Spring til indhold

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Frid. Wilh. Thiele Kiøbenhavn


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf/5 Titelside-547

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetise Register ved Jacob Henric Schou. VIII Deel. Som indeholder K. Christian VII Frr. fra 1781 til 1784. Anden Udgave. Kiøbenhavn, 1795. Trykt hos Frid. Wilh. Thiele. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf/6 Christian VII Forordninger fra 1781 til 1784. 1781. Negl. Om Justitiens Administration samt 8 Jan. Skifte: Behandlinger, m. v. i Tranqvebar og samtlige Kgf. Etablissementer i Ostindien. Gen. L. Oec. og Commerce-Colleg. p. 121. 1789. Noiere bestemt ved Negl. for d. Sorte-Ret 19 Aug. Gr. Saasom Kongen har taget de forhen til det Asiatiske Compagnie overdragne Etablissementer i Ostindien under Sin umiddelbare Regiering og Bestys relse, er det ogsaa hans allerhøieste Bestræbelse og Diemeed, at see Ret og Retfærdighed samme steds saaledes handthævet, at saavel Hans egne Undersaatter, være sig Europæer eller Indianer, som ogsaa Fremmede, kunne leve sikker og tryg for Uret og Fornærmelse; til hvilken Ende, og paa det at enhver i paakommende Tils fælde kan vide, hvorledes samt til hvem han har at henvende sig for at søge sin Net, følgende Regl. er udstedt, hvorefter Vedkommende sig bør rette og forholde: 1.) Det skal være enhver Europæer eller Indianer Indvaaner eller Fremmed, af hvad Nation, Religion, Stand eller Vilkaar han er, tilladt, frit og ubehindret at søge sin Net, i Følge danske Lov, Kirke, Justits, Politie og Handels-Anordningerne, saar VIII Deel. 21 2 vist Regl. om Justitien zc. i Tranqvebar 1:3 §. 8 Jan. vidt samme efter Landets Forfatning ere passende og Herefter vorde bekiendtgiorte; dog afgiores og paadommes Tvistigheder, Indianerne indbyrdes imellem, efter deres Vedtægter og Sædvane. 2.) Den første Instance i Tranqvebar er a) Bye-Tinget, eller b) den Sorte Ret; og i Friderichsnagor a) Bye Tinget, eller b) Catscherie Retten, som er sammesteds den Sortes Ret. Fra disse appelleres til Gouvernementets Ober: Ret, som anden Jnstance, alt efter Sagens Natur og Beskaffenhed; og endelig til Høieste:Ret i Khavn i de Begivenheder, som paafølgende Artikler nærmere for: Flare. 3.) Den Sorte-Ret i Tranqvebar: Imo) Skal bestaae af Providiteuren som Præses, Tolken, en Skriver og 6 Assessorer, nemlig: 2 Mohrer, 2 Mala Varer samt 2de Missions Christne, og derforuden en Observateur fine Voto, der alene holder et vaaget Die over Rettens Behandling og giver flittig Rapport til Gouvernementet eller Justitiarium, om hvis der i Ret ten passerer; til hvilken Ende samme Observateur, som maae være en Europæer, holder en Rapport-Protocol. Disse skal 2de Gange om ugen, Tirsdag og Loverdag, made paa Sorte Nets Justits Huus i Tranquebar om Morgenen Kl. 9 indtil kl. 12, og efterat Retten i Guds og Kongens Navn er indlyst, foretage alle Sager imellem Indianerne. 2do) De stal troeligen og retfærdeligen undersøge alle forekommende Sager efter den Eed, som de giort have, ingen Sag uden Nødvendighed for hale, Parterne til Skade, men heller ingen Sag for hastig, førend den tilfulde er prøvet og undersøgt, paadømme. Befindes nogen Sorte Rets Dom aabenbar uretfærdig, saa det er klart, at Dommerne enten af Vrangvillighed eller yderste Skiødesløshed have urig. tig senteret, da blive saa mange af Assessorerne, som i Dommen have været enige, af Gouvernementets Ober- Ret, Regl. om Justitien c. i Tranqvebar 3 §. Ret, naar Dommen for dem indstevnes, med en arbi: 8 Jan. trair Mulkt efter Sagens Beskaffenhed at ansee, og naar nogen den 3die Gang er befunden i saadan Brøst, skal han ej mere sidde Dommer-Sæde. 3tio) Domme He affattes efter Pluralitet, og naar Vota ere lige, bliver den Mening Dom, som Præses bifalder. Der som Providiteuren formedelst lovlig Forfald udebliver, da er den næste efter ham Præses. Dommene affiges efter Indianernes Skikke og Sædvane, samt Ret og Billighed. Skulde Sagen angaae nogen af Assessorerne selv, eller og nogen af deres Lærpaarørende, Beslægtede eller Besvogrede, da maae han imidlertid udtræde af Retten. 4to) Tolken samler Bota, fors fatter Dommen og oversætter samme. Skriveren har infet Votum, men fører alene Sorte Rets Justits Protocol. Han holder og en Ting: Liste over de for Retten svævende Sager, hvoraf kan sees, hvad Datum en Sag som for Retten, og naar den er til Ende bragt, hvilken han altid maae have parat til Foreviisning og Eftersyn for Gouvernementet; og haver han at passe paa, at hver Sag foretages efter sin Tour og Ælde, faa at hver Nets-Dag begynder med den ældste Sag og endes med de senere indkomne. 5to) I alle simple Gields= Sager, Eiendoms og Handels-Tvistigheder, naar Sagens Hoved-Stoel er 30 Rdlr, appelleres til den Kgl. Ober Ret. Er Sagen ikke af den Betydenhed, at den fan appelleres til Ober-Retten, eller og Parterne ikke vil appellere, saa maae Dommen dog forevises Gou vernementet til Stadfæstelse, men ej til Forandring. 6to) Sager angaaende Rasternes Ceremonier item Familie: og Arve: Sager henvises til Kasterne at af giore. Kan hovederne for Kasterne ikke i Mindelighed afgiøre Sagen, haver den Sorte Ret deri at dømme efterat have indhentet Hovederne for Kafterne deres Be tenkning, 21 3 Regl. om Justitien zc. i Tranqvebar 3- §. 8 Jan. tænkning, hvilken bliver Sorte-Nets Dom bilagt. Naar Dommen afviger fra hines Betænkning, maae Aarsagen anføres hvorfore; disse Sager fan appelleres til Ober- Retten, men ikke videre. 7mo) politie:Sager imel lem de Sorte indbyrdes, saasom Drukkenskab, Slagsmaal, Stields-Ord, Spil :c. afgiøres hver Dag af Providiteuren og Tolken, ligesom de for dem anmeldes, hvilke dømme til legemlig Straf eller Penge Mulkter. Providiteuren giver ugentlig Efterretning om hvad Kien delser ere afsagte, forinden Straffen paa Kroppen ereqveres, til Justitiarius, hvilken, naar deriblant ere Sa ger af Betydenhed, refererer samme til Gouvernementet. 4.) Med Catscheriet i Bengalen forholdes det, som sædvanlig, indtil videre. 5.) Bye Tinget i Tranqrebar, saavelsom i Friderichsnagor i Bengalen, skal bestaae af en Byefoged, en Bye-Skriver og efter Omstændighederne af 8 eller 4 Bifiddere. Byefogden og Bye-Skriveren nyde den Len, som Gage Reglementet tilholder, samt Dom: og Brev: Penge efter Reglemen tet om Rettens-Gebyr i Tranquebar og samtlige Etablis sementer i Ostindien. Hver Gang Retten holdes, skal i det mindste 4 Stokmand bivaane samme, som Gouver nementet i Tranquebar eller Raadet i Friderichsnagor iblant de beqvemmeste Byens Judvaanere udmelder; men i Live: og res:Sager, eller naar Trætte om Eiendoms-Jorder eller Aasteds:Sager fulde fore falde, skal han nødvendig have 8 Medeoms-Mænd med sig. 6.) Byeting skal holdes hver Mandag, i Følge 2. 1-3-1, paa det anordnede Sted i Trans quebars Justite uns, og i Friderichsnagor paa sædvanlig Sted. Men ku de nogen Helligdag om Mandagen indfalde, skal næste Sognedag derefter ansees for rette Tingdag. Paa Boctinget og ingen anden Steds skal alle de Sager, som for den Ret bør indkomme, foretages, Vidner Regl. om Justitien zc. i Tranqvebar 6-8 §. Vidner afhøres og Dommen afsiges, samt alt andet, 8 Jan. som i Følge Loven og Frr. eller efter Kgl. Ordres bør bekiendtgiøres, oplæses og forkyndes. Og skulde end ikke noget være at foretage, skal dog Netten hver uge paa sædvanlig Tid og Sted, som anmeldt, sættes og ved Kongens Freds-Lysning aabnes; er da ej noget at forrette, ophæves Netten igien og maae intet videre denne Dag eller for neste Tingdag foretages. 7.) Med Stevninger til Doms og til Tings: Vidners Erhver velse samt med Vidners Sørelse forholdes efter 2. 1 B. 4 Cap. samt Sr. 3 Mart. 1741; dog at alle Stev ninger udstedes efter Klagerens Begiering under Rettens Haand og Segl. 8.) Byefogden skal dømme i alle Sager, som reise sig af Gods, Eiendom, Gields: Forskrivning eller andet sligt, saavelsom alt hvad der angaaer Politien og den almindelige Rolighed, naar samme angaaer Europæer, og skal i alle deslige Sager saavel Geistlige, som Verdslige, staae under Byetinget; de skal og alle der møde deres Vidnesbyrd, i hvad Sag de end stevnes for, at aflægge, dog fritages Præster og Missionairer for personlig Møde, men skal deres skriftlige Vidne under deres Eed indsende. I criminelle Sager dømmer Byefogden alle Geistlige, samt alle Civile fra den øverste til den nederste, undtagen Lemmerne af Gouvernementet, alt efter Kongens Lov og Frr., Placater eller Ordres, hvilket Gouvernementet alvorli gen bør paasee, at de af alle og enhver uden Persons Anseelse tilbørligen vorde efterlevede. Om Compag niets Betientere forsee sig i deres Pligters Opfyldelse imod Compagniet, i Henseende til dets Handels Administration eller Rede og Rigtigheds Aflæggelse for det af Compagniet dem anfortroede, da skal de indstevnes og være pligtige til at møde for Byetinget i Tranquebar eller Friderichsnagor, hvor alle Ting behørigen skal un= 21 4 der= 8 Jan. dersøges og oplyses, og de i saa Fald behøvende Bidner afhøres; hvilken Undersøgelses-forretning og Vidnes forhør da skal hidsendes til Paakiendelse afCompagniets Ret, i Følge Octr. 23Jul.1772. 16 § (see Octt. 21 Mart. 1792 34 §); hvorimod Compagniets Betiente i alle an dre Tilfælde, hvor de kunde komme til at lide Dom, hens høre til Stedets ordinaire Jurisdiction. Naar nogen en ren som Vidne eller af andre Aarsager skal aflægge deres ed, saa skal det, i Følge Loven, fee i alle Parters Overværelse, og skal da ved Eeders Aflæggelse neie iagttages enhver Religions Principia, saa at de Lutherske, Reformeerte, Romerft: Catholste aflægge Lovens Eed, de mæhriske Brødre derimod den Eed, som deres Principia fastsætte, og Indianerne paa den Maade, som deres Relis gion foreskriver og hos dem brugeligt er, efter enhver deres Kastes Maade.

9.) Alle Coffardie:Skibe og andre (maa Fartøier, saalange de paa Tranqvebar eller Friderichsnagors Reed ere beliggende, staae begge Steder under Byetinget.

10.) Saasnart Byefogden har afsagt Dom i nogen Sag, skal Byeskriveren paa Par ternes Anmodning strax, paa den Maade og inden saadan Tid, som L. 123. 8 Cap. befaler, give Dems-Acten og alt, hvad til Sagen hører, til Parterne beskreven imod Betaling efter Reglementet af den eller dem, som samme beskrevet har forlangt.

11.) De Militaire svare i alle civile Sager for Byetinget, hvor de og ere pligtige, efter lovlig Indstevning, at aflægge deres Vidnesbyrd; men, hvor Sagen angaaer deres Embede og Tieneste item Liv og Ære, da anordner Gouverneuren en Rrigs Ret af Ober- og Under-Officerer samt Gemene, alt efter Krigs Artiklerne; og indsendes Dommen i Lives og res-Sager, Cassation eller Degradation med Gouverneurens Paategning og Erklæring til Kongens egen allerheieste Stadfæstelse eller Forandring taien Regl. om Justitien &c. i Tranqvebar 11-13 §. igiennem Gen. L. Occ. og Commerce-Collegium. 12.) 8 Jan. gteskabs Sager paadommes af de ordinaire Retter. Naar de Geistlige skal søges for Sorfeelfer i deres Embeder og forhold, da anordner Gouverneuren en Consistorial Ret, som skal bestaae af samtlige Medlemmer i Gouvernementet og 2 eller 4 af Zions Præster og Missionairer efter Sagens Natur og Beskaffenhed, som i Sagen skal kiende og dømme. En saadan Dom appelleres til øieste Ret af den Paagieldende, som dermed troer sig brøstholden. Skulde Gouverneuren formene, at Dommen var alt for lemfældig, lader han ved den anordnede Actor Stevning udtage til Sklerpelse for Høieste: Net og hidsende samme, tilligemed alle Sagens Acter, i Følge Rescr. 8 Oct. 1777. Skulde den Sagsøgtes Forseelse være af den Natur, at Suspension maae have Sted, forbliver dog den su spenderede in Beneficio, indtil Høieste Rets Dom er falden. I alle andre Sager, som ej angaae de Geistliges Embede og Forhold, sortere de, ligesom de Militaire, under de ordinaire Netter. 13.) Ober: Retten skal bestaae af samtlige Medlemmer i Gouverne mentet, naar de ej i Sagen ere implicerede eller med nogen af Parterne i andet Leed beslægtede eller desvogrede &c., i hvilket Fald den Paagieldende udtræder, og vælges af de ovrige Medlemmer en anden i hans Sted, som Retten i samme Sag fan bivaane. Denne Ret skal holdes 1ste Onsdag i hver Maaned og ellers saa ofte, som behøves, og da alle de Sager, som ved Under- Ketterne ere dømte, der bør være saa tilstrækkelig oplyste at intet videre dertil behøves, saa maae Obers Stetten sig ikke med videre Vidners Førelse i de alt paadømte Sager befatte, med mindre det skulde være i saadanne Sager, som angik Liv, re, Frelse eller Bestilling, hvor al muelig Oplysning bør søges; cffer 21 5 69 Regl. om Justitien c. i Tranqvebar 13-15 §. 8 Jan. og Parterne tydelig gotgiøre, at det haver været dem aldeles umueligt inden Byetings Dommens Affigelse at erhverve de manglende Beviser, og maae da Retten es vel tillade Parterne længere Opsættelse, end fra en Sessionsdag til en anden, til deres Besværelse. 14.) For Ober Netten indstevnes a prima inflantia samtlige Gouvernements - Medlemmer, i hvad som helst Sager imod dem kunde anlægges; bog kan Gouverneu ren, og hvis der af hans Effecter Henregnes til hans Huus og Stat, ej med Arrest belægges, ligesom og de øvrige af Gouvernementets medlemmer i Hen seende til deres Personer derfor ere fritagne, undragen i criminelle Tilfælde; dog soare alle forbemeldte Personer i Eiendoms Tretter under den Jurisdiction, som Eiendommen sorterer under. 15.) Til Ober-Netten kan indstevnes alle civile Sager, som af Byefogden ere paadømte enten i Tranqvebar eller Friderichsnagor de første inden den i Loven fastsatte Tid; men i friderichsnagor gives Varsel at mode forste Ober-Rets Dag efter det afgaaende Skibs Ankomst til Tranqvebar; og dømmer da Ober- Retten uden videre Appel endelig paa de Sager, hvis Hoved: Stoel, og det, som Sagen reiser sig af (være sig Gield, Boder eller andet), ikke overstiger 200 Rdlr eller 400 Lod Solv. Dersom Sagen overstiger 400 Lod Solv, da kan den, om forlanges, appelleres til øieste-Ret; men er det criminelle Sa ger, som angaae nogens Liv, re, Srelse eller Bestil ling, da skal de nødvendig og førend Erecutionen maae free, om endog begge Parter synes ved Dommen at ville acquiescere, til Høieste Ret i Khavn indstevnes og derfra endelig Dom afvartes. Dog maae i de Tilfælde, hvor en Indianer enten for aabenbar forsætlig mord eller for Oprør er paademt at bøde Livet, Dommen under følgende Vilkaar, hvorfor Gouvernementet skal Stage Regl. om Justitien zc. i Tranqvebar 15:17 §. II. staae til Ansvar, strax iværksættes: Sagen skal nemlig 8 Jan. i stige Tilfælde først undersøges og paakiendes af den Sorte Ret, som da skal bestaae af dobbelt saa mange Bisiddere, som ellers. Naar Dedsdommen der er afsagt, indstevnes den for Gouvernementets Ober: Ret, hvilken da, foruden Gouvernementets Medlemmer, skal bestaae af 2de Geistlige, 2de Militaire, 2de Civile og 2 af de fornemste Indianske Betientere. Denne fors samlede Net skal paa det neiefste igien undersøge Sagen, tilligemed Sorte Rets Dom, hvilken af Ober- Retten ikke maae sierpes. 16.) Og som da, und tagen i forbemeldte Tilfælde, alle i Ober Retten paadomte Sager, der angaae Liv, Ære, Frelse eller Be stilling, skal uforbigiængelig for hvieste-Net indstevnes, saa maae Gouverneuren eller Gouvernementet alde les ikke befatte sig med slige Justits:Sager til enten at ophæve eller formilde de i Ober Retten ergangne Domme, eller den Skyldige, om han er arresteret, af egen Myndighed paa frie fod sætte; men i civile Sager, efterat Dom er falden, er det vel tilladt paa en retsindig Maade at søge at fermaae Parterne til Fredsommelighed og mindelig Fordrag, og lade Strid eg lenighed fare. 17.) Naar Ober: Rets Dom ester 15 § er afsagt, som angaaer Folkes Liv, re, Frelse eller Bestilling, forkyndes saadan Dom stray for den Paagieldende, som har at erklære, om han med Dommen er forneiet eller om han til Underkiendelse til Hoieste Ret forlanger den paaanket, hvilken hans Er Flæring tegnes paa Dommen enten af ham selv eller af de tvende Mænd, som samme forkynde; men i hvordan den Paagieldendes Erklæring end er, udtager dog den beskikkede Actor Stevning til Hsieste Ret til Confirmation eller Skierpelse, og den beskikkede Defenfor til Underkiendelse og Forandring; hvilke Stevnin ger Negl. om Justitien c. i Tranquebar 17:19 §. 8 Jan. ger, tilligemed alle Acter og Documenter i Sagen, Gou vernementet hidsender, esterat Stevningerne for alle vedkommende Parter og Dommere ere forkyndte. Vil nogen Paagieldende selv besørge sit Sorsvar, lader Gouvernementet alene ved Actor udtage Høieste Rets Stevning til Confirmation, lader samme for Vedkom mende forkynde og hiemsende tilligemed Acterne. Hoiefte Rets Stevninger udfærdiges i Kongens Navn og under Gouvernementets Haand og Segl lydende paa at møde i Hoieste Ret, som holdes i Khavn paa Chris ftiansborgs Slot, næste ar efterat Stevningen er udfærdiget, og efter Aar og Dags Varsel. Hoved-Stevningerne skal være forkyndte for alle paagieldende Par ter 8 Dage førend det Skibs Afreise, med hvilket de sendes, paa det de Indstevnte kan have Tid at besørge deres Forsvar til den i Hoved Stevningen benævnte Tid, og, paa det her kan vides, om Stevningen saaledes lovlig er forkyndt, maae Hoved Appellantens Advocat her paa Stedet forsyne sig med Skibs Capitais nens Attest, hvad Tid han fra Tranqvebar er afgaaet. Bliver ej Stevningen forkyndt 3 Dage førend Skibets Afreise, ansees ei Varselen for lovlig, førend det andet Aar efter Stevningens Datum. Stevning til Høieste: Ret skal ikke hindre pecution i rede og klare Gields:Sager. 18.) Er nogen af parterne ikke lovkyndig nok til selv deres Sag at forfølge eller forsvare, ordineres dem (om de det begiere) af Gouvernes mentet en lovkyndig Person til Sagens Jagttagelse for en billig Betaling eller for intet, naar Sagsøgeren til Rets Forskaffelse er forundt Beneficium Paupertatis og Sagvolderen ej kan tilfindes at betale Omkostningerne Men for Delinqventer bestikkes altid en lovkyndig Defensor. 19.) Hvis ellers Gouvernementet paa Kongens Vegne haver at tiltale de Kgl. Bezientere, dr Regl. om Justitien :c. i Tranqvebar 19-23 §. de Sorte eller andre Byens og dertil hørende Landets 8 Jan. Indvaanere for, derom sal Gouvernementet beordre Siscalen, den Skyldige paa lovlig Maade at tiltale og over ham indhente Dom; med hvilke Sager omgaaes og forholdes, ligesom før er meldt, men de skols dig befundne skal stille Sikkerhed til Gouvernementet for Sagen efter 17 §. 20.) Siscalen al troes ligen udføre alle de Sager, som ham anbefales paa Kongens Begne at undersøge og ved Retten til Ende at bringe. Især skal han altid paa Embeds Vegne og uden Betaling udføre alle de paa Kongens Grund forefaldende Delinqvent: Sager, som det tilkommer Gouvernementet at forfølge. I andre Sager kan ham hos dem, som søges, naar de befindes skyldige, ved Dom Slutningen noget billigt pro Salario tilkiendes. 21.) Jngen maae med Retten overiles, meget mindre maae der begyndes med Execution af haard Arrest og Godses Confiscation, forend Sagen lovligen er afhørt og Dom deri er fældet; men enhver maae gives fornø den Tid og Leilighed sig med Retten at forsvare. Skulde der frygtes for Personers Undvigelse, maae Inhibition og Beslag paa Person eller Gods giøres, dog med al brugende Forsigtighed og lovlige Præcaus tioner, og maae ingens Gods for Sagens endelige uds drag confisqveres, auctioneres eller paa anden Maade bemægtiges. 22.) Alle Domme, saavel de, der affiges ved Sorte-Ret, som ved Byetinget eller øvrige heri mentionerede Retter, Krige-Retten undtagen, ere qveres ved Stedets Byefoged, saavel i Tranqvebar, som Friderichsnagor, og nyder Byefogden derfor den i Reglementet fastsatte Betaling. 23.) For hvad, som kan tilkomme Justits-Kassen, derfor aflægger Byes skriveren i Tranqvebar og Friderichsnagor saavelsom Gouvernements-Secretairen Regnskab til Justitiarius, som Regl. om Justitien :c. i Tranqvebar 23:26 §. 8 Jan. som derom giør Indberetning til Oec. og Commerces Collegium til videre Foranstaltning. Imidlertid depos neres Pengene i Kongens Kasse. 24.) Naar na gen af dem, som staae i Kgl. Tieneste, eller og af Indvaanerne eller de Europæer, som sig i Tranqvebar eller Friderichsnagor opholde, hvad enten de ere Civile, Militaire eller Geistlige, ved Døden afgaae, skal hvert Steds Byefoged, som Skifte forvalter, sig strax i Stervboet paa Anmeldelsen begive, og der holde en lovlig Forseglings- og videre Registerings- og Vurderings- Forretning, samt efter holden Auction over alt, hvad auctioneres bør, foretage Skifte og Deling over Stervs boets beholdne Midler saa hastig, som mueligt, uden ufornødent Ophold, der geraader Stervboet til Last og Arvingerne til Skade, i øvrigt rettende derved sig i alle Maader paa det nøieste efter Loven og Frr. Stif terne efter de paa Logerne Portonovo eg Malabar: Rysten samt de Nicobariske Eilande Afdøde, høre under Byefogden i Tranqvebar, og de pan Logerne i Bengalen Afgaaende, under Byefogden i Friderichs= 25.) Enhver af Stifte Forvalterne skal holde en ordentlig Stifte Protocol, og deri ved Dag og Datum anføre alt, hvad i et Stervboe forefalder og foretages; begiere Arvingerne eller Creditorerne og andre Vedkommende i et Stervboe Udskrift deraf, bor det dem for Betaling efter Reglementet ikke nægtes.. Naar Skiftet er sluttet, udsteder han paa Arvingernes Bekostning til dem et lovligt Skifte Brev, og ellers indsender han hvert Aar til Justitiarius, som Ober Formynder, en Extract af Stifte: Protocollen, hvoraf kan sees, hvorvidt med ethvert Skifte er avan ceret, hvor mange der ere uafgiorte og hvad der hindrer sammes Endskab. 26.) Ligesom Pengene i et Stervboe indkomme, lægger han dem strax ned i nagor. Zon Regl. om Justitien &c. i Tranqvebar 26:31 §. Kongens Kasse imod Kassererens Qvittering, og maae 8 Jan. Skifte Forvalteren i sin Forvaring ej have mere end 100 Rdlr af hvert Stervboes Capitaler til løbende Udgifter; men i større udgifts-Tilfælde hæver han de fornødne Penge igien hos Kassereren imod Afskrivning paa det udstedte Beviis. 27.) Stifte Forvaltesen skal aarligen i rette Tid, saaledes at de kan hiemsendes til Europa, tilstille Gouvernementet Sortegnelser paa alle Stervboers Penge, som i Kassen paa ethvert Sted ere staaende, samt hvormeget ethvert Stervboe deraf tilkommer. 28.) J Stervboer, hvor enten Arvingerne ere fraværende og ej have givet nogen Fuldmagt der paa Stedet, eller hvor de ere umyndige og ingen Formynder have, som paa Stiftet funde iagttage deres Beste, skal Gouvernementet paa Stifte Forvalterens Reqvisition beskikke gode Tilsyns- Værger og vederheftige Formyndere efter Loven. 29.) Alle Skifte Behandlinger af Skifte-Forvalterne ind stevnes lige for Ober: Retten og derefter til Høieste: Ret, hvorved forholdes saaledes, som forhen ved andre Sager er fastsat. 30.) For de Umyndige, som der i Landet opholde sig, eller hvis Arve - Midler ikke til Europa hiemsendes, skal Gouvernementet, naar ingen enten fødte eller ved Testamenter indsatte Værger ere, beskikke vederheftige og duelige Formyndere, hvilke stal have (*) de Umyndiges Renter og dem paa besie Maade til deres Opdragelse anvende. 31.) Kan Værgerne ikke faae de Umyndiges Midler sikkert udsatte, da maae de i den gl. Kasse deponeres; og paa det at de Umyndige kan have noget til deres Underholdning, uden at fortære Capitalen, da maae af deres (*) I Samt. af Fer. faaer ved en Trnkfeil: have; hvil fet er rettet i den udi Tranqvebar frykte udgave af dette Reglement. Regl. om Justitien c. i Tranqvebar 31-32 §. 8 Jan. deres Midler, endfiont de alene ere Depofita, saalange de i Kongens Kasse ere staaende, svares aarlig 4 V. C. 32.) Justitiarius, som Ober-Formynder, skal have flittig og tilbørlig Judseende med, at Stervboerne lovlig behandles og Skifterne haftig tilendebringes. Han skal og nøie paasee, at Capitalerne saaledes, som i 31 § er meldt, udsættes eller i vidrig Fald efter Overlæg med Gouvernementet i Kongens Kasse deponeres, indtil de Umyndige ere blevne fuldmyndige eller de fødte Berger forlange samme hiemsende til Europa. Gouvernementet bør og i det mindste een Gang om Aaret lade sig af Formynderne aflægge Regnskab for de fale bende Renter, hvorledes og om maaskee noget deraf kunde blive til Overskud til Capitalens Forøgelse, som da alt i al fald i Kongens Kasse bør nedlægges. Saa bør og Justitiarius til visse bestemte Tider af Aaret lade sig af de Berientere, som i samtlige ostindiske Etablissementer forrette Stifterne paa de 2 Skifteforvalteres Vegne i Tranquebar og Friderichsnagor, un derrette om sammes Tilstand, efterat de desangaaende i de dem meddeelte Instructioner af Gouvernementet behørigen ere instruerede; saasom ban, i Mangel af at fordre til rette Tid enhver til Ansvar, skal stande Kongen, som Ober-Formynder, derfor til Rette. Denne Anordning og Reglement skal Gouvernementet for alle offentligen bekiendtgiøre og deraf sende under Kongens Segl et fornødent Antal Exemplarer til enhver af Etablissementerne eller Logerne i Indien, for sammesteds horsommeligen at vorde efterlevet, saavidt det enhver vedkommer, 8 Jan. Sportel Regl. for Stifte Behandlinger, med videre, i Tranqvebar og samtlige Kgl. Etablissementer i Ostindien (hvorved fastsættes, hvad for ens hver Forretning, med videre, skal betales, paa det saa: vel Sportel Regl. i Tranqvebar I. 115. vel Publicum, som de, der skal indkræve de ved Ober: 8 Jan. og Under Retten sammesteds faldende Sportler, under et kan see, hvad som bør betales og fordres). Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. p. 136. I.) J Henseende til Under-Retten eller Byefogden. 1.) For en Hoved: Continuations: eller Contra Stevnings udstedelse, enten til Tings-Vidne eller Doms Er hvervelse betales 2.) Ved en Dem-Sags Anhengiggiørelse Incaminations-Penge Rdlr Fo. Kas. -6 - 2-6 S 1110 3.) Ved en Tings:Vidne Sags dito 4.) Til Stevnings-Mændene for hver Person de stevne Derforuden gotgiores dem frie Befor dring, naar de stevne nogen udenfor Byen. 5.) For en Opsættelse $ 6.) For en forelæggelse at udstede 7.) For en Gieste-Rets Stevning = I 8.) Ved Sagens Anhengiggiørelse betales, ligesom ved Byetinget. 9.) For en Gieste Net at sætte, betale Vedkommende, som samme forlange, 4 10.) For en Doms- eller Tingsvidne-Acts Beskrivelse, Arfet 11.) Ligeledes for Udskrift af Protocollen eller af de i Rette lagte Documenter, Arket 12.) For et Skiøde eller Pante:Obliga tion at lade læse og paaskrive og pro tocollere $ Men en sort Indbygger betaler for slige 2 Documenter ikkuns derimod eller 13.) For en Attest af Pante: og Skiøde: Protocollen, som Skisdet vedhæftes 14.) For en Publication eller Skifteproclama at læse og protocollere 15.) For en Arrest Forretning hos en Blank Men hos en Sort ikkun VIII Deel. 23 I I 3 - <<-2-40 - 4-40 - 3 8 4 2 For Sportel Negl. i Tranqvebar I. 15:16. 8 Jan. For en heel Dag, efter den første Dag og Nat Forret ningen er begyndt, nogen saadan Forretning skulde vedvare, betales samme Salarium af Neqvirenten. For en balv Dag derimod ikkun det halve. Naar en af ovenmeldte Forretninger, som strax kunde sluttes, bliver efter Parternes Beqiering udsat, da blive de fulde Salaria igien af Reqvirenten at betale, førend den atter foretages, og dermed forhol des saa ofte det begieres, indtil Forretningen sluttes, hvorunder dog ikke er at forstaae, om Kongens Feged uden Parternes Begiering af en eller anden Aarsag selv udsætter Forretningen. For de af Kongens Foged udstedte, saavel Arrest, som Executions Forretninger, betales Arket med 16.) For en Executions: Udlægs: Ind førsels: eller Afsætnings: Forret ning i Løsøre og Effecter &c. betales Fogden fra 1 til ro Rdlr og hans 2de Mænd fra 10 til 20 Rdlr og hans 2de Mænd fra 20 til 50 Rdlr og de 2de Mænd fra 50 til 100 Rdlr $ $ $ og de 2de Mænd fra 100 til 150 Rdlr Rdlr Fo. Kas. 6 $ 8 2 ' M 3 $ I 3 $ $ I fra 150 til 200 Rdlr. $ 4 I 8 $ 5 og de 2de Mænd og de 2de Mænd fra 200 dir og derover og de 2de Mænd # " 2 Men naar lig Forretning skal stee i Huus, Jartoi eller Eiendoms= Grunde, betales Fogden

fra 100 til 500 Rdlr fra 500 til 1000 Sidlr fra 1000 til 1500 Rdlr fra 1500 til 2000 Rdlr og derover

2- $ 3-6 $ 46 4 5 | | | || Til Sportel Regl. i Tranqvebar 1. 16:20. Til de 2de Vurderingsmænd eller Haandværksmestere, naar Summa er under 1000 Rdlr, i alt F $ fra 1000 til 2000 Rdlr og derover Rdlr Fo. Kas. 8 Jan. 2 $ 3 B 4 17.) For en udsættelses-Forretning hos de Leiende, til Fogden og hans Mand i alt 18.) For en Syns:Forretning over dem, som ere tilføiede Saar, Slag zc. eller som enten ved sig selv eller andre ers ombragte, betales Byefogden og hans Mænd i alt Men over de Dodfundne, som inaen fiender, betales intet for slig Forretning og som maae gisres ex officio.

" 19.) Stifte Salarium ananaende, da naar Boens beholdne Midler er 100 Rdir og derunder, saa nyder Skiste= Forvalteren derfor Ere de derimod over 100 Rdlr, nyder Stifte Forvalteren af det første 100 Rdlr Og af det øvrige 2 p. C. indtil 10000 Rdlr (*); end er Boen over bemeldte Summa, nyder han intet mere, end anført er.

4 4 4 = 4 Skifte Skriveren nyder i alle Tilfælde en tredie Deel imod Skifte Forval teren. For Buddenes Umage ved Forsealing, Registering og Tilsigelse, betales efter Boens Formue og den hafte Us mage, som Skifteforvalteren maatte eragte billigt, fra 1 til 20 Rdlr. 20.) For et Skifte: Brevs Beskrivelse og Gienpart, deraf betales det første Ark med Hvert af de øvrige Ark F B2 6 Hvor (*) Saml. af Frr. fraacr ved en Trykfeit: 1000 Rdlr (Tranquebar udgave). Sportel-Regl. i Tranqvebar 1. :21. 8 Jan. Hvoraf, naar Skifte: Brevet er over 6 Ark, Justits-Kassen beregnes for hvert af de ovriae Ark : For Udskrifter afRegisterings- ogSkifte Protocollen, Arfet For Copier af Indlag, Regninger og an dre Documenter, Arket Rdlr Fo. Kas. I I 6 Udlægs Forretninger i et Skifte paa en Gaard, Huus eller andet, betales, som Stiftebreve, det første Ark med = on hvert af de øvrige med Skifte Decisions Actens Beskrivelse betales, for hvert af de 2de første Auf I og for hvert af de øvrige Ark 3 Naar Skifte Retten har taget en Stervboe eller Fallitboe under Behandling, og samme før dets Slutning bliver Vedkommende extraderet, da, i Proportion af den hafte Umage, betales Stiftes Forvalterens Salarium fra 2 til 120 Rdlr. Skifte Skriveren en tredie Deel derimod, og Bud dene i Proportion af hvad forhen om dem er fastsat. Naar Skifter eller Fallitboer forrettes ved Commis sarier, erlægges Skifte og Skriver Salarium, ligesom Nettens Middel der havde været og fors rettet Skifte. I Henseende til de Stervboer, hvor der ere Executores Teftamenti, som forrette Stifter, saavelsem hvor den efterlevende Egtefælle har eller erholder Bevilgning at hensidde i uskiftet Boe, forholdes efter Sr. 5 Apr. 1754. 21.) Skifte Forvalteren bør efter foregaaende Overlæg med Arvinger og Creditorer bestemme, hvad Curator bonorum bor bave for fin Umage. Kan de ej med binanden blive enige, bor Skiftes Retten derpaa kiende. Incassatores i Stervboer beskikkes ej af Stifteforvalteren men af Creditores og Arvinger; kan disse ej forenes, beskikker Skifte Resten den eller dem dertil, som foreslanes af dem iblant de førsibenævnte som have størst Andeel i Boen, og ej efter de voterende Personers Antal. Arvinger og Creditorer maae, forenes med Revisions= Mæn= Sportel Regl. i Tranqvebar 1. :23. Mændene om deres Salarium. Kan de det ej, § Jan. maae Skifte Netten decidere dem imellem. 22.) Udi Arvs- og Gields Fragaaelses: Boer samt Fallitboer erlægges de forben anførte Salaria, førend Creditorerne noget bekomme, og bereanes af de Midler, som i Stervboen eller Fallitboen findes til 10000 Rdlr, deg mane saadant Skifte: eller Skriver Salarium eller Actens Beskrivelse ej femme Pante Creditorerne, i Henseende til det urerlige Pant, som dem i saadanne Boer vorder udlagt, til Last. 23.) I Auctions Salario af Lesore maae ej tages mere end 4 p. C. af det Bortsolgtes Beleb; Indcafferingen kan Effecternes eller Varernes Eiere overdrage til hvem de vil, og have de da at forene sig om Indcassations - Salarium. I øvrigt forretter Auctionarius alle for det asiatiske Compagnie eller den particulaire europæiske gan del der forefaldende Auctioner, oa erholder derfor, ligesom saadant i Henseende til Compagniets Auctioner i Danmark ved Octr. 23 Jul. 1772. 14 $ anordnet er, af hver til Tranquebar ankommende europæisk Ladning, hvad enten de ere for Com pagniets eller particulaire Kiebmands Regning, 100 Rdlr Auctions-Salarium, hvilket Salarium dog ej maae forøges, om end ogsaa en Ladning Skulde sælges paa adskillige Auctioner, men Auc tionarius haver for dette Salarium uden videre Gotgiørelse at forrette alle 2uctioner over de med Compagniets eller de europæiske private Ervediteurers Skibe til Tranquebar ankommende Ladninger, og over hver Auction (*) at udgive behoria Attest. I Henseende til Auctionerne over andre Effecter, end Løsøre, saasom over faste Eiendomme, Kiobmandsvarer, forholdes det efter Auctions Frr. i Danmark. Derimod skal alle andre Sportler, Douceurs eller Accidentier enten for Stiftets Tilendebringelse eller andre Aarsager, i hvad Navn nævnes fan, som ikke i Loven og Frr. eller efter dette Reglement 23 et (*) Saml. af Frr. er ved en Trykfeil disse Ord udefadteankommende Labninger, og over hver Auc tion. (Tranquebar udgave). Sportel Regl. i Tranqvebar I. 23-II. 7. 8 Jan. 8 Jan. 10 Jan. er tilladt, være Skifte Forvalterne eller Skiftes Skriveren strængelig og alvorlig forbuden sig at udlægge og Stervboen til udgift beregne, under Straf ej alene det sig saaledes ulevlig beregnede igien til Stervboen at udlægge, men endog at bøde dobbelt saameget til 3ions Kirfe og Fattige Kassen, ja vel og miste sin Bestilling efter Om stændighederne og Forbrydelsens Grovhed; dog de andre ved Skifterne brugende Berienteres Salarium derved ej formenet. II.) J Henseende til Ober-Retten i Tranqvebar. Rdlr Fo. Kas. 1.) For en Stevning hvoraf 1 Rdlr til Secretairen og I Rdlr til Dommeren for Seglet. 2.) For Sagens Incamination, til Dommeren F 3.) Til Justits: Kassen F 2

5

F 4.) For Opsættelse, til Dommeren 5.) For Dommen at forsegle, til Dom meren

6.) For Acternes Beskrivelse betales til Secretairen for hvert Ark £ Udskrifter af Parternes fremlagte Des cumenter og Indlægge betales ligeledes Arket med 7.) Forelæggelse eller Lavdag: 6 1 4

2 hvoraf 1 Rdlr til Dommeren og 1 Rdlr til Se cretairen. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 3 Jan.) At ingen Seglmager-Svend, indtil videre, maae tillades at udgaae med Roffardie-Skibene, som Matros, Styrmand eller Segl-lægger, China og Ostindiefarerne alene undragen, som med de fornødne egl mager:Svende kan vorde forsynede. (Forandret ved Pl. 20 Oct. 1783). P 297. Fornyet Anordn. for Bogtrykkere og dem, som for sig udgive Portraiter eller Tegninger, stufne i Bobber, at aflevere visse Exemplarer draf til de ftove Kgl. Bibliothek. Cancel. p. 3. For= 10 Jan. Forandret ved Pl. 5 Febr. 1783.

Gr. Anordn. 25 Apr. 1732 (at samtlige Bogtrykkere i Khavn skal hvert Fierding-Aar uden Betaling aflevere til det store Kgl. Bibliothek visse Eremplarer af alt hvad de trykke) er ikke, i den fremfarne Tid, vedberligen efterlevet, ligesom og denne Anordn. er alt for indskrænket til, at det Kgl. Bibliothek derefter fan erholde alt, hvad der udkommer i de Kgl. Niger og Lande, ej alene af Bøger, men og af Kobbers Stykker, der udgives for sig selv, hvilket dog er fornobent for, at der kunde, saavel til Rigernes Ziir, som og til Videnskabernes og Konsternes Befordring, vorde lagt Grund til en, faavidt mueligt, fuldstændig Samling, i det mindste for den selgende Tid, af alt hvad der henhører til disse Rigers og Landes Litteratur. Forbemeldte Anordning fornyes samt end videre befales, at enhver Bogtrykker i de Kgl. Riger og Lande, saavel i Europa, som i de andre Verdens Parter, samt de, der for sig selv udgive Portraiter eller Tegnin ger, stukne i Kobber, skal, fra 1781 Aars Begyndelse at regne, til det Kgl. store Bibliothek uden Betaling levere 3 windbundne Eremplarer af alt det, som i deres Bogtrykkerier er blevet trykket, saavelsom af Hvad Portraiter eller andre Tegninger, der udgives for sig selv i Kobber, hvad heller saadant af dem selv eller af andre er oplagt eller bekostet; hvorunder endog er at forstaae ugentlige Aviser og Intelligents Blade, samt Auctions og andre Catalogi over Bøger og Kobberz Stykker, samt Naturalie: Mynte og deslige Cabinetter men derimod ikke andre Catalegi, Auctions-Plas cater eller Bryllups- og Begravelses-Vers. Og paa det dette overalt saameget fiffrere og ordentligere kan vorde fat i Værk, skal denne flevering her i Staden see ved hvert halve Aars Udgang til Bibliothecarius, hvil- ken Anordn. f. Bogtrykkere &c. 10 Jan, fen saavel Bogtrykkerne, som enhver, der for sig udgi ver Kobberstykker, meddeler, med der, som hver Gang leveres, en dobbelt Fortegnelse, hvoraf den Leverende faaer den ene Gienpart tilbage med Bibliothecarii paategnede Qvittering, den anden derimod beholder Bibliothecarins til Efterretning og Rigtighed for det saaledes modtagne; for de øvrige Bogtrykkerier, samt dem, som for sig selv udgive Kobberstykker i Danmark, besørges denne Aflevering ligeledes til hvert halve Aars Udgang ved vedkommende Stiftamtmænds nærmeste foranstaltning, og Transporten besorges med den agende Post under Adresse: Til det store Kongelige Biblietheque og saavidt samme, efter de om Post-Vasenet allerede giorte eller herefter giorende Anordninger, ikke funde skee frit, betales af Bibliothekets Fond efter den ved Anordningerne fastsatte eller fastsættende Taxt. For orge bliver bemeldte Anordning ligeledes at foranstalte ved Stiftamtmændene, dog ikkun een Gang om Aaret fra Trondhiem, Bergen og Christiansand, da Transporten besørges og Fragten accorderes ved Skibs- Leilighed paa den beqvemmeste Aarets Tid, men fra Christiania hvert halve Aar med den agende Post paa samme Maade, som før er anordnet; for Island steer denne Foranstaltning ligeledes ved Stiftamtmanden, men paa de vestindiske Øer saavelsom i Tranqvebar ved Regieringen paa hvert Sted een Gang om Aaret, og disse Pakker hidføres frit, som Kgl. Sager; og den Øvrighed, hvilken dette saaledes paa hvert Sted er overdraget, gives herved Magt til at holde samtlige Vedkommende til alt det, som udfordres til denne Sags bestandige og ordentlige Fremgang, være sig i at forskaffe bemeldte Øvrighed selv, til de i det foregaaende bestemte Afsendelses Tider, en fuldkommen Nigtighed for head, der i hver næstafvigte Termin hos dem er fore: Anordn. f. Bogtrykkere tc. 178. forefaldet af dette Slags, eller at besorge de afsendende 10 Jan. Sager forsvarlig indpakkede og forsynede med de anbe falede dobbelte Optegnelser til Bibliothequet, som og tilstille dem hver Gang Beviis og Vished om, at 2fsendelsen virkelig er skeet, samt i Forsømmelses og Modes villigheds Tilfælde ej alene at lade hos Vedkommende inddrive det, sem da befindes at staae tilbage, men og at paalægge dem en efter Omstændighederne afpasset Penge-hulkt, der tilfalder og efter Øvrighedens Si gelse deles imellem de Betiente, som besørge Erecu tionen i disse Sager; hvilken ellers foranstattes af vedkommende Øvrighed uden noget foregaaende Lovmaal, ligesom Bibliothecarius, saavidt Khavn angaaer, i lige Tilfælde haver at holde sig til Stadens Øvrighed om den fornødne Assistence. Nähere Bestimmung der unterm 19 1700. 1778 12 Jan. bekanntgemachten Declaration des 57 § d. Landausschu ß Von. 3 Jul. 1776, betr. die Vergütung der auf einen währender Erercier Zeit verwundeten Landausschu ßmann verwandten Kosten; f. Holstein u. Pinne berg. p. 268. (†) Extract af Generalstaternes Instructioner og 12 Jan. Artikler, hvorefter alle de Capitainer, Officerer, Skrivere og matroser have at rette sig, som blive forseede med Repressallie: Breve, og hvorefter de skal tages i Eed af Commissarierne i de Admiralitets-Collegier hvorfra de ere udrustede. (Bortfaldet ved Vaabenstilstanden og Præliminair-Freds-Artiklerne 2 Sept. 1783). Ertraheret og publiceret efter Gen. L. Dec. og Commerce Collegii Foranstaltning. Khavn 4to. Pl. Aug. fremmede og alle Slags, baade 15 Jan. nye og gamle, Stibes Brug, endog til Farten paa St. Croix, uden Afgift og uden genfigt til Stibe: 235 1108 Pl. om alle Skibes Brug 1-2 §. 15 Jan. nes Qvalitet, ligesom forhen, førend Skibsbygger-Fr. 18 Mart. 1776 udkom for Danmark og Norge (tif Fordeel for de handlende Underseatter efter nærværende fordeelagtige Handels Conjuncturer *). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 6. 19 Jan. 22 Jan. 1.) Den nu eristerende 5 Rdlrs Afgift pr. Commerce Læst af alle nyebygte fremmede Skibe, som ikke tilforn have været i Fart, maae herefter indtil videre i Danmark og Norge ophøre, saa at enhver kan imidfertid bestille, kiøbe og bruge alle Slags Skibe uden Ferskiel fra udenrigske Steder og Verfter, uden nogen Afgifts Erlæggelse. 2.) Ligeledes maae det være Undersaatterne i Danmark og Norge tilladt at bruge indtil videre, ligesom forhen, førend Skibsbygger - Fr. udkom, alle Slags Skibe til Farten paa og fra St. Croir, i Overeensstemmelse med de ellers om den vestindiske Handel ergangne eller i Fremtiden udkommen de Anordninger, uden Hensigt til Skibenes Qvalitet, hvad enten de ere udenlands eller indenlands bygte, des fensionsmæssige eller ikke. Dog skal det ikke desmin dre, til det indenlandske Skibsbyggeries Befordring, imidlertid have sit Forblivende med de Præmiers Ud< betaling, som Skibsbygger Fr. bevilger. Pl. Betr. den Gebrauch fremder und aller Are ten sowohl neuer als alter Schiffe, auch zur Fahrt auf St. Croix, ohne Abgabe und Rücksicht auf die Quas lität der Schiffe, auf eben die Art wie vorhin, che die Schifbau Von. f. Schleswig, Holstein, Pinnenberg und Ranzau ergieng. P. 8. Raadstue. Pl. At, saasom adskillige ildesindede Mennesker af blot modtvillighed beskadige, ja endog afbryde de i Alleerne paa Khavns Grund (*) Cfr. Circul, 21 Apr. 1781. uden Pl. om Alleerne uden for Khavns Porte. uden for Portene plantede Træer (uagtet saadant 22 Jan. ved bekiendtgiorte Kgl. Anordninger alvorligen er forbudet saa skal den, som beviisligen kan angive den eller dem, som enten allerede saadant have forøvet eller i Fremtiden skulde formaste sig dertil, derfor nyde en Belønning af 10 Rdlr; hvorom han sig paa Stadens Ræmner: Contoir fan anmelde, og, om forlanges, kan vente sit Navn fortiet. (Cfr. Vei-Fr. 13 Dec. 1793. 92 §). P. 298. (†) Extract af den af Generalstaterne bekiendtgiorte 26 Jan. Placat. (Bortfaldet ved Præliminair-Freds-Artiklerne 2 Sept. 1783). Ertraheret og publiceret efter Gen. L. Oec. og Commerce Collegii Foranstaltning. Khavn 1781. 4to. Pl. Hvorved Rappels: og General Pard. Pat. 13 5 Febr. Jan. 1777, for alle de af Norge undvigte og mod eller uden Tilladelse udeblevne Soe-Folk, baade forlænges til 1781 Aars Udgang, og ertenderes ej alene til Danmark og Holsteen, men endog til det af begge Rigerne og Holsteen undvigte og udeblevne Mandskab, hvad enten samme er af Spe- eller Land Limiterne, Divisions: eller Holmens faste Stoks Mandskab ; hvilke alle fritages for Straf, og maae antages til Soc tieneste her, naar de inden dette Aars Udgang indfinde sig; (for end videre at opmuntre jalle udeblevne Undersaatter til at vende tilbage; hvoraf vel endeel, i Anledning af Spe:Env. Fr. 1 Febr. 1770. 20 N. 23 § samt Pat. 13 Jan. 1777, have indfundet sig og til Soe Tieneste ladet sig enrollere; men derimod andre ere udeblevne, formodentlig af den Aarsag, at de enten formedelst Sygdom eller at de have været i Fart paa lange dieiser, eller af andre gyldige Aarsager og uforbigiængelige Forfald ere blevne hindrede fra at iværksætte deres Hiemreise). p. 10. Alle 5 Febr. 5 Febr. Rappels og Gen. Pard. Pat. Alle de af Danmark, Torge, eg Solfteen til denne tid, og inden denne Rappels: og General Par dons Publication, undvigte og med eller uden Tilladelse udgangne og udeblevne Folk, hvad enten de ere af Soe: eller Land Limiterne, af Divisions: ellee Holmens faste Stoks Mandskab (saafiemt de ikke for nogen fær Malversation, saasom Mord, groft Tyverie og deslige, sig have absenteret), fal, naar de inden 1731 Mars Udgang sig ind finde, antages til Kgl. Sve Tieneste og nyde got baade af denne dem tilbydende Kgl. Naade og de Privilegier, som Søe - Enr. Frr. fastsætte, hvorimod enhver, som, denne dem tilbudne Naade nagtet, enten forgietter eller forsommer deres Pligt og Skyldighed, og altsaa modtvillig og troeløs udebliver, skal have forbrudt, hvad de See Enrollerede angaaer, deres her havende Eiendom.og Odels Ret til næste Arvinger efter Loven, og desuden alvorlig vorde anseete og straffede, og de øvrige efter det, som er fastsat for det Slags Deserteurer. Pl. Aug. Kgl. Toldtegn, som vorde uddeelte til visse Betiente ved Toldvæsenet i Danmark og Norge. Gen. Told-Kammer. p. 13. Cfr. Pl. om Consumt. Tegn 19 Maj. 1783. Gr. Visse Kgl. Toldbetiente have undertiden i de res lovlige Forretninger paa saadanne Steder, hvor de ikke have faste Poster, især i de store Kiøbstæder og paa Landet, fundet Vægring og modstand, ja vel ogsaa voldsom Begegnelse, under Foregivende af Vedkommende, som ere blevne tiltalte eller anholdte, at de ikke have kiendt Betienterne. For saa meget meer at forekomme alle Indvendin ger og Undskyldninger, har Kongen nu i Danmark og orge, ligesom allerede i Hertugdømmene skeet er, lader uddele til disse Ober- og Under Betiente ved Tolden, Pl. ang. Toldtegn. Tolden, som have Inquisitions: eller Visitations:For: 5 Febr. retninger, visse Tegn, hvilke de kan bære hos sig enten i Lommen eller hæftede paa Vesten, og ved hvilke de, naar det paafordres og det fornødent giores, kan strap paa Stedet gotgiore, at de ere saadanne Betiente. Tegnet er det Kgl. Vaaben i Chiffre med Krone over, og med Omskrift: Kongelig Told-Tegn (saaledes som den i Placaten selv anførte Afridsning udviser). Og da nu Told Sr. (26 27ov. 1768) 19 Cap. 8 Art. forbyder at hindre Told Betienterne i deres Tienestes lovlige Forretninger, under Mulkt af 100 Rdlr, og desuden, efter Forbrydelsens Beskaffenhed, 3 og flere Maaneders Fæstnings-Arbeide, naar de med Magt imodsætte sig; saa vorde disse Straffe i Tilfælde, at For seelsen er begaaet, uagtet at Betienten har viist sit Tegn, saa meget mere uden Formildelse at anvende, som Vedkommende da ikke kan undskylde sig med, ikke at have kiendt Betienterne. (†) Tillæg til de storbrittanniske Caper Instructioner 15 Febr. imod Frankrig, Spanien og Nederlandene. 4to. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Febr. 7 Febr.) At Guldsmedene maae herefter være feitagne for at stemple der Arbeide, der befindes saa smaat og derhos af saadan Façon, at ikke noget Fiendeligt Stempel derpaa kan anbringes; men fulde nogen Mester derimod aflade at sætte de anbefalede Stempler paa sit Arbeide, naar dertil findes Plads, skal han derfor bøde hver Gang 4 Rdlr til Politie: Kassen; (faas som det vel ved Pl. 2 Sept. 1778 er bevilget Guldsmed Lauget i Khavn, at forfærdige Guld Arbeide fra 18 til 20 Carat, dog at paa hvert Stykke smaat Arbeide stemples Gulders Gehalt tilligemed Guldsmedens Stempel, ligesom ogsaa at forarbeide Nips under 3 Lods Vægt, af hvad Gehalt for got befindes, dog at GuldPl. om Guldsmed: Arbeide. 21 Febr. Guldsmedens eget Stempel altid sættes derpaa, for at være ansvarlig for Gehalten; men der undertiden fors arbeides saadanne smaae Ting, hvorpaa der ikke findes Plads til noget Stempel). P. 299. 26 Febr. Pl. Aug. de algierske Soepassers Got giørelse, naar Skibe, som dermed ere forsynede, ikke have passeret Cap Sinis Terræ. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 15. Forandret og noiere bestemt ved Pl. 14 Apr. 1783 og 3 Jul. 1793. cfr. Pl. 21 Jan. 1782. Gr. Ar tilvende de Kgl. Undersaatter alle muelige Lettelser i Handelen og Skibsfarten, saasom mange af deres Skibe have, af Mangel paa algierske Passe, maattet frasige sig tilbudne fordeelagtige Fragter til den middellandske Søe, fordi Skibsrederne, ved Skibenes Udsendelse til engelske eller franske Havne, uden fores gaaende vis Forfiffring om nogen Fragt paa den middellandske Soe, vægre sig for at tage noget algiers Pas, formedelst Omkostningernes Skyld. Alle Kgl. Underjaatter, som i disse Riger og Lande ere boesatte, og som, under Jagttagelse af alle forhen foreskrevne Betingelser og Formaliteter, indgive Be giering, paa behørig stemplet Papiir, om algierske Spe-Passer til den middellandske Søe, maac erholde samme, imod den fastsatte Betaling af 52 Rdlr for Hvert Pas (See Pl. 14 Apr. 1783); men de Skibs- Redere, som siden ej finde nogen Leilighed til det erholdte Passes Brug, maae igien tilbagelevere Passet og faae af Gen. 2. Dec. og Commerce-Collegio Erstats ning for 50 Relr, som er Passets egentlige Værdie. I saadan Henseende bliver Cap Sinis Terræ den bestemte Høide, fra hvilken de algierske Passers Brug skal regnes; saa at for de Skibe, som med behørige Documenter kan bevise, at de alene ere indløbne i Hav- Rene Pl. om algierske Soepasse. nene paa denne Side Cap Finis Terræ, uden at have 26 Febr. seilet til nogen Havn paa hiin Side af bemeldte Cap, skal blive gotgiort ved Passernes Tilbagelevering 50 Rdlr for hvert saadant tilbageleveret ubrugt Pas. Paa hiin Side af dette Forbierg skal et Pas, naar et dermed forsynet Skib finder Leilighed til Cabotage i fremmede Havne, være gyldigt i 2de Aar, og maae først efter sammes Forløb mod 50 Rdlrs Erlæggelse vorde fornyet af Consulen paa det Sted, hvor Skipperen paa den Tid befinder sig. (See Pl. 3 Jul. 1793). Efter Tilbagekomsten af et med saadant Pas forsynet Skibi de Kgl. Riger og Lande skal det have sit Forblivende ved Anordn. 1 Maj. 1747, saaledes at Passet i de første 8 Dage efter Skibets Ankomst vorder til Stedets Øye righed afleveret til videre Forsendelse til Gen. L. Occ. og Commerce-Collegium. Samme paa Tydsk. p. 18. 26 Febr. Rappel: und General: Pardon für alle aus den 28 Febr. Königreichen und Herzogthümern entwichene und über oder ohne Urlaub ausgebliebene zum See-Dienst en rollirte Leute und Landausschußpflichtige, wie auch zu den Divisionen oder zum vesten Stock des Holms gehörige Mannschaft; welche sämtlich, wenn sie sich vor Ablauf dieses Jahrs wieder einfinden, ungestraft bleiben sollen, und zum Kgl. See Dienst angenommen werden mögen. p. 19. Cancellie Pl. Ang. at den i Henseende til den i 2 Mart. Pohlen grasserende epidemike Syge, som blev an seet for Pest, giorte Soranstaltning nu skal være ophævet og at altsaa Skibe, som komme fra Østersøen, maae være befriede for at medbringe Sundheds-Pas og at holde Qvarantaine. (Saasom det i Anledning af den i Pohlen paa nogle Grændsesteder af Moldau sig yttrende epidemiske Sygdom, som blev ansect at være Pest, 2 Mart. Pest, d. 22 Jan. 1781 ved Befiendtgiørelse i de danske Aviser var befalet, at samtlige Stiftamtmænd, saavelsom alle Øvrigheds Personer og andre Vedkom mende havde, indtil nærmere Anordning, i alle Maader at rette sig efter Fr. 13 Jun. 1771, og de fra Østersøen kommende Skibe altsaa skulde være forsynede med Sundheds Passer, eller, i Mangel deraf, holde Quarantaine, med videre; men bemeldte epidemiske Sygdom i Pohlen nu ganske er ophørt, saa at ikke mindste Fare deraf er at befrygte, hvorfore og den imellem Pohlen og de preussiske Stater trufne Cordon allerede er bleven faldet tilbage; og følgelig den saaledes forhen anbefalede og føiede Anstalt nu ikke mere er nødvendig). p. 22.

5 Mart. Gen. Postamts-Pl. (Resol. 14 Febr.) Om nærmere Bestemmelse i Sr. 22 Mart. 1780 ang. ct taaleligt Vanlæg for dem, som med Skibsleilighed reise imellem Khavn og Lybef. p. 24.

Gr. Da den til Beqvemmelighed for Handelen og de Reisende foranstaltede Overfart imellem Khavn og Kiel ikke kan opnaae sin fulde Hensigt, fordi endeel af de imellem Khavn og Lybek farende Skippere søge paa alle muelige Maader, tvertimod Fr. 22 Mart. 1780, at fordølge hvem og hvad de medføre, og med det for Indgaaende erlæggende Paalæg fielden indfinde sig, førend de igien ere færdige til at afgaae herfra; saa bliver (for end videre til Fordeel for de Kgl. Undersaatter at hemme Overfarten imellem Khavn og Lybek, som den eeneste Aarsag, hvorfore det anordnede Paalag er giort) følgende befalet:

De imellem Khavn og Lybek farende Skippere skal være forpligtede til ved Ankomsten til Khavn at aflevere 2de eenslydende Angivelser, hvorpaa nstagtigen er anført alle de Reisendes Navne, Stand og hvad Pl. om Paalæg for Reisende til Lybek. Hvad enhver af dem medbringer, som og indehavende 5 Mart. Heste og Vogne, hvad enten Eierne selv medfølge eller ikke, og ved Haandværke: Svende (hvilke, naar de ikkun medbringe en Vadsæk, alene ere fritagne for Paalægget) udtrykkeligen tilføres, at de ere Haandværks: Svende. Hvilke Angivelser, hvorpaa Skibets Navn og Drægs tighed er anført, Skipperen bor attestere, at være saa rigtige, at ban, naar det maatte forlanges, vilde ecdes ligen bekræfte dem. Og skal af disse Angivelser den ene afleveres i Toldbod-Vagten til Land Officeren, der esterseer de Reisendes Passer, om de i Henseende til Nave ne og Stand, især hvad Haandværks-Svende angaaer, ere overeensstemmende med Angivelsen; og den anden paa Bommens Vagt til Sve Officeren, som, førend Skipperen faaer Tilladelse at lægge inden for Bommen, esker denne haus Angivelse og fra Bommens Vagt la der den aflevere til Chefen paa Vagtskibet, som derefter, naar Skipperen igien vil afgaae, kan iagttage, om han og har rigtig erlagt det anordnede Paalæg, som for Indgaaende bør være betalt i det seneste 8 Dage efter Ankomsten hertil, og, naar det ikke skeer til den Tid, da at betale 4 Rdlr i Straf til Politie Kassen, hvor Afgiften, efter skeete Anmeldelse fra det lollands ske og helsingserske Post: Contoir, skal inddrives. Liges ledes om det opdages, at enten Skipperens Angivelse for Indgaaende ikke er rigtig; eller og at en Skips per ved Udgaaende havde enten Reisende eller Heste og Vogne inde, hvoraf det anordnede Paalæg ikke er betalt, da skal saadan Skipper strax erlægge samme, og end videre ligesaameget i Straf, som det fordulgte Paalæg beløber sig til, hvilke Strafbeder ene skal tils falde Angiveren, og, om de skulde inddrives ved Po litic Retten, skal Skipperen desuden betale 4 Nole til Politie Kassen. VIII Deel. € Pl. Pl. om Sufferes Fortoldning. 19 Mart. 19 Mart. 20 Mart. 2 Apr. Pl. Ang. de fra Vestindien til de Kgl. danske europæiske Riger og Lande hidbragte Sukkeres Fortoldning. Gen. Told-Kammer. p. 26. Cfr. Pl. om fremmede Sukkere 1 Sept. 1783 og Fr. om Consumt. 13 Maj. 1791. Gr. At hæve den Ulighed, som nu har Sted i Henseende til Fortoldningen af slige Suffere, i det at af dem fra St. Croix etlægges 2 p. C. Species, naar de her forblive, og I p. C. Sp., naar de til fremmede Steder udgaae, men derimod af dem fra St. Tho mas og St. Jan 2 p. C. Courant, hvad enten de her forblive eller udenlands forsendes. Fra denne Placats Bekiendtgiorelse, og derefter indtil videre, sal af alle fra Vestindien til de Kgl. europeiske Riger og Lande med Kgl. Undersaatters Skibe directe hidkommende Sukkere Tolden ved Indgaaende beregnes med 2 p. C. dansk Courant efter Værdien, som ansættes til 7 Rdlr pr. 100 Pd; saa at af hver 1000 Pd betales i Told 1 Ndlr 3 Mk d. C., hvad enten de i de Kgl. europæiske Riger og Lande forblive eller til fremmede Steder udgaae. Raadstue Pl. (Resol. 26 Febr., bekiendt giort ved Gen. Toldkammer-Brev til Khavns Magistrat samt vedkommende Toldberiente i Danmark og Norge 17 Mart.) Hvorved den ved Told-R. 26 270v. 1768 ansatte Told, 2 Skill. for 100 Stykker af tørre Flyndre, som føres til mellemrigske Steder, ophæves. p. 300. Intimation d. Kgl. Anordnung f. 17orderditmar schen, betr. die mit dem Eintritt des Apr. Monats 1781 einzuführende veränderte Gerichts-Verfassung. P. 269. Bergværks Directorii Pl. (Resol. 12 Mart.) Ang. Forbud paa al Slags Metal Støbning i fles. berg Forbud p. Metal: Støbning i Flesberg &c. berg Præstegield med underliggende Lyngdals og 2 Apr. Svenne Anneper. p. 28. Almuen i Flesberg Sogn med underliggende Lyngdals og Svenne-Annerer i tummedal maae ef befatte sig med nogen Slags Metal:Støbning; og skal de, som efter Bekiendtgiørelsen af dette Forbud betræs bes dermed, ved Berg-Amts Retten paa lovlig Maade tiltales og dømmes til Mulkters Udredelse efter Sagens Beskaffenhed, hvilke Mulkter skal være Berg-Stadens Sygehuus hiemfaldne; saa skal og de øvrige Sølvværkets underliggende Sogner advares, at om no gen blant Almuen der maatte i Fremtiden antresses at have giort sig deelagtig i noget Sølv-Tyverie, skal ovenmeldte Forbud, med videre, ogsaa strækkes til sidst. bemeldte Sogne. Fr. Hvorved det nærmere bestemmes, 4 Apr. hvorledes med 23raatte-Brænden i Norge skal forhol des. Cancel. p. 29. Gr. Endskiont Fr. 8 Mart. 1740. 10 § befaler: at naar nogen i sine hiem-Skove vil brænde Braatter til Heste eller Fæes Hauge, da skal han lade sig dertil Pladse udvise af Fogden ved Lensmanden og 2 eedsvorne Laug Rettes Mand" samt tillige forbyder al Braatte Brænden i de rette Skove, uden General Forst Amtets specielle og skriftlige Tilladelse, har dog Almuen paa mange Steder foretaget sig at brænde Braatter paa egen Haand og uden slig foregaaende Tilladelse og udvisning, samt uden at bruge den Forsigtighed, som 17. 2. 6-19-11 befaler, saa at betydelig Skade derved er foraarfaget. Hvorfore. forbenævnte Lovens Articul og Frs Bydende igientages, samt end ydermere herved befales følgende: 1.) Naar nogen Jorddrot vil have Braatte Land og Brænde: Braatter i fine Giem-Skove, Sa-au- € 2 ger Fr. om Braatte: Brænden 1:7 §. 4 Apr. ger og udmarker, da skal han anmelde det skriftlig for Fogben, der da enten selv eller ved Lensmanden og 2de Lang Rettes Mænd besigtiger den Plads, som Jorddrotten udviser til Braatte Land, og dersom da paa det anviste Sted findes Træer, tienlige til Mastes eller Saug Tomme eller ung og værterlig Skov, som ester Bondens Anvisning skulde omhugges, for der at giore Braatte-Land, eller og Grunden findes beqvem til at frembringe Skov, maae saadan Plads til Braate te-Land ikke bevilges; men derimod skal enten Fogben eller Lensmanden med Laug - Rettes Mand udsøge en beqvem Plads, hvor Træerne, som skal omhugges, ere af ingen eller ringe Betydenhed, og tillige udsee Plad sen, hvor de tilbageblevne Grene og Qvas skal hens lægges og antændes, saaledes at den omkringstaaende Skov ingen Skade derved skal lide. 2.) Dersom den til Braatte-Land udseete Plads er enten i alt eller for en Deel med Lyng begroet, skal den med Grøft inddiges, sørend Braatten antændes, paa det Ilden ikke til Skabe skal udbrede sig. 3.) Forend Braatten antændes, skal næste Grander tilsiges, at være tilstede efter L. 6-19-11. 4.) gen saadan Braatte maae antandes i Jun. eller Jul. Maaneder, men det skal skee enten i Apr. og Maj. eller i Aug. og Sept. (*). 5.) Paa samme Maade, som bidril fagt er, skal der forholdes, naar nogen vil affvie Røslyng 6.) Ingen Leilending maae i den sig til børlede Gaards Eiendom foretage sig enten nogen Braats te-Brænden eller Lyngs Affvielse, uden sin Jorddrots Villie, og, naar den er erholdet, omgaaes dermed paa forbemeldte Maade. 7.) Den Jorddror, som brænder Braatter, uden at iagttage foranforte, bøde 1ste Gang 20 Rdlr, 2den Gang dobbelt, til Angie veren (*) See, Canc, Br. 14 Jun. 1783. Fr. om Braatte Brænden 7-9 §. veren og i Aggershuus Stift til Christiania Vaisen: 4 Apr. huus, i Trondhiems og de andre Stifter til Tugthusene sammesteds; 3die Gang haver han sin Eiendom i den Gaard til Kongen forbrudt, hvor han har brændt fine ulovlige Braatter; og i alle disse Tilfælde desuden betaler den foraarsagede Skade efter uvillige Mænds Sigende; ligeledes skal Leilendinger eller Borelmænd, som uden Jorddrottens Villie og Minde foretage sig slig Braatte Brænden, betale Skaden og have deres Børel forbrudt; Huusmænd og Tienestefolk, som paa egen Haand antænde nogen Braatte: Ild, dømmes til nærmeste Fæstning i 6 Maaneder, 2den Gang 1 Aar, og 3die Gang deres Livstid. 8.) de store Skove, som ere uden for Gaardenes hiem-Skove, hvad enten de ere Alminding, Sam Eie, eller tilhøre en Mand alene, maae ingen Braatte-Ild antændes, førend Amtmanden ved Fogden og 4 Laug-Rettes-Mænd har ladet samme besigtige og en skriftlig Forretning derover for fatte; hvilken han giemmer ved Amtets Archiv; ders efter udfærdiger han sin skriftlige Tilladelse til slig Braatte Brænden, dog med vedkommende Eieres Minde, hvorved samme Forsigtigheder bruges, som foran er meldt; dog maae ingen Braatte-Brænden paa saadanne Steder skee, uden deraf kan giøres Huusmands-Pladser. Den Jorddrot, som paa disse Steder antænder Braatter, uden at iagttage, hvad her foran er an ført, betaler Skaden og desuden bøder 50 Rdlr Mulkt paa samme Maade, som tilforn sagt er, 2den Gang 100 Rdlr, og 3die Gang haver han sin Eiendom i fin paaboende Gaard forbrudt, eller efter Omstændigheder- 9.) Alle Jægere, ne med corporlig Straf ansees. Gieter-Drenge, Fiskere, Huusmend, Inderster, Dag- Arbeidere og andre, som til deres Nødvendigheder an lediges at udlægge Ild i Skovene, skal dermed saa € 3 fors Fr. om Braatte Brænden 9 §. 4 Apr. forsigtigen omgaats, at ingen Skade Ild deraf opkommer skeer det, skal de uden al Naade hensættes til Arbeide enten i Fæstningen eller Tugthuset et eller flere Aar efter Sagens Beskaffenhed. 4 Apr. 4 Apr. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 28 Mart.) At Srimesterne i Khavn, som ere uden for Laugene og have Tilladelse, at ernære sig med egne Hænders Arbeide, ikke mase have lige Skildt med andre Laugsmestere, men alene et uden for deres Bolig udhængende 23ræt, hvorpaa kan tegnes deres Navn, eg at de ere Frimestere i det eller det Haandværk. P. 301. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 23 Mart.) Hvorved enhver befales, at holde sig Sundat for Communitetet og Regentsen 25 Jun. 1777 dens Bydende om Liigbaren efterrettelig; (faasom Studenterne paa Regentsen have besværet sig, at dem tilføies Fornærmelse i den Rettighed til at bortbære Liig, hvilken dem, saavel forhen, som i Særdeleshed ved bemeldte Fundation, er tilstaaet, og det ej alene af de Lauge, som et imod en Kiendelse er tilladt, at bortbære deres Tilhørende, men ogsaa af andre, som under Paaskud, at det skeer uden Betaling, befatte sig med Liigbæren). P. 302. Cfr. Pl. 24 Maj. 1792 (*). De til Regentsen svarende Lauge maae ene og atene bortbære deres til Lauget hørende Personer og ikke befatte sig med nogen videre Liigbæren; og paa det at ingen Indras af disse eller andre, som ikke ved Liigbaren maatte holde sig bemeldte Fundations Bydens de efterrettelig, skal ske til Skade for Studenterne paa Regentsen, maae herefter ingen Seddel paa Jord, (*) Oy C. Br. 17 Maj. 1791. være Pl. ang. Liigbæren i Khavn. være sig i Kirkerne, paa Stadens eller Assistents Kit: 4 Apr. kegaardene, af Kirkeværgerne eller andre Vedkommende udstedes, forinden det med Attest fra Studenternes Formand bevises, at de enten betiene sig af Studen ferne eller ere af de privilegerede Lauge, eller og at han intet derimod har at erindre paa Studenternes Begne; ligesom og de, som have Liig at jorde, skal bruge Redelighed i at angive Ligets Sted og de Barendes Stand, under Mulkt til Studenterne paa Regentsen, i Fald det Imodsatte skulde overbevises dem; Og paa det foranførte Attester ikke skal fornarfage Ved kommende leilighed eller maaskee Udgift i Tiden, skal nu værende Formand for Studenterne og hans Ef terkommere i Embedet være tilstede paa Regentsen om Formiddagen fra Rl. 8 til 12, og om Efterm. fra I til 4 om Vinteren og fra 1 til 5 om Sommeren, og i Tilfælde at en eller anden end ikke paa den Tid kunde have Leilighed at afhente sin Attest, skal de udstede samme i deres egen Boepal, som de til den Ende offentlig have at bekiendtgiøre, saa og være forbudne, aldrig at tage Betaling for de Attester, som de i saa Maade udgive; da der i øvrigt, i Henseende til Stu denternes Liigbæren, i alt skal forblive ved ovenmeldte seneste Fundations Bydende. Anordn. for Arbeidernes Credit- og Gields 9 Apr. Væsen ved Kongsberg Solvværk, Edsvolds Gulds værk og Valløe Saltværk. Bergværks Directorium. P. 34. Gr. Endskiont der ved Magasinets Indretning paa Kongsberg er sørget for Berg Almuens meest fornødne Fødevarer, saa udfordrer dog Nødvendigheden, at Berg Stadens Leverandeurer eller Handlende maae forsyne Berg Almuen med de svrige Varer, som til Livers Nødvendighed udfordres. Og da adskillig Uor= € 4 den Anordn. om Berg Arb. Credit &c. 1 §. 9 Apr. den og Misligheder mellem Leverandeurerne og de Bergs Arbeidere, som maae søge Credit hos dem, have Tid efter anden indsneget sig, deels formedelst mange Berg- Mænds egen slette Huusholdning og deels ved nogle Handlendes Egennyttighed, uagtet Fr. 25 Mart. 1720 bestemmer, hvorledes med Berg-Arbeidernes almindelige Credit Vasen skal forbeldes; saa (for at forekomme videre Worden og efter nærværende Tids Forfatning end videre at giøre en vis og nærmere Bestemmelse for Berg Arbeidernes Credit: eg Guusholdningss Væsen) er Sr. 25 Mart. 1720 eg Sr. 18 Apr. 1735. 14 § ophævet, og i sammes Sted følgende anordnet: 1.) Naar nogen af Berg-Arbeiderne trænger til at søge Credit hos Kiobmændene eller Leverandeurerne, da maae disse forstrække Berg Arbeiderne forud, om for langes, I til 2 Maaneder mere, end det, som bliver tilovers af hans Løn, efterat Magasin Varernes Bes lob og øvrige approberede Kortninger ere fradragne; beløber da Forstrækningen meer end Sortienesten, ind kortes det Maaneden dernæst, og ber Leverandeuren Tevere ham en saa faldet Contrabog, forsynet med Leverandeurens Segl, hvori skal tegnes Berg Mandens Navn, som Contrabogen tilhører, samt indskrives ved Dag og Datum specialiter de crediterede Varer og deres Priis, Maal og Vægt, saa tydelig og med fulde Stavelser, at enhver, som kan læse Skrift, baade kan fors staae, hvad der er skrevet, og hvad Berg Arbeideren til alle Tider bliver skyldig; og meer, end hvad saaledes i Contrabogen er indtegnet, bør Berg Arbeiderne ikke betale, og, naar derudi ej er indskrevet mere, end han virkelig har faaet, maae han heller ikke fragaae det, med mindre Prisen findes over Taxten, og da bør han melde det for Byefogden, som strax nedsætter den til det rette og mulkterer Leverandeuren dobbelt saa meget Anordn. om Berg-Arb. Credit c. 1:2 §. meget til Sygehuset, som Priserne for boit vare an: 9 Apr. satte. Leverandeurerne skal ligeledes i Berg Arbeidernes Creditbog under sin Haand indskrive den Datum, da Berg-Arbeidernes Contrabeg er ham leveret, at ikke Bergmanden skal kunne fragane, han ingen Contrabog har faaet; alt paa det de fattige og cenfoldige Berga Arbeidere kan vide, hvad de have bekommet, hvormeget derfor skal betales, og om dem nogen Uret tilføies; thi bliver denne Contrabog altid i Berg Arbeiderens eget Værge, undtagen saalange Leverandeuren indskriver de Varer, Berg-Arbeideren faaer, som skal fee strax ved Annammelsen af Varerne; men Hoved: Summen af det Forstrakte indføres i Berg-Arbeiderens ellers havens de Rønnebog, som ham aarlig meddeles for Bergs Kassens Regning under et lidet Kronsegt, hvori hans Magasin Portion, efter den Classe han staaer udi, findes indført, ligesom og hvad han maanedlig fortiener. denne Bog maae ingen indføre sig til Rortning, foruden den maanedlig giorte Forstrækning, med mindre dertil er Ober Berg Amtets Approbation, undtagen Kasse Restancer, Grundleie og øvrige ved Anordninger paabudne Askortninger; og bor da den til kortning approberede Gield tegnes paa det første Blad med Approbationens Datum, hvormeget Gieldens Summa er, hvormeget rester ved hvert Aars Udgang, og hvormeget maanedlig er bevilget at fortes; forseer nogen sig herimod, maae intet fortes derpaa, indtil den virke lige Restance i Bogen indskrives; men befindes Gieldens Summa for den maanedlig giorte Forstrækning urigtig, hiemfalder saa meget af Creditors Fordring, som formeget var ansat, til Sygehusets Beste.. Foruden forbemeldte x til 2 Maaneders Forstrækning, Berg Arbeideren maatte til Livets Ophold have fornos den, kan ham og forstraffes og betroes neget til de € 5 2.) for: Anordn. om Berg-Arb. Credit &c. 2-5 §. 9 Apr. fornødne klæder, som ligeledes i hans Contrabog speciel indføres; dog maae den derpaa givne Credit ej overstige de Summer, som 3 § fastsætter, og bliver samme at forte, naar Berg-Arbeidernes Leilighed ej er at betale mere, for en Hauer maanedlig 48 SFI., Knegt eller Sprenger 32 Skill. og for en Dreng 16 Sfill. 3.) Ligesom det bliver for Leverandeurens egen Regning eg Risico, om han betroer nogen Berg Arbeider til Klæder over 10 Rdir, naar han er en Hauer, 8 Rdlr en Sprenger og 4 Rdlr en Dreng, eller mere end 1 § bevilger til Fornødenheds- Varer, hvorved forstaaes Salt, Tobak, Ried, Flesk, Fiskevarer, Læder, Skoe, Strømper, groft Uldent og Linned, samt Messing- og Isen-Kram; saa meget mindre bør han vente sig betalt, oin han giver Credit og betroer Berg-Arbeideren Ungd rendigheds Varer, saasom Viin, Brændeviin, Kaffe, Thee, Sukker, Floiel, Silfe Toier, fiint Uldent og Linned, samt kostbare Meubler, Messing og Isen- Kram, og alt hvad som kan henføres til deslige Ting og den arbeidende Classe ej egentlig behover, men for dem henføres til ufornødne og Overdaadigheds-Varer, som af Ober-Berg-Amter bliver nærmere at forklare og paaskianne i modende Tilfælde. 4.) Naar Berg: Arbeideren ganske begiver sig under en Leverandeurs Forsorg og leverer ham sin Lønnebog, bør leveran deuren forstrække ham forud med saa meget af hans 2de tilkommende Maaneders Løn, som af næst fore gaaende Maaned kan siennes, at blive maanedlig om trent tilovers, efterat Magasin Varernes og øvrige paabudne Afkortningers Beleb er fradragen, og deriblant med 48 Sfill. effer noget mere maanedlig i Penge, som Berg Arbeideren kan behøve til Brænde, Maling og andre deslige paatrængende smaae uomgiængelige Udgifter. 5.) Berg-Arbeideren, som saaledes har betroet Anordn. om Berg-Arb. Credit c. 5-6 §. betroet sig under Kiøbmandens Forsorg og Handel, bør 9 Apr. retskaffen og redelig behandles og leveres sunde og gode Varer for den Taxt, som i den Tid er bestemt og fastsat, hvilken Taxt paa alle Slags almindelige Madvarer sættes 4 Gange om Aaret, nemlig i Sebr., Jun., Sept. og Dec. Maaneder, af Berg-Amtet og Byefogden med Ober-Berg-Amtets Approbation, eg til Regel for Taxten indhentes fra Magistraten i Bragnæs, hvad Priser der paa den Tid ere; men finder Berg-Manden sig fornærmet enten med Varerne i sig selv eller deres Priis, melder han det strax for Stedets Byefoned, som derover holder et Forhør, der indsendes til Obers Berg-Amtet, som efter Befindende bestemmer, om og hvorvidt Kiøbmanden eller Leverandeuren til Mulkt, som erlegges til Sygehuset eller de Fattige, kan være at ansee; hvilken Zulke altid bliver dobbelt imod Værdien af det, hvorved Berg-Arbeideren kan være be dragen, foruden at Creditor betaler Byefogden Umagen ved Forhøret med 48 Skill. 6.) For desbedre Orden og for at lette Betienterne i deres Bemsielse med Berg-Arbeidernes Creditvæsen, maae ingen Berg- Arbeider skilles fra sin engang antagne Leverandeur, førend ved Aarets Slutning; da Berg Arbeiderens og Leverandeurens Mellemhandling, naar de ikke selv i Mindelighed den vil eller kan afgiore, bliver af hans Geschworner og Schichtmester opgiort, som til den Onde sammentræde og paa Creditors Bekostning af 32 Still., til lige Deling imellem Geschworneren og Schichts mesteren, i Parternes Nærværelse en neiagtig Liqvidation forfatte; forsommer nogen af parterne at mode, efter skeete Indkaldelse, bliver den Skyldige med en Mulkt, nemlig Creditor med 32 Skill. og De bitor med 8 Skill. hver Gang de efter Tilsigelse ude blive, til Sygehuset at ansee; og møder Creditor ikk efter Anordn. om Berg-Arb. Credit c. 6-8 §. 9 Apr. efter 2de Ganges Tilfigelse, scer Liquidationen liges vel, naar Berg Arbeideren møder for Liquidations: Retten, og skal leverandeuren være fornoiet med, hvad der da besluttes. Naar saaledes Liqoidation er fors fatter, bliver den af Ober-Berg-Amitet, naar derved intet findes at erindre, approberet til kortning, saa ledes som i er meldt, hvilken uden Forandring af Lønninga Betienten efterkommes, og, om anderledes befindes, da ansees han af Ober-Berg-Amtet efter Omstændighederne med en Mulkt til Sygehuset. 7.) Intet Søgemaal, Dom eller pecution maae fores eller tages over den Gield, Berg-Arbeideren kan have giort paa Credit for Mad: eg Klædes Varer, samt ved Auctioner paa Loopre, Effecter, nen samme bor søges betalt paa forhen benævnte Maade, saalænge Manden lever og er i Tienesten, men efter hans Død concurrerer Creditor med øvrige Creditorer efter Loven. J Kiøb og Salg derimod af faste Eiendomme, Huus og Gaard, Havne og Græs-Lokker, behandles han, i Mangel af den ellers samtykte Betaling, efter lovlig Omgang, dog saaledes, at han altid beholder tilbage af sine løse Eiendome og Effecter til 10 Relrs Vær die, ercept Gangklæder og Madvarer, som ansees u undværlige for hans nødvendige Brug og til livets Ophold. 8.) Obligationer og Pante forfris velser, hvoraf svares Rente, maae ej tinglyses, med mindre de i Berg Amts Retten ere noie undersøgte i begge Parters Nærværelse, og af Berg-Amtskriveren, som derfor nyder 16 Skill. af Creditor, paategnede, at Forskrivelsen eller Kravet har sin Herreisning af laante Capitaler til faste Eiendomme og ej af nogen Slags maanedlig Forstrækning, hvoraf aldeles ingen Renter maae svares, og skal de Obligationer, som uden for denne Orden findes udgivne, ansees ugyldige til Reuters Anordn. om Berg-Arb. Credit &c. 8-10 §. Renters Svarelse.

9.) I de 2de Maaneders 9 Apr. Løn, som en afdød Berg-Arbeiders Enke og Arvinger er sienket til at bestride Begravelses Omkostninger med, maae ingen Kortning for nogen given Credit skee eller have Sted; men er den asdede Berg Arbeider fyldig til Berg: Kassen eller de andre publiqve Kasser, bliver deri at forte, hvad Ober Berg Amtet i dette Tilfælde finder fornødent at bestemme, i Fald den Afs dødes Effecter ej blive tilstrækkelige til at fyldestgiøre den Afdødes Gield til forbemeldte Kasser. Stedets 2yefoged paategner derfor den Afdødes Creditbog, enten Stervboet kan betale eller ikke; fan Stervboet betale, at det see af de første Auctions Penge, 2 Maaneder i det længste, efterat Auction er holden. 10.) Skiønt denne Anordning vel fornemmelig hensig ter til Berg-Almuens Credit Vasen ved Kongsberg, saa skal den dog ved Guldværket i Edsvold og Saltværket paa Wallpe tiene til en vis Regel og Anven delse; og, om noget i et eller andet Tilfælde ved sidst bemeldte Værker ej formedelst locale Omstændigheder kunde iværksættes, meldes det for Ober-Berg-Amter, som efter Omstændighederne derudi enten i Overeens stemmelse af denne Anordning resolverer, eller Sagen efter sin Natur til Bergværks Directorium forestiller til videre Foranstaltning. Ligesom da ingen af de stadige ordinaire Arbeidere ved forbemeldte 3de Værker maae be troes mere end det, som i 3 § er fastsat, saa maae ham ej heller forholdes hans Affteed, naar han betaler samme Gield og opsiger sin Tieneste lovlig 2 Maaneder forud. Pl. Aug. hvorledes udenrigs forfærdigede 9 Apr. Carether, Chaiser og Diabler til Fortoldning kal taperes, naar de til Danmark og Norge indføres. Gen. Told-Kammer. p. 41. Forbudne at indføres ved Fr. 20 Jan. 1783. 14 § b. Gr. 9 Apr. Pl. om fremmede Carether &c. Gr. Uagtet paa adskillige Steder her i Rigerne, udi Khavn især, kan forfærdiges Vogne af alle slags, ligesaa gode og beqvemme, som de udenlandske, blive disse dog, især Carether, ikke fielden forskrevne og indferte, hvorved de Haandværkere, som lægge sig efter Vognmager Arbeidet, ikke lidet tabe i den Næring, der billigen burde tilkomme deres Flid. Naar udenlands forfærdigede Carether, Chaiser eller Diabler til Danmark og Norge indføres, da skal herefter ikke alene den ved Toldrullen ansatte Told 24 p. C. efter Værdien fremdeles, som hidtil, deraf er længes, men ogsaa skal Værdien saaledes ansættes, at Hensigten med forbemeldte hoie Told, som er at besvære faadanne Vognes Indførsel, ikke skal hindres eller tifintetgiores; og skal det derfore, i Henseende til saadanne Vognes Taration til Fortoldning, herefter være en Regel uden Undtagelse: at ingen fremmed Careth, som indføres og fortoldes, maae, i hvordan den end er eller angives at være, taperes ringere til Fortoldning end til 400 Rdlrs Værdie, og ingen Chaise eller Diable ringere end til 250 Rdlrs Værdie; saa at den ringeste Told, som af saadanne Vegne herefter skal erlægges bliver af en Careth 96 Rdlr og af en Chaise eller Diable 60 Rdlr, men er den virkelige Værdie hoiere, end foranførte 400 og 250 Rdir, da bliver samme ogsaa høiere at ansætte, og Tolden derefter at beregne. I øvrigt skeer herved i Fortoldningen selv ingen Forandring, og altsaa kan denne React om Tarationen ikke komme til at gielde for saadanne Vogne, som Reisende, til deres Reises Befordring landværts, personligen benytte sig af, og saaledes med dem selv indbringe; ikke heller for saadanne, som indbringes og ved Toldstederne til Udførsel oplægges, hvilke her cfter, som hidtil, ere frie for indgaaende Tolds Erlæggelse. Saade Pl. om Snedker: Svende 1-3 §. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 9 Apr. 28 Mart.) Hvorved en tienligere Orden iblant Sned: Fer Laugets Svende vorder indfort; (for at hemme adskillige ordener, som iblant dem efterhaanden have indsneget sig). P. 304. 1.) Alle her værende Snedker-Svende, hvad ens ten de ere gifte eller ugifte, skal uden Forstiel med hinanden udgiøre et Selskab, i alle Henseender agtes og ansees lige gode og nyde lige Laugs-Rettighed, same have en fælles Lade eller Kasse, i hvilken de alle for deres Personer, men ej for deres hustruer eller Børn, Skal være lige deelagtige, imod at enhver af dem dertil erlægger de ved Laugs-Art. 4 Tov. 1682. 15 § foreskrevne Tide: Penge 4 Skill. ugentlig, hvilke enhver Mest.v af de hos ham arbeidende Svendes Fortieneste Skal indeholde og ved hver Qvartale-Samling til Svende -laden erlæage, under 2 Rdlrs Mulkt, ligesom det ved Laugs = Art. for Muurmesterne og Steenhuggerne 31 Aug. 1742 er anordnet (*). 2.) Ingen Svend maae undslaae sig for, selv at bære sit behøvende lette Værktøi, saasom Hammer, Høvl, Hugge-Jern, Saug med videre, fra sin Huusbonds Værksted eller sit Qvarteer til det sted i Byen, hvor han samme skal bruge, ligesom det skeer af Temmer og Muur Svendene. 3.) Ingen Svend maae henligge ledig, men skal være pligtig at gaae i Arbeide hos den Mester, han af Oldermanden ved Oldgesellen anvises, og som bør være den (*) Men i Følge gl. Befaling 16 ov. 1781 er det af Magistraten d. 19de næstester tilkiendegivet Snedker- Laugets Oldermand: 1.) At de gifte Evende maae have deres Lade for sig, og de ugifte deres. 2.) t naar en Svend et Fierdina Nar eller mere upaaflageligen har været i en Mesters Tieneste, maae det staae bam frit for siden at vælge den Mester, ban vil arbeide hos. Aug. Tide- Penge, see Canc. Br. 30 Jan. 1790. Pl. om Snedker: Svende 3-5 §. 9 Apr. den Mester, der hos Oldermanden først har begiert og ej endnu fanet nogen Svend og altsaa staaer for Touren, hvorimod det af Ovendene egenraadig indførte saa taldede Begier Valg, for Eftertiden aldeles skal være afskaffet (*). 4.) Den eller de Svende, som dess uagtet befindes imod nogen af forestaaende trende Po fier at handle eller i den Henseende at vise nogen Opsætsighed maae vente, efter Forseelsens Beskaffenhed, enten med Penge-Mulkt eller Straf paa Kroppen, ved Politiemesterens Kiendelse, i Overeensstemmelse med Pl. 24 Zov. 1749 at vorde anfeet. 18 Apr. 18 Apr. 5.) Ens delig skal den for dette Laugs Svende hidtil holdte Syge Stue herefter være afskaffet og Svendene derimod, efter Sygdommens Beskaffenhed, indlægges enten paa Frideriks, det Almindelige: eller St.Hans-Hospital, i Cuur og Pleie paa Svende-Ladens Bekostning, hvor med i alt skal forholdes saaledes, som det ved Rescr. 3 Febr. 1779 ang. Skoemager-Laugets Svende er an ordnet. Kgl. Declaration und Versicherung für die zum vormaligen Vorwerk Cismar gehdrig gewesene leibeigene Unterthanen. P. 42. Liste (udstedt af Gen. 2. Dec. og Com. Coll.) über sämtliche gl. dänische Consuls und die von ihnen constituirte Vice-Consuls in europäischen Häfen und auf der africanischen Küste f. 1781. P. 45. Fr. Ang. hvorledes med Udpantninger og Executioner for efterstaaende gl. Skatter paa Lans det i Norge, 17ordlandene alene undtagen, herefter skal forholdes. R. Kammer. p. 145. See Pl. ang. Indforseler i Jord 16 Jul. 1788. Gr. Endskiont Hensigten af Sr. 31 Jan. 1769 har, foruden de Kgl. Intraders Sikkerhed, været deels (*) See Rescr. 14 Maj. 1783. Fr. om Udpantninger &c. i Nge 1:2 §. deels Almuens Lettelse, og deels at forebygge mis: 18 Apr. brug ved Inddrivelsen, saa er dog dette Diemeed ikke i alle Henseender efter Ønske opnaaet; i det at de aare lig efterstaaende Skatter, særdeles i de sidste Aaringer, ere opvorne til langt betydeligere Summer, end der fra de Udgifter, som Statens Nødvendigheder og Be ste stedse og uomgiængelig fræver, funde undværes. Kongen har derfor været betænkt paa de Midler, hvorved Skatterne til rette Tid funde erholdes, og Underfaatternes geraf flydende Velfærd og Beste tillige befordres, og i saadan Henseende befalet følgende: 1.) Almuen, hvorunder forstaaes alle, som til Bondestanden henhøre, forskaanes herefter, som hid indtil, for den til Skatte: Restancers Inddrivelse forordnede og i sig selv heel bekostelige militaire Erecus tion; saa at, hvor nogen af dem med de Kgl. Skatter over de til Betalingen foreskrevne Terminer staner tilbage, indsoges samme ved Udpantning paa efterskrevne Maade: 2.) Udpantningen skal forrettes ved hvert Steds Bonde-Lensmand og tvende Mænd, som Vidner og Vurderingsmænd, hvilke 2de Mænd, der skal være lovfaste og til saadan Forretning duelige, Lensmanden, for at undgaae videre Vidtløftighed, selv antager og derfor for sammes Forhold staaer til Ansvar. Men hvor Lensmændenes Ombud ere saa vidtløftige eller Restancen hos saa mange, at 1ldpantningen ikke kan befordres med den fornødne Hurtighed der skal Amtmanden, efter Overlæg med Fog=" den, beskikke een eller flere 117ænd, som dog mane være duelige og boesatte, hvilke Fogden foreslaaer, efter befindende Fornødenhed, til at forrette Udpantninger i Lensmandens Sted, hvor han det ikke selv kan over komme; og skal de, som saaledes i Lenemandens Sted beskikkes, paa samme Maade og under samme Ansvar, VIII Deel. som Fr. om Udpantninger :c. i Nge 2:3 §. 18 Apr. som denne, være bemyndigede til selv at antage de 2de Mænd, som de paa saadan Forretning ligeledes bør med sig have; ligesom og ingen af de Mænd, som enten af Lensmanden, eller af den i Lensmandens Sted cons stituerede, udsees til at være Vidner og Vurderingsmænd ved Udpantninger, hvortil dog de nærmestboende for at lette Byrden saa meget mueligt, helst bør tages, maae vægre sig for at være følgagtig paa Udpantning naar de derom af Lensmanden eller den i Hans Sted constituerede tilsiges, under Straf at bøde hver og for hver Gang, nogen uden forgyldig Nariag udebliver, I Relr til Sognets Fattige; dog forinden samme exeqveres, skal Liften derpaa indsendes til Amts mandens Paategning, hvorefter Udpantning gaaer for sig. 3.) Da de i ethvert Fogderie aarlig holdende Skatte Tinge ere de rette Terminer, hvorpaa de Kgl. Skatter bør betales, saa skal, paa det at Udpantningen ej for længe skal udsættes, og Sikkerheden for Kongens Intrader derved formindskes, herefter antages til Regel: at hvor i Fogderierne aarlig holdes tre Tin ge, saasom Vaar, Midsommers: eg Hoste-Tinge, skal til ethvert af disse Tinge den tredie Deel af de Kgl. aarlige ordinaire Skatter agtes at være forfalden, og hvor der ikkun holdes aarlig 2de Tinge, saasom Vaar og Hoste-Tinge, den halve Deel af bemeldte fatter til hvert Ting. Vil nogen fatpligtig anbyde Skatterne forud, have Fogderne uvægerlig saadant Tilbud at modtage og ham for det Betalte strax i Skattebogen afskrive. Saasnart da Tingene ere sluttede, forfattes ufortøvet de ved Skatte Fr. 13 Dec. 1746 anbefalede Restance-Registere, oa 3 uger efterat Fogden har faaet dem tilbage med vedkommende 21mtmando Approba tion, som ikke maae opholdes over 14 Dage, bliver Udpantningen for Restancerne paa hvert Sted ufor: tøvet Fr. om Udpantninger &c. i Nge 3-5 §. tøver at foretage. tages for det første, hvad til Gaardens Brug og Drift samt Beboerens Tarings Sortsættelse uom giængelig behøves, nemlig: alle Agers og Hve: Redskaber, Skov- og Fiske Redskaber, Baade eller Kaage og dets Redskaber, Søgnedags Gangklæder, de nødvendige Sengeklæder og Kiokkentoi samt Plov Heste, men af Korn, Hoe og Halm, ikkun det, som til Brug paa Stedet befindes at være høitfornødent og umisteligt, hvilket Amtmanden forud paaskiønner og ved Udpantnings Ordren for hvert Sted ved Navn, Maal og Tal beskriver; hvorimod alt andet, som der befindes, saas som Kakkelovne, Helligdags Gangklæder, Sengeklæder, som ikke uomgiængelig behøves til daglig Brug, alt Kioffentei, som kan undværes fra daglig Madlavning, Kser, Faar, Geeder og Sviin, samt af Heste de, som ikke til Gaardens Drift uomgiængelig behøves, m. m., er Udpantning undergiven. I øvrigt skal, i Hen seende til Udpantningens Orden, iagttages, at intet Korn, Hoe eller Foder, enten i Laden eller paa Marken ej heller fornødne Plov: Heste eller andet nødven digt Plov Redskab maae udpantes, saalænge som Kobber, Tin, Boeskab, Fæe, Qvæg, Heste, Hopper eller andet tienligt, som i Boen findes, kan tilstrække. 5.) Det udpantede Gods sættes strax ud af den Skyl diges Besiddelse, og til den Ende udsees til Løsøres Sorvaring i hvert Hoved Sogn, Anner eller Fierding, ved fælles Overlæg af Amtmanden og Fogden, et eller flere beqvemme Steder, hvor der kan være under sikker Forvaring. For levende Creature, som udpantes, udsøges ligeledes sikkre og helst de nærmeste Steder paa samme Maade, dog socværts undtaget, hvor Qvæg ikke saaledes kan føres og derfor maae blive hos Eieren i de trende Uger. Og dersom Eieren ikke selv vil eller D 2 fan 4.) Fra Udpantningen und: 18 Apr. Fr. om Udpantninger &c. i Nge 5-6 §. 18 Apr. kan besørge det dertil fornødne Soeder, bliver samme for hans Regning at anskaffe. Begge Slags, saavel Løsøre som Creature, staae til Løsning i 3 uger og ikke længere, men samme forfalde da til Bortsælgning ved Auction, som Sorenskriveren paa Fogdens Reqvisition berammer og besørger bekiendtgiort saa betimelig, at Pengene kan være indkomne inden næste Ting. Auc tionen holdes paa de Steder, hvor Godset befindes, dog at det, i Overeensstemmelse med Fr. 31 Jul. 1743, skal være Fogden og Sorenskriveren forbudet, euten selv efler ved andre, at tilkiebe sig det mindste af urørligt Gods, sem for Kgl. Skatte Restancer inddrages; og bør ethvert Steds Lensmand paa Fogdens Vegne være tilstede ved Auctionen, for at fordre Caution eller nægte Tilslag for dem, som kunne ansees uvederhæftige, da han selv staaer til Ansvar for Indfordringen, om derved noget mistes; men derimod, naar Betalingen udebliver, saa at Kiøberne til næste Eing maae ind, stevnes, skal Rettens Betient, naar Indstevning lov lig er beviist, strap paadomme Sagen, uden at tilstaae den Skyldige nogen Laugdag. Skulde i øvrigt de, som have saadant Pantegods i forvaring og Tilfyn forlange nogen Betaling, tilstaaes dem samme efter Billighed og Amtmandens Sigelse. 6.) Omkostningerne paa Godsets Försel til og Bevaring paa det Sted, hvor det sættes i Forvaring, betaler den Skyldige saaledes, at hans egne Folk, saavidt mueligt, transportere samme under vedborlig Straf, eller, naar de ej kan, da nærmeste Naboer uden Modsigelse, som dog derfor nyde Betaling efter Styds-Taxten eller Forening med den Skyldige, naar denne kan udrede det; ligeledes foeringen til Creature, naar han ikke skaffer den in Natura, saavelsem Udpantnings-Gebyhret; over hvilket alt Lensmanden afleverer tilligemed Godset en Op: Fr. om Udpantninger ze. i Nge 6-7 §. Optegnelse, paa det den Skyldige kan vide, hvad 18 Apr. det beløber, om han det Udpantede inden de forhen bestemte trende Uger vil og fan indløse, da Pengene modtages af den, som har Godset i Forvaring, og tilstilles Lensmanden, for at leveres til Fogden. Skulde Lensmanden fordre mere i Gebyhr: og Transport: Omkostninger, end denne Fr. tillader, anmeldes saadant for Amtmanden, som da bestemmer, head ret og billigt er, og desuden efter Omstændighederne muikterer Lensmanden i det mindste med at erlægge dobbelt saa meget, som det for meget Oppebaarne belober, hvilket han under Suspension inden 14 Dage skal betale. 7.) Udpantnings Mendene skal forrette Udpantningen hos faa mange af Almuen paa een Dag, som det under yderste Flittighed mueligt og giørligt kan være; og nyder Lensmanden, foruden Skydsbekostningen for sig og Mændene, saavidt de sidste behøve Befordring for Udpantnings Forretningen paa hvert Sted, i Overeensstemmelse med 2. 1-23-II, 20 Still., og hver af de medhavende Mænd 8 Skill.; og intet videre mane fordres eller tages, være sig enten under Navn af Kongens Sigt, Restancernes Paateg ning, Mænds Opnævnelse eller i andre Maader. Saa haver og hvert Steds Amtmand i den Ordre, han til Udpantningen udsteder, at indføre, hvad Lensman den og Mændene efter denne Post tilkommer, til Efterretning for dem, hos hvem Udpantning foretages. Skyds: Bekostningen for Lensmanden eller den, som forestaaer Udpantningen i Lensmands Sted, der gotgiores til Lands med 12 Skill. à Milen, men til Vands om Sommeren med 16 Skill. og om Vinteren med 24 Skill. à Milen, regnes fra hans Boepæl til det første Sted, hvor Udpantning skeer, og derefter fra et Udpant ningssted til andet. Saavel Udpantnings: Gebyhret D 3 som Fr. om Udpantninger &c. i Nge 7:10 §. 18 Apr. som Skydsbekostningen betale de, som Udpantningen have forvoldet, eller og, i Mangel deraf, gorgiores forlods af den for det udpantede Gods indkommende Kiøbe Summa, dog i Henseende til Skydsbekostnins gerne paa den Maade: at de, hos hvilke Udpantningen forrettes paa cen Dag, tage med hinanden Deel i disse Bekostninger for samme Dag, saa at hver dertil udreder lige meget. Sorenskriveren befordres til og fra Auctionerne ved frie Skyds, og nyder i øvrigt ej videre i Salario, eller hvad Navn det kan have, end alene Betaling for Auctions-Forretningens Be skrivelse med 12 Sk. pr. Ark, hvilken Forretning maae udstedes paa ustemplet Paptir. 8.) Da Sog den staaer til Ansvar for de Skatte-Restancer, som ved Udpantning indsøges, saa haver han at paadrive, at Udpantningsforretningen, saasnart Lensmanden er færdig dermed, strax bliver ham tilsendt, for at fors anstalte det videre fornødne til Pantegodsets Bortsæl gelse. Befindes da Lensmanden eller den i hans Sted beskikkede med noget at staae tilbage, melder han det firar for Amtmanden, som uopholdelig undersøger dets Beskaffenhed, og i fornødne Tilfælde beordrer Fogden, at lade de Restancer, hvorfor disse Mænd ikke til rette Tid have aflagt Rigtighed, hos dem ved Udpantning inddrive. 9.) Hvad af Rigbe:Summen for det udpantede Gods overskyder, efterat de resterende Skats ter og allerede anførte Omkostninger ere betalte, kommer Eieren tilgode og erlægges til ham, imod behørig vitering. 10.) Skulde Leilændingen paa Proprietair eller beneficeret Gods befindes uformuende ved Udpantnings forretningen at betale sin fulde Restance med Omkostninger, da bør Fogden hver Gang, saasnart Udpantnings Forretningen kommer ham tilhænde og han saadant erfarer, derom at meddele Pro Fr. om Udpantninger &c. i Nge 10 §. prietairen eller Beneficiarius Efterretning, med Reg: 18 Apr. ning paa Restancen, og forelægge ham strax at erlaage Betalingen til Fogden, og, naar den da ikke paase!: ger, samme ved militair Execution, ester Amtmandens foregaaende Paategning paa Restance-Rigisteret, hos dem at inddrive; hvorimod den Rettighed, som Kongen til det udpantede, men usolgte, Gods var forbeholden til dem overdrages. Strækker det udpans tede Løsøre ikke til Skatternes Betaling hos Odels: og Selveier Bønder, haver Fogden at holde sig til Gaarden selv, og deri at giøre udlæg for Skatterne, hvilket udlæg han, efter foregaaende Stevning til Vedkommende, lader ved Dom confirmere til næste Bøigde- Ting, for saavidt uprivilegeret Gods angaaer, men med privilegeret Gods forholdes efter Loven ved Ind- Stevning til Laug Tinget, da i saa Fald Amtmanden, paa Fogdens Begiering, anordner en Procurator til Sagens Udførelse; og staaer Godset Eieren til Løse ning i Aar og Dag fra udlæggets Datum, dog at han da tillige betaler de imidlertid end videre paalebende Skatter. (See Pl. 16 Jul. 1788). Sørend Fogden saaledes hos Odelsmænd og Selveiere holder sig til det faste Gods, maae alt Løsøre uden nogen Une tagelse være Udpantning undergivet; og skulde Salg paa saadant Gods eristere imellem den Tid Udlægget er skeet og Tinget holdes, mane Skiødet ikke antages til Tinglysning, inden Restancen er betalt. Skulde det treffe, at en proprietair eller Beneficiarius boer uden for Fogderiet, da maae Stedets Amtmand, paa Fogdens Requisition, foranstalte Restancen ved milia sair Execution inddreven og vedkommende Foged tilstillet Doer nogen Skatpligtig, som staaer i Res stance, imellem Betalings Terminerne, meldes Kongens Fordring for Stifteforvalteren, som strax skal 24 alore Fr. om Udpantninger zc. i Nge 10:12 §. 18 Apr. giøre udlæg derfor, uden at oppebie Skiftets Slut ning, og paa det Udlagte give Fogden Lodseddel i Boets redeste Midler. Bestaaer det i Løsøre, besorges sam me ved Sorenskriveren strax ved Auctionen bortsolgt. Har Fogden ladet giore Udpantning før Dødsfaldet, holder han sig til det Udpantede, saavidt det strækker, og hvis ikke, holder han sig for Resten til Boet. Og sluttes intet Skifte, forend Kongens Fordring i alt er fuldestgiort, uden Sorenskriveren selv vil staae til Ansvar derfor. Men paa det Skifterne ikke skulde over Fornedenhed opholdes efter Fegdens Beregning derover, skal Skifteforvalteren være tilholden, saasnart han bliver underrettet om Dedsfaldet, at tilkiendegive samme for Fogden, saafremt han ikke, i Mangel deraf, selv vil blive ansvarlig til Restancen; hvorimod Fogden ligeledes strap, naar han om et Dødsfald har erholdet Efterretning, al tilstille Skifteforvalteren Regning over de resterende Kgl. Skatter, under lige Ansvar, da Udlægget for Restancen siden besorges paa foranførte Maade. (Forandret ved Pl. 11 Jun. 1790). 11.) Hos andre paa Landet, som ej til Bondestanden henhøre og med Kgl. Skatter staae tilbage, indfordres samme ved militair Execution efter Sr. 9 Jun. 1683, og i Fald det Resterende ej derved bliver at er holde, forholdes med den Skyldiges Jordegods og an dre Eiendele paa den i 10 § anførte Maade. Naar Erecution udstedes, skal i Executions-Ordren, til Vedkommendes Efterretning, tydelig anføres hver Executants Lavn og Stand, saa og hvad ham efter Fr. tilkommer daglig i Executions: Gebyhr; og hvor da Executionen i een Dag forrettes paa flere, end eet Sted, hvilket Executanterne have at besørge, saavidt det mueligt og giørligt er, tage disse Steders Besiddere Deel i samme Dags Executions Gebyhr; dog maae 12.) Erecu Fr. om Udpantninger &c. i Nge 12 §. Crecutanterne ej fordre Gebyhr for noget Sted, uden 18 Apr. hvor de sig indfinde og personlig blive tilstede. Fr. Ang. de Kgl. Skove og Torvemoser 18 Apr. i Danmark. R. Kammer. 1. 152. Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 6 Jun. 1788 og Fr. 29 Oct. 1794. Gr. Da den sidste almindelige Skov-Fr. for Dmk af (26 Jan.) 1733, tilligemed de mange, saavel før som fiden, udgivne og tildeels hidindtil gieldende Anordninger ang. de Kgl. Skove, nu, efter de ved disse foretagne Forandringer, ikke cre fuldkommen tilstræk: Felige eller passende; saa ere saavel bemeldte forhen giorte Anordninger tagne i Overveielse, som og hvad der, efter de Kgl. Skoves nuværende Forfatning og foranstaltede udskiftning fra Bøndernes Jorder, fan agtes tienligt til at forbinde disse koves hoistnødven dige Vedligeholdelse med Kongens Kasses billige Fordeel og Undersaatternes Beste. Hvorefter følgende fuldstændige Anordning om de Kgl. forbeholdne Skove og Torvemoser er udgivet, og derimod alt, hvad disse Kongens egne Skove og Tervemoser angaaende er befalet i de forhen udgangne trykte eller skrevne Anordninger, er ophævet: I Afd.) Hvad der maae afgives af de Rgf. Skove, og om disses Besparelse. 1.) I de Kgl. Skove maae intet udvises eller fældes, uden der, som enten ved de af Kongen approberede Skov-Ruller eller andre Kgl. Resolutioner, eller og ved Rente: Rammerets Foranstaltninger er bevilget til Brug ved Kgl. Bygninger, Broer og destige, til Bønder- Gaardes Istandsættelse, til Deputater for Kgl. Betiente og Bønder, og til at sælges eller fienkes til et efter andet Brug. Men skulde et Tilfælde indtreffe, at nogen Udviisning nødvendigen uden Ophold udfors dredes, 25 Skov Fr. for Dmk 1 Afd. 1-3 §. 18 Apr. dredes, da maae Ober-Forst-Mesteren foranstalte den uden Forespørsel; men han skal dog ufortover indbes rette saadant med alle Omstændighederne til Sente Kammeret, som derefter i den bestemte Orden fores drager Kongen Sagen. 2.) For at spare Skove ne saa meget mueligt, skal noie paasees, at i Steden for de Træebroer og Render, som hidindtil for Kongens Kasses Regning ere blevne vedligeholdte, Tid efter an den, ligesom de forfalde, opføres Steenbroer og Steenkifter. Omkring de Kgl. Vange, Hovedgaards-Marker og Indhegninger, skal, i Steden for de Riisgierder, som endnu paa et eller andet Sted findes, samt hver nyt Hegn behøves, opføres gode Steengierder, eller, Hvor Steen ikke uden alt for stor Bekostning kan fanes, sættes Grøft med fast Dige, hvorpaa plantes levende Gierde. Endelig skal og overalt ved de Kgl. Ladegaar de, Stalde og andre Bygninger, hvor det passer sig og uden alt for store Bekostninger fan see, anvendes Steen i Steden for Træe, især til det, som snarest er Forraadnelse underkastet. 3.) Alle de Bønder og Jordbrugere, til hvis Gaarde Eiendommen eller Herligheden er Kongen forbeholden, og hvilke nyde Gierdsel Udviisning af Kongens Skove, skal, naar de ikke have mindre end 1 Tønde Ager og Engs Hart: Forn, være pligtige, aarlig fra nu af, for saavide deres Jorder ere udskiftede af Fælledskab, men de øvrige fra den Tid, naar deres Marker ere blevne udskiftede og inddeelte, for hver 4 Tor deslige Bartkorn, de have i Brug, at sætte forsvarligen 1 Favn dobbelt Steengierde, eller Grøft og Dige med levende Plantning paa, eller i dets Sted 1 Favn enkelt Steengierde med Jorddige ved den ene Side, eller og 4 Savne af saa forsvarlig Grøft og Dige, at intet Riisgiei de derpaa behøves. De, sem have mindre end Efov Fr. for Dmk 1 Afd. 3 §. end 4 Tdr Hartkorn, sætte i forhold dertil, dog saa: 18 Apr. ledes, at ingen, som bar I Ede Hartkorn, maae sætte mindre aarlig end Favn dobbelt Steengierde eller hvad dertil skal svare af de foranforte Slags Hegn. Findes en Bonde heri forsømmelig, saalænge han har nye Gierder at sætte eller gamle Riisgierder at vedlige holde, skal han bøde 16 Skill. for hver Favn Steens gierde, eller hvad dertil svarer af andet Gierde, som ham fattes i det han efter sit Hartkorn bør sætte; ligesaa meget skal bødes for hver Favn Steengierde, levende Gierde eller Dige, en Bonde lader saaledes forfalde at det maae hielpes med Riis. Hvorimod for hver Favn forsvarligt dobbelt Steengierde eller Dige med levende Plantning, og for hver 1 Favn enkelt Steengierde med Jordvold ved, som en Bonde sætter enten i Steden for gammelt Riisgierde, eller, hvor intet Gierde forhen har været, mere end ham saaledes efter hans Hartkorn paaligger, ham skal af Kongens Kasse gotgiores en Belønning af 16 fill., med min dre han heller vil lade det antegne til Afkortning i næste Aars Arbeide. Dersom nogen Bonde, formedelst hans Jords Beskaffenhed og Mangel af Steen, ikke er i Stand til neiagtigen at efterkomme det, som her er anordnet, andrager han saadant for Skov: Sessionen, som da eengang for alle noie undersøger Omstændigheders ne og giør Rente Kammeret Forestilling om nærmere Bestemmelse for saadant enkelt Tilfælde. I øvrigt skal i Henseende til de her bestemte Mulkter og Belønnin ger følgende noie iagttages: Imo) Levende Gierder maae ikke komme i Betragtning til Præmie, førend de ere 3 Aar gamle og da befindes i god Vert. 2do) Dersom en Bonde formedelst Markernes Forandring, og ikke af Forsømmelse, affeffer gamle Steengierder, skal ham for hver Favn af saadanne afskaffede Steen- gierder Skov Fr. for Dmk 1 Afd. 3 §. 18 Apr. gierder affortes 8 Skill. i de Belønninger, ham kak tilkomme for nye satte Steengierder. For gamle Steen gierders Omsætning tilstaaes ingen Belønning. 3tio) Regimentskriverne eller Forvalterne lade aarlig ved paalidelige Mænd holde Besigtelse over Gierderne paa det dem betroede District, hvorved forklares: hvor mange Steengierder, levende Gierder eller Diger i det afvigte Aar af enhver Bonde ere satte; af hvad Beskaffenhed de ere; hvorledes de gamle af samme Slags ere vedlige Holdte; og hvor mange Riisgierder derimod ere afskaffede 4to) Som Sorvalterne ikke altid kan have Leilighed at være tilstede ved disse Besigtelser, saa skal de, naar Forretningerne ere indkomne til dem, selv paa et eller andet Sted noie eftersee Gierderne og eftermaale de nye. Herved maae de ikke holde nogen vis Omgang eller Orden; men foretage det snart paa et Sted, snart paa et andet, og undertiden nogle Aar efter hinanden paa eet Sted, saaledes, at Vedkommende ingen Tid kan vide sig sikkre for Eftersyn. sto) Dersom der ved saadant Eftersyn eller paa anden Maade enten af Skov- Betiente eller andre opdages, at Besigtelsesmændene enten have dulgt nogens forsømmelse eller anført Arbeide, som ikke saaledes var giort, al ej alene Vedkommende bode, hvad han efter denne § er pligtig, eller tilbagebetale, om han urettelig har oppebaaret nogen Præmie; men Synsmændene skal endog betale tredobbelt saa meget i Mulkt, hvilken tilfalder Angiveren. Men befindes nogen Urigtighed paa de Ste der, Forvalteren anmelder at have efterfeet, da skal ham af Rente Kammeret paalægges Mulkt 1ste Gang fra 1 til 10 Rdlr efter Omstændighederne, men siden mere, i Fald han oftere befindes i saadan Forseelse. Gro) Syns forretningerne indleveres i Skov-Sesfionen af Forvalteren, med paategnet forklaring: em Skov Fr. for Dunk I Afd. 3-4 §. om han finder noget derved at erindre, samt Bereg: 18 Apr. ning over Præmier og Mulkter, hvorved han tillige nævner de Steder, som af ham selv ere efterseete. Sessionen paategner da Forretningen: om de foreslagne Belønninger og Beder befindes rigtige; hvorefter den af Forvalteren indsendes til Rente-Kammeret, som for anstalter Præmiernes Udbetaling og Mulkternes Ind drivelse. (See Fr. 29 Oct. 1794. 16 §). 4.) Da de Kgl. Bender, endskiont de vise sig flittige i at sætte Steengierder, Diger og levende Gierder, dog ikke endnu i nogle Aar kan aldeles undvære Gierdsel af Kongens Skove; saa maae den ved seneste Skov-Rulle bestemte Gierdsel Udviiening saaledes i de næstfølgende 5 Nar vedblive; men i de derefter følgende 5 Aar skal den nedsættes til det halve, og siden aldeles ophøre; saa at efter de næstkommende 10 Aars Forløb intet Gierdsel maae afgives af Kongens Sfeve, uden for fuld Betaling efter dets Værd. De af Kongens Bender, hvis Gaarde udskiftes af Fælledskab, skal udvises af Kongens Skove de fornødne Planter til levende Gierder, i Fald de ikke findes paa deres Marker. Desuden skal disse Bønder til fornøden Fredning i de første 5 Aar efter Udskiftningen gives det Gierdsel, Skov Rullen bevilger, og det uden Hensigt til de her fastsatte Terminer, til hvilke Gierdsel Udviisningen i Almindelighed skal nedsættes og ophøre. Men for de Bønder, som ved de Kgl. Stoves Separation beholde tilstrækkelig Underskov til egen Raadighed paa deres Jorder, ophører al Gierdsel - Udviisning af Kongens Skove fra den Tid af. Og skal Amtmandene og For valterne have Tilsyn med, at Selveier:Binderne ikke uforsvarligen behandle den dem overladte Underskov, og at de ikke oprydde eller ødelægge mere deraf, end de formedelst Piles og levende Gierders Plantning, Steen- gierders Skov Fr. for Dmk 1 Afd. 4-7 §. 18 Apr. gierders Setning og deslige, vel kan undvære. Wen de Kgl. Fæstebønder maae ikke, uden efter Anviisning af Forvalteren og vedkommende Skovrider, hugge eller oprydde noget af den Underskov, som overlades Dem. 5.) Ober: Forstmesteren skal aarlig i bes timelig Eid giøre forslag til Mente - Kammeret, hvor meget Veed der af Kongens Stove fan sælges ved offentlig Auction paa beleilige Steder, saaledes at de, som trænge dertil, kan forsyne sig paa lovlig Maade. Befindes det i Tiden, at Kongens Skove uden Skade fan afgive mere, end der paa saadan eller anden Maade med Fordeel kan afsættes, eller i de anordnede Maga finer oplægges, giør Rente-Kammeret Kongen nærmere Forestilling om dets beste Anvendelse. Ved at bestem me, hvad Skovene uden Skade kan afgive, skal følgende Regler bestandig lægges til Grund: Imo) At der ikke tages mere, end den naturlige Tilvert og Opelskningen igien kan erstatte; saa at Stovene i Fremtiden altid kan være i ligesaa god Stand i alle Henseender, som nu. 2do) At deg deraf tages al den Fordeel, som under foregaaende Betingelse er muelig; saa at Træerne ikke blive henstaaende over deres rette Tid, til Forringelse og Afgang. 6) Vil nogen kiøbe af Kongens Skove Veed eller Tommer til vist bestemt Brug, saasom til Melle: Værker eller deslige, melder han sig derom hos Ober Forstmesteren, som indberetter til Rente Kammeret: om det omsøgte uden Stade kan afgives, og hvad dets fulde Bærd er, taxeret efter gangbare Priser. Saadan Taration skal og finde Sted, naar Kongen vil bortfkienke noget af Skoven. Og maae inter afgives af Kongens Skove, uden dets rette Værdie er bestemt, for at kunne anføres i den aarlige Ballance Regning over Skovvæ 7.) Der skal overalt sørges for, at hvert Træe, senet. Skov Fr. for Dmk 1 Afd. 7:9 §. Træe, som fældes, anvendes til det Brug, hvortil 18 Apr. det er meest tienligt; at der ikke hugges Bøge-Grene til Gierdsel; at Takke-Kieppe, Vægge: Vænder og Koftes Riis, saavidt mueligt, tages af Affaldet ved Udviisningen; og at intet ophugges til Brændeved, som med mere Fordeel kan oplægges eller afsættes til Gavntøm mer eller andet deslige. Især skal der omgaacs sparsommelig med Ege Skoven, og aldrig udvises Eeg til saadant Brug, hvortil Beg eller andre ringere Træe= Arter ere ligesaa tienlige. Naar Eege: Træer fældes, enten fordi de allerede staae sig selv til Afgang, eller fordi en Plads skal ryddes, da bor de hugges i saadanne og saa store Stykker, at de kunne udbringes til saa stor Nytte som mueligt, og henlægges paa et beqvemt Sted under Districtets Forvalters Opsyn og Regnskab, indtil Tømmeret enten behoves til Kgl. Bygs ninger, Broer, Bøndergaarde eller deslige, eller og med Fordeel kan afsættes. Ligesaa skal Top og Grene af Eege udbringes til største Nytte og aldrig ophugges til Bræn de, uden de ere aldeles utienlige til andet Brug. 8.) De Kgl. Forvaltere og andre Vedkommende skal have Indseende med, at det, som af Kongens Skove frit udvises til Bygnings-Tommer, Gavu-Tether, Gierd sel eller deslige, og ikke til Brændeved, vorder paa beste og sparsomste Maade anvendt til det bestemte Brug. Og skal de Kgl. Skov-Betiente med al Flid søge at opdage og angive, om nogen Misbrug heri fo regaaer. 9.) Vindfælder foranstaltes, saasnart Qarets Tid tillader det, opskovede til Brændeved eller Tømmer, efter deres Beskaffenhed, og anvendes, saa ledes som det befindes tienligst, til Depurater eller til at bortsælges, saavelsom hvad der ved Udviisningerne fan blive tilovers. Stubber eller Stod af fældede Træer bør ikke blive staaende at raadne i Jorden; men hellere Skov-Fr. for Dmk 1 Afd. 9 §-11 Afd. 12 §. 18 Apr. hellere for ganske billig Betaling, eller endog efter Omstændighederne uden Betaling, overlades til dem, som inden en vis Tid vil opslaae dem. Smaat vas og tørre Grene fan fattige Folk tillades at opsanke i Skoven, dog maae de ikke komme der, uden paa visse beleilige Tider, med vedkommende Skovriders Tilladelse, ikke medbringe Øre, Saug eller Kniv, og ikke gaae bort, førend en Skov-Betient har efterseet, hvad de medtage. II Afd.) Om Udviisning, Skovning og f levering af Skovene. 10.) Udviisningen i Kon gens Skove skal skee ved Overførsteren og Skovriderne under Over-Forstmesterens Bestyrelse. 11.) Over: Forstmesteren bestemmer efter beste Overlæg og Indsigt, hvor Udviisningerne, saavel de aarlige fastsatte, som de der ellers bevilges, skal skee, med mindre det i et eller andet Tilfælde bliver bestemt ved Kgl. eller Rentekammerets Resolution. 12.) Ved at vælge Stederne til udviisning maae alle Omstændighederne noie tages i Betragtning og især hensees saavel til den Skov, der skal fældes, som til nye Skovs Opelskning i Steden. Følgende Regler skal derfor i Alminde lighed, saavidt mueligt, iagttages: imo) Utgaaede og syge Træer tages, hvor de findes, med mindré de staae saaledes, at deres Fældning vilde giøre en alt for betydelig Skate paa omstaaende ung Skov. 2do) Ellers skal udvisningen see ordentlig efter Skovenes Inddeling i Hugster, saaledes at man ikke forlader en Deel og gaaer over til en anden, ferend alt det, som paa den Tid ber fældes, i den første, er udvist. 3tio) Deg maae Zugfterne ikke afdrives for Fode; men Indretningen i Almindelighed giores saaledes: a) at den Skov, som kan bestemmes alene til Brandes ved, fældes, naar Træerne have naaet den Alder, i hvilken Skov Fr. for Dmk 11 Afd. 12 §. = Hvilken deres friskeste og beste Vert standser; men b) at 18 Apr. der dog altid kan vedligeholdes og opelskes tilstrækkelig Forraad af store og efter deres Art fuldvorne Træer til Bygnings Tommier, Gavntommer og andet betydeligt Brug. Derfor skal alle friske vorende Eege forbigaaes. Unge tilvorende Træer af Bøg, Løn, Ask og andre gode Arter maae heller ikke fældes, med mins dre de staae alt for tæt sammen, i hvilket Tilfælde Hugften maae foretages under nøiagtigst Tilsyn af en forstandig Skovbetient. 4to) Derfor skal fornemmelig udsees til Udviisning de Steder eller Dele, hvor mange Træer staae til Afgang, hvor Skoven er tynd og har aabne Pladse, eller hvor ungt Opskud behøver at faae Luft. sto) Ingensteds maae store Strækninger ganske blottes for Skov, allermindst saadanne, som ligge heit og ere meget udsatte for skarpe Vinde. Derfor bør og i Hugsterne, naar Omstændighederne tillade det, hellere blive staaende Strimler eller Rangler af Skov, end mange enkelte adspredte Træer, efterdi hine give det nye Opskud Lee, og de gamle Træer deri kan siden fældes uden Skade for den unge tilvorende Skov. 6to) Ved at udsee saadanne Rangler, skal iagttages, ef alene at friske og vorende Træer staanes, men og at de heie Steder beholde fov og at der skaffes Lære for de starpeste Binde. 7mo) J Nærheden af Kgl. Lyftslotte maae ingen friske Træer fældes, uden Kgl. særdeles Bes faling. 8vo) Friske Træer, som staae ved almindelige Veie, maae ikke fældes, uden det for Vetenes Forbes dring findes fornødent. gno) Saavidt de øvrige Betragtninger tillade, bør udviisningerne free ikke alt for langt fra de Steder, hvor Vedden eller Tømme ret skal henføres og forbruges. Iomo) Birkeskove, Ellemoser og andre dertil tienlige Træe-Arter, inds deles i ordentlige Hugster paa 12, 15, 20 til 30 Aar VIII Deel. til Skov-Fr. for Dmk 11 Afd. 12:15 S. 18 Apr. til at afdrive for Fode, og hvor ellers Gierdsel udvises, skal nøiagtigen paasees, at ingen unge Eege, Bege eller andre gode Træer, tillige hugges. I øvrigt maae in gen betydelig Udviiening nogensinde foretages uden Over Forstmesteren selv har udseet Stedet. 13.) Alle Træer, som ikke slaae ud eller ikke skal slaae ud igien af Roden, fældes fra I Oct. til 1 Mart.; men Elle, Birk og lige Træer, som skal give Skud af Rødderne, fældes fra I Jan. til 15 mart. Derefter skal vedkommende Betiente rette sig med at reqvirere hvad der udfordres til Broer, Porte, Gierder eller andet Kgl. Tieneste vedkommende Brug. Ind kommer nogen saa seent med sin Requisition eller opholder en til Attestation indkommen Regvisition saalænge hos sig, at Udviisningen ikke kan skee i den her bestemte Tid, skal ham af Rentekammeret paalægges at bøde for 1ste Gang 1 Rdlr, 2den Gang 2 Rdlr, og saa fremdeles 1 Rdlr mere for hver Gang han heri forseer sig. Naar et eller andet af de Kgl. Collegier forlanger noget af Kongens Stove udviist, skal de og melde det til Rentekammeret saa betimelig, at Udviiss ningen fan see i den her bestemte Tid. Sorsommes Det, skal Mentekammeret foredrage Kongen Sagen, før nogen Udviisning maae foranstaltes, med mindre det var i et Tilfælde, som aldeles ingen Opsættelse taalte. 14.) For at undgaae Udviisning paa ubeqvemme Aarets Tider, skal der altid hos Forvalterne ved de Kgl. Godser være noget forraad af Tommer, til at istandsætte uformodentlig Skade paa Broer, Porte eller an 15.) Alt det, som saaledes i rette Zid er udviist, skal være bortfort af oven inden Martii Maaneds Udgang. Lader nogen sin Deputat staae læn gere, maae han endnu indtil 15 Arr. have Tilladelse at bortføre den, imod at betale 24 Still. i Mulkt for Det. hver Skov Fr. for Dmk 11 Afd. 15:18 §. Hver Favn; men det, som længere bliver staaende uaf: 18 Apr. hentet, skal være aldeles forbrudt og til Forstvæsenet hiemfaldet. Tillader en Skovbetient nogen at handle herimod, skal han uden udtagelse bøde, til lige Deling imellem Forst Kassen og Angiveren, 6 Rdlr for hver Favn, eller 2 Rdlr for hvert Les, der bortføres. 16.) Alt Gavntommer, Brændeved og Grene eller Sagotter, kal udvises og beregnes efter favnemaal, 1 Favn 3 Alen bred, 3 Alen høi og 1 Alen tyk. Dog Skal det ikke være nogen formeent at faae sin Veed huge get i saa lange Stykker, som han for got befinder, og de udviste Træers Beskaffenhed tillader, naar han dog ikke faaer mere, end ham efter Favnemaal er tilstaaet. Gierdsel udvises efter Læs paa en almindelig Bondevogn med 2de Heste for. Bygningstømmer og des lige efter Maal paa Længde og Tykkelse. Intet Træe maae afgives efter Taxation paa Roden; men efter bet, som ved rigtigst Maal udkommer, naar det er fæls det og ophugget. Derfor skal og Skovrideren, naar nogen udvisning paa hans District er skeet og det ud viste afgivet, indberette til Over Forstmesteren, om noget deraf er blever tilovers, og af hvad Beskaffenhed det er, paa det at Over-Forstmesteren derefter kan foranstalte det enten bortsolgt eller paa anden Maade an vendt, saaledes som det til Kongens Tieneste og Hans Kasses Fordeel best eragtes. 17.) Dem, som er bevilget Brændeved af Bøg, skal, naar dem i dens Sted leveres Birk eller El, gotgiores Deel Tillæg paa hver Favn. Men i øvrigt skal enhver uden Indvending modtage fin Deputat: Veed saadan, som den ved Udviisningen falder, naar den kun ikke er utienlig til der Brug, hvortil den er bevilget. 18.) Naar enkelte Træer udvises, skal den sædvanlige Stempling med Kron og Aarstals Hammer bruges ved et € 2 hvert Skov-Fr. for Dmk 11 Afd. 18:21 §. 18 Apr. hvert især. Men hvor mange Træer paa et Sted anden. eller en heel zugst fældes, der bruges ikkun Stempling i Udkanterne og saavidt som Over Forstmesteren finder det fornødent til Sikkerhed og Efterretning for de følgende Aar. Disse Gammere blive under Overs Førsterens Forsegling i Over-Forsimesterens Forvaring, som, naar de skal bruges, udleverer dem til Overs Førsteren; men denne maac ikke betroe dem til nogen 19.) Udviisnings Penge betales, som hidindtil, af Bønder og dem, der nyde Udviisning, som Bondegaards Brugere, for Brændeved: Torv: og Gavntømmer Udviisning 1 Skill. af hver Tde Hart korn, for et Læs Stavers eller Gierdsels Udviisning 4 Skill., af andre Deputatnydende 12 Skill. for hver Favn Veed, undtagen Skoleholderne, som ingen Stempel-Penge betale. Disse Udviisnings- eller Stems pel-Penge modtage Skovriderne og levere dem med bes hørig Rigtighed til vedkommende Regiments skriver eller Forvalter. 20.) Paa det at Bønderne og alle de, der unde Udviisning som Bondegaards Brugere, fan giøre sig deres Gavntømmer saa nyttigt, som mueligt er, tillades dem, naar de forlange det, selv at stove eller lade skove deres Udvissning, under Tilsyn af Skovs Betienterne, som, naar Skovningen er skeet, eftermaale enhvers Deel, for saavidt Gavntommer og an den stor Deed angaaer, og paasee, at de deraf faae alt, hvad dem tilkommer og ikke mere; men Grene og Af fald maac til Benderne afgives efter Taration, uden at ophugges eller favnsættes, paa det at de og kan have Leilighed at anvende samme paa nyttigste Maade. Skuls de en eller anden mangle noget lidet, som for den Gang ikke beqvemmelig kan tillægges ham, kan det ans tegnes ham tilgode til næste Aars Udviisning. 21.) Alle andre Deputater, samt det, som udvises til Brug i Kgl. Skov Fr. for Dmk 11 Afd. 21:23 §. t Kgl. Tieneste, besørge Forst-Betienterne fovet; men 18 Apr. Vedkommende betale Opskovnings-Lønnen, der skal accorderes saa billigt, som mueligt. Og forbliver det fremdeles ved den allerede giorte Anordning, at alle, som bevilges Deputat: Weed, skal uden Undtagelse selv be: Foste den ovet og hiemført, undtagen alene Skoles holderne paa Landet, hvilke fremdeles, som hidindtil, skal have deres tillagte Brændsel uden Bekostning lea veret. I øvrigt maae ingen, som forhen er bevilget Deputat-Veed, herefter faae den frit skovet og hiem ført, med mindre de kan gotgiøre, at saadant ved Kgl. Resolution udtrykkelig er dem tilstaaet. 22.) Alle Træer skal fældes saa nær ved Jorden, som mueligt, og ikke mere end en halv Fod over Jorden i det høieste, men Eege-Træer især saaledes, at intet uden Rødderne blive tilbage deraf. Opfkovningen skal fee saaledes, at saa lidet, som mueligt, gaaer til Spilde af Træerne, og der skal altid bruges Saug, i Steden for Øre, til at oversiere Stammen. Ved Fældingen skal og iagttages at de omstaaende Træer saa lidet mueligt beskadi ges. Elle og andre Træer, som skal skyde af Røde derne igien, hugges saa glat og jevnt af, som mueligt, neden ved Jorden; dog sørges for, at Vandet i Ellemoserne ikke om Vinteren kan staae over Stubbene. Dersom nogen i disse Henseender er stigdesløs og ikke agter Skovbetienternes Erindring, skal han i Skov Sessionen mulkteres efter Omstændighederne fra 16 fill. til 10 Rdlr; men viser nogen Skovbetient Forsøm melse i sit Tilsyn, skal han ansees med større Mulkt. 23.) Ingen maae bortføre den Veed, som er ham udviist eller solgt, uden han først har foreviist Skovrides ren vedkommende Oppebørsels: Betients Beviis, at derfor er betalt, hvad betales skal, hvilken da uden utilborlig Ophold skal anvise ham Vedden. Handler € 3 nogen Skov-Fr. f. Dmk 11 Afd. 23 S-111 Afd. 25 §. 18 Apr. nogen herimod, bøde han 1 Rdlr for hver Favn, eller 32 Skill. for hvert Læs han lader bortføre. Og tillader en Skovbetient, at Beed bortføres, førend Bes talings Seddel er foreviist, skal han 1ste Gang bede 1 Rdlr, og siden, om han oftere forseer sig, hver Gang dobbelt, og desuden indestaae Kongens Kasse for Be talingen, da ingen Restance af nogen Slags Skovs Penge maae finde Sted i Regnskaberne. III Afd.) Om Skov Tyverier, andre forbrydelser og Uordener ved Skovene. 24.) Hvo som stieler Træe, der staaer paa Roden i Kons gens Skove, skal ej alene bøde eller straffes saaledes, som i de følgende § § anordnes; men skal desuden tils bagelevere det stiaalne paa Stedet, eller, i Fald det ej er at faae igien. betale dets fulde Værd efter Over: Fosterens og Skovriderens Taxation, hvorved skal iagttages, at Træerne ikke maae ansættes under følgen de Priser: En Eeg over 1 til 3 Tom. i Diam., ikke under Rdlr 48 B. 3-6 - 6-12 12 18 18 Tom. eller mere, ikke under I ikke under 4 ikke under 8 = ej under 10 Bøg, Avnebog, Løn og Alm maae ikke ansættes ringere, end til af det her er anført for Eeg. I øvrigt forrette Over Forsteren og Skovrideren disse Tarationer, saavel over Træer, som over Toppe og Gres ne, efter deres beste Skiensomhed og under deres Embeds Eed, saavidt de af Stødet kunne skiønne. 25.) Desuden skal de, som begaae eller lade begaae ulovlig Hugst i Kongens Skove, naar de ikke ere af Kgl. Embedsmænd, for 1ste Gang bode: For en Erg under 3 Tommers Tykkelse i Diamet. 3 Rdlr. For en Eeg over 3 indtil 6 T. 6 TO 6 IO -01- 15- 15 15 Tommier co dover 20 Disse Efov Fr. for Dmk 111 Afd. 25-27 §. Disse maal ere at forstaae omtrent Alen oven Jor: 18 Apr. den; men Boderne betales ligefuldt, enten hele Træet eller ikkun en Deel af Stammen eller Toppen er af hugget, og enten Tyveriet er fuldført eller ikke, naar det kun er begyndt. For Bog, Avnebog, Alm, Løn, Aft samt Bar-Træer (som Fyr, Lærke og Gran) bedes Dele; men for Ron, Asp, Birk, Lind og El, Deel af de for Eeg anførte Bøder. Andre Slags Træer, som nu eller herefter findes i Kongens Skove, henføres, i Henseende til Beder, til den af forbenævnte 3de Klasser, som de i Værdie komme meest overeens med. For rødmuldede eller toptørre Træer og for Vindfælder betales efter deres Art det halve af de her bestemte Bøder. For Grene af Træer saavelsom for fmaa El og anden Underskov betales i Bøder dobbelt saa meget, som det borttagnes Værdie efter Taration udgiør. 26.) Begaaer en Person 2den Gang Skov-Tyverie, skal han betale dobbelte Boder; og skeer det 3die Gang, dommes han ikke i Penge-Bøder, men til Fæstnings: Arbeide; da en Forbrydelse, for hvilken der 1ste Gang skulde bødes 10 Rdlr, skal, naar den begaaes 3die Gang, straffes med 6 Maaneders Arbeide i Jern, eller, om det er en Qvindesperson, i Tugthuset, og de større eller mindre Forbrydelser i Forhold dertil; saa at der arbeides 3 Dage for hver Mark Dansk, den Skyldige skulde betalt, i Fald det havde været hans forste Skov-Tyverie. 27.) Formaaer den Skyldige ikke at udrede de Bøder, han er tildømt at be tale for 1ste eller 2den Gang begaaet Skov: Tyverie, skal han afsone dem med Arbeide til Forstvæsenets Nytte. Til den Ende skal Skov-Sessionen fastsætte hvad der kan gotgiøres for ethvert Slags Arbeide, saa som for at samle 1 Stieppe Agerne eller Bog, 1 Pund Skov Free af andre Slags, at sætte en Favn Diae, 4 @recta Skov-Fr. for Dmk 111 Afd. 27:31 §. 18 Apr. Steengierde, o. s. v. Er den Skyldige saa' gammel eller skrøbelig, at han ej paa saadan Maade kan aftiene Bøderne, straffes han efter Skov Sessionens Kiendelse med Halsjern eller Seddelen; men Militaire af de gevorbene Regimenter skal, naar de ikke ere Friemænd, afsone Skovbøder med en passende militair Straf. Derimod bør andre, naar de modtvillig efs terlade det Arbeide, dem til Skovbødernes Afsoning vorder paalagt, aftiene disse med en Dags Festnings- Arbeide for hver Mark dansk, de skulde betale. 28.) Dersom nogen Kgl. Embedsmand, som dog ikke er Skov: eller Jagt: Betient, begaaer eller befordrer ulovs lig Skovhugst, skal han 1ste Gang betale dobbelte Bø der, 2den Gang saameget som et halvt Aars Embeds: Indkomst, men 3die Gang have sit Embede forbrudt. 29.) Skulde nogen Kgl. Skovbetient begaae eller være Medvider i Skov: Tyverie, skal han uden Naade have sit Embede forbrudt. Lige Straf skal og Kgl. Jagt: Betiente være underkastede for saadan Forbrydelse. 30.) Dersom en Skovbetient eller Hofskytte af Medlidenhed eller formedelst Overtalelse bølger noget Skov- Tyverie, som er bleven ham bekiendt, skal han iste Gang betale dobbelte Skovboder, 2den Gang miste et halvt Aars Løn, og 3die Gang have sit Embede forbrudt. Men har han ladet sig underkiøbe til at fortie saadant, skal han strax afsættes fra sin Tienes fte. 31.) Saalænge Kongen har nogen Skov forbeholden paa saadanne Steder, hvor andre eie Grunden eller ere berettigede til Græsning, skal denne eller disse samtlig indestage for Skoven, og om noget bliver borttaget deraf og de ikke fan angive Gierningsmanden, bør de betale det borttags nes Værdic og tillige ved Eed fralægge sig at være deelagtige eller Medvidere i Gierningen, eller, i Mangel beraf, Skov-Fr. for Dmk 111 Afd. 31-35 §. deraf, ans es som de, der selv have begaact Skovtyve: 18 Apr. rie. Det samme gielder og om forpagtere af Kgl. Lad gaarde og Vange, naar de ikke ved Contracter udtrykkelig blive fritagne derfor. Derimod skal de, der saaledes indestaae for nogen af Kongens Ekove, have, i Henseende til Randsagning og anden hielp til Skovs tyves Opdagelse, den samme Net, som Kgl. Stov: Betiente, hvilke og paa alle muelige Maader heri skal komme dem til Hielp. 32.) Befindes noget at være borttaget i Skoven og Gierningsmanden ikke treffes, kan vedkommende Skovbetient medtage een eller to Mænd og randsage, hvor han kan have nogen Fors modning, hvori ingen maae hindre. Findes då noget mistænkeligt, skal den, der findes bos, vise sin hiem mel eller være Tiltale underkastet og bøde derfor. 33.) Beskadiger nogen Træer ved at bore deri, rive Bark af, eller deslige, skal han bøde efter Skadens Beskafs fenhed fra 48 Still. til 10 Rdlr. Men er Skaden saa dan, at Træet udgaaer deraf, skal Gierningsmanden bøde, som om han havde borttaget hele Træet. 34.) Den, som afbugger eller beskadiger Træer, plans tede i Alleer eller til 17ytte og Ziir ved Landeveien eller andre offentlige Steder, skal straffes som Tyv. (Forandret og nøiere bestemt ved Vei-Fr. 13 Dec. 1793. 92 §. cfr. Fr. 29 Oct. 1794. 22 §). Det samme giels der og om dem, som borttage eller beskadige Træer, Buske eller Lyng paa Flyvefanden, samt om nogen begaaer Skovtyverie paa Son- eller Helligdage. 35.) I Kongens indelukte Skove maae ingen, under 16 Skill. Mulkt for hver Gang, komme, som ikke enten er givet Tilladelse dertil, har lovligt Erende, eller er indladt af en dertil berettiget. Findes nogen Uved kommende der med Øre eller Saug eller med Arbeidss Vogn, skal han bode 1 Rdir, om ham end intet vis € 5 dere Skov-Fr. for Dmk 111 Afd. 35:36 §. 18 Apr. dere ulovligt kan overbevises, og skal lige Redskaber strax af forekommende Skov- eller Jagt-Betient borttages og forvares, indtil Mulkten er betalt. Det tillades de Skov Betiente, som Opsynet med en indes luffet fov er betroet, at indlade dem, som have Lyst at besee samme, imod at Skovbetienten indestaaer for, at intet foretages til Skovens eller Indhegningens Skade. Jagt: Betiente og Jagt: Forpagtere, som Nøgler til indlukte Skove ere betroede, maae ingen indlade deri, uden de Folk, der bruges ved Jagten og for hvilke de skal indestaae. Indlade de andre, bgdes 16 Skill. for hver, ligesom andre lluedkommende, om de end intet videre ulovligt der foretage. Paa samme Maade forholdes med Fiskerie-forpagtere og andre som for en eller anden Aarsags Skyld have Nogel til indlukte Skove. Men dersom det ved de Kgl. Skoves Indhegning treffer, at nogen alfar Vei gaaer derigiennem, da kan den her bestemte Mulkt ikke paalægges andre, end dem, der lade sig finde i Sto ven uden for Veien. Med Jægersborg Dyrehauge forbliver det fremdeles derved, at enhver kan fornøie sig der, saaledes som hidindtil har været tilladt. 36.) De, som ved at borttage Steen eller Græs-Torv, ved at klyve over, eller paa nogen anden Maade beskadige Gierder, Grøfter eller Rekværker, porte eller Laase m. v. omkring de Kgl. Skove, skal, foruden at betale Skadens Istandsættelse, bøde 2 Rdlr. De, som oprive eller fordærve Plantningen paa Digerne, bøde 2 Rdlr for hver Plante, de fordærve. Disse Bøder tilfalde ganske Angiveren. Men de, som af Ondskab eller Ryggesloshed beskadige Indhegningerne, stal, foruden at betale Istandsættelsen, arbeide en Maaned i Fæstningen, og Angiveren betales af Forst: Kassen 6 Rdlr, saasnart Forbrydelsen er beviist. Men i Hens seende Skov-Fr. for Dmk III Afd. 36:39 §. seende til Rekværkets Beskadigelse om Jægersborg 18 Apr. Dprehauge, forbliver det derved, at den Skyldige skal arbeide 6 Maaneder i Jern og Angiveren nyde 10 Solr. (forand. v. Pl. 15 Mart. 1784 cfr.Fr.29Oct. 1794. 22 §). 37.) Sorsømmer nogen at istand holde den Part af Hegn om Kongens Skove, som han efter Accord eller formedelst tilstødende Jord bør holde vedlige, og ikke strax efter Advarsel istandsætter det, skal vedkommende Skovbetiënte besørge Arbeidet giort for hans Regning; desuden skal han betale den Skade, som desformedelst er skeet, samt Optagnings-Penge for de Creature, som derved ere indkomne i Skoven. (See Fr. 29 Oct. 1794- 17 §). 38.) Dersom Grøfter eller Diger om Skoven beskadiges af uringede eller ilde ringede Sviin, stal disses Eiermand betale Skaden og desuden for hvert uringet Sviin, som uden Vogter findes paa Marke eller Overdreve, der grændse til Kgl. Skove, 16 fill. til den, som optager det. Bliver nogen Plantning derved beskadiget, bødes 32 Skill. for hver Plante. (See Fr. 29 Oct. 1794. 32 §). 39.) Ingen maae græsse Gieder i de Kgl. Skove, om han end ellers er berettiget til Græsningen. For hver Gied, som kommer der, eller findes losgaaende paa dertil grænd sende Marker, skal Eieren bode 32 Skill., hvoraf det halve tilfalder Angiveren, og desuden betale, om den har giort Skade paa Træer eller Indhegninger. For hvert Saar eller andre Creature, som komme i Kgl. Skove, naar de ere forsvarlig begnede, skal Eieren, naar han ikke har ladet sit Qvæg vogte, betale 16 fill. til den, som angiver eller optager det, og desuden, i Fald Plantningen paa Digerne fordærves, 32 Still. til Forst Kassen for hver Plante. Men dersom nogen med flid driver eller lader drive fine Creature uden Tilladelse i en indluffet for, skal de, om der er smaa Creature, Skov Fr. for Dmk III Afd. 39:42 §. 18 Apr. Creature, være forbrudte og sælges til lige Deling imellem Forst Kassen og Angiveren; men for fte eller stort Qvæg bødes den halve Værdie, som deles paa samme Maade. Skeer dette oftere af samme Eier, straffes han desuden med Festninge-Arbeide fra 1 Maas ned til et Aar. Komme Creature ind eller giøre Skade formedelst hyrdens Skigdesløshed, straffes denne med Fængsel paa Vand og Brod, Tugthuset eller Gabestokken efter Omstændighederne, og Straffen Fierpes for hver Gang han oftere begaaer samme Forseelse. (Sce Fr. 29 Oct. 1794. 32 09 45 §). 40.) De, som stiæle sovet Veed, materialier til Indhegning eller Ledde, Laase, engsler eller deslige, skal søges for deres Værneting og dømmes til den Straf, som Loven 09 Frr. har fastsat for saadant Tyveric. Angiveren skal i saadant Tilfælde nyde det halve af Evigielden eller af det den Skyldige betaler mere, end det stiaalnes enkelte Værdie, og skulde denne halve Deel ikke belobe sig til 6 Sidlr, skal ham udbetales af Forst-Kassen det, som mangler i saadan Sum. 41.) Bønder, som føre, Veed til Stottene eller andre Steder, skal een for alle og alle for een, saa mange som kiøre i een Reise, være ansvarlige for rigtig at aflevere, hvad de have modtaget. Bliver underveis noget bortftiaalet, forholdes saavel med den Skyldige, som med Angiveren efter 40 §. 42.) Da det kan hænde sig, at en Bondes Gavntommer Udviisning i et Aar ikke bliver tilstrækkelig til hans Redskabers Vedligeholdelse, en anden derimod kan faae noget tilovers, saa bliver det Bønderne tilladt, imellem sig at overlade hinana den af deres Udviisning, hvad de kan forenes om; men til Kiøbstæderne eller til folk paa Landet, som ikke drive Bonde Avling, maae de aldeles intet sælge af deres Gavntømmer, under Mulkt af 32 fill. for hvert Skov-Fr. for Dmk 111 Afd. 42:45 §. Læs, eller 1 Rdlr for hver Favn. 43.) Vil en 18 Apr. Bonde sælge enten af Brænde og Sagotter, som ere ham udviste, eller af Fisbt Veed, skal Skovrideren meddele ham uden Betaling Sølge Seddel derpaa. Kommer nogen Veed, Rul eller Bark til Kiøbstæderne i de Amter, hvor Kgl. Skove ere, uden at dermed følger behørig Seddel fra vedkommende Skovris der (eller fra Skov Eieren, i Fald det er fra Privates Skove) stal Told og Consumtions: Betienterne anholde det, hvorefter Sagen indberettes til Rentekams meret, som foranstalter den undersøgt; da Betienters ne, som have anholdt Vedden, skal være berettigede til at nyde Angiverens Part af de Boder, som ders over forefalde. Kiøber nogen, som ikke driver Bons de: Avling, Veed, Bark eller Kul uden for Kiøbstæderne af en Bonde, som ikke medbringer behørig Seddel derpaa, skal han bode 64 Skill. for hvert Læs, eller 2 Rdlr for hver Favn, og for Bark saameget den er værd, og desuden igien udlevere eller efter Taxation betale det fiøbte, i Fald det befindes at være stiaalet. Sølge Sedlerne afgives til Told og Consumtionss Betienten i Porten, som ugentlig indleverer dem i vedkommende Contoir i Rente Kammeret, hvor Kul Sedlerne forvares til Sammenligning med de indkom mende Regnskaber, men de øvrige casseres. (See Pl. 19 Apr. 1786). 44.) Sælger en Fæste Bonde paa Kongens Gods Legetømmer, som er udviist til hans Gaards Bygninger, skal han bøde dets dob belte Værdie, og Kiøberen ligesaa meget. Formaaer Bonden ikke at udrede Bederne, straffes ban paa Kroppen efter Seffionens Kiendelse. 45.) Skovs betiente maae aldeles intet fælge af Beed, Bark, Kul eller deslige, under 10 Ndirs Straf for hver Gang, uagtet de kunde bevise, at de lovligen vare komne rif Det Skov: Fr. for Dmk 111 Afd. 45-50 §. 18 Apr. det solgte. De, sem kiøbe saadant af Skovbetiente, bøde efter 43 § ligesom de, der kiøbe ahiemmelt af Bønder. 46.) Bruger negen uforsigtigen Ild i eller nær ved Skoven eller Torvemoser, bede han 1 Rdlr og desuden betale Skaden, om nogen deraf opkommer. Men skulde nogen med forsæt sætte Ild paa en Skov eller Tervemose, bør han arbeide 10 Aar i Jern, og, saavidt hans Formue tilstrækker, betale Skaden. 47.) Vand, som fordærver Skoven eller hindrer dens Fremvert, skal udgraves. Opdæmmer nogen Vand, saa at Kongens Skov eller Judhegning derover tager Skade, skal han betale Indhegnin gens fuldkomne Istandsættelse og de fordærvede Træers Værdie efter Zaration, uden at erholde noget deraf, samt desuden bode, efter Skadens Betydelighed, 5 til 50 Rdlr. 48.) Jorflytter eller optager nogen med Flid Markestene eller Grændseskiel, som ere fatte for Kongens fove, skal han straffes efter Loven, sem den, der flytter eller forrykker Stielstene; men skeer det ved Uagtsomhed og ikke for at bedrage, at han bode fra 1 til 5 Rdlr efter Omstændighederne og Forseelsens Beskaffenhed. 49.) Da al unyttig Forsdelse af Skov skal være afskaffet, faa forbliver det derved, at ingen maae dække eller bebinde Torv eller goe-Las med Riis, under 16 Skillings Mulkt, som uden vi dere Omstændighed tilfalder Told og Consumtions-Betienten ved Portene eller andre, som anbolde sige Læs. Ligeledes skal og den Misbrug være afskaffet, at Bønderne gives Bøge Grene til at sætte i Gavlerne paa deres Huse. 50.) Begaae Börn nogen af de i benne Fr. anførte Forbrydelser, skal de af Skov Sess stonen ansees med Legems Strof, efter Omstændighe derne og deres Alder. Men have Forældrene eller andre vorne folk været Narsag eller givet Anledning Dertil, Skov-Fr. for Dmk 111 Afd. 50:54 §. dertil, skal disse desuden straffes, som om de selv havde 18 Apr. begaaet Forbrydelsen. 51.) Giør nogen, hvo der end maatte være, Skovbetienterne modstand ved Randsagning, Anholdelse eller flige Embeds: Udovelser, maae de tage Skade for hiemgield, i Fald Bes tienterne nodes at bruge Magt, og desuden skal de tiltales paa lovlig Maade og dommes til Voldsbøder eller anden Straf efter Omstændighederne. 52.) De Kgl. civile og militaire Betiente saavelsom Sognefogderne skal være pligtige at forskaffe Skov Betiens terne, uden Ophold, den Zielp, de i et eller andet Tilfælde nødvendig maatte behøve til at udføre deres Embeds Pligter. 53.) De Kgl. Skovbetiente. stal ufortovet for vedkommende Overbetient anmelde, hvad ulovligt de finde at være begaact ved Skoven, enten det er paa deres eget eller paa en anden Skovbes tients District. Opdages det, at noget saadant over 8te Dage er bleven uanmeldet, skal vedkommende Skovfoged bode 16 Still.; men Skovrideren eller Underforsteren paa hvis særdeles Skovpart det er skeet, bade 48 fill. Har Gierningen været dem bekiendt, og de med Flid have fortiet den, straffes de saaledes, som i 30 § er fastsat. 54.) Af de i 25, 26 og 28 § bestemte Skovbøder tilfalder Angiveren, naar han ikke er Skovbetient, den halve Deel; men er han Skovbetient, faaer han ikkun en tredie Deel, dog saa ledes at denne halve eller tredie Deel beregnes ikkun efter de simple 23øder, som i 25 § ere fastsatte for forste Forbrydelse, om end den Skyldige eller hans Forbrydelse er af saadan Beskaffenhed, at han efter de sølgende Artikler mane bode mere. Derimod skal og den saaledes bestemte Deel udbetales Angiveren af Sorst: Kassen, faasnart Angivelsen er biviißt og Sagen paadomt, uagtet den Skyldige ikke kan udrede Bøderne, eller Skov. Fr. f.Dmk 111 Afd. 54 S IV Afo. 59 §. 18 Apr. eller Forbrydelsen er af den Beskaffenhed, at han bøder derfor med Fæstninge Arbeide eller anden Straf. Ligeledes tilfalder og Angiveren det halve eller en tredie Part af de ellers i III og IV Afb. samt i 22 § bestem te Bøder. Det cvrige af Skovbøderne skal for Eftertiden beregnes Forst-Kassen til Indtægt, for saavidt det ikke i denne Fr. anderledes er fastsat. 55.) Forlanger en Angiver sit Zavn fortiet, skal det nøiagtigen iagttages, og hans Part af Boderne ham ikke destomindre udbetales ved den, han har anmelde Forbrydelsen for. Aabenbarer nogen, hvo det end er, en Angiver, som forlanger at være stiult, skal Han betale 30 Rdlr, der inddrives ligesom Skovbøder og tilfalder den fornærmede Angiver. 56.) Hvo, som griber en gevorben Soldat, Rytter eller Hufer, som ikke er forsynet med behørigt Pas eller Tilladelse, i nogen af de Kgl. indelukte Skove, eller i at begaae Skov-Tyverie, skal af Regimentet nyde den ved Mand. 31 Oct. 1740 bestemte Betaling for en opbragt Deserteur eller Lediggiænger. IV Afd.) Om Rulbrænding. 57.) Ingen Rulmiler maae findes i eller paa 300 Alen nær nogen af Kongens Skove. 58.) Paa de Amter, hvor Kgl. Skove ere, maae intet andet brændes til Rul, end Stubber og Rodder, Fagotter eg Qvas eller Verd, som er lovlig kiøbt dertil. Brænder nogen Bonde sin Udviisning af Gavntommer eller af Staver og Gierds sel til Kul, skal han bøde efter 42 §, ligesom om han havde solgt den til Kiebsteden. 59.) Jugen Rul: Miler maae, under 2 Rdlrs Straf for hver Gang, dækkes og tændes, før Skovrideren derom er adva tet, som da skal besigte den eg lade Vedkommende giøre Rede for, hvorfra de have af den Weed, som er indlagt i Milen. Befindes der da ftiaalen Veed eller saadan, Skov Fr. f. Dmk IV Afd. 59 S v Afd. 62 §. saadan, som ikke maae brændes til Kul, forholdes 18 Apr. dermed eftersom i denne Fr. er foreskrevet. Ved at besee Milen skal Skovrideren sienne, hvor mange Tor Rul deraf omtrent kan komme, og paa flere maas han ikke meddele Sølge: Seddel. For Seddel paa et Hvert Læs eller 12 Tdr betales 16 fill., som Skovrideren afleverer med behørig Rigtighed til vedkommen de Forvalter. Tillader en Skov Betient nogen at brænde en Kulmile, som ej er besigtet, bode han derfor 10 Rdlr. 60.) Saalænge de Kgl. Skoves Beskaffenhed tillader, at nødvendigt Dække til Bul: Miler kan afgives af Brægner og deslige, som uden Skovens Skade kan tages, skal ligesom hidtil for hver Mile betales 16 Sfill. til Skovrideren, som ved Aarets Udgang leverer disse Penge til Regimentskriveren eller Forvalteren, med en rigtig Fortegnelse paa alle Kufs Milerne; men saasnart Skovene saaledes tilvore, at saadant Dække ikke uden Skade der kan tages, maae enhver, som vil brænde Kul, selv skaffe sig Dakke. 61.) Jngen Skovfoged eller anden Skovbetient maae brænde eller lade brænde Rulmile, eller tage Deel med andre i Kulmile-Brænding, under 10 Rdlrs Straf for hver Gang. Men har han dertil ulovlig taget Bræn det af Kgl. Stove, skal han efter 29 § have sin Tieneste forbrudt. 62.) De V Afd.) Om Skovs: Opelfening. Kgl. forbeholdne Skove mane ikke forringes, men skal vedligeholdes og forbedres. Derfor skal paa alle blotte Steder, som ere eller ved Udviisning og udhugning blive deri, opelskes god Skov, saasnart skee kan, saa ledes, at alle de Strækninger, som nu efter de foiede Anstalter blive indhegnede til Skove, kan Tid efter anden ganske bevere og siden bestandig holdes vedlige, saa at ikke mere Skov fældes, end der igien opelstes. VIII Deel. F 63.) Ved Stov Fr. for Dmk v Afd. 63: 65 §. 18 Apr. 63.) Ved dette Arbeide skal der fornemmelig stræbes, at følge og understøtte Naturen i dens Virkninger, eg derfor følgende i Almindelighed iagttages: Imo) De Steder foretages fornemmelig forst, som have af Nas furen ungt Opskud og tillige blotte Pletter, som bør besaacs. 2do) I de Naringer, naar der gives Olden, al med al muelig Flid drives paa Opelskning af Ecg og Bog. Til den Ende bearbeides og tilberedes Jors Sen paa de blotte Steder betimelig til at tage imod den nedfaldende Olden, eg, hvor denne ikke er tilstrækkelig udsaaes Olden, som derfor i rette Tid besørges indsamlet. 3tio) Naar ingen Olden falder, saaes Alm, Løn, Ahorn, As, Ren, Lærke og Fyr, efter Jordens Beskaffenhed. 4to) Foruden disse større Slags Træer, maae der og lægges Vind paa at opelske Avnebeg, Birk og Elle, hvor Grunden er beqvem dertil. 5to) Overalt skal med Flib og Overlæg sees paa, at enhver Grund anvendes til de Slags Træer, som efter dens Latur til meest Fordeel kan vore der. 6to) Der maae og giøres smaa Forsøg med saadanne fremmede Træe Arter, som man har Anledning at vente Fordeel af her i Landet. 64.) Ved Skov - Opelfeningen skal fees hen til: hvorledes Diemærket baade sikkerst og sparsommest kan opnaaes, og ingen Arbeider foretages uden de, som ere nødvendige, eller hvis Nytte svarer til Bekostningen. Da der baade fiffrere og med mindre Bekostning faces Skov ved Saaening end ved Plantning, saa skal denne ikke bruges uden i enkelte Tilfælde og med smaa Planter. 65.) Plante Skolerne maae derfor ej ganske afskaffes; men, foruden dem, der holdes for at levere smaa Planter til Skovene, skal endnu anlægges nogle andre, som i Tiden kan afgive fiørre Træer af 2, Alm, Ron og deslige, til at plante ved Beien eller paa andre offent dige Skov Fr. for Dmk v Afd. 65: 68 §. lige Steder. 66.) Saasnart de Kgl. Skove ère 18 Apr. udskiftede af Fælledskab, skal de indhegnes deels med got Steengierde, hvor dertil er Leilighed, deels med Forsvarligt Dige, hvorpaa plantes levende Gierde. 67.) Dersom der ikke for billig Løn kan faaes Folk til de ved Skov Væsenet forefaldende Arbeider, maae Rentekammeret ved Amtmændene foranstalte, at Huusmændene paa de Kgl. Districter efter ordentlig Omgang tilsiges til Arbeide ved de dem nærmestliggende Skove, for billig bestemt Betaling. 68.) Da Lovens Bydende om Bøndernes Piil: plantning hidtil ikke har haft tilbørlig Virkning; saa bliver herved, for saavidt Bønderne paa Khavns, Frideriksborgs og Krone borg-Districter, Hirschholms Amt og Kongens Gods i Ods Herred angaaer, bemeldte Anordning alvorlig igientaget, og saaledes som følger nærmere bestemt: Imo) Enhver Bonde skal hvert Aar efter denne Frs Bekiendtgiørelse plante og bringe i gob Vert 10 Pile, og saaledes vedholde aarlig, indtil han, for hver Tde Hartkorn hans Gaard skylder, bar 100 Pile i god Vert, hvilket Antal siden bestandig skal vedligeholdes; og skal det staae enhver frit for, om han i et Aar vil plante et dobbelt eller tredobbelt Antal og derpaa i et eller to War efterlade Plantningen. 2do) Ved den aarlige Besigtelse herover skal tillige eftersees: om de i forrige Aaringer plantede Træer ere friske, eller om der er plantet nye i Steden for de udgaaede. I øvrigt forholdes med Syns Forretningerne, ligesom i zer befalet angaaende Steengierder. 3tio) Foreviser en Bonde andre ligesaa gode eller bedre Træer i Steden for Pile, da har han opfyldt sin Pligt, saafremt han ikke har taget disse andensteds fra, men selv opelsket Dem. 4to) For bvert Træe af foranførte Antal, en Bonde har forsømt at plante, eller at plante i Stes F 2 den Skov Fr. for Dmk v Afd. 68 70 §. 18 Apr. den for dem, som udgaaer, skal han bøde 8 @kilt. 5to) Desuden skal og til hver Bondegaard, som hers efter paa Kongens Kasses Bekosining udskiftes af Fals ledskab, efter Rente Kammerets nærmere Bestemmelse Fienkes et vist Antal af Frugttræer og vilde Træe Planter af de anlagte Træe foler, hvilket Antal Gaardens Beboer bestandig skal vedligeholde, under den foran bestemte Mulkt. 6to) Naar en Bonde tils træder en Fæstegaard, skal i bans Reversal-Fæstebrev indføres, hvor mange friske Træer han modtager med Gaarden, hvis Tal ban da skal vedligeholde og efter denne Anordning forøge, indtil han faaer den bestemte Mængde efter Gaardens Hartkorn. (See Fr. 29 Oct. 1794. 16 §). 69.) Opelsker en Kgl. Fæstebonde flere Træer, end ham paaligger, skal det indføres i de aarlige Besigtelses-Forretninger; og viser nogen særdeles mærkelig Flid heri, skal Regimentskriveren eller Forvalteren tilligemed Overførsteren (som paa hans An modning bør medfølge) besee Plantningen, og deres Beretning med Skov-Sessionens Betænkning indsendes til Rente-Kammeret, som da kan foranstalte en saadan Belønning udbetalt til Bonden, som det finder ham at have fortient. 70.) De Træer, som en Bonde saaledes selv opeliker mere, end ham er paalagt, skal tilhøre ham til frie Raadighed; men finder han dem for sig ved Gaardens Tiltrædelse, mane han, om ban er Fæstebonde, ikke fælde noget deraf, uden med For valterens og vedkommende Skovbetients Samtykke, naar det har naaet nogenledes tilstrækkelig Alder og Størs relse, og for hvert Træe ham tillades at fælde, maae han have 2 unge igien i Vert. Paa samme Maade skal og forholdes med de Træer, en Fæstebonde selv har opelsket, naar han derfor har oppebaaret præmie, samt med dem, som efter 68 § fienkes af Plante-Skolerne, Da Stov Fr. f. Dmk v Afd. 70§-vi Afd. 72 §. da de og blive at ansee, som Inventarium til Gaarden. 18 Apr. Men i Almindelighed maae herefter ingen anden end Gaardens Beboer, enten han har Eiendom eller Feste derpaa, nogensinde udvises eller uden hans Samtykke benytte sig af noget der opvoret Træe, som ikke virkelig tilhører Kongens Skove, i hvilken Henseende de Udskiftnings Forretninger, som nu foretages, skal, naar de af Kongen ere approberede, tiene til Segel. VI Afd.) Om Olden, Bark, Græs og andre smaa Indtægter af Skoven, 71.) Alle fordele og Indtægter, som kan udkomme af de Kgl. Skove, Skal tilfalde Kongens Kasse, og ingen Skovbetient maae tiltage sig noget deraf. 72.) Naar der falder Olden i Kongens Skove, lader Over-Forstmesteren den i rette Tid eftersee ved Overførsteren, Skovriderne og Skovfoga derne, hvis Forretning han indsende. til Rente Rams meret, tilligemed sin Betænkning: hvor og hvor mange Sviin, uden Hinder i Besaaeningen og den unge Skovs Tilvert, kan indbrændes, og hvad Olden-Gielden efter Omstændighederne billigen kan ansættes til; da et 3 Aars gammelt Sviin eller 2 Narings-Sviin regnes for et fuldvorent; men af 2 Aars Sviin regnes 3 for 2 fuldvorne, og Grise ansættes efter deres Størrelse. Alle Soin, som indlades i Skoven, maae være forsvarligen ringede, under 8 Skill. Mulkt for hvert. Længere end til 30 17ov. maae ingen Sviin findes i Skoven. Forlanges flere Sviin indbrændte, end Skovene efter den giorte Bestemmelse skal modtage, maae Kongens Bønder have fortrin, i Forhold til deres Gaardes Hartkorn, hvorfor og de Kgl. Forvaltere skal være tilstede ved Indbrændingen.. Indbrændings Penge betales sown hidindtil 4 Skill. for hvert Sviin, som er Aar gammelt og derover, og 2 Skill. for hver Griis; hvilke Penge Skovriderne modtage og aflevere 83 Skov Fr. f. Dmk vi Afd. 72 §: VII Afd. 77 §. brændte Sviin. gens indelukte 18 Apr. til Forvalteren, tilligemed en Fortegnelse over de ind- 73.) Græsset, som vorer i Korfs fove, maae ikke høstes efter afgræsses. med mindre det kan skee uden Skade for den opvorende Skov, saasom paa store blotte Pladse og hvor intet ungt Opskud er. Paa saadanne Steder kan Graffet bortforpagtes ved Auction, dog kun for et Aar ad Gangen og med Vilkaar: at Forpagteren betaler 32 Skill. for hver Træe Plante eller Opskud, som ved Hostningen kommer til Skade, samt en vilkaarlig Mulkt, om han gaaer uden for de Grændser, som nøie maae bestemmes og afpæles. 74.) Bark af fældede Træer, som er tienlig for Garvere, sælges ved offenlig Auction. VII Afd.) Om Torvemoser. 75.) I de Kongen forbeholdne Torvemoser skal udvises den Torv, som behøves til Kgl. Tieneste, samt, saalange de kan tilstrække, de i Skov-Ruilen bevilgede Deputater og det hoistnødvendige til dem af Kongens Bender, som intet Torveskier have til deres Gaarde, og noget lidet til træn gende Huusmænd. Moserne skal derfor ordentlig inds deles, paa det der fan fionnes, hvormeget hvert Aar uden Skade kan stieres. 76.) Ved Skieringen i disse Moser skal enhver rette sig efter Skovriderens eller Sørsterens Anviisning, eller bøde efter Omstæn 77.) Tørs dighederne fra 16 Sfill. til 1 Rdlr. vestieringen skal indrettes saaledes, at saalidet som mueligt spildes, og at Torven igien kan tilvore, i Fald den udskaarne Mose ikke kan anvendes til Skov-Opelskning. I Almindelighed skal derfor følgende iagttages Imo) hvor det behøves, staffes Vandet Afløb ved Grøfter. 2do) Med Sfieringen begyndes fra den laveste Rant og gaaes ordentlig frem, uden at efterla de Bænke eller Revler. 3tio) Saasnart Tørven paa et Stykke er udskaaren, indtil 4 a 6 Tommer nær Grun den, Skovfr. f.Dmk VII Afd. 77 §-VIII Afd.80 §. 4 den, jevnes denne og belægges med det affaldne Terve: 18 Apr. Smul og den oven i afskaarne Græs-Torv. 4to) Naar Torveskieringen hvert Aar ophører, tilstoppes Afløbs: Renden noget, saa at Vandet kan blive staaende nogle Tommer høit paa den udskaarne Grund. 5to) Al Tørvesiering skal hvert Aar være til Ende inden 15 Jul. 78.) I store og flade Torvemoser, og overhovedet i alle dem, som ikke sig dertil, skal, ligesom de Tid efter anden blive udskaarne, saaes og plantes Elle og ved Kanterne Ask, eller andre til Granden passende Træer. 79.) Amtmændene og Forvalterne skal have Tilsyn med Torvemoserne paa Kongens Bøndergods, at deri ikke stieres uden det Bønderne selv behøve, og, naar Moserne kan taale det, noget til at overlade Hunsmænd og andre paa Districtet, som trænge dertil, samt at Skieringen skeer efter 77 §. Finde de nogen at handle herimod, tage de ved 2 Mænd Syn derover, som fremlægges i Skov Sessionen, der skal tilfinde den Skyldige at bøde efter 76 §. Saadan Opsigt skal og Selveierne paa Khavns og Hirschholmis Amter, som nyde Udviisning af Kongens Skove, være underkastede; dog bliver det disse tilladt at sælge deres Torv, hvorhen de vil, saalænge de ikke stiere mere, end deres Moser kan udholde, eller og opelske El der i Steden. VIII Afd.) Om Skov-Væsenets Indretning, Bestyrelse og Betiente. 80.) Overforstmesteren Skal, under Rente-Kammerets Overbestyrelse, forestaae Kongens Skove og besørge de dertil hørende Foranstalt ninger; og ere de ham undergivne Betiente fritagne fra alle de til Jagten og Vildbanen henhørende Forrets ninger, paa det de kan anvende al deres Tid paa at forøge deres Duelighed og udøve deres Pligter, som Skovbetiente, efter denne Fr. samt de dem meddeelte 54 Sfov: Fr. for Dmk VIII Afd. 80:83 §. 18 Apr. Instructioner og Befalinger; hvilket dem alvorligen anbefales, saavel i Henseende til deres egne Forretnin ger, som Opsynet med de dem undergivne Betiente, da de maae vente selv at staae til Ansvar, om de fortie nogen Efterladenhed eller Utroskab hos disse. 81.) Over-Forstmesteren skal selv og ved de ham undergivne Skovbetiente, hvortil ingen uden duelige og kyndige Folk maae foreslaacs, holde over denne Fr. og paas see, at den i alt neiagtigen efterleves, og i Overeens stemmelse dermed arbeide paa, at Kongens Skove ikke forringes, men Tid efter anden forbedres, at intet af den dertil indtagne Grund bliver henliggende unyttig, og at de nu og i Tiden give Kongens Kasse saa megen Fordeel som mueligt, da den ej alene bør være skadess løs for det, som medgaaer til Lønninger og andre Be kostninger ved Skovene, men endog have en aarlig Inds tagt af saa betydelige Jordstrækninger, som dertil an 82.) Da Skovbetienterne er tillagt vis aarlig løn, og Skovfogderne eller Skovløberne des uden herefter, som hidtil, nyde Frihed for Skatter og Hoverie, saa maae de aldeles ingen Accidentier eller Sordele giøre sig af Skovene, heller ikke af Bender eller andre, som faae noget udviist, forlange eller modtage Penge eller Penges Værd, under Straf at bøde Iste Gang 10dobbelt saameget, som de have modtager eller forlanget, og 2den Gang at have deres Tieneste forbrudt. (Noiere bestemt ved Pl. 9 Febr. 1782). 83.) Ligesom der allerede er begyndt med at opmaale de Kgl. Skove og udskifte dem af alt Fælledskab med dem, som hidtil have haft nogen Ret til Græsning der, saa skal dette uafbrudt fortsættes, Grændserne overalt noie bestemmes, og de udßiftede Skove ind hegnes, benævnes og inddeles i visse Dele eller Hugster, som ined Marker betegnes. De saaledes indhegnede vendes. og Skov-Fr. for Dmk VIII Afd. 83-86.§. og inddeelte Skove henføres under visse Revierer eller 18 Apr. Sorst Districter, og i hvert af disse indsættes en Stov rider med 1 eller 2 Forstere og saa mange Skovfogder eller Skovlebere, som agtes nødvendige. 84.) Saasnart en Skov er indhegnet, skal der, hvor den støder til nogen alfar Vei, eifer ved Indgangen, ops sættes Advarsels-Tavler med trykte Placater, sem skal indeholde udtog af 36 § og Begyndelsen af 35 § i denne Fr. 85.) Naar Skovens Inddelinger ere giorte, indsendes til Rente Kammeret en tabellarist Forklas ring, som indeholder følgende: 1mo) Forst Districters nes og de deri liggende Skoves Tavne. 2do) Enhver Skovs Størrelse. 3tio) I hvor mange Dele eller Zugfter den er inddeelt. 4to) Kortelig: Grundens og Skovens Beskaffenhed, hvad Slags den bestaaer af, og i hvilke Dele ethvert Slags fornemmelig findes. 5to) Hvor megen blot og ubevoren Grund der findes, og i hvilke Dele. 6to) Om der er nogen af de forrige Forst Indhegninger, deres Alder og Beskaffenhed og i hvilke Dele de findes. 7mo) Om der, fiden denne nyeste Forst-Indretning, er skeet nogen Bes saaening eller Opelskning, i hvad Aar den er skeet, og af hvad Beskaffenhed den er. 8vo) Hvad der siden denne Indretning er hugget. gno) Om der er Tørves moser og af hvad Beskaffenhed. 10mo) Om der ere Siste Damme eller Søer. 11mo) Hvorledes Ske ven er indhegnet, og af hvem egnet holdes vedlige. Efter de indhegnede Skove anføres og under ethvert Revier de uindhegnede, saalenge nogen saadan er tils bage, og ved enhver anføres: om visse Aar ere bestemte til dens Udhugning. Saadan Tabelle indsendes siden ved hvert Aars Slutning til Rente Kammeret med de fornødne Forandringer. 86.) Ligeledes seal, saasnart Skovenes Opmaaling og Inddeling er fuld: 85 fort, Sfov Fr. for Dmk VIII Afd. 86-88 §. 18 Apr. ført, forfattes neiagtige Zorter over Reviererne, hvoraf en Gienpart indieveres i Sentekammeret, og en anden, nøiagtig overeenstemmende, forbliver hos Over: Forstmesteren. 87.) I Januarii og Julii Maaneder indsender Over-Forstmesteren til Rentekammeret et fort forfattet Overslag paa de Udgifter, der i det naste halve Aar vil forefalde paa ethvert District. Ved hvert Aars Udgang indsender han Beretning om: hvad Arbeider paa enhver Skovriders District cre force tagne, hvad de have kostet, og hvad Fremgang de have haft. Findes da mærkelig forskiel i Bekostningerne af eens Arbeide paa et District imod et andet, eller i Fremgangen og Nytten af Arbeider, skal der forklaresom saadan Forskiel kommer af Skovbetienternes forFiel lige Sparsomhed og Flid, eller af andre Aarsager. I første Tilfælde skal Betienterne efter deres Forhold en ten ansees med Tilrettesættelse eller Mulkt, eller og være i Erindring til Forfremmelse ved forefaldende Leis lighed. Disse Beretninger, samt de i 85 § anordnede Tabeller, skal siden i Rentekammeret henlægges ved de aarlige Forst Regnskaber.

88.) Enhver Skovrider skal holde ordentlig Bog over Skovenes Behandling og Tilstand i hans District, og deri indføre:

1mo) Naar der i enhver Deel eller Hugst skeer Udviisning.

2do) Hvad deraf udbringes af alle Slags Veed.

3tio) Hvad der lades tilbage til videre Fremvert.

4to) Naar og hvorledes nye Skov-Opeiskning der er begyndt, og hvad Jordens Tilberedelse med videre har kostet.

5to) Hvor og af hvad Aarsag enkelte Træer udvises. Disse Bøger indleveres aarlig til Overforstmesteren for at igiennemgaaes og sammenlignes med Hoved-Forst-Bøgerne, hvorefter de attesteres af Over-Forstmesteren og tilbageleveres Skovriderne, ved hvis Tienester de bestandig skal forblive og i Tiden afleveres til efterkom-

mende Skov Fr. for Dmk VIII Afd. 88-92 §. mende Skovridere, ligesom hoved Forst Bøgerne fra 18 Apr. en Overforsemester til en anden, paa det at der i Frem tiden kan haves fuldkommen Efterretning om, hvorledes enhver Deel af Skoven i de forrige Tider er bleven behandlet. 89.) Over Forsteren skal strax efter hvert Aars Udgang forfatte en General: Tabel, over hvad der i enhver af de Kgl. Skove i det sidstasvigte 2ar er fældet og udleveret af al Slags Veed, dens Værdie, enten den er afgivet for Betaling eller uden Betaling, saasom: til Kgl. Bygninger, Broer, Porte, til Deputater, til Bender Udviisning, til afbrændte eller forfaldne Bønder Gaarde, m. v. Denne Bereg ning, som neiagtigen maae vise, om der i Skoven er nogen Beholdning af Veed, og i saa Fald, under hvis Ansvar den er, leveres til Overforstmesteren, som attes sterer dens Rigtighed og afgiver den til Forst: Kassereren, for at tiene til Bilag ved hans Regnskab. 90.) Desuden maae Over: Forstmesteren maanedlig, og ellers saa ofte han finder det fornødent, lade sig give Beretning af Skovriderne om: hvad Arbeide de i hver Uge have haft, hvad der er udvist i deres District, om noget Skov-Tyverie er opdaget, m. v. Om Nig tigheden af disse Beretninger fervisser Overforstmesteren sig saavidt mueligt ved eget Eftersyn, og ved at komme jevnlig og uventet overalt i fovene. 91,) Endskiont de Kgl. Jagtbetiente for Eftertiden inter have ved Skov-Basenet at forrette, og Skovbetienterne ikke ved Jagten, saa skal dog Jagtbetienterne være pligtige at afværge og angive alle dem forekommende ulovlige Handlinger til Skovenes Skade; ligesom Skovbetienterne derimod skal søge at hindre og ans give, hvad Uordener til Jagtens og Vildbanens Bes fadigelse de maatte opdage, alt under den i 30 § bestemte Straf for forsætlig Fortielse. 92.) Sfor: Seg: Sfov-Fr. for Dmk VIII Afd. -94 §. 18 Apr. Sessionen skal bestaae af Overforstmesteren, Amtmanden og Forvalteren ved Districtet og Overførsteren. Præsidium med Overstemme, naar Stemmerne ollers ere lige, tilkommer enten Overforstmesteren eller Amtmanden, hvo af dem længst har haft Sæde i Sessionen. Den skal holdes for Khavns, Frideriksborg, Bronborg eg girschholms Amter, paa Frideriksborg ade Gange aarlig, nemlig i Sept. og Apr. Maaneder; men for Odsherred holdes den paa Anneberg eller et andet beleiligt red eengang om Aaret, i den Tid Uldviisninger der foretages. Extra-Seffioner kan holdes, i Fald Sagernes Mængde eller andre Omstændigheder fordre det. 93.) I Skov-Seffionen al foretages og paakiendes alle de Sager, som angaae Forbrydelser imod denne Sr., paa hvilke ikke er lagt Tyvsstraf eller Voldsbøder; men de, hvorpaa disse Straffe følge, saavelsom de Sager, som skal afgiores efter danske Lov eller andre Anordninger, blive at paadomme for ved kommende Retter. Tvivles der, om en Sag henhører til Skov-Seffionen eller en anden Net, bestemmer Rente Kammeret, hvor den Kal afgisres, Desuden skal og Over-Forstmesteren og Overførsteren i Skov- Seffionen afhandle med Amtmanden og Forvalteren alt, hvad de, i Henseende til Skov og Land: Væsenets Sammens hæng, behøve at overlægge eller tilsammen at giøre Forestilling om. Sager, som vedkomme Jagten og Vildbanen, skal herefter føres for Vedkommendes Værneting. (See Pl. 6 Jun. 1788). 94.) Węd Sessionen skal Sagerne behandles summarisk, og de Vidner, som behøves, skal forud afhøres for vedkom mende Ret, hvorfra Tingsvidnet, uden Ophold og uden Betaling skal udfærdiges. Til Tings Vidner, Stev ninger og alle andre Documenter, Skovfager vedkom mende, mane bruges ustemplet Papiir. Er Sagen af Skov-Fr. for Dmk VIII Afd. 94 95 S. af den Vanskelighed, at en Actor findes fornøden, fan 18 Apr. Overforstmesteren beskikke en duelig Mand dertil, som skal nyde billig Betaling af Forst Kassen. Saadanne Tings Vidner skal altid tages saa beside forend Sess stonen, at den Søgte kan have Tid til sit Forsvar. I Sessionens Domme anføres altid Aarsagerne, hvorfor der dømmes saa og ikke anderledes. Denne Fr. følges deri neiagtigen, og der anføres altid udtrykkelig hvormeget af Bøderne tilfalder Angiveren, og hvormeget Forst Kassen; men holder Sessionen for, at nogen formildelse i Betragtning af den Skyldiges Omstændigheder kunde agtes billig, indsender den Doms men, af hvad Beløb samme end er, med sin Forestil ling til Rentekammeret, som derpaa foredrager Kongen Sagen til Resolution. De Domme derimod, hvorved nogen er dømt i mere end 30 Rdlrs Bøder, skal, naar den Skyldige ikke selv erklærer sig tilfreds dermed, altid indsendes til Rentekammeret, og de, som angaae Fæstnings Arbeide eller Embeds: Forbrydelse, stal af Rente Kammeret forestilles Kongen til Approbation eller nærmere Siesolution, førend de ereqveres. Finder Kammeret, at Seffionen i nogen Dom (hvilket Kons gen dog ej formoder) aabenbare har afpeget fra denne Sr., skal det giøre Kongen Forestilling derom, da Han vil bestemme, hvorledes de, der have været enige i en saadan Dom, skal ansees. (See P1.6 Jun. 1788 *). 95.) Dersom den Skyldige ikke inden 4 Uger, efterat Sessionens Dom eller dens Approbation (i Fald Byderne ere over 30 Rdlr) er ham lovlig forkyndt, betas ler Boderne til Skovrideren, skal denne med 2 Mænd giøre Udpantning, uden Undtagelse af Gaardfald, Besætning eller andet; dog bliver det udpantede staaens de i 4 Uger til Indløsning, inden det ved Auction (*) Csr. C. Br. 25 Febr. 1792. bort Skov-Fr. for Dmk VIII Afd. 95-97 §.

18 Apr. bortsælges. De, som ere dømte til Fæstnings - Arbeide, stal af Commandanterne modtages eg holdes til Arbeide, naar de fra vedkommende Amtmand indsendes med Sessionens Dom eller Resolution. Over de i virkelig Tieneste staaende Militaire, som dømmes til militair Straf, skal Regiments Chefen ufortøvet be sorge Straffen exeqveret og derom meddele Over-Forstmesteren Beviis. 96.) De indfordrede Bøder leveres strap, eller i det seneste ved hver Maaneds Uds gang, til Forst: Kassereren, som tillige er Skriver i Sessionen og i Over Forstmesterens Embeds Sager. Han modtager og de speciale Regninger fra Skovri derne og Førsterne over de Udgifter, Skov-Vesenet vedkommende, som de have besørget. Han indsender aar lig til Rentekammeret et Kasse Regnskab, et Veed= Regnskab og en Ballance Regning over Kassens Fordeel eller Tab ved Skov-Væsenet, samt ved hvert Qvars tals Udgang en Extract over Kassens Tilstand. Skovs ridernes Regninger skal være indleverede til Forst: Kassereren inden 8 Dage efter Aarets Udgang, under 1 Rdlrs Mulkt for hver uge de længere udeblive. Under saadan Mulkt skal og de Kgl. Districters og Godsers Forvaltere inden 3 Uger efter hvert Aars Sluts ning tilstille Over-Forstmesteren underskrevne Fortegnels ser eller Beregninger over alle de til det afvigte Aar henhørende Skov-Indtægter, som de have oppebaaret. Med Forst-Kassererens Caution, Regnskabs-Sagers Indlevering, Mulke for Udeblivelse, med videre, fors holdes, ligesom i Henseende til andre Kgl. Siegnskabs Betiente er anordner, samt efter den ham meddeelte Instruction. 97.) Finder Nentekammeret, ef terat disse aarlige Regnskaber og Beretninger ere ind komne, at nogen Udgift uden Skade kunde indskræn Bes eller afskaffes, eller og Indtægterne formeres, ind Efov Fr. for Dmk VIII Afd. 97-100 §. indhenter det Over Forstmesterens nærmere Forklaring 18 Apr. derom, og derefter i den udforlige Beretning, som aarlig skal forelægges Kongen om Hans Stoves Tilstand og Bestyrelse, forestiller det, som agtes tienligt til ans Kasses Fordeel i Forbindelse med Skovenes Veste. 98.) Begaaer en Skovbetient Soiig i sin Regning i Henseende til det Arbeide, han besorger, eller dets Be taling, stal han have sit Embede fonbrudt, saavelsom om han ikke gier fuld Rigtighed for de Penge, som betroes ham. Regningerne maae, saavidt skee kan, documenteres samt attesteres af Over-Forsteren, efter at han forud, saavidt nogenlunde mueligt, har unders søgt Rigtigheden. 99.) Da den nye Forst-Indretning ikke endnu er indført ved Kongens Skove paa Bornholm, faa blive de Anordninger, som angaae denne Indretning og staae i nødvendig Forbindelse der med, indtil videre, bemeldte Land uvedkommende; men alle øvrige Poster af denne Fr. skal ogsaa der neiagtig efterleves og overholdes. Og bliver for saavidt Fr. 28 Jul. 1739 forandret, at de, som borttage Lyng eller Kener i Almindingen, skal i Skov Sessionen tilfin des at bøde og straffes saaledes, som i denne Fr. er fastsat for deslige Skovhugst; dog saa at Boderne, hvor ringe end det borttagnes Værdie er, ingensinde ansættes ringere, end 2 Rdlr, naar den Skyldige ikke forhen har begaaet saadan eller anden ulovlig Skovbugst, og ikke tingere end 4 Rdlr, om det er hans anden Fors brydelse imod denne Fr., men 3die Gang straffes han med at arbeide i Jern 2 Uger eller længere efter Om stændighederne og i Overeensstemmelse med denne Fre 26 §. 100.) Skov Seffionen paa Bornholm kal holdes eengang om Naret paa en beleilig Tid af Amtmanden, Amts:Forvalteren, som der tillige forretter Overførsterens Tieneste, og Landedommeren. Amtss Sors Skov-Fr. for Dmk VIII Afd. 100 §. 18 Apr. Forvalteren modtager Skov Boderne, og beholder Deel deraf for at besørge Skriveriet ved Sess 23 Apr. selv stonen. Fr. Om Jord Fælledskabets Ophævelse, med flere foranstaltninger til Landvæsenets Forbes dring i Danmark. R. Kammer. p. 230. Nøiere bestemt og forandret ved Interims-Pl. om Jagtrettighed 26 Jul. 1781, Fr. om Gaarders Udflytning, m. v., 8 Jun. 1787, Fr. om skadeligt Vand 25 Jun. 1790, Fr. em Jorddr. Fordele ved Bøndergodses Udskiftning 15 Jun. 1792 og Fr. om Hegn 29 Oct. 1794 (*). Gr. Saasom Agerdyrkningen er Grund: Støtten for Danmarks Velstand; saa har Kongen, ligesom forhen Kong Friderik V, siden Hans Regierings Begyndelse søgt at sætte undersaatterne i Stand til, med Jver og Virksomhed, hver i sin Kreds, at kunne bidrage til Agerbrugets for dem selv og Staten nyttige Forbedring. Kongen har derfor først opsmuntret til og siden befalet Fælledskabets Ophævelse, som det første og væsent ligste Skridt til Landvæsenets og Agerdyrkningens dermed forbundne Forbedring, ligesom han og end videre har været betænkt paa at lette denne nyttige Sags Fremgang og at bortrydde de hindringer, hvorved samme tilforn for en stor Deel er bleven standset eller giort vanskelig. I dette Diemeed ere nu alle derom forhen udgangne Anordninger noie igiennemgaaede, hvis Indhold, for saavidt samme er fundet tienligt og passende fremdeles at gielde og efterleves, til Bequeme hed og Lettelse for de Kgl. Undersaatter og Betiente i een Fr. er blevet samlet. Og efterat derved tillige er taget i Overveielse, hvis videre til denne høistnyttige Sags Fremme kunde være at tilfeie eg anordne; saa (*) Gamt Ram. Br. 27 Mart. 1784. Bliver Fr. om Fælledskabets Oph. c. 1:2 §. bliver nu herved alle heroni tilforn udgangne Ser., saa: 23 Apr. som de af 22 Dec. 1720, 29 Dec. 1758, 28 Dec. 1759, 8 mart. 1760, 15 Maj. 1761, 28 Jul. 1769, 14 Sept. 1770 og 13 Maj. 1776, aldeles ophævede, samt derimod ved denne Fr. i Almindelighed anordnet følgende: 1.) Da Fr. 8 Mart. 1760, for at fremme Ager dyrkningens desto større og hastigere Forbedring. allere de har forandret og nøiere forklaret den i D. 2. 3- 13-13 indeholdte og ved Fr. 22 Dec. 1720 igientage ne Bestemmelse om særskilte Jorders Indhegning paa fælleds Fang, med videre; saa skal det fremdeles staae enhver Lods:Eier frit for, at lade indhegne sin paa eet Sted samlede og for sig selv liggende Jord, Skov, Ager eller Eng, som han enten allerede sær skilt besidder, eller herefter paa den heri foreskrevne Maade ved Udskiftning erholder. Og skal de øvrige Lods: Eiere med ham i denne Indhegning tage Deel, saaledes som herefter anordnes. I slige for sig selv indhegnede Steder, hvoraf ikkun een er Eier, maae da ingen Jagt paastaaes eller foretages af dem, som der tilforn til fælleds Jagt have været berettigede (*). 2.) Ligesom det saaledes til gerdyrkningens og Landvæsenets Forbedring staaer enhver Sods Eier frit for, at indhegne den Jord, som han allerede for sig selv, uben Fælledsskab med andre, besidder; saa skal det og faa, til samme Diemeed, være enhver Lods Fier tilladt, paa Forlangende at fane fine i Sællig liggende Jorder udskiftede og for sig selv paa eet, eller, hvor faadant ikke er mueligt, da paa 2 eller boit 3 Steder samlede, dog, hvor ikke særdeles Omstændigheder hindre det, helst paa eet Sted, som det nyttigste. Naar altsaa endog ikkun (*) Cir. C. Br. 23 Febr. 1788. VIII Deel. een Fr. om Fælledskabets Oph. c. 2-3 §. 23 Apr. een Rods Eier i en Bye, hvad enten han eier lidet eller meget af Hartkornet i Byen, forlanger sin Andeel af Byens Mark udskiftet, skal saadant skee, hvad enten den hele Byes Marker forud fra de paagrandsende Byer for sig selv ere indhegnede eller ikke. Dog bor i sidste Fald strax, og forinden nogen speciel Udskiftning foretages, pens Marker ved Stiel og lovlig Merke adskilles fra de tilstødende Byers Marker, saaledes at det da strax bliver fuldkommen afgiort, hvor Hegnet imel lem Byerne i sin tid skal gaae. Og dersom det i lige Tilfælde hænder sig, at den ene Bye har Agre eller andre ikke alt for betydelige Jordstykker inde paa den anden Byes mark, som forvolde, at Gierdet eller Diget ej alene ikke kunde gaae lige, men og tillige vilde blive længere, end det ved en ligere Gang behøvedes, da Skal saadan Jord først udskiftes, og vedkommende Lods: Eiere for disse Agre eller Jordstykker tage Vederlag paa et andet beqvemmere og til deres øvrige Jorder grandsende Sted, som ikke hindrer Digets eller Gierdets regelmatige Gang. Med slige Magelæg, saavelsom med de derved. forefaldende Tvistigheders Afgiørelse, forholdes da i alt paa samme Maade, som i Henseende til Udskifts ninger i Almindelighed herefter nærmere findes fastsat. Og skal Bekostningerne paa kiellets Bestemmelse og de dermed forbundne Magelæg udredes af samtlige deri deeltagne Byer, i Forhold til deres Hartkorn. 3.) Naar Byen saaledes først har faart sit udvendige Markeskiel bestemt, skrides derefter til den specielle udskiftning for den eller de Lode-Eiere, som attraae og finde tienligt at faae deres Andeel af Byens Marker og Enge inddeelt for sig selv. Og maae ingen af de Øvrige Lods:Eiere modsætte sig saadan Udskiftning, men enhver skal (uagtet han selv endnu ganske eller tildeels forbliver i Fælledskab) være pligtig, til at befordre denne Fr. om Fælledskabets Oph. c. 3-4 S. benne nyttige Sag, ei alene at lade enhver Lods-Eier, 23 Apr. som det forlanger, komme ud af Fælledskab med ham, men endog i Forhold af det ham i Byen tilhørende Ager og Engs Hartkorn, sammenlignet med hele Byens Hartkorn, at tage Deel i Bekostningerne ved Opmaalingen af en beskikket Land-Inspecteur eller Landmaaler, ved Taxationen af uvillige Mænd, og ved udskiftningen af en Land-Inspecteur eller, under de herefter fastsatte Betingelser, af en Landmaaler, med flere til udskift ningen nødvendige Forretninger. 4.) Da Jordernes Forhold til Hartkorner endog i cen og den sama me Bye, af adskillige Aarsager og især formedelst de siden den seneste Matriculs Forfatning af en og anden Lods-Eier foretagne Landvæsens eg Agerbrugs Forbe dringer, kan være meget forskiellig; og hensigten ved Udskiftning af Fælledskab ingenlunde er, at tilvende eller fravende nogen Lods-Eier Jord og Eiendom, eller, imod al Billighed, at tilbringe ham Frugten af en andens Flid og Forbedringer; men alene, at enhver Lods-Eier kan, efter Vedkommendes Eragtning og efter Omstæn dighederne af Byens Størrelse og Markernes Belig genhed, samlet og paa cet eller høiest paa 2 à 3 Steder faae al den Jord, han tilforn har haft adspredt paa adskillige Steder; saa skal ved slige udskiftninger, enten af en heel Byes eller af een eller flere enkelte Lode= Eieres Jorder, alene sece paa, uden Hensigt til Hartkorn, hvad og hvormeget enhver Lods: Bier er i Ber siddelse af eller har i Brug. Og for hvad Jord en Lods Eier mister ved Delingen paa cet Sted, skal ham paa et andet Sted igien gives ligesaa megen og ligesaa god Jord. Men i Fald den Jord, som han faaer igien, ikke i alle Maader befindes ligesaa god, som den han mister, da skal ham derimod igiengives mere og et større Stykke Jord, saa at han i Størrelsen faaer Vederlag

& a Fr. om Fælledskabets Oph. &c. 4 S. 23 Apr derlag for det, han taber i Henseende til Jordens Godhed; ligesom han og, i Fald den hath tildeelte Jord befindes bedre, end den han forhen har været i Besid delse af, fader et i forhold til Jordens Godhed mindre Stykke. Skulde imidlertid nogen Lobs-Eier formene, at en anden er i Besiddelse af mere Jord, end ban har lovlig Adkomst til, og førstbemeldte Lods Eier paa nogen saadan Jord, som, efter hans Tanker, af den anden uretmæssig besiddes, giør Paastand; da ber den, der fremfører slig Paastand, riftligen tilkiendegive og fremvise sine Rettigheder til Amtmanden og Landvæ fens Commissarierne, som derefter afgive deres Er agtning, om Delingen skal gaae for sig, eller Tvistigheden forst til Afgiørelse ved Lands Lov og et skal afvises; da udskiftningen (for at spare Bekostningerne ez Arbeidet ved Inddelingen) saalange beroer, indtil Spørsmaalet endelig bliver afgiort, om Sagen er af den Beskaffenhed, at den, i Henseende til Eiendomss Retten, ikke kan tilendebringes, uden at henvises til Nettergang. Og paa det i den Henseende kan haves desto større Sikkerhed for, at paa den ene Side ingen unødvendig Nettergangs Trette tillades, og at derimod heller ingen Jord-Eier paa den anden Side betages sin lovlige Ret, i Tilfælde at samme ikke uden ved or ent lig Rettergang kan bestemmes, da skal det alene ved Rentekammerets Kiendelse eller, i Sager af den Beskaffenhed, at de Kongen blive at forebrage, ved Kgl. Resolution endelig afgiores, hvorvidt slige med om tvistet Eiendoms Ret forbundne Sager til Lande Lov og Ret bør henvises, eller ikke; til hvilken Ende Amemandens og Landvæsens Commissariernes Eragtning i dette Fald, hvad enten Parterne samme paaanke eller ikke, altid til Mentekammeret skal indsendes, og ikke iværksættes, forend samme eller Kongen Selv derpaa þar Fr. om Falledskabets Oph. c. 4-6 §. bar resolveret. 5.) Ligesom ved Erfaring er be 23 Apr. funden, at en enkelt Leds Eier i en Bye, naar han uden foregaaende Opmaaling af hele Byens Jorder, og altsaa uden almindelig Delings Plan for hele Byen, er bleven udskifter af Fælledskab, ofte har faaet sine Jorder paa et saadant Sted, at derved er bleven lagt Hindring i Beien for de øvrige Byemands Udskiftning, eller i det mindste foraarsaget, at samme ikke har kunnet blive saa beqvem, som den med Nette burde; saa følger ogsaa af saadan udskiftning efter blot særskilt Opmaaling af een eller nogle enkelte Lods Eieres Jorder, at Bekostningerne forhøies, da Vedkommende maae betale, foruden udskiftningen selv, tillige 2de Opmaa linger, nemlig deels af den Strækning, hvor den, som udskiftes, skal tildeles sin Jord, og deels af hans forhen hafte Jorder, hvilke sidste, naar siden videre Udiftning skal skee i Byen, paa nye maae opmaales, sem, naar hele Byen strax blev opmaalt, kunde und væres. Derfore, uagtet ikkun nogle faa, ja endog ikkun en eeneste af Lods Eierne i en Bye forlanger at blive udkiftet, skal dog hele Byens Jorder paa samtlige Lods Eieres Bekostning strax opmaales og derover forfattes Barte; og bør ved denne almindelige Opmaaling, ligesom al Byens øvrige Jord, tillige komme un der Maal Byens og enkelte Mænds Tofter, enten de ere indhegnede eller uindhegnede, dog saaledes, at disse Tofter, saavidt Planen til Byens almindelige udskiftning det efter Omstændighederne tillader, skal tillægges sammes Eier eller Bruger. Men hvor saadant ikke, uden Hinder i Byens almindelige udskiftning, kan skee, der udskiftes bemeldte Tofter efter Størrelse og Godhed imod anden Jord, saavidt Omstændighederne det tillade og ingens Rettigheder derved fornærmes. 6.) Naar saaledes Opmaalingen af Byens samtlige Jorder er G 3 fuld Fr. om Fælledskabets Oph. c. 6-7 §. 23 Apr. fuldført, skal Amtmanden, Landvæsens Commissarierne og den Land Inspecteur eller Landmaaler, som til at forrette den derefter forehavende Deling antages, i samtlige Lods-Eieres Overværelse og ved fælleds Overlæg med dem, udkaste en almindelig plan til hele Byens Udskiftning, alt til at forebygge, at ikke den særskilte Udskiftning af een eller nogle Lods-Fieres Andeel, som for det første, i Fald ikke alle Lods-Eierne med det sam me vil gaae ud af Fælledskab, foretages, skal blive hin derlig i Byens videre Deling. Og endskiont der ikke strax kan lægges en saadan almindelig og noie bestemt Plan, som i eet og alt i Tiden kunde følges; siden Tarationen af de Jorder, der ikke strap blive udskiftede, da først, naar saadan Udskiftning skal skee, iværksættes og følgelig tilligemed andre Omstændigheder, der imidlertid kunne indløbe ved Kiøb og Salg, Jordernes Forbedring, med videre, deri ofte maae givre en nødvendig Forandring; saa skal dog over den saaledes udkastede almindelige Delings Plan forfattes en nøiagrig Beskrivelse, som bør følge Kartet, til Efterretning i Fremtiden. 7) Efterat paa denne Maade Des lings Planen i Almindelighed er fastsat, og Vedkom mende altsaa kan vide der eller de Steder, hvor den eller de Lods-Eiere, der have forlangt Udskiftning, blive at tildele deres Jorder, skal saavel over de Jorder, enhver af disse Lods Eiere besidde, for saavidt samme komme under Delingen og ej fremdeles af Besidderen beholdes, som og over de Strækninger, hvor dem igien for samme skal tillægges Vederlag, foretages en ordent lig og lovlig Taxation ved uvillige Mænd, som dertil af Retten udmeldes, under den til Delingen antagne Land Inspecteurs eller Landmaalers Anførsel og Bestyrelse. Og naar saadan Taration er foretagen, skal, forinden samme afhiemles eller nogen Deling derefter iværk Fr. om Fælledskabets Oph. c. 7 §. iværksattes, samtlige Lods-Eières ftriftlige Tilstaaelse 23 Apr. indhen:es, om de med den skeete Taration ere fornøiede eller ikke, hvilken Tilstaaelse, eller i andet Fald deres Erklæring: at de forlange nye Taration ved et dobbelt Antal Taxeringsmænd, de da skal være pligtige at give, forend Tarations-Forretningen i Retten afhiemles, nemlig: Jordegods: Eierne for deres Bønder (undtagen for saavidt Udskiftning skeer imellem Hoved gaards Taxt og Bønders Jord, i hvilket Tilfælde Bøndernes Erklæring skal indhentes, og i Almindelighed ingen saadan Udskiftning bør skee uden Rentekammerets Forevidende og Bifald, i Overeensstemmelse med 25 §), og Beneficiarii for sig selv og deres Fastebønder, skriftlig paa Tarations-Forretningen, førend den afhiemles, og Selveier Bønder, som eie selv Herligheden til deres Giaarde, i Fald de ikke skriftlig paa Tarations- Forretningen erklære sig, da inden Tinge den Dag Tarationen efter foregaaende lydelig Oplæsning afhiemles; men enhver Lods Eier, som ikke saaledes førend Afhiemlingen, enten skriftlig paa Forretningen eller mundtlig for Retten, lader svare eller erklærer sig, skal ansees som forusiet med den foretagne Taration, og Afhiemling derefter skee. udfalde da forbemeldte Er klæringer derhen, at alle Lods Eierne udtrykkelig eller stiltiende tilstaae at være fornøiede med Tarationen, da bliver denne inden Retten af Taxerings: Mændene eedelig afhiemlet, og bør i den Forretning, som derover fra Retten udstedes, tillige indføres berørte Lods-Eiers nes Erklæringer, hvorefter Taxationen skal være og blive usvækkelig, samt udskiftningen efter samme foretages. Men dersom een eller flere af Lode-Eierne ved deres Erklæringer forlange nye Taration ved et dobbelt Antal Taxerings Mænd, da bør den første Taration ej afhiemles, men derimod strax for Retten udmeldes dob 04 belte Fr. om Fælledskabets Oph. c. 7-8 S. 23 Apr. belte Taxerings Mand, om hvis Forretning, nace same me ligeledes under den delende Land Inspecteurs eller Landmaalers Anførsel og Bestyrelse er fuldført. Lods- Eiernes Erklæring ej indhentes, men samme bliver paa lovlig Maade til Tinge at afhiemle, og, naar dette er Skeet, Udskiftningen derefter at foretage og fuldføre, uden at nogen videre nye Taxation siden male tages eller tilstaaes. Til alle slige Tarations Forreminger, saavelsom dem, om hvilke herefter meldes, mace alene udnævnes Gaardmænd og Avlsbrugere, men ingens lunde Huusmænd og Inderster; og al Tarationsmæn dene være pligtige, efter Aftens Varsel at made paa Aasteder til Forretningens Foretagelse. J Betaling for Forretningen skal enhver af dem gives 48 Still. for hver Dag, som til Tarationen medgaaer, og ligeledes for den Dag de møde for Retten til dens Afhiemling. 8.) Dersom vedkommende Land-Inspecteur eller Landmaaler, som skal forrette Delingen, befinder, at Taxationen og det virkelige maal, der efter sams me bestemmes, giør Iværksættelsen af den udkastede Delings Plan enten umuelig, eller dog ubeqvem, da anmelder han saadant for Amtmanden, som tilligemed Landvæsens Commissarierne møder paa Aaftedet, for, t samtlige Vedkommendes Overværelse, med ham at overs lægge, hvad Forandring i Planen til fælleds Nytte og Beqvemmelighed kan foretages. Skulde de Amtmanden, Landvæsens Commissarierne og Inddeleren imellem sig selv indbyrdes blive uenige om Delings-Planen, og de ej heller kan forene Lods Elerne om at antage den Plan, der har saadanne deres egne fleste Stemmer for sig, da indberettes Sagen til Rentekammeret til endelig Afgiørelse; efter hvilken da, eller efter Amtmandens, Landvæsens Commissariernes og Land-Inspecteurens eller Landmaalerens Plan, naar de alle om samme ere enige, Dc= Fr. om Fælledskabets Oph. c. 8:10 S. Delingen paa Kartet bestemmes og paa Marken af 23 Apr. sættes; og skal de Tvistigheder, som deraf kunne reise sig, afgiores ved Amtmandens og Landvæsens Com missariernes Eragtning, eller, naar denne af en effee anden paaankes, ved Rentekammerets Kiendelse, saa ledes som herefter i 32 § ommeldes. I øvrigt bliver, naar siden i en Bye foretages videre udskiftning, med samme paa lige Maade at forholde, som foran findes anordnet, for saavidt Omstændighederne dertil ere passende. 9.) I Henseende til Veie og Sodstier skal ved den almindelige udskiftnings: Plan, saavelsom ved enhver særskilt Udskiftning, noie paasees, at de almin delige Hoved Landeveie, som enten ere anlagte eller i Fremtiden anlægges, ingenlunde forandres; men at derimod de mindre Veie imellem Bye og Bye, eller til Kirke og Mølle, som eragtes fornødne over Byens Mara ker, saavelsom og de nødvendige Fodstier, anlægges uden omkring og imellem Lodderne, saavidt saadant, uden at Veien derved alt for meget forlænges, er mueligt. Dog maae ingen gammel Vei aflægges, ferend den nye, som i sammes Sted anlægges, er sat i forsvarlig Stand, hvortil Amtmanden skal forelægge Byemændene, som heri bør være hinanden behielpelige, en vis Tid; og dersom Præsten i Byen tilforn haver for sin Præstegaard haft Deel i de gamle Veies Vedligeholdelse, da bør han ligeledes tage en forholdsmæssig Anpart i Arbeidet ved de nye Veies Anlæg og Istandholdelse. Tvistigheder, som i denne Anledning imellem Vedkommende kunne forefalde, blive i øvrigt paa samme Maade som de, om hvilke i 8 § er meldt, at behandle og afgiore. (See Vei Fr. 3 Dec. 1793). 10.) Da Err faring har lært, at hegnets Inddeling i forhold af Lods-Eiernes Hartkorn, endskiønt denne Ligningsmaas de i gode Hensigter har ved foregaaende Anerdninger G5 været Fr. om Fælledskabets Oph. &c. 10 S. 23 Apr. været befalet, medfører mange Vanskeligheder og me gen Besværing, fornemmelig for de store Bønderbyer, der desuden, formedelst deres Jorders Langtfraliggenhed, ere bebyrdede med andre vigtige Uleiligheder, samt tillige giver Anledning til jevnlige Tvistigheder og Uorden i de Byer, hvilke enhver især ikke paa eengang, men Tid efter anden, udskiftes; Saa befales det, som Regel for Fremtiden ved alle de Udskiftninger, der foretages efter denne Fr., at alle til hinanden grændsende Byer, Gaarde og Lods - Eiere, som udgaae af Fælled- Fabet, altid skal tage halvt gegn med hinanden, paa den Maade, at enhver saadan Bye, Lods: Eier eller enkelt Mand skal af det omkring den Byes, Lods-Eiers eller enkelte Mands Jorder, som udskiftes, fornødne Stiel Hegn tildeles, til Istandsættelse og bestandig Vedligeholdelse, den halve Deel, for saavidt og i saa lang en Strafning, som dens eller hans Jorder umiddelbar grændse til den udskiftede Byes eller Lods-Eiers Jorder, og det uden nogen Forskiel hvad enten en saa dan til den udskiftede Bye eller Jordlod grændsende Bye eller Lods-Eier tillige lader sin Eiendom udskifte, eller ikke; dog saaledes, at Grundens forstiellige Beskaffenheb og Hegnets større eller mindre Besværlighed ved denne Deling tillige kommer under billig Betragtning, saaledes at enhver tildeles af den ham tilkommende halve Hegns Strækning noget af den besværlige og noget af den lettere Grund. Men hvad derimod angaaer den videre Deling af det gegn, der saaledes tilfal der en i Fælledskab liggende Bye for sine tilstedende Grunde til en udskiftet Bye eller Jordlod at opføre og vedligeholde, saavelsom og det Hegn, hvilket den udskiftede Bye, Lods-Eier eller Beboer hidtil har haft andensteds paa forstnævnte i Fælledskab forblivende Byes Mark, men hvilket Hegn bemeldte udskiftede Bye, Lods. Fr. om Fælledskabets Oph. c. 10-11 §. Lods Eier eller Beboer nu ved Udskiftningen forlader, 23 Apr. da bliver samme Deling de Udskiftede, som derefter alene tage halvt Hegn for deres egne ved Udskiftningen erholdte Jorder og intet videre, aldeles uvedkommende, og bemeldte Hegn derimod at dele imellem den i Fællig værende Byes Lods-Eiere og Beboere indbyrdes paa den Maade, som disse ved Forening og eensstemmig Vedtægt med hinanden maatte bestemme, eller, naar ingen saadan ved Amtmandens og Landvæsens Commissariers nes Hielp kan tilveiebringes, da i Forhold af enhvers Hartkorn. (See Fr. 29 Oct. 1794. 13 §). II.) Ligesom den i 10 § anordnede almindelige Negel om Hegnete lige Deling imellem de Byer og Lods: Eiere, Hvis Jorder umiddelbar grændse til hinanden, egentlig angaace ikkun det Slags Hegn, som foraatsages ved de Udskiftninger, der herefter i Overeensstemmelse med denne Fr. foretages, for saavidt enten Byernes Marke Biel ved nye Ligning forrykkes, eller og nyt Hegn bes hover at opføres, hvor intet Hegn tilforn har været; saa anseer Kongen og tienligt i efterskrevne 2de forskiellige Tilfælde: Imo) At med Vedligeholdelsen af alt det gamle gegn, som ved Jord Udskiftninger, foretagne i Følge Fr. 13 Maj. 1776, ej er bleven for rykket eller forandret, og ligesaalidet ved de Udskiftnin ger, som herefter i Overeensstemmelse med nærværende Fr. foretages, vorder forrykket eller forandret, men tvertimod fremdeles staaende paa samme Sted og Maade som tilforn fra gammel Tid, bliver, naar dette Hegn i saa fald ikke paa nogen Maade vedkommer deslige Udskiftninger til Fælledskabets Ophævelse eller dem, som udskiftes, forholdt paa lige Maade, som hidtil, og ferend Fr. 13 Maj. 1776 udkom, skeet er, efter de Adkomster, Domme eller lovlige Foreninger og Ved tægter, som derom paa ethvert Sted maatte haves. Men Fr. om Fælledskabets Oph. c. 11 §. 23 Apr. Men derimod vil Kongen med Velbehag ansee; ado) At den Ligning og Inddeling af gegnet imellem Byer, Lods Eiere og enkelte Beboere, som er fřeet i Sorhold af Hartkornet, paa Grund af Fr. 13 Maj. 1776, overalt hvor udskiftninger efter samme Frs For Frift indtil Datum ere foretagne, kunde saavidt muc ligt bortfalde og for Fremtiden tilsidesættes; og at derimod alt Hegn af dette Slags, paa det at herefter kun de forebygges de mangfoldige Vanskeligheder og ubillige Fornærmelser for en stor Deel Jordbrugere, som saadanne i Forhold af Hartkornet skeete Hegns Ligninger, naar de fremdeles skulde saaledes vedblive, nødvendigen vilde medføre ved nye udskiftninger efter nærværende Fr. og i Collision med den heri anderledes fastsatte Lig ningsmaade, nu bleve, saavidt giørligt, inddeelte og lignede til Istandsættelse og bestandig Vedligeholdelse for Fremtiden paa selvsamme Maade, som i 10 § er anordnet. Kongen vil derfor, til at fremme denne nyttige og til Eensformighed i det hele sigtende Sag (hvorom Amtmændene og Landvesens Commissarierne i ethvert enkelt Tilfælde bør lade sig være angelegent at tilveiebringe tienlige Foreninger imellem de paagieldende Lods Eiere), være betænkt paa, at bevilge af Sin Kasse passende Understøtninger og Opmuntringer, naar saadanne efter Omstændighederne eragtes nødven dige dertil for en eller anden Lods-Eier. Dersom ellers nogen Lods-Eier eller enkelt Mand ved Hegnets Deling efter denne eller 10 § mister betydelige Steengierder, som han hidtil har haft, uden at tildeles derfor andens steds en ligesaa lang Strækning af ligesaa got Steens gierde, da bør han, for hvis han saaledes mister, nyde, saavidt Omstændighederne det tillade, billigt Vederlag hos den Lods-Eier eller Jordbruger, som samme Steen gierde ved Hegnets Inddeling tilfalder og kommer til virker 23 Apr. virkelig Nytte. Dette Vederlag, saavelsom alle Tviftigbeder om egnets Deling, bestemmes og paa: Fiendes af Amtmanden og Landvæsens Commissarierne, hvis Eragtning, naar den paaankes, kommer under Rentekammerets endelige Bedømmelse paa den i 32 § fastsatte Maade. (See Fr. 29 Oct. 1794. 28 §).

12.) Den Strækning af Gierder, som da udfordres til de udskiftede Lodders Indhegning, skal vedkommende Lods-Eiere, som disse Gierder efter paastødende. Grunde tilfalde, strax, eller inden en af Amtmanden og Landvæsens Commissarierne dertil efter Omistændigs hederne fastsat Tids Forløb, opføre og siden bestandig vedligeholde. Ligesaa skal og Lode:Eierne i den Bye, hvor enkelt og særskilt Udskiftning er foretaget, uden at hele Byen tillige udskiftes, det snareste mueligt, og i det seneste inden 4 Aars Forløb efter den første Uds skiftning, ved Afgrøftning eller Hegn i Markeffiellet ganske fraskille sig fra paagrændsende Byer, som i saa dan Afgrøftning skal tage halv Anpart, for saavidt de res Grund sammenstøder med førstnævnte Byes. Og skal det være vedkommende Lods: Eier, som behøver Hielp ved Afgrøftningen, ufermeent, at bruge sit Godses Bender til sligt Arbeide, efter rigtig Omgang imellem hele, halve og sterdedeel Gaarde; da de Bons der, som saaledes ecngang hielpe andre, igien af disse i lige Tilfælde kan vente samme Sielp. (See Fr. 29 Oct. 1794. 15 §).

13.) Hvad Indhegnings-Maaden i sig selv angaaer. da overlades til vedkom mende Lods-Eiere, feln at vælge det Hegn de finde tiens ligt; dog bor, naar hegnet sættes af Grøfter, Volden opkastes lige i Skiellet, og skal Grøfterne efter Grun dens Beskaffenhed gidres of den Brede og Dybde, som Amtmanden og Landvæsens Commissarierne bestem me; og vil Kongen derhos i Særdeleshed med Velbehag ansee, Fr. om Fælledskabets Oph. c. 13-15 §. 23 Apr. ansee, at Steengierder blive satte, hvor dertil findes Leilighed, og levende Gierder plantede, hvor Grunden dertil er beqvem. Og ligesom Kongen paa Cine egne forbeholdne Godser lader vedkommende Beboere en billig Belønning udbetale for bver Favn Steengierde og Jorddige, som af dem opsættes og med levende Gier der beplantes, til Underskovens Besparelse; saa vil Han og med Naade og særdeles Velbehag ansee denne nyttige Fremgangsmaades Efterfølgelse af dem blant Jordegods-Eierne i Danmark, som heraf vil tage Anledning til, iligemaade paa deres Godser at anføre og epmuntre deres Bønder til saadanne Steengierders og Jorddigers Opførelse og Beplantning, dem selv og Efterkommere, saavelsom deres Bønder, ikke mindre end det Almindelige, til Nytte og Fordeel. (See Fr. 29 Oct. 1794. 1, 2, 3 og 16 §). 14.) Dersom de, hvilke det ved udskiftninger tilkommer at tage Deel i Aflufningen og Indhegningen, efterat de derom betimeligen ere blevne advarede, vægre sig ved at besorge deres Andeel gegn forsvarlig giort og holdt vedlige, da foranstalter Amtmanden, naar Klage derover til ham indløber og ved Undersøgning befindes rigtig, at de Forsommelige, uden foregaaende Lovmaal eg Dom, med Execution vorde belagte, indtil deres Andeel af Hegnet forsvarlig opføres og istandsættes. (See Fr. 29 Oct. 1794. 17 § *). 15.) I Henseende til de endnu udeelte fælleds Overdreve og Heeder anordnes, at naar enten en Bye eller ikkun en eller anden Lods Eier i Byen forlanger at faae fin Anpart af et saadant Overdrev udskiftet, skal samme, uden nogen Hindring af de øvrige Lods Eiere, deles forst Bye: eg siden Lods Cierviis, efter foregaaende Opmaaling og lovlig Taration, alt paa samtlige Lods-Eieres Bekost: (*) Cfr. B. Br. 20 Apr. 1793. ning, Fr. om Fælledskabets Oph. c. 15:17 §. III. ning, saaledes som foran om Ager og Engs Udskiftning 23 Apr. er fastsat. Skulde om deslige Overdreve imellem kods: Eierne, siden Landmaalings Tiden, være foregaaet en eller anden Forening, eller Domme eller andre lovlige Adkomster haves, da bør disse for saadanne Overdreves Deling lægges til Grund, og enhver Lode-Eier, i Følge deraf, tilmaales den Anpart, som ham efter samme fan tilkomme. Men hvor ingen saadanne Foreninger, Domme eller Adkomster ere til, der bør Delingen see saaledes, at først hver Bye og siden enhver Leds: Eier tildeles den Anpart, som dem eller ham efter deres eller hans Græsnings Ret til visse Hoveders Paaflag paa Overdrevet, i Forhold med det hele til udskiftning bestemte Overdrevs Indhold, som til den Ende opmaales og lovlig taxeres, fan tilkomme. 16.) Ved udskiftningen af de Overdreve, hvorpaa Skov findes, bor noie iagttages, at Skov-Eieren, naar og for saavidt han tillige er berettiget til Grund, af Overdrevet tildeles den ham med Rette tilkommende Anpart der, hvor hans meste eller største Skov falder, og Græsnings: Besidderne deres Anpart, saavidt mueligt, paa de Steder, hvor ingen Overskov findes, paa det at det i alle Henseender meget skadelige Fælledskab imellem Skov-Eiere og Grund-Besiddere kan, saameget som giørligt, blive ophævet. Men naar saadant aldeles ikke eller dog ikke fuldkommen paa nysanførte Maade lader sig giore, da vil Kongen med Velbehag ansee, at Skov- og Grund Eierne søge i Mindelighed, ved Magestifte af Skov imod Grund eller anden Gotgiorelse, at komme ud af dette for dem begge hoistskadelige Fælledskab, i hvilken Henseende de af Amtmændene og Landvæsens Commissarierne saavelsom af Rentekammeret, saameget mueligt, bør understøttes ved tienlige Foranstaltninger. 17.) Der: som Fr. om Fælledskabets Oph. c. 17 §. 23 Apr. som nogen Lods Eier maatte af et falleds Overdrev, som nu efter 15 eller 16 § bliver udskiftet, forhen have indtaget og indhegner et eller andet Stykke, og samme dog ikke udgiør den fulde Anpart af Overdrevet, som Besidderen tilkommer, men han altsaa endnu for det Manglende har Deel i det uskiftede Overdrev; da skal saadant forhen indtaget Stykke, betragtet blot som Overdrevs-Jord, og ikke efter den Dyrkning, som siden derpaa maatte være anvendt, naar hele Fanget til Des ling anslaaes, afkortes udi den Deel Eieren tilkommer af Fanget, saafremt han ikke kan bevise, at saadan Afkortning tilforn er skeet; siden ham ei billigen kan paalæages, samme imod sin Villie at udlægge, med mindre Amtmanden og Landvæsens Commissarierne finde Beliggenheden saaledes, at de indtagne Stykker bør hvor det er nødvendigt og ingens Rettigheder derved forkrænkes, gaae med under Deling til sammes større Beqvemmelighed, da i saa Fald deslige Indhegninger ligesaa lidet som Tofterne ved Byerne kunne fra Ud Men i dette Tilfælde Skiftningen være at undtage. skal dog lige forhen indtagne Overdrevs:Stykker, sørend de udlægges, lovlig taxeres, efter den Godhed og Dyrkning de nu have, paa det at Besidderen kan for samme erholde billig og forholdsmæssig Vederlag, uden at tabe Frugten af hans paa et saadant Jordsmons Forbedring anvendte Flid og Bekostning. I øvrigt skal ved deslige Overdreves Deling og Indhegning iagttages, at ingen almindelige Veie og Vandsteder, som ikke kunne undværes, blive, imod 2. 3-13-13, aflukfede, med mindre andre beqvemme Veie igien anlægges, og de fornødne Vandsteder ved Gravning, hvori vedkom mende Lods-Eiere skal være hinanden behielpelige, eller ved anden nye Indretning kunne tilveiebringes. Men dersom i en eller anden Lob intet Vandsted skulde være ar Fr. om Fælledskabets Oph. c. 17-18 §. at erholde, da bør det fastsættes, hvor fælleds Vand: 23 Apr. sted skal haves. Ikke heller maae, hvor i saadanne fælleds Overdreve eller Heeder findes Torvemoser, nogen betages den Rettighed han haver til Torveskiær og Sætte-Rum til Torvene; men Delingen og Indheg ningen bør derefter indrettes saaledes, som det efter Steders Leilighed best og beqvemmest uden nogens For nærmelse see kan; hvilket alt af Amtmanden og Landvæsens Commissarierne paa anordnet Maade og i fors nodent Fald ved Rentekammerets Riendelse bliver at afgiøre. 18.) Det fornødne Hegn, som ved Overdrevenes Udskiftning bliver at opføre, skal imellem vedkommende Lods-Eiere inddeles paa samme Maade, som Hegnet ved Mark Jorders udskiftning, nemlig saaledes, at Bye imod Bye, enkelt Lods Eier eller Mand imod Mand tage halvt Hegn med hverandre, for saavidt deres Grunde sammenstøde; og til den Strakning halvt Hegn, der tilfalder flere endnu i Overdrevet fælleds deeltagende Lode-Eiere eller Jordbrugere, bidrage disse efter Høveders Paaslag eller i det Forhold, efter hvilket Overdrevet er udskiftet, saaledes som de derom indbyrdes kan forenes, eller i manglende Fald ved Amtmandens og Landvæsens Commissariernes Kien delse. Og maae de samlede Jordegodsers Bander, paa samme Maade, som i Henseende til Afgrøftningen ved Ager og Engs Udskiftning i 12 6 er fastsat, bruges til at hielpe hinanden med udskiftede Overdrevs Parters Indhegning; ligesom ogsaa med de Lods Eiere, der findes forsømmelige i at besørge deres Aupart Hegn opført, forholdes paa lige Maade, som i 14 § er fore skrevet. I øvrigt skal alle de Tvistigheder, som om Overdrevenes Udskiftning, Hegnets Deling, m. v. kunne forefalde, paa samme Maade som Sager om Ager og Engs Udskiftning, afgiores ved Eragtning af Amt: VIII Deel. manden Fr. om Fælledskabets Oph. c. 18-20 §. 23 Apr. manden og Landvæsens Commissarierne, og, naar denne paaankes, ved Rente-Kammerets Kiendelse. 19.) Da Huusmænds Familierne ansees nyttige saavel for det Almindelige, som især for Gaardmændene; saa stal Amtmændene og Landvæsens Commissarierne ved Byernes Udskiftning søge at overlægge og afgiøre med Lods: Eierne, hvorledes dem en forholdsmæssig Græsning, imod hvad dem ved udskiftningen betages, efter enhver Byes særdeles Omstændigheder best og beleiligst kan være at tillægge (*). Og som Degne og Skoleholdere paa de fleste Steder hidtil have til nogen Græsning været berettigede; saa ansees det tienligst, at dem i sammes Sted ved Udskiftningen tildeles paa beleilige Steder Hver et lidet Stykke Jord, som tillige for dem indheg nes. (Noiere bestemt ved Pl. 7 Oct. 1784). .20.) Som ellers Jordegods Eierne forhen er tilstaaet Net til, ved Reebning at giøre deres Bønder lige i Harts Forn, Jorder, Afgifter og Hoverie; saa al det, uagtet de Forandringer, som derved nødvendig, Tid efter anden, i de, i Følge Fr. 12 Aug. 1773, for et hvert Gods forfattede og af Kongen approberede Hoves rie-Reglementer ville foraarsages, ogsaa derved fremde les have sit Forblivende; og maae det saaledes være en Jordegods Eier eller anden Hosbonde, som Lods - Eier ten Bye, tilladt, naar han enten eier den hele Bye eller dog i andet Fald har faaet sine Bønders Jorder paa eet eller flere samlede Steder udmaalt, at labe enhver af sine Bønder der i Byen, efter Indretning til hele, halve eller fierdedeel Gaarde, tildele ligemeget eller i lige Forhold bestemt Jord, efter Ligning af det ham i Byens Marker og Overdreve (endog derunder indbegrebne de i 2. 5-10-13 ommeldte Jorder af Ornum, Stuf eller Særkieb, for saavidt han deraf cier) (*) Cfr. Slutningen af R. Br. 21 Dec. 1784. Fr. om Fælledskabets Oph. c. 20:21 §. eier) tilhørende Hartkorn og Hoveders lovlige Paaslag, 23 Apr hvorefter Hartkornet, Landgilden og Hoveriet igien paa Bønderne bliver at inddele. Dog skal enhver saadan Reebning og Ligning altid, saasnart den er iværksat, omstændeligen til Nentekammeret indberettes, paa det at derefter i Godsets Hoverie-Reglement den fornødne Forandring kan foretages. I øvrigt bliver det enhver Jordegods Eier tillige uformeent, dersom han ved saas dan Reebning befinder en Byes Hartkorn og Jord, at være større og vidtløftigere, end til sammes nærværende Antal af Gaardmænds Underholdning og Drift virkelig udfordres, da at opbygge og indrette een eller flere nye Bøndergaarde med lige Tillæg og Hartkorn, som ens hver af de øvrige paa sammes Eiendom, uden at L. 5-10-15 dert bør være ham til hinder, naar ikkun de øvrige Beboere i Byen nyde med Afslag i deres Hartkorn en dertil foarende Afgang i deres Skatter, Lands gilde, med videre, samt forresten enhver iblant dem bes holder saa megen Jord tilbage, som ved forsvarlig Drift og Dyrkning tilstrækkelig kan ernære en Gaardmands Familie. (See Fr. 8 Jun. 1787. 1 § Litr. a *). 21.) Til Opmuntring og Hielp for dem, som vil have deres Jorder udskiftede af Fælledskab, men finde Hin dring derved, at Byerne ere saa store og Markerne saa vidtløftige og langt fraliggende, at det ikke lader sig giøre, uden at een eller flere Gaarde maae udflyttes, har Kongen bestemt et vist Fond, som han aarlig af Sin Kasse vil lade udbetale til Hielp til slige udflyts ninger, saaledes: at naar Rente-Kammeret, efter indhentede Efterretninger fra Amtmanden og Landvæsens Commissarierne, befinder, at Fælledskabet i en Bye ikke beqvemmelig og til fuldkommen Fordeel for dens samtlige Beboere kan ophæves, uden at udflytte een eller 82 (*) Cfr. K. Br. 21 Dec. 1784. flere Fr. om Fælledskabets Oph. c. 21:22 §. 23 Apr. flere Gaarde; da skal for faa mange Gaarde, som til en beqvem Deling nødvendig bor udflyttes, tilstaaes Vedkommende, det være Kongens egne Bønder, Selva eiere, Jordegods-Eieres eller andre Jorddrotters Bønder, og hvad enten den hele Bye tilhører een eller flere Lods Eiere, for enhver Gaard, der saaledes udflyttes, en Bygninge hielp af 50 til 100 Noir, naar de have flyttet Gaarden ud fra Byen hen til sammes Udmarker, saaledes: at Gaarden derved ikke alene selv har faaet fine tilliggende Jorder samlede omkring sig, men at Udflytningen endog tillige giør Fælledskabets Ophævelse lettere fer de øvrige Beboere, som blive tilbage i Byen. Og naar saadant er efterkommet, eller og vederhæftig Caution for, at det inden en vis bestemt Tid skal skee, til Rentekammeret indsendt, da skal Bygnings-Hielpen, saavidt forbemeldte Summa i samme 2ar kan tilstræffe, blive Vedkommende til Betaling paa nærmeste Amtstue anviist. Men derimod bør Amtsforvalteren ved et hvert Aars Udgang tilstilles, til Fremlæggelse ved hans Regnskab, en af vedkommende Sognepræst underskreven Forsikring om, at de Gaarde, som saaledes med Hielp af Kongens Kasse deels allerede i forbigangue Naringer ere udflyttede, deels herefter udflyttes, virkelig findes i forsvarlig Stand vedligeholdte paa de Steder, hvor de ved Udflytningen første Gang ere opbygte. Skulde ellers nogen Leds Eier i en Bye, hvor udflytning be høves, ville udflytte een eller flere Gaarde paa Overdreve, i Steden for paa Byens Udmark, da skal vedkommende for saadan Udflytning efter Omstændigheder ne blive tilstaaet en endnu større Bygnings Hielp (*). 22.) De, som hvert Aar først anholde om Bygnings- Hielpen, hvis Forlangende findes grunder og overeens stemmende med Kongens Hensigt, og som først bevise (*) See B. Br. 20 Jun, 1789. for Fr. om Fælledskabets Oph. c. 22-23 §.

for Rentekammeret at have virkelig udflyttet og opbygt 23 Apr. deres Gaarde, eller og indsende vederhaftig Caution for, at det inden en vis fort Tids Forløb skal skee, nyde efter Ordenen Bygnings Hielpen, saavidt fornævnte Fond kan tilstrække; dog saaledes, at den, som først beviser sin Gaards fuldførte Udflytning, altid nyder Fortrinet for dem, som endnu ikke ere færdige med udflytningen, endskiønt disse endog tidligere end hine maaite have ansøgt Bygnings Hielpen. Og dersom noget af Fondet bliver ved Aarets udgang tilovers, da kommer Beholdningen i næste Aar andre til Hielp, som først melde sig med Beviis, at Udflytningen er skeet. Ligeledes dersom i eet Aar skulde med saadant Beviis melde sig saa mange, at det dertil bestemte Fond ikke kan tilstrække, da nyde de, som desformedelst i samme Aar ingen Hielp have kunnet erholde, i det næste Aar først Bygnings hielp af den hertil bestemte Summa. 23.) Vedkommende Lods-Eiere, som vil udflytte en Bondegaard af en Bye, maae til det derved forefaldende Arbeide bruge deres Godses Bønder, efter rigtig Omgang imellem hele, halve og sierdedeel Gaarde, saaledes som i Henseende til Afgrøftning i 12 § er fastsat; siden det er billigt, at de Bønder, som heri et 2ar kommes til hielp, igien en anden Gang gaae de andre med Arbeide tilhaande. Og i de Byer, hvor der findes Selveiere, skal disse ligesaavel som Fæfte: Bønderne være pligtige at hielpe en fra samme Bye udflyttende Selveier eller Fæste-Bonde. Til den Ende bør, i Mangel af mindelig forening desangaaende imellem alle i Byen tilbageblivende Beboere og den eller dem, som udflytte, Amtmanden og Landvæsens:Commissarierne bestemme, hvad Kiørsel og Arbeide enhver af hine tilbageblivende Beboere skal tilstaae dem, som udflytte, alt i Forhold med enhver Gaards Størrelse. 52 3 (See Fr. om Fælledskabets Oph. c. 23:25 §. 23 Apr. (See Fr. 8 Jun. 1787. 2 § og Pl. 29 Jan. 1795 *). 24.) Da saavel Agerlandet, som Engbunden, paa að: Billige Steder tilfoies betydelig Skade af det fra tilgroede Acer og fra endeel store Moser sig derpaa uds bredende Vand, foruden det Tab, endeel Vand Møller i deres Næring og Værdie derved lide, da Vandet for dem daglig aftager, i Steden for at Lods-Eiernes Enig hed i at lade, enhver for sin 2Andeel, bemeldte Aaer til rette Tider oprense, Moserne udgrave og det skadelige Band derfra faae sit frie Afløb, vilde i mange Tilfælde medføre stor Nytte, og kiendelig formere baade Hoe Biergningen og Græsningen; saa forventer Kon gen, at Lods:Eierne i saadanne Tilfælde sig til fælleds Nytte og Fordeel paa tienligste Maade vil forene. Men dersom Vedkommende ikke i Mindelighed kan blive enige om de hertil fornødne Foranstaltninger, da maae det være den eller de iblant dem, som attraner denne nyttige Sags Iværksættelse, tilladt, at henvende sig desangaaende med Forestilling til Rentekammeret, som, efter Amtmandens og Landvæsens Commissariernes foregaaende Undersøgning og derover indhentede Bes tænkning, bør forskaffe saadanne Lods-Eiere al fornøden Hielp til Foranstaltningens Iværksættelse paa tienligste Maade for samtlige deri Deeltagende. (See Fr. 25 Jun. 1790). 25.) Som det saaledes i Almindelighed er foreskrevet, hvorledes, i hvad Orden, og paa hvad Maade Udskiftninger af Fælledskab og andre dermed forbundne Landvæsens Forbedringer bør fo retages og iværksættes; saa er det dog ikke derved ved kommende Lods-Eiere formcent, naar de det for got og tienligt cragte, om en eller anden Post ved Fælledskas bets Ophævelse, at forenes paa anden Maade, end ved denne Fr. er fastsat; naar kuns ved slige Forenin (*) Cfr. R. Br. 28 Nov. 1789. ger Fr. om Fælledskabets Oph. c. 25 §. ger andres Net ikke forfrænfes, en ordentlig og fordeel: 23 Apr. agtig Delings Plan ikke hindres, og Vedkommende tils lige besidde de udskiftede Jorder med fuld Eiendomss Ret; da de i andet Fald til at indgaae nogen udskiftningen vedkommende Forening, uden for denne Frs Forskrift, skal være aldeles uberettigede. Hvor altsaa i en Bye befindes Præst, Degn eller nogen anden Beneficiarius, der skal Fr. noie i eet og alt tiene til Regel. Udskiftningen maae følgelig for dem ingenlun de see efter andre Regler (undtagen for saavidt i Hens seende til Overdreve og Heeder er foreskrevet), men efter Brug, og det paa ingen anden Maade, end ved speciel Opmaaling af en beskikket Landmaaler, ved love lig og til Tinge beediget Taration og ved udskiftning af en beskikket Land-Inspecteur. I de Byer derimod, hvor ikke findes nogen Beneficiarius, men som be staae enten af samlede Jordegodsers Bønder alene, saadant Gods tilfælleds med Selveier-Bønder, som eie selv Herligheden til deres Gaarde, eller slige Selveier= Bønder alene, der maae Jordegods Eierne paa deres Fæste Bønders Vegne, og Selveier:Bønderne paa egne Vegne, være berettigede, at slutte skriftlige Forenin ger om udskiftningsmaaden; om hvad Sted i Marken enhver skal have sin Lod; om Taration imellem dem selv, og om Opmaaling og Udskiftning ligeledes imellem dem selv, eller ved hvem de dertil ved fælleds Valg vil antage. Dog bliver saadan Forening, hvor Selveiers Bønder deriblant befindes, ikke af mindste Kraft eller Forbindtlighed, med mindre samme, førend Udskiftning derefter foretages, ved et lovskikket Tingsvidne inden Singe er bekræftet og af Selveier Bønderne vedgaaet. Men naar saadan Bekræftelse forud derpaa er erhver vet, skal denne Selveier Bøndernes Forening siden, ligesom de Foreninger, hvilke Jordegods Eierne paa $2.4 Deres Fr. om Fælledskabets Oph. c. 25:26 §. 23 Apr. deres Feste Bønders Vegne i disse Tilfælde stutte, være og blive usvækkelige (*). Dog maae ingen udskiftning efter saadan Forening fee, uden efter Markefkiellets foregaande Bestemmelse og saaledes, at det, som om Huusmænd, Degne og Skoleholdere i 19 § er befalet, tillige iagttages. Langt mindre maae indgaaes nogen Sorening om at forblive i Fælledskab eller paa anden Maade at tilintetgiøre eller svække Opiaaelsen af Kongens ved denne Fr. hafte Hensigt; men alle flige Foreninger, om endog nogen saadan alleride forhen maatte være indgaaet, bør i sig selv være aldeles ugyldige og uden mindste Forbindtlighed i noger Maa- De. Ej heller maae noget Mageskifte om Jorders Udlæggelse fra og Bender Jorders Indtagelse til Hovedgaards: Taxter foretages, uden med Rentekammerets Forevidende og Tilladelse, efter foregaaende Opmaaling, lovlig Taration og Udskiftnings Forret ning af den i Stiftet beskikkede Land Inspecteur. (See Fr. 15 Jun. 1792. 12 §). 26.) Ligesaa lidet skal, i Henseende til det Jordegods, der som Embeds Indkomst og i andre Maader er geistlige eller verdslige Embedsmænd tillagt, eller og enten tilhø rer Kirker, Skoler, Hospitaler eller andre slige offentlige Stiftelser, eller under Grev: og Friherskas bernes eller Stamhuses Opretning ere indtagne, giø res nogen Hindring i Fælledskabets Ophævelse formedelst de i Loven, Gavebreve, Fundaßer og Erections Patenter eller andre Breve indeholdte Bestemmelser og Clausuler, hvorved Mageskifte og Forandring med saas dant Gods og Jorder kunde være forbuden; men saa dant Gods skal, naar Vedkommende det attraae, paa lige Maade udskiftes, som alt andet Jordegods; dog at i Henseende til Præster, Degne og andre Benefi: ciarii (*) Cfr. K. Br. 26 Sept. 1789. Fr. om Fælledskabets Oph. c. 26 §. ciarii iagttages den i 25 § for dem fastsatte Bestem: 23 Apr. melse, saa og at udskiftningen af saadant beneficeret Gods vorder af Stiftamtmanden og Biskoppen, som samme Godses Forsvar, approberet. I Henseende til de Bekostninger, som ved saadanne Leiligheder paa det beneficerede Godses Sorbedring vorde anvend te, saasom enten ved Fælledskabets Ophævelse og der ved forefaldende Digers, Gierders og Grøfters Sæts ning, eller og ved Aaers Oprensning, Mosers Udgrav ning og Vandets Afledning, med videre, anordnes: Imo) At, naar en Præst for hans Præstegaards Grund, en Degn for bans Degneboeligs Grund, eller nogen anden Beneficiarius, som med Præster og Degne er i lige Forfatning, seer sig forbunden til at giøre, i Anledning af en eller anden Indretning til Landvæsenets Forbedring, negen saa betydelig Bea kostning, som han ønsker efter Omstændighederne at erholde gotgiort af sin Eftermand i Embedet; da skal han, saasnart Arbeidet er fuldført, forfatte sin Beregning over Bekostningen og lade Beregningen saavelsom Arbeidet besigte og paasfionne af kyndige og uvillige Mænd, især saadanne, som selv have bast Deel i Ind retningen, og altsaa best vide, hvad Beneficiarii An deel kan have kostet. Naar da Beregningen af dem er funden billig og bekræftet, skal den forevises Amtmanden Provsten og Landvæsens Commissarierne, som gien nemgaae og efter Omstændighederne moderere samt der paa approbere den; hvorefter den, naar den saaledes er approberet, kai ansees som et lovgyldigt Document, imod hvilket ingen Udflugt eller Modsigelse siden maae antages eller gielde. Dersom den Beneficiarius, der saaledes har iagttaget denne lovlige Forsigtighed, da inden 3de fulde Wars Forløb, fra den Tid at regne, da Arbeider er fuldført, forlader Embedet, hvad enten $ 5 bet Fr. om Fælledskabets Ovh. c. 26 §. 23 Apr det skeer ved Forflyttelse eller ved Dodsfald, skal Efters manden erstatte ham eller hans Arvinger den approbes rede Beregnings fulde Summa. Men naar disse 3 Aar ere forløbne, da bar siden for hvert Aar af de næstfølgende 20 Aar afkortes en tuvende Deel af Bereg ningens Summa, saaledes, at den Beneficiarius, der, efterat de forommeldte 3de første Aar ere forløbne, for bliver endnu 20 Nar i Embedet, aldeles ikke nyder nogen Erstatning af Eftermanden; Forbliver han ders imod ikkun i 15 Aar, da nyder han en fierde Deel; men dersom han ikkun forbliver i 10 Aar i Embedet, da nyder han den halve Deel af Beregningens Summa, og saa fremdeles. Dog er herhos at agte, at Laadens- Qaret, naar en Præst fratræder og en anden tiltræder Embedet, aldeles ikke kommer under denne Beregning. 2do) For saavidt derimod angaaer Anner, Mensals og andre beneficerede Gaarde, der ikke, saaledes som de under 1ste Punkt ommeldte Præstegaarde, Degnes boeliger og andre beneficerede Embedsmænds Boepæle, bruges og beboes af Beneficiariis selv, da, naar vedkommende Beneficiarius selv bestrider den paa saadanne Gaardes Forbedring paa lige Maade, som foran meldt, medgaaende Bekostning, og denne, efter en derover forfattet og undersøgt Beregning, er bleven af Amtmanden, Provsten og Landvæsens Commissarierne giennemgaaet og approberet, skal, efterat de 3de første Aar fra den Tid af, da Arbeidet er fuldført, ere udløbne Renten, 4 p. C. af den saaledes approbereds Bekostnings-Summa, tillægges den Landgilde, som frares af Gaarden til Beneficiario, og saaledes for den følgende Tid bestandig udredes af Gaardens Faster eller Beboer, der høster Notten af sammes Forbedring. Doer eller forflyttes Beneficiarius inden bemeldte zde Aars Forløb, da erstattes ham eller hans Arvinger Fr. om Fælledskabets Oph. c. 26-27 §. den fulde approberede Bekostnings Summa af Efter: 23 Apr. manden i Embedet. Men naar disse 3 første Aar ere udløbne, da bør siden for ethvert af de næstpaafølgende 40 Aar afkortes en fyrgetyvende Deel af Bekostninge 5 Beløb, og Efterkommeren i Embedet følgelig erstatte sin Formand eller hans Arvinger saa mange fyrgetyvens de Dele af Bekostningen, som der ved hiins Tiltrædelse til Embedet ere 2ar tilbage af bemeldte 40; nemlig Dersom ikkun 10 Aar af disse ere forløbne, da ¾ eller 20 Deel; dersom 20 2ar ere tilbagelagte, da eller Deel; men dersom 30 Aar ere udløbne, ikkun eller Deel af Bekostningen; og dersom de fulde 40 Aar ere tilendeløbne, da aldeles inter. (See Fr. 15 Jun. 1792. 2 §). Men hvis derimod Fæsteren eller Bes boeren af en saadan beneficeret Gaard selv bestrider Bekostningen af forommeldte dens Forbedring, med videre, da bor ham meddeles Aroefæste paa Gaarden, imod en billig Indfæstning, som af Amtmanden og Landvæsens Commissarierne bestemmes og af enhver til trædende nye Beboer bliver at erlægge, hvormed Be neficiarius, siden Forbedringen er skeet uden Bekostning for ham, da ganske bør lade sig nøie (*). Om Betalingen for Opmaalingerne, samt Barter og Beregninger derover, som udvise Størrelsen af enhver Mands i Fellig liggende Grund af Ager, Eng, Skov, med videre, overlades det til Vedkommende selv, at forene sig med de beskikkede Land Inspecteurer og Landmaalere. Dog maae saadan Betaling ej overstige, for hver 14000 Quadrat-Alen af Overdreve, Sver og Moser, 4 Skill., af Ager og Eng paa jevnt Land 8 Skill., og for vanskelig Beliggenhed af Ager og Eng Ved uddeling imellem Skove og Busker 12 Sfill. til Fælledskabets Ophævelse nyder den, som har forret 27.) (+) Cir. Rescr. Jun. 1792. tet Fr. om Fælledskabets Oph. c. 27:28 S. 23 Apr. tet Opmaalingen og dertil forlanges, for hver 14000 Qvadrat Allen af 1ste Slags 2 Still., naar han alene deler samme imellem Byer, eller der udfinder Hoveds tiellene; men for at uddele Overdreves, Skovs- og Heede Parter imellem enkelte and efter Hartkorn eller Hoveders Græsning, betales ham for hver 14000 Qvad. Alen 6 Skill.; ligeledes nyder han for Ager og Engs Udskiftning 6 Still. pr. 14000 Qvadr. Alen, hvor han deler efter sin egen Opmaaling, Kart og Be regning. Men dersom en anden Land: Inspecteur eller Landmaaler end den, der har opmaalt Jorderne forlanges til at forrette Delingen, da betales ham for Overdreves, Skovs og Heedes Udskiftning imela lem Byer, eller for Hoved-Skiellene at sætte, 4 Skill. pr. 14000 Quadr. Alen, og for sammes Uddeling imel Iem enkelte Lods:Eiere, saavelsom og far toskiftning af Ager og Eng, 8 Skill. for hver 14000 Qvadr. Alen. Land-Inspecteurerne og Landmaalerne skal des uden, naar de til nogen Forretning forlanges, af vedkommende Lods: Eiere forskaffes frie Befordring from og tilbage, eller, om ingen af Lods - Eierne vil give dem samme in Natura, da Betaling derfor efter Vognmands: Taxten. Ligeledes skal dem, naar de af Lods: Eierne uden for deres egentlige Forretning foraarsages forgieves Møder, gives 2 Rdlr daglig i Diætpenge samt frie Befordring. 28.) For saameget mere at befordre Felledskabets Ophævelse, og paa det at Vedkommende, som attraae deres Jorders Ud- Skiftning, ikke skal lide alt for megen Ophold, naar ingen Land-Inspecteur eller Landmaaler fandtes i Pros vindsen eller Stiftet, vil Kongen med vis Gage af Sin Kasse bestandig, saalænge det behøves, lønne til Vedkommendes Tieneste 8 Land Inspecteurer, hvoraf 2 skal opholde sig i Sielland, een i Fyen, een i Lolland, for Fr. om Fælledskabets Oph. c. 28:29 §. for tillige at bruges paa Falster og Moen, og een i 23 Apr. hvert af Jyllands 4 Stifter; hvilke Land-Inspecteurer skal være forbundne at gaae Vedkommende, der forlans ge deres Tieneste, tilhaande ved Opmaalingerne, sammes Bedømmelse, Jordernes Taration og Deling, m. v. Og skal disse Land-Inspecteurer for deres Forretnin ger nyde den i 27 § i ethvert Tilfælde fastsatte Betas ling. 29.) Dersom nogen Landmaaler eller Land: Inspecteur, hvad enten han af Kongens Kasse nyder Gas ge eller ikke, begaaer nogen forseelse eller misregning ved Opmaalingen, uddelingen eller fin Regning for Arbeidet, da bør han, foruden vilkaarlig Muikt, efter Dentekammerets Resolution, erstatte de deraf for vedkommende Lods:Eiere flydende Bekostninger paa at lade af andre Land-Inspecteurer den skeete Opmaaling ag Inddeling undersøge og bedømme, med videre. Og maae ingen Land-Inspecteur eller Landmaaler, som no: gen Deling forretter, forlade samme, eller give Lods: Lierne Frihed at begynde nogen Fragrøftning, førend de samtlige have givet deres skriftlige Tilstaaelse, at de med Delingen, saaledes som den paa Marken er af fat, ere fornøiede. Men dersom denne Tilstaaelse næg tes ham, da haver han saadant strax til Amtmanden at berette, som tilligemed Landvæsens Commissarierne feier Anstalt til et Aasteds: Møde i Land Inspecteu rens og Lods: Eiernes Overværelse, for at søge disse sidste i Mindeligbed forenede, i hvis Mangel Amtmanden og Landvæsens Commissarierne derem afgive deres Eragtning, til Kentekammerets nærmere Bedommelse dersom Eraginingen paaankes. Finder Nentes kammeret da fornodent, forend endelig Paakiendelse, at lade Sagen noiere af en Landmaaler eller Land In specteur undersøge ved nye Opmaaling, Taration eller paa anden Maade, da skal saadant skee paa den eller de Kla Fr. om Fælledskabets Oph. c. 29 §. 23 Apr. Klagendes Bekostning, naar Klagen befindes ugrundet, men i andet Fald paa samtlige Lode:Eieres Bekostning, naar Feilen er ej hos Landmaaleren eller Land-Inspec teuren; da disse ellers, som ovenmeldt, bør erstatte Bekostningen. Og paa det at Land Inspecteurerne eller Landmaalerne ikke skal paatage sig alt for meget Arbeide og lade det af andre, tildeels uautoriserede Personer, i deres Navn forrette, hvorved betydelige Feil og efterretteligheder i det hele let kunde indløbe; faa maae det ikke være nogen Land Inspecteur eller Lands maaler tilladt, at holde til hielp ved fine Forretninger mere, end een Assistent, som vel maae gaae ham tilhaande ved Arbeidet, men ingenlunde selv under Land- Inspecteurens eller Landmaalerens Navn forrette nogen Opmaaling og langt mindre udskiftning. Men enhver Land Inspecteur eller Landmaaler skal være pligtig, selv at forrette det ham anbefalede eller overdragne Arbeide; da han i andet Fald, og naar han herimod forseer sig, maae vente, enten af Mentekammeret med Mulkt, eller efter Omstændighederne af Kongen Selv, paa Rentekammerets Forestilling, med hans Bestallings Fortabelse at vorde ansect. Paa det Lods-Eierne i en Bye, som udskiftes, ej heller skal lide noget Tab ved at betale mislige Opmaalinger og Uddelinger, da skal, naar Opmaalingen og Udskiftningen skeer af een og samme Person, Betalingen ikke erlægges, førend Udskiftningen er tilendebragt; med mindre vedkom mende Lods Eiere selv lade Udskiftningen ganske beroe eller deri gigre ubillig Forhaling, i hvilket Fald Rente: Kammeret paakiender, om og hvorvidt Betalingen bør erlægges; og skal da af Opmaalings-Bekostningerne det halve efter 33 § leveres i Amtmandens Forvaring, for at betales Land Inspecteuren eller Landmaaleren ved det reenteguede Kartes Aflevering. Hvor derimod Opmaas lingen Fr. om Fælledskabets Oph. c. 29-30 §. lingen forrettes af een og Delingen af en anden, der 23 Apr indeholdes Betalingen, indtil den, som til Delingen antages, bevidner Opmaalingens Rigtighed (undtagen hvor, saaledes som foran meldt, udskiftningen beroer eller udsættes), da det halve betales ham, og det øvrige halve til Amtmanden i nysanførte Hensigt afgives. Men da saaledes paa den ene Side er sørget for, at vedkommende Lods Eiere ikke til Land Inspecteurer eller Landmaalere skal foraarsages forgieves Bekostnine ger; saa bør Lods-Eierne derimod ogsaa paa den anden Side at betale Land Inspecteurerne og Landmaalerne hvad dem tilkommer; og naar een eller flere Lods:Eiere maatte betale og foreskyde de saavel herpaa som ellers paa Udskiftningen medgaaende Bekostninger, paa de øvriges Vegne, som deri ere pligtige at tage Deel; da maae og skal disse Bekostninger, efterat Vedkommendes derover forfattede Regninger i Forveien ved Rentekams meret ere blevne reviderede og rigtig befundne, hos de Lods: Eiere, som uretteligen vægre sig for deraf at be tale deres Anpart, uden foregaaende Lovmaal og Dom inddrives ved Execution, efter Amtmandens Foran ftaltning, og siden dem, som have giort Forskuddet, eller i andet Fald dem, som samme for deres Forrets ninger tilkommer, uafkortet erstattes (*). 30.) Bed alle Moder, der saaveli dette som i andre Til fælde i Landvæsens Sager foretages, skal samtlige Lods Eiere være pligtige, paa Amtmandens Forlangens de, efter 3 eller 4 Dages Tilfiaelse i forveien, at indfinde sig paa Aastedet. (Cfr. Pl. 3 Febr. 1792). til at forekomme, at ikke Aasteds Forretningerne skulle standse og Amtmanden, Landvæsens Commissarierne, Land Inspecteurerne, Landmaalerne og andre Vedkom: Og mende (*) Efr. R. Br. 5 Maj. 1787, 20 Apr. 1793 og Canc. Br. 17 Sept. 1791. Fr. om Fælledskabets Oph. c. 30-31 §. 23 Apr. mende derved foraarsages frugtesløse Reiser, naar een eller nogle af Lods-Eierne, af Modtvillighed eller uden nomgiængelig Nødvendighed, uagtet saadan Tilsigelse udebliver, og ikke heller ved negen anden med fornø den Fuldmagt forsynet Person paa sine Vegne lader mode; saa skal, naar der haves enten vidnesfast Be viis om den saaledes udeblevnes rigtige Tilsigelse eller hans egen skriftlige Tilstaaelse derfor, Forret ningen, uagtet saadan udeblivelse, gaae for sig, og, hvad der da bliver foretaget, uden Hensigt til de Erindringer, som den udeblevne siden derimod maatte giøre, alligevel være gieldende; da enhver i saa Fald maae til skrive sig selv det Tab, han formedelst sin egen Modt villighed eller Forsømmelse kan komme til at lide. 31.) Da Kongen, for deels at bortrydde alle muelige Hindringer eg Standsninger ved Fælledskabets Ophæ velse og deels at forskaane Vedkommende for unødven dige og for dem selv og andre skadelige Bekostninger, vil, at i alle af denne Fr. Hidrørende Sager (hvilke desuden bedre paa den heri foreskrevne Maade, end ved Rettergang kan afgiores) og i alle heri ommeldte Tilfælde, det i 4 § alene undtagen, ingen af Parterne sig til Rettergang med hinanden mane benskyde; saa fore bydes og til den Ende paa det alvorligste samtlige Rettens Betiente i Danmark, at de ikke i andre Tilfælde, end de i 7 og 25 § anførte, nemlig angaaende Tarations Forretningerne og de Foreninger, som imellem eller med Selveier Bønder indgaaes, samt ellers, hvor en uomgiængelig Nedvendighed det udkræver, maae om nogen af disse Sager ved Retterne tilstede Tingsvid. ners Førelse eller derom til Rettergangs-Trætte udstede eller antage nogen Stevning; med mindre i Retten fremlægges Amtmandens eller Rentekammerets skriftlige Tilladelse til at en eller anden Post ved Tings vidues Fr. om Fælledskabets Oph. c. 31-32 §. vidnes Førelse eller paa anden Maade ved Retten maae 23 Apr. behandles. 32.) Derimod skal alle disse Sager ved Eragtninger af Amtmændene og Landvæsens: Commissarierne og tilsidst ved Rente Ranimerets Riendelse afgiores; til hvilken Ende alle Vedkommen de sig med deres Klager og Besværinger, saavelsom bvad andet de i sliae Sager have at forlange, for der første til Stedets Amtmand have at henvende, som da skriftlig forelægger de andre Lods: Eiere at møde paa en be stemt Dag og Tid paa Aastedet, da Amtmanden med Landvæsens Commissarierne i vedkommende Laud-Inspecteurs og Landmaalers Overværelse undersøger og overveier den omhandlede Sag, og søger at faae Par terne i Mindelighed forenede, hvad enten Sagen an gaaer en forlangt udskiftning eller en allerede iværksat og paaanket Deling, Veies Anlæg, Hegns Tagelse, Aaers og Mosers logravning, med alle andre Landvæsenet efter denne Fr. vedkommende Tilfælde. Og dersom det da ikke er mueligt at forene Lods Eierne, har Amtmanden med Landvæsens Commissarierne inden 14 Dage, efterat Sagen først i fornødent Fald af en Land-Inspecteur eller Landmaaler ved Eftermaaling og paa anden Maade er undersøgt, og hans Forretning derom erholden, at afgive deres Eragtning i Sagen, som derefter skriftlig, dog paa ustemplet Papiir og uden Betaling, under Amtmandens og Landvæsens-Commiss sariernes Haand udstedt, vidnesfast bekiendtgiores Vedkommende, der bør holde sig samme efterrettelig, under Mulkt af 2 Rdlr daglig til Sognets Fattige, med mindre de ved deres Paategning eller anden skriftlig Paaanke, som inden 14 Dage bør tilstilles Amtman den, erklære at henskyde sig under Rentekammerets Paakiendelse, hvorhen Amtmanden da strax indsender Erageningen med alle tilhørende Documenter, saavel= VIII Deel. som Fr. om Fælledskabets Oph. c. 32:33 §. 23 Apr. som Kartet. Og skal det siden ved saadan Kammerets endelige Kiendelse ganske have sit Forblivende, med mindre Rentekammeret finder Sagen af saadan Bes skaffenhed, at den var Kongen Selv til Resolution at forestille. Dersom det da befindes, at den af Amtmanden og Landvæsens Commissarierne afsagte Eragtning er bleven paaanket af Trættekierhed eller utilladelig Egennytte, for at hindre Fælledskabers Ophævelse eller anden nyttig Forbedring, da maac Vedkommende vente efter Stand og Vilkaar at vorde anseet, for deres Overhørighed, med den Wulkt, Kongen finder for got, paa Rentekammerets Forestilling, at fastsætte; ligesom de og skal være pligtige, Kiendelsen behørig at efterleve under en passende daglig Mulkt, naar samme ef til den Tid, som dem forelægges, bliver efterkommet. Derimod vil Kongen paa den anden Side med Belbes hag ansee den Slid og Villighed, sem af Undersaatters ne til Fælledskabets Ophævelse og andre nyttige Landvæsens Forbedringer udvises; til hvilken Ende Stift: og Amtmændene ved hvert Aars Uogang have til Rentekammeret at indberette (efter de Forklaringer, som vedkommende Jordegods-Eiere og andre Jorddrote ter derom skal indsende, og i Overeensstemmelse med det Schema, som Rentekammeret lader dem tilstille) de i det forløbne Aar i den Henseende foretagne forbedringer paa det at samme fra Rentekammeret kan vorde Kongen foredragne, for deraf enhvers Iver for Kongens Hensigters Befordring at erfare (*). 33.) Da til Efterretning i Fremtiden og til Sikkerhed og Oplysning for Vedkommende i forefaldende Tilfælde, ved Tvistigheder eller Uvished om enhvers Lod og Grænds ser, er nødvendigt, at over alle Udskiftninger, som herefter foretages, haves ordentlige Barter og skrift: (*) See R. Br. 5 Maj. 1787. lige Fr. om Fælledskabets Oph. c. 33 §. lige Forretninger, og at saavel Rentekammeret, som 23 Apr. og største Lods: Eier bliver forsynet hver med et Ers emplar saavel af Kartet, som af Forretningen; saa befales hermed i Henseende til Karterne, at enhver Land Inspecteur eller Landmaaler, som forretter nogen Udskiftning, seal, naar samme er fuldført og endelig afgiort, aflevere Kartet med paategnede Delings-Linier, Loddernes Størrelse og Nummer samt enhver Ledsciers og enkelt Jordbrugers Navn, til den Land-Inspecteur eller Landmaaler, som har forrettet Opmaalingen. Og skal da denne, eller og, naar den samme Land-Inspecs teur eller Landmaaler, som har forrettet Udskiftningen, tillige har giort Opmaalingen, da han selv, være plig tig, uden videre Betaling end ovenfor i Henseende til Opmaalingen er fastsat, at afcopiere Kartet med de den første Udskiftning vedkommende derpaa tegnede De lings Linier, Loddernes Størrelse og Lode - Eiernes Navne; men naar siden videre udskiftning i samme Bye foretages, da skal Delings: Linierne, med hvad andet som angaaer denne udskiftning, paategnes Copie Karter af Inddeleren selv. Af disse Karter skal Ori ginalen leveres til største Lods: Eier, som til samme bør være de øvrige Lods-Eiere ansvarlig, men Copien til Amtmanden, for af ham til Rente: Rammeret at indsendes. Og paa det at for Kartets Afcopiering fan haves fornøden Sikkerhed, skal Lods: Eierne være plig tige, af den Opmaaleren tilkommende Betaling at ins deholde, saaledes som allerede foran er meldt, den halve Deel, og samme i Amtmandens Forvaring at overgive, for af ham igien til Opmaaleren ved det reentegnede Kartes Aflevering at udbetales. Skulde ellers nogen Lods Eier forlange et færilt Kart over den bam til deelte Jordlod, da skal den, som forretter Udskiftnin gen, være pligtig ham samme at meddele, imod derfor 92 Fr. om Fælledskabets Oph. c. 33 §.

23 Apr. af vedkommende Lods Eier selv at betales 2 Skill. pr. Ede Land af hele Loddens Størrelse. Hvad Beskris velses forretningen over udskiftningen angaaer, da skal samme af Landvæsens Commissarierne udfærdiges, og deri anføres alle de til Udskiftningens Bestemthed uomgiængelig fornødne Documenter, Erklæringer og Tile staaelser, saavelsom de Eragtninger og Kiendelser, som i Sagen ere afgivne. For denne Forretning, som maae udstedes paa ustemplet Papiir, skal Amtmanden og Landvæsens Commissarierne betales af Lods-Eierne, efter Ligning paa Hartkornet, uden noget Afdrag til Justitss Kassen, 24 Skill. for hvert Ark forsvarlig og jevn Skrift, da Rentekammeret i andet Fald skal være berettiget at moderere Betalingen. Derimod bør Amtmanden og Landvæsens Commissarierne levere ade Exemplarer, skiønt de kuns nyde Betaling for eet, saaledes at den største Lods Eier, som for samme staaer de øvrige til Ansvar, kan faae det eene, og Rentekammeret det an det. Og for desto sikkrere at erholde disse Beskrivelses: Forretninger, skal begge Affkrifter leveres til Amtmanden, som samme med sin Underskrift forsyner, samt derefter indfordrer og i fornødent Fald ved Evangsmidler, uden foregaaende Lovmaal og Dom, inddriver Betalingen hos Lods Eierne, og afgiver den ene Afskrift til største Lods Eier, men indsender den anden til Rentekammeret. Forlanger ellers nogen Lods: Eier Udskrift enten af en Aasteds Forretning, hvorved en Landvæsens Sag i Mindelighed er bleven afgiort, eller af en Forretning, der endnu staaer under Behandling, da bør ham saadan Udskrift dog alene af hvad og saameget, som han forlanger uvægerlig meddeles, under Amtmandens og Landvæsens Commissariernes Haand, paa ustemplet Papiir, imod Betaling for hvert Ark, jevnt og ikke alt for vidtleftig skrevet, 16 Still., ligeledes uden negen Affort ning Fr. om Fælledskabets Oph. c. 33-34 §. ning til Justits-Kassen. Foruden saadan Betaling for 23 Apr, Beskrivelses-Forretningen over enhver Udskiftning, samt for særskilte Udskrifter, naar saadanne forlanges, skal Amtmanden saavelsom Landvæsens Commissarierne til alle de Aasteds-Forretninger, som i Følge denne Fr. fo retages, af vedkommende Lods-Eiere forstaffed frie Be fordring frem og tilbage, og betales hver 2 Rdlr daglig i Diæt Penge, uden noget videre i nogen Maade at maae fordre eller modtage. 34.) Ligesom na Kongens Diemeed saavel ved adskillige foregaaende Ans ordninger haver været, som og ved nærværende udførli gere og formedelst videre Erfaringer mere bestemte Fr. er, at fremme paa alle muelige Maader det skadelige Jord-Fælledskabs Ophævelse; saa bliver ogsaa i samme Hensigt herved alvorlig forbudet, at intet Sælledskab nogensinde, under Kongens Unaade og vilkaarlig Mulkt efter Vedkommendes Stand og Vilkaar, herefter igien maae indføres, hvor det enten allerede engang er ophævet eller og ikke tilforn har været til. Og skal i den Henseende Anitmændene, efter derom anstillet Under søgning, aarlig ved den i 32 § befalede Forklarings Inds sendelse tillige til Rentekammeret indberette, om no gen sig herimod maatte have forseet, paa det saadant da kan rettes, og Vedkommende tilbørligen med Mulke vorde anseete. R. Kammer Pl. (Resol. 18 Apr.) Ang. 28 Apr. Misbrugs Afskaffelse med Pulsvaader ved Fiskeriet i Liimfiorden i Jylland (hvoraf adskillige have betient sig paa forbudne Tider og Steder). p. 55. De, som det er tilladt at bruge fiskerie med Pulevaader i Liimfiorden, sal, i Steden for at forholde sig dermed paa den ved Fr. 22 Jun. 1761. 2 §. hidtil anordnede Maade, herefter lade deres Pulsvaader til en af vedkommende Amtmand dertil bestemt Dag I 3 Pl. om Pulsvaader i Liimfiorden. 28 Apr. Dag offentlig inden Tinge og i Stokke mændenes Overværelse forsegle, hvilket tillige i Ting Protocollen skal antegnes, og vedkommende Amtmand strap deraf tilstilles en Udskrift til Efterretning; saa maae og samtlige Amtmand, hvis Amter grændse til Liimfiorden være bemyndigede til, saa ofte de finde det for got, at lade ved en eller anden dertil Befuldmægtiget inqvirere, om og hvorvidt nogen af ulovlige Pulsraader sig samme steds betiener og ikke inden den anbefalede Tid har samme forseglede; ligesom og med Rentekams merets Forevidende at anvende de for slige Forbrydelser ved Fr. 22 Jun. 1761 anordnede Mulkter til en Be Iønning for bemeldte Befuldmægtigede. Endelig skal bemeldte Fr. eengang om Aaret oplæses i de Kirker, hvortil den fiskende Almue i disse Districter er henlagt. R. Kammer Pl. Ang. Passagen giennem Alleen fra Vesterbroe til Frideriksberg, med videre. P. 56. 28 Apr. Cfr. Vei-Fr. 13 Dec. 1793. V Cap. 1.) Denne Allee sal herefter alene forbeholdes til frie Passage med Vogne og Heste for de Kgl. Herskaber og andre Vedkommende, som dertil ere forsynede med særdeles Tilladelse, samt for de omkringliggende Jorders Eiere, der nødvendig behøve at passere den til deres Marker, alt for saavidt enhver kan bevise sin til denne Passage hidtil hafte Adkomst og Tilladelse, og i Følge deraf leveres til de forandrede Laase for Alleens Porte stemplede øgler, til hvis Brug han bliver ansvarlig, efterdi al Passage for andre Kiørende og Ridende giennem Alleen skal herefter aldeles være forbuden. 2.) Løse Heste, Qvæg, Saar, Sviin, eg andre løse Rreature maae aldeles ikke komme i alleen, under Mulkt af 16 Skill. for hvert Stykke; dog tillades forbemeldte Jordlodders Eiere at lade drive deres Heste Pl. om Alleen til Frideriksberg 27 §. Heste og Qvæg igiennem Alleen til deres Jorder. 28 Apr. 3.) Riørende og Ridende maae alene passere Chauffeen eller den mellemste Allee, da Side:Alleerne ikkun ere for gaaende folk. Kommer nogen Kiørende eller Nis dende i disse sidstnævnte Alleer, da er enhver Forekom mende berettiget at anholde og affordre saadanne en Mulkt af 1 Rdlr, samt, i Mangel af Betaling, at anholde Hest eller Vogn. (Forandret og noiere bestemt ved Pl. 39 Oct. 1787). 4.) Af de Overkiørs seler, som ere indrettede fra de tilstødende Marker ind til Alleen, maae ikkun de vedblive, som ved alles rede foranstaltet Syns-Forretning ere befundne fornødne, imod at Vedkommende paa egen Bekostning holde samme vedlige og især drage Omsorg for, at Vandet derunder kan have frit Lob i Grøften. 5.) Der som nogen uden Rente-Kammerets Tilladelse og vedkommende Betientes Anviisning anlægger nogen nye Overkiørsel, skal han paa egen Bekostning igien bort tage samme, og derfor bøde 1 Rdlr, til Angiveren og til Sognets Fattige. 6.) Befindes nogen at grave Jord, Sand, Gruus,elier at ploie paa de tilstødende Marker, saa nær ind til Grøfterne ved Alleen, at disse derved beskadiges, stal han paa egen Bekostning istandsætte Grøften. 7.) Opgraver nogen af Veiene selv, eller af Grøfterne, Gruus, Sand eller Jord, skal de selv bekoste Skadens Istandsættelse og desuden for hver Gang bøde 1 Rdlr til lige Deling imellem Angiveren og Sognets Fattige. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 30 Apr. 25 Apr.) At de Drive-Bæster eller løegaaende Creature, som paa Stadens Veie og dens Grund optages om Vinteren fra Mikkelsdag til Paaske, skal, naar de ej inden 24 Timer af Eiermanden indløses, efter saadan Tids Forløb uden videre til atmanden overs (everes; 74 Pl. ang. lesgaaende Creature. I Maj. 30 Apr. leveres; men i Henseende til de Creature, som om Sommeren fra Paaske til Michaelis optages, hvor iblant undertiden findes gode og af nogen Værdic, skal det have sir Forblivende ved Pi. 16 febr. 1780. (See Fr. om Hegn og Fred 29 Oct. 1794. 32:41 §). P. 306. Pl. At de islandske, grønlandske, finmarkske og færøifte Sager med alle de Ting, som dertil høre, skal herefter forlægges til Rente: Rammeret fra det Vestindisk: Guineiske Rente- og General - Told- Kammer (hvorunder Island, Færøe og Grønland, med hvad dermed er forenet, og samme Landes Cameral- Told og Commerce Vasen ved Fr. 20 Oct. 1773 var henlagt paa samme Maade, som de vestindiske Der). Cancel. p. 58. 31 Maj. 31 Maj. 31 Maj, Von. Wegen eines von allen, auf protocollirte Pfand Verschreibungen creditirten Capitalien, vom 1 Jul. 1781 bis zu weiterer Anordnung zu entrichtenden p. C. für die Städte, Aemter und Landschaften in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rankau und Altona. p. 60. Von. Wegen eines von allen auf adliche und clos sterliche Güter und Höfe und zu denselben gehörige Immobilstücke creditirten Capitalien vom 1 Jul. 1781 bis zu weiterer Anordnung zu entrichtenden p. C. P. 66. Fr. Ang. Paabud af en p. C. af Capitas ler i Huse og andre faste Eiendomme i Norge, fra I Jul. 1781 og indtil videre. R. Kaminer. p. 72. Cfr. Pl. 13 Mart. 1782 (*). Gr. Da saadan en Afgift er paabuden i Danmark ved Fr. 14 Maj. 1768 og 17 Jun. 1773, samt paa de vestindiske Øer ved Fr. 13 Apr. 1779; saa er og, for= (*) Samt Rescr. 23 Jun. 1786 og 1 Aug. 1788. Fr. om p. C. Paabud i Nge 113 §. formedelst Statens efter Tidernes Omstændighed og 31 Maj. Fornedenhed forøgede Udgifter, dette Paabud nu tillige udstrakt saavel til de tydske Provindser, som og til Torge, ligesom det i sig selv er billigt, at de Formuende blant Undersaatterne i begge Rigerne og i de tydske Provindser bære, saavidt det efter Omstændig hederne er mueligt og passende, lige Byrder med hinanden til Statens Nødvendigheders Bestridelse. Hvor fore hermed, for saavidt Norge, Finmarken undta gen, angaaer, følgende befalesren

1.) Af alle Capitaler, som efter Pantebøgernes Udviisning hæfte og ere udlaante paa huse og faste Eiendomme i Kiøbstæderne saavelsom paa Landet li Norge, ligesom i Fremtiden af de Capitaler, der end videre paa saadant Pant udlaanes, skal fra I Jul. 1781 og fremdeles, indtil anderledes tilsiges, aarlig erlægges til Kongens Kasse en Fierdedeel Procent eller 24 Still. af 100 Rdlr, der bestrides af den, som Capitalen haver udlaant, uden nogen Byrde for Laantages 2.) Betalingen af dette Paabud skal her efter aarligen erlægges i 2de Terminer, nemlig for Kiøbstæderne til hvert Aars 30 Jun. og 31 Dec., og paa Landet, tilligemed de forhen paabudne Skatter, paa de almindelige Vaar: og ofte Tinge, eller i de Districter, hvor Vaartingene ere ophævede, der paa Sommer og oste: Tingene, hver Gang det halve eller Procent. Og bliver følgelig Paabuddet første Gang for Kiøbstæderne til 31 Dec. 1781 og for Landet ved det næstpaafølgende Ting at beregne og erlægge. 3.) For Beqvemmeligheds Skyld, og paa det at fras værende Eiere eller Creditorer af de i 1 § ommeldte Capitaler ej skal foraarsages Besværing ved Pengenes Indsendelse, bør Skyldneren, som nærværende, tilsvare og udrede det Paabudne til foranførte Termi 35 NCF, Fr. om 1 p. C. Paabud i Nge 3-4 §. 31 Maj. ner, men bliver derimod berettiget til at indeholde og afkorte Beløbet i de Renter, som Creditor tilkommer efterdi det skal være enhver Creditor, under den i 27. 2. 5-13-3 for ulovlig Nente fastsatte Straf, aldeles forbudet, enten at fordre desaarsag af sin Des bitor høiere Mente, end ved Anordningerne er tilladt, eller og at debyrde ham nden Gotgiørelse med den ved nærværende Fr. paabudne p. C. Afgifts Betaling. 4.) Paabuddet oppebæres i Kiøbstæderne af Magi Straten eller, hvor ingen er beskikket, af Byefogden, og paa Landet af enhver Foged i hans Fogderies District, som derfor, Magistraterne eller Byefogderne for Kiøbstæderne eg Fogderne paa Lander, aarlig i rette Tid aflægge tilbørlig Regnskab og Rigtighed til Rentekammeret Vedkommende Rettens Betiente al altsaa være pligtige, uden Betaling ej alene betids for 31 Dec. 1781 at tilstille, for deres Districter, enhver Magistrat eller Byefoged for Kiøbstæderne, og enhver Foged paa Lander, en rigtig Extract af de dem betroede Pantebøger for saavidt berørte Capitaler angaaer, men og saa siden hvert halve Aar betids førend hver 30 Jun. og 31 Dec. at indberette til dem de i Pantebøgerne Tid efter anden med saadanne Capitaler forefaldende Forandringer, paa det at Afgiften til de foran fastsatte Terminer derefter rigtig kan vorde indkrævet, og Beløbet siden, ved Magistraterne eller Byefogderne for Kiøbstæderne og ved Fogderne for Landet, besørges afleveret for de 2de sendenfieldske Stifter til den norske Zahl: Kasse, og for de 2de nordenfieldske Stifter i vedkommende Stift:Amtstue, efter derover forfattede rigtige Beregninger (*). Pl. (*) See Rescr. 1 og Canc. Br. 2 Aug. 1788. Pl. om Afgifter af Humle. Pl. Hvorved Afgifterne af Humle, som 13 Jun. fra fremmede Steder indføres til Danmark og Norge, forandres og forhøies (*). Gen. Told.Kaminer. P. 75. Gr. For desto mere at understøtte og opmuntre den nyttige Flid, som Landmænd og Jorddyrkere have viist og vise i Henseende til Humle Avlen (som i de Kgl. Riger og Hertugdømme, især i Danmark, paa nogen Tid er forbedret og forøget, saa at denne forbe drede Avl efterhaauden jo mere og mere kan frembringe den Humle, som her i Landene behøves), og for desto snarere i Henseende til denne Product at bringe det derhen, at fremmed Humle til indenlandsk Forbrug kunde, om ikke ganske, saa dog for det meste undværes. Afgiften af fremmed Humle, som indføres til Danmark og Norge, forandres og forhøies saaledes, at, i Steden for deraf hidtil er svaret i Told, Con sumtion og Accise, i Danmark pr. Skpd 5 Rdlr 11 Still., og i Norge pr. Skpd 4 Rdlr 27 Skill., skal herefter af al saadan fremmed Humle betales i alt pr. Pd 4 Skill. d. eller pr. Skpd 13 Rdlr 32 Skill. ; og skal denne nye og forandrede Afgift tage sin Begyn delse i Danmark fra I Jul. og i 17orge fra 1 Aug. 1781. I øvrigt forbliver det, i Henseende til frem med Humles landværts Indførsel i Danmark, ved den Regel, som i Told Tariffen 26 17ov. 1768 ders om er foreskrevet, at samme nemlig ikke saaledes læns gere maae føres, end til Colding eller Ribe, under Straf af Humlens og den dermed antrufne Karres Confiscation, samt de i Confiscations-Tilfælde sædvan lige Bøder efter Told-Anordningerne. Pl. Wodurch die Abgaben von dem Zopfen, 13 Jun. welcher von fremden Orten in Schleswig, Holstein, Pinnes (*) See Circul. 15 Mart. 1783 og 9 Maj. 1786. Cfr. Circul. 7 Jul. 1781. Pl. weg. Abgaben v. Hopfen. 13 Jun. Pinneberg und Rantau eingeführet wird, verändert und erhöhet werden. p. 76. 14 Jun. 18 Jun. 27 Jun. 28 Jun. Verfügung, zur Erschwerung des Entweichens der Züchtlinge aus dem glückstädtschen Zucht- und Werkhause. P. 272. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Jun.) Ang. Bødker Svendenes Opsigelses Tid, m. v. P. 307. 1.) Bødker Svendenes Opsigelses:Tid skal herefter være fastsat til 4 Skifte-Tider om Aaret, nemlig 17ytaar, Daaske, St. Hans Dag og Mikkels Dag, og Opsigelsen altid see 6 Uger forud, saavel naar Svendene vil opsige deres Arbeide hos Mesterne, som naar Mesterne vil opsige Svendene deres Tieneste hos dem. 2.) De Drenge, som have udlært, stal være forbundne til at tiene eet Aar, som Svende, hos deres Mestere, og, naar Mesteren ej er fornoiet med dem, skal de dog udtiene denne Tid hos en anden Mester i Lauget, forinden det maae være dem tilladt at reise herfra. Pl. Hvorved befales, at ingen maae giøre Beslag paa eller Execution i den de Kgl. Betiente forundre Gage, med mindre en Betient selv godvillig giver Anviisning paa samme, og Creditor tillige der til har erholdet vedkommende Collegii Tilladelse, hvorunder Betienten henhører. (Ertenderet ved Pl. 7 Jan. 1784. Cfr. Fr. 10 Dec. 1790). Cancel. p. 78. Pl. Ang. hvorledes Forhyringen skal skee og Contract sluttes imellem Skibs-Redere eller Skippere og deres Skibs-Mandskab, hvis Skibe fare paa Oft og Vestindien eller paa andre lange Reiser fra Danmark, Norge og Holsteen; og hvad forpligtelse Redere eller Skippere staae i, om de ikke forskaffe de= res Pl. om Forhyrings-Contracter I §. res Skibs Mandskab tilbage eller antagelig Rigtig: 28 Jun. hed for samme. Admir. og Commiss. Colleg. p. 79. Gr. At forekomme i Fremtiden de Irringer og Stridigheder, som kunde opkomme imellem Skippere eller deres Nedere paa den ene, og de af dem forhyrede Skibs Folk paa den anden Side, især paa saadanne lange Reiser, enten angaaende den dem accorderede gyre og Forhyrings Douceur, med videre, eller Reisens og Expeditionens Varighed og Direction med videre. 1.) Alt det Skibs:Mandskab, som fra Khavn farer med particulaire Skibe til Ost: og Vestindien eller paa andre lange Reiser, al paa Skippers-Laugss huus as Vaterschouten forhyres, alt i Overeensstemmelse med hans Jastrup 30 Jun. 1752, og skal han forfatte en Forhyrings Contract eller saa faldet Skibs-Rulle (som fremdeles maae see paa ustemplet Papiir) in triplo, hvori tydelig anføres, hvad enhver Mand af Skibets Bemanding er accorderet i Hyre, Føring eller anden Douceur, til og fra hvad Sted Reisen skal være, og hvorledes den er destineret, med videre. Af hvilken Forbyrings Contract Enrollerings Chefen ved Mandskabets Mynstring beholder den ene, Skipperen den anden og Skibs-Mandskabet den tredie Afskrift; paa det enhver af de sidste kan see deres Rettigheder og Pligter, og i paakommende Tilfælde desto snarere af Øvrigheden paa det Sted, de befinde sig, blive forhiulpne til deres Ret; samt Enrollerings: Chefen have et lovformeligt Beviis, at fordre i sin Tid Mandskabet efter af Skipperen eller Redere, eller Rigtighed for samme. Denne Anordning skal være ej alene almina delig for Khavn og uden undtagelse saavel for det vestindiske Handels Selskab, det asiatiske Compag nie, samt de lige med det asiatiske Compagnie beretsigede particulaire ostindiske Expediteurs, hvad en= ten Pl. om Forhyrings Contracter 1:2 §. 28 Jun. ten de bruge Vaterschouten eller deres egne Betiente, til at forhyre der med deres Skibe farende Mandskab, da de i sidste Fald skal være pligtige at lade deres egne Betiente holde sig denne Placat neie efterrettelig med Skibs Rullernes Forfatning og udstedelse in triplo med videre; men det skal og ligeledes være en almindelig Lov for alle Undersaatterne i Danmark, Norge og Holsteen, der eie eller føre Skibe, som udgaae til for ommeldte lange Farvande. J Bergen og Altona, hvor der ere beskikkede Waterschouter, forholdes her med ligesom det er foreskrevet for Khavn; derimod paa de øvrige Steder, hvor ingen Vaterschout er, skal Skipperne eller Rederne, med de til deres Skibe fors hyrede Folk, oprette en lige saadan riftlig Forhyringss Contract, som før er meldt; derpaa skal Stedets Mas gistrat eller, hvor ingen er, Byefogden kalde saavel Redere som Skippere og Mandskabet for sig, oplæse tydelig for dem den forfattede Forhyrings Contract, og naar samtlige have tilkiendegivet, at de deri ere enige, da attestere saadanne Contracters Rigtighed; da Skips perne eller Rederne derefter uddele Forhyrings - Contracterne saaledes, som allerede er foreskrevet, dog i Følge Contracten lade Mandskabet monstre hos Enrol lerings Chefen, om han boer paa samme Sted, eller hos Stedets Subalterne Officeer, Krigs Commissair, Mynsterskriver, eller om ingen af dem er paa Stedet, da Tolderen. 2.) For desmere at forbinde enhver Reder eller Skipper til at vaage over, at Kongens See-folk paa saadanne Reiser ikke blive bragte ud af Landet, uden at komme tilbage igien, skal de først ovenmeldte betale en Mulkt af 100 Rdlr for hver Mand, som udgaaer med det af dem tilhørende eller førende Skib, naar de ej bringe samme Folk tilbage igien; med mindre de bevise de Manglendes Dødsfald eller Pl. om Forhyrings Contracter 2 §, eller Desertion paa en saa autentiqve og antagelig Maa: 28 Jun. de, som Enrollerings Frr. foreskrive, saa og at de ej have. givet nogen skiellig Aarsag til Desertion, at Enrollerings Chefen i Følge deraf til sin Betryggelse tillige kan sienne, om Vedkommende for de Deserterede bør staae til Ansvar eller ikke. Cancellie: Pl. Hvorved Pl. for Khavn 13 29 Jun. Aug. 1766. 5 § extenderes til aile Jurisdictioner i Danmark; saa at ved Stevne Protocollen ingen mundtlig Procedure videre maae tillades, end Be giering om Documenternes Modtagelse og en Fort Protest eller Paastand til Kiendelse eller Dom; men alle rettesættelser, Deductioner eller vidtlsftige Erceptioner skal skee skriftlig, paa det at Retten, fra andre Sager at fremme, ikke skal opholdes ved vidts loftige Haranguer og Protocollationer. (Saasom Pare terne, især ved Under Retterne, ofte føre megen mundt lig Protocollation pro & contra, hvorfore det er fornodent for Dommerne, at have samme ved Haanden, naar de skal forfatte Dom i Sagerne, da dog Skriverne ikke kan undvære Protocollerne, og Parterne undertiden ikke vil bekoste Udskrift deraf). P. SI. (†) Regl. Om den Kgl. grønlandske, islandske, 2 Jul. finmarkske og færøiske Handel, og sammes Privile gier og Friheder paa 30 2ar. R. Kammer. Khavn 4to. Forandret ved pl. om den islandske Handels Fris givelse 18 Aug. 1786, Sr. om den finmarkske Hans dels Frigivelse 5 Sept. 1787 og Sr. ang. den færøike Handel 13 Aug. 1790. Cfr. Pl. om Robbe og Hvalfangst Skibe 13 Oct. 1784. Gr. Ligesom Kongens Ombue altid har været hen vendt til Hans Staters Flor eg Velstand, saa bar og samme især været stilet paa Handelen og Fiskerierne paa og Regl. om den grønt. &c. Handel 1 §. 2 Jul. og omkring Grønland, Island, Finmarken og Færøerne, paa det deraf kunde drages den meste Fordeel, som mues ligt, saavel for disse Lande selv, som for de Kgl. Stafer. I denne Henseende har Kongen i Aaret 1774 udløst det forrige almindelige Handels:Compagnie, og siden ladet den grønlandske Handel paa den ene Side, og den islandske og finmarkike paa den anden, forestaae ved 2de adskilte Directioner, samt til disse 2de sidste Handeler endnu føiet den færøiske, alt un der Stats Ballance og Ober-Skatte:Directionens Bestyrelse. Kongen har ligeledes i værende Tid an ordnet for Island og Sinmarken nye og med disse Tiders Omstændigheder mere overeensstemmende Taxter, end de forrige vare, samt ladet bygge endeel Skibe, saavel til val: og Robbe: Fangst i Strat Davis og ved Spits Bergen, som til Torske fangsten under Island, med mere. Og da det er Kongens Ønske, at disse og deslige Anlæg, til Nærings-Midlernes Befor dring og Handelens Udvidelse, maatte blive vedlige holdte og bragte til al muelig Fuldkommenhed; saa er allerede ej alene den grønlandske Handel og Fiske-Fangst fra I Maj. 1781 igien forenet med den islandske og finmarkske, men herved bliver og nu af disse 3de Handeler tilligemed den færøiske stiftet og oprettet en samlet Handel, under Navn af den Kgl. grønlandske, islandste, finmarke og færøiske Handel, hvis Bes gyndelse skal regnes fra I Jan. 1781 og siden vedblive i 30 Aar, og altsaa indtil udgangen af Aaret 1810, med følgende Indretning og Friheder: 1.) For disse saaledes forenede Handeler er en Direction beskikket, bestaaende af Geheime Raaderne C. L. v. Stemann og O. Høegh Guldberg, Conferents Raad J. Erichsen og Etats Raad W. A. Hansen; og naar nogen af disse afgaaer, have be svrige tilbage= værende 2 Jul værende at foreslaae Kongen 2de Personer, hvoraf Han kan udvælge een i den Afgangnes Sted. Ellers skal 2de Deputerede af Rentekammeret, og deriblant den Forste, altid have Sæde i denne Direction, og samme forste Deputeret af Rentekammeret tillige have umiddelbar Sorestilling til Kongen i alle de Sager, som angaae disse forenede Handeler. Ligeledes er for disse Handeler udnævnt en Administration, som bestaaer af følgende administrerende Directeurer, nemlig for den islandske og finmarktke Handel, Justitsraad og Raadmand H. C. Bech; for den færoiske Etatsraad Hansen; og for den grønlandske Justitsraad H. M. Frisch.

2.) Directionen skal forestaae og bestyre den bele Handel overhovedet, samt overlægge og beslutte alt hvad derhen hører, saaledes som det, efter Omstændig hederne, nyttigst befindes, og til den Ende forsamle sig, saa ofte Nødvendigheden udkræver. Den authoriserer Handelens Hovedbøger, Journaler, Kassebøger og Referat Protocoller. Skulde noget forefalde, hvort Directionen finder betænkeligt selv at giøre Uostag, bliz ver saadant Kongen at forestille og Hans Resolution derom at indhente. Men som intet Nyt og Vigtigt maae sættes i Værk uden Directionens Forevidende, saa bliver den oa, naar den efter beste Indsigt og Skiensomhed vedbørlig har overlagt og i den Protocol, som for dens Deliberationer skal holdes, besluttet en Sag, frie for alt Ansvar og Tiltale, hvad enten udfaldet deraf bliver lykkeligt og fordelagtigt for Handelen, eller ikke. Indtreffer noget Mag: paaliggende saa pludselig, at det ej kan opholdes, indtil hele Dis rectionen kan blive samlet, maae de af dens Lemmer, som da ere tilstede, efter Overlæg med Administrationen afgiore saadant.

3.) De administrerende DiRegt. om den grønl. c. Handel 3:4 §. 2 Jul. Directeurer skal, under Directionens Opsyn, have den særdeles Bestyrelse af alle løbende Forretnin ger ved Contoirerne, Pladsene, Pakhusene og Stibene, enhver ved sin Handel; hvilke Forretninger Di rectionen, efter Omstændighederne, nærmere bestems" mer ved et Reglement. De authorisere de fornødne Bøger saavel for Betienterne ved Pladsene og Pakhusene som for Handels: Betienterne i vedkommen de Lande. De skal ligeledes besorge, at alt det behø vende, være sig til Handelen eller Skibenes Udrust ning, bliver anskaffet i rette Tid paa billigste Vilkaar og af forsvarlig Godhed, samt alle saavel til Udskibs ning til vedkommende Lande bestemte, som derfra hid bragte, Varer paa beste Maade bevarede, og til meest muelig Fordeel udbragte. Til den Ende skal hande lens samtlige Betiente, saavel ved Contoirerne som ved Pladsene og Pakhusene, uvægerlig rette sig efter hvad dem paa Handelens Vegne af de administrerenda Directeurer, hver ved sin Handel eller alle samtlig, befales. 4.) For at Forretningerne i det øvrige kan altid have des ordentligere Fremgang, al den grønlandske Handel paa den eene Side, ligesom paa den anden den islandske, finmarkske og færgiske (hvilken sidste ellers, saalænge Etatsraad Hansen beholder dens Administration, bestyres paa samme Maade, som hidindtil), have hver sit eget Contoir til Bogholderie og Correspondence, samt egne Referat: Protocoller for de Cager, som behøve at behandles Skriftlig. De 3de administrerende Directeurer (eller i det mindste 2de af dem, naar de ej kan være alle til stede) afgiøre samtlig alle de løbende Sager, saavidt de af Directionen ere dem overladte, som komme under Deliberation ved Protocollen; og hvad de i deres For samling beslutte, indtegnes, af den administrerende Di- recteur Regl. om den grønt. c. Handel 4:6 §. recteur ved hver Handel, i den Referat Protocol, som 2 Jul. Hører til samme, og underskrives af dem alle; hvorpaa enhver, for sin Handel for sig, besørger Expeditionerne, som de og alle underskrive. Vigtige Sager, som ikke kan regnes til de løbende, ertraheres i Overeensstems melse med 2 § i en egen Protocol, for at foredrages Directionen, og derpaa at indhente dennes Resolution. Og hvad Administrationen da, i Kraft af det i 3 § oms meldte Reglement eller af Directionens Resolutioner, beslutter og foranstalter, derfor bliver den ligeledes frie for alt Ansvar og Tiltale, hvorledes det end udfalder. 5.) Alle de Betiente ved disse handeler, som enten nu af Stats Ballance Directionen ere ans fatte eller tilforn have været antagne, være sig i Kharn eller i Grønland, Island, Finmarken og Færgerne, forblive i Tienesten, med saadan Løn og Rettigheder, som de hidtil haft have, saalænge de findes duelige og beqvemme; Men derimod skal de underkaste sig de Fors andringer i Forretningerne, som Directionen, efter Omstændighederne, finder fornødne; Ligesom samme og maae baade give de Instructioner, som Handelens Bes tiente nu have, hvad Indretning og Bestemmelse agtes passeligst, samt forsyne med structioner dem af Betienterne, som endnu ikke have samme, som og afskedige de Betiente, som findes ulydige eller forsømmelige i deres Embede, og andre duelige i deres Sted antage. Og skulde Fornødenheden i Tiden udfordre flere Ber tiente, end nu ere ansatte, maae Directionen antage bem og bestemme for enhver en passende Løn, efter hans Tienestes og Forretningers Beskaffenhed. 6.) Til forbemeldte Handels- og Fiskefanafts Drift er bestemt en jond eller Capital af To Millioner Rdlr, hvor til, saavidt den islandske, finmarkske og færóiske Handel angaaer, ere at regne: disses samtlige Eiendoms K 2 me Regl. om den grønt . Handel 6 §. 2 Jul. me af Grunde, Bygninger, Inventarier, Varer, samt udestaaende Fordringer saavel i Khavn og paa fremmede Steder, som i Island, Finmarken og Færøerne tilligemed de 47 Skibe, som den islandske og finmarkske Saavidt den grøn Handel for nærværende Tid eier. landske Handel angaaer, er at regne til forbemeldte Fond alt, hvad forrige grønlandske Handel og Fiskefangst til sidste Apr. 1781 har været tilhørende, af Chalupper, Fadeværk og allehaande Fleth Sorter til Hval og Nobbe-Fangst, saavelsom Tran-Brænderiet og Bødkeriet paa Christianshavn, med dertil hørende Grunde, Inventarier og Bygninger af Tranbakker og andet. Videre er hertil at regne 11 Colonier i Grønland, nemlig Julianeshaab, Friderikshaab, Gothaab Sukkertoppen (som nu forflyttes til et beqvem mere Sted), Holftensborg, Egedesminde, Christianshaab Jacobshavn, Rittenbenk (som forflyt tes til Svarte Bogel Baj), Omenak og Upernavik, samt de 3de Leger Silkenasset, Bodhavn og Claushavn med alle dertil hørende Bygninger, Inventarier, Vare Beholdninger og udestaaende Fordringer; og endelig 19 Skibe, som ere bygte og indrettede deels til Hval og Robbe Fcraft, og deels til Fart paa Colonierne i Grønland, nemlig: Kronprindsenshaab, drægtig 122 Commerce-Laster, General Eichstedt 117. Ba ron Krag Juel Wind 1141. Geheimeraad Schack Rathlov 113. Kongens Gave 105. Nepisene 77. Conferentsraad Prætorius 75. Rittenbent 74%. Disco 74. Sukkertoppen 74. Frideriksbaab 73. Gothaab 73. Omenak 72. Island 76. Holftensborg 70%. St. Peder 70. Godhavn 60. Lovisenborg 55. Taafinge Slot drægtig 50 Commerce Lefter, med alt dertil hør rende Inventarium; hvilket alt (tilligemed alle de til Grønlands Beseiling samt Hval- og Robbe Fangsten hørende Regl. om den grønt. c. Handel 6-7 §. hørende Brevskaber og Protocoffer) nu overgaaer til de a Jul. med den grønlandske Handel og Fiske-Fangst forenede Handeler, efter den Priis, hvortil det er ansat i forrige grønlandske Handels Beger; hvorefter den nu stif tebe grønlandske Handel tilfalder alt det, som i indes værende Aar hiembringes af Fangsten under Spitsber gen ogli Strat-Davis, saavelsom af Handelen ved Cofonierne og Logerne i Grønland; hvorimod den forrige grønlandske Handel beholder for sig, hvad endnu er forhaanden af Tran, Barder, eller andre forrige Aars Producter fra Grønland og Spitsbergen. Men om disse samtlige Eiendomme, efter forbemeldte Anslag, ikke kan udgiøre den bestemte Capital af 2 Millioner, tilskydes det Manglende af Kongens Kasse; Og skul de disse 2 Millioner ikke findes tilstrækkelige til forbemeldte Handelers og Fiskeriers Drift, maae Direca tionen til det Manglende optage et Laan, mod lovlig Rente, indtil een Million. 7.) Ligesom hver af de forenede Handeler, efter 4 §, har sit eget Contoir og Bogholderie, faa bliver der, for Ordens Skyld, og at det altid sikkert kan vides, hvad og hvor meget af den udkommer, 2 Bogholdere og 1 Kasserer, den ene Bogholder for den grønlandske Handel og Fiskefangst, og den anden, som hidtil, for den islandske, finmarkske og færøiske Handel og Fiskerie. Til daglige udgifter maae Kassereren have en Summa af 4000 Rdlr under fin Bevaring, hvorfor han stiller Caution, hvis Beløb Directionen bestemmer efter Befindende. Alt hvad mere indløber af rede Penge, deponeres strax i Banqven, hvor Handelens Hoved-Kasse altid skal være, og hver Handel derfor tage sit Folium sammesteds; og paa det, som saaledes er deponeret, maae intet affigneres; med mindre Assignationen i det mindste af 2 af de administrerende Directeurer er underskrevet og af kasses $3 Precis Regl. om den grønt. c. Handel 7:8 §. 2 Jul. reren paropheret. Ved hvert Aars Udgang uddras ges, faasnart see kan, af hver Handels Bøger en Ge neralballance, som forelægges Directionen, tilligemed en oplyselig forklaring om Handelens da værende Forfat ning, samt Vinden og Taben, saaledes at Handelens hele Tilstand deraf tydelig fan erfares. Med Overskud eller Tab forholdes, som siden nærmere anordnes. Men for at kunne, uden videre Byrde for Hoveds Kasserne, bestride saavel de nu paa hver af Handelerne hæftende eller herefter faldende Pensioner, som Pleie og Kuur for dem, der i en eller anden Maade komme til Skade i Tienesten, beholder den islandske, finmarkfte og farsiske Handel, til saadant Brug, den Beholdning som sammes Fattig-Kasse havde til forrige Nars Udgang; ligesom forrige grønlandske Handel overdrager til den nu værende, en imod de Eiendomme, som fra samme overgaae, forholdsmæssig Andeel af sin Fats tig Kasses Beholdning. 8.) Revisionen saavel af de forenede Handelers Hoved og Bi Bøger, som af Handels: Betienternes Regnskaber i Grønland, Island, Finmarken og Færøerne, besorges ved et Revisions Contoir, som under Directionens Opsigt forenes med Handelerne; og skal efterdags, som hid til, Revisor og bans beskikkede Med Hielpere deres Gager betales af Kongens Kasse ved Stats Ballance= Directionen. R visor fører al den Correspondence, som reiser sig af Antegnelserne og deres Decision, paa det samme altid kan være vedbørlig adskilt fra, og ikke blandes med, den øvrige til Handelens Bestyrelse egentlig hørende Brevverling. Antegnelserne i Handelens Hoved og Bi-Boger, saavelsom i det Regnskab, som Etatsraad Hansen nu aflægger for den færøiske Hans dels Administration i Khavn, decideres af Directionen. Men for Gandels- B.tienternes Regnskaber i ved= kommende 2 Jul. kommende Lande vil Kongen anordne en Decisor, dog paa den Maade, at de Poster, som han ikke tiltroer sig paa egen Haand at afgiore, udsættes til Referat for Administrationen, som endeligen afgiør og deciderer samme; med mindre den finder nogen Post saa vig tig, at samme behøvede at ertraheres til Referat i Dis rectionens Protocol, for at afgiores ved dens Decision. Men de Decisioner, som, enten paa den ene eller den anden af de foreskrevne Maader, fældes i Handes lens Regnskabs- Sager, blive, for vedkommende Decis forer, frie for alt Ansoar, samt Paaanke for Lov og Dom.

9.) Den ved dette Reglement stiftede Handel beholder ene Rettighed, i forbemeldte 30 Aar, til at handle saavel paa Grønland, som Island, Sinmarken og Færøerne med dertil liggende smaae Der, ingen undtagen, saaledes som denne Rettighed, ved de nu gieldende Frr. og Forbudde imod andre, allerede findes bestemt, samt et til at drive val: og anden Fiskefangst sammesteds; i hvilket alt Kongen paa det kraftigste vil handthæve og beskytte Handelen, med saadanne Friheder, Rettigheder og Herligheder, som ere passende med det ved denne Indretning tilsige rede Diemeed; samt, i saadan Henseende, lade den efter Ansøgning igiennem Collegierne meddele alle, til dens Stibes og Ladningers Sikkerhed, efter Anordningerne udfordrede Søepasse, naar fra dens Side, paa anorda net Maade, bevises og certificeres, at Skibene ere den tilhørende, og at de gaae enten for dens egen Regning eller paa Fragt; i hvilket Tilfælde saavel Skibene selv, som disses Ladninger, skal aldeles ubehindrede, og uden noget Ophold eller Anholdelse, fortsætte deres forehas vende Reiser; ligesom de og, uden Directionens Villie eller Tilladelse, ikke skal blive, være sig i Krigs- eller Freds Tider, anholdte eller anvendte til andet Brug, end Regl. om den grønt. &c. Handel 9-11 §. 2 jul. erd de af Directionen ere bestemte til. 10.) Lige som det er Kongens Attraae, at Handelen og Fiskefang sten i forbemeldte Lande, saavidt mueligt er, skal for: Bedres og udvides; saa skal og den ved dette Reglemenstiftede Handel ej alene holde de allerede havende og de nu til samme overgaaende Hvalfanger: og andre Sifter Skibe i vedbørlig Stand, men og, saaride Leiligheden kan tillade, søge at formere samme, ved at bygge nye tid efter anden; til hvilken Ende Han delen af Kongens Kasse skal udbetales i Bygnings: Præmie af hvert Skib, som den i Khavn lader bygge af nye til Hval: Robbe og Torske Fangst eller til ans den Hart, 16 Rdlr, og af hvert Skib, som den lader bygge paa andre Steder i de Kgl. Lande, 8 Reir pr. Commerce Left, naar saadanne Skibe efter Fr. 18 Mart. 1776 ere bygte og indrettede til Defensions= Skibe; men over Hovedet 10 Rdlr pr. Commerce-Last, pm ikke; naar ellers Skibene bygges i Khavn og til Handelens eget Brug; samt desuden en Præmie af 10 Rdlr pr. Commerce Læst for hvert Skib, som aarlig udredes paa Hral- eller Nobbe Fangst eller paa Torske= Fiskeriet; hvilken udrednings: Præmie ligesaavel skal strække sig til de paa Vinter-Zangst i Strat-Davis udgaaende Skibe, som hine, der udgaae om Foraaret paa Hval, Robbe- eller Torske Fangst. II.) J Hensigt til Handelene Drift og Udvidelse i Grønland, Island, Finmarken og Færøerne, skal ligeledes ef alene de der nu havende Anlæg til Handel holdes ved Magt, men endog formeres, saavidt dette findes tienligt. Til hvilken Ende Directionen herved bemyndi ges til, naar og hvor den bringer i Erfaring, at saadanne nye Anlæg, være sig til Handel, Fangst eller Fiske Virkning, kunne blive nødvendige eller nyttige, til at befordre Næring og Handel paa visse Strafrins ger Regl. om den grønt. c. Handel 11-14 §. ger mere end for, da at anlægge samme af nye, lige: 2 Jul. som og at forflytte de nu værende Anlæg til beqvem mere og fordeelagtigere Steder, saavidt Fernødenheden det udkræver. Dog naar nye Colonier eller Loger skal oprettes i Grønland, maae Kongen, som hidtil, derom i Forveien giøres Forestilling, og Hans Tilla delse dertil indhentes. I hvilket Tilfælde da af Kon gens Kasse sudbetales de paa saadanne nye Coloniers eller Logers Anlæg medgaaende Omkostninger, efter rig tig og af Administrationen attesteret Regning. 12.) For Grønlands Beseiling og Providering samt Missionairers og Catecheters Underholdning skal, i Anledning af de mellem Missions-Collegium og forrige almindelige Handels-Compagnie i Aarene 1750 og 175* sluttede Foreninger, i Dec. Maaned hvert Aar af Kon gens Kasse udbetales for hver Colonie 600 Rdlr og for hver Loge 300 Rdlr. Men hvad Missionairer, Ca techeter eller andre Missionens Betiente oppebære ved Handelen i Grønland, uden for det, dem af samme er betinget, betales Handelen, som hidindtil, af Missions Collegio, efter derover indsendte attesterede Regninger. Med Erstatning for nye Miffioners Anlæggelse forholdes ligeledes, som hidindtil er seet i lige Tilfælde. 13.) Med de Mæhriske Brødre i Grønland forbliver det i alle Maader fremdeles, som hidtil, eg saaledes som det ved Cancelliets Foranstaltning af 22 Mart. 1777 nærmere er bestemt. I øvrigt have de i Overeensstemmelse med de Anordninger, som enten ere eller herefter blive givne, til Landets og Handelens Beste, at drage al Omsorg for, at de til deres Menig heder hørende Grønlændere holdes saavel til al muelig Orden i deres; Huse, som til Flid og Stræbsomhed i deres Næring. 14.) Ligesom der hidtil er sviet de Anstalter, at de til Hvalfangsten eg Sisterierne K 5 for: Regl. em den grent. c. Handel 14-15 §. 2 Jul. fornsone Socfolk ikke ulle udskrives til Floden og anden Soe Brigs:Tieneste uden i yderste ødsfald; saa skal og den nu stiftede forenede Handel vederfares den samme Skaansel, saaienge dette Reglement vedva rer; til hvilken Ende Kongen vil befale Admir. Collegium, endog i de Tilfælde, naar Udskrivning steer til Floden, at drage Omsorg for, at Handelen kan blive fors synet med det til dens Hvalfanger, Fisker og Handels: Stibe behøvende Mandskab, naar sammes Antal fra Handelens Side opaives; Og da Nødvendigheden udfordrer at Hvalfanger og Fisker Skibene skal være forsynede med duelige og øvede Folk saavel til at føre Skie bene selv, som til at drive Fangsten; saa skal og de fra Fangsten hver Gang tilbagekommende Folk, sna meget mueligt er, forskaanes for Udskrivning til Kgl. Soe Tieneste, naar de paa den allerede anordnede Maade ere forsynede med Beviser fra Handelen (hvilke ellers alle, som antages til denne Fart, bør have), at de ere antagne til nye Reiser. 15.) Alle Commiandens rer, Skippere og Skibsfolk, som ere antogne til Fart paa Handelens Skibe, være sig i de danske Provindser eller i Hertugdømmene, maae, naar de i saas dant rende foraarsages at reise til Lands til Khavn eller tilbage igien, være befriede for at tage Vogns mands-Vogne, og derimod, upaatalt af Vognmands: Laugene nu eller i Fremtiden, have Frihed til at tage Hvad Vogne, de best kan bekomme, samt overalt passere frie, naar de med Beviis fra Handelen gotgiere, at de enten reise til Khavn, for at tiltræde Tieneste ved sams sme, eller hiem igien, naar deres Tieneste eller Forret ninger for den Gang ophøre. Dog have de, naar de reise fra Khavn, at forevise de Passer, som dem gives as Handelen, for Ober-Præsidenten, som samme uden Betaling paategner; hvorefter de passere frit og ubehindret

2 Jul.

hindret; alene at de holde sig de Forsigtigheds Regler, som ere eller blive foreskrevne i Anledning af Qvægfvge eller andre smitsomme Sygdomme, vedbørligen efters rettelige.

16.) Hvad Søefarende og Haandværks: Folk, der indkomme fra fremmede Steder til denne Handels Tieneste eg indtræde i samme, nyde, saalenge de deri forblive, lige Rettighed og Beskyttelse, fem Kongens egne ber boesatte Unberfaatter, uden at mane i nogen Maade hindres i Tienesten eller tages derfra. Overalt skal og andelens Folk og Betiente, baade her og i Grønland, Island, Finmarken og Færserne, saavelsom de der fare paa Handelens Skibe, saalange de staae i Tienesten, samt deres i de Kgl. Lande boende Hustruer, være frie for borgerlige Befræringer, saas længe de ikke drive anden borgerlig Næring.

17.) Hvad Haandværks Folk af Bødkere og andre, Handelen behøver til dens og Fiskeriernes Fortsættelse og Drift, maae den antage og bruge, aldeles uformcent af Laugene i Khavn eller andre, saalange slige Haandværksfolk ikke arbeide andensteds, end paa dens Pladse og i dens. Pakhuse, og ikke forfærdige andet, end hvað der behøves til Handelen, Fiskefangsten, Skibs Buggeriet og Skibenes Udrustning. (Cfr. Pl. 13 Oct. 1784. 6 §*).

18.) Naar nogen paa Handelens Hvalfanger eller Fisker Skibe farende, som enten selv har været boesat i Hertugdommene eller hørt til en der boesat Familie, i Handelens Tieneste ved Døden afgaaer, har Directionen Rettighed til, uden Deeltagelse af Khavns Skifte Jurisdiction, at lade hans Efterladenskab imod behørig Rigtighed udlevere til Arvingerne, alene at dette skeer med den Skifte-Rets Forevidende, under hvilken den Afdøde hørte, førend han gik i Tienesten, paa det Arven kan, efter Loven, samme

(*) Da Devit. c. 1782 eg 2 Npr. 1783. Regl. om den grønt. c. Handel 18-20 §. 2 Jul. komme til rigtig Deling; ligesom og alt saadanne Afdødes Efterladenskab, som udføres til de Kgl. tydske Provindser, fritages fra al 2ffortning af 6te og rode Penge. Naar derimod nogen Handels Betient ved Colonierne eller Logerne i Grønland ved Deden afgaaer og efterlader sig umyndige Arvinger, skal Direc tionen være i Overformynderes Sted og imodtage i Handelen den dem tilfaldne Arve-Capital, imod 4 p. C. aarlig Rente, indtil de blive myndige og fan modtage den, da den igien til dem skal udbetales. 19.) Alle til Grønlands, Islands, Finmarkens og Færøernes Beseiling samt Hvalfanger og Fisker-Skibenes Udruftning behøvende Varer ere, saavel ved Indgaaende som Udgaaende, fritagne for Told i Øresund, Belterne og Khavn, saavelsom for Consumition, Accise og alle andre ordinaire eller ertraordinaire Paalæg, som nu ere eller herefter vorde paabudne. Paa alle indenlandske Fabriks eller Manufactur: Varer, som Handelen lader udføre enten til disse Lande eller fremmede Steder, og hvorpaa Præmier ere eller blive bevilgede, skal samme gotgieres af Kongens Kasse de paa ethvert Slags allerede fastsatte eller herefter fastsættende Præs micr. 20.) Jligemaade ere de fra Grønland, Island, Finmarken og Færøerne hidbringende og herfra igien til indenrigste eller fremmede Steder udbringen de Varer, saavelsom den Tran, der bliver udbrændt af det Hval og Robbe Spæk, som hiembringes fra Grønland eller fra Fangsten til Khavn, fritagne fra Cold, Consumtion, Accise og alle nu værende eller tilkommende Paalæg, af hvad Navn nævnes kan; alene med den Undtagelse, at der af de grønlandske, islandfe finmarkske og færøiske Varer, som herfra igien udskibes til fremmede Steder, betales ved udslibnin gen i p. C. Recognition af deres Værdie. (Cfr. pl. 10 art. Regl. om den grønt. c. Handel 20-22 §. 10 Mart. 1792). 21.) Alle Skibe, som disse 2 Jul. forenede Handeler ere tilhørende, skal, naar de fare for sammes egen Regning eller bringe Varer til eller fra Grønland, Island, Finmarken og Færve, saavelsom naar de udføre disse Landes Producter enten directe derfra eller fra Khavn til fremmede Steder, være bes friede paa alle Steder i Kongens Niger og Lande for Havne: Laste og Ranzon Penge, samt for alle Afgifter i Sundet og Belterne, de sædvanlige Fyr= Penge alene undtagne. Og saavidt disse Handeler, i Anledning af deres Vaters Udskibning til Spanien, Middelhavet eller andre sydlige Farvande, finde Spe culation paa at hiemføre nogle fremmede Varer, som ellers ere tilladte i Kongens Riger og Lande at indføres, skal det være dem titadt at indføre samme, med den Net og Friheder, hvilke Commerce-Fr. og Told-Anordningerne have bestemt; dog at Handelerne derpaa nyde vedblivende Oplags Frihed, uden Hensigt til Qvantiteten; hvad som da af disse Varer bliver udført til udenrigs Steder, bliver frie for alle Told Afgifter; men hvad som forbliver i Landet, fortoldes efter Anordningerne. 22.) I hensigt til Vægt og Maal samt Auctioners Holdelse, saavelsom med at Handelerne selv, uden at bruge Justeer-Kammeret, desørge Justeringen af deres Tran Tønder, ferholdes fremdeles, ligesom hidtil; deg maae Tran Tønderne, for Efterretligheds Skyld, være forsynede med Hande lene Mærke, og den være ansvarlig til, at alting meb Maal, Vægt og Justering saaledes forrettes og tilgaaer, som der ved Anordningerne er bestemt; ligeledes maae Directionen ved Handelernes egne Beriente lade besørge Vaterschouts Embedet for alle deres Skibe, udfær dige Rullerne over Mandskabet, samt fade foranstalte alt det behøvend: i Hensigt til sammes Forhyring. 23.). Regl. om den grønt. c. Handel 23:26 §. 2 Jul. 23.) Videre maae disse forenede Handeler til alle Documenter, som for samme udfærdiges, og deriblant til Clareringerne ved Told-Stederne, betiene sig af ustemplet Papiir, saaledes at deslige Documenter, naar de alene af de rette Vedkommende, hvert efter sin Beskaffenhed ere udstedte og underskrevne, skal paa alle Steder og i al Rettergang være lige saa gyldige, som om de paa stemplet Papiir vare udfærdigede. 24.) Hvad Metaller og Mineralier, der findes i Grønland, Island, Finmarken og Færøerne, er Handelen overladt at anvendes til sammes meest muelige Nytte og Fordeel imod billig Betaling for Arbeidet til dem, som opgrave eller føre saadant til vedkommende Handels-Padse. Dog bliver dem, der eie Grunden paa de Steder, hvor faadant falder, denne deres Eiendom i alle Maader forbeholden, saa at Handelen maae have Grundens Brug i deres Minde. Saltværket paa Reikenæs i Island vil Kongen derimod indtil videre have Sig forbeholdet men det derved faldende Salt modtager Hans delen fremdeles paa den allerede vedtagne og af Kongen approberede Maade. 25.) Handelens egne Skibe, hvad enten de fare paa Hval, Nobbe- og Torske-Fangst eller paa anden Fart, maac fremdeles beholde det Split: Flag, som de hidtil have ført, og som er af mørkere Dug, end det, der er anordnet for Kongens Flode; og ligesom den forrige grønlandske Handel har ladet forfatte før Hvalfanger Skibene særdeles Skibe-Artikle, hvilke af Kongen ere approberede; saa maae og disse forenede Handeler forfatte Skibs Artikle for deres andre Skibe, hvorhen de end seile, og til hvad Brug de end ere bestemte; hvilke Kongen og, paa Directionens Ansøgning, vil apprebere. 26.) For Islands Beseiling betales fremdeles, ligesom nu, ved hvert Aars Udgang til Kongens Kasse 7000 Rols, og for Sær Regl. om den grønt. c. Handel 26:28 §. Færdernes, efter det imellem Stats Ballance: Direc: 2 Jul. tionen og Finance-Collegium sidst vedtagne, 5500 Rdlr Courant. Men de Kgl. Landskylds Rettigheder i begge Lande, som indlægges i Handelen, betales desuden for sig, og det i Særde, efter den Taxt, som hidtil haver været; men i Island med 7 Ndir 18 Skill. Courant for hvert Skpd Fisk, men for I Alen Vadmel 12 Skill., for et Par Hoser 7 Skill., for I Tde Lar 6 Rdlr, for 1 Tde Smør 9 Rdlr, samt for 1 Tde Tran paa 120 Potter 7 Rdlr 90 Skill., altsammen i Cro ner; derimod beholder Handelen fremdeles, paa samme Maade, som hidindtil, saavel Jordebogs-Indtægterne, som øvrige visse og uvisse Afgifter af Westmannge, mod derfor at svare til Kongens Kasse 200 Ndir Croner i aarlig Afgift. 27.) Ligesom de islandske, finmarkske og færviske Handeler i Almindelighed fortfare i den samme Forfatning, i hvilken de hidtil have været, saa vedblive de og, den nu stiftede Forening uagtet, alle de Accorder og Contracter Handelen vedkom mende, som de allerede have sluttet og indgaaet, inden Foreningen feede; ligesom og den grønlandske Handel, uagtet den nu forenes med hine under fælles Direction, forbindes til de Accorder og Contracter om alle de i Aar behøvende Fornødenheder til forestaaende Expedition til Vinter Fangften, være sig til Skibenes eller til vedkommende Coloniers Providering, som for rige grønlandske Handels- og Fiskefangste Direction har fluttet. 28.) Da disse forenede Handeler have saa mange Skibe, og Beskaffenheden af disses Bestem melse er saa meget ulige, at Farligheden for det hele ifte fan cragtes at være større, end saa, at Handelen selv, ved at beregne Præmier af dens Stibe og Varer paa en Ste Assurance: Conte, billig maae formodes altid at kunne have rigelig Erstatning, om et eller an= det Regl. om den grønt. c. Handel 28-29 §. 2 Jul. det Skib eller Ladning skulde forulykkes; saa maae Dis rectionen lade dens Skibe og Ladninger, ligesom hid til, gaae for handelens egen Risico, uden at den, ved indfaldende ulykkelige Hændelser, derfor i nogen Maade forbindes til Ansvar. Derimod er dog Direc tionen ikke formcent, at lade et eller andet af Handelens Skibe eller Ladninger assurere, naar den, enten i Betragtning af saadanne Ladningers Værd eller andre Omstændigheder, finder det betænkeligt at vove samme nassureerte; men da Kongens Hensigt til det alminde lige Bestes Befordring er, at denne Handel ej alene maae blive varig, men og med Tiden endnu mere til tage og udvides, saa skal, hvad der overskyder paa Handelens Assurance: Conto, blive staaende derpaa og alene anvendes deels til at afbøde, hvad Tab i Tie den uventelig kunde indtreffe, og deels til at kunne saa meget vissere holde de nu havende og herefter anskaffende Skibe i fuldkommen Stand. 29.) I øvrigt vil Kongen have saavel Handelen selv og dens Betiente, som Indbyggerne i Grønland, Island, Finmarken og Færøerne, indbyrdes og hver for sig, handthævede ved de Rettigheder og Friheder, som dem ved andre endnu gieldende Anordninger allerede ere forundte, saavidt de ved dette Reglement ikke udtrykkelig ere bestemte; Ligesom Kongen har forbeholdet Sig, at giøre hvad nærmere Anordninger, Omstændighederne i sin Tid vise at blive fornødne, saavel til Narings: Væsenets Forbedring og Opkomst i disse Lande selv, som Hande lens deraf flydende indvortes Forfatning og Drift, i Overcensstemmelse med Stedernes Beskaffenhed, og deriblant især med deres Beleilighed til fordeelagtige Han dels Producters Anskaffelse; Da det for Handelen blie ver en Pigt, ogsaa paa sin Side at række saadanne Foranstaltninger Haanden, som i lige Grad sigtende til Regl. om den grønt. c. Handel 29-31 §. til dens sande Fordeel, samt til disse Landes Velfærd 2 Jul og de Kgl. Staters Beste. 30.) Da Directio nen ikke bliver lønnet af Handelen, nyde de fire Directeurer, som et Honorarium, til lige Deling inds byrdes 1 v. C. af det ved Handelen hvert Aar udkoms mende Overskud. De Directeurer, som alene ere admi nistrerende, nyde ligeledes begge tilsammen p. C., og Kassereren og Bogholderne ligeledes tilsammen 4 p. C., som en Opmuntring til Stræbsomhed og Flib i Tienesten, da de ingen privat Handel maae fore. Saa vel Directeurernes som Betienternes Gager og Løns ninger ved Handelen her fritages fra al Afkortning, Hvilken Fritagelse fra indeværende Aars Begyndelse af ogsaa skal strække sig til samtlige Handelens Betiente i Grønland, Island, Finmarken og Færøerne. 31.) Da Kongen ellers ved disse Handelers Forening, forus den Handelens Forbedring og Udvidelse samt Hans Stas ters deraf flydende Flor, har den Hensigt, at Undersaatterne, saavel i indbemeldte Lande selv som andre Kgl. Stater, funde ogsaa umiddelbar høste Fordeel af denne Stiftelse; Saa vil Kongen i sin Tid tillade, at enhver af Hans Undersaatter, som dertil have Evne og Lyst, maae tage Deel og indsætte Penge i denne forenede Handel, imod deraf at bekomme, ved Stats: Ballance: og Ober Skatte Directionen, saa mange Actie:Breve, stilede paa Jbændehaveren samt udstedte og underskrevne af Directionen, som den indsatte Ca pital er stor til; i hvilken Henseende Handelens Fond, fra I Jan. 1781 at regne, er inddeelt i 20,000 Dele eller Actier, hver paa 100 Relr, eg til ydermere Sifkerhed for dem, som i sin tid indskyde Penge i denne Handel, guaranterer Kongen dem hermed engang for alle i foranførte 30 Mar Five p. C. aarlig Rente af samme, saaledes at, naar den aarlige Vinding ved disse VIII Deel. L HanStegl. om den grønt. c. Handel 31-32 §. 2 Jul. Handeler ikke var saa stor, at den beløb sig 4 v. C. af det hele Indskud, samme da af Kongens Kasse ved Stats Ballance-Directionen skal suppleres. 32.) Handelens Bøger og Regnskaber sluttes ved hvert Wars Udgang, og i Apr. 1783 holdes for 1ste Gang, og siden aarlig i samme Maaned, en General Forfamling til hvilken at bivaane Interessenterne i Ferveien i Aviserne og ellers paa udfordrende Maade indkaldes. I denne General-Forsamling, hvorved Directionen bør være tilstede, skal, foruden en omstændelig Forklaring og Efterretning om Handelens Tilstand i alle sine Dele, fremlægges af Administrationen en af Handels-Bogerne uddragen og af samme til Beviis om Rigtigheden attesteret og underskreven Ballance, hvoraf de forenede Handelers Overskud i det næstforløbne Aar tydelig og med Overbeviisning fan erfares; Skulde nu dette Over: Stud overstige 4 p. C., skal det saaledes overskydende oplægges til Handelens Fond og anføres paa en særskilt Vindens: og Tabens Conto, indtil det er steget til 100,000 Rdlr, da dem, som have indskudt Penge i Handelen, endnu tillægges I p. C. Interesse af deres indsatte Capitaler, saa at de da nyde 5 p. C. Paa samme Maade forholdes, naar Overskuddet atter er steget til andre 100,000 Rdlr, da de, som have ind- Eudt Penge, igien nyde 1 p. C. mere, og altsaa 6 p. C. Saaledes fortfares med at lægge Overskuddet til Handelens Fond; Men om og hvorvidt Interefferne af de indsatte Capitaler, ved hver 100,000 Rdlr, som saa ledes vindes, skal end videre forhøies, naar de ceengang ere stegne til 6 p. C., overlades Directionen at bestemme, efter de da for Haanden værende Omstændig heder. Skulde derimod noget Nar indtreffe, at der ikke blev vundet saa meget, at 4 p. C. af de indskudre Capitaler kunne deraf udredes, tages det Manglende af Regl. om den grønt. c. Handel 32-34 §. af Handelens oplagte Overskud, hvorefter da de af 2 Jul. dette sidste svarende Interesser maae rette sig; dog at de, som have indsat Penge i Handelen, altid nyde, t Følge forbemeldte Kgl. Guarantie, 4 p. C. af deres Judskudde. 33.) Mod Enden af de for denne Handels Vedvarenhed fastsatte 30 Aar, skal Directio nen og Administrationen sammenkalde samtlige Inters effentere, at overveie og beslutte, om de da vil fratræde handelen eller giere Ansøgning om fremdeles at vedblive samme, hvilket sidste da vil ankomme paa, hvad Kongen finder gavnligst i alle Henseender; ved Denne Leilighed giver ellers hver Actie en gyldig Stems me, og skulde udfaldet ved de fleste Stemmer blive for at fratræde Handelen, da vil Kongen i saa Fald lade antage alle Handelen da tilhørende urolige Eiendoms me, med dertil hørende Inventarier, for den samme Værd, som de nu til Handelen overlades, naar de efter det foregaaende findes at være holdte i forsvarlig Stand, samt efter lovlig Taxation lade udbetale hvad nye Anlæg af dette Slags imidlertid ere giorte; ligesom det skal staae Directionen frit for at repartere mellem Actie-Eierne der. som efter 32 § er vundet i de 30 Aar, og som en Reserve Sond er indebeholden. 34.) Saaledes, som foranført, skal det ubredelig forholdes i de for denne Handel bestemte 30 Aar; og deri maae ikke giøres nogen Forandring uden nærmere Kgl. Bevilling og Tilladelse, hvilken at udvirke dog skal være forbeholden Directionen, som det paaligger at besørge alt, hvad Handelens sande Beste udfordrer. (†) Octroi for det Kgl. danske ostersøiske og 5 Jul. guineille Handels-Selskab paa 30 Mar (*). Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. Khavn 8vo. £ 2 Gr. (*) Efterat Kongen ved Resol. 9 Dec. 1785 og 14 Jul. 1786 Octroj for det efters. Compagnie. - 5 Jut Gr. Ligesom Kongens Omsorg bidtil bestandig har været henvendt til handelens og Socfartens Tile vert 1786 (buikke tilligemed nogle Bekiendtaiorelfer fra Directionea ere indrnffede i Adresse-Conteirets Citers retninger for 1785 90. 232 og for 1786 90. 108, 141, 177 og 255) bavde, for at ophicipe dette Han, dels Selskab, tilfaaet famine odfillige Forandringer i Octrojen: blev (i dreffe-Cent. Efterretn. for 1787 No. 11) af Rinants Collegio Intereffenterne befiendt giert folacude Resolution af 30 maj. 1787: Da Kongen har ladet Sig af Finants Collegio foredrage den Betænkning, som den af Intereffenterne i det esterfoikke ea quincite handels Selskab ved General Berfamlingen af 10 Jan. 1787 valgte Commission bar afaivet over bemeldte Handels Selskabs nærværende Eiland og Forfatnina, og deraf erfaret, at det i fin nærværende Form og Indretnina ifte fan vedblive at handle, uden efterbaanden aanske at fortære fin bavende Fond, og Kongen derfor har maattet være be tanft paa at feie faadanne Ankatter, hvorved an funde betrpages saavel for Bedligeboldelsen af de stat. Forter og Etablissementer paa Kysten Guinea, som for abilige for de Sal. Stater vigtige Handelsgrenes Fortsættelit, ea for ben fordeelaatiotte Benettelse af de betydelige Eiendomme, som Handels Selskabet er i Besiddelse af, ligefem Kongen ikke beller vil lade de anfeelige Fordringer, som han endnu bar til Handels Selfabet, Iannere bes saimme beniaae; faa bar Hon besluttet at indkalde samtlige Aerier i det ellerféile og quineikke Handels Selskab, som ikke have været indbefattede i det Antal, der i Kraft af Resol. 14 Jul. 1786 fulle indløses, ved herved at tilbyde deres Eiere og handehavere 70 Rdlr for beer actie, perfor Songen ved Rinents-Collegio vil lade ebfærdige Oblu gationer i Sit Navn, lydende byer paa evenmeldre 70 Rdlr, dateret: Jul. 1787, fra hvilken Date de ivare 4 p. C. carlia Mente, og booraf aarlia et vit Antal Pal trækkes til udbetaling, indtil de efter 28 Aars Forieb alle ere indfriede. Og have de, som maatte være findede at aive nogen udtrykkelig Erflæring, at indsende den til Directionen for det offerioikke og guineife Handels Selkab, nemlig fra Sbavn og Sielland inden 14 Dage, fra de ovrige Vrovinbier i Danmark og Hertugdommene inden 4 aer, oa fra Norge inden 6 uger fra Publicationens Dato af at reane, da de, sem inden den tid ikke have givet nogen Erklæring, anfees for at have famintfet i dette Kongens Tilbud. Dette handels :ifab-blev derpaa ved Octroj for det østers. Compagnie. vert og Flor, formedelst sammes Indflydelse i alle Næ: 5 Jul. rings Veie til Undersaatternes Velfærds Befordring; i hvilken Henseende adskillige betydelige Anstalter og Indretninger ere giorte; saa har han og decls i Bes tragtning af disse Rigers og Landes Beliggenhed til at kunne drage større Fordele af den østersøiske Handel, end i den forbigangne Tid skeet er, og deels formedelst den dertil saa mærkeligen opmuntrende Be qvemmelighed, som om faa Aar til Handelens og Søefartens Lettelse imellem Øster og Vester Havet af den uye Canal i Slesvig fan forventes, besluttet at oprette i Khavn et ostersøisk Handels-Interessentskab; hvor ved ej alene al muelig handel til og fra Østersøen, og videre til og fra Handels-Stederne i andre europæiske Riger, saavelsom og til Guinea samt Ost- og Vestindien kunde drives, men og et Oplag giøres af alle Slags ostersøiske Varer og Producter, baade her og i de ved Indløbet af Canalen paa begge Sider beliggende Steder. Og paa det denne saa vigtige Sag des sna rere kan iverksættes og bringes i Drift, er det tillige fundet fornødent, med denne østersøiske Handel at for binde den guineiske Handel med al sammes Eiendom og Tilhørende, samt dertil at overlade endeel af den grønlandske Handels tilhørende Skibe, Varer og Effecter Til Opnaaelse af dette Diemeed og til Erholdelse af denne Handels muelige Fordeel, som udfordrer ej alene en anseelig Fond, men endog beqvemme Skibe og Pakhuse, vil Kongen, for at see Sagen befordret og for at vinde Tiden, Selv udbetale og anvise det fornødne i Penge og Effecter til Beløb af Tre Millioner

£ 3 ved Resol. 8 Aug. 1787 overdraget til Handelshuset : Pingel, Mejer, Prætorius & Comp., som tillige bles dispenseret for Korn-Oplagets Holdelse i det første Aar, hvorfor det siden ved Resol. 6 Jan. 1790 aldeles bles befriet. Dctr. f. d. esters. Compagnie 1-2 §. 5 Jul. lioner Rdlr dans Cour.; men da det derhos er Kongens Ønske og Attraae at giore deslige Anstalter paa mueligste Maade almindelig nyttige for Undersaatterne i alle Stænder; saa skal af den for dette Handels- Ins ftitut udnævnte Direction udstedes Tredive Tusinde Actie: Breve, hvert paa 100 Rdlr dans Courant, lydende paa Indehaveren, hvilke ved Stats Ballances Directionen skal overlades til de Undersaatter, som vil tage Deel i Handelen. Paa det at denne Handel med des fiffrere og nyttigere Fordeel maae drives, og Ins teressenterne kunne giøre sig vis Regning paa endog her i Landet at afsætte en anseelig Deel af deres i Oplag havende østersøiske og andre fremmede Varer, vil Kongen forfiffre dem Leverancen af alle deslige til Spe:Etaten udfordrende østerssiske og andre fremmede Fornødenheder. Ligeledes vil Kongen til Forteressernes og Logernes Vedligeholdelse, saavelsom til Be tienternes Besoldning paa Kysten af Guinea, samt til det her i Khavn hver Vinter holdende Korn-Oplag bevilge en aarlig Gotgiørelse; foruden at Han overhovedet i de 30 Aar, denne Octroi skal vedvare, vil tilstaae dette Interessentskab saadanne Privilegier, Friheder og Benaadninger, hvorved Hans Hensigt og Interessentskabets Bel kan befordres, alt saaledes, som herefter nærmere forklares: 1.) Under følgende Privilegier, Friheder og Bes naadninger forundes dette Interessentskab, som skal føre Navn af Kongelig danske octrojerede osterspiske og guinette Handels-Selskab, og have en Fond af Tre Millioner Rdlr dansk Courant, denne Octroj paa 30 War, at regne fra I Maj. 1781; af hvilken dette Selskab maae betiene sig til sin Nytte og Fordeel paa alle tilladelige Maader efter best muelig Leilighed. 2.) For at tilveiebringe denne Fond og strax sætte denne Hand. Octr. f. d. esters. Compagnie 2: 4 §. Handel i Drift, vil Kongen af Sin egen Kasse i5 Jul. Penge og Effecter indskyde ovenmeldte Tre Millioner Rdlr, og derefter ved denne Handels Direction lade udstede 30000 Actier, hver til 100 Rdlr dansk Cous rant, daterede den 11 Dec. 1781. 3.) Ved States Ballance Directionen imodtages Subskription af enhver af Undersaatterne, som i dette Handels-Selskab vil interessere, da Indskuddet derefter til samme paa fels gende Maade bliver betalt i 2de Terminer, nemlig: Halvdelen eller 50 Rdlr pr. Actie erlægges til 11 Jun. 1782, imod Interims Beviser, af hvilket Indskud Kongen af Stats Ballance Directionen vil lade gots giore Renter for et ar fra 11 Jun. til 11 Dec. 1782, med 4 p. C. aarlig, og den øvrige halve Deel af Indskuddet erlægges den II Dec. 1782, imod Actie- Brevenes Udlevering, ligeledes til forbenævnte Direc tion. Men i Fald nogen til 11 Jun. 1782 paa een gang vil giøre sit fulde Indskud, skal og Renterne af det hele Indskud til næstfølgende 11 Dec. blive gotgiorte, og Actie Brevene strap udleverede. 4.) For de af Interessenterne indskydende 3 Millioner Rdlr Skal følgende Artikler efter rigtig forfattet Inventa rium, og saaledes som det ved Bøgernes Afslutning ved den grønlandske og guineiske Handel ult. Apr. dette Aar befindes, til Interessentskabet overlades, saasom: De i Behold værende rede Penge og al udestaaende Gield i og uden for Europa, saavelsom alle Varer, Skibsbygnings Tommer, Skibsbygnings: Materialier og øvrige Effecter. Den grønlandske Hans dels Huus med de dertil hørende Bygninger; den hele grønlandske plads og Skibsbygger Værftet med derpaa indrettede Skibs Beedinger og Slæbesteder samt Kran og øvrige Indretninger, saaledes som alt dette fra St. Annegade af langs med den forhen saa 2 4 Detr. f. d. østers. Compagnie 4 §. 5 Jul. saa kaldede Toldboedgade over Friderichsgade indtil det vestindiske Handels: Selskabs Grund er beliggende og situeret. Den indpælede Skibs-Havn, saavelsom baade det paa den forrige grønlandske Handels-Plads paa den Nordost Side til Varers Oplag allerede opbygte og det i Bygning værende store Pakhuus, samt derforuden endnu tvende nye Pakhuse paa bemeldte Plads, af lige Storrelse med det i Bygning staaende Pakhuus, hvilke i næste Aar skal opføres paa et bequemt Sted ved Skibs Havnen. Endeligen alle de øvrige Bygninger paa denne Plads, og tillige tvende Sauga moller, som Kongen, saasnart skee kan, vil lade opbygge i Nærheden af Khavn. Fremdeles skal følgende 37 Skibe forblive ved disse Handeler, nemlig: fibet Christiansborg, stort 138 Commerce Læster, Fredensborg 138, Rio Volta 136, Acra 162, Ningo 162, Grev Bernstorff 124, Conf. Raad Steemann 128, Skatmester Gr. af Schimmelmann 116, Gr. Thott 118, Stats Secr. Guldberg 128, Geh. Raad Gregers Juel 127, Pr. Friderichs Haab 133, Grev Scheel 118, Gr. Moltke 129, Baron Ernst von Schimmelmann 126, Gen. Huth 127, Kongens Haab 122, Juliane Haab 123, Kammerh. Schack 127, Geh. Naad Stampe 123, Pr. von Beveren 159, Hertug Ferdinand 153, St. Jan 149, Upernavid 77, Marie Kirke 50, Strat:Davis 51, Gr. Reventlou 115, Gr. A. Ferdin. Moltke 112, Lastdrageren 90, samt Tonningen, Slesvig, Neustadt, Kiel, Friderichsert, Eckernførde, Friderichsstadt og Helgoland fra 50 til 60 Commerce Læster. Og ellers overhovedet et og alt efter forommeldte Juventarium og Bøgernes Afslutning, med hvad Navn det nævnes kan. Hvad berørte Eiens dele skulle være mindre af Værdie, end Tre Millioner Rolt, stal ved Stats Ballance Directionen af Bongens Octr. f. d. esters. Compagnie 4-7 §. Kongens Kasse anvises og udbetales til Handels-In: 5 Jul. tereffentskabet, ligesom sammes Direction fra Tid til anden finder det fornødent til Brug at requirere ; hvorimod det, som af disse 3 Millioner ikke strap an vendes til Handelens Fornødenhed, men bliver ved State Ballance-Directionen staaende uaffordret, sal af samme forrentes med 4 p. C. aarlig indtil udbetalins gens Dag.

5.) Til desmere Sikkerhed og Nytte for Skibs: Værftet, skal for Kongens Regning lægges Slydebomme paa Strømmen i lige Linie med Værftet omtrent 60 Alen fra Bolværket, ved hvilke Handels: Selskabet om Vinteren maae lade Isen ophugge 3 a 4 Fod fra Palene, i en Brede af 8 Fod, og saaledes ved daglig Ophugning, saalænge Frosten vedvarer, lade den ne Aabning vedligeholde. Foruden at for Kongens Regning skal blive nedrammede saa mange Ducs d'Al!: bes, som paa Strømmen uden for Skibs Havnen og langs med Værftet ere fornødne, skal ligeledes for Kongens Regning beserges, at i Skibs Havnen uden for Værftet og inden for Flyde Bommene, saavelsom og uden for Pakhusene, bliver opmudret til den fornødne Dybde, hvilket i næste ar skal tage sin Begyn delse og siden fortsættes, saalænge indtil den fornødne Dybde er opnaaet.

6.) Da Handels-Selskabet skal anvende alt mueligt, for at udbrede dets Handelss Grene og Søefart til alle tilladelige Havne saavel i Europa, som i de andre Verdens Dele, saa vil Kongen til denne Hensigts Befordring og til Selskabets Nytte understøtte samme hos alle commercerende Magter til alle muelige Fordeles Erholdelse.

7.) Handels Interessentskabet skal i Octrojens Aaringer have ene Ret til at drive Handel paa Rysten af Guinea hvor vore Forteresser og Loger ere beliggende, for saavidt det der kan have Sted uden Indgreb i andre 25 Nar Octr. f. d. østers. Compagnie 7-9 §. 5 Jul. Nationers Rettigheder. Fr. 7 Nov. 1792). (See Pl. 10 Apr. 1782 09 8.) For at kunne holde For terefferne paa Ryften af Guinea i forsvarlig Defens sions Stand, forsyne samme med de fornødne Repa rationer og besætte dem med det behøvende Mandskab, til Beskyttelse imod fiendtligt Aufald, samt for at fun ne bestandig beseile disse Forteresser og Loger med et efter Omstændighederne og Conjuncturerne fornødent Antal af Skibe, skal til dette Handels-Selskab aarlig af Kongens Kasse ved Stats Ballance Directionen udbetales en Summa af 25000 Rdlr; hvilken Betaling skal tage fin Begyndelse med I Maj. 1781, og ved hvert Aars Udgang blive Selskabet gotgiort. 9.) Paa det at Khavn, som fornemmelig ved Tilførsel til Vands maae forsynes med de behøvende Korn- Varer, naar en langvarig Vinter indfalder eller i ans dre muelige Tilfælde, maae være sat i Sikkerhed for al Mangel, eg Handels Intereffentskabet tillige kan drage Fardeel af Kornshandelen til udenrigske Steder, maae ej alene Interessentskaber hvert Nar have inden landse eller fremmed Hvede og Rug paa Oplag i dets Pakhuse under Told Betienternes Opsyn, men Intereffentskabet forbindes endog hertil, i kraft af den ester Kgl. Resolution indgangne Forening imellem Rente Kammeret og den forrige grønlandske Handel; da der for enhver Winters Begyndelse og indtil Søen i næst paafølgende Foraar uden al Hinder af Jis igien er ble ven seilbar, skal for Interessentskabets Regning i Khavn forefindes en Qvantitet i det mindste af 300co Tønder Born (*). Derimod skal, til de dermed forbundne Omkostningers Bestridelse, Handels-Selskabet ved hvert Aars Udgang en aarlig Gotgiørelse af 5000 Rdlr ved Finance Collegium af Kongens Kasse udbe ales. 10.) I (*) Cfr. R. 17 art. 1784. Octr. f. d. esters. Compagnie 10 §. 10.) I Henseende til dette Korn Oplaa skal foruden 5 Jul. forommeldte Gotgivrelse endnu tilstaaes Interessent abet følgende Fordele: a.) Det til Oplag bestemte Korn maae ved Indførselen være fritaget for alle Afgifter af Told, Consumtion, Accise eg Pakkuusleie. b.) Dette Handels Interessentskab fal, ligesom den islandske, finmarkske og færsiske Handel, have Fribed til, naar de indenlandske Rug gielder over 13 MP, efter foregaaende Anmeldelse til Nente Kammeret, at lade male og dertil uden nogen Afgift af Consumtion og Accise anvende saa meget af den i Oplag havende Rug, som til at forsyne Sorteresserne og Logerne i Africa udfordres. c.) For at befordre Agerdyrknin gens Opkomst her i Landet ved god og reen Sæde-Rug, maac Handels Selskabet have Tilladelse aarlig at indføre Sæde Rug, den indenlandske toldfrie, men den udenlandske imod den indenrigste Tolds Erlæggelse, og sælge samme til Proprietairer, Bønder og andre Pers soner, som drive Agerdyrkning. Men paa det Kongen kan være forsikkret om, at dette Sæde Korn vira kelig bliver anvendt til saadant Brug, haver Gen. Told Kammeret desaarsag at tage den fornødne Præs caution og tillige at foranstalte sammes frie Indførsel paa vedkommende Sted. d.) I Tilfælde af at Pris sen paa Kornvarer i Khavn skulde stige saa heit, at Rugen galt 18 E danse og veden 24 Mk Tønden maae, for det almindelige Bestes Skyld, Handels Selskaber da aabne dets Magasiner og deraf til enhver udsælge for de ovenanførte Priser, men aldrig derunder, imod den udenrigske Tolds Erlæggelse, nem lig af hver Tde Hvede 4 Mk 8 Skill., og 4 f 4 Skill. af hver Tde Rug. e.) For den Deel, som af bemeldte Korn Oplag forsendes til nordenfieldske Steder i Norge, tilstedes dette Handele Selskab samme steds en vide Octr. f. d. esters. Compagnie 10-13 §. 5 Jul. vedvarende Oplags Frihed i Bergen og Trend: Hiem. For det Korn, som af temelere Oplag igien til fremmede Steder udgaaer, crlænges ingen Recog nition eller anden Afgift, men for hvad som i Lans det forbliver og consumeres, maae Told-Afgifterne paa forordnet Maade erlægges. 11.) Fer alle Slags Varer, som dette Interessentskab til Handelen lader indføre fra Østerssen og andre fremmide Lande, skal samme, uden Hensigt til Qvantiteterne og uden Fore fiel fra hvilke Steder de ere komme, og enten de indføres med egne eller befragtede med indenlandske eller fremmede Skibe, nyde en bestandig Oplags Frihed; og hvad deraf igien udsendes til fremmede Steder og til Oven: Kysten af Guinea, skal være befriet for Told, Consumtion og Accise, saavelsom alle andre Afgifter, af hvad Navn nævnes fan, naar Varernes Udførsel behørigen bliver beviist. Men af de Varer, Hvis Afsætning i Landet er tilladt, og for saavidt de der til Consumtion forblive, erlægges de forordnede Afgifter, hvilket og skal finde Sted i Henseende til de Varer, sem forbruges til Handelens egen Tieneste ved dens Skibs Værfter; dog er for disse bevilget en Undtagelse fra de ved Fr. 19 Mart. 1779 anbefalede crtraordinaire Afgifter. 12.) Ligeledes bevilges dette Handels-Interessentskab en uindskrænket Oplags Fri hed, i de ved den nye Canal i Slesvig beliggende Steder, paa alle østersøiske og andre fremmede Varer, for samme enten at ombytte eller forhandle; Ligesom og til sin Tid, i Henseende til deslige Varer, som Handelen selv er tilhørende, skal tilstaaes benævnte Selskab al den Lettelse i Afgifterne, som nogen anden bliver forundt. 13.) Af de Provisions-Sorter og Viczualier som ere bestemte til Mandskabets Underholdning paa de til Kysten Guinea eller Vestindien farende Skibe, 11e. Octr. f. d. esters. Compagnie 13:17 §. Skibe, skal erlægges den sædvanlige Consumtion, hvor: 5 Jul. imed Selskabet af Consumtions Kassen gotgiores ade Rdlr for hver til Kysten Guinea eller Vestindien mede følgende Passageer, eg 4 Relr for hver Mand af fis bets Besætning. 14.) Alle de til Oplag indfø rende Producter og Varer maae henlægges til Bevas ring i Handels Selskabets egne Pakhuse, uden ders for at svare nogen Pakhuus Leie til den her værende Toldbod; dog under sædvanlig Opsigt af Toldbetientera 15.) For at kunne paa mueligste og nyttigste Maade befordre Tommer Oplaget, vil Kongen lade en dertil fornøden Strækning af Søe:Bugten imellem Ralkbrænderiet og den saa kaldede Citadels Pynt, efter en af Kongen approberet Tegning, opfylde og overlade samme til Tømmer:Oplag for Handels-Selska bet, hvilken Plads det i den octrojerede Tid ubchindret og uden mindste Afgift til Kongens Kasse mane beholde og giøre sig saa nyttig, som det best cragter. 16.) For at holde Skibsbyggeriet i bestandig Drift, skal, i Følge Fr. 18 Mart. 1776, dette Handels-Selskab tils stanes, for hvert her paa deres eget eller andre her væ rende Skibsbygger Verfter nye bygt og til Defension indrettet Skib, en Præmie af 16 Rdlr pr. Commerces Last; men for de Skibe, som ikke til Defension ere indrettede, men dog ere bestemte til Handelens eget Brug, hvad enten de ere store eller smaae, en Premie af 10 Rdlr pr. Commerce-Last; hvilken Præmie igien nem Finants Collegium af Kongens Kasse udbetales. 17.) Kongen vil til alle Tider, efter Handels: Selskabets indgivende Ansøgninger, lade fra Collegierne med dele de behøvende Skibs: og Soe Passe til ders Skibes Sikkerhed, naar de tillige bevises at være Selska bets Eiendom, og at de enten gaae for deres egen Reg ning eller ere befragtede, samt at ellers alt befindes overs Octr. f. d. esters. Compagnie 17119 §. 5 Jul. overeensstemmende med de herom udgangne Anordnin ger; og skal i saa Fald Selskabets Skibe og deres Ladninger ikke under noget Paaskud i de Kgl. Niger og Lande anholdes eller i deres Reise blive forhindrede og opholdte, meget mindre skal de uden Directionens Bidende og Samtykke, det være sig i Krigs- eller Freds- Tider, til andet Brug blive tagne eller anvendes, under hvad Forevending det end maatte være. Ligeledes maae alle Handels-Selskabet tilhørende Skibe fore samme Flagge, som det er andre Handels-Compagnier tilladt at føre. 18.) Alle dette Selskab tilhørende Skibe, naar de for dets egen Regning hente Varer fra Østersøen til Oplag og igien udføre dem til udenlandske Steder, maae være frietagne for Havne: Loste: og Rançon Penge; men paa de Varer, som af saadant Oplag forblive i Landet, anflaaes forholdsmæs sigen benævnte Havne: Laste- og Sançon Penge, som ved hvert Aars Slutning blive at udrede. 19.) Ligesom det hidtil har været den guinciske Handel tilladt for de paa Guinea farende Skibe at forfatte sær Filte Skibs Artikler, saa skal dette Handels-Selskab Have selvsamme Tilladelse for alle Skibe, hvorhen eller hvortil de endog ere bestemte. Directionen maae tillige ved Selskabets Betiente lade Vaterschoutens Forrets ninger besorge, forfatte Mandtals Ruller og ellers alt, hvad i Henseende til Mandskabet findes fornødent. Og ligesom der angaaende de Soefolk, som den grønlandfe Handel til Hval: og Robbefangst Skibene behover, allerede er foiet den Anstalt, at de ikke uden i pderste 270defald maatte udskrives til Sioden eller anden Søe: Krigs Tieneste, saa bevilges dette Handels- Selskab herved den samme Beskyttelse med det Tillæg: At Admiralitets Collegium, naar endeg udskrivning til Floden behøves, stal ester Directionens indgivende Fore stillin Octr. f. d. østers. Compagnie 19:23 §. stillinger, om hvormeget Mandskab af hvert Slags til 5 Jul. Handels Selskabets Skibe udfordres, bære mueligste Omsorg for, at famine dermed forsynes. 20.) Alle Seefarende og Haandværksfolk, som til Handelss Selskabets Tieneste fra fremmede Steder hidkomme, skal nyde samme Beskyttelse og Nettighed, som Kon gens egne undersaatter, uden at de af Laugene, eller af hvem det end maatte være, enten paa negen Maade skulle hindres i deres Tieneste og Arbeide for Compag niet, eller skulle Handels- Interesentskabet fratages. Overalt skal alle forbenævnte Solk og Betiente, saa længe de staae i Handels Selskabets Tieneste og hvad enten de opholde sig her eller paa Kysten Guinea eller paa Handelens Skibe, ligesom deres i de Kgl. Riger og Lande boende Koner, saalange de ikke drive anden borgerlig Næring, for alle borgerlige Tyngder være befriede. 21.) Handels Selskabet maae ved alle Skriftlige Forretninger, baade her og i Vestindien, betiene sig af ustemplet Papiir, og især maae ved Told Clareringer for dette Selskab bruges ustemplet Papiir paa alle Steder i de Kgl. Lande, da i svrigt saadanne af Directionen eller efter Omstændighederne af dens Betiente udfærdigede Skrifter og Documenter skal alligevel ved alle Retter og paa alle Steder agtes ligesaa gyldige, som om de paa stemplet Papiir vare skrevne. 22.) Interessentfabet maae betiene sig af dets egen Vægt og Maal, uden i dets egne Forretninger at være bunden til de om Vagt og Maal i Almindelighed føtes de aftalter; deg skal sandan i deres handel brugende Bægt og Maal paa ordentlia Maade være justeret og i alle Henseender komme overeens med den Vægt og Maal, som i de Kgl. Lande er eller herefter vorder anorbyer. 23.) Handels Selskabet maae paa deres Skibebygger: Verft anlægge et Smedes Snedker og Booker Værk: sted Octr. f. d. østers. Compagnie 23-27 §. 5 Jul. sted saavelsom en Reebslager:Bane i eller uden for Staden, til alle Slags Tougverkers Forarbeidelse, til eget Brug og til Forhandling andensteds, samt dertil af Administrationen lede antage de behøvende Mestere og Svende. Ligeledes maae Selskabet af disse antagne Mestere lade saa mange Drenge udlære og som Svende udskrive, som det finder for got at holde i Værkstederne og paa Reebslager Banen; hvilke Drenge, naar de i Handele Selskabets Tieneste have tient troe og uftraffes lig, skal agtes lige ved andre Haandværks: Svende, og maae paa ingen Maade udelukkes fra at nyde de Rettigheder, som ere Snedker: Emede: Bødker: og Neebslager-Laugene forundte. 24.) Interessentfabet maae efter eget Gotbefindende, ved deres Bes tiente eller nogen anden, holde Auctioner over deres Varer, Negere eller andre Eiendomme, hvori de offentlige Auctions Anstalter ikke maae være dem hinderlig eller desangaaende foraarsage Selskabet nogen Bekostning 25.) Alle dette Selskabs Penge og Capi taler mane være befriede, baade i Krigs- og Fredse Tider, for alle Afgifter og Paalæg, med head Navn nævnes fan, og ikke svare nogen Slags Afgift eller Paalag. 26.) For alle indenlandske Sabrik: og Manufactur: Varer, som Handels Selskabet til Ost- og Vestindien, saavelsom til Guinea, og ellers til udenlandske Steder lader udføre, skal udførsels: Præmierne, som enten allerede ere eller berefter vorde bevilgede, blive gotgiorte; hvorimod Kongen sætter den Tillid til Selskabet, dets Direction eg Administra tion, at de paa beste og mueligste Maade vil søge at fremme Afsætningen af indenlandske Fabriks og Manu 27.) factur-Varer og øvrige Landers Producter. For ej alene at see Kongens Diemeed til Undersaatters nes Beste i Almindelighed opfyldt, men og for at sætte denne Octr. f. d. østers. Compagnie 27 28 §. denne særdeles nyttige Handel fra og til Østerssen is Jul. fornøden Stand, og, snarest mueligt er, at brinae den i Gang, skal dette Selskab have et Oplag af østersoiske og andre fremmede Producter og Varer, i det mindste til 400000 Rdlrs Belab, paa det saas vel Sve Etaten som fremmede Nationer til alle Tider og billige Priser kan forsynes. For at understøtte af alle Kræfter dette Oplag, maae Handels Interessente skabet, naar det lader disse oplagte Varer assurere for Beløbet af 400000 Rdlr til p. C., til Laans ops tage benævnte 400000 Rdlr af Banqven for 2 p. C. Rente; hvorimod Kongen aarlig, fra Laanets Dato at regne, vil lade Interessentskabet gotgiøre disse Ren ter og Assurance Præmier af Stats Ballance-Direç tionen. Og for endog i Landet selv at befordre Afsætningen paa disse østersøiske og andre fremmede Producter og Varer, skal Soe-Commissariats:Collegium om det, som til Søe:Etatens Tieneste fra 1782 Aars Begyndelse indtil Octroj-Aarenes Udløb behøves, slutte med Directionen for Handels-Selskabet en Leveringss Contract efter Indbolden af Resol. 16 Apr. 1781 til det da værende Adm. og Søe: Commissariats: Colle gium, og forelægge Kongen samme til Approbation. 28.) De Varer, som for Interessentskabets Regning med sammes Skibe herfra til Rysten Guinee udsendes, maae, saavidt de ikke imod Slaver, Guld og Elephant Tænder sammesteds ombyttes, indpassere imod Toldens Erlæggelse paa de Kgl. vestindiske Ger og der sælges eller ombyttes, om end ikke, for saavidt disse Varer komme fra Oven Kosten, nogen attesteret Fortegnelse fra Gouvernementet paa Neden Kysten, efter Sr. 12 Maj. 1777, medfølger, i hvilket Tilfælde det mane være nof, at fibs Capitainen indleverer en Fortegnelse over saadanne Varer til Regieringen i VIII Deel. Vest M Octr. f. d. esters. Compagnie 28-30 §. 5 Jul. Vestindien. 29.) Dersom Directionen af Erfas renhed befinder, at en eller anden Loge i Guinea med mere Fordeel kunde forflyttes til et andet beqvemt Sted, skal saadan en ufordeelagtig fitueret Loges Ophævelse og sammes Forflyttelse til et beqvemmere Sted være den tilladt, dog maae Directionen indberette deslige Forandringer til General:Coldkammeret; Ligesom og Handels Selskabet i ingen Maade derfor skal giore nogen Paastand om Gotgiørelse. Men skulde Direction nen finde det tienligt at anlægge ganske nye Loger, maae derom efter foregaaende nøiagtig Undersøgelse først skee Indberetning til Gen. Toldkammeret, og derfra giøres Kongen Forestilling til Approbations Indhentelse; i hvilket Tilfælde Kongen, efterat derover rigtige og behørig attesterede Regninger ere indsendte, af Stats Ballance-Directionen vil lade de dertil udfordrende Bekostninger gotgiøre. 30.) Dette Han dels-Selskab skal stedse have sex Directeurer, nemlig 3 Medlemmer af Stats Ballance Directionen, som Kongen altid Selv udnævner, og 3 af Interessenterne, hvilke. Kongen og Selv for denne Gang har udnævnt. Men naar i Fremtiden een af sidsimeldte Directeurer afgaaer, skal samtlige øvrige Directeurer bringe 2de Interessentere i Forslag, hvoraf Kongen paa nærmere Forestilling af Stats Ballance:Directionen vil udnævne een i den Afgangnes Sted. Disse Directeurer skal føre Ober Directionen over Selskabets hele Handel. forsamle sig i det mindste eengang om ugen, og ellers saa ridt, som det behøves og af Omstændighederne udkræves, da det i øvrigt staaer dem frit for at tage saa megen Deel i Handelens egentlige daglige Administrac tion, sem dem lyster, og som de til Handelens Gavn eragte fornødent og nyttigt. Ingen Entreprise of Vigtighed maae foretages uden deres i Protocollen De tile Octr. f. d. østers. Compagnie 30: 32 §. tilførte Resolution, eg disse af dem per plurima Vota 5 Jul. tagne Beslutninger, enten de udfalde lykkelig eller ikke, skal ikke være noget Ansvar eller Revision underkastede ; dog skal en Beslutning af mindre end tre Directeurer ikke agtes for gyldig; Og naar disse ikke samtlig ere af eens Mening over den Sag, som det angaaer, eller naar Stemmerne i Directions Forsamlingen ellers ere deelte, skal derom skee omstændelig Indberetning til Stats Ballance Directionen, som da bestemmer ud faldet. 31.) Til egentligen at administrere an delen, har Kongen ligeledes udnævnt en administres rende Directeur og en med Administrator, hvilke under Directionens Opsigt altid skal forestaae denne Handels-Administration og maae desaarsag ikke foretage nogen Entreprise uden Directionens Forevidende og Bifald, men skal i alle Tilfælde rette sig efter Directio nens Beslutninger og sætte samme i Værk. Den administrerende Directeur skal, saavelsom Administratoren stedse boe i Handels-Selskabets Huus, og daglig være tilstede, for at besørge og erpedere alle løbende Affaires. Naar den administrerende Directeur eller Administrator afgaaer, udvælger Directionen en anden i deres Sted, som bringes Kongen i Forslag til Approbation.

32.) Da de ser Ober Directeurer ikke blive lønnede af Handels Interessentskabet, saa skal de derimod af Handelen nyde, som et honorarium, til lige Deling een pro Cento, beregnet efter Beløbet af den fulde uddelings Summa, i Følge den ved hvert Aars Slutning forfattende Ballance; Og paa samme Maade tilstaaes og den administrerende Directeur, foruden den ham ellers tillagte Gage og Emolumenter, p. C., Administratoren p. C., Kassereren p. C., Bogholderen p. C., til Opmuntring til Flid og Bestræbelse for Handels-Interessentskabets Vel og Beste. Det, M2 Octr. f. d. ssters. Compagnie 32-34 §. 5 Jul. Det, som er blevet den administrerende Directeur, Administratoren og øvrige Betiente, tillagt i Gage og pro Center, saaledes som Kongen der har reglementeret, skal de nyde uden nogen Afkortning; dog maae Betien terne ved denne Handel underkaste sig alle de Soran dringer med forretningerne, som efter Omstændig hederne af Administrationen med Directionens Sam tykke herefter eragtes nødvendige. Skulle til Forret ningernes Bestridelse ved den østersøiske og guineiske Handel enduu behøves flere Betiente, foruden dem, som allerede ere ved den guineiske Handel, da maae Administrationen, med Directionens Samtykke, paa Handels-Interessentskabets Vegne, saadanne for en billig Løn antage. Administrationen skal med Directio nens Forevidende og Samtykke være fuldkommen be myndiget til at dimittere hvilken Betient, der viser sig overhørig, efterladen og uefterrettelig i sin Tieneste, og at antage andre duelige Folk i de Dimitreredes Sted. 33.) For saavidt Handels:Interessentskabets Betiente, saavel de her værende ved Contoirerne Pakhusene og Skibsbygnings Werftet, som de i Guinea tienende ved Forteresserne og Logerne, især Gouverneuren samme steds, ere forsynede med fornødne Instructioner af den forrige guineiske Handels-Direc tion, maae det derved have sit Forblivende. Skulde Directionen derimod befinde, at en eller anden Instruc tion efter Omstændighederne behovede nogen Sorandring eller Tillæg, da paaligger det den ej alene saadant at iværksætte, men endog at forfatte de udfordrende Instructioner for dem, som ikke endnu dermed ere forsy .nede. 34.) Handelens Forretninger deles for god Ordens Skyld imellem Kassereren, Bogholderen og øvrige Betiente efter Directionens beste Gorbefindende, da de i øvrigt af Administrationen blive anholdte til at efters Octr. f. d. esters. Compagnie 34:37 §. efterkomme deres Pligter. bets Hoved Kasse skal stedse være i Bangoen, hvorfor rages et Folium i Banqve-Bøgerne, og intet maae reqvireres af Banqven uden skriftlig Anviisning, under- Freven af Administrationen og parapheret af Kassereren. Til de daglige udgifter maae der være en Summa af 3000 Rdlr, men ej mere, i Contoirets Kasse under Kassererens Forvaltning, hvorfor han stiller Caution; da alt, hvad der er over den Sum, skal strax opleveres i Banqven. 36.) J Betragtning af det store Antal Skibe, hvormed dette Interessentskab vil blive fore synet, og af den sandsynlige Muelighed, at ej alene de indfaldende Sveskader vil kunne erstattes, men endog efter rimelig Formodning et Overskud erholdes ved at spare Assurance-Præmierne, maae alle Handelen tilhø rende Skibe og deres Ladninger, paa hvilke Farvans de og til hvilke Expeditioner det end er, saavelsom de Varer, der for Selskabets Regning hidføres eller fors sendes med befragtede Skibe, være uaffurerede; dog staaer det Directionen frit for, naar den befinder det tienligt, at lade et eller andet Skib og Ladning affus rere; men naar uaffurerede Skibe forulykkes eller kom me til Skade, skal Directionen paa ingen Maade ins destaae eller derfor staae til Ansvar. Imidlertid lader Directionen holde en Assurance: Conto i Bøgerne for alle Handels Selskabets Skibe, hvis aarlige Gevinst reparteres paa alle Skibene efter Drægtighed og afskrives paa hvert Skibs Conto. 37.) Ved Udgan 35.) Handels:Selska: 5 Jul. gen af Aaret 1783, og siden ved hvert Aars Slutning, forfattes en General:Ballance af Handels-Sel skabets Bøger, som det næstpaafølgende Aar i Maj Maaned forelægges Interessenterne i en General-forsamling, hvorved maae gives en tydelig Oplysning om Handelens Tilstand, og tillige vises den virkelige Gee M 3 vinst Octe. f. d. osters. Compagnie 37-38 §. 5 Jul. vinst og Overskud, paa det at enhver Actie Eier deraf tydelig kan overbevises om, hvor stort udbytte der fai der og kommer til Deling paa hver Actie, samt hvormeget af Gevinsten benlægges til Selskabets Hovedfond og anføres paa Vindens og Tabens Conto; hvorefter Udbyttet, i Følge Repartitionen, udbetales Interessentskabet til 11 Jun. 1784. Henseende til den Deel, som af Gevinsten bliver at lægge til Selskabets Hovedfond, skal følgende Bestemmelser iagttages: Da det efter al Sandsynlighed, naar Handels: Selskabets Foretagender geleides af nogenledes Lykke, kan haabes, at der aarlig vil blive en ikke ringe Gevinst og Overstud, saa skal alt det, som vindes over 6 p. C. for hver Actie, saalænge aarlig samles til at forstørre Ins teressentskabets Fond og til dets Handels Forretningers ydermere Udbredelse, og overdrages paa en særdeles Vindene: oa Tabens-Conto, indtil der er tilveiebragt en Capital af 5000co Rdlr; hvorimod, naar Handels-Sel skabets Fond paa denne Maade er voret til bemeldte Summa, skal den ikke forøges videre, men den aar lige rene Gevinst skal derefter som udbytte uddeles mellem Interessenterne. Indfalder derimod saadanne Aar, hvor der enten har været Tab, eller Gevin ften ikke udgiør de i muelig Tilfælde til udbytte bestemte 6 pro Cent, saa anvendes i begge Tilfælde den ovenmeldte beholdne Capital, saavidt strække kan. 38.) Hvad de aarlig aflæggende Regnskabers f tersyn og Revision angaaer, saa udnævner Direc tionen i General Forsamlingen dertil tvende Inter essentere, som for deres dermed havende Umage skal nyde en billig Erkiendtlighed. Efter Revisionens Til endebringelse indleveres deres forfattede Notater og Anmerkninger til Directionen, som, efterat de ere den Vedkommende tilstillet til Besvarelse, efter Be findende Octr. f. d. østers. Compagnie 38-41 S. findende derover meddeler deres Decifioner, oa naar 5 jul. samme saaledes er bragt i Rigtighed, bliver Administrationen og Betienterne qvitterede i Selskabets Novn. 39.) Naar en Interessent overlader cen eller flere Actier til en anden af de Kgl. Undersaat ter, eller Actier ved Arv komme i andre sig i de Kgl. Larde opholdende Personers Besiddelse, maae saadant tilliendegives Administrationen skriftlig, som derefter later deslige Actier transportere i Actie:Bogen paa de ny. Besiddere. For saadanne Transporter nyder Ada ministratoren, Kassereren og Bogholderen 1 Mk 8 Skill. til lige Deling, og Handelens Fattiges Kasse 8 Skill. dansk af hver Actie. 40.) Handels- Selskabets Direction skal ogsaa vedligeholde de Kgl. Rettigheder paa Rysten af Guinea, og især paastaae og forsvare den Kongen tilkommende Eiendoms Ret paa Kysten af Rio Volta; men i det Fald, at enten Forterne blive fiendtlig overfaldne af en eller anden europæisk Magt, eller at en anden Nations Negere understod sig at giøre Indgreb i Handels-Interessentskabets Ret og Nettigheder, vil Kongen ikke alene beskytte og forsvare Interessentskabet, men endog erstatte, hvad samme ved saas dan Leilighed maatte have tabt. Imidlertid skal Dis rectionen instruere Gouverneuren derhen, at han, faa meget mueligt, skal leve i god Forstaaelse med Naa boe-Gouvernementerne fra andre europæiske Magter, og paa det omhyggeligste forebygge alle unødvendige Stris digheder. 41.) Naar Gouverneurens Post paa Rysten af Guinea er ledig, udnævner Directionen for dette Handels- Selskab et dueligt Subject dertil, som Kongen efter Forestilling fra General Toldkammeret vil confirmere; Ligesom og Directionen kalder duelige Personer til ledige Præste-Rald og Catechet Tienester paa Kysten, for hvilke af Directionen faldte M 4 Pers Octr. f. d. esters. Compagnie 41s 45 §. 5 Jul. Personer igiennem det danske Cancellie Kgl. Confirmis tion udvirkes. Alle andre paa Ryften behøvende Zes tiente antages og indsættes af Directionen. 4%) I Justits: og proces: Sager imellem Kystens Ves tiente dømmes efter danske Lov og Frr., og saaletes at den Idømte forbeholdes Ret til paa lovlig Mace at appellere Dommen. Men ingen Dom, som angater Liv eller te, naar endog den Paagieldende ikke sil appellere, maae errqveres, førend den er indsendt til Handels Directionen, og dernæst igiennem Cancelliet Kongens nærmere Resolution er udvirket. 43.) Alle paa Kosten forefaldenbe Proces: Sager skal indføres i en authoriseret Ting: Protocol; Ligesom der og skal holdes rigtige Protocoller over de forefaldende Registerings: Auctions: Skifte: og Delings - Seger ved de i Handels Selskabets Tieneste bortdøde Betien ters og andres Efterladenskab, da Vedkommende skal indestaae for, at i alle deslige Tilfælde dermed ordentlig omgaaes, behørig Rede og Rigtighed aflægges, og Formyndere sættes for de Umyndige. 44.) Han dels Selskabet bevilges samme Præference, som Kongen hidtil haver haft, for deres fordringer til Betienterne paa Kysten af Guinea. Ligeledes skal Riobe: Summen for de egere, som herefter for bemeldte guineiske Handels Regning sælges paa de Kgl. ame, rikanske Der, have Fortrin frem for alle andre Fordrin ger, næst efter dem, som ere prioriterede i Plantas gerne, i en Debitors Efterladenskab, naar der ikke er tilstaaet længere end 6 Maaneders Credit, og det firar for Metten er blevet anmeldt, ligesom den guineis ske Handels Direction i Følge Pl. (*) 25 Jun. 1777 forhen har haft samme Rettighed. (See Fr. 7 Nov. 1792). 45.) Alle Directionens Indberetninger (*) 3 Octrojen fele faaer ved en Tryffeil: Rescript. om Detr. f. d. esters. Compagnie 45:47 §. om Justits Væsenet, Kirke og Skole: Sager, og 5 Jul. Kirke: Betienterne paa Soften, skal skee til det danske Cancellie; men alt, hvad som angaaer Regierings: Sager, indberettes af Directionen til General: Told: Rammeret. 46.) Alle Contracter og Sorenine ger, som af de forrige Directioner baade for den guineiske og for den grønlandske Handel cre sluttede enten om Handels:Sager, eller i Henseende til Skibsbygnings Verftet om bestilt Arbeide og de til samme giørende Leverancer, al forblive i deres fulde Kraft og Gyldighed, indtil de fra begge Sider ere opfyldte. 47.) Imod den Tid, at de for denne Octroj bestemte 30 Aar udløbe, skal samtlige Interessenter indkaldes til en General Forsamling og overlægge samt tage en Beslutning over, om de agte at ansøge om Prolon gation, i hvilket Fald Kongen efter Befindende vil forunde en længere Tid for Octrojen. Men dersom det skulde besluttes i en saadan General Forsamling (hvor ved endog de fraværende Undersaatter, dog ikkun ved befuldmægtigede Interessentere, kan meddele deres Stemmer, nemlig een for hver Actie) at ophæve handelen, saa skal Beholdningen og den dette Selskab tilhørende Formue ved de bevilgede 30 Aars Forløb deles imellem Interessenterne efter Actiernes Antal, og det hele Handels Selskab saaledes ophæves. Og vil Kongen, naar Interessentskabet ikke længer finder det for got at fortsætte denne Handel og Octrojen ophæves, imodtage og betale ej alene alle de i 4 § benævnte ubevægelige Eiendomme, som da ere tilstede, med samme Summa, hvorfor de ere Interessentskabet beregnede, men og det, som derefter maatte være tilkommet, efter den Værdie, som samme ved Taration kan udgiøre. Imidlertid har Handels Selskabet, saalænge Octrojens 30 Aar vedvare, at benytte sig af alt dette, og samme som frie Eiendom M 5 at Octr. f. d. esters. Compagnie 47-48 §. 5 Jul. at bruge, saaledes som Directionen det for tienligst eragter. Ligeledes maae Directionen foranstalte alle vis dere fornødne Indretninger til mueligste Lettelse og Fordeel, dog saaledes, at et og alt holdes i behørig Stand og betids forsynes med al behevende Reparation. 48.) Denne Octroj og Reglement skal paa denne Maade, eller saaledes som det efter Directionens nærmere Forslag til Handelens Gavn og paa Forestilling af Kongen nærmere bevilges, staae ved Magt, og maae ikke forandres af Interessentskabet uden Kongens udtrykkelige Tilladelse og Samtykke. For det øvrige made for anstaaende dette Handels-Selskab meddeelte Privilegier og Friheder paa ingen Maade fornærmes til Inters essenternes Tab eller Skade, ej heller deri skee ringeste Hinder eller Indskrænkning, da Kongen imod alt saas dant vil tage Selskabet i Beskyttelse; Ligesom og de Kgl. Collegier og Øvrigheds-Personer paa det eftertrykkeligste skal beskytte og handthæve dette Handels-Selskab ved dets forundte Privilegier og Rettigheder. 25 Jul. 25 Jul. 26 Jul. Von. Für die Städte, Aemter und Landschaften des G. Schleswig, wegen fünftiger Behandelung der geringfügigen, nur 10 Rthle und darunter betreffenden, und der liqviden, auf flare Hand und Siegel beruhenden Sachen, wie auch wegen der in solchen Fällen, und wenn es in gerichtlich entschiedenen Sachen an der zum Appelliren erforderlichen Summe mangelt, Statt findenden Supplication an das Obergericht oder Oberconfistorium zu Gottorf. p. 83. Samme for Holsteen, Pinneberg og Sanzau. P. 273. Interims Pl. Ang., at der, i Henseende til det til Jagtrettighed paa Sallig i Danmark udfordrende Qvantum Hartkorn, indtil videre skal for holdes efter Fr. 15 Maj. 1761. R. Kammer. P. 94. EndInterims. Pl. om Jagtrettighed. Endskiont Fr. om Jord Fælledskabets Ophæ: 26 Jul. velse, m. v., af 23 Apr. ophæver alle herom tilforn udgangne Frr. og deriblant ogsaa den af 15 Maj. 1761, saa er det dog fundet fornødent herved at bes fale: at sidstmeldte Fr. 15 Maj. 1761, for saavidt sammes 3 § tillige bestemmer: «At en Leds: Eier i en Bye, for at kunne jage paa Fallig, maae i samme eie 20 Tor Hartkorn, nye Matricul, dog at det, hvor i en eller anden saadan i Fælledskab liggende Bye ingen Lods-Eiere findes, som der eie dette Qvantum Hartkorn i flig Tilfælde tillades den største og til Jagtrets tighed privilegerede Lods-Eier alene at jage," skal forblive i sin fulde Rraft, og saaledes, indtil heri giores nogen Forandring eller nærmere Bestemmelse, af alle Vedkommende agtes som Siegel og Rettesnor. Verfügung, daß die Von. 2 Maj. 1768, mor 3 Aug. nach die Prediger mit ihren Amtsvorwesern auseinan der zu setzen sind, künftig auch allgemein bey Auseins andersetzung der Rüster und Schulmeister &c. im H. Schleswig zur Vorschrift dienen, und daß die Rüster: und Schuldienste in 6 Wochen wieder besetzt werden sollen. P. 287. "Raadstue-Pl. (Gen. Toldkammer: Brev til Khavns 6 Aug. Magistrat 4 Aug.) At da de, som fra Khavn landverts udsende allerede frigiorte Varer i smaae Partier og saadanne, der ikke kan stemples, til andre Kiøbstæ der i Provindsen, ikke dermed lade følge nogen Rigtig hed til Beviis for, at Nettighederne af Varerne her ere betalte; saa bliver (til de handlendes og andre Vedkommendes Efterretning i Khavn) herved bekiendt giort: at, naar de herfra landverts udsende saadanne frigiorte Varer, i hvor liden end Qvantiteten er, til Steder i Provindsen, maae de dermed lade følge et af dem udstedt Priftligt 23 viis, som forklarer speciel De Pl. om landverts udsendende Varer. 6 Aug. de Varer, som sendes, hvorhen de gaae, og at de afsendes fra dem; og maae denne Følge:Seddel ved Vas rernes udførsel her i porten forevises Controleuren til Stempling, hvis den Uleilighed skal undgaaes, som Varernes Confiscation af Mangel paa saadan Rig tigbed, ved Indførselen i de andre Kiøbstæder, ellers vilde kunne foraarsage. (See Pl. 22 Jul. 1794). P. 308. 8 Aug. Pl. Hvorved tillades, at fra nu af og indtil 1781 Aars Udgang maae fremmede Kornvarer, nemlig fremmed Rug, Byg og Havre, med indenlandske Skibe indføres til de søndenfieldske Steder i Lorge imod modereret Told af 15 Skill. pr. Tde samt øvrige ellers anordnede Afgifter. (Saasom Korn-Avlingen, som i Aar i de Kgl. Lande ikke har tegnet sig saa vel, som i andre gode Korn Aar, er især i de søndenfieldske Stifter i Norge saaledes mislinget, at Kornmangel deraf samme steds kunde befrygtes, fornemmelig naar Tilførselen fra Danmark og Hertugdommene tillige afs tog. See Pl. 6 Febr. 1782). P. 95. 8 Aug. (†) Confirmation paa en af Kammer-Raad Friderik Bagger den 23 Jun. oprettet fundats paa et Legatum fra Juulschou paa 21000 Rdlr til adskilligt Brug (saaledes at af Renten, som til 3 p. C. udgiør 682 Rdlr 3 MF, anvendes: 103 Rdlr til April Qvartal Stats Betaling for Juulschous Bønder; 30 Rdlr til Opdragelses hielp for de Bender, som have de fleste Bern, hver 2-8 Rdlr; 40 Rdlr til Kullerup Sogne præst; 15 Rdlr til Degnen; 15 Rdlr til Refsvindinge Skoleholder; 100 Rdlr til 2de Depofituri af Odense Gymnafio eller Skole; 370 Rdlr til fattige Enker af Middelstanden, geistlige eller verdslige, hvis Mænd have været boesiddende i Fyen; samt fattige, skikkelige og frøbelige Jomfruer, som ikke have, Førlighed til at tiene Confirmation paa Baggers Fundats. tiene og ere barnfødte i Fyen, hver 10:40 Rdlr; Og 8 Aug. Resten 9 Rdlr 3 M7k nyder den, som distribuerer disse Penge, for sin Ulmage). Cancel. Odense 8vo. Pl. Hvorved adskillige Anordninger, ang. 9 Aug. Brændeviins:Brænden og Brug med videre i 2Torge, igientages og paa nye indskierpes. R. Kammer. p. 96. Forandret ved Fr. 12 Mart. 1783 og 22 Jun. 1792 (*). Gr. Saasom paa adskillige Steder i Norge har yttret sig en fiendelig Misvert paa Korn:Sæden for bette Aar, saa er det (for at forekomme og saa vidt mucligt afværge den deraf for Undersaatterne samme steds befrygtende Mangel paa det nødvendige til Livets Underholdning), foruden andre i den Henseende foiede Foranstaltninger, fundet fornødent herved at igientage og paa nye alvorligen at indskierpe de tilforn uds gangne Anordninger og Forbudde om Brændeviinsbræn den i Kiøbstæderne og paa Landet i Norge samt sam mes Brug og anden Overdaadighed ved Begravelser, Bryllupper og andre slige Forsamlinger, hvorved foredes endeel Korn, som bedre, fornemmelig ved indfaldende Misvert og i dyre Tider, bør bruges. 1.) Eadskiont Kongen vel fremdeles, som hidtil, vil tillade, at i Kiøbstæderne i Norge maae efter Sr. 12 Maj. 1767. 13 § brændes Brandeviin, saalange Kornpriserne i de norske Kiøbstæder ikke stige saa heit, at en Tønde Rug gielder almindelig over 3 Rdlr, og en Tde Byg eller Malt over 16 Mk danske; saa skal dog denne Tilladelse nu for Haanden indtil videre strap indstilles, og alle Brændevinskiedler ufortovet forsegles hvorfor og vedkommende Magistrater og Øerigheder i Kiøbstæderne herved anbefales, at søie de i (*) See og Rescr. 4 Jan. 1788. Denne Pl. om Brændeviinsbr. c. i Nge 1:4 §. 9 Aug. denne Henseende fornødne Anstalter og saadant derpaa til vedkommende Stiftamtmænd at indberette, paa det disse derom til Gen. Told Kammeret kan indsende deres Relationer til hvad nærmere Foranstaltning Omstændighederne maatte udfordre. (See Fr. 22 Jun. 1792. 1 §). 2.) All Brændeviinsbrænden paa Landet i Norge, saavelsom Omfaren i Boigderne til Værkerne eller Kiebstederne for at forhandle, sælge. eller udhøkre Brændeviin eller andre slige Drikkeva rer, og utilladelig Broehold sammesteds med videre, ligesom samme allerede ved Frr. 9 Aug. 1754. 5 §, 3 Aug. 1756 og 8 Mart. 1757 er forbudet, bliver Herved fremdeles aldeles forbudet og afskaffet, under de i disse Frr. fastsatte Muifter og anden haard Straf ester Omstændighederne. 3.) Almuen paa Lan det, hvorunder tillige er at forstaae Bonde-Lensmænd, Mollere, Skydsskaffere, Gastgivere, Krees og Vertsbuusmænd, samt der boende Haandværkere, skal det være aldeles forbudet, til noget Slags Vertikaber eller Gilder, være sig Bryllupper, Barseler, Begravelser eller andre Forsamlinger, at give eller bruge Brænde viin eller nogen saadan stærk Drik, Di alene undtaget, under Straf at bøde, efter Sr. 8 art. 1757. 6 §, for hver Gang 5 Ridle, til lige Deling imellem Angiveren og den Skyldiges Hosbonde. Ikke heller maae andre paa Landet boende til slige Forsamlinger give eller bruge noget Slags Brændeviin, Aqvaviter eller distillerede Liqveurs, under Straf at bøde, efter nysmeldte Frs 7 §, 10 Rdlr, til Kongens Kasse, til Angiveren. (See Fr. 12 Mart. 1783. I §). 4.) Til Bryllupper paa Landet maae, i Overeensstems melse med Fr. 13 Mart. 1683, ikke bedes mere end 8te par folk, uberegnet Forældre, Sodskende, Sødskendes Mænd og Koner, Farbrødre eller Worbrødre. Bryl= Pl. om Brændeviinsbr. &c. i Nge 4 §. Bryllups Kosten maae ej gives længere, end samme 9 Aug. Dag Brylluppet holdes og næste Dag derefter. De, som herimod forsee sig, bøde for hver person, som over det bestemte Antal befindes ved Brylluppet, 16 Still. Dansk, og for hver Dag Brylluppet holdes længere 5 Rdlr, til lige Deling imellem Angiveren og den Skyldiges Hosbonde (Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 12 Mart. 1783. 1 og 2 §); og skal Lensmændene altid, i det mindste eengang, indfinde sig ved Bryllupperne for at undersøge, om denne Anordning efterkommes, og i andet Fald strax anmelde saadant til de Skyldiges Afstraffelse. I øvrigt bliver det Stiftbefalingsmændene, Greverne, Friherrerne, Amtmændene og øvrige Embedsmænd i Norge, alvotligen paalagt, efter deres Eed og Pligt strængelig at holde over denne Placats og de deri paaberaabte samt derved paa nye indskierpede Anordningers noieste Efterlevelse, da de, hvis de herudi, imod Formodning, befindes forsømmelige og efterladne, med Straf efter Omstændighederne kunne vente at vorde anseete. St. Kammer 1. (Resol. 9 Aug.) Ang. en Præ: 13 Aug. mies Udlovelse af 12 Still. pr. Ede for indenlandske Kornvarer, som inden Fartens Slutning for dette 2ar indføres med indenlandske Skibe til de søndenfieldske Stifter i Norge; samt at Almuen maae, i Hensigt til dette Slags Kornvarer, nyde den Adgang til Indkiob af Skibene, som ved Pl. 30 Jul. 1768 er anordnet. Saa gives og Kiøbmændene i Stifterne den Forsikkring, at de Kgl. Kornmagasiner ikke skal blive aabnede, saalænge Kiøbmandene kan skaffe Almuen det fornødne, være sig af indenlandsk eller fremmed, Korn for taalelige priser. (See Pl. 6 Febr. og 21 Jun. 1782). P. 100. Raad: Pl. om Told af Dynevaar. 13 Aug. 15 Aug. 29 Aug. 5 Sept. Raadstue-Pl. (Resol. 11 Jul., bekiendtgiort Khavns Magistrat samt Stiftamtmændene i Danmark ved Gen. Toldkammer Brev 11 Aug.) At fremmed Dynevaar af dobbelt Bredde, som sædvanlig holder 2 Alen, maae, indtil videre og saalenge det ikke i for nøden Mængde i Landet selv fabriqueres, indføres imod 7 p. C. i Told. p. 309. Pl. Betreffend die Bewilligung einer Præmie für einländische Kornwaaren, welche vor dem Schluß der disjährigen Schiffart in die südenfieldschen Stifte in Norwegen eingeführt werden. p. 101. Raadstue Pl. (Resol. 22 Aug., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer Brev 28 Aug.) Hvors ved det, ved Told R. 26 17ov. 1768. 14 Cap., Khavn bevilgede Credit: Oplag og sammes Regler bliver udstrakt til fremmede Lærreder, for saavidt de ere eller vorde tilladte her i Landet at indføres. (See Oplags-Fr. 31 Maj. 1793). P. 309. Pl. Hvorved Frr. 2 Sept. 1773 og 26 Apr. 1776 saavelsom de ældre om utilladelig Brændeviins: Brænderies Asskaffelse paa Landet i Danmark be kiendtgiorte Anordninger paa det alvorligste igientages og indskierpes til den strængeste Overholdelse af de Kgl. Embedsmænd, Betiente og andre Vedkommende, samt til undeblivelig Straf for hvem, som findes derimod at forsee sig. Hvorfore alle Vedkommende, som foran førte Anordningers Overholdelse er paalagt til Pligt, skal paasee sammes Efterlevelse med fordobblet Iver og indtil det nøieste; ligesom og (paa det alle vedkommen de Undersaatter fan vorde paa nye advarede om at vogte sig for den Straf, som bør følge paa Forbrydelser imod bemeldte Anordninger) denne Pl. tilligemed Frr. 2 Sept. 1773 og 26 Apr. 1776 strax skal læses og forkyndes paa alle behørige Steder, og paa Landet tillige af Præs biker Pl. om Brændeviinsbr. paa Landet. dikestolene (paa det Kornvarernes Foredelse til dette 5 Sept. utilladelige Brug ombyagelig fan forebygaes, siden der har yttret sig en fiendelig Misvert paa dette Aars Kornsæd i adskillige Eqne af Norge, og Kornbesten i nogle af de danske Provindser ef beller er udfalden saa vel, som i andre gode Korn-Mar). p. 103. Fr. Om Kern Skatten i Dmk f. 1782. p. 105 5 Sept. Pat. Wegen der Magazin-Korn-Ausschreibung in 13 Sept. Schleswig, Holstein u. Pinneberg für 1782. P. 116. Pl. Ang. nøiere Bestemmelse i Henseende 19 Sept. til Opsynet over Bøndernes Heste:Avl i Danmark, samt at ingen, uden de dertil berettigede, maae stiere Beste eller andre Creature. Cancel. p. 119. Gr. Da det, for at opfylde Hensigten af Pl. 6 Dec. 1780 (ang. visse Foranstaltninger til at forekomme den Skade, som tilføies de Stutterieholdende i Danmark af slette Bønder Hengster), er fornødent at hæve alt det, som kan giøre Opsvnet vanskeligt, og det befindes, at uagtet forbemeldte Pl. fastsætter, at den Gods: Eier, som er største Lods: Eier i et Sogn eller Bye, skal have Rettighed til Opsonet over Bøndernes Hengster og aarlig udsøge de beste til den nødvendige Bedæks ning, skal dog nogle Gods: Eiere alene have forget for deres egne Bønder i Sognet eller Byen, hvor de vare største Lods-Eiere, hvorved de andre Bønder have været uden Orsigt, samt uden Anvisning, hvor de skulde faae deres Hopper bedækkede; saa og at i de Byer. eller Sogner, hvor der alene ere Selv:iere og ingen Hovedgaards Eiere, som Lodhavende, ligeledes paa nogle steder findes Mangel paa Opsyn; saa bliver Hermed følgende befalet: 1.) De Gods Fiere, som ere største Lode Eiere i et Sogn eller Bye og som, formedelst nogen særdeles Indretning med deres Bønders Heste: Avl eller af ans VIII Deel. 97 den Pl. om Bøndernes Heste-Avl &c. 1-3 §. 19 Sept. den Aarsag, ikke vil have Opsynet over de fremmes de Bønder, skal derom forene sig med den anden lod havende Gods Eier eg fra ham have hans skriftlige Tilstaaelse, at han vil paatage sig Opsynet; da det ellers altid er største Lods Eier i Byen, der bliver at tiltale, naar nogen Urigtighed foretreffes i Henseende til det, som ved Placaten er befalet angaaende Bøndernes Heste Avl. Men, naar Gods Eiere, som maatte have en eller flere Bønder i et Sogn, hvor an den Mand var største Lods: Eier, vil, at saadanne deres Bønder skal have deres Hopper bedækkede af deres egne paa Godset holdende Hengster, og ikke af de Hengster, som største Lods-Eier i Sognet har udsøgt, maae saadant da være dem tilladt, og disse Bønder, naar de ingen Hengst holde og ellers ikke overtræde noget af hvad, som i Placaten er befalet, ikke staae videre under Tiltale af største Lods Eier, saasom det, der fornemmelig vedkommer bemeldte største Lods Eier, er at paasee, at ingen utilladte Hengster findes hos Bønderne hvorhos det og i de Byer, hvor ingen Gods: Liere haver Lod, skal tilkomme største Lods: Eier i det Sogn, hvorunder Byen sorterer, men naar heller ingen Gods Eiere haver Lod i Sognet, da Amtmanden at have Opsynet over Heste-Avlen i sige af Selva Eiere alene bestaaende Sogne. 2.) For at spare Bekostningerne i de Tilfælde, hvor flere Bender i en Bye eller et Sogn, formedelst Forsømmelse i at efterleve Placaten, ere forfaldne i Mulkter, maae der være vedkommende største Lods-Eier, som Opsynsmand over Bøndernes Heste-Avl i bemeldte Sogn eller Bye, tilladt ved een Stevning eller Sogsmaal under et at tiltale saa mange, som sortere under een Jurisdiction, og som i anførte Tilfælde befindes i Forbrydelse mod Placaten. 3.) Da de omløbende Gildere og Bestes Pl. om Bøndernes Heste. Avl &c. 3 §. Bestestierere bedrage den eenfoldige Bonde og foraar: 19 Sept. sage adskillig anden lorden, mestendeels altid ustraffet, fordi de ingen blivende Sted have, skal det hermed være alle og enhver forbudet at befatte sig med at Stiere heste og andre Creature, saasom Kalve, Lam, Sviin og Grise, med mindre de af Amtmanden dertil ere beskikkede eller have sammes skriftlige Tilstaaelse, alt under Mulkt af 2 Rdlr for hvert Creatur, sem af saadan uberettiget bliver skaaret; hvilken Mulkt erlægs ges saavel af den uberettigede Gilder, som af dem, der betiene sig af ham, til Sognets Fattige og til Angiveren. Og skal disse Mulkter, saasnart Forbrydel sen er beviist, uden Lov og Dom indkræves ved Execu tion efter Amtmandens Foranstaltning (*). Pl. Wegen Herabsegung der Tare für Postgut 1 Oct. zwischen Riel und Altona samt Hamburg, wodurch zugleich auch nochmals verboten wird, der Post die Beförderung des ihr allein vorbehaltenen Guts zu entziehen. p. 197. Havne: Commissions Pl. (Resol. 4 Oct.) 10 Oct. Hvorved den 8 og 9 §i Sr. om Havne-Væsenet i Khavn 18 Apr. 1744 extenderes. p. 198. Ligesom ingen Reparation og fortomring mane sce paa noget Skiberum i Havnen eller Canalerne, saa mane ej heller nogen Ophugning paa gamle ubrugbare Skibe foretages, men saadant være aldeles forbudet uden alene paa de privilegerede Skibsbygger: Verster, under den i 8 § bestemte Straf, samt Erstatning for den derved forvoldte Skade; men Eiers ne af slige ubrugbare Skibe skal være pligtige, enten at lade dem ophugge paa de privilegerede Verfier, eller, saafremt det uden Fare for at spuke kan skee, at №2 (*) Cir. Canc. Br. 17 Nov. 1787. labe Pl. om Stibes Ophugning. 10 Oct. lade samme strat udføre uden for Bommen og nedlegge I Nov. enten ind i Balkbrænderie: Bugten eller længere ud fra Staden, for der at ophugges; saa skal og et faas dant utienstdygtigt Skibs sidste Eiere, uagtet Skis bet bortskienkes eller bortsælges til nogen Uvederhaftig, være ansvarlig til alle Bekostningerne og for hvad Skade dermed kunde hænde, indtil Skibet er udbragt af Bommen og henlagt til Ophugnings Pladsen ind i Kalkbrænderie Bugten eller længere ud fra Staden; i hvis Følge Havne: Sogderne skal paasee og tilmelde Havne Mesteren, ligesom han og selv nøie haver at paasee, om noget gammelt cofferet Skib udlægges fra Tommer Verfterne og ikke af Eieren besorges strax uds braat af Bommen paa de forberørte Orhugnings: Ste der, Eieren da ufortsvet derom at advare; men skulde saadan Advarsel ikke frugte, da garne esteren at have Magt til uppholdelig at lade Skibet udhale af Bommen og benlægae paa forbemeldte Steder. ca Pieren i dette Tilfælde blive pligria at betale Omkoitz ningerne, og desuden for Modtvillighed betale i Miu!kt so Rdir til Havne Kassen; hvilken Bekostning og Mulkt, i Mangel af godvillig Betalina, paa sædvan lig Maade ved Execution af Stadens Underfoged inde drives. Reglement for en Indretning, hvorved saa. vel offentlige som private Breve mere sikkert og ordent ligen, end bidtil, fan befordres imellem de danske Stater i Europa ca de darse: Ger i Vestindien, samt imellem Gerne indbyrdes. Gen. Told.Kammer. p. 200. Neiere bestemt ved pl. 21 Apr. 1784. Cfr. Fr. 19 Dec. 1788. 2 §. Gr. Da saavel den offentlige som den private Brevverling imellem de Kgl. Stater i Europa og Derne i America med Handelen og Skibsfarten tiltager og Oliver Regl. ang. vestindiske Breve 1-2 §. Eliver fra ar til andet desmere vigtig, er det især i Nov. af den Aarsag ogsaa holdt desmere fornødent, at en vis Orden til betryggelse for denne Brevverlings desto sikkrere Gang fastsættes. I nogen Overeenss stemmelse med hvad, som i samme Diemeed fer Brevver ingen imellem andre europæiske Stater og americanske Øer er anordnet, er det altsaa anseet best og beqvemmest, at sætte denne Indretning i forbindelse med og læmpe den efter den almindelige vestindiske Skibsfart; og efterat det er taget i noie Overveielse, hvorledes saadant efter Omstændighederne beqvemmeligst for Indretningen selv og til mindst Byrde for Skibsfarten og Handelen kunde skee, er derom følgende anordnet

1.) J Khavn, ligesom og paa alle de 3 vestins diske Øer, skal ved Toldboden paa ethvert Sted, eller i Nærheden af samme, indrettes et Brev Contoir, som sal staae under den af Betienterne ved Toldboden, som Kongen dertil befaler, og hvortil nu for først Veiermesterne hver paa sit Sted, udnævnes. Bemeldte Brev Contoirer skal aabnes i Khavn med Begyndelsen af 1782, og paa Derne 4 uger efterat denne Anords ning der er bleven bekiendt, og fra den Tid af skal Brevene der kunne imodtages og afhentes dagligen i den sædvanlige Toldbod:Tid. 2.) Alle Breve og skrevne Documenter, som afsendes imellem Khavn og de danske vestindiske Øer frem og tilbage, samt imellem bemeldte Øer indbyrdes, skal paa forbemeldte Contoirer afgives og afhentes; ligesom de ogsaa imels lem disse Contoirer skal i dertil indrettede og med et eget Brevsegl forsynte Brevsække eller Brevpakker fors sendes; og maae derfor ingen Skibs Capitain eller Passageer, ej heller nogen af Skibs: Mandskabet, som farer imellem Khavn og bemeldte Der eller im lem disse 9 3 Regl. ang. vestindiske Breve 2:3 §. 1 Nov. disse Der indbyrdes, fra den Tib da Brev-Contoirerne aabnes, modtage eller paa egen gaand befordre nos get Brev eller skrevet Document fra Khavn til Derne eller fra Derne til Khavn, eller fra den ene De til den anden, under Straf at betale for ethvert enkelt Brev imellem Derne og Europa 10 Rdlr d. C., imellem Derne indbyrdes 5 Rdlr vest. C., og for de større Breve i Proportion hertil, men i Mangel af Betaling at af sone Bøderne med corporlig Straf. Er det paa Derne en Slave, da betaler den Mulkten, som har medgivet ham Brevet, og fan Slaven ikke opgive ham, straffes Slaven selv paa Kroppen. Dog bliver her at und tage følgende Tilfælde: Imo) Naar nogen paa Derne vil omsende sine egne Breve ved eget Expresse-Bud, hvilket skal staae enhver frit for. 2do) Naar med Pakfer, Kasser, eller andet saadant sendes Aviis:Breve; men disse Aviis Breve skal da være uforseglede og ikke indeholde andet, end aabne Anviisninger paa det medfølgende. 3tio) Naar et Skib paa Reisen indløber til fremmede Steder eller Øer, da det i saa Fald maae medtage Breve fra de danske europæiske Stater og vestindiske er til disse fremmede Der og Steder, hvilke det anløber, ligesom og fra saadanne fremmede Steder til de danske vestindiske Øer og europæiske Stater; dog skal disse sidstbemeldte Breve, som saaledes medrages fra fremmede Steder, ved Ankomsten til Derne eller til Khavn afgives tilligemed Brevsækken til Brev-Contoiret, der hvor Skibet ankommer, paa det at de der fan registreres og derfra i sin Orden udleveres, dog uden at Porto efter Taxten da betales. 3.) Ogsaa disse Breve, som sendes fra de danske vestindiske Øer til Khavn, for at gaae ud derfra til andre Steder i de Kgl. Stater eller til fremmede europæiske Steder, skal leveres paa vedkommende Brev: Contcir paa Derne og imod Regl. aug. vestindiske Breve 3-4 §. imid den anordnede Taxt befordres med Brevfæffene 1 Nov. til Brev Contoiret i Khavn; hvorfra, i Fald de ikke ere dresserede til nogen i Khavn, som besørger dem, de a'gives til det bestemte Sted eller Posthuus til vis dere Forsendelse. Ligeledes skal forholdes med de Breve, som fra Stederne i de Kgl. europæiske Riger og Hers tugdomme sendes til Khavn, for derfra at afgaae til de danske vestindiske Øer; saa at disse Breve afleveres paa Brev Contoiret i Khavn, for derfra at besørges. Mer skulde Vedkommende i nogen af disse Steder ikke hav: nogen Commissionair i Khavn, til hvem han fan overlade at besørge hans Breve saaledes behørigen afleverte, da maae han couvertere dem directe til Con toiret for de vestindiske Breve i havn, da disse Breve, naar de til bemeldte Contoir frit indsendes, endslient Portoen til Vestindien ikke medfølger, der til Assendelse uvægerlig skal modtages og i Brevsækken til Vestindien afsendes. 4.) Paa ethvert Brev= Contoir, saavel det i Khavn, som dem paa Derne, skal føres en aarlig Protocol for afgaaende Breve. Denne Protocol skal være authoriseret, i Khavn af General Told Kammeret, paa Herne af Regieringen paa St. Croix og Raadet paa St. Thomas og St. Jan, og i samme skal alle de til Afsendelse indleverte Breve i chronologist Orden ved Nummer, Navs ne, Adresse og Taxt, samt Skibet og Skipperen, med hvem de afsendes, anføres; ligesom og med og i enhver Brevsæk eller Brevpakke, som afgaaer, skal følge et i Overeensstemmelse med Protocollen over Brevene ferfattet Carte, som strax ved det Contoir, hvor Brev sækken eller Brevpakken aabnes, opslaaes til enhvers Efterretning, men dernæst bevares og registreres i en anden ligeledes authoriseret Protocol, som er for de i og med Brevsækken indkommende Breve, og hvori № 4 ogsaa Regl. ang. vestindiske Breve 4:7 §. I Nov. ogiaa disse Breve indføres, som Skippere eller ardre fra fremmede Steder kunne medhave, og efter 2 § naae gaae uden for Brevsækken. 5.) Breve, som Beds kommende ønske i al Fald haftigen eg fortrinligen at befordres, maae de paategne det Ord Cito, isæt paa det at de, naar der i 10 § ommeldte Tilfælde indtræf fer, kan adskilles fra de øvrige, hvis haftige B fordring det ikke er saa meget om at giøre. 6. 201 den Spielighed, som disse Betiente, der forestane fors bemeldte Contoirer og Forretninger, fan, Indremins gens væsentlige Orden uforkrænket, vise til Brewnes beste og for enhver beqvemmeste Befordring, ska de, under vilkaarlige Straffer, som Gen. Told-Kammeret efter Omstændighederne bestemmer, være forbundre til at vise, saavel under Brevenes Modtagelse som udlevering. Men især skal de i den Henseende vel paaigte: a.) At naar nog n ved Paategning paa sit Bres eller paa anden Maade forlanger det afsendt med et vist af ham navngivet Skib frem for med et andet, maae dette ej alene ikke negres, men endog skal det neiagtis gen efterkommes. b) At ingen maae unødvendigen opholdes paa Contoiret, og forlanger nogen skriftlig Bevus for afleverte Breve, skal saadant ham gratis meddeles; men begierer nogen Beviis for flere end et Brev, da skal han selv medbringe en Designation, som gives ham underskreven tilbage. c.) Naar Duplicater enten af offentlige eller private Breve paa Brevcontoiret afleveres, og bag paa er skrevet,Duplicat: Originalen med N N.," da maae saadanne Duplicater ikke afgaae med samme fib, som befordrer Originalerne. 7.) Enhver Skibscapitan eller Skipper, som er dansk Borger og under dansk Herredom boesiddende, skal, naar han farer frem eller tilbage imellem Khavn og de danske Der i America eller imellem Derne indbyrdes, Pare Regl. ang. vestindiske Breve 7-9 §. være forbunden til paa hver Reise at medtage fragtfrie 1 Nov. fra Brevcontoiret paa det Sted, hvorfra han gaaer, de Breve, som ham derfra under Brevcontoirers Segl medgives. Til den Ende skal han, nogle Dage, men i det mindste næste Dag før han udclarerer, skriftlig og rigtigen melde paa Brevcontoiret, at han afgaaer samt hvorhen, og om directe eller ikke; paa det Betienten, som desuden paa egen Haand bør søge at underrette sig om de afgaaende Skibe, derefter desto vissere kan vide at rette sig. Dernæst melder han sig atter samme Dag, da han udclarerer, og strax førend han vil udclarere, og medtager da Brevsækken og hvad dertil henhører, i Fald der er nogen. Men hvad en ten han faaer nogen eller ikke, maae ham fra Brevs Contoiret uden Bekostning for ham gives et Beviis for, at han der er expederet, og førend han foreviser et saadant Beviis paa Toldboden, maae han ikke ders fra udclareres. Har Skipperen forsømt i Forveien at melde sia Bortreise, maae han selv tilskrive sig, hvad Ophold ham for Brevsækkens Skyld forvoldes. 8.) Saasnart nogen Skipper, saaledes som i 7 § er foreskrevet, melder sig paa Contoiret, skal alle de Breve, som da ere indgivne til Afsendelse, firar sammenpakkes. i en dertil indrettet Brevsæk, som forsegles med et dertil indrettet Segl og desuden mærkes med det Kgl. Chiffre; og maae da intet Brev, Duplicaterne af de i Brevsækken værende undtagne, blive tilbage, med mins dre saadant af Vedkommende er forlangt. Dersom flere end ert Skib omtrent paa een Tid eller paa een Dag udclarere, da skal Brevsækken fra Khavn til Berne gives til det, der gaaer directe, fremfor til det, der anløber fremmede Havne, og fra Øerne til det, der gaaer lige til Khavn, fremfor det, der gaaer til andre indenrigske Steder; men fulde et Skib, efter 9 5 9.) Regl. ang. vestindiske Breve 9-10 §. 1 Nov. efter at have faaet Brevfækken om Borde. endda blive liggende i nogen Tid uden at gaae bort, og nogen forlanger at faae Breve endnu bort med samme, da skal Betienten ved Brev-Contoiret, især naar ingen Leilighed saasnart igien fan ventes, imodtage og besorge disse Breve endnu med samme Skib i en nye Brevsæk eller Brevpakke, under Contoirets Segl, og saa fremdeles indtil Slibet afgaaer; og ligesom nu ingen Skibs Capitain eller Skipper maae vægre sig ved at modtage og behorigen befordre saadanne efterkom mende Brevskaber fra Brev-Contoiret, saa skal og Lots ferne paa Herne, under 10 Sidlrs Straf for hver For semmelse, være forbundne til, førend de sætte fra Land for at udlotse noget til de danske europæiske Stater eller til nogen af Derne indbyrdes afgaaende Skib, at melde sig paa Brev Contoiret, for derfra at medtage og til Ekibs Capitainen eller Skipperen aflevere, hvad Brevskaber der endnu ere tilbage til at kunne afgaar. Skul de det hænde, at et Stib, efterat være afgaaet fra Khavn, blev liggende, f. Er. ved Helsingser, og nogen forlanger Breve ved Estaffette afsendte, for at komme bort endnu med samme Skib, da skal en saadan Estaffette fra Brey-Contoiret paa Vedkommendes Bekost ning besørges, og Brevene med ham afsendes, for at besørges Skibs-Capitainen, ligesom andre efter Hoveds Brevsækkens Tillukning fra Brev-Contoiret afgivende Breve. til Hænde. 10.) Naar Skibs-Capitainen eller Skipperen har modtaget Brevsækken, med hvad dertil hører, skal han noie sørge for, at samme holdes i god forvaring, indtil han kommer til det bestemte Sted, hvor den skal afleveres, og hvor han da, saas snart han kommer i havnen, det allerførste mueligt, høist een Time efter hans Ankomst, skal besørge den sikkert i Land og afleveret til Brev Contoiret paa Stedet. Men Regl. ang. vestindiske Breve 10:12 §. Men skulde han underveis fra Derne til Khavn blive 1 Nov. overliggende i nogen indenrigs gavn, f. Er. i 27orge, da ber han ufortovet besørge den medhavende Brevsæk eller Brevpakke til nærmeste Toldsted, hvor samme da af der værende Tolder skal aabnes, og de Breve udtages paa hvilke er tegnet Cito, for at samme med den derfra gaaende Post kan strap vorde afsendte til def vestindiske Brev: Contoir i Khavn. De øvrige Brevs Skaber tilligemed en Designation over de udtagne Breve lægges igien i Brevsækken, som forsegles med Toldseg let, og gives tilbage paa Stibet, for at følge samme. Skulde Skibet ved en eller anden Hændelse løbe ind i en udenrigs Havn, hvorfra Brevene dog over Land kunne afsendes, eller og paa en Udhavn indenrigs, og det kan forud sees, at det der en Tidlang vil blive opholdt, da maae Skibs Capitainen eller Skipperen med Styrmanden, begge tillige, aabne Brevsækken og udtage de Breve, hvorpaa er tegnet Cito, og lade samme med Posten afsende, hvornæst paa Cartet anmærkes, hvilke der ere udtagne, og forsegles derpaa Brevfakten igien med begges Segl. 11.) Brevsækkene maae ingen beskadige og ingen ellers aabne, uden dertil at være berettiget. Skulde nogen handle herimod, enten ved at brække Segiet eller aabne Sækkene, uden dertil at være berettiget, da skal han med haard Straf, saas som høi Penge Mulkt, eller efter Omstændighederne med Fæstnings Arbeide ansees. 12.) En Time efterat Brevsækken er ankommen til Brev Contoiret, udhænges til enhvers Efterretning Cartet over de saas vel i som uden for Brevsækken efter 2 § ankomne Breve, og dernæst keer Brevenes Udlevering strax i fulde 24 Timer, og paa Derne i 8 Timer, efterat Cartet er ndhængt; men alle de Breve, som ikke inden den Tid ere afhentede, skal den, som Brev-Contoiret forestaaer, lade Regl. ang. vestindiske Breve 12-14 §. 1 Nov. lade ombære i Boen ved et dertil antaget Bub, som for ethvert Brev skal af Vedkommende betales, foruden Porto, i Khavn 4 Still., paa Gerne 3 Styver, og for Brevene tage Qvittering i en dertil indrettet Bog; men naar der cre flere til een person, end et Brev, da i havn 4 Skill. for det første, og 2 Sfill. for hvert af de ovrige, men paa Deine 3 Styver for det første, og 2 Styver for hvert af de øvrige. Til mistænkelige Personer maae intet Brev fra Brev-Contois ret afgives, men vil nogen være fuldkommen sikker for, at hans Breve itfe af vedkommende affordres, da maae han med Betienten, som forestaaer Brev-Contoiret, aftale og afgiere, til hvem eller mod hvilket Bes viis eller Tegn hans Breve mane udleveres, hvilket ved Contoiret da noie maae iagttages. 13.) Naar- Breve, uden at blive afhentede, ca uden at derpaa er tegnet negen Anvisning til Aflevering, blive henlig gende over 3 maander, da bekiendtgiores de ved Placater paa Toldboden, samt i Aviserne; og skulde de endda ikke inden een aaned efter denne Bekiendtgiorelie vorde afhentede, da skal de henlægges, i havn i General Told: Kammerets Cancellie, oa paa Derne i Regieringens Secreteriat, indtil deres Cassation beorbres.

14.) For Brevskaber, det være sig Originaler eller Duplicater, som saaledes befordres, skal paa det Contoir, hvorfra Brevene afaaae, fra Khavn til Derne eller fra Derne til Khavn, eller fra en De til den anden, betales: a.) For et enkelt Brev, som er det der er skrevet paa et heelt, halvt, Ark eller mindre imellem Derne og Europa frem eller tilbage 16 Skill. d. Cour. eller 10 Styver vest, imellem Derne selv 5 Stover vest. b.) For et dobbelt Brev, eller 1 2 Af, dobbelt. c) Ere Brevene større fors medelst deri indeholdte Documenter, Regninger o. s. v., Da Regl. ang. vestindiske Breve 14 §. da betales efter Vægten, saaledes: Imo) 3mellem 1 Nov. Gerne og Europa af det første Lod, som af et enkelt Brev efter Taxten; af det ovrige pr. Vod halvt saa mes get, som af et enkelt Brev, indtil 10 Led; fra 10 Lod til 20 Lod, eller 2 Still. d. pr. Lod, og af det ders over 1 kill. pr. Lod. 2do) Jmellem Gerne indbyrdes i samme Proportion. d.) Sendes 2 eller flere Breve til eller fra adskillige Personer under eet Cons voitt, betales for bvert Brev især. e.) Hvad der er under et halvt Rod betales, som et balvt, og hvad der er over, som et heelt. Hvor halve Skill. falde, beregnes de som hele. f.) Naar Breve, som fra Khavn eller andre Steder til en af Berne ere ankomne, gaae derfra til nogen af de andre Øer, betales deraf den imellem Derne ansatte Porto, omendßtient den Porto fra Europa til Serne allerede er erlagt. g.) Naar nogen paa Derne afsender Breve til Khavn, som derfra skal gaae ud til andre Steder, da maae han paa vedkommende Contoir paa Berne ved Brevenes Aflevering betale ikke alene Portoen efter foranstaaende Tayt fra Vestindien til Khavn, men ogsaa den Porto, som paa Posthuset bliver at erlægge for den videre Bes fordring; til hvilken Ende ved ethvert Brev: Løntoir paa Gerne skal være et Exemplar af den i de Kgl. eus ropæiske Stater gieldende Post-Taxt; og naar da denne sidsbemeldte Porto saaledes ved Contoiret paa Derne er erlagt, da udbetales den fra det vestindiske Breve Contoir i Kiøbenhavn til Posthuset sammesteds. h.) Skulde til Brev: Contoiret i Kiøbenhavn indkomme noget Brev, som skal gaae over de vestindiske Ger til noget fremmed american Sted, da mane det enten couverteres til en Person paa Den, som kan bes sørge det videre, eller og en Anviisning følge med Bre vet, hvorefter Brev-Contoiret paa den af Derne, bvor Bres Regl. ang. vestindiske Breve 14-15 §. 1 Nov. Brevet ankommer, der kan have hvad Bekostning til den letteste Befordring fra bemeldte De til det fremmede Sted kan udfordres. i.) Naar det i 10 § ommeldte Tilfælde møder, at nemlig de med Cito paategnede Breve udtages af Brevfækken og sendes fra det Sted, hvor et @kib er indløbet og opholdes, til det vestin diske Brev Contoir i Khavn, da skal Portoen for denne Bei af bemeldte Contoir strap ved Brevenes Ankomst hertil foreskydes, dernæst reparteres paal samtlige saa ledes ankomne Breve og ved sammes Aflevering Ifordres tilbage. Skulde der iblant disse Breve være nogle til indenlandske Steder uden for Khavn, eller og til udenlandske Steder, da maae samme ikke opholdes, men skal strap fra bemeldte Brev Contoir i Khavn bes sørges. De første afsendes til nærmeste Tolder (ved det Sted, hvorhen disse Breve ere addresserede), der indkræver Portoen, saavel den fra Skibet til Khavn, som fra Khavn til Afleverings Stedet; de sidste afleveres paa Posthuset i Khavn og clareres, i Fald no get der skal betales. Men Addressen og Nummeret af Brevet antegnes da paa Brev Contoiret, paa det at de derfor udlagte Omkostninger siden fra Vedkommende, om mueligt, fan indfræves. k.) Sender nogen fra Steder uden for Khavn Breve til det vestindiske Brev= Contoir i Khavn efter 3 §, da maae disse saaledes indsendte Breve, for saavidt Taxten til Vestindien angaaer sættes i Porto her og betales paa Derne. 15.) De Breve og skrevne Documenter, som vel skal følge Brevsækkene, men dog gaae frit, blive følgende: 1mo) Alle Breve fra Kongen selv og det Kgl. Suus un der Høistsammes Segl. 2do) Fra de Kgl. Collegier og Departements, bvorpaa er tegnet Kgl. Tieneste, og som angaae samme; men angaae de private Personer selv, betales de af disse. 3tio) Fia Regieringen, Raadet Regl. ang. vestindiske Breve 15-18 §. Raadet og de Kgl. Betiente i Vestindien til Celle: 1 Nov. gierne i Khavn i Kgl. Tieneste, men private Sager ere ikke frie. 4to) Rederen (*) i Skibet (oa hvis der ere flere, da Hoved-Rederen), med hvilket Brevfækken afgaaer, betaler fun balv Porto af fine Breve og dermed følgende skrevne Documenter, men derimod skal disse Breve leveres enkelte, ethvert forseglet med band Segl, og ikke i Pakker, og maae han tillige indlevere med fine Breve en skriftlig Forsikkring, at de ere fra ham og ingen anden. 16.) Alle efter dette Regs lement forefaldende Mulkter deles i 2de lige Dele, af hvilke Angiveren tilfalder den ene og Brevkassen den anden. Til den, som Skibs Capitainen eller Skippe ren lader bringe Brevsækken til Brev-Contoiret, be tales ved Sakkens Modtagelse paa bemeldte Contoir en Douceur, hvorom Betienterne nærmere skal vorde instruerede. 17.) Betienterne, som forestaae Brev-Contoirerne, skal i øvrigt, i Henseende til des res Regnskaber, med videre, forholde sig efter de Ins strurer og Ordres, som dem fra Gen. Toldkammeret eller paa Derne af General:Gouverneuren og Regierins gen gives. 18.) Fordi det er Khavn, hvorfra og Hvorigiennem den egentlige og betydelige Brevverling med de vestindiske Der fores, og de øvrige Steder i de Kgl. europæiske Stater, som sende Skibe til bemeldte Der, ere deri forskiellige fra Khavn og fra sig selv indbyrdes, at nogle Steder kun maae udsende deres Skibe directe til Herne, men ikke lade dem gaae directe til sig tilbage, andre derimod maae vel lade dem gaae directe baade frem og tilbage, men fun til og fra St. Thomas og St. Jan, men samtlige disse Steders Brevverling paa de vestindiske Der er ikke af nogen Betydenhed; derfor er ogsaa denne nu foreskrevne Indretning for Bre (*)Samt. af Fer. Saaer ved en Trykfeil: Rederne (cfr.). Regl. ang. vestindiske Breve 18 §. 1 Nov. Brevene imellem Vestindien og Europa egentlig lempet efrer Farten imellem Derne og Khavn, og derfor er i for bemeldte Steder endnu ikke indrettet særskilte Brev-Con toirer. Men i Henseende til bemeldte Steder anordnes derimod: a.) I Stæderne Christiansand, Altona og Glyckstad, hvor Skibene maae gaae directe ud og ind til og fra St. Thomas og St. Jan, skal alle de Breve, som med disse Skibe befordres imellem dem og Derne, forsendes i Brevsække under det dertil indrets rede Brevsegl, og de derimellem farende Skippere og andre være forbundne til at holde sig 7, 10 09 11 § nøie efterrettelig; men paa disse Steder skal Tolderne, og i Altona Rammereren, modtage og besørge Bre vene, samt beregne og have Porto af samme, alt efter den Instruction, som dem hver især gives, samt efter foranstaaende Anordning, for saavidt den for dem og paa disse Steder er passende. b.) Af 9 § er det en Følge, at saalænge der ere Skibe ved Derne, som gaae directe til Khavn, og hvilke kunne ventes at komme omtrent ligesaa tidlig til de Kgl. europeiske Stater, som de Skibe, der afgaae til Christiansand, Aitona eller Glyckstad, maae khavnske Breve ikke med sidstbemeldte Skibe afsendes. Paa samme Maade skal fra. Berne de norske Breve sendes fortrinligen med Skibe til Christiansand, oa de til Hertugdommene med dem til Altona og Glyckstad. Men naar ingen anden og bedre Leilighed er fra Derne for de khavnske og andre Breve, da afgaae de med hvad kib der er, enten til Altona, Glyckstad eller Christiansand, og naar Brevsækken da er der ankommen og aabnet, forholdes med de Breve, hvorpaa er tegnet Cito, i Overeensstemmelse med 10 §; om de øvrige forventes nærmere Ordre. c.) Fra de øvrige Steder maae ethvert fib, som derfra afgaaer til Øerne, som hidtil, medtage Breve der Negl. ang. vestindiske Breve 18 §. derfra Stedet til Derne uden Porto, men naar de til 1 Nov. Derne ankomme, skal de samtlig afleveres paa vedkom mende Brev Contoir for derfra videre at besørges. Men da samtlige disse Skibe retournere til Khavn, er bet, som for dem paa Tilbagereisen i Henseende til Brev Befordringen bliver at iagttage, allerede i det foregaaende foreskrevet. Raadstue Pl. (Qvæg-Syge Commissionens 5 Nor. Brev til Khavns Magistrat saavelsom til Stift: og Amtmændene i Danmark 3 Nov.) Hvorved det forbydes, at inslade sig i Handel med nogen fra en anden Provinds, som agter at kiøbe Qvæg, uden Vedkom mende er forsynet med det behørige Pas, paategnet af Amtmanden eller 117agistraten; (saasom med de fra Gen. Toldkammeret udstedte Passer paa Qvægs Indkieb ikke med vedborlig Neiagtighed forholdes efter de berudi givne, paa Sr. 30 7ov. 1778 grundede, For: Skrifter). P. 311. Ophævet, indtil Qvægfygen igien yttret sig, ved Pl. for Dmk 21 Oct. 1785. 1.) Naar nogen efter Sr. 30 17ov. 1778. 1 Cap. 3 § har erhvervet General: Toldkammerets pas paa Qvægs Judkiob i en anden Provinds, maae samme see sig forsynet med de Paategninger, som efter dets Indhold derpaa skal erbverves, forinden han dermed begiver sig ud af den Provinds, som han boer eller opholder sig udi, og saasnart han ankommer i den Provinds, hvori Passet giver ham Tilladelse at giøre Inde kiøbet, maae han stray, i Følge nysberørte §s 2 Art. og den i Passet befindende nærmere Forskrift, melde sig hos Amtmanden i det Amt eller Magistraten i den Kiobsted, hvor han forst ankommer, samt forinden han begiver sig videre, for at giøre det agtende Ind fieb, erhverve sammes Paategning paa Passet efter VIII Deel. befuns 0 Pl. om Pas til Qvæg-Handel 1-3 §. 5 Nov. befunden Rigtighed. 7 Nov. 13 Nov. 28 Nov. 3.) 2.) Ingen maae indlade sig i handel med nogen fra en anden Provinds ankom mende, som agter at fiebe Qvæg, forinden denne har foreviist ham ovenmeldte, med vedkommende Amtmands eller Magistrats Paategning forsynede, Pas. Hvo som ikke holder sig saadant efterrettelig, være sig Kieber eller Sælger, maae tilskrive sig selv den deraf flydende Weilighed, at den til Qvægets Indkisö eller Drift og udførsel af Provindsen behøvende videre Paategning paa Passet bliver nægtet, samt desforuden vente for sin Forseelse, efter Befindende, at blive anseer. Von. Für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Ranzau, wodurch verschiedenes aus den bisher wegen der Posten ergangenen Anordnungen, theils auf die holsteinische vormals großürstliche und ges meinschaftliche Districte ausgedehnet, theils überhaupt erneuert und eingeschärft, theils auch näher bestimmt wird. p. 215. Pat. Betr. die Bestimmung der Preise, wornach das für 1782 nicht in Natura ausgeschriebene magazin Born, eu und Stroh, von den Unterthanen in Schleswig, Holstein und Pinneberg zu bezahlen ist. P. 224. Pl. At Auctions Directeurerne og Fors valterne i Danmark (Khavn undtagen) skal herefter ej nyde mere for et Auctions Skiødes udstedelse, hvad enten Auctions: Conditionerne deri ere indrykkede eller ikke, end saa meget, som det stemplede Papiir belø ber, hvorpaa Auctions Skiedet er skrevet, indtil 4 Rdlr; men skulde Skisdet være udstedt paa Papiir til boiere Summa, end 4 Rdlr, da betales Auctionss Forvalteren for Skisdets udstedelse først 4 Rdlr, og siden 10 p. C. af Papirets hele Belob og ej videre; (saasom Auctions Forvalterne i Dmk paa fotskicklige Miaas Pl. om Auctions - Skioder. Maader, og undertiden alt for heir, lade sig de ub: 28 Nov. stedte Auctions Skieder af vedkommende Kiobere betale

  • ). Cancel. p. 226.

Kgl. Declaration und Versicherung für die, zu 3 Dec. den ehemaligen Eåtern Stocksee, Pehmen u. Tarbeck, gebdrig gewesenen Unterthanen, Hufner, Kihner und Insten, in den Dörfern Stocksee, Damsdorf, Tensfeldt, Bredenbeck und Tarbeck. p. 227. Ertension der Von. 10 Jan. 1757, wie es mit 6 Dec. dem Heyrathen zwischen Evangelisch Lutherischen und Römisch Ratholischen hinkünftig gehalten wer den solle, auf die vormals gemeinschaftlichen und groß- fürstlichen Districte des H. Holstein. p. 288. Verfügung zur Einführung einer Gleichförmig: 11 Dec. feit in sämtlichen Harden des Amts Gottorff, wegen der für Ausfertigung der Contracte, Theilungs-Acten 24. den Hardesvögten zu entrichtenden Gebühren. P. 291. Extension der Von. 15 Jun. 1742, wegen der 14 Dec. Erbfølge unter Eheleuten, die dem sächsischen Recht unterworfen sind, und deren Declaration 11 Jan. 1745, auf die Districte des vormals großfürstlichen Antheils vom H. Holstein, wo das Sachsen Recht gilt. P. 292. 1782. Anordn. for Justitiens Pleie i en og anden Deel 7 Jan. ved Søe Militair Etaten. Admir. og Commiss. Coll. P. 3. 1.) Da de Rapporter, efter hvilke Admiralitets= Collegium har været besoict at tillægge Spe: Krigs: 02 (*) Cfr. C. Br. 28 Apr. 1787. Pro: Anordn. om Justitien v. See-Etaten 1 §. 7 Jan. Procureuren Ordre at tiltale nogen, undertiden ikke have været saa fuldstændige eller neiagtige, at deraf har fundet sees, om flere Personer i Sagen vare im plicerede, eller hvilke, som Vidner, best kunde give Oplysning om den og til den Ende burde blive tilstede, hvorover disse imidlertid kan være blevne enten udcommans. derede i Kgl. Tieneste eller permitterede, saa at de enten have maattet med Vidtløftighed og Tidsspilde afhores fraværende og paa det Sted, hvor de da have opholdt sig, eller, naar man ikke har vidst, hvor de vare at finde, aldeles ikke fundet afhores; Det ligeledes här hændet sig, at Admiralitets Collegium ikke, førend General Auditeurens Relation over den paa den anbe falede Action fulgte Dem var indkommen, har kundet erfare, at flere i samme Sag vare implicerede, eller ved den Sags Undersøgning befundne i andre Maader at have forseet sig, hvorefter da først Action imod disse har fundet anordnes, paa hvilken tid det og er ind truffen, at de ikke have været tilstede; Saa, paa det at slig lorden for Eftertiden kan forekommes eg Ju stitien med tilbørlig Hurtighed og Alvorlighed pleies, Skal det paaligge Sve-Krigs-Procureuren, naar Admis ralitets Collegii Ordre om at anlægge nogen Action er ham tilhændekommen, og det kunde være at formode, at en eller anden, hvis forklaring til Oplysning i Sagen behøvedes, imidlertid kunde reise bort, at han, saasnart mueligt, indberetter til bemeldte Colle gium, hvilke Personer til den Ende burde blive faas længe tilstede. Jligemaade har See Krigs Procureus ren, naar under den ham anbefalede Action flere be findes medskyldige eller saaledes implicerede i Sagen, at de ved Dom burde reises eller fældes, saadant at andrage og indhente videre Forholds Ordre; hvilket ban og bør iagttage, om ved en Sage Undersøgning negen Anordn. om Justitien v. Sec.Etaten 12§. negen anden Forseelse befindes at være beganet, enten 7 Jan. af den eller dem, der er under Tiltale, eller andre; Saa skal han og, naar han finder negen Sag af den Beskaffenhed, at han holder for, den Paagieldende bor arresteres, derom giøre Forestilling. 2.) Da den ved General Krige Retterne i Sve-Etaten brugelige Maade at votere paa, ved at lade Sagens Acter og Documenter circulere imellem Nettens Tilforordnede og hver Classe afgive sit særskilte skriftlige Votum, ophol der Rettergangen længere, end det efter Krigs-Processens Natur er tilbørligt; saa skal med Voteringen ved General Krigs Retterne i Spe-Etaten efterdags saaledes forholdes: Naar en Sag er optagen til Dome, skal General Auditeuren til sig tage Protocollen tilligemed alle i Rette lagte Acter og andre Papirer, hvilke han ngie giennemgaaer og derefter skriftlig forfatter en udførlig Deduction af Sagen, saavel in facto som in jure, tilligemed sin Conclusion og Votum; naar han dermed er færdig, forsamles Retten, hvor da inden lufte Dorre af Ober: Auditeuren oplæses Stevningen, Parternes Indlægge og alle til Sagen henhørende Acter og Documenter i den Orden, som General Auditeuren til Rettens Oplysning finder beqvemmest; Tilsidst læses General Auditeurens Deduction og Votum; hvorefter de øvrige Rettens Tilforordnede votere paa Stedet fra neden af op ad, saaledes at enhver Stemme mundtlig og i korthed siger sin Mening, som bliver Protocollen tilført. Og endskiont Retten skal fremdeles bestaae af det samme Antal Personer og de samme Classer, som Artikels:Brevet for Land-Tienesten 29 Jul. 1756. 757 § foreskriver, skal dog Vota herefter ikke classeviis gives, men hver Person votere for sig selv; da dette er mindre vidtløftigt, end naar hver Classe skulde sammentræde og indbyrdes overlægge deres Votum; aller: 0 3 helst Anordn. om Justitien v. See-Etaten 2 §. 7 jan. helft det dog ikke kan ventes, at de, som høre til den samme Classe, altid blive enige. Heraf følger da og nødvendia, at ved Stemmernes Samling Pluraliteten til Dommens Forfaining bør regnes efter Personernes og ikke efter Classernes Antal. Dersom een Session ikke er tilstrækkelig til at oplæse og giennemgaae Proces buren og Acterne, continueres dermed i saa mange Sessioner, som behøves. Men efterat Voteringen er Begyndt, maae Retten ikke skilles ad, førend den er tilendebragt. I svrigt forholdes ved General: Krigs- Retterne i alle Maader efter Krigs Artikels: Brevet. Og skal Admiralitets-Collegium og General Auditeuren i Sse: Etaten holde over denne Anordnings Efterles velse. 7 Jan. Forklaring og nærmere Bestemmelse af Soe Brigs:Artikele-Brevet (8 Jan. 1752.) 752 §. (Saasom samme holdes for ikke nøie og tydelig nok at fastsætte Straf for alle Tilfælde, i hvilke en fiks: Chef i Tid af Fegtning maatte have manglet sin Skyldighed). Admir. og Commiss. Colleg. p. 7. Naar en i Kgl. Tieneste som Skibs Chef commanderende Officeer i Tid af Segtning, eller hvor han i Følge Krigs Artiklerne, Krigs Brug eller den ham af Kongen givne Instrux havde at bruge Magten, befindes ikke at have voret og giort alt, hvad han kunde og burde: Saasom om han uden yderste Nød havde streget og overgivet sig, uden forsvarlig Aarsag taget Flugten, eller i andre Maader til Vanære for Kongens Flag og Hans eller Hans Undersaatters Skade handlet imod de Pligter, som Søse og Krigs-Mandskab under saadanne Omstændigheder medfører, hvad enten flig Forseelse maatte skiønnes at have haft sin Grund i personlig Frygt, Ukyndighed, Mangel paa got Overs fæg, eller nogen anden Feil hos den Commanderende, skal Forkl. over See-Krigs: Artikels Brevet. skal han have sit Liv forbrudt, og enten cafferes og ar: 7 Jan. qvebustres i Ryggen, eller arqvebuseres i Brystet, ligesom hans Forbrydelse kiendes at have været i større eller mindre Grad skammelig og strafværdig. (†) Confirmation paa en Convention for det 9 Jan. tredobbelte forenede Begravelses: Selskab (hvorved 3. 3oelers Convention II Aug. 1760 er forandret). Cancel. Khavn 1782. 800. Gen. Toldkammer:Pl. (Resol. 9 Jan.) Hvors 11 Jan. ved forbud 2 Oct. 1772 imod gestes Udførsel fra 17onge til Sverrig hæves saaledes: at Heste, Hopper og Ballakker maae indtil videre fra bemeldte Rige til Sverig udføres imod udgaaende Told 1 Rdir 2 Me pr. Stykket af dem, som til Dragon-Heste ere tienlige, og 4 MK pr. Stykket af de ringere. (Ophævet ved Pl. 20 Aug. 1788, men igien sat i Kraft ved Pl. 22 Febr. 1792). P. 8. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 14 Jan. samt Stiftamtmandene i Norge 9 Jan.) At de udstedende latinske Spe-Passers Indløsning og Betaling Stal (til et passeligere Forholds Tilveiebringelse imellem Bekostningerne og Skibenes Drægtighed i disse for Sses farten og Handelen fordeelagtige Tider) saaledes herefter være regleret, at alle Skibe i de Kgl. Stater skal for deslige latinske Ssepassers Erholdelse erlægge To Mark dansk pr. Commerce-Last; i hvilken Betaling skal være iberegnet det stemplede Papiirs Beløb, som Passet er skrevet paa. p. 213. Pl. Til Advarsel mod al Misbrug af Sees 21 Jan. Passer, samt ang. algierste Passers Tagelse for de Skibe, som passere Cap Sinis Terra. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 9. 04 Gr. Pl. om Misbrug af Seepasse &c. 21 Jan. Gr. Endskiønt de Kgl. Undersaatter hidtil med Naiagtighed have holdet sig de, til Creditens Vedlige holdelse for det danske Flag, saavel i Lovene som i Tractaterne grundede Forskrifter og Anordninger efterretlig, og (i Overeensstemmelse med de til Ulvidinheds og Feiltagelses Forekommelse af alle Tractater cg Anordninger, som skulle tiene til de handlendes Rettesnor af Kongen foranstaltede og uddeelte Bekienstgivrelser, hvori til Undersaatternes Beste er iagttagit alt hvad, som i nærværende Forfatning kan lette og udbrede Nationens Handel i dens tilladelige Grene) have entholdet sig fra alt det, som kunde foranledige de krigførende Magter til at fatte Mistanke til det danste Flags overalt bekiendte Troskab og Paalidelighed; saa bliver dog til ydermere Sikkerheds Befordring herved følgende anordnet: Paa det intet Skib formedelst manglende Docu menter skal blive udsat for nogen Fare, skal der af Vedkommende tages algierske Soe Passer for elle de Skibe, som seile forbi Cap Sinis Terræ, dog under Forbeholdenhed af den ved Pl. 26 febr. 178: fastsatte Gotgiørelse for ubrugte Passer; Og skal af alle de Skibe, som fare paa hiin Side af bemeldte Cap og ikke ere forsynede med algierske Passer, erlægges dob belt saa meget i Straf, som Passet koster. (Cfr. Pl. 28 Nov. 1793 og 25 Jul. 1794). I øvrigt, ligesom Kongen paa det ivrigste vil lade Sig Undersaatternes Handels og Eiendommes Beskyttelse være angelegen, saa vil han ogsaa paa det skarpeste lade alle dem straffe, som paa en eller anden Maade giøre sig Hans Kgl. Beskyttelse uværdige; Og skal alle de, som befindes at misbruge de erholdte algierske Passer, uden Benaadning ansees og straffes efter Reglem. I Maj. 1747. Ligesom egfaa enhver Redere, der overbevises om vid fabr Pl. om Misbrug af Seepasse tc. false Eeds Aflæggelse at have tilvendt sig Kgl. Passer, 21 Jan. foruden anden Straf efter Anordningerne, kan vente at vorde tiltalt og ansect som Meeneder i Følge Loven, hvorhos Kongen forbeholder Sig efter Omstændighe derne at belønne den eller dem, som beviisligen opdage og angive en saadan Overtræder. Samme paa Tydsk. p. 11. 21 Jan. Bergværks Directorii Pl. Ang. Mærkerne 26 Jan. paa de ved nogle af de norske Jernværker stobende Jerngryder. P. 13. Gr. Da adskillige Klager have været angaaende de norske Jerngryder, deels at deraf ikke vare tilstrækfelige forraader, deels at de ikke vare af de udfor drende gode Egenskaber, saa har man hver Gang ladet undersøge paa det nøieste, hvorvidt saadanne Kla ger vare grundede; men altid befundet, at de ikke kun de beviisliggiores, og at de undertiden vare ugrundede. Paa det derfor, saavel Proprietairerne af de norske Gryde Støberier, som Kiøberne, for Eftertiden kan blive befriede for de leiligheder, som de første af ubillige Klager og de sidste af mislige Leverancer kunne tils foies, er følgende anordnet: Ethvert Stoberie skal have sit Mærke, som skal anbringes paa Gryderne, hvilket Mærke ikke uden Bergværks Directorii Vidende og Samtykke herefter maae forandres. Herved sættes nu hver Kieber, som formener sig at være slet betient, i Stand til at opgive og gotgiore, ved hvilket Værk de Gryder ere støbte, hvorover klages. Disse Mærker ere saaledes bestemte : Paa de ved det grev. laurv. Værk støbte Gryder skal findes: Paa det Holdenste eller Uhlefoss Barks dito $. 05 Paa P1. om Mærker paa norske Jerngryder. 26 Jan. paa Mosse-værks dito M. 28 Jan. 29 Jan. Paa Bærums-Værks dito B. Paa 17æss:Værks dito W. V. og NESS JERNVÆRK Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistr. 23 Jan.) Ang. Taxtens forboielse paa 14 117ks Øllet til 16ME for Ton, paa eet Aar. (Saasom Priserne paa alle til Bryggeriet fornødne Varer ere for nærværende Tid stegs ne saa heit, at det ikke er Brygger Lauget mueligt, uden dets alt for store Tab, at sælge Øllet til den i Aaret 1755 satte Taxt. See Pl. 20 Jan. 1783). P. 214. Forbedret Fundation for Sorse Academie (*). Cancel. p. 15. Gr. Ligesom Kong Sr. V. (i Betragtning af den store Nytte, hvilken det forrige 1623 først stiftede Academie paa Sorse har tilveiebragt disse Riger og Lande, ved at frembringe et anseeligt Antal lærde og duelige Mænd) har ved Sund. 7 Jul. 1747 paa nye oprettet demeldte Academie og forsynet samme med forbedrede Privilegier; Og ligesom det er Kongens Villie og Hens figt, at dette Sted, som i sig selv særdeles bequemt til Videnskabernes Dyrkelse og derfore af Hans Forfædre fra lang Tid af bestemt og henlagt dertil, fremdeles skal anvendes til samme Diemærke; men det derhos er bragt i Erfaring, at saavel Læremaadens nu værende og tildeels af Kongen selv allerede anordnede nye forfatning som andre Omstændigheder, medføre, at forbemeldte Fundation behøver i adskillige Stykker nois ere at indrettes efter disse Tiders Beskaffenhed; (*) See Rescr. Oct. 1784. Fund. for Sorse Academie 1. 1-2 §. Saa bliver bemeldte Fundation herved fornyet og end 29 Jan. videre forbedret saaledes, som følger: 1.) I.) Om Indretningen og Bestyrelsen. Dette Academie skal underholdes: 1mo) Af Sorge Klosters gamle Gods, som Kong Sr. II. har ved Fundat. 15 Maj. 1586 givet, for at blive sammesteds til evig Tid anvendt til Ungdommens Underviioning, med alle dertil liggende Eiendomme, Herligheder og Rettigheder. 2do) Af Friherskabet Holberg med alt dertil liggende, i Følge Erections: Patent 6 Mart. 1747, saavelsom hvad Baron Holberg ved Testamente af 20 Jan. 1748, confirmeret den I Mart. 1754, med videre, har fienket til Academiet. 3tio) Af Bel- Testrup og tidløse Gaarde med tilliggende Godser, Eiendomme og Herligheder, dog saaledes som samme ved Oberste Rabe von Kalkreuges Testamente af 13 1700. 1743, confirmeret d. 11 Sept. 1744, ere henlagte til visse Officerers og andre Fattiges Underholdning, samt siden ved nærmere Fundation af 14 Maj. 1751 overdragne Sorve Academie til Bestyrelse. Saavel disse foranførte Godser med alt dertil liggende, samt hvad Academiet desuden enten allerede har lovli gen erhvervet, være sig af Jordegods, Bygninger eller andet, som hvad videre dertil i Tiden maatte blive af Kongen eller Hans Efterkommere henlagt eller ved Pri vates Gavmildhed skienker, skal bestandig tilhøre Acas demiet og alene forblive til dets Nytte og Brug, uden at noget deraf maae forvendes derfra. Som da der, der saaledes tilkommer, bliver forenet med Academiets øvrige Eiendomme og Midler, saa skal og af Kongen og Hans Efterkommere i Regieringen holdes ligesaa troelig Haand derover, som over dets andet Gods og Midler. 2.) Da ef alene den christelige Lære boms Hovedpuncter, men og alle Slogs Videnskaber, 232 Fund. for Sorse Academie 1. 2-4 §. 29 Jan der udfordres til Statens Tieneste i civile og militaire Einbider, al grundigen læres ved dette Academie, faa skal og samme være aldeles uafhængigt af Univerfiteterne i havn og Kiel; og altsaa skal de, som paa Sorse have studeret de politiske, juridiske eller mathematiske Videnskaber, naar de ved de der paa Ste det aflagte Examina paa den herefter nærmere fastsatte Maade ere befundne deri at være vel forfremmede og beqvemme, nyde lige Adgang til Forfremmelse, som de, der ere eraminerede ved Universiteterne i Khavn eller Kiel; men de, som udgaae fra Skolerne, med Hens figt at danne sig til Lære:Embeder i Kirken eller Stas ten, skal herefter, ligesom tilforn, alene dimitteres til Universiteterne, og ikke til Lære eller Prædike-Embede befordres, forend de der have fuldendt deres Cur-- sum, saaledes som vedkommende Fundationer og Anordninger befale; ligesom alle Honores og Gradus Academici alene skal gives ved Universiteterne. 3.) Til Academiets desto bedre Bestyrelse er anordnet en vedvarende Commission eller Direction, hvis Medlemmer, naar nogen af de nu udnævnte afgaae, Kons gen umiddelbar beskikker. Denne Direction fkal have Over Opsyn over alt, hvad der angaaer Academiets Be styrelse, ej alene i Hensigt til Videnskabernes Dyrkelse, de Studerendes Anførsel, og dets anden indvortes Forfatning, men og i Hensigt til dets Godsers og Midlers Forvaltning og Anvendelse. I hvilket Diemærke alle de Forslage og Forestillinger, enten det ene eller det andet angaaende, som Omstændighederne i Tiden giøre fornødne, altid skal indgives til Directionen, da samme efter Befindende og Sagernes Vigtighed enten selv beslutter det fornødne eller derom indhenter Kgl. Befaling (*). 4.) Academiet selv skal have ent Over: (*) See Rescr. 20 Aug. 1784Fund. for Sorse Academie 1. 4-5 §. Boerhofmester, og for det første fem Professores, 29 Jan. nemlig en Professor Theologiæ, som tillige er Sognes præst for Sorse, Pedersborg og Kindertofte Menighes der, en Professor Juris naturæ & civilis, en Professor Juris publici & Politices, en Professor Philofophia & Mathefeos, og en Professor Historiarum & Eloquentiæ. Og skulde de Studerendes tiltagende Mængde i Tiden udfordre saadant, vil Kongen endnu beskikke en Pros fessor i Natur Historien, samt Deconomien og Cas meral Videnskaberne. Læremesterne for Øvelserne og de levende Sprog skal ligeledes være fem, nem lig: en Sprogmester i Tydsk, Fransk og Engelsk, en Berider, en Fegtemester, en Tegnemester og en Dande semester. 5.) Over:Hofmesteren alene fører alt der Opsyn, der hører saavel til Godsernes og Aca demiets Midlers Forvaltning, som til den inds vortes Oeconomie, saasom i Hensigt til Academiets offentlige Spiisning, Anskaffelse af Brande, Lys, Fornødenheder til Stalden, Reparationer paa Bygningerne, og alt andet deslige. Hvad derimod hen hører saavel til de academiske Studeringers og Øvel sers Drift og Befordring i og for sig selv, som til at holde og handthave den fornødne Orden og Srik iblant de Studerende, det skal altsammen bestyres af Over: Hofmesteren og Professorerne samtlig, hvilke i den Henseende skal udgiøre et Collegium, hvori Over Hofmesteren eller i hans Forfald den ældste af de tilste deværende Professorer præfiderer, og de forefaldende Sager afgiores paa sædvanlig Maade efter de fleste Stemmer. Og for saa meget vissere at kunne opnaae den ved denne Indretning tilsigtede fuldkomne Orden, saavel i Hensigt til de Studerendes Underviisning, som Deres Sæder og Opførsel, skal dette Collegium ej alene have al den mid disse Rigers og Landes almindelige Gove Fund. for Sorse Academie 1. 5-6 §. 29 Jan. Lovforfatning overeensstemmende Myndighed, som dette Diemærke udkræver, men i Særdeleshed skal enhver af Professorerne og desuden altid have, som privatus Præceptor, under sit særskilte Opsyn et vist Antal af de Studerende i Forhold til det hele Tal, for at føre og formane dem til Gudsfrygt og god Opførsel, samt ved fornødne Forestillinger i Eenrum at rette de sig mueligen hos dem indsnigende Feiltrin. Hvad paa saadan Maade ikke kan rettes, foredrages for Overhofmesteren og afgiores af ham; men hvad som derved ikke kan raades Bod paa, behandles for Overhofmesteren og Collegio Professorum samtlig, hvilke, om Fornødenheden skulde udkræve saadant, giøre efter Beskaffenheden Forestilling derom til Directionen; Og er det Overhofmesteren als vorligen anbefalet, at forbyde og afværge al Overdaa dighed hos de Studerende enten i Klædedragt eller an dre unyttige Bekostninger, som ingenlunde maae taales, om end de Studerendes eller deres Forældres For mue kunde være tilstrækkelig til saadanne Udgifter (*). 6.) Rettighed til at studere ved dette Academie forundes ej alene Adelen og lige med Adelen privilegerede i Almindelighed, men og saavel Magistratens i Khavn, Stadens 32 Mænds og andre anseelige Borgeres Børn sammesteds, samt Børn af Kgl. Embedsmænd overhovedet som andre brave Mænds Bern, hvis Forældre have Lyst og Evne at lade dem der studere; dog skal om disse sidstes Antagelse, hvis Forældrene ikke ere Adels- eller Embeds Mænd, hver Gang giøres Forestilling og Kgl. nærmere Resolution derover indhentes. Og skulde ba Mængden af disse Studerende blive saa stor, at de nu eller i Tiden ikke samtlig kunde faae Guusværelser i Academiets Bygning, nyde de ej heller samme, førend der kan tilfalde enhver efter hans Alder ved Aca= (*) See Rescr. 1 Oct. 1784. 15 og 13 Apr. 1787. Fund. for Sorse Academie 1. 6:7 §. Academiet fra Indskrivelsens-Dagen at regne, da Væ: 29 Jan. relser ved Academiet ikke kan tilstaaes flere ad Gangen, end Bygningen fan rumme; derimod nyde de baade Spiisning ved Academiets Bord for den for samme fastsatte Priis og alle øvrige Rettigheder og Frihe der, i Hensigt til Underviisning, samt den i 7 § bevilgede Lettelse i Udgifterne og videre, ligesaa fuldt som de der have Værelser paa Academiet. Fremmede nyde og, ligesaa fuldt som de Indfødte, Adgang til al den Undervisning i Videnskaber, Sprog og Dvelser, som gives ved Academiet, men Rettigheden til Værelser og andre Beqvemmeligheder ved Academiet, saavelsom til Stipendia eller Moderation i Betalin gen, bliver alene de sidste forbeholden. 7.) Naar nogen vil studere ved Academiet, meldes saadant hos Overhofmesteren enten af ham selv eller af hans Fore eldre eller Formyndere; og naar han er antagen, nyder han i de offentlige Timer frie Underviisning i alle de Videnskaber og Øvelser, hvortil Academiet paa sin Be kostning holder Professores og Læremestere. Saa mange, som nu eller i Tiden kunde rummes i Academiets Bygs ning, nyde desuden Spiisning, Værelse, Lys, Ildes brand og andre Beqvemmeligheder, imod at betale ders for aarlig til Academiet 200 Rdlr for hver Person; hvorimod de, som efter 6 § ikkun nyde Kosten ved Aca demiets Bord, betale derfor ugentlig det samme, som Academiet gotgiør Spisemesteren for hver Person. Men Fulde det hænde, at saadanne Persener i Tiden melde sig til at studere ved Academiet, sem ej have Formue til at udrede den saaledes fastsatte Betaling og dog findes velskikkede til at kunne blive duelige Mænd i Kongens Tieneste, maae til Kongen giøres Forestilling, at saadanne kan nyde af Academiet en aar lig. Bielp af 100 Rdlr eller noget mere, dog at det, som Fund. for Soree Academie 1. 7:10 §. 29 Jan. som saaledes aarlig udgives, ikke overstiger 600 Rdlr i alt (*). 8.) Naar nogen, som nyder Værelser paa Academiet, vil have egen Hofmester med sig, maae han indrette Oeconomien for bam, som han selv finder for got, og dersom han alene forlanger at have ham paa sit Rammer paa Academiet, stal han for hans Opvarmning samt Lys og Ildebrand til hans Fornødenhed betale 40 Rdlr aarlig til Academiets Kasse; men dersom han tillige vil have ham med sig til Acade miets Bord og i alt unde ham lige Beqvemmelighe der med sig selv, skal han for ham, ligesom for sig selv, betale til Academiet 200 Rdlr aarlig. 9.) For at de Studerende ellers kunne undgaae den Bekostning at holde egne Hofmestere, skal Academiet holde tvende Repetentere for at igiennemgaae med dem, hvad der offentlig leses, enhver i de Videnskaber, som Collegium Professorum nærmere bestemmer for ham. Hver saadan Repetent nyder af Academiet aarlig 100 Ndir, foruden frie Værelser, Lys, Ildebrand og Spiisning ved Academiets Bord; og enhver Studerende, som behøver at bruge Repetenternes Tieneste, hvilke ligeledes bestemmes af Collegio Professorum i behovende Tilfælde, betaler derfor til Academiets Kasse 30 Ndie aarlig i de samme Terminer, som ansættes for hvad der ellers af de Studerende betales til Acade miet; dog blive de, som efter 7 § nyde Stipendium af Academiet, fritagne for al Udgift i Henseende til Repetenterne (**). 10.) Naar noget Embede eller Betiening ved Academiet bliver ledigt, serundes Overhofmesteren med Collegio Professorum Rettighed til at indsende Forslag til sammes Besættelse til den for Academiet anordnede Direction, hvilken derom glor (*) See Rescr. Oct. 1784. 2 §. (**) See Canc. Br. 26 Apr. 1788. nærmere Fund. for Sorse Academie 1. 10: 12 §. nærmere Forestilling til Kongens egen Resolution. Ved 29 Jan. Forslaget anføres navnlig alle de, der have meldet sig om det ledige Embede, eller som desuden dertil kunne eragtes at komme i Betragtning, med hosfoi de Be tænkning efter Befindende om enhvers Duelighed og Fortieneste. Ligesom Judfods Retten iagttages ved alle Forslage til Embeder, saa skal i Særdeleshed, og i Forslage til Professores og Læremestere i Særdeleshed, haves for Dine, at de, som dertil foreslaaes, foruden de fornødne moralske Egenskaber, ogsaa besidde saavel den udfordrende Lærdom og Færdighed, som Gaver til at undervise hver i sit Fag. 11.) Skulde nogen af Academiets Embedsmænd eller Betiente vise nogen Efterladenhed i sine Pligter, skal han først af Overhofmesteren alene og siden af ham og Collegio Professorum samtlig alvorligen paamindes derom, og naar saadan Paamindelse, efterat være 3 Gange igiene tagen, ikke findes at frugte, skal Sagen med alle sine Omstændigheder indberettes til Directionen, som da derom giør Kongen Forestilling til nærmere Resolution efter Befindende. 1.2.) Ved Academiet holdes i Collegio tvende Hoved:Protocoller over de Stude rende, nemlig en Inscriptions: og en Distinctions: Protocol, som skal være autoriserede med Overhofmesterens Underskrift og Academiets Segl og bestandig forblive i Overhofmesterens egen særdeles Forvaring. I den første af disse Protocoller indregnes ved Dag og Datum alle deres Navne, der indskrives ved Academiet for der at studere, tilligemed Forklaring om hvad Fremgang de saaledes indskrevne have giort i Videnska berne ved deres Tiltrædelse til Academiet, naar de der eramineres. Ere de derimod forud eraminerede ved Universiteterne, antegnes saadant ved deres Navne. I den anden Protocol indføres ligeledes ved Dag og Da VIII Deel. P tum Fund. f. Soree Academie 1. 12 §-11.13 §. 29 Jan. tum alle de Teftimonia publica, som gives de Stude rende ved deres Fratrædelse fra Academiet, hvortil søies ved ethvert saadant Testimonium, som Bilage, de Atte- Itata af vedkommende Professores, hvorpaa Teftimonium publicum er grunder, saaledes som siden nærmere anordnes. II.) Om Videnskaber og Øvelser. 13.) Da de, der antages til Sorse for at studere, skal have giort saadan Fremgang i Sprog og Videnskaber, som efter nærværende Læremaade er eragtet nødvendig for dem til ret at kunne benytte academiske Forelesninger, og der allerede ved Herlufsholms Stole haves en dertil ttenlig Stiftelse for brave Folfes Børn, saa skal (for at kunne paa cengang desto beqvemmere opnaae det sans de Diemærke saavel af Herlufsholms Stoles egen, som af Sorge Academics Fundation) bemeldte fole i Sær deleshed være som en Forberedelses Stiftelse for dem, der skal studere ved dette Academie (*); til hvilken Ende herved, i Overeensstemmelse med Fr. 11 Maj. 1775, nærmere anordnes, at de unge Personers Skole-Tid, som bestemmes til at gaae fra Herlufsholm til Sorge, ansættes omtrent fra Begyndelsen af deres 10de Nar til udgangen af deres 16de, og altsaa paa 7 Aar overs alt, i hvilke 7 Aar deres Underviisning bliver at indrette og fordele saaledes: I første Skole:Har læres Paradigmata og de fornødne Vocabula af Aurora og Donat eller af Grammatica, de grammaticalske Regler og de vigtigste af de syntactifke; det theologiske Com pendium forklares dem, de giøre smaae Erempler, skrive Dansk efter Dictat, som Lærerne efterfee, for betimelig at vænne den til en rigtig Orthographie. og gves ellers 2nder Skole er fareide fort i at regne og skrive. med Grammatice Repetition, fuldende Syntarin, lære Det (*) Cfr. Rescr. 1 Oct. 1784. 3 §. Fund. for Soree Academie II. 13 §. det hele Vocabularium af den anbefalede Grammatica, 29 Jan. giore dagligen Erempel paa alle syntactiske Regler, bringe det theologiske Compendium til Ende og det første Curfum Geographie, ligesom og af Historien, samt begynde og fuldende Eutropium; saa oves de og i det danske Sprog, og især lære, af en af de for Sto lerne anordnede danske Boger, den dansk: Grammas tica og Syntaris, Faldet i Sproget og de brugelige Inversioner, og i øvrigt fare fort i at regne og fris ve. Tredie Aar repeteres Grammatica, Syntaris og Vocabularium, giores daglig verelviis historisk Stiil af 5 a 6 Linier og ligesaa smaae moralske, Phædrus og 10 Bøger af Justinus fuldendes, Geos graphien i sit andet Curfu foretages og fuldendes, for saavidt Europa angaaer, tilligemed 4 Perioder af His storien, der theologiske Compendium igientages. Med det tydske Sprog giores Begyndelse, Regnekonsten og de danske Øvelser fortsættes ved at læse i Guldbergs Verdens Historie og Gellerts oversatte Fabler. Fierde Nar repeteres Grammatica latina, der giores daglig Still af 7 til 8 Linier, Justinus fuldendes tilligemed de for Skolerne bestemte 2 eller 3 Terentii Comedier, Prosodien læres i et kort Udtog og der begyndes paa Ovidii Epiftolæ ex Ponto og den naturlige Theologie, Geographien fuldendes og for Historien giøres Rede indril Carl den Store. Man begynder paa det frans ske Sprog og vedbliver Undervisningen i det Työske ved at lade Disciplen oversætte af Tydsk i Dansk og af dette i Tydsk, hvortil især bruges Gellerts Breve; Ligeledes bliver man ved med Regnekonsten og de danske Øvelser især med at give Ungdommen danske Stykfer fulde af sædvanlige orthographiske Feil og den platte Stiil, som den mane rette og give bedre Fald og Liv. Semte ar: Korte Stile giøres dagligen, Ciceronis P) 2 officia Fund. for Sorve Academie It. 13 §. 29 Jan. officia begyndes og bringes saavidt som mueligt, Ovidii epiftolæ ex Ponto samt Horatii epiftolæ fuldendes. De Unge øves noget i at redigere latinske Vers. Den naturlige Theologie fuldendes og man begynder med den aabenbarede. Geographien igientages, og i Histo rien bringes det til Reformationen, den mathematiske og physiske Geographie læres. Øvelserne i det Danske, Tydske og Franske blive ved, i at læse de smukke Vie denskabers Selskabs Skrifter, skrive Breve og oversætte af Latin, Fransk og Tydsk paa Dansk. Regnekonsten igientages. Siette Aar: Stiil giores 3 Gange om ugen, Cicero de officiis og de claris oratoribus fuldendes Virgilii 1, 2 og 6te Eneidos, Horatii Oder, faa mange som i Skole Frs 19 § ere anforte, samt Cornelius Nepos bringes til Ende, de andre Autores igientages, den aabenbarede Theologie og Historien bringes til Ende, Geographien saavel den historiske, som den mathematiske og physiske, igientages, af Prænotiones philofophicæ læres hoved Begrebene og det øvrige igiennemganes og forklares. Øvelserne i de les vende Sprog vedblive som i forrige Aar. Syvende Aar læres Fædrenelandets Historie og i ovrigt anvendes Tiden til at igientage og befæste Kundskaberne i His storie, Geographic, Theologie og Philosophie, til at fortsætte Øvelserne saavel i det latinske, som i det danske, tydske og franske Sprog, og til at lægge Grund i det engelske, om dertil gives Leilighed. Til dem, som have Lyst, gives Materie til danske Vers og til at udarbeide en Tale eller andet Stykke. Dersom nos gen af de unge, enten af egen Lyst eller fordi hans Forældre forlange det, vil lægge sig noget efter det grædske Sprog, giøres dermed Begyndelse i det Zdie eller 4de Skole-Aar. J Henseende til de Bøger, som skal bruges, følges Fr. 11 Maj. 1775, for saavidt de dert Fund. for Sorse Academie II. 13:14 §. deri foreskrevne Bøger henhøre til de her anordnede29 Jan. meta. I det tydske Sprog kan, indtil videre, bruges Badens Grammatica, Gellerts og Hallers Skrifter. I det franske den ved Birch forbedrede Grammatica, Oeuvres de Boileau, lettres fur le Danmare og Hiftoire Romaine par Rollin, og overalt i disse Sprog, saavelsom i det engelske, saadanne Skrifter, som føre til ret skaffen Tænkemaade og nyttige Kundskaber. De, som bestemmes til at gaae fra Herlufsholm til Universi=" tetet, forholde sig derimod efter det, som Skole - Fr har fastsat i denne Henseende. Men hvo som agter at sende unge Mennesker til Sorge for at studere, uden at lade dem forud gaae i Herlufsholms Skole, maae i Hensigt til hvad de skal have lært, for at fanne ans tages der, uvægerlig rette sig efter hvad her foran er anordnet. 14.) Sørend nogen antages til at studere ved Academiet, skal han offentlig examineres af vedkommende Professores, til hvilke Examina holdes en egen Protocol, som Professor Notarius fører og som følger Notariatet, til den er fuldskreven, da den indleveres ti! Bevaring i Academiets Archiv. Denne Protocol afdeles i Rubrikker efter de Sprog og Videnskaber, hvori der examineres, og i hver Rubrikke indtegnes, hvad Characteer, enten Laudabilem, Haud Illaudabilem eller Non Contemnendum, Candidaten for hver Slags Kundskab kan fortiene, hvorefter den ala mindelige Characteer indrettes, hvilken bliver at lægge til Grund for Inscriptions: Protocollen, som før er meldt, Naar derimod Studentere fra vore egne eller fremmede Universiteter melde sig til at studere paa Sorse, medbringe de alene deres Atteskata academica: at de ere Studentere, hvilket da i Inscriptions Protocallen antegnes til Efterretning. Men paa det de, der vil til Sorse for at studere, fan, saavidt mueligt, 3 komme Fund. for Soree Academie 11. 14:15 §. Med denne Unders 29 jan. komme paa saadan Tid af Aaret, at de strax efter Ans tegnelsen kunne i Orden begynde at høre Collegia, bliver September Maaned herved fastsat til Indtrædelsess Eramina (*). 15.) Ved Academiet skal læses over følgende videnskaber, saasem: af det theologi st., fornemmelig den thetiske og moralske Theologie, paa det de Unge især kunde blive baade vel grundede i den aabenbarede Religions Hoved Lærdomme og betimelig anførte til christelige Dyder. viisning sammenkeies Kirke-Historien, fornemmelig med Anvendelse saavel paa Lærdommens egen Fremgang og Forandringer, som paa Religionens Indflydelse og Virk ninger fra Tid til Tid i det menneskelige Selskab, Staternes Forfatning og Skiebne. Af de egentlig saa faldte philosophiske Videnskaber læres saavel Logiken og de metaphysiske, sem de almindelige practiske Notioner og den philosophiske Moral. I 17aturkyndigheden læres saavel de meest fornødne Grunde til Naz turlæren, hvilke oplyses og stadfæstes med Experimen ter, som Naturhistorien, fornemmelig med Anvendelse paa de europæiske Staters Huusholdnings- og Handels- Vasen. Mathematiken læres i alle sine Dele, dog at visse Studerende kunne, efterat have lagt de for alle nomgiængelig fornødne almindelige Grunde i dette Slags Videnskaber, frem for andre udvælge de Dele til i Sørdeleshed at lægge Vind paa, som efter deres Bestem melse kunde for dem være de vigtigste. Af de juridiske Videnskaber læres saavel jus univerfale, og især den private Natur-Net, den almindelige Stats Ret og Folke: Retten, som jus civile, og fornemmelig den danske og norske borgerlige Ret i alle fine Dele, samt de vigtigste Grundsætninger baade af den romerske og nu værende tydske borgerlige, saavelsom den protestantiske Kirkes Siet, (*) See Rescr. Oct. 1784. 4. Cfr. Rescr. 24 c. 178. Fund. for Sorse Academie II. 15-16 §. Ret, dog disse sidste egentlig ikkun sem Hielpevidensfa- 29 Jan. ber, hvorimod baade Kundskaben om Staternes Forfat nina og Folfe-Retten, grundet paa Tractater, læres med al muelig udførlighed. Ligeledes læres og de politiske Videnskaber i deres hele Omfang, og det ej alene Polis tiken i Almindelighed, men og i Særdeleshed Oeconomie: Commerce og Cameral Videnskaben. Over Veltalenhed læses paa den Maade, at Underviisningen bliver fornemmelig indrettet derhen, at de Studerende, for uden ret at lære at kiende Reglerne, anføres og øves til at danne sig efter de beste Mynstere saavel af de gamle, som nyere, i ethvert Fag. Endelig læres og ved Academiet de historiske Videnskaber, iblant hvilke den nyere europæiske, og deriblant fornemmelig vore Staters Historie, blive at forklare med en udførlighed, som kan spare til den udbredte Nytte, de have i de andre Videnskaber og fornemmelig i Stats Viden- Faberne. Den ældre almindelige Historie læres ders imod alene, saavidt det kan agtes fornødent til, at de Studerende kunde grundeligen rodfæste og udvide den Kundskab de have medbragt til Academiet. 16.) Forclæsningerne i disse Videnskaber skal for det første sammenfsies saaledes, at 5 Professores kunde være nof. Professor Theologiæ laser altsaa, foruden Theologien, over Kirke Historien; Professor juris civilis læser over Jus univerfale privatum, saavelsom den danske, norske, romerske og tydske borgerlige, same protestantiske Kirke Ret; hvorimod Professor juris publici & politices læfer saavel over jus publicum og Gentium univerfale, som over Stats Forfatnin gerne, Folke Netten grundet paa Tractater, samt de politiske Videnskaber, og deriblant Oeconomie: Com merce og Cameral Videnskaberne, indtil Omstændige hederne tillade, at en egen Professor for sidstmeldte 4 Biz Fund. for Sorve Academie 11. 16:17 §. 29 Jan. Bidenskaber samt Natur-Læren og Natur-Historien kar blive anordnet; Han læser og engang om Maaneden over Aviserne, til hvilken Ende nogle af de beste hols des for Academiets Regning, og foredrager de Stu derende det fornemmeste og vigtigste deraf med korte Anmærkninger over det offentlige System, samt Stas ternes Tilstand, Interesse og Forbindelse. Men ind. til en egen Profession for Deconomie- Commerce- og Ca meral Videnskaberne kan vorde stiftet, læser Professor Philofophiæ over de egentlige saa kaldte philosophiske Videnskaber, Natur-Læren og Natur Historien iberegnet, saavelsom de samtlige mathematiske. Professor eloquentiæ & historiarum læser over de skiønne og be historiske Videnskaber, i Hensigt til hvilke sidste han i Særdeleshed maae indrette sine Forelæsninger over den nyere europæiske samt vore Staters Historie saaledes, at Professor juris publici & politices fan lægge den til Grund i sit Fag, til hvilken Ende de i Forveien begge med hverandre maae overlægge, hvorledes disse Forelesninger best kan indrettes til dette Diemerke. 17.) Til en fuldkommen curfum academicum paa Sorse for dem, som der begynde samme, fastsættes fire 2lar. Men om nogen findes uskikket til Studerin ger, bliver saadant, saa snart det kan bringes i sikker Erfaring, fra Academiets Side, at tilmelde hans Fors ældre eller Benner, paa det han i Zide kan hiemkaldes. Da skulde nogen udvise enten Efterladenhed i fine Studeringer eller gengivenhed til andre Lafter, haver Overhofmesteren med Collegio Professorum betimelig at anvende alle de Midler, som efter Forseelsens Grad og andre Omstændigheder kunne agtes tienligst til den Skyldiges Forbedring, hvilken om ikke derved kan opnaaes, blive de herved bemyndigede til at tilholde saadan en Persons Forældre eller Formyndere, ufors [øvet Fund. for Sorse Academie II. 17:19 §. alle. Tovet at falde ham fra Academiet, og om der ikke efter: 29 Jan. kommes, da selv at give ham confilium abeundi, hvor efter han ikke kan vente Adgang til Kgl. Tieneste. 18.) De offentlige forelæsninger inddeles saaledes aarlig, at enhver Professor deri kan forklare i det minds ste nogle af de Hovedvidenskaber, som høre til hans Fag. Dette Slags Videnskaber bør altid ansættes til de offentlige Forelesninger, og Indretningen dermed giøres saaledes, at hver Professor i den til curfum academicum fastsatte Tid kan have igiennemgaact dem 19.) Ved Undervisningen selv bliver at iagttage, at samme ej alene er tydelig, erdentlig og grundig, men og i den Grad udførlig, som Diemers ket udkræver, samt i Særdeleshed stilet paa at vise hver Videnskabs Anvendelse og Notte i det borgerlige Liv, som noget, hvorved de Studerende ej alene natur ligviis maae fatte saa megen større Lyst til at tære, men og Lærdommen selv saa meget visfere kunde danne dem til duelige og brugbare Mænd. Og paa det de Studerende ikke alt for meget skulde opholdes ved at tegne Professorernes Forelesninger i Pennen, maae ej alene enhver af disse frit udgive Læsebøger over de Videnskaber, som høre til hans Fag, men Kongen vil endog ansee saadan deres Flid med Velbehag. Imidlertid bør enhver af dem udvælge til Grund for sine Forelæsninger en eller anden af de allerede trykte Haand- Bøger, hvilket og indberettes til Directionen. Dg for at der kan haves desstorre Forvisning om, at de Studerende rigtig fatte, hvad de have hørt, samt efterhaanden øve sig i at tænke det efter, skal hver Profes for engang om ugen holde en Examinationes Time, over hvad han har læst i de øvrige Timer, hvilke Eras minations Timer de Studerende skal være pligtige at divaane med den samme tid, som læse Timerne selv, 5 da Fund. for Soree Academic II. 19:21 §. mes. 29 Jan. da de desuden ved Leilighed af saadan Eramination baade kan bespørge sig nærmere om et eller andet, som de ikke fuldkommen have forstaaet ved Forelesningerne, samt fremsætte de Tvivlsmaale, som de have fattet ved en eller anden Sætning. Skulde nogen forlange Collegia privata eller privatisfima enten i nogen af de Hoved Videnskaber selv, hvorover publice læses, eller i en eller anden af de derhen hørende Dele, tillades dette Slags Collegia med billige Honoraria, dog at den offentlige Undervisning derved i ingen Maade forsøms 20.) Over de offentlige forelæsninger i Bidenskaberne stal Overhofmesteren med Collegio Professorum udgive for hvert Aar et Reglement, paa hvilket tillige skal ansættes de fornødne Undervisnings- Timer for enhver af Læremesterne i Sprog og Øvelser. Dette Reglement, som udgives i Trykken, skal være opslagen paa Academiets Auditorio, og desuden bekiendtgiøres i de offentlige Tidender. 21.) Enhver Stus derende maae vel udvælge det Hoved-Studium, hvortil han finder sig meest tilbøielig eller beqvem, hvilket de Dog made erklære strap ved deres Antagelse til Academiet, paa det de kunde fra Begyndelsen af desbedre bestemme, hvilket Slags Videnskaber de frem for andre meest bor lægge Vind paa. Ellers maae: Imo) De, som vil tiene ved Krigsstanden, foruden at fortsætte og forøge deres Kundskab i Historie og Geographie, fornemmelig lægge sig efter Mathematiken og især Krigs- Videnska berne, men af de juridiske ikkun egentlig jus militare samt den fornødne fundamentale Theorie af jure univerfali og den danske Lovkyndighed. 2do) De, som attraae Justite Betieninger, giøre det egentlige ftudium juris naturalis & civilis saavel Romano - Germanici som Danico - Norvegici til deres Hovedsag. 3tio) De, som vil lade sig bruge ved Gesandtskaber eller De Fund. for Sorge Academie 11. 21-22 §. Departementet for de udenlandske Affaires, maae 29 Jan. frem for alting beflitte sig, foruden en god Kundskab in jure publico & gentium univerfali, saavel paa de politiske Videnskaber i Almindelighed, som især de europæiske Staters Forfatning og deres indbordes Interesse og Forbindelse, samt den faa faldte State:Historie. Af den borgerlige Net ferskaffe de sig alene den fornødne almindelige Theorie. 4to) De, der vil tiene ved de øvrige Collegier, maar, foruden den forber meldte Theorie af Grund Videnskaberne samt en grundig Kundskab saavel i Oeconomie: Commerce: og Cas meral Videnskaberne i Almindelighed tilligemed Naturs kyndigheden, saavidt derhen hører, som i vore Sta ters Love, lægge Vind paa fuldkommen at Fiende disses Forfatning i alle Dele; men for alle Studerende bliver der deg særdeles fornødent at erhverve god Øvelse i at skrive. 22.) Vel blive de Studerende ber ikke forbundne til de ved Universiteterne brugelige Dis sputationer, dog maae dem ej heller nægtes denne Øvelse, naar de have Lyst dertil. Derimod skal alle, hver efter sin Alder ved Academiet, holde Taler paa haitidelige Dage i det latinske, danske, tydske eller franske Sprog. Disse Taler skal baade udarbeides med Flid af de Studerende selv, og desuden, sørend de holdes, igiennemsees af Professor i Veltalenheden, hvil fen deri, som ellers, haver at see derhen, at de unge fan lære ej alene Rigtighed og Ziirlighed i enkelte Tanker og Udtryk i det Sprog, hvori de skrive og tale, men og Indretningen af en vel affattet Tale, samt anføres til at tale offentlig med Held og Yndest; til hvil ken Ende dem jevnlig skal gives Themata til alle Slags Udarbeidninger af Fortællinger, Breve og andet, baade originale danske og Oversættelser af gode fremmede Mynstere; Og som det er uomgiengelig fornødent for alle Fund. for Sorve Academie II. 22:24 §. 29 Jan. alle dem, der i sin Tid skal bruges i Statens Tieneste, at have lært vort eget lands Sprog vel og grundig, saa skal og i Særdeleshed al muelig Flid anvendes derpaa ved dette Slags Øvelser. 23.) Sprogmes steren skal overhovedet undervise saaledes i det tydske, franske og engelske Sprog, at de beste grammaticalse Regler, den rette Udtale, Ordenes egentlige og fande Forstaaelse samt de ægte Vendinger i Stilen altid haves for Dine; men i Særdeleshed bør han øve de Stude rende i at tale med Færdighed og Orden, saavelsom at Skrive en reen, jevn og flydende Stiil efter ethvert af disse Sprogs Natur. Underviisningen giver han paa Academiets Auditorio i de paa Forelæsnings-Reglemen tet ansatte Timer, og vil nogen for billig Betaling betiene sig af hans Undervisning i andre eller flere Timer, kan det være tilladt, dog saaledes, at han itte derved i nogen Maade forsømmer sin Tieneste paa Aca demiet. 24.) Læremesterne i Riden, Segten, Tegning og Dands undervise ligeledes hver i sin Øvelse i de ved Reglementet ansatte Timer, og skal deri beslitte sig paa de rigtigste, ordentligste og tydeligste Regler. De bør alle, som enhver Lærer, udvise Hoflighed og Sagtmodighed i deres Underviiening, men desuden bør Berideren og Fegtemesteren neie lempe sig efter den Gad af Legems Kræfter, som enhver Studerende har til at udstaae den Legems-Bevægelse, som hører til hans Konst; men for at lette noget den store Bekostning, som medgaaer for Academiet paa at holde fornødne Heste til Rideskolen, skal enhver Studerende, som vil lære at ride og ikke selv holder Hest, betale aarlig 10 Ridle til Academiets Kasse; De, som selv holde Heste, maae for billig Betaling nyde privat Information paa Ridebanen uden for de offentlige Timer, om de det forlange, da Academiets Heste ej maae bruges dertil. De Fund. for Soree Academie 11. 24-27 §. De andre Læremestere tillades ligeledes at holde private 29 Jan. Timer, naar de forlanges, paa den Maade, som før er meldt. 25.) Til alle de forelæsninger og Underviisninger som gives de Studerende, skal disse indfinde sig uden forsømmelse, hver i Hensigt til fin forskiellige og tilforn forklarede Bestemmelse, samt derved udvise saavel al Lærvillighed, Flid og Agtsomhed, som anstændig Opførsel imod fine Lærere. Og paa det de Studerende, der have egne Hofmestere, kan af disse have saa meget større Nytte, saa skal Hofmesterne stedse følge med deres Elever paa Professorernes Forelæsnin ger, for desbedre at kunne igientage og forklare, hvad der bliver læst. De kan og være tilstede ved Underviisningen i Riden, Fegten og Dandsen, for ogsaa paa deres Side at paasee, at de unge Folk baade vise Flid og iagttage den fornødne Forsigtighed, for at de ikke Skulde komme til Skade. 26.) Til desto mere Opmuntring for de Studerende, skal Overhofmesteren med Collegio Professorum een Gang om Aaret udsætte 2 Præmier: den ene af en Guldmedallie paa 30 Rdlr, og den anden af en Sølvmedallie paa 10 Rdlr for dem, som have været de lykkeligste i at udarbeide en foresat Materie i en eller anden Videnskab. Saa mange af de Studerende ved Academiet, som vil, kan arbeide for Præmierne, og Prisen tildømmes af Overhofmesteren og Collegio Professorum samtlig, og om nogen ved denne Leilighed indgiver saadan en Prove, som forties ner at trykkes, skal han have den Ere, at saadant hans Arbeide under hans Navn bliver trykt paa Academiets Bekostning (*). 27.) Paa det de Stude rende desbedre kan faae nogen Smag paa Øvelse i det Practifke, kan dem, især i deres sidste Aar, tillades, at faae Kundskab om de Dele af Amitets og God: (*) Cfr. Rescr. 1 Oct. 1784. 99, sete Fund. for Sorve Academie II. 27-28 §. 29 Jan, sets Administration, som frem for andre kunde tiene dem til Veiledning i denne Henseende, faasom: hvorledes Efterretninger seges, naar noget skal oplyses og forklares, Sager ertraheres, rationes dubitandi & decidendi deri udfindes og fremsættes, Erklæringer gives, Relationer indrettes og Forestillinger forfat tes, hvorledes Ordres og Foranstaltninger i Amtets, Byens og Academiets Sager indrettes og udstedes, de Kgl. Skatter beregnes og indkræves, Byernes Skatter lignes, samt offentlige Midler forvaltes; og endelig, i Henseende til Landvæsenet, hvorpaa et Jorde godses Velstand og Bondens Oeconomie ere beroende, samt hvorledes Jordebogs: Regnskaber bør forfattes, revideres og decideres, med mere her henhørende. 28.) De Studerende skal, førend de afgaae fra Academiet i Fald de ellers derfra vil vente noget teftimonium publicum, examineres offentlig i de Videnskaber, hvilke de sammesteds, hver efter sin Bestemmelse, have lagt Vind paa. For disse Fratrædelses: Eramina holdes en egen Protocol, hvilken, som før er meldt, føres af Professor Notarius, eller, naar han selv era minerer, da af en af Repetenterne. Deri antegnes alle de under saadan Eramen givne Spørgsmaale og Svar, efter hvis udfald Candidaten, ved paafølgende Censur, gives Characteer af laudabilis, haud illaudabilis eller non contemnendus, alt efter hans Fortieneste. Og for at de offentlige Examina ved Corre Academie, især i de juridiske og politiske Videnskaber, kan have desto mere Tilforladelighed, skal begge Professores Juris eraminere hver Candidat saaledes, at Professer juris civilis tillige skal examinere i jure publico genrium og de politiske Videnskaber, og Professor juris publici & politices ligesaa tillige i jure naturæ, privato & civili. (Noiere bestemt ved Univ. Fund. 7 Maj. 1788. Fund. for Sorse Academie II. 28-30 §. 1788. IV Cap. 18 § *). Til hver Eramen skal paa 29 Jan. eengang foretages saa mange Dele af de Videnskaber, Candidaten efter sin Bestemmelse har lagt Vind paa, som Tiden kan tillade, uden at favne noget af den Udførlighed, som en fuldstændig Eramen bør have; Og paa det teftimonia academica fan give den fornødne. Oplysning og Bished om enhver Persons Fremgang, skal enhver Professor, faasnart han har eraminerer en Studerende i de samtlige Videnskaber, som denne un der ham agter at profitere, udstede under Haand og Segl et Attestatum saaledes, som han under sin Eed og Embeds Pligt vil tilsvare, hvori han nøiagtig skal tilkiendegive og forklare fine Tanker, saavel om Candidatens Sinds Gaver, som om hans Opførsel, Flid og Fremgang, i hver af de Videnskaber især, som han har lagt sig efter; hvilke Atteskata fra de samtlige Professores, som enhver Studerende har hørt, skal tiene som Materialier for, og ej alene paaberaabes, men og ertraheres i teftimonia academica, hvilke herefter skal udstedes af Overhofmesteren og Professorerne samtlig. 29.) Ingen maae tillades at reise udenlands, forend han enten ved Sorge Academie eller ved Universiteterne i Khavn eller Kiel eller paa flere af disse Ste der tilsammen har studeret i 4 Aar, og der saaledes anvendt fine yngre Aar, at han baade har erhvervet sig gode Characterer for fin Fremgang i Videnskaberne, og tillige opnaaet modnere Alder og fornøden Skiensomhed Men naar det er ffect, vil Kongen tillade dem, som derom i vedkommende Cancellie giøre Ansøgning og kan fremvise fornoielige Testimonia, enten fra Universiteterne eller Sorse Academie, at besøge fremmede Hoffer eller Universiteter. 30.) Paa det de Stue derende saa meget mere fan opmuntres til at beflitte (*) See Rescr. 5 Mart. 1790. sig Fund. f. Sorse Academie II. 30 §. III. 339- 29 Jan. sig paa anstændig og artig Opførsel, maae dem forum des frie Adgang til det Kgl. Hof ved alle forefaldende Høitideligheder. 31.) De Studerende, som med berømmeligt Testimonio dimitteres fra Sorse, vil kone gen paa Ansøgning ved forefaldende Leilighed unde et passeligt Sted ved Sine Collegier eller Departements, paa det enhver i eller under samme kan gives Leilighed at arbeide og øve sig i de Forretninger, paa hvilke han fornemmelig har anlagt fine Studeringer, indtil han efter sin Alder og udvisende Beqvemhed kan blive befordret til virkelig Embede og Gage. For at der ellers kan haves saa megen større Forsikkring om den fornødne Præparation hos dem, der agte at tiene enten ved Kammerne, Oeconomies og Commerce Collegium eller Departementet for de udenlandske Affaires, i de til saadan Tieneste især henhørende Videnskaber, skal alle saadanne, naar de vil indtræde som Aufcultantes ved bemeldte Collegier, forud have taget paa Sorse offent lig Examen i de politiske Videnskaber med god Characteer.

III.) Om Ordenen og Oeconomien. 32.) Alle Academiets Lemmer skal staae under denne Fundas tion og de Anordninger, Befalinger og foranstaltnin ger, som Kongen fremdeles til Stiftelsens Beste finder fornødent at giøre. 33.) Naar nogen af Professorerne vil giøre en eller anden Fort Reise, maae han andrage saadant for Overhofmesteren og Collegio Professorum, samt skriftlig anmelde, ved hvem af hans Collegis hans Partes imidlertid skal besørges. Ligeledes maae og de Studerende i Collegio Professorum anmelde hvad Reise de vil giore enten i Sommer-Se rierne, som herved fastsættes til fire Uger (*), eller paa andre Tider i fornødent Tilfælde, hvorom Colle gium (*) See Rescr. 24 Dec. 1784. Fund. f. Sörse Academie III. 33-36 §. gium skiønner og paaseer, at saadanne Reiser ikke fore: 29 Jan. taves uden gyldig Aarsag. Sprogmesterne, Læremesterne og Academiets andre Betiente anmelde saas danne Reiser hos Overhofmesteren alene og udbede sig dertil Tilladelse af bam. Alle saadanne Reiser maae free paa Vedkommendes egen Bekostning, dog maae de tage Befordring af Academiets Gods for billig Betas ling, uden Paatale af Stedernes Vognmands - Laug. 34.) De Studerende bør i øvrigt i alle Tilfælde opføre sig paa en Maade, som er deres Stand og Stus deringer anstændig. I de Timer, som de have tilovers fra deres Studeringer, maae de vel giøre sig uskyldige og sømmelige Fornøielser, men dermed maae dog altid haves den Indseende, at de deraf ikke tage Leilighed til Udsvævelser og Forsømmelse i deres Studeringer og Øvelser. 35.) Af de Studerende, som erholde Værelser i Academiets Bygning, nyder enhver et Kammer med Stole, Bord, Speil og Sengested, samt Kost, Lys, Jidebrand, Evet og anden nødvendig Opvartning, saa og for en Tiener, om han har nogen med sig, Kammer med Lys og Ildebrand, imod at bes tale for denne sidste 20 Rdir aarlig til Academiet. Og ligesom Academiets Bibliothek staaer de Studes rende aabent til Brug i den Orden, som af Overhofe mesteren med Collegio Professorum nærmere fastsættes efter Fornødenhed, saa holder og Academiet til Afbetiening ved Forelæsningerne i Natur -Læren og Mathes matiken en Samling af physiske og mathematiske Instrumenter og maskiner. Til Segtningen holder Academiet de fornødne Flouretter, samt Heste med Nis detei tilligemed de behøvende Folk til Opvartning ved Stalden og Rideskolen. 36.) Professor Theo. logiæ, som Stedets Sognepræst, nyder alene Judkome sterne af Kaldet og intet videre til Løn af Academiet VIII Deel. uden Fund. f. Sorse Academie 111. 36-39 §. 29 Jan. uden alene en Gaard til Boelig, samt udvisning til Brænde af Skoven paa den Maade, som saadant nu fastsættes. De andre Professorer, saavelsom Sprogmesteren og de øvrige Læremestere nyde derimod, foruden Boeliger og udviisning, som for er meldt, en aar lig Løn i Penge, som udbetales af Academiets kasse, efter det af Kongen nu fastsatte Reglement, uden al Affortning. 37.) Spisemesteren nyder frie Boe lig med fornødent Huusgeraad og Brænde til sin Huus holdning og Kiokkenet, men i øvrigt ingen videre Løn, end de Beqvemmeligheder, som eragtes fornødne til denne Deconomie, samt den Betaling ham tilstaaes for de Studerendes Spiisning. I hensigt til denne sidste sluttes med ham en ordentlig Contract, som skal være indrettet efter det af Kongen approberede Regle ment, og bor ved denne Contract iblant andet udtryks felig fastsættes, at han, naar nogen af de Studerende Bliver svg, uvægerlig retter sig efter de Regler, som Academiets Medicus foreskriver om hans Diet. Spise mesteren nyder sin Betaling ved hver Uges Udgang, men derimod betaler han selv alt hvad han behover at indkiøbe, og i Fald han derved giør nogen Gield, skal Med samme være Academiets Kasse uvedkommende. Hans Opsigelse retter det sig efter hvad i hans Contract nærmere fastsættes. 33.) Hver Middag indbydes een af Professorerne til at spise med de Studerende, baade for at paasee, at der holdes god Orden ved Bordet, og for der at underholde nyttige Samtaler (*). Denne Spiisning betinges hos Spisemesteren det neies fte see fan. 39.) Til Opvartning ved Bordet Holder Academiet en Tiener eller Dugfvend, som skal Have Vinen og Daffetsiet under Forvaring og Ansvar. Og skulde mere Opvartning udfordres, end han ene (*) See Rescr. 24 Febr, 1786. Fant Fund. f. Sorse Academie III. 39-42 §. kan bestride, skal de Studerendes Tienere, om der ere 29 Jan. saadanne, bruges til at gaae ham deri tilhaande efter en vis Orden og Omgang, som Overhofmesteren fastsætter. 40.) For Academiets Regning skal og holdes en Sprbøder, som skal have det fornødne Tilsyn med de Studerendes Kakkelovne, og besørge at Brænde dertil bliver bragt tilstede, samt antænde om aftenen Lygterne paa alle Gangene i Hovedbygningen og igien udslukke dem Kl. 11 hver Aften, da enhver uvægerlig bør være paa sit Kammer og søge Rolighed. Paa de Studerendes Kammere, som have egne Hofmestere, bør disse have veddørlig Tilsyn med Ild og Lys; men hos de Studerende, sem ikke have egne Hofmestere, skal Fyrbøderen hver Aften indfinde sig til forbemeldte Tid for at tilsee dermed. Academiets Vægter bør og flit tig have Die med og give Rapport, om han efter kl. 12 om Natten seer Lys paa noget Kammer, paa det derimod kan føies Austalt. For de Studerende, som ej selv holde Tienere, besørger Forbøderen, at de faae deres Linned i Evetten, og bringer dem det derfra tilbage Paa Kammerne skal daglig holdes reent, hvilket besørges i Spise Timerne. 41.) Naar nogen af de Studerende bliver syg, feier Overhofmesteren de fornødne Anstalter, ej alene at ham forskaffes alle fornødne Beqvemmeligheder med Kuur og Opvartning, men og, om Sygdommen skulde være smitsom, at ham fan blive anviist et saadant Sted, at Sygdommens Udbredelse til andre kan vorde forebygget. Enhver, som af Academiet bliver forsynet med Suusgeraad eller andet Inventarium, skal give fin Qvits tering for samme og være ansvarlig for al den fade, som det tilføies ved hans eller hans Tienestefolks Forseelse Og paa det der fra Tid til Tid altid kan haves Underretning om, hvorledes saadanne Ting holdes i Stand, Q2 42.) Fund. f. Sorse Academie III. 42:45 §. 29 Jan. Stand, skal den, der ellers har dem under Regnskab, 4 Gange om Aaret holde et Eftersyn derover, hvis Udfald han melder for Overhofiesteren, og hvað sem da befindes forfaldet, uden at det kan lægges de Bru gende til Last, besørges igien istandsat for Academiets Regning, hvorimod de Brugende af Overhofmesteren tilholdes selv at sætte i Stand igien, hvad de findes at have mishandlet. 43.) De physiske og mathes matiste Instrumenter beholder Professor philofophiæ & mathefeos under sit Tilsyn og Ansvar. Men Professor historiarum & eloqventie giør tillige Tieneste som Academiets Bibliothecarius, og paa det Biblio theket baade nu fan sættes og siden altid forblive i god Orden, skal derover forfattes saavel systematise sem alphabetis Hoved: Catalogus, ved hvis Indretning dog tillige maae haves for Øine, hvad de, der allerede have giort eller herefter giore Donationer til Bibliotheket have foreskrevet eller herefter foreskrive i Hens figt til saadanne deres Legata. I at forfatte Catalogus har Kongen ellers den Tiltroe til samtlige Pres fessores, at de hver i sit Fag med al Velvillighed vil 44.) gaae den vedkommende Professor til Haande. Alt hvad de Studerende have at betale til Acade miets kasse, erlægges i fire Terminer, nemlig den Og paa det II Mart., Jun., Sept. og Dec. Academiet ikke skal have Uleilighed eller Vidtløftighed med at indfordre denne Betaling, maae Forældre, For myndere og Venner, inden de vil have nogen indtaget, give Overhofmesteren antagelig forsikring for samme. Denne Betaling regnes ellers ikke fra Aarets Begyns delse til dets Slutning, men fra den Dag en Stude rende kommer ind og til den Dag han udgaaer igien. 45.) Alle aarlige Indtægter af Academiers Geds og Midler, som samme nu forefindes eller herefter falde, kal Fund. f. Soree Academie III. 45-48 §. Skal efter Overhofmesterens Anviisning inddrages i 29 Jan, Academiets Kasse. Deraf bestrides ders Udgifter, være sig paa Bygninger, Inventarium eller den øvrige Deconomie. Deraf betales og i fire Terminer de aarlige Lønninger efter Reglementet (*). Spisce mesteren faaer eg heraf sin Betaling, som før er meldt. 46.) Sorvalteren over den Deel af Godset, hvor Acas demiet ligger, skal tillige føre Academiets Oecono mie Regnskab og holde samme i den Orden, at han derfor kan giøre vedbørlig Rede og Rigtighed, naar det forlanges; og paa det Overhofmesteren altid kan vide Deconomie-Kassens Tilstand, indgiver han til ham ved hver Maanede Udgang en ordentlig Extract over Indtægt og Udgift. Hvert Aats Regnskab uttes til ultimum Decembris og indleveres i det seneste inden Febr. Maaneds Udgang til Overhofmesterens Attestation og Paategning, hvorpaa det indsendes til Rentekammeret, hvor det revideres og decideres. 47.) Udviisningen saavel af Byghings- og Gavn-Tommer til Academiets egen og Godsets Fornødenhed, som af Brænde baade til Academiets egen Occonomie og til dem, der nyde frie Deputater, bliver at rette efter den af Kongen approberede Skovrulle; hvilken, saa velsom Stiftelsens Skoves øvrige Behandling, bliver at indrette i Overeensstemmelse med de ved Sr. 18 Apr. 1781 fastsatte Regler for Kongens egne forbe holdne Skove og Torvemoser. Overhofmesteren forans stalter Udviisningen. Og paa det at Skoven, det meste mueligt, fan spares, skal der bruges Torv til den Deel af Oeconomien, hvortil samme er tienlig; 23ønderne forrette saavel Træernes Fældning og Ope skovning, som Torvens Skiæring og begge Deles Frem kiørsel til Academict. 48.) Academiets Midler 23 (*) Ece Rescr. 24 Jun. 1791. bør Fund. f. Soree Academie III. 48 §-IV. 51 §. 29 Jan. bør i øvrigt forvaltes med Troskab og forsynlighed, og i Særdeleshed tilsees, at Udgifterne ikke overgaae Indtægterne. Intet nyt maae derfore foretages eller indrettes, førend Kgl. Befaling og Tilladelse dertil ved Directionen er indhentet. Ingen Gield maae gios res paa Academiets Regning eller kommer til at hefte paa dets Midler og Eiendomme; men dersom noget mangler i de fornødne Ting, haver Overhofmesteren derom at indgive sin Forklaring til Directionen, paa det samme derom efter Befindende kan indhente Kgl. Befaling (*). IV.) Om privilegier og Benaadninger. 49.) Paa det Overhofmesteren desbedre kan være i Stand til at handthæve ved Academiet den fornødne Orden, skal Sorge Bye herefter, som hidtil, lægges under Academiet saaledes, at Overhofmesteren skal have Byen og dens Sager paa samme Maade under sin Bestyrelse, som Stiftamtmanden har de andre Kiøbstæder. 50.) Ligeledes forundes Academiet fremdeles at nyde for alle dets Bygninger den samme Borgfred, sem de Kgl. Slotte, og at være herefter, som tilforn, frie for alle Paabudde. Saaledes skal og alle de Gaarde i Sorge, som enten nu ere eller funde blive kiøbte eller leiede til Academiets Tieneste, saalange saadan Eien dom eller Brug varer, være befriede for alle Paalæg, saasom: Indqvartering og andre Byens Skatter. 51.) Alle Academiets Embedsmænd og Betiente med dem, som staae i deres Tieneste, enten de boe ved Academiet eller i Sorse Bye, saavelsom alle de Stude rende, der opholde sig i Byen eller ved Academiet, forundes Frihed for alle personlige Skatter og Byrder. Samme Frihed forundes og Academiets Bogtrykker og Bogbinder, saa at disse ikke heller med nogen af Byens (*) Cfr. Canc. Br. 12 Mart. 1791. Fund. f. Soree Academie IV. 51:54 §. Byens Bestillinger maae besværes, dog maae disse, lige: 29 Jan. saa lidet som Academiets øvrige Embedsmænd og Be tiente, deraf tage Anledning at frasige sig de Værgemaale, bem efter Loven tilfalder. 52.) Alle de nuig. Bager, som føres for Academiet, skal herefter, lige pm hidtil, i Følge Bevillingen for Sorge Skole af 6 Sept. 1737 ageres for alle Retter, ligesom Kongens egie Sager, paa ustemplet Papiir og uden Bekost- 53.) Academiet beholder fremdeles det Sigl, hvormed det af Kong Fr. V. er benaader; Og ska, dette Segl altid være i Qverhofmesterens egen Foraring, og maae ikke bruges uden til Academiets offentlige Forretninger og Acter, da det maae aftryk fes i rødt Bor. 54.) Ligesom Sorse Academie hidtil har haft sin egen Jurisdiction, saa skal det og fremdeles beholde samme. Denne Jurisdiction stal føre Navn af Sorge Academies of Ret og holdes een Gang hver Maaned, naar det giores fornødent, paa den Dag, som Overhofmesteren anordner. I denne Ret, hvis Protocoller autoriseres under Overhofmes fterens Haand og Academiets Segl, er Overhofme steren Præses og Professorerne Assessores, og paa det at de Studerende tillige derved kan gives Leilige hed at lære Processens Maade, maae de iblant dem, som lægge sig efter de juridiske Videnskaber, tillige have Sæte i Retten og i de forekommende Sager give deres Betænkning, men Dommen maae alene forfata tes efter Præfidis og de virkelige Assessorum Vota. Professor juris civilis samler Vota og forfatter Doma men, som derefter udstedes under hans Haand og Academiets Segl. Professor 17otarius fører Pros tocollen og nyder derfor de Penge, som efter Lov og Frr. betales i Retten, ligesom saadant ved Hof- eg Stads Retten i Khavn er fastsat. Denne Net er Værne: 4 Fund. f. Sorse Academie IV. 54 §. 29 Jan. Værneting i alle personelle Sager for Overhofmesteren Professorerne, Academiets Medicus, Læreme: Sterne i Sprog og Øvelser, samt alle disses i Fællig has vende Hustruer og Børn, saavelsom deres Enker, saas længe de ikke foretage sig nogen borgerlig Handtering eller flytte fra Sorge Bye, og endelig for de samtlig Studerende ved Academiet, saavelsom deres Hofme stere, samt Academiets. Repetentere. Dersom nogn Sag er af den Beskaffenhed, at Vidner, som henhire under dette Værneting, derudi skulde afbores, stal sias dant Tings Vidne erhverves for Sorge Bpeting, hvilket i øvrigt skal være at ansee, som Academiets Borg Ret, og saaledes tiene som Værneting i perso nelle Sager for alle dem, der staae i nogen Contract med Academiet, hvorhen Bogtrykker og Apothekeren Blive at regne, saavelsom for Academiets, Overhefmesterens, Academiets øvrige Embedsmænds og Betien tes samt de Studerendes Tieneste Folk; da Dommen i saadanne Sager paaankes for Academiets of: Ret. Alle Arveskifter, som forefalde ved Academiet efter dem, der have Værneting ved Hof Retten, forvaltes af Professor juris civilis, som for samme, saavelsom for de Umyndiges Midler, aflægger til Overhosmesteren vedbørlig Rigtighed og Regnskab. Han forretter og hos bemeldte Personer, saavel i levende Live, som efter Dødsfald, alle de forefaldende Auctioner, saas vidt det Auctionerende bestaaer i rørligt Gods; Men Huse og Gaarde, som dem maatte tilhøre paa Stedet, auctioneres af Byefogden, som desuden forretter alle Stifter og Auctioner efter dem, der have Værneting i Borg Retten. Dersom nogen i virkelig Tieneste staaende Officeer, som studerer ved Sorse Academie, bortdser der, registrerer og forsegler Professor juris hans Efterladenskab, som derefter afleveres til vedkom Fund. f. Sorse Academie IV. 54 55 §. kommende militaire Jurisdiction til videre Behand: 29 Jan. ling. 55.) Professorerne ved Academiet forundes lige Rang med Professorerne ved Khavns Univer sitet efter deres indbyrdes Alder i Embedet; og imel lem sig skal Professorerne i Sorse have Gang og Sæde ikke efter Faculteterne, men efter deres Embeds Aar. I øvrigt vil Kongen have dem ihukommede til Forfremmelse til bedre Embeder ved forefaldende Leilighe der efter deres udviste Duelighed i Tienesten; ligesom og Læremesterne i Sprog og Øvelser skal agtes, som Kgl. Betiente. Og som Kongen saaledes med besynderlig Forsorg for det Almindelige har forbedret og fornyet dette Academies Indretning, saa vil han eg for Sig og Sine Efterkommere i Regieringen forfiffre denne Stiftelse med dens Embedsmænd og Studerende stedse at nyde gl. 17aade og Betkiermelse. Pl. Betr. die Bewilligung einer Prämie für den 5 Febr. jenigen Haber, Haber Mehl und Gersten, welcher vor Ausgang des Junii Monats 1782 in die südenfieldschen Stifte in Torwegen eingeführt wird. p. 49. Pl. At fremmed Byg, Havre og Havre Meel 6 Febr. maae indtil Jun. Maaneds Udgang 1782 til 2ggershnus og Christiansands Stifter i Norge fremdeles indføres fra fremmede Steder, ikke alene med inden landske, men ogsaa med fremmede Skibe uden Forskiet, imod 15 Skill. pr. Tde i Told samt øvrige ellers an ordnede Afgifter (for end videre, end ved allerede foiede Foranstaltninger skeet er, at forvisse Undersaatterne i bemeldte Stifter tilstrækkelig Korn-Tilførsel, ogsaa fra fremmede Steder, i det tilstundende Foraar. Sce Pl. 25 Jul. 22 Aug. og 12 Sept. 1782). P. 51. R. Kammer Pl. (Resol. 4' Febr.) Ang. en Præ: 6 Febr. mie af 12 Skill. pr. Tde for indenlandsk Havres og Havre:eels samt Bygs Indførsel med indenlandske 05 @fibe Pl. om Præm. f. Havres . Indførsel. 6 Febr. Skibe i de fondenfieldske Stifter i Norge, indtil Jun. Maaneds Udgang; samt at Almuen nyder, i Hensigt til dette Slags Kornvarer, fremdeles den Adgang til Indkiøb af Skibene, som ved pl. 30 Jul. 1768 og 13 Aug. 1781 er auordnet og tilladt. (See Pl. 21 Jun. 1782). P. 52. 9 Febr. 15 Febr. R. Kammer Pl. (Resol. 4 Febr., hvorved tillige Skovfogdernes Antal ved de Kgl. Skove paa Khavns, Frideriksborg, Kronborg og girschholms Amter samt i Odo-herred nærmere er bleven bestemt, og deres aarlige Løn af den Kgl. Kasse fastsat): At, da Skov Fr. 18 Apr. 1781. 82 § befaler, at de Kgl. Skov-Betiente og Skovfogder eller Skovløbere aldeles ingen Accidentier eller Fordeel maae giøre sig af Sto vene, heller ikke af Bønder eller andre, som faae noget udviist, forlange eller modtage Penge eller Penges Bærd, m. v.; saa skal det ej alene ved denne Skov-Frs Forskrift, for saavidt Skovbetienterne og i Særdelesbed Skovfogderne vedkommer, have sit Forblivende, men endog ingen, under vilkaarlig Straf efter Oms stændighederne, understaae sig at byde eller give be nævnte Skovfogder nogen saadan Gave eller saa kaldet Villighed. P. 54. 3 Gen. Post Amts Pl. (Resol. 8 Febr.) At Posten fra Christiania til Bergen al afgane hver Fredag Eftermiddag kl. 5, og igien fra Bergen til Christiania hver Loverdag Eftermiddag Kl. 5 (fansom der i Henseende til Posternes Gang imellem Chris ftiania og Bergen, hvilken hidtil har medtaget en Tid af 3 Uger, nu, for at befordre Brevverlingen imellem benævnte Stæder desto hastigere, er feiet den Anstalt, at Posten herefter skal gaae derimellem i 14 Dage). P. 55- Gen. Pl. om Told af Dammast: Linned. Gen. Told Kammer: Pl. (Resol. 6 Febr.) 16 Febr. Hvorved tillades, at Dammast:Linned, eller Dækkes toi vævet i Dammast:monster, maae herefter, indtil videre, fortoldes, ligesom Dreiel, med 12 p. C. efter Værdien. p. 56. Raadstue: Pl. (Resol. 6 Febr., bekiendtgiort 18 Febr. ved Gen. Toldkammer-Brev 16 Febr. til Khavns Magistrat og samtlige Kgl. Consumtions Betiente i Dmk) Hvorved til en fast Regel for Consumtions Afgiften af left, nedlagt i Tønder, bestemmes, at naar Sides Sleft, nedlagt i Tønder, indføres, skal deraf betales pr. Tønde til 16 Lpd 32 Skill, p. 215. Verfügung, betreffend die Grundsäße in Ansehung 22 Febr. der Mühlenpflichtigkeit der Eingesessenen des Districts einer Zwangs Mühle (f. Schleswig). p. 166. (†) Havne Commissions Pl. (Resel. 18 Febr.) 22 Febr. Hvorved Havne fr. for Khavn 18 Apr. 1744. 7 § extenderes saaledes: At Skipperne, som have haft Liggested i Gammel Strands og Christianshavns Districters Canaler, ikke maac udlægge, førend de derom have meldet sig hos vedkommende Havne foged, og han har paategnet deres Bolværks: Seddel for Bolværks Pengenes Betaling til Vedkommende samt ordineret dem at udlægge; alt under lige Tulkt, som for Indlægning uden Anviisning i Havne Frs 7 6 er fastsat; eg maae Skipperne i Følge deraf ikke tillades at udlægge igiennem Bommen, forend de i Vagts Contoiret paa Toldboden enten forevise Bolværkss Seddel med vedkommende Havne-Fogeds Paategning eller, i dets Mangel, Avittering for Mulktens Bes taling til Havne-Kassen. Pat. Pl. At ingen Told og Consumtions: 27 Febr. Betient, som er i fine Embeds-Forretninger, maae for Pl. om Told- og Consumt. Bet. Arrest. 27 Febr. for Gield eller af anden Aarsag, undtagen i Livs: og res Sager, arresteres, med mindre hans Aftening fra hans Post forhen er begiert og af hans Fore fatte besørget. Cancel. p. 57. 5 Mart. Cfr. Fr. 10 Dec. 1790. Gr. Da det skal være skeet, at en Consumtions: Betient for en ubetydelig Forfeetses Skold er bleven arresteret, uden at Consumtionss Forvalteren, som Betientens Foresatte, derom er bleven underrettet, og det ved saadan Leilighed let kan indtreffe, at Defrau dation i Consumtions: Væsenet kan foregaae, imedens Betientens Post er ubesat; Saa bliver, for at forekomme den Understab, som ved saadan Leilighed kunde indtreffe, følgende befalet: Ingen Told: og Consumtions-Betient, som er paa sin Post eller i sine Embeds-forretninger, maae for Gield effer af anden Aarsag arresteres, med min dre hans Afløsning fra hans Post forhen er begiert og besørget af hans Foresatte; og maae ba saadan Affosning ikke negtes, naar ikke uomgiængelig fornødenhed det anderledes udkræver; ligesom og Betientens Foresatte imidlertid bliver ansvarlig for hans Tilstedeblivelse indtil han efter Afløsning kan udleveres. Naar en saadan Betient derimod ej er paa sin Post eller i fine Fo retninger, da kan vei enhver, som dertil treer sig berettiget, paa fovlig Maade lade ham hefte, dog skal han strap lade hans Foresatte det vide. Livs: og res-Sager derimod kan en saadan Be tient strax arresteres, hvad enten han er paa sin Post eller ej, dog at slig Anholdelse strax bliver hans Fores satte tilkiendegiver. Verfügung, in wieferne die Partheyen - Eide in Injurien Sachen zu geskatten; wobey zugleich die, in Injurien Sachen zwischen Haus- und Bauers - Leuten unterm Verf. w. d. Partheyen-Eide. unterm 30 Jun. 1778 erlaubte Breidigung der Zeugen, 5 Mart. eingeschränkt wird (f. Schleswig). p. 168. Pl. Ang. visse Omslags- eller Rente-Be: 13 Mart. talings Terminer for 27orge. Cancel. p. 58. Noiere bestemt ved Pl. 12 Jun. 1789. Da det ved Fr. 31 Maj. 1781, ang. Paabud af p. C. af Capitaler i Huse og andre faste Eiendomme t Norge, er befalet, at Betalingen af dette Paabud skal herefter aarligen erlægges i 2de Terminer, nemlig for Kiøbstæderne til hvert Aars 30 Jun. og 31 Dec., og paa Landet paa de almindelige Vaar: og Hoste-Tinge, eller i de Districter, hvor Vaar-Tingene ere ophævede, der paa Sommers og heste Tingene, hver Gang det halve eller p. C.; Saa bliver (efter indhentet nærmere Oplysning og til desto mere Beqvemmelighed for Vedkommende i ethvert Stift) herved anordnet i Norge aarlige Omslags eller Rente Betalings Terminer, nemlig for Aggershuus Stifts Kiøbstæder 11 Jun. og 11 Dec., men for samme Stifts Land: Beboere Vaar og Høste Tingene; for Bergens Bye ligeledes 11 Jun. og 11 Dec., men for Stiftets Landbeboere alle Ting-Tiderne; for Christiansands Stift 11 Jun. og 11 Dec.; for Trondhiems Stift den 11 Dec. og for Land: Beboerne de almindelige Tinge; men for 17ordlandene den 1 Mart. og 1 Sept. Raadstue Pl. (Resol. 27 Febr., befiendt: 18 Mart. giort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer: Brev 16 Mart.) Hvorved Toiden af Mallast og Opstikning bestemmes, samt en Gotgiørelse for indenrigst Brændeviin, som udstibes, bliver tilstaaet, med vis dere. p. 216. 1.) Af al Tallast og Opstikning, som fra Sfi bene føres ind i Byen, skal herefter betales 2 p. C. i Cold; Pl. om Told af Mallast &c. 1-3 §- 18 Mart. Told; og naar Mallast eller Opstikning bruges til Brændeviinsbrænden, da 4 Rdlr pr. Balle i Consumtion 2.) Derimod maae for alt indenrigst Brændevin, som udskibes til fremmede Steder, samt til Island og Sinmarken (saalænge Kongen fina der for got, derfor at tilstaae Gorgisrelse), denne Gotgisrelse gives efter Consumtions Srs IV Cap. 6§ med kill. pr. Grad, indtil 6 Graders Styrke, og det uden Forskiel, hvad enten Brændevinet er brændt af Mallast, Opstikning og andet Sukker Affald eller Kornvarer. 3.) Naar Mallast, Opstikning eller andre Sukker Specier berreffes paa ujusterede Baller og Soustagier, da skal alt det anholdte være Confiscation undergivet, og Bøderne af det altsammen beregnes

3 Apr. 8 Apr. Pl. Hvorefter nogle af de Præmier, som red Fr. 19 Apr. 1779 for 3 Aar ere tilstaaede, indtil vi dere, naar disse 3 Aar ere forløbne, ikke finde Sted (saasom de nærværende Tiders Conjuncturer have aabnet saa fordeelagtig en Afsætning for Provisions: Varer til og over de Kgl. vestindiske Der, at denne Afsætning selv giver al Opmuntring til disse Varers Udskibning fra de Kgl. Stater i Europa; og de 3 Aar, for hvilke Fr. 19 Apr. 1779 har bestemt de deri for indenrigske Provisions Varer ommeldte Premier, med 16 Sept. 1782 løbe til Ende; Hvorfore Kongens Kasse ikke videre bør bebyrdes med en betydelig Udgift i en Tid, da Diemedet af Præmierne uden den bør kunne opnaaes. Ophævet ved Fr. 2 Febr. 1784. 7 §). P. 60. Nærmere Anordning om, hvorledes med det saltede Riods Nedlægning, Vragning og mærkning skal forholdes, som fra Dmk udskibes til fremmede Steder. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 63. See Anordn. om saltet Kisd 1 §. See Fr. 11 Jun. 1788. 6§. Gr. Ligesom Kongen forhen til Undersaatternes Nærings og Velstands Forøgelse har søgt at lette og befordre udslibningen af saltet Staldore Kisd fra Dmk til fremmede Steder, saavel ved de Præmier og Gotsiørelser, som Fr. 4 170v. 1776 indeholder, som ved private Understøttelser til de fornemste Udskibere; saa bliver og nu, til forebyggelse af de misligheder som kunde være denne tiltagende Handels-Greens udenlandske Credit til Skade (naar nogen, formedelst de nærværende større Afsætnings Leiligheder, imod Kongens Hensigter skulde udskibe slet Risd, som ikke var behandlet og nedlagt efter de første paa Kongens egen Bekostning giorte Forsøg og anbefalede forskrifs ter, samt siden tillige i Følge den Afhandling, som Kongen om den irlandske Rigdfaltnings Maade har labet uddele til Salteriernes Efterretning), hermed t den Henseende nærmere anordnet saaledes, som følger: 1.) Af faltet Rigd maae i den følgende Tid ef udpassere nogen Tønde enten til inden eller udenlands se Steder, med mindre den er forsynet med sit ved børlige mærke, hvilket, til Kiobernes fornødne Siks kerhed, skal være der første Bogstav af Kiebmandens eller Salterens Fornavn og hans Tilnavn i fulde Bogstaver i een Linie, samt Stedets Navn, hvor den Sal tende boer, i den anden Linie. Begge Mærker skal være tydeligen indbrændte med et Jern, efter den alles rede antagne Maade, paa Bunden af Tenden. Er Kiodet af det Slags, hvorfor nogen Præmie eller Gotgiørelse i Følge Sr. 4 27ov. 1776 er bevilget, da maae Tønden desuden være forsynet med Vragerens 117ærke, som skal indeholde Stedets Vaaben med Oms skrift: beste Kiøbmands: Gods No. 1 eller 2, efter Baiernes Beskaffenhed; og maae ethvert Steds Bras ger 8 Apr. Anordn. om saltet Kied 1:6 §. 8 Apr. ger under saadan Straf, som herefter anføres, nois agtigen paasee, at det af dem mærkede Gods er af følgende Beskaffenhed, nemlig: 2.) Enhver Tee, som udskibes, skal indeholde netto 180 po vel afsaltet Kiod, hverken over eller under, med mindre Kies det er ordineret, i hvilket Faid Undtagelse maae finde Sted. 3.) Risdet i enhver Tønde, som skal bemærkes med 70. 1 og passere i Handelen for beste Sort, skal være af saa svært og vel fedet Qvæg, at 12 a 13 Stkr maae udgisre den foreskrevne Vægt; dernæst skal den Tønde, som mærkes 7o. 2 og passes rer for Mellem Sort, ej indeholde mere end 14 a 15 Etykker, saa at enhver Tande, hvori endnu flere Styk fer findes, ej bliver fiendt værdig noget Vrager Mærke. 4.) Stykkerne bør være huggede i antagelige Storrelser og maae intet Stykke være under 8 a 10 Pd, ej heller over 16 Pd vægtig, med mindre dertil af Kiss berne haves speciel Ordre. 5.) Unpttige Been eg Knogler, saadanne nemlig, som ikke nødvendigen maae følge med Kiedet eller uden sammes Beskadigelse kan udtages, maae ej nedlægges og findes i nogen Tønde, som udskibes; og farven i Benene maae være ganske og aldeles udtaget for at forekomme Bedarvelse, hvil fet paa det nøieste bør vaasees. 6.) Rigdet maae være vel indgneet og skubbet med got Lissabons: Salt, som tillige bruges til den første Nedsaltning og Nidstrøelse i Karrene, og fan efter Behag blandes med eller Deel beste Leverpools Salt; men den fulde Nedpakning og Saltning i Tenden maae alene skee med got St. Ubes Salt, som er stort af Kierne. Til Lage bør bruges Lissabons-Salt; deg maae det ej heller være nogen formeent at bruge enten Salpeter eller ar gnie Riedet med fransk Salt; men overhovedet maae Kisdet lugte reent og sødt i sin Salthed, have ganske tabt sit Anordn. om faltet Kied 6.8 §. sit Blod, være tæt og haardt at føle paa, mere tørt 8 Apr. af Salt end fugtigt af Lage, alle Bovene vel igiens nemstrøede, og Lagen bør være paa Tungen jo farpere jo bedre for ikke at opløse Saltet, hvori Kiodet er nedlagt, ingenlunde bitter og ej heller overflødig, som tilkiendegiver Mangel i Lægning, Pakning og Pres ning. 7.) Til Orden og Nøiagtighed i Zedlægningen bør ingen Aabninger, som ved Kiodets og Stykkernes rette Bending kan fyldes, være synlige i Tons den; men det hele maae ligge tæt og næt, paa det Lufs ten ikke skal oplose Saltet og ved ufornøden Lage svække Saltningen. Ved Tøndens Kulling maae Kiodets Bes vægelse altsaa ikke kunne høres. Nederst skal lægges de ringere Stykker og de bedre øverst, deg saa at Slas get bliver det øverste, som dækker det hele, dernæst Navlestykket, som skiuler Bryststykket, hvilket Kiøberen da i en hast kan komme til at see og derfra slutte til Feds Ellers maatte følgende irlandske Zedlægnings Maade iagttages, nemlig at fra Bunden nedlægges Halsen, Rumpestykker, Wakken, Baglaaret, Tyksteegen, Marbraden eller Worbradstykket, Forlaaret eller Bos ven, Tyfkammen, Heiribben, Bryststykket, Navles flaget, Slaget, og, om dobbelte Stykker forefindes, da ei af Halsen eller de ringere Stykker. 8.) Tenderne bør have deres bestemte Storrelse imellem 112 til 114 Potter dansk Maal, enten af god tor Eeg, fornemmelig til No. 1, eller af got og fuldkom men tykt Bege Træ, vel giorte og dannede, ikke for bugede for Stuvningens Skyld i Fartøierne, vel tatte og en liden utæthed hiulpen med Indstopning af Siv. Bunden bør være af samme Træ sem Stavene, vel lagt i furen og ikke med Som eller Baand nedslagen. Baandene bør være af en jevn og lige Størrelse og et Slags, saaledes som nu af gode Handlende skal være VIII Deel. bruges men. R Anordn. om saltet Kied 8-12 §. 8 Apr. brugeligt med 22 Stykker gode Piile eller Hassels Baand, og i Fald samme med Væger eller Vidier bleve omvundne, var det saa meget bedre. 9.) Vrag ningen bør free af Stædernes ordentlige Bragere, til den Tid at Kiodet nedpakkes i Tønderne; dog at Bragerne skal tillige ved Udstivningen eftersee, om Tenderne ere tilbørligen tætte og fulde med Lage. 10.) Naar Vragningen af ethvert Steds beskikkede Brager er fuldført efter foranførte Forskrifter, mærkes Zonderne efter deres Indhold med No. 1 eller 2 paa den i første Post ommeldte Maade, hvorfor erlægges 8 Skill. i Vragerløn af hver Tønde; og omend skiont den tredie Sort Riød af ordinairt Qvæg, hvis Uds førsel uden Tolds eller Præmies Gotgiørelse fremdeles, som forhen, bliver uformeent, ej maae betegnes med noget Vrager Mærke, saa skal dog Brageren ej derved afgaae noget i hans tilkommende Vrager-Len, som ligefuldt af udskiberen skal betales. II.) mod denne saaledes erholdende Vrager Løn bliver enhver Vrager ansvarlig for fin Forretning, og at det af ham vragede Gods neiagtigen svarer til det derpaa satte Brager Mærke; under Straf, naar det ved Varernes endelige Salg eller efter Angivelse anderledes maatte befindes, at betale for saadan mislig forretning, saafremt det maatte være kiendeligt eller beviisligt, at samme blot reiste sig af mangelagtig Tilsyn, den iste Gang en Mulkt af 2 Rdlr for hver Tønde af ringere Qvalitet, end det derpaa satte Vrager: Mærkes Udvi sende, 2den Gang dobbelt, og saa fremdeles, til lige Deling imellem Angiveren og Politiet, som indkræver Mulkterne. 12.) Saafremt det derimod beviisligen befindes, at nogen Vrager havde begaaet forsætlig Soiig, enten ved at sætte sit Mærke paa uvraget Gods, mærke ringe og bedærvede Varer, udlaane sit Vrager Anordn. om saltet Kied 12:14 §. Vrager Stempel, eller paa anden Maade giort sig fyl: 8 Apr. dig i nogen svigagtig Collusion; da skal han, foruden foranførte Bøder, have sin Tieneste forbrudt og ansees uværdig til Kgl. Tieneste eller nogen offentlig Forret ning, efter General Fiscalens derom giørende Paastand, hvis Tiltale han skal være undergiven. 13.) I foranførte Tilfælde af forsætlig Sviig eller Cols lusion skal ogsaa Varerne være confiscable til Angiverens Fordeel, saafremt Confiscation, ved Misliga hedens Opdagelse forinden Varernes udskibning, kan finde Sted; men i andet Fald, naar nemlig Forfalseningen først ved Varernes endelige Salg paa et frems med Sted kan opdages og bringes i Erfaring, skal Eier ren eller udskiberen, foruden Skadens Erstatning til Kiøberen, betale 4 Rdlr i Mulkt for hver Tønde, hvormed nogen Sviig er foregaaet, hvilke Boder al tilhøre Angiveren uden Afkortning. seende til de Attester, hvormed udskibningen og Loss ningen af faltet Kiod til den udlovede Præmies Er holdelse maae beviisliggiores, skal det aldeles have sit Forblivende ved Fr. 4ov. 1776, hvis Bydende hers med igientages; da ingen Præmie af Kongens Kasse maae gotgieres, forinden det udskibebe Kiods paa Loss nings Stedet forefundne Bonitet og Nedlægnings Fuldkommenhed, som ovenmeldt, er attesteret, enten af den danske Consul eller, hvor ingen er, af en anden off. lig Person, saasom en Notario, Told Officiant &c., naar Udskibningen er skeet til et fremmed Sted, eller af vedkommende Rettens Betient paa de Kgl. vestindiske Eilande. 14.) J Hen: Pl. At saadanne Klude og Lapper, som 10 Apr. til Papiirs Sorarbeidning ere tienlige, ikke af Danmark enten til fremmede eller andre indenlandske Ste der mane udføres, under Straf af Varernes Confisca tion, R 2 Pl. om Kludes Udførsel. 10 Apr. tion, samt at saavel Kiøber som Sælger, saafremt den sidste derom fan have været vidende, bøder hver for sig, saa ofte nogen saadan Udførsel befindes, 20 Rdir, som i Mangel af Betaling afsones efter Anordningerne (saasom Papiirs Fabrikerne i Danmark mangle de til Papiirs Forarbeidning fornødne Klude. Cfr. Pl., ang. Klude Samling i Fyen, 24 Nov. 1784). Gen. Told- Kammer. p. 68. 10 Apr. 15 Apr. 15 Apr. 17 Apr. Pl. Ang. den det østersøisk guineiske Handels: Selskab, ved Octr. 5 Jul. 1781, givne Ret til Ene: Handel i 30 Aar ved de danske fortreffer og Loger paa Rysten af Guinea. (Cfr. Canal: Compagn. Octr. 10 Maj. 1782. Ophævet ved Fr. 7 Nov. 1792). p. 69. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 10 Apr.) Ang. Taxtens forhøielse paa 8 Marks Ollet til 9 Mark paa eet Nar. (See Pl. 20 Jan. 1783). P. 217. Raadstue Pl. (Resol. 3 Apr., bekiendtgiort ved Gen. Toldkammer Brev til Khavns Magistrat den II og til samtlige Kgl. Consumtions Betiente i Danmark den 13 Apr.) Hvorved Consumt Fr. 15 Oct. 1778. V Cap. 16 § og IX Cap. 2 § i Henseende til Vægten af Bygmeel nærmere bestemmes saaledes: at herefter i Gotgiørelses og andre saadanne Tilfælde skal imod een Tønde Byg regnes 6 Lpo 8 po meel, naar Klien er fradragen, og 11 Lpd, naar samme er med iberegs net. (See Pl. 20 Apr. 1784). p. 218. Fr. Ant. de fornødne Hielpe Midler til de blant Almuen (i Danmark) opkommende smitsomme Sygdommes gelbredelse og at forekomme deres vi dere Udbredelse. Cancel. p. 71. Cfr. Fr. 5 Sept. 1794. 2 § og, ang. Norge, Pl. 3 Jun. 1791 (*). (*) Cfr. og Reset. 3 Sept. 1783 og 2 Jul. 1790. Gr. Fr. om smitsomme Sygdomme 1 §. Gr. Saasom Almuen paa Landet i Danmark, 17 Apr. naar nogen smitsom Sygdom iblant den indfalder, deels enten slet ikke betiener sig af eller dog ej paa den rette Maade og med den nødvendige Diet anvender de rien lige Læge Midler, som foreskrives de Syge og ved hvis Hielp den største Deel iblant disse, naar tillige hos dem blev holder reenligt og luftigt, kunde helbredes; deels ligesaalidet bruger den fornødne Forsigtighed til at forekomme slige smitsomme Sygdommes videre Udbredelse, da tvertimod Uvedkommende, som ikke til de Syges Pleie behøves, ubesindigen indfinde sig hos disse og saaledes ofte paadrage sig og andre en Smitte, som de havde fundet og burdet undgaae; Saa, endient Kongen ikke paatvivler, at jo vedkommende Jordegods Eiere, enhver for sit Gods, saavelsom de offentlige Stiftelsers og det beneficerede Godses Forsvar, for saavidt samme angaaer, drage i flige Tilfæl de tilbørlig Omsorg for de dem undergivne Bønders Vel, ligesom saadant i Almindelighed paaligger enhver Huus Fader for sir Huses Folk, saavidt han dertil haver Raad og Leilighed, bliver dog (til at lette denne de Vedkommendes Omhue, og til saavel at befordre Land Almuens Helbredelse, naar den af slige Sygdomme angribes, som og at forekomme saadan Smittes videre Udbredelse) for Fremtiden følgende befalet: 1.) Naar nogen blant Almuen paa Landet bliver syg, enten af Blodgang, Sprinkler eller nogen anden saadan farlig Sygdom, som udbreder sig videre blant Husets Folk og saaledes erfares at være smitsom, skal den Bonde, i hvis Huus Sygdommen saaledes haver yttret sig, eller, i hans Forfald, hans Solk eller nærs meste Zaboer strax anmelde det for Sognepræsten, som derefter, nast at formaae Husers Folk til den omhyggeligste og forsigtigste Forholdsmaade, ufortovet be 3 retter Fr. om smitsomme Sygdomme 1-3 §. 17 Apr. retter det til de Syges Hosbonde, eller, dersom disse ingen haver, da til deres nærmeste forsvar, paa det at de fornødne Hielpe Midler i Tide kan forskaffes dem, efter Omstændighederne, enten paa egen, deres Hosbondes eller andre Vedkommendes Bekostning. 2.) Saasnart Jordegods Eieren, Amtmanden eller Bondens nærmeste forsvar saaledes er underrettet om Sygdommen, lader han strax hente til de Syge enten Stiftets Land Physicus eller Districtets Pros vincial Chirurgus, som paa Forlangende uopholdeligen bør indfinde sig, eller og en anden duelig eramineret Læge, som dertil godvilligen er at formaae, for at undersøge Sygdommen og foreskrive de fornødne Læs gemidler derimod. 3.) Naar Land-Physicus saas ledes (efterat være tilkaldet enten strax af de Syges Bosbonde og forsvar, eller og af Provincial Chis rurgo eller hvilken anden Læge, som først har betient de Syge og bør være pligtige, naar de finde Kiendetegn til en særdeles smitsom Sygdom, da strax at an melde det for hiin) erfarer ved egen Undersøgelse, at Sygdommen virkelig er farlig og anstikkende, da bør han efter beste Indsigt foie de tienligste Anstalter til at hindre Smittens Udbredelse, og til de Syges Helbredelse, saavel ved Lægemidler, som ved særdeles Forskrifter, passende til Stedets og Folkenes Omstæn digheder, i Henseende til Dieten, Reenligheden, de Sys ges Afsondring o. s. v. ; om hvilket alt han bør give saavel den først antagne Læge, naar nogen saadan i Forveien er tilkaldt, som og de Syge selv og andre Vedkommende, saasom Sognepræsten, der ved tienlige Formaninger og alvorlige Paamindelser bør søge at un derstøtte Lagens Forskrifter paa det kraftigste, Degnen eller hvo som ellers, i Mangel af en Læge, er at fors mane til at paatage sig det fornødne jevnlige Tilsyn wed Fr. om smitsomme Sygdomme 3:7 §. med de Syge, en fuldstændig og fattelig Underretning. 17 Apr. 4.) Iligemaade bor Land Physicus, sansnart han ved Undersøgelse har bemærket nogen saadan smitsom Sygdom og dens særdeles Beskaffenhed, derom strax giøre neiagtig Indberetning til Collegium Medicum og indhente sammes Raadførsel, ligesom han siden flittig bør indberette Epidemiens Gang, Aftagelse, Tilvert og usædvanlige Tilfælde, samt til den Ende jevnlig reise til de befængte Steder og have Opsyn med Foranstaltningerne til Sygdommens Helbredelse og Standsning, saavelsom med den Lægemaade, som andre Læger derimod bruge, med videre. 5.) Ligesom de, der opholde sig i huset hos de Syge og til disses Pleie behøves, omhyggeligen bør paasee, at Læge: Midlerne bruges paa den rette Maade, og at Land Physici eller den antagne Læges øvrige Forskrifter nøiagtigen følges; saa betydes det og Byens øvrige Beboere og andre om kring boende alvorligen, at ingen Uvedkommende maae indfinde sig hos de Syge; i hvilken Henseende Sognepræsten tillige, saavel ved offentlige som ved særdeles Formaninger, alvorligen bør foreholde og indskierpe Vedkommende deres Pligter. Sørgestuer bør imidlertid aldeles være forbudne, og alle andre Ala muens Sammenkomster i den befængte Bye saa meget mueligt indskrænkes. 6.) De, som døe af slige smitsomme Sygdomme, skal begraves inden 48 Timer efter deres Død, med det samme Toi, hvori de ere bortdøde, og i Rifter, som indvendig ere begede eller tiærede; og bør de nedgraves 4 Alen under Jorden. Ved deslige Jordefærder maae ingen Liig-Sølge tillades, men alene saa mange Folk komme sammen, som til at bortbære og begrave Liget nødvendigen behøves. 7.) Ved disse Foranstaltninger og ved de Forholdsregler, som af Lagerne i ethvert enkelt Tilfælde omstændeligen R 4 fore: Fr. om smitsomme Sygdomme 7-9 §. 17 Apr. foreskrives, naar samme af Øvrigheden, Jordegods= Eierne og alle andre Vedkommende med tilbørlig Iver overholdes, saaledes som Sagens Vigtighed der udkræs ver, paatvivles ikke, at de fleste smitsomme Sygdomme blant Land Almuen, under den Hoiestes Bistand, vil vorde standsede og deres farlige Følger afværgede; men dersom i et eller andet enkelt Tilfælde al herudi an vendt Omhyggelighed ikke befindes tilstrækkelig til at standse en saadan farlig smitsom Sygdoms videre Udbredelse, da bliver, naar Land Physicus anseer det uomgiængeligen fornødent, Indspærring af den befængs te Gaard eller Bye at foranstalte paa den tienligste og efter Omstændighederne mindst besværlige Maade; dog at saadant tillige ufortøvet indberettes af Land: Physico til Collegium Medicum og af Amtmanden til det danske Cancellie, som derefter i Følge Omstændighe derne og Physici samt Collegii Medici Forslag, nærmere foranstalter, hvorlænge Indspærringen bør vedvare, og hvorledes dermed skal forholdes. 8.) Til Reiser i foranførte Tilfælde bør Land: Physico og Districtos Chirurgis forskaffes frie Befordring, enten af vedkommende Godsers Bønder uden Betaling, eller og af Vognmands-Laugene i Kiøbstæderne, som Byefogderne foranstalte, imod at derover indsendes til Amtmanden behørig attesterede Regninger (*). 9.) Endelig have ogsaa Phyfici eller Provincial: Chirurgi i slige Tilfælde, paa Forlangende, at fortaffe fra nærmeste Apothek de nødvendige Lægemidler for de Syge, imod attesteret Regning fra Apotheket, som til Amtmanden indleveres. Og blive derefter slige Bekostninger saas vel paa frit udleverede Medicamenter, som og paa Lægernes Befordringskab (de alene undtagne, som medgaae (*) Cfr. Canc. Br. 1 Sept. 1787, Rescr. 2 Jul. 1790 og Canc. Br. 5 Febr. 1791. Fr. om smitsomme Sygdomme 9 §. medgaae paa at standse en Sygdom, som paa Hoved: 17 Apr. og Sædegaarde maatte udbryde, i hvilket Fald Be kostningerne af Hovedgaards Eieren selv bør udredes), at bestride af Amtets samtlige Bøndergods, saavel Selveiere og Fæstes som beneficeret Gods, hvorpaa Summen lignes efter Hartkorn (*). (†) Instrux, hvorefter Kiebmændene eller de, 19 Apr. som enten bestyre Handelen eller foreftace Hoaifanger: Anlæggene i Grønland i Særdeleshed, saavelsom og alle de, der staae i handelens Tieneste i Alminde lighed, sig for Fremtiden have at rette og forholde. Udstedt af Directionen for den Kgl. grenlandske, iss landske, finmarkske og færsiske Handel. Khavn 4to. I post.) Om Gudfrygtigheds: Øvelse og et christeligt Levnet. II.) Om Giftermaal, III.) Om Colonisters Pligter og Sorhold, samt hvad der i adskillige Tilfælde for alle Europæer er at iagttage. IV.) Om Grønlænderne. V.) Om Coloniens Oeconomie og Bestyrelse. VI.) Om de grønlandske Producters Indhandling, m. m. VII.) Om Skibenes Expedition. VIII.) Om Snighandel. IX.) Om Ederfuglens Conserva tion. X.) Om Dødsfald blant Coloniens Folk. 1 §.) Naar nogen af Stedets Mandskab dser, da tages i Agt, at deres Efterladenskab bliver rigtig registeret og vurderet og enten med første hidgaaende Skib hiemsendt, om det bestaaer i noget betydeligt, som ikke der til nogenledes Værd var at afsætte, eller ved offents lig og nogle Dage forhen publiceret Auction paa Stedet bortsolgt. Men paa hvad Maade det end skeer, faa bør derfor aflægges nøiagtig Rede og Rigtighed til Directionen, og en formelig forretning derover hide sendes, R5 (*) Cfr. C. Br. 30 Jul. 1785 0 Rescr. 14 Wart. 1788. Instr. f. grønt. Kiebmænd c. 19 Apr. sendes, paa det samme kan tilstilles vedkommende Skifte 22 Apr. 24 Apr. 1 Maj. XI) Om de aar: XII.) Om Ret. (See Pl. 3 Jun. 1791). lige Regnskaber og Requisitioner. Forbrydelser og trivlagtige Tilfælde, samt hvorledes man derved har at forholde sig. XIII.) Om Caturalier og Landets Producter. XIV.) XV.) Om Hval: Om Lydighed mod Instruxen. fanger Anlæggene og Affiftenterne ved samme. Ved Slutningen er tilføiet: Schema, hvorefter Riobmans dene i Grønland skal indrette deres Hoved: Handels: og RegnskabssBog. Samt hvorefter Kiøbmændene og øvrige Handels: Betiente i Grønland skal indrette deres Journaler. Naadstue Pl. (Qvægsyge Commissionens Brev til Khavns Magistrat samt tit Stiftamtmanden og samtlige Amtmand i Sielland 20 Apr.) Hvorved den ved Pl. 8 Mart. 1779 befiendtgiorte Anordning, angaaende Attesters Brug ved Cvægs Drift og Transport fra et Sted til andet i Provindsen, indtil videre ophæves. P. 219. Raadstue Pl. Hvorved det tillades Slagterne i Khavn indtil videre at tage en Skill. mere for Pd. af Orekiød, end ved seneste Risdtaxt 16 Jan. 1782 er fastsat (formedelst de overmaade høie Priser, som Foderet ved Vinterens Vedvarende overalt i Landet er steget til, og de usædvanlige Bekostninger, som Slagters Studenes Drift og Overførsel fra Provindserne her til Staden, især ved derunder lidende Ophold, desaarsag foraarsager. P. 219. Fr. Aul. Vidners Forelse med videre ved Retterne i Danmark (for at forekomme den megen unyttige Vidtløftighed og Bekostning, hvormed Pro ceffer, saavel i private som publiqve Sager, i Danmark fores. Cancel. p. 77. 1.) Da Fr. om Vidners Førelse c. 1:2 §. 1.) Da det er bleven til en Sædvane, at en Sag: 1 Maj. søger, naar han fremlægger sin Hoved-Stevning i Rette, ej tillige fremlægger sin Paastand, men mange Gange ej førend 6 lger derefter, ja vel og undertiden udta ger Continuations Stevning og endnu bier andre 6 Uger, inden rettesættelsen nedlægges; saa bliver, paa det saadan Uorden og unyttig Penge Spilde for Par terne kan forebygges, hermed befalet, at den 4de § af Placaten for Khavn 13 Aug. 1766 skal stræffe sig til alle Jurisdictioner i Danmark, saaledes: at den, som stevner en anden til at lide Dom, bør strax samme Tingdag, som Stevningen kommer i Rette, giøre Saggivelse, og forsømmer han det, bør Stevningen ikke mere gielde; Naar Saggivelse er skeet, maae han ej begiere Opsættelse eller denne ham for undes, sørend det skeer for at svare paa det, som fra Contra Parten er indkommen, men dersom han bevis fer, at have anlagt Vidne Sag, maae ham, til sam me at udføre, forundes behorig Tid. 2.) Da det ligeledes er Brug, at den, som har stevnet til at føre Vidner, ej strax, naar hans Vidne-Stevning skal der i Nette, fremlægger de Qvæstioner, han agter at give til Vidnerne, men i den Sted dicterer sine Sporgss maale til Protocollen, ja vel og undertiden for Netten først giør sig den Sag og de Documenter bekiendte, hvorefter Qvæstionerne skal formeres, paa hvilken Maade megen Tid spildes, Sagernes Fremme hin dres og Bekostningerne forøges; Saa skal ligeledes bes meldte Placats 9 § herefter gielde for alle Jurisdics tioner i Danmark, saaledes: at naar en Part incaminerer sin Vidne: Stevning, skal han tillige i Nets ten fremlægge de væstioner, han vil have Vidnerne tilspurgt om, og dersom han til de følgende Vidner vil have andre veßioner, end til det første, maae han Fr. om Vidners Ferelse &c. 2:3 §. 3.) Dersom de indstevnte Vid= 1 Maj. han ligeledes fremlægge disse nye Qvæstioner, eg maae ingen Tingsvidne:Sag begynde af mundtlige væs stioner, ej heller andre til Protocollen dicteres, end de, som Vidnernes udsigende giver Citanten Anlede ning til, hvilke saa kort, som mueligt, skal forfattes, og bør Dommeren ikke tillade mere end 4 a 5 mundte lige Qvæstioner; ligeledes skal den til Vidners Paaher indstevnte være betænkt paa, fine Contra Qvæ ftioner skriftlig til Protocollen at fremlægge, og ej med mange vidtløftige væstioner søge at forvilde og forlede Vidnerne og lægge Dolgsmaal paa den rette Sandhed (*). I øvrigt skal Sr. 3 Mart. 1741 ved Vidners Førelse noie iagttages, og af alle Vedkom mende efterleves. ner ej møde, skal Dommeren (med mindre Citanten med udtrykkelige Ord frafalder dem) være pligtig ex of. ficio at forelægge Vidnerne til næste Net, under Faldsmaals Straf at møde og vidne, hvilken Fores læggelse Citanten skal være pligtig at tage beskreven og lade den Vidnerne forkynde, samt næste Siet at fremlægge Forelæggelsen med paategnet Forkyndelse; Tager Citanten heri nogen Forsømmelse, da skal hang udtagne Vidne-Stevning ansees for uefterrettelig, og for den eller de Indstevnte som uforkyndt, saa at Dommeren derefter ingen Vidner til Vidnesbyrds Aflæggelse maae stede, med mindre alle de Indstevnte dertil give deres Tilladelse; skulde Dommeren ej destomindre tillade Vidnerne at føres, saa stal et saadant Tings: Vidne i alle forekommende Netter, omendskiønt det ej er paaanket, som en Zullite være at ansee, og Citan ten derimod, om han agter at føre sine Vidner, være pligtig, en anden og nye Vidne Stevning at udtage; efterdi det ofte er befunden, at der udtages Vidnes Steve (*) Cfr. Canc. . 8 p. 1787 ca 19 27ov. 1791. Fr. om Vidners Ferelse c. 3:4 S. Stevning, og ingen Tings Vidne derefter fremmes, I Maj. alene for at drille de Indstevnte, og foraarfage dem unyttig Pengespilde. 4.) Ligeledes har Dommes ren ved endelig Dom i Sagen at iagttage, hvem af Parterne der med unyttige Tings Vidners Førelse har ført sin Contra: Part i unødvendig Bekostning, da en saadan ved endelig Dom bør tilpligtes at betale fin Vederpart Processens Omkostninger, og skulde han end vinde sin Sag og fortiene at have Processens Omkostninger da bør deg den hans Vederpart foraarsagede unyttige Bekostning komme i Computation; og skal de Tings: Vidner ansees for unyttige, hvor enten en Part stevner til at bevise visse Sacta, som, om de end blive beviste, ingen udslag giøre i Hoved:Sagen, og saaledes Sagen uvedkommende Ting; Ligeledes skal og de Tings Vidner ansees for unyttige og at være førte til utidig Vidtløftighed og Pengespilde, naar Vidner stevnes til at vidne om Ting, som man i Sorveien Fan see, de ej veed noget at forklare om, saavelsom og naar Vidnerne stevnes at vidne uden for deres Værneting til andre Retter, som ere den Indstevnte længere fraliggende, end Vidnernes rette Værneting; dog undtages herfra de Commissioner, som bevilges Vidner at føre. Til den Ende skal enhver Dommer, naar Parten derom har giort Paaftand, i Slutningen af sin Dom tilføre, hvorlænge Processen har varet fra Hoved Stevningens Incamination, hvem af Par terne eller Procuratorerne der har forvoldet unyttige Vidtløftigheder samt forhalet Tiden, og derefter enten tildømme eller moderere Processens Omkostninger, alt efter Sagens Leilighed; og skulde nogen af Procuras torerne være Narfag i lige Vidtløftigheder og de for Retten skadelige Omveie, da skal Dommeren paakiende en saadan Procurators Opførsel, og naar han da for ' Ober Fr. om Vidners Førelse &c. 4-5 §. I Maj. Ober-Retten 3de Gange er mulkteret, skal han tillige 3die Gang dømmes fra sin Bevilling og ej tillades mere at gaae i Nette. 5.) Paa det at Processens Omkostninger, saa meget mueligt, i Delinqvent Sager fan besvares, skal Dommeren i lige Sager sætte en Eptra Ret til at fore Vidnerne, dog paa det ordinaire Tingsted, og skal Dommeren tegne paa den af Actor udtagne Vidne Stevning den Dag, til hvilken Sagen berammes, og skal da Vidnerne være pligtige efter Aftens: Varsel for saadan Ret at møde; skulde de udeblive forelægger Dommeren dem til næste Dagen at møde og vidne, hvilken Forelæggelse Actor tager be: Freven og strax besørger forkyndt, og continueres saa ledes med Vidners Førelse, indtil alle Vidnerne ere afhørte, og Tings Vidnet sluttet; med mindre Domme rens andre Forretninger det ej tillade, i hvilket Tilfælde han bestemmer en beleilig Lægtedag, og tager da Actor denne udsættelse beskreven og lader den forkynde for alle Vedkommende, at enhver kan vide og møde til den fastsatte Tid. I alle de Vidne-Sager, som føres ved slige Extra Retter, bruger Dommeren, i Steden for det sædvanlige Antal, alene 2 af Stokkemændene til Vitterligheds-Vidner. Med Stevninger til Doms Lidelse og Procedure forholdes i Delinqvent-Sager, som sædvanligt (*). 2 Maj. 2 Maj. Pl. Für Holstein u. Pinneberg, betreffend gewisse an die große Kgl. Bibliothek einzusendende Nachrich ten. p. 170. Pl. Wegen der von den adelichen u. Klösterlichen Districten des . Holstein an die Rgf. Commission wegen der Vieh Seuche zu Copenhagen monatlich zu erstattenden Berichte. p. 172. (*) Cfr. Canc. Br. 4 Oct. 1788 og 29 Oct. 1791. Pl. Pl. weg. d. Jmstandeseßung der Wege. P. Bodurch der Befehl wegen der Jmstandes 3 Waj. fezung der Wege im 5. Schleswig erneuert wird. P. 173. (†) Octroi for det Kgl. danske, norske, les 10 Maj. vigste og holsteenske forenede ganteles eg Canals Compagnie paa 40 2ar (*). Gen. L. Occ. og Commerce -Coll. Khavn Svo. Gr. C) Under & Sept. 1784 blev af Canal. Compagniets Direction (i Følge Kgl. giennem Finants Collegium meddeelt Autorisation) i de offentlige Tidender (fee Adresse Contoirets Efterretninger for samme ar No. 171) følgende befiendraiort: Da det ved Octroi 10 Maj. 1782 oprettede Handels- og Canal-Compagnie ikke, paa en for Deel nær, er bleven complet, endfiont Kongen har tilladt, at dets ved Octroien bes fremte Fonds af 1500000 Nole for det første maatte være nedsat til 1000000 Rdlr, og adskillige af de Intereffentere, fem bave betaltea Tacters Indskud for deres Actier, endnu ikke have erlagt det referende tif Metiernes fuldkomne &fbetaling, uagtet den forlængode Termin dertil er udloben, beorover Octrojens 1, 2 og 35 ikke cre blevne opfyldre; saa, Ligesom Konaen ikke har villet tvinge noden til at antage eller betale de dem efter foregaaende Subskrip tion tilfaldne Actier, bar Han end videre besluttet, at de allerede betalte og til Eierne udleverte Actier inien made tages tilbage, og emvertes med Kgl. Obligationer lydende paa den fulde i Compagniets Kasse crlante Summa, og paa 4 p. C. aarlig Rente fra Jun. 1784 af at regne, dog paa de Vilkaar, at Capitalen is ar fat blive faaende i den Kgl. Staffe men efter den Tids Forløb kan erholdes udbe falt til hvilken Termin den med Aars foregaaende Opsigelse bliver loskundiget. Gaafremt Intereffen terne ikke selv fulde sinde for got, at erklære fia over denne Sag faa forlanges incen formelig Erflæring, at de ere findede at modtage Tilbudet, men deres Stiltienbed vil ensees, som et ubetinget Samtykke. Skulde imidlertid nogen sinde for aot, at give her over deres udtreffelige Erklæring, bave de at indeive den skriftlig til Kongen igiennem Finants-Collegium, dog saa at det skeer inden 14 Dage for Khavn, s den s uger for de danske Provindier og Hertuadommene, og inden 7 uger for Nerae, alt fra denne Publications Dato af at vegne, efter hvilken tid in gen Octroj for Canal: Compagniet. 10 Maj. Gr. I Betragtning af de Fordele, som de Kgl. Staters Beliggenhed tilbyder Undersaatterne, naar de ved indbyrdes Handels Forbindelser og med forenede Krafter søge at føre sig dem til Nytte, har Kongen end videre henvendt Sin Opmærksomhed til saadanne Midler, hvorved Statens naturlige Fordele kunde nyttes og formeres, og flere Næringsveie aabnes i Hans Stater. Til den Ende har han iblant andet ogsaa med betydelige Omkostninger foranstaltet en feilbar Canals Anlæg paa Grændserne af Slesvig, hvorved en nærmere og mere sikker Vei vil aabnes imellem Østersøen og Vesterhavet; og nu end videre besluttet at Fienke og alene at forbeholde Sine egne Undersaatter de Fortrin, som Farten igiennem Canalen, formedelst dens Sikkerhed, vil medføre. Paa det de da samtligen af disse Niger og Lande heri kunde tage Deel, har Kongen besluttet, herved at oprette et nyt Handels: Compagnie, hvis Hoved Hensigt bestandig skal være, naar Canalen bliver færdig, som ventes at skee til

næste gen videre Erklæring bliver modtaget. Endelig er fra Directionen for den danske Manufactur. Handel, under 10 Dec. 1792 (i Adresse-Contoirs Efterretnin gerne samme Aar No. 290), befiendtgiort: At Kongen har, ved aldeles at ophæve det Handels- Selskab, som forhen har været bekiendt under Navn af Det Kgl. octroierede danske, norske, fesviaffe og bolfteenske forenede Handels- og Canal Compagnie," resol veret, at den Deel af bemeldte Compagnies Handel, som har bait til Gienstand at lette Indkiøbet af raae Materialier for Manufacturerne og befordre deres færdine Varers Afsætning, tal under Navn af. Den danske Manufactur: Handel fremdeles vedblive at fortsættes under en dertil af Commerce Collegii Medlemmer anordnet Directions Overbestyrelse. Til Ade ministratorer for benævnte Manufactur Handel ere udnævnte Canal Compagniets forrige Administrator 3. C. Musmann og Compagniets ferte Bogholder C. Avist; til hvilken Administration, som har Fors retningernes daglige Bestyrelse, alle Vedkommende i Handels- og Commissions Sager have at henvende sig. Octroj for Canal: Compagniet. neste Aars Udgang, at udbrede Fordelen af denne Ind: 10 Maj. retning over samtlige Kgl. Stater. For at give Compagniet desbedre Leilighed til at handle i Overeens stemmelse med Kongens Hensigt, vil han ej alene lade for Sin Regning indrette rummelige Pakhuse ved Ca nalen, hvor Compagniet for egen Regning til videre Forsendelse kan oplægge Landets Producter samt Øster søens og Vesterhavets Varer; men endogsaa, ved Præs miers Bevilgelse for nyebygte Canal: Skibe, give Compagniet des stærkere Opmuntring til at anskaffe sig et tilstrækkeligt Antal Skibe, hvorved den danske Fragte Handel kunde udvides, og Kiøbstæderne i Provindserne, ved Skibenes Bygning og videre Deeltagelse i dem, tillige deelagtiggiøres i Fragt Handelens Fordele. Med denne ved Canalen saa lettede Handel og Skibsfart skal paa det nøieste forbindes de danske og norske far brikers gode Fremgang og deres Varers mucligste og beste Afsætning. I denne Henseende bevilges Inters effentskabet ej alene en passelig Gotgiørelse for et bestandigt Oplag af indenlandske Fabrik og Manufactur Varer i Khavn, men samme meddeles tillige en exclusivist Rettighed til at forsyne Danmark, lige indril Canalen, samt Norge med alle Slags behøvende Glas: Varer. For da end videre ogsaa at forene de Kgl. ved Elven beliggende Stæders Handel og Næring med dette Compagnies lykkelige Fremgang, skal i Sære deleshed hertil henlægges Sildefangsten fra Elven af, hvilken ved Octroj 13 Apr. 1767 alene var overdraget til et i Altona oprettet Selskab, hvis Actier Kongen dog siden igien har tilkiobt Sig. Og bliver i denne Henseende nu til dette nye oprettede Compag nie ej alene overladt der hele Sildefangste Institut i dets nærværende Tilstand, men endogsaa forbeholdt dette Interessentskab alene den Rettighed at indføre VIII Deel. til Octroj for Canal Compagniet 1:3 §. 10 Maj. til Forbrugelse i Landet de saa kaldede flamike Sild i begge Sigerne og Hertugdommene. Foruden disse Com pagnier i Særdeleshed til Formaal satte Handels Gre ne, tilstaaes samme ogsaa herved en almindelig Handels Frihed og Spefart til alle tilladelige Handels- Steder, saavel i Europa som i Ost- og Vestindien, samt til Oven Rysten af Guinea. Og paa det Sel Skabet kan saa meget bedre sættes i Stand til at opname det tilsigtende Øiemærke i alle Dele, bliver samme herved forlenet med saadanne Privilegier, Friheder og Benaadninger, som i efterfølgende Poster nærmere be stemmes og indbefattes: 1.) Interessen: skabet, som skal føre Navn af det Kgl. octrojerede danske, norske, flesvigte og holsteenske forenede Handelss og Canal Compagnie, maae ved Actier oprette sig en Send af 1500000 Rdlr Dans Courant, samt efter beste Leilighed paa alle tilladelige og i de følgende Artikler nærmere bestemte Maader, udi 40 paa hinanden sølgende Aar, som regnes fra I Maj. 1782; føre sig denne Octroj til Nytte og Fordeel. 2.) Bemeldte Fond af Million Rdlr maae tilveiebringes ved 15000 Actier, hver paa 100 Rdlr, lydende paa Jhandehaveren og dates rede den 1 Maj. 1782. Disse Actier maae alene over lades til Kongens egne Undersaatter, og paa det des flere af dem kunde tage Deel i dette til alle Undersaat ternes Fordeel oprettede Compagnie, maae ogsaa Dis rectionen, naar det forlanges, udstede halve Actier, hver paa 50 Rdlr (*). 3.) Indskudet af samis lige Actiebreve, hvad enten de lyde paa hele eller halve Actier, skal betales i 3 Terminer, neml. 11 Jan. (udsat til 11 Mart. ved Resol. 17 Oct. 1782), 11 Jun og 11 Dec. 1783. Til 1ste Termin betales Deel af Acriens (*) Cfr. Rescr. 10 Nov. 1784. Octroj for Canal Compagniet 3-5 §. Actiens Beløb, til den 2den Dele, og til den 3die 10 Maj. atter Deel af hver Acties paalydende Summa. For de to første Terminers rigtige Betaling erholde Inter effenterne Interims Beviser, og imod den sidste Termins Erlæggelse udleveres Actierne, som udstedes af Compagniers Direction. Af de indskudte Terminer la der Kongen betale Intereffenterne 4 p. C. Rente indtil 11 Jun. 1784, og i Fald nogen vil betale sit hele Indskud paa eengang, skal han deraf nyde Renter til bemeldte Tid. 4.) For strap at sætte Interessents skabet i Handels Drift og Activitet, maae dertil en Summa indtil 750000 Rdlr efterhaanden, ligesom samme til Handelens Brug behøves, imod Directios nens Beviis af Kongens Kasse blive forskudt. Af dette Forskuds hele Summa maae Interessentskabet, indtil 11 Jan. 1783, benytte sig uden Renters Erlæggelse, ligesom ogsaa fra bemeldte Tid indtil 11 Jun. 1783 endnu den halve Deel af Forskuddet med 375000 Adle maae blive Interessentskabet overladt til frie Disposi tion uden Renters Svarelse. 5.) Dette med særdeles Rettigheder og Fordele benaadede Handels:Sel Fab skal især sege at fore sig de fordeelagtige udsigter til Nytte, som Canalen paa Grændserne af Slesvig vil aabne til den danske Handels og Fragtfarts Udvi delse. Til den Ende skal Interessentskabet, saa meget det med Foie kan, anvende dets Krafter deels til en fordeelagtig Egenhandel ved Canalen, og deels til Fragt Handel ved fremmede Varers Igiennemførsel i Compagniets Skibe. Dernæst skal Jntereffentskabet ogsaa stedse have til Formaal, at befordre de indens landske Fabrikers og i Særdeleshed de norske Glass værkers og Ranonstoberiers Afsætning ved inden- og udenlands Handel, ligesom de ogsaa skal være forpligs tede til at fortsætte Sildefangsten fra Elven af, som Ⓒ 3 hid. Dctroj for Canal Compagniet 5-7 §. 10 Maj. hidindtil ved et særskilt Compagnie i Altona er foranstaltet Og vil Kongen da end videre, for at give Compagniet desmere Leilighed til vidt udstrakte Han dels Speculationer og for at deelagtiggiore dette Handels Selskab ogsaa i alle de Fordele, som Omstændighe derne nu og i Tiden kunde medføre, tilstede Compagniet al tilladelig handel og Spefart inden og uden Eu ropa. Paa alle disse for Compagniet aabenstaaende Handelsveie maae Directionen efter beste Skiensomhed, dog med bestandig Hensigt til dets Hoved-Formaal, an vende og bruge Interessentskabets indskudte Capital. Skulde Omstændighederne da tilbyde Directionen nogen fordeelagtig Leilighed til større Entrepriser, end med den indskudte Fond kunde bestrides, saa maae Directo nen under Kgl. Garantie, enten i Kongens egne Lande eller udenlands, optage endnu en Summa af 500000 Rdlr imod 4 p. C. aarlig Rente, og anlægge samme i Handelen; dog al hele Intereffentskabet hæfte for dette Laan, og Directionens derfor udfærdigede Obligationer være ligesaa gyldige, som om de af samtlige Intereffentere vare udstedte. 6.) Compagniet sal, saasnart Canalen bliver færdig, paa de til Oplag indrettede Steder, anskaffe sig og stedse underholde et efter Omstændighederne afpasset Oplag af Landets Producter og fremmede Varer. Til at underholde dette Oplag, og til Lettelse i de dertil medgaaende Renter, vil Kongen af Sin Kasse aarligen tilstaae Compagniet en Gotgisrelse af 4000 Rdlr, hvilken Sums aarlige udbetaling skal begynde, saasnart det bevises, at det anbefalede 7.) Paa det og Oplag ved Canalen er indrettet. saa et bestandigt og tilstrækkeligt Forraad af Kornvarer i Slesvig og Holsteen maatte haves, hvoraf de Kgl. Stas ter ved forefaldende Misvert i Landet eller ved alt for høie Kornpriser med det fornødne kunde forsynes; saa skal dette Octroj for Canal-Compagniet 7-8 §. dette Compagnie, foruden forbemeldte Oplag af Varer 10 Maj. ved Canalen, i Fæstningerne Glykstad og Rensborg indrette og om Vinteren bestandigen underholde et Forraad i det mindste af 12000 Tønder indenlandse og fremmed Rug og vede. Dog maae Compagniet, naar Vandet om Foraaret igien bliver aabent, efter dets egen Fordcel, i Overeenestemmelse med de almin delige Anordninger, bruge bemeldte Forraad af Rug og Hvede baade til inden og udenlandsk Handel; ligesom og herved tillades, at Compagniet, naar Prisen af Rug er stegen til 3 Rdlr eg af vede til 4 Rdlr for Tønden, da maae aabne sine Magasiner, og efter foregaaende Anmeldelse til Kentekammeret, imod de ved Told Fr. 23 Nov. 1778 fastsatte Afgifters Erlæggelse, deraf udsælge til Kongens egne Undersaattet I denne Henseende vil Kongen, under nærmere bestemmende billige Vilkaar, overlade Interessentskabet en betydelig Deel af Sine Born: Magasiner i Glyfs stad og Rensborg, saalænge de ej til hans egen Ties nefte uomgiængelig behøves. End videre vil Kongen til Bettelse af de med Korn:Oplaget forbundne Omkosts ninger, ved hvert. Aars Udgang, til Compagnter lade udbetale 2000 Kole af Hans Kasse. 8.) Coms pagniet tilstaaes herved en fuldkommen Oplags: Frihed ej alene i Khavn, men endogsaa ved Canalens Munding og i Rensborg, Friderichstad og Tonningen, samt i Glykstad og Altona. Paa alle disse Steder maae Compagniet, under behørig Opsigt af Toldbetienterne, oplægge i dets egne Pakhuse alle Slags Varer og Korn, som det fra fremmede Steder lader indføre, hvorpaa det skal nyde bestandig Oplags-Frihed, saaledes at de Varer, som igien udenlands blive udferte, skal være fritagne for al Recognition og Told- Afgifter; Men de i Kongens Riger og Lønte forblis 3 vende Dctroj for Canal-Compagniet 8-9 §. 10 Maj. vende Varer skal være underkastede de paa hvert Sted værende Anordninger og paabudne Told-Afgifter. 9.) Khavn vil Kongen til Interessentskabets frie Brug og Benyttelse, saalænge denne Octroj vedvarer, over lade det forhen værende Speqvæsthuus med alle sine Side: og øvrige Bygninger, begge tilliggende Gaarde, Bolværk, Kran og den hele foran ved Huset værende Plads, saaledes som det ene med det andet nu til ber meldte Qvæsthuus er henhørende efter de Grændser, som nærmere findes bestemte og betegnede paa de ved Overladelsen følgende Ridser og Tegninger. Og da Selskabet til sine Handels: Affairers Drift, foruden ders Fabrik: og Vare Lagers Holdelse, vil behøve rummelig Pakhuus Leilighed, saa vil Kongen desaars sag tillige paa den Side af bemeldte Qvesthusets Grund, som vender til den østersøiske og guineiske Handels Havn, lade for Sin Regning opbygge inden 2de Aars Forløb et nyt Pakhuus, 160 Fod langt, 37% Fod bredt og 5 Stokværk heit, eller og paa et andet beleis ligt Sted lade anvise et ligesaa rummeligt Pakhuus, alt imod en saadan aarlig billig Leies Erlæggelse af Interessentskabet til Kongens Kasse, som med Direc tionen nærmere vorder reguleret; foruden at Interess sentskabet selv betaler de nu paa Qvæsthuset hæftende aarlige Afgifter, hvilke dog, saalænge denne Octroi vedvarer, ingenlunde maae forboies, uagtet at enten flere eller andre Bygninger og Vaaninger imidlertid paa dets Grund og Plads maatte vorde opførte. For Sabrik:Gallen vil Kongen paa Qvasthusets Grund lade for Sin Regning opføre en egen og separat Bygning; men indtil dette skeer, forbliver Hallen i den Sidebyg ning af Qvasthuset, hvori samme nu holdes. Ligele des vil Kongen ved Canalens Munding, og paa andre ved Canalen og ved E.deren beliggende og til Oplage be: . Octroj for Canal Compagniet 9:12 §. beqvemme Pladser, for sin egen Regning labe inb: 10 Maj. rette og siden imod en billig Leics Erlæggelse til Come pagniets Brug overlade 3 eller 4 rummelige Pakhuse, som ved Skibsfartens Begyndelse igiennem Canalen eller fort derefter fuldkommen skal være istandsatte. 10.) Compagniet skal være forpligtet til sin egen Handels Drift, og til en betydelig Fragtfarts Vedligehol delse igiennem Canalen, inden 3 Aars Forløb enten at lade bygge eller at indkiøbe og at sætte i Farten saa mange til Canal farten indrettede Skibe af forstieflig Størrelse, som efter Omstændighederne kunde behøves til en med Compagniets Forbindtligheder og Fordele overeensstemmende Handels: Drift; hvilke Skibe efter en af Gen. L. Occ. og Commerce Collegio approberet Tegning skal bygges saaledes, at de kan forsendes til de ved Østersøen beliggende Havne. 11.) For de Skibe, som Compagniet efter bemeldte Tegninger lader bygge og indrette til Canal Farten, bevilger Kons gen, naar de bygges i Khavn, en Præmie af 12 Rdlr pr. Commerce-Last, og naar de bygges paa andre Steder i disse Riger og Lande (Altona undtagen), en Præmie af 8 Rdlr pr. Commerce-Lest. For ethvert Skib, som Compagniet i øvrigt lader bygge her i Khavn og indrette til Defensien, i Følge Sr. 18 Mart. 1776, skal Compagniet nyde en Præmie af 16 Rdlr pr. Commerce Læst. Ligeledes skal ogsaa Selskabet efter Sr. 1 Aug. 1776 nyde en Præmie af 8 Rdlr pr. Commerce-Lest for de Skibe, som Compagniet lader bygge i de Kgl. tydske Provindser, hvad enten Skibene ere store eller smaa, naar de fun ere til Defension indrettede. Alle Skibs Materialier, som af Compagniet til egne Skibes Byg ning eller Reparation indføres og bruges, skal for den under 19 Mart. 1779 anordnede extraordinaire Afgift være fritagne, 12.) Compagniet maae for 04 Det Dctroj for Canal Compagniet 12-15 §. 10 Maj. dets Skibe, hvorhen og hvortil de vorde bestemte, have Set at forfatte særskilte Skibs:Artikler. Ved Coms pagniets egne Betiente maae Directionen og lade besørge Vaterschautens Forretninger, forfatte Mandskabets Ruller og ellers forrette alt hvad angaaende Mand- Skabet findes fornødent. 13.) De Skibe, som ere dette Interessentskab tilhørende, maae have Tilladelse til at føre samme Flag, som de andre Handels- Compagniers Skibe have Frihed at føre. 14.) Da Kongen end videre vil, at Interessentskabet bes standig handler og sigter til det Diemærke, saavidt mueligt, at befordre saavel inden som udenlands Afsætningen af Landets Fabrik og Manufactur-Varer; Saa vil han til Compagniet i Særdeleshed herved overdrage Hans samtlige Glasværker i Norge, med dertil hør rende Hytter, saasom: Huurdals Hytten tilligemed Minde Teglværk og Potaske-Fabrik samt Gaarden Brudstad, Hadelands Hytten, Birie Hytten, Stromsmoens hytte og ostetangs-hytten tilligemed trende andre forskiellige potaste: Raagerier og alle dertil hø rende Bygninger, Indretninger, Inventaria, Brænde Jægter, Baade og øvrige Appertinentier i den Stand og Forfatning, hvori alt dette ved foranstaltet formelig Afleverings Forretning befindes, samt er begreben og beliggende. Ikke mindre overdrages til Compagniet de i Behold værende rede Penge og al udestaaende god Gield, tilligemed alle i Forraad værende Materialier og færdige Glasvarer (de første nemlig Materialierne efter Indkiobs Priserne med 5 p. C. Rabat, men de færdige Varer efter nærværende Tarif-Priser med 15 p. C. Rabat), og overhovedet et og alt samt det ene med det andet efter Afleverings Forretningens Udvisende og Bøgernes Afslutning ultimo Dec. 1781, for en maades lig og billig Tarations Summa. 15.) Ligesom G'az= Octroj for Canal Compagniet 15 §. Glasværkerne skal handthæves ved alle deres Privis 10 Maj. legier, som Kongen hermed udtrykkeligen stadfaster, faa stal Interessentskabet være forbunden, bestandigen at holde bemeldte Glasværker i saadan Gang og Drift, at derved, fra Aaret 1783 af at regne, stedse i det mindste produceres en Qvantitet af alle Sorter Glas Varer til 100000 Rdlrs Værdic. Ligeledes Skal det paaligge Compagniet bestandig at underholde i Khavn et saa tilstrækkeligt og fuldstændigt Oplag af Glasvarer, at ikke alene Indvaanerne i Khavn, men ogsaa de svrige Steder i Danmark lige indtil Canalen, ester Fornødenhed kunde dermed vorde forsynede. Dere imod maae Selskabet ej alene, saalænge Qetrojen varer, nyde den ved Resol. 10 Aug. 1781 forhen udlovede Præmie af 5 r. C. for alle Glasvarer, sem Compaga niet med fornødne Beviisligheder gotgier at være fabria qveret i Kongens Niger og Lande, men Compagniet meddeles ogsaa hermed en exclusivist Rettighed til at forsyne Danmark indtil Canalen samt 17orge med fornødne Glasvarer. (Cfr. Pl. 16 Oct. 1782). Og naar det for Gen. Toldkammeret kan med behørige Bez viisligheder gotgieres, at den bestemte aarlige Qvantis tet af Glasvarer for 100000 Rdlr virkeligen i Landet vel er blevet produceret, men at samme ikke er tils strækkelig til de Kgl. Landes Fornødenhed, saa sal Compagniet være authoriseret til, at lade indføre de manglende Glasvarer fra fremmede Steder imod 2 p. C. Erlæggelse i Told, dog under det udtrykkelige Vilkaar, at Udsalget og Forhandlingen saavel af de indenlandske som fremmede Glasvarer skal skee efter en af Kongen approberende Tarif, hvis Priser Compag niet vel efter eget Gotbefindende maae nedsætte, men ingenlunde uden Kgl. Tilladelse forbøie. I øvrigt skal det være Compagniet forundt, at faae alle fra fremmede Steder @ 5 Octroi for Canal. Compagniet 15:18 §. 10 Maj. Steder behovende race Materialier og deriblant og faa Steenkul toldfrie indført til Glas: Værkernes Brug og Drift. 16.) Dersom Compagniet fin der der tienligt og nødvendigt, at anlægge flere og andre Glas ytter i Kongens Riger eg Lande, især naar der var giorligt paa saadanne Steder, hvor enten en Besparelse i Transporten eller andre ligesaa vigs tige occonomiske Fordele skulde tilraade Anlægget for en eller anden vis Sort Glas Fabrication, saa vil kongen af in Kasse lade anvise en efter Omstændighederne pafflig Understøttelse til deslige nyttige Værkers Be fordrina. 17.) Ligeledes skal de Jern Ranener som for Gen. Land Dec. og Commerce Collegit Meaning enten allerede ere oplagte paa Qvæsthusets Plade, eller endnu efter Forening imellem Collegium og vedkommende Jernverks Eiere fra Norge blive leverede indtil 1000 Stykker i Tallet, overlades til Com pagnier for en ved Stats Ballance Directionen tilforn fastsat Priis; og da Skibsbygger:fr. 18 mart. 1776 tilholder er Oplan af Ranoner, hvormed defensionemaffige Skibe i Modefald kunde forsynes og armeres; faa kal Compagniet i denne Henseende samt ellers til anden Handel inden: og udenlands bestandigen i Khavn have et Sorraad af 1000 Stykker 2, 3, 4, 6 og 8 pundige Kanoner med dertil hørende Kugler. 18.) End videre tillades Compagniet i Khavn stedse at underholde et Oplag af allebaande race materialier til de indenlandske Fabrikers Brug, samt af alle Slags indenlandske Fabricatis, hvilke enten til den udens landske Handel eller til vore egne Rigers og Landes Brug maatte være tienlige. Og for at udbrede Næ ringsveiene og Vindskibeligheden her til Lands, maae Interessentskabet indføre, uden nogen Tolds Erlæggelse, alle lage fremmede race og ublegede Lærreder, til videre Octroj for Canal Compagniet 18:20 §. videre Forsendelse og fuldkomnere Tilberedning for 10 Maj. Handelen udenlands, samt for Handelen til vore osts og vestindiske Etablissementer; hvorimod i Henseende til den indenlandske europæiske Handel maae iagttages, at Compagniet ej maae fælge, til Forbrug og Forblivelse i de Kgl. europæiske Lande, nogen Slags Lærreder, hvis Indførsel til Forbrugelse i Landet ved almindelige Anordninger enten er eller bliver forbuden; men hvilke Lærreder i Overeensstemmelse med de nu værende eller tilkommende Anordninger ved Compagniet maatte afs sættes til indenlandsk Forbrugelse, deraf betales alene 2 p. C. Recognition, i Steden for al videre Tolds Afgift; i hvilken Henseende Directionen ved hvert Aars Udgang til Gen. Told Kammeret haver at indgive en Fortegnelse over Qvantiteten af de Lærreder, som under forbemeldte Jagttagelse ere affatte til Forbrugelse ina denlands. 19.) For paa alle Maader at unders støtte og desbedre at sætte Compagniet i Stand til at holde ovenmeidte Oplag af Glas, Kanoner, indenlands Se Fabrik og Manufactur Varer, Lærreder og rane Materialier, saa tillades, at naar Compagniet forst har ladet assurere de Varer, sem ere underkastede Ildes fare, maae derpaa af Banqven udlaanes en Summa af 250000 Xole imod 2 p. C. Rente, hvilken Capitals Renter og Affurance Pramie Kongen ved hvert Aars Udgang vil af Sin Kasse lade anvise og gotgiore med 6000 Nolr. 20.) End videre meddeles Compag niet for de Aar, hvorpaa Octrojen lyder, en udeluk Fende Rettighed til ene at fortsætte og at drive Sils defangsten fra Elven af paa Kysterne af Nordsøen, hvor Hollænderne og andre fremmede Nationer sædvanligen drive den. I denne Henseende vil Kongen til Interessentskabet herved overdrage de trende Eiendomme hidindtil værende Institut for den altonaiske Sildes Octroj for Canal Compagniet 20-21 §. 10 Maj. Sildefangst tilbørende, med alle Rettigheder og Be villinger, som derpaa hafte, saaledes som de notere fin des bestemte i de derover udstedte kioder; ligeledes Institutets samtlige Skibe, saasom 28 Byser og 4 Jagere de loiter, som forefindes, og øvrige store og smaa Fartøier, saa ogsaa Pakhuse, Redskaber og ørrige Effecter, alt i den Stand, hvori det ved Afleve ringen befindes, tilligemed alt hvad der ved bemeldte Juftitur er vundet i den Tid, da det blev drevet for Kgl. Regning, dernæst Beholdningen af rede Penge og den udestaaende Gield, saaledes som det til ult. Febr. d. A. findes tilført Bøgerne, tilligemed den hele Forraad af Fiskevarer; fort, alt hvad dertil hører, vil Kongen til samme overdrage for den Summa 150000 Rdie dansk Courant, Kongen vil ogsaa til fuldkom men Eiendom og frie Disposition for Indkiøbsprisen overlade Interessentskabet de 500 Actier, for hvilke Directionen over det hidtil værende Institut for den altonaiske Sildefangst har tegnet sig i det ostersøiske og guineiske Handels: Selskab. 21.) Derimod skal Interessentskabet, saalenge Octrejen vedvarer, være forpligtet bestandig at underholde og fortsætte det allerede indrettede Sildefiskerie fra Elven af, eg skal samme i den Hensigt aarligen udruste og afsende i det mindste 30 Byser og 4 Jagere paa Sildefangst. Til større Opmuntring for Compagniet vil Kongen i Følge Resol. 13 Apr. 1775 bevilge samme en aarlig Udrednings Præmie af 10 Rdlr Courant pr. Commerce= Læst for de Byser og Jagere, som de beviisligen have udsendt paa Sildefangsten, og saalænge Omstændighe derne ingen Forandring kræve, skal denne billige Præ mie aarligen gotgieres med 3600 Rdlr af det altonaiske Commerce Collegii Fond; men hvad Præmien sig til mere maatte beløbe, det skal af Kongens andre Kasser anvifes Octroj for Canal Compagniet 21-24 §. anvises Directionen for dette Handels- Selskab paa 10 Maj. sammes nærmere Anmeldelse. 22.) Handels: Sel skabets Skibe, som udsendes paa Sildefangsten, maae retournere med Sildene, de have fanget, til Altona eller hvilket Sted Compagniets Direction agter for tienligt og til Afsætningens Lettelse forbydes herved paa saa mange Aar, som Octrojen lyder, at ingen faa kaldede flamske Sild, der ikke ere fangede med Compagniets Skibe, maae indføres hverken i Altona eller nogensteds i Kongens Niger, Fyrstendomme og Lande; hvilket almindelige Forbud dog ingenlunde straks ker sig til de norske og jydske Sild, hvis frie Indførs sel til alle Steder i Kongens Riger, Fyrstendomme og Lande herved ikke indskrænkes i nogen Maade. I øvrigt skal alle Sild, naar de af Administrationen for dette Handels Compagnie ere forsynede med Attester, at være fangede med sammes Byser, og naar Tenderne og Foustagerne ere brændte med de i 23 § anførte Mærs ker, ved ind og udgaaende i Altona, i Kongens Ris ger, Fyrstendomme og Lande aldeles være befriede fra alle Afgifter, fansom Told, Licent, Accise, Consum tion og hvad Navn de ellers føre maac. 23.) Paa det at Handels Compagniets Sild i Altona des lets tere maae kunne skilles fra fremmede Sild, saa skal det staae Compagniet frit for at betiene sig af et eget Brændejern med Staden Altenas Vaaben og Bogsta vene K. O. D. N. S. & H. F. H. & C. C. til Mærke paa Tenderne og Foustagerne (*); ligesom Compagniet og selv maae lade pakke og vrage dets Sild, og lade Sorterne adskille ved Cirkeler; til hvilken Ende de ogs saa maae antage de fornødne Vragere og Pakkere og, om fornødent giøres, lade dem tage i Eed. 24.) Da Kongen i øvrigt almindeligen har tilladt Inters (*) See Ciré, 10 Maj. 1783. effents Octroi for Canal Compagniet 24:26 §. 10 Maj. effentskabet, at udbrede sine Handele:Speculationer og fibsfart til alle tilladte Havne, scavel i Europa som i de andre Verdens Dele; saa tilstedes ogsaa herved i Særdeleshed, at Compagniet, under de i Sr. 3 17ov. 1777 fastsatte Vilkaar og nærmere Bestemmelser, ogfaa fra Altona af maae udrede Skibe til de Kgl. oftindiske Etablissementer og Leger. 25.) Fremdeles maae Interessentskabet, under de almindeligen fastsatte eller herefter fastsættende Bestemmelser, giøre Handels: Entrepriser til Vestindien; og for at give Compag niets vestindiske Handel til disse Varers Oplags-Steder ved Elven desmere Varighed, meddeles Interessentska= Bet herved den Forsikkring, at om den i Pl. 13 Dec. 1779 for først ikkuns i 3 far og dernæst indtil videre givne Tilladelse, at bringe de fra St. Thomas og St. Jan til Europa ndgaaende Ladninger til de ved Elven beliggende Stæder Glykstad og Attona, herefter skulde indskrænkes eller ganske ophæves, Compagniet da allige vel skulde erholde Tilladelse, efter Omstændighederne at lade bringe aarlig nogle faa Retour Ladninger til Glykstad og Altona. Ligeledes maac Interessentskabet, ligesom overalt, saa og i Særdeleshed ved dets Udredninger i Altona, tage Deel i Handelen til St. Croip, under de Vilkaar og Bestemmelser, som desangaaende i Fr. 7 Apr. 1777 ere foreskrevne. Og ligesom Compagniet tager Deel i alle anordnede eller herefter almin deligen bevilgende Exportations Præmier; saa bevilges ogsaa i Særdeleshed Interessentskabet de i Sr. 4 2700. 1776 fastsatte Udførsels Præmier for det saltede Kiod of jydske Stald Orer, som Compagniet fra Glykstad og de ved Canalen beliggende Stæder udfører til Vest: indien eller andre udenlandske Steder. 26.) For at give dette til samtlige Kgl. Staters Nytte anlagte Handels Compaguie desmere Anledning til indenrigs Mellem Octroi for Canal Compagniet 26 28 §. 27.) Skulde dette Han- Mellemhandel, tilstedes herved, at alle de fremmede 10 Maj. Varer, som Interessentskabet med dets egne eller an dre Kgl. Undersaatters Skibe indfører til dets Oplage: Steder ved Elven og Canalen, og derfra igien i dets egne eller andre Kgl. Undersaatters Skibe forfender til Danmark og Norge, naar ellers disse Varers Indførsel er tilladt, der skal ansees og forteldes, som Varer, der komme directe fra første gaand; i hvilken Hen seende ved disse Varer stedse maae følge en Attest af Com pagniets Administration i Altona eller Contoir: Chefs ved Canalen, at Varerne i Compagniets egne eller ans dre Kgl. Undersaatters Skibe ere bragte til Intereffent skabets Oplags-Steder. dels: Selskab i øvrigt finde det overeensstemmende meb fin Fordeel, og beslutte fra Glykstad og Elven af at udsende Skibe til Grønland, Stratdavids og Spidss bergen paa val: og Robbe: Fangst, saa skal det ej alene være samme tilstedet; men Kongen vil endogsaa til større Opmuntring bevilge en Præmie af 5 Rdlr pr. Commerce-Last for ethvert Skib, som udrustes paa Hval og Robbe Fangst, hvilken Præmie Kongen paa nærmere Anmeldelse vil lade anvise af Sin Kasse. Og skal end ydermere den Tran, som brændes af de hiem bragte Fiske, være befriet fra alle Told: og Licent: Afgifter ved Indførselen og Forsendelsen til Slesvig og Holsteen; dog skal det i slige Tilfælde med Administras tionens Attest hver Gang bevises, at Trannen eller det Spæk, hvoraf samme er brændt, er hiembragt med de af Handels: Selskabets Skibe, som have været udsendte paa Fiskefangst. 28) Interesentskabet skal være befriet for havne: Laste- og Rançons Penge i Hens seende til de Skibe, der udsendes paa Siskefangst, saas velsom ogsaa i Henseende til de øvrige Skibe og Fars esier, hvormed de lade hente Korn- eller andre Varer til Octroj for Canal Compagniet 28:31 §. 10 Maj. til Oplag, naar Oplags:Waterne igien forsendes udaf Landet; derimod skal den Deel af Afgifterne, der bør betales i Henseende til de Varers Transport, hvilke af Oplaget forblive i Landet, efter Forhold beregnes og betales ved ethvert Aars Udgang. 29.) Samtlige Fornødenheder i 17aterialier og Varer, som Inter essentskabet behøver til at drive Fiskefangsten, skal aldeles være befriede fra al Told og Licent, og i Sævdeleshed fra den under 19 Mart. (*) 1779 anbefalede ertraordinaire Afgift. 30.) Interessentskabet meddeles herved den Forsikring, at af de Søefolk, som de behøve til deres Handels Drift og fornemmelig til Sils defiskeriet, Hvals og Robbe Fangsten, ingen uden i yderste Nødsfald skal blive udskrevet til Kongens Flode eller anden Krigstieneste til Sves; meget mere stal Admiralitete Collegium bære Omsorg for, at handels- Selskabet, naar sammes Direction det tilkiendegiver, saavidt mueligt, vorder forsynet med saa meget Wandskab, som til Besætning behøves paa de Skibe, der til Handelen og Fiskeriet ere bestemte. Saa skal ogsaa disse Søefolk aflevegne frit passere i de Kgl. Riget og Lande, naar de bevise, at de staae i Handelens Tienes ste. Tillige maaé de fremmede Søer og Haandværks: Solf, som antages til Handelens Tieneste, saalænge de forblive derudi, nyde lige Rettigheder med de indenlandske og tilligemed deres Hustruer, ligesom de indenlandske, være befriede for alle borgerlige Tyngder; saa maae og Directionen frit betiene sig af dem til alt ved Handelen fornødent Arbeide og Handtering. Naar et eller andet af Compagniers Skibe ved Storm, Uveir eller andre Tilfælde forulykkes og strander ved de Kgl. Kyster og Strandbredde, da vil Kongen, naar enten Strandningen er skeet paa saadant Sted, hvor Strand: 31.) (*) Octrojen selv faaer ved en Trykfeil: 10 Mart. Octroj for Canal Compagniet 31 37 §. Strand Rettighederne Kongen tilhøre og ikke ere for: Io Maj. pagtede til andre, eller naar de Kgl. Undersaatter bierge Godset af Compagniets forulykkede Skibe i rum Søe, i alle disse Tilfælde uden undtagelse een for alle Gange herved have stienket og eftergivet Interessentskabet den Kongen af Skib og Ladning tilkommende tredie Deel. 32.) Compagniets tilhørende Skibe maae ikke under neget Paaskud arresteres, anholdes eller nogen Forhindring tilfoies, og endnu mindre imod Directionens Billie anvendes til andet, end sammes bestemte Brug, enten i Krigs: eller Fredstider, under hvad Forevending det end maatte være. 33.) Ligeledes skal alle Penge og Capitaler, som tilhøre dette Interessentskab, baade i Freds og Krigstider være befriede for alle Slags Afgifter og Paalæg, med hvad Navn nævnes fan. 34.) I alle egne forefaldende Forretninger og Handels: Sager, især ved Told Clareringer, maae Compagniet overalt i Kongens Riger og Lande bruge ustemplet Papiir. 35.) Compagniet maae holde og bruge sin egen Maal og Vægt, som dog skal komme overeens med de ellers i de Kgl. Riger og Lande anords nede Vægt og Maal, samt være forordningsmæssigen justeret. 36.) Til at forauctionere Compagniets Varer, Materialier og deslige, maae Directionen bruge i Kongens Lande enten egne Betiente, eller hvem ellers samme dertil udnævner, uden at hindres af de offent lige Auctions Anstalter eller noget til samme at betale. 37.) Interessentskabet maae paa alle Steder, hvor det har Oplage, anlægge og holde Smede, Sned: Fer og Bødker Værksteder, samt Reebflagerbane for egen Regning, hvortil Administrationen paa hvert Sted fan antage Mestere og Svende. Ligeledes maae Administrationen ved disse Haandværker lade oplære Drenge og udskrive Svende, som ganske og i alle VIII Deel. Maader A Octroj for Canal-Compagniet 37:40 §. 10 Maj. Maader skal agtes lige med andre Haandværks-Svende, samt nyde med dem de selvsamme Rettigheder og Fortrin ved Laugene. 38.) Dersom det i Tiden skulde agtes nødvendigt, at nogen Opmuddring for ved Cvæsthuset skulde foretages, saa skal samme, efter indkommende Forestilling desangaaende, vorde istands. bragt for Kongens Regning. 39.) Interessentskabets Direction skal stedse være i Khavn og bestaae af 7 Directeurer, hvilke for denne Gang af Kongen Selv blive udnævnte; men naar nogen af dem i den følgende Tid afgaaer, saa skal de øvrige Directeurer bringe tvende af Interessenterne i Forslag, hvoraf Kons gen, paa Gen. Land-Oecon. og Commerce-Collegii nær mere Forestilling, vil vælge cen i den afgangnes Sted. Bestyrelsen af den ganske Handel skal overdrages og paaligge disse Directeurer, hvilke til den Ende forsamle sig i det mindste een Gang om ugen, og ellers saa ofte Omstændighederne udfordre. Ingen Entreprise af Vigtighed maae uden Directionens til Protocollen førte Resolution vorde foretaget, da deres per plurima Vota valgte Beslutninger, hvad enten de udfalde lykkeligen eller ikke, al ej være underkastede noget Ansvar eller nogen Revision; dog maae ingen Beslutning uden zde Directeurers censstemmige Samtykke være gieldende. I øvrigt maae det staae enhver af Directeurerne frit for, at tage saa megen Deel i Handelens eg Affairernes egentlige og daglige Administration, som de til Intera essentskabets Nytte og Tieneste agte at være tienligt. 40.) Til Handelens egentlige Forvaltning og til at iværksætte, hvad Directionen beslutter, sal for forst anordnes tvende særskilte Administrationer, cen i Khavn og cen i Altona. Skulde det siden ved Canal: Fartens Nabning formedelst en betydelig Skibsfart til de derved liggende Stæder findes nødvendigt, der at oprette Octroj for Canal Compagniet 40-41 §. oprette en tredie Administration eller et Handels: 10 Maj. Contoir, saa maae Compagniet ej alene have dertil fuldkommen Frihed, men endogsaa Tilladelse til at hen vende sig til Kongen om nogen Understøttelse til Ad ministrationen eller Contoirets Vedligeholdelse, hvore paa Han da efter Omstændighederne vil resolvere. De til førstbemeldte tvende Administrationer nu strap fornødne Administratorer vil Kongen for denne Gang ligeledes Selv udnævne. Naar siden een af dem af gaaer, saa udvælger Directionen en anden i den afgaaendes Sted, som ved Gen. Land Dec. og Commerces Collegii Forestilling bringes i Forslag til Kgl. Approbation. Det overlades Directionen nærmere efter Om stændighederne at bestemme, hvorvidt de i Khavn vær rende Administratorer kan indrummes Huusleilighed til bestandig Beboelse i Qvæsthusets Sidebygninger. 41.) Samtlige Administratorer stal, hver paa sit Sted, udføre og iværksætte Directionens tagne Bes slutninger. Til den Ende skal de dagligen være tile stede, hvor Compagniets Handels-Sager det udfordre, for at beopagte og expedere Intereffentskabets Forretninger samt at paasee Compagnie Betienternes Forhold i deres Pligters Udøvelse; dog maae Administra tionerne uden Directionens Forevidende og Indvilgelse ef foretage eller indlade sig i nogen Entreprise; alt i Overcensstemmelse med de Instructioner og Ordres, som dem af Directionen blive tillagte. Administratios nen i Khavn har dagligen Leilighed at indhente Dis rectionens Wening og Ordres i alle paakommende Til fælde. Administrationen i Altona derimod maae hver Postdag indberette til Directionen, hvad der er fores falden, og efter Omstændighederne giøre Forslag til Entrepriser eller andre nye Foretagender i Handelen. Og paa det Compagniets Sager ved et dagligt Tilsyn fan 2 Octroj for Canal-Compagniet 41:44 §. 10 Maj. kan være desmere sikkre, vil Kongen af Directionen förste Gang udnævne tvende, som ikke alene daglig skal følge Compagniets Forretninger, men endogsaa føre Correspondencen med den Altonaer Administration; hvilke Directeurer, i Sager af mindre Betydenhed eller i de Tilfælde, hvorover den hele Direction allerede ved andre Leiligheder har taget en faststaaende Beslutning, strax og uden foregaaende Directiones Forsamling kan forsyne begge Administrationer med for nodne Forholds Ordres. 42.) Kassererne, Boga holderne og de øvrige ved Handelen fornødne Be tiente, vælges og udnævnes af Directionen, der tillige fastsætter de nødvendige Betingelser ved enhvers Engagement, og forsyner dem med behørige Instructioner. 43.) Compagniets Hoved-Kasse maae efter dette In teressentskabs Natur og Beskaffenhed være fordeelt i Khavn og Altona, efter de paa hvert Sted forefal dende Indtægter og udgifter; og da begge Steder have hver sin Banqve, saa skal Compagniets Kassebeholdning paa hvert Sted derudi deponeres, og et eget Alle Udgif- Folium i Banqvernes Bøger dertil tages. ter, som passere igiennem Compagniets Bøger, stal paa det Steds Banqve anvises, hvor Udbetalingen skeer, da til de dagligen forefaldende smaae Udgifters Bestri delse ikkuns en Summa af eet eller to Tusinde Rdlr maae være i hver Kasserers Forvaring, hvorfor han efter Directionens Forgotbefindende stiller Sikkerhed.. 44.) Da Antallet af de Skide, som Compagniet aarlig behøver til Sildefangstens Fortsættelse, er saa betydes ligt, at Interessentskabet med Foie selv kan staae i Assurance Risico for dem; saa overlades det aldeles til Directionen, om og hvorvidt de til Sildefangsten og Hvalfangsten bestemte Skibe sal gaae uden Asfu rance. Det samme gielder om de ti Canal Sarten ind Octroj for Canal Compagniet 44:46 §. indrettede og enten til Compagniets egen Handel eller Lc Maj. til Fragtfarten brugende Skibe. Hvad derimod ans gaaer de mere betydelige og større Capitaler udfors drende Expeditioner, da skal Directionen, saa længe Compagniet ej formaaer, i behørigt Forhold til dets øvrige Formue, selv at paatage sig saa stor Risico paa en eneste Expedition, nu for først ej lade risqvere mere over Søen, end 6 a 10000 Rdlr for hvert Skib; hvorover i Bøgerne skal holdes en særskilt Assurance: Conto; men naar Compagniet enten paa denne Conto har tilvundet sig nogen anseelig Summa, eller ogsaa Handelen i Tidens Længde saameget skulde tiltage, at Compagniet med god Foie kunde selv forsikkre sin Skibsfart, saa maae det Directionen ligeledes ved disse betydeligere Expeditioner være tilladt efter Gotbefindende enten at risqvere for hvert Skib en med Gevinsten pas selig større Summa, eller ogsaa efter Omstændighederne at lade Skibene afgaae uden Assurance. 45.) Hver Administration skal føre sine Boger for sig selv, hvilke ved hvert Aars Udgang skal afsluttes og, efter: at General Ballancerne deraf ere uddragne, overleveres til Revision. Til den Ende skal Directionen udnævne 2de Interessentere i Khavn og 2de i Altona, hvilke imod en billig Erkiendtlighed skal revidere de sammesteds førte Boger. De Antegnelser, som af Revisorerne giøres, skal, efter hver Administrations giorte behørige Besvarelse, overleveres til Directionens endelige Decis sion, hvormed Sagerne, naar de derefter ere bragte i Rigtighed, skal have deres Forblivende, og Adminiftratorerne samt Betienterne erholde Qvittering af Directionen i Interessenternes Navn. 46.) Saa snart den Altonaer Administration har sluttet fine Bøger og deraf uddraget en rigtig General: Ballance, indsendes samme til Directionen, som deraf og af 23 Khavns Octroi for Canal Compagniet 46:48 §. 10 Maj. Khavns Administrations General Ballance lader forfær dige en hoved Ballance, hvoraf Compagniets hele Tils stand tydelig og nøiagtig kan erfares. Denne Hovedballance skal forelægges Interessenterne i 2de General-Forsamlinger, hvoraf den ene holdes i Khavn for de der nærmest boende Interessentere, og en i Altona, for de i de Kgl. tydske Provindser boende Interessentere. General Forsamlingen i Khavn skal første Gang holdes i Junii Maaned 1785, og siden aarlig ved samme Tib. Hvad i denne Forsamling foredrages, og alt head i øvrigt der maatte besluttes og forefalde, meddeles ferar Administrationen i Altona, som derpaa i en Generala Forsamling underretter de tilstedeværende Interessens tere, om alt hvad i Forsamlingen i Khavn er forefalden.

General Forsamlingen i Altona skal stedse be rammes 8te Dage efter den i Khavn. 47.) Da Interessenterne erholde Renterne af deres Indskudder gotgiorte af Kongens Kasse til 11 Jun. 1784; saa skal olt det, som ved udgangen af Aaret 1784 og derefter hvert War, efter alle Omkostningers Afdrag, er bleven vundet mere end 6 p. C. paa hver Actie, saa længe til forsgelse af Compagniets Fond og til dets Hans dels Drifts mere udbredelse henlægges og samles, samt paa en separat Vindens: og Tabens Conto anføres, indtil at en Capital af 500000 Rdlr er tilveiebragt. Hvad da i Følge heraf til Hoved Fonds maatte hen lægges, og hvilken Summa til udbytte bliver bestemt, skal Directionen i General Forsamlingen tilkiendegive Interessenterne; naar derimod Compagniers Fond efter foranførte Jagttagelser er opvoret til bemeldte Sum ma, saa skal samme ikke mere forøges, men den aarlige rene Gevinst skal ganske uddeles til udbytte iblant Sateressenterne, hvis Betaling skal fee til hvert Aars 11 Jun., og for første Gang i Aaret 1785. 48.) Af Octroj for Canal Compagniet 48:50 S. Af den rene aarlige Gevinst skal 5 p. C. forud fradra: 10 Maj. ges, hvoraf, da samtlige Directeurer ikke er tillagt nogen Len af Handels-Selskabet, de daglige Directeu rer skal nyde hver 14 p. C., som et Honorarium til lige Deling; Administratorerne tilstaaes 2 p. C., hver efter sine Administrations-Bøger, Kassererne p. C., og Bogholderne ligeledes p. C., til deres Opmuntring og større Bestræbelser for Compagniets Vel og Nytte. Hvad i øvrigt bliver tilstaaet for Adminiftrationen i Gage tilligemed Procenterne, samt hvad de andre Betiente af Directionen tillægges, skal de nyde og beholde uden nogen Afkortning. 49.) Imod den Tid at denne Octrojs bestemte 40 Aar ere udløbne skal det i en Generalforsamling, hvorudi for hver Actie haves en Stemme, per plurima Vota vorde besluttet, om nogen forlængelse af denne Oc troj skal ansøges eller ikke, da en saadan Forlængelse, naar det efter Omstændighederne eragtes raadeligt, kan ventes bevilget; men i Fald det enten af Kongen Selv eller af samtlige Interessentere skulde findes for godt at ophæve Compagniet, saa skal samtlige til dets For mue henhørende Effecter udbringes i Penge, men Glass værkerne med deres hele Tilbehør og Forraad af Kongen igien tages tilbage for den samme Priis, hvorfore de ere Selskabet overladte, da de derpaa giorte virkelige større Forbedringer skal blive taperede og erstattede, samt hele Beløbet af det udbringende pro Rata uddeles til Interessenterne. 50.) Denne Octroj, saaledes som den her lyder og er affattet eller i Frems tiden paa nærmere Forestilling af Directionen igiennem Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium til Compagniets Beste i en eller anden Post anderledes kunde blive bes stemit, maae i de fastsatte 40 Aar beholde en ubrødelig Kraft, og ikke uden Kgl. udtrykkelig Tilladelse af Ina 24 Octroj for Canal Compagniet 50 §. 10 Maj. Interessenterne i noget Styffe forandres. 14 Maj. 15 Maj. Derhos maae de Privilegier og Friheder, som deri indeholdes, ikke til Interessenternes Skade fornærmes, eller underkastes mindste Indskrænkelse; hvorfore hermed alle Kg. Collegier og Øvrigheds: Personer befales, at handt hæve dette Compagnies Handel paa det eftertrykkeligste med alle sine Rettigheder, ligesom og i øvrigt alle og enhver forbydes paa nogen Maade imod Forestaaende Interessentskabet Indpas at giøre. Extension des Patents 30 Apr. 1760, wornach alle und jede, welche fünftig mit Geldern, die sie aus der Fremde einbringen, unbewegliche Güther in den Kgl. teutschen Provinzen ankaufen, und diese hernächst veräussern, solche Gelder allemahl abzugsfrey wieder ausführen mögen; auf die plønischen Lande und die vormals großtürstlichen Districte. p. 82. Pl. Ant. haandskrevne Codices paa Pergas ment eller Papiir og gamle danske Boger af første Tryk til Midten af det 16de Aarhundrede, som forefindes ved Kirker eller publiqve Stiftelser og derfra kau afhændes, deres Overdragelse til det store Kgl. Bibliothek, med videre. Cancel. p. 85. Saavel verdslig som geistlig Øvrighed i Danmark og Norge skal undersøge, hvad haandskrevne Codices paa Pergament eller paa Papiir, eller og gamle danske Bøger af første Tryf til midten af det 16de Aarhuns drede, eller omtrent 1550, der forefindes ved Kirker eller andre Stiftelser og efter deres Indretning derfra kan afhændes, og i saa Fald have de at foranstalte samme opgivne, samt afhandlet med Vedkommende, hvad billig Erstatning derfor kunde være at tilstaae. Ligeles des blive og de Undersaatter, som besidde og vil afhænde slige gamle Codices eller Bøger, indbudne til at overlade til bemeldte Bibliothek samme for en af dem fele Pl. om haandskrevne Codices :c. selv bestemt billig Betaling, alt saaledes, at derover 15 Maj. i Forveien indsendes nøiagtige Fortegnelser tilligemed Prisernes Bestemmelse, med Addresse: Til det store Kgl. Bibliothek, at derefter nærmere kunde afgiores, hvad af deslige Ting i Bibliotheket kunde fortiene at optages. (†) Privilegium og Convention for det Kgl. 22 Maj. danske Rlæde Manufactur paa Blaagaard under et Interessentskab af 2000 Actier paa 30 Mar (*). Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. Khavn 8vo. Gr. Da det ikke har undgaaet Kongens Opmærk somhed for den indenlandske Vindskibeligheds Befordring hvorledes Blæde manufacturerne, for saavidt den egentlige Fabrication angaaer, vel ere bragte 25 til (*) Bed Resol. 29 Mart. 1786 blev Oec. og Commerces Collegium authoriseret til at ophæve Dug Manufac taret paa Blaagaard ved at indfrie de i private pere soners Hænder værende Actier pa i dets Sted at etablere nye klæde Fabrications Anlæg i Provindferne paa saadanne Steder, hvor Arbeids Lønnen er faa meget lettere, at der lader sig fabrikere i det mindste 10 à 12 pro Cent lettere, end i havn. Og maae Commerce Collegium i den Henseende foranstalte en saadan Control, som til dette Provindsial-Anlægs Bes Styrelse fornedent eragtes. Det nye Provindsial Klæde= Fabrications Anlæg maac nyde de det blaagaardske Manufactur bevilgede understøttelser i de Aar, som endnu efter Manufacturets Octroj reitere, dog under Commerce Collegii Forbeholdenhed at indskrænke samme for denne Tids Udleb, naar det maatte eragtes tienligt. Siden ere, i Følge Resol. 8 Dec. 1790, Blaagaards Bygninger, de til Ladegaarden henbe rende og til Kiebmand Silcker overladte undtagne, med de dertil efter Overcenskommende bestemte Jord. ftykker og Hauger uden Vederlag til Benyttelse over leverede den til Skole Væsenets Forbedring nedsatte Commission, for derudi at anlægge og indrette et Seminarium til duelige Skoleholderes Dannelse; dog at dette Institut selv holder Byaningen i vedbørlig Etand og udreder alle derpaa saavelsom paa de overladende Hauger og Jordfyffer hæftende aarlige Skat ter og afgifter. Priv. f. Blaagaards Manufactur I §. 22 Maj. til nogen fuldkommenhed og finde derfor lettest Afsæts ning, men dog med alle deres naturlige Fordele, baade i at være de Kgl. Lande ligesaa egne, som nogen anden Stat, samt i at frembringe stedse gangbare og afsættelige Varer uden hindring af synderlig Forandring i Mederne og Handelens Lob, langt fra ikke endnu ere udbredede og bragte til den Hoide, at kunne behø rigen forsyne 27orge, de danske og tydske Provindfer end sige opfylde de i nærværende Conjuncturer indløbende yppigere Bestillinger fra de Rgl, vestindiske Colonier og de paa Ostindien gaaende Speculationer; Saa vil Kongen med passelige Understøttelser komme det paa Blaagaard ved Khavn begyndte Klæde: Manufactur til Hielp, paa det at her maatte haves et fuldstændigt Dug Manufactur, sem ved et tilstrække ligt Antal af vævstole kunde med Forraad bestride og udholde et saadant complet Anlægs Bekostninger i Byg ninger, Appretur og Farverie-Indretninger, som kunde selv drive sin Uldhandel paa den fordeelagtigste Maas de, og som kunde have et vel afforteret Lager af fær dige Varer, hvor Kiebmanden strap kunde itage sine Bestillinger. Men da det overgaaer enkelte Kræfter at bestride de udforderlige store Summer til Vedlige holdelsen af et saadant complet Manufacturs Drift, hvilket ogsaa andre Staters Exempler bevise i deres betydelige Manufacturer; saa bliver hermed end videre tilladt, at en Fond dertil maae tilveiebringes ved et Interessentikab, hvori enhver af de Kgl. Undersaat ter ved Actier letteligen kunde tage Deel, samt til de res Opmuntring, som i Interessentskabet ville indtræde, forundt samme paa 30 Aar, fra I Jun. 1782 at regne, følgende fordele og Benaadninger: 1.) Til Interessentskabets fuldkomne frie Brug og Benyttelse paa beste og fordeelagtigste Maade for Denne Priv. f. Blaagaards Manuf. 1-2 §. denne Indretning, som skal føre Navn af Det Kgl. 22 Maj. danike Dug Manufactur, skal Blaagaard overlas des med alle sine Bygninger, Indretninger, tilliggende Jerder, samt tilhørende Herligheder og Nevenver, hvorhos tillige hvad som endnu mangler i de der værende Bygninger og Presse Maskiners Istandsættelse, samt i det behøvende Farveries og den fornødne Vandled nings Indretning, skal for den Kgl. Kasses Regning bekostes, uden at Interessentskabet i Besiddelses: Tis den af de 30 Aar, hvorpaa dette Privilegium lyder, skal af Gaardens og dens ommeldte Rettigheder og Indretninger erlægge nogen anden Afgift eller Inters effe, end de paa Stedet hæftende aarlige Skatter; dog at Overleverelsen seer efter en foregaaende love lig Syns forretning, da Intereffentskabet skal være pligtigt for egen Regning at vedligeholde Stedet med fine Bygninger og Indretninger til at vorde efter dette Privilegii Forløb tilbageleveret i samme Stand, som det bliver imodtaget, under Gorgisrelse efter Taras tion for Interessentskabets derpaa mueligen bekostede større og virkelige Forbedringer, saafremt ikke Interess sentskabet for den billige Taxations Summa af 40000 Rdlr heller vilde vælge længere og bestandigen at bes holde samme til sin Eiendom. 2.) For end videre at skaffe Manufacturet en passelig Fond til sin Drift og Fortsættelse, maae en Capital af 100000 Rdlr tils veiebringes ved 2000 Actiers ildstedelse, hver paa 50 Rdlr, hvilke Actier Interessentskabets Direction under 1 Jun. 1782 udsteder paa Jhandehaveren og overleverer til Gen. Land Dec. og Commerce Colles gium, som efterhaanden, og ligesom Manufacturets Fornødenhed udkræver, vil besørge de fornødne Penges Forskudder af Kongens Kasse udbetalte til bemeldte Capitals Beløb uden nogen Rente og Interesse indtil 11 Dec. Priv. f. Blaagaards Manuf. 2-5 §. 22 Maj. 11 Dec. 1783. Imidlertid vorder ved Gen. Land= Dec. og Commerce Collegium imodtaget Subscription af enhver af de Kgl. Undersaatter, som i dette Interes sentskab vil indtræde, da Actie Brevene til bemeldte 11 Dec. 1783 udleveres imod Indskuddenes Erlæggelse, hvoraf Kongen dog ogsaa det følgende Aar vil lade Interessenterne udbetale og gotgiore Renterne med 4 p. C. af sin egen Kasse til 11 Dec. 1784. 3.) Det hele Forraad af færdige eller halv færdige Varer af Garn, ld og andre raae Materialier, af Vævstole og alle øvrige Redskaber og Inventarii Sor ter, som den 1 Jun. 1782 ved Manufacturet forefindes, skal efter Specification og imod en anstillet behørig Tarations Priis af Interessentskabet overtages da derfra intet und ages, uden alene de til Presses Maskinen og Farveriet henhørende Redskaber, som følge Stedet og efter I til Interessentskabet blive overladte. 4.) Interessentskabet skal udvide Mas nufacturet paa Blaagaard i det mindste til 20 Vævstole hvilket Antal der ved 1783 Aars Ende maae være complet og siden stedse, saatenge dette Privile gium varer, bestandig holdes i Gang, I øvrigt mane det ogsaa være Interessentskabet tilladt overalt andensteds i de Kgl. Lande, hvor det agtes best og beqvems mest, at anlægge og underholde klæde-Væve, og derfra at lade det forvævede raae Klæde bringe til fornøs den videre Tilberedning ved Manufacturet uden nogen Told Afgifts Erlæggelse, naar Varerne med de behøvende Beviisligheder fra Forvævnings Stedet ere forsynede.

5.) Ligeledes skal Interessentskabet ved 1783 have i Stand og siden stedse underholde i Khavn et vel assorteret Lager af færdige Varer i det mindste til 40000 Rdlrs Værdie; hvorimod Kongen af Sin Kasse vil lade Interes niskabet aarligen gotgiore de Pra: Priv. f. Blaagaards Manuf. 5:9 §. Præmier, som betales for at faae Varerne forfikkrede 22 Maj. imod Ildsfare, tilligemed Renterne af det paa Lageret optagende Laan i Banqven. 6.) Interessantska bet maae have ved Manufacturet sin egen fuldstændige Halle, under Jagttagelse af de Forholds Regler, som Kongen paa Gen. 2. Dec. og Commerce Collegii Fores stilling nærmere bestemmer. 7.) Manufactures maae have sin egen Politie Jurisdiction, hvorved ikke alene alle smaa forefaldende Tyverier, indtil 10 Rdlrs Værdie, af Directionen i de holdende Forsame linger blive paademte, men Directionen made tillige være authoriseret at afgiøre og paadomme alle imellem Arbeiderne forekommende Dispyter, Klammerier, samt Sager om Arbeidets Forsømmelse og utilladelig Fyls derie, med den Authoritéts udøvelse, som den ved det militaire Uld Manufactur etablerede Politie: Jus risdiction er bleven tilladt. 8.) Manufacturets Folk og Arbeidere skal paa ingen Maade være pligtige at sortere under Dugmager-Amtet i Khavn, men være aldeles separerede fra dets Handlinger, dog at ved Manufacturet ej antages nogen til Arbeide uden behørig Artest fra den sidste Mester efter de forhen er gangne Anordninger. Det skal tillige være tilladt ved Manufacturet at indskrive og antage til Lære saa mange Drenge, som til sammes Drift behoves, uden at staae derom i nogen Connerion med Dugmager Ämter," og naar de til Svende fra Manufacturet udskrives og ders fra meddeles Lærebrev, saa skal de ansees for ligesaa gyldige Svende, som om de fra Dugmager-Amtet vare blevne indlemmede under Svende: Antallet. Paa det at Klæde Fabricationen ej skal lide nogen Hins der af Mangel paa Valkning, vil Kongen for Sin Regning endnu i denne Sommer lade opbygge en Valkemolle ved Esserum, hvor dette Interessentskabs Manufactur

9.) Priv. f. Blaagaards Manuf. 9:12 §. 22 Maj. nufactur fan, imod en nærmere overcenskommende bile lig Valfeløn, stedse vente forsvarligen og hurtigen at blive betient med forneden Valkning. 10.) For Spinderiers Anlæg i Landet selv skal det være Interessentskabets Pligt at drage saadan Omsorg, at frem med Garn til Manufacturers Brug maatte med Tiden kunne undværes; i hvilken Henseende Interessentskabet for To Spinderiers Anlæg, enten i Kiebstederne eller paa Landet i Provindserne, skal bestandigen nyde Deel i de Præmier og Benaadninger, som allerede ere eller herefter for Klæde-Fabrikanterne blive udlovede til Spinderiets Befordring. 11.) Til at lade indføre alle de rage Materialier af uld, Farvestoffer og øvrige Artifler, som fra fremmede Steder til Manufacturets Brug behøves, skal Interessentskabet altid være deels agtiggiort (den til Manufacturerne almindeligen fors undte Toldfrihed. De Præmier, som bevilges eller ere udlevebe for Klædes Afsætning enten til Norge, Provindserne, Vestindien eller andensteds, skal ligeledes stedse udbetales dette Manufactur; foruden at den faste fatte Præmie for Klæde til Norge maae tillige af Mas nufacturet nydes for Klædes Forsendelse til golfteen, og den bestemte vestindiske Præmie erholdes for det til noget udenlandsk og fremmed Sted udgaaende Klade, alt saalænge dette Privilegium vedvarer. I øvrigt skal Interessentskabets Manufactur i samme Tid stedse nyde de for Klæde Fabrikerne i Almindelighed udlovede Bes naadninger, følgeligen ogsaa de Præmier, som betales for fremmede Arbeideres Inddragelse, samt for udlærte Vævere og Overstiærere, tilligemed alle andre Sordele, som enten saaledes ere eller herefter blive udlovede for alle KladerFabriker i Almindelighed. 12.) Foruden at Kongen igiennem vedkommende Departes ments vil, saavidt mueligt, ved passelige Anordningers Ind= Priv. f. Blaagaards Manuf. 12:15 §. Indiærpelse lade hemme baade den contrebande Han: 22 Maj. del, som i Danmark maatte gaae i Svang, saa og Told Besvigelsen dermed i Norge; saa fan Inters essentskabet endnu holde sig forfiffret om, at naar sam me har et tilstrækkeligt Lager til at forsyne de Kgl. Lande med klæde, kan Indførsel af fremmede Blades Varer, baade til Norge og til Slesvig, paa Gen. Toldkammerets nærmere Forestilling desangaaende, efter foregaaende Correspondence med Gen. L. Dec. og Com merce Collegium, ventes at blive enten med mere Paas læg besværet, eller efter Omstændighederne ganske fors buden. 13.) Til Afsætningens Befordring maae Manufacturet stedse, ligesom nu alle andre Klædefas brifer, have ef alene Tilladelse til at udfælge fine færs dige Varer, som med Manufacturets Stempel ere fors synede, baade en Gros og en Detail, men ogsaa, til at forhandle samme, antage baade i Khavn, Norge og de danske Provindser enten Kræmmere eller saa mange ans dre Commissionairs, som Interessentskabets Direction finder fornødent. 14.) Interessentskabet mane holde ved Stedet en Marketenter og Vertshuushol der for Manufacturets egne Folk og Arbeidere. 15.) Bestyrelsen af Manufacturet skal paa Interessentskabets Vegne anbetroes en Direction, bestaaende af 4 Persos ner, nemlig: 3 Directeurer og I Fabrikmester, som tillige skal være medlem af Directionen, og skal føre Manufacturets egentlige daglige Administration. Dis rectionen, hvis Medlemmer Kongen Selv for første Gang udnævner, skal forsamle sig i det mindste een Gang ugentlig, og ellers saa ofte Omstændighederne udkræve, og afgiore alle Sager af Vigtighed ved deres i Protocollen tilførende Resolution; da disse af dem per plurima Vota tagne Beslutninger, enten de ude falde lykkelig eller ej, skal ikke være noget Ansvar eller Priv. f. Blaagaards Manuf. 15:19 §. 22 Maj. eller Revision underkastede; dog skal ingen Beslutning af mindre end tvende Directeurer være gyldig. Alt, hvad som Directionen saaledes beslutter, skal paa det nøieste udføres og foranstaltes iværksat af Fabrik Mesteren, hvilken til den Ende, for at være nærværende, bekommer, ligesom den anden Directeur, frie Boelig paa Blaagaard, efter den samtlige Direc tions nærmere Overeenskommelse. 16.) Directionen mane antage en Person til Bogholder og Kasserer, som tilligemed Regnskabs: Bøgernes og Kassens Holdelse skal føre Correspondencen, efter den ham nærmere af Directionen meddeelte Instruction, og med den Len, som for ham ligeledes efter Omstændighederne af Directionen reguleres. Denne Betient, tilligemed alle andre ved Manufacturet værende nødvendige Folk og Arbeidere, skal ganske og aldeles staae under Directio nen, som antager og afskediger dem, ligesom deres Tieneste behøves og findes fyldestgiørende. Naar nogen af Directeurerne afgaaer, maae de trende andre Di recteurer bringe tvende, helst af Interessenterne, i For flag ved Commerce Collegium, hvoraf Kongen vil udvælge een i den Afgaaendes Sted. 17. Til Let telse med de Lønninger, som Interessentskabet har at betale til Fabrikmesteren, Bogholderen og Kassereren samt øvrige nødvendige Betiente, vil Kongen i de første otte Aar af Commercens Fond lade 1000 Rdlr tils skyde og udbetale. 18.) Interessentskabets Ho vedkasse skal stedse være i Banqven, hvortil tages et eget Folium i Banqvens Bøger. Til de daglige forefaldende smage Udgifter kan en Summa af 500 Rdlr overlades til Kassererens og Bogholderens Forvaring, hvorfor han efter Directionens Goibefindende stiller Caution. 19.) Ved hvert Aars Udgang sluttes Bøgerne til en optagende General Ballance, da tvende, belst Priv. f. Blaagaards Manuf. 19:23 §. helst af Interessenterne, af Directionen vælges, imod 22 Maj. en billig Gotgiørelse, at foretage Revisionen. Efterat de giorte Antegnelser ere besvarede, blive de af Direc tionen deciderede til paafølgende Qvittances Meddelelse til Bogholderen og Kassereren for aflagt Regnskab. 20.) J Jan. Maaned 1785 for første Gang, og siden ved samme Tid aarligen i de følgende Aar, skal holdes General Forsamling, hvori en af Bøgerne uddragen Ballance skal Interessentskabet forelægges, samt Ma nufacturers Tilstand og udbyttet vorde Interessenterne tilkiendegiver; hvilket udbytte for første Gang udbes tales til 11 Jun. 1785. Men da Interessenterne af deres Indskuder faae Renterne gotgiorte til 11 Dec. 1784, saa al alt, hvad som imidlertid vindes, alene oplægges til Fond, ligesom det og siden stedse maae være Directionen overladt at indeholde og oplægge noget aarlig af Gevinsten, dog ikke over 10 p. C., saalange Udbyttet ej overgaaer 6 p. C. 21.) 2f den rene Gevinst bliver aarlig afholdet 6 p. C., hvoraf de tvende første Directeurer nyde til lige Deling 2 p. C., som et Honorarium, og Sabrikmefteren, som har det dags lige Tilsyn med Manufacturet, 2 p. C.; da de øvrige 2 p. C. efter Directionens nærmere Forgot befindendeuddeles imellem Bogholderen og Kassereren samt Manufacturets andre Betiente til deres Opmuntring. 22.) Alle Interessentskabets tilhørende Effecter, mids ler og Capitaler, skal for alle Afgifter og Paalæg af hvad Navn de være maae, aldeles være befriede baade i Krigs og Freds-Tider. 23.) Jmed den Tid at de 30 Aar, som dette Privilegium lyder paa, ere udløbne, skal Interessenterne sammenkaldes til en General Forsamling og overlægge, om de agte at an søge om Prolongation af dette Privilegium, som Kongen da efter Befindende vil forunde. Paa den VIII Deel. Be* Priv. f. Blaagaards Manuf. 23: 24 §. 22 Maj. Beslutning, som i Forsamlingen tages (hvorved endog fraværende undersaatter, dog ikkun ved befuldmægti gede Interessenter, kan meddele deres Steimmer, nema lig een for hver Actie), vil det beroe, om enten Blaas gaard efter 1 § Formald skal igien af Intereffentskabet aftrædes, eller vil af samme ved Privilegii anso gende Prolongation beholdes för den billige Summa af 40000 Rdlr, som, i Fald det skulde forlanges, fan blive staaende i Gaarden imod Renters Svarelse af 4 p. C. aarlig. 24.) Dette Privilegium og denne Convention skal paa denne Maade eller saaledes, som bet efter Directionens nærmere Forslag til Manufac turets Gavn og paa aller underdanigst Forestilling nær mere bevilges, staae ved Magt, og maae ifte af Intereffentskabet forandres uden Kgl. udtrykkelig Tilladelse og Samtykke. Og ligesom ovenmeldte dette Manufac tur tilstaaede Friheder og Rettigheder ei maae fornær mes til Interessenternes Tab og Skade, eller deri skee den mindste Hinder og Indskrænkelse, hvorimod Kons gen vil tage Interessentskabet i Beskyttelse; Saa skat og alle Vedkommende paa det noießte og eftertrykkelig ste beskytte og handthæve dette Interessentskab ved dets forundte Privilegier og Rettigheder. Og forbydes alle og enhver paa nogen Maade derimod at handle eller Hinder og Forfang at giore, under Kongens Hyls dest og Naade. 5 Jun. Pl. Ang. Straf for dem, som bortstiele de til Veienes Istandsættelse (i Danmark) samlede Steen og harpet Gruus (saasom det, ved de nye Lan deveies Anlæg, ofte indtreffer, at den ene bortftiæter den andens til Bei Arbeidets Fremme opsankede og fremførte Steen, uagtet de paa disse, saavelsom det Harpede Gruus, bør have samme Fred og Bestiermelse, som paa andre deres Eiendomme). Cancel. p. 86. Den Pl. om Stenes &c. Tyverie. Den eller de, som lovligen overbevises at have 5 Jun. bortstiaalen andres opbrudte, sammensankede og ved Veien eller paa andre Steder opfatte Steen eller hars pet Gruus, skal derfor tiltales og straffes, som for andet Tyverie efter Loven og det Bortstiaalnes Vær die, i hvilken Henseende en Cubic Savn Steen eller Graus bestemmes til 5 Rdlr. (See Fr. 20 Febr. 1789 og Vei Fr. 13 Dec. 1793. 93 ). Von. Wegen Verbesserung der Pferde Zucht in 12 Jun. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Kanhau. P. 88. Verfügung, betreffend die den Ober: und Unter: 18 Jun. gerichts Advocaten aufgetragenen Armensachen, für Schleswig. P. 174. Anordn, hvorledes med Lotseriet i Grønt: 19 Jun. sund herefter skal forholdes. Admir. og Commiss. Coll. P. 95. 1.) Grønsunds Lots Farvand regnes fra Grøns sunds Færgeløb: Imo) Sender paa 1 Miil til heste= Hoved eller noget uden for, ligesom Vind og Veir og Omstændighederne det udfordre. 2do.) Øster paa vel uden for Mases Alint, saa at der er ganske frie for Tolke: Grunden i begge Tilfælde. Fartøierne modtages af Lotsen Word fra i Grønsunds Færgelsb og Sønder fra omtrent ved Hestehoved og undertiden uden for, ligesom de Seilende cre bekiendte i Farvandet; Øster fra ved Mases Klint, uden eller inden for, ligesom Vinden og Strømmen føier Lotsen, og det andurende Fartøi har Kundskab i Lots Farvandet. 2.) Lotsen boer i Lotshuset, som er strap ved Grøns sunds Færgehuus. 2 a 3 Rarle, foruden sig selv, eller flere maae han holde, alt ligesom Farten til eller afta ger. Trende Lots: Baade har hidindtil været nok, men om Seiladsen og Lotsningen skulde tiltage, maae sag U 2 Anordn. om Lotferiet i Grønsund 2-5 §. 19 Jun. saa mange anskaffes, som Lotsningen fan besørges med. De maae være af Bygning letroende Besterlands Joller som a 3 Mand kan ree imod den frappe Soe, der reiser sig med østlige Vinde, og skal de være forsy 3.) Lots: Baadenes nede med behørige Seil. Stor Seil skal alle være forsone de med en rød barket Dug i Midten, og naar de roer, skal de have en Stage opreist med en hvid Klud vajendes derpaa; saadant et Lots: Seil maae ej sælges eller bortgives til andre, uden enten hele Seilet er redt overbarket eller og den rode Dug er udtagen, da intet andet Fartsi maae føre disse Lots Mærker, under Straf af et Nars Fæstnings Arbeide for hvem, som dermed bliver befuns den og overbeviist at have brugt dette Lots - Tegn. 4.) Naar de seilende og anduvende Gartsier vil have Lots, og de komme fra Søen, skal de betimeligen give det tilkiende med deres Slag fra den af deres Topper, bror det best kan sees; de skal bruge Spee mands Manevre med betimeligen at mindske Seil og brase op, saa Lotsen got fan borde dem; de skal Lotsen give ham tilforladelig Tong til sin Jolle. skal paa sin Side have noie Udkik efter de seilende og anduvende Fartøier, naar de giore Signal efter Lots, giøre sig al muelig umage for berimeligen og saa yders lig, som fan giøres fornødent, at borde saadant et andus vende Fartøi. 5.) Det tillades de i dette Lotge Farvand passerende Skibe og Sartgier, at lade sig Iotse eller at lade være, naar de have selv den fors nødne Kundskab og vil staae sin egen Hazard, sem Lots sen i saa Fald skal være angerløs for hvad Skade deraf kan flyde. Derimod naar der ere mange, der vil lotses og Lotsen med sine Folk ej kan forsyne enhver med Lots, fan han lade Fartøierne gaae et efter hinanden, pg paa hvert 3die eller 4de sætte en Lots; saaledes kan endeel Anordn. om Lotferiet i Grønsund 5-8 §. endeel blive hiulpne med Lotsning, og i saadan Begi: 19 Jun. venhed bør saavel de, som gane imellem, betale Lots Penge, som de der virkelig have Lotsen om Bord. 6.) Lots pren for Grønsunds Lots bliver herved fastsat for alle de Skibe og Fartøier, han saaledes, som forommeldt, ind og udlotser af Gronsund, otte Skill. dansk pr. God danske Fedemaal, hvad enten Fartøierne ere letgaaende eller stikke dybt, og for de Skibe eller Fartøier, som ej vil benytte sig af Lotferiet, betales i alt baade for Ind- og Udgaaende for hvert 24 Still.; og maae Grønsunds Lots hverken begiere eller modtage mere, under sin Lots Tienestes Fortas belse. For Vagtskibets Lotsning til og fra Beltet, som han neie maae oppasse, naar samme behøver Lots, nyder han hvad forhen har været tilstaaet, ligesaa for Kongens øvrige Skibe, som beseile dette Lots Fars vand. 7.) Naar der ere flere fartgier at lotse, end Lotsen seer sig i Stand til at lotse, tillades Lotsen, som forhen, at bruge Færgemanden og de i nær meste Bye, Læs kaldet, værende enrollerede Matrofer naar de ere bekiendte om Lots Farvandet; for hvilken Lotsning vel betales efter den i 6 § fastsatte Taxt, men deraf erlægger saadanne Siover Lotser der halve til den virkelige Lots i Grønsund, imod at han staaer til Ansvar for Siover-Lotsens Kyndighed og med ham erstatter den Skade, som hans Ukyndighed og lovs lig bevisende Forseelse kan forvolde. Lotser nogen an den Uvedkommende i dette Lots Farvand, uden der til at være begiert af Grønsunds Lots, da straffes den eller de med fæstnings: Arbeide paa 1, 2 a 3 Maaneder. 8.) Lotsen eller hans folk maae ingen Tid vende sig til Drik og et liderligt Levnet, enten at gaae bestienket om Bord eller om Borde at drikke sig drukken; bliver saadant ham eller bem overbeviist, 11 3 og Anordn. om Lotferiet i Grønsund 8:11 §. 19 Jun. og Klage derom indløber, al Lotsen eller hans Folk bøde 2 Rdlr 1ste Gang, 2den Gang dobbelt og 3die Gang afsættes fra sin Tieneste, foruden at bøde den derudover forvoldte Skade. Paa videre forseelser blive de Straffe at applicere, som i de øvrige Lots- Anordninger ere bestemte. 9.) Lotsen og hans Folk skal begegne affe, som bruge ham inden Borde i Hans Embede, med al Velvillighed og Skikkelighed, være tienstfærdig til at hielpe dem i det, som er billigt og mueligt. Ligeledes skal alt Skibs Mandska bet begegne Lotsen og hans Folk med Godhed og Artighed uden nogen Skielden eller Slaaen; hvo paa nogen af Siderne herover med Billighed haver at Flage, flager strax til nærmeste Øvrighed og beviser samme med Vidner af Skibets Mandskab eller andre, sem af Sagen veed; hvilken Sag af Øvrigheden behandles efter Gieste Rets Maade til Paademme, og gives Parterne Credit paa de medgaaende Omkostninger til Sagens Uddrag, da den, som Sagen gaaer imod, tildømmes dem at betale. Er nogen af Parterne miss fornoiet med Dommen, da have de at indstevne den for Ober: Admiralitets Retten, hvor den, uden vis dere Appel, paadømmes. 10.) Ingen af Lote: Mærkerne eller Lots Farvandets Beskaffenhed maae Lotsen aabenbare enten skriftlig eller mundtlig til no gen vedkommende, under hans Lots: Postes Fortabelse og haardere Straf efter Sagens Omstændigheder, naar den ham lovlig overbevises. 11.) Lotsen skal alle Tider, dog især ved Foraars Tider, naar Isen er borte, eftersee Lots: Farvandet overalt, om enten Storm eller Jis skulde have giort nogen Forandring i Lots Farvandet og for Lots Mærkerne, som han strax indberetter til Enrollerings Chefen i Lollands District vg Ober: Lotsen for Danmark. Den landløse Grund, som Anordn. om Potseriet i Grønsund 11-13 §. der det. som ligger uden for essenes, faldet præstse:Bierg: 19 Jun. Grunden, maae saavel Lotsen som hans Folk have noie Kundskab om. Lotsen maae alle Tider see at have faa babile Seit oplært ved sit Lotserie, at om han selv ved Døden fulde afgaae, en af hans Folk da strap fan vase i Stand at modtage samme, efter foregaas ende Examen og Admiralitets-Collegii Approbation; og mase Lotsen ingenlunde spare sig selv at være Lotferiet behielpelig med Lotsning, saalænge hans Helbred tilla: 12.) De Mærker, som ere paa Lans det til Lotseriets Kiendetegn, skal Lotsen have flittig Indseende med, at samme ej blive forbusgede eller bedærvede; Om saa keer, haver han saadant strax at indberette. 13.) Denne Lots Anordning skal være opslagen til offentlig Syn paa Lots Buset, at baade Lotsen og de Lotsende kan have de fornødne Op lysninger af samme, ligesom den til alle Vedkommen des Efterretning herved bekiendtgiores; og haver Grønfunds Lots aarlig, naar Farten for der Aar er forbi, at tilsende Admiralitets Collegium en fortegnelse paa alle de Skibe, som ere lotsede ind og ud af Grønsund der Aar, hvorfra de ere komne og hvor de skal hen samt Fartøiernes Dybgaaende. R. Kammer-Pl. (Resol. 20 Jun.) Ang. en Præ: 21 Jun. mie af 12 Sfill. pr. Tønde for indenlandsk Bygs, Havres og Havremeels Indførsel i de søndenfieldske Stifter i Norge, indtil Sept. Maaneds Udgang, samt en extraordinair Præmie af 8 Skill. desuden pr. Ede for de Qvantiteter deraf, som indtil Jul. Maaneds Udgang indføres til det District fra Christiansand til Stavanger, begge inclusive; hvorhos Almuen frem deles nyder den Adgang til Indkiøb af Skibene, som ved Pl. 30 Jul. 1768, 13 Aug. 1781 og 6 Febr. 1782 er tilladt (for at afhielpe Kornmangelen sammesteds, 11 4 som, Pl. om Præmier for Bygs &c. Judførsel. 21 Jun. som, uagtet de saavel i afvigte Efteraar som og i pette Foraar trufne Foranstaltninger, dog ikke paa alle Ste- See Pl. 30 Aug. 26 Jun. 1 Jul. 10 Jul. der har kunnet ganske forebygges. og 20 Sept. 1782). p. 100. Raadstue Pl. (Resol. 20 Jun., bekiendtgiori red Gen. Toldkammer Brev til Khavns Magistrat) At Talg fra fremmede Steder maae indføres til Khavn indtil Oct. Maaneds Udgang 1782, imod mellemrigs Told 8 Skill. pr. Ede, foruden Consumtionen, som er 64 Skill. pr. Tde. (See Pl. 11 Nov. 1782). p. 220. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 26 Jun.) Ang. Prisen for Seil, Flag og Compass mager Arbeidet i Khavn, medens Krigen i Europa vedvarer (formedelst de høie Priser, til hvilke saavel de til Seil, Flags og Compasmager Arbeidet fornødne Materialier, som Levnetsmidlerne, ere stegne). p. 221. Seil, Flag og Compasmager:Lauget i Khavn maae tage og nyde To Skilling mere for hver Alen nyt Seil-Arbeide, end ved Laugs-Art. 27 Oct. 1741 er fastsat, dog alene saalænge nærværende Krig i Europa og de deraf følgende dyre Tider vedvarer; men i Hens seende til Betalingen for Flag Arbeide skal det have sit Forblivende ved den bestemte Taxt. Derimod hvad Compas Arbeidet angaaer, da som dets Betaling ikke vel kan bestemmes, uden efter dets større eller mindre Fuldkommenhed og konstmessige Indretning, da maae det overlades Vedkommende derom at accordere med Seilmagerne, saaledes som de best og billigst kan forenes om. Extension der Von. 23 Aug. 1737, daß die he eines Adulteri cum Adultera verboten seyn solle, aut den vormals großfürstlichen und gemeinschaftlichen Antheil des H. Holstein. p. 176. P1. Pl. om Attester &c. ang. Pest. Pl. Ant. hvorledes de Seefarende, naar 17 jul. Pest paa et eller andet Sted maatte yttre sig, have fra Vedkommende at see sig forsynede med fornødne Bes viser og Attester (for i flige Tilfælde at forekomme Viotloftighed og Ophold med de Stibe, som komme fra saadanne mistænkte Steder, at de ikke, ved Ankomsten til de Kgl. Riger, fulde med større Vanskelig hed underkastes de anordnede Foranstaltninger og lide Ophold). Cancel. p. 102. De Spefarende, som komme fra Levanten, det østerrigske og venetianske Dalmatien, Maltha, Sis cilien og den barbariske Ryst, skal være forbundne, enten underveis at betiene sig af nogen fremmed euros pais Qvarantaine Anstalt, og derom forsyne sig med fornødne Ovarantaine: Beviis, eller ogsaa, i Fald de, efterat være afseilede fra forbemeldte Steder, have siden underveis været inde paa noget andet fremmed Sted og ere blevne admitterede til Losning uden al Mistanke eller befindende Spor til nogen Pest og Smitte, skal de derom fra saadant Sted forsone sig med Consulens Attest, i Fald de ere danske Skibe, eller vedkommende Øvrigheds paa Stedet, i Fald de ere fremmede; Men, saafremt Vedkommende ej paa fors anforte Maader kan beviisliggiore, at inden Skibs: Borde ingen Smitte hersker, men at Mandskab..og Gods er sundt og godt, maae de ej ved Ankomsten til noget Sted i de Kgl. Niger og Lande vorde admittes rede. Ligeledes skal de Seefarende iagttage forbemeldte Præcautioner, i Henseende til alle andre mistænkes lige Steder og Ryster, saasnart noget Rygte om Pes stens Befængelse udbredte sig og underveis kom til de res Kundskab (*). 11 5 (*) Cfr. Circ. 7 00 11 Sept. 1784. RaadPl. om Meels Nedførsel fra Mellerne. 22 Jul. 25 Jul. 25 Jul. Raadstue Pl. (Resol. 4 Jul., befiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer-Brev 20 Jul.) Ang. hvorledes der skal forholdes med Meels Redførsel fra Møllerne. p. 222. Det skal være til en Regel fastsat, at i Tilfælde at nogen vil fade mere eller mindre Meel nedføre fra Mollen, end det, der svarer til den Consumtions: Seddel, som følger med Laffet, da skal, forend Nedforselen skeer, saadant anmeldes for den posthavende Betient; hvornest Melet, som nedfores, skal ved Nedfarfelen veies, og Vægten af bemeldte ved Mollen posthavende Betient noie paaagtes og antegnes, saavel i Molle Bogen, som paa Consumtions-Seddelen; og at, naar saadant ikke skeer, ingen Undskyldning da i Ana holdelses Tilfælde antages, saafremt Vedkommende paa skylde, at Overmaalet hører til et andet Læs. Pl. Hvorved de ved Pl. 26 Jun. 1747 og Told: 2. 26 2700. 1768 samt pl. 1 Sebr. 1779 giorte Sotbudde imod Qvægs Indførsel til Norge i Henseende til Christianfands Stift indskrænkes saaledes: At det, fra denne Befalings Publication af og indtil ans derledes tilsiges, maae være tilladt at indføre fra 2alborg Aarhuus og Viborg Stifter i Danmark til Christiansands Stift i Norge, levende væg, være (See Pl. sig Tore, Stude, Koer, Qvier eller Kalve. for Norge 21 Oct. 1785). p. 104. Pl. Hvorved tillades, at indtil Sept. Maqneds 11bgang 1782 maae Havre til Aggershuus Stift i Norge fremdeles indføres fra fremmede Steder, saavel med indenlandske, som med fremmede Skibe, uden Forfiel, imod den modererede Told 15 Skill. af Tønden samt svrige ellers anordnede Afgifter; dog at det Qvantum, som imidlertid til bemeldte Stift saaledes indføres, ikke overskrider 20000 Tønder. (See Pl. 12 Sept. 1782). p. 105. 26 Jul. Ertension des in der Vdn. für die Städte, Aemter und Landschaften des H. Schleswig vom 25 Jul. 1781 vorgeschriebenen Verfahrens in Ligoiden auf flare Hand und Siegel beruhenden Sachen, sowohl auf die unter dem Obergericht zu Gottorff, als die unter dem schleswigschen Landgericht unmittelbar stehenden Perso nen. p. 178.

26 Jul. Extension des in der Vdn. für die Städte, Aemter und Landschaften des H. Holstein, die Herrschaft Pinneberg und Grafschaft Rantzau vom 25 Jul, 1781 vorgeschriebenen Verfahrens in Liquiden auf klare Hand und Siegel beruhenden Sachen, auf die unter den Obergerichten des H. Holstein, der Herrschaft inne berg und Stadt Altona unmittelbar stehenden Personen. p. 182.

27 Jul. (†) Reglement for de i Gronland overvintrende Hvalfangere; udstedt af Directionen for den grønlandske Handel. Khavn 1782. 4to paa Dansk og Tydsk. Declaration des 4 Puncts der Von. 3 Jul. 1776, 2 Aug. wie es zwischen dem H. Schleswig, dem jederzeit Kgl. Antheil am H. Holstein c. und den holsteinischen vorhin großfürstlichen und gemeinschaftlichen Landes-Antheilen, in Ansehung der von jeder Armen Kasse zu übernehmenden Armen, zu verhalten sey &c. (f. Schleswig). p. 185.

5 Aug. Intimation ebenderselben Declaration (f. Holstein). p. 187.

12 Aug. (†) Raadstue Pl. (Kabinets Befaling 9 Aug.) Ang. de saa kaldte Favneskiærere i Khavn (saasom disse bringe deres Sauge: og Zugge:Løn til saa uforskammet en Priis, at dette med mere ogsaa gier det desuden dyre Brænde kostbart, og disse Folk endnu med saa Pl. ang. Favneffiærere. 12 Aug. saa megen Selvvaadighed opfare sig, at de ere blevne en virkelig Byrde). Khavn. Pat. 13 Aug. Ingen maae efter 1 Sept. 1782 ftiære Brænde, uden de, som hos Magistraten have ladet sig tegne og derpaa faact Bevilling, som dem skal gratis udste bes, men aarligen den 1 Maj. herefter fornyes; og maae ingen for en favn Brænde at sauge og bugge, indtil videre, tage mere end 3 ME. Svo som tager mere, og derfor anklages for Politiet og overbevises, kal betale Tre Mark i Mufft ifte Gang, 2den Gang Een Rdlr og 3die Gang miste sin Bevilling. Og blive de anordnede Bevillinger til at fiere og hugge Brænde herefter dagligen paa Raadstue Skriverstuen udstedte til dem, som sig derom sammesteds anmelde. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 7 Aug.) Ang. de paa Reeberbanerne uden for Vesterport forbeugende raae Materialiers og deraf forfærdi gede Tongværks Bedømmelse (hvorved Reebslagernes Laugs Art. 4 1700. 1682. 6 § forandres). p. 223. Hvert Sierding Aar skal der af Magistraten udnævnes 2 Reeb lager eftere, som skal have Opsyn med de til Tougværk paa Reeberbanerne uden for Vesterport forbrugende raae Materialier, samt eftersee og paaskienne, at de ere gode og dygtige Kiøbmandsvarer; til hvilken Forretning tillige skal udnævnes en Skipper og Hørkræmmer, for at domme om Tiærens og Ham pens fulde og beqvemme Godhed, om den rette Sort Rigas eller Petersborger Hamp, efter Tougets Beskaf fenhed, dertil tages, og om denne er reen, sund, duelig og vel heglet, inden den sættes i Brug; men naar Touget engang er forfærdiget, indsmurt og fuldt i Stand til Aflevering, stal Reeblagere og Skippere, Som de der omgaaes med Touge og bruge dem, alene bebemme deres Styrke, samt hvorledes ethvert Toug of Pl. om Tougværks Bedømmelse. af sit Slags befindes, om det forsvarligen er slagen, 13 Aug. hverken for løs eller for frap, om det har sin rette Tykkelse, bestemte Langde og Fiinhed af Garn, i Følge Tougværkets forskiellige Caliber, om Garnenes Antal er rigtig og afpasset efter dets adskillige Dimensioner, om Bendlerne ej befindes for svære eller for overflødige, og endelig om det under Arbeidet har faaet den beho rige Qvantitet Tiære, og ej mere eller mindre, hvilket de udnævnte Reebstager Mestere tilligemed Skipperne fal, til Kiøberens paalidelige Betryggelse, bevidne saas ledes, som de siden i al Fald trøste sig til at ansvare. Pl. In welchen Fällen nur hinkünftig die Ino: 16 Aug. culation der Vichseuche statt finden; die freiwillige Ansteckung aber, bis zu anderweitiger Verfügung, gänzlich verboten seyn solle (f. Holstein). p. 188. Pl. Hvorved tillades, at indtil 1782 Aars Utd: 22 Aug. gang maae imo) Risd, Flesk og Smør til de sondenfieldske Stifter i Norge fra fremmede Steder ind føres imod samme Told og Consumtion, som betales af disse Fedevarer, naar de komme fra indenriafke Steder; dog at Indforselen skeer med indenlandske Skibe og til Consummation i Lander. 2do) Sremmed Byg, Havre og Zavremeel til Christiansands Stift indføres fra fremmede Steder, ikke alene med indenlandske, men ogsaa med fremmede Skibe uden Forstiel, imod 15 Skill. pr. Tønde i Told, samt øvrige ellers anordnede Afgifter. (See Pl. 12 Sept. og 11 Nov. 1782). p. 106. Pat. Wodurch das in der Holz- u. Jagd Von. 23 Aug. 30 Apr. 1781. 149 § wegen Schließung der Jagd enthaltene Verbot näher bestimmt wird. p. 107. Nähere Bestimmung der Von. 27 Jun. 1760 27 Aug. und deren Declaration 29 Oct. 1762, wegen des Verfahrens in geringen Schuldforderungs:Klagen wider Personen, die das forum fuperius fortiren (f. Schless wig). P. 191. Extens Extens. d. Vdn. 27 Jun. 1760. 29 Aug. 29 Aug. 29 Aug. 29 Aug. 30 Aug. Extension der Von. (27 Jun. 1760), welcherge stalt hinführe in gewissen geringscházigen Schuldforderungs Sachen wider diejenigen, die immediate unter dem For fuperiori stehen, verfahren werden soll, und deren nachher ergangenen Declarationen (29 Oct. 1762 und 27 Aug. 1782) auf die vormals großfürstlich høisteinische Districte. p. 193. Intimation der nähern 25estimmung der Von. 27 Jun. 1760, betreffend das Verfahren in gewissen geringschäßigen Schuldforderungs Sachen wider Personen, die das Forum fuperius sortiren, und deren Declaration 29 Oct. 1762, für das H. Holstein jederzeit privative Kgl. gewesenen Antheils, der Herrschaft Pinneberg und Stadt Altona. p. 199. Intimation der Verfügung, wodurch die in der Holz und Jagd:Von. 30 Apr. 1781 enthaltene, und durch Pat. 23 Aug. 1782 näher bestimmte Vorschrift, wegen Schließung der Jagd vom I Mart. bis zum 31 Aug., in Hinsicht der Mangguter auch auf Pra laten, Ritterschaft und Befiher adelicher Güter er streckt, und zugleich die Befølgung dieser Vorschrift bey den geschlossenen kidsterlichen Jagd Districten befohlen wird (f. Holstein). p. 201. Dieselbe Verfügung (f. Schleswig). P. 203. R. Kammer Pl. (Resol. 29 Aug.) At den ved pl. 21 Jun. 1783 indtil Sept. Maaneds Udgang udlovede Præmie af 12 Skill. pr. Tende for Indførselen af indenlandsk Havre, Havremeel og Byg til de zde sons denfieldske Stifter, maae fremdeles, for saavidt Indførselen i Christiansands Stift angaaer, gotgiøres fra Oct. Maaneds Begyndelse indtil 1782 Wars Udgang. Og nyder i øvrigt Almuen i Hensigt til dette Slags Kornvarer fremdeles den Adgang til Indkiøb af fi bene, som ved Pl. 30 Jul. 1768, 13 Aug. 1781, 6 Febr. 30 Aug. 6 Febr. og 21 Jun. 1782 er tilladt (saasom paa endeel Steder i dette Stift endnu er Mangel paa de fornødne Kornvarer. See Pl. 20 Sept. 1782). p. 108.

5 Sept. Pl. Hvorved Consumtions: Fr. 15 Oct. 1778. XV Cap. 5 § (til Orden i Toldvæsenet) eptenderes til Toldbetienterne, saaledes, at om hvad der paa deres Poster og medens de ere i deres Tienestes Forretninger, Told og Consumtions-Væsenet angaa ende, forefalder, som og i Særdeleshed i Fald nogen Skulde understaae sig paa saadanne Steder og Tider dem at hindre, skielde eller overfalde, maae Toldbetienterne, naar ingen Vidner haves, indgive deres Rapport, saadan som de trøste sig til, naar forlanges, med Eed at bekræfte; og naar da Omstændighederne concurrere til at bestyrke samme, maae den have den Virkning, at den Beskyldte bør fralægge sig Sagen med sin Eed. Gen. Toldkammer. p. 110.

12 Sept. Pl. Hvorved Pl. 22 Aug. 1782, for saavidt Indførselen af fremmed Byg, Havre og Havremeel til Christiansands Stift angaaer, ogsaa ertenderes til Aggershuns Stift. (See . 11 Nov 1782). p. 111.

19 Sept. Fr. Om Korn-Skatten i Danmark for 1783. p. 113.

19 Sept. Pat. Wegen der Magazin Korn-Ausschreibung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg, f. 1783. p. 124.

20 Sept. R. Kammer-Pl. (Resol. 19 Sept.) Hvorved den for Indforselen af indenlandsk Byg, Havre og Havremeel til Christianfands Stift indtil 1782 Aars Udgang ved pl. 30 Aug. 1782 udlovede Præmie, af 12 Skill. pr. Tde, vasaa udstrækkes til Aggershuus Stift (saasom en lige Mangel paa de fornødne Korns varer paa adskillige Steder i dette Stift er at befrygte). p. 127. PoPl. ang. Slagterne i Khavn 1-2 §. 23 Sept. (†) Politic Pl. Ang. Slagterne i Khavn. Khavn Pat. Moiere bestemt ved Politie-Pl. 12 Maj. 1790. Gr. lastet pl. 1 Maj. 1764 tydelig fastsætter, hvorledes Slagternes mislige Forhold, i Henseende til Kied Taxtens Efterlevelse, i alle muelige Tilfælde bor forekommes, behandles og straffes, og uagtet enhver paa mindste Anmeldelse ved Politickammeret er vederfaret den promteste Justice efter Placatens Tilhold; beskylder dog et almindeligt Rygte ikke destomindre Slagterne, at de ved udsalg ikke rette sig efter Taxten men lade sig en boiere Priis efter eget Gotfins dende af de Kiebende betale. Hvorfore, som ikke andet kan siennes, end at bemeldte Placat maae være gaaet menige Mand af Minde; Saa bliver (al underløbende Fernærmelse eller udspredende ulige Singte meest muc ligen at afhielpe og forekomme) ikke alene samme hers ved efter sit hele Indhold erindret, men endog det væ sentligste deraf til alles Efterretning gientagende bes kiendtgiort. 1.) Det Tieneste Tyende eller Bud saavelsom andre, der selv have Fiøbt Bidd og kunde have negen Tvivlsmaal i Henseende til Prisen, Vægten eller i andre Maader, haver paa frisk Fod at melde sig paa Politiekammeret, eller i Politiemesterens Huus paa de Tider Politiekammeret ikke findes aabent, da samme strax ej alene uvægerligen prompte blive underrettede og med Politiebetiente assisterede, men endog for Anmel delsen af en virkelig Forurettelse nyde en Douceur af 2 Rdlr. 2.) Ligesom Slagterne ere pligtige alle Tider at have Bigd tilfals i deres Slagterboder, og til alle og enhver, saavel Lave som Heie, Fattige som Rige, at udhugge og sælge det Forlangende, samt i Vægrings Fald at erlægge en Tulkt af 4 Rdlr, saa følger Pl. ang. Slagterne i Khavn 2:4 §. følger deraf, at intet Kisd offentlig maae udhænge i 23 Sept. eller uden for deres Boder, som ikke er tilfals. 3.) Slagterne maae ikke betiene sig af udflugter, eller, for at hevne sig over nogen, som har klaget, under nogen Slags Prætert negte nogen det forlangende forefindende Kiod; alt under en Mulkt af 4 Rdlr. Men hvo som (under Foregivende at Kiedet var bort lovet, betinget eller solgt, at den, som forlanger Kiø det, pleier ikke at fiebe sammesteds, eller i andre Maa der) bliver afviist, skal hver Gang, saasnart det af den Fornærmede for Politiet anmeldes, ikke alene uden Ops hold forhielpes til det forlangte Kiod, men endog, ligesom i Tilfælde af andre Fornærmelser, nyde en Dou ceur of 2 Rdlr. 4.) Det er ved Laugs = Artik lerne forbudet Laugs Slagterne at falholde Roe: eller Qvie Rigo blant Orekisd under 4 Rdlrs Straf første Gang og anden Gang dobbelt, hvoraf Angiveren tilfalder den halve Deel, som ikke alene prompte ved Politiekammeret skal blive udbetalt, men endog Ans giverens Navn, om forlanges, vorde fortiet. I øvrigt Skal saavel denne placat som Slagter-Taxten bestan dig efterdags ved ethvert Udsælgnings: Sted saavel hos Laugs som Frie-Slagterne være opslaget eller hængt saaledes, at samme tydelig falder i Dine, under 2 Rdlrs Mulkt, som tilfalder Angiveren og ved Poli tiekammeret udbetales; Ligesom og Slagterne og des res folk ikke maae med Grovheder, slette Talemaader eller i andre Tilfælde ilde begegne nogen, som maatte have fundet sig bessiet at klage over en eller anden Fornærmelse, alt under passende arbitrair Mulkt efter Sagens Beskaffenhed. Von. Wegen des den Forderungen der Advocaten 25 Sept. in Concurs Fällen zukommenden Vorzugs, für Schleswig Holstein, Pinneberg, Altona u. Manhau. p. 129. VIII Deel. æ Pl. 3 Oct: 14 Oct. 16 Oat. 18 Oct. Pl. ang. Told af Smer :c. Pl. Ang., at af det Smør samt faltet og røget Rigd og Fleft, som fra Dato til 1 Jul. 1783 fra fremmede Steder til Khavn indføres, alene skal betales den i Toldrullens Tarif for bemeldte Vater imellem Rigerne ansatte Told (formedelst den samme steds værende mangel og høie Priis paa disse Varer). P. 131. Edict, wegen Bestrafung derjenigen, welche die Geländer an Brücken und Sielen, imgleichen die jungen Bäume und daran gefeßte Pfähle an den Landstraßen und wegen in Holstein und Pinneberg zernichten und stehlen. p. 205. Pl. Hvorved det tillades alle og enhver at handle med norske Glasvarer, som tages i Partier ved Fabrikerne eller sammes Magasiner. (Saasom nogle have holdt sig berettigede til alene at handle med Glass varer fra disse Værker; men det derimod vil være bes meldte Glasværker til Fordeel og bedre befordre Afsætningen af sammes Producter, uden at deres Priis mærkeligen skulde blive forhøiet, naar det tillades alle og enhver dermed at handle). Cancel, p. 132. Verfügung zu Bestrafung der Amts- oder adeli chen Müller, die zwang-Gäste, die zu ihren Müh len nicht gehören, bedienen (f. Schleswig). p. 207. Oat. (†) Commerce-Tractat imellem H. M. Kongen af Danmark og Torge, og Hds M. Reiserinden over alle Ruffer, stuttet i St. Petersborg den Oct. 1782. [Udenl. Departement]. Khavn 4to paa Fransk og Dansk. Gr. Da Kongen af Danmark og Keiserinden af Rusland ere ligesindede ved alle Baand af Venskab og god Forstaaelse mere og mere at bestyrke den nøie Fores hing, der er imellem dem og deres respective Stater, saa have de iblant andet giort sig Umage for, saavidt Det Tractat imellem Dmk og Rusland 1 §. Og det staaer i deres Magt, at udvide og fremme den, Oct. indbyrdes Handel imellem deres Undersaätter. for desto kraftigere at opnade dette Diemærke, have de troet det tienligt under een og samme Synspunkt at samle og fastsætte de indbyrdes Rettigheder og Fors bindelser, om hvilke de ere overeenskomne, for at opmuntre Vindskibelighed og lette Penges og Varers ind byrdes Omsætninger imellem begge Nationer, samt over alle de i den Henseende afgiorte Punkter formeligen at indgaae en Handels Tractat. I Følge heraf og for aden Ophold at faae et saa nyttigt Værk fuldbyrdet, have Deres Befuldmægtigede, nemlig paa Kongens Side Hr. Conferenzraad Peter Christian de Schu macher, Gesandt ved det russiske Hof, og paa Keis serindens Side Hr. Vice-Cansler og Geheimeraad Johan Greve af Ostermann, Hr. Geheimeraad Aleps ander Greve af Vorenzof, Hr. Generalmajor Alepander de Besborodko, og hr. Stats-Raad Peter de Bacounin, efterat have udverlet imellem dem deres behorige Fuldmagter, afgiort og sluttet følgende Artikler:

1.) Imellem disse tvende Magter, samt deres Ar vinger og Efterfølgere paa Thronen, ligesom og imel lem deres Stater, Niger, Provindser, Stæder og Uns dersaatter, al evindelig vedblive et sandt, oprigtigt og fuldkomment Venskab, en vedvarende Fred og god Forstaaelse; og i Kraft af denne Forening skal saavel de tvende Magter selv som deres Undersaatter uden Undtagelse ved alle Leiligheder og besynderlig i det, der angaaer Handel og Skibsfart, gaae hinanden til Haande med al muelig Gielp og Bistand, ved at udvise til den Ende al Iver og Nidkierhed som Venner og gode Naboer, og uden nogen Tid at foretage noget, som kunde geraade den ene eller anden til Fornærmelse 2 eller Tractat imellem Dmk og Rust. 1-4 §. Ot. eller Skade. 2.) Begge Nationers Undersaatter i de respective Stater skal tilstaaes en fuldkommen Samvittigheds Frihed, og følgelig maae de frit kunne udove deres Religion enten i deres Huse eller i de Byar ninger eller Kirker, der til den Ende af Regieringen ere bestemte eller tilladte, uden nogen Tid deri at forstyr res eller foruroliges paa nogen Maade. 3.) De danske Underfaatter i Rusland og de russiske Undersaats ter i Danmark skal bestandig ansees og begegnes som de meest pndede ationer, og begge de Hoie contrahe rende Parter forbinde sig indbyrdes at tilstaae de respec tive Undersaatter alle Lettelser, Understøttelser og alle de Handels Fordele, som naturligviis kan flyde af et saadant Fortrin; paa det de danske Undersaatters Hans del i Rusland og de russiske Underfaatters Handel i Danmark saa meget mueligt kan udvides og blomstre; Dog vel at forstaae, at de danske eller russiske Handlende i alle de Tilfælde, hvor nærværende Tractar ikke har fastsat nogen Fritagelse eller Privilegium til Fordeel for begge Nationer eller for hver i Besynderlighed, skal i deres Handel og Kiøbmandskab underkaste sig det Lands Tariffer, Anordninger og Love, i hvilket de ere boesatte. 4.) Det skal følgelig være den allierede Magts Undersaatter tilladt, frit at feile, fiøbe, fælge og overbringe (Varer) til lands og Vands i begge Landes Havne, Stæber og Reder, hvis Inde og Udgang ikke er forbudt; dog at de betale de paa hvert Sted foreskrevne Told Rettigheder og Afgifter, ligesom og at de i Henseende til Skibene og de med Bare Transporter beladte Vogne rette sig efter de indførte Love paa det Sted, Handelen føres. Fra bemeldte Frihed undtager Kongen af Danmark alene Sine Eiendomme i America, ligesom og de andre Etabliss sementer, som han eier uden for Europa; og K is serinden Tractat imellem Dmk og Rust. 4-6 §. serinden Sine Havne i det sorte hav (*), der caspiste & Oat. Hav og Hendes andre Eiendomme i Asien. 5.) Begge høie contraherende Parters handlende Unders saatter skal for deres Varer erlægge de Told-Rettighe der og Afgifter, der ved de nu værende eller herefter indførende Tariffer ere fastsatte. Og Keiserinden troer et give Kongen en meget overbevisende Prøve paa den fortrinlige Fordeel, som hun for Fremtiden agter at lade de danske Undersaatters Handel i Hendes Sta ter nyde, ved at tilstaae dem den Rettighed der at kunne betale Tolden i Landets Courant Mynt, uden at være forpligtet, som forhen, at betale den i Rdlre, ved at anflaas Ripdaleren til 125 Copeks i russisk Courant Mynt; dog de Havne i Lifland, Estland og Finland undtagne, hvilke have besynderlige Tariffer og Privilegier, som nærværende Tractat ikke bør op hæve. 6.) Til Giengield for de i foregaaende Artikel til Fordeel for de handlende Undersaatter i Dans mark tilstaaede Fordele, vil Kongen ligeledes giøre de russiske Undersaatters Handel i Sine Stater fordeels agtig, og ved nærværende Tractat samtykker i at til staae dem følgende fordele: imo) At af Blade To bakken fra Rusland, som i Europa er bekiendt under Navn af Ukraine Tobak, for Eftertiden ved Gien nemfarten i Sundet ikkun skal betales 8 Styver for 10 Pud af russisk Vægt. 2do) At de efter Læster, Vægt og Maal anflaaede Varer skal ved at gaae igiennem Sundet ansees og vurderes efter de Læster, Maal og Vægt, som ere brugelige paa de Steder og i de Havne, hvorfra disse Varer blive udskibede. 3tio) At af de Bielker fra Riga, der ere bekiendte under Navn af Fyrre-Bielker og holde 5, 6, 7, 8 og 9 Savne i Længden skal ved Farten igiennem Sundet betales 2 Rips 23 (*) See Oec. Coll. Br. 3 Apr 1784. ort Tractat imellem Dmk og Rust. 6:9 §. Oct. ort for 20 Stykker, og de, der holde 4 indtil I Savn i Længden og derunder, skal udregnes efter de Bielfers Taxt og Maal, der holde fra 5 til 9 Favne, og Tolden i Sundet af dem betales efter denne over de store Bielker giorte Udregning. 4to) At Leften af Veed Aske skai i Sundet betales med 12 Styver, hvil fen Læst skal anflaaes til 12 Tønder af den i Riga nu brugelige Størrelse. 7.) Desuden vil Kongen, der pleier at befordre det russiske Riges, som en gama mel Vens og med Hans Krone Allierets, Fordeel, lade de russiske Undersaatter, i Henseende til Tolden i Sun det, i Almindelighed nyde den samme Behandling, som de i Danmark meest pndede Tationer, ved ikke at lade dem betale uden I p. C. af alle de Varer, der ikke ere ommeldte i Tariffen. 8.) Ved Farten igiennem Sundet skal man ikke visitere de Skibe og Varer, som tilhøre Ruslands Undersaatter, men hvad Toldqvitteringen for den erlæggende Told af disse samme Skibe og Varer er angaaende, da skal man være pligtig til at fæste Troe til de Certificater og Passer i god Form, som disse Skibe kunne fremlægge fra Magistraten eller Toldkammeret paa det Sted, hvorfra de ere reiste, uden at fordre nogen videre Oplysning om de Varer, der udgiøre disse Skibes Ladning, og i hen seende til deres Vægt, Maal, Beskaffenhed og Ind pakning holde sig aldeles det efterretteligt, som ders over er anført i benævnte Documenter og Passer; dog saaledes, at om man merker nogen begaaet Svig i denne Henseende, man paa første derover giørende Begiering skal beraadslaae om Midler til at afhielpe og forebygge det i Fremtiden. 9.) Toldkammeret i Sundet skal i Qvitteringen for Toldens Erlæggelse hver Gang give en omstændig specificeret Beretning om den oppebaarne Told af hvert Slags Varer; paa det man Tractat imellem Dmk og Rust. 9-13 §. man paa denne Maade kan verificere og bekræfte, om Oa. deraf maatte være fordret for meget; og det skal ikke være bemeldte Zoldkammer tilladt at ophæve denne Brug, med mindre Skibs Capitainerne for hastig Erpeditions Skyld selv ere fornøiede med en Qvittes ring under eet for den erlagte Told af deres hele Ladning. 10.) Efterat de russiske Skibe have erlagt Tolden i Sundet, skal de ikke mere være pligtige at betale samme anden Gang enten ved at komme ind igien i Østersøen eller og, om de vare udgangne derfra, de skulde blive nødre til formedelst Storm, Modvind eller andet saadant, at komme tilbage til Sundet, 11.) De russiske Skibe, som passere Fastningen Glyk stad og andre Steder, som Danmark tilhører ved Elben, skal tilstaaes en Fritagelse fra indgaaende og al anden Told i Almindelighed; saaledes at disse Skibe ved at gaae og komme ikke skal visiteres, ej heller ops holdes eller foruroliges, med mindre der i Krigstid er grundet Mistanke om, at disse Skibe indbringe Fien den Contrebande. 12.) Saa ofte de danske eller russiske Undersaatters Skibe blive nødte til, formedelst Storm og Uveir eller for at undrømme en Kapers For følgelse eller ogsaa formedelst noget andet Tilfælde, at søge Tilflugt i de respective Staters Havne, maae de der istandsætte sig, forsyne sig med alle nødvendige Ting og frit løbe ud igien i Søen, uden at underkastes Vifitering eller betale nogen indgaaende eller anden Told; dog med Wilkaar, at de i deres Ophold i disse Havne ikke tage noget ud af deres Skibe, ikke heller holde nogen Varer til fals, men i alt rette sig efter Lovene, Statuterne og Vedtægterne paa det Sted eller i den Havn, hvor de ere indløbne. 13.) Intet hvers fen Coffardie: eller Krigsskib, der tilhører en af de tvende allierede Magters Undersaatter, eller noget af € 4 Det Tractat imellem Dmk og Rusl. 13:16 §. Oct. dets Besætning og Tilbehør maac anholdes, ikke heller Varerne arresteres i den andens Havn. Dog skal dette ikke strække sig til den Rettens Beslag eller Arrest, der kunde skee formedelst personlig Gield, som er giort i Landene selv af et saadant Skibs eller dets Ladnings Eiere; Tilfælde, hvori der skal forfarts efter Retten og ettergangs Maaden; men hvad personlige forbrydelser angaaer, da skal enhver under kastes de Straffe, der ere indførte ved det Lands Love, hvor Skibet og Besætningen fan have anlandet. 14.) Derimod skal ikke noget af disse Skibe tvinges til at tiene i Rvig eller til nogen Slags Transport imod dets frie Villie. 15.) Skulde begge contraherende Magters Undersaatters Stibe strande eller lide Skibbrud paa den ene eller andens kyster, da skal de respective Undersaatter saavel for dem selv som for deres Stibe og Effecter nyde al muelig Hielp og Bistand, ligesom Landets egne Indvaanere, dog at de betale de samme Udgifter og Rettigheder, som de egne Undersaatter i den Stat, paa hvis Kyster de kan have strans det eller lidt Skibbrud, ere underkastede. Skulde en af de tvende contraherende Magter geraade i Brig med andre Stater, da skal den andens Underfaatters frie Samqvem og Handel med samme Stater derfor ikke være afbrudt, og det er derimod i dette Tilfælde, at de tvende Kroner (aldeles overbeviste om de Grundsætningers Biisdom, der for de handlens de Folks almindelige Vel have været fastsatte og afgiorte i den Spe Convention, der er sluttet imel 28 Jun. lem Dem i Kiøbenhavn den 9 Jul. 16.) 1780) have erklæret at ville giøre dette til en uforanderlig Regel for deres eget Forhold, og ved al Leilighed tage Tilflugt dertil, som til Love og Ferdrag, der fortiene en ud- merfet Tractat imellem Dmk og Rusl. 16-18 §. merket Rang i Menneskelighedens Lovbog. 17.) O. Følgeligen anvende De her umiddelbar paa Dem selv de fire vigtige Grundsatser, som, hvad Krigs-Tils fælde angaaer, have været indførte til Fordeel for alle neutrale Folks Rettigheder i Almindelighed, nemlig : Imo) At alle Stibe maae feile frit fra Havn til Havu og paa de i Krig værende Magters Kyster. 2do) At de Effecter, der tilhøre benævnte i Rrig værende Magters Undersaatter, skal være frie paa neutrale Skibe, undtagen contrebande Varer. 3tio) Ar man for at bestemme det, der characteriserer en blokeret Havn, ikke vil tilstaae anden Havn denne Benævnelse end den, hvor den Magts Skibe, som angriber den, maatte være den saa tilstrækkelig nær og saaledes posterede, at det er en siensynlig Fare at gaae derind. 4to) At de neutrale Skibe ikke maae kunne arresteres uden af retmæssige Aarsager og siensvnlig Sag; at de maae dommes uden Ophold, at Nettergangs Maaden skal altid være eensformig, hurtig og lovlig, og at dev hver Gang, foruden de Skades: Erstatninger, som man bør tilstaae dem, der have lidt Skade uden at have forseet sig, sal gives fuldkommen Syldestgiørelse for den Forhaanelse, der er skeet de respective Flag. 18.) De respective Undersaatters Coffardie: Stibe, der seile alene, og naar de enten paa Kysterne ellev i rum Søe maatte møde Orlogsskibe eller particus laire Rapere, tilhørende den ene eller anden af begge contraherende Magter, der er indviklet i Krig med noz gen anden Stat, skal lade sig visitere; men i dette Fald skal det tillige være benævnte Coffardiefibe forbude at kaste noget af deres Papirer over Borde. meldte Orlogsskibe eller Kapere skal paa deres Side bestandig holde sig et Ranonskud tilbage fra Coffar dieskibene; og, for aldeles at forebygge al orden og Vold- € 5 Bea Tractat imellem Dmk og Rust. 18:20 §. f, Oct. Boldsomhed, er man kommen overeens om, at de første aldrig maae sende over 2 eller 3 mand i deres Stup per om Bord paa de sidste, for at lade Passerne og Skibs: Documenterne, der al beviisliggiore disse Stibes Eiendom og Ladninger, undersøge; men saa ofte flige Coffardieskibe befindes at være convojerede af eet eller flere Orlogsskibe, bor ben Convojen commanderende Officeers simple Erklæring, at disse Skibe ikke have nogen Contrebande inden Borde, betragtes som fuld= kommen tilstrækkelig, og ingen Visitering mere finde Sted. 19.) Det er ikke saasnart bleven oplyst enten af de fremlagte Documenter eller af den Convojen commanderende Officeers mundtlige Forsikkring, at de saaledes paa Havet mødte Skibe ikke ere ladte med Contrebande, førend det skal staae dem frit for at fortsætte deres Reise uden nogen videre Hindring, og de iblant Orlogsskibene eller Kaperne paa den ene eller anden Side, der desuagtet tage sig Frihed til at tilføie de Skibe, her handles om, Molest eller Skade, paa hvad Maade være kan, skal være tilpligtede derfor at staae til Ansvar for deres Personer og Gods, for uden den behørige Erstatning for den Flaget skeete For haauelse. 20.) Skulde derimod et visiteret Skib findes grebet i Contrebande, saa maae man derfor ikke opbryde de Kasser, Kister, Pakker og Tønder, som findes i samme Skib, ikke heller borttage den mindste Deel af Varerne; men Tageren skal have Ret til at bringe bemeldte Skib med sig ind i en Havn, hvor, efterat Sagen er foredraget Admiralitets Dommerne efter de indførte Regler og Love, og efterat den ende lige Dom er bleven fældet, den utilladte eller for Cons trebande erfiendte Bare al confiskeres; imidlertid stal de andre Effecter og Varer, om deraf maatte findes noget i samme Skib, gives tilbage, uden at man Пodeit Tractat imellem Dmk og Rust. 20:22 §. nogen Tid maae kunne beholde enten Skib eller Effect ter under Paaskud af Omkostninger eller Bøder. Saas længe Proceffen varer, skal Capitainen, efterat han har overleveret den for Contrebande erkiendte Vare, ikke være pligtig imod sin Villie at vente paa hans Saga udfald; men han maae kunne begive sig til Sses med sit Skib og den øvrige Deel af hans Lads ning, naar han finder for got; og i Fald et Coskats dieskib, der tilhører en af de tvende Magter, som har Fred, tages i rum Spe af et Orlogsskib eller en Kaper, der tilhører den i Krig væsende Magt, og det findes ladt med en for Contrebande erfiendt Bare, saa Skal det staae bemeldte Skis frit for, om samme finder det tienligt, strax at give benævnte Contrebande til Priis for dets Tager, hvilken skal lade sig noie med, denne godvillige Priis, uden at kunne beholde, moleftere eller paa nogen Maade forurolige Stibet eller dets Besætning, som fra dette Dieblik af maae kunne fortsætte sin Reise i al Frihed. 21.) Under Rubrik af Contrebande vil man ikkuns indbefatte følgende Ting: saasom Kanoner, Morser, Skydegevarer, Pi stoler, Bomber, Granater, Styk og andre Kugler, Bosser, Bosse stene, Lunter, Krud, Salpeter, Svovel, Kyrasser, Pikker, Kaarder, Gehænge, Patrontasker, Sadler og Bidsler; dog skal derfra undtages den Deel, som kan være fornøden til Skibets eller deres Forsvar som udgiøre Besætningen derpaa; og alle de andre Slags Artikler, som her ikke ere opregnede, skal ikke agtes som Krigs Forraad til Lands og Bands, ikke heller være Confiscation underkastede, og følgelig frit passere, uden at være mindste Vanskelighed undergivne. 22.) Endstient de contrebande Varer ved 21 § findes tydeligen opregnede og bestemte saaledes, at alt det, der ikke deri med Navn er udtrykt, bør agtes som frit 1782. Oct. 09 Tractat imellem Dmk og Rusl. 22:24 §. Oct. og sikkert for al Anholdelse, saa have dog Kongen og Keiserinden (i Betragtning af de Vanskeligheder, som i nærværende Sse Krig ere opkomne, angaaende den Frihed, de neutrale Tationer bør nyde, til at kiøbe Skibe, der tilhøre de krigførende agter eller deres Undersaatter) troet det tienligt for at forekomme al Tvivl, som derom endnu maatte opkomme, at fastsætte: at, i Fald den ene af dem skulde geraade i krig med nogen anden Magt, hvem være maatte, den anden i Fred blivende contraherende Parts Undersaatter frit maae kunne Fiøbe eller for deres egning, og paa hvad Tid være maae, lade bygge faa mange Skibe, som de finde tienligt, hos den magto Undersaatter, som er i Rrig med den anden contraherende Part, uden at være nogen Vanskelighed underkastet fra dennes eller Hans Kaperes Side; dog saaledes, at sige Skibe bør være forsynede med de nødvendige Documenter for at beviisliggiore, at den neutrale Magts Underseatter eie dem og have lovlig Adkomst til dem. 23.) Liger ledes ere de blevne enige om, at en fiendtlig Tagts Undersaatter, som findes i deres Tieneste, og de, som ere naturaliserede eller have erhvervet sig Borgerskabs Ret endog under Krigen, ikke skal ansees effer behandles paa anden Fod, end de i deres respective Stater indfødte Undersaatter. 24.) Saasom det Skal staae begge contraherende Magter frit for, til For deel for deres Undersaatters Handel, at indsætte Con suler i deres giensidige Herredømmes Stater, saa ere de ogsaa blevne enige om, at de respective Undersaatter maae i alle deres Processer og andre Sager imellem dem, dog med Parternes eget Samtykke, kunne indsyde sig for deres egne Consulers Dom, og at ef alene de sidstes Paakiendelser skal være fuldkommen gyl dige og lovlige, men at de endog, for at faae dem fuld- byrdede, Tractat imellem Dmk og Rust. 24-26 §. Oct. byrdede, maae i Nødvendigheds Tilfælde fordre Rettens Middel af Stedets Dommere. Men saa ofte de tvende stridige Parter ikke vil tage Tilflugt til deres egne Consulers Myndighed, saa maae de kunne ben vende sig til det Lands ordentlige Dommere, i hvil fet de cre boesatte, hvilke Dommere skal sørge for, at dem skeer den hastigste og nøieste Net efter de for sams me indførte Love og Anordninger; og i begge Tilfælde Skal det staae de respective Undersaatter frit for at vælge saadanne Advocater, Procuratorer eller Zotarier, som dem got synes, til at føre og paasee deres Sag, naar de kuns ere dertil berettigede af Regieringen eller de derfor oprettede Domsteder. 25.) Bemeldte Consuler, som Betiente af en i Venskab staaende og allieret Magt, maae saaledes og med begge de Høie contraherende Parters fælleds Samtykke afgiore Tvis stigheder og dømme i de Processer, der opkomme imels lem deres Nations Handlende, men ikke desto mindre Skal de selv og i alt det, der vedkommer deres egne Sager, være det Lands Love og Retter undergivne, i hvilket de have nedsat sig. 26.) Naar de danske og russiske Kiøbmænd vil lade deres Contracter eller Handels-Slutninger for Varers Salg eller Kiøb registrere ved Toldboderne af deres Commissionairer, Expediteurer eller andre af dem brugte Folk, saa skal Toldboderne i Rusland, hvor disse Contracter skal registreres, flittig undersøge, om de, der contrahere for deres Committenteres Regning, af dem ere forsynede med Ordre eller Fuldmagter, i god og behørig Form affat tede, i hvilket Fald benævnte Committentere skal være ansvarlige, som om de selv havde contraheret; men ere bemeldte Commissionairer, Expediteurer eller andre for ovenmeldte Kiøbmænd brugte Folk ikke forsynede med Ordre eller tilstrækkelige Fuldmagter, saa bor de ikke Derfor Tractat imellem Dmk og Rusl. 26-29 §. Oct. derfor staae til Troende paa deres Ord. Og endskiont Toldboderne ere paalagte at have vaagsomt Die dermed, saa skal de Contraherende ikke destomindre være tilholdte selv at tage sig vare for, at de Accorder eller Contrac ter, som de slutte sammen, ikke overskride de Commis sioner eller Fuldmagter, sem have været dem anfortroe de af deres Committentere, saasom disse sidste ikke ere pligtige at svare for andet, end den Ting eller den Bardie, for hvilke de have udstedt deres Fuldmagter. Toldbederne i Danmark fal, angaaende de Contracter, Kiøb og Salg, der sluttes imellem russiske og danske Kiøbmænd i Kongen af Danmarks Stater, forholde sig paa samme Maade. 27.) De respective Undersaatter skal bevises al muelig Hielp imod dem iblant dem selv, som ikke maatte have opfyldt Forbindelserne i en efter foreskrevne Former sluttet og ved Toldboden registreret Contract; og til den Ende skal Regieringen paa den ene eller anden Side i Nødvendigheds-Tilfælde anvende den udfordrede Bistand ea myndighed for at tilpligte Parterne at mode for Netten paa de Steder selv, hvor disse Contracter ere sluttede og registrerede, og for at tilpligte de Contraherende at fuldbyrde alt, hvad de deri have indgaaet. 28.) De Danske i Rusland etablerede Kiøbmænd maae kunne betale de Varer, de der fiebe, med samme i Rusland courante Mynt, som de have faact for deres solgte Varer, med mindre det Modsatte er indgaaet i deres imellem Kiober og Sælger sluttede Contracter eller Accorder. russiske i de danske Stater etablerede Kiøbmænd skal til Giengield nyde samme Fordeel. 29.) Ikke De mindre vil man bruge al nødvendig Forsigtighed paa begge Sider, at Vragningen maae blive de folk an fortroet, der ere bekiendte for deres Indsigt og Redes lighed, paa det de respective Undersaatter derved kunne være Tractat imellem Dmk og Rust. 29 32 §. være i Sikkerhed for slet Valg af Varer og bedragelige Oct. Indpakninger; og saa ofte deri gives tilstrækkelige Pros ver paa Forbrydelse, forsømmelse eller Uredelighed i Embeds Pligter af dem, som dertil ere ansatte, da skal de derfor være ansvarlige og pligtige til at gorgiore, hvad Tab de have forvoldet. 36.) De respective Undersaatter skal have fuldkommen Frihed paà de Ste der, hvor de boe, til at holde handels:Boger i hvad Sprog de vil, uden at man i den Henseende maae kunne foreskrive dem noget; og man maae ifte kunne fordre af dem, at de skulle fremlægge deres Regnskabs= eller Handels-Bøger, uden saa er, at de i Tilfælde af en Bankerot eller en Proces skulde retfærdiggiøre sig; men i sidste Falb skal de ikke være pligtige at fremlægge andet, end de nødvendige Artikler til Oplysning om den Sag, hvorom der handles. 31.) Dersom en dansk Undersaat i de russiske Stater og en russise Undersaat i de danske Stater gior Bankerot, uden at have erhvervet Borgerskabs: Ret, saa skal Credi torerne, under de paa hvert Sted værende Øvrighe ders og Dommeres Myndighed, udnævne Curatorer i Boet, til hvilke alle dens Effecter, Bøger og Papirer, som har giort Bankerot, skal anfortroes; og da, om de Creditorer, der have til To Trediedele af Boets Masse at fordre, bleve ved Stemmer enige om en vis Orden i Henseende til Boets Uddeling, al deres Stems mer gielde frem for de andre Creditorers, og disse være pligtige til at være tilfreds dermed. Men hvad de re spective Staters Undersaatter er angaaende, der ere naturaliserede eller have erhvervet sig Borgerskabs-Ret i den anden contraherende Parts Stater, da skal de i Tilfælde af Bankerot (ligesom i alle andre deres Sas ger) være underkastede det Lands Love, Anordninger og Statuter, i hvilket de ere naturaliserede. 32.) De Tractat imellem Dmk og Rust. 32:34 §. Oat. De Danske i Rusland etablerede Kiøbmand maae bygge, Eisbe, sælge og leie Zuse i alle de Steder i dette Rige, der ikke have Borgerskabs Rettigheder og Privilegier, som ere stridende mod disse Eiendele; og det er udtrykkelig specificeret, at de huse i St. Pe tersborg, ofkou og Archangel, som danske Kiod mænd eie og beboe, skal være fritagne fra al Indqvartering saalænge samme tilhøre dem, og de selv deri boe; men de Huse, de udleie til andre eller selv leie, skal ikke være fritagne. fra de foreskrevne Byrder og Indqvarteringer. I alle de andre Byer i det rus siske Rige skal de af danske Kiøbmænd, som der ned sætte sig, kiøbte eller opbygte Huse ikke nyde Fritagels ser, der ere alene tilstaaede i de trende forhen opreg nede Steder. Dog alligevel skal de danske Kiebmand, om man fandt det tienligt for følgende Tid almindelig at paabyde, at Indqvarteringen skulde betales i Penge, være dette underkastede, ligesom de andre. Kongen forbinder sig til Vederlag at lade de i Hans Stater etablerede russiske Kiøbmænd nyde de samme Fritas gelser, som ere de danske i Rusland etablerede Kiebmænd ved nærværende Artikel tilstaaede og paa samme ovenanforte Vilkaar. 33.) De respective Undersaatter, som vil forlade Provindser, Stæder og Stater under den ene eller anden af de contraherende Magters Herredømme, skal ikke finde nogen hindring fra Regieringens Side, men dem skal tilstaaes, med de antagne og paa hvert Sted brugelige Forsigtigheder, de nødvendige Passer, paa det de fan begive sig bort og frit tage de Gods og Midler med sig, som de der have indbragt eller erhvervet sig, esterat de have betalt deres Gield, ligesom og de ved de respective Staters Love, Anordninger og Statuter fastsatte Rettigheder. 34.) Endskiønt der i begge de contraherende Magters Stater Tractat imellem Dmk og Rusl. 34-35 §. Stater ikke eristerer nogen Arveret efter en frem: Oct. med, der ikke er naturaliseret, saa ere de dog blevne forenede om, for at forekomme al Tvivl, som derom kunde opkomme, at de Midler, Løsøre og fast Gods, som ved en af de respective Underseatters dødelige Afgang i den andens Stater efterlades, skal frit og uden nogen Slags Hinder tilfalde Arvingerne ved eller uden Testamente; hvilke følgeligen strap maae kunne tage even i Besiddelse enten selv eller ved Fuldmagter saavelsom ved Executores Teftamenti, om samme ere udnævnede af den Afdøde; og benævnte Ars vinger maae derpaa efter Behag disponere over den dem tilfaldende Arv, efterat de have betalt de forskiellige Rettigheder, der ved Love ere indførte i den Stat, hvor bemeldte Arvegods er bleven efterladt. Og i Fald Arvingerne skulde være fraværende eller mindres aarige, og ikke kunne paasee deres Rettigheder, da skal der over det hele Arvegods forfattes et Inventas rium af Notarius Publicus i Overværelse af Stedets Dommere eller Øvrighed samt af Consulen for den Afs dedes Nation, om nogen er paa samme Sted, og af tvende andre troværdige Mænd, og Arven derpaa depo neres i en offentlig Indretning eller i tvende eller trende Kiøbmænds Hænder, som til den Ende skal udnævnes af bemeldte Consul, eller i Mangel deraf i deres Hæn der, som dertil ved offentlig Myndighed ere beskikkede; paa det disse Gods og Midler kunne af dem bevares og vedligeholdes for de lovlige Arvinger og retmæssige Eiere. Og skulde der opkomme Stridighed imellem flere Arvs Prætendentere, da skal det Steds Dom mere, hvor den Afdødes Midler findes, afgiore Processen ved en endelig Dom efter Landers Love. Skulde Freden brydes imellem begge de contrahe rende magter, saa skal man ikke arrestere nogen, ikke VIII Deel. 35.) heller Tractat imellem Dmk og Rust. 35-37 §. Oa. heller confiftere Undersaatternes Skibe og Gods, men dem skal tilstaaes i det mindste et Aars Frist for at sælge, afsætte eller transportere deres Effecter, eg i dette Diemærke at reise overalt hen, hvor de finde det tienligt; dog at de først betale den Gield, som er dem til Last. Dette skal ligeledes forstaaes om dem iblant de respective Underfaatter, der tiene til Lands og Bands; og det skal være den ene og anden tilladt, førend eller ved deres Afreise at overlade, til hvem de lyster, eller at disponere efter deres Forgotbefindende over det af deres Effecter, som de ikke have kunnet stille sig ved, ligesom og over den Gield, de have at fordre; og deres Debitorer skal være ligesaa pligtige til at betale deres 36.) Gield, som om der ikke havde været Fredsbrud. Nærværende Tractat skal vedvare i 12 Aar, og alt, hvad deri findes afgiort, bør i dette Tidsrum uforan derlig iagttages og fuldbyrdes i al dets Indhold, bog at det, førend bemeldte Tractats Tid udløber, skal be roe paa begge de contraherende Parters Forgotbefindens 37.) de at komme overeens om sammes Forlængelse. Begge de contraherende Parter forbinde sig til at stads fæste nærværende Handels: Tractat, og Stadfæstelserne skal blive udverlede i god og behørig Form inden 6 Ugers Forlo6, at regne fra den Dag, den er under tegnet, eg snarere, om giørligt. 21 Oct. Gen. Told-Kammer-Pl. (Resol. 20 Oct.) Hvors ved befales: At fra denne Placats Publication af og indtil Jul. 1783 maae ingen Sviin, hverken leven de eller slagtede, ej heller noget Flesk, røget eller faltet, fra Danmark til fremmede Steder udføres enten til Lands eller Vands, under Confiscation og Straf efter Toldrullen (formedelst Levnetsmidlernes overordentlige Kostbarhed). Deg maae herfra undtages, hvad som fan agtes for Stibs Provision efter Reisens Beskafe fenhed, Pl. om Sviins &c. Udførsel. fenhed, ligesom og hvad Flese, som ved denne Placats 21 Oct. Bekiendtgiørelse allerede har været iudkiøbt til et Skib, som ligger beviisligen under Ladning. P. 133. Pl. Wodurch die Ausfuhr der Schweine und des 21 Oct. gesalzenen und geräucherten Speckes aus den Herzog thümern nach fremden Orten bis zum 1 Jul. 1783 verboten wird. P. 134. Cancellie-Pl. (Resol. 20 Oct.) Hvorved det 21 O. frængeligen forbydes alle handlende, ligesom og alle Leverandeurer, at optiobe paa Torvet i Khavn af de Levnetsmidler, som didføres, mere eller andet, end hvad de selv til deres Huusholdning kunde behøve; Saasom hvad til Torv bringes eller er kommet, er og bør alene være for menige Indvaancre og deres Huses Fornødenhed, hvorfore Politiet hermed skal have strengt Indseende og strax ansee dem med tilbørlig Straf, som derimod handle. (Igientaget ved Pl. 6 Sept. 1784. 4 § f og Politie Pl. 31 Oct. 1792). p. 136. Edict. Begen Bestrafung der Amts: oder adelichen 22 Oct. Müller, die zwang Gäste, die zu ihren Mühlen nicht gehören, bedienen (f. Holstein). p. 208. Raadstue Pl. Hvorved, i Følge Kgl. Befaling 25 Oct. 21 Oct. (som paalægger Magistraten og Politiemester at vaage over og skarp at see iværksat alle de Foranstalt ninger, som høre til god Orden, i Henseende til Levhetsmidlernes Hidførelse paa Torvene og deres Udsalg saavel der, som andre Steder, hvor de fa'holdes), de derom forhen gtorte og endnu gieldende Anordninger (paa det at hverken de Kiøbende eller Sælgende skulde undskylde sig med uvidenhed) bekiendtgieres. (Cfr. Pl. 6 Sept. 1784. 4 §. See Sr. 24 1700. 1790). P. 224. 1.) De Skippere, som her til Khavn med Søde varer fra Provindserne ankomme, have alene Tilla 22 delse Pl. om Levnetsmidlers Salg c. 1:5 §. 23 Octs delse at udsælge samme i smaa Partier af deres Far toier i den ved Fr. 4 Aug. 1742 bestemte Tid af 3 liger, efterat de til Bolværket ere ankomne; men ikke at ops lægge samme i Kieldere eller andensteds til Ferhandling af uberettigede, under Varernes Confiscation eg anden Straf, efter Sagens Omstændigheder. 2.) Bona derne, som bringe slige Varer her til Staden, ere un der Varernes Forbrydelse pligtige at udsælge samme alene af deres Vogne og paa Arel-Torvene, og 30 Oct. 3.) Beboerne i Valbye maae vel have Tilladelse paa dem ans viste Torvesteder her i Staden at udfælge de Varer, som de hos dem selv i Byen tillægge eller andensteds fra i Landet med egne Heste og Vogne afhente; men ikke, under Varernes Confiscation, at opfisbe enten Fles, Gryn, Meel, Erter, Smer eller andet deslige, af Skipperne ved Stranden eller af andre Bønder, som det til Torvet ville bringe, for samme igien her i Stas den at udhakkre, alt i Følge Pl. 2 Oct. 1741. Ved Fr. 25 Aug. 1741 og pl. 18 Mart. 1761 er det forbudet Stadens Indvaanere at drage uden Portene, paa Reden eller Toldboden, for at opfiebe de Fødevarer, som Bender og Skippere hidbringe, førend de ere komme ind i Staden paa Torvene eller andre til ude salg anordnede Steder, og det under Varernes Confiscas 5.) Ingen af Sta tion og tilstrækkelig Mulkt. 4.) dens Indvaanere maac, efter pl. 10 Apr. 1771, under tilstrækkelig Mulkt, understaae sig til forhand ling at imodtage eller hos sig at lade indsætte de Varer, som til Arel-Torvet indbringes, naar Vedkoms mende ej derfor kan erholde saa hoi Betaling, som de fordre. Raadstue Pl. (Gen. Toldkammer - Brev 29 Oct. til Khavns Magistrat samt Stift og Amtmandene i Fyen og Jylland) At Rammerpasse paa Græsstudes 09 Pl. om Kammerpasse paa Qvæg. L og til Slagtning tienlige Røers, ligesaavel som paa 30 Oct, opstalder vægs Transport fra Jylland og Fyen til Bortsælgelse i Khavn og dens Forstæder, maae med deles alle og enhver, som derem melde sig med Ansøg ning ved General Toldkammeret, fra nu af og indtil I Maj. 1783. P. 226. Fr. Hvorved Handels-Frihederne for Øer: 4 Nov. ne St. Thomas og St. Jan udvides og med flere formeres. Gen. Toldkammer. p. 154. Gr. Ligesom Kongen allerede ved forskiellige Anordninger og Foranstaltninger, som i de næstforløbne 2ar ere givne og iværksatte, har søgt at oplive den Læring og Handel paa St. Thomas og St. Jan, hvortil deres gode Havne, beqvemme Beliggenhed og andre for dem fordeelagtige Omstændigheder give Anledning, saa har han nu videre (i samme Diemeed og da det er Hans Willie og Ønske at see disse Øer i tiltagende Flor og samtlige deres Indvaanere i mueligste Velstand) nærmere taget i Overveielse, hvad der kunde ubfindes for endnu kraftigere dertil at bidrage; hvornæst følgende (som alt strax træder i Kraft, saasnart denne Fr. bekiendtgiores) bliver anordnet: 1.) Det stemplede Papiirs Brug skal herefter paa St. Thomas og St. Jan aldeles være afskaffet, og Fr. (30 Sept. 1773), ang. stemplet Papiir paa de vestindiske Øer, saaledes være ganske ophævet, saavidt St. Thomas og St. Jan angaaer; dog med den Undtagelse, at de Soepasse, som paa disse tvende Der udstedes, skal, for i et og alt at ligne andre Kgl. Spe passe og derved saameget mere være Vedkommende til Sikkerhed, ligesom hidtil udfærdiges paa det dertil indrettede og sædvanlige stemplede Papiir. 2.) Det har forhen ved Sr. 18 mart. 1776 været anordnet, at til farten imellem de Kgl. Stater i Euroya 3 eg Fr. om Handel. p. St. Thomas &c. 2:4 §. 4 Nov. og Øer i Vestindien ikke maatte bruges andre end saadanne Skibe, som i de Kgl. Niger og Lande vare bygte og til Defension indrettede. Denne Anordning er i de næstforløbne Aaringer indtil videre sat tilside for desmere at udbrede Ündersaatternes vestindiske Fart; og da dette har haft gode Virkninger for St. Thomas og St. Jans Handel, saa igientages og stadfæstes her med for bestandig denne Besaling, der har tilsidefat bemeldte Fr. 18 Mart. 1776, for saavidt St. Tho mas og St. Jan angaaer, hvorimod fastsættes til en fast og bestandig Regel: at alle Skibe uden Sorskiel, Hvad enten de ere bygte i de Kgl. Stater eller ikke, og hvad enten de ere indrettede til Defension eller ikke, maae herefter bruges i Farten, ikke alene imellem St. Thomas og St. Jau og americanske eller vestindiske Øer og Steder, men ogsaa imellem St. Thomas og St. Jan og andre Steder i og uden for Europa. 3.) Med Skibsfarten og handelen imellem St. Tho mas og St. Jan og americanske eller vestindiske Stea der og Øer forbliver det i alle Maader, som hidindtil, uden Forandring i de Friheder, som denne Skibsfart og Handel nu har; og skal det altsaa og fremdeles staae de St. Thomas og St. Jan beseilende americanske og vestindiske Skippere frit for, selv og fra deres Fartøier at udsælge og lade udsælge deres indehavende Varer baade i smaae og store Partier. 4.) Ogs saa skal Skibsfarten og Handelen imellem bemeldte tvende Der og de øvrige Verdens Dele uden for Amea rica være saa frie og ubunden, at fra alle inden: og udenlandske Steder i og uden for Europa maae fares og handles til St. Thomas og St. Jan, og at alle Retour Ladninger fra St. Thomas og St. Jan maae gaae til alle europæiske gavne i og uden for de Kgl. Stater i Europa; dog skal denne Fart og Handel alene Fr. om Handel. p. St. Thomas c. 4 5§. alene see med Kongens egne Undersaatters Skibe, 4 Nov. hvis Hoved Redere ere boesatte i de Kgl. europæis ske Stater; og naar Skibene til Derne St. Thomas og St. Jan ankomme, da maae Varerne der ikke fra Skibene i Smaat udhandles, men Ladningerne skal addresseres og Skipperne eller Cargadeurerne henvende sig til boesatte Kiøbmærd eller de Kgl. octrojerede Coms pagniers Betiente paa St. Thomas og St. Jan. 5.) Told Afgifterne paa St. Thomas og St. Jan forblive i alle Tilfælde de samme, som de nu ere, alene bliver her nærmere bestemt: a) At af følgende ames ricanske Varer, nemlig Kaffe, Tobak, Indigo, Cacao, americans Træ, Sukker og Riis, hvilke ved Indførselen til St. Thomas og St. Jan ere frie for Told, Fal, naar de udføres directe til fremmede europæiske Steder uden for Kongens egne Stater, betales ved Udgaaende 5 p. C., hvorimod af disse Varer, naar de udføres til Kongens egne Stater, betales fun paa Derne 2 p. C. i Told. b) Naar et americanst eller vestindisk Fartøi ankommer til St. Thomas og St. Jan og dets Hoved:Ladning bestaaer af saadanne Varer, som ved Indførselen ere toldfrie, da maae ogsaa de øvrige faa americanske eller vestindiske Producter og Varer, som saadant et Fartsi kan have ladet for at assortere Ladningen, toldfrie indgaae; men hvad af disse Varer siden udføres, deraf bliver ved Udførselen den Told at svare, som ellers ved Indførselen skulde være erlagt, nemlig 2 p. C. Pl. Hvorved al Indførsel af Krud til 6 Nov. Khavn i aabne Baade eller Fartøier strængelig forbydes og de ved pl. 14 Aug. 1780 befiendtgiorte Forholdsregler igientages og nærmere bestemmes, som ved Kruds Indførsel i Almindelighed skal iagttages. (Til Forebyggelse af den Sare, sem Stigen flv faas veljom 9 4 Pl. om Kruds Indførsel 1-2 §. 6 Nov. velsom den Kgl. Flaade og Magasiner fan underkastes, naar Krud hertil indføres i aabne Baade eller dermed ikke forholdes efter forbemeldte Placat). Admir. og Commiss. Colleg. p. 137. Nøiere bestemt ved Pl. 2 Jul. 1783. 1.) Intet Krigsskib, naar det er uden for Ca stelspynten, maae i Fredstider have mere Krud inde, end 2 Skud paa hver Canon, men skal da først, naar det er færdigt at lægge ud i Renden eller Dagen førend det lægger ud, indtage hvad det mere deraf behøver og kal medgives. Ligeledes al Krudet, saasnart et Skib lægger inden for Tre Kroner, styrtes og afleveres, saa at ej mere bliver om Borde end forommeldt, hvilket ogsaa nøiagtig skal iagttages af fremmede Krigsskibe, som ej maae tillades at lægge inden for Tre Kroner med større Qvantitet Krud om Borde end 2 Skud paa hver Canon. Saa skal og alle Skibe, som komme med Brud hertil, udlosse deres Ladninger uden for Tres Kroner; da alle øvrige Coffardieskibe vedblive herefter, som hidindtil, at aflevere, hvad Krud de have til Defension eller andet Brug, til Vagtskibet, til den Kgl. Baad, som udlægges for at imodtage, hvad Vagtskibet ej kan rumme, eller i øvrigt til det Sted, Holmens Chef anviser. 2.) Alle de, der forskrive og lade hidbringe Krud, skal betimelig, og førend Kruder ankommer, anmelde saadant for golmens Chef, tilligemed Qvantiteten af det forskrevne; hvilken Anmeldelse igientages, naar Krudet virkeligen er ankommet, og maae skee skriftlig i betimelig Tid om Dagen, førend Holmens Folk gaae af Arbeide; og maae intet Rrud indføres med aabne Baade eller Sartgier, uagtet de ikke komme længere ind end i Renden og altsaa uden for Vagtskibet og Tre Kroner, under Straf af Krudets og Fartøiernes Confiscation for Eierne og corporlig Straf, Pl. em Kruds Indførsel 2 §. Straf, efter Omstændighederne, for dem, som bringe 6 Nov. samme. Raadstue-Pl. (Gen. Toldkammer-Brev til Khavns 7 Nov. Magistrat 6 Nov.) Hvorved fremmed faltet Silds Indførsel i Khavn tillades fra nu af og indtil 1 Maj. 1783, imod modereret Told; og skal slige fremmede Sild i bemeldte Tid antages til Fortoldning imed 7 p. C. i Told og 8 Still. i Consumtion for Tønden. (See Pl. 11 Nov. 1782). P. 227. R. Kammer-Pl. (Resol. 4 Nov.) At fra nu af, 8 Nov. og indril anderledes tilsiges, maae ingen Brændevin brændes af Rug i Khavn; samt at enhver, som herimod handler, skal straffes saaledes, som Frr. af 24 1700. 1740 og 11 Febr. 1771 forhen i lige Tilfælde have foreskrevet, nemlig med Varernes Confiication og en 117ulkt af 10 Kdir for hver Gang; ligesom og de tollere som efter dette Forbuds Bekiendtgierelse grotte eller race Rug til Brændeviins Brenden, skal være samme Straf undergivne. Og nyder Angiveren af deslige Confiscationers og Mulkters Beløb den halve Deel, og Stadens Fattige den anden halve Deel. (Ophævet ved Pl. 11 Aug. 1791). P. 139. Pl. Ang. visse foranstaltninger til at hindre II Nov. Mangel og dyre Priser paa Levnetsmidler i Norge søndenfields. p. 141. 1.) Det er allerede bekiendtgiort, at fremmed Rug maae indføres til de sondenfieldske Stifter indtil I Jul. 1783, imod 15 Skill. af Tønden, hvad enten det føres med fremmede eller indenlandske Skibe; men da denne Indførsels Tilladelse og Tolds Moderation for fremmed Byg, Havre og Havremeel, i Følge Pl. 22 Aug. og 12 Sept. 1782 udløbe med Aarets Uda gang, forlænges herved samme ogsaa til 1 Jul. 1783, (See Pl. 24 Mart. 1783). 2.) Ligeledes fore 95 Langes Pl. om Levnetsmidler i Norge 2-3 §. 11 Nov. længes indtil 1 Jul. 1783 den ved pl. 22 Aug. givne Tilladelse til at indføre fremmed Rise, flest og Smor i de sondenfi ldske Stifter. 3.) Indtil II Nov. I Jul. 1783 mane samme Moderation i Tolden af Salt, som har Sted Nordenfields, ogsaa være udstrakt til de sondenfieldske Stifter, nemlig for en Ede spanik, portugisisk Salt og det fra Middelhavet 25 Skill., franit 14 Still., Lyneborger 38 Skill. Foruden Forhandlings Afgiften, som bliver den samme, som hidtil. Pl. Aug. visse nærmere foranstaltninger til at forekomme Mangel og boie Priser paa Leonetsmidler i Danmark, især i Khavn, p. 143. " 1.) Det skal fra nu af til r Jul. 1783 være forbuden at udføre Byg og Havre fra Khavn og alle. andre Ladesteder i Sielland til fremmede Steder. (See Pl. 14 Apr. 1783). Derimod skal det 2.) 3.) fra nu af til i maj. 1783 være tilladt, at indføre til Khavn fremmed Hvede, Rug, Byg og Havre imod modereret Told af Hvede Tønden 32 Skill., Nug 24 Still., Byg 20 Skill., Havre 15 Skill. Overalt i Danmark mane Tolden af fremmed Salt indtil Jul. 1783 være nedsat til det halve, saa at kun betales af engelsk Salt 1 Tønde 32 Skill. (See Pl. 18 Dec. 1782), alle øvrige Slags fremmed Salt 1 Tde 24 Still. Forhandlings-Afgiften forbliver den samme, som hidtil. 4.) Sremmede saltede Sild maae indføres til Khavn og Helsingper indtil I Maj. 1783, imod 7 p. C. i Told og 8 fill. af 1 Tde i Consumtion; ligeledes maac ogsaa fra fremmede Steder røgede og tørrede Sild til begge benævnte Steder imidlertid indføres imod halv Told, som bliver af en Tønde 30 Skill., foruden Consumtion 8 till. af Eden. 5.) Ved Pl. 26 Jun. 1782 blev det tilladt Pl. om Levnetsmidler i Dmk 5 §. tilladt at indføre, indtil Oct. Maaneds Udgang, frem: 11 Nov. med Talg til havn, imod Mellemrigs-Told 8 Skill. af en Tønde, foruden Consumtionen 64 Skill. af Tden. Denne Tilladelse forlænges herved til 1 Jul. 1783. Pl. Wodurch das Verbot 14 Dec. 1778, wegen 11 Nov. Einfuhr des fremden Rockens zum Verbrauch in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Ranzau, bis zum 1 Jul. 1783 aufgehoben wird. p. 146. Pat. Betreffend die Bestimmung der Preise, wot: 12 Nov. nach das für 1783 nicht in Natura ausgeschriebene Magazin Korn, Heu und Strob, von den Untertha nen in Schleswig, Holstein und Pinneberg, zu bezah len ist. P. 147. Von. Daß in Schleswig, Holstein, Pinneberg, 13 Nov. Altona und Ranzau, die über Güter und Effecten der Unterthanen zu verhängenden Arreste keine Proroga tion der Gerichtsbarkeit des arrestirenden Richters. auf die Hauptsache wurken, sondern bloß zur Sicherheit der Impetranten dienen sollen. p. 149. Pl. Hvorefter det tillades alle Kgl. Under: 2 Dee. faatter i Danmark og Norge at erholde uden Bekostning udmyntet paa Mynterne her og paa Kongsberg, hvad Sort danik grov Courant saa og courante Dus cater de forlange, af hvis Selv og Guld de dertil indlevere. Finants-Colleg. p. 151. Gr. Da Kongen har taget i Overveielse, hvorle des en større Summa af courant Mynt funde i Hans Lande bringes i Circulation, og befundet, at det ville geraade Undersaatterne til Fordeel og Lettelse i Handel og Vandel, naar dem blev tilladt at faae Colv eller Guld udmyntet paa nogen af Mynterne i Khavn og Kongsberg i dansk grov Courant eller courante Ducater, aldeles frie for alle Mont-Omkostninger; saa bliver hers med følgende befalet: Det Pl. grov Courants Udmyntning. 2 Dec. 10 Dec. Det maae være enhver af de Kgl. Underfaatter fra nu af tilladt, imod dertil at levere Selvet eller Guldet paa en af bemeldte Mynter, at kunne begiere og erholde samme udmyntet i hvilken dansk mynt: Sort dé forlange, være sig i 4, 8 eller 24 Sfillings Stykker, halve og hele Kroner (2 Skillings:Stykker og den saa kaldede Scheidenynt samt Species alene undtagen), alt efter den sædvanlige Myntfod Marken fin à 11} Rdlr, samt i courante Ducater à 75 Stykker pr. Marken brutto af 21 Sarat fiin, og det uden mindste Betaling derjore at erlægge eller nogen Mynt-Omkostning at tilsvare, efterdi Kongen samme af sin egen Kasse vil lade afhelde. Og er allerede ved Mynterne i Khavn og paa Kongsberg feiet de Anstalter, at alt Sølv og Guld, som af Undersaatterne anbydes til idmontning, straven antages, ved Digelprøven, hvorfor Vedkommende dog selv indestaaer, uden Anstand proberes, indsmetres og, saasnart mueligt, udpræges og udtælles i den begierte Mynt Sort, uden at nogen Slag-Skat, eller hvad Slags Omkostninger det være maatte, derfore bringes i Anslag. Skulde den, som saaledes indleverer Sølv eller Guld, være forlegen for strap, og forinden Udmyntningen fan see, at være fors synet med Couranter, saa er det ydermere foranstaltet, at han af den paa Mynten værende Forraad, saavidt mueligt, med Beløbet af det indleverede Sølvs eller Gulds Værdie, Marken fin som foranført beregnet, bliver forsynet. Verfügung, daß sämtlichen Officialen und ihren Schreibern und Bevollmächtigten obliegen solle, auf jede Ausfertigung den Betrag der dafür zu erlegenden Gebühr zu setzen; wie auch, wenn Gebühren wegen mehrerer Actuum und Ausfertigungen auf einmal gefor dert oder angegeben werden, sie jederzeit schriftlich au frecificiren (f. dhleswig). p. 209. In: Verfüg. weg. d. Gebühren. Intimation ebenderfelben Verfügung (f. Holstein). 11 Dec. P. 211. Gen. Post: Amts Pl. Hvorved i Henseende 13 Dec. til Brevenes Indlevering paa Friderichshalds Post: Contoir bekiendtgisres: At hvad Breve, som med den sondre Post herhid skal forsendes, maae paa Friderichshalds Post Contote om Søndag morgen inden RI. 9 være indleverede; og de, som med den nordre Post skal afgaae, inden Tirsdag Aften RI. 9, efter hvilken Tid Postmesteren ej er pligtig at imodtage no get Brev (saasom den norske Post her fra Khavn skal ankomme til Friderichshald om Tirsdag Aften og fræ Christiania om Søndag Middag, og det er fornødent, at Post Contoiret har den behørige Tid til at sortere og cartere Brevene). p. 158. Gen. L. Dec. og Commerce Coll. Pl. Ang. 14 Dec. visse Foranstaltninger til at udbrede og almindeliggiore en fuldkomnere Vævningsmaade af Lærreder, samt de i denne Hensigt bevilgede Præmier for Danmark. P. 159. Gr. Ligesom Kongen, for at tilveiebringe og almin deliggiøre en bedre Tilberedning og Forarbeidelse af de til Lærreds Manufacturerne henhørende raa Materia lier, i Aaret 1780 har ladet i havn ovrette ent Segle og Spinde Skole, hvori et vist Antal Lærlin ger uden Bekostning oplæres, for siden med de i pl. 4 Aug. 1780 udlovede Benaadninger at nedsætte sig i Provindserne til andres Oplærelse; saa har han og, til udbredelsens Befordring af en forbedret og fabrikmæssig Vævningsmaade, paa Gudumlund Gods i Aals berghuus Amt og Viborg Stift i Jylland lader indrette en complet Lærreds Fabrike, paa det denne Inds retning ligeledes i sit Fag, som vedkommer Væveriet, fan Pl. om Lærreders Vævning 1 §. 14 Dec. fan blive en Planteskole for et vist Antal Lærlingers frie Undervisning, som siden, ved deres Adspredelse i forskiellige Egne af landet, kunne efterhaanden indføre og udbrede den manglende Kundskab i Arbeiders fabrikmassige Behandling; til hvilken Ende Kongen har befalet offentligen at befiendtgiore, at Sabrikmesteren ved bemeldte Indretning, sem nu til Underviisningens Begyndelse er sat i Drift med et tilstrækkeligt Antal Stole, er forpligtet til bestandigen at have i Lære et Antal af 12 Lærlinger, hvilke han paa egen Bekostning skal underholde, saa længe de staae i Lære, som efter Subjecternes forskiellige Lyst og Beqvemmes lighed eragtes at kunne vedvare 2, 3 a 4 Aar; ligesom ham ogsaa desuden er paalagt den Forbindtlighed, at i Fald nogen Linnedvæver, som paa Landet eller i en Kiebsted er etableret og ernærer sig af Linned-Væverie, enten af sig selv eller ved nogen Proprietair anmelder sig, for at lære ved Indretningen den finere og fuldkomnere Vævningsmaade, han da uvægerligen og uden Betaling skal antage saadanne Bævere indtil 10 i Tallet til fuldkommen Oplærelse i alle Konstens Dele, og derom ved Afskeden meddele dem fornøden Attest m. v., som indeholdes i følgende Poster, der i Overeensstemmelse med den befiendtgiorte Plan for Hegle: og Spinde Skolen tillige ere approderede og anordnede for at giøre nærværende Indretnings Nytte mere almindelig, nem lig : 1.) Enhver, som foruben de allerede antagne Elever vil sende en Lærling fra de danske Provindser til Oplærelse i Vævningen ved foremmeidre Etablissement, det være sig Proprietairer eller Bor gere i Kiøbstæderne, som troe sig i Stand til at kunne i Tiden etablere en saadan Lærling, haver at henvende sig til Oec. og Commerce Collegium, hvorfra dem, saasnart Pl. om lærreders Vævning 1:2 §. saasnart see kan, tilkiendegives, om Antallet er cem: 14 Dec. plet, eller om endnu nogen Lærling fra det District eller den Kiøbsted, hvorfra Ansøgningen derom er indkommen, fan antages; dog maae intet være at indvende imod Lærlingens Beqvemhed, Helbred eller Kræf ter. Ligesaa have vedkommende Gods Eiere, fra hvilke der allerede førend denne Placats Publication er ind sendt Lærlinger til Indretningen, at anmelde for Col legium Personernes Navne, Alder, Fødested og Indsendelses: Datum, samt derhos at lade følge deres Ne vers for at bemeldte Lærlinger paa den anordnede Maas de i Tiden skal vorde etablerede, hvorefter de kan vente Antagelsens Approbation til Lærlingens paafølgende Deelagtiggiørelse i de udlovede Benaadninger. Naar det bestemte Antal derimod er fuldt, staaer det Væves mesteren frit for angaaende Lærlingerne at indgaae en paa begge Sider vilkaarlig Contract. 2.) De indsendende Lærlinger modtages af Vævemesteren til frie Underholdning og Oplærelse i 2, 3 eller 4 Aar i det længste, om de forinden ej kan naae den tilstrækkes lige Kundskab og Færdighed i alle Konstens Dele; men derefter afskediges de med en Attest fra benævnte Fabriks mester om fuldkommen Udlærelse i alle Ting, saasom Garnets Sortering, Kogning, Vævning m. v. efter Hans brugelige fabrikmæssige Behandling, hvilken Attest saaledes bliver at bekræfte, som herefter nærmere skal ommeldes; Og ligesom alle de, der indsende en Lærling til Indretningen, skal forpligte sig til der efter at etablere ham som Linnedvæver; saa skal og enhver saadan Lærling eller Linnedvæver, indtil 40 i Tallet, som ved Indretningen har været iblant de bes standige Lærlingers Tal og om sin Dygtighed er forsynet med foranførte Attest, naar han etableres og virs keligen driver den lærte Profession, udi de første 20 Aar nyde 1. om Lærreders Vævning 2-5 §. 14 Dec. nyde en Pramie af 20 Rdlr aarlig. 3.) Enhver af saadanne etablerede Vævere skal være forpligtet til at have bestandigen i det mindste een Dreng i Lære, som i 5 War skal være udlært, hvorimod de for alle Personer, som de saaletes fuldkommen oplære og der om kan skaffe tilstrækkelige Attester, skal nyde een Gang for alle en Præmie af ro Rdlr. 4.) Af andre Linnedvævere, som forhen i en Kiobsted eller paa Landet have været etablerede og enten selv eller ved nogen Proprietair anmelde sig ved Indretningen, er Sabrikmesteren forbunden til at antage 10 til Oplærelse i den finere fabrikmæssige Vævningsmaade, hvilke han i I eller 1 Aar fuldkommelig skal have udlært i alle Konstens Dele, samt imidlertid give dem frie Boelig og til deres Underholdning betale, hvad de i Arbeidsløn fortiene. Naar en saadan Arbeider er udlært og kan forsynes med den foreskrevne Attest, skal ham ved Afskeden uden Betaling blive medgivet den Vævstoel med tilhørende Redskab, paa hvilken ban har lært at arbeide. 5.) Saavel i Stæderne som paa Landet, hvor de ved forommeldte Indretning uds lærte Vævere, der have været iblant de bestandige Lær lingers Tal, blive etablerede, skal Vedkommende, som etablere en saadan Bæver, proponere Collegio en Øv righedsperson eller anden Kgl. Betient og en Geistlig, der ville paatage sig, som forstandere, at have det specielle Tilsyn med Fabricationens Drift, saaledes at de, naar Væveren reclamerede den bevilgede aarlige Præmie, efter Embeds Pligt og Samvittighed kunde attestere, at han virkeligen i den Tid, som han for langte Præmie for, havde udøvet sin lærte Profession og dermed været udi bestandig Drift, samt opfyldt den paalagte Forbindtlighed med i det mindste at have een Dreng i Lære. Ved Præmie-skningen for Drenges Up: Pl. om lærreders Vævning 5 §. Udlærelse forholdes paa lige Maade, da samme ikke 14 Dec. vil blive udbetalt uden efter forommeldte Forstanderes om den udlærte Persons beviislige Duelighed fremlæggende Attest, som maae geleides med en Prøve af hans Arbeide; men de af Fabrikmesteren, i Følge 1 S, meddelende Udlærelses:Beviser skal indtil videre bekræf tes og attesteres af den Øvrigheds: Person, som nu for Tiden er anfortroet den specielle Opsigt med Indretnin gens Drift og de anordnede Vilkaars Opfyldelse. Pl. for Danmark, hvorved befales, at ingen maae 18 Dec. kunne vente at nyde got af den Tedsættelse i Tolden fra 64 til 32 Skill. pr. Tønde engelsk Salt, som pl. 11 1700. 1782 ommelder, forinden den eller de, som agte at forskrive saadant engelsk Salt, i forveien have indberettet og gotgiort i Bergværks Directorio, hvad de behove, samt derfra erholde i Skrivelse til General Toldkammeret Tilstaaelse, at det forlangte Qvantum, enten alt eller for en vis bestemt Deel, ikke fra Saltværket i Norge kan bekommes. (Saasom der paa Grund af Bergværks Directorii Forslage er føier saadanne Foranstaltninger, at Saltværket paa Valløe i Norge er sat i Stand til at tilvirke betydelige Qvantiteter Salt aarlig, og der desuden i Henseende til Udsalget er giort saadan Indretning, at alle Handelstes derne i Provindserne, uden at kiøbe fra anden Haand, kan bekomme Salt directe fra Værket; hvorfore ikke paatvivles, at jo Undersaatterne i Danmark og Norge derfra, i det tilstundende Aar og fremdeles, kan blive tilstrækkelig og til rette Tid forsynede med alt, hvad de af det Slags Salt kan behove). p. 164. VIII Deel. 200 Pl. Pl. ang. Bogtrykkere uden for Khavn. 3 Jan. Pl. At Eierne af Bogtrykkerier uden for 3 Jan. Khavn maae, naar de selv have lært Konsten, være berettigede til at erklære deres udlærte Drenge for Svende; hvilke da skal ansees, som lovlige, i de Kgl. Riger og Lande, saa at de khavnske Bogtrykkerier eller deres Svende ikke maae fordre og imodtage Bøder af nogen af dem engang vedkiendt Svend, fordi han har arbeidet i et eller andet Bogtrykkerie uden for Khavn. Men naar en Eier af et saadant Bogtrykkerie ikke selv har lært Ronsten, skal han holde en konsterfaren Factor til at forestaae sit Bogtrykkerie, som da maae give de udlærte Drenge Lære-Brev; (Saasom der imel lem Bogtrykkerne i Khavn fra lang Tid er giort nogle Vedtægter, som ikke alene ere uden Authoritet, men endog ved de udlærte Drenges Antagelse til Svende meget bekostelige og med adskillige unyttige Ceremo nier forbundne; i hvis Følge paastaaes, at ingen Bogs trykkersvend, der har lært i de andre Stæder uden for Khavn, maae faae Arbeide hos dem, førend han i saa lang Tid, som de finde for got, paa nye har staaet i Forbundt, som Dreng, hos en eller anden af dem, og dertil betalt en vis Sum i Anførsels: og udskrivningss Penge, med videre; hvilke Vedtægter ere til Hinder saavel for Bogtrykkeriernes Opkomst uden fer Khavn, som og for Lærdommens Udbredelse). Cancel. p. 3. Pl. Til at hindre det unge mandskabs Undvis gelse fra Jylland til det Slesvigske. (See Fr. 20 Jun. 1788 og 7 Maj. 1790). P. 5. Gr. Da det af de fra adskillige Proprietaireri Nørre Jolland indkomne Klager er fornummet, at ens deel af deres unge Mandskab forlade Godserne, og at de, især i det lesviaske, uden nogen Vanskelighed kan faae Tieneste, hvad enten de med lovligt Pas eller Følge: Seddel Pl. om Mandsk. Passe til Slesvig. Seddel ere forsynede eller ikke; Saa bliver, for at fore: 3 Jan. komme saadan Undvigelse, da deres Tieneste dog paa visse Tider er nødvendig i Slesvig, følgende befalet: De Bønder: Rarle, som agte at begive sig fra Jylland til det slesvigte, for der i nogen Tid at era holde Arbeide, skal være forbundne til at forsyne sig med Pas fra deres Hosbonde, som deri noie skal be= Skrive Personen og anføre, hvor lang Tid ham er til ladt at være fraværende; og, naar han dermed ankom mer, skal han forevise saadant Pas for vedkommende Herredsfoged eller Øvrighed, som, efterat have befunden dets Rigtighed, skal paategne samme, hvilken Paategning dog uden Betaling skal skee; og skulde Kar len enten forsømme dette eller ikke vidste at forskaffe sig saadan Paategning, skal den Hosbonde, som ans tager ham i Tieneste, i det seneste inden 8 Dage, efters at Karlen har tiltraadt Tienesten, lade det paategne under en Mulkt af 10 Rdlr, i Fald han saadant for svnrtner; befindes da nogen jydsk Karl i det Slesvigske, uden at kunne forevise saadant rigtigt pas, eller og over den Tid Passet indeholder, undtagen i Nods- Tilfælde, skal han ansees, som undvigt, og anholdes, samt Gods Eieren, som han tilhører, derom underret tes, der da besørger ham afhentet, og betaler Omkost ningerne imod Regres til Karlen. (†) Pl. (udstedt af Maler, Billedhugger: og Byg 6 Jan. nings Academiet i Følge Rescr. til samme 18 Dec. 1782) Hvorved en noiere Bestemmelse af Academiets Reglem. 21 Jun. 1771. IV Afd. 3 § bekiendtgisres samtlige Lauge, som til deres Professioner eller Haandværker behove Tegning. Pat. 1.) Academiets Professorer og medlemmer maae have Frihed til, uden at tage Borgerskab eller indgaae i noget 32 Pl. om Maler: &c. Acad. Frihed 1-3 §. 6 Jan. i noget Laug, med Laugs-Svende eller andre Arbeidere at udføre og forfærdige alt det Haandværks Arbeide, som deres Konst giver dem Indsigt i og Duelighed til at forrette. 2.) De ved Academiet oplærte unge Ronstnere, som have vundet den store Guldpræmie, maae, uden at giøre Mesterstykke, have Laugs-Rettig heder, naar de have taget Borgerskab. 13 Jan. 13 Jan. 3.) Aca demiets Elever, som have vundet den største Solv Medallie, maae ansees som Laugs Svende og have samme Rettigheder, uden at have lært hos nogen Laugs mester, saaledes: at en Laugsmester maae have Frihed at betiene sig af en saadan Eleve, naar han har hans Tieneste nodig, men ej være tvungen til at antage ham, med mindre han kan bruge ham; og maae en saadan Eleve have lige Set med en Amts Svend til at melde sig for vedkommende Laug til at giøre Mesterstykke, da deraf kan siennes, om han har lært og besidder de fors nodne Haandgreb i Professionen; men i Henseende til Laugs Drengene, der ligeledes kan have vundet den samme Sølv Medallie, da skal det ved den imellem Mesterne og dem, eller deres Værger, indgangne Con tract, hvorved Lære Narene ere fastsatte, fremdeles have sit Forblivende, med mindre Mesterne selv, ved Magistratens Mellemhandling, ville afstaae deres Rettighed. og, efterat saadanne have faaet bemeldte Sølvmedallie, giøre dem til Svende.

Von. Wodurch die Handels Freyheiten für St. Thomas und St. Jan erweitert und vermehrer wer den. P. 7. Fr. for Danmark, ang. Consumtions- Erlæggelsen og Tilbagegivelsen af de indenrigske consumtionsbare Varer, som ikke fortæres i de consumtionspligtige Stæder, hvor de ere indførte, vore eller falde. Gen. Toldkammer. p. 10. Cee 13 Jan. See Fr. for Norge 17 Mart. 1783 og, ang. Væg: ten af Meel, Pl. 20 Apr. 1784.

Gr. Da det er Kongens Ønske og Villie, at see Handelen og Omsætningen, især med Hans Landes egne Varer, paa bedste Maade jo mere og mere lettet og befordret, og disse Indretninger, som Consumtions Anordningerne fra de ældre Tider af indtil nu have bestemt (for at fritage de indenrigske Varer, hvilke føres fra Sted til andet, fra den Consumtion, som bør erlægges af de Varer, der fortæres i Stæderne), ikke endnu noksom fyldestgiøre forbemeldte Hans Villie; Saa er denne Sag paa nye taget i noie Overveielse. Det er da befundet, at de Besværligheder, der møde ved den nu værende Indretning, som Pl. 20 Dec. 1779 har indført, for største Delen kunde hæves, og den indenlandske Handel og Omsætning, mere end hidtil skeet er, lettes og befordres, naar det til Regel antages:,,at Consumtionen af indenrigste Varer bør ,,af Indføreren erlægges ved enhver Indførsel i de ,,consumtionspligtige Stæder, og tilbagegives ved en ,,hver Udførsel af de consumtionspligtige Stæder til ,,den, som udfører dem, uden Forskiel hvorhen de fve ,,res, og uden at det behøves at bevises, enten naar ,,de ere indførte, eller naar Consumtionen er betalt." Denne Regel lægges altsaa nu til Grund for Consumtions Gotgiørelsen for Fremtiden; alene med disse Undtagelser og nøiere Bestemmelser, som Omstændig hederne giøre fornødne; og skal da i Overeensstemmelse hermed, fra denne Frs Bekiendtgiørelse af og indtil videre, følgende Orden være fastsat for Consumtionens Erlæggelse og Tilbagegivelse af indenrigste consumtionsbare Varer i Danmark:

1.) Naar nogen, til Lands eller Vands, til noget consumtionepligtigt Sted indfører nogen Slags indenFr. om Conf. af ind. V. f. Dmk 1:2 §. 13 Jan. indenrigsk Vare, hvoraf Consumtion svares bor, og om hvilke ikke ved de i den følgende 5 § stadfæstede Artikler af Consumtions Fr. anderledes anordnet er; da skal Consumtionen der ved Indførselen, ogsaa fra de Kgl. Hertugdomme, erlægges efter Consum tions: Tariffen, eller de Forandringer derudi ere giorte eller herefter giøres, og under den Straf, som Anordningerne for Consumtions - Svig fastsætte. Herefter udstedes eller antages altsaa ikke saadanne Passer:Sedler som forklare, at Consumtionen af Varerne, hvorved de følge, er paa et andet Sted betalt, men af Vaz rerne svares Consumtionen, som meldt, i ethvert consumtionspligtigt Sted, hvor de indføres, da der forudsættes at, hvis de forhen have betalt Consumtion, er den efter 2 § gotgiort ved udførselen. Med Erlæggelsen af Formalings: Afgifterne for Kornvarer, og Tillægs: samt Græsgangs Pengene forholdes efter det, som hidtil anordnet er. 2.) Naar nogen fra et consumtionspligtigt Sted vil seeværts eller landværts udføre indenrigske consumtionsbare Varer, det være sig til indenrigske, mellemrigske eller fremmede Steder, da skal ham, hvad enten Varerne ere blevne forædlede eller ikke, af Consumtions: Kassen der paa Stedet udbetales den Consumtions-Afgift, som Consumtions: Tariffen eller de dertil giorte Tillæg og Fors andringer bestemme for dette Slags Varer ved Indførselen; dog maae Beløbet af Consumtionen, som skal udbetales, være i Khavn i det mindste 1 Rdlr, og i de andre Riobsteder i det mindste 3 me; thi mindre Gorgiørelses Summer udbetales ikke (*); og i øvrigt bliver her at iagttage: a) Med indenrigs Kornbræn deviin og Aqvavit, naar det føres ud fra den Kiøbs sted, hvor der er brændt, forholdes fremdeles som hidtil,

(*) See Ram. Br. 24 Jan. 1784. Fr. om Cons. af ind. V. f. Dmk 2:3 §. til, at nemlig Formalings Consumtionen da ikke paa 13 Jan. dete første Sted, hvor det er brændt, gives tilbage, og it Consumtionen dog paa nye erlægges, naar Bran devinen til et andet consumtionspligtigt Sted indføres. Naar altsaa nogen vil vente Consumtionen ved udførselen tilbagegivet for indenrigs Kornbrændeviin, maae det bevisliggiores, at Brændevinen er indført i Byen, og at deraf ved Indførselen er betalt Consumtion. Det samme gielder om Aqvavit. b) Naar faltet og sprængt Riød udføres, det være saltet eller sprængt i Byen eller saaledes der indført, da gotgiøres ved Ud- Forselen den Consumtion, som Tariffen bestemmer ved Eseverts Indførselen, altsaa i Khavn for 1 Tde eller 16 pd: 64 Skill., i de øvrige Stæder for I Tde eller 16 &pd: 48 Skill. c) Da der af fers Fisk, som til Stæderne indføres, betales enten ingen eller saa liden Consumtion, at den staaer meget under den Consumtion, som er ansat for Fisken, naar den er saltet, røget eller paa anden Maade tilberedet; saa bliver det deraf en Følge, at naar nogen udfører tørret, ro get eller faltet Sisk fra de Steder, hvorved saadant Slags Fist fanges, og i hvilke den pleier at røges, torres eller saltes i den Mængde, at deraf kan udføres, da maae, naar Consumtions-Gorgisrelse derfor forlanges, ved Udførselen bevises, at Fisken er indført tørret, røget eller faltet, og at Consumtionen deraf er betalt ved Indførselen. 3.) For saavidt udførselen af forbemeldte Varer, for hvilke Gotgiørelse tilstaaes, steer til Søes, iagttages ved sammes Angivelse, Indlade ning og udførelse, med videre, forend Consumtionen gotgiøres, den Orden, som Consumtions-Fr. 15 Oct. 1778. IX Cap. 8 § foreskriver; dog skal ikke de ved Slutningen af bemeldte § paabudne Loffe:Attester eller Udførsels: Eeder her fordres, siden disse alene bør have 0110 34 Fr. om Conf. af ind. V. f. Dmk 3 §. 13 Jan. Sted for Oplags Varer og for faabanne, som have Idgang til Præmier og Salt-Afgifters Gorgiørelse. Maar Varerne derimod til Lands udføres, da skal den, som udfører dem eller besørger Udførselen, hvis han vil vente Gotgiørelse, i Khavn give en friftlig Ammeldelse eller Følge:Seddel over Varerne efter Tal, Vægt eller Maal, hvilken ved Udførselen paategnes af vedkommende Port Betient, og hvorefter Gotgiørelses Summerne paa Toldboden i det vedkommende Contoir, i det seneste inden 14 Dage fra Udførselen, kan hæves; i de andre Stæder melder udføreren, eller den, som besørger Udførselen, ligeledes skriftligen og ved Tal, Vægt eller Maal paa Hoved-Consumtions Contoiret, hvad der udføres og hvorfor Consumtionen forlanges gotgiort, Varernes Udførsel paasees og antegnes der næst i Portbogen, og naar det er skeet, og udførselen er rigtig befunden, gotgieres Consumtionen, naar den i det seneste inden 14 Dage fra Udførselen forlanges, imod Beviis fra den, som har forlangt og hæver den. Det skal staae enhver af Consumtions Betienterne som fører Opsynet ved udførselen, frit for, saasnart nogen Mistanke om det angivne Tal, Maal eller Vægt haves, at paastaae Varerne talte, maalte eller veiede; og skulde da, enten ved saadan Leilighed efler ellers, befindes nogen Svig eller Urigtighed til de Kgl. Rettigheders Fornærmelse, da skgl. samme Straf have Sted, som Consumtions Sr. IX Cap. 8 § bes stemmer for saadan befunden Urigtighed ved udførselen seeværts; denne nemlig, at de falskeligen angivne Va rers Værdie confifteres, og at Forbryderne skulle være skyldige samme i Penge at erstatte, samt lide saales des som for uangivne Varer i Toldrullen er befalet, da Confiscations-Værdien i disse Tilfælde tilfalder ganske den eller de Betiente, som have opdaget Urigtighe den. Fr. om Conf. af ind. B. f. Dmk 3-5 §. den. 4) Hvad Skibs Provisioner af inden: 13 Jan. rigs consumtionsbare Varer angaaer, da maae samme naar de, andensteds fra forskrevne, ankomme til det consumtionspligtige Sted, hvor Skibet er beliggende frit passere ind til Oplag, for at udføres med samme, eller og stray igiennem Byen lige til Stibet selv, dog at det ogsaa da behørigen angives; men naar de indkiøbes eller anskaffes paa det consumtionspligtige Sted selv, hvor kibet ligger, da gota giores derfor ved Skibets Idgaaende Consumtionen paa samme Maade og i samme Orden, som i det foranførte er bestemt for indenrigske consumtionsbare Varer, naar de ellers seeværts udføres; derimod skal ved Skibenes Indgaaende til consumtionspligtige Steder den Skibs: Provision, som fra Reisen er overbleven, enten paa Toldboden oplægges til Udforsel uden Consumtions: Gorgisrelse, eller og Consumtionen deraf ved Indgaas ende betales; dog tillades det i sidste Fald, at ethvert Stib maae beholde deraf saa meget consumtionsfrit, som Consumtions Betienterne kunne fienne at være tilstrækkeligt for Skibets Mandskab under Udløsningen og Indladningen. Saavel ved Ind: som Udgaaende angives Skibsprovisionen ellers særskilt for sig, uden at blandes med Ladningen. De Stibe, som fare paa China, Ost og Vestindien samt Guinea, nyde den dem tilstaaede Gotgiørelse efter Mandskabets Antal, men derimod ingen Consumtions: Gotgiørelse for deres Skibs: Provisioner. 5.) Fra den Tid af, da denne Fr. ved dens Bekiendtgiorelse træder i Kraft, ansees altsaa Consumtions Fr. 15 Oct. 1778 dens IX Cap. 1, 2, 3 og 4 Art., samt Pl. for Danmark, angaas ende Consumtionen af indenrigste consumtionsbare Vas rer, 20 Dec. 1779, sem ganske og aldeles ophævede; det samme gielder om det, bemeldte Consumtions: 35 Frs Fr. om Cons. af ind. V. f. Dmk 5 §. 13 Jan. Sta IV Cap. 1 Art. 8 og 9 § har fastsat om beredte 15 Jan. 20 Jan. Huder og Skind samt Skibsprovisioner, da beredte Huder og Skind nu komme ind under den almindelige Regel, som i denne Frs 1 og 2 § er bestemt, og med Consumtionen af Skibs Provisioner forholdes efter denne Frs 4 §. I øvrigt bliver bemeldte Consums tions Sr. ved denne Fr. uforandret, ligesom overalt i Almindelighed, saaledes og i Særdeleshed i Henseende til det, som i dens VIII Cap. og dens IX Cap. 5, 6.7. og & Art., samt IV Cap. 1 Art. 4 § og III Cap. 13 Art. er befaler om Consumtionen af og Passeersedle for udenrigske Varer, i dens IV Cap. 1 Art. 1, 2, 3,5,6,7, 10 § om consumtionsfrie Varer, i deus IV Cap. 2 Art. om Varer, der føres igiennem Stas derne, samt i dens IV Cap. 5 og 8 Art., em For holdet i viss Tilfælde med levende Creature og med Brød, som forbages i Kiøbstæderne; hvilke Artikler alle vedblive i deres Kraft, for saavidt de ikke ved an dre Anordninger ere neiere bestemte. Pat. Betreffend, daß sämtliche Buchdrucker in Schleswig, Holstein, Pinneberg &c. fünftig nur zwey Exemplarien von allem, was sie abdrucken, an die Kgl. Bibliothek einliefern sollen. p. 188. Fr. Ang. Overdaadigheds Indskrænk ning for Danmark, Norge og Hertugdømmene. Gen. L. Oec. og Com. Coll. p. 16. Noiere bestemt og forandret ved pl. 3 Apr. 1783 og 14 Dec. 1785. Cfr. Pl. 31 Jan. og 10 Mart. samt Sr. 12 Mart. 1783 (*). Gr. Ligesom Kongen Selv med Mishag har be mærket og ved Undersøgelse end videre erfaret, at der er i Hans Lande en Overdaadighed, som, ved at for: bruge (*) See og Gec. Coll. Br. 25 og Circul. 29 Mart. 1783. Fr. om Overdaadighed 1 §. I bruge fremmede Sager, endog langt over det nødvens 20 Jan. dige, udbringer til Fremmede Landets Formue, og, ved at forøde Land:ts egne Varer, berover os en viga tig Deel, af hvad til Fremmede skal sælges, saa har Han ogsaa lagt mærke til, at Samilierne, som dog udgiøre Staten, blive ved saadan Overdaadighed deels udarmede, deels svækkede, hvad enten disse saa selv vælge en deres Krafter overstigende Pragt, eller og de for en Slags Anstændighed nedes til at selge de Rigeres Exempler. For da at standse dette Onde, komme de Familier til Hielp, som ønske Lindring, og derved bringe en Tarvelighed tilbage, der kunde være nyttig for Familierne, og paa saadan Maade gavnlig for Staten, at hvad Folk allerede eiede, kunde, saavidt mues ligt, nyttes af dem, og at ingen god Nærings- og Arbeids: Vei derved besynderlig skulde lide, bliver følgende hermed befalet: 1.) Det maae herefter ikke være nogen af Undersaatterne tilladt, af Sølv eller Guld at bruge enten paa dem selv eller i deres Huse, det er ved Selskaber, andet end Daaser, Kaarder, Spænder, Wrme- og Hals Knapper, Uhre, Eruis, Skeer, Knive, Gafler eller de saa kaldte Bord Bestik, samt Lysestager og Sukkerbosser, Theeskeer, Sukkertænger, og hvad an det smaat kan være ved Bordene, ligesom og Bønder Bægere og saa kaldte Tomlinger; hvortil endnu kommer Ringe, og hvad Fruentimmer bruge til Øren og om Halsen, samt hvad Bondestandens Pynt af massiv Sølv kan være, og hvad andet til personlig Brug inden Dørre Folk kan have, ligesom og indtil 8 Fade til Bordet, samt Terriner og Caffe Kander for dem, som nu allerede have saadanne, da alt andet til Taffel og Thee-Borde henhørende Guld- og Sølv: Toi ej mere skal være tilladt at bruges; dog mane det Sølv, som Fr. om Overdaadighed r: 3 §. 20 Jan. som Løbere og Jægere bære, fremdeles vedblive, og glatte Sølv Snapper i Liberie: Klæder kan være tilladt for dem, som samme vil give. (See P. 14 Dec. 1785). I øvrigt skal alt fremmed Guld: og Splv-Arteide, som herefter i de Kgl. Lande indføres, være at confisqvere, hvor det forefindes; da derfra intet undtages, uden hvad Reisende enten føre med sig til personlig Brug eller som virkeligt Flyttegods lade indbringe. (See Pl. 3 Apr. 1783. I §). 2.) Aile Sølv og Guld: Galoner paa nye klæder, samt Qvaster, og hvad Navn saadant af Guld og Sp.v paa Klæder kan have, skal fra denne Frs Bekiendt giorelse være forbudet. Dog, paa det ingen skal tage Skade, kan enhver bære saadanne nu allerede havende Klæder indtil 1 Jan. 1786. Herfra undtages de Uni former, som Kongen Selv befaler og bestemmer, af hvem de mane bæres, eller og allerede har befalet for visse Personer i Hans virkelige Hos og Militair Tieneste staaende, og som ingen anden maae fordrifte sig til at bære. (Cfr. Pl. 31 Jan. og 10 Mart. 1783). 3.) Brodeerte Klæder, være sig med Guld, Solv eller Silke, maac ingen 17andsperson fra 1 Febr. 1783 lade sig giøre, da de kan opslide dem, de have allerede, indtil 1 Jan. 1786. Det samme gielder om Chaberaquer og Haanddækkener til Hefte. Dog, for at de, som hidtil enten have beffiæftiget sig eller næret sig ved Broderiet, ikke skal tabe aldeles dette Arbeide, tillades indtil videre, at Fruentimre made bære Bro derie af Silke, naar det, hver Gang et Stykke, lidet eller stort, her er blevet færdigt, efter foregaaende Be viisliggisrelse og behørig Attest om sammes Forfærdigelse her i landet, bliver stemplet i Khavn paa den anordnede Halle; men i de andre Kiøbstæder saavelsom paa Landet foranstaltes saadan Stempling af vedkom= mende Fr. om Overdaadighed 3-7 §. mende Embedsmænd, som Politiets Administration er 20 Jan. anfortroet, da Stemplet bliver Kongens Navn i Chiffre med Aarstal og Omskrift: Til Brug. (See Pl. 14 Dec. 1785). I øvrigt tillades det Fruentimmerne indtil 1 Jan. 1786 at kunne bære de broderede Klæ der, som de nu have. 4.) Alle Blæder og Blæs desstykker af Brocade, eller hvori Guld og Sølv er indvævet, ligesom og alt hvad med fremmede Stene er indfattet, være sig ægte eller uægte, maae tilligemed ægte og uægte Perler ikke bæres eller sees paa nogen efter den 1 Jan. 1784. Dog undtages, som sædvans lig, de af kostbare Stene giorte Præfenter, hvormed Kongen og det Kgl. Huus har benaadet nogen. Fra 1 Jan. 1784 maae og al Brug ophøre af Piumager og alle fremmede Rniplinger, ligesaa og alle saa faldte Points, Men lader nogen af Stene, som falde i Kongens egne Lande, noget forarbeide, skal det med Attest kunne bevises, at det virkeligen her er giort af Landets egne Stene. 5.) Al ægte Forgyld ning eller forsølvning saavel paa Vogne, som paa Møbler og i gusene, maae fra denne Frs Publication ej mere giores, eller af nogen bestilles. 6.) Alle Rnapper til Mandfolk-Blæder, de befalede Uni former alene undtagne, seal for alle herefter forarbeidede Klædestykker være enten af Tsiet, eller og her giorte Silke og Rameelhaars: Bnapper. De gemene Bonde Knapper maae alene beholdes. (See Pl. 14 Dec. 1785). 7.) Mandfolk tillades at bære til 1 Jan. 1786 hvad Klæder, som de af Silks og Fløiel na kan have, og saadanne som de nu ere, for saavidt som 4 § det ikke indskrænker; men det skal fra bemeldte Dag af være Mandfolk forbudet at bære, og fra denne Frs Publication at lade giore Rioler eller Overkioler af Silke eller Fløiel; dog maae, for vore Fr. om Overdaadighed 7-10 §. 20 Jan. Fabrikers Skyld, dette Kion bare indenlands giorte Silke Underklæder og Strømper, ligesom og Underfoder af Silke, men Fløiel skal aldeles herefter være Mandfolk forbudet. Saa maae og alle Silke Tørklæ der, som ikke kan toes, ej mere bæres. Men ligesom dette Forbud ej angaaer Manchester og andre Bomuldersier saa strækker det sig ej heller til de saa kaldre halv Silkes og Linned, og halv Silke: og Bomulds, samt halv Silke og Uld, og halv Silkes og Sloret: Tsier, hvilket alt, naar det beviisligen her er giort, som tilforn, være tilladt at bæres. maae, 8.) Fra 1 Jan. 1786 bortfalder ganske al Brug af Pelsværk til Border og Stads Klæder. Derimod til Overkioler og for Varme bruges derefter alene indenlandsk Pelsværk, og af fremmed alene det saa kaldte Graaverk (*). 9.) Tienere ved Kgl. Embeds mænd og andre maae fra 1 Jan. 1786 af Silke inter bære uden Haarpunge, Pidske, Halsbaand og Strømper (cfr. Pl. 3 Apr. 1783. 4 §). Tienestepiger fra samme Tid heller ikke af Silke, undtagen Kaaber og en fort Silfe-Kiole. (See Pl. 14 Dec. 1785). 10.) Fra 1 Jan. 1786 maae paa Fruentimmer Rlæder ikke bæres andre Garniturer end af Tøiet, eller naar de (*) Bed Resol. 3 Mart. 1783 (befiendtgiort til almin delig Efterretning i Addresse Conteirets Efterret ninger fame de Berlinaffe eg Hopfnerske Tidender i Følge Gen. L. Oec. og Commerce Collegii Brev til Khavns Magistrat 15 Mort.) er det, i Henseende til en af Bundemager Lauger i Khavn anfeat nære mere Bestemmelse af denne 9, hvorvidt nemlig For budet mod Borders Brug ogfaa fulde frække sin til de med Silke-Bat, Multum og desligefte ferede Kaa ber, befalet: At det ikkun er paa Stads Klæder at Velsværk til Border al være forbudet, men paa Overfioler samt alle Slaas Peffer og forede Kaaber. som bæres for Varmes Skyld, maae fremdeles, som forben, Border af indenlands Vefsværk bruges. (Efr. Dec. Coll. Br. 25 Mart. 1783. 29). Fr. om Overdaadighed 10-15 §. de ikke ere deraf, da ej til høiere Priis end 16 Relr, 20 Jan. ligesom og fra I Febr. alle Garneringer, der af nye giøres, skal være efter hvad derom her er fastsat. Alle italienske og andre Blomster, saavidt de ej her beviisligen ere giorte, skal fra 1 Jan. 1786 ganske være forbudne at bæres, ligesom ingen nye fra nu af mere maae indføres (cfr. Pl. 3 Apr. 1783. 2 §); og ej heller fra nu af Solio paa nye klæder, som bestilles, eller paa nogen anden Maade at bæres, herefter vorde anvendt. 11.) Tienestepiger maae ikke bære paa Hovedet Sætter, som have kostet mere end 1 Rdlr til 9 MF, deres Bryllupsdag undtagen, og heller ikke have Ørenringe. 12.) Hver Tiener, som overbevises om, at lade sig af en Friseur frisere, skal i Mulkt for hver Gang betale 4 Rdlr. (See Pl. 14 Dec. 1785). 13.) Alle Stue Betræk af Silketgier, ligesom og alle Vindues:Gardiner af Silfe, forbydes aldeles herefter at lade giore. 14.) De allerede giorte Forbud igientages, og følgende Poster forbydes aldeles herefter at maae indføres i de Kgl. Lande: a) Alle Meubler, af hvad Navn de ere, hvorunder ogs saa alle Gulv Dækkener henhøre (*). b) Vogne af alle Arter som og heste Geschirrer (cfr. Pl. 3 Apr. 1783. 3 §). c) Alle fuldfærdiggiorte smaa og store Uhrer. (Nøiere bestemt ved Pl. 13 Jun. 1787 **). d) Alt fremmed Glas, Porcelain og Sajance; hvor fra Speile indtil videre undtages; dog forbeholdes det ostindiske Compagnie ligesom og Canal-Compag niet de dem octrojerede Rettigheder, ligesom under dette Forbud ej heller forstaaes det, som Reisende en ten til personlig Brug medbringe eller som virkelig Flytte Gods lade indføre. 15.) Saavel for at (*) See Circul. 29 Mart. 1783. 4 og 5 §. (**) Cfr. Circ. 29 Mart. 1783. 7 %. inds Fr. om Overdaadighed 15 §. 20 Jan. indskrænke Overdaadighed, som for at fette Undersaatternes udgifter, besales end videre følgende: a) Til Middag maae herefter ingen ved Giestebudder give mere, end 8 Retter, smaa og store Fade iberegnede, og dertil, foruden Salater og hvad dertil regnes af indenlandsk, hoist 4 Sorter Defert: Sager, foruden her vorne Frugter, saa at alle fremmede Confecturer, saavel vaade som terre, bortfalde. b) Til Aften maae ingen Undersaat give mere end 6 Retter, smaa og store Fade iberegnede, og foruden Salater høist 2 Sorter Desert Sager med her vorne Frugter. c) Til Bordet og ellers maae ej gives ved Giestebudde andre, end den egentligen saa kaldte hvide fransk viin og fransk Rød:Viin, samt Mallaga og Madera-Viin; hvorimod andre fine Vine og Liqveurer samt gammel fransk Viin og fremmed Øl forbydes; men Punsch fan gives til hvem det forlanger. d) Til Bryllupper og andre dermed lige Zoitideligheder maae gives to Fade og to Sorter Desert Sager mere, end ved sædvanlige Giestebudde. Endeligen maae fra I Oct. 1783 ingen fremmede Madvarer og ingen fremmede tillas vede Spiser, hvortil her i Landet Hoved-Ingredientserne haves, enten gives ved Giestebudde, eller fals holdes, og til den Ende averteres i 2viserne. Dog, da herunder ikke forstaaes fremmede til Mad fornødne og brugelige Ingredientser, skal det ved en placat, sem Gen. 2. Oec. og Commerce Collegium haver at bekiendtgiøre, nærmere bestemmes, hvad som skal agres at være forbuder (*). Saa maae og herefter alene De (*) I Følge Oec. og Commerce Collegii Brev 4 Mart. 1783, til havns Magißrat, er det i Addreffe-Cen toirets Aviser samt de Berlinale en Hepfnerfe Tidender til alles Efterretning befiendtgiort: At Kon gen, i Henseende til den placat, som efter Fr. 20 Jall. Fr. om Overdaadighed 15 §. de Vine, som i den foregaaende Artikel ere tilladte, 20 Jan. i Viins og Værtshuse fra 1 Jan. 1784 frienkes og falholden, ligesom og i Aviserne averteres (*). Det samme gielber em fremmede ØlSorter, og fremmebe her indførte tillavede Liqueurer, hvilke hverken made fienkes, falholdes eller i Aviserne averteres fra 1 Oct. 1783 vrigt vil Kongen med Belbehag ansee, at Undersaatterne, for at nytte hvad de nu eie, bruge det indtil de fastsatte Tider, ligesom og at de fiden efter endog indskrænke sig under, bvad ber saavel i Henseende til Spise og Drikke er tilladt, som og i Hens seende 20 Jan. 1783 kulde ventes udfærdiget om de for budne fremmede Madvarers nærmere Bestemmelse, den 3 Niart. 1783 bar resolveret: At den ved Fr. 20 Jan. 1783 tilatede Judkrænkning i fremmebe Madvarers og fremmede tillavede Spisers Forbru gelse her i landet, hvilke til den Ende ere forbudne at gives ved Gießtebudder, falholdes og averteres til Salg i Aviserne, skal herefter alene iagttages ved Indfo selen eg Toldens Erlæadelse; boocom de for noone Ferankeltninger skal i fin tid iaiennem Gen. Toldkammeret vorde publicerede. Dog tiener det imidlertid til Efterretning, at under de fremmede syltede og tørrede frugter, som i Frs is $ Lite a findes anførte, ei skal forstaaes saadanne tørre Fruater, der, ferend de spises, blive kogte og tils lavede, saasom torre Kirsebær, Svedker, Blommer og dere delige til Duusbeldningen fornødne Frug ter. (Cfr. Dec. Coll. Br. 25 Mart. 1783 A. og B. 19). C) Bed Resol. 10 art. 1783 (befiendtaiert til al mindelig Efterretning i Addresse Contoirets Efterret ninger samt de Berlingske ca Hopfnerke Tidender i Følge Oec, og Commerce Collegii Brev til Khavns Magistrat 15 Mart.) er det, Anledning af Vins bandier Laugets Serefoorgfel eg Anfoaning benne Handel angaaende, fastsat og tilladt: At familiae Biinhandlere uden undtagelse maae fremdeles falholde alle Slaas Vine; men at det, som i Hen feende til udfienfningen i Vin og Bærtshuse og cle lers em Binenes Brug i Fr. 20 Jan. 1783 foreskri ves, skal blive uforandret og faae i sin fulde Kraft til allerunderdaniaft Efterlevelse. (Etr. Dec. Coll. Br. 25 art. 1783. 55). VIII Deel. 20 a + Fr. om Overdaadighed 15 §. 20 Jan. seende til alle andre ovenopregnede Poster. Paa det denne Anordning kan efter dens Publication blive ved at være til Undersaatternes Bedste i en bestandia Erin dring til Efterlevelse, skal den carligen i alle Riobstæder i de Kgl. Riger og Lande oplæses af alle Præs diktole første Søndag efter Cytaar og første Son dag i Julii Maaned. Da Kongen har den Tillid til Sine Undersaatter, at de, ftiounende deres eget Gavn, skal selv glæde sig ved denne Tarveligheds Forskrift og vaage derover, saa vil han ikke ved Politie- eller an dre Tvangs Midler nu for det første see dets Iværk sættelse befordret. 20 Jan. 20 Jan. 31 Jan. 31 Jan. P. 22. Samme paa Tydsk. (Cfr. Von. 20 Nov. 1793). Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 15 Jan.) At Brygger-Lauget i havn maae (i Betragt ning af de vedvarende hoie Priser paa Byg, Humle, Brænde og Steenkul, med videre) endnu eet Aar, fra den 23 Jan. at regne, lade sig betale for 14 Marks Øllet 16 117E og for 8 Mks Øllet 9 ME; hvorhes samtlige Vertshuusholdere og Øltappere i Khavn Fal, medens denne Forhsielse vedvarer, i Henseende til Øllets udsalg i smaa Maal rette sig efter Pl. 6 Dec. 1771, og i Følge deraf ej tage mere for 1 Kande 4 Dalers Øl, end 4 fill. og for en Pot 2 Still. (See Pl. 7 Jan. 1784). P. 240. R. Kammer-Pl. Om Opdagelse og Anmeldelse af de Midler og Effecter, som tilhøre forrige Foged udi Øvre Nommerige Fogderie under Aggershuus Amt, Regimentsqvarteermester Adrian Røbke, eg ikke af Vedkommende allerede ere angivne. p. 30. Admir. Coll. Pl. (Resol. 15 og 22 Jan.) Ang. en Forandring paa Spe Etatens Uniformer. P. 32. Alle Pl. om See: Etatens Uniformer. Alle Galloner paa Sse Etatens Uniformer stal 31 Jan, afskaffes, og en, i Anledning deraf, approberet For. andring skee paa bemeldte Uniformer, som skal anlægges d. 1 Jan. 1784, hvorom alle Vedkommende i Sør- Eraten ere underrettede; saa skal og de i Tienesten vira kelig værende Soe-Officerer samme Tid anlægge og bære paa Kiolen en guldvirket Epaulette, og begge de Mis litaire Etater bruge et lige Slags Cocarder paa deres Hatte, nemlig røde med guul Kandt; hvilke Cocarder strax skal bruges (see Pl. 2 Jul. 1784); men hverfen Epauletten eller Cocarden maae beres af andre, end de i Tienesten virkelig værende Søe: Officerer; endelig maae ingen Domestiqver, fra I Jan. 1784, bruge blane Kiole af Sve Etatens Uniformes Couleur, røde Underklæder, uden tillige at bære blaat Foer under Kiolen og Cameelhaars- eller andre tilladte Knapper, ef Heller Ponceau rod Krave paa Kiolen, da samme bliver anlagt paa See Officerernes nye Mondering. Vorschrift, zur Verhütung des Entweichens der 31 Jan. jungen Mannschaft aus Jutland ins H. Schleswig. p. 190. Pl. At Bogtrykkerne, i Steden for at de 5 Febr. hidtil have leveret 3 Eremplaret, af alt hvad de trykke, paa Tryk-Papiir, skal for den tilkommende Tid ikkun levere 2 Exemplarer til det store Kgl. Bibliothek, hvoraf det ene skal være paa Skriv Papiir; og, for at forekomme al Urigtighed ved Bogtrykkernes Leverancer for Eftertiden, maae ingen Bogtrykker trykke noget Skrift, uden hans 2Zavn er bemærket paa Ti telbladet. (Sansom det vel ved Anordn. 10 Jan. 1781 er paa nye befalet, at Bogtrykkerne skal til bemeldte Bibliothek uden Betaling aflevere 3 uindbundne Exemplarer af alt det, som i deres Bogtrykkerier bli ver trykket, med videre; Men deri ej er bestemt, hvad Slags NA 2 Pl. ang. Bogtrykkerne. 5 Febr. Slags Papiir de leverende Exemplarer til Bibliothe 5 Febr. 12 Febr. fet skal være trykte paa, hvorover de leveres paa Tryfpapiir som gier Eremplarerne uanseelige). Cancel. P. 33. Pl. At de i Anledning af utilladelig Bræn deviinsbrænden og Broehold paa Landet (i Danmark) afsigende Domme skal, inden 8 uger efter deres Afsigelse, indsendes til Amtmandens eller Vedkommen des Approbation, og i vidrig Fald være uden Kraft. (Saasom det ved St. 2 Sept. 1773 ej er bestemt, hvorlænge de for disse Forbrydelser ergangne Domme skal efter deres Assigelse ansees gieldende og have Approbations Ret, naar i øvrigt intet imod dem findes at erindre; og det er bragt i Erfaring, at nogle Domme have henlagt i 2 Aar og derover, uden at være inde sendte til Approbation. See Fr. 2 Aug. 1786. 11 § *). Cancel. P. 35. Pl. At ingen af Bergstaden Kongsberg maae reise ud af Landet uden pas. Cancel. p. 36. Gr. Endskiønt det ved Fr. 1 Febr. 1770. 22 § er befalet, at ingen Skipper eller seefarende Mand maae af Norge, fra et Sted til et andet i Kongens Riger og Lande, meget mindre ud af Landet, udføre enten Søefolk, Soldater eller andre Undersaatter, uden Vedkommendes lovlige Pas, under Straf af 100 Rdlr for hver Person, ja vel og, efter Beskaffenheden, un der Skibs on Godses Fortabelse; ere dog adskillige fra Bergstaden Kongsberg derfra udgaaede, uden at være forsynede med lovligt pas, hvorved adskillige lordener ere foregaaede; Hvorfore, for at forekomme al miss tænkelig Omgang og Solo Handel i og uden for Bergstaden, følgende befales: 1.) Maar (*) Efr. E. Br. 26 Mart. 1791. I : Pl. om Reisepas fra Kongsberg 1-3 §. z.) Saar nogen, som hører til Berg-Staten paa 12 Febr. Kongsberg, sig derfra andensteds hen vil begive, da skal han forsyne sig med Pas fra Berghauptmanden, og dersom han ikke hører til Berg Etaten, men dog beer eller opholder sig paa Kongsberg, da fra Byefogden samme steds. 2.) Skulde nogen fra Bergsta den Kongsberg andensteds hen i Norge sig begive og igien derfra forlange Stedete Øvrigheds Pas, for derefter ud af Landet at reise, da maae saadant Pas ham ikke gives, førend han er forsynet med Vedkommendes Pas fra Kongsberg; Og maae til den Ende ingen Øvrigheds-Person udstede noget Reise pas til nogen, uden i Forveien at være foreviist Pas fra det Sted, hvor han sig sidst har opholdt; hvilket Pas han tillige haver at paaberaabe sig i sit udstedende Reise- Pas. Skulde nogen Øvrigheds Person sig herimod forsee, da skal han, efter lovlig Omgang, indestaae for den Skade, han ved saadan sin lagtsomhed foraarsager, eller og vilkaarligen efter Sagens Omstændigheder. 3.) Skulde nogen Skipper eller spefarende and understaae sig at bortføre nogen til Kongsberg Stad eller Berg Etat henhørende Person, uden at samme med lovligt Pas var forsynet, da skal han bode dobbelte Bøder, imod naar han udfører en anden; og Skulde en saadan Person være skyldig i mislig Omgang, og der kunde bevises, at den Skipper eller seefarende Mand, som ham havde udført, derom havde været vis dende, da skal han som Medvider i de begaaede Misligheder være at ansee. Fr. Ang. hvorledes for Fremtiden skal fors 19 Febr. holdes med Trolovelser. (Saasom den hidtil brugelige Maade at indgaae Trolovelse paa, i Danmark og Norge, baade er kostbar for Almuen og tillige fører mange Uordener med sig). Cancel p. 38. A a 3 1.) Jn: - 19 Febr. Fr. om Trolovelser 1-3 §. 1.) Ingen Gilde eller Sammenkomst maac holdes i Anledning af nogen Trolovelse, men enhver skal forføie sig fra det Sted, hvor Trolovelsen holdes, hiem i sit Huus; og al 23pefogderne i Kiøbstæderne, samt Herreds: og Birkefogderne paa Landet, samt Fogderne og Lensmændene i Norge, have Indseende med, at saadanne. Gilder og Sammenkomster ikke sce; men skulde de skee, da have de saadant stray at anmelde for vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand; og skal da saavel Sæfte: Manden som Sæste: Qvinden give hver for sig 2 Rdlr i Mulkt til Byens eller det Sogns Fattige, hvor Gildet eller Sammen komsten har været holdet, og desuden enhver for sig. ligefaa meget til den Byefoged, Herreds Foged, Birkefoged, Foged eller Lensmand, som saadant haver anmeldet, hvilken Mulkt efter Stiftamtmændenes Or dres i Kiøbstæderne, og Amtmændenes paa Landet, udpantes, uden foregaaende Lov og Dom, af vedkom mende Rettens - Betiente. 2.) Naar Trolovelse er holder, skal Præsten i det Sogn, hvor Feste Qvinden opholder sig, næste Sondag lyse til Egteskab af Prædikestolen, paa den i Ritualen anbefalede Maade, hvad enten de Trolovede det begiere eller ikke, og naar der 3de Gange er lyst af Prædikestolen, skal Bryl luppet være fuldbyrdet inden den siette Søndag ders efter, den Søndag iberegnet, paa hvilken den sidste Tillysning seede. 3.) Sogne Præsten i det Sogn, hvor Tillysningen af Prædikestolen er skeet, skal have Indseende med, at Brylluppet inden den an befalede Tib fuldbyrdes; skeer det ej, skal han falde de Trolovede for sig, og i sine Medhielperes Overvæs relse tilspørge dem, hvorfor Brylluppet ej er fuldbyrdet; skulde de da begge være enige i at forlange Tro lovelsen ophævet, da skal saadan deres Begiering ind- føres Fr. om Trolovelser 3.7 §. føres i Ministerial: Begen og af dem underskrives, out 19 Febr. de kan skrive, hvis ej, tegner Præsten deres Navne med paaholden Pen, og af Præsten selv og Medhielperne tillige underskrives, og skal Trolovelsen da saaledis være ophævet, og tillige af Prædikestolen næste Sondag bekiendtgiøres, at disse Trelovede have med fælles Samtykke ophævet deres indgaaede Trolovelse; og maae da disse ingen Sinde indgaae enten Trolo velse eller Egteskab med hinanden, uden Kgl. Dispen sation. 4.) Skulde de derimod enten begge eller en af de Trolovede forlange udsættelse af Brylluppet da maae saadan udsættelse ikke tillades, men den eller de, som sig vægrer Brylluppet at holde, skal give 1 Rdlrs Mulkt til Sognets Fattige, for hver uge Brylluppet udsættes, hvilken Mulkt af vedkommende Stedets Foged inddrives paa Prastens Anmeldende uden foregaaende Lov og Dom; skulde Bryllupper endnu i fire Uger derefter ikke være fuldbyrder, da melder Præsten det til Biskoppen, som, efter nøjagtig derover indhentet Underretning om Aarsagen, haver at indsende det med sin Betænkning til det danske Cancellie.

5.) Skulde den ene af de Trolovede er flære sig at have grundet Aarsag til at paastaae Trolo velsen ophævet, efter de i Lovens 3 3. 16 17 18 Cap. anforte Aarsager, da skal Sognepræsten see til dem at forlige; men kan det ej skee, da skal den, som troer sig til saadant Søgsmaal berettiget, udtage Stevning inden 14 Dage; giør den det ej, da forholdes dermed efter 4 §. 6.) De Trolovede maae ej flytte til hinanden og boe under Tag sammen, forinden Bryle luppet er holder; de, som handle herimod, straffes, som for fortilig Sammenleie (*). 7.) Hvad Adelen og de lige med Adelen privilegerede angaaer, da for holdes 21 a 4 (*) See Rescr. 25 70v. 1791. Cfr. K. Br. 12 Nov. 1791, Fr. om Trolovelser 7 §. 19 Febr. holdes herefter med deres Trolovelse eller Se-Ord, som hidtil. 19 Febr. 3 Mart. 10 Mart. Fr. Ang. de saa kaldede Lose: Mænd pas Island, deres Afskaffelse, med videre. (Saasom dise foraatfage Landet megen Skade, fornemmelig dervid, at de ej tage stadig Tieneste hos Bonden, men leie derimod deres Arbeide, enten i dage eller ugeriis, paa den Tid, Bonden meest trænger til dem, og det imod saa hoi og overdreven Len, at Bonden derved uds sues, hvorved tillige foraarsages Mangel paa ordentlige og stadige Tienestefolk. Ligesom de og omstrippe Landet og udsue Almuen med Landprang af unyttige Rramvarer og ulovlig væg Leie, drive deres Tid, for den største Deel, bort i Ørkesløshed og eenlig Stand, hvorved bande Folkets Formerelse hindres, og de selv paa deres Alderdom blive Landet og de Fattiges Kasse til Besvær). Cancel. p. 42. Brücken und Hafen Ordnung für die Stadt Alpenrade. P. 47. Gen. og Commiss. Collegii-Pl. Ang. adskillige Forandringer og Indskrænkninger i Officerernes Uniformer c. ved Landmilitair Etaten, samt hvad Uniform de paa Vartpenge og Pension staaende saaz velsom afskedigede og à la Suite i Armeen anstillede Officerer herefter skal bære (i Overeensstemmelse med Sr. 20 Jan. 1783). P. 64. 1.) Det skal alene være samtlige Generalsperso ner, og ingen andre Officerer af Land-Etaten eller ders ved staaende militaire Betiente, efter I Jan. 1784 tilladt, at bære Fiæder paa hatten. 2.) Alle Underklædninger, Opslager, Kraver, Rabatter og Underfoder af Silke eller Fløiel, saavelsom alle Lan Treffer og Broderier saavel paa Uniformer, som paa Hatte, Pl. om Ld:Officerernes Uniform 2-4 §. 3.) Hatte, skal, fra I Jan. 1784 af, være aldeles for: 10 Mart. budne at bæres af alle Officerer uden Forskiel. Ligeledes skal det være alle Officerer uden Undtagelse, fra bemeldte Dato af, forbudet, at lade deres Over- Riortler besætte med Guld: eller Sølv Treffer. 4.) Sr. 20 Sebr. (*) 1765, angaaende Uniformen for de dimitterede og paa Pension staaende Officerer, skal faas ledes forandres: at fra I Jan. 1784 af skal alle paa Vartpenge og Pension staaende samt med Tilladelse at bare felt Tegn dimitterede Officerer, naar de have staaet ved Rytteriet, bare rede Kiortler med røde dia batter og Kraver, samt de ved Rytter Regimenterne brugelige Opslage og pallie Underklæder, alt med gule Metalknappe, og guldgalonerede hatte; men naar de have staaet ved Infanteriet, røde Kiortler med røde Rabatter og Kraver, efter den ved Infanteriet bruge lige Façon, med hvide Underklader og hvide Knappe, samt sølvgalonerebe Hatte, dog begge uden de hidtil brugte Skulder: og Arel-Baand. De Officerer ders imod, som staae à la Suite i 2rmeen, tal, hvad enten de ere af Sytteriet eller Infanterier, samtlig bare røde Kiortler med røde Rabatter og Kraver, samt pallie Un derklæder med hvide Knappe og sølvgalonerede hatte. (Forandret ved Pl. 1 Oct. 1785). Von. Wegen der Gerichts: Gebühren und Spor: 11 Mart. teln für den ersten Bürgermeister der Stadt Tónning wie auch für den dortigen Gerichts:Diener; welche durch nachstehendes Verzeichniß vestgeseßt sind. P. 192. Pat. Wegen der mit dem Schifsvolk bey Seefahr: 12 Mart. ten nach Oft und Westindien oder andern langen Reisen zu errichtenden Hauer-Contracte, wie auch der den Schiffern oder Rehdern in Ansehung der zurück. 21 a 5 31: (*) I Samt. af Frr. flager ved en Troffeil: 20 Jan. Pat. weg. Häuer-Contracte. 12 Mart. zubringenden Seeleute obliegenden Verpflichtung, für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rangau und Altona p. 66. 12 Mart. Fr. Ung. Overdaadigheds Indskrænk ning i Bondestanden i Danmark og Norge. Cancel, P. 70. . Gr. Sansom Overdaadighed i Bondestanden paa nogen Tid har tiltaget, saavel i Danmark som Norge, deels i Mad og Drikke, deels i Klædedragt, saa at Bønderne ikke lade sig ngie med de Ting, som Lander frembringer, men paa sine Steder ere yppige med Vin, Caffe og klæder af fremmede Teier, hvorved denne Stand forarmes og Pengene til Fremmede udgaae af Landet; Og Kongen, til at forekomme Overdaadighed overalt i Hans Lande, har ladet udgaae Fr. 20 Jan. 1783, faa bliver og herved, til at forebygge flig skadelig Ødselhed i Bondestanden, følgende befalet: 1.) Til Bonde Bryllupper, hvorunder tillige skal forstaaes Sæfte 27ollere (*) og Kroemænd, mane ej være mere end 32 Perfoner af begge Kion, unge og gamle, Brud og Brudgom, deres forældre, Slægt og Venner med indbegrebne; der mane ej gives mere i der heieste, end 4 Retter mad, og maae aldeles ej hverken Viin eller Caffe der forbruges; Skulde negen sig herimod forsee, da skal Brudeparret betale i ult 2 ME for hver Person, der mere er til Brylluppet, end de fornævnte 32 Personer; og skal Sognefonderne i Danmark og Lensmændene i Norge hermed have Indseende, og stray melde det for Herrede og Birke fogden eller Sorenskriveren, som, efterat Sagen Gieste Rets viis er undersøgt og rigtig befunden, dømmer Brudeparret i den fornævnte Mulkt, Halvdelen til Sognets (*) Cfr. Canc. Br. 12 Jul. 1783. Fr. om Overdaadighed h. Bondest. 1-3 §. Sognets Fattige og den anden halve Deel til Sogne: 12 Mart. fogden og Lensmændene, eller hvem anden der er Angiver, naar disse ej ere det; hvilken Dom sendes Amtmanden til Approbation, og naar den er erholdet, fan samme uden videre 2ppel erequeres. Dersom til noget Bondebryllup enten skulde gives mere end 4 Retter Mad, eller bruges Viin og Caffe, da skal Brudeparret derfor betale i Mulkt & Skill. for hver Person, som er til Brylluppet, hvormed Sognefogden og Lensmændene have Indseende, saaledes som feran er sagt, og deles denne Mulkt da paa samme Maade. Ligeledes skal eg al Viin og Caffe være forbuden ved Barseler, Bornedaab, Birke Gang og Liigfærd, og maae i saa Tilfælde ingen mad gives uden til Udenbyes Solf, alt under Straf af 1 Rdlr for hver Gang herimod handles, med hvilke Beder det forholdes, som tilforn sagt er; ligesom der i øvrigt ingen Sammenkomster ved slige Leiligheder maae være, saa skal og al Caffe Drikken blant Almuen paa Lan det være forbuden. 2.) Ingen Bonde:Bryllup maae holdes mere end een Dag; dog mane 16 af 23ryl.. Iups Gießterne 2den Dagen komme tilsammen om Aftenen RI. 6 og dandse til midnat, dog uden at maae sættes til Bords. Dersom noget Bonde Bryllup holdes mere end een Dag, da skal Brudeparret betale en Mulkt fra 2 til 20 Rdlr, som Amtmanden fastsæt ter uden videre Appel, for hver Dag Brylluppet holdes mere end een Dag, og skal saavel Sognefogderne som Lensmændene hermed have Indseende, da Boderne deles paa den i 1 § anførte Maade, ligesom det og med Executionen saaledes forholdes. 3.) Ins gen af Bondestanden paa Landet, ung eller gammel, gift eller ugift, maae bere andre Klæder, end af hiems megiort Toi, sem Vadmel, Varken og andet deslige; Qvinds Fr. om Overdaadighed h. Bondest. 3 §. 12 Mart. Qvindfolkene maae aldeles ej bære Silketroier eller Skierter, eller Silke: Torklæder; deg maar de bære en Silkebue, og Treie og Skiert af Bram: Toi, eg Banderne ligeledes bare en Troie eller Vest af Rram Toi, og al Sognefogberne og Lensmændene enhver for sit Sogn og District hermed have Indseen be (*). Skulde nogen Bonde, Mandfolk eller Fruens timmer, (*) Dog er det ved Rescr. 22 Oct. 1783, til tittamt mændene i Danmark og Norge, betalet: At da det ved Fr. 12 Mart. 1783 iblant andet er forbudet Bender og Almues Solf paa Laudet at bære Silkes Torklæder, Treier eller Skierter, med videre; men det af adskillige indkomne Forestillinger er Kousen foredraget, at det paa nogle ar er blevet alminde ligt, at anskaffe sig oober af Silkerei eg Spice of Fløiel, samt andre Silke og klædes Klæder, og at Mængden deraf er saa stor, at det vilde være lmuen til forre udgift, end til Fordeel, om de nu rap fulde afskaffes; Saa maae det i saadan Anied ning være Land Almuen tilladt at bære deres, førend Sr. 12 Mart. 178 udkom, sig anffaffede Sille, Klædes eg andre læder, samt Steicis Sofer, udi zde ar fra samme Frs Dato, deg uden imidlertid af ferbemeldte Stags, som er forbudet, at lade sig giere nogen nne. Men i øvrigt skal det i alt have sit Forblivende ved Forordningen. Tillige er det ved Rescr. 1 Oct. 1783, til Grev Schack til Schackenborg, anordnet: At saasom det (da Grevikabet Schackenborg ligger meleret med de under Tønder, Hadersleb, Lygum Kloster og Apenrade: Amter hen borende underfaaiter, at faa per derfra ere und tagne) vilde foraarfage Bankeligheder, naar den ene Naboe var forbuden at bære det, som den anden er tilladt; og da alle Bender næsten bære klædes- Klæder og vindfolkene kramtoi, Silke-Hals-Torklæ der, endeel og Silfe Klader, vilde det baade i Almindeligbed blive en for Betoning, om flige Kla der fear fulde aflægges, og nafen umueligt at faac med et saa mange hiemgiorte Toter færdige, allerhelst der, hvor gifte Koner, Enter og Piger alle arbeide paa Kniplinger at forfærdige, og lider hiemmegiort Tei vorder forfærdiget; Saa maae det efter flige Omitændigheder i Henseende til de fchaden. borgske Bønder, der, som meldt, ere melerede med Slesvigske underfaatter, forblive, for saavidt deres Klædedragt angaaer, paa samme Maade, som forben; Fr. om Overdaadighed h. Bondest. 3 §. timmer, herimod handle og fremkomme enten i Kirke 12 Mart. til Offers, til Bryllup, eller i nogen anden Forsams ling, anderledes klædt, end her anordnet er, da bebe den Person, for hver Gang hans Brest saaledes fins des, 16 Skill. Dansk, den Deel deraf til Sognes fogderne og Lensmændene, og de øvrige Dele til Sognets Fattige, hvilke Sognefogderne og Lensman dene oppebære, og de tre fierde Dele deraf til ogs nets Fattig Kasse betale. Men vil de Skyldige ej i Mindelighed betale, da melde de det for vedkommende Herredsfoged, Birkefoged eller Sorenskriver, hvilke dermed omgaaes som i I § sagt er; og skulde nogen for slig Brøde tvende Gange være mulkteret og lade sig 3die Gang finde i saadan Brost, da skal den Person, andre til Erempel, gaae sidst til Offers, naar hele Menigheden har offret, med mindre han eller hun forandrer sin Dragt og ikke lader sig see mere i forbud ne Klæder, hvilket Sognefogderne, Lensmændene og i fornødent Tilfælde de Kgl. Fogder have at holde over. Denne Fr. skal oplæses 2 Gange om Aaret af Prædikestolen, den 2den Søndag efter Advent og 1ste Søndag efter Trinitatis, da de, som det Aar have be talt Bøder, navnligen oplæses; da Præsten tillige forklarer, hvorfor dette er befalet, og hvor meget denne Befalings Efterlevelse er til Almuens eget sande Beste. Fr. for Norge ang. Consumtions-Erlæg: 17 Mart. gelsen og Tilbagegivelsen af de indenrigske consum tionsbare Varer, som ikke fortæres i de consumtionspligtige Stader, hvor de ere indførte, vore eller falde, men derfra til andre Stæder udføres. Gen. Told- Kammer. P. 75. Noiere hen; Men i øvrigt skal det have sit Forblivende ved forbereite Forordning. Cfr. Canc. Br. 18 Oct. 1783 og Rescr. 14 Jul. 1786. Fr. om Cons. af ind. V. f. Nge 1 §. 17 Mart. Noiere bestemt ved Fr. 22 Jun. 1792. 15 09 16 §. Gr. Ligesom Kongen i Sr. for Danmark 13 Jan. 1783 har villet see Handelen og Omsætningen med disse Varer paa beste Maade lettet og befordret, saa er og paa samme Tid denne Sag taget i noie Overveis else for Norge. Det er da befundet, at ligesom i Dan mark, saaledes og i Norge, kunne de Besværligheder, der møde ved den nu værende Indretning, som pl. 20 Dec. 1779 har indført, for største Delen haves, og den indenlandske Handel og Omsetning, mere end hidtil skeet er, lettes og befordres, naar det til Regel antages:,,At Consumtionen af indenrigske Varer bør ,,af Indføreren erlægges ved enhver Indførsel i de ,,consumtionspligtige Stæder, og tilbagegives ved ,,enhver udførsel af disse Stæder til den, som udfø= ,,rer dem, uden Forskiel hvorhen de føres, og uden at ,,det behøves at bevises, enten naar de ere indførte, ,,eller naar Consumtionen er betalt." Og da nu denne Regel i ovenmeldte Fr. er lagt til Grund for Con sumtions Gotgiørelser for Fremtiden i Danmark, sna skal og, i Overeensstemmelse hermed, fra denne Frs Bekiendtgiørelse af og indtil videre, følgende Orden være fastsat for Consumtionens Erlæggelse og Tilbage givelse af indenrigste consumtionsbare Varer i Norge: 1.) Maar nogen til Lands eller Bands til noget consumtionspligtigt Sted indfører nogen Slags Varer hvoraf Consumtion svares bør, og om hvilke ikke i den 5 § anderledes er bestemt, da skal Consumtios men der ved Indførselen, ogsaa fra de Kgl. Hertug dammer, erlægges efter Consumtions Tariffen, eller de Forandringer deri ere gierte eller herefter givres, og under den Straf, som Anordningerne for Consums tionssvig fastsætte. Herefter udstedes eller antages alt= saa Fr. om Conf. af ind. V. f. Nge 12 §. saa ikke (undtagen for indenrigsk Kornbrændeviin efter 17 Mart. 2 §) saadanne Passeersedler, som forklare, at Consumtionen af Varerne, hvorved de følge, er paa et andet Sted betalt, men af Varerne svares Consum tion, som meldt, i ethvert consumtionspligtigt Sted, hvor de indføres, da der forudsættes, at hvis de forhen have betalt Consumtion, er den efter 2 § gotgiort ved Udførselen. Med Erlæggelsen af Sormalings- Afgifterne for Kornvarer forholdes efter det, som hid til anordnet er. 2.) Naar nogen fra et consumtionspligtigt Sted vil søeværts eller landværts udføre indenrigske consumtionsbare Varer, det være sig til indenrigske, mellemrigske eller fremmede Steder, da skal ham, hvad enten Varerne ere blevne forædlede eller ikke, af Consumtionskaffen der paa Stedet udbeta les den Consumtions Afgift, som Consumtions- Tariffen eller de dertil giorte Tillæg og Forandringer bestemme for dette Slags Varer ved Indførselen; dog maae Beløbet af Consumtionen, som skal udbetales, være i det mindste 24 Skill. ved hver Udførsel; thi mindre Gotgierelses Summer udbetales ikke; og i svrigt bliver her at tagttage: a) For indenrigsk Bornbrændeviin og Aqvavit, det være brændt i de norske Kiøbsteder selv, naar Brændeviinsbrænding der tillades, eller fra Danmark eller de Kgl. Hertugdømmer indført, gives ingen Consumtion tilbage, naar det fra de consumtionspligtige Steder udføres, men det gaaer med Passeerseddel frit ind fra et consumtionspligtigt Sted til et andet. (See Fr. 22 Jun. 1792. 15 §). b) Naar saltet og sprængt Risd udføres, det være faltet eller sprængt i Byen eller saaledes der indført, da gotgivres ved udførselen den Consumition, som Tariffen bestemmer ved Indførselen, nemlig 36 Skill. for 1 Tde eller 16 Lpd. c) Da der af fersk Fisk, som til Ste derne Fr. om Conf. af ind. B. f. Nge 2-3 §. 17 Mart. berne indseres, betales enten ingen eller en ubetydelig Consumtion; saa bliver det deraf en Følge, at naar nogen udfører tørret, røget eller faltet Sife fra de Steder, hvorved saadant Slags Fisk fanges og i builfe den pleier at røges, torres eller saltes i den Mængde, at deraf kan udføres, da maae, naar Consumtions= Gotgiørelse derfor forlanges, ocd Udførselen bevises, at Fisken er indført tørret, røget eller faltet, og at Consumtionen deraf er betalt ved Indførselen. d) Alle faltede og tørrede fiskevarer, som indbringes til nor denfieldste Kiøbstæder fra Lordlandene og andre Fogderier deromkring, ere, ligesom forben, frie for Consumtion ved Indførselen; hvoraf da følger, at naar saadanne Fiskevarer igien fra disse Stæder udføres, gots giøres for samme ingen Consumtion ved Udforselen. 3.) For saavidt udførselen af forbemeldte Varer, for hvilke Gotgiørelse tilstaaes, skeer til Søes, iagttages ved sammes Angivelse, Indladning og Udførsel, med videre, førend Consumtionen gotgieres, den Orden, som de nærværende eller tilkommende Anordninger og Foranstaltninger foreskrive. Naar Varerne derimed til Lands udføres, da skal den, som udfører dem eller bee sørger Udforselen, hvis han vil vente Gotgiørelse, paa Hoved Contoiret skriftligen og ved Tal, Vægt og Maal melde, hvad der udføres og hvorfor Consum tionen forlanges gotgiert. Varernes udførsel paasees og antegnes dernæst i de Bøger, som holdes ved Unter Contoirerne eller Boderne og Indgangene, og naar det er skeet og udførselen er rigtig befunden, gorgiores Consumtionen, naar den i det seneste inden 14 Dage fra Udførselen forlanges, imod Beviis fra den, som har forlangt eg hæver den. Det skal faae enhver af Consumtions:Betienterne, som forer Opsynet ved Uds førselen, frit for, saasnart nogen Mistanke om det an= givne Fr. om Conf. af ind. V. f. Nge 3-4 §. givne Tal, Maal eller Vægt haves, at paastaae Va: 17 Mart. rerne talte, maalte eller veiede, og skulde da enten ved saadan Leilighed eller ellers befindes nogen Svig eller Urigtighed til de Kgl. Rettigheders Fornærmelse, da skal de falskeligen angivne Varers Værdie confiskeres og Forbryderne være skyldige samme i Penge at er statte, samt lide saaledes, som for uangivne Varer i Told-Rullen er befalet, da Confiskations-Bærdien i disse Tilfælde tilfalder ganske den eller de Betiente, som have opdaget Urigtigheden. 4.) Hvad Skibs Provisioner af indenrigs consumtionsbare Varer angaaer, da maae samme, naar de andensteds fra forskrevne ankomme til det consumtionspligtige Sted, hvor Skibet er beliggende, frit passere ind til Oplag, for at udføres med samme, eller og strap igiennem Byen lige til Skibet selv, dog at de ogsaa da behø rigen angives; men naar de indkiøbes eller anskaffes paa det consumtionspligtige Sted selv, hvor Skis bet ligger, da gotgiøres derfor ved Skibets Udgaaende Consumtionen paa samme Maade og i samme Orden, som i det foranførte er bestemt for indenrigske consums tionsbare Varer, naar de ellers seeværts udføres. Deris mod skal, ved Skibenes Indgaaende til consumtionss pligtige Stæder, den Skibsprovision, som fra Rei sen er overbleven, enten paa Toldboden oplægges til Udførsel uden Consumtions Gotgiorelse, eller og Con sumtionen deraf ved Indgaaende betales; dog tillades det i sidste Fald, at ethvert Skib maae beholde deraf faa meget consumtionsfrit, som Consumtionsbetienterne Eunne Fionne at være tilstrækkeligt for Skibets Mandskab under Udlosningen og Indladningen. Saavel ved Ind som Ildgaaende angives Skibsprovisionen ellers særskilt for sig, uden at blandes med Ladningen. De Stibe, som fare paa Ost- og Vestindien samt Guinea, VIII Deel. 23 b nybe 1 Fr. om Conf. af ind. V. f. Nge 4-5 §. 17 Mart. nyde den dem tilstaaede Gotgiørelse efter Mandskabets Antal, men derimod ingen Consumtions Gorgiorelse for deres Skibsprovisioner. 5.) Fra den Tid af, 17 Mart. 24 Mart. da denne Fr. ved dens Bekiendtgiørelse træder i Kraft, ansees altsaa pl. ang. Consumtionen af indenrigke consumtionsbare Varer af 20 Dec. 1779, som ganske og aldeles ophævet, hvilket og gielder om andre An ordninger og Soranstaltninger, som nu ved denne Fr. anderledes ere bestemte. Hvad fremmede Varer, hvoraf Consumtionen beviislig forhen paa et Sted er betalt, angaaer, da skal det forblive ved forrige Anordning, hvorefter saadanne Varer ved Indførselen til et andet Sted skal være frie for Consumtion, naar den behørige Rigtighed for, at den forhen er betalt, derhos følger. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Mart.) Hvorved det tillades Vognmændene i Khavn, indtil 1783 Aars Udgang, at tage 4 Still. mere for Læsset af hvad, som kiøres med deres Gade: Vogne, og Byrekudskene, i lige Tid, 4 Skill. mere for hver Tour, end i begges Taxter af 14 Sept. 1767 er anfert; (formedelst de nu paa andet Aar vedvarende usædvanlig Høie Priser, saavel paa Foringen, som alle andre til Vognmændenes og Hyrekudskenes Næringsbrug fornødne Ting. Forlænget ved Pl. 17 Dec. 1783). P. 241. Pl. Hvorved Tilladelsen, som ved Pl. 11 1700. 1782 er givet for fremmede Kornvarers Indførsel i de søndenfieldske Stifter i Norge indtil 1 Jul. 1783, forlænges indtil 1783 Aare logang; Saa at i det ganske indeværende Aar maae fremmed Rug, Byg, Havre og Havremeel indføres til bemeldte 2de Stifter, imod modereret Told 15 Skill. pr. Tønde, aden For Fiel, hvad enten det føres med fremmede eller med indenlandske Skibe. Hvilket allerede er de Handlende i te Pl. om Korns Indførsel Søndenfields. de søndenfieldske Steder ved Stiftamtmændene bekiendt 24 Mart. giort. (See Pl. 26 Apr. 1784). P. 79. Gen. Told Kammer Pl. Hvorved Forbud: 29 Mart. dene imod fremmed Vitriols og Svovels Indførsel til Danmark og Norge indtil videre ophæves. p. 81. 1.) Pl. 18 Apr. 1747, som forbyder fremmed Vitriols Indførsel, skal indtil videre være ophævet, saa at fremmed Vitriol imidlertid maae indføres i Dan mark og Norge, imod den i Told: Tariffen 26 700. 1768 ansatte Told 48 Skill. for Skippunder. 2.) Ligeledes skal det ved pl. 29 Mart. og 26 Apr. 1727 giorte Forbud imod fremmed Svovels Indførsel indtil videre være tilsidefat, og fremmed Svovel imidlertid være tilladt at indføres, imod den Told, som i sin tid ved Told Tariffen af 1732 var fastsat, 20 Skill. spec. for 100 Pund. Raadstue: Pl. (Dec. og Commerce: Collegii 3 Apr. Brev til Khavns Magistrat 31 Mart.) Hvorved ad- Fillige nærmere Bestemmelser i Sr. 20 Jan. 1783, ang. Klædedragten, m. v., giøres (i Anledning af ad= Fillige indkomne Forespørgseler). P. 242. 1.) Det med Guld: og Sølv plader belagte saa kaldede plated Arbeide maae ej indføres fra frems mede Steder, men er forstaaet under det, efter Sr. 20 Jan. 1783. I §, contrabande fremmede Guld: og Solv Arbeide. 2.) Desert Blomster maae liges saalidet, som andre Blomster, hvilke ved Fr. ere for budne, herefter indføres. 3.) Ride:Sadler og andet Sadelmager: Arbeide, skiønt det ikke egentli gen efter den almindelige Talebrug pleier at henregnes til Heste Geschirer, som i Fr. ere forbudne, skal dog være indbefattet under Indførsels-Forbudet i Frs 14 § Litr. b. 4.) Det i Fré 9 § med Silketois Brug 255 2 af Pl. ang. nærm. Bestem. i Overd. Fr. 4 §. 3 Apr. af Tienere ommeldte Forbud skal ikke strække sig til Liberie: eller andre Snorer af halv Silke, som mane bæres og bruges, ligesaavelsom Snorer eller andet Arbeide af Linnet og Cameel Garn. 7 Apr. 7 Apr. 7 Apr. 9 Apr. Pl. At den ved Fr. 19 Mart. 1779 paabudne extraordinaire Afgift af Skibe og Vater skal være ophævet fra Aug. Maaneds Begyndelse 1783. (Saa som, uagtet denne Afgift langt fra ikke har været til strækkelig til at bestride de betydelige Omkostninger, som Soefartens og Handelens Bestiermelse, under de nyes ligen ophørte Uroeligheder, har medtaget, ved overors dentlige udrustninger af Krigsskibe og Fregatter, bvors af nogle i Ost- og Vestindien endnu ere i Farten til de der handlende Undersaatters Sikkerhed, Kongen dog, til Opfyldelse af Sit Tilsagn i bemeldte Fr., har væ ret betænkt paa, saasnart mueligt, at see denne ertra ordinaire Afgift igien til Handelens Lettelse ophævet). P. 82. Samme paa Eyds. p. 84. Kgl. Declaration und Versicherung für die zu den vormaligen Meierhöfen Córnick und Lenste Amts Cismar gehörig gewesenen leibeigenen Unterthanen. P. 85. Pl. Anl. hvorledes Skifte Acter og andre af Rettens Betiente for Penge udstedende Breve i Rettergangs Sager skal gives beskrevne. Cancel. p. 88. Cfr. Sportel Negl. for Norge II Jun. 1788. I Afd. 5 § (*). Gr. Endeel Rettens Skrivere i Dmark og Norge have, saavel ved Skifte Acters som Dommes og Tings Vidners vidtløftige Beskrivelse, fornærmet dem, som samme maae betale, da de ikke alene udelade at anføre 26 Riz (*) Og Canc. Br. 2 Oct. 1790. Pl. om Skifte Acter &c. 26 Linier paa hver Side, tvertimod de udgangne An: 9 Apr. ordninger, men endog anføre paa adskillige Steder ikfun 6, 8 à 10 Bogstaver paa hver Linie. Alle Skifte Acter, Doms-Acter, Tingsvidner, Syns, Vurderings- og Taxations Forretninger, Forhører, Gienparter og alt andet, som i Retters gangs:Sager gives beskreven for Penge, hvad enten samme udstedes af de ordinaire Rettens Skrivere eller af Commissarier, skal saaledes gives beskreven, at en hver Side holder Ser og Tyve Linier, og enhver Linie Fire og Tyve Bogstaver, og hvor der i Acterne forekomme Beregninger eller Tarationer, saa at der udfordres 1 eller 2 Marginer paa Siden, der skal dog enhver Linie, hvor der er i Margen, holde 16 Bogstaver, og hvor der er 2 Marginer, skal enhver Linie holde 12 Bogstaver. Skulde nogen Act herefter anderledes udstedes, da maae den, som dermed troer sig fornærmet, indstevne Rettens Skriver for Oberretten, og om det er Commissions: Skriver, da for Landstingene i Danmark og for Laugtingene i Norge; hvor Retten, efterat have taget den paaklagede Act i Diesyn, uden foregaaende Laugdag, haver at ansee saavel de ordinaire Rettens Skrivere, som Commissions: Skriverne, og hvor ingen antagen Commissions-Skriver har været, da den af Commissarierne, som det tilkommer at føre Protocollen og udstede Acten, med en Mulkt fra 10 til 50 Rdlr efter Omstændighederne, som de finde Acterne uforsvarlig skrevne til, hvilken Mulkt tilfalder Justits Kassen, og desuden tildømmes Skri veren at betale den Klagende i Skadesløsholdelse, hvad de synes Set at være, foruden de Bekostninger, som paa Sagen kunde medgaae; Ligeledes haver enhver Ober Dommer at eftersee og fiende, om de i Retten fremlagte Acter ere forsvarligen skrevne, og i forekom mende 263 Pl. om Skifte Acter &c. 9 Apr. mende Tilfælde at mulktere Skriveren, hvad enten den Fornærmede derover klager eller ikke. 10 Apr. 14 Apr.. 14 Apr. Erklärung einiger Puncte der Vdn., betreffend die Einschränkung der Ueppigkeit vom 20 Jan. 1783 (f. Holstein). p. 197. Pl. Hvorved Forbud 11 170v. 1782 imod Bygs og Havres Udførsel fra Sielland ophæves. p. 90. Pl. Om nærmere Bestemmelse af Betalins gen for algierske Soepasse. Gen. L. Oec. og Com. Coll. P. 91. Gr. J Betragtning af de nu ophørte Uroeligheder til Søes mellem de forhen krigførende Magter, og den deraf flydende almindelige Forandring i Handels: Conjuncturerne, har Kongen ogsaa henvendt Sin Omhue til Sine Undersaatters Søefart, og i Hensigt til de dermed forbundne Afgifter blant andet besluttet, saas ledes forholdsmæssig at bestemme den for de algierske Soe Passe erlæggende Betaling, at derved ikke alene Skibenes Drægtighed, men endog deres forskiellige Bestemmelse tages i Betragtning, og Passenes hoiere eller ringere Betaling indrettes i Forhold til Reisens større eller mindre fordeel. De den 4 Febr. 1782 udgivne Anordninger, om de algierske Pas Afgifters høiere Beregning imedens forrige Krigs-Uroeligheder varede, ophæves; Ligesom og den i Fr. 21 Aug. 1747 bestemte Betaling for algierske Sse Passe, af 50 Rdlr for hvert Pas, forandres. Hvorimod Betalingen for alaierske Soe-Passe fra I Jun. 1783 af skal erlægges saaledes: I.) For de til Farten i Europa og til alle Havne i Mio. delhavet reqvireerte algierske See: Passe, med 3 ME danske for hver Commerce Left af Skibets Drægtighed. 2.) For de til Rysten af Guinea og til Vestindien eller andre Steder i Amerika forlangte al- gierske Pl. om algierske Passes Betaling 2-3 §. , gierske Sse: Passe, 4 277 danske for hver Commerce: 14 Apr. Last af Skibets Drægtighed. 3.) For algierske Passe til Reiser paa China og Ostindien eller til Cap de bonne Efperance, I Rdlr for hver Commerce Last af Skibets Drægtighed. Foruden disse Pas Penge, skal af hvert Pas herefter, som forhen, betales de sædvanlige 2 Rdlrs Omkostninger. I øvrigt skal der med alle andre em algierske Soe-Passes Brug ergang ne og endnu ved Magt staaende Anordninger have sit Forblivende. Samme paa Tydsk. p. 93. 14 Apr. Pl. Ang. noiere Bestemmelse i Henseende 16 Apr. til blinde Ankeres Opfiskning paa Helsingsers Reed og Farvand. Cancel, p. 96. Gr. Da Pl. 8 Jun. 1770 har tilladt Undersaatterne samme steds frit at fiske efter saadanne blinde An kere (de alene undtagne, hvorpaa maatte være Bøje) og samme frit at beholde, uden Tiltale af hvem end Eierne maatte være, og det ofte har handet sig, at der opfiskes Ankere, hvorved ere Bøjer, som enten bestaae af svære Træ: Klodser eller andet deslige, der af idrukker Band ere fiunkne til Bunds, hvorved an vendes samme Arbeide og spoleres ligesaa meget Redskab ved Opstagningen, som om disse Bøjer ikke vare ved dem, da Bojerne undertiden ej bemærkes, førend Anferne ere over Vandet, hvorfor de og heller ingen Anledning kunne give til Eftersøgning; Og som disse Ord i Placaten: de alene undtagne, hvorpaa maatte være Bøjer, har givet Leilighed til, at en eller anden har villet tilegne sig Set til slige Ankere, hvor paa disse med Vand igiennemdrukne og paa Bunden nedsunkne Bøjer have været, giør Finderen sin Ret disputeerlig og ikkun vil betale ham den Deel af Anferets Værdie for Omkostninger og Sindeløn, hvors 2354 ved Pl. om Ankeres Opfiskning. 16 Apr. ved han som oftest ikke kan være skadesløs; hvilket foraarsager, at Solk, som ellers giorde sig umage for at opsige saadanne Ankere, lade det være, for ikke at komme i Dispyter og derved tabe den Nytte, de af der res Arbeide have lovet sig, og Diemærket faf den be nævnte Placat saaledes tilintetgieres; saa bliver, til fligt at forekomme, hermed følgende befalet: 25 Apr. 28 Apr. 28 Apr. 7 Maj. Ligesom ved de Ord i Placaten: de alene undtagne hvorpaa maatte være Boje, ej har været anderledes at forstaae, end om de Bøjer, som flyde paa Vandet og derved give tilkiende, at der er Anfer ved, men ej om de 23øjer, som med Band have været igiennemorukne og fiunkne, saa skal det herefter og saaledes forstaaes; og seal alle de Ankere, som opfiskes og findes paa Bunden i Ssen, hvad enten ved sams me maatte findes Bøjer eller ikke, tilbøre Finderen; med mindre slige Bøjer flyde paa Vandet og derved give tilkiende, at der ligger et Anker i Bunden, i hvil ket Tilfælde dermed skal forholdes efter Loven. Verfügung zu besserer Verwaltung der Armen: Gelder (f. Schleswig). p. 201. Pl. Ang. at de ved Pl. I Mart. 1779 anordnede extraordinaire Afgifter til Consulerne eller deres Vice Consuler af 4 Rdlr, naar et Skib loffer eller las der, og 2 Rdlr, naar det blot anløber en Havn, skal fra 1 Aug. 1783 være ophævede; saa at det ved de d. 3 art. 1749 og 26 Apr. 1773 forordnede Con sulat Gebyhrer alene skal have sit Forblivende. (Saa som Krigs-Uroelighederne nu ere ophørte). P. 98. Samme paa Tydsk. P. 99. Fr. Aal. den Formular, som herefter skal bruges ved den hellige Daab (*). Cancel. p. 100. (*) Cfr. C. Br. 24 og 28 Maj. 1783. Gr. Fr. om Debe Formularen. Gr. Eftersom Gud har betroet Kongen hoieste Op: 7 Maj. syn over sin christelige Kirke i disse Riger og Lande, og derved forpligtet Ham saavel til at vaage for Lærdoms mens Reenhed, som til at fremme og vedligeholde sand Opbyggelse i den offentlige Guds - Tieneste; Saa har Han, til dette Diemærke destofer at opnaae, fundet fornødent, at nogen Forandring maatte giøres i den hidril brugte Formular ved Daabens hellige Handling, da det er unægteligt, at Besværelsen, som længe har været afskaffet i andre protestantiske Lande, men er dog hidtil mod alle Netsindiges Ønske beholdt i vores Kirke, ej alene har aldeles ingen Grund i den hellige Skrift, men kan og lettelig opvække forargelse; Tillige har Han og betænkt, at flere og tydeligere Skriftens Vidnesbyrd, saavel om Arve-Synden, som om fors løsningen ved vor Herre Jesum Christum, burde ved Daaben indprentes i de tilstedeværende Christnes Hus kommelse, end den sædvanlige Formular giver dem Auledning til at erindre sig. Bed Daaben skal Formularen overalt, fra nu af, Ord til andet bruges saaledes, som følger: Er Barnet hiemmedøbt? Kiære Christne ! Esterdi Synden er indkommet i Verden formedelst et Menneske, og Deden formedelst Synden, og Døden trængde igiennem til alle mennesker, fordi de syndede alle; saa er nu Fordømmelsen kommet over alle Mennes sker ved det ene Menneskes Fald. Hvorfor vi og alle ere af Naturen Vredens Børn, og os fattes Guds Ere. Men ligesom mange ere blevne til Syndere ved det ene Menneskes Ulydighed, saa skulle og mange vors de retfærdiggiorte ved den enes Jesu Christi Lydighed; Thi saasom Synden haver regieret ved Døden, saa stal og Naaden regiere ved Retfærdighed til det evige Liv formedelst Jesum Christum vor Herre, hvilken er hens givet for vore Overtrædelser, og opreist til vor Retfærs diggiørelse; i hvilken og Gud vor Fader haver udvalge 265 05, Fr. om Debe: Formularen. 7 Maj. os, for Verdens Grundvold blev fagt, at vi skulde være hellige og ustraffelige for hans Aefon i Kierlighed, og haver beskikker os i bam til sonlig lokaarelse efter fin Villies Velbehagelighed, og taget os til Naade i denne fin Elikte til sin herlige Naades Lov, saa at vi have Forløsning formedelst hans Blod, som er vore Synders Horladelse. Men at vi skulde fane Ret og Adgang til saadan Guds Naade i Chrifto, haver han indstiftet nienkedelsens og Kornyelsens Bad, som skeer ved den Hellig and, hvilken han udøser rigeligen over os formedelst Jesum Christum vor Frelser, at vi skulde rets færdiggiøres ved hans Naade, og efter Haabet vorde Arvinger til det evige Liv; thi Daaben er ikke Ureenligheds Aflæggelse paa Kiødet, men en god Samvittig heds Pagt med Gud formedelst Jesu Christi Opfans delse. Paa det altsaa, at dette Barn (disse Born), som er undfanget (ere undfangede) i Synd og føde (fødte) i Misgierning, maae see Guds Rige, i hvilket vor Herre Jesus selv haver sagt, at ingen kan indkoms me, uden han fades paa nye af Vand og land; saa ville vi og nu i den Herres Jesu Navn indlemme samme ved den bellige Daab i hans troende Kirke, til at faae Deel i hans Saligbed, efter den Orden og Maade, han selv haver foreskrevet, da han befalede fine Disciple: Gaaer ben, og lærer alle Folk, og døber dem i Navnet Zaderens, og Sonnens, og den Hellig Aands. (Korsets Betegnelse.) Annam det hellige Korses Betegnelse baade paa dit Ansigt og paa dit Bryst, til et Vidnesbyrd, at du skal troe paa den korsfæstede Herre Jesum Chriftum. Lader os alle bede: D! almægtige evige Gud, vor Herres Jesu Chrift Fader! jeg raaber til dig over denne din Ziener (Tienerinde, disse dine Tienere, Tienerinder), som beder om din Daabes Gave, oa ved den aandelige Igienkes delse begierer din evige Naade. Herre! tag hannem (hende, dem) til dig. Og som du haver sagt: Beder, saa skulle I faae, Leder, saa skulle I finde, Banker, saa skal eder oplades; Saa giv nu denne (disse), som beder, dine Gaver, og oplad Doren for hannem (hen de, dem), som banker, at han (hun, de) fan faae den evige Velsignelse i dette himmelske Bad, og dit Rige, fot Fr. om Debe: Formularen. som du haver os allesammen lovet og tilsagt formedelst 7 Maj. vor Herre Jesum Christum. Amen! Lader os høre det hellige Evangelium, som Marcus river 10 Cap. 13 V. til 17. Dg de førte smaa Born til Jesum, at han skulde rere ved dem, og Disciplene lode ilde paa dem, som bare dem, Der Jesus det saar, blev han fortørnet og sagde til, dem: Lader smaa Born komme til mig, og forbin drer dem ikke; Thi Guds Rige borer saadanne til. Sandelig jeg siger Eder: Hvo som ikke annammer Guds Rige, som et lidet Barn, den skal ikke komme derind. Og han tog dem i Favn, og lagde Handerne paa dem, eg velsignede dem. Saa ville vi og til samme Velsignelse forbielpe dette fille Barn med vor andægtige Bon til Gud: Fader vor, du som er i Himlene! Heiliget vorde die Navn! Tilkomme dit Rige! Skee din Villie her paa Jorden, som den er i himmelen! Giv os i Dag vort daglige Brød! Og forlad os vor Skyld, som og vi fors lade vore Skyldnere! Og leed os ikke udi Fristelse! Men frels os fra det Onde! Thi Riget er dit, Magten og Wren i Evighed. Amen! Gud bevare din Indgang og Udgang fra nu og til evig Tid. Amen! (Spørges efter Barnets Navn). Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhiertighed vil igienkede dig til et levende Haab, formedelst Jesu Christi Opstandelse fra de Døde, men du begraves med ham ved Daaben til Deden, paa det at ligesom Christus er opreist fra de Døde, formedelst Faderens Herlighed, saa skal og du vandre i et nyt Levnet. (Præsten nævner Barnet). Forsager du Dievelen? Ja. Og alle hans Gierninger? Ja. Og alt hans Vasen? Ja. Troer du paa Gud Fader, Almægtigste Himlens og Jordens Skaber? Ja. Troer du paa Jesum Christum, hans eenbaarne Son vor Herre, som er undfangen af den lig Aand, født Fr. om Debe-Formularen. 7 Misj. født af Jomfrue Maria; Piint under Pontio Pilato; Korsfæftet; død og begraven; nedfoer til Helveve; opstod tredie Dag fra de Dode; opfoer til himmels; sidder hos Gud Faders Almagtiges heire Haand. Der fra han skal igienkemme, at domme Levende og Dode? Ja. 12 Maj. Troer du paa den Hellig Aand? en hellig christelig Kitke at være, som er hellige Wenneskers Samfund? Cyndernes Forladelse; Legemets Opstandelse; og efter Deden det evige Liv? Ja.. Vil du paa denne Troe være dost? Ja. (Barnet nævnes). N. Jeg døber dig i Zavnet faderens og Sønnens og den hellig Aands. Amen! Den almægtigste Gud, vor Herres Jesu Christi Fader, som dig nu haver igienfødt formedelst Band, og den Hellig and, oa haver forladt dig alle dine Synder, han styrke dig med sin Naade til det evige Liv. Amen! Fred være med dig. Amen! (Til Fadderne ved Daaben). I gode Christne, som have været Faddere til dette Barn (disse Born), I tulle være Vidner, at det (de) er døbt (ere døbte) i den Hellige Treenigheds Navn. San skulle I ogsaa vide, hvad I ere samme Barn (Born) pligtige, om saa skeer, at Forældrene doe, førend det (de) kommer til Stiels Alder, at I da lade bet (lade dem) oplære i den christelige Børne Lærdom, om I ere der tilstede, at det (de) maae, naar det (de) opvorer, blive ved Christum, ligesom det (de) nu ved Daaben er indpedet (ere indpodede) udi ham. Fred være med Eder. Amen! I øvrigt skal Ritualets Anordning ved vorne 217enneskers Daab, og ved Børns Daab, som ere i Livsfare, samt ved hiemmedobte Born, hvis Daab i Kirken skal bekræftes, tillige iagttages, for saavidt samme bestaaer i Overeensstemmelse med det, der nu er forordnet. Raadstue Pl. (Dec. og Commerce Collegit Bre til Khavns Magistrat samt Stiftamtmændene i Dan marf Pl. om Canal Compagniets Actier. Deel eller 25 Rdlr mark og Norge 10 Maj.) Hvorved Betalings:Termi: 12 Maj. netne for Canal Compagniets endnu uindløste Actier efter Kgl. Approbation, fastsættes saaledes: at der til 11 Jun. 1783 erlægges pr. Actie, til 11 Dec. 1783 atter pr. Actie, og til 11 Jun. 1784 den eller 50 Rdlr pr. Actie; da de, som ikke promte erlægge den første Deel eller 25 Rdir øvrige halve Deel til 11 Jun. 1783 Deel for deres Acs tier, eller til sidst forløbne II Mart. ikke have erlage samme, skal have tabt al Ret til de ved Compagniet forventende Fordele; hvorimod de, som førend bes meldte Terminer vil erlægge, til de i Octrojen bes stemte Tider, enten det halve eller fulde Indskud for deres Actier, i Følge samme faae Renterne gorgiort med 4 p. C. fra den Termin af, til hvilken de betale. P. 243. Vdn. Wegen der den Büchern der Rauf und 14 Maj. Handels Leute in den Städten und zunftberechtigten Flecken zukommenden Beweis: Kraft und deren Verjährung, für Schleswig und Holstein. p. 107. Raadstue Pl. At de Bedemænds Forret 14 Maj. ninger, som forefalde hos Banqvens, det asiatiske og guineiske samt andre octrojerede Compagniers Betiente, saavelsom og Betienterne ved den islandske, finmarkske og grønlandske handling, characteriserede Borgere, Jaandværks: Mestere, endskiønt de Have Kgl. Bestalling, saalange de ikke have vis aarlig Gage eller hoe i Kgl. Huse, samt alle Kirke., Hospitals: og Politie: Betiente i Khavn, herefter stat tilhøre Stadens Bedemænd (i Følge Hof: Bedemand A. Groskops Bestalling af 10 Lov. 1774). P. 244. Pl. Ang. Kgl. Consumtions. Tegn, som 19 Maj. gives visse Betiente ved Consumtionsvæsenet i Torge. Gen. Toldkammer. p. 109. Gr. Pl. om Consumtions: Tegn. 19 Maj. 19 Maj.

Gr. Ligesom saadanne Toldtegn i Følge Pl. 5 febr. 1781 ere uddeelte til visse Ober: og Underbes tiente ved Toldvæsenet, som have Inquisitions: eller Visitations Forretninger, paa det de ved forekommende Leiligheder kunne saa meget mere bevise, hvo de ere; saa ere nu, i samme Diemeed og for desmere at fores komme al Vægring og modstand, som imod de Kgl. Consumtions Betiente maatte kunne foroves, under Paaskud at Vedkommende ikke have kiendt dem, deslige Tegn ogsaa uddeelte til disse Betiente ved Consum tioné Væsenet i Norge, som have Inquisitions: eller Visitations-Forretninger, paa det de kunde bære samme hos sig, enten i Lommen eller hæftet paa Vesten, for derved, naar paafordres og det farnødent gies res, at kunne strax paa Stedet gotgiore, at de ere saa danne Betiente. Dette Tegn er det Kgl. Vaaben i Chifre med Rrone over og med Omskrift: Kgl. Consumtione: Tegn (saaledes som den i Placaten selv anførte Afridsning udviser). Skulde nogen, uagtet at Betienterne have foreviist saadent Tegn, endda understaae sig at hindre dem, giøre dem Modstand eller Overlast eller paa nogen Maade begegne dem utilberligen ved Gierning eller Ord, i deres Tienestes Forret ninger, da maae de, som sig saaledes forsee, saa mea get mere vente at vorde anseere med de Straffe, som de Kgl. Anordninger for slige forseelser bestemme, siden de ikke kan undskylde sig med ikke at have kiendt Bes tienterne. Sportel: Verzeichniß, welches auf Kgl. Befehl 3 Maj., zu einer unabweichlichen Norm, in Ansehung der von dem jedesmaligen Landschreiber auf Pellworm, als Gerichts Actuario, fünftig zu erhebenden Sporteln und Schreibgebühren, dienen soll, und wornach also Sportel Verzeichniß. also der jeßige Landschreiber und dessen Nachfølger in 19 Maj. officio in Erhebung, so wie die Eingesessenen gedachter Landschaft in Erlegung solcher Gebühren sich in Zukunft zu richten haben. p. 202. Gen. Told Kammer Pl. (Resol. 12 Maj.) 27 Maj. Ang. visse Bestemmelser ved Tiendevæsenet i Norge (til bedre Orden ved samme). P. III. 1.) Naar Tommerlast henflaades til Skibene for at indlades, da maae ikke mere end een Slage Laft, nemlig Sur for sig og Gran for sig, føres i en Flaade, og Lasten paa enhver saadan Flaade skal ligge efter dens forskiellige Sortementer, uden at være samfængt eller sammenblandet. Skulde Lasten være famfængt, fal, foruden en Mulkt af 2 til 20 Roir, som efter Omstændighederne og Kammerets Kiendelse altid bødes for Forsømmelse af Sorteringen og tilfals der Betienterne, den hele Klaade desuden være confis steret, hvis deri findes urigtig angivet over Part, men hvis Urigtigheden er under Part, da den Deel, som urigtigen er angivet. Er Lasten sorteret, da cons fiskeres alene den Sort, som urigtigen er angivet. 2.) Naar Bord udstibes i Pramme, skal ligeledes ethvert Slags lægges for sig (ligesom de skal angives hvert Slags for sig), under Straf, at hvis Lasten er famfængt, bødes derfor til Betienterne en Mulkt fra 2 til 20 Rdlr, efter Omstændighederne og Kammerets Kiendelse, og findes tillige urigtig angivet over Part, skal her, ligesom i foranførte Tilfæl de, den hele Prams Ladning være confifteret; men er der urigtig angivne under Deel, eller Lasten er sorteret, da confifkeres alene den Sort, hvori Urig tigheden befindes. Denne Placat al imidlertid ikke træde i Kraft førend 2de Maaneder efter dens Bes kiendtgisrelse paa ethvert Sted, paa det de hand- lende Pl. om Tiendevæsenet i Norge 2 §. 27 Maj. lende desbedre kan have Tid i Forveien at sortere de res Last. II Jun. 11 Jun. Rappels: og General: Pardons Patent for alle af Danmark og Norge samt Fyrstendommene undvigte, og over eller uden Tilladelse udeblevne Søe: Folk, hvad enten samme ere af Soe: eller Land: Limiterne, Divisionernes eller Golmens Faste-Stoks Mandskab, hvilke alle fritages for Straf og maae antages til Søe: Tienesten, naar de inden et Aar fra dette Patents Dato sig igien indfinde (under samme Betingelser, som Pl. 5 Febr. 1781 indeholder; Saasom vel en Deel, i Følge sidstbemeldte Placat, ere indkomne, an dre derimod ere udeblevne, hvilket dog kan være skeet af gyldige Aarsager, enten of Sygdom, Ophold paa lange Reiser, Presning til Orlogs-Tieneste hos nogen af de forhen i Krig begrebne Magter eller andre Fors fald). p. 113. Pl. Hvorved PI. 22 17ov. 1780, for faavidt de Uenrolleertes Fart til Sses angaaer, ophæves; hvorimod det Forbud, som de for Enrolleringen Begge Riger og Fyrstendommene udgivne Anordnin ger indeholde, for alle de uenrolleerte at fare til Soes og for Nedere, Befragtere eller Skippere at hyre dem, fornyes og igien sættes i fuld Kraft; Hvilket stal tage sin Begyndelse fra 1 Aug. 1783; Og skal alle vedkommende Kgl. civile og militaire Betiente alvor ligen holde over denne Placats Handthævelse. (San som Krigen nu er ophørt, og af den Aarsag ingen Eqvipering af Orlogskibe nu for Tiden har Sted, Cof fardie Sarten altsaa kan vente at blive fuldkomment forsynet med de fornødne Matroser af de enrolleerte, hvis Rettigheder og Privilegier Kongen til alle Tider vil handthæve. See Pl. 13 Apr. 1787. P. 116. Raads Pl. om Natførernes Taxt. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 28 11 Jun. Maj.) At Vognmændene ved Latte Rigrselen i Khavn (i Betragtning af de usædvanlige høie Priser, som Hee, Havre eg Halm i nogle Aar har været i) maae indtil 1783 Aars Udgang lade sig betale 4 Skill. mere for hvert Læs, de med deres Marvogne udføre, end dem ved Pl. 14 febr. 1765 og 2 Jun. 1779 et tilstaaet. (Forlænget ved Pl. 17 Dec. 1783). P. 246. (†) Confirmation paa en imellem Under Visiteu: 11 Jun. rerne i havn oprettet Fundation paa en Liigkasse (*). Cancel. Khavn 1783. 800. Pl. Wodurch die Einfuhr der fremden Rasche 19 Jun. und Chalongs in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Ranzau verboten wird. (Cfr. Pl. 9 Febr. 1784 und 13 Mart. 1789). P. 118. Verfügung. Wodurch die, zu Abstellung der Bey 24 Jun. Hochzeiten, Rindtaufen, Begräbnissen :c. auf dem Lande vorgehenden Ueppigkeiten, wie auch der Hochzeit und Gevatter:Geschenke, unterm 23 Apr. 1770 ergangene Von. aufs neue eingeschärfet und in einigen Stücken näher bestimmet wird (f. Schleswig). P. 208. Pat. Wodurch die, zu Abstellung der bey Hoch: 25 Jun. zeiten &c. auf dem Lande vorgehenden Ueppigkeiten, wie auch der Hochzeit und Gevatter:Geschenke, unterm 14 Oct. 1778 ergangene Von. aufs neue einges schärfer und in einigen Stücken näher bestimmet wird; f. Holstein und Pinneberg. p. 211. Pl. Hvorved Forbud 4 Oct. 1775 imod Muni: 26 Jun. tions og anden Krigsforraads Overbringelse til Vest: indien med danske Skibe ophæves; saa at denne Handel

(*) Heraf findes udtog i Fogtmans VI Deels 2 B. p. 586. VIII Deel. Pl. om Munitions Udførsel t. Vestindien. 26 Jun. del nu, ligesom den med andre Varer, retter sig efter de øvrige Kgl. Handels-Anordninger. p. 127. 1 26 Jun. 26 Jun. 2 Jul. Samme paa Tydsk. p. 128. Intimation der Verfügung 24 Jun. 1783 für Nanzau. P. 214. Pl. At alt det Krud, som indføres og leveres til Vagtskibet eller Rrudt Magasinerne, skal forinden være forsynet med forsvarlige Træ eller Robberbaands Fouftager. At Coffardieskibene skal af Hente deres paa Vagtskibet ved Ankomsten hertil oplagte smaa Qvantiteter Krud, naar de igien samme Reise udgaae herfra. Hvor de handlende videre skal anmelde deres Rrud til Oplag i Magasinerne; og, at intet Coffardiestib maae have anstukket Ild om bord, naar de passere Lunetten, og Flaget der paa Hukken er heiset, da samme Signal tilkiendegiver, at i Magasinet arbeides med Krud. Admir. og Commiss. Colleg. p. 130. Cfr. Pl. 23 Jul. 1783. Gr. Den farlige og strafværdige Skiødesløshed, hvormed Krudet fra Coffardieskibe er leveret i uforsvarlig og utilladelig Indpakning; samt at endeck af Coffardie Fartens Krud har været under Vagtskibets og Spe: Etatens Bevaring i 2 Aar efter hinanden, uden at Eierne have meldt sig, for at tage det tilbage og bortføre samme. 1.) Alle Coffardieskibe, Handlende eller deres Commissionairer, der have provision af Brud til Aflevering paa Vagtflibet eller de Magasiner, hvori Com mercens Krud til en vis Tid bliver at bevare, skal, før end det afleveres, besorge samme forsynet med forsvarlige Træe eller Robber Baands Soustager; da intet Krud, under Confiscation og videre Straf efter Omstændighederne, maae bringes til Vagtskibet i Steens Dunker, Pl. om Krudt Foustager c. 1:3 §. dunker, Flasker, Blik Daaser, Seildugs Poser eller 2 Jul. anden Emballering, end Træe eller Kobber Baands Foustager, som i andet Fald strax skal, i Bringerens Overværelse, bortføres fra Vagtskibet og styrtes over Bord. Og om Fartøier ankomme til Vagtskibet med Krudt i andre uantagelige og frøbelige Træe: Fouftager, skal Fartøiet strax lægge fra Vagtskibet paa en vis Distance, medgives Vagtskibets Bødker, der fors svarlig istandsætter bemeldte Foustager eller forsyner Krudet med nye fra Bagtskibet, og derefter saaledes leverer Foustagerne, imod at Vedkommende strap betale Reparationen til Vagtskibs-Chefen imod hans Qvite tering, da han fører samme til Indtægt; desuden kan Vedkommende efter Omstændighederne og Chefens Ans meldelse til Admiralitetet vente at blive mulkterede. 2.) Alt det Krud, som af Coffardie: Skibe aflever res paa Vagtskibet til Brug paa deres Reise, skal afs hentes derfra, saasnart bemeldte Coffardic Skibe igien udgaae; da det ikke maae forblive paa Vagtskiber, imes dens ovenmeldte Skibe giøre flere Reiser. Skulde saas danne smaae Qvantiteter ikke være afhentede fra Vagt- Stibet, inden samme indlægger, ansees Krudet uden Eiere og bringes til Indtægt ved Søe Etaten. Men hvad store ankommende Qvantiteter Brud angaaer, til handel og nogen Tids Oplag i Magasinerne, da haver Vedkommende strax derom at melde sig til Com merce Collegium, som igien addrefferer dem til Holmens Chef, der ufortøvet foranstalter Krudets Mode tagelse og Oplag i det behørige Magasin. 3.) For at afværge ulykkelige Tildragelser, naar Commers cens Krud enten føres til eller fra Magasinet paa Lunetten, eller Krudet deri opslaaes, omstyrtes, besees og arbeides med, blive alle Coffardie-Skibe herved advarede, at naar noget af ovenmeldte foretages, da ud= C¢ 2 Pl. om Krudt-Foustager c. 3 §. 2 Jul. udstikkes det flag, som hører til Vagten paa Lunetten, ved Hukken paa Krud-Magasinet til Signal, samt alvorlig befalede, at, saalænge dette Flag vaier, mane intet Skib eller Sartoi passere Lunetten, uden for den Tid at slukke hvad anstukket Ild, de have om Bord; Og ifald det opdages, at nogen overtræder denne alvorlige og til den almindelige Sikkerhed fors nødne Befaling, kan de vente tilbørlig at blive anseete og straffede. 16 Jul. 16 Jul. 21 Jul, Pat. Wodurch in Schleswig und Holstein die Vors schrift der Constitution wegen des See-Enrollirungs- Wesens vom 1741, daß nur Enrollirte zur See fahren und sich auf Schiffen verhäuren lassen dürfen, erneuert; und die unterm 21 Nov. 1780 erlassene Verfügungen, so weit darin den Lichtenrollirten verstattet worden, bis zu näherer Anordnung Schifsdienste zu nehmen, wieder aufgehoben werden. p. 132. Rappel und General Pardon, für alle aus den Königreichen und Herzogthümern entwichene und über oder ohne Urlaub ausgebliebene zum Seedienst enrol lirte Leute und Landausschußpflichtige, wie auch zu den Divisionen oder zum vesten Stock des golms gehörige Mannschaft, welche sämtlich, wann sie sich vor Ablauf eines Jahres wieder einfinden, ungestraft bleiben sollen und zum Kgl. Seedienst angenommen werden mögen. P. 135. Havne: Commissions Pl. (Resol. 16 Jul.) At Broemændene og Havne-Fogderne i Khavn maae gives og af dem bæres til Legitimation og Foreviisning, naar de forrette deres Embeder, et forgyldt Tegn med den Kgl. Krone for oven, en Vindebroe i Midten og omkring samme en Rand med de Ord: Kongelige Broemænd og Havne-fogders Tegn. (Saasom adfillige, naar de forrette deres Embeder, i Følge Savnes Sr. Pl. om Broemænds &c. Regn. Fr. 18 Apr. 1744, have villet andskylde deres Modt: 21 Jul. villighed, til de Kgl. Anordningers Efterlevelse, dermed at bemeldte Havnebetientere vare dem ubekiendte). P. 137. Saadstue-Pl. (Dec. og Commerce-Coffegii-Brev til 23 Jul. Khavns Magistrat 19 Jul.) At de, som have oplagt Krud til Coffardiefarten paa Vagtskibet og Spe= Etatens Laboratorium, inden 2 a 3 Maaneders For: 1s6 have at melde sig hos Holmens Chef, for at faae samme udleveret (saasom endeel af Coffardiefartens Krud i Aar og Dag har været oplagt samme steds, uden endnu at være blevet afhentet); samt at de, som fiende sig ved Mærkerne af det slet emballerede Brud, have der til at besørge velconditionerede Fouftager, da Krudet, i Mangel af at Eierne ikke inden den bestemte Tid indfinde sig, ikke længere bliver dem conserveret, men an seet uden Eiere og behandlet, som kasseret Keud, ved tilsammen at sættes i Stob og opløses i Vand, for der af at udtrække Salpeteret, hvorefter det gaaer Toihuus- Skriveren til Indtægt. (See Pl. 2 Jul. 1783). P. 247. Regulatif. Wie weit sich in Schleswig und Hol: 6 Aug. ftein die Befugniß, auf adelichen Gütern, Meierhöfen und Gründen, Born:, Wind und Wasser-Mühlen anzulegen, erstrecken soll. p. 138. • Pl. Ang. Gotgiørelse til Hengst: Eierne 6 Aug. af Bondestanden, paa de Steder, hvor vedkommende Gods: Eiere ikke selv allerede have truffet beqvem Indretning med deres Bønders Heste-Avl, til at fores komme Bøndernes Efterladenhed i at lade deres Hops per bedeffe. Cancel. p. 143. Gr. Adskillige Gods Eiere have klaget over, at Bønderne forsømme at lade deres Hopper bedække, for at spare den ringe Betaling, som dem ved Pl. 6 Dec. 1780 er paalagt at give til Hengst-Eieren, hvor- ved Pl. om Gotgiørelse til Hengst: Eiere. 6 Aug. ved det paa sine Steder kan befrygtes, at der i Tiden fan blive Mangel paa det fornødne Antal este hos Benderne, til Skade for Gods Eieren og Agerbruget i Almindelighed. 12 Aug. 16 Aug. Gods:Eierne skal, paa de Steder, hvor de finde det fornødent, og hvor de ej selv holde frie Hengst for deres Bønder, være berettigede til, at paalægge enhver Bondegaard, at betale noget vist i Penge eller Heste: Foder af Hoe, Halm eller Havre, for I eller ade Hoppers Bedækning, eftersom det findes fornødent paa ethvert Sted, til den eller de Hengst-Holdere i Sognet eller Byen, som de af største Lods-Eieren vare anviste, at lade bedække hos, hvad enten de virkeligen lade deres Hopper bedække eller ikke; Men de Bender, som vil have flere opper bedækkede, end det Antal, hvorfore de til aarlig Afgift ere ansatte, have angaaende Beta lingen for disse selv at komme overeens med Hengsthols deren; I øvrigt, naar en Bonde, uagtet dette anbe falede, forsømmer at lade de dertil destineerte Hopper bedække, skal han betale i Mulkt 4 Mark. Verfügung für die Aemter und Landschaften (in Schleswig), wegen fünftiger Verwendung der Col lectengelder zum Bau oder zur Reparation der Kirchen und dazu gehörigen Gebäude. p. 217. Gen. Toldkammer-Pl. Aug. ulovlig Lossen og Laden, samt Toldsvig ved Strandkanten, m. v. P. 145. Gr. Ved Resol. 24 Jul. 1783 er General-Toldkammeret befalet at sammendrage og til desto bequemmere Underretning, især for Strandkanternes Beboere, ved Placat at bekiendtgiøre det væsentligste og betydeligste af det, Anordningerne byde imod ulovlig Lossen og Laden samt Toldsvig ved Strandkanten, liges som eg de derfor i Anordningerne satte Stroffe. 1.) (fe Pl. om ulovlig lossen og Laden ze. 1:4 §. 1.) Alle Varer, som ved Strandkanten uden for 16 Aug. Toldstederne til Landet føres eller fra Landet udføres, uden vedbørlig Toldseddel fra det nærmeste Toldsted eller uden udtrykkelig dertil given Tilladelse, og alle Varer, som losses eller udføres, førend Toldsedlerne forevises for vedkommende Strandbetient, bør til Confiskation anholdes og blive Anholderen til Deel, efter Told Fr. (26 170v. 1768) XX Cap. 14, 15 og 17 Art. 2.) Eieren til de antrufne Varer, hvis Indførsel eller Udførsel uden for Toldstederne ulovligen foretages, bør, foruden at miste Varerne, endnu betale ikke alene de for Varerne i Told Anordningerne satte Told, Consumtions- og Accise-Rettigheder, men og af Varernes Værdie 20 p. C., hvis de i Landet at forblive ere forbudne, og 10 p. C., hvis de der til Forblivelse ere tilladte. 3.) Skipperen eller Baadføreren, som ved Strandkanten ulovligen indtager eller udloffer Varer, bøder: a) Hvis han ikke tillige er Eier af Varerne, 40 p. C. af de forbrudte Varers Værdie, og desuden straffes med Pengemulkt, eller i Mangel af Betaling med corporlig Straf efter Sr. 25 febr. 1771 saaledes: Naar Varerne ere af 200 Rdlrs Værdie og derover: 200 Rdlrs Mulkt eller 6 Maaneders Fæstnings-Arbeide. Af 100 til 200 Rdlrs Værdie: 100 Rdlrs Mulkt eller 3 Maaneders Fæstnings Arbeide. Af 50 til 100 Rdlrs Værdie: 60 Rdlrs Mulkt eller 2 Maaneders Fæstnings-Arbeide. Af 20 til 50 Rdlrs Værdie: 30 Rdlrs Mulke eller en Maaneds Fæstnings Arbeide. Af 10 til 20 Rdirs Værdie: 20 Rdlrs Mulkt eller 8 Dages Fængsel paa Band og Brød. Under 10 Rdlrs Værdie: 10 Rdlr eller 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød. b) Men er han tillige Eier, har han desuden at udrede de tarifmæssige Rettigheder af Varerne. 4.) Med € 4 videre Pl. om ulovlig Lossen og Laden zc. 4-7 §. 16 Aug. videre eller Medhielpere, eller i Almindelighed de, som lade dem bruge til og ved Varers ulovlige Ind og Udsnigelse ved Stranden, forfalde ogsaa i der i 3 § anførte Straf af 200 til 10 Rdlr eller 6 Maaneders Fæstnings-Arbeide til 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød, efter Varernes forskiellige Værdie; Men hvis nogen Medvider i Tide bekiender og angiver til ved kommende Betient, det han i saa Fald veed, kan han ikke alene i Medhold af Sr. 10 Jun. 1723 vente Bes frielse fra den Straf, hvori han ellers er forfalden, men og efter Omstændighederne Deel i Confiskationen, som Angiver. 5.) I lige Straf med de i 3 og 4 § anførte forfalde og alle de, hos hvilke contras bande Varer findes ved Strandkanterne, og hvis ins gen anden Eier opdages, betale de desuden Told, Cons sumtion og Accise af Varerne; alt i Følge Fr. 25 Febr. 1771, 26 Jan. 1778 og Told-Frs XIX Cap. 5, 6, 9 og 30 Art. 6.) Som Medvidere og Medhiel pere i Toldsvig kan de ved Stranden boende vente efter Omstændighederne at blive anseete, som æskes til ved Anholdelser at hielpe Betienterne og andre til Toldsvigs Opdagelse udsendte, eller kunne forsvare dem mod Overlast eller Modstand, og ikke vil dertil, saa meget som dem mueligt er, bidrage. 7.) Fordrifter nogen sig til at hindre Toldbetienterne i deres lovlige Forretninger, ved enten at modsætte sig dem eller med Magt at fravende dem der Anholdte, da skal en saadan paagribes, arresteres og fiskaliter tiltales, og foruden at betale Rettigheder og Bøder af Varerne, som consisteres, endnu erlægge 100 Rdlr til den Kgl. Fiscum, og desforuden, efter Forseelsens Beskaffenhed, straffes med 3 eller flere Maaneders Fæstnings-Arbeide, efter Told frs XIX Cap. 8 Art.; og paa det at Vedkommende ikke skal undskylde sig med, ikke at have fieubt Pl. om ulovlig lossen og Laden zc. 7:12 §. .. kiendt Betienten eller Betienterne, ere bemeldte Be: 16 Aug. tiente forsynede med det i Pl. 5 Sebr. 1781 anordne de Toldtegn, ved hvilket de kan give sig tilkiende for dem, der ej vide, hvo de ere. Samme Straf kan og de vente, som modsætte sig de fra Vagtskibene til Toldsvigs Opdagelse udsendte folk, efter Pl. 22 Jul. 1776. 8.) Naar Defraudanterne lade sig finde med Gevæhr hos dem, om de endog ikke dermed true eller giøre Ska de under Anholdelsen, bor de, i Følge Resol. 24 Jul. 1783, betale dobbelte Bader, men bruges det til Trudsel eller paa anden Maade mod de til Opsyn ansatte Betiente, skal Forbryderne med Fastnings-Arbeide effer anden haardere Straf efter Anordningerne og Sagens Beskaffenhed ansees. 9.) Ved Resol. 24 Jul. 1783 ere Strandbeboerne ogsaa befalede altid villis gen at gaae Strandbetienterne tilhaande, og være dem til Hielp i Anholdelses Tilfælde, hvorimod dem er forsikkret, at de, naar de saaledes gaae tilhaande og ere Betienterne til Hielp, skal nyde Belønning, som i hvert Tilfælde skal blive bestemt ester Omstæn dighedernes Beskaffenhed. 10.) For saavidt no gen Confiskation bevirkes af de Kgl. Toidbetiente efter en Angivers Anmeldelse, bliver Deel af den Toldbetienten tillagte Andeel af de anholdte Varers Værdie en saadan Angiver til Deel, efter Cold: Fre XX Cap. 16 Art. 11.) Men anholder nogen lovligen, uden Toldbetienternes hielp eller med. virkning, Varer, som ind- eller udsniges, og disse Varers Confiskation ved Magt kiendes, faaer Anbolderen den hele Andeel af de confiskeerte Varer, som ellers er tillage Toldbetienterne, efter Told Srs XX Cap. 17 Art. 12.) Paa det at ingen skal kunne unds Fylde sig med uvidenhed om denne Placats Indhold, skal den ved Tingstederne for Strandkantens Beboere € 05 op: Pl. om ulovlig Lossen og Laden &c. 12 §. 16 Aug oplæses, samt i Vertshusene og andre beqvemme og offentlige Steder langs Strandkanten opstaaes, og der til alles Efterretning stedse findes, hvilket Rettens Betiente og andre, som denne Placat under Kammerets Segl tilstilles, foranstalte og paasee. 25 Aug. 26 Aug. 29 Aug. 29 Aug. I Sept. Raadstue Pl. (Resol. 14 Aug., bekiendtgiort ved Gen. Toldkammer Brev til Khavns Magistrat og Tolderne i Sielland samt General-Told-Directeuren og Tolderne i Norge d. 23 Aug., men til Tolderne i Jyl land og Fyen d. 30 Aug.) Hvorved Maalet af Pibe:, Orhovede og Tønde: Staver, til en Regel for Frems tiden, ved sammes Fortoldning fastsættes saaledes: a.) At til Tønde: Staver kal henregnes alle de, som ere under og til 7 Qvarteers Længde. b.) Til Ophos vedstaver de, som ere 7 til 9 Qvarteer lange. Og c.) Til Pibe Staver de, som ere over 9 Qvarteer lange. P. 248. Von. Wegen der dem Amtsverwalter zu Husum beykommenden und künftig von ihm zu nehmenden Ge bühren, welche durch nachstehendes Verzeichniß vestgesehet sind. P. 220. Intimation d. Kgl. Resolution wegen Vergoldung des Silbers und der im Fener vergoldeten Waaren; f. Holstein. P. 232. Pl. Wodurch, in Ansehung der in Constantinopel und andern Orten ausgebrochenen Pest, die wegen eines ähnliches Uebels im Jahr 1770 erlassenen Verfügungen in Holstein aufs neue anbefohlen werden. p. 233. Raadstue-Pl. (Resol. 21 Aug., bekiendtgiort ved Gen. Toldkammer Brev til Khavns Magistrat 30 Aug.) At Taxten paa fremmede Sukkere, hvorefter be fortoldes, maae nedsættes fra 10 Rdlr pr. 100 Pd til den ved Pl. 19 kere bestemte Taxt 7 art. 1781 for alle vestindiske Suf- Xdit pr. 100 pund. p. 249. Raad Pl. om Bagernes Forraad. Raadstue: Pl. Hvorved Laugs: Bagerne og de 1 Sept. privilegerede Rugbrøds Bagere erindres om at være forsynede med det ved Resol. 25 Maj. 1771 (fee Anordn 5 Jun. 1771. 2 og 3 §) befalede Sorraad af Rug og vede; Saafremt de ikke vil vente, i Fald nogen Mangel i det enhver saaledes foreskrevne Forraad ved Eftersyn skulde befindes, derfor at blive anseete, Laugsbagerne med vilkaarlig Straf efter Mangelens Størrelse, og de privilegerede Rugbrøds Bagere med deres Privilegii Forbrydelse. (Saasom adskillige baade Laugs og privilegerede Bagere i de forbigangne Aaringer ikke med saadant Forrand til rette Tid have væ ret forsynede). p. 250. Pat. Wegen der Magazin Korn-Ausschreibung 18 Sept. in Schleswig, Holstein u. Pinneberg, p. 1785. P. 149. Vdn. Wegen Aufhebung der Abgabe des 6ten 18 Sept. Pfennings von denen Erb- und anderen Geldern und Mitteln, welche aus Schleswig und Holstein nach Schweden und den dazu gehörigen Landen gezogen werden. P. 172. Fr. Ang. Ophævelse af Siettepenge Af- 18 Sept. giften af Arve Capitaler og andre Midler, som udføres fra Danmark og Norge og de derunder henhørende Lande til Sverrig og de derunder liggende Lande. R. Kammer. P. 174. Cfr. Pl. 23 Jan. 1792. Ligesom Kongen af Danmark med Kongen af Sver rig, til Nytte og Fordeel for begge Parters Undersaatter, reciproce har aftalt og besluttet, at af Arve-Capitaler og andre Midler, som ved Emigrations: og alle andre Tilfælde udføres fra Slesvig og Holsteen til Sverrig, ikkun skal udi Afgift, for saavidt samme hidtil har tilkommet Kongens egen Kasse, bæves Tiende Pengene; saa er Kongen og paa sammie Maade med Kongen Fr. om Ophævelse af Siette-Penge. 18 Sept. Kongen af Sverrig reciproce kommen overeens om, at lade denne Indskrænkelse i Afgifterne gielde for begge Parters samtlige tilhørende Lande og Stater, og at saaledes for Fremtiden alene Tiende Penge skal erlægges af de Capitaler, som fra Danmark og Norge, samt de derunder henhørende Lande og Besiddelser, til Sverrig, med tilliggende lande og Besiddelser, udføres.

18 Sept. 27 Sept. Intimation der Verfügung, betreffend das Forum der Prediger, die ihr Amt niedergelegt haben oder dimittivet worden, wie auch der Prediger Wittwen, wenn sie sich aufferhalb ihrer bisherigen Dioeces nic berlassen; f. Holstein und Pinneberg. p. 235. Bergværks Directorii Interims-Pl. (Resol. 11 Sept.) At herefter intet Værk i Romdals Amt maae anlægges eller oprettes, førend Kongens Tillas delse dertil er forud indhentet giennem Bergværks: Directorium, som ej maae giere Forestilling om noget Værks Anlæg i bemeldte Amt, ferend det har indhentet Circumference: Bøndernes skriftlige Erklæring. Al Slags Metal Bryden og Grube Drift derimod staaer enhver frie, som efter Anordningerne dertil er beretti get. (Paa det Bergværks: Driften i Romdals Amt herefter kan afpasses efter Amtets Vel i det hele). P. 164. 27 Sept. (†) Pl. (udstedt af Directionen for Frideriks Hos spital i Følge Rescr. til samme Sept.) Ang. Betas lingen for Buur og forflegning paa Frideriks gospital, m. v. Pat. Alle de af Khavns Indvaanere, som ikke ere bes rettigede at indtages til frie Kuur og Pleie i Frideriks Hospital, men dog vil indgaae eller indlægge nogen for Betaling, af hvad Stand være maae, endog Domesti quer, Pl. om Betalingen paa Frid. Hosp. qver, andre Tienestefolk, Laugs-Svende eller Læredrenge, 27 Sept. med videre, skal for deres Kuur og ordinaire Forsleg ning, i Steden for hidtil 7 Mark ugentlig, herefter berale 9 Mark ugentlig (*); men de, som forlange Kammer for sig ene og beste Forflegning, i Steden for 2 Mark daglig, herefter betale 3 Mark daglig. Da Frideriks Hospital er efter Fundatsen alene bestemt for Khavns Indbyggere, saa fan ingen Udenbyes fra Lans det eller Provindserne, hvad enten de ere fattige eller formuende, have Adgang til Hospitalet, uden alene de, som trænge til betydelig chirurgisk Hielp, og i Forveien herom indhente Efterretning, naar fra Khavns egne Berettigede kan være Plads tilovers, og erholde Svar, at de kan blive indtagne; i hvilket Fald, en saadan Udenbyes skal herefter betale for sin Kuur og den ordinaire Forflegning 15 Mark ugentlig, men den, som forlanger Kammer for sig ene og bedste Forflegning, bes taler 21 Mark ugentlig, eller 3 Mark daglig; for Betalingens rigtige Erlæggelse maae de forud forskaffe antagelig Caution. Saavel de, der betale for deres Kuur og Pleie, som de Fattige, der nyde alting frit, have herefter, naar de med Hospitalets Portefefe af hentes hertil, intet derfor at betale, da det er Hos spitalets Oeconomus paalagt, at holde dertil saa mange ædruelige og skikkelige Karle, som behøves, for hvilke han er ansvarlig, at de ikke begiere nogen Betaling, Douceur eller Drikkepenge, men opføre sig høflig hvor de komme, samt tage og bære de Spge varlig uden at opholde dem paa Gaderne eller gaae fra dem udi noget Huus. Raadstue Pl. Ang. Heste, som ere befængte 29 Sept med Snive i eller uden for Khavn paa sammes Grund; (Paa det denne smitsomme og farlige Sygdom ej skal (*) See Rescr. so Jun, 1788. 18⭑ Pl. om Heste med Snive. 29 Sept. udbrede sig videre; hvormed endeel Heste her i Staden ere befængte, og saa mange af dem, som ere antrufne, Desaarsag, i Følge Pl. 8 Dec. 1779, ere foranstaltede til Natmesteren afleverede, for at dræbes). p. 252. 30 Sept. 9 Oct. 16 Oct. Alle, baade i og uden for Khavn paa sammes Grund, advares herved at anmelde paa Raadstueskri ver Stuen, saasnart nogen Hest hos dem befindes med Snive at være befængt, paa det at det fornødne derfra efter Omstændighederne kan vorde foranstaltet; Skulde nogen desuagret befindes saadant at have fortiet eller ved herfra foranstaltet Efterson at have fordulgt en befængt Hest, maae han derfor vente efter Omstændighederne at vorde ansect; men hvo, som ans giver en saadan befængt Hest, som ikke er anmeldt, og den ved Eftersyn befindes saaledes, skal derfor nyde en Douceur af 4 Rdlr, og hans Navn, om han det forlanger, vorde fortict. Ligeledes advares samtlige Huns: Eiere, som have Staldrumme, enten de deraf selv betiene sig eller dem til andre bortleie, at have nøiagtig Indseende med, at ingen friske heste indsættes i de Stalde, hvor befængte have staaet, forend samme vedbørligen ere rensede, hvilket de paa Raadstueskriver= Stuen have at anmelde, paa det at saadant derfra kan foranstaltes eftersect. Verfügung, daß zu den von Privatis ausgestellten Attesten oder Zeugnissen gestempelt Papiir genommen werden müsse (f. Schleswig). p. 237. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1784. P. 152. P1. Wodurch das Verbot 14 Dec. 1778, wegen Einfuhr des fremden Rockens in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Manzau, bis zum 1 Jul. 1784 aufgehoben wird. p. 165. RaadPl. om Seilmager: Svende. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 20 Oct. 15 Oct.) At det ved Pl. 8 Jan. 1781 bekiendtgiorte Forbud, at ingen Seilmager Svend indtil videre maatte udgaae, som Matros, Styrmand eller Seils Lægger, med Koffardicfibe (China og Ostindiefarerne alene undtagne), igien skal være ophævet for de Svende, som beviislig her ikke fan faae Arbeide og desaarsag vil fare med indenlandske Skibe. p. 253. Raadstue Pl. Hvorved Indholdet af Rescr. 27 Oct. (til Khavns Magistrat) 13 Jan. 1779, ang. Skoe mager:Svendene, paa nve bekiendtgiores; (saasom samme, uagtet det strax for koemager Lauget er bes kiendtgiort, dog hverken af Mesterne eller Svendene er blevet tilbørlig efterlevet). P. 254. 1.) Ingen Mester maae tage nogen Svend i sit Arbeide, som staaer i Skyld hos en anden Mester, forend han samme har aftient, under en Mulkt af 16 Mk til Laugets Fattige, efter Langs Artiklerne, saa og desuden at miste der Forskud, som han til en saa dan Svend maatte have giort. 2.) Den Svend, som staaer i Skyld, skal først asarbeide samme hos fin Mester, forinden han gaaer fra ham, under en Mufft af 10 E, efter Langs Artiklerne, og den Mester, som tager ham i Arbeide, at betale, som oven er meldt, 16 MF. 3.) Naar en Svend kommer tilreis sende, maae det vel tillades en Master at betale til Skipperen, eller andre, hvad han er skyldig, men Sven den skal derimod afarbeide saadant igien hos samme Mester, førend han maae tage Arbeide hos nogen an den. Af denne placat haver Oltermanden at ben lægge et Exemplar saavel i Mesternes, som Sven denes Lade, og i enhver Mester og Svende: Langs Samling at lade samme for dem oplæse. Raade Pl. om Thees c. Indf. i Storbrit. 29 Oct. 30 Oa. Naadstue-Pl. Hvorved de Handlende (iFølge Dec. og Commerce Collegii Brev til Khavns Magistrat 25 Oct.) advares i Henseende til den Strenghed, méd hvilken i Storbrittannien og Jrland de Parlaments: Acter og Statuter følges, som der ere givne imod Indsmugling af Thee, Tobak, og fornemmelig af destillerede Liqveurer eller Brændevine; og hvorved det er fastsat, at et Skib, som fra nogen fremmed Havn indbringer deslige Liqueurer i Fade, som holde mindre end 60 Gallons, eller 240 Flasker, er underkastet Cons fiskation; da, om endog Skibet og den øvrige Ladning under visse Formaliteter bliver igien frigivet, de forefundne Liqueurer dog uden al Indvending ansees, som confiscable, alt uden at der kan giøres mindste Haab om Erstatning eller Gotgiorelse for det ved saadan Leis lighed foraarsagede Tab, som alene ved Ophold, Proces Omkostninger o. s. v., ofte belober sig til noget anseeligt. (Noiere forklaret ved Pl. 16 Aug. 1786 *). P. 256. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 15 Oct.) Ang. Udsalget i smaa Partier af de med det asiatiske Compagnies Skibe hiemkomne Varer. P.257. Endskiønt det ved Pl. 1 1700. 1748 er alle og enhver tilladt, at handle med ostindiske og chinesiske Varer, som med det asiatiske Compagnies Skibe hiems bringes, skal dog Udsalget i smaa Partier af elliker, 17oater, Moskatenblomme, Caneel og Cardemommer uagtet samme med bemelbte Compagnies fibe hertil fra Ostindien hiemkomme, alene være Urtekræm mer Lauget i Khavn forbeholdet, og dem, som dera paa have erholder eller herefter erholde særdeles Kgl. Bevilling at handle med benævnte Specerier. Pl. (*) Cfr. Dec. Coll. Br. 10 Apr. 1784 og 22 Jul. 1786. Pl. om Afgift af Silkevarer 1:2 §. Pl. Ang. en Forhøielses: Afgift, som af 12 Nov. de chinesiske og ostindiske Silkevarer indtil videre kal betales. (Saasom Kongen, i det asiatiske Compagnies Octr. 23 Jul. 1772. 14 § og Sr. om den ostindiske Handel 3 17ov. 1777. III Cap. 4 §, har fors beholdet Sig, foruden den allerede anordnede Told og Recognition end ydermere at fastsætte og paabyde en Afgift af alle chinesiske og ostindiske Silkevarer). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. F. 166. Noiere bestemt ved Pl. 26 Jul. 1785. 1.) Af alle chinesiske og ostindiske Silke:Varer, som det asiatiske Compagnie og de particulaire Hands kende i Overeensstemmelse med Compagniets Octroj og Fr. om den ostindiske Handel lade hiembringe (Come pagniet fra China og Ostindien og de Particulaire fra Ostindien alene), skal, naar de indføres og sælges til Forbrugelse i Landet i Overeensstemmelse med den om Overdaadigheds Indskrænkelse udgivne Forordning, Herefter betales i Forhvielses Afgift, nemlig af alle Damaster, Atlasker, Lystringer og Tafter 10 p. C., og af alle øvrige chinesiske og ostindiske hele og halve Silke Varer 8 p. C.; derimod betales der uden Forfiel ikke mere end 2 p. C. i Forboielses Afgift af bemeldte chinesiske og ostindiske Silke Varer, naar de hiembringes og sælges til udførsel til fremmede Stes der, eller og til vore vestindiske Øer. Denne For hvielses-Afgift beregnes ligesom den desuden anordnede Told efter Varernes Auctions Beløb og betales til den i de Kgl. Anordninger fastsatte Tid. 2.) Naar Kiøberen forlanger de paa det asiatiske Compagnies eller de particulaire Handlendes Auctioner Fiebte Silke: Varer udleverede, saa skal han erklære, hvilke og hvor- VIII Deel. 20 mange Pl. om Afgift af Silkevarer 2-4 §. 12 Nov. mange af disse Varer ere bestemte til Forbrugelse i Lan det, og de particulaire Redere saavelsom det asiati fe Compagnie, paa hvis Auction Varerne ere solgte, sal efter denne Erklæring udstede til Kieberen en noi egtig fortegnelse over de af ham til Forbrugelse i Lan det bestemte Silke Varer, mod hvis Foreviisning og Aflevering de af Fabrik Directionen beskikkede Stemplingsbetiente usortovet skal indfinde sig i Pakhusene, hvor Varerne ere beliggende, og sammesteds forsyne dem med det anordnede Stempel, hvilket herefter skal være Kongens Navit med Ziffer og Omskrift: Til Forbrugelse i Landet tilladt; og naar dette er iagttaget, da forst maae Varerne udleveres til Kioberen; Ligele des skal de particulaire Nedere, ligesom det asiatiske Compagnie, udstede de fornødne Passeer: Sedler paa de chinesiske og ostindiske Silke: Varer, som Kiøberen har erklæret at være bestemte til udførsel til fremmede Steder eller ogsaa til vore vestindiske Der; og mane det ingenlunde tilstedes Kiøberen at tage de til udførsel kiøbte og bestemte Silke Varer hiem i deres Huse til Ompakning eller at faae dem udleverede af Pakhusene, naar de derfra ikke strax umiddelbar ude føres, hvilket vedkommende Redere, der have solgt Varerne, skal paasee og i Contraventions Tilfælde derfor staae Kongen til Ansvar. 3.) Rederne, som have ladet den Ladning sælge, hvortil de til Kiøberen udle verte Varer henhøre, hvad enten det er det asiatiske Compagnie eller particulaire Handlende, skal indestaae Kongen for den paabudne Forhsielses-Afgifts rigtige 4.) Beregning og Betalning til den bestemte Tid. Naar chinesiske og ostindiske hele og halve Silke Varer engang ere ftemplede og udleverede til Forbrugelse i Landet, og Kiøberen dernæst forandrer sin første Hen- figt Pl. om Afgift af Silkevarer 4-6 §. sigt og vil udføre disse Varer til fremmede Steder eller 12 Nov. til vore vestindiske Øer, saa skal Forhøielses Afgiften af samme, om den ikke allerede er betalt, ikke desmins dre beregnes og betales, som af Varer, der virkeligen forblive i Landet; og af alle de til Udførsel angivne Silke: Varer, som til den bestemte Tid, naar Afgiften skal betales til Told: Inspecteurerne, ikke ere udførte skal Forhøielses Afgiften beregnes og betales, som af de Silfe Varer, der ere bestemte til Forbru gelse i Landet, ligesom de ogsaa paa samme Maade som disse skal forsynes med det anordnede Stempel. Vedkommende Redere skal derfore ved Forhøielses-Asgiftens Erlæggelse til Told Juspecteurerne tillice ud frede en nøiagtig Sortegnelse over de endnu ikke til Kiøberne udleverte Silke: Varer, til hvis Stempling de beskikkede Stemplings-Betiente paa Told-Juspecteurernes Reqvisition uopholdelig skal indfinde sig paa vedkommende Steder. 5.) Med de chinesiske og ostindiske hele og halve Silfe Varer, som Skibs: og Handels: Betiente hiembringe i Søring, naar de bestemmes til Udførsel, forholdes i alle Maader, som med de til Skibers Hoved Ladning henhørende Silkes Varer; derimod maae de til Føringsgodset henhørende hele og halve Silke Varer, som angives og bestemmes til Forbrugelse i Landet, udleveres, forinden Auctionen over Hoved Ladningen holdes, naar de dertil be hørigen stemples, af Told-Berienterne taperes og Forhoielses Afgiften efter Tarations Belobet beregnes og berales enten strax ved udleveringen eller ogsaa tillige med Afgiften af de til Hoved Ladningen henhørende Silke Varer, naar Nederne, med hvis Skibe Varerne ere hiemkomne, for famines vigtige Erlæggelse vil inde staae. 6.) Alle Kiobmænd, Kræmmere, Skibs- 202 be Pl. om Afgift af Silkevarer 6-7 §. 12 Nov. betiente og andre her i Lander, som paa nærværende Tid have chinesiske og ostindiske hele eg halve Silkes Varer i Behold udi deres Oplage og Huse, skal, ins ben 6 Ugers Forløb fra denne Placats offentlige Bes fiendtgiørelse, lade Varerne forsyne, i Khavn med det anordnede Stempel, og i Provindserne med et Told: Segl foruden det, hvormed de allerede kunde være for synede; og af disse i Behold værende Silke Varer, naar det ikke kan bevises, at de ere indførte og told flarerede førend Aarets Begyndelse 1776, skal Forhøielses -Afgiften betales med 8 til 10 p. C. iOvereens stemmelse med 1 § (forandret ved Pl. 5 Jan. 1784). De, som have chinesiske og ostindiske Silke-Varer i Bes hold, skal derfor, strax efter denne Placaté Bekiendts giørelse, forfatte og afgive en neiagtig Angivelse over samme til Told Inspecteurerne i Khavnjog Told Bes tienterne i Provindserne, som derefter foranstalte Va rernes Taration og Afgiftens rigtige Beregning og Bre talning; Ligesom ogsaa paa deres Requisition de beskikfede Stemplings Betiente i Khavn og vedkommende Told Betiente i Provindserne ufortøvet skal indfinde sig hos Eierne til de angivne Varers anbefalede Stempling. 7.) Alle chinesiske og ostindiske Silke-Varer, som efter 6 Ugers forløb fra denne Placats Bekiendts giørelse forefindes her i Landet og ikke ere forsynede. med de anbefalede Stempler, skal være Confiscation underkastede, og de, som med deslige ustemplede Varer anholdes eller i hvis Oplage og Huse de forefindes, skal efter Told Anordningerne ansees og straffes, ligesom og med de confiskerede Silke-Varer efter Told-Anordningerne forholdes. 15 Nov. Gen. Told Kammer - Pl. (Nesol. 10 Nov.) Ang. Expeditions: Tiden ved Toldboden og i havnene i havn. P. 175. 1.) Eps Pl. om Exp. Tiden ved Toldboden &c. 1.) Expeditions Tiden for de handlende og Søe: 15 Nov. farende ved Toldboden skal være: A.) Fra 16 Apr. til 31 Aug., begge inclusive, Formiddag fra kl. 7 til 12, Eftermiddag fra 2 til 7. B.) Fra 1 Sept. til 31 Oct., begge inclusive, Formiddag fra 7 til 12, Eftermiddag fra 2 til Solens Nedgang hver Dag efter Calenderen. C.) Fra 1 17ov. til 22 Febr., begge inclusive, fra 9 Formiddag til 3 Eftermiddag. D.) Fra 23 Febr. til 14 Mart., begge inclusive, Formida dag fra 8 til 12, Eftermiddag fra 2 til 5. E.) Fra 15 Mart. til 15 Apr., begge inclusive, Formiddag fra 7 til 12, Eftermiddag fra 2½ til Solens [Nedgang hver Dag efter Calenderen. Hvorved dog bliver at iagttage: 1.) Alle Eftermiddage før indfaldende Helligdage skal Tolds bodtiden vedvare, saalange det er fornødent, altsaa saas længe nogen forlanger Expedition og Dagslyset det tillader.

2.) I Vinter Maanederne, naar Spens er tillagt, møde Betienterne paa Toldboden kun 3 Dage om ugen, nemlig Mandag, Onsdag og Fredag i de foranbestemte Tider om Dagen. 3.) Paa det Forretningerne i Toldbod: Tiden kunne desto hurtigere og nafbrudt gaae frem, skal det være overladt til de Kgl. Told Inspecteurer, at de, naar et Skib, som ved Toldboden ligger under Losning eller Ladning, enten forsømmer det i Toldbodtiden eller seendrægtis gen fortsætter det, da at beordre Skiber til at vige Pladsen til et ander, som af Tiden og Leiligheden vil benytte sig. II.) Expeditions Tiden ved Contoirerne i Havz nene skal være: A.) Fra 1 Apr. til sidste Sept., inclusive, Formiddag fra Kl. 6 til 11, Eftermiddag fra 1 til 7. B.) Fra 1 Oct. til 15 27ov., inclusive, 203 Fore 1. om Exp. Tiden ved Toldboden zc. 17 Nov. 15 Nov. Formiddag fra 7 til 11, Estermiddag fra 12 til 5. C) Fra 16 17ov. til sidste Febr. fra 8 Formiddag til 4 Eftermiddag. D.) J Mart. Maaned, som i Oct., altsaa Formiddag fra 7 til 11, Eftermiddag fra 12 til 5. Raadstue Pl. (Kgl. Befaling til Khavns Magistrat 15 Nov.) Hvorved det forbydes Indvaanerne i og uden for Khavn paa Stadens Grund, at have lose Hunde, saavelsom og at giøre Zatmesterens folk, som ere befalede at dræbe samme, nogen Binder; (saasem endnu i disse Dage galne gunde have raset her ved Byen, og der, uagtet de hidindtil føiede Foranstaltninger, ogsaa endnu mærkes løse Hunde paa Gaderne). P. 258. Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 6 Mart. 1789 (*). Samtlige Indvaanere, saavel i sem uden for Ahavn paa Stadens Grund, blive herved paa det alvorligste advarede, at vogte sig for, at lade deres Hunde løse, da ellers den eller de, som befindes, ikke at lade sig denne Befaling være efterrettelig, skal betale fra 4 Rdlr til 10 Rdir, efter deres Stand; hvilken Mulkt tilfalder Angiveren, som finder nogen Mands Hund uden for hans Port; Ligeledes advares alle og enhver ikke at giøre atmesterens Solk, som ere beordrede fremdeles at dræbe alle dem forekommende løse Hunde, nogen Hinder i denne dem anbefalede Forret ning, enten ved Sammenlob, Forfølgning, Anskrig, eller paa nogen anden Maade, saafremt den, eller de, som herimod befindes at handle, ikke vil vente, stray at vorde paagrebne og efter Politie-Anordningerne afstraffede.

(*) Cfr. Canc. Br. 4 Aug. 1783. Pat. Pat. betr. d. Preise d. Magazin Korns c. Pat. Betreffend die Bestimmung der Preise, 18 Nov. wornach das für 1784 nicht in Natura ausgeschriebene Magazin Korn, Geu und Stroh, von den Untertha nen in Schleswig, Holstein und Pinneberg zu bezahlen ist. p. 170. Pl. Ang. hvorledes de Handlende og andre, 24 Nov. som forsømme betimeligen at meddele de Kgl. Regnstabsførere ved Told: og Consumtions Væsenet i Khavn de dem til deres Regnskaber og deres Antegnels sers Besvaring fornødne Beviser og Efterretninger, for saadan Forsømmelse stal vorde anseete. (For des mere at see disse Regnskabs-Sager uden ufornøden Hens stand til Endelighed befordrede, hvilke ofte mane længe henstaae uafgiorte, fordi Regnskabsførerne ikke berimeligen forsynes med de Beviser og Efterretninger, som til Bilage ved bemeldte Regnskaber ere fornødne). Gen. Told-Kammer. p. 177. Naar Regnskabsførerne ved Told: og Consum tions Væsenet paa Embeds Vegne af de handlende eller andre forlange Beviser eller Efterretninger, fornødne ved Told Regnskaberne eller til Antegnelsernes Besvas ring, skal de, af hvem saadanne Beviser eller Efterret ninger forlanges, være forbundne til, i det allerseneste inden 2 Maaneder, fra den Zid de kræves, at tilveiebringe samme. I manglende Fald kan de vente, at, hvis Sagen, der skal afbevises, er af den Beskaffenhed, at Mangelen af Beviset medfører Ansvar for dem selv, decideres Ansvaret dem til Last; men er det andre ellers nødvendige Efterretninger, som af dem fors langes, blive de for udeblivelsen over foran bestemte Tid at ansee med Mulkter fra 1 til 100 Rdlr efter Omstændighederne og Gen. Told-Kammerets Decision. 204 Pl. Pl. om Execution i Kammer - Sager. 26 Nov. 26 Nov. Pl. At ingen Execution efter de Domme, som i Følge Fr. 17 Febr. 1774 affiges, mane skee, førend den i samme til Høiefte Rets Stevnings for: Kyndelse bestemte Tid er udløben. Cancel. p. 179. Gr. Endskiønt det ved Sr. 17 Febr. 1774 (ang. at de Sager, som tilforn under Rammer Retten bleve paadømte, herefter skal paakiendes for Høieste-Net) er befalet at de, som vil paaanke Under-Rets-Dommen, skal strax udtage Høieste-Rets Stevning og lade samme forkynde for Vedkommende inden 5 Ugers Forløb, fra Dommens Forfyndelse at regne, i Danmark, men inden 8 Uger Søndenfields og 10 Uger Nordenfields i Norge, inden hvilken Tid følgelig ingen Execution maae skee; skal det dog ofte hænde, at de Domme, som falde i Told-Confikations-Sager, blive af dem, som samme ere medholdige, forlangte exeqverede, uden at de vil oppebie den til Høieste-Nets Stevnings Forkyndelse fastsatte Tid. Naar nogen vil paaanke Under-Rets-Donimen i de Sager, som Sr. 17 Febr. 1774 ommelder, skal han ved Dommens forkyndelse erklære, at han sama me til Høieste Ret vil appellere; da ingen Erecution efter saadan Dom maae skee, førend de i samme Fr. bestemte 5, 8 og 10 Uger, inden hvilke Høieste Nets Stevning skal forkyndes, ere udløbne, og det, hvad enten Dommen er afsagt ved den ordinaire Ret eller i en Gieste-Ret. Raadstue Pl. Ang. omløbende Joder, som uden dertil havende Tilladelse opholde sig i Rhon eller paa Landet antreffes uden behørigt Reisepas og Beviis. p. 259. For: Pl. aug. omløbende Jøder. Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 30 Dec. 1793. 26 Nov. Cfr. Fr. 24 Jul. 1789 (*). Da det jevnligen befindes, at fremmede og i Sær deleshed omløbende Jøder, tvertimod det ved Loven og senere Anordninger derimod giorte Forbud, i Hos betal komme her til Staden og uden nogen dertil ha vende Tilladelse opholde sig her, saa (paa det at hvers fen disse eller andre Vedkommende skal undskylde sig med Uvidenhed om de i den Henseende udgangne Ans ordninger) bliver herved Pl. 16 Dec. 1748 (der i nær værende Placat er indrykket) til alles Efterretning bekiendtgiort Og er det ved Rescr. til Khavns Magistrat 24 Mart. 1774 anordnet, at de fremmede omløbende Jøder og Jødinder, som ikke kan bevise og gotgiøre, at være komne til Khavn i lovligt ærinde, skal, uden Vidtløftighed og uden Appel, af Politiemesteren, i Steden for den i Loven fastsatte Straf af 1000 Rdlr, tilfindes at betale en maadelig Mulkt efter Omstændighederne, og i Mangel af Betaling ind sættes paa nogen Tid til Arbeide, Mandfolkene i Rasphuset og Qvindfolkene i Børnehuset, samt, strax efter at de have enten betalt Mulkten eller udstaaet Straffen, udsendes af Landet, enten paa deres egen eller Nationens Bekostning. Denne Placat have de Ældste for den jødiske Nation at foranstalte 2de Gange om Aaret offentlig læst og bekiendtgiort i deres her havende Sys nagoge. (†) Fundation for Opfostringshuset i Christias 3 Dec. nia (**). Cancel. Christiania 1784. 4to. 205 Havnes (*) Dg Canc. Br. 9 Aug. 1783. (**) Heraf findes dtog i Fogtmens VI Deels a B. p. 660. Pl. ang. Havne-Fr. 8 Dec. (†) Havne: Commissions: Pl. (Resol. 3 Dec.) Hvorved Havne: Fr. for havn 18 Apr. 2744.4 § extenderes saaledes: At i Løbet fra Toldbod: Bommen ind ad imellem Slyde Broen langs Floden og den Nad af de 16 nye due d'albes, som med hvide Hoveder ere malede, maae ingen Sribe ligge for An: Fer eller fortgiet, men at dette Lob stedse skal være frit og ryddeligt for de ind og udgaaende Skibe; hvorimod de Skibe, som enten vil stoppe, fortsie, losse eller lade paa denne Distance, tillades at giøre dette imel lem disse duc d'albes med hvide Hoveder og Landet, saa at samme duc d'albes paa den anden Side imod Lobet blive aldeles frie til at forhale ved; og om no gen sig herimod maatte forsee, da at bede i Mulkt 2 til 4 Rolt efter Omstændighederne. Pat. 15 Dec. 17 Dec. 29 Dec. Circular Patent, daß bey Besetzung erledigter Schulmeister Dienste vorzüglich auf solche Subjecte Rücksicht zu nehmen sey, die in dem Schulmeisters Seminario zu Ziel unterwiesen und vorbereitet wor den (f. Holstein, Pinneberg und Altona). p. 238. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistr. 10 Dec.) Hvorved de Vognmændene, prekudskene og atførerne i Khavn, ved pl. 17 Mart, eg 11 Jun. 1783, bevilgede Forhøielser i deres Taxter tilstaaes dem endnu i ect Aar til 1784 Wars Udgang; (Saasom Havre, Hoe og Halm, formedelst den i dette Aar indtrushe Misvert, ere stegne endog høiere, end forben). p. 264. Anordn. Om able Metallers Frigivelse uden for Sølv Værkets District, med tilfsiet Erg Taxt. Bergværks- Directorium. p. 181. Gr. At befordre Underseatternes Garn og Be ste, samt Erzers og Mineraliers bedre Eftersøgning Anordn. om ædle Metall. Frigiv. 1-2 §. og Opdagelse i de Kgl. Riger og Lande, hvoraf især 29. Norge ej mangler forhaabnings- og undersøgningsværdige Gangelog Strækninger. 1.) Det skal være alle og enhver i et samlet Participantskab tilladt at muthe og bearbeide de i Kongens Riger og Lande uden for Kongsberg Sølvværks Districter opdagende drivværdige sølv og guldførende Gange, og derpaa at anlægge Værker (dog Greverne i deres Privilegiers 15 § ufornærmede); mod at Participantskaberne forpligtes til at levere det vundne Brand:Sølv og Guld til mynten paa Kongs berg eller til andre Kgl. Mynte: Steder i Danmark, og nyde derfor i Betaling for hver Mk fiint Sølv 10 Rdlr, og for hver Mk fiint Guld 144 Rdlr, uden at svare videre Afgift af det udbragte. Denne Betaling skal ikke alene gielde for puurt Sølv og puurt Guld, men endog for guldblandet Sølv og sølvblandet Guld, naar det nemlig ikke har været mueligt at stille de Erzer, af hvilke denne Blanding er udsmel tet, saaledes fra hinanden, at disse ædle Metaller kunde blevet erholdte hver for sig selv. 2.) For videre at lette Bergværkernes Drift ej alene paa Guld og Solv, men og paa Kobber og Blye, har Kongen lader forfærdige en paa det noieste og billigste indrettet Erg Indløsnings: Taxt, sem er denne Anordning vedføiet. Efter denne Taxt bliver det enhver tilladt at levere til Smelte-Hytten ved Kongsberg Solvværk alle i Taxten indbefattede Sorter af Erger og Slieger imod at nyde efter den ansatte Priis Betaling strax af Berg-Kassen. Det paalægges derfor alle Livranter ikke at blande gode Dec. Anordn. om ædle Metall. Frigiv. 2-4 S. 29 Dec. gode og ringere Erger og Slieger med hinanden, hvorved den generelle Gehalt bliver alt for meget usiks ker at udfinde; Handles derimod, da mane Vedkom mende tilskrive sig selv den deraf flydende Stade og Omkostning ved foretagende nye Scheidning enten med Haand Feiselen eller i Pukværket, eller og med særskilt Smeltning. 3.) Til desmere Tydelighed om hvad der skal forstaaes ved Districterne omkring Kongsberg Sølvværk, bestemmes samme saaledes: at dertil skal henhøre Sandsværd, Flesberg og Eeger Præ stegielde; men omend skiont disse Strækninger ere for beholdte Sølvværket, saa tillades deg Undersaatterne at drive de i samme Districter opdagende gode Kobbers og Blye Gange, saalange Ober-Bergamtet finder, at Skovene ej skulle medtages til Skade og Fornærmelse for Sølvværkets Drift. 4.) I 3die Classe af Erh Taxten er ansat Betaling, saavel naar der skal svares, som ikke svares, Tiende af det leverende Gods; Paa det nu Livranterne kan opmuntres og herudi let tes i deres Bekostninger, vil Kongen eftergive i de tre første Aar den Tiende, Ham funde tilkomme, da enhver Livrant i den Tid nyder Betaling af Berg-Kas sen, uden at blive nogen Tiende afkortet. Den Kongebergste Erg Taxt. iste Classe. I strængflydende Erger, hvilke nemlig til Smelt ningen behove Kieß og Blye, betales hvert Lod Solv saaledes, som følger: ildi Anordn. om ædle Metall. Frigiv. 4§. Udi Erher For hvert og Slieger. Lod Sølv. Bliver for Centneren. 29 Dec. Nemlig 1 Lødige 1 Rdlr. B. Collnsk. Rdlr.. Dansk. Rdlr. . $ 24 24 S 25 26

13 34 1 28 . 42 44 30 52 56 aaaa3344556 2 32 $ 64 68% 21 36 w/mei/m w/m.com B 75 86 I 3 I 16 139 64 88 7 44 46 8 48 10 49 12 50 14 5 I 16 52 8 2375 20 53 II 74% 24 54 13 64 14 39 28 55 16 13 17 201 32 56 18 64 19 87 40 156 23 4° 25 9 48 (57 28 64 29 55 56 64 57 133 58 38 61 35 184 64 141 23 96 128 og 58 58 59 78 64 62 55 64 83 87 mere. aaaa345678 2 18 44 72 134 1246I 4443 646660 +044 IO 24 42 64 14 II FATEHA22 ammt564944795a5123 80 925 I 9% I 235 I 48 I 74 4 32 60 189 24 553 25 42 64 89% Guld Erger eller Slieger betales efter denne Classe saaledes, at 1 Green Guld sættes i fuldkommen Liighed med I Lod Solv, og naar disse Guld-Erher eller Slieger tillige holde Sølv, da betales hvert Lod Selv Desuden med 60 Skill, aden Anordn. om ædle Metall. Frigiv. 4 §. 29 Dec. Udi Erser] 2den Classe. Udi de Erzzer, som holde Rieß- og Blye-Glans, saa at de enten give god Steen eller holde udi Centneren 16 til 30 Pund Blye, betales Solvet, som følger: For Bliver for hvert Centner. Cellnsk. Dank. 37 og Clie ger, som or. Cent bvert Lod. Solv. ner holde. Sølv. Rd. . Rd. 3. Rd. B. $ 24 s 25 I 4 52 25 = 26 26

27 S 27 S 283

28 F 29 30 = 40 32 134 59 . 36 $ 72 3 37 84 38 I 40 I 14 I 41 I 28 I 42 I 53 1/1/1 44 I 80 45 2 2 2 47 2 48 3 48 " 51 63 764 J 89% I 6 21 36 I 63 I 91 10 2 24 38 d 662 53 62 3 85 944 24 4 32 4 59 5 185 83 " 3 19 49 3 303 51 150 3 51 3 52 IO 53 5 50 12 154 6 14 16 til 32. 156 9 32 9 915 72 7 19 55 8 2 8 53 Kiek af mindre end 1Lod Solvs Gehalt made være ganske reent scheidet, eller og dragen til Slieg. Overalt maae alle leverende Blye Erser og Slic ger ikke medføre meget halvmetallik, saasom3inf Blænde, Vismuth, Jern- Blænde, o. s. v. Alle Kieß blandede Erser af denneSolvaebalt made være saaledes beffafne, at de, formedelft godEgenskab i at give Steen eller Blue af sig, med Nytte kunde bruges ved firængslydende Ergers Smeltning. Naar de leverende Erser af 6 Lod Selvs Gebalt. og derover, alene holde Kieß, men ikke den foreskrevne MængdeBlue, saa ere Livranterne ikke berettigede til denne Classes Betaling. De Erzer, hvis Sølv-Gehalt i Centneren kommer over 2 Mark, henhøre altid til 1ste Classe. Anmærk ningen under 1ste Classe gielder ogsaa ved denne. zdie Anordn. om ædle Metall. Frigiv. 4 S. 3die Classe. 29 Dec. Ved de leverende Robber Erger, som efter denne Classe blive betalte, forstaaes, at de Erber eller Slieger, som holde under 10 Pd Kobber i Centneren, maa bes staae i gule letflydende Kobber-Erter; da Fahl og Kobberglat Erzer, Lazurer, med øvrige, ikke modtages, uden naar de ere saaledes scheidede eller dragne til Slieg, at Gehalten udi Centneren kommer paa fulde 10 Pd Kobber og derover. Udi een Centner Erk, (Naar Tiende | Naar ingen Tiende som holder Kobber. (hvert Pd svares. gives. 3. Pd betales for 600 8 . = = 9¾ẞ. F

= 10 0 = 0 P 9 = : IO = 10 = =

11:

= 15 Pd

21 Pd 28 Po = = =

II =
12:

= F = 12 = :

13:

= : = = = = 13: F : 14:

14

2

36 Pd og derover Endskiont Kobber-Erzerne og Sliegerne imodtages og betales efter den almindelige danske Victualie:Vægt; saa betales dog det Solv, som disse Erßer kunde indeholde efter den til Solvet brugelige colnste Vægt; og Betalingen keer enten efter den 1ste eller 2den Classe, alt i Følge Ergernes Beskaffenhed. Holder en Kobbers Er eller lieg ikke saa meget Guld, at Guldets Vær die overgaaer Kobberets, da betales inter for Guldet. Naar Gulders Verdie er meer, end Kobberets, da bes tales intet for Kobberet, men det Slags Gods henføres til 1ste, 2den eller 4de Classe, alt i Følge sammes øvrige Beskaffenhed. 4de Classe. Blye Erger, som ere ganske frie for Vismuth, Jern og Zinkblænder, samt andre halvmetalliske larter, og tillige bryde udi negenledes letflydende Gang- og Berge Arter, Anordn. om ædle Metall. Frigiv. 4 §. 29 Dec. 2rter, betales efter følgende Ligning paa hvert Lod Sølv Gehalt; dog undtages fra denne Orden, at i den øverste Linie er udsat for Centneren af de Blye-Erßer, som inter Lod Solngehalt pr. Centner 30 Pd Bive. Er eller Slieg.

Jntet) |

lødigt Sølv 35 Po. 40 Pd. 45 Pd. Rd. | . | Rd. | ẞ. | Rd. | . | Rd. | B. 184 I II I 34 I 57 3271 3 82 4 745 IO 2 52 2 67| 6 |60 943 40 I 50 I 76 2 7 2 344 I 22 I 41 I 60 I 79 147234 I 7/ 1 22 I 37 I 5 93 I IO I 225 I 135/171 86 I I I 12 I 229 gr 90 I 4 I 13 77 = 185 / 3 [939 I 6 73 3 81 88 I 23/ 3 til 3 4 = 4 4:4 5 = 5 70 16841: = 78 85 = 92 75 181 = 187

67% 172 A 78

1831 = 66 M 71

76 = 80 65 70

745

78 165 / 5 69 = 172 = 176/2 5:5 = 642 = 68 = 71 3 175 6 = 62 63

1

66 = 70 = 73 7:7 = 63 659 = 684 F 71 8 9 1621 = 65

167 = 169 10 11 11/12 62 F 64 = 166 12 13 61 1/1/20 63 64 = 68

66

14 15 61 62 = 64 3 65% 16: =

61
621

63 64 Erzer, som holde over Een Mark Solv udi Cente neren, betales enten efter 1ste eller 2den Classe, alt i Følge deres Blye- og Sølv-Gehalt. Men denne Classes guld. Anordn. om ædle Metall. Frigiv. 4 §. Selv holde. Bed Blyets og Erhens Beregning og Af: 29 veining bruges altid Victualie:Vægten; men ved Sols vets den coinske Vægt. 65 Pund] For udsatte 50 Pd. 55 Pd. 60 Pd. Blye og derover. Rd. | . | Rd. | . | Rd. | . | Rd. | B. 1 180 2 7 Priser leves res Ers elleri lieg. Dec. Centner. 30 2 155 I 7322 53 8 46 9 39 10 132 4 83 61 4 29 4 87% 3 715 183 45 18 2 1 2 2 21 2 4° 2 59 I I 68 I 183 2 22 2 17 I 48 I 60% I 73 I 86 I 33 I 44 I 55 42/2 I 66 I 23 I 321/1/12 I 42 I 51 I 14 I 23 I 31 1 1/1/20 I 40 I g I 153 I 23 I I 3 I IO I 17 I 24 94 I I 10 I 17 $ 89 $ 194% I 4 I 85 8

90 95 I

1

86%

91

95 80 84 $ 88 $ 91 3 82 1852 89 79 3 82 f 85 74 76% 79 $ 82

74% 77 79 170 72 74 76 67 69 70% 66 68 165% = 167 168 guldhaltige Erßer og lieger betales med 9 Rdlr for Loddet af det fine Guld, og Blyet med ølvet betales desuden efter foranforte Taxt. VIII Deel. Fe Denne Anordn. om ædle Metall. Frigiv. 4 §. 29 Dec. Denne kongsbergske Ertz Taxt er fastsat for alle til Sølvværkets Smelte-Hytte leverende Erter og Slieger, fra hvilket Sted i begge Kongens Riger eller øvrige Lande det end maatte være; dog med den Forskiel, at visse fraliggende Steder, som have lang Transport til Lands eller Vands, nyde for hvert Led Solv eller Lod Guld, som udgior 1 Green, et Tillæg af Sire Skill. Dette Tillæg skeer i det aggershusiske Stift for Guldbrandsdalen, Østerdalen med Solver i Syd til Kongsvinger; i Christiansands Stift for det Land, som strækker sig fra Lindesnes udi Nordvest og Norden, samt skilles fra Tellemarken formedelst Lang-Fieldene; iligemaade keer Tillægget for Bergen ea Trondhiems Stifter, samt for de endnu længere bortliggende Landskaber og Øer. Fra forommeldte Betaling secr ej heller nogen større Afkortning, end Tre Skill. for Centneren af det leverende Gods, til Deling imellem Vedkommende for Bemoielserne med Afveininger, Bei regninger, o. s. v. 1784. 2 Jan. Extension d. Von. 4 Jan. 1734, nach welcher Pfortner Amts, Stadt: u. Land:Diener, im jederzeit Kgl. gewesenen Antheil des H. Holstein, für ehrliche Leute zu halten sind, auf das ganze Herzogthum. p. 258. 5 Jan. Interims Pl. Aug. Straffen for dem, som fticle Robber ved Robber Værkerne i Norge, m. v. Bergværks-Diretorium. p. 3. See Fr. 20 Febr. 1789. Gr. Ved Kobber Værkerne i Norge har et for Værks Eierne fornærmeligt Kebber Tyverie gaaet i Svang, som skal være beganet deels af Arbeiderne i Smelte: Pl. om Kobber-Tyverier 1-3 §. onder, som före 5 Jan. Smelte hytterne, deels af de Robberet fra Værkerne til Kiøbstæderne, og uagtet den Straf, som i Loven og Frr. er sat for Tyverier i Almindelighed, er udført over nogle af dem, har saa dant dog ikke afskrækket andre derfra, deels formedelst de Kiøbendes Forførelse til Utroskab, deels ved den megen Leilighed, som gives dem til at kunne forgribe sig paa hvad dem betroes; hvorfore, indtil en anden Foranstaltning til at hemme saadant i Svang gaaende Kobber Tyverie maatte blive fornøden, følgende an ordnes: Værkerne 1.) Hvilken Arbeider ved Robber Herefter findes at have stiaalet meget eller lidet fort eller Gahr: Robber, og saadant lovligen overbevises, skal, uden Hensigt til Avantiteten af det Stiaalne, straffes, som for stort Tyverie efter Loven og Frr. 2.) Hvilken Bonde eller hans Sønner, Tienestefolk eller Hunsmænd, som fører Robber fra Værkerne til Kiøbstæderne eller andensteds, hvorhen det af Værks Eierne bestemmes, og som leverer Rul, Skov-Effec ter, m. v., eller forretter andre Driftet og Riørsler til Værkerne, af hvad Slags det er, stialer lidet eller meget sort eller Gahr Kobber, og saadant lovligen overbevises, skal ligeledes, uden Hensigt til Qvantiteten af det Stiaalne, straffes som for stort Tyverie efter Loven og Frr. 3.) Hvo, som kiøber fort eller Gahre Robber af nogen Arbeider ved Robber: Værkerne, eller af nogen af de i 2 § benævnte Bender og saadant lovligen overbevises, skal ansees, som Tyvens Medvider, og være samme Straf, som Toven, undergiven. Enhver, som er berettiget til at handle med Gahr: Robber, og enhver, som kiøber det til Forarbeidelse eller Forbrug, advares derfor at forsyne sig herefter med Arrest fra dem, af hvem de tilhandle Ee 2 eller Pl. om Kobber Tyverier 3 §.

5 Jan. eller tilfiebe sig saadant Kobber, paa det de i Tilfæl 5 Jan. 7 Jan. de af Undersøgning, som Værks Eierne maatte finde sig befsiede til at anstille, altid kan hiemle deres lov lige Adkomst dertil. Sort Robber derimod bør bes tragtes, som uhiemlet Gods, hos hvem der findes, og den, som dermed antreffes, bliver efter denne Pla cat at ansee. I øvrigt paa det denne Interims Pla cat kan haves desto bedre i Erindring, skal den i en hver Kiobsted i Norge og i ethvert Sogn, hvor noget Kobber Værk ligger og er i Drift, een Gang om Aas ret, nemlig første Søndag efter St. Hans Dag, af Prædikestolene om Formiddagen oplæses. Raadstue: Pl. (Resol. 22 Dec. 1783, bekiendtgiort ved Occ. og Commerce-Collegii Brev til Khavns Magistrat 3 Jan. 1784) At den i Pl. 12 Zov. 1783. 69 anordnede Afgift af 8 og 10 p. C. af de hos Kiøbmænd, Kræmmere, Skibebetiente og andre, i Behöld værende ostindiske og chinesiske Silkevarer, som ikke kan bevises at være indførte og toldclarcerte førend Aarets Begyn delse 1776, skal være nedsat til en tredie Deel; men at i øvrigt denne Afgift, naar det ommeldte Beviis, i Følge Placaten, ikke fan fores, skal betales af alle Beholdninger, uden videre Henseende til, om de bes stane af hele eller anstaarne Stykker ostindiske og chis nesiske Silkevarer. P. 291. Pl. Hvorved Pl. 27 Jun. 1781, som forbyder Beslag at gieres i de Kgl. Berienteres Gage, extenderes derhen, at ej heller Beslag maae giores i de de Kgl. Told: og Consumtions-Betiente tillagte Procenter eller andre uvisse Indkomster. (Saasom det, uagtet under en Betients Gage ligesaavel bør fors staaes de ham tillagte Procenter og andre uvisse Inds komster, som den faste Gage, dog skal have været under Qvæstion, hvorvidt Creditorer kunde til deres Fordrings Fyldest 1 Pl. om Beslag p. Toldbet. Indkomster. Fyldestgiorelse giøre Beslag i de disse Betiente bevilgede 7 Jan. Told og Consumtions - Intraders Overskud). Cancel. P. 5.

Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 317 Jan. Dec. 1783) At Brygger-Lauget (saasom de hoie Prifer paa alle til Bryggeriet fornødne Varer ej alene endnu vedblive, men i Særdeleshed Bygget er steget hoiere, end forhen) maae i eet Aar lade sig betale for det beste Øl 17 ME for Ton og 10 27k for Ton af Middel Øllet; men paa Skillings Øllet maae intet Tillæg have Sted, og paa det samme kan blive de Fattige til Deel og ikke, formedelst at Prisen ej derpaa forhøies, af Brændeviinsbrænderne til Paasæt skal blive forbrugt, skal det under en Mulkt af 4 Rdlr til Polis tie Kassen være Brændeviinsbrænderne forbudt til Paasæt at tage eller bruge dette Slags Dl; og advares derhos samtlige Vertshuusholdere og Øltappere i Khavn, at de, i det Aar denne Forhøielse vedvarer, i Henseende til Øllets udsalg i smaa Maal, rette sig efter Pl. 6 Dec. 1771 og i Følge deraf ej tage mere for en Kande af det beste eller saa kaldte 4 Dalers Øl, end Skill. ; til hvilken Ende 4 Still., og for en Pot 2 enhver Vertshusholder og Øltapper i sin Skienkestue skal have et Exemplar af denne Plaçat opslaget (See pl. 31 Jan. 1785). 1. 292. Pl. Ang. Forbud paa at skyde eller fange Els: 12 Jan. dyr i Norge for det første i 4 Aar. Saasom disse Dyr, endskiont de, i Følge Fr. 28 Apr. 1760, til visse Tider af Naret skal til desto bestandigere Nytte for Undersaatte ne spares og fredes, blive dog af en og anden, især uberettigede, i de forbudne Waaneder, ja endog naar Gunnerne ere drægtige, forfulgte og nedlagte eller forjagede; hvorudover de der i Riget aftage saa kiendes ligen, at samme næsten staae Fare for ganske at udryd des. (Forlænget ved Pl. 19 Dec. 1787). P. 7. 63 Mand: Pl. om Vognmændenes Taxt. 19 Jan. 26 Jan. 2 Febr. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 14 Jan.) Hvorved, i Betragtning af de nu værende dyre Priser paa Havre, Høe og Halm, bevilges, at Vognmændene i Khavn maae indtil 1 Oct. 1784 af en Posta vogn betales 8 Skill. mere for Milen, end dem ved den i Fr. 9 Sept. 1763 fastsatte Taxt er tilladt. (See pl. 7 Mart. 1785). P. 293. Naadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 31 Dec. 1783) Hvorved, til Opmuntring og Lettelse for Stadens Vægtere, bevilges: P. 294. 1.) At de Vægtere, der have lært en Profession, maae have Frihed til, saalænge de ere i Tienesten, at drive samme, saavidt de med egne hænder kan afstedkomme uden Tiltale af Laugene, ligesom det ved Brandordn. 9 Maj. 1749 er tilladt Brandfolkene. Og 2.) At de Vægtere, som, formedelst Alderdom eller i Tienesten paakommen Svaghed, ej længere fan forrette samme, maae, som hidtil er skeet, tillægges en Pension af Bagter-Kassen, i Forhold til deres Tieneste -Nar og Opførsel, fra 2 til 4 Mk ugentlig. Fr. Ang. Præmier for indenrigske Provisioner, som til St. Croix oversendes. Gen. Told- Kammer. P. 9. Gr. For desto mere at befordre Provisionsva rers Oversendelse fra de Kgl. Lande i Europa til St. Croix i America og derved at see bemeldte De, saavidt mueligt, dermed forsynet, vil Kongen lade saadanne Præmier, som de Pl. 3 Apr. 1782 for en tid ophævede paa nye udbetale for de indenrigske Provisioner, som for det første i 3 Aar fra denne Frs Dato af derhen udsendes; i hvilken Tid ogsaa saavel de øvrige efter bemeldte Placat endnu gieldende Præmier, som og den Forbindtlighed, der er paalagt de til St. Croix farende Fr. om Provisioner til St. Croix 1-7 §. farende Skibe til at medtage en vis Qvantitet Provis 2 Febr. sioner efter Lostdrægtigheden, fremdeles skal vedblive. 16.) Ere efter de 3 Aars Forløb bortfaldne. 7.) Denne Fr., som indbefatter alt det, der nu for først i 3 Aar gielder om Præmier for indenrigske Provisioner til St. Croir, ophæver altsaa især den 1, 2, 3, 4 og 5 § af Sr. 19 Apr. 1779, for saavidt samme ej allerede ere tilsidesatte, ligesom og Pl. 3 Apr. 1782. Pl. Wodurch das unterm 19 Jun. 1783 ergan: 9 Febr. gene Verbot wider die Einfuhr der fremden Resche und Chalongs in die Herzogthümer auf die Einfuhe des fremden Tamis ertendiret wird. (Cfr. Pl. 7 Maj. 1788). P. 13. Pl. Hvorved bekiendtgiøres, at ingen Søe: 11 Febr. farende kan vente med Vished herefter at finde Søemærkerne i Lots Farvandet ved Dragge, Castrups: Knæe og Middelgrundene, samt de øvrige Søemær: Fer og Tønder, Boje: Vagere og Rrydset i og om Tre Kroner, udeliggende længer ud paa Aaret, end til Mortens Dag den 11 Tov., da de ved samme Tid blive indtagne. Admir. og Commifl. Colleg. p. 15. Gr. Disse Soe: Mærker og Tønder sættes i Vove, baade for at bortføres fra deres bestemte Steder, saavelsom aldeles at blive borte og forlifes, naar de til den sildigste Aarets Tid blive liggende, da stormende Veirligt med Driv Jis eller Isens ganske Tillægning. fan giøre det aldeles umueligt at faae dem biergede og indragne, naar det ej er skeet betimelig, og det er vans eligt og særdeles bekosteligt at fane anskaffet nye fær dige og udlagte i rette Tid til Fartens Aabning, naar de, der forrige Aar udelaae, ere forlife; tillige kan endog de Mærker, som af forbemeldte Aarsager alene forrykkes fra deres bestemte Steder, give Anledning til, at ankommende Skibe, der rette deres Seilads efter deslige Ee 4 Pl. om Seemærkerne ved Dragse rc. 13 11 Febr. deslige paa urigtige Steder saaledes hændelseviis liggens de Spemærker, lettelig ville bedrages og feile til deres Skade og Forliis. 17 Febr. 23 Febr. 27 Febr. Ingen Soefarende kan vente med Vished herefs ter at finde Søemærkerne udeliggende længer ud paa Aaret, end til Mortens: Dag, d. 11 17ov., da de ved samme Tid blive indtagne og igien ved den sædvan lige betimelige Tid om Foraaret udlagte; imidlertid kan de vesakende, efter Gotbefindende, benytte sig af Lotening ved de oprettede Lotserier, der ere bragte i saa paalidelig god Orden, og bestaae af saa dygtige, erfarne og hurtige Lotser, at enhver, der vil begiere og benytte sig af deres Tieneste, kan vente sig betrygger. Pl. Betreffend die Incorporirung des adelichen Guths Danisch Lindau unter dem Amte Gottorff, nebst Einführung eines Schuld: und Pfand-Protocoll zur Beförderung des Credit-Wesens. p. 261. Pl. Betreffend die nähere Bestimmung des 2 & der Stempel: Papier: Von. (27 700. 1775) wegen des zu Biel Briefen zu gebrauchenden gestempelter Papiers. p. 17. Cancellie Pl. Ang. hvad Dragt alle, som ikke ere af Bondestanden, uden Forskiel baade i Dans mark og Norge, maae give deres Dottre, den Dag de staae til Confirmation. p. 18. Gr. De unge Pigebørn, som staae til Confirmas tion, have paa saadan Andagts: Dag været besynderlis gen pyntede og ofte meget blottede, hvoraf følger, at deres Agtsomhed denne Dag og forud fæstes paa deres Pynt, og deres Andagt altsaa ikke derved befordres, men fattige forældre endog sættes i en for dem sær tyngende Udgift. Alle og enhver, som ikke ere af Bondestanden, uden Forsfiel baade i Danmark og Norge, som den Dag vil Pl. ang. Confirmations: Dragt. vil give deres Dottre eller Pigebørn en nye Dragt, 27 Febr. kan alene give dem den af hvidt eller fort Taft eller af andet hvidt eller sort linnet eller uldent Tøi; og om derpaa er Garniture, maae den ikke være uden af samme Toi, som Kiolen, og i det øvrige ikke bruges paa Hovedet eller Kiolen, uden fimple røde eller hvide Baand. Saa skal og ethvert saaledes til Confirmas tion staaende Pigebarn have sin Hals med et hvide Tørklæde bedækfet; og skal Præsterne uden Skaansel bortvise fra Kirken hver den, som vover at mede i en Dragt stridende mod denne Kgl. Befaling. I samme Dragt skal og Pigebørnene communicere første Gang. Fundats for Tugthuset paa Island (for 3 Mart. at hemme adskillige derved indsnegne Uordener, samt at samme desbedre kan tiene til dets Øiemeed, deets at straffe Misgierninger, og deels at forekomme Selv raadighed, Losgiengerie og anden Uorden blant Almuen

  • ). Cancel. p. 19.

I §.) Om hvilke der bør sættes i Tugthuset. 1.) Da det islandske Tugthuus-Arbeide neppe kan vens tes at blive haardt, eller Disciplinen i samme saa streng, og en saadan Indretning paa Landsbøiden, som denne, at kunne have den udfordrende Kraft og Egenskaber, at grove Forbrydere eller Misgierningsmænd kunde der, efter Fortieneste, blive afstraffede, saa bør ingen saas danne Maleficantere, som efter Loven eller Frr. have fortient at dømmes til Fæstnings- og Rafphuus-Arbeide eller Slaverie, endskiont kuns paa nogle Aar, efters dags sættes i det islandske Tugthuus; dog bør de, sem til fornævnte Fæstnings: eller Rasphuus Arbeide eller Slaverie ere dømte, indleveres til Tugthuset og der i Bevaring holdes, indtil de til Khavn kan forsendes; derimod, Ee 5 (*) Cfr. Rescr. 17 Apr. og 26 Jun. 1789. Fund. f. Jsl. Tugthaus 1 § 1-2 Art. 3 Mart. derimod, da der i Island, baade af Mandfolk og Fruentimmer, skal findes saa mange ledige, dovne og vanartige, men dog friske og stærke Omlebere, saavelsom ogsaa lade, gienstridige og modtvillige Tienestefolk, som ikke lystre deres Hosbondes Befalinger, og det er ligesaa avereensstemmende med andre Landes Indretnin ger og Love, som de desuden der i Landet vanskelig, uden en vel indrettet Tugthuus-Indretning, vel kunde Hemmes, eller i det mindste meget formindskes, saa Skal: 2.) a.) Alle saadanne friske og arbeidsføre Betlere og Omlebere under 30 Aar, som efter et Aar, efter at denne Foranstaltning om Tugthuset er bleven offentlig bekiendtgiort, enten ikke have antaget eller fæstet sig i aarlig Tieneste hos nogen, eller med et rigtigt Pas og Beviis fra Sysselmændene kan legitimere dem og den lovlige æringsvei de bruge, ihvor de findes, af alle og enhver, med alt hvad de føre med sig, opbringes og ufortøvet, efter Repstyrernes Foranstaltning, henføres til nærmeste Sysselmand, som strax paa en summarise Maade skal dømme ham i Tugthuset i nogen Tid paa Stiftamtmandens nærmere Approbation, da Syffelmanden derpaa uden Ophold ogsaa al foranstalte ham sendt til Tugthuset; og gotgiores Sysselmanden de derpaa anvendende Omkostninger enten af det, som maatte kunne udbringes for det som Omløberne føre med sig, som Heste eller andet, der forresten bør tilbere og opbringes Tugthuset til Beste, eller og disse Omkostninger, naar Betleren ins tet medbringer, lignes paa og gotgieres af det Syssel, i hvilket Omløberen i de sidste 2 Aar for den længste og meste Tid kunde regnes at have opholdt sig; og bør ethvert Syffels Sysselmand paa Embeds Vegne være forbunden til at forskaffe saadanne Omkostninger inds brevne, naar de derom af vedkommende Amtmand tils figes; Fund. f. Jsl. Tugthuus 1 § 2 Art. figes; skulde Repstyrerne ikke ville foranstalte Bet: 3 Mart. lerne førte til Sysselmanden, bør de betale den samme Mulkt, som paa lige Maade bør deles, for al den Tid de forsømme det (*). De vanføre folk, som ej ganske og aldeles fan fortiene til deres Underholdning, maae indsættes i Tugthuset, adskildt fra dem, som til Straf ere indsatte, hvor de maae underholdes imod at fortiene ved deres Arbeide, Tugthuset til Beste, hvad de kan overkomme; men de, som aldeles intet eller ganske ubetydeligt til deres Livs Ophold kan fortiene, be sørges forfleget af Reppen. b.) Stal alle grove, modtvillige og ulydige Tienestefolk, hvorunder ogsaa skal forstaaes de der i Landet saa kaldede Kiøbemænd, som leie deres Arbeide til en eller anden til en vis Tid, der, enten ikke vil forrette det lovlige og skikkelige Arbeide, sem deres Hosbonder tilsige dem, eller og, formedelst Drukkenskab eg Bortreiser uden Hosbondeus Tilladelse, forsømme samme, og ligesaa de, som paa urette Tider bortløbe af deres Tieneste, alle indsættes i Tugthuset paa nogen Tid efter Omstændighederne; Og skal ved Proces: Maaden i disse Sager forholdes saaledes: At Hosbonden med foranstaltet hielp tillige af Repstyrerne og Vidner, sem kan haves, bringer den Skyldige til Syffelmandens Boepal, efterat de nogen Tid forhen have skriftlig tilkiendegiver ham Sagen med fine Omstændigheder, da Sysselmanden stray, naar Vid nerne ere afhorte, affiger Dommen uden Betaling og besørger den til nærmeste Directeur, som paategner den til at exequeres, og derhos tillige bestemmer den Tid, i hvilken den Skyldige skal arbeide i Tugthuset; Men ingen, som herefter dømmes i Tugthuset, skal inds sættes der paa længere Tid, end i det hoieste 5 Aar; dog maae det efter Stiftamtmandens, som den øverste Tuats (*) Cfr. C. Br. 10 Maj. 1788. Fund. f. Jsl. Tugthuus 1 § 2:5 Art. 3 Mart. Tugthuns: Directeurs, Foranstaltning være tilladt, at Isolade en Tugthunslem, uagtet den Tid, han skulde arbeide i samme, ikke maatte være forbi, i disse Til fælde: Imo) Naar Tallet af dem, som maatte indtages i Tugtbufet, er fuldt, og andre desformedelst ikke fan imodtages, men den løsladende dog, i den Zid han har været i Tugthuset, har vist en kiendelig Forbedring i fin Opførsel; og 2do) Naar en eller eng Venner eller Slægtninge vil udløse en med Penge, naar denne ellers forresten har udviist en taalelig Opfør sel i Tugthuset, hvilke Indløsnings-Penge eller Betaling, som bør regnes Tugthuset til Indtægt, Stiftamtmanden efter Omstændighederne skal fastsætte. c.) De Sruentimmer, som for Løsagtighed efter Landets Love dømmes til Tugthuset, indsættes i det islandske Tugthaus, om det endog er paa Livstid, og maae ej forflyttes til Børnehuset i Khavn. 3.) I dette Engthuus mane indtages saa mange, som Huset fan rumme, og dets Judkomster, Lemmernes Fortieneste iberegnet, kan underholde. 4.) Endskiont de unge, sem ere under 30 Mar, hos hvilke helst kan ventes For bedring i Tugthuset, fornemmelig bør indsættes i sam me, saa skal dog de, som ere ældre, naar de ikke ere over 50 Aar, ogsaa dommes i Tugthuset pan I a 2 War, eller og fortere Tid, naar de inden samme noget kan have forbedret sig, da de siden af Sysselmanden bør sættes i Tieneste i det Syffel, hvorudi de ere fødte; Børn derimod, som ej endnu have fyldt deres 14de Nar, sættes ikke i Tugthuset, men straffes af deres. Forældre eller Formyndere med Riis. 5.) Ingen, som udkommer igien fra Tugthuset og fra Directionen er forsynet med et got Skudsmaal om sin Opførsel i samme, maae af nogen bebreides, at han har været i Eugthuset, men han skal, det uanseet, ansees og agtes for ligesaa arlig og fiffelig, sem andre. II §.) Fund. f. Jsl. Tugthuus 11 § 5-8 Art. - II §.) Om Arbeide samt Opsigt og Difciplin 3 Mart. i Tugthuset. 5.) Den Tugthuuslem, som i sit Arbeide ikke lystrer Fabriques og Tugtmesterens Bes falinger, skal af Tugthusets Vægter udstaae den Straf, som Tugtmesteren, i Følge hans Instruction, efter Omstændighederne paalægger (*); og dersom en Tugthuuse Lem er saa ulydig, at han, efter mange Gange als vorlig at være afstraffet for saadant ca formanet om at forbedre sig, dog ikke giør det, skal han, efter Stifts amtmandens og øvrige Tugthusets Inspecteurers derem giørende Forestilling, hensendes til Arbeide, om det er Mandfolk, i Rasphuset, men Qvindfolkene til Børnehuset i Khavn. 7.) Ingen Tugthunslem maae uden Tugtmesterens Tilladelse gaae ud eller bort fra Tugthuset nogensteds hen, under den Straf Tugtmesteren derfor strax paalægger; men undviger nogen Tugthuuslem af Tugthuset, skal han 1ste Gang, naar han igien paagribes, straffes alvorlig med Tampen 3 Dage efter hinanden; undviger han zden Gang, skal han ikke alene udstaae den samme Straf, men og desuden derefter bestandig være sluttet og arbeide i Jern. Men skulde han desuagtet dog finde Leilighed til 3die Gang at bortløbe af Tugthuset, skal han, om det er Mandfolk, hensendes til Rasphuset, men om det er Fruentimmer, i Børnehuset. 8.) Befindes nogen at have tilhiulpet eller befordret en Tugthunstems Undvigelse, og ikke efter sin Pligt strax ved Repstyrerne eller Sysselmanden giort Anstalt til hans heftelse og Opbringelse, skal samme, i hvem det og er, betale for saadan Svig og Underfundighed 10 Rdlr til Tugt huset, eller og for hver didir, som han ikke kan betale, arbeide i Tugthuset i 14 Dage; betiener en saadan no get enten geistligt eller verdsligt Embede, skal han, for: (*) Cfr. C. Br. 8 Jul. 1786. 3 Fund. f. Jsl. Tugth. 11 § 8 Art. v§ 4 Art. Mart. foruden ommeldte Mulkt, efter lovlig Tiltale have sit Embede forbrudt. III §.) Om Oeconomus og hans forret ninger. IV §.) Om Tugtmesteren. 2.) Tugtmeste ren bør holde over den best muelige Orden iblant Tugte Hunslemmerne i Tugthuset, hvori Occonomus ogsaa paa sin Side bør komme ham til al muelig Hielp, og saavel han, som Tugtmesteren, paasee, at Tugthuuslemmerne ikke begaae nogen Uordentligheder eller Ercesser, samt, at om samme skulle indtreffe, de da strap see dem afstraffede og hemmede; men skulde nogen Tugthuuslem enten ved at begaae Drab, tragte nogen i Tugt huset efter Livet, eller noget andet, faa heiligen fors see sig, at han efter Anseende kunde formodes, enten at kunne komme til at miste Livet, eller og paa Livetid vorde sat i Slaveriet, skal saadan en Tugthunss lem, efter Tugtmesterens og Oeconomi Foranstaltning, strax stilles fra de andre Lemmer, og paa et Kammer for sig selv, som til den Ende alle Tider bør være ledigt i Tugchuset, indsluttes og sættes i stærk Jern, da der siden ufortøvet skal anlægges Action imod ham, og han efter Fortieneste ansees og dommes. V §.) Om Directionen over Tugthuset. 1.) Bestandige Directeurer ved Tugthuset skal være Stifte amtmanden, Biskoppen paa Skalholt, Laugmanden i Sondres og Øster-Langdømmet (naar han beer saa nær ved Tugthuset, at han begvemmelig kan indfinde sig der, faa ofte Samlingerne holdes) samt Landfogden og Syffels manden i Kiose Syssel, som tillige er Herredsdommer i Guldbringe Syssel (*). 4.) I de Tilfælde, som en Tugthunstem, enten i Følge denne Fund. IV § 2 Art, eller formedelst anden saa grov og strafværdig Op- (*) Cfr. C. Br. 8 Jul. 1786. førsel, Fund. f. Jsl. Tugth. V § 4 Art.-VI §. førsel, ikke længer bør være i Tugthuset, men forsen: 3 Mart. des enten til Slaveriet, Rafpe: eller Børnehuset i Khavn, skal efterdags saadanne Sager hverken for Laugtinget eller Ober Retten der i Landet indkomme, at de derved ikke for længe skulle traineres, men de skal afgiores og paadommes af Tugthusets Direction, da Sysselmanden dog ikke skal have Votum i samme, i Tilfælde af, at han i Forveien kunde have dømt i Sagen. Saadanne Directionens Domme skal i Tilfælde af, at den Skyldige appellerede, forestilles Kongen, hvis ikke, bortsendes den Skyldige strax med de første Stibe. VI §.) Om Regnskab og Beholdning. Fr. At Brændeveed, som føres til Kiob 10 Mart. stæderne i 17orge og falholdes, skal være af en Alens Længde. Cancel. p. 35. Gr. Endskiont det ved Fr. 1 Maj. 1683 er befalet, at enkelt Brændeveed, som i de Kgl. Riger hugges og i Favne-Maal sælges, skal være I Alen langt, skal dog paa adskillige Steder i Norge blive hugget Brændeveed i saa smaa og forte Stykker, at de tit og ofte ikke udgiore i Længde mere, end Alen, hvorved baade me gen Skov unyttig foredes eg gives Anledning til adskillig Bedragerie og Worden. Al den Javne Veed, som i Norge sauges eller hugges af Grene eller ringere Træer, af hvad Slags nævnes fan, og som indbringes til Kiøbstæderne for der at falholdes, skal have en dansk Alens Længde, hvors under dog ikke forstaaes Affald ved Saug: Tommer paa de Steder, som ligge nær ved Kiebstæderne; og, naar det befindes, at en tiende Deel af den falbudne Brændeveed var kortere end en Alen, skal Sælgeren bave det alt forbrudt, hvilket udi Trondhiems og Bergens Stifter stal, tigesom andre Skovbøder, tif: falde r. om Brændeveeds Længde i Nge. 10 Mart. falde den nordenfieldske Vei-Kasse, saalænge samme continuerer, men i Aggershuus og Christiansands Stifs ters Kiøbstæder skal det tilfalde de Fattige, undtagen i Christiania, hvor det tilfalder Vaisenhuset sammes steds; desuden skal den, som saaledes falholder Bræn deveed under forskrevne en Alens Længde, bøde for hver Savn Undermaals Brænde 2 Rdlr, det halve deraf i fornævnte Trondhiems og Bergens Stifter til bemeldte Vei-Kasse, men i de 2de andre Stifter til de Fattige, og det andet halve til Aagiveren. Derhos Skal alle Sager, som reise sig af uforsvarlig Brændes veeds Udsalg, af Øvrigheden paa Justitiens Vegne paas tales og som Politie: Sager behandles. 15 Mart. Pl. Aug. Straffen for dem, som beskadige Rekværket omkring Jægersborg Dyrehauge, ligesom og for dem, der af Ondskab eller Ryggesløshed beskadige Indhegningerne omkring andre Kgl. Skove. R. Kammer. P.37. Den i Skov Sr. for Danmark 18 Apr. 1781. 36 § for dem, som beskadige Refværket omkring Ja gersborg Dyrehauge, ligesom og for dem, der af Ondskab eller Ryggesløshed beskadige Indhegningerne om fring andre Kgl. Stove, fastsatte Straf, af 6 Maaneders Fæstnings Arbeide i det første og 1 Maaneds Fæstnings Arbeide i det sidste Tilfælde, forandres og formildes for Fremtiden saaledes: At de, som beskadige Dyrehaugens Rekværk, herefter skal erlægge en Mulkt af 10 Rdlr, og at de, som af Ondskab eller Ryggesloshed giore Skade paa Indhegningerne omfring andre Kgl. Skove i Danmark, iligemaade skal bode 6 Rdlr; men at disse Mulkter, som tilfalde Anz giverne, stal, naar de Skyldige ere uformuende til at betale dem, udredes af Forstkassen, imod at de Skyle dige afsone Beløbet første Gang med Arbeide ved Forst vase= Pl. om Rekværket v. Jægersb. Dyreh. 2. væsenet, men anden Gang med Festnings: eller Spinde: 15 Mart. huus Arbeide efter Sr. 6 Dec. 1743; hvorforuden de vg i ethvert Tilfælde bor betale Skadens Istandsættelse paa Rekværket eller Indhegningen. (Cfr. Fr. om hegn og Fred 29 Oct. 1794. 22 §). Raadstue Pl. (Resol. 16 Febr., bekiendtgiort ved 17 Mart. Dec. og Commerce Tellegii Brev til Khavns Magistrat af 13 Mart.) Hvorved til vedkommende Handlendes og Tobaks Fabricanteres Efterretning bekiend giøres, ac den i Khavn beskikkede Tobaks: Vrager Bloch maae nyde en Vrager: Løn af 2 Still. pr. 100 pd for alle Her indførende fremmede Tobaks Blades Bagning i den følgende Tid, og at denne Brager-Len skal afhol des af Varerne, saalange bemeldte Vragnings Foranstaltning fremdeles ansees nødvendig og af benævnte Bloch, som uu beskikket Tobaks Vrager, besorges. (See Frr. 12 Apr. og 14 Jun. 1786. p. 295. Brandforsikrings: Anordning for Thors: 22 Mart. havn Bye og Frideriksvaag paa Færse. R. Kammer. P. 39. 2.) Til 9.) 1.) Alle Bygninger i Thorshavn og Frideriksvaag sal herefter ved paakommende Ildsvaade proportiona liter concurrere til dem, som derved have tabt Huus og Hiem eller derpaa nogen kade taget. den Ende skal alle Huse, Kirken formedelst dens ringe Indkomst undtagen (som da ej heller nyder Brandhielp af de øvrige Bygninger), forsvarlig taperes. Den Skadelidende erstattes alene halvdelen af sin bes viislige Skade. Men skulde Skaden være saa almin delig og stor, og de contribuerende tilbageværende Huse saa faa, at Skaden overstiger 5 p. C. af de fra Ildebranden overblevne Bygningers Vurderings Summa, da blive samme 5 p. C. til de Skadelidende at gotgiøre, og intet videre. 16.) Ingen Brandhielp maae VIII Deel. Ff med Brandforsikkr. Adn. f.Thorsh. c. 16-20 §. 22 Mart. med nogen Arrest eller Indførsel belægges, men den skal alene anvendes til igien at opbygge eller istandbringe det afbrændte eller beskadigede Huus. 17.) Hvis nogen haver Pant og forsikring i et afbrændt Huus, saa bliver vel hans Ret ham i det nybygte eller istandsatte Huus i alle Maader ubeskaaret; men det er ham aldeles ikke tilladt udi Brandhielpen at giøre sig betalt. 20.) Skulde ellers nogen Beneficiarius eller Jordegods- Eier, som har Eiendom paa Landet i Færse, hvor paa regen Slags Bygning er opført, for samme deres Bygninger og Huse ville indtræde i denne for Thorshavn og Frideriksvaag anordnede Brandforsikkring, da skal det være dem tilladt, dog at de saadant forinden til Rentekammeret anmelde, paa det at derfra det i den Henseende fornødne nærmere kan vorde foranstaltet og besørget. 22 Mart, 26 Mart. Fr. Ang. Brandvæsenet for Thorshavn og Frideriksvaag paa Færge. (Er afdeelt i ligesaa mange Capitler, som Brand: Frr. for Kiebstæderne i Danmark 24 Jan. 1761 og i Norge 18 Aug. 1767, og er, saavidt de locale Omstændigheder tillade, af samme Indhold). R. Kammer. p. 46. Cancellie Pl. Ant. den Orden, som ved Confirmations Handlingen i Khavns Kirker skal iagttages. p. 67. Gr. At afskaffe de derved indsnegne Uordener med Larm og Trængsel i Gangene og Loben ind og ud af Kirkerne, med videre, hvorved denne saa vigtige og i sig selv rørende Forretning kunde tabe sin Agtelse og de unge Folks Andagt abfpredes. 1.) Alle Unge af begge Kien, som antages til Confirmation, skal være tilstede i Kirken paa deres Confirmations Dag om Formiddagen precise Bl. Tie, Paa Pl. om Orden v. Confirmationen 1-3 §. paa hvilken Tid Guds Tienesten herefter paa den Dag 26 Mart. skal begyndes. 2.) Strap naar Præsten gaaer af Prædikestolen, hvor han i Steden for Prædiken holder den Tale, som ellers burde holdes i Chors: Døren, dog saaledes at han tager Anledning af Dagens Evangelio, skal Kirkedørene tillukkes, da ingen, hvo det end er, derefter maae blive indladt; men de, som formedelst paakommende Sygdom, eller fordi Tiden ikke tillader dem længere at forblive i Kirken, begiere at udlades, skal nærme sig i al Stilhed til næste Kirkedør, hvor en Politie Betient maae være tilstede at oplukke for dem. Efter ovenmeldte Tale præluderes paa Orgelet i et Qvarteer da Confirmanterne imidlertid træde ud og opstils les. Derpaa synges Psalmen: J Jesu Zavn; og den første Præst træder frem, for at begynde sine Børns Overhørelse, efter en fort forudskikket Bøn, som ikke maae vare over 6 Minuter. I en Time skal han være færdig; hvorefter den anden Præst træder frem, give en ligesaa kort Bon og fuldfører sine Borns Overhørelse ligeledes i en Time; hvilket paa samme Maade skal iagttages af den tredie Præst ved de Kirker, hvor han findes. Men een alene confirmerer tilsidst alle de Unge og holder Beslutnings-Talen, som ikke varer over et Qvarteer, og endes med den anbefalede Confirmations Ben, hvilken i alle Stadens Kirker, ej alene de danske, men og de tydske, med Andagt skal forelæses (*). 3.) Ingen tillades at staae i Gangene, uden de, som have visse dem tilhørende Stader, eller som ikke kunne faae Plads i Stolene, men ere dog saadanne, af hvilke ingen Allarm ter befrygtes. Derimod sal hver Polities. Betient, som staaer ved Kirkedøren, have Indseende med, at ingen Haandværks og Gadedrenge, eller Bern og halvvorne Piger, opholde sig i den Gang, der er Ff 2 (*) Cfr. Rescr. 23 Sept. 1785. ham Pl. om Orden v. Confirmationen 3 §. 26 Mart. ham nærmest; da og Vægterne uden for Kirken afhols 5 Apr. 20 Apr. de saadanne, naar de ikke ere i Følge med deres Foraldre eller Hosbonder, som da stane til Ansvar for deres Opførsel. Denne Befaling skal aarligen oplæses af Prædikestolene i alle Stadens Kicker paa næste hellig Dag for Confirmations-Dagen. Pl. Wornach in dem vormals großfürstlichen Antheil des H. Holstein hinführo für das gestempelte Papier nichts weiter bezahlt werden soll, als der auf jeder Sorte gedruckte Preis, und der sonst außerdem für jeden Bogen noch bezahlte 1 Lßl. ganz wegfallen; imgleichen die Quitungen für bezahlte Herren Gefälle nicht, wie bisher geschehen, auf gestempelten Papier ertheilt, sondern Quitungsbücher gebraucht werden sole ken. P. 70. Gen. Toldkammer Pl. for Danmark ang. nogle noiere Bestemmelser i Malevæsenet og Gots giørelsen for Meel, som udføres, m. v. p. 71. Forandret, i Henseende til Vægten, saavidt Khavn og Helsingger angaaer, ved Pl. 4 Nov. 1790 (*). Til desto bedre Orden i Malevæsenet og et desto rigtigere forhold i Henseende til Toldens og Con sumtionens Erlæggelse samt Consumtionens Gotgiorelse for hvede, Rug- og Bygmeel skal følgende Regler være bestemte : 1.) Naar Hvede, Rug eller Byg i de consumtionspligtige Stæder føres til Molle og Melet føres tilbage fra Mølle til Byen, da skal ved Tilbageførselen fra Møllen regnes, mod en Tønde til mølle ført vede, 9 Lpd fiint Meel, 2 Lpd groft eller Affigtning, i alt II 2pd Meel, og 4 2pd for Klie, Saf &c.; En Tde Rug: 8 Lpd fiint Meel, 2 kpd groft eller Affigtuing, i alt 10 Lpd Meel, og 4 pd for Klie med Saf; En Toe Byg: 8 Lpd flint Meel, (*) Cfr. Circul. 29 Jul. 1788. 0g Pl. om Malevæsenet &c. i Dmk 1:4 §. og 3 kpd groft samt Klie &c. 2.) Naar Hvede:, 20 Apr. Rug eller Bygmeel, som andenstede er formalet, til de consumtionspligtige Stæder indføres, skal Indførfels Consumtionen overalt betales efter Vægten saaledes: for vedemeel a Lpd i Khavn som hidtil: 10 Skill., i de andre Stæder: 7 Skill.; Rugmeel a Lpd 3 Still.; Bygmeel a Lyd 4 Skill. 3.) Naar Meel udføres fra de consumtionspligtige Stæder og Consumtions-Gotgiørelse derfor kan have Sted, udbetales for vedemeel a pd 7 Skill.; Rugmeel a Lyd 3 Still.; Bygmeel a pd 4 Still. 4.) Liges som Consumtions-Erlæggelsen ved 2 § er sat efter Vægt, i Steden for at den forhen var sat efter Tønde, hvis Vægt for de fleste Sorter ej var bestemt, saa skal og ved Fortoldningen Vægten tages i Betragtning, og til en Tønde ved Fortoldningen regnes: vedemeel: 11 Lpd; Rugmeel: 10 Lyd; og pgmeel: 8 Lpd. Gen. Told-Kammer-Pl. (Resol. 15 Mart.) 21 Apr. Ang. Brevbefordringen imellem de danske Stater i Europa og de danske Øer i Vestindien; hvorved følgende Tillæg og notere Bestemmelser til Regl. 1 270v. 1781 befales: P. 73. 1.) Det er befundet, at, nagtet bemeldte Reglements 5 og 10 S har sørget for, at alle vestindiske Breve, naar de paategues med Ordet Cito, da kunne blive udtagne af Sækken og sendte over Land, nagr fibet, som fører Sækken, opholdes i en uden eller indenrigsk Havn, kan det dog indtreffe, at de vigtigste Breve, især de, som vedkomme Skib og Ladning, un dertiden kunne holdes tilbage, fordi der ere san mange andre Breve med Cito paategnede, at det vilde være for bekosteligt at sende dem alle, og fordi der kunne være adskillige, hvis Eiere hellere vilde bie derefter, end betale en meget høi Porto. For da at forekomme saa dant, Sf 3 Pl. om Brevbeford. t. Bestindien 1:3 §. 21 Apr. dant, skal det være anordnet, at naar Breve paatega nes med Cito Cito, da skal dette være et Mærke, der tilkiendegiver, at Vedkommende vil have disse Breve ufortøvet forsendte, endog over Land fra udenrigke Havne, eller fra indenrigste Havne, som ligge langt fra Skibets Bestemmelses-Sted, naar Stibet der indløber; og disse Breve skal da Skibs Capitainen eller Skipperen i saa Fald, paa den i Negl. 10 § foreskrevne Maade, af Sakken udtage og forsende til det vestindis ske Brev Contoir paa det Sted i de Kgl. europæiske Riger og Lande, hvorhen Brevsækken var bestemt, da den Brevene paalsbne ertraordinaire Porto fra bemeldte Brev Contoir indkræves, og Capitainen eller Sfipperen derfra gotgiøres, hvad han i Porto har fore skudt. De Breve derimod, som i Sakken forefindes og kun med eengang Cito ere paategnede, ansees som saadanne, der ere mindre betydelige, og maae paa den i Negl. 10 § ommeldte Maade af Sækken udtages, naar det enten ved sikker Leilighed eller med Posten fra et indenrigsk Sted uden megen Bekostning kan skee. De, som aldeles ikke med Cito ere paategnede, følge Ski- Bet, til det til Bestemmelses-Stedet ankommer. 2.) Naar det skulde hænde, at et fra Vestindien tilbages kommende Skib nærmer sig til eller kommer ind i Sundet ved Helsingøer, og det ej kan ventes, at det saa hastig kunde selv bringe sin Brevsak til Khavn, som den kunde komme over Land, skal den, saasnart mucligt, bringes i Land til Helsingøer og afgives til Tolderen samme steds, som afsender den med Expresse til Brev Contoiret i Khavn, hvor Expressen betales, imod at Betalingen reparteres paa Brevene. 3.) Skibene, som gaae fra Guinea til de danske vestindiske Der og derfra tilbage til de danske Riger og Lande i Europa, staaer det frit for selv at Hiembringe deres fra Pl. om Brevbeford. t. Vestindien 3-5 §. fra Guinea medhafte Breve uden Porto; dog skal et: 21 Apr. hvert saadant Skib, saasnart det til nogen af de dan ske vestindiske Øer ankommer, for Misbrug at fores komme, strax afgive samtlige fra Guinea medhafte Breve til Brev-Contoiret sammesteds, for derfra igien ved Asreisen at modtage dem, som ere bestemte for Europa. Forlanges det, at noget eller nogle af disse Breve maatte hiemsendes med noget andet Skib fra Herne, da maae denne Forsendelse skee i Postsækken imod Betaling af Porto; dog ere de Breve, som med det danske guineiske Gouvernements Segl ere forsy nede, portofrie. Naar guineiske Breve i de vestins diske Postsække ere indkomne, forholdes dermed i alle Maader, som med vestindiske Breve; og det, som paa Derne afgiver dem til Forsendelse, maae altsaa selv besorge dem paategnede med Cito eller med Cito Cito, naar og eftersom han ønsker dem hastigen befordrede. 4.) Alle Breve og Efterretninger, som angaae de mah riske Brødres Mission paa Derne, maae gaae portofrie, saavel imellem de danske vestindiske Der, som der fra til de danske Riger og Lande i Europa, naar dem paategnes: Brødre: Missionen betreffende, og imod at dermed til Brev Contoiret paa Derne følger Attest fra en af Lærerne paa Derne, at det saaledes forhol der sig. 5.) Skulde noget fra det danske Vestin dien tilbagekommende Stib, i Følge de Friheder, som ere givne Derne St. Thomas og St. Jan, efterat det vestindiske Brev-Reglement er udkommen, være bestemt for og indløbe til et andet Sted i de Kgl. Riger og Lande, end de fire i Reglem. 18 § benævnte Steder Khavn, Christiansand, Altona og Glückstad, da maae Brevene, som et saadant Skib medhaver, ind til videre være undtagne fra det vestindiske Brev-Reglement og gaae uden for Postsæk. Ff 4 Pl. Pl. om Korns Indførsel Søndenfields. 26 Apr. 4 Maj. 6 Maj. 12 Maj. Pl. Hvorved tillades, at indtil Aug. Maanebs Udgang 1784 maae til de zde søndenfieldske Stifter i Norge indføres fremmed Rug, Byg, Havre og Havremeel imod modereret Told 15 Skill. pr. Tønde; deg maae Indførselen alene skee med indenlandske Skibe. (See Pl. 22 Sept. 1784). P.76. Rescr. Daß die Verschreibung zur Subhastation in Geld Verbriefungen dem Schuldner vor der Unters schrift gehörig zu erklären sey (f. Schleswig). p. 263. Intimation der Verfügung zu Abstellung des Ges brauchs des Mapensezzens in den Rirchen; f. Holstein und Pinneberg. P. 264. Pl. Ang. hvad der skal iagttages ved nye Breves eller Beviisligheders Fremlæggelse for Høie. fte Ret. Cancel. p. 77- Cfr. Pl. 6 Jun. 1788. Gr. At forekomme de Uleiligheder, som foraarsages ved nye Documenters Fremlæggelse for Hoieste= Ret paa den nu brugelige Maade, da samme i Almins delighed ikkun blive meddeelte Fuldmægtigen og ej Ves derparten selv, som dog best paa Stedet er i Stanb til at undersøge deres Rigtighed, ligesom de ej heller meddeles, forend 8 Dage, førend Sagen skal foretages, hvorved Vedkommende fan. betages Leilighed til at er hverve sig Contra-Beviser. øiestes 1.) Herefter skal stricte forholdes efter Rets Pat. (10 1700. 1774) 17 §, saa at ingen maae med Breve eller Beviisligheder fremkomme for Høiestes Ret, som ej for dem, der i Sagen have demt, forhen have været fremførte, med mindre han med sin Eed bekræfter, at han om saadanne Breve og Beviisligheder ej har været vidende eller har kunnet bekomme dem, førend Dom i Sagen for Ober-Retten var afsagt; dog, om nogen ikke kan aflægge saadan Eed og alligevel I atte Pl. om nye Beviistigh. f. H. Net 1-4 §. maatte have særdeles vigtige og gyldige Aarsager til at 12 Maj. frembringe nye Beviisligheder i Høieste Ret, kan han derom giøre allerunderdanigst Ansøgning til nærmere Resolution efter Befindende. 2.) Hvad enten en Part kan aflægge saadan Eed eller vil fremlægge nye Documenter i Høieste-Net efter Bevilling, skal han dog være forpligtet at lade de Documenter, han saaledes vil betiene sig af, forud forevise for hans Vederpart selv paa dennes Boepal, efter den Maade Loven har befalet om Stevninger, og tillige lade Vederparterne levere verificerede Gienparter af Documenterne, med mindre hans Fuldmægtig her paa Stedet er villig at imodtage dem, uden at paastaae videre, hvilket skal fee saa lang tid før den Dag Sagen foretages i Hoiestes Met, som Loven har sagt om Barsel til Høieste: Ret, thi i vidrig Fald maae Documenterne ej der antages. 3.) Naar den ene Part erholder saadanne Bevillinger, maae det og uden videre være den anden tilladt at bes tiene sig af hvad nye Documenter han til Afbeviiss ning maatte erhverve sig, dog at de paa samme Maade blive hans Vederpart lovlig meddeelte. 4.) Skulte den Part, som de nye Documenter blive meddeelte, forlange fin Sags hastigere Foretagelse og vil modtage kortere Varsel, da haver han saadent ved Communis cation af de nye Documenter at antegne, saa at Sagen derefter kan blive foretaget. Pl. Wodurch d. Verbot 14 Dec. 1778 wegen 17 Maj. Einfuhr des fremden Rockens in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Ranzau, bis weiter aufgeho ben wird. p. 80. Gen. Toldkammer Pl. Hvorved befales, at 28 Maj. indtil videre maae fra Den Bornholm ikke udføres noget Slags Træe es Tommer, som der paa Den er $15 vopen Pl. om Temmers Udf. fra Bornholm. 28 Maj. voren eller falden, under Straf af Varernes Confiscas tion og Mulkt efter Told-Rullen. p. 81. 10 Jun. Gen. Toldkammer-Pl. (Resol. 9 Jun.) Ang. en vis Orden i Henseende til Kasser og Pakker, m. v., som fra Toldboden i Khavn føres over Land til Helsingøer for videre at forsendes ud af Landet. (Saas som adskillige misligheder ere foregaaede med Kasser og Pakker, som, efterat være oplagte ved Toldboden i Khavn til udførsel, derfra ere sendte landværts til Helsingøer, for efter Angivelse at gaae derfra ud til fremmede Steder). p. 82. 1.) Alle Pakker, Kasser, m. m., som til Udførsel ved Khavns Toldbod ere oplagte og siden angives til at udføres over Land til Helsingøer, skal ikke paa anden Maade derhen forsendes, end med den agende Post, som i Følge Pl. 15 Maj. 1777 hver Dag afgaaer. 2.) Dagen før de saaledes med Posten afgaae, skal Commissionairen eller den, som besørger dem, paa Told: Boden i Khavn angive og clarere dem, og da forfriske Mærkerne, saafremt de ere forslidte, eller sætte nye Mærker paa, hvis de ere afflidte og ukiendelige. 3.) Dette maae alt være skeet inden RI, 6 Eftermiddag, ea alt, hvad som fra Toldboden skal forsendes med den helfingserske Post Dagen efter, skal i en Tolobetients Medfølge bringes fra Toldboden til Posthuset, ligesom det og siden, naar det til Posthuset i Helsingøer er ans kommet, ikke uden i en Toldbetients Nærværelse maae føres derfra til Toldboden for der at oplægges til videre Udførsel. 4.) For Pakkerne, Kasserne v. s. v. fra Khavns Toldbod udleveres, maae Commissionairen eller den, som besørger dem, stille borgerlig Caution for, at Attest fra Toldboden i Helsingøer, som bevidner, at de der i forsvarlig Stand ere modtagne i det seneste Dagen efter Afsendelsen fra Khavn, skal inden 14 Dage til Pl. om Kasser c. til Helsingøer 4 §. til vedkommende Toldskriver vorde afleveret. I Man: 10 Jun. gel af saadan Attestes Tilveiebringelse inden bemeldte Tid, skal i Mulkt erlægges 25 p. C. af den angivne Værdie, hvorefter Recognitionen er betalt, og desuden Confiskation og anden anordnet Straf efter Omstændig hederne finde Sted. Raadstue Pl. (Resol. 26 Maj., bekiendtgiort ved 14 Jun. Avægsyge Commissionens Brev til Khavns Magistrat samt Stiftamt og Amtmændene i Danmark 8 Jun.) Hvorved tillades, at Brugen af de ved Fr. 30 Lov. 1778. I Cap. 3 §, i Henseende til Hornqvægs Indfiøb, Drift og Transport imellem Provindserne, an ordnede Rammer Passer, indtil videre, maae ophæ ves; imod at de igien sættes i Brug, saasnart Qvægfygen paa nye maatte yttre sig her i Riget. (See Pl. 21 Oct. 1785). p. 296. Raadstue Pl. (Gen. Toldkammerets Brev 14 Jun. til Khavns Magistrat 8 Jun.) At, paa det den fornødne Opsigt ved Caffe-udskibninger og den derfor i en vis Orden tilstaaede Gotgiørelse kan haves, skal de Handlende, som med Afskrivning i det for dem uclareerte Partie ville til fremmede Steder udskibe Caffebønner eg i havnene her i Staden indlade dem, i det mindste 3 Timer før Indladningen skeer, for den Havne Controlleur, i hvis District Skibet ligger, melde, at, og hvor meget de i Skibet agte at indlade. P. 297. Raadstue Pl. Hvorved Rescr. (til Khavns 14 Jun. Magistrat) 31 Dec. 1783 ang. en nye Ansætning af Vægter Pengene befiendtgieres, og samtlige Khavns Indvaanere paalægges at betale hver Loverdag til vedkommende Vægter de anordnede Vægterpenge. p. 298. Cfr. Instruct. 24 Jun. 1784 og, ang. Vester: Broe, Pl. 24 Dec. 1785. Gr. 14 Jun. Pl. ang. Vægterpenge 1 §. Gr. Saasom Vægter Kassens Udgifter, ved det Vægterne i Aaret 1771 bevilgede Tillæg af 1 mark til deres forhen hafte Ugeløn af 1 Rdlr og ved de en hver af dem til Lys i deres Bygter tilstaaede 1 Rdlr 3 Mark om Aaret, saaledes ere forøgede, at de Wægterpenge, som hidtil af Indvaanethe ugentlig ere ev lagte, ere blevne aldeles utilstrækkelige til sammes Be fridelse, og de i nogle Aar paa Gaderne, efter den Tid da Vægterne allerede ere komne paa deres Poster, jevnligen forefaldne Uordener af Overfald, Tyverier, med videre, have giort det nødvendigt, at de Vægterposter som indbefatte flere Gader eller ere længere, end at Vægterne tilbørligen kan overkomme og paapasse dem, maae giøres kortere og saaledes inddeles, at enhver Vægter kan være i Stand til at observere alt hvad paa hans Post maatte forefalde, samt at desuden af nogle Vægtere maae anstilles Patroller igiennem Gaderne om Aftenen og Natten, hvilket ikke kan opnaacs uden ved at forøge det hidtil værende Antal af Vægtere; saa har Kongen, paa det at vægter: Reffens Indtægter kunde sættes paa den Fod, at de til dens endog saaledes forøgede Udgifters Bestridelse kunde blive tilstrækkelige, befaler følgende: 1.) Vægterpengenes Ansætning skal herefter free i 10 Claffer, saaledes at 1 Classe, hvis Grund til Gaden er under 7 Alen, Skal svare ugentlig 2 Classe fra fulde 7 til 10 Alen 3 4 9 10 F $ B 3 2 Sfill.

$ 3 IO : 15 15 • 25 4 5 25 = 30 = 6 30 40

[redigér]

7 40. 60 $ $ = 8 60 = 100 3 IO 100 200 S 5 13 200 og derover 16 samt Pl. ang. Vægterpenge 1:3 §. samt af hver Rielder, fra hvilken er Opgang til 14 jun. Gaden, hvad enten samme er bortleiet eller af Eieren selv bruges, 2 Skill.; hvorhos dog fer Hiørnehusene skal iagttages samme Gotgiørelse, som ved sidste Renovations Skattens Ligning. 2) Vægterpengene skal efter saadan Ansætning for Frems tiden svares saavel af alle Kgl. Bygninger her i Sta den, som af andre publiqve Steder, uagtet samme ikke forhen af dem maatte være erlagte. Og 3.) Vægterpengene skal til Sikkerhed for sammes rigtige Erlæggelse, ligesom andre Byens Skatter, befte paa Husene, og Eierne for samme være ansvarlige, samt i Tilfælde af mislig Betaling være recution underka stede; og, naar Eierne selv ej boe i gusene, skal de være pligtige ved den af Leierne, som beboer første Etage eller Rielderen, at lade Vægterpengene hver Loverdag til Vægterne besørge betalte. Og som i Følge heraf saavel det nye generale Mands tal, hvorefter Vægterpengene af hele Staden for Frems tiden bliver at erlægge, som og Vægterposternes nye Inddeling ere forfattede, og det fornødne Antal Vægs tere nu ere antagne, saa at denne nye Indretning fra 4 Jul. 1784 kan tage sin Begyndelse, saa ville samts lige Stadens Indvaanere, fra den Tid af, hver Løverdag til vedkommende Vægter betale, hvad deres eiende Gaard, Haus eller Grunde, paa den Vægteren af Vægter Inspecteuren under hans Haand og Segl meddeelte Indkrævnings Lifte, som er overeensstems mende med det generale Mandtal, findes anført ugents lig i Vægterpenge at skulle svare; men skulde nogen af Indvaanerne fatte Tvivl om Rigtigheden enten af Ansætningen eller Indkrævnings Listen, ville be om den fornødne nærmere Oplysning desangaaende hen vende sig til Vægter Inspecteuren, af hvem det genes rale Wandtal kan vorde dem foreviist. Fr. Fr. om Vægt og Maal p. Jsl. 1:3 §. 18 Jun. Fr. Ang. Vægt og Maal paa Island. Cancel. p. 84. Gr. Ligesom Kongen ved fr. 30 Maj. 1776. 12 Afd. 3 § har afskaffet det til den Tid i Island brugte Maal og Vægt, og i den Sted befalet at indføre de ved Fr. 10 Jan. 1698 i Danmark og Norge anbefas lede Vægt og Maal; saa har han til Opfyldelsen af denne Anordning ikke alene befalet Rente Rammeret at oversende til Sysselmændene paa Island det fornødne Antal af de nødvendigste Sorter justeret Maal og Vægt, til Brug saavel ved Stridigheders Afgiørelse især paa Handels- Stederne, som og til Modeller af hvad Maal og Vægt Almuen til eget Brug maatte ville indrette, hvilke Sorter Maal og Vægt Sysselmændene skal stedse holde i forsvarlig Forvaring, paa det at de, som Inventarier ved deres Embeder, kunde fra Formand til Eftermand afleveres; men endog til beqvem mere Efterlevelse af denne Befaling hermed for Ind byggerne i Island bekiendtgiort, til allerunderdanigst Efterlevelse, saa meget af Sr. 10 Jan. 1698, som dem vedkommer. 1.) En dansk Alen skal indeholde 2 danske Fede der, og deles i Qvarteer, Ottende og Sertende Dele. Hver dansk fod er en halv Alen og holder 12 Tommer, og hver Tomme 12 Linier eller Straae. En dansk Javn er 3 Alen eller 6 Fødder. 2.) Den danske Korntønde, som uden Top holder 144 Pots ter, skal bestaae af 8 Stiepper, og hver Skieppe holde 18 Potter. En Øltønde skal holde 136 Potter, I Anfer 39 Potter, og 1 Trantønde 120 Potter eller 15 Kuttinger, halve Fierding og mindre Dele af hvert Slags efter Proportion. En dansk Pot holder 4 Pæle, og en Pegel 2 halve Pæle. 3.) Serten danske Po skal giøre et Lpd, og 20 Lpd et Skippund. Et Pund Fr. om Vægt og Maal p. Jsl. 3:6 §. . Pund holder 2 Mark eller Serten Unzer eller To og 18 Jun. Tredive Lod. Et Lod fire Qvintin, og 1 Qvintin fire Ort. Af Sølv: Vægt eller Colnik: Vægt skal 17 Po være ligesaa tunge, som 16 Pd dansk Vægt. I øvrigt deles et coluisk Po i Mk, Unzer, Lod, Qvins tin og Ort, ligesom det danske Pd. 4.) Al Vægt og Maal, som i Kieb og Salg samt al Slags Handel og Oppeborseler maae bruges, skal være tilbørligen stemplet eller brændt, om det ellers skal agtes for lovlig Vægt og Maal. 5.) Ligesom Magistraten i Khavn Herefter, som hidtil, bliver ene berettiget til at lade giore, stemple, brænde og forhandle al Vægt og Maal, saavel for Handelen paa Island, baade til eget Brug og Udsalg der i Lander, som og til Asbetiening for Øve righeden samme steds i deres Embeds-Forretninger; saa lader Kongen nu for enhver af de 21 Syffelmænd sammesteds anskaffe og opfende følgende nødvendigste Sor ter justeret Maal og Vægt, nemlig: 1 Korn-Stieppe, I heel og I halv Kutting, begge uden Skaft til tørre Varer, I heel og 1 halv Kutting med Skaft til Tran maal, I Potte og I halv Potte-Maal, samt 1 heel og I halv Pegel samtlig af Tin, I ordinair Jern - Alen, og en 2 Lpds Bismer; hvilke Sorter Maal og Vægt skal tiene til Brug saavel ved Stridigheders Afgiørelse om Maal og Vægt, være sig imellem Indbyggerne inde byrdes eller paa Handels-Stederne, som og til Modeller for hvad Maal og Vægt Almuen forfærdiger til eget Brug; og skal Sysselmændene stedse holde dem i forsyn lig Forvaring, hvorfore de og, som Inventaria ved deres Embeder, fra hver Formand til Eftermand skal afleve res, hvormed saavelsom alt andet, der angaaer Vægt og Maal og sammes rette Brug, Stiftamtmanden og Amts manden hver for sit Amt skal have vedbørlig Opsyn. 6.) Efter disse Maal tillades Syffelmændene at jue stere Fr. om Vægt og Maal p. Jel. 6:8 §. 18 Jun. ftere Sfiepper, hele og halve Kuttinger, hele og halve Wotter, hele og halve Pale, samt Alen Maal, som Indbyggerne behøve og forlange til Efterrettelighed 1 deres Huse, men ikke Bismer Vægt, ej heller nogen Maal, enten til Brug ved Handelen eller for dem selv, som Original: Maal, da alt saadant Waal uværgerlig bør anskaffes fra Khavns Justeer: Kammer. Ingen maae og i Island understaae sig til selv at jus fere Maale Kar eller Alen Maal til Huusbrug, som han forfærdiger, eller saadant Waal til andre afhænde, inden der er af Syffelmanden efter Original-Maalet jus steret og brændt. 3 vidrig fald forbryder den, der bruger saadant ujusteret Maal, foruden Maalet selv, hvad han hver Gang handler med, til Angiveren, og desuden til Stedets Fattige den første Gang ligesaa meget som ders Vard, men 2den Gang det dobbelte. 7.) De Mærker, som brændes paa de saaledes justerede Waal, skal rettes efter dem, der findes paa Origi nal Maalene, paa det nær, at derpaa i Steden for K., som er Khavns Merfe, indbrændes de første Boge staver af Syffelernes Navne, saasom 27. 17. Norder= Mule. S. M. Sender:Mule. Ø. S. Øster:Skapte fells. V. S. Bester Skaptefells. 5. 27. Hnappes Dals. S. 17. Snæfells Nass. 2. ft. Bardestrands. 6. T. Strande. H. V. Hunevands. Sk. Skagefiords. Ø. Defiords: Syssel, og saa fremdeles. Og paa det forbemeldte Original Maal og Vægt desbedre kan und gaae al Beskadigelse, maae samme stedse holdes saaledes forvaret, at det ikke bruges, uden alene naar det be hoves til Rettesnor, enten for andre Maals Justering eller for de om Maal og Vægt forefaldende Stridighe ders Afgiørelse. 8.) Saasom alt gammelt Maal og Vægt i Island allerede er befalet at sættes ud af Brug, og altsaa hverken dette eller neget andet, end bet Fr. om Vægt og Maal p. Jel. 8-13 §. det ved Taxte Sr. 30 Maj. 1776. 3 Art, samt ved 18 Jun. denne Sr. paabudne, bør findes samme steds, saa skal og hver Syffelmand herefter have Magt og Rettig hed til at bemagtige sig og caffere, som ulovlig, al saa dan Vægt og Maal, som han i hans Syl finder at bruges, uden at være stemplet eller brændt enten i Khavn eller af ham selv eller Formand i Embedet, saavidt dem herved er tilladt at stemple eller brænde. 9.) Med det rette danske Allenmaal sal maales alle Slags Baand, Snorer og deslige, som i Alental pleier at forhandles, samt Lærred, Klæde, Vadmel, Kattun og alle Slags Stoffer af Silke, uld og Linned, og det midt paa Teier. Dansk Alen og Savnemaal skal og bruges til Gierder, Grøfter og andet Jord-Arbeide, samt al Maaling af Jord og Grund. 10.) Alle maalende Varer, som giøre mindre end en Tønde, skal maales og sælges efter hvert Slags Varers Beskaffenhed med Skiepper, Kuttinger eller halve Kuttinger, og naar deraf sælges mindre end en halv Kutting, skal det maales med rette stemplede Potte: og Pelemaal, og saaledes skal og alle vaade Varer maales og fælges. 11.) Ingen Maales Tønde, Skieppe eller Kuttingmaal maae bruges, uden de, som ere tilbørligen stemplede eller brændte, og skal alt det, som dermed maales af tørre Varer, lovlig istyrs tes med Skuffer, uden siden at trykkes eller skuddes. 12.) Alle tørre Varer skal maales uden Top, og stryges efter Bredden, ingenlunde med den blotte Haand, men med et linieret rundt Strygholt, uden alene Steenkul og andre Kul, samt Bark og Kartoffer og deslige store Frugter, som mane maales med en lovlig Top. 13.) Med Korn: Tønden sal maales alle Slags Kornvarer og Frugter, og efter Korn: Tønden indrettes Maale-Tønden til Kul og Kalk; men Maales Tender til Steenful og Bark efter Salt-Tønden. Humle VIII Deel. Gg skal Fr. om Vægt og Maal p. Jel. 13-18 §. 18 Jun. skal ej sælges med Skieppe, men efter Vægt. 14.) Ingen anden end dansk Vægt maae bruges til at veie Victualier, Bramvarer eller andet, hvad Navn det haver, som pleier og bør sælges efter Vægten. Masiv Solv og Guld skal veies med celnisk Vægt, som her er lignet og stemplet. Apotheker-Varer, som til Me dicamenter forskrives, veies med sædvanlig Medicin Vægt; men naar de sælges i stort, veies de, som alt andet, med stemplet dansk Vægt. 15.) Paa Veies staale stal Armene være af lige Længde og Tykkelse, og Skaalene lige tunge, at naar Godset omskiftes i den Skaal, Loddene ligge, og Loddene i Godsets kaal, Skal samme Lighed i Vægten, som tilforn, befindes. 16.) Intet maae maales med Potte, som kan maales med større Maal, saasom med Skiepper, Kuttinger eller halve Kuttinger, ej heller maae noget maales med Stieppe, Kutting eller halv Kutting, som kan maales med Tande. Varer af stor vægt maae ikke heller veies i Partier med Bismere eller smaa Vægt, men med vedbørlig stor vægt. 17.) Befindes nogen, være sig af Indbyggerne i deres indbyrdes Handel, eller af Handelens Betiente, at give den Kiøbende mindre Maal og Vægt, end ret og lovlig, da skal han svare den Kiøbende til Skaden, og desuden bode til Sognets Fattige 1ste og 2den Gang 2 Rdlr, om Varerne ere under 1 Ndlrs Værdie, og ere de over, da 3 Gange saa meget som de ere værd; men findes nogen oftere i saadan Forseelse, straffes han i hoieste Maade efter Sagens Beskaffenhed, som for forsætlig Bedragerie. Under samme Straf skal det og være strængeligen forbudet at fordre eller tage nogen Overvægt paa blød eller ter Fisk, Talg eller andre veiende Varer, samt Overmaal paa Tran eller andre maalende Varer. 18.) Naar enten Syffelmandenes eller andelens 277aal Fr. om Vægt og Maal p. Jsl. 18:22 §. Maal og vægt i Island bliver lidt eller beskadiget 18 Jun. paa nogen Maade, maae det ingenlunde der i Landet repareres; men det skal uvægerlig sendes til Khavn, for efter Omstændighederne at repareres og omjusteres eller giøres af nye. 19.) Men skulde nogen befindes i forsætlig forandring paa, eller anden svigagtig Bes handling af Maal og Vægt, hvad Navn den have fan, da straffes som Falsenere efter norske Lov, baade de, det have giort eller ladet giøre, og de, der vidende bruge saadan forfalsket Maal og Vægt. 20.) Befindes nogen at bruge vægt og Maal, som af Elde eller Brug eller andet Tilfælde kan være beskadiget, da, om enten saadan Feil er kiendelig eller og tilforn paá dets Urigtighed er klaget, skal han, foruden Skadens Erstatning, miste samme Vægt og Maal, og desuden bede iste Gang fra x til 4 Rdlr, efter Sagens Bei Kassenhed; men skeer det oftere, da straffes han som Falskner. 21.) For at al Mistanke om urigtig Maal og Vægt saa meget vissere fan vorde forekommet, bør de handlende i Island lade Indbyggerne være tilstede ved Vægten og Maalet, baade paa de Varer, som de levere til Handelen, og som de modtage af samme og naar nogen Tvivl om Maalets eller Vægtens Rigtighed forefalder, skal Varerne da stray i zde uvils lige Mænds Overværelse eftermaales eller veies, til hvilken Ende de handlende altid bør lade det til saadan Eftermaaling og Veining fornødne rigtige Maal og Vægt være følgagtig til Afbetiening. 22.) Rigb mændene og andre i Island, der forestane Handelen sammesteds, bør baade selv bruge den allerngifte Agtsomhed saa og have al forneden Opsigt med deres Underbetiente, at Handelens Maal og Vænt ikke stal blive misbrugt til nogen fornærmelse, da der Modsatte, om dette skeer, geraader dem til Ansvar. Syffelman- 9 2 Serie Fr. om Vægt og Maal p. Isl. 22-23 §. 18 Jun. dene skal og, hver i sit Syssel, have al muelig Inds seende med, at det anordnede Maal og Vægt, saavel af Indbyggerne, som af de Handlende, ubredelig brus ges og behandles; til hvilken Ende de ej alene aarlig skal eftersee al Vagt og Maal ved vedkommende Hans deler, paa det at det deraf, som ved Brugen kunde have faaet negen Feil, fan betimelig vorde sat ud af Brug og hidsendt, hvilket de, der forestaae Handelss Havnene, desuden skal, naar det skeer, være forbundne til ufortøvet for dem at anmelde; men Sysselmændene skal og være forpligtede til, saavidt det er fornødent og giørligt, at indfinde sig personlig paa Handelsstes derne, saasnart nogen Tvistighed om Maal og Vægt indfalder, for uden Forhaling at befordre samme til lovs lig Afgiørelse. 23.) Hvis Strafbøder, som nos gen i forskrevne Maader for fin Forseelse kan tilkomme at udgive, skal vedkommende Amtmand besørge ved Syffelmanden inddrevne og uddeelte til det Sogns Fats tige, hvor Forseelsen er skeet. 18 Jun. Cancellies Pl. Ang. at et nyt Finants-Col. legium er oprettet, med videre (*). P. 91. Kongen har ved Resolution og Befalinger af 2 Jun. oprettet et nyt finants: Collegium, i hvilket stal forenes Bestyrelsen af Hans hele Finants Væsen og som skal have Forestillingen af alle Sager, Finants serne betreffende, udfærdigelsen af alle Kgl. Frr. og Pla cater om nye Paalag eller Ophævelse af Skatter, som ikke efter forrige Anordninger eller efter deres Natur henhøre til andre Departementer, Expeditionen af Monts Reglementerne, Foranstaltningen af alle overordentlige Udgifter, Forestillingen om Pensioner, og i Alminde lighed alle de til Statens Finants, Penge og Credits Vasen henhørende Sager, som ikke udtrykkeligen ere (*) Cfr. Rescr. 25 Maj. 1787. hens Pl. om Finants: Collegium &c. henlagte til Over-Banke-Directionen, til Finants-Kasse: 18 Jun. Directionen eller til Skatkammer-Directionen. Deri mod skal det hidtil værende Finants Collegium, som stal kaldes Finants:Kasse-Direction, besorge alle Statens Indtægter og Udgifter, alle Revisions, Udmynts nings- og Lotto-Sager, og i Almindelighed hvad betref fer den besynderlige Forvaltning af Mynt, Penge- og Kaffa Sager, som grunde sig paa staaende og tilværende Resolutioner, samt af de Indtægter og Udgifter, som hidtil til Skatkammeret have været henlagte. Over- Banke Directionen skal i Fremtiden ikkun have Bestyrelsen af den Kgl. octrojerede Banke, som et, i følge Rescr. 13 Apr. 1782, fra Kongens øvrige Finantser ganske særskilt Institut, i Overeensstemmelse med dens Octroj, Convention og Rescr. 10 Mart. 1774 09 13 Apr. 1782, og Administrationen af de Indkomster og Effecter, som ved Resol. 8 Apr. 1782 til Banken ere overdragne. I der hidtil værende Skatkammers Sted er indrettet en Skat-Rammer-Direction, som, af en dertil anvisende Fond, besørger alle nu reglemen terede staaende Pensioner og Vart Penge, samt de til den gamle Militaire Enke Kasse henhørende Pensioner, samler af de aarlig opkommende Besparelser en Fond til Statens ved overordentlige Omstændigheder foranjedigede Udgifter, og over alle disse Anliggender giør umiddelbar allerunderdanigst Forestilling (*). Verfügung, wornach die Obrigkeiten einer Pars 22 Jun they zum Behuf des Armenrechts das Zeugniß über ihren Vermögens Zustand ausstellen sollen (f. Schles wig). P. 265. Verfügung wegen der Erbfølge in Ansehung der 22 Jun. in Bonden Güter verwandelten festen c. (f. Schless wig). p. 267. G9 3 (*) Cfr. Rescr. 29 Jul. 1785. In: Instr. for Natte - Vægterne 5-9 §. 24 Jun. (†) Instruction for Natte Vægterne i Khavn (udstedt af Magistraten *). 5 §) Vægterne al med Flid, Aarvaagenhed og druelighed tage vare paa deres Poster, fra den Tid de samme antræde, som er hver Aften præcise ved. følgende Tider: I Jan. og Febr. Maaned Kl. 7; Mart. 8; Apr. 9; Maj., Jun. og Jul. 10; Aug. 9; Sept. og Oct. 8; Nov. og Dec. 7; og indtil om morgenen, nemlig i Jan., Febr., Nov. og Dec. til kl. er flagen 7; Mart. og Oct. til kl. 6; og Apr., Maj., Jun., Jul., Aug. og Sept. til kl. er slagen 5; og bliver da deres Raab saaledes: for Jan., Febr., Nov. og Dec. forste Raab kl. 8, og sidste Kl. 5; Mart., Sept. og Oct. første Raab kl. 9 og sidste Kl. 4; Apr. og Aug. første Raab kl. 10 og sidste Kl. 3; Maj., Jun. og Jul. første Raab kl. 11 og sidste Kl. 2. 8.) Vægterne anbefales hermed alvorligen, at de med Bes Redenhed begegne alle Folk, og med Gode styre til rette og forhindre Klammerie, werd og Tyverie af yderste Evne, og ikke, uden de personlig anfaldes, nogen med hug og Slag begegne; og udi saadanne eller andre Tilfælde skal Vægterne komme hverandre til Hielp og ufortøvet løbe til, hvor Vægter-Floiten eller Anskrig høres og de pankaldes, og da hinanden uden Falskhed bistace og de fyldige i Arrest føre. 9.) De skal raabe hvert Time Slag, efter den i 5 § fasta satte Tid, de sædvanlige Vers, saa og hvad Vinden er, og desuden flittig gaae deres Post igiennem samt opholde sig midt paa Posten, for at paaagte om l debrand, Mord, Tyverie eller anden Uleilighed skulde fores (*) Disse de Instructioner ere, tilligemed Vægter Pos sternes nye Inddeling ikhavn samt Vægternes Watte. Sang, paa Magistratens Foranstaltning udgivne, Shavn 1784. 800. Instr. for Natte Vægterne 9-15 §. forefalde.

10.) Derfor maae og ingen af dem 24 Jun. forsamle sig ved Enden af Gaderne, for at holde Snaf og Samtale med hinanden; men enhver skal, i den Tid hans Vagt varer, stedse forblive paa den ham anfortroede Post, og ikke findes paa Posten, uden i fuld Mondur med Gevær og den anordnede Haand-Lygte. 12.) Vægterne anbefales, i Følge Consumtions: Fr. 15 Oct. 1778. IV Cap. 13 §, at de ikke mane lade nogen Slags Varer, som Consumtion bør betales af, passere over Gaderne i deres Vagt Timer, i hvad Rigtighed end dertil kan haves, hvorfor de skal nyde deres Anpart af hvis de kan confisqvere. J Alminde lighed have Vægterne at anholde alt, hvad der om Aftenen eller Natten paa deres Poster antreffes, af nogen at søges at bringes fra et til andet Sted, være sig Kiøbmands: Varer eller andet Gods eller Effecter, hvorved kan være ringeste mistænkelighed. 13.) De skal og behorig affiftere Politiens Betiente og de anordnede Patroller i deres Natte og andre Inqvisttioner samt dem samtligen giøre al Assistance, baade med at bringe urolige Mennesker til Arrest, saa og i andre Tilfælde, og naar de fra Juqvisitionerne entledi ges, have de sig strax igien til deres Poster uden Ophold at forføie. 14.) Soldater og de i Kgl. Tieneste staaende atrofer, naar de findes paa Gaderne, efter at Tappensereg er flagen, og ikke kan forevise der bekiendte Friheds Tegn til at være ude af deres Qvar teer paa den Tid, have Vægterne strax at lade levere i nærmeste Vagt eller paa Raadhuset. Men skulde nogen af Livgarden til gest foretage sig noget utillade ligt paa Gaderne om Natten, da maae de ikke paa an dre Steder, end til Regiments-Gevaldigeren, afleveres. 15.) Begierer nogen uus eller Gaard: Eier eller en bekiendt boesiddende mand, at Vægterne skulle arristere 69 4 Jnir. for Natte: Vægterne 15-16 §. 24 Jun. arrestere nogen, som enten kunde have begaaet Tyve rie, Indbrud, Slagsmaal eller anden worden, da maae Vægteren, naar Huus eller Gaard Eieren eller den beesiddende Mand selv er tilstede og lader Arrestanten udievere paa Gaden, imedtage ham og paa Huus Eierens Anseer bringe ham i Naadhuus-Arresten; men ellers i husene eller Dørre og Porte maae Vægterne ikke indgace, med mindre de ere i Inqvifition med Politiens Vetiente. 16.) Vægterne maae ikke i deres Post Tid tillade nogen at betle eller synge ved Dørene, men dem at paagribe og i Raadhuns-Arresten henbringe. 24 Jun. (†) Instruct. for de i Khavns Forstæder bes stikkede Latte Vægtere (udstedt af Magistraten). 1.) De skal med Flid, Aarvaagenhed og drues lighed toge vare paa deres Poster, fra den Tid de samme antræde, som er hver Aften, saásnart det er morft om Vinteren, og indtil kl. 7 om Morgenen, og om Sommeren fra kl. 9 om Aftenen til Kl. 5 om Mors genen. 6.) Er ligesom næstforegaaende Instr. 8 §. 24 Jun. (†) Jnstruct. for Natte Vægterne ved Tommerpladsene uden Vesterport (udstedt af Magistraten) 2.) De skal i deres Post: Lid patrollere langs med og omkring Pladsene, for at tilsee, at ingen overstiger eller indbrækker paa Pladsene, og især om Winte ren, naar Ssen er tillagt, tilsee, at intet Indbrud eller Overstigelse keer fra Søesiden, ligesom de og tilsce, at ingen passerer paa Veien langs Pladsen, naar Portene for begge Ender ere tillukte. 3.) Skulde de i deres Post-Tid forekomme nogen, som enten vilde overstige eller indbrække paa Pladsene, eller at pass fere paa Veien til pladsene, skal de dem paagribe, og i Fald de gioie 1700stand eller vil undløbe, mane Vægterne Justr. f. Bægterne v. Temmerpl. 3 §. Vægterne skyde paa dem af det Gevær ladt med smaa 24 Jun. Ande-Hagel, som enhver af dem til den Ende er bleven forsynet med, dog ikke, nden yderste Nødvendighed, betiene sig af dette Forsvars-Middel, da de, i Tilfælde at de samme letsindig bruge, maae vente for deres Skud at staae til Ansvar. Cancellie Pl. At det den 19 Jul. 1780 giorte 2 Jul. Forbud paa at ingen, uden de Militaire, maatte bære de ved Armeen anordnede røde og gule Cocarder er ophævet. Saasom disse formedelst deres Rostbarheds og liden Varigheds Skyld skal være afskaffede, og i deres Sted de forhen brugte sorte Cocarder igien indføres. P. 93. Fr. Ang. de den Kgl. Kasse tilhørende 7 Jul. fiette og tiende Penges Eftergivelse og Ophævelse af alle de Midler, som herefter fra Danmark og Torge udføres til Slesvig, Holsteen, Pinneberg, Altona og Ranzau. R. Kammer. p. 94. Cfr. Von. 4 Aug. 1784 og Pl. 3 Oct. 1793. Gr. Ligesom Kongen ved Von. 24 Dec. 1770 har eftergivet den Hans Kasse forhen tilhørte Decimation af alle de Midler og Effecter, som fra de Kgl. työske Provindser til Danmark og Norge udføres; saa vil Han og ligeledes af landsfaderlig Mildhed, og for end ydermere at lette og befordre al Slags Penge Omløb imellem Hans Undersaatter, hermed eftergive og for Fremtiden aldeles have ophævet al den Afkortning af Siette: og Tiende-Penge, som Hans Kasse efter Loven og Anordningerne tilhører af alle de Midler, Guld, Sølv, Pretiosis og andre Effecter, som herefter fra Danmark og Norge udføres til Hertugdømmene Sles vig og Holsteen, Herskabet Pinneberg, Staden Altona og Grevskabet Kanzu. Ga5 Affe 7 Jul. 15 Jul. 28 Jul. 28 Jul. Fr. om 6te og rode Penge. Alle de Midler og Eiendele, være sig Penge, Guld, Sølv, Pretiosa eller andre Mobilia, som ved Arv, Giftermaal, Bortflytning eller paa andre Maader, fra nu af udføres fra Danmark og orge til bemeldte Kgl. Hertugdømmer og tydske Provindser, maae og. skal for al Afkortning af de Kongens Kasse i saadanne Tilfælde hidtil tilhørte 6te og rode Penge, under hvilken Forevending det end kunde være, aldeles være fritagne. Vorschrift zur Einschränkung der Gerichts: Termine bey den Unter-Gerichten im H. Schleswig. P. 268. Von. Betreffend die Bestimmung gewisser Grund sage, wornach bey Vertheilung der Zufen und bey Wiedervereinigung getheilter Hufen im H. Schleswig verfahren werden soll. p. 95. Fr. Ang. Anskaffelsen af Havre, Hoe og Zalm til de udi Kiøbstæderne i Danmark indqvartere de Rytter og Husar Regimenter, indtil videre. R. Kammer. p. 100. Cfr. Fr. 12 Nov. 1784. Gr. Endskiont de ved Fr. 8 Aug. 1769, ang. Havre, Hoe og Halm Leverance for Betaling til de i Kiøbstæderne i Danmark indqvarterede Cavallerie-Ne gimenter, indtil videre bestemte Priser (nemlig 5 217E 4 Skill. for hver Ede Havre, 1 Rdlr 4 E for hvert Læs Hoe af 32 Leds Vægt og 4 ME for hvert Læs Halm af 24 Lpds Vægt, hvorfor den til bemeldte Negimenter fornødne Fourage hidtil aarlig er bleven udskrevet i de omkring Indqvarteringen nærmest liggende Amter i Forhold af sammes contribuerende Ager og Engs Hartkorn) vare med de Tiders Priser nogenledes passende og tildeels heiere, end den Betaling, som forhen ved saadan Udskrivning var bleven gotgiort; saa cr Fr. om Havres &c. Leverance 1-2 §. er dog siden, især i de senere Aaringer, Prisen paa 28 Jul. Foring i Almindelighed stegen saaledes, at Fourage: Leverancen imod Kongens Hensigt er bleven til en bes tydelig Byrde for de Amters Beboere, hvor Rytter: og Husar Regimenterne ere eller have været indqvarterede Kongen har derfor beskuttet at lette de Landmænds Kaar, som hidtil for den foranførte Betaling have maattet yde denne Fourage Leverance, ved, saavidt mueligt, at giøre Byrden lige for alle Landmænd her i Riget. Til hvilken Ende forbemeldte Fr. 8 Aug. 1769 ophæves, hvorimod for Fremtiden an gaaende Fouragens Anskaffelse for Betaling til bemeldte Rytter og Husar-Regimenter, indtil videre, følgende herved paabydes og befales: 1.) Den for benævnte Rytter og Husar-Regimens ter aarlig fornødne Sourage af Havre, hoe og Salm, som ikke paa anden Maade, saaledes som herefter i 2§ findes fastsat, kan tilveiebringes, fal, for at bespare lang Kiorsel og for anden Beqvemmeligheds Skyld, Herefter, som hidtil, saa meget som mucligt leveres fra de ved Indqvarteringerne nærmest liggende Amter, hvis Beboere derfor nyde en med de aarlige Priser overeensstemmende Betaling. 2.) Forend saadan Ud Skrivning keer, skal Amtmanden i ethvert af disse Amter, tilligemed 2de Proprietairer, hvert Aar berids, førend Hoehøsten, trade i Underhandling med vedkommende Regiments: eller Esquadrons Chef om den Priis, til hvilken denne selv vil og fan paarage sig An- Staffelsen af den for Regimentet eller Esquadronen be=- stemte Fourage, hvorefter den eller de Priser, som ved, denne Afhandling vorde vedtague og anseere for billige, strax indberettes til Rentekammeret, som enten approa berer samme, eller og, naar Priserne enten findes for hoie eller ingen Forening derom fan treffes, foranstalter Li: r. om Havres &c. Leverance 2:4 §. 28 Jul. Licitation i vedkommende Amter over Fourage-Leveran cen strax efter Hsehesten. Men skulde Fouragen ved denne Licitation ej heller være at erholde til antagelig Priis, da udskrives Souragen, ligesom hidtil skeet.cr og i 1 § fastsat, at leveres af forbemeldte ved Indqvarteringerne nærmest liggende Amter, efter den Repartis tion, som Rentekammeret efter Amternes contribues rende Ager og Engs Hartkern derover foranstalter, og af vedkommende Amtmand forud berimeligen vorder bekiendtgiort, imod saadan Betaling til de Leverende, som hver Amtmand for det ham betroede Amt finder billig og passende efter de sammesteds gangbare Priser, og som derefter igiennem Rentekammeret efter Omstæn dighederne vorder approberet eller modereret. 3.) Af den Betaling, som efter den i 2 § foreskrevne Om gangsmaade, enten ved Accord med vedkommende Regis ments: eller Esquadrons Chef eller ved Licitation eller og efter Amtmændenes Forslag og Rentekammerets Approbation, bestemmes for ethvert Aars Fourage - Leve rance, skal fremdeles, som hidtil, af Kongens Kasse, naar Leverancen er præsteret, gotgieres 5 me 4 Skill. for hver Tde Havre, 1 Rdlr 4 ME for hvert Læs Hve af 32 Lpds Vægt, og 4 MTE for hvert Læs Halm af 24 Lpds Vægt. Men det øvrige, hvormed den for Fouragen i ethvert Aar bestemte Betaling overstiger denne Gotgiørelse af Kongens egen Kasse, reparteres til udredning af det samtlige contribuable Ager og Engs Harts forn i Danmark, med næstpaafølgende Januar Qvars tals Skatter. Dog skal, paa det de Leverende ej skulle opholdes med den fulde Betaling, dette Overskud tillige af Kongens Kasse foreffydes. (Cfr. Pl. 21 Jan 1785). 4.) Havren, hvad enten den leveres efter Accord, Licitation eller udskrivning, skal være god, sund og dygtig af det Nars Grøde, i hvilket Leverancen hver Gang Fr. om Havre c. Leverance 4: 9 §. Gang skeer, samt vel renset, saa at samme efter Aarets 28 Jul. Grøde for gode Kiebmands-Varer kan antages; og den leveres med strøget Maal, enten det skeer med heel eller halv Tønde, Skieppe eller Hierdingfar, ligesom det af de Leverende tilbydes, uden at noget Top- eller Opmaal derpaa maae fordres eller tages. Skulde ellers Tois stighed om Maalet opkomme, bliver det saavel den Leverende, som den Annammende, uformeent at betiene sig af Byens eedsvorne Maalere, da den, som forlans ger disse Maalere, betaler dem de forordnede Maalers Penge. 5.) Søet skal ligeledes være got og fors svarligt, saa at det til Hestenes Foring fan eragtes tienligt, og maae derunder ikke findes groft Mose-Foder eller saa kaldet Stær: Græs. Samme leveres i sams menbundne Knipper eller Bundter, hvert knippe af 1 Lpds Vægt, og hvert Læs skal holde 32 saadanne Knips per eller Bundrer. 6.) Zalmen leveres i halv Havre og halv Rug Halm, saafremt Vedkommende ej ville giøre Leverancen med Rugbalm alene, hvilket de selv have Frihed til at udvælge, og skal samme Halm ligeledes være bunden i Knipper, hvert knippe paa I Lpd, og saadanne 24 Knipper leveres paa et Las. Havren, Høet og Halmen passerer frie for Consums tion ind i de Kiøbstæder, hvor samme leveres. 8.) Ligesom under 4 § angaaende Havren er befalet: at samme skal være forsvarlig, saa bør og det være vel og forsvarligen heftet og, tilligemed almen, leveres tørt, saavidt efter Veirligets Beskaffenhed inueligt fan 9.) Leverancen skeer til den Tid, som Amtmanden ved Amtsforvalterne lader tilsige; dog skal al Leverancen af Søet være ydet inden hvert Wars 26Oct.; men havren og almen kan leveres i 3de Terminer, nemlig en 3deel til 26 Oct., den anden 3deel inden 27ovember Maaneds Udgang, og Resten inden Midvære.

7.) ten Fr. om Havre- c. Leverance 9-11 §.. 28 Jul. ten af næstpaafølgende Februarii Maaned, med mindre nogen vil levere det fulde Qvantum til første, eller de resterende to Trediedele til anden Termin, da samme uvægerlig bør modtages. 10.) Amtsforvalterne i de Amter, hvorfra Fouragen efter Licitation eller uds Skrivning leveres, have, efter foregaaende Overlæg med den nærmeste commanderende Officeer, at ansætte Dagene til Leverancen, og giore derhos saadan Inddes ling, at de Leverende ej, formedelst deres Mængde til at giøre Leverance paa een Dag, ubilligen vorde op holdre, men langt mere see derhen, at de saa betimeligen erpederes, at de, om mueligt er, endnu samme Dags Aften kunne hiemkomme, saasom Leverancen bør indrettes efter de Leverendes Leilighed, naar den ikkun inden eller til forbemeldte Terminer vorder præsteret. Ligeledes skal Amtsforvalterne paa de Dage, naar Les verancen keer, enten personligen eller, om de have love ligt Forfald, da deres Fuldmægtige, være der til stede, for ej alene at paaagte, at de Leverende ikke derved tilfeies utilbørligt Ophold, men endog i de Tilfælde, naar Tvistighed enten om Havrens, Høets eller Halmens Godhed, eller og om dets Maal og Vægt forefalder for stray da at see den eller de Klagende uopholdeligen til Rette forhiulpen. 11.) Magistraterne i Kiøbstæderne, hvor Indqvarteringen er, og Byefogderne i de af disse Kiøbstæder, hvor ingen anden Magistrat er, befales hermed alvorligen: at de paa Amtsforvalternes eller paa de Leverendes Forlangende, hver pan sit Sted, strax og uden ringeste Ophold ude melde tvende kyndige Borgere af Avlsmænd, som, naar Tvistighed om Havrens, Høets eller Halmens Godhed forefalder, skal være pligtige sig paa Stedet uops holdeligen at indfinde og, i begge Parters Overværelse, der paasfionne og affige, om Havren, Høet og Hale men Fr. om Havre c. Leverance 11:13 §. men er tienlig og forsvarlig til Hestene eller ikke, saa 28 Jul. og derom paa Forlangende at give deres skriftlige Attest uden nogen Betaling, saaledes som de det, naar paaæskes, inden Tinge kunde beedige; hvorom og Rettens Betiente uden Ophold skal udstede Tingsvidne paa ustemplet Papiir, ligeledes uden nogen Betaling. 12.) Enhver Chef skal for sin Esquadron, eller i hans Fraværelse den høistcommanderende Officeer ved Esquadronen, være tilstede, naar Leverancen skeer, for at lade samme modtage. 13.) Befindes nogen Officeer at givre ufornødne og ubillige Tvistigheder ved Leverancen, det være sig enten om Havrens, Hoets eller Halmens Godhed, eller om dets Maal og Vægt, eller og lader den, som giør Leverancen, modtvilligen opholdes, og saadant med lovligt Tingsvidne ham vorder overbeviist, samt for Obersten andraget, da skal den Skyldige 1ste Gang have forbrudt en Maaneds Gage til den Forurettede, og 2den Gang dobbelt; men skeer det 3die Gang, da miste fin Charge. Til den Ende kal og Amtsforvalterne være pligtige, naar no gen Officeer i saa Maade findes skyldig, at andrage det for Generalitete og Commissariats Collegium, til videre fornøden Anstalt. Bdu. Betreffend die Zachlassung und Aufhe: 4 Aug. bung des der Kgl. Kasse zukommenden 6ten und 10: ten Pfennings von allen den Mitteln, die hinführo von Dännemarck und Norwegen nach Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Sianzau ausgeführt wer den. p. 106. = Vdn. Betreffend die Landauftheilungs-Gebüh- 4 Aug. ren und verschiedene das Einkoppelungs Wesen angehende Puncte, für die Aemter Segeberg und Rendsburg imgleichen die Landschaft Süderdithmarschen und Herrschaft Pinneberg. p. 107. RaadPl. om Folketallet i Khavn. 18 Aug. 20 Aug. Raadstue Pl. Hvorved samtlige uus Eiere i Khavn anmodes, at ville paa en dertil forfattet Billet, hvoraf dem ved Rodemesterne et trykt Exemplar bliver tilstillet, antegne Tallet af samtlige i deres use sig opholdende personer, saaledes som samme den 1 Sept. 1784 befindes, og som de til enhver paa Billetterne værende Afdeling henhøre, og vilde de derefter, naar Angivelsens Rigtighed ved Underskrift af deres fulde Navn, Characteer, Embede eller Handtering er bekræfter, inden den 8 Sept. dette Aar lade samme tilbagelevere til vedkommende Qvarterets Rodemes stere. (Saasem der, til en paalidelig Bedømmelse af Stadens Trang til Tilførsel af Rarn og andre fødevarer med flere Fornødenheder i ethvert Efteraar, iblant andre Efterretninger behøves en neiagtig Underretning om Stadens Folketal, hvorfore det ved Rescr. 17 Mart. 1784 er befalet, at samme aarligen skal besørges optaget). P. 301. Fr. Ang. Frie-Skydsen i Norge. Cancel. P. 118. Neiere bestemt ved Fr. 9 Aug. 1793. Gr. Da Frie Skydsen i Norge, som har været forundt saavel de Kgl. civile som militaire Betiente, har hidtil været deels meget byrdefuld for Almuen, som samme skulde erlægge, deels mange Tvistigheder underkastet, saavel i Henseende hvo samme har burdet nyde, som og hvo og i hvilke Tilfælde samme har skullet afgive; og en stor Deel af denne Vanskelighed deraf har haft sin Oprindelse, at nogle Gaarde i Norge skal være henlagte at skydse de Reisende for Penge, og at disse af den Aarsag ingen Deel have kunnet tage Frie-Skydsen, da Betalingen for Penge: Skydsen har været saa ringe ansat, at adskillige af de Penge-Skydsende have fundet sig med samme saa betyngede, at endog Fr. om Frieskyds i Nge 1 Afd. 1:2 §. endog nogle have søgt at omtuske Penge-Skydsen med 20 Aug. Frie Skydsen; Saa bliver, for at raade Bod paa denne Uorden, og paa det enhver kan vide, hvad han i ethvert enkelt Tilfælde har at give og imodtage, her med, for saavidt de fire Stifter i Norge (Cordlan dene og Finmarken undtagne) angaaer, følgende be falet: I I Afd. 1 §.) Al Pengeskyds, som hidtil i Norge har været betalt med 12 og 16 Skill. pr. Miil, skal herefter betales 4 Skill. høiere af hver miil, paa hver Hest; hvorefter de Gaarde, som have været an fatte at sydse for Penge, sal herefter, efter sin Tour, tage Deel med andre Gaarde i Frie: Skydsen, og skal Amtmændene derimod henlægge under de for Penge skyds sende Gaarde, saa mange som beqvemmeligen derunder kan henlægges til at skydse de Reisende, dog Dragon: Gaardene derfra undtagne, paa det saavel den ene som den anden Skyds uden Besvær kan vorde iværksat. 2.) Alle Gaarde i Norge skal herefter svare Frie: Skyds, dog undtages herfra: a) Adelige Sædegaarde, som ikke have tabt deres Friheder efter Skatte: Fr. ; men naar de samme have tabt, skal de, i Overeensstemmelse med Resol. 16 Jan. 1784. svare denne Skyds, som andre Bøndergaarde. b) De Gaarde og Jorder, som ere tillagte Statholderen, Stiftamtmændene, Amtmændene og Laugmændene pro officio. c) præstegaarde som Præsterne paaboe, men ikke deres Anneps og Mensal-Gaarde. d) De Gaarde, som fogder, Sorenskriverne og Lensmændene beboe, enten som Eiendom eller som Borel, men naar de ingen Boepæl have paa Landet, skal de heller ingen Magt have i dets Sted at fritage nogen anden Gaard for Frie Skyds, ligesom og, naar de boe til Leie paa en Gaard, uden at have børlet den, skal Gaarden ikke destomindre svare VIII Deel. Fries Fr. om Frieskyds i Nge 1 Afd. 2 §. 20 Aug. Frie-Skydd. e) Præsternes Medhielpere og Kirkes Værger, dog er det alene at forstaae om to Mænd i hvert Sogn, som efter M. Lovs 2-9-2 skal være baade Medhielpere og Kirke Værger; skulle der i noget Sogn være flere, end to, saaledes som Loven om taler, da nyde de ingen Skyds-Frihed, men de to ældste af dem nyde saadan Frihed, saalænge de i dette Om Bud forblive, og skal Amtmændene, uden videre Anke, i forekommende Tilfælde derpaa decidere. f) Skoleholdere og Blokkere, saa længe de holde Skole; og Rødningsmænd, hvis Jorder Fyldsættes og lægges i Lægd, saalange deres Friheds-Aar vare. g) Fattiges Forstandere, fierdingsmænd, Postbønder, Qvarteermestere Rodemestere, saavel ved Veiene som ved det Fattiges Vasen, skal være frie for at svare Frie Skyds af deres paaboende Gaarder eller Gaards = Parter; dog skal udmeldelsen af disse Ombudder, naar de af Vedkommende udnævnes, forevises Amtmændene, som samme skal paategne, naar de intet have imod de res Udmeldelse og Skydsfrihed at erindre; men i øvrigt have de at see derhen, at ingen flere til disse Slags Ombudder antages, end fornødent giøres, og naar de kan bestrides af een, at to da ikke dertil antages, lige som og at Dragon udrederne tages til slige Ombudder frem for Soldater Udrederne, samt at ingen, som boer nær ved Konge: Veien, dertil udnævnes; saa skal og lige Ombudder alene vare i 3 Aar, da andre dertil udnævnes, naar nogen dertil beqvemme findes. h) Lotser, saa mange som af Ober-Lotsen dertil beskikkes, skal være frie for Frie-Skyds af deres beboende Gaarder og Gaards Parter, hvorimod de al giore Frie-Skyds til Vands, naar Ober Lotsen reiser, og maae Ober- Lotsen ingen flere beskikke, end nødvendigt er paa hvert Sted. i) Enrollerede Spefolk ere og frie for at giøre Frie Fr. om Frieskyds i Nge 1 Afd. 2 §. Frie Skyds til Lands af deres beboende Gaarder; Og 20 Aug. er i Almindelighed at iagttage, at naar en Gaard eller Jord, som under sit eget Nummer er fyldsat i Matri culen, bruges som Underbrug under nogen af de Gaarder der fritages for Frie: Skyds, da skal der svares Frie Skyds af et saadant Underbrug, endskiont den, under hvilken den bruges, er fritagen for Frieskyds (*). k) Dragon Qvartererne skal herefter beholde den Skyds-Frihed, som Dragon-Fr. og Resol. 28 Jul. 1751 giver dem, hvorefter de have tilligemed Soldare = Lægderne at tage Deel i al Proviant, Armatur og Materials Skyds, som til og fra Fæstningen behøves, dernæst at skydse til Mynstringen og Completterings Seffionerne, samt naar Generalen, nogen af Generaliters Collegio eller Sessions Deputerede i Kgl. Tieneste reiser, og ens delig at bestride baade Personlig og Transport:Skyds, fem Dragon Regimenterne vedkommer, men i øvrigt for al anden Skyds være fritagne. 1) fulde en eller anden, enten ved Kgl. Skisde eller besynderlig Be naadning, være befriet fra Frie-Skyds, skal de og derved fremdeles handthæves. m) Skydeskassete skal beholde deres beboende Gaarder frie for Frie-Skyde, paa den Maade, som om de andre Friegaarder forhen er sagt, imod at de indestaae for Frie-Skydsens rigtige Tilsigelse og ellers iagttage, hvad dem i Henseende til Frieskyds sen herefter bliver paalagt; og skal Giestgiverne, hvor de boe beqvemmeligen for at tilsige og foranstalte Skydsen, være Skydsskaffere saavel for Frie: Skydsen, som Penges Skydsen, og have den Frihed af Sessions: Depu tationen at forlange en Karl, som deri fan gaae dem tilhaande; hvor derimod Giestgiverne ikke boe beleiligt for denne Forretning, haver Amtmanden, enhver i sit Amt, at beskikke en dertil duelig og for de Reisende 5h 2 (*) Cfr. C. Br. 20 Maj. 1786. be= Fr. om Frieskyds i Nge 1 Afd. 2 §-11 Afd. 2 §. 20 Aug. beqvemt boende Mand. Kiøbstæderne, som hidtil ved Strandsiddere, Fiskere og Forstædernes Indvaanere, eller paa anden Maade have aflagt Srie-Skyds til Vands, skal fremdeles dertil være forbundne, ligesom og Lade: og Havne Pladser, som ligge i Strøg for Frie Skyds og til samme at forrette have Beqvemme lighed; men da saavel Kiøbstæder som Ladepladser ere af ulige Vilkaar, saa at nogle fan taale at bestride al den Frie Skyds, som til personlig Befordring, samt til Fæstnings og Artillerie Transporter, enten deraf udgaaer eller derigiennem passerer, men andre derimod, i Særdeleshed endeel af Ladepladserne, ikke, saa skal det paaligge Stiftamt: og Amtmændene, efter foregaaende Undersøgning og Overlæg med hinanden, enhver for sir Vedkommende at regulere, hvori Kiøb: og Lade: Stedernes Pligt Skyds skal bestaae, og i hvad Forhold de i Vand-Skyds mod Landet eller Gaarde: Eiere bør tage Decl. II Afd. 1.) Ingen Frie: Skyds skal gives eller maae tages til andre Reiser, end dem, som blot skee til Kongens eller Landets Tieneste, i de Tilfælde, som herefter anføres. 2.) I Almindelighed skal ingen tilstaaes Frie Skyds, naar Reiserne i hans Forretnin ger ikke overgaae i Miil til Lands og Miil til Vands, da den Reisende, saafremt Reisen dermed er til Ende for den Gang, besørger sin Befordring fra sit hiem til et saa nær beliggende Sted og derfra tilbage, dog Skal fra denne Regel være undtagne: a) Fogder og Sorenskrivere, naar de reise til de almindelige Sage= og Skatte Tinge eller udsættelses-Tinge. b) Stads: og Land Phyfici samt Chirurgi, som ingen Lan have for Forretninger, hvori de til adskillige Slags c) Præster Undersøgninger maatte blive beskikkede. og andre Geistlige, som efter Loven og Sædvane have Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 2:6 §. have Fløtnings Ret, naar de reise til fraliggende 20 Aug. Kirker, for der at forrette Guds Tieneste. d) Ges neral Veimesterens Fuldmægtige, være sig Lensmænd eller andre, som gratis paatage sig Inspectionen over Vei-Væsenet i et eller ander District. e) Under: Officerer og Gemene, som i Kgl. Tieneste comman deres, naar Reisen falder til Vands. Alle disse nyde Befordring endog paa kortere end een og en halv Miils Bei, ligesom og Officerer, som i Compagnie-Distric terne omreise paa Lægd: og Qvarteer Visitation, blive herefter, som hidtil sædvanligt, uden Hensigt til Veiens Længde, fra Gaard til anden befordrede. 3.) Ingen, som boer uden for sit District, være sig Stift, Amt, Fogderie, Sorenskriverie, Regiments: eller Compagnie District, al nyde frie Befordring, uden fra det første Frie-Skyds-Stifte inden Districtet, som lig ger hans Boepel nærmest, men en Kiebsted, hvortil Districtet umiddelbar grændser, skal ansees som deri beliggende. 4.) Det maae ikke være dem tilladt, som nyde Frie-Skyds, at betiene sig anderledes deraf, end ad de nærmeste og beqvemmeste Veie fra deres Hiem til de Steder, hvor deres Forretninger falde dem, uden med de Skydsendes Minde og Samtykke. 5.) Saa bor og ingen have Frie-Skyds igiennem et frem. med District, naar han derigiennem til og fra sit eget uden Fornødenhed passerer, med mindre enten Veien til Skydsens Besparelse derved kunde forkortes, eller, om Veien er lige lang, nogen betydelig Besværlighed undgaaes, i hvilket fald dog saadan Omstændighed for vedkommende Amtmand bliver at anmelde.. 6.) Under Dfficererne, naar de commanderes i Compag nie Districterne til Lands, skal ingen Frie Skyds nyde; men naar de commanderes der uden for, skal de paa Grændsen af Districtet have en hest til Befor 53 dring; Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 6:7 §. 20 Aug. dring; derimod skal de, naar de commanderes til Stes der, hvor de skal reise til Vands, altid nyde Friskyds, saa og frie Oversætning over Sunde og Færgesteber; men naar Under Officerer commanderes til Opsyn ved Transporter, da skal de nyde Frie-Skyds paa cen af de Vogne, sem transportere, og paa de Steder i Norge, hvor Transporten seer paa Hest Klov, skal Under:Officeren nyde en hest til Frie-Skyds. 7.) For Land: Militair Etaten skal gives Srie: Skyds: a) Til de nationale Regimenters Opbrud, for enten at marchere i Feldt, til Campement eller til Garnison. b) Til General Mynstringer og Completterings-Seffioner. c) Til Exerceer-Pladserne, naar de aarlige Exercitier holdes i Compagnie Districterne. d) Til det nye skrevne Mandskabs Samling, sogneviis om Søndagen, for at oplæres i Exercitien. e) Til Ober- og Under Officeer= Samling, naar fornødiges for at imodtage nye Erer cice, eller den gamle at egalisere. f) Til ungt Mand- Sabe Tegning. g) Til Lægder og Qvarterer at visitere, saaledes som forhen foreskrevet. h) Til nye Inddes linger at regulere og bivære. i) Til Hestehielps Ses fionerne for Cheferne og Regiments Qvarteermesterne af Dragon-Regimenterne. k) Til de nationale Artille rister at exercere, og paa Marchen til og fra Fæstnina gen at anføre. 1) Til Recruter at imodtage og aflevere. m) Til Regiments Transporter at besørge. n) Til Telthusene at eftersee for Officerer, som dertil comman deres. o) Til Omreise i Landet for at eftersee Ererci tien for Ererceer Majoren, saa og til den aarlige Omreise i de nationale Regiments:Districter for Regiments Sadelmagere, Bossemagere og Fahnsmedde, i Tilfælde at de sidste, som fyndige i Hestekuren, skulle beordres t Districterne at giøre nogen Omreise. P) Til Garnisoners Outiftning for de gevorbne Regimenter, til der= Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 7 §. ierfra detacherte Compagniers eller Corpsers Befordring. 20 Aug. c) For gevorbne Officerer, som i Kgl. Tieneste comnanderes at reise imellem Garnisonerne, forholder der sig efter Fr. 26 Oct. 1767; men skulde enten den com nanderende General eller, i hans Fraværelse, det nor fe Generalitet finde det nødigt til saadan commandes wt Reise at beordre Frie Skyds, skal saadan uvægerfg gives, dog maae ingen Officeer gives Frie Skyds, mar han, for at avancere, flytter fra en Garnison eller Sted til et andet. r) De gevorbne Regimenters Bessemagere, naar de reise fra Garnison til anden for at reparere Geværer. s) De Officerer af Artilleriet og Geniet, som commanderes til Arsenaler, Fæstnin ger, Artillerie Exercicer, Commissioner og andre For retninger; ligeledes de Artilleriet og Geniet vedkom mende Betiente og Haandværkere fra og til Fæstninger samt andre Steder, hvor de til den Kgl. Tienestes Nytte have at bestille, naar de for Reise Omkostnin ger ikke paa anden Maade nyde Gotgiørelse. t) Til Monderings Aflevering og Kasse-Commissioner skal Regiments -Chefen commandere den derved nærmest boende Stabs Officeer og de to nærmest boende Capitainer, som tilligemed Regiments-Qvarteermesterne nyde i denne Begivenhed Frie: Skyds, dog saaledes at de have over en Miil til Lands og en halv Miil til Vands. u) Officerer, naar de commanderes til Forbører, Krigs- Retter og Executioner og Commissioner, som falde under Regimentet, dog at de have over en Miil til Lands og en halv Miil til Bands (*). ) Skarpretteren, naar han reiser til Erecutioner over Militaire, enten Beien er fort eller lang. w) Militaire Arrestahter nyde alrid Befordring til Vands, men til Lands ikkun naar de ere syge. x) Nationale Soldater, og Dragoner, naar 554 (*) Cr. C. Br. 29 Mart. 1788. de Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 7 §. 20 Aug. de i Tienesten blive syge eller vanføre, nyde Frie-Skyls til Regiments Feldtskiæren eller deres Hiem. Slave, naar de forsendes til Fæstninger og ere syge, eller haje Vand at passere. y) Naar gamle Regiments: Sage, som Geværer, Chamberets: eller Lands-Equipager, shl sælges, nyder Regiments-Qvarteermesteren og en Offi ceer Frie-Skyde. 2) Til Dragon Deputationer nydir Regiments Chefen og Regiments-Qvarteermesteren Frk= Skyds; ligeledes nyde Regiments-Qvarteermesterne Fres Skyds til General-Mynstrings eg Completterings-S13= fonerne. a) Regiments Feldtskiærerne nyde ingen Frie-Skyds, ligesom de og ej heller skal følge Obersten paa Exerceringen, men Regiments-Feldtskiæren skal boe og ophelde sig midt i Regimentets ene halve District, og Sub Chirurgus i Midten af den anden halve Deel, og naar de da i fornødne Tilfælde afhentes, anføres Omkostningerne til egift i Kasse Regnska bet. Derimod nyde ingen Officerer Frie Skyds: Til Officerernes Astakning og Forestilling; Til Tro= Skabs Eeds Aflæggelse, uden hvor et heelt Regiment Fulde blive affordret Troskabs-Eed; Til Fahnernes Ind vielse; Til Officerernes Liigbegiængelse. ö) Naar en Officeer commanderes af sin Superieur, til at eftersee et detachevet Corps, da nyder ban Frie: Skyds, men naar han reiser uden saadan Ordre, uyder han ingen. Feldt Ingenieurerne eller Opmaalings Officererne skal herefter ingen Frie-Skyds nyde, men disse Udgifter fors anstaltes af General-Indqvarterings-Commissionen, og afholdes af de Indqvarterings-Penge, som efter Rescr. 11 Sept. 1776 betales af Kiøbstæderne i Norge og bespares paa de Officerer, som ere indqvarterede i Baraqverne i Frideriksstad, Friderikshald, Kongsvinger og Frideriksværn (*). Naar Ranoner, Armatur, Am: (*) See Rescr. 27 Jan. 1786. muni: Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 7 S. munition, Monderings:Sorter, Lægds- eller Cham: 20 Aug. berets Eqvipager ankomme soeværts her eller andens fteds fra til Norge, da skal ethvert Regiments Udredere, i hvor langt de end ere fra det Søested beliggende, hvor disse Sager ankomme, selv lade transportere disse deres Monderings:Sorter, med videre, til Regiments: Districtet: dette, faldes Regiments-Transport; men som denne Skyds til alle Tider har været meget besværlig for Almuen, saa befales hermed Amtmændene herover paa Tingene at indhente Almuens egne Tanker om Indretningen af denne Regiments-Transport Skyds, og overlade i deres eget Valg, enten at forrette den in Natura efter den Omgang og paa hvad Maade Plura liteten imellem dem finder for got, eller taale den an flaget i Penge og alle Districtets Jordbrugende paas lignet. Dersom Almuen da udvælger at betale denne Skyds med Penge, skal Forskud dertil giøres af et hvert Infanterie-Regiments Kasse, og af Dragon-Res gimenternes Hestehielpe-Kasse, og af Regiments-Chefen besørges transporteret til Regiments Districternes Grændser, det er til det første Skydsskifte eller Telts huus i Negiments-Districtet, hvorfra disse Monderings Sorter med videre da, efter den ordinaire Skyds-Tour, transporteres til Distribution i Compagnie Districterne; og besørger Regiments Chefen tillige i dette Tilfælde Sække Skydsen; de saaledes af Regiments: og Heftehielps -Kasserne giorte Forskudde, hvorover Regiments- Cheferne saasnart mueligt, efterat Regiments: Transporten er forbi, indsende Fortegnelsen til Amtmanden, paaligner Fogden alle Regiments Districtets Jords brugende, og indkræver dem hos Almuen paa Tingene, som anden Skat, hvorefter han besørger disse Penge betalte til Regiments: og Hestehielps Kasserne, i det længste 3 Maaneder efter Aarets Udgang. Saaledes 555 som Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 7 §. 20 Aug. sem imuen vedtager at giøre denne Regiments-Transport: Slyds, skal det i ethvert Regiments-District herefter forholdes. Dersom Almuen vedtager at giøre denne Skyds in Natura, da skal for Regiments-Trans port Skydsen vedtages en særskildt med den øvrige Fries Skyds ubeblandet Skyds Omgang, som successive kommer til at gaae det ganske District igiennem, og bør paa Regiments Chefens Requisition, som saa betimelig som mueligt derom skal skee, saa mange Heste eller Baade og Mandskab dertil tilsiges, at, naar Veiens Lengde efter Skydsskifte og Miletal er beregnet, enhver af de Skydsende ej faaer mere end 2 Mile at skydse, og skal Fogden udnævne en villig og vederheftig Mand til formand for saadant et Skyds: Laug, der skal annorere enhver, som fra saadan Tilsigelse udebliver eller viser sig modtvillig, hvilken derfor skal betale I Rdlr i Mulkt til Sognets Fattige, og besørger en saadan Formand den udeblivende Skyds forrettet paa beleiligste Maade paa den udeblivendes Regning; saadau Regiments Transports Skyds keer fra Annammelses Stedet til det første Skyds:Skifte eller Telthuus inden Regiments Districtet beliggende; og naar Transporters ne paa saadan Maade ere befordrede til Regiments: Districternes Grændser, maae de derfra til Distri bution i Compagnie Districterne ved andre for den ordinaire Skyds: Tour staaende Udredere eller Lægdsmænd afhentes, og til bestemte Afleverings: Steder, som hidtil sædvanligt, med Frie: Skyds befordres; hvorved Regiments Cheferne, saa meget som mueligt, have at lempe sig efter de Skydsende, at de ikke overiles, men derimod tillade, at Skydserne paa samme Læs, som føre Regiments Sagerne, naar disse fun upaaklageligen blive befordrede, medtage en liden Deel af hvad de til egen Fernødenhed for Kiebstæderne b.høve at afhente. Naar saa: Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 7:9 §. saadan Regiments-Transport skeer in Natura, skal Sak: 20 Aug. kene tillige skydses, og haver Amtmanden at foranstalte, at een eller flere af de Bender, som boe nærmest enten ved Telthuset eller ved Compagnie Cheferne, hvor Safkene ere, imodtager hvert Compagnies tomme Sakke, og bringer dem til Annammelses Stedet, for derfra siden iblant de Skydsende at vorde uddeelte. 8.) Frie:Skyds skal gives til hvad Reiser: Imo) Genes ral Brigs-Commissarien i Embeds Forretninger efter Admiralitetss og Commissariats-Collegii Foranstaltnin ger foretager. 2do) Enrollerings:Cheferne, naar de som Ober Lotser i deres Districter omreise, efter Fr. 1 Febr. 1770; saa nyde de og Frie-Skyds, hvor de som Membra af Havne Commissionerne behøve at omreise, og ligesaa de og deres Krigs-Commissarier eller Myn fterskriverne i alle extraordinaire Udskrivnings-Tilfælde, som fordre Reiser enten til Lands eller Vands; men da saavel Enrollerings-Cheferne, som Krigs-Commissarier og Mynsterskrivere, til de aarlige sædvanlige Soe:Ses fioner ere aflagte med Diet: og Reise: Penge, hvorved de have Skydsfærd i Penge gotgiort, saa bør de deraf til saadanne Sessions Reiser selv bekoste deres Befor dring. 9.) Frie: Skyds forundes Biskopperne og Provsterne til deres Visitats Neiser; Geistlige i Provste: Retter, i Sager, som anlægges og føres paa Justitiens Vegne, Præster og Klokkere til deres Kirkes Reiser, enten saaledes som Loven fastsætter eller de derom med Almuen kan forenes; saa og naar de have over en Miil til Lands og en halv Miil til Vands at reise til Delinquentere, som skal beredes til Døden. Stiftamtmændene til locale Undersøgninger inden Stiftet, som efter Embedets Medfør eller sær Kgl. Befaling paaligge dem. Amtmændene i lige Tilfælde inden de res Amt, in fpecie til de almindelige Sage og Skatte= Ting, Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 9 §. 20 Aug. Tinge, til Søe og Land-Sessionerne, samt til Værgemaals Tinge, men ej naar de reise til strandet Skib og Gods efter Rescr. 13 Mart. 1761 (*). Laugmænd til anbefalede eller beneficerede Sager, naar de enten efter Kammer Advocatens eller de beneficerede Parters Tilstevning maae foretage Befaring paa Aasteder. Ges neral Veimesterne til alle Reiser, som have Veivasenets Befordring eller Foranstaltninger samme vedkom mende til Diemeed; de af dem antagne Vei-Inspecteurs i lige Tilfælde inden de Districter, hvorover de paatage sig Opsigt med Vei-Arbeidet; ligesom og Lensmændene i samme Tilfælde inden det Præstegield, hvor de føre Bestyrelsen af Vei Arbeidet, enten Veien fra deres Hiem dertil er kort eller lang (cfr. Fr. 16 Nov. 1792. 12 § **). Stade- og Land-Physici samt Chirurgi til Obductioner, Besigtigelser og Undersøgninger, som de efter den civile Dorigheds Ordre eller Reqvifition forrette, enten de i slige render have lang eller fort Vei at reise. Fogder til de almindelige Sage- og Skatte- eller Restance-Tinge, uden Hensigt til Veienes Længde; men til Extra Retter i Delinqvent, Justits- og Politie-Sager, hvor de ere Actores, til Forhører, til Executioner, til Affældings Forretninger, til ungt Mandfabs Tegning, til Sessioner, til anbefalede Skiens: og Aasteds Undersøgninger, og overhovedet til alle Reiser, hvis Gienstand ere offentlige Foranstaltninger, hvor for Fogderne ej nyde sær Betaling, der nyde de Frie Skyds, dog ikke uden naar de have over een Miil til Lands og en halv Miil til Vands. Soren:Skriverne paa lige Maade til de almindelige Sage- og udsættelses- Tinge, som Fogderne; men til Værgemaals Ting, til Ertra-Retter i Delinqvent, Justits, Politie- samt Tugt- huus

(*) Er formodentlig Rescr. 14 2700. 1766. (**) Og Instruct. 15 Apr. 1791. Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 9 §. huus Sager, til anbefalede Besigtelses, Taxations, 20 Aug. Stienes og Aasteds, Notarial- og andre Forretninger, som ikke betales, nyde de ikke Frie-Skyds, med min dre de have over een Miil til Lands og en halv Miil til Vands. For at spare saa meget mueligt den ellers besværlige Frie-Skyds, maae Retten i alle Tugthuus, Politie og Justits Sager, samt Delinqvent- og pu blique Extra-Rets-Sager, holdes i enten Fogdens eller Soren Skriverens Huus eller paa 3die Sted, dog alt med Amtmandens Approbation. Lensmand til alle publiqve Forretninger, som dem af deres Øvrighed til Justitiens og Politiens Befordring panlægges, med den sædvanlige Betingning, naar de have over een Miil til Lands og en halv Miil til Vands, dog skal hvert Steds Amtmand, til Erstatning af disse forte Reiser, give dem aarlig en Douceur af Delinqvent Kassen fra 10 til 20 Rdlr efter Boigdene Størrelse; og bliver end videre til Lettelse i Frie-Skydsen befalet, at, naar Domme i Delinqvent: Sager, som ere afsagte for Under Retten af Sorenskrivere og Meddoms Mand, til Over-Retten indstevnes, skal Stevningerne ikke forkyndes for Meddoms:Mændene, men alene for Soren Skriveren paa egne og Meddoms Mænds Vegne, og skal saadan Over-Rettens Stevnings Forkundelse i De lingvent-Sager i Retterne antages for lovlig; derimod nyde Lensmændene ingen Fries Skyds til Publicationer af Kirkebakken, ej heller til Udpantninger, hvormed fremdeles efter Sr. 31 Jan. 1769 bliver at forholde (See Fr. 18 Apr. 1781). Procuratorerne nyde i alle anbefalede Justits: og Delinqvent Sager herefs ter ingen Frie Skyds in Natura, men i alle slige Sager (dog ikke hermed forstaaet de Sager, hvor de anbefales efter et Kgl. forandt Beneficium paupertatis) skal de nyde, i Steden for Frie Skydd, 16 og 20 Spill. Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 9 §. 20 Aug. Skill. pr. Miil fra deres Hiem til Tinge og tilbage igien, hvad enten Veien er lang eller fort, hvilke Penge Amtmanden lader dem betale af Delinquent Omkost nings Kassen ved Aarets Udgang efter Fortegnelsen, som derover uden Betaling udstedes af Sorenskiverne, Langs mændene, Commissarier og andre Dommere, for hvis Retter saadanne Sager have været forte; og anfører Dommeren tillige i Fortegnelsen, om en saadan Procu rator har mødt samme Rettes Dage i nogen ikke an befalet Sag, da han i saa Fald ingen Gotgiørelse ny der for Frie-Skyds; ligeledes om han haver mødt i to anbefalede Sager paa en og samme Dag, da han kun nyder Betaling i den ene (*); Commissarier og i Almindelighed alle og enhver, som befales at giøre no gen Undersøgelse, Paakiendelse eller Foranstaltning af publique Anliggender, skal nyde Frie Skyds med 2 Heste til og fra de Steder, de reise i saadanne anbe falede Forretninger; men skulde nogen af de Kgl. Be tiente, for hvem Skyds Hestes Antal herefter er be stemt, blive befalet som Commissarius, da nyder han samme Frie:Skyds, som i Embeds-Forretninger. Skarpretteren nyder Frie: Skyds til alle Erecutioner, som han forretter efter civile Nettens Domme og Civil- Dorighedens Foranstaltning, samt desuden for en Knegt til Executioner, hvor dennes Tieneste tillige behøves, enten Veien er fort eller lang; for Arrestantere, som vedkomme Amterne og derfra foranstaltes enten til Nets terne eller til Slaveriet henbragte, tilstaaes og Fries Skyds overalt til Vands, men til Lands ikkun naar de ere vanføre og suge eller underveis blive det. Hvad angaaer Transporter af Kanoner, Ammunitioner, Materialier, med videre, som til Kongsvinger og Bla Fiær Fæstning aarlig fornødiges, da forholdes det her (*) Cfr. C. Br. 13 Maj. 1786. med Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 9 §. med efter Rescr. 10 Mov. 1774, og i øvrigt foranstalter 20 Aug. Stiftamtmanden i Christiania denne Transport, som sædvanligt, paa den beqvemmeste Maade. Denne saaledes anbefalede Frie: Skyds bliver herefter i følgende forhold med Personernes Qvalitet, som samme nyde, at uddele saaledes: Militair: Etaten. Den i Norge høistcommanderende General, naar det, som nu, er Hans Durchl. Prinds Carl af effens Cassel, nyder saa mange heste eller Baade med Mand Fab, som han for sig og Feige udsteder egen Ordre eller Reise Route paa. En General, eller den første Deputerede i Generalitets og Commissariats Collegio, nyder :: 7 Heste. Enhver af de ovrige Deputerede i Generalitetet 6 En General Krigs Commissair, naar han er Med Deputeret i Collegio Men i andet Falb kuns En Krige Commissair En Stabs: Secretair

$ = 6 5 = 5 ' $ 4 = 3 = 6

4 F = 4 En Regiments: Chef til Opbrud, Campement eller General Mynstring = Til alle andre Reiser kuns En Oberst Lieutenant i første Tilfælde Men i sidste kuns (*)

3

En Major til Campement og Generalmynstring 3 Ellers ikkuns = # $ En Capitain til Campement og Generalmynstring = Zil andre Reiser

3
2

En Regiments Qvarteermester og Auditeur i første Tilfælde, samt til Seffioner F : 2 En Lieutenant til Opbrud, Campement og Ges neralmynstring Men til andre Reiser En Regiments - Feldskiær i første Fald Ellers ikkuns = En Underchiruraus I F2 $ F 0 = F

  1. I

Regiments-Bessemager Regiments Sadelmager = 3 (+) Cfr. C. Br. 17 Mart. 1792. I

  1. I

Re= Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 9 §. 20 Aug. Regiments-Gevaldiger ved Infanteriet, naar han har Jern med sig B 2 En Artillerie-Major, som høistcommanderende ved derte Corps her i Riget, en Provincial Commissair og en Ererceer-Major i Henseende til deres for det meste vidtloftige Reiser hver === = = 4 En subalterne Ingenieur:Officeer, en Toihuus= Forvalter og andre civile Betiente af Artilleriet og Geniet, naar de reise imellem Fastningerne

Tommer og Muurmestere samt andre Haandværkere til lige Reiser for deres Personer I Og for deres Værktøi, naar de saadant med bringe, en Kiære eller Slæde med En General Qvarteermester bevilges saa mange Heste, som han efter Reisené Beskaffenhed til Instrumenters, Værktøiers med mere Medbringelse bebøver. I En General Krigs Commissair af Soe-Etaten, ligesom for Land-Etaten er reguleret = 5 En Enrollerings Chef ligesom en Regimentss Chef

        • 4

En Krias Commissair eller Mynsterskriver af Sse-Eraten # F3 I Heft. Sor Civil:Etaten fastsættes følgende Skyds: En Stiftamtmand = 6 Heste. En Biskop med Amanuensis . F

  1. 6

En Amimand med Skriver 3 4 F $ 3

3

En Laugmand med Laugting: Skriver En General Veimester Og naar han i Embeds-Forretninger har Reiser at giøre uden for der Stift han boer En Bei-Inspecteur = = = 4 F I En Provst, naar han reiser paa Provste-Embedets Vegne : = : Præster til Provste-Netten i publiqve Sager Men til andre Forretninger inden Sognet = Stads: og Land: Physici $ 3 2 I 2 1 à 2 = 4 Til Chirurgi efter renders Beskaffenhed Fogder til almindelige Sage, Skatter og Restance -Tinge 20 Aug. Til andre Reiser inden Fogderiet efter Fornø 1 à 2 Heste. denhed = Sorenskriveren til de almindelige Sage-Tinge 4 Til Værgemaals-Tinge, naar de have Eramina tions: Protocoller, og behøve at medtage samme tilligemed Ober- Formynder: Ruller, Skifte og Pante Protocoller med flere U- myndiges Væsenet vedkommende Papirer Men til andre Tinge og ellers hvor de medføre Protocol: Holtsforster til hvad Forretninger de befales I Procuratorer F Lensmænd B " Skarprettere $ Og til Erecution, hvor de bruge Knegt 3 I $ I I 2 Og da under forestaaende Antal Heste ogsaa Forbuds: Heste ere indbegrebne, saa tilstaaes ligesaa lidet nogen af dem, som faae mere end een, som den, der ikkun faaer een Frie-Skyds:Hest, a parte Forbud, undtagen enten saa usædvanlig slet Føre eller andre besynderlige Omstændigheder skulle indfalde, at Forbuds Hesten fra det til den Reisendes personlige Befordring reglementes rede Antal Heste i første Fald aldeles ikke kunde undværes, og at den ikke destomindre i begge Tilfælde ans fees uomgiængelig fornøden; under hvilke Betingelser, men ellers ikke, særdeles Forbuds-Skyds tilstedes; Derimod sal ingen Reisende, som ikke selv behøver og bruger det ham bevilgede Antal Heste, være berettiget til deraf at afstaae eller bortgive nogen Frie-Skyds. Best til Uvedkommende, under Straf i Overtrædelses Tilfælde af 2 Rdlrs Mulkt og Skydsens Erstatning. Hvad angaaer Skydsen til Vands, saa bliver i Almindelighed en Baad med 2 Roerskarle at tegne paa een gest til Lands; men som det beroer deels paa Sse-Reisernes Længde og Beskaffenhed, deels paa Baa denes Størrelse, om sammes Proportion imod Skyds paa mere end een Hest bør følges eller ikke, efterdi ofte VIII Deel. mindre, Fr. om Frieskyds i Nge 11 Afd. 9 §-111 Afd. 1 §. 20 Aug. mindre, end dobbelt Mandskab, imod Hefte kan blive tilstrækkeligt, og undertiden, allerhelst i haardt Veir, mere udfordres; saa bliver for Band-Skyds ingen an den Regel bestemt, end at enhver, som til Frie-Skyds er berettiget, bør efter sin Stand, i Liighed med hvad om Skydsen til Lands er fastsat, nyde Befordring med saa mange Roerskarle, og i fornødent Tilfælde med Lots paa en stor Baad, eller med saa mange sinaa Baa de, som Nødvendighed og Sikkerhed for den reisende Person og Effecter udkræver. Maar derimod to eller flere, som med Frie-Skyds til Vands skal befordres, have paa cengang een og den samme Tour at giore, bør saa mange af dem betiene sig af een Baad, som derpaa beqvemmeligen og uden Fare fan rummes; forbud til Vands bliver herefter, som hidtil, naar det fornødiges, de Reisende bevilget, og ved 2 Roerskarle i en Baad forrettet, dog saaledes, at, naar flere paa een Tid have een og den samme Reise at giøre, de da tilsammen ikke tage mere, end een Baad, til Forbud. III Afd. 1 §.) Naar Opbrud skeer af den nation nale Milice, enten til at rykke i Garnison eller Feldt, saa og naar et samlet Rorps af Gevorbne, Nationale, Artillerister, Recruter eller destige, marcherer, og der veb, enten til Personers eller Sagers Befordring, nos gen Frie Skyds, som ved denne Anordning hiemles, indfalder, bliver samme at tilsige, efter hvad Marsche Route den commanderende General, eller de, som fors rette hans Vices, derom udsteder; men paa det den Civile Dorighed kan være underrettet om hvad Skyds. Derefter aflægges, bør den, som har udstedt Marsche Routen, derom meddele den eller de Amtmænd, giene nem hvis Amter Skydsen skal gaae, en Notice, som maae indeholde Efterretning baade om Tourens Længde og de ved Marsch Neuten tilsagte Hestes eller Mand skabe Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 1-3 §. skabs Antal; ligeledes forholdes med de Reise- Router, 20 Aug. som den commanderende General, naar han paa Tienestens Vegne i Landet omreiser, for sig og Svite lader udstede, og hvorefter Frie Skyds uden videre Pas uvægerlig tilsiges og forrettes. Naar nogen af de Deputerede i Generalitetet i Kgl. Erende behø ver at reise, skal de dertil forlange den civile Øvrig heds Pas, som dem uvægerlig og uden nogen Forha ling skal meddeles. 2.) For al den Skyds, som er nationale Officerer, Regiments Cheferne inclu five, bevilget, saasom til Exercice, til Visitation, til ungt Mandskabs Tegning, med mere, bliver herefter, som hidtil, imellem Regimenterne og Amterne at op rette Regulativer, hvori anføres, hvad Skyds enhver Officeer, som har over een Miil til Lands og en halv Miil til Bands at reise, bliver tilstaaet. Og som saas dant Regulativ gielder som Frie Skyds Pas for et heelt Aar, bør det ved Aarets Udgang tilstilles Amtmanden med Regiments Chefens derpaa tegnede eller dermed følgende Forklaring, om hvad Skyde derefter i det løbende Aar er bleven brugt, eller, om den i Re gulativer findes specificeret efter Antal af Personer, Reiser, Mile, Heste eller Baade, da med Regiments Attestation, at Skydsen lige derefter, og ej i andre eller flere Tilfælde, er bleven taget. 3.) Generals Veimesteren for sig og Committerede, Fogder, Soren: Skrivere og Lensmænd, skal vel herefter, som hidtil, enhver inden sit Embeds: District, være bessiede til selv og uden Pas af Skyds:Stafferen at requirere den til deres Reiser i Embeds-Forretninger, som ingen Ophold taale, fornødne og i denne Fr. bevilgede Fries Skyds, men derimod ogsaa være forbundne ved ethvert Aars Udgang at tilstille Amtmændene over al den Skyds, de Aaret igiennem have requireret og brugt, Ji 2 en Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 3-5 §. 20 Aug. en saa omstændelig fortegnelse, at deraf kan erfares, baade til hvad Reiser, hvor mange Mile, i hvad Erens de og med hvor mange heste eller Baade og Mandskab enhver af dem har nydt frie Befordring. 4.) For al anden i Skyds Anordningen bevilget Frie Skyds bør Vedkommende forsone sig med Stiftamtmændenes og Amtmændenes Passer, som de ikke maae bruge til andre, end de deri benævnte Reiser og forretninger, og som saaledes, som ved Regulativerne foreskrevet, paategnede, efter fuldendt Reise tilbageleveres til det Stifts: eller Amts Contoir, hvorfra de ere udstedte; hvo derimod handler, skal have tabt sin Ret til Fries Skyds for følgende Aar, eller, om han desuden dertil er uberettiget, være forfalden i en Wulkt fra 2 til 6 Rdlr, som Overtræderens Øvrighed bestemmer og foranstalter uden Lov og Dom inddreven. Hvo, som ikke i det mindste to Maaneder efter Aarets Udgang paa behørige Steder besorger indleverede de i 2 og 3 § befalede Skyds-Regulativer og Designationer, være lige Straf undergiven, med mindre han i Forveien har anmeldt og gotgiort nogen lovlig Aarsag til længere Udeblivelse. 5.) Saa ofte nogen Frie-Skyde udgaaer fra nogen Kiøbsted, eller falder igiennem flere end eet Amt, ligesom og i alle Tilfælde, hvor enten den Kgl. Tieneste eller den Reisendes Beqvemmelig hed udfordrer det, kan Stiftanıtmændene herefter, som forhen, udstede Frie: Skyds: Passer, som skal gielde i de til Stiftet hørende Amter, ligesaa fuldt, som om de af Amtmændene, enhver i sit Amt, vare udgivne; men, da det er angelegent, at Amtmændene blive vidende om al den Frie Skyds, som passerer deres Amter, ber Stiftamtmændene ikke alene tilmelde dem, hvad Passer de aarligen udstede, og hvad Marsch: og Reise-Route, samt Skyds:Designationer og Regulativer, som Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 5-7 §. som til Stiftamtmændene blive indsendte og enten gan: 20 Aug. ste eller tildeels vedkomme Amterne, men endog unders rette dem om alt, hvad de, Frie: Skydsen angaaende, som kunde have nogen Virkning paa Amterne, finde pligtmæssigt at foranstalte; hvilket imellem Amterne indbyrdes ligeledes bliver at iagttage. 6.) Saavel Stiftamt: som Amtmænd skal herefter holde en Skyds Protocol, hvori alle Passer, som de udstede, samt alle Marsch og Reise-Router, Skyde-Regulativer og Designationer, som til dem indkomme, ertractviis men dog saa fuldstændigen bør indføres, at Protocollen tilligemed de forhen anbefalede Forklaringer og Paatega ninger tilforladelig kan vise, hvor stor og hvorledes beskaffen Frie-Skyds ethvert Amt, District eller Fogderie aarligen har haft at bestride. 7.) Det skal og paaligge enhver frie Skyds: Skaffer, at holde en Skyds Bog eller et saa kaldet Skyds:Register, som skal indeholde en rigtig Optegnele paa alle Skydeskasse riet underlagte Gaarder, efter Lægds-Juddeling og Matricul Orden, tilligemed Rubriqven til deri at antegne under Dag og Datum, hvad Skyds som forefalder, af hvem den forrettes, efter hvad Passer eller anden hiemmel, fra og til hvad Sted, og med hvor mange Heste eller Mandskab til Baads; og skal saadant Skyde: Register, som Fogden authoriserer, for første Gang, som Udtog af Matriculen, behørigen rubriceret, tilstilles Skydsskafferen, men siden aarligen efter denne Formular ved Skydeskasseren selv besorges afskrevet og Fogden til Authorisation, som keer uden Betaling, saa berimelig forelægges, at det ved Aarets Begyndelse kan blive til Brug ved Skydeskasserierne; hvor det ovenforeskrevne skal tilføres Registeret, saavidt mueligt, baade i den Reisendes og Skydsendes Paasyn, enten ved Skydsskafferen selv, om han kan skrive, eller ved Gieste Ji 3 Fr. om Frieffyds i Nge 111 Afd. 7:9 §. 20 Aug Giestgiveren og hvem anden, han dertil vil kunne formaae Skydsskafferen maae aldeles ikke nægte de Res sende, Skydsende eller nogen anden Vedkommende, at see udi dette Fric-Skyde-Register, der bør være saa fort og tydeligt, som mueligt; og skal lige Skyds-Registere indrettes efter det herhos vedheftede og af Kongen ap proberede Schema. 8.) Ved ethvert Aars Begyndelse afleverer Skyds: Skafferen forrige Aars Skyds Register, saaledes, som i 7 § fastsat, forfattet, til hans foresatte Foged, som med sine Anmærkninger derover forelægger Amtmanden det paa næste Ting eller, om han ikke der er nærværende, i sit Huus til Eftersyn og Collation med Passe, Marsch-Router, Regulativer og Designationer, som han i Følge 6 § bør have for al den Frie: Skyds, som i hans Amt bliver forrettet; og da Amtmændene saaledes blive i Stand til at oversee Skydsvæsenet i alle dets Dele, saa skal de og være pligtige under vedbørlig Ansvar at overholde den nu etablerede Skyds Anordning, og saavidt mueligt paas see, at ingen Misbrug derimod indsniger sig. 9.) Srie: Skydostaffere ere pligtige at tilsige al den Fries Skyds, som de til deres Ombudder henhørende Lands' og Sve-Lægder have at aflægge, efter en rigtig og forholdsmæssig Omgang (som Skyds Registeret altid skal kunne bevise) imellem de Skydsende, saaledes: at naar en fuld Gaard i sin Tour sydser med 2 heste, Skydser en halv Gaard i samme Tour ikkun med een Hest, en øde eller Gaard med een hest ikkun hver anden Tour imod en halv Gaard, og en Rødnings- Plads, for saavidt som den i andre Tilfælde ansees for Deel af en fuld Gaard, naar dens Friheds- Aar ere udrundne, saafremt Hest derpaa kan fødes, med een hest ikkun hver fierde Omgang. For hver est, Skydskafferen tilfiger, gives ham af de Reisende 2 6Fill. ; Fr. om Frieskyds i Nge III Afd. 9-10 §. Skill.; saa nyder han og, foruden Skyds Frihed 20 Aug. paa sin paabeende Gaard, saadan Skydsfkaffer Told, som hidtil paa ethvert Sted har været i Brug; og ene belig tilfalder ham en tredie Part af hvad Bøder, de Frie-Skydsen Underlagte forvirke, ved enten aldeles at forsømme en hos dem tilsagt Frie Skyds Tour, i hvilket fald de for hver Hest, som udebliver, betale 1 Rdlr og desuden Skydsen til den, som samme i den Forsommendes Sted for Betaling forretter, eller naar de vel møde til at sydse, men ikke saa hastig, som de havde kundet komme tilstede, efterat de bleve tilsagte, og derved soraarsage den Meisende over 3 a 4 Timers Ophold, efterat han selv eller ved Forbud har bestilt og legitimeret sin Frie Skyde, da bode de for hver Hest 48 Skill., hvoraf saavelsom af førstbemeldte Mulks ter de Parter skal tillægges Vei Kassen i det Stift, hvor Forseelsen beganes. Hvilken Skydsskaffer, som, formedelst sin Uefterrettelighed eller Seendrægtighed i at tilsige og besorge Frie Skyds, forvolder, at no gen med Frie Skyds Reisende over saadan Tid bliver opholdt, bøder ligeledes til samme Kasse 1 Rdlr; men dersom den Reisende, efterat have bestilt Frie: Skyds til et vist Klokkeslet at staae færdig, uden Nødvendigheb lader den vente efter sig over I a 2 Timer, bør Han betale Skydsen, som om den for Penge var tils sagt, om han ikke anderledes med de Skydsende kan forene sig. 10.) Paa Dragon Qvartererne, som fremdeles befries fra at udrede Skydsskaffer Told, tilsiges Frie-Skydsen, ligesom hidtil, ved Under-Offi. cerer, under deres Foresattes Opsyn, efter samme Oms gang og Forhold for Dragon Gaardene, som i næst foregaaende for Lægderne er fastsat; saa foranstalter og Regimentet over denne Skyds et Skyds: Register of lige Indretning med det, som Skydsspaserne er paas

31 4 lagt, Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 10 §. 20 Aug. lagt, ved den til Dragon-Skydsents Tilsigelse comman derede Under Officeer at holdes paa et Frie: Skyde Skifte, hvorunder Dragon-Qvarterer henhøre; og de Amtmændene deraf behøve Underretning om hvad Skyds Dragon-Udrederne forrette, for at Fionne, baade hvorledes den indbyrdes imellem Qvartererne og imod Lægds: Skydsen sig forholder, saa skal dette Skyds Register, saasnart det med Aarets Udgang er fuldendt, fra Regiments Chefen tilstilles Amtmanden saa betimelig, at det tilligemed de øvrige Skyds-Registere kan komme under Revision paa Tinget, eller hvor Leilighed tillader det; finder Amtmanden deri noget, som paa Under: Officerens Conduite fan bemangles, anmelder han det for Regiments:Chefen, som derpaa raader Bod, og ellers efter Overlæg med Amtmanden foranstalter, hvorledes bemeldte Under Officeer med Skydsens Tilsigelse og Anskaffelse samt Skyds-Registerets Førelse haver at forholde sig; i Særdeleshed maae Regimentet besørge, at en Under Officeer kommer til at opholde sig paa eller i Nærheden af Frie Skyds: Stifterne, for der at imodtage Foreviisning af Passer og anden Rigtighed for Frie-Skyds, som ene vedkommer Dragon-Qvartererne; hvad derimod angaaer Passer, Marsch Router og dess lige til Hiemmel for Frie Skyds, hvori baade Lægdsmænd og Udredere tage Deel, da bor Skydsskaffere anvise samme, saasnart de falde dem i Hænde, for nærs mest boende Dragon:Officeer, som beordrer Dragons Skydsen ved Under-Officeers, som forhen meldet, uops boldelig tilsagt, efter det Forhold, som de et og det samme Frie Skyds Skifte underlagte Dragon og Soldater Gaarder have til hinanden, og som i al Fald imellem Vedkommende af begge Etater paa enhver Sta tion bliver at bestemme; men skulde Dragon = Udre derne, naar de ere tilsagte, forsømme deres Styds, stal Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 10-12 §. + Skal de ansees paa samme Maade, som næst foran om 20 Aug. Soldater Lægderne er anført, og besørger da Amtmandene Bøderne hos dem inddrevne, dog skal disse Bøder herefter, som tilforn, tilfalde Sestehielps: Kasserne. 11.) Ethvert National Regiments District, Skieløber District indbegreben, bestrider herefter ene al den Frie-Skyes, som er samme Regiment eller Corps vedkommende, saavel for Officerer og diegiments- Betiente, som inden Districterne paa Tienestens Vegne omreise, som for Transporter og Armatur, Mundes rings, Ammunition og andre Regiments Fornødenheder (*); saa at det ene Regiments District ej kommer det andet til Hielp eller falder ind i dets Skyds, uden alene i det Tilfælde, som under II Afdelings 5 § er ommeldt, saa og naar Fric-Skydsen, saasom til General Mynstringss og Completterings Sessioner, der hordes ⚫g fortsættes Landet igiennem, eftersom Reiserne falde kortest og beqvemmest, gaaer overalt, og bliver, uagtet den ikke følger Regimenternes Orden, dog i det hele paa alle Districterne lige. 12.) Dersom Almued paa visse Steder skulde erklære sig at ville præstere Regiments: Transport-Skydsen in Latura, saa maae det være de Skydsende tilladt, efter hvad forhen er meldt, foruden de Sager, som ere Regiments Trans porten vedkommende, dog uden disses Præjudice, at medtage af deres egne Effecter. Men i Henseende til al anden Skyds bliver herved fastsat, at paa Slade eller Rierrer, med een gest forspendt, ikke maae læsses mere end I Skippos Vægt, og paa Lariol med cen Person ej mere end 4 Lispds Vægt; paa Vogn eller anden Voiture med 2 este for, ikkun 2 Skippos Tyngde eller lidet derover, og saaledes i Proportion med Forspand af flere heste; saa bor og paa en gest, 315 (*) Cfr. C. Br. 15 Oct. 1791. som Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 12:14 §. 20 Aug. som rides af en voren Mand, ikke føres sværere Ba gage eller Vad Sek, end til 2 £pds Vagt. Dersom en Reisende ved umaadelig Ripren eller Riden besta diger en Skyds geft, og ikke strax tilfredsstiller den Skydsende, naar denne eller Skydsskafferen paa Ste det og i hans Paasyn ved 2 lovfaste Mænd har ladet Skaden besigtige og taxere, bør den, som har giort slig Skade, hans foresatte, saasnart den Fornærmede henvender sig til dem med Klage, efter erhvervet lovs" ligt Beviis for dens Rigtighed, uopholdelig og uden Bekostning for den Lidende forhielpe ham til sin Set. 13.) Efterdi Ting Skydsen for Fogder og Soren: Skrivere i Følge Fr. 13 Dec. 1746 bar gotgigres med 4 fill. pr. Miil, og saaledes ej kan ansees lige med anden Frie Skyds, saa maae den heller ikke dermed staae i Forbindelse, men herefter, som næsten overalt brugeligt hidindtil, forrettes efter en særskilt Omgang, saaledes at alle, som ere underlagte Fric-Skyds, derudi kan blive deelagtige; og maae disse 4 Skill. pr. Miil ikke, fem Drikke-penge, betales til Skyds Drengene, men som Skyds: Penge til deres Hosbonder, som Eiere af de Heste og Baade, hvormed Skydsen bestrides, hvor imod Drikke. Penge, hverken i Tings eller anden Fries Skyds, tilkomme nogen Skyds Dreng, som en Set, eller maae nogen Seisende affordres. 14.) Da nu al Frie: Skyds kommer til at forrettes efter en tres dobbelt Omgang, nemlig den almindelige, Regia ments Transport (om Almuen vælger at giøre den in Natura) og Ting Omgang, saa bør og Skyds:Registeret hvor der lader sig gisre, være indrettet paa at indeholde enhver Omgang for sig under ethvert Mas tricul- eller Gaarde-Nummer, og desuden enhver Skyds= Tour, naar flere i et Aar paa en Omgang indfalde, i rigtig Orden derunder antegnes; hvor det derimod, en- ten Fr. om Frieskyds i Nge III Afd. 14 §. ten fordi en Bøigd er inddeelt i 2 eller flere fude: 20 Aug. Skafferier eller af andre Aarsager, ikke vilde falde Skydsstafferen bequemt eller muelige at holde det fores Skrevne Register over Regiments: Transports og Tinga Skydsen, skal Fogden, til hvis Kundskab begge Slags Frie:Skyds, i Følge Indretningen, maae komme, være pligtig ved Lensmændene derover at holde Register og dermed i alt at forholde sig saaledes, som forhen er anordnet. I saa Fald holder Skydeskasseren alene eet Register, nemlig over den almindelige Frie-Skyds. Schema. Frie Skyds Register og Journal over Frie-Skyds, som tilsiges og virkeligen forrettes i N. N. Sogn, for saavidt den udgaaer fra N. N. Skydsskafferie for Aaret 17... 17ota. 1. En Omgang af Frie-Skyds beregnes saaledes: En fuld Gaard skydser med en Hest 8 Gange. En halv Gaard En Ødegaard eller Gaard En Redningsplads eller Gaard = 4

  1. 2

I 2. Under dette N. N. Sfydsskafferie ere 6 fulde Gaars de, 4 halve Gaarde, 3 Ødegaarde og 5 Redningss Pladser. Af disse ere fritagne for Skyds: No. 1. Frøen, Fogdens Frie-Skyds-Gaard. No. 3. Woren, Sorenskriverens skydsfrie Gaard. No. 6. Walder, Skydsskafferens skydsfrie Gaard. 20. Sries Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 14 §. 20 Aug. Frieskydsens iste Omgang. Frie Ma De Frie. Skyds trisen underlagte Eyds He fte i den Or Datis, Skydsskafferens cul Gaarde og Eien, den de ber No. domme. tilsiges. paa hvilke Til hvem Skyd- Skydsen er sen ec præßeret. udgaaet. Suide Gaar de iste Tour. 2 Ullevold s No. I. Jan. 3. Oberste N.N.. 4 Schøyendal. 2. 5 Ulleren Salve Gaar de iste Tour. Sindsens 8 Goustad $ 3. - 5. Biskoppen. 4.. 5. dito 9 Drager 10 Børgen . - 6. - 7. Lieutenant = 7. General Bei mesteren # Gde Gaarde ifte Tour. I Frogners 12 Riisss 131 Waggesteen ▾ Rødnings pladser. 14 Soelberg, 15 Bender 5 16 Lyse = = = 17 Slime s 18 Saregaard SuldeGaarde 2den Tour. 2 Ullevold i i 4 Schøyendal, 5 Ulleren : 1 Halve Gaarde 2den Tour. ||||| 8.7 - 9. IO. 8 DoctorN.N.. II. 12. 16. Oberst: Lieute nant N. N., 13. 19. Capit. N.N., 14.S 15. dito Lieutn, N.N.. ||| 16. 17. - 18. 30. Starpretteren. Febr. 16. Fogden N.N., 7 Sindsen 8 Goustad 9 Drager S 10 Børgen ' 19. 20. Sorenskriver 21. Mart. 18. N. N. 22. Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 14 §. Journal. 20 Aug. Fra hvilket Sted. Til hvilket Sted. Efter hvilket pas, eller an den Hiemmel, Skydsen er til. sagt. B Romsaas Christiania Stiftets Pas. Opsloe Romsaas Amtets. Christiania Ravnsborg Amtets. Romsaas Schedsmoe i Embeds-Forretninger. Christiania Skydsjordet Amtets. Romsaas Christiania Stiftets. Christiania Romsaas $ Christiania Joensrud efter Regulativ imellem N. Regiment og Amt. efter Marsch Route af Dato. Christiania Skydsjordet Amtets Pas. Christiania Navnsborg Embeds Forretning til Anforfel paa Skyds. Designation. Christiania Romsaas Ligesaa. Frie Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 14 §. 20 Aug. Frieskydsens iste Omgang. Ma De Frie Skyd rajen underlagte cu - Gaarde og Eien No. domme. Gde Gaarde 2den Tour. Frie Skyes He Datis, Skydsskafferens paa hvilke Til hvem Skyd eden Dr Skydsen er sen er præsteret. tilfiges. den de bor udgaaet. 11 Frogner * No. 23. 12 Niis 24. Apr. 6. Laugmanden 13 Waggesteen = 25.. Redningsplad fene ere alle rede erpederej de for første Omgang. Fulde Gaarde 3die Tour. 2 Ullevold s 26. 10. Lensmand N. N. 4 Schøyendal : 27. 5 Ulleren s 28. IIII HalveGaarde 3die Tour. 7 Sindsens 8 Goustad 9 Drager 10 Borgen ' SdeGaarde og Rødnings pladsene ere! allerede expe derede for Iste Omgang. FuldeGaarde 4de Tour. 2 Ullevold 4 Schøyendal : 5 Ulleren s 29. 30. 31.7 32. Maj. 2. Amtmand N. N. 4. Major N.N.. - mmm 34. 35. 33. - 6. Lieutenant N. Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 14 §. 5II. Journal. 20 Aug. Fra hvilket Sted. Kil hvilket Sted. Efter vilket Was, eller an. den Hiemmel, Skydsen er tilfagt.

• Christiania Romsaas Stiftets Pass • Opoloe Graarud i Forretning som Vei Ins specteur. B Christiania Romsaas i Embeds-Forretninger. Romsaas Schedsmoe Stiftets Pas, Christiania Romsaas Marsch Route af Dato. Sries Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 14 §. 20 Aug. Friestydsens iste Omgang. Ma De Frie Skyd- Fries frisen underlagte te i den Or Skyds He cul Gaarde ogEien den de bor No. domme. SalveGaarde 4de Tour. 7 Sindsen 8 Goustad! tilsiges. $ No. 36. 37. 9 Drager === 38. 10 Borgens B 39. Hvo med halve Datis, Skydsskafferens Skydfen er sen er præsteret. paa hvilke Til hvem Skyds udgaaet, III 40. 41. 42. 43. 44.1 45. 2 Gaarde have forrettet fnds for første Om gang. FuldeGaarde ste Tour. llevold : 4 Schopendal 5 Ulleren. 6te Tour. 2 Ullevold

4 Schevendal = 5 Mileren FuldeGaarde 7de Tour. 2 llevold | | | 46. 4 Schapendal 47- 5ulleren 48. 8de Tour. 2 Ullevolds 49. 50. 4 Schøyenbal= 5 leren :: 5. Som saaledes udgiør en Omgang af Srie Dette Register, som saaledes rigtig forfattet, hans Sted dertil maatte blive beskikket, paalægges at figelse udgaaende Skyds, med videre, efter hvad Jour N. N. ben 17.. Fr. om Frieskyds i Nge III Afd. 14 §. 20 Aug. Journal. Fra hvilket Sted. Til hvilket Sted. Efter hvilket pas, eller an. den Hiemmel, Skydsen er tils fagt. Skydsen under N. N. Skydsfkafferie. og hvorudi Skydsskafferen N. N., eller hvem anden i holde lige saa rigtig Journal over alt efter hans Til nal-Rubriqverne indeholde, bliver herved authoriseret. N. N., Soged. (L. S.) VIII Deel. Kf Raads Pl. om Levnetsmidler i Khavn. 6 Sept. 8 Sept. 10 Sept. 17 Sept. Raadstue Pl. Hvorved de Kgl. Anordninger til at forebygge Levnetsmidlers Mangel og overdrevne Priser i Khavn (i Følge R fcr, til Khavns Magistrat 17 Mart. 1784) bekiendtgøres til Efterretning for Laugs Bagerne, Fri-Bagerne, Spefhofere, Skippere, Bebeerne af Valdbye, Stadens Indvaanere, samt Handlende og Leverandeurer. (Sammes 1, 2 og 3 § igientager, hvad Anordn. 5 Jun. 1771, 2, 3 og 5 § befaler ang. Laugs: og Fri: Bagernes samt Spekho: Fernes Forraad ved Novembers Udgang; cfr., ang. Laugs og Fri-Bagerne, Pl. 1 Sept. 1783. 4 § Litr. a til e igientager de samme Poster, som udi pl. 25 Oct. 1782 ang. Torvekiøb c. ere bekiendtgiorte. Og Lit. f indeholder en Extract of Pl. 21 Oct. 1782 ang. at Handlende og Leverandeurer ej maae opfiobe paa Torvet mere af Levnetsmidler, end til deres egne Huusholdninger behøves). P. 302. Pat. Wegen der Magazin-Korn-Ausschreibung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg, f. 1785. P. 152. Fr. Om Korn-Skatten i Dmk f. 1785. P. 154. Laugs Artikler for det forenede Pram- Steenfører:Laug i Khavn. Cancel. p. 166. Neiere bestemt ved Pl. 21 Sept. 1786 og Taxt 2 Jul. 1787. og Gr. Da Kongen har fundet for got at forene det forhen værende Prams og Steenfører Laug og begges hidtil gieldende Laugs Art. af 4 170v. 1682 og 29 Aug. 1722 at tilbagekalde, saa bliver samme nu forenes de Pram og Steenfører-Laug i Khavn efterskrevne Laugs: Artikler givne og forundte, hvorefter bemeldte forenede Laugs Interessentere sig skal rette og forholde, og ikke efter denne Dag understaae sig nogen imod disse Artike ler stridende nye Vedtægt eller Anordning imellem sig Pram og Steenfører: 2. Art. 1 §. sig selv at giøre, saafremt de derfor ikke ville straffes 17 Sept. med at have samtlige dem givne Privilegier forbrudte. 1.) Ingen maae have Frihed med Pramme effer Baade noget Slags Gods at føre ind eller ud af Havnene, til og fra Skibene, enten de ligge paa Seden eller paa Strømmen, her for Staden eller og herinde i Havnen, ej heller nogen Folk dertil at holde og antage, uden dette forenede Pram- og Steenfører-Laugs Interess sentere; de undtagne, som selv eie eller anskaffe sig Pramme og Baade, hvilke det er og bliver uformcent, deres eget Gods, Varer og Fornedenheder, men ingen andres, med samme at lade fore; ligeledes maae ingen, uden dette forenede Laug, være tilladt, til Cands at indføre Grund: og Bre: Stene, samt Tuur: og Skiel Sand og Broe: og hvid Gulv-Sand, og paa fine dertil allerede bestemte eller fremdeles anordnende Steder ved Canalerne at oplægge og for Stadens Inds vaanere til Fals at holde. Sorseer sig nogen, enten ved at giøre dette Laugs Interessentere nogen Indvas i deres Næring med Grund: og Broe:Stenes eller Sands Indførelse, eller ved at bortleie deres egne Pramme eller Baade til andre eller giøre Fremlaan deraf, da bøde de iste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt saa meget, og 3die Gang 20 Rdlr, hvorhos den, som Prammen eller Baaden eier, skal være formeent, deref ter nogen saadan Pram eller Baad at eie eller bruge; af disse Bøder tilfalder Halvparten Laugets Fattigs Kasse og den anden halve Deel det almindelige Hospi tal; dog skal det herefter, ligesom forhen, være færgemændene i Khavn, efter deres Lauge Art. 29 Apr. 1684, uformeent, at overføre Passagerer og alle Slags Varer fra Toldboden til Sverrig og Helsingser, og til sammes Transport at antage og holde de fornødne Færs ger eller Baade og behørigt Antal Folk. Skulde ellers KE 2 Der Pram- og Steenfører: 2. Art. 1-3 §. 17 Sept. det forenede Prams og Steenfører-Laug eller dets Folk, nogensteds i havnen eller Kanalerne eller og ved eller uden for Toldboden, forefinde nogen uberettigede Pers soner at befatte sig med Godses eller Folks Transport eller at giøre bemeldte forenede Laug nogen Indgreb i de dem tilkommende lovlige Rettigheder, og samme ikke strax godvilligen derfra vil entholde sig, men sætte sig til ringeste Modstand imod Lauget eller dets Folk; da skal det være Lauger eller ders Folk tilladt, strax at lade saadanne Personer ved nærmeste militaire Vagt anholde og der hensætte til Sagens videre Uddrag. (See Pl. 21 Sept. 1786). 2.) Lauget skal have en Formand, som i samtlige Interessenteres Forsam ling dertil udvælges og deresser Magistraten forestilles, for at tages i Eed og antegnes, paa det der fan vides, hvem at holde sig til, naar noget i Kongens eller Stas dens render forefalder. Desuden udmelder Lauget 2de Adjungerede iblant Interessenterne, hvoraf i Sygdoms Tilfælde een kunde træde i Formandens Sted, til hvilken Ende disse 2de adjungeredes Navne angives for Magistraten; og maae ingen Actie: Eier eller Interes sent have Adgang til at antages til Formand for Laus get eller til Formandens Medhielpere i Laugets Besty relse, undtagen saadanne, som ere antagne til Borgere her i Staden og derpaa have vundet deres Borgerskab, samt tillige ere Soekyndige. 3.) Paa det at desto flere, til Langers gode Bestyrelse, duelige og beqvem me Mand funde gives Adgang og Leilighed til i Laus get at indtræde, skal dette forenede Prams og steenskes rer Laug herefter være inddeelt i 500 Actier, hver Ac tie paa 100 Rdlr; og naar nogen Interessent enten nu eller i Tiden agter at afhænde nogen af de sig tilhø rende Actier, skal dette stedse, som en uryggelig Regel, for Fremtiden iagttages, at samme Actie eller Actier Pram og Steenfører L. Art. 3-4 §. Actier først skal tilbydes Skipperlauget, da enhver der: 17 Sept. under henhørende dertil skal have Forkiøbs: Ret, saa fremt han for de afhændende Actier vil give ligesaameget, som nogen anden beviisligen derfor har budet; ligeledes skal ved alle Laugets generale forsamlinger par det allernsieste paaagtes, at den Interessent, der eier 3 Actier, skal have een Stemme, den, der eier 10 Actier, to, og den, der eier 15 eller derover, ikkun tre Stems mer. 4.) Disse det forenede Laugs Interessentere skal være forbundne til, foruden saa mange dygtige Sartsier, som til Grund: og Broe:Stenes og Sands Indførelse fornødent giores, og som alle skal være forsynede med dygtigt Redskab til Stenenes og Sandets Optagelse af Søen og anden Fornodenhed, tillige at holde bestandig i god og forsvarlig Stand, til alle og enhvers Brug, som det forlanger: 2de seilende og lukte Pramme, den ene af Størrelse 12 Laster, og den an den 8 Læster; 34 aabne Pramme af efterfølgende Stor relse, nemlig: 5, hver paa 12 Læster; 5, hver paa 10 2.; 8, hver 8 2.; 8, hver 6 2.; 8, hver 4 Lesters Størrelse; ved hvilket Læste Tal forstaaes Com merce Læster, hver Læst til 5200 Pund beregnet; 16 Baglast: Baade, hver paa 2 smaa Lester, hver Læst til 4000 Pund beregnet; og 20 Baade, hvoraf de 8 skal være til at føre Kiobmands: Gods udi, nemlig: 3de, paa 2 Laster hver; 3de, paa I Læst hver; og 2de, paa Lest hver; alt danske Commerce Laster, beregnede til 5200 Pund pr. Læst; af de andre 12, som skal være til Transport af Folk, skal de 4 ligge ved Toldboden for at gaae til og fra Nieden, 4 ved Nvehavns Canal, og 4 ved Christianshavn, for at overfore Folk imel lem disse og andre Steder. Foruden foranførte Far teier, Pramme og Baade, skal dette Lang end videre ligeledes i god og forsvarlig Stand holde 4 Mudder: Rf 3 117a= Pram og Steenfører L. Art. 4' §. 17 Sept. Machiner til enhvers Tieneste, som eier Skibsværfer eller Pakhuse ved Stadens Canaler, saaledes, at de selv betale de paa samme arbeidende Folk deres Dag= Icie og til Laugets Kasse for Slittage 8 Skill. for hver optagende Last Mudder, samt for en fast Mand, som Lauget selv sætter paa samme til Anordning og Opsigt og som Dagleierne bør være hørige og lydige, daglig 2 217; hvorimod det skal staae den, for hvem Opmud dringen skeer, frit for, enten selv at antage eller ved Formanden at lade antage de til Machinens nyttigste Drift udfordrende Folk; ligesaa skal han og have frit Valg enten at beholde det opmuddrede selv til eget Brug, imod at bortføre det med egne Pramme, eller at betale Lauget efter Taxten for Bortførelsen til det anviste Sted, eller og at overlade det til Lauget uden Betaling, imod at samme paa egen Bekostning lader der, saavidt til Baglast tienligt findes, bortføre; men hvad unyttigt Mudder anlanger, da betales for sammes Bortførelse til nærmeste Sted, hvor man kan stille sig af dermed, efter Taxten. Skulde Eierne af Skibsværfer og Pakhuse ved Stadens Canaler blive enige om, for at fremme Opmuddrings-Anstalterne, bestandig at occu pere en større Mudder Machine, da skal Pram- og Steenfører Lauget strap for egen Regning anskaffe og til deres Tieneste holde en stor Mudder-Machine, hvors over de, under foranførte Betingelse i en vis fastsætrende Orden, hvorved al Uenighed angaaende Fortrinet forebygges, skal have at disponere, dog saaledes, at det, hver Gang Mudder Machinen paa noget Sted Skal bruges, anmeldes paa Pram og Steenfører-Laugets Contoir, saavelsom naar den ikke mere behøves paa det ted, at derom fan foies fornøden Anstalt; men for hver Dag Mudder:Machinen, uden Skyld fra Laugets Cibe af, ligger stille og ikke bruges, bør de, som ind Pram og Steenfører L. Art. 4:5 §. indgaae denne Forening, feare til Pram og Steenfører: 17 Sept. Laugets Kasse 1 Rdlr. Paa hver Mudder Machine skal ligeledes een af Laugets faste Solk bestandig være tilstede og søre Commando, og denne skal og have Anordning og Disposition over den eller de Pramme, som udsees til at bortføre Mudderen, paa det ingen Ophold og Sinkelse ved samme skal feranlediges. Naar ved Opmuddringen bruges 2de Pramme, hvoraf verelviis een ligger ved Machinen, imedens den anden bort fører det opmuddrede; saa skal de 2 faste Mænd, som disse Pramme ere anfortroede, føre samme, og hver føre Commando paa sit Fartøi. Saa skal og dette forenede Pram og Steenfører Laug være pligtigt til at holde, em mueligt, 2de eller i det ringeste een tienstdygtig og brugbar Dünkraft med tilhørende Gier og andre fornødne Zielpemidler, for dermed i fornødent Tilfælde at være de Handlende eller andre til Assistence i at faae deres fiunkne eller paa Grund løbne Fartøier op, imod af dem at nyde en billig Leie for den dermed præsterede Brug. 5.) Samtlige Steen: og Sand- Fartøier og ellers anbefalede Pramme samt de 8 Baade, der bruges til Kiebmands Gods, skal maales og brændes nemlig: Alle Laugets Steenjagter til store Læster, hver Laft til 6000 Pund. Alle Baglast: Baadene, saavelsom de af Laugets Pramme og Baade, der til Hvid og Muur-Sand bruges, til smaa Lasters Dræg tighed eller til 4000 Pund pr. Læst. Men derimod skal samtlige Pramme eller Baade, som Lauget for Eftertiden vil betiene sig af til Rigbmands: Godses Sørelse, ahmes (som forommeldt) til Commerce-Lasters Drægtighed, hver Læst til 5200 Pund beregnet; og skal derpaa tages Maale Brev, lige ved de andre Skibe. Og paa det enhver kan være overbevist om Prammenes, Baadenes og Fartøiernes Drægtighed, RF 4 Eat Pram- og Steenfører E. Art. 5-6 §. 17 Sept, al Lauget paa ethvert Fartsis Agter Stavn sætte et Speil, ber saavel tilkiendegiver det Fartsis Nummer, som og med tydelige Bogstaver udmærker, hvad enten det Fartsi er bestemt til at føre Kiobmands-Gods, eller til Steen, Baglast eller Sand, og hvor mange Læster samme er ahmet til, samt til hvor mange Pund dets Læster hver for sig ere beregnede; hvilket Speil til alle Tider skal holdes saa reent og klart, at enhver strap deraf kan have den nu ommeldte Underretning om Fartøicts Tummer, Ahming og Bestemmelse. 6.) Saa skal og Lauget samtlige deres Pramme, Baade og Fartøier ved forsvarlig Bygning alle Tider istandholde, paa det at de, hvis som indrages, igien ubeskadiget fan udlevere, og tilsee, at de til alle Tider med forsvarlige Dræge og Touge samt Presenninger, til det indladende Godses Conservation, ere vel forsynede; og paa det at man stedse kan være forfikkret om, at disse Fartøier ere i forsvarlig Stand og kunne indtage og føre hvad de bor, da skal de hvert Soraar anlægge ved gammel olm, og der, i Overværelse af Formanden for Groffererne eller en anden Kiebmand, som i hans Forfald af Magistraten udnævnes, og af Oldermanden for Skipper Lauget, samt af en Skibsbygmester som selv ikke er en Interessent i Lauget, eftersees og ahmes paa deres rette Mærke, hvorefter Formanden for Grossererne, Oldermanden for Skipper Lauget og etibsbygmesteren meddele Lauget deres Attest om, at Ahmingen er skeet, og hvorledes Fartøierne ere befunds ne. Hvilken Attest Laugets Formand strax indleverce til Magistraten, paa det at af samme fan erfares, om nogen Mangel er; hvilken, i Fald befindes, Magis straten tilholder ham strax og uden ringeste Ophold at besørge sat i vedbørlig Stand; meu skulde efter Attes ftens Udviisning i det bestemte Autal af Fartøier befin= Des Prams og Steenfører L. Art. 6:8 §. des eet eller flere i utienstdygtig Stand, da skal Lau: 17 Sept. get, for saadan Efterladenhed i Vedligeholdelsen, være forfalden i en Mulkt af 10 til 50 Rdlr for hvert Far toi efter deres Størrelse og de befundne Omstændighe der, efter Magistratens Sigelse, samt være pligtigt uns der lige Mulkt, at lade det Manglende inden 6 Ugers Forløb sætte i fuldkommen og forsvarlig Stand, hvilker med Attest fra Vedkommende, der have forrettet den første Besigtelse, for Magistraten skal bevises; og skal de i saa Maade forbrudte Mulkter tilfalde det almin delige Hospital. 7.) Naar nogen Interessents Portion enten formedelst Dødsfald eller i andre Maader kommer i nogen andens Værge, forbindes samme i alle Maader at holde sig disse Artikler efterrettelig. 8.) Ligesom det ved Resol. 8 Maj. 1782 igiennem Admiralitets Collegium er tilladt, ej alene, at alle Skibsværfs Eiere maae opmuddre for deres egne Forværfer og Havne ved de Mudder Machiner, som de selv holde og som de endog maae laane hinanden, men endog, at de uhindrede maae fælge det opmuddrede til Baglast og med deres egne havende Pramme enten feparatim eller conjunctim lade det henføre til Kieberne; saa skal det derimod være alle andre, end det forenede Pram- og Steenfører-Laug og Skibsværft: Eiere (med mindre bemeldte Laug med disse om Opmuddringen kan forenes saaledes, at det imodtager det opmuddrede paa Stedet), aldeles forbudet at sælge eller føre nogen Baglast til Skibe, som samme maatte behove; ligesaa maae og ikke Skibsværfs Eiere sælge eller til Kiøberne henføre nogen Baglast, der ikke ved deres egne eller andre Skibsværfs-Eieres Forværfer og Havne er opmuddret og ikke ved deres egne eller andre Skibeværfs Eieres Pramme til Kieberne henføres, og heller ikke maae de fordrifte sig til, at sælge deres Baglast & 5 til Pram: og steenskerer: 2. Art. 8-9 §. 17 Sept. til nogen for enten høiere eller ringere priis, end den, som i 24 § er bevilget det forenede Pram- og Steenfører Laug derfor at maatte tage. Understaaer nogen sig herimod at forsee, da skal den eller de derudi skyldige have deres Fragter forbrudt og dertilmed dobbelt saa mange penge over Fragten, som til det forenes de Pram og Steenfører Laugs Fattigbosse skal erlæg ges; og maae bemeldte Pram: eg Steenfører-laug selv de Farrsier, som sig i saa Maade forsee, lade anholde, i hvis det endog være fan, og dem til Bolværket lade fastgiere, indtil de Vedkommende forbemeldte Beder til Formanden erlagt have. (See Pl. 21 Sept. 1786). 9.) Befindes negen Skipper af andre, end det forenede Pram: og Steenfører Laug eller af Skibsværfs-Eierne, fin Baglast at tage eller med andre, end bemeldte Laugs eller Skibsværfs Eiernes Pramme, at lade Baglasten til sig føre, da bodes hver Gang til Prams og Steenfører Laugets Fattig-Kasse 10 Rdlr; hvormed dog ingen er formeent, sig af sit eget fartpi til sin egen Fors nødenhed at betiene, som han best veed og kan, og med egne Baade fra sit Fartøi at lade hente sin Baglast; ligesaa lidet skal det være nogen Skipper, som ankoms mer baglastet med Rampestene, formeent, at han jo selv med sine Baade maae bortføre samme, og dem fælge til hvem han vil af indenbyes Mænd, men ej til fremmede Skippere; saa mane og de Skibe, som til Kgl. Tieneste tages i Transport eller befragtes til et eller andet Brug, forsynes ved Holmen med den Slags Baglast, som er passende til den Aptering, de der have faaet, hvorom de da i saa Fald fra Holmen have at forsyne sig med en af Holmens Chef underskrevet og forsegler Attest. Men da derimod ingen Skip per, som udloffer Materialier eller Varer ved Hol mene, derfra bliver forsynet med Baglast eller faner Ka'. Pram og steenskerer-2. Art. 9-12 §. Kgl. Baade eller Pramme for at tilbringe sig Baglast 17 Sept. nogensteds fra, saa maae altsaa disse Skippere, ligefaa frit som andre, tiltales og mulkteres, naar de bes findes ikke at have taget deres Baglast af det forenede Pram og Steenfører Laug eller af Skibsværfs-Eierne, eller med andres, end bemeldte Laugs, Skibsværfs= Eiernes eller egne Baade, at lade Baglasten føre til sig.. 10.) I øvrigt skal den Baglast, som det forenede Pram- og Steenfører-Laug eller Skibsværfs-Eierne, efter hvad nu er meldt, til Vedkommende overlader, alene bestaae af teent optaget og tørret Mudder, og maae ingens lunde være blandet med Steenkuls-Affald, Muur-Gruus eller nogen Slags opgravet Jord, under den i 24 § fastsatte Mulkt af I Rdlr til det almindelige Hospital for hver Baad Baglast, som anderledes befindes. 11.) Lauget bør særdeles beflitre sig paa at optage gode og store Broe Stene, saafremt det dem ikke skal kortes udi Prisen, naar de ere for smaa; iligemaade maae de ingenlunde indføre andet Broe: Sand, end det, som er stridt og reent og som ikke med noget Leer er beblandet, hvilket under 2 Rdlrs Straf aldeles skal være forbudet. Grund: og Broe Stene skal Lauget paa de dertil allerede bestemte eller fremdeles anordnede Steder ved Canalerne have i Beredskab oplagte; og naar nogen af Stadens Indvaanere forlange saadanne Grund og Broe-Stene tilkiebs og samme fra Oplags= Stedet vil lade hente, da skal de sælge dem enten udi Læste Tal i deres Pramme og Baade, saaledes som de ere maalte, eller efter Cubic Savnemaal eller ogsaa læsseviis, alt ligesom Kiøberne selv det forlange; og Muurs og Broe:Santen, samt den hvide Sand, Skal de ligeledes, efter Kiebernes egen Begiering, sælge enten læsteviis eller og læeffe: eller tøndeviis. 12.) Paa det og dette Laug ifte al misbruge den Kgl. Bes villing 17 Sept. villing og oversætte dem, som dets Tieneste behøve, da skal, efter den Forhøielse Kongen imod forrige Tider har fundet for got at giøre, det nu alene i alt maatte tage, nemlig: A. For Farten i havnene inden Toldboden, for hver Commerce Læft paa 5200 Pund, som Laugets aabne Pramme eller Baade ere brændte til 28 Sf. og uden for Toldboden til Rastelspynten 36 men til Tre Kroner eller i lige Linie dermed 48

B. For de seilende og lukte Pramme nyder Lauget for hver Commerce-Last, til 5200 Pund beregnet, inden Toldboden = 32 Sf. og uden for Toldboden til Rastelspynten 48 men til Tre Kroner eller i lige Linie dermed 64 og uden for Tre Kroner til Flinte Renden 1 Rdlr

C. For Baade ved Toldboden betales: 1) Naar Veirliget tillader at bruge Funs een Roers-Mand:

For Farten fra Toldboden til Rastelspynten a) Fra 1ste Maj. til sidste Sept. for I Passageer 16 St. for 2 Passagerer, hver 12 for 3 Passagerer og derover, hver 10 for hver Kuffert eller Pakke, Tønde eller Foustage, Kasse, Skrin og deslige, lidet eller stort, som en Passageer med sig fører, dog som ikke er tungere, end som kan bæres af en Karl, og ikke større, end at det magelig fan rummes i Jollen $ 6 Sf.

b) Men fra 1ste Oct. til sidste Apr., medens aabent Vand er: for 1 Passageer 24 Sf. for 2 Passagerer, hver 16 for 3 Passagerer og derover, hver 12 og for hver Kuffert, Pakke, Ede eller Foustage, Kasse, Skrin eller deflige, som forhen beskrevet er 8 Sf. Men skulde der med nogen faadan Kuffert, Pakke, Tende eller Foustage, Kasse, Skrin eller deslige, expresse fares, da betales derfor ligesom for Passageers.

2) Men i ont Veir, naar 2 Mænd behøves til at regiere Baaden, betales: For Pram: og Steenfører L. Art. 12 §. For Farten fra Toldboden til Rastelspynten a) Om Sommeren, den simple Vinter- Taxt, og altsaa i dette Tilfælde fra 1ste Maj. til sidste Sept. for I Passageer for 2 Passagerer, hver F for 3 Passagerer og derover, hver 24 Sf, $ F : 16 12 og for hver forhen beskreven Kuffert, Pakke, Tønde eller Foustage, Kasse, Skrin eller deslige 8 Sf. b) Om vinteren, Deel Forhøielse i den simple Vins ter Taxt, og følgeligen i dette Tilfælde fra ifte Oct. til sidste Apr., medens aabent Vand er, for 1 Pass sageer for 2 Passagerer, hver

  1. #

S 36 Sf. $ $ $ 24- $ 18 for 3 Passagerer og derover, hver og for hver forhen beskreven Kuffert, Pakke, Tønde eller Foustage, Kasse, Skrin eller deslige 12 Sf. Men skulde der med saadan Kuffert, Pakke, Tønde eller Foustage, Kasse, Skrin eller deslige, expresse fares, da betales derfor ligesom for Passageers. For samme Baades Fart betales under samme Classifis cationer og Bestemmelse: Fra Toldboden ud til Tre Kroner, dobbelt saa meget som til Kastelspynten, og uden for Tre Kros ner til Flinte Renden, 3 Gange saa meget som til Kastelspynten. Og saafremt der imellem Befragterne og Noersmændene opkommer nogen Tvistighed om, hvad enten Veirs ligets Beskaffenhed udfordrer 2 Mænd til at regiere Baaden eller kan tillade, at I and dertil er nok, da maae der være Befragterne tilladt, desangaaende mundtligen at henvende sig til Commandanten paa Toldboden eller, i hans Fraværelse, til Capitainen paa yeholms Hovedvagt, ved hvis Kiendelse, som da strax al afgives, om forlanges, Friftlig, Pramfolkene og Lauget med Befragterne skal være forpligtede til at lade det forblive, og Taxtens Be taling saa derefter rettes. D. For Farten i havnen og Canalerne betales 2 Sf. for hver Person, der lader sig transportere lige over men naar Transporten skeer andensteds hen i havnen eller Canalerne, da 4 f. for hver Person. @kulde 17 Sept. Pram- og steenskerer L. Art. 12:14 S. 13.) Understaaer nogen 17 Sept. Skulde det indtreffe, at nogen ikke behøvede saa stor en Færge, Pram eller Baad, som der ligger ved Stes det, hvorfra Transport af Folk eller Gods begieres, og ingen mindre kan forskaffes saa hastigen, som det forlanges da maae den større, som er ved Haanden, ikke negtes, dog at samme ikke betales for flere Personer eller større Antal Lester, end der med samme virkelis gen transporteres; og maae ingen Skipper eller Sartoio Eier giøre Fremlaan af Færger, Pramme eller Baade til nogen, det forenede Pram og Steenfører Laug til Fornærmelse. sig noget mere at fordre, bøde derfor til laugets Fattigs Besse 3 Gange saa meget, som over den fastsatte Taxt blev begiert; Og maae Lauget ikke af nogen fordre eller imodtage Betaling efter den ved disse Artikler forhøiede Taxt, førend den udi 6 § befalede Besigtelse er skeet, og det med Vedkommendes til Magistraten indleverede Atteft er gotgiort, at Lauget har det fulde Antal Far tøier i god og forsvarlig Stand, som i 4 § indehol des, og af Magistraten Beviis derom er bleven meddeelt. Men skulde Langet ville lade deres Pramme eller Baade, til Kiebmands: Gods at fore, bortfragte en ten overhovedet med et Partie Gods at lade og losse, eller i Dage Tal at fare, da staaer det enhver frit for, derom at accordere, som man best kan. Giør Prammanden herimod, da bode Lauget for hver Time der forsømmes, naar Veirliget ikke er imod, een Rdlr. 14.) Skulde Prammanden, under Paaskud af for Haardt Veirligt, vægre sig ved at tage ud med Prammen eller Baaden paa den Tid, til hvilken han er be stilt, da maae Vedkommende, sem derved finder sig fornærmet, derom med mundtlig Klage henvende sig til Commandanten paa Toldboden eller, i hans Fravæ telfe, til Capitainen paa 27peholms hovedvagt, som da Pram og Steenfører: 2. Art. 14-18 §. da strax skal være pligtig at afgive sin Decision, om 17 Sept. forlanges, skriftlig, enten Prammanden skal tage ud eller ikke? Hvilken Decision Prammanden da, under Mulkt of 1 Roir for hver Time, der forfemmes, stal være pligtig at holde sig efterretlig. 15.) Ingen af Pramførerne maae herefter affordre nogen mindste Stilling i Drikkepenge og heller ikke, naar nogen godvilligen og ubedet vil give dem Drikkepenge, tage hpiere, end 2 Skill. pr. Lasten til Deling; da ellers Lauget skal indestaae derfor med dobbelt saa meget, som Pramsorerne have taget mere, imed at Lauget igien Skal have Rettighed at afkorte dem dette dobbelte Be lob i den Hyre eller Betaling, dem ellers hos Lauget funde tilkomme. 16.) I øvrigt skal alt, hvis nu i 12, 13, 14 og 15 § er anført, til alles og en hvers Underretning offentligen ved en trykt Placat bekiendtgiores, hvilken i saa Henseende stedse skal være opslaaet paa en Tavle ude paa Toldboden. 17.) Dette Laugs Contoir skal være aabent i de 6 Maas neder fra Apr. til Sept., begge inclusive, fra Kl. 5 om Morgenen til kl. 8 om Aftenen, og i de andre 6 Maaneder fra Oct. til Mart., saalænge Vandet og Farten er aaben, fra kl. 7 om Morgenen til Kl. 6 om Aftenen, paa det at enhver, som det behøver, der kan bestille Pramme og Baade til deres Fornødenhe Der. 18.) Forsommes det, at de bestilte Pram. me eller Baade ej tilstedebringes 2 Timer i det høieste fra den Tid de paa samme Dag ere bestilte, eller naar de Dagen forud ere bestilte, da til det begierte Klokkeslet, uden at Storm og Uveir der forhindrer, da bøde Lauget derfor saa meget, som Fragten er, til Laugets Fattig-Kasse og til det almindelige Hospital. Og saafremt Pramfolkene, naar de ere bestilte til Gods ses Transport inden for Bommen, men ikke til bestemt Tid, Pram- og Steenfører 2. Art. 18-19 S. 17 Sept. Tid, saaledes som meldt, indfinde sig med den bestilte Pram eller Baad, skulle foregive, at saabant formedelst Veirliget og Strømmen har været dem umueligt, da maae Vedkommende, som derover finder sig fornær met, strax samme Dag andrage det for den Havne- Capitain, der boer nærmest det Sted, hvor Disputen forefalder, som da skal være pligtig strax at paaffionne, om denne Pramfelkenes Forevending medfører Sands hed eller ikke? Hvilken Decision Befragteren og Pramfolkene da, uden videre Paaanke, bør holde sig efterrettelig og altsaa Pramføreren, om han er skyldig, være pligtig at betale nysbemeldte Mulkt. 19.) Lauget skal stedse til dets Pram og Baad Førsel være forsynet med og betiene sig af faste og i det mindste halvaarsviis fæstede ædruclige, dygtige og tilforlades lige Solk, som for Magistraten om deres Pligters Opfoldelse skal i Eed tages. Dog bliver Lauget selv i et og alt ansvarligt for deres Forhold, og paaligger der samme at tilsce, at Kiebmands: Gods og Varer, eller hvis indlades, bliver got og forsvarligen stuvet og lempet, samt bragt ud af Prammen eller Baaden, saa at det ikke enten ved Folkenes Forsømmelse, Uforsigtighed, eller Lække i Drammen eller Baaden, eller ved Prams mens eller Baadens Udygtighed kommer til Skade, hvorfore Lauget ellers, som meldt, bliver ansvarligt; men i Fald nogen Skade eller Lække skulde skee paa saadan en forudsat tienstdygtig Pram eller Baad af Storm, Uveir eller andet Tilfælde, som ikke af Laur get eller dets Folk selv er foraarfaget og ikke kunde af værges, da skal det, for dertil at svare, frie være. Hvis og nogen vil have Pramme eller Baade ud paa Reden i Storm og Uveir, da staaer Befragteren halv Avanture for Prammen eller Baaden og heel Skade for sit Gods. Og skal Lauget ved dets Folk lade Godset imods Pram og Steenfører L. Art. 19-21 §. imodtage paa Reelingen af Prammen eller Baaden, 17 Sept. det derefter selv lade forsvarligen stuve og lempe, og være ansvarlig derfor, indtil det kommer til Lossestedet, og der igien af dem pan Reelingen er leveret; dog, om Godset skulde være saa svært, at Pramfolket ikke selv kunde fevere Godset paa Reelingen af Prammen eller Baaden, da skal Godsets Eier, paa fin Bekostning, dertil skaffe den fornødne Medhielp, dog under Pramfolkenes Bestyrelse, efterdi Udlosningen indtil Rec lingen, ligesom Indladningen fra Reelingen af, gaaer for Pramfolkenes og hele Pram- og Steenfører Laugets Ansvar. 20.) Befragteren maae ikke, naar det er ved Dagen, lade længere henstaae med at begynde Uolosningen, end 1 à 2 Timer i det høieste, efterat Prammen eller Baaden er kommen til Lossestedet, og uden Ophold dermed fortfare, saalange Veir og Vind samt Dagens Lys det tillader; begyndes ikke med Losningen inden 2 Timer, eller dermed siden standses fra Leierens Side af, saa at Fartøiet desformedelst bliver opholdt, betale Befragterne derfor halvt saa meget til, som Leien af Baaden eller Prammen er, men op holdes den en heel Dag og Tat, da ligesaa meget, som fulde Fragten er; og bør de selv fra den Tid, da Prammen eller Baaden er fastgiort ved Lossestedet og ikke begyndes at losse, at have Tilsyn med og Ansvar for deres Varer. 21.) Paa det Lauget herefter desto lettere kan vorde forsynet med duelige og paalidelige faste Folk, saa skal det enrollerede mandstab der virkelig er antaget i dette Lauge Tiene ste, i Udskrivnings Tider, saafremt sammes Antal da af Admiralitets- og Commissariats Collegio ikke befindes for betydeligt, blive forskaanet, det meste mueligt er; men derimod skal Lauget være pligtigt til at engagere folk, saavidt mueligt er, fra Fiskers VIII Deel. 21 leierne Pram og Steenfører L. Art. 21:23 §. 17 Sept. leierne her i Siellands District og fra Bornholm, saa og alle Laugets Matroser uvægerlig at møde ved den aarlige Session her i Staden, skiont de ingen Consumtions Douceur erholde, iligemaade Lauget, or dentlig at melde Eurollerings Chefen i Siellands District, naar nogen af eller Tilgang skeer af disse Folk, og hvert Aar en speciel Lifte paa Mandskabet ved Navn og Nummer til Admiralitets- og Commissa riate Collegium at indsende. 22.) Befragter nos gen, være sig Kiøbmand, Skipper eller andre, Frem med eller Indbyggere, en Pram eller Baad efter sit Gods enten paa stakket eller lang Fart, da, naar Prammen eller Baaden er kommen til det Sted, hvor den skal indtage Godset, og samme ikke inden 2 Timer i det længste er færdigt til Indladning, saa at dermed begyndes og fortfares, al Befragteren betale den halve Fragt, og dersom han Prammen eller Baaden flere Dage, end den første, efter Godset opholder, da skal han en heel Fragt for hver Dag og Nat betale, eftersom samme imidlertid ikke kan giøre nogen anden Tieneste. 23.) Lauget skal have fornødne Oplagspladse til dets Baglast, hvorfra den Baglast, som fremmede eller indlændiske Skibe af Lauget forlange at vorde forsynede med, skal dem med Laugets Baglast- Baade, efter hvad i 8 og 9 § er foreskrevet, ufortsvet tilføres; og, for at forekomme efter yderste Mues lighed Ophold i Skibenes Befordring for dem, som af Pram og Steenfører-Lauget Baglast forlange, skal bemeldte Laug være pligtigt, altid at holde saa megen god Baglast i Sorraad paa dets Pladser, at ingen i no get Tilfælde skal have Aarsag at klage over utilladeligt Ophold; befindes det anderledes, da skal Lauget i sligt beviisligt Tilfælde, for det foraarsagede Ophold, strax betale den Klagende 4 Rdlr for hver 24 Timer, i hvilke Pram og Steenfører: L. Art. 23:26 §. hvilke et Skib paa 50 Commerce - Laster, eller derun: 17 Sept. der, bliver opholdt, men 8 Rdlr for hver 24 Timer, i hvilke et Skib, der er over 50 Commerce Lafter, er foraarsaget saadant utilbørligt Ophold, alt efter Politiemesterens Kiendelse. 24.) For hver Baad Bags last, der er 2 smaa Læster, betales Lauget Rdlr 32 Skill.; men er Baaden større, da 64 Skill. for hver Læst, den mere fører; og skal skaffes saadan god Baglast, som i 10 § er anordnet; thi befindes den ans derledes, da bøder Lauget eller Skibsværfe-Eierne, der have solgt den, for hver Baad 1 Rdlr til det almins delige Hospital; men begierer nogen hvid Sand til Baglast, betales derfor, som fortinges kan. 25.) Lauget skal saavel ved Baglast-Sandens, som al anden dem tilladt Sands Indførelse og Losning, vel iagts tage, at deraf intet i Canalerne spildes, saafremt det derfor ikke vil straffes efter Havne-Frr.; til hvil fen Ende Pram og Steenfører-Lauget og Skibsværfs= Eierne ligesaa ved udløsningen altid bør betiene sig af gode og tienlige hele Presenninger til at forebygge Havnens og Canalernes Tilgrunding; og maae ingen Sand:Losning eller Opkastning skee, førend Lauget det har tilkiendegiver for den Havne foged, i hvis District der forefalder, som da strax og uden Ophold skal være forbunden til uden ringeste Betaling dermed at have Opsyn, og, saafremt han nogen mislig Omgang dermed opdager, strax skal indberette samme for Poli tiemesteren til vedbørlig Mulkts Erlæggelse. Lauget skal fremdeles være pligtigt til, paa det nøieste at holde sig Fr. om Havnevæsenet 15 Apr. 1682, fornyet d. 18 Apr. 1744, efterrettelig; hvorhos og i Særdeleshed det, som i sidstmeldte Anordn. I § om Tilsynet med Baglastens Indragelse, Baglast Bandes nes Ahming, og om den for Ahmingens Forfalskning samme= 21 2 26.) Pram: og Steenfører: 2. Art. 26:28 §.

17 Sept. samme steds og i Pl. 12 Sept. 1775 fastsatte Straf, findes bestemt, hørsommeligst skal efterleves, ligesom og, at ingen af Laugets Fartøier efter sidstmeldte Savnes Anordn. 13 §, undtagen i hoieste Nødvendigheds Tilfælde, maae ved Natte: Tider opholde dem i havnen, i Canalerne, eller under Broerne, men skal derimod paa den Tid ligge ved deres bestemte Losse Pladser. 27.) I Steden for hvis i havne Anordn. 18 Apr. 1744. I er befalet, angaaende at af Baglasten skal opgraves eller tages inden for Toldboden paa de anviste Steder, skal dette Laug nu herefter være forbundet til aarligen at opmudore 2000 Læster, hver Læst til 4000 Pund beregnet, paa de Steder, hvor det af Havne Commissionen, til hvem Lauget selv i saa Henseende haver at henvende sig, bliver dem anviist; og skal til den Ende den dertil anordnede Havnemester have det allernøieste og skarpeste Indseende med, at dette nu bestemte Antal Læster rigtigen hvert Nar paa de anvisende Steder af Lauget vorde opmuddrede; da Lauget ellers i manglende Fald, naar deres Forsøm melse herudi af ham vorder angiven, og det med hans Attest vorder oplyst, hvormeget Lauget af disse 2000 Lesters aarlige Opmuddring paa de behørige Steder ha ver forsømt, uden videre Beviislighed skal være forskal den og dommes til at bode 2 E, eller, efter besins dende Omstændigheder, mere end 2 mk for hver Læst, som de saaledes befindes aarligen at have forsømt af denne Opmuddring, og skal i saa Fald den ene halve Deel af disse Beder tilfalde Havne Kassen, og den ans den halve Deel Havne:Mesteren, som dermed har haft Indseende, der da tillige skal vaage over, at Bøderne 28.) Saa virkeligen hos Lauget vorde inddrevne. lange Canalerne ere aabne, skal Laugets Pramme og Baade til Rigbmands: Gode ligge, Halvdelen ved Told= Pram og Steenfører 2. Art. 28-30 §. Toldboden, og den anden halve Deel paa et andet Sted, 17 Sept. Hvor det er beleiligst for de Commercerende og nærmere maatte udfindes, paa det at de uden Ophold kan være ved Haanden, saavel naar de forlanges ved Toldboden, som andensteds; de 12 Baade, som ere fornemmelig til Folks Transport, skal være beliggende saaledes, som i 4 § om dem er anfort; og disse sidste fornemmelig, saavelsom og de øvrige Pramme og Baade, skal være skikkelig byggede og reenholdte og i vedbørlig Stand conserverede; og maae Lauget eller dets Folk ikke opholde nogen, som forlange at blive forte med bemeldte Transport Baade, men strax efter Forlangende begive sig paa Touren, naar der endog ikkuns er een Person; til den Ende skal og Lauget ved Toldboden eller der, hvor den anden halve Deel af Prammene eller Baadene ligge, have et Slags BisContoir, staaende under Bestyrelse af Laugets Hoved Contoir, hvorfra Prammen eller Baaden, naar samme bestilles, strax kan blive erpederet, paa det at den eller de, der behøve samme, ikke skal lide Ophold ved først at henvende sig til Laugets Contoir her inde i Staden. 29.) Laugets Pramme og Baade tilstedes frie fart i Canalerne frem og tilbage, Holmens Canaler undtagne, hvorved forstaaes de imellem Holmene og hvad dertil henhører; li geledes tilstedes dem ind og ud igiennem Toldboden, naar de sig der lovligen have angivet og ere blevne efter seete, frie Fart med deres Fartsi uden ringeste killings Udgift, under hvad Skin eller Navn, som optænkes kan, naar de ikke føre andet, end Steen, Sand eller andre dem tilladte Varer, Gods eller Folk; dog i Hen seende til Afgiften af den hvide Sand fo bliver det ved de derom giorte eller herefter giørende Anordninger. 30.) Hvad enten Lauget fører Gods ind eller ud paa Steden, maae de ikke forhindres af nogen, ligesaalidet

21 3 Pram: og Steenfører: C. Art. 30:33 §. 17 Sept. libet som nogen anden Seefarende; og haver Have nemesteren at tilsee, at Farvander for dem er aa bent og ryddeligt til Passage, samt ikke bespendt til Forhindring, paa det at Kiebmands-Godset ikke der=" over beskadiges; dersom og nogen feiler paa Prammene eller Baadene og giør dem Skade, da skal den, som dem saadan Skade foraarsager, saafremt Pram Folkene ikke selv have været Aarsag deri, be tale kaden paa Pram eller Baad og Gods. 31.) Derimod skal Lauget være pligtigt til, paa de Steder, hvor dem af Havnefogden bliver anordnet at lægge deres Fartøier, naar de ikke ere udi Farten, at holde dem i saa god Orden tilsammen, vel fortpiede, at de ikke hindre andre Skibe eller Far Koster enten udi deres Gang eller Anlæggende; Giøre de det ikke og dem derved tilfsies nogen Stade, da tilskrive den sig selv og deres egen Forsømmelse; men bliver andre der ved nogen Skade tilføiet, da svarer Lauget til dens Erstatning efter Billighed og Politiemesterens Sigelse. 32.) I øvrigt advares Lauget og samtlige dets havende Prammænd herved alvorligen at holde sig de allerede giorte eller herefter fejende Told foranstaltninger efterrettelige, som i nogen Henseende kunde være dem vedkommende, og i Særdeleshed ingenlunde fordrifte sig til med nogen Slags Contrebande-Varer for sig selv eller andre paa nogen Slags Maade at befatte, indfnige eller deri være behielpelige eller medvidende, saas fremt de vil undgaae de Straffe, som udi Told Fr. 26 2700. 1768. XIX Cap. 6 Art., saaledes som den ved Fr. 25 Febr. 1771 og pl. 26 Jan. 1778 nærmere er bleven bestemt, samt i Told: Sr. XIX Cap. 29 Art. findes bestemte. 33.) Dersom de folk, som ved Prammene eller Baadene tiene og dem føre, forsømme paa en eller anden Maade at forrette hvad dem Pram og Steenfører: 2. Art. 33-35 §. - dem tilkommer, da straffes, de til Laugets Fattig: 17 Sept. Kasse med en passelig Mulkt, men Lauget selv staaer i alle Tilfælde Befragterne til Ansvar, for hvis dem paaligger efter disse Artiklers Indhold, og holder sig igien til fine Folk, naar Skylden er hos dem. 34) Over de Beder, som falde, skal Laugets Formand maanedlig til Raadstueskriver: Stuen indlevere en fortegnelse samt forevise Qvittering for hvis det almin delige Hospital er tilfaldet og afleveret, paa det at samme kan blive Magistraten forelagt og sees, hvorledes over disse Artikler er holdet. 35.) Endelig skal Lauget ved sine faste Folk paa det noieste see efterlever, hvad Prammændene i Brand-Ordningen i Ildebrands= Tilfælde er eller vorder paalagt at iagttage, saafremt de ikke vil vente for Forsømmelse herudinden med Mulkt efter Omstændighederne at vorde anseete; og forholdes i det øvrige, saavidt i disse Lauget givne Artikler ikke er forandret, efter Sr. om Laugene i Almindelighed 23 Dec. 1681. Pl. Hvorved tillades, at indtil Aug. Maaneds 22 Sept. Udgang 1785 maae til de 2de søndenfieldske Stifter i Norge indføres fremmed Havre og havremeel imod modereret Told 15 Skill. pr. Ede, dog maae Indførs felen alene skee med indenlandske Skibe. (See Pl. 26 Jan. 1785). P. 191. Raadstue-Pl. Hvorved Khavns Indvaa: 22 Sept. nere forbydes at lade deres Lærreder, Dreiler og Dynevaar væve hos andre, end dem, som ere e stere i Linvæver Lauget. p. 304. Saasom Linvæver-Lauget i Khavn jevnligen bekla ger sig over det Indgreb, det dagligen af uberettigede Personer i og uden for Staden tilføies, uagtet det baade ved de bemeldte Laug forundte Laugs: Artikler £14 (42700. Pl. om Lærreders ze. Vævning i Khavn. 22 Sept. (4 17ov. 1682) og ved Kgl. Befaling 28 Apr. 1739, som under 16 Febr. 1740 ved Trykken er bekiendtgiort, udtrykkelig er forbudet, at Stadens Indvaanere hos andre, end dem, som ere Mestere i dette Laug, maae lade deres Lærreder, Dreiler og Dynevaar væve; saa bliver saadan Kgl. Befaling til Efterretning for samtlige Stadens Indvaanere herved igientaget, paa det at ingen af dem sig med uvidenhed skulde undskylde, om de maatte befindes herimod at handle og til Væver: Laugets Skade og Fornærmelse hos uberettigede Perso ner, enten inden eller uden Staden, at lade væve, samt derfor til vedbørlig Straf og Undgieldelse paa bes hørige Steder maatte blive søgte og tiltalte. 7 Oct. = R. Kammer Pl. (Resol. 29 Sept.) Ang. hvorledes den Degnene og Skoleholderne paa Landet i Danmark tilkommende Græsning ved Jord-Udskiftminger bør udlægges og Vederlaget derfor af Lods: Eierne udredes, med videre (*). P. 192. De uvillige Mænd, som, efter Fr. om Jord Fælledskabets Ophævelse 23 Apr. 1781. 7 §, ved en hver Byes Udskiftning blive af Retten udmeldte til at taxere og classificere Jorderne under den udskiftende Land Inspecteurs Anførsel og Bestyrelse, skal, under denne deres Forretning, i ethvert Tilfælde tillige ansætte hvor megen Jord, efter Stedets Beskaffenhed, der udfordres til den Græsning, som Degnen eller Skoleholderen, i Følge ovenmeldte Frs 19 §, bør have til fine Creature, paa et beleiligt Sted, saa nær som mues ligt ved Skolen, og dernæst bestemme, hvormeget det Vederlag bør være, som det hele Skole District, der forhen haver udredet Græsningen, bør for Fremtiden, om mueligt in Natura, men i andet Fald i Penge, (*) Cfr. Canc. Br. 7 Oct. 1786. give Pl. om Degnes og Skolehold. Græsn. give til den eller de Lods: Eiere, som udlægge Jorden 7 Oct. til Degnens eller Skoleholderens Græsnings-Lod, samt opføre og vedligeholde Hegnet omkring samme; men, i Fald een eller flere af Lods: Eierne, naar en saadan Taration og Bestemmelse er skeet, ved deres Erklæringer derover forlange nye Ansætning, da bor sligt skee ved et dobbelt Antal uvillige Mænd, som dertil ligeledes fra Retten udmeldes; hvilken sidste Ansætning i saa Fald bliver en bestandig Negel og Rettesnor for Vedkommende paa alle Sider, uden nogen videre Ansætning eller Paaanke. Dog bør alle Paagieldende forud lovligen indvarsles, saavel i første som i sidste Tilfælde, til at anhore Tarations Mandenes Udmel delse og Tarationens Afhiemling. Raadstue Pl. Hvorved Anordn. 31 Aug. 1745 9 Oct. ang. Slagteriet i Khavns Sorstæder paa nye stadfæftes og bekiendtgiores; for at forebygge adskillige Tid efter anden indløbne Uordener i den saa kaldte Slagte Tid fra medio Oct. til medium Tov. (paa det ingen sig med uvidenhed skal undskylde). P. 305. Kgl. Declaration und Versicherung für die zu 13 Oct. dem in Angeln belegenen vormaligen herzoglichen glückeburgischen Allodial: Gute Lindau gehörig gewesenen Unterthanen. p. 194. Pl. Ang. nogle almindelige Understøttelser 13 Oa. og Opmuntringer for Skibes udrustning til Robbefangsten samt valfangsten i Strat-Davis og ved Spitsbergen. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 196. Noiere bestemt og forandret ved Pl. 18 Dec. 1789 og 12 Nov. 1794. Cfr. Fr. 5 Sept. 1787. 7 §. Gr. Ligesom Kongen ved Reglem. 2 Jul. 1781 har bevilget den forenede grønlandske, islandske, fin markske og færsiske Handel adskillige Fordele og Be 215 naad= Pl. om Hvalfanger Skibe &c. 1 §. 13 Oct. naadninger for at udruste Skibe til Rebbefangsten samt til Hvalfangsten i Strat Davis og ved Spitsbergen; saa vil han og nu, af landsfaderlig Ombue for 17æs rings: Veienes Udbredelse og til en mere almindelig Benyttelse af denne Siskefangst, dertil have opmun tret alle Underfaatterne i Hans Riger og Lande, ved ikke alene at eptendere forommeldte grønlandske Hans dels i Hensigt til Hval: og Robbefangsten havende Fri heder til alle dem, som fra de i de Kgl. Stater der til beqvem befindende Havne vil udruste Skibe til bemeldte Fangst i Strat-Davis samt under Spitsbergen, og saaledes tage Deel i Opfyldelsen af det Diemærke, Hvorfor bemeldte Rettigheder ere bevilgede, men endog ved at tilstaae en extraordinair Udrustnings-Præmie for deflige Expeditioner; i hvilken Anledning følgende anordnes: 1.) Alle Handels:Compagnier og Kiøbmænd i de Kgl. Niger og Hertugdomme, som enten for egen Segning alene eller i Forening med andre Kgl. Undersaatter vil fra Havnene i de Kgl. Stater udruste egne eller andre Kgl. Underfaatter tilhørende Skibe til Hval fangsten i Strat: Davis og under Spitsbergen, samt til Robbefangsten, og med deres indehavende Ladninger retournere til Kgl. Havne, fan i 5 Aar fra denne Placats Date, og altsaa for det første til 13 Oct. 1789, og derfra indtil videre vente sig gotgiort en Udrustnings Præmie af 15 Rdlr pr. Commerce Læst af et hvert udsendende Skib indtil 130 Commerce Læsters Drægtighed, imod at de om den skeete Udrustning, Skibets Størrelse og sammes værende Eiere tilveiebringe fyldestgiørende Beviisligheder. (See Pl. 12 Nov. 1794). Til Befordring af slige Skibes snarest muelige udsendelse maae ogsaa dertil for billige Priser overs lades Spek-fade og fleetsorter af den grønlandske Han- dels Vl. om Hvalfanger Skibe &c. 1-2 §. dels havende Beholdning, saavidt samme kan tilstrække, 13 Oct. imod derfor efter Omstændighederne at modtage Spek eller Tran i Betaling; og kan desuden den udlovede Udrustnings: Præmie ventes at vorde vedkommende Redere avanceret, som derom henvende sig til Finants: Collegium, naar de tillige kan stille Sikkerhed for, at den Expedition, for hvilken Præmien forskes, virkelis gen skal verde iværksat og fuldbyrder inden en vis af Finants Collegio nærmere bestemmende Tid efter Præ miens Modtagelse. Endeligen maae ogsaa den grønlandske islandske, finmarkske og færøiske Handel blive deelagtiggiort i forommeldte ertraordinaire Udrustnings Præmie imod at betale, ligesom andre Hans dels Compagnier eller Redere, en billig Told og Cons sumtion af hvad Spek og Tran, der forbliver til Forbrugelse her i Landet, saafremt Kongen mueligen efter Omstændighederne skulde finde Sig foranlediget til herefter nogen saadan Afgift at paabyde. 2.) For alle private Expediteurs af Hvalfanger Skibe bevilges hermed en Extension af de grønlandske Handels: Friheder og Privilegier, for saavidt de herefter fins des anførte samt hensigte til Hvalfiskes og Robbefang stens Befordring, og Vedkommende ved Stibes Udrust ninger til bemeldte Fangst i Strat Davis og under Spitsbergen virkeligen opfylde det Diemærke, hvorfor bemeldte Rettigheder ere tilstaaede. I Følge heraf kan altsaa enhver Neder for de til Fangsten udsendende Skibe, i Overeensstemmelse med Regl. 2 Jul. 1781. 9 §, blive Spe: Passer meddeelte, hvorefter Skibene aldeles uden Hinder og uden noget Ophold eller Anholdelse maae fortsætte deres forehavende Reiser, samt ikke uden Redernes Tilladelse, det være sig i Krigss eller Freds Tider, anholdes eller anvendes til ander Brug, end det, hvortil de af Eierne ere bestemte. 3.) For: Pl. om Hvalfanger Skibe c. 3-4 §. 13 Oct. 3.) Foruden den Anstalt, som allerede er føiet til, at de til Hvalfangsten og Fiskerierne fornødne SseföTE ikke skulle udskrives til Kongens Flode og anden Søes Krigs Tieneste, uden i yderste Nodsfald, saa skal og Udredere af Skibe til Hval- og Robbefangst, for det første saalange de efter nærværende Placat tage Deel i de grønlandske Handels: Friheder, vederfares den sams me Skaansel. Og da Nødvendigheden udfordrer, at Hvalfanger og Fisker: Skibene skal være forsynede med duelige og øvede Folk, saavel til at føre Skibene selv, som til at drive Fangsten, saa skal og de fra Fangsten Hver Gang tilbagekommende folk, saa meget mueligt er, forstaanes for Udskrivning til Kgl. See Tieneste, naar de ere forsynede med Beviser i anordnet Form fra Rederne, at de ere antagne til nye Reiser; dog bør saadanne Attester, til Misbrugs Forekommelse, være be Fræftede af det Steds Magistrat, hvorfra Udrustningen skeer og hvor den Med-Neder er boesiddende, som bes sørger Expeditionen, naar samme keer for et Interes sentskabs Regning. 4) Alle Commandeurer, Skippere og Skibsfolk, som ere antagne til at fare med de til Hval: og Rebbefangsten udrustede Skibe og derom medføre behørig attesterede Beviser fra vedkom mende Nedere, maae, naar de i saadant rende foraarsages at reise til Lands til noget Sted i begge Rigerne saavelsom Hertugdommene, i Kraft af Reglem. 15 § være befriede for at tage Vognmandsvogne til deres Befordring, og derimod upaatalt have Frihed til at benytte sig af hvad Vogne de best kunde bekomme, samt overalt passere frie, naar de med foranførte af vedkommende Magistrat paategnede Beviis fra Rederne gotgiore, at de enten reise til Skibets Udrustningss Sted, for at tiltræde deres Tieneste, eller hiem igien, naar deres Tieneste eller Forretninger for den Gang ophøre. Pl. om Hvalfanger: Skibe c. 4:6 §. høre. Dog have de, naar de reise fra Hovedstaden, 13 Oct. desuden at forevise Redernes Pas for Oberpræsidenten, som samme uden Betaling paategner, hvorefter de da passere ubehindret, alene at de holde sig de Forsigtig heds Regler, som ere eller blive foreskrevne i Anledning af indtreffende Qvægsyge eller andre smitsomme Syge domme, vedbørligen efterrettelige. 5.) Hvad Soefarende og aandværks Solk, der indkomme fra fremmede Steder til Arbeide og Brug ved Stibe eller Skibs Udrustninger til Hval og Robbe Fangsten, maae, saalænge de bruges ved bemeldte Arbeis de og derved forblive, have samme Rettighed og Beskyttelse, som Kongens egne her boesatte Undersaatter, uden at maae i nogen Maade hindres i deres Arbeide eller tages derfra; og saalænge de fare paa Hvalfanger Skibe eller staae i Tieneste ved bemeldte Fart, maae de, samt deres i Kongens Niger og Lan de boende Hustruer, være forskaanede for borgerlige Besværinger, saalænge de ikke drive nogen anden borgerlig Næring. 6.) Ligeledes maae efter Regl. 17 til lige Skibes Udrustning og Fangstens Fortsættelse og Drift antages og bruges hvad Haandværks: Folk af Bookere og andre, som dertil maatte behø ves, uden Hinder af Laugene eller andre, saalange slige Haandværks Folk ikke arbeide andensteds, end paa de til saadan udrustning henhørende Pladse eg Pakhuse, og ikke forfærdige andet, end hvad som behøves til Fis stefangsten samt de dertil brugende Stibes Aptering og Idrustning og, i fornodent Fald, deres Neparation og Bygning. Men paa det denne Ertension af Regl. 17 § ikke uden for Kongens Hensigt skal misbruges af Ulvedkommende saa bliver hermed fastsat, at ingen Riobmand eller Skibs Reber fan ansees berettiget og qva lificeret til at tage Deel i denne eller anden af forans førte Pl. om Hvalfanger: Skibe c. 6-7 §. = 13 Oct. førte grønlandske Handels til private Erpediteurer er tenderede Friheder, med mindre han i forveien har giort en formelig Declaration for Magistraten om at ville selv, eller i Interessentskab med andre Kgl. Undersaatter, til en vis bestemmende Tid udruste et eller flere Skibe til Hval: og dobbefangsten, hvilken Declaration han derefter, for saavidt han tager Deel i nogen af forommeldte Friheder, bliver forbunden til at efterkomme. 7.) De paa Hval- og Robbes fangsten udsendende Skibe maae føre det Split: Flag, som den grønlandske Handels Hvalfanger Skibe hidindtil have ført og som er af mørkere Dug, end det, som er anordnet for Kongens Flode; og maae Rederiet være authoriseret til for deslige Hvalfanger Skibe at forfatte særdeles Skibs: Artikler, som indsendes til Gen. Land Occ. og Commerce Collegii Approbation til paafølgende Efterlevelse af vedkommende Skibss Betientere og Mandskab. I hvilke alle her foranførs te Poster private Expediteurs af Skibe til Hval- og Robbefangsten skal nyde samme Rettighed, samt ansees og behandles paa lige Maade, som om udrust ningen deraf var skeet af den forenede grønlandske, islandske, finmarkske og færsiske Handel og for sammes egen Regning. 13 Oct. 15 Oct. 20 Oct. Samme paa Tydsk. p. 202. Sportel: Tape für die Eldsterliche Officialen zu Uetersen. p. 270. Raadstue Pl. Hvorved alle Khavns Indvaas nere, som have Heste eller Køer, anmodes at ville inden denne Maanede Udgang tilstille Rodemesterne i det varteer, hvor de ere boende, en skriftlig An meldelse under deres Haand, om hvor mange geste eller Rper de maatte have. (Saasom Kongen ved Rescr. Pl. om Hestes c. Anmeldelse. Rescr. 17 Mart. 1784 bar befaler, at der i et 20 Oct. hvert Efteraar skal indhentes sikker Efterretning om Antallet af de Heste og Koer, som her i Staden hol. bes). P. 308. Fr. Hvorved de imod Hverving udi Norge 29 Oa. til de gevorbne Regimenter i Danmark og Hertug dommene ergangne Forbud igientages og stierpes. Gen. og Commiss. Colleg. p. 207. Gr. Endskiønt den for Norge udgangne Lands Milice Sr. 28 Febr. 1705 saavelsom og adskillige senere Rescripter udtrykkelig forbyde udi Norge at hverve Folk til de gevorbne Rytter og Infanteries Regimenter i Danmark og Hertugdommene, er det dog, fornemmelig i de sidste Aaringer, bragt i Erfaring, at slig utilladelig verving i Norge meget gaaer i Svang, samt mere og mere tager Overhaand. For at raade Bod paa denne Uorden, der har de skadeligste Følger for Landet, bliver herved ej alene igtentaget de ergangne Forbud imod al Slags Hvers ving i Norge, endog af de omløbende Fremmede, til de gevorbne Rytter, Husar og Infanterie-Regimens ter i Danmark og Hertugdømmene, dog Artillerie: Corpset undtagen, men det bliver endog tillige anordnet: at den, som desuagtet enten som Hovedmand eller Handtlanger befatter sig med saadan us tilladelig Hverving, skal strax paagribes og stilles for Forhør og Krigs-Ret ved den nærmeste militaire Jus risdiction, hvor han betrædes, og derpaa, dersom han er Under: Officeer eller Gemeen, tildømmes at ar beide et halvt Aar i nærmeste Fæstning, og dersom han er Officeer, at udholde ligesaa lang Fastnings Arrest; men skulde en Regiments:Chef befine des enten selv at lade hverve i Norge eller vidende at Fr. om Hverving i Norge. 29 Oct. at have imodtaget nogen der ulovligen anhvervet Refrut, da haver Generalitets- og Commissariats: Collegium i Danmark til Kongen at indberette sligt og forvente Hans Befaling, hvorledes den Skyl dige efter Omstændighedernes Beskaffenhed skal ansees. Og skal alle Vedkommende nøiagtig og alvorlig rette sig efter og holde over denne Fr. 29 Oct. to Nov. 12 Nov. 12 Nov. Wege-Von. für Schleswig (cfr. Verfüg. 8 Maj. 1792). p. 209. Fr. Ang. Repartitionen af de Omkostninger, som paa visse Foranstaltninger til Qvægsygens hem melse i Danmark udi Aaret 1781 ere anvendte og af den Kgl. Kasse foreskudte; (hvilke i alt beløbe til 73110 Rdlr 72 Skill., og paa den i Fr. selv bestemte Maade paalignes Undersaatterne i Danmark i Overeensstemmelse med Sr. 20 Sept. 1780. cfr. Fr. 2 Jan. 1788). p. 239. Fr. Ang. Anskaffelsen af et extraordinair Sous rage Forraad af de og Salm i Danmark for Aaret 1784 til Kgl. Tieneste. (See Fr. 5 Dec. 1792). P. 244. Wiederholte und bestimmtere Vdn., daß kein Armer, um an einem andern Orte zur Versorgung angenommen zu werden, mit Gefahr seiner Gesunds heit dahin gebracht werden dürfe, für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Kanzau.-P. 282. 17 Nov. (†) Naadstue Pl. (Occ. og Commerce Collegii Brev til Khavns Magistrat 16 Nov.) Hvorved til Efters retning for de Handlende og Seefarende bekiendtgisres: At, da der imellem Stevens og Dragoe er fiunket et Skib, paa hvis opstaaende Master en Skipper, navnlig 3. Poulsen fra Loetemarchen, har stødt an med sit Skib, saa har det Kgl. Admir. Pl. ang. et fiunket Skib. og Commissariats Collegium, til videre Sve Skades 17 Nov. Forekommelse, foranstaltet et Mærke udlagt til Varfel for det sunkne Skib, bestaaende af en Speronde med Kietting og Anker; og er Stedet, hvor Jagten eller See-Tønden er beliggende, 1 til 1 Miil fra Stevens Land, paa en Dybhed af 9 Favne Vand paa Stedet selv og deromkring, og Peilingerne af Landene deromkring ere, som følger: Stevens Kirke: Zuk eller det yderste, som deraf fan fees, i 44° fra S. ad B., Holte:Ritke i 69° fra S. ad V., Dragse Lund i 35° fra N. ad O., og endelig Falsterboe: Kirke i 61° fra S. ad O., alt efter Compasset u forbedret for Misviisningen. (Bortfaldet ved det Isen i Foraaret 1785 borttog saavel Sve Tenden, som Masten af det funkne Skib; hvorudover, da det ej kunde foraarsage de Seefarende nogen Skade, ingen nye See-Tønde blev udlagt). Khavn. Pat. Pl. Mod uberettiget Klude: Samling i 24 Syens Stift. Gen L. Oec. og Com. Coll. p. 250. Gr. Saasom i dette Stift skal gives uberettigede Personer, som for fremmede Fabriker opsamle de til Papiirs Forarbeidningen sammesteds faldende Klude og Lapper, og imod Forbud 10 Apr. 1782 udprac tisere dem ved Ud Havne til fremmede Steder; saa bliver (til saadan Misbrugs Forekommelse og paa det Papiirs Fabrikerne kan vorde forsynede i Landet selv med de behøvende Materialier) for det første i Hen seende til Klude Samlingen i Fyens Stift følgende befalet: 1.) Det maae i Fyens Stift ikke herefter være nogen tilladt, enten i Kiebstæderne eller paa Landet, selv eller ved andre at indsamle eller opkiøbe Rlude, med mindre de derom i Forveien have forenet sig med VIII Deel. Min en Nov. Pl. om Klude: Samling i Fyen 1:2 S. 24 Nov. en Papiire Fabrikant her i Danmark, og fra ham ladet sig forsyne med skriftligt Beviis om, at de til Klude Samling og Indfieb for hans Fabrik ere berettigede og antagne; og saafremt nogen herefter antress fes at befatte sig med Klude Handel eller Samling, uden straxen at kunne forevise saadan skriftlig Tilladelse og Beviis, skal hans medhavende Varer være Confiscation undergivne, og den Skyldige desuden betale i Straf 10 a 20 Rdlr til den eller dem, som have optaget og anholdt ham, efter vedkommende Dommers Kiendelse, som i disse Sagers Behandling haver at forholde sig paa samme Maade, som ved Sr. 13 Sebr. 1775 er anordnet i Henseende til Omløberes Paagribelse, der uden for Markede Tiderne drive ulovs lig Handel, efter hvilken Fr. det ogsaa forholdes med de confisqverede Varers Deling. 2.) I Fald no gen Rlude Handler eller Samler overbevises om at have udført Klude fra Fyens Stift til andre, end de i Danmark værende Papiir Fabriker, imod pl. 10 Apr. 1782, da bør han, foruden den i bemeldte Placat fastsatte Mulkt af 20 Rdlr, ligeledes erlægge Va rernes Værdie, som hiemfalder Angiveren; og saafremt det befindes, at en Papiirs-Fabrikant enten selv har udsendt eller colluderet med andre til Kludes Udsendelse af Riget, da skal han derved tillige have forbrudt sin Net til Deeltagelse i den fyenske Klude: Sams ling. 25 Nov. 30 Nov. Pat. Betreffend die Bestimmung der Preise, wornach das für 1785 nicht in Natura ausgeschriebene Magazin Born, Heu und Stroh, von den Unters thanen in Schleswig, Holstein u. Pinneberg zu bezahlen ist. P. 252. Verfügung, betreffend die landausschußpflichtige Personen, die sich in dem Kielschen Schulmeis ster: Verf. w. d. Schulmeister Seminarii. ster Seminario zu Schulmeister Diensten auf dem 30 Nov. Lande zubereiten lassen (f. Schleswig). p. 287. Intimation derselben Verfügung für Holstein und 2 Dec. Pinneberg. P. 289. Pl. Hvorved Sr. 2 Jun. 1671, til Lettelse for 15 Dec. Skibs Eierne, ophæves, saaledes at det indtil videre maae være enhver Skibs-kier i de Kgl. Riger og Lande tilladt at fælge og afhænde de dem tilhørende indenrigs bygte Skibe, til hvem og hvor de samme best fan afsætte, om endog den i bemeldte Fr. indeholdte Forbindelse i Skibenes Biil Breve skulde være ind ført. (Saasom der for nærværende Tid er flere Skis be i de Kgl. Lande, end til Handelens og Skibsfartens Fornødenhed udkræves, saa at den Forpligtelse, som ved Fr. 2 Jun. 1671 er paalagt Eierne af de indenrigs bygte Skibe, nemlig at de ikke maae afhænde samme til Fremmede, førend de først have væs ret brugte i 10 fulde Aar, og som paa nogle Steder af Magistraterne er indført i de der bygte Skibes Biil: Breve, for Tiden er saa meget mere upassende, som endeel Skibs Eiere i nærværende Tider ere forlegne med deres Skibe, hvilke de med Fordeel kan afsætte til udenrigste og fremmede Steder). p. 254. Pl. Wodurch die Zollabhandlung der Amts- und 15 Dec. Kloster Vogtey Uetersen und der adelichen Güter Coll mar, Liendorf, Seestermühe, Hasselau und Haseldorf aufgehoben wird. P. 255. Pl. Wodurch die nach d. Von. 9 Jul. 1778 zu ent: 29 Dec. richtende Salz-Verhandlungs-Abgabe für Schleswig, Holstein, Pinneberg und Ranzau, wieder aufgehoben wird. P. 257.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Chronologisk_Register_over_de_Kongelige_Forordninger_og_Aabne_Breve,_samt_andre_trykte_Anordninger_som_fra_Aar_1670_af_ere_udkomne,_..._VIII_Deel_(1781–1784)&oldid=171040"