere aarviis udgivne med fortløbende Sie detal, og ere siden forsynede med en almindelig Titel. I argangen 1683 findes 5 Anordninger (neml. Anorèn. om H. Ret 26 Jul., Fr. om Consumtions Forpagtn. 31 Aug., Fr. om Tiendernes Forpagtn. i Norge i Oct., Bevill. p. Consulat Penge f. Aboe 8 Dec. og Von. weg. Pflugschahes 18 Dec. 1683), sem ere udeladte i de senere Udgaver.

Efter Lovens Publication er denne udgave aarviis fortsat under følgende Titel: Kgl. Mstets Allern, udgangne 3rr. og andre Obne Breve, fra Tyt Aarsdag 1684.0g til Hars Fortale I foranførte Orden har jeg og iblant de andre Frr. anført de trykte Anordninger, som ikke ere indrykkede i Samlingen af Frr. Hvilke Aarsdagen 1685. Hos J. P. Bockenhoffer. Ligeledes fra 1685 til 1686, 0. s. v., alt med fort løbende Sidetal indtil Begyndelsen af 1695. Der paa ligeledes fra 1695 til 1696, fra 1696 til 1697 og fra 1697 til 1698, med nye fortløbende Sidetal, hos Bockenhoffer. R. C. Vtes Allern. Frr. og Aabene Breve Aar 1698 udgangne. Trykt i Kgl. stets og Universitets Boogs trykkerie i Studii Stræde. (Hos Joh. Laurentzen.

See Worms Lericon 1 D. p. 591 og 3 D. P. 460). Ligeledes: Aar 1699. Til Frr. fra 1684 til 1695 er og trykt en særskilt Titel: Kgl. M. All. udgangne Frr. og andre Obne Breve, som ere udgangne siden den Kgl. danske Lovs Publication. Tilligemed et Alphab. Register over bemeldte Frr. til 1695. Rhn, hos Bockenhoffer. Hvorved tillige er aftrykt Frr. fra Lovens Publication til Udgangen af 1683. 2.) Frr. og andre Aabne Breve, Forbud, Ordon nancer eller Ordninger og Reglementer, som R. C. V siden den danske og norske Lovs Pubs lication har ladet udgaae. Dennem en Deel for benævnte Love udgivne Frr. &c., som Frr. efter Lovens Publication deels beraabe sig paa, bag efter ere tilfsiede. Med Alphab. Register over forbemeldte saavelsom F. IVdes Frr. til Aarets Udgang 1711. Rhn, trykt i Kgl. Mstets og Universitets privilegerede Boogtrykkerie (hos J. Laurengen). Af endeel temporaire og ophævede Frr. er blot Tis telen anført. De tilføiede Fer. beløbe sig (foruden Fr. til 2 den udgave. Hvilke jeg herunder har forstaaet, vides alt af Fortalen til 1ste Udgave af mit Udtog. Jeg lovede sammesteds et Udtog af disse, og havde allerede i Aaret Fr. om Medicis og Apothekere 4 Dec. 1672) i alt til XLV. Af Commerce Fr. 16 Apr. 1681 er det VI Cap., eller Verel Reglementet, udeladt. 3.) Frr. og abne Breve - o. s. v. ligesom næstforegaaende med Alphab. Register over samme samt 3. IVdes Frr. til Aarets Udgang 1719. Trykt sammesteds. Til denne selvsamme udgave er trykt en forandret Titel: Frr. og andre aabne Breve, forbud og Paabud, Tractater, Ordonnancer eller Orde Med Al ninger og Reglementer 2. o. f. v. phab. Register over samme samt F. IV Frr. til Aarets Udgang 1720. Trykt sammesteds. Formodentlig er Tiden under Trykningen forløben, faa at man har faaet Frr. for 1720 med indført i Registeret og desaarsag forandret Titel-Bladet. I denne er, ligesom i næst foregaaende, Titelen alene anført af nogle temporaire og ophævede Frr. Af Fr. 16 Apr. 1681 er ogsaa her det VI Cap. udeladt. De tilfoiede Frr. ere LIX. 4.) Kgl. Ser. og Aabne Breve, forbud, Paas bud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer &c., som R. C. V, fra sin Regierings Tiltræs delse i Begyndelsen af Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication, paa Prent har la det udgaae. Tilligemed et Anhang af nogle for forskrevne Tid udstedte frr., som efterfølgende Frr. beraabe sig paa. Med Alphab. Register over C. V Frr. Khn. Trykt i Sl. Cancellie Raad Wielandts Bogtrykkerie. Anhanget, som bag ved er anført under særskildte Sidetal, indeholder VIII Anordninger. R Fortale Aaret 1781 det meste af Manuskriptet færdigt. Men just paa den Tid begyndte Hr. Byefoged Fogtman paa at udarbeide fin Rescript-Samling. Jeg R. C. Vtes Frr. og Aabne Breve, som paa Prent ere udgangne fra Lovens Publications Dato indtil . Mstets Dod d. 25 Aug. 1699. Khavn, iSt. Cancellie Raad Wielandts Bogtrykkerie 1751. B.) . IVdes rr. 1.) R. J. IVdes Allern. Frr. og Aabne Breve fra d. 26 Aug. Aar 1699. Trykt i Kgl. Mstets og Universitets privileg. Boogtrykkerie i Studii Stræde (hos Joh. Laurenzen). Denne er aarlig fortsat under Titel: R. J. IVdes Allern. Svr. og Aabne reve, Aar 1700 udgangne. Rhn, trykt i Kgl. Mstets og Unis versitets privilegerede Boogtrykkerie. Liges ledes de følgende Aar indtil 1730. Disse ere trykte hos Joh. Laurenßen, de 2de sidste Nargange uden Tvivl undtagne, der formodentlig ere trykte hos Wielandt. See Worms Lericon 3die D. p. 460 09 858- I denne Udgave forefindes: Forbud paa smaae Myndts Indførsel i Nge 21 Aug. 1705, som er udeladt i den Wielandtske. 2.) B. F. IV 2. Frr. og Aabne Breve fra d. 26 Aug. 1699 til Aar 1700. Rhn, trykt i 3. Agl. Mstets privileg. Bogtrykkerie (hos Wies landt). Ligeledes fra Aar 1700 til 1701 og f. fr. indtil fra Aar 1728 til 1729. Fortsat uns der Titel: R. F. IV All. Frr. og Aabne Breve Aar 1729 udgangne. Ligeledes Aar 1730. Efter Frr. f. 1730 er et Alphab. Register over F. IV Frr. Bag Jeg besluttede da at lade mit Arbeide henligge, saalange indtil dette vigtige Værk var udkommet, paa det seg desto nøiagtigere kunde anmarke de

Bag ved Frr f. 1729 findes med særskildte Sidetal: Placater og Anordninger, som i Følge K. F. IVdes Rescripter og Resolutioner ved Trykken i Aaret 1729 ere udstedte.

C.) C. VItes Frr. K. C. VI 21. Ser. og Aabne Breve fra d. 17 Oct. 1730 til samme Aars Udgang. Ahn, hos Directeuren over H. Bal. Mistets og Univer fitets Bogtrykkerie J. J. Høpffner. Ligeledes f. Aar 1731 0. s. f. indtil 1746.

D.) F. Vtes Frr. K. F. V All. Frr. og Aabne Breve fra d. 8 Aug. 1746 til samme Aars Udgang. Khn, hos Direct. J. J. Høpffner. Fortsat for at 1747 og følgende til 1759. Derefter fra 1760 til 1765 hos Direct. Nic. Chr. Høpffner.

E.) C. VII Frr. R. C. VII 2. Frr. og Aabne Breve f. Aar 1766. Ligel. for de følgende Aar til 1782 hos Dir. N. C. Høpffner, og fra 1783 til 1794 hos Direct. P. M. Høpffner.

Den Wielandtske Udgave, saavel af C. V som F. IV Frr., er den, hvortil jeg har henvist ved Sidetallene. Denne er det og, hvortil jeg har haft Hensyn med de i Noterne anførte Trykfeil. Af F. IV Frr. ere ellers adskillige Aargange, maaskee alle, omtrykte i det Wielandtske Trykferie. Det samme er og skeer ved C. VI og F. Vtes Frr. i det Høpffnerske. Men, saavidt jeg har kundet erfare, er i disse adskillige Aftryk ingen betydelig For Fortale Og Tillæg og Forandringer, som senere skrevne Love havde giort i dette Slags Anordninger. Dette er Aarsagen, hvorfore disse nu ferst komme for Lyset. Imidlertid har dette Arbeide ikke tabt ved saadan Udsættelse; thi en heel Deel af flige Anordninger, som den Tid vare mig ubes fiendte, har jeg siden faaet opdaget, deels i Hr. Justits Raad Uldalls og Hr. Revisor Andersens Bogsamlinger, deels paa det Kgl. Bibliothek, endeel har jeg og selv fundet Leilighed at komme i Besiddelse af. For des lættere at skielne dem fra de i Samlingen indrykkede Anordninger, ere de saa vel i Udtoget, som i det alphabetiske Register, udmærkede med et (†) foran Zitelen. Ligesom det og bag efter denne er anmærket, hvor og i hvad Format de ere trykte, samt, naar de ere indrykkede inogen Samling af flere Anordninger, Sidetallet anfert, hvor de sorefindes. De smaa endnu gieldende Placater og an dre Anordninger, hvilke jeg i første udgave havde Forskiellighed, undtagen i Frr. f. 1746, hvor de 5 sidste tydske Frr., som forefindes i et nyere Aftryf p. 123-133, ere i et ældre udeladte. Ang. de forskiellige udgaver af Frr. kan og eftersees Alm. dansk Litteratur Journal. 1 St. p. 104. 4 B. til 2den Udgave. havde anbragt, som Noter, har jeg indført islant de øvrige efter deres Datum, De kan saaledes desto lættere opledes. Derimod har jeg udeladt: 1.) De aars lig udkommende Heieste-Nets Ordener. Naar man veed, at der aarlig udkommer saadan en Fortegnelse paa de Sager, som i det Aar for Høieste Net skal foretages, er dette alt, hvad Publicum derom behøver at vide. 2.) De om Consumtions og andre Forpagtninger samt om Kgl. Godsers &c. Bortsælgelse, saavel i Kongens eget Navn som fra Collegierne, udgivne Placa ter. Disse ere for største Delen uinteressante, og der ere saa mange af dem, at jeg ei vilde være i Stand til at give en nogenledes fuldstændig Fortegnelse paa dem. 3.) Spiisnings- og andre Reglementer,, Hospitaler og andre milde Stifs telser angaaende (*). Disse vedkomme kun slige Stif C 2 (*) F. Er. Spiisnings Regl. f. Frideriks Hospital 21 Mart. 1757 09 I Jul. 1774. Regl. for Jordes moderen og Betienterne ved Accouchement Huset p. Frideriks Hospital 15 Oct. 1759. Spitenings Regt. f. St. Hans Hospital 30 Jun. 1771 og 1 Oct 1790. Regl. f. Patienter, Opvartningss og Vaage-Koner, Porteurer og Tienestefolk v. Fris deriks Hospital 4 Jan. 1782. Tabel om piis ningen i Opfostrings Huset 23 Apr. 1783. Anordn. f. Vartov Hospitals Lemmer 24 Dec. 1784, Sptios Fortale Stiftelsers Bestyrere, Betiente og Lemmer, til Hvis Efterretning de sædvanligen i Stiftelserne selv ere opslagne. 4.) Temporaire og andre ophævede Placater, Khavn angaaende, saavelsom nogle Instruxer c., der ei indeholde noget, Publicum vedkommende, videre, end hvad allerede ved forhen trykte Anordninger er bekiendte giort (*). 5.) Ligeledes har jeg udeladt en af Stadshauptmanden under 22 Apr. 1772 udgiven Placat, ang. Brand- og Natte-Bagt samt anden Khavns Defension, trykt i Patent; saasom den ikkun er en ufuldstændig og ei ganske neiagtig Extract af Rescr. 31 Oct. 1749. 6.) Endelig har jeg ikke heller anført de af vedkom mende Horigheder uden for Khavn (især i Christiania og Bergen) ved Placater bekiendtgiorte Rescripter. Dette Slags pleier ikke at indrykkes i Samlingen af Frr., og de kan nu under Rescrip= Spiisnings Regl. f. Wartov Syge:Stue 22 Nov. 1786 og Spiisnings-Regl. f. St. Hans Hospitals veneriske Patienter 19 Dec. 1787, som alle ere udstædte af disse Stiftelsers Foresatte og trykte i Patent Format. (*) Saadanne ere f. Er. Instruxer for Frue, Nicolai- og Christianshavns Taarnvægtere 23 Mart. 1789, givne af Magistraten, og Politie: Betienternes Instr. 25 Maj. 1793, udstedt af Politiemesteren. Alle trykte Khavn 8vo. til 2den Udgave. XXXVII Af de Rescriptets Dato findes hos Fogtman. uden for Khavn ved Trykken bekiendtgiorte Unordninger har jeg da blot anfert saadanne, hvoraf nogle undertiden have været optagne i Samlingen af Frr., altsaa ikkun Octrojer, Fundationer for Ente-Kasser, for Zugthuse, milde Stiftelser og Fattigvæsens Indretninger, samt Brand-Ordnins ger og desuden nogle andre Anordninger, som ved Kgl. Vefaling ere stadfestede, men, enten fordi de ei have været indrykkede i saadan Befa ling eller af andre Aarsager, ikke ere extraherede i den Fogtmanske Samling, f. Ex. Artikler for Jægte Bruget 6 Mart. 1739, Confirm. paa Brand Assurance-Kassen i Christiania 10 Dec. 1753 og andre flere. Af dette Slags Anordninger har jeg, liges som forhen af Forordningerne, kun meddeelt Udtog af hvad der kunde vedkomme Publicum eller Zolde for Historiens Skyld syntes mig vigtigt. Fr. 26 Nov. 1768 har jeg ei givet Udtog afs ikkun dens Capitler ere anmældte. En nye Told- Fr. er allerede lovet i Fr. 31 Maj. 1793 og den vil formodentlig blive bekiendtgiort, inden dette mit Arbeide ret kommer ud iblant Publicum; det vilde altsaa være unyttigt, at giøre mit Skrift større og kostbarere ved et Udtog deraf. Ligeledes € 3 sees Fortale sees af Subordinations-Fr. 27 Apr. 1792, at nye Tieneste Reglements for Infanteriet og Ca valleriet ere under Arbeide, hvoraf nogle Styk fer, nemlig foranførte Subordinations - Fr. og Ceremoniellet, allerede ere bekiendtgiorte; Af Infant. Regl. 3 Deel 19 Apr. 1747 har jeg derfor ikke meddeelt andet, end den blotte Titel af Bøgerne og Capitlerne. Konge-Loven har jeg, ligesom forhen Indfeds - Retten, indrykket in Extenfo; den vilde tabe for meget ved at extras heres. Af de i Fogtmans Samling ertraherede Anordninger har jeg ikke givet noget Udtog, men blot henvist til samme; Jeg har forudsat, at den Fogtmanske Samling maatte være i enhvers Hænder, som dette Slags Anordninger kunde interessere. Ved enhver af de Anordninger, jeg har anseet, som gieldende, er og anmærket, igiennem hvilket Collegium, f. Er. Cancelliet, Rente Kammeret, General Toldkammeret &c., den er udfærdiget eller, som det kaldes, emaneret. 1 At vide dette er ei alene interessant, for at see, hvad Indflydelse ethvert Collegium har haft paa vores Lovgivning, men det er og undertiden vigtigt for Embedsmanden, paa det han fan til 2den Udgave. XXXIX kan vide, hvorvidt en Fr. strækker sig, samt til hvilket Collegium han skal henvende sig for at indhente Oplysning eller Forklaring om en eller anden Anordning. Endog for Collegierne selv kan dette undertiden være til Lættelse, naar de vil eftersøge Aarsagen eller Anledningen til en Lov og den Correspondance, som desangaaende er ført. Efter d. 10 Nov. 1770, da det ved Cabinets Ordre blev befalet, at de publicerende Anordninger af Vedkommende skulde parapheres, har dette af Underskrifterne været læt at udfinde. Ikke destomindre, da det har været Skik, at de øverste Deputerede ere forflyttede fra et Collegium til et andet, ja endog have trukket en eller anden med sig, som de havde Tillid til, saa finder man ofte et eller flere af de Navne under et Collegii Anordninger, som fort forhen stode under et andets; dette vilde med Tiden, naar man har forglemt disse Omflytninger, kunne foraarsage nogen Uvished, og altsaa haaber jeg i denne Henseende, at mit Udtog vil endog give sikfrere Oplysning, end Samlingen af Frr. selv. I de Anordninger derimod, som før for er det anførte Cabinets Ordre ere udgivne, undertiden i Conclusionen tilfeiet, under hvilket € 4 Col= Fortale Collegit Seg! de ere udstædte, men i adskillige er det ikke anmeldt, I sidste Fald er dette da efterseet i vedkommende Collegiers Archiver, og Dette Slags har jeg udmærket ved at sætte Colle giets Navn imellem 2de Hager: []. I Henseende til de Anordninger, i hvis Conclusion er anfert, at de ere udfærdigede under Cancellie Seglet, made ellers anmærkes, at derved ei altid forstaaes det danske Cancellie, men udertiden et af Krigs-Cancellierne (*). Til Erem pel kan tiene Fr. 24 Febr. 1734, 18 Oct. 1737, 27 Jan. 1738, Gen. Pardons Pat. 8 Aug. 1742, Pl. 31 Jan. 1744, Fr. 26 Dec. 1770, og flere; ved disse er ligeledes imellem [ ] anmærket det Collegium, igiennem hvis Cancellie Expeditionen er skeet. Der er i alt ikkun forekommet mig 2de Anordninger, om hvilke det ikke har været mueligt i Archiverne at finde nogen Oplysning, hvorigien nem de ere udstedte. Disse ere Patent om Expe ditionernes udfærdigelse 10 Mart. 1700 og Fr. om Exactioners Afskaffelse ved Armeen 15 Apr. 1713. Formodentlig er den første udstedt igiennem det Danske Begge Militair Etaterne stode under eet Krigs- Cancellie indtil den 23 Nov. 1735, da de bleve adffilte. til 2den Udgave. XII danske Cancellie og den sidste igiennem Krigs- Cancelliet, og ere de uden tvivl forglemte at indferes i Registranterne. For desto bedre at kunne skielne de Anordninger, som i Kongens eget Navn ere udgivne, fra dem, som blot i de Zilforordnedes Navn i et af Collegierne ere udstedte, har jeg ved de første anført vedkommende Collegii Navn bag efter Lites len, ved de sidste derimod foran: f. Er.: Cans cellie Pl., Rentekammer-Pl. o. s. v. ; Og er da Datum af den Kgl. Befaling, hvorpaa saadan Placat eller Bekiendtgiørelse grunder sig, anføre in Parenthesi, naar den i Placaten selv er angiven.

Endelig er og ved enhver Anordning an market de betydeligste Tillæg og Forandringer, som deri ere skecte ved de siden udkomne trykte Anordninger indtil udgangen af Aaret 1794. Her findes altsaa paa sit Sted ikke alene de Fors andringer og Tillæg, som ved Slutningen af en hver Aargang af mit Udtog have været anmærs kede, men jeg har og desuden, især naar Anords ningerne vare vidtløftige og af Betydenhed for Publicum, ved hver § henvist til de Artikler af de senere, som ophævede, forandrede eller noiere bestemte € 5 bestemte samme. Fortale Jeg har her anvendt al muelig Opmærksomhed, at intet af Vigtighed skulde fors bigades; fulde jeg imidlertid i Fremtiden opdage noget at være forglemt, som i et Arbeide af saa stor Omfang læt har fundet skee, skal det i de aarlige Fortsættelser blive erindret. De Rescripter og andre utrykte Anordnin ger, jeg i forrige udgave havde anfert, som Noter, har jeg her ligeledes beholdt, uagtet de nu haves udførligere hos Fogtman. Man var engang vant til at finde dem i mit Udtog, og derfor troede jeg, de fleste Læsere vilde ønske fremdeles at kunne finde dem paa det forrige Sted. Dog har jeg udeladt nogle faae, som ved senere Love ere aldeles bortfaldne, naar jeg ikke for Historiens Skyld holdt dem for betydelige. Derimod har jeg i Noterne henvist til ads stillige Rescripter, som i den første udgave ikke ere benævnte. Fogtmans Arbeide satte mig i Stand dertil, og ved at anføre dem, har jeg bes standig haft Hensyn til hans Samling. Ved at efterslaae dem der, vil man i hans Anmærkninger endnu finde flere citerede, som høre til samme Materie; og saaledes haaber jeg at have givet en Slags Ledetraad, hvorved man nogenledes kan behielpe sig for at finde de betydeligste Rescrip tet til 2den Udgave. XLIII ter i hver Materie, saalenge indtil det Fogtmanske Værk bliver ganske færdigt; da et fuldstændigt Register, saaledes som man kan vente det fra denne duelige Mand, vil sætte enhver i Stand til at finde Rede i denne saa store Mængde af skrevne Love. Paa det jeg ikke skulde udelade de Rescripter, som ere udkomne siden 1784, hvor hans hidtil udgivne Rescript- Samling ophører, har han haft den Godhed at meddele mig Fortegs nelse paa alle Rescripter fra 1785 til 1793, som blive indrykkede i Fortsættelsen af hans Samling, der nu snart kan ventes fra Pressen. Ligeledes har jeg hans Venskab at takke for Meddelelsen af nogle skrevne Citationer til mit Udtog, der have giort mig væsentlig Tieneste ved dette Arbeide. Paa det man desto bedre kan skielne de bes tydelige Rescripter fra de mindre vigtige, ere de specielle trykte med sædvanlige Skrifter; de almins delige derimod eller de, der ere af samme udstræks ning, som Forordningen, under hvilken de ere anførte, ere udmærkede med Schwabacher. Liges ledes har jeg til de Rescripter, som giøre nogen Forandring eller neiere Bestemmelse i Anordnim gen, henvist med det Ord: See; men til dem, som ikkun skal jevnføres dermed for neiere Oplyss nings Skyld, med: cfr. Dette sidste er og iagttas Fortale iagttaget ved de i Texten selv anførte Henvii': ninger. Foruden dette ere alle Frr. fra 1670 til 1775 atter neie sammenlignede med mit Udtog og dette derefter omarbeidet. Dette behøvedes især i Henseende til 5te, 4de og 3die Deel af 1ste Uds gave. Bed det jeg, da dette Udtog første Gang blev udarbeidet, maatte, for desbedre at see hvor vidt enhver Anordning var gieldende, begynde bag fra og gaae fra de fildigere Tider til de ældre, blev Udtoget af disse zde Dele i foranførte Orden først færdigt. Ved Begyndelsen af mit Arbeide troede jeg, at jo kortere jeg kunde være, desto bedre var det, naar jeg kun udtrykte Frs Mening: og derved blev mit Udtog, især i den 5te Deel, noget fnebet. Adskillige Benners Raad og egen Erfaring lærte mig siden, at jo mere mit Udtog nærmede sig til Lovgiverens egne Ord, des brugbarere vilde det blive. Tid efter anden blev det da i de øvrige Dele mere og mere vidtløftigt; men heraf reiste sig en Ulighed i udtoget, som enhver, Der vil sammenligne Resten med disse zde Dele, især med den 5te, læt vil bemærke. For at afhielpe denne, har jeg da giennem gaaet de 5 første Dele paa nye, sammenholdt dem med Frr. selv og næsten ganske omarbeidet den hele Ste til 2den Udgave. XLV 5te Deel, saavelsom nogle af Frr. i zdie og 4de Deel; i de øvrige derimod har jeg, naar noget Udtryk forekom, som jeg syntes at kunne have mindste Vægt til en Anordnings rette Forstaaelse, optaget samme; og troer jeg berved er vundet saa meget, at endog en juridisk Embedsmand, som et har Evne til at anskaffe sig Samlingen af Frr. selv, i de fleste Tilfælde vil kunne behielpe sig med denne nye udgave af Udtoget. Angaaende Enke Kasserne, hvis Fundatser jeg i 1ste Udgave udmærkede alle, som ophævede, har jeg neiere erkyndiget mig. Dem, som endnut saaledes vedvare, at nye Interessenter deri kan optages, har jeg udmærket, som gieldende. De derimod, som ei autage flere nye Jnteressenter, ere betragtede, som ophævede, da de inden lang Tids Forløb vil ophere. Ved enhver, som enten ikke er kommet i Stand, eller reent er gaaet overs styr eller af Interessenterne er ophævet, har jeg anført de Oplysninger, jeg har kunder erholde. De i 6te Deel af 1ste Udgave under Lit. A, B og C anførte 3de Tillæg ere her udeladte. Paa behørigt Sted ere alle Forandringerne anførte og Trykfeilene rettede, og altsaa de 2de første derved giorte unødvendige. De under Lit. C anførte Trykfeil i Samlingen af Frr. þar jeg der imob Fortale imod anført, som Noter, under hver Anordning. Herved maae anmærkes: At de med (cfr.) betegs nede Rettelser ere de, hvilke jeg har fundet saaledes at burde rettes, ved at eftersee i vedkommen de Collegiers Archiver enten de skrevne Originaler eller de i Registranterne indførte Asskrifter: (æld. Udg.) tilkiendegiver, at Feilen er rettet efter en ældre udgave af Fre.; De med ingen af disse Tegn udmærkede Rettelser ere saadanne, som jeg paa egen Haand har giort, fordi jeg af Sammenhæn gen eller andre Omstændigheder var overbeviist om, at der var begaaet enten en Tryffeil eller og undertiden en Skrivfeil i Concepten, hvorefter Der er trykket. I det alphabetiske Register har jeg giort den Forandring, at Classerne eller Rubrikerne med de derunder henhørende Anordninger først ere anførte, og siden særskilt, under Titel af Ord- Register, de Ord, under hvilke jeg kunde formode, man vilde opsøge en eller anden Anordning; i Steden for at begge Dele i 1ste Udgave iblant hinanden vare indrykkede. De Henvisninger til adskillige andre Claffer, hvilke forhen vare anbragte bag efter alle til Classen hengerende Anordninger, har jeg sat strap til 2 den Udgave. XLVII strax i Begyndelsen ved hver Classe, og derimod bag efter Anordningerne ladet et passende Num reent Papiir; paa det Læserne, naar Udtoget af de følgende Aars Frr. udkom, kunde tilføie Fort sættelsen af det alphabetiske Register eller i det mindste Datum af Anordningerne, og derved i Tiden desto bedre under eet oversee alle de følgende Anordninger, der henhøre til hver Materie. Den bag ved Registeret meddeelte Fortegnelse paa de trykte Anordninger, som ikke findes i Samlingen af Frr., er her udeladt, da disse nu ere i chronos logisk Orden, hver paa sis Sted, indrykkede i den nye Udgave. Disse ere da de Forandringer, som ere giorte i denne nye Udgave. Maatte de nu befin des saadanne, at de kunde fortiene Navn af virs kelige Forbedringer, vil jeg ansee min Meie fulda kommen belønnet, Helsingøer d. Jul. 1795. De De Abbreviaturer, hvoraf jeg i Udtoget jevnligen har betient mig: Von. Fr., Fre. Adn., Anordn. Pl, Pat. Gr. Rgen, Kgl. cfr. Saul, $6uh. Chon. M., Rescr. Resol. C. Br., K. Br. Def, Dmark, Nge. betyder Verordnung. 1 Forordning, Forordninger. Anordning. Placat, Patent. Grunden eller Aarsagen til For ordningen, som i dens Premisfer er angivet. Kongen, Kongelig. Jevnfør hermed. Kiøbenhavn. Christianshavn. Rescript. Kongelig Resolution. Naar Res folutionen ikke er Kongelig, men af et af Collegierne, er samme udtrykkelig tilsat. Cancellie Brev, Kammer-Brev. Danmark Norge. Ved Lovenes Citationer maae anmærkes, at det Iste Tal betyder Bogen, det 2det Capitlet, og det 3die Artiklen. Hvor N. staaer for ved Tallet, betyder det Norske Lov, hvor intet staaet foran, betyder det den Danske. For Exempel: 123 9. et Danske Lovs 1ste Bogs 23 Cap. 9 Artikel. N. L. 1219. Norske Love 1ste Bogs 21 Cap. 9 Artikel. 1-23 N 21-11. Danske Lovs 1ste Bog 23 Cap. 11 Art., og Norske L. samme Bog 21 Cap. samme Art. 514-37 N 13-35. Danske L. 5 Bogs 14 Cap. 37 Art., og Norske L. samme Bog 13 Cap. 35 Art. Nogle Nogle for Christian V. Tiid udkomne Forordninger. (†) 1630. Sundation paa det færske Springvand 1 13 0. Universitetets Compagnie, med Kgl. Tilladelse (*) af samtlige Participantere indgaact d. 13 Oct. 1630 (trykt Khavn 1631). Tilligemed nogle fornøene Slutninger, som ligeledes af samtlige Participantere siden ere vedtagne d. 15 Oct. 1657. Paa nye oplaat med enhver Particis pants Navn, saaledes, som de ere befundne War 1724. Og atter, med da værende Participanteres Navne, Aar 1737. Khavn. 4to. (†) Zoll-Rolle im Deresund (**). 4to. See, (*) D. 12 Sept. 1626 er Universitetet og nogle af Borger fabet [giennem Cancelliet] givet Privilegium paa Band af Emdrup See at maae lade indlede igiennem Nørres Port eller Welden. m. v. (**) Det Exemplar af denne Øresundste Told Rulle, som jeg eier, og hvilket er det eneste, jeg deraf bar skeet, ce trykt uden Dato og Underskrift, men er af lige Indhold med den paa Hollandsk trykte Told-Rulle, som findes bag ved den Christianopeiske Tractat af 1645 tryft i Gravenhaag 1645, samt Tractaten af 1701 trykt sams mesteds 1701. 4to. Den er undertegnet i Christianopel I. Deel. +21 den 1645. 5 13 Aug. 13 Aug. 3oll Rolle im Derefund. ce, ang. de privil. Nationer, Tractat med Stor brittanien Jul, 1670, Gen. Staterne 15 Jun. 1701, Sverrig 3 Jul. 1720, Frankrig 23 Aug. 1742, Rusland Oct. 1783 (). Cfr. Pl. 7 Jun. 1708 og r. 23 Nev. 1737- Fist 03 andre feede samt saltede Varer. En Last Smer En læst eller 8 Ahmer Honning ep fippund Fles Ser Stippund Ost En Lost Kiokken sit En Læst eller 8 Orehoveder Tran En last van Salt En Lest Fransk Salt en Refr og en Ort. tre Mirort. en halv Rdlr. tre R. Ort. Sen halv Rdlr, En den 13 Ang. 1645 af Corfits Ulfelde, Christen Thor mesen, Christopher Urne og Jorgen Seefelt Chris stophersen paa Danmarks, eg af Jacob de Witte, Gerardt Schaep, Albert Bonth og Joachim Andrée paa de ferenede Deberlandes Beane. Beranferte todske Told-Rulle er trykt med samme Slags Skrifter, som de fibi Cbrifian IV Eib trefte Forordninger, boorfor jeg formoder, at den strax efter Tractatens Slutning er paa Kgl. Befaling besorget oversat paa Sydsk og tryft til refunds Toldkammers og andre Vedkommen des Efterretning. I det mindle bar jen i Cancelliets Regiäranter forefundet en ligeledende todf Overiattelfe af denne Told Rulle, som tilligemed en Extract af Tractaten er den 17 Sept. 1645 afsendt under Kgl. Seal til Tolderne i Øresund samt til Wegens Kaas, til Efterretning for Tolderen i Nyborg. Den i Handels Speiler for 1766 pag. 281 indriffede Drefundße Told Nulle er ikke den af 13 Aug. 1645, som den der udgives fo, men mane være en ældre, maaskee et feilfuldt Aftryk af den saa faldte gamle Told Rulle, hvorefter Dambor gerne indtil Forliget af 1768 tildeels erlagde Sundtol den, men som nu aldeles ikke bruges. Efter Grev Bernstorffs Brev til Told-Kammerererne 18 Mai 1769 Rat Gamborgerne, i golge gerliget rid Getterff 27 Maj 1768 (X rr.), i refund node samme Fribeder og Fordele, som de meent favoriserede nationer. Saa skal eg de Kgl. dane luberiaatter (i Følge Resol. 18 Febr. 1771) behandles, som de meest favo riserede Nationer; ligeledes de spanske Underiaatters Stibe i Følge Gen. Toldk. Br. 1 Maj. 1792. En Last Kied En Læst Sild Zoll Rolle im Deresund. En Lest Torsk eller Kabliau En Last torre Botter (Flyndre) eller 20,000 En Left Rotffier En Læst Spucher En Left eller 6 Fade al 1000 torre Fiske, Graafey eller Torsk En Laft Stor, eller ser Fade En Left Lar En Last Raff Otte Laster (*) Straae Bøkling eller røget Sild, 20 Straae paa Lasten Ser Skippund Talle • 3. 1645. tre R. Ort. 13 Aug. en halv Rdlr. en R. Ort. to og en halv R. Ort. en Rdlr og en Ort. tre R. Ort. en halv Rdlr. En Last eller 12 Tor Lüneborg Salt. Jtre R. Ort. En Last Hvede En Left Ruug En Lost Byg En Last Meel Eu Last Malt En Last Havre En Læst Erter En Last Havregryn En Last Ruugbrød En Lest Hvedetvebakker En Last Boghvede En Læst Boghvedegryn En Læst Hirsegryn En Last Nodder En Læst bler En Left Sennep Korn. en Rdlr. en halv Rdlr. Zen halv Rdlr. en og en halv . Ort. en R. Ort. en og en halv N. Ort. en R. Ort. en eg en halv N. Ort. to og en halv . Ort. en R. Ort. • en halv R. Ort. to og en halv R. Ort. En Laft Valnødder, 36 Boiseaux, ell. 18 Tønder. en N. Ort. Alle Slags Varer. Et Skippund Vor Ser Skippund Harpir tre R. Ort. to og en halv N. Ort. Et Stippund Fierdnun tre R. Ort. A 2 Ser (*) I den Tydske Told-Rulle staaer ved en Trykfejl: Ein Last. (cfc.) Zoll Rolle im Deresund. 13 Aug. Ser fippund gemene Fier Fire Stippund fiin Uld Ser Stippund grov Uld Et Fad eller 30 Dofin Karter Er Fad Filtebatre 8 Skippund Flof: eller Stier Uld En ef Bomuld paa 200 Po tre R. Ort. tre R. Ort. to og en halv R. Ort. En Læst eller 12 Skippund Pot Aske En Læst Aske (Beed-Aske) en og en halv Ort. en R. Ort. tre R. Ort. tre R. Ort. en Rdlr. en R. Ort. En Læst grov Baands Tiere eller Beeg. en og en halv R.Ort. En Læst smaae Baands Tiære eller Beea. nie Libsstilling. 8 Kurve eller Kister Fransk, Hessisk eller Danziner Glas Tredive Skok Flasker 1000 Fod Steen . Et Fad eller to Piber med Flasker Sex Sippund Humle to og en halv R. Ort. en R. Ort. tre R. Ort. Hør og Hamp. Zen Rdlr. En Læst eller 6 Stippund Her eller Hamp 4 Skivpund Knochen: (Hejligen) eller Matte-Hors Et Skippund heglet or 6 Skippund Kabelgarn, Kabeltoug, Kabeltros or Takkel 4 Skippund spunden Blaargarn I Skippund Heraarn 10 Sk ppund Hor- eller Hampeblaar 1 Last Hørfrøe 1 Last Roefrøe tre N. Ort. 1 Last Hampefrøe 1 Fad Kanariefrøe en og en halv R. Ort. en halv R. Oct. Robber, Tin, Blye og Jern. Et Skippund Kobber Et Skippund eller en Kurv med Tin Ea Kurv med Messing Arbejde 6 Skippund eller en Fuder Blye 8 Fade med Blik 6 Skippund Stanajern 1 Last eller 12 Skippund Osmuns Jern 6 Skippund Kugler 6 Skippund Jernkakkelovne Jen halv Rofr. 4 Stipe 13 Aug. Zoll-Rolle im Deresund. 4 Skippund Jernplader 8 Skippund eller Orehoveder gammelt Jern 6 Skippund Gottlings Geschut 6 Tender Hollandske Som 6 Center Staal En Kurv eller Fad med Staaltraad 6 Skippund Jernbaand til Viinfade 6 Centner Lübke Som Krigs Ammunition. 100 Sværdflinger 10 Faster, (Kaarde) 400 Spydstager 50 Slagsværd 100 Harnisker 100 Hellebarder 50 Stormhuer 100 Spydjern 1 Kiste med 100 Musqueter 4 Dosin forte Rør, (Bøsseror) 15 Kyraffer 6 Centner Salpeter eller Krudt 1 Last eller 12 Skippund Svovl Træe Varer. en halv Rdlr. en halv Rdlr. otte Lübftskilling. En stor Skibsmast paa 15 Palm og derover. En liden Mast eller Spiire 25 Flagstænger eller smaae Spirer . Et stort Hundrede Klap eller Pipenholt Et stort Hundrede Fatholt Et Hundrede Cuurske Vognskud En Skok store Eegeplanker En Stof Preussiske eller Stettinske 1000 Lægter 10 store Eegebielfer 20 Fyrrebielfer En Læst Kister Et Stel eller 12 Cipres Kister En Kurv malede Skrine En Skok store Aarer Zen halv Rdlr. en Rdlr. en halv Rdlr. en halv N. Ort. en halv R. Ort. en halv Rdlr. tre R. Ort. en Rdlr. en halv Rdlr. otte Lubskilling. to og en halv R. Ort. } en Rdlr. en og en halv R. Ort. Dehler . en Rdlr. tre N. Ort. otte Lubskilling. to og en halv R. Ort. en og en halv R. Ort. + tre R. Ort. en og en halv N. Ort. • en R. Ort. en Rdlr. En Skok Barkholter eller dobbelte Eegeplanker 1000 af de Norske eller Svenske Dehler 2 3 • tre R. Ort. En Zoll Rolle im Derefund. 13 Aug. En Sfok smaae Aarer 40 Skok Skufler 20 fok Truge Et stort Hundrede Pibestaver 40,000 Skibsnagler 30 Bundter Kork 20 fok Tallerkener 2000 Baandstager 25 Krumholter eller Knæer 30 Eværeposter. 100 Baadstevne 40 Stykker Birke eller Effetræe 100 Preussiske Vognstud otte Lübfilling. tre S. Ort. } otte Lubskilling. Jere R. Ort. Pelterie eller Skind: Varer. En Timmer Maarskind 100 Beverffind 100 Nævestind 100 Odderskind 20 Timmer Hermelin 1000 Graaeværker 1000 lfen eller Vildkattesind 16 Dosin Romanskind en halv Rdlr. tre N. Ort. en Rdlr. to og en halv R. Ort. en Rigsdaler. tre R. Ort. en og en halv Kole. tre R. Ort. 2000 forte Kaninskind 4000 grane Kaninskind 3obler for 100 Rdlr. Zuder og Skind. 4 Degger Elendshuder 4 Degger Hiortehuder 20 Degger Butkeskind 30 Degger Kalveskind IOCO store Faareskind 2000 Lammeskind 40:0 unge Bukkeskind 1000 Geedeskind 1000 Hviid Lader 6 dito Korduan 10 Degger Semelæder 20 dito Basanlæder 10 dito Russiske Skind eller Rothlas 6 dito Gahrlæder tre R. Ort. 10 Dege Zoll Rolle im Deresund. 10 Deager torre Huder 1000 Par Russiske Handsker 400 Pd. Saalelæder

13 Aug. tre R. Ort. 800 Pd. Affald 4 Degger (Ore-Huder eller) Jugter Sløjel, Silketøjer og klæde. 2 Stfr. Brokade 4 dito fiin Sammet, (Fløjel) 8 dito Engels eller indlandse Klæde 8 dito dobbelte Sajer 8 dito halv Fløjel 8 dito Atlas, (Sattin) 8 dito Silke Barat 8 dito Tast 8 dito Caffa 16 dito Engelske Desinkener, Fierlod eller indlands grov Klæde 12 dito Bajer 10 Stfr. blaae meleret Rodseth tre N. Ort. 1 Pakke eller 16 Stfr. Skotsk grov Klebe, Am-j sterdams, Flams clier Fransk Klade 12 Stfr. Tyrkisk dobbelte Makej eller Grovgrøn 24 Stfr. Osnabrusk Kirsej, Grovgren, enkelte Sajer, Matej, Triep, Bomersie, Sardung og Tirumtej. Et Fad med Kramvare 12 Po Silkefryndser, Posement og Snorer 16 Po klokfryndser 4 Dofin Engelsk, Spansk eller Nürenbergs Senge tøj eller Dækken 4 Dosin Hestedækken 100 Par fine Kirsejestrømper 30 Dofin Klædelister 30 Dofin grove Klædestrømper 60 Dosin Udenestrømper 100 Skotske uldne Stiorter (Trøjer) 1 Pakke eller Fad, af Værdie 100 Rdlr. 12 Par Silkestrømper 50 Par Strifftrømper 6 Po Guld eller Sølv Posement 100 Pd raae Silke, ufarvet eller uforarbejdet to og en balv R. Ort. 21 4 Læra Zoll Rolle im Derefund. Lærred. 13 Aug. Et Fad Hollandsk Lærred 12 Stfr Hollandsk eller Slees-2ærred 100 Dreiels: Duge 8 Stfr Kammerdug 8 Stfr eller Buller dobbelt breed Frans eller Danhiaer Boldaver eller Kannifos 20 Stfr enf (te Melbings Boldavet eller Kannifas 40 Stke Haardag 20 Stfr Lærred. 20 Sifr Pommers Lærred eller desliae 12 Sikr Rostisch Kammelot eller Damast 20 Stfr Drejel 30 Stfr Stettinsk Lærred 40 Stfr Cracaus Lærred eller Bolkran 80 Stfr fort Blaariærred 1000 Alen ftist Lærred 8 Stfr fiin Burenverk 50 Sifr grov Burenverk 8 Baller Papiir 50 Pd Traad 16 Stfr Kattuner to og ett > halv R. Ort. Urtekram og Specerie. En Balle eller 300 Pd Peber 3:0 Po Ingefær 150 Po fyltet Inaefær 100 Td Nellifer, Kaneel, Muskater, Muskatenblomme, Folie og Indigo 8 Pd Saffran En Last Refiner eller Figen, 36 Kurve eller 1600 Po Et Fad lange Rosiner paa 400 Pd 400 Po Mander 800 Po Riis 8co Po Laurbær 400 Pe Tobak tre R. Ort. 400 Po Spans abe 4 Baller hviid Sabe En Last Sebe 400 Ps Maniget 1Fad eller Balle Galæbler paa 400 Pd. en og en halv R.Ort. 4 Bal= Zoll Rolle im Deresund. 4 Baller Korender eller 800 Po 400 Po Dabler 13 Aug. tre 1600 Po Svedsker 400 Po Topsukker R. Ort. en og en halv Rdlr. 2 Piber Sv dsker. Lemoner, Kapers eller Oliver 400 Po Suffercandi eller Confect 1 Fad Sirup 4 Baller eller 40c Po Anniis eller Kommen tre R. Ort. 1 Fad eller Kifte Pudersukker paa 400 Pd En dobbelt Balle Zinober paa 300 Po en og en halv Rdlr. 6 Baller Farve af Almagros eller Krap paa] 800 Po 1600 Pd Sumaf 4 Skippund Rode fra Danzig 6 Skippund eller 1800 Po Galmeje 100 Do Cochenille tre N. Ort. 600 Pd Calmus En Last Røde eller Farve fra Sverrig en Rdlr. Et Fad Weide eller 3 Skippund . en og en halv R. Ort. 6 Skippund Victriol eller Kaaberrøg tre S. Ort. 6 Skipvund Bleghvidt eller Gløde 3 dito Allun 6 dito Kaabervand 30 Pd Redsteen eller forarbeidet Bernsteen 4 Skippund filet Bernsteen 3 dito Spizglas 400 Po Pokkenholt 400 Pd Lakrits eller Sstholt tre St. Ort. 800 Pd Gummi eller Gallas 4 Skippund Ingeffiæer eller Farvekrud 30c Pd Andam eller 1 Fad paa 300 Pd. otte Labsstilling. 1000 Po Paradiskorn 1000 Po Brafilienholt 20 Stfr Guldpele 300 Po Liim Et Fad Lissabons Olie to og en halv R. Ort. en og en halv R. Ort. tre R. Ort. En Læst eller 8 Ahmer Hamv eller Roe-Olie En Læst eller 8 Ahmer Lin- Olie 50 Po Quifselv 1 Orehovet Sukkade 800 Po Ungerske Svedsker Et Orehoved eller 200 Pd Virak 6 Skippund Harpir eller Terpentin 2 5 Jen og en halv SR. Ort. tre R. Ort. Viin, 13 Aug. Zell Rolle im Deresund. Viin, miod, Øll og andet mere. Af alle Slags Viin, hvad Sort det endog være maae, og som herefter ikke maatte være specificeret, skal den zote Penge beregnes. Et Orehoved Spansk Brændeviin En Ahme Rhinsk Brændevin Et Orehoved Fransk Brændevin En Pibe Biin Eddike En Læst Miod en halv Rdlr. en og en halv Rdlr. } tre R. Ort. 8 Orehoveder Engelse Øll eller Øl-Wddike 6 Fade Womme eller Prydsing 6 Fade Lubs Øll En Last Rostoks, Wismars eller Stralsun: Jen og en halv der Stl 4 Kister Venediske Drikkeglas En Kurv med Kruse eller Kander R. Ort. 400 Pd Elephant-Tænder En Hest 40 Flaskefoder tre R. Ort. 1648. Og skal alle Ladninger, som i forestaaende Lifte ikke ere specificerede, beregnes efter Kiebmants Brug, og som det fra Arilds Tid altid er blevet iagttaget. 24 Dec. (†) Fr. om Skydsfærd til Lands og Vands, samt Giestgiverier i Norge. [Cancell.] Frid. III. Fre. (*) for Souverainiteten pag. 87. For (*) Disse findes samlede i: Forordninaer, som ere udgangne siden Recessen Anno 1643 d. 8 Martii. Trykt i Kiobenhavn bos Henric Gode Aar 1667 4to. Saavel ber, som ved de øvrige af Frid. 3dies Forordn., henviser jeg til denne udgave. De 2de ældre, som ere tryfte Mar 1656 og 1664 have ingen Sidetal; thi den paginerede Fortsættelse, som findes i Slutningen af nogle Exemplarer af det Aar 1664 trykte Oplag, ere inter andet, end Continuationen af den sidste udgave af 1667, fem man har betient sig af, for dermed at supplere den ældre udgave; Dette sees tydelig deraf, at ò sfe Sidetal begynde med pag. 245, som netop er det Tal, der selger næst paa det, hvormed udgaven of 1667 endes. Fuldkændigere Efterretning om disse Fers forskiellige udgaver findes i Litteratur Journalens 4de Bind. p. 91 Fr. om Skydsfærd 1-2 §. Forandret og nøjere bestemt ved Frie: Skyds: Fr. 24 Dec. 20 Aug. 1784 (*) cfr. N. 2. 3-11-14 samt Fr. 6 Apr. 1672 og der anførte Anordninger. Gr. Eftersom Kong Christian IV har ladet adskillige Missiver og Frr. udgaae, ang. Skydsfærds Misbrng i Norge, især i Aarene 1622, 1623, 1632 og 1633, med særdeles Commission derefter 1643 til Statholderen Hannibal Sehested, at skulle Punctviis forfatte en ret udførlig Ordinants, hvorledes i alle Tilfælde, med Skydsfærd, Fordringskab og Giestgiverier, best kunde forholdes over hele Riget; Hvilket dog formedelst den uformodentlige sidste Krig ikke er fuldkommelig stillet i Værk, og siden ved Adelens Privilegier i mange Maader limiteret, saa at der med ingen vis fik og Orden hidtil har kunnet holdes ; Saa (da den store Misbrug hidindtil med Skydsfærd i Norge er en med de største Aarsager til den gemeene Mands Betyngsel, hvorover de og billigen have Aar sag sig at besvære) er nu paa nye denne Fr., om Skydsfærd i Norge, saaledes forfattet, til hver Mands bedre Efterretning over hele Riget at publiceres. 1.) Alt, hvad Norges Lov, samt Christian IVdes tilforn udgivne Breve og Frr om Skydsfærds Forhold melde, 2.) Og eftersom skal i alle Maader efterkommes. Adelen i Norge, strap efter Kongens Hylding der i Riget, er igien forlenet med deres forrige Privilegier paa frie Skydsfærd igiennem Riget, som de ellers for nogen Tüd siden imod nogle andre Friheder godvilligen havde afstaaet, da skal de herefter ubehindret til lovlig Skydsfærd være beret p. 91 og 309; hvorved dog maae anmærkes, at de un der No. 2 og 3 anførte ere een og den samme udgave; ikkun Fortsættelsen fra 1664 af er forficllig, ligesom man har været mere eller mindre nøjagtig med at samle de fiden udkomne lese Forordninger. +) Samt Resol. 28 Apr. og begge Ordonn. 20 Maj 1719 saavelsom Langs: Art. for Vognmændene i Christiania 14 Mart. 1788. Fr. om Skydsfærd 2.5. §. 24 Dec. berettigede paa dem selv, deres Hustruer og Børn, i det Leen de boendes ere; og dersom de, enten selv eller deres Tienere, foraarfages at reise uden Lenet, da skal de være tiltænkte at tage Passe, he: samme Lensmænd, hvorunder de boe, og siden af hver Lensmand, hver deres Rejse falder, med Specification paa hvor mange heste de behøve, og dem efter forbererte Fr. er bevilget uden nogen Betas ling, paa det at ingen Underslab i Adelens Navn begaaes (See Fr. 20 Aug. 1784. II. 2fd. 1 §). 3.) Men eftersom i samme plding er for got anseet, at 21: muen i Behuus Leen ganske til Svinesund, saa vidt Kongens og Kronens Tienere angaaer, for Adelens Skydsfærd Skulle være aldeles forskaanet, saavelsom Adelens Tienere at nyde lige Frihed og Forskaansel derimod, da skal ogsaa dermed saaledes forholdes: Med mindre Kongen eller Statholderen personlig reiser igiennent Lenet, hvor da enhver skal være tiltænkt der, saavelsom andensteds i Riget, at stydse og føre, som tilbørligt, under Straf som vedbør. 4.) Ligeledes bevilges Almuen i Lier og Dalen giennem Bougfogne og Anner, til Selvbierget, formedelst Kons gens Stibe at aflade, Lasten at nedflaade, saavelsom Sølvbiergets Broers og Vejes Reparation, som de have stor Besvaring med, at skulle nyde samme Frihed, som Almuen i Bahuus Leen, efterdi det ellers vilde falde dem fast umucligt, saadan Skydsfærd, lige ved andre, hvor ingen saadan Besværing falder, at giøre og nostaae; Dog for Be:aling være forpligtet at skydse den Reisende i lovligt Erinde efter Pas, og Kongen Selv og Hans Statholder saa ofte behaves; deslig ste efter Statholderens Anordning, om Sølvbiergers Bejes og Broers Reparation, være tiltænkt, aarligen deres Anpart forsvarligen at holde ved lige, saa frem de og andre frsømmelige ikke vil straffes, som vedbør (cfr. Fr. 21 April 1721). 5). Ingen Præst, Kongens Foged, eller andre Fogder, Sorenskrivere, Bonde- Lenss Fr. om Skydsfærd 5-8 §. lensmænd, Kirkeværge, eller Præstens Medhielper, maae 24 Dec. herefter holde nogen Gaard frie for Skyds-Færd, uden aleene deres egne paaboende Gaarde som sædvanligt haver været, med mindre der skeer med Hoved Lensmandens Viden Fab og Tillade se, paa nogle Steder, for stor magtpaaliga gendes Aarsags Skyld (See Fr. 20 Aug. 1784. I. Afd. 2 §); men Præsterne at rette sig efter Ordinantsen, i deres Sogne med deres Rejser, og Fogden og Bonde Lens manden, naar de rejse i Fogderiet Kongens og Rigets Sager og Værf at forrette, at føres og befordres af den ene Bonde, saavelsom den anden, til Fornødenhed uden Underskiel, og ellers Fogderne paa dem og deres Tienere at nyde Skydsfærd, som hidtil sædvanligt været, med Kons gens og Kronens Rettigheder at fremføre, og deres Regns Saber og Skattes Mandtaller at clarere. (See Fr. 20 Aug. 1784. II. Afd.). 6) Bønderne, som skydse, skal være pligtige, endelig at holde gode stærke efte eller Skiud, saa at den ene er god for tilligemed den anden overalt at giøre Skydsfærd, naar det dem med rette til kommer, og de derom vorde tilsagte, dog ingen pligtig at giere Skydsfærd om hellige Dage, imod udgangen Fr. iNovember 16:3, med mindre saadant i den Rejsendes Pas er indført, at ster Fornødenhed der udkræver; og aldeles ingen Rejse-Passer af nogen at udslædes, videre end 7.) Paa Loven og forrige udgangne Frr tillade. hver norske Miilvejs, eller saa omtrent efter Stedernes Lejlighed, skal holdes og skee Skifte, og paa hver tredie Miil forordnes en smut formuendes Mand paa en god belejlig Gaard ved alfare Vejen til Lands, saavelsom ogs saa til Vands, det næste Ssekanten see fan, som kan holde Giestgiverie, saa den Rejsende kan bekomme nøds torstig Øll og Mad samt Logement og Natte Leje for fagdan billig Betaling, som herefter videre skal formeldes. 8). Ingen, som til Skydsfærd berettiget er, mane tage Hist Fr. om Skydsfærd 8-10 §. 24 Dec, Heft eller Baad videre, end fra et Skifte til et andet, og ej tvert af Vejen, uden de Skydsførendes gode Villie og Tilladelse, og da for neiagtig Betaling, under 4 Rdlrs Straf til Kongens Ombudsmand, og Rdlr til Bonden for hver Hest til Lands, og af hver Baad til Vands til dem, dermed fare. Og dersom nogen Bonde, som bliver tilsagt i Skydsfærd, lader sig befinde overhørig, og ikke fremkommer i rette Tiid at giore Fordringskab, hvorfor den Rejsende kan blive foraarfaget at tage Hest eller Baad længer, end til næste Stifte, han skal ej allene de Bøder, Loven omformelder, for saadan Overhørighed til Kongens Ombudsmand betale, men endog pligtig være for den Skade at indestane, som den Rejsende for hans Forsømmelses Skyld udi geraader; dog ingen ubilligen skal opholdes, og ej anderledes eller videre, end Frr. 29 Jul, 1632. 13 og 15 Mart. 1633. 20 § omformelde, hvorefter stren geligen bør forheldes (See Fr. 20 Aug. 1784. III. Afd. 9 §). 9.) Dersom den Rejsende begierer nogen Vejviser, som ikke er pligtig at giøre Skydsfærd, skal han sig med ham forene, hvad han ham derfor billigen skal give, og ikke handle ubillig med ham, saa og ej heller nogens zest for derve i utilborlige Maader, faafremt han derfor ikke vil staae til Rette, og Skaden strap betale, og hvor saadant flages og lovligen bevises at være skeet, skal den Rejsende ej videre stedes Fordringskab, forend han den klagende har tilfredsstillet; og ej heller at være tilladt nogen at overfaldes med Zug og Slag, uden stor tiltvungen og given. Aarsag, saa fremt den, det giør, ikke derfor vil stande til Nette og straffes, som vedbør (cfr. Fr. 20 Aug. 1784. III. P. 12 §). 10.) Ingen Adel eller Uadel, som til frie Fordringskab er berettiget, skal være tilladt at tage flere Skyds geste til Lands eller Roer Folk til Bands, end forbemeldte Frr eller deres Passer tillade, under Straf, som vedbør; og ingen, som rejser med nogen gl. Mis: Fr. om Skydsfærd 10:11 §. Missiver, i hvad flags det og være fan, eller og med 24 Dec. Serredags Stevninger, skal tilstedes frie Skydsfærd, hed mindre de have lovligt og rigtigt Pas derhos, paa hvor- 11.) Paa det al idt Skyösfærd de maae nyde. Irigtighed med Skydsfærd, saa vidt mueligt, maae blive orekommet og afskaffet, da skal til Seydsstaffere be Fiffes de, som kan vel læse og skrive og giore got Forskiel aa Passerne, hvor saadanne noget nær ved Skydsskifterne Boesiddende ere at finde, og ellers, hvor saadanne Bender i findes, da andre at forordnes, om ellers Præsten, Fogden, Skriveren, Bonde-Lensmanden, om han fan læse, ller Degnen og andre, sem og kan læse, boer saa nær ved Paanden, hos Skydeskasseren, at han dem den Rejsendes Pas, uden hans Ophold og Forhindring, fan anvise, og ade rigtigen optegne; eller en vis Person skal holdes af Bønderne, som skal og kan antegne alle dem, der tage Fordringskab, og hvis Passe de have, og hvor mange Heste Over tager, og at fatte og holde et vist Skyds-Register; hvilket Skyds Register Fogden efterhaanden skal anvises, at forfare deraf, hvorledes tilgaaer, og ellers hvert fierding Aar til ham ganske overleveres, Lensherren igien at tilstille, som da skal anordne og forandre, om af ham bliver eragtet nogen utilborlig Fordringskab at blive begiert og taget. Skydsskafferen, som selv kan læse og skrive," Sal gives af den Rejsende for hvert Pas eg dets Indholds Skydsfærds Befordring Skilling danske for sin Umage (den undtagen, som rejser i Kongens og Kronens Erinde, og er fri) og ellers tillegges noget om Aaret til 2on af Benderne, for hans Umage og Tieneste, saasom til 6 eller 8 Daler, eftersom de hidtil noget have nydt, hvor de over et Aars Tid ved saadan Bestilling ere forblevne, og nu for fornævnte Aarsagers Skyld ikke fan lettelig fan skee Forandring med, som tilforn; og den Person, som skal forordnes paa de fornødne Steder, hvor saadanne Bønder ikke 4 8. Fr. om Skydsfærd 11 13 §. 24 Dec. ikke findes, der kan skrive oa lase, ham i lige Maader at giores vis Løn, som de Bender, der boe langt fra alfare Vejen og fielden eller ingen Skydsfærd giøre, bør at komme de andre til Hielp med at udgive paa de Steder, af Stats holderen paa Kongens Vegne bliver cragtet billigt, saa at de, som skydse, i saa Maade kan have nogen Forlindring (See Fr. 20 Aug. 1784. III. Afd. 9 §). 12.) Da mange foruden og endeel ved urigtigt Pas og anden Paas fund hidtil have tvunget Bonden til at stydse sig frit igiennem Landet, saa skal nu alle de, som herefter vil rejse lange Beje, enten de ere frie eller ufrie til Fordringskab at nyde, være tiltænkte at tage Pas hos Kongens gensmænd, under hvis Gebeet de ere boende, hvori skal speci ficeres, om de skal have fri Fordringskab eller ikke, og paa hvor mange Heste for dem og deres Gods, hvorhen de agte, hvad rinde de have, og hvor lange deres Pas skal gielde, med andre nødvendige Omstændigheder, hvilke de paa Hvert Stifte skal anvise Skydsskafferen, og siden samme Pas fra sig levere til Lensmanden igien, naar de komme tilbage (See Fr. 20 Aug. 1784 III. Afd) 13.) Dersom nogen Skydskaffer lader sig best kke, at hielpe nogen med Fordringskab, som ikke dertil er berettiget ef ez rigtigt Pas, da skal han straffes for sin Falskhed iste Gang at give halv 8 Øringer og 13 Mark, for hver han fortyver og tager Penge for, og aden Gang 8 Ortuger og 13 Mark tilfulde, og 3die Gang dobbelt, og saa fremdeles hver Gang; Formaaer han der ikke anderledes, og hans Bocslod til saadan Udlæg og Betaling ikke kan forslane, skal han ganske afsættes, og en ærlig Mand, som vil giøre Ret, i hans Sted forordnes, som paa samme Gaard bør komme at boe, om den eragtes for Belejligheds Skyld at burde forordnes altid til Skydsskafferen at boe paa. befordrer han ikke dem, som bør at have Fordringskab, lide derfor ogsaa, som tilbørligt er, efter Lensmandens Kien End Fr. om Skydsfærd 13- §. 14.) Om nogen 24 Dec. Kiendelse, naar fandant klages. herefter findes, som vil lokke eller true sig fordring, fab til, som tilforn skeet er, eller flager og trager Bøns derne, tager læder eller andet Hestetoj fra dem, uden Villie og Betaling, bruger Passer langer, end lovligt er, afhænder dem til andre at bruge, eller tager flere med sig i Følge og befordrer videre, end Passet lyder, saadanne og andre modtvillige Personer, saadant giøre, skal alvorligen Straffes uden Forstaansel, andre til Exempel, og hendes Dem paa, eftersom Forseelsen findes stor til, saasom enten at gaae paa Bremerholm her i Riget en vis Tid, eller andre Orter i Norge ved Bergverkerne at giere Arbejde, enhver efter sin Forseelse og Dommens Indhold, som der skal sens des frem med dem (cfr. Fr. 20 Aug. 1784. II Afd. 8 §). 15.) Ingen maae belasse Benderne med noget tungt Tyns gegods at føre, være sig Adel, Fogder eller andre, ej Møllestene, Saug: Tommer eller andet saadant uden billig Betaling, med mindre det er deres egne Bender paa en passelig Vej med passeligt Las, eller man haver det i Bøn dernes Minde, eller Lensmandens særdeles Bevilling derpaa, for nogle visse Aarsagers Skyld, naar noget tungt Gods og saadant udi Skydsfærd fulle føres (See Fr. 20 Auz. 1784 III. Afd. 12 §). 16.) Solv.Verks, Jerno og Robber Verkets Tienere bør ingen fri Pas at nyde, uden nogen sig selv fra Verket paa lange Rejser agter at begive, og beviser sig dertil at være forløvet af dem, som ved Verkerne have at commandere, da søge den næste Lensherre om tilbørligt Rejse: Pas og ikke anderledes at forpasses. 17.) Ingen Præstemand, Capellon eller Geistlige maae udgive noget Rejse pas til Sydsfærd og saadant Fordringskab forpasse, uden hvoringen Lensmand er saa nær, da maae Fogden skibbruden Mand forpasse, hvilke Passe dog ikke videre skal giclde, end til næste Lends mand eller næste Fogderie, hvor ikke Lensmændene refidere; 1. Deel. Meu Fr. om Skydsfærd 17:19 §. 24 Dec. Men hvo som befindes sig herimod at forsee, bøde til Kongens Ombudsmand og næste Hospital, forst for Passet i sig selv 8 Ortuger og 13 Mark Sølv, og siden for hver Skydsfærd efter samme Pas bede lige faa meget (See Fr. 20 Aug. 1784. II. Afd. I §). 18.) De, som sættes og forordnes til Giestgivere, maac helde saa mange Beste, som dem lyfter, til de Fremmede at bortleje, dog ikke tage mere af Milen, end den ordinaire Taft, som herefter skal specificeres, efter Aarets Tud og Stedernes Wilfaar; Og Kal samme Giestgivere, som vil leje heste bort, holde estetøj, med Sadel, Klov, Slæber, Slæder, hvis deraf begieres, item Havre til Hestene og anden Tilbehør, den Rejsende at befordre for sine Penge efter Taxten, og altid være færdig den Fremmede at tractere og herbergere efter Fornødenhed med Mad, Øli, Kam mer, Ild, Lys og andet, som det sig ber, hvorfor ham skal gives, for hver Macltid Mad em Middagen 12 Skilling donft og 16 Stilling om Aftenen for Maalti det og fri Logement; Dersom nogen anderledes vil tracteres, og selv begierer noget færst ever det ordinaire at anrettes, eller fremmed Drik, da det særdeles at betale (*). 19.) De, sem rejse uden fri Pas paa Skydsfærd, skal give af Milen til Lands af en Hest, Sommer og Vinter, 12 Stilling, og den, som hesten lejer bort, da at have i Beredskab Stæder, Slæb eller Kløv, hvilket den Rejs sende kan behøve at bruge, efter Fr, 29 Jul. 1633; dog skal ingen tvinge Bonden til at tage mere paa sit Kløv, end Hesten vel kan bære, efter Aarets Tid og, Landets Beskaffenhed, hvilket efter en vis Vægt kan lempes, hvor mange Pund svært de skal fere; Roersfolk skal have hver Miil hver Karl, Vinter eller Sommer, inden Stiers 8 Skilling, og uden Skiers, eller over Fiorder,

See Orbon, 20 Maj 1719. Fr. om Skydsfærd :21 S. ber, og hvor ganske lange Mile ere, som i Vigen og i 24 Dec. Nordlandene, 12 Stilling; og skal intet videre give af sir Gods eller medhavende Folk, saa længe han bruger Baad. Men naar han rejser til Lands igien, da forholdes med Betaling for Folk og Gods, som ser er rørt; vil dog nos gen give mere for at komme fort, det staaer ham frit for, men de Bender, som blive forordnede af hver Lensmand i sir Lehn at føre for Betaling, maae ikke mere begiere, end forbemeldt er, men være pligtige, under Straf som vedbør, at føre, naar dem tilsiges, og det for den ordinaire Betaling. (See Fr. 20 Aug. 1784. I Afd. I §, og III. Afd. 12 §*). 20.) Jngen Bonde maae lade sig bruge godvilligen over sit Skifte for Betaling, naar andre Heste staae færdige, med mindre han samme Bøder til Bonden, som der holder færdig, skulle udlægge, om han sig lod finde i Beredskab; Men findes ingen geste, da dermed at holdes, som for errort; Og skal paa hver mill og Skifte oprejses et vist Tegn, det ganske Land igiennem, enhver til vis Efterretning; Og de, som rejse for Betaling kal nyde de Heste, som andre have hast, for halv Betaling tilbage igien, og samme Heste være næst til Rejseren, ders in den Rejsende det begierer, og de kan mistes fra den, som bor fri Skydsfærd. Vil og nogen rejse langsom, og bruge nogen Hest i Dags Rejse, da at betale 2 ME om Dagen, for hver Hest med frie Underholdning selv at bekoste, og ligesaa mange tilbage fra det Szed, han slipper Hestene, om den Rejsende eg Hestens Ejermand faa med hverandre i Venlighed kan forenes, ellers at holdes, som i 4 Art. (**) er formeldt. 21.) Da Vejs enes forbredelse og Jevnelse i Norge, hvor det nogens lunde skee kan, med Utstiærelse og Torgiørelse, hvor Mos radser 22 (*) Og Resol. 28 Apr. 1719. (**) fat nef være 19 Art. Fr. om Skydsfærd 21.22 §. 24 Dec, radfer ere, og at opfyldes med Steen, Sandgruus eller Riis, Bar og andet saadant, eller Brolæggelse, item med store Træer at giøre stærke Broer over Aaer, Elve og Bekke, og andre saadanne beqvemmelige Midler, som og med Ste nenes Bortryddelse af Vejen, de som med Nytte kan bort brydes, er et af de fornemste Midler til Fordringskabs For skaansel, i det man da paa en Slæde, Vogn eller Kiære em Sommeren fan føre meget mere Gods, end ellers paa 3 eller 4 Sleder eller Heste til Kløvs; Der de ujevne og moradsige Veje ere, skal derfor hver Befalingsmand i sit Lehn og Gebeet hermed alvorligen være anbefaler at rette sig efter hvis Loven i saa Maade melder, særdeles alle alfare Veje og andre Beje, sem Folk i lovlig Rejse have fornødent at komme over, at lade jevne, og i andre Maas der vel forbedre med det første, eftersom forbemeldt er, og Bønderne godvillig tilhielpe med Arbejd at giøre eller Penge at udlægge, efter lovlig Paalæg og Deling imellem dem; saa at Vejen første Gang kan blive vel fuldfærdig, giort, og siden ydermere at deles Gaardene imellem til at holde aarlig vedlige, saa at hver Bonde eller Gaards Besiddere, de som nu derpaa boe eller herefter paabyendes vorder, fan vide fic Stykke dertil; og bøde for hver gavn, der ikke findes fuldkommelig flargiort, vel forfærdiget og ved Magt holden, inden St. Michels, Dags Tiid om Hesten, naar Jorden er bar ind hostet, og inden Raarsmiffe om Vaaren, førend Ploven sættes i Jorden, saasom billigt og ret kan være, efter Stedernes Beskaffenhed, og derforuden stande den Rejsende til rette, for hans Reises Forsømmelse, eg for hvis Skade, Mand, Hest eller Gods fan tilføjes af Vejenes Mangel paa tilbørlig Reparation (cfr. Fr. 21 Apr. 1721 og 16 Nov. 1792 *). 22.) Ingen Rejsende, der kommer OV (*) Samt Rescr. 27 Mart. 1674, 1Aug. 1732, 23 Mart. 1770 09 Canc. Br. 23 Dec. 1769. Fr. om Skydsfærd 22 23 §. op fra Danmark, skal befordres med Skvosfærd og fti 24 Dec. Fordringskab i Noree, uden han har Kongens Eget, Rigens Hovm fters eller Cantslerens pas, eller det er nogen af Adelen i Danmark, som har Gods i Norge, da de, og deres Tienere af dem forpassede, at befordres i Norge, saavidt Loven og Fr. tillader; Og de, som komme nedrejsende fra Norge til Danmark med Kongens Retzigs hed eller andre Kongens Verf, hvor fri Fordrinafkas bes hoves, skal tage Statholderens eller Hoved Lenss mændenes Rejsepas, som dem maae udstede, med Formeldning i Passerne, hvor mange Heste, Noersfolk, Vogne, Claber eller Kløv til den affiffede, Penge eller andet sligt medhavende Gods endelig behoves; tfigemaade skal alle andre, som have Wrinder til og fra Danmark, og ikke ere berettigede til nogen Skyds uden Betaling, være pligtige, endelig at tage Besteed med fia, naar og hvor stærke de agte at rejse, og derpaa begiere Lensher rens Passe paa forneden Skydsfærd for Penge, efter Passets Indhold; efterdi mange uden Passe true og lyve sig fri frem, som før er meldt (See Fr. 20 Aug. 1784- III Afd.) 23.) Naar der komme tvende til Bondes Lensmanden eller Skydsskafferen paa cen Tiid, og den ene har Rejsepas paa fri Fordringskab, og den anden paa Fordringskab for Penge, da ber den første, som har frie Pas, med fornøden fydsfærd først befordres. alle disse forskrevne Puncter, om Skydsfærd og Giestgives rics Forhold i Norge, sal alle, som nogensteds rejse der i Riget, sig tilberligen rette, og Statholderen samt alle andre Befalingsmænd der i Riget strengelig derover holde; paa det den Rejsende maae befordres, dog Almuen ikke Berimod over Billighed besværes. Efter 23 3 Fr. Fr. om Land Mynstring. 1-3 §. 28 Jul. (†) Fr. om Land Mynstring, Vagt og Værn (hvorefter Straffen forForseelser paa Landet Bornholm(*), i Følge Kgl. Befaling 21 Jul. 1741, fat reguleres). [Cancel]. F. III. Frr. for Souverainiteten p. 135. 1.) Commissarii skal selv i Lene-Mandens eller hans Fuldmægtigs Nærværelse late holde en general mynstring, og første Gang de gamle og udygtige udmynfire; siden skal enhver med alle sine vederhaftige Mandkion. som er uden højeste Alderdom, Sygdom eller anden alde les uomgiængelig lovlig Forfald (som skal staae til enhvers Hosbondes, eller Hosbondens Fuldmægtige om Hosbonden ikke er tilstede, retmæssige og uvillige Kiendelse, riftlig fra sig under sin Haand bekræftet) selv i egen Person gaae paa Mynstring og Vagt, under 3 Marks Boder hver Gang. 2.) Hve, som ikke fremkommer i egen Per fon, som før er meldt, paa Mynstringen og Vagten med sit Gevæhr, som han er skrevet for, paa den forordnede Mynster-Plads til den bestemte Time, der af Lensmans den, Capitainen eller den, som højeste Befaling haver, paabudet er, uden fornævnte højeste lovlig Forfal, dog Friftligen tilkiendegivet, som og strax den højeste Officeer, som tilstede er, skal forstændiges, enddog han møder siden, bøde 1ste Gang 3 17, 2den Gang 6 MF, 3die Gang uden al Naade straffes paa Holmen i Jern, Aar og Dag, med mindre han af Høj-Øvrighed noget benaades. Jliges maade maae ej heller nogen gaae hiem eller fra Compag niet, imedens mynstres eller exerceres, ej heller nogen Tid eller Sted, før de ere af den øverste Officeer, som tilstede er, forlovede, under fornævnte Straf, forste, anden og tredie Sang. 3.) Ingen maae paa Mynftringen eller i Marcheringen skyde, uden det ham befales, under en flet Dalers Bode, eller og at straffes paa Kroppen med (*) Est. Resol. 2 Apr. 1743 03 Mefer. 28 Febr. 1744. Fr. om Land-Mynstring. 3:8 §. ned nogle Musqvetter og Boffer at bære paa nogle Timers 28 Jul. Eid, eftersom Forseelsen befindes mottvilligen. 4.) Ingen maae Lade fin Bosse eller Musquet, paa Myn firing eller til og fra Evercitie Pladsen, med Rugler; boo det giør, 69de 10 slette Daler; giør han Skade, da derforuden, eftersom Skaden er til, stande til Rette; 5.) men paa Vagten skal han endelig være sarpladt. Hvo paa Mynstringen eller Allarm-pladsen ikke kan frems vise fine Patroner, som i det ringefte skal være 9 tilber ligen fulde af god brugelig Musqvet: Krud, bede for hver 4 Stilling. Haver han ikke 9 til Bosser eller Musqvetter tienlige Rugler at fremvise, give for hver Kugle, 6.) Hvo der ikke haver der mangler, I Skilling. sit Gevæhr fuld fardig, naar der mynstres, bede iste Gang 2 17, 2den Gang miste Gevæhret, 3die Gang uden al Naade straffes i Jern paa Holmen 3 Aar, sem den, der ikke har sit Fædrenelands Velfærd i Agt; uden det lovlig kan bevises, at ingen i det Lehn eller Nærværelse 7.) $200 findes, som sligt funde eller vilde forfærdige. der ikke er sine Overs og Under Officerer i tilbørlig Sag hørig og lydig, bode 1ste Gang 3 MF, 2001 Gang 40 ME, 3die Gang straffes i Jern paa Bremers holm i 3 Aar, det være sig og hvo det er; Men sotter han sig til Værgen imod dem i nogen Maade, eller i Ord eller Gierninger, giver Aarsag eller Anledning til Stemplen, Samling eller Oprør, have forbrude Liv og Boes Lod, som et oprørse Menneske, andre til billig 8.) J Afskye for saadanne uredelige Gierninger. gen maae drikke paa Mynstringen eller Vagt under 2 Miks Beder, uden han med Officerernes Forlov, som tilstede er, kan hengaae, naar han af Skildt-Bagt er løst, eller man hviler imellem Exercitierne, til det Sted, som Di er at faae, og da drikke til Nodtorft, og ikke til Fyls derie, dog sig strax igien at indstille. Jligemande maae 234 ingen Fr. om Land Mynstring 8-13 §. 28 Jul. ingen bære eller lade bære Øll i Kanter eller andet paa Vagt eller Mynstring, under fornævnte Boder; skeer det, da skalØllet med al tilhørende Vare være forbrudt. 9.) Huo paa Mynstring eller Vagt indstiller sig drukken, eller der anfanger Parlament eller Slagsmaal, skal firar flaces i Jern, og Vagtesteren skal strap en ædrue Karl i hans Sted leje, som han om Morgenen uden Ophold skal betale, tilligemed 1 Rdlr til Straf, hvormed han sig af Jernet skal lose, eller og faa længe udi Jernet i Vagthuset befiddendes blive, indtil betales. 10) Ingen maae skyde efter Vagten er sat, uden nogen Fare kan fornemmes; gier nogen det, bøde en Daler, og sluttes saa længe i Jern, til betales. 11.) Hoo som findes sovendes paa Skildtvagt, naar han er sat derpaa, bøde derfor 1ste Gang 10 Daler, 2den Gang straffes derfor Aar og Dag i Jern paa Holmen, 3die Gang i 10 2ar, uden Højeste Øvrighed ham vil benaade. enten Baunene brænde eller Tegn gives med Klokker, 12.) Naar Trommer eller andet, at Fienden er forhaanden, saa Lands gangen skal afværges, eller Fienden imodstaaes, hvo da ikke med deres Gevæhr, og al Tilbehør, samt 6 Dages Proviant, om de ere da tilstede eller, imidlertid Allarmen varer, hiemkomme, lader sig finde paa bestemte Allarm- Plads, med alt sit Folk og unge Mandkion, saa mange Baaben kan bære, og ikke er følgagtig, hvorhen de commans deres, og der giøre deres bedste, agtes for æreløse og forrædere, og, efter lovlig Doms Forhørelse, straffes paa Liv ng Boes Lod, om højeste Øvrighed ikke dem vil benaade, anseende enhver er pligtig, med Liv og Blods Fortabelse, af al sin Magt at forsvare og defendere sit Federne land. 13.) Baunene skal oprettes, hvor Øvrigheden det befaler, og være et, to eller tre Sogner, ftersom fornedent giores, om hver at oprette og holde ved lige, med got tørt Træe, Tiare- Ballier, Halm og andet tienFr. om land. Mynstring 13-14 §. tienligt, som snart og uden stor Umage fan sættes Ildi, 28 Jul. med got stærkt Gierde omkring at ikke enhver fan borttage af dem, som de lyfter; til hvilken Ende og Lenemanden en Dannemand af næsthoskoende skal forordne, som derpaa skal tage vare, seni han vil ansvare. Hvorimod han aldeles skal være fri for al Vagt; men findes hans Forseelse hers udi, bode hver Gang 10 slette Daler, og den, som ikke Stoffer og gier dertil, hvis han bor, i Tide, efter Baunes Vagtmesters billige Anordning, bede for hver Gang en slet Daler; hvo og det ringefte af Baunen borttager eller fors mindsker, bede ligesaameget; og skal til Baune:Vagten forordnes, hos hver 3 Mand eller Karle, eftersom Quars tal-Commissarius befinder det fornødent og gavnligt, som i bet ringeste tiene for halv Lan, under 2 Marks Bøde for hver Gang, og halv til Baunemesteren, som skal indfors dres paa den Maneer, som herefter staaer, ligesom de andre Officerer deres. Foruden denne Baune Vagtmes fter, skal Lensmanden en anden dygtig forordne til Strands Vagtmester, som skal have en ringe Ting til Len af Menigheden paa de Steder, han er Vagtmester, hvilken og skal have retmæssig Opsyn baade med Baune-Vagtmes sterne, saa og med Strand- og Baune Vagten, faa vide 14.) Naar nos ham b sales, som han vil forsvare. get Arbejde af Commissarierne paabydes, ved Socfiden til Landeværn, da skal enhver, aldeles ingen undtagen, fors færdige sin tilskiftede Part, heel Gaard for heel, og halv Gaard for halv, dog Kgl. Majestæts og Adelens Ugedags Tienere at være forstaanede for den halve Part imod de andre; og de, som ikke møde til bestemte Tid og giøre deres tilskiftede Arbejde lovligen færdigt, skal ikke alene til det Sogn, de udi boe, betale, hvis deres tilskiftede Part fan koste at forfærdige efter 4 uvillige Mænds Taperina, men endogsaa give dem 2 Specie Daler, for hver Gang de ikke deres tilskiftede Part tillige paa den forelagte Tid 255 med Fr. om Land Mynstring 14-15 §. 23 Jul. med de andre færdiggiore; efterdi det Sogn, som de 1660. udeblivende iboer, endeligen skal være pligtigt, deres Part at forfærdige, fordi saadant inaen Ophold eller Ferhaling fan taale. 15.) Alle Brøder, som forbrydes, Skal være forfaldne, den 4de Part til Capitainen, Resten Halv til Lieutenanten og Fendriken, og den anden halve Part til Under-Officererne, dog saa at Lieutenanten tager Part mere, end Fendriken, og en Sergeant ligesaas meget mere, end en Corporal; Og skal enhver, ingen und tagen, hielpe til at gribe og fange den Straffkyldige, near det af Officererne begieres, eller hvo som derimod giør, om han det kan bedre, udstaae selv den Straf, den anden Fyldige med rette burde at lide; eg hvo som ikke Boderne strax efter første Paamindelse udgiver, naar af Officererne med 2de Dannemænd, som dertil i hvert Sogn skal ordineres, enten af Kongens Lensmand, om de fleste i Sog net Kongen eller Geistligheden tilhøre, eller af Adelen, om alt Sognet, eller de fleste i Sognet dem tilhører, pantes fra, saa meget det kan være værdt, og intet de dermed at have forbrudt i nogen Maade. 27 Maj. (†) Pacta og Freds Fordrag imellem H. Kgl. Wist. og Kronen Danmark paa den ene og H. Kgl. M. og Kronen Sverrig paa den anden Side, oprettet i Lejren for Khavn d, 27 Maj 1660. Ratificeret af K. F. III. i Khavn d. 23 Jun. 1660. [Udenl. Departement]. 4to. 6) Efterdi af de Lygter imellem Skagen og Fals sterboe, stiftede de Caefarende til Gavn og Beste, nogle i de svenske Lande ere og med deres Omkostning bør at vedligeholdes, og somme i de danske Lande og med deres Bekostning skal holdes ved lige, eg for disse Lygters Skyld erlægges en vis Told til Kongen af Danmark af hvert etib, som sejler forbi; Da er aftalt, at til Rejufion for Tractat med Sverrig 6:7 §. for den Udgift, som til bemeldte Ildes Vedligeholdelse giøres og til Vederlag for al Omkostning, skal Kongen af Dmk aarligen betale 35co Rdlr, hvoraf Halvparten hvert halve Aar i Helsingser eller Helsingborg erlægges til Kons gens af Sverrig Beriente. Dog at Sverrigs Konge og Krone hverken deraf, eller formedelst nogen anden Aarsag ell r Pratert, prætenderer negen Rettighed at giøre noget Poalæg eller fordre nogen Told eller Tribut i Øresund. 7.) Soense Orlog. Stibe, ect eller flere, image elier store, giennem Øresund gaaende, sal midt for Cronborg- Slot Svenske Losen skyde, eg af Slottet med Danske Losen igien hædres. Sligemaade de Danske Orlogss Stibe, cet eller flere, naar de giennem Sundet gaae, skal paa samme Sat for Helsingborg Slot Danske Lo sen skyde, og sammeledes med Svenske Lesen af Slottet igien hetres. Hander det sig og, at Danske eg Svenske Skibe sig, enten udi Søen og Belt eller nogen Havn, mode, eller hverandre for sig finde, i hvad Antal de paa den ene eller anden Side være kunde; Saa skal ingen af dem være forbunden noget Top-Seil at fælde, men aleneste med sædvanlige Lesen, eftersom tilforn brugeligt og gængse været haver, sig indbyrdes venligen salutere og hilse. (*). Maj. 1661. (†) Khavns af K. Fr. III. confirmerede og for: 24 Jun. bedrede nyeprivilegier med augerede Baaben, given samme Stads fristændige Magistrat, Borgere og Indbyggere, geistlig og verdslig Stand, for i Belejringen beviste Tro skab og Tapperhed 2c [Cancel]. F. III. Frr. efter Souve rainiteten P. 53. Gr. (*) Denne 7de s er og indrykket bag i Sec Kr. Art. Br. 8 Jan. 1752. 24 Jun, Khavns Privilegier 1:3 §. Gr. Eftersom, næst Guds Bistand, den Kgl. Refl dente: Stad Khavn, i sidste besværlige Kristid og særs deles i den haarde Belejring, sig imod Konzen og det Kel Huus saa troe og lydig, og mod Fienderne saa modig og tapper har beteet, som det den nu levende Verden nofsom er bekiendt og vitterligt; Saa har Kongen (paa det ogsaa saadan deres underdanigste og fyldigste Trostab og tappre modighed, til deres evine Berems melse, Posteriteten, saa lange Verden staaer, funde noti ficeres og samme Stad, fremdeles derudi mod Kongen og det Kgl. Huus at continuere, desbedre kunde foraarfages, saavelsom ogsaa andre Kyl Underfantter, i flia og andre Tilfælde, et got pempel, til at efterfølge, for Dine stilles) Residents Staden Khavn, samt alle dens Indvaanere Geistlige og Verdslige, de nu levende, saavcisom deres Efterkommere, med efterfølgende Privilegier, Ullernaas digst anseet og begavet: 1) Khavn skal være og blive en Rgl, Residents. og frie Rigs Stad, og annammes tillige for en feie Ris gens Stad, og naar Kongen got befinder, Stænderne at sammenkalde, de da at deliberere og deres Stemme med be andre give, om hvis Kongen til Befte somine fan. 2.) Præsident, Borgemestere og Raad med Borgerskabet maae udlægge 32 af de beste og fornemste Borgere i Staden, hvilke, tilligemed Præsidenten, Borgemestere og daad, Stadens og Menighedens Beste, saavelsom dens Indragt og Udgift, efter Tidens Beskaffenhed, kan overveje, og derom handle og slutte. Af bemeldte 32 Borgere maae udvælges 2, som tillige med Præsidenten og en af Borgemesterne maae altid have frie Tilgang til Kongen, Stadens og det gemene Anliggende at andrage. 3). Khavns Stad og Christianshavn skal altid herefter være en af de 2de Stabel Stæder i Siel land, og have den Frihed, at ingen Kiebmands - Varer, uden Khavns Privilegier 36§. uden Lands fra kommende, nogensteds i Provintsen maae 24 jun. indføres, end afsnefte til bemeldte 2de Stabel: Stæder, hvoraf den anden herefter skal navngives; i hvilke alle Varer først skal oplægges, og fremmedes Varer i det rins gefte 8 Dage have ligget, ferend de nogen andensteds ders fra maae hen transfereres; ikke heller maae nogen Varer, hvem de eg tilhøre, til fremmede Steder af Sielland udføres, uden det skeer ved bemeldte Stabel: Stæder, Kalk, Steen og Bygninge:Tommer i Indførelsen undtagen, og f Udførelsen Øren og Heste; dog uden al videre Underslæb under tilbørlig Straf, og skal de smaae Kiebstæder her i Provintsen deres Frihed hermed ikke videre være betagen, end at de ikke maae have nogen Ind eller Ues bning til eller fra fremmede Stader, men at de deres Varer s 1 søre til StabelStæderne i Sielland, ag igien derfra hente deres Nødtorft, hvortil de og mane bruge finaae Fartsjer; Hvors imod de ade Stabel-Stæders Indbyggere skal være tiltænkte at have god Forraad af alle de Varer, som Provintsen kan behave, for billig Priis (See Fr. om Kiøbstæderne 28 Jan. 1682. §, Commerce Fr. 16 Apr. 1681 03 4 Aug. 1742 4.) Rhouns samt Told-Fr. 1768. V, VI og X. Cap.). Indbyggere, geistlige og verdslige Stands Personer, mane fiebe os sig tilforhandle adeligt Jorcegods; og hvis dem i saa Maade enten ved Kiss, Arv eller Pant fan tilfalde, saa og hvis de allerede i Betaling eller Pant bekommet have, være sig enten Kongens eller Adelens, det de og deres Børn og Efterkommere i alle Maader at nyde med lige Frihed, som Adelen haver paa deres, efter deres Ad- 5.) De komst Breves Formeldning i alle Dander. sai ikke med videre Told og Accise eller anden Tynge og Besværing belægges, end Adelen giør eg giver Indbyggere skal herefter altid være frie for al 6.) Khavns Skat, Sof og anden Indqvartering, saa og for Aars eller Landes Knegtes Penges Udgift; og derimod af den algemene Rja 24 Jun. Rigens Erario tages, hvormed den nødvendige Garnison kan underheldes, og ellers til Rigens Fornødenhed behoves, dog i Krigs Tid enhver Stand bære Byrden lige med den anden, efterdi det er til enhvers Frelse og Conservation (cfr. Fr. 29 Apr. 1718).

7.) Alle de af den private Stand, Geistlige og Verdslige, nu og deres Børn og Efters kommere efter dem, Borgere og Indvaanere her i Staden, kal nyde med Adelen lige Tilgang til Officia og Honores, naar de dem med deres Capacitet og Qvaliteter dertil kan giore capable og meriterede.

8.) Af alle de Varer, som her i Staden ind og udføres, enten de sælges til Kren eller ikke (med mindre Kongen det Selv lader for: Erive, og saadant med Hans Haand bevises) skal gives den nu sæ: vanlige Havns Accife paa Stadens Accise Bod; saa og den sædvanlige Havne-Penge til etaden af alle Skibe og Skuder inden Refshals Tønde; dog hvis Varer, som i Indgaaende have givet Accise, de skal være frie i Udgaaende, og skal Tolderen paa Toldboden ej nogen for Ud, gaaende l'argiore, sørend bevises, at de have, som forskres vet staaer, giort Rigtighed til Staden.

9.) Og paa det Khavn, samt dens Indbyggere, Kongens Propension og Naade desbedre kan bemærke og i Gierningen see, hvor ledes han ikke ringere deres end andre Hans Undersaatters For og Tiltagelse Sig lader være angelegen; Saa haver Han dem Sit Lehn Roeskilde, saa vidt det ikke allerede til andre er afhændet eller pantsat, til en evindelig Ejendom givet og foræret, hvorover dem en rigtig Jorde bog og Stisdebrev med forderligste skal leveres; deg Kors gens og Hans Arvinger og Efterkommere, Konger i Dane mark og Norge, Souverainitet i alle Maader upræju dicerlig, saa og Bispe-Gaarden i Rocskilde Bye, Jag ten og Bogins, Vange undtagen, som Kongen og Hans Arvinger Sig vil have forbeholden; og skal den være tilladt, hvis Gods til andre, af bemeldt: Roeskildes Lehn, er Pants Khavns Privilegier 9 12 12 §. pantsat, igien, efter Pantebrevets Lydelse, at indløse, 24 Jun. og ligemed den øvrige at nyde og beholde; dog skal on. derne pligtige være Kongens og Hans Gemahls og Børns Sadebord, naar han igiennem Landet rejser, at age, som 10.) Indkomsten af bes sædvanligt været haver. meldte Roeskilte Lehn skal halvparten til Stadens Raads ftue og Magistratens reputerlige Underholdning, og den ans ten halve Part til Stadens Politiers og Menighedens Forbedring anvendes, over hvilket Magistraten skal have Dispositionen, at Lenet saaledes administreres, saa og Inds komsten i saa Maader anvendes, og Kongens saavelsom den gemene Lands Vej ved lige og i god Slik holdes, som forsvarligt er (Cfr. Pl. 3 Apr. 1771 og Rescr. 1. Oct 1772). 11.) Kongen har og Staden med saadant Vaaben anseet og begavet, som sig ved slige Privilegier best kan skikke (hvoraf ved Privilegierne selv findes et Aftryk), hvilket Vaaben de i alle deres Forretninger skal og maae 12.) bruge, hvor og naar de det fornødent eragte. Hvis andre privilegier, som dem af Kongen og Hans Forfædre tilforn fan være givne, sm ej Hans Arves Rettighed, Jura Majestætis og Souverainitet er til Præju dice, haver Han ogsaa hermed confirmeret, ej paatvivlendes, end at de, deres Børn og Efterkommere alle disse Kgl. Benaadninger saaledes considerere, at de derved foraarsages i bestandig underdanigst og skyldigst Lydighed og Troskab mod Kongen og Hans Arvinger at continuere, og sig, som ærlige Arve-Undersaatter egner og vel anstaaer, at comportere. Hvorimod Han dem alle og enhver med Kgl. Huld og Naade tilgedan forbliver. (†) Kongl. Betienters Privilegier i Khavn 23 Nov. [Cancel]. . III. Frr. efter Souverainiteten p. 63. Confirmerede og forbedrede ved Priv., 11 Febr. 1679. 23 Nov. Kgl. Betient. Privilegier 1-3 §. Gr. Saasom Kongen har benaadet Indvaanerne i Khavn, for deres sidste besværlige Tid, og særdeles i den haarde Belejring, imod Kongen og det Kgl. Huus beteede Troskab, Lydighed og Tieneste, med adskillige Privilegier og Friheder; og Han ej mindre har befundet, hvorledes de Kgl. Betiente, tilligemed Borgerskabet, ikke alene alle Slags Preffurer og Besværinger, saa længe Belej ins gen varede, giørligen have udstaaet og sustineret; Men endog deres modighed og Tapperhed imod Fienderne, lige saavel som Borgerskabet, i Gierningen og med største Berømmelse have ladet see; Saa har Kongen, for Sig og Sine Arvinger, forundt og bevilget alle Hans høje og nedrige Betiente af geistlig og verdslig Stand i Khavn, som nu cre eller herefter kommendes vorde, saa vel dem, som inogen af de Kgl. Collegiis Betiente ere, som dem, der nogen anden virkelig Kgl. Bestalling her i Staden have, eller i Hos Rullen specificerede og med Kongens Vil lie der indførte ere, efterfølgende Privilegier: 2.) 1.) Kongen vil de høje og nedrige Kgl. Betiente, af hvad Stand og Condition de og være kan, ved de, dem alle i Ais mindelighed, saavelsom enhver især, forhen givne privis legier og friheder krafteligen beskytte og handthæve. Ingen af benævnte Betiente, eller deres Folk og Tienere, skal herefter være denne Stads eller dens Magistrats Ju risdiction undergiven, ej heller fyldig være enten for Byefogden til Raadstuen eller Byetinget at svare, være sig enten i civile eller criminelle Sager, men alene under Kons gens egen Jurisdiction forblive, og herefter in foro compe. tenti søges (See Fr. 15 Jan. 1771). 3) Fornavnte Betiente her i Staden skal i alle Maader være deelagtige i alle de Beneficier, privilegier og Friheder, som d. 24 Jun. 1661 ere givne Khavns Indbyggere, i Særdes leshed hvis i 4, 5, 6 og 7de § af disse Privilegier indes holdes, om adeligt Gods at fiobe, lige Acces med Adelen til Kgl. Betient. Privilegier 3-5 §. 7 be: 23 Nov. il Honores og Officia at have, saavelsom med at være riet fra alle Imposter, Accise, Indqvartering, Vagt og andre Oneribus, hvad Navn de og have kan, og meers Semeldte Privilegier de Kgl. Betientere til Fordeel, og ej til nogen Skade, omformelde, saa fuldkommen, som de herudt Ord fra Ord vare indførte. 4.) Disse Betientes Enker skal, efter deres Mænds Død og saa længe de i des res Enke-Sæde forblive og ingen borgerlig Næring drive, have lige Dignitet, privilegier og remtion for al bors gerlig Vaaleæg og Besværing, som deres Mænd have haft, og i Synderlighed det sædvanlige Annum Gratiæ eller Taadsens Aar virkeligen nyde. 5.) Om og nogen Emeritus, som ingen borgerlig tæring driver, her i Staden forbliver, da skal han med sine dog alligevel i alle disse Privilegier, Friheder og Rettigheder, lige saa fulds tommen, som han var i actuel Tieneste, deelagtig være og forblive; hvilket og om de Ronstnere og Handværks mænd, som i Kongens virkelige Tieneste sig befinde, faa vel i Almindelighed, som i Særdeleshed, er at forstaae, af hvad Condition og Profession de og ere, saa at de same deres Svende og Læredrenge herefter og lige de samme Friheder og Privilegier skal nyde, som andre Mestere og Haandværksmænd, deres Svende og Laredrenge her i Khavn nu have, eller herefter bekomme. 1662. Fr. Om Jagten i Bildbanen. (See Fr. 18 Apr. 13 Maj. 1732. 16 og 17 §). Anhang P. 19. 1664. Fr. Hvorledes med Præstegaardes Kiøb og Fors 19 Jan, Handling skal iagttages. (See D. L. 2-12-109 4*). Anhang p. 20, (*) Efr. Canc, Dr. 8 Jan. 1791. I Deel. C Nabent 30 Jan. Mandat om Dale Skatten." Nabent Mandat om Dale Skattens og Tienda Lastens Oppebersel og Forvaltning; (saasom det til die gernes Sikkerhed er høistnødvendigt, at @tibe-Flanden tilfulde igien repareres og stedse vedligeholdes; hvortil conti nuerlige Materialier, helft af adskillige Slags Tommer, Des for og deflige Borer, som her i Rigerne og Landene falde, behøves. See Told R. 1768. 24 Cap., Fr. 13 Dec. 1746. VI Cap. 2 Post og Pl. 27 Maj. 1783. cft. St. 20 Apr. 1665). Anhang P. 24. Da Kongen af alle saadanne Hans Lands Varer den rette Tiende af Undersaatterne ber at gives, faa forordnes hermed, at for al Træ-Last Tiende, sem i Norge fai der og i næstforleden Aar er paabuden, den Tiende: Deel af alle Slags huggen og Rund-Last, som af Norge udføres, hvad Navn det og have fan, in natura skal tages, og af Undersaatterne udgives; Men isteden for Tiende Dælerne tages en vis aarlig Saug Skat efter den Taxt, som de dertil forordnede Commissarier derpaa fat, eller med enhver derem accorderet og fluttet have (See Skatte- Fr. 13 Dec. 1746. VI. 2 Post). Og er Gen. Tolefervalter D. Rnof beskikket til samme Dele Skattes og Tiende-lastes Forvalt ning og Oppebørsel over alt Sondenfields. Hvorfor alie Undersaatterne, som i saa Maader med Trælast handle, have sig hos ham, eller dem han paa Kongens Vegne paa ethvert Zolested beskikker, at anmelde, og der deres Trælast, rigtig angive, under Straf og Confiscation af saa meget, som uangivet og forsveget befindes, fan være værdt, og det førend den sælges og stibes, deraf Kongens Tiende først at erlegge; hvilken Tiendes Bekostning alene skal udredes af den Undersaat, vare sig Borger, Bonde eller anden, som Varerne tilhøre, førend de skibes eller bortsælges, efter ders om ham fær meddeelte Instructions videre Indhold, med videre herem Stathelderen, Amtmandene, samt Borges mestere og Raad i Kiøbstæderne, Søndenfields er tilktende giver. Mandat om Dale: Skatten. givet. Confiscationen, som heraf procederer, angaaende, 30 Jan. da skal den, sem nogen Svig eller Underslæb antreffer og aabenbarer, alene nyde og beholde, hvis i saa Maader rigtig confifcabelt befindes; Deg at Dommeren deraf bekoms mer sin tiende Part som Told-Ordinantsen tilsteder, og der foruden af det vorige den fierde Part til de Fattige erstats tes; Og sal herefter ligesaa forholdes med alle Confisca tioner, som hos Toldvæsenet forefalde (See Told-Mi. 1768 20 Cap.). Og paa det at fornævnte Gen. Told: og Tiende Forvalter i denne hans Forretning desto bedre kan have Fremgang, er ikke aleene dette aabne Mandat til alles Efterrening tryft, til at publiceres og paa Zolofteterne at ops flaacs, men hermed befales og alle, som af Tolevæsenet under hans Direction fortere, det være sig Zoldere, Told-Betiente, Havne-Fogder, Vejere, Maalere, Vragere, eller hvem flere Tilsynsmænd han herudi at paatage til Kongens Ties neste constituerer, at de ikke aleene, saavidt Toldvæsenet vedkommer, ham parere, men og til denne Tiendes Annama melse og Paaagtning lade bruge, og Kongen derudi Tros skab bevise, saasom de derfor vil ftande Kongen til Rette; foruden at Toldforvalteren, efter tilforn meddeelte Bestals ling og Told-Ordinantsens Indhold, de til fornævnte Tiende beskikkede Bettente, faafcemt de nallessige og opsætsige befin des, maae removere, og andre dygtigere eller flittigere til Kongens Tieneste og Interesses Formering anordne og indsætte. Saa skal og alle Skippere hermed cengang for alle være advarede, at de ingen andensteds maae sætte, losse og lade, eller sig henlægge, uden paa de forordnede tilbørlige @teder. Forbud paa smeltet og usmeltet Guld og Selv af 8 Mart. Siget at udføre. (See Told S. 1768 og Pl. 9 Nov. 1791). Anhang p. 26. € 2 20 Apr. Fr. om Tiende af Trælast. Fr. Hvorledes Tienden af Trælasten i Norge skal opbæres og udgives; saasom adskillige Misligheder have tilbraget sig iblant Benderne, Borgerne og de Trafiqverende, ang. Kongens Rettigheder af alle Slags Træer, Daler og Temmer, sem Undersaatterne i Norge skal udgive (See Told-R.1768. 24Cap. ogPl. 27Maj. 1783). Anhang P.27. Da det er en gammel Ret i begge Rigerne, at Ti enden skal udgives, og paa det al videre Misforstand og Uenighed iblant Undersaatterne, som Træhandlingen af Saaren (*), huggen eller rund Beed drive eller afvirke, maae ophæves, og Kongen sin Rettighed eller tilbørlige Tiende deraf kan bekomme, skal den, som det afvirker og første Gang sælger, udgive Tiende; saa at Bonden eller hvo som det leverer til Borgerne, hvilke første Kiøb er berettiget, skal isteden for 10 Stykker eller 10 Tylter levere 11 Træer eller 11 Tylter, og ikke betales mere af Bors gerne eller andre Indvaanere, som dermed handle, end for 10 Stykker eller 10 Tylter. Og skal bemeldte Borgere eller Handelsmænd Kongens Tiende-Tylt lige med hans egen fremforstaffe til Ladepladserne, og em Kongen det in natura ikke behøvede, da sælge eller udskibe det med sin egen Last, for den Prüs Markets Gang bliver; Og hver Gang, naar noget sælges, forend det til Skibene udflaades eller indskibes, da fligt betimelig til den, som af Gen. Tiende: Forvalteren paa Kongens Vegne dertil er ordineret, for, klarlig og skriftlig, saavel den hugne og runde Veed som Dalerne, der paa Saugerne skiæres, ansige og derefter med rede Penge betale; hvilken Tiende skal betales af Kongens egne Undersaatter, og ikke af nogen Fremmede, som ikke i nogen Maader dermed skal molesteres. Ellers hvor Borgerne ikke vil give Bonden og Landfolket lige... 0g (*) I Saml. af Frr. faaer ved en Trykfeil: afstaaren (Eld. udg.). Fr. om Tiende af Trælast. og fuldkommen Værd for deres Last, saa de billigen fan 20 Apr, være holdne, og ellers forsyne dem med rødtorftighed, saavidt de for deres Lastes Salg kunde bringe tilveje, efter Privilegiernes videre Tilhold, saa og om Borgerne ikke vil paa de ordinaire Steder den hugne effer runde Last, som er afvirket, annamme, og selv siden (dog med Bøndernes Hielp imod Betaling) efter Privilegiernes Tilhold paa deres Eventyr lade fortføre; da mane Bonden eller Landfolket, efter at Borgerne paa hvert Sted den er tilbuden, det selv til Fremmede sælge; Og hvis Bonden eller Borgerne deraf selv ikke kunde uden stor Skade til Skibene henføre, eller og Forhindring i Trafiqven og Farten derved skulde foraarfages, der maae da Skibene, esterat de have først væ ret paa de ordinaire Toldsteder og Told-Rullens Tilhold efterlevet, siden henløbe i Tolderiet, hvor Lasten findes, og den der indtage, naar først Kongens tilberlige Rettige hed deraf er clareret. Om Tienden af Tiare i Norge. (eftersom Tienden 25 Apr. af Arilds Tid har været en Kongelig Net, som lædersaatterne af deres tilveiebringende Varer villig have udgivet, og disse vanskelige Tiders Beskaffenhed til stor Equipage udkræver adskillige Fornødenheder, hvoriblant til Slaaden aarlig en Andeel Tiare behøves, som Kongen har resolve ret, ved den Ham deraf tilkommende Tiende, som af andre Varer, at lade oppebære. See Told-St. 1768. 25 Cap.). Anhang p. 29. Alle Underseatterne befales hermed, at de ufeilbar ere tiltænkte herefter at tiende (*) af al Tiere, og det at udgive og levere in natura af den, det afvirker, forend han det sprige maac fælge, hvilket fra Philippi Jacobi først. kommende indtil paa videre Anordning skal oppebæres € 3 af (*) Stedet for at tiende faaer i Saml. af Frr. ved en Trykfeil: Tiende (ld. udg.). af dem, som Trelast Tiendens Forvaltning er anbetroet, eg ellers dermed forholdes, som Frr. om andre Kgl. Tienders Rigtighed indeholde og tilsige. Og maae ingen derudi giøre nogen Underslæb eller Binder, under alvorlig Straf, sem vedbør.

14 Nov.

(†) Lex Regia, det er den souveraine Konge Lov; fat og given af den Stor mægtigste Hojbaarne Fyrste og Herre, Herr Friderich den Tredie, af Guds Raade Konge til Danmark og Norge, de Benders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dithmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst; Og af Hans Majestæt understreven den 14 Novemb. 1665. Somden Stormæg tigste Højbaarne Fyrste og Herre, Herr Friderich den Fierde, af Guds Maade, Konge til Danmark og Norge, de Benders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dithmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, Allernaadigst haver befalet ved offentlig Tryk at vorde publiceret ( den 4 Sept. Aar 1709 (**). [Cancell.].

Vi Friderich den Tredie, af Guds Naade, Danmarks, Norges, Venders og Gothers

(*) Stuffen i Kobber 1709 i Imperial Folio. Siden trykt Khavn 1722. 800, 03 1756, lille Fol.

(**) Denne Befaling lyder saaledes: Wi Friderich den Fierde, af Guds Naade Konge til Dan mart Konge Loven. Gothers Konge, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dithmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, Giore alle vitterligt: € 4 Aft Giore alle vitterligt: At, mark og Norge, &c. 20. naar Bi eftertænke, hvorledes den almægtige Gud, fra Verdens Begyndelse af, haver tilladt faa mang foldige, mærkelige og store Forandringer i alle Kongeriger og Lande paa Jorden, fær med at ødelægge et golf, for at ophoie et andet, sær med at samle mange Niger i et, eller af et at giøre flere, og overalt at indrette, forandre og forbedre Regieringens Form og Maade, saaledes som det haver været hans evige og ubegribelige Büsdom behageligt, da finde i allerbeiefte og billigste Marsag til, ei alene at forundre og glæde Os over saadan den naadige Guds Regiesing, men fornemmeligen at takke hannem for flig faderlig Oms forg for det hele menneskelige Kions Vedligeholdelse, Beyring og mægtige Forsvar. Men iblant de Erempler, som kunde gives paa den gode Guds Omsorg for Kongers og Kongerigers Conservation, skal ve! ikke letteligen findes noget bedre, end det fem fan tages af Bores egne Faderne Arve-Riger og Lande, eg i Synderlighed af Wort Rige Dan mart, som den store Gud haver beviist denne sær deles Maade, at det er blevet regieret i mere end Lo Lusinde ar aleneste af tvende Kongeslægter, som nogle faa Gange ved Qvinde Linierne, men ellers altid fra Sen til anden ere blevne contis nuerede paa den Kongelige Throne, indtil at Vores Forfædre af det Oldenborgiske Huus, som deg iligemaader af den gamle Kongeftamme ved Dottre nedstiger, bleve fatte til at regiere over Danmarks og Norges Riger, hvilke den almagtiae Gud. ikke medet længe tilforn, havde samlet under et Hoved. Ja Bi nodes til med en biertelig Eaffigelse at tale om een endnu korre Naade og Barmbiertighed, som den esige Gud lod disse Vores Færderne Riger og Lande, nu neßen for to hundrede Mar fiden, vederfares, i det den saligaiorende Lærdem ea ridelige Troes Kundskab fra alle mennefeliae Traditioner og vrange Meninger med al Flid bleu renket, og det fande Evangelii flare Lys, 39.1665 14 Nov. 14 Nov. Konge-Poven. At eftersom vi ikke alene af andres Erempel, men end- og af egen Ferfarenhed, have fernummer og udi Gier ningen Pes, fem paa andre Steder, faa og i disse nor dife Niger saaledes blev ansandot, at Bi og alle More Efterkommere billigen ber glade Os ved dets Glands og herlighed. Og funde i liges maader ikke nægte Gud al Ære og Tak for den bekaneige tyffe og Belfianetic, som altid baver fulgt Vores Kongelige Familie, i det den gede Gud, ved brilßen Sengerne regiere paa Jorden, altid baver baft Danmarks og Norges Konger i fin magtige Beßiarmelie eg Waretægt, og ej alene velfignet Deres Baaben, og forfraret Dein inted Deres Sicnder, endegiaa i de allererste Farligbeder; men eg tillige fredfe og altid saaledes lanket Deres Undersaatters Hierter, at De, i Sicelighed og Eroefab imed Deres Herre eg Ronse, nepee bave haft deres Lige i Cbriftendommen, hvilket i enske at maatte vare ved til Berdens Ende. Den marfeligfte Leilighed for disse Rigers Indbyggere, til at udvise faadan op rigtig rockab og fuldkommen Kierliabed out fo dighed imed deres Konge, bavde den Alvidende Gub forparet til Bores Hece Farfaders Kong Friderich den Trebies, af boilovligte og bej faliafe Jhukommelse, Hans Regierings Tid; da al Berden maatte fee og glæde sig over den store Eenighed, Nidkiarbed eg Sprighed, med hvilken Underiaatterne opofrede fis felo og deres Formue, for at tiene deres gaderneland, eg allermee deres Senge, som med en bejberemmelig Forstand og Omboagelighed, samt en idelig arvaagenbed ea Gorffe Frimediabed og Manbigbeb, forfearede fine undersaatter; beilfet altfaminen var faa fatfeliat for Gud i Himmelen, at ban, til alles Forundring, saaledes tog baade Kongen eg bans Underdance i fin almagtige Bekiermelse, at ban ej alene giorde en glad Ende paa en blodig Srig, men derforuden indførte saadan en For andring i Regieringen, at den Kongelige Families Hoibed og Herlighed, saavelsom samtlige Ind begacines Velfærd og Mette, paa cengang faa ledes bicu foreget og fermeret, at intet kejere paa ingen af Siderne funde forlanges; brilfen Fors Konge: Loven. ningen befundet, hvor underligen den store og almag tige Gud over alle Konger og Herskaber, saavelsom € 5 deres Forandring, som den viseligen var af Gud, faa fik den ogsaa i ganske fort Tio al forneden og ønskelig Fuldkommenhed; thi faasnart var ikke Freden sluttet, efter Siebenhavns Belejring, at jo alle Stænder, foruden ringeßte Mod eller Evang, ganske godvilligen erbode sig til, at overdrage til Hojibemeldte Vores Herr Farfaders Kong Friderich den Tredies Majestæt, og til Hans ægte Livs Arvinger paa Mand- og Qvinde-Linien, en fuldkommen Arverettighed til Danmarks og Norges Kongeriger, og dertil hørende Lande og Provindser; Og kan det med Billighed siges, at denne bejvigtige, og til alle Indbyggernes Fremtarv hen feende, Resolution i Særdeleshed er bleven sat i Værk den 16 October i det Mar 1660, paa hvilken Dag den Haandfæstning, som Højsbemeldte Wo res Herr Farfader havde udgivet. af de samtlige da værende Rigens Raad, ved deres Paaskrift blev cafferet, og Hans Majestæt fra fin paa samme Haandfæstning gierte Eed ganske og aldeles blev be friet; hvorpaa alle de af den adelige Stand, som tilforn havde været Rigens-Raad, tillige med den nem af Geistligheden og Borgerftanden den 18de i samme Maaned ved en offentlig Arve-Hyldings højtidelig Forretning, for Hans Kongelige Majestat, saavelsom for de samtlige Prindser og Prindsesfer i Hendes Majestæt Dronningens Nærværelse, des res Tilbud og Resolution, om Arve-Rettigheden i Regieringen til Hans Kongelige Majestæt og Hans ægte LivsArvinger af begge Kien at overdrage, i Gierningen, og paa fraftigste Maader, med deres Eed have stadfæftet, og Hans Majestæt som Deres Arve Konge hyldet og svoret. Og blev faa fiden, kort Tid derefter, nemlig den 17 No vember, et eget Brev og Instrument forfattet, i hvilket samtlige saa faldede Rigens Raad, Udel og Deputerede af geistlig og verdslig Stand bekiende, at de have cafferet og tilintetgiort, og med dette deres Brev til evig Tid casserer og tilintetgier den af hoistbemeldte Hans Kongelige Maiestæt udgivne Haandfæstning, samt alle de Gienparter, som deraf maatte findes, og at Hans Maje 14 Nov. 14 Nov. Konge Loven. deres underhavende Riger og fende, efter sin urand fagelige Viistoms Raab hersker og alting derudi ftyrer Majestæt for fin derpaa giorte Eed, og alle did. ben sigtende Lefter og Forpligter, fulde være quit og fri erklæret i alle Maader. Men til en ende- Lig Slutning paa dette fere Barf, blev i nat følgende War en fuldkommen Eenevolds Arve Re gierings Act, forfærdiget, som af alle de fornem mekte ndvaanere i Danmark og Norge, og de dertil borende Brovinbier, faavcl af belen, som af Geiftligheden og BorderFabet, samt menige Allmue, er bleven underPrevet og terfealet, nem lig i Danmark ben 10 Januarii 1661, Rorge den 7auti i samme Mar, i Island ben 28 Julit 662, og paa Faroe den 14 Augufii samme Mar. I hvil Ten Act de, for dem og alle Deres Arvinger og Efterkommere, ci allene confirmere alt bots til den tid enten af dem eller deres Medbrødre udlovet var, Arve-Successionen anaaaende; men endoufaa derforuden til oft og Heibemeldte We res Herr Farfaders Kong Friderich den Tredies Majekat, eg efterkommende Konger i Danmart og Norge, af Dans ægte Defcendenter til evig Eid overantoorde en absoint Souverainitet og Eenevolds Herredemme over Danmarks eg er. ges Kongeriger og bertil berende Sande; og tillige give Heißbemelete Hans Kongelige Majestat of Maat og Mondiabed til, etter sit eget Enffe at anordne, paa buad Maade Regieringens Form over disse Songeriger og fande burde indrettes, samt bvorledes og hvad Orten Urve Succesfionen i ben Kongelige Familie fulde fermaaae; Deilke Breve og Documenter, emendient de samtlig, med flere andre dea Gag angaaende, in Originali bos Os ere udi god Forvaring; faa er dog deres Indbold i alle Bere tree Underdaners Hierter saaledes indgravet, at Bi ingenlunde kunde vente, at de den erunderdanige Ercelab, som de Os og Bores Kongelige ree-Duus fyldige ere, no gen Tid fulde forglemme. Gaa baver da heite bemeldte Bores Here Jartader of He fooligie bu tommelfe, efterat den afmagtiae Gud bavde fort bette fore art i faadan enkelig Stand, faa lebes antaget sig disse fine Arveriger og Lande, fo Konge Loven. ftprce og beskikker, fornemmeligen i det hans gud demmelige Almagt den over Os, Vores Kongelige Huus

en mild Saber forger for fin Aro eg Eiendom, og frap labet a rare andelegen, ej alene at lade forfatte faaban en Lovibog, som tunde bequemme fis med den Sengelige Geuveraine Arve-Regierings Ner, pa vare samtlise Hans underdaner bet tientia; men endegiaa at forekrive Sine Ef terfonimere i Megieringen en Bonge Lov, i boile fen de funde finde, buorledes det med Souverai teten og roer Succesfionen til evig Tid boldes fal. Hvad nu Levbogen angaaer, saa er derpaa ed al tid blerea arbeidet, saaledes at en for Deel deraf i doißbemelote Bores Herr gariaders ib er bleven forfarbiget, ibvorvel den Fe naoede fin suibfomineabed, ferend under Bores Here Fabers Kong Christian den Semtes, af Dei faligste batemmetje, bans beremmetise Regie rima, fons i det Mar 1683 lob den Danke kovbog i effentlig ef uogaar; brortil Hans Majefat i bet ar 1687 fei:be den Werffe gov; af builfe benge torbeger samtlige Danmarks og Norges Judvaanere base befundet dere ette ea For frar. Men bead fia Bonge Loven betraffer, fem den Heisaliate Songe, Seng Sriderich den Tres die, fem fecke Couserain og Primus Acquirens til den Ende haver indrettet, at den skal være Kongerommets rette uforanderlige gundamentale 200 og af alle Efterkommerne i Regieringen, saavelion af alle Indbyggerne, fra den Heicke til oen Pavelte, al boldes og agtes for en fulde femmes, urnagelia og uimodßaelig Rorordning og Lov til evig Eid, da er den af Bores Herr Barfabers airflat bleven udstadt og given den 14 November 1665, som var noget over 4 Aar ferend Gnd falbede bam fra dette Jordiske til det evige Rige i Himmelen. Da denne Konge. Lov er det, som i nu allernaadig bave for get belunder, ganfe og aldeles Ord fra Ord, eg saaletes som dens Original Inder, med at Ombnggelighed at labe copiere, og ved offentlig ref publicere; enbeel for at forekomme, at faaban et magreaaligaende Document ikke ved nogen ulyk kelig aubelse albe forkomme, naar ingen troe værdige 14 Nov. 14 Nov. Konge Loven. Huus on disse Vore Kongeriger og Lande udi fors gangne Naringer svævende Farer, ja fast stensynlig forestaaende yderste Fordærv og Undergang, saaledes faderligen haver afvendet og til saadan en Ende udført, at vi ikke alene er bleven reddet og sat udi onskelig Fred og Roelighed, men endogsaa Vores da værende Rigens Raad og samtlige Stænder, Atel og Uadel, Geistlig og Verdslig dertil bevæget, deres forrige Kaar og Valrettighed at afstaae og begive, den tilforn af Os underskrevne Haandfæstning med alle fine Gienparter, Puncter og Clausuler død, magtesløs og til intet at giore, Os fra Vores Eed, Vi giorde, der vi først traadde i Regieringen, udi alle Maader og uden nogen Erception quit og fri at erklære, og saaledes Os og de af Os, faasom Hovedet og første Eiere, ved ret lovlig Ægteskab neds stigende Band, og Qvinde-Linier, saalange nogen af dennem i Live ere, Arverettigheden til disse Vore Kongeriger Danmark og Norge, samt alle Jura Majestætis, absolute Magt, Souverainitet, og alle Kongelige

værtige Gienparter havdes of den eneste Original; og tillige at den Lov, som faa mange Kongelige Da Fyrkelige Personer scavelsom samtlige disse Rigers eg Landes Indbyggere skulle bolde sig efter rettelig, for alle og enhver maatte vorde fund bar. Givet paa Vort Slot Rosenborg, den 4 September i det Aar 1709. Under Vor Kongelige aand og Cabinet-Signet. Friderich R. Ad mandatum S. Regiæ Majestætis proprium. 3. Rostgaard. Konge: Loven. gelige Herligheder og Regalier utvungen og uden nogen Vores Tilskyndelse, Anmodning eller Begies ring, af egen fri Villie og fuldberaad Hu allerunderdanigst at andrage og overantverde, deslige at renuncere den af Os paa Vores elskelige fiare Sens Prinds Christians Vegne Anno 1650 den 18 Junii udgivne Nevers, samt Vores provisional Disposition, dateret Anno 1651 den 9 Junii, saavelsom og alt hvis udi Recessen, Ordinanzen og andre Forordnin ger kunde findes, Haandfæstningen gemæß, at stride mod denne Vores Arverettighed, Souverainitet og absolute Regiering, stillende det ogsaa udi Vores egen Allernaadigste Villie, ikke aleneste, paa hvad Maade Regieringen herefter fulde indrettes, men endog hvorledes med Successionen og Arve-Liniers nes ordentligen paa hinanden følgende Sad blant Mand og Qvinde-Kion fulde forholdes, og paa hvad Maneer i den mindreaarige Konges unge Alder (om sig Minorennitet i Fremtiden sig maatte tildrage) Regimentet skulde føres og beskikkes, og herom efter Vores egen naadigste Tykke og Velbehag en Forordning at giøre, som de da lovet og med Eed sig forpligtet have, at skulle være dennem, deres Arvinger og Posteriteten en Fundamental det er uforanderlig Grundvolds Lov, og af dennem udi alle fine Puncter og Clausuler efterkommes, saa at Vi, Vores ægte Livs: Arvinger og deres Descen denter udi ingen Maade hemmelig eller aabenbarlig derimod af dennem eller deres Arvinger og Efterkommere skulde hindres og foruroliges, men yders mere med Eed forbundet sig imod alle og enhver, i hvem det være kunde, Indlændske eller Udlændiske, som 14 Nov. 14 Nov. Konge Loven. som herimod skulde ville handle eller tale, saadant at forsvare, Liv og Ære, Gods og Blod derhos at opfatte, og at fra saadan deres Pligt og Skyldig hed dennem, deres Arvinger og Efterkommere ingen Venskab eller Fiendskab, Frygt eller Fare, Gavn eller Skade, Had, Avind, eller nogen menneskelig List og Paasund, udi ringeste Maade skulde afvende, og hvad ellers ydermere deres underdanigste Loster og Tilsagn ere, hvormed bemeldte Vores fiere og tro Undersaatter deres inderlige Devotion og Kierlighed til Os, og deres hiertelige Attraae til Vores Kongelige Arve-Huses florerende Fremvert og Tils tagelse, og disse Vore Arve-Kongerigers alminde lig Tryghed og rolig Velstand have vildet give tilkiende. Da have Vi ogsaa saadan den guddom melige Forsyns synderlige Skifuing, og Vores fiere og tro Undersaatters store Kierlighed og aller underdanigfte Devotion til Os, tilbørligen overveiet og betragtet, og derfor billigen Vore Tanker devhen vendet og rettet, saadan Regieringsform og Ave Succession at forordne og beskikke, som fligt et Enc volds Arve Kongedømme og Regimente det endes ligen fordrer og udkræver, hvilken Vi ogsaa med og udi denne Konge-Lov, saasom Kongedommets rette uforanderlige Fundamental-Lov, vil have forordnet og beskikket, som skal holdes og agtes af Vores Ars vinger, deres Efterkommere og Descendenter, saa velsom og af menige Vore Kongerigers og Landes Indbyggere, fra den højeste til den Laveste, ingen undragen, for en fuldkommen uryggelig og uimod figelig Forordning og Lov til evig Tid. 1.) Den Konge Lovett. 1-3 §. 1.) Den beste Begyndelse til Afting er at begynde med Gud. Det første derfore, som Vi for Alting ville udi denne Konge Lov alvorligen have befalet, er: at Vores Efterkommere, Børn og Bor nebørn i Tusinde Leed, paa Fædrene og Mødrene, Enevolds Arve Konger over Danmark og Norge, are, tiene og dyrke den ene rette og sande Gud paa den Maade og Maneer, som han sig i sit hellige og sande Ord aabenbaret haver, og Vores christelige Troe og Befiendelse klarligen derom formelder, efter den Ferm og Maade, som den reen og uforfalsket er bleven foresat og fremstillet udi den Augsburgiske Confession Aar et tusind fem hundrede og tredive, og ved samme rene og uforfalskede christelige Troe holde Landsens Indbyggere, og den valdeligen haandtheve og bestierme i disse Lande og Niger mod alle Kiettere, Sværmere og Gudsbespottere. 2.) Danmarks og Norges Enevolds Arve: Konge skal være herefter og af alle Undersaatterne holdes og agtes for det ypperste og høieste Hoved her paa Jorden, over alle menneskelige Love, og der ingen anden Hoved og Dommere fiender over sig, enten i geistlige eller verdslige Sager, uden Gud alene. 3.) Skal derfor ogsaa Kongen alene have højeste Magt og Myndighed til at giøre Love og Forordnin ger efter sin egen gode Villie og Belbehag, at forflare, forandre, formere, formindske fa og slet at ophæve forrige af Hannem selv eller af Hans Forfædre udgivne Love (denne Konge:Lov alene undtagen, hvilken, saasom Kongedømmets rette Grund og Grundvolds Lov, jo endeligen faaer at blive ufors Nev. 14 14 Nov. Konge Loven. 3:8 §. uforanderlig og uryggelig) saa og at undtage hvad og hvem han lyster udaf Lovens almindelige Befaling. 4.) Stal og Kongen ene have højeste Magt og Myndighed at isætte og afsætte alle Betiente, Høje og lave, være sig hvad Navn og Titel de have kunde, efter sin egen fri Villie og Tykke, saa at alle Embeder og Bestillinger, i hvad Myndighed de have, skal af Kongens Enevolds Magt, saasom af en Kilde, have sin første Oprindelse. 5) Kongen skal ene have Vaabens og Væb. nings Magt, at føre Krig, slutte og ophæve Forbund med hvem og naar Han det got befinder, Told og al anden Contribution at paalægge, efter som enhver vel veed, at Riger og Lande ikke tryg geligen kan besiddes uden væbnet Magt, og Krigss magt kan ikke holdes uden Besolding, og Besolding ikke bringes til Veie uden Skat. 6.) Stal og Kongen ene have højeste Magt over al Cleresiet, fra den Højeste til den Laveste, at beskikke og anordne al Kirke og Gudstieneste, Moder, Sammenkomster og Forsamlinger om Religions Sager, naar han det raadelig eragter, byde, forbyde; og i Almindelighed, korteligen at sige, Skal Kongen ene have Magt at bruge alle Regalier og Jura Majestætis, hvad Navn de og have kunde. 7.) Alle Regieringens render, Breve og Forretninger skal i ingen end udi Kongens Navn og under Hans Signete udgaae, og skal han altid selv sin Haand underskrive, om han ellers er kommen til fine myndige Aar. 8.) Kongens myndige Aar skal agtes Hans Alders 14de Aar, det 13de fuldendet, det 14de be gyndt, Konge Loven 8-10 §. gyndt, saa at saasnart Han træder i sit 14 War, Skal han selv offentlig forklare sig Myndig at være, og ingen Værge eller Formyndere meer at ville bruge. 9.) Kongens Vargemaal og Formynderskab, imedens han er mindre Aaring, sal i alle Maader saaledes beskikkes, ligesom den næst for Hannem regierende Konge for sin dødelige Afgang skriftligen derom forordnet Haver. Men dersom ingen sandan Forordning eller sidste Villie fandtes, da skal der med forholdes som efterfølger, nemlig: Enke Dron ningen, som er den mindreaarige Konges rette fisdelige Moder, skal være Regent, og hende til Hielp og Bistand i Formynderskabet tilssies de syv haieste Kongelige Raad og Betiente, og skulle disse samtligen forestane Regieringen, og alting efter de meeste Vota beslutte, hvor da Dronningen skal have tvende Stemmer, og hver af de andre ikkun een Stemme; og skulle alle Breve, Befalinger og alle Regieringens render altid forrettes og udstædes i Kongens Navn, endog de af Regenten og samtlige regierende Formyndere underskrives. 10.) Er Enkedronningen Kongens Moder ved Døden afgangen, eller og træder paa nye i Ægtefabs -Stand igien, da skal den næste Kongens Fren de, blant Prindserne af Blodet af Vores nedstigende Linier, som her i Riget er og altid kan blive tilstede, være Regent (dersom han ellers er kommen til sine myndige Aar, som skal agtes at være hans Alders 18de Aar, det 17de fuldendt, det 18de begyndt), og iligemaade have tvende Stemmers Nettighed; Og ellers videre med alting forholdes som før er meldet. I. Deel. 11.) 14 Nov. 14 Nov. Konge Loven II: 14 §. 11.) Men dersom forbenævnte Prinds af Blo det ikke endnu var kommen til myndig Alder, saa og ellers om ingen Prinds af Blodet var forhaan. den, da skulke ovenbemeldte syv højeste Kongelige Beriente alene forestaaz og forvalte Regieringen og Formynderskabet med lige Magt og Mondighed, og hver Person have een Stemme; Og saa alting fremdeles efter den Maade, som før er sagt. 12.) Dersom og nogen af de regierende Formyndere fattedes ved dødelig eller anden Tilfald, da skal de øvrige strax en anden, som dygtig til Bestillingen er, udi hans Sted indsætte, og hvem da er hans Efterkommere i Embedet, skal og bes træde hans Sted og besidde hans Sade udi dette regierende Formynderskab. 13.) Regenten og samtlige regierende For myndere skulle stvar svære Kongen ikke alene Huld Bas og Troskab, men endog især belangende deres Formynderskab, at de i Kongens Mindre: Karighed vil saaledes foreface Regieringen, at Kongens abfolute Couveraine Eenevolds Magt og Arve Rettias hed i alle Maader ufo kranket og uformindsket Han nem og Hans Efterkommere heva es, og ellers alting saaledes styre og raade, som de det agte for Gud og Kongen at forsvare. 14.) Og saasnart de have giort deres Eed, og træde til deres Embedes Forretning, da skal det første, de tage sig for, være, at de strax uforhalet forfatte et vigtigt Inventarium, det er Fortegnelse paa disse Rigers og underliggende Landes Stæder, Fæstninger, saa og Gods, Klenodier, Penge, Krigsmagt baade til Lands og Vands, saa velsom Konge Loven 14:16 §. velsom ogsaa al Kongens Indtægt og udgift, saa at heraf strax fan erantes, udi hvad Tilstand de det regierende Fermonderskab antræde, efter hvilken Fortegnelse de og foruden nogen Paaskud igien have at eiere Regnskab og svare Kongen til Afting, og stande Hannem til rette for al Tiltale, saafnart Han er kommen til fine myndige Aar. 15.) Skal da derfor og herefter aldrig disse Ricer og Lande holdes for at være foruden Konge, imedens Vores nedstigende Linier varer paa Fædrene og Mødrene, saa at faasnait en Konge ved Deden afoaaer, er strax virkeligen og i Gierningen selv Ronae og fører Konge Navn og Titel den, som Arre Linien den næste at være udviser, og skai Hannem strax Kongelig Majestats Titel og ubundne Eenes volds Mast arveligen være til og hiemfalden det samme Dieblik hans Formand Aanden opgiver. 51.1565. 16.) Og endog, i det alle Stander, Adel og ladel, Geistlig, Verdslig, en ubunden Eencvolts Kongedømmes Magt Os og de af Os nedstigende Linier paa Fædrene og Mødrene til evig Tid arve ligen have eengang overdraget, herefter strax, naar en Konge ved Døden afgaaer, den næste i Arve- Linien Krone, Scepter og Cenevolds Arve-Konge Titel og Magt det samme Bieblik egner og tilkommer, saa at ingen videre Overantrordning i nogen Maade behøves, eftersom Kongerne i Danmark og Norge herefter til evig Tid, imedens nogen af Vores Kongelige Arve Stamme er tilovers, ere fødte og baarne og ikke kaarede eller valgte Konger, ikke desmindre paa det al Verden skal vide, at Dan marks og Norges Konger holde det for deres sterfte Hei- 2 2 14 Nov. 14 Nov. Konge Loven 16-19 §. Høihed, at ydmyge sig for Gud, og at de agte det for Deres høieste Magt og Vælde, at være velsignet af Gud veb hans Ords Tienere til en lyksalig Begyndelse paa deres Regimente, da ville Vi og, at Kongen offentlig i Kirken med dertil sømmelige Ceremonier lader sig salve. 17.) Men Kongen skal aldeles ingen Eed eller npgen Forpligt, i hrad Navn det og have kan, mundtlig eller skriftlig fra sig give, efterdi Han saasom en frie og ubunden Eenevolds Konge ikke fan bindes af fine Undersaatter ved nogen Eed eller foreskrevne Forpligtelser. 18.) Kongen fan lade fin Salvings høitidelige Fest holdes naar Hannem lyster, endog Han ikke er kommen til sine fuldmyndige Aar, og er det jo før jo bedre at annamme og bekomme Guds Velsignelse og Herrens kraftige Bistand, som følger hans Salvede; Dog alt hvad som Ceremonier ikkun angaaer, dermed kan forholdes efter som Tidens Leilighed det beqvemmeligst at være udviser. 19.) Og efterdi Fornuften og den daglige For farenhed noksom lærer, at en samlet og sammenknyttet Magt er langt stærkere og af større Kraft og Fynd end den, som er adskilt og adspredt, og jo større Valde og herredømme en Herre og Konge besidder, jo tryggere lever han og Hans Unders faatter for alle udvortes Fienders Anfald; Da ville Vi ogsaa at disse Vore Arve-Kongeriger Danmark og Norge, samt alle de dertilhørende Provindser og Lande, Der, Fæstninger, Kongelige Herligheder og Rettigheder, Klenodier, Penge og alle andre Mobilier, Krigsmagt og Rustning baade til Lands og Vands, saavel= Konge Loven 19:21 §. saavelsom ogsaa alt hvis vi nu med sær Eieres Ret besidde, eller herefter enten af Os eller af Vores Efterkommere med Sverdet vindes, eller ved Arv og nogen anden lovlig Titel og Middel forhverves fan, altsammen, intet undtaget, skal uskiftet og udeelt være og blive under een Danmarks og Norges Eenevolds Arve Konge; De andre Prindser og Prindsesser af Blodet lade sig noie med Haabet og bie, indtil Raden omsider kommer til dennem og deres Linier, een efter anden. 20.) Og saasom Vi nu i Foregaaende have anordnet, og som en høist nødvendig Artikel i denne Konge Lov alvorligen ville, at skulle ubredeligen og uden al Imodsigelse holdes, at nemlig disse Vore Riger, og alle de Lande, som Vi nu virkeligen besidde, eller og i Fremtiden kunde have Arve-Ret og billig Tiltale til, ingenlunde maae adskilles, skiftes eller deles; Saa ville Vi ogsaa at da derimod de andre Kongelige Børn med nødvendig og reputeerlig Underhold, deres Stand nogenlunde gemeß, af Kongen forsørges, hvormed de og i alle Maader Skulle lade sig nøie, enten de i rede Penge eller i Land Gods blive aflagt, og dersom Land Gods, være sig under hvad hoi Ære Titel det være kan, dem forundes og tillægges, skulle de den aarlige Indkomst, Nytte, Brug og Frugt aleneste deraf deres Livs Tid have sig at tilegne; Eiendommen samt al Kongelig Overmagt stedse hos Kongen forblivende; Hvilket og iligemaade om Dronningens Livgedinge er at forstaae. 21.) Ingen Prinds af Blodet, som her i Riget er og udi Bores Gebeet sig opholder, maae 2.3 gifte 53.1665. 14 Nov. 14 Nov. Konge Loven 21:24 §. gifte sig, eller af Landet reise, eller begive sig i fremmede Herrers Tieneste, med mindre han af Kongen Forlov dertil erlanger. 21.) De Kongelige Dettre og Søstre skulle med fyrstelig Underhold forsynes, indtil de med Kon gens Villie og Vidskab træde i ateskabsstand, da de med en fyrstelig Brudeskat i rede Penge skal forforges efter Kongens egen milde Behas, og ders imod fraskrive sig fra nogen videre Underhold hos Kongen for dem eller for deres Børn at søge og bes giere, indtil Arve-Successionen udi Regieringen dem kunde tilfalde. 23.) Dersom Kongen ved Deden afgaaer, og den næste i Linien til Arve-Succesfionen udi Regies ringen er da ude af Riget, naar Arven hannem tilfalder, da skal han strap, alle andre render tilsidesat, uforhalet herind i sit Rige Danmark begive sig at boe og holde Hof, og Negieringen strap an træde. Og dersom samme næste i Linien og da rette Eenevolds Arve Konge ikke indstiller sig inden tre Maaneders Forløb, som er at beregne fra den ferste Dag hannem forrige Konges dødelige Afgang bliver forkyndet og anmeldet, da skal, med mindre han ved Syg dom eller anden uomgiængelig Tilfald lovligen var forhindret, i hans Sted være Konge den næste efter ham i Linien, som ellers efter hans Død er nast til Arven. Med Statholderiet og Regimentets For valtning imidlertid, indtil Kongen kommer, skal forholdes, sansom i Konge-Loven om det regierende Formynderskab er anordnet. 24.) Prindserne og Prindsesserne af Blodet skulle have det øverste Sted i Sæde og Gang efter Kon Konge Loven 24:26 §. Kongen og Dronningen, og iblant sig selv have Præcedence og Oversted, ligesom Linien udviser dem at være næst til Arve:Succesfionen udi Regieringen. 25.) De skulle og for insen Underdommere svare, men deres første og sidste Dommer skal være Kongen, eller hvem Han særdeles dertil forordner. 26.) vad som nu udi foregaaende om Kongens Eenevolds Herredemmes Magt og Heihed sagt er, og dersom noget ellers kunde være, som ikke nu især var udtrykkeligen forklaret, er tilsammen forteligen begrebet i disse saa men fyndige Ord: At Danmarks og Norges Konge er en fri Høiest fuldmægtig Eenevolds Arveskonge, saa at alt hvis om en absolut Souverain Chriften Arve Konge fan til Beste siges eller skrives, det skal altsammen ogsaa om Danmarks og Norges Eenevolds Arve Konge udi den yndeligste og beste Mening forklares og udtydes; hvilket og iligemaade om Danmarks og Norges Eenevolds Arve Dronning er at forstaae, naar Arves Successionen udi Regieringen nogen Prindsesse af Blodet i sin Tid fulde tilfalde. Og eftersom den daglige Forfarenhed og andre Landes ynkelige Erempler noksom udviser, hvor skadeligt det er, naar Kongers og Herrers Mildhed og Fromhed saaledes misbruges, at deres Magt og Myndighed af en eller anden, ja endog undertiden af deres egne nærmeste og høiest betroede Tienere, fast usynligen dem beskiææres, og i saa Maade det gemene Beste lige saavel som Kongerne selv lider største Forsang og Afbræk, saa at det mangesteds heiligen havde væ ret at ønske, at Konger og Herrer med større Nid kierhed havde holdet over deres Myndighed end tide 2 4 03 55.1665. 14 Nov 14 Nov. Konge Loven 26-27 §.

og ofte skect cr; Da ville Vi og alvorligen have Bores Efterkommere Eenevolds Arve Konger over Dan mark og Norge befalet, at de nied et nidkiært og vaagent Die give Agt paa at holde deres Arve-Rettigs hed og absolute Souveraine, det er Cenevolds Magtes, Heihed uforkrænket, ligesom den nu af Os her udi denne Konge-Lov dem til evindelig Arv fuldfemmen er forestillet; og derfor ogsaa til dens ydermere Bestyrkelse nu hermed strengeligen byde og befale, at dersom nogen, være sig hvem det være funde, skulde understane sig at udvirke eller fors hverve noget, som kunde i en eller anden Maade være Kongens absolute Souveraine Eenevolds Magt til Afbræk og Forfang, skal dog alt, hvis saaledes kan være tilsagt og erlanget, holdes for usagt og ugiort, og de, som sig sligt forhvervet eller tilsneget have, straffes som de der Majestæten beleidiget og imod Kongens Eenevolds Herredømmes Høihed groveligen sig forgrebet have. 27.) Og som Vi tilforn sagt have, at een alene skal være Eenevolds Konge og Herre over disse Niger og alle Os underliggende Lande, eller som i Fremtiden kunde tillagte vorde, og de andre Kongelige Børn at skulle lade sig noie med hvis Kongen dem til nødvendig underhold, deres Stand nogenfunde gemäß, vil forunde, og med det Haab de have i sin Tid til Arve Successionen udi Regierins gen; Saa ville Vi nu, al Tvist og Strid at forekomme og at afværge, forteligen her anordne, i hvad Rad og paa hvad Maade og Maneer een efter an den i sin Tid arveligen udi Negieringen haver at suc cedere. Skal derfor Soærdsiden, udi ret lovlig Egte: Stab Konge Loven 27:29 §. skab avlet, altid først Arve-Successionen udi Negies ringen tilhøre, og imedens Mand af Mand er tils overs, saa længe skal hverken Qvinde af Mand ei heller Mand eller Qvinde af Qvinde kaldes, og aldeles ingen af Mødrenestammen Kronen arve, saalænge paa Fædrenestammen nogen Livs-Arving findes, saa at endog Qvinde af Mand skal gange for Mand af Qvinde. 57.1665. 28.) Sskal og i Arvetallets Rad at mærke alt Linierne neie tages i Agt, saa at der ikke for Alderens Skyld springes af Linie i Linie, men Sonnen træder strap i Faderens Sted, eg imedens udi den første mandlige Linie nogen Mandsperson findes, skal den anden mandlige Linie intet kunne arve, og saa fremdeles Linie efter Linie. Naar da endeligen Arve-Successionen udi Regieringen til Qvindefionnet falder, da træde først frem de af Os paa Fædrenes stammen ved Sønnerne nedstigende Qvinde-Linier, og derefter omsider de, som af Os paa Modrenestam men ved Dettrene nedstige; alt Linie efter Linie, een efter anden, og Førstefødtes Ret altid taget i Agt, saa at, forteligen, Sværdsiden altid gaaer for; de mandlige Linier altid først; og saa blant dem, som ere lige i Linie og Kion, den Eldre stedse foregaaer den Yngre og nyder Førstefødtes Net. 29.) Og paa det at jo Alting saa klart maae for Dine stilles, at ingen i Fremtiden med nogen Billigheds Skin skal kunne forevende nogen tvistige Ords Vanskelighed i denne Konge Lovens Forordning, da ville Vi den med Vores egne Kongelige Borns Navne især, saasom til Erempel, forklare. Naar Vi derfor efter Guds Villie og Behag denne jordiske 25 Krone 14 Nov. 14 Nov Konge Loven 29-31 §. Krone imod den evige og himmelske aflægge og forbytte, da stal Danmarks og Norges og alle Vore Landes fuldkomne ubundne Høies fuldmægtige Eenevolds Kongedømme og Herskab Vores førstefødte Son Prinds Christian arveligen tilhøre; saa at saalange udi de af hannem nedstigende mandlige Lier (endog han selv funte være ved Døden as gangen, førend Arve-Successionen udi Regieringen hannem virkelinen var hiemfalden) mogen mandlig Arving findes, skal hverken Prinds Georg og hans Linier, eller hans Syftre og deres Linier, den allerringefte Part af Vore Riger og Lande arve. 30.) Er da den mandlige lagt af Prinds Christians Sonner og Sonnesønner udi tusinde Leed udded; da træde først frem Vores anden Sens Prinds Georgs mandlige Linier og besidde Vore Rigers og Landes Cenevolds Kongedemmes Magt til evindelig Arv, alting uskiftet og udeelt som før er sagt, alt een efter anden, and efter Mand, Linie efter Linie, imedens Mand af mand er tilovers, Alderen taget i Agt alene blant dem, som ere lige i samme Linie og Kion, saa at den Eldre Broder altid foredrages den yngre, emendskiont den Eldre var født førend hans Fader blev Konge, og derimod den yngre avlet af sin Fader efter at Arve Successionen udi Regieringen virkeligen var hannem hiemfalden; Og skal efter foreskrevne Maa de med alting ligesaaledes forholdes, om Gud yders mere Vores Egteskab med flere mandlige Arvinger velsignede. 31.) Skulde det da hænde sig (hvilket Gud naadeligen forbyde) at al den mandlige Slægt af Svarbe Konge Loven 31:34 §. Sværdfidén aldeles var uddod, da skal Arve-Succes fionen udi Regieringen tilhøre den sidste Konges Son ners Deitre og deres Linier, om nogen findes; bris ikke, da hans egne Dettre, forst den Ældste og hens des nedstigende Linier, siden de andre og deres nedsigende Linier, een efter anden, Linie efter Linie, og blant dem, sem ere lige udi samme Linie, altid Kionnet ferst aates, og siden Alderen, saa at Sonnen stedse gaaer for Datteren, og siden den Eldre foregaaer den yngre; Hvilker altid skal tages i Agt. 32.) Lader Han da heller ingen Dettre efter sig, da skal den Prindsesse af Blodet, som Hannem paa Fædrenestammen hører næst til, Arve-Successionen udi Regieringen være hiemfalten, og hendes Lanier een efter anden paa den Maade, som før er sagt. 33.) Dernæst skal den sidste Konges næste Frente og Slegt, som dog er udi de af Os ved Sennerne nedstigende Qvinde-Linier, arveligen udi Regieringen succedere, og Hendes Børn og Børnes bern efter hende, cen efter anden, Linie efter Linic, paa den Mande, som før er forklaret. 34.) Er da Vores Senners Linier Mandfion og Qvindkion ganske udded, da komme Raden til Prindsesserne Vores Dottres Linier, og først til Prindsessen Anna Sophia, saasom den Ældste, og hendes Bern og Børnebørn i Tusinde Leed; siden til de andre, alt een efter anden, Linie efter Linie, saa at dog stedse blant dem, som ere lige udi samme Linie, agtes Kionnet først og siden Alderen; Son for Datter, on siden den Ældre for den yngre; og imedens een af Vores Blod er tilovers, hører disse Rigers og Landes Eenevolds Kongedømme og Her skab 59.1665. 14 Nov. 14 Nov. Konge Loven 34-38 §. Sab samme Prinds eller Prindsesse arveligen til, Linie efter Linie, cen efter anden. 35.) Den ældre Datters Datter i Tusinde Leed skal altid foregaae den yngre Datters San og Dat ter; og maae ikke springes af Linie i Linie; men den anden Linie bie efter den første, den tredie efter den anden, den fierde efter den tredie, og saa fremdeles. 36.) Men dersom Arve-Successionen udi Regieringen kommer til en Datters Son, og han lader mandlige Arvinger efter sig, da skal med de af hannem nedstigende mandlige Linier alting forholdes saa som Vi em de af Os nedstigende mandlige Linier forerbnet have, at alle de af hannem kommende paa Fædreneftammen og Sværdsiden skulle da frem for alle andre arveligen udi Regieringen succedere, een efter anden, Linie efter Linie, den Eldre altid for den Yngre, saa at, forteligen, Mand af Mand gaaer først for Qvinde af Mand, og siden Qvinde af Mand gaaer for Mand og Qvinde af Qvinde; og dernæst videre med alting forholdes, som før er sagt. 37) Det er Dottrene og Dottrenes Børn og Børnebørn i evindelig Rad, som Arve-Successionen udi Regieringen skal tilhøre, og ikke Deitrenes Mænd, som aldeles intet med disse Rigers Eene volds Herskab sulle sig befatte, og i hver heie og mægtige de ellers kunde være i deres egne Lande, Skulle de dog, naar de her udi Riget ere, aldeles ingen Magt sig tilegne, men altid ære Arve-Dronnin gen og Hende den heire Haand og ypperste Sted give. 38.) Blant Bern og Børnebørn regnes end- og Fosteret, saa at, omendßient det først efter Faderens Død fødes til Verden, nyder det dog stray Konge Loven 38-40 §. firar sin tilbørlige Sted og Rad i Arvetallet, saavelsom de andre. 39) Og eftersom Vi af Guds milde og faderlige Velsignelse visseligen have at haabe og formode, at Vores Kongelige ArvesHuus og Stamme evindeligen skal blomstre og mangfoldeligen vore og for meres; Da paa det i Fremtiden formedelst de nedstigende og tværftigende Liniers Mængde ikke nogen Tvist og Irring udi Alderen eller Confusion blant Linierne skulde foraarsages, ville Vi, saa og hermed alvorligen byde og befale, at naar nogen af Vores Stamme, Sen eller Datter, fodes, Foreldrene da samme Prindses eller Prindseffes Navn og Fødsels: Dag uden Forsømmelse lade Kongen anmælde og forkynde, saafremt de agte nogen Arve-Ret til disse Riger og Lande i sin tid at ville prætendere, og ders imod igien af Kongen et Documentum infinuationis, at de nemlig fligt tilbørligen have tilkiende givet, begiere; hvoraf da Gienparten udi Vores Ars chiv skal giemmes, og ellers ogsaa et rigtigt Slægt: Register over Bores Kongelige Arvestamme altid hol des og der bevares. og Ber: 40.) Alt det, som hidindtil om Børn nebørn i Tusinde Leed er meldet, er altsammen at forflare og udtyde om rette Egte-Børn og ingen anden. Rette Egte-Sønner og Egte-Dettre avlede udi ret lovlig Egteskab af den af Os nedstigende Kongelige Arvestamme ere alene at forstane ved de Børn og Børnebørn, som udi Bonge Loven omiales. Saa have Vi nu, saavidt som menneskelig Fors sigtighed mueligt er, alting paa beste Viis og Mas neer ordnet og stillet, og saasom Os haver synt best og 14 Nov. 14 Nov. Konge Loven 40 §. og beqvemmest al Skade og Ulempe at kunne afværges, og Vores inderlig elskede Undersaatter at fun, ne udi Fred og Rolighed, foruden Frygt for int vortes Tvist og Oprør, tryggeligen bygge og boe. Menneskens endog de allerviseste Anslag ere dog udi Guds Haand, og i hvor viselig en Ting begyndt er, saa er det dog Gud, som giør Enden og Udgangen derpaa efter sin behagelige Villie; udi hvis guddommelige Forsyn og faderlige Beskiermelse Vi Vores Kongelige Arvehovus og Vore Riger og Lande og deres Indbyggere til evig Tid befale. Givet paa Vort Slot Kiøbenhavn den 14 November Aar 1665. Under Vort Signete Friderich. (LRS) R. Ad mandatum S. Regiæ Majestætis proprium p. Schumacher. 1667. 26 Jan. Fr. Atingen, hvo det og være fan, maae tilforhandle sig eller som Proprietair have nogen Gaarde, use eller Eiendomi Khavn og Christianshavn, med mindre de ere gl. virkelige Betiente eller Underdaner. Og skal alle, som ikke ere Kgl. virkelige Betiente eller Underdaner og ere Proprietairer af slige Eiendomme, samme inden Aarsdagen efter denne Frs Publ cation til andre Kgl. virkelige Betiente eller Underdaner sælge. Hvo herimod. gior, straffes med Confiscation af hvis Gaarde, Huse og Eiendom, han imod dette Forbud befindes at være Eiermand af. (Saasom nogle Personer have tilforhandlet sa flige Eien Fr. om Gaardes Eiendom i Khavn. iendomme i Khavn, uagtet de hverken formedelst virkelig 26 Jan. ieneste eller Eed ere Kongen forpligtede og forbundne, voraf med Tiden ikke ringe Inconvenientier funde forme). Cancel.]. Anhang P. 30. Christian V. Forordninger fra 1670 til 1699. 167@ Mandat om Accisens og Consumtionens Erlæg: 12 obr. else i Khavn og Christianshavn til Hof: Slagter H. Hermandsen. P. 3. P. 4. Fr. Om Sorge-Klæter for H. M. Kong Friderich III. 13 Febr. Forbud paa Spil at bruge. P. 5. Krigs Folkenes Eed. p. 6. 13 Febr. Forbud om Huggen i Geistlig Godses underliggende 15 Febr. Stove (See Fr. 26 Jan. 1733. 35 §). P. 7. Fr. Om Veiene i Danmark at forfærdige og ved 26 Febr. ligeholde. (See Fr. 4 Mart. 1690). P. 7. Fr. Om Militien til Lands og Vands af Børnehuset 21 Mart. i Christianshavn at klæde. Hvorved Friderich III. Aabne Brev 20 Jul. 1668 og Missive til Gen. Krigs Commiss. I Apr. 1669 stadfæstes. p. 8. Aabet Brev em Spe og Land Toldens forpagt: 22 Mart. ning i Danmark og Norge. P. 10. Qvarteer Ordinantse for det gevorbne Cavallerie. 9 Apr. (See Fr. 3 Aug. 1763 og Regl. 8 Maj. 1775). p. 10. Fr. Om Udskrivning (af hver 60 d. Hartk. en 9 Apr. Soldat) og hvorledes med de udskrevne Soldater skal forholdes. P. 13, Fre Fr. om Smaae - Mynts Indførsel. - 12 Apr. Fr. At ingen maae i Danmark og Norge indføre af Smaac Myndt, nemlig Stillinger, Toskillinger og Fires Billinger, mere end 15 Rdlrs Værd; i Følge Forbud 18 Mart. 1669. (See Forbud 22 Mart. 1671). p. 20. 2 Jun. Fr. At Skibe maae ei legge til den lange Broe mellem Khavn og Chavn. (See Fr. 18 Apr. 1744). p. 21. 3 Jun. (†) Privilegier og Friheder for et nyt Compagnie paa Flamske Silde Fangsten, somOberstlicut. 5. F. Levezau og Gen. Proviant Commissair . Bennich vil begynde og dertil paa egen Bekostning fra fremmede Steder lade forskrive dygtige Fiskere, Pakkere og andre Haandværksfolk. Pat. 29 Jun. - Jun. 9 Jul. II Jul. Fr. Om Høieste Rets Respect af Parterne og Sa gernes indlagte Documenters Affordring. (See Fr. 7 Maj. 1677). Saint at der skal være 2de Referendarit af dem, som sidde i Højeste Net; hvilke Parterne skal, Dagen før deres Sager skal ageres, give udførligInformation om deres Sager, for derom igien, naar Parterne ere udviiste, at give Højeste Ret Underretning; hvorfor de begge for Hver Sag nyde af hver af Parterne en Rosenobel. (See Patent 10 Nov. 1774). P. 22. Fr. Om Printsesse Styr f. Danmark og Norge (til Printsesse Vilhelmine Ernestine). P. 24. Fr. At ingen (hverken de Proprietairer, som dem have afstaaet, eller andre) maae fræve Restants af de Gaarde, som til Rytterhold nu ere udlagte. p. 26. Forbund imellem K. Christian V og Carl II af Stor-Britanien. [Udenl. Departement]. Anhang p. 1. Neiere bestemt i Henseende til 3 § ved Explicatoris Art. 21 Jul. 1780. (*). 1.) Mellem begge Konger og deres Arve:Successorer i Regieringen, samt deres Riger, Provindser, Byer, Un dersaatter og Vafaller, af hvad Stand de og være kunde, (*) Cfr. Meser. 14 Jul. 1713. skal Forbund med Storbritannien 14 §. Tal paa alle Steder, saavel i Europa som uden for, være 11 Jul. et oprigtigt Venskab og forbund, saa at den ene den anden ingen Afbræk eller Skade selv skal tilføje eller, saavidt det staaer til ham, tilstæde saadant af andre at tilføies; Og skal den ene den andens samt hans Underfaatters Gavn og Beste, ligesom sit eget, altid fremme og fordre, men deres Skade, Afbræk og Fordærvelse med Raad, Daad og al Magt hindre og afværge. 2.) Ingen af bemeldte Konger maae samtykke noget, som kan geraade hans Bundsforvandte til Skade og Tasdeel, men dersom nogen af dem erfarer noget at fremsættes, drives eller handles, som kan blive til den andens Skade, skal han uden Ophold give den anden det tilkiende, og det imidlertid med al Magt hindre og afværge. 3.) Begge Konger love ubredeligen for sig, deres Arvinger og Efterkommere paa begge Sider, at de hverandres Fiender, som ere Aggressores, aldeles ingen Krigs: Forraad, saasom Soldater, Vaas ben, Stykker, Bosser, Skibe, eller noget andet, som til Krigsbrug kan være tienligt eller fornødent, hverken selv vil forskaffe, ei heller af deres Under saatter at forstaffes; Men dersom nogen af deres Undersaatter giore herimod, skal Sammes Konge dem, som oprøriske og Forbunds Overtræs dere, paa det allerstarpeste straffe. (See Explic. Art. 21 Jul. 1780). 4.) Dersom nogen Fyrste eller Stat fulde i nogen Maade fiendtlig angribe Kongen til Danmark og Norge, haus Arve-Niger, Lande og Herre dømme, som han nu besidder, da skal Kongen til Store Britannien betimeligen undsætte ham imod samme Fiende og Aggreffeur med saadant et Antal baade Krigsfolk og Orlogss Stibe, som kan være mægtigt Fienden at uddrive, og som hans da værende Tilstand kan udfordre; og i saa Maader skal Kongen til Ster-Britannien med al Magt søge at forhindre, at Kongen til Danmark ved saadant Overfald eller Foruroligelse intet afgaaer af hans Riger, Herredømme eller I. Deel. Rete Forbund med Storbritannien 4-7§. 11 Jul. Rettigheder. Og dersom Kongen til Danmark eller Kon gen til Stor-Britannien indgaaer eller slutter noget for, bund, Alliance eller Fortrolighed med nogen anden, Konger, Fyrster, Republiqver eller Stater, da skal den ene (saavidt ham er mueligt) søge den anden samt hans Niger og Lande derudi at indslutte, saafremt han derudi vil indsluttes.

5.) Begge Kongers Undersaatter maae frit den anden Konges Riger, Provintser, Handels-Steder, Havne og Floder i Fredstider, uden nogen videre Bevilling eller Leidebrev, general eller special, med deres Varer baade til Lands og Bands besøge, og der handle og vandle, naar de den sædvanlige Told betale, dog enhver Konges Superioritet og Rettighed i hans Niger og Lande uforkrænket. 6.) Dog er herhos aftalt, at Stor Britanniens Under saatter ei maae besøge hverken de forbudne Havne (hvor om i de forrige Tractater mældes) ei heller de danske Colos nier, uden de tilforn derpaa have erholdet Kongens af Danmark særdeles Bevilling, med mindre skinbarlig Havs= Nød, Storm eller Sserøveres Forfølgelse nøder dem did at søge deres Tilflugt, hvor de da aldeles ingen Kiøbmand= Fab maae bruge. Ligeledes maae ei heller danske Undersaatter komme til de engelske Colonier uden Kongens til Stor-Britannien særdeles Bevilling. 7.) De danske Undersaatter maae i deres Kieldere og Pakhuse i Engeland, Skotland, Irland og andre Kongens til Stor-Britannien Havne i Europa indføre alle saadanne Varer, som i de danske Riger og Lande nu eller i Fremtiden kan vore og falde og der blive forarbeidede, samt alle de Varer, som komme fra den ganske Elbstrøm. Jligemaade er det Stor Britanniens Undersaatter tilladt i Danmarks og Norges Havne og Colonier, som ei ere forbudne, at indføre alle Slags Varer og Manufacturer, som nu eller i Fremtiden i Stor-Britanniens underhavende Niger og Lande opbringes eg forarbeides; Men dersom andre fremmede Tationer i Frems Forbund med Storbritannien 7-9 §. Fremtiden skulde tilstædes i Engeland, Skotland, Irland 11 Jul, og andre Stor-Britanniens Havne, at indføre alle Slags Varer, ingen undtagen, da skal det samme ogsaa være de danske Undersaatter tilladt; hvilket paa samme Vilkaar sal ære Stor-Britanniens Undersaatter tilstedt i alle Kgl. danske Havne og forbudne Colonier. 8.) Stor Britanniske Folk og Undersaatter, hvadsomhelst af de danske Riger, Lande og Herredømme de beseile eller derpaa handle, stal ikke betale flere eller større Tolde, Paalæg, Havnepenge eller andre Rettigheder, et heller paa anden Maade, end som de blive erlagte af de forenede Nederlandske Provinds fers Undersaatter eller af Fremmede, som derpaa trafiqvere og mindre Told betale (Svensken alene undtagen). Og skal de paa deres Hen- og Hiemreise, og medens de sig der opholde, saavelsom udi Fiskerie og Handling og andre deslige, nyde de samme Friheder, Immuniteter og Privilegier, som nogen udlændisk Nation nu eller i Fremtiden nyder, naar de i bemeldte Kongens af Danmark Riger sig opholde eller derpaa handle. Derimod skal de danske Folk og Unders saatter i Stor Britanniens Lande og Herredøn.me nyde og bruge de selvsamme Privilegier, nemlig ei at betale flere eller større Paalæg, end de forenede nederlandske Provind fer eller andre fremmede, som derpaa handle og mindre Told betale, samt at nyde de samme Friheder og Privilegier, som nogen udlændisk Nation der nyder eller nydendes vorder; dog begge Kongers Superioritet og Haihed udi deres Riger, Lande, Herredømme og Havne, Told og alt andet efter Tidernes Beskaffenhed at paabyde, forordne og fors andre, hermed aldeles frie og uforkrenket, naar kun forbes meldte Liighed af begge Parter nøie iagttages. 9.) Naar nogen af begge Kongers Undersaatter haver indført Varer i den andens Gebet og der sædvanlige Told deraf erlagt samt Visitering udstaaet, da maae de frit og ufors meent indføre og nedlægge bemeldte deres Varer i deres egne Forbund med Storbritannien 9:12 §. 11 Jul. egne Pakhuse og Kieldere eller andre Steder, som de selv beleiligst eragte, og dem uden deres Villie og Samtykke af saadanne Steders eller Havnes Øvrighed eller Offician ter ikke paalægges andre Pakhuse, Kieldere og Steder at bruge, der deres Varer at indlægge. 10.) Naar nogen af begge Kroners Undersaatter til Soes handle og den andens Kyster beseile, skal de ingenlunde være tilholdne i nogen Havn at indseile, dersom deres Kaas ikke did var stilet, men skal have Frihed deres Rejse, hvorhen dem lyster, uden nogen Forhindring eller Ophold at fortsætte. Naar de ogsaa i nogen Havn ved Storm inddrives og der sig opholde, maae de ej tvinges deres Varer at losse og for, handle, men frit efter eget Tykke derover disponere og giøre, hvis de eragte at kunne være sig til Nytte og Gavn, naar intet skeer, som enten af Kongernes Rettighed eller Zold kan være til Underslæb. 11.) Syrtømmer, Master og andet elags Tommer, naar det cengang ndi Stor Britanniske Underdaners Skibe er indladet, skal ikke være nogen videre Visitering undergivet, men al Visitering og Eftersøgning skal fee tilforn, og dersom da enten Eeg eller andet forbudet Tømmer befindes, da strax paa Stedet at anholdes, før det i Skibet vorder indbragt; ikke heller skal bemeldte Stor-Britanniske Folk og Undetsaatter paa deres Personer eller Gods med Arrest eller anden Ophold for den Sags Skyld i nogen Maade molesteres, men alene de danske Undersaatter, som fligt forbudet Tømmer have solgt eller afhændet, for saadan deres Forseelse tilbørligen straffes. Hvilke forskrevne Puncter, som i denne Artikel ere bevilgede, Stor-Britanniens Folk og Undersaatter skal have og nyde uden nogen Forfang eller Ophør, saa længe som de forenede nederlandske Provintsers Undersaatter eller nogen af dem samme Frihed eller noget deslige ved noget Forbund, som enten er eller herefter vorder sluttet, have og nyde. 12.) Alle Stor-Britanniske Undersaatter til Forbund med Storbritannien 12-15 §. ilhørige Skibe og Kiøbmænd skal i deres Passage giennem II Jul. Øresund nyde den Bevilling at indeholde og forhale Col- Dene Erlæggelse indtil deres Cilbagekomft, paa samme Maade, som de for den sidste Feide det have nydt; dog at bemeldte Skibe og Kiøbmænd med sig bringe rigtige Certi ficatser og Beviser under de Stor-Britanniske dertil forordnede Officianters Segl, at samme Stibe Stor-Britan niske Undersaatter tilhøre; og at de derforuden inden deres Igiennemfart stille neiagtig Caution, at samine Betaling til de danske Toldforvaltere paa sit tilbørlige Sted, enten ved deres Tilbagekomst eller, om de ikke tilbagekomme, da i det længste inden 3 Maaneders Forløb, sal erlægges, dersom den ved deres første Passage ikke vorder erlagt. 13.) Naar Stor-Britanniske Undersaatter nogen af deres Varer til Helsingøer losse eller oplægge, ikkun til den Ende at de hele udi deres Skibe igien skal indlades og andenfreds henføres, da skal de for slige Varer betale samme Told og ikke mere, end som den Hollandske Nation eller andre Udlændiske i saa Fald pleie at betale, hvilket udi Engeland med danske Undersaatter i lige Maade skal hol des. 14.) Stor Britanniske Skibe og Undersaatter skal, saasnart de sætte for Helsingøer, uden nogen Ophold clareres og erpederes, eg aldeles ingen Skibe, hvad Nation de og tilhøre, skal herudi for dem have Fortegget, undtagen nogle Steders Indbyggere, semi dette Fald saadant Privilegium fra Arrilds Tid have erholdet og samme endnu nyde. 15.) Naar nogen af bemeldte Kongers Undersaatter i den andens Land eller Gebet ved Døden afgaaer, da skal det staae ham frit over alle sine Penge, Gods og Formue i alle Maader tilforn at disponere. Og har han ikke tilforn saaledes beskikket sin formue, da stal alt hans efterladte Gods, rørligt og urørligt, af hvad Slags det være fan, troligen forvares, hans rette Arving til Beste og til hans retmæssige Gields Afbetaling. Og til € 3 den Forbund med Storbritannien 15.17 §. 11 Jul, den Ende, faasnart nogen saadan doer, skal Nationens Con sul eller publik Minister, som da sammesteds refiderer, have Rettighed samme Penge og Middel til sig at tage, og i nogen af sammesteds Øvrigheds Overværelse det regis strere; hvilket Gods og Formue siden hes bemeldte Consul eller publik Minister skal forblive, paa det at Arvingerne og Creditorerne, som tilforn sagt er, dertil kan svares. Men er ingen saadan Consul eller publik Minister der paa Stedet, da maae 2de Kiøbmænd af den Afdødes Landss mænd saadan hans efterladte Middel og Formue besidde og forvare og iligemaade Arvingerne eller Creditorerne ders til svare; dog skal formedelst denne Artikel ikke noget Pas piir eller Regnskabs.Boger, men alene den Afdødes virkelige Formue og Varer, være bemeldte Øvrigheds Besig telse undergivne. Og skal bemeldte Øvrighed være fors pligtet at komme tilstede inden 2de Gange 24 Timer, efterat den derom er anmodet, da ellers saadan Registres ring uden sammes Overværelse maae forrettes ("). 16.) Den ene Bundsforvandte og hans Underdaner og Folk maae uformeent med den andens Fiender handle, og dem alle Slags Varer (de forbudne, som contrabande kaldes, alene undtagne) uden nogen Hinder forskaffe og tilføre, uden til de Havne og Steder, som af den anden ere be Iagte; og faafremt de deres Varer didbringe, maae de og frit samme Varer enten til den Beleirende sælge, eller og til en anden Havn eller Sted, som ikke er belagt, sig ders med forføie. 17.) Begge Kongers Undersaatter, som handle paa den andens Gebet eller Havne, maae og uformeent der forblive og refidere, baade til fremmede Varer at fiabe saavelsom deres egne at sælge; Og skal Hverken Øvrigheden eller nogen af bemeldte Havnes eller Landes Officianter kunne foreskrive dem nogen Tid, naar be ikkun for alle Varer, som de enten inds eller udføre, den sæd= ) Cfr. Rescr. 24 febr. 1747. Forbund med Storbritannien 17-20 §. se dvanlige Told rigtig erlægge, og desuden med ingen hand. 11 Jul, le, som ikke er Borger eller Indvcaner udi nogen Stad inden Danmarks og Norges Niger, og det alene in Grosso, som Varerne først indbringes, og ikke udi smaat eller Alnetal, som i Boderne pleier at sælges. 18.) Til Commerciens paa begge Sider des større Flor og Fremtarv, eg til al Underflæb og Tvistighed mellem Toldbetiente og Kiøbmændene at forebygge, skal Toldene af alle og enhver fordres og erlaægges efter den derom udgangne Colds Rulle, hvori stal specificeres al Told og Rettighed, som i begge Kongernes Havne saavel som i Passagen igiennem Øresund skal betales. Og at saadant des rigtigere maae obferveres og holdes, skal begge Kongerne deres Officianter og Toldbetiente under høieste Strafforbyde, at de hverken noget begaae, som dette Fordrag kan være til Forfang eller Præjudits, ei heller den anden Konges Undersaatter med videre, end dem tilkommer at fordre, gravere eller anden Skade tilføie. 19.) Kongen til Danmark og Norge skal forordne sine Toldforvaltere eller nogle andre Commisfavier til at igien (*) maale alle Stor-Britanniens Underfaatters Skibe, som feile paa Torge, saa at det, som enten udi Over- eller Undermaal ikke haver hidindtil været ret iagttaget, fan hereftet bringes udi bedre Anstalt. 20.) Men paa det saadan den ene Bundsforvandtes og hans Undersaatters frieSeilads ogFart ikke skulde geraade den anden til Nakdeel, naar han med andre Nationer kunde være i Feide til Lands eller Vands, og ei heller fiendtlig Gods sg Varer skulde skiules under Prætert af Venners Navn, da skal alle Skibe, Varer og Personer, som nogen af Bundsforvandterne tilhøre, paa deres Reiser og Seiladser være forsynede med Passer og Certificatser efter en (her i Forbundet anført) latinsk Formular. Naar derfor nogen af begge Bandsforvandters eller deres Undersaatters € 4 Varer, (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Tryffeil: ingen (ald. Udg). Forbund med Storbritannien 20:22 §. 11 Jul. Varer, Gods, Skibe eller Folk, paa hvad Steder det væs re kunde, møder den anden Allieredes publiqve eller pris vate Orlogs-Skibe, eller hans Folk og Undersaatter, da, saasnart de saadanne Passer og Certificatser fremvise, skal af dem intet videre fordres, ei heller paa Gods, Skib eller indehavende Personer inqvireres, langt mindre dem nogen Gevalt eller Molest tilføies, men ubehindret tilstæ des deres Reise og Forehavende at fuldbringe. Men dersom ikke passet eller Certificatsen efter Formularen fremvises, eller om nogen anden skiellig og vigtig Aarsag til Mistanke er for Haanden, da maae Slibet visiteres, hvil ket dog ikkun i dette Fald og ikke anderledes skal være tilstædt. Dersom nogen af Parterne, imod denne Artikels rette Mening, skulde begaae noget imod den anden Allierede, da skal begge Bundsforvandte ikke alene lade deres Undersaatter, som herimod mishandle, haardeligen straffe, men endog den Anordning gisre, at den Allierede, som hermed er skeet for kort, og hans Undersaatter for al udstandne Skade og derpaa anvendte Omkostning snar og fuldkommen Vederlag ufortøvet bekommer. 21.) Alle Stor Britanniske Undersaatters Skibe, som forbis seile Glykstad eller andre ved Elb-Strømmen liggende og Kongen af Danmark tilhørige Steder og Byer, skal paa deres Hen: og hiem- Reise med al deres Ladning og Varer for al Told og Paalæg, Visitering, Ophold og Molest være frie og forskaanede, undtagen Visitering i Ufredstider, naar Kongen af Danmark med nogen anden Konge eller Stat udi Feide er begreben. 22.) Dersom nogen af bemeldte Kongers Underdaner lider nogen Skade eller Overlast i den andens Gebet, da skal den Kenae, i hvis Stæder og Lande det er skeet, giøre den Anordning, at efter samme Lands Net og sædvanlige Love Justitien uden Ophold administreres, og at den, som saadan Forseelse eller Uret har beganet, tilbørlig Straf ud- staaer Forbund med Storbritannien 22-26 §. staaer, og desuden den Beleidigede sin Skade erstatter. 11 Jul. 23.) Ingen Skibe eller Fartøi, Gods eller Varer, sem udi Skibe ere indladte, af hvad Slags Art og Egenskab de og ere, som nogen af begge Kongers Undersaatter tilhøre, paa hvad Maneer de og ere tagne, maae under noget Stin eller Prætert giøres til Prise, uden ved lovlig Fore hør og sædvanlig Rettergang for Admiralitets Retten, som til at kiende paa saadanne Søe. Priser udi saa Maader lovlig er forordnet. 24.) Begge Parter skal giøre Anordning, at den andens Folk og Underdaner i alle Sager og Tretter efter ethvert Lands Love og Statuter med allersnareste og uden lang Omsvev og Omkostning til Ret og Billighed forhielpes. 25.) Om nogen af begge Allieredes eller hans Undersaatters Orlogs- eller Coffardie Skibe skulde paa den andens Kyster og Sockant Iobe paa Grund eller støde paa Klipper eller kaste deres Ladning eller sønderslaces, da skal slige Skibe med alt deres Tilbehør, Gods og Varer, eller hvad som deraf bliver tilovers, deres Herrer og Eiermænd igien tilstilles, naar de selv eller deres Fuldmægtige eller Factorer inden Aar og Dag, fra Skibbrudet at regne, sig samme Stib og Gods tilegne, dog enhver Nations Ret og Vede tægt altid uforkrænket. Undersaatterne ved samme Ssefant skal og være tilholdne at hielpe de Nedlidende, saavidt dem mueligt er, at redde, og giøre al deres Flid at frelse Skibet eller Godset, Varerne og Skibets Tilbehør og alt andet, hvad de kan, fra Undergang, og Eiermandene til Beste at bringe i Behold; deg at dem, ved hvis Flid og Arbeide saadant Gods er salveret, Omkostningen og Umagen tilbørligen erstattes. Endelig skal begge Parter i saadan Tilfald saaledes omgaaes, som de vil, at dem selv i lige Hændelse skal vederfares. 26.) Skibss Capitainer, Styrmænd, Soldater, Baadsfolk og deres Tile horige, saavelsom Skibene selv med deres Gods og Varer, € 5 Skal Forbund med Storbritannien 26-29 §. II Jul. skal ikke ved nogens Paabud eller Befaling, enten general eller special, eller for nogen Aarsags skyld, uden alene sil Rigets Beskiermelse og Conservation, kunne opholdes eller arresteres; hvilket dog ikke skal forstaaes om saadan Arrest, som ved Rettens Middel for Gield eller anden retmæssig Aarsag paalægges, hvorudi skal aldeles procederes efter Lov og Ret. 27.) Kiøbmændene paa begge Sider og deres Fuldmægtige og Tienere samt Stippere og Baadsmænd maae, saavel paa Søen og Revierer, som t Havnene ved Søekanten og udi den anden Allieredes Lande, enten de reise frem eller tilbage, til deres og deres Varers Defenfion føre alle Slags Haand-Gevær, saavel offensiv som defensiv; dog at de Befalingsmændene og Øvrigheden paa saadanne Steder ingen billig Mistanke give, at de enten imod alles i Almindelighed eller hvers Fred i Særs deleshed noget handle eller forehave. Parters Convoier eller Orlogs Skibe, som paa Søen Tomme i Møde eller i Følge nred Coffardic- eller andre 28.) Begge kibe, som den anden Afierede eller hans Undersaatter tilhøre og samme Reise giøre enten inden eller uden for Europa, skal, saalænge de samme Cours holde, dennene bestierme eg forsvare. 29.) Til Handelens større Sikkerhed og Seiladsens Frihed skal ingen af Parterne, faavidt mueligt er, tillade, at offentlige Søerøvere eller andre Fribyttere i hans Niger eller Havne nogen Tilflugt have; et heller tilstæde, at nogen af hans Folk eller Unders baner med Huuslye eller Proviant eller i andre Maader bem er behielpelig; men al tvertimod stræbe, at flige Søerøvere og Fribyttere og deres Participanter og Med- Hielpere paagribes og tilbørligen straffes, og Skibene og Varerne, saavidt deraf kan findes, fine retmæssige Eiers Mænd eller deres Fuldmægtiger igien tilstilles. Aleneste at de for Admiralitets: Retten, som paa slige Sager skal fiende, med nøiagtige Beviser giøre kundbart, at samme @fibe Forbund med Storbritannien 29-31 §. 30.) 11 Jul. fibe eller Varer dem med Rette tilkomme. Begge Parters Undersaatter skal stedse have frie Tilgang til den anden Allieredes Ryster og Havne, og Frihed der at forblive og derfra igien at bortreise, samt giennem begge Kongers Farvand og Gebet (naar de ingen Skade eller Præjudits giøre) at fare og reise, ikke alene med Kiøb mands- og Coffardie: men endog med Orlogs Skibe, hvad heller de ere publiqve eller tilhøre dem, som have faaet Special-Commissioner; enten de formedelst Storm og Havsnød eller for deres Skibe at reparere og med Proviant at forsyne did indkomme; dog at de ikke ere flere end 6 Ora logs:Skibe udi Tallet (om de forsætligviis did indkomme), og ei; heller udi eller omkring Havnene længer forblive, end til Skibene at reparere og Victualier og anden Fornss denhed at indkiøbe, giøres fornødent; og dersom flere end 6 Orlogs-Skibe til saadanne Havne ved given Leilighed ville komme, da skal de ei tilstedes at indkomme, med mins dre de tilforn deres Ankomst ved Skrivelse betimeligen have ankyndiget, og først erholdet Bevilling af dem, som bes meldte Havne tilhøre. Men dersom de ved Storm eller anden paatrængende Tød foraarsages at søge Havnen, da skal Skibene udi saadan Tilfald ikke være forbundne til noget vist Tal, ei heller at give deres Ankomst tilforn tilfiende; dog med de Vilkaar, at Commandeuren skal, saasnart de ankomme, give den heieste Øvrighed eller Bes falingsmanden paa den Havn eller Kyst, til hvilken de ere komne, Aarsagen til sin Ankemst tilkiende, og ikke længere der forblive, end ham af bemeldte høieste Øvrighed eller Befalingsmanden bliver tilstædt; ei heller i de Havne, hvorhen han sig haver begivet, noget fiendtligt eller til Præjudits af den Allierede, som Havnen tilhører, begynde eller attentere. 31.) Ingen af bemeldte Kongers Undersaatter eller Indbyggere af deres tilhørige Riger og Gebeter maae antage Patenter, kaldede Commissioner elles Forbund med Storbritannien 31-35 §. 11 Jul. eller Repreffalier, af nogen Fyrste eller Stat, som er i Uenighed eller aabenbare Feide med den anden Allierede, langt mindre i Kraft af saadanne Commissioner den andens Undersaatter nogen Skade eller Molest tilfsie. Begge bemeldte Konger al deres Undersaatter haardeligen forbyde, ingen faadanne Commissioner af andre Fyrster eller Stater enten at søge eller antage, og saavidt det staaer til dem, aldeles forbyde, at ingen Roverie seer i Kraft af saadanne Commissioner. 32.) Dersom eet eller flere af deres Undersaatters Skibe i den andens gavne af nogen tredie Mand erobres, da skal de, udi hvis Havne eller Gebet bemelte Skibe blive tagne, tilligemed den anden Part stræbe at forfølge og igientage bemelte Skib eller Skibe og bem deres Herrer og Eiermænd igien tilstille, hvilket dog skal skee paa Eiermændenes eller de Interesseredes Bes kostning. 33.) Dersom og nogen af begge Bunds. forvandters Undersaatter erobrede og i den andens Havne indbragte nogle Skibe, hvorpaa Baadsfolk eller andre Personer fandtes, som vare Undersaatter af den anden Allierede, udi hvis Havne eller Revier fornævnte Prise blev indført, da skal den, som dem haver taget, dem med Belevenhed begegne, og strap uden nogen Ranzon løsgive, 34) Naar et Skib nogen af bemeldte Kroner tilhørig, være sig Orlogs eller andet, tages med forbudne Varer, da skal Capitainen, som det erobrer, ikke have ¡Magt at aabne eller opstiære Rister, Jade eller pakker, som derudi findes, ei heller nogen af Varerne at bortføre eller i andre Maader at bortvende, med mindre de først blive bragte til Lands og der i nogen af See Nettens Middels Overværelse registreres. 35.) Paa det ogsaa begge Kongers Underdaners Sikkerhed ydermere kan iagttages, at bem af forbemeldte Orlogs: Skibe ingen Overlast skal tilfeies, da skal alle Capitainer paa alle deres Orlogs: Skibe og alle andre deres Undersaatter strængeligen befales, Forbund med Storbritannien 35-37 §. befales, at de den andens Undersaatter aldeles ingen 11 Jul. Skade eller Molest paafere. Dersom de sig herimod forgribe, da skal deres Personer og al deres Formue være arresteret, indtil der følger billig og retmæssig Fornøielse og Erstatning for al den Skade, de have giort, og for al den Ulempe, deraf er kommen eller kommendes vorder. Dog er derhos at agte, at bemeldte Sager bør tilforn ved lovlig Preces i begge Kongers Admiralitets Ret efterforskes og dømmes; og examineres af visse Commissa rier, som begge Kongerne, saa tilig de derom ansøges, til den Ende skal forordne, saafremt enten af Parterne, som paa det Sted, hvor Sagen skal udføres, er frems med, det begierer, saa at Processen i saa Maader ikke alene uden vidtløftig Omkostning kan drives, men endog i det længste inden 3 Maaneders Forløb fuldendes. 36.) Begge Kongerne skal drage Omsorg, at Domme og Sententser, som skal fældes om det, sem paa Sven tages, maae efter Net og Billighed og af ufordægtige og uinteresserede Mænd vorde afsagte. Begge Kongerne skal og deres Betiente alvorligen befale, at de saaledes affagte Domme efter deres Lydelse og Indhold tilbørligen efterkommes. 37.) Naar nogen af bemeldte Kongers Gesandter elier ved den andens Hof refiderende pu bliqve Ministre sig over slige Domme besværer, da skal den Konge, for hvilken sligt Klagemaal fores, lade bemeldte Domme og Sententser i sit Raad revidere og examinere, om alting efter dette Forbunds Artikler og saa nøie, som det sig burde, er tilgaaet; Og dersom anderledes er handlet, da saadant efter Fernødenhed remedere, hvilket bør free inden 3 Maaneders Forløb i det længste; dog maae de omtvistede Varer ikke af Skibet udføres, sælges eller distraheres, enten inden den første Doms Afsigelse, eller siden imedens Revisionen varer, med mindre saadant skeer med Parternes Samtykke, og paa det God- fet Forbund med Storbritannien 37-41 §. 11 Jul. set og Varerne ikke skal fordærves. 38.) Begge Konte ger skal holde deres Ministre ved hinandens Hof og deres Consuler i visse Havne, paa det alt, hvis til det gemene eller enhvers Beste i Særdeleshed kan tiene, desto lettere fan communiceres og andrages. 39.) Ingen pri vat Uret skal dette Forbund i nogen Maade kunne svække, ei heller Had og Tvistighed mellem begge Nationer op vakke, men enhver svare til sin egen Gierning og derfor stande til Rette; ci heller skal den ene ved Repressalier eller deslige edieuse Procedurer den andens Forseelser und gielde, med mindre Retten verder negtet eller alt for længe opfat,

hvilket Tilfald den Konge, hvis Undersaatter Skade og

Uret er vederfaret, skal være tilladt i alle Maader at pro sedere, eftersom Jus gentium medfører, indtil den Beleis digede faaer fuldkommen Erstatning; dog at han den anden Konge tilforn derom tilbørligen advarer. 4c.) Ders som Hollænderne eller nogen anden Nation (Svensken alene undtagen) af Kongen til Danmark have eller here efter bekomme bedre pacta, Bevillinger, Friheder eller Privilegier end de, som udi denne Tractat indeholdes, da skal de selvsamme og lige saadanne forundes Kongen af Storbritannien og hans Undersaatter; hvorimod dersom Hollænderne eller nogen anden Nation af Kongen til Stor britannien have eller herefter bekomme bedre Pacta, Bevils linger, Friheder eller Privilegier end de, som udi denne Tractat indeholdes, da skal de selvsamme og lige saadanne forundes Kongen af Danmark og hans Undersaatter. 41.) De forrige Tractater eller Forbund imellem be meldte Bundsforvandte eller deres Forfædre skal ikke i nogen Maader holdes for at være ophævede eller afskaffede ved nogen Pacter, Forening, Artikler eller Puncter, Som udi denne Forbunds-Tractat indeholdes; men de skal evindelig blive i deres forrige Vigueur og Kraft, saavidt som de ikke stride imod nærværende Forbund eller imod no- gen Forbund med Storbritannien 41-42 §. gen af Artiklerne, som deradi ere indførte. 42) Be: 11 Jul. meldte begge Herrer og Konger skal oprigtigen og tros ligen holde alle Puncter i denne Tractat og den Anordning giøre, at de af deres Undersaatter blive holdte, og hverken selv, enten directe eller indirecte, noget derimod giore, ei heller tilstæde deres Undersaatter noget derimod at giøre. Fr. Om Proviant-Skatten over al Danmark. p. 27. 30 Aug. Fr. Om det Islandske Compagnie, at samme ei 30 Sept. maae bruge andre, end deres egne eller andre danske og norske Undersaatters Skibe. (See Fr. 30 Maj. 1776). P. 29. Fr. Hvorledes Ryttere, som paa Landet i Sogner 30 Sept. ere fordeelte, i Freds Tid skal tracteres. P. 30. Fr. Om Land Rytteriet, og hvorledes med de til 5 Oct. Rytterhold udlagte Gaarde skal forholdes. (See Fr. 10 Aug. 1695). P. 31. Fr. og Skov Ordinance i Danmark. (See Fr. 20 Oct. 26 Jan. 1733). P. 35. Fr. Om Skovene til de udlagte Rytter:Gaarde. 16 Nov. (See Fr. 26 Jan. 1733). P. 44. Fr. Om Vornede, P. 45- (See Fr. 21 Febr. 1702). 5 Dec. Fr. Om Losgiængere, og at de, som findes paa 10 Dec Gaden silde om Aftenen, skal have tændt fakkel eller Lys med sig (ophævet ved Fr. 26 Jul. 1683); samt at Fremmede af Værterne skal anmeldes (See Pl. 18 Nov. 1771); og om den igien paabudne Borger-Vagt, hvilken ingen maae affrontere eller sig imodsætte, da enhver, som derover fanger Skade og vorder dræbt, maas sage Skade for Hiemgield. p. 47. (†) Aper Apotheker Ordinance. 11 Jan. (†) Apotheker Ordinance. (See Fr. 4 Dec. 1672). Khavn 4to. 22 Mart. Forbud. At aldeles ingen Smaa-Myndt (nemlig Stillinger og Toftillinger) maae til Lands eller Bands fra fremmede Steder i Danmark og Norge indføres, under Straf at have forbrudt Smaa Myndten, samt Heste, Vogne, Stiberom med al indehavende Vare og Gods, som saadan Myndt bliver indført med, foruden anden arbitrair Straf. Saasom de Kgl. Lande med Sman Myndt, som paa fremmede angrendsende Steder flaaes og efterstemples, sal saaledes, tvertimod Forbud 18 Mart, 1669, være opfyldte, at sammes umaadelige Mængde her foraarsager sterfte Skade i Commercierne og al Handel og Vandel. (See Forbud 4 Nov. 1720, Fr. 14 Jun. 1724 og Told-Rullen 1768). p. 50. 22 Mart. (†) Myndt: Ordning (saasom Kongen anseer en god og velbeskikket Myndt nødvendig til Landets Welstand, som iblant andet bestaaer i Commerciernes Flor og Creditens Handthævelse *). 4to. I (*) lagtet endeel af den endnu roulerende Myndt er udmyndtet i Overeeusstemmelse med denne Myndt-Ordning, den ei heller endnu er ophævet, har jeg dog udmærket den, som ugieldende, da det efter de nu antagne Grundsætninger synes nødvendigt, at naar nogen nye Myndte ning fulde foranstaltes, samme da vilde free efter et nyt og (Species Myndte-Foden undtagen) forandret Regles ment (cfr. Pl. 19 Mart. 1788 og Banco-Octr. 16 Febr. 1791. 59). Herved anmærkes tillige, at af vores nu roullerende Myndt ere Species: Ducater, Sp. Rdlr, Croner, 2, 1 og en halv Marks Stfr udmyntede efter foranførte Myndt Ordn. 22 Mart. 1671, og Croner desuden efter Regl. 31 Dec. 1692; 24 Skill., 8 Still. og 4 Still. Stfr efter Regl. 4 Mai. 1695; 2 Skill. og 1 Still. Stfr, efter M. Ordu. 22 Mart. 1671, Regl. 1 Dec. 1673 og 1 Jun. 1739; 1 Still. Stfr Kobber, efter Regl. 21 Sept. 1771; Haly Skill. Stkr Kobber, efter Regl. 31 Dec. 1692, 21 Sept. 1771 og 9 Jul. 1773; 16 Still. Stfr (nu 15 Skill.) efter Resol. 26 Aug. 1713; 12 Still. Stfr (nu 10 Still.) efter Resol. 3 Nov. 1710; CouranteDucater, efter Resol. 21 Jun. 1757; og Americansk Myndt eller Realer, efter Resol. 18 Jan. 1740 Myndt Ordning. I de Kgl. Lande skal 3de Myndter conftitueres, en 22 Mart. udi Danmark, som skal være i Riobenhavn, en udi Norge i Christiania, og en udi Holsteen i Glyckstad. Maar smaa Myndt skal slaacs, da skal de være af efters følgende Skrot og Korn, nemlig: Et Firestillingsstykke, syv og en halv ledig, 120 Stykker paa Marken, saa at en Mark fiin femmer 10 Rdlr 4 Mark Danske; Et Tostillingsstykke, ser og en halv ledig, 214 Stykke paa Marken, saa at en Mark fiin kommer 11 Rdlr; En Eenestestilling, fire lodig, 288 Stykker pan Marfen, saa at en Mark fiin kommer 12 Rdlr; Soslinger, to lødig, 320 Stykker paa Marken, saa at en Mark fiin kommer 13 Didle 2 Mk Danske. Grov Solr Myndt skal slaaes efter følgende Skrot og Korn: Specie Rigss daler, fiorten lodig, 832 Stykker (*) paa Marken, saa at en Mark fiin kommer 94 Rdlr; Halve Rigsdaler og hele og halve Orter skal il'advenant være lige gode med Rigsdaler in Specie, og vogtige efter deres Priis og Værdic. Hele Kroner eller Slettedalere, 10 lodig, eller ti lødig tretten og en halv Gran, 10 Styffe paa Mara fen, saa at en Mark fiin kommer 10 Rdlr 2 Mk Danske; Halve Kroner, Markstykker og halve Markstykker, af lige Godhed i Skrot og Korn med hele kroner, og vægs tige efter deres Priis og Værdie. Guld.Myndt n skal være af efterfølgende Skrot og Korn: En Ducat, tre og tyve Carat ser Gran, 67 Stykker (**) paa en Colnist Marf; Dobbelte Ducater og halve Ducater, af lige Godhed i Strot og Korn med hele Ducater àl'advenant, Og paa Det (*) I den trykte Myndt Ordn. faaer ved en Trykfeif: 7 Stykker. (**) I den trykte staaer ved en Trykfeil: 26 Stykker, I Deel. F Myndt: Ordning. 22 Mart. det med Myndt-Væsenet tilbørligen kan vorde omgaaet og Fervisning haves, at enhver Slags Myndt er af det ordinerede Skrot og Korn, al hos hver Myndt være en Vardin, hvilken Kongen selv dertil vil bestille, som altid skal være tilstede, naar Smeltningen til Myndten keer, og da estersee, om Metallet i samme Smeltning er af behørlig og anordnet Godhed til det Slags Myndt, som skal myndtes; Og skal samme Vardin, naar han alting faas ledes befinder, en Prøve af Smeltningen optage, og for seglet med Dag og Datum, i Commerce-Collegium inds levere. Dernæst skal Bardinen, naar Pengene cre i Arbeid og under Hænder at myndtes, atter tage en fort eller siden Prøve, og den igien probere og fornemme, om den med den første Prøve overeens kommer. Paa det og Qvantiteten af hver Sort, som myndtes, rigtigen kan vides, skal Vardinen, efterat han flittig har observeret, hvor meget hver Gang smeltet og i Penge deraf slaget vorder, tage neiagtig Vægt paa det altsammen, og tillige med Myndte-Mesteren give under deres Hænder rigtig Res lation beskreven deraf til Commerce-Collegium. Og til desto bedre Bished, at intet videre vorder myndtet, end Kongen har ordonneret, skal Myndte-Mesteren, hver Gang han har udmyndtet saa meget af den Slags Myndt, han er beordret at flaae, Stemplerne fra sig til Vardinen levere, som dem strax paa et vist Sted under Lukkelse og Laas skal lægge, hvoraf han Nøglen ufortøvet til Commerce -Collegium skal levere. Og skal Commerce-Collegium hvert halve Aar lade paa en vis Dag prøve al den Mondt, som af Myndte - Mesterne vorder myndtet, og med nøie Tilsyn i Agt have, at Anordningen om Myndten vorder tilbørligen efterkommet. 24 Maj. Defenfions Skibes Privilegier. (See Fr. 10 Jan. 1672). B. 51. Gres Grevernes Privilegier 1 §. Grevernes Privilegier (*). [Cancel.]. Frr. ef: 25 Maj. ter Lovens Publication p. 417. Gr. Da Kongen har for got befundet, en og anden af de ved langvarig troe Tieneste best meriterede og qvalificerede Personer til Grevelig re og Værdighed at ophøie, derved deres troe og oprigtige Tieneste at bes Iønne, andre til lige Nidkierhed for Kongens Tieneste, uforanderlig Troskab og Devotion imod Kongen og Arves Successorer i Regieringen at opmuntre, samt dem og deres Afkom saa meget desmere derhos at erindre om des res Pligt og Skyldighed, ved hvilke de og deres Posteris tet ere forbundne Kongens Souverainitet, Abfolutum Dominium og Arve-Rettighed og dens Forplantelse paa Kongens Arve Successorer i Regieringen, saavelsom og Kongens og det Kgl. Arve-Huses Fremtarv, Gavn og Beste i alle Maader at forfegte, befordre, søge, vide og ramme, Liv, Gods og Blod derhos at opsætte, Skade og Forderv af yderste Magt, Erne og Formue hindre, fores komme og afværge, og baade inden saavelsom uden Riget sig stedse i Kongens Tieneste ufortrøden lade bruge; Saa haver Kongen af Sin absolute souveraine Kgl. Magt og Myndighed forundt og bevilget dem, som nu ere eller hers efter vorde i Grevestanden ophøiede, efterskrevne Privi legier, foruden alle de andre Privilegier, som Adelen, deres Personer eller Gods angaaende, nu haver eller hers efter nyde og have kunde: 1.) I Betragtning at, til saadan Ere og Værdigs hed med Sommelighed at bære, udfordres stor Middel og Formue, hvilken let forsvinder, naar den i mange smaae Lodder deles, bevilges dem og deres Posteritet Jus Majo. ratus, saaledes: at dem og deres ældste Sønner, medens Søn: F 2 (*) Grevernes Privilegier ere og særskilt trykte i Khavn bos J. P. Bockenhoffer 4to; i hvilken udgave findes i 25 9 Den grevelige Krone og Hielm fufne i Kobber. Grevernes Privilegier 1-3 §. 25 Maj. Sønner til ere, og Dóttre, naar ingen Sonner ere, alene Greve Titul, re og Værdighed med alt det Gods, sem til et Grer stab er erigeret, staf tilbere; og de andre Børn det øvrige Jordegods, Kiøbe: Jord og Løsøre efter Loven (naar for dem ved Testament ingen anden Anordning er giert) at arve med deres aldste Broder, som er Greve; Men hvor ingen Grevskab er, at den ældste Forleds ud have 2500 Tender Hartkorn, Bygningen ei beregnet eller 120000 Rdlr til at købe saa meget Gods for, cg t det øvrige da med sine andre Sødskende efter Lands Lov og Ret gaae i Dele. 2.) Grevernes Cadetter cler yngre Sonner og Dettre skal føre Titel af Friherrer og Friherinder; og paa Skiolden af det Grevelige Vaaber, naar det blot uden Hielmer føres, satte til Forstiel en Fris herres Krone, og nyde Friherrers Privilegier; indtil, ved den ældste Linies Afgang, Grevskabet, eller forbemeldte Grevelige Præcipuum af Hartkorn eller Penge, nogen af dem tilfalder, da Greve-Titul, Ære og Værdighed samme tilligemed skal være til og hirmfalden. Dog eftersom de ere fødte og baarne Grevelige Personer, fient de, medens den aldste lever, fun føre Titul af Friherrer eller Friherinder, da naar enten Faderen nogen af dem et fært Grevs tab forskaffer, eller og de sig ved egen Vindskibelighed saa meget Gods i Kongens Niger kan forhverre, som Korgen for dem til Grevskab vil erigere, maae de og selv fuld kommen Greve Titul, Navn og Krone føre, uden videre Bea villing (*) eller fær Patent derpaa at søge. 3.) Near Faderen ved Testament eller anden forskrivelses Maas de, hvo af hans sidste Villie tydelig kan secs, bliver til Sinds sin ældste Son, naar Son er til, eg Datter, naar ingen Søn er til, som Greve-Titul, Rang, Ære og Var dighed efter ham skal føre, frem for de andre med noget Fors (*) Saml. af Grr. faaer ved en Erpkjeil: Betaling. (Qld. udg.). Grevernes Privilegier 3:5 §. Ferlod, endog af 20doret, at beneficere, eller og negen af 25 Maj. de andre Børn i en eller anden Maade at betænke, og ved fin sidste Villie fine Midler imellein at dele, samt fin Gemahl med hæderlig og sommelig Livgeding at forsone, skal det staae ham frit for efter egen Villie herudi at handle(*); naar kun den ældste Søn altid Grevskabet ubestaaret eller og, hvor ingen Grevstab er, i det ringsste den oven specificerede Summa af Hartkorn eller Penge beholder; uden saavidt deraf til Livgedinget udi Grevindens Enkes Sate for Mangel af andet Jordegods og Middel, hvoraf fligt funde tages, uforbigiangelig behøves. Og skal saadan hans sidste Villie, i hvilken han saaledes over sin Formue disponerer, i alle Maader saa gyldig og byndig være, ligesom den af Kongen i alle dens Ord, Puncter og Clausuler kunde være confirmeret, og af de andre Børn, Arringer og samtlige Descendenter i alle Maader ubrø delig og uimodsigelig holdes og efterkommes. 4.) Greverne maae om deres Børns Værgemaal saadan Anordning giøre, saasom de det for deres Børn best og gavnligst eragte, saavidt det ikke strider imod nogen af disse Artikler. 5.) Greverne maae have Jus Patronatus og Birke Rettighed ved deres Grevskaber, saavidt Kongen dertil kan være berettiget; og skal en Greve nyde Jus Patronatus baade til det Kirke-Sogn, hvor den Grevelige Residents ligger, saavelsom og til de andre Kirke-Sogner, i hvilke i det ringeste den halve Part af Decimantibus ligger til Grevskabet; Og i de Sogner, hvor Herligheden af Leding og Soring ligger til Grevskabet, der hører og Jus Patronatus og Birke-Rettigheden med til samme Greyskab og skal herudi Erectionen af de yngre Grevstas ber ikke præjudicere de ældre Grev eller Friherskaber, som tilforn dertil ere erigerede. Og skal fra de i saa Maade $3 af (*) See Rescr. 13 Dec. 1754. Grevernes Privilegier 5:6 §. 25 Maj. af Greverne selv udi deres Grevfkaber satte Birke-Dom mere, deres Dom, ingen Appellation fee, uden imme diate til Høieste Ret (*) (cfr. Fr. 10 Apr. 1750 og 24 Jan. 1755); da Kongen ei paatvivler, at Greverne jo Retten med dygtige Betiente og oprigtige Birkedomanere forsvarlig forsyne. 6.) Grevfkabet med alt deks underliggende Gods skal og være frie for Creditorers Anstrængelse og Nettens Forfølgning i saa Maader, at i hvad Gield en Greve til nogen anden, end til Kongen selv, kan være skyldig, maae saadant hans Grevstab dog ikke med Arrest eller Pantsætning besværes, langt mindre i Betaling for Gield udlægges eller abalieneres og afhændes, uden de udi Successionen Medinteresse redes Videnskab og sær Kgl. Bevilling; ei heller uden wcb Crimen læfæ Majestætis forbrydes, som da alligevel til (*) Dog skal (i Følge Rescr. 12 Maj. 1682 til Landsdom. merne samt Greverne og Friherrerne) de Vidner, som til Grevernes og Friherrernes Birker blive forte, her efter til Landstinget af dem, som det begiere, enten til Stadfæstelse eller Svækkelse indkevnes. Tillige befaler Rescr. 4 ov. 1690 (til Landsdommerne i Sielland, Jolland og Fyen): At da adskillige Sager til de Grevelige og Friherlige Birke Ting i Danmark undertiden" blive indstevnte og af Birkedommerne paafiendte udi saa- Danne Trætter, hvor hverken den ene eller den anden Part skal have noget med Greverne eller Friherrerne at bestille, de og ei heller skal eie uden endeel af Rønderne Birkerne, og de øvrige en eller anden Droprietair ved komme; hvilke Eager siden imellemstunder til Landstin get blive indftevnte, i Mening, at de der ydermere bør paakiendes; son landsdommerne dog, hvorvel det er Sager, der ei i nogen Maader angaae Greverne eller Friherrerne eller de dem meddeelte Privilegier, maae afvise, formedelst at deri til deres Birketing skal være demt; Da som det ikke er Kongens Hensigt, at de Greverne og Friherrerne forundte Privilegier skal ftræffe sig til deres Birkedonimeres Dom i andre Proprietairers eller deres Tieneres Sager, at de jo til Landstinget bør at paadommes, saa befales Landsdommerne, at naar flige Sager for dem lovlig vorde indftevnte, de dem da skal antage og derudi fiende og dømme, saavidt Lov og Ret er gemas og forsvarligt erastes. Grevernes Privilegier 6 §. til en anden Linie, dog af Primi acqvirentis og Feuda. 25 Maj. tarii ægte Descendenter (*), al confereres; Men ellers skal alt Grevskabet heelt og ubestaaret forblive hos hans Livs Arvinger og ægte Descendenter af Mandlige og Qvindelige Linier, fra 2ldste til loste, saalænge nogen af dem til er, og efter deres Dad omsider hiemfalde til Kongen. Og naar saa et Grevskab til vinde-Linien falder, eller og forbemeldte Grevelige Præcipuum af Hartkorn eller Penge, som før er meldt, til den ældste Datter, for Mangel af Sønner, falder, skal den, med hvilken hun gifter sig, om han ikke selv er Greve eller af Grevelig Huus descenderende Friherre, først af Kongen ved aabet Brev og Patent i Grevestanden ophøies, forend ham Grevelig Titul og Rang maae nyde; hvilket da ester Ansøgning Kongen ikke vil vægre, med mindre paa sam me Person ellers noget skulde falde at sige, for hvilket han funde agtes slig re og Dignitet uværdig. Og naar i saa Maader Grevskabet falder paa Qvinde-Linien, da (efter, som det Grevelige Vaaben ikke nedlægges, saalænge nogen af Grevens ægte Descendenter af Mand- eller Qvinde-Linier er tilovers) skal den, som en Greve Datter med Grevskabet bekommer, om han ikke selv er af Herrestand, føre den Slægtes Navn og Vaaben, som er første Begynder af det i saa Maade ved Giftermaal ham tilkommende Grevs Stab; men hvis han selv og er Greve og haver et Grevstab, eller er friherre, som Kongen da ved Patent til Greve giør, og et Friherskab selv haver, og i saa Maade, til een Person faldt 2de Grevskaber, eller et Grevstab og Friherskab, da skal han begge Slagters samt Grevs skabers og Friherskabers Navn, Vaaben og Titul fere; og 4 mage (*) I Saml. af Frr. er ved en Eryffeil udeladt følgendeconfereres fal; men ellers sal alt Grevskabet heelt og ubeskaaret forblive hos hans Livs Arvinger og ægte Descendenter. (ald. Ndg.). Grevernes Privilegier 6:9 §. 25 Maj. maae han Navnet og Grevskaberne paa 2de sine ældste agre Sonner eller Dottie, naar ingen Sonner ere, igien hver med sit eget sær Navn af Fæderne og Moderne Dele, dog Vaabnene conjungerede blive. 7.) Og da efter 6 § det Gode, som nogen under Grevskabs.Titul af Kongen til Lehn annammer, ikke skal med Arrest besvæ res, pantsættes, i Gields Betaling udlægges eller i andre Maader, uden Kgl. særdeles Bevilling, abalieneres; saa bevilges ydermere, at ingen Greve, som noget af Kongen i faa Maade til Lehn immediate herrørende Grevs stab eier og haver, maae for nogen Gield paa sin Person af sine Creditorer arresteres, med mindre han tilforn dette Privilegium ved sin fær Forskrivelse og udgivne Haandskrift erpresse renuncieret haver; dog maae ingen Gre velig eller Herreftands Person, i hvor streng Forskri velse eller Forpligt han nogensinde kan fra sig have givet, paa fin re, gode avn og Lempe for nogen Gields: Sag dømmes. 8) Naar og en Greve noget Gods af Kongen under Grevßabs-Titul til Lehn holder, da endfisnt han begik Sorseelse, som paa Livet burde straffes, maae ham samme sted til Retraite isteden for Fængsel forundes; dog at han der til Sagens Uddrag bliver tilstede og af fornøden Vagt bevares, undtagen Crimen læfæ Majestætis, naar han derfor beskyldes. 9.) I Henseende til den Depense og Omkostning, som Greverne til deres Stand at føre, Kongen og det Kgl. Hof til større Lustre, dagligen maae giøre, samt den Devotion, som de derudi have ladet fee, frivilligen deres Allodial Gods til Feudal at giere og Kongen til Lehn at opdrage (hvilke Kongen derfor, sem sær af den Kgl. Krone immediate dependerende Lehns Stykker, betragter), bevilges det, at naar et Gods af Kongen til et Grevskab er erigeret og i saa Maade nogen til Lehn confereret, skal den Gaard i saadant Grevskab, som en Greve for fin rette Grevelige Residents og Hoved. gaard Grevernes Privilegier 9-13 §. gaard holder, og dens Grund og Eiendom, samt derfor: 25 Maj. uden 300 Tor Hartkorn i tilliggende Bøndergods være for al Contribution og Paalæg, hvad Navn det og have fan, Prindsesse Styr undtagen, aldeles frie eg fors aanet; Og skal af samme grevelige Residentser og Ho vedgaarde (saavelsom ellers af Grevernes andre Hoveds Gaarde over alt deres Allodial:Gods, hvilke dog ogsaa al være frie for al Contribution og Paalæg, Prindsesse= Styr og Ros-Tieneste undtagen *) og hvis Eiendom uns der de Grevelige Residentser og Hoved-Gaarders Taxt er begreben og lagt, naar Godset til Grevskab erigeres, aldeles ingen Tiende gives. 10.) Deres Bønder og Tienere maae og være frie for Sandmands: Log, Oldengang, Marke: Rebninger, og deslige sædvanlige Besværinger, saavidt Fremmedes og ikke Kongens egne Benders og Tieneres Tvistigheder vedkommer. II.) De under Grevskabet liggende Bønder skal være forstaanede for alle Reiser, som dem af Amtmændene kunde paas byrdes 12.) Jagt af alle Slags Vildt nyder Greverne overalt i deres Grevskabs District, ends sient Godset tilsammen eller og noget deraf tilforn af Kong F. III. eller C. V. med Jagtens Reservation kan være afhændt, med saa Skiel i det ringeste den halve Deel af Sognet paa hvert Sted, hvor de samme Herlighed agte at nyde, under Grevskabet ligger. 13.) Hvad Udskrivninger, som i Grevskabets District skal skee, maae og skal Greverne selv forrette; og maae, af de næste til den Grevelige Residents og Hoved-Gaard liggende Bønder og Tienere, 10 af deres udskrevne Knegte for Kongens Arbeide ved Fæstningerne i Freds-Tid være forfkaas nede; dog skal Greverne være pligtige saa mange dygtige 35 Knegte, (*) Cfr. Resol. 28 Febr. 1758. (**) See B. Br. 23 Mart. 1745. Grevernes Privilegier 13:18 §. 25 Maj. Knegte, som dem vedkommer, altid færdig at ferstaffe og i god Beredskab at holde, samt paa Mynsterpladsen og naar de ellers sal exerceres, baade de om Freds-Tid for Arbeide forskaanede, samt de andre, saavidt dem tilkom mer, naar paabydes, at fremstille. 14.) Greverne alene skal følge den Rettighed, som er lagt til Broernes paa Landet Vedligeholdelse, saavidt Broerne enten gans se eller endeel deraf paa deres Grevskabs Grund ligge, hvorimod de dem forsvarligen og uden nogens Paaanke og Klagemaal al anlægge og underholde. 15.) Hvis Miner og Bergværk af Guld, Sølv, Kobber, Jern, Blye, Salt eller anden Erts eller Metal, sig udi Grevskabets District kan lade tilsyne, skal til samme Grevskab, udi dets District det findes, høre, og Greven, som samme Grevskab eier, i alle Maader uformeent være, samme Bergværk at aabne, bygge, bruge, nyde, have og sig til Nytte giøre, som han best veed og kan, saa og billige og sædvanlige Anordninger at oprette, som Bergværkets Ret og Sædvane gemaß er. Om og nogen Skat udi Grevskabets District findes under Jorden forgravet og ferborgen, skal saadant Greven selv og ingen anden tilhøre. 16.) Ingen Amtmand eller Amtsskriver stal herefter befatte sig med Grevernes Allodial eller Feudal Gods; dog at de selv i rette Tid lade erlægge de paabudne Contributioner, og deres Parter af offentlige Landeveie vedligeholde. Og skal derfore alle Kgl. Frr. og Mandater sendes lige til Greverne selv, og af dem paa behørige Steder, saavidt deres Gods sig strækker, publiceres. 17.) Greverne maae nyde hals og Haand over alle deres Bønder og Tienere, saavidt deres Gods sig strækker; da Kongen ei paatvivler, de jo andre til Lovs og Rets Handthævelse med deres Erempel fores gaae. 18.) Endog alle forstrande Kongen tilhøre, faa bliver dog Greverne bevilget, overalt paa deres Gods ikke Grevernes Privilegier 18:22 §. Slags 25 Maj. Effe alene at nyde frie Fiskerie og Fordeel af alle Fiske, ved hvad Navn de og nævnes fan, fer deres egen Grund, men endog alt Vrag, som strander for deres egne Grunde, saavidt de sig strakke, dog at dermed efter Sse-Retten forholdes. 19.) Hrad ellers af Gre vernes Gads for et Grevskab maae holdes, skal først af Kongen til et Grevskab erigeres og ophøies, og ved et Patent, som et Lehn, Greven cenkereres; hvilket saa af hans ægte Descendenter efter den Maade, som udi Lehn Brevet og Investituren formældes, fra ældste til ældste arves, foruden videre Confirmation, ved Lehns Herres eller Lehnshaveres Forandring, at søge. 20.) Enhver maae frit sit Grevstab forøge og derunder mere Gods lægge, som da derunder med samme Lehns og anden Rettighed skal forblive, og af hans Efterkommere ei i nogen Maade maae formindskes eller derfra skilles. 21.) Hvem Kongen noget Grevstab stienker, skal det nyde med alle de Greverne forundte Friheder og Benaad ninger, og arves enten paa Mandlige Linier alene, eller paa Mands og Qvinde Linier tillige, efter deres Forlehnings Brevs og Investiturs Formelding. 22.) Om nogen Greve sig i Khavn nogen sær Grevelig Gaard og Hotel opbygger, skal og samme Gaard hos hans ældste Son, naar Son er, og Datter, naar ingen Søn er til, stedse forblive, ligesom om Grevskabet tilforn meldt er; og skal samme Hotel ikke med nogen Grundstat, Indqvartering (*), Løntribution, eller anden Paalæg, hvad Navn det og have fan (Prindsesse-Styr unds tagen), besværes, de Vedkommende dog deres Ret af Jorda skyld (*) I Følge Rescr. til Khavns Magistrat 12 Oct. 1742. 26, ftal Grevernes frie Residentser, ifald Greverne dem til andre bortleie og derved giore Bergerne Indpas, svare Indqvartering lige ved Uprivilegerede, saalange andre dem i Brug bave. Grevernes Privilegier 22-26 §. 25 Maj. fyld forbeholden. Og maae Greverne herudi, saavelsom ellers paa deres Sadegaarde, Gaards:Retten over deres Folk og Tyende, for hvis udi Gaarden forefalder, forsvarligen lade holde. 23.) Greverne skal ikke i Sa ger, dem og deres Børn angaaende, for nogen Under-Ret demmes, men immediate for Høieste Ret indstevnes; dog i de Cager, hvor først nogen anden Oplysning udfræves, vil Kongen dem Commissarier forunde og dertil forordne nogle af dem, som sidde i Høieste Ret; men ere de i nogen militair Emploi enten til Lands eller Vands, da skal, for hvis Militair-Forseelser af dem begaaes, for Krigs- eller Admiralitets-Retten, efter Sagens Beskaffenhed, dømmes (*). 24.) Som Kongen Greverne med sær Naade anseer, og dem derfor og deres Stand, frem for andre, med slige Herligheder har benaadet, saa vil Kongen og lade sig deres og deres Buses Conservation med sær Naade være angelegen, sg særdeles Omsorg og Omhyggelighed for deres efterladte umyndige Børn drage, om ingen sig dem tilbørligen vil antage. 25.) Greverne, og ellers ingen anden, maae istedenfor Hielmen, som ellers sædvanlig paa ades lige Vaaben føres, naar de deres Vaaben uden Hielmer fore, have og bruge, over deres Vaaben og Skiold saas velsom Chifre, en aaben Krone. Maar Kongen en Greve paa sit Skiold og Vaaben Hielm giver, skal samme Hielm, til Forfkiel paa andre adelige Hielme, være en aaben med elleve Traller oplukt og lige forefat Zielm, saaledes som den afridset findes; paa hvilken Maade ingen anden, uden de og deres Descendenter, skal være tilladt at føre, hvis Hielme negen ellers at føre kunde være berettiget. 26.) Med Grevernes og Grevinder nes Rang skal forholdes efter Rang-Anordningen; hvorudi

(*) Cit. Rescr. 1 Aug. 1755. Grevernes Privilegier 26:30 §. di da især skal tages i Consideration de og deres Familier, 25 Maj. om immediate af Kongen til Lehn dependerende Grevskaber her i Rigerne eie og have, saa at saadanne Kgl. Rige. Grevers Cadetter, Sonner og Dottre ikke alene nyde Friherrers og Friherinders Nang efter 2 §, men endog deres Dottre, om de end ikke saa lige med Herreftands Personer ere gifte, beholde dog deres Rang. 27.) Greverne og ingen anden, uden de af høieste Charger, som Kongen ved sær Bevilling det tillader, maae bruge sim mel med Rygstykke over Bordene i deres Gemaffer, eller ellers hvor de Audience vil give. 28.) Rigss Greverne og Grevinderne, og ellers ingen anden, uden de, som af Herrestande Person ere, maae bruge rødt Vor til at forsegle med, hvad heller det er aabne eller lufte Breve, Passer, Contracter eller deslige, og ellers i alle Skrifter og Instrumenter, som de deres Signeter og Vaas ben under og foresætte eller trykke ville. 29.) Gres ver og Grevinder, og ingen anden, skal og maae gives af de Kgl. Cancellier Titel af Søi og Velbaarne, og deres Dottre Titel af Frøkener; dem, og ellers ingen anden, uden de af Herrestand ere, maae gives Titel af Herrer til hvis Allodial Gods de ellers, foruden deres Lehn:Grevskaber, besidde, og sig ellers vil tilskrive. Naar og en Greve faaer saadan Charge, som det Prædicat af Excellence af de Kgl. Betiente og Undersaatter at mane gives er bevilget, da maae ham af alle Kgl. Betiente og Undersantter gives det Prædicat af si Grevelige Ers cellence; ellers maae Greverne og Grevinderne af deres 30.) De Folf og Tienere kaldes Grevelige aade. Monumenter og Begravelse: Steder, som en Greve i Khavn eller andensteds arveligt tilhøre, skal ved Familien uadskillelig fra ældste til ældste arveligen forblive, og ikke, under hvad Prætert det og være kan, derfra afhændes, omendsfisnt den Grevelige Stamme paa Fædrene og Me- drene Grevernes Privilegier 30-31 §. 25 Maj. drene ganske var udded; men baade saadanne Grave og 25 Maj. Leie-Steder, saa og hvis Monumenter de derover have ladet sætte, dem og deres Huus til en evig og hæderlig Amindelse af Efterkommerne urørt forblive; og maae, med deres Liig.Begiængelse samt Monumenter at oprette, saaledes forholdes, som dem selv lyster. 31.) Da Kongen denne, ei uden vigtige Aarsager, til det Kgl. Arves Huses Zir og Tieneste introducerede Grevelige Stand ved disse dem nu sorundte Friheder, Privilegier og Benaads ninger, Kongens Abfolutum Dominium og Souverais nitet i alle Maader uforkrænket, vil have mainteneret og erholdet, saa sættes her 200 Mark lødig Gulds Straf for alle dem, som understaae sig Greveine og deres Ef terkommere til evig Tid, imod noget af ovenskrevne dem nu forundte Privilegier, at forurette, forulempe, eller nogen Indpas og Præjudits at giøre; Hvilke 200 lødig Mark Guld til Kongens Fisco skal være forbrudte, og af General Fiscalen, eller hvem herefter Fiscal-Væsenet anbetroet være funde, tilbørligen paatales. Friherrernes Privilegier (*). [Cancel.].rr. efter Lovens Publication P. 455. Gr. Da Kongen har for got befundet, en og anden af de ved langvarig og troe Tieneste vel meriterede og qvalificerede Personer til Friherrers Ære og Værdighed at ophøie o. f. v. (ligesom Grevernes Privil.); Saa haver Kongen af Sin absolute souveraine Kgl. Magt og Myns dighed forundt og bevilget dem, som nu ere eller herefter vorde i Friherrestanden ophøiede, efterskrevne privis legier, foruden alle de andre privilegier, som Ade- Ten, deres Personer eller Gods angaaende, nu haver eller herefter nyde og have kunde: 1.) I

) Disse ere færftilt trykte i Khavn hos Bockenbeffer 4to;

I hvilken udgave findes i 229 den friherlige Krene os Silm utne i kobber. Friherrernes Privilegier 1-2 §. 1.) I Betragtning at, til saadan Ære og Vardig: 25 hed med Semmelighed at bære, udfordres Middel og Fors mue, hvilken let forsvinder, naar den i mauge Lodder deles, bevilges dem og deres Posteritet Jus Majoratus saaledes: At dem og deres ældste Sønner, medens Søn ner til ere, og Dottre, naar ingen Senner ere, alene Friherrers re og Værdighed med alt det Gods, som til et Friherskab er erigeret, skal tilhøre, og de andre Born Friherrers Navn og Titul, samt det øvrige Jordegods, Kiøbe-Jord og Losere efter Loven, naar for dem ved Testament ingen anden Anordning er giort, at arve med deres ældste Broder; Men hvor ingen Friherskab er, skal den ældste Forlods ud have 1000 Tor Hartkorn, Bygningen ei beregnet, eller 500cc Rdlr til at fisve saa meget Gods for, og i det øvrige da med fine andre Sødskende efter Lands Lov og Ret gaae i Dele. Naar og enten Faderen selv nogen af Ladetterne et sært Friherskab forskaffer, eller og de sig ved deres egen Flid og Vindskibelighed saa meget Gods udt Kongens Niger fan forhverve, som Kongen for dem til Friherskab vil erigere, maar de og da fuldkommen Friherres Rang, Ære og Værdighed i alle Maader nyde. 2.) Naar Fas deren ved Testament eller anden Forskrivelses Maade, hvoraf hans sidste Villie tydelig fan sees, bliver til Sinds fin ældste Son, naar Son er til, og Datter, naar ingen Søn er til, som Friherrers Rang, Ære og Værdighed efter ham skal føre, frem for de andre med noget Forlod, endog af løsøret, at beneficere, eller og nogen af de andre Børn i en eller anden Maade at be tænke og ved sin sidste Villie sine Midler imellem at dele, samt sin Efterleverske med hæderlig og semmelig Livgeding at forsyne, skal det staae ham frit for efter egen Villie herudi at handle (*); naar kun den ældste Son altid Maj. (*) See Rescr. 13 Dec. 1754. Friherrernes Privilegier 2-5 §.. 25 Maj. altid Friherskabet ubeskaaret eller og, hvor ingen Fri herskab er, i det ringefte den oven specificerede Summa, af Hartkorn eller Penge, beholder; uden saavidt deraf til Livgedinget udi Friherindens Enke-Sade, for Man gel af andet Jordegede og Middel, hvoraf sligt kunde tages, uforbigiængelig behøves; Og skal saadan hans sidste Billie, i hvilken han saaledes over fin Fermue disponerer, i alle Maader faa gyldig og byndig være, ligesom den af Kongen i alle dens Ord, Puncter og Clausuler kunde være confirmeret, og af de andre Born, Arvinger og samtlige Descendenter i alle Maader ubredelig og uimodfigelig holdes og efterkommes. 3.) Friherrerne maae om deres Børns Værgemaal saadan Anordning giore, faasom de det for deres Børn best og gavnligst eragte, saavidt der ikke strider imod nogen af disse Ar tifler. 4.) Friherrerne maae have Jus Patronatus og Birke Rettighed ved deres Friherskaber, saavidt Kongen dertil kan være berettiget; og skal en Friherre nyde Jus Patronatus haade til det Kirke Sogn, hvori den Friherlige Residents ligger, saavelsom og til de andre Kirkes Sogner, i hvilke i det ringeste den halve part af Decimantibus ligger til Friherskabet; og i de Sogner, hver Herligheden af Leding og Foring ligger til Friherskabet, der hører og Jus Patronatus og Birke Rettigheden med til samme Friberskab; og skal herudi Erectionen af de yngre Friberskaber ikke præjudicere de ældre, som tilforn dertil ere erigerede. Og skal fra de i saa Maade af Friherrerne selv i deres Friherskaber satte Birkefoge der, deres Dom, ingen Appellation fee, uden immediate til Høieste Ret; da Kongen ei paatvivler, at Fris Herrerne jo Retten med dygtige Betiente og oprigtige Birkesøgder forsvarligen forsyne. (See Rescr. 12 Maj. 1682 og 4 Nov. 1690, anforte ved Grevernes Privil. 5 §. 5.) Friherskabet med alt ders underliggende Gods skal og være Friherrernes Privilegier 5 §. ære frie for Creditorers Anstrængelse og Rettens Forfelg: 25 Maj, ing i saa Maader, at i hvad Gield en Friherre til nogen nden, end til Kongen selv, fan være skyldig, maae aadant hans Friherskab dog ikke med Arrest eller Pantetning besværes, langt mindre i Betaling for Gield ud: Cægges, eller abalieneres og afhændes, uden de udi Successionen Medinteresseredes Videnskab og fær Kgl. B villing; ei heller uden ved Crimen læfæ Majestætis fors brydes, som da alligevel til en anden Linie, dog af Primi acqvirentis og Feudatarii ægte Descendenter skal confereres; men ellers skal alt Friherskabet heelt og ube. taaret forblive hos hans Live:Arvinger og ægte, Descens denter af Mandlige og Qvindelige Linier, fra ældste til aldste, saalænge nogen af dem til er, og efter deres Dod omsider hiemifalde til Kongen. Og naar saa et Friherfab til Ovinde Linien falder, eller og det forbemeldte Friherlige Præcipuum af Hartkorn eller Penge, som før er meldt, til den ældste Datter, for Mangel af Conner, falder, skal den, med hvilken hun gister sig, om han ikke selv er Friherre, først af Kongen ved aabet Brev og Patent i Friherrestanden ophøies, førend han Friherres Rang og Titul mane nyde; hvilket da ester Ansøgning Kongen ikke vil vægre, med mindre paa samme Pers fon ellers noget skulde falde at sige, for hvilket han funde Og naar i saa agtes flig re og Dignitet uværdig. Maader Friherskabet falder paa Qvinde-Linien, da (eftersom det Friherlige Vaaben ikke nedlægges, saalænge nogen af Friherrens ægte Descendenter af Mands eller Qvindes Linier er tilovers) skal den, som en Friherres Datter med Friherskabet bekommer, om han ikke selv er af Herrestand, føre den Slægtes Navn og Vaaben, som er første Begynder af det i saa Maade ved Giftermaal ham tilkommende Friherskab; Men hvis han og selv er Friherre sg haver et Friherskab, og i saa Maade til een Person I. Deel. G faldt Friherrernes Privilegier 5-8 §. 25 Maj. faldt 2de Friherskaber, da skal han begge Slægters og Friherskabers Navn, Baaben og Titul føre; og maae han Navnet og Friherskaberne paa 2de fine ældste ægte Sons ner eller Dottre, naar ingen Senner ere, igien hver med sit eget sær Navn af Fæderne og Moderne dele, dog Vaabnene conjungerede blive. 6) Og da ef er 5 § det Gods, som nogen under Friherskabs Titul af Kongen til Lehn annammer, ikke skal med Arrest besværes, pantsættes, i Gields Betaling udlægges eller i andre Maader uden Kgl. sær Bevilling abalieneres, saa bevilges ydermere, at ingen Stiberre, som noget af Kongen i saa Maade til Lehn immediate herrørende Friherskab eier og haver, maae for nogen Gield paa sin Person af fine Creditorer arresteres, med mindre han tilforn dette Pris vilegium ved sin fær forskrivelse og udgivne Haandskrift ervresse renuncieret haver; dog al ingen Herreftands Person, i hvor streng Forskrivelse eller Forpligt han nogens sinde kan fra sig have givet, paa sin Ære, gode Tavn og Lempe for nogen Gields-Sag dommes. 7.) Naar eg en Friherre noget Gots af Kongen under Friherskabs Titul til Lehn holder, da, fient han begik forseelse, som paa Livet burde straffes, maae ham samme Sted til Retraite, isteden for Fængsel, forundes; dog at han der til Sagens Uddrag bliver tilstede og af fornøden Vagt bevares, undtagen Crimen læfæ Majestætis, naar han Derfor beskyldes, 8.) I Henseende til den Depense og Omkostning, som Friherrerne, til deres Stand at søie, Kongen og det Kgl. Hof til større Lustre, dagligen maac giere, samt den Devotion, som de derudi have ladet sie, frivilligen deres Allodial: Gods til Frutal at giøre og Kongen til Lehn at opdrage (hvilke Kongen derfor som sær af den Kgl. Krone immediate dependerende Lehns Stykker b. tragter), be: 1ges det, at naar et Gods af Kongen til et tiherskab er erigeret og i saa Maade negen til Legn 601Friherrernes Privilegier 8-12 §. confereret, skal den Gaard i saadant Friherskab, som et 25 Maj. Friherre for sin rette Friherlige Residents eg hoved. Gaard holder, og dens Grund og Eiendom, samt ders foruden 100 Tor Hartkorn i tilliggende Bendergods være for al Contribution og Paalæg, hvad Navn det og have fan, Prindsesse: Styr undtagen, aldeles frie og forskaanet. Og skal af samme Friherlige Residentsee og Hoved Gaarde (saavelsom ellers af Friherrernes andre Hoved-Gaarde over alt deres Allodial Gods, hvilke dog ogsaa skal være frie for al Contribution og Paalæg, Prindsesse Styr og Ros.Tieneste undtagen) og hvis Eiens dom under de Friherlige Residentser og Hoved:Gaarders Taxt er begreben og lagt, naar Godset til Friherskab erigeres, aldeles ingen Tiende gives. 9.) Deres Bender og Tienere udi Friherskabet maae og være frie for Sandmands: Tog, Oldengang, Marke: Reebnin ger, og deslige sædvanlige Besværinger, saavidt Frems medes og ikke Kongens egne Benders og Tieneres Tvis ftigheder vedkommer. 10.) De under Frihers Skabet liggende Bender skal være forskaanede for alle Reiser, som dem af Amtmændene funde paaburdes (*). 11.) Jagt af alle Slags Vilot nyde Friherrerne overs alt i deres Friherskabs District, endsfiont Godset tilsams men eller noget deraf tilforn af Kong F. III. eller C. V. med Jagtens Reservation fan være afhændt, med saa Sfial i det ringeste den halve Deel af Sognet paa hvert Ster, hvor de samme Herlighed agte at nyde, under Frihers sabet ligger. 12.) Hvad Udskrivninger, som t Friherskabets District stal stee, maae og skal Friherrerne selv forrette; og maae, af de næste til den Friherlige Ree sidents og Hoved-Gaard liggende Bønder og Tienere, 5 of deres udskrevne Rnegte for Kongens Arbeide c G 2 (*) See R. Br. 23 Mart. 1745. Fast: Friherrernes Privilegier 12:18 §. 25 Naj. Fæstningerne i Freds-Tid være forskaanede; dog skal Fri herrerne være pligtige saa mange dygtige Knegte, som dem vedkommer, altid færdig at forskaffe og i god Beredskab at holde, samt paa Mynsterpladsen og naar de ellers stal exerceres, baade de om Freds-Eid for Arbeide forskaanede, samt de andre, saavidt dem tilkommer, naar paabydes, at fremstille.

13) Friherrerne skal følge den Rets tighed, som er lagt til Broernes paa Landet Vedlige holdelse, saavidt Broerne enten ganske eller endeel deraf paa deres Friherskabers Grund ligge, hvorimod de dem forsvarligen og uden nogens Paaanke og Klagemaal skal anlægge og underholde.

14.) Jngen Amtmand eller Amtskriver sal herefter befatte sig med Friherrernes Friherskaber; dog at de selv i vette Tid lade erlægge de paabudne Contributioner, og deres Parter af offentlige Landeveie vedligeholde.

15.) Friherrerne maae nyde hals og Haand over alle deres Bønder eg Tienere, faas vidt deres Gods sig strækker, da Kongen ei paatvivler, de jo andre til Lovs og Rettens Handthævelse med deres Erempel foregaae.

16.) Endog alle Forstrande Kongen tilhøre, saa bliver dog Friherrerne bevilget over alt paa deres Gods, ikke alene at nyde frie Fisterie og Fordeel af alle Slags Fiske, ved hvad Navn de og nævnes kan, for deres egen Grund; men endog alt Vrag, som strander for deres egne Grunde, saavidt de sig strække, dog at dermed efter Soe-Retten forholdes.

17.) Hvad ellers af Friherrernes Gods for et Friherskab maae holdes, skal først af Kongen til et Friherftab erigeres og ophoies, og ved Patent, som et Lehn, Friherren confe reres; hvilket saa af hans ægte Descendenter, efter den Maade, som udi Lehn Brevet og Investituren format des, fra alofte til ældste skal arves, foruden videre Cons firmation ved Lehns-Herrens eller Lehnshavers Forandring at fage.

18.) Enhver maae frit sit Friherskab fors IOI. Friherrernes Privilegier 18-22 §. forøge og derunder mere Gods lægge, som da derunder 25 med samme Lehns og anden Rettighed skal forblive, og af hans Efterkommere ei i nogen Maade maae formindstes eller derfra skilles. 19.) Hvem Kongen noget Friherskab stienker, skal nyde det med alle de Friherrerne forundte Friheder og Benaadninger, og arves enten paa Mandlige Linier alene, eller paa Mands og Ovinde: Linier tillige, efter deres Forlehnings-Breves og Inve ftiturs Formelding. 20.) Friherrerne skal ikke for nogen Under-Ret dømmes, men immediate for Høiestes Ret indstevnes, dog i de Sager, hvor fo st nogen anden Oplysning udkrævedes, vil Kongen forunde dem Com. missarier; men dersom de ere i nogen militair Emploi enten til Lands eller Vands, da skal, for hvis Militairs Forseelser af dem begaaes, for Krigs: eller Admiras litets Retten, ester Sagens Beskaffenhed, dommes (*). 21.) Som Kongen Friherrerne med sær Naade anseer, og dem derfor og deres Stand med slige Herligheder har benaadet, saa vil Kongen lade sig deres og deres Huses Conservation med sær Naade være angelegen, eg særdeles Omsorg og Omhyggelighed for deres efterladte umyn dige Børn drage, om ingen sig dem tilbørligen vil antage. 22.) Friherrerne, og ellers ingen anden, maae isteden for Hielmen, som ellers sædvanlig paa adelige Vaaben fores, naar de deres Vaaben uden Hielmer føre, have og bruge, over deres Vaaben og Skiold saavelsom Chifre, Naar Kongen en Friherre paa sit Skiold og Vaaben Hielm giver, skal samme Hielm, til Forskiel paa andre adelige Hielme, være en aaben med 7 Traller oplukt og lige forestaaende Hielm. Paa hvilken Maade ingen anden, uden dem og deres Descens senter, skal være tilladt at fore, hvis Hielme nogen ellers G 3 en aaben Krone. (*) Cfr. Rescr. 1 Aug. 1755. at Maj. Friherrernes Privilegier 22:27 §. 25 Maj. at føre funde være berettiget. 23.) Med Frihervernes og Friherindernes Rang skal forholdes efter Rang-Anordningen, naar Friherrerne ere komne til deres myndige Aar; hvorudi da især skal tages i Consideration de og deres Familier, som immediate af Kongen til Lehn dependerende Friherskaber her i Rigerne eie og have, saa et ikke alene den ældste Son eller Datter, naar ikke Søn er, nyder forbemeldte Rang, men saadanne Friherrers Cadetter, Sønner og Døttre endogsaa skal nyde en considerabel Rang blant Kongens fornemme Officianter voer andre Adel; og deres Dottre, om de end ikke saa lige med Herrestands Personer ere gifte, beholde sams me Rang. 24.) Friherrerne og Friherinderne, og ingen anden, stal og maae gives af de Kgl. Cancellier Titul af Velbaarne; dem og ellers ingen anden, uden de af Herrestanden ere, maae gives Tital af Herrer til hvis Allodial:Gods de ellers, foruden deres Lehn-Fris herskaber, besidde, og sig ellers vil tilskrive. 25.) Friherrer og Friherinder, og ellers ingen anden, uden de, som Herrestands Personer ere, maae bruge rødt Vap til at forsegle med, hvad heller det er aabne eller lufte Breve, Passer, Contracter eller deslige, og ellers udi alle Skrifter og Instrumenter, som de deres Signeter og Vaa ben under og feresætte eller trykke ville. 26.) De Monumenter og Begravelse-Steder, som en Friherre i Khavn eller andensteds arvelig tilhøre, skal ved Familien uadskillelig fra ældste til ældste arveligen forblive, og ikke, under hvad Prætext det og være kan, derfra afhændes, omendfrient den Friherlige Stamme paa Faderne og Me derne ganske var udded, men baade saadanne Grave og Leie-Steder, saa og hvis Monumenter de derover have ladet sætte, dem og deres Huus il en evig Amindelse af Efterkommerne urørt forblive. 27.) Da Kongen Benne, ei uden vigtige Aarsager, til det Kgl. Arve-Huses Biir Friherrernes Privilegier 27 §. 25 Maj. Ziir og Tieneste introducerede Friherlige Stand, ved disse dem nu forundte Friheder, Privilegier og Beraadninger, Kongens Abfolutum Dominium og Souverainitet i alle Maader uforkrænket, vil have maintineret og erholdet; saa sættes her 100 Mark Isdig Gulds Straf for alle dem, som understaae sig Friherrerne og deres Efterkommere til evig Tid, imod noget af ovenffrevne dem nu forundte Pri vilegier, at forurette, forulampe eller nogen Indvas og Præjudits at giere; hvilke 100 ledig Mark Guld til Kongens fifco skal være forbrudte, og af General Fiscalen, eller hvem herefter Fiscai-Basenet anbetroet være kunde, tilbørligen paatales.

2 Jun. Fr. Om Skibes Afhændelse; hvorved befales, at aldeles ingen Skibe, store eller smaa, som her i Kongens Diger og Lande ere elker herefter blive bygte, maae til nogen fremmed sælges eller afhændes, førend de her i Kongens Riger og Lande have været brugt i 10 fulde Aars Tid. Skulde og nogen Skibe til Fremmede mod dette Forbud være solgte og ikke allerede af de Kgl. Lande udførte, skal de agtes som usolgte og Kiøbet af aldeles ingen Værð til nogen Skibenes Afhændelse og udførsel at vare. Hvo herimod handler, straffes paa 2, 3 eller 4000 Rdlr efter Skibets Storhed foruden Confiscation (*) af det Skib, som mod dette Forbud afhændt eller uds fort vorder; og skal Amtmændene samt Borgemestere og Raad i Kiøbstæderne derpaa flittig Agt have, som de det agte at forsvare. Paa det ikke Mangel af fiberum her i Landene iFremtiden skal foraarsages. (Cfr. Fr. 18 Mart. 1776. Ophævet ved Pl. 15 Dec. 1784). p. 56.

26 Jun Fr. Om Licenten af Brondeviins: Pander og Destilleer-Kiedler, som er forpagtet til 5. Germandsen paa 5 Aar. p. 69. 4 Fr.

(*) I Samlingen af Frr. faaer ved en Tryffeil: Consume tion. id. udg.). 25 Jul. 27 Jul. 1 Aug. 1 Aug. 25 Aug. 1 Sept. 4 Sept. 6 Sept. 6 Sept. 18 Sept. 21 Sept. 8 Nov. Fr. om Skibe i Khvns Havn. Fr. Om adskilligt anlangende Skibe, som udi Hav nen her for Staden indlægges. (See Fr. 18 Apr. 1744). P. 57. Fr. Om adskilligt anlangende Land Rytteriet og de udlagte Gaarde. (See Fr. 10 Aug. 1695). P. 59. Fr. Om Omslags Terminernes Forandring i Syen og Jylland. (See 5 14-1 og Fr. 24 Nov. 1703 samt 26 Dec. 1750). p. 64. Kgl. Majestæts Benaadning for dem, som Varer oplægge og igien af Riget udføre. (See Fr. 6 Maj. 1771). p. 65. Fr. Om Proviant Skatten over al Danmark. p. 66. Solz-Ordnung in Schleswig, Holstein, u. Pin neberg. P. 70. Fr. Om alle Regnskabers rigtige Indlevering og Clavering paa Skatkammeret. (See Kam. Rets Ordn. 18 Mart. 1720). P. 77. Fr. Om Told af fremmed Korn. (See Told-Rullen 1768). P. 84- Kgl. Befaling til dem, som have pladser paa Konge-Torvet imod den nye Canal, som der skal indsfiæres, at indpale samme eller miste deres Pladser til dem, som samme vil indpale. p. 85. Fr. Hvorledes med Udskrivningen i Torge her efter skal forholdes. (See Fr. 28 Febr. 1705). P. 86. Privilegier for Udlændiske, som sig her i Nigerne ville indbegive, og i Kiøbstæderne nedsætte og Borgerskab tage. (See Edict. 29 Nov. 1748). P. 93. Forbud. At usømmeligt Spil ved Contoiret i Bergen (hvorved de nye did ankommende saa ilde medhandles at endeel formuende Kiøbsvende foraarsages sig fra Contoiret at afholde, Commercien og dens Fremgang til Skade og Hinder) skal herefter ganske være afskaffet, under Straf for enhver, som herimod handler, hver Gang Forb. mod usemmeligt Spil i Bergen. Gang at udgive 50 Rdlr, og ellers hver af dem, som til 8 Nov. faadant Gilde og Spil kommer, hver Gang at betale 10 Rdlr, til Kongen, til Amtmanden, til Byens Magistrat og til Hospitalet. Hvo bemeldte Penge: Straf ei fan betale, skal i 14 Dage paa Vand og Brod i Byens Fængsel straffes. Og da Oldermændene, Secretairen og de 18 ved Contoiret bør især holde over demie Fr., skal de,. naar de saadan forbuden Spilien enten tillade eller som Giester derhos overværende befindes, foruden ovenbemeldte Pengestraf, endog have forbrudt deres Contoriske Privilegium, og dem ei være tilladt ved Contoiret langer at forblive. (See Anordn. og Art. for de Contoirske 7 Oct. 1754. IV Cap. 14 §). P. 95. Fr. Om Consumtionen over al Danmark, hvor: 22 Nov. ved Matricul Skatten og Grund Skatten formildes. (See Fr. 31 Dec. 1700). p. 96. 1672. Fr. At ingen maae give Brude eller Fadder-Gave 4 Jan. i Khavn under Straf af 500 Rdlr, til de Fattige, til Angiveren, dog Tienestefolk og Tyende hermed ikke mcent, som med en maadelig Brudegave maae hielpes. (See Fr. 13 Mart. 1683. II. 14 § og III. 5 §). P. 114. Fr. Om de privilegerede Defenfions-Skibes Maa: 10 Jan. (See Fr. 18. Mart. 1776). ling, Sarter og Modekler. P. 114. Nye Fr. Om det allerede og sidst paabudne Con I Febr. sumtions Verk. (See Fr. 31 Dec. 1700). p. 120. Fr. Om Skippernes Passer og Certificationers 13 Febr. Rigtighed (paa det ikke en Tation, formedelst vrange Præterter og Foregivender og undertiden derpaa erholdte Passer og Soebreve, skal indsnige sig i de Privilegier og Sriheder, som en anden Nation formedelst fær Trac- G 5 tater Fr. om Skippernes Passer ze. 13 Febr. tater og Pacta kan være concederede. See Handels Tractaterne, Reglem 30 Jul. 1756 og Pl 6 Apr. 1756. Cfr. Told-R. 1768. 8 og 10 Cap.) p. 138. Enhver Skipper i Almindelighed, som ikke i de Kgl. Riger og lande er boesiddende eller under Defensions:Sti Bes Privilegier er antaget og indsluttet, skal ikke alene Herefter altid fremvise forklarligt Pas og Certification, fra det Sted han pretenderer at hiemmehore, for Tolderen, hvor han ankommer at ville loffe effer fade, men endog fin corporlige Eed paa Toldboden i Told-Officerernes Nær værelse derom aflægge, og samme Eed riftlig forfatte, ened sin Haand undertegne og bekræftige, som ved de Over værendes Undertegnelse stal attesteres, saaledes at være passeret, at Skipperen med samme hans forende Skib og alle dets Parter, Udredning og Appertinentier, intet i no gen Maade undtagen, tilhører alene sande Redere, som ere Basaller og Indvaanere i et saadant Kongerige, Land eller Sted, og under saadan en Herres Dominio og Juris diction, hvor han sig angiver at hiemmehore. Hvo sligt ikke vil eller kan præstere, skal dermed have giort sig selv Forliis af saadan Tractats Kraft og medfølgende Frihed, fem ellers det Riges, Lands eller Steds sande Undersaatter og Indvaanere kunde være concederet, og medhandles i For soldning og andet, som en Fremmed uden Tractaterne. Men skulde nogen søge ved falske Præterter og Paafund Kongen og hans Officianter derudinden at defraudere, og e derudi betreffes eller det dem siden lovlig kan overbevi fes, da Skipperen at lide paa fin Skibspart og med anden exemplaris Straf ansees ester Eagens Beskaffenhed. Oz fkal den deraf procederende Confiscation være forundt den, som fligt beviislig angiver og aabenbarer, være sig Ind eller Udenlandsk, og skal dog Coldbetienterne være forpligtede, paa Angiverens Begiering, Sagen imod Om- kosinin Fr. om Skippernes Passer &c. ningens Restitution at udføre, saasom de agte at for: 13 Febr. are, om i deres Gierning Svigagtighed befindes. Fr. At Mandskabet i Norge ikke maae begive sig 27 Febr. ca Landet til fremmede Steder. (Cfr. 3-11-9-12. See Pl. 31 Jan. 1744. 1 § og Fr. 1 Febr. 1770. 2 og 23 §). P. 139. Fr. Om Saltets Indførsel imod Defensions Ski: 29 Febr. enes Tilveiebringelse. (See Fr. 12 Febr. 1680). p. 141. Fornyet Fr. Om Land Rytteriet, og hvorledes med 2 Mart. De til Rytterhold udlagte Gaarder skal forholdes. (See Fr. 10 Aug. 1695). P. 142. 9 Mart. Fr. Om naar Høieste Ret skal holdes. p. 151. Von. daß in Schleswig, Holstein c. 2 Rdlr à Pflug 11 Mart. bezahler werden sollen. p. 152. Fr. At ingen i 17orge, hvo det og være maae, 6 Apr. nogen Sydsfærd skal tilstedes uden tilbørlig Beta Ling, med mindre de Kongens egen Bevilling eller og Statholderens Pas derfor kunde fremvise; dog und tages de Personer, som i seneste udgangne Skyds Ordis nants ere meldte, hvorved det indtil videre skal forblive. (Saasom de norske Undersaatter og Bender med idelig Stydsfærd af en og anden usædvanlig besværes, i den Me ning at, efterdi Kongen dem Skydsfærd-Skattens Uds givelse havde eftergivet, de efter gammel Sædvane igien skulde giøre almindelig Skydsfærd, som langt mere til deres Forlindring er anfeet. Cfr. Frr. 5 Febr. 1685. 5 og 10§, 30 Apr. 1692. 12 og 16 §, 28 Febr. 1705. 29 §, 24 Febr. 1708, 28 Maj. 1718. 8§, 28 Mart. 1746, 13 Dec. 1746. VII, 4 Aug. 1758. I. 2 §, 13 Mart. 1761. 8 §. 30 Maj. 1770. 2-4 S, 24 Mart. 1777. 11 §, 16 Nov. 1792. 12 § eg N. L. 3-14-19. See Fr. 20 Aug. 1784). P. 152. (†) Fr. Hvorefter Tolden z. i Danmark og Norge I Maf stal oppebæres. (See Told Ft. 26 Nov. 1768). Khavn 4to. Fr. Fr. om Undersaatters Tieneste h. Fremmede. 26 Jun. 4 Jul. Fr. Hvorved indfødte Undersaatters Tieneste hos fremmede Herrer forbydes. (Cfr. Pat. 21 Maj. 1726). p. 153. Fr. At Bygningerne ved Konge-Torvet skal være af 2 Etager foruden Kielderen, og med Brands Muur til Gaden, og at forrige ubygte Pladser i Khavn skal, under sammes Forbrydelse, inden Aar og Dag være bebygte. (See Fr. 27 Febr. 1683). p. 154. 1 Aug. (†) Apotheker Taxt paa alt hvis i Khavn hos de 4 12 Aug. privilegerede Apothekere tilkiebs findes. Publiceret af det medicinske Facultet i Følge Kgl. Befaling 23 Dec. 1668. (See Fr. 16 Jul. 1772). Khavn 1672. 4to. Fr. Om Spefarende folk, som her i Rigerne Bors gerskab tage og dog andensteds boe. Hvorved befales, at enhver Skipper, som vil føre nogen af de Kgl. Under saatters Skibe, Eal tage sit rigtige Borgerskabs Brev, hvilket Magistraten i Stæderne ei maae udgive til nogen, som ikke virkelig sammesteds er boesat og efter Recessen der holder Dug og Disk; Og saafremt nogen Byes Øvrighed sig herimod forseer og Borgerskabs Brev til nogen Søes farende udstæder, der ikke, som ovenbemeldt, i deres Bye Boer eller og kan forsikkre ved neiagtig Caution inden 6 Maaneder efter Borgerskabs Brevets Dato did at ville flytte, Sal de for hver Gang betale 300 Rdlr Straf til Kongen. Og stal Skipperen samme Borgerskabs Brev eller deraf under Raadstue: Sigil vidimeret Copie stedse hos sig føre, eftersom den, som det ikke hos sig haver, ikke i Tolden anderledes, end en Fremmed, skal ansees, hvorefter Tolderne i Toldens Oppebersel sig have at rette. Ellers maae enhver Svefaren Mand betiene sig af det Borgers ftabs Brev, han eengang tager, saalænge han ved Even farer; dog flytter han af en Sted i en anden, skal han paa det sidste Sted tage nyt Brev. Skulde og nos gen Skipper, som saaledes haver taget Borgerskab, flytte - 15 Fr. om de Seefarendes Borgerskab. af Rigerne og dog sig af forbemeldte Borgerskabs 12 Augs rev betiene, skal den, der saaledes betrædes, give Ti obbelt saa meget, som han Kongen i Tolden derved har fveget, og desuden straffes, som Kgl. Mandaters modt llige Overtræder. Naar og nogen forflytter ud af Ris rne, skal Borgemestere og Raad af den Stad, han aflytter, saasnart de det erfare, det Commerce Colles um tilkiendegive. (See Skipper 2. Art. 25 Jan. 707. 1 § og 16 Febr. 1725. I § samt Enroll. Fr. I ebr. 1770. 25 §. N. 30 §. cfr., Lov. 3. B. 3 Kap., egl. 30 Jul. 1756. 9-12 §. og Told-R. 1768. 1. ap. 24 §). P. 155. Fr. At Stiftbefalingsmændene og Superintendenterne 23 Aug. al være Kirkernes Forsvar i Danmark, saavidt Lehnsændene efter Recessen tilforn vedkom, og Provsterne ave Tilsyn med Kirkens Indkomster og Vedligeholdelse. Damt at Rapitels-Rigbet ei maae være høiere eller lavere nd Lande-Kiebet; faa og anlangende Kirkers og Skoers Regnskabers aarlige Clarering i Kiøbstæderne. (See -22-1, 16 og 17, samt Fr. 6 Febr. 1694 og 23 febr. 1748). P. 157. Fr. Om Tyve, som stiale fra Kirkerne, og dem, 10 Sept. om med dem kiøbe. (See Fr. 8 Oct. 1725). P. 158. Fr. Om Soldater, som af Lægdene maae skaffes, 10 Sept. (See Fr. 14 Sept. aar disse ingen kan tilveiebringe. 1774). P. 159. Fr. Om Oldengield. (See Fr. 26 Jan. 1733. 41 §). 24 Sept. . 160. Fr. Om Proviant-Skatten over al Danmark. p. 161, 30 Sept. Forbud paa tydske Bøger, som handle om fremmed 14 Oct. Religion, at de ei uden særdeles Tilladelse maae indføres eller sælges, under Confiscation og vilkaarlig Straf, hvermed Superintendenterne skal have Indseende. (See 2- 21-3). P. 164. Fr. Fr. om Consumtionens Forpagtning 16 Oct. 8 Nov. 14 Nov. 4 Fr. Om Consumtionens Forpagtning for 1673. P. 164. Consumtions: Sr., som i Darmark skal begynde den 1 Jan. 1673. (See Fr. 31 Dec 1700). p. 166. Fr. Om hvorledes med den nu resterende Grunds og folke:Løns Skat skal forholdes p. 183. Dec. (†) Jr. Om Medicis og Apothekere (hvorefter Medici, udi hvis Medicinæ Praxin angaaer, og samtlige Apothekerne, saavidt dem kan vedkemme, i de Kgl. Riger og Lande, sig, indtil anderledes befales, skal rette og for Holde). [Cancell.]. Anhanget af Frr. henhørende til E. V. og F. IV. Laugs:Art. (*). p. I. Forandret og nøiere bestemt ved de om Medicinal Væsenet siden udkomne Anordninger. 1.) De, sem begiere at practicere i nogen Bye eller Sted, i begge Kgl. Riger og Lande, eller sig for Medicine Doctoribus udgive, skal ei antages eller tilstedes at practicere eller for Medicinæ Doctoribus eller Licentiatis passere, førend de have sig hos Facultatem Medicami Kiøbenhavn angivet, og fremviist deres rigtige Teftimonia Promotionis Legitima; dog hermed ikke at forstaaes be Medici, som til Kongens egen Tieneste og Opvert ning antages. 2.) De Indfødte og Kgl. Under saatter skal herefter, saafremt de vil i disse Riger og Lande (*) Disse ere famlet udgivne under Titel: De Kgl. Langs Artikler, som til Aarets llogang 1730 Auern, crt ndstædte, med hosføjede Kgl. Ser., som enten i deleshed vedkomme endeel af Langene i Khavn, eller i Almindelighed samtlige Langene i Danmark eg Norge. Khavn 4to uden Aarstal. Heraf er i det mindste 2de forskiellige udgaver, hvilket fees of nege Tryffel, der findes i den en, men ikke i den anden. De tilhörende jur. ere onforte bog ved Laugs: Art. et særskilt Anhang. Af Langs Art. er desuden en eldre utgave: De Agt. Kiøbenhavns Laugs Artikler, som ril Marets udgang 1723 Allern. ere üdstædte 20. Khavn 4to. Fr, om Medicis og Apothekere 25 §. III. Des. ande for Medicine Doctoribus ansees, og tilstedes at 4 racticere eller i andre Maader forfremmes, tage Graum Doctoratus in Medicina i Khavns Universitet. Og paa det ingen, enten Fremmed eller Indfød, sig al Indfylde med for store Omkostninger, da skal det være nhver Candidato tilladt, Gradum Doctoratus in Mediina at tage in Collegio Academico, om han dit begies er, for Omkostning at spare, heller end i Frue Kirfe fter fundatsen; Og stal Facultas Medica faa moberere Sumptus Promotionis, at de ikke overgaae 50 Rele, Depofito Academico deri beregnet, dog Fundatsin ellers andre Maader uforkrænket. (See Univ. Fund. 7 Maj. 1788. V Cap. 3 §). 3.) De, som i saa Maader ere legitime promoti Medici, skal alene have Magt over alt i de Kal Riger og Lande, hvor deres Hielp behaves og begieres, at practicere, consultere og alt andet fers rette, som denne deres Profession gemas er. (Sce Fund. 7 Maj. 1788. IV Cap. 22 § og Fr. om d. Chir. Acad. 22 Jun. 1785. Ic §). 4.) Ingen uden promoti Medici, som før er meldt, maae tilstædes Medica. menta indvortes at exhibere eller forskrive; Alle ans dre, være sig Apothekere, Bartskere, Chymister, Ocus lister, Brufsnidere, Qvaksalvere, Empirici, i hvað Navn de have kan, Mand eller Qvinder, skal sig derfra entholde, uden hvis Vund-Drik for Fald, Stikken, Hugs gen, af Bartskerne indgives, og skal da, saavelsom i andre adver es farlige Stader, Medicus, om han tilstede er, consuleres, faafremt Bartskerne ikke selv, for hvis Incons venientier derefter kommer, vil svare. (See Fr. 22 Jun. 1785. 1003 12§ og Fr. 5 Sert. 1794. cfr. Pl. 9 Nov. 1735). 5.) Medici skal være pligtige, hvert Aar 2de Gange, om Behov giores, eller i det mindste endes lig een Gang efter Michaelis (*), at visitere Apothes Ferne, (*) Se Rescr, i maj. 1761. Fr. om Medicis og Apothekere 5-8 §. 4 Dec. Ferne, saaledes at Facultas Medica i havn af deres Societet tilforordner 2de, som i Byens Phyfici og Practici ordinarii Nærværelse ethvert Apothek visitere, og det, som udygtigt er, afskaffe, og tilholde Apothekerne, at de sig med tilhørige dygtige Varer forsyne, holde rigtig Vægt og Maal, og rette sig efter den Taxt, som nu eller Herefter bliver fat, og eftersom endeel Varer stige og falde, skal de med Apothekerne forandre saadanne Varers Priis, eftersom de stige og falde. (See Fr. 16 Jul. 1772). Ellers skal de flittigen holde over den om Apothekerne udgangne Fr. Og skal Apothekerne med deres Svende og Tienere vare Medicis approbatis, i det de paa deres Embede fors rette, lydige, eg dem ingen Gienstridighed dert bevise; I de andre Stæder skal forberørte Indseende see af ethvert Steds Medicis approbatis, eller om ingen er, af de næstværende, een eller flere, eftersom Behov giøres. (Cfr. Fr. om Coll. Med. 9 2pr. 1740 *). 6.) De skal have flittig og tilbørlig Omsorg, at Staden med gode og forfarne Jorde mødre bliver forseet, hvilke og af dem skal overhores og undervises, førend de maae lade sig bruge; i de andre Stæder skal fligt fee af Medicis approbatis loci, eller de næstværende. (See Fr. 30 Nov. 1714). 7.) I grasserende Pestilentse og smitsomme Sygdomme skal Medici paa Apothekerne en vis Curan og Remedie specificere og anordne med en tilbørlig Taxt, saa enhver dermed kan være tient, og skal Facultas Medica i Khavn i flig Tilfald saadan Cuur og Anordning i Tryks fen lade forfærdige, paa det alle og enhver sig dermed kan betiene. (Cfr. Fr. 9 Apr. 1740). 8.) Alle Recep ter, som de udgive, skal skrives med Dag og Datum og for hvem, og naar noget Chymicum eller stærk Medi cament forskrives, skal de det ikke med notis chymicis, men med fulde Ord udtrykkeligen skrive, paa det al Wildfarelse (*) Og Rescr. 20 Apr. 177. hos Fr. om Medicis og Apothekere 8-12 §. hos Apothekerne og Skade hos Patienterne fan fore: 4 Dec. 9.) Medici over alt i de Kgl. Riger kommes. og Lande skal aarlig, eller og ved al forefaldende Leilighed, med Decano Facultatis i Khavn communicere, hvis rart og besynderligt in Re Medica eller Natu. rali forefalder, hvilket Decanus sal optegne in Actis Facultatis, Posteritatem til Efterretning. (Cfr. Fr. 9 Apr. 1740). 10.) Hvad Medicorum Umage og Opvartning hos Patienterne angaaer, da bør enhver derfor i det mindste nyde efter C. IVti fr. 20 Dec. 1619, nemlig: af hver Patient for første Gang fornoies Rdlr, siden for hver Gang de visitere alene Patienten, uden nogen Recepts Forfattelse, en Rigsort, naar de baade besøge og skrive Recept, 1 Rigsort; Naar de Patienterne paa Landet besøge, skal for hver Miil, den rette Wei, fornoies tre Rigsort, og Vogn derforuden forskaffes, og for hver Dag de sig hos Pas tienten forholde, 2 Rdlr; Med de Fattige, som ikke formage at betale, skal de, eftersom deres Bestillinger og Eed udkræver, sig forholde, og ingen fattig Nødlidende 11.) Ingen maae deres Hielp vægre eller forsage. nogensteds i begge Kgl. Riger, Fyrstendamme og Lande, holde noget Apothek, uden de have derpaa Kgl. Be- Stallings:Brev, og aflagt til Kongen deres Eed, og de, som sig herefter agte at nedsætte og holde Apothek t nogen Bye eller Sted i de Kgl. Riger og Lande, skal, førend de Bestallings-Brev derpaa bekomme, examines res af Facultatis Medica Doctoribus og Apothekerne i Khavn, og om de dertil findes dygtige, skal de ders paa tage et Attestatum, som dem uden Betaling skal meddeles (*). 12.) Apothekerne skal alene blive ved Cfr. Canc. Br. 11 Febr. 1792. I. Deel. Fr. om Medicis og Apothekere 12-15 §. 4 Dec. ved deres Bestilling, og hverken selv eller ved deres Svende befatte sig med praxi Medica eller Syge at visis tere, dog at ingen herved forbydes et in Medicina approberet og ei farligt Medicamentum at meddele en Patient, naar det begieres i de Kiøbstæder saa og paa Landet, hvor ingen Medicus er eller saa snart bekommes fan; og al den Stund de ingen anden borgerlig Næring bruge, uden det Apotheket vedkommer, skal Apothekerne være frie for alle Borgerlige og Byes Bestillinger samt Ind qvartering; Og naar nogen Apotheker doer, skal hans efterladte Enke og Born blive ved Apotheket og node samme Friheder og Benaadninger, som tilforn; Dog skal den samme, som Apotheket igien skal forestaae, enten det er en af hans efterladte Børn, eller om Enken eller Børnene vilde tage sig en Proviforem, eramineres af Facultate Medica og Apothekerne, om han bliver dygtig dertil erfiendt, og giøre sin Eed. 13.) Dersom nogen Apotheker i levendes Liv vil tage nogen Proviforem, sal haa iligemaade af Facultate Medica og af Apotheferne tillige eramineres, og derhos giøre sin Eed, saa og ellers for Apothekeren sammesteds, at han vil tiene ham troligen og flittig i hans Apothek. 14.) Enhver Apotheker al altid have dygtige og forfarne Svende, een eller flere efter Fornødenhed, og skal de, førend de annammes i Apotheket, fremvise deres rigtige Teftimonia til Decanum Facultatis Medicæ eller Stads: Physicum, og love dem med Haand og Mund, at de deres Recepter, som af Medicis approbatis præfcriberes, flittelig og trolig vil præparere; Læredrengene skal Apothekerne tage af Vores egne eller andre fremmede, som forstaae Latin, og al den Stund de ere ikke dygtige, maae dem ingen Recepter eller Medicamenter, som Magt paaligger, alene betroes at præparere. 15.) Apothekerne skal altid have skal i deres Apothek gode ferske, uforfalskede og ei Fr. om Medicis og Apothekere 15:16 §. ei forliggene Simplicia og Materialia, item Præparata 4 Dec. og Compofita af alle slags, sem i et velbestilt Apothek bør at være, og særdeles i Difpenfatorio Hafnienfi er specificeret, ingen gamle forligne, udygtige eller forfale skede Varer have hos sig, bruge eller sælge; og som disse Lande med adskillige gode Verter, Urter, Blomster og Rødder ere af Naturen begavede, skal de hvert Aar, efter Aarets visse Tider, sig flittigen erfyndige om ethvert Steds Planter og Verter, og derover holde en Bog til Underretning. Og skal Apotheker-Drengene følge Professorem Botanicum, naar han med fine Discipler gaaer herbatum, dersom Tiden og Leiligheden det ellers vil tils stade. Og skal Apothekerne holde deres Discipler dertil, at det, som i rette Tide samlet er, fan paa tilbørlige Steder tørres, og hvert Slags for sig selv anlægges og forvares, at intet mulnes eller fordærves; de skal og paa de Steder, som det skee kan og fornødene er, have deres egen Urteave, og derudi Plantas Indigenas og Exo. ticas, faa mange her vore kan, det meeste mueligt er, og saaledes disponere deres Huse, at alting kunde komme paa sit tilbørlige Sted. 16.) De skal og ingen Præparata fra andre Steder forskrive og indføre, saasom af Gemmis, Lapidibus, Pretiofis, Perler, C.raller og dess lige mere, men dem upræpareret indkiøbe, vel examinere og selv præparere, ei heller nogen Spiritus Minerales effer laborerede eller præparerede Medicamenta Chymica eller Compofita, af hvad Slags det være fan, som ikke oprigs tig er, og Apothekerne kunde have nogen Tvivl paa (cfr. Commerce-Fr. 4 Aug. 1742. 3 §). Elestuaria, fornem meligen Theriaca, Mithridatium, Opiata og ellers andre fiere eg fornemme Compofita, skal de ei præparere, uden at de fimplicia i de tilforordnede Medicorum Nærværelse ere rigtigen dispenserede, eraminerede og miscerede, og skal de Vafa, som samme Compofita blive forvarede i, af den 52 Dertil S Fr. om Medicis og Apothekere 16-18 §. 4 Dec. dertil forordnede Medico signeres, og ved Dag og Da tum paaskrives, naar de ere dispenserede, og naar be meldte Compofita enten ere afgangne eller blevet for gamle, skal paa nye forfærdiges, signeres og paaskrives, som for Skrevet staaer. 17.) Apothekerne eller deres Svende og Tienere skal ikke annamme eller præparere, langt mindre sælge nogen utilbørlige og farlige Recepter til mistænkte personer, paa det derved ingen Skade for aarfages, men hvis Recepter af Medicis approbatis præ. scriberes, skal Apothekeren i en dertil forordnet Bog lade indskrive, og naar Recepterne ere betalte, al Patienten samme hane Recepter (*) in originali tilligemed Regn- Fabet igien tilstilles. 18.) Alle Apothekere i disse Riger og Lande skal rette sig efter det Difpenfatorium, som af Facultatis Medica Doctoribus efter Kgl. Befafing er i Trykken forfærdiget, dog eftersom Pharmaceutice og Chymia, formedelst daglig Erfarenhed og disse Tiders Curiositet, mærkelig tiltager, skal samme Difpenfatorium efter Leiligheden af Facultatis Medicae Doctoribus forandres, augeres og rettes. (See Fr. 16 Jul. 1772). Apothekerne skal og rette sig efter den Taxt, som nu giort er, med hvis, som bliver strax contant betalt, eller inden et Wars T.; dog eftersom samme Materialiers Priis dagligen stiger eller falder, skal Apothekerne, paa det de uden Fortænkelse kunde blive, de tilforordnede Medicis tilkiendegive de Varer, som op og nedstige; Ellers stal Stads-Physicus i Khavn, og Medici ordinarii i de andre Stæder, flittig sig erkyndige om de stigende og faldende Varers Cours til Amsterdam og Frankfurt, paa det Taxten derpaa ester Forandring fan rettes, den gemene Mand til Nytte; Herimed stal Apothekerne i alle andre Kiøbstæder (Khavn og Christianshavn, saavidt Viin angaaer, undtagne) være tilladt at holde og sælge alle Slags Viin, Urter (*) Fr. tager ved en Trykfeil: Rescripter (cfr.). Fr. om Medicis og Apothekere 18-20 §. Urter og Specerie, ligesom Viinhandlerne og Urtefram- 4 merne det have at sælge, paa det at de desbedre kan holde Apotheket vedlige og blive ved Taxten, og ikke lide fors meget Skade af det, som aarligen fordærves og bortkastes, fornemmeligén paa de Steder, som liden Afgang er paa Medicin, dog at Kgl. Told- og Accise Rettighed deraf 19.) Apo tilbørligen efter Told-Rullen erlægges.

thekerne skal ingen Ophold giøre med Medicamenters Præparation, men, det snareste mueligt er, Patienterne befordre, holde Apotheket aabet, Søgnet og Helligt, 17at og Dag, helst naar de fornemme nogen hastig smita sem eller haard Sygdom trænger, eller Qvinder at være i Barns Nod, og skal de selv eller een af deres dygtige Evende i det mindste være altid tilstede, baade i Pest og (Cfr. Fr. andre farlige smitsomme Sygdommes Tider. 12 Mart. 1735. 2 §). Og eftersom de fleste Patienter ikke betale Medicamenterne med rede Penge, men dem i varende Sygdom paa Borgen optage, hvortil Apothekerne skal være forpligtede, at lade forskrevne Medicamenter følge, omendffient Pengene ikke altid derfore medfølge; Da dersom Patienten deer af en eller anden Sygdom, eller i levendes Liv sit Gods opbyder, eller Arv og Gield fragaaes, førend Betalingen skeer, skal 2pothekerne efter rigtig Regnskab være berettiget, og have deres Betaling i rede Penge; men dersom Penge ikke ere at bekomme, da af de bedste Varer, Gods eller Losore, som i Boen eller Stervboen findes, forud og næst efter Børne Penge for alle andre Creditorer at skee Udlæg; Dog at bemeldte Regnskaber ikke ere ældre eller anderledes qvalificerede, end Necessen formelder. (See Fr. 6 Febr. 1686). 20.) Destillerede Vand skal i Glas eller Instrumenter, som dertil tienlig er, destilleres, men Decocta, hvor dike eller Acida tilkommer, skal de ikke i Robber eller Messing, men i glasserede Leerkar $3 berede, Dec. Fr. om Medicis og Apothekere 20.25 §. 4 Dec. berede, eller andre Kar, som dertil beqvemme ere. 21.) Naar Apothekerne tractere eller handtere Purgantia, Vomitoria, item Forgift eller tarpe Materier, saa som Mercurium Sublimatum, Præcipitatum, Hydrargyrum, Arfenicum, Antimonium, Vitriolum og dess lige, skal de dertil bruge fær og synderlig Kar, Morterer, Spateler og Sigter, saaledes at ikke det ene kommer iblant det andet. 22.) Ingen Apotheker skal i Apotheket offentlig falholde Forgift, men sligt have i deres egen Giemme og inden egne Laase, og dermed sig i alle Maader forholde efter Recessen (*); de skal ei heller udgive nogen Purgans eller Vomitorium til mis tænkte Personer, hvorved Foster fordrives eller nogen fordærvelig Skade paafores kunde; og skal det under høieste Straf være alle Materialister og Urtekræmmere, Frem mede eller Indvaanere, formeent, Arfenicum, Mercurium fublimatum skal at holde eller sælge, uden til Apos thekerne alene. (Igientaget ved Pl. 17 Jan. 1735**). 23.) Apothekerne skal ei efter egen Tykke i Medicorum Recepter substituere qvid pro qvo, men om Mangel kunde være paa noget Simplici eller Compofito af det i Recepten findes, eller og noget forekommer, som enten er ulæseligt eller tvivlagtigt, da skal de det Medico præfcribenti tilkiendegive, at han selv noget andet substituere og fine Recepter forklare kunde. 24.) Og eftersom adskillige Sygdomme forekomme, som Patienterne ei gierne vil have aabenbarede, og dog af Recepterne vel fan fiendes og agtes, da skal Apothekerne samt deres Spende og Tienere saadant holde forborgent, og ei det udsige eller aabenbare, med mindre nogen mærkelig Fare var at befrygte, om det blev fortiet. Christ. IV Reces 2 Bogs 19 Cap. 25.) Saa længe Cfr. Rescr. 27 Apr. 1733, 13 Apr. 1764 og 12 Mart. 1779. Fr. om Medicis og Apothekere 25:27 §. lenge de Apotheker, som nu ere i Khavn, ustraffelig 4 Dec. e:e providerede med gode Varer og Materialier, saa at Indvaanerne notsom dermed kan være betiente og forsynede, og ingen med Billighed derover kan have at klage, skal det, indtil videre Anordning, forblive ved det Tal, som nu i Staden er, og ei flere Apotheker der tilstædes, de nu værende til Afbræk; men skulde noget Apothek, enten i Khavn eller andensteds i disse Riger og Lande, komme i nogen mærkelig Brøst og Afgang ved Forsømmelse og ond Syn, da skal Apothekeren have forbrudt sin Bes stilling, og hans Apothek casseres eg et andet i dets Sted igien oprettes. 26.) Ethvert Apothek sal aarlig engang sirar efter Michaelis visiteres, i Khavn af 2de Practici Facultatis Medic. Doctoribus i Stade Phyfici og ordinarii Nærværelse, i de andre Byer og Stæder af Medicis approbatis i Stæderne, en eller flere, eller hvor ingen er, af de Næstværende; Og skal Apothekerne for Vifitatori. bus lade frembære, see og eraminere alle de Species, Varer og Medicamenter, som i Apotheket ere, ingen deraf paa Lofte, i Kieldere eller Huse fordolge, men oprigtigen paa deres gode Troe og Samvittighed, alt hvis paaaskes og omspors ges, forklare. Dersom noget af Vifitatoribus agtes og findes udygtigt, forligget, gammelt og forgiemt, skal de det uden al Gienstridighed afskaffe og aldeles caffere eg bortfaste; Hvis ellers befindes Brost eller Mangel paa nogen Medicamenter og andet, sem letteligen fan fordærves, stal de det, saasnart mueligt er, rette og erstatte; Det stal og uden den aarlige Visitation stane enhver Medico approbato frit for, naar han nogen Tvivl haver, at eftersee det samme han agter at præfcribere eller allerede har præfcriberet, og dette, som i saa Maader eftersperges, skal ham usermeent fremvises og forklares, enten af Apothekerne selv eller deres Svende. 27.) Og paa det at Apothe karne kan desbedre holdes vedlige, maae herefter inger 54 MediFr. om Medicis og Apothekere 27-29 § 4 Dec, Medicus Practicus tillige holde offentlig Apothel, men enhver blive ved sin Profession; dog skal det stace enhver approbato Medico frit for, selv at præpareri og for sine egne Patienter at bruge hvis sær og besyn derlig Medicamenter, som han sig selv vil have forbehol den og ikke paa Apothekerne kan bekommes, men Mate. rialia skal de Figbe hos Apothekerne og ci andensteds fra forskrive, om de efters der ere at bekomme. 28.) Ingen Chirurgus maae, under tilbørlig Straf, forerdne eller selv præparere nogen Medicamenter for deres Patienter indvortes at bruge, uden alene Bund- Drif og Decocta, som af dem bruges imod Franzoske Poffer, Gurgel-Vand og hvad egentlig til Chirurgi hen hører; langt mindre forordne eller selv præparere for deres Patienter, Purgantia, Vomitoria, Sudorifera, Pectora lia, Opiata, Cordialia, &c. Og skal de kiøbe deres Medicamenta og Species eller Materialier, som de bruge til deres Chirurgie og fra andre Steder skal haves, af Apothekerne sammesteds, og dem ingen andensteds fra forskrive, hvorimod benævnte Apothekere skal være pligsige, Bartskerne gode Varer for en billig Priis, og enten i liden eller stor Qvantitet, ligesom det begieres, at for: Staffe. 29.) Jngen Laborant eller Destillator maae holde hemmelig eller aabenbare nogen Apothek, eller præparere nogen Medicamenter, som paa et velbeskik ket Apothek ber at præpareres, enten at forsende eller sælge til andre; Ei heller maae Materialister, Urte. Fræmmere eller Sukkerbagere og deslige holde skal og Falge til andre Theriacum, Mithridatium, Confectiones Officinales, Balfama, Ungventa, Emplaftra, Species, &c. Pulveres compofitos, Olieteter. Item Slag Vand, Caneel Vand, Moder: Vand, Elixir vitæ Matthioli, Kinder-Balsom og andre saadanne destillerede Vande, item Bryst Kager, Violen og Rofen-Sirup og andre saadanne Sirus Fr. om Medicis og Apothekere 29-30 §. Siruper og deslige Medicamenter og Materialier, som 4 Dec. egentlig til Apotheket henhører. (See Fr. 19 Nov. 1687

). 30.) Ingen Empiricus, Brukfnider, Ocus

list, Qvaksalver eller deslige Omløbere, Mand eller Qvinde, maae holde hemmelig eller offentlig skal nogle af de Varer, enten det er Simplicia eller Compofita, Olieteter, Theriac, eller hvad Navn de have kan, som henhøre til Apotheket; Men dersom nogen findes med flige Varer, Materialier og Medicamenter, som forbudet er, skal samme Varer være forbrudte, og desuden give et Hundrede Rdlr til Straf, hvoraf Part til Kongen skal være forfalden, Part til Borgemestere og Raad paa det Sted, som saadant befindes, og Part til Apothekeren der sammesteds; paa det at den farlige og skadelige Miss brug, at sælge Medicamenter, kan afskaffes. (Cfr. Pl. 1 Dec. 1779). (†) Patent om et Gvineist Compagnies Oprettelse Is Dec. i Khavn, hvori samtlige Kgl. Undersaatter kan indtræde; og have de Lysthavende sig paa Commerce-Collegio at angive. Maar Comp. er indrettet, vil Kongen samme med behørig Octroj og Passer, naar behøves og derom ansø ges, forsyne. (See Fr. 3 Mart. 1680). Pat. See 1673. Fr. Om Soldaters Udskrivning (een af hver 70 Tdr 4 Febr. Hartk. saavel ede som ved Magt værende Gods. Fr. 14 Sept. 1774). P. 187. Fr. Om Fanger at dømmes efter Loven og Recessen 14 Febr. (hvorved F. III. Missive af 1664 ophæves), samt at de, som bryde Kgl. Fængsel eller Jern og derefter ertappes og paagribes, skal have forbrudt deres Liv. (See L. 6- 17 38). P. 188. 55 (*) Og Rescr. 17 Jan. 1783. Fr. 13 Mart. Fr. om Heieste: Ret. Fr. Om naar den Høieste Set skal holdes. p. 189. 10 Apr. (†) C. V. Confirmation paa Rosengaards Com pagnies Fundats paa det færske Springvand; som Participanterne, efter C. IV. Bevilling af 1642, fra Em mendrup-Søe i Khavn at indlede, bekostet have. I nogle Stykker forbedret af C. V. 1673 (*) og confirmeret af F. IV. 1720. Khavn 1673, 1722 og 1737. 4to. 17 Jun. 10 Jul. 15. Jul. I Oct. 7 Oct. 7 Oct. 10 Oct. Dec. Fr. Om Ros-Tienesten. p. 190. Fr. Om de 3de almindelige Bededage 1673. P. 193. Vdn. Wegen des Mung: Wesens in Holstein, p. 196. Fr. Om Konge Veiene. (Cfr. Fr. 30 Dec. 1664. See Forbud 24 Apr. 1734). P. 195. Fr. Om Proviant Skatten over al Danmark til See-Etaten. p. 197. Fr. Om Korn Skatten over al Danmark til Mas gafinerne. p. 199. Fr. Om Consumtions Forpagtning for 1674. P. 200. Forbud at bruge Sakler og flige aabne og bare Blus i Khavn og Chavn, under Straf at ansees ifte Gang med vilkaarlig Straf efter Sagens og Personernes Beskaffenhed, og om det oftere skeer, som Kgl. Mandats Foragtere og Overtrædere (**). p. 201. Fr. (*) Under 26 Mart. 1673 er C. IV. Bevil. desangaaende af 23 Maj. 1642 [giennem Cancellier] confirmeret med Tillæg at Interesenterne maatte lade trykke den mel tem dem indbyrdes oprettede eller oprettende Fundation. (**) Da det i de offentlige Tidender d. 16 Nov. 1770 var befiendtgiort, at Kongen havde ladet Politiemesteren i Khavn tilkiendegive: At alle og enhver uden Forskiel, laas vel Kiørende som Gaaende, herefter om Aftenen maatte betiene sig af gakler; Gaa blev, i Anledning heraf, Magistraten i Khavn ved Cancellie Brev 22 Dec. 1770 tilmeldet: At Kongen (paa Stadens 32 Mænds Forestilling

nogle af Westerbroes Beboeres Memorial desangaaende)

havde Fr. em Tommer og Tiare-Tiende. Fr. Om Commer og Tiere Tiendens Forpagt: 5 Dec. ning i Norge i 3 Aar. p. 202. Consumtions Fr., som i Danmark skal begynde 6 Dec. den 1 Jan. 1674. (See Fr. 31 Dec. 1700). p. 206. Fornyet Fr. Om naar Høieste Ret skal holdes. p. 204. 11 Dec. 1674+ Forbud aut. Skyden og antændte Raketter om 17 Jan. Natte Tide i Khavn. (See Forbud 8 Dec. 1635 og Brand Ordn. 9 Maj. 1749. 11 §). P. 228. Fr. At Opgelt paa grov Myndt imod Rdlr in 23 Febr. Specie skal være 4 p. C. p. 230. Forbud, at Nigsdaler in Specie ei maae 24 Febr. omsmeltes af nogen Myntmester, Guldsmedde eller andre Haandverksfolk under heießte Straf. (See Pl, 23 Jan. 1769), ei heller af Landet udføres under Pengenes Cons fiscation. (See Pl. 9 Nov. 1791). [Cancel.]. p. 230. (†) Anordn. Ang. 3de Bededages Holdelse paa Js: 11 Mart. land og Færge den 12, 13 og 14 Aug. 1674. 4to. Fr. Om Robber-Skatten i Danmark til Stykker 31 Mart. for Flaaden. P. 231. Samme for Norge. P. 235. 31 Mart. (†) Tilhavde resolveret: At da Ildebrand bestandig opfemmee indvendig i Hufene, og fast ingen Tid uden fra, saa fan Fakternes Brug ingen Skade giere, naar: 1.) Ingen Materier, som lettelig af Ilden fan antændes, ligge paa Gaden. 2.) Naar Vægterne ere vagtsomme. 3.) Naar Politiet hindrer, at der ingen Norden drives med Faklerne, og at de, som sig derimed forsee, vorde straffede. 4.) Naar det ikke taales, at Bygningerne ere taffede med Straat, eller Stoffe af Storn stane ved Gaderne, hvor der er Passage; Hvorfore, da alt dette pealigger en vagtiom Politie efter Pitgt at iagttage, ingen tilstræfe kelig Grund findes til at igienkalde den givne Tilladelse at bruge Fakler. Zilladelse til Korns Indførsel. 4 Jul. (†) Tilladelse at fremmed Korn mane, uagtet Fr. 6 Sept. 1671, paa eet Aar indføres til Norge imod 2 Marks Told af Tønden. Pat. 14 Sept. 2 Dec. 7 Dec. 23 Dec. 24 Dec. Fr. Om Proviant-Skatter til Land Militiens Magas finer og Søestaten over al Danmark for 1675. P. 240. Fr. Om Færgeløbet imellem Aarhuus og Callunds borg. (See Fr. 29 Apr. 1684). P. 242. Consumtions Jr., som i Danmark skal begynde den 1 Jan. 1675. (See Fr. 31 Dec. 1700). P. 246. Forbud paa Hefte at udføre indtil Windfedag. p. 271. Fr. Om Ros Tieneste:Hold. p. 271. 1675. 1 Febr. 5 Febr. 8 Mart, Fr. Om Confiscation, som væft og Børnes Huset er tillagt, nemlig den halve Deel af alle Confisca tioner i Danmark og Norge, som de Fattige forhen har været forundt og ei ved nogen sær Fr. til et eller andet sert Brug var henlagt; Saa at den de Fattige tilkommende Andeel af alle Confiscationer al deles mellem Qvæst- og Børne-Huset paa Christianshavn. (See Told-R. 1768. 20 Cap. 14 og 15 §). p. 273. Forbud paa Korn og fede Varers Udførsel af Danmark. (Cfr. Fr. 28 Aug. 1675). P. 274. Fr. Om fremmed Myndt. Hvorved alle Slags fremmed Myndt (undtagen Ducater og alle Slags Guldmyndt, hele og halve Specie-Rdlr, saa og hele og halve Rigsorter, Ducatoner og Engelske Solo-Myndt, hvilke i sin forrige Vard forblive) nedsættes, saa at efterskrevne Sorter af fremmed Myndt, under 10 Rdlrs Straf til de Fattige, i de Kgl. Lande ei hoiere, end saa som følger, og for den fierde Deel mindre, end de cre flagne for, skal antages eller tilbydes; nemlig en heel Slets baler eller 4 Marks Stykke for 3 Me, Slor for 24 6, et Fr. om fremmed Myndt. et Marksstykke for 12 ß, et Otteskillingsstyffe for 6 ß, en 8 Mart. Firstilling for 3 B, og en 2 ß for 1½ 6; Og sal al den fremmede Myndt, som er mindre, end den forommeldte, aldeles være afskaffet. (Saasom slig Myndt, tvertimed Kongens Forsorg for at confervere god Myndt i Sine Niger og Lande og uagtet Fr. 29 Mart. 1667, sig nu i stor Mængde her indsniger, hvorved saavel Myndtvæsenet som Commercierne mærkelig Skade funde tilsvies. Forandret og noiere bestemt ved Fr. 26 Febr. og 30 Apr. 1687, 14 Jun, 1724 og Pl. 28 Febr. 1761). [Cancel.]. P. 275. Forbud paa Salts Udførsel. (See Told-R. 1768). 19 Mart. P. 276. Fr. At Zoe Leer og Skiære: Knive ei maae fra 8 Apr. fremmede Steder indføres og falholdes i Sielland og Moen, formedelst Lee: Smed Peter Esbachs Octroj. (See Fr. 22 Oct. 1794). P. 277. Bevilling for Kgl. Under saatter anlangende Handel 20 Maj.. paa St. Thomas i Vestindien; at alle maae sende Skibe derhen, naar de have faaet Compagniets Directeurers Tilladelse. (See Fr. 22 Apr. 1767). P. 279. Forbud paa Heste at udføre. (See Zold N. 1768). 27 Maj. P. 280. Fr. Om de 3de almindelige Bededage 1675. P. 280. 27 Jul. (†) C. V. Skibs-Art., hvorefter alle Kgl. Skibs 6 Aug. Hovedsmænd og Capitainer med Skibe og kolk og samtlige Vedkommende sig paa deres Reiser skal rette og forholde. (See Sse-Kr. Art. Brev 8 Jan. 1752). Khavn 4to. Fr. Om Land Værn i Danmark. (Cfr. Fr. 7 Nov. 6 Aug. 1709). p. 281. Fr. Om Proviant-Skatten til Land Milisiens Ma- 12 Aug. gasiner og Sve-Eraten over al Danmark for 1676. p. 284. Fr. Fr. om Bygs og Hvedes udførsel. 28 Aug. Fr. Om Byg og Hvede at maae udføres af Danmark. (See Told R. 1768). p. 287. Sept. (†) Sorflegnings-Ordinance, hvorefter Militien i Morge herefter og ad interim skal tracteres. (See Fr. 3 Aug. 1763). Christiania 4to. 7 Sept. (†) Anordn.. som tillader at føre alle Slags Born herfra til Rostock, uagtet det almindelige Forbu., imod sædvanlig Tolds Betaling. Pat. 6Oct. (†) Statholder U S. Gyldenlowes Anordning, at Kiøbstæderne i Norge, fra 1 Oct. naftleden indtil videre, skal forsyne Militien med nedtorftig Underholdning efter den af General Krigs Commissariatet derom giørende Repartition og Anordning, formedelst Krigen med Sverrig. 4ts. 1676. I Jan. 14 Jan. 25 Jan. 28 Febr. Fr. Om Svenske Skibe inærværende Tid, hvorved samme erklæres for lovlige priser, formedelst den med Danmark udbrudte Krig. p. 288. Forbud at ingen i denne Tid maae flytte fra Riobstæderne i Danmark, men at de bortflyttende skal ansees som Løsgiængere. (See Forbud 12 Sept. 1679). P. 289. Fr. At Spefolk sig ikke i fremmede Herrers Tieneste eller af Landet maae begive; Ei heller de Seilende nogen Soldater eller Beadsfolk med sig tage. It. om bort løbne Soldaters Pardon, som inden 4re Uger indfinde sig, og dets videre Forhold. (See Forbud 20 Dec. 1677). P. 290. Declaration om Svensk Gods og Middel, hvor ved alt Gods Svensken tilhørende, som i de Kgl. Lande befindes, declareres confisqveret og caduc, og til Kongens Fifcum at være forfalden. P. 292. (†) Stats Anordn, om Landhielpen i Norge. (f) Statholder Gyldenlowes (i Kongens Navn) u 29 Febr. givne Anordning, at Familie Landhielpen i Norge for dette Aar skal continuere, formedelst Krigen med Sverrig. 4to. (†) Sammes Anordn. om Restancers Inddrivelse i 29 Febr. orge ved Militarisk Execution. 4to. Forbud paa Skienk og Gave. At den, som sam: 20 Mart, me tilbyder og giver, skal betale dobbelt saa meget, til Qvæsthuset til Angiveren; men hvo samme annammer, skal uden Naade have forbrudt Liv, Ære og Gods. (See Forbud 23 Oct. 1700). P. 294. Patent. Anl. forrige Rigs:Cantsler Griffenfelds 21 Mart Godses og Formues Sequestration, indtil Sagens videre Forhør og uddrag. P. 294. Fr. Om fremmede Religioner. (See 6-1-4, 5). 6 Apr. P. 295. (†) Søe Ordonnance for Lybek ang. dens Skibsfar: 6 Apr. i Krigens Zlid. Khavn 4to. 28 Apr. (†) See Ordonnance for Lybek ang. dens Skibsfart & Maj. i Krigens Tiid. Khavn 4to. Fr. Om Bededagene 1676. P. 298. Fr. Om Bede-Stunde og Sabbatens Hellighol: 19 Maj delse. (See L. 6 B. 3 Cap. og Fr. 12 Mart. 1735). P. 299. Fr. Om Myndten, at Ducatons skal gielde 730 Maj, k, Albertus eller Kryds-Daler 6 Mk dansk Courant (forhøiet ved Fr. 26 Febr. 1687), de Gottorfske og Glyk stadske Dytkener 6ß Dansk; Men fremmede Dytkener fors bydes aldeles, og med den øvrige Myndt forholdes efter Fr. 8 Mart. 1675. (See Fr. 10 Febr. 1680). P. 302. Fr. Om Sølv-Riobet, at Skatterne maae betales 5 Jun med Sølv isteden for Penge à 3 ME 46 Lod. Khavns Prøvs. (See Fr. 2 Jan. 1776). P. 303. Sow 18 Jun.* 22 Jun. = Jul. 29 Aug. 29 Aug. I Sept. I Sept. 12 Oct. 21 Oct. 26 Oct. 6 Nov. 20 Nov. 21 Nov. 15 Dec. 15 Dec. See Ordon. for Lybek og Rostok. Soe Ordonnance for Stæderne Lybek og Rostok i denne Krigstid. P. 304. (†) Instruction for Feldt-Præsterne, som og i visse Puncter kan observeres af Skibs Præsterne. (See Krigs Art. 9 Mart. 1683. 4-6 § og Søe Kr. Art. Br. 8 Jan. 1752. 252:269 §). 4to. Fr. Anl. de Svenske, som rømme fra Skaane, at de Skaanske skal arrestere dem og deres Gods, og derfor nyde en god Recompence. p. 306. Aabet Brev om Korn-Skatten. P. 307. Fr. Om Proviant-Skatter til Land Militiens Mas gasiner og Søestaten over al Danmark f. 1677. P. 309. Recrutirungs Von. wegen d. geworbenen Infanterie. P. 312. Samme for Kavalleriet. P. 313. Fr. Om Bøder for ulovlig Skovhug. (See Fr. 26 Jan. 1733. 1 §). P. 314. Habet Brev om Havres Levering af Lolland, Falster, Langeland og Møen. P. 315. (†) Statholder Gyldenlowes Anordn. Om Krigs- Styr i orge for 1676. 4to. Nabet Brev om Havres Levering af Sielland og Fyen. P. 316. Fr. Ang. de Ryttere og Soldater, som fra Armeen til Sielland uden Forlov sig begivet have. P. 317. Fr. Om Præsternes Forhold udi Skaane og Bles gind. At de, som befatte sig med verdslige Sager til Sverrigs Fordeel, skal have forbrudt Kald og Boeslod, og indleveres fangne af deres Sognemænd, som faae Boes lodden til Deling. P. 318. Forbud paa nye, at Baadefolk sig ei af de Kgl. Riger og Lande maae begive. (See 20 Dec. 1677). P. 319. Fr. Om Soldaters Udskrivelse (een af hver 140 Tor Hartk. eller 20 Nole i Penge). P. 320. Fr. Fr. om Soldaterhold. Fr. Om Soldaterhold. p. 321. Fr. Om Ros-Tieneste for 1677 P. 322. 15 Dec. 15 Dec. Fr. Ang. det stemplede Papiir, som afskaffer ads 16 Dec. Skillig derved foreløben Misbrug. (See Fr. 27 Nov. 1775. 33 §). P. 323. Verbot, daß Seefahrende Leute aus Schleswig u. 16 Dec. Holstein nicht in fremde Dienste gehen müssen. P. 326. Von Wegen Sequestration d. Fürstl. Gottorffi: 19 Dec. schen Antheils in d. H. Schleswig. (Fordi Hertug Christian Albrecht ei vilde tage Slesvig til Lehn). P. 327. Fr. Om Krigsstyrens Paabud f. 1677. P. 330. 28 Dec.

1677. Kgl. Brev, at de fra Armeen uden Pas bortvigte 7 Jan. Under-Officerer og Gemene skal have Pardon, naar de indfinde sig inden den her bestemte Tid. Jt. Forbud at ingen maae dem huse og hæle eller af Landet føre. p. 334. Holz-Ordnung in Oldenburg u. Delmenhorst. P. 336. 16 Jan. Fr. Om Soldaters Udskrivelse (af 20 Edr Hartk. 23 Jan, en Soldat). P. 348. (†) Ordonnance wegen Distribution d. Verpflegungs 24 Jan. Gelder bey d. Milice. Fol. (†) Ordonnance, wornach d. Infanterie zu verpfle: 24 Jan, gen. Ligeledes for Artillerie Betienterne; for Dras gonerne; eg for Cavalleriet. Alle i Fol. (†) Marsch Ordnung f. d. Bagage Artillerie und 26 Jan. Proviant Wagens bey der Armee. Fol, Fr. Om Høieste Net. P. 352. 1 Febr. Fr. Om Bededagene paa Island og Færse. P. 354. 15 Febr. Anordn. Om 3de almindelige Bededage 1677.P.355 16 Febr. Pl. v. d. Unter Officiers u. Gemeine, welche ohne 27 Febr. Paß v. d. Armeen gelauffen; f. Schlesw. Holstein. P. 357. I. Deel. Jr. Fr. om Commisfarere og Capere. 27 Mart. (†) Fr. Hvorledes med Commis Farere og Capere, som i de Kgl. Lande udrustes, skal forholdes, og om same mes Benaadninger. Khavn 4to. 27 Mart. (†) Skibs: Art. for particulaire Commisfarere og Capere. 4to. 7 Maj. 15 Maj. 21 Maj. Fr. Om Høieste Rettes Respect og nogle andre derved kommende Poster. (See 1-12-5, 6; og 1- 622 samt H. R. Patent 10 Nov. 1774. 15, 16 og 20 §). P. 359. Forbud paa Joh. Lyseri Bog kaldet: Das Kgl. Marck aller Länder (trykt i Freib. 1676); hvorved befales, at alle Exemplarer under 1000 Rdlrs Straf skal overleveres til erigheden, for at brændes af Skarprettes ren; Men Lyser skal under Livs Straf rømme de Kgl. Lande og sig der ikke mere fade finde. p. 361. Kgl. Brev anl. de Officerer og gemeene Ryttere og Soldater, som sig fra Armeen entholde, at de skal inds stille sig inden 24 Timer ved Leiren i Landskrone, eller lide Straf paa Charge, Wre, Liv og Gods. P. 362. 23 Jul. (†) Ordonnance, wornach d. Infanterie zu verpfle gen. Ligeledes for Dragonerne og Cavalleriet. Alle i Fol. 5 Aug. (†) Ratification d. Cartels zwischen d. Kgl. Dánischen und Schwedischen Armeen wegen d. Gefangenen. Fol. Fr. Om Hce og Halms Levering. P. 363. 14 Aug. 14 Aug. 14 Aug. 21 Aug. 24 Aug. 31 Aug. Fr. Om Proviant Skatten over al Danmark f. 1678. P. 364. Fr. Om Ildsted og Qvæg-Skatten over al Danmark. P. 367. Forbud paa oødders, Blommers og umodne Frugters Indførsel og Salg i Khavn i denne Tid, under sammes Bortkastelse og vilkaarlig Straf. p. 370. Fr. Om Ros-Tienestens Forflegning. P. 371. Pl. Om Consumtionens Forpagtning. P. 372. Fr. Fr. om Soldat. Udskrivning. Fr. Om Soldaters Udskrivelse (een af hver 140 Tor 4 Nov. Hartf.). P. 374. Forbud at Ryttere, Dragoner eller Soldater deres 15 Dec. Mondering ei maae afhænde. (See 5 3-37 N. 48, Fr. 5 Jan. 1753 og 13 Apr. 1754). P. 376. Fornyet Forbud, at Beadsfolk sig ei af Kgl. M. 20 Dec. Riger eller Fyrstendomme maae begive. Ei heller Baadsfolk eller Soldater af Skippere eller Seefarende borts føres. (See Fr. 1 Febr. 1770. 19 og 20 §). P. 377. Patent. Anl. Baadsfolkenes Tumult, som fors 24 Dee bydes under Straf efter 19 Stibe-Art. paa Livet. Men enhver skal beskedentlig flage for Capitainen og, hielper det ei, for Admiralen. De erobrede Prisers og Byttes Deling skal skee med det forderligste. (See Ordre 9 Jun. 1772). P. 379. 1678. Fr. Om en halv Krigs: Styrs Paabud. P. 382. 15 Jan. Fr. Om Hoieste Net. P. 383. 4 Febr. Reglement for Commisfarere og Capere. (Cfr. 20 Febr. 5 Xpr. 1710). P. 385. Skibs Artikler for particulaire Commisfarere og 20 Febr. Capere, og deres ed. p. 390. Fr. Om 3de almindelige Bededage 1678. P. 394. 7 Mart. Samme for Island og Farec. P. 397. 7 Mart. Fr. At Kongens Søefolk ei maae blive efterstaaen- 8 Mart. de i Land, naar Skibet, hvortil de ere skrevne, affeiler. (See See-Krigs-Act. Brev 8 Jan. 1752. 5649). P. 398. (†) Bødkernes (i Khavn og Christianshavn) 2 Maj. Privilegier og Laugs-Art.; hvorved det tilforn indret tede Bødker Laug (saavidt det til Misbrug og adskillige Inconvenientier kunde give Anledning) er forandret. [Cancell.]. Samlingen af C. V. og F. IV. Laugs Art. p. 3. I 2 Neiers Bedkernes Laugs: Art. 13-16 §. 2 Maj. Nøiere bestemt, i Hens. til Svendenes Opsigelses Tid, ved Pl. 18 Jun. 1781 (*). 13.) Alle Øl-Tønder ogFade, samt hele og halve Ahmer, hele og halve Ankere, item Halv-Tønder, Fierdinger og Ottinger, som i Khavn giøres, skal bindes og forfærdiges efter det rette Maal og Maade, som her paa Raads stuen findes, og hver Øl-Tønde holde 140 eller 7 Snese Potter Khavns Maal, og paa hvert Stykke af hvert Slags sættes den Mesters Navn og Mærke, som det giort haver, ferend det sælges og afhændes. (Forandret og neiere bestemt ved Fr om Maal og Vægt 10 Jan. 1698. I Cap. 4 S og II. 6 §). 14.) Haver nogen sig at beklage over. nogen Bødker, som i Lauget er, hans Arbeide, at det er ilde giort, saa at en Kiøbmand eller anden ikke kan være dermed fervaret, eller og det ikke er giert efter sit Maal og Maa de, som det sig bør, da skal det af Oldermanden, Hossidders ne og 2de andre forstandige Mestere af Lauget, besigtiges; befindes det da ulovligt, da maae det senderhugges, og den, det giort haver, straffes og stande derfor til Rette, som vedbør. 15.) Vorder Bødker-Lauget tilsagt for Kongen at arbeide til Flaadens Fornødenhed, eller i andre Maader, hvad Slags Bødkernes Arbeide det være fan, da skal de dertil troe og villige lade sig finde imod billig Betaling. 16.) Paa det at Bødker Lauget ikke skal lide Mangel, men kan have i Forraad Temmer af alle Slags, saa og Bunde, Baandstager eller Baand, til Kongens, Byens og Meenighedens Fornødenhed, skal det hermed være alle, være sig Kiøbmænd, Bryggere eller andre, forbudet, at indkigbe Klaps eller Stavholt, Bunde-Tommer eller Bunde, samt Baandstager, af fremmede Kiøbmænd eller andre, som dermed kunde hidkomme, ei heller selv at lade hente til at holde Bødkere paa, og lade giøre nyt Arbei: (*) Cfr. Bevil. 27 Mart. 1719, Rescr. 28 Apr. 1739. XXI, 6 Febr. 1782, 1 Mart. 1743 og Confirm. 5 Maj. 1747. Bødkernes Laugs-Art. 16-21§. Arbeide af i deres Huse, Bødkerne i Lauget til Indpas, 2 Maj. under Varernes fortabelse og 10 Rdlrs Straf til Kongen, Magistraten, Byen og de Fattige; dog ingen at være formeent deraf i Forraad at indkiøbe og det igien at forhandle. Ei heller skal det være nogen sker tilladt at gaae Bødkerne i Forkiøb med at opkiøbe enten Kar: eller Tønde - Baand af Bønderne, som dermed hid komme, igien til at sælge og falholde til Forprang, under samme Varers Fortabelse til Lauget, 5 Rdlrs Straf til Kongen, Magistraten, Byen og de Fattige, saa ofte det skeer; men til sit uses Fornødenhed og ikke til nogen forprang at fiøbe af de Varer, saa meget behøves kan, det stande dem eg hver frit for. (Igientaget ved Pl. 5 Mart. 1777 *). 18.) Ingen Kiøbmand, Bryg ger eller andre her i Staden, maae bruge i deres Handel nogen fremmede Tønder, som med Varer i kunde vorde hidbragte, førend de af Oldermanden og Hos-Siddere. med nagle af de ældste Mestere i Lauget ere besigtigede, og med deres Laugs Maal og Maade maalte, og befundne saa rigtige, at de svare til Khavns Maal, og derefter ere med Khavns Brande Marke stemplede, at de Kiøbende ikke skal foruliges, under samme Tønders Fortabelse til de Fattige. (See Pl. 19 Mart. 1777). ferne her i Byen skeer stor Indpas i deres 21.) Da Bod- Haandværk og Næring af adskillige Fustere og Bonhafere, som sig her i Staden ikke alene ophelde, men aabenbare emløbe og deres Tieneste med Bødker Arbeide udraabe og tilbyde, uagtet at de ikke ere i Lauget, meget mindre udstaae nogen Kgl. eller Borgerlig Tynge og Besværing; da, paa det Lau get kan holdes vedlige, skal fligt Fufkerie ganske være afs skaffet, saa at, dersom nogen herefter, være sig hvo det være fan, som ikke er i Lauget, sig herimod, forseer, og med noget Bødker-Arbeide, gammelt eller uyt, sig befatter, en I 3 Cfr. Rescr. 25 Sept. 1719. ten Bødkernes Laugs: Art. 21-34 §. 2 Maj. ten paa Torvene eller i sine Huse eller andre Steder at falholde eller sælge, eller dermed lader omløbe og udraabe, eller paa Haandværket holder Svende og Drenge, Bods ferne i Lauget til Indpas og Nærings Svækkelse, da skal de have forbrudt alt hvis Booker:Arbeide de have med at fare til de Fattige, og desuden give til Straf til Kons gen, Magistraten, Byen og de Fattige, Penge 2 Rdlr til lige Deling, saa ofte det skeer. (See Mand. 9 Mart. 1689). 32.) Ingen Bødker Svend, enten han tilforn har faret paa Island eller ikke, maae herefter antage nogen Hyre paa Islands Farten hos nogen Islands Kiøbmand, før han har givet Lauget det tilkiende og fornummet, om nogen af Mesterne ere, som vil seile og paatage sig nogen Hyre ad Island; findes der da nogen Mester i Lauget, som vil fare med, skal han være dertil nærmest, og frem for en Svend Dertil befordres; findes der ingen, staaer det Svenden frit for Syren at antage; men farer Svenden bort, og i Lauget var befunden den, som vilde og Hyren betiene, da haver Evenden forbrudt sin halve Hyre til Kongen, Magistraten, Byen, Lauget og de Fattige til lige Deling, og skal ingen Bødker Svend tilstedes at seile paa Island, med mindre han forhen dertil af Lauget er kiendt dygtig. (Cfr. Pl. om den islandske Handels Frigivelse 18 Aug. 1786). 33) Naar en Bødker Svend, som farer paa Island, er hiemkommen af sin Reise, og har udleffet og er fra Stibet qvit, maae han ikke opholde sig paa egen Haand i noget frie Logemente, enten for sig selv at bruge Haands værket, eller hos nogen Kiebmand, Brygger eller anden at arbeide, men begive sig til en Mester i Embedet, enten den han før tiente, eller en anden, som ham kan behøve, og paa Haandværket sig hos ham opholde, under 4 Rdlrs Straf til Deling, som ofte er meldt. 34.) Den Bødker eller Svend, som farer med nogen Kiøbmand paa Island, skal selv see til, at han annammer dygtigt Arbei Bedfernes Laugs: Art. 34-39 §. Arbeide af Mesterne, saa han kan ftande derfor og fare 2 Maj. 39.) Ingen, dertil, om i nogen Maade paaklages. som er af Haandværket, Svend eller andre, eg er gift og ikke i Lauget, maae enten bruge Haandværket eller seile paa Island, eller hos nogen enten islandske eller andre Kiøbmænd, Bryggere eller andre Borgere arbeide, uden han efter den 38 §i Lauget er vorden en Medbroder og Mester, under Straf 4 Rdlr til Deling, som før er meldt. Fr. Om Bytte i Flaaden. (See Sve-Krigs-Art. 11 Maj. Brev 8 Jan. 1752. 937 § o. f.). P. 400. Fr. Om Kop: Qvæg: og Rentepenge-Skatter over al 3 Aug. Danmark. P. 405. Fr. Om Proviant Skatten over al Danmark for 1679. 5 Sept. P. 413. Fr. Om en halv Krigs Styrs Paabud f. 1678. 28 Oct. P. 415. Fr. Om en halv Soldater Udskrivning (eller 10 Nelr). 5 Nov. P. 417. 5 Nov. Fr. Om Ros Tienestens Recrutering. p. 418. Forbud paa Borgere at antages under militien, 28 Dec. til Lands eller Vands, saa at de, som derunder antages, et maae eller skal derved forblive, med mindre de lovligen have opsagt deres borgerlige Eed, og af Magistraten ere fiendte saa forarmede, at de til Byens Tynge ei videre fan svare, eller det kunde være af dem, som til Kgl. Tics neste ere udskrevne. (Saasom endeel Borgere udi Kiøbjæs derne i Danmark, naar dem enten Indqvartering eller an det, som disse besværlige Krigs Tider medføre, paalagges, søge, uden lovlig at opsige deres Borgerskab, at antages under Militien, alene for derved at unddrage sig fra borgerlig og yes Tynge, hvorved de andre deres Medborgere desto mere maae medtages. 6 Febr. 1679. See Fr. 18 Dec. 1688). 9 4 Cfr. Mandat P. 419. Fr. 4 Febr. 6 Febr. 11 Febr. Fr. em Heieste Ret. Fr. Om den Heieste Net. P. 421. Kyl. Mandat. At Magistraten og andre Vedkom mende ei mane, under Paaskud af Forbud 28 Dec. 1678, hindre Matrosers verving til Kongens Flaade af de udsendte See Officerer, ei heller befatte sig med de Bor gere, som have taget Tieneste under Artilleriet for be meldte Forbud. P. 422. Kgl. Betienteres Privilegier af 23 Nov. 1661 confirmerede og forbedrede. [Cancel.]. p. 423- Gr. Da hos Kongen er begiert Confirmation paa de de Kgl. Heie og Nedrige Betiente af den borgerlige Stand af Kong F. III, for giorte troe Tieneste i seeneste Feide, givne Privilegier af 23 17ov. 1661; Saa blive samme i alle deres Ord, Clausuler og Puncter hermed confirmerede, ligesaa fuldt, som de herudi Ord efter andet kunde været indførte. Og saasom de Kgl. Betiente endnu dagligdags, enhver efter sin Pligt, lade see Jver og idkierhed for Kongens Tieneste, samt uforanderlig Troskab og Devotion imed Kongen og det Kgl. Arve-Huus, saa har Kongen og ei mindre, end Hans Fader (saasom det og i andre Riger og Lande i alle vel funderede Souveraine Regieringer sædvanligt og brugeligt er), dem og deres Posteritet med naadige Dine vildet ansee, og (for at opmuntre andre til at eftertragte Dyden og lægge Vind paa det, hvorved de kunde giøre sig og deres Fæderneland navnkundige, saavelsom og derhos desmere at erindre dem og deres Afkom om deres Pligt og Skyldighed, hvorved de og deres Posteritet ere forbundne for Kongens Souverainitet, abfolutum Dominium og Arve-Rettighed og sammes Forplantelse paa Hans Urve Successorer i Regieringen, Liv, Gods og Blod at opfatte, og sammes Fremtarv, Gavn og Beste i alle Maas der befordre og forfegte) for got befundet, forskrevne deres Privi Kgl. Betienters Privilegier 14 §. Privilegier endnu for Sig og Sine Kgl. Arve. Successorer 11 Febr. i Regieringen saaledes at forbedre, som følger: 1.) Alle civile Betiente af den borgerlige Stand, som enten allerede betiene eller herefter eragtes dygtige til at betiene nogen af de Charger, som i Nangs-Anordningen ere specificerede, samt alle Indfødte militaire Betiente eller andre, som i disse Riger og Lande vil sig nedsætte og forblive, og iligemaade nogen af de Charger betiene, som i forskrevne Rangs-Anordning findes, skal for dem, deres Hustruer eg ægte Børn nyde alle de Privilegier, Herligheder og Benaadninger, som andre af Adel i disse Riger og Lande nu nyde og have eller herefter nyde og be komme, og udi alle ærlige, adelige og andre redelige Occa fioner, Forretninger og Samqvemme æres, agtes og an sees lige ved andre paa Fæderne og Moderne fødte og baarne Adels Folk. 2.) Og som udi bemeldte Betienterne af den borgerlige Stand givne Privilegier udtrykkeligen maldes, at de skal nyde lige Adgang til Officia og Honores med Adelen; saa vil Kongen og for Sig og Sine Arve-Successorer i Regieringen dem ved den Post især have handthevet og erholdet, saaledes at de lige ved dem af Adels standen endog til de høieste Charger i disse Riger og Lande, ester enhvers Capacitet og Meriter, skal og maae vorde opheiede, og det med den Titul og Prædicat, som samme Charger beqvemmer efter den derom i Cancelliet giorte Aus ordnings og dem af Adelstanden i lige Charger tillagte Titels videre Formelding. 3.) Enhver af forskrevne Betiente maae paa sit Vaaben (hvilket Kongen endog for dem, som derom vil anholde, til et sært Kgl. Naades Tegn vil forandre og forbedre) sætte og føre en aaben med 4re Traller oplukt og paa sak staaende Hielm (efter en i Fr. aftrykt Afridsning). 4.) Saasom Kongen ei uden vigtige Aarsager til Sit Kgl. Arve Huses, Tieneste af Sin absolute Souveraine Kgl. Magt og Myndighed haver for- 9.5 undt Kgl. Betienters Privilegier 4 §. II Febr. undt Cine Betiente evenskrevne Friheder, Privilegier og Benaadninger; saa vil Kongen dem og derved for Sig og Sine Kgl. Urve Successorer i Regieringen have handthævet og erholdet; Understaaer sig nogen i ringeste Maader imod disse dem nu forundte Privilegier at forurette, forulempe eller og af egen Myndighed nogen Indpas og Præjudits at giore, da skal de have forbrudt til Kongens Fisco 3000 Rdlr og af General-Fiscalen tilbørligen paatales. 28 Febr. 3 Mart. 3 Mart. 7 Jun. 12 Jun. Fr. Om Gields Søgning hos Bonden; at den Restants, som af Skatterne eller deres Forstrækning og hans Avlings Fortsættelse samt Landgield herrører, stal Forlods ud være forsikret og prioriteret i Bondens Boe og Formue, og deraf ei seges anden Gield, før samme er bes talt; hvorfor Herredsfogderne ska', naar for anden Gield Udlæg æskes, intet foretage, førend de først have tilkiende givet det for Amtskriverne, Proprietairerne og andre Beds kommende, at de kan paaagte Betalingen, af hvis Bonden er skyldig til Kongen, Hosbonden, eller hvo ham med hans Tilladelse haver til hans Avls Fortsættelse giort Forstræks ning. (Cfr. Fr. 1 Maj. 1662. See 5-14-37 ag Fr. 10 Aug. 1695. 23 §). P. 426. Fr. Om zde almindelige Bededage f. 1679. P. 427. Samme for Island og Færse. p. 431. Fr. Om en halv Krigs Styrs Paabud for 1679. P. 432. Fr. Hvorledes i Gields Sager og med Opbud skal forholdes, og derom i Hoieste Ret dømmes; saa og hvorledes Kgl. Frr. og Befalninger samt Zoieste Rettes Domme skal efterkommes. (Saasom H. Rettes Domme ere giorte tvivlagtige baade af Debitor og Erecutor, saa at ofte i een Sag 2 eller 3 Gange H. Rets Domme have maattet affiges. See D. 2. 1-24-41, 42, 43, 44, 45, 48 og 49. 5-14-46 og 44. 1-24- 50 og 46. Samt 1-1-5 og 6). P. 434. Sr. Fr. om en halv Krigsstyrs Paabud. 20 Aug. Fr. Om en halv Krigs-Styrs Paabud. p. 438- Fr. Om Korn: Proviant: og Fourage-Slatters Paa: 23 Aug. Sud. P. 440. Fr. Om Sabbatens Gelligholdelse. (See L. 6 B. 9 Sept. 3 Cap. og Fr. 12 Mart. 173) P. 443. Forbuds 14 Jan. 1676 Continuation, at ingen, ind: '12 Sept til anderledes tilsiges, maae flytte fra Kiøbstæderne. (See 3-3-3). P. 445. Fr. Om Korn, fede Varer, Heste og Ørens Forbuts 19 Sept. Løsgivelse. p. 446. (†) Freds Tractat, som er oprettet og sluttet imellem 26 Sept. H. Kgl. Mstæt til Danmark og Norge paa den ene og H. Kgl. Mstæt til Sverrig paa den anden Side, ved begge deres til Lund i Skaane Fuldmægtige extraordinaire Ainbassadeurs, Aar 1679 den 26 Sept. 4to. (†) Defensiv Alliance og Forbund (i 10 Aar) mellem 27 Sept H. K. M. til Danmark og Norge paa den ene og H. K. M. til Sverrig paa den anden Side, ved deres Fuldmægtige extraordinaire Ambassadeurs til Lund i Skaane, oprettet og fluttet den 27 Sept. Aar 1679. 4to. Kgl. M. Søefolks Privilegier. (See L. 4 Bog 30 Sept. 9 Cap. og Fr. 1 Febr. 1770). p. 447. (†) Ordonnance, wornach d. Jefanterie zu verpflegen. I Nov, Ligeledes for Zational Cavalleriet og for Artilleriet. Alle Fol. Fr. Om Skatternes Paabud i Danmark f. 1680. 11 Dec P. 448. Fr. Om Toldfrihed for de danske Undersaatter i 30 Dec Sverrig og derunder hørende Lande; Hvorved bekiendta giores, at, i Følge de sidste Freds Tractater, skal alle Varer, som enten directe fra Indien komme og Compage niet lader føre, eller og her fra deres Contoir forskikkes, i Stokholm give mindre Told, end samme Varer ellers burde give, om de med heel frie Svenske Stibe fortes; og Fr. om Toldfrihed for de Danske i Sverrig. 30 Dec. og i de Tydske, Lieflandske og Estlandske Steder, som under Sverrig sortere, lige Told med heel frie Svenske Skibe; Men i Uyen, Narva, Riga og Revel nyde alle Kgl. Undersaatter lige Frihed, som Sverrigs Undersaatter med Svenske heel menterede Skibe. p. 450. 30 Dec. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1680. P.451. 1680. 10 Febr. 12 Febr. 12 Febr. 12 Febr. 13 Febr. Fr. Om alle fremmede Dytkeners Afsættelse til 5 B (dog forblive Kongens egne, enten de ere slagne her i Ri gerne eller i Glykstad, samt de Gottorffiske Dytkener ved deres forrige Veærd og gielde 6 §. See Fr. 14 Jun. 1724); og forbud paa Penges Udførsel, nemlig: Specie Rdlr, Ducatons, hele og halve Croner. (See Pl. 9 Nov. 1791). P. 466. Kgl. aabet Brev anl. Børsen; At ingen, som sæls ger noget ved Alne Maal, maae i Khavn holde nogen Bramboed, med mindre de have deres egne use, eller vil holde Boed paa Borsen, eller og give 12 Rdlr aar lig til Bersens Vedligeholdelse; hvilket skal begynde fra næstkommende Mikkelsdag og vedvare til alle Boderne paa Børsen ere bortleiede. (See Khavns Krammer: Laugs Art. 7 Jul. 1688. 8 §). p. 467. Fr. Om Salt: Handelen og Defensions - Skibene. (See Fr. 18 Mart. 1776). P. 468. Fr. Om et vist Compagnies Indrettelse anl. Handelen paa Island og Færøe, efterat de forrige Hoved- Participanters Octroj er ude; saa og om Hvalfisk Fang. (See Pl. 13 Maj. 1682). P. 470. Fr. Om Spring og Pompe Vandet i havn. [Cancel]. P. 471. See Instr. og Fund. 20 Nov. 1680. Gr. Fr. om Spring: og Pompe Vandet i Khon. 13 Gr. Da i Khavn skal findes stor Mangel paa færst Febr. Vand, hvilket (om det ei i Tide blev forekommet) til Byens største. Nakdeel i Længden vil geraade, saa har Kongen befalet visse dertil Deputerede med Flib at overs veie alt, hvis til samme Vandvæsens Indrettelse og Cens servation fan agtes fornødent; af hvilkes Erf'æring det er fornummet, at adskillige Misligheder, saavel ved Vandets første Indledning i Byen, som ved Compagniernes Deling og Forandring med Festningen og Gaderne, ere forefaldne; Til hvilket at remedere en og anden Forandring baade inden og uden Byen nødvendig bør skee, hvorved alle og enhver, som Spring: eller Pompe-Band i deres Gaarde, Hauger eller Eiendomme begiere, det for billig Betaling. fan bekomme. Alle og enhver advares hermed, at hvo sine Eiens domme med Spring eller Pompe Vand vil forsyne, Stal sig inden 3 Ugers Forløb hos H. J. Stampe angive, som efter Ober-Directeurernes Gotbefindende med enhver om samme Bands Kiøb og Priis skal handle efter Stedets Situation og enhvers fornødne Brug. Og skal herefter ingen mere antages til at participere i Band Compag nierne, langt mindre understaae sig nogen Render, uden lovlig Adkomst eller Ober: Directeurerues Samtykke, fra Gaderne eller andres Huse til fine Eiendomme at indlægge. Paa det om alle Compagniernes Beskaffenhed og hver Participants Rettighed til Vandet fuldkommen Underrets ning kan haves, stal enhver strax for Ober: Directeurerne bevise, hvad Adkomst han haver til sit Band, saaftemt, han det fremdeles vil nyde og ei ved den forehavende For andring ved Renderne inden eller uden Byen have Nen derne afhugne. Da en stor Deel endnu staaer tilbage med hvis de, saavel for første Indkiøb, som for carlig, Afgift for Springs eller Pompe Band, burte lige ved andre at udgive, og ikke endnu efter Ober-Directeurernes AnordFr. om Spring og Pompe Vandet i Khon. 12 Febr Anordning og Nodemesternes samt Underfogdens Paafors dring have vildet rette for sig, men paaskyde, at de ikke have haft Band; hvilket nogle sig selv have at tilskrive, eftersom formedelst deres Penges Udeblivelse. saadan Man gel er foraarfaget, andre Belvillige, som deres Qvantum have betalt, til største Skade; saa advares de endnu hermed alvorligen, at de under Vandets Fortabelse deres resterende Contingent strax betale. Og hvor Selv-Ejere, i de Tider de sig her i Khavn i deres huse og Gaarde selv have ops holdt og nogen Restants have efterladt (hvilke de, der siden enten med dennem kiøbt have eller husene for Leje besidde, ikke fan paabyrdes at betale), al Underfogden af Obera Directeurerne anbefales, hos dem, der med saadanne uden eller inden Byes Folk fiebt og fisde bekommet have (om de noget paa Huusleje eller Kiøbet at betale skyldige findes), derpaa for saa meget, som Vandpenges Restantsen sig kan bedrage, lovlig Arrest at giøre indtil Betalingens Ter min, og det da enten af Huusleje, Rente eller Capital fan blive clareret; Og skal sligt komme den til Affortning, som det i saa Maader paa sin Formands og rette Debitors Vegne betaler. Jligemaade skal Underfogden, hvor Selvstyl. dener er død, hos Arvingerne og, om de cre umyndige, hos deres Formyndere paa deslige Restantser giøre Anfors dring, og hvis de ikke i Mindelighed strax betale, da derpaa hos dennem Arrest giøre, og betimelig hos Ober-Direc teurerne samme Arrester til videre Paatale give beskrevne. Men hver Arvingerne findes selv myndige, og hverken afbevise (*) eller i Mindelighed betale, sal Underfogden dem at pante Forlov have; hvilket Pant hos Rodemes fterne i 3 uger til Losen skal blive bestaaende. Paa samme Maade skal det med Restantsers Inddrivelse hos de Selvskyldige forholdes, sem have solgt, førend de Van= Dets I Samt. af Frr. faaer ved en Trykfeil: af Beviser, (ald. log). Fr. om Spring- og Pompe Bandet i Khen. dets Afgift have betalt, at de for samme Krav, saafremt 13 Febr. de ikke med Gode rette for sig, maae, hvor de inden Por tene findes, skielligen pantes (*). Men hvor de Skyldige enten ere forarmede, bortdede og ingen Arv efterlade sig, eller faa fattige befindes, at de ikke formaae saadanne hidindtil forfaldne Restantser at betale, da skal Underfogden og Rodemesterne deres skriftlige Kundskab derem til Ober: Directeurerne indlevere. Og paa det slig Confusion og Urigtighed i Fremtiden kan forekommes, og disse Intrader, som til det gemeene Beste ere anfecte og ingen Dilation eller Ophold taale, til den bestemte Zid fan erlægges, saa befales hermed Byefogden og andre Betiente ved Byetinget, at de ingen Skiøde maae til Tinge udstæde eller læse lade, førend det af den Sælgende vorder beviist, ingen Restants for Vandet paa samme Eiendom at være. Anordn. og Reglem. 5 Jun. 1771, VII Post). Fr. Om Høieste-Net. P-474- (Cfr. 19 Febr. Fr. Om Prindsesse-Styrs Paabud i Danmark (til 21 Febr. Prindsesse Ulrica Eleonora). P. 476. Fr. Om den Vestindiske og Guineiske Handel. 3 Mart. P. 479. I og 2.) Kongen vil sende frit et Skib paa Slave Handel, samt Besætning til Fortet i Guinea. 3 og 4.) Indskuds Restantserne skal betales, og Partici panterne endnu tilskyde 10 pro Cent. 5.) Betiente, som have 300 Ndir Løn eller Pension og derover, skal indsætte et vist Indskud, eller og dem decourteres 10 pro Cent af deres Gage eller Pension, hvorfor de i Compag nict (I Følge Ober-Brand og Wand-Commissionens Resol, 22 Jul. 1756 skal Restancer af Band Venge ved Kinders fogden inddrives, som til den Ende meddeles udskrift af Protocollen; og maae Vand-Inspecteurerne ifte labe komme nogen Restance af Band-Penge ved Campagn erne, og ikke lade dem staae længere, end i det høieste 2 Nar, faafremt Band Inspecteurerne ikke selv dertil vil være ansvarlige. Fr. om den Vestindiske Handel 5-6 §. 3 Mart. niet skal participere. 5 Mart. 31 Mart. 21 Maj. 28 Maj. 31 Maj. 5 Jun. 5 Jun. 25 Jul. 4 Aug. 6.) Enhver, som holder Ca rosse og ei interefferer for 500 Oldir, skal nu indsætte 60 Stdir. og derfor i Compagniet participere. (See Fr. 12 Maj. 1777). Forbud om Stod-gefte. (Cfr. C. IV. Reces 2 B. 30 Cap. See D. L. 5-12-3 og Fr. 16 Jun. 1686. 6 §). P. 483. Fr. Om Prindsesse-Styrs Paabud i Norge. P. 484. Fr. Om Gadernes Renovation, Brolægning og dess videre tilhørende i Khavn. (Ophævet ved Anordn. 7 Maj. 1777. Cfr. Fr. 20 Aug. 1777) P.490. Specification og Taxt paa hvis af Cancellierne, Rentekammeret eller andensteds under Kgl. Haand og Segl, saa og efter Kgl. Bevilling af Collegierne eller af andre Betiente udfærdiget vorder. (See Fr. 27 Nov. 1775 33 §). P. 500. Fr. At de bortskiødte og ubebygte Bygge-pladser i Khavn og Chavn inden Uar og Dag skal bebygges, eller Pladsen være forfalden til hvem samme vil bebygge. P. 503. Fr. Om Baads Folkes Forstaffelse af Proprietair Gods ved SperRanten isteden for Soldater i Danmark og Norge. (See Fr. 1 Febr. 1770). P. 504. Fr. Om Sogne-Rytteres Underholdning (een af Hver 400 Tor Hartkorn). p. 505. Fr. Om de paa Landet hos Rytter Bønderne fordeelte Rytteres Tractement udi Freds Tider. (See Fr. 10 Aug. 1695). P. 507. Fr. Om Skibs- og andre Præster, som sig i Sognepræsternes Embeders Forretninger i Khavn og Christianshavn indtrænge. [Cancell.]. p. 508. Neiere bestemt ved Fr. 23 Maj. 1696 og Reglem. 8 Febr. 1724. Gr. Fr. om Skibs og andre Præster. Gr. At forekomme den Uskikkelighed, som er bes 4 Aug. gaaet, ved det at nogle deslige Præster i Sognene her i Khavn saavelsom Christianshavn hemmelig have indsneget sig med Trolovelser, Brudevielser, Børnedaab og ander at forrette, som Sognepræsterne paa deres Embeds Vegne, hver i sit beskikkede Sogn og Meenighed, alene vedkom mer at bestille; Hvilke hemmelige Gierninger i en og anden Maade kan foraarfage Uorden imod Kirke - Ordi nancen og andre Love og Anordninger; foruden hvis Rons gen i Sin Consumtions Rettighed samt formedelst Leiermaals Boders Forsvigelse og i andre Maader derved afs gacer; som og Ritkerne og deres Betiente, samt Sko: Terne, Fattige og andre Vedkommende, i hvis til deres Underholdnings Middel er forordnet, derved tilføies Hindring og Asbrak. Ingen Skibs: Feldt: Garnisons: og andre Præster, som sig i Khavn eller Christianshavn opholde, og saadan Forretning ei ere vedkommende sig at paatage, maae befatte sig med nogen Trolovelser eller Brudevielser at giøre, Born at dobe, eller andre saadanne Bestillinger, sem Sognepræsterne paa deres Embeds Vegne i deres Sognes District eller tilhørende Meenigheder vedkommer at opvarte, enten det Fecr her inden Fæstningerne eller der omkring uden for eller og paa hosliggende Skive. Især forbydes Garnisons præs ften at trolove eller copulere de Enker, hvis forrige Mænd ei vare under Soldatesqven, da de døde, samt Tienestepiger eller andre Ovindes Personer, som tiene hos de Stands Personer, som ikke af Garnisonen depens dere; saa og at dobe de Børn, hvis Forældre ikke ere Ægtefolk og til Garnisonen høre. Handler nogen af foranforte Stibe: Feldt: Garnisons eller andre ovenmeldte Præster imod dette forbud, skal han have forbrudt de ham af Kongen bevilgede Benaadnings Penge, samt al I. Deel. anden Fr. om Skibs: og andre Præster. 4 Aug. anden Befordring og Forfremmelse, som han af Kongen kunde formode, og Garnisons Præsten sit Kald. Og de, som nogen saadanne Præster til Trolovelse, Brudevielse, Børne Daab eller andet sligt at forrette, fordre eller kalde, give til Straf 20 Rolt, til Qvasthuset og til Angiveren, og desuden betale, hvis Kongen og andre Beds kommende (som før er meldt) formedelst saadanne hemmelige Ferretninger kunde afgaae. Kan den Skyldige ei bes tale slig Muler, skal han i andre Maader efter Beskaffenheden tilberlig straffes. Aug. (†) Fr. Om Vognmænds Kiersel mellem Stæderne samt Fragt efter Taxten, og om andre, som Vogne bortleie. (See Laugs-Art. 5 Mart. 1683). Khavn 410. 31 Aug. 31 Aug. 31 Aug. 1 Sept. 4 Sept. 4 Sept. 14 Sept. 18 Sept. Fr. Om Consumtions forpagtning over al Danmark for 1681 og følgende Aar. P. 510. Fr. Om Proviant: Skatten over al Danmark for 1681. P. 512. Skov-fr. i Danmark. (See Fr. 26 Jan. 1733). P. 515. Holt-Ordnung in Schleswig-Holstein. p. 524. Fr. Om et nyt Toldsteds Indrettelse paa List i Jylland. (Ophævet ved Pl. 1 Nov. 1771). P. 533. Fr. Om et nyt Toldsteds Jadrettelse paa Halsnæs i Sielland, i Steden for Rocskilde, Holbeks, Nyekiøbings og Friderichsunds Toldsted; Ligeledes i Bandholm for Marieboe og Sarkiobings Toldsteder &c. (See Told-R. 1768. 5 og 6 Cap. samt 10 Cap. 19 §). P. 534. Forbud at seile eller trafiqvere paa de Steder (i Tydskland), hvor Pesten grasserer. p. 536. Fr. Om fremmede Dytkeners Afsættelse i Norge til 5 B. Dog forblive Kongens egne Dytkener, enten de ere slagne her i Rigerne eller i Glükstad, ved deres forrige Vard og gielde 6 ß. (Cfr. Fr. 10 Febr. 1680. See Fr. 4 Nov. 1720 og Fr. 14 Jun. 1724). P.537. Fr. om Tiærere. Tiendens Forpagtn. Fr. Om Tiære- og Trælast-Tiendens Forpagtning 2 Oct. i Norge &c. i 3 Aar. p. 538. Fr. At alle, som med Studiigaardens, Borre:7 Oct. husets, Qvæsthusets, Hospitalers og Fattig zuses, Dom og andre Kirkers samt Skolers (som med sær Indkomst ere beneficerede) deres Judkomster have at bes stille og Rigtighed derfor bør giøre, skal deres Regnska ber, som de derfor aarlig skal aflægge, naar de paa behes rige Steder ere giorte og reviderede, firar paa Rentes Kammeret indlevere imod tilbørligt Bevis af den Renteskriver, der Regnskaberne annammer. Paa det Kongen kan have Underretning om sammes Tilstand. (See Kam. R. Ordn. 18 Mart, 1720. II Cap. 49). P. 539. Forb. Ant. Kiobmands Handling paa Lan-9 Oct. det. [Cancel.]. P. 540. Nøjere bestemt ved Fr. 25 Aug. 1741. Cfr. Tolds R. 1768. 6 Cap. Gr. Nogle paa Landet boende, saavel ved Søesiden (hvilke med Sand-Skuder og andre fibe imellem Ris gerne, Provincerne og videre fraliggende Steder seile), som en Deel andre, bruge adskillig Kiøbmandskab og Handel, hvorved Borgerskabet i Kiebstæderne udi deres Handtes ring og Næring, imod deres Privilegier, ster Afbræk og Svaffelse tilfoies, eftersom de paa Lander boende kan, formedelst den Frihed de nyde for borgerlig Tynge og Cons sumtion, sælge deres Varer for ringere Kiøb, end Bors gerskabet. Alle i Danmark, som paa Landet ere boesiddendes (undtagen paa Samsøe og Læssøe *), enten de ved Seilads eller i andre Maader bruge Handel og Kiøbs mandskab, skal strax enten indflytte i Kiøbstæderne, sig der boesatte og med Borgerne ester deres Middel og Leilig $ 2 (*) See Rescr. 23 Jun. 1740.. Forb. ant. Handel paa Landet. 9 Oct. Leilighed i alle Paalæg giøre og give, hvis dem med Rette bør, eller strax og aldeles afskaffe bemeldte Skiberumme og Læring, under Straf at stande til Nette, som vedbør. Ostindiste Compagnies Skibs-Artikler. (See Skibs Art. 28 Jul. 1752). P. 597. 13 Oct. 16 Oct. 18 Oct. 18 Oct. 27 Oct. 8 Nov. 9 Nov. 16 Nov. Von. wegen d. Pflug-Schakes in Schleswig-Hol stein c. P. 543. Kgl. Befaling, at de, som deres allerede givne Oc troj paa Manufacturer ikke have efterkommet, skal sig hos Commerce Collegium angive. P. 541. Kgl. Brev, at de, som Manufacturer vil ind rette, sal angive sig hos Commerce Collegium, for at nyde sær Privilegier. (See Pl. 26 Jan. 1704 og Fr. 20 Oct. 1773). P.542. Fr. Om Land Rytteriet i Danmark. (See Fr. 10 Aug. 1695). P. 544. Consumtions Fr., som i Norge skal begynde den I Jan. 1581, i Steden for Matricul: Bye- og Land- Hielp-Skatten. (See Fr. 24 Jan. 1682). P. 554. Fr. Om skadelig Brand; saa og Krud i Husene i Khavn. (See Brand Ordn. 9 Maj. 1749. 8, 11 og 12 §). P. 567. Fr. Om Skriver: og Procurator: Løn, samt Arve Skifter, Brude: og Fadder-Gave i Bergen. (See N. L. 1 B. 23 C., Fr. 19 Aug. 1735 eg 13 Mart. 1683). P. 568. 17 Nov. (†) C. V. Bevilling ang. Helsingsers færske Vands Indrettelse. (See Fund. 1Dec. 1691). [Cancell.]. Khavn 1763. Fol. 17 Nov. 20 Nov. Fr. Om Vognmænd. (See Laugs:Art. 5 Mart. 1683). P. 572. Instruction for Vandmesterne i Khavn. [Cancel.]. P. 576. De Instr. f. Bandmesterne 1-2 §. 1 De nu antagne 2de Vandmestere saavelsom deres 20 Nov. Efterkommere skal indbyrdes lade sig finde eendrægtige, omhyggelige og villige i alt, hvis enten i Almindelig hed til det gemeene Beste eller i Særdeleshed til Compag niernes Nytte fan optenkes, saa at den ene ikke skal giøre den anden Indpas og Fortred, men heller med Raad og Daad assistere hinanden, og den ene den andens underhavende Compagniers Tarv og Fornødenhed i lovlig Fors fald og Forhindring til hielp komme; Og skal de med al Troskab, Flid og Vindskibelighed ufortrøden opvarte og betiene deres underhavende Spring og Pompe Vands Compagnier efter følgende Puncters videre For mældning: 1.) Hver Vandmester skal have flittig Tilsyn med alle ham anbetroede Compagniers Hoved Render inden og uden Staden, at de stedse vel iagttages og vedligehol des, saa at Participanterne formedelst hans Forsømmelse 2.) ikke nogen Mangel, Ophold eller Skade tilfsies. Hver Vardmester bør paa sig og sine Svende, efter Fundat. 10 §, have en vis aarlig Løn af hvert Compagnie, han betiener, ligesom det falder vidtløftigt, og han med Inspecteurerne og Participanterne billigen kan forenes om, til den Ende, at han og Svende skal tiene Compagniet, saa ofte Renderne eller Opstanderne Hielp udkræve; hvor imod Mesteren og hans Svende uden nogen Forevending, saasnart han eller de faae Bud fra Inspecteurerne (om det er paa Hoved-Renden) eller fra Participanterne (em det er paa deres Bi-Render eller Opstandere), bør lade sig finde med saa mange andre Arbeidsfolk, som behøves, forsvarligen at flye Brøstfældigheden, hvor den inden eller uden Byen findes, og ikke dermed ophøre, før Vandet igien er kommet paa Fart; faafremt han ikke vil ftande til Rette, for hvis Skade nogen over hans og hans Folks Forsømmelse kan tage; Og hvis der paa een Zib skulde 3 falde Instr. f. Bandmesterne 2-5 §. 20 Nov. falde for flere end eet Compagnie at bestille, skal Me steren firar ordinere alting saaledes, at det ene Compag nie ei formedelst det ander bliver opholdt; hvorfore Mefteren skal altid i det ringeste have 4 dygtige Mester. Svende samt Pligtsfolk efter Fornødenhed, at han selv med nogle og hans Svende med nogle, efter hvert Steds Fornødenhed, kan fordele sig og vindskibelig uden Ophold hielpe alting igien til rette. 3.) I det mindste skal een af de 4re Svende, som hver Mester holder, kunne læse og skrive, og giøre sig saa perfect, at han, om Mesteren døde eller i andre Tilfælde blev forløvet, ham i Bestillin gen kunde succedere, og til den Ende stræbe at faae god Bidenskab og Efterretning om Rendernes Løb og Beskaffenhed. 4.) Near Hoved-Renderne vorde enten med nyt forbedrede eller flyede, skal Mesteren og hans Folk ders om saa betids advare Inspecteurerne, at de fan see, hvad der bestilles, og vide at attestere hans Regnskab, og efter Fundatsens 2 og 11 § ved Dag og Tid rigtig specificere og antegne, hvor længe og med hvor mange Perso ner paa hvert Sted arbeides, saa og hvor mange Alne nye Render samt hele og halve Bosninger forbruges; og maae Mesteren og hans Svende, under tilbørlig Straf, ei no: gen Hoved. Rende nedlægge, som ikke er saa fuldkommen stoor og viid boret, som den bør, nemlig 8 Alen lang i det ringeste, og i den mindste Ende 8 Palm tyk, og med 3 Nafre fem Thaal viid boret; Men naar Verket er færdigt, al Compagniets Inspector (saafremt det angaaer Hoved Nenden) strap paa Compagniets Bekostning lade Gaderne, som for Vandets Skyld brydes, forsvarlig igien brolægge efter Fr.; Men er det Participanternes Birender, vedkommer det enhver selv at bekoste (See Fr. 20 Aug. 1777. 11 §). 5.) Dersom Inspecteurerne finde det gavnligt selv at forstaffe Render og Bøsnin ger, skal Vandmesterne bruge og forarbeide, hvis dennem dygtigt Instr. f. Vandmesterne 5-7 §. L dygtigt leveres; Deg maae Vandmesteren selv lede Ren: 20 Nov. derne bore forsvarlig, og efter rigtig Opmaaling lade sig betale, efter Rendernes Vilde og Længde og sem Inspec teurerne med ham kan forenes. 6.) Vandmesteren stal eengang hvert Aar eller tiere, en fornodent giø res, til Inspecteurerne in levere rigtig Sortegnelse, paa hvis han paa Compagniets Vegne har arbeidet ved Hoved- Renderne, være sig nyt eller gammelt, og derfore imed Qvittering lade sig efter billig Opskrift betale, og gotgiøres ham for hver Alen (som forbemeldt, fuldboret) Hovedrende af sit eget Træe, Gullande Tømmer, nyt at lægge 246 danske; for en stærk dobbelt 2pening 24 B, for en enkelt Dito 12 ß, med mindre Inspecteurerne det selv ringere kan betinge; Men Vognleie og pligtsfor betales efter Veiens Længde og Aarets Tid, saaledes som Inspecteurerne det billigst kan erholde. Og sem Vant mesteren nyder af hvert Compagnie fin visse Løn for Hovedverkerne, saa skal han uden videre Pretention eller Krav, være sig for nye Hovedrender at lægge, de gamle at flye, publique Opstandere at sætte og vedligeholde, med sit eget Redskab ordinere og fortsætte alting uden nogen Dagløn eller Recompence, saalange noget ved Hovedverket forrettes; Men hver Mestersvend gives, naar de arbeide, til Dagløn Vinter og Sommer 248; hvis ellers ved Participanternes Virender, Pomper og Opstanz dere bestilles, derfor lader Mesteren sig og fine Folk af Participanterne selv, efter billig Opskrift og Fr. 10 Jan. 1668, aparte betale, nemlig om Dagen 3 Me, saa lange noget forrettes. 7.) Vandmefieren tilligemed Inspecteurerne skal efter Fundatsen have Tilsyn med alle partici panter i hans betroede Wand-Compagnier, og ikke tilstade mindre befordre nogen til sit Band anderledes at bruge, end Afligningen efter ret Vatterpas og Fundatsen tillader; Han maae og ikke underbore nogens Spring Vands Post K 4 09 Justr. f. Bandmesterne 7:9 §. 20 Nov, og nedflytte Piben, eller giøre nogen Forandring derpaa. langt mindre nogen nye Post for nogen opsætte, uden han Inspecteurerne derom advarer, som skal eftersee, hvis i saa Maade passerer; og hvor nogen Misbrug findes, Skal Vandmesteren strax give Inspecteuren i samme Com pagnie det tilkiende, at derpaa kan raades Boed og Forseelsen efter Fundatzen straffes. Saa skal han ei heller Vand i negens Huus, Vaaning, Hauge, Fiskepark eller Gaard enten fra Hoved-Renderne eller andres Bi-Render indlægge, førend det ved Stisde bevises lovligen paa sit tilbørlige Sted at være kiøbt og betalt, og begaaes nogen Understed i saa Maade ved Vandmesterens Forseelse, skal han derfor tilbørlig stande til Nette; men skeer det af hans underhavende Folk og Svende (endog de intet uden hans Minde og Befalning for nogen bor forrette) da stande de derfor, som for anden Utroskab, til Rette. 8.) Hvor Vandmesteren i sit Compagnie befinder Vand uden love lig Adkomst at være indlagt, skal han strax give In specteuren det tilkiende, som slig Undersleb ved Ober-Dis recteurernes Hielp og Autoritet forderligst har at remedere, og maae Vandmesteren ikke med nogen herudi see igiennem Fingre, med mindre han vil være lige straffældig ved den, der i saa Maade har tilpractiseret sig det, ham ei med Rette tilkommer; og naar nogen Erecution med Vans dets Betagelse, være sig Rendernes Afhuggelse eller paa andre Maader, hos dem, der Betalingen indeholde, Skal foretages, da skal han og hans Folk sligt efter Ordre paa deres Bekostning, som det miste, strax, naar paaaskee, forrette. 9.) Hver Vandmester skal i sine Compag nier tilligemed Inspecteurerne efter Fundatsen holde rigtigt Mandtal og Register paa ethvert Compagnies Partici panters Navne, saaledes at han derpaa under sin Haand, naar paafordres, en rigtig numereret Rulle kan indlevere og deri forklare, enten Familierne boe for Eje eller Leie, 20 Nov. Leje, samt hvad deres Brug og Haandtering er, og saaledes med Inspecteurernes Hielp aarlig fornye Mandtallerne, at de ældste Navne hos de yngste (for Nigtigheds Skyld i Længden) uforandret forblive.

10.) Vandmesteren skal sørge for, at de paa Gader og Torve publiqve Bronde, Spring: og Pompevands Poster, som mi ere og herefter blive i hans Compagnier, Sommer og Vinter holdes i god Stik, og at de Personer, som vorde tilsatte dermed at have Indseende, giøre deres Embede med Flid, saa at Posterne formedelst Forsommelse ei om Vinteren tilfryse, eller paa andre Tider bleve længere ubrugelige, end han af Inspecteurerne, i hvis Compagnie saadanne almindelige Brond: Spring- eller Pompevands Poster findes, vorder ansagt Brøstfældigheden, saavidt hans Haandværk vedkommer, at reparere; Men for at fore komme al Fare og Uleilighed, som elfers slige Tilfælde og Mangel af Vandet paa saadanne almindelige Steder kan fors aarsage, da haver Vandmesteren med største Jver og Nidkier hed alle dertil ticnlige Midler om Sommer og Vinter for billig Betaling at ordinere.

11.) Med Tøglerne til Hanerne skal Vandmesterne i deres Compagnier (om Ildebrand paakom) efter Brand-Ordn. og Fundatsen uden Forsømmelse vide sig tilbørligen at rette, og Hanerne saaledes dirigere, at Vandet, saavidt mueligt, drives til det Sted, hvor Ilden er; Saa skal eg Vandmesterne, hver med sine Svende, sig derhen begive og, saavelsom alle an dre Stadens og Meenighedens Officerer og Tienere, al muelig Tieneste præstere; Ellers saa ofte behøves og In specteurerne eragte fornødent Neglerne at bruge, skal de lade sig finde villige til at hielpe og befordre ethvert Com pagnie til det Qvantum, som Hoved-Renderne kan formaae at meddele, og sirar derefter Nøglerne igien til den aldste Inspector i hvert Compagnie efter Fundatsen levere.

12.) Ingen Vandmester maae sig nogen lang udenbyes Reise K 5 Justr. f. Bandmesterne 12:14 §. 20 Nov. Reise eller fremmed Arbeide foretage, uden han har 20 Nov. Ober-Directeurernes Forlov og i sin Fraværelse i sit Sted ordinerer den, som paa Alt kan give nøje Agt og forestaae, hvis i flig Tilfælde bør forrettes (cfr. Brand-Ordn. 9 Maj. 1749. 28 §). In Summa: hver Vandmester skal hermed være forpligtet at afværge alt det, som kan være hans underhavende Compagnier til Præjudice, Hinder og Skade, og beflitte sig paa, at enhver af Participanterne uden Persons Anseelse kan efter Fundatsen og Afligningen ubehindret nyde, hvis dem med dette tilkommer, og saaledes forholde sig mod enhver, som en ærlig og troe Vandmester anstaaer, og han efter denne Instrux er forbunden at giøre. 13.) Naar nogen, som i Particulier behøver Vandmesterens Tieneste og Arbeide, vil, naar han sit Arbeide og Værk forsvarlig har forfærdiget, negte eller forholde ham sin fortiente Løn og fordring, skal Inspectores samt Ober-Directeurerne, om fornødent giøres, ham dertil forhielpe. 14.) Vandmesterne skal, saafremt de agte for Mestere at passere, rette sig efter denne Instrux samt de Compagniers Fundationer, som de give sig i Tieneste hos; Men naar Vandmesteren ikke vil længere vedblive sin Tieneste ved et Compagnie, eller dets Inspecteurer, med Participanternes Consens, ham ei længere begiere, da bør de hinanden 3 Maaneder inden Aarets Udgang derom lovligen advare og opsige. Fundation anlangende Pompe Vandet i Khavn. (For at bringe Khavns Vand-Vasen i en bedre Stand, end hidtil; og at forekomme, saavidt mueligt, videre Klage og Misbrug dermed "). [Cancel.]. p. 583. 1.) Paa det herefter med alle Participanter og Sens der i afle Pempevands Compagnier maae være desbedre Tilsyn, da er i ethvert Pompevands Compagnie, liges som (*) See Rescr. 29 Aug. 1738. Fund. f. Pompe-Vandet i Khavn 1:3 §. som i Spring-Vands Compagnierne efter Fr., visse Jn 2010v. specteurer tilsatte, hvilke med deres underhavende Par ticipanter flittig Indseende bør have, at denne Fundats af Participanterne indbyrdes paa den ene og af Vandmesterne paa den anden Side tilbørligen efterleves; Og skal In specteurerne hver i 3 Aar herved continuere, med mindre Døden gier Forandring eller nogen samme Inspection med Ober Directeurernes Samtykke godvillig længer vil bes tierre. 2.) Inspecteurerne og deres Efterkommere, Hver i sit Compagnie, skal flittig tilsee, at naar noget paa Hoved Renderne flyes eg omlægges, Vandmesteren da sligt forsvarligen med dygtige velborede Render og Boss ninger uden Ophold efter Instructionen forfærdiger, og med ham derover rigtig Contra-Bog holde, hvorudi skal specificeres og navngives, paa hvad Steder Renderne uden byes saavelsom under hvis Fortoger indenbyes vorde repas rerede eller af nye nedlagte, paa det Fastighedens Continu ation deraf efterhaanden kan fornemmes; desligeste skal de tillige med Vandmesteren paa de forordnede Haner give god Agt, at samme overalt læmpes og dreies, eftersom Vandet i Søerne og Hoved-Renderne formindskes eller formeres, saavidt det til ethvert Compagnies Nytte see fan. 3.) De Birender, som fra Hoved-Renderne i Partici panternes Gaarde ere indførte, skal stedse (med mindre Directeurerne det anderledes bevilge) blive i de Gaarde, de nu ere iførte, hvilke Virender af Gaardenes Eiermænd og Efterkommere selv skal holdes ved lige og, om Brest paakommer, uden Forsømmelse ved de forordnede Vandmes stere efter deres Instrux imod billig Betaling repareres; Men om nogen Participant med Compagniets og Ober- Directeurernes Samtykke afstaaer sit Vand til en anden, skal den, som sig Vandet tilforhandler, give til Compags niet af hver Pompe-Opstander 10 Rdlr til en Kiendelse. Og paa det Participanterne kan have Efterretning om hvilke Fund, f. Pompe Bandet i Khavn 3:5 §. 20 Nov. hvilke Gaarde og Vaaninger, der ere deelagtige i Hoved- Renderne, skal Inspecteurerne tilligemed nogle af Partis cipanterne samt Vandmesteren derover holde rigtigt Mand, tal, saaledes at de nye Navne hos de gamle Tid efter anden indføres. 4.) Ingen Participant maae paa nogen Maade spilde eller misbruge sit Vand eller nogen Forandring med Opstanderne eller Pomperne foretage, men lade dem blive i den Skik og Esse, som de af Band: mesteren efter Ober-Directeurernes og Inspecteurernes Gots findende cre fatte. Bevises det at nogen, enten selv eller ved fine Folk eller andre, lader sin Pompe-Opstander under: bore, for at forandre sit Pompevand til Springvand, eller flere Pomper at bruge, end han sig lovlig har tilforhandlet, eller i andre Tilfælde misbruger, Birender i Kieldere eller hvor det være fan at aabne, stal han derfor 1ste Gang bode 10 Ridle, 2den Gang 20 Rdlr, men 3die Gang have Bandet forbrudt; Og skal Halvparten af slige Bøder til Angiveren og den anden halve Part til Compagniets Kasse være hiemfalden; hvorfore Inspecteurerne tilligemed Vandmesteren skal inqvirere, hver Vandgangene ved Birenderne falde, em derved ere Poster, som ei (*) ere lovlig fiebte og betalte, eller af Mandtallet udeladte, og sligt betimelig for Ober-Directeurerne andrage, at de enten efter fælles Samtykke i Compagniet for Betaling fan forblive eller for Misbrug vorde tiltalte og afskaffede. 5.) Ligeledes maae ingen Participant lade lægge Vandet fra sin Birende til en andens Gaard enten for Penge, Gunst eller Gave, under hvad Stin det være fan, under sit Vands Fortabelse, med mindre han derpaa Bevilling fra Ober-Directeurerne haver; Og paa det slig Understed og Misbrug fan fores kommes, al Inspectores tilligemed Vandmesteren i hvert Compagnie, hvert Aar eller saa ofte nogen Mistanke haves, (*) I Samlingen af Frr. er ved en Trykfeil det Ord: ei, udeladt. (cfr.). Fund. f. Pompe Vandet i Khavn 5-6 §. 7 haves, omgaae og besigtige, hvorledes enhver sig med 20 Nov. sit Band forholder, og om nogen Brøst findes, da strap give det for Ober-Directeurerne tilkiende, paa det den Skyldige efter Sagens Beskaffenhed kan blive anseet og straffet, og Vandet igien ført i Rigtighed; Dersom nogen ikke vil i Mindelighed betale den paalagte Mulct, stal han miste sit Pompe-Redskab, og hans Opstander tilflut tes, indtil han har retter for sig. Fordolge Inspectores eller Vandmesteren eller see igiennem Fingre med nogen, da stande de derfor for Ober Directeurerne til Rette. 6.) Vandets aarlige Afgift (saavidt enhver lige ved andre Compagniers Participanter med Rette fan tilfalde at uds give, enten i Almindelighed til Søernes, Slusernes, Grøfs ternes og Damningernes Vedligeholdelse, eller i Særdeleshed til Hoved Rendernes Reparation, samt Bandmesternes og deres Folks og Svendes Løn og Besoldning) skal alle Participanter herefter, under Vandets Fortabelse og Ashuggelse, være forpligtede aarlig til 11 Jun. og 11 Dec. imod Qvittering til Inspecteurerne, hver i sie Compagnie, at betale. Og skal alle Pompevands og Springvands Compagnier, enten de indeholde mange eller faa Participanter, contribuere lige meget, til hvis det almindelige Eftersyn (*) og Afügt aarlig udfræ ver; Thi skal hvert Compagnies Inspecteurer være overværende, naar Seer, Sluser, Grefter eller Dæmninger af Ober-Directeurerne besigtiges, paa det de hver paa sit Compagnies Vegne kan vide, hvad der mangler, og hvad dertil bør (**) contribueres, at det i Tide kan inds fræves (***); dog forstaaes herved Pompevandets saavels som Springvandets almindelige Udenværker, hver for sig, ligesom I Samlingen af Frr. faaer ved en Trykfeil: efter Siun. (cfr.). (**) I Saml. af Frr. faaer ved en Trykfeil: bør. (cfr.). (***) See Rescr. 13 Maj. 1791. Fund. f. Pompe-Vandet i Khavn 6-9 §. 20 Nov. ligesom de have hver sine aparte Seer, Grøfter og Slu ser. 7.) Kan Hoved-Renderne, som de nu befindes eller med tiden kan forbedres, formaae flere Participanter at spise, da skal de, som derudi begiere at intereffere, melde sig skriftlig hos Ober Directeurerne, som derpaa skal tage Inspecteurernes, Vandmesternes og nogle af de beste Participanters Erklæring, og med den Kiøbende paa Compagniets Vegne accordere om første Indkiøb, som for Pompevand ikke maae være ringere end 30 Noir, men mere, eftersom Stedets, Brugets og andre Omstændig heder kan erfordre; og skal samme betales og til Regnskab feres, før derpaa Skiede og Adkomst udstades, og Vandet indlægges. 8.) Samtlige Participanterne, naar de af Inspecteurerne over Regnskab for Compagniets Indtægt og Udgift tilsiges at mode, skal enten selv eller ved deres Fuldmægtige sig til forelagte Tid og Sted ind finde, og derom, eller hvis i andre Maader paa Come pagniets Vegne kan forefalde at handle, deres Betænkende meddele, eller lade sig noie, med hvis de fleste af de tils stedekommende slutte og vedtage. Saa maae og ingen af Participanterne undskylde sig for Compagniers Cieneste, ei heller maae nogen undslaae sig for at efterkomme, hvis Ober-Directeurerne til Vandets Nytte slutte og vedtage. 9.) 17øglerne til Zanerne skal altid findes hos den ældste Inspecteur i hvert Compagnie, paa det Vander, naar Ildsvaade paakommer, ved Vandmesteren med Hast kan, faasnart Stormklokkerne høres, sluttes og til det Sted hendrives, hvor Ildebranden er; saa at baade Brand- Ordningen og Vandmesternes Instrux i flige ulpffelige Hændelser af enhver Vedkommende tilbørligen vorder efterlevet. Og som det gemerne Beste udkræver, at flere publiqve Pompe-Opstandere indrettes, paa det i i ulykkelig Ildebrand desbedre kan haves Vand i Beredskab, saa skal hvert pompevands Compagnie, som ikke allerede haver Fund. f. Pompe Vandet i Khavn 9-10 S. haver 4 publique Opstandere, strax paa de Steder, dem 20 Nov. forevises, forstaffe 4 publiqve Pompe Opstandere, hvormed Inspecteurerne og Vandmesterne, hver i sit Compagnie, ber have god Indseende, at de baade Sommer og Vinter holdes brugelige; hvortil alle de, som inter Vand i deres Huse, Gaarder eller Pladser have, skal contribuere. 10.) Hver Vandmester nyder for sig og sine Folk, efter ethvert Compagnies Storlighed og Tilstand, en vis aarlig Løn, hvorom hvert Compagnies Inspecteurer med Mesteren contrahere, saaledes som de og Participanterne selv got synes og begge Parter kan være ved Magt; hvorimod Vandmesteren efter sin Instrux skal med Renderne overalt samt Haner og Opstandere i hvert Compagnie, som han betiener, have ged Opsigt, og hvor nogen Brøst eller Klage findes, strax derom advare Inspecteurerne og, saasnart mueligt, hielpe alting igien til Rette, under Straf efter Instructionen. paa det Bandmesterne, hver for sig, kan giøre Ober- Directeurerne saavelsom Inspecteurerne nøiagtig Forklas ring om Verkernes Beskaffenhed, naar paaæskes, og Mesterne ei skal finde Aarsag til at beskylde hverandre indbyrdes for Indpas eller Fuskere for Disordre; saa forbydes hermed alle Participantere alvorlig andre Mestere eller Svende til deres Render, Opstandere. eller Pomper at bruge, end dem, som enten allerede antagne ere eller herefter med hvert Compagnies Fornoielse og Ober Directeurernes Consens blive antagne; Hvor imod samme Mestere og Svende, enhver i deres Compagnier, med velvillig og troe Tieneste samt flittig Opvartning ere forbundne; Men skulde de og deres Folk sig derimod forsee, da kan den Klagende sig derom hos Inspec teurerne anmelde, som Bandmesteren første Gang (*) i Minde Og (*) Disse Ord: første Gang, ere ved en Trykfeil udeladte i Saml. af Grr. (æld. Uog.). Fund. f. Pompe-Bandet i Khavn 10-12 §. 20 Nov. Mindelighed om hans Skyldighed kan paaminde og til drive; hvis det ei kan hielpe, da have Inspecteurerne sig derover hos Ober-Directeurerne at besvære, som efter den meddeelte Commission og Forseelsens Leilighed ikke skal lade det ustraffet passere. 11.) Ingen Con: 27 Nov. 27 Nov. 31 Dec. 1681. 4 Jan. 8 Jan. tracter made herefter paa anden Maade med Vand mesterne indgaacs, end at derudi udtrykkeligen skal mels des, at Inspecteurerne (hvad heller Vandmesteren Styfviis eller ester Fortingning sit Arbeide betales) skal per sonlig være tilstede og see, om de Materialier, som bruges og af Vandmesterne forskaffes, ere saa dygtige, som de bør være; ei heller skal Vandmesterne være forpligtede at forarbeide eller forbruge noget udygtigt, som Inspecteuven kunde formene at være godt nok, og om derom tvistes, skal de efter upartiske Mænds Syn være Ober-Directeurernes Dom undergivne. 12.) Skulde Tiden og Leiligheden udfordre disse Artikler i nogen Maade efter Forslag at forandre og forbedre, da maae Ober Directeurerne Fundationen derefter paa Kongens Behag reformere, saavidt det til alle Interessenternes Nytte og Gavn skee kan. Fr. Om Skatternes Paabud i Danmark for 1681. P. 590. Fr. Om Consumtionens Underslæb i Portene i Khavn. (See Fr. 31 Dec. 1700). p. 591. Fr. Om Rangen. (See Fr. 14 Oct. 1746). P. 592. Fr. At Kgl. Spe-Folk maae i Freds Tid seile og fare, hvor dem lyfter, og dog nyde ligefuldt Priv. 30 Sept. 1679. (See Fr. 1 Febr. 1770). p. 637. Privilegier for dem, som Manufacturer vil indrette. [Cancel.]. p. 638. See Privil. f. Manufacturer 1:4 §. See Fr. 10 Dec. 1698 og de der anførte Anord. & Jan. ninger. Gr. Da Kongen vil lade indrette adskillige Manus facturer af Uld, saasom Drogetter, Sarge, Baj, Rask, Ratine, og adskillige andre Slags Stoffer af Uld og Silke, samt af alle Slags Linned, Seildug og andet Lærred, her i Khavn og paa andre Steder i Sine Riger og Lande, hvor det bedst og beqvemmeligst kan skee; saa ere (eftersom hertil et anseeligt Forlag behøves) dem, som deflige Vars ker vil indrette, følgende Privilegier forundte: 1.) Eftersom behendige Mestere i de beste Manu facturer, saavelsom Svende, Spindere, Farvere og andre Folk, som til dette Værk fornøden gieres og derom Vis denskab kunde have, vil størstedelen fra fremmede Steder forskrives; saa skal de, som sig i saa Maader herind i Rigerne og Landene ville begive, nyde Frihed for Tols den af deres Boeskab, Redskab og alle andre til Verkets Fortsettelse fornødne Instrumenter. 2.) Hvis Uld, Silke og andre Materialier, som til dette Værks Fortsettelse kan behoves og fra fremmede Steder ere fornodne at indføres, skal uden nogen Tolds Erlæggelse frie indpassere; dog at de saadant paa behørige Steder rigtig angive og derpaa tilbørlig Toldfeddel tage. (Cfr. Told-R. 1768. 10 Cap. 14 §). 3.) Naar Værkerne til saa dan Fuldkommenhed ere komne, at adskillige Stykker og en anseelig Sorraad af alle forhen specificerede Stoffer af Silke, uld og Linned kan vorde forfærdigede, vil Kongen Tolden paa alle saadanne Varer, som udenlands fra indføres, saaledes forhøie, at de, som herudi interessere, dog altid frem for andre kan beholde Markedet. Hvis som og i flige Maader forfærdiges, skal igien i Partier Stykviis udsalges, og skal det ei være nogen anden tilladt, end Kræmmere, som offentlige Kramboder holde, saavel her i Khavn, som i de andre Stæder, noget ved I. Deel. £ Alng= 4.) Privil. f. Manufacturer 4-5 §. 8 Jan. Alnemaal at udsælge, under Varernes Confiscation. (See Commerce-Coll. Brev 14 Febr. 1761, anfert ved Laugs: Art. 23 Jan. 1741. 27 §). 5.) Verkhusene og alle andre use, hvor stige Folk iboe, skal de første 8 Aar være frie for Grundstat, saavelsom for al borgerlig og perfonet Tynge, være sig ved hvad Navn det er eller nævnes fan, samt 6te og 10de Penges Udgift, om de ikke agtede her længere at forblive. (See Fr. om Kiøbs Stæderne 28 Jan. 1682. 8 §). 1 Febr. (†) Den frivillige Vedtægt ang. ulykkelig Ildebrands Assurance i Khavns Stad; trykt efter Kgl. Tilladelse af 22 Jan. 1681. (See Pl. 8 Jun. 1733). Khavn 4to. Fr. Om Jagten i Danmark. (See Fr. 18 Apr. 1732). P. 640. 19 Febr. 26 Febr. 5 Mart. 19 Mart. 22 Mart. 9 Apr. 9 Apr. 16 Apr. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge. f. 1681. P. 644. Fr. Om Varerne at stemple efter Told: Ord. 3 Punkt. (See Told-R. 1768. 8 Cap. 11 § og 15 Cap. 1 §). p. 656. Forbud paa endeel Vildt, som paa visse Tider ei i Khavn maae indføres. (See Fr. 18 Apr. 1732. 28 §). p. 675. Hr. Om Hoieste Stet. p. 677. Fr. Om Grændse. Tolden i Torge. Fr. 1768). p. 678. (See Told: Fr. Hvorefter Tolden af ind- og udgaaende Varer ved Grændserne til Lands paa Elvene og Fiordene iors ge skal opbares. (See Told-R. 1768). P. 680. Fr. Om Commerciens og Navigationens Befordring (forandret og nøiere bestemt ved Fr. 4 Aug. 1742), saa og Verel-Retten (for Danmark og Norge). (Da det nu med Søefarten er kommet saa vidt, at Undersaatterne fra fremmede Steder kan hente de fornødne Varer). [Cancel.]. p. 685. I Cap. Commerce Fr. 1 Cap. 1-7 §. 1.) Om 16 Apr. I Cap. Om Kiøbmandskab i Gros. Grofferere og Varers Indførsel fra første Haand. See Commerce Fr. 4 Aug. 1742. 1, 2, 3 og 5 §. 2.) I hvilke Partier Groffererne maae handle, samt om Skipa peres Frihed at udfælge af Stibene. See Fr. 4 Aug. 1742.6:13 §. 3.) Fremmede, som ved Trac taterne dertil ere berettigede, mane figbe fremmede Varer og sælge deres egne, deg ikke handle med andre, end de Kgl. Undersaatter, under 100 Rdlrs Straf, saa este de betrædes derimod at giere, ikke heller maae de sælge uden en Gros; dog skal Baadsmændene ei derved forstaaes, hvilke mane ved Toldboderne og ingen anden Steds deres Baadsmænds Føringer, til hvem de vil, forhandle. (See Fr. 4 Aug. 1742. 14 §). Ingen maae i Husene omløbe, Kramvare, Specerie og Kryderie at sælge, uns der Varernes Forbrydelse; og maae enhver, i hvis Huns de dermed ankomme, dem anholde. (See Fr. 4 Aug. 1742. 20 §). 4.) Om Haandverksfolks Hand ling. See Fr. 4 Aug. 1743. 4 §. der. See 3 20 N 22-1. ganske Rige forbydes alle Geistlige og. Verdslige, Pro prietairer, Adel, Præster, Fogder, Ryttere og Bønder at bruge Rigbmandskab i Landsbyerne til Forprang med Alne, Maade eller Vægt, men hvo noget paa Lans det behover, kiobe sig det af Borgerne i Kiøbstederne; dog maae Landboerne, som pleie og saae, paa Landet kiøbe deres Sadekorn; saa maae og enhver Proprietair sin Ind komst af sit eget Jordegods, til hvem han vil, forhandle, eg sine egne Bønder laane Qvæg og Korn til deres Na rings Vedligeholdelse. (See D. L. 3-13-24, 25 og 27 samt Fr. 25 Aug. 1741). 7.) Paa det Kiøbstad Næringen kan desbedre fra Land-Næringen separeres, skal alle Haandværksmænd, som noget Haandværk have lært og deraf sig agte at ernære, flytte ind i Kiebstæderne ✿ 2 5.) Om Jos 6.) Over det 09 Commerce Fr. 1 Cap. 7-9 §. 16 Apr. og ikke mere tilstades paa Landsbyerne at boe, der at arbeide, undtagen Grovsmedde, Tømmermænd, Muurs mestere, Vævere, Bødkere, Hiulmænd, Teglbrændere, Pottemagere, som giøre sorte Potter, Skrædere, som sye Vadmel, og Skoemagere, som giøre Bønder-Skoe, og ikke føre dem til Markeder til Forprang at udsælge. (See D. L. 3-13-23. *). 8.) Enhver Bonde maae frit fælge og Kiøbe sine egne Varer, til hvem han vil, og ikke deri forhindres af Amtmændene eller andre Proprietairer; Men vil nogen Proprietair fiøbe noget af fin Bonde, da al han have det i hans Minde og Villie, ligesom han fiøbte det af en Fremmed. (See D. L. 3- 9.) Alle Kroer og Ølsalle skal være 13-16). afskaffede, uden de, som efter Loven til den Reisendes Herberg paa store alfare Veie ere forordnede; Hvo herimod giør, have hver Gang forbrudt Øllet, og hvad anden Driffe Vare de skal have, til Huusarme og 15 Sldr til Herskabet, samt 15 Slör til hvem, som derpaa vil tale; Ingen (*) Neiere bestemt ved Rescr. 24 Mai. 1737 (til Stift amtmandene i Danmark), som befaler: At endskiont Stiftamtmændene, i golge Rescr. 1 Dec. 1736, hver i sit Stift alvorligen fulde helde derover, at Fr. 16 Apr. 1681 1 Cap. 7 9 om Haandverksfolk, saavidt den i 2. 3-13-23 er igientaget og ftadfæstet, herkommelig blev efterlevet; saa haver Kongen dog (saasom det vilde blive deslige Haandverkere, som sig paa Landet have ned. fat og der ere boesiddende, til Ruin, om de nu skulde oproffe og flytte ind til Kiebfaderne) herved limiteret for bererte Rescr. 1 Dec. 1736 saaledes: at det maae være de nu paa Landet boende Haandverkere tilladt fremdeles, faa længe de leve, sig der at opholde; men derimod skal Stiftamtmændene overalt i deres Stifter med al Flid der hen see og feie Anstalt, at ingen Slags Handverkere, uden de, som i forbemeldte Fr. og Loven ere specificerede, samt Waverne (som efter Rescr. 10 Maj. 1737 ansees, som Manufacturifier, og derfor maae boe paa Landet og der væve alle Slags Lærreder samt andet, som de veed og fan), maae, Borgerskabet til Præjudice udi deres Næ ring, berefter fra Dato nedsætte sig paa Landet eller sig der opholde. See og Rescr. 11 Jan. 1737. 19 og 16 Oct. 1744. Cfr. Rescr. 4 Febr. 1735. Commerce Fr. 1 Cap. 9 § II Cap. 1 §. $ I Ingen Kroe maae holdes uden paa største Lodseiers Gods 16 Apr. og med hans Minde; og skal alle Kroer paa 2 Mile nær ved Kiøbstæderne tage deres Øl i Kiøbstæderne. (See Fr. 10.) 30 Apr. 1734 og der anførte Anordninger). Ingen Udlændiske maae til noget Marked i Kongens ditger med deres Varer fremkomme og Boder opslaae; Men Magistraten i Kiebstæderne skal giøre den Anordning, at sammesteds de ugentlige eller aarlige sædvanlige Markeder inde i Byerne og ikke uden for Byen paa Marken holdes, hvor da enhver, hvad han haver at forhandle, maae fisbe og sælge. Deg væg og heste:Marked maae holdes paa sædvanlige Steder, være sig ved Kiøbstæderne, hvor de tilforn ere holdte, saa og paa Landet, hvor de forhen have været; Men paa Landsbyerne maae herefter intet andet Marked, end Hestes og Qvæg-Marked, holdes, og alle de, som paa Landsbyerne med Boder pleie at udstaae, være hermed forbudne. (See Fr. 4 Aug. 1742. 19 § og det ved Fr. 21 Jan. 1735 anførte Neser. 14 Apr. 1747. cfr. L. 3 B. 9 C.). 1.) II Cap. Om den particuliere Handel. Enhver, som sig i Kongens Riger og Lande med Hande. len i smaae Vægt og Maal vil ernære, skal først for den Stads Øvrighed, hvor han sig vil nedsætte, sin Bors ger-Eed aflægge, og i bemeldte Kiøbsted virkelig Dug og Disk holde, bygge og boe, men ikke sig paa Landet opholde, for der nogen borgerlig Næring at bruge; hvorefter han sig i den dertil forordnede Bog af Magistraten for fin Næring skal lade indskrive og for dem tilkiendegive, hvad Handel og Kiebmandskab han vil drive; ved hvilken han da alene skal forblive, og ikke befatte sig med nogen Handel eller Varer, som andre er tilladt, under 50 Rdlrs Straf, med mindre han vil forandre sin første Brug og træde til anden Næring, da han det Magistraten skal tilfiendegive, og sig paa nye uden nogen Betaling derfor 2 3 lade Commerce Fr. II Cap. 1-2 §. D ' made 16 Apr. lade indtegne (*); Dog ingen alle Slags Handel en Gros hermed formeent. (See Fr. 4 Aug. 1742. 13 §). 2.) Paa det alle kan have deres ærlige Ophold, den ene Borger ikke giøre den anden nogen Indpas i fin Næring; til hvilken Ende Legotien i visse Classer, ester Varernes Natur, skal adskilles, og inden Nyt Aars Dag saaledes indrettes, nemlig; i Kiøbenhavn: a) Jern, Staal, Her, Hamp, Beeg, Tiere, Humle, Salt og allehaande grove Varer saavelsem Victualier. (See Hørkræmmernes L. Art. 10 Oct. 1722). b) Silkes og Klædekræmmere, alle Slags Stoffer, Silkes og Ulden- Varer. c) Alle Slags Lærred og Cattun Handel, hvide Kniplinger og hvad derunder sorterer. (See Silke: Ulden= og Lærreds Kræm. 2. Art. 7 Jul. 1688). d) Jfenfræm mere, allehaande Nürnberger-Varer. e) Krydenerere med alle Slags Kryderie og Drogisterie. (See Fr. 19 Nov. 1687 og Urte og Isenkremmernes samt Sukkerbagernes L. Art. 10 Jun. 1693). f) Rinse Biins Handlere maae og handle med allehaande Slags Driffe:Varer og fremmed Øl, undtagen Fransk: Viin. g) Fransk: Viins Handlere med alle Slags Drikke-Varer, undtagen Rinse-Viin. (See Viin- (*) Bed Rescr. 10 Apr. 1761 (til Stiftamtmændene i Dan mark og Norge) er befalet: t da det ofte, endog i de Kiebstæder hvor der ikke er noget sluttet Laug eller no get Monopolium, forbydes en Borger at foretage sig et eller andet, paa det Fundament, at han ikke derpaa har faget Borgerskab; hvilket synes at supponere, at hver Gang en vil foretage sig noget, skal ban dertil fiebe Tilladelse af vrigheden, hvilken Tilladelse endeg ofte nægtes af Aarsag, at der desuden er nok af det Slags der i Byen; saa bliver hermed eengang for alle anord net: At udi de Kiebstæder, hvor der ikke er noget sluttet Laug eller noget andet fær Privilegium, som derudi kunde være hinderligt, der skal det være alle og enhver tilladt, som have taget deres Borgerskab, at ernære sig paa hvad lovlig Maade, de bedst veed og fan, enten af en eller anden Profession, som de maatte have lært, eller af at anlægge en eller anden Fabrique, eller af at drive en eller anden Handel, sem de formene at kunne have deres Opbold ved. Commerce Fr, 11 Cap. 2:7 §. Biintapper L. Art. 22 Dec. 1694 forandrede ved Pl. 16 Apr. 2 Nov. 1733). h) Hatstaferere, Hatte og hvad af deres Handel dependerer (cfr. Hattemager-£. Art. 10 Maj. 1685. 5 og 6 §). 3.) Om Bissekræmmere. See 3 8 1 og Fr. 4 Aug. 1742. 20 §. 4.) Alle Negotianter og handelsmænd, enten de handle i Gros eller i smaae Partier, skal holde rigtige Bøger over deres ganske Handel, og skal udi samme Bøger bruges stemplet Papiir efter Fr. (See Fr. 27 Nov. 1775. 8 §). 5.) Alle, som i Gros eller smaae Partier handle og no get aabet Regnskab med nogen, i hvo det er, i deres Bøger have, skal inden 2 Aar efter denne Frs Publication med deres Debitor Rigtighed giore; Og paa det herefter al Urigtighed og Uendelighed imellem Debitor og Creditor fan forekommes, stal herefter imellem Rigbende og Sælgende saaledes forholdes, at i det længste indenlands inden 2 Aar, og udenlands inden 3 Aar iliges maade Rigtighed søges, saaledes: At imellem hverandre Afregning skeer, og da Fordringen enten med rede Penge eller Beviis clareres, saafremt deres Fordring og Krav af nogen Værdie skal agtes. (See 5-14-49. N 13-47). 6.) Bryggere, Bagere, Slagtere og alle Haandværksmænd skal for deres leverede Varer, Victualier og Arbeid, aarlig indlevere deres Regnskab, og Rigtighed søge, som for er meldt, saafremt deres Krav af nogen Værd al agtes. (See D. L. 5-14-50. 13-48). 7.) Kiebmand, som handle med Bønderne, skal holde en rigtig Bog over samme Handel alene med forordnet stemplet Papiir, hvorudi, naar Bonden neget crediteres, de det strap skal til Bogs fore og af Debitor samt 2de hosværende Mænd til Bitterlighed lade underskrive; Saa stal Kiøbmanden og give Bonden et sær Register og derpaa skrive alt, hvad han Tid efter anden Bonden betroer og hvad Bonden betaler, som skal £ 4 rigtig 1. Commerce Fr. 11 Cap. 7 §. VI Cap. 16 Apr, rigtig ftemme overeens med Creditorens Bonde-Bog, paa det al Urigtighed derved kan forekommes; og skal aarlig inden Juul med Bonden lovlig søges Rigtighed og Afreg ning under Creditorens Kravs Fortabelse. (See 5-14 -51 13-49). III Cap. Om Societeter. 1.) Alle formelle Societeter, sem free paa nogle Aar imellem Kgl. Unders faatter, stal i Pennen forfattes, og af de Interesserede selv underskrives, og siden för Magistraten enregistreres og paaskrives, hvorfor i alt kun maae tages for hvert Ark Papiir 1 Sidlr. 2.) Jngen Vidnesbyrd skal ansees imod efter foruden det, som i bemeldte Selskabs Contract er indført, et heller nogen mundtlig Aftale, som for eller efter Contracten er sluttet, komme i nogen Betragtning; men vil de andre Conditioner med hverandre siden giøre, stal de det og skriftlig forfatte, og som forbemeldt lade enregistrere; Dog store Octroierede Compagnier, som af Kongen selv oprettes, have derved sit Forblivende. IV Cap. Om Abitrage. Er af samme Indhold, som Fr. 4 Aug. 1742. 22 §; undtagen at her befales udtrykkelig at naar de Sagen vil voldgive, skal Volds giften skriftlig forfattes. (Cfr. 1-6-1 og Fr. 27 Nov. 1775. 8 §). V Cap. Om Meglernes Forretning: Meglerne skal tages i Eed, og maae for sig selv ingen sær Handel drive. I øvrigt skal de angaaende deres Forretning rette sig efter Commerce-Collegii Anordning og Taxt af Courtage, paa det Handelen ei utilbørlig skal graveres. (See Mege lernes Art. 26 Jan, 1684 og Fr. 4 Aug. 1742. 21 §). VI Cap. Verels Reglement og Ret i Danmark og Norge. (See 5-14-8 23 13-6:26 (*), notere (*) Paa det dette Berel-Regl. defto lettere kan sammenlig nes med det, som angaaende Verler i begge Lovene er anord: Commerce Jr. VI Cap. 1-7 §. 2.) noiere bestemt ved Fr. 31 Mart. 1688 og 26 Nov. 1731. 16 Apr. Cfr. Fr. 27 Nov. 1775. 3 §). 1.) Saasom til et Verelbrev hører gemeenlig 4re Personer, nemlig : A den, som Verelbrevet udgiver, B den, som Verelens Værd haver betalt og udgivet, C den, som Verclen er troffen paa, D til hvem den skal betales; saa bør alle Verelbreve være kort begrebne, og med A hans egen haand undertegnede, og deri forfattes Summen, sem skal betales, faa nævnes og Tiden, naar Betalingen al skee, og at dets værd er annammet, og skal derudi udtrykkelig maldes, at det er et Verelbrev. (8 N 6).. Verelbrevene skal gemeenlig in duplo udgives, nemlig prima og fecunda, og flere, naar Parterne derom saa forenes, og maae skrives paa ustemplet Papiir, og ikke desmindre være af fuld Værdie. (8 6. cfr. Fr. 27 Nov. 1775.3§). 3.) Naar i et Verelbrev er meldet, at dets værd er annammet, haver det sin fulde Kraft, enten Berelen er med rede Penge betalt eller Varer, eller og i Rescontre med nogen anden Gield eller Regning er udgiven. (8 N 6). 4.) Verelbreves Betaling skal være indrettet paa saadanne Species eller Myndt, som paa det Sted er gangbar, hvorhen Verelen træffes. 5.) Naar en Verel presenteres C, paa hvilken den er troffen, saa skal han sig inden 24 Timer erklære, om han Verelen vil acceptere eller ikke. (10 9 8). Accepterer han Verelen, skal han derpaa med egen Haand tegne, og hans Zavn underskrive, samt Dag og Datum derhos sætte; Og hvad nogen engang accepterer, staaer ikke i hans Magt siden at fragaae. (11 og 12 N9 og 10). 7.) Accepterer han ikke, da er D, som Pengene skal have, eller den, som Verelen præsenterer, skyldig derpaa 25 at 6.) anordnet, har jeg ved Slutningen af hver 3 henvist til den dertil svarende Artikel af Danske Love 5 Bog 14 Cap. eg Norske Lovs 13 Cap. Commerce: Fr. Vi Cap. 7:12 §. 16 Apr. at protestere for al Omkostning og Skade enten ved Notarium og Vidnesbyrd eller ved 2de gode Mænd, som Pros testen skriftlig skal fra sig give; Og er D forpligtet bemeldte Protest tilligemed det ene Verelbrev med første Post til B, som Verelbrevet tilhører eller dets Værd har udgi vet, at tilbagesende; eller om Protesten ikke saa hastig kan blive færdig, at han dog det strår adviserer, at Verelen ikke er accepteret, paa det B betimelig kan have Kundskab derom og igien tilbørlig forekomme sin Skade. (13 N11). 8.) vis Disse iagttager bemeldte Punctualitet, og nogen Skade formedelst hans forsømmelse foraarsages, da er han skyldig selv Skade at lide. (14 N12). 9.) Naar Verelen er engang accepteret, er Acceptanten C kyldig præcis uden nogen Udflugt eller Indvending at betale; Men skeer det ikke inden 8te Dage efter den Tid, sem Verelen skulde have været betalt, som kaldes Forfaldsdag, da bør den, som Pengene skal have, pros testere paa ovenmeldte Maade, og saa strax derom advis sere. (15 N 13). 10.) Men befindes han forsøm. melig, og i det længste den 1ode Dag (hvorudi Accep tations og Protestations Dagene saa og Søn og Helligdagene ere medberegnede) ikke protesterer, da er han Fyldig al Skade selv at lide. (16 N 14. Cfr. Pl. ans gaaende Altona 20 Jan. 1777). 11.) Naar en har accepteret et Verelbrev, saa er baade han dertil forbunden, saa og den, som Verelen haver udgivet, saa det faaer da Creditor fri, hvilken af forskrevne begge Per soner han først vil søge, eller og om han vil søge begge tillige. (17 N 15). 12.) Naar Verelbrevet lyder paa at betale til D eller hans Ordre, saa haver D Magt det at transportere, og skal han da, om han Fornvielse har bekommet, før han Verelen transporterer, skrive uden paa Verelbrevet: Betaler for mig Indholden af den ne Verel til E, dets Værd af F annammet. Hvil fet Commerce Fr. VI Cap. 12-18 §. fet D med sit Navn underskriver og Datum hossætter, 16 Apr. 13.) Paa denne Maade ere da 6 Per: (18 № 16). foner udi Verelbrevet interesserede, og naar det protesteres, haver F sin Regres til D og til C, naar han haver accepteret, saa og til A, sem Verelbrevet først har udgivet. 14.) Verelbreve og deres Endossement kan og udgives, hvori er befattet Værdien i, til, eller fra mig selv, hvilke have samme Kraft og Privilegia, som de andre forbemeldte Berelbreve, dog bør saadanne Verelbreve ei stiles længere, end paa 2 Maaneder efter Sigt. (1917). 15.) I alle Verelbreve, som i Kongens Niger og Lande udgives, skal Summen 2 Gange skrives, een Gang med Bogstaver og en anden Gang med Cipher, at det kan være des tydeligere og fiffrere. (896). 16.) Et Verelbrev skal strax præsen teres til at accepteres, og til Forfaldsdag Betalingen fordres, som oven er meldet; og hvis det ikke rigtig efterkommes, skal derimod inden 24 Timer protesteres, men dersom det ikke skeer, og Protesten ei findes derhos, stal Verelbrevet være ugyldigt; og kan da efter Verelretten ingen Betaling eller Execution fordres. (13-16 N 11-14). 17.) Om et Verelbrev nogen til Acceptation præsenteres, og han det derpaa skriver, som forbemeldt er, da maae han ikke enten Tiden forlænge, Mynten forandre, eller nogen anden Mening dertil lægge; Dersom han det giør uden D hans Consens, skal saadanne Conditioner intet gielde, men han være forpligtet Verelbrevets Inda hold at betale. (12 N 10). 18.) Verelbrevets Eiera mand D maae ikke heller nogen Vilkaar uden paa sin egen Fare og Eventyr indgaae, dog naar Betalingen stal see og Verelen enten ikkun halvparten eller en Deel vorder betalt, da maae han saadan mindre Summa paa god Regnskab antage, og ikkun, saa vidt som den øvrige ubetalte Summa angaaer, protestere, som forbemeldt. (209 168. Commerce Fr. VI Cap. 18:23 §. 16 Apr. (2018). 19.) Jntet Verelbrev maae betales, for forfaldsdag er forløben. (21 N 19). 20.) Ei heller kan nogen Arrest paa et Verelbrev lægges, men det beholder sit rigtige 206, og skal ingen fremmede Penge i Danmark og Norge arresteres, som ved Verel her ind i Rigerne ere komme og sem igien herfra skal udres mitteres, i hvad Nation de og kan tilhøre, enten for paakommende Krig eller af hvad Aarsag det være fan, og skal intet Moratorium befrie nogen fra at betale Vereler. (24 og 25 N 22 og 23). 21.) Om noget Verelbrev af andre fremmede Steder ikke egentlig efter dette Reglements Indhold er indrettet, skal det dog her i Rigerne nyde fuldkommen Verel Ret, naar alene fan bevises, at dets Indhold paa det Sted, det er udgivet, er for et fuldkomment Verelbrev heldet og ansect. (9 N 7). 22.) Saasom til Handelens Befordring en rigtig Verel: Cours heilig behøves, saa giøres eg en sær privilegeret Rettergang dertil forneden; hvorfore Byefogden i enhver Stad, Herreds: eller Birkefogden paa Landet, stal strap, uden nogen Stands eller Persons Anseelse, Ret og Epecution over Verelbrevene efter dette Reglements Indhold forstaffe, og det saaledes: Om nogen for et Verelbrev anklages, at det er med Protest gaaet tilbage eller accep teret og ikke betalt, og det bevises, da skal den Beklagede strax Klageren contentere og betale, og hvis han det ikke gier, skal forskrevne Bye: Herreds: eller Birkefoged efter den Klagendes Ansøgning være skyldig den anklagte Per son at arrestere eller og efter Sagens Beskaffenhed fængsle lade. (26 N24). 23.) Eftersom A (som Verelbre vet har udgivet) og C (som det haver accepteret) er saa bart forpligtet, saa maae og B (som Verelbrevet først har annammet), om ikke anderledes aftalt bliver, strap være forbunden Værdien at betale til A, under lige Net og Punctualitet, som i foregaaende 22 Artikel er meldet. (279 Commerce Fr. VI Cap. 23-27 §. (27 N 25). 24.) Naar Verelbrevet skal betales, 16 Apr. og der opkommer nogen Tvist, enten Vepelbrevet først Skal overleveres eller Pengene ferst skal betales, saa skal Verelbrevet enten hos en tredie Mand eller og hos Byefogden saa længe deponeres, indtil Pengene blive betalte, hvorfore Byefogden nyder fer hans Umage i alt Rdlr af hvert Hundrede. 25.) Naar Verelbrevet ikke vorder accepteret eller til rette Forfaldsdag betalt, skal Verelen og dens Lagie betales og desuden for Verel og Herverel een pro Cento Mente om Maaneden, foruden p. C. i alt for Factorens Provision, Protestens Bekostning og Breve-Penge, og skal Renten regnes fra den Tid Pengene vare forfaldne at betale (*). Saa danne Processer skal strap til Ende feres; med mindre andre Creditorer concurrere med den, som Betaling for Verelen seger, og da inden Aar og Dag ufeilbarlig til Ende bringes. (22 09 28 M 20 og 26). 26.) Hvilken, som efter noget Verelbrev (naar det er protes steret eller accepteret og ikke betalt) haver at fordre, skal strap sin Action forfølge; Men hvis han derudi findes forsømmelig, og i det seeneste inden 6 Maaneders Forløb ikke søger sin Ret, skal han sin Verel-Net have forbrudt. (23 N 21). 27) Bye: Herreds: eller Birkefogden skal forstaffe Ret og Execution over Verelbreve, og hvis han det ikke efterkommer, skal han selv være skyldig at erstatte den Skade, som for hans Ophold eller Forsømmelse alle de i Verelbrevet Interesserede kan foraarsages. (26 № 24). Fr. Om Løgternes Indrettelse og Vedligeholdelse 25 Jun. paa Gaderne i havn. (See Fr. 26 Jul. 1683). P. 702. Fr. Om Proviant Skatten over al Danmark f. 1682. 24 Aug. P. 705. (*) See Rescr. ang. Bestindien 22 Sept. 1769. Fr. 17 Sept. 28 Oct. $ Nov. 26 Nov. 29 Nov. 23 Dec. Fr. om Pesten. Fr. Om Pesten. At ingen maae handle paa de Steder i Øster: og Vester-Søen, hvor den grasserer. p. 707. Von. wegen d. Pflug-Schah in Schleswig u. Hol fiein. P. 708. Fr. At dersom nogen aabner eller bryder Vandløse Sluse eller andre til Khavns færske Vands Conservation og høifornødne Brug nu eller herefter an lagte Sluser og Overfald, blotter Dæmningerne for de derved lagte Stene, tilfylder Grøfterne, hvor igien nem Vandet bør have sit Nedløb, aabner og beskadiger Træe Renderne, eller i nogen anden Maade, til bemeldte færske Vandløbs Forhindring eller Skade, noget utilbørligt foretager, skal de, som hermed antreffes eller befindes sig herimod at forsee, derfore uden al Naade straffes paa Livet, eller efter Forseelsens Maade i Fængs sel og Jern paa Bremmerholm deres Livstid. (Saa som nogle onde Mennesker have understaaet sig at ruinere og fordærve den udenfor Khavn ligg nde Vand - Sluse, Vandløse Sluse faldet, som Directeurerne for det færske Vand saa hoit have ladet sig være angelegen, til samme Vands Conservation og Stadens største Nytte, at lade reparere og forfærdige. Cfr. Pl. 26 Jul. 1756). [Cancel.]. p. 710. Forbud paa Silketoi og Stof i Khavn, som ei der sammesteds er fabriqueret eller forarbeidet, at sælge eller bære (under meget høi Stras). (Cfr. Fr. 12 Jun. 1683, 15 Mart. 1684, 27 Nov. 1686 og 18 Jan. 1687. See Fr. 19 Febr. 1753). P. 711. Von. Wegen d. Zoll - Aufrichtung in Meißling unfern Lübeck. P. 712. Fr. Om Laugene udi Kiebstæderne i Danmark og orge. [Cancel.]. p. 719. Nøiere Fr. om Laugene 1:2 §. Meiere bestemt ved de om Laugene siden udkomne 23 Dec. See i Almindelighed Fr. 6 Maj. 1682, Anordninger. 2 Maj. 1685 og Pl. 8 Nov. 1747, men for Khavn, Pl. 3 Mart. 1756 og 1 Sept. 1762 (*). Cfr. Anordn. 5 Jun. 1771. I-III. Gr. At afskaffe adskillige Anordninger, som tverts imod Loven, Recessen og andre Fer. (isar dem af 1613, 1621 og 1622) i Laugene i Khavn ved Tidens Længde sig have indsneget, hvorved Gud forternes, stor Deselhed foraarsages, Haandverksfolkene med unyttig Omkostning besværes, og Tiden, som de til deres Næring skulde bruge, unyttig bortspildes. 1.) Ingen skal herefter forbindes til nogen Langs Ordning eller Skraaer, af hvem de og ere udgivne, langt mindre selvgiorte Vedtægter, som hidtil ere iagttagne, staae fer fulde; Men om de Lauge, som fremdeles skal staae under visse Laugs Artikler, vil Kongen med forderligste resolvere. Og maae imidlertid følgende nyde de Laugs Privilegier, som dem allerede ere givne, saavidt de ikke stride imod denne Fr., nemlig: Bryggere, Bagere, Slagtere, Badskiere, Guldsmedde, Tømmermænd, Sneds fere, Muurmestere, Smedde, Kandestøbere, Prammand, Færgemænd, Vognmænd, Bodkere, Brolæggere; Og paa det Orden og Skik imidlertid kan holdes, mane ens hver, som noget ærligt Haandværk har lætt, sig dermed lovlig og tilbørlig ernære, naar han først har taget sit Bore gerskab. (Cfr. Rescr. 10 Apr. 1761, anfert ved Fr. 16 Apr. 1681. II . 1 §, **) 2.) daar nogen sig hos Magistraten angiver, at han et Haandværk lart haver og sig dermed vil ernære, skal han for sin Indtrædelse ei give mere, end 2 Led Sølv til det Laugs-Huses (som Han staaer under) Vedligeholdelse, hvor de noget Huus eie, Samt Rescr. 10 Apr. 1761. (**) Og Rescr. 24 Sept. 174. og Fr. om Laugene 2:5 §. 23 Dec, og hvor de ingen eie, da til saadant Huses Lefe 4 Lob Selv, til de Fattige af samme Laug 2 Lod Sølv, til Oldermanden 2 Led Selv, og til Raadstue:Skriveren for Indskrivelse 1 Lod Sølv; Og skal ingen, naar han for Svend bliver antaget, give noget i ringeste Maader. Forseer nogen sig herimod, skal saavel den, som fordrer, som den, der giver mere, end forskrevet staaer, bøde 20 Lod Sølv (*). 3.) Da det undertiden falder frems mede Haandværksfolk, som i noget Laug vil indtræde, saa og dem, som i andre Kgl. vidtfraliggende Provincer ere fødte, besværligt, deres Fødsels-Breve at forskaffe, saa sal ingen af den Aarsag forhindres at nære sig med det Haandværk, han har lært, naar han sit Borgerskab haver vundet, og sig i det øvrige efter denne Fr. og andre dess angaaende Befalinger tilbørlig forholder. 4.) Da der ved Westerstykke megen Misbrug og unyttig Bekostning hidtil er foraarsaget, skal den, som til Mester i et Haandværk vil antages, sig paa Raadstuen angive, og i Magistratens, Oldermandens og de 4re ældste Mesteres Overværelse af samme Haandværk bevise, at han kan sit Haandværk forsvarligt; Og hvis nogen Tvist om hans Mesterstykke indfalder, da skal Magistraten alene (undtagen de Haandværks Mesterstykker, som egentlig angaae Bygninger, da Magistraten tilligemed Bygmesteren) ders paa fiende. Og skal ikke tillades, at den, som sig saa ledes har angivet, derover i nogen Maade med udgift, Giestebud eller Drik besvares; Men den, som Laugs. Gilde giver eller giør, skal derfor bede 100 Lod Selv og hver Giest 20 Lod til samme Laugs Fattige (**). 5.) Hidkommer en fremmed Mester, som sig her vil nedsætte, og beviser sig andensteds at have været Mester, skal han være frie for Mesterstykke, og naar han sit Bor gerskab (*) Efr. Rescr. 1 Apr. 1729. (**) Cfr. Rescr. 23 Oct. 1713. Fr. om Laugene 5-9 §. gerskab haver taget, og efter 2 § sig ladet indtegne, maae 23 han i Lauget annammes, og sig som andre Mestere i Lauget ernære. 6.) Naar nogen sit Haandværk i Kongens Riger og Lande saa lovligen og forsvarligen har lært, at han sit Mesterstykke, som forskrevet staaer, kan giore, maae han uformeene blive Mester, endtient han ikke har reist paa Haandværket. 7.) Naar en Haands værksmand ikke fornøier den, som hos ham noget Arbeid har betinget, enten at Arbeidet ikke er saa dygs tigt, som det bør, eller det ikke i rette Tide er for færdiget, da maae enhver fuit samme Haandværksmand afskaffe, og naar han ham har afbetalt, tage til sic Arbeide hvem han lyfter; Men Haandværksmanden skal erstatte Skaden og Tidsspilde. Hvo herimod gier nogen Hinder, bøde til Laugets Fattige 40 Led Sølv. (Cfr. Instrux 24 Mart. 1741. 12 § og 9 Dec. 1745. 14 §, anførte ved Frr. 5 Jan. 1731 og 24 Jan. 1710, (*). 8.) Ingen frie Mandag eller anden Drikkedag tils lades, men dersom nogen Mester, Svend eller Dreng formedelst Ørkesløshed, uflittig Tilsyn eller Drukkenskab sit Arbeide forsommer, da straffes han efter Laugets Ars tikler. 9.) Mesterne bevilges ei heller nogen Sams menkomst uden Magistratens Tilladelse, og naar den behøves, skal de det for Magistraten skriftlig andrage, som da efter Sagens Beskaffenhed paa deres Memorial skal tegne, om de saadan Sammenkomst got befinde, og Fald de det fornødent eragte, skal de ester Sagens Be skassenhed een eller flere af deres Middel forordne, som skal være overværendes, saa længe slig Forsamling varer; i hvis Nærværelse og skal til Bogs føres, alt hvis imidlertid forrettes, hvorefter enhver skal begive sig sin Vei, og (*) Samt Privil. 26 Sept. 1749. 119 00 Instrux 5 Jun, 1776. B, VIII. I. Deel. Dec. Fr. om Laugene 9-12 §. 23 Dec.og ei holbe videre Forsamling uden forskrevne Magistras tens Middels Overværelse. Understaaer hele Lauget sig herimod at giore, da give de, som af Lauget have mødt, 200 Led Sølv; Men samles nogle faa Mestere uden Magistratens Minde, da give hver Person 20 Lod Selv. Dersom nogen Mester uden Magistratens Ordre tilsiges, og ei moder, skal han derfor intet bode. Disse Laugss Beder indsamles i en Riste, hvortil Magistraten stal have cen Nogel og Oldermanden een, og uddeles til sams me Laugs Fattige (*). 10.) Og eftersom det hidtil har været Magistraten til største Besvaring, at de have maattet være Laugenes Bisiddere, og derved i mange Maader ere blevne importunerede, da skal alt fligt hermed være afskaffet, saa at ingen mere end den anden skal være noget Langs Patron eller Bisitder; men naar noget Laugs Erinde forefalder, da, som ovenmeldt, forordner Mage firaten undertiden cen, undertiden en anden, efter deres eget Gotbefindende, derpaa at tiende (**). Svendene maae ingen Kroe eller Sammenkomst have; men hver ankommende Svend, som ikke selv kan faae Mester, give sig an hos Oldermanden og ham sit Logemente tilkiendegive, paa det Oldermanden ham efter Mue lighed til en Mester kan forhielpe; og naar Svenden sig saaledes har angivet, maae han tage Tieneste, hos hvil ken Mester han vil; Og maae enhver Mester tage og forskrive saa mange Svende, som han vil og kan for skaffe Arbeide. Men i hvert Haandværk skal enhver Mes ster have een Dreng i det mindste i Lære, som i Kongens Riger og Lande er født, og maae han ei forskyde nogen, som er dygtig. Hvo herimod handler, bøde til Laugets Fattige 40 Lod Selv. 12.) Ingen i noget Laug, eller II) (*) Cfr. Rescr. 6 Febr. 1761 og 17 Nov. 1769. (**) Cfr. Rescr. I Dec. 1733 25 Jan. 1743, 5 2700. 1745 pg 26 Maj. 1747. Fr. om Laugene 12:14 §. eller som sig med Haandværk vil ernære, made ved fælles 23 Dec. Aftale eller Vedtægt fette Priis paa deres Varer eller Arbeid, under sit Borgerskabs Forbrydelse; men enhver sælge sine Varer og Arbeide for den Priis, han best kan. 13.) Saasom ved Begravelser og Liig-Følgen foraarsages stor Forsommelse, saa skal ingen være forpligtet Liig at følge, uden de alene, som behøves til Liget at bære, hvil fer og i Lauget skal omgaae, og de, som vil følge og bare, maae ingen andensteds forsamles, end hvor den Afdøde udbæres. 14) Enhver Oldermand skal for Magis firaten giøre sin Eed, at han vil efterleve ikke alene denne Fr., men endog de sær Ordninger, som herefter forfattes. Fr. Om Stald Øren og Stod geste. (Ophævet 27 Dec. ved Fr. 4 Nov. 1776). P. 715. Fr. Om Skov Hug. (See Fr. 26 Jan. 1733. 29 Dec. 38 og 39 §). P. 713. 1682. Fr. Om Statternes Paabud af Jordegods i Dan- 3 Jan. mark for 1682. P. 724. Fr. Om Consumtionens Oppebersel udi 24 Jan. orge. [Kammer]. p. 726. Forandret og neiere bestemt ved de om Cons. Basenet i Norge siden udgivne Anordninger, især Fr. 22 Dec. 1761, Zolb-Fr. 1768 XXVI Cap., Fr. 17 Mart. 1783 og 22 Jun. 1792. Gr. Endsient disse vanskelige Tider udkræve store og idelige udgifter, saa at Consumtionen (imod hvilkens Paabud Kongen lod ophore Kiøbstæternes Skatter i Norge) maatte snarere tage mod nogen Ferhvielse end Formindskelse; Saa har dog Kongen, til Underfaatters nes Velstand og Kiøbstædernes Opkomst, været betænkt 2 paa, Fr. om Consumt. i Norge I. 14 §. 24 Jan. paa, hvorledes den endnu paa Taxten funde noget afsæt tes og ellers efter Undersaatternes Tarv beqvemmeligst indrettes, hvorfore den og saaledes er modereret og fors andret, som følger: 1.) Om Consumtionen i Kiøbstæderne. (For andret v. Told-Fr. 1768. XXVI Cap. og Tarifen. cfr. Fr. 10 Febr. 1702, 3 Jul. 1758 og 17 Mart. 1783). 1.) Ang. hvad Consumtion der skal betales af de Varer, som til Byerne indkomme, see Told-R. 1768. XXVI Cap. og Tarifen; Samme skal betales ved Indførselen af dem, som Varerne indføre, og dem igiengives af dem, som Varerne kiebe eller annamme; Og maae de til Bands indkommende Varer til den Trafiqverendes bedre Leilighed, eftersom de ikke altid med Penge ved Skiberummet dertil ere forsynede, bedages, indtil Varerne ere giorte i Penge; dog at Skipperen clarerer, før han bortseiler. 2.) De Varer, som til Vands indkomme, skal paa de forordnede Steder anlægge og deres Consumtion til Tolderen paa Toldboden betale, og de, som til Lands indkomme, ved Consumtions Huset hos Consumtions: Skriveren rigtig angives og frigieres. 3.) Befindes nogen enten i forsætlig Underslæb og urigtig Angivelse, eller og uansagt at indføre Varer eller dem paa ulovlige Veie at indsnige enten hemmelig eller aabenbar, under hvad Navn og Prætert det og kunde practiseres, og det lovlig bevises, skal samme ikke alene uden al Maade have de forsvegne Varer forbrudte til den, sem saadant Underslab opdager, men endog betale 3 dobbelt Consumtion, og desuden paagribes 4.) Sælger og straffes en Dag i Byens Halsjern. nogen fine Varer, før han deraf har betalt Consumtion, skal ikke alene Sælgeren men endog Kiøberen være lige Straf undergiven; i hvilke Poster ingen Paaskud skal kunne be frie nogen, men den, som med Underslæb er betrædt, eller lovlig overbevises, enten han er Huusbond eller Tiener, være Fr. om Consumt. i Norge I. 4 § II. I §. = 5.) Befindes 24 Jan. være fornævnte Straf undergiven. nogen Kgl. Consumtions: Forvaltere eller Betiente noget uden Consumtions Erlæggelse at lade passere eller dermed, Kongens Tieneste og Interesse til præjudice, at see igiennem Fingre, da have de deres Bestillinger og Aars Løn forbrudt, hvilket de skal strax betale eller lide Fængsel, indtil Betalingen skeer, og aldrig nyde nogen Bestilling igien. 6.) Ingen, i hvo det og er, maae, under Kgl. Unaade og Livs Straf, enten hemmelig eller aabenbare, i Ord eller Gierning tilføie bemeldte Kgl. Be tiente i Kongens Tieneste og deres lovlige Forretning rin gefte Overlast, Spot eller Jnjurie. 7.) Under lige Straf forbydes Betienterne at forurette nogen af Undersaatterne, men de skal enhver, som han ankommer, med Beskedenhed begegne, og paa hvis de betale, rigtig Seddel og Qvittering uden nogen Skriverpenge meddele, og sig efter deres Instructioner rette; De maae ei heller nogen opholde, langt mindre nogen sine Varer aftvinge, eller til Forprang for sig selv og Borgerskabets Næring til Skade noget opfiøbe, men enhver tilladt at sælge sine Varer, til hvem han lyster; Befindes nogen imod forskrevne at giøre, skal han miste sin Bestilling. II.) Om Malingen. (Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 22 Jun. 1792 *). 1.) Consumtionen, som tilforn ved Indforselen blev oppebaaret af det umalede Korn, skal herefter ikke betales, førend det males, nem lig: Af 1 Tende Hvede 40 ß danske, 1 Td. Rug 18 6, 1 Td. Byg eller Blandforn 16 ß, 1 Td. Byg eller Blan dings Malt 26 ß. Til Misbrug at forekomme skal alle Haands 3 (*) I Følge Resol. 11 Nov. 1776 bruges ikke Stemplet- Dapur til de formalende Kornvarer, som ere under I de, men til det, som over en Ede paa cengang ans gives, skal Seddelen skrives paa det ved Fr. 27 Nov. 1775 anordnede stemplede Papiir. Cfr. Resol. 9 Sept. og 4 Oct. 1769. Fr. om Consumt. i Norge II. 1-4 §. 24 Jan. Haandqværne afskaffes eller forsegles af Magistraten, og Malningen paa publique Moller forrettes, og skal alle, hvis som de til deres Huses Fornedenhed af ovenskrevne Korn-Varer lade formale, paa Accife: Løntoiret rigtig angive og Consumtionen deraf uden Understab betale; Fin des nogen, i hvo eller af hvad Stand det er, at lade sit Korn formale, forbrygge eller forbage, før Consumtionen rigtig deraf er betalt, da første og anden Gang have fors brudt Varerne, og betale 10 Rdlr til Straf hver Gang, men tredie Gang uden al Naade straffes paa sin Boeslod. 3.) Møllerne, som male for Kiøbstæderne, skal af hvert Steds Magistrat tages i Eed, at de ingen Utroskab eller Underslæb skal giøre eller ved deres Betiente tillade at skee, og ei male uden Seddel lidet eller meget, videre end Accises Sedlen formelder, ei heller antage den ene Specie for den anden. Befindes nogen Møller herimod i ringeste Maader at handle eller handle lade, skal han give til Straf 100 Rdlr, til Stadens Magistrat eller hans Herskab, og til Angiveren, hvilke han inden Maaneds Udgang skal erlægge, hvorfra hans Underhavendes Forseelse ham ei skal kunne befrie. 3.) Og paa det ingen skal blive fortenkt eller med Visitation til Upligt besværet, skal alle, som noget vil bage eller brygge, tilforn anmælde sig hos den bestilte Visiteur og deres Consumtions.Seddel paa det Meel eller Malt, de agte at forbruge, til ham levere, som den skal til 23ogs føre; skeer det ikke, og de Betrædes noget at brygge eller bage, da at være ovenskrevne Straf undergiven, uden nogen Undskyldning enten at Sedlen er forkastet, noget skeet af Tieneste-Tyendens Vans vittighed eller i andre Maader, men Huusbond og hustrue at svare dertil, da det ei er at formode, at Tyendet saadant i deres Huse uden deres Villie skulde giøre. 4.) Til den Ende maae Visiteurerne frit aarle og filde derom i Husene og i Møllerne inqvirere; Befindes nogen dem i deres Fr. om Consumt. i Norge II. 4-8 §. i deres Visitation og Tieneste at hindre eller Dørene at 24 Jan. tillukke, da ansees de, som virkelig skyldige i Underslæb. 5.) Befindes nogen Betiente at see igiennem fingre eller lade sig bestikke, Kongens Tieneste og Interesse ders med at defraudere, i det de ikke paa fordægtige eller dem foreviste Steder inqvirere eller og det befundne fordelge, og det dem overbevises, da skal de have fortabt deres Bes ftilling og Boeslod, og straffes paa Bremmerholm i Jern deres Livstid. 6.) Enhver, som noget Underflæb i Consumtionen opdager og det hos Consumtions-Skris veren omstændelig angiver, at det i Gierningen kan befindes, at han farer med Sandhed, betales til Recompence fer saadan Troskab af Skriveren for hver Sag 4 Rdlr, som ham i Regnskaberne igien gotgiøres. 7.) Og som Consumtions Verket til alles Frelse og Conservation er indrettet og derfore billigt, at den ene saavelsom den anden bør være lige deelagtig i Byrden, saa skal Magistraten eller Øvrigheden paa hvert Sted udmælde 2de vederheftige Borgere i hver Gade, hvilke 2de Gange om Aaret, nema lig 14 Dage efter Paaske og 14 Dage efter Mikkelsdag, stal forfatte et rigtigt Mandtal over alle Familier i samme Gade, i hvilket de ved hver Huusholdning skal optegne Mand og Qvinde med deres Børn og Tyende iser, saa mange Personer de ere; hvilket Mandtal de strax levere til Byeskriveren, som skal dem over den ganske Bye udi et Corpus samle, og i det seneste inden 8te Dage, efter: at han dem har bekommet, til Consumtions Forvals teren levere, hvorefter han da sin Hoved og skal indrette og give enhver Familie sit visse Conto, hvorved han, hver Gang noget for det Huus angives og betales, det Sal antegne, paa det deraf kan sees, hvo sin Consumtion 8.) De Borgere eller rigtig betaler eller ikke. Strandsiddere, sem boe paa Havnerne, Ladestederne eller andre Steder og bruge borgerlig Næring og handel 4 oncen Fr. om Consumt. i Norge II. 8 §: V. 24 Jan.enten med Seilads eller i andre Maader, skal give, isteden for Consumtion, af hver Person i deres huse, som er 12 Aar og derover, 3 Rdlr, men Gastgiverne paa de Ste der give af hver Person 2 Rdlr. 9.) Af det Qvag, som i Byerne tillægges, skal ligesaavel betales Consum tion, naar det flagtes, som af det andet, der til at slagte inddrives, og det under Confiscation, om det uangivet opdages. 10.) Naar nogen Proces mellem Unders faatterne og Consumtions Betunterne forefalder, skal Byefogden, eller den der paa Stedet beskikkede Dommer, til sig tage 2de Mænd, og udi samme Sager uden Ophold, under 20 Rdlrs Straf, domme; paaanker nogen den Dom, da dermed at søge Stiftamtmanden og Lands Commissarius, eller hvem de paa vidt fraliggende Steder paa deres Vegne dertil forordne, som derudi forsvar lig efter Sagens Beskaffenhed skal fiende og dømme; Skulde Parterne og ikke med deres Dom være fornøict, da, om Sagen er af den Vigtighed og Importance, endeligen at indstevne den for Cammer-Collegio. (Forandret ved Fr. 17 Febr. 1774). III.) Om Consumtionen paa Landet og dens Betiening. (See Fr. 22 Dec. 1761. I Post). IV.) Om folkeskatten paa Landet. (See Fr. 22 Dec. 1761. II Post, og om de derfor fritagne, samt Mandtallerne og Regnskaberne, III og VI Post). V.) Om Solkeskatten i Kiøbstæderne og Lades stederne (*): Af en Kieb- eller Kræmmer Dreng, Bryg ger Kielder Svend eller Dreng betales 2 Ort 16 ß. En Roerss (*) I Følge Rammer Resol. 23 Aug. 1777 betales Folke Earten af: 1.) Gaarosdrenge og Tienestepiger, som ere confirmerede og over 15 Mar, enten de foregive at tiene for Len eller ei. 2.) Friemænd, saavel Land- som gevorbne Soldater, og Dimitterede, naar de tiene Ber 3.) Alle andre i Huusholdningen uden Forfiel, undtagen Haandværfs- og væredrenge. gere. Fr. om Consumt. i Norge V. VI. Roerskarl, Avlskarl eller Hofmand 2 Ort 16 ß. Alle an 24 Jan. dre Tienestefolk og Haandverksfolkes Svende, hver 2 Ort. En Tieneste-Dreng eller Pige 1 Ort 8 ß. Hvilken Skat oppebæres til 2de Terminer, 14 Dage for Paaffe og 14 Dage efter Michaelis, til hvilken Tid hver Huusbond skal til Borgemestere og Raad et rigtigt Mandtal under sin Haand med Pengene derhos for faa mange Folk, som i hans Huusholdning findes, levere; Befindes nogen efter Advarsel herudi forsømmelig, betale hver Gang 4 Rdlr til Straf, som til Borgemester og Raad er forfalden; og skal Magistraten over slige Oppeborseler til Land-Commissarierne en rigtig Extract for hver Termin levere og, naar Karet er ude, et fuldkomment andtal og Regnskab over alt med alle de hosfølgende Angivelse- Mandtaller. VI.) Om Copulationer og hvis deraf gives. (Ophævet ved Fr. 12 Sept. 1792. Cfr. Fr. 22 Dec. 1761. IV Post og Pl. 27 Aug. 1766). Fr. Ant. Kiebstæderne udi Danmark. 28 Jan. [Cancell.]. p. 739. Gr. De fleste smaae Riobstæder i Danmark ligge ei saaledes, at de den udenlandske Handel med nogen fær Nytte og Fordeel kan drive og fortsætte. 1.) Efterskrevne Steder i Danmark maae alene bruge den udenlandske Handel, nemlig: Sielland: Khavn, Corsøer, Kiøge, Helsingser, Nestved, Holbek, Callundborg. Jylland: Fridericia, Aalborg, Aarhuus, Ribe, Horsens, Ringkiøbing, Varde. Syen: Nyborg, Odense, Faaborg, Svendborg, Kierteminde, Assens. Langeland: Rudkiebing. Laaland: Nakskou, Sarkiøbing og Bandholm. Falster: Nyekiøbing. Bornholm: Rønne og de andre hidtil bevilgede Ladesteder. Paa hvilke Steder og ingen andensteds alle Varer fra fremmede Steder M 5 som Fr. ang. Kiebstæderne i Dmk 1-2 §. 28 Jan. kommende og til fremmede Steder gaaende maae losses og lades. De andre Kiøbstæder maae sig af den indens landske handel imellem Rigerne og Provincerne ernære, saavelsom af deres Agerdyrkning og anden smaae Hands tering i Byerne, og især beflitte sig paa Manufacturer, Hvorved de bedre og fiffrere kunde have deres Ophold og Næring, end ved den uvisse og kostbare udenlands Handel; Og om nogen, som ei boe i forskrevne Kiøbstæder, unders staae sig at bruge nogen udenlands Handel, da have de forbrudt Stib og Gods. Gerne, som Samsøe, Seierse, og deslige, skal herefter lade sig nøie med Sciladsen og Handelen mellem Rigerne, Provincerne og Byerne, og der deres Varer forhandle og, hvis de behøve, sig igien tilkiøbe (forandret og nøiere bestemt ved Told R. 1768. 5 og 6 Cap. cfr. Fr. 4 Aug. 1742). 2.) Da de mange Øvrigheds-Personer i Kiøbstæderne ere dem til stor Tynge, saa skal herefter i efterskrevne Kiøbstæder Øvrig heds Personernes Tal være: I Corseer, Nyeborg, Fridericia, Odense, Aalborg, Aarhuus, Viborg, Ribe og Helsingver skal være 2de Borgemestere og 3 Raadmænd; og hvor Præsidenter ere, en Præsident, en Borgemester og 3 Raadmænd. I Assens, Callundborg, Colding, Ebeltoft, Faaborg, Grindaae, Holbek, Horsens, Kiøge, Kierte minde, Mariager, Middelfart, Naskov, Nestved, Nyes fiobing i Falster, Randers, Ringkiøbing, Roskilde, Sas bye, Skaven, Slagelse, Svendborg og Varde skal være en Borgemester og 2de Raadmænd (*). I Bogense, Hobroe, (+) Disse Magistrats Personers Antal er siden paa nogle Steder ved færskilte neroninger forandret. See, ang. Corseer, Rescr. 27 Mart. 1782; ang. Nyborg, Rescr. 30 Jul. 1772; Fridericia, 29 Jun. 1774 Odense, 14 Mart. 1766; Aalborg, 4 Apr. 1772; Kiøbstæderne i Aarhuus Stift, 17 Oct. 1766; Viborg, 25 Sept. 1750; Nibe, 23 Jul. 1784; Callundvorg, 9 Maj. 1776 og 19 Febr. 1777; Coloing, 11 Jan, 1793; Dolbek, 4 Dec. Fr. ang. Kiebstæderne i Dmk 2-4 §. Hob oe, Holstebroe, Hisring, Lemvig, Marieboe, Nye-28 Jan fiebing i Sielland, Nyekiobing i Jylland, Nyested, Præstøe, Ringsted, Ronne, Rudkiøbing, Sarkiøbing, Slangerup og Friderichsfund, Skive, Sfielskier, Stege, Storehedinge, Stubbekiøbing, Thisted, Veile, Vordingborg, Hasle, Nerve og Svanife skal fun være en Byefoged. I hver af disse Flekker: Hillerød, Sisdbye, Soer, Skanderop skal være en Byefoged (*). 3.) Forskrevne Borgemestere, Byefogder og Raadmænd skal af de beste, som nu ere, udvælges og dertil forordnes; Saa og herefter til Øvrigheds Personer i Stæderne frem for andre bestil les af de beste og vederhæftigste Borgere, som længe have Skattet og skyldet, og best fiende Byernes Tilstand (**). 4.) Og paa det Byernes Indvaanere og andre kan animes res til at forblive og at sætte sig ned i samme Kiobstæder, og bruge Handel og Næring, skal den gamle Matricule og Saltskat i forskrevne Kiøbstæder og Flekker ophæves, og i dets Sted skal følgende Grundstat indrettes: nemlig Grunden skal taperes efter hvert Steds Vilkaar, enten Pladsen er øde eller bebygt, være sig adelig, geistlig eller verdslig, og ingen derfor være frie, men alle give aarlig 5 p. C., og den, som har teiet Huus, Gaard eller Hauge, giver desuden p. C., og svarer den Leiende til al Udgift, hvor Proprietairen ei er selv tilstede, og korter det i sin Leie. De øde huse, Gaarde, Pladser eller Grunde skal være forfaldne til Byen eller hvo dem vil antage og bes bygge, naar Eiermanden ikke inden Aar, efter at han er lovlig advaret, retter for sig, dog de Umyndige at have Aar og Dags Respit til at indløse deres Eiendomme imod Beta: 4 Dec. 1782; Kioge, 3 Jun. 1791; Kierteminde, 12 Dec. 1738; Middelfart, 14 Jan. 1718; Næstved, 25 Jun. 1777; Ringkiobing, 15 Jun. 1774; og ang. Barde, 15 Dec. 1752. (*) Ang. Nibe Kiobfied, see Privil. 19 Dec. 1727. (**) See Rescr. 15 Jan. 1745. Fr. ang. Kiebstæderne i Dmk 4:9 §. 28 jan. Betaling for de resterende Skatter og anvendte Bekostning paa Bygning eller deslige (*). Dernæst stal Byernes Ager, Eng og Hauger, som ikke hos Gaardene ligge og dermed ere incorporerede, efter Land-Maalingen taxeres til Hartkorn, og af hver deslige Tønde Hartkern aarlig gives 1 Rdlr. Hvilket altsammen ved visse Commissarier rigtig skal sættes, og derefter ei videre af nogen fræves, end som enhver første Gang er sat for. (Denne Grund- og Leie:Skat er ophævet ved Fr. 29 Dec. 1694). 5.) Taxten paa Gaarde, Huse, eller hvis Pladser i Kiebs stæderne ere beliggende, skal sættes, som de ligge beleilige til Næring og Brug, og skal de bebygte Grunde agtes Part efter det, som husene nu med Billighed kan vur deres for, og de ubebygte Huus-Pladser, ligesom de ligge beleilige til, efter den Maade og Proportion, som begge Naboers Huse ere taperede for, indtil de blive bebygte; og forundes dem, som saaledes nye Gaarde opbygge og forsvarlige Kiebster Bygninger opsætte, 3 Aars Frihed for alle Skatter. (Cfr. Forbud 10 Dec. 1692). 6.) Kongen vil forordne visse Commissarier til at liqvidere Kiøbstædernes Regnskaber indtil 1 Jan. 1682, og at eftersee, om ikke Magistraten og Kæmnerne have oppebaaret mere af Indbyggerne, end skee burde. 7.) Hvis fær Friheder og Privilegier nogen i Byerne kan være forundt, de andre af Borgerskabet i deres Handel og Næring til Afgang og Prejudice, skal herefter ophøre og være ganske afskaffede. 8.) De alene, som sig i Kiøbstæderne vil nedsætte og Manufactur-Væsenet an rette, skal i de ferste 8 Aar være aldeles frie for alle borgerlige og Byens Bestillinger. (See Fr. 10 Dec. 1698). 9.) Magistraten i Kiøbstæderne maae ei utilbørligen besvære Borgerskabet med Kemnerie og andre Byens Bestillinger (cfr. Fr. 16 Dec. 1707), langt mindre forurette (+) Cfr. Rescr. 13 Jan. 1741. nogen Fr. ang. Kiebstæderne i Dmk 9-12 §. nogen med lang Ophold i sine Regnskabers Clarering eller 28 Jan. Afbetaling, paa hvis han fan have forskudt, ei heller nogen paalægge Reiser eller Kierseler til deres egen Nytte; Men Indvaanerne skal alene fiøre Kongens eget Sadebord og Vildt, dog at Kongens eller Oberjægermesterens Pas derfor fremvises. 10.) Ingen use maae være eller byages uden for Biøbstædernes Begreb, især uden for Fastningerne og fornemmeligen uden for Khavn paa 2000 Alne nær Voldene (hvor ei heller maae fastes nogen Fist park eller Grøst); men alle skal flytte ind i Byen, undtagen de Huse, som ere paa den anden Side af Peblinge:Seen, og de, som tilhøre nogen Proprietair eller staae udi Jordebogen; dog at samme Huse sig fra al borgerlig aring med Oltappen, Tiere, Salt eller deslige Handel og Høkerie entholde. (Cfr. Fr. 25 Aug. 1741). 11.) Jngen Bigbsted: Byg ning mane afbrydes eg enten til Lands eller Bands bort føres; Hvo saadant gier, skal give til Straf 100 Rdlr, og Magistraten, i hvilken Kiebsted det skeer, fordi de ei bedre Opson have hast, ligeledes for hvert Huus 100 Rdlr, hvilke Bøder til Qvasthuset skal være henlagte. 12.) Rettens Betiente i alle Kiøbstæder saavelsom paa Landet skal holde rigtige Raadstues Eings Pante: og Skifte Bøger, som alle af Stiftbefalingsmændene, ens hver i sit District, skal paategnes, nummereres, igiennem drages og forsegles (Khavn alene undtagen *); hvorudi (og ikke i nogen aparte Bog) skal indføres, hvis Loven og Recessen tilholder, saa og alle ved Byen forefaldende Forretninger, samt Skiøder, Pantebreve, Skifter og andre deslige Justits-Sager, paa det deraf, naar begieres, altid kan haves fornøden Efterretning, og de Umyns dige eller andre Vedkommende ei derfor skal komme til fort. (*) I Samt. af Frr. ere de Ord: Khavn alene und ragen, ved en Trykfeil udeladte (cfr.). Fr. ang. Kiebstæderne i Dmk 12 §. 28 Jan. fort. (See 1-8-2, 3, 4; Fr. 7 Febr. 1738 og 12 Febr. 1790). 28 Jan. Fr. Om Jordegods (i Danmark) og hvis videre derved skal iagttages. (Saasom adskillige undsee sig for at sætte sig ned paa Landet formedelst den Usikkerhed, der er ved Jordegods i Danmark, i det de aarl g efter Siccessen skal opbyde samme, og ellers at de nedes til det at afstaae under Prætext, at det tilforn under en Sadegaard har ligget, hvorover mange slaae sig til Ørkesløshed eller unyttige Handteringer, heller end de deres Midler i Jordegods vil sætte). Cancell, p. 745. See D. 2., Fr. 16 Dec. 1682 og 11 Dec. 1688. 1.) Alle, som fiebe Bøndergaarde eller Sædegaarde med hosliggende Bøndergods, maae det for dem og deres Arvinger uden Opbud eller Igienløsning, af hvem det og være kan, til evindelig Eiendom beholde; dog Kongens egen Reluitions Rettighed i alle Maader uforhindret, saa og at de Uprivilegerede ikke nyde det med de Friheder og Herligheder, som de Privilegerede. (See 5-3-19). 2.) De, som noget Jordes gods, lidet eller stort, bekomme efter lovlige forhvervede Domme til Udlæg hos deres Debitorer, skal for dem og deres Arvinger beholde samme til evindelig Eien dom; dog al Debitorerne og deres Arvinger, eller hvo det ganske udlagte Gods vil indløse, have Frihed, det inden 3 Aars Tid at indløse, efter at det er udlagt. (See 5-6-2). 3.) Alle Sædegaarde, som adskilles og ikke i det mindste beholde 200 Cdr Hartk., deri beregnet Hovedgaardens Taxt med Bøndergodset (som ikke bør ligge længere end 2 Mile fra Hovedgaarden), skal ikke nyde Frihed lige med andre Sædegaarde; Men naar nogen Privilegeret, som saadan en adegaard enten eier eller sig tilforhandler, kan bringe saa mange Tønder Harts forn Fr. om Jordegods i Dmk 310 §. 168 forn til Veie, som forskrevet staaer, da følger Friheden 28 Jan. igien Hovedgaarden (forandret og noiere bestemt ved Fr. 16 Dec. cfr. 5-3-21). 5-10-48. (See Fr. 6 Jun. 1769). 4.) Er ligesom 5.) In gen Sæfte eller Foged Penge maae tages eller gives af Kongens og Rytter Gaardene, hvorved Arvingerne kunde være forsikkrede om deres Forældres og Forfædres Gaarde at nyde og beholde (forandret ved. Fr. 10 Aug. 1695. 26 §). 6.) Bygningen paa Kongens og Rytter Godset maae blive Bondens egen, paa den Maade, som i Khavns Amt er indrettet, og af hans Esterkommere efter billig Vurdering betales. 7.) Saas fremt nogen Amtskriver, Ridefoged eller andre Ved kommende ved ulovlig Medfart, enten med Skifter eller paa anden Maade, foraarsager, at en Gaard bliver øde, skal den Skyldige ei alene bringe den øde Gaard i forrige Stand, men og imidlertid svare alle Skatter og Rettigheder, og desuden miste sin Bestilling. 8.) Amtskriverne og Ridefogderne skal flittig tilsee, at Bonden sin Huusholding vel iagttager, samt saaer og ploier i rette Tid og ei lader Bygningen forfalde, saafremt de ei selv dertil vil svare. (See Fr. 22 Jul. 1729. 3 §). 9.) Amtskriverne og Ridefogderne maae ei besvære Bonden med noget Arbeide eller Hoverie til deres egen Nytte, hvilket Præsten eller Degnen ei heller maae giøre (nviere forklaret ved Mandat 3 Maj. 1684. cfr. Fr. 9 Apr. 1701 og 22 Jul. 1729. 8 §). 10.) Hvor der i et Amt, Herred, Birk, Sogn eller Bye ikke er mere end af Kongens Gods øde, skal de besatte af Kongens sogneviis i hvert Sogn eller Bye samme øde Gaarde inden 3de Aars Forløb opbygge, indhegne og besætte, og imidlertid nyde Jordens Afgrøde frie for Skat, Landgilde, Tiende, samt al anden Afgift og Tynge, hvorudi Stiftamtmæn bene, Amtimændene og Amtsbetienterne deres Flittighed fornem Fr. om Jordegods i Dmk 10:13 §. 28 Jan. fornemmelig skal bevise. 11.) Og paa det Kongens øde Gods inden fort Tid fan besættes, saa skal (naar rig tig Overslag. er giort, paa hvor mange besatte Gaarde Kon gen i hvert Amt haver, samt hvor mange øde der befin des, Rytter-Godset iberegnet) en Inddeling og Anordning gieres, efter hvilken 6 eller 8 Bønder, som beboe Kongens besatte Gaarde (hvoriblant og forstaaes de, som til nogen fan være pantsatte), skal antage sig paa en af de øde Gaarde 16 Fag Huus inden den 1 Maj. 1685 at opbygge, og ellers forskaffe den, som samme Gaard antager, en Plov, en Harve, en Vogn, et par heste og en Koe; Men dersom der ei ere saa mange øde Gaarde i Am tet, at 6 eller 8 fan tilkomme en Gaard at opbygge, da giøres Inddelingen paa 10 à 12; Hvorimod bemeldte Bender i de 3 Aar maae føre Jorden i Brug og nyde al den Fordeel, som af Korn, Hee eller andet derved kan avles, frie for Contributioner, Landgilde og anden Afgift, Folkeskatten undtagen; dog maae de ei det indavlede Foder fra Stedet føre, men der lade fortare, paa det Giødnin gen til Jorden kan sankes og derpaa udføres. 12.) Er ligesom 3-13-9. 13.) Dersom nogle Gaarde blive øde ved Ildebrand, da bevilges samme Gaarde et Aars Frihed for al Skat og Afgift, og skal Vedkommende udvises og forstaffes frie Bygnings-Tommer til Fornødenhed (forandret v. Resol. 12 Dec. 1792, anført v. Br. Forsikkr. Anordn. f. Landet 29 Febr. 1792 *). Og paa det den afbrændte Gaard samme 2ar igien kan opbyg ges, skal enhver af Sognemændene med Bygnings Temmers Hugning og henførsel, samt hvad videre ved Bygningen kan forefalde, en Dag med heste og Vogn og et Par Dage med en Arbeidskarl den Forulykkede uden Betaling hielpe, saafremt Byemændene ikke selv til al Afgift vil svare. (See 3-13-10. Noiere bestemt ved (*) Cfr. K. Br. 25 Jun. 1768. Fr. om Jordegods i Dmk 13:17 §. ved Fr. 29 Jul. 1778). 14.) Da Fogderne for 28 Jan. deres Umage med Skiftet efter en Bonde tage den beste Koe eller Hest forud, saa skal sligt hos Kongens og Rytters Bønderne være afskaffet, og Fogden for fin Umage paa Skiftet lade sig nøie af de Formuende med 2 Sidr, og de Fattige med 1 Sldr. (See 1-25-24). 15.) Benderne paa Landet forskaanes for alle Reiser, undtagen dem med Kongens Fadebord, som med Kongens egne Passer skal paabydes; og skal Kongens Fadebord figs res af Proprietairerne, men de andre Reiser af Kongens egne Bønder. 16.) Amtmændene skal herefter have flittig Indseende med og, naar Foureren med Reises Rullen ankommer, da giøre saadan Anstalt, at ei videre vorder tilsagt eller udgivet, end fornødent giøres, samt derhos observere, at de, som have kiørt den sidste Reise, vorde anden Gang forskaanede, indtil Reiserne ere gaaet Amtet omkring, og ei forskaane nogen, som bør kiøre, for Villie eller Venskab, under deres Bestillingers For tabelse. (See Fr. 5 Apr. 1690 og 13 Maj. 1707). 17.) Ingen Bonde eller Enke maae opsige eller flytte fra sin Gaard, saalænge Hosbonden agter dem god for samme Gaard at forestaae, med mindre Hosbonden handler med dem imod Loven. Hvilken Bonde, som fors sidder eller forløber sin Hosbonds Gaard og ikke retter for sig efter Loven, maae Hosbonden levere paa Brems merholm, der et Aar i Jern at arbeide (*). Og opsiger (*) Noiere bestemt ved Rescr. 11 Dec. 1688 (om det øde Gooses Afhændelse, som fra Kammeret er afgaact til Amtmandene i Danmark tilligemed Fr. af samme Dato), hvis 8 Post befaler: At den dovne eller fylderie tilgivne Bonde maae ikkes til Holmen paa et Aars Lid eller paa Fæstningen at arbeide, og bans Midler leveres en anden, som Gaarden antager; hvilket og maae være en Proprietair tilladt, naar memanden Sagens Beskas, 1. Deel. M fenbed Fr. om Jordegods i Dmk 17-19 §. 28 Jan. en Bonde, som ikke var vorned paa det Gods, af love lig Aarsag fin Hosbonds Gaard, da skal han til Fardag, inden han flytter, efterlade sig fuld Sad, samt en fuld Plov og Vogn med tilhørende Hefte og Bester, og betale hvis efter foregaaende Tapering paa Gaardesæld, Gierder og deslige er fyldig, samt alle efterstaaende Skatter og Landgilde, og naar han det haver efterkommet, da at flytte angerløs. (See 3-13-5, 6, 7, 8 og Fr. om Baste Gaarders Til: og Fratrædelse 8 Jun. 1787. Cfr. Fr. om Borned-Frihed 21 Febr. 1702 og Fr. om Stavnss baanders Lesning 20 Jun. 1788). 18) Da endeel Bønder ikke vil indlade sig i Egteskab, paa det de deste lettere kan undvige fra deres Gaarde; saa skal ved Utskrivs ning de Bønder, som ere ugifte, have, regnes iblant de unge Karle. 1777. 6 § og der auferte Anordninger). som vil antage øde Gods, og Gaarde derpaa opbygge og fremdeles beboe, stal nyde samme øde Jerder stie for al Tiende, Landgilde og Hoverie i de 3 første Aar. (See Fr. 11 Dec. 1688. 9 §). 28 Jan. alligevel de Gaarde (See Fr. 30 Jan. Fr. Om Sauger omfring Bergen (*). 19 Apr. 1787). P. 751. 19.) Hvo, (See Pl. Gr. At forekomme Sfovenes Foredelse saavelsom ten befrygtende Mangel i Fremtiden for nødvendig Bygnings Tomfenhed saaledes befinder og attesterer; men dersom Bondens Armod reiser sig af forsynlighed, undes ham et Gade-Huus, der at arbeide sig Feden til, indtil han fatter Bonde-Handelen b.dre. (Cfr. Fr. 10 Aug. 1695. 32 § og Rescr. 22 Aug. 1707. Gee Fr. 8 Jun. 1787). (Denne Sr. har jeg anseet, som ugieldende, da i Følge Pl. 19 Apr. 1787 ingen Sauger maae opbygges uden Kgl. Bevilling; paa denne beroer det altsaa mu, paa hvad Sted og under hvad Vilkaar en Gaug maae opbyg ges. Desuden ere, siden gr. at 1682 udfom, adskillige Saug Bevillinger gione til Gaarde, nærmere Bergen, end 5 Mile; ligesom ei beller i Saug-Bevillingerne er erindret den i Fr. tilsigtede Besparelse af Bygningss Tominer. Fr. om Sauger ved Bergen 1-3 §. Tømmer baade til Byens og Landets Brug, da endeel 28 Jan. Præster og andre have begyndt omkring Bergen at lade opsætte endeel Sauger, Skovene og Bergens Bye til mærkelig Asbræk og Skade. 1.) Alle Sauger, gamle og nye, hvem de og tilhøre, som paa 5 Mile nær omkring Bergen ere opbygte, samt alle de nye optagne Sauger paa Vaas og ordhorde Lehn, saa og de, som tilforn have været opbygte imod Recessen og igien afsagte, sal herefter ikke mere bruges, men ganske være afskaffede. 2.) De nye optagne Sauger paa andre Steder i Bergenhuus Amt, hvilke ikke have egne Stove, eller ere opfatte der, hvor intet Huus-Temmer men alene Saug-Tommer falder, skal og være afskaffede. 3.) De øvrige Sauger bande paa Vaas og udi Nordhord-Lehn, saa og paa de andre Stes der i Bergenhuus Amt, maae ikke skiære andet Temmer, end det, som til Saug-Tommer alene og ei til Byg nings-Tømmer fan tiene. Og saafremt nogen af de Vida kommende ikke vil begvemme sig denné Befaling at efters komme, skal General Procureuren ved sin Fuldmægtig derpaa behørig lade tale, og Dom over de Skyldige, saasom Kgl. Mandaters Overtrædere, hænde. Fr. Ant. dem, som med Kgl. Moratoriis fra deres 28 Jan. Creditorer at betale sig ville befric. Item om dem, som fallere. (See Fr. 28 Oct. 1702, Pl. 20 Febr. 1717. I. A. 22, 31 Mart. 1719. 2 § og 21 Dec. 1728. 3 §. Cfr. Fr. 30 Sept. 1773. 10 §). P. 752. 2.) Paa det at ingen ved saadanne Bestiermelses Breve skal søge sig fra deres retmæssige Gield at befrie, stal alle, som anholde derom, sig betimelig, og førend de om Moratoriis maae giøre Ansøgning, angive for den Steds Øvrighed, hvor de boe, og for dem klarlig bevise, af hvad Aarsag de nodes til, saadant at søge. Og skal ingen Aarsag for lovlig og billig ansees, uden den reiser 97 2 sig Jr. ang. Moratorier 2:6 §. 28 Jan. sig af mærkelig Søeskade, Ildsvaade, Tyvehaand, andre deres Debitorers Fallering eller tilbagestaaende Betaling, 4 Febr. eller og formedelst Krig og Fiende Haand foraarfagede Suin; hvilken Øvrigheds Attest de siden hos deres Supplication skal hoslægge, at Tilstanden deraf klarlig kan sees. 3.) Dersom nogen, som Moratoria haver for hvervet, kommer siden til bedre Tilstand og Middel ved Arv, Giftermaal, Tieneste eller anden Leilighed, da 6.) stal han være forpligtet at svare fine Gieldener. Befindes nogen formedelst de i 2 § ommeldte Aarsager (hvilke klarlig og nøiagtig skal bevises) foruden nogen fin egen Forseelse eller Forsømmelse at være kommen fra sine Midler, og han oprigtig tilkiendegiver alle Creditorer, Debitorer og alle fine Midler, og ingen falske Creditorer deriblant angiver, og Debitor og de største Creditores, efter Gieldens Summa at regne, med hverandre om Giel dens Afbetaling handle; Da, dersom de med ham handle om visse Afslag af deres Fordring, som det meste fan have at fordre, da skal de Creditorer, som mindst have at fordre, efter hans Gields Proportion sig derefter rette (noiere bestemt ved Fr. 17 Maj. 1690. 5 §, men ophævet ved Fr. 10 Sept. 1701). Efterdi og Fridericia er forundt Jus Afyli, og især for dem, som have falleret eller deres Creditorer ikke strap fan betale, da skal og alle det saaledes nyde, og for deres Creditorers Anstrængelse qvit være, saa længe de virkelig boe og sig opholde i bemeldte Fridericia; Men saasnart de sig derfra udbegive og sig længere, end 6 Uger, andensteds i Kongens Riger og Lande opholde, kommer det dem ingenlunde til gode, men bliver da Creditorerne deres Ret forbeholden. (See Privil. 11 Mart. 1682. 22 §). Fr. Om Studii Skat, Cathedratico og Provste Penge, at dersom Vedkommende ei efter 3de Gange given Advarsel betale samme, skal de have forbrudt deres Jus Patro Fr. om Studit: Skat . Patronatus, eller andre dem i saa Maader givne Benaad, 4 Febr. ninger. (See Pl. 3 Jan. og 28 Febr. 1727). P. 756. Fr. Om Landmaalings-Skatten (2 Mk pr. Ed. 21 Febr. Hartk.) af Siellands og Fyens Stifter f. 1682. Saa som den formedelst Matriculens Ulighed der foretagne Lands maaling i dette War bliver tilendebragt. P. 757. Fr. Om Sæbesyderier, da de 2de octroierede Ses 21 Febr. besyderier i Khavn og Chavn i 10 2ar ere alene priviles gerede. (See Fr. 3 Apr. 1775). P. 759. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge f. 1682. p. 761. 25 Febr. Fr. Om et nyt Toldsteds Indrettelse paa List i 28 Febr. Jylland. (See Pl. 1 Nov. 1771). P. 777. Fridericia Stads Privilegier. [Cancell.]. 11 Mait. P. 778. Neiere bestemt ved Priv. 15 Nov. 1720 (*). Til Rigernes Forsvar, Gavn og Beste, er den allerede tilforn anlagte Stabel-Stad Fridericia, til Opkomst og Tiltagelse saavelsom Indvaanerne sammesteds til Gavn og Beste, sorundt ikke alene i Almindelighed al sædvanlig borgerlig Ret og Riobsteds Rettighed, men endog følgende særdeles privilegier, Friheder og Benaads ninger: 1.) Fridericia skal altid herefter være en Stabelstad, eg maae lige ved andre Stabelstæder i Danmark indføre fra fremmede Steder allehaande Kiøbmands Gods og sams me igien til fremmede Steder udføre, og Fremmede deres Varer det ringeste 8 Dage der lade ligge eller falholde, førend de andensteds derfra maae transporteres. 2.) Til denne Stabelstads desbedre Opkomst og Bebyggelse forundes Indbyggerne, fra disse Privilegiers Dato, 30 Aars Frihed for alle Slags Contributioner, Skatter, Consumtion, Baadsfolks eller anden Udskrivning, hvad № 3 (*) See Rescr. 11 Maj. 1743. Navn Fridericia Privileg. 2-7 §. 11 Mart. Navn de og kunde have, Princesse-Styr alene undtagen; hvorimod de overalt i Kongens Riger og Lande skal betale Laft og Havnepenge og efter Told-Rullen rigtig fortolde alle ind og udaaaende Varer lige ved andre Kiebstæder i Danmark og Norge. 3.) Alle Fremmede og ud: Iændiske, som sig der nedsætte, skal, naar de have taget Borgerskab, nyde lige Privilegier og Friheder, som de andre Indbyggere. 4.) De, sem herefter sig i Fris dericia nedsætte og der deres Borgerstab tage, maae i de 10 første Aar vare frie for Formynderskaber, Vurderingsmænd, Sandemænd eller 16 Mænds Nævn (*). 5.) Udlændiske Arvinger maae nyde den Arv, dem hos Fridericia Borgere og Indvaanere tilfalder, foruden deraf at give Ste og 10de Penge. 6.) De, som for Borgere i Fridericia vil holdes, skal, saasnart de have taget deres Borgerskab, giøre Borger-ked for Magistraten; og naar de ei længer der vil forblive, maae de opsige de res Borgerskab og uformeent med alt deres Gods og Formue, uden at give noget deraf, sig derfra igien begive. 7.) Enhver maae beholde den plads i Byen, som ham tilforn er assigneret, med de Vilkaar, at han samme inden 5 Aar, fra dette Brevs Dato at regne, enten selv med god Kiøbsted Bygning skal bebygge, eller til en anden med samme Vilkaar afhænde; keer det ikke, sal Pladsen være Staden hiemfalden og skiedes til den, som der vil bygge. Dersom Huse og Pladser af Eiecmændene formedelst Gield ere forladte, og den ene Creditor af den ans den hindres sig samme at tilegne, saa de derover ligge øde, da skal lige Huse og Pladser strax til dem af Creditorerne eller andre, som meest derfor vil give, ved offentlig Auc tion afhændes, paa det slige øde Huse og Pladser igien fan blive reparerede og bebygte. Ere der ledige pladser, som ingen Eiermand er til, da maae Magistraten dem bortfrisbe

Efr Canc. Br. 24 Mdj. 1783. Fridericia Privileg. 7:10 §. Fiode uben Betaling, til hvem derpaa firar god Kiøbsted: 11 Mart, Bygning vil fatte, hvortil de dem da med Alvor skal holde og enhver ved fin Eiendom og Plads tilbørlig handta hæve (*). 8.) Den Vang, som af Magistraten nu bruges og bestaaer i 48 Jordsparter, skal lægges til Byen, og tillige saa mange Bygge-Pladser uddeles, saaledes at en hver Jordelod sin Bygningsplads følger, som tillige uden Betaling af Magistraten skal skisdes til den, som saadan Bygningsplads begierer; og imidlertid Pladserne ubebygte og uafhændede henstaae, skal Magistraten Jordslodderne til den meestbydende aarlig bortleie, og med Leien af hver Jordslod, som de selv skal eppebære og forvare, komme den til Hielp, som Bygningspladsen vil bebygge; Dog stal de, som slige Pladse have antaget at bebygge, og dem dog ikke inden Aar og Dag, fra disse Privilegiers Dato, bebygge, ei alene Pladserne, men endog Leien for den hele Tid, som de Jorderne have brugt, fra sig til dem, som strax derpaa vil bygge, levere. Istedenfor de 48 Jords parter skal Magistraten igien nyde den Mark, Jord og Vang, som til Officererne over Garnisonen er udlagt, eftersom de ikke nogen aparte Mark:Jord der for Byen skal have videre, end hvis der følger deres Gaarde. Alle og enhver maae (naar de først have bebygget deres Bygge- Pladser i Byen med tilbørlig Kiebsted-Bygning) fra Gaar den boriskiøde og afhænde samme deres Mark-Jorder, tik hvem de vil (**). 9.) Af de 125 Jordspladser, hvilke allerede ere nodeelte til visse Gaardpladser, som og af de 48, Magistraten hidindtil haver nydt, skal gives aarlig til begge Sognepræsternes Underholdning Daler af hver Jord, som skal deles imellem benævnte Sognepræster (***). Slet 10.) Over de II lige Asde: 94 (*) Cfr. Rescr. 7. Jan. 1746. linger (**) See Rescr. 9 Febr. 1720. Cfr. Anordn. 18 Nov. 1707. (***) Cfr. Confirm. 29 Jan. 1734, Rescr. 30 Ct. 1744 og 4 Jun. 1745. Fridericia Privileg. 10-11 §. 11 Mart, linger til Hauger, hvoraf hver indeholder 40 Pladser, tilsammen 440 Hauge pladser, skal Øvrigheden samme steds have fuldkommen Direction, Skieder derpaa udgive, og den Anordning giøre, at samme Pladser ikke giennem brydes eller giøres enten mindre eller større, samt at ingen grundmurede Huse eller Kieldere, men alene Lysthuse der blive bygte; De, som slige Pladser begiere, skal af en god Plads give 2 Eldr, af en maadelig 1 Eldr, men af en ringe Plads, iblant hvilke især nogle ligge ved Vestfanten og berøres af Byens Molle og dens frie Vands Stemning (hvilken Molle enhver frit maae opbygge, og fiden for sig og fine Arvinger til Eiendom beholde), hvor for Umage og Omkostning med Moradser at opfylde og Pladserne at indrette er fornøden, skal intet gives; Og Skal samme Eiere efter engang erlangte Skiøder beholde deres Hauger til Arv og Eiendom. De Penge, som af de gode og maadelige Hauger ved første udgivne Skiøder indsamles, skal ved Øvrighedens Anordning deles imellem den danske og tydske Kirke. 11.) Øvrigheden i Fris dericia skal være den dertil bestilte Ingenieur behielpelig, at Gaderne i Byen forblive i deres rette Linie og Brede, saa at ingen Bygninger sættes ud paa Gaden, ei heller nogen Svibuer, Skuur eller andre Boder og Udbygninger giores, men, hvor fligt allerede er, strax afskaffes eller inds tages; Og dersom nogen vil have Boder, da dem ind paa sin egen Plads opbygge, at Pladserne ikke blive formæns gede i hinanden, saasom om een eier to eller tre Pladser, han da ikke bringer 2 eller 3 Huse, som han sammesteds vil bygge, i hinanden; Og at alting hermed des rigtigere fan tilgaae, skal det efter Ingenieurens af R. §. III. authoriserede Afridsning forholdes, saavel hvad Fortifi cationen angaaer, som Pladserne i Byen, være sig Torves ne, Kirkerne, Skolerne, Canalerne, Længde og Brede paa Gaderne, Husene, de afdeelte Byggepladser, Jorder 09 Fridericia Privileg. 11:13 §. 12.) eg Hauger, eftersom samme Pladser med deres Nummer 11 Mart. er tegnet, Grændseskich, Landeveien, som paa begge Si der med Grøfter skal forvares, Vandets Ledsagning ind i. Byen, hvoraf enhver sin Unpart efter Cartet skal fuldbringe og vedligeholde, paa det Søerne ikke skal bryde ud eller svømme over i almindelig Fæedrift, og hvad ellers til Byens Gavn kan udfordres. Endelig skal Gaderne allesteds jevnes og opfyldes, og Magistraten alvorligen tilhol de Indbyggerne, hver sin Grund og Plads, efter den derom udgivne Fr., vedbørlig at opfylde eller afføre, og ders ester Gaderne med Steenbroe lægge og jevngiore; Samt at alle almindelige Pladser, især Torvepladsen, Raadhuuss pladsen, og hvor Pak- og Veierhuset skal oprettes, strap jevnes og med Steenbroe lægges, og iblant Indbyggerne uddeles, hvormegét enhver deraf kan tilkomme. Naar Byens Havn er færdig, sal Havnepenge, af et hvert der indkommende Skib, Byen gives, til at holde Havnen vedlige, samt at giøre den større dermed, naar deraf kan fra Vedligeholdelsen blive saa meget tilovers, at det dertil kan strække. 13.) Magistraten skal herefter have Directionen over Færgestederne paa begge Sider i Fridericia og Strib, med den deraf faldende Nytte, og samme tilbørlig forestaae, saa ingen herefter med Billighed derover kan klage, samt holde paa begge Sider Broerne vedlige saa og fornødent got Fartsi, at den Reisende ikke af Mangel for sligt skal hindres i fin Reise; og skal intet, enten Folk, Gods eller Qvæg, overføres uden med det Dertil beskikkede fartgi, saalænge det er at bekomme; Hvis ikke, da maae en Sister eller andre, hvem sig der til vil lade bruge, den Reisende, eller hvis som begieres, overføre. Det tillades eg Fridericia Borgere med deres eget Fartsi at lade hente fra Fyen Korn eller anden Provision, uden derfor af de Fyenske Færgemænd at molesteres. (See Rescr. 14 Apr. 1747. h., anført ved Fr. 29 Apr. 1684 N5 11 Mart, 1684 (*). Fridericia Privileg. 13:20 §. 14.) Øvrigheden maae et Veierhuus pad deres egen Bekostning indrette, som forsvarligt kan være, og derimod nyde Indkomsten af samme (**). 15.) Det Aale-Fiskerie, som for Byen falder, forundes Mas gistraten. 16.) 2de Veirmøller skal opsættes imel lein Byen og Slotspladsen, og om nogen i Fremtiden flere Møller der i Byen vil lade opbygge, skal Ingenieuren dem Pladser dertil udvise paa de Bolverker, hvor det Fæstningen mindst kan skade. 17.) Alle Domme og andre Lovmaal, som til Byetinget falde, skal for Magistraten der i Byen og ingen anden, om nogen paaklager, indstevnes, og siden for ingen anden Overdommer indkaldes, end for Kongen og spieste-Ret; dog Skal de saaledes udi ferefaldende Sager dømme og med denne Benaadning saa omgaaes, som billigt og forsvars ligt kan være, saafremt de den ikke vil have forbrudt. 18.) Øvrigheden i Fridericia skal herefter bestaae af en Præsident, en Borgemester og 3 Raadmand; Og da dem tilforn er bevilget den uvisse Indkomst, som sammes steds falder, saa al Præsidenten deraf nyde dobbelt saa meget, som Borgemesteren, og Borgemesteren dobbelt saa meget, som en Raadmand, efter hvilken Taxt og Proportion Jorden i Marken, som Øvrigheden for des res Bestilling bliver tillagt, iligemaade til enhver af dem skal uddeles (***). 19.) 3yefogden og Byestri veren i Fridericia er og forundt til deres Bestilling Jord i Marken, hver lige ved en Naadmand, som Magistraten dem haver at udvise. 20.) Gouverneuren, Com mandanten og alle andre Officerer i Fridericia mane ei, under nogen Prætert, befatte sig med borgerlige Sas ger, hindre Commerciernes frie Løb, opholde Skibe eller Vogne (*) Samt Resol. 16 Jan. 1748. (**) Cfr. R. 4 Jun. 1745. (***) See Rescr. 29 Jun. 1774. Fridericia Privileg. 20-24 §. Vogne i deres Ind- eller udfart, eller tage nogens Gods og 11 Mart, Varer, som til Lands eller Bands indkomme, uden Eierens Samtykke og fornoielig Betaling derfor. 21.) Religionens frie Øvelse tillades enhver, som er af Chris ften Troe, om han endsient ei er saa lige af den Augsburgiske Confession; Desligeste bevilges eg en Synagoge for Jøder, som sig der vil nedsætte (*). 22.) Fridericia skal være forundt Jus Afyli, og Versonernes Friheds Aar, som Asylum søge, extenderes, fra den Tid de hos Magistraten anmeldes, til 10 fulde Aar, hvora under begribes alle Indlændiske og Udlændiske, som have falleret eller deres Creditorer ikke firar fan contentere (extenderet ved Kgl. Brev 30 Mart. 1689 **), saa og de, som have giort Dods Slag eller anden Misgierning uden for Kongens Riger og Lande, saaledes, at de, som for flig Aarsag sig til Fridericia vil begive, skal tage og forevise Magistratens pas under Stads Segl, som dem uvægerlig skal gives, og derfor Magistraten betales 4 Rdlr, hvormed de skal passere sikker did igiennem Kongens Niger, Lande, Fyrstendemme og Gebeter; og maar de ankomme, sirar deres Navne i Stads:Protocollen lade indtegne og Borgerskabets Eed aflægge, samt give aava lig bemeldte Magistrat derfor 4 Rdlr, om de fremdeles denne Bestiermelse vil nyde. 23.) Ingen Mars qvetenter og Officerer eller Soldatesqve maae herefter med Rigb eller Høkerie giøre Borgerskabet nogen Inde pas i deres Handel og Næring. 24.) Udi Fridericia skal aarlig holdes 2de Markeder den 28 Mart. og den 1ste Mandag i October. (See Rescr. 14 Apr. 1747 anført Cfr. Rescr. 17 Aug. 1705 eg 18 Jun. 1712. (**) Dog fat (i Følge Rescr. 7 Dec. 1689 til Magistraten i Fridericia) Fridericia Jus Afyli ei ertenderes til de Personer, hvilke som Falliter did deres Kilflugt tage, efterat Hoieste Rettes Dom til Betaling over dem er gangen. See og Rescr. 11 Maj. 1743. V. Fridericia Privileg. 24:25 §. 11 Mart. anført ved Fr. 21 Jan. 1735). 25.) Kroer, som holdes paa en Miil nær Fridericia skal der og ingen andre Steder kiøbe og hente deres Dl. 18 Mart. 18 Mart. 24 Mart. 15 Apr. Patent om Bededage i Danmark og Norge 1682. P. 786. Patent om Bededage paa Island og Færøe 1582. P. 798. Fr. Om Hoieste Ret. P. 789. Fr. Om Havnen og Canalerne i Khavn. [Kammer]. P. 791. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 18 Apr. 1744. Gr. At forekomme at Havnen og Canalerne i Khavn eg Christianshavn ei med Baglast eller anden Ureenlighed opfyldes, saa de for den Trafiqverende og Soefarende med Tiden blive ubrugelige; saa og til sammes bedre Vedli eholdelse. 1.) Ingen maae indtage eller skyde Baglast "uden de bruge forsvarlige Port-Sejl, hvoraf ogsaa de Skibe og Baade, som føre Steenful, Kalf, Steen og Sand, i Losning og Ladning sig skal betiene, at deraf intet spildes; Befindes nogen, hvad heller de ere i Kongens Tieneste eller ikke, sig herimod at forsee, sal de paa egen Bekostning saa meget, som i Havnen eller Canalerne cragtes at være indfaldet, igien lade optage, samt betale iste Gang af et Skib paa 25 Laster, 4 Rdlr; og af det, som er over 25 Læster, 8 Rdlr, men af dem under 25 Læster 2 Rdlr; 2den Gang dobbelt, og om det skeer 3die Gang, da arbeide i Jern paa Bremmerholm et Aars Tid. (See Fr. 18 Apr. 1744. 1 §). Foretager nogen af Byens eedsvorne Ralk eller andre Maalere nogen Maaling, førend de forordnede Port-Sejl ere sæstede til de fornødne Steder, Skal de miste deres Bestilling og ansees med ovenmældte Straf. 2.) For de Steder, hvor Byens Rende stene Havne Fr. f. Khavn 2:6 §. Apr. ftene eller particulaire Render og Rør fra Husene i Cana 15 lerne eller Havnen udløbe, skal tætte og forsvarlige Rister forfærdiges, at Sandet og andet derudi kan opholdes; af hvilke de, som fornemmelig for de publiqve Rendestene opsættes, skal af Byens Kamnere bekostes og forsvarligen vedligeholdes, og de andre af hver især, som boe omkring Canalerne og have noget udløb til dem fra deres Huse. Findes nogen af de Vedkommende herudi forsømmelig eller modtvillig, naar de af Havne-Mesteren, Havne- Fogderne eller Broemændene derom tilforn ere advarede, stal Havnemesteren saadanne Kister strap lade, det nøieste mueligt er, betinge og forfærdige, og derpaa Arbeidsfols fenes Regnskab efter Betingningen Vedkommende tilstille; vægre da de Skyldige sig i Betalingen, maae han det hos dem uden Proces udpante, tilligemed den Bekostning han videre foraarsages at anvende, til at lade optage det, som ved deres Forsømmelse i havnen og Canalerne imidlertid er udfaldet; Og som de Udløb fra particulaire Huse til Havnen og Canalerne billigen skulde være casserede og tils stoppede, saafremt endeel af Indbyggernes Kieldere ikke derover sku de blive fordærvede og utienlige, saa skal de, som deslige Udløb have for deres Huse, foruden Kisterne at opsætte og vedligeholde, aarlig hver Paaste af hvert Suus betale 5 Rdlr til Prammenes Vedligeholdelse, som til saadan og anden Ureenlighed at optage ere eller blive forordnede, hvilke Penge Havnemesteren skal indfordre og til Regnskab føre (*). 6.) Ingen maae herefter smøge Tobak eller bruge nogen Lys om Natte-Tide eller faasuare det mørkes paa Skiberumme, langt mindre anlægge nogen Ild til Mad at kaage eller Beeg og Tiare at varme, saa længe de ligge frat uden Bommen eller inden for i Havs nen (*) Følge Resol. 29 Febr. 1696 vedligeholdes Slam. Fisterne af Havns Kassen, og for Alebs-Renderne betales 1 Rdlr aarlig. Havne Fr. f. Khavn 6-10 §. 15 Apr. nen eller Canalerne, paa det den deraf befrygtende Ildss 22 Apr. vaade desbedre maae forekommes. Betræffes nogen here imod, endskiont ingen Skade deraf er kommen, give han 1ste Gang til Straf 10 Rdlr, 2den Gang 20 Ridir, og 3die Gang arbeide i Jern paa Holmen et Nars Tid; Men derimod skal de Sribe, som overvintre og ere aftaklede, altid have i Beret sa paa et Skiberum fra 100 til 50 Læfter 4re Laderfpande, 2 Gitters og 1 Øre, under 4 Sidles Straf, og paa de Skibe fra 50 til 25 Laster 2 Spande af leder eller Lærred og 1 Øre, under 2 Rdlrs Straf (See Fr. 18 Apr. 1744. s §), som Tolderen skal tilholde den Styldige, efter Havnemesterens til ham givne Memorial, at betale, for han mane komme uden Bommen. 10.) Og paa det de Seefarende af Havne-Mesteren ikke maae blive affordrede noget over det, som ham er bevilget; saa skal af hvert Slibs angivne Læ Kers Drægtighed, som inden Bommen for Toldboden her i Havnen eller Canalerne er indlagt at lesse eller lade, paa Toldboden crlægges en vid, som havnemesteren foruden hans aarlige Gage skal nyde; Ligeledes mane Havnefogderne og Broemandene af hvert Stib, stort eller lidet, naar det passerer igiennem Broerne, oppebære 6 ß danske foruden deres visse tillagte Len og ei videre (See Fr. 18 Apr. 1744. 15 §); hvorimod de fredse skal holde Broerne rene, og især om Vinteren, naar det sneer eller fryser, at Broerne formedelst Frosten ei vorde glatte, saa nogen derover kommer til Skade. (De øvrige Poster af denne Fr. indeholdes med nogen Fore andring og nøiere Bestemmelse i Fr. 18 Apr. 1744 *). Fr. og Paabud i Eteden for Rostienesten i 17orge. [Kammer]. p. 801. See Fr. 13 Dec. 1746. V. (*) Eft. Rescr. 21 Oct. 1712, Gr. Paadud f. Ros. Tieneste i Norge. Gr. Den forhen udreedte Rostieneste blev forme 22 Apr. delst onde og lange Veie udmattet, førend den kunde komme til Monster-Pladsen; desuden vare Hestene ei af den fornødne Størrelse; ei heller funde det nye hvervede Solk saasnart komme i den tilbørlige Exercice, som Kons gens Tieneste og den hole Nedvendighed det udfordrede; Hvorfore i dets Sted nogle Compagnier gevorbne Ryts tere herfra skal opsendes, som stedse til Landets Forsvar der skal forblive. Til disse gevorbne Compagniers Underholdning og Forflegning skal (i Steden for forrige Rostieneste og Rytterhold, som hermed baade i Freds og Feide-Tid af alt Jordegodset i Norge skal ophøre) aarlig, foruden Odelskatten, som efter Skatte Brevene aparte betales, endnu betales af hver Tønde Hartkorn Jordegods, beregnet efter hosfølgende Taxt, 16 ß danske; hvorunder alt Jordegods, saavel adelige Sædegaarders Taxter, som alt andet, i hvad Navn eller Frihed det have kan, stal være forstaaet, intet undtagen, uden alene Kongens eget beholdne, samt Grevernes og Friherrernes privilegerede, saa og Hospitalernes og Kirkernes samt det til Militien uds lagte Gods, som alene herfore skal være forskaanet; Og sat samme Penge og Rytter. Forflegning af Proprietais ren selv, uden Leilendingen noget deraf at paalægge, rigtig og ufeilbar betales i 4 Terminer fra Nye: Aar 1682 af, nemlig til hver Jan., 1 Apr, 1 Jul. og 1 Oct. af en Td. H. K. 4 ß danske, under Militair Fres cution hos de Modtvillige. Geistligheden, Kgl. Bes tiente og Magistraten forstaanes for Rostieneste, i Haab at de efter forrige Anordning holde deres Mundes ring og Gevær i god Beredskab, paa det, om det skulde være fornødent, de da kunde giøre Kongen og Fædrenelans det den Tieneste de ere pligtige. Fogderne paa Lander skal denne Rytter-Forflegning af Proprietairerne eller Pante Haverne, Paabud f. Ros. Tieneste i Norge. 22 Apr. haverne, om de ere tilstede, eller og af Leilændingen, ligesom Odelskatten, til hver Termin rigtig og uden nogen Restants indkræve, og Pengene med tilbørlig Rigtighed til Land Commissarierne ufeilbar betale. Befindes de derudi forsømmelige, skal Land-Commissarierne dem ders for søge og det hos de Forsømmelige med Militair-Erecu tion inddrive, saasom de selv vil svare dertil; Og skal Fogderne inden 14 Dage fra denne Frs Publication, un der 4 Rdlrs Straf, tilstille Land-Commissarierne rigtige Beregninger over hvert Steds og Fogderies Beløb. Forbemeldte Ryttere skal fordeles i Friderichshald, Frides richsstad, Moss og Sogn, Christiania, Bragenæs, Stroms see, Holmestrand og Tønsberg, hvor de hos Borgerskabet alene skal nyde frie Huusværelse, Seng og Stalderum; det øvrige forskaffe de dem selv af deres Gage. Om Som meren nyde Rytterne for deres Heste frie Græsgang paa Byernes Fælleder, og hvor ei saadanne Fælleder ere, forsyne de sig selv, saasom det uden Undersaatternes Besvæ ring bedst skee kan. Taxt, hvorefter Landskylden udi dette Rostiene=' stens Paabud til Hartkorn skal beregnes: Hartk. T.Sat.1 Hartk. I Td. Sælspak 2 Rd. Landskyldpenge I 1 Td. Hvede, Rug, Erter, Meel eller Hommelkorn 1Td.Byg, Malt eller Meel 1 Td. Blandforn 2 Tor Havre 1 Skippund Salt I Td. Salt 1 Bismerpund Smar 1 Vismerpund Tallig 1 Bismervund Humle I Td. Mafreel 1 To. Tiare 1 To. Nepper eller Roer I Borde tørre Dveter 1 Alen Vadmel T.Sat. 3 = = I I 3 6 9 I 1 Vog Hveedstene = AC 9 I I I 3 I Robbe 3 I

I Td. Tran 3 2 Hermelin A I 5 1 Bismerpund Ost A 2 1 Hud

S 3 69669 1 Male Reb 1 Vog Raf og Refling I 1 Kalvsfind 2 2 1 Bukskind, 1 Geed: Paabud f. Ros-Tieneste i Norge. Hartf. 2. Sat.

Hartk. T. Sat. 22 Apr. I 18 Aarfugle I Geedskind 2 Faarskind 11 Koeleje F I Roe I Faar I Lam I Geed F I Maarskind $ 4 8 Graaskind 1 Par Hong 2 I 2 Snees Wg = I I Gaas = I I Ed. Lar I tør Lar I fersk Lar = I $ I 3 $ 3 = F 4 = 2 5 4 Læs Ved 1 Læs Hoe 1 Bismerp. Lin eller Hamp I Tylt Bord 4 Bismerpund Never 2 Faarebove I 3 4 3 I F 2 16 Leve Fladbrød I 2 1 Lispund Bast

I 6 F 6 1 Bismerp. Bergefist = 1 Bismerp terre Aal: I Bismervund tørre Gedder I Td. Naafisk (*) 1 Td. saltet Sild 1 Td. Torsk 2 Ilderskind 2 Field-Katte 44 Setting Pors 4 Bol-Drer 3 100StykkerOßmund Jern I 3 2 I 8

I

SI 1 Tylt Tommer 2 I Stekvær Spærer 3 I Tylt smaa Bielker I

Hethos er at agte, at en Løb eller Spand Nordenfields regnes for 1Td. H. K., og en Vog Sist for 6 Settinger H. K. Alle andre Species, som herudi ei ere nævnede, anslaaes efter Land-Taxten i Penge, og hver 2 Rdlr til en Te. eller 12 Sattinger H. K. 5 (†) Grandse Fæstningen Friderichstads Byes 25 Apr. forbedrede Privilegier (**). [Cancell.]. Christiania 4to. Fr. Om Haandverks-Svende og Drenge 6 Maj. i Kiøbstederne i Danmark og Norge. Cancel, p. 307. See Fr. 28 Oct. 1684 og, ang. Khavn, Pl. 24 Nov. 1749 og 1 Sept. 1762. 1.) Sven (*) I Saml. af Fre. staaer ved en Trykfeil: Saafist (cfr.). (**) Findes i Rothes Norske Rescripter I D. p. 380, og fan ventes i jogtmans Rejer. II Deel, I. Deel. 6 Maj. Fr. om Haande. Svende og Dr. 13 §. 1.) Svende og Drenge al trolig og flittig forrette deres Tieneste og Haandverk, samt hvis deres Mester dem befaler, og til den Ende indfinde sig paa deres Mesteres Verksteder paa de Cider, som ved hvert Haandverk er brugeligt; ellers har Mesteren Magt at forte dem en heel Dags Løn, nagr de forsomme en halv Dag, og i Propors tion derefter for hele Dage og Timer; Og hvis de ellers forsee noget Mesteren til Skade, skal de Skaden igien fuldkommen oprette, eller straffes paa Penge eller Fængsel efter Sagens Beskaffenhed. 2.) Ingen Svend maae forlade sin Mester, fordi han ham for Forsømmelse i sit Haandverk tilrettesætter, ikke heller qvittere ham, naar Contract imellem dem er opretter, før den deri specificerede Tid er ude; Giør nogen Svend det, da have forbrudt, hvis han hos sin Mester har at fordre; Og vil han her være Wester, da skal den Zid, han har tient hos den Mester, han saaledes har forladt, ei agtes; Men de Svende, som ikke paa halve Aar tiene, dem skal Mesteren 8te Dage tilforn opsige, hvilket og Svendene skal giøre. Dreng forlader sin Mester, skal han begynde at tiene fine Late Nar igien, ligesom han aldrig tilforn havde begyndt at lære; og hvis nogen huser eller hæler ham, og veed, at han sin Mester har forladt, da bede derfor, som den der huser og haler fredios Mend; Gier nogen Ties neste Tyende det, Huusbonden uvidende, da sættes derfor i Stads Jernet. 3.) Naar en Svend ankommer eller bortgaaer, skal ham ingen sær Tractement gives, men saavel da, som andre Tider, neies med ordinair Spise; Og skal de Svende og Drenge, som faae Rost hos deres Mostere, være tilfreds med den Kost, som Mesterne give dem; Hvo herimod handler, skal, om det er en Svend, bede hver Gang 2 Rdlr til Laugets Fattige eller straffes 2 Dage og Nætter paa Vand og Brød. Er det en Dreng, da straffes han paa Vand og Biod 2 Dage i Hvis en Raad Fr. om Haandv. Svende og Dr. 319 §. Raadhuus Kielderen. 4.) Svende og Drenge, fem 6 Maj. logere eller spise hos deres Mestere, sal sig til rette Maale tid og Sovetid indfinde, saa at Mesterne kan have deres Dørre lukte Kl. 9 om Vinter-Aften og 10 om Soms meren; hvo længer bliver ude, bede til de Fattiges Bosse Rdlr. 5.) Befindes nogen Svend eller Dreng, uden sin Mesters Minde, at befatte sig med sin Mes sters Haandverk, eller noget at beholde af det, han har paa Haandværket fortient, da skal han ikke alene give tilbage, hvad han saaledes har oppebaaret, men desuden bes tale dobbelt saa meget til Laugets Fattige. 6.) Da de, sem bestille noget hos Westerne, det for Betaling til dem at give betinge, skal ingen Svend, Dreng, Ralks stager eller Handlanger være berettiget derfor nogen sær Penge eller Øl at nyde eller begiere, langt mindre nogen of de Materialier, han forarbeider, være sig gamle eller nye Sem, Spaaner, Ros eller andet, med hvad Navn nævnes fan, sig tilvende; Hvo herimod handler, straffes som for andet Tyverie (cfr. Pl. 6 Oct. 1756). 7.) Naar nogen af de Svende, som ved halve Aar tiene, vil til Faredag vandre, skal han det 6 Uger tilforn Mes steren angive samt, naar Tiden er kommen, tage skriftlig Afskeed om sit Forhold i Tienesten, sem af Mesteren, han har tient, skal underskrives og af Oldermanden paategnes, og Laugs-Segl derpaa trykkes, hvorfor han skal give til Mesteren 1 Mf, og til Oldarmanden 2 ME. 8.) En Svend, som nogen Enkes Værksted paatager sig at forestaae, skal eramineres, ligesom de der til Mestere antages; hvorimod han, naar han sig for Mester vil neds sætte, for videre Mesterstykke at giere, forskaanes; Og skal den Mestersvend, som hes en syg Mester tiener, i alle Maader forestaae Mesterens Arbeide saa fuldkomment, som han selv var tilstede; Forseer han derudi neger, da svare han til al Staden. 9.) Lokker nogen Mester 0 2 cuten Fr. om Haandv. Svende og Dr. 9-12 §. 6 Maj. enten Svend eller Dreng fra en anden, da betale han til den, som Svenden eller Drengen mistede, saa meget, som samme Svend eller Dreng et halvt Aar fan fortiene. 10.) Naar nogen Dreng kommer i Lære, skal han ind: Skrives hos hvert Laugs Oldermand, som det en Dag om Ugen, som Magistraten anordner, tilkiendegiver, paa det de udi en dertil ordineret Contra Bog kan indtegnes; og naar nogen Mester antager en i Lære for Dreng, skal skriftlig Contract derom opsættes, enten han tiener for Løn eller Kost, eller paa hvad Maade de forenes, hvil ken paa begge Sider ubredelig skal holdes; og al samme Contracter Ord fra Ord indføres i den Bog, som Oldermans den dertil skal holde, hvorfore ham gives I Sldir og ci videre; Hvis og nogen Mester befinder tienligst at accors dere med en Svend paa eller Aar for vis Løn, skal derom iligemaade skriftlig Contract oprettes, som paa begge Sider oprigtig skal holdes. Naar en Læres Dreng sine Lare-Aar har udtient og er god for Seend, Skal han, naar han for Svend indskrives, ei give videre til Oldermanden, end 1 Sldlr for hans Umage og Om kostning at føre det til Bogs; og maae ham ikke sin ærlig Afskeed eller Lærebrev vægres, hvorledes han sig i sin Tieneste har forholdet. Naar nogen bliver Svend, maae ingen Giestebud anrette eller anrette lade, under 20 Rdlrs Straf til Laugets Fattige. 11.) Ingen Mester maae nogen Vornede til Lære: Dreng antage, uden hans Herskabs Tilladelse; ei heller maae han sin Dreng fra sig forvise, naar han en Tid lang har tient, og sig troligen og vel i Tienesten forholdet; Befindes og nogen i saadan Forseelse, at hans Mester nodes ham at qvittere, da skal af Øvrigheden derpaa kiendes, at han ved Dom kan forvises. 12.) Eftersom Drengene paa forskrevne Maade ere forpligtede, deres Lære - Aar flittig og troe at udtiene, saa skal og Mesteren dem, den Stund Fr. om Haandv. Svende og Dr. 12 §. Stund de ere i Bære, flittig undervise, under Straf at 6 Maj. svare efter den oprettebe Contract, og desuden give til Drengen 30 Rdlr; Og skal alle Mestere deres Svende og Drenge, saa længe de sig uden billig Klage forholde, tilbørligen begegne, og dem ei enten med Løns Forhold eller i andre ubillige Maader forurette. Befinder nogen Mester, naar han en Dreng til Lære har antaget, at han formedelst Legemets Svaghed eller anden toygtighed ei fan komme til den Fuldkommenhed, som samme Haandverf udkræver, da skal han inden 6 Maaneder i det længste advare dem, som Drengen hos ham have indtegnet, at han sig til anden Handtering kan begive, hvors med han i Længden kan ernare sig; Forsømmer Mesteren det, da stande Drengen til Rette, som før er meldt. Her imod skal ingen Svendes Skraaer, af hvem de og ere udgivne, langt mindre selvgiorte Vedtægter staae for fulde eller nogen forpligte, men aldeles herefter være afskaffede. Fr. Om Børne-Godses Auction. (See Fr. 19 Dec. 9 Maj. 1693). P. 811. Pl. Om den Islandske og Særøiske Handels For: 13 Maj. valtning i et Compagnie i 20 Aar, fra 1683 af. p. 814. (†) Det Øster Compagnies Fundation paa 14 Aug. det færske Spring-Vand, som dets Participantere, efter C. IV. Bevilling, have Aar 1632 bekostet at lade indlede i Khavn fra Emmendrup-See igiennem Øster-Vold og indlægge i deres Gaarder (*). Med samtlige Partici panteres Bevilling paa nye oplagt og med adskillige nyts tige Artikler, til Vandværkets Vedligeholdelse og det ges 03 mene Under 19 Mai. 1637 er C. IV Bevilling [giennem Cancelliet] meddeelt nogle af Rigens Raad og af Borgerskabet i dicelaj og Hellig-Gießes Sogner, at lade Band fra Emdrup See lede ind i Byen giennem Bolden ved her Port. Fund. paa Øster Comp. Spring Band. 14 Aug. mene Beste, forbedret og til Trykken forfærdiget Aar plagt paa nye med da værende Interessenteres Navne Aar 1723; atter oplagt efter Participanternes Resolution 10 Mart. 1735 med da værende Interessenteres Navne. 1737. Khavn 4to. 29 Aug. 29 Aug. 3 Sept. 28 Oct. Fr. Om Salt af Salt i Norge at faage, som er bevilget Commerce-Directeur Jørgen Thor Møllen i 15 Mar. p. 821. Fr. Om Sæbe Syderie i Norge, som er J. Thor Mollen bevilget i ro Mar. p. 823. Fr. Om Korn og Proviant-Skatten over Danmark for 1683. p. 826. Fr. Om de Robber-Penges Afskaffelse, som i sidste Krig i Norge ere myndtede. P. 829.

4 Nov. (†) Broelægger Laugs: Artikler (*). C. V. og §. IV. Laugs-Art. p. 15. Gr. Saasom Kongen for got og raadsomt har befunden, adskilligt i Laugene, saa vel her i Khavn, som overalt i begge Rigerne Danmark og Torge, som til Misbrug og adskillige Juconvenientier kunde give Anledning, at afskaffe, og til den Ende, for hvert Laug især, nye Artikler at lade forfatte; Saa gives hermed dette Laug esterskrevne Artikler, hvorefter de sig skal rette og for holde; og ei herefter understaae sig, nogen nye Vedtægt eller anden Anordning imellem sig selv at giøre, saafremt de ikke derfor vil stande til Rette, og straffes, som vedbør. 1.) In- (*) I Følge Rescr. til Khavns Magißrat 13 Nov. 1782 maae Broelægger Lauget i Khavn være ophævet, og enhver have Frihed til ved Broelægning for Stadens Indvaanere at ernære sig. Cfr. Pl. 5 Jul. 1758 og Fr. 20 Aug. 1777. Da da disse Laugs: Art. ikke ere afgaaede til andre, end Khavns Magistrat, der og, saavidt jeg har fundet erfare, intet Broelægger:Laug er til uden for Kiøbenhavn; har jeg af den Aarsag admærket disse Laugs-Art, som ugieldende. Broelægger Laugs Artifler 1:8 §. 1.) Ingen made sig paatage, nogen Broer eller 4 Nov. Gader inden og uden Vyen eller Voldene, inden Byens Frihed, at sætte eller fægge, førend han har vundet sit Borgerskab og i Broelægger:Lauget er indtaget; forseer sig nogen herimod, bode 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Oldermanden maae 4 Mestere udnævne, som skal være berettiget til, med ham og een af Underfogderne, Bón hesere at udsøge, og af dem oppebære den ovenbemeldte Straf; men hvis de den ikke firar betale, maae de, uden nogen Henseende til deres Jurisdiction, hvor de antraffes, henføre dem i Stadens Arrest Huus, indtil de Bøderne betale. (Noiere bestemt v. Mandat til Khavns Magistrat 9 Mart. 1689). 7) Doelæggerne skal ingen Steenbroer eller Rendestene herefter opbryde, omlægge eller forandre, anderledes end dem af Bygmesteren forevises. De skal og Rygstenene lægge, eg Vandet alles vegne give sit beqvemmeste Løb og fald, og Broerne ingensteds over sit rette Vandfald mere forhøie, end som Bygmesteren det anordner, og fornemmelig vel sammens føie Stenene, sætte dem saa meget, som mueligt, paa I andre Snoren, og dem behørigen støde og stampe. Maader have de sig at forholde efter Fr. om Gader og Steenbroer af 21 Maj. 1680 (*) (See Fr. 20 Aug. 1777). 8.) Broelæggerne i Lauget skal være pligtige, Judvaanerne uden lang Ophold med deres Arbeide at befordre; Saa og naar de af Bygmesteren tilsiges noget Arbeid paa Stadens almindelige Broer, Torve og Veie, inden og uden Byen at forfærdige, skal de uden al Forsømmelse og Undskyldning det forrette. Og hvis noget stort og vidtløftigt Arbeide hos Indbyggerne fulde forefalde, skal den, som Arbeidet betinger og forestaaer, tage saa mange 4 af Saavel her, som i 10 s, faaer i Laugs: Art. urigtig: 21 Maj, 1681. Broelægger Laugs. Artikler 8:11 §. 4 Nov, af sine Staldbrødre til Hielp, som uden Ophold Arbeidet med ham kan fortsætte; Og dersom nogen af Broelæg gerne fra sit antagne og begyndte Arbeid (med mindre han maatte have Mangel af Materialier, eller og Broe-Her ren det selv bevilgede) en Dag bortebliver, da skal han have forbrudt, hvis han allerede kunde have fortient, og Broe-Herren frit stande, dertil en anden af Langets Mestere at antage, som det øvrige Arbeide kan forfærdige. Hvad Arbeids: Lønnen angaaer, skal de forholde sig efter Fr. 21 Maj. 1680. (See Fr. 20 Aug. 1777). II.) I øvrigt skal Broelæggerne forholde sig efter Fr. om Laus gene 23 Dec. 1681, og Svendene efter den af 6 Maj. 1682, saavidt de ikke befindes herimod at stride. 4 Nov. (†) Muurmester-Laugs-Art. Cancell. E. Vog F. IV Laugs Art. p. 20. See L. Art. for Muurm. i Khavn 31 Aug. 1742 og i Aalborg 7 Febr. 1746. cfr. Negl. 24 Apr. 1734 (*). Gr. ere ligesom Gr. til Broelægger-Laugs-Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Muurmester Haandværk ernære, enten med noget Arbeide at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab og er i Muurmester-Lauget indskreven; forseer sig nogen herimod, bede iste Gang 4 Rdlr, zden Gang dobbelt og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er som Broel. 2. Art. 4 Nov. 1682. 3 §. 8.) Ingen Muurmester maae sig noget nyt Arbeid foretage, eller noget gammelt uus nedbryde, førend Steden og Grunden, samt Vinduer, Hulle, Vandfald eller deslige, ere af Bygmesteren og næst vedkommende Taboer, som Grunden eie (saafremt de ere i Byen), besigtiget, og det altsammen rigtig optegnet, paa det ingen Trætte derover siden (*) Og Rescr. 21 Oct. 1757. Munrmester Laugs Artikler 8.17 §. siden skal opvore; og skal de, naar dette er skeet, efter 4 Nov. Bygmesterens Anordning eller Afrids, hvor Bygherren nogen Afrids er begierendes, lægge Grunden paa det behørige Sted, og med alt deres Arbeide sig forsvarlig forholde, som de derfor siden agte at stande de Vedkoms mende til Rette. 9.) Ingen Muurmester i Lauget maae nogen med ubillig Arbeids Løn besvære; men naar nogen Mester, som et Stykke Arbeid har fortinget, ikke lader mure, saaog Murene foie, stelle i Aarers rette Tid, Kalken sigte, slaae og berede, og sit Arbeid forrette saaledes, at Bygherren dermed, som det sig bør, fan være forvaret, da straffes derfore efter Fr. om Laugene 23 Dec. 1681. 10.) Ingen Muurmester maae mere Arbeid antage, end han forderligst og inden den foraccorderede Tid kan forfærdige; Hvis nogen Mester ikke sit Arbeid til rette Tid færdiggiør, skal Bygherren være berettiget, saafremt Forsømmelsen eller Skylden hos Mesteren eller hans Folk findes, at afforte ham den tredie Deel af det han til Arbeids-Len har betinget, med mindre de, i saadan Tilfald, anderledes med hverandre kunde have accorderet. 11.) Ingen, som lader bygge, maae Plankeværk videre paa Gaden udsætte, end som for Stillinger og Materialier knappest kan behøves; Klager nogen over, at det er forvidt udsat, da haver Bygmesteren, eftersom han agter ret og fornødent at være, derudi at anordne. 16.) Ingen Muurmester maae have mere, end halv saa mange Drenge paa sit Arbeide, som han paa samme Arbeid Svende haver, baade paa det Byg- Herren formedelst for mange ukyndige Drenges Arbeid ikke skal komme til Skade, saaog paa det Svendene, som bedre Arbeid bør at forfærdige, ogsaa desbedre kan blive belønnede. 17.) Muurmester-Svende skal være paa deres Mesters Arbeid Kl. 5 om Morgenen, paa de Tider tet skee kan, og giøre deres Dags Værk, som det sig bør, 0 5 efter 4 Muurmester Laugs Artifler 17:23 §. Nov. efter deres Meßters Anordning; hvo sig herimod modtvils 19.) lig anstiller, bøde efter Fr. 6 Maj. Og paa det Sr. 6 Maj. 1682. 6 §, om Ros og des lige, desbedre kan efterleves, da dersom det befindes, at nogen Bygherre saadan Ros, Sem og hvad Bygning og Stillinger vedkommer, til Drengene, Svende eller Handlangerne forærer, og dem det at henbære godvillig tilstæder, da skal samme Bygherre, for hrer Gang det befindes, give til Børnehuset 20 Rdlr (cfr. Pl. 6 Oct. 1756). 23.) I øvrigt forholdes efter Fr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. 4 Nov. (†) Pram-Mænds Laugs:Art. (i Khavn). (Oph. ved Pram og Steenfører Laugs: Art. 17 Sept. 1784). C. V og F. IV Laugs Art. p. 27. 4 Nov. (†) Reebflager Laugs-Art. Cancell. C. v og F. IV Laugs. Art. P. 34. See Lauge-Art. for Reebslagerne i Bergen 14 Aug. 1753 (*). Gr. ere ligesom Gr. til Broelægger - Laugs: Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Reebslager: Haandværk ernære, enten med noget Arbeide at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab og er i Reebslager-Lauget indskreven; For skeer sig nogen herimod, bode 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. (Cfr. Fr. 10 Mart. 1725 og Canc. B. 9 Jul. 1785, an ført ved Pl. 21 Mart. 1785). 3.) Oldermanden maae 4 Mestere udnævne, som skal være berettigede til, med ham og en af Underfogderne, Bonhafere, enter de ere Mænds eller Qvindes-Personer, at opsøge, og af dem oppebære den ovenbemeldte Straf; Men hvis de der ikke (*) Cfr. Rescr. 10 Jun. 1735, 16 Jun. 1773, 16 Maj. 1777, 19 Mart. 1790 samt Confirm. 13 Apr. 1753. Reebslager Laugs: Artikler 3-7 §. ikke strax betale, maae de, uden nogen Henseende til deres 4 Nov. Jurisdiction, hvor de antræffes, henføre dem i Stadens Arresthuus, indtil de Boderne betale. 5.) Ingen i Lauget maae spinde noget Gods, enten for sig selv eller andre, af andet end af dygtig ussedrukken Hamp, un der Straf af hans Laugs: Rettighed og 20 Rdlr til Bornehuset. Og hvis nogen befindes at Slaae Rabbel: Toug eller anden Skibs-Redskab, enten af Hampe- Blaar, søedrukken Hamp, eller anden ond Hamp, han miste sin re og Boes-Lod. 6.) Og eftersom det enhver, og især de Seilende, er heilig angelegen, at Takkel og Toug bliver spundet og lagt uden Bedrag, ba skal Oldermanden hver halv Aar beskikke 2 af Laugs, Brødrene, som skal i værende Tid have god Indseende med, at enhver Mesters Arbeide kan vorde rigtig og fors svarlig giort, samt at intet til Søefarten brugeligt Gods spindes i Regn-Veir eller Riimfrost om Vinters Tid, ei heller at det spindes paa Rydst Maneer, med at vinde Garnet igiennem Vand og Skarn, men at det spina des paa Ruller efter gammel Sædvane; Befindes nogen herimod at handle, bode hver Gang 10 Rdlr, og de 2de Mænd, som dermed Opsigt skulle have, om de ders med forsømmelig findes, bøde hver Gang 5 Rdlr. Og naar nogen Skipper Fiøber noget Rabbel-Toug, da skal den Reebflaaer, som det sælger, og de 2 Mestere, som dermed burde haft Tilsyn, da det er bleven spundet, give em dets Dygtighed Friftlig Forsikring; Fanger den Kiøbende nogen Skade for Tougets Udygtighed, da svare alle 3 foreskrevne Reebslagere til Skaden. (See Pl. 13 Aug. 1782). 7.) Paa det og Recbslagerne fan have desbedre Næring og Aftræk paa hvis de forarbeide, da skal det ganske være forbudet, noget nyt Reebflager Arbeid, i hvad Navn det og have kan, her i Riget at indføres. Og maac ei heller nogen, uden Reeb Reebslager. Laugs: Artikler 7:19 §. Nov. Reebflagerne, efter tilkommende Nytaars Dag, noget 4 Tougværk, lidet eller stort, Linne, Hysing eller andet Reebflager Arbeide, med hvad Navn det nævnes kan, enten i deres Boder eller Huse falholde, langt mindre dermed i Husene omløbe, men skal Reebslagerne tilladt være, hvor de sligt fan antraffe, det alene at beholde; dog ingen Seilende hermed forbudet, naar han seiler med sit Skib til fremmede Steder, at han jo sig der maae forsyne med hvis Takkel og Toug han til forskrevne sit Skibs fornødenhed kan behove. (See Told-R. 26 Nov. 1768 og Cancellie-Br. 9 Jul. 1785, anf. v. Pl. 21 Mart. 1785). 19.) I øvrigt forholdes efter Fer. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. 4 Nov. (†) Smede-Laugs Art. Cancell. C. V og F. IV Laugs-Art. P. 41. See Laugs-Art. for Smede-Lauget i Khavn 11 Aug. 1752 og Fr., om Leer og St. Knive, 22 Oct. 1794 (*). Gr. ere som Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig enten af Smede: eller de andre Herudi specificerede Haandværker (neml. Grovsmedes og Kleinsmedes, Leesmede, Bossemagers, Spores mager:, Rniv: Smede, Tagelsmedes, Lille Uhrmager og Grov-Uhrmager-Haandværk) ernære, enten med noget Arbeide at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab, og er i Smede-Lauget indskrevet; Forseer sig nogen her imod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 4.) Under staaer sig nogen, som ikke er i Lauget, enten et eller andet Slags nyt giort Jern Arbeid, som til ovenskrevne Haandværker kan henhøre, til nogen paa Torvene, uden eller (Cfr. Rescr. 10 Oct. 1701, Confirm. 20 Jun. 1729 09 C. Br. 9 Maj. 1789. Smede Laugs-Artikler 4.19 §. eller inden for deres Boder (Ikkenfræmmere alene und 4 Nov. tagen), udi deres Stuer eller Kieldere, eller paa andre Steder her i Staden at falholde, eller nogen kan betrædes med sligt at omlobe, mane det Oldermanden i bes meldte Smede-Lang i Nettens Middels Nærværelse stande frit for, naar paakræves, paa hvad Sted og hvor det kan findes eller angives, dem alt sligt at fratage uden nogen Modsigelse, og hensættes paa en Net til Magistratens videre Paakiendelse. 4 Nov. 1582. 3 §. maae nogen med ubillig Arbeids.Løn besvære, men naar nogen Mester et Stykke Arbeid har betinget, da har han det saaledes at forfærdige, at den, som det har betinget, dermed, som det sig bør, kan være forvaret, og hvis det ikke er forsvarlig giort, straffes derfor efter Fr. 23 Dec. 1681. 19.) I øvrigt forholdes efter 5.) Er som Broel. L. Art. 8.) Ingen Smed i Lauget Frr, 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. (†) Skoemager Laugs-Art. Cancell. C. V og 4 Nov. F. IV Laugs-Art. P. 48. See, ang. Svendene, Pl. 9 Dec. 1748 og 27 Oct. 1783 (*). Gr. ere som Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Skoemager, Haandværk ernære, enten selv at arbeide eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab, og er udi Skoemager Lauget indskrevet; Forfeer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang ftraffes paa Kroppen. Er som Breel. Laugs-Art. 4 Nov. 1682. 3 §. 3.) 8.) Det er foemagerne tilladt at kigbe Bark, raae Huder, Hamp, Kork, Beeg eller andet, hvis de behøve til deres Brug og Embedes Vedligeholdelse, saa og at garve saas (*) Cfr. Rescr. 16 Jun. 1727, 13 Sept. 1737, 8 Mart. 1757 samt 6 Apr. 17c8 og Bevill. 17 Oct. 1718. Stoemager Laugs. Artikler 8-17 §. 4 Nov. saavidt til deres eget Haandværks Fortsettelse fornødent gieres, hvilket de og maae til deres Laugs - Brødre forhandle, men ikke til nogen anden, som ikke er i Lauget. (Cfr. Garver Laugs Art. 3 Aug. 1731 og Pl. 25 Oct. 1734 *). 9.) Ingen Skoemager maae her i Byen holde Skoe fal, uden paa det Sted, som han selv holder sin Boepel. 16.) Hvilken Svend, som vil paatage sig at være Skoeflikker, og sig i Skoeflik: Fer Lauget indgive, skal tage sin rigtige Afskeed og Skudemaal fra Skoemager-Lauget, hvorefter da han sig i Skoeflikker Lauget maae indgive. 17.) I øvrigt forholdes efter Grr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. 4 Nov. (†) Skræder Laugs Art. Cancell. €. V og F. IV Laugs Art. p. 53. See nye Skræder L. Art. f. Khavn 13 Nov. 1700 og Fr. 16 Jun. 1741 (**). Gr. ere som Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Skræder Haandværk ernære, enten med noget Arbeide at beringe, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab, og er i Skræder:Lauget indskreven; Fors seer sig nogen herimod, bode 1ste Eang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er som Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 3 § (***). 5.) Kommer Klagemaal over nogen Skræders Arbeide, og det befindes, at Kladerne ere forskaarne, ilde syede og skamferede, eller og at Skræderne have udtaget mere dertil, end behøves, da skal samme Skræder det Arbeide selv beholde, og betale alt hvis dertil er kommet og bekostet, og siden bøde til de Fattige i Lauget 4 Rdlr. 17.) I Samt Rescr. 23 Aug. 1743, Cfr. Neier. 15 Mai. 1700, Resol. 20 Nov. 1706, Rescr. 10 Dec. 1764. § samt 3 Mart. 1774, (***) Cfr. Canc. Br. 26 pr. 1768. Skræder Laugs: Artikler 17 §. 17.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 094 Nov. 6 Maj. (†) Snedker Laugs Art. Cancell.. C. V og 4 Nov. F. IV Laugs Art. P. 58. See Regl. 27 Febr. 1723 og 24 Apr. 1734, same Anordn. 28 Sept. 1775. 4§ og Pl. 9 Apr. 1781 (*). Gr. ere som Gr. til Broel. 2. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Snedker:Haandværk ers nære, enten med Arbeid alene at betinge, eller vende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab og er i Snedker Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bode 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. Er som Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 3 § (**). 3.) 7.) Ingen Snedker i Lauget maae nogen med ubillig Arbeids- Len besvære, men naar nogen Mester et Stykke Arbeid har betinget, da har han det saaledes at forfærdige, at den, som det har betinget, dermed, som det sig bør, kan være forvaret, og hvis det ikke er forsvarlige giort, straffes derfore ester Fr. 23 Dec. 1681. 14.) Paa det Fr. 6 Maj. 1682. 6 §, om Ros og deslige, des bedre kan efterleves, da dersom det befindes, at nogen Bygherre saadan Ros, Spaaner eller andet til Drens gene eller Svendene forærer, og dem det at henbære godvillig tilstæder, da skal samme Bygherre, for hver Gang det befindes, give til Bernehuset 20 Rdlr. 17.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. (†) Tom: Cfr. Bevil. 11 Sept. 1705, R. 29 Dec. 1708, Sevil. 27 Sept. 1713, 22 Mart. 1720, 12 Febr. 1724, 10 Maj. 1732, Rescr. 10 Jan. og 4 Jul. 1738, 10 Febr. 1749, 12 Mart. 1777, 3 Jan. 1781 og C. Br. & Jan. 1785. (**) Cfr. Rescr. 12 Mart. 1723,

Temmermænds Laugs-Artikler 1-10 §. 4 Nov. (†) Tommermænds Laugs-Art. Cancell. C. V og F. IV Laugs-Art. p. 64. See Regl. 27 Febr. 1723 og 24 Apr. 1734 samt Pl. 10 Mart. 1762, 1 Dec. 1766 og 28 Sept. 1775. cfr. Pl. 22 Aug. 1787 (*). Gr. ere ligesom Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen mane sig paatage noget Tømmermands: Arbejde, enten alene ved sig selv at forfærdige eller Svende og Drenge dertil at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab og er i Tømmermands:Lau get indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bede rste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er som Brocl. L. Art. 4 Nov. 1682. 3 §. 8.) Ingen Tømmermand maae nogen med ubillig Arbeidsløn besvære; og hvis Arbeide han sig paatager, skal han saaledes forrette, med Tømmeret i hinanden at bebinde, det vel proportionere, og med Spar sommelighed til Nytte bringe, at Byg-Herren dermed kan være tilfreds; men hvis han sig i bemeldte Maade skulde have at besvære, eller og at Temmeret var forhugget, da straffes derfor efter Sr. 23 Dec. 1681. 9.) Ingen Mester maae mere Arbeid antage, end han forderligst og in den den foraccorderede Tid kan forfærdige; hvis nogen Mester ikke sit Arbeid til rette Tid færdiggier, skal Byg Herren være berettiget, faafremt Forsemmelsen eller Skyl den hos Mesteren eller hans Folk findes, at qvitte ham den 3die Deel af det han til Arbeids-Løn har betinget, med mindre de i saadant Tilfald anderledes med hverandre kunde have accorderet. 10.) Naar nogen Tømmermand skal noget Huus bygge eller opreise, skal han først Byg mesteren derom advare og tage hans Anordning eller f ride, hvis Byg-Herren det er begierendes; Og omendskiont (*) Og Rescr. 1 Wart. 1737. ban Temmermænds Laugs: Artikler 10 22 §. han ingen frids begierer, skal han dog bemeldte Byg-4 Nov. mester og alle vedkommende Zaboer, som ere selv Eiere, om de ere i Byen, det tilkiendegive, at de kan alting besigtige, om dem noget til Prejudice med den forehavende Bygning foretages, for derved al Trætte at forhindre, som ellers imellem Naboer for Byaningen funde opkomme. Iligemaade skal det og forholdes med plankeværk at sætte; og skal i Agt tages, at Stolperne og Slaaerne komme paa sine behørige Steder og vendes ind til de Sis der, som de med rette bor. (See Pl. om Vesterbroe 14 Sept. 1785 og om Bolværker 2 Maj. 1788. 5 § litr. a). 11.) Ingen, som lader bygge, maae Plankeværk videre paa Gaden udsætte, end som for Stillingerne og Materia'ier knappest kan behøves; Klager nogen over, at det er forvidt udsat, da haver Bygmes steren, eftersom han agter ret og fornødent at være, deri 16.) Ingen Tømmermand maae have mere end halv saa mange Drenge paa sit Arbeide, som han paa samme Arbeide Svende haver, paa det Byg- Herrens Arbeide desbedre kan vorde förfærdiget, og Svens dene ogsaa desbedre kan blive belønnede. mermænds Svende skal være paa deres Mesteres Arbeide Kl. 5 om morgenen, naar Aarets Tid det tillader, og giøre deres Dags Værk, som det sig bør efter deres Mesters Anordning; hvilken, som sig herimod modtvils lig anstiller, bøde efter Fr. 6 Maj. 1682. 19.) at anordne. 17.) Tom: Og paa det Sr. 6 Maj. 1682. 6 §, om Ros og deslige, desbedre kan efterleves, da dersom det befindes, at nogen Bygherre saadan Ros, Spaaner eller andet til Svens dene eller Drengene forærer, og dem det at henvære godvillig tilskæder, da skal samme Byg Herre, for hver Gang det befindes, give til Børnehuset 20 Rdlr (igiene taget v. Pl. 6 Oct. 1756). 22.) I øvrigt forhola des efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. I. Deel. (†) V Waver Laugs Artikler 17 §.

4 Nov. (†) Væver Laugs Art. Cancell. C. V og F. IV Laugs Art. p. 71. Cfr. Pl. 14 Dec. 1782 og 22 Maj. 1788 (*). Gr. ere ligesom Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Væver-Haandværk ernære, enten med noget Arbeid at betinge, eller Svende og Drenge at antage eller holde, førend han har vundet sit Borgerskab, og er i Væver Lauget indskreven; Forseer siz nogen herimed, bede iste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3tie Gang straffes paa Rroppen. (See Pl. 22 Sept. 1784). 4 Nov. 1682. 3 §. 3.) Er som Reebs L. Art. 5.) Enhver Vævers Rende skal være maalt, hvor mange Alne Længde den er i sin Conferenz (**); og skal det udkommende Tal, paa alle 4 Stokke af Renden, med Stadens Brande af Oldermanden brændes; Og dersom nogen begierer, at han i deres egne Huse skal rende, da skal han være forpligtet. det at siøre, naar de skaffe ham fornøden Befordring til Hans Niedskab i bemeldte deres Huse at henføre. Naar en Væver sig noget 2rbeid partager, skal han det til den belovede Tid forfærdige; hvis det ikke skeer, og Skylden hos ham findes, da skal den, som Arbeidet tilhører, være berettiget til, ham den 3die Deel af Arbeids- Lennen, som han ellers for saadant Arbeid kunde fortiene,. at afkorte, med mindre de anderledes i saadant Tilfald 7.) Ingen Væver tilforn kunde have accorderet. maae ubillig Arbeids-2øn af nogen fordre, ei heller Rende Penge, Spelepenge eller Drikke-Penge for Svendene aparte begiere, men tage for sit Arbeid i Alne-Tal, eftersom det er fint, groft og bredt til; Og maae han ei heller fordrifte sig til, got Folkes Earn og Gods, som han til troer Hande haver annammet, at Samt Rescr. 10 Maj. 1737- (**) tai nok være Circumferents. for: Væver Laugs Artikler 7:20 §. forverle eller utroeligen med emgaaes; men naar han 4 Nov. det nye giorte Lærred Eiermanden tilstiller, da at levere igien med samme Vegt, som det er ham tilveiet, saa mes get udtoet Lærred i Vegten, som han vel rcent Garn ester Vegt haver annammet, tilligemed det, som endnu fan være tilovers paa Spolerne; Forscer sig nogen Væver herimod, og det ham overbevises, da straffes derfore, som for andet Tyverie. 20.) I øvrigt forholdes efter Fer. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. Fr. Om deres Straf i Norge, som sig i Leier: 4 Nov. maal i de forbudne Leed oftere end eengang forsee. (See 6-13-13). P 830. Von wegen der Pflug Schaß in Schleswig, Hol: 4 Nov. frein c. p. 831. Forbud at ingen Bønderkarle eller andre gemene af 7 Nov. Almuen maae af Rigerne udreise eller til Bands bortferes, under Straf at have forbrudt sin Arvelod og Formue, som han hos andre kan have bestaaendes; hvorfore Tolderne skal iagttage, at ingen Skipper eller andre under 50 Rdlrs Straf til Vands udfører nogen af Almuen, som ci farer med Kiøbmandskab, undtagen de nødvendige Skibsfolk. De Bønder, som i deres Huss bonds eller eget Erinde reise fra en Provinds til en anden, skal have rigtig Beskeed om deres Forretninger at fremvise; Men Tienestekarle skal, naar de vil tilbage, have Præstens Skrifte:Seddel (*) og Pas fra Husbonden, paa hvis Gods de have tient. (See 3-11-10:12 09 Fr. 1 Febr. 1770. 19 N 22 §. cfr. Fr. 19 Febr. 1701). p. 833. Fr. Om Begravelser (i Danmark og Norge). 7 Nov. Cancel. p. 840. P2 Nøiere (*) Saml. af &re. er ved en Trykfeil Skriftes udelads (cfr.). 7 Nov. Fr. om Begravelser 1-3 §. Neiere bestemt og forandret ved Pl. 20 Sept. 1751, Negl. 14 Avr. 1752, Pl. 31 Maj. 1752 og 29 Oct. 1760, samt Regl. 10 Dec. 1763 og Pl. 24 Maj. 1792. eft. 2-22-31 42 N 21-25:36 og Kirke-Rit. 25 Jul. 1685 IX Cap. samt Infanterie-Regl. 3 Th. 19 Apr. 1747. Lib. III. Cap. XII og Kr. At. Brev for Landtienesten ved Søe-Etaten 29 Jul. 1756. Tit. XLIX (*). Gr. Da stor Overdaadighed og unyttige Om kostninger af de fleste over deres Stand og Vilkaar med deres afdøde Forældres, Berns og Venners Liigs Beginn gelser og Jordefærd givres, hvorved Gud fortørnes, og mange (for at efterfølge de Daarliges Exempler og af en vrang Indbildning, at de Afdøde derved skeer nogen Ære og Tieneste) saaledes over deres Evne forsætte deres Midler, at de det seent eller aldrig kan forvinde; Saa har Kongen villet give enhver Anledning til, som fornuf tige Huusholdere, snarere ved Sparsomhed og Gavmildhed imod Fattige og Nodlidende, end ved skammelig Doselhed og syndig Overdaadighed, at søge sig et berømmeligt Eftermale. 1.) Ingen maae til at klæde deres Liig eller i andre Maader i Riften bruge andet, end Cartun eller hiemmegiort Lærred, saa og Lærreds Bindel til at binde med, hvis fornødent giøres, under 50 Rdirs Straf. 2.) Geheimeraader, Grever, Friherrer, Riddere og Ober-Charger maae lade deres Kister overtrække med Fløjel, og med Messing-Plader og anden Zirlighed efter hvers Vilkaar bepryde, dog ingen Plader eller Billeder af Sølv dertil bruge, eller noget lade forselve eller forgylde, ei heller Risterne inden i med noget drage. Heo herimod handler, betale til Straf 500 Rdlr. Sangen samt Adelen og Adelige Privilegerede, Borge, 3) Andre i mestere (*) Samit Instr. 23 Mart. 1708. 88. See og Stathold. Br. 2 Jul. 1735. Fr. om Begravelser 3-6 §. mestere og Raad og Geistlige i Khavn, som have - Nov. murede Begravelse: Steder, mane lade deres Kister overtrække med Baj, Klæde eller Læder og bruge Jerna Beslag, dog uden nogen Fortinning, Forsølvning eller Forgyldning, eller noget inden i at drage, og oven paa Kisten en Plade af Messing, med 4re maadelige Hiornebaand og Messing Som, uden Fryndser eller deslige; Hvo herimod handler, give til Straf 300 Rdlr. 4.) Alle andres yderste Liigkister maae ikke overtræffes, ei heller til dem andet end Jern-Beslag, flet og ret for arbeidet, bruges, nemlig 8 Haandgreber eller Ringe i det hsieste, og oven paa Kisten en Jerns eller Blikplade med Warstallet og den Dedes Navn (*); ei heller maae nogen bruge Liigkifter af eg uden de, som have murede Grave. Giør nogen herimod, bøde derfor 50 Rdlr. (Cfr. Fr. 13 Sept. 1737). 5.) Ingen maae have 2 Liigkister, uden den Døde har været i Rangen eller af Adel, eller i geistlig eller verdslig Øvrigheds Stand, samt Præsterne i Kiøbstæderne og graduerede Personer; med mindre den Afdødes Arvinger og Venner vil late sig antegne hos Øvrigheden, at Stervboen er uden Gield og formuende i det ringeste paa Gooo Relr. Hvis andre, end bemeldte Personer eller deres hustruer og Børn, bruge mere end een Kiste, da bodes derfor 50 Rdlr. 6.) Og endskiønt (for al unyttig Omkostning at forekomme) det allerbest eragtes, at enhver lader klæde sine Liig og lægge i Kiste ved sine egne Huus Folk, Sydskende eller Børn, P3 (*) Jelge Kgl. Bevilling 17 Febr. 1719 maae Giortferne i shavn forfærdige Lügkifte Beslag af Blye, fort og hvidt matet, dog alene for dem i Rangen samt Stadens 32 Mænd og andre vederhaftige Handelsmænd, og maae Taxten paa saadanne Beslag ei overgaae 6 Rdlr for dem i Kangen og 4 Rdlr for de andre. Det skal ellers være dem forbudet i sligt Beslag nogen Billeder at giore, men enhver maae have Frihed til at betiene sig af jern eller Blye-Beslag, som han selv vil. Fr. om Begravelser 6:9 §. 7 Nov. Børn, saa maae dog, hvor ikke saa mange ere, 2 andre Ovinder (*) i det høieste bedes til at klæde, og 6 Pers soner, om fornødent gieres, af de nærmeste Venner eller Naboer til Liget at lægge i Risten, som det uden nogen Sfienfning, Spise eller Confect skal forrette; Heis nogen herimod handler, bøde derfor 50 Rdlr. 7.) Liigs Fisterne skal tilslaaes over den Døde, saavel i Kiebs stederne som paa Landet, inden 4 Dage i det længste efter den Dødes Afgang; Gier nogen herimod og ikke til foresagte Tid lader Kisten tilflaae, give, om han boer i Kiøb. stæderne, 20 Sidle til Straf, og om han beer paa Landet, 10 Rdlr. 8.) Vaagestuer over Ligene skal være afskaffede; og maae ikke heller Bud om nogens Død udstikkes til andre, end Forældre, Børn og Sydskende; af hvilke ingen i huset skal opvarte, for at tage imed Besøgelser, medens Liget staaer over Jorden; ei heller maae Drage: Fruer eller Qvinder bestilles til noget i Huset at forrette, men saadant skal skee ved deres Folk i Der maae Huset eller ved dem, som dertil lade sig leie. intet Mad, Drikke eller Confect til nogen for eller efter Begravelsen gives; Hvo herimod handler, bede 500 Rdlr. 9.) De i 2 § maldte Personer maae alene til Foraldres og Egtefælles Liigs Begiængelse lade 3 Stuer drage, og bruge Himmel over Liget, dog fun af Baj uden Fryndser, Flor eller Baand, samt lade deres Cas rosser og Heftetoi overtrække. De andre i Rangen indtil Landsdommerne inclusive maae have 2 Lügstuer dragne, og maae de, saavelsem de i 2 § bemeldte Per foner, for deres Egtefælle, og ingen anden, Carosser og Heftetsi lade overtrække; De andre i Rangen og Ade- Ien maae lade en Stue overtræffe; men ingen, i hvo han er, Prædikestolene eller Stolene i Kirken; under 100 (*) Saml. af Frr. er ved en Trykfeil det Ord: Ovinder, udeladt (cfr.). Fr. om Begravelser 9:12 §. 100 Rdlrs Straf (forandret ved Regl. 14 Apr. 1752.7 Nov. 12 §). 10.) Ligene fal, det snareste see kan, bestædes til Jorden, og ingen af dem, som ei ere i Rangen eller af Adel, længer staae over Jorden, end i det længste 8 Dage, under 20 Rdlrs Straf for hver Dag der længer med deres Begravelse opholdes; Men de, som ere i Kangen eller af Adel, i 3 Uger, og for hver Dag længere, bødes 40 Rdlr (*). 11.) Til at bede til at følge Liig i Kiøbstæderne, maae kun bruges 2de af dem, som Magistraten dertil forordner; hvilke skal betiene alle uden Forskiel, og nyde for deres Umage for hvert Liig 1 Rdlr, og hvis som skal bestilles, skal ved ingen anden Marskalk forrettes. Og vil nogen dem i slige Til fælde bruge, nyde de derfor 2, 3 à 4 Rdlr i det høieste efter Personernes Vilkaar og Leilighed, som blive begravne, og meget forefalder for dem at giøre (Cfr. Pl. 22 Apr. 1771). 12.) Til Ligene i Kiøbstæderne at bære, skal bruges visse dertil af Magistraten forords nede Personer, som uden nogen Mad, Drikke eller andre Udgifter derfor udi alt skal nyde hver I Nelr. Og mane til det største Liig ei flere bruges end 36 Personer, om Veiens Længde det udkræver. Dog formenes ingen hers med at bede saa mange andre af deres Naboer og Venner, som dertil endelig behøves og kan formaacs, dog uder Betaling, Skienkning eller Mad. (See Fund. 25 Jun. 1777. 64:69 § og Pl. 24 Maj. 1792 **). Og skal ingen især bedes til at gaac ved siden af Liget, eller til Liget af Stuen at udbære, og igien i Kirken at indbære og i Begravelsen nedsætte, men enhver skal noies med dem, som ere kaldte til at bære. Bil nogen late Ligene age til Kirken, da maae hver Kirkes Værger i Khavn, naar hart P 4 (*) Cfr. Rescr. 7 Dec. 1753. det (**) Cfr. Rescr. 26 Oct. 1715, 7 Apr. 1741 09 17 Oct. 1755. Fr. om Begravelser 12-14 §. 7 Nov. det til Kirkens Nytte eragter, lade dertil forfærdige beqvemme Liig Vogne, hvilke med Baj maae overtræffes, med Hestetei til 6 Beste overtruffet, samt sorte Hatte og Kiortler og 2 Kudske, hvilke de i 2 § ommeldte alene maae bruge, og derfor betale 12 Rdlr, naar Kirfen for staffer Heste, men naar de af Vedkommende selv forskaffes, 8 Rdlr. De andre i Sangen indtil Landsdommerne inclusive maae bruge 4 Heste; og naar Kirken Hestene forskaffer, derfor betale & Rdlr, men naar de af Vedkommende selv forskaffes, 6 Rdlr. Alle andre maac alene bruge 2 Heste, og derfor kerale, naar Kirken dem for, skaffer, 5 Rdlr, og naar de dem selv forskaffe, 3 didir. Til at sætte Liig i Vognen og dem igien at aftage og sætte i Graven, maae til et fuldkomment Liig ei bruges mere, end 12 af de beskikkede Liigbærere, hvorfor enhver gives 4 Wif; Og enten Liget ages eller bæres, skal det skee den korteste Vei uden nogen unyttig. Omgang (Neiere bestemt ved Pl. 20 Sept. 1751 og 31 Maj. 1752 *). 13.) Naar Ligene udbæres, maae i det hoieste være 6 Par Qvindfolk i Stuen hos dem, sem Liget lade begrave, med mindre der ere flere af Eydskende og Arvinger, hvilke og maae være tilstede; men ingen Tractement med Confect, Mad eller Drikke maae gives til andre, end dem, som have hiemme i huset, hvilke alene gives daglig Kost. Hvo herimed gier, bøde 100 Rdlr. 14.) Alle Liig, hvorover prædikes, skal henbæres paa de ordinaire Tider, saaledes at de kan være i Kirken Kl. Efterm. eller og til den Tid, at Tienesten i det seeneste Kl. 2 kan begyndes. Og maae ei begyndes for noget Liig at ringe før Kloffen er 12; ei heller maae Præsten opholde Tienesten langer, end at Folkene fan være af Kitten Kl. halvgaaen 4re, under 2c Rdirs Straf. Holder (*) Cfr. Bevil. 14 Oct. 1724, Privil. 16 Nov. 1759. 7 og Canc. Br. 6 Oct. 1792. Fr. om Begravelser 14:16 §. Helder Klokkeren nogen til Billie Kloffen op, eller begyn: 7 Nov. der for foreskrevne Tid at ringe, og ikke præcise Kl. 1 igien opholder, enten Liget til Kirfen er ankommet eller ikke, da skal han have sin Bestilling forbrudt og derforuden bøde 10 Rdlr. Og maae ingen sine Liig paa andre Tider lade begrave, under 100 Rdlrs Straf, med min dre de derpaa have Kgl. Tilladelse, som hidtil har været brugeligt. Og naar Ligene da om Aftenen henbæres, maae alene, om det er mørkt, 12 Lygter bruges; og skal de strax i Graven nedsættes og Jord paakastes, enten de begraves om Dagen eller om Aftenen, og ei tillades at ftace paa Gulvet, medens Prædiken holdes. Og maag alene, foruden Forældre, Børn og Sydskende eller dem, som Arv tage, følge 6 Par Mandfolk (i hvad. Vedtægt noget Laug derom tilfern kan have haft) og ingen Qvindfolk, enten Ligene begraves om Dagen eller Aftenen, ei heller nogen Tractement gives, under 100 Rdlrs Straf. De, som begrave deres Børn uden prædiken eller udgift til Kirken eller Skolen, samt Fattige og Tienestefolk, skal præcise møde med Ligene i Kirken eller paa Kirkegaarden RI. 12 i det seeneste. (Cfr. pl. 29 Oct. 1760. I §). 15.) Ingen maae bruge Fløiel, Klæde eller Baj i Liigstuen; men naar de henbares til Kirken, maae de, som have Titel af Vel byrdige, bruge Liig-Sløiel med et hvidt Atlaskes Kors udi, hvorfore betales til Kirken 4 Rdlr Leie, naar det i Khavn bruges. Andre, som ikke have overtrukne Kister, maae bruge Blæde, eller lade Kisten aaben henbære; Og tal Fleielet eller Liigklædet ved Bedemændene paalægs ges og aftages; bvo sig herimod forseer, giver til Straf 50 Rdlr. (Cfr. Pl. 9 Apr. 1766 samt 22 og 24 Apr. 1771). 16.) Ingen Voplys maae omkring Liget i Liigstuerne eller paa Kirkegulvet epsættes, ei heller paa Gaden for Liget bæres, under 20 Rdlrs Straf; dog mage P 5 et Fr. om Begravelser 16-20 §. 17.) 7 Nov. et Par Lys til Alteret i den Kirke, hvor Liget nedsættes, gives eg brænde, medens Tienesten forrettes. Vaaben maae for ingen opsættes eller bares, uden for dem alene, som maae fere Skiold og Hielm, og dem, som ere i Rangen, under 50 Rdlrs Straf. 18) Ingen Tale maae over nogen holdes om Dagen, men naar de begraves om Aftenen, maae Præsten i Steden for Liig- Prædiken holde en kort Tale paa Gulvet over dem, sem i Kangen ere eller af Adel, som dog ikke maae vare længer, end et Qvarteer, om det af dem begieres (*). 19) Præsterne skal kaste Jord paa de Dede, naar de ere hensatte eller nedsatte, og maae tage derfor, hvis dem godvilligen gives, enten de ere Kiøbsteds eller Landsbye= Praster, men de maae et foreskrive nogen, hvormeget de vil have, under deres Kalds Fortabelse. For Jorden alene at paafaste, maae de intet tage paa Landsbyerne, ei heller nøde nogen til at lade prædike over deres Døde. (Cfr. L. 2 B. 10 Cap.). 20) Naar nogen vil have alle Klokkerne i Khavn eller alle Klokker til den Kirke, hvor Liget begraves, betales til Vor Frue Skole 10 Rdlr 3 Mk, og skal der da være tilstede i Kirken en, som fan forestane Sangen, med 24 Skolebørn med Kaps per, at synge Liig Psalmerne. Vil nogen have mindre Klokker og ikkun 18 (**) Skolebørn, betales 7 Rdlr. For 12 Skolebørn, 4 Rdlr 3 Mk. og for 6 Skolebørn i Rdlr (***). For 8 betales 4 Slor, Naar nogen bevilges skal de, som ere i deres Liig om Aftenen at begrave, Rangen og have Titel af Raad, give ser dem, deres Hustruer og Børn 10 Rdlr, og de andre i Rangen 6 Rdlr. De, som ikke ere i Rangen, 4 Rdlr. Og skal herefter al Cfr. C. Br. 19 Nov. 1791. Syn: (**) I Samt. af Fre. staaer ved en Trykfeil: ste (cfr.). (***) See Aab. Befa!. 8 Febr. 1701. Cfr. Anordn. 8 Sept. 1759. 13 S Fr. em Begravelser 20:21 §. Syngen for Liig paa Gaderne, saavel i Kiøbstæderne 7 Nov. som paa Landet, være afskaffet, men Skolebørnene skal møde i Kirken og der Sangen forrette (*). Vil nogen give Klæde til nogen af de Skolebørn, som synge paa Gulvet efter Tienesten, maac de give 4, 6, 8, 10 ind til 12 i det høieste, og det fint eller groft, som enhver vil, og kan de selv nævne Halvdelen af dem, som de vil give Klæde, hvilke og paa Gulvet med Klædet skal staae at synge. Det samme forstaaes og om dem, som begrave deres Liig om Aftenen, hvilke og maae bruge Skolebørnene, om de vil, til Lygter at bære og give dem Klæde, som før er meldt. 21.) For Blokkerne betales efter følgende Reglement i Kiøbenhavn: A.) J Vor Frue Kirke: For alle Klokker 19 Relr; De 5 Sognes Klokker 5 Ridir; 4 Klokker 3 Rdlr 4 Mk 8 ß; 3 Kloffer I Rdlr 1 Mf 8 ß; 2 Kloffer 4 MF 86; 1 Kloffe 2 Me 4 B; Spire-Klekkerne 3 Mf. B.) Gellig Giestes: Alle Klokker 12 Rdlr; For Sogne Klekkerne, som ere 3: 4 Rdlr; For de smaae Klokker 4 Mk; For Sangvere over Liig om Aftenen betales for en Time, som det alene maae gaae, om Sommeren 6 Rdlr, hvoraf Organisten tager de 2 Rdlr, og om Vinteren mere (**). C.) 17ikolai Kirke: Alle Klokker 18 Rdlr; 5 Klokker 5 Rdlr; 4 Klokker 3 Rdlr 4 Mk 8 B; 3 Kloffer 1 Rdlr 1 Mk 86; De smeste Børne-Klokker 3 Mt. D.) Tydsk Birke: Alle Klokker 12 Ndlr; 4 Klokker 4 Rdlr. De samaae Klokker 4 Mk. E.) Bolmens Kirke: 2 Kloster 2 Rdlr; I Kloffe 4 Mt. F.) Trinitatis Kirke: Alle Klokkerne, som ere 3: 2 Aidir 3 Mk; For 2 Klotter I Note 4 ME; 1 Klokke 5 Mk. G.) Christianshavn: Alle Klokkerne 3 Rdlr; 2 Klokker 2 Rdlr; For de 2 mindste Klokker 4 Mk. De af Rangen, der nyde Titel af

) See Privil. 5 Febr. 1746. Fr. om Begravelser 21:22 §.

7 Nov. af Saad, som begraves om aftenen, give den tredie Deel af det, som ellers gives for alle Klofferne i den Kirke, de begraves udi. De andre i Rangen halvt saa meget, og ellers andre uden Forskiel halvt saa meget igien. Af ovenskrevne skal Kirken betale Klokkeren, som intet videre for fin Umage maae fordre eller tage. Klokkeren, Skolen, Begravelsesteder og Graveren i andre Kiøbstæder, og hvorledes Klokkeren og Graveren skal dele, hvad dem gives, sætter Stiftbefalingsmanden og Bispen Taxt paa udi hvert Steds Magistrats og Kirkeværgers Nærværelse efter hver Byes, Kirkes og Kloffernes Tilstand. Ved Kongens Kirker paa Landet ordineres dette ved Stiftbefalingsmanden og Bispen; og hvor Pas troner ere til Kirken, anordne de saadant (*) (cfr. Fr. 13 Aug. 1734. 11 §). 22.) For Liig i Khavn, til hvilke ei visse Begravelser haves, men som alene viles sted for deres Personer forundes, betales: J Kirkerne i Choret og i Omgangene omkring Choret, og hvor sært Capel er, 45 Rdlr. Det midterste Gulv til Taarnet, 35 Rdlr, og hvor Kors Kirke er, regnes hele Kirken tvert over for midterste Gang. I de andre to smale Gange: 30 Rdlr. Under Taarnet: 20 Rdlr. Hvilke Lete Herved fan og mærkes Rescr. 28 Mart. 1750 (til Stiftamtmandene og Bisperne i Danmark), hvorved besales: At saasom Kirke-Eierne paa adskillige Steder, tverts imod L. 222-38, saavel ar Tience dere som af den fattige Almue paa landet, fordre og paaitaae Liigpenge betalte for Kirkegaards Jord til deres Afdøde; og atter pea andre Steder, hoor Tiende-derne eller Bønderne, som give Tiende, vel tilstaaes frie Begravelses Sted paa Kirkegaarden for dem selv, dem derimod for deres Hustruers, Berns og Tienestefolkes Liig affordres Betaling for Jorden; Saa maae ingen Betaling for Luigs Begravelse i Kirkegaardene paa kandet fordres eller tages for nogen, i hvem det maatte være, enten Fattige eller Rige uden Forfiel, med mindre nogen, som Formue ha ver, godvillig og uanmodet vil give noset til Kirken for Jorden. Cfr. K. Br. 24 Aug. 1728 og Rescr. 26 Febr. 1745. Fr. om Begravelser 22:25 §. Leiesteder forblive de Afdøde uden Kisternes Forflytning 7 Nov. paa 20 Aars Tid. Og vil nogen paa Graven lade lægge Liigsteen, betales derforuden til Kirken 10 Rdlr. For Arve:Begravelser i Khavn, som nogen for sig og Arvinger har fiebt, betales til Kirken, hver Gang noget Liig nedsættes, 5 Rdlr, med mindre ved Kiøbet expresse er be tinget Frihed for saadanne Udgifter, eller mere at gives end forbemeldt, da efter Contracten forholdes. 23.) For Begravelse i Urtegaardene og Kirkegaardens indhegnede og indlukte pladser betales for et Liig over 15 War 10 Sidir, under 15 til 5 Aar de 3, og under 5 Aar 5 Daler. Paa Kirkegaarden betales for et fuldkomment Liig over 15 Aar 4 Rdlr, under 15 til 5 Aar, og under 5 Aar 2 Rdlr (*); dog maae Kirkeværgerne forunde de Fattige i Sognet, som ikke kan betale, Jorden paa Kirkes gaarden for mindre Priis, men af ingen maae høiere fors dres, end meldt er. (See Pl. 29 Oct. 1760 og Regl. 10 Dec 1763). 24.) Naar nogen i Khavn eller anden Kiøbsted ei der vil lade sine Døde begrave, men andensteds til sit Hvile-Sted uden Liigs Begiængelse bortfore, maae de Ligene i een af Kirkerne biesætte, og skal da betales for et fuldkomment Liig 10 Rdlr. For et min dre 6 Rdlr. For et Barn under 5 Aar 4 Rdlr, og 1 Rdlr for hver Maaned det bliver længer staaende (**); Men lader nogen fine Liig længere end Aar og Dag staae, uden saaledes til Kirken at betale, og i saa Maader betage Kirken det Rum, som til andre kunde behøves, skal Kirkeværgerne være berettigede samme Liig i Kirkegaarden at lade nedsætte. 25.) For Graver at grave og Liig (*) Samt. af Frr. er ved en Erykfeil udeladt følgende: 5 Daler. Paa Kirkegaardene betales for et fuldkomment Ling over 15 Aar 4 Roir, under 15 Aar til 5:, og under 5 Mar (cfr.). (**) Ste Canc. Br. 10 Mart. 1792. Fr. om Begravelser 25:27 §. 7 Nov. Liigstene i Kirken at optage skal gives for et fuldkomment For et Bes Liig 4 Sidle og et halvvorent Liig 3 Slolr. gravelse: Sted at aabne eller en muret Gravsteen at optage og igien at paalægge 3 Sldlr; Men lader nogen giøre nyt Gravsted i Kirken, til at lade mure, og ikke med Klokkeren og Graveren, for Jorden at kaste og uds fore, kan forenes, da maae han med Kirkeværgernes Vidende dertil tage, hvem han billigst derom kan accordere med. Epitaphia maae og sættes i Kirkerne, dog kun med Inscriptioner uden Contrafejer, og ei af hoiere Priis end 300 Rdlr. For nye Liigsteen at lægge paa en Grav i Kirken, betales Graveren 3 Slele. For en Grav til et fuldkomment Liig i Urtegaarden eller paa Kirkes gaarden, hvor Liigsteen er, 2 Slelr, hvor ingen er, I Rdlr. For en nye Liigsteen der at paalægge 1 Rdlr. For et halvvorent Liig, som regnes til 5 Aar exclufive, betales i alle oven specificerede Tilfælde 3, og for et Barn under 5 Aar halvt. Om vinteren, naar Jorden er haard og dyb frossen, mere. 26.) For Huusfader eller Huusmoder maae de daglige Tienestefolk i Huset fort klædes, dog Qvindfolkene ei at gives andet, end Sarge eller Rask. For Forældre, Børn eller Sydskende maae alene de Folk sort klædes, som daglig uden Huset Hos bonden og Hustruen epparte, dog ei for Bern og Sydskende, som ei ere over 14 Aar. Og maae ingen Tienere eller Tieneste Qvindfolk det, sem en Rettighed, begiere. Hvorfor og ingen Formyndere en Umyndig med slige Udgister maae besvare, med mindre han er forfikkret, at det af Indkomsten kan tages, uden i ringeste Maade at røre Capitalen (forbudet ved Reglem. 14 Apr. 1752. 13 §. cfr. Pl 31 Maj. 1752). 27.) Paa det Stervboen ei skal besværes med unyttige Liigvers, maae ingen Bog trykker trykke noget Vers, uden ham tilfern forevises Arvingernes eller dens skriftlige Tilladelse, som Begravels sens Fr. om Begravelser 27-30 §. 28.) sens Bekostning giør, og ei heller nogen tilstædes Vers at 7 Nov. udgive; hvo herimod giør, bøde 30 Rdlr. Optankes nye Paafund til Bekostning, som heri ikke er indført, eller og om noget handles imod de Poster, ved hvilke herudi ingen Straf er sat, da skal altid for hver Forseelse i saa Maade betales 50 Rdlr (cfr. Pl. 20 Sept. 1751); og skal den Person, som saadanne i Fr. utilladte Omkostninger giør, det alene betale, uden fine Medarvinger dermed at besvære. Tilstæder nogen Formynder saadant, skal han det selv betale, og flige ubillige udgifter ei af Øvrigheden i noget Regnskab gotgiores. Overbevises det og negen anden, til saadanne Omkostninger at have raadet, da være lige Straf undergiven. 29.) Fore skrevne Bøder skal være forfaldne i Khavn til Stas den, til Børnehuset, og til Angiveren; Og i de andre Stæder til Magistraten, til Angiveren, og til hver Kiebsteds Hospital. Og paa Landet til Angiveren, og til næste Hospital; Og hvor Magistraten i Kiøbstæderne eller paa Landet forsømmer derpaa at tale, da skal de et alene intet deraf nyde, men Boderne selv betale, og mage da enhver være Angiver og Sagen imod de Skyldige udføre. 30.) Med Grevernes liigs Begiengelse samt Monu menter at oprette maae, efter deres Privilegier, forholdes, som dem selv lyster. Ei heller formenes de Militaire Personer, af hvad Condition de og ere, som til Lands eller Bands have ladet deres Tapperhed see i Kongens Tieneste, for deres egne Personer med de sædvanlige Ceremonier til Jorden at bestades. Skulde ellers nogle, som ikke dertil særdeles ere privilegerede, erholde Kgl. Tilladelse, deres Døde paa selv behagelig Maade og med større Bekostning at begrave, da skal samme Bevilling skrives paa Stemplet: Papiir til 50 Rdlr Arket (men nu paa 4 Rdlrs Papiir, see Fr. 27 Nov. 1775. 33 §), og dog desuden betales til Hospitalerne, som heri er meldt, for hver Post, som er imǝd Fr. om Begravelser 30 §. 7 Nov. imod Fr.; Og sal de, før Bevillingen af Cancelliet udfærdiges, der først beviisliagiore, at bemeldte Udgifter til Hospitalerne ere rigtig betalte, eftersom de Fattige ei noget maae betages, af hvis dem herudi er bevilget. 11 Nov. 2 Dec. 2 Dec. 5 Dec. 16 Dec. 16 Dec. 16 Dec. Fr. Om en halv Kop- og Qvæg Skat over al Dan mart. p. 834 Forbud om Hestes Udførsel af Danmark (cfr. For bud 3 Febr. 1683). P 854. Samme for Slesvig, Holsteen &c. p. 854. Aabet Brev om Islands Handels forpagtning; at Compagniet maae bortforpagte saa mange Havne, som det vil, til particulaire Undersaatter. P. 855. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge f. 1683 p. 857- Fr. Om Kops og Qvæg-Skat i Norge. p. 858. Fr. Om Sadegaardene i Danmark. [Kammer]. p. 863. See 5-3-21 og Fr. 2 Oct. 1694. Gr. Den Proprietairerne, fra I Lov. 1670 af, bevilgede Frihed for Skat af Sadegaardene, hvoraf de tilforn lige ved andet Bønder-Gods havde contribueret (Soldaterhold alene undtagen), er misbrugt ved adskils lig Underslæb og Urigtighed udi Taxternes Forandring og ander Godses Underlæggelse, samt Gaarders Angivende for Sadegaarde, som det ikke retteligen vare, men alene havde været nogen Tid af Adel beboede eller holdt Tienestefolk paa, med fligt andet til Matriculens og Mandskabets Afgang; Hvorfore siden Tid efter anden, i forrige Skattes breve samt de om Jagten og Jordegods udgangne Frr. og ellers i Kgl. Resolutioner til dem i Kammer Collegio, saadanne forekommende Misligheder ere rettede, paa det at Sadegaardene hvert Sted saaledes kunde reduceres og sættes, som de efter gamle Sfisder, Skifter og andre lovlige Adkomstbreve, for No. 1660 saavelsom for Matri culens Fr. om Sedegaarde i Dmk 1:2 §. culens Indrettelse, have staaet, og ellers med rette bør 16 Dec. at regnes; paa det Undersaatterne med en billig Liiahed udi samme Kgl. Naade kunde participere; Til hvilken Ende saa og til Skatternes Rigtighed efter den Eremtion, som i Skattebrevene er continueret, følgende Neglement derom forordnes: 1.) Under den Sedegaards Skattefrihed, som siden i Nov. 1670 dem haver følget, sal alene forstaaes efterskrevne, dog at de, foruden deres egen Taxt samt Skove, Moller og Tiender, have 200 Tor Hartk. Bendergods (See Skov-Fr. 26 Jan. 1733. 38 §) inden 2 Mile ved Gaarden beliggende, som med rigtige Adkom ster dertil høre, og ei ere laante fra nogen anden Herre gaard: Imo.) Grevelige og Friherlige Residencer, saa og Grevelige, Friherige og Adelige Sædegaarde, enhver efter sin rette Taxt udi Matriculen og ei videre, som bes findes udi Sydskende og Mageskifte, samt Kiøb, Gave eller Indførsel at have været for No. 1660 rette adelige Sæde og Hovedgaarde. 2do) De imod det Born. holmste qvivalent afstaaede Kgl. Slotte, Avls: og Ladegaarde, samt andres Avlsgaarde, saavidt af den Aars sag er bevilget at oprettes. 3tio) De af Kongen afs staaede Slotte, Sades og Ladegaarde, for hvilke ved Magestifte er bekommet adelige Sadegaarde, eller og med Statte Frihed ere siden privilegerede. 4to.) Andres Avies og Ladegaarde, som af Kongen med Skattefrihed ere blevne iligemaade privilegerede. 2.) Derunder skal efterskrevne ikke forstaaes (omendskiont de foruden deres egen Taxt samt Skove, Moller og Tiender have 200 Edr H. K. Bendergods inden 2de Mile ved Gaarden belig gende): 1 mo.) Adelige Sadegaarde, som K. C. V. eller F. III. har possideret, undtagen de ved Mageskifte imod andre adelige Sædegaarde eller imod det Bornholmske 2Eqvivalent ere igien afstaaede. 2do.) De afstaaede I. Deel. Q. Kgl. Fr. om Sædegaarde i Dmk 2-3 §. 16 Dec, Kgl. Slotte, Avls- og Ladegaarde, samt andres Avls- og Ladegaarde, saavidt ikke imod bemeldte qvivalent ere afstaaede eller bevilgede at oprettes, og ellers de ei med Skatte Frihed af Kongen ere blevne privilegerede. 3) Og skal deslige, sem i 2 § mældes, saa og det Slags Sadegaarde, som i 16 maldes og ikke, foruden deres egen Taxt samt Stove, Meller og Tiender, have 200 Tor H. K. udi Bendergods (*) inden 2 Mile nær ved Sadegaarden beliggende, give Skatter tilligemed Bønders godset; dog med den Forskiel, at de, som i 2 § mak des, udi alle Slags Skatter og Contributioner ansees lige ved andet Bendergods og paa den Maade udi Matriculen indføres, men de i denne S emmeldte Sæde gaarde give alle Slags Skatter (Soldaterhold og Udskri velse alene undtagne, for hvilken Sadegaardene hidindtil have været befriede), indtil de sig have fuldt tilforhandlet 200 Tor H. K. udi Bøndergods inden 2de Mile nær Hovedgaarden beliggende, og imidlertid, til en Kiendelse at være rette Sædegaarde, give ikke desmindre Familie- og Folke:Skat samt andre Contributioner, lige ved andre Sadegaarders Besiddere, ligesaavel som de dem siden give, naar de sig de 200 Tdr H. K. fuldt have tilkiøbt cg derudover befries fra de Skatter, som de til den Tid deraf havde givet, ligesom af Bendergods. Naar og Endeel af samme Gods siden, enten ved Salg, Sødsende Skifte, Indførsel til Eiendom og Brugelighed, eller i andre Maader, bliver adskilt og alieneret fra (**) Sedegaardenes Eiermand, saa at det bliver mindre end 200 Tor . K., skatte da Sadegaardene saaledes, som i flig Tilfælde før er meldt, indtil de 200 Tdr H. K., med samme eller andet Gods, af lige Beliggende og af Eier: I Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Hartfor Jordegods (cfr.). (**) I Sam. af Frr. staaer ved en Trykfeil: af (cfr.). Fr. om Sebegaarde i Dmk 3-5 §. Eiermanden dertil sig tilforhandlet, vorder completeret, 16 Dec. da de iaien nyde Sadegaards Sattefrihed, saa at de altid udi Matriculen kan blive anseete, som rette og fuldkomne Sadegaarde (noiere bestemt ved Fr. 2 Oct. 1694. 3 § og 13 Maj. 1769. 2 §). 4.) De, som paaboe de un der de frie adelige Sadegaarders Taxt liggende Bønders gaarder, Boeliger og toller, maae med deres Hus struer, Born og Kolk i Sædegaardenes Skatter ansees, lig som em Sædedezne udi Consumtions, og andre Frr. meldes (cfr. Fr. 31 Dec. 1700. II € 5 §). 5.) For desbedre Rigtighed om Sadegaardene og deres tillig gende Godses Hartkorn, samt de paa Gaardens Grund liggende Moller og dens Boliger, hvor nogen Jord er tillagt, skal Proprietairerne, uden nogen Understab, inden Febr. Maaneds Udgang indgive in duplo i Amtstuen, Hvor Godset ligger, deres Extract: Jordebøger, den eene der at forblive, den anden dersca i Rentekammerec at indsendes; som begge have at referere sig paa deres Adkomsters Dato, saavel paa deres Sadegaarders Taxt, deres underliggende og ovenfkrevne Afbygder, samt paa tilliggende specificeret Bøndergods, udi hvilket Herred og Sogn og hvorvidt det fra Sedegaarden er beliggende, og hvor meget enhver skatter af, alt som enhver efter noie Inquisition vil ansvare. Dersom og saatanne Jerdebøger ikke inden forskrevne Tid leveces, da Sedegaardene iblanc de Uprivilegerede herefter at ansecs. I øvrigt forholdes med bemeldte Sædes og andre Gaarder, samt deres og deres under og (*) tilliggende Godses Friheder, Rettigheder og Herligheder efter Loven, Recesserne og ans dre Frr. saavidt ei herved er forandret. Fr. Om Skatt rs Paabud af Jordegods i Danmark19 Des. for I 83. P. 867. () Q 2 Saml. af str. er ved en Eryficu: og udeladt (r.). 977774 §. Fr. om Told-Confiskat. Forpagtn. 25 Jan. 26 Jan. Fr. Om Told-Confiscations Forpagtning. p. 870. Fr. Om dem, som med adskilligt Gods og Vare, til at sælge eller imod laante Penge at udsætte, (i Danmark og Norge) betroes at omgaae (*). Cancell. P. 874- See Fr. 27 Jul. 1742. 2 § (**). i Gr. At afskaffe det store Underslæb og Bedragerie, som, saavel i Khavn som i de andre Kiebstæder, gaaer Svang; i det endeel Qvindes-Personer og andre (under det Skin, at de med adskillige Varer af Juveler, Perler, Guld, Sølv, Klæder og andet for got Folk at sælge eller imod laante Penge at udsætte, ere betroede at omgaae) mestendeels holde til med Tyve, og, isteden for at forhandle got Folks Gods, sælge og afhænde Tyve-Koster og ftiaalne Varer. Til saadanne Forretninger skal eller maae ingen her efter bruges, uden de dertil ere antagne af Magistraten, som derpaa skal meddele dem deres skriftlige Attest paa Pergament under Stads: Seglet; hvilken de altid skal bære hos sig, til at bevise, at de lovligen ere beretti gede til ærlige Folk i stige Maader at maae betiene. Om gaae nogen andre med forbemeldte eller andet Slags Geds eller Varet, og ikke have slig Attest, skal de, om det er Mandspersoner, uden al Naade straffes paa Bremmer holm i Jern udi 3 Aar, og er det Qvindes Personer, straffes i Børnehuset. Og maae enhver frit slige Perso ner, hvor de kan antreffes, strax lade paagribe og til Byefogden levere, som dem i Byens Fængsel skal lade forvare, indtil de, som før er meldt, vorde straffede. Skulde og nogen med slige Personer noget kiøbe, da skal De (*) Saml. af Frr. er denne Fr. ved en Trykfeil dateret d. 6 Jan. (cfr.). (**) Cfr. Privil. 26 Sept. 1749. 109 og Rescr. 15 Jan. 1768. Fr. om dem, s. betroes at sælge Gods. de være lige Straf undergivne, som de der kiøbe eller til:26 Jan. holde med Tyve. (Cfr. Fr. 13 Apr. 1686). Forbud paa Heftes Udførsel af Norge. (See Told-R. 3 Febr. 21 Mart. 1691 og Forbud 8 Febr, 1707). P. 876. (†) Fr. og Told Rulle, hvorefter Tolden i Dmk og 12 Febr. Norge skal oppebæres. (Sec Told-Fr. 26 Nov. 1768). Khavn 4to. Verbot der Gewaltthätigen Werbereyen auch 24 Febr. d. Soldaten Insolentien in den Qvartieren u. auf den Strassen in Holstein. p. 877- Fr. Ant. hvis, som om Politien allerede paa Tryk 24 Febr. er udgaaet eller fremdeles skal udgaae; At enhver maae andrage for Kongen eller de Deputerede i Politien, hvis tvivlagtigt og mørkt dem forekommer i de om Politien udgivne Frr., samt indsende de Forslag, de eragte tien lige til Politiens Forbedring; men de maae ei, under tils borlig Straf, vrangeligen udtolke de udkomne Pelitie Frr., for derved at give Anledning til Ucenighed eller Misforstand. p. 878. Fr. Om Høieste Net. p. 880. 26 Febr. Fr. Om Khavns Gader og Bygning. (Til 27) en skikkelig Indrettelse og zürlig Proportion i Gaderne, samt til Husenes Danlighed). [Cancel.]. p. 881. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 22 Oct. 1701. VII Cap., Anordn. 7 Maj. og Fr. 20 Aug. 1777. 1.) Paa alle Torvene og langs ud paa begge Sider af Canalerne, saa og i Østergaden, Amager Torv, igiennem Steenboerne, Stoeboerne, Vimmelskaftet, Klædeboerne, langs ud igiennem Vestergade og til Vester-Port, Heibros strædet, Kiøbmagergaden og Nørregaden, maae herefter ingen Bygning sættes ud til Gaderne, uden af Grunds muur paa alle 4re Sider og i det ringeste 2 Loft høi; men i store Færgeftræde, Friderichsborggade, langs ud til Nørres 3 Febr. Fr. om Khavns Gader og Bygn. 1-7 §. 27 Febr. Nørreport, og Raadhunsstrædet forbie Wandkonsten, stal Husene have grundmurede Gavle paa begge Ender ganske til det øverste, samt være grundmurede paa alle 4re Sider i der ringeste til Overgangs Foden, naar nogen af de Huse, som nu ere, ei længer fan staae, men skal igien opbygges; Forseer sig nogen herimod, have sin Plads til Kongen forbrudt. 2 og 3.) Om den til de øde Pladsers Bebyggelse forundte Dilation, see Fr. 11 Apr. 1685. 8 §. 4.) Hvis nogen eier en Plads til Gaden, som han enten til Gaardsrum eller Have ikke kan undvære, da maae saadan Plads ubebygt forblive, naar Eieren ikkun det, som ligger ud til Gaden (om det er paa de i 1 § benævnte Gader og Pladser), med Brandmuur og ikke med Plankeværk lader indlukke. 5.) De Trapper, som nu staae uden Husene paa Gas derne, maae ved blive, naar de ei ere over 5 Qvartecr brede fra Huset; men naar et nyt Huus herefter bygges, maae ingen Tria eller Trappe, under hvad Prætext det og kunde være, lægges længere fra Muren end 2½ Quarteer, under 200 Ridle til Staden. 6) Da de Grunde, hvorpaa til Husene ere opbygte Skure og Staketter, ere af Gaderne urettelig indtagne, skal samme Sture og Stafetter, saasom de og for Ildebrand ere heel farlige, allesteds afskaffes, undtagen de, som ere ved de Huse ved Stranden, fra Veierhuset indtil Holmens Broe, saasom de der have store Forioge; dog maae ingen herefter bygges, under so Rdlrs Straf til Staden for hvert Stuur eller Stafetværk; Og skal Magistraten de Sture og Staketter, som ei heri tillades, strap lade nedrive, om Vedkommende det selv efterlade. (See Brand-Ordn. 9 Maj. 1749. 2 §). 7.) Saasom Carnapper og Udvinduer til Gaden ogsaa vanhalde Husenes Zürligs hed og ere Naboerne ofte til Præjudits, saa maae ingen herefter ustedes nogen af Delene at lade bygge eller inds sætte. Fr. om Khavns Gader og Bygn. 7-9 §. sette. Og stal ellers herefter i nye Huses Bygninger 27 Febr. iegttages, at det øverste Lost eller Stok ikke videre ud- 8.) Angaaende de bygges, end Grunden ligger. om maa Stræder og Gange, hvor Vogne ikke fan igien nemkomme, som er farligt baade for Ildebrand og smits som Sygdom, saasom de idelig med Ureenlighed ere fulde, da skal Magistraten tilligemed den Kgl. Mathematico og Stads Bygmesteren deres Leilighed forfare og siden Kone gen derover deres Betænkende og Forslag tilstille, samthe simaa Stræder og Gange enten ganske skal tillukkes og afskaffes, eller og saaledes forviides, at der magelig fan fiøre Vogne til hver Mands Der; Men hvor de eragte, at det ikke for denne Tid er giørligt, der skal de sætte Maal, hvorvidt samme Gader skal forvides, og hvorvidt Husene skal indflyttes, naar noget Huus der af nye igien skal opbygges, hvilket og skal tages i Agt i de andre store Gader, hvor over Gadernes rette Linie er udbygt (*). 5.) Og paa det Gaderne kan blive med Steens 24 (+) Bed Rescr. 26 pr. 1754 er det Khavns Magistrat tilkendegiver: At saasom de i den fra Ilden Anno 1728 conserverede Deel findes en Deel Strader faa ænge og smalle, at derigiennem neppe kan pasfere en Vogn, især udi det District omkring Nicolai Kirke og i de saa kaldede Stipperboder, til for Farlighed i Ildebrands Tilfælde, og Magiflaten desaarsag har indstillet, at, som der allerede er giort Begyndelse med nogle Steder i disse smalle Gader, hvor Qufene ere indrykkede, om det ikke da maatte være tilladt efterhaanden, som nogen melder sig. at nedrive de camle huse og igien opbygge nye udi efter følgende Gader, at fastsætte, bvormeget af Grunden til Gadens udvidelse skulle udlægges, imod at Grundens Eiere fik billig Betaling for det, som han deraf misede, efter uvillige Mænds Taxt; faasom udi ungaardskræ det, Fortunstrædet, Admiralgaden, ville Fargestradet, Lille Kirkeftrædet, Ulfegaden, Hvelvingen ved Nicolai Kirke og begge Sider af Kirkegaarden, Halmtradet, Svaldergaarden, Mellifegangen. Lide Kongensgade, Læ derstrædet, Kattesundet, Heßiemollestrædet, Ganicgaden, Eyrensgang, Peder Madiensgang og Chriken Bernikov Bradet; Da (paa det alle defige fucore Gader og træe der, Fr. om Khavns Gader og Bygn. 9 §. 27 Febr Steen og Broelæggen desbedre vedligeholdte, d Magistraten uddele alle Gader og Pladser imellem Broo læggerne, saaat enhver veed sine Gader og Pladser at vedligeholde, hvilket Magistraten til enhvers Underretning aarlig skal lade tryffe og publicere; Naar da noget paa Gaden fattes, skal den Broelægger, som den Gade er tildeelt, strax advare Hausherren, som det tilkommer at lade forfærdige; Skaffer han da ikke dertil, hvad som behøves, inden 3 Dages Forløb efter at han derom er bleven advaret, skal Magistraten det ved Kiemneren lade lægge, hvorefter Huusherren skal det dobbelt igien til Riemneren betale. (See Fr. 20 Aug. 1777). Med Gadernes Renovation forholdes efter Fr. 12 Maj. 1680. (See Anordn. 7 Maj. 1777). 5 Mart. (†) Vognmænds - Laugs-Art. (i Danmark). Cancel. C. V og F. IV Laugs Art. P. 78. See 2. 3-11-15, Nye Lauge-Art for Khavns Vognmand 27 Apr. 1753 eg Fr. 9 Sept. 1763. cfr. Pl. 24 Apr. 1786, 5 Mart. og 28 Oct 1788, 9 Maj. 1794, 09 31 Jan. 1795 (**); og, ang Skydsen i Norge, Fr. 24 Dec. 1648 samt de der anførte Anordninger. Gr. ere som Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Inder, som formedelst berørte Omstændigheder agtes farlige, med siden kan blive udvidede og passable) bliver denne Magistratens Forestilling approberet, saa at det efterdags skal være Magistraten tilladt efterhaanden, som nogen melder sig at nedrive de gamle huse og igien at opbygge nye i ovenskrevne Gader og Strader at fastsætte: hvor meget af Grunden til Gadens udvidning skal udlægges, imod at Grundens Eier, som forbemeldt. under billig Betaling for det, som deras misies, efter uvillige Mænds Eart. (**) Samt Confirm. 17 Dec. 1701, Bevil. 18 Nov. 1707, Confirm. 20 Jan. 1719 og 9 Mai. 1721, Rescr. 2 Mart. 1759, Bevil. 30 Jul. og Rescr. 3 Dec. 1784, Canc. Br. 19 Mart. 1785, 16 Jun. og 3 Nov. 1787, 18 Jun. og 6 Aug. 1791, Rescr. 14 Sept. 1792 eg C Br. 13 Apr. 1793. Vognmands Laugs: Art. 1-6 §. 1.) Ingen maae være Vognmand og enten uden Byerne Reiser Fiore, eller udi Byerne sine Vogne til noget Arbeid bortleie, førend han har taget sit Borgers Eab og er i Vognmænds Lauget indskrevet. Forseer sig nogen herimod, bøde 1 ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt til samtlige Vognmændene i den Bye han boer, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 2.) I de Mart. 5 Steder, hvor ikke allerede Vognmænds Laug er inds rettet, al Magistraten nogle visse af Borgerne anordne, som de Reisende uden Ophold med deres Heste og Vogne fan befordre (*). Og naar de i Vognmænds Lauget cre indskrevne, maae ingen, enten af Magistraten eller andre, giøre dem nogen Indpas med deres Heste og Vogne at bortfragte eller lete, under Straf efter I §. 3.) Den Borger, som i Stæderne vil være Vognmand, skal sig hos den Stads Øvrighed, hvor han boer, angive, og for dem beviisliggiøre, at han har i det ringeste 2 dygtige heste og en god viid Kurve Vogn, hvorpaa han fan føre to Personer med en Kuffert, eller for hver Person et kriin, eller 3 Personer og for hver en Vadsak; Og skal det ingen Vognmand være formeent, at han jo maae holde mere, end een Reise Vogn og een Gades Vogn, naar han, saavel her i Khavn, som i de andre Stæder, sig for enhver især lader indskrive, og derefter til Omgangs-Reiser svarer; dog maae ingen tillades, sig for mere, end 3 Reise. Vogne, at lade indtegne. 6.) Oldermanden maae 4 Laugs Brødre udnævne, som skal være berettigede til med ham og een af Underfogderne at udsøge de Uberettigede, som imod denne Fr. giøre dem Indpas, og af dem oppebære den i 1 § ommeldte Straf; Men hvis de den ikke strap betale, maae de uden nogen Henseende til deres Jurisdiction, hvor de antræffes, henføre dem i Stadens Arrest-Huus, indtil de Bøderne betale. 25 (*) See Rescr. 26 Oct. 1780. 5 Mart. betale. Vognmands Laugs: Art. 6-8 §. (Cfr. Pol. Fr. 22 Oct. 1701. II Post X og Instr. 24 Mart. 1741. 10 og 119, anført v. Fr. 5 Jan. 1731). 7.) Ingen maae tilstedes, sig herefter i Staden eller uden for at nedsatte og, Lauget til Præju dice, Hefte og Vogne for Betaling bertleie; dog Møllere og Blege Folk hermed ei formcent at føre til og fra Molle og Blege-Damme, hvis enhvers Næring især kan vedkomme; Ei heller nogen formeent at betiene sig med fine egne este og Vogne, hvor han det fan fornødent have; Ikke heller Bønderne formeent, som kunde komme til Torv med Læs, at de jo maae tage noget med sig paa Veien hiem ad for Betaling; Langt mindre forbydes nogen Gunsbond, ved sine Bønder at lade føre til og fra Kiøbstæderne, hvis han fornødent eragter. (Cfr. Regl. 2 Jul. 1781. 15 §. Pl. 13 Oct. 1784 4 § og Sorse Fund. 29 Jan. 1782. 33 § *). 8.) Naar Reis fer enten i Kongens eller i Byernes Ærende forefalde, skal enhver Vognmand fiere efter den Orten, han paa Rullen staaer opsat for; hvilken i alle Reiser paa alfare Landeveie fra een Kiøbsted til en anden skal følges. Og Sal Oldermanden have Opsyn med, at de 2 Vognmænd i Khavn, som staae for Reisen, altid holde deres Heste hiemme paa Stalden, og i de andre Kiøbstæder altid en saa nær ved Haanden, at den Reisende, under Forevending at Vognmandens Heste ikke ere tilstede, ei imod sin Villie paa sin Reise skal opholdes, men kan stray fortkomme; Og skal Oldermanden være pligtig, den Reisende, i hvem han og er, uden Ophold Vogn til den næste Kiøbsted at forskaffe. Og nyder derfor af den Reisende 4 Skill., som ham strap paa Steden af hver Vogn skal betales; inen tager han mere, da bode han hver Gang i havn til Børnehuset, og i de andre Stæder til Hospitalet hvor han (*) Samt Rescr. 14 Jun. 1743. 2, 39, 12 Jun. 1744 23 Jun. 1758 og 16 Sebr. 1759. Vognmænds Laugs: Art. 8-9 §. 5 han hiemme haver, 1 Rdlr. 9.) Paa det og den Mart. ene ligesaavel som den anden kan have sin ærlige Ophold og Naring, maae ingen Vogumand fiore videre, end fra den eene til den anden næstliggende Riebsted, i hvil ken han efter hans Ankomst sig i nogle visse Timer, for fin Retour igien at bekomme, maae opholde, nemlig, dersom han em Formiddagen før RI. 9 anfemmer, mane han søge Fragt indtil om Aftenen; Kommer han efter 9 Slet, maac ham det samme tillades, indtil næstkommende Dag Kl. 8; Men kommer han om Aftenen eller ud paa 1atten, maae han lade sig befragte indtil anden Tagen Kl. 9; Dog maae Khavns og Corsoers Vognmænd ligge i 24 Timer, fra den Tid de ankomme, og bie efter Retour. Og paa det ingen længer efter Fragt skal ligge, end ham er tillatt, skal enhver Vognmand, strap han til nogen Kiobsted ankommer, sanime Steds Oldermand tilkiendegive, hvad Tid han er ankommen, og derpaa tage en Seddel, hvilken han igien i Porten, naar han udkiører, skal fra sig levere; Befindes det da, at han har opholdt sig længer der, end ham var tilladt, og dog taget Fragt, da bøde hver Gang til Vognmændene der i Byen 4 Rdlr (Neiere bestemt v. Pl. 28 Oct. 1788); Men dersom det kunde hende sig, at den Vogn, fem for den Reisende altid skal holdes i Beredskab, ei ved hans Ankomst skulde være tilstede, skal det staae ham frit for, samme Vognmand til neftliggende Kiebsted igien at bruge, for den samme Fragt, som der paa Stedet ellers fulde gives, og i saadant Tilfald maae samme Vognmand tage Retour tilbage igien til det Sted, han Hiemme har; Wen fiorer Vognmanden igiennem nogen Kiøb sted eller ret forbie uden om, hvor Vogne vare at bekomme, undtagen i Tilfald, som her oven for er tilladt; da bøde for hver Gang til Vognmands Lauget i den Bye, han saaledes forbikiører, 4 Rdlr. Og skal enhver Byes Olders Vognmænds Laugs: Art. 9:10 §. 5 Mart. Oldermand være pligtig til at skaffe enhver, som det be gierer, Retour-Vogne, naar de i Byen ere forhaanden, eftersom fremmede Vognmænd eller Svende ligesaavel staae under hans Ordre, den Stund de ere der i Byen, som de der i Byen Hiemme have. 10.) Paa det og ingen ubillig Fragt den Reisende skal affordres, er efters følgende Taft til enhvers Efterretning forfærdiget: En Khavns og Corspers Vognmand skal gives fra Paaske til Michaelis af Milen 2 Mk 12 ß, og fra Michaelis til Paaste 3 Mk 4 ; Af de andre 23 per i Sielland, Laalland og Falster gives om Sommeren 2 MF, og om Vinteren 2 ME 8 6; J Syen og Jylland gives om Sommeren 28 6, og om Vinteren 2 ME 4 B, naar Vognene ere saaledes, som 3 6 ommelder; Men vil nogen for fin Magelighed begiere en Vinge.Vogn, og Vogn manden den kan forstaffe, da betales derfor 2 ß mere af Milen; og skal saa Vognmændene selv Consumtionen erlægge, foruden noget videre af den Reisende derfore at fordre. En Retour Vogn, som fiører tilbage til det Sted han hiemme hører, skal have mindre i Fragt, end han ellers efter Taxten er berettiget at tage paa det Sted, han frakiører (*); nemlig: en Khavns Vognmand, naar han reiser fra Rocfkilde til Khavn, om Vinteren nyder af hver Mül 30 ß, og om Sommeren, 1 Mk 8 B; Hvis og nogen begierer lose Hefte for Caroffer eller Callescher at forspænde, da skal Oldermanden være pligtig, dem at ferskaffe, og da nyder Vognmanden mere i Fragt, end Taxten ommelder (**). Ovenmeldte Taxt skal Magistraten i Stæderne til enhvers Efterretning paa Raadstue= Døren lade anslane, saa og Værterne i deres Huse have hængende, den Reisende til Efterretning, at han intet mere til Vogn-Fragt betaler, end Taxten ommels (*) (See Rescr. 14 Jun. 1743. 15. Rescr. 9 Maj. 1749. I der Vognmænds Laugs. Art. 10-16 §. der (*). 11.) Dersom og nogen Vognmand sid, 5 Mart. der Oldermanden overhørig, naar han ham tilsiger at reise, enten med at negte at fiere, naar han staaer for Reisen; udygtig Kiore-Svend, heste og Vogn at frems sende; vægre sig i at tage noget paa sin Vogn af det, d. 3 § ommelder, eller og mere af den Reisende, end det Taxten ommelder, at fordre; da skal Oldermanden være pligtig, Byefogden, hvor det skeer, det at tilkiendegive, som strax uden videre Proces eller Nettergang, for første Forseelse skal til Straf oppebære af den Skyldige 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt og have fin Fragt forbrudt, og 3die Gang ganske udslettes af Vognmændenes Rulle og ikke mere tilstædes sig for Vognmand at lade bruge; Findes Oldermanden forsømmelig eller modtvillig, da skal den Reisende iligemaade Byesogden derom lade advare, som forskrevne Neisende strax en Vogn skal forskaffe, og siden have Tiltale til Oldermanden ser lige Beder, som før er meldt. Skulde og Borten nogen Vognmand tils falde, som det for den Tid funde være umueligt, for en eller anden Tilfald, at kiøre, da skal Oldermanden leie strax en anden paa dens Omkostning, som skulde Have kiørt, at den Reisende ingenlunde opholdes, paa hvad 12.) Ang. Tid om Xaret det end kunde være. Gade Vognene i Khavn, see L. Art. 27 Apr. 1753. 12 § og Taxt 14 Sept. 1767. 16.) Befindes nogen Svend eller Dreng at indeholde noget af hvis han med sin Hosbonds Heste og Vogne kan have fortient enten (*) Denne Taxt er fiden ganske forandret. See Rescr. 14 Apr. 1747 og de af Sogrman ved samine anførte Forandrin ger; samt Fr. 9 Sept. 1763. Rescr. 19 Maj. og 24 Nov. 1786, 20 Apr. og Bevil. 31 Aug. 1787, Rescr. 4 Jan., 7 Mart., 6 Jun. og 4 Jul. 1788, Canc. Br. 11 Febr. 1791, Rescr. 27 Apr. og 29 Jun. 1792. cfr. Rescr. 27 Apr. 1787, 4 Jan. 788, Canc. Br. 2 Oct. 1789 og Rescr. 27 Apr. 1792 jamt Canc. Br. 19 Apr. 1783. Vognmænds Laugs-Art. 16.23 §. 5 Mart. enten paa Reiser eller paa Gader, da skal han ikke alene give tilbage igien, hvad han i saa Maader har oppebaaret, men derforuden betale dobbelt saa meget i Lauget til de Fattige. 20.) Vognmændene eller deres Tienere skal med Flid og god Tilson forvare got folks Gods, som dem betroes at age, saa vel inden som uden for Staden; Tager nogen Skade for deres Uagtsomhed og Forsømmels ses Skyld, da skal de betale Skaden, og derforuden strafs fes ester Sagens Beskaffenhed. 21.) Da Vogne mændene, naar ulykkelig Vaade Ild paakommer, als tid, være sig Dag eller Nat, Eal være pligtige, strax og uden Forhaling, til de Steder, hvor Ild vorder antændt, Spreiter, Brandstige og alt andet Brandtoi, samt hvis videre, som til Ildebrandens Lædskelse efter Brand-Ordnins gen fornødent giøres, at forstaffe, saa og af yderste Evne lade sig være angelegen, Ulyffen, saavidt mueligt, at dæmpe; Saa, paa det alting i flige Tilfælde ordentlig fan tilgaae og enhver sine Forretninger vide, skal Olders manden hvert Nar i Lauge-Bogen lade indtegne dem, som tilfalder enhver Spreite, saa og deres Navne, som Sti gerne, Brandhagerne og andet dets Tilbehørige skal føre, paa det intet derved skal forsemmes; Hvorimod de oz stal nyde alle de Friheder og Tillæg, inden og uden Staden, ved hvad Navn det nævnes kan, som de hidtil nydt og haft have; Men skulde nogen lade sig finde uvillig eller forsømmelig, da skal den, som sligt kan overbevises, bøde 10 Rolv til den, som tager Skade af Ildebrand, og have desuden sin Lauge-Nettighed forbrudt. (See Brand- Fr. 24 Jan. 1761. VI Cap. 2 § No. 3). 23.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. 9 Mart. (†) C. Vtes Artikels: Brev og Krigs Nets Instruction ang. Krigen til Lands; hvorpaa alle og enhver, som ere Kongen med Krige-Pligt forbundne og til Krigs Art, Brev. sil Lands tiene, al fværge og derefter sig i alle Punkter 9 Mart. vedbørligen forhelbe. [Krigs Cancell.]. Khavn 4to eg 1698, 1703 og 1705. 8vo (*). Fer Er og desuden nogle Gange troft uden Marstal i Fr. IVbes, E. Vites og gr. Vtes Tiid, som tan fees af Kroßkabs Ceds germularen i Kr. Art. 160 %. I de ud. gaver, som ere tryfte efter 1703, findes fædvanlig For flar. ever &c. R. Jaffr. 19 Jun. eg Bertifications Reef. 20 Wart. 1703. I en udgave, trykt med for til uden Marstal (formodentlig 731), findes desuden Gage. eg Munderings Meal. for d. gev. Infanterie, Fed Gars den, Grenad. Corpict, Artill. Corpict, Cavalleriet eg Dragenerne, 3 Jan. 1721. Yaa Teost ere E. Vtes Krigs-Art. trufte: Khavn 1683, bos . echmedtgen, i samme germat, som Oris ginal-udgaven af foven: Og ber denne uden viol an fees, som Original-legaven af Krigs-art., ligesom den og (paa et Sted nær, neml. p 31, 513, hvor det Ordereqviret er udeladt) er frie for de Trykfeil, hvoraf en deel af de andre Oplage vrimle. Desuden ere de udgivs ne Khavn 1692. 4to. Og i 800: Khavn 1683, 1692, 1706 og 1740; Cbriftiania 1683; Bien 1704 og Glid stadt 1698, 1710, 1714 09 1732. At den danske Oversættelse Fule under Autbort tet være udgiven, bar jeg ikke fundet nogen Eper til. Ikke engang i Generalitets on Commies. Coll. Brev 29 Jun. 1773, beerved den Kgl. Befaling: "At det danke Sprog fulde bruges i alle muelige Tilfælde" blev befiendtgiort, tales noget om den danske Overlattelie af Krigs Art. Ikke heller er denne Oversættelse faa. lebes beffaffen, at den funde fortiene Aurborisation: Den er ei alene temmelig udansk og urydelig, men den er endog mange Steder ganske urigtig. Saaledes f. Er. er i Se. Art. 25, 42, 60, 118 og 1219 will, kührlich oversat vedbørlig; 96, 124, 140 09 168 Leibes Straffe-Livs Straf (denne betydelige Feil fore. tommer endnu oftere i udgaven af 1688, saasom i 48, 82 0g 87 90 144 09 145 Remonticung, og Remonten nye Mundering; 1519 Ersehung des Plages -- Bestillingens Jorbedring; 1675 Ober-Officier-Ober sten; 1885 Militarische galle-rigs Seil; 1915 Ci nes balben Monats ace-en Waaneds Sold; Krigs Rets Instr. 7 Die wirkliche Krieges: ven den dens Beiten webt unterscheiden vel giere Sortiel paa virkelige reds Tider; 32 Befeßen-besede. Ein jeder Officier und Soldat, so zu dem Gen. Gemal tiger in rret gebracht wird, soll sich seinem Stande nadh nicht allein der Gebühr wegen abfinden, sondern wehl - au rice Krigs Art. Brev 1 Cap. 1-4 §. 9 Mart. Forandret og nøiere bestemt ved de om Land-Militair: taten siden udkomne Anordninger, især v. Forkl. over Kr. Rettens Instr. 19 Jun. 1703, Infanterie-Regl. 3die Deel 19 Apr. 1747 og Anhang dertil 27 Oct. 1753. Artikels Brev. I Cap.) Om Guds Tieneste. 1.) Eftersom Krigens Lykke og Velsignelse kommer alene fra Gud, og af ham maae udbedes, saa skal alle, som ved Krigs-Pligter ere Kongen forbundne, over alle Ting hierteligen tilbede, frygte og ære hans Almagt, samt tillige med er Christeligt Leonet og Vandel beflitte sig paa alle sande Dyder og Tapperhed. 2.) Hvorfore ingen afaudiske Sortkonstnere, Troldkarle, Haardgistere, Vaabens Besværere, ei heller nogen Tatere iblant Kongens Krigs: Folk maae taales, men skal efter Befin dende med Døden, Kagstrygning eller Forviisning fraffes. 3.) ve, sem uchristeligen bander og sværger, det være sig enten drukken eller ædrue, laster Guds Navn, eller noget Guds hellige Ord til Bespottelse offentlig figer effer giør, og det ham med 2de lovfaste Vidner overbevises, skal ester Sagens Beskaffenhed straffes paa Kroppen eller Livet. (Cfr. 2. 6-1-7 og 8). 4.) Alt Krigsfolket stal omhyggeligen være tilstede, naar Guds Tieneste forrets tes, saaledes som den af Kongen ved Armeen eller Garnisonen er anordnet; Hvis saadant ei skeer, skal de iste Gang auch alles dasjenige, so er bey ihm verzehret, richtig bezahlen Enhver Officeer eller Soldat, som bliver bos General Gevaldigeren ført i Arrest, skal efter sn Stand sig indfinde eg ikke alene give ham bans Pligt, men og alt &c. Jeg har derfor betragtet den danske Oversættelse, som et blot privar Arbeide, og derimcd anfeet de paa tydsk udgivne Krige: Art. for den egent lig authoriserede Lov. Derefter har jeg da og læm pet mut ldtog eller, rettere jagt, Oversættelse. Hoor jeg bar frygtet for, at jeg maaskee ei noie nok har ud tryft Originalen, ere dens egne Ord i en Anmærkning anterte. Hvad her er sagt om Krigs-Art., gielder og om den danske Oversættelse af Forklar, over Kr. R. Jnr. 19 Jun. 1703. Krigs: Art. Brev 1 Cap. 4:6 §. Gang af Præsten paamindes, 2den Gang, naar det Capi- 9 Mart. tainen eller Obersten er tilkiendegivet (hvilket da Præsten, dersom ellers ingen anden klager, selv skal giøre og være Anklager), aabenbare derfor, dersom det er en Gemeen, straffes med Halsjernet; Er det en Under Officeer, miste en halv Maaneds, men en Over Officeer 2 Maaneders Sold. (See Inf. Regl. 3 D. 19 Apr. 1747. P. 42. 14 S og p. 230 232. 1, 4-7 §. Cfr. Fr. 12 Mart. 1735). 5.) Paa det Krigsfolket og Garnisonerne med skikkelige og duelige prædikantere altid maae blive forsynede, maae ingen Præst uden foregaaende lovlig Examen til nogen Kirke Tieneste og Prædike-Embede ordineres, ei heller af Obersten, men af Kongen alene ved Regimenterne forordnes og beskikkes. Og skal enhver Felt-Præst lægge Vind paa et christeligt, ædrueligt og tarveligt Levnet, i Prædi fen lære Guds Ord reent, i den rette Form, efter den hellige Skrift og uforandrede Augsburgiske Bekiendelse, og til Opbyggelse beskedentlig forhandle de deri, og ellers stridig giorte, Troens Artikler (*), til Ordets Hørelse og de hellige Sacramenters Brug flittigen formane Offices rerne og de Gemene, under den Stras, som derpaa af Felt-Consistori Tilforordnede vorder kiendt. (See K. R. Justr. 26, 27 § og Inf. Regl. 3 D. p. 54 09 55. 1-5 §). 6.) Præsten maae under sit Embeds Fortabelse ei vie nos gen Soldat til noget Qvindfolk, med mindre Soldaten derpaa har Bevilling fra Compagniets Chef, under hvils ken han staner, at fremlægge, saa og Brudefolkene paa begge Sider et got Vidnesbyrd, at de ere ledige Personer; og Forældrene eller Formynderne, dersom de ere saa nær og om sligt Samtykke kunde anmodes, med det Egteskab ere R tile (") und die darin, und sonst streitig gemachte, Glaubens Articuln zur Erbauung bescheidentlich tractiren. I Deel, Krigs Art. Brev 1 Cap. 6§ 11 C. 9 §. 9 Mart. tilfreds. (See Inf. Regl. 3 D. P. 430 og 431. 1:5, 9 § samt, om blandede Egteskaber, Fr. 19 Sept. 1766. Cfr. Regl. p. 59. 13 §). 7.) Ingen Marketres ter eller Vivandier tillades for eller under Hej Messe, Bedestunden eller offentlig Guds Tieneste, nogen Slags Drik at udtappe, eller andre Varer at fisbe eller sælge (med mindre det er til de Syges Nodtørst eller Behov), under Varernes Fortabelse og Hale Jerns Straf. (See Fr. 12 Mart. 1735. 3 § og Pl. 26 Sept. 1735. 1 §). 8.) Alle Collationer, Giestebud og Drikke-Laug (*) Skal, medens Guds Tieneste varer eller paa Søndagene og andre Hellige Dage, saavel i Feloten som i Fæstnin gerne være afskaffede, paa det Fienden derved ikke skal gives Aarsag til noget Anslag; Handler en Officeer dere imod, skal ham en halv Maaneds Tractement affortes, men er det en Gemeen, skal han straffes nogle Timer med Palen eller Træhesten. (Cfr. Fr. 12 Matt. 1735. 3, 6 a 8 samt Pl. 26 Sept. 1735. 5 §). II Cap.) Om Befaling og Lydighed. $ (See Anordn. 27 Apr. 1792. Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 80-89, Anhang 27 Oct. 1753. P. 169 172 og Von. 12 Oct. 1767 **). 9.) Paa det enhver maae vide paa hvad Maade han skal byde og forbyde, adlyde og holde andre til Lydighed, og saaledes maae være vel kyndig i det ganske Krigs Regimente, hvorefter Officererne og Soldaterne egentligen have sig at rette; saa skal først og fornemmelig alle høie og andre Officerer, ingen undtagen, saa og Ryttere og fodfolk, og i Almindelighed alle Krigs Betiente, efter deres til Kongen og Hans Arve:Successorer aflagte dyre Eeder og Forpligter, være Ham, som deres Eene volds Arve Konge, ypperste Hoved og Krigs-Herre, troe, hulde, lydige og redebonne, agte og ære Ham, sem (*) Gaßtereyen und Geseffe. (+) Samt Resce. 24 Sept. 1763. det Krigs: Art. Brev II Cap. 9.11 §. det sig skyldigt bør, og altid fremme alt, hvis der erg Mart. tienligt til Hans og Armeens Opkomst og Velfærd; Ders imod og hielpe til i Tide at afvende og forekomme al Vanheld og Fare, og dersom de sligt skulde mærke at være forhaande, det aldeles ei tillade, men i samme Dies Blik paa behorige Steder aabenbare og kundgiore, under Straf paa Kroppen eller Liver. 10.) Alle Officerer og Krigsfolk skal, næst Kongen, med skyldig Ærbødighed vare felt-marskalken eller Commandeuren over Krigss hæren (som den, der forestiller Kongens Person, naar Han ei er tilstede), saa og de efter ham staaende Gene taler, Rrigs Raad, Commissarier og andre til General Staben hørende Betiente, ligesom det enhver tils kommer, til Tieneste (*); og hvad de, saa længe de i Kgl. Tieneste ere, af nogen paa Kongens Vegne begiere, altid villigen efterleve og adlyde; Hvo sig noget herimod understaaer, eller paa dem med Skænds-Ord, som an gaae Wren, eller med Næven eller Varges Blottelse (**) sig forgriber, skal straffes paa Livet. (See Anordn. 27 Apr. 1792. 5 og 6 §. Cfr. Inf. Regl. 3 D. P 75. 18 §). 11.) Selvsamme re og Lydighed skal alle Officerer og Soldater ved Regimenterne og Compagnierne bevise imob deres Oberst, Oberfi-Lieutnant, Major, Ritmester, Capitain og andre Befalningsmænd, i Almindelige hed den Lave imod den Høiere, efter Krigs: Ordningen og saaledes som Chargerne følge paa hinanden i Kongens Tieneste, men i sær i Commando: Sager, under haard Straf paa Kroppen, eller efter Sagens Befindende paa Livet. (See Anordn. 27 Apr. 1792. 8-10 §. Cfr. Inf. R2 Regl. (*) Unserm Feld. Marshallen oder vorgestelltem Commans deuren der Armee, als der unsere Person, Dann Wir nicht zur Stelle icynd, repræfentiret, wie auch dem ihm nacheesesten Generalen tc. respective mit schuldiger Che erbietung unter Augen gehen. (**) Buckung des Gewehrs. Krigs: Art. Brev 11 Gap. 11:16 §.. 12.) Naar en Capitain med en anden Capitains subalterne Officerer og undergivne Soldater vorder udcommanderet, og han befaler dem at giøre hvad Nødvendighed udkræver, og Krigsfolkets Skyldighed er, saa skal ham heri adlydes, ligesaa fuldt som deres egen Capitain det havde befalet. 13.) Desforuden skal enhver Rytter eller Soldat bevise de andre Officerer, endskiont de intet ellers over ham have at befale, tilbørlig Ere, og til Kongens Tienestes Forretning, særdeles i hans egen Officeers Fraværelse, være dem lydig. 14.) Alle og enhver, som henhøre til Kongens Krigsmagt, skal (uden Hensyn paa af hvad Troe eller Nation nogen funde være) elske hverandre christelig, og ingen bevise hinanden enten med Ord eller Gierninger nogen Spot; saa og i alle Krigs-Tilfælde trolig secondere og staae hinanden bie, sem det retskafne ærlige Kamerater vel egner og anstaaer; Hvo derimod handler, skal straffes paa Kroppen eller Livet. (Cfr. Kr. Art. 102 §). 15.) Skulde det hænde sig, at Offi cererne befalede deres Subalterne Officer er eller unders havende Gemene noget, som Kongens Tieneste eller Krigsfolkets Embede og Skyldighed ikke vedkom, eller dem ellers i deres egne Erinder med Ord eller Gierninger ubilligen tracterede eller sloge, da skal Regimentets Oberst eller Chef, eller og om han selv sligt havde begaaet, da Generalen strax lade saadanne Sager, efter foregaaende Klagemaal, undersøge, over den Skyldige holde Krige- Ret, og ham efter Sagens Beskaffenhed vedbørligen straffe, og paa ingen Maade hermed see igiennem Fingre, efter som det er billigt, at de, som ved Disciplin og Krigs-Ret forbindes, ogsaa af samme Ret beskiærmes. (Cfr. Kr. Art. 20 §, Inf. Regl. 3 D. p. 84. 10 § og Anordn. 27 Apr. 1792. 11 og 13 §). 16.) Naar ogsaa af Kongen, Felt Marskalken eller andre Generals Personer, som Kon 9 Mart. Regl. 3 D. IV Cap. p. 18 fqq.). gen Krigs Art. Brev II C. 16 § III C. 20§. $ gen saadant at giøre Magt og Myndighed har givet, 9 Mart. Salveguarder, Passer, Convoj, eller andre forsik Fringer ere meddeelte, saa skal de af alle Officererne og Soldaterne holdes i vedbørlig Respect, og derimod ei nogen Fiendskab, ei heller Vold med Plyndren, Røven eller paa hvad Maade og Maneer ellers see kau, øves, under Straf paa Kroppen eller Livet. III Cap.) Om Krigsfolkets pligt og Arbeid. 17.) Ingen maae vægre sig det at forrette, som ham til Kongens Gavn anbefales, det være sig enten med at arbeide, nedbryde eller opbygge i Leiren, Skandserne og Fæstningerne, eller og i Nødsfald paa Marschen ved Artilleriets Fortbringelse med Heste, Slaben og Løften, eller i Hvad Maader ellers skee kan; Hvo, som modtvilligen og uden beviislig Legems Svaghed sig derfra underager og derfor vægrer, skal straffes paa Kroppen, men den, der spsætter sig mod den Officeer, sem dertil giver Befaling, paa Livet. 18.) Officererne skal alvorligen fremme Voldes og fæstnings Bygningen, og hvad Arbeide ellers i Leiren eller Garnisonen behøves, og flittigen dertil holde Soldaterne, paa det ingen Forhindring og Forsømmelse skal foraarsages; Men skulde ved deres Efters ladenhed nogen Skade skee, skal de for Krigs- Retten derfor tiltales, og efter Befindende med den fortiente Straf iligen ansees. 19.) Enhver skal, efter sin Eed. uden nogen modsigelse betee sig villig, ved Dag og Nat, til Lands og Vands, i halve eller hele Faner, eller Roder, til og fra Fienden, i Besætningen eller i Mara fen, i Tog, Sfkarmydseler, Feltslag, Storm, Beleirin ger, Vagt, Arbeid og alt andet, hvis til Kongens Tieneste og Krigs Nodtorft udkræves, og dere ingen Fare eller Meie skye, saa længe Gud fienker Livet og det vil til, ftrække. (See Inf. Regl. 3 D. p. 18. 1 §). Det skal være Officererne aldeles og under deres Embedes R 3 20.) Fors Krigs: Art. Brev. III C. 20 § 1VC. 22 §. 9 Mart. Fortabelse forbudet til deres særdeles Zytte og egen Tieneste at anmode Soldaterne em noget svært Arbeid, eller dem det at paalægge. (Cfr Kr. Art. 161 §). IV Cap.) Om Forbrydelse, almindelige Misgierninger og mishandlinger. 21.) Forgribelse imod Kongens Heibed, al forsætlig Manddrab, Mord, unaturlig Omgængelse, Blodskam, Voldtægt, dobbelt Egteskab, dersom det forsætligvis med Vidende og Villie fuldbyrdes, dobbelt Egteskabs Brud, Voldførsel, Folke: Tyverie, Mordbrand, Straten. Reverie, Etiemands Værk (*), Kirke-Ran, False (dog efter Sagens Omstæn digheder og hvor ofte, modtvillig og skadelig Falsk er begaaet) og andre slige udædiske Stykker og aabenbare Misgierninger skal, enhver efter sin Art og Storrelse, i Følge Loven med haard Dødsstraf ansees (**). (See, ang. Forgribelse mod Kongens Høihed, L. 6 B. 4 C.; Manddrab og 17ord, 2. 6 B. 6 Cap., 6-9-1, Fr. 16 Oct. 1697, Von. 27 Jan. 1738, Fr. 17 Mart. 1741, 7 febr. 1749, 23 Febr. 1752 og 18 Dec. 1767. Cfr. 2. 6-5-3; unaturlig Omgiængelse, Blods stam, Voldtægt og dobbelt Egteskab, L. 6 B. 13 Cap. Cfr. 2. 3-16 N 18-9 og Fr. 14 Dec. 1775; Voldførsel, 2. 6-9-9:11; folke. Tyverie eller Styld, L. 6-1-7 03 Forb. 10 Oct. 1704. Cfr. Forb. 11 Oct. 1692; mordbrand, L. 6 B. 19 C. Cfr. Forb. 8 Dec. 1685; Straten-Roverie eller Stie-Rov, Ser mandsværk eller Vei og Stie Leie, 2. 6-9-13, 6-12-2 og 6-16-1. Cfr. Kr. Art. 114 og 115 §; Kirke:Rov, 2. 6-16-4 og Fr. 8 Oct. 1725 (***); 83, ang. Falsk, £ 6B. 18 Cap. Cfr. Fr 29 Dec. 1696 og Mart. 1737. 8 §). 22.) Men fulde et (*) Wegelagerung. (**) wit härterem Tode gestraffet werden. (***) Cfr. Rescr. 19 Dec. 1738. Mand: Krigs Art. Brev IV Cap. 22:25 §. Manddrab skee uden forsæt, enten af en grov ufor: 9 Mart. figtighed eller Vaade, eller strax og paa staaende Fod for. medelst aftvungen Nedværge (naar den, som overfaldes, ikke uden hans Legems, Livs og gode Navns Fare og Forfrænkelse kan undvige) eller andre Omstændigheder (*); saa skal Krigs Dommerne, som i den Sag sidde, fiende dert efter Guds og Kongens Lov, og saa efter Sagens Beffafs fenhed enten friefinde eller fælde Gierningsmanden. (Cfr. 2. 6 B. 11 og 12 Cap.). 23.) Hvo som lader sig Kiøbe eller i andre Maader bestille til forsætligen at dræbe noget Menneske, han fal, ligesaa vel som den, der har forpligtet og betinget ham til saadan Misgiekning, smendskiønt han sit onde Forsæt ei fuldførte, henrettes med Sverd (See Fr. 21 Oct. 1791); Men naar Drabet fuldbyrdes, skal hans Krop, andre ligesindede Misgiers ningsmænd til Exempel og Afskye, parteres. 24.) Hvo som hugger eller stikker efter nogen med en Kniv, som et ryvagtigt og mordisk Gevær, ham skal Kniven stinges igiennem Haanden, og rives ud igien imellem hans Fingre; Men hvo, som skader nogen dermed, skal have sit Liv forbrudt. 25) I Almindelighed forbydes hermed strængeligen alt Tyverie, saavel i Feldten, som i Besætningen; Smaat Tyverie stal, efter Forseelsens Beskaffenhed og Omstændigheder, naar det stiaalne Gods kommer tilbage igien, ansees ester Krigs-Rettens Befin dende og Kiendelse med haardt Fængsel, Spidsrod, eller anden vilkaarlig Straf; Men dersom Tyveriet er skeer ve Indbrud eller Indstigen, og det med væbnet Haand og paa Steder, hvor man ellers ikke stiger ind, eller naar Tyven befindes 3die Gang at have stiaalet, og Kosterne ere af nogen Værd, skal saadanne Tyverier straffes med Galgen (Cfr. Kr. Art. 125 09 1269, 2. 6-16-4, Fr. 4 Mart. 1690, 8 Oct. 1725, 26 Oct. 1742 og №4 6 Aug. (*) Oder daß die Umstände sonsten dabey vartirten. Krigs: Art. Brev IV Cap. 25:28 §. 9 Mart. 6 Aug. 1762. See Fr. 27 Apr. 1771). I lige Stref forfalde ei alene Tyvens Medhielpere, som have værit med i Haandgicrningen og nydt noget af det stiaalne Gods (*), men endog de, som kiøbe Tyve:Roster eller hæle med Tyveriet, og det ikke vedbørligen give tilkiende (Cfr. 2. 5-9-2, 6-17-11 og Inf. Regl. 3 D. P. 19. 4§). 26.) Saavel Officererne, som Solda terne, skal aldeles entholde sig fra alle ærervrige Skieldsord, Spotten og Skænden (**), ei heller nogen, ene ten han er Soldat eller ei, i nogen Maade dermed for nærme; Men skulde nogen desformedelst blive foraarsaget for Retten at klage, skal saadan modtvillig Skiendes Giest og Injuriant, efter Sagens Befindende og Krigss Rettens Kiendelse, være pligtig at igienkalde det og giøre den Fornærmede christelig Afbigt (***), eller med Fæng fel, ja endog skammelig Forväsning fra Regimentet, strafs fes. (See 2. 6-8-6 og 6 B. 21 Cap. Cfr. K. Art. 36 §). 27.) Ingen maae yppe noget gammelt Had og Trætte paa nye, med Gierning eller Ord, ei heller, saa længe han staaer i Krigs-Tienesten, blive hide sig (t), men skal med saadan Sag indeholde, eller den ved Felt-Marskalken, elier hvem han dertil Befalning giver, lade forlige, eller og betiene sig af ordentlig Ret. 28.) Hvo som blotter sit Værge ikke til hans Nød eller Mod - Værge, men meget mere til at angribe (††), eller drager sin Raarde imod nogen anden, som ei staaer under (*) Welche würckliche Handreichung zu dem Diebstahl geleitet und von dem gestohlenen Guth genossen und theilhaftig geworden. (**) Schmäheus und Schandens. (***) Alsdan soll solcher muthwilliger Schänder und Juju riant dem beschwerten und injurirten Theit, nach Befin dung der Unschuld und des Krieges-Gerichts Erkäntniß, einen Wiederruf und chriftliche Abbitte zu thun schuldig fern. (†) Eifern. (tt) Offendiren. Krigs Art. Brev IV Cap. 28-33 §. under hans Commando, eller naar han i Følge Krigs: 91 Mart. Artiklerne ei er berettiget at giøre det, han skal, uanseet han ingen Stade giør, med haard Straf paa Kroppen be lægges. 29.) vo som giver nogen værbar Mand en Munddast, han skal i den Officeers (under hvilken den Fornærmede staaer) eller og Corporalskabets eller det hele Compagnies Nærværelse, eftersom faa eller mange vare tilstede, da han den gav, udholde og igien annamme flig Munddask af den Forurettede. Og skal de, som dagligen med Gevæhr omgaacs, billigen herefter vare og fkamme sig at giøre det, sem er den gemene Pebels og Drenge-Verk. 30.) Hvo, som med Rasten, Slag eller Zug, voldeligen overfalder og beskiemmer nogen, enten han er Soldat, Berger eller Bonde, deres Hustrue, Børn og Tyende, paa hvad Maade det og skee kunde, i Feldten, Garnisonen eller deres egne Værelser, stal ans sees med Straf paa Kroppen eller Livet (Cfr. Kr. Art. 84:86, 111, 114, 116 §, Kr. S. Instr. Forkl. 19 Jun. 1703. 17 $ og Fr. 15 Apr. 1713). Iligemaade skal den straffes, som Fiøber, overtaler og giver Anledning eller fører nogen an til at iværksætte saadan Forbrydelse. 32.) Maar nogle uformodent lig komme i Klammerie sammen, skal de, som derhos ere, ei tage nogens Partie, men troligen stifte Forlig (*); hvorefter de forenede Parter ere skyldige at holde sligt Forlig ubrødeligen, saa længe Feldt-Bestallingen varer (**). 33.) Dersom den, som sig ei vil lade sige, faaer Skade: eller endog slaaes ihiel, saa at hans Vederpart saa got som har maattet nødværge sig imod ham, har han det sig selv at tilskrive (***); dog skal de begge derfor stande til Rette, og deri kiendes efter Tidens og Stedets Leilighed. R 5 34.) vo (Friede nehmen. So lange die Feld-Bestallung wåbret. 31.) (***) hat er ihm selches, als selbst verursachet, beyzumäßen. Krigs Art. Brev IV Cap. 34-37 S. 9 Mart. 34.) vo med sit Gevæhr, naar Forliget er giort, skyder efter nogen, der værgeløs ligger paa Jerden, eller, for at adskille og forlige dem, er nærværende (*), eller Saarer ham; han skal, saafremt det er en Soldat, ansees med haard Straf paa Kroppen, er han en Officeer, uden Rest og Pas casseres; Men doer den Saarede, skal Gierningsmanden uden al Naade straffes paa sin Hals. 35.) Paa det Krigs Betienterne, som de der, efterat have aflagt Troskabs Eeden og annammet Besoldningen, ikke mere ere sig selv raadige, ei skal giøres uduelige til den Tieneste, de Gud til ære og Kongen til Beste kan og skal udvise; saa maae ingen af dem, fra den Høieste til den Laveste, indlade sig i modtvillig Slagsmaal og Duel, enten med at udfordre eller møde, meget mindre saare eller ihielslaae hverandre, under Straf paa Kroppen eller Livet. De, som og lade sig bruge til Udfordringer effer Seconder, skal ligeledes have forbrudt Livet (See L 6 B. 8 Cap. og Fr. 17 Mart. 1741. Cfr. Berb. 11 Oct. 1737). 36) Derfor, naar nogen vederfares nogen Tort (**), skal han strap give det sin Oberst tilkiende; og alle Injurier enten i Ord eller Gierning (dersom de Vedkommende et fan ved de commanderende Officerers Forlig, for at redde deres Wre eller Liv, anderledes vorde tilfredsstillede) skal ved ordentlig Krigs-Ret paademmes, og den Forurettede lovlig Satisfaction tilkiendes; paa det den mærkelige Stade, som Kongens Tieneste ved den liderlige Tvekamp tilføies, maatte afvendes, og saa meget mere den Fare undgaaes, at miste sin evige Salighed, hvori de modtvillig duellerende sig visseligen styrte. 37) Dersom nazer Vidne for Krigs-Retten forsætligen sværger falst, enten af had, for Skienk og Gave eller andet deslige, saa (*) Oder scheidens halber gegenwärtig, und Friede nehmen will. (**) Despect. Krigs Art. Brev iv Cap. 37:40 S. saa at derved nogen foraarsages Skade paa Wre eller Gode, 9 Mart skal han ei alene straffes paa fine 2 Fingre, hvormed ban sooer, men endog som en meenedig Sfielni Compagniet og Regimentet ja endog ganske Kongens Riger og Lande forvises; Men skulde den, mod hvilken ban bar falsk Vidness byrd, desformed ist uskyldig blive henrettet, sal Menederen, efter at ham slig Gierning lovligen er overbevist, have forbrudt sit Liv. Ligeledes skal den og straffes, som med Vidende og Billie har foranstaltet (*) saadan false Eed (See 1-13-9 og 10). 38.) Eftersom der af Drif og modtvillig Fylderie pleier at følge allehaande Ulyk ker, saa befales hermed, at enhver af lægge Vind paa et adrueligt og skikkeligt Levnet, og ingen nøde hinanden til unaturlig og umaadelig Drikken, langt mindre, naar nogen ei vil eller kan giøre Besteed, yppe noget unødigt Klammerie med ham; Men dersom det imod Forhaabning hændte sig, at sligt stedte, og nogen, enten Officeer eller Gemeen i Drukkenskab begik en forseelse eller Miss gierning, skal han desformedelst ei være undskyldt, men være skarpere Straf undergiven, end om han ædrue saadan Misgierning havde begaaet (Cfr. Kr. Art. 78 og 79 §, Inf. Regl. 3 D. p. 19. 39, p. 284. 12 § og Fr. 10 Mart. 1725. II C. 14 §). 39.) Dersom no gen Officeer i stedsevarende bastist Drukkenstab skulde befindes, skal Feldt-Marskalken eller Obersten, uden nogen videre Preces, tage Bestillingen fra ham, og give den til en værdigere (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 76. 3) Dersom og ellers en Under-Officeer eller Gemeen paa Gaden eller Toget saa drukken og fuld skulde betrades, at han hverken fan fornuftigen male eller sandse, ei heller til Nodtørft staae eller gaae, skal Gevaldigeren, hvor han ham antraffer, ham anholde og fængsle i Bolt og Jern. 40) Borerne skal af (*) Angestiftet. Krigs Art. Brev v Č. 40 § - v C. 43 §. 9 Mart. af Gevaldigeren, naar de efter foregaaende Paamindelse ei pakke sig bort, 1ste Gang tages bort og ved hans Knegte af Leiren eller Garnisonerne udføres; 2den Gang, naar de der igien lade sig finde, af Bødelen udpiskes og forvises (Cfr. L. 6 B. 13 C. og Fr. 29 Dec. 1696). V Cap.) Om Tumult, Oprør, Misdæderes Dolgsmaal samt Borthielpning. 41.) Alle mistænkelige Forsamlinger, og som skee uden den i Leiren eller Garnisonen høistbefalende Officeers Vidende og Willie, forbydes hermed a'deles; og i Fald saadanne af det gemene Krigsfolk skulde anstilles, skal Ophavsmændene og Ansørerne uden al Saade ophænges, men af de øvrige de, paa hvilke Lodden ved Tærninger efter Krigsbrug falder. Men hvo af Officererne hertil har givet Aarsag, eller saadant, under hvad Skin det og være kande, tilladt, eller og ved Uretfærdighed, Forflegningens Forhol delse og andet fligt givet den Gemene Anledning dertil, faadanne Officerer skal for disse deres Underhavende, hvilke de billigen burde have foregaaet med et got Exempel, straffes pan Livet og ren (*) (Cfr. Kr. Art. 165, 167 og 175 §). 42.) Ingen maae enten med Ord, Gierning eller Skrifter, ved sig selv eller nogen anden, give Aarsag til nogen Tumult eller Opløb, ei heller giøre nogen Allarm eller noget saadant, hvoraf slig Vanlykke funde foraarsages; hvo, som deri betrædes, eller derom nogen Rundskab har haft, og ei strax sine foresatte Officerer det aabenbaret, skal efter Sagens Beskaffenhed straffes paa Livet eller og med vilkaarlig Straf paa Kroppen (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 19. 4§). 43.) Maar Klammerie, Tvedragt eller Slagsmaal yppes blant de Gemene, maae ingen understaae sig at kalde sine Lands: (*) Alsdann sollen solche Officierer vor diefe ihre Unterge bene, denen mit guten Erempelu vorzugehen ihnen billig geziemet hatte, am Leben und Ehre gestraffet werden. Krigs Art. Brev v Cap. 43 48 §. 45.) Enhver skal være pligtig Landsmænd, Stalbrødre, Religions Tilhængere 9 Mart. eller andre til Hielp, saaledes og paa den Maade, at deraf nogen Tumult og Oprør kunde komme, meget mindre at ophidse nogen Tation imod en anden, eller lebe til og raabe, at man skal slane til; Hvo sligt giør, saf tilliges med sine Medhielpere hænges (Cfr. Kr. Art. 32 §). 44.) Almindelighed skal al Oprør, Mytterie, modt villige og haardnakkede Opsætsigheder, uden al Naade straffes med Galgen. at styrke Retten, og hielpe til at tvinge og face afstraffet dem, som sig derimod sætte eller desformedelst foraarsage nogen Hinder, eller som for aabenbare Misgierninger forfølges; samt at bevise Forfølgeren al hielpsom og nødvendig Bistand, indtil Misdæderen er bragt i Forva ring. (Cfr. Fr. 13 Oct. 1703 og Pl. 29 Apr. 1771). 46.) Derfor maae ingen vitterligen tilstæde misdaderen nogen Ophold (*) eller ham hos sig beholde, meget mindre fordølge og hielpe ham bort, under Straf paa Kroppen, eller Livet. 47.) Naar en Misdæder er overantvordet Gevaldigeren til Forvaring, maae ingen voldeligen unddrage ham fra Netten, ei heller hemmeligen eller aabenbare borthielpe eller i nogen Maade fors svare ham; den eller de, som derudi betrædes eller dertil have været Aarsag eller hiulpet, skal uforbigængeligen udstaae Misdæderens Straf, som de have skaffet løs. (Cfr. Fr. 23 Febr. 1752). 48.) Paa det alle og enhver, saavel høie som lave Officerer og Gemene for deres Forseelser vedbørlig kan straffes, og Retten uden Forskiel handthæves, stal General-Gevaldigeren, naar der i Feldten eller Garnisonerne nogen strafværdig Misgierning begaaes og ingen Anklager er forhaande, drage de Høie og Regiments Officererne, men Regiments Gevaldigeren Over- og Under Officererne samt de Gemene, for Retten, og, under Bestil (*) Unterschleif geben. Krigs: Art. Brev v C. 48 § - VI C. 53 §. 9 Mart. Bestillings Fortabelse og Straf paa Kroppen, være pligs tige, som Anklagere, at lade Sag imod dem anlægge (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 47. 139). 49.) Enhver Oberst, som Justitien er anbetroet, skal, endient der ingen Ans flager er, af sig selv og paa Embets Vegne vedbørligen med Rettens Tvang (under sin Regiments-Rets Fortabelse) straffe alle Misdædere. 50.) Alle Officerer, hris underhavende Soldaters Forbrydelser og Mishandlinger ere dem kundgiorte, og som lade dem ikke derfor stande til Mette, skal sættes fra deres Bestillinger. 51.) Ingen maae hindre General: eller Regiments-Gevaldige ven, eller nogen deres underhavende Rettene Betiente, i deres Embeds Forretning, eller sætte sig op imod dem; meget mindre paa nogen Maade overfalde eller forhindre Bødelen, naar han exeqverer det, som Retten og den afsagte Dom tilholder; under Bestillings eller æres og Livs Fortabelfe, efter Krige-Rettens Kiendelse. Naar en Misdæder modtvilligen sætter sig til Varge imod den, der er commanderet til at tage ham i Forvaring, saa at man ci kunde gribe ham, og han derover slaacs ihiel, da følger derpaa ingen Straf. 52.) VI Cap.) Om forræderie, Borts og Overs Loben, Capitulation med fienden, eller Accord og fæstningens Overgivelse. 53.) Hve, som giver Stenden eller nogen hans Allierede nogen Kundskab, Tegn eller Advarsel, det være sig paa hvad Maade og Maneer det kunde, eller paa andre Maader beviser dem Hielp, eller ikkun deri samtykker eller det forrier, efter at han har bekommet nogen Kundskab sligt at være forhaande, og ikke strax advarer sin Over-Officeer derom; eller hvo der med Fienden og hans Allierede eller deres Trompetere, Tromslaaere eller andre mistænkelige Personer, uden Kons gens egen eller den Leiren eller Fæstningen feresatte Com mandeurs Forevidende og Befalning, holder Samtale eller Omgene Krigs Art. Brev VI Cap. 53-60 §. Omgængelse; eller verler, anammer eller overfører fiendt: 9 Mart. lige Breve; den, som hermed betrædes, skal som en Forrader straffes paa Livet og ren. 54.) Saa skal og den, der haver noget Forræderie eller sligt Skielmstykke for, endstient han saadant ei fuldfører, være ligesaa hoi Straf undergiven, som om han det havde begaaet. 55.) Ingen Officeer, meget mindre Gemeen, maae skrive noget, enten fra Armeen eller Fastningerne, om Krigs: Affaires; ei heller derom med andre veple Breve, under hans Bestillings og æres Fortabelse, ja endog Livs-Straf efter Krigs-Rettens Befindende og Kiendelse. 56.) Alle de Bud og Breve, som komme fra Fienden, skal, under Ære og Pligt uopholdelig og uden foregaaende Grandskning og Giennemlæsning tilstilles den, som i Feldten eller Fæstningen har Over-Commando. 57.) 500, & som veed nogen Spion og Speider eller andre mistænkelige Personer i Leiren eller Garnisonen, og dem ikke strax for en af fine foresatte høiere Officerer anmelder, skal med haard Straf paa Kroppen eller, dersom det i et ondt Forsæt er skeet, paa Livet straffes. 58.) Ligeledes skal den og straffes, som enten af sig selv eller af andres Munde bringer og udsiger falske og forræderske Tidens der, hvorved der kunde foraarsages Kleinmodighed blant Krigs-Folket; Men hvo, som slige eller andre Tidender, sem fra Fienden kunde indkomme, hører, skal være pligtig, under haard Straf paa Kroppen, i Stilhed at anmelde samme samt den, fra hvem han dem haver, for hans Officeer, som ham næst er. 59.) Hro som ellers noget mærker eller af sig selv optænker, som kunde geraade Kongen eller de Kgl. til fordeel, og Fienden til Skade, han skal strax give det hans foresatte Officeer tilkiende, og derfor have Tak samt desuden, efter Sagens Beskaf fenhed, vedbørlig Belønning at forvente. Krigshæren maae og ingen under haard vilkaarlig Straf 60.) under= Krigs Art. Brev VI Cap. 60.64 §. 9 Mart, understaae sig at bære Feldttegn af Siendens Farve og Liberie. 61.) Hvo, som vil begive sig fra et Compagnie til et andet, eller andensteds hen, og for Tade Fanen, skal tage vedbørligt Pas fra sin Capitain med Oberstens Tilladelse; Hvo anderledes gier og løber bort eller efter erholdet Forlov ganske udebliver og sig tffe igien ved sit Compagnie indfinder, han skal, ikke mindre, end de, som bortløbe, naar man drager imod Fienden eller beleires, ved Udblæsning eller Trommeslag i 6 Uger 3 Gange ester hverandre for Krigs-Netten indstævnes; og i Fald han ei kommer tilstede, nemlig naar han til bestemte Termin og Dag (*) sig ei indstiller og tilstrækkelig unt skylder, kien des at være en Meeneder, eg Dommen, ligesom han var selv tilstede, uden Opsættelse offentlig afsiges, og hans Navn slaaes paa Galgen; men i Fald han antraffes, skal han hænges; Hvo videndes med flige omgaacs, hvor det og kan være, eller dem hæler, skal agtes lige ved saadanne forløbne Skielmer. (See Fr. 16 Nev. 1763. Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 8 fqq. 11:15, 17, 32 §, p. 19. 45, P.382. 1:3S, P. 385. 10§, P. 386 og 387. 14, 15, 17, 18 og Fr. 12 Dec. 1735 **). 62.) Capitainerne hverandres Soldater, 63.) Ei heller maae under Livs:Straf ei forføre ei heller giøre dem afspændige (†). maae nogen Soldat lade sig indskrive og mynstre under 2de Compagnier, ei heller overtale nogen anden uden Afskeed fra et Compagnie til et ander sig at begive; Hvo, som derudi betrades, skal, endskiont han paa den Maade ferbliver i Kongens Tieneste, dommes at arbeide en Tid lang i Jern i Fæstningen (tt). (*) Termin und Tagefahrt. 64.) Naar nogen (**) Samt Rescr. 10 Aug. 1744 og 19 Maj. 1746. (†) See Rescr. 21 Sept. 1763. 165. (tt) See Rescr. 3 Dec. 1763. Cfr. Rescr. 21 Sept. 1763. 16 9 00 Fr. 16 Nov. 1763. Krigs Art. Brev VI Cap. 64:70 §. nogen Bortløben antræffes at have taget Lieneste un 9 Mart. der en andens Compagnie og igjen kræves, skal han den Capitain, fra hvis Compagnie han er bortleben, med sin medbragte Mundering strax igien tilstilles. (See Inf. Regl. 3 D. p 9. 12:15 §). 65) Hvo som enten løber eller rider over til Fienden, hans Navn Skal slaaes paa Galgen, og han, som en Forræder, kiens des fredløs og hver mand til god Priis (*), samt, hvor han betrædes, uden al Naade ophænges. (Cfr. Kr. Art. 61 §). 66.) Ingen maac, under Ltvs Straf, uden Ordre og førend han afløses, frivillig og ubestormet. begive sig bort fra det Sted, enten det er Broe, Pas, Breske, Batterie, Redute, Skandse eller Løbe. Grav, som ham er anbefalet at bestierme og bevare. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 19. 1 §). 67.) Ingen maae i Beleiringen holde Raad, meget mindre raabe eller frige, at overgive pladsen eller Sæstningen til Fien den, eller den overlade, eller og vægre sig at fegte, og vove sit liv og Blod til det yderste, eller at arbeide; et Heller med Ord eller Gierning giøre andre kleinmodige og uvillige til Forsvar, under Straf af Galgen. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 19. 1 §). 68.) Naar noget fast Sted uden Kgl. Befaling eller den commanderende Generals Ordre eller og uden høteste Ned opgives, skal Commans danten, eller Over: Befalingsmanden sammesteds, straffes paa Liv og Ære, samt hans Gods confiskeres. 69.) Efulde Garnisonen tie stille til saadan unødvendig Overgivelse, og et, saa vidt meest mueligt, raade Commans danten derfra, eller sætte sig herimod, da skal den straffes, som meenedig og æreles. 70.) Men i Fald Besæts ningen overbevises at have tvunget Commandanten (*) Bogelfrey und iederman gut Prets zu seyn. til I Deel. Krigs: Art. Brev VI Cap. 70:73 §. 9 Mart. til Overgivelsen, eller i nogen Maade dertil at have raadt eller forført ham, skal alle i denne Gierning skyldige Offi cerer og efter Lodden den 1ode Mand af de Gem ne have forbrudt Livet. 71.) Skulde de Officerer og Soldater, som sligt havde begaaet, herpaa godvilligen hos Fienden tage Tieneste (*) og efterhaanden igien blive fangne, skal de, saa mange man af dem bekommer, hæn ges; Uden saa er, at nogle kunde sig tilstrækkelig undskylde, at de ei vare deelagtige deri, men alvorligen havde talt imod slig Overgivelse; I saa Fald skal disse efter Billighed holdes angerlose, og have det at nyde got ad, samt meget mere at forvente sig Befordring. 72.) Undskyldningerne angaaende Fæstningernes Overgivelse bestaae i alle Omstændighedernes flittige Undersøgelse og Overveielse, saasom: Mangel paa fornodent Folk til Be sataing, paa Proviant eller Munition; Om Comman danten ikke betids derom har advaret Kongen; Om ingen Undsetning har været at haabe; Om Defensions Værket har været sat i værgeløs Tilstand og ei har kundet repa=. reres; Om Bresken har været stor nok (**); Om man har udholdt 2 eller 3 Storme; Om der visseligen intet andet har været at formode, end at Fæstningen alligevel med den hele Garnisons Undergang og Tab inden fort Zid skulde have kommet Fienden i Hænderne. Hvorefter af Krigs Naadet eller Retten (hvorfor Commandanten med Officererne eg de Gemene sig skal indstille) skal dømmes, og derpaa Commandanten, Officererne og de Gemene enten frie og angerløs kiendes eller til forbes nævnte Straf dømmes. 73.) De næst derhos liggende Generaler og commanderende Officerer skal med de Tropper, som de fan tilveiebringe, i Nøds Tilfælde unds sætte Fæstningen, som Fienden har i Sinde at angribe, Sich beyin Feind gutwillig unterstellen. (**) Raisonable. faa= Krigs-Art. Brev vi C. 73 § VII C. 79 §. 74.) 9 Mart, saaledes som de det for Kongen agte at forsvare. Hvo, som i nogen Fæstning commanderer, skal i Tide giøre et Overslag paa hans Forraad, og derefter anstille Uddeelningen; og, saa meget mueligt er, spare og bolde til Raade, som han det vil forsvare; og skal han strax lade al Proviant, Munition og andet, som i Fæstningen forhaande er og der indføres, ved de dertil bestilte Forvaltere og Skrivere optegne, tilsammen føre og fore vare. (See Kr. St. Instr. Forkl. 19 Jun. 1703. 2 §). Hvad nogen particulaire Personer deraf tilhører og til Krigsfolkets Fornødenhed i hoieste Ned anvendes, saas dant vil Kongen dem til Noie lade betale. 75.) Saaledes som der er meldet om Fæstningernes Capitulas tioner, skal der og forholdes, om et Regiment eller Compagnie uden Kongens og Feldt-Marskalkens Fore vidende og Tilladelse indlod sig i nogen Tractat eller Accord med Fienden. VII Cap.) Om Vagt, Allarm, Marcher, eller Togs Ordninger, Slagt Oreninger og Storme. 76.) Hro som forsømmer sin Vagt, stal straffes paa Kroppen, hve som forfeer den (*), paa Livet. (See Inf. Regl. 3 D. p. 279:293). 77.) Sover no: gen paa sin Skiltvagt eller Sentinelle, eller gaaer fra fin Post, førend han er afleit, og lader den stane ledig, han skal arkebuseres; Og skal de andre, som have Vagt, saadant ved deres Eed anmelde og tiffiendegive. (See An hang p. 188. 8 §. Cfr. K. R. Instr. 7 §). 78.) Hvo som kommer drukken paa Vagten, eller og ders paa drikker sig drukken, saa at han ei kan giøre sin Vagt, skal iste og 2den Gang med høi villaarlia Straf ansees; Men 3die Gang straffes paa Livet. (See Anhang p. 188. 8 §). 79.) 0, som formedelst Drukkenskab for sover sig at giøre Fienden modværn, skal efter Sa 02 gens (*) Wer sie verstehet. Krigs: Art. Brev VII Cap. 79:84 §. 9 Mart. gens Beffaffenhed straffes paa Livet. 80) Hus, som uden den commanderende Officeers Forlov, i Feldten eller Fæstningen, efter eget Behag gaaer bort af Vagte huset, og ved Vagtens Visitering eller andre forefals dende Tilfælde der ei findes tilstede, skal artebuseres. ( 3[nh). P. 188. 85). 81.) Jugen maae stige af sin Hest paa CavalleriesVagten, uden hans Officeers Tilladelse, og derefter stedse holde Hesten ved Toilen; Officererne skal særdeles have i Agt, at saadant ci skeer uden Aarsag. Men Skildevagten skal sligt, under haard Straf paa Kroppen, ei være tilladt, som den der flitteligen skal give Agt paa, at Fienden ei usormodentligen ankommer; Og skal alle, som have Vagt, drage sig vel til Minde, at den hele Krigshær forlader sig i Søvne paa deres Dine, og at Vagten er Leirens og Fæstningens Liv. 82.) Ingen maae uden fin Capitains Vidende og Villie lade nogen anden gaae paa Vagt for sig (*), under Straf paa Kroppen; Men skulde nogen blive syg, skal han saadant i Tide, og førend Vagten opføres, lade anmalde; Og maae ingen tage nogen, som ei paa samme Sted har Vagt, med sig paa Vagten. 83.) En= Hver skal give god Agt paa Loffenet, ham hver Gang gives; Thi hvo, som forglemmer Lassenet, eller befindes med et urigtigt, eller det aabenbarer for den, som det ei bør vide, han skal stilles for Retten, og efter Befindende samt dens Kiendelse straffes paa Kroppen, Livet, eller Wren; Og skal den, som bør at uddele Lossenet, under samme Straf, vel see til, at han ei giver nogen det, uden den, det tilkommer. (See Inf. Regl. 3 D. p. 226. fqq. 12:18 § og P. 305. 139). 84.) Enhver skal tilbørligen respectere Skilt og andre Vagter, dem beskedentligen svare, naar han anraabes eller tilspørges; Hvo, som giør derimod, skal alvorligen straffes; Skulde nogen (*) Einige Wächter an seine Statt stellen. Krigs Art. Brev VII Cap. 84-88 S. nogen blotte sit Værge mod dem ("), eller endog lægge 9 Mart. Haand paa dem, han skal straffes paa Kroppen eller Livet. (See Inf. Regl. 3 D. p. 282. 7§ og Pl. 6 Sept. 1762. Cfr. Regl. p. 286. 16 §). 85.) Alle Rits mestere og Hovedsmænd, samt de efter dem staaende Offis cerer og Seldater, skal villigen, og uden nogen Gienstridig hed enten i Ord eller Gierninger, adlyde General Mas jorerne og de høie Officerer, som paa deres Embeds Vegne anordne og besøge Vagten, eller og noget ellers befale, samt rette sig efter deres Anordninger (Cfr. Inf. Segl. 3 D. p. 309. 22 §); vo, som handler derimod, Skal stilles for Krigs-Retten, og som en Ulydig og Gien ftridig efter Sagens Beskaffenhed paa Kroppen, ren eller Livet straffes. 86.) Hvo, som med utilbørlige Ord forgriber sig paa den Officeer, som gaaer Ronden øg efterseer Vagten eller forretter Patrollen og straffer nogen, enten han er Officeer eller Soldat, formedelst hans usømmelige Forhold, uagtsomhed og foraarsagede Tumult, han skal derfor vilkaarlig, dog alvorligen, straffes; Men blotter nogen Værge mod ham (**), eller endog lægger Haand paa ham, skal han have forkrudt sit Liv. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 301. 60g 3 §). 87.) En Soldat, som hører til Vagten, skal, under Straf paa Kroppen, i sit fulde Gevær til bestemte Tid indfinde sig hos sin Officeer, Corporalskab eller Hab, og træffe op tilligemed de andre. (Cfr. Kr. Art. 90 §). 88.) Efter at Vagten er sat, naar den om Aftenen er opført, og Revellien ei paafølgende Morgen er slagen, mage ingen, under Straf paa Kroppen eller Livet, enten paa Gaden eller i husene, opvække stor Tummet, unødvendig Skrig og Larm, ei heller blotte sit Værge mod nogen (***), 3 (*) Das Gewehr auf sie zücken. (**) Solte jemand das Gewehr auf ihn zücken. (***) Noch sein Gewehr auf emen zücken. der= Krigs Art. Brev VII Cap. 88-93 §. 9 Mait. dermed slaae eller saare, meget mindre skyde nogen Besse af, uden faa er, at Moden det heiligen udkræver eller det udtrykkeligen befales. (Cfr. Inf. Regl. 3D p. 22. 16 §, p. 203. I §, P. 284. 12 §, P. 288. 18 §, P. 289. 21 §, P. 423. 7 §). 89.) Ligesom enhver skal paa Vagten være stille og holde sig fra al Raaben og Tumult; Saa skal og særdeles den, der, naar man iværfa sætter noget Anslag mod Fienden eller naar man ellers vorder befalet at være stille, forsætligen skriger eller giør Bulder, ansees med forbemeldte Straf. 90.) Naar Allarm paakommer, eller og omslaaes eller blæ ses, skal enhver, som ei af Legems Svaghed deri er fors hindret, under Livs Fortabelse, sig i rette Tid hos sin Fane og paa den forordnede Alların-Plads indfinde under fuldt Gevær med nødtørstig Krud og Lod forsynet. (Cfr. Kr. Art. 95 §, Inf. Regt. 3 D. p. 22. 15 § 09 P. 398. 2 §). 91.) Der maae og ingen, hvo som helst det være kunde, under Straf paa Kroppen eller Livet, gaae ud eller ind af Fæstningerne, tillukte Stæder og Leire, uden giennem de sædvanlige Porte. 92.) Den Officeer, som har Vagt i Fæstningen, Leiren eller paa andre Poster, paa Volden, ved Porten eller og i Feldten, skal være pligtig at svare dertil; forsømmer han noget derved, som Han skal forrette, og han ei til rette Tid har anmældt, kal han for den deraf flydende Fares og Følgernes Skyld, med haard og exemplarisk Straf, efter Krigs Rettens Kiendelse, belægges. (Cfr. Kr. Art. 76 og 128 §). 93.) Under samme Straf skal han og flittig give Agt paa, hvad som til Vogns eller Skibs ind- eller udføres, hvad for Mands: eller Qvindes-Personer, unge og gamle, der komme ind eller reise ud, dem vedbørligen udspørge, og, dersom han da noget mistænkeligt ved dem befinder, dem anholde, og Commandanten til videre Undersøgning tilsende, same, efter at Vagten er sat, ingen uden hans Fore Krigs Art. Brev VII Cap. 93:99 §. Forlov ind eller udlade. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 281. g Mart. 5 §). 94.) All Forbrydelse, samt Penges, Va rers og Fatalies voldsomme fratagelse, som under Vagten begaaes, skal straffes paa Kroppen eller og Livet. (Cfr. Fr. 15 Apr. 1713). 95.) Naar der er givet Ordre til Marchen, og tilbørligen dertil er blæst eller omslaget, sal enhver Officeer og Soldat i fuld Man dering uforsømmeligen indfinde sig ved sin Fane; Hve, som uden stor Legems Svaghed og aabenbare Forlov udes bliver, kommer forsildig, eller ved Bagagen begiver sig paa en Vogn, skal straffes med 8 Dages Fængsel i Bolt og Jeen paa Vand og Brød. (Cfr. Kr. Art. 87 §, Inf. Regl. 3 D. p. 22. 15, 16 § og 2. 6-4-5). 96.) Paa Marchen skal Capitainerne og Ritmesterne saaledes holde deres Compagnier sammen, at ingen, uden vigtig Aarsag og deres Forlov, maae under Straf paa Kroppen gaae af sin Orden og Geleed; Men naar een eller flere vise sig heri ulydige og gienstridige, skal Offices rerne drive dem med Magt igien i Orden; Skulde nogen herimod sætte sig til Værge, og blev derover flaaet ihiel, da ligger han paa sine Gierninger. 97) Hvilken Soldat der, uden fine høie Officerers Forlov og rigtig Pas Seddel, lader sig paa Marchen finde og tøver en halv Miil bag efter Krigshæren, eller og uden for sin Besætning videre, end Fæstningens Stykket fan naae, skal straffes, efter Krigs Rettens Kiendelse, paa Kroppen eller Livet. (Cfr. Kr. Art. 61 §). 98) Der maae ei flere Soldater eller este ved noget Come pagnie tillades og lides, end som der ere mynstrede og virkelig i Tieneste; hvorfore Obersterne under deres Res gimenter ikke maae tilstæde nogen Volontairer, som ikke lige med de andre ere enrollerede, forsyne at Tienesten, og ere Kongen med Pligt og Lydighed forbundne. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 15. I I §). 99.) Naar der er 4 bleven Krigs Art. Brev VII Cap. 99-104 §. 9 Mart. bleven befalet at angribe Fienden og at fegte, skal Officererne til Fods, saa kier, som deres ære og Lempe (*) dem er, i Tide staae af deres Heste, lade disse bortføre, og stille sig i fuld Gevæhr paa det forordnede Sted for deres Soldater, eller og i det forreste Geleed; Men Soldaterne skal, under Straf paa Kroppen eller Livet, adlyde med at give Fyr, samt hvad videre dem af Officererne til tapper Modstand vorder anbefalet. 100.) Ingen maae, under bemeldte Straf, søge Skars mydsler eller indlade sig deri uden Befaling, naar man ei derved har stor Fordeel at forhaabe; Jligemaade maae ingen paa sin egen gaand angribe Fienden og falde ud paa ham. 101.) Ingen maae aabenbare, ikke engang for hans egen Cammerat (**), noget hemmeligt Anslag mod Fienden, sem ham er betroet; Og naar paa Marchen eller i Træfningen befales at tie stille, paa det Officerernes Befaling desbedre kan tages i Agt og alting i en god Orden forrettes, maae ingen handle derimod; Trompeterne og Trommeslaaerne skal da og paaagte samme Befaling, og ei lade sig høre, under haard Straf efter Krigs Rettens Kiendelse. 102.) Enhver Offis ceer og Soldat skal, saa kier ham hans Ere og Liv er, være skyldig og forpligtet til at staae fine Staldbrødre bi mod Fienden, forsvare Artilleriet, og, saa meget mues ligt er, beffiærme hans Kornet og Fane. 103.) Hvo som i Træfning eller Storm viser sig seendræga tig og søger andre ugyldige Undskyldninger, eller endog begynder at flye, han maae af de nasthosstaaende med Slag, Hug og Stød andrives, og omendskiant saadan en feig Mand derover sloges ihiel, maae ingen for gribe sig paa Gierningsmanden, saasom han derudi har Handlet som en ærlig Soldat. 104.) Skulde hele Jbre Ehre und guter Leumuth. Rott Gesellen. Regi Krigs Art. Brev VII C. 104S-VIII C. 108 §. 2S1. 105.) Regimenter, Eskadroner eller Compagnier i Feldt: 9 Mart. flaget saa aldeles forglemme deres Ecd og Pligt, at de uden at vise deres skyldigste Valeur, uden stor Nød og. Aarsag, tiligen vendte Fienden Ryggen og skammelig toge Flugten; da skal Officererne, som til saadan skammelig Desertion have været Aarsag, have forbrudt deres Gods, Ere og Liv (*); Men af Under Officererne samt de Gemene skal den 10de Mand, som Lodden ved Tærningerne falder paa, hænges. (Cfr. Kr. Art. 70 §). Naar Slaget og Træfningen er endt, maae ingen uns der Livs-Straf understaae sig at ride bort fra sit Regiment eller Compagnie, for at forfølge Fienden og giøre Fanger, eller for at plyndre de Døde paa Valpladsen og. giøre Bytte; uden han dertil har udtrykkeligen Forlov af fin Officeer. 106) Naar nogen for at indhente Kundskab om Fienden eller paa Partie ellers udcommanderes, maae han under Livs-Straf hverken tilfsie Kongens egne Undersaatter, ei heller dem, som ere under Contribution og i Kgl. Skyts, nogen Overlast, men skal rette sig efter sin Ordre og den vedbørligen efterleve. 107.) Skulde nogen Festning eller andre Poster ved Storm blive indtagne, da maae ingen under Straf paa Kroppen eller Livet plyndre deri, eller drikke sig drukken, førend Besætningen har nedlagt sit Gevær, samt alting er sat i Sikkerhed, og der er givet Ordre ud til at giøre Bytte. VIII Cap.) Om Qvarteer, Leire og Garnison. (See herhos Fr. 15 Apr. 1713). 108.) Hvad for Cvarterer og pladser enhver Offiseer og Soldat af Qvarteermesterne og Furererne i Leiren og Feldten, eller af Magistraten og Billettererne i Fæstningerne og Stædera ne, anvises, dermed skal de lade sig nøie (See Indqvart. Regl. 25 Dec. 1767 og 4 Aug. 1788. Cfr. Pl. 25 Febr. Ⓒ 5 1765); (*) Guth, Leib, Ehre und Leben. Krigs: Art. Brev VIII Cap. 108-113 §. 9 Mart. 176); Skulde nogen desformedelst yppe Trette med dem, og de anskrevne Navne forandre, eller uden for sit Qvarteer anskrive eller meddele Salvagarde (*), skal han, eftersom Modtvillien findes til, straffes paa Kroppen eller Livet. 109.) Ingen Officeer, fra den Heieste til den Laveste, maae under haard og alvorlig Straf nogen finde, enten paa Landet eller i Kiøbstæderne, prætendere noget af Geistligheden, Hospitaler, Skafferier, Moller, Smeder og Verter, meget mindre dem Penge eller Pene ges Værd fratage, eller noget, dem tilhører, fordærve. (Cfr. K. Art. 16 §). 110.) Ingen Officeer maae, under forbenævnte Straf, betynge nogen Vognmand paa Veiene eller Skipper paa Far: Vandene med noget Paas læg, Discretion eller Commandant-Penge, men allesteds, naar de have fremviist deres vedbørlige Passe, og aflage den sædvanlige Told, lade dem sikkert og ubehindret passere. 111.) Hvo, som modtvillig og forsætligen skader og overvælder Øvrigheds Personerne, eller sin Vert, Vertinde, deres Børn, Slægt og Tyende, paa deres Gods, Wre og Legeme, skal, efter den tilfsiede Skades Beskaffenhed, med haard Straf paa Kroppen ufeilbarligen ansees. (Cfr. Kr. Art. 30, 31, 114-116 §). 112.) Regiments Gevaldigerne skal strax stikke Visken ud i Leiren, og naar nogen, som er karsk og sund, paa et forbudet Sted forretter fin Nodtorft (**), skal han selv rense Stedet, og derfor sidde i Jern 3 Dage og Nætter paa Vand og Brød. 113.) Samme eller endog, efter Sagens Beskaffenhed, haardere Straf skal de udstaae, som toe i det Vand, hvoraf der drikkes, giøre det sident, eller fade Hestene drikke deraf; Ligeledes hvo som

Qvarteret eller Leiren slagter og giør nogen Ureenlig

hed, (*) Oder ausserhalb seines Qvarsiers Salvaguardiam ane schreiben oder ertheilen. (**) Sich unrein verbålt. Krigs Art. Brev VIII Cap. 113 118 §. hed, uden paa de Plasser, sem af General-Gevaldigeren 9 Mart. eller hans Folk dertil ere udviste. 114) Ingen Officeer eller Gemeen maac, under Straf paa Kroppen eller Livet, plyndre noget Menneske, enten han er Kgl. Undersaat eller ikke; ei heller, enten paa Landet, i Landss byerne eller i Kiøbstæderne, tage noget fra ham med Magt. 115.) Naar der enten paa Landet eller i Kiøbstæderne begaaes Plynderie, skal Officererne, som hvert Sted commandere eller der i Nærværelsen ligge (saasom de ogsaa til Undersaatternes Bestiermelse ere beskikkede), svare dertil, og erstatte de Udplyndrede deres Skade, saafremt de ikke have bragt den Skyldige i Forvaring, eller og ei kan bevise, at de i saa Fald virkelig have anvendt al Om hue; Skulde herimod befindes, at de med de Skyldige have skeet igiennem Fingre, eller endog have nydt noget af det røvede Gods, straffes de derfor, ligesom Straten-Røvere (Cfr. 2.6-9-12). 116.) Barselqvinder, frugts sommelige Roner, gamle folk, Præster, Kirke: Tienere, Børn og andre, som ei kan giøre nogen Modstand, skal Krigsfolket ei fornærme; samt aldeles forskaane Kirker, gospitaler og Skoler, under haard Straf paa Kroppen. (Cfr. K. Art. 111 og 114 §). 117.) Ingen maae fordærve nogen Molle, Bagerovn, Bergværk, Saltsyderie, Bryggers, Brynd, Smedde, Vogn, Plov og deres Tilbehør; ei heller giøre nogen Skade i Husene og Haverne, paa Ovnene, Vinduerne og andet Huusgeraad, Plankverker, Gierder og Frugte Træer; ei heller lad: Viin, Misd, Øl, Korn, Meel og andet Proviant løbe ud og spildes, uden det var for vigs tige Aarsagers Skyld saaledes af Generalitetet befalet, under Straf paa Kroppen eller, efter Sagens Beskaffens hed, paa Livet. 118.) Al den Skade, som Officererne uden Nødvendighed og forsætligen selv foraars fage paa Frugten i Marken, i Fiskeparkerne, Skovene, Dyrce Krigs-Arr. Brev VIII C. 118 § 1x C. 124 §. 9 Mart. Dyre Haverne og Enemærkerne, eller den ikke afværge, skal de efter Krigs-Rettens Kiendelse betale, og desforuden vilkaarligen straffes. 119.) Med Fourages ringen forholdes det efter den derom af Generalen giorte Anordning, og maae ingen des Aarsag, under Livs-Straf, ride udaf Leiren eller Fæstningen til andre Steder, uden udtrykkelig Befaling. 120.) Hvilken Officeer og i Ger meen, der modtvilligen og forsætligviis, uden Generalitetets Befaling, sætter Ild paa Bygningerne paa Landet og i Kiøbstæderne, eller paa Leiren, naar man bryder op, og imod udgangen Forbud kræver Brandskat af nogen, han Skal have forbrudt sit Liv. 121.) Men naar saadan Brand formedelst Officerernes og de Gemenes store Uagt, somhed eller Forseelse i Qvartererne opkommer, skal de, som deri ere skyldige, ester venlig Forening med den For urettede eller efter Rettens Kiendelse, betale Skaden, og desforuden vilkaarlig, andre til Erempel, ufeilbarligen Straffes. 122.) De Officerer og Gemene, som ere til Garnison i Fæstningerne, skal, under Straf paa Kroppen eller Livet, adlyde den sammesteds beskikkede Com mandant, og følge hans Ordre, til Kongens Tieneste. (Cfr. K. R. Instr. Forkl. 19 Jun. 1703 og Anordn. 27 Apr. 1792. 78). IX Cap.) Om Gevær, Mundering og andet Krigs:Redskab. 123.) Ingen Soldat maae modto villigen fordærve sin Mundering, Gevæhr og Hest, ei heller andre Krigs Materialier ved Arbeidet spelere, i Feldten forlade, bortfælge, bortspille eller paa anden Maade borttage; Hvo, som forsætligen giør herimod, skal straffes, om det er en Officeer, paa sin Bestilling, men er det en Soldat, da paa Kroppen. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 20 og 21. 10, 11 § 09 P. 95. 2 §). 124.) Soldaternes Mundering, Gevæhr, Baaben og Hest maae ei heller nogen til pant tage, tigbe eller vinde pas Spil Krigs-Art. Brev 1x C. 124 § x C. 129 §. Spil, under Straf paa Kroppen saavelsom Pantets og 9 Mart, Pengenes Fortabelse, som han derpaa har laant, eller derfor givet. (See Fr. 5 Jan. 1753 og 13 Apr. 1754. Cfr. Fr. 27 Jul. 1742). 125.) Hvilken Soldat, som bestialer Artilleriet, Ammunitionen, Proviant. Husene, Rust-Vogne og Telte, skal uden al Maade hænges, og dersom nogen vitterligen hæler (*) det stiaalne Gods eller kiøber det af Tyvene, skal han være lige Straf undergiven. (See Fr. 27 Apr. 1771). 126.) fras vender en Tiener sin Zerre noget ved Utroeskab (**), bestiæler ham, eller ved andre lader ham bestiale, og ders til giør Hielp (***) og Bistand, skal han straffes med Galgen. (Cfr. Kr. Art. 161 §. See Fr. 27 Apr. 1771). 127.) Enhver skal forsigtigen give Agt paa sit Ges væhr, og det ingensinde bruge for Speg og holde mod en anden; Giør han det, og derover steer Ulykke, stal han straffes derfor, ligesom han havde giort det med Fors sæt. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 21. 11 §). 128.) Ingen maae, under haard Straf paa Kroppen, have Ild ved Artilleriet, Brud Taarnene eller andre farlige Steder, den antande, eller der skyde (Cfr. Kr Art. 121 §, Inf. Regl. 3 D. p. 21, 118, p. 22. 13 §, P. 398. 1 § og Fr. 18 Dec. 1751); Saa skal og den derved forords nede Vagt derfor være ansvarlig. X Cap.) Om Stædernes, Sæstningernes og Leirenes Indtagelse, samt Sanger og Bytte, som deri bekommes. 129.) Af de ved de Kgl. Baa ben overvundne Stader, Fastninger, Leire og Slotte, tils kommer Kongen alt det store Skyt med tilhørende Munition, Brud og Lod, saavelsom al Forraad af Pros viant og fætalie, som findes i almindelig Forvaring eller parti Wissentlich annimt. Weruntrauet. (***) Borschub und Hülffe thut. Krigs-Art. Brev x C. 129 § - XI C. 135 §. 2 Mart. particulaire Huse; Og skal alt saadant uden negen Fores vending være Ham hiemfaldet og alene forbeholdet; saa maae og de bekomne Pladse og folk, naar de ere tagne til Naade, ei videre tilfsies nogen Skade, meget mindre brandskattes, under Livs: Straf (Cfr. Kr. Ait. 120 §). 130.) Alle de Fanger, som i de indtagne Stæder og Pladser, saavelsom i offentlige Feldtslage bekommes, sal høre Kongen alene til; Men naar Fanger af smaa Par tier indbringes, tilkomme de den, der saadant Partie førte. 131) Deg skal enhver, som nogen Sanger har indbragt fra Fienden, dem inden Aften fremstille for den, der i Qvarteret har Over-Commando, og efter hans Vefaling lade dem hos General Auditeuren indskrive og forhøre, og derefter til Forvaring overantvorde til General Gevale digeren, eller i hans Fraværelse til hans Lieutenant. 132.) Jugen, enten høie eller lave Officerer, maae lade nogen Sanger, som er lovet varteer, ihielslaae, et heller uden Felt Marskalkens Vidende og Tilladelse lade dem løs, under Wres og Livs Fortabelse; Ei heller maae negen med Magt fratage hinanden fine Fanger og giorre Bytte, eller i andre Maader skille dem af dermed; Men naar ved Byttets Deling nogen Tvist og Uenighed skulde opkomme, da skal samme af de hoie Officerer afgiøres. 133) Officererne maae ei giøre nogen Paastand paa det Bytte, som deres underhavende Soldater med Rette have faaet, meget mindre fratage dem det, under deres Bestillings Fortabelse og det Fras tagnes fuldkomne Gotgiørelse. 134) vad, som Sienden i 24 Timer har haft i sin Vold, skal regnes for got Bytte. XI Cap.) Om Mynstringen. 135.) Ins gen Chef af noget Regiment, Batallion eller Compagnie, maae, under Straf af Caffation, vægre sig for at lade sig og sit Folk mynstre og besee, til hvad Tid og Time det (med Krigs Art. Brev XI Cap. 135-138 §. = (med Forevidende af Over Commandeuren i Feldten, 9 Mart, Qvartererne eller Garnisonerne) af Krigs Commissairen paa Kongens Vegne begieres, og han dertil fordres. 136) Alle Soldater, som have svoret Kongen den sædvanlige Eed, og ere pligtige at giøre Tog og Vagt, at følge Fanen og virkeligen derunder at tiene, saa længe Kongen dem behøver, skal paa Mynster pladsen af Krigs Commissairen, og ei af Ritmesteren eller Capitainen, opskrives i Rollen, deres Dobe- og Til- Navn, Føde-Sted og Alder optegnes, og derefter rigs tige Roller efter den Kgl. Mynstrings-Ordre forfærdiges. Efter faadan hoved Mynster Rolle skal og alle andre Roller indrettes, i Corporalskaber og Roder deles, og af Capitainen underskrives, samt ved Revuen Generalitetet eller Commissariatet overleveres; Ved de Bortløbnes Navne tegnes en Galge. (See Inf. Regl. 3 D. P. 465. 3§*). 137.) De Syge stal paa Mynstringen fremstilles, eller af Commissairen eftersees, eller det og med Feltskiærernes Attest bekræftes; Men for de Fra værende eller Udcommanderede skal Officerernes Or dre og Vidnesbyrd fremlægges, og de i de Afgangnes Sted nye antagne strax igien for Commissariatet enrolleres (See Inf. Regl. 3 D. P. 466. 4 og 5 §). 138) Naar Over Commandeuren begierer at vide de virs felig Tilstedeværendes og Combattanters Antal (**), Skal alle Chefer ved Regimenterne eller Esqvadronerne og Batallionerne indsende ham et ugentligt eller maanedlige Udtog paa efterfølgende Maade, under den commana derende Officeers Haand: Extract (*) Og Gen. R. Direct. Br. 12 Nov. 1763. 1 §. (**) Die Zahl der würcklich verhandenen und Combats tanten. Krigs: Art. Brev XI Cap. 138-141 §. 9 Mart. Extract (eller Udtog) den 1 Maj. 1683 af Oberste N. Regiment eller Batallion. Oberst. Compag. S Tas Lientes en: Unders Cors Gras Spil. Gefr. Sums viz nant. drit. Offic, por. nad. ogGes ma. mene. tain. ° 2 I 7 3 6 3 102 123 Capit.N I I O 7 9 4 2 101 120 Compag. Cavit.N. I Compag. S Capit.N. I " 6 2 6 3 100 126 8 I I S 3 6 3 92 IIF Compag. Summa Summa tum. 2 4 3 25 I 1 22 II 396 474 139.) Paa alle Mynster-pladse skal ei alene Ryttere og Soldater, men endog alle Officerer selv, saafremt dem deres Besolding skal gotgieres, være tilstede, og da under en Maaneds Solds Straf uden nogen Mangel være forsynede med deres fulde Gevæhr, ligesom de vilde gaae i Feldtslag. De skal og mueligst hielpe, fremme og bistaae de forordnede Mynster-Commissarier i alt det, sout tiener til deres Befalings Fuldbyrdelse. 140) Jns gen maae paa Mynstringen lade sig med et false Navn indskrive, eller med en laant Zest eller Vaaben møde, eller andre saadant laane, under den laante Equipages Forbrydelse, samt Straf paa Kroppen og Wren efter Kettens Kiendelse. 141.) Hvilken Oberst eller Capitain, til Hest eller Fods, enten selv omgaacs med falsk Mynstring, eller laaner en anden Officeer Folk paa Mynstringen, Roderne, Corporalskaberne eller Com pagnierne dermed at forstærke, han skal af Mynster-Coms missarien strap paa Mynstringen suspenderes fra sin Ves stilling (*), og derpaa stilles for Krigs Retten, og efter Befindende straffes paa Bestillingen, Livet og Æren. Seine Charge suspendiret und geleget werden. (Cfr. Krigs Art. Brev XI Cap. 141s148 §. (Cfr. Kr. Art. 177 § *). 142.) Alle Passe: 9 Mart. volants, eller de, som til Mynstringen eller en Tid lang lade sig leie og bruge til Bedragerie, og saaledes ved Mynstringen fiendes og befindes, skal uden videre Proces 1ste Gang løbe Spidsrod, 2den Gang af Bodelen pidskes, og om nogen saaledes 3die Gang befindes, straffes paa Livet. 143.) Med Krigsfolkets Armatur og Mun dering skal det efter de derom udgivne Frr. forholdes; og sal Commissarierne ved Mynstringen eftersee samt anteg ne, om den er dygtig i Følge Frr.; Og dersom nogen da skulde heri findes efterladen, og ei, som det sig bør, tils fulde nødvendig forsynet og udrustet, skal han derfor strafs fes paa sin Solds Afkortelse, og derforuden efter Sagens Beskaffenhed lide paa Kroppen. 144. Med Coms pagniernes Antal eller Styrke, samt Complettering, Refryttering og Remontering skal det forholdes efter Capis tulationerne og de Kgl. Ordinantser. 145.) 500, som ei anvender Rekrytterings-Pengene, eller Remonterne ei uddeler, skal, foruden saadanne annammede og indbeholdte Penges Erstatning, have forbrudte Bestillingen 03 Wren (Cfr. Kr. Art. 174 og 1779 samt 6-4-12). 146.) Officererne skal og under deres Bestillings Fortabelse anvende tilbørlig Flid at undervise de unge Soldater i Exercitie 1 paa den af Kongen forordnede Maade, samt de gamle deri øve og vedligeholde. 147) Ingen Krigs Commissarius maae under Livs og Æres For tabelse tage Penge eller Gaver for at delge de ved Myn ftringen befindende Mangler. 148. Ingen Krigss Commissarius maae i Mynstringen, særdeles ved Garnis sonerne og i Fæstningerne, lade nogen Soldat passere, Hvis Navn ei 8 Dage tilforn hos ham er enrolleret, og 2 (*) Samt Rescr. 21 Sept. 1763. Sol 1. Deel. Krigs-Art. Brev XI C. 148 §-XII C. 152 §. 9 Mart. Soldaten forestillet (*). 149) Hvo, som paa Myns stringen angriber nogen Commissarius, eller ham enten med Ord eller i Gierningen overfalder, naar han beskedentligen forretter sit Embede, og de forefundne Mangler an tegner for at bringe dem til vedbørlig og lovmæssig Cor rection (**), han skal straffes paa Livet. 150.)' Skulde enten Ryttere eller Soldater i noget forefal dende Tilfælde blive, eller anderledes bertdee, eller for medelst lovlig Aarsag fortoves, skal deres Tavne strax Commissarierne tilsendes, eller og, saafremt saadant ei skeer, ingen Rekryter derpaa gives, og Nitmesteren eller Capitainen ikke desmindre være pligtig at bolde Compagniet complet (†). 151.) Naar ellers nogen af Krige: Folket er bortdød, Dagen antegnet og Commissariatet tilkiendegivet, skal hans efterladte Rustning og Mundering være Kongen hiemfalden, og til Pladsens Besæts telse af Obersten eller Capirainen, eftersom Tilfældet kan væ e, igien anvendes; Men hvad, som ellers videre af hans efterladte Gods og resterende Sold da er tilovers, skal, esterat hans Gield saavelsom Begravelses Bekostning først deraf er betalt, tilhøre hans rette Arvinger, og dem, med en af Auditeuren underskrevet rigtig Registe ring, være felgagtigt (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 58.7 §, P. 441. II § og Fr. 15 Jun. 1771. 3 §); Men skulde Enken eller Børnene inden Aar og Dag, eller andre rette Arvinger med gode Beviser inden 6 Maaneder, sig ei derom anmælde og sligt Arvegods paatale, skal samme auctioneres og gives til Krigs-Hospitalet. XII Cap.) Om Antagelse, Tractement og Afs takkelse. 152.) Med Tational Milicens Udskriv.

(*) See Gen, A. Direct. Br. 12 Nov. 1763. 1 §. (**) um zu gebührlicher und rechtlicher Correction solche zu ellen. (t) See Gen. R. Direct. Br. 12 Nov. 1763. 15. Krigs Art. Brev XII Cap. 152-155 §. skrivning, Opbud, Fordeelning og underholdning, 9 Mart, forbliver det ved de derom allerede udgangne eller efter Ti, dernes Leilighed herefter udkommende Frr. eg Patenter; Med fremmede og hvervede Krigsfolts Anskaffelse stat Kongens med deres Befalingsmænd ved Hvervingen opret tede Capitulationer iagttages. 153.) Naar negen Hverving behaves og Kongen dertil lader udtalle Rice: eller Løbe Penge (*), da skal derimod inden en vis be stemt Tid tappre, ærlige, uforbundne og utvungne Sol dater leveres til den Frist, som Fordraget ommelder; og maae ingen forbudne Rneeb og Underfundigheder der ved bruges; Uærlige, forløbne eller forviste Mis dedere, og utienstdygtige Tiggere (**), som vitterlig af ververne ere antagne, skal dem ei gotgieres (†), men fra Compagnierne bortjages, eller deres rette Øvrighed ef ter vedbørlig Ansøgning være følgagtige, og ververne derimod være pligtige paa egen Bekostning at skaffe andre derfor igien. (Cfr. Inf Siegl. 3 D p. 6. 5 §, p. 12. 24 § ††). 154.) Men skulde nogen hvervende Officeer gaae bort med Pengene, skal han inden 6 Uger, fra den ene 14de Dag til den anden, 3 Gange ved offentlig Trompete Klang eller Trommeslag ordentligen indstevnes sig at forsvare; Dioder han da ikke, og til vie dere Opsættelse ei fan angive nogen vigtig Aarsag, hvorsore han udebliver, skal han udraabes for en Bedrager og Skielm, og hans Navn og udgivne Revers flaces paa Galgen. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 382 fqq. 13 og 14: 18§. 155) Naar en Capitain vil antage nogen Soldat, skal han tilforn examinere ham, om han har 22 tient (*) Nitt: oder Lauf. Gelder. (**) Preshafte Better. Sollen ihnen nicht pasfiret. (tt) Qs Rescr. 3 D.. 1763. 3 §. Krigs-Art, Brev XII Cap.155-158 §. 9 Mart, tient eller ei; har han tient, skal han kunne fremvise sin vedbørlige Afskeed fra den Capitain, under hvis Compag nie han har staaet, ellers maae ingen Capitain under sin Bestillings Fortabelse antage ham. Findes og en Soldat, som har tient, uden rigtig Asskeed, skal han strax udleves res til den, der ham med Beviis igienfræver; men har en Soldat sin rigtige Afskeed, og Capitainen antager ham, da skal han saadan Afskeed til sig tage og forvare, og imidlertid give Soldaten en vidimeret Gienpart deraf med Beviis, at han Originalen har annammet, hvilken han da først giver Soldaten igien (*), naar han engang med sin Aspeed fra Compagniet bliver forløvet og løsladt. (See Inf. Regl. 3 D. P. 5:15). 156.) Capitais nen skal strap lade alle de nye antagende Soldater for Stedets Krigs Commissair forestille, vedbørlig enrols lere og sværge. Hvo der over 14 Dage beholder nogen nye hvervet Rytter eller Soldat ved Compagniet, og ham ikke paa forbenævnte Maade til Eed forestiller, skal have forbrudt en heel Maaneds Sold (**). 157.) J: blant Krigsfolket maae ei nogen antages eller lides, som engang er dømt til en Stielm, og saadan Dom er exes qveret, ei heller den, der ellers for sine Misgierningers fyld har været i Bedelens Hænder. (See Inf. Regl. 3 D. P. 7. 5 S, P. 12. 24 ***). 158.) Ef terdi Krigen er en Profession, hvor man ofte maae bes tale med sin egen Person, saa skal, ved Officerers An tagelse, sees paa deres Erfarenhed, og ikke letteligen nogen til Ritmesters eller Hovedsmands Embede sættes, som ikke i det mindste 5 ar virkeligen har tient i Krigen; Ei (*) Unterdessen dem Soldaten eine vidimirte Copey und Recepikke davon laffen, das Original aber ihm alsdan erst wieder in Händen stellen. (**) See Gen. B. Direct. Br. 12 Nov. 1763. x 8. (***) Og Rescr. 3 Dec. 1763. 3 §. Krigs: Art. Brev XII Cap. 158-160 §. Ei heller Lieutenants Plads nogen gives, som ei har 9 Mart, tient 4 Nar; Ogsaa førend nogen til Cornet eller Sæns drik forestilles, skal han virkeligen have tient 3 Aar, og giort fine Tog eg Vagter; Jligemaade maae ingen befor dres til Qvarteermesters Bestilling eller til Hellebarden, sørend han fulde 3 Aars Tid har giort virkelig Ticneste, og baaret Pik eller Musket, med mindre han dertil skulde findes duelig, eller i en og anden Action særdeles har udmærket sig. 159.) Alle og enhver, ingen undtagen, som i Kongens Krigs-Tieneste udskrives, hverves og efter dette Artikels Brev, saa længe man dem bez hover, antages, skal, naar deres Navn enrolleres, eller eg paa første Mynster-Plads for Krigs-Commissairen, eller ved Bestillingens Annammelse, med oprakte Fingre uvæ gerligen sværge og aflægge følgende Troskabs og Lydig heds Led (See Inf. Regl. 3 D. P. 15. 1 S. Efr. p. 8- 11 §): 160.) Vi nærværende Officerer og Krigs- Folk samtlige og særdeles love og sværge, at ville være den Stormægtigste Konge og Herre, Herr N. N., Konge til Danmark og Norge :c., vores allernaadigste Enevolde Herre og Arve-Konge, og H. Kgl. Majest. retmæssige Arve Successorer og Efterkommere i Regieringen troe, hulde og lydige, deres Gavn og Beste med høieste Flid befordre, Skade og Fordærv af yderste Formue hindre og afværge; Især af al Evne derhen tragte og stræbe, at H. Kgl. Majest. Souverainitet og Arve-Rettighed over H. Kgl. Majeft. Riger og Lande uforanderlig vedligeholdes, og paa H. Kgl. Majeft. retmæssige Arve-Successo rer fortplantet vorder. Og skal enhver iblant os følge og lyde sin Officeer eller ham, som haver heiere Commando. Ei heller tillade, at ved Mynstringen eller andensteds nogen Underflæb eller Bedragerie foregaaer, meget mindre det fortie, men strax Generalitetet og Krigs-Commissarierne det aabenbare. Desligeste vil og skal vi os mod alle H. Kgl. £ 3 Krigs-Art. Brev XII Cap. 160.162 §. 9 Mart. Kgl. Majest. Fiender, og over alt til Lands og Bands, med Liv og Blod, uvægerlig lade bruge; H. Kgl. Majest. Artikels: Brev og Krige-Rettens Instruction og Underrets ning, samt alle andre allerede udgangne eller herefter udgaaende Kgl. Forordninger os allerlydigst efterretteligen holde, og det øvrige saaledes forholde os, som troe Tienere og ærlige Krigsfolk egner og vel anstaaer: Saa fandt os Gud hielpe ved Jesum Christum! (cfr. Fr. 28 Febr. 1705.5 §). 161.) Officerernes Ties nere og Drenge skal ikke indføres i Mynster-Rullen, men ikkun deres Navne neden for, eller og bag efter de sluttede Ruller for sig selv sættes; dog skal saadanne Tienere og faa være Kongens Eed og Artikels-Brevet undergivne, og ei forlade deres Herre, førend Aaret eller Fardag er ude (cfr. Fr. 9 Apr. 1701); Men Fulbe en Officeer bruge no gen Soldat til sin Opvartning og Tieneste, som Tiener, Skal han straffes som en troles Mand (*). 162.) Det saaledes i Kongens Tieneste staaende Krigsfolk stal have og rigtig nyde sit Tractement eller maanedlige Underholdning (32 Dage for en Maaned at regne) efter forflegnings -Ordinantsen, hvilken Kongen har Sig forbeholden efter Tid og Leilighed at formere og formindske (**); Og skal faadan i Kongens Navn bekiendtgiorte Ordinants, hvori er forordnet, hvorledes og paa hvad Maade Krigs- Magten skal forfleges med Lønning, Commis, Fourage og Service, og hvorledes det dermed ellers skal forholdes, her som en Artikel Ord fra Ord vare isientaget, og alle Officerer og Soldater, under Straf paa Kroppen eller Livet, være forbundne sig derefter at rette og forholde. 163.) () Eee Gen. Br. Direct. Br. 26 Oct. 1765. (**) I Følge de senere planer bereanes Officerernes Gage aarvus, og udbetales maanebligen en Avance; Under- Qificerernes og de Gemenes Tractement derimed beregnes efter Dage, og udbetales hver ste eller Lehnings-Dag. Krigs. Art. Brev XII Cap. 163 166 §. 163.) Dersom de og i en Beleiring udstod en eller flere Storme, eller i Feldten vandt noget Slag, skal dem dog ei derfor mere Besoldning gives, men de sig lade nøje med den sædvanlige Sold, eftersom de til den Ende ere antagne. 164.) Ei heller maae nogen fordre høiere Sold, end han er antaget for. J Tilfælde nogen Tvist om Bestallingens Udtydelse forefalder, sal saadant staae under Kongens Kiendelse. Ei heller maae nogen vægre sig ved at modtage, hvad Penge eller Proviant Com missairen paa Kongens Vegne vil give ham i Betaling, under Straf af Degradation, om det er en Officeer, og Straf paa Kroppen, om det er en Gemeen (*) (cfr. Fr. 3 Aug. 1763). 165.) Dersom Besoldningen ikke, i Overeensstemmelse med Bestallingen, saa aldeles rigtig og i rette Tide kunde erlægges, fordi Pengene ved Vand og Strømme, hvorover de skulde fremsores, samt ved Fienden eller anden Uleilighed kunde forhindres og opholdes, skal dog Officererne og Soldaterne, under Straf paa Kroppen eller Livet, være ligefuldt skyldige villigen at forrette Kongens Tieneste, og derhes lade sig saa længe noie med en Interims-Underholdning in natura; Hvad dem derefter ved Afregningen kunde reste, skal dem gotgiores og rigtig vorde betalt. 166.) Derimod skal Proviant forvalterne og Skriverne sørge for, at der altid leveres got dygtigt Proviant til Krigsfolket, og at der omgaaes reenligen med Commiss-Brodets Bagning, at samme vel fyres og udbages, samt ved tilbørlig Vægt Teveres; Skulde derpaa klages, eller det ellers befindes, skal de strax sættes fra deres Embede og ligeledes efter Om sten- £4 (*) Niemand soll auch refufiren anzunehmen, was der Commissarius an Geld, oder Proviant, ihm Uniertweaen in Bezahlung zu geben anpræfentiret, ben Degradation der Charge eines Officiers, und Leibes Straffe für die Gemeine. Dette er udeladt i den danske Oversættelse. Mart. Krigs.Urt. Brev XII Cap. 166-171 §. 9 Mart. stændighederne endnu haardere straffes. 167.) ve som offentlig, naar Soldaterne ere forsamlede eller naar man er paa Tog og Anslag imod Fienden, raaber paa Penge eller begierer fin Afregning, stal straffes paa Lis ver, eftersom enhver alene og for sig selv skal give Ober: Officeren sin Nod med vedbørlig Respect tilkiende, eller saadant hos Commissariatet søge og angive. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 84. 11 §). 168.) Naar der tillades Marketentere og Vivandiers i Lejren eller Garnisonen, hvortil dog ingen Jøde maae bruges, skal de være Artikels Brevet i alle fine Puncter undergivne, og rette sig efter det, der hver Gang af Over-Commandeuren for ordnes og dem befales angaaende Fataliens og Drikke-Va rernes Førsel, Salg, Priis, Taxt og Maal, samt ons Torve:Pladsene. Og maae ingen Marketenter om ats ten paa utilbørlig tid, og efter Tappe-Slaget eller før Revellien, under Straf paa Kroppen, udtappe Viin, Øl, eller anden Drik, uden alene til de Syges Behov. (Cfr. Kr. Art. 7 § og Kr. R. Instr. 40, 45 §). 169.) Ingen Officeer eller Gemeen, enten af Rytteriet, Fodfolket eller Artilleriet, maae drive noget Marketenterstab, under dets Fortabelse, som han med og hos sig haver, Cassation fra hans Tieneste og Straf paa Krop- 170.) Med Forflegnings.Pengenes Udder ling al det forholdes efter de derom udgivende Anordninger; Og skulde Kongen blive til Sinds at lade dem udtælle til enhver især (*), skal Officererne med Soldatere nes Betalning intet have at staffe, men enhver Officeer og Soldat skal selv annamme sine Penge af Commissas rierne. 171.) Eller dersom det skulde behage Kongen, at lade saadanne Penge levere til Obersterne eller pen. til (+) Und da wir dieselbe für die Bauck thun zu lassen reselviren würden. Krigs Art. Brev XII Cap. 171174 §. til Regimenterne, saa stal Obersten, naar han ved 9 Mart. fin Regiment: Quarteermester lader hvert Quartal eller Maaned giore Afregning ved Commissariatet og paa sit underhavende Regiment Penge annamme, lade saadanne Penge strap ved Regiments Quarteermesteren videre uds dele til Compagniernes Chefer, i Nærværelse af de andre høje Officerer, og særdeles Majoren, ved Regimentet. Og skal da fremdeles enhver Capitain, i Overværelse af Hans Subalterne-Officerer ved Compagniet, lade Pengene ved Quarteermesteren eller Fureren efter Forflegningss Ordinantsen, lønningsviis eller og inaanebligen, igien udtælle til hans Underhavende. Over hvilken Betaling Mynster- Skriverne skal holde rigtige Ruller og Protocoller (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 232:236). 172.) I nys bes nævnte Tilfælde skal alle Majorer, Regiments-Quarteer mestere, samt alle Quarteermestere, Furerer og Mynster: Skrivere ved Compagnierne tages i speciel Eed, angaaende Forflegnings-Pengenes Betaling og Distribution, og ders til holdes, at de om al Underslab, som ved Mynstringen og Betalingen sig kunde tildrage, saavel i Almindelighed som i Særdeleshed, til Generalen og General-Commissa riatet uforsømmeligen indgive deres Indberetning, og ders for blive ansvarlige. 173.) Naar en Rytter eller Soldat doer i den løbende Maaned, skal ikke desmins dre hans fulde Tractement indtil den Maaneds Udgang af Commissarierne til Compagniet betales, paa det hans Bes gravelses Omkostning deraf kan erstattes (See Anm. ved Kr. Art. 162 ).. 174.) Hvilken Officeer, der forholder eller afkorter fine Soldater deres Sold, Lønning, Proviant, Klader, eller hvad ellers paa dem kunde gotgieres, og giver dem mindre, end han paa dem haver annammet, eller saadant forringer eller fors mindsker, han skal stilles for Stetten, og efter dens Kiena delse hans Kaarde tages fra ham, den han derefter ef 25 mere Krigs-Art. Brev XII Cap. 174-177 S. 9 Mart. mere maae bære, fordi han mere har fulgt Krigen for fin Fordeels end for Wres og Reputations Skyld (Cfr. K. Art. 145 og 177 §); Men keer saadant af zahl: eller Proviant Amts: Betienterne og Skriverne, da skal de, som Utroe, efter Rettens Kiendelse paa Kroppen els ler Livet straffes. 175) Og paa det denne utilladelige Handel des snarere og bedre maae opdages, skal det være Under-Officererne samt Rytterne og Soldaterne ubehindret tilladt, dersom dem noget af deres Cas pitain eller andre saaledes afkortes, og de ere visse paa, at det sig saa forholder, saadant ved 2de af dem, enten hos Obersten eller Generalen, eller og hos General Commissariatet, med høflighed og Beskedenhed, uden nogen Tumult eller Sammenrottelse, mundtligen eller skriftligen at søge og tilkiendegive (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 84. II § 03 P. 89. 9 §). 176.) Har en Officeer fors strakt nogen nadlidende eller anden Soldat, der ej holder sig i sin tilbørlige Mundering, noget, da skal i Com pagniets eller Commissairens Nærværelse, naar Betalin gen skeer, derom holdes Afregning, og denne Gield saa ledes fra Soldatens Sold drages, at Soldaten alligevel anaae have Opheld, og Kongens Tieneste ej aldeles derved forsømmes (See Inf. Regl. 3 D. P. 75. 16 § og P. 233. 2, 3 §*). 177.) Den Officeer, som sig, naar paa Krigsfolket Sold eller Commiß leveres, paa flere Soldater, end han haver, lader betale og give, skal casseres samt efter Sagens Beskaffenhed paa Livet eller Wren straffes. (Cfr. K. Art. 141, 145, 154 00 1745), 178.) (*) Følge Kgl. Befaling (til Cheferne for de gevorbne Inf. Regimenter i Dmk ni. f.) 14 Sept. 1763 maae ingen Decourter fee af Soldatens Tractement. See og Gen. Rrige.Direct. Br. 31 Dec. 1763. 6 og 7 §; samt, ang. de Gemnenes Bog-Gield, m. v., Gen. Rr. Direct. Br. (til Infanterie-Regimenterne i Dmt) 21 $700. 1767. Krigs Urt. Brev XII Cap. 178-182 §. 15.8 3. I 178.) Med Servicerne eller Stand Quartererne, som 9 bestaae alene i Huuslye og Matte-Leje, skal det forholdes efter de derom udgangne Frr. (See Indqvart. Regl. 25 Dec. 1767 og 4 Aug. 1788 Cfr. Fr. 15 Apr. 1713 og Pl. 25 Febr. 1765). 179.) De Sanger, som sidde i Arrest, samt de Syge, eller de, som af Fienden og ellers paa en ærlig Maade ere komne til Skade, skal ej miste noget af deres Besoldning, men lige ved de Sunde holdes og betales (See Inf. Regl. 3 D. P. 425. 5 § og P. 427. 2, 3, 5); Og skal Krigs Commissarierne have særdeles Omsorg for de Syge, og have flittig Opsyn, at til deres Behov Hospitaler indrettes, hvori de for deres Sold kan have tilbørlig Underholdning. Fald nogen paa vedbørligt Sted i Kongens Tieneste blev lemiæftet, skal ham af Commissarierne noget billigt tillægges, paa det han kan komme til sit Hiem igien; El fer Kongen vil efter Skadens Beskaffenhed lade ham indtage i Kiobenhavns Krigs-Hospital og Questhuus. (Cfr. Patent 23 Jun. 1740 *). 180.) Commissarias tet saavelsom General Auditeuren skal drage Omsorg for Krigs Sangerne, som Fienden har faaet, og saavidt mueligt antage sig dem med Underholdning, Udverling ele ler Rangon, paa det de formedelst sammes Udeblivelse ef stal wedes til at tage Tieneste hos Fienden, men made blive troe i deres Banlykke. 181.) Saa længe To get varer, maae form delft Gieldsfager ej lægges nogen Arrest paa Mand og Mundering. (See Fr. 24 Febr. 1734, 13 Apr. 1754 og Pl. 10 Jun. 1778 26 **). 182.) Ingen Capitain mane have Magt, nogen af fine Under-Officerer eller Soldater, efter at Compagniet er oprettet og mynstret, egenmægtig af Tienesten at 18: (*) See og Gen. 3. Direct. Br. 4 Maj. 1764. (**) Samt Rescr. 28 Mai. 1689. give Mart. Krigs-Art. Brev XII Cap. 182 186§. 9 © Mart. give og aftakke, under hans Livs og Æres Fortabelse. 183.) Begierer en Soltat, som vedbørlig er antaget og har aflagt sin Eed, efter at han en god tid har været i Tienesten, sømmeligen (*) sin Afsteed, og han det tile forn i Tide sin Capitain har tilkiendegiver, da skal samme med den commanderende Generals eller Oberstes Bidende og Tilladelse, eller og paa Mynstringen af General-Com missairen, ester befundne fyldestgisrende og beviislige Nar fager, aftakkes, og med Pas af sin Oberst, eller coms manderende Officeer, forsynes. Saadan Afskeed skal da for gyldig agtes, naar den Commissariatet bliver foreviist, og en af Krigs-Commissarierne paa den venstre Side af Passet, oven eller neden, skriver: Dette pas er for Krigs Commissariatet fremlagt, og sætter sit Navn under denne Paaskrift. (See Inf. Regl. 3 D. P. 90-92, Anhang p. 172 173 (**). Cfr. Fr. 18 Oct. 1737). 184.) Capitainen skal og tilkiendegive Generaiiteter, Commissariatet og Obersten, om han skulde foraarsages at give nogen sin Afsteed, fordi han er syg, lam og strø belig, saa at han ej mere kan giøre nogen nyttig Krigs- Tieneste, eller og for hans feie Gempts, Drukkenstabs eller andre Seils Skyld (***). 185.) Ine gen maae meddele nogen, der ikke, som det sig bør, har tient eller sig mod Fienden forholdet, nogen Affeed og Pas lige ved andre, og deri mælde om hans gode Forhold imod Fienden; men i saadant et Ufskeeds.Brev aleneste melde, at han har tient og fanet Afskeed; Paa det en retskaffen Soldat frem for andre saadan Roes kan nyde. (See Inf. Regl. 3 D. P. 91, 92. 8, 9 §. Cfr. Anhang P. 172). 186.) Jngen Officeer maae have (*) Mit Glimpf. (**) Og Gen. R. Direct. Br. 12 Wov. 1763. 15. (***) See Gen. 4. Direct. Br. 12 Nov. 1763. 19. Krigs-Art. Brev XIIE. 186 §. XIIIE. 190 §. have Frihed at takke af, naar han føres til Feldts, els 9 Mart. fer naar han ellers til sin Tienestes Forretning bliver come manderet; Men naar han efter forbigangen Occasion og endt Campagne vedbørlig derom anholder, da skal hamı hans Afskeed, formedelst velgyldige Aarsager og Kongens sær deles Tilladelse, gives. 187.) Almindelig Af takkelse skeer efter Kgl. Befalinger og Anordninger; Hvors imod da ingen maae have noget at sige under Livs og Eres Fortabelse. (Cfr. 2. 5-4-8). XIII Cap.) Om andre ubenævnte Tilfælde og ydermere Bud og forbud, samt Artiklernes Jagttagelse. 188.) Alle andre Krigs-Tilfælde og Forseelser, som høje og lave Krigsmænd imod Ordre og Disciplin begaae, og som ikke saa lige i disse Krigs,Artikler udtryk. keligen indeholdes, skal enten til en vis og nærmest henhø rende Artikel henføres, og efter dens Indhold udtydes og tømmes, eller og Krigs-Retten skal efter Billighed, Ret og vel vedtagen Krige-Brug derover fiende og døme me, hvorved de da den begangne Misgierning, og den Kongen deraf tilflydende Skade, Fare og onde Følger, samt al Sagens rette Beskaffenhed vel skal iagttage; paa det den gavnlige Justits over enhver, af høj eller ringe Stand, uden nogen Persons Anseelse og Affecter gandske oprigtig og redelig kan blive administreret og forvaltet. (Cfr. K. R. Instr. 6, 7, 15 9). 189.) Skulde og herefter Nødvendighed og Kongens Tieneste udkræve, at foruden disse Artikler noget Bud eller forbud ved offentlig Trompete:2yd eller Trommeslag skulde blive udraabt og forkyndt, da skal enhver være forpligtet og tilholdt samme hørsommeligst at efterleve, ligesom det i Artikels= Brevet Ord fra Ord var indført, under den ved Udblæs ningen eller Omslaget forkyndte Straf. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 395-397). 190.) Paa det disse Artike ler fan komme til alles Kundskab, og ingen have Aarsag at Krigs. Art. Bres XIII Cap. 190-192 §. Mart. at undfylde sig med uvidenhed, skal Auditeurerne og Mynsterskriverne dem for Regimenterne og Compag nierne i det ringeste 4 Gange om Naret offentlig oplæse, paa det enhver kan fye fam, Stiendsel og Spet, og sig for den visse paafølgende Straf tage vare, og tvert imod lægge Vind paa Dyd, Tapperhed og Wre. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 233. I §). 191.) I Fald nogen af Krigsfoffet ikke var tilstede, naar disse Ars tifler bleve oplæste og derpaa blev fuoret, eller og fort ders efter som i Tienesten, da skal ban ligesaa fuldkommen være forpligtet under den deri benævnte Straf at holde saas dan Eed og Artikler, som om han personlig havde været tilstede og derpaa svoret, efterdi han til den Ende har bez givet sig i Tienesten, de og desaarsag ved offentlig Tryk ere befiendrgio te (See Inf. Regl 3 D. p. 8 11 §); og stai enhver Over-Officeer deraf have et Exemplar under en halv Maaneds Gages Fortabelse til Qeasthuset. 192.) Det bliver hermed paa det alvorligste befalet, at enhver, hvem det og er, fra Felt Marskalken til den nederste Officeer og Soldat, desligeste alle ved Krigss Commissariatet, og Proviant Amts-Betienterne, Mar fetenterne, og i en Sum alle de, som ere ved den Kgl. Brigsmagt til Lands, det være sig hvem det være fan (*), skal efter disse Krigs-Artikler sig rette og for holde; Og skal ingen Privilegier, Hoiheder, Rettigheder, eller hvad ander nogen kunde forevende, befrie ham fra dette Artikels Brev, saa længe han som en Krige-Betient nyder Kgl. Gage og Lønning. (*) Es geschehe wie und welcher Gestalt es wolle. Krigss Krigs-Rets Instr. 1 Cap. 1-3 §. Krigs Rettens Instruction. I Cap.) Om Rettens Holdelse (*). 9 Mart. 1.) Paa det Ret og Netfærdighed hos Krigsfolket til Lands, den Gode til Bestiermelse, men den Onde til Straf, kan handthæves, og saavel i civile som criminelle Cager, uden nogen Persons Anseelse, ordentlig, dog summariff, blive forvaltet; Saa forordnes derved en Under: eg Over Ret, i hvilke alle forefaldende Klager, Tristigheder og Forseelser vel skal overvejes og efter dette Artikels: Brev paakiendes og straffes. 2.) Esterdi alle Sas ger og Forseelser ere undergivne deres Kiendelse, som, tils ligemed Over-Commandoen, Justitien er betroet (saasom over Armeen Felt-Marskalken, i Garnisonerne Comman danterne, ved Regimenterne Obersterne), og af dem skal paadømmes og straffes; Saa have de dog ej nedig at kalde en ordentlig Krigs Ret tilsammen, uden alene, naar Sagen er civil, og angaaer Penge og Gods, elfer og pinlig, og haard Straf paa Kroppen, Livet, eller Wren det udkræver. (See Inf. Regl. 3 D. P. 354- 1:7 §, Anhang p. 188. 8 §. Cfr. K. Art. 27 § **). 3.) Esterdi saavel den Kgl. Regierings Beffiermelse, som disse Rigers og Landes Velfærd og Sikkerhed, næst Gud, beroer paa et med gode eg dygtige Soldater velbeskikket degiment og vel forfattet Krigs Ordning, saa skal felt- Marskalken, og alle Over-Befalingsmænd, lade sig være højst magtpaaliggende at vedligeholde saadan Krigss Disciplin og Ordning, paa det den ikke skal geraade t Forfald, og Kongen samt den ganske Milice derved mærkelig

(*) Cfr. Generalit, og Commiss. Coll. Br. 22 Sept. 1787, at ingen Inqvisit, saalænge han staaer for Ret. ten, maae slaaes eder paa anden Maade i Ord eller Gierning mishandles, m. v.; samt Rescr. 12 Mart. 1790 om den Polske Buks Arkaffelse. (**) Og Gen. K. Direct. Br. 12 Nov. 1763, 25, Krigs Rets Instr. I Cap. 3-8 §. 9 Mart. felig fade tilfrjes. 4.) Saafremt en Oberst ej vedbørlig over alt iagttager og forvalter den ham ved sit Regiment betroede Justice, da skal ham Justicen frata ges, og saadan Regiments-Ret til en anden Infanterie- eller Cavallerie-Net, under General-Majorens Myndig hed, ved hvis Brigade Regimentet staaer, forflyttes, og af samme over sligt Regiments tilhørige Personer og vedkommende Sager dømmes. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 59. 140 *). 5.) I alle Krige-Sager er Artikelen og Bestallingen den rette Regel, hvorefter i alle Over- og Under-Krigs-Retterne skal dømmes, som følger: I den Sag imellem Klageren N. N. paa den ene og Indklagede N. N. paa den anden Side er efter indgivne Klage, Svar og alt i Retten fremførte, samt erholdet fornøden Oplysning og Vidnesbyrd (**), af Præsidenten og Bis sidderne i denne Krige-Ret, endelig saaledes kiendt for Ret: at den Indklagede N. N. ved sin Forseelse (her blis ver Factum anført) har handlet imod den N. Artikel, og med den derfor anordnede Straf bør at ansees (her bliver Straffens Maade anført). 6.) Naar extraordi naire Krigs-Tilfælde forefalde, som ikke i Krigs-Are tiklerne indeholdes, ej heller ved rigtige Følger deriil kan henføres, da skal man sig hos den, som da fører Over Commando, raatfore, og efter den 188 Art. derudi fiende. Men i andre almindelige Mishandlinger stal efter Guds og Kongens Lov fiendes og dømmes. (Cfr K. R. Instr. 15 §). 7.) Ved Rettens Holdelse skal man og fornemmelig have i Agt, hvordan den af Kongen ved Armeen i Feldten og Garnisonerne i Fæstningerne er anordnet, og vel giøre forskiel mellem virkelige Krigs. og Freds-Tider. øvedsmændene kan vel 8.) (*) Dg Rescr. 5 Tov. 1725. lade (**) Alles gerichtliches Fürbringen, auch nothdurftige eine gezogene Erfahrung und Zeugniß. Krigs Rets Jnstr. 1 Cap. 8 § 11 C. 11 §. lade en Soldat af deres underhavende Compagnie arres 9 Mart. stere, men uden Oberstens over Regimentet eller Commandantens Bevilling maae de ikke tage ham ud igien, med mindre den Arresterede er given Sag, og han for Retten er bleven frifiendt. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 34. 9 §, P. 41. 5 §, P. 78. 5 §). 9.) Efterdi ved Arresters Forkyndelse og Paalæggelse stor Misbrug har inds sneget sig, saa skal herefter enhver, som formedelst gyldige og retmæssige Aarsager belægger nogen med Arrest, være pligtig, saadan Arrest ufortøvet at forfølge, og ved Krigs-Retten at giøre Sagen anhengig, samt den inden 6 Uger udføre; hvis ikke, skal Arresten ophæves og for ugyldig eragtes. II Cap.) Om Under: eller Regiments:Retten. 10.) Obersterne lade efter den Kgl. dem derom med deelte Commission og Bestalling holde Under, eller Res giments.Ret ved deres anbetroede Regimenter, hvor als ting skal paakiendes og dømmes, som til General-Com mando ikke henhører (*) eller deraf dependerer, saasom: Alle Over og Under-Officerers samt Soldaternes saavel almindelige som militaire Mishandlinger og Forseelser, som mod Artikels-Brevet og Frr. begaacs, saa og de Tvistigs heder og Stridigheder, som i civile Sager imellem bemeldte Officerer under dem selv, eller med deres underhavende Soldater, kan forefalde og opkomme. (Cfr. K. R. Instr. 32 § og Inf. Regl. 3 D. P. 73. 9 §). 11.) I alle Regiments:Sager, som gielde ren og Livet, skal Obersten selv sidde Retten, og ikke lade Oberst-Lieutenanten eller Majoren præsidere, uden saa er, at han i Kongens Tieneste er borte, eller formedelst andre (*) Vor das General Commando nicht gehöret. gyle I Deel. Krigs Rets Instr. 11 Cap. 11-14 §. 9 Mart. gyldige Aarsager (*) derfra hindres. Bisidderne mage han selv af sit Regiments Over- og Under-Officerer udvælge, saa og efter Sagens Beskaffenhed nogle af de ældste og erfarneste Soldater dertil udnævne, dog derhos agte, at deres Tal, som skal holde Retten, i det ringeste med Præsidenten i alt er 13 Personer. Skulde det og hænde sig, at hans Regiment laae vidt fra hinanden, og han ikke til Rettens Holdelse kunde have Officerer nok, saa skal den, som sammesteds har Over-Commando, der til beordre nogle af de næst liggende Officerer. (See Inf. Siegl. 3 D. p. 414. 13 §). 12.) Naar de til Regiments -Retten kaldte Assessorer have forsamlet sig, sal Præsidenten lægge Artikels:Brevet paa Bordet, og (til saadanne forerdnede Demmer-Embeders desbedre Fremme, samt den gavnlige Justices redelige og upartiske Abministration) lade Auditeuren oplæse eden (**) for dem alle og derpaa lade dem Corporlig sværge. 13.) Dernæst sætte Over-Officererne sig, men linder-Officererne tilligemed de Gemene blive staaende, hvorpaa Parterne blive indkaldte at andrage det fornødne. Stemmerne blive ikke regnede. efter Personernes Antal, men efter Chargerne; og Dommen bliver efter de fleste Stemmer, som i Retten blive samles de (†), forfattet. (Cfr. K. R. Instr. 15 §). De Gemene vos tere først, derefter Under-Officererne, og dernæst Fans drikerne, og saa videre. Enhver Classe underskriver sit Votum, og dersom de ikke selv fan skrive, dictere de Aus diteuren det. Men Dommen underskriver Præsidenten alene, den bliver af Auditeuren paraferet, og derpaa of fentlig oplæst. 14.) Livs: eller re-Sager (tt) (*) Ehehafte Ursachen. Skal (**) Den (Kr. Art. selv) her indrykkede Dommer. Eed er fors andret ved Rescr. 12 Jan. 1739. (†) Gelesen. (††) Malefices oder Ehren-Sagen. Krigs-Rets Instr. II C. 14:18 §. 15.) De cedskal Prases erindre Assessorerne ved deres Eed, at holde 9 Mart. deres Vota taufe og hemmelige. fKorne Regiments Auditeurer skal iagttage Processens Form de fimplici og plano efter Lovene og vel vedtagen Krige Brug; Naar der er Qvæftio Facti, skal de tilforn optage vedborlig Undersøgelse (*) samt edeligt Vidnes Forhør, og alt, hvis i Rette fremseres, rigtig indføre i Protocollen, forfatte Dommen efter de fleste Stemmer, forelægge den Præsidenten til Underskrift, den selv parafere og dernæst efter erholdet Ordre offentligen oplæse. Wen skulde der forefalde nogen for dem vanskelig Cafus Juris, skal de derom correspondere med General Auditeuren og indhente hans Underretning og Undervisning. (See Inf. Regl. 3 D. P. 58. 8, 9 §. Efr. p. 215, 216. I, 5, 6 §, P. 57. 5 §). 16.) Naar den afsagte Dom angaaer en Capitains, Lieutenants eller Cornets Legeme, Liv eller re, da skal Obersten, før Dommens Publicering, indberette det til den, som fører Generals Commando, og hans Mening derom fornemme. (See K. S. Instr. Fer. 19 Jun. 1703. 7§). 17.) Ends sfiont i criminelle eller piinlige Sager ingen Appel tilstædes eller antages, skal dog Obersterne altid før Ere cutionen forevise alle i Regiments-Retten forfattede og pus blicerede Donime for Felt-marskalken, og derpaa hand Befaling forvente. Men saafremt Kongen Selv er tils stede ved Armeen, skal efter Hans egen Resolution Dermed enten til Execution eller Benaadning forfares. (See K. R. Instr. Jeft. 19 Jun. 1703. 10 §, Inf. Regl. 3 D. P. 365. I S. Efr P. 387. 15 §, P. 501. 1-3 og Fr. 23 Febr. 1752 **). 18) Paa det 11 2 der (*) Information. (**) Samt Resol. 6 Febr. 1772 og Gen. Br. Direct. Br. yov. 1763.

Krigs Rets Instr. 11 C. 18 § 111 €. 21 §. 9 Mart. der og allesteds kan blive ordentlig procederet, skal Regis ments:Gevaldigeren i Under-Netterne, naar der er ingen Anklager, paa Justitiens og hans Embeds Vegne indklage og foredrage alle Misgierninger og Forseelser, som af Soldaterne ere begangne og til Under-Rettens Kiendelse henhøre; Saa skal han og, efter Dommens Afsigelse, ved alle Executioner være tilstede og give Agt paa, at de sikkert og vedbørlig fuldbyrdes. (Cfr. K. Art. 48 og 49 §). 19.) Ingen Officeer eller Soldat, som har siddet med i Krigs Retten, maae giøre nogen Forbon om aade, ei heller maae nogen anden høj els ler Over-Officeer, under hans Bestillings Fortabelse, sig dertil fordrifte, uden saa er, at Misdaderen er nær i Slægtskab med dem, og de formedelft den naturlige Kierlighed ikke vel kunde entholde sig derfra. (Cfr. Kr. R. Instr. Forkl. 8 §). 20.) Naar Officerer og Soldater blive fra deres Regiment skikkede under en anden Offis ceers Commando paa Partie eller andensteds hen og nogen derved ei iagttager sin skyldige Pligt, eller noget ellers forbryder, skal den commanderende Officeer (saafremt Justitien ham ikke tilligemed Commandoen derover var given) lade ham arrestere, og derefter med behørig Klage til hans ordentlige Ret levere, paa det han derfor vedbørlig kan blive straffet. (Cfr. K. Art. 12 §). III Cap.) Om Stand-Retten. 21.) Skul de iblant Krigsfolket, til Felts eller i Besætningerne, slige aabenbare grove Ercesser og Misgierninger bedrives, hvil fe ingen Ophold i deres Afstraffelse funde taale formedelst højstfarlige Følger, og Gierningen i sig selv er baade Anklager og Vidne, og udkræver en Stand Ret, da gives den, som Justitiens Administration er betroet, fri Magt, saadan Stand-Ret uden nogen videre Undersøgelse (*) at holde, og strax paa Stand at lade exequere, (*) Information. dog Krigs Rets Instr. III C. 21 §. IV C. 23 §. dog skal han vedbørlig, og som han det for Kongen agter 9 Mart. at forsvare, dermed forfare. (Cfr. K. R. Instr. Forkl. 11 §, 2. 6-8-10 og Fr. 17 Mart. 1741. 3 § samt Rescr. 27 Jan. 1776, anf. v. Fr. 16 Nov. 1763). IV Cap.) Om Garnisons (eller Borgelejes) Ret (*). 22.) Justitien skal være Gouverneurerne og Commandanterne i Festningerne paa lige Maade befalet og betroet, som den den commanderende General over Armeen at fremme og efter Krigs-Brug at lade holde er anbefalet; saa at en Commandant haver Magt at lade anordne og pleie Garnisons Ret over de Compagnier og Soldater til Hest og Fods, som fra deres Regimenter ere adskildte og i den ham anbetroede Fæstning til Besæt ning indlagte, samt ellers inden hans Commandements Grændser (**) ere indquarterede og ham anviste. (Cfr. K. R. Instr. 32 §, K. R. Instr. Forkl. 6, 8, 9, 17 §, Fr. 10 Mart. 1725. I Cap. 7 § og Inf. Regl. 3 D. P. 414. 13 §). 23) Men saafremt der i den ham anbetroede Fæstning befindes hele Regimenter med de res Stab og sluttede Batallioner eller Esquadroner, som selv kan holde en Ret, da tilkommer vel Rettens Administration Obersterne og Befalingsmændene derover; Men dog skal de hver Gang give Commandanten vedbørlig Underretning om den forestaaende Execution, og paa hans Consens den lade fuldbyrde. (Cfr. K. R. Jnstr. 17 §). Skulde Commandanten tage nogen af saadanne Regimens ter eller Batallioner i Arrest formedelst hans Forseelse, da skal han inden 24 Timer lade det anmelde til hans Oberst og Befalingsmand, paa det han af ham efter Fortieneste kan blive afstraffet. 1 3 V Cap. (*) Ang. Slavers Værneting, see Generalit Ordre 26 Apr. 1794. (**) unter seines Commandements Bezirk. Krigs-Rets Juftr. VC. 24 § VI C. 28 §. 9 Mart. Ret. V Cap. Om Consistorial: eller Gejstlig Krigs. 24) Paa det i alle Kirken og Geistligheden tilhørige Sager, saavel ved Krigs Hæren i Feldten, som ellers, paa ordentlig Viis kan blive kiendt og dømt; Saa forordnes hermed ved Armeen en Consistorial Brigs: Ret, i hvilken Kongens Hof-Prædikant eller, i hans Fraværelse, Felts Provsten skal præsidere, og tage tilligemed Regimentes Præsterne ogsaa nogle erfarne Officerer med Auditeuren ved den Indklagedes Regiment til Assessorer. 25.) Dem gives og overdrages herved Fuldmagt og Myn dighed alle ved Armeen forefaldende matrimonial: og Capituls Sager at behandle, og samme efter Guds Lov og Kirke Ordinantsen at paadomme, med dette udtrykke lige Tillæg og Befaling, at alt det de derudi saaledes handle, kiende og dømme, skal være lige saa kraftigt og gyldigt, som var det i Confistorio ordinario affagt. 26.) Ingen Oberst maae have Magt uden Consistoriales deres Vidende og Villie enten at antage eller aftakke en Feldt-Præst, langt mindre at afsætte ham fra hans Embede; men saafremt han efter Oberstens Klage for Consistorio befindes at være saavel i Lærdom som Levnet ugudelig eg ryggesløs, samt af en forargelig Bandel, da Sal de efter Sagens Beskaffenhed afsætte og afskedige ham fra hans Præstelige Embede eller Tieneste. (Cfr. K. Art. 5 § og Inf. Regl. 3 D. P. 55. 5 ). 27.) Fins des der ingen Anklager, da dog Præstens forargelige Levnet og Vandel ved Armeen er noksom bekiendt, saa ftal Confistorium fordre ham for sig og beskikke en anden Feldt Præst til hans Anklager, paa det al Forargelse saa meget mueligt kan forhindres, og Krigsfolket derimod ved Præstens gode Lærdom og cremplariske Levnet til Gudsfrygt og Dyd blive opmuntret og opbygget. ters. VI Cap.) Om General: og Over-Krigs Ret: 28.) Til Præsident i General og Over- Ret Krigs Nets Justr. VI Cap. 28-30 §. Retten forordnes Felt Marskalken, som personlig skal 9 Mart. være tilstede, og Retten med højeste Alvorlighed og Anseelse handthæve; Men er Sagen ikke højvigtig, og han med andre Forretninger er bebyrdet, kan han ved en General lade Retten holde, som tillige med General-Auditeuren, der med ham haver Votum, kan udvælge sig saa mange Oberster, Oberst-Lieutenanter, Majorer og Capitainer til Assessorer, at Tallet i det ringeste beleber sig med Præsidenten til 13 Personer; stærkere maae Setten og vel sammenkaldes, og efter Sagens Vigtighed med dobbelt saa mange, nemlig 25 Personer, besættes. 29.) Naar Præsidenten og Assessorerne have efter Ranger taget deres Pladser, skal General Auditeuren, førend de sætte sig ned, forelæse dem den sædvanlige Dommers Eed (*); saa skal han og, naar Parterne mod hverandre ere forhørte og Sagen til Doms er optagen (**), Dommernes Vota, efter Classernes Antal fra den sidste af, med deres egne Hænder underskrevne samle, Dommen efter de fleste Stemmer forfatte og lade Præsidenten den underskrive, hvorpaa han selv sætter sin Haand derunder og den sirar publicerer, saafremt ikke af Kongen anderledes bliver befalet. 30.) Zil General: og Over Krigs Rettens Forhør, Kiendelse og Dom henhøre føl gende Forbrydelser: Først Forgettelse mod Kongens Højhed, om nogen understod sig Hannem heme melig at eftertragte, og enten med Ord, hvorved Hans Majestæt, Souverainitet og Arve-Rettighed kunde fors 11 4 fræn: I Følge Generalit. og Commiss. Coll. Br. til Gen. Auditeuren i Dmk 3 Jun. og i Norge 10 Jun. 1780 stal de General- og Ober-Krigs-Commissioner, som anordnes for at domme i de ved Ober-Stabs-Jurisdictioner fore faldende civile Sager, være fritagne fra at aflægge den i Krigs-Nets Instructionen for General- og Ober-Krigss Netterne anbefalede Dommer-Eed. (**) und sie zum Urtheil entschlossen. Krigs Rets Instr. Vi Cap. 30-31 §. 9 Mart. frænfes, eller i Gierningen noget virkelig at tilføje; Fremdeles om nogen understod sig at holde med Fienden hemmelig Correspondence, med ham at tractere og fors raade Kongen, Hans Fastninger, Skibs Flaade eller Krigsfolk, eller andet at iværksætte, hvorved Kongen og alle Hans mærkelig Skade og Forfang kunde tilføies; Hvorunder og skal regnes de, som om sligt ondt Foretagende og Anslag have været vidende og det ikke paa be hørigt Sted aabenbaret. Herforuden hører til Over- Rettens Kjendelse, om nogen fornærmer og angriber Felt- Marskalken eller Generalen, som han er pligtig at lyde og ære, med ærerørige og haanlige Ord, eller opsætter sig imod dem, eller endog ombringer dem. Jlige maade alle Mishandlinger og Feil, som begaaes af hele og halve Regimenter eller Compagnier; saavelsom alle Stridigheder, Tvedragt og Uenigheder, som forefalde imellem Officererne og Soldaterne, naar Under-Retten i deres Sager enten directe eller indirecte er interesseret eller af andre vigtige Aarsager maae holdes for mistænke lig. Alle Fæstningers, Lejres og andre Posters unød vendige Overgivelse og Forladelse; Jligemaade om en Ca pitain, Lieutenant eller Fændrik sig over Under Retten for Rettens Fornægtelse besværer, og den, formedelst negtet eller opsat Ret, agter at tiltale. 31.) Foruden dette høre og til Over-Retten alle Sager, som an gaae Penge og Gods, endfkient de ved Under-Retten ere paademte, naar enten af Parterne sig derover formedelst vigtige Aarsager haver at besvære, og derfra til Overs Retten vil appellere; Hvorfore i saa Fald Under-Retten ingenlunde maae fu'dføre den afsagte Dom, eller lade den ereqvere, naar en af Parterne sig har erklæret derfra at ville appellere, og derpaa er fulgt Forbud, indtil Appellationen har haft sin tilbørlige Fremme og Sagen til Krigs Rets Instr. vI Cap. 31-33 §. til samme er remitteret (*); Men hvo, som inden 6 9 Mart. Uger fra den afsagte Doms Dato ikke har taget Stevning til Over-Retten, skal derefter ej tillades derpaa at tale, men det ved Under-Rets Dommen have sit Forblivende (**). (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 415. 5 § ***). 32.) Peri sonerne, som høre under General-Krigs-Retten, ere Generalerne, Obersterne, Oberst Lieutenanterne, Majorerne, tilligemed alle dem, som befinde sig ved Armeen og ikke staae under Regiments-Retten (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 73. 9 §†). Naar Artillerie-Betienterne ikke eré saa stærke i Feldten, at de fuldkommen kan besætte en Ret, saa betiene de sig af Over-Retten, efterdi de ligge i Hoved-Qvarteret. 33) General Auditeuren skal have Opsyn med Justitien, at den i Kongens Navn efter nærværende Krigs-Artikler og de ved offentlig Ud blæsning og Trommeslag kundgierte Befalinger og Forbud, ved Armeen saavelsom i Garnisonerne og. Quartererne, holdes i ret Gænge og Brug samt flittig og stedsevarende Øvelse; Og naar han kommer i Erfaring, at saadant ikke skeer, skal han give Felt-Marskalken det tilkiende, og ef ter hans Ordre tilholde (††) Obersterne Retten vedbørlig at administrere, samt, dersom endda nogen Forsømmelse fornemmes, lade dem ved Krigs-Fiskalen tiltale (†††). Iliges 11 5 Wie dan auf solchem Fall das unter Gericht fein ges sprochenes Urtheil, wann sich das Part davon zu appelliten gegen es erkläret, und darauf die Inhibition ers følget, durchaus nicht nachsehen noch dasselbe ereqviren laffen soll, biß die Apellation ibre gebührende Erörtes rung erlanget, und die Sache an daffelbe remittires worden. (**) Das Urtheil erster Inftance in rem judicatam ergehen. (***) Og Rescr. 19 Jun. 1703. (†) Samt Rescr. 4 Sebr. 1750 og 8 Aug. 1753. 15 S. (++) Anfangen. (ttt) Besprechen. Krigs-Rets Jnstr. vI Cap. 33:38 §. 9 Mart. Jligemaade skal han berette og tilkiendegive Felt: Mars skalken, hvad ellers vigtigt forefalder (*). 34) General Auditeuren skal ogsaa bestyre Processens form, i Overeensstemmelse med Krigs-Ret og Brug, iGenerals og Over-Retten (hvori man fummarie forfarer og mere seer paa Realiteterne end Formaliteterne), lade Stevnins gerne til Vidne-Forhør og Krigs-Retten med Felt Mar: Falkens Forevidende vedbørlig udfærdige og forkynde, med Bevisernes Førelse ordentlig omgaaes, Dommen ef ter de fleste Stemmer forfatte, og alt i en rigtig Protocol antegne, samt alle i Over-Retten indleverede Acter i god Rigtighed hos sig beholde, og, naar Campagnen er endt, dem i Krigs-Cancelliet levere. 35.) Iliges maade skal og Krigs-Fiskalen, General-Gevaldigeten, hans Lieutenant og de andre Justits:Betiente, være General Auditeuren i alle hans Embeds Forretnin ger hørige og lydige, daglig indfinde sig hos ham og fornemme, hvad der paa Justitiens Vegne kunde være at bes fale, og om alt, hvis der forefalder, give Efterretning, enhvers Navn, som kommer i Arrest, samt hans For feelse anmelde, og ingen af General-Stokhuset uden hans Bidende løslade. 36.) Naar man i Feldten nogen Testamenter, Obligationer, Contracter, Forenin ger og deslige opretter, skal de for gyldige og kraftige eragtes, naar de af General Auditeuren ere underskrevne. 37.) Saa skal han og vel give Agt paa de Personer, som sig ved Armeen opholde, men i Synderlighed paa deres mistænkelige Jorætter og Gierninger, og dem vedbørlig afskaffe. 38.) Alle fra Fienden Fangne skal han, naar de ham af Generalitetet blive tilskif kede, examinere, deres Udsagn rigtig opskrive, og give Gene General Auditeurens Instrux er af 24 Apr. 1720, See Inf. Regl. 3 D. p. 57.3 % Krigs Nets Infte. VI Cap. 38:43 §. Generalitetet derom Efterretning; saa skal han og over de 9 Mart. Fangne holde en Liste, og dem ved General Gevaldigeren vel lade bevare og med vedbørlig Underholdning forsyne. 39.) Alle Stridigheder, som mellem Krigsfolket, Marketenterne og Kiøbmændene forefalde, høre til General Auditeurens Ret, hvorfore han og har Magt uden nogen Ansøgning at lade en Officeer for sig indfor dre (*). 40.) Desforuden har han og Magt paa Maal, Vægt og alt ved Armeen forefaldende at give Agt, og at sætte Taxt paa Levnets Midlerne, samt at tage Marketenterne i Eed (**), og give dem ved General- Gevaldigeren nødvendig Ordre. (Cfr. K. Art. 168 §). 41.) Mcd de i Generals og Over-Retterne afsagte Dommes Execution skal i Freds Tider, eller om Kongen Selv er tilstede ved Armeen, naar den er i de Kgl. Niger og Lande, forholdes efter den af General-Auditeuren derover indhentede Kgl. Resolution og Anordning; Men staaer Armeen uden Riget, og Kongen Selv ej derved er nærværende, da lader Generalen efter den ham givne Fuldmagt og Instruction dem ereqvere. Findes der i Over-Retten ingen Anklager, da stal Brigs Fiskalen eller, i hans Fraværelse, General:Ge valdigeren, paa Embeds og Justitiens Vegne, anklage, ligesom de og ere forpligtede alle Mishandlinger og Forseelser, hvilke enten i Almindelighed eller af nogen i Særdeleshed begaaes og til Over-Rettens Kiendelse henhore, flittig at iagttage, for Over Retten andrage og derfor ordentlig udføre. Hvad derudi bliver kiendt og afsagt, skal General Gevaldigeren vedbørlig lade exeqvere. (Cfr. K. Art. 48 § eg K. R. Instr. 35 §). 43.) General Gevaldigeren haver paa hans Embeds Vegne 42.) Magt (*) Bescheiden. (**) Die Marcketenter in Päiht zu nehmen. Krigs Nets Jnstr. vI Cap. 43'47 §. des. 9 Mart. Magt at gribe og vedbørligen forvare alle dem, som imod de Kgl. Artikler og publicerede Forbud handle og i offentlige Mishandlinger betrædes, omendskiont det ham ikke især er befalet; Men han maae ingen uden Felt Marskal fens Forevidende lade afstraffe (*) eller af Arresten igien uolade. Lige Frihed og Ret skal og Regiments Pro fofferne have ved deres Regimenter. (See Inf. Regl. 3 D. P. 44:47). 44) Enhver Officeer og Soldat, som til General-Gevaldigeren bringes i Arrest, Stal ikke alene efter sin Stand affinde sig med ham i Hen feende til Gebyrerne, men og alt det, han hos ham har fortæret, rigtig betale; Men bliver nogen sluttet i Jern, skal han og give Stokmesteren sine Slutter: Penge; hvilket og ved Regimenterne ligeledes skal hol- 45.) Regimente-Gevaldigerne skal have god Tilsyn i deres Qvarterer, at Marketenterne ikke i Ga derne eller for Regimenterne noget udtappe, eller giøre Jid, og ellers giore Ureenlighed (**), samt, faasnart Taps penstreg er slagen, udslukke al Ilden. (Cfr. K. Art. 168 § og Inf. Regl. 3 D. P. 46. 9 §). Desuden skal de og, faasnart Krigsfolket er qvarteret, sætte Stang og Riende -Tegn omtrent 300 Skridt ud for Lejren, holde Qvars tererne og Gaderne rene og lade det overflødige Møg og døde Heste bortføre. (Cfr. K. Art. Dersom en Fange, som General eller Regiments-Gevaldigeren er anbefalet at forvare, og de med behørig Vagt ere forsynede, undkommer formedelst deres Skiøs desløshed, eller uden udtrykkelig Ordre eller Rettens Kien delse af dem løslades, da skal de træde i den Undkomnes Sted, og den tilkiendte Strafi hans Sted udstane. (Cfr.Kr. Art. 47 §). 47.) Naar Armeen marcherer, skal Gene: 112 §). 46.) (*) Justificiren. (**) Sudeln. Krigs Rets Justr. vi. 47 §. VII C.50 §. General Gevaldigeren med sin Lieutenant Rumor: 9 Mart. Mester og Betiente være fordeelte foran, paa begge Sider og bag ved, for at afværge allehaande Ercesser og Infolentier ved Marchen; ligesom han og, angaaende saavel dette, som andre hans Embeds - Forretninger, altid haver af Generalitetet at annamme sine Ordres, hvilke han troe og flittig skal efterleve. VII Cap.) Om Dommenes Slutning ved Straffene. 48.) Alle Bøder og Penge. Straffe, som Officererne eller Soldaterne blive idemte, skal komme det i Kiøbenhavn oprettede Krigs-Hospital og Qvæsthuus tilgode. (See Resol. 7 Dec. 1775, anført ved Fun dat. 30 Aug. 1775.2 §). 49.) Almindelige Straf fe paa Kroppen ere, naar nogen bliver straffet med at bære Vaaben, som Dobbelt-Hakker (*), Musqvetter, Sadeler (See Inf. Regl. 3 D. P. 355. 5 0); ligemaade taaleligt Fængsel i Bolt og Jern ved Vand og Commiss Brod (**); eller paa Træeheften, eller Pælen (***). 50) Ved haarde eller piinlige Legems-Straffe forstaaes i Artiklerne, naar en belægges med haardt Fængs sel, eller maae løbe igiennem Spidsrødderne (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 355-365 +); ligemaade naar nogen af Bø= (*) Duppelt Hacken. (**) Cfr. Gen. R. Direct. Br. 12 7ov. 1763. 3 §.... (***) Træbest bruges nu ikke (formodentlig i golge en ved Parolen bekendtgiort mundtlig Ordre fra General St. Germain); Og Pælstaaen er aldeles afskaffet v. Resol. 6 Jan. 1792. (†) Bed Gen. Br. Direct. Br. til Gen. Auditeuren i Dmk 12 Nov. 1763 er befalet: At alle de, som straffes med Spidsrødderne eller Stigrem, skal fores igiennem Raden ved 2de Under-Officerer. Men efter Resol. 15. Apr. 1791 skal Stigrems Straffen aldeles være aiftafet og i dens Sted Spidsrods Strax indfeces. Og stal, i Følge Resol. 13 Maj. 1791, Spidereds Trekutions Pas raden herefter ikkun være 200 Mand start, Krigs Nets Justr. VII Cap. 50 52 §. 9 Mart. Bedelen pidskes, brændemærkes, Drene afficeres, eller Haand eller Fingre afhugges. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 365, 13 Mart. 370). 51.) Straffe paa Liver skee ved Arkebuseren, Sverdet, Galgen, Steile, ved Partering og Jd. (See Inf. Regl. 3 D. P. 370:376 og P. 379 381. Cfr. Fr. 21 Oct. 1791). 52.) re-Straffe ere, naar en Officeer bliver degraderet (*), eller uden Rest og Pas bliver viist fra Regimentet, eller nogen Kongens Riger forvises, hans Navn slaaes paa Galgen, eller hans Kaarde af Bødelen bliver brudt og han for en Skiclm erklæret. Fr. Om Klædedragt, Bryllupper, Barfeler og Giestebudde (for at forekomme den overbaands tagende Overdaadighed i Klæder samt Mad og Drikke). Cancell, p. 885. Forandret og nøtere bestemt ved Fr. 20 Jan. og 12 Mart. 1783. cft. Fr. 22 Oct. 1701. V Cap. 1) Om Klædedragten. (Er deels forandret, deels noiere bestemt ved Forbud 16 Apr. og Anorèn. 6 Oct. 1736, samt Fr. 20 Jan. 03 12 Mart. 1783. cfr. Fr. 11 Apr. 1738, 16 Jun. 1741, 19 Febr. 1753 og 18 Maj. 1759). 1) Bordyret med Sølv og Guld, som her udi Landet giøres, Perler og alle Slags Ædelftene, Guld, og Sølvstykker og alle Slags Silke Stoffer (**) med Guld og Selv udi, som her i Landet-forar Beides, Guld- og Sølv-Kniplinger og Galoner, Kiortes ler I Følge Gen. Br. Direct. Br. til Gen. Auditeurerse i Dmt og Norge 11 Mai. 1765 cr Degraderings Straf forandret til Fæfinings-Arreft, femt 3 fierdedeel Gages Inddragelse til Krigs-Hospitals Kassen, 1 saa mange Maa neder, som Officeren ellers fulde været degraderer. ere de 3de forskellige Grader af saadan gæstnings-Arrest nøjere bestemte ved Resol. 14 Dec. 1792. (*) Samlingen af Frr. faaer ved en Trykfeil: Silke, Stoffer. Cald. udg.). Fr. om Klædedragt c. 1. 15§. ler med Ryg Sabeler underfoeret, alle Slags hvide og 13 Mart. andre Kniplinger, maae de alene bruge, som betiene nogen Charge i de 7 første Classer i Rangs Anordningen, og saa mange af dem i 8de Classe, som giøre virkelig Tieneste. 2.) Høie Officerer, Kammer- og Hof-Junkere, som giøre virkelig Tieneste, og de øvrige i den 11 Classe, samt alle Krigs Officerer til Lands og Bands, maae bæ re Kiorteler med Guld- og Sølv: Kniplinger eller Galoner chamarerede. 3.) Steffer med Guld- og Sølv-Blommer, samt alle slags blommet Fleiel, som her i Landet giores, Knapper af Sølv- eller Guld-Traad, Ringe af 300 Rdlr, maae de øvrige af de 13 første Classer bruge, som sligt fan anffaae og enten giøre eller have giort virkelig Tieneste; Og maae ellers ingen, uden de i 1 og 2 § ommeldte, bære noget af Selv eller Guld paa deres Klæder, støbte Guld Rnapper alene undtagen, hvilke alle i Rangen, saavelsom Adelen i Almindelighed og andre fornemme Folk maae bære, saa og støbte Sølv-Knapper, hvilke enhver uden Forskiel maae bære. 4.) Allei Rane gen samt Adelen maae bære sort eller affarvet flet Fløiel, som det sig best med enhver Charge eller Stand kan beqvemme, saa og alle Slags Silke:Stoffer, hvide og forte Kniplina ger, som her i Landet giores (dog maae ingen sine Klæder ders med bebremme, uden de i 1 og 2 § ommeldte), Ringe paa 200 Rdlr, Kiorteler med Loss, Hermelin, Sabels Bugfoder, Sabels Foder og Nakker, Maar og andet dess lige underfoerede. 5.) Bispen over Siellands Stift og Kongens Confessionarius maae bare sorte Fløiels Vinge -Kiorteler, Fløiels Huer og Bonetter; de andre Bisper forte Silfe-Kiorteler med Fløiels Vinger, saa og forte Fløiels Huer og Bonetter; Promoti Doctores in Theologia Floiels Bonetter og Vinger pas deres Kiorteler af Fleiel, saa og Silke: Simarrer; Og maae ingen, uden. Kisssted-Præster, Capellaner i Khavn, Provster og Præs ster Fr. om Klædedragt &c. 1.5/11 §. 13 Mart. fter paa Landet, som ere promoti Magistri, bære Bos netter. 6.) Promoti Doctores udi andre Faculteter, de som have reist og stnderet udenlands, de fornemmeste af andre Kgl. Betiente, som ikke have nogen Charge udi Rangen, de 32 Borgere i Khavn, Borgemesterne i de an dre Kiøbstæder, andre fornemme Negotiantere og Handelss mænd, de som sely eie og besidde adelige Sædegaarde, og ellers enhver, som interesserer i noget Manufactur for 5co Rdlr, maae bære forte Fløiels Riorteler og anden ær bar Dragt af Silfe Grofgren, Tersenel, Ferandin, Taft og andet slet Silfetsi, som her i Landet giøres, saa og alle Slags Ostindiske Silke Varer, som med Compagniets Skibe hidkomme, og Ringe paa 100 Rdlr, Loss, Maar, Graaverk og andet Foder af maadelig Priis; Alle andre maae ei bære Silfe, ei heller andre Ringe end flette Guld Ringe. 7.) Ovinderne skal forholde sig, ef ter det deres Mænd heri er foreskrevet, og maae Dottrene, faa længe de ere i Forældrenes Huse, bære hvis disse er tilladt; men naar de blive gifte, skal de rette sig efter de Vilkaar, deres Mænd ere undergivne, 8.) De udi de 4re første Classer i Nangen, samt Dronningens Rammer: og Hof Jomfruer maae bære Slæb paa deres Skiørter eller Kiorteler, saa lange dem lyster; men Dettrene aldeles ingen, dog Grevernes og Friherrernes Dørtre hermed ikke De andre i Rangen indtil den 8de Classe, og hvis Mænd giere virkelig Tieneste, maae ei bruge dem læn gere end halvanden Alen. 9.) De udi de 8 første Classer i Rangen, hvis Mænd giere eller have giort virkelig Tieneste, maae bare alle Slags Perler og ædelstene. De andre indtil den 12 Classe inclusive, hvis Mænd ere eller have været i virkelig Tieneste, maae bære et Smykke paa 500 Rdlr, en Ring eller flere, tilsammen paa 300 Rdlr, og en Tour Perler paa 200 Rdlr i det høieste, og intet videre. 11.) Alle andre i Rangen, uden For fiel, meent. 10.) Fr. om Klædedragt c. I. II-18 §. Fiel, maae bære et Smykke paa 300 Rdlr, og een eller flere Ringe, tilsammen paa 200 Rdlr, og intet videre. 12.) De, som den 6 § ommelder, maae bære et Smykke paa 100 Rdlr, og een eller flere Ringe paa 60 Rdlr. De maae og bære Guldkieder og Guld-Armbaand uden Diamanter eller Edelstene. 13.) Alle i Rangen og de, som den 6 § ommelder, maae bære et Sabels Halsfceder og Moffe. Andre maae bære dem af Hermelin, Graaeverk eller Bugfoder. 14.) Præsternes Hus struer i de andre Riobstæder, Provsternes paa Landet og Promoti Magistri deres hustruer maae bære en tara velig sort Klædning af flet Silketsi. Gorfolks Pigebørn, som tiene hos dem, som ere i Rangen eller af Adel, og ikke til ordinair Arbeide men til sær Opvartning hos Hu struen i Huset bruges, mane bære et slet sort eller affarvet Taftes Skiørt. 15.) Ingen maae give deres Laqveier og Tienere rødt klæde eller andet rødt Stof til Liberie. 16.) De udi de 4re første Classer i Rans gen maae alene give deres Laqveier og Tienere Liberies Snorer med Guld eller Sølv udi; De udi nestføls gende 8 Classer, som giøre virkelig Tieneste, Krigs-Officerer, som ere i Rangen, og Hof-Junkere maae give Liberier med Silke: eller Ulden-Snorer, Fryndser eller Sleifer, og ingen anden. Alle andre mage lade deres Tieneres Kiorteler kante udi Sømmene med det, de ere underfoerede, og give dem at bære, hvad farvede Baand dem lyster. 17.) Ingen af de Kgl. Ministres els ler andre Betienters Laqueier eller Tienere maae bære Kaarder (See Pl. 28 Aug. 1790 *). 18.) Cas roffer ganske forgyldte eller forsølvede uden paa, saa og malede eller skildrede, item inden i med Dammask eller (*) Cfr. Rescr. 7 Maj. 1717. I. Deel. Fløiel 13 Mart Fr. om Klædedragt c. 1. 18-24 §. 13 Mart. Fløiel betrækkede, saa og Dækkener paa Hestene, maae de alene bruge, som ere i de Ste første Classer og giøre vir felig Tieneste; dog maae ingen bruge Guld: eller Sølv Fryndser i sine Carosser, eller lade dem inden i betrække med noget, som Guld eller Seiv er udi, uden de i de 4re første Claffer. 19.) De andre udi de 5 næst følgende Classer maae have Listerne og Bukkene forgyldte eller forsølvede paa deres Carosser, dog ei med noget inden i betrækkede, som er altsammen af Silke. &c.) Alle andre maae have tarvelige Caroffer, og inden i betrækkede med uldent Toi eller Læder. 21.) Topper og vafter paa Hestene maae de alene føre, som ere i de 4re første Classer i Rangen. 22.) Ingen maae føre Krone over sit Vaaben og Chiffre, uden Gehei meraader, hsie Generals Personer, Grever, Friherrer og Ridderne af Elephanten, og maae Geheimeraader og Ridderne af Elephanten føre Friherlige Kroner, men ingen nogen Kroner anderledes, end som de dem ere tilladte at føre. 23.) Enhver, som til Vaaben at føre er bes rettiget, maae føre Vaaben paa sin Caroff; Og maac ingen, som har kronet Hielm paa sit Vaaben, tage Hiels men bort og føre Kronen bar paa Skioldet, men enhver føre sit Vaaben, som det ham er givet, de i 22 Som meldte alene undtagen. 24.) Hvis herudi er anordnet, skal strax, og i det seeneste 14 Dage efter at det er publiceret, efterkommes. Handler nogen efter den Tid imod nogen af foreskrevne Poster, da have forbrudt til Manufactur Værket 500 Rdlr, som skal komme Interes fenterne til Gode, og desuden 500 Rdlr til Qvæsthuset. Og som den store Overdaadighed, som nu paa en fort Tid, mere end tilforn, har taget Overhaand (meest iblant dem, som ei formedelst Charger eller daglig Opvartning ved Hoffet dertil have haft Anledning, og ikke skulde have ladet sig finde faa villige til noget til Fædrenelandets Nytte at udgive, Fr. om Klædedragt &c. 1. 24 § 11. 4 §. udgive, som til sig selv med uforneden Pragt at ruinere), 13 Mart. har foraarsaget denne Anordning om Klædedragten; saa advares alle sig herefter at rette og forholde, saafremt de ikke vil være ligesaavel de Hsieste lige i Udgifter, som de vil være dem lige i Klæderne, og desuden straffes, som før er meldt. II.) Om Bryllupper. (Forandret og nøiere bes stemt ved 2-8-17 og 3-16 N 18 Cap. samt Kirke Rit. 25 Jul. 1685. 8 Cap., Fr. 20 Jan. 1783. 15 §, 19 Febr. 1783 09. 12 Mart. 1783. 1 og 2 §). 1.) De, som sig i WÆgteskab ville begive, skal, efter fores gaaende Trolovelse og Lysning af prædikestolen, vies i Kirken; og vil de vies i huset, da søge derpaa, som hidtil, Kgl. Tilladelse (nsiere bestemt ved Fr. 7 Sept. 1736 *). 2.) De, som betiene nogen af de Charger, som i Rang Anordningen ere specificerede, samt Ades len i Almindelighed, maae, for deres egne Personer eller deres Børn, i fælles Venners Overværelse slutte Ege testabs Løfter med Haandstrækning og Trolovelse-Ring af Guld, uden nogen 2Edelstene at give, hvilket da skal være ligesaa gyldigt, som det af Præsten var forrettet (noiere bestemt ved Fr. 6 Febr. 1694); og maae dertil ei videre indbydes af gifte Personer, end udi alt 4re Par, foruden Forældre, Børn og Sødskende, hvilke maae gives et tarveligt Maaltid efter 7 §. Hoo herimod handler, med flere at indbyde eller videre Skianf at give, have forbrudt 100 Rdlr. 3.) Andre Geistlige eller Verdslige maae, naar de sig med hinanden forlove eller ved Præsten lade trolove, ei heller dertil flere bede at overvære, end i 2 § ommeldes, og maae de give dem et ordinairt Maaltid Mad; Hvo herimod giør, bøde 40 Rdlr. (See Fr. 19 Febr. 1783). 4.) Naar Brylluppet er berammet, skal enhver lade sig vie i Kirken

2

(*) See og Rescr. 29 Dec. 1716. eller, Fr. om Kladedragt c. II. 4:9 §. 13 Mart. eller, naar de have Kgl. Tilladelse, i deres egne Huse. Og maae til Brylluppet, som alene een Dag mane holdes, ei flere bedes, end 12 Par Folk, uberegnet For ældre, Sødskende, Sødskendes Mænd og Koner, Fare brødre og Morbrødre; Ei heller nogen at bedes uden Pros vincen eller Bryllups-Stedet, uden Forældre, Børn el ler Sødskende; Men ingen maae bede mere til at rede Brudesengen, eller giore noget af hvis, som kan fore falde, end et Par af de nærmeste Venner; og i det øvrige saadant ved egne Tienestefolk lade forrette, under Straf af 100 Rdlr. (See Fr. 20 Jan. 1783. 15 § og 12 Mart. 1783). 5.) Ingen Brud, af hvad Stand hun er, maae paa sin Bryllupsdag bære andet, end hvad hende selv tilhører; Og haver enhver udi flige Tilfælde sig efter Anordningen om Klædedragten at rette. 6.) I Brudehuset maae ikke med andet klædes, end med hvis den, Brylluppet gier, eller Brudgommen selv 7.) for tilkommer, under 30 Rdlrs Straf. Brylluppet maae intet Tractement til nogen anrettes; og til Brylluppet maae et videre Mad gives, end 8 Retter; ei heller maae Piramider af Sufferbagerie iblant Bryllupskosten anrettes, meget mindre nogen Overs daadighed med sær kostbare Retter optenkes, men alting tarvelig og efter enhvers Vilkaar indstilles. Hvo her 8.) Geheimeraader, imod handler, bøde 100 Rdlr. Grever og Friherrer maae bruge til deres Sænge Fløiel med Guld- eller Selv-Fryndser og Snorer af samme Slags, dog ikkun paa Kanterne, men ei Broderie af Guld eller Selv, langt mindre noget (*) Guld eller Selvstykke. 9.) De, som i Rangen ere ester Friherrerne, og ellers Adelen i Almindelighed maae ei bruge andet til deres Brudesange, end Taft, Atlask, Damask eller andet Silfetei,

(*) I Saml. af Frr. ere de Ord: Guld eller Sølv, langt mindre noget, ved en Trykfeil udeladte (cfr.). Fr. om Klædedragt :c. II, 9-16 §. fetsi, med mindre det i Khavn er giort eller ved Compag: 13 Mart. niets Skibe fra Indten indført. Og maae de have Silke: Fryndser og deslige, som her i landet er giort, men ei Solv eller Guld-Fryndser, Kniplinger eller Snorer, ei heller Kniplinger om Lagnerne; Til Overdyne og Puder kan bruges det samme, som til Omhæng er tilladt. 10.) Til Brudestoel eller Brudestammel maae ei bruges andet, end et vævet Tapet uden Fryndser eller Kniplinger; Hvo herimod handler, give til Straf 50 Rdlr; Og maae ei heller nogen, under lige Straf, bruge Himmel ved Brudestolen, Brudebenken hvor de vies, eller over Bordet, uden de, som til den 4de Art. inclusive i Rang-Fr. ere indførte. 11.) De fornemmeste af den geist. lige Stand og fornemme Borgere og Negotianter maae bruge Taft eller Atlask til deres Brudesæng. Haandverks: og Tienestefolk skal lade sig nøie med Rask eller andet uldet Toi, som her i landet giøres, dog uden Fryndser, Dusker eller Snorer, under 50 Rdlrs Straf. 12.) 13.) Haandverks. og Tienestefolk maae ei have videre Følge, end 6 Par folk, hvilke maae gives et tarveligt Maaltid af 4 Retter Mad. Hvo herimod handler, bøde 40 Rdlr; Dog formenes ingen at møde i Kirken eller Huset, for at høre Brudevielsen og at offre med Brudefolkene. 14.) Ingen Brudegave maae i begge Rigerne gives eller tages af nogen, Tienestefolk undtagen; dog maae Forældrene give deres Børn efter deres Vilkaar og Tilstand. Hvo herimod giør, give til Straf 500 Rdlr. 15.) Ingen Brudgom maae give til Brudens Venner eller Sødskende noget af Ædelstene, Perler eller deslige; men hvo som vil noget forære Brudens Moder eller, om hun er død, til dem, i hvis Huus Bruden er, maae ei give videre i giort Guld, Sølv eller Penge, end 100 Rdlrs Værd. 16.) Til Bryllupper paa Landet maae ikke bedes mere, end 8 23 Par Fr. om Klædedragt c. II. 16 § III. 3 §. 13 Mart. Par Folk, dog de nærmeste Venner, som før er meldt, uberegnet; og maae Bryllupskosten gives samme Dag, som Brylluppet holdes, saa og næste Dag derefter og ei længere. (Cfr. Fr. 14 Dec. 1736 og l. 9 Aug. 1781. 3 09 4 §). 17.) Præsterne skal andre herudi med et got Erempel foregaae; Og maae ingen udi de andre Kiøbstæder eller paa Landet give mere, end 6 ordinaire Retter Mad, hvortil intet Vildt maae anrettes, med mindre den, som Brylluppet giør, har Jagt Rettighed. Hoo herimod handler, bøde 50 Rdlr. (Cfr. Jagt-Fr. 18 Apr. 1732. 9 §). 18.) Præsterne maae ci foreskrive nogen, hvad de vil have for Copulationer, men lade sig nøie, med hvis enhver efter sin Evne af egen Willie vil give; Og naar Brudevielser i de andre Kiøb. stæder eller paa Landet forrettes, være sig i Kirken eller i Husene, skal det ingen være formeent af dem, som til Brylluppet budne ere, at offre Præsterne. Skolernes og deres Betienters Belønning forbliver, som hidtil, indtil videre Anordning. 19.) III.) Om Barseler. (Forandret og nøiere bestemt ved 2-5-1:9, Kirfe:Rit. 25 Jul. 1685. II Cap. Fr. 19 Mart. 1745 og 27 Jul. 1771). 1.) Naar et Barn er fedt, sal strax Forældrene eller de hosværende ferge for, at Barnet kommer til Daaben, det snareste skee kan, og ei dermed lade opholde over 8te Dage, uns der 30 Rdlrs Straf (See 2-5-6). 2.) Maar en Qvinde kommer i Barselsang, maae ei nogens Bud, for at lade negen det vide, derom udstikkes til andre, end Forældre, Børn og Sødskende, af hvilke ingen i Huset maae opvarte, for at tage imod Besøgelser, imedens hun ligger i Barselseng; ei heller maae nogle vins der bestilles til noget i Huset at forrette, men sligt skal free ved deres Folk i Huset, under 50 Rdlrs Straf 3.) Alle skal lade deres Børn døbe i Kirken (See Fr. 27 Jul. Fr. om Klædedragt c. III. 3= 7 §. 27 Jul. 1771); og skeer det en Prædiken Dag, skal de 13 Mart. først debes efter Tienesten; Og de uægte Børn skal christ. nes efter 12 Slet (See Plac. 27 Febr. 1772). Vil nos gen have Musik i Kirken, da betales derfor efter Billigs hed. 4.) Maar Barnet døbes, maae det ikke prydes med Smykker, Perler eller ædelstene, under 30 Rdlrs Straf. 5.) Til Barnedaab maae ci flere Faddere bydes, end 5 Mandfolk og Qvindfolk tilsam men (*). Og maae i begge Rigerne ingen Faddergave gives eller tages, under 500 Ridles Straf, hvilke de, sig herimod forsee, være sig den der giver eller den der tas ger, skal betale. 6.) Med Barnet maae ikke følge mere, end 3 Par vindfokk, enten til eller fra Kirken, og skal de være i Kirken med Barnet, inden præsten gaaer af prædikestolen, hvis ikke, skal den, som bær Barnet, om det er en Bonde-Qvinde, give til Straf til Sognets Fattige 1 Rdlr.; Er det en anden hæderligere Qvinde, da 10 Rdlr; hvilke Penge Degnen eller Klok feren skal indkræve og levere Kirkeværgerne at uddele. 7.) Præsterne maae ingenlunde foreskrive nogen, hvad de skal give dem, for Born at dabe, men noies med hvis 4 (*) Noiere bestemt ved Rescr, 24 Oct. 1739 (til Stifte amtmændene i Danmark og Norge), som befaler: Vt saasom undertiden (uagtet det i Fr. 13 Mart. 1683 og 2-5-5 udtrykkelig forbydes, til Widnesbyrd ved Daas ben at bedes mere end 5 af begge Kion tilsammen) mange flere saadanne Faddere bedes; og det er befundet, at der ved et Barns Daab skal have indfundet sig 18 Fad. dere; Saa skal der stricte efter Loven forholdes, saa at i Fremtiden ei maae være flere, end 5 Faddere; Forsce Honderne sig dermed, da skal Barnets Fader for og efter Brædiken staae hver Gang en halv Time i Gabestokken; men er det Borgerfolk, da skal de mulcteres af vedkom mende Magistrat, efter Etiftamtmandens derpaa fuigte Approbation og efter deres Fermue, for enhver Fadder, som der bar været mere, end Loven tillader; Dog skal ei være forbudet, især paa Landet, at der jo made ofe res af en og hver eller saa mange, som dertil kan være budne. Cfr. Rescr, 22 Jan. 1740. Fr. om Klædedragt c. III. 7 S IV. 13 Mart. hvis enhver af frie Villie dem vil give, eller i slig Tilfald ofre. 8.) Ingen Tractement af Mad, Confect eller Drik maae gives i Kiøbstæderne, enten naar Børnene med Kgl. Bevilling døbes i Husene, eller naar de gaac til eller fra Kirken med Barnet; Og sal al Bar selkost være afskaffet, uden nogen vil tractere med ordinair Spise, hvis Faddere han af sine nærmeste Venner har indbudet. 9.) Samme Dag Barnet christnes, maae Forældrene tractere paa Landet de Fremmede, som dertil ere budne, med et tarveligt Maaltid Mad (cfr. Fr. 12 Mart. 1735. 6 §). 10.) 23øderne skal være forfaldne i Khavn til Staden, til Bernehuset og til Angiveren, ogi de andre Stæder til Magistra ten, til Angiveren og til Kiøbstedens Hospital, hvor Hospital er; men hvor ingen er og paa Landet, da til Angiveren og til næste Hospital; Og hvor Magistraten forsømmer at tale derpaa, skal de ikke aleneste in tet deraf nyde, men Bøderne betale; Og tilstedes ellers enhver at være Angiver og paa Sagen at tale. 24 art. IV) Om Giestebud. (Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 20 Jan. 1783. 15 §. cfr. Fr. 12 Mart. 1735. 6 §). Naar nogen beder ordinair sine Venner til sig els ler noget Giestebud vil aurette, maae han ikke give mere, end 6 enkelte Retter Mad uden Confect af Sukkerbagerie; dog Geheimeraaderne, Greverne, Friherrer og andre Kgl. fornemmeste Betiente, som hos Kongen Selv daglig Opvartning have, hermed ikke meent; men de maae tractere, som dem selv lyster, i Henseende til de Personer, som af dem indbydes; Hvo herimod sig forseer, bøde 100 Ridle til dem, som i forskrevne Frr. ere ommeldte. Fr. Om Land Maalings Skatten (2 Mf. af Td. Hartk.) af Jylland og underliggende Der, f. 1683- P. 897. Pat. om 3 almindelige Bededage. Patent. Om 3 almindelige Bededage 1683. 24 Mart. P. 898. (†) C. V. Søe Art. og Krigs Rets Instruction, til: 27 Mart. ligemed Indhold af Fr. om Byttet og de Lemlæftede. (See Soe-Kr. Art. Br. 8 Jan. 1752). Khavn. 4to. Fr. Om Defensions: og Eremtions-Skibes Sat: 3 Apr. ter. (See Fr. 18 Mart. 1776). P. 903. (†) Possementmager-Laugs-Art. (*). Cancell. 28 Apr. C. V. og F. IV. Laugs Art. p. 92. Gr. ere ligesom Gr. til Broel. 2. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Possementmager:Haands verk ernære, enten med noget Arbejd at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab, og er i Possementmager-Laus get indskreven; Forseer sig nogen herimod, bede iste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang ftraffes paa Kroppen. 3) Er som Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 3 §. 5.) Laugs-Brødrene skal med deres Haandverk oprigtigen og forsvarligen omgaaes, og ikke begaae nogen Bedragerie eller Falskhed i Snorene, som af Silfe eller anden finere Materie forarbeides, men lade det blive i sin Esse og Værd, og ei enten med ulden Traad eller Cartun formenge, med mindre det saaledes af nogen bestilles, eller og det dem, som saadanne Varer fisbe, vitterligt giøres; Forseer sig negen herimod, da bøde, hver Gang han derudi betrædes, 20 Rdlr. 6.) Paa det og at Possementmagerne kan have desbedre Næs ring og Aftræk paa hvis de forarbejde, skal det gandske være forbudet nogen nye Skrue-Snorer, flette Taf tes Baand, Floretten: Baand, slet Sølv eller Guld-Galloner, alleslags Liberie-Snorer, Srynd: X 5 (*) Cfr. Oec. Coll. Br. 28 Jun. 1785. fer Possementmager-Laugs-Art. 6-19 §. 28 Apr. fer eller Lidser herefter at indføres, eller af nogen i de: I Maj. res Huse eller Boder at falholdes, som ikke her er giort; Men dersom det her er fabriqueret, da maae vel Kræmmerne i deres Boder af deslige falholde; Og dersom Possementmagerne finde hos dem, efter dette Aars Forløb, noget, som ikke her er fabriqueret, som forbes meldt, da skal det være confisqveret. Og paa det det, som her forarbejdes, fra fremmed kan kiendes, naar Bræmmerne det af deres Boder sælge, da skal alt sligt af Oldermanden med et sært Stempel mærkes; Og maae ej heller nogen dermed i Husene omløbe eller paa Tors vene staae, formedelst det indførte i Alnetal at udsælge. (See Pl. 24 Dec. 1753 og 2 Aug. 1787. cfr. Told-R. 26 Nov. 1768). 19.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. Fr. (for Dmk og Norge) Om Vægt og Maak. Cancel. p. 910. See Fr. 10 Jan. 1698 og de der anførte Anordninger. 7.) Alt enkelt Brændeved, som her i Rigerne hugges og i Favne:Maal sælges, skal være en Allen langt, og dobbelt Brændeved 2 Alen. Befindes nogen her i Khavn Brandeved i Favnetal anderledes at salge, skal han have sin hele Skibs-Ladning for brudt til Børnehuset. Dog skal for 2 Deels Skyld ikke den hele Skibs-Lad ning forbrydes, men alene naar det derunder befindes; Og maae Favnesætteren ikke sætte saadanne stakkede Etyffer i Favnen, under 1 Rdlrs Straf, som den, der Wedden kiøber, dem haver at forte, men den Sælgende være pligtig at give 2 saadanne Stykker for cet. Og da megen Skov unyttig bortedes ved den stakkede Veds Hug gen, saa skal alle de, som føre Brændeved til Khavn at fælge, i det ringeste have af deres Ladning be staaende i dobbelt Længde; med mindre alt det enkelte Brændeved, de indehave, er sauget i begge Ender, under Fr. om Vægt og Maal 7-9 §. under forbemeldte Straf; Men det Brændeved, som fra 1 Maj. fremmede Steder indføres, maae være langt og fort, som det falder, uden videre Inqvisition og Paatale, og Skal denne Fr. Brændevedet angaaende først tage sin Bes gyndelse fra Pindsedag 1684 (noicre bestemt ved Fr. 22 Oct. 1701. IX. Cap. § og, for Norge, ved Fr. 10 Mart. 1784. cfr. Fr. 28 Oct. 1684 og 18 Jun. 1692). 9.) Hvo, som er pligtig at yde Meel i Landgilde, den samme skal være tilladt for Tønden at yde 12 Lpd reene Meel og ei mere; og maae intet maales med Skiepper, uden det, som er mindre end Tøndemaal, ei heller med Fierdinger, uden hvis, som er mindre end Skiepper. Skulde der og tvivles om nogen Tende, hvormed Korns Varer, som ydes enten i Skat eller Landgilde, maales, at den ikke skulde være saa rigtig, som den burde, endog den kan være stemplet; da maae enhver selv medføre en stemplet Tønde, hvormed en Proprietair saavelsom Kgl. Betient skal være forneiet at annamme, hvis ham bliver leveret, med mindre samme Tønde kan bevises at være urigtig. Med samme Korn-Tønde skal maales Kul og Kalk, dog med en sær Tønde, at andre Varer ikke deraf skal fordærves. Tønden med feede Varer skal indrettes saaledes, at de tilsammen veie 16 Lispund, nemlig reent Smør og andet Gods 14 Lpd og Tønden i sig selv 2 Lpd, hvorefter Fierdinger, Ottinger og halve Ottinger skal pres portioneres. (See Fr. 10 Jan. 1698. II C. 6 og IV C. 15 §). Dersom noget saltet Gods eller feede Varer bes trædes efter Pindsedag 1684 enten at udføres eller skibes i mindre Tender, skal det være confisqveret, dog skal 2 a 3 Potter ei regnes, men med mindre Maal maae ingens lunde sees igiennem Fingre. (Det øvrige af denne Fr. indeholdes med nogen Forandring og nøiere Bestemmelse i Fr. 10 Jan. 1698). (†) Slags Slagter-Laugs Art. 1:4 §. 5 Maj. (†) Slagter Laugs Art. Cancell. C. V. og Fr. IV Laugs-Art. p. 98. See Pl. 31 Aug. 1745, 11 Dec. 1776, 23 Sept. 1782 og 12 Jan. samt 12 Maj. 1790 (*). Gr. ere ligesom Gr. til Broel. 2. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig i Khavn og Christianshavn af Slagteriet ernære, førend han har taget sit Borger. skab og er i Slagter-Lauget indskrevet, undtagen 2, som maae tillades i de nye Boeder, den ene af Baadsfolkene, og den anden af Tøjhuset, som Admiralitetet har begge at anordne; Forseer sig nogen herimod, bøde Iste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er som Vognmænd. 4.) Slagterne skal L. Art. 5 Mart. 1683. 6 §. deres Laug saaledes vedligeholde, at ikke i Slagterboderne nogen Tid fattes ferf og saltet Orekigd, ferse Ralvekied, Lamme: og Bedekiød, fersk og saltet Flest og Ister, som fan cragtes got og forsvarligt. Og maae ingen Ore eller od slagtes og i Boderne falhol des, hvis flagtede Krop jo vejer i det mindste 18 pd, og en slagtet Ralv 3 Lpd. Til hvilket at veje Slagters ne ved deres Boeder skal forskaffe sig en Skippund- Vægt, efter den Anordning, som Magistraten derom giør, hvormed i forefaldende Tvivl det slagtede Kiod kan vejes; Forseer sig nogen herimod, med mindre Øren og Kalve, end her oven er meldt, at sælge, eller og Roes og Qvies Risd iblant Orekiod at falholde, bøde 1ste Gang, det bevises, 6 Slettedaler, til Angiveren og til Børnes huset, 2den Gang dobbelt, og Kisdet hver Gang confiss queret, (*) Samt Rescr. ang. Militaire i Khavn, 16 Oct. 1733 09 24 Oct. 1739, anforte v. Patent 24 Jan. 1738 og Fr. 20 Mart. 1739. Cfr. Rescr. 22 Apr. 1721, 27 Dec. 1768, 14 Mart. 1760 og C. Br. 24 Dec. 1791. Slagter Laugs. Art. 4:5 §. qveret, 3die Gang forbydes ham i 3 Maaneder at slagte, 5 Maj. og hans Boed saa længe at tillukkes. 5.) Paa det og enhver kan bekomme hvis han til hans Huusholdning og Fornødenhed behøver, sal Slagterne være pligtige, Ores, Kalve, Lamme og Svine-Kiod i Pundetal at udsælge efter følgende Taxt: Bryst. Stykker, Høj-Riva been af Orekiød betales Pundet 3 Skill., og hugges det første ester Orens Storlighed, dog saa, at hvert Stykke ikke vejer over 10 Pd; veje de mere, da betales det øvrige 3 Skill. Pd.; Høj-Rivbeen stal Slagterne efter Kiøberens Villie udhugge, dog ikke Stykket mindre end 6 Pd; al Resten af Oren sælges 3 Skill. Pd., og vil nogen have heel Fierding, da betale Pundet 3 Skill.; Men i September og October, da betales Bryst-Stykker og Høj-Rivbeen Pundet 3 Skill., og al Resten 3 Still. Pundet. Saltet eller sprengt Ore-Kiod sælges ligesom ferskt, dog intet af det Slags maae af Slagterne sælges, som har ligget mere end 6 Dage i Salt; Men røget Rigd betales en Skilling højere, end fersk eller grønsal tet. Slagterne skal og være pligtige, i hvad Aars Tid det og er, at hugge Fremfierdingen af Ralvekigd, og fælge det i Pundetal, til hvem det begiærer, a 6 Still. Pundet, Brystet og de beste Stykker; Vægre de sig i det at hugge, eller og at de mere begiere, end forskre vet er, bøde 4 Rdlr. Spade Lam sælge Slagterne som de best kan, uden Vægt, men stort Lammekiod, naar de det hugge og i Pundetal sælge, skal dem betales fra Johannis til Martini 3 Skill. Pundet, og siden 4 Still.; Fersk Svinekisd, naar ingen Olden er, da Pun det 3 Skill.; Befindes nogen befængt eller selv dødt Qvæg at falholde, have 50 Rdlr til Børnehuset for brudt (See Pol. Fr. 22 Oct. 1701. IX. Cap. 6 § *). 6.) Det Og Rescr. 10 Apr. 1761. 14 9, 30 Apr. 1717, 10 Sebr. 1721. 3 § og Resol. 28. Apr. 1739. Vid. Slagter-Laugs Art. 6.8 §. 5 Maj. 6.) Det skal og Slagterne i Lauget og deres Svende alene tillades, Øren og stort Ovæg her i Staden at slagte. Og skal dem betales for en fuldkommen Ore at slagte, Sønderhugge, salte og nedlægge, 2 ME; For en Koe el ler ung Nød, iligemaade I Mk 8 ß; Men skal de giøre Hoved, Callun og Fødder reene, da gives dem Deel mere; Og giøre de det ei forsvarligen, da Mesters Slagteren selv at svare dertil, og mere maae de ikke tage eller fordre for deres Arbejd, under 5 Rdlrs Straf; Men fan Slagterne ikke strap forstaffe folk at flagte, da maae den, som dem behøver, dertil bruge, hvem han vil. 7.) Eftersom Slagterne ere pligtige til, ovenskrevne Slags Kiod altid i deres Boder at have i Beredskab, og der endnu 4 Boder iNye Khavn af Magistra ten skal indrettes; Saa skal det være alle forbudet at udstane paa Torvene eller falholde i deres Rieldere og Huse fersk eller grønsaltet Orekisd, fersk Lammefied, eller Kal vekisd; Hvorimod igien ingen uden de, som paa Torvene eller andre Steder paa Gaderne udstaae, maae saltet og røget Orekisd og faltet Svinekisd falholde, under dets Forbrydelse til Børnehuset (igientaget ved Plac. 8 Jan. 1766). Iligemaade skal det være alle forbudet, noget flagtet Kiod i husene at ombære, under Varernes For brydelse til den dem antaster, og desuden at bøde til Bør nehuset 20 ME, og lige Straf skal den give, som med dem handler; Dog enhver tilladt at sælge alle Slags sale ter Riød i Tøndetal, og udaf Tønder, saavelsom og røget Fles; Item enhver og for sin egen Huusbehov ubehindret at maae lade slagte. 8.) De 2de Slage tere, som af Admiralitetet i de nye Boeder blive anords nede, skal af Admiralitetet derom gives skriftlige Attes ster, hvilke de til Magistraten skal præsentere, at de hos dem kan indskrives og tegnes, paa hvilke Steder de udstaae; Og skal begge bemeldte Slagtere, saavidt Lauget angaaer Slagterlaugs-Art. 8-18 §. angaaer og Slagteriet vedkommer, staae under Lauget, og 5 Maj. alle Trætter, som sig deraf reise, skal af Magistraten des cideres og paakiendes, men (*) videre have de ei med Staden at giøre. 9.) Det tillades alle i Lauget over alt her i Dmk at tilforhandle sig feede Øren og andet Qvæg, som enhver til sin Nærings Fortsættelse kan behøve, saavidt som dem i Recessen og Fr. 27 Dec. 1681 bevilges, nemlig, at de sig dem tilforhandle af dem, som Øren at stalde ere berettigede, fra Martini til I Jun., og sig med den Sælgendes Beviis forsyne, som de ved Consumtions: eller Accise:Boden skal fra sig levere, at deraf kan eragtes, om de sig efter Fr. have forholdet; Til hvilken Ende de skal ved hver Maaneds Udgang indgive en Extract i Politie-Commissionen, hvor mange Dren enhver har flagtet, og hvor han har kiøbt dem; Og hvis han det ikke efterkommer eller urigtigen angiver, da maae ham ikke bevilges i 3 Maaneder sig med Slagteriet at ernære, og desuden betale 10 Ridle til Straf for hver Ore til Børnehuset. (See Avæghandels Fr. 11 Jun. 1788). 10) Hvem herefter sig af Slagterie vil ernære, skal først tiene hos en Wester i Laus get i 3 Aar, hvilket han skal bevise med hans Lære:Biev, førend han i Lauget maae blive indskrevet, dog skal de, som have tient paa Kongens Orlog-Skibe for Koffe, og de, som have slagtet paa Kisdhavnene i Island, saa og de 2de, som Admiralitetet i de nye Boder anordner, ders fore være forstaanede. 18.) I øvrigt forholdes efter frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. Fr. Om Artillerie-Hestes og Kudskes Udskrivning i 5 Maj, Danmark (af hver 700 Tor Hk. I hest eller 26 Rdlr, og af hver 1400 Tor 1 Kudsk eller 12 Rdlr). P. 917. Samme for Slesvig, Holsteen c. p. 918. 5 Maf. Fr. Om (*) Laugs-Art. staaer ved en Trykfeil: med. Fr. om Kiebstæd. Grundtaxt. 5 Maj. Fr. Om Kiobstædernes Grund Taxt i Danmark [Kammer]. P. 919. See 2. 3 B. 6 Cap. (*). Da Kongen, formedelst disse vanskelige og vidtud seende Tiders Tilstand, har været foraarsaget at paabyde Kiøbstæderne i Danmark adskillige extraordinaire Udgifter med Baadsmands, Trompetteres, Bartskiærers og Bartstiær Kisters Udredning; Saa bliver (paa det samme og deslige Udgifter saavelsom Indqvarteringen paa bedste Maade iblant Indbyggerne kunde lignes og al Misbrug det meste mueligt forekommes) til enhvers Efter retning derom befalet: At den halve Deel, af hvis Kiebs stæderne i saa Maader kan vorde paabuden, skal sættes efter den seeneste ved de forordnede Commissarier indret tede Grund: Taxt, det være sig af huse i Byen, els ler Marke, Agre og Enge, som Husene eller Byerne tilhøre; hvorfore ganske ingen, som noget i Byerne un der deres District eller Jurisdiction eier, skal være for- Skaanet, undtagen Præsterne og andre Geistlige, som pro Officio nogen Residence i Byerne besidde, samt Kirker, Skoler, Hospitaler, de Fattiges Huse og Eiendomme, desligeste de Eiendoms Huse, som Præsterne tilhøre og de selv beboe, naar de ingen Residents eller Huusleie dertil af Kirken eller Byen nyde, hvilke ingenlunde hermed skal forstaaes. Den anden halve Deel skal betales af alle, som have taget deres Borgerskab i Byerne eller der drive nogen Handel og Vandel, under hvad Navn det og være fan, hvilket hver Gang efter Necessen ved visse dertil forordnede Tareer-Borgere, efter den Brug, Handel og Næ ring enhver haver, forsvarlig skal lignes og sættes. An (*) Samt Canc. Br. 4 Nov. 1769 og Rescr. 28 Apr. 1774. Ctr. Rescr. 20 Jul. 1716, 29 Jun. 1718, 20 Oct. 1769 09 C. Br. 19 Scbr. 1791. Anordn, om Maaleve &c. I. 1:4 §. Anordning om Maalere, Veiere, Vra: 5 Maj. gere, Havnefogder og Favnesættere, (hvorefter alle, saavel i Khavn som de øvrige Kiøbstæder i Kongens Riger og Lande, sig skal rette). Cancell. p. 920. Cfr. Fr. 10 Jan. 1698, 22 Oct. 1701. IX Cap., 24 Jan. 1710. VIII Cap., 12 Febr. 1745. IX Cap. og 4 Aug. 1742. 14 § samt Told-R. 1768. 9 Cap. I.) Om Korn Maalere. 1.) I alle Kiøbstæder, hvor nogen Handel drives, og ei allerede visse Maalere, Veiere og Vragere ere beskikkede, skal dertil visse Pers soner, efter Aabne Brev 3 Aug. 1670, af Magistraten antages, som dem saa mange Medhielpere skal forords ne, som de efter Byens og Handelens Storlighed fornødent eragte; hvilke for deres Umage skal nyde, ligesom de i Khavn nyde og have, og ei videre; dog at de alting herudi efter Stædernes Tarv, det beste mueligt er, moderere (*). 2.) Ingen Skipper maae losse noget, af hvad som fiøs bes eller sælges, med mindre det maales ved de dertil forordnede Maalere, under 4 Rdlrs Straf til Maales ren. (See Pl. 22 Aug. 1788 og Fr. 21 Oct. 1791. 3 §). 3.) Maalerne skal, hvis de maale, øse udi Tønden, og med en ret rund Strygholt stryge. 4.) Byens Korn-Waaler skal holde rigtig Bog paa alle Slags Styrte-Gods, som i enhver Kiøbsted indføres til at sælges, og derhos antegne, om det fra ind eller udlændiske Stes der kommer, og skal altid under sin Haand give en rigtig Fortegnelse paa alt, hvad af hvert Skib losses, naar det af de Kgl. Betiente for Kongens Interesses Skyld eller af den Kiøbende og Sælgende til sin egen Efterretning bes gieres. Befindes han herudi forsømmelig, modtvillig eller urigtig, bede iste Gang 2 Ridle, aden Gang (*) Cfr. Rescr. 3 Nov. 1752. I Deel. dob= Anordn. om Maalere &c. I. 4 § 11. 2§. 5 Maj. dobbelt og 3die Gang miste fin Bestilling. 6.) 5.) Une dermaalerne maae tillige være Dragere, naar intet for dem er at maale; og skal de staae under Stads-Maale ren og efter hans Ordre paa de Steder, hvor noget er at forrette, fordeles, og ham hver Aften tilkiendegive, hvad de af hvert Skib have fosset; Forsomme de det, da bode 1ste Gang til Maaleren 1 Ndir, 2den Gang dobbelt, 3die Gang miste deres Bestilling. Dog skal Stade Maaleren selv desuden tilbørlig tilsee, at alting med Maalingen paa Stibene rigtig tilgaa r, paa det han ei siden skal undskylde sig med deres Angivelse, om den befandtes urigtig. Stads Maaleren nyder til Løn for sig og fine Undermaa lere danske for hver Tønde, hvorimod han selv skal Skaffe og vedligeholde Maalerende og rigtig Strygbolt. Staffer han derforuden Sække til Varerne at opfere, ny der han baade for Maalingen og Salkene af hver Tønde I ß; tager eller fordrer han mere, da bode for bver Gang 1 Rdlr (*). 7.) De under Stadsmaaleren forordnede Maalere skal deres fortiente Penge tilsammen lagge, og, naar Maaneden er ude, efter Stads-Korumaales rens Bog dele med hinanden, som hidtil sædvanligt ha ver været. II.) Ou Veiere. (Noiere bestemt ved Fr. for Ber 1.) De Varer, som bid til gen 27 Apr. 1716). Staden komme og imellem particulaire Personer forhands les, og sig til et Skippund bedrage, stal med Stads: Vægten veies, under 10 Relrs Straf, som den Sal gende og Kiebende, hver den halve Deel, til Veierhuset Skal betale. 2.) Paa Veierhuset skal findes fulds kommen Vægt, hvis Lodder aarligen skal lignes efter den Anordning, som derom er giort eller herefter giores; Og skal der og være visse Maale.Tønder for Salt og Steen (*) Cfr. Rescr. 3 Nov. 1752 og 1 Aug. 1788. ful Anordn. om Maalere c. II, 2:6 §. ful med Jern beslagne, hvormed slige Varer af (*) og i 5 Maj. fibene skal maalee. 3.) Ingen Skipper maze loffe noget Salt eller Rul, med mindre det maales ved de dertil forordnede Maalere, under 4 Reles Straf til Maalerne. 4.) Veiermesteren skal paa Vægten have god Agt og rigtig til Bogs føre ved Dag og Datum i den dertil forordnede, igiennemdragne og forseglede og, hvis som daglig veies og hvis sem af Salt og Kul moales; Og maae han ikke lade noget veie eller Salt og Kul maale, forend Eieren for ham har bevist, at han det rigtig paa Told og Accise Boden har angivet. Giør Veiermes steren herimod eller og ei angiver, om han nogen Urige tighed formerker, betaler han 4re Gange saa megen Told og Accise, som af samme Gods burde gives. 5.) Af Dragerne, som til Velerhuset blive anordnede, skal al tid være 2de, som tage vare i Veierhuset og 2de paa Salt og Rul-Maalen, og skal de hvis, som maales, med Skufler ose i Tønden, og Saltet med en ret rund Strogholdt stryge, men Kullene topmaale. Er der ikke Salt eller Kul at maale, fel de forføie sig igien til Veier huset, og forrette, hvis Arbeide der kan forefalde, eller om nogen ved Stranden vil have noget, som skal veies, i Land hiulpet og paa Vægten indbaaret. Findes nogen af dem forsømmelig, og ikke fra om Morgenen, Veierhus fet oplukkes, og til om aftenen, det igien tillukkes, oppasser, skal han afskaffes, og en anden dygtig i hans Sted af Magistraten forordnes. 6.) Vetermesteren ny der af hvad, han veier, hvor ringe det og er, I §. Ganer det til Sfpd, da 2 ß, er det hele Skyd, da 3 § for hvert Skpd, om det er tunge Varer, som Pet aske, Tallig, Smor, Huder, Skind og alle Slags Me taller; 9 2 () 3 Samt. af Frr. er, ved en Trykfeil, af udeladt. Cefr.). Anordn. om Maalere &c. 11. 6§ III. 2 §. 5 Maj. taller; Men er det lette Varer, som Fiæder, Humle, Fisk og deslige, da nyder han af det, som gaaer til Sfpd og derover til et heelt Skpd, 3 ß, men er det hele Skippund, da for hvert heelt Skpd 5 s. Dragerne, som tage Varerne af Prammen eller Vognen og bære dem af og paa Vægten, og lade dem paa Vognen, nyde derforuden af den Sælgende for Skippundet paa Skaalen I B, og af den Rigbende fra Skaalen I ß; hvoraf den, som ikke er tilstede at arbeide, intet nyder. 7.) For Salt: og Rul-Maalen betales af Lasten 12 B, hvoraf skal erlægges for beslagne Salt og Kul-Tender at vedlige holde 4 B og til Maalerne 8 ß. III.) Om Vragere. (Noiere bestemt ved Pl. for Khavn 20 Jan. 1768 og Anordn. for Dmk 8 Apr. 1782 *). 1.) De Varer, som i hele og halve Tønder samt fierdinger føres til Kiøbstæderne at forhandles, nemlig: al saltet Fisk, saltet Kied, Tran og Tiare, skal ved den dertil forordnede Vrager vrages, og ved 2de dertil antagne Bødkere pakkes, og ved 2de Arbeids Karle, som ved Vippen skal oppasse, handles. 2.) Naar nogen af fornævnte Varer til Staden ere au komne at sælges, skal de, saasnart de ere udskibede, føres paa Vragerbroen, der at vrages; Fører nogen, som dermed handler, dem derfra enten til sit Huus eller andensteds, fer de ere vragede, skal de være forbrudte til Børnehuset; og skal Bragerne sligt bemeldte Huses Directeurer strax tilkiendegive; Dog skal ingen tvinges til at lade vrage det, han enten fra sit eget Gods paa Landet eller fra andre til Sending bekommer, eller andenfreds fra til sin egen Huus fornødenhed lader forskrive, naar dermed ingen Handel drives. (Cfr. Pl. 3 Sept. 1766). (*) See og Resol. 17 Jun. 1769. Cfr. Canc. Br. 23 Jun. 1787 08 10 Mart. 1792. Anordn. om Maalere :c. III. 2:6 §. 1766). 3.) Naar Varerne paa Vragerbroen ere 5 Maj. opførte, maae Brageren dem ikke vrage, før Eieren for ham har beviift det rigtig paa Told: og Accise-Boden at være angivet; Giør Vrageren herimod, eller og, om han nogen Urigtighed fornemmer, det ei angiver paa de Steder, hvor Rettigheden deraf bør betales, da betale Han derfore 4re Gange saa megen Told og Accise, som af samme Gods burde gives. 4.) Prageren skal flits tig paaagte, at de Varer, som saaledes indføres, ere udi lovlige Træer, som have sin rette Størrelse efter de Maal, ham af Magistraten ere leverede og anordnede at maae bruges; Befindes det anderledes, da Varerne til Børnehuset at være confisqverede. 5.) Han skal have god Opsyn, at Bødkerne Godset forsvarligen baade for den Sælgende og Kiøbende tilpakke, Tønderne med Flid tilslaae, og med Baand vel bebinde og tæt giore, saa de kan holde Lagen; Vise Bødkerne sig modtvillige herudi, skal Brageren have Magt dem strap fra Vragerbroen at afvise, og Magistraten sligt tilkiendegive, som andre dygtige i deres Sted igien skal forordne. det betingede Kiøb. 6.) Alle Slags saltet Sist og Sild, som bliver vraget, skal med de gamle Cirkeler og Tegn mærkes, efter hvilke og Varernes Priis skal feies: nemlig en Tønde Sild, som fuldt Kiøbmands Gods, markes med Ø. Det, som martes med B eller S, er 2 Mark ringere, end 3 Mk ringere. Cagtes halv saa meget værd, som dygtigt Kiøbmands Gods. CC agtes ikkun for den fierde Part af Kiøbmands Gods; Og naar og B paa en Tønde sættes, da og i Prisen for begge Mærker at formindskes, nemlig 2 Mk for B og 3 Mk for Q. Vaar Silden skal mærkes med saadant et Tegn hos Cirkelen Ø at den kan kiendes fra Host: Silden. Torsk, Lubber, Langer, Makræl, Lar, Graa sei, Kuller og alle andre Slags faltet Sisk mærkes ef= 53 ter Anordn, om Maalere zc. III. 6.8 §. 5 Maj. ter sin Dygtighed, ligesom Silden, undtagen, at der ikke drages en Streg igiennem Cirkelen, som er et Kiendemærke imellem Sild og Fisk: som f. E. cn Tønde Torst, som er fuldt Kiøbmands Gods, markes O, og siden de andre Bimærker efter deres Dygtighed. 3140 stal mærkes saaledes: Fedt og vel pakket, er Kiøbmands Gods. Ber magert eller uden Salt, 2 Me mindre. Qer 3 Mk mindre. Cer ikkun halv Gods, og derfore ikkun skal gielde halv Penge. Oagtes for got Kiøbmands Gods. Tiere, flar eg blank, Qtyk og grøn, en halv Penge; Men Ort mindre. C tyk og Vand udi, forenes den Kiøbende og Sælgende om at aftappe Vans det, fan Tieren vrages, eftersom den siden findes dyg tig; Findes den med Jord beblandet, agtes den af lige Beskaffenhed. (See Fr. 4 Aug. 1688). Tran, klar, dygtigt Kiøbmands Gods, og er der enten Foed paa eller Vand udi, skal det aftages, og den rene og flare Tran alene sælges. Og vil da siden den Kiøbende og Sal gende om det ringe og fratagne handle, mane de det giore. Hvis og Vrageren forskrevne Varer ikke oprigtig vrager, skal han selv Godset til sig tage, og betale den Kivbende hans derfor udlagte Penge, og formaaer han det ikke, da miste sin Bestilling. Og hvis han den Sælgende til Skade Varerne ringere mærker, end de ester deres Godhed bør mærkes, da bode iste Gang 4 Rdlr for hver Last, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang miste sin Bestil ling. Kommer der Tvistighed herom med Vrageren og den Kiøbende eller Sælgende, da skal den, som paaskas der, det for Magistraten angive, som 4re uvillige Mand, som derpaa Forstand have, skal udnævne, derom at kiende. 7.) Brageren skal have flittig Indseende med, at ingen Fremmed sine Varer udhokrer eller dem anderledes for handler, end Fer. derom, og især den om Commercien, tils Holder (cfr. Kr. 4 Aug. 1742. 14 §). 8.) Paa det Anordn. om Maalere &c. III. 8:12 §. 9.) Lader nogen sit Gods det ingen for Vragerens eller Bødkernes Skyld skal op: 5 Maj. holdes eller forsømmes, skal Brageren, naar mange tillige med deres Varer til Dragerbroen ankomme, enhver eftersom han ankommer, det snareste skee kan, befordre baade med Vragen, som ham selv vedkommer, saa og med Tilpakken; Og om de 2de Bødkere, som til Brager broen ere forordnede, ikke kan snart nok Godset fra sig rede, da skal han saa mange Bødkere, som fornødent giøres, dertil forskaffe. paa Bragerbroen ligge, og det ikke strax, efter det er vraget og igien tilpakket, bortfører, saa andre derved hins dres, betaler han, for hver at det overligger, Rdlr af Læsten, som til Vragerbroens Vedligeholdelse er forfals den. 10) Vrageren og Bødkerne maae ci i de smaae Boder eller Kieldere ved og omkring Bragerbroen falholde Viin, Øll eller Brændeviin, saafremt de ikke alle slige drikkende Varer til Vragerbroens Vedligeholdelse vil have forbrudt. 11.) De 2de, som paa Vippen tage vare, skal gives for hver Tønde Gods, de med Vips pen opsætte, danske, som er for Lasten 6 ß; deraf nyder Vippen 2 ß og Arbeiderne 4 ; hvilke Arbeis dere derfor skal holde Broen reen, og skal hvis Uveenhed, derpaa samles, i havnens Skarnpram kastes, og siden bortføres. Prageren og Bødkerne nyde tilsammen, for Lasten at vrage, pakke og tilslaae, 2½ Mk, hvortil Bødkerne selv skaffe Baand, og skal regues for en Læst 12 hele Tønder; og er det i halve Tønder, da bekomme de lige saa meget for 18 halve Tønder, som for 12 hele Tender, og for 24 Fierdinger lige saa meget, som for 12 hele Tender; Men af Varerne maae de inter til sig tage, under hvad Prætert det og være kan. herimod, bade for hver Gang 2 Rdlr. Gier nogen 12.) Jngen maae paa Broen noget Gods forhoie eller styrte, uden Bødkerne og de 2de, som tage vare paa Vippen; V 4 009 Anordn. om Maalere tc. III. 12 § IV. 4 S 5 Maj, dog maae enhver frit tage til at arbeide, sit Gods at lale Hiembære og deslige, hvem han vil. 13.) Blivir nogens Gods paa Vragerbroen Natten over liggendes og ei fer kan blive hiemført, skal Brageren forskaffe en Pa son for 12 ß, som derover Vagt om atten fan holde, og Brageren selv dertil svare, men den, Godset tilhører, Bagtpengene betale; Vil nogen selv sit Gods uden Vagt hasardere, staaer det ham frit for. 1.) Ingen Skip: IV.) Om Ralk.Maalere. per her i Staden maae losse Balk, som skal forhandles, med mindre det macles ved de dertil forordnede Maalere og Tønder, under 4 Ndlrs Straf til Kalkmaa lerne. 2.) Balkskriveren, som af Magistraten anordnes, maae selv Maalere og Dragere antage, med hvilke han skal have flittig Opsyn, og at altid paa de Pladser, hvor Kalken ankommer, saa mange henskikkes, som til got Folk at betiene fornødent eragtes; Og især anordne een af Ralfmaalerne eller Dragerne, som tilligemed cen af Stipperens Folk kan være i Rummet, Kalken i Tønden at maale. Og paa det ikke stal fattes Folf til at styrte Kalken af Maaletønden i Kisten, skal enhver Sfip-. per forskaffe en Mand, som tilligemed en af Kalkedragerne kan udlosse og styrte Kalken i Kalk Kisten, eller i Pakhuset, om det er saa nær, henbære. 3.) Ralktønden, som skal være af lige Størrelse med Korntønden, maae ei giøres vaad, før noget derudi maales, og skal det øses i Tønden og stryges med en ret rund Strygholdt; Derhos al Maaleren, naar det igien paa Vognen uds styrtes, slaae ade Slag paa Tanden, at det derved hæn gende Kalk kan udfalde. Befindes han noget Underslæb at giøre, bøde, naar det ham overbevises, for hver Gang 4 Rdlr. 4.) Maalerne og Dragerne stal om Sommer-Morgenen Kl. 5, og, naar Dagene fortes, faafnart det bliver lyft, være paa det af Kalfskriveren ana viste Anordn. om Maalere &c. IV. 4§. VI. 1§. viste Sted. Forsømmer nogen sit Arbeid, da have saa 5 Maj. meget af Fortienesten forbrudt, som kan eragtes propor tioneret imod den Tid, han har forsømt. 5.) Kalf skriveren skal nyde til Løn for sig, Maalerne og Dra gerne (hvilke han skal skaffe, om den Kiøbende det vil), I for hver Tønde at maale, og for at følge med at losse Vognen, saavelsom det i Pakhusene at inddrage, ligeledes 1 ; Dog maae den Kiøbende lade Kalken ved sine egne Folk inddrage, og da nyder Kalfskriveren kun 16 B for Lasten. V.) Om Havnefogder. Saadant et Savnemaal til Brændeved, som Fr. 15 Apr. 1682 tilholder Hav nefogderne at opsætte, skal de i Høiden og Breden aspasse efter Fr. om Maal og Vægt. Stykkerne, hvoraf Fav nemaalet sammensættes, skal paa alle Ender være brændte med Byens Mærke, hvilke de, naar et Stiberum ankommer, som Brændeved vil losse, skal være beredte at opsætte; Og skal, naar Skibet har under 20 enkelte Favne inde, betales til Havnefogden for forskrevne Favnemaal at opsætte 8 B, men har det over 20 indtil 40, da 12 ß, og over 40, da 1 Mk, og desuden for hver Favn enkelt Ved, som i Maalet opsættes, naar Favnemaalet Havnefogden tilhører; Men skaffer Skipperen det selv, som enhver er tilladt, da er han for denne forskaanet. Befindes Havnefogden med Favnemaalet ikke rigtig, som meldt er, at omgaaes, og dog nyder Betaling for sin Umage, da straffes hver Gang paa 2 Rdlr til den, han giør Skade. (Cfr. Pl. 25 Jun. 1759). I ovrigt forholder Havnefogden sig, saavidt hans Bestilling vedkomefter Fr. 15 Apr. 1682. mer, VI.) Om Favnsættere. (Neiere bestemt og forandret ved Pl. for Khavn 25 Jun. 1759 og 12 Maj. 1766). 1.) Brændeved maae af ingen anden i Favs nen sættes, end af de dertil forordnede Favnsættere, for 25 hvilke Anordn. om Maalere tc. VI. 1-3 §. 5 Maj. hvilke en formand af (*) Havnefogden skal bestikkes, som ei skal arbeide, men alene have flittig Opsyn, at paa alle de Pladser, hvor Brændeveden ankommer, saa mange blive henstikkede, som fornødent eragtes, saa at den Søe farende, formedelst Mangel af dem eller for deres Forfems melses Skyld, ei udi nogen Maade vorder opholdt; Til hvilken Ende de stal oppasse, enhver paa sit anviste Sted, om Sommer-Morgenen i det seeneste Kl. 5 09, naar Dagene fortes, da saasnart det er lyst. Bliver nogen længere borte, da betale for hver Gang 4 B, med mindre han har lovligt Forfald, hvilket han da Aftenen tilforn Formanden skal tilkiendegive. Men anstiller han sig modtvillig imod Formanden og ikke forføier sig hen der at arbeide, som ham befales, da bode 2 M til deres fall & Besse. 2.) De skal uden falskhed og Bedragerie, saavel for den Kiebende som den Sælgende, Bedden sætte, eg sig i det øvrige især efter Fr. om Maal og Vægt rette, under Straf, som vedbør. 3.) For deres Umage mane de af en Favn enkelt Beed nyde 2 f, og af dobbelt Weed dobbelt saa meget (See Pl. 12 Maj. 1766); Dog ingen formeent ved fine Folk at lade lægge paa Vognen. Og skal, hvis de saaledes daglig fortiene, ligesom hidindil, komme Formanden og dem alle til lige Deling. 5 Maj. Fr. Om Betlere. (See Fr. 24 Sept. 1708). P. 932. 6.) Leier nogen Borger fine use eller Boder til dem, som have boet paa Landsbyerne, og der ere fors vundne for nogen uærlig Sag, eller ere romte fra an dre Steder for Tyverie, Mandslæt eller andre Ugierninger, og dog siden gaat om at betle, andre fattige Folk til (*) Gaml. af arr. ere de Ord: de dertil forordnede Savusarrere, for hvilke en Formand af, ved en Trykfeil udeladte (cfr.). Fr. om Betlere 6:15 §. til Besværing, da haver Huns-Herren forbrudt 3 Aars 5 Maj. Huusleie, at regne efter den Summa, som de aarligen ere foraccorderede om, af hvis Huse eller Voder i saa Maader ulovligen ere bortleiede; og de, som saaledes inds femne ere, skal paagribes og føres til det Sted, hvor de deres Straf ber udstaae, og til saadan Omkostnings Er statning tager Magistraten, hvis saaledes af Huusleien forbrydes. (See Fr. 24 Sept. 1708. 1 P. 15 §). 13) De, sem fange Skade enten af Ildebrand, Skib. brud eller anden uformodentlig Ulykke, at Qvæg og Bæster hastig dee dem fra, maae besøge got Folk om Hielp, i det Stift de boe, dog at de sligt med Tingsvidne og Herreds Provstens eller Sognepræstens Attest bevise, hvil fet ei længere, end Aar og Dag, maae være gyldigt. (See Fr. 1708. 1 P. 16 §). 14.) Findes nogen at have om slig Vaade eller Ulykke falske eller selvgiorte Breve, da skal de derfore straffes, som andre Falknere, uden al Naade. 15.) Befindes nogen, som lidet eller intet haver ved at hæfte, med frie Villie at lade des res huse og Boliger afbrænde, som de have boet i, paa det de deraf kunde faae Aarsag at betle, da skal Amtmanden over Kongens og enhver Proprietair over fine lade rette, uden al Naade, som andre Mordbrændere. Skov-Ordinance i Norge. (See Fr. 20 Aug. 12 Maj. 1726, 7 Oct. 1728, Int. Pl. 8 Dec. 1733 og Fr. 8 Mart. 1740). P. 937. 1.) Ingen større Master, end til 18 Palmer in clusive, maae herefter i Skovene udi Norge, i hvem de og tilhøre, uden Kgl. Ordre og Tilladelse, fra Roden hugges til at udføres til fremmede Steder; Men de, som overgaae 18 Palmer, maae alene til Khavn feces; hvorfor alle Mafter over 18 Palmer strax af Skov: Inspeça teuren skal mærkes og froncs, enten de tilfora ere mærkede eller ei; Dog at Fogden, i hvis Fogderie de hugges, oge sag Skov-Ordinance i Norge 1-3 §. 12 Maj. saa tilkiendegives hvert Maste-Træe, som i hans Fogderie over 18 Palmer hugges og udslibes til Khavn, hvilket siden med Toldernes Attester, fra de Steder de udføres, saa og med Tolderens Attest i Khavn, at de her ere inds førte, paa behørige Steder skal bevises. Findes nogen, efter at denne Skov-Ordinance er forkyndt, at have udført Master over 18 Palmer til andre Steder, skal den Skyldige give i Straf for hvert Tree 100 Rdlr. Dersom og saadanne mærkede Træer ved Storm blive nedblæste eller og ved Skov Ildsvaade fordervede, skal den, som lige Træer vil lade hugge, det tilforn for Fogden lovlig angive, som det skal lade besigtige, og Eieren sit Beviis derpaa med dele. 2.) Under samme Straf forbydes overalt Lodbielker fra Roden at hugges, uden paa 16 Palmer i det høieste og derunder, saa og 24 Alen i Længden efter Told- Ordinancens Fodstok. 3.) Disse tilladte Lodbielker maae dog ikke Torden eller Vesten for Modums Ho ved Sogn hugges, saasom Sigdal, Nummedal, Hallings dal, Ringerige, Valders, Jefnagger, Hadelands og Lands Præstegield, at de derom liggende Sauger ikke skal lide Mangel paa Tømmer; Derfra maae og ei Lodbielker udføres eller sælges, y Kirke Sogns Anner, Snar rum og Krydsherred undtagne, hvor Lodbielker maae hugges; dog til Drammen ei meer deraf, end aarlig 100 Tylter, at udføres. Ligeledes maae ei heller nogen anden Sort af Bielker, ved hvad Navn det og være fan, eller Huus Tømmer, som under saadan Prætert i Biel fer kan forarbeides, paa forskrevne Steder og forbudne Præstegield hugges og derfra til Ladepladserne udføres; undtagen i Sigdal alene, hvor 16 og 18 Alen Bielker maae hugges; hvilket og saaledes overalt, hvor der er capital Saugbrug, enten ved Christiania, Laurvigen eller andensteds, hvor Tommeret med Strømmen beqvem metigen til Saugernes Brug fan flaades, skal iagttages; Dog Efov Ordinance i Norge 3-4 §. Dog hvis enhver til sin egen Bygnings Fornødenhed kant 12 Maj. behøve, hermed ikke meent; Men i bemeldte Modum Hoved Sogn og der Sønden og neden for indtil Rødtangen, saavelsom paa andre Steder, hvor det et er Saugbrug til Hinder og Skade, maae 16 og 13 Alnes Bielker, samt guns.Tommer, hugges, sælges og uds seres; dog, da saadanne Bielker tilforn ere huggede flade og tynde, hvorved den tredie Deel af Tommeret er borte gaaet til Unytte, skal de herefter over hele Riget hugges paa det nærmeste firkantede, dog saaledes at de beholde udi hver Wandkant 1 Tomme Barkslag i det ringeste og 9 eller 10 Tommer udi Breden i det høieste mide paa Bielfen imellem Barkslagene, paa det det Temmer, som er af større Skov, kan til de andre derhos angrænds sende Saugers Brug spares. Herudi undtages Augdesidens Bielkebrug, som fremdeles forbliver ved den Brug, det tilforn haver været udi, dog at Bielkerne ikke overgaae den her tilladte 16 Palms Størrelse, og at de Herefter firkantede hugges med Barkeslag eller Bandkant efter dets Størrelse. Ligeledes Langesunds Bielkebrug, hvilket og forbliver ved den Vedtægt, som den 26 Jan. 1664 er confirmeret; dog at ingen Master eller Lodbielker over den tilladte Størrelse hugges eller udføres, saa og at alle oven tilladte Bielker, som oven eller neden for Skeen herefter bruges, hugges firkantede, isteden for de tilforn have været flade hugne. Betrædes nogen Slags Bielker, store eller smaae, at være hugne enten paa de forbudne Steder eller anderledes, end tilladt er, skal Lasten, hvorudi Forseelsen findes, være forbrudt, og den, som den først antaster, hvad heller han er Kgl. Betient, Borger eller Bonde, deraf nyde Halvparten, og de Fattige den anden halve Part. (See Fr. 20 Aug. 1726 097 Oct. 1728 samt Int. Pl. 8 Dec. 1733). 4.) Mindre Sorter af Bielker og anden smaae Last maae herefter Paa Skov Ordinance i Norge 4-7 §. 12 Maj. paa de andre Steder og paa sædvanlig Maade og efter ens hvers Beqvemmelighed hugges. (Cfr. Fr. 5 Dec. 1685). 5.) Enhver, som nogen Stov i Norge eier, maae sin Last eller Skov sælge til hvilken Indlændisk, som vil fiebe og til at handle er berettiget; Dog maae ingen Bonde, hans Søn eller Tienestedreng kiøbe Saugs Temmer eller Last og sælge igien til Forprang, men den, som maae bruge Sauger og kiebe Last, skal ved sig selv eller en Tiener fiobe med Bønderne og dem derfore rigtig betale (See Fr. 5 Febr. 1685. 11 §, 23 Jan. 1686, 30 Apr. 1692. 17 §, Int. Pl. 8 Dec. 1733. 4 § og Fr. 21 Sept. 1750). 6.) Enhver, som er berettiget til at handle, maae handle med hvad Slags Tommer og Varer han vil, hvorudi ingen af Kongens udgivne Breve eller Bevillinger ham til hinder skal være i nogen Maade. 7.) Eftersom og Braadehugst og Skovs Ild af Skovbrændere foraarsage i Norge for Skade, i hvorvel det ved mange Love og Frr. er forbuder'; da, dersom nogen befindes sligt at have begaaet, maae cnhver ham angribe; Og hvis han er en Skov-finde, som boer paa Skovene, eller en Losgienger, bør han straffes paa Livet (Cfr. 6-17-30); Og skal Præsterne og Bonde Lensmændene flittig forske derefter og, naar de faae Kundskab derom, da Fogden fligt tilkiendegive; men dersom Præsten, i hvis Kald Skaden er skeet, ikke advarer Fogden derom inden 3 uger, esterat det er brændt, skal han give til næste Hospital 30 Rdlr, for Hver Gang det skeer, men samtykker han deri og dølger med de Skyldige, da miste sit Kald. Findes ogsaa Bondes Lensmanden forsømmelig i at advare Fogden derom, Skal han, om han er Odelsmand, have sin Gaard forbrudt, og er han Leilænding, da hans Byrels-Net; Hvis og Jogden ikke derover gier tilbertig Execution, da miste han fin Bestilling og straffes paa sin Boeslod. Dog mage Bens Sfov Ordinance i Norge 7 §. Benderne, som brænde Braade til deres Gaarders For: 12 Maj. bedring, ikke derved betages, hris Loven og Receffen dem tillader; Og skal da den ene Naboe komme den anden til Hielp, naar han vil sætte Ild paa sin Braade, og han derom er betimelig advaret. (See 6-19-11 og Fr. 8 Mart. 1740. 10 §). Fr. Om Executionen. [Kammer]. P. 941. Forandret og neiere bestemt ved Fir. for Dmk II Dec. 1688, 10 Febr. 1731 og 30 Jan. 1793, og for Norge-18 Apr. 1781 (*). Gr. At forekomme den store Misbrug, som med Erecutionen ved resterende Skatters og Afgifters Inddris velse er foregaaet, hvorved ofte det, som til Skatterne skulde udgives, til Erequerernes Gebyr er medgaaet, Proprietairen saavelsom Bonden til Skade. 2.) 1.) Ingen skal ansees eller tages for reqverer, som ikke med sig forer enten General Commissariats eller Land Commissariens ciftlige Ordre. Naar saadanne Erequerere ankomme enten til Amtstuen, saavidt Landet, eller til Geistligheden, hvor Bisperne sig ei med Geistlighedens Skatters Oppeborsel vil besoare (thi der (**) vises de af Bisperne til Provsterne og Præsterne), og til Byens Magistrat, saavidt Kiebstæderne angaaer, skal de strax give Ereqvererne paa Skatterne, eller hvis nogen for resterer og skal indfordres, en rigtig Specifie cation under deres Haand: hvor meget, for hvad Stats ter, for hvilke Terminer og paa hvilke Steder de det have at indfordre; de skal og give under deres Hænders Unders skrift for hver Proprietair, de dem til henviser, eller, hvor ingen (*) Cfr. Instrux 5 Jan. 1722. B. 19 S, Krigscanc. Br. 6 Aug. 1757 og Circ. 15 Jul. 1786. (**) I Stedet for thi der staaer i Saml. af Fre. ved en Tryks feil: videre (cfr.). 9 Jun. Fr. om Executionen 2-7 §. 9 Jun. ingen Proprietair eller Fuldmægtig er, men alene noget Strøegods, for hver Proprietairs Gods i et Sogn saa dan en Beregning, paa hvilken da de, som ereqvere, have at tegne og paaskrive, hvad de deraf bekomme. 3) Befindes nogen Biskop eller underhavende Provst, nogen Amtsbetient eller (*) Magistrat at anvise nogen at lide Execution, for det han ikke er skyldig, skal han erstatte den, som saaledes har lidt Skade, sin Skade 3dobbelt foruden anden tilbørlig Straf; Jligemaade fors holdes med dem, som Erecutionen begiere paa de Stes der, de intet have at fordre (See Kammer R. Ordn. 18 Mart. 1720. I C. 8 §). 4.) Haver enten Bispen eller nogen af hans Provster samt Amtsbetient eller Magistrat Pengene oppebaaret, da skal de selv, uden Provsternes, Borgernes eller Almuens Besvær, Executionen, indtil Betalingen skeer, udstaae og holde, og derforuden lide Tiltale, som de der ikke retteligen med Kgl. Indkomster omgaae. 5.) De, paa hvilke militairis Execution anvises, skal vise dem tilbørlig Respect, og dem ei, før den fulde Betaling er sect, af vise eller i andre Maader ilde begegne, under Straf efter Sagernes Beskaffenhed at paalægges 3 eller 4re dobbelt høiere. 6.) De Ober-Officerer, som milia tairis Execution efter Ordre udsende, skal, strax efter Exequereren er kommen tilbage, give Land-Commissairen Efterretning, hvad passeret er. 7.) Maar flere end een Proprietairs Gods i en Bye eller Sogn skal ereqveres, betales af enhvers Gods avarte den fulde Erecutions Gebyr, til den Dag for hans Andeel vorder cla reret, som de og skal strax annamme og for quittere; hvorimod Gebyren ophører, og nyder enhvers Gods i Sognet sin Seddel, hvor Strøegods er; men hvor pros prie (*) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: efter (cfr ). Fr. om Executionen 7 §. prietair eller fuldmægtig findes, i det at samme Gods 9 Jun. ligger til nogen Sædegaard, da addresserer Executionen der og lader sig de Skyldige anvise; paa Strøegods vise en Hosbonds Bønder imellem sig paa den Skyldige, om han kan betale, hvor ikke, lægge de Skatten sammen, og de Villige efter Skattens Forfalds Tid have Magt at pante den Uvillige, for hvis han efter Jordebogen bør Satte (hvor Huusbonden ei efter hans og de andres Vils kaar have lignet dem Skatten imellem) saavelsom og for hans Executions Gebyr, paa det Executionen maae afværs ges og ei gaae over den uskyldige, men den Skyldige. Hvor og Executions: Seddel er udstikket og udi Amtstuen clareres og qvitteres, forinden Erequererne ankomne, nyde Erequererne intet, om flere Executions Sedler paa samme Sogn ere udgivne; men, om de alene i Sognet have været opsatte, betale en Dags Gebyr; Og skal de, som paa Executionen blive udcomman derede, nyde daglig, fra den Dag de med Assignation fra Land-Commissarien eller Antskriveren til de Skyldige ankomme, som følger: De af Garden og andre Regimenter til hest, en Regiments Quarteermester, Lieutenant eller Cornet, 3 Mt. En Qvarteermester og andre Under-Officerer og Corporaler, bver 2 Mt. En Eenspender eller Rytter, Dragon eller Artillerie-Betient, 18 ß. Artillerie og Dragoner: En Regiments-Qvarteermester, Lieutenant, Fendrik eller Støt Junker, 24 Mr. En Under-Officeer og Corporal, 24 6. Infanterie: En Regiments-Qvarteermester, Lieutenant eller Fændrik, 2 Mt. Capitain d'Armes og alle andre Under-Officerer 1½ Mk. En Musqveterer 12 s. Og regues det for en Dag, naar de ankomme om Estermiddagen og blive betalte inden anden Dags Middag. Naar dette gives, skal de, som de ere henskikkede til, ci være pligtige at være dem videre til Billie med Øl eller Mad eller Hestefoder i I Deel. 3 nogen Fr. om Executionen 79 §. 9 Jun. nogen Maader; men vil de heller give dem Øl og Mad, nemlig 2de Maaltider om Dagen, eller saadant Foder paa deres Heste, som her neden for nævnes, have de derfor at Forte, som følger: En Regiments Qvarteerme fter, Lieutenant eller Cornet og Fændrik daglig 1 Mf; Alle Under Officerer 12 ß; En gemeen Rytter, Dragon eller Musqveterer 6 ß; Foder til en Hest, saasom Rugs foder, Hoe, Halm til Nodtorftighed og ikke videre, Nat og Dag 6 ß. Det øvrige skal de give dem i rede Penge, inden de gaae af Stedet; hvilket da og de udkomman derede Officerer og Gemene selv for deres Umage og Klæderslid nyde, og maae ingen Ober-Officeer noget for sig deraf tage, ei heller maae nogen paa Execution medværende Officerer, meget mindre nogen Amtsbetiente, tage Deel med de Gemene af deres Gebyr, men enhver, som 8.) Paa er udcommanderet, sit Tillagte at nyde. Executions-Ordren (*) al Personerne, enten de cre Officerer eller Gemene, hver ved sin rette Charge næv nes, paa det ingen sig heiere, end han tiener for, skal angive; og saanart Summen, hvorfor Executionen er udstedt, tilligemed Ereqveer-Penge er betalt, skal de paa Execution udstikkede sig strax derfra begive og ingenlunde være langere til Besvær; skeer det, skal deres Ober Of ficerer dem derfore, naar det dem af Land-Commissarien eller Proprietairen bekiendtgives, saavelsem om de ellers nogen Overlast begaae, haardelig afstraffe, saafremt de ci selv dertil vil svare, om paaklages. 9.) Hvad under 50 Rdlr er, derpaa skal en Under-Offic er forst udstikkes af næstliggende Infanterie, om de ere san nær; hvis ikke, da bruges en Corporal af Cavalleriet; Men til 100 Rdlr tages en Corporal og en Rytter eller en anden Officer til Fods og 2 Gemene; er det over 300 Rdlr, da (*) I Saml, af Frr. staaer ved en Trykfeil: Orden (cfr.) Fr. om Executionen 9-10 §. da en Lieutenant, "Cornet eller Fendrik med dobbelt faa 9 Jun. mange Gemene; Skulde paa Executionen inden 14 Dage intet følge, da skal den dobbelt med Gemeene under samme Officerer forøges. Følger da ingen Betaling hos de Skyldige inden 14 Dage, og det er Strøe Gods, ophæves Executionen strax, og hvis da ikke Skatterne in den 6 Maaneder derefter clareres, da tages alt det Gods, samme Proprietair der udi Sognet haver, med sin Lands gilde, Arbeid og Arbeids-Penge og al anden Indkomst paa Kongens Vegne udi Possession for alle de resterende Skatter, og staaer til Losen paa Aar og Dag (See Fr. 30 Jan. 1793. 8 §); Men er det Gods liggende til en Sadegaard, forlægges samme Execution endnu 8 e Dage paa Sadegaarden selv, forend til den Extremitet trædes; og agtes udi alt forskrevne den, som Godset har taget til Brugelighed, at være Proprietarius; dog maae den, som det bruger, Godset ci med nye Paalag eller ulovlig Med fart besvare. Saafnart og Land Commissarien Eres cutionen fordobler, skal han lade til Lands Tinget hos Skriveren fornemme, om samme Gods til nogen er pantsat, hvilket Landstings-Skriveren under hans Bestil lings Fortabelse firar skal avisere ham, paa det han det igien kan late den Panthavende vide, at han betimeligent tan have Omsorg for Skatternes Clarering og Godsets Velstand. (See Fr. 11 Dec. 1688). 10.) Og som endeel Consumtions: og andre Afgifts forpagtere tit med Terminerne indesidde, da de dog rede Midler ans namme til dets Betaling, skal dem ci Dilation over Ters minerne mere end 8te Dage bevilges (faafremt Land Com missarien ei selv vil svare dertif), før Executionen udstades; bliver den 8te Dage beliggende, fordobles den og tillige aviseres Forleveren, at han sig den kan antage, som Hos vedmand, og stille Caution for sig igien; Foilebe da 14 Dage, og hverken Hovedmanden eller Ferloveren sig med Betas 2 Fr. om Executionen 10-14 §. 9 Jun. Betalingen indstiller, forundes Forpagtningen til den Høistbydende, og hvad mindre bliver udlovet, søges tillige med 12 Jun. 12 Jun. 12 Jun. det forrige hos Hovedmanden og Forloveren strax med Erecution eller Betaling i deres Gods, som det strax for rede Penge kan sælges (See Kammer R. Ordn. 18 Mart. 1720. II Cap. 10 §). 11.) Saafremt nogen paa flere Steder, end eet, faaer Ordre at ereqvere, da maae de ikke vige fra noget Sted, for Betalingen følger, langt mindre tage Executions Gebyr af nogen, for det Sted han ikke virkelig ligger eller forbliver. 12.) Om Execution til nogen Proprietair for Restants an kommer, da maae han frit samme Execution paa de skyldige Bender, indtil de have afclareret, forlægge, dog at Proprietairen selv svarer Kongen til Skatterne (*). 13.) Ingen skal være forpligtet at forskaffe nogen, som paa Execution er udsendt, frie Vogn fra ct Sted til et andet, men enhver sig dem, om de ei Heste have, selv forstaffe. 14.) Hver Proprietair maae Maanedlig til General Commissariatet tilkiendegive, om dem noget herimod afpræffes, hvor da skal iagthaves, at den, som sig herimod forseer, kan vorde anseet. Fr. Om militiens Stand. Ovarteer i Stæderne. (See Regl. 8 Maj. 1775). P. 948. Fr. Hvorledes med Rytter Gaardene, naar de nationale Regimenter opbryde, skal forholdes. (See Fr. 10 Aug. 1695). P. 949. Fr. Om Manufacturernes Befordring. At ingen maae handle med forbudne fremmede Varer, men sammes Beholdning skal leveres paa Børsen, for af en Fuldmæg tig at sælges. Af de Varer, som her fan giores, men ikke ere forbudne fra fremmede Steder at indføres, skal de Handlende i det mindste have Halvdelen af de her forarbeis

(*) Cfr. K. Br. 20 Jul. 1776. Fr. om Manufact. Befordring. arbeidede Varer. Hvo herimod handler, al af Com³ 12 Jun. merce Collegium straffes pas 100 til 500 Sidir, som det anvender til et eller andet Manufacturs Indrettelse. (See Fr. 19 Febr. 1753). P. 951. Fr. Om Jern-Manufactur: At ingen maae handle 19 Jun. med ustemplet Ifen-Bram; samt at fattige Jernarbeidere kan angive sig i Jern Manufacturet og arbeide enten for Løn eller Stykviis. (cfr. Isenkræmmer-2. Art. 10 Jun. 1693. 8 §. See Told-R. 1768). P. 953. (†) Bager Laugs-Art. Cancell. C. V. og 3. IV. 23 Jun, Lauge-Art. p. 106. See Laugs Art. for Bagerne i Randers 23 Jan. 1726, Art. for Svendene i Khavn 13 Maj. 1756 og Pl. 19 Aug. 1776. cft. Pl. 2 og 30 Oct. 1758 samt 12 Sept. 1763 (*). Gr. ere som Gr. til Broel. Laugs: Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Bager Haandværk ernære, med Svende og Drenge at antage og holde, eller Bager: Ovn at lade opsætte, førend han har taget sit Borgerskab eg er i Bager-Lauget indskrevet; Forseer sig nogen hers imod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er som Vognmænd. L. Art. 5 Mart. 1683. 6 §. 5.) Hver Bager skal være tiltænkt at bage got og ustraffeligt Brod, enten af Hvede eller Rug; Og maae i intet Slags Brod formenges Hvede og Rug, men hvert Slags skal bages for sig selv; Saa stal og Bagerne bære flittig Omsorg for, at det vorder til Maade baget og gris. let, saa at det kan være velsmagende og got til at æde; 33 Og Cfr. og Rescr. 30 Jul, eg Confiem. 18 Oct. 1701, Bevill. 9 Jul. 1712, Rescr. 25 Jun. 1718, 28 Apr. 1739. V, 29 Maj. 1750, 1 Apr. 1785 samt Privil 23 Apr. 1744. Bager-Laugs-Art. 5:6 §. 23 Jun. Og befindes de at bage og sælge muffigt, beef og udygtigt Bred, da miste de Brodet, som skal t mme Børnes huset tilgode, og desuden bøde til de Fattige i Lauget iste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, 3die Gang ei at bruge deres Næring i 6 Uger; Og paa det at al Beleilighed dem fan betages, at bage ildesinagende Brød, da skal engang hvert fierding Aar af Politiemesteren, tilligemed nogle af Masistratens Deputerede, skee Visitation paa Ba gernes Loste, om der findes hos dem nogen mugen Hvede eller Rug, og om saaledes befindes, skal det strax tages og være til Børnehuset forbru. t. 6.) Og som det ofte befindes, at Bagerne, uden at have nogen Henseende til, naar Kornet forringes i Prisen, dog giøre deres Brød ligesaa lidet, som naar Kornet er af heiere Priis, Hvorved den Fattige fornemmelig forurettes; Saa bliver, til dette at forekomme, forordnet: At Magistraten i Kiøbstæderne skal aarlig den 2 Jan. udvælge 2 eller 4 (efter Stedets Storlighed) af de fornemste og vederhaf tigste Mænd i Staden, hvoraf aarligen den halve Deel skal omverles; Hvilke hvert ferding Aar den anden Dagi Maaneden, om det ellers er en Søgen Dag, paa Raad huset skal møde, og der i Magistratens (og i Khavn: Magistratens og Politie-Mesterens) Overværelse til sig fors dre Oldermanden med 2de andre af de vederhaftigste og beste Mestere i Lauget, tilligemed Stadens Megs Tere, hvor nogen findes; som under deres Hænder skal indlevere til forbemeldte 2de Mænd Prisen paa indenlandsk Hvede og Rug, som det da til Folk kiøbes og sæl ges for, og dem tilkiendegive, hvad Forandring i Prisen da kan være; Hvorefter forskrevne Mand skal regulere den Priis og Vægt, efter hvilken alle Slags Brød, enten det er af Hvede eller Rug, i næstfølgende fierding Aar Skal af Bagerne sælges; Dog skal ingen Tid Beregning gløres efter fremmed Korn-Kiøb, uden efter Hveden alene, ngar Bager Laugs Art. 6-7 §. naar af den indenlandske ei er at bekomme; Og skal de alting 23 Jun. saaledes moderere, at Bagerne kan blive ved Magt, og enhver kan faae dygtigt og vel baget Brød at fisbe (See Pol. Fr. 22 Oct. 1701. IX C. 6 §*); Og skal de Tar ten og Vægten saaledes beregne, at af en Tønde Lols lands Hvede kan udkomme 7 Erd fiint Meel, hvoraf kan bages 8 Lpd Hvedebrød; derpaa gotgieres, foruden første Indkiøb, Omkostning 6 Mk, Consumtion 4 MF, Fors tieneste for Bageren (**) 3 Mf i Penge; nok tilregnes ham til Profit al den Affald af grov Hvede, Meel (***) og Klid, som bliver tilovers af de 71 Lpd fint Meel; Hvorimod, ligesom Indkiøbet paa Hveden er, kan ude regnes, hvormeget Hvedebrød skal sælges for Penge. (Hvorover i Laugs-Art. selv er indrykket en Tabel, som viser, hvormeget Hvedebrødet, saavelsom fint og groft Rugbrød, skal veie i Forhold til Prisen paa Hvede og Rug †). 7.) Efterat Taxten, som forbemeldt, er publiceret, maae ingen Bager understaae sig, Brødet for høiere Priis at udsælge eller Vægten derpaa at for. mindske imod det, som i(tt) Fr. og Taxten er anordnet. Og til desbedre Opsyn skal Politiemesteren i Khavn, og i de andre Stæder Magistraten tilligemed de udmeldte Mænd, i det mindste hver 14de Dag, og ellers saa ofte de det got befinde, omgaae og visitere i Bagernes Huse, og lade det af dem bagede Brød veie og grandske, om Bagerne sig dermed efter Fr. og Taxten have forholdet; Thi dersom de det anderledes befinde, da skal alt det Brød, som, naar Visitationen steer, hos Bagerne findes, til 34 Børnes (*) Og Rescr. 10 Apr. 1761. 15 §. (**) I Laugs-Art. staaer ved en Trykfeil: Bagen. (***) Skal nok være vede-Meel. (+) I Følge Rescr. til Khavns Magistrat 7 Ang. 1776 er forfattet en Tabel og Beregning, bvorefter Brød. Taxten sættes for Bagerne i Khavn. Trykt 4to. (tt) I augs Art. staaer ved en Trykfeil: imod. Bager Laugs Art. 7-10 §. 23 Jun. Børnehuset være forbrudt, og desuden bode 1ste Gang til Børnehuset 4 Rdlr, aden Gang dobbelt, og 3die Gang forbydes deres Naring i 8 Uger at bruge; Og ydermere skal det være alle, som befinde Bagerne sig enten imod Fr. eller Taxten at fersee, tilladt, det Politiem steren i Khavn og Magistraten i de andre Riebstæder at tilkiende give, hvilke og strax Erecution derpaa, uden nogen Ophold eller Undskyldning, skal giøre (See Politiemesters Justr. 24 Mart. 1741. 13 og 14 §, anført ved Fr. 5 Jan. 1731 *.. 8.) Hvis nogen Bager, naar Visitationen steer, sit Brød forstikker, for ei det at lade veie og besee, og saadant ham siden lovlig kan overbevises, da give han den i 7 emmeldte Straf; Men befindes nogen, i hvo det og er, Bagerne at advare, naar Visitationen skal foretages, da skal den eller de, som i saadan Underflab er deelagtig, give til Straf til Børnes huset 10 Rdlr og desuden lide og undgielde den vilkaarlige Straf, som Magistraten ham vil paalægge, som den der haver søgt god Orden og Skik til det gemene Beste at hindre. 9.) Paa det og desbedre kan cragtes, hvo sig efter Fr. tilbørligen forholder, og hvo den medtvillis gen overtræder, da skal enhver Bager, for at fiende den cenes Brød fra den andens, sætte sit mærke paa det Brød, han bager, og maae han ingenlunde forskrevne Mærke forandre; Giør han det, da bøde til Børnehuset 2 Rdlr. 10.) Ingen Bager maae creditere no gen Kroer eller øker mere end for 10 Slettedaler; giør han det, da harer han ingen Set, fin Betaling der for at fordre, med mindre han derfor har Pant og Forfiffring; Hvorimod ingen Kroer eller Hofer maae kiøbe Brod hos en anden Bager, førend han tilforn har betalt den første, som han har taget hos; Befindes nogen det at (*) Cfr. Rescr. 9 Dec. 1740. Bager Laugs-Art. 10:13 §. at giøre, da give han til Straf til Børnehuset 4 Rdlr; 23 Jun Dersom og den eene Bager giør den anden Bagers Kroer afspændig, da være lige Straf undergiven. 11.) Ingen Fusker eller anden, i hvo han og er, som ikke er i Lauget for Mester indskreven, maae giøre Laugets Bas gere nogen Indpas i deres Naring; Hvo derudi betræ des, skal have forbrudt alt der Brød og Meel, som hos ham findes, og desuden give til Straf til Bornehuset, Iste Gang 8 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes efter Magistratens Riendelse, som de der sig imod Kgl. Frr. forsee; dog skal hermed ei forstaaes, at jo enhver, som lyfter og dertil Leilighed haver, til sit eget uses fornødenhed mane lade deine, og enten selv i Husene eller og hos Bagerne bage; men ingenlunde understane sig, til andre at fælge andet Brød, end hos Bagerne er baget, under Straf, sem forbemeldt. 12.) De, som bage Peber:Rager og deslige, mane ins genlunde bage nogen anden Slags Brød, enten for sig selv at sælge, eller ved andre at lade udhokre, og i saa Maader giere de rette Mester-Bagere, sem i Lauget ere, nogen Indpas i deres Naring; Befindes nogen det at giore, skal itte alene det hos dem befindende Brød være til de Fattige i Børnehuset forbrudt, men endog des uden give til forskrevne Fattige iste Gang 10 Rdlr og til Angiveren 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og ei at bruge sin rette Handtering og Bagning med Peber Kager i een aaned. 13.) Paa det og den ene Mester i Lauget ikke skal betage sin Laugsbroder sin Naring, skal det ingen af dem være tilladt, at lade nogen omløbe med Brød i Husene for at sælge; Dog hermed ikke forbudet, at de jo maae deres Brod udstikke til de Huse, som de pleie at levere til; Men dem, som sig af Fusterie vil ers nære, maae det ingenlunde bevilges; Og paa det enhver fan vide, hvor Bagerne boe, skal en Tavle for enhver 35 des Bager Laugs-Art. 13-18 §. 23 Jun. deres use udhænges; Thi befindes nogen, som i Laus get er, med deres Brød at lade omløbe, da skal ikke alene det befindende Brød, som de omløbe med, være forbrudt, men forskrevne Bager desuden give til Straf til de Fattige i Børnehuset iste Gang 2 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang ikke mane bage i een Maaned; Befindes andre, som ikke i Lauget ere, det at giøre, da straffes efter 11 § (cfr. Pl. 23 Dec. 1776). 14) Da Bagerne i Lauget ere saa strengelig forbundne til at bage got og dygtigt Brød, for at sælge, saa stal det aldeles være forbuden, noget Brød eller Rauringer, enten i smaae eller store Partier, af hvad Slags det er, udenlands fra enten til lands eller Vands at indføres (undtagen Hollandske Kauringer) under Confiscation til de Fattige i Børnehuset, iste Gang til Angiveren 4 Rdlr; seer det oftere, da dobbelt, og tillades Bagerne dermed selv at have Opsyn. (Sec Told R. 26 Nov. 1768). 17.) Hver Bager skal have i det ringeste 6 Læderspande i Forraad i sit Huus, for i paakommende Ilds Fare at bruge; hvis de dem ikke have i Behold, naar paaæskes, da betale for hver, de fattes, 1 Rdlr (cfr. Brand-Ordn. 9 Maj. 1749. I Cap. 3 §). 18.) Lader nogen af Byens Indbyggere deres Brod bage hos Bagerne, og det dog selv i deres Huse deiner, da gives Bagerne for hver Skieppe Weel, de bage, 4 6 Danske, men alte og tilrede Bagerne selv Deien, da gives dem til Bager- Len for hver Skieppe 5 Skill., og Bager-Svendene for hver 3 Rugbrød, som veier 12 Pd, 1 ß, og for smaae, som mindre opslaaes imod ongefær lige Vægt, ligesaameget; hvorimod og Bagerne skal være tiltænkte, forsvars ligen og til Maade Brødet at bage og handle, eller og om det enten er for meget eller for lidet baget, da at erstatte Staden, og give desuden til Børnehuset 2 Rdlr. 29.) Bager Laugs-Art. 29 §. 29 Jevrigt forholdes efter Srr 23 Dec. 1681 og 23 Jun. 6 Maj 1682. Kgl. Brev, ang. Sorklaring i Gr. om Klædes 23 Jun dragt 13 Mart. 1683.6§, ang. hvo der maae bære affar vede blommede Silke Toier &c. (See Forbud 16 Apr. 1736 og Fr. 11 Apr. 1738); samt før hvilke Personer de, som giore Opvartning ved Hoffet, maae sorge. (See Regl. 14 Apr. 1752). P. 955. Fr. Om den nye Lov. Cancell. p. 1. Cfr. Fr. 14 Apr. 1688. Til Justitiens og Rettens desto bedre Befordring er Loven, Recesserne og andre tilforn udgangue Frr. revis derede, forandrede og forbedrede, og samme Værk i en Lovbog forfattet og ved Trykken forfærdiget; hvorfore alle Underfaarter i Danmark, især alle saavel Overs som Underdommere, og Rettens Betiente sammesteds, 3 Maaneder efterat dette aabne Brev paa alle Tinge her i Niget vorder forkyndet (sem strax al fee), i alle Cas ger og forefaldende Leiligheder skal efter denne Lovbog fiende, demme og i alle Maader sig rette og forholde, under Straf, som vedbør. 23 Jun. Fr. Om væsthuset og Hospitaler i Dan 23 Jun. mark. Cancell. p. 2. See Fr. 6 Dec. 1743 (*). Gr. En ster Deel af de Midler, som Kongen Tid efter anden har forordnet til de quæstede og lemlestede Baadsfolks og Soldaters Underholdning i deres Livstid, er ikke i rette Tid indfordret, men af Forsømmelse forkommet, eller og til andet Brug anvendt, saa at de Qvæste ikke deraf have nydt den dem tiltænkte Hielp. 1.) (*) Cfr. Resol. 9 Apr. 1735. 23 Jun. Fr. om Qvasthuset &c. 1-2 §. 1.) Saasnart negen ved Høieste:Rets Dom bliver fiendt til Straf til Qvæsthuset for nogen Forseelse til en vis Summa Penge, da skal Justits-Secretairen strap Copien af saadanne Domme under sin Haand Qvasthusets Directeurer tilsende, som derefter ved Byefogden i Khavn haver at tilholde de Skyldige enten strax paa Stedet at betale, eller for en fort Tids begierte Dilation at stille neiagtig Forsikkring, eller saa længe at blive i Arrest, til Betalingen følger; Forsømmer Justits-Secres tairen eller de Qvæstes Directeurer Tiden, eller og Byefogden herudi giør mindste Ophold, at Personerne imidlertid fra Khavn undvige, da skal den, hos hvilken Forsømmelsen findes, betale samme Summa til de Qvaste, imod Regres til de Skyldige, hvor de dem kan antraffe; Men dersom de Skyldige, over hvilke Høieste Rets Domme ere gangne, her ved Retten ikke selv ere tilftede, men andre i deres Sted have fuldmægtiget deres Sager for dem at udføre, da skal saadanne Fuldmægtige give tilkiende, hvor deres Principaler sig opholde eller ere at finde, at da Byefogderne, saafremt de ere i Riobs stæderne, under samme Straf kan strax tilholde dem at betale efter Dommene, eller tage dem i Arrest, indtil de deres Bøder med den derpaa billig anvendte Omkostning bes tale. Men epholde de Ckuldige sig paa Landet, skal Amtmandene uden Forsømmelse sirar, naar Copie af Hoieste-Nets Dommene under Justits Secretairens Haand er dem tilsendt, tilholde de Styldige i deres Amter strap at betale, eller dem derfor lade arrestere, indtil Betalin gen følger; Og hvis de af de Skyldige i saa Maade annamme, have de til de vestes Directeurer ved Leis lighed imod Qvittering at indsende, saafremt de ikke selv vil indstaae og svare de Qvasie til deres tilkiendte Bøder. 2.) Andre Beder, sem nogen ved Landsting, Raadftues, Bye, Herreds: eller Birke Ting tilfindes for nogen Fr. om Qvasthuset &c. 2-3 §. nogen Forseelse at betale, stal Dommerne, hver paa 23 Jun. sir Sted, ei alene tilkiendegive Qvasthuset i Khavn, men endog tilholde den Skyldige strax at betale, eller derfor at stille neiagtig Forsikkring; Men saafremt den Styldige udi Appellations-Sager for høiere Ret for bemeldte Bøder frikiendes, da relareres den udstedte Forsikkring; Sors somme Dommerne at forsikre sig paa Stedet om samme Bøder, efter de Domme de selv have afsagt, skal de selv svare de Qvæste til ligesaa stor Summa, som de Sfyldige ere tilfundne at betale, imod deres Regres til de Vedkom mende. Og paa det Qvasthusets Directeurer fan have rigtig Underretning, om hvis Boder aarlig ved Under- Retterne falde, stal Dommerne ved disse Setter hver 11 Dec. til de Qvæstes Directeurer indsende rigtige Spe cificationer under deres Hænder, paa hvis Avasthuset i saa Maader er tilfiendt, samt paa hvis de deraf have annammet, hvorfor de lade sig qvittere af Directeurerne. Forsømme de faadan aarlig Underretning i rette Tid Ovasthusets Directeurer at tilskikke, da skal de betale 20 Ndir i Straf til de Qvefte, og desuden sorstaffe Rigtighed om de esterstaaende Bøder, sem General-Fiskalen hos de Zorsommelige skal inddrive. (See Fr. 6 Dec. 1743). 3.) Og som alle Confiscationer, som falde ved Toldvæsenet og Consumtionen her i havn, faa længe den ei er forpagtet, de Qveste til Beste ere bes vilgede, saa skal Renteskriverne paa Rentekammeret af alle Told-Regnskaber aarlig en rigtig Extract derover de Qraftes Directeurer under deres Hænder tilstille, og ikke opsætte nogen Beregning til Qvitants for Betienterne, førend de for de forfaldne Confiscationer af de Qvæstes Directeurer ere quitterede. Og dersom saadanne Confi fcationer ere forpagtede, da skal de Copierne af Cons tracterne, som med Forpagterne ere oprettede, tillige med deres Cautionisters Navne under deres Hænder de Quæ Fr. om Avasthuset &c. 3-5 §. Ea 23 Jun. Qvastes Directeurer tilstille, hvor de Qvastes Directeu rer om samme Penge hos de Vedkommende have at giøre Anfordring og dem at føre de Qvæste til Regnskab. ger nogen herudi Forsommelse, da skal den @kyldige selv svare til de Summer, derved kunde afgaae for de Qvaste (See Told-Fr. 1768. XX Cap. 14§). 4.) I alle Slots Kirker, hvor endnu ingen Tavle for de Qvaste er introduceret, skal Amtmandene og Slotspræ sterne strap forordne en Tavle paa alle Prædikedage for de væfte at ombæres, til at indsamle, hvad negen til saadanne nødlidende remmers Underhold godvillig vil give; og til det saaledes indsamlede at bevare, skal Amitskriverne strax i bemeldte Kirker vel forvarede 231okke eller beslagne Sparebøsser paa Kongens Bekostning lade forfærdige og vedligeholde med 2de Tøgler, hvoraf den ene skal være i Forvaring hos Amtmanden og den anden hos Slots præsten, hvilke skal hver 11 Dec. aabne samme Blokke eller Bøffer, og udi en Bog Summen indføre, hvilken de siden, med en Fortegnelse under deres Hander, imod Qvittering de Qvastes Directeurer aarlig have at oversende (*). Paa samme Maade skal og Qrasthusets Dis recteurer paa Børsen i Khavn og ved Cvæsthuset lade opsætte en Blok med en Tavle over, hvorpaa stal tegnes, til hvad Brug det, som i Blokken gives, skal anvendes, paa det de Qvaste deraf maae nyde nogen hielp aarlig. 5.) Da de Baadsfolk og Soldater, som formedelst deres troe Tieneste i Krigstider eller i andre deres befalede Forretninger blive saa lemlæstede, at de ikke kan fortiene deres Brod, skal i deres Livstid nyde visse Portioner enten i Penge eller Spise til deres Ophold af Hospitas lernes Indkomster, som oppebæres af hvis Kongerne i Danmark samme Hospitaler have tillagt, og hvorpaa ins gen (*) Cfr. Rescr. 10 Febr. 1705. Fr. om Qvasthuset &c. 5 §. gen particulaire Fundatser findes; Caa er derom Befa: 23 Jun. linger til de Vedkommende udgaaede, at, saasnart nogen Plads i Hospitalerne bliver ledig (hvorpaa ingen efter particulaire Fundationer haver Magt at indsætte nogen, de saadant strap de Qvæstes Directeurer skal tilkiendes give og saalange holde de Asdodes Portioner tilgode, indtil de Qvastes Directeurer dem saa mange af de Qvæ ste, som ledige Pladser findes, igien oversende til samme Portioner at annamme. Og paa det samme Hospitalers Indkomster dertil desbedre kan strække, stal alt, hvis endeel Præster, Skolemeftere, Horere, Hospitalss Forstandere, eller andre, enten til Kost, deres Lens Forbedring eller i andre Maader, imod de gamle Fundat sers Indhold siden 20. 1600, enten ved fær Kgl. Tilla. delse eller anden Bevilling, af saadanne Indkomster nyde, ophøre og herefter igien Hospitals Lemmerne til gode bes regnes, paa det saadanne Indkomster igien maae komme til deres rette Brug, som de af Begyndelsen have været des stinerede til; Og skal ingen af saadanne Personer nyde noget af Hospitalernes Indkomster, for de bevise med Fundationerne for de Forordnede paa Sentekammeret, hvad enhver derudi er tillagt og for deres Tieneste og Umage bør nyde. Og paa det de mange unyttige Omkostninger, som paa mange Hospitals Bygninger samt Forstandernes og Fogdernes Besoldninger anvendes (hvorved de redeste Hospitalernes Indkomster consumeres), maae komme de Fattige tilgode og til deres Beste spares, stal sospita lerne i Danmark til et mindre Tal reduceres, og de Afs gaaendes Eiendom og Tillæg samt Indkomster igien de andre tillægges efter derom videre udgaaende Kgl. Breve og Befalinger, paa det deres Indkomster under een Omfestning og Forvaltning desbedre maae conserveres. Hers foruden bevilges, at de Qvæstes Directeurer efterhaanden til de Qvæstes Nytte maae indpæle saa megen plads, i en Fr. om Qvasthuset &c. 5 §. 23 Jun. i en lige Linie med den de sig ud imod Havnen i havn 23 Jun. 23 Jun. have tilkiøbt, som de Tid efter anden kan asstet komme; hvorpaa de Qvæste efter Ansogning Kgl. Skiode skal meddeles; Og maac alle 25ygnings-Materialier, som til de Avastes Bygninger forskrives og fisbes, passere frie for Told og anden Afgift imod Directeurernes derpaa udstedte Specification og Attest, at det dertil skal for bruges. P. 6. Fr. Om Jagten. (See Fr. 18 Apr. 1732). Berg-Ordinance i Norge. Cancell. p. 12. Noiere bestemt ved Inter. Privil. 25 Aug. 1687, Pl. 17 Maj. 1725, Anordn. 19 Dec. 1735, Fr. 9 Jan. 1736, Pl. 20 Jun. 1743, Fr. 27 Dec. 1752 og Anordn. 29 Dec. 1783. Gr. Mange egennyttige saavel Proprietairer og Fogder, som Bønder selv, i Norge, hvor adskillig Erts er at finde, betee sig ikke saa villige og nickiære til fligt at aabenbare, som deres Skyldighed og det almindelige Beste det udfordrer; desuden skal og endeel af Partici panterne i Bergverkerne paa endeel Steder, formedelst de dem meddeelte Privilegier, lidet eller intet agte om de udgangne Berg-Str. eller Ober-Berg-Amtets Dis position, men skalte og valte efter egen Villie, Bønderne og Arbeiderne ved Værkerne især til største Skade og Fordervelse; saasom de for deres meisomme Arbeide, og hvis de ellers kan levere, intet andet til Betaling paa de fleste Steder, end noget udygtigt og fordærvet Proviant og Scddeler, bekomme; verudover denne Ordinance derom er udgivet, indtil en fuldkommen Berg-Ords ning bliver forfærdiget. 1.) Enhver, som enten selv veed noget Bergverk eller har Efterretning, at andre have Rundstab omne gen Plads, hvor Erts findes, sal saadant under hoieste Straf Berg-Ordinance i Norge 1-2 §. - Straf aabenbare for dem af Ober Bergamtets Bes 23 Jun, tiente, som der i Egnen ere nast ved Haanden; hvilke have at sige ham, om Ertsen er dygtig, og, efterat de sig nsie have erkyndiget, ham et Beviis meddele, at han, som første Finder, den haver aabenbaret; og maac Sinderen overlade sin Ret, til hvem han vil, og forbe holde sig selv saa mange Parter, som han vil eller har Formue til derudi at optage og med andre Participanter at bebygge. 2.) Første Finderen skal og, efter Ertsens Godhed og Stedernes Beleilighed, en god Sindeløn af Ober-Berg-Amtet af (*) de Kgl. Mynt Intrader or dineres fra so indtil 200 Rdlr, som ham rigtig skal betales efter den derom giorte Anstalt, hvilke de igien skal betale, som samme Værk vil belægge og bruge. Og om Ertsen findes paa ubeleilige Steder, at et Værk ikke sammesteds kunde oprettes, eller Malmen paa andre Steder henføres, da skal første Finder alligevel efter Ertsens Godhed for hans anvendte Flid og Omkostning af Kongens Middel ordineres en billig Findelen fra 10 til 100 Rdlr. Og naar et Værk kommer i Gang og Stand, skal samme første Finder og hans Børn, om de ere tienlige til Arbeide og redelige, frem for andre nyde Arbeide og Løn der ved Værket, saalænge de leve, og efter Mandens Død Enken en Naadsens Penge qvartaliter gives efter sædvanlig Brug, som udi Berg Orduingen videre skal vorde specificeret. Foruden dette skal den, som finder god Erts, hvoraf Bergverk kan oprettes, sin Livstid være frie for Udskrivning, og er han enroulleret, da strax, naar han Ober- Bergamtets Attest fremviser, erroulle res (**). Er den samme allerede ved Alder, og har Son: (Samt. af grr. staaer ved en Treffeil: at (eft.). (*) Samt. af grr. faaer ved en Trykfeil: enroulleres. (cfr.). I Deel. Xa Berg-Ordinance i Norge 2-4 §. 23 Jun. Sønner, skal alle disse, saa længe de leve, være frie for Udskrivning; og har han ingen Sønner, skal af hans Venner, eller hvem han dertil begierer, 2de personer være frie for Udskrivning. Herforuden maae den, som opfinder et dygtigt og brugeligt Værk, unde Gaarden, han boer paa, eller den, som han for hans Findeløn kan sig tilforhandle, statfrie af Kongen, saalænge Værket drives, og Participanterne holde ham frie (om han er en Leilænding) for Landskyld og hvis Rettigheder Proprietairerne efter Loven kan tilkomme; saa at bemeldte Bonde udi alle Maader bliver uden Tribulars, og han og Hans Hustrue og Børn nyde bemeldte Frihed uden nogen Indpas i nogen Maade, saalænge Værket drives. Og saalænge Kongen af saadant Bergværk nyder Tiende og Told, vil han Finderen for den Gaard, han selv beboer, de Kgl. Skatter efterlade; men imidlertid Participanterne, som samme Værk bruge, for Tiende og Told befries, stal de betale Skatterne af forbemeldte første Finders Gaard. (See Jnt. Priv. 25 Aug. 1687. 11 §, Pl. 17 Maj. 1725 og 20 Jun. 1743). 3.) Naar noget Bergværk paa nogen Mands Gaard eller Grund optages, da stal Gaardens Eiere eller Besiddere, Adel, Odel eller Leilendings Mand, ei være skyldig samme Gaard eller Grund uden for billig Betaling at afstaae, med mindre han med Penge, eller og med en neiagtig Part i Værket, kan blive betalt og tilfredsstillet (See Fr. 27 Dec. 1752). 4.) Alle nye optagne eller gamle uddrevne Bergværker vil Kongen, efter sammes Beqvem eller Ubeqvemmelighed, paa Ober-Bergamters foregaaende Besigtelse og skriftlige Betænkning komme til hielp med Tiendens Efterlas delse og andre specielle Benaadninger, enten paa en vis Tid, hvad derudi af Metaller, som er Kiøbmands Gods, kan tilveiebringes, eller og paa en vis Vægt af saadanne Metaller, som der vindes. (cfr. Int. Priv. 25 Aug. Berg-Ordinance i Norge 4-6 §. 25 Aug. 1687. 2 §). vilges Kongens egne og Præstebolens Skove, saavidt til hvert Værk behøves, uden nogen Afgift; dog, hvor dygtige Master findes, skal de først udmærkes og til Kongens Tieneste beholdes. Saa skal og enhver Kgl. Undersaat, være sig Adel eller Odelsmand, sine nær omkring liggende Skove (som ikke til Master ere dygtige) for en billig Skov-Leie bortleie, saasom paa de Steder, hvor Trælast kunde med ytte bringes til Biobstæderne: af en Tylt godt Bygnings Tømmer 12 ß; af en Lafter Sætteved, som skal være 3½ Siellands Alen i Høiden og ligesaa i Breden opsat, og hvert Træe Lafter lang, 6 B; af hver Læst Kul eller af saa megen Beed, som en Last Kul kan brændes af, nemlig af Fyrre: Veed 4 ß og af Granne-Veed 2 ß; Men hvor Stovene ikke med Fordeel til nogen Trælast formedelst ubeqvem Situation er at bruge, der skal ikkun gives Halvparten deraf i Skovleie. De maae og over hovedet forliges om Skovens Asstaaelse enten for Betaling eller Part i Værket; dog stal ingen, som saadanne Skove haver, være formeent, selv at lade hugge og til Værkerne at føre fornøden Kul og Sætteved i saadan Maal og Længde for en billig Priis, som de selv kan forene sig om, eller og Ober-Bergant kan ligne dem imellem. (See Fr. 27 Dec. 1752). 6.) Ingen maae under høi Straf understane sig at tils føie Bergværkerne nogen Forhindring paa deres forleente Strømmevand og Vandfald, Damme eller Damme: stokke. Og hvis noget Værk behøvede saa høi en Op: dæmning, at der kunde skade nogen eller flere Mænds Agre og Enge, da skal saadan Skade af Ober-Bergamtet noie besigtiges og taxeres, og den Skadetagende noget vist aarlig af Geværkerne derfor nyde; hvormed de skal være fornsiede, og ei af sær Ondskab oprive eller sønderhugge saadanne fornødne Opdæmninger igien, saafremt de den 5.) Til Bergværkerne be- 23 Jun. 2 a 2 Deras Berg-Ordinance i Norge 6-10 §. 23 Jun. deraf kommende Skade ikke vil betale, og særligen derfor 7.) Har nogen af General Procureuren tiltales. en Korn-Molle ved en Fos eller Vandfald staaendes, og Værket behøvede samme Vandfald, da skal den Eiermanden efter billig Værd betales, eller og sættes ham der nes den for en anden Mølle op igien. 8.) Enhver maae frit surve, søge og synke efter Erts og Malm inden eller uden for andre privilegerede Bergværkers Circumference, og det paa alle de Steder, hvor nogen Berg art sig teer; Og maae ingen Grund Herre eller Godsets Besiddere, Adel, Odel eller Leilendings-Mand, hemmelig eller aabenbare, med Ord eller Gierninger giøre alle saadanne Skurvere nogen forhindring, under 20 Mark fiin Silvs Straf, Marken beregnet til 9 Rdlr. Lader nogen Skurver, hvor god Anviisning er, sig afs Frække eller afkigbe, da skal han derfor staae til Rette, ligesom han havde fravendt, fordølget eller frastiaalet Kons gens eller anden Mands Gods; men surver nogen af gad eller Avind og modtvilligen opkaster anden Mands pløiede eller tilfaaede Ager, da skal han derfore efter Ober: Bergamtets Kiendelse tilbørlig straffes. 9.) Findes eller blottes saaledes nogen nyttig Erts, som er bygværdig, da stal Finderen aabenbare det for Ober: Bergamtet, som ham derfor en god Findeløn tillegger. Finder og blotter han noget udi frie Seldt eller Mark, da nyder han første Finders Net, og kan ingen anden (") Muthung ham nogen Forfang derudi giøre, fordi den ny opfundne Gang hører ham gandske alene til, som han og uden nogens Ferhindring maae belægge og bebygge, eller udi Kiøb og Afstaaelse giøre sig faa nyttig, som han best veed og kan. (See Anordn. 19 Dec. 1735). 10.) Hvo (*) I Samt. af Frr. er ved en Tryffeil det Ord: anden, udeladt (cfr... Berg-Ordinance i Norge 10:13 §. Hvo sis saadan første Finders Net eller Gang tilforhand: 23 Jun. ler og muther, og derefter befinder sig uden Middel saadant at fortsætte, eller ikke fan bekomme fornødne Mede Geværker, eller af Forsømmelse over 6 Ugers Frist ubebygget lader ligge, og ikke Bergmesteren eller Ober-Bergamtet tilkiendegiver, skal samme Ertsgang til Kongen være forfalden, med hvilken siden andre Berg - Elskende og Formuende skal beleenes; Dog, saafremt han det betimeligen tilkiendegiver, skal ham første Finders Ret af den eller dem, som muther og fortsætter saadant Værk, betales, og ham saa stor en Part deri forundes, som hans Middel til det nødvendige Forlag kan afsteds komme.

11.) Med Kongens Tiende (som saavel af Jern-Malm som anden Erts in Natura herefter bør betales) skal ved hvert Værk Forvalteren, naar det udbragte Metal deles, det rode Skippund med lige den samme Vægt og lige saa god Metal, som Geværkernes 9 Parter ere, lade veie og i et aparte dertil beskikket Kammer vel forvaret henlægge, paa det at saadant efter Kgl. Anordning kan efter Tiendeskriverens Bevits være følgagtigt. (See Fr. 9 Jan. 1736. 12 § og den der an førte Resol. 23 Jul. 1744).

12.) Participanterne eller andre skal altid holde god og ustraffelig Proviant paa ethvert Værf for en billig Priis tilkiobs efter Markets Gang, eller alle og enhver tillades saadant at sælge, paa det Bergfolkene de dygtigste og beste Varer fer den billigs ste Priis kan nyde. Og skal dem ei nogen Varer i deres Betaling paatvinges; hvorfore og Ober-Bergamtet, saa tit fornødent giøres og i det ringeste 2de Gange om Aas ret, skal sætte en billig Taxt efter ethvert Steds Leilighed, hvorledes slige Varer al betales; derimod skal og deres Arbeids:Riørsel og Lón sættes, som billigt er.

13.) Participanterne skal og iligemaade indtil videre rette sig efter de udgangne Berg-Frr., sanit fornøden Efterrets 2a 3 ning Berg-Ordinance i Norge 13-16 §. 23 Jun. ning af Ober-Bergamtet begiere og dets Anordning og Gotbefindende følge; saa og deres Indskud af bare Penge i rette Tid giøre, og enhver, som dem med aand: eller Heste Arbeide giør Tieneste, rigtig med rede Penge hver Loverdag afbetale. Befindes anderledes, stal Ober-Bergamtet have Magt, naar Berket er got for at betale, dets Participanter (som enten deres Indskud ikke til rette Tid giøre, eller Arbeiderne at betale paa sig drage, og dem lidet eller ganske intet derfor give) deres Andeel udi Værket de andre Med-Participanter at tillægge, eller eg at sælge; men hvor Værket (*) er ringe eller gandske forladt, skal Øvrigheden, hvor samme Proprietairer boe og have deres Gods og Midler, dem, som noget for Arbeide eller i andre Maader lovlig kan have at fordre (saas snart Bergmesterens Haand derfor fremvises), uden Ophold til deres Betaling fuldkommen forhielpe (cfr. Pl. 30 Mart. 1774). 14.) Ingen, i hvo han og er, mane bruge nogen Bergfolk til sit eget Arbeide, men de skal alene bruges til Bergværkerne. Hvo herimod handler, og det ham lovligen overbevises, sal for saadan Forseelse 1ste Gang betale til Qvesthuset 300 Ndir, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang have sin Bestilling forbrudt, og derforuden tiltales af General Procureuren, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere. 15.) Alle Arbeidere, som udi Geværkernes Tieneste tage Skade, enten udi Gruberne, Hytten eller andensteds, hvor de ere henviste, skal i 2de Maaneder nyde deres fulde Løn og frie Bartstier; Kan Skaden ikke læges i den Tid, da skal de med andre Syge og Gamle, efter den derom særligen giorte Anordning, maanedlig med noget vist aflægs ges. De, som i saa Maade miste Livet, skal paa Geværkernes Bekostning ærlig begraves. 16.) Til Kir: Fen, (*) I Samt. af Fer. staaer ved en Tryffeil: Vertet (cfr.). Berg-Ordinance i Norge 16-18 §. ken, Skolen og fattige Enker og Faderlose med en 23 Jun. velvillig og vis Afgift at underholde, skal Geværkerne, naar Værkerne med Nytte blive drevne og give noget uds bytte, lidet eller stort, give deraf, som sædvanligt, 5 pro Cento. 17.) Naar nogen Geværk, for Mangel af Middel og Credit eller Forsømmelses Skyld, ikke dri ver deres Værk udi saadan Ordning, som meldt er og billig bør fee, vil og ikke forunde det til andre, som Middel, Credit og Villie have, efter foresatte Tid af Ober-Bergamtet, neiagtig Forlag at giøre til samtlige Participanters og det almindelige Beste, saa forbryder dent eller de deres Ret og Part, med alt det nagelfast findes, til Kongen, og skal dog svare til den Skade, som Kongen for hans Forsømmelses Skyld udi Tiendens Afgang kan have haft. Af hvilken Part de andre Med. Geværker intet mere tilkommer, end det Forraad af Red- Fab, Erts, Materialier og Victualier, samt andet, hvað de med deres Indskud have vundet og tilveiebragt. Naar efter erfordrende Nedtorft Indskuds: Terminerne, og hvor meget hver Termin skal erlægges, er besluttet, skal enhver Participant sit Qvotum strax betale; men udebliver han 6 Uger over den bestemte Tid, skal samme Værks Forvalter eller Fuldmægtig give det de au dre Geværker tilkiende, og fornemme, om de vil forlægge den Skyldiges Part eller ikke; Vil ingen af dem, og andre 6 Uger derover forløbe, da haver han Magt at tage af den Naklassiges befindende Forraad og sælge det til de andre Participanter, eller, om de ikke vil sig det tilfors handle, da til Fremmede for den Priis, som det samme Tid udi den næste Kiebsted kan gielde, og saa derved forlægge Hans Part, hvorimod den Skyldige slet intet skal have at fige. Saafremt til samme Tid ingen Sorraad ved Værs fet var, og den udi Indlæg skyldige Participant lod endog andre 6 Uger gaae forbi, eller ikke vilde skaffe noget 2 à 4 18.) Ind Berg-Ordinance i Norge 18-20 §. 23 Jun. Indskud, da skal hans Parter i Værket efter Billighed, hvad de da kunde være værd, taxeres og først de andre hans Med-Participanter og derefter Fremmede tilbydes, om de dem ikke vil beholde; Vil nogen af enten af Parterne kiøbe dem, skal de Penge, som derfor bydes, strap betales og anvendes til Gieldens Betaling; Bliver noget tilovers, da skal den, som sin Net ved egen Forsømmelse har tabt, beholde det Overblivende; Men rækker det ikke til, saa skal han det Resterende, som en privilegeret Gield, forskaffe, og herefter ingen Tiltale mere til Vær- Fet eller paa det forrige Indskud have. 19.) Og da Bønderne ofte mod Loven og Skov-Ordinancen (af Frygt for, at de ei rolig skulde nyde deres Fiftevande i Markerne, om Bergværker der omkring opkom) skal have anstukket ganske Skove, samt med Tiære at brænde tilføie Skovene stor Skade, saa at Bergværkerne mange Steder af Mangel paa Sætte-Veed maac undergaae og blive ruinercde; Saa befales enhver strængeligen at entholde sig fra deslige skadelige Foretagender ved Bergværkerne, saafremt de ikke, om de derudi eller i anden saadan Ondskab betreffes, eller det dem lovligen overbevises, uden al Naade paa Livet vilde straffes. 20.) Da de Priz vilegerede anderledes fortolke de dem givne Privilegier, end Kongen dem vil have forstaaede, i det de tilegne sig et større District, end dem i Privilegierne er forundt, og bruge Skovene ikke saa meget til Bergværkerne, hvortil de dog egentlig burde anvendes, som til deres egen Nytte; saa skal dem herefter saadant District anvises, sem til fornøden Skovhug og Værkernes Fortsættelse kan uda fræves. 24 Jul. (†) Ordonnance, wornach d. Infanterie zu verpflegen ist. Ligeledes for Cavalleriet og Dragonerne. Alle Fol. Fr. Fr. om Gade-Lygterne tc. i havn 1-6 §. Fr. om Gade Lygterne og Nat-Væg- 26 Jal. ferne i Khavn (hvorved Fr. 25 Jun. 1681 forbedres). Cancel. p. 19. Noiere bestemt ved Pl. 26 Jan. og 14 Jun. samt Instrux 24 Jun. 1784. cfr. Fr. 22 Oct. 1701. XI Cap. og Pl. 24 Dec. 1785. 1.) Lygterne skal være af Robber, og dersom de ikke giøres forsvarligen, skal Lygternes Inspecteur ders til svare, og naar nogen Brøstfældighed dem paakommer, skal han det strax lade forfærdige paa Vedkommendes Bekostning. 2.) Lygterne skal opsættes paa an strøgne Stolper overalt i Khavn paa visse anordnede Steder, hvor ingen maae giøre dem og Stolperne nogen Skade; Fordrister nogen sig dertil, og angribes, skal han straffes paa Bremmerholm i Jern i 3 Aar, og dersom nogen findes i Gierningen og med Gevær sætter sig op imod dem, som dem vil angribe, og bliver derover ihiel slagen, ligger han paa sine Gierninger, og den eller de, som det have giort, være derfor frie og angerløse. 3.) Lygterne skal betales og underholdes efter den Deling, som imellem Indvaanerne er giort og aarlig bliver giort og approberet, og skal Gaardens Eiermand betale Lygterne, men de, som boe i Gaardene for Leie eller og fri, betale deres Underholdning. 4.) Til enhver Lygtes aarlige Underholdning skal til 2de Terminer Mikkelsdag og Paaste gives 5 Rdlr, som er hvert halve Nar 2 Rdlr (*). 5.) Til Lygternes Inspecteur skal og gives aarlig 1 Rdlr, som er til hver bemeldte Termin 2 Rdlr, for hans Opsyn og Umage. 6.) Inspecteuren skal ovenmeldte Penge lade indkræve og opbære 2 a 5 med (*) See Rescr. 11 Apr, 1760, 24 Nov. 1786, 27 Jul, 1787 og Canc. Br. 17 Maj 1788. Cfr. Nejer. 7 Aug. 1744. Fr. om Gade-Lygterne tc. i Khavn 6-12 §. 26 Jul. med Magistratens Assistents ved Underfogderne med udpantelse uden nogen Proces, om nogen dertil findes forsømmelig eller modtvillig, naar det i rette Tide bliver fordret (cfr. Anordn. 5 Jun. 1771. VII. e og f). 7.) Findes Inspecteuren forkommelig i sin Forretning, haver Magistraten (under hvis Jurisdiction han hører) baade om Vægterne og Lygterne efter Sagens Beskaffenhed over hans Bestilling at dømme. 8) Lygterne stal Inspecteuren lade antænde ved de dertil antagne Vægtere Vinter og Sommer, naar Solen gaaer ned og der ikke om Natten er Maaneskin (undtagen fra den 1 Maj. til den 30 Aug.), og om Morgenen ved Solens Opgang igien lade udslukke, og dem ellers forsvarlig lade holde rene og flare (*). 9.) Naar Ildsnød paakom mer, skal de antænde Lygterne strax, naar Klofferne bes gynde at klemte, omend isnt det er Maaneskin og ingen Lygter skulde antændes, og siden slukke dem, naar det er overstaaet, om det da er lyst. 10.) Naar 2, 3, 4 eller flere ere om een Lygte at holde, da skal Betafingen deles lige imellem dem, saa at enhver af enhver Gaard skal give lige meget uden nogen Undskyldning, ef tersom den ene saavelsom den anden har ligemeget Gavn deraf. 11.) Saa mange Vægtere skal antages til visse Steder, Stræder og Gader, som til Lygternes Op agt og god Nattevagt behøves (**). 12.) Vægterne har Jaspecteuren over Lygterne at antage saa dygtige og gode, som de bør at være og han agter dertil at svare; vilke (***), naar de ere antagne, skal Magistraten forestilles, hvor de skal vinde deres Borgerskab, som tilforn ei ere Borgere, og tilligemed de andre, som ere Bor: (*) See Rescr. 19 Febr. 1714. (**) See Rescr. 12 Avr. 1728. (***) Saurt. af Fer. staaer ved en Trykfeil: Hvilker (cfr.). Fr. om Gade-Lygterne te. i havn 12-14§. Borgere, aflægge Eed, at de deres Vagt trolia, flittig 26 Jul. og uden Svig efter Fr. og videre Anordning, om det be høves, vil forrette, og hinanden uden Falskhed bistaae (*); Og hvis nogen antastes i en eller anden Maade, mane de dem ei løsgive, men i Stadens Arresthuus strap indføre; Dog hvis nogen vil give dem Drikkepenge for at komme les, mane de dem annamme, og dog ei for: Skaane ham, at han jo arresteres (cfr. Pl. 28 Febr. 1772). 13.) Vægterne skal møde hver Aften paa Raadhuset til den Tid, som Inspecteuren hver Maaned skriftligen anordner, hvor han da haver at fornemme, om de alle med tilbørlig Gevær ædruelige paa Vagten møde og afgaae. Om Sommer-Morgenen skal de ikke forføie sig fra deres Vagt, før en Time efter Dagningen; Men om Vinteren med Dagens Ankomst, da de samtlig igien forføic sig til Raadhuset, hvor de skal lade Inspecteuren vide, hvad der er passeret om Natten, om nogen er i Arrest tagen, og hvorfor; som Inspecteuren strax Magistraten tilkiendegiver enten til Paakiendelse, om de ere under deres Jurisdiction, eller og om de ere under en anden, da, naar saadant bliver de res Jurisdictions Øvrighed tilkiendegiver, haver deres Dve righed dem at lade hente og tilbørligen straffe; hvilke Sta dens Vagtmester har at assistere, om fornedent giøres (cfr. Rescr. 2 Dec. 1741, anført ved Fr. 8 Oct. 1708). 14.) Disse Vægtere skal først i rette Tid Lygterne antænde, røgte og i rette Tid dem udslukke efter den Anordning, som derom aarligen bliver giort. Dernæst skal de afværge Slagsmaal, Tyverie og Stratenroverie, samt bemægtige sig dem, som saadant giøre; og hvis de sig imod dem opsætte, og da nogen af saadanne golf som: (*) Saml. af Grr. er det Ord: binanden, ved en Trakfeil udeladt; eg, i Steden for bistaae, fat: bestaae (c.r.). Fr. om Gade-Lygterne tc. i Khavn 14-16 §. 26 Jul. kommer til Skade eller bliver nedlagt, ba skal den ligge paa sin Gierning, og Vægterne derfor ei noget libe, men være frie for al Tiltale; Og om de i saadant Slagsmaal behøve Hielp, skal en af dem haftig gaae til den næstvæ rende Soldater Vagt, som dem uden Ophold og Versons Anseelse bør assistere til Arrest paa Raadhuset eller i Stadens Arresthuus (See Fr. 6 Febr. 1694). For det tredie have de at opagte og forhindre, at ingen Ureenlig hed udbæres og udkastes paa Gaderne eller i Canalen; Befindes nogen dermed, skal Vægterne dem strax henføre i Arrest, som da om Morgenen af Øvrigheden skal straffes efter Fr. om Gadernes Reenholdelse; hvilken Penge- Straf de Vægtere, som dem have antastet og arresteret, skal nyde for deres Umage; og endfkient saadanne angrebne Personer ere under anden Jurisdiction, end Stas dens, skal de dog i dette Tilfald staae under Magistras tens Riendelse efter Fr. uden nogen Anseelse og Forstaansel (See Anordn. 7 Maj 1777. 32, 33 09 35 V). For det sidste, skal enhver Vægter (af hvilke den ene skal kome me fra den ene Ende af de forordnede Steder, og den anden fra den anden Ende, og naar de møde hinanden, skal den ene dog gaae fort til den Ende, hvor den anden be gyndte) raabe hvert Time Slag, fra han kommer paa Vagten og til han gaaer af Vagten, den sædvanlige Udraabning indtil Dagningen.. 15.) Dersom Væg terne ei lade Lygterne til de anordnede Tider tilbørlig brænde, og de befindes formedelst Drukkenskab eller i andre Maader efterladne, da have de Vedkommende, som fornemme saadant, det strap til rette Tid Inspecteuren at tiffiendegive, som ligt, samt andre Tilfælde, har at fors andre og forbedre; dog skal Inspecteuren een eller to Gange om Natten, naar Vægterne mindst tænke derpaa, lade omride og selv undertiden fornemme, om Vægs terne giøre deres Embede, som de bør. 16.) Hvis nogen Fr. om Gade-Lygterne tc. i Khavn 16-22 §. nogen af Vægterne befindes herudi forsømmelig, da 26 Jul. Skal Inspecteuren det strat uden negen Undskyldning af sætte (som desuden skal have forbrudt deres Borgerskab) og andre dygtige Personer i deres Sted antage, og dem Magistraten forebringe, til deres Borgerskab at vinde og dertil deres Eed at aflægge, baade som Borgere og som Vægtere. 17.) Naar Leiefolk agte at flytte, seal de deres Anpart for Lygterne paa sit tilbørlige Sted eller til Huus-Værten erlægge; hvilken Eieren haver af Leieren at fordre og ham dertil at holde, saafremt han ikke agter selv at betale. 18.) Enhver skal paa fine tilbørlige Veie, saavidt som Lygterne befindes, staae frit for, at gaae om Nattetide foruden Haand: Lygter. 19.) Naar Ilds:Tod paakommer, skal Vægterne strap banke paa Dørene, og med Flid tage vare paa dem, som komme med flyttegods, og følge dem uden nogen Belønning til det Huus, hvor de det henføre, og tilholde dem, i hvis Huus Godset indføres, at de det tage i god Giemme for de Nodlidende, paa det at derved kan forhindres Tyverie. Dette have Vægterne strax paa Raadhuset, naar de ere komne af Vagten, at angive for Inspecteuren, som det Magistraten igien kan tilfiendegive, paa det de Nødlidende kan faae det at vide, og igien bekomme saadant deres befriede Gods (See Br. Ordn. 9 Mai. 1749. 21, 22, 23 09 32 §). Enhver Vægter skal have en dygtig Raarde og Gehæng, saa og en Morgenstierne eller en halv Lants (*). 21.) Hvis nogen af Vægterne formedelst lovligt forfald ei kan forsyne sin Vagt i egen Person, da bør den skikke saa dygtig en Person i sit Sted paa Raadhuset, som Inspecteuren kan være tilfreds med, og som han agter at forsvare. 22.) For saadan deres Tieneste skal ens hver 20.) (*) See Rescr. 12 pr. 1728. Fr. om Gade-Lygterne :c. i Khavn 22 §. 26 Jul. Hver af dem paa sine Poster, ester Regikerets Indhold og efter den udgangne Anordning, fine Penge indkræve, hvilke Penge ingen af Indbyggerne maae forholde dem, naar de ugentlig for hver Vaaning efter deres rigtige Registers Indhold fra 1 til 4 ß blive krævede, hvorfor de Hver Mandag rigtigt Regnskab skal giøre for Inspecteu ren, paa det enhver kan faae sin ordinerede Løn, og at Registerets Indhold bliver efterkommet (forandret ved Pl. 14 Jun. 1784). 26 Jul. 28 Jul. 31 Aug. 1 Sept. 5 Sept. 14 Sept. I Oct. 3° Oct. 17 Nov. Anordn. Hvorledes i Sager for Zoieste: Ret skal procederes. (See Hoieste N. Patent 10 Nov. 1774 *). Fr. Om Krigs Hielp i Danmark. p. 24. Fr. Om Consumtions: Forpagtningen over al Danmark. Fr. Om hvilke Gader, Gaarde, Zuse og Pladser til . Trefoldigheds Birke, dens Præster og Betiente ere perpetuerede. (See Fr. 2 Mart. 1686). p. 26. Fr. Om Korn og Proviant-Skatten over Danmark f. 1684. P. 27. Fr. Om en halv Kop: og Qvæg Skat over al Danmark. P. 30. Fr. Om Tiendernes forpagtning i Norge for 1684, 1685 og 1686. Forbud paa Lin, Roe: og Hampe-Olie i Khavn at indføres, forntedelst den Olie-Welle, som Assessor 3. Tielsen og 2. Breieri Khavn have opbygget. (See Told R. 1768 og Fr. 3 Apr. 1775. I §). P. 35. Privil. for 27orske spefarende Folf, som nu uden Riger tiene, naar de sig inden 2 Aar indfinde og lade enroullere. p. 36. Fr. (*) Denne Anordn. saavelom Fr. 31 Aug., Fr. 1 Oct., Bevill. 8 Dec. og Bon. 18 Dec. ee ikke indrykkede i Sami. af C. Vtes Frr.; men findes i den for Aaret 1683 af Bockenhoffer udgivne gamle Sami. af Str. Fr. om Heste-Marked i Khavn. Fr. Om Heste-Market i Khavn paa Konge Tor: 20 Nov. vet hver 14 Dag om Onsdagen, og naar det er Hellig Dag, da Dagen før. (See Rescr. 14 Apr. 1747, anført ved Fr. 21 Jan. 1735). P. 37. Fr. Om Skatternes Paabud af Jordegods i Dan- 1 Dec. mark for 1684. P. 38. Kgl. Bevilling paa Consulat Penge for J. 17. Aboe 8 Dec. Consul i Amsterdam. (See Pl. 26 Apr. 1773). Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1684. 15 Dec. P. 39. Von. Wegen d. Pflugschazes in Schleswig, Holstein c. 18 Dec. 1684. (+) Moller-Laugs-Art. Cancel. €. V og . IV 15 Jan. Laugs Art. p. 123. See Pl. om Sigte: Mellerne 2 Oct. 1758 eg, ang. Malevæsenet m. v., de om Consumtionen udgivne Anordninger (*). Gr. ere som Gr. til Broel. 2. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae være Moller, eller paa nogen Molle, inden eller uden for Stadens Volde, Hvede, Rug eller noget Slags Korn for nogen male, førend han har taget sit Borgerskab, og er i Moller-Lauget indskreven; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang til Moller: Lauget 4 Rdlr, 2den Gang 8 Rdlr, zdie Gang forbydes sin Molle Aar og Dag at bruge, og desuden ovenskrevne Straf at betale. L. Art. 5 Mart. 1683.6 §. 3.) Er som Vegnm. 4.) Ved hver Molle, enten den er inden eller uden for Stadens Volde, skal være (*) Cfr., angaaende Christiania, Rescr. 28 Oct. 1768. Meller Laugs-Art. 4-5 §. 15 Jan. være en Stang Vægt, som alt Korn og Meel til og fra Møllen skal vejes med, for dem, som det begiere; Og skal Magistraten til førstkommende Pintsedag paa Møllernes Bekostning slig Vægt forskaffe, som siden af Politieme steren skal visiteres, saa ofte got befindes, eller i det ringefte hvert Sierding Aar. 5.) Til Thara maae Mølleren gotgiøres paa hver Tønde Hvede z Skaalpund, og dersom han ikke derimod til dem, som lade male, deres Vægt i reent Meel igien leverer paa forbemeldte 3 Skaalpd nær, skal han betale for hvert Pd, som feiler i Vægten, 4 Skill. Paa en Tønde Rug maae ham gotgiores 4 Skaalpd, og betales for hvert Pd, som mere mistes, 2 Skill.; til 7aler: Løn skal gives af alle her i Staden, for en Td. Hvede eller Rug 10 Skill., og for en Td. Malt 4 Skill.; men paa Lans det betales Maler Lønnen in natura, som er den 18de Deel af en Skieppe, hvorefter og Cold-Karret skal være proportioneret, og saaledes indrettet, at det kan stry ges, saa aldeles ingen Top eller noget over Brædden maae tages; Hvis nogen heller vil betale den 18de Deel af det Korns Værd, som bliver malet, med Penge, det staae ham frit for, og da for videre Korn eller Meel at give være forskaanet, og ei heller til nogen Drikke-Penge for bunden; Begierer eller tager nogen mere, være sig under Prætert af Drikkepenge eller i andre Maader, eller nogen Underslæb eller Svig dermed bruger, skal han for hver Gang betale til Straf 4 Rdlr, til de Fattige og til Angiveren; Forbytter eller forfalsker han Melet, og det lovlig bevises, straffes som for Tyverie. Fører Mol- Teren her i Staden nogens Varer med sine egne heste og Vogn til og fra Mollen, betales ham foruden Malers Lønnen, frem og tilbage, for hver Ed. 4 Skill., og staaer det i enhvers frie Villie, som noget lader male, om han dertil sine egne Heste og Vogn, Møllerens eller Vogn= mana Meller-Laugs-Art. 5:15 §. mandens, vil bruge (*). Mølleren eller hans Folk tage nogens Penge for Accisen 6.) Dersom bevises, at 15 Jan. at betale, og de den ikke betale, saa de, som Kornet tils hører, komme derover i Skade, da skal Molleren selv dertil svare. 15.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. Fr. Om Hoieste Net. P. 55. 15 Jan. (†) Mæglernes Art. i Khavn. [Cancell.]. C. V 26 Jav, og F. IV Laugs-Art. p. 129. See Commerce-Fr. 4 Aug. 1742. 21 § og Fr. for Khavn 24 Sept. 1708. II p. 7 §. cfr. Von. f. Altona 30 Dec. 1776. 1.) Mægleren skal holde rigtigt Register over alle partier, han slutter, enten for Contant eller paa Terminer, paa store eller simaae Partier, antegne Kiebes rens og Salgerens Navne ved Dag og Datum, saavels som og rigtig specificere Qvantiteten og Qvaliteten af de forhandlede Varer, samt alle Omstændigheder, paa hvad Maade Kiebet slutter er, paa det han altid de Vedkommende, naar begieres, kan under sin Haand derpaa give rigtig Extract. Om anderledes befindes, og om han det ikke efterkommer, da give til de Fattige 2 Rdlr. 2.) Naar Mægleren nogen Korn Varer sælger, skal Han være forpligtet, faasnart det solgt og fisbt er, strap i sin Forvaring deraf en Prøve at tage, og derhos en li den Seddel at lægge, hvor stort Partie solgt er, tillige med Sælgerens og Kiøberens Navne, og samme Prøve saalænge hos sig bevare, indtil Leverancen fuldkommen er giort, for derved at forekomme al Disput, som kunde forefalde imellem Kioberen og Sælgeren, under 2 Rdlrs Straf til de Fattige. 3.) Mægleren maae ei ans (*) Cfr. Rescr. 28 Febr. 1716. .86 I Deel. name Mæglernes Art. i Khavn 3-7 §. 26 Jan. namme til de Fattige nogen Penge paa gaanden af begge Partier, forend Partiet er sluttet, men troeligen tiene den Kiøbmand, som ham først antaget og Com mission givet haver; Og i Fald han ei Kiøbet kan fuldbringe, da give hans Principal fine Penge tilbage igien, 1) Mægunder 10 Rdlrs Straf til de Fattige. leren skal uden al Imodsigelse lade sig nøie med hvis ham for Courtage og Løn er tillagt, og herefter udførligere og især findes specificeret, under Straf, om anderledes befindes, hver Gang af 10 Rolv til de Fattige. 5.) Mægleren maae ikke videndes søge, nogen Partier at fisse eller slutte for nogen Kiøbmand, som ikke fan betale, ei heller slutte nogen Kiøbmandskaber eller Cons tracter, som er Bedragerie under, ei heller forhielpe nogen Skipper til Bodmerie-Penge, som ikke er vederhæftig, hvor Rederen er tilstede, under hans Bestillings Fortabelse og anden vilkaarlig Straf, om det enten strap befandtes, eller i Fremtiden blev aabenbaret, at han derom havde været vidende. 6.) Mægleren skal forrette a forestaae sit Embede trolig og flittig, og ei bemænge eller i nogen Maader befatte sig med nogen Bi løbere, men alt, hvis hans Bestilling angaaer, selv i egen Person, troligen, flitteligen og ufortræden aarle og fildig forrette, under 10 Rdlrs Straf til de Fattige 1ste Gang, 2den Gang 20 Rdlr, og 3die Gang at have sin Bestilling forbrudt, og derforuden være anden vedbørlig Srraf undergiven. 7.) Ingen Mægler maae giore noget Kiøbmandskab for sig selv, eller partis cipere med nogen anden, enten directe eller indirecte, i noget Kiøbmandskab, under hvad Navn og Prætert det optænkes kunde, ikke heffer betiene udenbyes Folk, som imod Fr. med Fremmede handle, de alene undtagne, som her i Byen virkelig tilstede ere, og noget kiøbe ville, eller de, som her ere bocsatte; saafremt han ikke vil give til Mæglernes Art. i Khavn 7-12 §. til Straf til de Fattige 1ste Gang 40 Rdlr, 2den Gang 26 Jan. 80 Rdlr, og 3die Gang have sin Bestilling forbrudt, og desuden straffes for Ulydighed, og sættes til Rette, som vedbør. 8.) Mæglerne maae ei flytte noget Kiøb om Søndagen, eller da nogen Prøve fremvise, under 10 Rdlrs Straf til de Fattige. 9.) Og eftersom Mægleren skal alle og enhver, som hans Tieneste behøver, med Flid og Troeskab betiene, saa skal og Kiøbmæn dene være tiltænkte, ham at bruge i de Partier, som de ei enten selv eller ved deres Tienere, som virkelig hos dem i Tieneste ere, slutte; Og dersom de i Steden for Mægleren bruge nogen Bilsber, og nogen Dispute imellem den Kiøbende og Sælgende, eller i andre Maa der, skulde opkomme, da skal alt saadant Kiss, eller an det, som ved nogen Biløbere sluttes, agtes som intet, og ei være af nogen Værd; Og skal Biloberen, som bes mænger sig med der, hvortil han ei er authoriseret, give til Straf til de Fattige iste Gang 10 Rdlr, 2den Gang 20 Rdlr, 3die Gang 30 Rdlr, og mere efter Sagens Omstændighed, og halvt saa meget til Mægleren, som ders med skal have Indseende (igientaget og ertenderet ved Pl. 7 Nov. 1753). 10.) Mægleren skal og være tiltænkt at søge af yderste Evne Undersaatternes Gavn og Beste; Og saa længe Danske Undersantters Skibetumme for billig Fragt ere at bekomme, maae han ingen Fremmed nogen Fragt tilbringe, under 10 Rdlrs Straf for hver Gang han befindes herimod at handle. II.) Og paa det den Handlende og Trafiqverende desto bedre sig af Mægleren kan betiene, og vide ret Tid og Sted, hvor og naar han er at sind, da skal bemeldte Mæglere være forpligtet, præcise at lade sig finde paa Børsen, i det ham ordonnerede Contoir, alle Søgne Dage oin Formiddagen fra 10 til 12, for at være tilstede, om noget kunde forefalde. 12.) Paa det den Trafiqverende 2362 GI Maglernes Art. i Khavn 12 §. 26 Jan. om Mæglernes Flid og Troeskab desmere fan forfiffres, skal han for Magistraten paa Raadstuen fin Eed aflægs ge, at han, som en æ lig og troe Mægler, retfærdelig vil handle og mægle imellem Kiøbende og Salgente, Frags tende og Befragtende; Atem, at han med alle Kiob mandskaber, og alt hvis andet derunder sorterer, vil tros ligen omganes, fornemmelig ogsaa om ham enten af en eller anden Part vorder befalet, noget secret at holde, at han da det ikke i Utide vil aabenbare, særdeles at han og forskrevne Artikler, hvis de ham tilholde, fuldkommelig vil efterleve; Item, at han ei heller skal understane sig, af et Partie, det andet til Skade, nogen Stikpenge at tage, saavelsom og at han ei understaaer sig, enten directe eller indirecte nogen Kiøbmandskab at giore, enten for sig selv eller for nogen anden derudi at participere, men i alt sia saaledes frikke og forholde, som det en ærlig og troe Magler vel anstaaer, og han befiendt vil være; saa sande hielpe ham End og hans hellige Ord. Lifte og Taxt, hvorefter Mægleren, for fin Ties neste, af de Vedkommende sin Courtage skal oppebære, og i ingen Maade derimod handle eller videre, end heri specificeret er, af nogen, som ham bruger, tage, nem lia: 2f 1 Last Hvede, Rug, Byg, Bønner og Ærter, som begge Parter betale I Last Havre 1 Last Her-Free 1 Last Hampe:Froe 1 Læst By Gryn Rdlr. Mk. 6. 13 I = F I

I 8 .: I 8 I 8 I 8 I Last Boghvede-Gryn Og skal alt, bois som i Toudetal sælges, efter advenant, som for Læsten, betales. 1 Last Roe: eller Kaal Free

1 Last Norsk, Svensk, Churlandsk og Ri I 8 gisk Tiare = 3 12 I Last Pryds og Risisk Tiere og Beeg F A 12 12æst Mæglernes Art. i Khavn 12 §. I Last Konigsberger og Dantsiger Aske af alle Sorter I Last Nigisk og anden Aske 100 Pund Potaske 1 Skippund Vor 5 M = 389. 1684. Ridle. Mk. 6. 26 Jan. = I 8 $ .. J 8 2 2 1 4 3 Klapholt, Fatholt, Nocs Tommer og allehaande deslige Sorter, Planker og Master af 100 Rdlrs Værdic Af hver 100 Eor adskillige Slags Salt Penge paa Depofito af 100 dir Huse, Arve-Parter, Landgods og alt ursrendes Gods vedkommende, saavelsom allehaande Mobler af 100 Rdlr For Stibe at sælge af hver 100 Solr Alle Actier i det Ost-Indiske, Vest-Indis ske og andre Compagnier, af en Capital, som man participerer, af 100 Rdlr F Verel paa alle Pladser, af 100 Rdlr Asfecurance og Bodmerie af 100 Rdlr. Befragtning af Skibe, af hver Læst 1 Last Smør I Læst Tran uden Underskeed, og et Fad Honning

Honning efter Vægten for 100 Pd 1 Skpd Hør og Hamp 1000 Po Oste 1 Balle Peber 2 Baller Ingefær I Balle Negliffer 100 Pd Cancel AM 9 A F 2 8 2 4 C I 8 3 2 F 23 2 F I 8 I 8 = $ 7 M = 12 = 3 8 7 2 4 F 21 I 8 2 $

I I 2f 5 2 CO 30 00 8 4 1Qvarteer af 2 Baller Muskat-Nodder Rdlrs = # Safran af hver 5 Rdlrs Værdie Værdie = Indfyltet Ingefær, Succat og Confectur, af hver 3 Rdirs Værdie Allehgande Sukker, heelt eller stødt, af 1000 Po 1 Kiste Brisillifke Sukker, eller 1000 Pd Ost Indiske Suffere $ 2 I $ = $ 2 = 1000 Pd St. Thomas Suffer og et Fad Sirup M 1000 Po Candi-Sirup 86 3 $ I I2 S 28 1 Cass Mæglernes Art. i Khavn 12 §. 26 Jan. I Cassie hvid Candi 1 Cassie brun Candi F = 1 Cappel eller Kurv Figen a 100 Pd 100 Po blaae Rosiner 100 Pd Finen i Tønder I Fad Olie af to Ahmer Rdlr. Mr. E.

12 6 4

4 2 4 2 s

12 $ I 5 I F M 2 F 8 26 $ F 2 S I 6 I F 3 F 6 F F 4 $ 12 F

IO 6 1 Ahme Roc:Olie eller Lin-Olie I Valle Ries 1 Balle Amandelen, Aniis, hvorfra de end- og komme, Comijn, Gallen, Spansk og Italiensk Sæbe 100 Pe Copræs-Træe 100 Pd Corinten i Baller eller Piber Confite Gember, Indigo, Cochenille, alle tørre Specerier, saasom Tobak, Gum mi, Fransk og Spansk: Grøn og Viinsteen, for 3 Rdlrs Værdie @vovel, Allun og allehaande, som til Farver bruges, af 100 Pos Vægt Allehaande Træe til at farve med, for Pd 2 Rdlrs Værdie I Qvarteer runde Svedsker F F 1 Pibe af 1000 til 1200 Pd lange Svedsker : Spanske Pastel 100 Pds Vægt 1 Balle Fransk Pastel 1 Tønde Stivelse 1 Fad Terpentin 1 Quarteer fyltede Lemoner og Oliver 100 Pd Capers Linnet, Ulden, og ulden Klæde, Bai, Kirs fei, Fleiel og alle andre Manufactu rer, af 5 Roirs Værdie Torfisk, Riffelste:Grovgrøn, og alle Slags Riffelske Varer, saa og alle Slags Nederlandske Manufacturer af 5 Rdlrs Værdic

Alle Slags Dvelk, Olmerdug og Bom: Bersynen, af hver 5 Rdlrs Værdie Merrenbergske og andre Kramvarer, af alle Sorter, af hver halvtredie Rdlrs Værdie 1 Balle Silke af Tyrkiet og Indien $ 2 I F Alle Mæglernes Art. i Khavn 12 §. Alle andre Sorter af Silke og Silfe-Stof fer, Guld og Sølv-Stoffer, Guld: og Sølv:Traad, af 100 Rdlrs Værdie Diamanter, Perler og alle andre Edelstene af hver 5 Rdlrs Værdie Alle forarbeidede Juveler, af 100 Rdlrs Værdie = Cattun, Cattungarn, af hver halvtredie Rdlrs Værdie Af 100 Pd Stavstaal J Enkelte Fade med Blik, a Fadet 100 Stykker eller Ninge, Jerntraad Af 100 Pd Søm i Fade

A

Plat Jern i Staver, rund eller flad, 100 Pd Kobber, Plade Kobber, Kobber: Traad, Messing Bækken, Kiedeler, og alle Slags giort Kobber og Messing, af 100 PD = Af 100 Pd adskillig Slags Tin Af 100 Pd adskillig Slags Blye Qvægsølv, af hver 3 Rdlrs Værdie Spanskgrøn, Vermeillon og alle Slags Farver, af hvert Pd Flamsk eller halvtredie Rdlrs Værdie Kork af halvtredie Rdlrs Verdie F Salpeter, Krud og anden Ammunition af 5 Rdlrs Værdie I Læst Sild F Rinse, Spansk og Italiensk Viin, af hver 3 Ahmer eller Piber

1 Orehoved Fransk Viin, Fransk Brænde viin og Viinædike a 12 391. 1624. Rdlr. Mk. g. 26 Jan. 3

4 I = F

2

4 $

4 2 = 5

3 IO " 6 7 4

= 4

= = 12 = 2 F = I = % 6 2 = 1 Læst Sæbe Af 100 Po Tallig Cardevan af 3 Rdlrs Værdie = T 12 F 2 I2 M B 4 = = I Alle Slags saltede Orehuder, af hver 100 Huder Alle Slags Bukke, Gede og Faareskind af 100 Kipper, to i en Rip

Allehaande tørre Orehuder af 100 Stykker Bb 4 I = 2 I

I = Rips: Meglernes Art. i Khavn 12 §. 26 Jan. Rdlr. Mk. §.

12 29 Jan. 5 Febr. 9 Febr. 9 Febr. 23 Febr. 4 Mart. 8 Mart. 15 Mart. Ryslæder og allehaande farvet og ufarvet beredt Læder, af hver 5 Rblrs Værdie 1 Last Hassel-Nedder I Skippund Humle = Fremdeles skal af alle Slags Varer og Gods, som ikke her specificeres, betales af hver 5 Rdlrs Værdie

IO

A 6 $ = 4 Og skal saadan Mæglers Courtage betales Halvpars ten af den Sælgende og Halvparten af den Kiøbende. Verboth wegen derer von den in Oldenburg liegens den Soldaten treibenden allerhand Excessen und Gewalt. thätigkeiten. P. 56. Kgl. Brev om gammelt Jerns Afhændelse for 1 til 2 Ridle Sfpd. til Smelte: og Hammer-Mollen ved Helsingøer. p. 58. Fr. Om løse Mandfolk i Norge, som sig ikke til nogen stadig Tieneste vil beqvemme, at de skal antage Jorde: og Gaarde-Pladser, eller tiene i heelt eller halvt Aar, med mindre de vil straffes som andre Løsgiængere. (See Fr. 9 Aug. 1754). p. 60. Fr. At hvilken Rytter, Soldat eller Dragon i Norge, som sig Leiermaals Forseelse svigagtelig paas tager, stal straffes med Arbeide i Jern paa Holmen eet Aar, (See Fr. 29 Dec 1696). p. 61. Fr. Om Under Officerer, Ryttere og Soldater (i Danmark), som uden Pas eller Afskeed fra deres Compagnier eller Garnisoner entvige. (See Fr. 13 Oct. 1703). p 62. Fr. Om adskillige ulovlige paalæg i Korge, hvora ved Almuen paa Landet besvares. (See Fr. 5 Febr 1685). P. 63. Fr Om 3 almindelige Bededage 1684. P. 74. Fr. Om det endnu i Forraad værende fremmede Silketois Angivelse, Stempling og forhold, item om Sils Fr. om fremmed Silfetei ze. Silfe Stof at bære; formedelst Silke Manufacturet i 15 Mart. Khavn. (See Fr. 19 Febr. 1753). P. 78. Reglement om Over- og Under Netternes 22 Mart. Skriveres og andre Betienteres Brevpenge og Løn i Khavn og Christianshavn. [Cancel.]. p. 81. See Sportel Regl. for Hofs on Stads-Netten 13 Aug. 1777, Skipper. Art. 25 Jan. 1707. 10 § og Kr. Art. Br. for Landtienesten 29 Jul. 1756. 762 og 766 §. Cfr. Fr. 19 Aug. 1735. 12 §. 3.) For 1.) For en Over-Rets Stevning, i hvor mange Navne end derudi indføres, skal gives 4 Mk danske; er den over cet Ark fuldskreven, 6 Mt, og siden ikke mere, i hvor mange Ark den og er paa; hvilke Penge Skriveren nyder alene; dog skal ikke gives mere til Raadstueskriveren for en Stevning, end 24 6, og om den er over eet Ark, 2 Mk, og siden ikke mere. 2.) For Opskrifter paa Raldseddeler eller Stevninger til Over og Un der Retten, i Steden for Opsættelse, 20 ß. et Tingsvidne eller Over Rets Vidne forseglet og paa Ark fuldskrevet, enten det angaaer cen eller flere Personer, 6 Mk, paa et heelt Arf 9 ME, paa 2 Ark 12 Mk, og for hvert enten heelt eller halvt Arf, om det er vidtløftigere, 3 Mk. 4.) For et Skigde at Læse, paaskrive og indprotecollere, gives Skriveren 15 MF, og desuden 5 Mk til Magistraten; Men for et Pantebrev, Magestifte, Riobebrev, Affald eller saadant andet Instrument at læse, paaskrive og udi Tingboe gerne eller Protocollerne at indføre, naar det er under 500 Rdlr, gives 5 Mk, er det 500 Rdlr og derover, i hvor høit det og er, 12 Mk, hvilket Dommeren selv al underskrive og derfor nyde 1 MF, foruden det Skria veren er tillaat. 5.) For en Under Rets eller Over Rets Dom paa Arf Papiir, hvor mange Pers soner den og angaaer, gives til Skriverion 6 Mk; paq 265 et Regl. om Ret. Bet. Brevpenge 5-11 §. 22 Mart. it heelt Arf, 12 Mk; paa flere Ark, indtil 6, gives 18 Mf; paa 12 Arf, 24 ME; Naar den er paa flere rf, i hvor mange de endog ere, 30 Mk, hvorover ikke maae fordres. 6. Skiftebrev paa eet Ark, 6 Mk; paa 2 Ark fuldskrevet, 9 ; paa 3 Ark, 12 Mk, og saa fremdeles efter dets Vidtløftighed. For Gienparterne deraf, som de Vedkommende have at indløse, ligesaa meget, som for Originalen. Og da Skriverne paa Skiftesteder samt forseglinger (hvor de tit om Nattetide henkaldes) have den største Umage og Besværing med alting at registere og hvis, som forefalder, i Pennen at forfatte, maae dem derfor af hvert 100 Rdlr, af den hele Boes visse og beholdne Formue, gives 2 Mk, hvilke nast efter den Rdlr, som Rettens Middel efter Loven stal nude, bør at tages; dog om Boens Midler, naar al Gielden er udgiort, belabe sig over 10000 Rdlr, da ikke mere at tages, end af 10000 Rdlr. 7.) for Uscister af Protocoller og Tingboger, som maae udstedes efter Loven, gives for hvert Ark 24 B, og fer et heelt Ark 3 Mk, og saa fremdeles efter sammes Storlig hed. 8. For en Befaling af Retten til Liquida tion, Vurdering eller Grandskning, I Mk. mere. 9.) For et pantebrev af Pantebogen at udslette, 1 Mk; be gieres noget skriftligt af Skriveren derom, da gives halvt 10.) Herimod al Skriverne skrive Arkene fuldkommen og forsvarligen, saa at paa hver Side er 26 Linier med smaae Bredder, samt Instrumen terne, det Forteste mueligt er, forfatte, og ei flere Breve derudi, Parterne til Bekostning, indføre, end dem, som til Sagen endeligen henhøre, med mindre det anderledes af enten af Parterne for sær Narsager begieres. (Noiere bestemt ved Pl. 9 Apr. 1783*.. II.) Hvad (*) Cfr. Rescr. 15 Dec. 1747 og 19 Sept. 1760. Regl. om Ret. Bet. Brevpenge 11-15 §. Hvad Instrument af Retten paa Pergament udstedes, 22 Mart. derfor betales halvt mere, end som paa Papiir. 12.) Til forseglings-Penge for en Stevning eller Kald-Seddel skal gives til Dommerne 24 8; for et Tingsvidne eller Over Rets Vidne, 2 ME; for en Under-Nets Dom 3 Mf, men til Over-Retten 6 Mf. 13.) Rettens Midlers Betiente, naar de begieres enten til mundtlig Varsel at give eller skriftlige Kald-Sedler at forkynde, skal have begge for deres Umage, for hver Person der kaldes, eftersom Gangen er lang til, 6, 8, 10 eller 12 6, men for en Over-Rets riftlig Stevnings Forkyndelse skal dem gives for hver Person, som stevnes, 12, 16, 20 til 24 ß efter Veiens Længde, hvorom Magistraten en vis Anordning til alles Efterretning haver at giøre. 14.) Soieste Rets Stevninger, som i Khavn forkyndes, skal Cancellie Buddene være tilladt at forkynde, hvorfore dem begge maae gives, for hver Person som stevnes, 3 ME (*). 15.) For nogen af Parterne bliver for Hof-Retten fremkaldet, eller deres Documenter af Hof-Rettens Secretair annammede, Hvad heller de Stevning have taget eller ikke, skal ham af enhver af dem tilforn 2 Rdlr leveres, hvilke dem igien i deres Dom-Penge skal afkortes; dog dermed ei nogen Fattig, som det ikke kan betale, fra Metten at holdes (See Fr. 19 Jan. 1692). Kgl. Mandat, at Herreds: og Birke: Fogderne 8 Apr. paa Landet skal ligesaavelsom Byefogderne i Kiøbstæderne parere Politiemesterens Ordre. (See Fr. 22 Oct. 1701. 10 ). p. 84. Fr. Om Artillerie Heftes og Rudskes Udskriv: 14 Apr. ning i Danmark (af hver 1400 Zdr Hk. en dygtig Hest og Kuds). p. 84. Sam: (*) See Rescr. 15 Mart. 1692 og 27 Mart. 1733. dn. weg. Artil. Pferden u. Kutscher. 14 Apr. 26 Apr. Samme for Hofsteen. p. 36. Kal Brev ant. Solv.Bergværkets nye Indret ning i Norge; og samme Værks participanter i Almine delighed. Da Kongen vil antage Participanter i dette Ham hiemfaldne Bergverk, som er deelt i 132 Kuper a 200 Rdlr (*). P. 87. 29 Apr. (†) Bundtmager-Laugs Art. Cancel, C. V og F. IV Laugs Art. p. 137. Cfr. Pl. 8 Jun. 1767 og Fr. 20 Jan. 1783. 80. Gr. ere ligesom Gr. til Broel. 2. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Bundtmager:Haandverk nære, enten med noget Arbeid at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har taget sit Borgerskab og er i Bundtmager: Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Rroppen. 5.) 3.) Er som Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 3 §. Laugs Brødrene skal med deres Haandværk oprigtigen og forsvarligen emgaaes, og ikke begane nogen Bedragerie eller Falskhed, med hvis Foderværker de fælge, enten med at sælge Maar for Sabel, Vestindiske Leß for Nors se, eller farvet Foderværk for ret naturligt Foder, eller andet deslige, hvorved den Kiøbende kan forfordeles; For seer sig nogen herimod, da tiltales de efter Loven, som 6.) Paa det den, der med falske Varer handler. og Bundtmagerne kan have deskedre Næring og Astraf, paa hvis de forarbeide, da skal det og være forbudet, at ingen, i hvo det er, som ikke i Lauget er indskreven, skal sig med saadant Foderværk og Arbeide efter denne Dag befatte eller falholde; hvorimod det og skal være Bundts mas (+) Dette Taxticipant fab som ei iStand, men Varket bley derefter drevet for Kgl. Regning. Bundtmager Laugs-Art. 6:17§. magerne forbudet &amfind at indkiøbe, berede eller for: 29 Apr. arbeide til noget saadant Arbeide, som Handstemagerne og Peltsnere vedkommer, og dem i deres Haandværk kan være til Indpas, men alene dem, som til ringe Guer med at underfore fan forbruges; Befindes nogen af Bundtmagerne andet Arbeide med Lamkind at fore, da bøde 1ste Gang 4 Rohr, 2den Gang 8 Rdlr, og zdie Gang være anden vilkaarlig Straf undergiven. 17.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. (†) Færgemands Laugs-Art.iKhavn1.[Cancel.]. 29 Apr. C. V og F. IV Langs-Art. p. 142. Gr. ere som Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae her fra Staden fare paa noget Færgeløb, ferend han har vundet sit Borgerskab og i Færgemands Lauget er indtagen; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og zdie Gang have sit Fartøi forbrudt til de Fattige i Lauget. 3.) I Fargemænds-Lauget maae indtil 9 i Tallet indtages, men førend nogen sig deri lader indskrive, skal han først for Magistraten beviisliggiøre, at han er saa vederhaftig, at han kan selv en Færge tilveies bringe, som ci maae være mindre end 4 a 5 Læster, men vel større, og en beqvem og magelig Roers Baad, som fan roes ved 4 Personer, med dertil fornødne og tien lige Seil, hvilke de skal forpligte sig til, forsvarligent at vedligeholde, faa de ufordærvet igien fan fra sig levere, hvis de deri indtage. 4) Færgemændene skal pligs tige være, befarne og villige Personer til Færgelebet at holde, at de Meifende ei, formecelft deres Vanvittighed, Modtvillighed eller uagtsomhed, enten skal fare ilde eller i nogen anden Maade paa deres Reise ops holdes, eller deres medhavende Gods eller Varer fordærs

CS, Færgemands-Laugs-Art. i Khavn. 4-6 §.

29 Apr. ves, saafremt de ikke vil betale Skaden, og give til Straf i de Fattiges Bøsse 2 Ndir; Men fulde Færgemændene eller deres Folk forsætligviis tilføie nogen Skade, da skal Færgemanden, som Færgen tilhører, betale Skaden dobbelt. 5.) Oldermanden skal alle dem, som na ere i Lauget, eller deri indkomme, ved Navn lade an tegne, saa og hvor de boe, paa det han desbedre kan finde dem, naar enten i Kongens eller Byens rende noget forefalder at forrette, eller og at de dem skal efters søge, som giøre dem Indpas i deres Cæring med Frags ter at antage; hvilket ingen, uden de i Lauget, maae giøre, under deres Fragtes Fortabelse, og dobbelt saa mange Penge over Fragten, som i Laugets Fattiges Bøsse skal erlægges, og maae Færgemændene selv deres, Fartsi, som sig i saa Maader forsee, lade antaste, og dem til Bolværket fastgiore, indtil de Vedkommende forbemeldte Boder til Oldermanden have erlagt; Hermed dog ingen formeent, at jo eubver maae sig af sit eget Fartøi til fin egen Fornødenhed betiene, som han best veed og kan. 6.) Paa det og enhver sin ærlige Handtering og Næring uden nogen Forhindring kan fortsætte, og den Reisende, eller den, som dem behøver, des beqvemmeligere befor dres, skal hver mandag en Færge, eftersom de stane paa Rullen til, ved ordentlig Omgang, seile herfra Stas den til Skaane, nemlig den 1ste, som staaer paa Rullen, til Malmge, den 2den næst efter samme Dag til Landscrone; og til Helsingser skal iligemaade ordentligviis hver Mandag og hver Torsdag en Færge affeile, enten de have liden, megen eller gandske ingen Fragt; Men hvis der er mere Fragt, end en af de ordinaire Færger kunde indtage, skal Oldermanden strax tilsige den Færges mand, som næst efter den ordinaire staaer paa Rullen, til Broen at lade anlægge, og de Reisende, eller hvem dem behø Færgemænds-Laugs-Art. i Khavn. 6-9 §. behøver, efter Taxten at befordre (*). 7.) Be: 29 Apr. meldte Færger skal om Sommeren, præcise Kl. 6 om Morgenen, og om Vinteren, strax det vorder lyst, fra Broen ved Børsen udlægge, og saasnart Færgemanden for fin Færge og Indehavende paa Toldboden (hvor ingen maae opholdes) har clareret, skal han sin Reise fortsætte; Dog hænder bet sig, at den ordinaire Børt-Farge formedelst Storm og Uveir den bestemte Dag ikke præcise fan seile, maae den blive liggende, indtil Veirliget skikker sig, at dermed uden Livs-Fare kan seiles, da Færgemanden og strax skal være pligtig sin Reise at fortsætte; Men hvis han af Modtvillighed ikke vil feile, da miste han sin Børt eller Reise for den Gang, indtil det i Lauget er omgaaet, og den næste Færgemand, som Børten tilkommer, da at nyde hvis Fragt Gods eller Passagerer, der kunde være i Beredskab, g i Fald den Tilbageblivende no: get Gode kunde have antaget, da være pligtig det at fra sig levere til den, som Børten tilkommer at fare. 8.) De Passagerer, som have bestilt Plads i en Færge og ikke præcise til den bestemte Tid ankomme, skal betale deres fulde Fragt; Begierer og nogen en færge alene, eller han flere til sig vil indtage og staae alene for Færge: Lønnen, det stande enhver frit. Og skal Oldermanden enhver, som en Færge begierer, efter Borten paa Kullen strax befordre, naar han Fragten efter Taxten vil betale; men samme Passagerer, eller den, som en Færge begierer, maae ei den fragtede Færge længere opholde, end i det længste 2 Timer fra den Tid den betinges, med mins dre han til Færgemanden vil betale 2 Mark mere, end Fragten, for hver Time han længere maae ligge. 9.) Tapien paa fragten af Færgelønnen til bemeldte Ste Der er: Naar (*) Slige Bert-Farger gaae nu ikke; Garteierne afgaae ei estere, end de have Fragt. Færgemænds-Laugs-Art. i Khavn 9 §. 29 Apr. Naar nogen vil fragte Børt-Færgen alene, da betale i Fragt: Vinteren, fra 1 Oct. til 1 Apr. Rdlr. Mk. ß. Sommeren, som regnes fra 1 Apr. til 1 Oct. Rdlr. Mk. §. Helsingger 4 Malmoe 6 = F Til Landskrone 5 A V 6 $ 6 =

$ 5 7 Helsingborg Den ordinaire Færgeløn: For en ledig Person, være sig med sin Kiste eller Koffert, til Helsingøer, Malmse, Landscrone, Helsingborg For en Bonde eller Sen debud Et Barn 5 F O I 8 = 2 = F I 4 = I 8 " = 12 = Spade Børn undtagen, for hvilke intet gives. En Hest Ore eller Koe F Af en Tønde Gods eller lige Tyngsel Af en Baad, som fraates af en reisende Person, som hastig til nogen af bemeldte Steder vil be fordres, betales, naar hele Baaden fragtes 3

= I = 4 5 = 3 S = 3 8

12

I # 4 Men ellers betales af Plads for Folk og Varer i en Band, som i en Færge. En Retour Færge eller Baad, som farer tilbage til det Sted, den hiemmehører, skal have Deel mindre i Fragt, end den ellers efter Taxten er berettiget at tage, paa det Sted han frafarer. Paa det og Færgefolkene ikke skal fordre mere til Færgeløn, end Taxten bevilger, og den Reisende kan vide, hvad han har at udgive, skal Taxten af Magistraten ved Skibse Broen paa en Tavle opslaace, saa og derpaa specificeres alle Færgemændenes Navne, hvorledes de efter hinanden i Bors Færgemtænds-Laugs-Art. i Khavn 9-15 §. 11.) Borten skal følge, eller deres Reise indfalde; Thi under: 29 Apr. staaer sig nogen Fergemand mere til Færge:Løn enten af Passagerer eller af Gods at fordre, end hvis Taxten ommelder, da give dobbelt san meget i de Fattiges Bosse, som han over Taxten har annammet. 10.) Naar nogen Khavns Færgemand i Helsingser ankommer, maae han i 24 Timer, efter hans Ankomst, Fragt søge, for fin Retour igien at bekomme, over hvilken Tid ingen maae ligge for Passagerer eller andet Fragt Gods at indtage, men bliver han af Storm og Ulveir forhindret, sin Reise at fortsætte, da blive liggendes til Veirliget sig skikker, bog at han imidlertid ingen Fragt indtager. Enhver Færgemand, som herfra til Helsingøer eller fra Helsingøer herhid ankommer, skal strax efter hans Ane komst det samme Steds Oldermand tilkiendegive, hvad Blokkestet han er ankommen, og derpaa tage en Seddel, hvilken Seddel han igien skal fra sig levere, naar han er færdig at bortseile; paa det deraf kan vides, om han nogen Fragt eller Passagerer har antaget efter den ham tilladte Lids Forløb; Befindes han det at have giort, da bøde til Færgemænds-Laugets Fattige 2 Rdlr paa det Sted, han fraseiler, efter hvilken Anordning de Helsingserske Færgemænd sig og i alle Maader skal rette og forholde; Og dersom de Skaanske forunde de Siellandske nogen Retour hos dem, da skal de og her nyde samme Vilkaar, som vores hos dem forundes. 12.) Alle Færgemænd, i hvo de og ere og hvorfra de komme, seal, naar de paa Toldboden have clareret, strap inden Homs men ned til Færge-Broen ved Børsen paa det ordis naire Sted ligge og losse (*). 15.) Hvis Færger og Baade, som nu her og i Helsingøer bruges, forblive frems (*) De pleie nu at ligge ved Teldboden. € f I Deel. Færgemands-Laugs-Art. i Khavn 15-22 §. 2 Apr. fremdeles ved den Saçon de ere, naar de ikkun forsvar ligen vedligeholdes; Men lade Færgemændene herefter nogen bygge, da skal de søge at faae en fyndig Bygmee ster, som dem en god Façon og Afridening fan meddele paa hvis Fartøi de igien vil lade giøre, saa at de baade kan være dem selv tienlige, og Passagererne mere beqvemme lige, end de hidtil have været, hvilket herefter ved Bygs 16.) ningen skal iagttages, og ellers ikke passere. Og som bemeldte Færger og Baade ofte i Kongens Tieneste i adskillige Tilfælde bruges, saa er Færgemændene derimod bevilget, at de selv og alle deres til Færger og Baade behøvende Soik skal være frie for al Udskrivning, saa og nyde Srihed paa deres ledige Fartpi, baade for Ind- og Udgaaende ved Toldboden; dog skal de derimod rigtigen angive paa Toldboden, hvis Kiøbmands Varer eller andet Gods de enten ind: eller udføre; Betreffes nogen af dem med nogen Sviig, da have de ikke alene deres Færger forbrudt, men og efter Sagens Omstændighed lide efter Told-Rullen (See T. R. 26 Nov. 1758 XIX Cap. cfr. Fr. 25 Febr. 1771 samt Pl. 26 Jan. 1778 og 16 Aug. 1783. 22.) I Øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 09 6 Maj 1682. 29 Apr. (†) Glarmester-Laugs-Art. Cancell. C. V og 7. IV Laugs Art. p. 152. Gr. ere som Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1) Ingen maae sig af Glarmester:Haandværk ernære, enten med noget Arbeid at betinge eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab og er i Glarmester Lauget indskrevet ; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er som Brocl. 2. Art. 4 Nov. 1682. 3 §. Ingen Garmester i Lauget maae nogen med ubillig Ar. beids: 5.) Glarmester-Langs-Art. 5-15 §. belds. Løn besvære, men hvis Arbeide de sig paatage, 29 Apr. enten det er af deres eget Glas eller af dens, som Vinduerne lader giare, skal de til de foraccorderede Tider forfærdige, og være tiltænkte herefter at have gode Vinder til Vindues Blye at bruge; Til hvilken Ende de skal befigtiges, forend de maae bruges, og med Stadens Stempel paa Raadstuen stemples, paa det at de Vinduer, de giore, kan være af Bestandighed; Thi befindes det, at de ikke have giort Vindues:Blyet stærk not, eller og ikke loddet det, som det sig dør, da maae den, som Arbeidet lader giore, være berettiget til at afkorte Glarmesteren den 3die Deel af det han til Arbeids-Løn har betinget, med mindre de i saadant Tilfald anderledes med hverandre have accorderet. 15. I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 09 6 Maj. 1682. (†) Malernes Laugs Art. Cancell. C. V og 29 Apr. F. IV Laugs Art. p. 157. See Pl. 11 Jan. 1745, Forbedr. Poster 14 Sept. 1753, Diegl. for Malerz Academ. 21 Jun. 1771. IV Afd. og Pl. 6 Jan. 1783 (*). Gr, ere som Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Maler-Haandværk nære, enten med noget Arbeide at betinge, eller Svende at ans tage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab, og er i Miler Lauget indskrevet; Forseer sig nogen her imed, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og zdie Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er som 5.) Malerne Vognm. L. Art. 5 Mart. 1683.6 §. stal, hvis Arbeide de sig paatage, saaledes forfærdige, at det kan have sin Bestandighed; kommer nogen over beres Sorsømmelse til Skade, eller og at de ikke Arbeidet til den foraccorderede Tid forfærdige, da maae Cc 2 den, (*) Cfr. Resol. 28 Apr. 1739 og Rescr. 20 Jun. 1760. Malernes Laugs-Art. 5-18 §. 29 Apr. den, som lader arbeide, afforte Maleren den zdie Deel af det han til Arbeids-Løn har betinget, med mindre de i saadant Tilfald anderledes med hverandre have accorde ret. 6.) Paa det og Malerne kan have desbedre Næring, da skal det være alle forbudet, som ikke har fært at male, at giøre dem nogen Indpas i deres Næ ring, hvorfere Bildhuggerne mane ikke de Rammer, som de gigre, med nogen Maling staffere eller forgylde, ei heller Muurmesterne Husene enten inden eller uden med Olie: eller Liim-Farve male eller anstryge, men enhver af dem blive ved det, som til deres Haandværk egentlig henhører; Thi bliver nogen derudi af Malerne antastet, da være de berettigede til, med saadanne efter 3 §6 Indhold at forfare. 18.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. 29 Apr. (†) Peltsner og Handskemager-Laugs-Art. Cancell. . V og F. IV Laugs Art. p. 162. 5.) Gr. ere ligesom Gr. til Breel. 2. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Jugen mane sig af Peltsner: eller Handskemas ger:Haandværk ernære, enten med noget Arbeid at be tinge eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har taget sit Borgerskab og er i Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Rroppen. 3.) Er som Breel. L. Art. 4 Nov. 1682. 39. Paa det at Peltsnere og Handskemagere kan have des bedre Næring og Aftræk, paa hvis de forarbeide, skal det gandske være forbudet nogen Handsker (uden alene par fumerede) fra fremmede Steder at indføres, eller af nogen i deres Huse eller Beder at falholdes, som ikke her i Kongens Niger og lande ere giorte; Og dersom Handskemagerne finde hos dem efter dette Aars Forløb nogen Handsker eller Pelife, som ikke her i Landene ere giorte, da skal de være confisqverede til Angiveren, Børner huset Peltsner-og Handskem. Laugs-Art. 5-18 §. huset og Lauget, til lige Dele; Og paa det de fra frem: 29 Apr. mede Steder indførte kan kiendes fra dem, som her ere giorte, da skal herefter hver Mester, hvis Handsker og deslige Arbeide han giør, med sir og Laugets Stempel lade stemple (See Told R. 26 Nov. 1768). 9.) Ingen, uden de, som i Lauget ere indskrevne, maae befatte sig med nogen Peltsværk at tilberede, Fiobe eller fælge; og især mane Bundtmagere ei berede eller forarbeide nogen Lamfeind til noget saadant Arbeide, som Handske magere og Peltsnere vedkommer, og dem i deres Haandværk kan være til Indpas; men alene saavidt de til ringe Huer med at underfore kunde forbruge; Thi befindes Bundtmagerne andet Arbeide med Lamsind at underfore, end Huer, da straffes 1ste Gang paa 4 Ndir, 2den Gang 3 Rdlr, 3die Gang at ansees med anden vedbørlig Straf; Hvorimed Handskemagerne og Peltsnerne skal være berettigede, deres Handsker med vildt Foderværk at bremme, som hidindtil har været sædvanligt, saa og maae de selv berede, hvis Læder de til Handsker og Peltse have fornødent, saa og tilforhandle sig det af Selt: Berederne her i Kongens Niger og Lande, men ingens lunde noget fra fremmede Steder forskrive. 18.) I øvrigt forholdes efter Str. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. (†) Remmesider og Sadelmager - Laugs: 29 Apr. Art. Cancell. C. V og F. IV Laugs-Art. p. 169. Gr. ere ligesom Gr. til Broel. Laugs:Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Remmefni er eller Sadelmager Haandværker ernære, med Svende og Drenge at antage og holde, førend han har taget sit Borgerskab og er i Langet indskrevet; Forfeer sig nogen herimod, bode 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og zdie Gang straffes paa Kroppen. 3) Er som Broel. €¢ 3 Laugs Remmesider og Sadelm. L. Art. 3:19 §. 7.) Ingen Rem mesnider eller Sadelmager maae nogen med ubillig Ar beids:Len besvære, men naar nogen af dem et Stykke Arbeid har betinget, da har han det at forfærdige til den belovede Tid, og hvis det ikke forsvarligt er giort, da straffes derfor efter Sr. 23 Dec. 1681. 8.) Paa det og Remmesniderne og Sadelmagerne kan have besbedre Næring og Aftræk, paa hvis de forarbeide, da skal det gandske være forbudet, Sadeler, Ridetsi, Hestetsi, Hylster, Patron: Tasker, Kund Horn, Remme, Pidste, Drage Baand, Ledes Baand og Knæbaand herefter fra fremmede Steder at indføres, eller af nogen i deres Huse eller Boder at falholdes, som ikke her i de Kgl. Lande er giort, men dersom det her er giort, da maae vel Kræmmerne i deres Boder deslige falholde; Og dersom Remmesniderne eller adel magerne finde hos dem efter dette Aars Forløb nogen af forskrevne Varer, som ikke her, som forbemeldt, er giort, da skal det være confifqueret; Og paa det det, som her forarbeides, fra fremmede kan kiendes, naar Kræmmerne det af deres Boder sælge, da skal alt fligt af Oldermanden med et sært Stempel mærkes (See Told R. 26 Nov. 1768 og Pl. 3 Apr. 1783. 3 §). 19.) I øvrigt 29 Apr. Laugs: Art. 4 Nov. 1682. 3 §. forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. 29 Apr. (†) Bartsfier-Laugs-Art. i Khavn og Christianshavn [Cancell.]. C. V og F. IV Langs Art. P. 34°. Forandret og nøiere bestemt v. Fr. 4 Oct. 1684, Fr. 9 Febr. 1689, Ertr. 9 Nov. 1735, Pl. 6 Maj. 1743, Anordn. 15 Jan. 1745, Fr. 22 Jun. 1785 og Pl. 25 Oct. 1786 (*). Gr. (*) Cfr. Reier. 28 Apr. 1739. IV, 23 Apr. 1785 samt Conkem. & Jun. 1700. Bartsfier Laugs Art. i Khavn 1-6 §. Gr. Da Khavn paa nogen Tid mærkeligen har 29 Apr. tiltaget med Indbyggere imod fremfarne Tider, og det derfor er fornødent, til bedre Politiens Indrettelse. og Undersaatternes Beqvemmelighed og Fremtarv, adskilligt, sont i et eller andet Tilfælde har været paabudet, efter disse nærværende Tiders Tilstand at forandre og forbedre; saa ere og Barrierernes Laugs-Artikler igiennemsete og derom følgende Artikler forfattede, hvorefter de sig skal forholde: 1.) Naar nogen af de Mestere, som ere i Lauget, dser, da maae dens Arvinger igien nyde 30ode Rdlr og ikke høiere af den, som dygtig bliver erkiendt i Lauget at indkomme; hvis nogen, som ei er i Lauget, sig ikke hertil vil beqvemme, da skal de, i hvad Breve og Pri vilegier de kunde have erhvervet, for hver Gang de sig lade bruge hos nogen, i hvis virkelige Tieneste de ei ere, det være sig enten med at curere, aarelade, rage eller noget deslige, som af deres Konst dependerer, give til Straf 20 Rdlr til de andre Mestere, som ere i Lauget. 3.) Bartskierere skal lade sig finde billige med deres Bartskier Løn, og ikke deres Patienter ubilligen besvære. 4.) Naar en Patient, som er under en Mesters Cuur, ei synes med den først antagne Mester at være behiulpen, men en anden til sig begierer, maae det staae den Bartskier frit for, som af bemeldte Patient bliver fordret, ham at forbinde og carere uden den forriges Samtykke, dog at Patienten den forrige for fin hafte Umag og Møie betaler. 5.) Jugen, i hvo det end er, maae med Bartstier-Lauget fuske, enten med At barbere, forbinde, aarelade eller heele noget Saar og Stade, hemmelig eller aabenbare, uder 12 Noirs Straf, faa tidt det dem kan sverbevises. 6.) Badstue: Mændene skal alene blive ved deres Badstue og Kopsæt ning, og ei giøre Bareskier Lauget nogen Indpas i deres €¢ 4 Konst, Bartsfier Laugs Art. i Khavn 6-9 §. 29 Apr. Konst, enten med Barberen, Aareladen, Patienter at forbinde eller eurere, ei heller Beffener eller Bartskier Skildt at udhenge, under 1o Rdlrs Straf, for hver Gang de befindes fligt at have giort. 29 Apr. 7.) Jugen skal herefter tillades at udstaae med fine Varer inden Khavns og Christianshavns Volde og Porte at udsælge, førend Theriac, Pulver, Olie og andet, hvis han har at fælge, som til Medicin bruges, bliver proberet og beseet af nogle af Facultate Medica, med Oldermans den og nogle af Laugs: Brødrene; og hvis hans Varer da findes gode og dygtige, maae han efter foregaaende Tilladelse dermed udstaae paa 8 eller 14 Dages Tid; men skulde der være nogen Falskhed hos, seal Varerne offentlig paa Torvet forbrændes (cfr. Pl. 1 Dec. 1779). 8.) Det maae ikke tillades nogen sig i de andre Stæder i Kongens Riger og Lande at nedsætte og Bartstiera Ronsten bruge, som ei først af Facultate Medica og nogle Mestere her af Staden er eramineret og dygtig befunden og derom har deres Attestatum; ei heller maae nogen Oculister, Brok eller Steen Snidere eller Lands: Jarer sig understaae nogen Patient at antage, med indvortes eller udvortes Medicin at curere, uden han af Facultate Medica dertil er funden beqvem; findes nogen herimod at gigre, bede derfor 12 Rdlr. 9.) Naar nogen Slagsmaal skeer i Khavn og Christianshavn, og Bartkiererne tilkaldes at forbinde dem, som ere saarede og have bekommet Skade, skal den Mester, som derom besieges, Magistraten det tilkiendegive, naar han har forbundet det første Baand, paa det Kongens saavelsom Stadens Sagefald ikke skal fordolges; giør han det ikke, have forbrudt ligesaa meget, som han for samme Stade at heele fan fortiene. Fr. At Losgiængere i Khavn, om de ikke inden næstkommende St. Hans Dag vinde Borgerskab, skal af Politie: Fr. om Losgiangere i Khavn. Politiemesteren leveres til Officererne, som dem kan 29 Apr. bruge enten til Soldat eller hvad andet de ere dygtige til, men ledige vindfolk, som sidde hen paa deres egen Haand og ei vil tiene, skal straffes med Arbeide i Børnehuset. (See Fr. 22 Oct. 1701. IV Cap., 24 Sept. 1708. 1 P. 24 § og Pl. 3 Dec. 1755. 17 09 18 ). p. 90. Forbud, at ingen maae, enten selv eller ved 29 Apr. andre, giøre Politiemesteren eller bans med skriftlige Ordres udstikkede Betiente nogen Sorhindring eller Overlast, naar han eller de, efter Politie Frr., om noget inquirere; men at de dem med al Beskedenhed begegne, og deres Inquisition uden nogen Imodügelse eller Fortred tilstæde, saafremt de ikke af Generals Siscalen, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere, ville tiltales og exemplariter straffes. (Saasom en og anden her i Khavn beteer sig heel gienstridig imod Politiens Betiente og giør dem adskillige Forhindringer i deres anbefalede Forretninger, især naar de inqvirere i Husene, om hvis imod Politie-Frr. beganes, saasom med Hellig - Brøde, Bryllupper, Giestebude og Begra velser; saa og om noget practiseres og forhandles her i Staden, Silke Manufacturet til Skade, med mere, som i flige eller andre Tilfælde kan eragtes fornødent *). Cancel. p. 92. Fr. Om Færgeløbene imellem Nyeborg 29 Apr, og Corsser, Aarhuus og Callundborg, Assens og Hadersleb, Middelfart og Snogboi (**). Cancel. P. 93. €¢ 5 Cfr. (*) See Rescr. 6 Nov. 1782. Cfr. Meser. 23 Maj. 1755 og 19 Nov. 1773. (**) Er i nogle Poster forandret ved Rescr. 14 Apr. 1747 (til Khavns Universitet), hvorved befales, at følgende skal i de aarlige Almanakker til alles Exterretning ind fores: a) Ang. Taxten ved Færgelebene og Bort- Dagene 29 Apr. Fr. om Færgelebene Cfr. Lauge Artikler for Færgemandene i Khaen Laugs-Artikler 29 pr. og i Helsingøer 13 Maj. 1685 samt Pl. 24 Dec. 1793. I.) Dagene imellem Cerfeer o ecborg: f en for Gmaffe skal betales om Somme.ens Rdlr, og om vinteren 6 Rdl. Nen mind.e om Somine. en 4 Rdlr, og om Vinteren 5 Rdlr. Bort-Dagene ved dette Færge-Sted skal være hver handag og Fredag Formiddag, om Gom ineren L., ; om Binte en kl. 9. b) Bed Callundborg al beentes e den ore Smalte om Soinine en 11 Rdlr, om inte en 12 Rotr. For den anden og tredie marke, ont Gommeren o Bolem interen 1 Mol. 30: 3argebaaben, om sommeren 6 Rdlr, om Vinteren & Notr. Bart-Dagene skal være Tirsdag Da Fedas M. 7 cm Morgenen. Maar Transporten med matferne betales Geelviis, unde de Betaling eter Jr. 19 Mor. 1684 ea civil. 1 Mai, 1697. Men fulde de: ikke findes saa megen Fragt, som til Betalingens tbredelse behoves, ba Pal lægges samanen til den halve Fragt haves. c) Bed Færgelsbet imellem Bordinaborg ei galfter betales for dan fo e garae om Somme en 8 Marf 8 6, om Vinte:en 11E 4 B. So: Jagren, om Sommeren 7 0 4 6. om Vinteren 8 M12 6. For Seilings Baaden, om Sommeren 4 1 om Vinteren 6 ORE 6. d) An. gærge- Stederne i folland on Falfer, da skal Transporten imellem Gundbye Værgeted i golland os geliebing i Salite: betales e ter et den 22 Nov. 1737 appreberet Reglement ca Taxt, som paa en Tavle til enhve s E- terretning al være epilacet. Bed Gaabens zx ge-Sted i Falker betales Transporten til Bordin berg elter den Kgl. approbe ede Taxt af 14 Maj. 1734. e) Ang. Taxten for matferne tra Deborg til Coriece, da skal Smakken gaae 4 Gange om Ilgen, nemfia: Son dag og Torsdag med Posen, og derioruden Tisdag og Loverdan, ein Sommeren St. & om orocnen, og em Binte en 1. 9. Fe Smaffen betales om Sommeren 6 Rol, og om inte en 7 Rdl. f) Over Tens Sæ et d betales at en miffe em Gemmeren 2 Rdlr 24 f, em Binte en 2 Rdlr 4 R. At en Færge eller Baco om Commeren Rdir, om interen 2 Rdlr 3 Me. A dea m:demte Baad om Semme en 1 Rdlr 2 M., om Vinte en idle 4 M. Af den mindste Baad em Comm: en 4 ORE, om Vinteren Rdlr. Af disse Transpot Fartsice bør et daglig afance, enten der er gravt eller ei, undtagen de Dage Posten cader, mellem Middel art oa no abei skal betales af Ematten om Comme en i Rdlr, om Vinteren Rdlr 24 6. Fr. om Færgeløbene 1-2 §. 1.) Ved Corsser skal altid holdes 2 store og 1 liden 29 Apr. gode og velbebygte Smakker, og ved Tyeborg ligesaa mange, Post-Galioterne undtagne (*). Ved Aarhuus skal holdes 5, og ved Callundborg 3, som skal være rette Børt Smakker (**). Og maac ingen anden Skiberumme, end disse, noget imellem bemeldte Kiøb stæder, det være sig Folk, Qvæg eller andet, ved hvad Navn nævnes fan, overføre. Hvo, som giør dem nogen Indpas i deres Fart, skal uden Ophold eller Imodsigelse betale til den rette Bort Smakke, som Reisen skulde giore, sin fulde Fragt efter Taxten, og desuden halvt saa meget til de Fattige. 2.) Magistraten i bemeldte Stader skal strax samme Smakker lade besigtige, om de ere i den Tilstand, baade hvad Tømringen saa og Skibs Redskabet angaaer, at de kan eragtes beqvemme til at seile, og hvis de nogen Feil finde, da de udygtige strax afskaffe og forbyde at fare; hvilket de hvert Foraar Eal continuere og derover holde, at de idelig af Eieren lovlig repareres eller, som før er meldt, strax afskaffes. Og skal forskrevne Færge Smakker føres ved øvede og beqvemmte Søefolk, nemlig: de største og mellemste maffer ikke ringere, end ved en god Skipper, 2 Baadss mænd og en velvoren Dreng; og de mindste ikke ringere, end ved en Skipper, en Baadsmand og en stor Dreng. 3) 24 §. Af en Færge om Sommeren, 4 MF 8 6, cm Vinteren Rdlr. Af en Baad 3 Me om Seyimeren, men om Vinteren 3 ME 8 6. h) Imellem Fridericia og Strib betales af Færgen om Sommeren 3 Me, om Vinteren 4 Mik; Og af en Baad om Sommeren i Mt, ein Vinteren 1 MF 8 6. i) Torten ved ægelobet imellem Aarhuus og Callundbora er aldeles con orm, med hvis em gærgelobet fra Callundborg til Aa huus er aufort, som og Dagene, paa hvilke Smafferne af gaae fra Aarhuus, de samme, som ved Callundborg Færgeleb ere auferte. Cfr., ang. ulovlig Transport, R. Br. 21 Jan. 1736. (*) Cfr. Rescr. 19 Jan. 1709. (See Resol. 2 Dec. 1704. Fr. om Færgeløbene 3 §. 29 Apr. 3.) Fra enhver af Stæderne Corfper og tZyeborg stal daglig om Sommeren vræcise Kl. 8 og em Vinteren Kl. 9 om Formiddagen een Smakke afløbe, de Dage undtagne, som de ridende Poster fra hvert Sted afgaae, eftersom da Passagerer med de Fartøier, som overføre, kan overkomme (*). Og fra Aarhuus og Callundborg skal ligeledes fra hvert Sted hver Tirsdag og fredag præcise Kl. 7 Formiddag een Smakke udseile, enten de have liden, megen eller ingen Fragt; Men naar samme Bort Smaffer paa deres ordinaire Bort Tid og Dag formedelst Storm og Uveir ikke kan seile, maae de blive liggende, indtil Beirliget vorder bequemt, men da ufortsvet Reisen befordre; thi forsømmer Stipperen Reisen, naar Veirliget er bequemt, maae Passagererne, som ham havde betinget, betiene sig af den anden Skippers Emakke, som den næste Reise tiifalder at fare, og skal han bemeldte Passagerer og Gods indtage, og ufortøvet sin Reise dermed fortsætte; og den første Skipper, som har forsømt baade Tid og Vind, have tabt sin Reise og bic til hans Bort eller Reisedag ordentlig igien indfalder; hvilket og er at forstaae, om nogen Skipper ikke er tilstede den Dag, hans Reise eller Børt indfalder. Dersom der ere faa mange Passagerer eller saa meget Gods, at samme ikke i den ordinaire Bort-Smakke kunde indskibes, da skal strax een, to eller flere Smakker af dem, som næst efter hinanden paa Rullen følge, til Skibbroen anlægge, at den Reisende idelig og uden Ophold kan blive befordret. Og skal alle Færger, Smakker og andre Fartøier, som fare ordinair imellem Nyeborg og Corsøer, holde rigtig Bort og Tid paa hvert Sted, de ankomme, nemlig: de Fartpier, som komme til Corsßer eller Nyeborg, skal paa hvert Sted have frie Liggende udi 12 Timer, for at søge Retour: (*) Cfr. Rescr. 18 Aug. 1702 03 30 Aug. 1728. Fr. om Færgelebene 3-5 §. Retour Fragt, om de den imidlertid kan bekomme, hvis 29 Apr. ikke, da strax efter bemeldte Tids Forløb afseile, om Vind og Veirligt tillader; men efter de forordnede Timer maae ingen Retour nogen Fragt søge eller indrage (*). 4.) De, som reise med Kgl. Sri Passer, skal rette deres Leilighed efter, at være ved Færgestedet paa den ordinaire bestemte Tid, paa det de med den ordinaire Smaffe paa hver Side kan overkomme, saafremt de ikke vil opholdes til om anden Dagen; uden saa er, at nogen med Kgl. expresse Befaling ankommer, og det udtrykkelig i deres Passer er meldet, at, om den ordinaire Smakke er borte, de da ved en extraordinair Smakke skal befordres. Og paa det hermed rigtig kan tilgaae, skal Byefogderne i Corsøer og Nyeborg befordre dem, som med Kgl. frie Passer ankomme, og derhos udi en sær Bog ved Dag og Datun autegne de Ankommendes Navne, saa og de Skipperes, som med dem overfare, paa det enhver kan vide sin Bort, naar saadanne Reiser forefalde; For hvilken Umage Skipperne samtlige skal betale Byefogden aarlig 4 Ndir (**). 5.) Hvo som ikke kommer til Færgestedet til den bestemte Tid, og har bestilt Plads eller givet Penge paa Haanden, han skal miste samme bestilte Plads og Penge, og bie til næste Børtedag, med mindre han vil fragte en anden Smakke, da han maae tage den, hvis Børt er næst efter, og da skal Stipperen strap anlægge, naar ham berales den fulde satte Fragt. Alle Færger, Smakker og andre Fartøier, som fare ordinair imellem Aarhuus og Callundborg, skal holde rigtig Bort og Tid paa hvert Sted, nemlig: Naar Fartsi kommer til Callundborg eller Aarhuus, skal de paa hvert Sted have frie Liggende udi 24 Timer, for ac (*) See Anordn. 24 Apr. 1734. 59. (**) Cfr. Rescr. 7 Maj. 1725 03 Anordn. 24 Apr. 1734 2. 9. Fr. om Færgelebene 5-6 §. 29 Apr. at søge Retour Fragt, om de den imidlertid kan be komme, hvis ikke, da strax efter bemeldte Tids Forløb afseile, saafremt Vind og Veirligt det tillader; men efter de anordnede Timer maae ingen Retour Smakke nogen Fragt søge eller indtage. 6.) Taxten paa Frage terne eller Færgeløbene er imellem Corsøer og 17peborg: Om Sommeren. Rar. Mk. ß. Om Vinteren. Rdlr. Mk. B- En Person En Tiener, Bonde eller Sendebud = To Børn, spæde Børn undtagne

· s I 8 2 : I 3 = I 4 = I 3 F I 4 $ 2 3 Af en Caroffe eller Rustvogn med 6 Heste En Caroff eller Rustvogn med 4 Heke En Dito med 2 Heste : En adhængende Vogn, Post: eller anden Vogn med 2. Heste En Ore, Stud eller Koe En Hest eller Hoppe Et Faar, Lam, Kalv, Foele eller Sviin = Et Striin eller Kuffert, som behøver en Mands Rum En halv Kiste

En heel Kiste, Pakker, Ton- Der eller atte à l'advenant, som de ere store og behøve Plads til. vo som vil fragte en stor @matfe, som føres ved en Skipper, 2 Baadsmænd og en Dreng, giver Af en mindre, som føres af Skipper, Baadsmand og I

2 8 %

I 2 I 5 = 4 F 5 = I 4 = I 8 2 = 2 4 V... 8 2 = 12 = I 4 I 4 = I 8

I 12 5 6 $ 6 3 Dreng (*). 4 5 (*) Cfr. Rescr. 15 Oct. 1723. Imellem Fr. om Færgelebene 6 §. Jmellem Callundborg og arbuus (*): Om Sommeren. For en Caroffeller Rastvogn med 6 Beste For en Caroff eller Rustvogn med 4 Heste En Caro med 2 Heste En Calesch med 2 Beste En Postvogn eller anden Vogn med 2 Heste En Verson En Bonde med en Rnapfaf, eller Sendebud Et Barn, spade Børn und tagne En Ore, Stad effer Soe 2 442 415. N 1684- 29 Apr. Om Vinteren. Rdlr. Mr. Rdlr. Mt. f. 5 6 3 I 2 I 2 I 4 I I 2 = 8 3 : I 8 12 I 2 28 En Hest eller Heppe 2 8 3 Er Fol eller Kalv 12 Et Faar eller viin 6 Et Striin eller Kuffert I 8 Et libet friin 12 I

8

2 = 1(†) En Tande med Gobs 3 8 4 I En stor Sal Humle En fornem Perion, som har 4 til 6 Perfoner i gatae med fa feraden Heste og Boane, giver 4 intet af Sufferter eller frine. Vil (Denne Taxt er forandret bed Drivit. Maj. 1697 hvorved bevilges: At enboer uden go fich som vit Labe sia over oce sea en af disse Riebstæde til den anden, skal betale i Me danske, desit,eft: a, en Dre, Grad eller Kee gives Me og af en pet elle oppe 12 B me.e, end F. om Færgelebet 29 Nor. 16 4 ommelder; hvocis med Conde,ods skal jo lind.es, saa at a, en Tønde med Gods betales 2 Mi mindre, end bemeldte Fr. tilholder; Ligeledes bevilges, at, naar der ved Borts Dare iffé cr: a man e personer elce Geds, at den halve Fragt kan betales, de personer da, sem inco Smattene vil over are, skal lægge sammen og betale halv Fragt eter den i gr. foresatte Taxt. Gre Resce. 27 Sept. 1748, 6 Febr. 1789 09 15 Jul. 1791. (t) Samt. af Grr. staaer ved en Tryffeil: a Mark (cfr.). 29 Apr. Fr. om Færgelebene 6-7 §. Om Sommeren. Vil nogen have en Smakke alene, da betales for de beste og største M Om Vinteren. Rdlr. Mk. ß. Rdlr. Mk. ß. De mellemste De mindste

II

= 12 M =

9 7 F

IO

F 8

= Sommer Maanederne regnes fra 1ste Apr. til 1ste Oct., og Vinter M. fra 1 Oct. til 1 Apr. Vil nogen have en Smakke fra Callundborg eller Aarhuus til Samsøe, elnis eller lige imellem Callundborg og Aarhuus liggende Ger, da betales, ligesom Reisen er til, à l'advenant for Milene, hvorhen man vil, efter Taxten for Smakkerne imellem Aarhuus og Callundborg; hvilken Taxt skal af Magistraten paa ethvert Sted tydelig uds regues og tegnes paa en Tavle, og skal specificeres alle Skippernes avne, hvorledes en efter anden i Børten følger eller deres Reise indfalder; Desligeste skal og til alles Efterretning paa samme Tavle erpresse ved Nav ne, Nummer eller Tegn sættes, hvilke Smakker for de første, mellemste og mindste skal passere, og skal samme Navne, Nummer eller Tegn sattes paa Smakkerne, saa det ene med det andet kan overeenskomme. Og skal alle Skippere, som i den ordinaire eller extraordinaire Bort: Reise til noget Sted ankomme, ligge saa lange stille, indtil først nogen, som der Hiemme haver, er afseilet, med mindre han uden Fragt vil hiemseile, eller og han efter Kgl. frie Passer har giort frie Transport eller Reise, thi da maae han, om han vil, være igien den første i Børt til at afseile, fra det Sted han har udskibet. 7.) Kongens Hofstat, og hvis videre for Kgl. Tica neste med Transport skal befordres, dets Overførsel skal free enten efter Kgl. eller General Commissarias tets givne Pas. Og eftersom de til saadanne extraordinai re Tienester idelig skal være færdige til at overfare, faa stal bemeldte ves. Fr. om Færgeløbene 7.9 §. bemeldte Smakker, som seile paa Fargeløb, derimod 29 Apr. være frie for Provints: Told og deftige Afgifter paa Toldboden, alene om de noget Gods indbekomme, som enten bør fortoldes, eller og Consumtionen erlægges, at de det tilbørligen og rigtigen angive ("); og skal desuden Skipperne med saa mange Beadsfolk, som de til deres Smakker behøve, være frie for al Udskrivning og al anden personel Byens Tynge, som Tingmand, Syns- og Vurderingsmand, undtagen Vurdering af Stiberums me; til hvilken Ende og for Understed derudi, saavidt mueligt, at forekomme, Magistraten skal lade enroullere hver Smakkes Folk ved Navn og Tilnavn, hvor de ere fødte, og den Anstalt giore, at naar nogen af de Baadss mænd, som enroullerede ere, enten dser eller sig andensteds henbegiver, da strax en anden i hans Sted indskri 8.) Hver af de største Smakkers Eiere al have en dygtig Roersbaad, som i Tilfælde kan føre Seil, paa det den Reisende altid kan blive betient, om han hastig vilde fort, naar Smakkerne ikke formedelst Modvind eller andet Tilfælde kunde seile. Og betales for saadan Baad, som af 4re Karle rocs, foruden een, som sidder ved Roeret, imellem Corsøer og Nyeborg, om Sommeren 3 og Vinteren 4 Rdlr. Imellem Callunds borg og Aarhuus om Sommeren 6 og om Vinteren 8 Rdlr. 9.) De Fartøier, som nu ved bemeldte Steder findes, maae bruges, saalænge de ere tienlige og kan vedligehols des, men saa snart de ei længere kan bruges, og en nye Smakke eller Fartøi skal bygges, Eal Magistraten give Commerce Collegio det tilkiende, som da sal anordne efter Stedernes Tilstand en vis Façon af Sartpi, som for de Interesserende ei skal være for kostbar og beqvemmeligere

(*) Cfr. K. Br. 10 Dec. 1729 og Rescr. 20 Mart. 1744, I Deel. DD Fr. om Færgeløbene 9-10 §. 29 Apr. ligere for de Reisende. 10.) Og som Skipperne skal have tilbørlig Indseende med deres Fartøier, saa stal og Magistraten ved hvert af bemeldte Steder sørge for, at Jergebroen, hvor Fartøierne skal anlægge, fors svarlig vedligeholdes. Og skal hver Smakke, som fin fulde Fragt haver (undtagen han i Kgl. Tieneste eller til Transport bruges), betale til Broe nes Reparation, nemlig ved Corsøer, Nyeborg, Callundborg og Aarhuus, hver Gang 12 ß, hvilke Penge af Magistraten skal oppe bæres, til Broernes Reparation anvendes og derfore Regnskab giøres (*). Færgeløbet imellem Assens og Hadersleb (**): 1.) Herimellem skal i det mindste være paa hver Side en dygtig og beqvem Smakke med 3 gode Færger og Baade, hvilke skal af Eierne forsvarlig vedligeholdes, og de udygtige af ethvert Steds Magistrat afskaffes, og derimod strax andre dygtige anordnes, med hvilke de skal have flittig Indseende, at de aarligen med Takkel, Toug 2.) og anden Fornødenhed tilbørligen vedligeholdes. Af disse Fartøier skal daglig eet, eftersom Veir og Vind sig Fitter til, afløbe om Sommeren Kl. 8, og om Vin teren . 9, enten der er Fragt eller ikke (de Dage und tagne, som de ridende Poster fra hvert Sted afgaae, eftersom Passagers med samme Fartsi kan overkomme), at altid paa ethvert af Stederne kan være Fartøi i Be redskab, paa det den Reisende ikke imod hans Villie skal opholdes (***). 3) Ingen anden maae overføre reisende Folf, Qvæg eller Gods imellem bemeldte zde Steder, saalænge der er dygtigt Fartsi at bekomme; og skal den til Fragt gives: Om (*) Cfr. Resol. 30 Sept. 1712, Bevil. 4 Mart. 1735, Rescr. 11 Nov. 1758 og 5 gebr. 1783- (**) See Ano.dn. 25 Nov. 1757. (***) Cfr. Rescr. 18 Aug. 1702. Fr. om Færgelebene Om Sommeren, Om Vinteren, 29 Apr. som regnes fra som regnes fra 1 Apr. til 1 Oct. Af en ganske Smaffe Den største Færge eller Baad 2 Den mellemste Baad Den mindste = 1Oct.til 1Apr. Ndir. Mk. §. Ndir. Mk. B. 2 I 8 2 4 =

2 3 I 2

I 4 S = 4 I C 5 I = I 4

I 8(*) = = 12 En reisende Person og hans Toi

En Rytter med sin Hest En Ore 2 2 F I Mindre Qvæg à l'advenant. En Qvinde og et Barn under 10 War regnes for en Person. Den agende Post med 12, 16 à 18 Personer og deres Gods giver i alr intet mere, end som for en heel Smakke. En fornem Person med 4 til 6 i sin Svite, og med Hefte og Vogn, giver intet af Kofferter eller Skrine. 4. Forskrevne Taxt skal af Magistraten paa ethvert Sted tydelig skrives paa en Tavle, som ved Skibbroen skal opsættes, og derpaa antegnes færgernes og Baadenes Tavne eller 2Zummer med deres Størrelse; at den Reisende deraf kan kiende, om han den største, mellemste eller mindste haver at betale; dog skal ingen, som fragter en Færge, være forpligtet at tage den største, naar han sig med den mindre fan betiene. 5.) Med Færgebroerne, hvor Fartøierne skal anlægge, skal hvert Steds Magistrat have Indseende, at de tilbørlig vedligeholdes, til hvilken Ende hver Smakke, som har fuld Fragt (undtagen han i Kgl. Tieneste eller til Transport bruges), skal betale 6 ß, som af Magistraten oppebæres, til Broens Reparation anvendes og derfor Regnskab giøres; I øvrigt hvis Kongens Tieneste angaaer, dermed forholdes paa den Maade, som om Færgeløbet imellem Corsøer og Nyeborg er mæl 902 det. (*) Samt. af Fer. staaer ved en Tryffeil fun: 8 ß (cfr.). Fr. om Færgelebene. 29 Apr.det. pefogden i Affens stal imellem Assens og Ha dersleb Færgehuse antegue dem, som have Fri Pas, saa og Slipperne, som dem overføre, ved Dag og Datum; og skal Hadersleb Fergehuus: Skippere, saasnart de med frie Reisende ankomme, hos bemeldte Byefoged sig angive, at han derefter kan beopagte, hvem det i Børten tilkommer at fare; og nyder han for hans Umage af bemeldte Skippere aarlig 4 Rdlr. Færgeløbet mellem Middelfart og Snoghoi (*): Imellem begge disse Steder skal og være en Smakke, og paa hver Side en Færge og en Baad, hvoraf og een, eftersom Veirliget sig stikker, skal dagligen afløbe, om Sommeren Kl. 7 og om Vinteren Kl. 8, enten der er Fragt eller ikke; og skal dem gives i Fragt, som følger: Om Sommeren fra 1 Apr. til 1 Oct. Om Vinteren fra 1 Oct. til 1 Apr. Noir Mk §. 3 Maj. Af Smakken Af en Færge Af en Baad En reisende Person og hans Zoi

En Rytter med sin Hest En Ore = Rdlr Mk ß. I = = I I 8 F 4 8 I

=

3 = 3 8 3 = 8

12 V V 12

I O 1 6 8 Mindre Qvæg à l' advenant. Og fkal Byefogden i Middelfart forskrevne Taxt paa en Tavle ved Færgestedet, de Reisende til Efterretning, lade antegne, og i øvrigt sig forholde med dem, som have Fri Passe, paa den Maade, som ved Assens og Hadersleb er anordnet. Kgl. Mandat, at ingen Proprietair maae hindre eller forbyde sine underhavende Bønder og Tienere, at giøre deres Sognepræster al den Villighed og Tieneste, de dem selv godvilligen ville giøre og (*) See R. Br. 7 Mart. 1750. Mand. ang. Billighed m. Præster. og bevise. Saasom endeel Proprietairer have taget An: 3 Maj. ledning af Fr. 28 Jan. 1682. 9 S (som forbyder Præs sterne at besvære Bonden med noget Arbeide eller Hoverie til deres egen Nytte), at fraholde og forbyde deres Bønder og Tienere, under deres Gaard Fastes Fortabelse eller anden Straf, at bevise deres Sognepræster nogen Villighed med deres Gisdning at udage, Brændeved fra Stoven at hiemføre og andet deslige, som Bønderne af Alders Tid have giort deres Sognepræst til Villie; da dog Kongens Villie og hensigt ikke har været, at forbyde Bønderne deres Sognepræst nogen Villighed at giøre, men alene at forbyde Præsterne dem mod deres Billie noget sligt at paabyrde. (See Fr. 4 Nov. 1720). Cancel. p. 102. Fr. Om den Islandske Taxt og handel. Hvor: 6 Maj. om de Udstikkede fra Island have forenet sig med de derpaa Handlende. (See Fr. 30 Maj. 1776). p. 103. Fr. At Specie: Opgelt skal for 1684 være 4 p. 28 Maj. C. paa Croner. p. 113. Von. wegen Einziehung d. H. Schleswig und 30 Maj. Vereinigung mit dem Kgl. (formedelst de med Hertug Christian Albrecht opkomne Stridigheder). p. 114. Kgl. Brev, at de, som lade Zuse i havn af 15 Jun. Bindingsværk opsætte i de Gader, hvor Bindingsværks Huse maae bygges, skal nyde Friehed for Grundstat og Indqvartering paa et Huus af 24 Alen og derover i 6 Mar, fra 24 til 12 Alen erclusive i 4 Aar, og fra 12 Alen og derunder i 3 Aar. Dog skal de sig tilforn hos Stadsbygmesteren angive, at han kan antegne Tiden, naar de begynde at bygge, og eftersee, om ei tilforn paa Stedet har været bygget, samt at de bygge Husene 2 Loft høie af got fast Tømmer, Kielderen ube regnet. (See Privil. 11 Apr. 1685. 5 §). p. 116. DD 3 Fr. 26 Jul. Jr. om Khavns Torve. Fr. om Torvene i Khavn (). Cancel. p. 117. See Fr. 22 Oct. 1701. VICap., pl. 2 Oct. 1741 og 24 Jun. 1794. Gr. (Moiere beftemt ved Rescr. 19 Maj. 1727 (til Khavns Ragistrat), bvorved følgende befales: 1.) Roe Toro Ciom i nosle ar paa Torve Dagene har været oprylde med be tedige Umage: Beane, hvorpaa Bedtommende deces Fructe og Varer fra Amagerland labe ind are) stal for en Deel herefter indrommes til Torvjiddere, fol handle med gamle Stader, Recb, gamle Jern. og andre Glaas Varer, hvilke saavel Bonden som Indbyggerne have ferneden og fiebe; til beilten Ende alle torcente febige mager Vogne fat fia Roe Tort vorde forfint. tebe, 03 Amacecne md deres ledige Vogne, at holde paa, i dea ted udvises en vis Difiance paa Bandfont Torvet og den derfra ud til Bolben gaaende Gabe Son gangstabet; bror saavel die mager Vogne (om og en Deel a de Bender Boone, der fiacledes Torve-Da gene inco Torv, Kul og Brandcved lañeviis indforme, kal holde, indtil de have solat, og faatremt flere fas af fornævnte offer maatre komme til Graben, end paa Bandfont Torvet tilligemed de fedige Amager Vogne paa cengang kunde faae Rum, faa anvises dem Stedet ved Nore Pot paa det faa faldede lidet Torv, hvor dee al findes Leilighed, at de fan bolde og deres Barce forhandle. 2.) Da Gammel Torv af Begyndelsen er indrettet til et rel Toro, beer Bønder og Landman den bee falhold: de Varer at Korn, Crter on deslige, som til Boans til taden feres; faa (endfient ben 1orden bar indineget fia, at en Deel have taget sig der utilladelist tade med andre Slags Varer, hvorved saavel hindres den almindelige Kart over Tervet, som Bonden betaaes Rum at falholde sine Varer) bor eg fat doa samme Toro alene forblive til et rel Tero efter forrige derem gierte Anordning, og skal alle nu derpaa befundne To viddere til den Ende forfettes derfra og igien udvises Steder paa Nye Torv, hvor de ledige Amager Beane hidindtil have holdt. Amager To v skal eiter Kr. 28 Jul. 1684 alene bruges til at fafholde alle lags 3rugter og bauce Geberier, som af urte aards Mænd og Amagerne indføres, saa 03 Emer, Flask, Oil, Erter og Gryn, med mere, som udbefres (Cir. Bevil. 28 Mai. 1735); og da den s ligbed og lterben ved dette Torv, tvertimod forbemeldte Rr, er indieben, at adflillige Bønder og Landmænd, som ind ore de fede Varer, samt Gryn, nder og Gias til Vogns, have i nogle Mar (isteden for at sidde der= 3.) Fr. om Khavns Torve. Gr. Da stor lorden i Khavn daglig forefalder, ved 28 jul. dit at ingen visse Pladser ere, hvor adendes Varer og andet, som fra Landet eller andre Steder kommer, Fan 204 fal: dermed paa visse Steder paa To vet, fout vette Torvids dere) labet deres Boane blive holdendes fra Mogen til Aften, med Varerne paa, pad Torvet, og af Vonene udpotret Warerne; hvorved baade den almindelige Sier sel saavelsom gaaende Zolf meget er blevet hind.et; Gaa tal samme torden bere te albeles være a.aftet, p4 alle de Bender ea Landmænd, som mee saadanne Slags sede Varer, E.ter og Gran til Staden inde komme, og, som Hofre, ubicine samme Varee af deres Begne, skal igien anties en vis plads paa Boc-Toro, hvor de i een Linie ud til Gaden derined tan bolde. Derimod fl de Amager Koner, som nu ingen rode paa Amager Torv have, men med deres liste og Varer tvertimod Politie Fr. 22 Oct. 1701. 6 Cap. 29 have siddet i haib ecrædet og hvorfra de nu af vine, at fdde i anviles aede ea bequemme Pladice paa Amager oro (Efr. Rescr. as Dec. 1700. Dead elles de der paa mane: Eo o faaende Hofeterinmeres Beder i Gardeleshed ancaner, de, som der fra gammel id har været baade tilladt og Man er, at Eierne af de paa 2mager Eers beliggende Gaarde ea ufe have baft ribed at disponere fefe over de es Gaardes Fortonge, givet og forendt Zilladelse til dem, der at fiboe, sem de have fundet for godt, og acco deret derom med Bedfenimente, som de bek have fundet, og be Giddende ingen Tid noget af de Staber til Staden have svaret ; Gaa maae det og derved forblive, saa lause Wedkommende ikke overgaae det Nortona, de have Tilladelse at frane paa, eller sætte deres Boder over Rendestenene, som gaae imellem Torvene oa Sorteugene, og bevilges saaledes, at Hofefræmmerne maae, paa de Steder de nu staae, fremdeles have deres Stader. 4.) Nng. bem, som sidde i Euathuné-Porten en Hellig Gieffes trade med salt ca blodt Risk, da, foin 8r. em Torvene be a ler, at disse Varer skal fælzes paa Graab:edre Torv, hvor dertil ogiaa skal være Rum; faa af det oa ved samme Sr. ferbline, ea vorber Vedkommende til den Ende der Stade anviift. s.) Ang. Stade Pengene, da skal alle de Perfoner, som paa Beniering paa de forordnede teder blive anvile Stader at sidde og fælge deres Parer paa, fremdeles, som hidindtil, af deres Etader betale Stade penge til Staden; men de, som fidde ea visse Gaardes eg hufes Rerteuge eg ikke have Etader paa Tervet, foare deres Afgift til Eiendom mens Peoprictairer, og fan itte vedfomane Staden. 28 Jul. falholdes; hvorved adskillige Hofere og Prangere foranlediges til at opfiebe baade uden Portene samt pas Torvene og ved Stranden alt hvis, som indføres, og siden dermed i Husene omløbe, og det igien paa det dyreste udprange, som Indvaanerne dog ellers for stiellig Pris kunde fiobe; saa ere, til slig orden at forekomme, visse Steder anordnede, hvor alle Slags Varer kan falholdes, og de, som Varerne behøve, dem tilkiobs bekomme.

1.) Paa Gammel, ye: og Vester: Torv (som er den store Plads ved Vester Port under Volden) saa og paa Pladsen ved Torre Port Stal, baade Torve dage og andre Søgnedage, falholdes efterfølgende, som til Vogns indkommer, nemlig: Alle Slags Korn, Gryn, Erter, fede Varer; Item Kalve, Sviin, Gies, Ender, Hons, Duer og deslige; It. Kul og Brændeved, Hoe, Halm, Strøelse, Nisekoste, Tøndebaand, alle Slags Eege Tømmer. Og maae Amagere, Urtegaardss folk og Fiskeblødere sidde ved Siderne, med hvis Hauges vert, Fisk og andet de have at sælge, dog saaledes, at ikke de Gaaende og Kiørende derved forhindres.

2.) Paa Torvet ved forrige Vandkonst stal falholdes saltet og blødt Fisk, og alle Slags levende Fisk, som til Vogns indføres. Item endeel af dem, som falholde Hons, Gies, Duer, Wnder; men færst Strandfisk, som med Baade indkommer, skal falholdes ved Veierhuset og den nye Broe.

3.) Graabrødre: Torv skal forblive for Hue og Palte: Koner, Duffetsi, Matte og Stoles magere, Potte: og Skaalemagere, samt endeel af dem, der sælge blødt og salt Fisk, og Amagere fangs Siderne, hvor det ikke er de Gaaende eller Agende i Veien.

4.) Paa Amager: Torv skal sælges alle Slags Frugter og Haugevert, som af Urtegaardsmænd og Amagerne indfores; saa al der og sidde Udhøkere af Smør, Flesk, Ost, Erter, Gryn, Hons, nder, Duer, Gies, Fr. om Khavns Torve 4-8 §. 2g; dog ei at være de Gaaende eller Agende til Hinder. 28 Jul. 5.) Paa Bonge: Torvet: Hoe, Skafte Havre og Strøelse, item Brændeved og Kul, saa og Hens, Gies og andre Fugle; dog Kiørselen uforhindret. 6.) Kiør, Stude, Sviin, Faar og Lam sal, som hidindtil, forhandles uden Portene; men kommer nogen ind i Byen med forskrevne levende gammel Torv falholde. væg, sal de det paa 7.) Bil nogen sidde og ovenbemeldte Steder fals nogle af forskrevne Varer paa holde, skal de det af Stads Remueren begiere, som dem med Magistratens Tilladelse en beqvem Plads skal udvise og tilmaale, hvoraf de ugentlig noget til Torvenes og de publique Pladsers Vedligeholdelse efter Magistratens Anordning skal udgive; Og seal Politiemesteren tilholde Torvemændene og Gadefogderne hermed Indseende at have, at det tilbørlig efterkommes. 8.) Ingen Pranger, være sig Mands- eller Qvindes Personer, maae omløbe med noget i husene at sælge, uden de af Magistraten dertil ere autagne, og deres Attest have at fremvise, hvortil dog Piger og Drenge ei mane an tages (cfr. Fr. 10 Mart. 1725. 2 Cap. og Pl. 3 Dec. 1755. 17 §). Og maae ingen gaae uden Portene imod Bønderne, som komme til Byen, for noget at fiøbe til Forprang; Ei heller paa Torvet, Gaderne eller ved Stranden i de 5 Sognedage (naar Fiske:Baade eller Vogne ankomme) førend RI. To om Formiddagen; og paa Fiske: Torvet om Fredagen ikke for RI. II. (See Pl. 2 Oct. 1741 og 26 Jul. 1786). Forseer sig nogen herimod, da skal det, som de med betreffes, være forbrudt til Angiveren, og den Skyldige desuden betale 2 Rdlr, Politiemesteren og Børnehuset til lige Deling; Og skal den, som det ei formaaer at udgive, sættes i Børnehuset, og der saa længe arbeide, indtil saa meget fors den Kosten er fortient, saa Børnehuset kan blive skadesløst. 2d 5. Fr. Fr. om Zougværk og Jern-Ankere. 29 Juf. 3º Jul. 3° Jul. 16 Aug. 16 Aug. 19 Aug. 4 Fr. At Tongværk og Jern Ankere ei maae fra fremmede Steder her til Rigerne forskrives (See Told R. 1768 og Neebslagernes Laugs-Art. i Bergen 14 Aug. 1753 13 §.) p. 120. Kammer Rets Ordning. (See 18 Mart. 1720). P. 120. Fr. Om Portugiser af den Gebr. Tation; (som bekræfter deres Privil. 19 Jan. 1657, som d. 14 Dec. 1670 ere confirmerede, saa at Fr. 16 Apr. 1681 ikke paa dem skal hentydes. See Pl. 23 Jan. 1750). P. 138. Fr. Om Consumt. Forpagtning i Norge for 1685. P. 140. Fr. Om en Kop: og Qvæg-Skat over al Danmark. P. 144. Fr. Om Korn og Proviant-Skatten over al Dans mark for 1685. P. 141. Oa. (†) Fr. Om Bartskierernes Forsamling 2de Gange om Aaret. Cancell. Anhang til C. V og F. IV Laugs Art. p. 45. 25 Det. 28 Oct. Bartskierernes Laug i Khavn maae 2de Gange om Aaret i deres Oldermands Huus (dog uden nogen Consequence for de andre Lauge) forsamles, for at handle og til Rigtighed bringe, hvis anlangende deres Svende og Drenge, efter deres Laugs-Artikler, kunde forefalde; dog saadan Forsamling uden Tractement eller Skienk at fee. Fr. Om Kop: og Qvæg Skat i Norge. p. 149. Fr. Om Brændeveds Taxt og Længde: At alle de, som nogen Brændeveed af Skovene sælge enten af dobbelt eller enkelt Længde, skal lade den sauge i begge Ender, og give den sin tilbørlige Længde efter Fr. om Vægt og Maal 1 Maj. 1683; Men hvis nogen Bræn deveed skulde findes og ikke være af forskrevne Længde, Skal en Favn af den, som kun er Alen eller lidet mere, koste Fr. om Brændeveeds Taxt og Længde. koste 2 Sidle, og af den, som er Alen eller lidet mere, 28 Oct. 10 Mk; hvormed den Kiøbende og Sælgende ikke skal være formeent, at de jo, indtil videre, sig maae forene, som de best veed og kan, om Prisen af den Brændeveed, som haver sin rette Længde og er sauget i begge Ender, dog at Billighed derudi treffes. Og hvis nogen i til kommende Aar skulle befindes Brændeveed her i Khavn i Favnetal anderledes at sælge, end som ovenmeldt er, stal de have deres Skibs-Ladning forbrudt, til Politiemesteren, og til Børnehuset. (See Fr. 18 Jun. 1692 *). P. 153. Fr. om Svende og Drenge, som Haand- 28 Oct. værker her i Rigerne lært have. Cancell. p. 155. See Pl. 1 Aug. 1794 (**). Gr. At forekomme den Misbrug, som er skeet ved det, at de Drenge, som lovlig have lært noget Haandværk i Khavn og efter Laugs Art. for Svende ere indskrevne, her foragtes af fremmede Svende, hvilke ikke vil ansee dem for dygtige, alene fordi de ei have ladet sig giøre til Svende (***) efter deres forrige urimelige Vedtægter; hvorover adskillige Mestere have skikket deres Børn og Drenge til fremmede Steder, for at lade dem der giøre til Svende. De Drenge, som her i Rigerne lovlig have lært noget Haandværk, skal efter Fr. 23 Dec. 1681 indskrives hos Oldermanden, og til desto mere Forsikkring skal Zeste: (*) Samt Rescr. 8 Jun. 1703. (**) Cfr. Bevil. 11 Sept. 1705, Rescr. 10 Jun. 1735, 4 Jul. 1738 og 10 Febr. 1749. (***) I Samt. af Frr. er ved en Trykfeil udeladt følgende: efter deres forrige urimelige Vedtægter, hvor. fore og adskillige Mestere skal være komme i de Tanker, at ikke deres Børn og Drenge til fremmede Sreder, for at lade dem der giøre til Svende (cfr.). Fr. om Haandv. Svende og Drenge. 28 Oct. Mesteren med Oldermandens Attest i Svendens Hosværelse møde paa Raadstuen, og der for Magistrae ten lade det verificere foruden nogen Betaling. Og dersom nogen, som her i Rigerne haver lært, vil reise udenlands og efter forrige usømmelige Vedtægter, med Behøvlen eller andet deslige, som her er forbudet, lader sig der giøre til Svend, skal han efter hans Hiema komst tiene for Dreng paa nye igien i 3 Aar. @kulde og nogen, enten Mester eller Svend, forekaste eller med foragt tale om dem, som enten ere i Lære eller her lært have, og ikke vil agte dem saa værdige, som dem, der efter deres forrige utilbørlige Vedtægter ere giorte vende, skal den Mester, som saadant overbevises, give til Straf 8 Rdlr, og Svenden 4 Rdlr, til Poli tiemesteren, til Børnehuset, og til de fattige i Lauget. til 28 Oct. (†) Fr. om hvad ringe Arbeide af fattige Mænd og Qvinder, uden Skræder Laugets Hinder, maae gisres (*). (cfr. Pl. 25 Apr. 1768). Khavn 4to. Saasom Skræder-Lauget i Khavn søger at formene endeel fattige Qvinder og Bern noget ringe Arbeide med Cattuns Slop Kioler, Børne: Kioler og deslige at sye og giøre, og det i Laugs: Art. vel er tilladt Mesterne i Haandværkerne, at antaste dem, som ikke have taget Borgerskab eller for Mestere i Lauget ere indskrevne og dog holde Svende og Drenge paa deres Haandværk, men det i bemeldte Artikler alligevel ikke er forbudet, at enhver, som noget Haandværk kan eller veed sig paa nogen ærlig Maade (*) Findes ei i Cancelliets Registranter, og formodes derfor at være igienfaldet, forend den blev publiceret. Jeg har kun fect et eneste Eremplar deraf og derpaa stod fkrevet: 2den Correctuur. I samme var og noget cor rigeret; det fan derfor vel være mucligt, at den saa tidlig er igienkaldet, at den ei engang er bleven reentrykt. Fr. om Skræder-Arbeide udenfor Lauget. Maade at ernære, jo maae ved sin egen Vindskibelighed 28 Oct. vinde sit Brød for sig eg sin Familie; saa bevilges: At baade de skaanske folk, som fra Skaane ere hid overflyttede og sig enten her i Staden eller paa andre Steder i disse Riger have nedsat, naar de ellers med Kgl. Privilegio ere forsynede, saavelsom andre fattige Mænd og Qvinder, hvilke paa forskrevne Maade arbeide, maae, saalænge de ingen Svende, Drenge eller Piger paa noget Arbeide holde, hvorved Mesterne i Lauget nogen Jadpas kunde stee, for Execution i den Fald være frie og for Skaanede. Verboth des bey Hochzeiten, Kindtauffen und an 11 Nov. dern Zusammenkünften in den Fürstenthümern gewöhn lichen übermäßigen Freffens und Sauffens. p. 156. Von. Wie es mit Administration der Justits in 15 Nov. d. H. Schleswig hinführo gehalten werden solle. p. 157. Fr. Hvorefter de Ryttere, som paa Landet hos 15 Dec. Benderne ere fordeelte, i Fredstid skal tracteres og un derholdes. p. 162. Fr. Hvorledes Sogne Ryttere paa Landet skal 15 Dec. forfleges og underholdes. (cfr. Fr. 3 Aug. 1689). p. 162. Fr. Om Land Rytteriet i Danmark. (cfr. Fr. 20 Dec. 28 Oct. 1680. See Fr. 10 Aug. 1695). p. 164. Fr. Om Indqvarterings-Ligning i Kiøbstæderne 20 Dec, i Danmark. (See Reglem. 8 Maj. 1775). P. 173. 1685. (†) ie von Ihrer Kgl. Mst. denen von der refor: 3 Jan. mirten Religion allergnädigst ertheilten Privilegien (See Privil. 15 Maj. 1747). Khavn 4to. Fr. - 3 Jan. 6 Jan. 10 Jan. Fr. om Kalleboe: Huses Deling.

Fr. Om Kalleboe Huses og Pladsers Deling imellem Frue: og Zicolai Kirke i Khavn (saasom en Deel af de til disse Kirker liggende Gader, Huse og Pladse til Trefoldigheds Kirkes Sogns Ind rettelse er henlagt, hvorimod bemeldre Kirker igien skal wyde endeel af pladserne og Vaaningerne i Kalleboe). [Cancel.]. p. 177. Vor Frue Kirke skal følge og tilhøre alle de Byg ninger, Huse og Pladser paa Storm Gadens nordre Side, og derfra til Vartoes Gade, med begge Gadernes fulde Længder, saavelsom alle de Huse og Pladser, som ere beliggende tvert for bemeldte Gader, saavel ud til Havnen, som til Volden, ligesom de nu findes, og herefter kunde bygt vorde. St. Ticolai Birke skal følge og tilhøre den sondre Side af bemeldte Storm Gade fra Hiornet langs ud til Voiden, saa og de øvrige fulde Ga der til Staldene og ud til Enden af Canalen og Volden, med alle de Bygninger og Pladser, som der nu findes, eller herefter bugt vorde, saa og de, som ligge tvert for Gaderne, baade ud til Havnen og Volden, tilligemed Material: Gaarden. Og skal alle, som paa forskrevne Pladser nu boendes ere, eller herefter boendes vorde, sig herefter rette, og bemeldte tvende Kirker (saavidt enhver efter forskrevne Deling vedkommer og berettiget er) for deres rette ordinaire Sogne Kirker, med alt hvis Mi nisterio efter Loven vedkommer, holde og erfiende. Fr. Om alle Insolentiers Afskaffelse ved Land: Rytteriet i Danmark. (See Fr. 10 Aug. 1695), p. 178. Kgl. Brev, at Landstings: Rideres Penge skal ved Bye, Herreds: og Birkefogderne uden proces udpantes (See Fr. 4 Mart. 1690. 6 §). Samt at Landsdommerne maae, før nogen af Parterne for Retten fremkaldes og Sagen foretages, af Vedkom mende Kgl. Br. om landstings-Rid. Penge tc. mende (enten de have taget Stevning eller ei) annamme 10 Jan. deres forseglings Penge efter Loven. (See Fr. 19 Jan. 1692). P. 180. Fr. Om Bismer: Vægten, at ikkun de stemvlede 10 Jan. maae bruges og dermed være tilladt 4 pd at veies. (See Fr. 10 Jan. 1698. IV E. 19 §). p. 181. Sorbud paa usemm lig Dobbel, Spil og Lykke: 10 Jan. Potter i Khavn (hvor der undertiden paa Gaderne ere fundne Doblere og Spillere at udstaae, som ved en og anden Træk i Spillet liderlig tilbringe sig især unge Folkes Midler, og give Anledning til Ungdommens Forførelse); Hvorved befales, at dersom nogen deslige Doblere og Spillere samt Lykkepotte Mænd herefter findes enten paa Gaderne eller i husene i Khavn noget Spil eller Dobbel, uden sær Bevilling, at anrette, og de ikke efter Advarsel fra Politiemester dermed ganske indeholde, skal hvis Varer, som de siden i saa Maader med betreffes, aldeles være confisqverede og forfaldne til Politiemester 9 Børnehuset i Christianshavn, til lige Deling. (See Fr. 6 Oct. 1753. cfr. Pl. 4 Dec. 1767). P. 182. Fr. Om umaadelig Kiersel og adskillig 10 Jan. anden Uskikkelighed paa Gaderne i Khavn. Cancel. P. 183. Nøiere bestemt ved Fr. 22 Oct. 1701. VII Cap. 2 09 3 §, Pl. 20 Sept. 1751 og 28 Jan. 1780. 1.) Ingen, som kiører med ledige eller ladte Arbeids Vogne, maae Fiore umaneerlig fast paa Gas derne, at syge Folk derover foruroliges, saa og Folk og Qvæg derved Skade tilfsies; ei heller maae de af Modtvillighed fiøre fra en Side til en anden af Gaderne, for at hindre andre at fiøre forbi; Ingen Arbeidsvogn maae fiøre paa en andens Vogn og den Skade tilføie. Hvo herimod forseer sig, sal, foruden at betale Stas den, erlægge hver Gang 1 Rdlr, til Politiemesteren og Fr. om Usik. p. Khavns Gader 1-4 §. 10 Jan. og til Børnehuset; kan de ei betale, da sættes de paa Band og Brød i 2 Dage og Nætter i Raadhuus: Kielderen. (See Pl. 28 Jan. 1780). 2.) Naar no gen, i hvo de være vil (særdeles Arbeids: eller Vogn mænds Vogne eller Sluffer), vil holde for en Dor, enten de have Læs eller ei, skal Kudsken holde (særdeles i de snevre Gader eller Stræder) det nærmeste ved Husene, han kan, paa det de, som vil forbi, i Riørsel eller Gang derudover ci stal hindres; Og saafremt Kudsten ke rygger eller holder ved Siden, eller ikke ganske til Side kiorer, men sig modtvillig med Stilleholden eller onde Ord anstiller, da skal han give til Straf til Poli tiemesteren og Børnehuset 1 Rdlr, til lige Deling; fan han ci samme betale, straffes han, som i 1 § er meldet. ligemaade skal Brændeveden, naar den føres til no gens huse, strap indbæres af Gaden, at Farten eller Gangen ikke derved hindres, og ikke mere paa eengang afkastes, end hvis strax kan indbæres, under samme Veeds Confiscation. 3.) Ved Kirkerne skal og, holde faa nær tilsammen og i Kudskene, i hvo de tiene, god Orden, at Farten og Gangen for alle og enhver ei hindres; Og fornemmeligen skal de derforuden saaledes holde, at ikke Gangen for Kirkegaards Porter og Laager for de Ud og Indgaaende forhindres. Hvo herimod giør, skal give til Straf 1 Ndlr, Politiemesteren og Børnehuset til lige Dele (cfr. Pl. 20 Sept. 1751. 6 §). 4.) Ingen, i hvo han og er, mane lade sin Caroff, Calest, Arbeids: Vogn eller Sluffe staae paa Gas den, Nat eller Dag, naar Hestene ere fraspendte, men skal føre dem i sit Huus, eller hvor de pleie -at staae; ei heller mane Nemmesnidere, Smedde og Hiulmænd eller nogen Haandverksmand Caroffer, Vogne eller Hiul, som de forfærdige, paa Gaderne af deres Huse udskyde, men i deres Huse eller Gaarde derpaa arbeide, under 4 Noirs Fr. om Usfif. p. Khavns Gader 4-7 §. Rdlrs Straf, Politiemesteren og Børnehuset til lige 10 Jan. Deling. 5.) Amagere og andre Bønder maae ei holde paa Gaderne og spænde deres este fra Vognene, for dem at fore enten af Vognene eller paa Ga derne, men skal holde deres Heste og Vogne enten inde i Gaardene eller paa de dertil anordnede Torve, under I Rdlrs Straf, Politiemesteren og Børnehuset til lige Deling; dog skal ingen være formeent paa Torvet at forblive, faa længe de haue Les paa og indtil de have udsolgt; men naar de have affølgt og ere ledige, da at forføre sig af Torvet, om Sommeren i det seneste Kl. 2 og om Vinteren Kl. 3, eller og indkiøre med deres Vogne i en eller anden Gaard; Befindes nogen herimod at handle eller efter forskrevne Tid med ledig Vogn at holde, skal de uden Betaling fiore et Les Skarn af Tore vet eller af Pladsen, hvor de holde med deres Vogne. 6.) Ingen Amager Bonde eller Arbeids: Voga maae med Læs eller Misg nogen Tid paa Hen eller Hiem- Reisen kiere over oibroe, men over Holmens Broe; Hvormed Vagterne skal have Indseende og med god Maneer advare dem, at de vende tilbage og kiøre den forordnede Vei, paa det ingen af Uvidenhed sig skal kunne undskylde og derover komme i Fortred. 7.) Ingen mane herefter lægge paa Gaderne nogen Slags Tømmer, Steen eller andre Materialier for fin Dor, hvorved den almindelige Kiørsel kan hindres; med mindre Gaden er saa viid, at sligt ikke kan hindre 3 Vogne ma gelig at tiøre i Gaden; men hvo ikke saadan Leilighed haver eller Gaardsrum hos sig selv, og ikke heller kan fane Tilladelse i nogen Mands Gaard, den skal derpaa soge særdeles Bevilling at lade det hugge paa en Plads, som ham anvises, og derfor efter Minde betale (cfr. Pl. 5 Jul. 1794). Naar nogen vil nedbryde gamle huse, og nødes til at forvare sin Plads og Ma- I Deel. E e terialier Fr. om Uskik. p. Khavns Gader 7-10 §. 10 Jan. terialier med Plankværk, da maae det ikke længere sættes ud til Gaden, end i det længste 2 Alen fra hans nederste Grundvold Steen, under 10 Rdlrs Straf, 8.) til Politiemesteren, og til Børnehuset. Paa det ingen 11vkke skal fee paa Folk og Qvæg, som gane igiennem de Gader, hvor Huus eller Tag repares res, hvorover ofte Bræder, Steen, Kalf og deslige nedfalder paa Gaden, hvor Veien falder; da skal alle Haandværks Folk hermed have flittig Indseende og varlig omgaaes, med hvis de handtere, saafremt de Og ikke vil svare til al den deraf foraarsagede Skade. paa det baade Gaaende og Kiørende herom kan være vidende og holde sig til den anden Side af Gaden, skal Haandverksfolkene udstikke af Loftshullet eller Taget en Stang og derudi hænge en Steen eller andet i en 9.) nor saa langt ud over Gaden og saa nederligt, at en gaaende Mand kan række der op til, ved hvilket Tegn enhver kan vide at see sig desbedre for og for Ulykke tage vare, under 1 Rdlrs Straf, som Muurmesteren skal Betale, Politiemesteren og Børnehuset til lige Deling. (Nsiere bestemt ved Pol. Pl. 19 Jun. 1790). De udstaaende Render, som gaae lige ud fra Husene langt ud over Gaderne, skal strax indtages og Eierman dene skal lade dem gaae lige ned med husene, og giøre dem saa stakkede, at Reguvandet kan falde i Nendestenene, og ikke ud paa Gaden til at incommodere baade gaaende og agende Folk samt Varer, som ofte deraf fordærves. 10.) Slagterne og alle, som noget lade slagte, maae ei udkaste nogen Indvold eller deslige raat Risd ud paa Gaden, hvoraf ond Lugt kan foraarsas ges, under 2 Rdlrs Straf, Politiemest ren og Børnehuset til lige Deling (See Pl. 11 Dec. 1776 og 8 Maj. 1788. B. cfr. Anordn. 7 Maj. 1777. 15 09 32 §). Og som Amager Bønder og andre efter forrige udgangne Frr. ikke Fr. om Uskik. p. Khavns Gader 10 §. ikke maae falholde ædendes Varer i Høibroe Stræde, 10 Jan. hvor al Farten gaaer igiennem til Slottet, saa maae ei heller sammesteds i Kieldere falholdes faltet ad af Kiod, Flest og Fisk, samt andre ringe Varer, som Gryn, Svovelstikker og deslige, men de, som Kielderne eie, skal bruge dem til Pakhuse. Og skal den, som vil leie Rieldere eller kiøbe huse i Høibree: Stræde, an give i Politie Commissionen, hvad indtering Han vil bruge, og da fornemme endelig Resolution, hvad der maae falholdes. Fr. Om ulovligt Paalægs Afskaffelse is Febr. orge, udi visse Punkter tydeligere forklaret. Cancel. P. 187. Gr. Fr. 4 Mart. 1684, om adskillige ulovlige Paalæg i Norge, er ikke efter dens Ord og Mening reta telig blevet af Vedkommende forstaaet, men udi en og anden Artikel af mange vrangelig udtolket, saa at derved lettelig fan gives Anledning til stor misbrug og vidtloftige Processer til Undersaatternes mærkelige Nak deel; hvorfore bemeldte Fr. Herved i visse Punkter for: Flares og paa nye tydeligere udgives til alle Vedkoms mendes Underretning. 1.) Sogderne forbydes, at betynge Almuen med Mattehold, Tractement eller Foræringer (*), faasom sligt er til Sinkelse i Kongens Rettigheder og Bon den til dobbelt udgift og Skade. Men til Vaar, Soma mer og Søfte Tingene, som endelig bor holdes for Skatternes Skyld, underholdes Fogderne med en Tiener, samt Sorenskriveren og de andre, som frie Nattehold og Fortæring derved pleie at nyde, af de Præstegielders Almue, som til Tingene ere paa hvert Sted indkaldede, E e 2 saavidt (*) I Samt. af Frr. staner, uden Tvivl ved en Trykfeil: Sortæringer (æld. udg.). Fr. om ulovligt Paalæg 1-2 §. 5 Febr. saavidt sædvanligt har været. Handler nogen Foged herimod, da give første og anden Gang dobbelt saa meget igien; eer det tiere, da have sin Bestilling forbrudt; Ei heller maae Fogden søge Betaling hos Almuen for den fortæring, som en Civil eller Militait Betient under hos ham eller andre, skiønt de reise paa Udskrivning eller i andre Kgl. Erinder; men Almuen bør aldeles for saadan Udgift være forstaanet, og enhver at betale Fogden for hvis han i saa Maader med Billighed fan begiere (See 3 - 12-31 *). 2.) Da hidtil ere forefaldne adskillige Irringer og Dispyter imellem Proprietairerne og Bonden, naar Landskylden er blevet tilbuden in Natura, om Varernes Dygtighed, rette Vægt og Maal og andet deslige; saa eragtes det gavnligst baade for Proprietairen (som imod en lidelig Land Taxt gaaer des vissere paa sin Landskyld), som for Bonden selv (enten han er nærliggende ved Kiøbstæders ne, og da kan giøre sine Varer beqvemmelig i Penge, eller og han er vidt fraliggende, saa at den lange Reise med sin Landskyld, Leding og Tiende udi Stiftet falder ham heel besværlig, foruden det, at han er endda uvis, om Proprictairen ikke kan tage Aarsag at forskyde den), at dermed forholdes paa følgende Maade, saavel paa Kongens eget, som paa andre Proprietairers Gods: 1mo) Kornets Taxt af alle Slags, maalet og umaas let, enten det er Landskyld, Leding eller Tiende, skal sættes af Stiftbefalingsmanden og Superintendenten aarligen i hvert Stift, inden den 20 17ov., eftersom det meest i Christiania, Christiansand, Bergen og Trond hiem paa de Tider kan gielde; hvilken Taxt strax communiceres Amtmandene, Land Commissarierne og Provs sterne, at derefter forderligst kan stilles Ordre til Fog derne (*) Cfr. C. Br. 21 Maj. 1791. Fr. om ulovligt Paalæg 2-3 §. derne og Præsterne, den strax i hvert Sogn paa Kerfe: 5 Febr. bakken efter Prædiken at kundgiore. 2do) En Mark Smør, enten det er Landskyld eller Leding, skal betales med 3 Skill, danske, og en Vog Sist, om det er Tiendes Fisk, med 3 Ort, men er det Landskyld eller Leding, med 1 Rdlr. Paa de andre Jordebogens og Ledingss Varer, som Huder, Talg &c., vil Kongen lade sætte en vis Taxt, saavel for de Mordenfieldske, som for de Senden fieldske, hvorefter de udi Penge betales. (See Fr. 3 Oct. 1685 *). 3tio) Og som Jorddrotten paa denne Maade ei er forpligtet at annamme eller Bonden at levere Warerne in Natura imod deres Villie, naar efter denne Taxt kræves eller tilbydes; da, dersom Bonden udi de næstliggende Fogderier ved Kiøbstæderne ei indkommer bermed til sin osbond (om han boer i Stiftet) eller til hans Fuldmægtig (som han bør have udi et af Stif tets Kiøb eller Lade: Steder, dersom han selv udi et andet Stift boer) inden Jule Aften eller inden Ryn delmisse Aften (om Bonden boer længere end 7 Mile fra sin Hosbond eller hans Fuldmægtig), giver hen til Straf høiere; efter hvilken Priis det da maae ved Lov og Dom tilligemed Preceffens Bekostning efter Fr Maade udsøges. Hosbonden skal derimod være fors pligtet at tage imod Pengene, som Bonden tilbyder, og derfor i Bogen qvittere, samt hostegne, hvad Bonden bliver endelig skyldig, under Restens Fortas Belse; dog Præsten at nyde sin Tiende hos Bonden in Natura, om han det begierer. Med Skatte Smør, vets og fiskens samt anden Skatte Proviants Taxt forholdes efter Skattebrevenes Indhold. (See 3- 14 - 15 og 16). 3.) Eftersom alle forrige Frr. ikke have fundet hindre alle de Misbruge og Paafund, som E c 3 (*) Cfr. C. Br. 5 Jun. 1784. Fr. om ulovligt Paalæg 3 §. 5 Febr. Som hidindtil ere practicerede til de Egennyttiges Fordeel og den fattige Almues Betryf, for Mangel af Beviisligheder efter Loven, og enhver i saa Maade har haft Anledning til at befrie sig fra Straffen, naar Angiverens Klagemaal ikke maatte ansees uden andre Folkes Vidne; saa er det (i Betragtning, at saadanne Mishandlinger ikke aleneste geraade til Rettens Foragt og at bestyrke det Onde, men i Længden til de Fattiges Undertrykkelse og det hele lands totale Muin) for billigt og nødvendigt eragtet, at alle Sogder skal herefter, for al Mistanke og Trette at forekomme, tinge med Bønderne de foromrørte 3de Skatte: Tinge, nemlig: Vaar Tinget (da fornemmeligen forefalder med Skattebrevenes For kyndelse og Skatternes Ligning derefter), Midsommers Ting (da Bonden kan have bragt sine Varer best udi Penge) og oste: Tinget (naar Afregning giøres med Bonden), og for Pengene, som dem paa hvert Ting leveres, qvittere. Og hvis Bønderne ikke da eller efter Tillysning paa Kirkestevnene mode, saa skal de søge Fogderne i deres Huse. (See Fr. 26 Jun. 1715 og 13 Dec. 1746. VI. 4 P. 6-8 § cfr. N. 2. I 3-8, 9). Handler nogen Foged herimod, og Bonden ei har andet Beviis, end at han alene giver Fogden Sag derfor paa Tinget, da skal Fogden sig Sagen med sin Eed fralægge, eller, hvis han det ei vil, Bonden svære ham den paa Haande, og fogden derefter give Bonden 1ste Gang 3dobbelt igien, 2den Gang 10dobbelt, og 3die Gang iligemaade Iodobbelt (*) og desuden miste sin Bestilling; Hvorover af Amtmanden uden nogen Processes Vidtløftighed skal holdes, som han agter for Kongen at ansvare. Dog forbydes Almuen, (*) Samt. af Frr. ere de Ord og tredie Gang iligemagde tidobbelt, ved en Trykfeil udeladte (cfr.). Fr. om ulovligt Paalæg 3-4 §. Almuen, under Kongens bøieste Unaade, loseligen, 5 Febr. af Had eller Avind at forebringe noget imod de Kgl. Betiente, langt mindre nogen Samling i Skrift eller Gierning at giøre, men enhver for sig sin Ned at an drage, da dem skal vederfares, hvad Ret er. 4.) Og paa det Almuen ikke skal hindres i at bringe deres Anliggende frem, skal Sorenskriveren være forpligtet enhvers Supplik for sig eller fleres udi een (om Sagen flere udi een Gierning og paa cen Tid Forurettede ans gaaer) i sømmelig Stiil og Mande strax at opsætte, og underskrive næst den Klagendes Haand eller Boemærke sit eget Navn, og maae han nyde for hver Supplit 8 B, enten den een eller flere angaaer, og ei mere. Klages over Sorenskriveren selv eller og han er ikke nær ved Haanden eller partisk, da skal Amtmanden ordinere andre, som Almuens Klage for dem i Pennen fan forfatte, og han ellers selv forhøre Bønderne, hvori deres Besværing bestaaer, og straffe Sorenskriveren, naar han skyldig befindes, paa lige Maade, som om Fogderne er meldt, Naar ellers Almuen til Kongen supplicerer, skal Amtmanden, efterat han grundig har informeret sig om Sagens Beskaffenhed, skrive sin udførlige Erklæring paa deres Suppliker, og dem til Kgl. Resolution strax nedskikke, saafremt han ikke, om nogen beviislig Klage over ham for hans Efterladenhed indkom mer, tilbørligen vil ansees, Hvorfore Almuen og Bønderne alvorlig forbydes, herefter visse Deputerede med Supplicationer hid ned at sende, men skal dem til Amtmanden levere. Giør nogen af Almuen herimod, skal derfor Dom over den Skyldige, efter Loven og i slige Til fælde udgangne Frr., hændes, at han derefter uden al Naade straffes, som vedbør; og de, som befindes at ophidse Almuen til unødig Trette, eller derfor at oppebære noget af dem, straffes udi Jern paa Holmen deres Live. E e 4 tid Fr. om ulovligt Paalæg 4-6 §. 5 Febr. tid. (See 1 - 24- 4, 5, 6. Nøiere bestemt ve Fr. 23 Jan. 1750, 3 Apr. 1771 09 28 Dec. 1792). 5.) Ingen Proprietair mane sve nogen Gevalt imed fine Tienere, under 20 Rdlrs Straf til Qvasthuse, naar det ham første Gang overbevises, skeer det ander Gang, da miste sin Borel Ret, og om ingen haves, da Bonden at være frie for 2 Aars Landskyld og alt Arbeide; skeer det tiere, da Godset til Kongen at være forbrudt. Og skal de forsyne Bönderne med de fors ordnede Bøger i det seneste inden forste Baarting, og i Nordlandene inden første Høsteting, og skal Bonden for slige Bøger give 2 f for hvert Ark, og derudi for det Annammede stukviis qvitteres, og med Bonden rig tig Afregning giøres, om hvis han for den forbigangne Zid er skyldig naar Bogerne ere fuldskrevne, seal Bønderne andre nye imod fornævnte Taxt forskaffes, og saaledes dermed aarlig continuere. Kan Bonden bevise, at han forinden har sögt Proprietairen eller, hvor han uden Stiftet boer, hans Fuldmægtig, enten i huset eller paa Tinget, og han dog ei har villet levere ham Bog, og derudi giort med ham Afregning, da har samme Proprietair tabt sin Restants hos Bonden baade for dette og forrige Aaringer; og har Proprictais ren forurettet Bonden ved den giorte Afregning, da betale han Benden det igien, og miste derforuden lige saa meget, som han Bonden havde forurettet for, udi den tilkommende Landskyld (See 3 14 21, 22). Ei heller skal nogen Hosbond besvære sine Bønder med Skydsfærd eller Slotning længere end 2 eller 3 Mile Veis tillige, og det ikke oftere, end 3 eller 4 Gange om Aaret; Gior nogen herimod, da betale han Bonden for hver Mill, han ham derover med Skydefærd besværer, 1 Rdlr (See 3-14-19 *). 6.) Belan (*) Cfr. Rescr. 26 Aug. 1726 03 2 Sept. 1763. gende Fr. om ulovligt Paalæg 6 §. gende Foerned, Arbeidspenge og Kiendelse; da som en 5 Febr. stor Deel Proprietairer ubilligen har tilholdt sig det, som dem ei med rette tilkom, ei heller til Kongen, førend Godset blev udlagt, noget deraf befindes at være givet; saa skal herefter ingen Bonde være pligtig at betale nogen Foernod, Arbeidspenge eller Kiendelse, som Bønderne tilforn ikke have givet til Kongen, langt mindre det, som i gamle Tider af Amtmændene var paalagt for fers Mad og andet Arbeid til Kongs: Gaardene, med mindre de klarlig med Skidder kan bevise, at det deri udtrykkelig er indført, saa og med Attest fra Rentekammeret, at det dem, ligesom anden Landskyld, til Betaling er blevet beregnet; Dog hvor stigt ei er Pros prietairerne beregnet og alligevel findes i gamle Jordes boger, skal det Kongen fremdeles følge; hvorfore og Banderne skal for al Nestants og saadan ulovlig færsk Mad, Foerned, Arbeidspenge og Kiendelse, som nogen Jorddrot endnu kunde søge dem for, være frie ecg for Skaanede. Men hvor nogen er lovlig berettiget til Foerned og Arbeidspenge, som Bønderne af Arrilds Tid have givet efter ældre Skidder og Jordebøger, end Aar 1640, og som derudi ved hver Bondes Navn fins des specificeret, der maac dog ikke tages mere af Loben, Skippundet eller Spandet, end 16 ß danske; og skal Bonden et være pligtig at føde noget Tod, Roe eller Best, ei heller giore noget Arbeid, men derfor være forstaanct, samt for Arbeidet til gamle og privileges. rede Sædegaarde, naar han derfra længere end 2 Mile er beliggende; og er han inden 2de Mile derhos beliggende, maae han dog ei med mere Arbeide besværes, end sædvanligt har været. (See 3-14-23). Ellers skal enhver Jorddrot bruge den Moderation imod sine Bønder, at de ikke kan have skiellig Aarsag til at flage, saafremt han ikke i Længden vil svare Kongen ikke € + 5 alene Fr. om ulovligt Paalæg 6.7 §. 5 Febr. alene til de af Godset gaaende Skatter og Tyngder, men endog bringe det i den fuldkomne Tilstand med Bygning, Mandskab og Qvæg, at det til al Landskyld og Skatter selv kan svare. 7.) Da endeel, som selv eie Gods, saavelsom andre, som ikkun med noget Gods i deres Livstid ere beneficerede, have sat spelen saa høit, at Bonden aldrig har kundet betale den, men omsider været tvunget til at forlade Huus og Hiem, ja endelig Lander, for Mangel af Børelens Betaling; Saa maae ingen, i hvo han er, herefter (indtil en almindelig Taxt og Ligning vorder sat paa hver Gaards Eiendom efter dens Godhed) fordre eller tage mere af den, som en Gaard vil bople, end i det høieste 10 Rdlr af et Skippund Tunge, og 5 Rdlr af en gud, og af de andre Spes cies efter samme Proportion; dog hvor nogen sær Her lighed findes med Fiskerie eller andet (hvoraf Bonden nogen virkelig Nytte aarlig kan have, og ham ingen sær Afgift derfor er tilregnet), deraf maae tages over forrige Borels Taxt den tredie Deel af de 3 første Aars Belob, som den berlende Bonde ved sin Eed forklarer det at have importeret i det høieste, hvilken Børels For høielse først efter de 3 Wars Forløb af den berlende Bonde skal betales eller af hans Arvinger (om han imidlertid dode) efter Proportion af de Aaringer, de dem have haft i Brug; hvorimod ringere Borel skal tages af et Spand til Spes og i andre slette Egne, nemlig Deel ringere af den ovenmeldte fatte Taxt (See 3 14-24); og hvis nogen ikke kan betale de udlovede Penge ferar, bør han derfor ikke miste Gaarden, langt mindre trænges siden derfra, naar han har tienlige Varer at betale den resterende Børel med, efter den i 2 § ommeldte Taxt. Ligeledes stal Benderne, som staae i Res stants for høiere Bopel, ikke betale mere deraf, end efter forskrevne Taxt, og dersom de kan bevise, allerede faa Fr. om ulovligt Paalæg 7 §. L saa meget eller mere deraf at have betalt, da stal de være 5 Febr. frie for videre Børel at udgive. Og skal enhver Proprietair eller Jorddrot, hvis Bonden Tid efter anden betaler, paa hans Landskyld saalange afskrive, indtil den ganske er betalt, og hvis han siden kan tilveie bringe, paa Borelen, saa at af Berelen ei noget an nammes, før Landskylden ganske er clareret. Børels Seddelen skal og herefter forfattes ved Dag og Datum paa det stemplede Papiir No. 10, uden nogen Skriverpenge derfor at tage, og derudi navngives Gaardens og Pladsens Leilighed af Landskyld og Taxt, samt Børelens Summa, om den paa enten af Siderne skal være af nogen Værd, og ellers læses paa næste Ting efter, om den skal være den Børlende til Notte (See 3-14-25 og Fr. 27 Nov. 1775. 10 § *); Og skal de, som efter Bondens Død efter Loven ere nærmest til at borle Gaarden, og af dem igien de, som for Soldater have den frem for anden be udtient og have lovligt Pas, holde, imod foresagte Taxt, naar de dertil ere dygtige (cfr. 3-14-4). Naar og nogen vil søge sin Bonde for nogen Slags Restants ved Udlæg, da skal Dommeren iagttage, at Bonden ikke fratages, hvis han til fin Avlings eller Fisteries Fortsættelse nødvendig behøver (cfr. 1-22-25). Forseer sig nogen herimod, enten med hemmelige Tingninger at giere, eller tage forud ringeste Tilgift af Varer, Foræring eller anden Billighed, for derved at tilvende sig mere til Borel, end nu tilladt er, da skal han, naar derpaa klages, lægge Sagen fra sig ved Eed, eller efter Bondens derpaa aflagte Eed give ham det dobbelt igien, og have forbrudt sin Borel Ret. Hvis og nogen heller vil bruge Gaarden selv til en Avlsgaard (hvormed hidtil stor Misbrug er Skeet, (+) Cir. Rescr. 11 Jul. 1719. Fr. om ulovligt Paalæg 7-9 §. 5 Febr. ffect, i det Eierne ikke svare lige ved andre Bønder med Skyds og Fløtning samt Udskrivning og anden Bondes Rettighed, som ingenlunde maae herefter tilstædes), end berle den bort for denne satte Taxt, da, som det geraader til Landers Svækkelse paa Mandskabet, maae det aldeles ikke tillades, naar han har en anden Avlsgaard ved det Sted, hvor han boer, med mindre han af saadan nye Avlsgaard vil herefter give dobbelt Skat og udrede dobbelt Mandskab efter Gaardens Proportion. (See 3-14-26. Neiere bestemt ved Pl. 24 Oct. 1787). Derimod skal Proprietairerne være prioris terede, for beviislig resterende Landskyld, næst efter 8.) fatterne, frem for andre Creditorer, som ikke have betroet Bonden noget til sin Avls eller Fiskeries Forts sættelse (cfr. 1-22-26 09 5-13-35). Skulde og Bonden foraarsage Proprietairen Skatternes Bes taling, endog han intet havde bekommet af samme Aars forfaldne Landskyld, skal det staae Proprietairen frit for, at bøyle Gaarden til hvem han vil, For tredie Aars Tages udeblivelse maae og ingen udvises af sin Gaard, som holder den vel ved lige, eller forbydes at bruge dens Jord, naar han ei af Modtvilligs hed dermed indesidder, men søges som anden Landskyld (Sec 3- 14 13); og skal derudi ei videre gives, end 1 Ndir af hver Løb, og af anden Landskyld efter Proportion, og alle Foræringer og anden Paalæg, i hvad Navn det have fan, som hidtil imod Loven have været i Brug, ganske være afskaffede, under Straf efter 5 §. (See 3-14-12). 9.) Eftersom Almuen paa Landet tilføles stor Skade formedelst endeel af Nets tens Betientes ubillige Fordringer paa Arveskifter og ellers med at tage Brev: Penge, saa skal herefter ingen under sin Bestillings Fortabelse, under Skin af en gods villig Gave eller nogen anden Prætert, fordre eller tage mere Fr. om ulovligt Paalag 9-10 §. mere paa Skifte for sin timage med Registering og 5 Febr. Skiftebrevets Forfærdigelse, end 1 Rdlr, naar al Bocts visse Formue bedrager, fri foruden al Gield, 20 Rdlr, og naar den er derover indtil 200 Ndlr, nyder han 2 Rdlr, og siden af hvert 100, 1 Rdlr, dog ei høiere end 10 Rdlr, i hvor stor Formuen maatte være. (See Regl. 24 Febr. 1708. 7§. Forandret ved Sportel-Regl. 11 Jun. 1788. I. 23:32 §). Hvorpaa Fogden eller Hans Hofmand intet har at fordre for sin Umage, saas som han ikkun lader møde paa Skifterne (*), som en anden Creditor, hvor Kgl. Skatter staae efter (cfr. 3- 1231). Og paa det Almuen ikke skal betynges med Udgift for stemplet Papiir, maae slige Arveskifter, hvor Boet ikke mere importerer, end 20 Rdlr, forfattes paa ustemplet Papiir, dog at derved ingen Underslæb begaaes af Rettens Betiente, under 50 Rdlrs Straf til Avasthuset, saa ofte det skeer. (Forandret ved Fr. 27 Nov. 1775. 1 §). 10.) Da endeel af Geistlig heden have imod Loven eg Ordinancen fordret Forærins ger paa deres Reiser, den fattige Almue til Tyngsel, da de hellere burde meddele de Fattige og foregaae andre med et got Erempel og christen Gavmildhed; saa skal Superintendenterne og Provsterne tilbørlig holde over, at saadan Misbrug bliver afskaffet. Iligemaade maae ingen Præst under sit Kalds Fortadelse foreskrive fine Til: Hørere, hvad han vil have til Offer, item for Trolovel ser, Vielser, Bornedaab og Jords. Paakastelse, men alt Pusefe og Jordefærds Rior at være afskaffes de. Dog som fornemmes, at Bønderne lidet eller intet ofre paa de haitidelige Fester, saa bør de give cengang om Aaret til Offer Teel een Skieppe eller d. Korn; For 3 Samt af Frr. staaer ved en Tryffeil: Stifterne (ald. udg.). Fr. om ulovligt Paalæg 10-11 §. 5 Febr. For et Par Folks Trolovelse (*) i Præstens Huns gives 16 ß danske, for Brudevielse dobbelt, og for Kirkes gang 16 ß (**); for Jords Paakastelse betaler Bon den intet, men begierer han Prædiken, da nyder Præ ften af en Bonde eller hans hustrue 4 Mk, og af unge Folk efter Proportion, som de ere gamle og have Middel til; Men begierer Bonden Præstens Tieneste i sit Huus, da bør han derfor efter Billighed at fornoie ham. Og som hermed ingen betages sin frie Villie, at betænke videre sin Siele: Sørger efter sin Formue, saa bør og Præsterne i ovenmeldte Poster considerere de Sata tiges Vilkaar og ei over deres Evne fordre det yderste. Bønderne maae ei heller nægte Præsterne eller Capellas nerne og Klokkerne den sædvanlige Fløtning og 17attehold, naar de reise til de langtfraliggende Kirker at forrette Gudstieneste, men Almuen i samme Præstes gield bor iftes til at føre dem med Klokkeren frem og tilbage, og underholde dem der ved Stedet; dog at de strax efter Tienesten reise lige Hiem, med mindre de af haardt Veir fulle forhindres; Men vil Præsten andens steds hen, end Hiem (dog hermed ei meent, om han vil til cen af sine andre Kirk r), saa skaffer han sig selv Fløtning, Fering og Tæring. Ei heller mane Civil: eller Militair Personer vægre Præsten sin Tiende af deres paaboende Gaarde, som ikke have været adelige Sædes gaarde, og til Tiendefrihed berettigede af Arilds Tid. Ikke heller mane Huusmændene, som ingen Tiende give, vægre Præsterne deres sædvanlige Arbeids: Hielp udi Høst og Hochiering. (See 2-12-7:10. cfr. 2-2211 †). 11.) Og da de Geistliges, Kir: (*) Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Trovelse (cfr.). (**) See Rescr. 20 Febr. 1767. (t) Samt Rescr. 25 Jan. 1788. Fr. om ulovligt Paalæg 11-12 §. Kirkernes samt Laugmændenes og andre beneficerede 5 Febr. Gaardes Skove, imod Frr., til ilpligt skal være forhugne, hvorved ikke alene Skovene for Efterkommerne meget forgaae, men endog Almuen i en og anden Maade bevæges til at gaae dem til Haande med deres Arbeide, dem selv til Hindring i deres egen Handtering; saa stal der strax med Flid eftersees og tales paa saadan ulovlig Skovhug; og maae herefter ingen Geistlig tillades at hugge noget i samme Skove, uden til hans Præstegaards Bygnings Fornødenhed, hvilket ham skal aarlig udvises af den, som Amtmanden dertil ordinerer. Og skal Amtmanden i en sær og flittig lade antegne, hvad Brostfældighed der er paa Gaarden, og hvor meget dertil aarlig udvises. Og paa det Geistligheden ikte sal befatte sig med verdslig Handtering og derover forsømme deres Embeders Pligt, maae ingen Præst holde anden Saugbrug, end af det Tømmer, som fals der paa hans egen arvelig tilfaldne eller ved Gisters maal ham tilkomne Odels: Gods; og ikke paa det Odels Gods, som han sig tilkiober, hvilke Sauger han skal strax fælge eller forpagte til andre Privilegerede, og ei holde Sangbrug af det Tømmer, som falder paa Præste og Kirke Skovene og Almindinger. Og made de desuden ikke sælge deres Tommer, Avl og Fiskerie til udlænde, ei heller til Forprang opkiøbe Tommer og anden Last eller andre Landets Varer. (See Fr. 23 Jan. 1686, 13 Aug. 1734. 1 og 31 Mart. 1741). 12.) Saasom Almuen i ordlandene ubillig er be handlet af endeel egennyttige Kissmænd i Bergen, i det de anmasse sig deres Varer uden nogen forhen giort Aftingning, og sætte selv Prisen paa de Varer, som Nordlandsfarerne skal antage i Betaling; samt tage en ulovlig Forhøielse paa de Fiske Varer, som føres i Tønder, og ellers indvikle de fattige simple Folk med unødige og Fr. om ulovligt Paalæg 12-13 §. 5 Febr. og vidtløftige Processer, saa de over deres Tid der opholdes og ofte ved Ulveir sætte Liv og Gods til paa deres Hiemreiser; Saa forbydes sligt strængelig, og derhos befales, at ingen Borger mane herefter bemægtige sig nogen 17ordlands Varer, før han med Eierne har Skriftlig eller mundtlig i got Folks Overværelse contrahe ret om en vis Summa Penge; hvorefter Varerne først maae losses, og enten veies paa Veierhuset, eller enhver Nordlandsfarer bruge sin egen Vægt, som efter Fr. om Vægt og Maal skal indrettes; siden skal Betalingen sce i Penge eller Varer, som Nordlandsfarerne selv maae udvælge og kiobe, hvor de best fan fane dem. Til Sorboielse maae ei videre tages, end efter Told-Ordi nancen een Tønde paa hver Læst, med mindre Tønderne ere saa ulovlig pakkede, at mere dertil skulde medgaae, da Eieren og Kiøbmanden maae lade dem af ærlige og kyn dige Folk vrage og forsvarligen opfylde; hvis da ikke mere medgaaer til Forhoielse, end ungefær en Tønde paa Lasten, da betaler Kiøbmanden den derpaa med Vragen giorte Omkostning. Handler nogen Kiøbmand her imod, da skal det strax Amtmanden i Bergen tilkiendes gives, som uden Ophold skaffer de fremmede reisende Folk Ret. 13.) Og paa det ordlandsfarerne ikke skal opholdes med langvarige Processer, al Byefogden i Bergen strap efter Aftens Varsel forhøre deres tvistige Sager, og forsvarlig uden Ophold deri domme, og hvis nogen derpaa skader, da Magistras ten uden udflugt eller Forhaling foretage sig Sagerne, og Dommene for billig Skriverpenge udstæde. Formene de Fremmede i Nordlandene og Finmarken sig fornærmede ved Magistratens Dom, da (paa det de ikke skulle dra ges til Ober of: Netten eller og de for Sagens Rings hed og Processens Bekostning ikke kunde did appellere) forandes det de fremmede Folk, at de Sager, hvori Magiz Fr. om ulovligt Paalæg 13-15 §. Magistraten har fiendt imellem Nordlandsfarerne og 5 Febr. Borgere i Bergen, maae strax indstevnes og paakiendes af Stiftbefalingsmanden og Laugmanden i Bergen, uden videre Appellation. Særdeles skal Kiøbmændene være forpligtede at fremvise for Retten deres Bøger, at Sagens Beskaffenhed deraf desbedre kan fornemmes. 14.) Angaaende Consumtionen af saadanne Tordlandske Vorer, nemlig 5 ß af hver Tønde Sild og 6 ß af hver Vog Fisk, som ubilligen tages af de fremmede Nords landsfarere, da som det expresse strider imod Consumtionss Fr. (som tilholder dem at betale Accisen, som fortære Varerne) og fast alle saadanne Varer ikke blive i Bergen, men siden føres til Danmark (hvor Varerne da betale Consumtion) eller i andre fremmede Lande (og da ei heller nogen Consumtion deraf bør gives); saa skal alle saadanne Tordlandske Varer være herefter frie for Consumtion i Bergen og Trondhiem. Og skal den Byefogeds Told i Bergen, som uden nogen Ret eller Foie oppe bæres af de Fiske Varer, som did ankomme, være hermed ganske afskaffet (See Told R. 1768. 26 Cap. 4 §); Men udi de Tordlandske Sager, som af ham til Dom foretages, betales ham 12 5 forud, af de 20 ham tilkommer for Seglet, hvilke han ved Dmmens Losning igien i Forseglings Pengene skal forte. 15.) Og som Bergens og Trondhiems Borgere, som ere tilladte at beseile noget borgerligt Leie i ordlandes ne, føre meest utienlige Varer did, som mere skade end gavne Almuen; saa maae ingen Borger herefter komme i Lander med sine Skibe og Jægter, uden han i det mindste fører hver Gang med sig 10 Læster eller 120 Tønder af Rug, Byg, Meel og Malt, og Resten, som han kan føre, i andre tienlige Varer, som Almuen til Føde og Klæde kan behøve; hvormed Magis Straten i Bergen og Trondhiem, under deres Privilegii I Deel. 8 f For Fr. om ulovligt Paalæg 15-18 §. 5 Febr. Fortabelse, skal have flittig Indseende, før de afreise, og derforuden enhver Soged i sit Fogderie paaagte, under sin Bestillings Fortabelse, at enhver Borger saa meget af fo: bemeldte Varer med sig fører; og maae de, indtil videre, med saadanne Varer ligge i deres Leie Vinteren over, men ei drage til noget Fiskerie, enten Sildfiorden eller Fiskevær, med Øl, Tobak eller Brændeviin, under Bøder og Varernes Confiscation. (See Fr. 7 Aug. 1697 *). 16.) Saasom Haakierings Fisterie strider imod al gammel Net og Sædvane, og ge raader til Kongens, Kirkens og Præstens mærkelige Afgang i Tienden og anden Rettighed, ja den gemene Almue til yderste Ruin; saa forbydes alvorlig, at ingen, i hvo han er, maae bruge Haakierings Sisterie paa de ordinaire Fiske: Blakker og Goltstederne udi de Siste Tider, naar Torsten tilgaaer (nemlig fra 14 Jan. til vor Frue Dag i Fasten), eller tyde val og Sæl i Sildesordene, naar Silden gaaer til (cfr. 5-12- 5); Hvo herimod handler, have forbrudt Baad og alt Fisker Redskab, og desuden bøde for hver Gang 8 Ørtuger og 13 Mk Sølv (**). 17.) Alle Hiems landsfarere, som komme fra andre Steder til Lord- Landen og Sinmarken at fiske, skal give den halve Siste Tiende til Præsten, udi hvis Gield de fiske, og den anden halve Part til deres rette Sognepræst, efter Kgl. derom confirmeret Anordning 27 Mart. 1672. (See 2-22-5). 18.) Naar Tiende-Byttet forrettes, derom skal Bonden advare Præsterne t Tide, som og strax skal møde, om de derved ville være overværende (See 222-3). Og skal Lensmandenes Sædvane med at tage 10 Voger Fist forud for (*) Og Privil. 5 Febr. 1732. II p. (**) See Rescr. 18 Oct. 1737. Fr. om ulovligt Paalæg 18-19 §. Fr. 23 Jun. 1710). for sig, saavel af Kongens Anpart, som af Kirkens og 5 Febr. Præstens Tiende, hermed ganske være afskaffet. (See 19.) Og da Bergens Bor gere, som udi Finmarken trafiqvere, imod den giorte Anordning, skal flytte Indbyggerne fra et Præstegield i et andet efter eger Behag, Kaldene til Ødelæg gelse og Fordærvelse, saa skal saadan Flyttelse hermed alvorligen være forbuden. Understaaer sig nogen herefter derimod at handle, og det skielligen bevises, straffes, som Kgl. Maneaters modtvillige Overtrædere. Og skal General Procureurens Fuldmægtig flittig have Indseende med, at denne Fr. tilbørlig efterleves, og at de, som herimod handle eller ikke tilbørligen holde ders over, strap uden nogen Persons Anseelse blive tiltalte og straffede. Fr. Om Høießte Ret. p. 202. 17 Febr. Kgl. Brev om Sørge: Klæder i Khavn for Enke- 24 Febr. Dr. Sophia Amalia. p. 203. Forbud paa Spil og Leeg. p. 204. 24 Febr. Fr. Om Norske Post-Breves Betalings Under: 28 Febr. b. (See Fr. 17 Jun. 1771. 16 §). P. 205. (†) Hattemagernes Laugs-Art. (*). Cancell. 10 Mart C. V og 8. IV Laugs Art. p. 175. See 2. Art. f. Hattem. i Christiania 18 Dec. 1739, Pl. 9 Aug. 1756 09 1 Aug. 1776. Gr. ere ligesom Gr. til Breel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Jugen maar sig af gattemager-Haandværk ernære, enten med noget Arbeid at betinge eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har taget sit Vorgerskab og er i Hattemager Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 8f2 2den (*) Lauge Art. ere de ved en Trykfeil daterede den 10 Baj. (cfr.). Hattemagernes Laugs-Art. 1-7 §. 10 Mart. 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er som Vogum. L. Art. 5 Mart. 1683.6 §. 5.) Fra fremmede udenlands Steder maae ingen hatte, hvad Slags det er, enten af Castor eller Uld, indføres; dog maac Hattestaffererne de Hatte, som fra fremmede Steder allerede ere indførte, i deres Huse eller Boder falholde, med det Vilkaar, at de inden en Maaned efter denne Frs Publication med Politiemesters Segl lade dem mærke; Skeer det ikke, skal de hatte, som fiden saaledes hos dem ustemplede findes, være confisqverede, Politiemesteren, Børnehuset og Lauget til 3 lige Dele. (See Pl. 17 Dec. 1742 og Told R. 26 Nov. 1768). 6.) Naar nogen Negotiant af hans indførte Bever, Cameel, Canin Haar, Uld eller andet deslige, lader ved Hattemagerne i Langet nogen hatte forfærdige, eller og at forskrevne attemagere selv et Partie Hatte forfærdige, da skal de tilbyde Hattestaffererne dem for en billig Priis. Vil Hattestaffererne dem da ei kiøbe, og de, som Hattene have ladet giøre, eller og Hattemagerne det lovligen kan bevise, da i Henseende til, at Hattestaffe rerne dermed noksom give tilkiende, at de, efter deres forrige onde Vane, heller vil blive ved, fremmede Varer at forskrive og indføre, end Manufacturer her i Landet at befordre, tillades det baade forbemeldte Negocianter saa og Hattemagerne, samme deres Hatte at lade staffere, og dem stykviis eller i Partier at udsælge, som det denz lyster, og de tienligst eragte (*). 7.) Hattema gerne skal herimod være pligtige at giøre, for billig Priis, got og forsvarligt Arbeide, at deres Hatte, med hvis som paa fremmede Steder vorder arbeidet, kan staae sins Prøve, saa at den Kiøbende ikke skal have Aarsag, enten over Prisen eller Hattens Godhed at klage; Og paa det den (*) Der ere nu ingen saadanne Sattestafferere. Hattemagernes Laugs-Art. 7-19 §. ben ene Mesters Arbeide fra den andens kan fiendes, 10 Mart. skal enhver Mester sit Arbeid med sit eget Tegn mærke. 19.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. Reglement, hvorefter Liv: Garden skal forsleges, 21 Mart. og hvorledes paa Msen værende dermed skal forholdes (See Fr. 3 Aug. 1763). p. 207. Fr. (f. Danmark) Om dem, som formedelst 21 Mart. nogle uomgiængelige Forretninger og Bestillinger paa deres re forulempes. Cancel. p. 211. Nøiere bestemt ved Frr. 11 Sept. 1739 og 31 Jan. 1794. cft. Pl. 24 Nov. 1758 (*). Gr. Endeel lose Personer have sammenrottet sig paa adskillige Steder i Provintseene, og der anmasset sig en Rettighed adskilligt ringe Arbeid at forrette, under Skin at saadant er uerligt, hvorved de foreskrive Almuen, hvad de vil have for saadan deres Betiening, og saaledes ei alene utilbørlig enhver betynge, men endog tillægge dem, som det selv forrette, uærlig Sag, for sig alene derved at berige, Undersaatterne til ikke ringe Skade og Nakdeel. Da det ei er billigt, at saadanne Folk, som Hestes gildere, Svinsnidere, Skorsteensfeiere, atmænd og andre slige, som saadanne uomgiængelige Giernins ger bestille, Byerne og Landet til Nytte og Tieneste, baade med Ureenlighed samt dødt Qvæg at udføre og andet deslige at forrette, skulle ansees for uærlige Folk; Saa maae ingen herefter forekaste enten dem eller Deres Børn nogen uærlig Titel, eller tilføie dem nogen Vanære; langt mindre skal nogen, som selv eller med sine underhavende Tienestefolk saadant vil lade Ff 3 giore, (*) Samt Rescr. 26 Jun. 1905, 21 Aug. 1722, 22 Nov. 1727 vg C. Br. 13 Apr. 1793. Fr. at Natmænd &c. ei ere uærlige. 21 Mart. giore, komme i ringeste Foragt eller res Forkleining; men hvo, som enten med Ord, Skrift eller Gierning 7 Apr. 7 Apr. 11 Apr. øver imod cen eller anden nogen Overlast, eller dera noget nærligt for saadan deres Forretning bebreider, skal uden Forskaanelse lide paa sin re eller straffes paa Bremmerholm. Fr. Om Konge: Veiene og deres Lukkelser. (See Forbud 24 Apr. 1734). p. 212. Fr. Om Kirke Regnskaber i Kiøbstæderne i Danmark. (See Fr. 23 Febr. 1748). P. 213. Privilegier for alle Fremmede af den evangeliske og reformerede Religion, som sig her i Nigerne boesatte ville (ngiere bestemt ved Privil. 15 Maj. 1747 og Edict 29 Nov. 1748); Item Frihed for dem, som øde Pladser i Khavn lade bebygge; Desligeste Anordning om dem, som Huse leie; og dem, som deres Pladser ei endnu have bebygget. Cancel. p. 214. Alle Fremmede af evangelist og reformeret Religion, af hvad Nation og Handtering de endog ere, enten de ere Adel, lærde Folk, Kiebmand, Konstnere, Haandværkere eller Sktbsfolk, som sig i Kongens Niger og Lande vil indbegive, boesætte og ernære, skal nyde efterskrevne Privilegier og Friheder: 1.) Efterat de sig have angivet og her i Rigerne nedsat, og deres Boepel taget, samt Kongen deres Troskabs: Eed for Øvrigheden paa ethvert Sted aflagt, skal de ansees og holdes, som Kongens egne Understatter, og i de første 20 Aar for alle personelle Tynger og Besværins ger, samt Contributioner, Indqvarteringer, Krigs-Styrer, Kopfkat og alle andre Paalæg, hvad Navn det og have fan, være forstaanede; dog at de Consumtionen af hvis de fortære, samt Tolden af deres Varer, som de negetiere med, betale. 2.) De maae og nyde Frihed i Tolden af deres eget Boeskab, som de ind- føre, Privil. f. Reformerede :c. 2-5 §. fore, saa og Haandværksfolkene af deres Redskab og 11 Apr. Instrumenter, som de til deres Haandværkers Fortsættelse behøve. 3.) Jligemaade maae al uld, Silke og andre Materialier, som til deres Haand værks Fortsættelse kan behøves (og fra fremmede Steder er fornødent at indføres), uden nogen Tolds Erlæggelse frie indpassere; deg at de saadant tilforn paa behørige Steder rigtig angive og derpaa tilbørlig Toloseddel tage. 4.) Værkhusene og alle andre ie: eller Leie use, gamle og nye, hvor nogen Indvaaner iboer, som enten arbeider eller lader arbeide nogen Manufactuur af Uld, saasom Klade, Droget, Sarse, Baj, Rask, Ratin, eller andre Slags Stoffer af Uld, item af Silke, saa og af Linnet, som Seildug eller saadant Lærred, som her i Landet tilforn ikke er forarbeidet, maae (naar derudi noget fuldkommen Spinderie, Væverie eller Farverie er indrettet og til intet andet bruges) være de første 8 Aar frie for Grundskat, Indqvartering og andet Paaleg, som efter Grundskatten lignes. Ingen Huses Eiere maae for saadan Aarsag være berettiget Buusleien at forhøie; Dog før noget Huus maae nyde saadan Frihed, al enten forlæggeren eller Manufactureren angive sig i Commerce-Collegio og der ferklare, hvad Manufactuur han vil indrette, hvorefter ham et Attestatum fra bemeldte Collegio til Magistraten skal meddeles, om Huset bemeldte Frihed bør nyde (cfr. Fr. 10 Dec. 1698). 5.) Alle de, som øde Pladser (hvor ingen Huse tilforn have staaet) i Khavn have taget, og derpaa enten allerede have, eller endnu grundmurede Zuse, 3 Loft høie ud til Gaden, vil bygge, maae udi 10 Aars Tid, og de, som ere 2 Loft høie, ndi 8 Aar være frie for al Grundskat og Indqvartering beraf at give eller holde, fra den Tid at regne, som Huset er saa færdigt, at det kan beboes, Item de, sons $14 pag Privil. f. Reformerede &c. 5-8 §. II Apr. paa forffrevne Pladser vil bygge Huse af Tommervær og Muur imellem Stolperne, 3 Loft høie og med Kielder under, maae nyde forskrevne Frihed af samme Huse i 8 Aar; de af 2 Loft høie udi 6 Aar, og et Loft høie i 3 Aar, alt fra den Tid at regne, at farme Huse ere saa færdige, at de fan bebocs. Naar og noget lader noget gammelt uus nedbryde, og nyt igien opbygge, da nyder den forskrevne Frihed paa Grundskat og Indqvartering i 3 Aar.

6.) Naar nogen Frem med ankommer, som vil lade bygge nogen Bygning af Bindingsværk, hvad heller han den selv beboer eller til andre bertleier, da maae samme Bygning være frie for Grundskat og Indqvartering i 10 Aar, og en Bygning af Grundmuur i 20 Aar.

7.) Alle, af hvad Stand de cre, som ikke ere deelagtige i ovenskrevne Privilegier og leie nogen hele Gaarde eller Huse, skal selv betale Indqvarteringen, og hvis aarlig Udgift, som deraf gaaer for Vandets og Lygternes Vedligehol delse, item hvis for Gadernes Renselse bør gives, saavidt samme Gaards Contingent med Billighed kan beløbe (See Regl. 5 Jun. 1771. VII og Fr. 7 Maj. 1777. 6 og 7 ); for hvilke Udgifter ingen noget i sin Leie hos Huus Herren maae korte. Og skal ingen være tilladt at flytte noget af sit indehavende Gods, førend han Rigtighed haver giort, saavel for alle forskrevne Paabudde, som i hans Tid ere passerede, som for hvis Huusleie han med resterer, hvorom Eieren sig altid haver at forsikkre, saafremt han ei selv dertil vil svare. (cfr. Pl. 7 Oct. 1771 og Sportel Negl. 13 Aug. 1777. 60 §).

8.) Vedkommende Eiere, som ikke Middel have, deres Pladser nu stray at lade bebygge efter Fr. 27 Febr. 1683, forundes endnu 4 Aar fra denne Frs Publication til sammes Bebyggelse, før de til Kongen forbrydes. Vers Verpfleg. Ordonance. (†) Verpflegungs Ordonance f. d. Cavallerie. 4to. 25 Apr. Fr. Om hvorvidt fattige Haandværksfolk 2 Maj. Kiøbstæderne (i Danmark og Norge), som ere uden Laugene, maae arbeide. Cancell. p. 217. Noiere bestemt ved Fr. 18 Apr. 1690, 10 Mart. 1725. II Cap., Pat. 24 Jan. 1738, Fr. 20 Mart. 1739, Pl. 26 Jan. 1784 og 21 Mart. 1785. cfr. Mand. 9 Mart. 1689 (*). Gr. Laugene i Khavn have søgt at formene endeel fattige Qvinder og Bórn, især Kongens Sve og Toihuusfolk, samt Arbeidere ved Holmen og Mariner, hvis ringe Arbeide de enten selv eller og deres Qvinder i Mændenes Fraværelse kunde giøre, enten med Væven, Syen eller anden deslige gemeen Haandgierning, Hvorved de noget til Livs Ophold for dem selv og deres Børn kunde fortiene, i det, at naar nogen af dem ders med opspørges, fratages dem ikke alene deres Arbeide og Redskab, men endog de selv antastes og føres hen i Stadens Fængsel, hvor de, inden de deraf udkomme, store Penge Bøder over deres Evne maae udlove og betale; da det dog i Laugs: Artiklerne vel er tilladt Mesterne i Laugene at antaste dem, som ikke have taget Borgerskab eller for Mestere i Lauget ere indskrevne, og dog holde Svende og Drenge paa deres Haandværk, men ikke derved forbudet, at forskrevne Personer, som kan neget Haandværk eller veed sig paa nogen erlig Maade at ernære, jo maae ved sin egen Windibelighed og Hænders Arbeid vinde sit Brød for sig og sin Familie. Kongens Spe og Toihuusfolk saa og Arbeidere ved Holmen og Mariner, samt andre fattige Mænd og vinder, som sig enten i Khavn eller andre Steder i Rigerne Ff 5 (*) Samt Rescr. 23 Oct. 1713, Resol. 2 Apr. 1746 00 Rescr. 10 Apr. 1761. 69. Fr. om Haandv. Folk uden f. Laugene. 2 Maj. Rigerne kan have nedsat og paa forskrevne Maade arbeide og sig ernære, maae og skal (al den Stund de ingen Svende, Drenge eller Piger paa noget Arbeide holde, hvorved de kunde giøre Mesterne i Lauget Indpas) i saa Maader for Erecution og Tiltale af Laugene eller andre være frie og forskaanede, saa længe de ikkun for sig selv eller deres Kammerater, og ikke for nogen af Kongens egne Betiente eller Borgerskabet her i Staden arbeide. 12 Maj. (†) Færgemands-Laugs-Art. i Helsingver(*). Cancell. C. V og F. IV Laugs-Art. p. 182. Gr. ere ligesom Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae fra Helsingser fare paa noget Færgeløb eller ud paa Soen efter nogen Fragt, førend Han har vundet sit Borgerskab og i Færgemænds Laus get der i Byen er indtagen. Og maae ei heller nogen Giestgiver eller nogen anden, som ikke er i bemeldte Færgemænds Laug og deres Oldermand undergiven, holde nogen Folk eller Fartsi, for at føre til eller fra Landet negen Folk eller Varer; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, aden Gang dobbelt, og 3die Gang have sit Fartøi forbrudt til de Fattige i Lauget. 3.) I Færgemænds Lauget maae indtil go indtages, dog førend nogen sig deri lader indskrive, skal han først for Magistraten beviisliggiore, at han er saa vederhæfrig, at han selv kan tilveiebringe en færge paa 2, I eller Læst og desuden en to Mands Baad eller Jolle, hvilke de skal forpligte sig til, forsvarligen vedlige at holbe, saa at de ufordærvet kan fra sig levere, hvis de deri inds 4.) Færgemændene skal være pligtige, bes farne og villige Personer til Færgelobet at holde, paa tage. det (*) Cfr. Rescr. 29 Mart. 1748, 28 ov. 1755 og 21 Jun. 1765. Færgemænds-Laugs-Art. i Helsing. 4-6 §. det de Reisende formedelst deres Vanvittighed, most: 12 Maj. villighed eller uagtsomhed, ikke enten skal fare ilde eller i nogen anden Maade paa deres Reise opholdes, eller deres medhavende Gods eller Varer derover fordærs ves, saafremt de ikke vil betale Skaden, og give til Straf i de Fattiges Bøsse 2 Rdlr. Men skulde Færgemændene eller deres Folk nogen forsætligviis nogen Skade tilføie, da skal Færgemanden, som Færgen tilhører, betale Skaden dobbelt. 5.) Oldermanden, eller i Hans Fraværelse den ældste i Lauget, skal alle dem, som nu ere i lauget eller deri indkomme, ved Navn lade an tegne, saaog hvor de boe, paa det han desbedre dem kan finde, naar noget enten i Kongens eller Byens render falder at forrette eller og at de skal eftersøge dem som giøre dem Indpas i deres Næring, med Fragter at antage, hvilket ingen, uden de i Lauget, maae gigre, under deres Fragters Fortabelse, og dobbelt saa mange Penge over Fragten, som i Laugets Fattiges Besse skal erlægges; og maae Færgemændene selv deres Sartsier, som sig i saa Maader forsee, lade antaske, og dem til Bolværket fastgiore, eller paa andet dertil beqvemt Sted oplægge, indtil de Vedkommende forbemeldte Bøder til Oldermanden have erlagt; hermed skal dog ingen være formeent, sig fo af sit eget Sartoi til fin egen Fors nødenhed at maae betiene, som han best veed og kan. 6.) Paa det den Reisende eller andre, som dem kande behøve, des beqvemmeligere kan vorde befordret, skal dagligen en Færge, eftersom de staae paa Rullen til, ved ordentlig Omgang seile, nemlig den første, som paa Rullen staaer, til Helsingborg hver Dag, og den 2den til Khavn hver Mandag og hver Torsdag, enten de have liden, megen eller ganske ingen Fragt (*). Men hvis (Nu afgaaer ingen saadan Bort-Færge. Færgemands - Laugs-Art. i Helsing. 6-8 §. 12 Maj. hvis der maatte være mere fragt, end en af de ordinaire Færger funde indtage, al Oldermanden, og i Hans Fraværelse den ældste i Lauget, strax tilsige den Færgemand, som nast efter den ordinaire stance paa Rullen, at anlægge til Broen med hans Fartøi, og ders med de Reisende, eller hvem dem behøver, efter Taxten at befordre. Men til Landscrone og Malmge gaae Færgerne alene, naar nogen sig angiver, som dem vil fragte. 7.) Bemeldte Færger stal om Sommeren præcise Rl. 6 om morgenen, og om Vinteren strax det vorder lyst, fra Byefogdens Broe udlægge, og saas snart Færgemanden for sit Indehavende paa Toldboden (hvor ingen maae opholdes) har clareret, skal han sin Reise fortsætte; Dog hænder det sig, at den ordinaire Borts Farge formedelst Storm og Uveir den bestemte Dag ikke præcise fan seile, mage den blive liggende, indtil Weirliget feier sig saaledes, at dermed uden Live Fare kan seiles, da Færgemanden og firar skal være pligtig sin Reise at fortsætte; Men hvis han af Modtvillighed ikke vil seile, da miste han sin Børt eller Reise for den Gang, indtil det i Lauget er omgaaet, og den næste Færgemand, som Barten tilkommer, da at nyde hvis Fragt Gods eller Passagerer der kunde være i Beredskab; og i Fald den Tilbageblivende noget Gods kunde have antaget, da være pligtig det fra sig at levere til den, som Borten tilkommer. 8.) De Passagerer, som have bestilt Plads i en færge, og ikke præcise til den bestemte Tid ankomme, skal betale deres fulde Fragt; Begierer og nogen en Serge alene, eller han flere til sig vil indtage og staae alene for Farge: Lønnen, det stande enhver frit for. Og skal Oldermanden enhver, som en Færge begierer, efter Børten paa Rullen strap befordre, naar han Fragten efter Taxten vil betale; men samme Passagerer, eller den, som en Færge begierer, mage Fargemands Laugs-Art. i Helsing. 8§. - maae ei den fragtede færge længere opholde, end i 12 Maj. det længste 2 Timer, fra den tid den betinges, med mindre han til Færgemanden vil betale 2 Mk mere, end Fragten, for hver Time han længere maae ligge. Taxten paa Fragten af Færge Lønnen til bemeldte Steder skal være: Naar nogen vil fragte Børt Færgen alene: Sommeren, som regnes fra 1 Apr. til 1 Oct. 2 Læster. I Læst. Til Khavn og Landscrone Malmee Helsingborg ½ læst. Jolle. Rdlr Mk Mole Mk Rdlr Mk Rdly Me 46 5 2 I 2

I 3 3

2 4 : 2 6 I 4 I Vinteren, som regnes fra 1 Oct. til 1 Apr. 2 Læster. I Læst. Last. Jolle. Til Khavn og Noir Me Rdlr Mk Rdlr Mk Rdlr Mk Landscrone Malmge Helsingborg 5 M 3 4 3 f 2 A 7 F 5

4

3 5 2 3 I 4 I =

3 Den ordinaire Færge: Løn | Til om Sommeren af Folk og Varer: For en ledig Person med sin Kiste eller Koffert For en Bonde eller Sen debud For et Barn = For spæde Børn gives intet. For en Hest 9 For en Ore eller Koe Af en Tønde Gods eller lige Tyngsel Den ordinaire Færge Løn om Vinteren: For en ledig Person med sin Kiste og Koffere Khavn, Malmse og Helsingborg. Landscrone Mk 6 ONF ß I S 6 12 I 4 8 12 S 4 4 3 3 12 I S 12 2 For Færgemænds-Laugs-Art. i Helsing. 8-11 §. 12 Maj. ONE E Mk B For en Bonde eller Sendebud

I 8 $ 12 For et Barn

I = " 6 For en Hest 5 = I 12 For en Ore eller Roe Af en Tønde Gods eller 3 8 I 4 lige Tyngsel (*). I $

6 Er det eventyrligt Veir em Vinteren med Jis, saa at flere Færge Folk behøves, end de, som gemeenlig Færgen piele at føre, da betales hver Karl en Sletdaler. 9.) En Retour Færge eller Baad, som farer tilbage til det Sted, den hiemmehører, skal have mindre Frage, end den ellers efter Taxten er berettiget at tage paa det Sted, han frafarer. Paa det og Færge: Fol kene ikke skal fordre mere til Færge-Løn, end dem i Taxten er bevilget, og at den Reisende kan vide, hvad han har i saa Maade at udgive, skal Taxten af Magistraten ved Skib-Broen paa en Tavle opstaaes, og derpaa specificeres, naar deres Reise indfalder; Thi fordrister nogen Færgemand sig mere Færge Lón enten af Passagerer eller af Gods at fordre, end Taxten ommel der, da give dobbelt saa meget i Lauget, som han over Taxten har annammet. 10.) Naar nogen Helsins geers Færgemand i Khavn ankommer, maae han i 24 Tinier, efter hans Ankomst, Fragt soge, for sin Retour igien at bekomme, over hvilken Tid ingen maae ligge, for Passagerer eller andet Fragt Gods at indrage; men vorder han af Storm og Uveir forhindret sin Reise at fortsætte, da bliver han liggende til Weirliget skikker sig, dog at han imidlertid ingen Fragt indtager. Enhver Færgemand, som sra Khavn til Helsingser, eller fra Helsingøer til Khavn ankommer, skal strax efter hans II.) An: (*) Eft. Rescr. 11 Oct. 1748. Færgemands-Laugs-Art. i Helsing. 11-16§. Ankomst samme Steds Oldermand tilkiendegive, hvad 12 Maj. Klokkeslet han er ankommen, og derpaa tage en Seddel, hvilken han igien skal fra sig levere, naar han er færdig at bortseile, paa det deraf kan vides, om han nogen Fragt eller Passagerer har antaget efter den ham tilladte Tids Forløb; Befindes han det at have giort, da bøde til Færgemænds-Lauget 2 Rdlr paa det Sted han fraseiler; efter hvilken Anordning de Khavnske Færgemænd sig og i alle Maader skal forholde. Og dersom de Skaanske forunde de Siellandske nogen Retour hos dem, da skal de og her nyde samme Vilkaar, som Vores hos dem fors undes (*). 12.) Alle Færgemand, i hvo de og ere, og hvorfra de komme, skal være pligtige, naar de paa Toldboden i Khavn have clareret, strap inden Boms men ned til Færgebroen ved Børsen paa det ordinaire Sted at ligge og losse. 14.) Er som Færgem. L. Art. i Khavn 29 Apr. 1684. 15 §. 15.) Og som bemeldte Færgemænd ofte i Kgl. Tieneste i adskillige Tilfælde arbeide og bruges, saa er dem derimod bevilget, at de selv og alle deres til Færger og Baade behøvende Folk skal være frie for al udskrivning, saa og nyde Frihed paa deres ledige Fartsi, baade for Ind- og ude gaaende ved Toldboderne ikhavn og Helsingser; dog skal de derimod være pligtige, rigtigen at angive paa Toldboden hvis Kiøbmands: Varer eller andet Gods de enten ind eller udføre; Betreffes nogen af dem med nogen Sviig, da have de ikke alene deres Farger forbrudt, men og efter Sagens Omstændighed lide efter Told-Nullen (See Told-R. 26 Nov. 1768. XIX. Cap. cfr. Fr. 25 Febr. 1771 samt Pl. 26 Jan. 1778 og 16 Aug. 1783). 16.) Naar noget Skib i Øresund ankommer, stal ins gen med sin Jolle eller Noers: Baad udfare, førend han dertil (See Rescr. 10 Apr. 1744. Færgemands-Laugs-Art. i Helsing. 16-21 §. 18.) 12 Maj. dertil har Forlov af Oldermanden, som ham maae bes vilge til Lappe Stenen eller Tegl: Gaarden at udfare, og ikke længere, hvor de skal blive liggende, indtil en hver efter sin Bort imod de ankommende Skibe kan udfare; Forseer sig nogen herimod, betale til Lauget 2 Rdlr. 17.) Ingen mane flere fragter enten af Folk eller Varer antage, end han selv kan styre med de Folk, som ere i Lauget; ei heller maae nogen løbe uden yen efter Fragt, eller tage noget sig selv ei til horende Skiberum at bruge: Forseer sig nogen herimod, da give til Lauget 2 Rdlr; dog skal det ei Fiskere være forbudet, at de jo, naar de ere i Søen, maae ved Leis lighed antage ved de ankommende Skibe en Fragt, men at de ingenlunde noget fra Landet maae udføre. Om nogen enten hemmeligen vilde tilsnige sig eller offent lig med Skiends-Ord, Slagsmaal eller Truen indtrænge i den andens Fragt, da bøde han 2 Rdlr til Lauget, ends 19.) Naar iont han Fragten ikke bekommer. noget Vrag, Anker eller saadant er at optage, da maae ingen af Lauget derom forliges med Eiermanden alene, men saadant seal see i Oldermandens Nærvæ relse, sem strax skal hielpe den, som det behøver, til Rette, at han, for det billigste mucligt kan være, kan blive befordret; dog skal den Betrængte ikke være pligtig der til Færgemændene endelig at bruge, med saa Skiel han kan finde andre, som det for bedre Kiøb vil forrette (cfr. 20.) Ins P. 8 Jun. 1770 og 16 Apr. 1783). gen løse Barle eller Drenge maae arbeide eller roe paa deres egen Haand, men skal have deres visse Hosbonder, som de skal tiene; Befindes nogen herimod at giøre, da straffes de, hver Gang de sig herimod forsee, t Raade huus Kielderen 3 Dage og Nætter til Vand og Brød. 21.) De Færge Folf, som enten formedelst Drukkenskab eller anden forsømmelse lade komme til Skade nogen Færgemænds-Laugs-Art. i Helsing. 21:26 §. nogen Varer eller andet, hvorved deres Hosbond fan 12 Maj. komme i Fortred og Uleilighed, skal pære pligtige at betale bemeldte deres Hosbond den Skade, som ham for medelst deres Fersømmelse eller Modtvillighed kan tilvore, og desuden betale neget til de Fattige, efter Cagens Beskaffenhed, og hvis de ikke have Evne til det at giøre, da straffes paa Kroppen efter Magistratens Sigelse i Helsingser. 26.) I øvrigt forholdes efter Ser. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. (1) Sverdfeger-Laugs-Art. Cancell. C. V 14 Maj. og F. IV Laugs Art. p. 192. Gr. ere ligesom Gr. til Brocl. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Sverdfeger: Haandværk ernære, enten selv at arbeide, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har taget sit Borgerskab og er i Sverdfeger Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bøde ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. Er som Broel. 2. Art. 4 Nov. 1682. 3 §. 3.) 5.) Paa det og de kan have desbedre Næring, skal det være dem tilladt at forarbeide af alle Slags Materier alt hvis, som til Side:Gevær behøves: Dog saa vidt det Arbeide angaaer, som de giøre af Guld eller Solv, seal de, baade i Kieb og Salg, med Gulders og Selvets Godhed sig i alle Maader efter Gulb Smed Langers Artikler forholde; og hvis Arbeide nogen af dem forfær diger, skal han først med hans eget mærke stemple, og siden det hos Vardinen ved Myndten her i Staden lade prøve og stemple, paa det enhver om Gulders og Sølvets Godhed kan være forsikkret, hvorfor Vardis nen skal nyde lige saa meget, som ham for saadan Umage i Guld-Smed Laugs-Art. er bevilget. (cfr. Bevil. 5 Jun. 1776, anført ved Giørtl. L. Art. 3 Nov. 1741). 6.) Kræmmerne, Hattestaffererne og alle andre, i hvo det og I Deel. g er, Sverdfeger-Laugs-Art. 6-19 §. 14 Maj. er, forbydes at falholde i deres Boder eller Huse nogen Side Gevær, Sæster eller hvis dertil hører, som udenlands fra er indført. Befindes nogen deslige at falholde, have de det forbrudt til Børnehuset og An- 19.) I øvrigt forhol giveren til lige Deling (*). des efter Frr. 23 Dec. 1631 og 6 Maj. 1682. 14 Maj. (†) Kandestober- Laugs - Art. (**). Cancell. C. V og F. IV Laugs Art. p. 206. Gr. ere ligesom Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Randestober-Haandværk ernære, enten med noget Arbeid at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vunder sit Borgerskab og er i Randestober-Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 5.) 3.) Er som Recbst. L. Art. 4 Nov. 1682. 3§. Ingen Kandestober, som her i Lauget er antagen, maae forarbeide andet Tin, end Engels: Tin, Cron: Tin og Manggods, hvilke 3de Slags skal være saa gode, at de kan staae deres Prøve i den Original Form, som paa Raadstuen og hos Oldermanden findes i Forvaring. 6.) Den Original-form, som Kandestøberne skal rette Tinnets Titel og Godhed efter, skal være saa stor, at et stykke Blye, som net og uden Huller kan støbes deri, reent og ublandet kan veie Pd eller 64 Qvintin Dansk Vægt, imod hvilket halve Po Tin - Prøverne, som støbes i samme Form, stal veie, som følger, og ikke derover, om det skal passere for got og uforfalsket, nemlig Engelsk Tin i det hoieste 41 Qvintin, Cron- Tin i det allerhøieste 44 Qv., og Manggods ei mere, end 46 Av.; Og skal hos samme Original-Form være Cfr. Rescr. 25 Mart. (*) Efr. Rescr. 14 Dec. 1736. 39 og 25 Jul. 1755. Kandesteber - Laugs-Art. 6-7 §. være 3 Robber Lod, afrettede efter ethvert Slags Tins 14 Maj. rette Rigtighed; Nemlig, det første paa 41 Qvintin for Engelsk-Tin, det andet paa 44 Qv. for Cron Tin, og det 3die paa 461 Qv. for Manggods; efter hvilken originale Prøve Form alle andre Prove: Former stal indrettes, som for Mageligheds Skyld fan giøres mins dre, saasom paa 1 eller 2 Lod, og skal da hver Sortes Vægt efter forskrevne Proportion regleres, og skal hos alle saadanne Prøve Former være 3 smaae Robber - Lod, nemlig 1 for hvert Slags Tin, hvilke tilligemed For mene, af de til Vægt og Maals Indretning Deputerede, skal være stemplede. 7.) Enhver Mester skal have en stemplet Prove Form, baade for at rette sig derefter, i at give Tinnet, som han daglig forarbeider, sin tilbørlige Fiinhed, saaog for at meddele enhver, som han arbeider for, neiagtig Prøve, naar det begieres; Og skal ethvert Slags Tin, som af nogen forarbeides, tegnes og stemples med et sært Merke, som skal betyde Tinnets Qvalitet, nemlig Engelsk-Tin med en Engel og derhos et andet Stempel af en fronet Rose, og inden i Rosen Stads Vaabenet, hvor det vorder forarbeidet, med Mesterens Navn i begge forskrevne Stempler, tilligemed det Narstal, som bemeldte Mester er kommen i Lauget; Men de, som her i Staden alles rede ere i Lauget, skal lade deres Stempler omgiøre, og derudi sætte 1685. Til Cron Tin skal være alene et Stempel af Stads-Vaabenet, hvor Tinnet giøres, hvors over skal være et Kløverblad, med Mesterens Navn i, og det Aarstal, som Mesteren er kommen i Lauget. Mange gods stemples alene med Mesterens Mærke 2 Gange, og med hans Navn udi; Skulde nogen befindes at afhænde noget Arbeide, som ei saaledes er stemplet, eller og som ei fuldkommelig svarer til sit Stempels Titel i forbemeldte Lethed og Fiinhed, da bøde for hvert Skaals 92 pund Kandesteber Laugs-Art. 7:10 §. 14 Maj. pund 1 Rdlr, Politiemesteren og Børnehuset til lige Deling, og endskiont Eiermanden af Tinnet kunde være begierendes ringere Tin, end nogen af ovenmeldte zde Sorter, da maae Kandestoberen det dog ikke ringere for arbeide, under lige Straf, som ovenfor er meldt. 8.) Foruden forsrevne Prøver skal og enhver Meßer være forbudet noget Tin at arbeide, som ikke er saa lovligt, stærkt, tæt og smidigt, som det sig bør, uden nogen Forfalskning med nogen anden Materie, i hvad Navn det have kan, under sin Mester-Rettigheds Fortabelse; Dersom og noget Tin herefter findes paa nogen Auction, som siden denne Frs Dato er støbt, og ikke med forskrevne Prøver rigtig overeenskommer, da straffes den Mester, som det har forarbeidet, derfor, som oven er meldt. 9.) Og paa det Kandestøberne Skal være befriede for at lade deres Tin hos Oldermandes stemple, da skal det ganske Laug (om den, som Tinnet har giort, ei selv fan, eller ved Døden kunde være afs gangen) spare til de forfalskninger, som herefter funde see i noget Arbeide, saaledes, at om nogen herefter vilde sælge noget gammelt Tin, som funde være giort og stemplet af nogen i Lauget efter denne Frs Pubs lication, og det ei skulde befindes at svare til Stemplet, da skal alle de, som nu i Lauger ere, eller deres Efterkoms mere vare forpligtede til, forskrevne Tin igien at antage, og give den, som Tinnet eier, enten Penge derfor, eller andet nyt Tin, hvilket han selv begierer, og skal innet, om han vil tage Tin igien, være af det Slags eller Titel, som det gamle burde at have været af, og desuden betale Arbeids Lounen. 10.) Og som mange Kandestos bere, for at bekomme desmere til Arbeids Løn, sætte mere Tin i deres Arbeid, end vel fornodent giøres; da, dersom nogen mere deraf tilsætter, imod dens Billie, som det lader forarbeide, skal han ikke alene have forbrude Det Kandesteber Laugs- Art. 10-13 §. det Tin, som er mere tilsat, end Eieren vil have, men 14 Maj. endog den Arbeids- Løn, som det Tin kan beløbe sig, som deraf er formeget tilsat; Tvertimod, om det ikke er saa vægtigt, som det af den Kiøbende er anordnet og betinget, ba betales af Kandestøberen saa meget til Arbeids Løn, som det Tin kunde beløbe, som mere var Betinget, og desuden til Straf saa mange Pund Tin af det Slags, sem mere var betinget. 11.) Alle Randestöbere i de Kgl. Riger og Lande skal være pligtige sig efter disse Artikler at forholde, og efter de Khavns Prøver at arbeide; til hvilken Ende de Prø verne her i Staden kan afhente; Og skal Mesteren, som det har arbeidet, Byens Stempel, hvor han hiemme har, og Aarstallet, naar han er bleven Mester, ders paa stemple. Forfeer sig nogen herimod, bode derfor, liges som om Khavns Tin er sagt. 12.) Oldermanden med 2de Mestere, som hvert fierding Nar skal ved ordentlig Omgang forverles, skal og hvert ferding Aar visitere hver Mester og Kandestøber i sit Huus, og have flittig Indseende med, at enhver forarbeider saa oprigtigt Tin efter Prøverne, at det i alle Maader kan eragtes ustraffeligt. 13.) Paa det og Kandestober- Lauget her i Staden desbedre kan tiltage, og Mesterne ikke, formedelst giort Tins Indførsel fra fremmede Steder, i deres Næring skal see nogen Indpas; saa skal ingen, enten Kiøbmænd eller andre, hvo de og ere, noget giort Tin, af hvad Slags være fan, her i havn, til at forhandle, fra fremmede Steder indføre; Forseer sig nogen herimod, have forbrudt til Kandeskoberne, hvis de meb betrædes, som ikke med nogen af Mesternes Stempel i Lauget her i Staden eller her i landet er stemplet (*), G 9 3 14.)

) See Rescr. 16 Mart, 1708. Cfr. Resol. 28 Apr.

1739. XXXI og Canc. Br. 5 Mart. 1785. Kandesteber Laugs-Art. 14-27 §. 14 Maj. 14.) Enhver Mister i Lauget skal have fin Uge, for sit Tin til Bryllupper eller andre Forsamlinger at udleie. 15.) Dersom og den Mesters Tin, som ugen tilfaldt, ikke var saaledes, at de, som det begiere, efter deres Behag, dermed kunde være betiente, da stande det dem frit for, hvis Tin dem lyster, hos en anden Mester at leie. 23.) Naar en Svend har arbeidet hos en Mester i 14 Dage, skal Mesteren betinge Uge: Løn med ham, som i forrige Tider har været maneerligt, og desuden skal en Svend have sine Drikke Penge, saasom for Messing og Zin at overpolere, for Vaaben eller Navn at stikke, og for Steen og Glas at lime, og skal en Svend gaae i Arbeide om Morg. Kl. 5, og arbeide til kl. 7 om Aft.; Hvo sig herimod forseer, bøde efter Sr. 6 Maj. 1682. 27.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 mj. 1682. 16 Maj. (†) Bogbinder- Laugs-Art. (*). Cancell. C. V og F. IV Laugs: Art. p. 198. Gr. ere ligesom Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Bogbinder: Haandværk ernere, enten med noget Arbeide at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab og er i Bogbinder Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Oldermanden haver tilligemed nogle af Laugs-Brødrene at søge Politiemesteren, som da den Anordning giør, at Bonhaserne vorde udsøgte, og af dem oppebaaret den i 1 Sommeldte Straf; men hvis de den ikke strap betale, maae de, uden nogen Henseende til deres Juris diction, hvor de antreffes, lade dem paagribe og henføre

(*) Cfr. Bevil. 14 Oct. samt Rescr. 24 Mart. 1724. Bogbinder- Laugs = Art. 3-8 §. føre i Stadens Arrest Huns, indtil de Boderne betale. 16 Maj. 5.) Bogbinderne skal og, hvis Boger dem af nogen leveres, vel og forsvarligen indbinde; Thi forsiære de eller i andre Maader ilde handle dem, skal de betale Bogen, med mindre de med den, som Arbeidet lader giore, anderledes kan forenes. 6.) Pan der Bogbinderne kan desbedre have Næring, skal det ganske være Boghandlerne og Bogtrykkerne forbudet, ved nogen Bonhaser eller Svende eller andre, som ikke ere i Lauget, nogen Bøger at lade indbinde, men hvis de behøve noget at lade indbinde, at de da lade det giøre ved Mesterne i Lauget; Forseer sig nogen af oven skrevne herimod, og det dem overbevises, bode derfor 1ste Gang 4 Rdlr, 2 Gang dobbelt, og zdie Gang (foruden at betale deres Bøder) straffes de, som de der ei have villet efterleve Kongens Fr. 7.) Bogbinderne skal indbinde for Boghandlerne efter den nu satte Taxt, og Arbeidet fra sig levere til Eieren til den belovede Tid, eller og han være berettiget til, Bogbinderen den zdie Deel for det fortingede Arbeid at afkorte; dog skal Boghandleren være pligtig, dem efter deres Accord med rede Penge at betale. Taxt for Bogbindernes Arbeide: For en Foliant paa 6 til 11 Bøger Papiir paa 4 Bøger og derunder In Qvarto Median, som Lov Bogen Ordinair Qvart Median Octavo Ordinair In Duodecimo In Sedecimo 3 ME 86 2 8 3 8 2 I 8 4 B F

I

IO eller 12 Naar Materierne planeres, skal der gives 4, 6, 12 ß eller 1 Mk mere, efter Proportion af Bøgerne. 8.) Ingen Bogtrykker maae nogen indbundne Bos 94 ger Bogbinder Laugs-Art. 8-22 §. 16 Maj. ger sælge, ei heller med nogle andre Bøger handle, uden med dem, som han selv paa sin egen Bekostning oplægger og trykker, og ikke til Boghandlerne har kunder sælge. 9.) Jligemaade skal det være Bogbinderne forbudet, nogen Bøger enten at lade oplægge, eller selv fra fremmede Steder nogen Waterie forskrive og den siden indbinde, for at giøre dermed nogen Kiøba mandskab, men ovenbemeldte 2de Poster Boghandlerne alene at være tilladte; Forscer sig nogen Bogbinder herimod, og det ham lovligen overbevises, bøde derfor 1ste Gang 4 dlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang (foruden at betale bemeldte dobbelte Bøder) straffes, som de der ei have vildet Kongens Fr. efterleve (See Fr. 7 Jan. 1741). 10.) Det skal ganske være Boghandlerne saavelsom Bogbinderne forbudet, nogen danske Boger eller latinske Skole: Bøger, Autores undtagne, og som udenlands cre trykte, her i Rigerne at indføre og falholde; Og paa det at de ovenmeldte Boger, som her vorde trykte og indbundne, fra fremmede kan kiendes, skal alt deslige, naar det med Bogtrykkerens og Bogbindernes (som dem haver trykt og bunden) Stempel er mærket, iligemaade med Politiemesterens Segl stemples; Befindes nogen, 3 Uger efter Frs Publication, deslige at falholde, som ikke ere stemplede, eftersom her ovenfor er meldt, skal deraf Part til Politiemesteren, Part til Lauget og Part til Børnehuset være for falden. 22.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 7 j. 1682. 16 Maj. (†) Stipper Laugs: Art. i Khavn (See Skipp. L. Art. 25 Jan. 1707). C. V og 3. IV Laugs Art. p. 217. 16 Maj. 16 Maj. Fr. At Specie Opgelt skal for 1685 være 4 p. C. paa Croner. p. 218. Kl. Brev om de til Manufaktuur-Værk indrettede Suse ved de nye Boder i Khavn, og dem, som i samme Værk Br. om Manuf. Værket v. d. nye Beder. Værk ville sætte, at de kan hos den Kgl. Factor Christian 16 Maj. Werner lade sig tegne for hvad Summa dem selv lyster. P. 219. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 16 Maj. p. 220. Anordn. At alle, som vil leie Stole: 16 Maj. Stader eller Klapper i Srne og Trinitatis - Kirke, skal den aarlige Leie forud betale; saafremt de samme Stole Stader vil nyde (Saasom endeel, som Stole: Stader i bemeldte Kirker til Leie er forundt, befindes idelig med Leien at restere, saa derover en temmelig Summa i Kirkeværgernes Negnskab aarlig til Omdrag føres). [Cancel.]. p. 222. (1) Danmarks og Norges Kirke Ritual. 25 Jul [Cancell.]. Khavn 1685. 4to, 1738. 800, og 1762. 4to og 8vo. I denne sidste er en Optegnelse paa nogle Forandringer i de forrige Oplag af Ritualet). Indført i Danmark ved Fr. 16 Jan. 1686, og i Norge ved Fr. 14 Apr. 1688. Gr. Da Kongen for nogen Tid siden har befalet nogle af de fornemste af Geistligheden i Danmark, at de et Ritual, efter den Formeldning og Anledning, som i den forhen udgangne Danske Lov dertil gives, skulle forfatte, og deri indføre alt, hvis til Guds: Tienestes Forretning og Kirke-Ceremonierne i Rigerne Dana mark og Norge henhører, og Loven enten ikke egentlig vedkommer eller ei omstændeligen derudi ommældes; og samme saaledes forfattede Værk, som siden efter Kgl. Befalning af endeel Kongens Raad ydermere er igiennemseet og af Kongen samtykt, nu endelig har naact den Fuldkommenhed, at det ved offentlig Tryk er forfærdiget; Saa befales hermed alle Kgl. Unders faatter i Danmark og Norge, Geistlige og Verdslige, baade 695 Kirke Ritual I Cap. 1 Art. 25 Jul. baade i de danske saavelsom tydske Menigheder, at de sig efter dette Ritual i alle Maader hørsommeligst rette og forholde, under Straf, som vedbør.

I Cap.) Om Guds: Tieneste i Kirken med Læsning, Bon, Sang, Messen for Alteret og Prædiken: Imo) Paa alle Sondage. 2do) Paa følgende hellige Dage: Tre Christi Hoved Høitider, hver i 3 samfælde Dage, Juel, Paaske og Pintse. Nyt- Aars eller Christi Omskiærelses Dag. Hellig tre Kongers eller Christi Aabenbarelses Dag. Mariæ Renselses- Dag. Maria Bebudelses Dag, hvilken skal holdes paa Palme Loverdag, dersom den indfalder paa Palmes Søndag eller derefter. (Om den extraord. Bededag, see Fr. 27 Mart. 1686). Christi Himmelfarts: Dag. St. Hans Baptiste Dag. Marie Besøgelses - Dag. St. Michels Dag. Alle Helgens-Dag (Forandret ved Fr. 26 Oct. 1770). Item Stiærtorsdag og Langfre dag; saa og i Danmark d. 11 Febr. (*). 3tio) Paa ordinaire Bededage og andre Dage, som Loven omformelder, og hidindtil sædvanligt været haver (cfr. L. 2 B. 4 Cap.). 1 Art.) Om Söndagen og hellige Dage. Naar Prædiken skal holdes, ringes 3de Gange. Guds-Tieneste begyndes og endes med de her anordnede Bønner i Chorsderen og Fader vor. Til Froprædiken om Søne dagen ringes paa den ordinaire Tid. Den, som Sans gen i Kiøbstæderne forestacer, skal, strax det ringer anden Gang til Froprædiken, med tilforordnede Discipler Skikkeligen søge Kirken, Sangen til rette Tid betiene, og sig, som den Punkt om Skole Børns Kirkegang til Høimesse herefter formelder, forsvarligen forholde. For (*) Denne Taksigelse Fest er afskaffet ved Rescr. 17 Oct. 1766; Ligesom og, ved Rescr. af samme Dato, Tatfigelse Festen i Norge d. 13 Jan. Kirke Ritual I Cap. I Art. For og efter Prædiken synges de her befalede Psalmer. 25 Jul. Der prædikes over det Evangelium, der hører til Sondagen eller den Helligdag, i alle Maader, ligesom til Høimessen. Ere der Brude Folk at vies, da betienes de strap efter al den anden Tieneste er ude. Til Frepræs diken messes ikke, ei heller forrettes Communionen; uden paa den første Dag af de 3de store Haitider, da der messes, som til Høimessen. Paa samme Heitider synges efter Prædiken, til Froprædiken saavelsom Heimesse, de forordnede Vers, hvorpaa Folket gaaer op at ofre, og imidlertid musiceres der, eller synges en beqvem Psalme. Den ganske Tieneste skal være endet, naar det ringer første Gang til Heimesse. Til Høimesse ringes første Gang, anden Gang og sammen paa de sædvanlige Tider. Skole Børnene i Kiøbstæderne skal forsamles i Skolen strax det ringer første Gang, og i Rectoris, Conrectoris og samtlige Collegarum Nærværelse holde deres sædvanlige Benner; siden, naar det er ringet anden Gang, al de samtligen forføie sig af Skolen til Kirken og sømmeligen gaae Par og Par sammen med Rectore, Conrectore og samtlige Collegis, hvilke og skal blive i Kirken hos Børnene, indtil al Tienesten er ude, og have tilbørligt Tilsyn med dem, at de andægtigen og skikkeligen sig imidlertid anstille, som de agte selv at svare til. Efter Tienesten skal de iligemaade gaae og følges af Kirfen i Skolen, hvor de, førend de skilles ad, synge et Vers eller flere af en beqvem Psalme. Ere der flere Kirker i Byen, end een, da beskikkes visse Hørere med nogle Discipler til hver af dem, som da i lige Orden og Skif gaae til og fra Kirken, naar Tid er, og fors holde sig, som forskrevet staaer; Men Rector tilligemed Conrector og andre Collegis, om flere ere ved Skolen, søger Hoved Kirken (See Skole Fr. 11 Maj. 1775. 57 09 58 9). De Psalmer, som skal synges, samt hvors Kirke Ritual I Cap. 1 Art. 25 Jul. hvorledes der skal messes, saavel for, som efter Prædiken, m. v., bliver her fastsat. Præsten, eller hvo som præs diker, skal efter en Bøn og Fader vor tydeligen oplose Texten, som skal forklares, og siden klarligen udlægge den, dog ikke over en Time. Søndags-Texten er, til Froprædiken og Hsimesse, det sædvanlige Evangelium, og til Aftensang Epistelen; hvorpaa følger uforbigienges lig Catechismi Forklaring efter Loven, soin vel skal iagttages (See 2-4-14 09 15. cfr. Fr. 12 Mart. 1735. 7 §). Præsterne skal blive ved Texten i deres Prædikes ner, den samme efter Guds Ord og den sande Kirkes Lærdom forklare saaledes retteligen, at de Eenfoldige vel kan forstaae dem, og deraf uddrage Lærdom, Underviiss ning, Trøst, Formaning, Straf og Nevselse, ligesom der gives best Anledning til, og deres anbetroede Menigs hed fornemmelig udkræver, hvorefter de endelig bør at lempe sig; Og skal de især entholde sig fra at føre noget frem, som deres Tilhørere ikke vedkommer, eller noget, som angaaer Kongens Regiering, Stats Sager, Kgl. Ordinancer og Befalinger, eller deslige, videre end til at formane Tilhørerne til allerunderdanigst Lydig hed mod deres Konge og Hans Bud og Befalinger. De skal iligemaade vel see til, at de ikke bestiæmme nogen med deres Elencho, saa og, at de ingen røre ved Navn, naar de straffe Synden, og skal de vogte sig, at de ikke noget paa de hellige Steder, Prædike eller Skriftes Stolen, handle og fremføre af private Affecter, had eller Hevngierrighed; Men at de med Sagtmodighed og ret findig Nidkierhed for Guds re giøre alle Ting til Christi Menigheds Opbyggelse og Synderes Salighed. Hvad de ikke tilfulde vide, det maar de ingenlunde der ubraabe. Aleneste skal de straffe Synden i Almindelig hed, og om de ere blevne fyndige om neget især, da skal De efter Christi Befalning Matth. 18. v. 15 tilforn i Eenrum Kirke Ritual 1 Cap. 1 Art. Eenrum paaminde dem, som lide Brøst, at de omvende 25 Jul. sig i Tide og giøre en sand Poenitense, som fan tækkes Gud. De skal ikke fielde paa dem, som ere af en fremmed Religion og Lærdom, men hvor det giøres fornødent, der skal de med Beskedenhed, som troe Vog tere paa Zions Mure, advare Wenigheden derom, og vise dem deres Vildfarelse af Guds Ord, paa det de ikke kal forarges derover, eller lade sig forføre af saadanne og i saa Maade lide Skibbrud paa Troen. Paa visse Helligdage skal der prædikes over særdeles (her befalede) Materier. Under Prædiken besøges Guds Børn med de Fattiges Tavler. Ligesom Præsten begynder sin Præs diken, saa skal han og altid slutte den med en alminde lig on paa den Maade, som Loven omformelder (See Anordn. 28 Apr. 1736). I Sardeleshed skal han bede for dem, som vil begive sig i Egteskabs Stand, saas velsom for de Syge, Svage vg Sengeliggende der i Menigheden, som ere Guds Kirkes Forbon begierende, hvilke han ved Navn opregner, og med et fort Duste befaler dem i Guds Barmhiertighed til Bestandighed i Troen og en christen Taalmodighed under Korset, indtil Gud efter sin behagelige Villie giør en god Forandring dervan, som kan være hans Navn til Ere og dem til Salighed. Paa nogle her benevnte Festdage bruges fær deles Bønner (See Fr. 26 Oct. 1770). Derpaa laser Præsten lydelig Herrens Bon. Dersom noget andet er da at forkynde for Menigheden, enten Kgl. Manz dater, som skal oplæses, eller Marsens Tider, som pag Landet brugeligt er, saavelsom Tienestens Begyndelse paa efterfølgende Pradike Dag, eller og noget andet at lyse efter, som Præsten tilforn er givet tilkiende og bør at lyses ester, det skal da foredrages og forkyndes. Præs ften slutter med et lidet Dußße og Velsignelsen. Efterat det anordnede Vers efter Prædiken er fiunget, forrettes Børne Kirke-Ritual I Cap. 1 Art. -11 Cap. 1 Art. 25 Jul. Borne Daaben. Maar Verset derefter er siunget, ganer, paa Landet, og hvor det ellers hidindtil har været brugeligt, Qvinden med Barnet op at ofre, desligeste Fadderne og andre, som dertil ere budne, og synger Degnen imidlertid en Psalme, som sig derpaa kan best stikke. Derefter forrettes Communionen, om nogen er; hvorpaa Collecten &c. messes, Udgangs-Psalmen synges og den ganske Tieneste sluttes paa forbemeldte Maade. Naar Epistelen saavelsom Evangelium og Velsignelsen læses, enten for Alteret eller af Prædike-Stolen, da staaer Folket op at høre derpaa. Til Aftensang ringes paa de sædvanlige Tider; til Tolv Prædiken, hvor den holdes, kun een Gang Kl. Tolv. Tienesten holdes paa den her befalede Maade. 11 Art.) Om Fredagen og Onsdagen. Til Fredags Froprædiken, hvor den holdes, ringes om Morgenen, og til Høimeffen, ligesom om Søndagen. Tie nesten forrettes paa den her foreskrevne Maade. Efter Prædiken læses den sædvanlige Bededags Bøn, og bedes for de Syge, Sengeliggende og andre, ligesom om Søndagen; Men til Egteskab lyses ikke paa den Dag. Daaben forrettes paa samme Tid og Maade, som om Søndagen. Til Onsdags Prædikener i Kiøbstæderne ringes, som sædvanligt, og ellers holdes dermed i alle Maader, som om Fredagen. II Cap.) Om Daaben (Forandret og nøiere bes stemt ved Fr. 19 Mart. 1745, 27 Jul. 1771 og 7 Maj. 1783. cfr. L. 2 B. 5 Cap.). 1 Art.) Om Børnedaaben. Ingen maae lade fine Born opholde fra Daaben over den Tid, som Loven ommelder, i hvo det end være fan; Men saasnart Bars net bliver født til Verden, sal christelige Forældre eller andre Hosværende drage Omsorg, at det ved Daas ben bliver igienfødt, det snareste skee fan (See Fr. 27 Jul. Kirke Ritual 11 Cap. 1 Art. 27 Jul. 1771). De, som vil have deres Børn døbte, 25 Jul. stal Dagen tilforn give Præsten det tilkiende, og lade baade sit eget saavelsom Barnets og Faddernes Navne indføre i Kirkebogen, hvilket Præsterne paa Landet selv forrette; Men Klokkerne i Kiøbstæderne, dog under Sogne Præstens Inspection. Alle Børn skal døbes i Kirken i dens Funt eller Bekken og 3de Sinde overøses med reent og bart Vand paa deres blotte Hoveder: I Lavn Gud Faders, Sons og Hellig Aands. Egtefolks Børn debes strax efter Prædike Tienesten, men Hore: og Slegfred Børn skal i Kiøbstæderne døbes efter Tolv Slet, og paa Landet, naar de have ofret med de ægte Børn, eller naar al Tienesten er ude; Og med saadanne Hores og Slegfred Børn maae ei ofres (Forandret ved Fr. 13 Jun. 1771 og 27 Febr. 1772). De skal være Vidnesbyrd og Faddere til Daaben, som ere ærlige og uberygtede Folk (*); Dog maae dertil ei flere bedes, end fem af Mands og Qvindess Personer tilsammen (See Fr. 13 Mart. 1683. III C. 5 ). Daaben forrettes paa den her anførte Maade (Forandret ved Fr. 7 Maj. 1783). Ingen uden ordis nerede Personer maae forrette Daaben; Men, dersom Barnet befindes saa svagt, efterat det fuldkommen er født til Verden, at det ikke uden Livsfare kan komme til Kirken, da, saafremt ingen Præst er saa nær ved Haanden, eller anden skikkelig Mands Person, som er kommen til skiels Alder, mane Jorde-Moderen, eller en anden gudfrygtig ærlig Qvinde, døbe det med bart Vand, og intet andet, saaledes: 27. Jeg dober dig i Lavn Faders, Sons og hellig Aands. Dog skal sligt see i 2 eller 3 Personers Nærværelse, i det mindste, som derom kan bære Vidnesbyrd, at Barnet er rettelig døbe i den (*) Cfr. Rescr. 6 Sept. 1690. Kirke Nitual 11 Cap. 1-111 Art. 25 Jul. den hellige Trefoldigheds Navn. Skulde det hænde sig, at Moderen hastig blev overilet med Fødselen, og Barnet var i Livsfare, efterat det fuldkommeligen var fedt, saa at der var ikke Tid at falde nogle andre dertil, da maae hun selv døbe sit Barn paa forskrevne Maade; Doer det da, saa er det vel dødt, efterdi det har bekom met den rette Daab, hvorom Præsten underviser Modederen, at hun ingenlunde skal tvivle. Intet 11 Art.) Om hiemmedobte Børn. Barn maae hiemmedøbes, med mindre Fornødenhed det udkræver, saa at det befindes saa svagt, at det ikke uden Livsfare kan komme til Kirken (See Fr. 27 Jul. 1771). Det Barn, som formedelst Legemets Svaghed i andres Overværelse saaledes hiemmedobes, skal dog føres til Kirken, naar det bliver saa stærkt, at det kan taale det, dog skal det ingenlunde debes paa nye igien, efterdi der er ikkun een Daab; Men aleneste, at Barnets Daab mace af Guds Ords Tienere ved Hænders Panlæggelse stadfæstes og forkyndes i Faddernes Nærværelse (paa den her anførte Maade. cfr. Fr. 7 Maj. 1783). Dersom og Børnene, formedelst stor Hastigheds Skyld, ikke er givet 17avn i deres Hiemmedebelse, saa giør det dog ingenlunde Daaben ugyldig, at den jo alligevel er en ret og fuldkommen Daab, og maae man siden give Barnet sit Navn; men ikke dobe det for den Skyld om igien. 111 Art.) Om hitte Born. Hitte: Børn og alle andre, om hvis Daab man ikke tilfulde er fors fikret, skal føres til Kirken og i Fadderes Overværelse bebes aabenbarligen, ligesom andre Børn, efter for= Og omendskiønt der maatte, skrevne Stik og Maade. som det undertiden skeer, findes en Seddel hos Barnet, at det er døbt, saa bør man dog ikke lide derpaa, paa det man ikke skal lade saa vigtig en Sag beroe paa saa løst Kirke Ritual 11 Cap. III-IV Art. løst og uvist et Vidne, hvorved Barnet i Længden selv 25 Jul. kunde geraade i Tvivlsmaal om sin Salighed. Dog skal Præsten i lige Tilfælde flittig udforske og efterspørge Barnets Daab, om nogen kunde give vis Underretning derom; og derfore, saasnart et sligt Barn hos ham vorder angivet, skal han strax ved første Prædiken, om Barnets Helbred det kan taale, give Menigheden det tilkiende, om nogen af dem vidste eller kunde faae at vide, at Barnet havde bekommet Daaben; er det i Kiøbstæderne, da skeer den Lysning i alle Kirkerne samme Dag, og til alle Prædikener med tilbørlig Bøn og Formaning; og dersom ingen videre Kundskab derefter bekommes, da debes Barnet til næste Prædike-Dag, eller og en anden Dag strax i Ugen; Men er Barnet svagt, at man frygter at oppebie den Tid, da dober Præsten det, saasnart skee fan, eftersom sagt er. Naar flige Børn ere komne til Stirken, giør Præsten, førend de døbes, en (her anført) Formaning til de Nærværende. IV Art.) Om vorne Menneskers Daab. De, som ere komne til stiels Alder og dog ikke ere døbte, men begiere af Guds Tienere at døbes, dem skal Præ sterne strax indføre for Superintendenten, sem tal bære Omsorg, at de blive vel og grundig underviste i deres Catechismo og andre Troens-Artikler. Imidler tid skal Præsterne idelig og alvorlig formane den, som vil dobes, at han ikke beviser nogen Efromt og yflerie i dette høie Saligheds Verk, eller seer dermed hen til nogen verdslig Ere og Profit, men alene til fin Siels evige Salighed. Siden skal han af Superintendenten i nogle Præsters Nærværelse nogle Gange overhores ikke alene i sin Catechismo og christelige Børne: Lærdom, men endog i de fornemste Hovedstykker, som han tilforn har været uenig med os i, saasom om den hellige Tres enighed, om Christo, om de høiværdige Sacramenter I Deel. Kirke-Ritual 11 Cap. 1v Art. -111 Cap. 1 Art. 25 Jul. og i Særdeleshed om Daabens Nytte og Fornødenhed. Naar han da er kommen saavidt, at han kan sin Cate chismum og veed at svare til de fornemste Hovedstykker i den christelige Troe, saa at han til dette hellige Daas bens Sacramente vel fan annammes, skal sligt Søndagen tilforn gives den ganske Menighed tilkiende og giøres offentlig Bøn til Gud for hans Omvendelse. Hvorpaa næste Prædikedag med hans Daab forholdes paa den her Afsindige anførte Maade (cfr. Fr. 7 Maj. 1783). Mennesker og de, som ere fra deres forstand, maae ikke tilstædes Daaben, naar de ere gamle, med mindre de komme til sig igien, og kunde saa blive underviste til Salighed. III Cap.) Om Barsel:Ovinder, Jordemødre vindernes Kirkegang efter deres Barsel:Seng (cfr. 2 8 8:10). og 1 Art.) Om Barsel Qvinder. Præsterne skal flittelig undervise Qvinderne, naar de rede til Barsel, og formane dem, at de med Taknemmelighed erkiende den Velsignelse, som Gud har nedlagt hos dem, og vogte sig fra al Misheld og skadeligt Tilfald, saa vide mueligt er, og arbeide troligen i deres Kald, naar Tiden koms mer, vidende, at, omendsfiendt al den Smerte er for Syndens Skyld, saa ere de dog Gud behagelige i samme deres Kald, naar de stadig forblive i Troen, Helliggisrelsen og Tugt, og med Taalmodighed vente en god og mild Forløsning. Doer saadant et Barn i Moders Liv, eller for det kan komme til Daab og Christendom, uden Forældrenes Forseelse eller Forsømmelse i nogen Maade, saa have de en god Samvittighed, og fan dog forsikkre sig, at det er et Guds Barn. Dersom Barnet efter Moderens Dsd er endnu levendes i hende, da maae der ingen Daab dermed foretages, som nogle pleie at giøre, efterdi Barnet ikke end er kommen af Modes rens Kirke Ritual In Cap. 1-11 Art. rens Liv; Thi det, som ikke er født, hvorledes kan det 25 Jul. blive igienfødt? Men bliver Barnet udskaaren af hende, eller anderledes udkommer fuldkommen af Moders Liv, da mane det dobes, om det er levendes. 11 Art.) Om Jordemødre (See. Fr. 30 Nov. 1714). Til Jordemødre skal af Magistraten i Kiobstæderne og Amtmændene paa Landet beskikkes ærlige og gudfrygtige Qvinder, som forstane sig paa det Embede, og med deres Sogne Præstes Attest bevise, at de cre af et got og christeligt Levnet. Wen førend de antages, skal de af erfarne Medicis eller Chirurgis flittig examineres og overhores, om de forstaae sig paa den Bestilling, og naar de af dem ere dertil kiendte dygtige, gives dem Brev paa forseglet Papiir under Naadstue= Segl i Kiøbstæderne og under Amtmandens Segl paa Landet for en billig Skriver: Penge, at de maae lade sig bruge hos Barsel: Qvinder, naar de begieres; og skal de boe paa beqvemme Steder, saavel de Fattige, som de Rige til Hielp, og skal, efter ethvert Steds Leilighed, faa mange beskikkes, som vel fornødent giøres, paa det den ene ikke skal være den anden i Veien. For saadan deres Umage skal dem gives hvad billigt er; men de Fattige skal de hielpe for Guds Skyld (See Pl. 29 Apr. 1791). Præsterne fal, hver i sit Sogn, flittig undervise disse Jordemødre, naar de dertil ere udvalgte, hvorledes de skal forholde sig i samme deres anbetroede Embede, baade med Barsel Qvinder, saa og med Fosteret. Først at de vide ret at trøste sygelige Qvinder, som ere nær til at føde, og formane dem til ydmyg Taksigelse for den Guds Velsignelse, de ere begavede med, som er Livets Frugt, hvilken ikke vederfares alle Qvinder; Og at de hiertelig paakalde Gud om Hielp og Bistand, som med sin kraftige Nærværelse skal giøre det beste for dem; de Skal og fere dem til Gemyt, at den Smerte, som de 52 lide Kirke Ritual 111 Cap. 11 Art. 25 Jul. lide i Fødselen, er et Kors, som dem af Gud er paas lagt for Syndens Skyld, hvilken dem dog, næst Guds Hielp, snarligen skal omvendes til en stor Glæde, om de ellers med Taalmodighed i Troe og Tillid vente Guds Time; og skulle de end staae i nogen Livsfare derover, at de blive dog taalige og befale sig Gud med alle dem, som bære hans Kors; Men dette tør man dog ikke tale uden der synes stor Livsfare paa Færde. meget om, Dernæst, at de varligen omgaaes med Fosteret, saa at det ikke for deres Skyld kommer til Skade i nogen Maade; Og dersom de finde det levendes i Moders Liv, men svagt til Fødselen, skal de befale det Gud med disse eller andre saadanne Ord: "O Herre Jesu Christe, som haver en synderlig Behagelighed til smaae Børn, og har selv lovet at annamme dem til det evige Liv: Paa samme dit Ord frembare vi nu dette Barn til dig i vore Hier ters Bonner; Annam det O fiereste Jesu og lad det evig nyde din Forløsning, den du os forhvervede paa Korset. Amen." Kommer Barnet fuldkommen til Verden, men sygt og skrøbeligt, saa det er i Livsfare, skal de strax debe det, som før er meldt, og, em Tid er, bede derhos denne liden Bon: "O Herre Jesu Christe! dette Barn ofre vi dig efter dit eget Ord, og bede dig, at du annammer det og lader det blive en Christen." Eller og fortere saaledes: "O Herre Jesu! annam dette Barn. " Men er Barnet dodt i Moders Liv, da befale de det Gud, og giøre deres Flid, at hun, som er forspendt, maae blive ved; Og paa det de desbedre maae ihukomme, hvad dem fornemmelig paaligger i dette deres Kald, at de med en god Samvittighed det kunde forestaae, skal Præsterne 2de Gange om Aaret, ved Paaste og Mikkelsdag i Medtienernes eller Medhielpernes Nær værelse, enhver i sit Sogn, forelæse dem disse ester skrevne Punkter, hvilket beqvemmelig fan see i Sacri stiet, " Kirke Ritual III Cap. 11 Art. stiet, hvor det haves, eller og i Choret i Kirken: Imo) 25 Jul. Efterdi I har paataget eder at være Jordemoder her i Byen (Sognet), hvorved mange christelige Qvinders Liv og Helbred tilligemed deres Livs Frugt er given i eders Hænder, da bør det eder af Hiertet at frygte og elske Gud, gierne høre hans hellige Ord, at I funde bruge det de Lidende til Trøst, naar Tid er, og med eders gudelige Bønner dagligen formane Livets Herre og Skaber, at han kraftig vil staae eder bi i dette eders Kald, forleene gode Raad med al Naade og Velsignelse til eders Foretagende, eftersom I skal vide, at det er ikke et Menneskes Gierning alene, men allermeest Guds Gierning, som uddrager Børnene af Moders Liv. 2do) Skal være omhyggelige i dette eders Kald, og stræbe med al muelig Flid, at bande Moderen og Barnet maae holdes ved god Helbred uden Meen og Skade, videndes, at dersom I enten af Forsømmelse, uagtsomhed, Drukfenskab eller og formedelst en grov Medfart tilfeie nogen af dem nogen Skade, da ere J Mordere, og Gud vil fræve det uskyldige Blod af eders Hænder. 3tio) Skal I vogte eder, at I intet handle efter Egensindighed af Had, Fiendskab eller anden Zevngierrighed; men dersom nogen har tilforn forurettet eder, da skal Jefter eders Christendoms Pligt det gierne forlade og forglemme, og ingenlunde lade den Nødlidende nu undgielde det i hendes store Nød. Dersom Barnet er dødt hos Moderen, skal I giore eders Beste, at hun, som er forspendt, maae blive ved Livet. 4to) Skal I med Beskedenhed og god fornuft omgaaes de frugtsommelige Qvinder, elske dem, som eders Dettre, og handle moderligen med dem, trøste dem flittig af Guds Ord, at de ikke forsage, og med andre nærværende Qvinder giøre Bøn for dem, saavelsom, naar Tid er, alvorligen formane dem, at de troligen arbeide i deres Kald efter Guds egen Anordning, paa det de ikke 553 for Kirke Ritual i Cap. 11 Art. 25 Jul. for en ftaffet Smertes Skyld selv skulle omkomme deres Lives Frugt, og i saa Maade belaste sig med en ond Samvittighed. 5to) Skal J være villige til at hielpe den Fattige, saavelsom den Rige, og ikke have nogens Persons Anseelse, efterdi de cre alle lige heit agtede for Gud; Ikke heller skal I besvære nogen med alt for stor Løn for samme eders Tieneste, men de, som intet fors mane, dem skal I tiene for Guds Skyld; Og uanseet I saaledes ere pligtige til at tiene alle og enhver, hvor det gisres behov og udkræves af Eder, endog dem, som føde i Urugt og uden et ærligt Egteskab, saa skal I dog ikke hielpe til at undertrykke og fortie saadanne uegte Sødseler; men saasnart Barnet er kommen til Verden, skal I stray give Præsten det tilkiende der i Sognet, paa det Gud maae faae fin Ære, Synderen omvendes og Forargelse borttages. 6to) Skal I intet andet bruge enten til Moderen eller Barnet, end Bounen, og med Bønnen saadanne Midler, som ere naturlige, brus gelige og christelige, og, naar nogen Tod er paa Færde, soge de nærmeste Medicos eller Badskere om et got Raad; Andre uchristelige, ulovlige, ja afgudiske og dievelske Midler skal I ikke alene selv entholde eder fra; men endog, om I saadant hos andre fornemme, give Øvrigheden og Præsten det strax tilkiende, at de tilbør ligen derfor kan straffes; Saa skal I og ikke samme eder at tage Raad hos gudfrygtige Matroner og andre erfarne Jordemødre, at I ikke skulle synes selvvise og derover sætte baade Moderen og Barnet i Fare; men heller lade eder gierne sige, ligesom Nøden det udfordrer. 7mo) Skal altid være ædrue og sparsommelige, og tage eder vel vare for Drukkenskab, efterdi I derover haftig maatte forsee eder; Desligeste skal I have en Af- Skye for al usemmelig og utugtig Tale og Gebærder, at I ikke dermed skulle give Forargelse til andre; men mere Kirke Ritual III Cap. 11 Art. mere beflitte eder paa, at I med et ærbart og skikkeligt 25 Jul. Levnet maae være et got Erempel for andre Qvinder. 3vo) Hvor Nøden ikke kommer for hastig paa, skal I ikke gierne noget alene foretage, men, om det er mues ligt, lade andre forstandige Qvinder dertil kalde, og, giøres det fornødent, Præsten tillige, Moderen til Trøst, som er forspendt. 9no) Eskal J være tavse og ikke for nogen anden aabenbare en Qvindes Brøst, at hun derved beskiæmmes. Iomo) Med Daaben skal J eder aldeles intet befatte; men er Barnet i Livsfare, efterat det fuldkommeligen er født, da maae J, om Præs sten ikke er ved Haanden, eller nogen skikkelig Mandsa person, som er kommen til skiels Alder, døbe det i Navn Gud Faders, Søns og Hellig Aands; Ellers skal J befale Gud Barnet, mens det er endnu i Moders Liv, at han vil annamme det til Naade for Christi Skyld. 1 Imo) Stal J ikke heller befatte eder med noget Barns hemmelige Begravelse; men, hvor noget utidigt Foster fødes, der skal I først vise det for Præsten og fornemme af ham, hvorledes det skal begraves. Paa disse forskrevne Punkter skal enhver Jordemoder giøre fin corporlige Eed, for Magistraten i Kiøbstæderne og Amtmændene paa Landet, naar hun dertil antages. Eeden kan være saaledes: "Jeg N., antagen til at være Jordemoder, sværger og lover: Imo) Nt jeg altid vil have Gud for Dien i dette besværlige Kald og af yderste Flid formedelst Guds Naade og de dertil sømmelige Midler troeligen hielpe hver og en, som min Hielp begierer, saavel den Fattige, som den Rige, varligen omgaaes baade Moderen og Fosteret, saa at dem for min lagtsomhed, Forsømmelse eller ond Wedfart ingen Skade maae tilfsies. 2do) At jeg ingen uegte Fødsel eller Barnemord vil fortie, som mig fan forekomme; men paa behørige Steder det strax tilkiendegive, 554 hvem Kirke Ritual III Cap. 11-111 Art. 25 Jul. hvem det og monne være, uden nogen Persons Anseelse. 3tio) At jeg vil findes ædruclig, kydsk og flittig i dette mit anbetroede Kald, og ellers i alt mit Foretagende, saavelsom i Liv og Levnet, mig saaledes forholde efter disse mig forelæste Punkter, at ingen, næst Guds Hielp, stal have Aarsag i nogen Maade sig over mig at besvære; Saa sandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord!" 111 Art.) Om Qvindernes Kirkegang efter deres Barselseng. Barsel-Qvinder skal holde sig nogle Uger inde af Kirken efter deres Barnefødsel og siden af Præsten indledes,hvor det hidindtil har været brugeligt(*). Uegte vinder, som søde deres Børn i Hoer og Ukydsk hed uden et ærligt Egteskab, skal og holde sig nogle User hiemme, som sædvanligt, men blive dog ikke af Guds Ties nere indledte i Kirken, ei heller have nogen Følge med sig til Kirken. De, som skal indledes, give sig an for Præs sten Dagen tilforn og lade antegne deres Navne i en vis Boz. Om Morgenen derefter kommer hun med nogle faa Par Qvinder betimeligen til Kirken, saasnart Gudstieneste begyndes, men bliver saalenge staaendes i Vaabenhuset eller for Kirkedøren, indtil Præsten kommer til hende og med en fort Formaning staaendes inden for Kir fedøren, og inden lige for ham uden Døren, minder hende om hendes Taksigelse imod Gud, som har hiulpet hende af den Nod, hun var udi, og giver hende Glæde for Sorrig formedelst en god Forløsning, at hun ikke glemmer at takke Gud tilbørligen derfor, nu hun er opkommen til Guds Huus, og ellers altid og herefter bevise sig omhyggelig for at opføde sit Barn i Herrens sande Frygt, og selv med et godt Erempel foregaae det i alt det, som christeligt er, hvortil han ønsker hende Lykke og Velsignelse og gaaer faa fra hende. Siden gaaer hun med (*) See Rescr. 8 Nov. 1748 09 22 17ov. 1754. Kirke-Ritual 1 Cap. Im Art.-1v Cap. 1Art. med sit Følge ind i Kirken til sit sædvanlige Stade, og 25 Jul. forretter der sin Andagt med andre Guds Børn. Efter Prædiken gaaer hun med samme sie Følge op til Herrens Alter, og ofre de deres Gaver til Guds Tienere, hvad de selv vil, og best kan afstedkomme. (Indledelsens Maade kan være saaledes, som her nærmere er fores skrevet). IV Cap.) Om Skriftemaal og Afløsning (cfr. 2-5 10:21 10:20). 1 Art.) Om lønligt Skriftemaal og Aflssning. De, som vil bruge det hellige adverens Sacra mente, skal enten Dagen tilforn, eller samme Dag for Prædiken, om det for vigtige Aarsager ikke kan sce Dagen tilforn, indstille sig for Præsten i Skriftestolen, bekiende deres Synder for ham og bede om Aflssning; Dog skal de, som enten først vil gaae dertil, eller have noget synderligt billigen at tage i Agt, gaae til Præsten nogle Dage tilforn, at han beqvemmeligen med dem ders om kan handle, og i Tide raade deres Samvittigheder af Guds Ord (See Fr. 25 Maj. 1759. 4 §). Maar de saa vil skrifte, skal de i en sand Hiertens Ydmyghed fremkomme, og saasom for Guds eget Ansigt sætte sig med ærbødighed ned paa Knæ for Herrens Tiener, mens de giøre deres Skriftemaal og (paa den her anførte Maade) annamme Afløsning. Og efterdi en Guds Tiener sidder her i Guds Sted at handle med dem, som ere besværede med Synden, og bør at være troe i sit Kald, saa at han intet forsømmer, som kan være Gud til re og Synderen til Trøst, Glæde og en salig Omvendelse, da maae han vel see sig for, at han ikke i nogen Maade misbruger det hellige Embeds Myndighed og dermed giver Gud Aarsag at kræve en Synders Blod af hans Hænder, naar han enten af Srygt for Menneskene og deres Unaade efterlader noget, som til en Synders 55 5 Salig: 4.90 Kirke Ritual Iv Cap. 1.11 Art. 25 Jul. Salighed kunde være fornødent, eller og af Sad, Lid, Gierrighed, Uvenskab og andre deslige private Affecter overfuser en Synder paa det hellige Sted, eller maaskee bebreider ham, hvad dem kunde være imellem, eller og haanligen afviser ham fra Skriftestolen, andre Guds Børn til Forargelse; Men om nogen beteer sig ubodfærdeligen, ham skal en Guds Tiener flittig formane til Bod og Bedring og beslitte sig paa med Sagtmodighed at overtale ham af Guds Ord, at han opsætter sit Forehavende, indtil han ved den Hellig Hands Bistand maae være bedre skikket til saa helligt et Værk. Imidlertid Skriftemaal saaledes forrettes, skal lokkerne i Kiøbstæderne og Degnene paa Landet stedse være tils stede i Kirken og nøie give Agt paa, hvo de ere, og hvor mange, som gaae til Skrifte, hvilke ved Nava og Dag i en dertil forordnet Bog rigtig af dem skal antegnes, paa det man kan kiende de forsømmelige og vide, hvor meget Brød og Viin til hver Communion endelig kan behøves, at ingen Mangel derpaa maae være de Gudfrygtige til Hinder i deres Salighed og Menig heden til Forargelse. Derfor skal og enhver Præst have en Tavle hos sig i Skriftestolen, hvorpaa han tegner Tallet paa dem, som have Friftet. Til det hemmelige Skriftemaal maae de ikke stædes, som efter Loven ere Fyldige til at udstaae Kirkens Disciplin, men stige bør deres Forseelse aabenbare for Menigheden at afbede og aabenbare afloses. 11 Art.) Om aabenbare Skriftemaal og Af= Iøsning. (See Fr. 8 Jun. 1767). Aabenbare Aflos ning skal fee i Kiøbstæderne om Fredagen, og paa Lans det om Søndagen, strax efter Prædiken paa de Steder, som Loven omformelder. De, som saaledes skal afløses, bør nogen Tid tilforn at oplade sig for Præsten og bes giere Afløsning, og dersom han da finder en sand Anger 09 Kirke Ritual iv Cap. 11 Art. v Cap. og Ruelse hos dem over deres begangne Forseelse, seal 25 Jul. han næste Prædike Dag, da saadan Asløsning bør at see, dem annamme og (paa den her bestemte Maade) afløse. Hvorpaa den, som har faaet Afløsning, gaaer til Herrens Nadvere. V Cap.) Om Christi adveres Sacramente (cfr. 2-5-22:29 N 21:28). Præsterne alene, og ingen anden, skal i Kirken, naar Gudstieneste forrettes, uddele det hoiværdige Alterens Sacramente; men hos de Syge og Sangne, som ikke kan komme til Kirken, forrette de det i Husene (*). Ingen Præst maae communicere sig selv (end ikke paa hans Sottefeng, naar han kan have en anden dertil), men bør i saa Maade lade sig betiene af en anden, ligesom andre giøre. De, som have faaet Afløsning af Guds Tiener, enten hemmelig eller aabenbare, skal siden, naar Communios nen angaaer, komme med Andagt til Herrens Alter og sætte sig ned paa Kne omkring Alteret, saa mange som vel kan faae Num uden Trængsel, Mændene paa den Høire og Qvinderne paa den venstre Side; De andre blive saalænge staaende ordentlig og skikkelig ved Siderne af Alteret, indtil de første ere blevne betiente. Præsten skal være iført baade Messe: Skiorten og Messe-Hagelen, mens Communionen forrettes, saa skal eg Alteret altid være beklædt med en smuk reen Dug, Kalk og Disk og tvende antændte Lys, saa længe Communionen varer, samt fornøden Viin og Brød derpaa tilstede, saa tidt nogen skal berettes, hvormed Klokkerne i Kiøbstæderne og Deguene paa Landet skal have flittig Indseende. Coms munionen forrettes paa den her beskrevne Maade. Præs ften skal flittig lægge Vind paa, at han veed Tallet paa dem, som skal berettes, saa at han ikke nødes til at (*) Noiere bestemt ved Rescr. 7 Jan. 1741. Kirke Ritual v Cap. VI Cap. 1 Art. = 25 Jul. at igientage de forskrevne Velsignelsens Ord; Thi hverken Brødet eller Vinen bør at uddeles, førend de ved Ordet ere helligede. Til dette høiværdige Sacramente maae Ei de, som Loven det forbyder, ikke amammes. heller maae nogen af en fremmed Religion annammes til Alterens Sacramente, forend han først tilfulde er underviist i vores Troe, og ganske frasiger sig sin forrige Religion for Præsten. VI Cap.) vorledes med Syge, Anfegtede, Besatte, Sangne og Misdædere stal omgaaes (cfr. 2-7-3:8). 1 Art.) Om Syge. De Syge, Vanføre og Sengeliggende, som ikke kan komme til Kirken, skal Præsterne ideligen besøge, og ingenlunde nægte dem det hellige adverens Sacramente i deres egne use, naar de det begiere, og stikke sig værdeligen dertil efter Guds Ord og Befaling; Saa skal de og, naar Leilighed gives, flittig paaminde Folket, at de betimeligen sende Bud efter dem, naar de blive syge, og ei bie til den alleryderste Nod, paa det de des ideligere kunde besøge dem og med fornøden Paamindelse, Raad og Trøst af Guds hellige Ord komme dem til Hielp og Tieneste i deres Lidelser. Og skal den Svage imidlertid af de Nær værende flittig erindres om sin Daabes Kraft, hvorved han beholder en god Samvittigheds Pagt med Gud, og kan fuldkommen fersikkre sig om det evige Liv, dersom han ikkun med en stadig Troe holder fast ved Jesum og hans dyre Fortieneste, som er skeet til hans Salighed. Er Præsten selv svag, naar han kaldes til nogen Syg at berette, saa at han ikke kan komme derhen, da skal den nærmeste Præst dertil fordres, om han kan bekoms mes. Hvor Præsten saa kaldes at berette nogen, did Skal han uden Forsømmelse komme, det være sig at eller Dag, og vel eftertanke, hvorledes den Snge har stikket Kirke Ritual vi Cap. 1 Art. skikket sig i sin Velmagt, at han nu i hans Afmægtighed 25 Jul. desbedre kan undervise ham til Salighed. Efterat han har talt med den Syge (saaledes som her er anført), vige de, som ere tilstede, strap af i et andet Rum, indtil Communionen foretages, paa det Præsten kan handle ene med den Syge, og da farer han videre frem i sin Tale til ham (saaledes som her er foreskrevet) og med Haands Paalæggelse tilsiger ham sine Synders Forla delse. Derefter kalder Præsten Folket ind igien i Stuen til den Syge, og, om det ikke er giort tilforn, befaler en reen Dug at bredes paa Bordet med et eller to tændte Lys derpaa, og sætter saa Kalk og Disk derpaa tilligemed Brød og Viin. Hvorpaa han (paa den her foreskrevne Maade) meddeler ham Sacramentet og trøster ham. Er den Syge saa svag, at han ikke kan udsige sit Skriftemaal, og Præsten finder dog visse Bodfærdigs heds Tegn hos ham med en hiertelig Forlængsel efter der høiværdige Sacramente, da træder han strax til Absolutionen og den paafølgende Communion, ligesom før er sagt. End er han i den Tilstand, at han hverken kan høre eller tale, da skal dog Præsten ikke forlade ham, ei heller nægte ham Sacramentet, om han med Tegn fan give tilkiende sin Attraae derefter, og at han forstaaer, hvad der tales til ham; Men er han saa svag, at han hverken kan høre, tale eller forstaae hvad der tales, da skal Præsten befale Ham Gud, til en naadig Omskiftelse, og derhos formane de Hosstaaende, at de eendrægteligen bere ham for Gud i deres Bonner, ligesom hine giorde ved den Verkbrudne, at han i Naade ville ansee ham sit arme Creatur, og trøste ham med sin Hellig Aand, nu han ikke kan trøstes af andre, paa det han maae finde Guds Kraft i sit Hierte til at imodstaae alle Satans Fristelser, indtil han giør en god Ende paa hans Svaghed, som kan være til hans Ære og den Syges Kirke-Ritual vi Cap. 1-11 Art. 25 Jul. Syges Salighed. De, som i deres Live-Tid have fors agtet Evangelium, eller og dog levet ilde, uden nogen Poenitentse, dersom de af Præsten vil lade sig omvende paa det sidste, er det got; Men vil de ikke, da maae Christi Legems og Blods Sacramente ikke gives bem, at de ei skal annamme det sig til større Fordoms melse; en hvilke, som bekiende Christum, og kiende deres onde Levnet, og ret alvorligen bede om Sacramen tet, dem maae man foruden al Fare give det; The Guds Tiener kan dog ikke videre domme, end efter det, han seer og hører. 11 Art.) Om Anfægtede. Bliver nogen paa sitt Sygeseng eller og anden Tid anfægtet for sine Syns der, da skal Præsten, om saa see kan, negle Gange om Dagen besøge ham, og (paa den her anviiste Maade) giøre al fin Fliid til at føre hans Siel til Roelighed igien, paa det han ikke skal geraade i Fortvivlelse om sin Sas lighed. Jligemande skal de andre, som ere hos flige Anfægtede tilstede, med Bon, Læsen og Lovsang dagligen opmuntre deres Siele, at de mane glæde sig i Gud deres Frelsere, og komme jo mere og mere i Guds overflødige Naades Kundskab sig til Trøst og Husvalelse, og endelig til en naadig Befrielse fra disse haarde Fristelser. Hvortil Gud forlene enhver bedrøvet Synder Naade, Styrke og Salighed for Christi Skyld. Plages nogen med onde Canker og gaaer altid bedrøvet og beklemt i Hiertet, saa at han hver Dag jo mere og mere kiedes ved dette Levnet, da skal Præsten, som en Guds Tiener og en ret Siele-Sørger: 1mo) flittig besøge ham og allers først vel udforske hans forrige Liv og Levnet, om han maaskee med nogen grov og vitterlig Last selv kan have givet Aarsag til denne bange og beangstede Samvits tighed, som han nu føler hos sig. 2do) Stal han fors mane ham til Sinds Roslighed, at han temmer sine Affecs Kirke-Ritual vi Cap. 11 Art. Affecter, det meeste skee kan, og beflitter sig paa at være 25 Jul. Herre over sit eget Sind, vare sig for Ivrighed, seve Eensomhed og vare flittig i sit Kald, som Gud har sat ham udi; Og efterdi der er intet kraftigere Middel til at hielpe saadanne Melankolske til rette med, end Guds faliggiørende Ord og det høiværdige Nadverens Sacra mente, da skal Præsten søge at føre saadan en beklemt Siel dem til Brug, det meeste skee kan, og deraf idelig og altid holde ham Guds livsalige Foriættelser for, at han hænger hart ved dem og trøster sig dermed, naar Bangheden paakommer ham. 3tio) Skal han til den Ende formane ham at gaae flittig til Kirke, om han har den Helbred, baade naar Bon og Prædiken holdes, og ingen Time forsømme, naar han kan; desligeste, at han tit og ofte bruger det høiværdige Sacramente og bes faler sig saa Gud med en ivrig og andegtig Bon. Saas ledes skal og Præsten tilholde dem, som nærværende ere, at de altid bede med den Syge, læse og synge for ham, paa det hans Sic! maae stedse være vakker for Gud, og jo mere og mere forglemme den Bedrøvelse, som den er udi. Det samme skal Præsten og selv giøre, faa tidt han kommer til den Syge, og det paa fine Kne tilligemed alle Nærværende; Der skal og fece 23pn for dem af Menigheden baade for og efter Prædiken, saa tidt Prædiken holdes, at Gud ved sin hellig and vil opholde dem i en fast Troe og en god Samvittighed indtil Enden. Er det i Riobstederne, da skeer det i alle Kirkerne der i Byen, indtil man seer nogen Forandring, men er det paa Landet, da i nogle af de nærmest hoss liggende Kirker. Komme saadanne til rette igien, da skal iligemaade giøres Taksigelse derfor af Prædikestolen, ligesom for andre Syge, og det i de samme Kirker, som der tilforn er skeet Bøn i for dem. 111 Art.) Kirke Ritual VI Cap. 11 Art. 25 Jul. 111 Art.) Om de Besatte og dem, som i en eller anden Maade plages af Dievelen eller hans onde Redskab. Bliver Præsten kaldet til nogen, som holdes for at være besat, eller i anden Maade plas ges af Dievelen, da maae han ingenlunde afslaae det; men bør efter sit Embedes Pligt, i Herrens Navn, efter foregaaende alvorlig Bon og Paakaldelse til Gud, strax at forføie sig til den Soge og fornemme hans Tilstand. End bliver han ikke kaldet, og det er vitterligt, at saadau en er i hans Meenighed, bør han dog komme af sig selv, og, om han saa tyffes, fan han tage fine Medhielpere eller nogle andre Guds Børn der af Sognet med sig. Han maae ikke være for hastig til at domme derom, at han enten gior for lidet deraf, eller og for meget. Thi endiant slige Exempler, derfor Gud være æret, ere nu omstunder rare i Christenheden, saa bør man dog ikke holde det for Fabel, Drøms me, melankolike Griller eller anden Sindets Uroelighed, naar saadant høres iblant os, og ikke tænke, at vi nn ere aldeles frie for flige Satans Anfægtninger. Ikke heller skal en Guds Tiener være for hastig til at troe den gemene Tale om saadanne Syge; Men han bør være betænksom i sine Domme, og i saadant Fald vel vide at giøre Forskiel paa slige Satans Gierninger, saa at han ikke tager det ene for det andet, og dømmer den at være besat, som enten ikkun udvortes plages af Dievelen, eller og ved Forgift eller anden Troldom er bragt i den Tilstand, eller og maaskee af en naturlig Svaghed saaledes kan anstille sig; efterdi der ere adskillige Sygs domme, som i et og andet ligne dem, som ere befatte, saasom Maanedsyge, Raserie, den faldende Syge og andre deslige. Derfor, naar Prasten kommer til nogen, som er saaledes anfagtet, sal han først og for alting vel give Agt paa, hvorledes den Syges Tilstand er, vg Kirke-Ritual vi Cap. 111 Art. og derhos nøie udforske, paa hvad Maade denne An: 25 Jul. fægtning er overfalden ham. Hvilket han strax skal give Superintendenten tilkiende, efter alle Omstændigheder, og imidlertid med Bøn, Trost og Formaning flittig op, varte den Syge, saavelsom dagligen antegne, hvis der forefalder, for desbedre Underretning om Sygdommens Beskaffenhed. Siden skal Superintendenten bestikke nogle vise Præster deromkring, som, tilligemed Sogs nepræsten der paa Stedet, skal elftes til at opvarte den Anfægtede med Ben og Læsning. Disse skal allerførst i nogle Medicorum Overværelse nogle Gange komme tilsammen hos den Anfægtede, og vel med hinanden overs veie, om den Svaghed kan være naturlig eller ei, hvis ikke, om det da maaskee maatte være et "Eurarpe eller Satans Gogelspil, hvorved han saa tidt forblinder Menneskene, og saaledes forvender deres Sind og Sand ser, at det, de tænke de see for deres Dine, er dog slet inter; Eller og om saadan en vel kan eragtes at være Legemlig besat af Dievelen, saa at han enten hersker og regierer i det ganske Legeme og alle dets Lemmer, saint Sind, Fornuft og alle Sielens Egenskaber, eller og, at han ikkun har bemægtiget sig en eller anden særdeles Lem paa Legemet, som han selv beer i, og lader fin Magt fornemmelig see udi. Thi endskisnt det for mange og store Aarsagers Skyld er meget vanskelige nu i disse sidste Tider at giøre Ferskiel paa Wanderne og ret til Grunde at udforske saadan Satans legemlige og ver sonlige Besættelse i Menneskene, saa kan dog en Guds Tiener ikke lettelig fare vild derudi, naar han spørger Gud til Rands derem og indretter sin Disve efter Guds Ord, hvort alle Satans Anslag mod Menneskene ere os af Gud selv forud aabenbarede tilligemed en kraftig Nes cept og Lægedom imod enhver af dem. Og da saadanne Dievle ikke fare ud uden ved Bon og Faste, saa skal en I t Guds I Deel. Kirke-Ritual VI Cap. 111 Art. 25 Jul. Guds Tiener fornemmelig tilholde saadanne Anfægtede, at de af al Magt imodstaae Satan, og med en Hiertens andagtig og ivrig Bon holde Gud deres himmelske Fader deres store Nod og Elendighed for, at han dog for Christ Skyld vil forbarme sig over dem. Og stal Bispen til den Ende forfatte en særdeles Bon i fligt Tilfald for den Anfagtedes naadige Befrielse, efter Guds behagelige Billie, hvilken Præsten, tilligemed andre Hosværende Guds Born, til det mindste tvende Gange Hver uge med tilbarlig Iver og Andagt paa fine Knæ fral bede inde hos den Anfægtede, og slutte med Herrens Bøn og Velsignelsen over den Lidende. Ellers skal de nærmeste Venner og de, som ere i huset, 2de Gans ge hver Dag læse samme Ben for ham. Iligemaade skal og i alle Bedestunde, saavelsom og til hver Præ diken, giøres Bon for samme Menneske, baade for og efter Prædiken, ikke alene i den Sogne-Birke, som Personen er udi, men endog i alle andre Kirker der i Byen, saavelsom i alle Herreds:Kirkerne der omkring, om det er paa Landet; Dog skal den Syge og Anfægtede ikke personlig opføres til Kirken, mens samme Ben hol des, som andensteds brugeligt har været, med mindre det for sær Aarsags Skyld saaledes maatte vorde befalet, paa det Menigheden med desstørre Jver og Andagt maatte giøre deres Bøn for ham. Dersom den Anfægtede med sin llgudelighed selv har voldet sig denne store Fristelse, at han enten har indgaaet en særdeles Pagt med Satan og i saa Maade forbundet sig godvillig til hans Tieneste, eller og han med anden Ugudelighed har givet Satan Rum til sit Tyrannie at foreve mod ham, da skal Præsten altid af Guds Ord holde ham for, hvor grovelig han deri har syndet imod Gud, vise ham, hvad Magt Satan har over Guds Foragtere &c. Men har han været gudsfrygtig og af et christeligt Lev= Kirke Ritual vi Cap. III-1V Art. Levnet, saa at ingen kan sige, at han selv har foraar: 25 Jul. saget sig denne Elændighed, som et Vredes Tegn fra Gud og en retfærdig Straf for nogen grov dievelse Gier ning, da skal Præsten flittig trøste ham af Guds Ord og vise ham, at Gud endog for særdeles Aarsager ofte saaledes tilsteder de Gudfrygtige til en Tiid at plages af Satan &c. Og dersom Præsten da finder den Anfægtede saaledes beskikket fuld af Troe og Kierlighed til Gud, taalmodig under Korsets Byrde, frimodig og niðklær mod sin Fiende, og særdeles begierlig efter sin Frelseres Jesu Christi helligste Legems og Blods Deelagtig. hed, da kan han undertiden betiene ham dermed, naar Han er fri for den Ondes Anfægtninger, og fan agtes best beqvem dertil. Hvorpaa han efter en kort Paamins delse slutter med Herrens Ben og Velsignelsen over den Anfægtede, hvilket Præsten altid giør, saa tit han forlader ham. IV Art.) Om Sanger og Misdædere. (Noiere bestemt v. Fr. 13 Mart. 1761 *). Præsterne skal nogle Gange besøge de Fangne og Misdædere, som sidde paa deres Liv i Fængsel for deres begangne Synder, førend de meddele dem Sacramentet, paa det de med en god og christelig Beredelse kan annamme det. De skal for alle Ting flittig formane dem til Sandheds rette Bekiendelse, at de ikke undsee sig for Verden og qvæle Synden hos sig selv, hvormed de lægge Synd paa Synd og ops vække Gud til større Hævn og Vrede over sig, dersom de forhærde sig imod Gud og give Satan Rum hos dem, i det de imodstaae Sandhed og tale Løgn; Men at de aabenbarligen vedstaae deres Forseelse og give Gud Ere, paa det de ikke skal besvære deres Samvittigheder i Døden og saaledes rykkes bort herfra i deres Sinds modt- Ji 2 villige (*) Forandret v. Rescr, 22 Apr. 1768. Kirke Ritual vi Cap. IV Art. 25 Jul. villige Forhærdelse. Dernæst skal de formane dem til en sand og retskaffen Anger og Ruelse over deres begangs ne Misgierninger, m. v. (efter den her anførte Forskrift). Naar de ere dømte, skal Præsten tit og ofte besøge dem, og med al Fliid drive derpaa, at de nu alvorligen afbede hos Gud deres begangne grove Synd og Forseelse, og med en fri Villie undergive sig den afsagte Dem, den de med al Reite have fortient, m. v. Siden, om de det begiere og sig dertil christelig berede, betienes de med Sacramentet, førend de henrettes, med lige Ceres monier, som tilforn hos de Syge er ommeldt, og bli ver Præsten fremdeles hos dem, at trøste dem, synge, læse og bede med dem; men saafremt de bevise sig hal starrige, blive de ikke annammede dertil, men befales Gud, at han for sin uendelige Barmhiertigheds Skyld vil virke en kraftig Omvendelse og Bodfærdighed hos dem, at de ikke maatte bortdee i deres Halstarrighed, men ved Guds Aands Kraft endnu komme til Sandheds Bekiendelse og doe salig. Naar Dagen er, at recus tionen al forrettes, da stal Præsten, i hvis Sogn Executionen keer, med flere, om behov giøres, vere betimeligen hos den Fangne, een eller to Timer, førend det skal angaae, og da skal han med god Andagt og Om byggelighed igien paaminde ham om det, som han i de forledne Dage har handlet med ham, samt (paa den her befalede Mande) formane, trøste og berede ham til Doden. Dersom Præsten fornemmer nogen Frygt eller Baughed hos Synderen, skal han lade give ham Viin; dog skal Præsten heri see vel til, at han ikke drikker for meget, og saaledes besværer sit ierte med Drukkenskab. Paa Retterstedet skal Præsten forblive hos ham, tale til ham, læse og bede med ham, indtil han er henrettet. Dersom han enten hænges eller brydes paa fine Leme mer, Kirke-Ritual vi C. IV A. VII C. 1 A. = mer, eller og levende martres og deles, da maae 25 Jul. Præsten ikke forlade ham, førend han er død. V11 Cap.) Om Bandsættelse og Asløsning af Band. (Cfr. 2-9-11:24). 1 Art.) Om Bandsættelse. De, som skal sæt tes i Band, skal Præsten 3de Sondage i Rad lyse for af Prædikestolen (paa den her foreskrevne Maade). Men hvis han (hun) da ikke indstiller sig inden det bliver udlyst, skal Præsten, efter Provstens og Bispens foregaaende Raad og Samtykke, siden fare fort med Bandsættelsen, og ved Tavn udelukke samme Person af Guds Menighed paa følgende Maade: Søndagen, efter Prædiken er ude og alt andet er forkyndt af Præ dikestolen, begynder Præsten at tale (efter en her anført Formular) og flutter saaledes: Jeg kundgiør og aabens barlig forkynder: "2t N. N. for slige grove Forseel sers Skyld er et Bands:Menneske og udelukt fra den christen Menigheds Samfund og Sacramente, som en Hedning, under saadanne sine Synders Beholdning og Band, og under Guds Vrede, som han (hun) hidindtil har samlet sig selv med sin Haardhed og Ubodfærdighed, og hermed saa overantvorder jeg ham (hende) i Satans Hænder til Kiodsens Fordærvelse, paa det hans Chendes) Siel efter en sand Omvendelse maae blive frie og falig paa vor Herres Jesu Dag." Hvorpaa Blokkeren om det er i Kiøbstederne, og Degnen, om der er paa Landet, strax leder denne bandsatte Synder, om den er da tilstede, ud af Birken i den ganske Mes nigheds Paasyn. Dog skal det ikke være saadan en Syns der formeent, den Stund han er under Band, at Fontme i Birken at høre Guds Ord, men han maae have et særdeles Sted for sig selv nedre i Kirken, hvor det ham forordnes, og saasnart Præsten gaaer af Prædikeftolen, skal Klokkeren (Degnen) hver Gang lede ham fra 91 3 ' Det Kirke-Ritual VII Cap. 1-11 Art. 25 Jul. det forordnede Sted ud af Kirken. Kan det i sær Henseende ikke skee uden Forargelse, at han bliver i Sognet, da forvises han til et andet Sogn i Nærværelsen, hvor han og paa samme Tid og Maade, som sagt er, hver Gang ledes ud af Kirken. 11 Art.) Om Aflosning af Band. Naar en halftarrig og forhærdet Synder saaledes, som sagt er, er bleven sat i Band, og som en Hedning, efter Christi Befalning, offentlig udelukt af Guds og Jesu Menighed, da bør dog en ret Guds Tiener ikke saa plat overgive ham, at han jo, som en ret Hyrde, efter Christi Erempel, flittig søger efter det fortabte Faar, og med Ben og Forben, saavelsom alvorlige Formaninger, Lærdom og Undervisning, baade offentlig i Prædiken, saa tidt Leilighed gives af Texten, og hemmelig for sig selv, idelig og altid stræber at overvinde al Satans Magt i ham, og ved Guds mægtige Finger lese ham af de haar de Syndens Baand, som ligge paa ham, paa det han i Tide maatte omvendes til Gud og leve. Og kommer det saa vidt, at den Bandsatte, formedelst den Hellig Aands Oplysning, seer sin Synds Vederstyggelighed og den meget farlige og fordømmelige Tilstand, som han derover er geraaden i, saa at han angrer og fortryder sit Hiertes Haardhed og Modtvillighed, og derfor længes inderlig efter at komme i Venskab med Gud igien, og antages i de Helliges Forsamling, at han der med andre Guds Børn igien maae have Deel i de hellige og him melske Ting i Guds Kirke, sin bekymrede Siel til Trøst, Glade og Husvalelse, da, saafremt han sin Fortrydelse retsindig giver tilkiende i en sand og alvorlig Bekien delse, og man ellers finder rette Bodfærdigheds Tegn hos ham, skal Præsten strax give Provsten (og, om høi Bigtighed det udkræver, Bispen ogsaa) det tilkiende, og indkaldes da den Bandsatte og i nogle andre Præsters OverKirke-Ritual VII Cap. 11 Art. Overværelse flittig forhøres og, efter mueligst befunden 25 Jul. alvorlig Anger og Ruelse, tillades at lyses af Band igien og annammes i Guds Menighed, hvilket skal see paa efterskrevne Maade: Imo) Stal Præsten Søndagen tilforn forkynde af Prædikestolen, at, saasom N. N., som formedelst sin Halstarrighed og Forhærdelse i Synden er for nogen Tid siden sat i Band og udelukt fra Guds Menighed, er nu ved hans store Naade kommen i sin Synds rette Kundskab og Fortrydelse, og begierer hierteligen at forliges med Gud og annammes igien i den christen Menighed &c., og med adskillige Bodfærdigheds Tegn har givet sit Hiertes Anger og Vees modighed tilkiende, haver man i den Herres Jesu Navn fluttet paa tilkommende Søndag, efter hans (hendes) foregaaende offentlige Befiendelse og Asbedelse, ved den hellige Afløsning offentligen at lese ham (hende) af Kirs kens Band, og, efter hans (hendes) inderlige Attraae, annamme ham hende) igien til de Helliges Samfund Her i Menigheden, hvorfor den ganske Menighed formanes, at de alvorligen bede Gud for denne Synder &c. Og bør Synderen (Synderinden) selv være tilstede samme Tid i Ricken paa det forordnede Sted, og føie fin Ben tillige med Menighedens Forbøn til Gud, og med Suk og Klage lade see fin Alvorlighed til en sand Poenitentse. 2do) Skal den Bandsatte samme Dag efter Prædiken møde (nederst inden for den freeste Birke Dor, om det er i Kiøbstederne, og paa Sognes stævne, om det er paa Landet) og veemodig med sam menlagte Hænder (og blottet Hoved, om det er en Mandsperson) bede Præsten og den meenige Almue, at de vil Have Medynk over hans jammerlige Tilstand, forlade Ham de store Forargelser, som han i sit syndige Vasen har givet dem, og af et christen Hierte bede fremdeles med og for ham, at han igien maatte forsones med 314 Gud Kirke Ritual VII Cap. 11 A.VIII C. 25 Jul. Gud og den christen Kirke; Hvilket ham da efter en liden foregaaende Revselse tilsiges med Formaning, at han herefter vegter sig for slig og anden forargelig Synd, og til næste Søndag rettelig bereder sig til at giøre sin usvigelige Bekiendelse og Asbedelse for Gud og Menigheden. 3tio) Naar Dagen da kommer, at Synderen skal offentlig afløses, staaer han nedre i Kirken paa det Sted, som ham har været udviist, mens han var under Band, og giør Præsten efter Prædiken atter igien Aflysning for ham (bende, paa den her foreskrevne Maade) af prædikestolen. 4to) Saasnart de defalede Vers begyndes, gaaer strax Blokkeren (Degnen) ned og beder Synderen nu i Jesu Navn fremtræde for Guds og Menighedens Aasyn, og afbede sin begangne Synd og Forargelse, hvorpaa han gaaer op og sætter sig paa sine Knæ, enten i Chorsdoren, eller paa det forordnede Sted, oppe imod Alteret, hvor ingen Chor er; Og naar Sangen er til Ende, kommer Sognepræsten, som da selv bør at forrette Embedet, eg forteligen, før han træder til Afløsningen, forestiller Menigheden den meget ynkelige Tilstand, som de ere ndi, som ere under Kir kens Band, saavelsom Guds overflødige Naade til at lase deres Baand og sætte dem i Frihed igien, naar de alvorligen ville omvende sig til ham; og (paa den Her beskrevne Maade) absolverer ham. Derpaa fører Klokkeren (Degnen) ham hen til sit sædvanlige Sted i Meenigheden, hvor det, førend han kom under Kir kens Band, har været. VIII Cap.) Om Egteskab (See Fr. 13 Mart. 1683. II Cap. og der anførte Anordninger, samt Fr. ang. Officerer 17 Oct. 1731, om de forbudne Leed 14 Dec. 1775 09, ang. Ente Kassen, 4 Aug. 1788. 1 §). De, som vil begive sig i det hellige Egteskab, skal negle Dage Kirke Ritual VIII Cap. Dage tilforn give sig an for Præsten, og, faafremt 25 Jul. han ikke selv tilfulde fiender dem, fremvise for ham lovligt Skudsmaal og Beviis, at intet paa begge Sider er, som efter Loven kan hindre samme deres Egteskab. I Kiøbstæderne, og hvor saadanne Beviser ei kan haves, skal de stille 2de gode Mænd til trofaste Sorlovere for sig, een for hver af dem, hvilke skal love for dem hos Præsten om det samme. De, som love saaledes for andre, skal vel vide Besteed derom, med mindre de vil ansees for Løgnere, om anderledes siden befindes; hvilken Straf Præsten dem skal foreholde, førend de saadant Løste giøre (See Fr. 31 Aug. 1695). Ere de Soldater, da skal de, efter Krigs Artiklernes Ind hold, føre deres Oberstes Attest og Tilladelse med sig, at de maae giftes, og at intet er, som lovligen kan hindre deres forehavende Egteskab (cfr. Fr. 17 Oct. 1731). Hver Præst skal, i en igiennemdragen Bog, ved Dag og Tid, tegne deres Navne, som han trolover og sammenvier, tilligemed deres, som enten have attesteret med dem, eller og lovet for dem. Præsterne maae ingen sammenvie, som ikke tilforn har været til Guds Bord. Alle Enkemænd og Enker skal først bevise, at de have holdet Skifte og giert Rigtighed med den Afdødes Børn eller Arvinger, førend de maae vies til sammen (Nøiere bestemt ved Fr. 23 Aug. 1793. 4 §). Præsten maae ingen hindre i sit lovlige Egteskab, med mindre de vitterligen ere udygtige dertil, saasom Gildinger, hvilke ikke maae tillades at komme i Egteskab med nogen. De, som ere dove, stumme eller blinde, maae ei af Præsten formenes Egteskab, saafremt de ellers paa en eller anden Maade kan give deres Villie og Sam tykke fornøielig tilkiende. Ingen maae til noget Egteskab sammenvies, som ikke tilforn ere trolovede, og 3de Sondage efter hinanden af Prædikestolen offentlig lyst 315 for, Kirke Ritual VIII Cap. 25 Jul. for, undtagen de, sem ere i Rangen eller af Adel, og de, som lige ved Adel agtes, hvor det skal holdes for fuldt Egteskabs Lofte, naar begge Parterne i 6 af fælles Venners Nærværelse tilsige hverandre Egteskab og give hinanden fuld Ja Ord (Nsiere bestemt ved Fr. 6 Febr. 1694. cfr. Kr. Art. Brev f. Landt. 29 Jul. 1756. 403 ). Trolovelse skeer, enten i Præstens Huus (*) eller deres eget, ligesom de det begiere, i 5 Vidnesbyrds Overværelse i det mindste (paa den her foreskrevne Maade). Naar de saaledes ere trolovede, da lyses (paa den her befalede Maade) for Brylluppet 3 Sondage i Rad, undtagen paa de store Heitider, Paaske eller Pintsedag, og naar Juledag indfalder paa en Søndag, da der lyses anden Dagen for dem. Lysningen steer saaledes: "Lyses til Egteskab iste Gang for N. N. og N. N. Dersom nogen haver Disse Personer velsigne Gud &c. noget derudi at sige, han sige det i Tide eller siden rie stille. Ligesaa lyses 2den Gang den 2den Søndag og 3die Gang 3die Sondag næstefter. Dersom nogen imidlertid giør Forbud paa Egteskabet, da blive de Folk ikke viede, førend der er gangen Dom i Sagen; Hvilket iligemaade er at agte, om noget Forbud eer for Tro lovelsen. Dersom Fæstefolkene, efterat der er udlyst, lade det selv forsætligen uden billig Aarsag noget længe henkeace, og vil ikke lade sig vie, da skal Præsten sætte dem en vis Tid for, naar de skal vies, under Straf efter Sagens Leilighed (Noiere bestemt ved Fr. 19 Febr. 1783). Vielsen skal skee i Kirken oppe imod Alteret. Er det paa Prædikedage, da forrettes Vielsen i Kiøbstæderne til Froprædiken, strax efter at den anden ganske Tieneste er til Ende, og til Heimesse (ligesom det og skal skee paa Landet), for Prædiken imellem Epistelens 33 (*) See Anordn. 11 Apr. 1738. 3 S. Dg Kirke Ritual VIII-IX Cap. komme de til og Evangelii Oplæsning. Er det paa andre Dage i 25 Jul. Ugen, naar ingen Prædiken holdes, da Kirken i det allerseneste imellem 9 og 10 let, saa at Brudevielsen kan være endet, førend Klokken slaaer Elleve. Vielsen forrettes paa den her befalede Maade. IX Cap.) Om Liig og Begravelse (See L. 2 B. 10 Cap., Fr. 7 Nov. 1682 og der anførte Anordninger). Naar nogen døer i Menigheden, skal de nærs meste Venner, eller og Stedets Øvrighed, om han (hun) er fremmed, bære tilbørlig Omsorg, at Liget, af hvad Stand det og er, bliver i Kiøbstæderne, saavelsom paa Landet, inden og paa den Tid, sanog paa den Maade, som Politie Ordningen ommelder, ved en chri stelig Begravelse bestædt til Jorden. J Kiøbstæderne maae ingen Liig begraves om Søndage og andre hellige Dage, paa det de ordinaire Tienester ikke skal opholdes eller hindres. Men paa Landet mane det fee for Prædiken, førend det ringer sammen. Ingen aabner nogen Grav, enten i Kirken eller paa Kirkegaarden, uden Kirkeværgernes Tilladelse, ei heller maae nogen begrave sine Dode stiltiendes uden Præstens Ties neste med at kaste Jord derpaa; Men de skal give ham det tilkiende, og da bestille Liigprædiken hos ham, om de den ere begierende. Der skal være en Bog ved hver Kirke over alle Døde i Sognet, hvilken Præsten selv Skal holde ved lige, at de Dødes Navne ved Aar og Alder, samt Dag og Datum, deri rigtig indføres. Naar Liget kommer til Graven, nedsættes det strax deri, og siden befatter sig ingen videre dermed, førend Præsten kommer og kafter 3de Gange Jord derpaa med en Skuffe, sigendes: Af Jord est du &c. Derefter kaste de andre, som have baaret Liget, den øvrige Jord fuldkommen derpaa, indtil Graven bliver ganske tildekket. Imidlertid synge Disciplerne af Skolen og Degnene paa Landet = Kirke Ritual 1x Cap. 25 Jul. Landet een eller flere Liig Psalmer. Begraves Liget paa Kirkegaarden, da staae Disciplerne (Degnen) strax hos Graven, den Stund dette synges; Men skeer det i Kirken, da blive de staaende i deres ordinaire Sted, indtil altsammen er til Ende. Siden gaae Sørgefolkene i Kirken, om der skeer Liigprædiken, og da synges for Prædiken: Vi troe :c. Derpaa gaaer Præsten paa Præ dikestolen og fortelig udlægger en beqvem Tert af den heline Skrift, som kan være de Sørgende til Trøst og Husvalelse, og andre efterlevende Guds Børn til For manelse og Underviisning; Og skal han, førend han træder til Textens Forklaring, strax efter at han har deelt fin Prædiken, læse den Afdødes Liv og Levnet for Menigheden, saavidt allermeest fornødent cragtes, og hvis han enten til Kirfer, Skoler, Fattige eller andre deslige gudelige Brug noget haver skienket og testamen teret, skal det deri indføres, og tillige for Menigheden forfyndes, Gud til ære og andre til et got Erempel. Begierer nogen sær Tert af Præsten, da bør han deri at soie dem, saafremt den ellers stikker sig paa slig en Forretning. Præsterne skal fornemmelig handle om visse her anførte Materier. De skal vel vogte sig, at deres Liigprædikener ikke blive til panegyrist Snak, saa at de enten efter Hedningenes Sedvane sige for meget til den Afdødes Roes og besimitte deres hellige Kald, saas velsom deres egen Samvittighed, dermed, eller og melde noget ufømmeligt om ham, andre til Forargelse og de Paarørende til Beskiæmmelse; men hvis sandt er og vitterligt i Menigheden, det maae de med Maade og god Maneer beskedentlig udsige, andre til Afskye og Advarsel. Liigprædiken maae ikke vare over en Time. J Pest oa smitsomme Tider prædikes ikkun halv saa længe i Kirken, og skeer det paa Kirkegaarden, da giøres ikkun en fort Formaning isteden for Liigprædiken, eller og lases Kirke Ritual 1x Cap. læses den Ben, som i saadanne Tider forordnet vorder, 25 Jul. og derpaa fluttes med Herrens Bøn. Efter Prædiken synges en passende Pfalme. Siden spnger Degnen paa Landet, og nogle Discipler i Kiøbstæderne, enten over Graven, om Prædiken er skeet paa Kirkegaarden, eller og midt paa Kirkegulvet, om den er skeet i Kirken, de 2de Vers: Nu lade vi hannem sove i Fred &c., eller en anden beqvem Psaime. Ere der flere Liig paa een gang at begrave, som skal prædites over, da kaster Præs ften først Jord paa ethvert af dem, og siden skeer Præ diken paa eengang over dem tilsammen, dog at enhvers Testamente oplæses især efter enhvers Stand. Med dem, som efter sær Kongel. Tilladelse begraves om Aftenen, forholdes efter Politie Ordningen. De, som blive henfatte over Jorden, faster Præsten Jord paa, ligesom paa de andre, der nedsættes i Jorden. De, som ikke ere af den rene og rette Bekiendelse med vores Ricke, blive i Kirkegaardene begravne iblandt andre afdøde Christne, dog uden nogen Jords Paakastelse af Præsten, Tale, eller Liigprædiken over dem. Iligemande maae Præsten ei kaste Jord paa eller holde Liigprædiken over nogen, som for fin Misgierning er bleven rettet, eller har myrdet sig selv med Villie (cfr. Pl. 20 Febr. 1717. I. B. 23), eller er bandfat og ikke aflost, eller dømt til mindre Mand, førend Øvrigheden og Sagsøgeren er tilfredsstillet. Ingen, som omkommer i nogen Duel, Hovedmand eller Secund, maae enten i Kirken eller paa Kirkegaard begraves (See Fr. 17 Mart. 1741. 5 §). Findes nogen hastig død, enten paa Marken eller andensteds, og ikke vides, paa hvad Maade Han er omkommen, da maae han ikke fordes, ferend Præsten, derom advaret, har givet Øvrigheden det tilkiende, og der siden lovligen ce fiendt paa Mandens Død. Hvilket og er at forstaae om de Børn, som avies Kirke Ritual IX-XI Cap. 25 Jul. avles uden Egteskab og findes døde strax efter Fødselen. Liigprædikener, som skee hos Sognepræsterne, være siz dem selv eller deres Narpaarørende angaaende, forretter Provsten i Herredet, hvor fligt falder. Det samme er og at agte med Brude Vielser og Børne- Daab, som saaledes forefalde (cfr. Fr. 19 Mart. 1745. 5 03 6 §*). X Cap.) Om Bispe og Præste: Vielse. 1 Art.) Om Bispe Vielse (cfr. 2-17-2). Bisperne skal til deres Embede indvies i vor Frue Kirke i Khavn paa en Søndag eller anden Heitids: Dag, af Bisven sammesteds, det snareste skee kan, efterat de dertil af Kongen ere beskikkede; Men Bispen i Stelland kal indvies af den Biskop, som næst hos er boendes. Bispe Vielsen (som forrettes paa den her befalede Maade) skal være til Ende til Klokken er 10. 11 Art.) Om Præste: Vielse (cfr. 2-3-2). Præsterne ordineres (paa den her foreskrevne Maade), det snareste skee kan, enten Onsdag eller Fredag, hver i sit Stift, i den Sognekirke, paa det Sted, hvor Bispen residerer, efterat de af Epifcopo Loci til der hellige Embede ere approberede og dygtige befundne (See Fr. 1 Aug. 1707. 8 §). XI Cap.) vorledes Provsterne bestikkes (cfr. L. 2 B. 16 Cap. **). Den Præst, som af samtlige Herreds Præsterne med deres Bisp er udvalgt til at være Provst i det Herred, bliver af Bispen til det første Landemode (paa den her anordnede Maade) dertil indsat, tagen i Eed og creeret. I 17orge forholdes hermed, sont Loven formelder, og sædvanligt været haver. Ederne, som de Geistlige giøre for deres Biskop, Hver efter sit Kald: (*) Og Canc. Br. 18 Nov. 1775. (**) Noiere bestemt ved Rescr. 23 Dec. 1740. JuraKirke Ritual. x1 Cap. Juramentum creandi Præpofiti. 25 Jul. Juramentum, qvod in timore Domini præstabunt, qvi muneri Ecclefiaftico initiabuntur. Juramentum Rectoris Schola. En Degns Eed (*). Forbud, at ingen i Danmark eller Norge maae 18 Aug. nogen Slags Almanakker, Stris Calender eller Prognostiske Tillæg trykke eller forhandle, uden de alene, som Universitetets Tilforordnede dertil udvælge og beskikke, under 300 Adies Forbrydelse til det runde astronomiske Taarn i Khavn og alle medbetreffende Eremplarers Fortabelse til den Bogtrykker, som Almas nakkerne med Universitetets Tilladelse trykker og forfærdi ger. (Saasom adskillig Misbrug dermed i næst forfeder Aar, mod Loven og Kgl. Befalinger, hemmelig stal være beganet **). [Cancel.]. p. 223. Kgl. Bevilling pan Commis rie Penge for J 22 Aug. M. Leers, Commerce Commissarius i tantes og om liggende Steder i Frankrig. (See Pl. 26 Apr. 1773). P. 224. Fr. Om Korn og Proviant-Skatten over al Dan: I Sept. mark for 1686. p. 225. Fr. At ingen Kræmmere, Øl og Viin- 29 Sept. tappere eller andre maae nogen Student eller Skole- Discipel i Khavn paa hoiere Sum, end 10 Rdlr, betroe og derpaa underskrevet Regnskab eller Haandskrift tage (uden fornævnte Haandskrift eller Regnskab af ens hvers () Slutningen af Ritualets udgave af 1762 er anført: Optegnelse paa nogle forandringer i de nu brugelige Kirke Stikke, som ikke findes indførte i forrige Oplag af Ritualet, men ved Rescr. 18 Sept. 1761 ere be vilgede at tilføies. (**) See Rescr. 2 Dec. 1690, 8 Mart. 1727 og Canc. Br. 14 Jan. 1785. Fr. om Studenters :c. Gield. 29 Sept. bvers Præceptor til Bitterlighed bliver underskrevet); saafremt de, som saadant Haandskrift eller Regnskab tage, ikke dermed saadan deres Gield og Krav ganske vil have forbrudt og lide Skade for Hiemgield. Og skal alle an dre Regnskaber og Obligationer, end som forskrevet staaer, for al Dom og Net holdes og kiendes, som ugiorte og magtesløse. Understaaer nogen Student sig Haandskrift udi andre Maader, end forberørt, at udgive, eller Regnskab at underskrive, straffes derfor, som vedbør, med Fængsel, Erclusion og Relegation, eftersom hans Forseelse til befindes (Saasom slig Credit forfører den vanvittige Ungdom, og bringer deres Forældre i unødvendige Udgifter og dem selv fra deres Midler *). Nøiere bestemt ved Univers. Fundats 7 Maj 1788. II Cap. 5 og 6 §. cfr. Fund. 31 Mart. 1732. 93 § og Fr. 14 Maj. 1754). [Cancel.]. p. 227. 3 Oct. 3 0. Fr. Om Liv Garden til hest og Bønderne paa Msen, hvorledes dermed i civile Sager skal forhol des. p. 228. Fr. Om Landskyld-Taxten i Norge, efter hvilken de her specificerede Jordebogens og Ledings Varer, efter Fr. 5 Febr. 1685, med Penge skal betales, naar de ikke in Natura leveres, nemlig: [Cancel.]. P. 231. Landskyld Taxt. I Tende Aal 2.

1 Bismerpund tørre Aal = 1 Ref Aale eller Aale:Ref = 1 Aar-Fugl I Buf B. Sendenfields. Nordenfields. Rdlr. B. Rdlr. B.

4 4 72 72 16 16 †) = 6 6 I 24 I 160 148 24 Biss 1 Bukkeskind (*) Denne Fr. er i Saml. af Frr. ved en Tryf eil dateret: 19 Sept. (cfr.). (t) Sami. af Frr. faaer ved en Trykfeil: 26 6. (est.). 24 Bismer-Marker Bast = 1 Bol Øre I Fr. om Landskyld-Taxten i Norge. Landskyld: Taxt. Sondenfields. Nordenfields. 3 Oct. 24 Bismer Marker Bergen Rd. eller tør Fisk 1 Tylt huggen Bord = 1 Tylt Ti Alen Bielker 1 Snees Eg I Faarskind I Faar I Faare Bov E. 1 Lev Fladbrød 1 Tønde raa Fisk G. 1 Geed 1 Gedeskind I Gaas = S 18810 I B. Nd. B. 36 32 48 48 I2 12 24 24 24 24 6 15 60 I2 48 8 I 48 I 48 60 48 30 24 16 Giedder 24 Bismer Marker tørre 1 Graa Sfind 1 Bismerpund Humle 16 40 40 2 3 8. I I Hud 1 Par Høns 1 Hare I Læs Hoe 24 12 16 12 16 2 2 1 Vog Hovedstene 1 Hundred Hvidlinger = 1 Tønde terre Hvidlinger = 24 Bismer-Marker Haaefisk 1 Hermelin 1 Bismer Mark Hamp 24

16 +6 24 16 +6 I I 16 16 12 12 2 2 J. Illerskind 12 12 24 Bismer-Marker Osmund- Jern I Koe Kaleskind Kobbe, Sel: eller Seehund Tønde Kobbe- eller Sælspek 3 I Deel. KE 24 24 3 3 8 48 48 3 Co I Koz Fr. om Landskyld-Taxten i Norge. Landskyld-Taxt. 3 Oct. I Koleie 1 Hundred Kuller I Lam I Færsk Lar = L. F Condenfields. Nordenfields. Rd. 6. Rd. ß. 32 32 16 26 16 32 (*) F 3

48 8 6 1 Bismer-Mark Spegelar 1 Tønde Lar

1 Bismer Mark Lin eller Hør M. I Tønde Makreel I Maarskind 24 Bismer Marker blød Mad-Nav 2 3 4 2(" 24 24 N. 1 Tønde Nepper eller Roer 24 Bismer Marker Næver 32 32 12 12 0. 24 Bismer-Marker Oste = 24 Bismer Marker tørre 32 32 Øreter = P. 36 36 1 Setting Pors = 6 6 R. I Risbidt 24 Bismer-Marker Nav S. I Skippund norsk Salt 1 Tønde norsk Salt 1 Tønde Sild 80 Sig 1 Hundred Spærer Z. 1 Bismerpund Tallig : 24 hiemer Marker tør Torst 1 Tønde Tiere = = 32 = 160 2 48 F 2 4 I I 2231 H

I I = 64 64 48 40 148 158 48 (*) I Samt. af Frr. staaer ved en Trukfeil: 12 § (cfr.). (Saml. af Fre. staaer ved en Trykfeil: 2 Ndir 2 (cfr.). (f) I Samt. af Frr. er, ved en Trykfeil, 3 Rdlr ude lädt. (cfr.). Fr. om Landskyld-Taxten i Norge. Landskyld: Taxt. 1 Tønde Tran 1 Tylt Saug Tømmer 1 Tylt Huus Tommer I Tønde saltet Torse = V. I Alen Vadmel 515. 1685. Fondenfields. Nordenfields. 3 Oct. Rd. 6. Sid. = 6 = I 48 I I 48 (*) 1 3 2 48 18 18 12 B. I Læs Veed = († Guldfined Laugs Art. Cancel. F IV Laugs Art. p. 227. I2 C. V og 7 Nov. See 2. Art. f. Guldsm. i Christiania 6 Maj. 1718 og Trondhiem 15 Jan. 1723. cfr. Rescr. 9 Dec. 1707, Pl. 8 Febr. 1745 og 25 Apr. 1768 (**). Gr. ere ligesom Gr. til Broel. 2. Art. 4 1682. Nov. 1.) Det al ingen tilladt være sig af Guldsmed= Haandværk at ernære, enten med noget Arbeide at be tinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vunder sit Borgerskab, og er i Guldsmed- Lauget indskreven; Forfeer sig nogen herimod bøde til Lauget iste Gang 4 Rdir, 2den Gang dobbelt, og zdie Gang straffes paa Kroppen. 3.) Oldermanden maae 4 Mestere udnævne, som skal være berettigede, med en af Underfogderne Bonhafere c. ligesom Reebst. 2. Art. 4 Nov. 1682. 3 §. (See Pl. 25 Apr. 1768). 5.) Hvis Guldarbeide, som herefter i de Kgl. Riger og Lande forfærdiges, maae ei see uden af tvende Sors ter, nemlig Ducateguld og Croneguld, og skal Ducates guld i det allerringeste holde 23 Carat, og det, som for Crone: Rf 2 (*) Sami. af Fer. faaer ved en Trykfeil: 49 6 (eft.). (**) Samt Rescr. Nov. 1726, 22 art. 1754, 8 Sept. 1758, 21 Mart. 1761, 17 Dec. 1783 08 2 Dec. 1785. Guldsmed Laugs-Art. 5-7 §. 7 Nov. Croneguld skal tages, 21 Carat, under hvilket intet maae forarbeides, endskiont den, Guldet eier, det selv ringere begierede (See Pl.2 Sept. 1778). Befindes nogen Guldsmed andet Arbeide at giøre, end af foranførte Godhed, da give til Straf 1ste Gang 100 Ridir, 2den Gang 200, men 3die Gang være Lauget qvit, og have forbrudt sin Boes Lod til Kongen og Byen. Og naar nogen Mester sig paatager noget Guld for nogen at arbeide, da skal han pligtig være, i deres egen eller deres Fuldmægtiges Nærværelse, som det vil lade giøre, at smelte, og strap deraf at give fra sig Prøve tilbage igien, fan at alting foruden Forfordeling kan tilgaae. Understaaer Mesteren sig Guldet uden Eierens Villie og Videnskab at forringe, bøde til Eieren Skaden tideb- 6.) J belt, og straffes desuden, som før er meldt. gen Guldsmed, enten i Khavn eller nogen andensteds i de Kgl. Riger og Lande, maae enten sit eget eller andres Sølv ringere forarbeide, end 131 Lødig, eller at en Ledig Mark deraf kan holde 131 Lod og et Qvintin paa hver Lødig Mark, mere eller mindre til Remedium, enten det skeer med dens Minde, som det lader arbeide, eller ikke (*); Forseer sig nogen Mester herimod, da straffes hver Gang paa 50 Rdlr (**); men vil nogen have finere Solv arbeidet, end 131 Lødig, da skal Guldsmeden deri foie dem, som det begiere, dog at han derfor betales, som de imellem sig selv derom fan for enes. 7.) Paa det og ingen Forfalskning i giort Sølvarbeide eller Kiss skal underlobe, og at den ene Mesters Arbeide fra den andens kan kiendes, skal enhver af dem sit forfærdigede Arbeide, enten det er lidet eller stort, med sit eget mærke stemple, og de i Khavn boende (*) Cfr. Canc. Dr. 16 Jun. 1792. (**) See Rescr. 15 Jun. 1770. Guldfined Laugs-Art. 7 §. boende alt Sølv, som veier 5 Lod og derover, førend 7 Nov. det enten vorder opfaagt, opglattet eller forgyldt, af Vardinen ved den Kgl. Mynt i Khavn lade probere, em det er saa lødigt, som der sig bor (Noiere bestemt ved Fr. 3 Mart. 1688); Men er Arbeidet under 5 Lod, da maae Guldsmedene det fra sig til den, som det betins get haver, udfive, førend det af Vardinen proberes; dog skal han være forpligtet til samme sit Arbeide at svare, naar Eieren det hos Vardinen vil have proberet. Naar noget af Vardinen skal prøves, maae han af Arbeidet, hvor det ham meest beleiligt synes, med en Gravstikke opkradse saa meget Sølv, som han, til Proberingen at smelte, nødigt eragter. Og efterat det saaledes af ham gyldigt er befunden, skal han derpaa sætte Khavns Stempel og sit eget mærke. For hvilken hans Umag og Vekostning han af hvert Stykke Arbeid, være sig enten lidet eller stort, som proberes, og er under ti Lod, skal nyde 6 Skilling, men er det ti Lod og derover, da 20 Skil., hvoraf den halve Deel betales af Guldsmeden, som det har forarbeidet, og den anden halve Deel af den, som Arbeidet lader giøre; Men dersom Sølvet befindes at være finere, end 13 Lødig, da, paa det sligt Arbeide, om det nogen Tid fulde sælges, kan agtes for det, det er værd, skal Vardinen ved sit Mærke sætte, hvor mange Lødder det holder. Haver ellers nogen Particulair noget Sølv og det hos Vars dinen vil have proberet, om det er saa got, som det efter 6 § bør være, da skal han, naar det efter fores gaaende Prøve ledigt og gyldigt er befunden, være forpligtet, under 4 Rdlrs Straf, derpaa at sætte Khavns Stempel og sit eget Mærke, at det derefter i Kiøb og Salg kan blive agtet. I de andre Stæder, hvor ikke Vardin er, skal den Guldsmed, som Sølvet har arbei Det, derpaa sætte sit og Byens Stempel, saa og Aarss tallet,

3 Guldfined Laugs-Art. 7-9 §.

7 Nov. tallet, at det altid kan eftersees, naar det behøves, hvil Lødig, da han derfore at 8.) Jligemaade skal fet Vardinen her, naar han derom anmodes, paa oven Skrevne Maade skal prøve. Og om nogen udenbyes Mesters Stempel befindes at være sat paa det, som ikke er lovligt, og ei holder 13 straffes, som før er meldr. og alt Guld, som her i Staden arbeides, af Bardinen prøves, og skal de, som Arbeidet betinget have, den hos sig beholdne Prøve ham tilstille, hvorefter han det forarbeidede Guld saaledes skal prøve, nemlig: At dersom Arbeidet er i eet Stykke, saasom Armbaand, Bægere, Kande, Ee, eller andet deflige, som enten ganske intet eller meget lidet med Lodding er sammensat, da skal han deraf, førend det vorder udgløet, glattet eller ameleret, lidet (ligesom om Sølvet meldt er) opkradse og probere, om det med den beholdne Prøve overeens kommer. Men dersom Arbeidet noget er sammenloddet, saasom Guldkiæder og deslige, da skal han deraf udtage et Leed, hvor det ham selv got synes, og det gode Guld fra Lodningen kille og probere; For hvilket han skal nyde, naar Prøven er tilbageleveret, Roir, men for det ander Arbeide, som ikke saaledes er sammenloddet, 2 Mark; hvilket Guldsmeden og den, Arbeidet har ladet giore, begge skal betale, hver lige meget. Naar det nu, som i 5 § ommeldes, befindes at holde en af de tvende Prover, skal Vardinen hos Mesterens Stempel sætte Byens og sit eget, med et D i, om det er faa fiint, som Ducateguld, og med et C i, om det er Croneguld (See Pl. 21 Febr. 1781); Hvilke Marker Mesterne i de andre Kiøbstæder ogsaa hos deres eget Stempel, tilligemed Byens og Aarstallet, have at sætte, hvortil de skal svare og stande til Rette, efter 5 §, om det i Frem tiden skulde befindes falskt at være. 9.) Da Sølv: og Guldarbeide ofte paa de Steder loddes, hvor ingen Lodding Guldsmed Laugs-Art. 9-11 §. Paa Lodding giøres fornøden, saa at Sølvet og Guldet, naar 7 Nov. det kommer til Omsmeltning, meget forringes, af Aarsag, at det, som til Lodding bruges, ikke er saa lødigt, som det, hvoraf Arbeidet bør at giøres; Saa maae ingen Guldsmed noget Solv eller Guldarbeide med mere Lodding besoemme, end dertil endeligen fornødent giøres (*). Understaaer sig nogen herimod at giøre, da derfor med Straf at ansees efter 5 og 6 §. 10.) Vardinen skal lade sig finde villig og flittig 2de Ginge om Ugen til saadan Prove at forrette, nemlig: Mandagen og Torsdagen, uden naar en Hellig eller alminde lig Bededag indfalder, da næste Dag derefter. hvilke Tider enhver Mester her i Staden skal være tiltænkt, sit forfærdigede Arbeid til ham i huset, enten Aftenen tilforn eller om Morgenen tidlig før kl. 8, med en rigtig derpaa hosfølgende Fortegnelse, at lade bære. Og naar han i noget Arbeid, efter ovenskrevne Artikler, nogen Falshed befinder, enten at Materien ikke er saa fiin og lødig, som det sig bør, eller og at det med for megen Lodding er besvemmet, skal han det Polities mesteren tilkiendegive, saafremt han ei, som en Medvider, uden al Naade efter Loven vil straffes, som den der giør falskt (cfr. Fr. 3 Mart. 1688); Og skal Polis tiemester Sagen imod den Skyldige paa dens egen Be= Fostning for Magistraten lade paatale og udføre, og ders for nyde af alle Strasbøderne, som i disse Artikler oms meldes og ei til Lauget skal gives, den ene halve Part, og Børnehuset i Christianshavn den anden. II.) End skulde nogen Guldsmed fordriste sig til, noget huult Sølv eller Guldarbeide med 23lye eller andet at opfylde,

Rf 4 (*) J Laugs-Art. er ved en Tryk'eil følgende udeladt: "Da maae ingen Guldsmed nocet Selv eller Guld - Arbeide med mere Lodding besvemme, end dertil endeligen fornodent giøres." (cfr.). Guldsmed Laugs Art. 11:12 §. 7 Nov. fylde, eller og ringere Guld og Sølv eller anden fals Metal med det gode og vigtige at sammenlodde, saa at det, som til Prove paa Prøvestenen eller Smelts ningen falder, findes got, og det anden inden for falskt, da straffes efter Loven for falskt, og bøde derforuden til Eieren al Skadegield med tidobbelt, uanseet at Vardi nen derpaa har sat sit Mærke. Men skulde det skiellig kunne sees, at han deri har været Medvider, og det ikke efter 10 § angivet; da bør han derfor og at lide, lige ved den det forarbeidet haver. 12.) Besøges Myntemesteren her, eller og nogen Guldsmed enten Her i Staden eller andensteds, med Guld eller Sølv, smeltet eller usmeltet, i hvad Arbeid det være kan, af nogen, som han kiender og som i Byen er boesat, eller og som med Gods og Varer at omgaae og sælge af Magi- Straten efter Sr. 26 Jan. 1683 ere beskikkede, saa han hverken paa Sælgeren, hans Tale eller Kiøbet kan merke andet, end at han jo er kommen lovlig dertil; han og ei heller derom af Oldermanden tilforn er ble ven advaret, saadant at hindre eller opholde, indtil det Retten kunde tilkiendegives; og han da efter slige Omstændigheder kiøber for fuldt Værd samme Guld og Sølv, Heelt eller brudt, da skal han nyde sit Kiøb, og beholde hvis han kiøbte i saa Maader ubehindret og angerlos, dog at han det strax for Oldermanden tilkiendegiver, som derover, saavelsom og hvis ham selv paa saadan Maade forekommer, rigtig Bog skal holde. Og maae han det ikke førend trende Solemerker derefter omsmelte; Ei heller for saadant Kiøb levere Betalingen til nogen Tiener, med mindre han fra sin Hosbond dertil Fuldmagt fremviser og overleverer. Dog skal hermed ei være formeent af nogen, som ei kan være boesat, eller og anden løs Person noget sligt sig at tilforhandle, naar han fornøielig Siemmel og Beviis forskaffer, at det ham Guldfined Laugs-Art. 12-24 §. ham lovligen tilhører. Men skulde bemeldte Mynte: Nov. mester eller og nogen Guldsmed kunne tykkes, at det ei retteligen skulle være tilkommen, eller og derefter var lyst til Tinge, eller derom giort Advarsel hos Older manden, da skal han have Magt til at holde det op, indtil det Stadens Magistrat kan tilkiendegives. Kieber han sligt fordægtigt Gods, førend han det, som oven meldt er, har tilkiendegivet, da betale til den, som paas taler og sig derved med rette kan kiende, saa meget Guls det eller Sølvet fan være værd, og bade desuden til Børnehuset efter Magistratens Kiendelse (See Pl. 4 Nov. 1761), 14.) Paa det og Guldsmed: Langet desbedre her i Staden kan tiltage, og Mesterne ikke, formedelst paa fremmede Steder giort Gulds eller Solvs Indførsel, i deres Næring skal skee nogen Indpas; saa stal ingen herefter, enten ind eller udlæn diske Mestere, Kiøbmænd, Hatstafferere, Sverdfegere, Bonhasere, Omløbere, Jøder, eller hvem de være kunde, noget paa fremmede Steder giort Guld eller Sølv, med mindre det er brudt her i Khavn, til at forhandle, indføre eller falholde; Forseer sig nogen herimod og dermed antreffes, da have forbrudt til Guldsmedene hvis de i saa Maade med betrædes (See 'Pl. 30 Jan. 1758 og Told:N. 26 Nov. 1768). Hvis og nogen Kiøbmand fra fremmede Steder her til Staden selv indfører eller overskikker Juveler eller deslige at forhandle, da maae de hverken selv eller ved andre med saadant omgaae at sælge, men give Mesterne i Lauget eller og andre Borgere her i Staden dem i Commission at sælge og afhænde. Og skal samme Mester eller Borger, som om saadant bliver anmodet, sig dertil villig, tree og flittig lade finde imod saadan Pros vision, som billig kan eragtes. 24.) I øvrige forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 09 6 Maj. 1682. Rf5 15.) KnapKnapmager Laugs-Art. 1 = 17 §. 7 Nov. (†) Knapmager-Laugs-Art. (*). Cancell. C. V og F. IV Laugs Art. P. 240. Gr. ere ligesom Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 3.) 5.) 1.) Ingen maae sig af Rnapmager: Haandværk ernære, enten selv at arbeide, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab og er i Rnapmager Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bode 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. Er som Brocl. 2. Art. 4 Nov. 1682. 3 §. Paa det Knapmagerne kan have desbedre Næring, skal det ikke alene være andre Haandværker ganske forbudet, sig i deres Arbeid og Haandværk at indtrænge, men endog desuden maae ingen Slags Knappe, Sleifer eller Crespin fra fremmede Steder indføres, eller i Kramboderne, 9 Maaneder efter denne Frs Datum, falholdes, eller i Husene ombæres til at sælge. Forseer sig nogen herimod, og han deri ertappes, da have Varerne for brudt, Politiemesteren, Angiveren og Børnehuset til lige Deling (See Told R. 26 Nov. 1768). Og paa det desbedre kan kiendes, hvis som her vorder giort, da skal ved hver Gros Knappe eller Sleifer eller andet Knapmagerarbeide et Tegn henges, som med Mesterens og Oldermandens Stempel skal stemples (**). 6.) Det skal være Knapmagerne frit tilladt af Fremmede paa Børsen, og ellers hvor de deres Varer maae oplægge, at Fisbe, hvis de til deres Haandværk og ærings Fortsættelse behøve, saasom Guld, Sølv, Silke, Ca 17.) meelhaar og deslige, og siden intet videre. I øvrigt forhoides efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. (*) See Resol. 28 Apr. 1739. XVII. (+) Cfr. Rescr. 5 Apr. 1749. Træ Trædreiernes Laugs-Art. 1-17 §. (†) Trædreiernes Laugs-Art. (*). Cancell. 7 Nov. C. V og F. IV Laugs Art. p. 246. Gr. ere ligesom Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Trædreien ernære, enten med noget Arbeid at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab og er i Dreier Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bøde Iste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt saa meget, og 3die Gang ftraffes paa Rroppen. 3.) Er ligesom Broel. Laugs: Art. 4 Nov. 1682. 3 §. 5.) Paa det Trædreierne sig desbedre af deres Haandværk fan ernære, skal det herefter aldeles være forbudet alle Snedkere, Tømmermænd, giulmænd og andre deslige Haandværker at have noget Dreier Værksted i deres Huse; Men om de noget til deres Arbeid behøve, som bør at dreies, da det hos Mesterne i Lauget for billig Betaling at lade giøre (See Stolemager - 2. Art. 27 Febr. 1742). Forseer sig nogen herimod, og dermed betrædes, da have ei alene Værktøiet, med hvis derhos findes, til Lauget forbrudt, men endog desuden give til Straf 10 Rdlr, Politiemesteren, Lauget og Børnehuset i Christianshavn til lige Deling. Ei heller maae noget Dreier Arbeide fra andre Steder her i Staden indføres, under dets Confiscation til Politiemesteren og Børnehuset i Christianshavn (See Told R. 26 Nov. 1768). 17.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. Fr. On ulovligt Skovhug i Norge 5 Dec. Cancell. p. 235. Nøiere bestemt ved Fr. 21 Sept. 1750. Gr. De til Skovenes Conservation udgivne Frr. ere ikke tilbørligen efterlevede, men adskillige Skovhadere (*) Cfr. Bevil. & Jan. 1734. have Fr. om ulovligt Skovhug i Norge. 5 Dec. have hugget for Fode saadan ubillig stor Mængde af Bielfer, at mange Skove derover engang ere udhugne. 8 Dec. Alle og enhver sal herefter entholde sig fra alt saadant ulovligt Skovhug, og skal enhver Proprietair fine egne Skove, det beste mueligt er, conservere, og dem ei til saadan Upligt enten bortleie eller forhugge lade. Hvo herimod handler, skal have forbrudt det udvirkte Tømmer samt hans derhos liggende Jordegods til Kongen, skiont han udi sine egne Skove saadan util borlig Hugst haver begaaet, og desuden, som Kgl. Manz daters Overtræder, være General Procureurens Fuldmægtigs Tiltale undergiven, som skal, naar no gens Brøst herimod befindes, ham uden Persons Anseelse tiltale, og efter denne Fr. Dom over ham hænde. Forbud at skyde med Nøglebosser; Item Sværmere, Buddiker og andet, med Krud opfyldte, iblandt husene at bortkaste. Cancel. p. 236. Forandret ved Brand Ordn. 9 Maj. 1749. 11 §, Fr. 24 Jan. 1761 og 18 Aug. 1767. IV Cap. 19 §, samt Fr. 29 Febr. 1792. I Cap. 5 §. Da nogle vanartige Mennesker Tid efter anden lade sig forlyste med ogleboffer at skyde, Raqvetter at lade afgaae, Sværmere, Buddiker og andet deslige, opfyldte med Krud, at antænde og bortkaste iblandt Husene i Khavn, hvoraf ulykkelig Ildebrand og anden Stade let kunde foraarsages; saa befales alle og enhver, saavel i Khavn som i alle andre Stæder og paa Landet overalt i Danmark og Norge, at de sig ganske entholde fra saadan Vanartighed enten ved Dag eller Nat paa Gaderne at øve, eller noget, som før er meldt, med Ild at anstikke og iblandt Husene, tændt eller utændt, at henslænge. Betrædes nogen dermed, som er kommen til Skields og Lav-Alder, eller det dem lovlig overbevi ses, straffes de paa Kroppen med Arbeide i Jern pag Bremmer Forbud p. Neglebøsser :c. Bremmerholm i visse Aar eller paa Livet efter Forseelsens 8 Dec. Beskaffenhed; Men er det Børn, da straffes de med Arbeide i Børnehuset paa nogen Tid. Fr. Om Kop: og Qveg-Skat i Danmark. p. 237. 11 Dec. Samme for Norge. p. 243- II Dec. Fr. Om Reservers Askaffelse i Torge udi Freds: 29 Dec. Tider. (See Fr. 28 Febr. 1705). P. 248. Fr. Om Kirke Ritualet. Cancel. p. 250. Cfr. Fr. 7 og 14 Apr. 1688. Til Gudstienestens Befordring samt Kirke: Ceremoniernes desto bedre Liighed i Danmark og Norge ere de forhen udgangue Kirke Ordinancer revides rede, forandrede og forbedrede, hvilket Værk, i et Ritual forfattet og samlet, nu ved Trykken er forfærdiget; Hvorfore alle Undersaatter i Danmark, især Superin tendenter, Provster, Præster, Skole: Betiente, Kloffere, Degne, Substituter og Geistligheden i Alminde lighed, saavelsom og alle baade danske og tydske Menig Heder sammesteds, skal efter forskrevne Ritual, fra næstkommende Pintsedag at regne, udi alle Maader rette sig, under Straf, som vedbør. 1686. 16 Jan. Fr Om Misbrug og Underslæb med Postbrevene 19 Jan. fra og til Khavn. (See Fr. 17 Jun. 1771. 169 og 16 Aug. 1775) P. 251. Fr. Om Hoieste Net. p. 253. 19 Jan. Fr. Om Misbrug ved Trælasten i Norge; 23 Jan. Hvorved befales: at ingen Amtmænd, Land Commisfarier, Amtskrivere, Toldere, Toldbetiente, Sos renskrivere, fogder eller Præster i Norge maac bruge nogen Fr. om Misbrug ved Trælasten i Norge. 23 Jan. nogen Trælast, Maste, Bielke: eller Gang:Brug i det District, Amt, Fogderie eller Sogn, de ere boende, men skal sig derfra aldeles entholde, under Confiscation af alt det Tømmer og Dæler, de herimod befindes at handle med, til Angiveren, til de Fattige (Saasom endeel Kgl. Betiente, som burde rette de herved fore Isbne Misbruge, ofte af egen Interesse dermed see igiennem Fingre, fordi de selv enten eie deslige Brug eller deri participere *). Cancel. p. 255. 6 Febr. Fr. Om Apotheker-Varer, som paa Cres dit udtages. Cancel. p. 256. Cfr. Von. 13 Mart. 1769. Gr. Adskillige Debitorer, som Aar efter andet lade udtage Medicamenter og Varer paa Apothekerne, vil ei godvillig betale, men formene sig derfra at kunne undslane, fordi Apothekerne ei efter Lovens Anledning have giort aarlig Rigtighed med dem; da det dog cr uforbigiængelig fornødent for Apothekerne at udborge deres Varer, og det ikke har den Beskaffenhed med Medicamenters Brug og Afhændelse, at saa egentlig inden hvert Aars Udgang med alle Vedkommende dermed kan giores Rigtighed, formedelst endeel Patienters lange Svaghed, som lade hente paa Segning, medens de ere syge, men efter deres Opkomst det paa een Tid betale, og andres Regnskaber derimod opløbe til saa lidet aarlig, at det ei er Umagen værdt, fornemme Folk for faa ringe Poster tit at overløbe og anmode. Apothekerne saavel i Khavn, som overalt i Dans mark og Norge, maae og skal herefter inden 2de Aars Udgang i det længste giøre Afregning og Rig tighed med hvem, som de deres Varer godvillig have betroet, (*) Cfr. Rescr. 19 maj. 1741. Fr. om Apotheker-Varers Credit. betroet, og da deres Regnskaber at staae for fulde; Men 6 Febr. efter den Tid og i det øvrige have de sig derved i alle Maader efter Loven og Privilegierne tilbørlig at forholde. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1686. I Mart. P. 257. Fr. Om Sogneskiellet til H. Trefoldig, 2 Mart. heds Kirke (paa det alle Irringer og Tvistigheder, som imellem Præsterne om Sognefkiellet ere forefaldne, kunde ophæves, og enhver af dem vide, hvad Huse og Pladser i hans Sogn bør at ligge *). Cancel. p. 259. = Hellig Trefoldigheds Sogneskiel skal herefter være og begynde: 1.) Fra Nørre Port langs med Rygstenene af Vold Gaden omkring Hiørnet af Bagernes Laugs Huus og midt ind i Fiolstrædet, indtil Rosengaarden, og siden der midt igiennem Gaden til Puster viig (**). 2.) Langs Rygstenene af Kiøbmagergade forbi Trefoldigheds Kirke til Klareboderne. 3.) Der fra langs midt igiennem Klareboderne og Myntergaben til Gothersgade. 4.) Derfra midt langs Rygstenene af Gothersgade, ned ad, indtil Borgergaden vedtager. 5.) Fremdeles langs Rygstenene midt igiennem B.rgers og Fyrstens Gader, lige frem til Castellet Friderichshavns Bolværk, Fyen kaldet; Derfra i Nord til den nye anlagte Øster Port, og san fremdeles langs ud med Volden, forbi Rosenborg Slot til Norre Port, hvor Stiellet først begyndtes; saa at alt, hvis som saaledes inden og mellem fornævnte Begreb og Sognefkiel findes incor poreret, enten det allerede er bygt eller herefter bebygt og beboet vorder, intet deraf undtagen i nogen Maade (uden de nye Boders Bevaanere, samt de af Kongens inden (*) Cfr. Rescr. 2 Mart. 1686. (**) I Samt. af Fer. staaer ved en Trykfeil: Indtil Ros sen-Gaden til pustervig (æld. udg.). Fr. om Sognefkiellet til Trinit. Kirke. 2 Mart, inden bemeldte Circumferents boende Søe Officerer og Betiente, som nogen Charge eller Tieneste paa Flaaden, saavelsom paa Holmen, Proviants, Toi: og Brygger Husene samt i Vogn-Staldene her for Slottet virkeligen betiene, og derfor aarlig Løn og Besolding nyde, hvilke ester Anordn. 19 Dec. 1685 til Holmens Kirke og Sogn svare og henhøre), skal herefter følge og høre til H. Tre foldigheds Kirke og Sogn. Og saasom ei heller noget ret Sognefkiel er giort imellem de Folk, som boe paa Stadens Fang uden (*) Torres og Øster-Porte, saa stal Sognestiellet derudenfor regnes midt ad Veien, som gaaer fra Norre: Port over Pebling Broen, imellem Ravnsborg og Teilgaards: Vangen, og lige til Hylte Breen, hvor Stadens Grund og Frihed endes og Utterslev Mark vedtager; saa at alle de, som boe paa Stadens Fang uden Portene 17orden for dette Skiel indtil Strandbredden imellem Castellet og nye Vartov, skal og herefter høre til Trefoldigheds Sogn, og alle de, som boe paa Stadens Fang uden Portene Sonden for bemeldte Skiel indtil Strandbredden imellem Kiskkenkurvs Revelin paa Stadens Fang indtil Valbye Mark, skal fremdeles ligge til vor Frue Sogn (**). Hvorefter alle, som dette angaaer, sig al rette og herefter søge den Kirke, som dem herudi er befalet, saa og den for deres rette Sogne-Kirke holde og erfiende, med alt hvis baade Ministerio og Kirken ester Loven kan vedkomme. 6 Mart. (†) Felbereder Laugs-Art. Cancell. C. V og F. IV Langs Art. P. 253. See (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: under (æld. 10.). (**) Følge Rescr. 16 Mart. 1736 (til Biskoppen over Siellands tift) al Friderichsberg Bye have sin egen Præst, og de, som boe paa Vesterbroe, henlægges til samme Sogn (See Rescr. 1 Mart. 1737). Feldbereder - Laugs - Art. 1-16 §. See Bevill. 29 Jan. og Anordn. 20 Aug. 1734 (*). 6 Mart. Gr. ere ligesom Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Feldbereder Haandværk ernære, enten selv at arbeide, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Vorgers skab og er i Feldbereder Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang til Lauget 4 Rdir, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er ligesom Broel. 2. Art. 4 Nov. 1682. 3 §. 5.) Da stor Understab ofte begaaes med Allunet af stødte Sfind, som selges for ret Sems Lader og, faasnart der kommer Vand paa, fordærves; Saa maae ingen Handskemager, Peltsmager eller Skinder understane fg, Semmist: Læder at berede, eller allunet Læder paa begge Sider at farve, og det isteden for Semisk-Læder at sælge, eller paa noget Marked at udføre; Forseer sig nogen herimod, da fal, hvis i saa Maader antreffes, være forbrudt, til Lauget, og til Børnehuset; Hvor imod eg ingen Feldbereder maac negen nye Handsker af ander end Semst Læder giere; Forseer sig nogen herimod, da være lige Straf undergiven. 16.) I øvrigt forholdes efter Fer. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. (1) Hiulmændenes Laugs-Art. Cancell. C. V 6 Mart. og F. IV Langs. Art. p. 259 (**). Gr. ere ligesom Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Hiulmænds: Haandværk ernære, enten selv at arbeide, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab,

(*) Cfr. Rescr. 21 Oct. 1707 og Bevil. 29 Jan. 1740. (**) Cfr. Rescr. 14 Mart. 1727 og Resol. 28 Apr. 1739. XXIX. I Deel. £ 1 Hiulmænds Laugs: Art. 1 16 §. 6 Mart. Fab, og er i Langet indskreven; Forseer sig nogen her imod, da bøde til Lauget 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt saa meget, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er ligesom Brol. Laugs Art. 4 Nov. 1682. 3 §. 5.) Paa det Hiulmændene sig af deres Haandværk desbedre kan ernære, skal det herefter aldeles være forbudet noget Hiulmands:Arbeide her i Staden fra fremmede Steder at indføre, under Confiscation, Politiemesteren, Lauget og Børnehuset i Christianshavn til lige Deling (See Told R. 1768 og Fr. 20 Jan. 1783. 14§ Lit. b). 16.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 09 6 Maj. 1682. 6 Mart. (†) Lygtemager - Laugs-Art. Cancell. C. v og F. IV Langs-Art. p. 264. 1682. Cfr. Pl. 10 Sept. 1749. Gr. ere ligesom Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1.) Ingen maae sig af Lygtemager: Haandværk ernære, enten selv at arbeide, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerab og er i Lygtemager Lauget indskreven; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt saa meget, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er ligesom Broel. Laugs Art. 4 Nov. 1682. 3 §. 5.) Paa det og Lygtemager - Lauget her i Staden desbedre kan tiltage, og Mesterue ikke, formedelst noget giort Bliktois Indførsel fra fremmede Steder, i deres Maring skal fee nogen Indpas, da skal ingen, enten Kiøbmænd eller andre, hvo de og være kunde, tilladt være, noget Bliktoi eller andet Lygtemagernes Haande værk vedkommende, af hvad Slags det end være kan og som her fall forarbeides, fra fremmede Steder at ind føre, eller og i deres Boder eller Huse at falholde, eller dermed at omløbe og sælge (See Told-R. 26 Nov. 1768. Lygtemager Laugs-Art. 5-16 §. 1768. cfr. Pl. 15 Jun. 1739 *); Forseer sig nogen 6 Mart. herimod og dermed antreffes, da have de ikke alene Vas rerne forbrudt til Lauget, men endog, hver Gang de dermed betrædes, give til Straf 20 Rdlr, Politiemesteren, Lauget og Børnehuset i Christianshavn til lige Deling. Og paa det det, som her forarbeidet vorder, desbedre fra fremmet Arbeide kan kiendes, skal enhver Mester sit Arbeide med sit eget mærke stemple. 16.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6117aj. 1682. Fr. Om 2 Slolrs Skat af hvert Skippund Tunge, 11 Mart. Løb eller Span, isteden for den ved Fr. 11 Dec. 1685 paabudne Rop: og væg-Skat, at gives af Almuen i Norge. p. 261. Vdn. wegen d. Pflug Schakes in Schleswig u. 16 Mart. Holstein. p. 262. Fr. Om en extraordinair Bededag aar: 27 Mart. ligen. Cancell. p. 263. Cfr. Fr. 11 Apr. 1702 03 Pat. 10 Apr. 1731. I begge Rigerne og tilhørige Lande skal garlig paa ferde Fredag efter Paaske holdes en extraordinair Bededag. Og skal overalt, baade i Kiøbstæderne og paa Landet, om Aftenen for benævnte Bebedag RI. 6 ringes med den største Klokke til hver Kirke, da alle Bo der, Rieldere og Kroer, hvor nogen Slags Varer eller Drik sælges, strax skal tillukkes og ingen videre Handel, i hvad det og være kan, den Aften drives. Og Skal alle Kgl. Undersaatter ædruelig, Eikkelig og betime lig komme til Birken paa denne Bededag, samt faste, indtil alle Tienesterne ere forrettede, og entholde sig fra alt Arbeide, Reiser (Posten alene undtagen), samt Spil, Leeg, Dobbel og anden verdslig forfængelig: 21 2 (*) Og Rescr. 16 Mart. 1708. hed. Fr. om en extraord. Bededag. 27 Mart. hed. Til hvilken Ende paa denne Bededag strængelig forbydes, udi alle Ordinarier, Pensioner, Herberger og Vertshuse eller Kroer, paa Landet saavelsom i Kiøbstæ derne, Mad eller Drikke, forend al Gudstteneste, som oven er meldet, fuldkommen er forrettet, nogen, i hvem det og være kan, at give eller skaffe, de Syge og Svage undragne. Hvo sig herimod utilbørlig forholder, straffes uden Persons Anseelse, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere; hvormed hvert Steds Øvrighed skal have tilbørlig Indseende og derover alvorlig holde, saafremt de ikke af General Fiscalen vil tiltales, om de herudi befindes forsommelige. Og skal Superintendenterne tilholde deres underhavende Provster og Præster aarli gen Söndagen næst for Bededagen af Prædikestolen at formane deres Tilhørere, at de med en christelig For beredelse forrette dette hellige Værk i druelighed, Skif kelighed og med gudelig Andagt, og saaledes omvende sig til Gud af ganske Hierte, at det stedse maae sees i al deres Liv og Levnet. 10 Apr. 13 Apr. Fr. Om Skifter, Formynderskaber og andet Hof- Retten vedkommende. (See Fr. 15 Jun. 1771). p. 265. Fr. Om en Inqvifitions Commissions Indretning i Tyvs Sager. Cancel. p. 266. Forandret og neiere bestemt ved Fr. 30 Dec. 1771 (*). Gr. At forekomme de store Tyverier, som i Khavn gaae i Svang, især fordi Tyvshælerne, som cre under adskillige Jurisdictioner, ikke uden største Vidt løftighed samt Tids og Penges Spilde for saa mange Værnetinge kan søges. En (+) See og Rescr. 25 Jul. 1755. Cfr. Rescr. as Nov. 1755 09 28 Jan. 1757. Fr. om Inquifit. Commissionen. En Inquisitions Commission er i Khavn indrettet, 13 Apr. som skal bestaae udi en af de tilforordnede Dommere i hver Jurisdiction her i Staden, som dertil aarlig af dem selv indbyrdes skal beskikkes og udmeldes; hvilke alle flige Sager, uden Henseende til Jurisdiction, stal foretage, forhøre, og derefter de Skyldige, tilligemed en Extract af Inquisitions Protocollen, hver til sine Jurisdiction lade levere, som da uden nogen Ophold haver at dømme og dem tilbørligen lade straffe. Og skal alle Tyve og Tyvshalere, samt de, som sig stiaalne Roster have tilforhandlet og dem ikke uden Vederlag og Betaling til de rette Eiere godvilligen vil giengive, under hvad Jurisdiction de endog ere, være tilforpligtede uden nogen Undskyldning eller Forevending, naar de af General Gevaldigeren indstevnes, for bemeldte Inquista tions Commission at mode, og der, til hvis dem bliver adspurgt, at svare; hvilket dog ikke skal komme dem, som befindes uskyldige, til nogen Hinder eller Ulempe paa deres Wre, gode Navn og Rygte. Og da endeel trætte Fiere Procuratorer ofte antage sig Tyvenes og Tyvshælers nes Sager at udføre, og med adskillige Rænker og Practiquer søge at befrie dem og at forvirre og fordreie Retten; da, saafremt nogen herefter befindes sig nogen haandgris belig eller øiensynlig Tyvs eller Tyvshæleres Sag at antage, og den for Retten at forsvare, skal han selv agtes og holdes for Tyvs Medvidere og aldrig tillades mere for ærlige Folk at gaae i Rette. Som og visse Personer af Magistraten skal beskikkes, som med got Folkes Toi kan omgaae at sælge, eller imod rede Penge udsætte, da, om nogen antreffes med sligt at omgaae, som ei dertil af Magistraten er antagen, og ci derpaa kan frem vise deres skriftlige Tilladelse, skal de, som Varerne tilbydes, dem med hos sig havende Gods strax til Byefogden i Khavn, under tilbørlig Straf, forstikke; hvor 213 Fr. om Jnqvisit. Commissionen. 13 Apr. hvortil Vagten, naar begieres, skal være dem behielpe lig. Og skal Brefogden de af dem, som ere militaire Personer, til General Gevaldigeren strax lade levere, og de andre i Stadens Giemme indtil Sagens Uddrag forvare. Hvis Bekostninger, som herpaa i en eller anden Maade anvendes, samt Inqvisitions: Commissio nens Protocol at holde vedlige, skal af Tyvshalernes Boe betales. 8 Maj. Fr. At Opgelt paa Specie skal for 1686 være 6 p. C. med Croner. p. 268. 27 Maj. (†) Told Rulle for Danmark og Norge (See Told- Fr. 26 Nov. 1768). Khavn 4to. 12 Jun. 15 Jun. 16 Jun. 16 Jun. 16 Jun. 24 Sept. Fr. At Postmesterne i Danmark og de Færgefolk, som Post Sækkene transportere, skal efter Post- Fr. 3°.. Nov. 1653 Art. 12 være frie for Indqvartering, samt anden borgerlig og Byes personel Tynge og Besværing, skiont de nogen borgerlig Næring bruge, saalænge de deres Embede vel forrette (cfr. Fr. 19 Mart. 1687. See Post-Ordn. 25 Dec. 1694. 10 §). P. 268. Fr. Om Rytter Godset i Danmark (See Fr. 10 Aug. 1695). p. 269. Fr. At Fremmede, som til Khavn ankomme, seal af Værten angives for Præsidenten, under 100 Rdlrs Straf (See Pl. 18 Nov. 1771 *). p. 274. Fr. Om Stutteriernes Indrettelse i Danmark (cfr. Fr. 27 Jan. 1744. Ophævet ved Fr. 23 Dec. 1778). P. 274. Fr. Om Skatternes Paabud af Jordegods i Dan mart for 1686. p. 278. Fr. Om Korn og Proviant-Skatten over al Dan mark for 1687. P. 279. (*) Cfr. Rescr. 9 Apr. 1723. Pl. Pl. ang. Hamborgerne. Pl. Hvorved Hamborgerne, formedelst høi In: 26 O. tercession og Forben, igiengives frie Commerce i de Kgl. Lande, samt at deres anholdte Skibe, Gods og Effecter skal relareres (cfr. Fr. 10 Dec. 1726). p. 281. Fr. Om fremmede Silke:Stoffer og Tafter, som 27 Nov. imod forrige Forbudde her i Rigerne indsniges (cfr. Fr. 26 Nov. 1681. See Fr. 19 Febr. 1753). P. 282. 1687. Fr. r. Om Høieste Ret. p. 284. 18 Jan. Fr. Om de her i Staden fabriqverede Silke-Varer 18 Jan. og Possementmager Arbeide at stemples, og de endnu beholdne fremmede Stoffers Forhandling uden Riget inden 1 Maj. (See Fr. 16 Jun. 1741 og Pl. 24 Dec. 1753). P. 287. Fr. At Post: Breve imellem Khavn og Helsin: 22 Jan. goer ei ved Vognmænd maae føres. (See Fr. 16 Aug. 1775). p. 288. Fr. Om Kop: og Qvæg-Skat i Danmark. p. 289. 5 Febr. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1687. 10 Febr. p. 294. Forbud paa fremmede Korn Varers Indførsel 19 Febr. i havn. p. 296. Fr. At alle Ducatons skal i begge Rigerne 26 Febr. annammes og udgives Stykket for 7 Mf 10 B, og Realer, Albertus og Krydsdalere for 6 Mk 2 ß dansk Courant (cfr. Fr. 30 Maj. 1676). Cancel. p. 297. Verbot unverarbeitet oder alt Rupfer u. Meßing 8 Mart. auch neue Kupfer- u. Meßing-Wahren aus u. in das H. Schleswig zu führen. p. 297. 214 Fr. 19 Mart. Fr. om den Norske Post. Fr. Om Tiden, naar den norske Post skal afgaae, og Post: Betienternes Privilegier. (See Post Ordn. 25 Dec. 1694. 6 og 10 §). p. 298. 22 Mart. (†) Bevilling for Hef: Guldsmed Hans Henric de Moor i 12 Nar at forfærdige og sælge alle Slags rare Meubler og Galanterier. Pat. 26 Mart. (†) Brygger: Laugs Art. i Khavn. (See Lig nings Frr. 28 Dec. 1739 09 13 Jun. 1755). C. V og F. IV Laugs Art. p. 270. 2 Apr. 4 Apr. 19 Apr. 30 Apr. Octroj for Indbyggerne i Bergen om Handelen paa Finmarken udi 12 Aar, fra I Jan. 1688. (For andret ved Octroj 16 Maj. 1691). p. 300. Fr. Om Toldbetiente eg Skriverpenge paa Toldboderne. (Sce Told R. 1768. 4 Cap.). p. 308. Fr. Om Handelen paa St. Thomas i Vestindien; hvorved alle tillades imod en billig Kiendelse med Compagniets Skibe Varer derhen at sende og derfra at hente. De i Khavn, Bergen og Christiansand maae med egne Skibe derpaa handle i 6 Aar imod Recognition til Compagniet. Desuden skal 1.) alle smaae Parter i Compagniet completteres til 100 Sldr. 2.) Ingen uden de, som i Compagniet have 500 Sldr, maae have Votum. p. 311. Fr. Om fremmed smaae Myndts Afffaffelfe (See Fr. 14 Jun. 1724), og Syrstl. Holsteenst grov Myndtes Reduction (nemlig et 4 Marks Stykke til halvfierde Mark, og et 2 Marks Stykke til 28 ß dans). Samt at grov Myndt (undt. Specie, hele og halve Ndir, saa og hele og halve (*) Rigsorter) mane udføres. (Forandret ved Pl. 9 Nov. 1791). Cancel. p. 313. Fr. (Semt. af Frr. ere disse Ord; og halve, ved en Trykfeil udeladte (cfr.). Fr. om Roste Kars Justering. Fr. Om Roste Rars Justering i Khavn hos 3 Maj. dem, som til deres Hunsbehov selv maae brygge. Og at hvidt Øl skal brygges i Omgang, ligesom brunt Ol. It. Forbud paa flere end eet Brygger - Redskab hos en Brygger. (See Fr. 28 Dec. 1739). P. 314. Fr. At Opgelt paa Specie skal for 1687 være 6 24 Maj. p. C. med Kroner. p. 315. Fr. Om fremmede Silke Varer at tages under 16 Jun. Sorsegling, og forrige herom ubgangne Frrs Fornyelse. It. at ingen, uden Interessenterne, maae lade giore Silkestoffer, Fløiel eller andre Silke: Varer, saa længe de Manufacturet i Khavn fortsætte, saa og at alle, saavel Fremmede som Undersaatter, maae i Manufacturet participere, dog ei for ringere Sum, end 50 Ridir. (See Fr. 16 Jun. 1741). P. 316. Fr. Om hvorledes herefter i Lolland og 1 Jul, Falster skal tiendes. Cancel. p. 317. Nøiere bestemt ved Fr. 17 Apr. 1688. I Lolland og Falster (hvor en ser Skik med at tiende hidtil har været) skal herefter i alle Maader efter Loven tiendes til Kongen, Kirkerne og Præsterne, ligesom det i de andre Provintser i Danmark af Alders Tid har været brugeligt. Til hvilken Ende den saa kaldte Biskops- Tiende, som Kongen hidindtil er blevet giort Regnskab for, samt det Almues Korn, Helmisse Mad og andre deslige smaae Udgifter, i hvad Navn de have funde, som Præsterne der have uydt, ganske skal være afskaffet; hvorimod Kongen vil tillægge de Præster, som ved denne Forandring formeget i deres Indkomster afgaaer, noget af Sin Anpart Tiender til Vederlag, indtil noget Præstekald bliver ledigt, som for dets Beleiligheds Skyld til deres Kald kan annecteres og deres Indkomst derved forbedres; foruden at Præsterne overa alt maae nyde al smaae Redsel der i Landene efter Los £15 ven Fr. om Tiende i Loll. og Falst. I Jul. ven og den Skik og Brug, som paa andre Steber her i Riget holdes. Og ere visse Commissarier befalede efter Loven og denne Forandrings Maade at indrette Degnenes Indkomster. Med Tienden i Kiøbstæ derne i Lolland og Falster skal forholdes efter den Skik, som i Kiøbstæderne (*) i de andre Provintser i Danmark er brugelig. Og da Bønderne paa endeel Steder ikkun have liden Hoebiering, og derfor desmere trænge til Halmfoder, saa bevilges, at hvor Mangel paa Heebiering er, maae Bønderne nyde Kongens og Birkernes Tiende i Sæfte, frem for nogen anden, endskiont der maatte være Proprietairer, som Jus Patronatus til kirkerne kunde have. Og dersom nogen Proprietair tænker til nogen Kgl. Anpart Tiende til Eiendom at nyde, haver han Kongen den efter den Beregning, som der over giort vorder, tilbørligen at betale. 9 Jul. 30 Jul. 7 Aug. 25 Aug. Fr. Om Tiden, naar den ridende Post til hamborg skal afgaae. (See Post-Ordn. 25 Dec. 1694. 1 §). P. 319. Fr. At den allerede hugne Favne: Veed i Jylland, som ei er conform med udgangne Frr., maae indføres til 24 Jun. 1688. Saa og om de Skibes Frihed, som Brændeveed og Bark til Khavn fra fremmede Steder føre. (See Fr. 29 Aug. 1691). P. 319. Fr. Om Hør, Hampe og Roe: Frse at faae, med videre dets Forhold, formedelst Sebesyderierne og Olie Mellerne i Khavn. (See Fr. 14 Aug. 1741). P. 321. Kgl. Privilegier ad interim for dem, som Robber: og Jern: Værker i Norge ville optage og fortsætte. Cancel. p. 322. Nøiere (*) Samt. af Frr. ere disse Ord: J Kiøbstæderne, ved en Trykfeil udeladte. (æld. udg.). Int. Privil. f. Berg Værker 1-3 §. Nøiere bestemt ved Anordning 19 Dec. 1735, 25 Aug. Fr. 9 Jan. 1736, Pl. 20 Jun. 1743, Fr. 27 Dec. 1752 og Anordn. 29 Dec. 1783. Gr. Endeel Bergværker i Norge, især Kobber: og Jern Værkerne, undertrykkes og foragtes, i det adskillige Proprietairer, formedelst deres Saug og Bielkebrug at fortsætte, i alle optænkelige Maader giøre dem ins der og Fortred i Værkernes Stove og Strømme, at de ikke i rette Tid med behørig Forraad og fuldkommen Provision kan forsynes; andre igien, som Værkerne bruge, fortfare med saadan Egennyttighed, at de ikke de fornødne Folk ville underholde, eller Gruberne bergmandsk belægge og drive. 1.) Alle Fremmede ligesaavel som Kgl. Undersaatter maae Robber: og Jern Værker i Norge optage og bygge, og hvis de saaledes optage og bygge, efter at de sig i Bergamtet have anmeldet og ordentlig Muthung derpaa bekommet, skal følge dem og deres Arvinger til evindelig Odel og Eiendom, saalænge de sig efter disse Privilegier forholde. (See Anordn. 19 Dec. 1735 og 9 Jan. 1736. 1 §). 2.) Alle, som enten nye eller forladte Værker optage, skal, fra den Tid de en bestandig Blæsning begynde, nyde 3de Aars Frihed for Told og Tiende, og derefter paa Bergamtets Gotfindende nyde videre Benaadning. Og skal dem, efter Bergamtets Besigtelse og Gotfindende, fornøden Circumferents blive udviist, paa alle Sider fra der Sted Gruben optages, udi hvilken intet Saug-Tøms mer, under 100 Rdlrs Straf, maae hugges, men alle der befindelige Sauge skal strax nedlægges, og Skovene alene bruges til Værkets Drift. 3.) Til de Vær fer, som allerede ere i Brug, og formedelst Mangel af nødvendig Kul og Sætveed i den omliggende Circums ferents maae blive bestaaende, og ellers formedelst de næst: Int. Privil. f. Berg-Barker 3-6 §. 25 Aug. næstliggende Sauge, hvortil alt mueligt Tømmer opfiebes, ikke kan blive forsonede, skal de næstliggende Sauge, imod billig Betaling, afstaae saa stor Qvantitet Tømmer, som til deres Rul og Sætveed behøves; vil Proprietairerne sig ikke dertil beqvemme, haver Værkets Forvalter sig derom for Bergamitet at anmelde, som ham derudi skal indvise, hvilket Proprietairerne, under 50 Rdlrs Straf, ikke maae være overhørige. (See Fr. 27 Dec. 1752). 4.) De næst Værkerne beliggen de Elve, Strømme og Soffer skal til samme Værkers Tieneste være prioriterede, og deres derudi bygte Hengsler ikke med Magt anrsres (*). Fordrifter sig nogen paa den tid, naar Værkets Gengler staae fulde af Kul eller Sætveed, derpaa at frede an med nogen Maste, Bielke eller Tommer-Flaade, at Værkets Hengsler derover tage Skade, og Værkets Beed bortdriver, da skal den ganske aftes, Bielke eller Tommer Flaade være, uden videre Modsigelse, til Værket forfalden, og den, som det foraarsagede, betale Skaden baade paa den bortdrevne Sætveed og Hengslernes Separation, hvormed 5.) Op= Bergamtet skal have tilbørlig Indseende. dages nogen anden (**) Ertsgang i den givne Circumferents, mane de den ligeledes optage og bygge, naar de sig derom for Bergamtet have anmeldet, og efter dets Kiendelse benaades med visse Aars Friheder for Tiende og Kold, som ved andre Værker sædvanligt er. (See Fr. 19 Dec. 1735). 6.) Alle Manufacturer, som ved bemeldte Kobber: eg Jern Værker kan anrettes, skal i 3 Aar nyde Frihed for Told og Tiende, til hvis Bygning og Indretning Geværkerne maae bruge de beleilige

(*) Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: anføres (æld. Udg.). (*) Sami. af rr. er det Ord: anden, ved en Trykfeil udeladt (æld. 409.). Int. Privil. f. Berg-Barker 6-10 §. leilige Strømme og vandfalde, og ikke af nogen Saug: 25 Aug, Molle forhindres, men efter Bergamtets Besigtelse bygge, hvor dem best kan være belciligt. 7.) De Gaarde, som næst omfring Mars.Ovnen eller Grus ben ligge, saa og de Pladser ved Hammerne, som til Kulbond ere nødvendige, skal til Værkernes Tieneste imod billig Betaling, efter den Taxt Fr. ommelder, afstaaes; Vægrer nogen Proprietair sig herudi, haver Værkets Forvalter sig herom i Bergamtet at anmelde og Pengene der deponere, da Bergamtet skal derpaa Proprietairen Pengene tilsende og Værkets Forvalter i Godset indvise. (See Fr. 27 Dec. 1752). 8.) Alle Bona der i Districter skal, under deres Borels Fortabelse, imed rigtig Betaling først giore fornøden Riørsel med Malm, Bul og Veed til Værket, for de sig med noget Arbeid eller Kiørsel ved Saugbeugene befatte (cfr. Pl. 30 Mart. 1774). 9.) Alle Beciente og Arbeidere, som virkelig ere i Værkernes Tieneste ved Gru berne og Hytterne og der holde Dug og Dis, skal være frie for udskrivelse, personelle Skatter og andre Besoæringer, og alene være Berg Retten og Bergamtets Jurisdiction undergivne. (See Fr. 9 Jan. 1736. 11 § og der anførte Rescr. 4 Apr. 1766*). Hvis de ogsaa af Proviant og Materialier til Værk rnes nødvendige Drift behove, maae de efter Bergamtets Attest uden Told, Accise og Consumtion lade indføre; Og skal Bergamtet aarlig til Kammer Collegium indsende, hvis hvert Værk i saa Maader til dets Drift fornodentlig kan behøve. 10.) Og saasom endeel Værker af egennyttige Forlæggere ikke tilbørlig drives eller forlægges, men de, under Forevending af Mane gel paa Erts, vil underholde faae Arbeidere og saaledes ikkun (*) Samt Rescr. 10 Apr. 1733. Int. Privil. f. Berg-Værker 10-12 §. 25 Aug. ifkun hvert 4de eller 5te Aar en Smeltning anfange, men 30 Aug. hosliggende Sauger Aar ud og Aar ind vedligeholde; da saafremt de ikke, inden 3 Maaneders Forløb fra Dato, blive satte i fuldkommen Drift, saa forbryde slige Forlæggere deres Ret og Værker med alt deres Inventarium; og skal der stande andre, som have Lyst til samme Verker bedre at bygge, frit for, efterat de sig i Bergamtet have derom anmeldet, samme Værker at muthe og optage, samt dertil nyde fornævnte Friheder, og skal derimod de forrige Forlæggere svare Kongen til den Skade, som ved Forsømmelsen er taget i Hans Told og Tiendes Afgang. (See Fr. 9 Jan. 1736. 1 og 2 §). 11.) Hvilken Bonde nogen Robber- eller Jern-Erts (*) kan opfinde, hvoraf et Real: Værk eller en fuldkom men Grube kan bygges, skal for sig og sine Brødre eller Tønner være frie for alle Udskrivelser, Indqvartes ringer og videre Besværligheder, som Krigstider medfølge, og desuden nyde den ordinaire Findeløn efter Interims Berg Ordningen fra 10 til 100 Sidlr, ligesom Berg Amtet befinder Ertsens Godhed og Stedets Be leilighed, samt Skat Frihed for sin paaboende Gaard efter Interims Berg Ordningens 2 §. (See Pl. 20 Jun. 1743). 12.) Og paa det enhver, som Kob ber: og Jern: Værker i Norge agter at optage eller alle rede i Brug haver, des lykkeligere og med større Fordeel kan bygge, skal Participanterne ved hvert Værk fore slaae en dygtig Schicht Mester eller forvalter, som af Bergamtet skal først for dygtig erkiendes og i Kgl. Eed tages; dog skal Geværkerne ham selv lønne. Fr. Om adskillige Landgildes og Afgifters Maals og Vægts Ligning i Danmark efter det nye anord: (*) I Saml. af Grr. staaer ved en Trykfeil: Erts-Jern (æld. udg.). Fr. om Maals og Vægts Ligning. anordnede Maal og Vægt; Hvorved det næsten i hver 30 Aug. Provints forskiellige gamle Maal og Vægt reduceres til det ved Fr. I Maj. 1683 indførte nye Maal og Vægt; med hvilket alle deslige Oppeborseler herefter skal leveres og annammes, og de forrige Maal og Vægt ligesaavel derudi, som i Kieb og Salg, ophøre, under den Straf, som Loven og denne Fr. ommelder. Tillige befales, at efter det paa den Maade (som denne Fr. udviser) udregnede Maal og Vægt skal alle Jordebøger, Sæstebreve, Skiftebreve, Magestifter, Pante: eller Gavebreve og Skisder indrettes fra den 11 Nov. 1687 af, og ellers ikke ansees enten til Protocollering eller i nogen anden Rettergang, hvor de behøve at produceres, men skal aldeles afvises; langt mindre mane nogen Capitels: eller andre Taxter efter anden Vægt eller Maal sættes. Og paa det Bonden, som for den Tid har fæster, kan vide, hvis ham tilkom mer efter dette nye Maal og Vægt at give, skal Hose bonden eller hans Fuldmægtig enten skrive det paa Fæstes brevene eller, om Bønderne ingen have at producere, da i deres Bøger, hvorudi efter Loven bør afskrives, hvis som de paa deres Landgilde levere. Hvo ogsaa befindes derover at oppebære, bode til den Forurettede over Skaden 10 Rdlr. Og da saaledes al Forevending betages til at bruge det gamle og ved Fr. afskaffede Maal og Vægt, saa bør det og efter 11 Nov. ligesaa lider no. gensteds findes, som det gamle Alnemaal, under Straf for den, det befindes hos, enten han det bruger eller ikke, af 10 Rdlr til Angiveren, som skal have Magt at svære Eiermanden det paa Haande, om han sig det ei ved Eed vil fralægge. (Noiere bestemt ved Fr. 10 Jan. 1698). Cancel. p. 326. Fr. Om Korn og Proviant Skatten over al Dan: 3 Sept. marf for 1688. P. 34°. Fr. r. om et nyt Nat. Regim. i Norge. 10 Sept. 10 Sept. IO Sept. 13 Sept. 14 Sept. 15 Sept. 15 Sept. 15 Oct. 18 Oct. 5 Nov. 12 Nov. Fr. og Paabud i Norge til et nyt norsk Latios nal Regiments Indrettelse paa hvervet Fod, neml. 4 Sldr af hvert Soldater-Legd, som betales aarlig til 11 Jun., til 11 Dec. (See Fr. 28 Febr. 1705). P. 342. Fr. Samme ang. i 17ordlandene, hvortil skal betales 4000 Ridle aarlig til samme Terminer. P. 344- Fr. Om Consumtions: Sorpagtningen i visse Kiøbstæder samt paa Landet udi Norge for 1688. P. 346. Skov Sr. i Danmark. (See Fr. 26 Jan. 1733). P. 348. Forbud at klore paa de Kgl. Jagt Veie. (See For bud 24 Apr. 1734). P. 361. Reglement og Anordning, hvorefter den Hollandske Menighed af den Augsburgiske Confession, som sig i Khavn opholder, saavidt Gudstienesten angaaer, sig indtil videre haver at rette (*). p. 362. Vdn. wegen des Pflug Schakes in Schleswig- Holstein. p. 366. Fr. Om Landeveienes Forfærdigelse til næste Foraar samt sammes Vedligeholdelse i Sielland. (Sce Sr. 4 Mart. 1690). P. 365. Interims Brand Ordning i Khavn. (See Brand Ordn. 9 Maj. 1749). P. 367. Kgl. M. Brev om Politiemesterens Embede, at alle sal erfiende Claus Rasch derfor. P. 370. Forbud om Ureenlighed i Peblinge-Soen (Paa det Pompe - Vandet ei skal fordærves og Sygdom derved soraarsages). Cancel. p. 371. Ingen (*) Denne Menicked, som holdt fin Gudstieneste i Holmens Kirke, ophorte den og holdt sig til den Heitydske Kirke. See Pontoppidans Origines Haunienkes pag. 280. Forbud p. Ureenligh. i Pebl. Seen. Ingen maae derudi enten toe Rlæder eller andet, 12 Nov. som nogen Ureenlighed medfølger, ei heller nogen Vogn derudi afskylle, langt mindre noget Bæft deri faste eller faste lade; men enhver skal isteden for Peblinge Søen betiene sig efter Fornødenhed af St. Jorgens Sse, fra hvilken intet Vand her i Staden indkommer. Befindes nogen selv sin Vogn i Peblinge: Soen at rense og afskylle, skal han den tilligemed Hestene have for: Brudt. Er det en Rudsk eller Tiener, som sig dermed forseer, straffes i Hals Jernet første Gang, men anden Gang med Arbeid i Jern paa Bremmerholm. Antreffes Feldberederne at handle herimed, skal de Skyldige betale hver Gang 10 Rdlr, og de, som toe Rlæder, Garn og andet deslige Ureent deri, 6 Rdir; hvilke Strafs Boder skal være forfaldne til Politiemesteren, som flittig al lade have Indseende, at dette Forbud tilbør lig efterleves, og til Børnehuset i Chavn. Fr. At Sukker Bagerne, Urte-ram- 19 Nev. merne, Destillateurerne, Drogvisterne og Materia listerne i havn maae være tilladte tilligemed Apo thekerne at falholde følgende Species: Cancel. p. 372. Alandt. Angelica. Annis. Caimus. Citron. Enebær. Aquaviter af Fanikel. Mallurt. Kummen. Pommeranger. Rosmarin. Simpel Rosen. Adskillige Slags destillerede Vande. Balsam Vand. Limonade. Jordbær Vand. Lutendrank. Krufemynte Vand. Pommerants Vand. Lavendel Vand, som destille Rosen: Vand. res af Stilkene. I Deel. M m Cons 19 Nov. Fr. em Sukker - Bagere c. i Khavn. Alandt: Rod. Apricoser. Conditer og indsyltede Varer. Kirsebær. Lemoner. Berberis med Stilke og uden Mandeler grønne. Stilke. Calmus. Cichore Rood. Citroner. Morbær. Muscater af Indien. Persikker. Plumer. Citron-Blomster og Skaller. Qvæder. Citrinat eller Succat. Desmer Pærer. Ebler. Hinnebær. Hyben. Nibs. Sransk Lactufe. Stikkelsbær. Torre Cicore Nødder. Valnødder. Ingefær gemeen, og China.) Confecturer og Suffer. Ambra: Kugler. Annis. Bundret Confect. Pafter og Morfeller alls Slags. Pinier. Bundtet Desmer Confect. Piskatzer. Cancel Barf. Cardemommer. Coriander. Cubeber. Dans Kummen. Desmer Kager. Fænikel. Mandeler. Rosmarin. Spansk Røgelse. Spiis Kummen. Canari: Suffer. Sukker: Candi, brunt og hvidt. Melis Suffer. Penits: Suffer. Marsipan. Rafin Sukker. Nelliker. Stert: Suffer. Nyrnbergske Kager. Bruun og hvid Sirup, af Berberis. Qvæder. Kirsebær. Ribs. Lemoner. Specerier og Frugter. Abelater. Annis. [Caffia Lignea. Coccinel. Cancelbark. Cardemommer. Cappers. Coriander. Cubeber. Citron Skaller. Dadeler. Fr. om Sukker Bagere c. i Khavn. Dadeler. Dansk Kummen. Fenikel Free. Neglifer. Meglikebark. Oliver. Paradis Korn. Fænum Græc. Free. Fugle Froe eg adskilligt an: Peber, alle Slags. 19 Nov. det Frøe. Figen. Gall Eble. Perle Gruber. Pinier. Pistatser. Pommerants Skaller. Hør og Hampe - Frøe. Ingefær. Kokkel Korn. Korender. Laurbær. Laurbær Blade. Mandeler, alle Slags. Pruneller. Stiis. Rosiner. Safran. Spiis Kummen. Svedsker, alle Slags. Tørre Hyben, og alle Slags tørre Frugter. Mineralier, Jorder og Gummer. Muscater. Muscateblommer. Allun. Ambra. Antimonium. Benzoin, Bierggrøn. Biergblaae. Blase Farve. Marcafit. Mastir. Minie. Mufcus. Olieblaae. Operment. Qveg: Sølv. Bligeel. Blihvidt. Cinober. tod Bolus. Stad Jord. Sed engel Jord. Colnisk Jord. Glasaalle. Gummi Arabicum. Gummi Gotte. Gumini Tacamaliac. Gumini Tragacanth. Guut Arfenic. Gaul Jord. Guul Svovel. Gaul Bernsteen. Hiertetakke. vid Bolus. Hvid og rød Viinsteen. Lafmoes. Rod Kride. Rusgeel. Salpeter. Sandarach. mirgel. Ssegrøn. Selvgled. Spanskgrøn. Umbre. Vandblaae. Bictriol, alle Slags. Viral. Bellugtende Storax. 3ibeth. Ladanum. W m 2 Træer, r. om Sukker-Bagere c. i Khavn. 19 Nov. Aske: Træ. Træer, Stene og adskilligt andet. Klæde Pulver. Brasilien Tre, blaat og rødt. Krage: Glas.. Barbom Træ. Cypres Træ. Ebenholts. Enebær Træ. Kugel af. Lat, alle Slags, at besegle med. Jasmin Olie. Lisbons: Olie. Lign. Fofile Islandic. Kort. Lign. Lentifci. Lin Olic. Mandel: Olie. Pokken Træ. Nod Olic. Sandel Træ, alle Slags. Peter Olie. Fod: Steen. Marmer Steen. Tripel. Blæf: Pulver. Blias. Borax. Campher. Rosen Olie. Ren: Olie. Spit: Olle. Terpentin Olie. Myse Pulver. B1: Wife. Paris Rod. Colophonium. Farver, alle Slags, som bruges til Manufacturer. Fare: Teriag se. Florentin Lak. Fugle Liim. Galange: Rod. Gule: Nod. Harpir. Honning. Hvid Stivelse. Huusblas. Kirsebærmoes. Por: jee. osia rin. Regelse Pulver. Røgelse: Laf. Rod Dug. Stee: Band. Sal armoniac. Sabe, hvid og grøn. Succolata. Terpentin. Viin Edike. Bor, alle Slags. Vernir. I svrigt skal alle Vedkommende under tilbørlig Straf rette sig efter Fr. om Medicis og Apothekere 4 Dec. 1672, hvormed Politiemesteren bør have flittig Indseende (cfr. Urte: Kr. Laugs-Art. 10 Jun. 1693 09 Anordnung 9 Jun. 1752 "). Forbud (*) Samt Bevil. 22 Jan. 1704, Trivil. 30 Jul. 1756 ejer. 22 Feb. 1769 og 4 Jan. 1782. 25, Forbud paa fr. Silfe-Stoffer re. Forbud paa fremmede Silke: Stoffer og Tafter 26 Nov. at handle med eller i Klader at bære. (See Fr. 19 Febr. 1753). P. 375 Ven. wegen einer ertraordinairen Defensions: 10 Dec. Steuer in Schleswig u. Holstein. P. 377. F 1688. r. Om Kop:, Qvæg og Ildsted fat i Danmark. 3 Jan. P. 379. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1688. 7 Jan. P. 384. Fr. Om Skatternes Paabud af Jordegods i Dan- 7 Jan. mart for 1688. P. 387. Fr. Om Høieste. Det. P. 388. 14 Jan. Fr. Om Kop:, Qvæg: og Ildsted: Skat i Norge. 17 Jan. P. 391. Fr. At dersom nogen, være sig af Militien 21 Jan. eller andre, herefter masqveret, formummet eller sværtet i havn ertappes, skal den samme straffes paa Kroppen med Fængsel og ellers efter Forseelsens Beskaffenhed blive anseet med anden haard Straf, om han nogen Formastelse har begaaet. (Saasom nogle saaledes Masqverede have begaaet adskillige Infolentier i Khavn om Aftens Tide. cfr. Fr. 22 Oct. 1701. III Cap. 3 §). Cancel. p. 390. Fr. Om Riekers, Skolers, Fattiges og Børne: 14 Febr. penges udsættese i Silke Manufacturet. p. 396. Fr. Om hvorledes herefter i Khavn med 3 Mart. Guldsmed: Arbeides prove hos Vardinen, saa og Guldtrækkernes Arbeides Urigtighed, skal forholdes. Cancel. p. 397. See Pl. 10 Sept. 1794. M m 3 Der Fr. om Guldsmed-Arbeides Prove &c. 3 Mart, 13 Mart. 31 Mart. Dersom Vardinen herefter finder nogen Bedrag i Guldsmedenes Guld eller Sølv Arbeide, maae han samme Arbeide strax i Stykker skiære, og den Guld smed, som det giort haver, skal betale ham til prøve Ion for hvert Stykke falset Arbeide, som er over 20 Lod, 4 Rdlr, og for det, som er derunder, 2 Rdlr. Og paa det Underslæb desbedre fan forekommes, skal Guldsmedene strax og ellers siden aarlig deres Stemp Ter forandre og Aarstallet hossætte (*). (Saasom de have misbrugt den dem i deres Laugs Art. givne Dispensation of 11 Jan. 1687, anlangende hvis Guld: og Sølv Arbeide de hos Vardinen kunde lade prøve, i det de fast ei brugte den til andet, end at firere Vardinen med og ham idelig i Omkostning med Prøven at bringe, paa det han derved kunde kiedes, og de dessnarere have Leilighed til med deres usømmelige Arbeid at føre ham i Fortræd). Ang. Guldtrækkernes Arbeide, see Fr. 4 Oct. 1769 (**). Fr. At Herreds: og Birkefogderne i Danmark for deres Bestillinger aarlig maae nyde 1 Skieppe Korn af hver fuld Gaard, og Skieppe af hver halv Gaard eller Boel à l' advenant. (See Fr. 4 Mart. 1690. 4 §). Samt at de, saavelsom Skriverne, af begge Parter forud mane oppebære deres forseglings- og Skriverpenge efter Loven; dog at Fattige og Uformuende derfor forskaanes, paa det, naar de disse Penge ei kunde betale, de ei fra deres Ret skulde holdes. (See Reglem. 4 Mart. 1690. 3 § 09 Fr. 19 Jan. 1692). p. 399. Fr. Om Misbrugs Afskaffelse i Verler imellem indenbyes folk. Cancel. p. 400. Noiere (*) Cfr. Rescr. 15 Apr. 1768. (*) Cfr. Privil. Maj. 1718. Fr. om Verler. Nøiere bestemt ved Fr. 26 Nov. 1731. Gr. At conservere Crediten, samt afskaffe den Misbrug, som i Verel Coursen imellem indenbyes Folf i Danmark og Norge tvertimod Loven har indsneget sig, hvilken alt er kommen saavidt, at Haandværksfolk, naar de i den Bye, hvor de boe, vil kiøbe noget, i hvor lidet det er, mane, om de ikke strax have rede Penge, give Verel med 1 p. C. Rente om Maaneden, og endda til Forfalds Dagen for en ringe Summa have Frygt for Fængsel; hvilken Maade Kiøbmænd og Kræmmere og bruge imod andre, ja Haandværksfolk endog prætendere det samme, naar de for deres Arbeid ei strax kan verde betalte; hvorved alene nogle faa beris ges, men derimod gemeen Mand med Aager udsues, samt mærkelig Afgang i Kongens Stemplet Papiirs Indtrader foraarsages. Ingen Handling eller Laan maae her i Nigerne imellem indenbyes Folk, paa samme Sted at betale efter Verel, passere; men vel tillades, for hvad den eene den anden afhandler eller til sin handling paa nogen vis Tid forstrækker, at give efter Loven sin Forskrivelse, enten ved Assignation, Revers eller Obligation, at betale til visse Terminer, forte og lange, som de selv fan forenes, dog ci at tage eller forbindes til videre Rente, end 6 p. C. aarligen til de forenede Terminer efter Proportion at betale. Og naar saadanne Assignas tioner, Reverser og Obligationer, som alle paa behørigt Stemplet Papiir skal skrives, ere saaledes indrettede, at den Skyldige haver forskrevet sig til at lide efter Loven uden nogen foregaaende Dom eller anden Lovmaal, skal Byefogderne i Kiøbstæderne og Herreds: og Birkefogderne paa Landet paa Ansøgning være tiltænkte, de Skyldige, naar de ikke have holdet deres Terminer, stray at arrestere, ligesaa fuldkomment, som det var m 4 efter 31 Mart. Fr. om Verler. 31 Mart. efter protesterede Verler (See Fr. 26 Nov. 1731 08 13 Febr. 1767); Dog derunder ei at forstaae Pantes Obligationer eller de Obligationer, hvorefter Ren terne til de forordnede Omslags: Terminer (*) skal be tales, men de i deres fulde Kraft og Værdie ester Loven uforandrede at blive; hvorved og den Misbrug med Vepler at antidatere, eller med Rente at præten dere og tage forud af Penge eller andet, som indenbyes Folk under sig selv funde udgive Verel paa, aldeles skal være forbuden; og Rente alene af de Verler, som til udenbyes Folk udgives og med protester tilbage komme, tages og beregnes efter Forfaldsdagen, for Werel og Her-Verel, nemlig 1 p. C. om Maaneden, med hvis videre Loven i saa Maader om Verler indeholder. Hvo herimod practicerer noget, skal, naar det enten ved Debiror eller andre aabenbares, have forbrudt samme fin Capital, til Kongen og til Angiveren efter Lovens Anledning. Og saafremt nogen Tvist imellem Vedkom mende om utilbørlig Rente falder, skal den, som Verelen har imodtaget eller høiere Mente, end forommeldt, annammet, være tilholden (om det ham ei lovlig fan overbevises) med hans corporlige Eed til Tinge sig det at fralægge, under samme Capitals Forbrydelse, som før er meldt. (cfr. Fr. 14 Maj. 1754. 7 §). Skulde og ved Skifte eller anden hændelse blive aabenbaret, at nogen efterdags herimod havde practiceret, skal de Vedkommende være samme Vilkaar og Straf undergivne. 31 Mart. Forbud, at de tydske Joder ei maae spinde eller handle med Tobak her i Rigerne, med mindre de inden St. Hansdag 1689 ville bygge Huse i Christianshavn, under sammes Confiscation, til Beørnehuset, til Angiveren,

(*) I Saml. af Frr. er det Ord: Omslags, ved en Trykfeil udeladt. (cfr.). Forb. ang. Tobaks-Hand. af tydske Jeder. veren, samt 100 Rdlrs Straf til Chavns Kirke; deg 31 Mart. maae de, som bygge og boe i Fridericia, bruge deres Handel der paa Stedet efter Stadens Privilegier. (See Fr. 31 Dec. 1760 og 14 Jun. 1786). p. 402. (†) Fr. om det unge Mandrión i 27orge, som ved 31 Mart. Giftermaal og andre Midler søger Befrielse for Udskrivning. Hvorved befales, at disse, især de, som dependere af Soldater Lægder, maae et gifte sig, før de med Attest og Pas bevise at have tient 5 til 6 Mar under Militien, under Straf, stray at indskrives i Rullen og ei før 10 a 12 Aar at forloves. Samt at Præsten, som saadanne vier uden Tilladelse af Statholderen og Generalen eller den Commandoen er betroet i hans Fra værelse, skal have sit Kald og Embede forbrudt, m. v. (See Fr. 28 Febr. 1705. 23, 400g 45 § og 30 Aug. 1793). Khavn 4to. Fr. At de paa Manufactur: Værket i havn for: 3 Apr. arbeidede Silkestoffer maae af alle bruges i Klæder og andet. Dog med Stoffer, som med Guld og Sølv ere forarbeidede, forholdes efter Fr. 13 Mart, 1683. (See Fr. 11 Apr. 1738, 11 Apr. 1769 og 20 Jan. 1783). P. 403. Fr. Om et Assistents: Huus, hvor enhver Penge 3 Apr. til Laans imod Pant kan bekomme. (See Fr. 29 Jun. 1753). P. 404. Fr. Om den nye Alter-Bogs Brug (*).7 Apr, Cancel. p. 427. Da samme til Gudstienestens Befordring er revis deret, forbedret og efter Kirke-Ritualet indrettet, samt ved offentlig Tryk forfærdiget, saa, paa det overalt i Kirkerne en Uniformitet efter fornævnte Kirke Ritual kan træffes og holdes, befales alle Superintendenter, Mm 5 (*) Cfr. Rescr. 10 Jun. 1720, Prov: Fr. om Alter - Bogen. 7 Apr. Provster, Præster og Geistligheden i Almindelighed i Danmark og Norge, at de ei nogen anden, end fors revne Alter-Bog, enten for Alteret, paa Prædike stolen eller i anden Gudstienestes forretning, fra førstkommende Advents Søndag at regne, enten selv bruge eller bruge lade, under 1 Rdlrs Straf til fattige Præste Enker for hver Gang; da den gamle Alterbog efter den Tid aldeles afskaffes; hvorfore Bisperne skal føie Anstalt, at enhver Kirke i Danmark og Hoved-Kirferne i Norge forskaffe sig et Exemplar af bemeldte Alterbog, som indbunden skal koste 7 og uindbunden 6 Me; hvorefter alle, saavel Proprietairer, der Jus Patronatus eie, som andre Vedkommende, sig, under vedbørlig Straf, al rette. 10 Apr. 14 Apr. Fr. Om nogle casserede Brygger-Gaarde i Khavn at enroulleres, og den Misbrugs Afskaffelse, som med Brygger: Frihedernes Bortforpagtning er opkoms men. (See Fr. 28 Dec. 1739). P. 409. Fr. Om Kirke-Ritualets og den nye norste Lovs Introduction i Norge. Cancel. p. 411. Cfr. Fr. 23 Jun. 1683 og 16 Jan. 1686. Til Gudstienestens Forfremmelse, samt Birkes Ceremoniernes desto bedre Liighed i Danmark og Merge, ere de forhen udgangne Kirke-Ordinancer revi derede, forandrede og forbedrede; Ligeledes ere og, til Justitiens og Rettens desbetre Befordring, den nor ske Lov, Recesserne og andre tilforn udgangne Frr. revt derede, forandrede og forbedrede; hvilke tvende Værker t et Ritual og en Lovbog ere forfattede og samlede, og nu ved offentlig Tryk ere forfærdigede. Hvorfore alle Undersaatterne i Norge, særdeles alle Superintens denter, Provster, Præster, Skolebetienter, Klokkere, Degne, Substituter og Geistligheden i Almindelighed, saa eg baade danske og tydske Menigheder, sig efter bes meldte Fr. om Kirke-Rit. og N. Lov. meldte Ritual, fra St. Mikkelsdag førstkommende 14 Apr., at regne, i alle Maader skal rette og forholde; Deslis geste sal alle, saavel Over: som Under Dommere og Rettens Betientere i Norge, fra bemeldte St. Mikkelsdag, i alle forekommende Sager og forefaldende Leilig heder efter bemeldte Lovbog fiende og dømme, og i alle Maader sig rette og forholde, under Straf, som wedbør. Fr. Om Adskilligt vedkommende den For: 17 Apr. andring med at tiende efter Loven i Lolland og Sal fter. Cancel. p. 412. Gr. Da det ved Fr. 1 Jul. 1687 er befalet, at der i Lolland og Falster (ligesom i de andre Provintser i Danmark) skal efter Loven tiendes til Kongen, Kirkerne og Præsterne, og at derimod den saa kaldte Biskops: Tiende, samt Almues Korn, Helmisse Mad og andre deslige smaa Udgifter, som Præsterne der i Landet havde oppebaaret, ganske skal være afskaffet; Saa bliver, i Hen seende til den Afgang, som endeel Præster og Degne, samt Skolerne og Tyekiøbings Hospital i deres Indkomster ved denne Forandring lide, om Vederlag til dem, saa og ellers hvorledes Tienderne imod Afgift skal bortfæstes og deraf skattes, følgende anordnet: 1.) Endeel af Præstekaldene (hvis Præster ved denne Forandring formeget er afgaact af deres Kalds Indkomster) skal Tid efter anden, som de blive ledige, annecteres, og paa det Præsterne imidlertid desbedre kan subsistere, skal dem efter Rentekammerets Anordning fra Amtstuerne anvises Refusion af Kongens Ana part Tiender af deres Sogner, som de aarlig maae nyde og oppebære af dem, som bekomme Tienderne i Fæste, indtil Annecteringen skeer; men efter Haanden, som den gaaer for sig, enten ved Præsternes Død eller Bea fordring til andre Kald, skal samme Refusion ophøre og Kons Fr. om Tiende i koll. og Falster 1-5 §. 17 Apr. Kongen af Amtskriverne til Indtægt beregnes. Og som ber ellers ere endeel andre Præster, som og herved nogen Afgang i deres Indkomme tilfoies, til hvis kald ingen Annerer beqvemmelig kan lægges, saa perpetueres og tillægges dem derimod Vederlag af Kongens Anpart: Tiender af deres Sogner, som de aarlig efter Anviiss ning fra Amtstuerne, som før er meldt, for dem og deres Efterkommere maae nyde og oppebære. Paa lige Maade skal Hospitalet i Tyekiøbing, samt Skolers ne i Lolland og Falster for deres Afgang nyde Vederlag eg Erstatning af Kongens Anpart-Tiender af næstliggen de Sogner, hvor det beqvemmeligst kan skee. 2.) De Præstegaarde, som ved denne Annectering blive ledige, mane Præsterne, naar de deres Formænd eller deres Arvinger og Børnehuset i Christianshavn for des res derpaa havende retmæssige Prætensioner tilfredsstille, nyde og beholde med lige Frihed, som andre Præste gaarde der i Landene; og om nogen af dem ei vil eller Fan tage imod samme Præstegaarde, vil Kongen dem Selv beholde; hvorimod Arvingerne og Børnehuset skal nyde rigtig Betaling af Amtstuerne for deres Rettighed. 3.) De Mensal: og Anner-Gaarde, som nu følge de Præstekalde, der blive deelte, skal Stiftamtmanden og Superintendenten, naar Annecteringen skeer, dele imellem de Præstekald, hvortil Sognerne blive annecterede og fordeelte. 4.) Præsterne i Lolland og Falster maae overalt lade oppebære og nyde al Qvæg-Tienden, item a! Tienden af Vikker, Bønner og Lintser, uden at dele eller lægge noget fra sig deraf til Kongen eller Kir fen (*). 5.) Tienden af de Landsbyer, som ligge til Rigbsted: Sogner, skal ikkun deles i 2 Pars ter, til Kirkerne og Præsterne, ligesom Tienden af (*) Cfr. Rescr. 1 Maj. 1744 og 19 Aug. 1757. Kiøb: Fr. om Tiende i foll. og Falster 5-7 §. Kiøbstædernes egne Jorder. Og skal Indbyggerne udi 17 Apr. Marieboe, ligesaavelsom andre Kiøbstæders Indbyg gere, tiende af deres Jorder til Kirken og Præsten. 6.) Degnene, isteden for deres forrige Indkomster, som ved denne Forandring ganske skal være afskaffede, maae herefter aarlig nyde og oppebære i smaa Redsel af hver Gaard, som efter Landmaalingen staaer for 8 Tor Hartk., et Brød paa 8 Staalpund, 12 Æa, Gaas og Flesk, naar fuld Olden er og hvor den falder, 4 Skaalpund, naar mindre Olden falder, efter Proportion, som skal modereres og lignes efter 8 Ton der Hartkorn paa Gaardene, ligesom de ere store og smaa til. Saa maae og Degnene oppebære deres Tiende: Korn i Skieppen, nemlig: Af hrer Tønde Harts korn Bøndergods, efter Landmaalingen, 1 Sierding: Far Korn, efter det nye Maal at regne 8 Sfiepper til Tenden, halvt i Rug og halvt i Byg, som og skal lig nes paa Bøndergaardene, som enten ere besatte eller bortleiede til andre, som dem besaae, eftersom de ere mere og mindre paa Hartkorn; af hvilker Korn de efter Loven skal pensere den ste Deel til Skolerne, som Stift. amtmanden og Superintendenten skal dele dem imellem (*); Og endient forberørte Annectering skeer, maae dog Degnene paa de Steder, som de nu ere, indtil videre Anordning vedblive, til Ungdommens desbedre Information, og nyde deres Boliger med lige Frihed, som Degnene i de andre Provintser deres Boliger nyde. 7.) Kongens og Birkernes Anpart Tiender i Volland og Falster, hver Part for sig, ere taperede for en vis aarlig Afgift af Rug, Byg og Havre, efter hvil ken Taxt (som fra Rentekammeret til Amtstuerne stal forstikkes) Kongens Anpart Tiender ved Amtskriverne paa (*) See Rescr. 4 Mart. 1740. III og 27 Oct, 1780. 2%, Fr. om Tiende i koll. og Falster 7-10 §. 17 Apr. paa Amtmændenes Approbation, og Kirkernes Tiender ved Kirkeskriveren paa Stiftbefalingsmandens og Su perintendentens Gotbefindende, efter Loven skal bortfæ stes, og Afgiften af dem, som Tienderne i Fæste bekomme, til Kongen og Kirkerne tilbørligen ydes og leveres. Ester hvilken Taxt de Kgl. Skatter af samme Tiender, ligesom af andre deslige Tiender i de andre Kgl. Provintser, rigtig og qvartaliter skal svares og betales, at reg ne fra den 1 Oct. førstkommende og saa fremdeles; dog bevilges, at de ringe Præstekald, samt pekiøbings Hospital og Skolerne, hvortil endeel af Kongens Anpart Tiender, som før er meldt, ere lagte og perpetuerede, maae, indtil videre, nyde samme Tillæg frie for Skatter, hvorom og fra Rentekammeret fornøden Anordning skal giøres. 8.) Præsternes Tiender i Lolland og Falster skal i Taxten ansees lige ved Kirkernes, men for de ordinaire Matricul-Skatter blive de frie, som i de andre Kgl. Provintser. 9.) De Landsbyes Sogner, som ved Annecteringen blive lagte til de 4 Kiøbstæder: Lysted, Marieboe, Sapkigbing og Zastov, skal betienes af Sognepræsterne og Capellanerne, og al sammes Indkomst komme dem til Deling, dog saaledes, at Sognepræsterne deraf nyde de 2de Parter og Capellanerne ikkun den 3die Part. 26 Maj. 10.) Gaasom og Præsterne i Halsted-Amt i Lolland af Alders Tid have haft noget Calente:Gods i samme Amt, beregnet til 36 Tor Hartk., saa bevilges, at de samme Calente:Gods herefter, som tilforn, til deres fornødne Brug ubchindret maae nyde og beholde. Fr. Om Terveskiæring for Helsingøer. (paa det samme bedre, end hidtil fect cr, fan forret tes). Cancel. p. 415. Udi de simaa Torve Moser uden for Helsingøers Eiendoms-Jorder og Vange skal den aarlige udviis: ning Fr. om Tervesfiæring for Helf. ning af Amtsbetienterne forrettes, til hvilken Ende 26 Maj. Magistraten i pelsingøer skal til Amtstuen indgive en Fortegnelse under deres Hænder paa dem, som forme delst Fattigdoms Skyld behøve Torv af bemeldte sinaa Moser, og ei for Kiørselens Skyld kan hente den fra den store Mose; dog maae ingen, som kan overkomme at hente Torv fra den store Mose, tillades noget i de smaa Moser at stiere, saasom de smaa Moser alene for de Fattige skal forblive. Og som Udviisningen ikke saa just i de smaa Moser kan traffes, saa have Amtsbetienterne at eftersee, at derudi intet mere af de Vedkommen de vorder kaaret, end dem hver Gang er tilladt. I den store Mose, Revs.Mose faldet, liggende i Kongens Vildbane imellem Teilstrups Vang og Horserød, skal Udviisningen forrettes i Amtmandens over Friderichs borg og Cronberg Amter og Borgemestere og Raad i Helsingser deres Overværelse, og skal disse tilforn en Fortegnelse under deres Hænder, paa hvis enhver i det allerringeste behøver at skiære, til Amtmanden indgive, at den af ham først kan approberes, og Udviisningen derefter forrettes. Paa lige Maade skal Udviisningen i Amtsbetienternes Overværelse giøres i de ade Hospitals eller Fattiges Moser, liggende i Vildbanen imellem Rørtang og Nyrup, saa og Teilgaardens Mose, liggende Norden for Spitsberg; naar Forstanderne i Hos spitalet og Teglbrænderen tilforn i Amtstuen under deres Hænder have indgivet, hvad de i det allermindste kan behøve at lade skiære. Angaaende det, som ved Torvestiæringen skal iagttages, see Skov-Fr. 26 Jan. 1733. 42§ 1 til 5 Post. Cfr. Fr. 18 Apr. 1781. 75:79 §. Fr. At Opgelt paa Specie skal for 1688 være 6 29 Maj, p. E. paa Kroner. P. 423. (†) Kiøbenhavns Kræmmer Langs - Art. 7 Jul. (Da Silke: og Ulden- samt Lærreds: Kræmmerne skal være Khavns Kræmmer-Laugs-Art. 1-2 §. 7 Jul. være i eet Laug). Cancell. €. V og F. IV Laugs-Art. P. 292. Nøiere bestemt ved Fr. 7 Dec. 1739. Cfr. Fr. 22 Mart. 1740 (*). 1.) Ingen maae sig af Rtæmmer-Handelen er nære, eller og nogen Krambod med Silke, Ulvers eller Linned holde, forend han har taget sit Borgerskab, og er i Lauget indskreven; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang til Byen og Lauget 50 Rdlr, 2den Gang dobbelt, 3die Gang miste alle de Varer, han har med at handle. 2.) Silke: og Ulden Brems mere maae alene i Alne og smaa Vægt handle med alle Slags Silfe-Stoffer, baade med og uden Guld og Sølv indvævet; alle Slags Fleiler, Tafter, Kammes lotter, Brogvader, Kaffer; alle Slags Silke:, Guld: og Solv Traade, item draget Guld og slv; alle Slage Guld, Solv og Silke Litfer, Snorer, Fryndser og Knytninge; alle Slags Strømper og Nattrøier; alle Slags Baand, saavel Guld- og Sølvstykkes, som Silke: og Florettes, item Skierfer. Af Uidet, alle Slays Klæde, Ratiner, Kirsejer, Sarser, Rasker, Bomme sider, Bajer, Filter, uldne Bord: og Senge Tepper, irem alt hvad af Silke eller Uldet er vævet, knyttet eller fniplet, saa og hvis gemeent Lærred, som til Underfoder til Klæder kan behøves. Dog dersom nogen vil bruge enten Silke: eller Ulden-handelen for sig alene, da stande det dem frit for i alle Maader. Lærreds Kræmmere mane alene handle med alle Slags Lærred, Kammerdag og Kattuner, item alle Sage Floer, Kniplinger og Knyt ninger af Traad, alle Clags Bendler og Traad, og alt hvis, som af Hør, Hamp: eller Nelle-Garn kan giss res, (*) Sanit Rescr. 6 Sept. 1728, 28 Oct. 1758 og 10 Apr. 1761, 11 5. Khavns Kremmer-Laugs-Art. 2-7 §. res, og som ingen Gemeenskab med Silke: eller Ulden: 7 Jul. Varer kunne have; dog skal det ei hermed være formeent, adskillige Slags Lærred, som her i Landet giøres, endnu herefter, som tilforn, offentlig paa Torvene om Torve Dagene at mane sælges. 6.) Kræm merne skal være pligtige, af al Flid og Muelighed, saas vel Manufacturerne af den som Linned at forta hielpe, som og Haandværksfolkene Arbeid at give og dem forsee med alt, hvis her fan giøres og til deres Handel hører; desligeste skal de med forsvarlige, ufor falskede og ufordærvede Varer handle, saa og sælge deres Varer for den billigste Priis, de kan. 7.) Det skal og aldeles være forbudet, at nogen Omløbere, være sig enten Mands: eller Qvindes Personer, mare med nogen Kram, som Silke, Ulden og Lærreds - Kræm mere handle med, omløbe at sælge; Desligefte, at nogen Liggere maae i deres Huse eller Kammere i Smaat udsælge. Og maae Kræmmerne enhver for sig, naar de saadanne kunde opspørge, sage alle fovlige og nærmeste Midler til at føre Beviis derpaa, og ikke alene deres Personer antaste, og, uden nogen Henseelse til deres Jurisdiction, i Stadens Arrest: Huus henføre, men endog deres Varer være confisqverede, nemlig om det er Silke Toi, til Manufactur Huset, hvor det skal opbringes, og af den dertil af Directeurerne Forordnede lade forsegle; Og om det er et andet Slags, enten Uldet eller Linnet, til Kræmmer Lauget, hvilket skal indlægges paa deres Compagnie-Huus, hvor det under en af Underfogdernes Forsegling indtil Sagens Uddrag skal forblive. Og paa det ei nogen Liggere sig skal undskylde, at han med saadanne Varer handler i Gros, da skal ingen derfor agtes, uden de, som sig for saadan Næring og Handel paa Staadstuen have angivet, eller og en Maaneds-Dag efter denne Frs Datum sig derfor I Deel. Nn an Khavns Kræmmer-Laugs-Art. 7-15 §. 7 Jul. angive. Men dersom nogen Kræmmer selv holder Omløbere eller Liggere, da skal han give til Straf 100 Rdlr, Staden og Lauget til lige Deling. Jligemaade skal og til Kræmmerne være forfalden alt, hvis de selv kan angive uden Tolds Erlæggelse at være indsnegen. 8.) Ingen Kræmmer, som ei selv har Huus, mane deres Varer i leiede Kramboder falholde, men de skal holde Boed paa Børsen, indtil alle Boderne der ere besatte, hvilket fra førstkommende Michaelis Skal begynde; Forseer sig nogen herimod, da give 12 Rdlr aarlig til Borsens Vedligeholdelse, saa længe nogen Boed der staaer ledig; men dersom alle Boder der ere bortleiede, da holde de Boed, hvor de best veed og falt. 9.) Ingen Kiøbmænd, som handle i Gros, og som ei tilligemed i Kræmmer: Lauget ere indskrevne, ei heller de, som ovenskrevne Varer forlægge, langt mindre Manufacturier, maae nogle af deres Varer, Forlag eller Arbeide i Alne-Tal eller smaa Vægt udhandie, førend han det Oldermanden paa al Laugets Vegne har tilbudet, som det siden alle Kræmmerne skal tilkiende give; og vil da Kræmmerne, efter saadant Tilbud, ei en Maaned derefter derimod tage, da maae de deres Varer og Arbeide til enhver saaledes udsælge, som de best veed og kan. Forseer sig nogen herimod, da miste ei alene Varerne, som de saaledes medhandle, til Laus get, men endog give 50 Rdlr til Straf, Staden og Lauget til lige Deling. (Forandret v. Silke: Væver L.-Art. 23 Jan. 1741. 27 § og det der anførte Com merce Coll. Br. 14 Febr. 1761. Cfr. Commerce Fr. 4 Aug. 1742. 9 og 13 §, samt Pl. 1 Nov. 1748). 15.) Alle Kræmmerne skal over deres Handel og Verler holde rigtige Bøger, saavel med Journaler paa deres Indkiss og Udsalg, som med Cassa og Hoved-Boger; Desligeste over Societeter, Maetscapier og andet, som For Khavns Kræmmer-Laugs Art. 15-24 §. Fornødenheden kunde udkræve; hvilke ikke alene skal være 7 Jul. nummererede, men endog derhos af Presidenten her i Staden paa det første Blad paaskrevne, baade Tiden, naar samme Bøger ere indrettede, saa og, hvor mange Blade i Bogen findes; og skal de deres Boger saaledes, under 50 Rdlrs Straf til Byen, til Nytaars: Dag 1689 have indrettede, hvori de og for desstorre Rigtiga hed skal indføre Extract af deres forrige Bøger, som de hidtil have haft. 16.) I alle Journaler, være sig enten paa hvad som er indkiøbt og udsolgt, eller og saa paa Verler, som enten kunne være udgivne eller trukne, skal der skrives i Orden, Dag efter Dag, uden noget Rum neden under at give, men strax, naar Summen er giort, slutte, ei heller maae der noget i Bredden skrives. 17.) Ingen Kræmmer skal være forbun den for nogen, være sig og deres Øvrighed, sine Boger at fremvise, med mindre det er paa Arve-Stifter eller naar nogen Tvistighed indfalder, enten med dem, som de nogen Handel eller Regning med kunne have, eller og anlangende oprettede Maetscapier, desligeste naar en ten de eller deres Compagnons kunne failere. Men i Tilfælde, at nogen Handels-Mand eller Kræmmer sig vil betiene i nogen Rettergang af fine Bøger, da maae han dem forsegle, uden saavidt hvad den Sag vedkommer. 23.) Hverken Svend eller Dreng maae nogen Tid deres Huusbonds Sager eller Handel for nogen aabenbare, men alt, hvad dem betroes, med Taushed hos sig holde, med mindre det kunde være noget, som imod Loven og Frr. kunde stride. Befindes nogen herimod at handle, da skal samme Svend eller Dreng ei herefter til stedes i de Kgl. Riger og Lande nogen Handel, enten i Stort eller Smaat, at drive eller og i noget Laug tages; Samme Straf skal de og være undergivne, som i nogen Utroeskab eller Tyverie betrades. Mn 2 24.) De Sven Khavns Kremmer-Laugs-Art. 24-28 §. 7 Jul. Svende, som blive betroet deres Huusbonds Boger at holde, skal deri være flittige, ærlige og troe; Og Skulle deres Huusbonds Bøger enten over deres Forsommelse eller Utroskab komme i nogen Urigtighed eller Mis-Credit, da skal de ei alene betale den Skade, deres Hunsbond derover tilfsies, men endog som for Utroes stab efter 23 § straffes; End kan de ei betale Huusbons den Skaden, da lide paa Kroppen i Fængsel efter Sas gens Beskaffenhed og Dommerens Sigelse. 26.) Hverken Svend eller Dreng, saa længe de ere i nogens Tieneste, maae med noget for sig selv handle, ei heller maae de, uden deres Huusbonds Videnskab eller Sam tyffe, noget enten for Ind- eller Udlandske antage i Commission at forhandle, under saadanne Varers Con fiscation og desuden betale tredobbelt saa meget til Huusbonden og Lauget, som han i saa Maader med betrædes; Dog skal hermed ingen være formeent, i deres Huusbonds Handel, ligesom de med dem kan contrahere, no get at indskyde og participere. 28.) De Boder, som efter næstforegaaende Artikler forbrydes og Staden tilkommer, skal af Oldermandene opbæres og til Kæm nerne overleveres, som derfore skal qvittere, og siden sig det til Regnskab føre. 24 Jul. 4 Aug. Verboth wegen des Duellirens in Pinneberg und bey Hamburg. P. 429. Fr. At enhver Tiere-Tønde, som herefter i Norge giores, skal, efter seenest om Vægt og Maal udgangne Fr., holde 120 Potter, Dansk Maal, under Straf at have forbrudt Tiæren til Angiveren, hvorfore og ingen Tiere uvraget maae sælges (See Fr. 10 Jan. 1698. I Cap. 4 §); og skal denne Maade med Vrag ningen holdes, at enten Spundet paa Tønden opslaaes eller et Hul paa Bunden giøres, at Vandet fan fra tages og udtappes, og siden forsøges, om Tieren med Jord Fr. om Tiere-Tenders Maal. Jord er beblandet; og dersom det befindes, seal fam: 4 Aug. me Tønde Tiere ikkun for Tønde agtes; men findes Tieren ubeblandet og Tønden ved sit rette Waal, seal den for fulde ansees, hvorpaa Tønderne skal mærkes efter den derom udgangne Fr. Cancel. p. 430. Pl. At de Hollandske Undersaatters Sart paa 28 Aug.) Norge, som nogen Tid har været forbuden, igien mane være tilladt med samme Frihed, som tilforn. Da en præliminair Tractat paa 2 Aar er sluttet med Gene ral Staterne, og de Paalæg, hvormed de Kgl. Underfaatters Skibe og Gods i Holland vare besværede, ere affaffede. (See Tract. 15 Jun. 1701). P. 431. Privilegie for gl. Spefolk; at Magistraten og 28 Aug. Byefogden skal handthæve dem ved Priv. 30 Sept. 1679. 2. 432. Fr. At al vis og uvis Indkomst, som 15 Sept. Magistraten i Kiebstæderne i Danmark for deres Betillinger med Rette nyder og tilkommer, skal saaledes peles at i de Kiøbstæder, hvor een Borgemester og de Raadmænd ere, der tager Borgemesteren de 2de Dele og begge Raadmændene hver een Deel; Og i de ndre Kiøbstæder, hvor een Præsident og cen Borgenester eller 2de Borgemestere og 3 (*) Raadmænd re, der tager Præsidenten og cen Borgemester eller 2de Borgemestere de 4 Dele, og de 3 (†) Raadmænd hver en Deel. [Cancel.]. p. 433. Fr. Om Korn og Proviant Skatten over al Dan: 22 Sept. hark for 1689. P. 433. Verboth wegen Ausführung d. Pferde bis Ostern 9 Oct. 689. P. 436. Fr. Om Consumtionens Oppeborsel i Danmark. 13 Oct. See Fr. 31 Dec. 1700). P. 438. Nn 3 Pl. (*) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: tvende (cfr.). (t) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: tvende (cfr.). 16 Oct. IO Nov. 24 Nov. 28 Nov. Pl. om Consumt. Forpagtn. P. Om Consumtions Forpagtningen i Danmark f. 1689. P. 437- Bdn. wegen d. Pflug Schahzes in Schleswig, Holstein c. p. 454. Privilegien für die feefahrende Leute in d. Für stenthümern u. Grafschaften &c. p. 464. Fr. Om Dragon-geftes Udredelse i Danmark, af privilegerede Hoved: Gaarde, samt Præste og Degne: Boeliger, à 25 Tdr Hartk. 1 Hest eller 25 Rdlr. P. 465. 1 Dec. (†) Kong C.V. Skibs:Art. for det Ostind. Compag nies Betiente. (See Art. 9 Apr. 1794). 4to. 4 Dec. 8 Dec. II Dec. Fr. At Landstings:Penge skal ved Bye, Herredss og Birkefogderne indfordres og leveres aarlig inden Martini, under Straf selv at pantes paa samme Maade, som de efter Fr. 10 Jan. 1685 maae pante andre Modts villige. (See Fr. 4 Mart. 1690. 6 §). p. 467. Fr. Om Jagten. (See Fr. 18 Apr. 1732). P. 468. Fr. Om Contributionernes Oppeborsel og det øde Godses Ashændelse ved Amtstuerne (i Dan marf). [Kammer]. p. 477. Noiere bestemt og forandret ved Kammer Rete Ordn. 18 Mart. 1720, Fr. 29 Nov. 1746 03 30 Jan. 1793. cfr. Fr. 10 Febr. 1731. Gr. Executions Sr. 9 Jun. 1683 er af endeel Proprietairer misbrugt til at lade Kgl. Skatter, som de selv af deres Jordegods oppebære, blive i Amtstuen ubetalte, formedelst mere af dem profiteres ved Renten af de Skatter, som indeholdes og ellers andensteds skulde udgives, end der tabes ved Executions Gebyrens Betaling; endeel Proprietairer ogsaa af Trang anvende de indsamlede Skatter til deres anden Fornødenhed, saa at de ikke uden Ereqverernes Nytte og deres egen Skade Aiden kan indbekommes; andre Proprietairer derimod, som ere umyndige, maae see deres Gods distraheret ved Skat Fr. om Contribut. Oppebersel &c. 1-2 §. Skatternes Betalings Udeblivelse, formedelst deres For: 11 Dec. munderes Uvillighed eller Uformuenhed; Hvorfore forrevne Srs 9 § i følgende Poster forandres, og videre anordnes, hvorledes Skatterne rigtigere og beleiligere for Almuen herefter maae indkomme, uden Ophold imods tages, samt derfor tilbørligen qvitteres, og derom ved Amtstuen behørig Rigtighed heldes; saa og hvorledes det øde Gods, som findes ved Amtstuerne og ligger en eller anden Proprietair beleiligt, til dem kan afhændes. 1.) De sædvanlige 9 Mk i Qvartal: Skat af Bendergods alene, og det lige derved contribuerer, betas les til lige Terminer, som tilforn, alene i Jan. Qvartal betales deraf 3 Mf, i Apr. Qvartal 24 8, i Jul. Qvartal 2 Mk og i Oct. Qvartal 21 Mk. De 6 Mk, som gives af Skove og Molle Skyld, betales og til de samme Terminer efter lige Proportion; men Rytterholds Pengene samt Skatterne af Konge og Kirke: Korn Tiender svares, som tilforn, i lige Summer til alle 4re Terminer (See Fr. 29 Nov. 1746). 2.) Enhver Proprietair, som hidtil rigtig har svaret Skatterne af sit Gods i Amtstuen eller og uden Ophold klarerer det deraf endnu Resterende, mane fremdeles ligne sine Bønder Skatterne imellem, enten Godset ligger til Sedegaarde eller det er Strøegods, saa og lade selv Skatterne oppebære, og i Amtstuerne clarere, saalænge han dem til de rette Tider og Terminer, som.Frr. paa byde, i Amtstuen og andre befalede Steder, efter hver Skatte Termins Beløb, betaler (*). Hvorfor han og strax skal indgive i Amtstuen under sin Haand en special Sogneviis forfattet Extract in duplo af Godsets Hartkorn, saavidt i samme Amt er beliggende og han vil svare for, med hver Bondes Navn, den eene der at for: Nn4 (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil; beløber (cfr.). Fr. om Contribut. Oppebersel &c. 2-3 §. II Dec. forblive, og den anden at leveres ham tilbage med Amt: Skriverens Paaskrift. Saafremt han og ei agter at stane selv for alt sit Gooses Skatter der i Amter, men lader endeel deraf for sig selv under en fuldmægtigs Inspection contribuere, angiver han ham strax i Amtstuen, og faa tit han ham forandrer; paa det den samme fan advares, før nogen Seqveftration skeer paa saadant Gods, om det ei betaler rigtig og i rette Tider fine Skatter. 3.) Amtskriveren skal ikke være pligtig imod sin Villie efter den Tid, som Skatterne ere forfaldne til og bliver i det seeneste 3 Ugers Dagen efter den Termin, som i Fr. nævnes, at tage imod mindre Sum tillige af en Proprietair, end hver Stattes fulde Beløb i den forfaldne Termin, af det Gods, han har angivet sig at ville selv svare for, enten det er i Skatter, som reise sig af Grunden eller af Personer og anden Formue; men om han det giør, at svare ikke mindre til Kongen strax den fulde Summa, saafremt han ei Restantsen firar angiver til Land: Commiss rien; bedager (*) han noget af Skatterne over Tiden, Skal det være paa egen Regning, og efter Aar, efter de ere forfaldne, ingen Magt have at kræve dem ved Erecution, om end Proprietairen sig dertil havde forffrevet, ei heller skal nyde udi Concurs med andre Credi torer derfor, efter den Tid, nogen Prioritet hos Pros prietairen, naar han ei betimeligen har overleveret specificeret Restarts til Land Commissarien (See K. R. Ordn. 18 Mart. 1720. II Cap. 11 §); men Amtskriveren være pligtig at give enhver Proprietair, imod Skatternes rigtige Afdrag efter den hans indgivne Extract, en aarlig Afregnings Qvitants, grundet paa Proprietairens Extract og de indkomne Mandtaller, imod hans og hans Tiene: I Saml. af Fer staaer ved en Tryffeil: bedrager (cfr.). Fr. om Contribut. Oppebersel &c. 3-4 §. Tieneres speciale Qvitantfers Ertradering, efter neden: 11 Dec. staaende Formular (*) (See Fr. 30 Jan. 1793. I Cap. 4 §). 4.) Da nogle formuende Proprictairer indes sidde med anseelige Summer paa deres Skatter, som ei fan agtes at free i anden Tanke, end at, om end Godset blev sequestreret efter den udstandne dobbelte Execution efter Executions: Fr. 9 Jun. 1683. 9 §, det dog stod dem Aar og Dag til Losen, og de derved ei tabte saa meget i Executions Gebyr, som de vandt ved Nenten af de Penge, som de ellers skulde udgive i de Kgl. Statter; saa bliver, til saadant samt unødige Restantser i Amtstuen at forekomme og Militiens assignerede Betaling at befordre, anordnet: at naar Executionen hos en formuende Proprietair, for stor eller liden Stestants, ei har frugtet, efterat Restantsen var indgiven til Land Com miffarien, skal hans Gods, som han i saa Maader har angivet at svare for i Amtstuen, strax feqvestreres med alle fine Skatter og Indkomster, visse og uvisse, samt Arbeide og Arbeids- Penge, og Proprietairen ei vente nogen Godsets Restitution, saafremt det kommer Nn 5 til (*) Anno den haver N. N. giort Afregning med mig underskrevne i Kgl. M. Amtstue for alle Slags Gfatter udi arvigte Aar udaf følgende hans Godies Dartkorn her udi N. Amt, bedragende efter hans til mig indgivne Extracts videre Formælding: Udi N. Sogn N. N. Hartkorn Com anstaaes udi de Skatter Grunden og Eiendommen angaaende Tønder Hartkorn til Penge udi Korn, Rug, Byg, Havre. Iligemaade haver han rigtig betalt efter ndgangne Frr. de paabudne Familie, Folk og væg- Skatter og deslige udi bemeldte Sogner efter Præsternes confererede Mandtaller. Og som jeg mine forrige saavelsom mine Tieneres Qvitteringer haver nu igien til mig annammet, saa gives hannem hermed fuldkommen og tilvorlig Ovittering for alle paabudne Skatter udaf forbemeldte Gods udi det forløbne War. Til Vitterlighed under min Haand. Fr. om Contribut. Oppebersel c. 4-5 §. 11 Dec. til Adjudicationen, som skal see efter 2Lars og Dags Forløb siden Sequeftrationen; men om han end forinden Restantserne betaler, skal han dog foruden Epes cutions Gebyren, som han strax haver svart, betale Restantsen tilligemed 12 p. C., naar det er over Aar, før han Godset indisser, og med 6 p. C., om det er under Aar; hvilke 12 eller 6 p. C. Land:Commissa rien hos ham skal nyde, dersom han strax forskyder Pengene til Militien, eller og, om han det ei vilde, da Amtskriveren Kongen samme p. C. at beregne (See Fr. 30 Jan. 1793. I C. 7 §). 5.) Skulde ellers en uformuende Proprietair ei rigtig holde Skatte: Ter minerne af hans Jordegods, som hans indgivne Extract ommelder, angiver Amtskriveren strax Restantsen hos Land Commissarien, og dersom Skatterne efter 14 Dages udstandne Erecution ikke endda skulde indkomme inden 14 Dage derefter igien, angives det videre hos Amtmanden, som strax skal lade samme Proprietair forbyde sig med sit Godses Skatter, Landgilde og al anden Indkomst videre at befatte, før han afflarerer, og imidlertid viser Bønderne med deres Skatters og Landgildes Clarering til Amtstuen, hvor videre med Proprietairen eller den Panthavende i hans Sted, naar han sig med Restantsens Betaling inden Aar og Dag tilbyder, bliver giort Afregning, og Skatterne med Avance, efter 8 p. C. aarlig, Kongen beregnes, hvor Land Commissarien ei vil giore Forskud for at nyde dem. Dersom og Proprietairen eller Panthaveren ikke inden Aar og Dag efter giorte Sequestration afbetaler, da adjudiceres Kongen Hoved: Gaarden tilligemed Bønder- Godset, som hans indgivne Ertract indeholder, uden videre Reluition (med mindre Kongen af fær Naade og bevægende Aarsager det tillader) enten af Eiermanden eller af den Panthavende, som ikke vaager for sit Pant, er og Fr. om Contribut. Oppeborsel c. 5-7 §. er bleven fra Amtstuen erindret, efter den Videnskab II Dec. Amtskriveren kan have af Landstingenes Pantebøger, hvilken ham derfra uden Ophold og Betaling skal meds deles (cfr. Fr. 4 Aug. 1728). 6.) Naar de umyndige Proprietairer et clarere rigtig i Amtstuen deres Skatter efter den indgivne Extract Jordebog, og deres Gods findes i saa flet Tilstand, at Indkomsterne ei kunde forslaae til Skatternes Ashielpning, eller og de Umyndiges Formyndere ei vilde eller formaaede ved Skattens Udeblivelse at giøre Forlag derfor, naar Godset ved Forpagtning eller i andre Maader ei kunde bringe fine Contributioner til Veie, der og ingen Panthaver sig havde angivet i Amtstuen, som derom kunde advares; I saadant Fald skal Epecutionen ei paa Godset udstedes, uden Formynderen det begierer, men Amtmanden og Land Commissarien paa Amtskriverens Anmodning ordinere nogen at forvalte Gaard og Gods samt Indkomsterne at oppebære under Amtmandens og Eierman dens Formynderes Inspection, paa det de Kgl. Skatter deraf, frem for alt, maae blive udredede, og Resten til Godsets Conservation og de Umyndiges Subsistence anvendes, esterat den Constituerede har bekommet sit bevilgede Salarium og Ophold. Dersom og Indkomsterne ei saaledes kunde tilstrække formedelst det øde og forar mede Godses Mængde, vil Kongen paa de resterende Skatter, saalange Godset bliver uadskilt, give dem Dis lation indtil deres myndige Aar, eller Godser enten imidlertid forbedrede sig, eller ved dets Forhandling eller andre forhvervede Midler de crediterede Skatter kunde meb 8 p. C. aarlig for Avancen blive betalte. Hver Amtskriver skal og holde en egen Bog, som ham numereret, igiennemdraget og forseglet skal gives fra Rentekammeret, i hvilken han al fin Indtægt og Ud. gift, Kgl. Skatter angaaende, haver, under sin Bea stillings 7.) 11 Dec. stillings Forliis, rigtig ved Dag og Datum daglig at indføre, selv eller ved fine Folk, og deraf give maanedlig Extract til Land-Commissarien, og Qvartal: Extract til Mentekammeret og General Commisfariatet til desbedre Sikkerhed, at han ei indesidder med Kgl. Penge eller feier Debitoren med en eller anden Attest af Restantser, som dog kunde være betalte; hvilken Bog skal paa en vis Tid om Aaret enten af Amtmanden, Land Commissarien eller anden af Rentekammeret eftersees, om dermed rigtig conti nueres, og den videre med hans Regnskab aarlig i rette Zider indleveres i Rentekammeret; men imidlertid den forbliver i Amtstuen, skal det være Proprietairen tilladt derudi at eftersee, hvorledes hans udstikkede have der Zid efter anden clareret (*) (See Fr. 30 Jan. 1793. III Cap. **).

8.) Paa det Almuen ved Proviant: Kornets Annammelse ikke skal forurettes ved Maalet eller ved Leveringen opholdes (ligesom Loftrum ei var i Zorraad, endog Kongen gotgior Betienterne den beviislige Loft Leie), mane enhver Born Skattes Annam mer, under sin Charges Forliis, ikke opholde nogen Bonde, som kommer med sit Skatte Korn inden den i Fr. ommeldte Tid, over en halv Dag; saa og, om enten Bonden ei finder sig forusiet med Amtskriverens eller Proviant Forvaltetens Betienters Maaling, eller agter sig det beleiligere at bruge Byens Maalere, skal det ham tillades, og maae Stads Maaleren sig ei derudi vægre imod de bevilgede Maale: Penge, under 4 Ndirs Straf, til Hospitalet og til den Klagende, som Magistraten skal indkræve og de Vedkommende tilstille (See () Saml. af grr. staaer ved en Trykfeil: declareret (cld. udg.). (**) Cfr. K. Br. 10 Dec. 1713 og Instrux 5 Jan. 1722. B. 14 5. Fr. om Contribut. Oppebørsel c. 8-9 §. (See Fr. 24 Aug. 1791.). 9.) For at fore: 11 Dec. komme videleftige Regnskaber paa det Kongen tilfaldne øde Godses Besætning, skal den meste Deel deraf sæls ges, og skal strax en Specification paa Amtstuernes Dørre i hvert Amt opslaacs til førstkommende 1 Jan., og opbydes denne Gang til 1 Febr. forstkommende, eg siden til hvert Wars 1 217j, og den sistbydende tils slaaes; hvorefter den Kiøbende gives en Attest udi Stisdes Sted under Amtmandens og Amtskriverens Hander paa tilbørlig stemplet Paiir, som de Kiebende betale tilligemed 1 Rdlr for Attestens udfærdigelse, og maae ved det øde Godses Tilhandling nydes følgende Friheder: Imo.) Beholder den Kiøbende det til evindelig Eiendom uden Reluition. 2do.) Beholder han det frie for Tiende i 3de Aar, til Kongen, Kirken og Præsten. 3tio.) Om nogen saadan tilhandlet Gaard selv vil beboe, skal af ham og hans Arvinger, saalænge de den parboe, ingen Samilie: men alene Solfe-Skat ten kræves; endog den Kiøbende funde være Uprivilegeret og derfor efter Consumtions Frs II Cap. 2 § den burde give; ei heller skal han give anderledes Rop: Skat, end en Bonde, af sig, fin Familie og Folk, med mindre han har sær Bestilling. Ingen Amtmand, Amts eller Regiment: Skriver, Ridefoged, Herredsfoged eller Skriver mane tilhandle sig noget af saadant Gods, enten selv eller ved andre, directe eller indirecte; Ligesaa lidet maae Proprietairen fiobe saadant Gods, ham formedelst Skatternes udeblivelse kan være frakommet, med mindre han vil svare Kongen alle resterende Skatter og den beviislig anvendte Melioration. Fr. Om Insolentiers Afskaffelse udi Hver-18 Dec. vingen. Cancel. p. 483. Nøiere bestemt ved Fr. 7 Aug. 1705. cfr. Trac tat med begge Sicilierne 16 Apr. 1748. 29 09 30 §, Krigsz Fr. om Insolent. v. Hverving 1-3 §. 18 Des. Krigs-Art. Brev 29 Jul. 1756. 319 § fqq., Skole-Fr. 11 Maj. 1775. 67 §, Fr. 29 Oct. 1784 09 Tractat med Genua 30 Jul. 1789. 26 § (*). Gr. Endeel Officerer, som til Kongens Tieneste ere befalede at hverve, begaae store Insolentier baade i Kiøbstæderne og paa Landet, især i Khavn, i det de med Vold og Magt samt paa anden ussmmelig Maade borttage Folk paa Gader og Stræder, ja endog af deres Huse og Logementer, og imod deres Villie med Zug og Slag samt anden haard og utilbørlig medfart tvinge dem til at være Soldater. Alle høie, Over: og Under-Officerer, samt gea mene Soldater, som nogen Hverving i Danmark til Kgl. Tieneste anstille, befales strængelig, at entholde sig fra saadanne grove Insolentier, og ikke antage eller hverve nogen til Soldat, som ei dertil haver Lyst og godvilligen vil tage Tieneste; hvoriblant dog stal consi dereres og aldeles forbigaaes: 1.) Spefarende Folk, enten de tiene Kongen Selv eller andre. (See Fr. I febr. 1770. 8 §. cfr. Kr. Art. Br. 29 Jul. 1756. 329 § **). 2.) Vornede, som ere Bender-Son ner, fødte enten i Sielland, Lolland, Falster eller Moen, saa og Bønder og eedsvorne Borgere (cfr. Fr. 20 Jun. 1788. 34 § †). 3.) Unge folk, som til en vis Tid enten deres Mestere i Lære, eller deres Huusbonder med Tienester ere forbundne. (See Pl. 7 Dec. 1778. cfr. Laugs:Art. for Silfe-Væverne 23 Jan. 1741. 25 9, for Toimagerne 30 Jan. og Vantmagerne 22 Maj. 1741. 27 § og Fr. 9 Sept. 1763. 8 § ††); med mindre dere under (*) Samt Krigs: Canc. Br. 12 Oct. 1743, om Evenske Postillioner, og Rescr. 14 Nov. 1740. 99 om Stillings Hvervingerne. (**) Og Rejer. 19 Mart. 1742. (t) Og Rescr. 4 Mart. 1737 (tt) Samt Gen. Commiss. Br. om Cronborg Gevær Fabrik 25 Apr. 1752. Fr. om Insolent. v. Hverving 3 §. under findes de, som eragtes dygtige og med frie Villie 18 Dec. give sig dertil, og have større Lyst til at forsøge sig i Krigen, end at blive ved Haandværk eller tiene deres Huusbonder (See Rescr. 18 Jan. 1743 *); hvorimod Huusbonderne frit maae levere ulydige og vanartige Tienestefolk til at være Soldater, som og dertil maae antages, naar de for dygtige erkiendes. Befindes det, at nogen af Kongens høie, Ober- eller Under-Officerer og de gemene Soldater herefter med Gevalt angriber nogen paa Gader, alfare Veie, Markeder eller andensteds, eller udtager nogen af deres Huse eller Logemen ter, og lader dem, under hvad Skin det og er, i Corps de Garderne, Stokhusene eller andensteds henføre, for at tvinge dem til, med Slag eller andre haarde og onde Tractamenter og usømmelig Medfart, at sige Ja; stal de Officerer, som det lovligen overbevises, have deres Charger forbrudt og lide paa deres Wre, og de Gemene straffes uden Naade med Arbeide udi Jern paa Brem merholm eller paa Livet efter Sagens Beskaffenhed. Von. wegen anzuschaffender Artiglerie-Pferde u. 18 Dec. Rutschers in Schleswig, Holstein c. p. 486. Fr. Om Skatternes Paabud af Jordegods i Dan: 21 Dec. mark for 1689. P. 484. 1689. 18 Jan. r. Om Heieste Ret. P. 489. Fr. Om Kop:, Qvæg og Ildsted: Skat i Norge. 5 Febr. P. 491. Samme for Danmark. p. 496. 5 Febr. Fr. Om Bartskier-Svende og Drenge. 9 Febr. Cancel. p. 502. See (*) Cfr. Rescr, 10 Sept. 1751. Fr. om Bartsfier-Svende og Dr. 9 Febr. See Anordn. 15 Jan. 1745. 23:25 § (*). Hvilken Bartstier i Rigbstederne i Danmark, som haver eller herefter antager nogen Dreng i Lære, skal strax hos Oldermanden fer Bartier Lauget i Khavn det angive, og Drengens Navn ved Dag og Datum i Laugs: Bogen lade indskrive, samt lovligt Beviis fremsende, hvor og naar han er født; Men naar han fine Lære:Alar haver udstaaet, skal han selv ind stille sig her for Bartkier Lauget og af nogle af de celdstej Mestere lade sig examinere; Befindes han da dygtig for en Svend, skal ham hans Lærebrev af Bartskier Lauget meddeles; Men findes han udygtig, stal han paa nye tiene for Dreng hos en Mester her i Lauget paa et halvt, heelt eller halvandet Aars Tid, eftersom hans Udygtighed eragtes til. (Saasom der fra en og anden Kiebsted i Dmk skal være ankommen adskils lige unge Bartier-Svende, hvoraf endeel ere befundne saa slette og uerfarne i Bartffier-Konsten, at de snart ikke ret have kundet barbere, end sige at dem skulde be troes at curere nogen Skade paa et Menneskes Legeme). 16 Febr. Von. wegen d. Pflug-Schakes in Schleswig, Hol stein c. p. 503. 26 Febr. 26 Febr. 2 Mart. 5 Mart. Fr. Om Marinernes Udskrivelse i Norge til de (See Fr. 1 Febr. norske Kysters Forsvar i Krigens Tid. 1770). P. 504. Fr. Om Kram-Varers Auction. (See Fr. 19 Dec. 1693. 19 §). P. 506. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1689. P. 507. Fr. Om Ore: og heste-Told, samt deres ulovlige Udførsel ved Colding og Ribe. (See Fr. 4 Nov. 1776). P. 522. (*) Samt Rescr. 27 Jul. 1708. (†) Man Mandat om Benhafere. (†) Mandat til Magistraten i Khavn, hvor: 9 Mart. ledes Laugene der maae jage Bonhafere. [Cancell.]. Anhang til C. V og F. IV Laugs-Art. P. 53. See Fr. 22 Oct. 1701. II. Post X. og Instr. 24 Mart. 1741. 10 og 11 §, anf. ved Fr. 5 Jan. 1731. Gr. Naar Laugene i Khavn efter Laugs-Artiflers nes Anledning søge efter Bonhasere og undertiden an træffe fattige Haandværksfolk, som dog med deres egne hænder efter Sr. 2 Maj. 1685 ere tilladte af noget ringere Arbeide sig at nære, er dem ikke alene af Oldermanden frataget, hvis Arbeide de i saa Maade have, men endog for store Bsder efter Artiklerne an strænges; hvorfore, til saadan Uleilighed at forekomme, følgende befales: Magistraten skal tilholde Laugenes Oldermænd, et Herefter efter Bouhafere at inqvirere, med mindre de faadant Politiemesteren tilforn tilkiendegive, hvilken af sine Betiente haver at ordinere, som ved slige Inquisitioner tillige kan være tilstede og have Indseende, at intet imod forskrevne Fr. foretages. Kgl. Mandat imod Capere under Norge. (See 19 Mart. Fr. 11 Jan. 1690). P. 524. Kgl. Brev, hvorved det ved Privil. 11 30 Mart. Mart. 1682. 22 § Fridericia Stab givne Jus Afyli for dem, som fallere, saaledes forklares: at derunder tillige skal forstaaes alle andre Ind- og udlændiske, som, formedelst Uformuenhed til Verler at betale eller Forskrivninger at fyldestgiore, foraarsages at fallere, og sig i bemeldte Stad vil indbegive; deg at de sig derimod i det øvrige efter forskrevne Stads Privilegier forholde. Cancel. p. 525. I Deel. 00 Fr. om Salpeter Syderier. 16 Apr. Fr. Om Salpeter Syderiers Indrettelse i Dan mark (*). P. 526. 18 Maj. Fr. Om Sølv: Kiøbet paa Monten i havn. (See Fr. 2 Jan. 1776). P. 529. 4 Jun. 8 Jun. 8 Jun. 9 Jul. Fr. Om unyttigt Brocholds samt Destilleerpanders eller Brændevins-Hattes Afskaffelse paa Landet i Danmark. (See Fr. 30 Apr. 1734). P. 531. Fr. Om Pasqviller og Skandskrifter (i Danmark og Norge) af Bodelen at brændes. (Saas som adskillige Pasqviller og Skandskrifter saavel imod den Kgl. Estat og Høihed, som imod Religionen og endeel Geistlige, have indsneget sig i de Kgl. Lande og der ere distraherede. cfr. Fr. 22 Oct. 1701. III C. 5 §). Cancel. p. 532. Alle Kgl. Undersaatter, som saadanne forargelige Pasquiller og Skandskrifter kunde have, skal strax levere dem til Politiemesteren, som alle deslige Skandskrifter, som enten allerede ere indførte eller herefter indføres, som infame, ved Bodelens Haand offentlig skal lade forbrænde. Og maae ingen Boghandlere og andre Kgl. Undersaatter saadanne Pasqviller og Skandskrifter herefter i de Kgl. Riger og Lande indføre, sælge eller fordolge, under Kongens høieste Unaade og 500 Rdlrs Straf til Christianshavns nye Kirke, for hver Gang nogen dermed betrades. Men formace de Skyldige ikke at betale samme Penge-Straf, da bøde de med Kroppen. Fr. Om Landværn. (cfr. Fr. 7 Nov. 1709). P. 533. Fr. Om Kop, Qvæg og Ildsted: Skat i Dan marf. P. 535. Brand: (*) Er bortfalden, da nu ingen længer er, som dermed har Inspection, og med hvilken Vedkommende berom ester Frs 5 og 6 tan correspondere. Brand-Ordning f. Khavn. Brand Ordning i Khavn og Christianshavn. 23 Jul. (See Brand Ordn. 9 Maj. 1749). P. 541. Fr. Om 2 ß. d. maanedlig af hver Td. Hartk. til 3 Aug. Rytterhold, isteden for den ved Fr. 15 Dec. 1684 paabudne I ß. (See Fr. 29 Nov. 1746). P. 561. Fr. Om Korn og Proviant Skatten over al Dan-7 Sept. mark for 1690. p. 561. Pl. Om Familie og Folke: Skattens Forpagtning 23 Sept. paa Landet i 3 2ar. p. 564. Fr. 1690. r. Om Skatternes Paabud af Jordegods i Danmark 2 Jan. for 1690. P. 567. Fr. Om fremmede Commisfarere; hvorved de II Jan. Kgl. Udliggere til Søes samt andre Civil og .litair Betiente ved Soekanten i Torge befales, at, saafremt nogen Commisfarer eller andre giore Seiladsen usikker paa de Kgl. Strømme og See: Kyster, Havne og Udskiæer, samt Skibe borttage, eller i Kgl. Havne dermed indløbe, de da, saasnart de Kundskab derom be komme, skal søge slige giorte Priser sig at bemestre; saasom samme Priser, naar de i Kgl. Havne indkomme, skal være frie og deres rette Eiermænd igien tilstilles; Men dersom Commisfarerne øve nogen Gevalt i Kgl. Havne, og Priserne ei med gode vil relaxere, da at anholde dem med deres førende Skibe og saadant Stat holderen strax tilkendegive til videre Kgl. Resolution. (cfr. Fr. 29 Aug. 1691). P. 568. Fr. Om Forandring i Khavns Brygger-Laugs: 21 Jan. Art. 26 Mart. 1687, hvorved Omgangs Brygningen ophæves. (See Art. 12 Mart. 1723). P. 570. Fr. Om Høieste Ret. P. 573- 092 25 Jan. Sr. Fr. om en nye Psalmebog. 25 Jan. (†) Fr. om en nye Kirke Psalme: Bog af Ringo (*). Khavn 4to. 27 Jan. 31 Jan. 15 Febr. 15 Febr. 4 Mart. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1690. P. 573. Fr. Om Consumtionens Oppebørsel og Forvalt ning i Khavn, hvis Direction er overdraget i 3 Aar til Kammerraad Kruse. P. 575- Fr. Om Kop, Qvæg og Ildsted-Skat i Danmark. P. 578. Samme for Norge. P. 584. Fr. Om hvorledes herefter med Veienes Repa ration og Auctions: Værket i Danmark skal forholdes. (See Fr. om Veivasenet 13 Dec. 1793 (†) og om Auctionsvæs. 19 Dec. 1693). P. 590. De hidtil forordnede Veimestere afskaffes, saa som de lidet eller intet have iagttaget og forbedret Landeveiene imod den Løn, som dem hos Bønderne har været tillagt. Hvorimod Stiftbefalingsmændene, enhver i sit Stift, med Amtmændene i samme Stift skal, det første mueligt, komme tilsammen paa et vist Sted, som Stiftbefalingsmandene have at bestemme, og med hver andre paa beste Maader conferere og overveie, hvor mange og hvad for Veie af hvert Amts Underliggende bør repareres og vedligeholdes; hvorefter Amtmændene, hver i sit Amt, skal tilsammenkalde Proprietairerne, Regimentskriverne og andre Vedkommende, og med dem overlægge, hvorledes Landeveiene, Kiøbsted fra Kiøbsted, rigtigt og ligest fan deles, som de skriftligen have at forfatte; efter hvilken Deling hvert Herred, Sogn og 23 ye (*) Denne Fr. er igienfaldet ved Rescr. til Sti tamtman dene og Biskopperne i Dmk 22 febr. 1690, hvorved de bleve bejalede at tilbagesende samme til Cancelliet. (†) Cfr. Rescr. 2 Nov. 1778 og Circul. 11 Nov. 1786, Fr. om Beiene og Auctioner. Bye sine Veie og Beis: Parter forsvarlig skal udvises, 4 Mart. og hver Gaard sin Andeel efter Veienes Beskassenhed, Ondhed og Gedhed, rigtig ved Alnemaal tilmaales; hvorfra ingen, hverken Kgl. beholdne eller til Rytterhold udlagte, ei heller nogen Proprietair Bønder maac fors Skaanes; og naar da enhver sin Andeel saaledes er tildeelt, skal Amtmændene, under vedbørlig Straf, alvorlig tilholde alle uden Forskiel, at de strap lade deres Veiss Parter vel reparere og dem derefter Nar fra Nar forsvarligen vedligeholde, saa og derhos den Anstalt giøre, at, om nogen derudi findes forsømmelig, hans Veis- Anpart da firar bliver forfærdiget ved andre, som skal have Magt til den Fersemmelige at udpante fer dobbelt saa meget, som dens Reparation billig haver kostet. (See Fr. 24 Apr. 1734. 7 §). Fligemaade afskaffes de forordnede Auctions Mestere paa Landet og i Kiøbstæderne, Khavn undtagen. I hvis Sted Byefogderne i Kiøbstæderne og Herreds: og Birkefogderne paa Landet Bestikkes til at forvalte de forefaldende Auctioner, tillige med Bye, Herreds: og Birkeskriverne, som derover Protocol have at holde (hvilke af Stiftbefalingsmens dene for Kiøbstæderne og af Amtmandene for Herrederne og de Kongen tilhørende Birker skal forsegles), og for deres Umage med samme Auctioner nyde de for hvert Huus, Gaard og Eiendom samt Skibe, som de auctionere og der blive solgte, 1 p. C., men naar de ved dem ikke sælges, da, for hver Dag de Auctionen forrette, 2 Rdlr, hvilke Penge dog, dersom samme Gaar de og Eiendomme siden af dem sælges, i forskrevne deres Salario skal fortes; For alle andre Slags Løsøre nyde de 4 p. C. og ei videre. I øvrigt skal de rette sig efter de Anordninger, som derom ere eller blive giorte. Men Hvad Auctioner, som i Proprietairernes Birker falde, kan de selv ved deres egne Birke Fogder og Skrivere, 003 som Fr. om Veiene og Auctioner. 4 Mart. som derover Protocoller, af Proprietairerne forseglede, have at holde, paa lige Maade lade forrette; Dog skal dermed ei være meent andre, end enhver Proprietairs egne Bønder og Tienere udi hans Birk. 4 Mart. Neglement og Anordiring, hvorefter Commissarier, som, til at giøre Indførsel, forvalte Arve: Skifter, forrette Opbud, giøre Liquidation, fiende i vidtløftige og stridige Sager, og til andet deslige at forrette, forordnes, skal belønnes, og ellers dermed, saavelsom med forseglings: og Skriverpenge forud at tage, skal forholdes (i Danmark). Cancel. p. 593. 1.) Eftersom saavel Creditor som Debitor ved Indførsel bringes i stor Bekostning og Penges: Spilde, t det Creditor først til Omkostningen, som af Commissa rierne og dem, som Indforseler giøre, saa heit opskri ves, maae giøre Forskud paa rede Penge, og derfor kun nyde Betaling i Debitors Jordegods eller Løsøre, Cre ditor ikke til ringe Skade, Debitors Sum derimod des mere forhøies; da som Landsdommerne kan best have Kundskab af Landstings:Protocollen om Jordegodses Fors pantning (*), al de helst dertil bruges, saafremt de vil og kan, og isteden for 2de, som Indførseler hidtil have forrettet, maae bet ved een af dem, for Omkostning at spare, see; dog at han efter Loven til sig tager Herredsfogden, og lader Forretningen tilligemed af ham underskrives; Hvorfore Landsdoms meren maae nyde paa hans Reise, frem og tilbage og saalænge han i Forretningen omreiser, Betaling for Vognleie efter Fr., og for hans Umage og til fortæ ring (†), saalænge han er i Forretning, hver Dag 8 Rdlr, (*) I Samt. af Fer. staaer ved en Tryffeil: Forpagtning (cfr.). (t) Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Foræring (æld. udg.). Regl. om Commissarier c. 1-3 §. 8 Rdlr, og for Forretningen at give beskreven, ligesom 4 Mart. for en Landstings: Dom. Herredsfogden maae og, imidlertid han er i saadan Forretning, nyde hver Dag i alt 1 Rdlr, foruden Vognleiens Betaling; hvorimod Landsdommeren skal i sin Forretning ved Dag og Datum specificere, hvad han hver Dag forretter, paa det deraf kan sees, om han de Vedkommende nogen unyttig Omkostning ved forsætligt Ophold har foraarsaget (*). 2.) Med andre Forretninger og Commissioner i stridige Sager forbliver det efter Loven, at enhver nævs ner til Commissarier, hvem han vil (See Pl. 20 Oct. 1740); og nyde da samme Commissarier for deres Umage og Forretninger, nemlig: De i Rangen indtil Raadene inclus., enhver Dag han i Forretning er, 2 Rdlr; de øvrige i Rangen 1 Rdlr, og de, som ei ere i Rangen, Rdlr; hvorimod de og i deres Forret ninger ved Dag og Datum skal specificere, hvad de hver Dag forrette, paa det deraf kan sees, om de nogen Ophold forsætligen foraarsage. 3.) Skiønt Fr. 13 Mart. 1688 tillader, at Herreds: og Birkefogderne samt Herreds og Birkeskriverne overalt paa Landet maae forud, og før Sagerne i Retten foretages, deres Fors seglings og Skriverpenge af begge Parter efter Loven annamme og oppebære, hvilket endeel Betiente i Kiøb. stæderne ved sær Breve er bevilget; san befries dog nu hermed den Indstevnte derfra, og skal Citanten alene herefter, som tilforn, forud erlægge til Rettens Betiente ved alle Retter de halve Forseglings: og Skris verpenge, og hvilken af Parterne, som begierer Doms men beskreven, bør Betalingen forud levere. (Forans dret ved Fr. 19 Jan. 1692). 004 (*) See Anordn. 23 Jan. 1739. 16 §. Fr. 4 Mart. Fr. om Tyves c. Straf. Fr. Om Tyves og utroe Tieneres Straf (i Danmark og Norge). Cancel. p. 595. Gr. En almindelig Lande Klage har været over Tyve, at de, siden Loven har befriet dem fra at miste Livet, meget have formeret sig, og at det er at be frygte, at de daglig skal blive flere, om deres Straf ikke Fiærpes. Den, som stieler paa Marken gest, Hoppe, Stud eller Roe, og den, som om Latten indbryder i nogen Mands Huus (i Henseende til, at hans Forsæt kunde være ligesaa snart at myrde, som sticle, om ham secde Hinder eller Modstand), skal dømmes til Galgen; Paa lige Maade skal der og forholdes med den, som med Tyvs Mærke er brændt, og derefter i Tyverie betrædes (formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789). Befindes nogen Tiener eller fuldmægtig, som Huus, Gaard eller anden forvaltning har været betroet, i forsætlig Utroskab, at han de ham betroede Midler eller Kgl. Skatter, som han kunde have oppebaaret, saaledes har forkommet, forødet eller for vendt, at han ei ftrap fan fra sig levere de 2eholds ninger, som han enten ved haus Regnskabers Slutning selv vedgaaer eller tildømmes at svare til, ei heller ders for kan stille Caution; skal han, til Forstiel af en Des bitor, som, naar han ikke sin Gield fan betale, maae søges til Fængsel, dømmes til Bremmerholm. Og paa det saadanne og andre Misdædere desbedre kan blive paagrebne, er Ordre givet til nærmest liggende Officerer, de Vedkommende, paa Amtmændenes eller Proprietairernes skriftlige Begiering, fornøden Assis stents deri at bevise (cfr. Kammer: Rets Ordn. 18 Mart. 1720. I Cap. 12 § og Fr. 26 Febr. 1739). Fr. Fr. om Arvs og Gields Frag. c. 1-2 §. Fr. Om 1.) Moderation i Tiden til Arvs 4 Mart. og Gields Fragaaelse. 2.) Forhold med Mortificas tioner paa Obligationer og Reverser. 3.) Procu ratorer, som sig Sager tilforhandle. 4.) Herreds: og Birkefogders Korns Oppeborsel. 5.) Stokke: og andre Mænds udnævnelse til Tinae. 6.) Landstings Rider Penges Afskaffelse. Cancel. p. 596. 1.) Da den til Arvs og Gields Fragaaelse ved Loven fastsatte Tid er for kort, i det Endeel, særdeles i de Stervboer, hvor vidtløftig Handel er, ikke saa hastig kan vide, om de Arv og Gield kan fragaae eller vedgaae; Andre, fordi de ikke selv, eller deres Formyndere paa deres Vegne, inden samme Tid sig Arv og Gield have frasagt, søges og tiltales for dens Gield, efter hvilken de aldrig have arvet det ringeste; Formyndere kunde derforuden paa de Umyndiges Vegne forsee sig enten ved Fra eller Vedgaaelse og derfor siden vorde tiltalte eller komme dertil at svare; saa er den Post i Loven saavidt modereret, at den, som tvivler om, enten han Arv og Gield tør vedgaae eller fragaae, mane, naar Boet strax rigtig er forseglet og han sig dermed intet har befattet (isteden for, at han til første Ting, som holdes 14 Dage efter den Afdødes Død og Boets Forsegling, Arv og Gield efter Loven fulde fragaae), ved Øvrigheden og Nettens Middel lade den Afdødes Formue registrere, og Proclama til Creditorerne udgaae, hvorved han kan bekomme Efterretning, om det er tienligt Arv og Gield at antage eller sig frasige, hvilket han til næste Landsting, som holdes i den Provinds, hvor Arven er falden, efter 6 Maaneders Forløb fra den Tid Proclama er udstedt, skal, saafremt skee kan, lade forkynde (Forandret ved Fr. 19 Aug. 1735 og 8 Apr. 1768). 2.) Til at forekomme den Ulempe, som herefter ved Mortificationer paa Obligationer, Re- 005 verser Fr. om Arvs og Gields Frag. c. 2-4 §. 4 Mart. verser eller deslige kan foraarsages, i det at de, som ubekiendte, i lang Tio henhvile, og siden, efter den Mortificerendes Dod, opdages, hvorover de Interesserende i vidtløftig Proces geraade; skal alle saadanne Breve, saafremt de ellers for gyldige og retmæssige bør ansees, strap, efterat de ere udgivne, til de Mortificerendes Værneting, efter foregaaende lovligt Kald og Varsel, Iafes, protocolleres og paaftrives. 3.) Og som endeel Procuratorer ei saa rigtig Folks Sager skal omgaacs, som de burde, saa forbydes hermed Procuratorerne strængelig, ei om nogen Sag, som de sig paatage at udføre, enten ganske eller endeel deraf, før eller siden, at transigere eller sig den paa nogen Maade eller Vilfaar at tilforhandle, under Straf, ei nogensinde for nogen Ret mere at gaae i Nette. Til hvilken Ende de stal, naar Bederparten det kunde begiere, deres corpor lige Eed derpaa for Retten giøre. Og paa det Procuratorerne kunde have des større Frygt for at paatage sig vrange og uretfærdige Sager, saa have Rettens Bes tiente herefter mere, end hidindtil Ecet er, at iagttage 2. 1910, og derefter Procuratoren, udi hver Sag dem forekommer, som tvivlraadig eragtes, om hans Eed at paaminde, og, om fornødent eragtes, ham den at giøre paa nye paalægge. 4.) Og da Herreds: og Birkefogderne i Danmark, som ere bes vilgede at maae nyde for deres Bestillinger 1 Skieppe Korn af hver heel Bondegaard, og Skieppe af hver halv Gaard eller Boel à l'advenant, samme Korn paa adskillige Steder heel ulige, dem selv til Fordeel sog Bonden til Skade, skal prætendere og oppebære; saa anordnes derom saaledes, at Herreds: og Birkefogderne, hver i sit Herred eller Birk, ei maac fordre eller lade oppebære videre, end I Skieppe Byg med Stryg Maal af hver Bondegaard paa 6 Tor Hartk. og der: over, Fr. om Arvs og Gields Frag. c. 4 §. over, i hvor høi den end er, og Skieppe af en Gaard under 6 Tønder efter den nye Land Maalings Mas tricul; hvilket Byg dem, naar de derom lade tillyse, aarlig inden 8 Dage efter Martini skal leveres; hvor fra hverken Kongens endnu beholdne eller til Nytterhold udlagte ikke heller nogen Proprietair: Bander, som samme Herreds: eller Birke Ting for deres rette Værnes ting bør at holde, maae forskaanes; med mindre deres Gaarde befindes saa ode, at de hverken ere bebygte, ikke heller deres Gaardes Brug til andre henlagte eller bortleiede, eller og de cre Møllere, som ingen Avl have; hvilke, saavelsom alle Skove i Almindelighed, item Hovergaarde og alt under Hovedgaardens Taxt beliggende derfra skal være erimeret; Men af de Møller, hvortil er Avl, gives proportionaliter efter deres Avling. Hvorimod Herreds- eller Birkefogderne ei videre Doms og forseglings Penge, end Loven tillader, maae tage eller begiere. Dersom nogen Bonde eller haus Propries tair, hvor han samme Byg paa sine Bønder selv har lagt og sig paataget derfor at clarere, sin Andeel Byg inden forskrevne 8 Dage efter Martini ei betaler Herreds: eller Birkefogden, da maae han i Skriverens øg 2de Mænds Overværelse derfor, samt for hvis Omkostning ham derved foraarsages, uden nogen Dom i de Vedkommendes Boe giøre udlæg, hvortil endog Proprietairen selv bør være ham beforderlig; dag at Udlægget bliver den Skyldige i 8 Dage til Losen; hvil ket dog ikke skal forbinde nogen Proprietair, som Birke Rettighed haver, at tillægge eller give fin Birkefoged enten frie Gaard eller mere, end han med ham kan være eller blive accorderet om, men samme Birkefogder herefter, som tilforn, at lade sig nøie, med hvis ham efter hans Accord kan være tillagt (Nøiere bestemt ved Fr. 11 Jun. 1715 og 4 Nov. 1720). 15.) 4 Mart. Fr. om Arvs og Gields Frag. &c. 5 §. 4 Mart. 5.) Saasom og stor Misbrug og Egennytte paa adskillige Steder skal gaae i Svang med Stokkemænd, Sandes mænd, Reebsmænd, Syns og Grandskningsmænd, Vurderingsmænd og deslige at udnævne og opkræve, da, paa det den ene ei mere end den anden i saa Maader skulle forskaanes eller betynges, skal enhver Amtmand strat lade forfatte et rigtigt Mandtal med Nummer paa alle Bønder i hvert Herred og Kongen tilhørende Birk i hans Amt, efter hvilket Mandtal han haver at tilholde Herreds: eller Birkefogderne, paa videre hans Approbation, ordentlig at udnævne Stok: Femænd, een af hvert Sogn, som altid skal være tils sammen Otte, og derved et heelt Aar efter Loven for blive; imidlertid skal Stokkemanden enten selv paa Tinget, naar det holdes, lade sig finde, eller i hans Sted en anden lovfast Mand dertil formaae, under 2 Lod Sølvs Straf, om han ei sit lovlige Forfald beviser. Og skal Herreds- eller Birkefogden, naar Stokkemanden ikke selv paa Tinget møder eller skikker en anden love fast Mand for sig, tilnævne en Mand, som isteden behøves, saa at Tallet kan altid være fuldt. Han skal og sirar paa samme Ting betale den, som han i den Udeblivendes Sted beskikker, 16 ß om Dagen, og siden søge det igien hos den Skyldige. Med Sandes mænd, Reebsmænd, og andre deslige Mænds Ud. nævnelse forholdes det iligemaade for saavidt efter det af Amtmanden forfattede Mandtal; Dog at ingen Tilsyns: og Grandsknings- Mænd, Sandemand, Reebemænd og deslige imod sin Villie tages, som over Miil boe fra det Sted, hvor Syn, Grandskning, Reebning, Sandemænds Tog eller deslige skal skee, ei heller nogen, som i samme Sag eller Handel er interesseret, hvorover Amtmændene alvorligen have at holde. Paa samme Maade skal et rigtigt Mandtal i de Proprietairers Birker i hvert Fr. om Arvs og Gields Frag. c. 5-6 §. Hvert Amt, hvortil fremmede og andre Proprictairers 4 Mart. Bønder svare og underligge, indrettes og forfattes paa samtlige til Birket hørende Bønder, under de vedkom mende Proprietairers Hænder, hvorefter Birkefogden, paa Proprietairernes videre Approbation, Stokkemænd udnævner, og i det øvrige, samt med Sandemænds, Synsmænds og andre desliges udnævnelse forholder sig efter den Ordre, Herreds- og Birkefogderne i Kongens Herreder og Birker gives, for saavidt skee kan, og det saaledes, at den enes Bønder ei mere, end den andens, med flige Forretninger betynges og graveres. 6.) Endelig ophæves og afskaffes, i Henseende til den gemene Mands Tarv og Trang i disse besværlige Tider, de Landstings-Rider Penge, som Landsdommerne overalt hidtil har været bevilget, saavel af Kiebstederne som af Almuen paa Landet, at nyde og lade oppebære. Kgl. Brev om Convojer, naar de skal afgaac. 11 Mart. p. 602. Fr. Om 1.) Toldens Opvebørsel i Danmark og 24 Mart. Norge for 1690 efter Told-R. 1672. 2.) Brændeveeds frie Indførsel fra fremmede Steder. 3.) Strands Rideres og Confiscations Forpagteres Afskaffelse. P. 603. Kgl. Brev om Haand: Aværners Afskaffelse i 31 Mart. Khavn. (See Fr. 31 Dec. 1700. VI Cap. 2 §). P. 605. Fr. (for Danmark) Om Passer paa frie 5 Apr. Fordringskab. Cancel. p. 606. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 13 Maj. 1707 09 15 Apr. 1713 samt Pl. 15 Jan. 1743 og 13 Oct. 1728 (*). Gr. (*) See og Amtm. Instrux s Jan. 1722. B. 17 og 18 9, Fr. om Passer p. frie Fordringskab 1-2 §. 5 Apr. Gr. At forekomme ben derved foreløbne Misbrug, ved det at Bønderne paa de fleste Steder cre tilsagte og forskaanede af Betienterne efter egen Villie; flere Vogne paa cengang tilfagte, end behøvedes; de tilsagte ikke alle fremkomme; og de, som have mødt, i Fleng blevet optagne.

1.) Ingen Passer paa frie Fordringskab maae for gyldige passere, uden de alene, som af Kongen Selv ere underskrevne, item de, som af Ober:Jægermesteren til Vildtets Befordring til Hof-Spiisnings Forng denhed udgives, og de, som de Deputerede ved Land: Etaten til Militiens og Troppernes Forflytning, naar et Regiment eller Compagnie skal marchere, udstæde; og maae ingen, hvo det og er, uden han med saadant Pas er forsynet, nogen frie Vogn eller Forspand fordre eller begiere, langt mindre sig med Magt tiltage, saa fremt baade den, som saaledes frie Vogn eller Forspand bekommer, og den, som ham det forstaffer, ikke hver vil give til Straf for et forspand 10 Rdlr, og for en frie Vogn 5 Rdlr; Og paa det Bønderne ei stal opholdes, naar noget Compagnie eller Regiment stal marchere, og derover forsømme deres Arbeide, saa have de Deputerede ved Land-Etaten derhen at see, at arch Routerne ei udfærdiges eller Vognene derefter bestilles, 2.) Amtførend til den Tid Folket skal marchere. mændene, enhver i sit Amt, skal lade, efter den ham af Amtskriveren givne Designation paa Hartkornet af hver Bye eller eculig Sæde udi hvert Sogn, forfatte et rigtigt Gaardetal, hver Gaard til 8 Tønder Sartk. efter den nye Matricul beregnet, paa det at, naar Hof= Foureren med Hof: Marstalks Rullen ankommer, han da stray kan udtegne, hvor mange saadanne Gaarde af hvert Sogn, foruden Præsternes, Forpasternes og Herredsfogdernes, til Kongens Reises Befordring behoves; dog Fr. om Passer p. frie Fordringskab 2-3 §. dog at altid hver Gang 20 Vogne derforuden blive i 5 Apr. Reserva, hvorunder og Forspand forstaaes; hvilken Ud. tegnelse Amtmanden skal tilstille Amtskriveren, hvor Ridefoged ikke er, eller hvem dertil ordineres, som Proprietairerne og de Vedkommende derefter om de optegnede Vogne (*) strax og betids skal lade tilsige, og selv paa det bestemte Skiftested i god Tid mode, der at imodtage Vognene, estersee, om de Tilsagte fandtes, antegne de Udeblivende, og levere Vognene til dem, som dem skal have; Til hvilken Ende Hof-Marskalken i sin Rulle skal sætte, hvor mange Heste til Forspand, og hvor mange frie Vogne enhver, for sig og sine Tienere, bør have. Og paa det enhver ved Repartitionen kunde, det meste mueligt er, lige Ret vederfares, saa fan visse Byer af de nærmeste paa Strøget, hvor Kongens Vildt fremføres (og især langs den Wei, hvor Gardens Marche falder fra Møen til Khavn, og derfra did igien), tages til Vildtet at fiøre og Garden at forflytte, og derimod, saavidt proportionaliter fee kan, for andre Neiser forskaanes. De andre videre freliggende Byer skal til Kongens egne Reiser og Fadebords Kiørsel beskikkes, saa at den ene i saa Maader bærer Byrden med den anden; Og skal hver Amtmand for desbedre Rigtigheds Skyld, baade selv saavelsom ved Amtskriveren, lade holde rigtig Protocol over of Marskalkens Ruller, og de derefter paa Vognene Gaardeviis Udtegnelser, hvoraf Proprietairerne eller an dre, som det begiere, fan see, om dem Ret og Lighed er vederfaret, og skal deraf ved Aarets Udgang en rigtig Extract til Rentekammeret indsendes. 3.) Enhver, som bliver befaler at følge Kongen paa Reiserne, skal tage Seddel hos Hofmarskalken, paa hvor mange

(*) Det Ord: Vogne, er i Samt. af Frr. ved en Trykfeit udeladt (æld. udg.). Fr. om Passer p. frie Fordringskab 3 §. 5 Apr. ge Forspands-Heste og Vogne han for sig og Tienere skal have, hvoraf han giver sine Tienere Copie under sin Haand og Segl, som de igien paa Skiftestederne, før dem frie Vogn maae tilstædes, skal fremvise. San skal og enhver Herre og Huusbond fine Tienere alvorligen tilholde, ei flere Vogne, end dem tilkommer, at tage eller længere at Fiore, end til det rette Skiftested, uns der 10 Rdlrs Straf for hver Gang, som Herren eller Huusbonden paa Tienernes Vegne skal betale og dem igien hos dem sage; hvorfore de, som ved Skiftes stederne til Vognene at levere ere forordnede, stal, om nogen sig herimed forseer, det strax antegne og hos Amtmanden angive, som det igien Hofmarskalken haver at tilkiendegive, paa det den Skyldige, som før er meldt, kan vorde straffet. Iligemaade maae ei nos gen, som til Vognene at levere er anordnet, uden Hof Marskalkens Seddel eller rigtig Copie deraf frems vises, lade nogen Vogne eller Forspands-Heste følge til nogen, under 10 Rdlrs Straf for hver Vogn eller hvert Par Forspands-Heste; med mindre han lovlig kan Om nogen bevise, at han ci fligt har fundet hindre. af de tilsagte Vogne og Forspands-Hefte ikke til rette Tid paa det forordnede Skiftested efter betimelig 2d varsel, naar det kan skee, moder, da skal den Udeblis vende eller Proprietairen, hvor han selv Kierselen imel lem sine Bønder har lignet, derfor betale for hver Mill dobbelt Vognleie efter Fr.; hvilket de, som til Vognenes Levering ere beskikkede, iligemaade skal antegne, og det Amtmanden tilkiendegive, som derover alvors ligen skal holde, saa at den Skyldige, andre til Ereins pel, bliver mulcteret og straffet, og desuden anseet, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere. 15 Jan. 1723). (See Pl. Fore Forbud paa Medicam. Indf. Forbud paa Medicamenters Indførsel fra frems 5 Apr. mede Steder undtagen af Apothekerne selv, under sams mes Confiscation og 100 Rdlrs Straf. (See Fr. 4 Aug. 1742. 3 § og Told:R. 1768). p. 610. Fr. (*) At det Haandværksfolkene ved Toi-8 Apr. huset i Khavn tilladte Arbeide i deres Roe-Timer Skal være, enten det er Sommer eller Vinter: om Form. fra kl. 10 til 12; og Efterm. om Sommeren fra Kl. 6 til imellem 9 og 10 i det længste (eftersom Ild og Lys da om nattetide bør at være sluft, og ei i slige Tilfælde bruges); men om Vinteren fra kl. 4 og iligemaade til om lovlig Tid om Aftenen, som før er meldet; dog mane bemeldte Tøihuus Betiente paa forskrevne dem bevilgede Arbeids-Tider ei nogen Svende, Drenge eller anden Zielp have, ei heller paa andre Tider for dem negensteds arbeide, under Straf at have forbrudt sit Arbeide og Redskab, til Politiebetienterne og til det Laug, som dermed præjudiceres (**). Cancel. p. 611. Fr. Om Falliter, og hvorledes med deres Midler 17 Maj. skal forheldes. sammes 5 § var befalet, at dersom nogen uden egen Forseelse var kommen fra fine Midfer, og han oprigtig tilkiendegav alle fine Creditorer samt Debitorer og Midler, og Debitor med de Dele af Creditorerne, efter Gieldens Summa at regue, om Gieldens Afbetaling handlede, da, dersom samme Credis torer bevilgede ham visse Afslag paa deres Fordringer, Fulde (*) I Samlingen af Frr. er denne Fr. ved en Trykfeil dateref: 18 Apr. (cfr.). (**) Served fan og mærkes: At, i Følge Rescr. 14 Apr. 1759 til havns Magistrat, maae de Haandværksfolk, hvilke efter 14 Mars Tieneste fra Land-Etatens Teihuse dimitteres, ligesom de ved See-Etatens Haandværks. Stof, have Frihed til at ernære sig af deres Hænders Arbeide. cfr. Patent 24 Jan. 1738 og Rescr. 14 Oct. 1746. I Deel. PP Fr. om Falliter. 17 Maj. Skulde de øvrige sig iligemaade med Afslag derefter rette; 17 Maj. Dog, om nogen Mistanke havdes til nogen af de Creditorer, som sig godvilligen lod accordere, at de, Debitor alene til Billie, sig deres Fordringer havde fraskres vet, og enten allerede deres Betaling' havde bekommet eller derefter af Debitor skulde fornøies, stod det de Cres ditorer, som sig ei godvilligen havde ladet beqvemme, frit for, saavel de i saa Maade mistænkte Creditorer, som Debiteren selv, at tiltale; hvilke da vare pligtige sig Mistanken ved Eed at fralægge. Dog at ingen i sit Pant imod Loven derved præjudiceredes. Ophævet ved Fr. 10 Sept. 1701). p. 612. Fr. Om Afskeders og Interlocutoriers Indstevning samt Tams Dommes Execution. Cancel. p. 615. Noiere bestemt ved Fr. 20 Mart. 1795. Skiont Loven tilholder baade Dommerne, at de Processerne det meste mueligt skal forkorte, og Procu ratorerne, at de ikke med Krog-Love eller Forhalinger Sagerne skal opholde, saa fornemmes dog, at derimod ifar handles, i det at, naar Underdommerne udi de Eager, hvor protesteres imod Stevnemaal, Vidners Førelse eller i andre Maader, maae sige Parterne imel lem, før Dom i Hoved-Sagen er gaaet, endeel Pros curatores, og især de, som have paataget sig vrange Eager at udføre, ikke med Dommernes Afskeder eller Interlocutoria vil lade sig neie, men, for at forhale Tiden og udmatte Vederparten, begiere samme beskrevne, og naar de bem have bekommet, lade dem for Overdommeren indstevne; saa at derved længere Tid hengaaer og Vederparten større Ophold og Bekostning for aarsages, end vet fornødent eragtes; Hvorfore alle Overs og Underdommere befales, at de ingen saadanne Affeder eller Interlocutoria tilstede at gives særligen bea Fr. om Interlocutor. og Nams-Domme. beskrevne, før Dom i Hoved:Sagen gangen er; da 17 Maj. Parterne frit maae slige Afskeder eller Interlocutoria, som iblant Acterne Ord fra Ord skal indføres, tilliges med Hoved Sagen, om paaantes, for høiere Ret lade indstevne; dog at dermed ikke nogen formenes de Vidner, som for Underretten førte ere, for Overretten, førend Dom udi Hoved-Sagen gaaer, til Paakiendelse, om de det fornødent cragte, efter Lovens Maade at lade indstevne. Saasom der og adskillig Jrring skal begaaes ved endeel til Hiemtingene forhvervede Tams og udlægs: Domme, i det hverken den Skyldige dem efter Loven inden 6 Maaneders Forløb til Underkiendelse for Over-Retten indstevner, ei heller Anklageren, som Dom men til Nam og Udlæg i den Skyldiges Boe har fors hvervet, derefter udi 1, 2, 3 ja flere Aar Erecution søger; hvorved andre den Skyldiges Creditorer, som af slige for saa lang Tid forhen passerede Domme ere uvidende, naar Creditorer dem vil forsikkre i hvis Mide ler, han haver og han dog formedelst Forfølgning ei er god for at giøre Forsikkring udi, lettelig kan blive bes dragede, foruden at Debitor, formedelst slige over ham for saa rum Tid siden forhen forhvervede Nams og Forfølgnings Domme, mange Gange kan hindres fra fine Midler til egen og andre sine Creditorers Nytte at bruge (cfr. Pl. 18 Jan. 1788), saa forordnes: at naar nogen Dom til hiemting forhverves, skal den inden Aar og Dag af Rettens Betiente udi den Skyldiges Boe og Midler ereqveres, og derefter udlæg giøres; Men skulde Creditor dermed længere henhvile, da Dom paa nye at forhverves, førend noget udlæg derester maae skee, og de til Dato i saa Maader udstedte Underrets Domme, som ei efter Aars Forløb allerede ere ereqverede, ei anderledes, end en Obligation eller Beviis paa Gielden uden Forfølgning i Rettergange PP 2 hers Fr. om Interlocutor. og Nams - Domme. 17 Maj. herefter at ansees, hvilket og skal forstaaes om de til Over-Retterne confirmerede Zams Domme, som paa samme Maade uereqverede henligge. (See Fr. 20 Mart. 1795). 31 Maj. Forbud om Opløb og Tumult af Bergfolket ved Kongsberg i Norge, under Straf paa Livet uden al Naade. (See Anordn. 13 Nov. 1793 *). p. 617. 1 Jun. (†) Skibs-Artikler, hvorefter alle civile og militaire Betiente, som Commerce-Raad og Assessor i Commerce Collegio Nicolaj Jansen Arf til den Guineiste Hans del (hvilken ham og hans Arvinger er overdragen) an tager og med hans Skibe paa Guinea fare, sig skal forholte. (See Skibs Art. 22 Sept. 1758). 4te. 8 Jul. Fr. Om Justitiens Administration og Stifternes Forvaltning ved Militien i Norge. Cancel. p. 619. Noiere bestemt og forandret ved Fr. 7 Mart. 1749 og 14 Jul. 1730. Gr. At forekomme de adskillige Tvistigheder, der, siden den norske Lov udgik, ere forefaldne imellem de civile og militaire Betiente t Norge, ang. Justitiens Administration og Stifternes Forvaltning ved Militien, hvorover Kongens Tieneste er bleven forsonit, og Justi tiens Administration mærkeligen hindret. 1.) Alle Høie, Over: og Under: Officerer, samt ges mene udskrevne Rottere, Dragoner og Soldater, skal i Freds og Feid tider, naar de boe paa Landet og hos Bonden eller i Lægderne og deres dem anviste Gaarde og Qvarterer ere hiemme, være Brigs-Retten undergivne i de Sager, som deres Liv, re, Charge, Gevær og Mundering angaae, saa at derudi alene skal kiendes og dømmes efter Krigs-Artiklerne; men udi hvis, som (*) Cfr. Rescr. 22 Oct. 1714. Fr. om Justit. og Skifter v. Milit. 1 §. som deres Gaarde, Gods, Grund, Eiendom, Gield 8 Jul. og deslige, saavelsom andre deres civile Sager ved kommer, skal der dømmes af den civile Øvrighed efter Lands Lov og Ret. Skeer noget Slagsmaal og Klams merie imellem Retterne, Dragonerne, Soldaterne og Bønderne, skal de næst tilstedeværende Ober-Officerer for Compagniet tilligemed Fogden strax sege at forene Parterne indbyrdes, paa det Trette kan hindres og Omkostning spares; Men kan de ikke forlige dem, og Sagen endeligen ved Netten vil afgiores, da søger en Hver Part fin Ret paa behørige Steder; og staaer i saa Maade den gemene Rytter, Dragon og Soldat, naar det ikke hans Liv, re, Charge, Gevær og Mundering angaaer, under Civil Retten. Skeer der Drab eller anden grov forseelse og aabenbare Misgierning blant Rytterne, Dragonerne eller Soldaterne, da skal de, som sligt begaae, af Øvrigheden eller Fogden og 23onde Lensmændene paa de Steder, hvor saadanne grove Insolentier skee (om deres Officerer ikke selv ere saa nær tilstede), strax uden Persons Anseelse arresteres og til den der næstved boende commanderende Ober: Officeer forstikkes, som dem igien til Regimentets Fængsel (som altid skal være midt i Regimentets District) al hensende, og Obersten det uden Ophold tilkiende give, saa at Krigs Retten over slige Delinquenter fan blive holdet, og de efter dens retmessige Kiendelse tils børligen straffede; Hvor ellers Tvist og Uenighed paa Landet iblant Rytterne, Dragonerne og Soldaterne, eller og iblant dem og Bønderne forefalder, skal de hosvæs rende Bønder, Ryttere, Dragoner og Soldater afværge al Ulykke og Tumult; forsømme de det, da stande de derfor til Rette, Bønderne efter Loven, og de militaire Personer efter Krigs-Artiklerne, og skal Obersterne eller de tilstedeværende commanderende Chefs eller Offi: PP 3 Fr. om Justit. og Skifter v. Milit. 1-2 §. 8 Jul. Officerer over Regimenterne, saasnart nogen er bleven arresteret, og Krigs-Retten derover bør holdes, strap uden allerringeste Tidsspilde Retten behørig anordne, som derudi uden Forhaling skal fiende og domme, saa at Sagen til fuldkommen Endskab, det snareste mueligt er, kan komme, at Omkostningerne paa Fangernes Underholdning og Vagt derved, det meste mueligt, kan fore: 2.) Naar kommes. (See Fr. 7 Mart. 1749). nogen under Regimenterne staaende Ober Officerer, indtil Capitainer inclusive, doer, skal Obersten eller strap den, som en Chef over Regimentet commanderer, ved Regiments Auditeuren eller Skriveren i 2de andre Ober Officerers Nærværelse den Afdødes Boe lade forsegle; og siden, naar ingen Born ere, ved Oberst-Licutenanten eller Majoren derover rigtig Registering, Vurdering og Skifte holde, saa at alting dermed lovligen tilgaaer, og de Vedkommende paa alle Sider Ret veder fares, alt som Obersten og de, som Skiftet forvalte, dertil vil svare, om billig Klage derover i sin Tid maatte komme. Findes efter den Afdøde umyndige Børn, for hvilke Formyndere bør sættes, skal Obersten, strax efter at Boet, som før er meldt, efter den Afdøde forsvarlig er forseglet, give Amtmanden eller Magistraten, hvor den Afdøde har været boesiddendes, det tilkiende, og af dem begiere 2de vederhæftige Mænd, som Amtmanden af Fogderne og Sorenskriverne paa Landet, og Magistraten i Kiebstederne af Nettens Middel skal fors vrdne, hvilke tilligemed Obersten eller og Oberst-Lieute nanten eller Majoren (efterat forhen lovlig Registering og Vurdering er holdet, som altid, naar Umyndige findes, i 2de Civil-Betienters Hosværelse skal skee) Skif tet og Delingen efter den Afdøde lovligen have at fors valte. Og skal Amtmanden eller Magistraten desuden ordinere de umyndige Børn vederheftige Mænd til Fors myns Fr. om Juftit, og Skifter v. Milit. 2 §. myndere, som deres Arv sig skal antage og forsvarligen 8 Jul. forestane, med hvilke Amtmændene og Magistraten skal have saadan tilbørlig Indseende, at de Umyndige ei hos dem komme til fort. (See Fr. 19 Aug. 1735. 25 §). Paa samme Maade skal det og forholdes med Garnis sonernes eller andre Stabs-Betiente, som ikke stane under noget Regiment, og skal Commandanterne forrette alt hvis, som Obersten ved Regimenterne forhen er be falet. Og paa det fornøden Underretning om alting i sin Tid kan haves, skal alle slige Skifte Forretninger indføres af enhver Regiments-Auditeur i Regimentets forseglede og igiennemdragne Protocol, og ellers af de Skifteforretninger, som af Civil Betiente tillige forrettes, en Gienpart under samtlige Skifteforvalternes Hænder til Amtmanden eller Magistraten indleveres; Men naar nogen Major, Oberst-Lieutenant, Oberst, Generals Person eller General:Stabs:Betient døer, da skal den høieste tilstedeværende Generals-Person eller Officeer Boet ved General- eller Ober-Auditeuren eller, om ingen af dem er tilstede, ved Regiments- eller Garnisons: Auditeuren udi 2de Officerers og 2de Civilbetienters Overværelse (som af Amtmanden paa Landet og Magistraten i Kiøbstederne efter Begiering skal forordnes) strax behørigen lade forsegle, og derpaa Stathol deren og General Feldt-Marskalken sligt uden Ophold tilkiendegive, som da Anordning giør, hvem Skifte og Deling efter den Afdøde skal forvalte; hvorved altid en Generals Person eller høi Officeer tilligemed General- eller Ober-Auditeuren skal være tilstede, som, saasnare Boet bliver aabnet, alle Carter, Afridsninger og Deffeiner samt Instructioner, Ordres og Befalin ger, som efter ham kunde findes og af Kongen, Stat holderen og General-Feldt-Marskalken eller den comman derende General i Norge kunde være udgivne, strax og uden PP 4 Fr. om Justit. og Skifter v. Milit. 2 2 §. 8 Jul. uden at igiennemsee dem, skal forsegle, til sig tage og det snareste mueligt til Krigs-Cancelliet forsende, saas som alle slige geheime Carter, Desseiner, Ordres og Befalinger, som fornemmelig findes hos Commandanterne i Fæstningerne og de Generals-Personer, som nogen sær Commando har været betroet, ei nogen af Arvingerne eller Creditorerne ere tienlige. (See Fr. 14 Jul. 1730). Pl. Om Slag paa Skibe at føre. (See Forbud 17 Febr. 1741). p. 623. 15 Jul. 24 Jul. 26 Jul. Kgl. Brev om flere Convojer for Undersaatterne. P. 618. Fr. Om stemplet Papiir. (See Fr. 27 Nov. 1775). P. 625. 28 Aug. (†) Confirmation paa Khavns Fontains 28 Sept. 28 Sept. 15 Nov. Springvands Fundats; vedtagen af Magistraten paa Stadens Fontains Vegne og af de i samme Springvand interesserede Gaardes Eiere d. 1 Nov. 1689; paa nye oplagt 1737. [Cancel.]. Khavn 4to. Fr. Om Kop:, Qvæg, og Ildsted-Skat i Danmark. P. 634. Fr. Om Korn og Proviant Skatten over al Dans mark for 1691. P. 641. Hoteste Nets Patent p. 645. 20 Dec. (†) Silke Vævernes Laugs:Art. i havn. (See Lauge Art. 6 Jul. 1705 09 23 Jan. 1741), C. V og F. IV Laugs: Art. p. 306. 1691. 3 Jan. 13 Jan. r. Om Kops, Qvæg og Ildsted: Skat i Norge. p. 651. Fr. Om Skatternes Paabub af Jordegods i Dan mark for 1691. p. 657. Fr. Fr. om Skatter i Norge. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1691. 13 Jan. P. 659. Fr. Om stemplet Papiir. (See Fr. 27 Nov. 31 Jan. 1775). p. 660. Fr. Om Jordegodses Tayt i Danmark. 3: Jan. Cancel. p. 671. See Auctions Fr. 19 Dec. 1693. Cfr. Fr. 14 Maj. 1768. 2 §. Gr. Adskillige Klagemaale og Besværinger ere indkomne over endeel Debitorer, som (cndskiont de imod rede Penges Annammelse sig til skadesløs Betaling have forskrevet) skal, naar Betalingen søges og den ei i an det, end Jordegods, kan bekommes, ci alene ville obli gere Creditorerne til, naar de sig derudi til Eiendom lade indføre, at de det uden Forskiel, hvad heller det er got eller ikke, sal antage efter den forrige Taxt, nemlig een Tønde Hartkorn af det besatte Bøndergods fer 40 Rdlr, og af det øde for 25 Rdlr, men og paa staae, at saadan Indførsel eller Udlæg skal fee efter den forrige Matricul; ihvorvel Gaardene og Godset ved fioste Landmaalings Matricul, formedelst Jordernes linderfeed, i de Kgl. Skatter kan have bekommet mærkeligt Afslag; hvorfore Jordegodset i Danmark, efter dets Godhed og Beskaffenhed, i Gields Betaling samt andre Tilfælde, hvor derom tvistes, herefter skal udlægges og antages efter følgende Taxt: 1.) Hoved:Gaardene, som efter 2.5-3-21 have deres fulde Hartkorn, skal anstaaes hver Tønde til 50 Rdlr. 2.) Af Hovedgaarde, som ikke have deres fulde Hartkorn i Bøndergods, samt af Bøndergods, hvor Bonden har fornøden Bygning til sig og fine og til sit Qvæg og Avling, som ei behøver negen stor Reparation; Bonden selv kan drive og bruge fin ganske Jord og Eng med egne fornødne Bester, Plov, PP 5 Vogn Fr. om Jordegodses Taxt i Dmk 2-7 §. 31 Jan. Vogn og andet Tilbehør; item svare i det ringeste til den halve Landgield, og staaer ikke tilbage (*) med mere, end een forfalden Ovartals Matrikul-Skat, skal en Tende Hartkorn udlægges for 40 Rdlr, og Jura patronatus ikkun for halvt saa meget; Men Hovedgaar denes Bygning skal taxeres for sig selv. 3.) 2f det Bøndergods, hvor Gaardenes Bygninger ere brøsta fældige og de Paaboende behøve Zielp til deres Avlings Fortsættelse, og ei kan svare Landgield eller Skatter uden Huusbondens Hielp, ei heller selv bruge deres Gaardes Sadeland og den til Stedet fornødne Eng-Jord, skal I Td. Hartk. beregnes for 30 Rdlr. 6.) 4.) Af det Bøndergods, som nogenledes findes Bygning paa, men forfalden, og Ager-Jorden ei i sin fulde Brug, ei heller nogen Bonde paa, skal 1 Td. Hartk. ei hoiere sættes, end for 20 Rdlr. 5.) Af det Bøndergods, som er ubebygget og udyrket, skal I Td. Hartk., formedelst den Bekostning, som til dets Opbyggelse og Besætning behøves, et anslaaes høiere, end for 10 Rdlr. Hvor cen eller flere Gaarde i en Bye ere lagte øde, og Jorderne og al anden Tillæg igien er lagt under andre Gaarde, for at forbedre deres Avling, saa at samme øde Gaardes Jorder dog ere i fuld Brug, og Husene (om nogle paa Stedet findes) bruges til anden Nytte, da skal saadanne tillagte Jordsparter efter Proportion taxeres for lige Priis med den eller de Gaardes Eiendom, som de ere tillagte, og skal Bygningen paa Grun den, enten den er giort til Gadehuse eller ikke, ogsaa 7.) Skoefter Proportion følge samme Gaarde. vene skal blive ved deres fulde Taxt efter Landmaalingen, naar derpaa først er skeet lovligt Syn, at de fiden ikke ere (*) Samt. af Frr. er det Ord: tilbage, ved en Trykfeil udeladt (cfr.). Fr. om Jordegodses Taxt i Dmk 7:10 §. ere forhugne; ellers taxeres de, som de da forefindes, efter 31 Jan. Sviins Olden. 8.) Og som det tit steer, at Herligheden alene og Bondeskylden alene i et eller andet Tilfælde skal udlægges; da naar Herligheden i en Gaard kommer til Udlæg, og Bondeskylden i samme Gaard (formedelst den haver en anden Eier) ei kan medfølge til Udlæg, saa Eal Herligheden beregnes lige saa hoit, som den tredie Deel af den hele Gaards Taxt, liges som Gaarden kunde gielde, om Herligheden og Bondeskylden tilsammen skulde udlægges, og desuden hver Tønde Hartk., som regnes for Herlighed i Gaarden, efter den Taxt, som Gaarden er værd; Men naar nogen Gaards Bondeskyld alene udlægges, da anslaaes den ikkun for halvt saa meget, som en anden Gaard, hvor baade Herligheden og Bondeskylden er samlet. 9.) Paa det og Commissarierne med Herreds- og Birkefogderne, som udlæg og Indførsel i Jordegods skal giøre, kunde, naar deres Forretninger for Hoieste Net indstev nes, derom giøre desbedre Oplysning; da skal Herreds: eller Birkefogden i det Herred eller Birk, hvor Godset er, som skal udlægges, saasnart de derom ansøges, strap udnævne og befale 4re Mænd, som i Commissariernes eller Ridemændenes og Herreds- eller Birkefogdens Overværelse skal beskrive Godsets Tilstand, baade hvad Bygningen angaaer, saa og hvorledes Gaarden er besat, hvilken Beskrivelse de under deres Hænder skal fra sig give beskreven, som siden i Forretningen skal indføres. 10.) Naar Gods imellem Philippi Jacobi og yes Aars Dag i Betaling udlægges, og er af den Godhed, at en Tønde Hartkorn deraf for 40 Rdlr kan udlægges, saa skal al Restantsen af Landgield, Forstrækning eller andet, hvad Navn det og have kan, som Bonden til fin forrige Huusbond er skyldig, uden nogen Beregning følge det Gods, som Creditor til Udlæg bekommer; andFr. om Jordegodses Taxt i Dmk 10-11 §. 31 Jan. undtagen det da indeværende Aars halve Landgield, som Creditor sig i sin Fordring bør lade korte, saavidt deraf ei befindes af forrige Hunsbond at være oppebaaret; men af alt Gods, som udlægges imellem ye Aar og Philippi Jacobi Dag, samt af det, som formedelst sin Ringhed ei for 40 Rdlr Tønden kan udlægges, bør hverken Restants eller indeværende Wars Landgield for noget anflaces, men den tilligemed alt andet, som ved Godset i saa Maade kan restere, den forrige Huusbonde vedkommende, følge Creditor, foruden at lade sig derfor noget i sin Fordring forte; Skulde og mere, end een Qvartal Stat, paa noget af Godset restere, saa stal Creditor, som Indførselen søger, saadan Skattes Nestants i Amtstuen clarere; hvorfra ham uvægerlig skal gives special Underretning, om hvad baade i en og anden Kgl. Skatter resteres med, og derimod staae ham frit fer, enten at søge sin Refusion i Debitors andet Gods eller og hos Amtskriveren, naar han enten af Forsømmelse eller Debitor til Villie ikke har forholdt sig med Skatte Restantsens Inddrivelse efter Frr. om Executioner og Contributionernes Oppebørsel. II.) Naar noget Udlæg herefter skal skee i Jordegods, og ei udi Pantebrevene nævnes nogen vis Taxt, hvorefter Hver Tønde Hartk. skal antages, da, enten Forskrivnin gerne ere udgivne siden Loven udgik eller ikke, skal alle Indforseler, Udlæg og deslige forfattes og beregnes efter Landmaalingens Matrikuls: Taxt; men er en vis Taxt nævnet i Forskrivningen, hvorefter Creditor Godset vil antage, om han skulde foraarsages, det efter Loven at tiltræde, og samme Forskrivning er skeet, før Landmaalingens Matricul udkom, da skal det bereg nes efter forrige Matricul. Men hvor fær og klare Forstrioninger findes paa Hartkorners Taxt enten efter Den gamle eller nye Matricul, da skal de følges, lige: saavel Fr. om Jordegodses Taxt i Dmk 11:12 §. saavel som det der skeer i Rigb og Salg eller hvor nogen 31 Jan. indbyrdes Forening i andre Mander kunde være skeet. Ellers forbydes herefter noget Kiøb, Arv eller Mages Stifte at stee, uden alene efter Landmaalingens Matricul. 12.) Naar Kongeit Selv tager Udlæg i Jerdegods hos nogen, som gl. Intrader haver haft under Hænder, eller og hos hans Forlover, for hvis Hovedmanden til Kongen er bleven skyldig, og ei har faaet Qvittering for, hvilken han sig i det seneste inden det ander Wars Forløb burde at have forhvervet; saa skal en Tønde Hartkorn Kongen udlægges for halvt saa meget, som den ellers til Undersaatterne efter dens Godhed og forskrevne Taxt udlægges for, hvorimod Debitor eller hans Forlover for beholdes den i Kammer Nets Ordn. 21 Art. ommeldte Reluition (*) paa 2 Wars Tid; Men dersom Kongens Fordring reiser sig af Gield, som kan være kongen transporteret eller udlagt, saa vil han ei nyde større Net, end alle andre efter denne Fr. (See K.-R. Ordn. 18 Mart. 1720. I . 20 og 22 §). Pl. Aug. Farten paa Grönland, hvorved samme 25 Febr. forbydes Hanse Stederne under Skibs eg Godses Confiscation. (See fornyet Anordn. 18 Mart. 1776). p. 676. Fr. Om Born og Tvende paa Landet 23 Febr. (i Danmark), som hindres at komme tilstede, naar Visitation steer. Cancel. p. 677. Gr. At forekomme den laudelighed og Forsømmelse, som skeer, ved det at en stor Deel Tyende og Børn paa Landet i Danmark, ved Proviernes eg Superintenden ternes aarlige Vifitationer, ci alene imod Loven mode villig udeblive, men endog uforsvarligen hindres formedelst

() Samt. af Jrr. staaer ved en Trykfeil: Resolution (æld. udg.). Fr. om Visitation paa Landet 1-4 §. 28 Febr. medelst Reiser, Hoverie og Arbeide, som deres Her skab eller Herskabets Fuldmægtige og Forpagtere dem paalægge. 1.) Naar Provsterne efter Loven Sognene vil besøge og forfare om Ungdommens Undervisning i Børnelærdommen, da skal de næste Sondag tilforn af Prædikestolen lade Menigheden derom advare, at de sig til en vis Tid med deres Børn og Tyende indfinde, til hvilken Tid enhver sig flitteligen skal indstille, saafremt de ei ville straffes, som for Helligbrøde, og om sider udstaae Kirkens Disciplin efter en og anden gierte Paamindelse. 2.) Men naar Superintenden terne vil visitere i Kirkerne, skal de i det mindste 3 Dage tilforn lade Præsten til hver Menighed det forstændige, som sligt ved Degnen uden Forsømmelse stal give Almuen tilkiende over alt Sognet; at de deres tilstedeværende Tyende og Børn tilholde, enten de ere hiemme eller i Arbeide og Hoverie paa Herskabets Gaarde, at de sig, uden nogen Forhindring eller Undskyldning, til den bestemte Tid i Kirken indfinde til Overhørelse i deres Børnelærdom og forblive til Visitatsen er ude, saa fremt de ei ville ansees, som før er meldt. 3.) Hvis nogen Forældre deres Børn og Tyende derfra forholde, da skal Provsten eller Præsten det tilkiendes give Herskabet eller deres Fuldmægtige, at de dem alvorligen lade straffe efter Loven; Og skal saadanne Bøder til Præsten af Herskabet eller Fuldmægtigens leveres til Uddeling iblant fattige Almisse Lemmer * Sognet; men skeer det tiere, da skal de staae aabenbare Skrifte. 4.) Men skulde noget Herskab, deres Fuldmægtige eller forpagtere paa Landet befindes efter giorte Tillysning af Prædikestolen eller og Degne nes Advarsel, naar Superintendenterne ankomme, at hindre Almuen deres Børn og Tyende enten ved Reiser Fr. om Visitation paa Landet 4 §. Reiser eller andet Ægt og Arbeid fra Guds Huus og 28 Febr. deres Børnelærdoms Underviisning, eller og efter Provs sternes Ansøgning ikke vil lade straffe de Forsommelige, da skal de ei alene selv bøde for hver Persons Udeblivelse for Helligbrode, men endog, naar saadan deres Forseelse 2den og 3die Gang befindes, derfor tiltales af General Fiscalen, som Guds Ords og Kgl. Man daters modtvillige Overtrædere. (†) Fr. og Told Rulle for Danmark og Norge (See 21 Mart. Told Fr. 26 Nov. 1768). Khavn 1691 og 1709. 4to. Derefter, tilligemed de didhørende Frr., udgivet 1710, 1717 09 1726. 4to; Tilsidst 1730. 4to. Bag i hvilken er en Kgl. Forklaring, af 13 Jan. 1730, over de Varer, hvorpaa den i Told Ordinantsen 21 Mart. 1691 anførte Taxt ved senere Forordninger og Resolutioner er forandret. Fr. Om Consumtionens Oppebørsel af Viin, 23 Mart. Salt og Tobak i Khavn og Chavn, hvis Direction er overdraget Kammerraad Kruse i 2 War. P. 679. Kgl. Brev om Convojer, naar samme skal af: 4 Apr. gaae. p. 681. Octroj for Indbyggerne i Bergen og andre Kgl. 16 Maj. Undersaatter om Handelen paa Sinmarken, hvorved Octr. 2 Apr. 1687, i Følge de tilforordnede Commissas riers Indberetning, forandres (See Fr. 25 Apr. 1702). p. 681. Fr. Om Handelen paa Færøe og andet 30 Maj. Landet vedkommende. Cancel. p. 698. Forandret og noiere bestemt ved Fr. 3 Maj. 1723 og 13 Aug. 1790. Gr. Undersaatterne paa Færse have ved deres Fuldmægtige til Kongen indgivet adskillige Klagemaal og Besværinger over Land Taxten, Hofers og Ulds Sandling, samt Landets Sorsyning, med mere, hvors Fr. om Handelen paa Færse 1 §. 30 Maj. hvorved de formene sig hidtil at have været besværede, hvilke Besværinger Kongen ved Commissarier har ladet forhøre; hvorfore, til at ophæve al Stridighed, som imellem dem, som Handelen have, og Indbyggerne der i Landet i forskrevne Maade kan forefalde, samt til Hans delens desto bedre Fortsættelse, saavel derom, som om adskilligt andet Færøe vedkommende, efterskrevne Anord ning gieres: 1.) Indbyggerne i Færse, Geistlige og Verdes lige, forbydes strængeligen at drive Handel med Frem mede enten af deres Baade i Sven eller i andre Maas der, under hvad fin det være kunde; Betrædes nogen dermed og det ham lovlig overbevises, skal han have sit Embede forbrudt, om han er Geistlig, sin Bestilling, om han er Verdelig, og sin Gaard, om han er Bonde, og desuden efter Sagens Beskaffenhed som gl. Man daters Overtrædere ansees. Men naar fremmede Sribe ankomme, som fornøden Sorfriskning begier, da skal de først angive sig paa Torshavn hos Land fogden eller, i hans Fraværelse, hos den Foged, som der i Landet forbliver, som deres Tilstand skal fornemme, om de ere Handlere, eller og om de have Forfriskning fornøden (Skierpet ved Fr. 3 Maj. 1723. III. cfr. 13 Aug. 1790. 2 §). Og paa det Landet ikke nogen Tid al lide Mangel paa Tilførsel, men i rette Tid upaaklagelig kan forsynes, med alt hvis det behøver; Da skal de, som Handelen have, være forpligtede aarlig 3 Seibe, nemlig et i Apr., et i 17aj. og et i Aug., her fra Khavn til Færse at forstikke med alle de Varer, som her i Carten ere specificerede; hvoraf ingen Tid nogen Mangel der paa Landet mane være; især skal Korn og andre Varer, som til Livs Ophold behøves, med det første og sidste Skib fremsendes, paa det de besbedre conserverede der til Landet kan fremkomme; og mane Fr. om Handelen paa Færse 1-2 §. maae ingen nogen af de i Taxten specificerede Varer næg: 30 Maj. tes, naar han det med lovlige Varer efter Taxten kan betale. 2.) Og paa det de, som Handelen have, saavelsom Indbyggerne, kan vide Prisen, hvorefter Varerne der paa Landet skal forhandles; saa stal saavel den Sælgende som Riobende holde sig efterskrevne Taxt paa ind og udgaaende Varer efterretlig, og den paa begge Sider uforanderlig følge, over hvilken Taxt ingen, under Varernes Forbrydelse til de Fattige, noget maae aftvinges. (Ang. Taxten paa de Færsiste Varer, som fra Landet føres, see Fr. 13 Aug. 1790.4 $). Paa det Uld samt Hose Handelen desbedre kan forts sættes, skal herefter af den gamle Model Hoser Parter, af den nye Model Hoser og af den hvide vaskede Uld in Natura Part i Kramboden, naar noget der kiøbes, leveres (See Fr. 13 Aug. 1790. 6 §. cfr. Fr. 10 Apr. 1694 og 3 Maj. 1723. I og II). Og skal Rigb manden altid holde rigtige Bøger over de Varer, som enhver Tid efter anden i Krambeden leverer, og meddele ham rigtig Underretning under sin Haand, paa hvis som er leveret, saa ofte det begieres; ligemaade skal og Kiøbmanden meddele enhver af Indbyggerne en 23og med reent Papiir, hvori Kiøbmanden eller den, som i hans Fraværelse dertil antages, med egett Haand Skal trive Qvantitet og Taxt ved Dag og Datum, Vægt og Maal, hvad Slags Varer enhver af Indbyggerne & Kramboden leverer, og paa samme Maade hvad Slags Varer enhver derimod igien bekommer; paa det enhver ved endelig Afregning med Kiebmanden rigtig kan vide, hvad Slags Varer og især hvor meget Uld og hvor mange Par Hoser af hvert Slags han har leveret, og ei mere Uld eller anden Model Hoser, end efter ovens Skrevne Proportion, imod sin Villie aftvinges. (Nøiere bestemt ved Pl. 23 Jul. 1778). (ang. Taxten paa de I Deel. 29 Varer, Fr. om Handelen paa Færse 2 §. 30 Maj. Varer, som til Færse fores, see Fr. 1790. 3 §). Alle Varer, som efter denne Taxt ved Maal og Vægt Skal forhandles i Færse, skal leveres efter det Maal og Vægt, som i Sr. 1 Maj. 1683 er anordnet; hvilket Kiøbmændene skal føre med sig til Landet, at enhver til Fornødenhed deraf kan bekomme tilkigbs, hvad ham lyster. Men Landfogden skal altid der paa Landet conservere et Original Maal, at derefter kan forfares, om det andet, som daglig bruges, ikke forfalskes eller forandres, hvormed Amtmanden og Landfogden skal have flittig Indseende efter Fr. (See Fr. 1790. 7 §). Rigbmændene skal efter samme Taxt tage af Indbyggerne alle de Varer, som de esterhaanden kan bringe tilveie, naar de ellers for got Rigbmands: Gods eragtes, og derimod lade dem face, hvis de derfor behove, ci alene naar Skibene ere ved Ladestedet, men endog paa efterskrevne Tider, nemlig 8 eller 14 Dage for Juul, og siden efter Juul, især af de Fattige, naar de fan have noget samlet; Men naar Varerne ei for dygtige erfiendes, skal Landfogden med Rettens Betiente derpaa sætte en billig Taxt, hvormed den Sælgende og Kiøbende skal være fornsiet; dog skal Indbyggerne, bet meste mueligt, beflitte sig paa dygtigi Kiebmands Gods, især Hoser, saafremt de ikke skal være confisqverede, og desuden betale af samme confisqverede Varers Værs die til Hospitalet, om de, som hidtil er skeet, befindes forsætlig at lade forarbeide saadant ringe Gods (ce Fr. 1790. 5). De Varer, som Kiøbmændene ellers ere pligtige at føre til Landet, skal være dygtige og ulaftelige Varer, som eragtes for got Kiøbmands Gods, saasom Indbyggerne i Landet ei maae handle med Fremmede, og derover kan have Frihed at vælge sig hvad de vil; og naar Kiøbmændene med deres Vares ankomme, maae de ei sælge noget deraf, før de ere lovlig besigtede, Fr. om Handelen paa Færse 2-5 §. besigtede, og hvis da deriblant findes noget enten heel 30 Maj. ringe eller ankommen paa Reisen, da skal Indbyggerne ikke være forpligtede det til forskrevne Priis at antage, men de derom sig med Kiøbmændene forene; og hvis de ikke i Mindeligbad fan accordere, skal Landfogden tilligemed Rettens Betiente derpaa sætte en vis Priis, som de erkiende det dygtigt til, og som de for Kongen dil være bekiendt, om paaklages, hvormed Kiøbmanden skal lade sig nøie, og derefter sine Varer til dem forhandle (See Fr. 1790. 14 §). 3.) Og saasom de, som Handelen have, beklage sig over den Skade, som dem paa Vægten af Fisk tilføies, formedelst Fiskens Indtørring og fordærvelse af Utei, saa bevilges, at de maae nyde af Indbyggerne der i Landet 3 Skaalpund til Overvægt pas cen Vog Fisk og cet Skaals pund paa een Vog Fieder; men paa alle de øvrige Varer skal ingen Overvægt gives. Men Landskylden skal med 2 Pund Overvægt paa Vogen annammes, undtagen af Fife, hvoraf 3 Pd til Overvægt paa hver Vog skal betales (See Fr. 1790. 5 §). 4.) Til Opsigt ved Rramboden skal, som hidindtil skeet er, eedsvorne Laugrettes Mænd forordnes, som dermed tilbøelig Indseende skal have. 5.) Saasom Inde byggerne have begiert, at det maatte tillades dem, enten at sende Gods i Compagniets Skibe for billig Fragt til deres Børns Underholdning i Khavn, eller og at faae Verel for hvis billigt kunde være, saa anordnes, at de, som Handelen have, skal være pligtige at imodtage hvis Varer Indbyggerne, til at betale deres eller deres Børns Gield i Khavn eller Amsterdam, ville levere til dem, som Handelen have; naar deraf i Tallig, Smør, Skind og Fieder, og de øvrige i andre lovlige Kiøbe mands Varer leveres, og derimod betale paa eet af fors skrevne 2de Steder 5 ME danske for hver Gyldens Varer 292 Fr. om Handelen paa Færee 5-9 §. 30 Maj. Varer til dem, som der assigneres paa (See Fr. 1790. 6.) Til Skandsens Vedligeholdelse der i IO §). Landet skal af hver Mark Jord af Kongens egne aarlig iffan 3 Skind og af en Mark Odels Jord 5 Skind herefter i Matricul, Skat gives. 7.) Indbyggerne meae være frie for det nye Gevær, som den norske Lov dem tilholder sig at forstaffe, og i den Sted deres gamle og sædvanlige Gevær bruge. 8.) Med Tienden af Saar skal efter gammel Sedvane forholdes, saa at intet Nyt Indbyggerne til Besværing paabyrdes; Og saasom Faarene ofte paa Klipperne forkomme, saa der ingen Facit fan giøres paa videre, end hvis som slagtes, saa skal der herefter ei tiendes af videre Faar, end dem, som slagtes. Med Uld Tienden skal det iligemaade forholdes saaledes, som det af gammel Tid brugeligt været haver. 9.) Af hver Mark Jord skal herefter 3 Færøiske Gylden og ei videre i Fæste gives; og til at forekomme den Underslab, som herimod kunde begaaes, mage den ældste Son efter sin Faders Død, hvor En Fen sig ei igien vil gifte og Gaarden ei selv besidde, den ubehindret for Fæste nyde og, saalænge han Kongens Settighed deraf udreder, beholde; da og fogden sig med sin gamle Oppeborsel skal lade nøie, nemlig med en Daler af hvert Fæstebrev, og ikke af hver en Mark Jord noget særdeles, uden andet at fordre, eller noget, under Navn af Skriverpenge, for Dreng, eller i andre Maader, at tage; Og skal det, for desbedre Rigtigheds Skyld, i Fæstebrevene indføres, hvad i saa Maade udgives. I øvrigt skal det ikke tillades nogen herefter at fæste en Gaard eller Jord, som han ikke selv bruger, for at sætte en Opsidder derpaa; dog at ingen fra det Sted, som han nu allerede er boesat paa, derved fortrænges. Fligemaade tillades og Præsternes Børn der paa Lander at bekomme ledige Bønder Gaarde, naar de bort: Fr. om Handelen paa Ferse 9-13 §. bortfæstes, lige ved andre Landets Indbyggere i Fæste, 30 Maj. naar de Jorderne selv vil besidde; dog at ingen derved præjudiceres, udstødes eller fortrykkes. Og skal ingen Jord der paa Landet herefter deles eller bortfestes i mindre Dele, end at jo hver Person faaer 6 Mark deraf at besidde; og skal de Jorder, som nu udi mindre Dele ere deelte, herefter, naar deres Besiddere enten doe eller Jorderne i andre Maader lovligen blive ledige, ved Leilighed samles, og andre, som næsthosliggende Jorder besidde, tilbydes. 10.) Sovde: Leien skal ydes i Maj. eller i Jun., men Jordleien og Skatten ved St. Olai Tider; dog hvo som til første Termin det alt vil betale, af den skal Fogden det annamme, samt rigtig vittering derpaa give, og derudi Stykviis specificere Varerne, item ved hvad Vægt de annammes, saa og om for deres Ningheds Skyld noget mere bliver betalt, og hvorudi saadant skeer. 11.) Til Odels: Leie eller Værge: Told, som i forrige Tider skal have været en frivillig Gave, hvilken Landsaatterne efter Evne og eget Tykke til Fogderne have udgivet, skal ingen være forpligtet, men stande i enhvers frie Villie, om han Fogden noget i saa Maade og hvad han ham godvilligen vil forære; Hvorimod Fogden ikke heller til noget Giestebud eller Tractement skal være forbunden. 12.) Med Arveskifter, saavel geistlige som verdslige, skal efter den norske Lov i alle Maader forholdes, og ingen sig nogen Net videre, end derudi meldes, tilholde. 13.) Laugmanden tilligemed Landfogden eller, t hans Fraværelse, med den Foged, som der i Landet forbliver, skal aarligen Landfolket til Tinge examinere, og deres Klagemaal, som de imod Betienterne eller Kiøbmanden kunde have, forhøre, saavelsom og Tingsvidne derefter tage, og det aarlig med de første hiemgaaende Skibe til Amtmanden hidsende, som det siden i Cans 243 Fr. om Handelen paa Færse 13-14 §. 30 Maj. Cancelliet haver at indlevere (See Fr. 1790. 16 §). 14.) I Øvrigt skal det paa Færve forholdes efter den norske Lov. Endelig skal Amtmanden og Laugmanden giøre den Anstalt, at Eremplarer af denne Fr. paa behørige Steder ideligen opslaces. 6 Jun. Fr. Om adskillig Misbrugs Afskaffelse, samt Justitiens Administration og de Kgl. Intraders Ligning og Oppebørsel i Finmarken. Cancel. p. 710. See Fr. 20 Aug. 1778 og 5 Sept. 1787. 11 §. cfr. Fr. 13 Dec. 1746. II (*). 1.) Amtmanden skal tilligemed Fogden og Sorenskriveren engang om Naret ved Midsommers Tid det hele Amt igiennemreise og Almuen tilligemed de Tras fiqverendes Fuldmægtige paa alle Tingene lade sammen falde og forhøre, hvis Klager den ene mod den anden har at forebringe, og dem derefter, i hvis billigt er, tils rette hielpe. 3.) Sorenskriveren skal paa samme Tid betiene Hiemtingene og paa ethvert Sted efter Octrojens Tilhold giøre Afregning mellem Handels Fol kene og Handels Fuldmægtigerne; samt i Vedkommendes Nærværelse forrette hvis Arve Skifter der kan fores falde, og kiende i de Sager, som for ham vorde indstevnte; Saa skal og Laugmanden herefter hver tvende Aar holde Laug Net i Vasøen i Øst Finmarken og 2de Aar derefter i Kielvigen i Vest Finmarken, og dømme i de for ham indstevnte Sager. 4.) Paa det Almuen ikke med særdeles Flytninger i Provsternes Visitatser herefter, som hidtil er skeet, skal betynges, og at Amtmanden tilligemed kan have fælleds Indseende med Kirkernes Vedligeholdelse og at deres Indkomster og Bes holdninger ret vorde anvendte, samt Kirke: Stolene, som ved (*) Og Canc. Br. 7 Jun. 1783. Fr. om Justitien zc, i Finmark. 4-6§. ved enhver Kirke bør være, og kirke Regnskaberne at 6 Jun. estersee; Saa skal Provste: Visitatsen herefter aarlig skee paa de Tider at Ting: Reisen holdes; Og at det desto bedre kan efterkommes, da, ligesom Finmarfen nu ikkun bestaaer af eet Fogderie, skal der herefter ei heller være mere end een Provst, og dertil beskikkes den Præst, som næst hos Amtmanden er boende, der, til at forrette Visitatsen, som uden nogen Betaling bør skee, følger med ham i Ting Reisen. Og skal Bispen den herefter hvert 3die Aar der i Landet forrette (*). 5.) Til Undersaatternes bedre Opkomst og i Henseende til Boemændenes aarlige udgifter i Rettighed til Laugmans den, Præsterne, Fogden, Sorenskriveren og andre, vil Kongen dem fremdeles al Skat og Leding, som de til Ham tilforn pleiede at udgive (Finnerne, der i forskrevne Maader ei saa meget ere graverede, undtagne, som deres Skat og Leding herefter, som tilforn, betale), have efterladt og for al anden Paalæg befriet, Tienden alene undragen, hvoraf Amtmandens og Fogdens Løn, Garnisonens Underholdning og den Malmiske Neises Bekostning skal tages. 6.) Ang. bemeldte Finner nes Skat og Leding, da skal med dens Ligning og Oppebørsel saaledes forholdes, at naar Fogden den Malmiske Reise forretter, skal han paa samme Reise oppebære om Vinteren, som sædvanligt, Kongens Stats ter af Østerhavs Finner paa de Nydske Grændser, og af Field: Finnerne paa de Svenske Grændser, og derefter fra Krautken i Vest Finmarken befordre sin Reise over Fieldet tilbage igien til Vassen. Siden skal derefter om Sommeren, naar Ting Reisen seer, Soe: Finnernes Skat, i Amtmandens eller hans Fuldmægtiges Overværelse, paa Tingene forsvarligen lignes og ders efter 294 (*) See Rescr. 13 Jun. 1691 og 23 Nov. 1742. Fr. om Justitien c. i Finmark. 6-8 §. 6 Jun. efter af Fogden oppebæres. 20 Jun. 30 Jun. 8 Aug. 29 Aug. 8.) Saasom Almuen hidtil med et og andet Paalæg under adskillige Navne, saasom Sølv Kande Fisk, Skaar Fisk, Stat Skienk, Spiisning, Fiere Veed, Fiære Lyse, Dags Arbeide, Linesætning og deslige, har været betynget; da skal alt saadant, ved hvad Navn det nævnes kan, som ikke findes Kgl. Tilladelse for, hermed aldeles være forbudet og afskaffet; Saa skal og Bispens Cathedraticum og de halvtredie Voger Fist, som Laugmanden og hans Tienere tilforn have taget af dem, som sværge deres Laug Restes Eed, fremdeles ganske ophøre (Ang. det øvrige af denne Fr., see Fr. 20 Aug. 1778, især dens 14, 15, 45 09 48 §). Convention og Forening mellem Kongen af Dmk paa den eene og Storbrittannien samt Nederlandene paa den anden Side om Commercien paa Frankrig i nærværende Krigstid. Er anført bag efter Tractat 15 Jun. 1701. Lit. d. Forbud paa Misbrug, som ved adskillige Varers Ind og Udførsel paa ulovlige Steder, til Kgl. Tolds og Rettigheds Besvigelse, begaaes. (See Told-R. 1768. 19 Cap. 6, 29, 30 og 31 §. cfr. Fr. 30 Jun. 1723). P. 716. Forbud ang. Samme Tordenfields i Norge. p. 718. Fr. At de nu i Krig begrebne Partiers Commisfarere ei maae sælge her i Rigerne, hvis Priser de der opbringe, men skal føre dem tilbage med sig igien ulossede og usolgte; handler nogen herimod, skal Stedets Øvrighed Priserne anholde og give Kongen Relation derom. Og maae ingen Undersaatter sig dem tilfor handle eller hielpe at loffe, under vilkaarlig Straf samt at have det saaledes tilforhandlede eller for deres Umage bekomne forbrudt til næste Hospital. Commis farerne, stal, saasnart de i nogen Havn her i Rigerne ind Fr. om Commisfarere. indkomme, angive sig for Stedets Øvrighed, fremvise 29 Aug. deres Commissioner samt forklare, hvor de have taget deres Priser og hvorfor de i Havnen ere indløbne. P. 720, Fr. At hvis hele Skibsladninger Brændeveed, 29 Aug, som fra fremmede Steder her ind i Riget føres, made være frie for Cold og Consumtion, og Skibene, som samme føre, for Lastepenge. (See Told R. 1768. XI Cap. 1 §). P. 722. Instruction for Politiemesteren i Danmark. 5 Sept. (See Fr. 22 Oct. 1701). P. 723. Fr. Om Korn og Proviant: Skatten over al Dan: 22 Sept. marf for 1692. P. 737. Fr. Om et Kgl. Academies Indrettelse i havn. 26 Sept. Som Wiglas v. Schindel har paataget sig at indrette. (See Stiftelse 14 Sept. 1695). P. 741. Kgl. Bevilling paa Consulat Penge for W. 6 Oct. Heuster, Consul til Bourdeaux. (See Pl. 26 Apr. 1773). P. 748. Hoieste Rets Patent for 1692. P. 749. 6 Oct. Fr. Om Perlefangsten i Christiansands Stift i 10 Nov. Norge. (See Fr. 28 Maj. 1718). P. 754. (†) . C. V Confirmation paa det færske Spring- 1 Dec. Vand for Helsingsers Bye. Khavn 1760. 4to. Samt F. V Confirmation paa samme af 5 Mart. 1762. [Cancel.] Khavn 4to. Kgl. Bevilling paa Consulat: Penge for 5. de 8 Dec. Estro, Consul General til Cadir og St. Luca i Spanien. (See Pl. 26 Apr. 1773). P. 757. Elucidation og Forklaring over endeel Poster af 18 Dec. Conventionen 20 Jun. 1691. Anfort bag efter Tractat 15 Jun. 1701. Lit. d. 245 Fr. Fr. om Skatter i Dmk. 5 Jan. II Jan. 16 Jan. 19 Jan. Fr. Om Skatternes Paabud i Danmark for 1692. P. 759. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1692. P. 761. Kgl. M. Brev om Convojerne, hvad Tid de for 1692 al afgaae. p. 763. 3 Fr. Om Rettens Betiente i Danmark deres Salario, hvor Arv og Gield fraganes, eller Udlæg efter Falliter keer; saa og om deres fulde For segling og Skriver: Penge forud af Citanten at maae annamme. Cancel. p. 763. Cfr. Fr 3 Mart. 1730, 19 Aug. 1735. 196 og Sportel Regl. 13 Aug. 1777. 44:53 §. Gr. Kettens Betiente i Danmark, som forvalte flige Sterv: og Fallitboer, have ei alene stor Umag med Registering, Vurdering, Auctioner, Lodsedler og deslige, men endog derved udstaae stor Risico og Om kostning, saavel med saadanne deres Forretningers Tilsvar, naar de for Over Retterne indstevnes, som i det, at de skal svare alle Creditorerne til Boens Midler, saalænge de have den under Forvaltning, og dog er dem for faaden deres Møie og Arbeide intet i Loven tillagt. Bemeldte Rettens: Betiente maae og stal, naar Arv og Gield fragaaes, eller nogen fallerer og Udlæg til Creditorerne skeer, nyde for deres Person for saadan deres Besværing og Rifico til Salarium 1 Rdlr af hvert 100, som dem forud, før Creditorerne noget bekomme, skal tilregnes og betales, af alle de Midler t Sterv eller Fallitboet ere, indtil 10000 Rdlr inclus five; og ei noget derover, i hvor meget mere Gods der end kunde være til Gielden. Og da Nettens: Betiente iblant have megen Besværlighed med endeel for dem indkommende Sager, især dem, som bestaae af vidtløftige RezFr. om Rett. Bet. Salario &c. Megninger, samt naar Vidnesbyrd skal forhøres og 19 Jan. examineres, oa ellers i adskillige andre Maader, hvorfor de dog ei nyde noget synderligt, uden naar Dommen tages beskreven, hvilket dog sielden steer, saasom Par terne ofte, efterat Dommen er afsagt, mellem sig selv indbyrdes forenes; Saa tillades, at Rettens Betiente overalt i Danmark, paa det de destobedre kan subsistere og noget for deres Besværing og Arbeid have, maae forud af Citanten oppebære deres fulde forseglings: og Skriverpenge efter Lovens Taxt, og Rettens Betiente i Khavn efter Reglem. 22 Mart. 1684 (*). Fr. Om hvor og inden hvad Tid Politie: 19 Jan. mester og hans Betiente til deres Polities Forretnin ger stal svare; saa og om ustemplet Papiiri Polities Sager at mane bruges (for Danmark og Norge). Cancel. p. 765. Neiere bestemt og forandret ved Politie: Fr. 22 Oct. 1701. I Post 8 §, Instrux 24 Mart. 1741. 14 §, anført ved Fr. 5 Jan. 1731, og Fr. 5 Jul. 1793. 9, 12 09 14 §, samt Politie: Frr. 24 Jan. 1710 og 12 Febr. (+) Herved kan og mærkes Rescr. 1 Apr. 1747 (til Stiftaintmændene i Danmark) hvorved (saasom endeel Rettens Betiente under adskillige præterter er udsædende Linasvidner, Acter og Domme ormafreligen have understaaet sig at fordre og tage mere, end tilladt er) bejales: At naar nogen efterdags maatte befindes for de udsæ dende Acter og Domme, under hvad Prætert og Paaskud det være maatte, mere at have fordret eller taget, end Loven og Frr. befale og tillade, da skal vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand, paa Embeds Vegne, lade de derudi skyldig befindende, som fovens medtvillige Overtræde.e, tiltale, uden al Naade at have deres Embede forbrudt, samt til videre Strat og undgieldelse, alt efter Sagens Beskaffenbed; Hvilket Stiftamtman dene (hver i sit Stift) samtlige Amtmændene have at communicere, for at lade dette Reicript ved Retterne paa Landet læse og befiendtgiore. Cfr. Rescr. 1 Febr. 1717, Canc. Br. 20 Maj. 1786 og Rescr. 21 Maj. 1791. Fr. om Politie- Sag. Indst. c. 19 Jan. 12 Febr. 1745. I p. 9 §, Fr. 25 Aug. 1741 og det der anførte dieser. 6 Apr. 1742. Gr. Da Politiemester er anbefalet at have tilbørlig Opsyn med, at alle Frr., Politien tilhørende, af alle og enhver uden nogen Persons eller Stands Anseelse efterkommes; Saa, ligesaavel som Kongen ham tilligemed hans Fuldmægtige og Betiente med alle og enhver vil handthæve og bestierme, og ei tilstæde, at dem i deres Embeders Forretninger nogen Ulempe i ringeste Maade vorder tilfsiet, vil han og, at Undersaatterne iligemaade ved Lov og Ret skal beskyttes og fors fvares, i hvis de sig af Politiemester eller hans Fuldmægtige og Betiente kunde formene at være fornærmede. Og pan det derfor enhver kan vide, hvor og inden hvad Tid Politiemester og hans underhavende Betiente skal staae til Ansvar for deres Politie Forretninger, befales følgende: Alle, som sig nogen Tiltale til Politiemesteren eller hans Betiente for deres Politie: Forretninger i en eller anden Maade formene at have, stal saadanne deres Klagemaal og Besværinger inden 14 Dage i Khavn, 6 Uger i Sielland og 3 Maaneder i alle de andre Provintser, for Kongen, saafremt det er over Politiemesteren selv, andrage; Men er det over hans Fuldmægtige og Betiente, da sligt først for Politiemester selv andrage, og hvis de ei der tilbørlig Forneielse erlange, da for de ved Politie - Forretningerne Tilforordnede i Khavn inden forskrevne Tider omstæn deligen tilkiendegive; da enhver, efter Sagens Beskaffenhed, skal vederfares Ret og Stiel efter Loven og Politie= Frr. Saafremt de Klagende sig ikke saaledes, som meldt er, inden fornævnte Tider med deres Besværinger indfinde, maae det dem ei siden være tilladt videre derpaa at tale, men Politiemester samt hans Fuldmægtige og Betiente Stal Fr. Om Politie Sag. Indst. c. skal for de Sager være alteles frie og angerlose. Desuden 19 Jan. tillades, at Politiemester samt hans Fuldmægtige og Betiente i alle deres Politien vedkommende Sager og de deraf dependerende Forretninger mane bruge ustemplet Papiir dog at dermed under høi Straf ingen Misbrug eller Underslæb begaaes) og være frie for at betale forseglings, Dom: og Skriverpenge, og skal de Skrifter og Documenter, som derudinden gives beskrevne, paa alle behørige Steder for lige saa gyldige antages og eragtes, som de paa de rette Sorter stemplet Papiir efter Fr. funde være skrevne (*). Fr. Om de i Khavn fabriquerede Silkestoffers 3° Jan. Forhandling i store og smaae Partier saavelsom og udi Alne: Tal. (See Silke: Væv. Laugs Art. 23 Jan. 1741. 27 9). P. 767. Fr. Om Kop, peste og Ildsted: Skat i Danmark. 16 Febr. P. 769. Fr. Om ubillige Afkortningers Eractios 23 Febr, ners Afskaffelse ved Assignationers Betaling. Kammer. p. 778. Gr. Endeel af de Kgl. Oppeborsels: Betiente samt endeel af deres Tienere have, ved Pengenes Udtalning efter udstedte Assignationer, paa adskillige Maader søgt at opholde dem, som Pengene skulle annamme, og dem med mange Eractioner og Askortninger besværet, hvilket uforsvarlige og mod deres Eed og Pligt stridende Forhold Kongen hverken vil tilstaae nogen eller i nogen Maade oversee, men tilbørlig vil have straffet. Ingen af dem, som ere anbetroede at oppebære eller udtælle de Kgl. Intrader, maae herefter for de Penge, som Kongen paa Sine egne Vegne befaler at (*) Cfr. Rescr. 15 Apr. 1726. Fr. om Afkortn. v. Assign. 23 Febr. at betales, afkorte dem noget, som Pengene annamme, endog ikke med deres egen frie Villie; Ei heller maae de s i andre Maader directe eller indirecte noget af dem ans namme, under hvad Navn det være fan, undtagen hvis i Stemplet Papiirs Fr. er befalet. Og paa det denn hidtil befundne Misbrug aldeles kan blive afskaffet, stal alle, som herefter til nogen Penges Annammelse ved Zahl Rammeret blive anviiste af Kongen eller den, som Directionen er betreet over Rente Kammeret og Intraderne, lade sig decourtere, for prompte og bare Betaling saa og til Kassens Indrettelse og dens Be tienters Underholdning, af hvert 100 Rdlr, som annammes og betales, 2 ME, i hvor høi Summen og er. Dersom de, som Pengene enten udtælle eller imods tage, under hvad Skin det være kunde, handle mod denne Fr., og det af dem begge fordølges men siden kunde erfares, skal enhver for slig Forseelse med tilbørlig Straf og, efter befundne Beskaffenhed, med Bestillings Sortabelse eller i andre Maader tilrettesættes og til børligen ansees (cfr. Ente Kassens Fund. 30 Aug. 1775- 21 §). 27 Febr. 15 Mart. 2 Apr. 19 Apr. 26 Apr. Fr. Om Consumtionen af Salt, Viin og Tobak i Danmark, hvis Direction er overdraget Justis- Raad Bruse i 4 Aar. p. 780. Kgl. Bevilling paa Consulat Penge for Dav Becceler Consul i Londen. (See pl. 26 Apr. 1773). P. 786. Fr. Om Kop, Heste- og Ildsted: Skat i Norge. P. 787. Neue Privilegia für d. Stadt und Festung Rens burg. P. 793. Pl. Om Folke Skattens Forpagtning paa Ryt ter Godset. P. 798. Fr. Fr. om Land Rytterie i Norge 1-2 §. Fr. Om Land Rytteriet og Dragonerne 30 Apr. i Norge. [Krigs - Cancel.]. p. 799. See Fr. 29 Jan. 1734 om Skienk og Gave, pl. 31 Jan. 1744 om de Deserterende, Fr. 28 Mart. 1746 og 30 Maj. 1770 om Dovning, Fr. 7 Mart. 1749 om Justitiens Administration, og 30 Aug. 1793 om Tilladelse til Egteskab (*). Gr. Da Kongen har ladet Jordebøgerne over hvis Gods, som til Tational Cavalleriet og Dras gonerne i Norge har været udlagt, revidere og eftersee ved visse Commissarier, samt til samme Cavalleries og Dragoners Forstærkelse forbedret og formeret Jordes bøgerne i saa Maade med mere Godses Tillæg; Saa er og, paa det saadant til Landenes Forsvar indrettede Værk desto uforanderligere herefter altid maae i god Stand underholdes, derom følgende Fr. og Reglement udgivet: 1.) Jordebøgerne over Rytter og Dragon-Godset og de dertil udlagte Gaarde og Qvarterer skal herefter uforanderlig forblive, saasom de nu ere indrettede, bes regnede og af Kongen confirmerede. 2.) De til Rytter og Dragon: Qvarterer egentligen udlagte Gaarde, og som virkeligen dertil ere antegnede (dog derunder ei forstaaet ved denne eller efterfølgende Artikler andre, som til Rytter eller Dragon Qvarterers Portion at supplere og fyldestgiøre, hvor det ei selv kan tilstræffe, i Særdeleshed dertil med anførte ere), stal saaledes fra Matriculen og de algemene Jordeboger og Skattes Mandtaller være separerede og afsondrede, at sammes Indkomster ei til andet Brug maae forrykkes eller ans vendes; saa at de herefter ei skal henhøre under Fogders nes eller Fogderiernes almindelige Administration og Regn (*) Camt Rescr. om Nation. Dragonerne 16 Febr. 1742

g 25 Nov. 1768. Fr. om Land-Nytterie i Norge 2-3 §.

30 Apr. Regnskaber, eller nogen videre Ansvar til Commissariatet, Stiftamtstuen eller andre, det civile Basen vedkommen de, være undergivne, men alene under følgende dertil beskikkede Personers forsvarlige Tilsyn og Opagt, nemlig Stiftbefalingsmanden i sit Stift, Amtmanden i sit Amt, Obersterne over Rytteriet eller Drago nerue, hver i sit Regiments Begreb, og Ober: Krigs- Commissarien, eller hvem samme Function forretter, overalt saavidt Nytter og Dragon Qvartererne sig ftrække. 3.) Kongens egne Gaarde, samt de af Geistlighedens eller andres beneficerede, som til bette Brug ere udlagte, skal med alt deres Til og Underliggende, af Ager, Eng, Skov, Mark, Sætterboel, og Fæedrift, Fiske: Vand, Fosser og Strømme med Sangbrug og sammes Nytte (saavidt det med Kgl. Befaling 6 Sept. 1688 og dermed følgende Designation paa de Sauger, som ere bevilgede at blive bestaaende, og hvor mange Bord paa enhver Saug aarlig maae fieres, er overeensstemmende) med samt al anden Rettighed til Fields og Fiere, som nu tilligger med Nette og af Alders Lid dertil ligget haver, aldeles uforkrænket og uformindsket til dette Brug uryggelig forblive; Og dersom herefter fan erfares eller opdages, at noget af samme Gaardes Rettigheder eller gerligheder derfra ved Forsømmelse eller Uret er frakommet, da skal det, efter de Depu teredes foregaaende Gotfindende og Anordning og Sas gens befundne Beskaffenhed, af Regimenternes Bog holder lovligen paatales, og ved ordentlig Lands Lov og Net igien bringes i tilbørlig Rigtighed; men hvis, som til uomgiængelig Huusbehov eller anden Rytters og Dragon Qvarterets nødvendige Vedligeholdelse fan behøves, det lade bemeldte Deputerede, efter fore gaaende Nødvendighedens lovlige Besigtelse og Erfaring, som i næstliggende Ober-Officerers og Bogholderens eller Fr. om Land-Nytterie i Norge 3-5 §. eller hans Fuldmægtiges Overværelse skal skee, naar paa: 30 Apr. fordres, til beleilig Tid af Sorenskriveren, Bonde- Lensmanden og 2de andre kyndige Bønder af det Aars tilforordnede Laug Ret, efter Loven (uden nogen Rytterens, Dragonens eller Qvarterets Udgift eller Bekostning) udvise enten af det brøstholdne Quarteers egne underliggende eller af andre Kgl. og det beneficerede Godses Skove, hvor det beleiligst og med mindst Skade kan skee, saavidt dertil med Nette kan udfordres. 4.) Og paa det de Geistlige og andre Beneficerede i deres Indkomster og Rettigheder af de Gaarde, som til Ryt tere eller Dragoner ere udlagte, ei noget skal afgaac, som dem deraf med Billighed fan tilkomme, skal de Deputes rede tilbørlig sørge for, at de derfor, saavidt lovligt og ret er og deres Jordebøger samt Loven dem til holder, aarlig og i rette Tide af Rytter: eller Dragons Qvarterets Brugende eller Opsiddere vorde fornøiede, imed rigtig Qvitants og Beviis, indtil de derfore i andre Maader af Kongen vorde aflagte. 5.) De Gaarde, som til dette Brug af noget Proprietair: Gods ere udlagte, vil Kongen med Tiden enten imod ander Gods eller med Penge indløse; imidlertid forblive de med al deres tilliggende Ret og Rettighed, i hvad Navn det have fan, uformindsket og ubeskaaret, ligesom om forrige er meldet, uforanderlig til Kongens Tieneste; dog skal sammes Opsiddere og Leilendinger svare deres Land Herrer samt rigtig og i rette Tide dem bes tale alt, hvis de udi Borel, Landskyld, tredie Aars Tage eller i antre Maader med Rette ere pligtige, samt bevise dem den Lydighed og Pligt, som de ester Loven ber; hvorimod, som hverken de Deputerede, Offis cererne, Bogholderen eller Leilandingerne maae være Landherrerne og Lods: Eierne hinderlige, saa skal og bes meldte Deputerede, saasnart og ofte dem af Officererne, I Deel. Kr Bogs Fr. om Land Rytterie i Norge 5-7 §. 30 Apr. Bogholderen eller Leilændingerne og Opsidderne beyiislig foredrages, at samme Leilændinger og Opsiddere af deres Landdrotter og Eiermænd imod Loven beviislig fornærmes, først ved mindelig Erindring til Vedkommende derpaa søge at raade Boed; men frugter det ikke, da det ved Lands Lov og Ret lade paatale og til endelig Dom og Tilrettesættelse forfølge, hvilket ved Bogholderen, efter de Deputeredes Anordning, bør skee. Og mane alle de Sager, som efter de Depute redes Anordning (Rytter og Dragon: Qvartererne og deres Opsiddere og Leilændinger, saavel i dette som andre Tilfælde, vedkommende) ved Retten gisres an hængige eller af andre did indstevnes, af Bogholderen ved Indlægge, Acter og Documenter procederes paa ustemplet Papiir, og paa lige Maade med Dommene, og hvad videre deraf dependerer, uden nogen Betaling til ham udfærdiges, men Vederparterne betale deraf efter Loven og Stemplet Papiirs-Frr. 6. Dersom nogen Proprietair selv af saadanne til Rytter eller Dragon Qvarterer udlagte Gaarde vil svare Kongen til den Tie neste, de deraf ere pligtige efter denne Ordonnance, og selv staae for Rytteren eller Dragonen, som derfor bør ride, maae det ham bevilges, naar Qvarteret kun bol des stedse i tilbørlig Stand og Velmagt. 7.) Bes findes saadanne deres Ryttere eller Dragoner sig imod dem i nogen Maade usømmelig og utilborlig at forholde, og nogen sig derover paa General Mynstringen beklager samt tillige præsenterer en anden dygtig Karl, hvorved Kongens Tieneste bedre kan vorde forsynet, da maae det vel, med den ved samme General Wynstring tilstede værende høieste Krigs Officeers (i Statholderens og Ge neral Feldtmarskalkens Fraværelse) Gotfindende tillades, at den, som vorder præsenteret, antages, og den Paa klagede efter Sagens befundne Beskaffenhed og efter Krigs: Fr. om Land Rytterie i Norge 7-9 §. Krigs Artiklerne ansees og straffes; hvorimod Udrederne 30 Apr. deres Ryttere 03 Dragoner tilbørligen og upaaklageligen stal begegne. 8.) Paa det Gaardene altid kan være ved Magt, saa skal de stedse uforandret forblive ved den af Commissarierne satte Tert (paa hvad Maade Contributionerne og Udgifterne end herefter for Undersaatterne i Almindelighed enten kunde forhøies eller formindskes), og Qvartererne ei med noget videre herefter bebyrdes, som ikke egentlig i denne Anordning er navngivet.

9.) Odels: Godset eller Selveier Gaara dene i Almindelighed, saa mange af deres egne Odels- Eiere besiddes, saa og de Leilændings: Gaarde, som herefter af rette Odels Eiere besættes, og til Ryttere eller Dragoner at holde og udrede cre udlagte, skal lige ledes med alt deres Tilliggende, ligesom om andre tilforn er meldet, dertil stedse uforandret forblive; men naar nogen Odels: Eier dser, som enten selv har besiddet eller til andre bortleier det af hans Odel, som til Rytter: eller Dragon Qvarterer er udlagt, forholdes med Arven og Aastedet i alle Maader efter Loven; alene at det, som til Rytter og Dragon Qvarterets behørige Cons servation henhører, aldeles derved forbliver uforrykt, og samme Rytter eller Dragon Qvarteer ei tillades af flere at besiddes, end som hidindtil er skeet, da det til dette Brug blev udlagt, eller Loven i saadant Tilfælde byder. Men om ingen af rette Odels Eiere selv kan eller vil besidde og bruge samme sit Odel, saa det til en frem med, som ei ved Arv eller Giftermaal dertil er beretti get, maae bortleies og borles, da stal Rytteren eller Dragonen, som derfore rider, om han det begierer og dertil af de Deputerede kiendes dygtig og suffisant, være nærmest til det (for Borel, Landskyld og afgaaende Net tighed til Vedkommende efter Loven og denne Anordning deraf at svare og betale) at nyde frem for nogen anden. 10.) Air 2 Fr. om Land-Rytterie i Norge 10:13 §. 30 Apr. 10.) Men vil nogen af nærmeste Odelsberettigede fine andre Med: Eiere derfra udløse eller affisbe, maae de frit derom handle med Vedkommende ved tilbørlig Adfærd efter Loven, som de imellem sig best fan forenes, alene at Rytter eller Dragon Qvarterets Rettighed derved ei tager nogen Afgang eller Skade. II.) Og som Rytter og Dragon: Gaardenes Opsiddere eller Brugere aldeles al være frie for alle ordinaire og extraordinaire Contributioner og Paalag, saa seal de ogsaa ci svare til videre, end som de ester Jordes bogen og derpaa udstedte Billetters Indhold ere anflagne for, og hvis til deres Beste og Gaardenes Conservation Tid efter anden for dem især paabydes; dog skal de uden al Underslab angive deres Tiende til dem, som den at oppebære ere berettigede efter Loven, samt betale Prest og Degn elle: Riokkeren deres Rettig heder, samt Laugmanden, Sorenskriveren og Bondes Lensmanden den Told, som de ber og af Alders Tid har været Brug; desligeste holde deres tildeelte Anpar ter i Broer (*) og Veie efter Loven og vedtagen Sfif i 12.) De skal forsvarlig og upaaklagelig Stand. og ganske være frie for al Indqvartering, Soldaters hold, Udskrivelse, Arbeide og Skydsfærd, samt imod den aarlige Kiendelse efter 36 §, for al Sørsel og Rit, som ei efter Kgl. special Befaling eller Statholderens og Gen. Feldtmarskalkens Anordning til Kgl. uforbigiængelig Tieneste ved sær extraordinaire Tilfælde bliver befalet. 13.) I Fredstider skal de og være frie for Estandarte: Vagt og Ordonnance, og ei dermed bebyrdes, uden Kgl. Befaling eller Statholderens og Gen. Feldtmarskalkens og, i hans Fraværelse, den høistcom = (*) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Boer (æld. Udg.). Fr. om Land-Rytterie i Norge 13-15 §. commanderende Generals Gotfindende til Kgl. Tienestes 30 Apr. Udfordring. 14.) De Ryttere og Dragoner, som selv bruge og virkelig tillige ride for deres Gaarde, skal og for alle civile Tienester forstaanes, saasom at være Kirkeværger, Lang: Rettes, Syns: eller Vurderingsmand, Præstens Medhielpere og deslige; men derimod de, som besidde og bruge Rytter eller Dragon Qvarterer og ei selv derfore ride, skal, naar det dem med Nette kan tilkomme, som andre Bønder, Kirkerne og Præsterne betiene, samt Justitien, Politien og det gemene Beste derudi befordre; dog at saadanne Tienester og Ombud for dem efter Loven omverles, hvormed de Deputerede skal have tilbørlig Indseende, at dermed rigtig omgaaes. 15.) Og paa det de i Veien og Passagen beliggende Qvarterer ei mere skal besværes med de Ordres, som til Kgl. Tienestes Befordring af Chefs forstikkes og uoms giængelig i Compagnierne maae lobe, end som de, der ligge videre af Veien; da skal saavel Obersterne over deres Regiments District som ellers Chefs af Compag nierne, saavidt disses Begreb sig strækker, tilbørlig sørge for, at saadanne Ordres og Forretninger saaledes vorde mellem deres Underhavende fordeelte, at derover ingen billig Klagemaal maatte foraarsages nogen af Rytterne eller Dragonerne eller deres udlagte Qvarterer til mere kiendelig Besværing, end de andre, saavidt mueligt kan være; da og alle slige Ritter og Forsendins ger stedse skal skee ved Rytterne eller Dragonerne selv, uden nogen Udredernes Besværing, ved de Midler, som dertil ere destinerede. Men naar nogen billig Blage anlediges, skal den Klagende det behørlig og skriftlig for de Deputerede andrage, hvilke uden Persons Anseelse det for Statholderen og Gen. Feldtmars skalken eller, i hans Fraværelse, for den høistcommanderende General skal tilkiendegive, som derudi har at an ordne, Rr 3 Fr. om Land-Rytterie i Norge 15-17 §. 30 Apr. ordne, hvad Net er og Krigs Artiklerne i saa Maader medføre, og videre giøre den Anstalt, at det efter Billighed imellem Vedkommende til Kongens Tienestes Befordring indrettes og forholdes. 16.) Og som Rytter og Dragon Qvartererne, som før er meldt, for alt det, som dem ubillig kan besvære, ganske skal forstaanes, saa maae ingen af Officererne, hemmelig elles aabenbar, med Onde eller Gode, under hvad Skin det og være kunde, tage af deres underhavende Ryttere, Dragoner eller deres Ovarterer, Penge eller Penges Værd, videre end denne Anordning tillader, eller dem i nogen Maade besvære til deres eget Brug, Nytte og Tieneste, enten med færst Mad, Giesterie, Skydsfærd, Postbud, Arbeide eller andet deslige, i hvad Navn det og have fan, ei heller Nytternes eller Dragonernes geste til noget i deres egen Tieneste, Reiser og Forretninger bruge eller bruge lade. Handler nogen herimod, straffes de vedbørlig uden Persons Anseelse efter Krigs Artiklerne (See Fr. 28 Mart. 1746 og 30 Maj. 1770). 17.) Ei heller maae nogen Officeer i hans Regiments eller Compagnies District, directe eller indirecte, nogen Saugbrug eller Tommers Handling bruge eller bruge lade; Hvo herimod handler, Stal strax stilles for Krigs Retten og der efter Sagens Beskaffenhed dømmes og straffes, og de Varer, som betrædes, være confisqverede til Krigs: Kassen (*). Saa maae ei heller nogen Rytter eller Dragon eller sammes Udredere holbe Kroehuus eller forbudet Salg af Øl, Tobak, Brændeviin eller deslige, som Loven og Frr. formene, til at udsælge det hiemme i Husene eller dermed paa Landet eller med anden Kram at omløbe, under den Straf, som derpaa for andre er lagt; dog (*) Cfr. Rescr. 19 Mai. 1741. Fr. om Land-Rytterie i Norge 17-19 §. dog derved ei nogen Rytter: eller Dragon Bonde for: 30 Apr. meent paa de alfare Veie (naar de dertil af vedkommende verdslige Øvrighed med de Deputeredes Gotfindende bes fiffes, om ingen beqvemmere dertil er i Nærværelsen) at være tillige Gastgivere for Reisende, alene at de sig derved forholde efter Loven og de derom udgangne Frr. 18.) Og som det til Kongens Tienestes Befordring er nyttigt, at Rytter eller Dragon-Qvarterets udreder ei selv besværes med at ride for Gaars den, paa det Qvarteret desbedre kan ved Magt holdes med Agerdyrkning og andet, som til Bondebrugs Opagtning idelig udfordres, naar Rytteren eller Dragonen, til Kongens Tieneste at forsyne, vorder opbuden og en Tid lang fraværende; Saa skal de Ryttere og Dragoner, som nu selv ride for Qvartererne, efterhaanden, som det beqvemmeligst kan lade sig giøre, fra Regimentet løsgives, til at bruge selv des beqvemmeligere Gaarden, som de ride for; hvormed saavel de Deputerede, som Obersterne for Regimenterne i Særdeleshed, skal have tilbørlig Opagt, og mueligst søge det derhen at befor dre; Imidlertid, og indtil det saaledes foieligere lader sig indrette, maae de unge Mænd eller Karle, som de udlagte Nytter: og Dragon Qvarterer nu virkelig selv bes boe og bruge, være nærmest til at ride derfor, om de derfor fan giøre fyldest; dog at den, som sig det paas tager, stedse haver en færdig Karl i sin Tieneste og ved Haanden, hvilken Qvarterets Brug og Drift tilbørlig kan forsyne, naar Udrederen, som tillige selv er Rytter eller Dragon, derfra til Kongens Tieneste vorder udcommanderet.

19.) Saa skal og de andre Ryttere eller Dragoner, som nu ikke have Gaardebrug, men herefter bevilges at tage Gaarde paa Rytter: eller Dra gon-Godset, strax fra Krigs-Tienesten løslades, foruden noget derfor at give; dog at deres Tilstand og Rr 4 Fors Fr. om Land-Rytterie i Norge. 19-21 §. 30 Apr. Formue af de Deputerede flittig overveies, om den dertil kan ansees strækkelig, førend dem neget saadant Gaardes brug bevilges. 20.) Saalenge Son eller Frænde er paa Gaarden, som for Sytter eller Dragon-Dreng har tient og til Tienesten er dygtig, maae Udrederen ikke paatrænges nogen anden fremmed Rytter eller Dras gon, naar nogen Plads bliver ledig; dog iagttages, at saafremt ved Qvarteret findes en verghaftig og dygtig Rytter eller Dragon, som en Tid lang forneielig har tient, han derfore ei ganske maae forskydes, fordi han til Udrederen er fremmed og ubeslægter, men at han derimod til et andet Quarteer bør forhielpes, hvor der funde være Mangel paa Mandskab. 21.) Og paa det Rytter og Dragon Qvartererne desbedre herefter med dygtigt Mandskab kan være forsynede, og ingen Stri dighed foraarsages med dem, som høre til de nationale Regimenter til Fods, stal de Committerede, som Ryt ter og Dragon Qvartererne nu scenest i Øiesyn taget og udlagt have, i det seeneste inden 3 Maaneder efter denne Anordnings Dato, lade under deres Hænder og Signes ter forfatte 4re eenslydende Mandtaller over alle de Personer, som de derved have optegnet, til Rytter- eller Dragon Qvartererne at henhøre, enten de sammesteds ere fødte eller ikke; hvoraf det ene til Stift-Amtmanden, det andet til Amtmanden, det tredie til Obersterne af Rytterne eller Dragonerne, hver over hans Regis ments District, skal leveres, men det fierde ved Krigs- Commissariatet forblive; hvorefter og alle de, som i samme Mandraller findes, saavelsom de, der herefter paa Rytter eller Dragon Qvartererne avles og fødes, dertil stedse uforanderlig skal henhøre; dog skal hermed ei nogen af samme mandskab eller Personer være for: Buden, naar de ikke ved Rytter: eller Dragon Qvars tererne kan faae Tieneste eller nyde deres Ophold, at de jo Fr. om Land-Rytterie i Norge 21-22 §. jo samme lovligen hos andre paa Landet eller i Kiøb: 30 Apr. stederne mane fortiene og nære sig af deres Haandvær ker, saavidt Loven og andre Frr. er gemes. Paa sam me Maade maae og de, som henhøre under Soldater: Lagderne, frit tiene for Kost og Lan ved Rytter: eller Dragon Qvarterer, dog at de paa alle Siter tilforn hos næste Ober:Officerer i Sognet vidnesfast derom anmelde og tilkiendegive, hvor de ere at finde; hvorpaa Officererne, uden nogen Hinder eller Ophold og foruden al Gave eller Betaling, det skal tilstæde, og ligt tilbørlig strax optegne og forvare, paa det at, naar noget Nytter eller Dragon Qvarteer skal forsynes, eller ved Infanteriet see nogen Udskrivning eller Completes ring, det da kan vides, hvor de eve at finde; eftersom saadan deres Tieneste eller Fraværelse i ingen Maade maae hindre dem fra, naar paafordres, at enroulleres og bruges til den Tieneste, hvortil de ere destinerede og henhøre. Handler nogen af det unge Mandskab herimod, og sig ikke vedborligen angiver, som her er meldt, bor han, frem for nogen anden, til den vacante Plads og Tieneste antages og indskrives, han dertil er dygtig, hvis ikke, da bode til Regiments Kassen, hvorunder han sorterer, for hver Gang 2 Rdlr; og kan han ikke betale, da at straffes paa nogle Maaneder udi Arbeide og Jern ved en af Fæstningerne efter foregaaende Dom og Kiendelse. 22.) Og paa det man ei, som hidtil, naar en Rytter eller Dragon af gaaer, skal nodes til at antage en fremmed Karl i hans Sted, eller og at sætte en aldeles ukyndig Bondedreng til Hest, skal Chefs af Compagnierne med Oberstens Vidende og Gotfindende udvælge ved Rytter-Compag nierne 15 og ved Dragon-Compagnierne 25 af de beste og skikkeligste Drenge, som dertil dygtigst fan ansees, hvilke tilligemed Rytterne eller Dragonerne efters Rr 5 0112 haan= Fr. om Land-Rytterie i Norge 22-23 §. 30 Apr. haanden af Compagniets Officerer ved flittig Øvelse skal opmuntres og til Krigstieneste undervises; Samme Drenge skal følge med paa alle Mynstringer og Tog, bruge den reserverede Armatur og Mundering, og giøre Tieneste som Rytter eller Dragon Drenge; og paa det deri en rigtig Orden kan holdes, skal de saaledes deles under Compagnierne, at hver 4re Ryttere eller Dras goner tillægges een Dreng, hvilken efter Krigsbrug og Mancer i Marken skal hielpe at tage vare paa samme 4re Rytteres eller Dragoners Heste, Telte og anden Medførsel, med Fouragering og andet behøvende; men at de i Fredstider til General-Mynstringerne des skikkeligere kunde møde, skal udrederne af de 4re Rytter- eller Dragon-Qvarterer, som dem ere tillagte, skiftes til at laane og underholde deres Rytter eller Dragon Dreng Hest med Sadel og Bidsel, og Rytterne eller Dragoner ne ham med Kost forsyne, hvorimod, naar noget fiendt. ligt skulde paakomme, Kongen vil derom nærmere Anstalt lade giøre. 23.) Naar nogen Rytter eller Dragon afgaaer, skal den dygtigste af disse Drenge til Tieneste igien, frem for nogen anden fremmed, befordres, og en anden igien i hans Sted, til at lære, enroulleres; hvilke, naar de derfor ere indskrevne, for al Skat maae være forskaanede, hvorimod de andre Drenge paa Rytter og Dragon Godset og dertil hørende, fra de have fyldt deres 14de Aar og indtil de videre vorde fremmede, aarlig skal give til Regiments - Kassen Rdlr, hvilken Huusbonden, som de tiene, for dem skal udlægge og i deres Løn igien afkorte; Samme Rdlr, som hver Rytter og Dragon Dreng i saa Maade betaler, tilliges med Rdlr af hver Huusmand, som ikke er i nogen virkelig Tieneste under Militien og paa Rytter og Dras gon Gaardenes egentlig udlagte Qvarterer nu findes eller med de Deputeredes Bevilling herefter derpaa at være tile Fr. om Land-Rytterie i Norge 23-24 §. tillades, skal udrederne hos Vedkommende uforsømme: 30 Apr. ligen indfordre, og paa de 2de Cvartal Sessioner, som i Mart. og Oct. af de Deputerede holdes, til Regiments Kassen imod Qvittering levere, nemlig hver Gang den halve Deel; hvoraf efter de Deputeredes An ordning bemeldte Rytter og Dragon Drenge forsynes med dygtige Vadmels Riorteler og Støvler; Men naar Udrederne have billig Aarsag at besvære sig, at de ei hos Vedkommende Pengene ester Anfordring kan bekomme, skal de af de Deputerede ved tilstrækkeligt Middel eller ved Execution imod de Skyldige og Efterladne assisteres. 24.) Naar et Rytter eller Dragon Qvarteer af Kongens eget udlagte Gods ved Dødsfald eller i andre Maader vorder ledigt, da skal den Person, som derfor er enroulleret og giør viri lig Tieneste (om ei Son eller anden nærmeste Frænde er til, som dygtig er) være nærmest til at nyde Gaarden imod halv (*) Borels Betaling efter Loven, hvilke Penge betales til Regiments: Kassen; Men er det en anden Fremmed, der ikke i det mindste 6 Aar har virkelig været Rytter eller Dragon, da betaler han deraf den fulde Børel efter Loven; dog skal de Deputerede flittig tilsee, at ei ved saadan Anledning Enker og Faderløse fra Gaardene forstodes, naar Kongens Ties neste derover ei lider nogen Afgang eller Skade; Og skal alle Borelbreve, som falde af Kongens eget Nytter eller Dragon-Gods, af Bogholderen udfærdiges, underskrives og forsegles paa Kgl. Behag, med Formæl ding, hvad derfor i Borel og Fæste udgives; hvilke Penge Bogholderen oppebærer og ved de 4re Qvartals Sessioner til Regiments Kassen i de Deputeredes Overværelse

(*) I Saml, af Frr. er det Ord: halv, ved en Tryffect udeladt (æld. udg.). Fr. om Land-Rytterie i Norge 24-26 §. 30 Apr. værelse indleverer, hvor da tillige samme Berelbreve dem til videre Approbation skal anvises (*) og derefter rigtig til Bogs sores; og nyder Bogholderen af saadanne Barlende for stu Ulmage den Betaling, som 2. 3-14-7 ellers Fogden tillægger. 25.) Men Bopelen ang. af Geistlighedens og andre Beneficeredes, samt Proprietairernes og Odels Bøndernes udlagte Gaarde, da forbliver dem derved ubetagen den Net og Frihed, som dem derover ved Loven er tilladt, dog skal ved samme Gods iligemaade Son, nærmeste Frænde, eller den, som for Gaarden virkelig har redet og giort Tieneste, naar han dertil er dygtig, til det, som ledigt vorder, være nærmere end nogen anden; Til den Ende, og paa det Nytterne eller Dragonerne, som flige Gaarde vil borle, ei dermed videre, end andre paa Kongens eget udlagte Gods, skal betynges, samt at de beneficerede Proprietairer og Odels-Eiere des følgeligere hos dem fan erlange, hvis de med Nette bør have, skal den halve Borel af Regiments:Kassen ved Bogholderen til næste Qvartal Session imod Vedkommendes Qvitte ring og Borelbrevets Udlevering, men af en anden frems med Bøylende fuld Borel for sig selv uden noget Tillæg og Udgift af Regiments-Kassen betales, hvormed de De puterede have vedbørlig Indseende, at det og saaledes upaaklagelig efterleves. 26.) Naar en Rytter, Dragon eller Under-Officeer paa Landet deer, medens han virkelig er i Tienesten, skal han nyde en hæderlig Jordefærd, og uden Betaling Kirkens Klokker, samt begraves i den Jord paa Kirkegaarden, som hører til Qvarteret, saa og ledsages til Jorden af den Militie, som staaer i samme Sogn og hvorunder han sorterede, samt C) Samt. af Frr. kaner ved en Trykfeil: indsendes (æld. udg.). Fr. om Land-Rytterie i Norge 26-27 §. samt 10 eller 12 af andre hans Venner og beste Mænd 30 Apr. i Sognet; Men dersom saadan Under-Officeer, Sytter eller Dragon ei efterlader sig saa meget, hvoraf han semmelig kan begraves, og det befindes, at han ei sin Formue har forødt ved Drukkenskab, Ødselhed eller ana den Uskikkelighed, da skal den næst i Sognet værende Ober-Officeer, som den Afdøde tilforn har staaet under lade hans Liigfærd med forderligste forsyne, og mane de Deputerede af Regiments-Kassen anordne til en Under- Officeers 6, men en gemeen Rytters eller Dragons 4 Sidir. 27.) Naar en Uoreder af Rytter- eller Dragon-Gaardene paa Kongens udlagte, det beneficerede eller Bondens Odels-Gods doer, maae ingen af hans Creditorer eller Arvinger tilstædes nogen Betaling eller Arv, før Rytterens eller Dragonens fulde Mundering og Armatur for Hest og Mand, saavidt af udrederne bør anskaffes eller svares, efter denne Anordning, samt den aarlige Rettighed, han skal have af Qvarteret, med samt Restantser, Forstrækninger, Aabudsfald og Qvarterets fulde Inventarium, forlods ud af Boet er udredet og derfore er skeet fuldkommen Fornvielse. Paa samme Maade forholdes og med de Udredere og Bender, som selv sige sig lovlig fra deres Gaarde, eller formedelst Vanartighed, Poselhed eller andre Aarsager derfra ved Lov og Dom kiendes; og have de Deputerede ved Bogholderen forhen at anordne, at om nogen Tvivl var om den, som Gaarden igien betroet, han da for Gaardens Inventarium, Rytterens og Dras gonens Løn, Mundering og Armatur, som ham i Fors varing betroes, stiller sikker Caution; men til Proprietairerne henstilles det paa deres Gods derfor at lade bære tilbørlig Omsorg, eftersom de Kongen til Gaar dens vedvarlige Velstand og Kongens Tienestes Vedlige holdelse, som deraf bør forsynes, dog selv stedse ere an svar: Fr. om Land-Rytterie i Norge 27-28 §. 30 Apr. svarlige. 28.) Dersom nogen Bonde af de Sintter eller Dragon Gaarde, som Kongen tilhøre, ved Ødselhed, Ladhed, eller i andre Maader befindes at forsidde sin Gaard, saa den derover maatte geraade i befrygtelig Vanmagt til at udrede, hvad den bør, da skal næste Ober:Officerer i Sognet eller Chefs i Compag nierne betids give de Deputerede det tilkiende, som efter besunden Beskaffenhed med forderligste skal lade det ved Bogholderen imod den Paaklagede ved ordentlig Lands Lov og Net paatale og til Doms udføre enten til Børels og Besiddelses Forbrydende eller anden Straf, som tilbørligt og ansvarligt kan være. Men som de Bes neficerede og Proprietairerne bør selv svare Kongen til Gaardenes og Qvarterernes Conservation, saa lades det og over deres Gods til deres egen forsynlige Paas agtning (*). Paa det og overalt kan vides, hvad der egentlig udfordres til Gaardenes nødvendige Drift og Vedligeholdelse i den Stand, at Kongens Tieneste deraf vedbørlig og stedse kan forsynes, da have de Depu terede derover et Inventarium og Reglement at forfatte og til Kgl. Approbation at indsende, som derefter af alle Vedkommende skal efterleves; Men er det en Odels:Bonde, som selv besidder og bruger den Gaard, der til Rytter eller Dragon er udlage, og ved Forsem melse og ondt Forhold lader den fordærve, da bør han vidnessast første og anden Gang ved Bogholderen, efter Aars Forløb imellem hver Gang, derom alvorlig advares, at han derpaa betids raader fornøielig Bod; men frugter det ikke, omgaaes med ham efter Loven, som med en anden Leilænding, til Besiddelsens Forbry delse eller anden vedbørlig Straf; og bliver han ved Dom (*) Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Pastegning (æld. udg.). Fr. om Land-Nytterie i Norge 28-30 §. Dom frakiendt Gaardens Besiddelse og Brug, skal 30 Apr. det dog ei giøre ham eller hans Arvinger nogen Præjus dits i anden deres tilkommende Odels. Ret, alene at Gaarden imod Børel ester Loven og den Maade, som foregaaende Artikler derom melde, bortfæstes til den nærmeste Odels Berettigede, som er dygtig til den at antage, eller til Rytteren eller Dragonen, som rider derfor, om han dertil ansees suffisant, eller, om det pas forskrevne Maade ei kan haves, til en Fremmed, soma ved Caution dertil af de Deputerede ansees beqvem. 29.) De, som bruge eller boe paa noget Rytter: eller Dragon Cvarteer, skal betale den derpaa anviste Rytter eller Dragon, hvis ham deraf er tillagt, i rette Tibe, som skal være hvert Halv Aar, saasom til Paaske og Mikkelsdag den halve Deel deraf. Befindes nogen derudi efterladen, og Rytteren eller Dragonen derover flager, at han i det seeneste 6 Uger over Forfaldss Dagen det ei har fundet af sin Udreder erholde, da skal de Deputerede derudi være den Paaklagende vedbørligen behielpelige til at lade det Efterstaaende hos den Skyldige udsøge, enten ved Tam og Vurdering, eller og ved Udpantning paa Maanedsdags Løsning, eller ved Execution, ligesom det til Kongens Tienestes Befor dring og Qvarterets Conservation best og tienligst eragtes, uden al Persons Anseelse. I det øvrige rette sig Qvarterernes Bønder og Besiddere i alle Maader efter Loven og Frr., saavidt denne det ei anderledes byder. Og skal det ingen Rytter eller Dragon-Bonde være fors meent, at lade sin assignerede Rytter eller Dragon face med sig til Lotters af Qvarterets Ager og Mark, naar de derom i Mindelighed kan forenes, dog at ingen Foring af Hoe eller Halm fra Qvarteret affores, men der paa Stedet fortæres. 30.) Naar nogen af bemeldte udredere og Bønder ved noget ulykkeligt Til fælde, Jr. om Land-Nytterie i Norge 30-31 §. 30 Apr. fælde, saasom Ilde eller Vands-Baade, Misvært, Fieldskred, Fæe- og Heste-Død eller deslige, maatte geraade i Fordærvelse eller Armod, og det er vitterligt, at han ei paa mucligste god Tilsyn, Arbeide, Flid og Vind- Skibelighed det har ladet mangle, da skal ham af Regis ments:Kassen free Zielp efter de Deputeredes Gotfindende og den udfordrende Fornødenhed; og skal desuden den i Sognet staaende Ober-Officeer lade sig være angelegen, yderligst at formaae og opmuntre alle de andre vars terer af samme Compagnier, som saadanne Brostholdne fortere under, til at gaae efter Evne og Leilighed saadan Nodlidende tilhaande med Bygnings-Tømmer, Ploining, Hostning og anden slig Undsetning, saasom de vil, at dem selv igien skulde vederfares, om dem lige eller anden Ulykke og Vanheld overkom. 31.) Ritmesteren og Capitainen stal, hver for sit Compag nie, cengang hvert Aar imellem Pintse og St. gans Dag, naar Jorden er tilsaaet, tilligemed Sorenskriveren og 2de uvillige Mænd i hvert Sogn, som ham ester Begiering fra Fogden al forordnes og være følg agtige, befare alle de Qvarterer, som Kongen, de Beneficerede eller Odels Bønderne tilhøre; Er da nogen kiendelig Tvivl, at de ei saaledes af Opsidderne og Udrederne beboes og bruges, som Kongens Tieneste og Gaardenes Conservation det udfordrer, eller at de lade Skovene ved sig selv eller andre til Upligt forhugge, da at besigte og eftersee baade Gaardens Inventarium og Bygning med Jordens Dyrkelse og Drift, samt Skovenes egentlige Tilstand; og befindes da, at Gaardene ilde besiddes og bruges, eller at Skovene utilbørligen medhandles, eller at Officererne der i Sognet have colluderet og seet igiennem Fingre med Rytteren, Dra gonen eller udrederen, til noget utilbørligt, da skal Sorenskriveren med de 2de Mænd give dets Beskaf fenhed Fr. om Land-Rytterie i Norge 31-32 §. fenhed omstændelig fra sig bestreven under deres Han: 30 Apr. der og Signeter til de Deputerede, hvilke skal efter befunden Beskaffenhed til Statholderen og General-Feldts marskalken eller, i hans Fraværelse, den commandes rende General tilkiendegive saadan Officerernes, Rytternes eller Dragonernes Forseelse til vedbørlig Tilrettes sættelse og Paafølge; men Ubrederne og andre Vedkoms mende ved Lands Lov og Ret derfore efter Sagens Bes skaffenhed til vedbørlig Erstattelse lade tiltale. Tager Sorenskriveren herudi Forsømmelse, eller lader sig bes væge eller underkiøbe til at tie dermed, skal han til Regiments Kassen have forbrudt samme Aars Løn og Skrivertold, som gives af Sognet, og desuden for sin Utroskab med anden tilbørlig Straf ansees; dog skal saas dan Forretning ei i nogen Maade komme Qvarteret til Udgift, Foræring eller Last, men alene at de, som derved bruges, af Opsidderen nyde eet eller i det høieste 2 Maaltider Mad, samt Drikke til Fornødenhed efter Stedets Leilighed. 32.) Officererne, enhver i det Sogn han staaer, saavelsom ellers Chefs over Ryts ter og Dragon Regimenterne og Compagnierne, skal lade sig Bondens samt Rytterens og Dragonens Conservation i høieste Maade være angelegen, og svare dertil, om Bonden formedelst Rytterens eller Dragonens onde Forhold kommer til nogen mærkelig Skade eller ganske ruineres. Forholde de Militaire sig ei fuldkoms melig efter Reglementet og denne Ordinants, men derover besvære Bonden og leve ellers uskikkelig, skal Obersten det strax remedere og holde hans undergivne Ober- og Under-Officerer samt gemene Ryttere og Dras goner i god Disciplin, saafremt han ei selv dertil vil svare; Skulde og nogen Klage komme, som er imod denne Fr., eller og at Nytteren eller Dragonen noget, stort eller lidet, af Bondens Qvæg, Fae, Huusgeraad I Deel. Ⓒ 6 eller Fr. om Land-Rytterie i Norge 32-33 §. 30 Apr. eller deslige, borttager eller i andre Maader forkommer, og det befindes, ligt ei strap at være remederet, skal det i Officerernes Gage Fortes, og Vedkommende desuden efter Sagens Beskaffenhed vedbørlig straffes. Naar Bonden forurettes af Rytteren eller Dragonen, Plage han det først for Ritmesteren eller Capitainen, og dernæst for Obersten, og hvis han ikke strap bliver hiuks pen, eller Officererne ikke vil høre eller hielpe Bonden, men afvise ham med uforrettet Sag, da tilkiendegiver han det de Deputerede, som uden Ophold, udi Paagieldendes Nærværelse, derover skal lade holde Forhør, faa at Bonden, som vedbør, Net og Skiel kan veder fares og den Skyldige afstraffes; og kan det ei derved naae sin tilbørlige Rigtighed, da skal de Deputerede strax omstændelig sligt tilkiendegive Statholderen og Ge neral Feldtmarskalken eller, i hans Fraværelse, den høiftcommanderende General, som haver at giøre den Anstalt, at de skyldige Officerer, som de, der ei vide eller ville holde Disciplin og Justice, derfore tilbørligen straffes. Naar Rytteren eller Dragonen af Bonden forurettes, eller ei kan nyde af ham i rette Tide, hvis han skal og bør have, da skal de Deputerede strax, efter Rytterens eller Dragonens og Officerernes Anmodning hielpe den Forurettede til Rette og alting efter Billighed lovligen remedere. 33.) Angaaende Officerernes Qvarteer i Almindelighed, da skal de nyde de Gaarde, som dem af Commissarierne ere udlagte, dog at de ei Opsidderne over Taxten, enten med Service eller ans det Paalæg, i nogen Maade, besvære, men dermed lade sig nøie, som ellers af de gemene Nytteres og Dragoners Qvarterer efter denne Anordnings og derpaa havende Billetters Indhold bør udredes og gives. Hvis paa de Gaarde, som til Ober-Officererne ere eller vorde udlagte, ikke findes beleilig Suusværelse, da skal samme Com pag: Fr. om Land-Rytterie i Norge 33-34 § pagnies samtlige Qvarterer og Udredere uden Nytte: 30 Apr. rens eller Dragonens Udgift eller Besværing, som ikke selv tillige er udreder, noget taaleligt efter de Deputes redes Gotfindende til Bygningen være behielvelige, saa at derpaa fan haves en maadelig Stue, et Sengekams mer og et Kiokken, samt et Drengekammer og Staldes rum med Hoeloft til 4re Heste; hvilke Værelser ders efter af den beboende Officeer selv stedse forsvarligen skal vedligeholdes, under tilbørlig Aabuds Erstatning; hvorimod Under:Officererne og de gemene Ryttere og Dragoner behielpe sig med de Værelser, som udrederen formaaer og dertil lader anvise, samt nøies med saadan Seng, Ild og Lys, som udrederen kan afstedkomme; Men dersom nogen Ober-Officeer selv har Gaard at boe paa, eller veed sig anden Leilighed, uden at blive paa de anviste Qvarterer (dog at det er udi Sognet, som de have deres Billetter), da made Huusværten accor dere med dem om noget vist aarlig, isteden for Huuss værelser, dog at de Deputerede have tilbørlig Indseende med, at Bonden ikke giver over hans Evne, saa at saaz dan Udgift for Huusværelse, og alt hvis Officeren ellers af Qvarteret skal nyde, ikke bliver over 10 Rdlr aars lig i det høieste (*). 34.) Ingen Ober- eller Under Officeer maae drive sin Vært fra Gaarden, under hvad Skin det og være kunde, saalænge Verten vil og kan bruge den selv; Men dersom en Bonde geds villig vil afstaae Gaarden eller af Armod den ei kan bruge, maae den til Borel og Besiddelse forundes den Officeer, som derpaa er assigneret, om han kan stille fornøielig Caution til at svare og udrede deraf i rette Tide og efter Loven samt denne Anordning, hvis sons stee bør med Rette; dog skal de Deputerede ved Kongens Ⓒ 62 eget (*) See Resol. 27 Jan. 1735. Fr. om Land-Rytterie i Norge 34-35 §. 30 Apr. eget udlagte Gods tillige have flittig Indseende, at Kongens Tieneste og Gaardens Vedligeholdelse ei derved lider nogen Skade og Afbræk. 35.) En gemeen Rytter Portion efter hans derpaa havende Billet eg Anviisnings -Seddel skal være 20 Rdlr; deraf betaler ud. rederen til Rytteren selv, til Terminerne efter 29 §, 12 Rdlr. Til Hoved: eller Ober-Munderingen, som efter videre Anordning hvert 6te eller 7de ar skal ans Staffes, og som udi Regiments Kassen til dette Brug alene, aldeles urørt, skal forvares, 3 Rdlr. Til Obers sten, til Regiments Omkostninger med Fangers Underholdning og lige Udgifter, 24 ß. Samt derforuden, som efter forhen ergangne Kgl. Befaling ved Afregnina ger igien til Qvæsthuset gotgisres, af Bogholderen Men annammes og dertil i rette Tid betales, 8 6. til Regiments:Bogholderen det øvrige, som til Regis ments Proviant og Forraads Kassen skal være destineret, 4 Rdlr 4 Mk; tilsammen 20 Rdlr. Alf de 12 Rdlr, som Rytteren selv annammer og beholder til sin Besold ning og anden Nødtørstighed, forskaffer han sig nu for første Gang en dygtig og mynsterfærdig hest, og befo ster herefter stedse alt, hvis som til hans Munderings og Armaturs Vedligeholdelse, behøvende Under-Mu. dering, Heste Beslag, General: Mynstringer og particulaire Epercitier udfordres; saa at udrederen derfor i alle Maader befries og ham intet videre, end denne Anordning indeholder, af Rytteren eller Officeren maae paabyrdes, under hvad Navn det og være kunde, alene at Udrederen skal tilbørlig underholde Rytte rens Heft med Stald, Høe og Rugfoder om Vinteren, og om Sommeren med fornøden Græsning efter Aarets Tid og Leilighed in Natura (og ikke med Penges Beta ling), ligesaa got, som hans beste Hest bekommer, saa længe den er Hiemme ved Qvarteret; Men naar den fra Fr. om Land Rytterie i Norge 35 §. fra Cvarteret udtages og bruges, paa fort eller lang 30 Apr. Vei, er udrederen aldeles derfor befriet, og giver til den Kiendelse, som ved 12 § er ommældet, for Skydsfærds Frihed og Forskaansel, hver Lye-Aars Dag 32 ß til Obersten, som deraf lader forsyne alle de Neise:Omkostninger, som til Hesteleie eller i andre Maader foraarsages, naar han selv eller nogen af hans underhavende Officerer i Kongens Tieneste nogensteds hen uden for deres Compagniers Districter beordres; men i Compagniernes Districter forrette de det med deres egne Heste. Hvorudi ellers Hoved-Munderingen, hvortil de ommeldte 3 Rdlr aarlig gives, skal bestaae, og hvad Obersterne derfore ved hver nye Munderings Anskaffelse stal give og forsyne deres Underhavende med, derom vil Kons gen, imod den Tid Munderingen bør skee, nærmere resolvere; men Under Wunderingen, som Nytteren selv bekoster og forsyner, skal bestane i et Par Bukkeskinds Burer, en Læder eller Vadmels fang Trøie eller Camisol, et Par gode Støvler med behørige Sporer og Sporelader, et Par Skoe, 2 Par Strømper, 2 Sfiorter, en Halsklud og et Par Handsker, hvilket alt saaledes uforanderlig skal forblive, med mindre Kongen det lader forandre, formere eller formindske, eller det paa Kgl. Approbation af Statholderen og General-Feldtmarskalken og i hans Fraværelse af den commanderende General an derledes anordnes; Saa maae og ingenlunde Obersten eller nogen af de andre Officerer noget Tyt lade paabyde eller kiøbe til nogen Forandring i lidet eller stort, Rytteren eller Udrederen til Udgift eller Besværing; med mindre de dertil paa forskrevne Maade af Kongen eller paa Kongens Vegne beordres og authoriseres; langt min dre maae nogen noget for deres Underhavende, enten Heste eller Under-Mundering, udmynstre eller caffere, uden paa General Mynstringerne i den sammesteds 3 hoist: Fr. om Land-Rytterie i Norg: 35:35 §. 30 Apr. høistcommanderende Officeers og Commissariers Narv værelse. Til det øvrige skal af hver Tønde Hartkorn,, som Rytter Qvarteret er beregnet for, til vartal Sessionen i Oct. ufeilbarlig af udrederne leveres till Bogholderen 16 ß D. til Kassen; hvoraf de Qvarterer, som ved ulykkelig Hændelse nogen hielp behøve, samme igien efter de Deputeredes Anordning have at nyde;; ligesom ogsaa af de andre Penge, som Rytter-Qvar teret til Regiments:Kassen betaler (afgaaende iblant an det fra de 20 Rdlr, som Rytteren ellers deraf er tillagt), Rytterne igien, efter de Deputeredes Anordning, gigs res billig Undsætning til en anden dygtig gestes An safning, naar den forrige af Alder eller anden ulykkelig Hændelse doer eller bliver udygtig og paa Mynstringent casseres, og det befindes, at den ei ved utilladeligt Brug eller Rytterens egen modtvillige Forsømmelse er kommen til Skade. 36.) Men en gemeen Dragons Por tion skal være af Qvarteret 10 Rdlr. Af hvilke Udrederen til Dragonen selv betaler i Penge 7 Rdlr. Til Ober: eller Hoved-Munderingen, som i Regiments: Kassen forvares, 2 Rdlr. Til Regiments: Omkostnin ger 18 . Til Qvæsthusets Undsetning 6 ß, og til Regiments eller Forraads Kassen, som Regiments Bogholderen oppebærer, 47E 8 ß, tilsammen 10 Rdlr Med hvilken Betaling omgaacs, ligesom i 35 § om Ryt terne er meldet, saa at Dragonen sig selv underholder og anskaffer af de hana til Befoldning og anden Nødtørf tillagte 7 Rdlr hans Under-Mundering og Armatur uden videre Besværing for Qvarteret eller udrederen nogen Maader; hvorimod Qvarteret og Udrederen for syner, underholder og bruger eften, saalænge den e hiemme i Qvarteret, saaledes at den altid kan vær monsterfærdig og dygtig til Kongens Tieneste ved paa kommende Fornødenhed. Og da hverken Officeren elle Dra Fr. om Land-Nytterie i Norge 36-37 §. Dragonen den i nogen Maade i Fredstider maae bruge 30 Apr. eller bruge lade, uden alene til de generale mynstrins gers Opbud eller til de maanedlige Exercitier, som herefter ommældes, saa skal derimod af hvert Dragons Qvarteer aarlig til yt Aar betales til Obersten i Skydsfærd 16 ß, som deraf lader forsyne alle Reises Omkostninger for sig og Underhavende, som til Kongens Tieneste anbefales og fornødent eragtes; Og skal med Hoved: eller Ober:Munderingens Anskaffelse hver 6te eller 7de Aar forholdes, som tilforn om Rytternes er meldet, at Kongen, hvorudi den skal bestaae, da nær mere vil resolvere; Men Under-Munderingen, som Dragonen selv forskaffer og vedligeholder, skal bestaae i en lang Læder Trsie eller Camisol, et Par Bukkeskinds Burer, et Par Handsker, et Par foe, 2 Par Strøms per, 2 Skiorter, en Halsklud, et Par Halv-Støvler med behørige Sporer; hvori ingen Forandring eller færdeles Paalæg maae fee, men forholdes dermed i alle Maader saaledes, som om Rytterste tilforn er anbefalet, ligesom og til Sorraads: Kassen, dem selv til Beste og Undsætning efter paakommende Fornødenhed, af hver Tønde Hartkorn, som Dragon Qvarteret er beregnet for, gives 12 ß, paa den Maade, som forhen om Ryts ter Qvartererne er mældet. 37.) Da Qvartererne for Rytterne og Dragonerne ei saaledes have ladet sig passe og indrette, at jo ved samme findes mere, end Rytter eller Dragon: Portionen er anslaget for, som de maae fra sig lægge, men andre derimod ei have nok dertil; Saa skal det i hvert Rytter og Dragon Qvarteers Billet tydeligen indføres, baade hvad tillægges, eller hvad som overskydende af Qvarteret bor betales; og skal Sogderne baade Overskuddet og Tillægget til de i den 29 S anførte Terminer af de Vedkommende indfræve, og Rytteren igien efter Billetternes Indhold 64 det Fr. om Land-Rytterie i Norge 37-39 §. 30 Apr. det Manglende strax betale; Og skal de Deputerede have flittig Indseende med, at de Skyldige i rette Tid betale, saavelsom og at Fogderne Rytterne, hvis dem tilkommer, strax igien uden Afkortning eller Indvending erlægge, som fornemmeligen paa Mynstringerne vil iagttages og eramineres. 38.) Skiønt udrederen ei noget videre, end forhen i 22, 30, 33, 35 og 36 § er mældet, til Rytteren eller Dragonen er pligtig for hans Underholdning, være sig for ham selv eller for Hesten, til og fra Monstringerne og de particulaire Erercitier, men han det selv af de ham tillagte Midler skal forsyne; saa dog, naar saadanne General Mynstringer om Vinteren paabydes, saa at der ei er Græs paa Marken til Hestens Føde, skal det stande Udrederen seit for enten med Hoe in Natura eller med 6 ß for hver Dag og 17at, Rytteren eller Dragonen saaledes er fra Qvartes ret, ham derfor at fornøie; Og skal samme General Mynstringer hver Gang ei vare længere, end 8te Dage i det høieste, Hen og Hiem Marschen medberegnet; med mindre Statholderen og General Feldtmarskalken eller i hans Fraværelse den commanderende General det til Kongens Tieneste videre fornødent eragter, da Udres deren for samme forbemeldte Udgift skal være forskaanet og Kongen Selv dertil vil lade giøre anden behøvelig Forsyning. 39.) Nytterens saavelsom Dragonens Ober: Mundering og Gevær skal stedse forblive un der udrederens Giemme og Forvaring og maae ei derfra udleveres, uden næste Ober-Officeers Anordning, som boer i Sognet; og naar det til Rytterens eller Dragonens Fornødenhed saaledes udleveres, da bør han med god forsynlighed og Sparsomhed, saa meget mueligt er, dermed omgaaes; men hvilken Rytter eller Dragon, der ellers fin Mundering og Armatur modtvillig fordærver, bør derfor tilbørligen anseed og Fr. om Land Rytterie i Norge 39-42 §. 40.) 30 Apr. og straffes efter befundne Beskaffenhed. Rytter: Hestene, som mynsterfærdige paa de generale Mynstringer maac ansees og passere, skal være af 13 Palms Høide i det ringeste, og Dragon Hesten ei under 12 Palm; Og paa det der efterhaanden fan haves tienlige Heste i Beredskab, naar en Hest afgaaer eller befindes udygtig, vil det være udrederen gavnligt at have en god ung gest i Fremvert, hvilken ham af de dertil destinerede Midler ved Rytteriet, til hans billige Fornoielse, strap skal betales; men ved Dragonerne er det Udrederens Beste at holde sig selv vel forsynet, paa det han ei den af andre, ved paakommende Fornødenhed, des dyrere skal indkiøbe. 41.) Alle Dimissioner, Løsladelser og Cassationer skal, paa det Nullerne kan stedse holdes i desbedre Rigtighed, skee ved General: Mynstringen, og der ligeledes alle Qvarterer, som ved Dødsfald eller i andre Maader ere vacante, igien be lægges; og skal den Løn, som falder, fra Qvarteret bliver ledigt og til det igien vorder forseet med den, som den haver at oppebære, til Regiments Kassen være hiemfalden; dog maae Statholderen og General Feldtmarskalken eller, i hans Fraværelse, den commanderende General endog imellem disse General Mynstringer lade sig af Obersten forestille de dygtigste Personer af Rytter og Dragon-Drengene, som i de vacante Pladser kunde enroulleres, og dem dertil af Ober: Krigs: Commissarien eller den, der samme Charge forretter (som derom altid Videnskab bør have), lade antage, om fors medelst en eller anden Aarsag med Completeringen ei til Mynstertiderne kunde optøves; Men Udrederne skal ingenlunde paabyrdes, at give enten Officeren, Rytteren eller Dragonen den mindste Foræring eller Riendelse ved Qvarteerskifte eller anden ved de derpaa Anviste forefaldende Forandring. 42.) Saa skal og de Ⓒ $5

Depu Fr. om Land- Rytterie i Norge 42-43 §. 30 Apr. Deputerede og Officererne af Rytterne og Dragonerne yder ligst beflitte sig paa at bringe det derhen, at den, som rider for Cvarteret, ogsaa tiener i samme Qvarteer, for saadan Heel og Halv-Aars Løn, som han og Udres deren indbyrdes fan forenes om, og ellers i flige Tilfælde at betale sine Tienestefel der i Egnen er brugeligt; saa som udrederen ei skal være pligtig at underholde den Rytter eller Dragon, som ei hos ham virkelig er i Tieneste, eller noget videre for hans Person at give eller betale, end bet, som af Qvarteret efter Billetter gives sg efter denne Anordning med Nette bør skee; hvorimod det og ikke skal være nogen Rytter eller Dragon forbudet, naar han med noget ærligt Haandværk eller i andre lovlige Maader sig bedre kan ernære, end ved Heel- eller Halv Nars Tieneste, at han jo sit Beste derved maae sege; dog skal det være i Compagniets District, som han tiener under, paa det Officererne destobedre kan vide deres Vaanplads og Forhold, til at have dem i tilbørlig Opagt og Disciplin, og at lade dem tilsige og befale, hvis som Kongens Tieneste maatte udfordre; men de, som af Ladhed, Drukkenstab eller andre Uoyder, flaae sig til Drkesløshed og uskikkeligt Levnet, bør derfor tilbørlig ansees og straffes efter Krigs Artiklerne. 43.) Samtlige Ryttere eller Dragoner skal anmalde sig hos deres næste Ober: Officerer, naar de agte at reise over een Wats Tid videre, end een Miil eller 2 i det længste fra deres Avarterer eller de Steder, hvor de sig ellers med Officerernes Bidenskab gemeenlig opholde; hvo derimod handler, straffes som for Ulydighed efter Krigs Artiklerne; Men Udrederne maae ei formenes at søge deres Næring paa lang eller fort Vei i Landet, som de ved lovligt Middel best veed og fan, alene at Hesten med den fulde Armatur og Mundering stedse i Qvarteret forbliver, som udrederne have i Forvaring. 44.) Fr. om Land Rytterie i Norge 44-45 §. = 44.) Nytterne saavelsom Dragonerne skal 2 Gange om 30 Apr. Aaret, ved St. Hans Dags Tider om Sommeren, og om Vinteren, naar Føret og Veirliget det tillader, enten Compagnie: eller Esquadronviis med deres fulde Armatur og Mundering, til at mynstres og igiennemsees, Fontme tilsammen; ligesom det (paa forbemeldte eller anden foteligere Tid og Maade) af Statholderen og Generals Feldemarskalken og i hans Fraværelse af den commanderende General til Kongens Tieneste for got befindes. Til samme Tider skal og Rytter og Dragon Drengene i deres Kiortler og Støvler, samt udrederne i egen Person, samtlig møde; hvorved skal være overværende een eller flere af de Deputerede, til at høre og fornemme, om paa nogen af Siderne billigt Klagemaal kan være, enten af Rytteren eller Dragonen imod Udrederne, eller af udrederne imod nogen af dem; hvorpaa da Vcekommende raade Bod, som tilbørligt og forsvarligt eragtes; for at forekomme videre Vidtløstighed, saasom udrederne strax fra Mynstringen sal hiemforløves, saasnart saadant Forhør imellem dem og Rytterne samt Dragonerne er giort. Men den Udreder, der forsømmer at mode paa bemeldte Mynstringer, uden Sygdom eller andet lovligt Forfald, som han ved 2de af de Mødende tilbør lig for sig skal lade lyse, at de derom i Sandhed ere vidende, skal hver Gang bøde Rdlr til Regiments= Kassen. 45.) Den i Sognet staaende Ober-Offis ceer sal eengang maanedlig om Søndagen for eller ester Prædiken, dog at Gudstienesten i ingen Mande derved forsømmes eller forhindres, lade sine unders havende Ryttere og Dragoner i Sognet samt deres Rytter og Dragon Drenge komme tilsammen, og dem exercere og undervise, i hvis de til Kongens Tieneste bør vide; og skal Officererne sig derved saaledes forholde, at ikke billigt Klagemaal foraarsages, eftersom Udres Fr. om Land - Rytterie i Norge 45-46 §. 30 Apr. Ubreberen ei dertil med nogen sær Udgift maae besværes, og det saaledes bør lempes, at Rytteren eller Dragonen med deres Drenge kan samme Søndag Aften være hiemme igien i deres Qvarterer. 46.) Skulde ellers noget saa hastig og uformodentlig forefalde, at det ei beqvemt kan opbie de sædvanlige General Mynster Tider, skal Angiveren eller den Paaklagende det skrifts lig Sormanden af de Deputerede saaog i Krigs-Commissariatet tilkiendegive, hvilke i sligt og andet Til fælde, naar det directe angaaer en Officeer, Rytter eller Dragon, ufortsvet have Statholderen og Gen. Feldtmarskalken eller i hans Fraværelse den commande rende General det at tilkiendegive, som da derudi an ordner, hvis som til Kongens Tienestes og Krigs Di sciplinens Befordring fornødent og tienligt eragtes; men angaaer det Qvarteret eller udrederen, som ikke selv tillige er Rytter eller Dragon, tager Formanden af de Deputerede een, to eller alle Med Deputerede til sig, om de ere saa nær tilstede, og giøre derudi den Forføt ning, som cragtes tienlig og forsvarlig; ere ingen af de andre Med Deputerede saa nær ved Haanden, rammer Han alene derudi Kongens Tieneste og Vedkommendes Tilrettehielpning, som han best veed og forsvarligt være kan; Men alt, hvis i saa Maade forefalder, Ubrederne eller Qvartererne angaaende, ved de generale Mynstringer eller paa andre Tider eller Steder, skal dog ved de Des puteredes ordinaire Tilsammenkomster de andre gives fors tilkiende og af dem approberes, paa den Maade, som næste formælder, derefter antegnes, føres til Bogs og bringes i behørig Rigtighed, saasom de Deputeredes ordinaire Tilsammenkomster skal free 4re Gange om Haret, nemlig Sondenfields paa Aggers huus Slot eller hos Formanden af Deputationen, første Sognedag i Martio, Julio, Octobri og Decembri, 09 Fr. om Land Rytterie i Norge 46-47 §. og Nordenfields paa samme Tider i Trondhiem; der 30 Apr. ved det og stedse skal være tilladt den, som formedelst anden Kgl. Tieneste eller andet lovligt Forfald ei selv fan møde, en anden i sit Sted at beskikke, saa at saas dan Kgl. Tieneste i ingen Maade forsømmes (*). 47.) Alle Breve, Papirer, Boger, Protocoller og Dos cumenter, som til dette Værk henhøre og udfordres, skal stedse forblive i et særdeles vel forvaret Kammer, som dertil med god Lukkelse skal indrettes, for det Søndenfieldske paa Aggershuns Slot, og for det Nordenfieldske ved Amtstuen paa Kongs: Gaarden i Trondhiem, under Bogholderens og hans Fuldmægtiges Giemme, Opsyn og Tilsvar; og maae han intet deraf lade udkomme, uden efter de Deputeredes Anordning, eller imod den Deputeredes Beviis og Attest, som noget deraf behøver at lade affordre og eftersee, med forderligste det igien at tilbagelevere; og skal Bogholderen ei alene over alle saadanne Breve, Bøger og Documenter holde et rigtigt Inventarium og Registratur, men endog udførligen og tilbørligen selv Søndenfields og ved sin Fuldmægtig Nor denfields, i zde dertil indrettede og af samtlige de Des puterede igiennemdragne og forseglede Bøger, protocollere alt, hvis ved Sessionerne saavel Sønden: som Nordenfields forefalder og vorder anordnet og sluttet; Men skulde og ved nogen af samme Sessioner og Same menkomster forefalde imellem de Deputerede ulige Bes tænkninger og meninger, som de mellem sig indbyr des ikke kunde forenes over, da skal dog hvers Betænkning og Mening iser, med samt de Raisons og Motiver, hvorpaa den sig grunder, rigtig til Bogs føres, og de fleste Stemmer følges; men ere de alle af ulige Menina ger, refereres det behørligen og med forderligste til Statholde

(*) Cfr. Rescr. 25 Nov. 1768. 49. Fr. om Land-Nytterie i Norge 47-48 §. 30 Apr. holderen og Gen. Feldtmarskalken, som derover til Kon gens Tienestes Fornødenhed og Beste resol serer eller, om han det af den Vigtighed befinder, derover Kgl. Befaling og Decision fornemmer. 48.) Men paa det Forraads og Regiments Kassen (hvis Admini ftration og Forvaltning skal være under ect) til de Nødtorstiges Hielp og undsætning og andre behøvende Udgifter desbedre kan und rholdes og forbedres, skal, fors uden foranførte Midler, dertil være henlagt alt arveløst Gods, som, fra de udlagte Rytter: eller Dragon Qvars terers Eiermænd og Proprietairer, Kongen ellers efter Loven er hiemfaldet; alle (*) Leiermaals- og andre Straf bøder, som hos Rytter og Dragon Officererne eller deres undergivne Gemene, samt af samtlige deres assig nerede Qvarterer og dem, som derunder sortere, Kongen kunde vorde tildømte, og især for dem af Rytterne eller Dragonerne, som efter lovligt Stevnemaal ei møde til deres Værneting, deres Vidnesbyrd at aflægge i nogen Sag; iligemaade Borel og Fæstepenge af Kongens egne hertil udlagte Gaarde, samt den af bemeldte Gaardes Tilhørende faldende Drenge Skat, saavelsom den Løn, som bør udredes af Qvartererne, fra det de vorde ledige, indtil de igten vorde forsynede med den, som den skal oppebære; hvilke samtlige Indkomster Bogholderen skal holde god Nigtighed over, og hos Vedkommende indkræve, samt, ved hver af de 4re aarlige Sessioner og Sammenkomster af de Deputerede, dem eller saa meget deraf, som er indbragt, til Forraads og Regiments Kassen indlevere, hvilket strax i Protocollen skal indskrives, foruden den Qvittering, som de Deputerede derpaa til Bogholderen tillige skal udgive; men hvis deraf (*) Samt. af Fer. staaer ved en Trykfeil: eller (æld. lidg.). Fr. om Land- Nytterie i Norge 48-50 §. deraf ikke i Mindelighed kan bekommes, derover lader 30 Apr. Bogholderen under hans Haand og Segl en rigtig Restants forfatte, saaledes som han dertil vil være ansvars lig, hvorefter det uden Persons Anseelse hos de Skyldige med Execution bør inddrives efter de Deputeredes Anordning; uden hvilken, hverken i dette eller andet Tilfælde, paa nogen af de assignerede Gaarde og Qvarterer Erecution maae udstædes; men med udgifterne forhol des saaledes, som de Deputerede raadeligst og fornødent eragte til Kongens Tieneste og Qvarterernes stedsevarende Beste og Conservation efter fælles Deliberation og Slats ning, som altid ved de qvartale Sessioner rigtig skal protocolleres, og ved hver Sessions Slutning Protocollen af samtlige de tilstedeværende Deputerede underskrives. 49.) Og da alt, hvis efter de Deputeredes Anordning til Rytter og Dragon Qvartererne eller deres Udredere udlaanes og forstrækkes, af dem igien uden nogen Kiendelse og Rente ufeilbarligen skal betales til den fores lagte Tid, med mindre det efter Forfalds: Dagen hos dem efter de Deputeredes Anordning ved Execution skal inddrives; Saa skal ei heller noget Laan eller Undsæt ning bevilges, med mindre den Behøvende for saadan fin Mangel og Nødtørftighed fremviser Ritmesterens eller Capitainens skriftlige Bevidnelse, som Qvarteret sorterer under, at han det saaledes uomgiængelig haver fornødent, og hvor meget, saavelsem at der er ingen Tvivl paa, at han det ikke til Unytte og Ødselhed men til sin Gaards Fornødenhed og egen samt Hustrues, Børns og Tieneste folks nødvendige Underholdning skal anvende. 50.) Bogholderen skal ved hvert Aars Slutning aflægge rigtigt X gnskab for de Deputerede, og sig derfore med deres Interims-Liquidation og Beviis forsyne, saaog til Rentekammeret og Krigs Cana celliet indsende en Eptract af al sin Indtægt og Utgift for Fr. om Land-Rytterie i Norge 50-52 §. 30 Apr. for det forbigangne Aar samt Regimenternes og Kassens Estat og Tilstand; men hvert zdie Aar i det længste skal han i Rentekammeret giøre fuldkommeligen Rede og Rigtighed for alle hans imidlertid hafte Oppeborseler, Udgifter og Beholdninger, og derfra en General Qvittants medbringe og de Deputerede an-ise, som og ders efter Ord fra Ord i Protocollen skal indføres; samt i øvrigt stedse følge de Ordres, som ham Tid efter anden af samtlige de Deputerede til Kgl. Tienestes Befordring gives og meddeles. 51.) Og som bemeldte Bogholder (som baade det Søndenfieldske saavelsom det Nor denfieldske District over begge Regimenterne undergives) anseelige Summers Oppebørsel og Udgift betroes; San skal han, som dertil af Kongen antages, til Rente-Kam meret tilforn indlevere antagelig og tilstrækkelig Caution for hans Troskab og Redelighed ved dette hans Embede. Og skal desuden stærke og med Jern vel bebundne og be flague Kasser til de indkommende Penges og Behold ningers Forvaring og Giemme med forderligste anskaffes, hvortil altid skal være 4 særdeles Laase og Lukkelser med deres tilhørende 27ogler, hvoraf Stiftamtmanden beholder den ene, Obersten over Regimentet den anden, Ober Krigs Commissarien, eller hvo samme Charge forretter, den tredie, og Bogholderen den sierde i fors varing; og maae aldeles intet deraf udtages eller til no get andet Brug anvendes, af hvem det og være fant, end det, som saaledes til Regimentets Beste og Confer vation efter de Deputeredes vel overlagte Anordning ved mueligste Forsynlighed og Sparsomhed for got befindes. 52.) Med Justitien skal i alle Maader forholdes efter Fr. 8 Jul. 1690, saa at saavel alle høie Ober- og Under Officerer som de gemene Ryttere og Dragoner, baade i Freds: og Feide Tider, skal være Brigs Retten alene undergivne i de Sager, som deres liv, re, Charge, Gevar Fr. om Land-Rytterie i Norge 52-53 §. Gevær og Mundering angaae; men i alle andre Sager, 30 Apr. dem vedkommende, saasom Gaarde, Gods, Eiendom, Gield og deslige, skal dømmes af den civile Øvrighed efter Lands Lov og Ret; hvilken Udrederne, som ikke selv tillige ere Nyttere eller Dragoner, ogsaa skal i alle Ting, med samt alle dem, som under Qvartererne hen hore, fuldkommelig svare til; dog at de 236der, som de blive tildømte Kongen at svare efter 48 §, til Forraads= Kassen skal være forfaldne. Og skal Under Officererne, Rytterne og Dragonerne i alle Tilfælde, hver de lovlig stevnes til deres Værneting, deres Vitnesbyrd at aflægge i nogen Sag, Retten til Oplysning eller Bestyrkelse, uvægerligen dertil møde og svare ved deres Sandheds Tilstand og Ecds Aflæggelse efter Loven, uns der Faldemaal og Bøder, som ret og billigt kan eragtes, Hverudi Ober Officererne i ingen Maade maae være hin derlige (See Fr. 7 Mart. 1749 *). 53.) Alle 1ams Domme for particulair Gield, Boders Udgift eller andet, Rytterne og Dragonerne eller deres Unders Officerer, Udredere og Qvarterer for den civile Net paagieldende, sal, førend de til Execution maae befordres, de Deputerede anvises, som enten strap ved Anviisningen skal tegne paa dem til Execution efter deres Indhold, ved de ordentlige Rettens Midler at lade forrette (saasom det ellers ved Stiftbefalingsmanden i Særdeleshed, og som forsvarligen see fan, maar noget hastigt Tilfælde det skulde udfordre), eller foranledige den derved fornærmede til at appellere og stevne derpaa for behørige Overdommere, uden noget paaklageligt Ophold, hvorved de og skal, om de det saaledes tienligt og fors nødent (*) Og Rescr. 25 Nov. 1768. 4 9. Cfr. Rescr. 31 Maj. 1737. I Deel. t 30 Apr. nødent erante, fade ved Bogholderen tale paa den Forurettedes Sig i Retten, til hans Beste, Forsvar og Qvarterets behørige Conservation (*). 54.) Med Budstikkens Opßiærelse, Frembringende, og sammes Adfærd og Paafsige, forholdes det, ved Officerernes saavelsom Rytter- og Dragonernes Qvarterer, i alle Maader efter Loven; dog skal de Ryttere eller Dragoner, som ei tillige ere Udredere og ride for varteret eller bruge nogen Gaarde Part, derfore aldeles være frie; Og maae ingen Rytter, Dragon, eller nogen deres Udredere, under Æres eller Livs Fortabelse, sig lade finde enten i Opløb, Sammenrotning eller nogen Forsamling, hvor noget til Kongens eller Landets Skade maatte foretages; Men saasnart nogen af dem om saadant ringeste Efterretning bekommer, at nogen dertil inclinerer eller med saadant ulovligt Foretagende er i Arbeide, da strax uden ringeste Tidsspilde give den næst tilstedeværende Ober: og Under: Officeer saadant tilkiende, og med fuld Mundering og Armatur sætte sig til gest, søge den anordnede Allarms plads og der videre afvarte, hvad Officererne i faa Maade til Kongens Tienestes Befordring befale; Hvo sig herimod forseer, straffes uden al Naade paa Ære og Liv.

55) Saasnart nogen Under: Officeer, Rytter eller Dragon, eller deres udredere, døer, da skal den Ober Officeer, som staaer i Sognet, tage Bondelensmanden eg 2de andre boefaste Bønder, efter Fogdens Anordning, med 2de af Rytter: eller Dragon-Bønderne til sig, og samtligen rigtig regisstrere og forsegle den Afdødes Boe eg Formue, samt den derover saaledes forfattede, underskrevne og forseglede Registrering under ged Lukkelse og Forvaring i Stervboet nedlægge, indtil Skifte og Deling skal holdes; hvilket

(*) See Rescr. 11 mai, 1775. Fr. om Land-Rytterie i Norge 55-55 §. hvilket med forderligste og inden den Tid, som Loven om 30 Apr. andre i lige Tilfælde byder, bør skee, og nyde de, som saadant forrette, for deres Umage ved Skiftets Afhandling 1 Rdlr 32 ß, hvoraf Officeren nyder Halvdelen, Bondelensmanden 16 s, og hver af de 4re Bønder 12 B. 56.) Arveskifterne skal hos forbemeldte Under Officerer, Nuttere og Dragoner, samt deres Udredere og alle andre, som under Qvartererne henhøre, herefter tilbørligen og forsvarligen ved Sorenskriveren forrettes; dog skal derhos altid være den nærmest i Sog net staaende Ober: Officeer tilstede, alene for at have Indseende med, at dermed rigtig emgaaes, og at Rytterens eller Dragonens Mundering og Armatur med Tilbehør ei forkommes eller forrykkes, samt at Gaardens Inventarium og Aabodsfald vedbørligen iagttages; Og maae samme Ober Officeer for hvert saadant Skifte, som han er tilstede hos, af Boets Midler, om noget overskyder, men ellers ikke, tillægges 1 eller 2 Rdlr i det høieste, men Sorenskriveren og de andre Stiftes. Betiente (*) nyde for deres Umage, hvad dem i Loven bevilges; hvilket alt tydeligen, med alt hvis videre af Stifte Forretninger dependerer, i Skiftebrevet skal indføres; hvoraf, ved hvert Skiftes endelige Slutning eller i det længste 6 Uger derefter, en fuld beskreven, rigtig og under Sorenskriverens Haand og Segl bevidnet, samt med den overværende Ober Officeers Haand og Segl attesteret Copie til de Deputerede skal indsendes, til behøvelig Eftersyn og lovlig Paatales Anledning, om nogen Mislighed derved skulde forefindes, og ellers at forblive under Bogholderens Giemme og Forvaring iblant £t 2 andre (*) I Samt. af Frr. staaer, uden Tvivl ved en Trykfeil: Stifts Bettente. (æld. udg.). Fr. om Land- Nytterie i Norge 56 §. 30 Apr. andre dette Værk vedkommende Breve og Documenter til Vedkommendes Fornødenhed i Fremtiden (*). 18 Jun. Bors Ordonnance i Khavn. (Til Negotiens Nytte). Cancel. p. 839. See Pl. 11 Nov. 1771. 1.) Kiøbmændene maae den Plads, hvor de nu holde deres forsamling, med et Stafetværk og ade Dørre paa deres egen Bekostning lade indlukke, saaledes at der bliver en Gang ved den ene Side af Børsen, hvor Folk, som af Kræmmerne vil kigbe, kan have deres Gang; paa det Betlere og andre ledige Personer, saa længe Forsamlingen varer, nemlig fra Kl. 11 til 12 om Formiddagen, kan udeholdes, og Kiøbmændene og andre Fikkelige Folk have Rolighed til deres Forretninger. 2.) Og paa det enhver kan vide, naar Børstiden bes gyndes, saa skal Borsklokken præcis Kl. 11 ringe Quarteer og ei længere, efter hvilken Tid ingen maae med Pakker eller andet Gods løbe igiennem Pladsen, Hvor Kiøbmændene holde deres Forsamling. Saasnart Børsklokken opholder at ringe, skal Børstieneren, sem dertil af Magistraten skal antages, paa 2de Steder, som ham iligemaade af Magistraten skal anvises, lydeligen uden nogen Betaling oplæse alt, hvis ham fra Collegierne, Magistraten i Khavn eller Politie mesteren bliver befalet; men hvad han for Kiøbmænd, Mæglere, Skippere eller andre Particuliers oplæser, skal ham betales for hver Seddel 2 ß, og for en Færge 1 ß. Og paa det enhver kan vide, hvad Skiberumme og Færger, som idelig her fra Staden udgaae, saa skal alle Skippere og Færgemænd ved Børstieneren, nogle Dage før de vil bortfeile, fligt paa Børsen lade lydelig oplæse 3.) (*) See Rescr. 28 Jul, 1751. Cfr. Rescr. 9 Dec. 1740. Bors Ordonn. i Khavn 3-8 §. plæse og tilkiendegive; derefter al Børstieneren det 18 Jun. paa en Seddel skrive og paa en dertil ordineret Tavle opslaae; hvilket derpaa saalænge skal blive staaende, indtil Skibet eller Fartøiet er borte, at enhver, som noger Gods vil bortsende, det udførlig fan læse. Afriver nogen, uden Borstieneren selv, saadanne Sedler, skal de derfore hver Gang bøde 4 Rdlr; hvilke Penge til Børsens Reparation skal anvendes; Men hvis, som Skippere og Færgemænd herudi er paalagt at give for et eller andet at lade oplæse eller forkynde, skal Børstienes ren for sin Umage og Opvartning nyde, hvorimod han, til Kiøbmændenes Efterretning, altid Sedlerne skal indsamle og dem i rette Tide opslaae. 4.) Naar no 5.) gen Kiøbmand eller Skipper sig hos Børstieneren an giver, noget Kiøbmands: Gods at ville sælge, da skal Børstieneren ham altid til mæglerne henvise, paa det de ogsaa kan faae Leilighed til at ernære sig og giøre Kiøbmændene Tieneste, og ei understane sig Mæglerne i deres Forretning nogen Indpas at giøre. Mæglerne skal have deres Bøger igiennemdragne og af Magistraten forseglede, og sig efter deres Artikler 26 Jan. 1684 rette og forholde, og sig ei med noget Kiøbmandskab befatte, men alene Kiøbmændene betiene, same noies med den Courtagie, som dem er tilladt at oppebære. 6.) Hvad Kiøbmandskab, som paa Borstiden sluttes og Mæglerne have til Bogs ført, skal fuldkommen ved Magt blive. 7.) Totarius Publicus skal sig ogsaa til Børstiden paa Børsen indfinde, eller, naar han selv paa den Tid ved andre hans Bestillings Forret ninger er forhindret, hans Fuldmægtig, om nogen hans Tieneste kunde behøve. 8.) Bøder eller Straf for Skields: Ord og Slag, som af vred Hue begaaes, imedens Bars: Timen varer, maae, efter foregaaende lovlig Medfart, til Børsens Forsamlings Pladses Re: It 3 = paration Bors Ordonn. i Khavn 8-10 §. 18 Jun. paration annammes og oppebæres. 18 Jun. 18 Jun. 9.) Hvis til Borsens SK kkelighed og Kiøbmændenes Magelighed efterhaanden kan optankes, mane ved 2de Kiøb. mænd, som de Trafiqverende selv udnævne, ved Memorialer til Kongen indgives, hvilke og altid deres største Flid skal anvende, at alting paa Børsen i god Orden bliver holdt. 10.) Politiemesteren skal i fore faldende Leiligheder, om nogen Wodtvillige findes, som vil forhindre, at alting herudi ikke skikkelig forrettes, paa Ansøgning hielpe. Og skal af denne Ordonnance til desbedre Efterretning fornødne Eremplarer paa Børsen anslaaes. Fr. At Brændeveed i Aaret 1692, men ei der efter, til havn maae føres og der sælges, skiønt det ei har sin anordnede Længde efter Fr. 1 Maj. 1683. P. 842. Fr. Om de frie Bønderkarle, som Bønder-Gaarde eller Boliger paa sen eller Rytter Godset i Sielland fæste, deres Sinners Vornede Frihed, saalænge de efter Forflegnings Ordonnancen rigtig svare den aarlige Afgift; hvilken Frihed og Conditioner i deres Fæstebreve udtrykkelig skal indføres. (See Fr. 8 Dec. 1696). P. 843- 16 Jul. Fr. At alle, som herefter vil indføre Vildt Khavn, skal med Proprietairernes eller deres Fuld mægtiges Sedler under deres Hander bevise, at det paa deres egen Grund og Eiendom er skudt og fældet, og at de ere vidende om, at det her indkommer; Og pan det Ober: Jægermesteren derom kan have Unders retning, skal Told. og Consumtions-Betienterne ved hver Port samt Toldboden hver Loverdag Aften indgive til ham en rigtig Specification under deres Hænder, paa hvab Vildt den Uge her er indført (for at forekomme Tyverie i de Kgl. Vildt: Baner. See Fr. 18 Apr. 1732. 9 09 28 §). Cancel. p. 844- Fr. Fr. ang. Direct. over Tolden. Fr. At Directionen over Toldens og anden Net: 6 Aug. tigheds Oppebørsel i Danmark fra I Jan. 1692 til 1696 er anbetroet Justitsraad Kruse. p. 845. Fr. Om Underflæb i Told es Consumtion at 27 Aug. forekomme af de Varer, som til og fra Smaalandene i Danmark føres; til hvilken Ende Kruse udreder Farkoster at krydse og samme at anholde. (See Pl. 18 Mart. 1776). P. 848. (†) Rescr. til Magistraten i Khavn, at ingen maae i30 Aug. Brygger Lauget indtages, førend han med Eed for dem har bekræftet, at han 2000 Sidrs Midler eier uden Gield (See Fr. 28 Dec. 1739. 78 cfr. Rescr. 26 Maj. 1694). Anhang til C. V og F. IV Laugs Art. p. 78. Fr. Om Korn og Proviant: Skatten over al Dan: 6 Sept. marf for 1693. P. 850. Fr. Om Familie: og folke: Skattens Forpagt:6 Sept. ning paa Landet i Danmark. p. 854. Forbud, at ingen Spefolk maae af Fremmede 11 Oct. eller af nogen Indlandisk paa deres Vegne, uden Kgl. sær Tilladelse, i Khavn lade sig hverve, under Livs Straf, som baade den, der i saa Maader haver hvervet, og den, der sig haver ladet antage, al være undergiven; Og skal alle de Seefolk og Matroser, som her fra Toldboden vil seile, fremvise Passeer: Seddel for Overkommer nogen Vagten, før de mane udkomme. saadanne Personer, som enten have hvervet eller ere hvervede, haver han det for Admiralitetet eller Comman danten at angive, da ham derfor skal gives en god Bes lønning. (See Forbud 10 Oct. 1704 og Pl. 26 Jun. 1765). P. 855. Patent om Høieste Net for 1693. p. 856. II Oct. Fr. Om Matricul Skat &c. i Danmark for 1693.6 Dec. p. 856. 21 4 For 10 Dec. 13 Dec. 1693. Forbud p. Haver til Gaden. Forbud, at ingen herefter, under vedberlig Straf, maae lade indrette Saver ud til Gaden paa øde Bygnings-Pladser i Kiøbstederne udi Danmark; hvorover Magistraten paa ethvert Sted alvorlig skal holde (Saasom ligt er Byerne til Vanhæld, og foraarsager, at deslige Pladser ei igien opbygges *). Cancel. p. 858- Forbud, at ingen Proprietair i Danmark maae herefter optiobe Korn paa Landet for igien at sælge, under samme Korn Varers Forbrydelse; men aleneste være tilladt sin egen Gaards og Godses Avling og ei videre, til hvem han vil, at bortforhandle; (Saasom Kiobsted-Mandens Næring ved sligt Forprang Betages, og det er at befrygte, at Kiøbstæderne derud over med Tiden ganske skulle udgane. See Fr. 25 Aug. 1741). Cancel. p. 859. 17 Jan. orbud paa Indhægningerne og Rækværkerne, samt Portene, Jagt Laagerne og dertil hørende Luk Felser omkring Dyre:Haugen ved Jægersborg at be stadige, under Straf af 2 Aars Arbeide paa Brems merholm; da den, som nogen derudi ertapper og de Skyldige det lovlig fan overbevise, sig derfor 10 Rdlrs Belønning fan forvente. (See Skov-Fr. 18 Apr. 1781. 36 § og Pl. 15 Mart. 1784). P. 862. 11 Febr. 25 Febr. Fr. Om Rangen. (See Fr. 14 Oct. 1746). P. 863. Forbud paa Priser af Skibe og Gods, de nu i Krig begrebne Partier tilhørende, at indløbe eller opbringes i be Kgl. Havne. p. 867. (*) Cfr. Rescr. 13 Jan. 1741. Fr. Fr. om Kongsb. Specie-Rdlr. Fr. At de ved Sølv-Værket Kongsberg myntede 25 Febr. Specie Rdlr sal af alle antages for 6 MF 8 8. (See Fr. 2 Jan. 1776 og Pl. 19 Mart. 1788). p. 868. Fr. Om de Personer, som for Gield arre: 18 Mart, steres, deres Underholdnings Betaling (for Dan marf og Norge). Cancel. p. 869. See Fr. om Underholdnings Pengenes Forhøielse 12 Apr. 1793 09, ang. Khavn, Pl. 9 Sept. 1761 (*). Gr. For at forekomme endeel Creditorers haarde Medfart imod deres for Gield arresterede Debitorer, som de i lang tid i Arresten have ladet henfidde, uden at erlægge til dem den Underholdning, som Sagsøges ren efter Loven (1-24-44 9 22-4 -46) skal give den Fangne, nemlig hver Uge 1 Lod Sølv til hans Uns derholdning og Lod Sølv til den, som Fængslet varer, Hvilket Creditorernes Forhold ci alene er stridigt imod Loven, men endog let kunde foraarsage, at de Arresterede fast af Hunger og Mangel for Underholdning i Fængslet maatte forkomme. Hvosomhelst nogen i Arrest lader indsætte, skal ugentlig give den Arresterede den Underholdning, Loven tilholder, samt betale den, som Fængslet varer, hvis Loven ham derfor tillægger; og saafremt det for det Steds Et 5 (*) Saaog Rescr. 14 Mart. 1777 til Hof- og Stads-Netten, hvorved anordnes: At naar der ved udlæg ester Gields Commissions-Domme bruges nogen Procurator, maae sammes Salarium ikke jaiettes til høiere, end I ME 8 B. Tillige befales: At som Rescr. 4 Sept. 1761 udtrykkelig siger, at underholdnings- og Varetægts-Pengene i Følge Fr. 18 Mart. 1693 skal ugentlig betales og altid erlægges en lige forud; Saa kal i Almindelighed enhver, som lader nogen hæfte for Gield, ogsaa, paa Grund deraf, være pligtig til firar den Dag, Styldnes ren indsættes til Forvaring, at betale en liges linderholdning og Baretægt forud, og dermed saaledes conti nuere, indril Arresten ophæves. Efr. Rescr., ang. Be indien, 15 Oct. 1777 og 6 Maj. 1791, Fr. om Gieldsarrestanter. 18 Mart. Steds Øvrighed, hvor den Arresterede er anholdt, lovlig bevises, at han har hen siddet i 6 Uger, uden at have nydt de efter Loven bevilgede Underholdnings: og Varetægts Penge af den, som ham har ladet arrestere, da maae og skal den Arresterede strax af sin Arrest loslades og paa frie Fod stilles, samt aldeles være frie for samme Creditors videre Arrest i den Sag, som han har været arresteret for og han ei haver nydt sine Underholdnings- og Varetægts- Penge udi efter Loven. 21 Mart. Fr. At ingen af de Reformerede, som i Khavn ere boesiddende, maae lade sig vie i nogens Huus uden Kgl. særdeles Tilladelse, ei heller lade deres Born i nogens Huus dobe, men skal saadant i den her i Staden anordnede Kirke, under 100 Rdlrs Straf til Christianshavns Kirke, lade forrette (cfr. Privil. 15 Maj. 1747 og Fr. 27 Jul. 1771); Saa skal og de Catholske, som sig i havn opholde, lade deres Born Tobe i det Sogns Kirke, hvor de boe, under 100 Rdlrs Straf til Christianshavns Kirke (Noiere bestemt ved Politie-Fr. 22 Oct. 1701. II p. I Cap. og Fr. 19 Sept. 1766 *). Cancel. p. 870. 8 Apr. (†) Kgl. Bevilling for Edvard Kruuse og Arvinger, at Vrag og opfisket Gods skal være indbegrebet under den ham sorundte Strand-Forpagtning. Pat. 13 Maj. 30 Maj. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1693. P. 871. Fr. At Bønderne paa Landet overalt i Danmark, og ellers ingen anden, maae paa deres egne Fælleder og Overdrifter saadanne Hingster, som de kan afstedkomme, løslade, og ei være forbundne til den Størrelse af Hingster, som Sr. 16 Jun. 1686 ommælder; (for at forekomme Mangel paa Plov:Bæster, saasom bet (*) Cfr. Canc. Br. 7 Oct. 1780. Fr. om Bøndernes Hingster. det har været Bønderne besværligt, formedelst Mangel 30 Maj. paa Græsning og ocbiering, at holde slige store Hing fter). Men i øvrigt skal det efter bemeldte Fr. i alle Maader forholdes (See Fr. 23 Dec. 1778. 21 § 09 Pl. 6 Dec. 1780). p. 890. (†) Laugs-Art. for Urte- og Jen Krem 10 Jan. merne samt Sukkerbagerne i Khavn. Cancel. C. V og F. IV Laugs: Art. P. 317. Cfr. Pl. 9 Nov. 1750 og 10 Apr. 1772. 1.) Ingen maae sig af Urte: eller Isen: Kræm mer: Handelen saavelsom Sukker: 23agerie ernære, eller nogen Krambod med Specerie, Isen: Kram eller Sukker Bagerie holde, førend han har taget sit Borgerskab og er i Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang til Lauget 20 Lod Sølv, 2den Gang dobbelt, 3die Gang miste alle de Varer, som han har med at handle. 2.) Urte Krammerne og Sukker: Bagerne maae og skal handle med efterstrevne Varer, nemlig: Aqvaviter af Alant, Angelica, Annis, Calmus, Citron, Enebær, Fenikel, Malurt, Kummen, Pomerantser, Rosmarin, Simpel- Rosen. Destillerede Vande: Balsam - Vand, Jordbær Vand, Krusemynte Vand, Lavendel Vand, Pomerants -Vand, Rosen-Band. Conditer og indsyltede Varer: Alant Rod, Apricoser, Berberis med Stilke og uden Stilke, Calmus, Cichore - Rødder, Citroner, Citron Blomster og Skaller, Citrinat eller Succat, Desmer Pærer, Ebler, Hindbær, Hyben, Ingefær gemeen og af China, Kirsebær, Lemoner, Mandeler, Morbær, Muscater af Indien, Persikker, Plumer, Qvæder, Ribs, Spansk Lactuke, Stikkelsbær, tørre Cicore Rødder, Valnødder. Confecturer og Sukker: Ambra Kugler, Annis, bundtet Confect, bundtet Desamer Confect, Caneel-Bark, Cardemommer, Coriander, Cubeber, urte og Jsen-Krem. Laugs-Art. 2 §. 10 Jun. Cubeber, Dansk Kummen, Desmer Kager, Fænikel, Mandeler, Marsipan, Marmalade, Negliker, Nyrn bergske Kager, Paster og Morseller, Pinier, Piftaches, Rosmarin, Spiis-Kummen, Canari-Sukker, Suffers Candi, brunt og hvidt, Melis:Suffer, Penis-Suffer, Rafin Suffer, Stert: Suffer. Bruun og hvid , Sirup: Af Berberis, Kirsebær, Lemoner, Qvæder, Ribs. Specerier og Frugter: Annis, Caneel-Bark, Cardemommer, Cassia Lignea, Coccinel, Coriander, Cubeber, Citron: Skaller, Dadeler, Danse Kummen, Fænifel Free, Fænum Græcum Free, Fugle: Free, Hør og Hampe Free, Figen, Gall-Eble, Ingefær, Koffel Korn, Korender, Laurbær, Laurbær - Blade, Mandeler, Muscater, Muscate Blommer, Negliker, Neglikebark, Oliver, Paradis Korn, Peber, Perles Gruber, Pinier, Piftaches, Pommerants Skaller, Pruneller, Riis, Rosiner, Safran, Spiis: Kummen, Svedsker, tørre Hyben og andre tørre Frugter. Minevalier, Jorder og Gummer: Allun, Ambra, Antimonium, Bentzoin, Bierggren, Biergblaae, blaae Farve, Bligeel, Blihvidt, Cinober, Colnis Jord, Glasgalle, Gummi Arabicum, Gummi Gotte, Gummi Tacamahac, Gummi Tragacanth, guul Arfenic, guuf Jord, guul Svovel, guul Bernsteen, Hiortetaffe, rød og hvid Bolus, hvid og rød Viinsteen, Lakmoes, Ladanum, Marcafit, Mastir, Minic, Muscus, Olieblaae, Operment, Qveg-Sølv, rød Jord, rød engelsk Jord, Red Kride, Rusgeel, Salpeter, Sandarach, Smirgel, Ssegrøn, Sølvgled, Spanskgrøn, Umbre, Vandblaae, Vitriol, Viraf, vellugtende Storax, 3ibeth. Træer, Steen og adskilligt andet: Aske-Træ, Brasilien Træ blaat og rødt, Burbom Træ, Cypres Træ, Ebenholt, Enebær Træ, Lignum Foffile Islandicum, Korf, Lignum Lentifci, Poffen Tre, Sandel Tre, Fodsteen, Mar- morsteen, Urte- og Isen-Kram. Laugs-Art. 2-3 §. morsteen, Tripel, Blekpulver, Blias, Boray, Cam: 10 Jun. pher, Colophonium, Spansk Røgelse, Ablater, Fæe= Thertagelse, Farver, som bruges til Manufacturer, Florentin Lak, Fugleliim, Galange Ned, Gule - Rod, Harpir, Honning, Huusblas, Kirsebær - Moes, Klæde= Pulver, Krage Glas, Kugel Lak, Lak at besegle med, Jasmin Olie, Lisbone Olie, Lin Olie, Mandel-Olie, Nod Olie, Peter Olie, Rosen Olie, Rou-Olie, Spif Olie, Terpentin Olie, Nysepulver, Viin: og Øl-Edike, Paris Rod, Pot: Aske, Rosmarin, Ragelse Pulver, Møgelse-Lak, Neddug, Skeevand, Sal armoniac, Sæbe hvid og grøn, Luttendrank, Lemonade, Chocolate, Thee og Caffe, Terpentin, Vor, Vernir, 'Negenogen, Anchois, Riskebytter, syltede Østers og Muslinger, syltede Lemoner, Agurker, Capris og Oliver, Azia, Soja, Cavear, Champignons, Morkeler, Multebær og Tyttebær, syltet Portulac, Indianske Fugle Reder, Engelske Sprut, Engelske Bykling, fremmed Ost, friske Citro Pommeranser og Apel de Chiner, Elephant: Tander, Hiorte Taffer, Carent Skeelhorn, Hvalfindsbene eller Fiskebene race og uforarbeidede, Papiir, Kort, Tran, Glas og Flasker med Skruer og foruden Skruer, Kruse og Steen Tei, Liim, Etivelse hvid og blage, Rotgieter og Guldsmed-Degler, Krukker, Tobak og Tos baks: Piber, Bomuld og Bomulds: Garn, bleger Lyse= Garn, Lar Remmer, Skoe: Remmer og Snøre: Nemmer, Pentseler, Svampe, Hyssing og Seil Garn, Penne Fiedre, Blef, Marmorter, Skotteler, Bolde og Rokke: Snorer (*). 3.) Isen: Rræmmere maae og skal falholde efterskrevne Varer, nemlig: Alle Slags Kram Varer af Jern, Staal, Messing, Sink, Malm ner,

(*) Cfr. Rescr. 19 Jun. 1761, 13 Apr. 1764 og 1 Dec. 1774Urte- og Isen-Krem. Laugs-Art. 3-5 §. 10 Jun. Malm og Blik, alle Slags Papiir, Skriv, Median, Post, Real, Cardus og Tryk Papiir, Kort og Laf, Skriv Tavler, Brev: Tasker, Bogbinder: Spaan, Elfenbeens Tænder, Skielpade, Bog- og Mose - Guld, Kamme, Kamfoder, Dukke Toi, Boddiker, Blekhorne, Naalehuse, Masker eller Skabilke Hoveder, Tobaksdaaser og Stoppere, Rør og Stoffe, foe Spander, Tin og Messing Knappe, Gevær, af Baffer, Carbis ner, Pistoler, Pufferter, Kaarde: Klinger (*), Patron tasker, Kofferter, Flaske: Foder, Skatoller, Blek: og Urte Skrine, Natskole, Speile, Wsker, Messing- Kiedler og Bækner, støbt og dreven Messing. Arbeide, Messing og Jern: Traad, Hægter og Maller, Sper lagens Ringe, Uld Karder og Pustere, Jern-Kakelovne, Stang Jern, Jern: Gryder, Jern Plader, sorte og fortinnede Blik Plader, Klumpe og Rulle-Bly, Krud, Lunte, Hagel og Kugler, Flinter og Fyrstene, Sves, Knappe og Seil-Naale, Skomagerpinde, Knive, Syler og des tilbehørig Redskab, Fiol og Lutten Strange, Rokkesnore, Fingerboller, Syeringe, Seilplader, Kniv Feder, Seilgarn, Hyssing, Kridsnore, Sadelgiorder, Børster, Brændeglas, Kikkerter og Briller, Kork og Krud Horne, Krud Flasker og Bosse: Spænder, Haars eller Sigte Dug, Som eller Spiger, Hammere, Knibtenger, Hovel og Hugge- Jern, File, Baand-Knive, Cauge og Saugblade, samt allehaande Smaat, som af Jern, Staal, Tin, Træe eller deslige er giort. 5.) Oldermanden maac aarligen udnævne tre af Kræm merne, som skal være berettigede ved Politiemesterens Assistents at eftersøge dem, som giøre dem Indpas i deres Næring, enten de ere Mands: eller Qvindes Per soner, og af dem oppebære den ovenbemeldte Straf;

men (*) Ece Rescr, 23 Jun. 1700. Urte- og Jsen-Kram. Laugs-Art. 5-7 §. men hvis de den ikke stvar betale, maae de, uden nogen 10 Jun. Henseende til deres Jurisdiction, hvor de antreffes, lade dem henføre i Stadens Arresthuus, og med samme Arrest forholde sig efter Politiemesters Instruxes (5 Sept. 1691) 6 §. (See Fr. 22 Oct. 1701 og Justr. 24 Mart. 1741. 10 og 11 §, anf. v. Fr. 5 Jan. 1731). 7.) Aldeles ingen Omløbere, enten Mands: eller Qvindess Personer, maae med nogen Kram eller Varer, som Urte og sen Kremmerne samt Sukkerbagerne handle med, omløbe at sælge, under Varernes Forbrydelse og desuden 1 Rdlrs Straf 1ste Gang, 2den Gang 2 Rdlr, 3die dobbelt, naar de dermed betrædes; Ei heller maae nogen Liggere eller andre Varerne i deres Huse, paa deres Kamre eller andensteds i Smaat udfælge, eller betiene dem af nogen Omløber, under Straf 1ste Gang af 10 Rdlr til Lauget og de Fattige, 2den Gaug dobbelt, og zdie Gang at have alle de Varer forbrudt, som hos dem findes, og maae Laugsbrødrene, enhver for sig, naar de saadanne Personer kan opspørge, eller nogen Omløber paa Gaden med nogen Varer antreffe, søge alle lovlige og nærmeste Midler til at føre Beviis derpaa, og siden ikke alene saadanne Personer antaste, og det Polis tiemesteren strax tilkiendegive, som, uden nogen Henseelse til deres Jurisdiction, skal lade dem forvare i Stadens Arresthuus, som før er meldt, men endog Varerne, un der Eiermændenes og Politiemesters Forsegling, i Pos litiekammeret indsætte, hvor de til Sagens Uddrag skal forblive; Og paa det ingen Ligger skal undskylde sig, at han med saadanne Varer handler i Gros, da skal ingen derfor agtes, uden de, som sig for saadan Næring og Handel paa Raadstuen have angivet, eller og 3 Uger efter denne Frs Publications Datum angive (cfr. Com merce Fr. 4 Aug. 1742). Men dersom nogen Laugss Broder understaaer sig selv at holde Omigbere eller Lig Urte- og Isen-Kram. Laugs-Art. 7-10 §. 10 Jun. Liggere, da skal han give til Straf 25 Solr. 8.) Ovenbemeldte Kremmere sal af al Flid og Muelighed derhen tragte, at saavel Manufacturerne som og Haandværksfolkene kan forhielpes til at giøre og forarbeide de Varer, som de handle med, og dem saa forsyne med alt, hvis her kan giøres og til deres Handel hører (*); Og skal Jsen Kræmmerne til saadan deres Handels destobedre Fortsættelse lade dem være angelegent og beflitte dem paa, at lade indrette Poleer og Slibes Møller paa beqvemme Steder her i Landet (cfr. Privil. 21 Mart. 1769); Desligeste skal de med forsvarlige, rene, uforfalskte og ufordervede Varer handle, under vedbørlig Straf, Staden, Lauget og sammes Fattige til lige Deling; saa skal de og sælge deres Varer for den billigste Priis, som de fan. 9.) Ingen Kræmmer eller Sukkerbager maae her i Staden have mere end een aaben Bod, under 10 Rdlrs Straf iste Gang, han dermed betrædes, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang Boen ganske at tillukkes, og stande under Politiemesterens Forsegling; dog skal det herved ikke være formeent, at de jo tilligemed have en Bod paa eller under Børsen. 10.) Ingen Kiøbmænd, som handle i Gros og som ei tilligemed i dette Laug ere indskrevne. maae nogle deres Varer i Smaat udsælge eller forhandle, førend de det Oldermanden paa al Laugets Vegne have tilbudet, som det siden alle Laugs: Brødrene skal tilkiendegive; Naar og nogen fremmed her sine Varer vil sælge, skal han sig for Oldermanden angive, og sine Varer i Kræmmernes Compagnie Huus oplægge, og der 2de Gange om ugen, nemlig Mandag og Torsdag, til Kræmmerne deraf forhandle, men i de andre Dage Skal Varerne tilligemed staae under Oldermandens Lukke, paa (*) See Rescr. 10 Apr. 1761. 9 9. Urte- og Jfen-Kram. Laugs-Art. 10-25 §. 25.) paa det imidlertid ei noget til andre, end Kræmmerne, 10 Jun. deraf vorder forhandlet. Forseer sig nogen herimod, da miste ei alene Varerne, men endog desuden give 20 Rdlr til Straf, Staden, Lauget og sammes Fattige til lige Deling. (See Commerce Fr. 4 Aug. 1742. 9:15 §. cfr. Pl. 30 Oct. 1783). 21 09 23.) Ere ligesom Kræmmer-L. Art. 7 Jul. 1688. 23 og 26 §. De Boder, som i nastforegaaende Artikler forbrydes, og Staden tilkomme, skal af Oldermændene oppebæres og til Kæmnerne leveres, som derfor skal qvittere, og siden sig det til Regnskab føre; Og stal Politie-Mesteren over disse Privilegier og Artikler alvorligen holde, og hvad Forseelse derimod begaacs, hos de Skyldige paa forskrevne Maade lade ereqvere. Fr. Om Korn-Skatten over al Danmark for 1694. 20 Oct. P. 891. Fr. Om Høieste-Net for 1694. P. 896. 21 Oct. I (t) Elephant Nidder-Ordens Statuter (*). 1 Dec. Khavn Fol. (†) Dannebrog-Ridder Ordens Statuter(*). 1 Dec. Khavn Fol. Fr. Om Matricul Skat c. i Danmark for 1694.9 Dec. P. 896. Fr. Om Tolds: og Consumtions: Forlindring 16 Dec. Tordenfields paa Born-Varer til 1 Jan.1695. p.899. Fr. Om Auctions-Værket i Danmark og 19 Dee Norge. (Til Auctionernes, som nu meer end nogen Tid tilforn ere komme i Brug, desbedre Rigtighed). Cancel. p. 900. Nøiere (+) Begge disse Ordens Statuter ere foranstaltede trykte af da værende Ordens Secretair Kammer-Junker Vincentz Lercke, og af ham er et Exemplar af hver indleveret til Cancelliet d. 26 Febr. 1695. I Deel. 19 Dec. Fr. om Auct. Værket. Natere bestemt og forandret ved Br. 16 Jun. 1752 og Kr. Art. Br. for Landtienesten 29 Jul. 1756. 7639, om Land og See Militaires Auctioner, Fr., om de civile Jurisdictioner, 21 Jun. 1793 (*), Fr. 20 Oct. 1755/ Herved maac og mærkes de Rescripter, som i Anled ning af Jurisdictions-Dipster, saavel angaaende ti te: jom Auctioner, ere notomne, a boilie felaende ere de bet delighte: A.) Rescr. 31 Mart, 1695 til Bi- Poppen i Siellands Grit: Povlerne med de Braster, de til sig ta e efter Loven, maae selv dirigere en forestane de Auctioner, som herefter fan jalde, paa hvis Etter de ester a døde Brester eller andre Geistlige der i Sti tet forrette; dog at de sig ei befatte med negen draaben, men den ved en anden dyeti Ve son i hvert Herred lade fee, og kg i evrigt forholde eiter gr. em Auctions. Bars tet. Det samme er og bevilget Geißligheden i Svens Stift ved Nab. Brev 28 Jul. 1696; i Viborg Cit 8 Jun. 1697; i Aalborg ea Aarhuus titer ved Nab. Br. 30 Dec. 1697, eg i Riber Stift ved Aab. r. 14 Dec. 1697. B.) Rescr. 1 Apr. 1718 til Biskoppen i Riber Stift: Det den 14 Dec. 1697 udgiene Brev maae og at ftrætte sig til de Geistlige der i etter, som i deres levende Live kunde blive foraarfagede, noget af deres Gods og idler at lade auctionere, og skal samme Auctioner af ingen anden, end af Herreds Prov Ben og vedkommende Geiftlige ferrettes, og i det evrige de med efter overskrevne Brcos Judheld forholdes. Uf samme Indhold er ogfaa Rescr. 31 Jan. 1724 til Stit amtmanden og Bißoppen i Bibera Etit; Rescr. 13 Maj, 1729 til Bikoppen i Aalborg Stift, og Rescr. 19 Aug. 1746 til Bikoppen iiellands tilt. C.) Rescr. 28 Dec, 1736 til tiftamtmandene og Bikopperne i Danmark og Norge: Gaajom de geistlige Stilte Sorval tere vil tilholde fia, at ferrette Auctioner over bois Jorde Gods, feni kan tilbore de geifline Etervbeer, endient samme Jorde Geds fan være beliggende under verdslige Jurisdictioner, Herreder og Bicker; og de verdslige Ret tens Betientere derimed formene, at be Geitfige ikke fan være berettigede til videre, end til Auctioner over de Varer, som findes i Stervbeen og under den ocistige Ju risdiction, men ei til at præjudicere de verdslige Rettens Betientere udi det, som henborer under deres anbetroede Embeder, Herreder og Birker; Gaa er det, til en be fandig Regel everalt i beage Nigerne, anordnet: at Geißligbeden sig ei med Auctioner over det Jorde-Gods, som forterer under verdslige Jurisdictioner, haver at befatte, wen de, have fun at holde Suction over det, 10 Fr. om Auct. Barfet. 1755, om Auctioner paa contrabande Varer, samt An: 19 Dec. ordn. og Reglem. for Khavn 5 Jan. 1771. 7 Art.; 03, i Henseende til Auct. Salarium og Omkostninger, ved Seddel 11 2 som findes i Stervbect, og er under den geflige Jn is Dictien, oa i inaen Maade at mace vajuVicere de verdse lige Rettens Betienteve udi det, fous hengere til de dem all ortroede Embeder, Herreder og Bi tei. Cie. C. Br. 27 Rebr. 1768). D.) Rescr. 9 a. 1738 til tit amemændene og Biskopperne i Moree: Eftersom der (i Anledning af de raa adfillige teder imellem geilige og verdslice Jurisdictioner forefaldne Disputer, ana hvem det tilkommer at forrette Auctione: ne ove: bois Jordegods, fem ian tilbere de Geißlizes tervboce ved Rescr. 28 Dec 1736 er anordnet: at Geißlicheden sig ei med Auctioner over det Jordegod, som forterer under verdslig Jurisdiction, stalde befatte, men alene holde Auction over det, som findes i Stervboet og er under den ceiftlige Jurisdiction; og Kongen nu er kommen i Erfaring, at alle Auctioner i Borge, faasel efter Geiß lige fem Berdilige, baade over tesore on gaft ods, Pal, fra umindelige Eide, bave været lorrettede af de ano de nede Auctions-Ro valtere eller deres Fuldmatige eller og af Gorenskrivene: Da, fiben Auctions-Secvaltningen i Norge er gente separeret fra Stisternes Behandling, faa at det ene ei vedkommer det andet; men enhver Post af visse dertil bestiftede personer bliver forretter, og de Geiftlige saaledes ei med Joie fan paañace, at, fordi en Provt er Stifte-Forvalter, ban derfor tillige burde være Auctions-Rorvalter; Gea befales: it faajom Auc tions-Privilegium ingensinde haver været Geiftligheden i Norge forundt, kal det med Auctionernes Forvaltning here'ter, som hidtil, forholdes, og skal de Kgl. anord nede Auctions Sorvaltere eller og Porenfriverne raa Løn det forrette de forefaldende Auctioner, baade over de Geis Liges Lesore og Jordeaeds. Cir., ang. Island, Rescr. 13 Jan. 1792. E.) Rescr. 6 art. 1739 til Stiftamtmændene og Biskopperne i Danmart: Da der cre ufige Reninaer em Sorstaaelsen af Rescr. 28 Dec 1736, i det at endeel neifline Auctions-Directeurer formene, at Kiebed-Geitlines iboende Gaarde samt andre deres tilberende Eiendomme i Boen ber anfces, fem Loeore, siden det er Kiebñted-Geds &c.; Derimod endeel af de verdslige Auctions Directeurer formene, at de Geißline ikkun maae holde Auction over det, som i tervboen findes og er under neistlig Jurisdiction: Saa befales: Mt saadanne de Geistliges Gaarde, Huse og Eiendomme, som ovenmeldt er, skal i Følge Levens 53-4 aniees for Lesere, og Auctionen derever af de geistlige Auctions Divec Fr. cm Auct. Varket. 19 Dec. Seddel om Fattiges ipanthavende ufe 1 Apr. 1713, Fr. om Forpagtningers Auctioner 19 Jul. 1737, Fr. om den Vestindiske Handel 9 Apr. 1764. VIII Cap. 6 Art. F.) Mefce. 24 Maj. 1746 Directeurer forrettes. til Stijt og Amtmandene i Danmart: Stifte efter asdede Forpagtere skal efterdaas ille ferrettes af prepric tairerne, men af vedkommende Amtmand efter even. G.) Rescr. 22 Oct. 1751 til Stift- og Amtmændene i Danmark: Da Herredsfender va Skrivere paa adskil lige Steder i Danmark skal tilegne sig at holde de inden Proprictair Birkce forefaldende Auctioner, faasom over Sorpagtning af Konge Tiender, der ikke tilbore Birte Herren, men han beg eier Sirfen, og baver Herligheden til række Gaarden: ligefaa over heubler og lesere paa Præfle-Gaardenes Grund inden Birfet, naar den, som faadanne Effecter eier eller fia haver efterladt, ikke borer til den geifftige men under den civile Jurisdiction, eg hvorved Proprierairernes Birle-Dommere og frivere formene fia at blive fornærmebe; faa bliver, til flig Diipote i Sremtiden at forefemme, berecò befalet: at efterdi Fr. 19 Dec. 1693. 165 expreffe melder, at anfan gende de Auctioner, fem Proprietairernes Birke-Dem mere maae ferrette, da skal dermed ei andre være meent, end enhver Broprietairs cane Bender on Tienere udi bans Birk; faa frat det ea ikke være Birfe Dommerne tilladt, at auctionere bes neaca Fremmed, fem ikke facer under Birke-Batronens Heritab, i hvor samme fia end paa Birlets Grund maatte ophelde; og hvad Auctioners Holdelle over Konac-Biendes Rorpagtning angaaer, da anordnes: at fald Songe Tiendens Hartkorn er inden Birket, ina at den vdes af Birkets Bender og Tienere, fat det tilfemme Birfe-Dommeren at fætte den til gors pagtning paa Auction, dog at herrcosfogden, ifald neact of Ziende dernes dccimerende Hartkorn finger uden for Bicfet en ci benberer under Birke-Herrens Jurisdiction, nyder derfor in Aupart pro Duota af bet derved faldende Salaric. (Efr. Meier. 14 Nov. 1718, 14 Jul. 1752, 20 Jul. og 7 Dec. 1753, 25 Mart. 1758 H) Rescr. 10 Aug. og Canc. Br. 16 Jan. 1790). 1753 til Stift pa Amrmændene i Danmark og Borge: Da der ofte forefalde Dispoter imellem Auctions-Direc teurerne i Kiøbstæderne paa den ene, og de af Kongens Betientere, som det tilkommer at holde de paa Landet faldende Auctioner, paa den anden Side, angaaende iblant andet, at naar een, som enten beer paa Landet eller bavez en Stersbee paa Landet under fin Direction, vil lade enten de ham selv eller samme Stervboe tils berende Meubler og tesore tille til Auction i en eller anden Fr. em Auct. Barket. 6 Art. 3 §, Enke-Kasse-Fundats 30 Aug. 1775. 208, 19 Dec. Hof og Stade Nettens Sportel Regl. 13 Aug. 1777. 65-74 9 r. om den Ostind. Handel 3 Nov. 1777. IV Cap. U u 3 anden Siebed, for at finde desbedre Liebhabere til det, som ved Auctionen fat fælges, formene: den, som fulde forrettet Auctionen, om den var bleven holdt paa kans det, a berettiget til i Siebfæberne at forrette Auctio nen over de Varer, som der ere indbragte fra det ham betro de Diftrict, da derimod Auctions Directeuren i Siebieden paagaaer, at ham derved keer Indgreb i bet bam anferiroede Embede; Gaa bliver den, det altid ber tilkomme den Auctions-Sorvalter at forrette Auctionen, under hvis Jurisdiction de Ting, fem skal sælges, befindes paa den tid, da Auctionen befdes) bermed (for berefter at forcfemme deslige Dienter. saavel angaaende Auctionerne over Immobilia, som ever tesore eller rorendes Gods) befalet: at ligesom Det skal være enbbce tilladt, at lade fine Eing fille til Auction, hver og paa boillet Sted han vil, faa kal Auctionen over Immobilia eller fast Fiendom, faaiom Huns, Jord og Gaard, alle Eider tilfalde den at for rette, iom er Mucrions-gorvalter paa det Sted, hvor samme Eiendom er beliggende, og det uden nogen Den feende til det Sted, hvor Auctionen holdes, hvorimod Auctionen over Lesere eller rorendes Geds alle Tider skal tilfalde den at forrette, som er Auctions-Forvalter paa det Sted, beer Auctionen boldes, og Godset paa samme Tid befindes, og uden nogen Henfcende til, boor samme Gods er femmet fra eller haver henbert; hvad eliers de Militaire og de dem tillagte actioner an gaaer, da skal dermed forboldes efter de derem forhen udgangne rr. og Neferipter (See Fr. 21 Jun. 1793- 35. L.) Nefce. 4 Jul. 1755 til Biopperne i Danmark: Da Rescr. 10 Aug. 1753 (ana. de imellem de civile Auctions-Directeurer i Siobfederne og Auc tions gorvaltere paa taudet forefaldne Disperer om Auctions-Holdelse over de Gtervboers Gods ca fecere, som fra en Jurisdiction forfluttes over til en anden, at auctioneres og sælges) udi visse Tilfælde funde og mue ligen tiene til Efterretning for de geiflige Auctions Borvaltere, og til at decidere Difooter, som imellem dem og andre beroser maatte opkomme; Gaa bliver Biskopperne herved til allerunderdanight Efterretning en rigtig Gienpart deraf tililler (Cfr. Rescr. 22 Aug. 1755). K.) Rescr. 28 Oct. 1757 til Vice Stat holderen i Norge: Da Biffkop Dorph har foredraget, at endient det ved Nesce 13 Bebr. 1728 er befalet Sorenskriveruc, ikke at befatte sig med den geilige Ju ris= Fr. om Auct. Værket. 19 Dec. IV Cap. 1 §, Sportel-Regl. fer Norge 11 Jun. 1788. 1. 34:42 §. III. 6 og 8 §, V. 13 §, VI. 18 §, og Asiatisk Comp. Oct. 21 Mart. 1792. 9 §. cfr. Fr. om Fats risdiction, det og ved Befer. 14 pr. 1747 er anordnet, at SorenPriverne fulle entholde sig fra at for rette Ster efter en Gel bolder; bar bog Gorengri ve en i Jarlsbergs Greeßab foretaget sig at forvalte Stifte efter en fotter-Ente i Aneboe Frafie Gield, grundende fin Paafland imed Provstens Indsigelse der paa, at forberorte Neferipter alene anfere andene, som betiene et gerfil g: Embede; Hvorfore Bikep Dorph bar været begierende, at Kongen vilde besale Goren Priverne, at enrholde sig fra Stifteforvaltning, lige saavel efree Slotteres og Skoleholderes Enter, som beres Bera, naar de ikke ere samlede i greskab med civile Personer; og da det af Geheime Raad Benzons herover indbentede Erflæring er arcs, at fem det ikke i Loven euer berorte Rescripter er anordnet, of beem saadanne Stifter efter afdøde geistlige Wands efter ladende Enter og Bern fulle forrettes, har Pracis i dette gald paa de feße Steder varieret, eg nogle disse Stifter blevne b. handlede af de Geilige, og andre af de Civile; Saa anordnes: at ligesom det nu ber udinden i Danmark forboldcs, faa bliver og i Denfcende til Norge befalet: at saalange en grafte eller anden geiftlig Enke ifte, ved at fate Gaard paa fandet eller bruge borgerlig æring i Sebfæder eller paa anden Maade, foretager sig noget, boorbed bun forandrer Kin Stand, og af fin egen per on eller gorretning er boerver sa en nye Stand, ber bun blive ved at nude fin afdøde Wands Starum & Foran, følgelig den geilige Jurisdiction forrette Stiftet efter hende, og de civile Stistorvaltere sig derfra entholde. Da baver Vice Gracholderen saadan Resolution de andre Stiftbeja- Lingsmand i Norge, til Efterretning i lige fore:ommende tilfælde og Bekiendtgisrelie for Bedtommende udi de dem anbetroede Grifter, at tiffiendegive. L.) Rescr. 27 Oct. 1258 til Stiftamimændene og Biskop perne i Danmark og Norge: Omendßient det ved Re fer. 28 Dec. 736 er anordnet: at Geifligbeden sig ei mcd Auctioner over det Jordegods, som forrerer under verdslig Jurisdiction, maatte befarte, og ikkun bolde Suction over det, som findes i Steroboerne, og eft faa er under geistlig Jurisdiction, er der dog paa nogle Greder imellem bemeldte Jurisdictioner bleven toistet om, boem det fulde tilkomme, at forrette Auction over in Herregaarts Ladegaards-Besætning af Creature samt Ladegaardens el paa Warfen, som en geist lig Fr. om Auct. Varket. Fattige i havn 24 Sept. 1708. II p. 55, P. em 19 Dec. Bers Commissairen 11 Nov. 1771, Octr. for det Vest indiske Handels- Selskab 11 Maj. 1778. 189. Østers. 11 11 4 09 sig Maud tilberer, eller sig maatte efterlade, da den gciftlige Jurisdiction grander deres Baañand derpaa, at emmeldre Rescript ikke udtryfielig bar navnet Besat ning eller jandanne Eing, som til ordegods og land. Handel henbere, eg bet des Marfag burde tilkomme den geiflige Rer derever at holde Auction; men den verdss lige Ret formence sia berettiget til at anettonere dese lige Eing, som virtelia bore til Gaarden, da Gaarden ikke fan være uden Besætning; Hvorfore, paa det og berudi kan være en filter og behandig Regel, berved befales: 2 bet med Auctioner over en Herregaards ta degaards Besætning og ling, som tilberer en geist Lig Tersen eller Steroboe, at forbeldes paa samme aade, som Sr. 16 Jun. 1752, 2 faffætter, i de Tilfælde, hvor faadans er militaire Personer tilboren de; Og alifaa, ligesom det,i Selge emmeldte Rescr. 28 Dec. 1736, tilialder de i et eller andet vit Herreb beikkede ordinaire Auctions-Forraltere at forrette Auc tienen over de Gaarde og faste Eiendomme, som Geiß lige i samme Herred eller Difrict maatte cic, faa al det og tilfalde bem, at forrette Nuccionen over lige Gaardes og faßte Eiendommes Avling og Besætning, samt andre Vertinentier, som egentlig dertil maatte benbere. M.) Rescr. 10 pr. 1762 til Stiftamt manden og Bikoppen i Trondhiems Stift: Da Prov Ken Galtens Proodie haver andraget, at, endifiont bet ved Rescr. 27 Oct. 1758 er failjat, boorvidt Auc tions Directeurerne ved den verdslige Jurisdiction cre berettigede til at forrette Auctioner efter de Geißtlige, nemlig for faavidt de efterlade sig Gaarde og falte Cin demme med deres Besætning og videre, bar dog Sor renskriveren i Galtens geoderie viller tilegne sig Auc tioner over de Geiftliges efterladte ubler og Boger &c., hvorfore rovften har anboldet, at Sorenskriveren maatte befales, at entholde sig fra deslige Auctioner; Saa anordnes: at, som det ved Rescr. 9 Maj. 1738 er befalet, at Corenfr.verne paa Landet skal forrette Auctioner baade over de Gilliges Lesore eg Jordegods, og de geilige Jurisdictioner i Merge altsaa tydelig er betager al Net til at forrette Auctioner; saa tai bet i alle Maader bave se gerblivende ved forbemeldte Re fcr. 9 aj. 1738, da samme ikke i negen Maabe er enten forandret eller ophævet ved Rescr. 10 Aug. 1753 09 27 Oct. 1758: boilfe funs fiate til, at afgiere disse Dispytee, som tilforn jævnlig erterede imellem dem, der Fr. om Auct. Værket 1-5 §. 19 Dec. og Goin. Comp Octr. 5 Jul. 1781. 24§, Canal:Como. Octr. 10 Maj. 1782. 36 § og pl. 21 Jan. 1794- 1.) Enhver maae sit eget Gods og Midler ved offentlig Auction lade forhandle og giøre i Penge, vere sig Jordegods, Kiebsted Gods eller andre Løsøre og Varer, dog at det skeer ved de af Kongen dertil bestikkede Personer. 2.) Saa maae og, naar noget Ripbsted:Gods eller Løsøre paa Skifte eller i andre Maader Myndlinger tilfalder, samme paa offentlig Auction sælges. 3.) Og paa det de Umyndige ingen Skade skal lide ved samme deres Midlers Forhandling, skal Værgen hos Øvrigheden anholde om uvillige og kyndige Personer, som Varerne paa beste og forsvarligste Maader kan tapere og vurdere, under hvil ken Priis bemeldte Varer ei maae sælges; kan det ikke første Gang sælges for den Taxt, da ber Taxten oms giøres, indtil det bliver solgt, undtagen hvis Loven tillader, at Formynder maae for sin Myndling indeholde. (See Pl. 31 Jul. 1754 09 22 Aug. 1787). 4.) Enhver maae enten i sit eget eller anden god Mands Huus, som han dertil kan formaae og accordere om, lade auctionere enten sit eget eller sine Myndlingers Gods. 5.) Auctions Directeurerne i Khavn, samt hvor de særdeles i andre Kiøbsteder ere beskikkede, item Byefogderne i Kiøbstederne, samt Herreds- og Birkefogderne paa Landet, som den 4 Mart. 1690 ere anordnede at forvalte de sammesteds forefaldende Auctioner, tilligemed Bye, Herreds og Birke-Skriverne, skal have rigtige igien nender paa adskillige Steder vare berettigede til at forrette Auctioner; men ikke intendere at introducere nogen nye Ret til at forrette Auctioner, eller at tillægge nogen en saadan Rettighed, som han ikke tilforn haver haft. Videre, fee Rescr. 26 Aug. 1735 aug. Auctioner efter Fattige, som nyde Almiffe, anført ved Fr. om Betlere i Danmark 24 Sept. 1708. Fr. om Auct. Værket 5-10 §. 6.) nemdragne, nummererede og forseglede Protocoller, med 19 Dec. et Ark stemplet Papiir for og bag i bemeldte Protocol af No. 24. (See Fr. 27 Nov. 1775. 8 § *). Saavidt Kiøbstederne angaaer, skal Stiftbefalingsmæn dene samme Protocoller forsegle; de, som i Herrederne og Kgl. Birker bruges, seal af Amtmændene forsegles; men i Khavn skal Auctions-Directeurerne lade deres Protocoller forsegle af den Øvrighed og Jurisdiction, som de svare under. 7.) I bemeldte Protocoller skal Auctions-Directeurerne, eller deres dertil i Eed tagne Fuldmægtige, saa og Bye:, Herreds: og Birke-Skriverne rigtig specificere og indføre: først hvem Varerne lader sælge, dernæst Tiden og Stedet, hvor samme Auction holdes, for det tredie antegne ved hver Post den Kiøbendes Navn, saa og Prisen, Varerne sælges for. 8.) Hvis Penge, som for de auctionerede og kiøbte Varer enten strax eller siden betales, bør til ingen anden leve res, uden til dem, som Varerne lade auctionere, eller deres Fuldmægtige, som altid bør være tilstede; hvorfor og Auctions Directeurerne sig med Pengenes Annammelse ikke have at befatte, men alene i deres Protocol afskrive, naar noget vorder betalt, hvilket den Sælgende eller hans Fuldmægtige dem bør meddele (See Pl. 30 Oct. 1767). 9.) Og paa det al Urigtighed og Underslæb kan forekommes saavel for den Sælgende som Kiøbende, skal Auctions Forvalterne lydeligen opraabe de indsatte Varer 3de Gange efter det høieste Bud, og hvis i saa Maader den Høistbydende tilslaaes, beholder han upaaanket i alle Maader. 10.) Auctions-Forvalterne skal ved trykte eller skrevne Placater betimes ligen lade tilkiendegive Tiden og Stedet, naar noget ved Auction skal forhandles, til alles Efterretning, som der 11 4 5 (*) Cfr. Rescr. Mart. 177% noget Fr. om Auct. Værket 10-14 §. 19 Dec. noget ville kiøbe (*). II.) De maae et nogen til Willie forandre den Orden, eller noget lade udeblive af hvis, som i de trykte Registeringer og Catalogis findes, langt mindre uforsvarligen haste med Slaget for den Bydende, under tilbørlig Straf; og bør de i alle Maas der holde sig den Taxt efterretlig, som dem af den Selgende meddeles, under hvilken de, uden hans Tilladelse, ei noget maae lade bortsælge, saafremt de ei selv til den satte Taxt ville være ansvarlige, om paaankes. 12.) Naar Huse, Eiendom eller Jordegods skal auctiones res, mane det forblive ved den Brug og Sfif, som hid til har været med et tændt Lys, og holdes det da for det høieste Bud, som dydes, naar Lyset er fortæret eg af sig selv slukkes (**). 13.) Naar en Panthavende efter Forskrtvelse eller Dom lader sit Pant auctionere, og den forrige Eiermand vil byde derpaa, skal bemeldte forrige Eiermand for sit Bud strax til Auc tions Mesteren stille Caution, eller hans Bud ei agtes. 14.) Af Varer, Boger eller andre Losore, ved hvad Navn nævnes fan, som Stykviis eller i smaa Partier sælges, nybe Auctions Forvalterne 4 pro Cent; iligemaade for hvert Huus, Gaard og Eiendom samt Skiberum, som sælges under 1000 Rdlr, 1 p. C.; ver 1000 til 3000 Rdlr, I p. C.; over 3000 Rdlr, i hvor høi Summen end er, p. C.; Saa og Rigbmands Gods, som i store Partier følges, af 5000 Rdlr og derunder, 2 p. C.; over 5000 Roft til 20000 Rdlr, p. C.; over 20000 til 60000 Rdlr, p. C.; over 60000 til 100000, p. C.; og over 100000, i hvor høi Summen er, p. C., og ei videre (dog mage den Sælgende for ringere Salarium med Auctions Forvalterne accordere, om han kan); hvorimod Aucs (+) Cfr. C. Br. 10 Jan. 1778. (**) Cfr. Canc. Br. 11 Febr. 1792. tions: Fr. om Auct. Værket 14-19 §. tione Forvalterne skal indfordre hvis Penge, som 19 ubetalt (*) reftere, og de udeblivende ved Lov og Net derfore søge og tiltale (See Pl. 30 Oct. 1767 **). 15.) For hver Gang noget Jordegods, Guns, Gaard eller Skiberum bliver auctioneret, og ikke første Gans solgt, nyde de 2 Rdlr (†). 16.) De Auctioner, som i Danmark i proprietairernes Birker fan falde, mane de selv ved deres egne Birke fogder og Skrivere, som derover af Proprietairerne forseglede Protoceller skal holde, paa lige Maade lade forrette; dog er hermed ei andre meent, end enhver Proprietairs egne Bønder og Tienere i hans Birk. 17.) Naar et uus eller Eiendom ved offentlig Aucs tion sælges, maae Auctions. Directeurerne det til Tinge stigde til den Kiebende, som skal være ligesaa gyldigt og kraftigt, som andre lovlige af Eiermændene udstædte Skiøder; dog at med flige Skinder omgaacs i alle Maader, som Loven og det trykte Papiirs Fr. der om melder (See Fr. 27 Nov. 1775. 1§ og Pl. 28 Nov. 1781 ††). 18.) De, som Eisbe noget paa offent lig Auction, al samme Varer med rede Penge betale efter den Priis, som udraabt og tilslaget er, til den Tid, som Auctionen dem det forelægger; men bliver nogen tilbage med samme Betaling 6 Uger efter Auc tionens Ende, skal de kiøbte Varer igien fælges paa Hans Risico og Bekostning, og hvis Varerne da mindre gielde, af den første Kiøber erstattes. 19.) Naar Brams Dec. (*) I Saml. af Frr. staaer i Steden for "bois Penge, som uberalt" ved en Tryffeil: hvis, som udbetalt (cfr.). (**) Cfr. Rescr. 1 Aug. 1755, K. Br. 14 Jan. 1775, Canc. Br. 26 Aug. 1786 samt 2 og 30 Aug. 1788. (†) Cfr. Rescr. 13 Sept. 1754 og C. Br. 19 Oct. 1776. (tt) Cfr. Canc. Br. 12 Nov. 1774, 28 Apr. 1787 og 21 Jun. 1788. Fr. om Auct. Værket 19-21 §. 19 Dec. Rram: Varer paa offentlig Auction sælges, maae be Kiøbende crediteres paa 6 Maaneder, at regne fra den Dag, de dem have kiøbt, og blive saa de Sælgende be rettigede at nyde deres Betaling derfore, næst ester dem, som ved Pant, Rivke, Fattiges, Skole: eller Borne Penge ere prioriterede. 20.) Dersom Tvistighed paa Auctionerne forefalder mellem Auctions: Directeurerne og de Bydende, eller de Bydende imeliem sig selv, om det høieste Bud, da bør de Tilstedevæs rende strax derom kræves til Minde, som skal være pligtige, hvis de i saa Maade hørt og skeet have, at udsige, som samme Tib i Protocollen bør indføres, om nogen agter videre derpaa at tale; hvoraf de Vedkommende af Auctions Directeuren Udskrift af Protocollen paa stemplet Papiir for billig Betaling, om de det begiere, skal meddeles; ligeledes, om bevises, at 2de have budet det høieste Bud, før der blev tilslaget, stal saadanne Varer igien opsættes, om een af dem, som samme Bud giorde, det begierer. 21.) Auctio nerne i havn skal herefter, som tilforn, forrettes af de dertil beskikkede Personer; men paa det den ene et skal giøre den anden Indpas, saa maae og skal Stadens Auctions: Directeur et alene betiene Assistents-Huset (forandret ved Fr. 29 Jun. 1753. 6 §), Borgerskaber i Khavn og Chavn, men endog alle dem i forskrevne Steder, som Kiøbmandskab og borgerlig Næring bruge, omendskiønt de med nogen Titel og Rang ere benaadede; hvorimod of Etatens Auctions Directeur skal betiene alle Kgl. Betiente i Khavn og Chavn boende, som enten nu ere eller i gl. Tieneste virkelig have været eller komme, og derfor til Hof- eller Borg-Retten, som deres rette Værneting, svare, saalænge de ingen Kiøbmand- Skab eller borgerlig Næring bruge; ligemaade skal Aucs tionerne hos Kgl. Betiente ved Spe:Etaten og dem, deraf Fr. om Anet. Værket 21-23 §. deraf dependere og svare under Holmens Ret, forrettes 19 Dec, af Skifte Forvalteren ved bemeldte Soe-Etat, som nu er eller kommer, eller hvem han i sit Sted dertil befuldmægtiger; Ligefaa maae Austionerne ved Universitetet i Khavn, saavidt dets Jurisdiction angaaer, forrettes af dem, som Rector og Professores dertil beskikke (Sce Anordn. 5 Jun. 1771. 75 og de der anførte Anordnin ger). 22.) Hvad Auctioner de octroierede Com pagnier lade holde i Khavn, dertil maae Directeurerne eller andre Vedkommende bruge, hvilken af bemeldte Auctions-Directeurer de vil og best kan accordere med. 23.) Ingen af forskrevne Auctions Directeurer i Khavn maae noget Appendix eller Tilhæng af Losere eller Varer auctionere, med mindre den ene den anden tils forn har tilkiendegivet, hvem det tilhører; Saa skal de og advare hverandre, før de nogen Auction begynde eller Placater derom lade opslaae, og mage bet faa, at ikke tvende eller flere Auctioner paa een Dag berammes. 16945 r. Om Overlast og Drab at hindre og af 6 Febr. værge (i Danmark og Norge). Cancel. p. 906. Gr. At alle Undersaatterne fan bestiermes for al Overlast, og uskyldigt Blods Udgydelse efter Guds alvorlige Befaling vedbørlig straffes; saasom en og ans den letsindig har understaaet sig deres Jevn-Christen, især her i Khavn, ikke aleneste paa Gader og Stræder, i Deres lovlige Forretninger, men endog hiemme i deres Huse, Overlast at giøre, ja fast paa mordisk Viis at angribe og overfalde, hvilket, som det ikke betimelig til vels Fr. om Overlast og Drab. 6 Febr. velfortient Straf er blevet anklaget og tilkiendegivet, har foraarsaget, at her nyelig et voldsomt Mord er begaaet. Alle, som nogen Overlast paa Landet, af hvem det og maatte være, vederfares, skal strax søge næste Amtmand eller, i hans Fraværelse, Amtabetienterne om Assistents og Bestiermelse, som alvorig befales, Gierningsmændene, af hvad Stand de kunde være, uden Ophold eller Undskyldning at lade eftersætte og sig bemægtige, og Kongen Sagens Omstændigheder beviislig tilkiendegive; saafremt de ei selv vil svare til al den Straf, som den Skyldige fan vorde dømt udi. Og vil Kongen ellers forskaffe enhver tilberlig Satisfac tion for saadan beteet Overlast efter Beskaffenheden. Skeer noget Drab, forholdes dermed efter 2. 6-6-13. Hvis og noget Klammerie yppes eller Overlast begaaes enten i havn eller de andre Stæder i Rigerne om Dagen, da skal alle Indvaanerne i den Gade, hvor saadant skeer, samt i de næstpaastødende Gader, saa snart ringeste Tegn dertil fornemmes, enten selv med deres Tienestekarle, eller deres Tienestekarle alene, forsamle sig med deres Kortgevær (som enhver til den Ende skal forskaffe sig og have i Beredskab) og af yderste Evne søge at afværge Ulykke og bemægtige sig saavel den Uskyldige som den Skyldige, der har yppet Klammerie eller giort Overlast, og dem i næste Vagt eller, hvor den ikke er, til Byefogden i Forvaring, indtil videre Kgl. Ordre, levere; Forsømmes det, stal de næste 12 Huses Indbyggere paa begge Sider af Gaden, nemlig 12 oven og 12 neden, fra det Sted at regne, hvor Klammeriet eller Overlasten seede, samt 12 af de næste Indbyggere paa hver Side af de paastodende Gader, samtlige have forbrudt til Christianshavns Kirke, nemlig de i havn 100 Rdlr, og i de andre Fr. om Overlast og Drab. + andre Kiøbstæder 10 Rdlr, som af hvert Steds Bye: 6 Febr. foged skal inddrives. Begaces Drab, da skal bemeldte Gaders Indvaanere strap søge at bemægtige sig den, som Drabet giorde, og alle dem, som vare i flok og Følge med ham; Vil Manddraberen eller hans Følge giøre Modværn og derover fanger Stade paa Liv eller Lemmer, have Skade for Hiemgield, og den, Skaden giorde, være angerløs; Undkommer manddraberen, skal bemeldte Indvaanere betale fuld Mandebod, fordi de ikke hindrede Wanddraberens Undvigelse, og halv Mandebod for hver af dem, som vare i flok og Solge med ham, om de tilligemed undkomme. Bliver det ellers nogen lovlig overbevist, at Manddraberen formedelst dens Forsømmelse er undkommen, skal den Forssmmelige derfor paa sin oestod af General- Fiscalen tiltales. Skeer der Klammerie og Overlast paa Gaderne i havn om Latten, da skal vægteren i den Gade, hvor sligt skeer, med sin Sloite strax give Vægterne i de andre Gader Tegn at komme dertil, hvor de da, under tilbørlig Straf, uforsømmeligen skal søge ikke alene at hindre og forekomme Klammerie og Ulykke, men endog at bemægtige sig de Personer, som have Strid tilsammen eller Ulykke giort, og dem i Vagten paa Raads huset levere, hvor Politiemesteren dets Beskaffenhed om Morgenen efter med Flid skal examinere, og det Kongen strax referere til videre Resolution. Endeli gen, naar nogen lovlig bevises at have beganet noget Mord eller Drab uden Vaade eller odværge, skal den samme, i hvad Stand og Condition han er af, have al fin Jord til Kongen forbrudt, foruden hvis eller af hans Hovedlod efter 6-6-1 er forfalden. Fr. Om Kirkers, Skolers og Hospitalers 6 Febg, uclarerede Regnskaber. Cancel. p. 909. Nois Fr. om Kirkers, Skolers :c. Regnsk. 6 Febr. 6 Febr. Naiere bestemt og skicrpet ved Fr. 23 Febr. 1748. Cfr. Fr. for Danmark 24 Sept. 1708. I p. 11§ (*). Da mange Kirke, Skole- og Hospitals: Regnskaber paa adskillige Steder i Rigerne uclarerede tilbagefaae, som ikke alene foraarsager for Urigtighed i Stif terne, men endog giver de Seendrægtige omsider Leilighed til ved adskillige Paafund at befrie sig for at giøre til børlig Rigtighed; og Kirker, Skoler samt de Fattige ved sandan Langdrægtighed ofte tage største Skade; Saa blive alle og enhver, Geistlige eller Verdslige, som med flige Regnskaber have at giore, hermed alvorligen befalede, at de, efter Stiftbefalingsmændenes og Biskoppernes Paamindelser, sig med deres Regnskaber paa behørige Steder indstille. Befindes nogen forsømmelig og ikke efter den eller 3die alvorlige og beviislige Varsel og Vaamindelse fra Stiftbefalingsmanden og Biskoppen dermed fremkommer, skal han, saafremt intet lovligt Forfald det har forhindret, uden Erception og Forskiel lide Tiltale og have sin Forvaltning forbrudt, samt derforuden erstatte de Vedkommende al den Skade og Afgang, som ved saadan Forsømmelse kan foraarsages. Hvorimod Stiftbefalingsmændene og Biskopperne samt andre Vedkommende med forderligste til endelig Rigtighed skal befordre alle Kirke, Skole og Hospis tals Regnskaber, som til deres Revision ere indleverede, sanfremt de ei selv vil svare til den Skade, som Kirker, Skoler og Fattige kunde tage ved det, at saadanne Regnskaber ikke i rette Tide ere forhørte. Fr. Om Egteskabs Lofter med Ja-Ord (i Danmark og Norge **). Cancel, p. 911. Gr. (*) Og Meser. 16 Oct. 1705. (**) Cfr. Rescr. 16 Febr. 1720. Fr. om Egteskabs Lefter m. Ja Ord. Gr. Egteskabs Løfter med Ja Ord ere iblant de i6 Febr. Loven Privilegerede mærkelig misbrugte, i det endeel formene, at samme Ja: Ord ei saa fuldkommen, som Trolovelse iblant andre undersaatter, bør holdes, uanseet Loven det expresse byder. Paa det der ikke med saadanne Egteskabs- Løfter Herefter skal spilles, Gud til Fortørnelse, befales det (til desbedre Beviis om slige Eateskbas Lefter i sin Tid), at naar begge Parter af dem, som ere i Rangen eller af Adel, og dem, som lige ved Adel agtes, have i 6 af fælles Venners Nærværelse tilsagt hverandre Egteskab og giver hinanden fuld Jr: Ord efter Loven, skal samme fælles Venner, som vare overværende, strap anten Dagen derefter, eller saasnart det skee kan, give de Forlovedes Skriftefader der under deres Hænder skriftlig tilkiende, som det skal til Bogs føre og sin Biskop derom strap Kundskab meddele; Og skal da saadanne Egteskabs Lofter holdes lige saa fulde, som andre Folkes Trolovelser, og maae ingenlunde uden de Aarsager, som om Trolovelses Skilsmisse i Loven er meldet, efter derpaa først lovlig forhvervet Dom i Consistorio, brydes eller ophæves cfr. Fr. 19 Febr. 1783. 3 §). Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1694.6 Mart. p. 912. Fr. Om Capitaler paa Liv Rente at optage 7 Mart. (See Fr. 13 Febr. 1747). P. 912. Fr. Om Verler, som de Kgl. Undersaatter imel: 24 Mart. lem sig selv udgive og acceptere paa længere Tid, end Loven tillader, og siden til Fremmede overdrage; Hvorved befales, at alle Verler, som lyde fra disse Niger at betales paa fremmede Steder, stal melde om 3 Personer, nemlig den, som Verlen udgiver, den, som har betalt dens Værdie, hvilke 2 skal være her i Migerne, I Deel. X p og Jr. om Verler. 24 Mart. og den, til hvem Verlen skal betales paa det fremmede Sted; under Straf at være forbrudt til Angiveren og 7 Apr. 10 Apr. 14 Apr. 14 Apr. til Christianshavns Kirke (*). p. 919. Fr. Om den studerende Ungdom i Skolerne og deres Lærere (See Skole-Fr. 11 Maj. 1775). P.920. Fr. At et Par nye Models Hofer, i Krambodens paa Færge, skal ei for dygtige Kiøbmands Hoser antages, med mindre de i alle Maader ere forarbeidede af liges Traad, Fasthed, Façon og Godhed, som den med Kongens Segl indstikkede nye model tilholder. (cfr. Fr. 3 Maj. 1723. See Fr. 13 Aug. 1790. 6 §). P. 923- Fr. At Opgelt paa Specie dle skal for 1694 være 6 p. C. paa danske Kroner. p. 924. Fr. Om Løsnings Penge af væg og Bæster, som i indhægnede Marker (i Danmark) optages. (See Fr. om Hegn og Fred 29 Oct. 1794. Cfr. Pl. 18 Nov. 1778, 24 Jul. 1786, Fr. 19 Sept. 1792. 21:24 S og Vei Fr. 13 Dec. 1793. 85 §). P. 925. Gr. At forekomme den Misbrug, som paa Landet begaaes med Ovægs Optagelse og dets dyre udløsning, naar Qvæg, Bester, Sviin eller Faar indkomme giennem forfaldne og nedrevne Gierder, som endog onde Mennesker selv, deres Næste til Skade, hemmeligen kan have ladet nedbryde, for derved at kunne afpresse Vedkommende en ubillig Løsnings: Penge for hvert Høved; hvilken Løsningspenge, naar Qvæget nogle Gange er optaget, undertiden beløber sig lige faa høit, som Qvæget selv er værd. Af (*) Denne Fr. er formedelst adskillig derved indlebende Miss lighed og Jrring igienkalder ved Bal. Betaling 26 Maj. 1694; faa at det med Verler Pal i alle Maader forholdes ester Loven og Fr. 31 Mart. 1688. Fr. om Lesnings-Penge. Af en Koe, Bæst eller andet stort Hoved, som 14 Apr. optages, mane ei hoiere, end 8 ß, til Lösningspenge fordres eller gives; af et ungt od eller Sviin 4 B eg af hvert Saar eller Griis 1s (med mindre de Veda kommende anderledes derom, i Anledning af 3 - 13- 33, kunde være forenede, da Marken blev lagt i spagnet); hvilke Løsningspenge strap til Vedkommende, imod det optagne Qvægs Tilbagelevering, skal betales; Skulde Qvæget forholdes Eierne imob sorbersrte Betaling, sal den, som Forhold derpaa giør, bode for hvert stort Hoved, Mat og Dag, 2 17, og for hvert lidet I MTE, til dets Eiere; Ellers skal og foruden Løsningspengene den Skade, som Qvæget har giort, efter upartiske Dannemands billige Sigelse giengieldes; dog skal de, som Løsningspengene annamme, derhos ved deres Eed erholde, at Fæet ei med Villie og Vidskab paa det Sted, hvor Skaden er skeet, var indkommet, og naar Skaden eengang er gotgiort, skal derfor ei noget videre betales, om Qvæget paa samme Sted igien indkom; Men overbevises nogen forsætlig at have optaget eller ladet optage Gierder eller Staver af Gierder, for derved at, give Qvæget Leilighed til at indkomme, skal han derfor sine Voldsbøder efter Loven betale, og om væget kommer noget til Skade, skal han tilligemed erstatte samme Skade efter uvillige Dannes mands Sigelse; Hvis og nogen lovlig overbevises at indføre sine Bæfter, Qvæg, Sviin eller Saar i ans den Mands befaaet Ager eller usagen Eng, skal han foruden den Skade, som Qvæget kan have giort og af de tilstedeværende Byemænd strax skal taxeres, betale 1ste Gang for hvert stort Høved 1 Midle for et ungt Nød eller Sviin 3 Mk, og for hvert Faar 1 Mk; aden Gang dobbelt, og 3die Gang bøde sine Volds Bøder. Paa det Skovene, som til Gierdsel og Stavre meget

2

udhug: Fr. om løsnings- Penge. 14 Apr. udhugges, fan fredes og Vangene med Grøfter, hvor det kan lade sig giøre, i Stedet for Riis Gierde, ind hegnes, igientages Skov Fr. 13 Sept. 1687. 17 9 (See Skov Fr. 26 Jan. 1733. 20 §), og befales ale vorlig Srift og Amtmændene samt Amtsbetienterne, derover saaledes at holde, som de dertil agte at svare, om deres Forsømmelse deri skulde spørges. Og da nogle, imedens Kornet endnu staaer og vorer paa fælles Mark, med Heste og Hunde derudi rende og jage, Bønderne til største Skade paa deres Korn; Saa forbydes (lig Jagt i Kornet at anstille, og saafremt nogen overbevises sligt herefter at have giort, skal han ei alene oprette den dermed foraarsagede Skade efter uvillige Dannemands Sigelse, men endog betale for hver Hest og Hund, han hos sig haver, 1 Rdlr til Lods Eierne (See Fr. 18 Apr. 1732. 13 §). 6 Maj. (†) Rescr. til Magistraten i Khavn, at de Personer, 16 Jun. 8 Sept. 8 Sept. 2 Oa. som sig befrie med Enker, der virkelig i Brygger Lauget ere, i lauget maae indtages, foruden nogen Eed at aflægge, paa hvad deres Midler kan være (See Fr. 28 Dec. 1739. 7 9). Anhang til C. V og F. IV Laugs Art. P. 79. Fr. Om Inqvifitionen ved Tolden Tordenfields, samt Confiscationers Indstevning (See Told R. 1768. 19 Cap. 88 og 20 Cap.). p. 928. Fr. Om Korn-Statten over al Danmark for 1695. P. 93°. Artikler, som paa Skydebanen uden Nørreport skal iagttages (See Conv. 19 Apr. 1765). P. 935. Fr. Om de ufrie Sedegaarde i Dan mark. (Hvilke nogle ei have completteret efter Fr. 16 Dec. 1682, og ere dog henfidder skatfrie,. [Kammer]. P. 941. 1.) Fr. om ufrie Sædegaarde i Dmk 1-3 §. 1.) Alle slige Restantser for de rette adelige Segaarde 2 Oct. eftergives til Nye Aar 1695. 2.) Inden den Tid skal Eierne afflige Sedegaarde forskaffe sig fuldt Hartkorn efter Fr. 1682, saafremt de derpaa nogen Skat Frihed agte at nyde; saa at af alle Sedegaarde, som til bes meldte Tid ei ere blevne completterede, fra samme Tid, uden nogen videre Dilations Bevilling, skal svares Skate terne, som af andet Bøndergods. Til hvilken Ende alle de Bevillinger, som en og anden paa længere Tid til Completteringen ere givne, til samme Tid aldeles skal ceffere. 3.) Hvis nogen siden denne Tid anstaffer sig det fulde Ovantum Hartkorn efter Fr., maae de igien nyde Sadegaards Skattefrihed, fra den Tid det i Amtstuen med rigtige Jordebøger er beviist, at Gaardene ere completterede (*). Fr. Om Høieste Ret. P. 943. 9 Oct. (†) Khavns Viinhandleres og Viintapperes 22 Dec. Laugs Art. Cancel. C. V og 3. IV Laugs Art. p. 329. Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 2 Nov. 1733. cfr. Pl. 6 Febr. 1722 (**). 1.) Ingen maae sig af Viintapper: Handel nære, enten med nogen Slags Viin eller Brændeviin i smage Maal at sælge, eller Svende og Drenge at holde, førend han først har taget sit Borgerskab og i Lauget er inds skreven; Forseer sig nogen herimod, da bøde 1ste Gang til Lauget 10 Rdir, 2den Gang dobbelt, og zdie Gang miste alle de Varer, som han har med at handle. 2.) De Viinhandlere, som udtappe Riinst: Viin, maae ingen Tapperie bruge med Fransk-Viin; ei heller maae de, som handle i smaae Maal med Fransk: Viin, bruge nogen Tapperie med Riinsk-Viin, men enhver skal fore

3

(*) See K. Br. 21 Maj. 1774- (**) Og Resol. 28 Apr. 1739. II. blive Laugs-Art. f. Biinhandlerne i Khon 2-7 §. 22 Dec. blive ved den Næring, som han for Magistraten har angivet sig at ville bruge, og sig ei med nogen Handel eller Varer befatte, som andre ere tilladte, under 50 Rdlrs Straf, med mindre han sin første Brug vil forandre, og til en anden Næring træde, hvilket han da Magistraten skal tilkiendegive, og sig paa nye uden nogen Betaling derfore lade indtegne (dog ingen alle Slags Handel en Gros hermed formeent); Og skal alle saas danne Viintappere alene, og ingen anden, være beretti gede til at udhænge Skilter med Viindruer paa; ligemaade maae og Viintapperne, saavel de som tappe Riinsk som Franse Viin, tillige handle med andre Sorter af Viin, saasom røde Vine, Italienske Vine, Spanske Vine, Sækker, Frontiniakker og andre Slags rare hede Vine, samt fremmed Du; Forseer sig nogen imod hvis, som for skrevet staaer, da bode den Skyldige 1ste Gang til Staden og Lauget 12 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang have forbrudt alle de Varer, som han i saa Maade handler med (See Pl. 2 Nov. 1733. I §). I øvrigt Skal enhver, som handler med Viin, være tiltænkt, gode og dygtige Varer at sælge, og for billig Priis falholde. 6.) Det skal aldeles være forbuden alle og enhver, bande Mands og Qvindes Personer, med nogen Slags Viin, Brændeviin, Riinse eller Franse, eller Viin Edike at omløbe, for at sælge, under Varernes Forbrydelse til Angiveren; Og maae Viintapperne, enhver for sig, faas danne Omløbere lade paagribe og anholde, og dem Varerne ved Politiebetienterne fratage; Saa maae og ei heller selv nogen Viintapper, Groshandler eller an dre holde Omløbere, under 10 Rdirs Straf for hver Gang det dem overbevises. 7) Ingen Fremmed maae nogen Slags Viin her i Staden udtappe, ei heller Herfra til andre Steder i de Kgl. Riger bortføre til at sælge, uden alene Riinst: Viin i hele Stof Fade, eller Laugs-Art. f. Viinhandlerne i Khon 7-10§. eller to Laster, som skal være i det allerringeste 4 Ahmer 22 Dec. og ei derunder; Sranst. Viin pr. Fad, som bestaaer i 4 Orehoveder eller 2 Piber; Brændeviin i hele Stokker, saaog Spansk: Viin og Sæk i hele Diber, under 100 Rdlrs Straf, Staden og Langet til lige Deling, for hver Gang nogen i saa Maader betredes; Dog hermed ingen formeent fine Varer at oplægge, naar han til Oplag Bevilling haver (See Fr. 4 Ang. 1742. 14 og 15 §). 8.) Ingen Groshandler, eller andre, end de, som have vundet deres Borgerskab og i Lauget ere indskrevne, maae nogen Slags Viin, Brændevin eller Viin Edike i pæle eller Potte: Tal udtappe, et heller til nogen udsælge i mindre Fustagier, end hele Orehoveder, men hvo, som mindre Partie vil have, kiøbe sig det hos Viintapperne; Forseer sig nogen Groß- handler eller andre herimod, da give til Straf til Laus gets Fattige for hver Gang 10 Rdlr; Dog skal det Hermed ikke være formeent, at jo den Groshandler, som har lært Sasbinder Professionen, mane, lige saavel som Viintapperne, holde en aaben Viinfielder, naar han, som forbemelet er, har vundet sit Borgerskab og sig i Lauget ladet indskrive (See Fr. 4 Aug. 1742. 9:13 §). 9.) Ingen gerbergerer eller Giest: giver som ei tilligemed er i Viintapper = Lauget, maae udtappe eller sælge nogen Slags Viin eller Fransk Brændeviin, uden, alene i deres Huse og Kieldere til deres egne Giæster, som hos dem logere og spise, under 10 Rdlrs Straf for hver Gang dem anderledes overbevises. 10.) Viintapperne skal i deres Huse og Kieldere holde og have rigtigt Maal til at maale med, under 10 Rdlrs Straf for hvert Stykke, som urigtigt befindes, og Maalets Confiscation (cfr. Pl. I Maj. 1771). Desligeste maae de og sælge alle Slags Viin, Brændeviin og Viin: Edike i de Sustagier, som de ere '

4

ind: Laugs-Art. f. Viinhandlerne i Khvn 10-14 §. 22 Dec. indkomne udi; Men hvis forskrevne Varer udsælges i de her giorte Fustagier, da skal saadanne Fustagier være indrettede efter den Maade, som allerede er eller herefter vorder ordineret, under 10 Ndirs Straf for Hvert Stykke, de i saa Maader betrædes med; Samme Straf al og alle Groshandlerne være undergivne, om de befindes at sælge nogen Viin, Brændeviin eller Viin: Edike i noget Slags Træe, som her er giort, med mindre det efter forskrevne Maade findes indrettet. 12.) Stads: og Boldhuus: Rielderne (*) beholde deres forrige Privilegier, med alle Slags Viin, Brændeviin og Øll at falholde, og maae ingen have Stads Kielde ren i Leie uden den, som har lært Fasbinder Professionen; ligemaade maae og den, som samme Kielder nu i Leie haver eller herefter bekommer, desuden ubehindret holde een aaben Viinfielder i sit Huus, og nyde lige Laugs Rettighed med Viintapperne, naar han har ladet sig indskrive i Lauget. 13.) Skulde nogen Laugs- Broder komme i Erfaring, at nogen understaaer sig imod denne Sr. at handle, da skal han derom strax advare Oldermanden, som det igien Politiemesteren skal tilkiendegive. 14.) Vintapperne maae og visse Fasbinderier her i Staden indrette og dertil anordne saa mange af deres Laugs: Brødre, som de fornødent eragte, hvilke Fasbindere skal giøre deres Mesterstykke; Disse Fasbindere skal og være forbundne til at indrette aabne Værksteder, og med al Flid, samt for billig Be taling, i Fasbinder Professionen lære og undervise de Personer som dertil Lyst have og hos dem af Viinhands lerne eller Viintapperne eller og af andre i Lære vorde indsatte; og maae saadanne Fasbindere ei forarbeide og giøre nogen anden Slags Fustagie, end dem, som alene (*) Boldhuus Rielberen er nu ikke mere til. til Laugs-Art. f. Viinhandlerne i Khon 14-30 §. til alle Slags Vine forbrug, og det efter det Maal, 22 Dec. som enten allerede er eller herefter vorder anordnet, under 4 Rdlrs Straf for hvert Stykke, som de i saa Maas der betredes med. 17.) Ingen Groshandler, som ei i Lauget er indreven, maae lade sin Viin enten af Skibe eller Pakkieldere i store Partier forsee eller forarbeide ved andre, end ved Fasbinderne selv eller ved Viintapperne, som have lært Fasbinderiet, og de Svende, som de dertil beskikke; hvorimod de skal være pligtige, enten selv eller ved dygtige Svende strax efter Anmodning Kiøbmændene og Groshandlerne, foruden billig Klagemaal, at betiene, samt for billig Betaling deres Arbeide forrette, saafremt de, om nogen Viin formedelst Fasbindernes eller deres Svendes Forsømmelse eller Forseelse bliver beskadiget eller fordærvet, ikke selv dertil ville svare og Skaden betale (See Befaling 7 Sept. 1699). 27.) Ingen Svend eller Dreng maae, saalænge de i nogens Tieneste ere, med noget for sig selv handle, ei heller uden deres Huusbonds Videnskab eller Samtykke nogen Viin eller Brændeviin enten for Ind- eller Udlændiske tage i Commission at forhandle, under samme Varers Confiscation; Dog skal det hermed ikke være dem formeent, at de jo noget, ligesom de selv med hinanden derom contrahere, i deres Huusbonds Handel maae indskyde og participere. 29.) De Bøder, som efter foregaaende Artikler forbrydes og Staden tilkomme, skal af Oldermændene oppebæres og til Kæmmeren leveres, som derfore skal qvittere, og siden sig det til Regnskab føre; Men de Bøder, som ikke til noget vist Brug ere henlagte, deles imellem Polities mesteren og Børnehuset. 30.) I Øvrigt forbliver det ved Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. Og Skal Magistraten og Politiemesteren baade derover saas velsom og over disse Laugs Art. i Almindelighed holde. 2.5 Post25 Dec. Post-Ordning 1-2 §. Post-Ordning i Danmark og Norge, samt Fyrstendommene Slesvig og Holsteen (Til Postvæsenets desbedre Underholdning). Cancel. p. 943. Noiere bestemt og forandret ved de om Postvæsenet fiden udgivne Anordninger. Cfr. Regl. om Breve til Vestindien 1 Nov. 1781 (*). 1.) Den ridende Post imellem Khavn og Hams borg skal fra begge Steder 2de Gange om ugen, som sædvanligt, afgaae, nemlig fra Khavn hver Tiiredag 03 Løverdag Aften fra Paaske til Mikkeledag kl. 9 og fra Mikkelsdag til Paaste Kl. 8; Men fra Hamborg Skal Posten afgaae hver Tiirsdag og Fredag Aften, baade Sommer og Vinter, Kl. 11, og maae Posten ei længere af nogen opholdes, under hvad Prætert det og være kan. (See Fr. 15 Oct. 1727). 2.) Naar Posten saas ledes fra bemeldte Steder er affærdiget, skal den ved Dag og at af de underveis forordnede Postmestere uopholdelig befordres, og til den Ende skal General- Postmesteren, eller hvem Directionen over Postvæsenet af ham er betroet, drage tilbørlig Omsorg for, at paa alle Steder, hvor det giøres fornødent, dygtige Postil lioner med gode og friske Heste ere i Beredskab; saa at Posten, enten Veiene ere onde eller gode, hver Mill udi Time ufeilbar kan fortkomme; og paa det Posten i Kiøbstæderne underveis ei skal opholdes, stal Postmesterne, hver især, have de Breve i Beredskab, som derfra Stedet med Posten skal afgaae; Saa skal og ethvert Steds Postmester skrive paa Post: Seddelen, som hver Gang med Posten skal følge, hvad Tid Posten der ankommer og igien bortgaaer, og ved Belterne liges saa, hvad Vinden er, naar Posten udgaaer, og om den føres (*) Og Gen. Postamts Bekiendtg. 25 Oct. og 21 Dec. 1793. Post Ordning 2-5 S. 25 føres paa den forordnede Jagt eller pan en Baad, med Dec. Hvis videre derved kan være fornødent at rapportere; faa deraf klarlig kan sees, hvorledes Posten fra et Sted til et andet er befordret, og, om den er nogenseeds opholdt, hvad dertil har været Aarsag (*). 3.) Pesimes sterne skal holde rigtige Protocoller, som af General: Postmesteren eller den, som Directionen haver, skal være igiennemdragne, nummererede og forseglede, hvor udi alle Breve, som dem leveres, ved Tummer, Zavn og Capt rigtig skal antegnes, saa at enhver altid kan have forneden Underretning om fine Breves Befordring og Addresse; og skal Postmesterne til ethvert Sted her i Rigerne og Fyrstendommene, hvor de Breve med Posten hensende, et rigtigt og med deres Protecoller eenslydende Cart hver Gang lade medfølge; hvilke Carter, strax efter at Posten er ankommen, til enhvers Efterret ning skal uden for Posthuset anflaces, indtil Brevene ere afhentede eller til Eiermændene bestilte, da de igien af Postmesterne stal indtages og vel forvares (**). Til alle Steder i Lolland og Falster, Moen og endeel Steder i Sielland, saasom Rioge, Præstée eg Vors dingborg, blive Brevene ved de 2de forordnede Lollandske agende Poster eengang om ugen frem og tilbage befordrede; hvilke Breve skal leveres paa det ordinaire Posthuus i Khavn hver Løverdag, til samme Tid Brevene med den ridende Post leveres (See Fr. 15 Oct. 1727 og Pl. 28 Sept. 1779. cfr. Taxt 31 Dec. 1734- IV.); og skal de Breve, som igien fra Lolland, Falster og de andre forbemeldte Steder med de Lollandske Poster ankomme, ligeledes paa Posthuset leveres, hvor enhver kan lade sine Breve afhente. 4.) 5.) Og som den ridende (*) Cfr. Rescr. 18 Aug. 1702. (**) See Gen. Postamts Br. 25 Dec. 1731. Post-Ordning 5 §. 25 Dec.ridende Post ikke kommer til nogen af de afsides liggende Kiøbstæder, saa skal der Bi: Poster forordnes, som Brevene til og fra de Steder, hvor Posten gaaer igiennem, kan befordre, nemlig i Sielland: imellem Roeskilde, Slangerup, Friderichsborg og Holbek; mellem Ringsted og Næstved; saa og imellem Ringsted og Riege; imellem Slagelse, Callundborg og Skielskiver. I Syen: imel lem Nyeborg og Svendborg; imellem Odense, Kiertes minde og Faaborg. Jylland, hvor der imellem efters skrevne Steder ere anordnede ridende Poster: fra Ha dersleb igiennem Colding, Veile, Horsens, Aarhuus, Randers, Viborg og til Aalborg, hvorfra Posten gaaer igiennem bemeldte Steder tilbage igien til Hadersleb; iltgemaade fra Hadersleb til Ribe og Ringkiøbing og derfra tilbage igien; og fra fornævnte Steder blive de Breve til alle andre smaae Kiøbstæder ved gaaende Postbudde forskikkede, saasom: fra Colding til Fridericia ; fra Horsens til Skanderborg; fra Aarhuus til Grindaae og Ebeltoft; fra Randers til Hobroe og Mariager; fra Viborg til Thisted i Thye, Nyekiøbing paa Morsøe og Stive; fra Aalborg til Hiøring, Sæbye, Fladstrand, Skagen, Hals, Læssøe og ganske Vendsyssel; og fra Ringkiøbing til Varde og Holstebroe. Hvilke jydste ridende Poster, ligesom den ordinaire Hamborger Post, 2de Gange om ugen fra Hadersleb bortgaae og igien ankomme, saa at alle Breve, som fra Sielland, Fyen og de andre Provintser i Danmark, samt fra Slesvig og Holsteen skrives til Jylland, gaae med bemeldte ridende Poster til Hadersleb, hvorfra de til sine behørige Steder ved forbemeldte Bi-Poster forstikkes, med hvilke Bre vene fra bemeldte Jydske Steder kan føres til Hadersleb igien, og derfra med den ridende Post til sine Steder hensendes; Holsteen: imellem Rendsborg og Lybek, som er en ridende Post og gaaer ligeledes 2de Gange om Ugen, Post-Ordning 5-6 §. Ugen, med hvilken Post Brevene til Kiel, Effernførde, 25 Preez, Plsen, Eutin og Lybek befordres, og fra samme Steder gaaer Posten saa betimeligen tilbage igien, at Brevene kan komme i Rendsborg, før den ordinaire Post fra Hamborg ankommer; Imellem Jhehoe og Glykstad er og ordineret et gaaende Bud 2de Gange om ugen, og ligesaa imellem Glykstad og Hamborg (See Fr. 31 Dec. 1734). 6.) Den norske ridende Post stal gaae fra Khavn hver Loverdag Aften Kl. 10 baade Sommer og Vinter, hvormed ingen Breve til Sverrig, enten frem eller tilbage, maae befordres, men alene de, som til Norge ere addresserede (See Forbud 13 Apr. 1708 og Fr. 14 Mart. 1733); Og sal samme Post tage sin Cours igiennem Skaane, Halland og Bahus Lehn lige til Friderichshald, hvor samme Byes Breve af Postmesteren udtages; derfra gaaer Posten til Friderichsstad og Mos, hvor ligeledes de Steders Breve udtages, og dernæst til Christiania, hvor Posten, efterat den Løverdag Aften fra Khavn er afgaaet, i det seneste skal ans komme om Torsdag morgen tidlig; Fra Christiania skal være 3 Poster, nemlig een til Bergen, een til Trondhiem og een til Christiansand, hvilke Poster af de forordnede Post-Bender skal føres, og skal fra Christia nia paa efterskrevne Tider præcise affærdiges, nefnlig til Bergen og Trondhiem Loverdag Middag kl. 12, enten det er Vinter eller Sommer, og til Christiansand og de andre vesterlandske Steder fra Fastelavn til Martini om Fredag Formiddag kl. 10, og fra Martini til Fastelavn om Middagen.kl. 12; paa det Brevene samme Aften til Kongsberg kan ankomme og besvares Dagen efter med Posten til Khavn. Og paa det der kan haves desbedre Efterretning om samme Posters rigtige Gang og Befordring, skal Postmesteren i Christiania, fra hvem alle disse Poster affærdiges, lade følge med hver af dem Dec. Post-Ordning 6 §. 25 Dec. dem en Post: Seddel, hvorpaa ethvert Steds Postmester, saa og de, som underveis til Postens Aabning of General Postmesteren eller den, som Directionen er betroet, anordnes, Eal tegne, naar Posten ankommer og afgaaer, og er den underveis opholdt, skal de skrive Aarsagen dertil. Befindes Post: Bønderne forsømmelige eller modtvillige til at befordre Posten med tilborlig Flid og Omhyggelighed, da have de det strap for General Postimesteren eller den, som har Directionen, at anmelde, at han det efter Forseelsens Beskaffenhed kan lade straffe. Bemeldte Personer, som til Posters nes Aabning underveis anordnes, skal udtage af Brev Sækken de Breve, som til Præster, Fogder, So renskrivere eller andre paa Landet boende ere addresserede, og ligesaa annamme alle Breve, som bemeldte Personer levere dem til at sendes med Posten, og over alle de Breve, som dem saaledes tilsendes og leveres, skal de holde en rigtig Bog samt giøre Postmesteren, i hvis District de boe, rigtigt Regnskab for Postpengene, som de oppebære. Fra Bergen til Christiania skal Poster afgaac hver Tiirsdag Eftermiddag præcise Kl. 5; fra Trondhiem til Christiania hver Loverdag Eftermiddag Kl. 5. til Tordlandene og Sinmarken hver anden Tirsdag om Middagen, og til Zordmger hver Tiirs dag Middag. Fra Christiansand til Stavanger om Loverdag Middag kl. 12; fra Stavanger til Christiansand om Loverdag Aften Kl. 5, og fra Christiansand til Christiania om Fredag Middag kl. 12. Jords Landene skal Posten fra en Soged til den anden befor dres, og af dem og ingen anden aabnes, samt Brevene, som høre til deres District, udtages, og andre, som skal forsendes, igien indlægges, ligesom paa andre Steder, hvor Posten aabnes, er brugeligt. Men i Sinmarken og paa Zordmoer, paa de Steder, hvor Posterne passere og Post Ordning 6-8 §. og det giøres fornødent, skal General Postmesteren eller 25 Dec. den, som Directionen haver, ligesom paa andre Steder i Norge, ordinere visse Personer, som Posten fan aabne og affærdige, og, ligesom før om de andre Post-Aabnere er meldt, giøre Postmesteren i Trondhiem tilbørlig Rigs tighed, for hvis Breve de af Brev: Tasken udtage og igien indlægge og derover holde rigtig Bog. (Noiers bestemt og forandret ved Fr. 31 Mart. 1724, Fr. om den Norske Brevtaxt 13 Dec. 1743, Anordn. om Postvæsenet i Norge 4 Aug. 1758, Pl. om den Nordlandske og Finmarkske Post 21 Apr. 1777, Pl. om Posten mellem Christiania og Bergen 15 Febr. 1782, Pl. em Brevenes Indlevering i Friderichshald 13 Dec. 1782, Pl. om den Vesterlehnste Post Tour 20 Maj. 1785 09 Pl. om Posten mellem Stavanger, Bergen og Molde 8 Dec. 1786 *). 7.) Imellem Khavn og hel singser skal og herefter, som sædvanligt, være gaaende Postbud, hvormed alle Breve hver Dag kan befordres til og fra Sundet; Med samme Post skal og alle de Breve befordres til Helsingser, som gaae til Skaane og Sverrig; til hvilken Ende slige Breve, som skrives til Helsingser, Skaane og Sverrig, skal leveres paa det danske Posthuus her i Khavn; og skal samme gaaende Bud eller Poster fra begge Steder afgaae fra Paaske til Mikkelsdag hver Morgen Kl. 9 og fra Mikkelsdag til Paaske Kl. 8 (See Pl. 15 Maj. 1777). 8.) Og da ingen Pakker eller Breve, hvorudi Gode, Penge eller Rlenodier ere indlagre, ei heller større Pakker, end de, som veie 50 Lod, maae af Postmesterne annammes og med den ridende Post sendes (est. Pl. 31 Dec. 1773); Saa sal saadant saavelsom alle Kgl. Frr. med de agende Poster fremsendes, og derfor, Forordnin gerne (*) Cfr. Rescr. 12 Aug. 1740, 25 Post Ordning 8-9 §. Dec. gerne undtagne, betales efter Taxten. Samme agende Poster skal være fire, af hvilke den ene, som sædvan ligt, skal reise fra Khavn og den anden fra Hamborg hver Løverdag Aften, om Sommeren Kl. 8, og om Bin teren Kl. 5, eller noget før efter Tidens Leilighed, saa at den ene fan ankomme her og den anden i Hamborg, om Sommeren Torsdag Morgen derefter, og om Vinteren om Fredagen i det seeneste. Disse agende Poster eller Messagerer maae ei alene føre Penge og Gods frem og tilbage, for hvem det begierer, men endog, som Messagerer paa andre Steder, med sig tage reisende Personer; Dog forbydes dem strængelig at føre Breve med sig, uden dem, som høre til de Pakker og Varer, som de have at føre, eller de dem af General Postmesteren, eller den Directionen haver, vorde tilstillede (See Pl. 21 Jun. 1777 og Agende Post: Taxt 23 Febr. 1788. IV Art.) 9.) Det forbydes og enhver hermed alvorlig og strængelig at giøre bemeldte ridende, agende eller gaaende Poster nogen Gevalt eller Skade, eller dem enten i Stæderne eller underveis, uden paa de forordnede Steder og som før er meldt, lidet eller meget at opholde, langt mindre at aabne Post Sækken eller deraf nogen Breve, som af den ridende Post eller Post bønderne føres, udtage, under hvad Prætext det og være kunde, med mindre det skeer med sær Kgl. Tillas delse eller efter Kgl. Befaling; Og skal Postmesterne samt Fogderne og alle de, som Posternes Aabning og Befordring er betroet, under deres Bestillingers Fors tabelse og høiere Straf efter Beskaffenheden, ei i den Fald ansee eller agte nogen Ordre, skriftlig eller mundt. lig, uden Kongens egen eller den, som efter Kgl. Befaling kommer fra Statholderen i Norge, General Postmesteren eller den, som Directionen over Post væsenet er betroet; Men tvertimod befales alle Kgl. Under: = Post-Ordning 9-10 §. Dec. Undersaatter og Betiente, ingen indtagen, Posterne at 25 hielpe tilrette og befordre saaledes, at, om de underveis paa Heste og Vogne eller til Vands tage nogen Skade, de da dem med hvis de behove, saavidt mueligt er, imod billig Betaling ere behielpelige; Fornemmes nogen herudi at være uvillig, skal de straffes, som de, der Kgl. Post og Breve have opholdet og forhindret (*). 10.) Postmesterne i Kiøbstæderne udi begge Nigerne og Fyrstendommene, saavelsom de agende Poster, samt ridende eller gaaende Postillioner, saa og de, som ere anordnede til den ridende Postes Transport over Belterne, skal for Indqvartering af de Gaarde eller Huse, de boe udi (**), saavelsom og for al borgerlig personel (*) Tillige er det ved Rescr. 30 Apr. 1774 (til Stistamtmændene i Danmark) anordnet: At da det ved Rescr. 9 Febr. og 14 Dec. 1770 er befalet samtlige Amtmand i Danmark, at Benderne i paakommende haardt Weir med Snefog, eller naar der kunde være falden megen Snce, stal paa Vedkommendes Fo langende, uden Vægring og under Straf, giore Beiene, hvor Vosten skal passere, ryddelige, eller og at ham udi stærk Sneefog skal medgives et Par Bender til Hielp, og at ingen Betaling, i Henseende til saadan Veienes Ryddiaciørelse eller Postillionernes Veiviisning, ester Post Ordningen af Bønderne eller Jord Eierne maae fordres; men at sligt skal skee uden Betaling; Og Directeurerne i Gen.. Post Amtet have forestillet, at Magistraten i adskillige Kiebstæder skal have vægret sig ved at foranstalte, at Posten kunde faae Folk til hielp og Veiviisning i indfaldende ondt og voldsomt Beir med megen Snee, uden at derfor blev tilstaaet Betaling, paa Grund at forberørte Befalinger ikke ere blevne Magistraterne bekiendtgiorte; Saa (som det ligesaa vel kan hændes paa Kieb- Stædernes Grund, der ofte er meget udstrakt, som paa andre Veie, at Postillionerne behove Hielp og Veiviise ning) skal Stiftamtmændene, hver i sit Stifts Kiobstæder, feie den Anstalt: At samme paa deres Grund i ovenanforte Tilfælde vise Posten, uden Betaling, al den Hielp og Tieneste, som mueligt er og der maatte erag tes fornøden. (**) Dog skal (i Følge Rescr. 11 Apr. 1749 til Indqvarterings Commissionen i Khavn) den Postmesterne, ved I Deel. Sr. Post Ordning 10: 11 §. 25 Dec. personel Tynge eg Befoæring være frie og forskaanede; Saa maae og de forordnede Værter i Kiøbstæderne, hvor de agende Poster logere, i Fredstider være frie for Inds qvartering og Vogn Wgter, men derimod skal de være pligtige til at have flittig Opsyn med hvis Breve og Parker, som komme i deres huse, og derfor at giøre god Rigtighed (See Fr. 9 Sept. 1763. 17 §). II). Ang. Brev Portoen samt hvorledes Brevene skal addresferes og franqveres (See Fr. 31 Dec. 1734 om Taxten for Brevene mellem Stederne i Danmark og Slesvig Holsteen). Hvad Breve, som føres fra en Kiøbsted til en anden med den ridende Post saa og ved Biposterne til afsides liggende Steder, skal betales af hver 4re Mile af et enkelt Brev 4 ß danske, fra 5 til 10 Mile 6 ß, og saaledes à l'advenant efter Taxten. Ang. Brevene til udenrigs Steder (See Taxt 2 Top. 1767). Ang. Brevene, som sendes med den notste Post (See Fr. og Taxt 13 Dec. 1743, Pl. om Noms dals Posten 15 Dec. 1758, Pl. om Nordlands og Finmarks Posten 21 Apr. 1777 og Pl. om Posten mellem Stavanger, Bergen og Molde 8 Dec. 1786). Alle Breve til Tordlandene og Finmarken skal betales til Trondhiem, og den Porto, som skal gives fra Trond hiem hid og did, annammes af Fogderne, eller hvem til Postens Aabning er ordineret, hvorfor de skal giøre Rigtighed og Regnskab efter 6 §. De Breve, som gaae fra Khavn og alle andre Steder i Sielland til 17orge, Skal (Friderichshald, Friderichsstad, Mos og Christiania und: Fr. 25 Dec. 1694, forundte Indqvarterings - Frihed i Khavn ikke overgaae 200 Rdlrs Grund Taxt, og det saaledes, at, naar deres Gaardes eller Huses Grund Taxt er under 200 Rdlr, skal dem ikke mere gotgieres, end Taxtens Belob, men naar den derimod er over forskrevne Summa, da skal de af den øvrige Summa woare Indqvartering lige ved andre Stadens Indvaaners. Post Ordning 11 §. undtagen) betales og frigisres til Christiania, og 25 Dec. Breve fra de andre Provintser og udenrigs Steder skal betales til Khavn; Men hænder det sig, at nogen Breve fra fremmede Steder komme til Postmesteren i Hamborg, som ikkun der til Staden ere betalte og ei til Khavn frigiorte, da skal han dem dog annamme og med Posten til Khavn forfende, paa det Postmesteren i Khavn dem videre kan befordre, og, hvor han det best eragter, lade sig betale den Porto, som skulde betales fra Hamborg og herhid. Saa al og alle norske Breve, som gaae til Khavn (de alene undtagne, som gaae fra Christiania, Mos, Friderichsstad og Friderichshald), betales og frigiøres til Christiania; men de, som gaae videre end til Khavn, skal, ligesom de danske Breve, til deres behørige Steder betales, hvorfore den ene Postmester skal være pligtig til at giøre den anden god Rigtighed (See Fr. 31 Dec. 1734. II, III og IV, og Fr. 13 Dec. 1743. III og IV). Ang. de agende Poster mellem Khavn og Hamborg (See Pl. 21 Jun. 1777 og Taxt 23 Febr. 1788). Messageren skal svare til alt, hvis ham betroes, og det til fine behørige Steder vel forvaret for Regn, saafremt det ellers er vel indpakket, levere eller, om noget deraf bortkommer, betale dets Værd; dog, dersom han offentlig blev udplyn dret eller røvet eller leed Speskade, skal saadant ham ikke tillægges; Og paa det alting kan gaae des rigtigere til, saa skal bemeldte Messagerer, saavel i Hamborg som her paa hvert Sted, holde en rigtig Protocol, som af General Postmesteren eller den, som Directionen haver, skal være igiennembraget og forseglet, hvorudi enhver af dem, naar han skal reise, rigtig skal indføre alt, hvad ham til Befordring af nogen betroes, og det med enhver Pakkes Mærke og Addresse, samt mælde, hvad der er angiver at være i Pakken, og af hvem han det 9 y 2 har Post Ordning 11:14 §. 25 Dec. har annammet (See Taxt 23 Febr. 1788. III. Anm. 29 Dec. 1:6. cfr. Pl. om Helsingsers Posten 15 Maj. 1777, Pl. om Lollandske Post 28 Sept. 1779 og Pl. om den Norske Post Erpresse 25 Febr. 1788). 12.) Efter Taxten skal alle uden Forskiel betale deres Breve (cfr. Fr. 17 Jun. 1771); og om nogen derudi vægrer sig, da skal Postmesterne have magt til at beholde deres Breve hos sig, indtil de ester Taxten blive for nsiede (cfr. Pl. 4 Jan. 1777); Saa skal og alle, som Breve paa Posthusene levere eller afhente, begegne Postmesterne og deres Betiente med tilbørlig Hoflighed, saas fremt de ikke derfor vil lide Straf, som vedbør. Under staaer nogen sig paa Posthusene at giøre Allarm med Buldren, Skieldsord eller Oprør, da maae Postmesterne lade samme Personer strax anholde og arrestere, hvilke siden, andre til Erempel, skal blive straffede efter Sagens Leilighed; Men derimod sal Postmesterne bevise en= Hver sommelig oflighed, og dertil ligeledes tilholde deres Betiente; Og om Postmesterne eller de agende eller ridende Postbudde sig herimod eller i andre Maader, Postvæsenet vedkommende, skulle forsee, skal det General Postmesteren eller den, som Directionen er betroet, til- 13.) kiendegives, og de derfor af dem sættes til Rette. Ang. at Breve ei maae sendes med Leilighed (See Fr. 16 Aug. 1775 og Regl. 1 Nov. 1781. 2 §. cfr. Fr. 13 Apr. 1708 og 14 Mart. 1733 samt Pl. 8 Nov. 1791). 14.) Ang. Postbønderne i Norge (See Anordn. 4 Aug. 1758). Fr. Om Matricul Skat c. i Danmark for 1695, samt at den i Rigbstæderne i Danmark ved Fr. 28 Jan. 1682 paabudne Grund: og Leie: Skat skal være ophævet og eftergiver. P. 959. Fr. Fr Fr. om Rentepenge. r. At i Rentepenge ei mane tages mere, end 5 p. C., 19 Febr. under Straf efter 2.5-14-5 (nedsat ved Fr. 13 Febr. 1767), samt at Opgelt paa Species imod Kroner skal være 8 s. (See Fr. 27 Mart. 1719). P. 963. Fr. Om gammelt Maals og Vægts Afskaffelse og 2 Mart: Sønderbrydelse i Danmark og Norge. (See Fr. 10 Jatt. 1698. III Cap. 8 og 9 §, og 12 Sept. 1753. IV Cap. 14 §). P. 965. Fr. Om offentlige Herberge og Værts- 5 Mart. huse i Danmark; (Til alle Reisendes Nødtørst og Be qvemmelighed). Cancel. p. 967. See Fr. 9 Sept. 1763. 1, 7 09 17 §. 1.) Magistraten i de store Kiøbstæder og ellers i alle de Kiøbstæder, hvor de ordinaire agende Poster fare igiennem og hvor almindelige Landeveie gaae, skal for de Reisende, Indbyggere eller Fremmede, beskikke aabne Værtshuse, eet eller saa mange de agte fornødne, og dertil bestille dygtige Personer til Bærter, som skal vinde deres Borgerskab, om de det ei allerede have giort, inden Michaelis førstkommende; og hvis de det ei giore, sal enhver af dem, som det begieres af, være pligtig at tage imod den Meisende i sit eget Huus, uden noget at nyde for den første Nattes Huusværelse, Ild og Lys. 2.) Værtshuset skal ligge paa et beqvemt Sted i Byen for at have magelig Ind- og udkiørsel; derudi skal være i det ringeste 4re Værelser eller Kamre, med gode rene Senge, fornødne Ildsteder, tætte og vel forvarede Vinduer og Dørre, Gaardsrum og Stalde til 6 Par Heste, Skiul til 3 Vogne eller Carosser, samt al anden fornøden Magelighed til de Reisendes Nødtorft; at de der kan saa vel logere, som hos en af de beste Indvaas nere i Byen; der skal for Døren være ophængt et Skilt med Byens Vaaben og Paaskrift, at det er et offentligt Bærts: 29 3 Fr. om offentl. Herberger 2-7 §. 5 Mart. Bærtshuns. 3.) I saadant et Værtshuus stal altid være Forraad paa got 2Ede og Drikke, item Lys, Ildebrand, Havre, Foder og Strselfe; alting saa got, som Stedets beste Indvaanere det i deres egne Huse kan have, nyde eller bruge, og i Provintsen kan være at bekomme. 4.) Herbergereren skal 17at og Dag tage imod de Reisende og deres Medhavende, og, naar de ere i hans huus og Gaard, have deres Gods og Toi i den Forvaring og Sikkerhed, som sit eget; skal ogsaa noie lade tage Vare paa Ild og Lys, og derfor altid have 3 eller 4 Haandlygter til at bruge i Staldene og ved Foringen. 5.) Naar der af en Hændelse komme flere Fremmede, end de bestilte Værtshuse kan rumme, skal dog enhver Herbergerer strax forskaffe dem Haus og Staldrum og anden Fornødenhed hos andre gode Mænd i Byen, de dertil kan formane, eller søge Magistraten om Befaling til fiskelige Borgere, som skal for Betaling tage imod samme Fremmede, det beste dem er muligt. 6.) Magistraten (skal 2de Gange om Aaret, nemlig ved Michaelis og Paafte, sætte Taxt paa det, som den Reisende skal betale for et ordinair Maaltid, for Natteleie, for en Stieppe Havre, for 8 Pd Hoe og andet, som kan og bør taxeres; hvil ken Taxt skal under Byens Segl være forfattet paa et Patent og fæstet paa en Tavle, som skal hænge i Giestes stuen; efter hvilken Taxt, og ikke derover, Varten kal lade sig betale; Og skal alting udgives og sælges med det rette danske Maal og Vægt, hvorfore og Værten Skal være forsynet med en lovlig Tønde, Stieppe og andre smaae Maal, item med Jern Bismer, Tinpotter og mindre Maal. 7.) Sire Gange om Aaret, nem lig første Sognedag efter Paaske, Johannis, Michae lis og Juul, skal saadanne aabne Værtshuse af Magis ftraten besigtiges og eftersees, om alting der, som for skrevet Fr. om offentl. Herberger 7-8 §. Frevet staaer, er indrettet og holdes over; og da, for; Mart. hvis som de finde at fattes, fordre og lade betale for hver Post især mellem 4 og 16 Lod Sølv, efter For feelfens og Sagens Beskaffenhed, til Byen og til de Hattige. 8.) Naar den Reisende klager over Herbergereren eller over noget i Herberget for Magistra ten, da skal de strax uden Ophold skikke en Stads-Tiener eller andet skikkeligt Bad i Herberget, at erfare om Sa gens Tilstand og Beskaffenhed, og derefter hielpe den Fremmede til Rette, med mindre de selv vil være skyldige i Herbergererens Forseelse. Derimod nyde saadanne offentlige Herbergerere efterst.evne privilegier: Imo.) Ingen i Byen, hvo det være kan, uden de beskikkede Herbergerere alene, maae for Betaling logere fremmede Reisende, uden det skeer med hans Vidende og Villie. 2do.) De maae i deres Vertshuse bage, hvis Rugbrød de selv spise ud, og brygge Øl og brænde Brænderiin, som de maae sælge med Potter og mindre Maal uden huset. 3tio.) De maae og fælge i Potter og smaa Maal, baade inden og uden Huset, Franskviin og Brændeviin. 4to.) De maae være frie for alle Byens Bestillinger og Forretninger, item for Værgemaal (uden naar de efter Loven ere fødte Værger) samt for Indqvartering. 5to.) Deres Enker maae efter deres Død holde Værtshuset, saalænge de det forsvarligen lade betiene. 6to.) Den Reisende skal betale efter Taxten eller billig For ening, hvad han er fyldig, før han drager af Hers berget eller sit Gods lader udbære af Kammeret, hvort han logerede; dog saa at ham tilforn gives en Opskrift paa al sin Fortæring, om han det begierer; Skulde nogen ei strax rigtig betale, da maae Værten ved Byefogden efter Loven lade arrestere ham eller hans Gods, indtil han Fordringen skadesløs har betalt. Det skal være pas 9 9 4 Magis Fr. om offentl. Herberger 8 §. 5 Mart. 7agistratens Forsvar, om de tilstæde nogen Herber gerer at nyde noget af disse Privilegier, med mindre samme Herbergerer i alle Maader efterkommer denne Ft. i alle sine Punkter og Artikler; Og skal Politiemester ved fine Fuldmægtige paa hvert Sted flittig erkyndige fis, om nogen Forsømmelse eller Forseelse herudi begaaes, g faafremt fligt i nogen Maade befindes, da de Vedkon mende derfor efter Loven lade tiltale. 9 Mart. 12 Mart. 22 Jun. 2 Jul. Reglement og Anordn. for Kgl. Undersaatter, som i Word: og Vester-Ssen samt andensteds trafiqvere i Krigens Tid. (See Fr. 30 Jul. 1756). P.971. Fr. Om Statternes Paabud i Norge for 1695. p. 980. Fr. Om visse Sedler, som ere authoriserede til adskillig Priis at gielde, som rede Penge, Tordens fields i Norge. (Afskaffede ved Fr. 21 Aug. 1696). P. 982. Fr. Om Norre-Ports Aabenholdelse over den ordinaire Tid. (Til de Reisendes samt enhvers, som noget inden eller udenfor Khavn have at forrette, desto bedre Beqvemmelighed). [Kammer]. p. 984- 17ørre: Port og, naar samme formedelst en eller anden Aarsag vorder tillukt, da Vester Port, skal baabe Sommer og Vinter altid holdes aaben een Time over den ordinaire Tid; hvorimod enhver, som i den Time vil ind eller udlades, skal betale: Af en Caroffe eller Chaise, i hvor mange Personer endog derudi ere eg dertil høre, 12 ß. Af en Cariol eller anden Vogn, hvormed den og er beladen, 6 6 (*). En Person til Hest 4 B, til Fods 2 ß; hvilke Penge skal betales, før de af Porten ind eller udlades, til den, som af Kammer- Collegio forordnes samme at oppebære (**); og skal samme (*) Cfr. Canc. Br. 10 Jun. 1786, (**) Cr. Rescr. 10 Jan. 1702. Per= Fr. om N. Ports Aabenholdelse. Person til den Ende altid være tilstede i Porten, indtil 2 Jul. den herefter forskrevne Tid er forbi; saa mane og hverfen han eller nogen anden under noget Skin videre fordre eller nogen afpresse, end forskrevet staaer, under vedberlig Straf, em derover klages. Og skal Porten ordinaire lukkes til følgende Tid: I Jan. Kl. 4, Febr. Kl. 5, Mart. Kl. 6, Apr. Kl. 7, Maj., Jun., Jul. Kl. 9 (forandret ved Pl. 16 Jan. 1736 til kl. 8), Aug. Kl. 8, Sept. Kl. 7, Oct. Kl. 6, Nov. Kl. 5 og Dec. Kl. 4. Men extraordinaire holdes den, som forbemeldt, een Time aaben efter denne Tid (*). Fr. Om Norre-Ports Aabenholdelse om 23 Jul. Fredagen og Søndagen, for og efter Prædikenerne. [Kammer]. p. 986. See Fr. 12 Mart. 1735. 4 §. V. 16 Jan. 1736 09 11 Dec. 1754- Om Prædikedagene (Onsdagen undtagen, som er den rette Torvedag, da Portene stedse den hele Dag holdes aabne) og ellers ordinair om Fredagen og Søndagen, samt andre Fest: og Helligedage, skal de, som af Tørresport vil ind- og udlades om Formidd. fra RI. 5 til 8, betale efter Fr. 2 Jul. 1695. (See Pl. 11 Dec. 1754 **). Og skal paa lige Maade dermed forholdes fra kl. 10 Formidd. til Kl. 2 om Eftermidd., saa ofte Prædiken holdes om Eftermiddagen; dog derunder ei forstaaede Præster, som deres Tieneste uden eller inden Byen have at forrette, og andre, som i forskrevne Timer deres Sognekirker agte at besøge (†). 29 5 Fr. (*) Portenes Aabenholdelse efter den ordinaire Tid er nu forskiellig og beroer paa Commandantens Ordre efter Omstændighederne. (**) Cfr. Rescr. 3 Maj. 1760. (†) Cfr. Rescr. 2 Jan. 1762, Fr. om Nyttergodset i Dmk 1 Cap. 2 §. 10 Aug. Fr. Om Rytter Godset i Danmark (hvori alle de forrige Frr. og Ordonnancer, saavidt de skal følges, ere indbegrebne; efterat sligt til 9Nationals Cavallerie henlagt Jordegods ved Commissarier er efters skeet, samt formeret og forbedret). [Krigs-Cancell.]. P. 989. Forandret og notere bestemt ved Fr. 9 Apr. 1701, 20 Jan. 1721, 4 Jun. 1723 og den der anførte Resol. 14 Mart. 1774, samt Fr. 22 Jul. 1729. I Cap.) Om Gaarden, hvoraf Rytteren stal holdes, og hvad Vilkaar den derimod nyder: 2 §.) Da Nytter-Gaardene Kongen stedse forblive, saa skal af deres Grund og Eiendom samt anden rette Tillæggelse intet bortvendes, og skal de beholde hvis Benes ficier og Friheder i Kongens Skove, som de af Arrildstid altid nydt og haft have, saasom almindelig Græs ning for deres Qvæg og Heste, nadtorftig Gierdsel, Hiul og Bygnings:Temmer, som dem frit, og uden nogen Udvtisnings: Penge derfore til nogen Skov-Be tiente at give, skal udvises, saa og de 12 Læs Vecd, som de Rytteren efter Forflegnings Ordonnancen aarlig skal give; Men hvor Kongen ingen Skove i Nærvæ reffen eller Bonden ikke selv Torv Jord haver, skal dem for hvert Læs 1 Mk af Regiments Kassen betales, som Regiments Skriveren i Oberstens og Chefs af Com pagnierne deres Nærværelse dem betaler; hvilke Penge Regiments: Skriveren i sit Regnskab, imod den ham til sendte Skov Rulle for dem, som ei derudi for nogen Udviisning findes opførte, og Oberstens Attest at dem Pengene ere betalte, til udgift skal passere; item deres forrige Olden for Betaling enten i Penge eller andre Maader, som sædvanligt og brugeligt er; samt nyde Sisterie i Stranden, hvor de det tilforn haft have, især paa de Steder, hvor Fiske til Landgilde i Jorde= bøgerne Fr. om Ryttergodset i Dmk 1 Cap. 2:3§. bøgerne findes, formedelst det til deres Gaarde ligger; 10 Aug. hvilket i alle Maader skal forstaaes om de Gaarde, som Kongen af andre Proprietairer ved Mageskifte eller i andre Maader har bekommet og til Rytteriets Underhold udlagt. De Gadehuse, som virkelig i Krigs-Jorde bøgerne ere indførte, skal derved forblive, og deres Skyld efter Jordebogen til Regiments Skriveren aars ligen erlægge. 3.) De til Rytterhold anviste Bønder skal nyde deres Huse og Gaarde frie for al anden vis og uvis Afgift, Landgilde, Udskrivning, Soldaterhold, Indqvartering og alle Contributionee Chvad Navn de have eller faae kunde), saa og for alle Reiser, gt og Arbeide, være sig hvad det være vil; undtagen nødtørftig Kiørsel og Arbeide til de øde Nyt ter:Gaardes Opbyggelse og Dyrkning, saa og Kongens Fadebord at age (hvorom dem dog i Særdeleshed ved Regiments Skriveren skal tilsiges); og maae hverken Amtmændene eller Officererne, Amt: eller Regimentss Skriverne, meget mindre Rytterne, dem dermed i nogen Maade herefter besvære (See Fr. 9 Apr. 1701). Maar Ulver Jagten efter Kgl. Befaling anordnes og paa de Steder, hvor nogle til Rytteriets Underhold udlagte Bønder boe, forefalder, da skal de til det gemene Beste medhielpe den at forrette, dog at de ei længere opholdes, end 2 eller i det længste paa 3die Dagen, saa de inden den Tid igien kan være Hiemme. (See Jagt-Fr. 18 Apr. 1732. 32 § sqq.). Hvad overalt til Tiende ester Loven til Kongen, Kirken, Præsten eller Degnen, samt hvis paa nogle Steder til Herreds- og Birkefogderne og Tinghusenes Underholdning er brugelige og af Kongen tilladt, det skal de ogsaa udgive; og maae ei videre af dem, under hvad Skin eller Tilfælde der og være fan, kræves eller tages, end som hvad i saa Maade, som forbemeldt, Loven tillader og billig meds fører, Fr. om Rytterg. i Dmk 1 C. 3 §-11 C. 23 §. 10 Aug. fører, under vedbørlig Straf. Deres Anpart i Broer 4.) og alfare Veie, som efter lovligt Spyn befindes brøstfældige, skal de med andre deres Bye: og Sognemænd i rette Foraars Tid ligeledes forfærdige og vedligeholde, men ellers, saa meget mueligt er, for anden Tynge for Skaanes; Men hvor hele eller halve Sogne til Rytterhold ere udlagte, maae de Bender, som vederhæftige ere, til Kirkeværgere og Medhielpere bruges, dog at de hvert andet og tredie Aar i Bestillingen forandres, paa det ikke een Mand derover al ruineres. Alle frie Bønderkarle, som Bøndergaarde eller Boeliger paa Kongens Nyttergods i Sielland ville fæste og antage, deres Sønner, som de der paa Godset avle, Fal, for at beles til deres Fødestavn og pleie deres Vornede Ret efter Loven, aldeles være frie og forskaanede; saalænge samme frie Bønderkarle efter denne Ordonnance rigtigen svare Rytterne til den aarlige Afgift, som de af de Bøndergaarde eller Boeliger, de feste, bør udrede og give efter det Hartkern, som de i de nye Krigs-Jorde bøger vorde satte for, saa og holde deres Gaarde forsvar ligen vedlige med Bygning og Tag og andet dertil hørende; Og skal samme Frihed og Conditioner, paa det alting dermed des rigtigere fan tilgaae, i de dem derpaa givne Sæstebreve udtrykkelig indføres (See Fr. 21 Febr. 1702). II Cap.) Om Rytteren selv, hvad han nyder af varteret, hvorledes han skal leve i Qvarte ret; hvad Qvarteret betaler, naar Rytteren er opbrudt og ei i Qvarteret; Jligemaade naar Ryttere eller Officerer Rytter-Gaard vil antage, og Rytteren ved Døden afgaaer. 20.) Den Afs dsdes Born eller Enke skal altid være de næste og frem for nogen anden til Gaardens Fæste berettigede." 23.) Jugen Rytter-Bonde skal herefter svare til nogen anden Ret, Fr. om Ryttergodset i Dmk 11 Cap. 23-24 §. Ret, end til Kongens egne Herreder og Birker, hvor 10 Aug. de næst og beleiligst ligge; hvor og ikke hele eller halve Herreder eller Birker til Rytterhold ere udlagte, der Sal de og for Ting og Synsmænd og deslige aldeles være forskaanede; Og paa det Rytterbonden ved Lov og Net desto bedre kan være forsvaret, og Regiments-Skri veren altid vide, af hvem og naar nogen Nytterbonde tiltales, skal (naar nogen vil hænde Dom ever en Ryt terbonde, saavidt hans Gaard og formue eller noget Hans Gaards tilliggende Eiendomme og sammes Tilbehør fan angaae) Regiments Skriveren altid tilligemed Bonden stævnes, eller Stævnemaalet, naar sligt ikke behorig bevises og van Tinget afhiemles, være af ingen Værdie. (See Fr. 4 Jun. 1723 *). 24.) Offi cerer og Ryttere, naar de logere paa Landet, stal paa deres Charge, Liv, re, Bestilling og Gevær, saavelsom Gields Fordring, dømmes og kiendes i Krigs Retten alene, men hvad Officerernes Gods eller andre deres civile Sager, som Land og Eiendom eller deslige, angaaer, paa dem skal enten Magistraten i Stes derne eller Herreds: og Birkefogderne paa Landet, hvor de boe og holde deres Dug og Disk, dømme, saa de saavidt skal være Landets Lov undergivne. Tildrager sig ellers modtvilligt Drab, Vold eller andre grove For seelser og aabenbare Misgierninger iblant Rytterne, da skal de Skyldige af Øvrigheden eller Fogden paa de Steder, hvor de saadanne grove og modtvillige Forseel ser have begaaet (om deres Officerer ikke selv ere tilstede og saa nær ved Haanden), arresteres og forskikkes til deres Regiments Stabs-Qvarteer, eller hvor Regiments Fængsel er anordnet; Til hvilken Ende Amtmændene eller Magistraten skal tillade Obersten, efter hans Ansøgning, at (*) Cfr. Canc. Br. 15 Jul. 1786. Fr. om Rotterg. i Dmk 11 C. 24§-111 C.28§. 10 Aug. at lade indsætte og forvare Delinquenterne af Regimen tet i Fængslerne paa Landet eller i Stæderne. Hvor Tvist og Uenighed paa Landet iblant Rytterne eller og blant Bønderne og Nytterne sig begiver, skal de hos værende Bønder og Ryttere være forpligtede lykke og Tumult at hindre og afværge; og dersom de forsømme at tage Fred imellem dem, til at forekomme Ulyffe, eller og befindes at have værget eller undskyldt den Brodige og Skyldige, da stande de den samme Net, som den Brodige (*). III Cap.) vad ellers ved Rytter: Gaardene er at observere. 26.) Naar en Bonde døer, da skal den, som samme Gaard igien vil antage, hvortil dog en af Børnene, i Fald den dertil er dygtig, altid skal være nærmest, give til en Kiendelse eller Fæstes penge, hvis de forordnede Commissarier i Sessionen for get befinde, som Regiments Skriveren oppebærer og derfor med andet giør vedbørligt Regnskab. 27.) Regiments-Skriveren skal med alle Boder og Sagefald lovligen forfare, og hvis med Bonden skal aftinges, det skal altsammen paa Herreds: eller Birketinget free, og derefter Tingsvidne paa ustemplet Papiir tages, som foruden Betaling af Tinget skal udskædes. (See Fr. 20 Jan. 1721). Samme Bøder og Sagefald stal Regiments Skriveren (dog at intet af det, som til Bondens Avl og Gaardsfald behøves, derfor udtages) oppebære, og derfore saavelsom for alle andre Regiments Intrader aarligen hver I Jan. for Rentekammeret rigtigt Regnskab giøre. 28.) Og da Rytter-Bønderne i Jylland besvære sig, at dem deres sædvanlige Lyng at skiære, som de nødvendig behøve, forbydes, saa og at de 8 og flere Dage tillige paa Ulve Jagten medtages fra (*) Cfr. Resol. 2 Apr. 1743. Fr. om Ryttergodset i Dmk 111 C. 28-29 §. fra deres Huse og Brug; saa skal Ober-Jæsermesteren 10 Aug. herudi saadan Anstalt giøre hos Jagt og Skovberienterne, at de herefter ikke formene Sutter Bønderne deres Lyng: Skier paa deres egne Byes Marker, ei heller drage dem længere paa Ulve Jagten, end som Bonden kan være anden eller tredie Dagen i det længste igien i sit Huus, hvorover de, som Directionen ved Ryttergodser er betroet, flittig skal have Indseende, saa ingen derover med Billighed skal have Aarsag at klage. (See Jagt-Fr. 18 Apr. 1732. 32 § 199.). 29.) Ingen Arvin ger eller Creditorer (hvad Gields Fordringer de have (*) hos Bonden, hans Hustrue, som han har ægtet paa Rytter Godset, eller Børn, som ere i hans Familie og have ikke arvet der) bliver tilstedet af Bondens Boe at udbekomme noget af det, som til hans Avlings Fortsættelse behøves; som skal bestaae udi (**) en Plov med 6 dygtige Bester, 2 Stude, 3 Køer, 6 Faar, en Vogu og Harve med fornødent Redskab og saa mange Tender af Sade Korn af alle Slags, som til Gaardens Sed udkræves, saavelsom og alt hvis Bonden til sin Rytters Forslegning af Kassen og Magasinerne, tilligemed hvis Bygnings Tømmer, han er bleven forstrakt; saa stal eg ingen Soring føres fra Gaarden, og hvis siden deres bortskyldige Gield findes, skal den først af Amtmanden approberes, om den bør betales eller ei, og i en fær Protocol af Regiments: Skriveren indføres; og hvad derudi ikke findes antegnet og for gyldigt fiendt, dertil er Bonden ikke pligtig at svare eller videre at be tale; og skal ingen Herreds: eller Birkefoged efter det, hvad (*) I Samt. af Frr. er det Ord: have, ved en Trykfeit udeladt. (**) I Saml. af Frr. ere de Ord: hans Avlings Forta sætte se behaves, som skal bestaae ndi, ved en Tryffeil udeladte (æld. Udg.). Fr. om Ryttergodset i Dmk C. 29-33 §. 10 Aug. hvad Bonden med Rette skyldig bliver, giøre udlæg, førend Regiments: Skriveren er tilstede og forlods uds tager al den Deel, som til Avlingens Fortsættelse og Gaardens Bygning her tilforn er ommeldt (cfr. Fr. 15 Jan. 1701 *). 32.) Naar Bønderne, hvis dem Tid efter anden forundes, til Unytte anvende eller deres Gaarde af Ladhed lade forfalde og i andre Maas der Modtvillighed forove, da maae slige Bønder ved Regiments-Gevaldigeren sluttes og, efter de Forordne des Gotfindende og Sagens Beskaffenhed, til en af de næst ved Regimentet liggende Fæstninger sendes, og der paa en vis Tid efter deres Forseelse i Jern ved Vand og Brød arbeide; til hvilken Ende Commandanterne hermed befales slige naklæssige Bønder, naar de fra de Deputerede i Sessionen med deres Kiendelse i saa Maade sendes, at antage og saalænge i Jern lade arbeide, som af dem kiendt er. 33.) Med Arve-Skifter og Formynderskab, som paa Rytter-Boligen forefalde, Sal Regiments-Skriveren i Herreds: eller Birkefogdens og de Vedkommendes Overværelse lovligen lade det for- Holde, Stifterne forvalte, og alle Skifters Forretninger i en nummereret, igiennemdraget og af Stiftamtmanden forseglet Bog Ord fra Ord indføre, og derhen see, at ingen Betaling eller Udvurdering skeer i noget Bone dens Avling tilhørende, som forbemeldt er; Regiments- Skriveren maae for Skiftet at forvalte ei videre tage, end som Loven tillader og efter Boets Tilstand kan være billigt. Amtmændene skal tilholde Herredsfogderne, at de, naar de derom lovlig advares, indfinde sig hos Regiments: Skriveren i den Afdødes Boe og Skiftet til Endskab befordre samt Bonden til Nette forhirlpe, at hver Mand Ret kan vederfares, og at ingen Bonde med vidtløftig

46 (*) Og Rescr, 18 Nov. 1707. Fr. om Nyttergodset i Dmk 111 C. 33-34 §. loftig Proces eg unyttig Bekostning befoæres og ophol: 10 Aug. des. Naar en Bonde eller hans hustrue doer, og Re giments Skriveren eller hans Suldmægtig for andet lovligt forfalds Skyld et strap fan vare tilstede, Bondens Boe at forsegle og registrere (faa deraf, før Skiftet holdes, et noget skal bortkomme, eller Boet til Skade forvendes), skal Herredes eller Birkefogden tilligemed Herreds: eller Birkeffriveren, naar Regiments Skriveren om sin Udeblivelse bem har advaret, sligt strax i gode Dannemands Nærværelse lovligen forrette og giøre, og siden samme Registering Regiments-Skriveren tilstille; dog skal Chef af Compagniet, hvis District Bonden eller hans hustrue ved Doden afgaaer, være overværende, naar Boet registreres og Stifte holdes, alene for at have flittig Tilsyn, at intet af det, som til Gaardens Inven tarium ber at forblive, enten bortkommer eller forven des, samt om Bonden selv var død, da at tilsee, at, om noget af Inventarii Qvaget var saa gammelt, at det et tiente længer at tillægge, da ungt i dets Sted blev brændt og Inventario tillagt, saa og at Gaarden med Fald, og hvis videre til dens Conservation for nødigt befandtes, blev forsynet (*). 34.) Ingen Officeer mane jage, fyde, fiske eller fiske lade paa de Steder, han sig ikke Lod og Deel til Grunden kiender; saasom Kongen det Regale ligesaavel over det til Rytteriet uds lagte Gods Sig alene vil have forbeholdet, som Han slige over det til Hospitalers, Rirfers, Stofers og Univers ficeters Underholdning udlagte Gods Sig har reserveret, faa ingen uden Kgl. sær Benaading med Jagten og Skyta terie derpaa sig skal lade finde. IV Cap.) (*) See B. Br. 31 Dec. 1735. 49 og Rescr. 8 Sept. 1758. Cr. Rescr. 3 Dec. 1751. I Deel. 3 } Fr. om Ryttergodset i Dmk IV C1p. 36 §. 10 Aug. IV Cap.) Om dem, som skal have Inspection med Rytteren og Rytter Gaardene.

36.) Offie cererne og især Chefs af Regimenterne og Compage nierne, som over det paa Landet indlogerede Cavallerie ere antagne, skal herefter lade sig Bondens saavelsom Rytterens Conservation i høieste Maader være angelegen, og svare til, saafremt Bonden formedelst Nytterens onde Forhold vorder ruineret; og skal hver Oberst have over sit Regiment og hver Ritmester over fic Compagnie en Krigs Jordebog, og derefter tilligemed Obersten, Amts manden og Krigs Commissarien have flittig Indseende, at Regiments Skriveren sis flittig og lovlig forholder efter den ham givne Instrux; til hvilken Ende Regtments -Skriverne ere befalede, med Obersten over Regi mentet om alting, som derved forefalder og kan være til Bondens Conservation, tilbørligen at communicere. Amtmændene og Krigs Commissarierne, naar de afkomme fan, skal aarlig 2de Gange i hvert Regis ments og deres Amts Districter omreise, og om for bemeldte Bønders og de hos dem indquarterede Rytteres Tilstand flittig inquirere; Enhver Oberst skal og i samme District, hver Ritmester i de til hans Compagnies Underhold lagte Herreder, Sogne og Byer, selv med omreise og besee enhver Rytters Qvarteer, og dets Conservation beopagte, samt sligt deres Syn og Forretning, i hvad Tilstand de alting og fornemmelig Bondens Gaard have befundet, under deres Hænder til de Deputerede ved Land: og Soc Eraten, eller dem, som Inspectionen og Directionen over Nytter: Godset er betroet, indsende. Findes og ved samme Inquisition nogen Bonde ikke lovligen at beboe sin Gaard, skal Regiments Skriveren veb uvillige Mænd lade taxere og sætte Fæld derpaa, og skal Obersten, Amtmanden og Krigs-Commissarien tilholde Bonden at reparere sin Bygning og lovligen at bruge sin Mark 22. Fr. om Rytterg. i Dmk 1vE. 36§.v1 E. Mark og Eng, og at give Rytteren fin Rettighed. 10 Aug. 37.) Og som især paa Bondens Conservation ligger Magt, at Nytteren sin tilbørlige Subsistence efter Reg lementet kan nyde, saa skal og Officererne ligesaavelsom Regiments Skriveren flittig tilsee, at Bondens Jord tilbørligen vorder tilfaaet, og at det Korn, som Bonden i sær Tilfælde da og nu til Sedekorn laanes, i Jorden kommer og ei andensteds af Bonden forvendes eller bruges (See Fr. 22 Jul. 1729); desligeste maae de el tillade, at Bondens Jord af nogen, hvem der og er, uden af Bonden selv besaacs, langt mindre at noget, som til Gaardens Fremtatv er fornodent, være sig Høe, Foring eller deslige, fra Bondens Bolig bortføres, men den, som ved Skiødesløshed eller Modtvillighed, som tit af en og anden Bonde skeer, naar han ei har Lyft ved Gaarden at forblive, sligt begaaer, stal straffes derfor, som for andet begaaer Tyverie. V Cap.) Om Kassen og Magasinerne. VI Cap.) vorledes med Munderingen forholdes, og hvad ellers ved Regimenterne er at observere, som Officererne fornemmeligen angaaer. Fr. Om Steen Gierders Indrettelse i Danmark. 17 Aug. (Saasom Skovene i Danmark Aar efter Aar meget til Skabe ere udhugne til Stavte og Gierdsel til de mange Riis Gierder, som aarlig om Byernes Marker givres; og paa det Markerne kan blive for Stene ryddeligene kan blive for re giorte og forbedrede. Ophævet ved Fr. om Hegn og Fred 29 Oct. 1794, 16 og 17 8. Cfr. Skov-Frr. 26 Jan. 1733. 20 og 18 Apr. 1781. 3 §). P. 987. Fr. Om Skudsmaale og Lofter for Egte-31 Aug. stabs Trolovelser og Bielser (for Danmark og Norge) (*). Cancel. p. 1021. 83 2 (*) Cfr. Reset. 3 Sept. 1790. Gr. 31 Aug. 14 Sept. Fr. om Forlefte f. Egteskab. Gr. At forekomme en og anden Mislighed, som tvertimod Kirke-Ritualen begaacs ved de Skudemaale og Forlofter, som giøres til Præsterne, i det endeel For lovere letfindigen lade sig ved adskillige Midler forloffe til at give Skudsmaal og giøre forløfte for dem, som de undertiden lidet eller intet Fiende; hvorudover Præ fterne, som grunde deres Trolovelser og Vielser paa Skuderdale og Forlofter, ofte skal blive misholdne og sættes i største Embeds Fare, i det endeel af dem, som Præsterne derpaa have trolovet eller sammenviet, siden befindes at have indladt sig i Egteskab med andre endda i levende Live værende Personer; hvoraf ei andet end Guds Fortørnelse, Egteskabs Foragt og stor forargelse maae paafølge. Herved igientages, hvis Kirke Ritualen derom befaler, nemlig at de, som herefter give vrange Skudsmaal eller urettelig giøre Forløfte for dem, som sig ville lade trolove eller i Egteskab indlade, skal ansees for Løgnere, om det siden anderledes forholdes; desuden anordnes, at flige løse Forlovere derforuden skal straffes paa deres Boes Lod, som til Kongen skal være forfalden, og efter Sagens Beskaffenhed paa Brem merholm udi Jern deres Livstid; Og skal denne Fr. tvende Gange om Aaret, Palme: Søndag og ferde Sondag i Advent, tilligemed de i 2-4-13 omr meldte Anordninger, igientages og efter Prædiken af Prædikestolene oplæses. and Kong C. V. Stiftelser for det Kgl. Ridderlige Academie i havn. Hvis I Cap. handler om Acade miet i sig selv. 2) Om Academisternes og Betienters nes Privilegier. 3.) Om Ober: Hofmesteren. Om Professorerne, Inspecteuren, Erercits: og Sprogmesteren. 5.) Om Academisterne og deres Forhold. 6.) Om de Mageligheder, Academisterne nyde, og hvad der= 4.) Stiftelser for d. Niddert. Academie. derfor betales. (See forbedret Stiftelse 5 Apr. 1701). 14 Sept. P. 1039. Fr. Om Straf for dem (i Danmark og 21 Sept. Norge), som lade de for Word eller Drab anholdte Personer af deres Arrest undkomme. Cancel. p. 1022. Gr. Paa det sige beskyldte Personer desbedre-kan blive bevarede og i Agt tagne; saasom nogle saadanne (efterat de engang have været paagrebne og indsluttede) igien af deres fængsel, førend Dom i Sagen gangen er, ere undkomne, deels formedelst deres Uforsigtighed, som have haft dem i Forvaring, deels ogsaa ved hemmelig Tilladelse; hverover de Skyldige fra deres fortiente Straf ere unddragne, og det af dem udoste uskyldige Blod ei har nydt sin tilbørlige Forsoning. Saafremt nogen herefter befindes enten vidende eller ved Tilladelse, paa hvad Maade det endog være fan, eller og ved stigdesløs Varetægt at lade de for Mord og Drab beskyldte Personer af deres Fængsel undkomme, da skal den eller de, saa mange som i saas dan Undvigelse ere skyldige eller Mehvidere, uden al Naade straffes paa deres 23oes Lod, som til Kongen skal være forfalden, og efter Sagens Beskaffenhed paa Bremmerholm i Jern deres Livstid; Skulle og de, som egen Jurisdiction af Kongen er forundt, eller og andre, som Øvrigheds Embede betiene, herimod handle, Skal de have forbrudt saadan deres Jurisdiction, og Øvrigheds Perfonerne miste deres Bestilling, og begge Dele efter Sagens Beskaffenhed deres Boes Lod. Fr. Om Korn-Skatten over al Danmark for 1696. 15 Det. P. 1024. G. Høieste Nets Patent for 1696. p. 1034. 26 Oct. (†) Artikler for Vaterskouten (See Instruct. 30 Jun. 21 Dec. 1752). 400. Sr. 31 3 Fr. om det Ridderl. Academie. 4 Jan. 7 Jan. 14 Jan. 21 Jan. 25 Jan. Fr. r. Om adskilligt det Kgl. Ridderlige 2cademie i Khavn vedkommende, hvorved nogle af Stiftelsens Art. 14 Sept. 1695 befiendtgiores, som angaae andre ubert for Academiet. p. 1068. Fr. Om den rette Taxt paa det for 1695 paabudne Skatte Korn, saavidt endeel der samme vil betale med Penge. P. 1072plz Fr. Om Matricul: Skat ze. i Danmark for 1696. P. 1075. Fo. bub paa Vimpel: Søring. (See Forbud 17 p. 1077 M174fatternes Paabud i Norge for 1696. 25 Jan. 28 Jan. 24 Mart. II Apr. 14 Apr. p. 1078. Om Fr. Om Sæde: Kornets Forstrækning til Proprietairernes Bønder i Torge for 1696; hvormed alle Proprietairer formedelst den indfaldne Misvært skal forsone deres Bender, eller og ei have Net til at fordre Landgilde i 2 Xar af Benderne, og desuden med sær Straf af Kongen blive anseere. p. 1080. Fr. Om Defensions: Stibe; deres Monture, Friheder c. (See Fr. 18 Mart. 1776). p. 1082. Fr. Ant. at ingen i Khavn maa indfinde sig i Drikke og Kroe: Suse om Sabbaten eller andre Fest- og Hellige Dage, førend Gudstienesten til Aftensang er til Ende. (See Fr. 12 Mart. 1735. 39). p. 1086. Privil. og Art. for gonse:Kræmmer Lauget eller dem, som sælge Fugle og Fiederverk i Khavn. (Dette Laug er ikke mere til. cfr. Pl. 2 Oct. 1741. 2§ og Rescr. 19 Maj. 1727, anført ved Fr. 28 Jul. 1684). p. 1087. Privil. og Arr. for Siste Kræmmer: Lauget eller dem, som sælge fær Fist i havn (*). p. 1091. Fr. (Ophavet ved Reier. 7 Mart. 1702 til Politiemesteren i khavn, saa at enhver maae handle med færst sik. Fr. om Birkedommeres c. Confirm. Fr. At ingen, som eie Birker, maae tillades Maj. beres Birkedommere, Birkefogder og Birkeskrivere at tetiene Retten, forend de den Kgl. Confirmation saa de dem af Birkernes Eiere givne Bestillinger til Tinge have ladet læse og paaskrive; og hvis nogen be findes 2 Maaneder efter denne Hrs Publication ikke at hive forseet deres Birkedommere, Birkefogder og Skrivere med Kgl. Confirmation (i Følge Kgl. Stiftamtmæntene i Danmark af 15 Jul. mart af 15 Jul. 10efaling tif og 7 Jan. 1656), da flat and a f have deres Birke-Nettighed forbrudt. Cancel. p. 1095. Fr. At affatte Præster ei maa made forrette 23 Maj. nogen geistlig Tieneste, paa Landet eller i Kiebstæderne (i Danmark og Norge), i Kirkerne eller andensteds, med 11 uden i sær Tilfælde Samtykke. Cancel. p. 1096 and homo gor Gr. Endecl Præster, som fra deres Kald for Ustik keligheds Skyld ere affatte, have begaact en og anden Usømmelighed med Vielser og Sacramenternes hemme lige Administrationer i Husene, især med at vie de Pars tier, som efter Loven ei bør tillades Egteskab, og at dobe de Børn, som hemmelig og i Dølgsmaal sødes; hvorved største Uorden i Guds Kirke og Menighed fors aarfages, og Loven med andre Frr. utilbørlig overtrædes. Foruden Fr. 4 Aug. 1680 befales end videre, at hvilke afsatte Præster bevises herefter sig til Præsternes Functioner i Sognerne, med Vielser eller Sacramen ternes Administration, ulovligen at indsnige, paa Landet eller i Kiøbstæderne, de skal derfor til næste Provste- Mode tiltales og dømmes fra Præstelig habit og Kiortel, og agtes for Bedragere og løse folk, over hvilke den verdslige Øvrighed, som over andre Mishands lere, siden sin Ret beholder; Og paa det Almuen ei skal forledes til at bruge flige affatte Præster, maae ingen 314 Præ Fr. om affatte Præster. 23 Maj. Præster, som fra deres Rald ere dømte, forrette no gen geistlig Tieneste i Birkerne, paa Landet eller Kiøbstæderne, med mindre Biskoppen der i Stiftet i sær Henseende Fornødenhedenesternes uomgjengelige Forretnings », saasom enten i Sygdoms: elfer Krigi Tide, det got og raadeligt (*); Og skal enhver Præst, som saadanne affatte Prafter uden sin Biskops Approbation og Samtykke bruger, for hver Gang Han dermed betreffes, bøde til Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn 10 Rdlr. Fr. (+) Bed Rescr. 7 Oct. 1740 (til Gen. Sirfe- Inspections Collegium, at befiendtgiore alle Vedkommende) er det befalet: At saasom Gen. Kirke Jnspections Collegium esl haver foreflaact, at det, til megen Sfiændsel at afværge, 200 funde uc tienligt, at de, som blive fra deres Kald affatte og ikke igien af Stongen benaadede eller i det mindste 3 saavidt dispenserede, at dem gives &ribed at foge andet geiligt Brod, sulle altid, ved endelig dammetic fra Staldet, ogiaa aflægge deres Præsteige Habit, for ei baade at gaae Embedet til fiandsel, saa og ved habi ten paa et eller andet Sted, hvor deres Misgierning ci er befiendt, inige sig til at forrette Præsteliat Embede; Saa skal de Præster, som blise affatte fra deres Sald, Dafaa aflægge den geiftlige Habit, og maac ei mere bruges til geistlige Forretninger. Tillige er det, ved Rescr. 13 Oct. 1741 til Biskoppen over Siellands Stist, befiendt giort: At Kongen (or at forekomme orden og unders fundig Paafund, samt forebygge den vrange udtolkning, der iblandt giøres af de udgivende Copulations-Breve) har funden for got: at der saavel udi det Glags Copulations- Breve, som, med Frihed at bruge dertil anden end ved Femmende Præst, i det Danske Cancellie udfærdiges, som udi alle andre ordinaire Copulations Breve, som der blive erpederede, Pal infereres den Clausul: Dog at Brudevielsen fleer af een ved en ordentlig Menighed be skikket Sognepræst, som for fin Forretnings digtighed fan være ansvarlig. I øvrigt befales, for at afskaffe den Uorden, som kunde skee ved de sig i Khavn, under Navn 900 af Sollicitation, indinisende urigtige præfer: at ingen Præst i Khann maae til Embeds Forretninger bruge nogen fremmed Præst, inden den inme sig hos Bikoppen s med sine Attester fra det Stifts Biskop, hvor han har tient, har legitimeret og faaet paategnet, at det var ham tilladt, at lade sig bruge, naar nogen af Bearerne hans Tieneste o tangte: hvilket Biskoppen haver at befiendtgiore Minifterium i havn til allerunderdanight Exterretning. Fr. om Rettens - Betiente. Fr. Om Nettens Betientes Forhold med 9 Jun. beres Forretninger paa de Steder, hvor Kgl. Intrader oppeberes. Kammer. p. 1098. Noiere bestemt ved Kammer R. Ordn. 18 Mart. 1720. II Cap. 15 §. Naar nogen formener sig at have med dette nogen Fordring paa de Steder, hvor Kgl. Intrader oppebæres, Skal saadant af Vedkommende paa Rentekammeret tils kiendegives, og derfra enten tilbstlig Anordning giøres, eller og, om nødvendigt eragtes, Sagens Beskaffenhed fra Rente Kammeret Kongen refereres til videre Resos Tutions Indhentelse, og inden det er skeet, maae ingen Nettens Beriente sammesteds foretage nogen Forretning. Fr. Om de ordenfieldske authoriserede Sedlers 21 Aug. Ophævelse (cfr. Fr. 22 Jun. 1695). p. 1099. Privilegier for ind- og udlændske Socfolk, samt 12 Sept. Haand: og Manufactur:Værkere, som sig paa 17oen og Baagde (der ere indrettede til Baadsmænds Qvarterer) vil nedsætte. (See Fr. 1 Febr. 1770). P. 1100. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1697.3 Oct. P. 1103. 5960 Fr. Om ung Skovs Plantning (i Dan 13 Oct, mark. For at forekomme Mangel og Afgang paa nodtørftig Skov, som er at befrygte, ved det at Skov-Fr., især ang. unge Træers Plantning, ei not er tagttaget). Kammer. p. IIII. See Skov: Fr. 21 Jan. 1710 09 26 Jan. 1733. 5 §. Ophævet, saavtot de Kgl. Skove angaaer, ved Skov Fr. 18 Apr. 1781. 1.) Enhver, som har lyst til at plante unge Skove, skal det for Amtmanden, i det Amt han boer, angive, som da strax skal udmelde uvillige Mænd, hvilke den Jord, som til Skov Plantningen fulde indtages, tif 335 Hartk. Fr. om ung Skovs Plantn. 1-3 §. 13 Oct. Hartk. stal ansætte og derom deres Attest meddele og, til videre Kgl. Approbation, samme til Rente Ramme ret først indsende; Hvorefter da de Vedkommende, som bemeldte Jord tilhører, om det ei skulde komme Kongen til for stor Afgang, samme, som til fov Plantningen er vorden udviist, skal have frie for fat og al anden Paalæg i ro Aar; men naar de 10 Aar ere forisone, skal den Skov, som er plantet, til Sviins Olden anflaaes, og hver Toe Hartk. til 24 Sviins Olden beregnes, hvoraf Contributionerne da skal udredes. 2.) Men skulle Vedkommende deres angivne og af Amtmanden attesterede Jord enten ikke beplante med Træer, eller ingen Træer derpaa vorte, eller ei til Fremvert befordredes, da skal Amtmændene det Tid efter anden, og i det mindste hvert Qvartal, ufortsvet Rentekamme ret tilkiendegive, hvorefter de Vedkommende, som ingen ung Skov have at fremvise, skal betale alle Skatter og anden Paalag, som de ellers kulde have været frie for, om deres angivne Jord med Træer havde været beplantet. 3.) Og paa det deslige ung Skov kan naae sin Fremvert, Bliver det hermed strengeligen forbudet, at ingen unge Træer uden med Øvrighedens Tilladelse maae af hugges; betrædes nogen herimod at handle, skal han for hvert ungt Træe betale 10 Rdlr eller straffes paa Brem merholm i Arbeide, indtil han samme Bøder har betalt. Og haver Kongen, til bemeldte unge Skov Plantning desto meer at befordre, antaget J. O. Angelberg, at han enhver efter Anmodning, imod en billig Kiendelse, flittig og ufortrøden skal gaae til Hænde, til hvilken Ende han og aarlig fra et Amt til et andet skal emreise, for at tage alting efter den befundne Beskaffenhed i Øiesync 13 Oct. Fr. Om Høiefte Set for 1697. P. 1113. PriPrivil. for Stege te. 1-6 §. Privil gier for Stege Bycs, samt Moens 8 Dec. Lands og aagges Indbyggere (til sammes Tiltagelse og Frem ert i Næring og Brug *). Cancel. p. 1113. 1.) Landmanden mane uden nogen Hinder sælge og forhandle sit Korn og andre mistelige Varer udi Kiststeden, paa Landet eller udenfor, hvor han selv best spnes, og han derfor meest kan bekomme. 2.) Saa maae og Rigbstedmanden herefter, som i forrige Tider, nyde frie Handel og Vandel inden og uden Riget. 3.) Kongen vil forsyne Stege Bye med Borgemester og Readmænd af de i Handel og Spefart best kyndige Indvaanere. 4.) Alle nu der i Stege Bye boende eller andensteds fra did flyttende, som ikke med Borgerskabs Eed og Pligt i andre Kiøbstæder ere behæftede, hvilke i fornævnte Stege ville kiøbe og opbygge ubes bygte Pladser eller gamle Gaarde og huse, og dem med nye Bygninger forandre, alt udi Kiøbsted Bygning med forsvarlig muret Taulværk, Teiltag og vel opmurede Skorstene, maae nyde Frihed for alle Skatter (Told og Consumtion alene undtagen), nemlig for ethvert Fag, de saaledes af nye lade bygge, af et Loft heit i eet Aar, og af 2 Loft heit i 2 Aar. 5.) Byen maae overs alt til nogen hielp og Lindring i Consumtionen gote giøres og nyde i de første 3 efterfølgende Aar aarlig 300 Ridir; derefter skal den, i hvor meget den og kunde tiltage, i næstefterfølgende 10 ar ei give mere i Consumtion, end aarlig 1000 blr; og naar da Byens Opkomst og Forbedring derefter fornemmes, vil Kongen endnu lade samme Benaadning i andre 10 War continuere. 6.) Alle de, som paa Semeldte Lande Msen og Baagøe ere barnfødte, saavelsom de, der paa Landene herefter avles eller sødes, skal for Vornede: Rettighed og deres Føde= (*) Cfr. Fund. 29 Apr 1702 og Rescr. 24 Febr. 73% Privil. for Stege ze. 6 §. 8 Dec. Fødesteds Tiltale ganske være befriede, hvorimod dog Forældrene al i det ringeste een af deres Sønner, om de flere end een have, lade seile og sig til Soemandskab dygtig giøre; Men de, som paa Landene fødte og Vornede ere, og sig nu paa andre Steder uden for samme Lande enten i Tieneste eller ved Boepel opholde, skal ents hver for sig, til sin Friheds Erlangelse, fortaffe 2de dygtige Baadsmænd og derforuden betale 8 Rdlr i Penge (See, Fr. 21 Febr. 1702). 19 Dec. 29 Dec. Fr. Om Matricul Stat &c. i Danmark for 1697. P. 1115. no Fr. Om Militair Personer af Under-Officerer og Gemene (i Danmark og Norge), som adskil lige Gange Leiermaal begaae, beres Straf (Saasom de have misbrugt den dem for aabenbare Skriftemaal meddeelte Frihed). Cancel. p. II17. Stsiere bestemt og forandret ved Fr. 23 Dec. 1735. 3 S, Krigs: Art. Brev for Landtien. ved Søe Etaten 29 Jul. 1756. 632 03 633 §, Fr. 8 Jun. 1767 08 begge Frr. 1 Febr. 1770. 10 S (*). De (*) Saa og ved Rescr. 16 Oct. 1744 (til Stiftamtmandene og Biskopperne i Danmark og Norge) hvorved befales: At endtiont det ved Rescr. 23 Jun. 1741 er resolveret: at naar nogen Soldat blev udlagt for Barnefader, og Besvangrelsen var begaaet, forend han til Soldat var bleven enroulleret, men Factum først efter den Tid var blevet befiendt, han da (efter det i str. de Militaire, som første Gang forsee sig med Leiermaal, forundte Beneficio) for al Straf maatte være forskaanet; fan bliver dog nu (i Henseende til en og anden Mis brua, sem skal være foregaaet) anordnet, at, endient de Militaire vel endnu, som forhen, maae beholde den dem i forskrevne Maade forundte Dispensation og Frihed, sligt dog ikkun skal forstaaes derhen, at de Milifaire maae være frie for Lovens Straf for begangne Leiermaal, den første Gang de sig derudi forsee, esterat de virkeli allerede ere enroullerede; saa at slig Frihed ei skal frætte sig til den Forseelse, der tilforn, og førend de Fr. om Militaires Leiermaal. De militaire Personer af Under: Officerer og 29 Dec. Gemene, som enten tiene til Lands eller Vands, maac, naar de ikke ere gifte, for den første Gang de sig med Leiermaal forsee, være frie for aabenbare Skriftemaal samt de i Loven ommeldte Leiermaals Bøder (*); men anden Gang skal de bande betale Leiermaals Bederne, og desuden paa skarpeste Maader nostaae Kirkens Discia plin, og hvis de det tredie Gang giøre, da skal de, foruden forskrevne Straf, endogsaa sluttes i Jern til Skubkarren og arbeide i 3 Aar ved næste Fæstninger; Saa skal eg deslige Militair Personer, som have deres in ægte de bleve enrouflerede, fan sære passeret. Desligeste skal meerommeldte Frihed ei heller gielde eller fræfte sig til de Militaire, som begaac Veieriaal og Hoer med giste Qvinder, men i Fald negen Militair fligt begaaer, skal han straffes og lide etter det, som Fr. 29 Dec. 1696 dieterer for de Militaire, som ere gifte og sig med Leiermaale forsee, nemlig at han da skal udfaae Kirkens Disciplin, saa og efter samme Krs Tilhold end videre ansees og straffes, i Fald flig Forfeetse oftere af ham begaaes. See og Rescr. 14 Mart. 1746 og 15 Vov. 1748. cfr. Resol. 10 Oct. 1731. (*) Ved Rescr. 10 Dec. 1745 (til Biskopperne i Danmark g Norge) er det befalet: At Officerernes ugifte Zienere, naar de forsee sig med ugifte Fruentimre forfle Gang, fal, ligesaavelsom Under Officerer og Gemene, være befriede for Kirkens Disciplin og Boder. Saa skal og (i Følge Rescr. 5 n. 1744 til Stiftamtmændene og Biskopperne i Norge) Landvern Mandene (Almindelighed, saalænge de i landværn - Rullen face enroullerede, som virkelig militaire Personer anfees, og følgelig nude de Kgl. Fre. got ad, saa at de, naar de første Gang begaae Leiermaal, for aabenbare Strifte og Beders Betaling skal være forfkaanede. Ligeledes befaler Rescr. 9 Jul. 1745 (til Stiftamtimændene og Biskopperne i Aggershuus og Trondhiems Stifter), at Sfieloberne, ikke mindre end Landværn Mandene, som Militair-perfoner eller Land Soldater skal være at ansee, og derfore alle virkelig enroullerede Sfielobere i Almindelighed, naar de sig første Gana med Leiermaal forsee, or aabenbare Skrifte og Beders Betaling, ligesaavelsom Landværn- Mændene, være befriede. cfr. Meser. 4 Mart. 1746. See og Canc. Br. 8 Mart. 1783. Fr. om Militaires Leiermaal. 29 Dec. ægte hustruer og sig i Leiermaal forfee, Iste Gang udstaae Kirkens Disciplin, men 2den Gang skal de baabe udstaae Kirkens Disciplin og desuden slaaes i Jern til Arbeid ved Skubkarrerne udi næste Festninger, indtil Kongen anderledes derom tilsigendes vorder. Skulde nogen af bemeldte Militair Personer, gift eller ugift, paatage sig falskelig at være Barnefader, ba, om han er gemeen Soldat, Rytter eller Dragon, skal han løbe igiennem Spidsroden af 100 Mand 6 Gange, og siden sluttes i Jern paa Vand og Bred i 4re Uger; og er han Baadsmand, da skal han springe 6 Gange fra Raaen og iligemaade sluttes i Jern paa Vand og Brød

4 11ger; Men er han Under: Officeer, skal han

straffes paa Pælen Ste Dage efter hinanden og miste een Qvartals Gage, som til Qvasthuset skal erlægges. 1697. Fr. 23 Febr. r. Om Skatternes Paabud i Norge for 1697. 24 Apr. P. I 120. Fr. Om fremmede Korn: Varers Indførsel i Danmark og Norge til 1 Sept. p. 1122. 24 Apr. Fr. Om Tidens Forlængelse, som Academisterne i det Ridderlige Academie i havn er fore lagt sig der at opholde, med videre. p. 1122. I Maj. Fr. Om 2de Terminer aarlig (nemlig 1 Maj. og 1 Tov.), til hvilke de Penge, som godvillig gives til de Fattiges Underholdning i Børne- og Pesthuset, modtages; samt at ingen maae hindre Staaberfogderne i Tiggeres Paagribelse, eller give nogen af de i Børnehuset indfatte Personer Anledning sig deraf at udpractisere, mindre dem huse eller hæle, under 10 Rdlrs Straf. (See Fr. 24 Sept. 1708 09 26 Febr. 1777). P. 1125. Fr. Fr. om Korns Indførsel. Fr. Om Toldens Efterladelse paa alle Slags Borns 26 Jun. Indførsel i Norge til 1 Jan. 1698, unt. Bergen. p. 1127. Fr. At Bønderne i Norge mane til 1697 Ware 29 Jun. Udgang Figbe Korn af Skibene lige med Borgerne. P. 1128. Fr. At Skippere, som fare fra Khavn paa Bester: 24 Jul. og Øster Sven, skal betiene sig til en Deel af Kongens Baadsmænd fra Møen og Baagge. Hvorfor de paa Toldkammeret skal bevise, at eller er af disse; hvor imod samme nyde Rdlr mindre Hyre maanedlig, end andre befarne Matroser. (See Fr. 1 Febr. 1770. 12 §). p. 1128. Fr. Om Liquidation og Afregning i Nordlan 7 Aug. dene mellem Indbyggerne og de Trafiqverende (ang. den gamle Gield). p. 1129. Fr. Om Kræmmere og Kræmmer-Leier i7 Aug. Nordlandene (Saasom Commissarier d. 20 Jul. 1697 ere forordnede for, til adskillig Misbrugs Afskaffelse, at indrette visse Kræmmer Leier sammesteds). Cancel. P. I134. 25 14397) Cfr. Art. for Jægte: Bruget 6 Mart. 1739. 1.) Naar Kræmmerleierne ere tilbørlig blevne inds rettede, skal hvert Handels-District af Amtmanden over Nordlandene forsynes med ædrue, beqvemme og skikkelige Mænd, som skal begegne Bonden sommelig og i det mindste hvert Aar giøre Afregning med ham; hvortil enhver Bonde skal meddeles en af Amtmanden under Preven Bog, for hvilken Bonden sal betale 4 B, og Berudi paa den ene Side af Kræmmeren indføres, hvis Bon (*) Cfr. Resep. 21 Maj. 1698. Fr. om Kræmmere i Nordland. 1-6 §. 7 Aug. Bonden til ham er skyldig, og paa den anden Side, hvad hver Tid derpaa betales. 2.) Ingen Kremmer mase, under 500 Rdlrs Straf, före sine Varer andensteds hen, end til Bergen og Trondhiem; hvor fta han og skal hente, hvis han til sin Handel behover; dog forbydes dem ikke de almindelige Markeder, som i Norge holdes, at besøge, og sig der at forsyne, med hvis de sig tienligt eragte. 3.) Ingen Kræmmer maar fare fra sit Leie til en andens, der at drive Han del, under 50 Rdlrs Straf for hver Gang det lovlig bevises; ei heller maac han i sit eget District fare om Fring til Bendernes Gaarde, der at drive Kiøbmands Fab, under 10 Rdlrs Straf for hver Gang det ham lovlig overbevises, og desuden at have forbrudt, hvis Varer han med sig haver. 4.) Saa forbydes og alvorlig, at ingen, hvo det og være fan, enten de ere fra Bergen, Trondhiem eller andensteds, maae med Jægter eller andet Sartsi besøge en andens District, for der at handle, under Fartøiets og dets indehavende Varers Confiscation, naar de antreffes; dog undtages de, som forskrevne Kræmmerleier besidde og udi deres Districter ere berettigede. 5.) Kræmmerne maae ei giøre Landets Indbyggere i deres Jægtebrug nogen Judpas med Fragters Paatagelse til Fiskeværene eller Kiøbstæderne, men Landets Indbyggere af de gamle Steder skal, som tilforn, være berettigede til deres Jægte brug at fortsætte, og dermed Kiøbstæderne enten Bergen eller Trondhtem, hvilken de for sig tienligst eragte, at besøge, og derfra deres Fornødenhed hente; dog, dersom Foringerne ere større, end som Bolgdefarerne kan indtage, mane Kræmmerne det øvrige imodtage (See Artikler for Jægte Bruget 6 Mart. 1739). 6.) Ei heller maae nogen Bonde af det District, han ligger udi, fare til et andet Kræmmerleie der at handle, saalange han Fr. om Kræmmere i Nordland. 6-11 §. han hos sin egen (*) Kremmer fan face fin Fornødenhed;7 Aug. hvo der giør, straffes efter Sagens Beskaffenhed pan Penge eller Kroppen; dog formenes ingen selv fine Vas rer til Kiøbstæderne at eventyre og der at lade forhandle; men deg i Landet ingen Kræmmerie at bruge ; Saa skal det og vere enhver tilladt, til Fiskeriets desbedre Fortsættelse, at udrede dem, som de Vedkommende ei selv formace, dog Kremmerne at være næst derudi, undtagen de Fiskerier, som vedkomme Proprietair Bønder, hvilke det først hos deres Hosbonder have at sage. 7.) Ingen Bræmmer maae nogen Jord bople videre, end til Leiet med Nette ligger, og ei heller holde flere Tienestedrenge, end han til sin Avl nødvendig behøver, og Øvrigheden synes fornødent at være. 8.) De. Kræmmere, som Gaarde have boplet, skal samme tif Landets Indbyggere imod Børelens Erlæggelse igien af stage. 9.) Dersom nogen Borger sig noget Jors degods haver tilforhandlet, sal de det bortboyle, og ikke være tilladt der Rigbmandskab at drive. 10.) Ingen Kræmmer maac oprette nogen Sorpantning med nogen Bonde, uden det skeer inden Tinge, i Øvrig hedens Overværelse, og med rigtigt Regnskab bevises, hvoraf samme Gield sig reiser; ellers vere ugyldig, og bør Conditionerne, endsEient alting rigtig befindes, af Dorigheden saaledes modereres, at det paa begge Sider fan være billigt. 11.) 236nderne skal, til hvert Ting de møde, deres Regnskabs Boger medtage, at Øvrigheden deraf kan see, om rigtigt Regnskab med dem er holdt, og om Varerne dem ei ere blevne oversatte. Naar for et heelt Aar Regnskab med Bonden sluttes, (*) 3 Samt. af Frr. er det Ord: egen, ved en Tryffeil 1.deladt (cfr.). I Deel. Xa a Fr. om Kræmmere i Nordland. 11:16 §. 13.) 7 Aug. skal det free udi Bende Lensmandens eller andre af Amtmanden forordnede fornuftige Mænds Nærværelse, som dets Slutning skal attestere, uden nogen Omkostning eller Betaling. 12.) Hver Høst paa Hoste tingene skal Øvrigheden sætte en vis Taxt paa ædende og drikkende Varer, som efter Markets Gang, ligesom samme i Kiøbstæderne har fundet giclde, stal modereres, saa at Kræmmerne og Bonden begge kan blive ved, og faafnart Taxten saaledes er fat, at den med forderligste til Amtmandens Approbation forfendes. Bonde Lensinanden, samt andre Mænd, som paa ethvert Sted dertil af Amtmanden sættes, skal have flittig Ind seende med, at Bonden rigtig nyder det anordnede Vægt og Maal, og Krammerne og Øvrigheden samt alle Proprietairer et andet, end det ordinerede Vægt og Maal, bruge; Saa skal der og i det mindste hos hvert Tingsted en rigtig Vægt og Maal forskaffes, hvorefter enhver fis, naar Stridighed eller Klage forefalder, kunde rette. 14.) har nogen Bende eller Hausmand 2 eller flere vorne Drenge hiemme, eg ei saa megen Jord eller Avling, at han dem alle dertil haver fornøden, skal Øvrigheden forskaffe de øvrige Tieneste, hos hvem dem kunde behøve, imod billig og sædvanlig Løn, som de fan fortiene; Vil de el antage Tieneste, men heller i Losgiængerie fremture, eller og de sig i Tienesten modts villigen bevise, da stal de ansees med Fængsel og anden Straf efter Sagens Beskaffenhed, hvormed Amtmanden skal have flittig Indseende, saa at Ungdommen holdes til Arbeide og Gaon at gigre, og ei henfalder til Lesgiængerie og Ladhed (cfr. Fr. 9 Aug. 1754). Amtmanden skal og have flittig Indseende med, at Jorderne, naar det beqvemmelig skee fan, igien blive sam lede, og si tilstade tem i smace Partier at byttes og bøyles. 16.) Og da de Trafiqverende og Contoirske i Ber 15.) Fr. om Kræmmere i Nordland. 16 §. Bergen have beklaget sig, at de, som fraværende, meget 7 Aug. komme til fort ved Arve: Skifterne i Nordlandene, i det de undertiden efter Loven ci om Stifterne blive ad varede, deres Fordringer og undertiden af Corenfrives ren, som Skifterne forvalter, ei anfees, samt at dem, til deres store Sfade, faabant i Stervboerne til Betaling bliver udlagt, som de aldeles ei kan være tient med, hvors imod de Merværende nyde og bekomme der Redefte og Beste; Saa maae ingen Skifte i Nordlandene herefter foretages eller holdes uden Amtmandens eller, i hans Fraværelse, hans Fuldmægtiges Overværelse, som skal have Tilsyn med, at det paa Sfisterne lovligen og forsvarligen tils 1 ganer; og skal ellers af hver Stifte: Forretning en Gien: Over alle forpart til Amtstun leveres og der i en egen Protocol indføres, der saaledes siden til de Vedkommendes Efterretning altid ved Amtstuen skal forblive. skrevne Poster skal Antmanden, Fogderne og Sorenskriverne i Nordlandene, som nu ere eller herefter komme, alvorlig holde, og saafremt det befindes og bevises, at Amtmanden er bleven vidende om noget at være her imod foretaget og begaaet, og ligt ei af ham, saavidt

mueligt, tilbørligen er blevet søgt og remederet, da skal

han for saadan sin Forsømmelse have forbrudt sit Amtmands Embede; Men befindes det, at enten Foged eller Sorenskriver af ham beordres paa noget, som berimod foretages eller begaaes, at tale, forfølge og creqvere, og de samme Ordre fode overhörige og ei i rette Tio efterkomme, da skal Antmanden have Myndighed til, dem for deres Overhørighed og Forsømmelse fra deres Embede at suspendere, og naar dem nogen modtvillig Forsømmelse i saa Maader lovligen er bleven overbeviist, og det paa tilbørlige Steder er tilkiendegiver, skal de have deres Bestillinger forbrudt. 9097 2 9 4 2 Fre 10 Aug. Fr. om Dødsfalds Aumald. Fr. Om hvorledes med Stervboer skal forholdes, naar enten Huusbond eller Hustrue ved Dsden afgaaer. Cancel. p. 1140. Ertenderet ved Fr. 12 Sept. 1792. 8 §. cfr. Pl. 12 Jan. 1750. Gr. At forekomme den Misbrug, som paa adskil lige Steder i begge Rigerne, og især i Khavn, med en deel Umyndiges Arve Midler begaacs, i det at, naar Huusbond eller Hustrue, som har Børn og Livs-Arvinger, døer, den Efterlevende da ikke strax giver Vedkommende, som Stiftet skal forvalte, saadant Dødsfald tilkiende, men bliver stiltiende i Etervboet hensiddende og med fælles Midler falter og valter efter eget Behag, de Umyndige til Skade. Naar Hunsbond eller hustrue, enten i Khavn eller andensteds i Rigerne, ved Deden afgaaer, som efterlader sig Børn eller i dets Sted andre Arvinger, skal den Igienlevende eller andre Vedkommende, som tilstede ere, strax under deres Hænder skriftlig give Steders Skifteforvaltere den Dodes Afgang tilkiende, og derimod en Attest tage, at det betimeligen er angivet; hvorefter Stiftets Forvaltere sig Stervboet til Stifte og Deling efter Loven strax have at antage. For somme de Vedkommende at advare Stifteforvalterne be timelig om Dødsfaldet, da skal de være forfaldne i roo Rdlrs Straf til Vor Frelseres Kirke i Christianshavn. Befindes det at Stiftets Forvaltere efter saadan Advarsel ikke holde rigtigt Skifte og Deling efter Loven imellem de Vedkommende, men lade nogen udi uskift Boe uden Kgl. Tilladelse hensidde længere, end Loven tillader, skal de være samme Straf undergivne (*). Hvor og Commissarier forordnes til at forrette Skifte 09 (*) Cfr. C. Br. 10 Mart. 1792. Fr. om Dedsfalds Aumald. og Deling efter de Afdøde, der skal samme Commissarier, 10 Aug ligesom andre Stifteforvaltere, under lige Straf sig dermed efter Loven forholde; da de og have i Agt at tage, at de Steders Øvrighed, soin saadanne Skifter ellers kunde tilkomme at forrette, derved i deres Rettig hed intet afgaaer. (See Fr. 31 Mart. 1719. 1 § og 21 Dec. 1736. Fr. Om Betleres Paagribelse. (See Fr. 26 14 Aug. Febr. 1777). P. 1141. Høieste-Nets Patent for 1698. P. 1156. 23 Aug. Privilegier for 2de Grønlands Compagnier i13 Sept. Danmark og Norge til den Grønlandske Farts Before dring. (See Pl. 18 Mart. 1776). P. 1152. 1.) Af disse skal et være i Khavn for Undersaat 2.) terne i Danmark, og et i Bergen for Norge. Alle Skibe, som til Grønlands Farten bruges, ere frie for. Last og Havnepenge samt alle andre Omkostninger, undtagen Fyr Penge, som paa Øresunds Toldkammer erlægges, af hvert ladt Skib 4 og af et baglastet 2 Rdlr. 3.) ligemaade ere alle Materialier, Proviant og hvis til Equipagen medgaaer, frie for Told og Cons sumtion. 4.) Ligeledes Retour-Ladningen i de 10 første Aar. 5.) Alle Skibs:Officererne og Mesterne, som til Kogning og Equipage behøves, ere frie for borgerlig og Byens Tynge og personelle Skatter. 6.) Compagnierne skal til deres Tran-Brænderier for undes beqvemme Steder udenfor Khavn og Bergen. 8.) Alle de, som i denne grønlandske Fart participere, nyde Frihed for alle personelle Skatter (Prindsesse-Styr undtagen), de, som participere for 1000 Rdlr, paa 2 Aars Tid, og de for 2000 Rdlr, i 4 Aar, og saa frems deles. 9.) Compagniernes Skibe, som til Grønlandsfarten bruges, ere frie for Øresunds Told og alle andre Udgifter, undtagen Tyrpengene efter 2 6. 2 a 3 Fr. 14 Sept. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1698. P. 1143. 2 Oct. Fr. At angivne Varer i Khavn og Chavn, som ere oplagte, ci maae føres over Gaden uden Passeer: Seddel efter Fr. 27 Febr. 1692. 2 § og Pl. 9 Nov. 1693. (See Pl. 27 Oct. 1733 og Told-R. 1768. 18 Cap. 5 og 19 Cap.). p. 1154.

16 Oct. Fr. Om grove Morderes Straf (i Danmark og Norge). Cancel. p. 1155.

Nøiere forklaret og sierpet ved Fr. 7 Febr. 1749.

Gr. Paa nogen Tid ere adskillige grumme Mord i de Kgl. Riger og Lande begaaede, i det Hustruen har ombragt Manden, Tieneren sin Huusbond, og Tienestes tvende sin Madfaders og Madmoders Barn; Hvorfore (paa det uskyldigt Bled, som saa uchristelig udgydes, kan naae en retfærdig Forsoning, og faadanne grove Mordere bekomme deres velfortiente Straf, andre ligesindede udadiske Mennesker til des større Skræk og Afskye) Lovens Straf for lige grove mordere paa følgende Maade skierpes:

Hvo, som herefter befindes og lovlig overbevises med frie Forsæt og beraad Hue at have myrdet fin Egtefælle, sin Herre eller Guusbond, fin Frue eller Madmoder eller nogen af deres 23ørn, skal uden al Maade saaledes straffes, at han af Skarpretteren nibes med gloende Tænger, først udenfor det Huns eller Sted, hvor Mordet er begaaet, siden, om det er i en Kiobsted, paa alle Byens Torve eller offentlige Ste der, og om det er paa Landet, da 3 Gange imellem Giernings og Retterstedet, og allersidst paa Retterstedet (*); dernæst skal den Skyldiges høire Haand levendes af:

(*) Vd Rescr. 22 Dec. 1758 (til Stift- og Amtmandene i Danmark og Norge) er det befalet: At da grove MorFr. cm grove Morderes Straf. fhugges med en Dre, og siden hovedet iligemaade 16 Oct. ned en Øre, hvorpaa Legemet af Natmandens Folk E lægges paa Steile, og hovedet tilligemed Haans @fulde den-fastas paa en Stage oven over Legemet. der legaacs grovere Mord, end i forbemeldte Tilfælde meldt r, da skal Dommeren, som paa slig en Miss dæder flal domme, fin Relation om Mordets og Sas som da vil gens Bekaffenhed ti! Kongen efter bes være betærkt paa, Straffen for den fundne Omstændigheder ydermere, end forskrevet staaer, at lade skiærpe. BO! Forbud paa alle Slags Korn Varers Udførsel af 2 Nov. Danmark og Norge til Martii Udgang. p. 2aa 4 1162. For Mordere, i Følge Fr. 7 Febr. 1749, skal af Starprettes ren fnibes med gloende Tænger, sort udenfor det Huus eller ved det Sted, hvor Mordet er begaaet, siden paa alle Byens Torve eller offentlige Steder, og om det er paa Landet, da 3de Gange imellem Giernings- tedet og Retter Stedet, og allerfidnt paa Retter-Stedet, m. v.; og det paa adskillige Steder, tær paa Landet, skal indtreffe, at Giernin 6-Stedet er 1 à 2 Mile og undertiden længere fra Retter-Stedet, hvorover skal mode Vanskeligheder, saavel i Henseende til de af Starpretteren der til behorende Instrumenters Frem orfel, som og naar Misgierningen maatte være begaaet enten paa Seen eller paa en De, og Delinqventen der skulde knibes; hvilket, formedelst indfaldende haardt Weir, kunde foraarsage edin Erecutionens udsættelse og forlænge Tiden, ligesom og Straffen i saadanne Til ælde, for en og den samme Disgierning, funde synes haardere for slige Delingven ter, naar Retter-Stedet er saa langt fraliggende; Saa (endfient Kongen ikke udi Straffen i sig selv vil have giort nogen Forandring) bliver det dog herined anordnet: at naar deslige Delinquenter ere demte at knibes med gloende Tænger, og Retter-Stedet er saa langt eller længere, end sædvanligt, fra Giernings Stedet beligs agende, hvor Delinqventen første Gang fulde knibes, eller dessormedelst skulde giores Soe-Reiser, maae det være vedkommende Stift eller Amtmand tilladt, naar Ere cutionen skal fee, til flige Banskeligheder at forekomme, at forandre og determinere Stedet, da Delinqventen paa samme Sted 5 Gange tal fnibes, ligesom det i Sr. er fastsat og Dommen tilholder. J Forbud ang. frem. Studenter. 23 Nov. Forbud, at fremmede Studentere ei maa undervise Ungdommen i Danmark og Norge. Ei helle de eller andre at maae lade sig bruge paa Prædikestolm, uden Teftimoniis og Atteskatis fra Khavns Universtet, med videre anl. relegerede Studentere. Cancel. p. 1164. Cfr. Fr. 1 Aug. 1707. 1 §. Ophævet, aavidt Skole Vasenet angaaer, ved Skole-Fr. 11 Maj 1775. 21, 87 09 91 §. Gr. Til Religionens Sikkerhed og Ungdommens Underviitning i Guds rette Kundskab; saasom en stor Deel fremmede Studentere, baade i Khavn, saa og andensteds her i Rigerne, lader sig bruge, baade til at undervise got Folkes Born i boglige Kunster, saa eg paa Prædikestolene, enddog de ikke paa Universitetet hos Rectorem og Professores i ringeste Maader have giort sig bekiendte ved Testimoniis fra andre Steder, hvor de have været Studiosi, om deres Levnet og Lærdom; heilket strider ikke alene imod de fremfarne Kongers Stas tuta og Anordninger, men endog imod Loven. Ingen fremmed og udlændisk Student, af hvad Nation han være kan, maae af nogen her i Rigerne ans tages til at være Præceptor for hans Børn og tilhørende Ungdom, med mindre samme Student tilforn hos Rectorem Univerfitatis har angivet sig, og, efter befunden Vidnesbyrd om hans Profect og Religion samt Liv og Levnet, cr iblant Studenternes Tal bleven indskreven, og derpaa sit Teftimonium forhvervet; Saa maae og ingen her i Rigerne i Kiøbstederne lade sig bruge paa Prædikestolen, uden han tilforn har erlanget Attestatum Theologicum her paa Universitetet om hans Lærdom in Theologia; Ei heller mane nogen Student, som Her fra Universitetet er relegeret, saa lange hans Relega tion varer, enten præceptorere i got Folfes Huse eller til Prædikestolen stædes. Forseer nogen Student sig hers imod Forb. ang. frem. Studenter. imod, da bøde 1ste Gang 20 Rdlr, aden Gang dobbelt, 23 Nov. og zdie Gang Landet forvisos; Forfeer nogen af Undersaatterne sig herimod, og antager slige Studentere til deres Borns Information, sal de for hver Gang bøde 20 Noir; og Præsterne, som stade de relegerede Pers soner til at prædike, for hver Gang bøde 20 Rdlr, og om de stæde nogen Student, som ei har Theologist Attestats, til Prædiken, To Rdir; dog skal det ei være unge Studentere, som ei have deres Theologiske Attes stats, formeent, til Svo:Prædikenerne i Kiøbstederne eller andre Prædikener paa Landet, sig i Prediken at gve. Og paa det Præsterne og andre om Studenternes Relegation fan være vidende, skal Rector og Profess fores paa Khavns Universitet strax give Biskopperne tilkiende, fan ofte nogen Student relegeres, og de ved Provsterne derom deres underhavende Præster lade advare. Pl. At Consumtionen i Kiebstederne i Danmark 31 Deka og Norge igien skal betales i Porten (efter Fr. 13 Oct. 1688). P. 1166. Fr. Om Matricul Skat c. i Danmark for 1698.31 Def. p. 1167. Fr. 1698 Om nye Vægts og Maals Indrettelse og 10 Jan. Vedligeholdelse i Danmark og Norge. Cancel. p. 1170. Neiere bestemt og forandret ved de om Maal og Vægt siden udkomne Anordninger. Cfr., ang. Færse, Fr. 13 Aug. 1790. 7 § 09, om de tydske Provindser, Von. 2 Apr., 2 og 26 Maj. 1768. I Cap.) 2a a 5 Fr. om Vægt og Maal 1 Cap. 1-5 §. 10 Jan. I Cap.) Om Vægt og Maals rette Storlighed og Deling. 1.) Den rette danske Alen skal altid være en Regel og et uforanderligt Fundament til al Maal og Vægt i begge Rigerne og tilliggende Lande og Provindser, hvis rette Længde haves af de forordnede Original Jern-Alne og Favne-Maal; En Alen al deles paa sædvanlig Mancer i fine Qvarteer, Ottende og Sertende Dele; En dansk fod er Alen og deles i 12 Tommer eller Tol, og en Tomme i 12 Linier eller Straae; En dansk Favn er 3 Alen eller 6 Fødder; En danff Rode er 10 Fod eller 5 Alen. (2.) Den danske potte skal være faa fior, at 32 net fan opfylde en Cubic-Fod i Fiirkant, hvilken Botte skal holde 4 Pale, og en pæl 2 halve Pale, og skal 2 Potter giøre en Rande. 3.) En dansk Korn Maale-Tønde skal være af den Størrelse, at den uden Top kan holde 4 Cubic-Fodder eller 144 Potter, og den skal bestaae af 8 Stiepper, hver Skieppe af 18 Potter, hvorefter halve Skiepper, Fiercing og Ottingkar skal indrettes. 4.) Andre Tønder og Suftager, som til videre Unordning forblive i deres sædvanlige Brug, skal være af følgende Størrelse: En Salt-Tønde skal holde 176 Potter (See Fr. 2 Mart. 1785. 6 §), ek Øl-Tønde 136, en Ahme 155, et Anker 39 og en nors Tiære Tønde 120 Potter. Halve, Fierding- og mindre Dele af hvert Slags efter Proportion (See, ang Silde: Fustagier, Anordn. 9 Jur. 1719; ang. Fiske= IV Car.; Fustagier Nordenfields, Fr. 12 Sept. 1753. ang. Tran Tønder, Pl. 19 Mart. 1777 og, ang. Kisd Tønder, Anordn. 8 Apr. 1782. 8 §*). 15.) Et bans Punds rette Begt skal rettes efter en Cubic-Fos fær Vand eller 32 Potter, som skal veie 62 Pd, og kal (See og Rescr. 11 Jun, 1733. Fr. om Vægt og Maal 1E. 5§-11 C. 3§. sal saadant et Pund være det rette danske Pund, af 10 Jan. hvilke 16 skal giøre et Lispund, 20 Lispund et Skipe pund, 12 Pund et Bismerpund, og 3 Bismerpund en Vog. Samme danske Pund holder 2 Mark eller 16 Untser eller 32 Lod, et God holder 4 Coins tin, et Quintin 4 Ort. 6.) Solv: Vægt eller Colnisk Vægt seat saa indrettes, at 17 Pund Sølvs Vægt ere lige saa tunge, som 16 Pund dansk Vægt. Et Cofnis Pund deles i Mark, Untser, Lob, Qvintin og Ort, ligesom det danske Pund. od o II Cap.) Om Maal og Vægt at gipte, justere og stemple. 11.) Al Vægt og Meal, som i Rigb og Salg, alle slags handel og Oppeborseler mane bruges, skal ei alene være passet og justeret efter oven meldte Størrelse, men endog herforuden være tilbørligen stemplet eller brændt, om det ellers sal agtes for love lig Vægt og Maal. 2.) Til Maal og Bægt at lade giøre, stemple, brænde og forhandle, skal herefter ingen være berettiget, uden alene Magistraten i efters Prevne 5 Stæder, nemlig i havn for Siellands og Fyens Stifter samt for Island og derpaa Handlende; & Narhnus for Aarhuus og Riber-Stifter; i Aalborg for Aalborg og Viborg Stifter; i Christiania for Norge Condenfields og Bergen for Nordenfields (*). 3.) ver af disse 5 Stæders Magistrater maae lade giore, stemple og forhandle i deres tillagte District, eg ei videre, efterskrevne Maal og Vægt, nemlig: Maale Tender, Stiepper, Potter, hele, halve og mins dre Maal, alle Slags Favne, Alne og Fod Maal, alle danske Vægt-Lodde, som ei overgaae 8 Pund, alle Biss mere og Punderter; Men Khavns Magistrat alene, (*) See Rescr. 13 Dec. 1748, Canc, Br. 27 Sept. 1783, Rescr. 16 Apr. 1790 og Jun. 1792. Cfr. Rescr. 4 Maj. 1753 og 27 Oct. 1774. Fr. om Vægt og Maal 11 Cap. 3-6 §. 10 Jan. og ingen anden, maae labe giøre og stemple (*) al danse Bægt, som er over 8 Pund, og alle Slags Colniske eller Sølv-Vægt; item om noget af de andre 4re Stæders Original Maal og. Vægt fulde forkomme eller fordærves, da skal deslige af Khavns Magistrat bestilles og stemples (**); ligemaade om nogen vil have Waale-Tønder eller Sfiepper af Jern eller Kobber, skal de og bestilles og stemples i Khavn. 4.) Og paa det Maal og Vægt fan blive giort af udvalgt Gods, af lige Dannelse og med fornøden Flid, skal forskrevne Stæders Magistrater, til det at giøre, udvælge af hvert Haandværk een af de dygtigste og beqvemmeste Mestere, og ikke flere, men til Maale Tønder og Skiepper maae tages 2de, om det heilig behøves; og maae disse Mestere ei selv forhandle, hvis Maal og Vagt de giøre, men skal det alt strax levere paa forordnede Steder til at proberes og stemples eller brændes (†); hvorefter Magistraten skal bestikke een, enten af deres egen Middel eller Betiente, eller og en anden betroet Borger, som det for billig Betaling fan forhandle. 5.) Alle Smede, Bødfere, Tinstøbere, Rotgietere, Blikmagere, Dreiere og alle Slags Haandværkere samt enhver Undersaat, i Stæ derne eller paa Landet, forbydes aldeles paa egen Haand nogen Slags Maal og Vægt at giøre eller fale holde, med mindre de dertil af nogen af bemeldte 5 Stæders Magistrater blive bestilte; Befindes nogen sig herimod at forsee, da haver han forbrudt Godset, og bøde desuden dets tidobbelte Vard til de Fattige første Gang, men forseer sig nogen tiere, da lide som en Falskner. 6.) Men Fade eller Sustager, saasom Ton= (*) I Samt. af Frr. staaer ved en Tryffeil: maae giøre og lade stemple (cfr.). (**) Cfr. Rescr. 3 Oct. 1760. (†) Cfr. Rescr. 16 Febr. 1704. Fr. om Vægt og Maal 11 Cap. 6-8 §. Tønder, Ahmer,, Ankere og dets mindre Parter til Øl, 10 Jan, Viin og andre Driffe:Varer, item til Meel, Smør, Talg, Sabe, Kieb, Fise, Tran, Tiære og andre Kiebmands Varer, maae alle Rigbsteders Magistras ter, hvor slige Varer fyldes og indpakkes til Forhand ling, tilstede at forfærdiges, hvor og af hvem dem got synes til Indvaanernes Bequemmelighed, som andet Haandværks: Arbeide; dog at de have flittig Indseende, at saadanne Tønder og Fade have deres rette Størrelse og blive tilbørlig af dem justerede og mærkede eller brændte; Til hvilken Forretning de en dygtig Bodker eller anden Borger maae bestille, saaledes at de selv kan være ansvarlige, for hvis Understab, som ved Maalets Urigtighed befindes. Giør nogen Bodker nogen Tønder eller Fade, hele, halve eller Fierdinger, af anden Stórs relse, end denne Anordning ommælder, skal han give til Straf, for hver Gang han betrædes, 10 Midle, eller, om han det ei kan betale, straffes paa Kroppen (See Anordn. 9 Jun. 1719, Fr. 24 Sept. 1723, 12 Sept. 1753. IV Cap. og Pl. om Anfere og Fade 19 Mart. 1777. Cfr. Anordn. 8 Apr. 1782. 8 0 *). 7.) De rette Originaler (hvorefter alt Maal og Vægt skal forfærdiges, indrettes og lignes), som er et Fierding-Maal af Robber, et Favnemaal af Jeen, et Lispund-Lod af Kobber og et Bismer-Lod af Robber, skal paa enhver af de 5 forordnede Steders Raadsther være i Forvaring i et sært Skab under Laas og Lukkelse, som Magistras ten skal have Nøglen til; og mane ei udtages eller brus ges, med mindre 2de af deres Midler derved ere nær værende, som dem paa sit Sted skal indsætte. 8.) Samme Original Vægt og Maal maae ei bruges til Justeringen, langt mindre til andet Brug, men skal strap (*) Samt Rescr. 15 Jul, 1729,. Fr. om Vægt og Maal 11 Cap. 8-12 §. 10 Jan. strax efter dem giøres faa mange rigtige Prover, som behøves til at afpasse og justere, hvis Maal og Vægt der bliver forfærdiget, prøvet og stemplet, saa at Originalerne ei udtages, uben til at indrette samme Prøver efter. 9.) Med Maal og Vægts Sorter, Skikkelse og Mas terie skal aldeles forheldes efter den Maade, som alle rede med nye Vægt og Maal er iagttaget, og ingenlunde tillades at giøre nogen af ringere Materie, end det hidindtil er giort, eller give det nogen nye Form eller Stif felfe. 10.) Maale-Tønder, hele og halve Skieps per, Fierðingkar, Ottingkar og halve Ottingkar skal giøres af get Eege Træe, hvor de ei kan formaaes af Kobber eller Jern. Potter, halve Potter, Pale, halve Pæle og Qvart Pæle, skal være af Tin, Blik eller dreict Træc. Bismere skal være af Jern med Robber: Led, Tapperne af Staal; smaa Vægte, fra Qvintin til et Pund, skal være af Kobber og ei af ringere Materie. Ainer skal være af Jern eller dreiet Træe. 11.) Born Tønde, som er den rette danske Tønde, skal være 4 Qvarteer høi inden i, 3 Qvarteer breed oven til, og i Bunden 3 Qvartcer, een Tomme mere eller mindre, dog at den holder 4 Original-Fierdinger, som er 144 Potter ; og skal have i det ringeste 2 Jernbaand, det øverste og nederste, hvert med 3 gode Jern Nagler nettede til Træet; skal brændes oven paa Kanten med 6 Brænder, omkring Siderne inden i med 6, paa Bunden inden i med 4. Halve Tønder skal iltgemaade giøres og bræn des ester Proportion (See Pl. 8 Aug. 1794). 12.) Skiepper skal være med Jern-Beslag, og dybe inden i 1 Qvarteer, brede oven i 2 Qvarteer, i Bunden 24 Qvarteer, Tomme mere eller mindre, dog at de holde 18 Potter, saa der gaae 2 Sfiepper i Original Fierdingen, og kan være Pal større, men ikke mindre; de skal have open paa Kanterne 6 Brænder, i Bunden 4. Balve Skiep Fr. om Vægt og Maal 11 Cap. 12-17 §. Skiepper og Sierdingkar Pal være proportionerede 10 Jan. efter hele Skiepper og ligedan stikkede; men Ottingkar fan være med Baand af Tree, og efter deres Størrelse med Brænder inden i, og paa Kanterne oven om for varede. 13.) Salt Tønder skal være heie 4 Qvars teer, brede oven til 31 Qvarteer, i Bunden 34 Qvars teer, en Tomme mere eller mindre, eg vere 32 Potter større, end Korn-Tønden (See Fr. 2 Mart. 1785. 6. §. cfr. Fr. 9 Jul. 1778. 2 §). 14.) Ale Potte være lige bredt op og Maal af Tin, Blik og Træe skal ned, og skal Bunden være flad, uden at giøre nogen Huulhed uden eller inden. 15) En Potte, som har sin rette Størrelse, lignes derefter, at der gane 36 af dem i en Original Fierbing; skal være høi 7 Tomme, Breed 3 Tomme; Stemplet sættes uden paa, ar de svare just til Pælen, naar de ere af Tin eller Blik; og inden paa en dreiet Ring, naar de ere af Træe. Rander, halve Potter, Pæle og mindre Maal gieres ester Proportion, og stemples iligemaade paa Pælen. 16.) Vægt:Lodde af Jern eller Kobber skal støbes eller dreies efter den Form, som de nye Vægte hidtil ere gierte paa, at de store Lod over et Pund blive runde, af samme Tykkelse, baade oven og neden, og ligesaa høie som cyffe, med tykke magelige Haandgrebe; smaa Lod uns der et Pund blive firkantede og indfattede i Trekister. 17.) Bismere i Danmark og Soudenfields i Norge indrettes endeel efter 2 Lispund, lange ungefær 3 Qvarteer, endeel efter 4 (*) Lispund, lange ungefær 4 Qvars teer, 03 Eal flittig iagttages, at alle Lodde baade paa 2 og 4 Lispunds ismere, giores lige tunge, nemlig 3 Pund 1 Lod dans Vagt efter det Lod, som findes hos 2 190 De I Sami. af grr. faaer ved en Tryffeil: z Lispund (eft.). Fr. om Vægt og Maal 11 C. 178-111 C. 1 §. Quarteer, og Stemplet stal 10 Jan.de andre Originaler. I Norge Lordenfields made Bismere indrettes pan 1 eller 2 Voger, er 36 eller 72 Pund, og blive lange, de paa een Bog ungefær 3 Qvarteer, de paa 2 Voger ungefær 4 Loddene ligesaa tunge, som de forrige; fattes bande paa Stangen paa et beqvemt Sted og paa Loddet (See, ang. Fife: Vægt i Bergen, Fr. 27 Apr. 1716). 18.) Det hidtil af de ved Waals og Begts Inspection Committerede brugte Justerings-Marke M feal herefter et bruges til noget Maal og Bægt at stemple eller brænde, men i dets Sted skal enhver af de 5 forordnede Stader bruge et andet sær Bogstav til Justerings- Mærke, nemlig: Khavn det Bogstav K, Aarhuus R, Aalborg L, Christiania C, Bergen B (*); og skal desuden paa alt Maal og Vægt af Metal, item paa Tender og Skiepper, sættes Kongens Chiffre med Krone, og ellers hver Stads Vaaben, efter den Maade, som hidtil paa det nye Maal og Vægt har været brugelig. 19.) Enhver af forskrevne 5 Stæ ders Magistrater skal have Magt og Rettighed til at bemægtige sig og caffere, som ulovlig, al Vægt og Maat, som i deres tillagte District findes stemplet eller brændt med nogen anden Stads Werke eller Stempel; dog at det, som af de Committerede hidtil er forfærdiget eller stemplet, holdes overalt for got og lovligt, saalænge der findes rigtigt og ufordærvet. Og skal bemeldte 5 Staders Magistrater og deres Efterkommere participere i al Vægt og Maals Omkostning, og derimod ivde, hvad derved kan vindes. 111 Cap.) Om hvo forpligtet er at have nyt Maal og Vægt. 1.) Magistraterne i hver Kiobs sted over alt i Danmark og Norge skal skaffe paa deres Raadi Cfr. de vcd 2 5 anførte Rescr. Fr. om Bægt og Maal 111 Cap. 1-6 §. Raadstuer de fornemste Sorter Maal og Vægt, neml. 10 Jan. en Jern Alen, en potte af Robber, et Lod af et Pund og et af et Liepunt, paa det alle derved kan prove de Stykker, om hvis Rigtighed der tvivles. 2.) De skal og forstaffe sig der en vel beslagen Born Tønde og en Skieppe, hvilke de hvert andet ar sal late conferere med Originalerne paa de tilforordnede Kiobsteders. Raadstuer, med mindre de lade dem giøre af Kobser eller Jern (*). 3-) Paa alle Veier-Sufe skal være fuldkommen nye Vagt fra halve Skippund ned ad til et Fierding Pund, og skal Beierne selv bekoste et halvt Skips prinds Lod, som til Model og Prøve stal stane paa Naadstuen i Magistratens Forvaring (**). 4.) Paa Kongens Holm, ved Kongens Toihuse, Giethuse, Pros vianthuse, ved Amterne, paa Toldboderne og ellers, hvor nogen stor Oppebørsel er, enten ved Kgl. Slotte eller paa Proprietairernes Gaarde, skal være saa meget rigtigt Maal og Vægt, som behøves. 5.) Alle, som Handle enten i Stort eller Smaat i Kiøbstederne og paa Landet med Varer, som bor at veics eller maales, skal have behøvende nye Maal og Vægt; dog er derfor et en Bonde, som selger sine Varer i Kiøbsteden i Borgernes Huse, eller en Borger, som fieber sin Fornødenhed i Smaat hos Kræmmere, Tappere og Høkere, forpligtet at have Maal og Vægt, uden de selv vil, med mindre nogen af dem udsælger noget i smaa Partier enten paa Torvene eller i deres Huse. 6.) Alle Viin: og Cl Tappere, Giestgivere og Søkere skal have saa mange lovlige stemplede Maal, som de til deres Handel beyove, til at fornoic enhver, som i deres Huse vil have Ba (* Efr Rescr. 18 Oct. 1782. (**) See Lane. Br. 24 Jun. 1786. I Deel. 266 Fr. om Brgt og Maal 111 C. 6§-1v C. 4§. 10 Jan. Varerne i de rette Maal; da Kruse, Glas og flige Kar til Maaling agtes og holdes, som ulovligt og falsk Maal. 7.) Alle Møllere fal, for hver Qværn de bruge, have et stemplet Kobber Toldkar af en Pottes Størrelse. 8.) Hvo, som i Handel og Vandel, Kiøb og Salg, Skatters og Afgisters Oppeborsel bruger andet, end det forordnede nye Vægt og Maal, som lovlig er brændt eller stemplet, skal foruden Skadens Erstatning miste samme Vægt og Maal, rg desuden bøde første Gang fra 1 til 4 dle efter Sagens Beskaffenhed, men skeer det tiere, da straffes som Falsenere (See Fr. 12 Sept. 9.) Findes noget gammelt 1753. IV Cap. 14 §). Maal og Vægt i nogen Mands Huus, skal det strax casseres, og for hvert Stykke bødes, om det er i Kiøbsted, 2 Rdlr, men er det paa Landet, da 1 Rdlr, og om noget gammelt Maal og Vægt findes i en Stervboe efter de Afdøde, skal ovenskrevne Beder af Stervboernes Midler ved Skifternes Forvaltere udtages og Vedkom mende tilstilles. 1.) IV Cap.) Om Maal og Vægts Brug. Med det rette Danske stemplede Alne Maal sal maales Lærred, Klæde, Vadmel, Cattun, alle Slags Stoffer af Silke, uld og Linned, og det midt paa Tøiet; item alle Slags Baand, Snorer, Kniplinger og deelige af inden og udenlands Varer, som i Alne Tal pleier at forhandles. 2.) Brændeveed skal maales med ct brændt vinkelret Savnemaal, som skal være en Favn i Høiden og Breden. Af Brolægger-Arbeid skal og en Farn forstaaes i Fiirkant, en Favn bred og en Favn lang. 3.) Alle Konstneres og Haandværkeres Arbeide af Muur, Træ, Jern eller Steen skal fortinges og giøres efter den rette danske Fod og dens Tol og Linier. 4.) Udi Landmaaling og Recbsmænds Forretninger, Huses og Grundes Maal, Jord-Arbeide 08 Fr. om Vægt og Maal 1v Cap. 4-11 §. og Graven, maae ei andet Maal bruges, end dansk Alen 10 Jan og dansk Rode, som er 5 Alen i Længden. 5.) Alt Tømmer skal og sælges og forhandles efter sin Længde i dansk Alen; Tykkelsen paa tilhugget eller fanget Tome mer maales i Tommer og Linier, men Master og rundt Tømmer i Palmer, hvoraf 3 giøre 10 Tommer og 2 Linier (cfr. Fr. 7 Oct. 1728. 5 §). 6.) Web rette stemplede Randes, Pottes og Pæle:Maal sal maales og sælges Øl, Viin, Brændeviin og alle andre Slags Drikke-Varer, samt Melk, Honning, Edife, Olie, Trant og Tiære, saavelsom Korn, Gryn, Salt og deslige Varer, som maales med Skieppe: Maal; Maar deraf sæl ges mindre end Skieppe, skal det maales med Potte: og Pæle-Maal. 7.) Jugen Maale: Tønde eller Sieppe Maal maae bruges, uden de, som ere tilbør ligen stemplede eller brændte, og skal alt det, som dermed maales, lovlig istyrtes med Skuffer, uden siden enten at trykkes eller skuddes (See Pl. om lost Maal 22 Aug. 1788). 8.) Alle Varer skal maales uden Top, og stryges efter Bredden med et linieret rundt Strygholt; uden alene Steenkul og andre Rul, item Bark, bler, Rodder (*) og andre store Frugter, som maae maales med en lovlig Top. 9.) Naar Erter, Hvede, Boghvede, Rug, Malt og Byg i Tiende eller Landgilde ydes, skal paa hver Tønde et Fierdingfar for Toppen gives til Opmaal, og 1 Fierdingkar paa hver Tønde Havre. 10.) Med Korn-Tone den skal maales alle Slags Korn og Frugter, og efter Korn Tønden indrettes Maale: Tønder til Kul og Kalf (cfr. Pl. 21 Nov. 1787. 11.) Med Salt-Tone den maales alt Salt, og efter Salt Tønden indrettes 866 2 Maale= (*) I Samt. af Frr. staaer, uden Tvivl ved en Trykfeil:- Spoder. (æld. udg.). Fr. om Vægt og Maal 1v Cap. 11:17 §. 10 Jan. Maale-Tønder til Steenkul og Barf. 12.) Humle og Meel skal ei selges med Stieppe, men efter Vægt. JLandgilde er 12 Lispund Meel en Tønde. 13.) Alle Varer, som giore mindre end en Tønde, skal maales og sælges med Sliepper, Fierbingkar og Ottingkar; som ere indrettede efter Korn-Stieppen; hvad mindre er, end et Ottingkar, skal maales med Potte: og Pale: Maal. 14.) Saasom stor Svig skal være begaact med Salt-Stieppen, faa skal alle Salt Skieps per, halve og Sierdingkar, herefter være afskaffede, og maae dermed ei sælges eller fiebes enten Salt eller nogen Slags Varer, men alle isønderslaces, og holdes, hvor de efter Paaske førstkommende findes, for ulovligt Maal; hvorimod Salt skal udsælges, naar der er min dre end en Tønde, med Korn-Spieppen, og regnes 15.) da 10 Korn Skiepper paa en Salt-Tønde. Efter Øl Tønders Storlighed skal indrettes alle Tønder, som bruges til Meel, Smør, Talg, Sæbe, Rigd, Fist, Tran og andre Rigbmands Varer; Halve Tønder, Fierdinger og Ottinger efter Proportion. (Forandret ved Anordn. om Silde-Fußtager i Dmk 9 Jun. 1719, Pl. om Tran Tønder 19 Mart. 1777 09 Fr. om Sæbesyderierne 3 Apr. 1775. 3 § *). Ingen anden end dansk Vægt maae bruges til at veie Victualier, Specerier og allehaande Bram. Varer, som Silfe, Guld: eg Sale: Kniplinger eg Possements mager Arbeid, og andet, hvad Navn det haver, som 17.) Massiv pleier og bør sælges efter Vægten. Guld og Sølv skal veies med Colnist Vægt, som her er lignet og stemplet. Apotheker-Varer, som til Medicamenter forskrives, veics med sædvanlig Tedicins Vægt; men naar de sælges i Gros, veies de, som alt andet, 16.) (*) See og Rescr. 2 Jul. 1751. Fr. om Vægt og Maal 1v C. 17 §-v E. 1 §. andet, med stemplet dansk Vægt. 18.) Paa Veies 10 Jan. Skaaler al Armene være af lige Længde og Tykkelse eg Staalene lige tunge, at naar Godset omskiftes i den Skaal, Loddene ligge, og Loddene i Godsets Skaal, sal samme Lighed i Vægten, som tilforn, befindes. 19.) De 2 09 4 Lispunds stemplede Jern Bismere maae bruges i al Handel til grove Varer, saasom Jern, Staal, Blye, Hamp, Hør, uld, Talg, Kiod, Flest, tør Fisk og andet, som til Hunsholdning indkiøbes, hvis Værdie ei er over 16 danske Pundet og Vægten ei overgaaer 4 Lispund; ellers i andre Tilfælde skal bru ges Skaale Vægt med rette stemplede Lod (Cfr. Pl. 21 Nov. 1787). 20.) Intet maae maales med Potte, som kan maales med större Maal, som Tøn der, Skiepper og Fierdingkar; ei heller maae noget maas les med Skieppe, som fan maales med Tønde. Liges ledes maae Varer af stor Vægt ei veies i Partier med Bismere eller smaa Bagt, men med tilbørlig stor Vægt. 21.) Naar en Viin eller Øl-Tapper, Kremmer, Ho ker, eller deslige Handterende i Smaat, befindes at have givet nogen Bonde, Tiener eller andet udstikket Bud mindre Maal og Vægt, end ret og lovligt, da Skal Huusbonden selv svare den Kiøbende til Skaden, og desuden bøde til de Fattige 1ste og 2den Gang 2 Rdlr, om Varerne ere under 1 Rdlrs Værd, og ere de over, da 3 Gange saa meget, som de ere værd; Men befindes nogen med slig Forseelse tiere, da straffes i hoieste Maas der efter Sagens Beskaffenhed, som for forsætligt Bes dragerie. V Cap.) Om Maal og Vægt, font fordærves og forandres. (See Politie-Fr. 22 Oct. 1701. IX Cap., 24 Jan. 1710. VIII Cap. og 12 Febr. 1745. IX Cap.). 1.) Forslidt og fordærvet Maal og Vægt maae ei repas reres af andre, end af dem, som have Rettighed til at 2366 3 giøre Fr. om Vægt og Maal v Cap. 1-5 §. 10 Jan giøre det af nve, og skal alle Smede, Bødkere og ans dre, som sig saadan Reparation paa egen Haand foretage, være den Straf undergivne, som i II Cap. 5 § mældes om det, der giøres af nye. 2.) Befindes nogen forsætlig forandring paa Maal og Vægt, enten med Stavers Indsættelse eller Bundens Forflytning i Tønder eller Skiepper, med Tin-Waals og Kobber-Maals Ud. eller Indhamring, med Bismer-Tappe, Stengers og Loddes Forandring eller anden deslige Svig, hvad Navn det have kan, da straffes, som Falknere, baade de, det have giort eller ladet giøre, saavelsom de, der saadant forfalsket Maal og Vægt vidende bruge. 20 Jan. 3.) Al Vægt og Maal, som af Brug er forslidt, forstødt eller i andre Maader af hændelse fordærvet eller forandret, saaledes at det kan rettes, skal skikkes til den Byes Ma gistrat, som Districtet med Maai og Vægt forsyner, hvor det, om mueligt er, for en billig Betaling maae repareres og paa nye stemples. 4.) I de Kiøb steder, hvor der ere bestilte Byens Maalere og Veiere, sal Magistraten have Indseende, at deres Maal og Vægt er rigtig, og være ansvarlig, til hvis Stade nogen for sammes Urigtighed kan tilføies. 5.) Bez findes nogen at bruge Vægt og Maal, som af Ælde eller Brug eller andet Tilfælde er forandret, da, om enten dets Brost (*) er kiendelig eller og tilforn paa pets Urigtighed er flaget, straffes som for ulovligt Maal og Vægt efter III Cap. 8 §. De Straf Bøder, som nogen i forskrevne Maader for sin Forseelse bør give, skal Magistraten, i hvis District de falde, strap lade indfræve og til de Fattige uddele, Pl. At Skibene Tordenfields skal være udiossede, Defensions: Skibe inden 3 og umonterede Stibe inden (*) I Samt af Frr. staaer ved en Trykfeil: Trost (cfr.). Pl. ang. Skibene Nordenf. inden 2 Maaneder, efter deres Angivelse paa Toldboderne, 20 Jan. men findes negen forsømmelig herndi, maae Toldbetten terne lade Skibene losse, som Eierne skal betale og desuden mere i Told, end Ladningen ellers efter Told-Rullen beløber. (See Told-di. 1768. 8 Cap. *), P. 1184. Fr. Om fremmede Korn-Varers Indførsel i 12 Febr. Danmark og Norge til Junii Udgang 1698. p. 1185. Fr: Om Skatternes Paabud i Norge for 1698.6 Mart. P. 1186. (†) Skibe Artikler for det Vestindiske og Guineiske 26 Mart. Compagnies Betiente (See Skibs Art. 22 Sept. 1758). 4to. Fr. Om Faar og Qvæg samt deres Græs-2 Apr.] ning og Varetægt paa Særde (efter Indbyggernes Be giering, samt for at forekomme al Stridighed imellem dem desangaaende **). Cancel. p. 1188, 23664 1.) Om (*) I Saml. af Frr. er denne Pl. ved en Trykfeil dateret 20 Jan. 1699. (**) Korandret ved Rescr. 19 Aug. 1757 til Stiftamtman den over Island og Færse, hvorved (i Anledning af 2de fra Færse under 24 Sept. 1755 og 19 Aug. 1756 indkomne Forslag, ang. den, imod Fr. 2 Apr. 1698, endnu i Svang gaaende skadelige Misbrug med de saa kaldede Kiendings-Seyd eller gaar at kunne afskaffes, med videre), til de Kgl. Tienders rigtigere Elæggelse, samt Gorurettelse at forekomme, følgende be ales: 1.) Alle de Hange-Warter paa Færøe, hvorudi endnu befindes at være Kiending, skal lægges tilsammen i gællig imellem Lods-Eierne, og det saaledes, at hver Hauge-Part, som har fine gamle udisputeerlige Marke Stieller, mane sammenblive i et kællig, hver for sig, under sit gamle Mærke. 2.). Dette Sammenlæg skal være skeet til førstkommende Juul efter denne Anordnings Publication, paa den Maade: hver Kiendingsmands gaar for sig, som eragtes Liv-syd, skal tælles, og da alle lægges sammen til een Summa, og faa igien deles blant alle Haugens kods- Eiere, efter Proportion, som enhver er Eier af Jord til i samme Hauge Part, og da sees, hvor mange Seyd enhver fra sig leverer til de andre, der manglede. 3.) Prisen paa den Soyd, som saa- ledes 2 Apr. Fr. om Faar c. p. Færge 1 §. 1.) Om at kiende Saar, og hvordan enhver bór at omganes med Saar eller Sovde Handel: Dersom 2de Mænd eller flere eie Faar tilsammen i en Hauge eller Mark, og begge vil slagte deres Faar, og vil tage det første, fem ikke er mærket, enten det er Lam eller gammelt Faar, og hver vil beholde det, som han tog enten ved Hund eller andet Middel, enten han det cier eller ikke, da bør saadant Tag ei være; ca paa det at ingen ulovlig Stik sal begyndes i Landet, da aisres om Faare Handel saadan en Skiben og Anordning, at Dera ledes afstaaes, skal være: Sondenfio ds, som er Syderee og Sandee med fine annecterede Der, saavelsom og Sefoe, Kolteroe og Nolsee, Li Stind hver Liv Soyd, og Nordenfiords, som indbe atter de ovrige Der, Styffet Tolv Stind, dog alene udi denne Handel. 4.) De, som Søyden saaledes overd ages, fal, om de det formane, dem stvar betale; hvis ei, skal deres Creditor, som dem Sonden betroet haver, de for. til næste Hest va Slagte-Tid efter, unde fin sommeline Betaling af det Glaat, som hans Debitorer paa deres Andeel be komme, indtil afbetalt er, og om det end ei skee: forste Aar, da i de følgende. 5.) Skulle disse ikke om Prisen forenes, bor de øvrige fods-Eiere samme Slagte Gord ester Billighed vurdere, hvormed begge parter skal noies. 6.) Ingen skal kunne undskylde sig dermed, at han ikke har Soyd over fin Skibning; thi, uagtet der er liden eller megen Seyd paa Daugen, skal deg Sam menlæg fee e ter ovenanførte 29, og ingen Kiending Herefter tacles. 7.) Stulde nogen Hauge-art her efter underflade sig at have Kiending, enten ene eller tilligemed kællig, bor de, som dertil Aarsag ere, have forbrudt saa meget, som samme deres Kiendings-oyd er værd, Halvdelen til Kongen og Halvdelen til den, Sammenlægget begierer, og dog desuden firar lægge samme i Fallig med de andre, og skal Soffelmændene hermed have neie Indieende. 8.) J Fald ved denne Forandring imellem Indbyggerne fulde opkomne nogen Slags Dispoter angaaende Martefiællene, Hauge-Varternes Storlighed og andet, maae de derom feae deres Suffelmand, som neie bor undersøge Trætten og deci dere dem imellem; ere de Twistende dermed ei forneiede, maae de tilligemed Sysselmanden andrace deres Sag for Langmanden og Landicgden, hvilke endelig ber fille Træt. ten, hvorved det bar forblive, paa det heraf ei skal reise fis Processer til Indbyggernes Fornærmelse. Fr. om Faar 2. p. Færee 1-3 §. dersom nogen vil tage fine Lam eller gamle Saar og 2 Apr. slagte dem, som ummærkede ere, da skal han have 2 lovfaste Vidner, som vidne, at det er hans Yngling og Avl, og kiende Moderen dertil; Broste eller feile ham saadanne Vidner, da er det, ligesom han eier intet derudi. Brunde Sovd, det er Vædderen og Vædders Lam, som gaae om Vinteren at løbe Faatene, skal uds vælges af de beste og saa mange, som samtlige Mand, som Hauge Parten cie, cragte fornødne, og skal opsæts tes til 30 Jaar en gammel Vædder, og til 20 Faar et Vædder-Lam, eller bøde til Kongen for hvert Vædderlam, som fattes, et Lod Sølv. 2.) Om nogen giør anden Mands Saar eller Ovæg Skade: Gaacr nos gen i anden Mands Mark eller Hauge og jager bort hans Qvæg, ham til Skade, saa at Staden kan cragtes at være 2 Lod Sølv værd, da bede han Skaden til den, som Haugen eier, fuldret, det er at holde ham skadesløs, og Kongen 2 Lod Sølv, og bøde Qvæget igien jevngot; End om man beskylder eller sigter en Mand, at have været i andens Hauge eller Mark og giort Skade, bøde Skaden, om Vidne er til, saasom lovlige Dommere ders om afsige, eller fralægge sig der ved sin egen Eed, som Dommeren og 6 forstandige Mænd derom agte for got. 3.) Om haar, som gaae ulovligen, at afstaffe: Ligger Mark eller gauge tilsammen, og eie 2de Mænd hver sit gaugestykke, og Saarene gaae af den enes i den andens Haugestykke, og ere der Haugefaste eller gaae der altid, og den, som Haugen eier, vil det ikke taale, men anker derpaa, da tager den fine Faar, som han eier, og bær dem allesammen af den andens Hauge; Gaae de samme Faar i samme Haugestykke igien 2den og zdie Gang, da bør de Faar at være forbrudte, til den, som Haugen eier, uden saa er, at han vil tage Leie for det Haugestykke, som Faarene gaae paa, 2 Lod Solv for bb. 5 Fr. om Faar &c. p. Færse 3-4 §. Sælligs: 2 Apr. for 40 Faar; Men vil han ingen Leie tage, da skal den, som Faarene eier, tilbyde ham den halve Part at fisbe; vil han den ikke kiøbe ei heller tage Leie, da skal den, som Faarene eier, have alle fine Faar af den andens Hauge med god Lempe inden 12 Maaneder. Vil den, som Faarene eier, ikke byde den anden Leie ei heller sælge ham ben halve Part af Faarene, da ere samme Faar forbrudte til den, som Haugen eier. mænd skal jage deres Saar i det Gierde, hvori de pleie at jage dem, hvor de ere haugefaste og idelig gaae udi; og enhver giør samme Gierder og Gierdes:Gaarde færdige, eftersom han har Part i Haugen, saa og alle andre Gaarde, som tienlige ere og af Arrilds Tid have været; Giør nogen anderledes, da bode til Kongen 1 Lod Sølv, og efter Loven til den, som Skaden har faact. Ere Sameiere tilsammen i Samret (det er det Gierde, som alle Medeiere jage deres Faar udi) og ere der overværende, da skal enhver mærke sine Lam, efters som han eier Moderen dertil, og see til, hvor mange der have 2 Lam; og om der findes nogen fremmede Saar i samme Gierde, da skal den rette Hyrde eller Faaremand see til, hvor mange der have Lam, og ikke ere gielde. Men om nogen mismærker noget Lam Samvet (det er det Gierde, hvor Fælligsmændene ere tilsammen), da skal den dog have sit Lam, som det eier, saasnart det bliver ret fiendt, eller et andet Lam jevngot, thi den er ikke brøstfældig, som mismærker i det Gierde, hvor Falligsmændene ere. 4.) Om Simbt eller Forbud paa Saarene: Lader nogen sine Saar yngle og opnøre i en anden Mands Hauge eller Mark, og vil ei aflade, endog den, som Haugen eier, vil det ikke lide; da skal den, som Haugen eier, giøre forbud paa samme Faar. Det første Forbud skal skee fra St. Olufs Uge og til St. Andre Dag; Ere Faarene og Lam Fr. om Faar c. p. Færse 4-6 §. Lammene da ikke af Haugen uden lovligt Forfald, stal 2 Apr. den, som Haugen eier, eie 3die Parten af samme Faar og Lam. Det andet Forbud er fra St. Andrea Dag og til Faste; Ere de Faar og Lam da ei aftagne af samme Hauge, skal den, som Haugen cier, eie de 2 Parter af samme Faar og Lam. Det tredie Forbud er fra Faste og til St. Olufs Uge; Ere de Faar da ei tagne deraf uden lovligt Forfald, da cier den, som Haugen eier, alle Faar og Lam; uden der har været stor od paa Færde, at han ei maatte føre sine Faar af Haugen, endog han vilde, da skal den, som Haugen eier, have fuld Værd eller Leie deraf for sin Hauge. Det Faar er haugefast i den Hauge, som hun yngler og faaer Lam udi, og er der om Vinteren. 5.) Om vilde Faar: Eie nogle Mand vilde Faar tilsammen i een gange, og nogle vil giøre fine Faar spage eller tamme, og nogle vil ikke, da skal de raade, som deres Faar vil spags giøre og rygte dem, frem for andre, som vil spilde eller fordærve for begge Parter. Den raader og for fine Faar, som eier spage Faar; og slipper den anden vilde Faar iblandt den andens spage Faar, da bøde ham derfor al den Skade, han derover kan lide, og Avinds-Bod efter Loven, og Kongen 1 Lod Solv; og bor enhver, være sig Kongens eller Odels: Bonde, at spage sine Faar, paa det ingen leilighed med ulovlig Gang skal fee, saas fremt Leilændingen ikke vil have forbrudt sit Fæste, og Odelsmanden fine Faar. 6.) Om nogen Mand gaaer alene i en andens Hauge eller mark: Gaaer nogen Mand i Haugen, og giør ei Bud eller lader advare den, som eier Faar i samme Hauge, og mære Ker nogen af de andres Faar eller Lam, eller sætter sit Mærke derpaa, som ikke var mærket tilforn, og siger det ikke til den, som eier samme Faar eller Lam, da har han det mærket i Løndom og bør bede til den, som det eiede, Fr. om Faar c. p. Færse 6-8 §. 2 Apr. eiede, efter Dom, og Kongen 1 fod Sølv, om det er Lod Selv værd, og desuden være mindre Mand; End mærker han Faar eller Lam, som tilforn er mær Fet, og fætter sit Mærke oven paa den andens Mærke, som eiede det tilforn, da er han Tyv. 7.) Hvorledes man skal gaae i Haugen: Dersom nogen Mends Mark eller Hauge grændser tilsammen, og den enes Faar gaae over Markesticl lige imod den andens Faar, da skal den Mand, som vil gaae til Markeskiel, giøre den anden Bud at møde ham til Marfeffiel, eller gaae lige med ham, og faa gaae begge tilsammen; Bil den ikke komme eller gace lige med ham, da maae den, som giorde den anden Bud, gaae i sin egen Hauge og ikke i ben andens, men dersom han gaaer over Markeskiel og i den andens Hauge, da stande den anden til Rette, lige som han ham ikke havde giort Bud; men om han ikke har giort ham Bud og gaaer alligevel, da stande den anden til dette, som hiemme var, eftersom han giver ham Sag, og betale al den Skade, sont den Dag af Hans Gang frede, og Avinds: Bod efter Loven, og Kon gen 1 Lod Seiv. Ingen mase gaae igiennem en ans dens Hauge, hvor ingen rette Veie ere, men skal gaae den rette Lande Vei fra ct Boigde Laug til et andet; Hvo anderledes giør, bode, for hver Gang han an treffes, 2 Led Sølv til Kongen. De Mænd, som eie Haugen tilsammen, enten deres Faar ere i Fællig, eller enhver kan have for sig selv, skal holde Samgang, det er,, de skal alle om Morgenen gaae tilsammen i Haugen efter deres Faar, og, efterat de have taget deres Saar eller Uld, følge tilsammen om Aftenen hiem igien; vo, som alene gacer hiem og ikke vil følge de andre, men filles fra dem, bede til Kongen 2 Lod Sølv. 8.) Om Hunde: Ingen flere Hunde skal holdes, end som af Sysselmanden i det Syssel og de beste Mænd i Bøigde Fr. om Faar c. p. Færse 8-9 §. Boigde Langet blive samtykte og for lovlige ftendre: 2 Apr. de andre skal af dem affiges og af Eieren strax afskaffes; og hvo, som holder de Hunde, som ikke samtyfte men affagte ere, bøde til Arrige Hospital 2 Færseffe Gyl den, og hunden ingen Frihed have, men dræbes af hvem, som vil og fan, og derfor være angerlos. Ingen maae gaae i eller igiennem sin Medeiers eller anden Mands Hange eller fra et Boigde Laug eller Landsbye til et andet med Hund, nden til Fieldgang. Antreffes nogen anderledes med Hunde, bede til Kongen 2 Led Solv og desuden betale til den anden Staden, som Huns den ved hans ulovlige Gang har giort. Je heller maas den, som Hunden eier, laane en anden Wand eller Dreng sin Hund, men forvare den vel, saa at ingen Ulempe dermed, andre til Skade, skeer; Laaner han sin Hund til en anden, skal han straffes, om Skade steer, ligesom han det selv havde giort. Tager nogen Mand de Hunde med sig i Hauge eller Marken, som ere samnaar de jage tykte, og Hundene bide noget Haar, dem i Gierde, da skal han 1ste og 2den Gang ikke svare dertil, men bider Hunden 3die Gang, da bor Hundens Eiermand give jevngot Faar igien, og have saa god Agt paa sin Hund. Det er skadelige Hunde, som selv gaae bort i Marken og bide Faar, hvilke Hunde af Eieren skal strax afskaffes; skeer der ikke, og de bide anden Gang, skal Eieren ansees, ligesom han selv havde giort Skaden. Vaar og Sugle Hunde skal iligemaade ikke være flere, end samtykte ere, og skal være af det mindste Slags, og, ligesom de andre hunde, alle til Gavns. 9.) Om god Stik i gangen: Der skal være saa mange Saar i Haugen, som af gammel Tid har været, uden man kan see, at Haugen fan mere eller mindre føde, da have de saa mange, som de derom kan forliges, og ei mere pas hver sin Mark eller Fr. om Faar c. p. Færge 9-10 §. 2 Apr. eller Hauge, hverken Faar eller Qvæg, end man fant fiende Siet at være, og holde det i sin egen og ikke i en andens Mark eller Hauge; hvorfore ingen heller skal holde flere Tosd eller væg om Vinteren, end han selv af sin egen Avl kan føde eller føre og efter Jordens Anpart kan have, og derfor ingen Græs eller Hoe kiøbe eller i andre Maader til sig føre, hans Medeiere i Haugen til Skade, uden han for den langvarige Vinter trænger om Foraaret. Hvo herimod gisr, skal have forbrudt samme Nood til den, som eier Haugen, efter 4 § om Forbud. De Mænd, som eie Mars eller gauge tilsammen, som er fordærvet af Vand, og deres Faar deraf hendee, de skal alle være pligtige paa een Tid og efter Jordens Anpart at opstiære samme Haugestykke, naar fornødent giøres, og giøre Gravene saa dybe og paa de Steder, saa at Vandet kan afløbe. Hvo, som ikke kommer, naar han af sine Medeiere tilsiges, og paa sin egen Anpart opgraver i Haugen i tilbørlig Tid, eller har en anden Mand i sit Sted, bøde sine Medeiere, for hver Dag han udebliver, Lod Sølv. 10.) Om Riendinge Søvd, det er de faar, som ikke ere i Sællig: De Mænd, som eie Haugen tilsammen, skal have alle deres Saar til Sællig, og ikke herefter enhver for sig selv; men de, som nu have hver sine Faar for sig selv og ikke i Fallig, skal holde god Stik, saa at ingen opnører flere Faar, end ham paa sin Anpart fan tilkomme; og dersom de ei fan forliges, saa at somme vil have dem tilsammen i Fellig og somme ikke, da maae de raade, som vil lægge tilsammen i Fallig; dog maae den, som har mindre end den anden, forstaffe sig saa mange Faar, som paa hans Anpart kan fornødent giøres. Og skal denne sællig og Sammenlæg kee inden Aar og Dag fra denne Anordnings Publication, og derefter ingen Faar taales, som ei ere i Fællig. Artikler Art. f. Hvalfanger - Comp. Artikler, hvorefter alle Officerer og Gemene, som 5 Apr. sig i Tieneste hos det til Hvalfift: Sang og Tranbræn derie, under Nordlandene i Trondhiems Stift, octroie rede Khavns Compagnie lade antage, sig skal forholde. (See Art. 11 Mart. 1776). P. 1195. der, (†) Fr. At ingen, som nogen Tiende pro Officio ny: 12 Apr. mane oppebære mere i aarlig Afgift, end som Tienderne i Jordebøgerne og Matriculerne findes anførte for, ei heller tage mere i Sæfte, end I Rdlr af Tønde Hartkorn (*). Khavn 4to. Privilegier for endeel Mandskab, som ved Re: 23 Apr. gimenterne til hest og Fods ere afgaaede og sig i Kongens Niger vil nedsætte. (See Patent 24 Jan. 1738). P. 1207. Fr. Om fremmede Korn: Varers Indførsel i 17 Sept. Danmark. p. 1208. Fr. Om Korn: Skatten i Danmark for 1699. 17 Sept. P. 1209. Fr. At Bønderne i 17orge maae til 1699 Aars 1 1 Oct. Udgang Figbe Korn af Skibene lige ved Borgerne. p. 1219. Høieste Rets Patent for 1699. P. 1219. 15 Oct. (†) Artikler, hvorefter Oldermanden og de Fattiges 18 Oct. Forstandere i Khavn tilligemed Conventhuns: Skri veren dem have at forholde (See Fr. 16 Nov. 1771). Khavn 4to. (†) Octroj (+) Denne Fr. er ikke indryffet i Gamlingen af Frr., faq. som den fort ester blev igienkaldet ved Kgl. Befaling 11 Jan. 1698 til ti tamtmændene, hvorved de bleve befalede at indsende denne Jr. til Mentelammeret til Cassation. See C. V. Rescripter f. Danmark, samlede v. dothe, Pag. 1060. Octroi d. ostindischen Compagnie. 29 Oct. (†) Octroj d. ostindischen Compagnie (See Octr. 21 Mart. 1792). Copenh. 1728. 800. 15 Nov. io Dec. Io Dec. Forbud paa Born: Varers Udførsel af Danmark og Norge, saa og Taxt paa Rug, Byg og Havre i Danmark, nemlig: Rug 31 Rdlr, Byg 2 Rdlr og Havre 1 Rdlr Tønden. p. 1225. Fr. Om Handelen paa Sinmarken. (See Fr. 25 Apr. 1702). p. 1227. Fr. og Privilegier for dem, som Ulden- Manufacturer (af Klæde, Drogetter, Sarse, Baj, Rask, Ratine og andre deslige Ulden Varer) i Danmark og Norge vil indrette og fortsætte. Cancel. p. 1236. See Reform. Priv. 15 Maj. 1747 og Edict 29 Nov. 1748 (*). 1.) Alle til Ulden Manufactur Verket henhørende Mestere og Svende, item Spindere og Sarvere, som enten allerede have nedsat sig her, eller og fra fremmede Steder indkomme og sig i Kongens Riger og Lande vir kelig nedsatte, maae nyde Religions Frihed for sig og deres Familier, og samme paa det Sted, hvor de sig nedsætte, ubehindret øve og bruge. 2). Alle de, som i Ulden Manufacturer arbeide og sig fra fremmede Steder her indbegive, mane nyde Cold Frihed af hvis Midler og Boeskab, de med sig indfore, saa og af deres Redskab og alle til Værkets Fortsættelse fornødne Instrumenter, saa ofte de dein lade indkomme. De skal og være frie for alle borgerlige og Byens Be stillinger, og for sig og deres Familier aldeles være frie for alle extraordinaire Skatter og Paalæg, ved hvad Navn de nævnes kan, udi de første 10 Nar fra disse Pri (Cfr. Sune. 25 Maj, 1752, 23 § eg i Slutningen. 3.) Privil. for Ulden-Manufact. 3-8 §. Privilegiers Publications Dato at regne. 4.) De 10 Dec. maae og være forskaanede for 6te og rode Penges Afgift af deres Gods eg Midler, som de of Kongens Niger og Lande udføre, naar de ikke længer der vil forblive. 5. Hvis Uld og andre Materialier, som til dette Værks Fortsættelse behoves og fra fremmede Steder ere fornødne at indføres, skal for al Tolds Erlæggelse frie indpassere, dog at sligt paa behorige Steder angives og derpaa til berlig Told Seddel tages (See Told N. 1768. 10 Cap. 14 §). 6.) Naar Ulden Manufactur - Værket bliver bragt til slig en fuldkommenhed, at deraf findes jevnligt Sorraad til at forsyne Landet med, vil Kongen lade udfinde tienlige midler til at bringe de her forarbeidede Ulden Varer udi saadan en Priis, at de altid kan gaae fra Haanden for dem, som i bemeldte Værk interessere. 7.) Hvis Værkhuse og pladser, som til Ulden Manufactur Værkets Fortsættelse indrettes, vil Kongen og, efter besundne Beskaffenhed og derom giorte Ansøgning, med behørige Friheder forsyne. Disse Privilegier og Friheder maae og enhver Kgl. Un dersaat, som i Kongens Niger og Lande virkeligen boer og noget Slags Ulden-Manufactur sammesteds indretter, ubehindret have og nyde, saaledes som forskrevet staaer. 8.) 1699. Om Matricul Skat c. i Danmark for 1699.9 Jan. P. 1239. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1699. 10 Jan. p. 1242. I Deel. €¢¢ Fr. Fr. om et extraord. Paabud i Dmk. 24 Jan. 24 Jan. 31 Jan. Fr. Om et extraordinair Paabud i Danmark for 1699. P. 1244.. Fr. Om den hos Proprietairerne og andre, som med Kirker i Danmark ere forleente, resterende Studii Stats Betaling. (See Pl. 28 Febr. 1727). p. 1246. Fr. Om Assistents Huset i Khavn. (See Fr. 29 Jun. 1753 *). P. 1247.

31 Jan. (†) Fr. Om Lægds: Pengenes Paabub i Torge for 1699. Khavn 4to. 11 Febr. 14 Febr. II Mart. 18 Mart. 15 Apr. 22 Apr. 9 Jun. Fr. Om Rangen. (See Fr. 14 Oct. 1746). P. 1254. Fr. At Toldens Oppeborsel skal see in Specie efter Told R. 1691 eller i Croner med 12 p. C. Opgelt. p. 1260. Taxt paa endeel Varer, som ere tilladte at handles med i Finmarken. (See Fr. 25 Apr. 1702). p. 1261. Artikler, hvorefter alle, baade Commandeurer, samt andre Officerer og Gemene, som fare med det Grøns landske Compagnies Skibe fra Khavn paa Hvalfiskes rie under Grønland, sig skal forholde. (See Artikl. 11 Mart. 1776). p. 1262. Reglem. og Anordn. om Sørge Dragt. (See Reglem. 14 Apr. 1752). p. 1269. Fr. Om hvem skammererede og baldyrede Klæder mane bære. (See Fr. 20 Jan. 1783). P. 1271. Fr. Anl. at den godvillige Almisse, som paa Auctioner i Khavn gives, skal til de Fattiges Underholdning i Børnehuset og Pesthuset henlægges og an vendes; (*) Da Privil. Jun. 1753. Fr. ang. godvillig Almisse. vendes; hvorfore Auctions: Mesterne ei mane disponere 9 Jun, derover efter Behag, men skal, hver Gang saadan Auction holdes, Dagen tilforn, under 10 Ndirs Straf til Børnehuset, skriftlig tilkiendegive Kassereren i Børnehuset, naar og hvor Auctionen holdes, paa det en af de Fattiges Forstandere eller anden af Børnehuset bestikket Person kan være tilstede at oppebære flig Almisse, da Auctions-Mesteren skal give ham et Beviis, hvad den Beløber sig til, og hvem den har givet; hvorefter den paa samme Dag til Kassereren skal leveres. (See Fr. 24 Sept. 1708. II. 5 §). P. 1274. Fr. Om Forbud paa Born: Varers Udførsel 16 Jun. af Danmark til Aug. Udgang. P. 1276. Fr. Om Guld- og Sølv Manufacturets yder: 30 Jun. mere Indrettelse og Fortsættelse af Oct. Holman og hans Interessentere; Hvorved ham tillades at giøre og forhandle Guldtrækker Arbeide af 12 Lødig Sølv, ligesaavelsom af 15 Lødig og 10 Green, dog at hver Sort kan ved et Stempel kiendes fra hinanden (See Fr. 4 Oct. 1769*); saa maae og ingen andre Lauge giøre ham nogen Hinder i dette Manufactuur, under 10 Rdlrs Straf for hver Gang. Og da han erbyder sig at give 4 Maaneders Frist til Betaling, for hvis nogen, for igien at udsælge, i Partie hos ham kiøber; saa bevils ges, at han og Interessentere i lige Creditorers Gods og Formue maae være berettiget at nyde Betaling for Det saaledes Udborgede næst efter dem, som ved Pant, Kirkes, Fattiges:, Skole, Børne- eller Auctions: Penge ere prioriterede; da Byefogden, naar Creditorernes Reverser ham anvises, at Betalings: Tiden er C¢¢ 2 forbi, (*) Og Privil. 2 Maj. 1718. Fr. om Guld- og Sølv - Manufact. 30 Jun-forbi, uden foregaaende ordentlig Proces altid skal være ham og Interessenter med promte Erecution be hielpelig. (cfr. Fr. 22 Mart. 1740). p. 1277. 21 Jul. 19 Aug. Patent. At den nye (af Thomas Kingo, efter Kgl. Befaling, til Trykken befordrede) Kirkes Pfalme Bog skal indføres og bruges til Gudstienesten overalt i Kirkerne i Danmark og Torge til førstkom mende Advents: Sondag, hvorfore hver Hoved: Kirke strax skal fiøbe samme. (cfr. Fr. 9 Dec. 1699 *). Cancel. p. 1280. Forbud paa endeel Born: samt Fede Varers Udførsel af Danmark og Norge. p. 1282. (*) See Rescr. 13 Mai. 1778 og 19 Febr. 1783.